Niels W. Bruun, Finn Gredal Jensen og Christian Fink Tolstrup Journalen CC Søren Kierkegaards Skrifter 17 CC Indl. til oversættelserne Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Jette Knudsen og Alastair McKinnon Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup og Jette Knudsen udgiverne og Peter Tudvad Kierkegaard Normalformat vers. 1 (hebraisk logisk ordnet efter UTF std.) Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2000 http://sks.dk/cc/kom.xml 20130206 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.8 martures ortografisk variant til 'martyres'; SK foretrækker ellers skrivemåden 'martyr-'. Alment ses ndf. en svingende praksis, hvad angår translitteration af gr. ypsilon. Joudæa ortografisk variant til 'Judæa'; sml. ndf. fx 'Jouda' (ApG 1,16), 'Joudas' (ApG 1,25) og 'Joudæi' (ApG 2,5). cur adspicitis coelum; SK kan måske have forvekslet gr. spørgsmålstegn (;) med lat. semikolon ( og ); men direkte spørgesætninger uden spørgsmålstegn forekommer dog ikke sjældent i det følgende. Hierosolymæ, Herefter har SK undladt at oversætte resten af ApG 1,12: σαββάτου ἔχον ὁδόν, som han har understreget i Knapp. Vulgata har 'sabbati habens iter'. At perioden ikke er afsluttet, har SK markeret ved at lade den efterfølgende linie stå ubeskrevet. Phillipus dvs. Philippus ( og ). Matheus dvs. Matthæus. una gengiver ὁμοϑυμαδόν, som Bretschneider II, 149 på nærværende sted, ApG 1,14, foreslår oversat med 'uno animo' eller 'unanimi consensu', hvilket SK noterer sig i marginalnoten, . Vulgata har 'unanimiter'. precibus gengiver τῆ πϱοσευχῆ i ApG 1,14, jf. Bretschneider II, 349. Vulgata har 'oratione'. (Ille igitur ... locus sanguinis) Denne passage, ApG 1,18-19, har SK også forsynet med parentes i Knapp. – Αϰελδαμα: er Knapps form. illo proprio dialecto dvs. illa propria dialecto. Samme genusfejl ndf. . h: e: hoc est. græce ... Anakolouton orationis ??? Formuleret som et spørgsmål konstaterer SK rigtigt, at der ApG 1,4 med det gr. ἣν ἠϰούσατέ μου, som han har understreget i Knapp, foreligger en anakoluti; Vulgata oversætter: 'quam audistis (inquit) per os meum'. uno animo ... consensu Bretschneider II, 149, under ὁμοϑυμαδόν, . λασϰαζω ... crepitu Bretschneider II, 8. SK har i Knapp understreget ἐλάϰησε i ApG 1,18. – s.: sive. misserunt dvs. miserunt. flamulæ dvs. flammulæ. I 'flamma' og afledninger benytter SK konsekvent enkelt m for dobbelt m, fx . Sml. 'comunioni', . inceperunt Ms. har formen 'inciperunt', der skal forstås som en perfektum dannet af præsensstammen og personendelsen i perfektum. Jf. ndf. 'considerunt', , 'conjicierunt', , 'accedistis', . Sml. også 'effusit', . nostro proprio dialecto, quo . Libuæ . proselutæ . Kretes græcisme for 'Cretes'. Davides Vulgata har 'David'. Den usædvanlige form 'Davides', som SK også bruger ApG 2,34, har han hentet hos Bretschneider I, 257. occeltem meningsløst ordbillede, måske forskrivning for adverbiet 'occultim' eller verbalformen 'occultem'; der findes imidlertid hverken i den gr. (ApG 2,25) eller i den hebr. kontekst (Sl 16, hvorfra der citeres her) noget belæg for en evt. 'skjulthed'. sepelitum dvs. sepultum, som er det normale perf. ptc. af 'sepelio', og . adscendit SK glemmer herefter 'in coelum' (εἰς τοὺς οὐϱανούς), ApG 2,34. dixerunt ad Petrum SK udelader 'og de øvrige disciple' i ApG 2,37 (ϰαὶ τοὺς λοιποὺς ἀποστόλους). Uden dem bliver den efterfølgende vokativ i pluralis meningsløs, idet spørgsmålet τί ποιήσομεν, ἄνδϱες ἀδελϕοί; (således Knapp) er henvendt ikke kun til Peter. illo die Vulgata bruger fem. ('die illa'). SK foretrækker i almindelighed 'dies' i mask. millia dvs. milia. Fejlen optræder også senere, jf. ndf. i ApG 4,4. comunioni dvs. communioni, . ωδιν-ος. חֵבֶל Bretschneider II, 637, under ὠδίν. SKs fejlafskrift חֶבֶל betyder 'snor', hvilket ikke giver mening i sammenhængen, ApG 2,24. SK har i Knapp understreget τὰς ὠδῖνας τοῦ ϑανάτου ('dødens veer'). ϰατανυσσω ... afficior Bretschneider I, 644. SK har i Knapp understreget ϰατενύγησαν i ApG 2,37. – s.: sive. utero Manuskriptets 'utere' giver ingen mening og beror på en forskrivning af 'utero'. Vulgata og Bretschneider I, 678, oversætter udtrykket ἐϰ ϰοιλίας μητϱός med 'ex utero matris'. Peter danisme for 'Petrus'. exsiliens er journalens første eksempel på en oversættelsesvariant uden parentes, tilføjet over linien. Her og i det følgende markeres disse varianter med de diakritiske tegn ⌜ ⌝. alii sectaretur SK sigter til Bretschneider I, 692, under ϰϱατέω, som anfører: 'Act. 3, 11. ϰϱατοῦντος δὲ αὐτοῦ τὸν Πέτϱον, quum manu prehenderet Petrum, nec eum dimitteret. (Alii: assectari; sequi eundo)'. ambularetur En forbindelse som 'ille ambulatur' forekommer ikke på latin. SK har her gjort det umulige og har ved bevægelsesverbet anvendt passiv for at udtrykke, at personen 'blev bragt til at gå' (Vulgata: 'fecerimus hunc ambulare'). Fænomenet forekommer også senere i journalen (, , ), hvor det dog ikke er muligt at forstå, hvorledes passiven skal opfattes. En græcisme foreligger ikke disse steder, men måske har Bretschneiders forslag til at oversætte det gr. πεϱιπατέω med det deponente verbum 'versor' (Bretschneider II, 268) forledt SK til denne egenvillige brug af passiv. Deus Abr:, I. et J. Deus Abraham, Isaac et Jacob, ApG 3,13. nostrorum Manuskriptets 'nostrum' skal forklares som SKs mundrette gengivelse af det græske ἡμῶν i ApG 3,13. Ndf. i Hebr 1,3 gentager han denne fejl, men retter den selv. Resipiscite Ms. har 'Recipiscite'. SK skriver konsekvent 'recipisco', et verbum, som ikke findes, i stedet for 'resipisco', jf. ndf. 'recipiscere' () og sml. 'recipiscentia' (, , ). αϕελοτης ... απλοτης Bretschneider I, 186. SK har i Knapp understreget ἀϕελότητι i ApG 2,47. – απαξ λ.: ἅπαξ λεγόμενον. – propr:: proprie. – α pr:: α privativum. – i: q:: idem quod. prophetam vobis excitabit Ms. har her verbalformen 'excitabo' ('jeg vil oprejse'), hvorved Moses overraskende erklærer, at han vil lade en profet fremstå. Men i ApG 3,22 er subjektet 'Herren jeres Gud', hvilket SK har overset under indtryk af 'Moses enim dixit ad patres'. Grundteksten lyder hos Knapp: ὅτι πϱοϕήτην ὑμῖν ἀναστήσει ϰύϱιος ὁ ϑεὸς ὑμῶν ἐϰ τῶν ἀδελϕῶν ὑμῶν, ὡς ἐμέ, og Vulgata er også entydig: »Quoniam prophetam suscitabit vobis Dominus Deus vester de fratribus vestris, tamquam me«. I marginen i Knapp henviser SK til 'Deut: 18,15.18 etc.' Salomone fejl for Samuel, ApG 3,24. dies ejus Grundteksten har her: τὰς ἡμέϱας ταύτας, jf. ApG 3,24, og Vulgata: 'dies istos'. Annas Ms. har 'Anna', sml. herved SKs senere vekslen mellem 'Agrippas' og 'Agrippa', . I opremsningen ApG 4,5-6 glemmer SK i øvrigt Caiphas, som skal figurere efter 'Annas, pontifex maximus'. opportet dvs. oportet. SK skriver gennem hele journalen fortrinsvis 'opport-'. jusissent dvs. jussissent. Sml. fx 'resurexerunt', . Omvendt ses flere steder i journalen det modsatte fænomen, konsonantfordobling, fx 'misserunt', . omnibus Belæg for dette 'omnibus' savnes i ApG 4,16. Judæam ApG 4,16 har på dette sted 'Jerusalem'. negare Manuskriptets passiv inf. 'negari', som her er meningsforstyrrende, kan være foranlediget af grundtekstens mediale ἀϱνήσασϑαι, ApG 4,16. Passiven kan dog også være fremkaldt under indtryk af det 'infitior', der hos Bretschneider nævnes som oversættelsesmulighed på lige fod med 'nego', jf. Bretschneider I, 159, under ἀϱνέομαι. Jeg har med Flid ... indtage Himlen Grundtekstens tvetydige ὃν δεῖ οὐϱανὸν μὲν δέξασϑαι i ApG 3,21 gengiver SK præcist med 'quem oportet coelum possidere', hvor det tilmed er uklart, om 'possidere' er afledt af 'possideo' el. 'possido'. Jf. indledningen s. 282. – d. Danske: det Danske, dvs. NT-1819, som oversætter: »hvilken det bør at indtage Himmelen«. אָב, מִשְפָחָה Bretschneider II, 250, under πατϱιά. SK har afskrevet Bretschneiders form מָשְפָחָה der må bero på en trykfejl. Ud for ApG 3,25 har SK i Knapp henvist til 'Genes: 12,3. 18,18.' NT-1819 oversætter med 'Slægter'. ne cui ApG 4,17 har her: μηδενὶ ἀνϑϱώπων, Vulgata: 'ne ... ulli hominum'. Man kunne derfor have forventet et 'hominum' efter 'cui'. sustulerunt SK glemmer herefter πϱὸς τὸν ϑεόν, Vulgata har 'ad Deum', ApG 4,24. tu es Deus Knapps tekst lyder i ApG 4,24 således: σὺ ὁ ϑεός, men i det kritiske apparat anfører han en anden læsemåde: σὺ εἶ ὁ ῾ ϑεός, dvs. 'du er Gud'. SK synes altså at vælge læsemåden i Knapps kritiske apparat. NT-1819 har 'Herre, du Gud, som haver gjort Himmelen' osv., men Vulgata har 'Domine, tu es qui' osv. resurexerunt dvs. resurrexerunt. Sml. 'surexit', , 'resurexisse', samt alment ovf., . adversus unctum ejus I ApG 4,26 har Knapp: ϰατὰ τοῦ Χϱιστοῦ αὐτοῦ, vel at mærke med stort gr. Χ, medens moderne udgaver har det med lille. Vulgata har 'adversus Christum eius', og NT-1819 oversætter: 'mod hans Christus'. Der citeres fra Sl 2, hvorfor det er interessant at iagttage, at SK bevidst går imod den traditionelle NT-harmoniserende oversættelse 'Christus' og i stedet vælger en mere historisk eller filologisk holdbar oversættelse: 'unctum ejus' ('hans salvede'). SK har i Knapp understreget dette Χϱιστοῦ filium tuum sanctum Herefter udelader SK 'Jesum', jf. ApG 4,27. sancti tui filii SK udelader 'Jesu', jf. ApG 4,30. sp. scto spiritu sancto. Joses Knapp har i ApG 4,36 ᾿Ιωσῆς og bringer noten: 'Alii: ᾿Ιωσήϕ (cf. I, 23)'. Vulgata: 'Ioseph'. NT-1819 har også 'Joses'. Man antager i dag, at der på dette sted skal læses ᾿Ιωσήϕ. h: e: hoc est. ϕϱυασσομαι ... Aor: 1. act. Bretschneider II, 590. SK har i Knapp understreget ἐϕϱύαξαν i ApG 4,25 og henvist i marginen til 'Psalm: 2,1.2.' συζητεω ... aliquem Bretschneider II, 450. – seque: Dat. pers.: dvs. sequente Dativo personae, 'når det forbindes med personobjekt i dativ'. – est: 'betyder'; der sigtes til ApG 6,9. Act: 22, 5 τιμωϱεω ... Act: 26, 11 Bretschneider II, 515f. – Act:: Acta (eller Actus) apostolorum. – contr:: contracto. – seq: acc: personæ: sequente accusativo personæ, 'når det forbindes med personobjekt i akkusativ'. – h: l:: hoc loco. 22, 25 ἱμας, ἱμαντος lorum Bretschneider I, 587. Act. 23, 3 ϰονιαω ... et hic Bretschneider I, 684. Act. 23, 23 δεξιολαβος ... lancearios Bretschneider I, 267. – δεξιοβολος: anføres hos Bretschneider som varia lectio; SK har i Knapps kritiske apparat understreget denne variant. – i: e:: id est. Tertyllo dvs. Tertullo (). εψευσω 2 sing: Aor 1. med. Bretschneider II, 630, under ψεύδομαι. Glosen optræder i ApG 5,3 som aorist inf. ψεύσασϑαι. συστελλω ... linteis Bretschneider II, 479. SK har i Knapp understreget συνέστειλαν i ApG 5,6. αϕιστημι ... semel Bretschneider I, 189. SK har i Knapp understreget ἀπέστησε i ApG 5,37. Paulus af SK rettet fra Saulus. misericordias dvs. almisser. De mere almindelige lat. udtryk herfor er 'elemosyna' eller 'stips', som SK undgår. et vincula ... relaxari I hovedteksten var oprindelig skrevet 'indulgeret', som udstreget i margen erstattes med 'et vincula solveret – sineret vincula relaxari'. Med tankestregen angiver SK, at det efterfølgende 'sineret' osv. er en stilistisk variant til 'solveret' osv. Se også Bretschneider I, 91, under ἄνεσις. Drysilla dvs. Drusilla (gr. Δϱούσιλλα, på nærværende sted i dativ), jf. ApG 24,24 (). συνεπιτιϑημι ... aliquem Bretschneider II, 467f. SK har i Knapp understreget συνεπέϑεντο i ApG 24,9. χαϱις ... gratum Bretschneider II, 606. SK har i Knapp sat en lodret streg i marginen ud for ApG 24,27. – h: l:: hoc loco. respondit SK glemmer dativen 'Paulo' før eller efter 'respondit', jf. ApG 25,9. Vulgata har 'Festus ... respondens Paulo dixit' (ἀποϰϱιϑεὶς τῷ Παύλῳ εἶπε). coram tribunali SKs form 'tribunal' i ApG 25,10 kan skyldes afsmitning fra Vulgata, som oversætter 'ad tribunal'. Agrippas SK overtager den gr. form ᾿Αγϱίππας, Vulgata har 'Agrippa'. SK veksler mellem de to former i det følgende. Sml. også ovf. om 'Annas', . Berenice Den gr. form er Βεϱνίϰη, som Vulgata og Bretschneider gengiver med 'Bernice'. (causam ei dicentes.) Varianten markeret med parentes er her foranstillet. cognitionem (sententiam, judicium) 'sententiam' og 'judicium' er her sideordnede varianter. Gloserne er hentet fra Bretschneider I, 282, under διάγνωσις, og dette ord har SK understreget i Knapp, ApG 25,21. Vulgata har 'cognitionem'. επιϰαλεω Act. 7, 59 Bretschneider I, 466. Jf. ApG 25,21: ἐπιϰαλεσαμένου. qui ad te hodie causam dicturus sim SK havde først skrevet: 'qui ad te me hodie defensurus sim'. Rettelsen til 'causam dicturus sim' viser, at SK bevidst afviger fra Vulgata, der her skriver 'sim defensurus' (ApG 26,2). Den lat. futurum gengiver den gr. participialkonstruktion μέλλων ἀπολογεῖσϑαι. Quare rogo te SK har glemt at oversætte begyndelsen af ApG 26,3: μάλιστα γνώστην ὄντα σε πάντων τῶν ϰατὰ ᾿Ιουδαίους ἐϑῶν τε ϰαὶ ζητημάτων. a Sacerdotibus potestate Denne formulering er vanskeligt forståelig og står i skarp modsætning til Vulgatas klare 'a principibus sacerdotum potestate accepta'. SKs matte gengivelse af ἀϱχιεϱεύς med 'sacerdos' (man havde på baggrund af Bretschneider I, 163, forventet 'sacerdos summus' eller 'pontifex') kan ligeledes noteres. cruciavi Vulgata har her 'puniens', der neutralt gengiver det gr. τιμωϱῶν. Bretschneider II, 516 (under τιμωϱέω 3), giver til dette sted, ApG 26,11, to oversættelsesforslag: 'torqueo' og 'crucio'. SK beslutter sig for 'crucio', som med sin betydning af 'piner, plager (på et kors)' giver klare associationer til imitatio Christi. NT-1819 oversætter: »Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe, og tvang dem til at tale bespotteligen, og rasende end mere imod dem, forfulgte jeg dem endog indtil fremmede Stæder.« via dvs. 'in via' (således Vulgata ApG 26,13). Den lokativiske abl. 'via' er meget hård og skal formentlig forklares derved, at SK for 'meridie' oprindelig skrev 'media'. Grundteksten har her ϰατὰ τὴν ὁδόν. quæ tibi ostendam Antagelig under indflydelse af en misvisende notits hos Bretschneider II, 165, under ὁϱάω 4 c, 'transitive' (jf. marginalnoten, ), har SK ladet sig forlede til at skrive 'quæ te ostendam', en på latin meningsløs udtryksmåde. Vulgata har: 'et eorum quibus apparebo tibi', ApG 26,16. Judeæ fejl for 'Judææ'; skrivemåden er muligvis æstetisk motiveret. resipiscere . resipiscentia . Moses. SK har herefter ladet to linier stå ubeskrevet til markering af manglende tekst, nemlig ApG 26,23, som ikke er oversat. Det blev ved overvejelsen; SK har i Knapp understreget ordene εἰ παϑητός. omnibus er der intet belæg for i ApG 26,26. neque enim hoc est factum in angulo factum Det er uafklaret, hvorvidt der med 'factum ... factum' foreligger en dittografi. Stedet ApG 26,26 lyder hos Knapp: οὐ γάϱ ἐστιν ἐν γωνίᾳ πεπϱαγμένον τοῦτο NT-1819 oversætter: »thi dette er ikke skeet i en Vraa.« prophetis. Herefter har SK glemt at oversætte sidste del af ApG 26,27: οἶδα, ὅτι πιστεύεις. si multum abest si parum SK ombytter 'multum' og 'parum' i ApG 26,29, hvor det hos Knapp hedder: ἐν ὀλῷ ϰαὶ ἐν πολλῷ. SK har understreget de to ord i Knapp. NT-1819 har den korrekte rækkefølge: »enten der fattes Lidet eller Meget«. fieretis Valget af denne verbalform kan ses som et eksempel på SKs eksegese. Det fremgår nemlig hverken af den gr. tekst (πάντας ... γενέσϑαι, ApG 26,29) eller Vulgata ('omnes ... fieri'), at det her skulle være 2. pers. pluralis. Snarere venter man 3. pers. pluralis 'fierent'. Surexit dvs. surrexit, jf. tidligere 'resurexerunt', , og ndf. 'resurexisse', . consederunt Ms. har 'considerunt', . navem Adramutenam Vulgata har formen 'Adrumetinam'. Grundteksten lyder: πλοίῷ ᾿Αδϱαμυττηνῷ, ApG 27,2. SK har understreget adjektivet i Knapp. ob ventum infestum SK vælger singularis til gengivelse af den gr. pluralis i ApG 27,4: διὰ τὸ τοὺς ἀνέμους εἶναι ἐναντίους. Vulgata har 'venti contrarii'. οϕϑησομαι ... Bretschneider Bretschneider II, 164, under ὁϱάω (). – h: l:: hoc loco. αποϕϑεγγομαι ... sonus Bretschneider I, 149 og II, 577. Muram ApG 27,5 har her Μύϱα, Vulgata 'Lystram'. (). Ubi cum dvs. 'Ibi cum', jf. ApG 27,6: ϰἀϰεῖ. invenisset Akkusativen 'navem Alexandrinam ... navigantem' i ApG 27,6 giver kun mening ved supplering af det verbum, som SK udelod ved en forglemmelse. Grundteksten har her en konstruktion med aorist ptc. εὑϱών, som Vulgata gengiver med 'inveniens'. Jf. også Bretschneider I, 512, under εὑϱίσϰω. urbs Lasaea gengiver πόλις Λασαία, som SK har understreget i Knapp, ApG 27,8. Vulgata har 'civitas Thalassa'. portum SK har herefter glemt τῆς Κϱήτης (Vulgata har 'Cretae'), jf. ApG 27,12. Libanum Grundtekstens Λίβα ('søndenvinden') har SK misforstået som stednavnet 'Libanus' (dvs. Libanon). Vulgata gengiver det med 'Africus', jf. Bretschneider II, 20, under λίψ. Manuskriptets 'Libano' er fejl for 'Libanum', der i øvrigt kongruerer med det sideordnede 'Chorum', begge styret af 'spectantem'. De to vinde har SK understreget i Knapp, ApG 27,12. vento Herefter har SK ladet 1½ linie tom til senere oversættelse af resten af ApG 27,15: ἐπιδόντες ἐϕεϱόμεϑα. Han har understreget participiet i Knapp. Insulam vero quandam Herefter glemmer SK grundtekstens ϰαλούμενον Κλαύδην, ApG 27,16. opportebat SK glemmer vokativen i ApG 27,21: ὦ ἄνδϱες. jacturam et poenam ApG 27,21 lyder i slutningen: (ἔδει ...) ϰεϱδῆσαί τε τὴν ὕβϱιν ταύτην ϰαὶ τὴν ζημίαν. Vulgata: '(oportebat) lucrique facere iniuriam hanc et iacturam'. SK har byttet om på rækkefølgen. animarum nostrarum Ms. har her, ApG 27,22, 'animarum nostrum', hvor fejloversættelsen 'nostrum' skal gengive det gr. ἐξ ὑμῶν. Sml. ndf. om forvekslingen af ἡμεῖς og ὑμεῖς , . opportet te SK glemmer her vokativen 'Paule', ApG 27,24. επισϕαλης ... periculosus Bretschneider I, 477. Jf. ApG 27,9: ἐπισϕαλοῦς ανευϑετος ... incommodus Bretschneider I, 92. Jf. ApG 27,12: ἀνευϑέτου. εβαλε ... irruit Bretschneider I, 195, under βάλλω. – sc: scilicet. ex σϰαπτω Bretschneider II, 412, under σϰάϕη. χειμαζω ... vexor Bretschneider II, 610. SK har i Knapp understreget χειμαζομένων i ApG 27,18. ζευϰτηϱιος ... vinculum Bretschneider I, 529. SK har i Knapp understreget udtrykket ζευϰτηϱίας τῶν πηδαλίων i ApG 27,40. ϕϱυγανον ... sarmentum Bretschneider II, 590. Glosen findes i ApG 28,3: ϕϱυγάνων, som SK har understreget i Knapp. συστϱεϕω ... colligo Bretschneider II, 479. Glosen findes i ApG 28,3: συστϱέψαντος. – i. e: id est. πιμπϱαω ... intumesco Bretschneider II, 280. Glosen findes i ApG 28,6: πίμπϱασϑαι. Phillipis dvs. Philippis (). in omnibus precibus meis Vulgata oversætter: 'in cunctis orationibus meis'. NT-1819: 'i hver min Bøn' (ἐν πάσῃ δεήσει μου), Fil 1,4. . amor er SKs foretrukne oversættelse af ἀγάπη. Vulgata har 'caritas', som SK ikke bruger. scire SK glemmer herefter vokativen 'fratres' (ἀδελϕοί), Fil 1,12. sp. Je: Χ spiritus Jesu Christi. in nomine meo På baggrund af Fil 1,20 σώματι forventer man her 'corpore', ligesom i Vulgata. Ev. Χsti Evangelio Christi. ob Chr. SK har i Knapp understreget ὑπὲϱ Χϱιστοῦ, Fil 1,29. videtis Ud fra grundtekstens εἴδετε i Fil 1,30 ville man forvente 'vidistis' (således Vulgata), som SK formentlig har ønsket at intensivere eller aktualisere gennem valget af præsens. NT-1819 oversætter: »idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.« com̄unio Den vandrette streg over m angiver fordobling (). misericordiæ gengiver οἰϰτιϱμοί i Fil 2,1 og må opfattes som en med 'viscera' sideordnet nom. plur., næppe gen. sing., sml. Vulgata: 'viscera miserationis'. Jf. Bretschneider II, 143, under οἰϰτιϱμός, hvor stedet forklares: 'σπλάγχνα ϰαὶ οἰϰτιϱμοί, i. e. σπλάγ. τῶν οἰϰτιϱμῶν, misericordiam'. in Χ. SK glemmer herefter 'Jesu', jf. Fil 2,5. qui sunt sub terra Vulgata har 'inferni', en mere konventionel gengivelse af det gr. ϰαταχϑόνιοι. Bretschneider I, 653, under dette ord foreslår 'subterraneus' og bringer til nærværende sted, Fil 2,10, denne forklaring: 'inferi, qui in hade versantur, manes'. SK har i Knapp understreget ἐπουϱανίων ϰαὶ ἐπιγείων ϰαὶ ϰαταχϑονίων. fratres mihi dilecti Det gr. ἀγαπητοί μου gengives i Vulgata med 'carissimi mei'. Ved sit valg af 'dilecti' afviger SK fra Bretschneider I, 7, under ἀγαπητός, der ikke anfører denne løsning. Der findes ikke her (Fil 2,12) noget belæg for gengivelsen 'fratres'. cum metu et timore SK har i Knapp understreget ordene ϕόβου ϰαὶ τϱόμου, Fil 2,12. NT-1819 oversætter: »Frygt og Bæven«. esse er et overraskende og originalt oversættelsesvalg på dette sted (Fil 2,13), hvor man forventer 'velle' (Vulgata) til gengivelse af τὸ ϑέλειν. prouti ei placitum fuerit en lidt fri gengivelse af ὑπὲϱ τῆς εὐδοϰίας, Fil 2,13. Vulgata har 'pro bona voluntate'. Bretschneider I, 506, under εὐδοϰία foreslår: 'praeter desiderium, spem'. apparetis lucete Varianten 'lucete' i Fil 2,15 er formentlig fremkommet derved, at SK har opfattet det gr. ϕαίνεσϑε som imperativ i stedet for præs. ind. 2. pers. plur. . hostiâ et sacrificiô Circumflexen markerer ablativ, der for a-stammernes vedkommende ellers falder sammen med nominativ, jf. 'aquâ' i ApG 1,5; derimod er det nærværende 'sacrificiô' journalens eneste eksempel på en tilsvarende (og her unødvendig) markering af en o-stamme, hvor en lignende forvekslingsmulighed ikke foreligger. SK har i Knapp understreget dativerne ϑυσίᾳ ϰαὶ λειτουϱγίᾳ, Fil 2,17. vobis SK glemmer i denne forbindelse 'omnibus' (πᾶσιν), Fil 2,17. Virtutem Vulgata gengiver δοϰιμή i Fil 2,22 med 'experimentum'. SK vælger 'virtus', der ellers gerne gengiver det gr. moralfilosofiske nøglebegreb ἀϱετή (dyd). Glosen 'virtus' findes ikke i Bretschneider I, 316f., under δοϰιμή; det gør derimod bl.a. 'exploratio' og 'probatio', 'probitas exploratione firmata'. cum patre filius SK har i Knapp Fil 2,22 understreget πατϱὶ τέϰνον. Han valgte oprindelig Vulgatas udlægning 'patri filius', og idet han (næppe rigtigt) tolkede 'filius' som Sønnen, ændrede han sin lat. oversættelse til 'cum patre filius', dvs. 'Sønnen tjente sammen med Faderen'. desiderabat ... erat I ms. står 'desiderabam' og 'eram'. Fil 2,26 lyder hos Knapp: ἐπειδὴ ἐπιποϑῶν ἦν πάντας ὑμᾶς, ϰαὶ ἀδημονῶν, δίοτι ἠϰούσατε ὅτι ἠσϑένησε. I ἐπειδή-sætningen går SK fejl af subjektet, som ikke er Paulus, men Epaphroditus. Frem for 3. pers. sing. synes han at have opfattet den gr. imperfektiv præt. ἦν som 1. pers. sing., hvad der formmæssigt er mulighed for, men konteksten kræver den 3. pers. sing., som Vulgata har: »quoniam quidem omnes vos desiderabat: et moestus erat, propterea quod audieratis illum infirmatum.« vos SK glemmer i denne forbindelse 'omnes' (πάντας), Fil 2,26. letemini dvs. lætemini. munus gengiver grundtekstens ἔϱγον, Fil 2,30. Bretschneider I, 486ff., under ἔϱγον anfører 'factum', 'opus' m.fl., men ikke 'munus'. Vulgata oversætter med 'opus'. vitæ periclitatus Fil 2,30 lyder hos Knapp: παϱαβολευσάμενος τῇ ψυχῇ (i det kritiske apparat anføres formen παϱαβουλευσάμενος, som SK har understreget, og hvorom Bretschneider II, 216 meddeler: 'in textu vulgari'). Oversættelsen 'vitæ periclitatus', som SK har hentet hos Bretschneider II, 215, under παϱαβολεύομαι, skal forstås på baggrund af Apuleius Metamorphoses 8,31,1, 'capitis periclitatus'. Vulgata har 'tradens animam suam'. fratres mihi dilecti Grundteksten har her blot: ἀδελϕοί μου. SK har i Knapp understreget første halvdel af Fil 3,1. videtis Det pludselige skift til indikativ midt i Fil 3,2 er påfaldende; det gr. βλέπετε, som morfologisk både giver mulighed for imperativ og indikativ, kan i lighed med det foregående og efterfølgende βλέπετε bedst opfattes som imperativ. Jesu Christi I Fil 3,8 står der Χϱιστοῦ ᾿Ιησοῦ. I lighed med Vulgata bytter SK om på rækkefølgen. morte cruenta Der er i Fil 3,10 intet belæg for det dramatiserende 'cruenta'. a deo I Fil 3,12 står der i Knapps hovedtekst ὑπὸ Χϱιστοῦ (med τοῦ Χϱιστοῦ ᾿Ιησοῦ i apparatet). SK har understreget ϰατελήϕϑην ὑπὸ Χϱιστοῦ superioris vocationis SK glemmer herefter 'dei' (τοῦ ϑεοῦ), Fil 3,14 latores mei SK skrev oprindelig 'simulatores mei', men slettede siden 'simu', hvorved han angav, at der skulle læses 'latores mei', dvs. 'bærere af mig', en interessant og original gengivelse af det gr. συμμιμηταί μου, Fil 3,17. Vulgata har 'imitatores mei'. estote Herefter glemmer SK en vokativ 'fratres' (ἀδελϕοί), Fil 3,17. ut en mindre heldig gengivelse af ϰαϑώς. Bretschneider I, 609, foreslår 'secundum, quod, quem ad modum, sicut'. civitas SKs gengivelse af πολίτευμα er i overensstemmelse med Bretschneider II, 313. Vulgata og Itala oversætter det med 'conversatio'. Suntuchen Vulgata har 'Syntyche' (). vobiscum. Den følgende linie er i ms. ubeskrevet og reserveret til første halvdel af Fil 4,10, som SK ikke har oversat (ἐχάϱην δὲ ἐν ϰυϱίῳ μεγάλως, ὅτι ἤδη ϱοτὲ ἀνεϑάλετε τὸ ὑπὲϱ ἐμοῦ ϕϱονεῖν). Verbet ἀνεϑάλετε har SK understreget i Knapp og registreret i marginalnoten, . Non quod sc: loquar er variant til 'Quod non dico'. Med 'scilicet loquar', hvor a'et i ms. er dobbelt understreget til markering af konjunktiven, synes SK at ville anvise en verbalellipse som løsning: 'Non quod ob penuriam' (med underforstået 'loquar'). Fil 4,11 begynder i grundteksten: οὐχ ὅτι ϰαϑ' ὑστέϱησιν λέγω. essurire ortografisk variant til 'esurire'. Omnia in me corroborante Chr. Fil 4,13 lyder hos Knapp: πάντα ἰσχύω ἐν τῷ ἐνδυναμοῦντί με [Χϱιστῷ], hvilket betyder: »Alt formår jeg i ham, der styrker mig, Kristus.« Dette har SK fyndigt vendt om til: »Alt (er) i mig, når Kristus giver styrke.« Vulgata oversætter: »Omnia possum in eo qui me confortat«. Phillipenses dvs. Philippenses (). quæram ... quaero SK vakler her mellem æ og ae, men foretrækker almindeligvis æ for ae. ϕϱουϱεω ... custodio Bretschneider II, 590. Jf. Fil 4,7: ϕϱουϱήσει. αναϑαλλω ... curam mei Bretschneider I, 75 (). – v: c:: verbi causa. – Phill.: dvs. Phil. (). αϰαιϱεομαι ... destituor Bretschneider I, 39. Jf. Fil 4,10: ἠϰαιϱεῖσϑε. ενδυναμοω Bretschneider I, 416. (). συγϰοινονεω ... venio Bretschneider II, 448. SK har i Knapp understreget συγϰοινωνήσαντες i Fil 4,14. cum omnibus vestris. Det efterfølgende 'Amen', der i Knapps tekst er angivet som tvivlsomt bevidnet, udelader SK her og ellers, hvor det forekommer som afslutningsformular. secundum voluntatem Jesu Her venter man 'dei', ikke 'Jesu', jf. Kol 1,1: διὰ ϑελήματος ϑεοῦ. (et domino Jesu Chr:) De tilsvarende gr. ord er hos Knapp omgivet af dobbelt kantede parenteser, hvormed angives, at teksten er uægte. qui eripuit SK glemmer akkusativobjektet 'nos' (ἡμᾶς), Kol 1,13. sanguine ejus διὰ τοῦ αἵματος αὐτοῦ er hos Knapp sat i dobbelt kantede parenteser, hvormed angives, at teksten er uægte. Vulgata har 'per sanguinem eius'. quæ est ecclesia Vulgata har 'quod est ecclesia', Kol 1,24. Jf. grundteksten: ὅ ἐστιν ἡ ἐϰϰλησία. qui est Chr: Vulgata oversætter 'quod est Christus', Kol 1,27. Jf. grundteksten: ὅς ἐστι Χϱιστός. in illo ambulamini om brugen af passiv, . (peccatorum) Parentesen markerer ikke her (Kol 2,11) en oversættelsesvariant, men betegner en læsemåde, som i Knapp er markeret som uægte. sepiliti dvs. 'sepeliti'. Således også ndf., ; . vos ... eratis Jf. Kol 2,13: ὑμᾶς νεϰϱοὺς ὄντας. Ne quis vobis palmam eripiat Oversættelsen er inspireret af Bretschneider I, 634, under ϰαταβϱαβεύω. Vulgata har 'Nemo vos seducat'. SK har i Knapp understreget ϰαταβϱαβευέτω i Kol 2,18. Sepilite dvs. 'sepelite'. Således også ovf., ; . SK har i Knapp understreget νεϰϱώσατε i Kol 3,5. affectus gengiver den gr. sing. πάϑος. libidinem Jf. Kol 3,5: ἐπιϑυμίαν ϰαϰήν. SK glemmer at oversætte adjektivet. immorigeros Adjektivet 'immoriger' har SK fundet hos Bretschneider I, 115, under ἀπειϑέω og ἀπειϑής. sermones obscoenos Bretschneider I, 33, under αἰσχϱολογία. SK udelader eller glemmer slutningen af Kol 3,8: ἐϰ τοῦ στόματος ὑμῶν. et pax Foran har SK glemt at oversætte Kol 3,14: ἐπὶ πᾶσι δὲ τούτοις τὴν ἀγάπην, ὃ ἐστὶ σύνδεσμος τῆς τελειότητος. NT-1819 gengiver det: »Men fremfor alt dette ifører Eder Kjærligheden; thi denne er Fuldkommenhedens Baand.« diviter Af adjektivet 'dives' har SK dannet 'diviter', der ikke ellers kendes, til gengivelse af πλουσίως, Kol 3,16. Bretschneider II, 300, foreslår 'abunde' eller 'large'. Vulgata har 'abundanter'. Formen 'diviter' optræder også ndf., og . psallentes I Kol 3,16 har Knapp ᾄδοντες. Bretschneider I, 25, under αἴδω (dvs. ᾄδο) foreslår 'cano, canto', Vulgata har 'cantantes'. SK er måske kommet på sporet af ψάλλω/psallo via den substantiviske form ψαλμοῖς, der optræder lidt tidligere i verset. Chr: Der er hos Knapp intet belæg for 'Christi' i Kol 3,17. ne nimis perterreantur Denne oversættelsesvariant har SK overtaget fra Bretschneider I, 27, under ἀϑυμέω. vos a domino accepisse Det er ejendommeligt, at SK vælger en perf. inf., når grundteksten i Kol 3,24 har fut. ἀπολήψεσϑε. Vulgata oversætter med 'accipietis'. præbete justum et æquabilitatem SK glemmer dativen 'servis' (τοῖς δούλοις), Kol 4,1. Precibus Kol 4,2; Vulgata har 'orationi', og . Tuchicus dvs. Tychicus (). patefaciunt På baggrund af Kol 4,9 γνωϱιοῦσι (hos Knapp) venter man futurum. Vulgata har 'nota facient'. eum magnum habere studium Kol 4,13 lyder hos Knapp: μαϱτυϱῶ γὰϱ αὐτῷ, ὅτι ἔΧει ζῆλον πολὺν ὑπὲϱ ὑμῶν osv. mea manu SK glemmer 'Pauli', jf. Kol 4,18. Silanus fejl for Silvanus. Således også ndf. 2 Thess 1,1 (). immitatores domini dvs. imitatores domini. SK glemmer her grundtekstens ἡμῶν, jf. 1 Thess 1,6: ϰαὶ ὑμεῖς μιμηταὶ ἡμῶν ἐγενήϑητε ϰαὶ τοῦ ϰυϱίου osv. sp. sancti spiritus sancti. per M. et A. per Macedoniam et Achaiam, 1 Thess 1,7. sumsimus dvs. sumpsimus. Sml. ndf. 'redemtio' for 'redemptio', . mites inter vos medios SK udelader herefter slutningen af 1 Thess 2,7: ὡς ἂν τϱοϕὸς ϑάλπη τὰ ἑαυτῆς τέϰνα. cari SK gengiver normalt ἀγαπητοί med 'dilecti'. laborem SK glemmer 'nostrum', jf. 1 Thess 2,9: τὸν ϰόπον ἡμῶν. qui Grundtekstens ὅς i 1 Thess 2,13 har SK understreget i Knapp, fordi korrelatet både kan være λόγος og ϑεός. På latin står valget mellem 'verbum' og 'deus'. Vulgata valgte 'deus' ('verbum Dei, qui operatur'), og det samme gør SK, i øvrigt i modsætning til NT-1819, hvor det hedder: »Guds Ord, hvilket og kraftelig teer sig i Eder, som troe«. in adventu ejus. SK glemmer herefter 1 Thess 2,20: ὑμεῖς γάϱ ἐστε ἡ δόξα ἡμῶν ϰαὶ ἡ χαϱά. (NT-1819: »I ere jo vor Ære og Glæde«). (ipsi enim scitis SK har ingen afsluttende parentes. Hos Knapp afsluttes indskuddet med v. 4, som i SKs oversættelse ender: »ut etiam factum est et scitis«. T. Timotheus. Inde Her (1 Thess 3,7) begynder hovedsætningen til den foregående cum-sætning. vobis SK overser herefter vokativen 'fratres' (ἀδελϕοί), 1 Thess 3,7. vocavit I 1 Thess 4,7 udelader SK subjektet 'deus', hvilket dog ikke giver anledning til meningsforstyrrelse, idet 'deus' netop har optrådt i quoniam-sætningen i v. 6. super vos Knapp har i 1 Thess 4,8 εἰς ὑμᾶς, men anfører i apparatet læsemåden ἡμᾶς. SK har i Knapp understreget begge dele. Vulgata har derimod 'in nobis' og tilsvarende NT-1819 'i os'. Vedrørende 'super' sml. også ndf., og . Cohortamur vos SK glemmer vokativen 'fratres' (ἀδελϕοί), 1 Thess 4,10. operetis Vulgata har i 1 Thess 4,11 'operemini'. ambulemini om brugen af passiv, . mortuis Man venter her 'dormientibus' som i Vulgata, svarende til de 'sovende' i 1 Thess 4,13, hvor der hos Knapp læses ϰεϰοιμημένων. SKs gengivelse er inspireret af Bretschneider I, 678, under ϰοιμάω: 'per euphemismum de morientibus et mortuis'. NT-1819 har »de Hensovede«. resurexisse dvs. resurrexisse, og . relictos superstites 'superstites' er en variant, som SK har hentet hos Bretschneider II, 267, under πεϱιλείπω. dominus SK glemmer ἐν ϰελεύσματι, 1 Thess 4,16. Vulgata har 'in jussu'. ad obviam eundum domino sml. 1 Thess 4,17: εἰς ἀπάντησιν τοῦ ϰυϱίου. Vulgata har 'obviam Christo'. gravidæ Grundteksten lyder: τότε αἰϕνίδιος αὐτοῖς ἐϕίσταται ὄλεϑϱος, ὥσπεϱ ἡ ὠδὶν τῇ ἐν γαστϱὶ ἐχούσῃ, 1 Thess 5,3. Vulgata har: »tunc repentinus eis superveniet interitus, sicut dolor in utero habenti«. in Χsto SK glemmer her 'Jesu', 1 Thess 5,18. santificet dvs. sanctificet. Flere steder i journalen vælger SK skrivemåden 'sant-' for 'sanct-',, , . integer vester spiritus, et anima et corpus Jf. 1 Thess 5,23: αὐτὸς δὲ ὁ ϑεὸς τῆς εἰϱήνης ἁγιάσαι ὑμᾶς ὁλοτελεῖς· ϰαὶ ὁλόϰληϱον ὑμῶν τὸ πνεῦμα ϰαὶ ἡ ψυχὴ ϰαὶ τὸ σῶμα ἀμέμπτως ἐν τῇ παϱουσίᾳ τοῦ ϰυϱίου ἡμῶν ᾿Ιησοῦ Χϱιστοῦ τηϱηϑείη. Til den sidste sætnings verballed τηϱηϑείη er der tre subjekter: πνεῦμα, ψυχή og σῶμα. SK har i Knapp understreget πνεῦμα og ψυχή, hvilket tyder på, at han har haft dem under overvejelse i forbindelse med, at han i sin oversættelse sætter dem i akkusativ ('integrum vestrum spiritum, et animam'); men at han har villet opfatte dem som styret af ἁγιάσαι i den foregående sætning og dermed ladet kun det tredje led σῶμα/corpus være subjekt for τηϱηϑείη, er dog næppe troligt, da et semikolon i Knapp adskiller de to sætninger. Måske er der tale om afsmitning fra den foregående akk. 'vos totos'. super nos I ms. står her 'super vos', hvor 1 Thess 5,25 har: πεϱὶ ἡμῶν (sml. ndf. om 'super' til gengivelse af ὑπέϱ, ). Vulgata har 'pro nobis'. Det forekommer oftere, at SK sammenblander de gr. pronominer ἡμεῖς og ὑμεῖς. Silanus fejl for Silvanus. Således også ovf. 1 Thess 1,1 (). persecutionibus et afflictionibus Jf. 2 Thess 1,4: ἐν πᾶσι τοῖς διωγμοῖς ὑμῶν ϰαὶ ταῖς ϑλίψεσιν. super Med dette ord gengiver SK regelmæssigt og ret ejendommeligt den gr. præposition ὑπέϱ, hvor man venter 'pro'. Måske valget af 'super' beror på ordligheden, idet de to ord etymologisk er ens. flama dvs. flamma, . infligentis Jf. 2 Thess 1,8: ἐν πυϱὶ ϕλογός, διδόντος ἐϰδίϰησιν osv. (af SK understreget i Knapp). Vulgata har »in flamma ignis dantis vindictam« osv. (quia fides ... apud vos – Tankestregen fungerer her som afsluttende parentestegn. nomen domini nostri SK glemmer 'Jesu Christi', 2 Thess 1,12. extollens se gengiver ὑπεϱαιϱόμενος, 2 Thess 2,4. Vulgata benytter på dette sted en passiv 'extollitur'. retenete dvs. retinete. SK har oprindelig skrevet 'tenete', men har ved tilføjelsen af præfikset 're' overset, at stammens vokal derved svækkes. (sine dubio ... propagetur) Hvad der befinder sig inden for parentesen, er ikke en oversættelse, men glosse til verbet τϱέχῃ i 2 Thess 3,1, som SK har understreget i Knapp. Forklaringen er overtaget fra Bretschneider II, 527, under τϱέχω: 'τϱέχει videlicet per varias regiones; sensus: celeriter propagatur.' acceperunt Knapp har παϱέλαβον i 2 Thess 3,6, men meddeler dog i apparatet en række andre læsemåder (bl.a. παϱέλαβε, sml. herved NT-1819: »ikke efter den Lærdom, som han annammede af os«). SK følger her Vulgata: 'non secundum traditionem, quam acceperunt a nobis'. suffundatur Ms. har her 'suffundar', men der er i 2 Thess 3,15 brug for 3. pers. sing. til gengivelse af ἐντϱαπῇ. Fejlen kan være opstået på den måde, at SK ved læsningen af Bretschneider I, 426, under ἐντϱέπω mekanisk har omsat Bretschneiders oplysning 'pudore suffundor' til 'pudore suffundar' uden tanke for, at konteksten krævede 3. pers. sing. ædificationem Knapp har 1 Tim 1,4 formen οἰϰονομίαν og i apparatet οἰϰοδομίαν, begge understreget af SK, der her foretrækker læsemåden i Knapps kritiske apparat. Bretschneider II, 139, under οἰϰοδομία foreslår oversættelsen 'aedificatio', således også Vulgata. Sml. NT-1819: »gudelig Opbyggelse i Troen«. fides SK har rettet fra abl. 'fide' til nom. 'fides', hvilket også giver udmærket mening som sideordnet med 'amor', om end det ikke harmonerer med grundteksten, hvor 1 Tim 1,5 har følgende ordlyd: τὸ δὲ τέλος τῆς παϱαγγελίας ἐστὶν ἀγάπη ἐϰ ϰαϑαϱᾶς ϰαϱδίας ϰαὶ συνειδήσεως ἀγαϑῆς ϰαὶ πίστεως ἀνυποϰϱίτου. Her indgår πίστις på lige fod med de andre led i præpositionsforbindelsen. NT-1819 oversætter: »Men Summen af Budet er Kjærlighed af et reent Hjerte, og af en god Samvittighed, og af en uskrømtet Tro«. imorigeris dvs. immorigeris, . Fidele est verbum SK har ændret 'Fidelis' til 'Fidele', måske fordi han i overensstemmelse med Vulgata ville have gengivet λόγος i 1 Tim 1,15 med 'sermo', men foretrak 'verbum'. Samme fænomen ses ndf. i forbindelse med 1 Tim 3,1. post me Der er intet belæg for dette 'post me' i 1 Tim 1,16. Tilsyneladende vil SK herved understrege det futuriske. αστοχεω ... aberrare Bretschneider I, 172. Jf. 1 Tim 1,6: ἀστοχήσαντες. redemtionem dvs. redemptionem. Sml. 'sumsimus', . manserint Det kan ikke med sikkerhed afgøres, om der i ms. skal læses 'manserint' eller 'manserit', men meget taler for det første. I 1 Tim 2,15 står aorist konj. i 3. pers. plur. μείνωσιν hos Knapp, hvilket SK har understreget i sit andet eksemplar af Knapp. Dette tyder på, at SK har været opmærksom på singularisformen μένῃ i Knapps kritiske apparat, om end han ikke har understreget den. Vulgata foretrækker sing. 'permanserit'. Fidele est verbum . non turpis lucri cupidum gengiver μὴ αἰσχϱοϰεϱδῆ i 1 Tim 3,3. SK har i Knapp understreget såvel adjektivet αἰσχϱοϰεϱδῆ som apparatets oplysning: μὴ αἰσχϱοϰεϱδῆ, multi vett. omitt. novitium Efter det parentetisk spørgende indskud, 1 Tim 3,5, fortsætter nu konstruktionen med 'opportet episcopum esse ...', der indledtes i v. 2. SK har i Knapp understreget den tilsvarende gr. akk. νεόϕυτον. occoecatus dvs. occaecatus (sml. coelum/caelum). Diaconos Her underforstås 'oportet'; samme konstruktion som tidligere. SK har i Knapp understreget akkusativen διαϰόνους, 1 Tim 3,8. αυϑεντεω ... exerceo Bretschneider I, 177. SK har i Knapp understreget αὐϑεντεῖν i 1 Tim 2,13. irreprehensibiles, I ms. findes intet komma her; men det er ønskeligt til tydeliggørelse af, at adjektivet hører til 'diaconos', ikke til det efterfølgende 'mulieres'. I Knapp findes gr. semikolon før v. 11, hvis akkusativ γυναῖϰας SK har understreget. cibis, quæ Her foreligger en græcisme. Substantivet 'cibus' er mask., hvorfor relativet i akk. plur. burde være 'quos'. Når SK fejlagtigt skriver 'quæ', er det under indtryk af det gr. relative pronomen, som er neutrum plur., fordi korrelatet er βϱώματα. I 1 Tim 4,3 hedder det: ἀπέχεσϑαι βϱωμάτων, ἃ ὁ ϑεὸς ἔϰτισεν osv. ad nihil en påfaldende gengivelse af πϱὸς ὀλίγον i 1 Tim 4,8, der betyder 'til lidet'. Vulgata har 'ad modicum'. Bretschneider II, 146, anbefaler 'parum'. NT-1819 har: »Thi den legemlige Øvelse er nyttig til Lidet«. SK har i Knapp understreget σωματιϰὴ γυμνασία. Hoc 1 Tim 4,11 har her plur. ταῦτα, Vulgata 'haec'. Hæc cura in his esto Herefter glemmer SK finalsætningen i 1 Tim 4,15: ἵνα σοῦ ἡ πϱοϰοπὴ ϕανεϱὰ ᾖ ἐν πᾶσιν. luxoriose dvs. luxuriose. afflictis subministravit SK har under indtryk af det gr. ϑλιβομένοις ἐπήϱϰεσεν 1 Tim 5,10 forbundet 'subministravit' med dativ og ladet det antage betydningen 'hjælpe, bistå luxoriose vixerint gengiver ϰαταστϱηνιάσωσι i 1 Tim 5,11; SK har understreget verbet i Knapp. beneficientiæ Bretschneider I, 506, giver til oversættelse af εὐεϱγεσία forslagene 'beneficium' og 'beneficentia'. SK vælger det sidste, som han giver formen 'beneficientia', der også bruges i middelalderen. occoecatus . apud P. P. apud Pontium Pilatum, jf. 1 Tim 6,13. diviter gengiver πλουσίως i 1 Tim 6,17, . vaniloquium oppositiones Man venter 'et' mellem de to gloser, sml. 1 Tim 6,20. SK har i Knapp understreget ἀντιϑέσεις τῆς ψευδωνύμου γνώσεως. aberrarunt SK glemmer i 1 Tim 6,21 πεϱὶ τὴν πίστιν, som Vulgata gengiver med 'circa fidem'. in bona conscientia gengivelse af ἐν ϰαϑαϱαϱᾷ συνειδήσει i 2 Tim 1,3, som Vulgata oversætter 'in conscientia pura'. NT-1819 har »i en reen Samvittighed«. mamma tua Bretschneider II, 38, under μάμμη foreslår til nærværende sted, 2 Tim 1,5, oversættelsen 'avia' (således også Vulgata). På latin forekommer 'mamma' med betydning af 'bedstemoder' overordentlig sjældent. qui eripuit nos SKs drastiske gengivelse af τοῦ σώσαντος i 2 Tim 1,9 er inspireret af en bemærkning hos Bretschneider II, 484, under σώζω: 'cum (...) eripiendi sensu'. Vulgata har 'liberavit'. doctor gentilium Vulgata har 'magister gentium', 2 Tim 1,11. hoc patior Grundteksten har i 2 Tim 1,12 neutrum plur. ταῦτα, Vulgata 'haec'. SK har i Knapp understreget ταῦτα πάσχω. non animum despondeo jf. Bretschneider I, 446, under ἐπαισχύνομαι. Vulgata har 'non confundor', 2 Tim 1,12. dilectione Almindeligvis gengiver SK ἀγάπη med 'amor', . per sp. s. per spiritum sanctum. Phygelles Φύγελλος gengives af Bretschneider med 'Phygellus'. Vulgata har 'Phigellus'. 'Phygelles' er formentlig en analogidannelse til det efterfølgende 'Hermogenes'. domui O. domui Onesiphori, 2 Tim 1,16. audisti jf. 2 Tim 2,2: ἤϰουσας. hoc Grundteksten har i 2 Tim 2,2 neutrum plur. ταῦτα, Vulgata 'haec'. bonus milites dvs. 'bonus miles'. SK har under indtryk af det gr. στϱατιώτης i 2 Tim 2,3 ladet pluralisformen 'milites' fungere som singularis ('miles'). duci gengiver στϱατολογήσαντι i 2 Tim 2,4, jf. Bretschneider II, 441, under στϱατολογέω: 'ὁ στϱατολογήσας est dux, qui adhortatur militem ad pugnam'. ille fidelis elliptisk konstruktion. Man venter et verballed, fx 'permanet' ligesom i Vulgata. Grundteksten 2 Tim 2,13 begynder: εἰ ἀπιστοῦμεν, ἐϰεῖνος πιστὸς μένει. εμπλεϰω ... implico Bretschneider I, 403. Jf. 2 Tim 2,4: ἐμπλέϰεται. provocant sml. fut. πϱοϰόψουσιν, 2 Tim 2,16. Vulgata har præs. 'proficiunt'. de veritate aberrarunt jf. 2 Tim 2,18: πεϱὶ τὴν ἀλήϑειαν ἠστόχησαν Vulgata har 'a veritate exciderunt'. non opportet jf. 2 Tim 2,24: οὐ δεῖ. et hos fuge 'et' her i betydningen 'også', 2 Tim 3,5. possunt Man venter et participium til gengivelse af δυνάμενα i 2 Tim 3,7. Med 'semper' indleder SK overraskende en ny hovedsætning, i hvilken 'discentes' knyttes til et underforstået subjekt 'mulierculæ', hentet fra det foregående vers, hvor SK i Knapp har understreget γυναιϰάϱια. aperta est sml. 2 Tim 3,9: ἔϰδηλος ἔσται. Vulgata har 'manifesta erit'. Iconio Bynavnet 'Ikonion', lat. 'Iconium', i 2 Tim 3,11 har SK fejlagtigt sat i lokativisk ablativ, antagelig under indflydelse af den efterfølgende abl. plur. 'Lystris'. Vulgata har den korrekte gen. 'Iconii'. in Chr: SK glemmer herefter 'Jesu', 2 Tim 3,12. in illis, quæ didicisti I 2 Tim 3,14 har SK herefter undladt at oversætte ϰαὶ ἐπιστώϑης (NT-1819: »og som dig er betroet«), hvilket Vulgata gengiver lidt friere med: 'et credita sunt tibi'. SK har i ms. her sat en længere tankestreg og ladet resten af linien tom med henblik på udfyldning og indleder næste linie med det efterfølgende 'sciens'. I Knapp har han understreget ἐπιστώϑης. in Chr: SK glemmer herefter 'Jesu', 2 Tim 3,15. profectus est T. profectus est Thessalonicam (ἐποϱεύϑη εἰς Θεσσαλονίϰην), 2 Tim 4,10. K. in G. Crescens in Galatiam, 2 Tim 4,10. T. in D. Titus in Dalmatiam, 2 Tim 4,10. Tychicum Med 'Tychicum' indledes en ny sætning, 2 Tim 4,12. Saluta P. et A. et domum O. Saluta Priscam et Aquilam et domum Onesiphori, 2 Tim 4,19. E. mansit K. Erastas mansit Corinthi (ἐν Κοϱίνϑῳ), 2 Tim 4,20. T. reliqui Trophimum reliqui, 2 Tim 4,20. Salutat te E. et P. A. et K. Salutat te Eubulus et Pudens, Aquila et Claudia, 2 Tim 4,21. Grundteksten har også verbet i sing. ἀσπάζεται, Vulgata har plur. 'salutant'. SK glemmer i forbindelse med denne opremsning det afsluttende 'og alle brødrene' (ϰαὶ οἱ ἀδελϕοὶ πάντες). – A.: fejl for L(inus); SK har antagelig stadig Aquila fra v. 19 i tankerne. cum sp. t: cum spiritu tuo, 2 Tim 4,22. ϰνηϑω ... laboro Bretschneider I, 677. SK har i Knapp understreget ϰνηϑόμενοι i 2 Tim 4,3. P. servus dei Paulus servus dei. electorum SK har glemt 'dei' (ἐϰλεϰτῶν ϑεοῦ), Tit 1,1. salvatoris nostri dei. v. 3 I ms. er 'salvatoris nostri dei' understreget, og herover har SK tilføjet 'v. 3'. Samme fænomen ses flere steder ndf. i Tit, , og (versangivelsen tilskrevet ovenover), samt og (versangivelsen tilskrevet i marginen). SK har ved registreringen af disse udtryk tydeligt været optaget af især gengivelsen af det gr. σωτήϱ, hvor han veksler mellem to forskellige løsninger: 'salvator' og 'servator'. domino nostro Jesu Chr:, servatore nostro v. 4 jf. ovf. . unius uxoris vir I ms. står her 'unius viri uxor', hvilket er meningsløst i sammenhængen, Tit 1,6, hvor der tales om den moralske kvalitet hos en πϱεσβύτεϱος. SK har i Knapp understreget akkusativen πϱεσβυτέϱους. Ovf. i sin oversættelse af 1 Tim 3,2 har SK gengivet μιᾶς γυναιϰὸς ἀνήϱ korrekt med 'unius uxoris maritus', og ovf. 1 Tim 5,9 oversætter han rigtigt ἑνὸς ἀνδϱὸς γυνή med 'unius viri uxor'. SK har her sammenblandet de to formler. (vestitus pium decens) Denne bemærkning, 'en klædning, der sømmer sig for en from', er SKs forklaring til det foregående 'in vestitu honestas', der gengiver ἐν ϰαταστήματι ἱεϱοπϱεπεῖς i Tit 2,3. Forklaringen er inspireret af Bretschneider I, 582, under ἱεϱοπϱεπής, der foreslår 'pium decens' eller 'honestus' samt gengiver ἐν ϰαταστήματι ἱεϱοπϱεπεῖς med 'habitu Christianam decente'. sanctæ SK har i Tit 2,5 antagelig forvekslet det græske ἁγνάς med ἁγίας. Vulgata oversætter det med 'castas'. Servi suis dominis obediant Ms. har her 'Servos', hvilket viser, at SK først har villet følge grundtekstens konstruktion med akk. med inf. (δούλους ὑποτάσσεσϑαι) i Tit 2,9, styret af imperativen παϱαϰάλει i v. 6, som SK gengiver 'jube', og som forinden har styret 'juniores sapere'. Følgelig venter man her en akk. med inf. 'servos obedire'; men SKs valg af den finitte form 'obediant' viser klart hans ønske om dels at lade det jussive moment komme til udtryk via en konjunktiv, dels at afvige fra Vulgata, der oversætter stedet med 'servos dominis suis subditos esse'. contra dicentes dvs. contradicentes. salvatoris nostri dei v. 10 . Knapp læser διδασϰαλίαν τοῦ σωτῆϱος og har i sit kritiske apparat noteret læsemåden τὴν τοῦ σωτῆϱος, som SK har understreget. salvatoris nostri Jesu Chr v. 13. . SK har i Knapp understreget ordene μεγάλου ϑεοῦ ϰαὶ σωτῆϱος ἡμῶν ᾿Ιεσοῦ i Tit 2,13. Commone illis Den påfaldende dativ i Tit 3,1 (man havde forventet akk.) kan SK have valgt under indtryk af de efterfølgende 'principatibus' og 'potestatibus'. cupiditatibus Grundteksten Tit 3,3 har: δουλεύοντες ἐπιϑυμίαις ϰαὶ ἡδοναῖς ποιϰίλαις, som Vulgata oversætter: 'servientes desideriis, et voluptatibus variis'. NT-1819 har: »Slaver af Begjerligheder og mangehaande Lyster«. servatoris nostri dei v. 4. . effudit Ms. har her perfektumformen 'effusit', dannet af supinumstammen; formen er belagt i middelalderen. For perfektumdannelse med præsensstammer, . diviter Således også ovf., og . Jesum Chr: servatorem nostrum v. 6 . Artemam v. Tychicum Artemam vel Tychicum, Tit 3,12. Vulgata skriver her 'aut'. Nicopolin Vulgata har 'Nicopolim', Tit 3,12. Senam Man venter Vulgatas 'Zenam', Tit 3,13. deduc sml. Tit 3,13: πϱόπεμψον. Discant sml. Tit 3,14: μανϑανέτωσαν. Aphiæ dvs. Appiæ (således Vulgata). comunicatio tua fidei gengiver ἡ ϰοινωνία τῆς πίστεώς σου i Filem v. 6, og man venter derfor 'tuæ' frem for 'tua'. Vulgata har 'communicatio fidei tuae'. – comunicatio: dvs. communicatio. Sml. 'comunio', . h: e: hoc est. sententia tua sml. Filem v. 14: χωϱὶς δὲ τῆς σῆς γνώμης. P. Paulus. hoc er der intet belæg for i Filem v. 21. in Χ. SK har herefter glemt 'Jesu' og har i øvrigt undladt at oversætte de afsluttende v. 24-25. imago (splendor) gloriæ (dei) perfectissima gengiver ἀπαύγασμα τῆς δόξης i Hebr 1,3. SK har som variant til 'imago' anført 'splendor', der er Vulgatas oversættelse af ἀπαύγασμα, og til 'gloriæ' har han forklarende tilføjet 'dei'. Endelig har han som karakteristik af 'imago' betegnet det som 'perfectissima', en forklaring, der bygger på Bretschneiders udredning, jf. nærmere Bretschneider I, 114f., under ἀπαύγασμα. SK har i Knapp understreget følgende ord i Hebr 1,3: ἀπαύγασμα, χαϱαϰτήϱ og ὑποστάσεως. Cui Ms. har her det indefinitte 'Alicui', der i Hebr 1,5 er meningsløst ('til en eller anden af englene sagde han'). Det fremgår, at SK har haft vanskeligt ved at skelne mellem det gr. interrogative og indefinitte pron. (τίς/τις). Jf. også genetisk note til Hebr 1,13. Om problemet τίς/τις, sml. også ndf. i Hebr 3,16, . tibi Grundteksten lyder på dette sted i Hebr 1,5 (jf. 2 Sam 7,14): ἐγὼ ἔσομαι αὐτῷ εἰς πατέϱα, ϰαὶ αὐτὸς ἔσται μοι εἰς υἱόν. Man venter derfor hos SK en tilsvarende chiasme: ego/illi – ille/mihi. SKs overraskende oversættelse af αὐτῷ med 'tibi' skyldes formentlig en påvirkning fra den forudgående tiltale til Sønnen: υἱός μου εἶ σύ, ἐγὼ σήμεϱον γεγέννηϰά σε (jf. Sl 2,7). ministros Man venter her en gentagelse af det 'suos', hvormed SK gengiver det gr. αὑτοῦ (således Knapp i Hebr 1,7) i forbindelse med det første objekt 'angelos'. Måske har SK overset, at der er tale om spiritus asper; Bretschneider I, 183, under αὑτοῦ, foreslår nemlig: 'sui ipsius'. flamam dvs. flammam (). o deus Med vokativpartiklen 'o' tydeliggør SK, at ὁ ϑεός i Hebr 1,8 skal opfattes som vokativ. Vulgata nøjes med 'deus'. SK har i Knapp understreget ὁ ϑεός og henvist til 'Psalm: 45,7.8' i marginen. tu autem es Dette udsagn om Gud, 'du derimod er', er en interessant gengivelse af Hebr 1,12: σὺ δὲ ὁ αὐτὸς εἶ, jf. Hebr 1,12: ('du er den samme'). Vulgata oversætter: »tu autem idem ipse es«. neque te anni relinquent jf. Hebr 1,12: ϰαὶ τὰ ἔτη σου οὐϰ ἐϰλείψουσι. Vulgata har 'et anni tui non deficient'. (salute promissa) Hvad der befinder sig inden for parentesen, er ikke en oversættelse, men en forklaring overtaget fra Bretschneider II, 229, under παϱαϱϱέω: 'ne excidamus salute promissa'. SK har i Knapp Hebr 2,1 understreget παϱαϱϱυῶμεν. effugiemus sml. Hebr 2,3: ἐϰϕευξόμεϑα. Bretschneider I, 388, under ἐϰϕεύγω foreslår oversættelserne 'effugio, aufugio, evado'. coepisset enarari per D. dvs. coepisset enarrari per Dominum. sp. s. spiritu sancto. super omnem er en uheldig gengivelse af ὑπὲϱ παντός i Hebr 2,9. Vulgata har 'pro omnibus'. Om præpositionen ὑπέϱ og dens funktion her, se Bretschneider II, 547, og . salutis nostræ 'nostræ' er SKs aktualiserende gengivelse af αὐτῶν, som Vulgata Hebr 2,10 korrekt oversætter med 'eorum'. consummare (perfectum facere servatorem) Glosen 'consummare' har givet anledning til overvejelser, og SK har forsynet den med et spørgsmålstegn. Bagefter har han i parentesen anført begyndelsen af Bretschneiders forklaring til διὰ παϑημάτων τελειῶσαι, Hebr 2,10, jf. Bretschneider II, 501, under τελειόω 2, og dermed antydet en anden oversættelsesmulighed. For stavemåden 'consumare', sml. ndf. i oversættelsen af Hebr 8,1: 'suma' for 'summa'. sanctificans et santificati . carne et sanguine jf. Knapp, Hebr 2,14: τὰ παιδία ϰεϰοινώνηϰε σαϱϰὸς ϰαὶ αἵματος. SK har understreget τὰ παιδία. παϱαϱεω ... παϱαϱυεω Bretschneider II, 229. – παϱαϱεω: dvs. παϱαϱϱέω. – παϱαϱυω: dvs. παϱαϱϱύω. – παϱαϱυεω: dvs. παϱαϱϱυέω. succurere dvs. succurrere. dilecti eksemplificerer SKs forkærlighed for denne glose. På stedet venter man snarere 'sancti' som i Vulgata, jf. Hebr 3,1: ἀδελϕοὶ ἅγιοι. Se nærmere Bretschneider I, 10ff. honorem domus SK har dobbelt understreget det udlydende s og har tilføjet et understreget 'NB'. Han har tilsyneladende villet klargøre, at formen 'domus' her skal opfattes som genitiv. I Knapp har han understreget den tilsvarende gen. τοῦ οἴϰου i Hebr 3,3. in tota domo SK glemmer 'ejus', jf. Hebr 3,5: ἐν ὅλῳ τῷ οἴϰῳ αὐτοῦ. sp. s. spiritus sanctus. exacerberatione dvs. 'exacerbatione', jf. Hebr 3,8: παϱαπιϰϱασμῷ, som SK har understreget i Knapp. Formen 'exacerberatio', der også findes i Hebr 3,15 () og i et udkast til Philosophiske Smuler (se SKS K4, 189), er SKs private og måske foranlediget af det bekendte 'Cerberus'. I forlængelse heraf danner han Hebr 3,16 'exacerbero' for 'exacerbo', . vagantur I ms. læses en konjunktiv 'vagentur', som ikke fungerer på dette sted i Hebr 3,10. Vulgata har 'errant'. SK er måske blevet vildledt af πλανῶνται, hvor indikativ og konjunktiv er identiske pga. kontraktionen. omnes Der findes i Hebr 3,14 intet belæg for 'omnes'. exacerberatione . Nonnulli Knapp har i Hebr 3,16 τίνες og bringer i det kritiske apparat læsemåden τινες. Det er uklart, om SKs oversættelse bygger på apparatets læsemåde eller skyldes hans tidligere omtalte usikkerhed vedrørende τίς/τις, . Vulgata har 'quidam'. exacerberarunt . SK har i Knapp understreget παϱεπίϰϱαναν i Hebr 3,16. per M.; per Moysen, Hebr 3,16. I Knapp har SK understreget det gr. spørgsmålstegn efter Μωϋσέως, . qui dvs. quis, jf. Hebr 4,1. d. deus, Hebr 4,4. relinquitur nonnullis introire sml. Hebr 4,6 ἀπολείπεται τινὰς εἰσελϑεῖν. Vulgata har 'superest introire quosdam'. Rursus Sætningen indledt med 'Rursus' er trods punktum hovedsætning til den foregående quoniam-sætning, Hebr 4,6-7. cadat jf. Hebr 4,11: ἵνα μὴ ἐν αὐτῷ τις ὑποδείγματι πέσῃ τῆς ἀπειϑείας. Jf. Bretschneider II, 555, under ὑπόδειγμα: 'ne secundum exemplum poenae incredulitatis vobis impositum cadat, moriatur, vel: ne in poenam exemplo aliorum depictam incidat'. ad divisionem usque animæ et corporis Man venter på baggrund af Knapp 'animæ et spiritus', jf. Hebr 4,12: ψυχῆς τε ϰαὶ πνεύματος. SK glemmer i øvrigt ἁϱμῶν τε ϰαὶ μυελῶν (NT-1819: »baade Ledemod og Marve«). occulis dvs. oculis. sermo sml. Hebr 4,13: πϱὸς ὃν ἡμῖν ὁ λόγος. SKs oversættelse er ikke vellykket. Jf. Bretschneider II, 23, under λόγος: 'cui (Deo) ratio est reddenda. Alii: cum quo sumus arcte coniuncti'. Vulgata har 'ad quem nobis sermo'. SK har i Knapp understreget πϱὸς ὅν. confessiones På baggrund af Hebr 4,14 τῆς ὁμολογίας venter man 'confessionem' (således Vulgata). Måske har SK forvekslet den gr. gen. sing. med akk. plur., der også har endelsen -ας. imbecillitati Hebr 4,15 har ταῖς ἀσϑενείαις, Vulgata 'infirmitatibus'. fiducia jf. Hebr 4,16: μετὰ παϱϱησίας. Vulgata har 'cum fiducia'. potest jf. Hebr 5,2: δυνάμενος. Vulgata har 'possit'. habentium ... exercitatos jf. Hebr 5,14: ἐχόντων. si deus permiserit I denne konditionalsætning i Hebr 6,3 må der suppleres det nødvendige 'si', som SK antagelig har glemt i forbindelse med sideskiftet. imposibile dvs. impossibile. sp. s. spiritus sancti. resipiscentiam . pluviam jf. Bretschneider II, 538, under ὑετός. benedictionis divinæ gengiver εὐλογίας ἀπὸ τοῦ ϑεοῦ i Hebr 6,7. Vulgata oversætter: 'benedictionem a Deo'. Bretschneider I, 510, under εὐλογία foreslår 'larga bona'. immitatores dvs. imitatores. juravit: Et kolon gør det ud for grundtekstens λέγων. Vulgata indleder Hebr 6,14 med 'dicens'. imposibile dvs. impossibile. nobis Der er i Hebr 6,18 intet belæg for dette aktualiserende 'nobis'. secundum ordinem M. secundum ordinem Melchisedech. Abr: Abraham. h: e: hoc est. 3) sine patre I forbindelse med Hebr 7,3 har SK indsat en versangivelse, hvilket sjældent forekommer i journalen, sml. eksemplerne ovf. i Tit, . Ab. Abraham. accipiunt NT-1819 har præteritum: »de af Levi Børn, som annammede Præstedømmet«, Hebr 7,5. h: e: hoc est. ex lumbo Vulgata har plur. 'de lumbis Abrahae', Hebr 7,5. Davidis fejl for Abraham, jf. Hebr 7,5. ab Ab: ab Abraham. benedixit ei qui Hebr 7,6 lyder i grundteksten: τὸν ἔχοντα τὰς ἐπαγγελίας εὐλόγηϰε (den gr. perf. understreget af SK i Knapp). Vulgata har: 'hunc, qui habebat repromissiones, benedixit'. ibi ... ibi synes her anvendt i betydningen 'hic ... ibi', der skal gengive grundtekstens ὧδε ... ἐϰεῖ i Hebr 7,8. Melch. Melchisedech. Quid Her begynder hovedsætningen til konditionalsætningen, der indleder Hebr 7,11: 'Si igitur' osv. secundum similitudinem M. secundum similitudinem Melchisedech. secundum ordinem M: secundum ordinem Melchisedech. Et      non sine jurejurando SK har i ms. ladet en plads tom til senere udfyldning. Hvad der mangler, er en oversættelse af ϰαϑ' ὅσον i Hebr 7,20. Dette adverbielle udtryk korrelerer med ϰατὰ τοσοῦτον i v. 21, som SK oversætter med 'tanto' i forbindelse med komparativen 'præstantioris'. Korrelativerne ϰαϑ' ὅσον - ϰατὰ τοσοῦτον foreslår Bretschneider II, 177, under ὅσος oversat med 'quanto - tanto'; men eftersom 'quanto' forudsætter en komparativ, har SK været i tvivl om, hvad han skulle foretage sig i forbindelse med udtrykket 'non sine jurejurando'. Han kunne have valgt 'quantum - tantum' som Vulgata, men det har han ikke ønsket. d. dominus, Hebr 7,21. secundum ordinem M: secundum ordinem Melchisedech. På dette sted, hvor Knapp har afsluttende parentes, venter man også hos SK en afslutning af det parentetiske indskud, Hebr 7,21, der indledes med 'qui' ovf. p. populi peccata populi, Hebr 7,27. ad dextram throni jf. Hebr 8,1: ἐν δεξιᾷ τοῦ ϑϱόνου. Sml. i øvrigt ndf. i oversættelsen af Hebr 12,2: 'ad dextram vero dei consedit', der tyder på, at SK foretrækker formen 'dextram' frem for 'dexteram'. quod deus non homo fixit Korrelatet til 'quod' er 'tabernaculi veri'; SK har i Knapp understreget σϰηνῆς τῆς ἀληϑινῆς. Man venter for øvrigt 'dominus' her, ikke 'deus', jf. Hebr 8,2: ἣν ἔπηξεν ὁ ϰύϱιος. dona Vulgata har her 'munera et hostias', jf. Hebr 8,3: δῶϱά τε ϰαὶ ϑυσίας. pontifex I Hebr 8,4 oversætter SK ἱεϱεύς med 'pontifex', hvor han burde bruge 'sacerdos'. Tydeligvis lægger han Bretschneiders fortolkning til grund, jf. Bretschneider I, 580, om ἱεϱεύς i betydningen 'summus sacerdos'. M. gen. Moysis, Hebr 8,5. secundum exemplum SK har glemt akkusativen 'exemplum', der gengiver det gr. τὸν τύπον i Hebr 8,5. Vulgata har 'exemplar'. Bretschneider II, 533, under τύπος 3 a foreslår oversættelsen 'exemplum', og den løsning har SK for øvrigt også valgt umiddelbart forinden i v. 5, da han skulle gengive det omtrent synonyme ὑπόδειγμα. SK har i Knapp understreget τύπον samt resten af verset og i marginen henvist til 'Exod: 25,40' (således også hos Bretschneider, anførte sted, hvor 'exemplum' forklares med 'Vorbild, Modell'). D. Dominus, Hebr 8,8 (i Knapp henviser SK i marginen til 'Jerem: 31,31 sq'). d. dominus, Hebr 8,9. domo I. domo Israel, Hebr 8,10. d dominus, Hebr 8,10. Neque doceat quisque civem suum sml. Hebr 8,11: διδάξωσιν. Vulgata har 'docebit'. SK har i Knapp understreget πολίτην ('borger') i hovedteksten samt i apparatet læsemåden πλησίον ('næste'); netop i sidstnævnte betydning forklares πολίτης på nærværende sted hos Bretschneider II, 314: 'i. q. ὁ πλησίον, ὁ ἀδελϕός, alius quivis nobiscum versans in republica, socius, proximus; Hebr 8,11'. Vulgata har her 'proximum'. NT-1819: »Og de skulle ikke lære hver sin Næste« osv. maximum SK glemmer 'eorum' (αὐτῶν), Hebr 8,11. (sc: foedus) Parentesen er en forklarende kommentar til 'prius'. SK konstaterer rigtigt, at der her skal underforstås 'foedus' (dvs. 'testamentum'), og ikke 'tabernaculum', således som NT-1819 forstod og oversatte det (»Vel havde ogsaa det første Tabernakel Anordninger for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom«). SK har i Knapp understreget det relevante πϱώτη i Hebr 9,1 og må i denne forbindelse have konsulteret Knapps kritiske apparat, der meddeler divergensen vedrørende σϰηνή og διαϑήϰη. – sc:: scilicet. secundum tabernaculum SK misforstår begyndelsen af Hebr 9,3: μετὰ δὲ τὸ δεύτεϱον ϰαταπέτασμα σϰηνή (dvs. 'bag det andet forhæng (var) tabernaklet' osv.). Fejlen kan måske være opstået derved, at SK har overset kommateringen i Vulgata: 'Post velamentum autem secundum, tabernaculum, quod (...)'. SK har i Knapp understreget δεύτεϱον ϰαταπέτασμα. A. Aaron, Hebr 9,4. plances tabulæ foederis gengiver αἱ πλάϰες τῆς διαϑήϰης i Hebr 9,4 (ordene understreget af SK i Knapp). Bretschneider II, 288, forklarer glosen πλάξ under henvisning til nærværende sted: 'duae tabulae, quibus inscriptae erant leges mosaicae, igitur tabulae, quibus inscriptum erat foedus Deum inter et Israelitas'. SKs form 'plances', der ikke nævnes hos Bretschneider, er en sammenblanding af det gr. πλάϰες og det lat. 'plancæ'. Cherubim gloriæ, obumbrantes Vulgata har 'obumbrantia'. SK har i Hebr 9,5 understreget den indeklinable plur. Χεϱουβίμ. sp. sancto spiritu sancto. præcepta ... imposita SK skrev i Hebr 9,10 oprindelig 'præceptis', som beror på varianten διϰαιώμασι i Knapps apparat. Da SK senere indså, at denne læsemåde var uholdbar, og at grundtekstens διϰαιώματα med tilhørende participium ἐπιϰείμενα skal forstås som apposition til δῶϱα og ϑυσίαι i v. 9, rettede han til 'præcepta'. Vulgata har 'iustitiis carnis ... impositis'; den samme forståelse lægger NT-1819 til grund, hvor »kjødelige Anordninger« sideordnes med de forudgående led »Mad og Drikke og de adskillige Aftvættelser«. i: e: id est. redemtionem dvs. redemptionem. per sp. æt. per spiritum æternum, jf. Hebr 9,14: διὰ πνεύματος αἰωνίου, som SK har understreget i Knapp. Samtidig har han understreget den afvigende læsemåde ἁγίου i Knapps kritiske apparat, sml. herved Vulgata 'per Spiritum sanctum'. NT-1819 gengiver med: »formedelst en evig Aand«. redemtionem dvs. redemptionem. hæreditatis æternæ SK har herefter glemt eller undladt at oversætte Hebr 9,16. hysopo dvs. hyssopo. remisio dvs. remissio. santa . introit Man venter perf. 'introiit' til gengivelse af aoristen εἰσῆλϑεν i Hebr 9,24. Brugen af præsens kan meget vel udtrykke SKs ønske om aktualisering og dramatisering. domini SK har herefter glemt ὑπὲϱ ἡμῶν sidst i Hebr 9,24. sepe dvs. sæpe. victimis SK glemmer attributtet αὐταῖς i forbindelse med ϑυσίαις, Hebr 10,1. continenter (continue, semper) Over adverbiet 'continenter' har SK i parentes skrevet 'ue semper', hvilket skal læses 'continue, semper'. Hermed angives to forskellige varianter til 'continenter', jf. Bretschneider I, 305, under διηνεϰής, der dog ikke har 'continue', men 'continuo' til gengivelse af εἰς τὸ διηνεϰές i Hebr 10,1. Imposibile dvs. Impossibile. parasti Ms. har her 'parabo'. SK synes at have misforstået den gr. verbalform i Hebr 10,5 ϰατηϱτίσω, der er aorist ind. medium, 2. pers. sing., idet han troede, det var fut. aktiv, 1. pers. sing. ϰαταϱτίσω. SK har i Knapp understreget sætningen σῶμα δὲ ϰατηϱτίσω μοι. deus er vokativ, jf. Hebr 10,9, sml. 10,7. scabelum dvs. scabellum. cogitationibus SK glemmer 'eorum', jf. Hebr 10,16: ἐπὶ τῶν διανοιῶν αὐτῶν (således hos Knapp). Vulgata har 'mentibus'. NT-1819 gengiver med »deres Sind«. ne ... recorder Knapp har Hebr 10,17 μὴ μνησϑῶ. Vulgata har 'non recordabor'. qui SK lader korrelatet være J(esus). I Hebr 10,20 viser relativet ἥν tilbage til εἴσοδον i v. 19 (i SKs oversættelse svarende til gerundiumformen 'introeundi') eller evt. alternativt til παϱϱησίαν (hos SK 'libertatem'); den sidste forståelse ligger til grund for Vulgatas oversættelse: 'fiduciam in introitu sanctorum in sanguine Christi, quam initiavit nobis viam novam'. NT-1819 oversætter Hebr 10,19-20 således: »Efterdi vi da, Brødre! have Frihed til at indgaae i Helligdommen ved Jesu Blod, hvortil han indviede os en ny og levende Vei gjennem Forhænget, det er, hans Kjød«. i: e: id est. comessturus dvs. comesturus. santificatus . sp. gratiæ spiritum gratiæ. sustinuistis SK glemmer 'cum gaudio', jf. Hebr 10,34: μετὰ χαϱᾶς. cessabit Ms. har her en passiv 'cessabitur' til gengivelse af fut. χϱονιεῖ i Hebr 10,37 hos Knapp. Bretschneider II, 623f., under χϱονίζω, foreslår: 'tardo, cunctor, moror'. Muligvis er SKs passiv opstået under indflydelse af de to deponentier hos Bretschneider. sperandarum Man venter snarere en neutrum pluralis 'sperandorum' til gengivelse af ἐλπιζομένων. SKs brug af fem. må forklares ved det efterfølgende 'rerum', jf. Vulgatas konstruktion, Hebr 11,1: 'Est autem fides sperandarum substantia rerum, argumentum non apparentium'. NT-1819 oversætter: »Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om det, som ikke sees«. donis Over 'donis' har SK sat et spørgsmålstegn; men dette synes fejlanbragt, idet man snarere kunne vente det over 'loquitur', se følgende kommentar. loquitur Hebr 11,4 læser Knapp λαλεῖ og anfører i sit apparat den varierende læsemåde λαλεῖται; SK har understreget begge læsemåder, se forudgående kommentar. Abr: Abraham. cum I. et J. cum Isaac et Jacob, Hebr 11,9. S. vim ad concipiendum (al: facultatem prolis faciendæ) accepit jf. Hebr 11,11: πίστει ϰαὶ αὐτὴ Σάϱϱα δύναμιν εἰς ϰαταβολὴν σπέϱματος ἔλαβε, som SK delvis har understreget i Knapp. Ved oversættelsen af ϰαταβολὴν σπέϱματος anfører SK i parentes Bretschneiders tolkning, men han foretrækker selv en anden interpretation, som refereres hos Bretschneider I, 634, under ϰαταβολή: 'Alii: iniectio seminis virilis, et vertunt: ad semen iniectum recipiendum, i. e. ad concipiendum.' – S.: Sara. – al:: alii. (peperit) I parentensen har SK suppleret et unødvendigt verbum, som han har fundet som tekstvariant og understreget i Knapps kritiske apparat: ἔτεϰεν. SK har valgt Bretschneiders oversættelsesforslag 'pario', jf. II, 513, under τίϰτω. I hovedteksten har han i Hebr 11,11 understreget ἡλιϰίας i udtrykket παϱὰ ϰαιϱὸν ἡλιϰίας. docentes gengiver λέγοντες i Hebr 11,14. Vulgata har 'qui dicunt'. Jf. Bretschneider II, 12, under λέγω, 4 l. i: e: id est. puduit Hebr 11,16 har præsens: ἐπαισχύνεται. Abrah: protulit I. Abraham protulit Isaac, Hebr 11,17. proferre Man venter 'proferebat' til gengivelse af den gr. impf. de conatu πϱοσέϕεϱεν i Hebr 11,17. Måske har SK fejlopfattet πϱοσέϕεϱεν som infinitiv, men det er også tænkeligt, at han ved 'tentatus' med inf. 'proferre' vil udtrykke, at Abraham blev stillet på en prøve, hvorved Gud ville se, om han var rede til at ofre den enbårne osv. benedixit I. J. et E. benedixit Isaac Jacob et Esau, Hebr 11,20. J. ... J. Jacob ... Joseph, Hebr 11,21. J. ... de exitu Is. Joseph ... de exitu Israel. SK har i denne forbindelse glemt 'filiorum', jf. Hebr 11,22: πεϱὶ τῆς ἐξόδου τῶν υἱῶν 'Ισϱαήλ. M. Moyses, Hebr 11,23. a parentibus SK glemmer at oversætte αὑτοῦ (således Knapp), Hebr 11,23. filius filiæ P. filius filiæ Pharaonis, Hebr 11,24. quam ad breve tempus durans oblectamentum carnis SK gengiver ἀπόλαυσις i Hebr 11,25 med 'carnis', hvor man kun venter 'syndens timelige nydelse'. Vulgata oversætter: '(Moyses ...) magis eligens affligi cum populo Dei, quam temporalis peccati habere iucunditatem'. Æ. Ægyptum, Hebr 11,27. Ægyptii jf. Hebr 11,29: οἱ Αἰγύπτιοι ϰατηπόϑησαν. muri J:, circumdata per septem dies Participiet i neutrum plur. er en græcisme. SK har gengivet ϰυϰλωϑέντα, der i Hebr 11,30 knytter sig til τὰ τείχη, uden tanke for, at korrelatet på latin er 'muri', altså mask. plur. Itala har her 'girati'. – J:: Jericho. R. adultera Rahab, Hebr 11,31. SK har i Knapp understreget ἡ πόϱνη. de G., B. S. J. D. et S. de Gedeon, Barac, Samson, Jephte, David et Samuel, Hebr 11,32. auffugerunt dvs. aufugerunt. conjecerunt Ms. har 'conjicierunt', . aciem alienorum gengiver παϱεμβολὰς ἀλλοτϱίων i Hebr 11,34, af SK understreget i Knapp. Vulgata oversætter: 'castra exterorum'. NT-1819: »Fjendernes Leire«. redemtionem dvs. redemptionem. ludibria flagella Man venter 'et', jf. Hebr 11,36: ἐμπαιγμῶν ϰαὶ μαστίγων. per sp. s. 'per spiritum sanctum' er der intet belæg for i Hebr 11,39, hvor der står: διὰ τῆς πίστεως, hvorfor man venter 'per fidem'. dei fejl for 'domini', jf. Hebr 12,5: μὴ ὀλιγώϱει παιδείας ϰυϱίου. vivemus. Man venter her et spørgsmålstegn til afslutning af Hebr 12,9. castigant Vulgata har impf. 'erudiebant' til gengivelse af gr. impf. ἐπαίδευον i Hebr 12,10. NT-1819: 'revsede'. E. Esau, Hebr 12,16. resipiscentiæ . accessistis Ms. har her 'accedistis', . sonitum verborum, quæ SK lader korrelatet være 'verborum'. I Hebr 12,19 viser ἧς tilbage til ϕωνῇ, i SKs oversættelse svarende til 'sonitum'. Vulgata har 'vocem verborum, quam'. M. Moyses, Hebr 12,21. ecc. ecclesiam, Hebr 12,23. sp. spiritus, Hebr 12,23. præ Abelis Hebr 12,24 har sing. παϱὰ τὸν ῎Αβελ. SK har i Knapp understreget udtrykket ϰϱεῖττον λαλοῦντι παϱὰ τὸν ῎Αβελ. Knapp anfører i sit kritiske apparat læsemåden τὸ ῎Αβελ, dvs. med underforstået αἷμα og personnavnet i genitiv. Formen 'Abelis' her kan således være gen. med underforstået 'sanguine'. Men i betragtning af, at SK ovf. i Hebr 11,4 bruger formen 'Abelus' (med gen. 'Abeli'), er det også tænkeligt, at han på nærværende sted med en abl. plur. har ønsket at udtrykke betydningen 'mænd som Abel'. commovebo I Hebr 12,26 har Knapp σείω, men anfører i apparatet fut. σείσω, som SK har valgt at følge i sin oversættelse. Vulgata har 'movebo'. Hoc vero, semel 'semel' skal forstås som apposition til 'hoc'. Sml. NT-1819: »Men dette: endnu eengang, giver tilkjende«. metu. SK har herefter glemt eller undladt at oversætte Hebr 12,29. vos ... possitis Man venter 'nos ... possimus' til gengivelse af akk. med inf. ἡμᾶς λέγειν i Hebr 13,6. Vulgata har 'dicamus'. Jf. ovf. om SKs forveksling af ἡμεῖς/ὑμεῖς, . immitamini dvs. imitamini. ambulati sunt om brugen af passiv, . Proferamus SK glemmer δι' αὐτοῦ, der indleder Hebr 13,15. Vulgata har 'per ipsum'. pastorem Ms. har 'gregem'. SK har forvekslet ποιμήν med ποίμνη. Jf. Hebr 13,20. T. Timotheum, Hebr 13,23. I. Italia, Hebr 13,24. Oritur Jak 1,11 har her aorist ἀνέτειλε, Vulgata 'exortus est'. promisit deus fejl for 'dominus', jf. Jak 1,12. a patre lucis Vulgata har plur. 'luminum' til gengivelse af τῶν ϕώτων, Jak 1,17. genuit vos ... sitis Man venter 'nos' og i forlængelse heraf 'ut simus' osv., jf. Jak 1,18. Om SKs usikre håndtering af ἡμεῖς/ὑμεῖς, . eorum, quæ sunt ab illo creata gengiver τῶν αὑτοῦ ϰτισμάτων i Jak 1,18. dilecti er der intet belæg for i Jak 2,1, hvor der blot står: ἀδελϕοί μου. d. J. Chr: domini Jesu Christi. SK glemmer 'nostri', jf. Jak 2,1. opulentus er en ret mat gengivelse af χϱυσοδαϰτύλιος, Jak 2,2. Glosen er understreget af SK i Knapp. Bretschneider II, 625, foreslår til nærværende sted 'annulis aureis superbiens', hvilket forklares med 'opulentus, nobilis'. Dette interpretament har SK overtaget. Vulgata har 'aureum annulum habens'. NT-1819 oversætter: »med Guldring paa Fingeren«. introiverit Ved denne lidt abrupte overgang til det andet led venter man et sideordnende 'et', sml. Jak 2,2: εἰσέλϑῃ δὲ ϰαὶ πτωχός. quæso gengiver ϰαλῶς i Jak 2,3; findes ikke hos Bretschneider I, 623, som til nærværende sted foreslår 'honorifice, magnifice'. Vulgata har 'bene'. scabellum meum Den blanke linie i ms. efter 'scabellum meum' har SK reserveret til Jak 2,4. I dette vers har SK i Knapp understreget det første verbum og to varianter i apparatet samt indsat et gr. spørgsmålstegn ved versets slutning. fr. d. fratres dilecti. SK glemmer 'mei', jf. Jak 2,5. αποϰυεω Bretschneider I, 138. παϱαϰυπτω Bretschneider II, 225. χαλινος Bretschneider II, 602. comittas dvs. committas. ne fures ... furasti 'ne fures' er en forkert gengivelse af μὴ ϕονεύσῃς i Jak 2,11. Oversættelsesfejlen skyldes, at SK har tænkt på den sædvanlige rækkefølge af de ti bud, hvor 'du må ikke begå hor' efterfølges af 'du må ikke stjæle', jf. 2 Mos 20,14-15. Formen 'furasti' må forklares på samme måde, om end man venter en futurum som hos Knapp. fr. fratres. SK glemmer 'mei', jf. Jak 2,14. qui dvs. 'quis', Jak 2,16. et ego bona opera elliptisk konstruktion med udeladelse af 'habeo', jf. Jak 2,18: ϰἀγὼ ἔϱγα ἔχω. Verbet optræder i versets begyndelse som 'habes'. deum unum esse SK har tydeligvis glemt 'unum', jf. ὁ ϑεὸς εἷς ἐστι, Jak 2,19. cum proferret I. f. Isaac filium, jf. Jak 2,21. qui emissi erant nuntios 'nuntios' er variant til 'qui emissi erant'. ejiciens Ms. har 'ejicientes', men participiet refererer til Rahab, jf. Jak 2,25. intelligentes SK glemmer 'fratres mei', jf. Jak 3,1. illos judicium accepturos Det er uklart, hvad SK vil udtrykke med 'illos' i denne sammenhæng. Man venter 'nos', jf. ληψόμεϑα (fut., 1. pers. plur.), Jak 3,1. Vulgata har derimod: 'scientes quoniam maius judicium sumitis'. totum corpus circumagimus I forbindelse med 'corpus' glemmer SK at oversætte αὐτῶν, der præciserer, at det er hestenes krop, der er tale om, jf. Jak 3,3. Vulgata har: 'omne corpus illorum circumferimus'. Ecce naves SK overser i denne forbindelse ϰαί ('også'), jf. Jak 3,4. incendit! SKs eneste brug af udråbstegn i den lat. del af CC, Jak 3,5. Ellers fraviger han på dette punkt overalt Knapp, hvor udråbstegn jævnligt optræder. Et lingua ignis mundus injustitiæ 'mundus injustitiæ' er apposition til subjektsprædikatet 'ignis', jf. Jak 3,6: ϰαὶ ἡ γλῶσσα πῦϱ, ὁ ϰόσμος τῆς ἀδιϰίας. Det sidste led, ὁ ϰόσμος τῆς ἀδιϰίας, har SK understreget i Knapp. inflamans dvs. inflammans, . inflamata dvs. inflammata, . plena Også grundteksten har her nominativ: μεστή, Jak 3,8. SK har i Knapp understreget μεστὴ ἰοῦ ϑανατηϕόϱου. Illa benedicimus deo et patri, illa exsecramur De to gange 'illa' er instrumentale ablativer; gengiver ἐν αὐτή, i Jak 3,9 (Vulgata har 'in ipsa'). Num fons ex eodem foramine emittit dulce et amarum? jf. Jak 3,11: μήτι ἡ πηγὴ ἐϰ τῆς αὐτῆς ὀπῆς βϱύει τὸ γλυϰὺ ϰαὶ τὸ πιϰϱόν; (SK har i Knapp understreget ὀπῆς). Vulgata: 'Numquid fons de eodem foramine emanat dulcem et amaram aquam?' Bretschneider I, 224, under βϱύω oplyser til stedet her: 'de fontibus: aquas emitto'. Når SK har glemt subjektet 'fons', kan det evt. skyldes, at han samtidig har haft en passiv 'emittitur' under overvejelse. ficus; Semikolonet på dette sted er muligvis en forveksling med gr. spørgsmålstegn efter σῦϰα i Jak 3,12; . ita neque aqua salsa facere dulcem gengiver οὕτως οὔτε ἁλυϰὸν γλυϰὺ ποιῆσαι ὕδωϱ i Jak 3,12 (hvor verbet δύναται fra versets begyndelse underforstås). SK har i Knapp understreget ἁλυϰόν og i apparatet varianten οὐδεμία πηγὴ ἁλυϰὸν ϰαί. Manuskriptets akkusativ 'aquam salsam' tyder altså på, at han overvejede at lægge den nævnte læsemåde til grund for sin oversættelse, men at det er blevet ved overvejelsen. I givet fald skulle oversættelsen have lydt: 'neque fons (potest) aquam salsam facere et dulcem'. sancta gengiver ἁγνή (σοϕία) i Jak 3,17. Bretschneider I, 14, foreslår til dette sted 'pura'. duplici animo gengiver δίψυχοι i Jak 4,8. Denne løsning optræder ikke hos Bretschneider I, 314, under δίψυχος. SK har den fra Vulgatas 'duplices animo', hvilket også er, hvad SK oprindelig har skrevet. NT-1819 oversætter: »luttrer Hjerterne, I Tvesindede!« plorate gengiver ϰλαύσατε i Jak 4,9; men Bretschneider I, 671, under ϰλαίω giver ingen oplysning om det bemærkelsesværdige 'ejulabitis', som SK oprindelig har skrevet. et lætitia SK har herefter undladt at oversætte εἰς ϰατήϕειαν, som afslutter Jak 4,9. Den gr. glose har han anført i marginalnoten, . fr. fratres. temporis sp. temporis spatium. Ellers er forkortelsen 'sp.' forbeholdt 'spiritus'. Quin dicere debeatis gengiver begyndelsen af Jak 4,15: ἀντὶ τοῦ λέγειν ὑμᾶς. Herefter bryder SK af og har ikke oversat resten af Jak. ϰατηϕεια ... tristitia Bretschneider I, 656. . Man er for Øieblikket ... Bankerot Københavns bombardement i 1807 og statsbankerotten i 1813 efterlod sig spor op i 1820erne og gjorde i 1830erne spørgsmålet om statsgældens afvikling til et anliggende, der blev taget meget alvorligt, ikke bare af regeringen, men af borgere i almindelighed. Offentliggørelsen af Finansoversigten fra 1835 førte til en omfattende offentlig debat i bl.a. Kjøbenhavnsposten, Fædrelandet og Kjøbenhavns Flyvende Post, hvor det i nr. 65, 11. dec. 1835 hedder: »Men paa den anden Side er det sørgeligt at see, hvorledes Staten, efter i over tyve Aar at have nydt den dybeste indre og ydre Fred, dog har en aarlig Underbalance, der maae antages at være henimod een Million, og det imedens de europæiske Stater, hvis Fred i det Indre har været forstyrret, have, uagtet de ved Fredens Slutning vare betyngede med en forholdsviis ligesaa stor Statsgield, dog seet sig i Stand til, ei blot at afbetale paa denne Gield, men ogsaa at nedsætte Skatterne, eller af det aarlige Overskud foretage betydelige Forbedringer«. Sml. også T. Algreen-Ussings artikel i Kjøbenhavnsposten, nr. 340, 3. dec. 1836, hvor han citerer bankdirektør Bang: »'at ingen Fremgang i Fredstid er Tilbagegang for en Stat, som er betynget med en saa overordentlig Gjeld som Danmark', at, naar en Krig skulde opstaae og Landet blive indviklet i samme, 'Statsbankerotten med alle de Ulykker, som den har i sit Følge, da vil være uundgaaelig'«. hiin babyloniske hentyder til beretningen om Babelstårnet i 1 Mos 11,1-9, hvor det fortælles, at alle jordens folkeslag havde samme sprog. De besluttede at bygge en by og et tårn for derved at skabe sig et navn. Gud ('Herren') indså, at det ville gøre dem i stand til at gennemføre alt, hvad de forsøgte sig med, og derfor »forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden«, v. 9. Middelalderens babyloniske Forsøg hentyder til latin, der under det vestromerske rige blev indført som fællessprog i kirke, uddannelsesinstitutioner og statsadministrationer i det rom.-katolske Europa. Med renæssancen genopdagedes modersmålene og dialekterne, som i de følgende århundreder – på bekostning af latin – i stigende omfang blev anvendt som skriftsprog. National- og Dialectforvirring Modersmålenes og de regionale dialekters nye anvendelse () medførte bl.a. i Italien voldsomme stridigheder om, hvilken dialekt eller sprogform der skulle anses for fælles sprog. Lykkepose pose, hvoraf lodder trækkes i lotteri. mynte fremstille mønter ved prægning; virke for, præge. kommen ud over Udtrykket anvendtes i betydningen at 'gå videre end' en anden filosof. Fx var det en udbredt opfattelse i 1830'erne at betragte udviklingen i den ty. idealisme gående fra Kant, Fichte og Schelling til Hegel, og spørgsmålet var så efter Hegels død i 1831, hvem der skulle 'gå ud over' Hegel. Der opstod en række bestræbelser på at ville 'gå ud over' eller 'videre end' Hegel, jf. F.C. Sibberns anmeldelse af Perseus, Journal for den Spekulative Idee, udg. af J.L. Heiberg, nr. 1, Kbh. 1837 (ktl. 569), hvor han siger om Heiberg, at han »kan baade bevæge sig nogenlunde frit i de hegelske Anskuelser, saa og begynde at gaae ud over Hegel«, Maanedsskrift for Litteratur bd. 19, Kbh. 1838, s. 293. Formand forgænger. Dyrehaugen Jægersborg Dyrehave nord for København. springe Bukkespring spiller på legen, hvor én bukker sig forover, hvorefter de øvrige i legen springer hen over 'bukken'. Begrebets immanente Negativitet hentyder til opfattelsen af dialektikken hos Hegel (), if. hvem begrebet former et fuldkomment, organisk system og forholder sig på en dialektisk måde. Først er et givent begreb sat, fx 'væren'. Dette første positive begreb indeholder dets negation i sig selv, fx 'intet'. Derfor siges dette andet begreb at negere det første, af hvilket det oprindelig er sat. Endelig ved en spekulativ-'fornuftig' negation af negationen hæves begrebet op i en højere enhed, hvor såvel det umiddelbares som det negatives begrebsmomenter forliges, fx er 'væren' og 'intet' forenet i 'tilblivelse'. Således hele vejen op gennem systemet: det negative er ufuldkommenheden, men også drivkraften i overvindelsen af denne. Denne negativitet er immanent, fordi den er opstået af det oprindeligt positive begreb i hver triade og kommer ikke udefra. If. Hegel er det negative det princip, som bevæger dialektikken fremad, jf. fx indledningen til Wissenschaft der Logik, udg. af L.v. Henning, bd. 1-2, Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554, i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (forkortet Hegel's Werke); bd. 3, s. 43f. (Jub. bd. 4, s. 53): »Das, wodurch sich der Begriff selbst weiter leitet, ist das (...) Negative, das er in sich selbst hat; dieß macht das wahrhaft Dialektische aus.« Hegelianer I Danmark tænkes specielt på J.L. Heiberg (1791-1860), forfatter, redaktør og kritiker, 1829 titulær prof., fra 1830-36 docent i logik, æstetik og dansk litteratur ved Den kgl. militaire Høiskole. Desuden tænkes på H.L. Martensen (1808-84), der senere blev lektor (1838) og prof. extraordinarius (1840) i teologi ved Københavns Universitet, og var biskop over Københavns stift (1854-84). Begge overtog og videreførte aspekter af Hegels filosofiske system. Selbstsucht ty. egenkærlighed, egoisme. in blanco sp. egl. i hvidt, ikke udfyldt. beskyldt ældre Kritikere ... dadle en nyere I en optegnelse på en lap dateret 12. aug. 1836 skriver SK: »Det er ganske sandt, hvad Heyne (romantische Schule) saa ivrig dadler hos A.W. Schlegel den underlige Krebsegang, hvorved han altid har som Maalestok et tidligere Arbeide og saa fremdeles baglænds; men Heyne selv og Consorter ere netop selv forfaldne til den modsatte Yderlighed, idet de bedømme Alt med den Duodez-Maalestok, som den allertidligste Samtid leverer og igjen her i dette korte Tidsrum har bestandigt et 1 ell. ½ Aar yngre Værk at sammenligne det med.« (Pap. I A 223) Den ty. digter, Heinrich Heine behandler i sin kritik af de ty. romantiske digtere A.W. Schlegel og kritiserer ham bl.a. for, »wenn er den Dichter Bürger herabsetzen will, so vergleicht er dessen Balladen mit den altenglischen Balladen, die Percy gesammelt, und er zeigt wie diese viel einfacher, naiver, alterthümlicher und folglich poetischer gedichtet seyen«, Die Romantische Schule, Hamborg 1836, ktl. U 63 (som SK købte hos Reitzel 16. feb. 1836); s. 127. – Krebsegang: at gå baglæns. Antikritik ... Kritik hentyder til tidsskriftet Kritik og Antikritik eller Anmeldelser og Bedømmelser af de nyeste indenlandske Skrifter, udg. af et Selskab, Kbh. 1787-96. Tidsskriftet indeholdt anmeldelser, ligesom forfattere fik lejlighed til at forklare hhv. forsvare sig i forhold til den kritik, som tidligere anmeldelser havde rejst. Forliebelse forelskelse. en Roman ... at see hende og elske hende, det var Eet spiller måske på replikken: »At see Charles og elske ham var det samme Øiebliks Værd« i 16. scene i A.E. Scribes Den første Kjærlighed. Lystspil i een Act, overs. af J.L. Heiberg, Kbh. 1832, (i Det kongelige Theaters Repertoire nr. 45), ktl. U 98, s. 13. Stykket blev første gang opført på Det kgl. Teater d. 10. juni 1831. Herefter opførtes det 139 gange. Det var det mest spillede af Scribes stykker. Philosophien ... historisk Hale som fra Cartesius til Hegel hentyder måske til Ph. Marheineke Die Grundlehren der christlichen Dogmatik als Wissenschaft, Berlin 1827, ktl. 644, »Vorrede«, s. XXVI, hvor det hedder om filosofiens betydning for dogmatikken: »In der Philosophie, besonders von Cartesius bis auf Hegel, zeigt sich der in der Wahrheit forschende Geist in seiner Bewegung durch alle seine wesentlichen Momente, und als das größeste Verdienst des zuletzt genannten tiefen Denkers ist wohl eben dieses anzusehen, daß er die ganze Geschichte der Philosophie (und nicht bloß ihrer Vergangenheit nur) speculativ in sich aufgenommen und concentrirt hat«. SK hentyder måske også til, at H.L. Martensen i sin placering af Hegel i filosofihistorien fører dennes rationalitetsprincip tilbage til Descartes. I sin anmeldelse af J.L. Heibergs Indlednings-Foredrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole i Maanedsskrift for Litteratur bd. 16, Kbh. 1836, s. 515-528 (forkortet Indledningsforedrag) betragter Martensen Hegel som afslutningen på en æra, der begyndte med Descartes' erkendelsesteoretiske fordring, 'de omnibus dubitantum est' (lat. 'man bør tvivle om alt'). Denne fordring satte Hegel på begreb som den dialektiske, forudsætningsløse tvivl: »Da Philosophien har fundet hiint ubetingede Punkt, kan den fremtræde som ABSOLUT Rationalisme, og er den sidste og høieste Consequents af det Cartesianske Princip«, s. 522. – Cartesius: Cartesius er det lat. navn for René Descartes (1596-1650), fr. filosof, matematiker og naturforsker. – Hegel: Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), ty. filosof, 1801-06 privatdocent (ekstraordinær prof.) i Jena, 1816-18 prof. i Heidelberg og fra 1818 til sin død prof. i Berlin. den i sin Tid brugte fra Verdens Skabelse hentyder formentlig til, at den da. præst E. Ewald – ligesom tidligere den eng. ærkebiskop J. Usserius – rekonstruerede GTs kronologi således, at tiden fra skabelsen til Jesu fødsel lod sig beregne til 4000 år. Jf. »En kort Introduction til det Gamle Testamentes Chronologie, eller Tiids-Regning« (uden sidetal) i E. Ewalds Index Chronologicus, eller Tiids-Register Over det Gamle Testamentes Kirke-Historie, Kbh. 1741. Sml. også G.H. Schubert Die Symbolik des Traumes, 2. udg., Bamberg 1821[1814], ktl. 776. I kap. 3 »Die Symbolik der Natur« gør Schubert rede for overensstemmelsen mellem flere religioners forventning om en guddommelig inkarnation ca. 4200 år efter jordens skabelse, udregnet vha. forskellige planeters cykluser. ikkun kun. den, som Mennesket efter Naturforskernes Mening har hentyder til halebenet, der hos mennesket består af de nederste fire rudimentære knogler, der som regel er vokset sammen indbyrdes og med korsbenet opadtil. Der var en Gang en Mand, der hed Cartesius hentyder antagelig til H.L. Martensens anmeldelse af J.L. Heibergs Indledningsforedrag (), hvor Martensen i sit forsøg på at gøre rede for den hegelske logik lægger vægt på, at den dialektiske skepsis tager sin begyndelse med Descartes' hævdelse af tvivlen som erkendelsens forudsætning, og tilføjer: »Det var som bekiendt Cartesius, der optraadte som philosophiens Reformator«, s. 517. Munkenes bekjendte Adfærd hentyder til den oldkirkelige og middelalderlige tradition at skrive frelseshistorien på vers begyndende med skabelsens seks dage, som fx Basilios den Store, Ambrosius af Milano og Gregor af Nyssa. Den danske ærkebiskop Anders Sunesen (o. 1161-1214) skrev o. 1200 et sådant Hexaëmeron (gr. skaberværket på seks dage); den 10. sang om forløsningen blev på lat. udgivet af SKs bror P.C. Kierkegaard i Zeitschrift für die historische Theologie, udg. af C.F. Illgen, Leipzig 1835, bd. 5, s. 201-224. buntet og broget fast udtryk, plettet. Schattenspiel an der Wand ty. skyggespil på væggen. Skyggespil blev et udbredt fænomen i begyndelsen af det 19. årh. i Europa; det vises på en flade, fx en væg, og billedet opstår ved, at personer eller udskårne figurer spiller mellem væggen og en lyskilde, der kaster billedet op på væggen i form af en skygge. Görres Johann Josef von Görres (1776-1848), ty. litteraturhistoriker, politisk, filosofisk og religiøs forfatter, professor i München fra 1827. Chr. Mystik., 1ste D., Fortale, S. VII nederst Joseph von Görres Die christliche Mystik, bd. 1-5, 1836-42, ktl. 528-532; bd. 1, 1836, s. VII: »So wird alle Gegenwart zur Mythe; die Kritik wird selbst zulezt nicht mehr dem mythisirenden Princip zu widerstehen vermögen; sie wird zur Fliege, die auf der Nase des Weltriesen sitzt, und mit den Füßen sich die Flügel puzt, und nach rückwärts zur weiteren Reinigung punktirte Arbeit macht.« Tilsidst bliver Theatret Virkelighed og Virkeligheden Comoedie spiller på den hegelske tanke: »Was vernünftig ist, das ist wirklich; und was wirklich ist, das ist vernünftig« i hans Grundlinien der Philosophie des Rechts, udg. af E. Gans, Berlin 1833, ktl. 551, i Hegel's Werke () bd. 8, s. 17 (Jub. bd. 7, s. 33). denne Talen om, at Selvmord er Feighed sml. Chr. Bastholm Betragtninger over Selvmord, Kbh. 1787, s. 39: »Man siger, at Selvmord dog alletider er et Heltemod, og Beviis paa en stor Siel, der veed at hæve sig over alt det, som er saa frygteligt for andre smaae Siele – Men skulde man vel troe, at de, som saaledes tale, ogsaa vide, hvad Heltemod er? Jeg maae tilstaae, at jeg anseer Selvmord for Feighed, for Cujonnerie.« Sml. også J.V. Müller Selvmord efter dets medicinske og moralske Aarsager betragtet, overs. af J.W. Fischer, Kbh. 1796, s. 8f.: »Kan den Viise vove dette Skridt [selvmord], o saa fortiener den, af sine Medbrødre i Støvet Nedtrykte, endnu mere vor Medlidenhed, naar han bukker under for Størrelsen af sine Legems og Siæls Lidelser. (...) hvor mange andre Følger voldtes af denne ulykkelige Periode, som nødede den af Skiebnen nedbøiede, men om sit indvortes Værd overtydede Mand til et saadant Skridt, for at skaffe sig Roelighed, for den Storm og Trængsel, som omgav ham! Og dog raaber mangen elendig Opblæst, og meget ofte i Vellyster gandske Druknet efter den Ulykkelige: 'Kun en Feig eller en Nar vil ende sit Liv paa en saa uroesværdig Maade.'« Sml. endelig J.W. Goethe Die Leiden des jungen Werthers, jf. Goethe's Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand bd. 1-55, Stuttgart og Tübingen 1828-33, ktl. 1641-1668; bd. 16, 1830; den unge Werther er forelsket i Lotte, som er gift med Albert, og ser derfor ingen anden udvej på sin ulykkelige kærlighed end at tage sit eget liv. Inden det sker, fortæller han i et brev til sin ven Wilhelm om en samtale, han havde med Albert om selvmord. Modsat Albert, der hævder, at selvmord er svaghed, mener Werther: »Die menschliche Natur (...) hat ihre Gränzen: sie kann Freude, Leid, Schmerzen bis auf einen gewissen Grad ertragen, und geht zu Grunde, sobald der überstiegen ist (...) und ich finde es eben so wunderbar zu sagen, der Mensch ist feige, der sich das Leben nimmt, als es ungehörig wäre, den einen Feigen zu nennen, der an einen bösartigen Fieber stirbt«, s. 70. Blumenlese ty. egl. 'blomsterlæsning', samling af det bedste i et skrift, specielt om poesi, antologi. Equivoque fr. tvetydighed, et tvetydigt udtryk; desuden bibetydningen af noget frækt, sjofelt. hiin bekjendte Disput ... overbeviste hinanden hentyder til fortællingen om to brødre i Westphalen, der levede lykkeligt med hinanden, indtil den yngste en dag blev luthersk og den ældre katolsk. Den uro, det skabte, forårsagede, at faderen sendte katolikken bort, for at tjene i det fremmede, hvorfra han skrev tilbage nogle år senere og beklagede sig over, at de nu ikke havde én tro og ikke skulle mødes i den samme himmel. Den katolske bror foreslår nu, at de to brødre skal gøre det eksperiment, at den yngste skal overbevise ham om den lutherske læres sandhed, eller at han skal gøre den yngste til katolik. De aftaler at mødes, og efter nogle indledende beskyldninger går de med hinanden til hhv. katolsk messe og luthersk gudstjeneste og oplever begge en glæde ved det. Seks uger senere skriver den yngste til sin bror og fortæller, at han er blevet katolik. Den ældre skriver i vrede og spørger, om han da med magt vil fare i fortabelsen, idet den ældre nu er blevet lutheraner. De havde således med held omvendt hinanden, og alt var som før, kun en smule værre. Jf. J.P. Hebels sämmtliche Werke, Erzählungen des rheinländischen Hausfreundes, bd. 1-8, Karlsruhe 1832; bd. 3, s. 169-171. naaer Keiserdømmet når sit højeste. gjøre Systemet populairt hentyder til J.L. Heiberg, der bl.a. så det som sin opgave at gøre det hegelske system, spekulationen, tilgængelig for almindelige mennesker, jf. fx forordet »Til Læserne« til Perseus, bd. 1, 1837 (), s. XI: »Af alt det her Anførte vil man see, hvori dette Foretagendes Hovedformaal bestaaer, og man vil ogsaa kunne udtrykke dette saaledes: at det sættes i at popularisere den speculative Erkjendelse.« Jf. også F.C. Sibberns anmeldelse af Perseus nr. 1 (), hvor han kritiserer Heibergs ønske om at popularisere den spekulative ide: »Heiberg har kunnet være vis paa, at om et philosophisk Tidsskrivt, han udgav, vilde Enhver strax forudsætte, at han deri vilde lade sig det være Hovedsagen at popularisere den speculative Erkjendelse (...) og at gjøre den interessant, uden at føre sine Læsere dybere ind i den«, Maanedsskrift for Litteratur, bd. 19, Kbh. 1838, s. 283. Jf. endvidere J.L.Heibergs Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid. Et Indbydelses-Skrift, Kbh. 1833, ktl. 568, s. 48f., og s. 50-84. per systema influxus physici lat. i overensstemmelse med læren om den fysiske indflydelse; betegnelse for ældre erkendelsesteori, hvor overensstemmelsen mellem forestilling og genstand forklares ud fra en vekselvirkning mellem sjæl og legeme. Hvorledes Kant ... blev behandlet er noksom bekjendt Immanuel Kant (1724-1804), ty. filosof, privatdocent 1755-69, fra 1770 professor ved universitetet i Königsberg. SK hentyder til den første modtagelse af Kant i Danmark, som var præget af de unge filosoffers begejstring for hans lære, der stod i skarp kontrast til den »lyksalighedslære« og »populærfilosofi«, som dengang prægede filosofien på universitetet fx repræsenteret ved professor B. Riisbrigh (1731-1809). Begejstringen for Kant gav anledning til åbenlys strid mellem tilhængere og modstandere, som tidsskrifter var mere end villige til at lade trykke. Striden antog ofte en uvidenskabelig karakter, som det fremgår af »Fortale« til tidsskriftet Philosophisk Repertorium, udg. af H.G. Sveistrup, A.S. Ørsted og H.C. Ørsted, Kbh. 1798, hvor udgiverne opstiller fire typer af misforståelser, som Kant har været udsat for i København. Fælles for disse er en arrogant nedgørelse af den kritiske filosofi af dem, som if. forsvarerne ikke har forstået dybden i denne filosofi. Tidsskriftet har til formål at imødegå en sådan kritik af Kant, og i en anonym artikel, s. 209-235, findes i noterne, s. 212-213, henvisninger til de kritiske artikler om Kant. Også i Tyskland mødte Kants filosofi modstand, hvor populærfilosoffen Christian Garve (1742-98) i sin anmeldelse af Kritik der reinen Vernunft, Riga 1781, kritiserede værket for at være unødvendig vanskeligt tilgængelig, således at forstanden nok opøves i abstrakt tænkning, men ikke beriges med ny viden, da værket hovedsagligt bygger på den irske fil. George Berkeley (1685-1753), jf. Zugabe zu den Göttingischen Anzeigen von gelehrten Sachen, Göttingen 1782, s. 40-48. – noksom: ganske, alt for. uendelige Mængde af Lexiconner 1700-tallet var præget af oplysningstidens ønske om at lade filosofisk, historisk og teknisk viden nå uden for en snæver videnskabelig kreds til almindelige menneskers kendskab. Bestræbelsen fik sit unikke udtryk med den fr. encyklopædi, der samlede tidens videnskabelige erkendelse og gjorde den tilgængelig for enhver. Ved siden af denne enestående bedrift fremkom mange mindre leksika, fx L. Moreri Le Grand Dictionnaire historique, bd. 1-6, Basel 1731-32, ktl. 1965-1969. Jf. også Allgemeine Encyclopädie der Wissenschaften und Kunste, udg. af J.L. Ersch og J.G. Gruber, bd. 1-53, Leipzig 1818-37, ktl. 1311-1363. Sml. også C.C.E. Schmid Wörterbuch zum leichtern Gebrauch der Kantischen Schriften, 4. udg., Jena 1798. korte Indbegreb udtryk for en sammenfatning af et større system til en sammensat helhed. Anvendtes ofte i titlen på småskrifter om filosofiske, religiøse og litterære emner. populaire Fremstillinger Den almene interesse for viden og erkendelse rejste krav om at fremstille filosofiens og videnskabens erkendelser i populær form for et større publikum, hvilket bl.a. kom til udtryk i forhold til Kant. I sin kritik af Kant hævder Christian Garve (), at enhver filosofisk lære bør gøres populær. Dette er Kant enig i, men mener dog, at det populære sigte med formidling må holdes adskilt fra den specielle interesse. Således ønsker Kant ikke, at det subtile skal blive et kunstigt påhæng til det populære, og holder sig derfor til det subtile, jf. I. Kant Die Metaphysik der Sitten, Riga 1786, »Vorrede«. I København blev Kants filosofi også gjort til genstand for en populariserende form, jf. den da. filosof C. Hornemann (1759-93), hvis forelæsninger over den kritiske filosofi havde en populær stil, da det var indledningsforelæsninger for 'uindviede', se C. Hornemanns efterladte Philosophiske Skrifter, Kbh. 1795. Jf. også den no. filosof, professor i København 1800-13, N. Treschow (1751-1833), der ved siden af sine filosofiske forelæsninger på universitetet holdt populære forelæsninger for offentligheden. Disse var tidligere holdt i Christiania (nu Oslo) vinteren 1797-98 og udg. i Forelæsninger over den Kantiske Philosophie, Kbh. 1798. Den samme holdning gør Heiberg sig til talsmand for i forordet »Til Læserne« til Perseus (). Udviklinger for Hvermand udbredt formulering i titlen på fx katekismer, prædikensamlinger o.l. fremstillinger. hvorledes er det ikke ... gaaet med Hegel hentyder måske til J.L. Heibergs Indledningsforedrag (), som var et forsøg på at fremstille Hegels komplicerede system på en kortfattet og tilgængelig måde. Hvorledes er ikke den logiske Trehed ... naragtige Maade? hentyder til hegelianernes behandling af Hegels dialektiske metode (). SK hentyder måske specielt til en tendens, der fulgte enkelte hegelianerne, til at se treheder overalt, fx inddeler Rosenkranz sin Encyklopädie slavisk i tre dele med efterfølgende tre kapitler, der igen er inddelt i tre afsnit med hver sine tre underafsnit, K. Rosenkranz Encyklopädie der theologischen Wissenschaften, Halle 1831, ktl. 35. Sml. også Marheinekes Dogmatik (). hiint Par Støvler ... det bekjendte Ridt med Karl XII (1682-1718), konge af Sverige (1697-1718), stod i hele sin regeringsperiode i spidsen for den sv. hær og gjorde Sverige til en europæisk stormagt. Da han i 1709 måtte trække sig tilbage fra et slag mod Peter den Store i det sydvestlige Rusland, flygtede han til Tyrkiet og tilbragte flere år i et forgæves forsøg på at samle sig en hær, der kunne gøre det muligt for ham at vende hjem i triumf. Først da hans søster Ulrika Eleonora i et brev gjorde rede for rigsrådets ønske om at give hende tronen i stedet for den fraværende regent, opgav Karl sit forehavende og forlod Tyrkiet. Karl blev utålmodig ved det langsommelige tyrkiske følge og red alene på hurtige heste. Med kun de mest nødvendige ophold nåede han 22. nov. 1714 fæstningen Stralsund i det dengang sv. kontrollerede Pommern. Der fortælles om ham, at man »maatte skiære ham Støvlerne af Benene, og efter sexten Dages Forløb lagde han sig endelig i en Seng igien. Folkets Sammenstimlen i Gaderne var uhyre, da han næste Dag lod sig see til Hest«, Karl Friedrich Beckers Verdenshistorie, omarbeidet af Johan Gottfried Woltmann, ovs. af J. Riise, Kbh. 1822-29, bd. 1-12, [ty. 1801-05], ktl. 1972-1983; bd. 9, 1825, s. 79. det Umiddelbare (...) var en reen Abstraction If. Hegels logik er den rette begyndelse på filosofi den rene umiddelbarhed, hvilket han hævder er 'væren'. Denne 'Abstraction' bliver mere og mere konkret i løbet af den dialektiske udvikling (). Opfattelsen af det umiddelbare som abstraktion er fx at finde i J.L. Heibergs Ledetraad ved Forelæsningerne over Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik ved den kongelige militaire Høiskole, Kbh. 1831-32 (forkortet Ledetraad), § 26, s. 11: »Abstraherer man fra enhver Bestemmelse i Alt – hvilket er nødvendigt, for at komme udenfor alle Forudsætninger, og heri bestaaer det at komme til Begyndelsen, som er det Abstract-Umiddelbare – saa bliver der kun Eet tilovers, hvorfra ikke videre kan abstraheres, fordi det selv er uden Forudsætning, og følgelig det Abstract-Umiddelbare eller Begyndelsen; og dette Ene er Væren i Almindelighed, eller den abstracte eller absolute Væren, den yderste Abstraction af Alt.« tjene to Herrer hentyder til Jesu ord til disciplene, Matt 6,24: »Ingen kan tiene to Herrer; thi han maa enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og foragte den anden. I kunne ikke tiene Gud og Mammon« (NT-1819). deres revolutionære Stræben ... et Helbredelsesmiddel derfor sigter til den opfattelse, som traditionelt er tillagt Hegel, at historien udvikler sig i følge ufravigelige love, som principielt gør revolution utænkelig, jf. SKs foredrag i Studenterforeningen 28. nov. 1835, Vor Journal-Litteratur. Studium efter Naturen i Middagsbelysning, hvor han med henvisning til den revolutionære stræben i almindelighed og Kjøbenhavnsposten i særdeleshed bemærker, at »en naturlig Udvikling ikke gaaer i Spring, og Livets Alvor vil ironisere ethvert saadant Forsøg, om det end lykkes for Øieblikket« (Pap. I B 2, s. 172). barhalsede Udtrykket understreger en persons kraftfuldhed. umiddelbar Eenhed Udtrykket bliver bl.a. anvendt i logikken af J.L. Heiberg, fx i Ledetraad (), §18, s. 8: »I enhver logisk Trehed er det tredie Led, eller den resulterende Eenhed selv det første Led eller den umiddelbare Eenhed i en ny og høiere Kreds, hvori den samme Bevægelse gjentager sig paany.« en Brunette og en Blondine ofte forekommende modsætningspar i den nordiske romantiske litteratur, idet den mørke står for det fremmedartede, fængslende og foruroligende og den lyse for det milde og rolige. Eksempler fra tidens romanlitteratur er Beengjerd og Dagmar i B.S. Ingemann Valdemar Seier, Kbh. 1826, og Naomi og Luzie i H.C. Andersen Kun en Spillemand, Kbh. 1837, ktl. 1503. lykkelige Moment sigter formentlig til det tredje moment el. led i Hegels dialektiske udvikling af den logiske trehed (). et Selskab sigter formentlig til »Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug«, som blev stiftet i 1835 og allerede i nov. 1836 talte 2965 medlemmer fordelt over hele Danmark og bl.a. var organiseret i filialselskaber i flere provinsbyer. Trykkefrihedsselskabet, som det hed i daglig tale, udgav – ud over en lang række »populaire Skrifter, skikkede til i alle Borgerclasser at forædle Sindet, forbedre Smagen og udbrede Kundskaber« – ugebladet Dansk Folkeblad, »hvis Hovedformaal er at udbrede saadanne Kundskaber, som kunne tjene til at oplyse Folket, og danne dets Dom over Gjenstande, der maae være vigtige for Alle«, Love for Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, § 2. Middelalderens Jesuitisme hentyder til den rom.-katolske munkeorden stiftet 1534 af spanieren Ignatius Loyola. Den jesuitiske orden blev grundlagt som en reaktion imod reformationen og søgte at tilbagevinde de troende for Den rom.-katolske Kirke og i det hele taget bevare pavens autoritet over kirken. Jesuiterne gik hårdhændet frem og tvang de kristne til at indordne sig under ordenen ved magtanvendelse, intriger og bagvaskelse. Jesuiternes brutale fremfærd har lagt navn til den moralske grundholdning, at »målet helliger midlet«. hvorved Tro bliver den umiddelbare Bevidsthed På en lap skriver SK i en optegnelse fra 1836: »Det som Schleiermacher kalder 'Religion', de Hegelske Dogmatiker 'Troe' er igrunden ikke andet end det første umidd., Betingelsen for alt – det vitale Fluidum – den Atmosphære vi i aandelig Forstand indaande – og som derfor ikke lader sig med Rette betegne med disse Ord« (Pap. I A 273). Sml. den ty. hegelianske dogmatiker Ph. Marheineke, der i sin Die Grundlehren der christlichen Dogmatik als Wissenschaft, 2. udg., Berlin 1827 [1819], ktl. 644, bestemmer troen i modsætning til videnskaben som 'ein unmittelbares Bewußtsein der Wahrheit' (s. 49). Jf. også den ty. hegelianske teolog J.E. Erdmann, der i sin Vorlesungen über Glauben und Wissen als Einleitung in die Dogmatik und Religionsphilosophie, Berlin 1837, ktl. 479, beskriver troen som 'das unmittelbare Bewußtsein der Versöhnung' (s. 29ff.). Tradition ... Indbegrebet af en vis Verdens-Erfarenhed Kilden er ikke identificeret. Inspiration hentyder til læren om, at ethvert af de bibelske skrifter er »indblæst« ('inspireret') af Gud (jf. 2 Tim 3,16), hvorfor Bibelen, Den hellige Skrift, er Guds åbenbarede og ufejlbarlige ord og derfor udgør den højeste autoritet for kirkens tro og lære. Men der synes også at være hentydet til den bibelsk-dogmatiske opfattelse, at Gud vedvarende »indblæser« (el. indgyder) sin ånd, Helligånden, i det af synden fordærvede menneske og således virker nyskabende og tilskyndende på menneskets vilje. Guds Indblæsen af Livsaanden i Mennesket hentyder til 1 Mos 2,7: »Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånden i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.« Incarnation ... Idees Tilstedeværelse i et eller flere Indiviider Der tænkes måske på I.H. Fichtes bestemmelse af åbenbaring og inkarnation i Die Idee der Persönlichkeit und der individuelle Fortdauer, Elberfeld 1834, ktl. 505, s. 119ff. Sangklokke klokkespil (især om klokkespillene i kirketårnene i København, som spillede salmemelodier ved bryllupper og begravelser samt på fastsatte tidspunkter). vore Finantsmænd ... energiske og gjennemgribende Besparelser sigter til den »Petition til Hans Majestæt Kongen angaaende Danmarks Finantser og Statsgjeld«, som stænderforsamlingen i Roskilde havde vedtaget 20. feb. 1836, og som bl.a. anbefalede kongen, »at der tages de mest energiske Forholdsregler, for ved Besparelse at formindske Statens aarlige Udgifter«. Petitionen var konciperet af grosserer P.A. Tutein og blev bl.a. offentliggjort i Kjøbenhavnsposten 29. marts 1836, nr. 94, s. 375-378. De tre øvrige stænderforsamlinger tilsluttede sig petitionen, og overhovedet var finanssagen dén, der aktuelt beskæftigede de politiske penneførere mest; blandt de spareivrige markerede sig især prof. C.N. David, cand.jur. Orla Lehmann og bankdirektør P.G. Bang, mens overretsassessor Tage Algreen-Ussing skilte sig ud som den mest radikale, jf. hans udtrykte forventning til P.G. Bang, at denne i en lovet artikel til det moderate Dansk Folkeblad ville, »som det første og eneste Middel, anbefale det, som alle Landets fire Stænderforsamlinger, som med een Mund, have udtalt: Gjennemgribende, energiske Besparelser.« Kjøbenhavnsposten 3. dec. 1836, nr. 340, s. 1376. Luther gjenvandt for sin Tid Begrebet Tro Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk, professor i Wittenberg, reformator. Et kernepunkt i Luthers reformatoriske opgør med den rom.-katolske teologi var en fremhævelse af troen ud fra den grundopfattelse, at mennesket gøres retfærdigt ved tro alene ('sola fide') uden gerninger, og at et menneske, der er gjort retfærdigt, lever af tro alene, en opfattelse, Luther læste ud af Paulus' Brev til Romerne, jf. især kap. 3 og 4 samt 1,17. Hastværks-Pressen hentyder til 'hurtigpressen', som er en trykkemaskine, der arbejder mekanisk med cylinder og derfor hurtigere end en 'fluesmækker', der kræver manuel i- og fralægning. Adresseavisen () var i 1825 det første blad i Danmark, der indførte 'hurtigpressen', som var blevet opfundet i begyndelsen af 19. århundrede. limiterende lat. begrænsende. forlorne Sønner hentyder til Jesu lignelse om den forlorne, dvs. fortabte, søn, Luk 15,11-32 (NT-1819). haabe håbe på. Din Skrivelse Skrivelsens modtager er ikke identificeret. at Grundtvig ... det levende Ord gjeldende Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), forfatter, (salme)digter, historiker og præst, vendte sig imod den opfattelse, som bl.a. prof. H.N. Clausen havde fremlagt i Catholicismen og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, Kbh. 1825, at Bibelen var Guds ord. I Kirkens Gienmæle mod Professor Theologiæ Dr. H.N. Clausen, Kbh. 1825, afviser Grundtvig skriften som kirkens og troens grundlag. Fadervor, den apostolske troesbekendelse ved dåben og indstiftelsesordene ved nadveren er 'det levende ord', som gør kirken til en 'kristelig' kirke. Denne teori om 'det levende ord' blev videre udviklet fx i Christelige Prædikener eller Søndags-Bog bd. 1-3, Kbh. 1830, ktl. 222-24; bd. 3: »Som det levende Guds Ord kom til Verden paa Herrens og Apostlenes Tunger, saaledes forplantede det sig fra Mund til Mund«, s. 586. Og videre skriver Grundtvig: »kun dette levende, lydige, høirøstede Guds Ord kan gløde paa Troendes Læber, giennemgløde deres Hjerter, og aabne Kilden i dem der springer til et evigt Liv; thi kun i dette Ord er Aanden, er den Hellig-Aand, der ei som Møl og Bog-Orme kan eller vil boe i Bind eller Blade, men flyver kun i den usynlige Fjeder-Ham som Røsten vel maa kaldes, og boer kun i Hjerter som kiærlig omfavne det Ord der gik af Guds Mund«, s. 586f. – Belive: oplive, besjæle. at det skrevne Ord er dødt og magtesløst if. Kirkens Gienmæle, s. 15ff., hvor »det skrevne Ord« sættes i negativ modsætning til »Jesu mundtlige Ord«. Jf. også indledningen til Grundtvigs Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog, 2. omarbejdede udg., Kbh. 1832, ktl. 1949, s. 59ff., hvor 'det skrevne ord' forstås som kraftløst modsat 'det mundtlige ord', som er levende. sanctionerende Hof- og Stadsrets Dom: at hans (skrevne) Ord vare døde og magtesløse I stedet for at svare Grundtvig på kritikken () anlagde H.N. Clausen injuriesag, idet han antog Grundtvigs kritik for at være ærekrænkende og rettet mod ham personligt, snarere end at være en teologisk strid. Dommen faldt ud til Clausens fordel, og Grundtvig måtte bl.a. betale en bøde på 100 rbd. til »Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse« og herefter skrive under censur. If. trykkefrihedsforordningen af 27. sept. 1799 var der ikke generel censur i Danmark, men forordningen indeholdt en række strafferetlige bestemmelser mod skribenter, der kritiserede forfatningen, regeringen, kongen, religionen mv. Den, der én gang havde fået dom, var resten af sit liv forpligtet til at lade sine skrifter censurere af politimesteren. Efter at der i 1814 blev indført forhåndscensur af alle skrifter under 24 ark (384 sider i oktavformat), blev denne regel om individuel censur omtalt som 'særlig' eller 'speciel censur'. 'Særlig censur' gjaldt således for Grundtvig fra 1826, men blev ophævet for hans vedkommende igen i 1837. Jeg har havt Sorg, siden jeg sidst skrev Dig til Nogen modtager af brevet er ikke identificeret. see af det sorte Lak Et brev forseglet med sort lak er tegn på, at en familie bærer sorg. SK brugte normalt rød lak til forsegling af sine breve. vor sørgelige Familie SKs familie var hårdt ramt af dødsfald. Foruden de to brødres dødsfald ( og ) døde SKs søster, den 24-årige Maren Kirstine 15. marts 1822, og søsteren Nicoline Christine som 33-årig 10. sept. 1832, efter at være nedkommet med en dødfødt søn. 31. juli 1834 døde SKs mor, Ane Sørensdatter Lund, og samme år, 29. dec., SKs søster, den 33-årige Petrea Severine. Storebroderen, Peter Christian Kierkegaards første hustru, Elise Marie Boisen, døde 18. juli 1837. min Broder SKs bror Niels Andreas Kierkegaard født 1809 døde 21. sept. 1833 i New Jersey, Amerika, hvortil han var emigreret 1832. den for flere Aar siden afdøde Broder SKs bror Søren Michael Kierkegaard født 1807 døde 14. september 1819 efter en ulykke i skolen. Consolations-Sproget talemåder, man anvender ved dødsfald for at trøste og vise deltagelse. min Svoger Kommissionæren SK havde to svogre, brødrene Henrich Ferdinand og Johan Christian Lund, hvoraf den sidstnævnte var klædekræmmer. – Kommissionæren: person, hvis erhverv er at udføre private forretninger for andre, fx pengelån og hushandel. Ja! Was ist der Mensch ty. Ja! Hvad er mennesket. Spiller på Sl 8,5, som i Luthers ty. oversættelse har samme ordlyd, jf. Die Bibel oder die ganze heilige Schrift nach der deutschen Übersetzung Dr. Martin Luthers mit einer Vorrede vom Dr. Hüffel, Carlsruhe og Leipzig 1836, ktl. 3. Formuleringen er almindelig i tiden forstået som en filosofisk antropologisk bestemmelse. Kant bruger den samme formulering i sin Logik, hvori han hævder, at metafysikken svarer på spørgsmålet: 'Was kann ich wissen?', moralen: 'Was soll ich thun?', religionen: 'Was darf ich hoffen?' og endelig svarer antropologien på spørgsmålet: 'Was ist der Mensch?', s. 25. I Die Leiden des jungen Werthers () lader Goethe hovedpersonen stille spørgsmålet på samme måde. hvad der siges ... alle Hovedhaar, at de ere talte hentyder til Jesu tale til de bekymrede disciple, inden han sender dem ud for at forkynde: »Ja endog alle Eders Hovedhaar ere Talte«, Matt 10,30 (NT-1819). Bedemanden Rådstueplakat af 26. juni 1818 forordnede, »at det, i ethvert Tilfælde, hvor der bruges anden Liigvogn end den ringeste, bør være ufravigelig Pligt at bruge Bedemand«; dette betød, at alle andre end fattige, som fik en tarvelig og omkostningsfri begravelse, havde pligt til at lade en af stadsbedemændene arrangere begravelsen. Bedemændene blev på SKs tid stærkt kritiseret for at benytte sig af dette privilegium til at tage ublu priser for de mange ydelser ved begravelser. erkyndige sig skaffe sig oplysning. Hollandskost da. betegnelse på den fede ost Gauda, som oprindelig importeredes fra Holland. Indbegreb udtryk for en sammenfatning af et større system til en sammensat helhed. Da-Da lydefterlignende ord; om det at få prygl, smæk. nægter man Arvesynden SK hentyder måske til den 'spekulative teologi', som i skikkelse af K.G. Bretschneider kritiserede læren om arvesynden, jf. »Beurtheilung der Lehre von der Erbsünde nach der Vernunft« i Handbuch der Dogmatik der evangelisch-lutherischen Kirche, bd. 1-2, 3. udg., Leipzig 1828, ktl. A I 25-26; bd. 2, 73ff. Sml. også Süd- und Nordlichter am Horizonte speculativer Theologie. Fragment eines evangelischen Briefwechsels, udg. af Anton Günther, Wien 1832, ktl. 520, som er en fiktiv brevveksling mellem en reformert og evangelisk præst, der hhv. argumenterer imod og for Augustins lære om arvesynd. Flyttetid hentyder til fardag eller flyttedag, som var tredje tirsdag i april hhv. oktober, hvilket betød, at tyende og medhjælpere var indflyttet og klar til skiftedag hhv. 1. maj og 1. november. Flyttedag var en ved lov fastsat dag for opsigelse og fastsættelse af kontrakter, fx fæsteforhold eller lejeforhold. Adresseavisen alm. betegnelse for Kiøbenhavns Kgl. allene privilegerede Adresse Contoirs Efterretninger, udgivet 1759-1909. Navnet undergik mindre forandringer i tidens løb. Avisen var hovedsagelig et annonceblad, men indeholdt også bekendtgørelser, mindedigte og i visse perioder nyhedsstof, litterære bidrag og politiske artikler. Fra 1800 udkom avisen seks dage om ugen. at man har tabt Alt Udtrykket er ikke verificeret i Adresseavisen, men lign. udtryk som »dette vort uoprettelige Tab« er udbredt. den Regel af Bogen »om den fine Levemaade«: at Ingen maa begynde at spise før hans Nabo sigter til G.I. Wenzels Manden af Verden eller Grundsætninger og Regler for Anstand, Tække, fiin Levemaade og sand Høflighed, overs. af N.T. Bruun, Kbh. 1818, s. 98, hvor det i afsnittet om »Adfærd ved Middagsbordet« hedder: »Det ville være en Uanstændighed at være den Første, som spiser. Man maa tøve indtil nogle af vore Sidemænd have giort Begyndelsen.« uden Øl og Mad er Helten ingen Ting ordsprog, optegnet som nr. 2586 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, Kbh. 1879; bd. 1, s. 280. Gravøl På SKs tid var det ikke ualmindeligt, at man ved en begravelse trakterede gæsterne med mad og øl, men formelt set var beværtning ved dækket bord ulovlig ved begravelser, jf. forordning af 7. nov. 1682, § 13, indskærpet ved rådstueplakat af 26. juni 1818. Ligbærere På SKs tid skulle lig transporteres på særlige ligvogne fra sørgehuset (den afdødes hjem) til kapellet el. kirken og videre til kirkegården; til at bære kisten og følge ligvognen til kirkegården udpegede det teologiske fakultet på Københavns Universitet et antal studerende med bopæl på Regensen, der siden pesten i 1711 havde haft monopol på dette hverv. Under særlige omstændigheder kunne afdødes venner el. laugsfæller bære liget, men de skulle da betale Regensen en kompensation for de tabte 'ligpenge'. Graverkarle medhjælpere for graveren ved en kirkegård. + 1 formentlig en datoangivelse, hvor måneden er januar, mens dagen er ukendt. apparente Polhøide Polhøjden er vinklen mellem horisonten og himlens pol og er et udtryk for, hvilken bredde man befinder sig på. Den bestemmes ved at måle vinklen horisonten i et givent sted danner med Polarstjernen, der er i nærheden af himmelkuglens Nordpol. Den aflæste højde korrigeres vha. tabeller, når der bliver målt med sekstant, bl.a. fordi højden er målt til kiming (skillelinien mellem himmel og hav), og fordi Polarstjernen flytter sig i forhold til himlens pol. Den apparente polhøjde er da den tilsyneladende vinkel mellem horisonten og Nordpolen. – apparent: lat. sandsynlige, tilsyneladende. læst om en Mand ... aldrig talt til noget Menneske Kilden ikke identificeret. ligesom Dronning Gudrun ... gaae i Seng Dronning Brynhild var vred på dronning Gudrun, fordi dennes ægtemand, Sigurd, dræbte den store orm, Fafner. Det var en vanære for Brynhild ikke at have ægtet den modigste mand. Efter skænderiet er det Brynhild, og ikke den skadefro Gudrun, der går i seng og ikke vil tale med nogen, ligesom hun hverken vil drikke vin, sy kostbare perler i kongens klæder eller give gode råd. Jf. Nordiske Kæmpe-Historier, efter islandske Haandskrifter, overs. af C.C. Rafn, bd. 1-3, Kbh. 1821-26, ktl. 1993-1995; bd. 1,2, Volsunga-Saga eller Historien om Sigurd Fafnersbane, kap. 37-38, s. 96-108. Kaspar Hauser (...) midt paa Nürnberger Gade hentyder til beretningen om Kaspar Hauser (1812-33), der 26. maj 1828 – efter at have tilbragt sin barndom som indespærret hittebarn – blev mødt på gaden i Nürnberg af et par skomagere. Da han pga. isolationen ikke kunne tale forståeligt, bortset fra et par simple sætninger, kunne han ikke gøre rede for, hvorfra han kom, ligesom han ikke selv vidste, hvor han var. Beretningens mange detaljer, der ikke alle stemmer indbyrdes overens, gjorde straks Kaspar Hausers skæbne til et mysterium, jf. »Den fremmede Dreng i Nürnberg. I« i Kjøbenhavns Flyvende Post, nr. 65, 15. aug. 1828, og »Den fremmede Dreng i Nürnberg. II« i Kjøbenhavns Flyvende Post, nr. 66, 18. aug. 1828. Faust hentyder til Dr. Faustus, som ifølge sagnet indgik en pagt med Djævelen, Mefistofeles, for at vinde kundskab og erkendelse. SK kendte Faust-skikkelsen fra folkebøger (jf. ktl. 1460-1461 og U 35) og fra samtidige gendigtninger, fx J.W. Goethes Faust (1834, 1. del [1808] og 2. del [1831], jf. ktl. 1669) og N. Lenaus Faust (1836), jf. også H.L. Martensens afhandling »Betragtninger over Ideen af Faust. Med Hensyn paa Lenaus Faust«, i Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af J.L. Heiberg, nr. 1, juni 1837, ktl. 569, s. 91-164. Se i øvrigt BB:12. Dobbelttænker Udtrykket ikke identificeret. det Spørgsmaal ... er det mig, som taler Om Salomon Soldin (1774-1837), boghandler i Grønnegade i København (se kort 2, D2), fortælles det: En kunde kom ind i hans forretning, og mens Soldin var oppe på en stige for at hente en bog, sagde kunden nogle ord til hans kone med hans stemme og tonefald. Soldin vendte sig da til konen og spurgte: »Rebecca, er det mig, som taler?« Soldins kone hed Hanna, f. Ruben. snadrende frembringende en smaskende lyd. Ordet er anvendt på en lignende måde i Badens oversættelse af Horats Oder 3. bog, nr. 13, om Bandusias kilde, v. 13-16: »Ogsaa du skal blive af de berømte Kilder, naar jeg besynger Risbøgelunden oven paa din hule Fieldryg, hvorfra dine snadrende Vande udspringe«, Q. Horatius Flaccus' samtlige Værker, overs. af J. Baden, bd. 1-2, Kbh. 1792-93; bd. 1, s. 270-273. Ordet, der skabte Verden hentyder til Joh 1,1-3: »I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Det var i Begyndelsen hos Gud. Alle Ting ere blevne ved det; og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er« (NT-1819). Bobinetsomridset kant med kniplinge- eller blondegrund. Naturens Tilbedere hentyder til en religiøs tendens i romantiken, der dyrkede naturoplevelsen som en religiøs oplevelse. SK kan sigte til digtet »Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur« i Adam Oehlenschlägers Poetiske Skrifter, bd. 1-2, Kbh. 1805, ktl. 1597-1598; bd. 1, der indledes med ordene »Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen, / Da fødes det lille Barn Jesus igien. / Den Engel i Luft, i Lund, i Elv, / Det er vor Frelser! Det er ham selv! / Derfor Naturen saa huldt og skiønt / Sig fryder og klæder i Haabets Grønt«, s. 421. Og senere fortsætter Oehlenschläger under overskriften »Jesu Lære«: »Lad mine dunkle, bølgende, grønne Kroner / Vinke dig bort fra Larm og bedøvende Toner! / (...) / Siger den Gysen, som ryster de inderste Grene, / Medens du vanker her stille, modløs, ene, / Siger den ey dig, at Livet er meer end en Skygge?« s. 438. Vrøvlehoveder sad paa een Hals ... havde at gøre sigter til en udtalelse af kejser Caligula: »havde dog det romerske Folk ikkun een Nakke!« underforstået, så dets hoved kunne kappes af i ét hug, jf. Sveton »Cajus Cæsar Caligula«, kap. 30, i Caji Svetonii Tranqvilli Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, overs. af J. Baden, bd. 1-2, Kbh. 1802-03, ktl. 1281; bd. 1, s. 312. Den rom. kejser Cajus Cæsar Caligula (12-41 e.Kr.) blev efter udnævnelsen år 37 beruset af sin magt, som han mente var guddommelig. Han foretog talrige henrettelser. Du er Manden sigter til beretningen i 2 Sam 12,1-7 om profeten Nathan, der fortæller kong David en lignelse om en rig mand, som tog en fattig mands eneste lam og tilberedte det til en besøgende, fordi den rige mand ikke nænnede at tage af sine egne dyr, skønt han havde mange. David blev meget vred og sagde, at den rige mand skulle erstatte lammet firdobbelt og dø; da sagde Nathan til David: »Du er manden.« David havde nemlig ladet Urias dræbe og giftet sig med hans kone Batseba. Daarekiste sindssygeanstalt, galehus. Dosmer fæhoved, dumrian. naar Indianerne ære de Afsindige, gaae afveien for dem sigter formentlig til indernes adfærd over for sindssyge. I den traditionelle indiske medicin tilskrives sindslidelser gerne én af to årsager: ubalance i legemets væsker el. besættelse af dæmoner. Generelt nærer inderne stor respekt for deres syge, og over for den, der er besat af en dæmon, dvs. et overnaturligt væsen, er respekten særlig stor. de Christne ... Dødsdage deres Fødselsdage De første århundredes kristne martyrer blev agtet højt i kirken og særligt i fromhedslivet. Denne glæde ved martyrerne førte til, at domsakterne fra domsfældelsen blev udgivet i form af martyrakter, suppleret med øjenvidneberetninger af de kristne. Disse martyrakter indgik som en liturgisk del af de fester, der blev holdt ved gravene til erindring og højtideligholdelse af martyrernes dødsdage. Da martyrerne tillige ved døden vandrede direkte ind i paradiset blev dødsdagen fejret som den egentlige fødselsdag. Jf. fx Polykarps Martyrium, kap. 18, hvor det fortælles, at de kristne i Smyrna begravede biskop Polykarps ben i »et sømmeligt Leie, hvor vi (...) ville med Fryd og Glæde komme sammen paa Fødselsdagen, der gjorde ham til Martyr, og holde Høitid«, Aposteldisciplen den Smyrnensiske Biskop Polykarps Brev til Philippenserne samt Beretningen om hans Martyrdød, overs. af C.H. Muus, Kbh. 1836, ktl. 141, s. 30. Polykarps Martyrium indgår i skriftgruppen De Apostoliske Fædre. Erasmus Montanus ... for Massen sigter til diskussionen om, hvorvidt jorden er rund eller flad, i 4. akt, 2. scene, i Holbergs komedie Erasmus Montanus eller Rasmus Berg (1731). Erasmus Montanus er vendt hjem fra studierne i København, sætter sig op imod landsbyen og ikke mindst sin tilkommende svigerfar, som ikke vil give sin datter bort til en vantro, der regner jorden for rund. Heroverfor argumenterer Peer Degn: »Spørg nu enhver af disse gode Mænd, som boer her i Byen, og hør om nogen skal holde med Jer derudi, at Jorden er rund. Jeg veed, man maa jo troe meer hvad saa mange siger, end een alene. Ergo har I Uret?« Den Danske Skue-Plads, bd. 1-7, Kbh. 1758 eller 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal. Æder ædedolk, slughals. Giganterne ... Udstøde et ildglødende Suk i gr. mytologi kæmpevæsener som Gaia ('jord') fødte af blodet fra den kastrerede Uranos ('himmel'). I kamp mod de olympiske guder blev giganterne besejret og indespærret i vulkaner; andre blev begravet under øer og bjerge, hvorfra de udspyede ild, jf. Paul Fr. A. Nitsch neues mythologischen Wörterbuch, 2. udg. ved F.G. Klopfer, bd. 1-2, Leipzig og Sorau 1821 [1793], ktl. 1944-1945; bd. 1, s. 751. al Condolence frabedes fast udtryk i dødsannonce, når et dødsfald bekendtgøres, men man ikke ønsker, at andre end den nærmeste familie skal deltage i bisættelsen, fx »(...) Enhver der kjendte denne Retskafne, er jeg, uden Bevidnelse, overbeviist at deltage i min Billige Sorg; hvorfor al Condolance frabedes«, Adresseavisen () nr. 185, 8. maj 1804. en Idee, der sprang ... ud af et Individs Pande spiller på den gr. myte om, hvordan gudinden for visdom, tapperhed og kunstflid, Athene, fødtes, idet hun fuldt udrustet sprang ud af Zeus' spaltede pande. Ordsproget ... siddet en Krage paa optegnet som nr. 9168 i E. Mau Danske Ordsprogs-Skat (), bd. 2, s. 310. – Kjærlingen: kælling. Sukkenes Bro 'Il ponte dei sospiri' er i Venedig den bro mellem Dogepaladset og fængslerne, hvorover dødsdømte førtes til henrettelsen; formentlig allerede på SKs tid tillige betegnelse for forbindelsesgangen over Slutterigade mellem Københavns daværende råd- og domhus og arrestbygning, opført af C.F. Hansen 1808-15. djærve, følende, begeistrede Danske Kilden ikke identificeret. en Wehmaler ... Nationalgesichter henviser til en novelle af Clemens Brentano, jf. Viel Lärmen um Nichts. Von Joseph Freiherrn von Eichendorff; und: Die mehreren Wehmüller und ungarischen Nationalgesichter. Von Clemens Brentano, Zwei Novellen, Berlin 1833, ktl. 1850. Novellens portrætmaler, der ikke hedder Wehmaler, men Wehmüller, rejste omkring og solgte portrætter af tilsyneladende forskellige nationaliteter. I virkeligheden havde han 39 forskellige portrætter af ungarske ansigter, som han efter kundens ønske iførte nationaldragt af forskellig slags. – ungersche (...) Nationalgesichter: ty. ungarske og danske nationalansigter. Alt gaaer jo ud paa at skaffe Enhver Nationalgesicht hentyder til den begyndende opmærksomhed på det nationale spørgsmål, som kendetegnede især Tyskland i det 19. årh., men som også i Danmark blev aktuelt. Opmærksomheden om nationalspørgsmålet kom især fra kredse i Studenterforeningen i København. I Slesvig blev spørgsmålet om nationalitet genstand for en pjece af U. Lornsen Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein, 1830, der vakte en del opsigt og fortrydelse hos kongen, idet forfatteren foreslog, at hertugdømmerne skulle være en selvstændig stat i personalunion med Danmark. – Nationalgesicht: ty. nationalansigt. snakke op begynde at tale på en energisk og højrøstet måde. Hamann Johann Georg Hamann (1730-88), ty. forfatter og filosof, født og opvokset i Königsberg, hvor bl.a. Immanuel Kant var en af hans venner. Hans allusionsrige og ikke let tilgængelige skrifter blev en vigtig filosofisk kilde, især i kampen mod oplysningstidens ensidige fornuftsideal. Hans samlede skrifter og breve blev trykt i Hamann's Schriften, udg. af Fr. Roth, bd. 1-8, Berlin 1821-43, ktl. 536-544. den abstracte Udødelighed ... var en Illusion Udødelighedslærens fravær i Hegels system og Ludwig Feuerbachs Gedanken über Tod und Unsterblichkeit, Breslau 1830, som han udgav under pseudonymet Friedrich Richter, førte til en omfattende diskussion af udødelighedslæren, som bl.a. den da. filosof Poul Martin Møller (1794-1838) tager del i med sin afhandling »Tanker over Mueligheden af Beviser for Menneskets Udødelighed, med Hensyn til den nyeste herhen hørende Literatur« i Maanedsskrift for Litteratur bd. 17, Kbh. 1837, s. 1-72 og s. 422-453. Her omtales Gedanken über Tod und Unsterblichkeit som »et Skrift, der har gjort stor Opsigt, fordi det har til Formaal at godtgjøre, at den christelige Tro paa den personlige Udødelighed er en Fordom«, s. 1. Marheineke behandler spørgsmålet om udødeligheden og skelner mellem en 'sanselig' og 'abstrakt' bevidsthed om udødeligheden. Den første kritiseres for at være prisgivet den 'menneskelige forestilling'. Om den anden hedder det: »Im abstracten Bewustseyn ist die Idee der Unsterblichkeit zwar aus der sinnlichen Vorstellung heraus, in das reine Element des Denkens gelangt (...) nicht die Idee der gewusten Wahrheit und somit auch keine wahre Idee«, Ph. Marheineke Die Grundlehren der christlichen Dogmatik als Wissenschaft, (); s. 385. at leve for en Efterverden og blive misforstaaet af Samtiden sigter til Friedrich Roths indledende kommentar til Hamann's Schriften, hvor han citerer Hamann selv for at trøste sig i smerten over ikke at blive anerkendt af sin samtid ved glæden over, at eftertiden vil påskønne hans forfatterskab. Roth skriver: »Seine Zuversicht aber, daß ihm ein späteres Geschlecht würde Gerechtigkeit widerfahren lassen, erhellt aus mehreren Stellen seiner Schriften, vornehmlich aus folgender von 1762 in der Vorrede seiner Kreuzzüge: Man überwindet leicht das doppelte Herzeleid, von seinen Zeitverwandten nicht verstanden und dafür gemißhandelt zu werden, durch den Geschmack an den Kräften einer besseren Nachwelt«, Hamann's Schriften () bd. 1, s. X. Roth citerer Kreuzzüge des Philologen, hvor citatet er at finde i en indledende bemærkning signeret »der Herausgeber«, Hamann's Schriften, bd. 2, s. 114. Simon Stylita Symeon Stylites, også kaldet Simon søjlehelgen (o. 390-459), kristen asket og eremit, besteg o. 420 en 3 m høj og siden en 20 m høj søjle uden for Antiokia i Syrien, hvor han tilbragte resten af sit liv. Han prædikede to gange om dagen for en stor skare mennesker og fungerede som gejstlig rådgiver. tjente af Engle hentyder til beretningen om Jesu fristelse af Djævelen i ørkenen. Djævelen frister Jesus til at vise, at han er Guds søn, ved at ville lade ham gøre sten til brød eller kaste sig ned fra templets tinde. Derefter frister han forgæves Jesus til at tage imod magten over lande og riger ved at kaste sig ned og tilbede Djævelen. Herefter hedder det: »Da forlod Diævelen ham, og see, Englene gik til ham, og tiente ham,« Matt 4,11 (NT-1819). Omgangssyge epidemisk sygdom, der breder sig ved smitte. med Soldin at sige: Rebekka, er det mig, som taler? (). et Feltraab, som Gud hviskede Adam i Øret ... Dommedag SK hentyder formentlig til Grundtvig, jf. en optegnelse på et løst blad dateret 6. juli 1836, hvor han skriver: »Grundtvig anseer det apostoliske Symbolum for det Feldtraab, som Christus hvidskede Msk. i Øret, og som han paa Dommedag vil høre igjen af den Sidste«. I marginen er tilføjet en note til 'Feldtraab': »Parole (ogsaa med Hensyn til det, som Grundtvig saa tidt fortæller, at i den ældste Kirke torde de ikke fremsige det. Den ene hvidskede den anden det i Øret og saa fremdeles)« (Pap. I A 202). begynde polemisk (...) Holberg Ludvig Holberg (1684-1754), da.-no. forf., komediedigter og videnskabsmand, fra 1717 prof. ved Københavns Universitet. SK sigter formentlig til, at Holberg i 1719 blev indviklet i en skarp polemik med den slesvigske mediciner, jurist og historiker Andreas Hojer. Hojer anklagede i fortalen til sin Kurzgefaßte Dännemärckische Geschichte, Flensburg 1719, Holbergs Introduction til de fornemste europæiske Rigers Historier (1711) for at plagiere Samuel Pufendorf. Holberg undrede sig først over kritikken, men gik siden til modangreb med to latinske disputatser, der foregav at være forfattet af et par akademiske subjekter. Hojer reagerede med en stærkt nedsættende omtale af Holberg, skjult som en anmeldelse af to satiriske digte af Christian Falster. If. Holbergs eget udsagn i Første Levnedsbrev, Epistula ad Virum Perillustrem (1728), blev denne fejde den direkte anledning til, at han begyndte sit satiriske forfatterskab. Han skriver i Første Brev: »saaledes blev jeg, ved at hvæsse min Pen mod Satyrer, til en Satyriker selv«, Ludvig Holbergs udvalgte Skrifter, udg. af K.L. Rahbek, bd. 1-21, Kbh. 1804-14; bd. 21, 1814, s. 336 (A. Kragelund, 1965, I, s. 216). Tilfældet med Goethe Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), ty. digter, dramatiker, essayist, jurist, statsmand og naturvidenskabsmand. SK hentyder til Goethes indflydelse på den tyske bevægelse 'Sturm und Drang', som bl.a. kom til udtryk i brevromanen Die Leiden des jungen Werthers (). 'Sturm und Drang' var en litterær revolution, som problematiserede individets stilling over for samfundet på en moderne måde, hvor konfliktens radikalitet blev konkretiseret. Goethes bog om Werther blev derfor positivt modtaget af unge, især digterkolleger, i hele Europa, som i den så egne følelser personificeret. I Danmark blev det ikke tilladt at etablere en oversættelse, da Det Teologiske Fakultet frarådede en sådan; først i 1832 udkom værket i Danmark Johann Wolfgang v. Göthe's Udvalgte Skrifter, bd. 1-6, Kbh. 1832-35; bd. 1, overs. af S. Meisling. I 1820 kom en da. oversættelse ved H.L. Bernhoft udgivet i Christiania (Oslo). Tilfældet med Kant Kant (). SK hentyder til Kants polemik med metafysikerne (bl.a. Locke, Berkeley, Hume), som ikke erkendte fornuftens begrænsninger, men førte deres analyser ud over erfaringen (jf. forordet til Critik der reinen Vernunft, 4. udg., Riga 1796 [1781], ktl. 595). Det var Kants mål med værket at rejse en kritik af dette synspunkt ved at undersøge og bestemme fornuftens muligheder og grænser. Stokkemændene Nedsættende betegnelse for en politibetjent, som var udstyret med en stok. Hvor ulyksalige ere ikke ... »Possession af Jomfruen«! hentyder til 3. akt, 1. scene, i Holbergs () komedie Den honette Ambition (1731), hvor Leonores forlovede Leander siger: »Hvad ere vi Mennesker dog ulyksalige i denne Verden! der ere faa Ting som foraarsage os solide Glæder, og de samme faa søde Ting ere ofte beblandede med Galde. Nu tænkte jeg at høste Frugten af min Kierlighed, og at komme udi Possession af Jomfruen, som jeg saa inderligen elsker. Men just, da man tænker at være allersikkerst, reiser sig en uformodende stærk Modvind, som truer med Undergang«, jf. Den Danske Skue-Plads (), bd. 5. Phraseolog en samler eller bruger af faste udtryk og talemåder. S. T. ital. forkortelse for 'Salvo Titolo', med udeladelse el. forbehold for mulig fejlagtig anvendelse af titel(er), på SKs tid alm. benyttet ved udskrift på breve og ved dedikationer, undertiden for at angive et uformelt (venskabeligt) forhold ml. afsender og modtager.