]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen EE EE Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Leon Jaurnow, Esther Kielberg, Steen Tullberg KA, A pk. 2 l&ae;g 4 H.P. Barfods fortegnelse 441 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/ee/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 les grandes passions sont solitaires, et les transporter au desert c'est les rendre a leur empire. Chateubriand. Fader i Himlene! aaben Du &O-;iets Kilder, lad en Taarestr&o-;m som en Syndflod udslette hele det forbigangne Liv, der ikke fandt Naade for Dine &O-;ine; men giv Du ogsaa som fordum et Tegn, da Du satte Regnbuen som en Naadeport paa Himlen, at Du ikke mere vil udslette os ved en Syndflod; lad aldrig Synden saaledes faae Magt i os, at Du atter maatte udrive os af Syndens Legeme! d. 1. Feb. 39. L&ae;ngsel er det h&o-;iere Livs Navlestreng. _{d. 2. Feb.}1/2 39. Det er den store Tr&o-;st (1/2) Ligesom det var Ypperstepr&ae;sten (1/2) Der har v&ae;ret Mangfoldige, der omtrent have staaet i samme Forhold til Jesus som Barrabas (han heed: Jesus Barrabas). Barrabas er omtrent paa Dansk: &anfbeg;N. N.&anfslut;, &h.al;&h.aa;&h.b;&h.aa;&h.al; &h.r;&h.a;&h.b;, filius patris, sin Faders S&o-;n. &streg; For&o-;vrigt er det s&o-;rgeligt, at vi slet ikke veed Mere om Barrabas; han forekommer mig i mange Maader at kunne blive et Sidestykke til den evige J&o-;de. Hans &o-;vrige Liv maa dog v&ae;re gaaet underligt hen. Gud veed, om han ikke er bleven Christen? &streg; Det vilde v&ae;re et poetisk Motiv at lade ham optr&ae;de og vidne for Christus, greben af hans Guddomskraft. d. 1. Feb. 39. Du mit Hjertes Herskerinde1, gjemt i mit Brysts dybeste L&o-;ndom, i min fyldigste Livstanke, der, hvor der er lige langt fra til Himlen og til Helvede, &streg; ubekjendte Guddom! O kan jeg virkelig troe Digternes Fort&ae;llinger, at man, naar man f&o-;rste Gang seer den elskede Gjenstand, troer at have seet hende l&ae;nge iforveien, at al Kj&ae;rlighed som al Erkjenden er Erindring, at ogsaa Kj&ae;rligheden hos det enkelte Individ har sine Prophetier, sine Typer, sine Myther, sit Gamle Testamente. Overalt i ethvert Pigeansigt seer jeg Tr&ae;k af Din Skj&o-;nhed, men jeg synes, at jeg maatte have alle Piger for af al deres Skj&o-;nhed ligesom at uddrage Din; at jeg maatte omskibe hele Jorden for at finde den Verdensdeel, jeg savner, og som dog mit hele Jegs dybeste Hemmelighed polarisk antyder; &streg; og i n&ae;ste &O-;ieblik er Du mig saa n&ae;r, saa n&ae;rv&ae;rende, saa m&ae;gtigt udfyldende min Aand, at jeg transfigureres for mig selv og f&o-;ler, at her er godt at v&ae;re. Du Elskovs blinde Gud! Du, der seer i L&o-;ndom, vil Du give mig aabenbart? Skal jeg finde, hvad jeg s&o-;ger, her i denne Verden, skal jeg opleve Conclusionen af alle mit Livs excentriske Pr&ae;misser, skal jeg slutte Dig i mine Arme, &streg; eller: lyder Ordren videre? Er Du gaaet forud, Du min L&ae;ngsel, vinker Du mig forklaret fra en anden Verden? O, jeg vil kaste Alt fra mig for at blive let nok til at f&o-;lge Dig. 1 &anfbeg;Regina&anfslut;. 2/2 Det er dog en uforlignelig F&o-;lelse, naar man har faaet Ideen indbl&ae;st i Begrebets Legeme, naar man i dette har givet hiin sin Begr&ae;ndsning &streg; ikke et Plankev&ae;rk eller en chinesisk Muur, over hvilket den ikke kan gaae, men en Skj&o-;nhedslinie, indenfor hvilken Ideen svulmer, ikke krampagtigt men jomfrueligt. Vel bliver man undertiden n&o-;dt til paa Grund af vor Erkjendelses jordiske Endelighed at s&ae;tte den i et Jomfrubuur, indtil vi har fundet en v&ae;rdig Brudgom; men Herre Gud, &streg; et Jomfrubuur er da intet Nonnekloster. d. 2. Feb. 39. Fragment Leserinde &streg; vi forstaae hinanden vi der ikke ere de rette Vedkommende &streg; Du maaskee ikke Du, hvem jeg t&ae;nkte paa, Du som endnu aldrig har misundt Nogen, hvad hun ikke var, at v&ae;re skj&o-;nnere end Dig, Du som aldrig har v&ae;ret bet&ae;nkelig derover, aldrig mist&ae;nkelig iagttaget de skuffende Miner &streg; O bliv det aldrig lad aldrig den Forandring indtr&ae;de hos Dig, i samme &O-;ieblik vender Alt sig omkring1, i samme &O-;ieblik er Du ved en Evighed skilt derfra, i samme &O-;ieblik maa Du afsted idelig fremad, og om Du end idelig vendte Dig om, for endnu engang at see tilbage efter den forsvindende Gjenstand, Du naaer den dog aldrig, ligesaa lidet som den, der kj&o-;rer bagl&ae;nds kommer tilbage til det Sted, han forlod; men taber det kun mere og mere. 1 rundt omkring alle de smaae Billeder de vendte sig omkring og Alteret med dem. d. 2 Feb: 39. Det Guddommelige kan godt r&o-;re sig under de jordiske Forhold, og det beh&o-;ver ikke disses Tilintetgj&o-;relse som Betingelse for sin Fremtr&ae;delse, saaledes som jo Guds Aand aabenbarede sig for Moses i Tornebusken, der br&ae;ndte uden at fort&ae;res. d. 3 Feb: 39. Al Poesie er Livets Forklarelse (&dvs;: Transfiguration) ved dets Forklarelse (ved at det forklares, oplyses udvikles o: s: v:). Det er ret m&ae;rkeligt at Sproget har den Tvetydethed. d. 5. Feb: 39. Det synes som om Philosopherne i deres Efterretninger om den nyere Philosophie siden Cartesius har dannet sig efter den Form, der undertiden findes i Eventyret, hvor man ved at _oplysgjentage Alt det Foregaaende, hver Gang man f&o-;ier et nyt Leed til, tilsidst tilveiebringer en uoverskuelig R&ae;kke: Stok vil ikke Hund slaae, Hund vil ikke _KoeKo bide, Ko vil ikke hjem gaae etc. d. 5 Feb: 39. Det er den ene Side af al Guds-Erkjendelse, den historiske Opfattelse; det er derfor yderst betegnende for J&o-;dedommen, at de kun kunne see Ryggen af Jehovah, da jo Historien tr&ae;der til, idet Jehovah forlader det givne for at gaae videre, da den historiske Opfattelse aldrig bliver pr&ae;sent med Begivenheden selv. cfr Exod. 33, 20-23. v. 22: Wenn den nun meine Herrlichkeit vor&u..;ber gehet, will ich dich in der Felsenkluft lassen stehen, und meine Hand soll ob dir halten, bis ich vor&u..;ber gehe.&anfslut; d. 6 Feb: 39. a Overhovedet var J&o-;derne i saa meget dybere Forstand en historisk Nation end nogen Anden og en Nation der accentuerede det Historiske, som det at gj&o-;re den 3die Person til den Form, man gaaer ud fra, antyder dette fremfor enten det abstrakte Infinitiv ell. _detden subjektiverede f&o-;rste Person. Det sidst udkomne V&ae;rk af G&u..;nther (die juste-melieu der Philosophie) har en saa fortr&ae;ffelig Titel, at jeg i den_dengang Grad har forliebet mig i den og beskj&ae;ftiget mig med den, at jeg nok aldrig faaer l&ae;st Bogen; men bliver staaende ved Titelbladets Aphorisme. &streg; d. 7 Feb: 39. Der kommer ogsaa i aandelig Henseende et &O-;ieblik, hvor vi f&o-;ler, at vi slet Intet selv formaae, hvor vi gaae ligesaaa n&o-;gne ud af vor Selvbetragtningb, som fordum af Modersliv. &streg; d. 8. Feb: 39. a og da maae vi med dyb Sorg sige som Adam: jeg h&o-;rte din Stemme i Haugen og saae, at jeg var n&o-;gen, og derfor skjulte jeg mig. Gen: 3, 10. b men det er ogsaa n&o-;dvendigt for at Gud kan skabe Noget _adaf os; thi Gud skaber altid af Intet, og beh&o-;ver hverken Materie eller vor Selvkl&o-;gt &streg; hverken nogen bequem eller nogen ubequem Materie. Deri viser sig den dybe gjennemgribende Betydning af Arvesynden, at al &g.Ch;std. begynder i den Enkelte begynder med Sorg &streg; Sorgen efter Gud. d. 10 Feb: 39. Det gjelder om enhver Idee, hvad der siges om Messias: _handen er &g.a;&g.p;&g.a;&g.t;&g.o-;&g.r;&g.komma; &g.a;&g.m;&g.e-;&g.t;&g.o-;&g.r;&g.komma; &g.a;&g.g;&g.e;&g.n;&g.e;&g.a;&g.l;&g.o;&g.g;&g.e-;&g.t;&g.o;&g.sud;&g.komma; &g.m;&g.e-;&g.t;&g.e; &g.a;&g.r;&g.ch;&g.e-;&g.n; &g.e-.a.;&g.m;&g.e;&g.r;&g.o-;&g.n; &g.m;&g.e-;&g.t;&g.e; &g.z;&g.o-;&g.e-;&g.sud; &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud; &g.e;&g.ch;&g.o-;&g.n;&g.punkt; (Heb: 7, 3.) d. 10 Feb: 39. En ligesaa dyb og hellig en ligesaa inderlig og stille hellig Sorg, som den &ae;sthetiske Bekymring med hvilken Lavater1 taler om den Besmittelse med hvilken Msk. har forvansket Guds Billede i det, forsaavidt dette Guds Billede viser sig i Ansigtet &streg; denne Sj&ae;lens Klangfigur &streg; en saadan religieus-moralsk Sorg vilde v&ae;re den rette christelige Sorgens Gratie, forsaavidt den uden selv at falde ind under Ford&ae;rvelsens Bestemmelser, blot opfattede Msksl&ae;gtens store og dybe Fald. d. 11 Feb: 39. 1 (cfr. Lavaters Physiognomonik.) a men en saadan Sorg er der ikke Plads til i Verden, og naar vi stundom see Msk, der s&o-;ge at fortabe sig i en saadan Intuition, som om det Hele dog egl. ikke vedkom dem, da lyder Herrens Ord: Qvinde gr&ae;d ikke over mig, men over Dig selv. Philo siger etsteds: &anfbeg;&g.o.a.; &g.a;&g.th;&g.e;&g.o;&g.sud; &g.a;&g.p;&g.a;&g.t;&g.o-;&g.r; &g.e;&g.s;&g.t;&g.i;&g.komma; &g.o.a.; &g.d;&g.e; &g.p;&g.o;&g.l;&g.u;&g.th;&g.e;&g.o;&g.sud; &g.e;&g.s;&g.t;&g.i; &g.e;&g.k; &g.p;&g.o;&g.r;&g.n;&g.e-;&g.sud;.&anfslut; d. 11 Feb: 39. ... Thi &g.Ch;std. har ogsaa en Kamp st&o-;rre end enhver Strid, der er f&o-;rt i Verden; thi &g.Ch;std. kj&ae;mper med Verden. Men har Du seet H&ae;ren i Slagets &O-;ieblik _begeistretbegeistres ved Feldtherrens Tale, hvorledes skulde den &g.Ch;stne da ikke opflammes ved sit Feldtraab: naar Gud er med os, hvo kan da v&ae;re imod os, et Feldtraab, der i Sandhed indeholder ikke blot et umiskjendeligt Skjelnem&ae;rke fra Fjenden men et Evangelium for hver Kj&ae;mper. Eller skulde den &g.Ch;stne ikke opmuntres til at _stridekj&ae;mpe under en H&ae;rf&o-;rer, der selv haver overvundet Fjenden, til at stride en Strid, hvor Seiren er vis, Bel&o-;nningen en Evighed. &streg; &g.Ch;std. har ogsaa sin Fred &streg; en Fred, der har overvundet Verden &streg; og &g.Ch;std. har ogsaa en Gl&ae;de ikke den, der skjuler sig paa Bunden af det berusende B&ae;ger; men der smiler os im&o-;de fra Bunden af den bittre Kalk, og som kun viser sig tydeligere i samme Grad som Kalken bliver b&ae;skere. &streg; d. 11 Feb: 39. .... Men hvor i Verden finder man den dybe Sympathie1. 1 cfr Heb: IV, 15 &g.o;&g.u; &g.g;&g.a;&g.r; &g.e;&g.ch;&g.o;&g.m;&g.e;&g.n; &g.a;&g.r;&g.ch;&g.i;&g.e;&g.r;&g.e;&g.a; &g.m;&g.e-; &g.d;&g.u;&g.n;&g.a;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.n; &g.s;&g.u;&g.m;&g.p;&g.a;&g.th;&g.e-;&g.s;&g.a;&g.i; &g.t;&g.a;&g.i;&g.sud; _{&g.a;&g.s;&g.th;&g.e;&g.n;&g.a;&g.i;&g.a;&g.i;&g.sud;} &g.a;&g.s;&g.th;&g.e;&g.n;&g.e;&g.i;&g.a;&g.i;&g.sud; &g.e-;&g.m;&g.o-;&g.n;&g.punkt; &streg; det er en Sympathie der er mere v&ae;rd end alle Verdens Emfindtligheder. &streg; d. 12 Feb: 39. At T&ae;nken og V&ae;ren ere eet, det kan man see hos Folk, der lide af fixe Ideer &streg; herved fremgaaer ogsaa et Beviis for Helvedstraffenes Evighed, da Msks fuldkomnere Tilv&ae;relse jo netop maa t&ae;nkes frie for alle de Adspredelser, _{der gj&o-;r}Alt det Momentane og Timelige, der gj&o-;r at vi ikke f&o-;le Identit&ae;ten af T&ae;nken og V&ae;ren, ikke at tale om, at det der ligger i Kj&o-;nsforskjel og den hele Historiske Udvikling, der har sit Udgangspunkt heri maa t&ae;nkes borte, da vi jo skulde vorde Engle lige (ikke gifte ell. tages til &Ae;gte); men Englenes Fald l&ae;rer jo Kf&ae;drene ogsaa er utilbagekaldelig, da det er skeet under den &anfbeg;sande Tids&anfslut; Form. d. 12 Feb. 39. M&ae;ngden af Msk. gaaer &g.Ch;std. forbi som Stemmen fra Himlen, de h&o-;re den, men forstaae den ikke og troe at det er Torden (Joh: XII, 29) &streg; eller de h&o-;re Stemmen, men see ikke, hvo det er der taler. (Acta IX, 7.). d. 12 Feb: 39. Det er den fyldigste Prophetie, der nogensinde har existeret, da &g.Ch;stus siger: det er godt for Eder at jeg gaaer bort, da var det &O-;ieblik da &g.Ch;sti jordiske Tilv&ae;relse havde i den Grad naaet sin Modenhed, da hans Legeme var indt&o-;rret som Frugten er det, naar dens Tid er forbi, da den hele guddoms Fylde ikke l&ae;ngere kunne rummes i jordisk Skikkelse som individuell Existents. d. 13 Feb: 39. Frygt og B&ae;ven (cfr Phil: 2, 12) er ikke primus motor i det chr. Liv, thi det er Kj&ae;rlighed; men den er hvad Uroen er i Uhret &streg; den er det chr. Livs Uro. d. 16 Feb: 39. Naar man seer det Uv&ae;sen orthodoxe Hegelianere have drevet med deres Mesters Kategorier, som laae der en Salighed deri, hvo kommer da ikke til at t&ae;nke paa de &g.g;&g.e;&g.n;&g.e;&g.a;&g.l;&g.o;&g.g;&g.i;&g.a;&g.i; &g.a;&g.p;&g.e;&g.r;&g.a;&g.n;&g.t;&g.o;&g.i; som Paulus advarer imod 1 Tim: 1, 4. d. 19 Feb: 39. J&o-;derne skruede sig bestandig tilbage i Fortiden (de skreve ikke blot i physisk men ogsaa i aandelig Forstand &streg; fra H&o-;iere til Venstre) men netop jo st&ae;rkere de saaledes stemmede sig tilbage, desto n&o-;dvendigere s&o-;gte Sj&ae;len et Tilkommende, der var ligesom et Resultat af de Lys-Partikler, &O-;iet ved at stirre paa Fortiden havde indsuget, og som nu lyste desto st&ae;rkere i det tomme og m&o-;rke Pr&ae;sens, de f&o-;lte dem bundne i. De manglede saaledes den egentlige Evolutions rolige Sikkerhed. d. 21. Feb. 39. Naar man seer med hvilket hypochondrisk Dybsind de &ae;ldre Engl&ae;ndere have opdaget det Tvetydige, der ligger til Grund for Latteren, saaledes som Dr. Hartley har bem&ae;rket1, saa &ae;ngstes jeg underligt. Hvad om det var en reen Misforstaaelse med Latteren, hvad om Verden var saa daarlig og Tilv&ae;relsen saa ulykkelig, at Latteren egentlig var Graad? Hvad om det var en Misforstaaelse, &streg; en Misforstaaelse, som enten skyldtes en medlidende Genius eller en spottende D&ae;mon &streg; ? 1 &anfbeg;Da&ss; wenn sich das Lachen zuerst bey Kindern zeiget, so ist es ein entstehendes Weinen, welches durch Schmerz erregt wird, oder ein pl&o..;tzlich gehemmtes und in sehr kurzen Zwischenraumen widerholtes Gef&u..;hl des Schmerzens&anfslut;. (Jfr. &anfbeg;Geschichte der komischen Literatur&anfslut; v. Fl&o..;gel, 1. B., S. 50). d. 21 Feb: 39. Vor Tid taber mere og mere det teleologisk Moment, der h&o-;rer med _dentil en Livs-Anskuelse &streg; og iblandt de dannede Classera vil man vist finde Mange, der vil ansee et &Ae;gteskab uden B&o-;rn for det H&o-;ieste &streg; man t&ae;nke i denne Henseende derimod paa J&o-;derne; der n&ae;sten reent opgave deres egen Tilv&ae;relse og s&o-;gte den kun i en Andens. d. 25. Feb: 39. a paa dette Gebeet er det ofte blot en aldeles egoistisk Eudaimonisme, der ikke vil taale den Resignation, der ligger i at have sit Livs Maal i en Anden; thi &Ae;gteskabet synes vel at kr&ae;ve en lignende Resignation, men deels kommer dog Frugten hurtigere og n&ae;sten samtidig med Uds&ae;den, deels er under en saadans Sindsstemning den gjensidige Resignation ikke som den maa v&ae;re baseret i noget Tredie men snarere en saadan der ved Beregning s&o-;ger Udbytte. &streg; Anderledens fE Augustinus cfr p. 27. m: &g.Ch;std. indeholder en saa meget _dybst&o-;rre Kl&o-;ftelse mod Verden i Forhold til J&o-;dedommen som de Ord &g.Ch;stus sagde til sine Apostle (&anfbeg;hvo som ikke hader Fader og Moder for min Skyld er mig ikke v&ae;rdig&anfslut;) &streg; ere dybere _enend de Ord, der i Begyndelsen l&o-;d til Manden (&anfbeg;han skal forlade sin Fader og Moder) og som en F&o-;lge deraf er ogsaa Foreningen ligesaa meget inderligere. cfr. p. 27. m: d. 25 Feb: 39. Fader i Himlene! l&ae;r Du os at vandre for dit Aasyn, og lad vore Tanker og Idr&ae;tter ikke som Fremmede, der komme langveis fra, en sparsom Gang afl&ae;gge Bes&o-;g i Dine Boliger, men som Hjemmef&o-;dninger fornemme, at Du boer hos os, &streg; thi hvad nyttede det os, om et saadant Bes&o-;g end var nok saa herligt; hvad nyttede det os, om vort Ansigt skinnede som Moses', naar han havde talet med Herren; hvad nyttede det os, om vi skjulte som Moses for J&o-;derne vort Ansigt for ikke at m&ae;rke, hvor hurtigt Glandsen forsvandt &streg; ? Lad Du os aldrig glemme, at al Christendom er et Levnetsl&o-;b, saa om jeg end stod ved Dit Riges yderste Gr&ae;ndse, hellige Fader, langt borte for mig selv som Tolderen fordum, naar jeg blot stod der med Ansigtet mod Dig, &streg; og ikke vendte mig om, som han, der lagde Haanden paa Ploven, &streg; med Staven i Haanden f&ae;rdig til Vandring, og om der end laae Bjerge og Dale og rivende Str&o-;mme foran mig, saa har jeg dog Forj&ae;ttelsen: at den Mindste i Himmeriges Rige er st&o-;rre end hvad der er f&o-;dt af Qvinder. d. 2. Marts 39. idet han reed hen til ham, hvidskede han: &anfbeg;Hr. Major, De kommer til at gj&o-;re omkring&anfslut;; hvorpaa Majoren med h&o-;i Komandostemme raabte: &anfbeg;Hele Bataillonen omkring&anfslut; og kom derved til at holde igjen ligesaa forkeert ikke at tale om at hele Bataillonen kommer til at staae forkeert. See det er Ulykken med Politikerne, altid hedder det &anfbeg;hele Bataillonen&anfslut;, uagtet det kun er dem selv, der skulle gj&o-;re omkring. d. 3 Martz. 39. I &g.Ch;std. er Alt blevet et Trin lavere, idet der er kommen et h&o-;iere Moment ind. &g.p;&g.r;&g.o;&g.ph;&g.e;&g.t;&g.e;&g.i;&g.a; var det h&o-;ieste i det gl.T.; men i det N.T. er &g.e;&g.n; &g.g;&g.l;&g.o-;&g.s;&g.s;&g.e-; &g.l;&g.a;&g.l;&g.e;&g.i;&g.n;&g.komma; saa at &g.p;&g.r;&g.o;&g.ph;&g.e;&g.t;&g.e;&g.i;&g.a; beholder Bevidstheden i sig ikke som i det gl. T. d. 9 Martz 39. Det er dog yderst betegnende, naar Rabbinerne kaldte _detet Amen fra Eens Mund, der ikke forstod B&o-;nnen, hvortil han svarede Amen, &g.A;&g.m;&g.e;&g.n; &g.o;&g.r;&g.ph;&g.a;&g.n;&g.o;&g.n; &h.h;&h.aa;&h.m;&h.o;&h.w;&h.th;&h..;&h.j;. Var ikke saaledes i hele Middelalderen Menighedens Amen et saadant, var ikke Journalen EE, s. [9] (EE:34-38) Menigheden selv i Sandhed &g.o;&g.r;&g.ph;&g.a;&g.n;&g.o;&g.sud;&g.punkt; d. 11 Martz. 39. Det er nu vist og sandt, at den slette Uendeligheds Kategorie, som Hegelianerne altid gj&o-;r Jagt efter, ved disse Efterstr&ae;belser virkelig for en Deel er udryddet, men det forekommer mig at Hegelianerne selv opstille den igjen blot under en anden Form. Ligesom de Planter, hvor det ene Skud af St&ae;nglen skyder sig ud af det andet uden videre Aftegning end det blotte Leed vilde v&ae;re et Billede paa den forfulgte slette Uendelighed, saaledes vilde et Blomster, der i sin Udvikling bestandig kl&o-;ftede sig og derpaa atter forenede sig for atter at kl&o-;fte sig etc, v&ae;re et Billede paa den triumpherende slette Uendelighed. Denne Anskuelse er derfor i Forhold til den anden &streg; blot et nyt M&o-;nster; Bonit&ae;ten er den samme ligesom ogsaa i det v&ae;sentlige Fabriquen er det. &streg; d. 12 Martz. 39. Det er netop det S&o-;rgelige ved mig, at mit hele Liv er en Interjektion, og slet ikke har noget Nagelfast, (Alt er R&o-;rligt &streg; Intet Ur&o-;rligt, ingen fast Eiendom) &streg; min Sorg er et fortvivlet Hyl &streg; min Gl&ae;de et lyrisk-overv&ae;ttes Hopsasa. d. 13 Martz. 39. Deri _i er vor Tids Lyrik forskjellig fra Middelalderens &streg; at medens i vor Tid den tilf&ae;ldige Individualit&ae;t voltigerer i sin egen Tilf&ae;ldighed, hvorfor ogsaa den Enes Lyrik era uforstaaelig for den Anden; i Middelalderen derimod har Lyriken en heel Objektivit&ae;t for sig, det er ikke Individet, det er Mennesket (Adam &dvs;: Mskheden) ethvert Tr&ae;k er verdenshistorisk, dette Ord forstaaet i ideel Forstand.&streg; d. 15 Martz. 39. a Inden for en relativ Mods&ae;tning til en Skyllevands Mangfoldighed og Tallerken-Overfladiskhed er denne storkeagtige Fordybelse i en Tommelidens Intethed ligesaa uforstaaelig for hinanden som Storkens Gjestebud var unydeligt for R&ae;ven og omvendt. &streg; b Jeg har faaet en Sorg i mine Ungdoms Dage, der aldrig fra mig gaaer saal&ae;nge som jeg lever. Det er den st&o-;rste Sorg som nogen overgaaer, det er at elske den man ei kan faae. Det er den st&o-;rste Sorg som Jorden den kan b&ae;re, det er at miste bort sin Hjertens Allerkj&ae;reste, det er den st&o-;rste Sorg som Solen overgaaer, det er at elske den man ei kan naae. Denne Vise kj&o-;bte jeg for nogle Dage siden hos en af de simple Boghandlere, der tillige ere Bogbindere og som afh&ae;nde Triblers Enkes Forlags-Artikler. De to Vers her ere klistrede fast ere i mine Tanker fortr&ae;ffelige og netop et Exempel paa den anf&o-;rte Objektivit&ae;t som det egl. Folkelige altid beholder, og besynderligt nok medens det i h&o-;ieste Grad synes at gaae ud over det Individuelle, tiltaler det netop i st&o-;rste Maade de Msk, der have Individualit&ae;t, ligesom den Pr&ae;diken ikke b&o-;r v&ae;re nogen spidsborgerlig Leilighedstale, men hell. ikke en Abstraktion; men _havde have den ideale Individualit&ae;t for &O-;ie. &streg; d. 23 Martz 39. Jeg h&o-;rte forleden en Samtale mell. nogle B&o-;nderpiger og B&o-;nderkarle. Den ene af disse, ret, hvad den j&ae;vne Simpelhed kalder en Pigernes Jens, sagde til en meget smuk Bondepige med et st&ae;rk Udtryk af den Hemmelighedsfuldhed, som Goethe taler om i hans &anfbeg;r&o..;mische Elegien&anfslut;, har Du ingen Kj&ae;reste hvortil hun svarede Nei, hvorpaa han svarede: &anfbeg;saa er Du ogsaa en daarlig Pige.&anfslut; &streg; d. 23 Martz. 39. Det der egl. vil udgj&o-;re Hovedproblemet m: H: t: Sp&o-;rgsmaalet om Sj&ae;lens Ud&o-;delighed vil vist snarere blive Beskaffenheden af Ud&o-;deligheden end om Ud&o-;deligheden, om nemlig Sj&ae;len maa t&ae;nkes ved D&o-;den at slutte sig fast om sit Gjernings Indhold ell. t&ae;nkes som opl&o-;st i det Gudd. Alt, og det er saa langt fra at Sj&ae;len derved er opgivet, at man jo paa sig selv kan fornemme Analogier dertil, hvor den blot subjektive Bevidsthed tr&ae;der i Skyggen for en langt objektivere Bevidsthed, hvor Tilv&ae;relsen faaer en Gjennemskuelighed, og _{Sp&o-;rgsmaalet}Sp&o-;rgsmaal er det dog, om ikke disse Momenter ere af h&o-;iere Art end Gjerningsmomenterne. d. 28 Martz 39. I Christi Lidelseshistorie fremtr&ae;der et Moment, der viser at Loven ikke blot blev opfyldt, men at der traadte mere til, thi da &g.Ch;stus havde drukket Edikken, der b&o-;des ham, da sagde han: det er fuldkomment, &dvs;: nu er Loven fuldbyrdet, men det blev ikke &g.Ch;sti sidste Ord; thi han bad ogsaa for sine Fjender og det er af Evangeliet. d. 28 Martz 39. Det er dog en Fordeel jeg har fremfor Fleertallet af Forfattere, at mine Indfald altid lyde paa Navn ikke paa Ih&ae;ndehaveren, de lyde paa Navn om jeg endog er anonym. d. 3 April 39. Det Phantasiebillede som Sj&ae;len _end en tidlang fordrer for at fastholde sin Gjendstand, dette og den derved betingede Udvorteshed forsvinder, naar den sande Erkjendelse tr&ae;der til, ligesom de to Disciple, der vandrede til Journalen EE, s. [11] (EE:42-43) Emaus, vel m&ae;rkede saa at sige at &g.Ch;st. var med dem; men f&o-;rst, da de i Sandhed gjenkjendte ham, da blev han usynlig. &streg; d. 3 April ₃₈39. .... Eller vilde Du, at Guds Riigdom ikke skulde v&ae;re overfl&o-;digere end at Din jordiske Forstand kunde beregne den? Eller vilde Du, at Guds Viisdoms Dyb ikke skulde v&ae;re uudforskeligere end at den kunde udgrundes af Din Kl&o-;gt? Eller vilde Du, at Guds Raadslutninger ikke skulde v&ae;re vanskeligere knyttede end at de kunne l&o-;ses af din Skarpsindighed? Det vil maaskee synes Dig, at det er Afsindighed jeg forkynder, at det er Daarskab. Men jeg vilde sp&o-;rge Dig, har Du aldrig f&o-;lt Dig saa _ulykkelig,ulykkelig i Verden, at Du indsaae, om Du saa end havde al den Viisdom, Din meest gl&o-;dende Indbildningskraft kunde udmale sig, saa kunde Du dog ikke rede Dig selv ud af Livets Forvikling, eller har Du aldrig f&o-;lt Dig saa fattig, at Du maatte sige, om jeg end fik al Verdens Skatte og Herligheder, om jeg end blev sat paa Templets Tinde, og Alt, hvad jeg skuede, var mit, blev jeg dog ikke _rigere,rigere? Og blev Du dog ikke glad igjen, blev Du dog ikke riig igjen, og hvorfra kom vel den Gl&ae;de, hvorfra den Riigdom, uden fra Gud, og var den Gl&ae;de ikke saligere, og den Riigdom ikke mere overv&ae;ttes end Alt, hvad Du havde dr&o-;mt Dig; var den ikke saa stor og saa herlig, at maaskee en hemmelig Frygt listede sig frem, en hemmelig Bekymring for, at den skulde tages fra Dig, da du ikke havde givet Dig den selv? Men da har Du vist ogsaa i samme Stund f&o-;lt Tr&o-;st ved den Tanke, at Du var i hans Haand fra hvem denne Salighed kom; da har Du f&o-;lt, at der gives en _{Kj&ae;rlighed hvor} Kj&ae;rlighed, der overgaaer al Sands og al Forstand, og at denne Kj&ae;rlighed ikke er den, hvormed Du elsker Gud, men hvormed Gud elsker Dig. d. 7 April 39. a Og Riigdoms-Dyb etc, saaledes taler Apostlen P. efter at have fuldendt en af de dybsindigste Udviklinger, Verden nogensinde har h&o-;rt, i disse Ord ligesom udhviler han sig ikke tr&ae;t af Arbeidet, men salig _eti Beskuelsen; han udhviler sig, siger jeg; thi jeg veed intet bedre Udtryk, jeg _intved Intet at sammenligne hans betragtende Virksomhed end med Guds skabende Virken; thi som Guds Aand sv&ae;vede over Afgrundene, saaledes sv&ae;ver hans Tanke over Verdens-Historiens Alt, jeg ved Intet at sammenligne hans dybe F&o-;lelse af Verdens herlige Indretning, end med hiint Ord: Og see det var saare godt; intet at sammenligne hans Beskuelses Fred med, uden med Guds salige Hvile fra sin Gjerning. Og naar _hanP. nu i dette Sammenh&ae;ng udbryder: &anfbeg;O R. D.&anfslut; etc., hvo f&o-;ler da ikke, at det er paa dette Sted at hiint Udbrud har hjemme, at der er ligesom _&u;&u;tet Punkt, hvor Verden ligger bag os som en stille Aften gjennemsigtig og forklaret, en Betragtningens Himmelfart, hvor dette Udbrud i _Dinsin dybeste meest udvidende Forstand har hjemme, at der ligesom kun er et &O-;ieblik, hvor en slig Tanke-Lovsang h&o-;rer hjemme, et &O-;ieblik, der giver os en Forsmag paa den himmelske Beskuelse Ansigt til Ansigt. Og dog finder jeg netop det Afbrudte i vor Text saa skj&o-;nt; det er _ligesomet Udbrud der ligesom kana underl&ae;gges _hverthver Christens Liv, hver i Gud levet Time; thi Gud er i Sandhed ikke mindre i _detden Enkeltes _stilleeensformige Liv, end i Verdens-Forviklingens Larm, han er ikke mindre i sine Styrelser med det enkelte Msk, end _inaar han b&o-;ier m&ae;gtige Nationer under sin v&ae;ldige Haand, kun at vi h&ae;ve os til ham i sand Andagt, kun at vi med sand Begeistring maatte kunne sige: o Rigdoms Dyb etc. d. _{2 Mai 35}3 Mai 39 a det er en Recipisse, som ingen sand &g.Ch;sten kan protestere. &streg; Det er et i Sandhed opbyggende Syn, at see den instinktm&ae;ssige Sikkerhed hvormed simple Folk tilegne sig Guds Ord, hvorofte de _&u;gaae med sand Velsignelse _medfra en Pr&ae;diken, som de dog langtfra have forstaaet; som Himlens Fugle saae de ikke og h&o-;ste de ikke, og dog n&ae;rer den himmelske Fader dem. &streg; d. 7 April 39. Gud kan ligesaa lidt bevise sin Tilv&ae;relse i nogen anden Forstand end han kan sv&ae;rge; han havde intet h&o-;iere at sv&ae;rge ved end sig selv. d 23 April 39. den h&o-;iere Kritik cfr Heb: IV, 12 &g.k;&g.r;&g.i;&g.t;&g.i;&g.k;&g.o;&g.sud; &g.d;&g.i;&g.a;&g.l;&g.o;&g.g;&g.i;&g.sud;&g.m;&g.o-;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.e;&g.n;&g.n;&g.o;&g.i;&g.o-;&g.n;&g.punkt; d. 23 April 39. _PaulusDet chr Liv har Aphorismer af egen Beskaffenhed, som falde udenfor alle &ae;sthetiske Bestemmelser saaledes fE Paulus cfr Rom 1, 1 &g.a;&g.ph;&g.o-;&g.r;&g.i;&g.sud;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.u;&g.a;&g.g;&g.g;&g.e;&g.l;&g.i;&g.o;&g.n;&g.punkt; d. 23 April 39. Christus er den sande magister matheseos &g.e;&g.m;&g.a;&g.th;&g.e;&g.n; &g.a;&g.ph;&g.apos; &g.o-;&g.n; &g.e;&g.p;&g.a;&g.th;&g.e; Heb 5, 8. d. 23 April 39. Kategorierne ere den moderne Tids Skuebr&o-;d, kun ford&o-;ielige for Pr&ae;sterne. &streg; d. 25 April 39. Pr&ae;destinationsl&ae;ren og Montanisternes forklare i Grunden hinanden gjensidig; thi begge gaae de ud fra den levende Erkjendelse af den ved &g.Ch;std. givne grandiose Forsoning af Msk. med Gud, i den glade Forviisning herom seer Pr&ae;destinationsl&ae;ren den endelige Empiries Uformuenhed til at rokke denne, som nu eensidig opfattes som en stor Uforanderlighed; i &ae;ngstelig Bevidsthed af Mskets Syndighed seer den anden et Tilbagefald som der vilde forstyrre Alt, men netop ved denne Frygt flygter den (ikke blot i den Enkeltes Liv) men i Tanken selv ind igjen under hiin evangelistiske Sikkerhed, men denne Bev&ae;gelse opfattes eensidigen, naar der l&ae;res at et Tilbagefald bevirker Umuligheden af nogensinde at vende tilbage. Forvexlingen kommer deraf, at denne L&ae;re et &O-;ieblik streifer over paa det praktiske Gebeet, og optager Bestemmelser heraf i sit dogmatiske Begreb; thi dersom det lod sig t&ae;nke, at hele Msksl&ae;gten kun_{kun kunde} synke tilbage til det Syndens Standpunkt hvorpaa &g.Ch;st. fandt den, dersom Gud atter kun kunde tr&ae;de i Forhold til Msksl&ae;gten som den straffende, dersom Christi Fremtr&ae;delse ikke havde nogen objektiv Betydning for Gud ikke var en immanent Bestemmelse i hans V&ae;sen &streg; ja da havde Montanisterne Ret. Men i Individernes Sph&ae;re har den Anskuelse kun sin relative Betydning. Og den hele L&ae;re er kun et Fors&o-;g paa at gj&o-;re &anfbeg;Frygt og B&ae;ven&anfslut;, der i den Enkeltes Liv har sin Sandhed, til en videnskabelig-dogmatisk Bestemmelse. &streg; d. 26 April 39. Der gives visse Leiligheder, ved hvilke man is&ae;r f&o-;ler, hvor haardt det er at staae ganskea ene i Verden. Jeg saae saaledes forleden Dag en fattig Pige, der gik ganske ene til Kirke for at blive confirmeret; og jeg saae en gl. Mand, hvis hele Familie var udd&o-;d; en lille S&o-;nnes&o-;n, hans sidste Tr&o-;st, bar han i en Ligkiste under Armen, og nogen Tid efter saae jeg ham paa Kirkegaarden sidde som et Kors paa en Familie-Grav. &streg; d. 28 April 39. a Gud veed hvorfra det Udtryk egl. kommer: mutters-alene ..... Og f&o-;le vi end, at vi letsindigt have forspilt vor F&o-;rstef&o-;dselsret, saa vil dog Gud ogsaa h&o-;re os, naar vi med Taarer sige som Esau: Fader har du da kun een Velsignelse, velsign ogsaa mig. Og fandt Isaak ogsaa en Velsignelse for sin letsindige S&o-;n, hvorledes skulde da vor himmelske Fader, som er riig paa Velsignelsea ikke finde een for os. d. 28 April 39. a ja der bliver altid den Forskjel, at medens Esau fik en ringere Velsignelse, fordi Isaak havde bortgivet det bedste han havde, saa _faaerhar Gud derimod gjemt det Bedste saa vist som Velsignelsen i Chr: er langt herligere end der bleve de f&o-;rste Msk. til Deel, og ogsaa for den Enkelte, der _angerfuldeangerfuld vender tilbage til Gud er Velsignelsen saa overv&ae;ttes: der er st&o-;rre Gl&ae;de i Himlen over en Synder, der omvender sig end over 10 Retf&ae;rdige, der ikke have Omvendelse behov. &streg; Der gives is&ae;r hen mod Foraaret, naar Naturen efter sin lange S&o-;vn vaagner en Smule men atter slumrer ind igjen (saaledes som ogsaa dette &O-;ieblik er det behageligste i Msk. S&o-;vn) visse Dage, hvor Naturen synes saa dr&o-;mmende saa tankefuld, at vi ret f&o-;le, hvad det vil sige, naar Nordboen dannede Skyerne af Ymers Hjerne; saa underlig skjuler Himlen sig i en gjennemsigtig sur-tout, som en skj&o-;n Pige _skjulerindhyller yndige Former i Phantasiens Hel-Dunkel. &streg; Og ere ikke alle vore Tanker Skyer, som combinere sig i Forhold til de forskjellige Luftstr&o-;mninger &streg; ikke andet end Skyer, hvad enten de for en Stund synes at staae stilleb over os at ville blive hos os, ell. de hurtigt fortr&ae;nge hinanden, fremdrevne af Lidenskabernes Storme. Du kj&ae;re L&ae;ser, hvis Horizont endnu aldrig har v&ae;ret form&o-;rket af slige Skyer, for Dig drive ogsaa denne Skye forbi uform&ae;rket og glemt som saa meget Andet, du vel har seet men som intet Indtryk gjorde paa Dig, fordi det ikke i Dig fandt sig selv. &streg; d. 28 April 39. a &streg; Tra&u..;me ich denn, oder tra&u..;mt diese phantastische Nacht vom mir? &streg; v. Eichendorf: Dichter und ihre Gesellen p. 359. d. 3 Mai. 39. &streg; b og vi saaledes f&o-;le in pausa Gl&ae;dens Vokal forl&ae;nget. c Og jeg der af Naturen er et Hvile-Bogstav har endnu ikke fundet Noget jeg kan hvile i, blot jeg snart maatte finde det, at jeg ret kunde blive fuldtonig. &anfbeg;Endnu i denne Stund siger Herren&anfslut;; thi Herrens Forbarmelse er ligesom B&o-;gerne, der &anfbeg;trykkes i dette Aar&anfslut; &streg; evig ung. &streg; d. 4 Mai 39. a den er ligesom hans Sorg: vidste Du endnu i denne Stund, hvad der tjener til dit Bedste. Luc: 19, 41. Caligulas Idee, at &o-;nske at alle Hoveder sad paa een Hals &streg; er ikke andet end et attenteret feigt Selvmord. Det er Modbilledet af et Selvmord, det er to lige fortvivlede _VerdenssVerdens-Anskuelser. &streg; d. 4 Mai 39. ..... og is&ae;r i vore Tider, hvor Ideerne ere saa forvirrede, hvor Verdens F&ae;rd er saa travl, saa h&o-;ir&o-;stet, hvor den i Msk. liggende selviske Lyst paa saa mange Maader har s&o-;nderbrudt sine L&ae;nker; is&ae;r i vore Tider kan vi saa let komme til at stille os i et forkeert Forhold til &g.Ch;std., kan denne saa let mere ell. mindre klart efter som Sj&ae;len er sig mere ell. mindre tydeligt bevidst, mere ell. mindre h&ae;ftig efter som Hjertet har mere ell. mindre Sandhed i sig, blive til Forargelse, saa Gud maa standse os paa vor Vei, som han standsede Paulus: Saul, Saul, hvorfor forf&o-;lger Du mig, ell. om Bev&ae;gelserne ikke have v&ae;ret saa st&ae;rke: Msk, hvorfor vil Du ikke forstaae mig, hvorfor vil Du ikke lade Dig opvarme af den Kj&ae;rlighed, hvormed jeg haver elsket Dig f&o-;r _hvVerdens Grundvold blev lagt; hvorfor vil Du d&o-;ve dit &O-;re mod min Faderstemme. Som en Fader, der med Smerte seer sin S&o-;n vandre sine egne Veie, har jeg Intet ladet ufors&o-;gt for at kalde Dig til mig; hvor ofte har jeg ikke villet samle Eder som H&o-;nen sine Kyllinger under sine Vinger. d. 5 Mai 39. Ligesom det i moralsk Henseende l&ae;res, at hvad der var &anfbeg;forudskrevet i det Gl T, var forudskrevet, for at de Christne skulde l&ae;gge sig det paa Sinde (Rom XV, 4.), uden at derfor, det der var skrevet, ikke skulde have haft sin Betydning for dem, det oprindelig blev sagt til &streg; saaledes, troer jeg, at det i historisk Henseende forholder sig med Prophetiens Betydning for det N.T. d. 5 Mai 39. 7de Forsvar for Anonymit&ae;ten. De fleste Forfattere skrive saa lidet eiendommeligt, at n&ae;sten enhver Mand i Kongeriget kunde v&ae;re Forfatter til det, der skrives, og da saaledes Navnet bliver et aldeles intetsigende Acessorium saa indseer man heraf, at Anonymit&ae;ten ogsaa i poetisk Forstand har sin Betydning, da jo desuden, fra den modsatte Side seet, de Forfattere, der have en Individualit&ae;t slet ikke beh&o-;ve at s&ae;tte deres Navn under. d. 6 Mai 39. a Det Meste derfor der skrives er ikke andet _enend asserta paa slet Papir &streg; jeg skriver dog paa stemplet. Cornelius Nepos fort&ae;ller om en Feldtherre, der blev holdt indesluttet i en F&ae;stning med et betydeligt Cavallerie, at han, for Hestene ikke skulde blive syge af den meget Stillestaaen, hver Dag lod dem pidske for paa den Maade at skaffe dem Motion &streg; saaledes lever jeg som en Beleiret paa mit V&ae;relse &streg; jeg gider Ingen see, og hvert &O-;ieblik frygter jeg for, at Fjenderne skulle fors&o-;ge en Storm &dvs;: at Een skal komme og bes&o-;ge mig; jeg gider ikke gaae ud; men for ikke at tage Skade af den megen Stillesidden &streg; gr&ae;der jeg mig tr&ae;t. &streg; d. 10 Mai 39. a Jeg er i denne Tid i den Grad ulykkelig, at jeg i Dr&o-;mme er ubeskrivelig lykkelig. Ligesom mit &O-;ie i denne Tid, hver Gang jeg slaaer det op, l&o-;fter en uhyre V&ae;gt af Lodder (projekterer en M&ae;ngde &anfbeg;Fluer&anfslut;) der &o-;ieblikkeligt tynge det ned igjen, saaledes ogsaa mit Haab; thi den D&o-;r ad hvilken det stundom forundes mig at skue ind i lysere Egne, (thi min daglige Horizont og Atmosph&ae;re det er som Udsigten og Luften i en gr&o-;ndlandsk Hule, og jeg modtager dessaarsag i denne min Vinterresidents meget faae Bes&o-;g; thi kun Missionairer have Mod til at krybe paa alle fire ind i en saadan Hule &streg; Haabet, Himlens Missionair udstraaler en sparsom Gang et Glimt) er ikke en D&o-;r, der bliver staaende aabnet, naar den f&o-;rst eengang er oplukket, ei hell. en D&o-;r, der langsomt lukker sig igjen, saa man dog kunde have Haab om at kunne liste sig til at titte ind af den endnu et Par Gange inden den lukkede sig; nei den falder &o-;ieblikkelig i igjen, og Forf&ae;rdelsen derover gj&o-;r, at man n&ae;sten glemmer hvad man saae. d. 11 Mai 39. ...... Thi Briller skjule meget &streg; ogsaa en Taare i &O-;iet. &streg; d. 11 Mai 39. Det er ret m&ae;rkeligt, at medens alle andre Bestemmelser, der udsiges om Gud ere Adjektiver, er &anfbeg;Kj&ae;rligheden&anfslut; alene Substantiv, og man vilde neppe falde paa at sige: Gud er kj&ae;rlig&anfslut;. Saaledes har Sproget selv udtrykt det Substantielle, der _ligerligger i denne Bestemmelse. &streg; d. 12 Mai 39. &streg; Ligesom &g.Ch;sti Fremtr&ae;den i Aandens Verden er hvad Skabelsen er i den physiske &streg; saaledes er den Hellig-Aand Opholdelsen i Aandens Verden &dvs;: Opholdelsens Begreb. &streg; d. 12 Mai 39. Hele Tilv&ae;relsen &ae;ngster mig, fra den mindste Flue til Incarnationens Hemmeligheder; heel er den mig uforklarlig meest jeg selv; hele Tilv&ae;relsen er mig forpestet meest jeg selv. Stor er min Sorg gr&ae;ndsel&o-;s; Ingen kjender den, uden Gud i Himlene, og han vil ikke tr&o-;ste mig; Ingen kan tr&o-;ste mig uden Gud i Himlene, og han vil ikke forbarme sig &streg; Unge Msk., Yngling, Du som endnu staaer ved Begyndelsen af Maalet, har Du forvildet Dig o! vend om, vend Dig til Gud og ud af hans Opdragelse skal Du f&o-;re med Dig en Ungdom, styrket til Manddomsgjerning; Du skal aldrig fornemme, hvad den maa lide, der efter at have forspilt sin Ungdoms Kraft og Mod i Ops&ae;tsighed mod ham, nu udmattet og afm&ae;gtig maa begynde et Tilbagetog gjennem &o-;delagde Lande og h&ae;rgjede Provindser, overalt omgivet af &O-;del&ae;ggelsens Vederstyggelighed, af afbr&ae;ndte Byer og skuffede Forhaabningers rygende Tomter, af _{tilintetgjort}nedtraadt Velstand og kn&ae;kket Velmagt, et Tilbagetog langsomt som et ondt Aar, langt som en Evighed, eensformigt afbrudt af det idelig gjentagne Suk: disse Dage, behage mig ikke. d. 12 Mai 39. Jeg siger om min Sorg, hvad Engelskmanden siger om sit Huus: min Sorg is mey castle. &streg; Men der er mange Msk., der naar de have Anledning til Sorg (b&ae;re Flor om Hatten) fordre Deeltagelse ikke saa meget for at lindre Sorgen, som for at man skal d&ae;gge lidt for dem, og derfor i Grunden ansee det for en af Livets Beqvemmeligheder at have Sorg. d. 12 Mai 39. Jeg kan dog ikke antage Andet end at det er Guds Villie, at jeg skal l&ae;se til min Examen, og at det er ham behageligere at jeg gj&o-;r det end om jeg ved at fordybe mig i en ell. anden Grandskning virkelig kom til en ell. anden klarere Erkjendelse; thi Lydighed er ham kj&ae;rere end Vedderens Fedme. &streg; d. 13 Mai 39. Gud i Himlene lad Du mig ret f&o-;le min Intethed, ikke for at fortvivle derover, men for desto st&ae;rkere at f&o-;le din Godheds Storhed. (dette &O-;nske er ikke, som Spotteren i mig vilde sige, en Epicur&ae;isme, som naar en gourmand sulter sig for at Maden kan smage desto bedre.). d. ₁₃14 Mai 39. At Bogstavet ihjelslaaer det kan man see paa _{Pharis&ae;erne}Sadduc&ae;erne, der holdt saa fast ved Lovens Bogstav, at de n&ae;gtede Sj&ae;lens Ud&o-;delighed. d. 15 Mai 39. Thi hvad er Udtrykket (Stilen) andet end det evige Moderm&ae;rke, og disse Folk, der komme til Resultat, som ikke er deres Eiendom, de ere som H&o-;ns, der have udruget &Ae;llinger, hver _Gangen Gang Ideen gj&o-;r en Bev&ae;gelse if&o-;lge sin Natur (ligesom naar &Ae;llingerne s&o-;ge Vandet) blive de bange og staae og trippe, fordi de kun kjende Tanken i en bestemt til et bestemt Udviklings-Moment svarende Form; de kunne, som umathematiske Hoveder ikke den S&ae;tning, de f&o-;r kunne bevise, naar man _{giver d}tegner Figuren anderledens og giver den andre Bogstaver. &streg; d. 15 Mai 39. a Det er utugtigt at fremstille en Qvinde i korte Kl&ae;der, derimod ikke at afbilde hende n&o-;gen som Gr&ae;kerne gjorde det; thi det Vellystige ligger netop i det at Gevandtet skjuler og lader ahne. Det er uanst&ae;ndigt, at lade Af- og Omkl&ae;dningsscener paa Theatret gaae saavidt, at man seer Skuespilderinden i chemise; thi det er ikke det det kommer an paa, om de _ellershave ligesaa mange Kl&ae;der under, saa at chemisen egl. blot er en Overkjole, men det det kommer an paa er N&o-;dvendigheden af Ideeassociationen. Mai 39. At erindre Philosopherne og Dogmatikerne i vor Tid om de Ords Betydning for Speculationen: Omvender Eder; det er omtrent det samme som at raabe Hep efter en J&o-;de. d. 15 Mai 39. F&o-;rst da naar det ved Livets Opfattelse ikke l&ae;ngere er et Tankeexperiment ligeoverfor et andet Tankeexperimentb, men en Anskuelse, der netop i Kraft af at v&ae;re dette har en Drift (en indre, en immanent Magt) til at fordre sig realiseret, og desaarsag ogsaa ponerer sig i hvert Moment, f&o-;rst da indtr&ae;der den sande Splid i Msk, f&o-;rst da f&o-;ler man, at det ikke er et flygtigt Phantom man har at kj&ae;mpe med, men at det er en Magt, et Legeme, et Syndens Legeme (Rom: 7.) man skal udrives af, hvormeget det end koster, at det er en D&o-;en af fra (der som enhver D&o-;en har sine Taarer i Begyndelsen bittre, fordi vi skulle adskilles fra Noget, som vi have levet i, og som vi ofte uforstandige nok have ondt ved at glemme, snart blide og stille, fordi vi f&o-;le Herrens Tr&o-;st, snart Gl&ae;destaarer, naar vi see det lakker mod Enden) at det er et Guds Rige, en gegliedert Tingenes Orden, som ikke lader sig tage med Vold, vi skulle indordnes i. &streg; d. 17 Mai 39. a ... Og hvor forskjellige end Riddere og Skolastikere vare, saa havde de dog det tilf&ae;lleds at de gik paa Eventyr; thi T&ae;nkningen har ogsaa en vis Gaaen paa Eventyr, der er ligesaa forfriskende, ligesaa &ae;del, ligesaa himmelbaaren som Riddernes. d. 16 Mai 39. b ikke eet: nu kan Du v&ae;lle. c Medens Geistligheden i Coelibatet viste Yderspidsen af Ligegyldighed mod Qvinden, saa naaede den anden Side sit Ideal i Ridderstanden &streg; og dog var der en Lighed, som vi jo ogsaa see, at, naar Ridderen forlangte det, kunde han blive begravet som Geistlig d. 17 Mai 39. cfr. Busching. Jeg har l&ae;st et Sted i et indiske V&ae;rk disse Ord: hvo som ikke troer dette, han skal d&o-;mmes til Helvede og gjenf&o-;des til et &Ae;sel. &streg; d. 17 Mai 39. Forord: Om dette Forord skal blive langt ell. kort, veed jeg i dette &O-;ieblik slet ikke; kun een Tanke udfylder min Sj&ae;l, en L&ae;ngsel en T&o-;rst efter ret at forvilde mig i Forordets lyriske Underskov, ret at baldre mig deri; thi ligesom det maa gaae Digteren, at han snart f&o-;ler sig lyrisk bev&ae;get, snart episk tiltalt, saaledes f&o-;ler jeg som Prosaist i det &O-;ieblik en ubeskrivelig Gl&ae;de ved at opgive al objektiv T&ae;nkning, og ret at udt&o-;mme mig i &O-;nsker og Forhaabninger, i en hemmelig Hvidsken med L&ae;seren, en Horatzisk sussuratio i Aftenstunden; thi Forordet b&o-;r altid opfattes i Aftenbelysning, som ogsaa un&ae;gtelig er den skj&o-;nneste; og det er derfor ikke underligt, at vi l&ae;se, at vor Herre spadserede i Aftenkj&o-;lingen (Genesis), en Aftenstund, naar Tankens Travlhed lyder fjernt h&o-;itideligt som H&o-;stkarlens Lee. &streg; d. 17 Mai 39. Det er netop den diametrale Mods&ae;tning, naar man i &ae;ldre Tid, den Gang da Troen paa Gud var st&o-;rre, da Fl&o-;ilet paa hans Pr&ae;dikestol ikke var saa affalmet som i vore Tider &streg; beraabte sig paa Guds Almagt og at Intet var umuligt for Gud for at bevise Legemets Opstandelse fE o: s: v:, og naar man i nyere Tid smiler heraf idet man opfatter denne Tanke saa karikeret som muligt &streg; og beraaber sig paa den dybt i Msket begrundede Trang, den Fordring, saa at sige, det Krav Msket har, for at bevise Sj&ae;lens Ud&o-;delighed fE o: s: v:; thi dette lod sig opfatte ligesaa karikeret, naar man vilde forstaae det om Mskets blotte subjektive Fordring; thi saa kunde jo enhver Grille gj&o-;re lignende Oph&ae;velser. Disse to Sider b&o-;r derfor medieres. &streg; d. 17 Mai 39. Naar i vore Tider enkelte Dogmatikere saa st&ae;rkt beraabe sig paa den augsburgske Confession i Mods&ae;tning til formula concordi&ae;, saa glemme _detde, at Forskjellen mell. dem dog mere ligger deri, at en Timeviser aldrig kan vise saa n&o-;iagtigt som en Minutviser, at mange Ting overhovedet ere blevne Sp&o-;rgsmaal for formula conc. som ikke vare det for Confessionen. &streg; d. 20 Mai 39. Jeg lever i denne Tid omtrent som en Brik i Schakspil maa v&ae;re tilmode, naar Modspilleren siger: den Brik kan ikke r&o-;res &streg; som en &o-;rkesl&o-;s Tilskuer, da min Tid endnu ikke er kommen. d. 21 Mai 39. Kf&ae;drenes Beskrivelser af D&ae;monerne passe i mange Maader paa vor Tids Politikere; de _levelevede nemlig i Luften (de ere nemlig altfor vindige til at kunne faae Fodf&ae;ste paa Jorden) de _levelevede af Offerr&o-;g og _Virak.Virak, de vare meget bev&ae;gelige og kunde i en Hast overfare heleVerden. d. 21 Mai 39. Evigheden er Tidens Fylde (dette Ord ogsaa taget i den Forstand, hvori det bruges, naar det hedder, at &g.Ch;stus er kommen i Tidens Fylde.). d. 21 Mai 39. a Hamann 6te D. p. 144. .... Men der gives en Anskuelse af Verden, if&o-;lge hvilken Paradoxen er h&o-;iere end ethvert System. d. 22 Mai 39. Det er Ulykken for Philosopherne m: H: t: &g.Ch;std., at de bruge Kort over Verdensdele, hvor de burde bruge Specialkort; thi ethvert Dogme er ikke andet end et koncretere Udtr&ae;k af den almdl. msklige Bevidsthed. d. 22 Mai 39. I samme Grad som Videnskaben paa den prosaiske Maade, som nu er begyndt, vil paatage sig ligesom at udvise ethvert Problem, som den senere Tid har at udvikle, i samme Grad vil den egl. videnskabelige Syslen tabe alt sit Forn&o-;ielige, alt sit Eventyrlige, ligesom Jagten har tabt det i vore Tider, hvor man kjender ethvert Stykke Vildt, og allerede flere Aar iforveien veed, det og det Dyr skal skydes ad aare, det i 40, o: s: v: &streg; Det gj&ae;lder om Hamann hvad der staaer skrevet paa en Kakkelovn hos Kold i Fredensborg: allicit atque terret. &streg; d. 22 Mai 39. Den chr. Bevidsthed foruds&ae;tter en heel foregaaende msklig Bevidsthed (det gj&o-;r den baade i verdenshistorisk og individuell Henseende hos den Enkelte), og medens den &g.Ch;stne derfor staaer med Bevidstheden om en Syndflod, der har tilintetgjort den foregaaende Tilv&ae;r, troer Philosophien at Tilv&ae;relsens Begyndelse skeer her. d. 24 Mai 39. Besynderligt nok det er Noget, der tidt har &ae;ngstet mig, at det Liv, jeg levede ikke var mit eget; men ganske identisk med en anden bestemt Person, uden at jeg var istand til at forhindre det, og f&o-;rst opdagede det, hver Gang det til et vist Punkt var gjennemlevet. d. 24 Mai 39. Endogsaa i Vanvid hersker der saa stor Monotonie, at (efter L&ae;gers Beretning) der meget sjeldent indtr&ae;der et Ph&ae;nomen, som ikke allerede tidligere er beskrevet mange Gange. d. 24 Mai 39. Hele L&ae;ren om Arvesynden fremstilles i den catholske K. igrunden som det enkelte Msk. saa uvedkommende, at man bedst kunde sammenligne den med en Smuds-Titel, der skj&ae;res bort ved Indbindingen, og justitia originalis desaarsag ogsaa saa fjern fra Msk., at denne bedst lader sig sammenligne med en brillant Indbinding, der ikke staaer i Forhold til Bogen. d. 27 Mai 39. Efter den Maade som Reformatorerne indskj&ae;rpe Troen paa, saa f&o-;lger, at de gode Gjerninger b&o-;r staae i samme Forhold til Msk. som Velgj&o-;renhed efter &g.Ch;sti Bud: den h&o-;iere Haand skal ikke vide hvad den venstre gj&o-;r. d. 28 Mai 39. Ligesom der gives et futurum (ins blaue hinein) en uendelig fortsat Udvikling, der tilintetgj&o-;r al dybere Speculation &streg; saaledes er Modbilledet hertil et &anfbeg;prius&anfslut; _et et &anfbeg;pr&ae;&anfslut; i retrograd Uendelighed, saaledes som Alexandrinernes Pr&ae;existents af &g.l;&g.o;&g.g;&g.o;&g.sud;&g.komma; Pr&ae;existents af Materien, Pr&ae;existents af Sj&ae;len, Pr&ae;existents af det Onde, og ligesaa vildledende for al dybere T&ae;nkning. d. 29 Mai 39. Der gives en Livs-Anskuelse, der erhverves under Taarer; men som saa ogsaa er st&ae;rkere end Jern, ligesom den Skjorte: &anfbeg;wenn sie ihn unter Thr&a..;nen spinnt, mit Thr&a..;nen bleicht, _eine ein Hemde draus unter Thranen n&a..;ht, sch&u..;tzt mich dis besser als alles Eisen, es ist undurchdringlich.&anfslut; men denne Livs-Anskuelse beskytter kun den, der selv har forarbeidet den, ikke som hiin Skjorte Enhver. &streg; cfr magyarische Sagen v. Graf Mailath. p. 152. n. d. 29 Mai 39. &g.Ch;std.s Standpunkt i Forhold til et almdl. humant Standpunkt er som Kirkens til Staten, der ikke negerer Staten, uden forsaavidt denne vil gj&o-;re et Indgreb i hiin. d. 5 Juni 39. Det er derfor at &anfbeg;Aladin&anfslut; er saa styrkende ved den geniale barnlige Dristighed i de meest forfl&o-;ine &O-;nsker; thi hvor Mange er der vel i vore Tider, der i Sandhed t&o-;r &o-;nske, t&o-;r begjere, t&o-;r fordre, t&o-;r tiltale Naturen hverken med et artigt Barns &anfbeg;bitte-bitte&anfslut;, ell. med et fortabt Individs Raserie; hvormange er der, der i F&o-;lelsen af, hvad der i vore Tider snakkes saa meget om, at _GuMsk. er skabt i Guds Billede er hans naturlige Repr&ae;sentant, har den sande Komandostemme, den sande gudd. Cancellie-Stiil, ell. staae vi ikke alle der som Nourredin og bukker og skraber, &ae;ngstelige for at forlange for meget og for Lidet; ell. neds&ae;tter ikke efterhaanden denne storartede Fordren sig til en sygelig Reflecteren over Jeget, fra at kr&ae;ve til at kr&ae;ve sig, som Barnet jo strax opdrages til. d. 10 Juni 39. Det almdl.-msklige Standpunkt skriver paa egen Haand usikkert og vaklende, det christelige skriver meda paaholden Pen, bevidner Rigtigheden (dette i subjektiv Forstand), men producerer ikke. Heraf den dybe Betydning Ordet &anfbeg;Vidne&anfslut; har i &g.Ch;std., de ere hverken f&o-;rste Opfindere ell. Forbedrere af det Givne, men Vidner, deels forsaavidt &g.Ch;std. er en objektiv Akt, der realiserer sig i Verden, deels forsaavidt de optage denne i sig. d. 11 Juni 39. a thi hvad Msk. gj&o-;r paa egen Haand, det bliver dog aldrig mere end Figenblade. At relative Mods&ae;tninger kan medieres, dertil beh&o-;ver vi i Sandhed ikke Hegel, da det ligger i det Gl: at de kan adskilles; at absolute Mods&ae;tninger skulde kunne medieres, det vil Personlighed i al Evighed protestere _{imod, og} imod (og denne Protest er incommensurabel for Mediationens _Asseturm, Assertum) den vil i al Evighed gjentage sit ud&o-;delige Dilemma: at v&ae;re ell. ikke v&ae;re det er Sp&o-;rgsmaalet. (Hamlet.) d. 14 Juni 39. Den Jagen efter Aandrighed, der er saa charakteristisk for vor Tid, har efterhaanden inficeret endog de helligste Forhold, og B&o-;nnen er _eftlidt efter lidt bleven en ved en udhulende Reflexion udpumpet aandrig Conversation. At vore B&o-;nner skulde blive for lange som Pharis&ae;ernes er vel ikke at befrygte, men derimod synes en sygelig Eftertanke henledet paa at udfinde mere og mere pikante Ting at bede om, man skammer sig saa at sige ved sin jordiske Existents, ligesom Gud ikke ogsaa havde sat os i den. Det Hele skal v&ae;re saa aandeligt, saa vindigt, at det danner en charakteristisk Mods&ae;tning til den Troskyldighed, der fE gaaer igjennem den Maisang, man hertillands pleiede at afsynge. d. 14 Juni 39. Hvo kommer ikke under Observationen af Sj&ae;lens Vibrationer, af det ogsaa i aandelig Henseende herskende ustadige Veierligta til at t&ae;nke paa hine Fortryllelser, som n&ae;sten ethvert Eventyr indeholder Tr&ae;k til, og _hvorfhvor forf&ae;rdelig bliver ikke Ligheden derved, at man opdager, at der ogsaa i Frihedens Verden findes en Lov, vel ikke en Natur-Lov som for hine Fortryllede, men en Syndens Lov. (at Fortryllingen varer 7 Dage, 7 Uger, 7 Maaneder etc.) forf&ae;rdeligt fordi man f&o-;rst bag efter opdager Loven, man troer frit at r&o-;re sig i en Stemning, da man lidt efter lidt ledes til at bem&ae;rke denne n&ae;rv&ae;rende Stemnings Mods&ae;tning til en foregaaende, og nu denne Tanke som et Lyn slaaer ned i Sj&ae;len, at _dedet _maatt maa v&ae;re efter en indre N&o-;dvendighed at disse Stemninger afl&o-;se hinanden, efter en Lov, som vi ikke ere istand til at beregne: &g.t;&g.a;&g.l;&g.a;&g.i;&g.p;&g.o-;&g.r;&g.o;&g.sud; &g.e;&g.g;&g.o-; &g.a;&g.n;&g.th;&g.r;&g.o-;&g.p;&g.o;&g.sud;! &g.t;&g.i;&g.sud; &g.m;&g.e; &g.r;&g.u;&g.s;&g.e;&g.t;&g.a;&g.i; &g.e;&g.k; &g.t;&g.o;&g.u; &g.s;&g.o-;&g.m;&g.a;&g.t;&g.o;&g.sud; &g.t;&g.o;&g.u; &g.th;&g.a;&g.n;&g.a;&g.t;&g.o;&g.u; &g.t;&g.o;&g.u;&g.t;&g.o;&g.u;&g.spml; Rom. 7, 24. Eller naar som i enkelte Eventyr Tanken udvider sig saa det ikke l&ae;ngere er et enkelt Individ men en heel Udvikling der ligger under for denne Fortryllelse? Og hvor _faaeFaae ere det ikke, som selv ikke under denne Lovens Tr&ae;ldom _vobev&ae;ges af dette Indtryk, vove at arbeide til deres Frelse, hvor l&ae;nge varer det ikke inden Eventyret finder det Redskab, der er istand til at b&ae;re disse Besv&ae;rligheder og have Mod til at vove Alt. _{Hvor lidet Indtryk}ell. hvor nysgjerrige ere ikke i omvendt Tilf&ae;lde Mskene, naar den Ulykkelige &o-;nsker at v&ae;re ene med sin Sorg, kunde end ikke den skj&o-;nne Melusinas hele Kj&ae;rlighed, hendes dybe r&o-;rende Sorg over sin Ulykke, standse hendes Gemals Nysgjerrighed! d. 17 Juni 39. a Skulde ogsaa i Aandens Verden det gudd. Udsagn have Gyldighed: saa l&ae;nge Verden staaer skal S&ae;d og H&o-;st, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke aflade? b ell. Folk ere tilrede med en ondskabsfuld Tjenstvillighed; thi Folk er, som J. Paul siger altid beredte til at hj&ae;lpe Een at b&ae;re Korset, naar det er det Kors, man selv skal oph&ae;nges paa. (ligesom Simon af Cyrene). Bibliographie. 1. Naturens Bog. Dette V&ae;rk er meget volumineust, og det er endnu ikke lykkedes Nogen blot nogenlunde at faae det indbunden, man har derfor hidtil hjulpet sig med Duodez og Sedez-Udgaver, som man har meent indeholdt det Vigtigste med Udeladelse af alle Naturens kjedsommelige Gjentagelser. Det sidste Fors&o-;g man gjorde paa at faae det hele V&ae;rk fuldst&ae;ndig samlet og indbunden i 50 trofaste Skind-Bind, systeme de la nature, _mislykkedes,mislykkedes aldeles, og Naturen var altfor naturlig til at b&ae;re franske Sn&o-;rliv. 2. Glem-Bogen. Medens i Naturens Bog Intet er glemt, ligesom i Naturen Ingen er glemt, saaledes er i Glem-Bogen heller Intet glemt af det, der skal glemmes. Denne Bog f&o-;res af et Auxiliair-Korps af allehaande Secretairer af allehaande Aldere, allehaande Nationer, allehaande Anskuelser, den f&o-;res med den st&o-;rste Omhyggelighed, skrevet med smagfuld Fragtur og grandios Lapidar Stiil, med beh&o-;rigt Tryk og Eftertryk er den eet chaligraphisk Mesterv&ae;rk. Den er imidlertid et Ideal, som ingenlunde er f&ae;rdig trods herculiske Bestr&ae;belser, f&o-;rst naar Verden bliver saa gl. saa alderstegen, at den ret kan besinde sig paa Alt, f&o-;rst naar Skrivekunsten er bleven saa hurtig, at den i samme nu kan nedskrive det et litteris tradere, og lade dem beholde det. f&o-;rst da er den f&ae;rdig. 3. Livets-Bog. a Det gaaer de Liberale som det gik Skr&ae;dderen i Himmelen (cfr Eventyret: Skr&ae;dderen i Himlen) for at straffe en enkelt Misbrug, som de iagttage fra vor Herres usurperede Throne, gribe de Guds Fodskammel og kaster den ned paa Jorden, ja tilintetgjorde gjerne hele Verden for at straffe den. Det er aabenbart at der gives en Erkjendelses-Eenhed af to Momenter, hvor det ene Moment ikke er det andet sideordnet men underordnet, som naar Pigen ved &Ae;gteskab opgiver sit Navn. (nomen dare alicui nemlig for at antage hans Navn.). d. 26 Juni 39. Man taler saa meget om, at &g.Ch;std. slet Intet forudsatte hos Msk, _somNoget foruds&ae;tter den aabenbart: Selvkj&ae;rligheden nemlig, thi &g.Ch;stus foruds&ae;tter den jo aabenbart, naar han siger at Kj&ae;rlighed til N&ae;sten skal v&ae;re ligesaa stor som Kj&ae;rligheden til os selv. d. 29 Juni 39. Der gives i selviske Pr&ae;tensioner til en Pr&ae;diken et Standpunkt, der aldeles ligner Pharis&ae;erens i moralsk H:, da han sagde, jeg takker Dig Gud, at jeg ikke er som andre Msker., et Standpunkt, der troer at komme Guddommen n&ae;rmere ved Talent og Virtuosit&ae;t i Fremstilling. &streg; d. 30 Juni 39. At &g.Ch;std. er modsat Pantheismen kan man ogsaa see af den Carricatur, der ledsager den; Pantheismens Carricatur er aabenbart den gjennem Vellyst tilveiebragte Forflygtigelse af Person, den poetiske Verden, Individet projekterer, hvori den sande bevidste Existents er opgivet og det Hele er Digt, hvori Individet i det h&o-;ieste er som Blomsten i Damask, naar det v&ae;ves; Mods&ae;tningen til &g.Ch;std. er Hyklerie, men dette baserer sig aabenbart paa Realit&ae;ten af de moralske Begreber Personlighed, Tilregnelse. d. 1 Juli 39. Dersom jeg et &O-;ieblik vilde benytte mig afa de Wettes Terminologie vilde jeg sige, at Dydspligten er Retspligtens Sandhed; Dydspligten er den usynlige Kirke i Retspligternes synlige, og deraf kommer det at Retspligten kan suspenderes medens Dydspligten realiseres. &streg; d. 3 Juli 39. a den tydske Uvette almdl. kaldet de Wette. At bekjende &g.Ch;stus for Verden. 1) maa ikke glemmes, at der udfordres at vi i Sandhed bekjende &g.Ch;st., den Bekjendelse, som om den end er stum dog er mere veltalende _enend al Vidtl&o-;ftighed, den Bekjendelse, der raaber til Himlen, den Bekjendelse der for den hele &o-;vrige Verden er ligesaa hemmelighedsfuld som Ypperstepr&ae;stens Offring ved Pagtens Ark, den Hemmelighed vi saa at sige have med Gud i &g.Ch;sto. 2) den udv: Bekjendelse. Da maa vi erindre, at &g.Ch;stus ikke er en forf&ae;ngelig Verdens Herre, der for sin egen Skyld for sit Navns Forherligelses Skyld b&o-;d os at forkynde ham for Verden; thi Himlens H&ae;re forkynde hans Magt; ikke en Hersker der &ae;ngstelig _vogervaager over, der misundelig varetager sin Ret; thi han ansaae det ikke for et Rov at v&ae;re Gud liig. &streg; En saadan sand Bekjendelse er n&o-;dv:a, da den er det umidd. Udtryk af hvad der lever i os. Og Du der maaskee i din Afmagts Stund anraabte hans Bistand og fornam hans Hj&ae;lp, Du, der maaskee i mangt et stille &O-;ieblik med Taknemlighed seer til Himlen, naar du med Forundring f&o-;ler, hvor vidunderligt han har hjulpet Dig, hvor m&ae;gtig han er dig n&ae;rv&ae;rende, og _Dudog vilde Du gjerne, at Verden skulde v&ae;re uvidende om, hvor den_hemmelig Kilde har sit hemmelige Udspring, der qv&ae;ger Dig i N&o-;densstund, Du vil vel nok takke Din Velgj&o-;rer i al Stilhed og vel mangen Gang under Hjertets R&o-;relse, men Du synes det er for meget at forlange, at Du for Verden skal bekjende, at Du er hans Skyldner. O sp&o-;rg Dig selv, hvad det er, der v&ae;kker slige Betragtninger, er det maaskee din Velgj&o-;rers idelige Paamindelser derom, ell. er det ikke snarere noget Godt i Dig, en Sanddruhed mod Dig selv og mod Verden. O pr&o-;v Dig selv og fat Din Beslutning, Du vil engang velsigne den Stund, ell. see vi ikke, hvorledes B&o-;rn, hvis _OprindelseF&o-;dsel og Herkomst blev en Hemmelighed s&o-;ge at finde deres For&ae;ldre, og Du kjender dem og Du mener _Dmaaskee at de ere saa ringe, at Du ikke kan v&ae;re dem bekjendte, Nei det mener Du ikke, men du f&o-;ler Dig saa ringe ligeoverfor dem, og maaskee saa stor i Verdens &O-;ine, at Valget falder Dig sv&ae;rt. O! beslut Dig, en saadan Beslutning vil opklare Dit &O-;ie til at randsage Dig selv, om Du virkelig h&o-;rer &g.Ch;stus til, og t&o-;r Du efter en saadan Pr&o-;ve sige _tili _sigDig selv idet Du overlader Dommen til ham, som randsager Hjerterne, sige som Peter: Herre Du veed at jeg elsker Dig, erfarer Du efter en saadan Selvpr&o-;velse ret i din Sj&ae;ls Rod, at Du er greben af &g.Ch;sto, o! har Du da ikke vundet, vundet det, hvis Tab hele Verden ikke kunde erstatte Dig ell. give Dig Vederlag for, vundet _{som h}den himmelske Besiddelse, det himmelske Borgerbrev, som al Verden ikke kan ber&o-;ve Dig, Dj&ae;velen ikke forfalske Dig. Og fandt Du Dig ikke st&ae;rk nok, maatte du maaskee krympe Dig ved at _ladetlade Ordets gjennemtr&ae;ngende tve&ae;ggede Sv&ae;rd adskille indtil Marv og Ledemod, o! Du vil dog gl&ae;de Dig over, at Du ret har faaet Leilighed til at f&o-;le, hvormeget Du mangler og Du vil ved Guds Bistand indhente det. &streg; En saadan Bekjendelse er vigtig for Dig, da den vil s&ae;tte Dig i det rette Forhold til hans sande Bekjendere; thi &g.Ch;std. er ikke et formummet Frimurerie, men et aabenbart Rige. d. 3 Juli 39. a og end ikke en misforstaaet Omsorg for &g.Ch;stds. bedste b&o-;r holde den tilbage, som naar Abraham sagde af Omsorg for Sarah, at hun var hans S&o-;ster &streg; ikke hans Kone, som vi jo netop ofte see Folk, der vel tilstaae et Sl&ae;gtsskabs Forhold med &g.Ch;std, men ikke &Ae;gteskabets uopl&o-;selige Eenhed. Den samme Foragt for ethvert Erkjendelsens Moment, forsaavidt det er reent mskligt, som udtaler sig hos Tertullian i de Ord: credo quia absurdum, gjentager sig i en lignende Negation af den borgerlige Verdens Realit&ae;t, naar Tertullian siger, at en Angivelse og en derved bevirket D&o-;dsdom er for det angivende Individ et Mord. cfr de Wette p. 215. d. 3 Juli 39. Den Kl&o-;ftelse jeg ved saa mange Leiligheder har paaviist i Middelalderen, var i denne saa gjennemgribende, at man kunde sige, at samtidigt med den dogmatiske Afspiisning med Nadveren sub una specie indtraadte i hele Livet en lignende Leven sub una specie (Munkelivet. &streg; Ridderstanden. &streg; Geistlighed. L&ae;gfolk. &streg; Skolastikere og Narre. &streg; Br&o-;det for L&ae;gfolk. Vinen for Geistligheden) istedetfor den Individualit&ae;tens Synthese af disse Momenter, som er forbeholdt en senere Tid. d. 5 Juli 39 &Ae;gteskabet er Eenhed under Sandselighedsform ikke Eenheden i Aand og Sandhed, derfor hedder det og i Genesis om Mand og Qvinde: &anfbeg;at de skulde v&ae;re eet Kj&o-;d.&anfslut; derfor ogsaa Muligheden af andet o: s: v: _&Ae;gteskab.&Ae;gteskab, cfr. p. 7. n: d. 7 Juli 39. og netop fordi Kirken s&o-;gde at gj&o-;re &Ae;gteskabet til noget mere, netop derfor misbilligede den det andet Giftermaal, Athenagoras siger: &g.o.a.; &g.d;&g.e;&g.u;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.sud; &g.g;&g.a;&g.m;&g.o;&g.sud; &g.e;&g.u;&g.p;&g.r;&g.e;&g.p;&g.e;&g.sud; &g.e;&g.s;&g.t;&g.i; &g.m;&g.o;&g.i;&g.ch;&g.e;&g.i;&g.a;. &streg; netop fordi den s&o-;gte ved sin Anskuelse af &Ae;gteskabet at stille saavel Gr&ae;cit&ae;tens &ae;sthetiske Moment som J&o-;dedommensa teleologiske i Indifferents og idet den lod Mandens og Qvindens reale Existents blive under et Forhold af Broder og S&o-;ster (i &g.Ch;sto nemlig) gjorde den det &ae;gteskabelige Forhold til en organisk Proces, og som en F&o-;lge deraf maatte den enten opfatte det gjentagne &Ae;gteskab som aldeles &g.a;&g.d;&g.i;&g.a;&g.ph;&g.o;&g.r;&g.o;&g.n;&g.komma; ell. den maatte antage, at &Ae;gteskabets Gjentagelse henledte en Reflexion derpaa som gjorde det utilladeligt. Vel er det sandt at i det j&o-;diske System laae ogsaa Forholdet af Broder og S&o-;ster, men det var dog mere i udvortes Forhold og i Mods&ae;tning til andre Nationer, men hos de &g.Ch;stne var i dette Forhold allerede hiin Lighed med Englene, om hvilken &g.Ch;stus taler, indtraadt idetmindste som indv: Bestemmelse _ogom den end ikke var i fuldkommen Harmonie med den udv: Existents. d. 7 Juli 39. a som naar Augustinus i Ildsomhed efter den Fuldkommenhed, der tager sin Begyndelse med Verdens Undergang siger at uden &Ae;gteskab: multo citius civitas dei compleretur et acceleraretur terminus seculi. cfr. p. 7. m: Den Frygt, med hvilken den Afsindige f&o-;ler den geniale L&ae;ges aandelige, hemmelighedsfulde Overlegenhed, maa omtrent svare til det f&o-;rste n&ae;sten fjendtlige Trin af Gudsfrygt. d. 7 Juli 39. Det er en ret m&ae;rkelig Omst&ae;ndighed at Talen i Mth: 5 o: fl. kaldes Bjergpr&ae;dikenen og derved typisk (ligesom den gj&o-;r det i dybere Forstand ved sit Indhold) erindrer om hiin store Bjergpr&ae;diken fra Sinai, kun med den Forskjel at paa Sinai saaes ikke Jehovah; men Moses besteeg Tinden af Bjerget for at tale med ham; her derimod sad &g.Ch;stus i Guds Lighed ved Foden af _Bjerget.Bjerget, og antydede saaledes typisk at &g.Ch;stus var Lovens _Opfyldelse.Opfyldelse, og at denne Lovens Opfyldelse nu var gjort mulig paa Jorden. d. 7 Juli 39. Individualit&ae;ten er det sande Punktum i Skabelsens Udvikling, og som bekjendt s&ae;tter man Punktum naar Meningen er ude, hvilket ogsaa kan udtrykkes saaledes (i repulserende Bev&ae;gelse) at Meningen er der, saaledes f&o-;rst naar Individualit&ae;ten er givet, da er Meningen ude ell. der er Mening i Skabelsen, og saaledes seer man Muligheden af at reducere hele Philosophien paa en eneste S&ae;tning. Det guddl. og det msklige er de duo puncta (:) hvilke ende i Punktum, som det ogsaa i den Henseende er m&ae;rkeligt, at &anfbeg;:&anfslut; ikke er et st&o-;rre Adskillelsestegn _{end &anfbeg;.&anfslut;.}end &anfbeg;.&anfslut;, men et mindre. d. 10 Juli 39. Skov tager sig bedst ud paa Afstand, den er som saadan en interessant Hemmelighed, n&ae;r ved seet er den en l&o-;st Gaade; Vand derimod er en dyb Sandhed, der bliver interessantere jo mere man fordyber sig i den, og den mindste Draabe Vand har den samme Indflydelse paa det iagttagende Gemyt, saa her ikke som ved Tr&ae;er beh&o-;ves Masse. d. 14 Juli 39. Det er Ulykken for mig, at medens andre Forfattere som oftest synes mindre godt om det, de tidligere have skrevet, saa gaaer det mig omvendt; jeg synes bestandig meget bedre om det jeg tidligere har skrevet end det jeg nu skriver. d. 14 Juli 39. Det er i aandelig Henseende den samme velgj&o-;rende Fornemmelse, den samme Velsignelse, man f&o-;ler ved at tale med Een i Sandhed os aandelig overlegen, hvor hver Yttring ved hans Bem&ae;rkning bliver udvidet bliver understr&o-;get og spatieret til en dygtig Tanke, den samme Velsignelse som i religieus Henseende gj&o-;r Enkens Skj&ae;rv i Tempelkisten til en stor Gave. d. 14 Juli 39. Det kunde blive et ret interessant Sp&o-;rgsmaal, hvorvidt den mandlige og qvindelige Karakteer naaer sit H&o-;ieste i Negationen af Discretionens Forskjellighed i Indifferentsen mod Kj&o-;ns-Forskjel og den deri givne Individualit&ae;ts (her naturligviis seet som repr&ae;senterende som Ideens) Forskjel, saaledes som man jo _seer at de h&o-;ieste Titler og Tiltaler ere i sig androgynisk h&ae;vede over Differentsens Mods&ae;tning (deres Majest&ae;t baade til Konge og Dronning; deres klige H&o-;ihed baade til Prinds og Prindssesse; deres Naade baade til Greve og _Grevinde).Grevinde), denne Gaaen ud over _IDifferentsen ikke opfattet i en saa latterlig Retning som i salig Vadski&ae;rs ud&o-;delige Form&ae;lings-Digt: ja, hvis ei Skj&o-;rtet ei Buxerne var, man vilde Forskjellen _ret rent ud forlise, hun kaldes Fredrik han kaldes Louise. &streg;&streg;&streg;&streg;&streg;&streg; ell. i en bestandig dybere og dybere Concretion af denne Mods&ae;tning. d. 15 Juli 39. Det er Noget man dog altid b&o-;r have for &O-;ie under L&ae;sningen af den hellige Skrift, at hvor meget vi end till&ae;gge den gjennem de hellige Forfatteres Liv gjennemgribende Anskuelses Continuerlighed, Stemningen ogsaa havde sin Ret og ud&o-;vede den, for at ikke den magel&o-;se Seier over Verden, der med sin Glorie omfunkler deres forklarede Aasyn skal rent lade os mistvivle om vor_Li om end nok saa fjerne Lighed med disse Herrens M&ae;nd; deels den dybe Sorg, den r&ae;dsomme Kamp i Gemyttet skal lade os aldeles mistvivle om Styrke til at b&ae;re, hvad der faldt i vort Lod at b&ae;re; idet vi nu i slige Tilf&ae;lde erindre os om vore egne oplevede m&o-;rke og lyse Timer vil vi ikke tabe Ligev&ae;gten; og hverken indbilde os at Alt er gjort med eet Slag, og ikke hell. fortvivle, naar vi see, at det ikke lader sig gj&o-;re. d. 15 Juli 39. Derved fremspringer is&ae;r det Phantastiske, naar man ved at l&ae;se ell. h&o-;re om Noget l&ae;ngst Forsvundent, finder sig saa levende ind deri, at man maa sige derom, hvad man undertiden siger om f&ae;rdigsyede Kl&ae;der, at det er som det var syet til Een. d. 17 Juli 39. Dersom de Orthodoxe og Politikerne skulde forene sig mod Staten, saa t&ae;nker jeg det skal gaae dem ligesom det engang gik 2 Drenge, der vilde gynge en tredie og mod hans &O-;nske svinge ham ret h&o-;it, de _slaaeslog for lavt med Touget og rammede saaledes ikke ham, og da saaledes den fra begge Sider anvendte Kraft ikke fandt i hans Ryg den ventede Modstand, l&o-;b de Panderne mod hinanden, men han der sad i Gyngen sv&ae;vede sikkert hen over dem begge. d. 20 Juli 39. a Den Blomst nymph&ae;a alba er et skj&o-;nt Billede af et Einsidlei. Naar man seer dem sv&o-;mme mange i Tal ved Siden af hverandre hver med sit lige store Tilliggende (Bladet nemlig) kommer man til at s&ae;tte sig tilbage i Oltidens skj&o-;nne Idee med en ligelig Fordeling af Jorderne, og den hvide Farve erindrer om Chorkl&ae;derne, _omBladet om Klostret med sin fredelige Hauge &streg; Vandet om Uskyldigheden &streg; og som Klosterlivet synes uden Holdning i Verden uden Familie og Sl&ae;gt saaledes ogsaa denne, men langt nede paa Havsens Bund slaaer den dybe R&o-;dder. d. 20 Juli 39. Jeg kunde have Lyst til at skrive en Disputats om Selvmord, baade m: H: t: de statistiske Oplysninger, dets Forhold til den gl. Verdens-Anskuelse og til den modernes, dens pathologiske Klangfigurer etc. etc. d. 20 Juli 39. Det som vi i en vis Retning betegne med Navnet: &anfbeg;Spleen&anfslut;, hvad Mystikerne kjende under Ben&ae;vnelsen: de matte &O-;ieblikke, kjender Middelalderen under Navnet: acedia (&g.a;&g.k;&g.e-;&g.d;&g.i;&g.a;&g.komma; Sl&o-;vhed). Gregor moralia in Job.: XIII p. ₄₈₅435.: virum solitarium ubique comitatur acedia... est animi remissio, mentis enervatio, neglectus religios&ae; exercitationis, odium professionis, laudatrix rerum secularium&anfslut;.a Det r&o-;ber Erfarenhed, at Gregor udh&ae;ver virum solitarium, da det er en Sygdom, som Isolations-Msket i sin h&o-;ieste Tinde (det Humoristiske), og Sygdommen er yderst rigtigt beskrevet _{lige til}og rigtig udh&ae;ves odium professionis, og naar vi tage dette Symptom i en lidt almdl. Betydning (ikke om den kirkelige Bekjendelse af Synder, hvorved vi jo ogsaa n&o-;des til at tage: solitarius om det ligegyldige Medlem af Kirken) om en Sig-Udtalen, saa vil Erfaring ikke lade os i Stikken, dersom man vilde fordre Exempler. d. 20 Juli 39. og det r&o-;ber et dyb Blik i den msklige Natur, at de gl. Moralister regne &anfbeg;tristitia&anfslut; med blandt septem vitia principalia. saaledes Isidorus Hisp., cfr. de Wette oversat af Scharling p. 139. Anm: q. &o-;verst, cfr. Gregor og Maximus Confessor i samme Anm&ae;rkning. a det er det min Fader kaldte: en stille Fortvivlelse. Det er en anden Art af Transcendents end den Kant advarer imod, naar Isidorus Hisp._GIsidorus Hisp. siger: isti (nemlig seculo huic renunciantes) pr&ae;cepta generalia perfectius vivendo transcendunt, ihvorvel Kant vel vilde sige, at den var den samme kun paa Gjerningens Gebeet og ligesaa farlig, da den stod i Mods&ae;tning til Begrebet af det Almeengyldige. d. 20 Juli 39. Ligesom der for den nervesvage indtr&ae;der &O-;ieblike, hvor &O-;iets Nerver blive saa mikroskopisk-sk&ae;rpede, at han kan see Luften, saa at denne ikke l&ae;ngere er hama et Medium, saaledes indtr&ae;der der ogsaa i aandelige Henseender _extastiskeextatiske Momenter, hvori hele Tilv&ae;relsen synes saa poetisk, saa udspilet og gjennemsigtig for Contemplationen, at endog den ubetydeligste Ubetydelighed af den slette Uendeligheds Hastv&ae;rks-Produktioner og Dousin-Arbeider synes idetmindste allegorisk at antyde de dybeste Sandheder, ja kun at have sin Realit&ae;t forsaavidt de ere saadanne Allegorier, ja at have deres Tilv&ae;relse derved og deri. d. 20 Juli 39. a det er overhovedet Noget, der charakteriserer den hele nyere Udvikling, at den bestandig bliver sig Mediet bevidst, og som n&ae;sten maa ende med Galskab, ligesom hvis Een hver Gang han saa Solen, Stjerner etc, blev sig bevidst, at Jorden gaaer rundt. Parenthesis. I samme Grad som der egentlig er noget Betydningsfuldt i et Menneskes Udvikling; i samme Grad som hans Dannelse h&o-;rer ind under Begrebet af guddommelig Opdragelse: i samme Grad kunne I spare Eders Tilraab, I kj&ae;re Dr&o-;vtyggere, thi som Vink for hans Vandring vil dog Eders Stemme Intet have at betyde, og det Eneste, den vilde formaae, var, at han, der stod paa et farefuldt Sted, styrtede ned, &streg; som vel stundom uvidende &Ae;ngstelighed har foraarsaget dens Fald, der ellers vilde have staaet sikker nok. Det gaaer mig som Sarah: &g.n;&g.e;&g.n;&g.e;&g.k;&g.r;&g.o-;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud; faaer jeg Examen &g.p;&g.a;&g.r;&g.a; &g.k;&g.a;&g.i;&g.r;&g.o;&g.n; &g.e-.a.;&g.l;&g.i;&g.k;&g.i;&g.a;&g.sud;&g.punkt; I visse Maader kan jeg sige om Don Juan, hvad Elvira siger til ham: &anfbeg;Du min Lykkes Morder&anfslut;; &streg; thi i Sandhed: det er dette Stykke, der saa diabolisk har grebet mig, at jeg aldrig mere kan glemme det; det var dette Stykke, der drev mig som Elvira ud af Klostrets stille Nat. Min Ulykke med Samtiden er at jeg er jaloux paa Fortiden. Det gaaer Philosophien i Forhold til &g.Ch;std. som en Inquisit, der ligeoverfor sin Inquisitor laver en Historie, der coinciderer i alle v&ae;sentlige Momenter og som dog er aldeles forskjellig. Saaledes seer man undertiden, medens hele Himlen er overtrukken et lille Str&o-;g, et lille Partie, der endnu ligesom dr&o-;mmer sig en Lyksalighed, der ligesom udstraaler en Glands, det har i sig selv. Det er forf&ae;rdeligt, saaledes som jeg at maatte kj&o-;be hver Dag, hver Time &streg; og Prisen er saa variabel! De abstrakte Begreber ere ligesom den rette Linie usynlige, kun synlige i Concretionerne. Jeg vil nu et Aarstid, en Miils Vei i Tiden, styrte mig som Guadalquibir under Jorden; &streg; jeg kommer nok frem igjen! Qvindens Kj&ae;rlighed er Ja og Amen; Mandens er Snak. Qvindens Bevidsthed er langt universellere eller idetmindste langt mindre subjektiveret og derfor mere en Menigheds-Bevidsthed (et Amen). &streg; Jeg taler naturligviis ikke om Ung-Blods-Fr&o-;keners Kj&ae;rlighed. Naar man seer Religionerne i deres historiske Expedition paa deres Vandring gjennem Verden, da er Forholdet dette: Christendommen er den egenlige Selveier, der sidder inden i Vognen; J&o-;dedommen er Kudsk; Muhamedanismen er en Tjener, der ikke sidder hos Kudsken men bag paa. Unge Menneske, Du som overmodig trodser paa Din Kraft, maaskee skal det engang siges om Dig, som det l&o-;d om den rige Mand: Du har nydt Dit Gode, &streg; engang, naar Manddom og Alderdom n&ae;rme sig og gj&o-;re deres Fordringer gj&ae;ldende. Derpaa kan man see, at Kj&ae;rlighed har overvundet Verden, at den gjengjelder Ondt med Godt. I den Forstand, hvori man kan sige, at den sande &g.ch;stne Kj&ae;rlighed ingen Fjender har (elsker Eders Fjender) og forsaavidt er Alt i Alle (som Genitiv og Dativs Forhold) i samme Betydning er Gud Alt i Alle, i Forhold af Nominativ og Acc.; men herved er ikke n&ae;gtet Realit&ae;ten af det Onde, kun med den Forskjel, at det Moment af ydmyg Resigneren paa at d&o-;mme Verden, som ligger for en Deel til Grund for Kj&ae;rlighed til Fjender, naturligviis ikke finder Sted for Gud. Jeg staaer med mine Talenter i Forhold til Samtiden, som man undertiden seer en lille skj&o-;n Egn, der, fordi den ligger for langt borte til Fodtoure og for n&ae;r for Expeditioner, desaarsag slet ikke bliver bes&o-;gt eller paaagtet; &streg; jeg gaaer saaledes ikke op hverken paa D&o-;gn-Horizonten eller paa den teleskopiske Generations Horizont. ... Thi Taarer ere som Regn, Himlens Taarer; snart et Skybrud fra den svangre Himmel eller fra Fortvivlelsens Skymasser, naar &O-;iets og Himlens Sluser aabne sig, snart en mild og stille Foraarsregn, dog er ingen Regn saa frugtbar som Taarer. Det er dog den behageligste, den meest forfriskende Conversation at Tr&ae;erne f&o-;re og uagtet alle Blade snakke (tiltrods for al Etiquette) i Munden paa hverandre, saa er _detden dog langtfra forstyrrende, men idet den dysser den udvortes Sands v&ae;kker den den indvortes. .... ikke den Latter, der er Smertens Legekamerat, ikke den &o-;nsker jeg, den har jeg, heller ikke det wohlfeile Sirups-Smiil, det frabeder jeg mig &streg; men det Smiil, der er Salighedens F&o-;rstegr&o-;de. Saal&ae;nge vi leve i denne Naadens Tid, om end vor Tilstand er nok saa ulykkelig, vor Mistvivl nok saa n&ae;r ved Helvedes Fortvivlelse, saa bliver dog vor B&o-;n engang imellem b&o-;nh&o-;rt og Lazarus faaer Lov at dyppe sin Finger for at l&ae;ske vor Tunge. Claudatur Parenthesis. Nu kan jeg begribe, hvorfor H. Hertz var saa begjerlig efter at tale med mig, nu da jeg l&ae;ser hans sidste Haandarbeide med politiske Ind- og Anfald. Det er kun Skade, at han har udeladt Translateurens satiriske Indfald, som han jo rigtignok troer lod sig gj&o-;re uden Skade for Hovedindholdet, men jeg troer, at det var det bedste og vel neppe burde udelades alene af dramatisk Interesse for Translateurens Charakteer, men det har formodentlig havt sine gode Grunde, thi det er Hertz ikke Mand for. d. 21 Juli 39. Det er det S&o-;rgelige med mig, at den Smule Gl&ae;de og Beroligelse jeg langsomt destillerer i mit m&o-;isommelige _LivTanke-Livs dyspeptiske Proces, det forbruger jeg strax ved et eneste fortvivlet Skridt. d. 22 Juli 39. Derfor er min Gang gjennem Livet saa usikker, fordi mine Frembeen (Forhaabninger etc) ere i min tidlige Ungdom sv&ae;kkede ved at overforceres. d. 22 Juli 39. Som nu aabenbart de strenge Systemer i deres kategoriske Rigorisme ligne de slaviske Sprog, der ved et ideligt Forspil af en halv Snees Consonanter, gj&o-;r Sproget saa vanskeligt at udtale, saa at Ideen ofte bliver _forknyt-fortrykket og i det H&o-;ieste lydelig i et tollereret Scheva &streg; saaledes lider paa den anden Side Mystiken af idelige Hiatus. d. 22 Juli 39. Derfor finder jeg saa liden Gl&ae;de ved Tilv&ae;relsen, fordi, naar Tanken om Noget vaagner i min Sj&ae;l vaagner den med en saadan Energie _ati en saa overnaturlig St&o-;rrelse, at jeg ret egl. forl&o-;fter mig paa den, og den ideale Anticipation for mig er saa langtfra at v&ae;re forklarende af Tilv&ae;relsen, at jeg af den snarere udgaaer afm&ae;gtig, til at finde det til Ideen _Svarende. Svarende, for urolig og saa at sige nerverystet til at udhvile mig deri. d. 25 Juli 39. Det er dog den st&o-;rste, den rummeligste, skj&o-;ndt i Rummet den mindste _{ja den usynlige}Verdensdeel, det Kj&ae;rlighedens Rige, hvori vi Alle kunne v&ae;re Grundeiere uden at den _enes Enes Eiendom beh&o-;ver _denat tr&ae;nge den Andens, ja snarere udvider den Andens (fra den Spisende Spise kom); og derimod: Vredens og Hadets Rige hvor lille er den ikke i sin egoistiske Isolation, og hvor stort et Rum fordrer den ikke, ja hele Verden er den ikke Plads nok, fordi den ikke har Plads til Andre. &streg; d. 25 Juli 39. a ligesom man undertiden h&o-;rer Folk sige, det er dog ubegribeligt, at alle de Tanker kan rummes i eet Hoved. ... Og uagtet, idet man vender sig om for at opfatte det bag Een liggende Liv, dette jo netop er det Oplevede, og hvor megen Aarvaagenhed man end har gjennemlevet det med, hvor tidt man end for Tilbageveiens Skyld har indpr&ae;ntet sig, at det der nu laae til H&o-;iere da maatte ligge til Venstre og alle Svingninger og B&o-;ininger skee efter denne Lov, saa har man dog saa ofte ondt ved at hitte Rede deri, fordi saa meget deraf forekommer Een at v&ae;re noget ganske Andet end det tidligere viste sig at v&ae;re, som man jo idelig erfarer paa Vandringer, at, naar man ankommet til Maalet atter skal tilbagel&ae;gge Veien, hele Egnen viser sig som en ganske Anden, og hvor meget mere maatte dette ikke v&ae;re Tilf&ae;lde i Aandens Verden, hvor slet ingen udvortes Haandgribelighed er sat _Eeudenfor Een selv, men hvor det Hele beroer paa den sin Tanke sig selv forklarende T&ae;nkning. 26 Juli 39. &streg; Som det gaaer i Sproget, at man stundom st&o-;der paa et Ord, der af Naturen (efter Derivationen, ex radice) i sig indeholder en Mangfoldighed af Betydninger, en Disposition til et indholdsrigt Liv, men Tidernes L&o-;b afstumper det mere og mere og determinerer det tilsidst udelukkende som Betegnelse for noget Ondt, saa at kun Sprogforskeren en enkelt Gang kommer til at frapperes ved Betragtningen af dets s&o-;rgelige Skj&ae;bne, og en ell. anden Skribent, der ikke bruger Sn&o-;reliv, drister sig til at tage det i oprindelig _{Betydning til}Betydning, hvorved det ofte til Forundring men derpaa til Forargelse for Verden tager sig fortr&ae;ffeligt ud, og dog snart opgiver dette Fors&o-;g _idetdette Spil (Ordspil) med dets Existents og atter lader det synke ind under Sprogs-Udviklingens dura necessitas &streg; saaledes gaaer det ogsaa med det enkelte Msk. d. 28 Juli 39. Seer man hen til Philosophiens nyeste Bestr&ae;belser (i Fichte o: s: v:) med med H: t: &g.Ch;std, saa kan man ikke frakjende den en alvorlig Bestr&ae;belse for at anerkjende det Eiendommelige i &g.Ch;std, den giver sig dog nu Tid til at bede en lille Smule paa sin m&o-;isommelige Vandring, den standser lidt sit Hastv&ae;rk, den har dog Taalmodighed til og Plads for en Monolog af den, om den end &o-;nsker, at den vil fatte sig saa kort som muligt; men under Alt dette gaaer dog aabenbart Philosophiens Bestr&ae;belser ud paa i Anerkjendelsen af &g.Ch;std.s Overeensstemmelse med den almdl. humane Bevidsthed og den ved denne Anskuelse kun historisk adskillelige i Begrebet oph&ae;vede _{concentricit&ae;t}concentriske Duplicit&ae;t af &g.Ch;std og Philosophie; men den sande chr. Anskuelse, at ikke den almdl. msklige Existents forklarer &g.Ch;std, ell. at ikke &g.Ch;std. kun er et Moment i Verden, men at &g.Ch;std. forklarer Verden, og at saaledes den for&g.ch;stlige Udvikling af den Grund ikke kan kaldes concentrisk med &g.Ch;std, fordi den slet intet Centrum havde altsaa hell. ikke &g.Ch;stus men _kund kun var den uendelig brudte rette Linie, det idelig gjentagne excentriske Fors&o-;g, &streg; det seer man ikke. Saaledes gj&o-;r Fichte i Aphorismen &u..;ber die Zukunft der Theologie (i hans Tidsskrift 3d B. p. 200. o: fl.) dygtigt opm&ae;rksom paa, at dog aldrig Monotheismen lader sig forklare af Polytheismen, men hvor rigtigt det end er, saa _maa man med ligesaa megen Strenghed indskj&ae;rpe, at den chr. Monotheisme aldrig i Evighed lader sig forklare af den hedenskea , ja med endnu mere Str&ae;nghed for at Aabenbaringsbegrebet ikke skal forflygtiges og ved slige Pudser fravristes os. Den indeholder ikke blot ikke Noget, som Msk. ikke har givet sig selv, men Noget, der aldrig var opkommen i noget Mskes Sind end ikke som &O-;nske, Ideal ell. hvad man for Resten vil. &streg; d. 28 Juli 39. a dog dette gj&o-;r da Fichte hell. ei cfr. p. 252. hvor han stiller _{J&o-;ddedommen}J&o-;dedommen, og dog paa en Maade gj&o-;r det, naar han siger s: p: at &g.Ch;std. ist nicht nur der _BeslusBeslu&ss; und Vollender des j&u..;dischen Kultus, sondern ebenso der Schl&u..;ssel und Deuter des heidnischen Polytheismus. Hvilket synes at s&ae;tte Hedenskabet paa lige Trin med J&o-;dedommen ligeoverfor &g.Ch;std. &streg; b (p. 252. udtaler Fichte sig ogsaa imod den g&ae;ngse Methode at lade det Ene fremgaae af det andet ved en dialectisk Proces. og herved _Bevindiceres Betydningen af det Sibbern kalder det Collaterale.) Jeg har i denne Tid f&o-;lt mig &ae;ngstet og smerteligt ber&o-;rt ved min Syngemester Basil Hr Pastor Ipsens Foredrag om Behagelighederne ved en Stilling ved Prindsens Hof, &streg; jeg som troede i den Grad at have brudt med Verden, at enhver Udsigt i den (jordisk talt; thi Udsigten gjennem den til en h&o-;iere Hofholdning vil Gud nok gj&o-;re mig sikkrere og sikkrere) var tilintetgjort; jeg som troede, at hele mit Liv anvendt i Guds Tjeneste vel neppe vilde v&ae;re nok til at afsone mit Ungdomslivs Udskeielser, jeg h&o-;rer nu igjen den gl. Sirene-Sang, jeg skulde formodentligt, idet man h&o-;fligst og venskabeligst tr&ae;der tilside for at vise mig Veien, gj&o-;re det f&o-;rste Skridt paa en _VeiBane, hvor Alt er tabt, naar man ikke kan glimre. &streg; Nei Tak Hr Pastor! Naar jeg sidder ene som Gr&o-;nl&ae;nderen i min Kajak, ene paa det store Verdenshav, snart over snart under Vandet, altid i Guds Haand, da harpunerer jeg vel stundom et S&o-;-Monstrum, naar det mig saa synes &streg; Flag-Captain duer jeg ikke til. d. 28 Juli 39. At mit religieuse Liv i den senere Tid har tabt en Deel af sin Energie, m&ae;rker jeg og deraf, at jeg ikke l&ae;nger finder saa megen Styrkelse i Psalme-Sangens begeistrede Opsving, som i Mesningens hend&o-;ende Indlullen, &streg; det chr: Livs sidste Olie. d. 28 Juli 39. Og vidste vi ikke, at Kirken altid har anseet Nadveren for at henh&o-;re til disciplina arcana o! maatte vi da ikke f&o-;le det ved hiin forf&ae;rdende Simpelhed, hvormed dette Verdens-Forr&ae;derie berettes, naar det hedder: vor Herre Jesus &g.Ch;stus i den Nat, der han blev forraadt&anfslut;, maatte Tanken om denne Nat (kun at sammenligne med den Nat, hvoraf Dagen fremgik) ikke knuge Kirken sammen, lade den &ae;ngstende speide, om ikke Forr&ae;deriets Nat atter truede, med Frygt og B&ae;ven vogte sine B&o-;rn fra ikke selv at forraade deres Herre og Mester. d. 28 Juli 39. Philosopherne mene, al _{Erkjendelse er}Erkjendelse, ja selve Guddommens Tilv&ae;relse er Noget, Mskheden selv producerer, og at der kun i uegentlig Forstand kan v&ae;re Tale om en Aabenbaring, omtrent i samme Forstand, som man kan sige, at Regnen falder ned fra Himlen, da dog denne Regn ikke er andet end den af Jorden producerede Taage; men de glemme, for at blive i Billedet at Gud i Begyndelsen adskilte Himlens og Jordens Vande, og at der er Noget h&o-;iere til end Atmosph&ae;ren.b d. 30 Juli 39. a Mods&ae;tningen hertil har jeg udtalt i en af mine andre B&o-;ger i den S&ae;tning: at al Erkjendelse er respiratio. b Erkjendelsen af dette H&o-;iere er naturligviis stykkeviisa a cfr Joh: 16, 16: Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund _skuldeskulle I see mig. Men den msklige1 Erkjendelsen har dog objektiv Realit&ae;t og Antropomorphismen (i den videste Betydning ikke blot om Udtryk om Gud men og om al Tilv&ae;relsen) er ingen Transcendents, som vi jo seer i Gen: 2, 19, at Gud f&o-;rte alle Dyrene til Adam for at see, hvad han vilde kaldea dem, og det Navn han gav hver is&ae;r, det beholdt det. d. 1 Aug: 39. 1 hvor beskr&ae;nket limiteret den saa end maa v&ae;re, saa l&ae;nge vi leve i den jordiske Existentss status constructus. a denne Kaldelse bliver naturligviis altid forskjellig fra den guddl. Kaldelse, der er identisk med Skabelse: Gud kaldte Lyset til at v&ae;re Dag &h.r;&h.o;&h.w;&h.al;&h.aa;&h.l; (bem&ae;rk &h..;&h.l;) det var ikke en Navne-Bestemmelse men en substantiel, real Bestemmelse. Philosopherne behandle Dogmerne, Skriftens hellige Udsagn, kort den hele hellige Bevidsthed som Appius Pulcher de hellige H&o-;ns, man consulerer dem og varsle de ilde, saa siger man som hiin Feldtherre: vil de hellige H&o-;ns ikke &ae;de, saa maae de drikke og dermed kaster man dem overbord. d. 7 Aug: 39. Og den &g.Ch;stne kan vel ogsaa finde sig ulykkelig i Verden, kan s&o-;rge derover; men det er ikke en Sorg, han ene b&ae;rer paa, men som Gud selv hj&ae;lper ved, naar vi ikke ere for storagtige til at indvie Gud deri; det er som Kingo synger: Gr&ae;d mit &O-;ie men lad flyde Al Din Graad i Jesu Skj&o-;d thi det er den sande Tempelkiste, hvori den &g.Ch;stne, endnu fattigere end hiin fattige Enke, nedl&ae;gger det eneste han har; thi Guld og S&o-;lv haver han ikke som Petrus _{og Under gaven}sagde, d. 8 Aug: 39. ... Derfor er Kongen ingen Incarnation, ikke et V&ae;sen, vi skulle tilbede, han er et svagt, skr&o-;beligt Msk, som vi Andre, men han er _detKonge af Guds Naade, og det er denne religieuse Gr&ae;ndse der begr&ae;ndser og afslutter Staten, og dermed er det abstrakte Nonsens _{om den}om det allerviseste Individ tilintetgjort, fordi dog al Forskjel mellem msklig Viisdom er relativ, og forsvindende ligeoverfor den gudd. Styrelses Viisdom, der kalder og beskikker den Enkelte. d. 8 Aug. 39. a og ved det historiske Forhold (ved en guddl Styrelse betingede), hvori Kongen maa sees til Folket er det &anfbeg;Vi&anfslut; han bruger ikke blot et pluralis majestatis &dvs;: et singularis, men i Sandhed et pluralis &dvs;: den potenserede Statsbevidsthed. .... er mine Vittigheder s&o-;gte, som vel En og Anden siger, nu vel det skal man ikke beskylde deres for; thi de er vragede d. 8 Aug: 39. Blot jeg snart havde min Examen, at jeg atter kunde blive en quodlibetarius. d. 8 Aug. 39. _GenierGeniet gaaer ligesom et Tordenveir mod Bl&ae;sten. d. 8 Aug. 39. Fra den Spisende Spise kom &streg; saaledes som man jo ogsaa siger, naar man seer en bestemt Sort S&o-;-Planter, her er Sudder her er Aal o: s: v:, og ikke slutter saaledes fordi disse Planter ere der, derfor er disse Fiske der, men fordi disse Fiske er der derfor er disse Planter der &streg; saaledes er i aandelig Henseende al Reciperen en Produceren. d. 8 Aug. 39. Man taler saa meget om Guds Uforanderlighed, for derved at sv&ae;kke B&o-;nnens Betydning, men jeg vilde sp&o-;rge: troer Du da virkelig, at den Velsignelse, som Pr&ae;sten lyser fra det hellige Alter virker lige kraftigt paa dem, der nysgjerrigea gaaer omkring og beundrer Mskv&ae;rker (Billedst&o-;tter) i Kirken og dem der her i Stilhed forsamlede selv i Andagt h&ae;ve sig til Gud? Eller skulde den aandelige Velsignelse v&ae;re ligesaa indifferent mod Modtageren, som den befrugtende Regn, som Gud lader falde over Retf&ae;rdige og Uretf&ae;rdige? Eller er Regnen for at blive i Billedet saa indifferent derimod, ell. bringer den ikke mangefold Frugt paa den veldyrkede Ager, men hent&o-;rres uden Frugt paa den golde? Eller gj&o-;r Du, der af Vantro n&ae;gter B&o-;nnens Gyldighed Dig ikke skyldig i Overtro; thi er det ikke Overtro at Gud paa en blot udvortes Maade skulde virke _{saa meg}paa Msk. d. 9 Aug. 39. a og det er Noget, der is&ae;r under Altergang ofte h&ae;nder. Fader i Himlene! bortvend ikke l&ae;ngere Dit Aasyn fra mig, lad det paa ny lyse for mig, saa jeg maa vandre _{For Dit Aasyn}dine Veie, og ikke mere og mere forvilde mig langt bort fra Dig, hvor din Stemme ikke mere kunde naae mig, O! lad din R&o-;st lyde for mig, h&o-;res af mig, om den end forf&ae;rdende maa indhente mig paa mine vildsomme Veie, hvor jeg som syg og besmittet i Aanden lever afsides og eensom, fjernt fra Samfund med Dig og fra Samfund med Msker. Du Herre Jesus &g.Ch;stus Du der kom til Verden for at frelse det _fortabteFortabte, Du som forlod de 99 Faar for at ops&o-;ge det ene forvildede, og ops&o-;g Du mig paa mine Vildfarelsers Afveie, hvor jeg skjuler mig for Dig og for Msk., du den gode Hyrde lad mig h&o-;re din milde R&o-;st, lad mig kjende den, lad mig f&o-;lge den. Du v&ae;rdige H: A:, fremtr&ae;d Du ogsaa for mig med uudsigelige Sukke, beed for mig som Abraham for det ford&ae;rvede Sodoma, hvis _er der blot en reen Tanke, en bedre F&o-;lelse i mig, at dog Pr&o-;velsens Tid maa forl&ae;nges for det golde Tr&ae;, Du v&ae;rdige Hell. A: du som gjenf&o-;der det Udd&o-;de og forynger det For&ae;ldede, fornye Du ogsaa mig og skab i mig et nyt _{Hjerte i mig,}Hjerte, Du som med Moder-Omhue freder om Alt, hvad der end er Livsgnist i O! bevar Du ogsaa mig fastere og fastere knyttet til ham, min Frelser og Forl&o-;ser, at jeg ikke helbredet maa glemme som hine 9 Spedalske at vende som den ene Spedalske tilbage til ham, der givet mig Livet, i hvem ene Salighed er at finde, ja hellige Du mit Idr&ae;t og min Tanke, saa det maa kjendes, at jeg er hans Livegne nu og i al Evighed. d. 16 Aug. 39. Kritiken er den meest hypochritiske af alle Videnskaber, er ret en &O-;ientjener, og det er den, om hvilken der staaer skrevet, at den afsier Myggen, nedsluger Kamelen, ubrugelig undtagen til litterairt Posekiggerie. d. 24 Aug. 39. ... Jeg er forknyttet som et Scheva, svag og overh&o-;rt som et Dagesch lene, tilmode som et Bogstav der er trykket bagvendt i Linien, umanerlig som en Pascha af tre Hestehalera. Ja kunde det i Sandhed gj&ae;lde om Ulykker, hvad der gj&ae;lder om dem, der ved Bevidstheden om deres gode Gjerninger have deres L&o-;n borte, at man ved Tanken om dem, havde dem borte, hvor lykkelig maatte ikke en Hypochondrist af mit Omfang v&ae;re; thi jeg tager alle Sorger forud, og dog blive de alle tilbage. d. 24. Aug. 39. a iversyg paa mig selv og mine Skriverier som Nationalbanken paa sine, overhovedet saa reflexiv som noget Pronomen. Dette er Foreningen af Observationens subjektive og objektive Side, saaledes som det altid lyder i det Hebraiske, &h.h;&h.e;&h.n.;&h.i;&h.h;&h..;&h.w; &h.al;&h..;&h.r;&h.a;&h.j;&h.a;&h.w; han saae og see. d. 26 Aug. 39. Al Grundtvigs Pr&ae;diken er dog ikke andet end en idelig gjentaget Phantasiens Udvandring, saa at Benene aldrig kan f&o-;lge med, en ugentlig Udt&o-;mmelse. Han taler idelig om, at Grunden hvorfor Kirken ikke hidtil har viist sig i sin fuldkomne Glands, er fordi den lider et udvortes Tryk; naar det falder bort, da vil det vise sig, ja da vil det vise sig, om denne hans Kirke er den fuldendte Kirke, ell. om ikke den i mange Maader beh&o-;vede en Pr&ae;dikant som Mynster, der bestandig f&o-;rer Alt tilbage paa Individet og der maa Slaget staae, og ikke fortaber sig i slige historiske Vidtl&o-;ftigheder. d. 26 Aug. 39. Den rationalistiske Theologie burde affatte hele sin L&ae;re om Gud under det ene Sted i Ev: : han lader sin Sol opgaae over Gode og Onde, han lader regne over Retf&ae;rdige og Uretf&ae;rdige.&anfslut;, thi den deri indeholdte Uforanderlighed bliver dog Udgangspunktet for al slig Speculation. d. 28 Aug. 39. a eller den Uforanderlighed Isaaks Velsignelse havde tiltrods for Feiltagelsen. Det er _{m&ae;rkeligt, nok} m&ae;rkeligt nok, at den Sene, som Gud ber&o-;rte i Striden med Jakob, den kalder L&ae;gerne i Almdl.: tendo Achillis&anfslut;, og b&ae;rer saaledes Navnet efter Hedenskabets st&ae;rkeste og tappreste Helt, og Hedenskabet kom heller aldrig i saa n&ae;r Ber&o-;ring med det Gudd., at dets physiske Kraft leed derunder, og dog maa man sige, at Jacob var langt st&ae;rkere. d. 28 Aug. 39. a Rasmus Nielsens haandfaste og trofaste Moral funden i Mads Madsens Kiste, eller Verden seet fra en Kjelderhals. Som de j&o-;diske Qvinder ansaae det for en Van&ae;re, at v&ae;re uden B&o-;rn, saaledes burde den &g.Ch;stne ansee det for en Van&ae;re, at v&ae;re uden Taarer (der ligesom B&o-;rn ere Guds Gaver), og bede som Rachel, at Gud vil aabne dette det himmelske Msks Modersliv og viscera, og i Hjertets inderlige R&o-;relser give Vidnedsbyrdet om at der er undfanget. d. 29. Aug. 39. Min Sj&ae;l sv&ae;ver i denne Tid som Muhameds Grav mellem to Magneter, og endnu har den ikke fundet Retningernes Eenhedspunkt, men begge slide og rive paa bedste Maade i den. d. 30 Aug. 39. Min Bevidsthed er i enkelte &O-;ieblikke altfor rummelig, altfor almindelig; medens den ellers kan krampagtigt-emfindtligt sn&ae;rpe sig sammen om enhver min Tanke, er den nu saa stor, h&ae;nger saa l&o-;st om mig, at vi godt _flereFlere kunne hj&ae;lpes med den. d. 30 Aug. 39. Det er Beskrivelsen af den msklige Erkjendelse, som den var f&o-;r &g.Ch;std, der findes Mc. 7, 31-37. &anfbeg;han kunde ikke h&o-;re&anfslut; thi Himlen var ikke aabnet for ham, og Guds Ord havde ikke gjenlydt (thi skabt var vel Alt af Gud, men Gjenlyden, Resonantsen i Skabningen var der ikke endnu) &anfbeg;og kunde kun besv&ae;rlig tale&anfslut;; thi da det han havde at sige, var Noget han selv havde udfundet, var det ikke stort bevendt. Og saa stor var Forvildelsen i Verden, at det ikke var nok som fordum at sige: der vorde Lys; men &g.Ch;stus &anfbeg;sukkede&anfslut; og sagde ephphata, og saadan er den christelige Veltalenhed, at den maa prise Gud om det end forb&o-;des (&anfbeg;&g.Ch;stus b&o-;d dem, at de Ingen skulde sige det til etc&anfslut;). d. 30 Aug. 39. Saaledes gaaer det med det Poetiske, det tager bestandig st&ae;rkere og st&ae;rkerea Till&o-;b til at naae Virkeligheden, ligesom det gik Pharao, der da han dr&o-;mte anden Gang (efter f&o-;rst at have v&ae;ret vaagen), kom hans Dr&o-;m Virkeligheden n&ae;rmere, saa meget n&ae;rmere som et Ax er et concretere Symbol paa et frugtbar Aar end en Ko. d. 31 Aug. 39. a cfr Gen 41, 32.: &anfbeg;et quod iteratum est somnium Pharaoni duabus vicibus, (ideo factum est), quia est h&ae;c res a Deo et accelerat Deus facere eam.&anfslut; Det er netop det S&o-;rgelige, at det gaaer med det Gl&ae;delige i Ulykkens Dage, som det _gikif&o-;lge Josephs Fortolkning af Pharaos Dr&o-;m vilde gaae med de 7 fede Aar i de 7 magre: og der skal f&o-;lge 7 Hungers Aar efter hine og al hiin Overfl&o-;dighed skal glemmes i &Ae;gypten Gen. 41, 30, kun at Ph&ae;nomenet ikke gjentager sig i et Oml&o-;b af 7 Aar, men i en Oml&o-;bs-Tid af faae Dage, ja Timer. d. 31 Aug. 39. Fader i Himlene! Af Din Haand ville vi tage Alt. Du udstr&ae;kker den din v&ae;ldige Haand og griber de Vise i deres Daarskab, Du udstr&ae;kker den din v&ae;ldige Haand og Verdner forgaae. Du oplader den din milde Haand og m&ae;tter Alt, hvad som lever med Velsignelse, og synes Du end stundom at drage din Haand fra os O saa vide vi jo dog, at Du kun lukker den for at gjemme desto overfl&o-;deligere Velsignelse i den, at du kun lukker den, for atter at oplade den og m&ae;tte Alt, hvad som lever med Velsignelse. d. 4 Sept: 39. Man har talt saa meget om det S&o-;rgelige der laae i Gr&ae;kernes Forestilling om de afd&o-;des kraft- og blod-l&o-;se Legemer i Underverdenen &streg; men hvilke gl&ae;deligere Udsigter er der da i vor Tid, det kan jo knap sammenlignes dermed, naar man t&ae;nker paa, at en Mands hele aandelige Bev&ae;gelse i D&o-;den sn&ae;rpes sammen til en Reduction paa en eneste ud&o-;delig &pgf;. _{d. 6 A}d. 6 Sept: 39. De Fleste Msk. t&ae;nke, tale, skrive som de sove, spise og drikke uden at nogensinde Sp&o-;rgsmaalet om Forholdet til Ideen kommer i Bev&ae;gelse, hos de F&ae;rreste skeer dette, og da har dette afgj&o-;rende &O-;ieblik enten en i h&o-;i Grad fremskyndende Magt (det Geniale) eller det igjennem &Ae;ngstelse lammer Individet (det ironiske). d. 6 Sept: 39. Til Motto for min Barndoms-Liv veed jeg Intet bedre end de Ord af Goethes Faust &anfbeg;Halb Kinderspiele, Halb Gott im Herzen!&anfslut; d. 9 Sept. 39. Ahnelse ligger ikke i Retningen, Veien af &O-;iets Direction i Retning af Tilv&ae;relsen og dens Fremtid, men i Reflexen af &O-;iets Retning mod Fortiden, saa at &O-;iet ved at stirre paa det bag ved Liggende (i en anden Forstand forved liggende) _udviklesudvikler en Disposition til at see det for ved Liggende (i en anden Forstand bag ved liggende). er A saaledes den n&ae;rv&ae;rende Tid, den Tid, hvori vi leve og B dennes Fremtid, saa er det ikke ved staaende i A at vende Ansigtet mod B at jeg seer B; thi naar jeg vender mig saaledes seer jeg slet Intet, men naar C er det forbigangne, da er det ved at vende mig mod C at jeg seer B, som jo ogsaa de ahnende &O-;ine, Alrunen i Achim v. Arnimsa Novelle var i Besiddelse af, sad i Nakken, hvorimod de to andre &O-;ine, der ikke vare mere end ordinairt fremsynede &dvs;: slet og ret &O-;ine sad i Panden paa ham som paa andre Msk, ell i den Deel af Hovedet, der er vendt mod Fremtiden. d. 10 Sept: 39. a cfr Isabella v. &Ae;gypten, Keiser Carl des F&u..;nften erste Jugendliebe. Medens den ene store verdenshistoriske Evoloution (den hedenske) nedsp&ae;nder ell. hovmoder sig selv i sit: nil admirari, begynder den anden (den j&o-;diske) med &anfbeg;admirari&anfslut; med &h.a;&h.h;&h.o;&h.w;&h.l;&h..ae;&h.al; (af en arab: radix admirari). d. 11 Sept. 39. Det Ord: omsider&anfslut;, som forekommer i alle vore Collecter er det meest episk-skjebnesvangre og meest lyrisk-utaalmodige, det sande chr: L&o-;sen. d. 11 Sept: 39. Vittigheden beroer altid paa en Idee-association, men Forskjelen er om den carambolerer paa Spilleren (det Peripheriske) ell. paa Caroline (det Centrale.) d. 11 Sept: 39. Den Assimilations-Kraft, som en udviklet systematisk Anskuelse giver Een ligeoverfor Ph&ae;nomenet er vel at prise, men den dogmatiske Concupiscents, der seer paa enhver Qvinde _{for at a}(Ph&ae;nomen) for at attraae hende er yderst ford&ae;rvelig, da Intet er umuligt for den, er yderst kjedsommelig, da den intet Spillerum har for Ph&ae;nomenets ungdommelig-kaade individuelle Krumspring. d. 11 Sept: 39. Det er ligesom et Motto paa hele J&o-;dedommen, naar vi l&ae;se: Gud gjorde en Bef&ae;stning til at skilne mell. Himlen og Jordens Vande, det var ikke blot en Adskillelse (og allerede dette var charateristisk for deres Monotheisme), men den var bef&ae;stet, en F&ae;stning der aldrig lod sig storme. d. 11 Sept: 39. a Jeg er god at betroe Hemmeligheder; thi jeg glemmer dem ligesaa hurtigt som jeg h&o-;rer dem. b Haabet er det chr: Livs Pleiemoder. c I mit Forhold til mine Omgivelser her hjemme kan jeg nu sige som Jacob: jeg saae Labans Ansigt og see det var ikke mod mig som igaar ell. iforgaars. d Hvad denne &ae;rede Forfatter skriver er i Almdl. saa keitet, at man kan give ham den Lov med Rette, at den h&o-;iere Haand ikke veed hvad den venstre gj&o-;r. &streg; Og han der sparede Abrahams F&o-;rstef&o-;dte, og kun pr&o-;vede Patriarchens Tro, han sparede ikke sin _enesteeenbaarne S&o-;n. d. 13 Sept: 39. Saaledes er Forholdet mellem Tid og Evighed &streg; som det er i det hebraiske Ord &h.d;&h.a;&h.aj;, der f&o-;rst betyder transitus og dern&ae;st Evighed kun at Evigheden ikke maa t&ae;nkes blot som et denominativ af transitus, men tillige som en stadig Position af Fylde. d. 13 Sept: 39. a ... Og naar saa endelig visse Folk skal skrive en Satire, saa gaaer det dem i deres Angst for ikke at blive personlige som det gik Agent B&ae;rendt, der havde mistet en Silkeparapl&u..;e men af Frygt for at Vedkommende skulde beholde den, naar _dende vidste, at den var af Silke, efterlyste en Cambrigdes Dto. &streg; Det gl.T. &anfbeg;Jehova&anfslut; er den sande &g.p;&g.a;&g.i;&g.d;&g.a;&g.g;&g.o-;&g.g;&g.o;&g.sud; og den p&ae;dagogiske Urokkelighed: jeg er den som jeg er, gaae Du hen og udf&o-;r mit Folk Israel af &Ae;gypten,&anfslut; kan vi alle med vor geskj&ae;ftige Snaksomhed have godt af en tidlang at v&ae;re undergivne. d. 17 Sept: 39. Medens den Stats-Udvikling, der har Gudd. i sig ikke som Potens, men som primus motor, har Konged&o-;mmet som sidste (laveste) Moment (Patriarcher, Dommere, Konger, og herunder en Gjentagelse af Dommerne i Propheterne) fordi Konged&o-;mmet er meest incorporeret i Verden, har den almdl. humane Evoloution Konged&o-;mmet som det h&o-;ieste i sig, som det, hvortil enhver anden Statsform str&ae;ber hen; medens det i den anden Udviklings-R&ae;kke maa sees som et Affald. &streg; Det er den samme Udvikling der paa Erkjendelsens Gebeet lader Systemet sees som Affald og Ordsprog som det f&o-;rste og h&o-;ieste, hvorimod i den anden R&ae;kke Systemet er det h&o-;ieste. d. 19 Sept: 39. a cfr p. 9. nederst. Deri yttrer sig blandt Andet Folkelitteraturens store poetiske Kraft, i sin Styrke til at begj&ae;re (i Sammenligning med hvilken vor Tids Begj&ae;r er paa engang saa syndig og saa kjedsommelig, fordi den altid begj&ae;rer hvad N&ae;stens er) denne er sig derimod meget godt bevidst, at N&ae;sten eier ligesaa lidet det, den s&o-;ger, som den selv, og beh&o-;ver derfor ikke at &o-;nske hvad hans er, og faaer den hvad den &o-;nsker, vil den have Overfl&o-;dighed for hele Verden, og skal den endelig begj&ae;re syndigt, saa rager den dog saa imposant over vor Tids H&o-;nsetyve, da er den saa himmelskrigende og himmelstormende, at den n&o-;dv. maa idetmindste ryste Msk, og i sine Beskrivelser lader den sig Intet afprutte af en nyktern Forstands kolde Sandsynligheds-Beregninger, og endnu skrider D. Juan over Scenen med sine 1003 Elskerinder, og Ingen smiler over det, som opfundet i vor Tid vilde blive udleet, Ingen vover det af &Ae;rb&o-;dighed for Traditionens &Ae;rv&ae;rdighed, Ingen vover det, ja han henrives endog momentant deraf, om han end i n&ae;ste &O-;ieblik _synesskammer sig ved, at denne Begeistring f&o-;rst &anfbeg;har gjort ham til en Nar.&anfslut; Jeg f&o-;ler ret i denne Tid min Tilintetgj&o-;relse, saa mit Forhold til &g.Ch;std. synes at skulde blive aldeles lidende: &g.i;&g.n;&g.a; &g.ph;&g.a;&g.n;&g.e;&g.r;&g.o-;&g.th;&g.e-i..; &g.t;&g.a; &g.e;&g.r;&g.g;&g.a; &g.t;&g.o;&g.u; &g.th;&g.e;&g.o;&g.u; &g.e;&g.n; &g.a;&g.u;&g.t;&g.o-i..; Joh: 9, 3. ligesom ved den blindf&o-;dte d. 23 Sept: 39. Ogsaa Eder mine lucida intervalla maa jeg give Afkald paa, og I mine Tanker, der sidder fangne i mit Hoved, Eder kan jeg ikke l&ae;nger tillade en Spadseretour i Aftenki&o-;lingen, men taber ikke Modet, l&ae;rer hverandre n&o-;iere at kjende, omgaaes med hverandre, og engang imellem kan jeg vel nok liste mig til at titte ind til Eder &streg; a revoir! S. K. forhenv&ae;rende Dr. Exstaticus Christendommen vil v&ae;re os Alt. Idet de saaledes besinde sig paa Verden, da viser ogsaa Christendommen sig i sin store opl&o-;ftende Skikkelse, og de f&o-;le, at det dog er det Herligste og det Dybsindigste, og de sige til dem selv: &anfbeg;Til disse oph&o-;iede Betragtninger skal min Tanke ofte vende tilbage. Naar &ae;ngstende Tvivl om Mennesket og dets Betydning vil n&ae;rme sig mit bange Sind, da vil jeg skue hen til dette guddommelige Billede for at forvisse mig om, hvad Mennesket dog er; jeg skal fremkalde det for mig i mine bedste &O-;ieblikke for at Tanken, idet den udvides, tillige kan styrkes; jeg vil ikke lade mig forstyrre af Jordlivets mange &ae;ngstende Bekymringer, der saa gjerne ville gj&o-;re os Livet saa kummerligt; jeg vil glemme alt Andet for at leve mig ind i disse Forestillinger, der, om de end kun vare en Dr&o-;m, dog var den saligste&anfslut; .... Men saaledes vil Christendommen ikke behandles; thi som den aldrig fandt noget Tag saa ringe, at den jo med Gl&ae;de gik ind derunder, intet Menneske saa ubetydeligt, at den jo ogsaa i hans Hjerte vilde opslaae sin Bolig, saa har den heller aldrig forn&ae;gtet sin guddommelige Myndighed. Den kommer til os i ydmyg Ringhed for ikke at &ae;ngste os ved sin Herlighed; men den kommer tillige i himmelsk Herlighed som den, i hvis Navn ethvert Kn&ae; skal b&o-;ie sig baade i Himlen og paa Jorden. F&o-;rst da, naar den bliver Dig Veien og Livet og Sandheden, f&o-;rst da bliver den Dig Alt, og enten maa den v&ae;re Dig Alt eller Intet. Men da lyder ogsaa dens m&ae;gtige R&o-;st til Dig og den siger: Jeg vil ogsaa v&ae;re Dig Alt, v&ae;re Din Gud og oprette min Pagt med Dig; jeg skal ikke l&ae;nger v&ae;re et blot Digt for Dig, der begeistrer Dig i et lykkeligt &O-;ieblik og maaskee flygter fra Dig, naar &Ae;ngstelserne form&o-;rke Dit Sind; jeg skal v&ae;re med Dig, og om Du endogsaa stundom forvildede Dig bort fra Dig selv, om Du end stundom glemte mig, saa skal jeg dog ikke glemme Dig, jeg skal formane og advare Dig, kalde paa Dig i den beleilige Stund, at Du maa holde Dig til mig, og naar Du f&o-;ler Dig afm&ae;gtig og tilintetgjort, da skal de himmelske Kr&ae;fter r&o-;re sig i Dig, og naar Du tvivler, da skal Du i den beleilige Time f&o-;le den himmelske Forvisning, &streg; i Stridens Hede skal Guds Naade overskygge Dig. Om Udholdenhed i Forventninger. Ogsaa Verden l&ae;rer det og dadler den barnagtige Utaalmodighed, der vil h&o-;ste paa samme Tid som der saaes. Vi maatte sp&o-;rge, hvad gaae Dine Forventninger ud paa? Var det det Jordiske og Forkr&ae;nkelige, &streg; ja visselig, da kunde Opfyldelsen komme for sildig og Din Utaalmodighed v&ae;re billig. Thi var det H&ae;der, Magt og jordisk V&ae;lde, Din Ungdom t&o-;rstede efter, ja visselig, da kunde den komme for sildig; thi hvad hjalp det Dig, at der da, naar Din Arm var sv&ae;kket, naar Din Alder med Forf&ae;rdelse lydeligere og lydeligere erindrede Dig om, at alt Jordisk er forf&ae;ngeligt, hvad hjalp det Dig, at der raktes Dig det Scepter, Du ikke kunde f&o-;re? &streg; Eller var det Nydelsernes brogede Mangfoldighed, der foreg&o-;glede Dig i Din Ungdom, som Din Sj&ae;l t&o-;rstede efter, ja visselig, de kunde komme for sildig; thi Du vilde jo n&ae;sten f&o-;le det som en Spot, om der i Din afkr&ae;ftede Alderdom raktes Dig det Beruselsens B&ae;ger, som Du i Din Ungdom forgj&ae;ves udstrakte Din Haand efter. Men er Din Forventning rettet paa det Uforkr&ae;nkelige, det Himmelske, det Evige, da kan jo Opfyldelsen aldrig komme for sildig; thi maatte Du end blive gammel som Anna, graah&ae;rdet som Simeon, maatte Du end blive ulykkelig i Verden som Lazarus, saa vil jo dog, om ikke f&o-;r saa dog i D&o-;dens Stund, Guds Herligheds-Haab med sin overv&ae;ttes Salighed udgyde sin Velsignelse over Dig. (Paulus, 2 Cor. V.) Om Nadveren. Du finder, at den er et skj&o-;nt Tegn paa det Broderskab, der skal v&ae;re mellem alle Mennesker .... eller endnu mere, Du f&o-;ler det Oph&o-;iede i, at den tillige er et Tegn paa det Broderskab, der skal v&ae;re mellem Christus og os, som er Betingelsen for vort Broderskab med Menneskene. Men skulde den ikke v&ae;re mere? &streg; Jeg vilde sp&o-;rge Dig: hvorfra da vel den Skik, at den ogsaa r&ae;kkes den D&o-;ende? og det er jo dog en Skik, som Du ingenlunde mener er overfl&o-;dig, uden Betydning, eller en Skik, der burde afskaffes; thi det er jo ogsaa Dit &O-;nske, at den i Din sidste Stund maa r&ae;kkes Dig. Men er der noget &O-;ieblik i Livet, hvor vi mere f&o-;le, at vi dog staae ene i Verden, end D&o-;dens; om de end talrige omringede vort D&o-;dsleie, alle vore Fr&ae;nder og Venner, de stode jo dog uden Magt til at gj&o-;re Noget for os, uvidende maaskee om, hvad der i dette &O-;ieblik r&o-;rer sig i os, hvad der &ae;ngster os eller hvad Tr&o-;st der tilsmiler os. Og dog er det i dette &O-;ieblik Du &o-;nsker Dig deelagtiggjort i det h&o-;iv&ae;rdige Sacramente. Skulde det da v&ae;re, fordi Du endnu i denne Stund ligesom til Afsked vil minde Dig om det Broderskab, Du nu skal forlade, fordi Du vil lade denne skj&o-;nne Tanke endnu engang gjennemstr&o-;mme Din Sj&ae;l. Eller er det ikke, fordi Din Tanke vender sig til Din Gud, forvilder sig ud over de jordiske Forhold og ikke kan finde Hvile, fordi Du f&o-;ler, at saavist som Du var og er et Led af den store Kjede, saa vist er Du og Gjenstand for Guds Opm&ae;rksomhed, ham Regnskab skyldig for Din Vandel, Din Str&ae;ben. Derfor vil Du forvisse Dig om Din Forsoning med Gud, og saaledes burde det jo allerede tidligere v&ae;re skeet med Dig; dette er altsaa den fortrinlige Betydning af Nadveren, &streg; men den anden, som ogsaa skal skee sin Ret, den afledede: fordi Du dog kun kan v&ae;re et Medlem af Broderskabet, fordi Du er noget Selvst&ae;ndigt, og kun et v&ae;rdigt og gavnligt Medlem, forsaavidt Du i Dig selv og med Dig selv er forvisset om Din Forsoning med Gud. Men idet vi forberede os til den hellige Nadvere, da maae vi vogte os for, at her ikke indsniger sig Noget, som kunde synes fortjenstligt, som om vi ved vor Forberedelse, vor Anger over vore Synder, vor S&o-;nderknuselse gjorde os fortjente til Naaden. Men den Forvisning om Syndernes Forladelse og om vort Samfund med Christo, som her tilsiges os, er ikke en Bel&o-;nning men en Naadegave; og den altfor store &Ae;ngstelighed for at gaae til Herrens Bord kan ofte have sin Grund i, at man vil tage saa lidt som muligt som Naade. Hvad det er at hellige sin Gl&ae;de. Hvis et Menneske kom nedb&o-;iet og bekymret til Dig og sagde: &anfbeg;Der er en Sorg, der nager paa min Sj&ae;l, der forbittrer min Gl&ae;de og gj&o-;r mine &o-;vrige Sorger endnu tungere&anfslut;, og det stod i Din Magt at afhj&ae;lpe og lindre denne Sorg, vilde Du ikke med Rette vente af ham, at han nu vilde finde en Styrke i sig selv til at b&ae;re alle sine andre Bekymringer, at han, hvergang han var forstemt, vilde sige til sig selv: dette v&ae;re nu saa tungt, som det v&ae;re vil, saa var der dog een Sorg, der hvilede langt tungere paa mit Sind, og den blev borttaget, og derfor vil jeg v&ae;re glad. Nu vide vi vel, at der er mange Gjenvordigheder i Verden, hvori det ene Menneske meget kan hj&ae;lpe det andet; men hvis nu et Menneskes Sorg var rettet paa det Himmelske, hvis det, han str&ae;bte efter, var Forligelse og Fred med Gud, og han nu vilde sige til Gud: &anfbeg;Der er een Sorg, der ber&o-;ver mig al Gl&ae;de, der gj&o-;r mig Livet til en Byrde, der er een L&ae;ngsel i min Sj&ae;l, som fort&ae;rer mig, hvis den ikke bliver tilfredsstillet&anfslut;, og Gud nu, idet dette Menneske s&o-;gte Forbindelsen med det Samfund, der vidner om en Syndernes Forladelse, gav ham Aandens Vidnesbyrd ogsaa om Tilgivelsen af hans Synder: maatte da ikke et nyt Liv gjennemstr&o-;mme ham, maatte da ikke Gl&ae;den tage Bolig i ham, saa han i al sin Sorg dog maatte sige: jeg har dog fornummet een Lidelse smerteligere end Alt, hvad der nu vederfares mig; jeg eier dog een Gl&ae;de, der er ligesaa h&o-;it over al Sorg som Himlen er over Jorden, og om end Jorden oplod sig til at sluge mig, saa seer jeg dog Himlen aaben til at modtage mig. Dette er den christelige Gl&ae;de, ikke den verdslige; den er helliget, den nydes ikke i det hastende &O-;ieblik med Angst for at den pludselig skal forsvinde; den er ikke bag ved os, som den jordiske Gl&ae;de altid er, men foran os, og dog ikke saa langt foran os, at vi maatte sige: hvo vil stige op i Himlen for at hente den ned; &streg; nei, den er i os. ... V&ae;rer altid glade! Gl&ae;der Eder, og atter siger jeg: gl&ae;der Eder i Christo! Men hvor mange var der ikke, hvem den jordiske Gl&ae;de vinkede, og de tog den forf&ae;ngeligt og helligede den ikke; de n&o-;de den og den forsvandt, og deres Sind blev ikke aabnet og beredt for den himmelske. Hiob var en gammel Mand, og han bad for sine B&o-;rn, naar de vare glade, at de ikke maatte glemme Gud. De, der bleve kaldte ved den ellevte Time. (De, der bleve kaldte i D&o-;dens Time; R&o-;veren.) Vi saae dem, der vandrede saa let hen ad Veien, saa glade, saa livsfro, med Ungdommens lette Sind og dens h&o-;itflyvende Forventninger, og de Yngre sluttede sig t&ae;t og n&o-;ie til dem, de &Ae;ldre foryngedes ved at see dem. &streg; Og de stode nu der, m&ae;tte af Dage, tr&ae;tte af Livet, og dog, det var ikke H&ae;der og &Ae;re, ikke en Str&ae;ben for en herlig Ihukommelse, der havde fort&ae;ret deres Kraft, nei det var Gl&ae;dernes forvirrede Nydelse, i deres Tjeneste havde de tilsat deres Ungdoms Mod, deres Haab. Eller skal jeg skildre Dig de mange, som stode der i Verden endnu i deres Ungdomsaar uden Kraft til at arbeide eller uden Hjerte til at bede, som Skibbrudne, der havde mistet Alt, endog Troen og Tilliden til at det var muligt endnu engang at begynde; som stode der, udd&o-;de som Gjenf&ae;rd iblandt os, og naar stundom et Glimt af Kraft luede op i deres Sj&ae;l, da h&ae;vede deres Blik sig forbittret og udfordrende mod Himlen og fordrede fr&ae;kt tilbage af den, hvad de selv havde forspildt, eller om deres Tilintetgj&o-;relse ikke gav sig Luft i saadanne h&ae;ftige Udbrud, saa rugede en stille Fortvivlelse over deres Sind, ..... men ogsaa de vare kaldte ved den ellevte Time; til dem l&o-;d der nu maaskee den alvorlige men dog ogsaa milde Stemme, der skabte Haabet i dem. Her viser sig nu den store Forskjel mellem Verden og Christendommen; thi Verden er ikke uf&o-;lsom: den vil skj&ae;nke dem en Taare, beklage dem ... og lade dem gaae Fortabelsens Vei, &streg; men det vil Christendommen ikke, og hvis nu det Guddommeliges Kald i et saadant Menneske i Fortvivlelsens Nat undfangede et levende Haab, der med forynget Kraft opblussede i ham, da vilde maaskee Verden endnu frapperes deraf og taale ham; men hvis det stundom glippede for ham, hvis Veien faldt ham saa trang og ofte blev betegnet af Tilbagefald, da vilde Verden visselig bryde Staven over ham; men hvis den maatte taale at h&o-;re, at de, der bleve kaldte ved den 11te Time, skulde have lige L&o-;n med dem, der bare Dagens M&o-;ie og Hede, da vilde den forarges. Men ikke saaledes med den Christne. Discursive Raisonements og ubegribelige Apropos betr&ae;ffende den h&o-;iere Galskabs Kategorie. Forord. Jeg troer, at jeg vilde gj&o-;re Philosopherne en stor Tjeneste, naar de ville adoptere en Kategorie, jeg selv har opfundet, og med stort Held og Udbytte anvendt til at udt&o-;mme og udt&o-;rre en M&ae;ngde Forhold og Bestemmelser, som endnu ikke ret have villet gaae op i andre &streg; den h&o-;iere Galskabs Kategorie. Kun _op&o-;nsker jeg den ikke opkaldt efter mig, men det har da hell. ingen N&o-;d, og desuden pleier man i Tilf&ae;lde, der ere analoge med dette ikke at opkalde efter den aktive, men efter den passive, Riset opkaldes jo ikke efter den, der slaaer, men efter den, der faaer f&o-;rst af det. Den er den concreteste af alle Kategorier, den fyldigste, da den ligger Livet n&ae;rmest, og ikke har sin Sandhed i et Hiinsides Overjordisk, men i et underjordisk Nedenom, og saaledes vilde, dersom den var en Hypothese, der kunde f&o-;res et grandios Erfaringsbeviis for dens Sandhed. Det er denne Kategorie, hvorved Overgangen dannes fra det abstrakte Vildskab til den concrete Galskab. Formelen for den er udtrykt fra een Side af Baggesen 7d B. p. 195 _AlskGalskabs Eet i Alskabs To. men speculativt udtrykkes den Alskabs Eet i Galskabs To. Alskab antyder nemlig Mangfoldigheden &dvs;: Quodlibet ell. jo galere jo bedre. Galskabs To. Vi kunne nemlig ikke l&ae;ngere blive staaende ved de discrete og partielle Afsindigheder, men ogsaa her maa Art og Sl&ae;gtsbegrebet have sin Gyldighed. a Dette V&ae;rk dediceres samtlige Indsiddere i Bistrup og overhovedet alle h&o-;ist&ae;rede Samtidige, der ere gale nok til at forstaae, hvad jeg mener. (Under denne Kategorie vilde jeg afhandle de latterlige Combinationer af to stridige Partiers s&ae;rskilte (besondre) Taabeligheder i h&o-;iere Eenhed. Orthodoxe og Politikerea fE i Sognefrihedssagen. Philosopher og Theologer etc.) a det synes overhovedet som Politikere og Orthodoxe ret ere indgaaede med hinanden, apropos om at indgaae saa har jeg aldrig v&ae;ret ret fortrolig indgaaet med Nogen undtagen med mine brunstrivede Buxer. F&o-;rst skulde der udvikles under Titlen &anfbeg;summistisk summa summarum&anfslut; et Compendium af hver Parts fattige quantum satis og derpaa kom Eenheden ell. det discursive Raisonement, som hvert &O-;ieblik afbr&o-;des af et apropos af polemisk og sarcastisk Art. a apropos om Samvittighedssager, da vilde jeg &o-;nske, at jeg kunde see gjennem Hattepullen, naar Folk holder _dHatten for &O-;inene for at bede, man vilde vist der attrappere Ansigter, som Physiognomoniken endnu ikke har beskrevet.