]> S&o-;ren Kierkegaard Forord F Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Alastair McKinnon og Finn Hauberg Mortensen Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Johnny Kondrup og Finn Hauberg Mortensen Henrik Blicher, Johnny Kondrup og Kim Ravn F&o-;rstetrykket, 1844 Renskrift i Kierkegaards h&aa;nd (trykmanuskript) Kierkegaards kladdemateriale Samlede V&ae;rker, 2. udg., 1920-36 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 1998 http://sks.dk/f/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Forord Morskabsl&ae;sning for enkelte St&ae;nder efter Tid og Leilighed af NICOLAUS NOTABENE Kj&o-;benhavn, 1844 Faaes hos Universitetsboghandler C.A. Reitzel Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri Forord Det er en Erfaring, der ofte har bekr&ae;ftet sig, at man ved en Ubetydelighed, en Smaating, en hensynsl&o-;s Yttring, et ubevogtet Udbrud, en tilf&ae;ldig Mine, en uvilkaarlig Gestus har faaet Leilighed til at stj&ae;le sig ind i et Menneske og opdage, hvad der havde unddraget sig den omhyggeligere Iagttagelse. For at imidlertid denne ubetydelige Bem&ae;rkning ikke skal vanarte og blive sig selv vigtig, forsager jeg &o-;ieblikkeligen at forf&o-;lge den videre, og haster mit Forehavende n&ae;rmere. En Fortale er i Forhold til en Bog en Ubetydelighed; og dog skulde man ikke ved et omhyggeligere, sammenlignende Studium af Fortaler for godt Kj&o-;b kj&o-;be Iagttagelsens Beleilighed! Der er i Videnskaben gjort saare Meget for at ordne Literaturen og anvise hver enkelt Forfatters Skrift sin Plads i Samtiden, og Samtidens i Sl&ae;gtens; men Ingen t&ae;nker paa, hvad der var at vinde, hvis man kunde afrette en eller anden Literatus til blot at l&ae;se Fortaler, men gj&o-;re det saa fuldst&ae;ndigt, at han begyndte fra de tidligste Tider og foer fort gjennem alle Aarhundreder indtil vore Dage. Fortalerne b&ae;re Pr&ae;get af det Tilf&ae;ldige ligesom Dialekter, Idiomer, Provincialismer; de ere i en ganske anden Forstand end Skrifterne underkastede Modens Herred&o-;mme, de vexle ligesom Kl&ae;dedragterne. Snart ere de lange, snart korte, snart dristige, snart blysomme, snart stive, snart skj&o-;desl&o-;se, snart bekymrede n&ae;sten angrende, snart selvtillidsfulde n&ae;sten fripostige, snart ikke ganske uden &O-;ie for Bogens Svagheder, snart slagne med Blindhed, snart anerkjendende disse bedre end nogen Anden; snart var Forordet Produktionens Fordraaber, snart en Eftersmag af den. Og alt dette er reent ceremonielt; selv en Forfatter, der i sit Skrift trodser Tiden, lemper sig dog i det Ubetydelige efter Skik og Brug &dvs;: i Forordet, og fors&o-;ges derved i mangen for Iagttageren h&o-;ist snurrig Collision om: hvorvidt og hvorledes. Jo mere jeg t&ae;nker derover, jo rigere et Udbytte synes mig et saadant Studium at love. Man t&ae;nke blot Mods&ae;tningen: den gr&ae;ske Naivetet, der vilde afgive et ypperligt Grundlag for Fremstillingen af Resultaterne. Dog jeg standser denne Tankes Flugt, der formodentlig blot vilde f&o-;re mig paa Vildspor, da jeg mangler Apparat. I den nyere Videnskab har Forordet faaet sit Banesaar. Fra dens Standpunkt seet kommer den &ae;ldre Forfatter let til at gj&o-;re en bedr&o-;velig Skikkelse, som man ikke veed om man skal lee eller gr&ae;de over, fordi hans Ubehj&ae;lpelighed i at komme til Sagen gj&o-;r ham comisk, og hans Naivetet, som var der Nogen, der br&o-;d sig om ham, gj&o-;r ham r&o-;rende. Nuomstunder kan en saadan Situation ikke gjentage sig; thi naar man begynder Bogen med Sagen og Systemet med Intet, saa skj&o-;nnes der ikke at blive noget tilovers at sige i en Fortale. Denne Tingenes Orden har givet Anledning til, at jeg er bleven opm&ae;rksom paa, at Forord er en ganske egen Art af liter&ae;r Frembringelse, og da den puffes ud er det paa den h&o-;ie Tid at den emanciperer sig, ligesom alt Andet. Paa den Maade kan det endnu blive godt. Det Incommensurable, som man i &ae;ldre Tid nedlagde i Forordet til en Bog, kan nu finde sin Plads i et Forord, der ikke er Forord til nogen Bog. Saaledes troer jeg, at Striden er bilagt til gjensidig Contentement og Forn&o-;ielse; kan Forordet og Bogen ikke sp&ae;ndes med hinanden, saa lad den Ene give den Anden Skilsmissebrev. Den nyeste videnskabelige Methode har gjort mig opm&ae;rksom paa, at det maatte komme til et Brud; min Fortjeneste bliver det, at gj&o-;re Alvor af det med Brudet; her nu blot et Ph&ae;nomen, der tyder hen paa den dybere Grund. Enhver &ae;sthetisk udviklet Forfatter har vist havt &O-;ieblikke, hvori det ikke vilde lyste ham at skrive en Bog, men hvor han ret gad skrive et Forord til en Bog, ligegyldig om den var af ham selv eller af en Anden. Dette tyder paa, at Forordet er v&ae;sentlig forskjelligt fra Bogen, og at det at skrive et Forord er noget ganske Andet end at skrive en Bog; thi i modsat Fald vilde Trangen enten kun yttre sig, naar man havde skrevet en Bog, eller naar man t&ae;nkte sig at ville skrive den, saaledes som man overfladeligen t&ae;nker sig det, og derfor opkaster det Sp&o-;rgsmaal, om man skal skrive Forordet f&o-;rst eller sidst. Saasnart man imidlertid er i et af disse Tilf&ae;lde, saa har man enten havt en Sag, eller t&ae;nker sig at have den. Men naar man nu ogsaa uden dette kan v&ae;re i Lysten efter at skrive et Forord, saa indsees let, at dette ikke maa handle om en Sag, thi i saa Fald bliver Forordet selv en Bog, og Sp&o-;rgsmaalet om Forordet og Bogen skubbet tilbage. Forordet som saadant, det emanciperede Forord, maa da ingen Sag have at afhandle, men handle om Intet, og forsaavidt det synes at behandle Noget og handle om Noget, maa dette dog v&ae;re en Tilsyneladelse og en fingeret Bev&ae;gelse. Hermed er Forordet bestemmet reent lyrisk og bestemmet efter sit Begreb, medens Forordet i vulgair og traditionel Forstand er en Ceremonie efter Tid og S&ae;d. Et Forord er Stemning. At skrive et Forord er ligesom at hv&ae;sse Leen, ligesom at stemme Guitaren, ligesom at snakke med et Barn, ligesom at spytte ud af Vinduet. Man veed ikke, hvorledes det gaaer til, Lysten kommer paa Een, Lysten efter eventyrligen at zittre i Produktivitetens Stemning, Lysten efter at skrive et Forord, Lysten efter disse leves sub noctem susurri. At skrive et Forord er ligesom at ringe paa en Mands D&o-;r for at gj&ae;kke ham; ligesom at gaae en ung Piges Vindue forbi og see paa Brostenene, det er ligesom at slaae med sin Stok i Luften efter Vinden, ligesom at svinge med Hatten, uagtet man Ingen hilser. At skrive et Forord er ligesom at have gjort Noget, der berettiger til at fordre en vis Opm&ae;rksomhed; ligesom at have Noget paa Samvittigheden, der frister Fortroligheden; ligesom at inclinere i Dandsen, skj&o-;ndt man ikke bev&ae;ger sig, ligesom at l&ae;gge den venstre Schenkel flad an, stramme T&o-;mmen til H&o-;ire, h&o-;re Gangeren sige: Pst, og selv bl&ae;se hele Verden et Stykke, det er ligesom at v&ae;re med uden at have den mindste Gene af, at man er med, ligesom at staae paa Valdbybakke og see efter Vildg&ae;ssene. At skrive et Forord er ligesom at v&ae;re ankommen med Dagvognen til den f&o-;rste Station, holde i det m&o-;rke Skuur, anende, hvad der skal vise sig, see Porten og dermed Himlen aabnet, skue for sig Landeveien, der bestandigen har mere foran sig, &o-;ine Skovens forventende Hemmelighed, Fodstiens forf&o-;reriske Forsvinden; h&o-;re Posthornets Lyd og Echos vinkende Indbydelse, h&o-;re Kudskens v&ae;ldige Smeld, og Skovens forvirrede Gjentagelse, og de Reisendes muntre Samtaler. At skrive et Forord er ligesom at v&ae;re ankommen, at staae i den hyggelige Stue, hilse paa L&ae;ngselens for&o-;nskede Skikkelse, sidde i L&ae;nestolen, stoppe Piben, t&ae;nde den &streg; og have saa uendeligt Meget at tale med hinanden om. At skrive et Forord er ligesom at m&ae;rke paa sig selv, at man er if&ae;rd med at blive forelsket, Sjelen s&o-;dt uroliget, Gaaden opgiven, enhver H&ae;ndelse et Vink om Forklaringen. At skrive et Forord er ligesom at b&o-;ie Grenen tilside i Jasminhytten og see hende, der sidder i L&o-;n: min Kjerlighed. Saaledes o! saaledes er det at skrive Forord; og hvorledes er Den, der skriver det? Han gaaer ud og ind mellem Menneskene som en Gj&ae;k i Vinteren og en Nar om Sommeren, han er god Dag og Farvel i een Person, altid glad og sorgl&o-;s, forn&o-;iet med sig, ret en letsindig D&o-;genicht, ja en umoralsk Person, thi han gaaer ikke paa B&o-;rsen for at skrabe Penge sammen, men gaaer kun derigjennem; han taler ikke paa Generalforsamlinger, fordi Luften er for indesp&ae;rret; han udbringer ikke Skaaler i noget Samfund, fordi man skal gj&o-;re Anmeldelse flere Dage iforveien; han render ikke &Ae;render for Systemet; han afbetaler ikke Statsgjelden, ja han bliver end ikke alvorlig derover; han gaaer gjennem Livet som en Skomagerdreng gaaer fl&o-;itende gjennem Gaden, selv om Den, der skal bruge St&o-;vlerne, staaer og venter, saa maa han vente, saa l&ae;nge der er en eneste Glidebane tilbage, eller det mindste Seev&ae;rdige at opdage. Saaledes, ja saaledes er Den, der skriver Forord. See alt Dette kan nu Enhver t&ae;nke over, som han vil, ligesom det falder ham ind og naar det falder ham ind. Med mig er det en anden Sag, thi mig binder et L&o-;fte og en Forpligtelse til ene og alene at besk&ae;ftige mig med denne Art af Produktivitet. Hvorledes det h&ae;nger sammen hermed, skal jeg strax fort&ae;lle L&ae;seren; thi det er netop her paa rette Sted, og ligesom Bagvadskelse i et Kaffeselskab, Noget, der h&o-;rer ret egentligen hjemme i et Forord. Skj&o-;ndt nemlig lykkelig gift som Faa, og maaskee ogsaa taknemmelig for min Lykke som Faa, er jeg dog i mit &Ae;gteskab st&o-;dt paa Vanskeligheder, hvis Opdagelse skyldes min Kone, thi jeg anede Intet. Der var hengaaet nogle Maaneder efter Brylluppet, jeg var efterhaanden bleven nogenlunde ind&o-;vet i det &ae;gteskabelige Samlivs Methode, da vaagnede lidt efter lidt igjen en Lyst hos mig, som jeg altid har n&ae;ret, og som jeg i al Troskyldighed meente, at turde hengive mig til: Besk&ae;ftigelsen med et eller andet literairt Arbeide. Gjenstanden var valgt, hvad jeg selv eiede af B&o-;ger i denne Retning fremlagt, enkelte V&ae;rker laante fra det kongelige Bibliothek, mine Excerpter ordnede for Overskuelsen, min Pen saa at sige dyppet. Neppe har imidlertid min Kone fattet en Mistanke om, at noget Saadant var i Gj&ae;re, f&o-;r hun omhyggeligen iagttog mine Bev&ae;gelser. Leilighedsviis lod hun falde et forblommet Ord, anbragte en dunkel Hentydning til, at min Travlhed paa Studerekamret, min l&ae;ngere Forbliven der, mit literaire Hovedbrud ikke var ganske efter hendes Hoved. Jeg holdt imidlertid &O-;rene stive, lod som jeg ikke forstod hende, hvad jeg i Begyndelsen virkeligen heller ikke gjorde; da overrumpler hun mig en Dag og afn&o-;der mig den officielle Tilstaaelse, at jeg var if&ae;rd med at ville v&ae;re Forfatter. Havde hendes Adf&ae;rd hidindtil mere v&ae;ret en Recognosceren, saa concentrerede hun sig nu bestemtere og bestemtere, indtil hun endeligen erkl&ae;rede aabenbar Krig, et quidem saa aabenbar, at hun havde i Sinde at confiskere Alt, hvad jeg skrev, for at benytte det paa en bedre Maade som Underlag under hendes Broderie, til Kr&o-;ller o. s. v. En Forfatters Stilling kan neppe v&ae;re mere fortvivlet end min; thi selv Den, der staaer under speciel Censur, kan dog haabe, at faae sit Arbeide bragt dertil, at det &anfbeg;maa trykkes;&anfslut; men min Frembringelse qv&ae;les bestandig i F&o-;dselen. Ogsaa paa en anden Maade blev det mig tydeligere og tydeligere, hvor fortvivlet min Stilling var; thi neppe havde jeg opdaget, at jeg var bleven Gjenstand for en Presseforf&o-;lgelse, f&o-;rend, som naturligt er, det blev mig klart, hvad tidligere aldeles ikke var faldet mig ind, at det vilde v&ae;re til ubodelig Skade for Menneskeheden, om mine Skrifter ikke kom for Dagen. Hvad er nu herved at gj&o-;re? Jeg har ikke som en censureret Forfatter Regres til Cancelliet, St&ae;nderforsamlingen, det h&o-;ist&ae;rede Publikum, eller til en Efterverdens Ihukommelse, jeg lever og d&o-;er, staaer og falder med min Kone. Nu er jeg vel af mine Samtidige anseet for en god og meget &o-;vet Disputator, der nok kan plaidere min Sag, men denne Dygtighed kommer mig kun her lidet til Baade, thi om jeg end kan disputere med Fanden selv, med min Kone kan jeg ikke disputere. Hun har nemlig kun een Syllogisme, eller rettere ikke engang een. Hvad l&ae;rde Folk kalde Sophisterie, det kalder hun, der ikke befatter sig med at v&ae;re l&ae;rd, Drillerie. Fremgangsmaaden er nu ganske simpel, at sige for Den, der veed at gaae rigtigt frem. Hver Gang jeg siger Noget, som ikke behager hende, hvad enten det er i Syllogismens Form eller ikke, en lang Tale eller en kort Bem&ae;rkning, Formen er ligegyldig, men naar det Udsagte ikke behager hende, da seer hun paa mig med en Mine, der paa engang er elskv&ae;rdig, indtagende, godmodig, fortryllende, men ogsaa triumpherende, tilintetgj&o-;rende og siger: det er bare Drillerie. F&o-;lgen heraf er, at al min F&ae;rdighed i at disputere bliver en Luxus-Artikel, der slet ikke sp&o-;rges i mit huslige Liv. Kan jeg, den &o-;vede Dialektiker, nogenlunde repr&ae;sentere Rettens Gang, der, efter Digterens Ord, er saare lang, saa er min Kone ligesom det kongelige danske Cancellie kurz und b&u..;ndig, kun er hun deri forskjellig fra hiint h&o-;ie Collegium, at hun er meget elskv&ae;rdig; thi det er netop denne Elskv&ae;rdighed, der hjemler hende en Myndighed, som hun hvert &O-;ieblik veed at h&ae;vde paa en fortryllende Maade. Saaledes staaer Sagen. Jeg er aldrig kommen l&ae;ngere end til en Indlednings-Paragraph. Da denne var af almindelig Natur og i mine Tanker saa lykkelig affattet, at den vilde more hende, hvis jeg ikke var Forfatteren, faldt det mig ind, om jeg ikke skulde kunne vinde hende for Sagen ved at l&ae;se den for hende. Jeg var forberedt paa, at hun vilde afvise mit Andragende, og benytte sig af den Fordeel, &anfbeg;at det vel nu endog skulde komme saa vidt, at jeg ikke blot gav mig af med at skrive, men hun skulde forpligtes til at h&o-;re Forel&ae;sninger.&anfslut; Ingenlunde. Hun tog saa venligt mod mit Forslag som muligt, hun h&o-;rte, hun loe, hun beundrede. Jeg troede Alt vundet. Hun traadte hen til Bordet, ved hvilket jeg sad, lagde fortroligen sin Arm om min Hals, bad mig, endnu engang at forel&ae;se en Passus. Jeg begynder at l&ae;se, holder Manuscriptet saa h&o-;it op, at hun med &O-;iet kunde f&o-;lge mig. Ypperligt. Jeg er ude af mig selv, men endnu ikke ganske ude af hiin Passus, da Manuscriptet pludselig staaer i lys Lue. Uden at jeg bem&ae;rkede det, havde hun skudt det ene Lys ind under Manuscriptet. Ilden havde Overmagten, der var Intet at redde, min Indlednings-Paragraph gik i Luerne &streg; under almindelig Jubel, thi min Kone jublede for os Begge; som et overgivent Barn klappede hun i H&ae;nderne, og derpaa kastede hun sig om min Hals med en Lidenskab, som havde jeg v&ae;ret adskilt fra hende, ja tabt for hende. Jeg kunde ikke faae et Ord indf&o-;rt. Hun bad mig om Tilgivelse, at hun saaledes havde k&ae;mpet for sin Kjerlighed, bad med en Bev&ae;gethed, der n&ae;sten bragte mig selv til at troe, at jeg havde v&ae;ret if&ae;rd med at blive den forlorne &Ae;gtemand. Hun forklarede, at hun ikke kunde udholde, at jeg saaledes forandredes. &anfbeg;Din Tanke, sagde hun, tilh&o-;rer mig, den maa tilh&o-;re mig; Din Opm&ae;rksomhed er mit daglige Br&o-;d, Dit Bifald, Dit Smiil, Din Sp&o-;g er mit Liv, min Begeistring; tilstaae mig den, o! negt mig ikke, hvad der tilkommer mig med Rette; for min Skyld, for min Gl&ae;des Skyld, at jeg med Gl&ae;de maa kunne gj&o-;re, hvad der er min eneste Gl&ae;de, at t&ae;nke paa Dig, og finde al min Tilfredsstillelse i at kunne Dag ud og Dag ind vedblive at beile til Dig, som Du engang beilede til mig.&anfslut; Hvad berettiger nu en Kone til saadan Adf&ae;rd, en Kone, der ikke blot er elskv&ae;rdig i alle Deres &O-;ine, som kjende hende, men fremfor Alt elskelig i mine &O-;ine, liflig saa lang Dagen er. Hendes Betragtning er in contento f&o-;lgende: en &Ae;gtemand, der er Forfatter, er ikke stort bedre end en &Ae;gtemand, der hver Aften gaaer i Klubben, ja endogsaa v&ae;rre; thi Den, der gaaer i Klubben, han maa dog selv tilstaae, at det er et Brud, men det at v&ae;re Forfatter er en fornem Utroskab, der ikke kan v&ae;kke Fortrydelse, om F&o-;lgerne end ere v&ae;rre. Den, der gaaer i Klubben, han er dog kun frav&ae;rende saa l&ae;nge han er frav&ae;rende, men en Forfatter &streg; &anfbeg;ja Du veed det formodentlig ikke selv; men der er foregaaet en heel Forandring med Dig. Du spinder Dig ind i Tankefuldhed fra Morgen og til Aften, og is&ae;r m&ae;rker man det ved Middagsbordet. Der sidder Du og seer hen for Dig som en Geist eller som Keiser Nebucadnezar, der l&ae;ser den usynlige Skrift. Naar jeg da selv har tilberedet Kaffen til Dig, har sat den paa Bakken, kommer glad hen til Dig, staaer foran Dig, neier for Dig &streg; saa, saa er jeg n&ae;r ved at tabe Bakken af Forskr&ae;kkelse, og fremfor Alt, saa har jeg tabt min Munterhed og min Gl&ae;de og kan ikke neie for Dig.&anfslut; Som nu min Kone ved enhver Leilighed veed at faae anbragt sit catoniske pr&ae;terea censeo, om hun end ikke gj&o-;r det saa kjedeligt som Cato, saa maa ogsaa Alt tjene hende til Argument. Hendes Argumentation er ligesom en Naturbesv&ae;rgelse. Hvis det h&ae;ndte mig ved en Disputats, at Modparten fremkom med lignende Argumenter, da vilde jeg formodentligen vende ham Ryggen, og sige om ham, hvad Magisteren siger hos Holberg: en Ignorant, der ikke veed at distinguere mellem ubi pr&ae;dicamentale og ubi transcendentale. Med min Kone er det en anden Sag, hendes Argumentation gaaer frisk v&ae;k fra Haanden &streg; og til Hjertet, hvorfra den da egentligen kommer. Hun har i denne Henseende l&ae;rt mig at forstaae, hvorledes en Katholik kan opbygges ved en latinsk Gudstjeneste; thi hendes Argumentation er, betragtet som saadan, hvad Latin er for Den, der ikke forstaaer det, og dog opbygger hun altid, bev&ae;ger og r&o-;rer mig. &anfbeg;At v&ae;re Forfatter, naar man er &Ae;gtemand, siger hun, er aabenbar Utroskab, lige tvertimod hvad Pr&ae;sten sagde; thi dette er &Ae;gteskabets Gyldighed, at Manden holder hart ved sin Hustrue og saa ikke videre.&anfslut; Svarer jeg dertil, at hun nok ikke har h&o-;rt rigtigt efter, hvad Pr&ae;sten sagde, at man n&ae;sten skulde troe, hun var saa fors&o-;mt, at hun maatte gaae om igjen til Pr&ae;sten; at &Ae;gteskabet er en s&ae;rlig Pligt, ja en &anfbeg;besynderlig&anfslut; Pligt, samt at alle Pligter kunne inddeles i de almindelige og de besynderlige, og ere Pligter mod Gud, os selv og mod N&ae;sten, saa kommer hun slet ikke i Forlegenhed. Det Hele bliver erkl&ae;ret for Drillerie, og &anfbeg;for&o-;vrigt har hun ikke glemt hvad der staaer i L&ae;rebogen om &Ae;gteskabet, at det er Mandens Pligt i S&ae;rdeleshed.&anfslut; Forgjeves s&o-;ger jeg at oplyse, at hun er i en sproglig Vildfarelse, at hun construerer hine Ord ulogisk, ugrammatikalsk, mod alle Fortolknings-Principer, da der paa hiint Sted kun tales om Mandens Pligter i S&ae;rdeleshed med Hensyn til &Ae;gteskabet, ligesom i den n&ae;ste Paragraph om Konens i S&ae;rdeleshed. Forgjeves. Hun henholder sig til sit _ForegaaedeForegaaende, &anfbeg;at det at v&ae;re Forfatter, naar man er &Ae;gtemand, er den v&ae;rste Art af Utroskab.&anfslut; Nu er det endog bleven den &anfbeg;v&ae;rste&anfslut; Utroskab. Vil jeg da bringe hende i Erindring, at Manden if&o-;lge alle guddommelige og menneskelige Love er den Herskende, at min Ans&ae;ttelse i Livet i andet Fald bliver saare ringe, da jeg kun bliver et encliticon til hende, hvilket dog er at fordre for meget, saa bebreider hun mig min Ubillighed, &anfbeg;da jeg godt veed, at hun Intet fordrer, at hendes eneste Begjering er i Forhold til mig at v&ae;re slet Intet.&anfslut; Protesterer jeg herimod, fordi, naar jeg endelig kun skal v&ae;re et encliticon, det bliver mig af Vigtighed, at hun bliver saa meget som muligt, at jeg ikke skal blive endnu mindre _{end at}ved at v&ae;re encliticon til Intet, saa seer hun paa mig og siger: bare Drillerie. Consequent er min Kone, fix i sin Idee. Jeg har s&o-;gt at smigre hende, at det dog var forn&o-;ieligt, at see mit, vort Navn ber&o-;mmet; at hun er Musen, der begeistrer mig. Hun vil Intet h&o-;re. Det F&o-;rste anseer hun for den st&o-;rste Ulykke og min fuldkomne Fortabelse, da hun af sit ganske Hjerte vilde &o-;nske, at en eftertrykkelig Critik viste mig hjem igjen. Det Sidste troer hun ikke, &o-;nsker det endnu mindre, og beder af sin ganske Sjel Gud at forbyde, at hun saaledes selv skulde forskylde Tabet af sin &ae;gteskabelige Lykke. Hun er utilg&ae;ngelig, og summa summarum, &anfbeg;naar Alt er h&o-;rt,&anfslut; bliver denne: &anfbeg;enten, siger hun, en ret &Ae;gtemand &streg; eller ogsaa . . . . . ja saa er Resten ligegyldig.&anfslut; Medens nu L&ae;seren vel ligesom jeg vil finde hendes Argumentation noget svag, og at hun aldeles overseer alle de egentligen omqv&ae;stionerede Problemer, Gr&ae;ndsestridighederne nemlig mellem det &Ae;gteskabelige og det Individuelle, hvilke kunne give et ligesaa dybsindigt som skarpsindigt Hoved nok at bestille, saa har hun endnu et Argument in subsidio, hvilket L&ae;seren maaskee vil give mere V&ae;gt. Efterat vi en Dag havde gjennemk&ae;mpet vort Mellemv&ae;rende, og Striden, som s&ae;dvanligen, forklaret sig i en redintegratio amoris, tog hun mig tilsidst fortroligen under Armen, saae saa indsmigrende paa mig som muligt og sagde: &anfbeg;Kj&ae;re! jeg har ikke villet sige Dig det ganske uforbeholdent, fordi jeg haabede paa anden Maade at faae Dig til at afstaae fra Dit Forehavende, og haabede at kunne spare Dig for en Kr&ae;nkelse, men da det ikke skal lykkes, saa vil jeg sige Dig det med al den Oprigtighed, Du kan fordre af Din Kone: jeg troer ikke, Du duer til at v&ae;re Forfatter &streg; men derimod, ja lee nu kun lidt ad mig, men derimod har Du Genie og Talent og overordentlig Begavelse til at blive min Mand saaledes, at jeg uafbrudt vilde beundre Dig, medens jeg selv glad f&o-;lte min egen Ringhed og kun lod min Kjerlighed fremkomme for Dig med Taksigelse.&anfslut; Argumentet indlod hun sig imidlertid ikke paa n&ae;rmere at udf&o-;re. Saasnart jeg her vilde indlade mig paa et om, hvorvidt, og hvorledes, da havde hun en anden Forklaring, &anfbeg;at det engang vilde fortryde mig, at have v&ae;ret hende utro ved at blive Forfatter, og da vilde jeg ikke due til at slaae Fortrydelsen hen, men lide dens Bitterhed.&anfslut; Og hvad blev saa Enden paa denne Strid; hvo seirede, min hostis domesticus eller Forfatteren? Det er vel ikke vanskeligt at gjette, om det end bliver L&ae;seren et &O-;ieblik vanskeligt, da han jo l&ae;ser dette, og altsaa seer, at jeg blev Forfatter. Enden blev, at jeg lovede ikke at ville v&ae;re Forfatter. Men som man ved l&ae;rde Disputatser, naar Autor har afv&ae;bnet alle Eens Indvendinger, tilsidst fremkommer med en eller anden linguistisk Ubetydelighed for dog at faae Ret i Noget, og Autor h&o-;fligen giver Een Ret, for dog at give Een Ret i Noget, saaledes forbeholdt jeg mig Tilladelse til at turde skrive &anfbeg;Forord.&anfslut; Jeg beraabte mig i denne Henseende paa Analogier, at M&ae;nd, der havde lovet deres Koner aldrig at snuse Tobak mere, havde som Vederlag faaet Lov til at have saa mange Tobaksdaaser, som de vilde. Hun tog mod Forslaget, maaskee i den Mening, at man ikke kunde skrive et Forord uden at skrive en Bog, hvilket jeg jo ikke t&o-;r; med mindre man er en ber&o-;mt Forfatter, der efter Anmodning skriver et saadant, hvilket jo umuligen kunde blive mit Tilf&ae;lde. Dette angaaende mit L&o-;fte og min Forpligtelse. Det Lidet eller de Smaating, som jeg herved udgiver, har jeg kunnet skrive salva conscientia. Dog har jeg gjort det min Kone uafvidende, idet jeg har benyttet et Ophold paa Landet dertil. Min B&o-;n til Kritiken er, at den vil fare lempelig frem med mig; thi s&ae;t den fandt, at det var som min Kone sagde, at jeg ikke duede til at v&ae;re Forfatter; s&ae;t den ubarmhjertigen gjennemheglede mig, s&ae;t min Kone fik det at vide, saa vilde jeg nok forgjeves s&o-;ge Opmuntring og Tr&o-;st hos mit Livs Ledsagerinde. Formodentlig vilde hun juble af Gl&ae;de over, at faae sin Krig frem, og over, at jeg saaledes var bleven tagen i Skole, finde sin Tro paa den retf&ae;rdige Styrelse bekr&ae;ftet, sin Idee bestyrket, at det at v&ae;re Forfatter, naar man er &Ae;gtemand, er den v&ae;rste Utroskab. I Hvad det dog er for en Lyst at have skrevet en Bog! Thi dette er en daarlig og sv&ae;rmerisk Tale, der da derfor ogsaa sjeldent h&o-;res og aldrig har Tidens Stemme for sig, at Tankens Syslen under Arbeidet, at Hjertets Banken i Overveielsens Uro, at det indre Menneskes R&o-;dmen og _{Blegnen, Anen}Blegnen i Anen og Omfavnen, i S&o-;gen og Finden skulde v&ae;re det Skj&o-;nneste. Nei det Skj&o-;nne, det Herlige, det Bel&o-;nnende &streg; og Bogens Betydning kommer f&o-;rst bag efter. Hvad det er for en Lyst at have skrevet en Bog, der ikke skylder en uforklarlig indre Trang sin Oprindelse, og derfor er uvidende om, hvorvidt den passer ind i Verden, ja er undselig og besk&ae;mmet som en syndig Forelskelses tvetydige Vidne, nei! en Bog, der er Frugten af et Fornuftgiftermaal mellem Forl&ae;gger og Publikum, skreven som Forl&ae;ggeren vil have det og som Tiden fordrer det, en Bog, hvis Tilblivelse blev vitterlig for Alle ved betimelig Tillysning, en Bog, for hvem Kritiken allerede har en Goldamme i Beredskab, en Bog, der udgives i det beleilige &O-;ieblik til Gavn for Alle: for Forfatteren, Forl&ae;ggeren, Bogtrykkeren, Bogbinderen, Anmelderen, L&ae;seren. Naar man vil udgive en Bog, b&o-;r man f&o-;rst bet&ae;nke, paa hvilken Aarstid den skal udkomme. Aarstiden er af uhyre Vigtighed. I denne Henseende ere alle de viseste og bedste M&ae;nd enige om, at Nytaar er &O-;ieblikket; thi det gjelder om B&o-;gers Udkommen ved Nytaarstid, hvad Holophernes siger om Slaget paa Patrontasken: uden dette giver jeg ikke en Pibe Tobak for det Hele. Naar man vil udgive en Bog, da forvisser man sig dern&ae;st om, at man vil gavne. Til den Ende sp&o-;rger man en Forl&ae;gger, eller et philosophisk Hoved eller sin Barber eller en Forbigaaende om, hvad det er Tiden fordrer. I Mangel deraf hitter man selv paa Noget, hvorom man ikke glemmer at sige, at det er Det, som Tiden fordrer. Der er nemlig ikke givet Enhver Sjelsstyrke til at forstaae Tidens Fordring, saa meget mindre som det kan synes den Tvivlsomme, at Tidens Fordring er mangfoldig, og at Tiden, skj&o-;ndt een, har ligesom Maren Amme flere R&o-;ster. See alt Dette haver jeg gjort, og derfor overr&ae;kker jeg glad min i enhver Henseende s&ae;rdeles elegante og nitide Nytaarsgave til et h&o-;ist&ae;ret Publikum. Jeg har Intet fors&o-;mt for at turde smigre mig med, at den vil komme L&ae;severdenen og fornemlig enhver Familie, der festligholder Jule- og Nytaarsaften, beleilig, da den i alle Maader vil kunne tjene som en smagfuld Pr&ae;sent, der endog vil kunne anbringes paa Juletr&ae;et selv ved Hj&ae;lp af en Silkesl&o-;ife, der er anbragt i det forgyldte Futteral. Dog, det er sandt, n&ae;r havde jeg glemt Noget. Saaledes gaaer det, stundom endnu v&ae;rre, saa man glemmer det Allervigtigste. Det er i den literaire Verden Skik og Brug at afl&ae;gge et helligt L&o-;fte. Cerimonien er mindre bestemt. I Oldtiden svor man som bekjendt ved Freirs Galt, Hamlet sv&ae;rger ved en Ildtang, J&o-;derne skulle endog have gjort det paa en uanst&ae;ndig Maade. Dog Cerimonien er ligegyldig; L&o-;ftet er Hovedsagen. Altsaa, jeg sv&ae;rger: snarest muligt at realisere en i 30 Aar paat&ae;nkt Plan, at udgive et logisk System, snarest muligt at indfrie mit for 10 Aar siden givne L&o-;fte om et &ae;sthetisk System, fremdeles lover jeg et ethisk og dogmatisk System, og endeligen Systemet. Saasnart dette er udkommet, vil Eftersl&ae;gten end ikke beh&o-;ve at l&ae;re at skrive, thi der vil Intet videre v&ae;re at skrive, men kun at l&ae;se &streg; Systemet. II At v&ae;re Forfatter i Danmark er noget n&ae;r ligesaa generende som at skulle leve paa en Pr&ae;senteer-Bakke, is&ae;r er det seipinende for en lyrisk Forfatter, der, om han end som Menneske er lige det Modsatte, dog qua Forfatter stedse er lidt folkesky, flygter bort fra alt det H&o-;ir&o-;stede ligemeget enten det er Roes eller Dadel og hengiver sig i Eensomhed til det vederqv&ae;gende, hyggelige, s&o-;de Sv&ae;rmerie, at der hist og her sidder en L&ae;ser i L&o-;n, som gj&o-;r Modtagelsen hjertelig, som, reent &ae;sthetisk talt, lukker sin D&o-;r og taler med Forfatteren i L&o-;ndom. Vil Nogen finde min f&o-;rste S&ae;tning overdreven, saa vil han dog maaskee have Taalmodighed til at oppebie min n&ae;ste, at det at v&ae;re Forfatter i Danmark for en stor Deel er identisk med at v&ae;re Forfatter i Kj&o-;benhavn, hvilket noget n&ae;r er ligesaa generende som at skulle skjule sig paa en Tallerken. I Kj&o-;benhavn er L&ae;severdenens Kr&ae;fter concentrerede, uden dog at denne Concentration har Noget at betyde med Hensyn til Styrken, men kun med Hensyn til St&o-;ien og Larmen og Spektaklet og den geskjeftige Travlhed i alle udenoms Bestr&ae;belser. At en Bog udkommer, er da en Begivenhed, der strax s&ae;tter L&ae;severdenen i Bev&ae;gelse. I Almindelighed er der en Enkelt, som endogsaa veed det lidt iforveien. En Saadan maa ansees for en Lykkelig. Han styrter ilsommere gjennem Gaderne end hiin Barbeer, der satte Livet til for at v&ae;re den F&o-;rste, der bragte Efterretningen om Seiren ved Marathon. Hans Skrig v&ae;kker mere Sensation end naar Den, der f&o-;rst har bem&ae;rket et Blink udi S&o-;en, raaber h&o-;it over det ganske Fiskerleie: Sild! Et saadant Menneske er et Lykkens Barn, lykkeligere end Forfatteren, velkommen over Alt. Ved en Art Forprang oppeb&ae;rer han noget af den Gunst, der er bestemt for Forfatteren. Udraaberen veed ikke videre Beskeed, veed blot noget L&o-;st om, hvad Bogen hedder, hvorom den handler; men dette er netop det Allerkj&ae;reste ved ham i L&ae;severdenens &O-;ine, thi et Rygte begeistrer L&ae;severdenen som Musens Indskydelse Digteren, da det Lige bestandig virker paa det Lige. Bogen er udkommen. L&ae;severdenen samles i Synagogen til gjensidig Underholdning. &anfbeg;Har De l&ae;st Bogen?&anfslut; &streg; Nei! endnu ikke, men jeg har h&o-;rt, at det skal ikke v&ae;re stort. &anfbeg;Har de l&ae;st Bogen?&anfslut; Nei! men jeg bladrede lidt i den i Reitzels Boglade, naar jeg blot vidste, hvem Forfatteren er. &anfbeg;Har de l&ae;st Bogen?&anfslut; Nei! men jeg l&ae;nges efter at see den, og har allerede paa tre Steder faaet L&o-;vte om at laane den. Disse og lignende Themata varieres, medens St&o-;ien og Larmen voxer; thi de tomme T&o-;nder rumle mest, og Synagogen har ligesom Kirkeklokken &streg; en Tunge og et tomt Hoved. Vil man gj&o-;re anskueligt for &O-;iet, hvad her n&ae;rmest tilbyder sig for &O-;ret, da seer man L&ae;severdenens Hob sammenstimlet paa Allarmpladsen. I en fuldkommen Confusion l&o-;be Alle mellem hinanden. Seer man n&o-;iere til, da bem&ae;rker man nogle enkelte Skikkelser, der distinguere sig fra M&ae;ngden. Paa deres speidende Blik, deres urolige &O-;iekast, deres langstrakte Halse, deres spidsede &O-;ren, kjender man dem let &streg; det er Recensenterne. Maaskee troer Du, at en Recensent er at betragte som en Politie-Assistent i den gode Smags Tjeneste. Du tager feil. En Recensent er en Medsammensvoren, et v&ae;rdigt Medlem af U-Maadeholdenheds-Selskabet. Naar han har h&o-;rt, hvad han vil, da iler han hjem, og medens endnu den tomme Passiar rumsterer i hans Hoved, skriver han en Anmeldelse. Fjorten Dage senere samles den synlige L&ae;severden (thi der er Forskjel som mellem den synlige og usynlige Kirke) igjen i Synagogen. Man begynder, hvor man slap. &anfbeg;Har De l&ae;st den fortr&ae;ffelige Recension?&anfslut; Nei. &anfbeg;Da maa De l&ae;se den. De maa endeligen l&ae;se den; den er aldeles som jeg selv kunde have skrevet den.&anfslut; &streg; &anfbeg;M&ae;rkeligt nok, det Samme som den interessante Recensent siger, var det jeg sagde, blot jeg havde bladret i Bogen inde hos Reitzel.&anfslut; &streg; &anfbeg;Jeg har endnu ikke l&ae;st den, men jeg har h&o-;rt fra en Ven paa Landet, der sku er et godt Hoved og Kjender, at Bogen er forfeilet; om der end er ret skj&o-;nne Steder deri.&anfslut; &streg; Hermed h&ae;nger det saaledes sammen. Hiin Ven paa Landet har ikke l&ae;st Bogen, men faaet et Brev fra en Mand i Hovedstaden, der heller ei har l&ae;st Bogen, men l&ae;st Anmeldelsen, som igjen var skrevet af en Mand, der ikke havde l&ae;st Bogen, men h&o-;rt, hvad hiin paalidelige Mand sagde, der havde bladret lidt i den hos Reitzel. Summa summarum det er ikke ut&ae;nkeligt, at en Bog kunde udkomme, v&ae;kke Sensation, foranledige en Recension, der blev l&ae;st, medens Bogen ligesaa godt kunde v&ae;re uskrevet, eller i det H&o-;ieste ligesaa kort affattet som hiint f&o-;rste Iilbuds Efterretning. Naar blot Snakken kan komme i Bev&ae;gelse, saa er alt godt. Og skulde den ikke kunne komme i Gang? Det maatte v&ae;re en besynderlig Bog. Intet er saa galt, at det jo er godt for Nogen, og intet saa godt, at det jo er galt for Nogen. Ved at agte paa den synlige L&ae;severdens og de almindelige Recensenters Dom geraader man i den taabeligste Confusion. Jeg vil tillade mig at gj&o-;re Forvirringen anskuelig i en Begivenhed af det daglige Liv. En Kjeldermand vilde leie en Kjelder af mig. Tiltrods for hans bekjendte Retskaffenhed o. s. v. befandtes han dog ikke paa en Verts Guldv&ae;gt at v&ae;re en fuldv&ae;gtig Leier. Der blev da Sp&o-;rgsmaal om Caution. I al H&o-;flighed tillod jeg mig at forraade min Bet&ae;nkelighed &streg; men han saae smilende paa mig og sagde: &anfbeg;v&ae;r De uden Bekymring, jeg er F. g. m. god nok, thi jeg er selv Cautionist for en Kjeldermand i Strandstr&ae;de.&anfslut; Jeg maatte holde mig ved en Stol, thi i samme &O-;ieblik jeg s&o-;gte at gjennemt&ae;nke hvad han sagde, sortnede det for mine &O-;ine. Saaledes cautionere de almindelige Recensenter for L&ae;severdenens Dom, og naar man vilde tage Recensenten som den Enkelte, da er han oftest saare langt fra at kunne indestaae for sig selv, medens han maaskee er villig nok til at tr&o-;ste Den, der bekymret gj&o-;r opm&ae;rksom paa Vanskeligheden, ligesom hiin Kjeldermand tr&o-;stede mig. &streg; Nu! kan det more Kj&o-;benhavnerne at lege denne Leeg, jeg siger Gl&u..;ck zu, jo galere jo bedre; jeg holder ubeskriveligt meget af Menneskene, is&ae;r naar de gj&o-;re sig selv latterlige; thi jeg er en Menneskeven, men en endnu st&o-;rre Ven af Latteren. Og det er jo en moersom Sp&o-;g, som allerede en af de syv Vise har gjort opm&ae;rksom paa, at det ved Kamplegene er de Kunstforstandige, der stride og de, som ikke forstaae sig paa Kunst, der bed&o-;mme det. Det Foregaaendes Mening er ingenlunde at bryde Staven over alle subjektive Domme. Sp&o-;rgsmaalet er kun, hvorledes de frems&ae;ttes. Naar en humoristisk Individualitet med al mulig Indolents afsiger en inappellabel Personlighedens og Stemningens Dom, da er han i sin Ret. Hvis en Mand saaledes vilde sige: &anfbeg;jeg har kun slaaet Bogen op paa tre Steder og hver Gang st&o-;dte jeg paa det Ord s&o-;d, af denne Grund gider jeg ikke l&ae;se Bogen.&anfslut; &anfbeg;Jeg saae kun paa Titelbladet, men der saae jeg, at han staver det Ord Indolents uden t. Dette er mig nok, thi deraf slutter jeg, at Forfatteren er affecteret.&anfslut; &anfbeg;Idet jeg slog Bogen op, l&ae;ste jeg disse Ord: man maa tvivle om Alt. Af denne Grund sendte jeg strax Bogen tilbage; thi denne Phrase er mig modbydelig, og ligesom en Uanst&ae;ndighed, hvilken man blot har at antyde.&anfslut; Hvis en Mand vilde yttre sig saaledes, saa gjorde han kun sin Individualitet i al dens Tilf&ae;ldighed gjeldende, hvilket er en &ae;rlig Sag. Men en saadan Dom er h&o-;ist forskjellig fra hiin L&ae;severdenens Dom. Derfor yndes i Almindelighed heller ei en saadan Particularist og hans Dom, fordi Vedkommende nok bem&ae;rke, at den bevidst eller ubevidst indeholder en Satire over deres Dom. L&ae;severdenens Dom, skj&o-;ndt bygget paa ligesaa Lidet som hans, er vigtig og fuld af Pr&ae;tension. Medens derfor en Forfatter i hine orthodoxe Udraabstegn har sine v&ae;rste Fjender og Forr&ae;dere, har han ofte i en saadan Humorist en krypt Ven, der har l&ae;st Bogen med al Inderlighed, men kun s&o-;ger paa denne Maade at frelse sin Sjel og Bogen ud af al Context med Passiaren. Endelig forbarmer da Skjebnen sig over Forfatteren; der kommer en ny Bog ud, og han vender tilbage til sig selv ligesaa fortumlet og &o-;r i Hovedet som en Kat, der er bleven slagen af T&o-;nden. Naar blot L&ae;severdenen kan faae Fastelavnsl&o-;ier, saa bl&ae;se med Forfatteren. Men Fastelavnsl&o-;ier maa der til. Er der ingen Forfatter, saa bem&ae;gtiger man sig en eller anden mist&ae;nkelig, der &anfbeg;er if&ae;rd med at skrive en Bog,&anfslut; ind i T&o-;nden med ham, og nu begynder Lystigheden. Fanden v&ae;re Forfatter, naar man ikke veed at have sin private Gl&ae;de af en saadan Behandling og fremfor Alt veed at narre L&ae;severdenen, saa den vel har noget i T&o-;nden, men ikke Een selv, ikke Eens dybere Personlighed, men en Personlighed, man selv giver hen ligesom det Been, Morten Fredriksen lod Retf&ae;rdigheden beholde, da han selv forlod Arresten i Roeskilde. &streg; Hvorfor skriver Ingen en literair Barselstue? I en saadan seer man Folk, der have en frappant Lighed med Madamerne i hiin Comedie; Folk, der dr&ae;be den Ulykkelige med Snak, misundelige, skadefroe Folk, der have v&ae;rre Tunge end hine Madammer, og for at gj&o-;re Alt complet mangler der vel sjeldent en Rolle, der bedst lod sig udf&o-;re af et Fruentimmer, ligesom der hos Holberg er en Fruentimmer-Rolle, der udf&o-;res af et Mandfolk. De, der staae sig bedst ved denne Tingenes Orden, ere Recensenterne, der paa mange Maader, som naturligt er, underst&o-;ttede af Publikum have faaet bragt den Misforstaaelse op, at Forholdet mellem Forfatter og Publikum er f&o-;lgende. Forfatteren er en stakkels Stymper, der ingen Ting veed og Intet forstaaer, men med Angst og Gru venter paa den str&ae;nge Dommer, paa det h&o-;ist&ae;rede Publikums vise og indsigtsfulde Dom. At Publikum skulde kunne l&ae;re Noget af en Forfatter, var jo ligesaa taabeligt, som at en Professor skulde kunne l&ae;re Noget af den Student, han examinerer. Hvad Forfatteren skriver, er en Examensstiil, og selv om man havde Udsigt til at staae sig nok saa godt, Den er jo dog lidt gal, der underkaster sig den, da man allerede er langt videre ved at lade v&ae;re at skrive; thi saa er man jo en integrerende Deel af det h&o-;ist&ae;rede Publikum. Recensenterne derimod ere det h&o-;ist&ae;rede Publikums h&o-;itbetroede Haandlangere, dets Mundskj&ae;nke og Geheimeraader. Saaledes er Alt ypperligt og fuldkomment i Galskab. Man beh&o-;ver blot at kaste et Blik i Bladliteraturen for at see, hvad man nuomstunder forstaaer ved en Recension. Det var jo Synd og Skam, om Publikums Bysnak skulde spildes. Derfor leder ethvert Blad en Spilde-Vands Rende over sine Enem&ae;rker. Recensenten er den fungerende Vandinspecteur, der s&o-;rger for, at Spildevandet l&o-;ber frit og uhindret. Hermed fuldkommes Alt i sig selv; Vandet kommer fra Publikum og l&o-;ber tilbage i Publikum. At dette er saaledes, beh&o-;ver vist intet Beviis. Forlangtes det, vilde jeg maaskee ikke finde det Umagen v&ae;rd at f&o-;re det. Selv Hr. Prof. Heiberg, der dog var Publikums afgjorte Yndling og saare langt fra at vise sig vranten eller urimelig mod det, selv han synes at desperere, at opgive L&ae;severdenens forlorne S&o-;nner som forlorne. Hvad var F&o-;lgen heraf? Hvo tabte derved? Det gjorde netop Publikum, og i S&ae;rdeleshed blev det f&o-;leligt for de Uskyldige, der maatte lide med de Skyldige. Prof. H. vilde ikke mere v&ae;re, hvad han var, hvad han altid kunde v&ae;re: en fortr&ae;ffelig Minister for det Indre, et afgjort Talent som Politie- og Justits-Minister in republica literaria. Flyvepostens uforglemmelige Redakteur, der vidste, da man forrige Gang begyndte at lege: Tampen br&ae;nder, at finde Tampen og at bruge den; den ligesaa meget ved Vittighed og Lune som ved lyrisk-musicalsk Inderlighed beundrede Vaudeville-Digter blev tr&ae;t og s&o-;gte at vorde, hvad man kalder et andet Menneske. Og nu, nu da han igjen ret beh&o-;ves, da vistnok baade de, der vare samtidige med hiin livsfriske Munterhed, og de Yngre, der atter og atter s&o-;ge for sig at levendegj&o-;re Mindet om hine lykkelige Tider, l&ae;nges efter, igjen at see een af hans Herligheds Dage, nu synes han selv at ville v&ae;re &streg; ja det er ikke godt at sige, hvad han nu vil v&ae;re. I Intelligensbladene undergaaer hans Forfatter-Skikkelse i Virkeligheden ligesaa mange Forvandlinger, som hiin Sky i Hamlet for Polonius's &O-;ine, som det forventede Dyr i Recensenten og Dyret, idet Hr. Klatterup med h&o-;flig Tjenstvillighed accommoderer sig efter den ordf&o-;rende &anfbeg;f&o-;rste Herres&anfslut; Indfald. Hermed er jeg f&ae;rdig. Jeg har Straamanden i Beredskab, som jeg beh&ae;ndigen kaster ind i T&o-;nden, medens jeg selv staaer udenfor og morer mig over L&o-;ierne. At standse disse Voldsomheder staaer ikke i min Magt, jeg kunde i det H&o-;ieste foreslaae, at der blev nedsat en Comite for at tage under Overveielse, hvorledes man kunde afbryde den critiske Fremf&ae;rd. Det var allerede Noget, om man fik at vide, hvad en Critik b&o-;r v&ae;re, (hvad en enkelt h&ae;derlig Undtagelse langtfra tilstr&ae;kkeligen indsk&ae;rper) at Critiken ikke b&o-;r v&ae;re en R&o-;ver, der overfalder en udkommen Bog, ikke en Sludder-Mads, der klynger sig fast til et Skrift for at faae Plads og Geh&o-;r for sine Bem&ae;rkninger, ikke en hoff&ae;rdig Stodderkonge, der af en udkommen Bog &anfbeg;tager Anledning&anfslut; til selv at sige Noget. En Recensent er og b&o-;r v&ae;re, b&o-;r s&ae;tte sin &Ae;re i at v&ae;re en tjenende Aand. Vil han v&ae;re dette, da skal han v&ae;re til Gavn for Publikum, til Gl&ae;de for Forfatteren, som tr&o-;stigt overgiver sig i hans H&ae;nder, medens det nu omstunder, hvis man virkelig skulde l&ae;gge sin Personlighed til, er ligesaa modbydeligt, at blive recenseret, som at lade en Barbersvend gramse sig med sine klamme Fingre i Ansigtet. Da skal en Recension v&ae;re en Husvalelse, medens den nu, ligesom Condolencen, frabedes, da den kun for&o-;ger Smerten, eller rettere volder Smerten, volder Den Smerte, der ellers er glad og forn&o-;iet, men dog ikke &o-;nsker at n&o-;dsages til at tabe al illusorisk Tro paa L&ae;severdenen. III At et Oplag paa 1000 Exemplarer uds&ae;lges i to Maaneder, viser tilstr&ae;kkeligen, at min Nytaarsgave har vidst at gribe Tiden. Dette heldige Udfald smigrer og overrasker mig saa meget mere, som jeg deraf t&o-;r slutte, at den ogsaa er bleven kj&o-;bt i det ny Aar og ikke blot indtil Nytaarsaften. Den Forfatter, der tilfredsstiller Jule- og Nytaarstiden, han har ikke levet forgjeves, den Bog, der kj&o-;bes ved Jule og Nytaarstid, er ikke skreven forgjeves, hvormeget mere da den Forfatter, der endog tilfredsstiller i Januar Maaned, og den Bog, der kj&o-;bes i Januar Maaned. Dog t&o-;r jeg forsikkre et h&o-;ist&ae;ret Publikum, at den udviste Velvillie og Opm&ae;rksomhed ikke er bleven en Uv&ae;rdig til Deel, der skulde vove at arrogere sig Noget, eller vove at v&ae;re noget Andet end hvad Publikum forlanger. Min Tro til Nytaarstiden er urokket, og haaber jeg, n&ae;ste Aar betimeligen i December Maaned at skulle have en Nytaarsgave f&ae;rdig, der i Elegants og Smagfuldhed Intet skal lade tilbage at fordre. Dette benytter jeg allerede her Leiligheden til at bekjendtgj&o-;re, at de &ae;rede Familier ikke skulde gaae hen og kj&o-;be nogen anden Nytaarsgave eller noget andet Leget&o-;i til deres Juletr&ae;er. Dette andet Oplag er uforandret, og s&ae;lges for den billige Priis 3 Mk., eller en ottende Deel af Bogladeprisen paa f&o-;rste Oplag. Slutteligen maa jeg takke den meget &ae;rede Recensent for hans h&o-;ist interessante Anmeldelse, hvilken vel for en stor Deel den rivende Afs&ae;tning skyldes. Naar paa en saadan skj&o-;n Maade Litteraturen og Journalistiken arbeide Haand i Haand, o! da vil Danmarks Fremtid staae lysende for os. IV I December Maaned begynder som bekjendt det skrivende Forretningsfolks literaire _{Nytaarsjav Flere}Nytaarsjav. Flere s&ae;rdeles elegante og nitide B&o-;ger, bestemte for B&o-;rn og Juletr&ae;er, men is&ae;r tjenlige til en smagfuld Pr&ae;sent, jage hinanden forbi i Adresseavisen og andre Blade, for efterat have gjort furore i fjorten Dage, af en h&o-;flig Kritik at anvises Plads i en eller anden Exempelsamling som begeistrende Forskrifter for alle &ae;sthetiske Skj&o-;nskrivere; thi &ae;sthetisk Skj&o-;nskrift er L&o-;snet, og &ae;sthetisk Skj&o-;nskrift er en h&o-;ist alvorlig Sag, og man uddanner sig i den ved at lade Idee og Tanke fare. &streg; Ih! Du store chinesiske Gud! det vilde jeg have forsvoret, er ikke Prof. Heiberg iaar med om Hesten? Jo ganske rigtigt det er Prof. Heiberg. Ja naar man er saaledes udstyret, saa kan man sagtens vise sig for den undrende M&ae;ngde; end ikke Salomon Goldkalb i al sin Pragt var saaledes paakl&ae;dt; dette her er jo det bare Guld. Kj&o-;ber ingen anden denne Bog, saa kj&o-;ber Kunstkammeret den. Til enhver anden Aarstid kan man undflye at udstyres som en Haidukke, undgaae enhver forstyrrende Collision og Misforstaaelse. Med det Fortrinlige kan man uheldigviis ikke forvexles, men derimod kan da heller ikke Skaaler, Bebudelser, Becomplimenteringer, Subscriptions-Vr&ae;l, gjentagne Forsikkringer om paa et andet Sted o. s. v., fjerne Skrig fra en Anachoret, der samler sig paa st&o-;rre V&ae;rker, Prophetier, Forj&ae;ttelser, Apokalypser, alt Dette kan da umuligen komme nogen Pr&ae;station i Veien, eller afstedkomme Forvexling, men kun forhj&ae;lpe Een til paa en underfundigere Maade at komme Den for &O-;ie, af hvem man &o-;nsker at l&ae;ses. Hvad mon &anfbeg;man&anfslut; nu vil sige om denne Bog? Min kj&ae;re L&ae;ser, dersom Du ikke paa anden Maade skulde kunne faae det at vide, saa er nok vor literaire Telegraphbestyrer Prof. Heiberg saa god igjen at v&ae;re Rodemester og t&ae;lle Stemmerne ligesom i sin Tid med Hensyn til &anfbeg;Enten&streg;Eller&anfslut;, og derpaa meddele det i Intelligensbladet. Og hvad mon Hr. Prof. selv vil sige? Ja hvo formaaede vel at raade denne Mands Gaade, der i den sildigere Tid synes at stige dristigere og dristigere i det Gaadefulde. Dog Arbeid og M&o-;ie b&o-;r man ikke skye, naar kun L&o-;nnen vinker; ikke b&o-;r man tr&ae;ttes ved at staae forventningsfuld paa Taaspidsen, naar kun Udsigten er der, at Forklarelsens Time snart vil slaae, hvilket er mit Haab og min L&ae;ngsel. Som jeg nemlig i en tidligere Tid, da jeg turde troe, at jeg kunne_{troe at kunnetroe, at jeg kunne} fatte Professoren, gjorde mig en Gl&ae;de af, efter Anstrengelsen, i hvilken jeg erhvervede Forstaaelsen, at udhvile mig i Beundringens festlige Stemning, saaledes er i Forhold til hans Senere min Beundring ikke mindre, men en anden, en uforklaret, en sv&ae;rmerisk, hvilken jeg vel deler med flere af mine Samtidige, der ligesom jeg med sp&ae;ndt Forventning im&o-;desee Resultatet, om de end som jeg, beskedent til M&ae;nd af Faget overlade Dommen om, hvorvidt Hr. Prof.s senere astronomiske, astrologiske, chiromantiske, nekromantiske, horoskopiske, metoskopiske, _{chronologiske, Studier}chronologiske Studier ville blive til Gavn for Videnskaben og Menneskeheden; Dommen om, hvorvidt det skulde lykkes Hr. Professoren i alle disse Kunster og Videnskaber at helbrede &anfbeg;Tidens Tungsind&anfslut;; Dommen om, hvorvidt Hr. Prof. skal have Held til, efterat have fundet Menigheden, nu ogsaa at vende dens Blik op ad mod det Himmelske, idet han, liig hiin Menighederne ikke ubekjendte Justitsraad, selv foregaaer med et priseligt Exempel. Dog Resultatet blive hvad det nu skal blive, allerede dette er herligt at anskue Hr. Prof., naar han staaer der og prophetisk stirrer hen for sig, indtil han &o-;iner Systemet og Realisationen af l&ae;nge paat&ae;nkte Planer; eller naar han, som i disse sidste Dage, f&ae;ster &O-;iet paa de himmelske Ting, t&ae;ller Stjernerne, beregner deres L&o-;b, speider efter hine fjerne Kloders himmelske Beboere, glemmende Jorden og Jordlivet, Stater, Riger, Lande, Samfund, Individer over den magel&o-;se Opdagelse, at ogsaa i astronomisk Henseende indtager Jorden en h&o-;ist respectabel Plads paa Himlen. Dog Resultatet blive, hvorledes det nu bliver, dette Sidste er og bliver af yderste Betydning, at Prof. Heiberg har kastet sig paa Astronomien. Er dette ikke en Lykke, om ei for Astronomien saa dog for Theologien? Da Hr. Prof. for et Par Aar siden i sit apokalyptiske Digt afsl&o-;rede Himlens Hemmeligheder, og en tjenstvillig Kritik samt en gesk&ae;ftig Opinion ikke dunkelt just lod forstaae, at Prof. Heiberg nu var bleven Dante, begyndte jeg i al Stilhed at frygte. Den, der til hiin Tid lidt omhyggelig agtede paa vore Forhold, vil vist ikke negte, at der stundom yttrede sig Ph&ae;nomener, der syntes at tyde paa det Forf&ae;rdelige, at Prof. H., der tillige altid har v&ae;ret Philosoph, pludseligen skulde undergaae en ny Metamorphose, og tr&ae;de frem som Den, der var kommen til Verden for at l&o-;se Theologiens Gaader. Dette vilde nu v&ae;re blevet pudseerligt nok, men &o-;nskeligt var det dog neppe. Nu har Prof. valgt og valgt Astronomien. Der er da ingen Fare mere; thi det vil v&ae;re en let Sag fremtidigen at holde ham astronomisk besk&ae;ftiget. Fremgangsmaaden er ganske simpel, en lignende som den Pernille bruger mod Vielgeschrey i Holbergs Stundesl&o-;se. Man lader i et eller andet Blad indl&o-;be astronomiske Foresp&o-;rgseler til Hr. Prof.; i et udenlandsk Blad lader man ham af&ae;ske et astronomisk votum o. s. v. Skulde dette ikke findes tilstr&ae;kkeligt, saa vover man det Yderste. Man udkl&ae;der tvende Leietjenere som Udsendinge fra et fjernt stjernekyndigt Folk, der ere komne for at becomplimentere Hr. Prof. samt at forel&ae;gge ham en astronomisk Gaade, ved hvis Besvarelse det skal vise sig, at han er den af hiint Folk forventede Frelser. Til den Ende ere Leietjenerne saaledes instruerede: saasnart Hr. Prof. har svaret, ligegyldigt hvad, falde de paa Kn&ae;e og tilbede ham. I denne Stilling forkynde de Resten af deres &Ae;rinde, at de ere komne for at afhente ham &streg; jeg vedder Prof. H. skriver aldrig mere Vaudeviller, men forlader F&o-;deland og os Alle. See er dette ikke en Lykke for Theologien, og maa man dog ikke altid v&ae;re Hr. Prof. H. taknemlig, i sin Tid at han skrev Julesp&o-;g og Nytaarsl&o-;ier, i disse Dage, at han gj&o-;r Sp&o-;g og L&o-;ier ved Nytaar og gj&o-;r det saa godt, at han selv troer det er Alvor. Min kj&ae;re L&ae;ser, dersom jeg ikke pleiede at skrive et Forord til alle mine B&o-;ger, saa kunde jeg ligesaa godt ladet v&ae;re at skrive dette; thi det angaaer slet ikke den Bog, der baade med og uden Forord, thi den har jo begge Dele, betroer sig ganske til Dig. V At skrive er ikke at tale, at sidde ved Pulten og copiere det Sagte er kun en ond M&o-;ie i Sammenligning med at tr&ae;de frem i Forsamlingen, at skue deres talrige Kreds, som alle begeistres af det Samme, og for det Samme; at lade Stilheden indtr&ae;de ligesom B&o-;nnen f&o-;r Slaget; at lade Ordet bryde frem som Kampens Torden; at lade sig henrive af den Taushed, hvilken er Opm&ae;rksomhedens; at h&o-;re den Hvisken, hvilken er Samtykkets, at fornemme den H&o-;ir&o-;stethed, hvilken er Overbeviisningens Amen. Ja i Sandhed kun en Generalforsamling begeistrer. Kun Lyden af M&ae;ngden virker paa Taleren som Krigsmusikken, som Buestrengens Hvinen paa den Stridende. Dog fordrer det Selskabs store Formaal, hvis Medlem jeg har den &Ae;re at v&ae;re, at jeg ogsaa ved Trykken s&o-;ger at udbrede den Tale om Br&ae;ndevinen, for hvilken jeg visseligen ikke fordrer nogen anden L&o-;n end det Bifald, der blev mig til Deel hiin Aften, hiin uforglemmelige Aften, der stedse skal blive mig uforglemmelig; dog fordrer det Selskabs Interesse, hvem mit Liv tilh&o-;rer med sit eneste &O-;nske, at v&ae;re dets virksomme Medlem, dette Selskabs Interesse fordrer, at jeg ved Udgivelsen af denne Tale str&ae;ber at henlede Opm&ae;rksomheden paa vort Foretagende, at indbyde dem, der staae fjernere til at tr&ae;de os n&ae;rmere; thi sandeligen Den, der blot engang bivaanede vor Forsamling, han vorder os tro for evigt. Total-Afholdenheds-Selskabet s&o-;ger forgjeves sin Lige, og t&o-;r med stolt Selvtillid vide, at denne S&o-;gen er forgjeves. Eller hvad Fynd er der vel i en partiel Afholdenhed, der hverken er kold eller varm og derfor kun v&ae;rd at udspytte! Eller hvad Mening er der vel i de mange Selskaber, der nu omstunder stiftes, idet den Trang, som f&o-;rst finder sin Tilfredsstillelse i Total-Afholdenheds Selskabet, paa misforstaaet Maade forkynder sig? Man danner et Selskab, man vil virke, men Selskabets Virken skj&o-;nnes ikke at faae nogen Betydning for de Enkelte. Selv om det skandinaviske Samfund virkede det Forbausende, der maatte jo en mikroskopisk Iagttagelse til for at opdage, hvor megen Fordeel deraf tilfaldt den Enkelte. En saadan Selskabs-Virken er jo lige saa taabelig som det er en Daarskab, naar den Enkelte vil mene i at tilfredsstille sig selv at have L&o-;n nok for sin M&o-;ie. Hvilken Bel&o-;nning er dog dette, at tabe sig selv over det Hele eller at blive eensom med sig selv! Nei priset v&ae;re vort Selskab, herlig er dets L&o-;n! Naar nemlig den Enkelte gj&o-;r, hvad der i Regelen endog er det Ligegyldige for den Enkelte, da bliver han derved, hvis han indtr&ae;der i vort Selskab, vigtig for det Hele. Er dette ikke som et Vidunder, er dette ikke et Beviis for Selskabets uhyre Betydning! At et Menneske af Hensyn til sin aandelige eller legemlige Helbred totalt afholder sig fra st&ae;rke Drikke, at han veed dette med sig selv, hvad L&o-;n er vel dette; eller er det vel nogensinde faldet nogen Saadan ind at rose sig deraf? Men hvis han indtr&ae;der i vort Selskab, da faaer han ved det Samme uendelig Betydning for det Hele, hvad jo Enhver veed der er Medlem. At et Menneske, der engang har v&ae;ret hengivet til st&ae;rke Drikke, beseirer Lysten i total Afholdenhed, at han veed dette med sig selv, hvad Herlighed er der vel heri; eller er det vel falden nogen Saadan ind at rose sig deraf, da han tvertimod, selv om han seirede, dog ikke ganske beseirede en vis Besk&ae;mmelse over, at han var saa svag, og vel var gladest, naar det lykkedes ham ad den lange og s&o-;rgelige Omvei at naae derhen til, at han var saaledes som Andre, kunde nyde, kunde undv&ae;re, uden at fristes ved at savne eller ved at smage. Hvis han derimod tr&ae;der ind i vort Selskab, da bliver han uendelig vigtig for det Hele. Maaskee skal han tjene Selskabet med at lade sig forevise i Kj&o-;bst&ae;derne og saaledes endog opnaae Udm&ae;rkelse fremfor nogen Anden. At det Betydelige er betydeligt, hvad Under er vel dette; men at gj&o-;re det i og for sig Ubetydelige betydningsfuldere end det Betydningsfuldeste &streg; dette er dog vel en Opgave. Og denne Opgave er aldrig f&o-;r bleven l&o-;st i Verden, med mindre det skulde v&ae;re af hine moralsk fuldkomne Mennesker, Munke og Nonner, og vil aldrig blive saaledes l&o-;st, som naar Total-Afholdenheds-Selskabet conseqvent udvider sig mere og mere. Thi at en Mand er sin Hustru tro, at han veed dette med sig selv og glad veed det med hende, hvilken L&o-;n er vel dette? Men naar Total-Afholdenheds-Selskabet ogsaa optager denne Side af Livet: naar han da tr&ae;der ind i vort Selskab, da skal han blive uendelig vigtig, ja er det ikke vidunderligt, uendelig vigtig ved at gj&o-;re, hvad det b&o-;r sig enhver &Ae;gtemand at gj&o-;re, og hvad den store M&ae;ngde gj&o-;r, uden at vide_{gj&o-;r uden at vide}, hvor uendelig vigtigt det er. Men saaledes er det overalt uden for Total-Afholdenheds-Selskabet, der gj&ae;lder endnu den gamle S&ae;tning, at et Menneske, naar han gj&o-;r sin Pligt, er en unyttig Tjener; i Total-Afholdenheds Selskabet er denne S&ae;tning h&ae;vet. Hvorledes skulde ogsaa et Menneskes moralske Kraft styrkes og opmuntres, naar han altid skal mindes om, at han ikke kan gj&o-;re mere end sin Pligt; men hvorledes skal ikke den moralske Kraft bringes langt ud over det Almene ja til at tage det Store med Vold, naar man blot ved at gj&o-;re det Ligegyldige bliver uendelig vigtig! Dog er L&o-;nnen end stor, saa vil jeg heller ei d&o-;lge, hvad der ikke kan v&ae;re Selskabets Hensigt at d&o-;lge, at Faren ogsaa kan v&ae;re mangfoldig; netop fordi det Ligegyldige, der ved Selskabets alm&ae;gtige Ord er forvandlet til det uendelig Vigtige, har en fortsat Tilb&o-;ielighed til at gj&o-;re Opr&o-;r. Desuden er Selskabet og hvert dets Medlem stridende, stridende mod hele den &o-;vrige ufuldkomne ja forfaldne Menneskehed. Vil man da ikke ganske tr&ae;kke sig tilbage som Coenobiter, ikke forsage al Omg&ae;ngelse med Enhver, der drikker en Sopken eller et Glas Viin, hvad man ikke b&o-;r gj&o-;re i Haab om at frelse Nogle, saa kan Collisionen blive forf&ae;rdelig nok. Dog gj&ae;lder det om at blive tro til det Yderste. Og om det var en elskelig Olding, der &o-;nskede at forskj&o-;nne et festligt &O-;ieblik med Nydelsen af den Drik, der, som man siger, fryder Menneskets Hjerte; og om han fremtog, hvad der havde v&ae;ret henlagt i mange Aar, gjemt for denne Time, og om han afviskede en Taare medens han aft&o-;rrede den gamle Romer, og om Alt var i skj&o-;n og h&o-;itidelig Forstaaelse med Vinens festlige Nydelse, og om der end blot fordredes af mig, at jeg skulde bringe Glasset til L&ae;berne &streg; jeg vilde hellere forstyrre Alt end smage paa Vinen. Men da skulde Oldingen ogsaa med Forundring, ja maaskee uden ret at forstaae det, h&o-;re om hiint vidunderlige Selskab, der er stiftet i disse Dage, forbauses over den moralske Kraft, det veed at indgyde sine Tilh&ae;ngere. &streg; Eller om det var et lykkeligt ungt Menneske, om det var hans lykkeligste &O-;ieblik, da han havde vundet Alt i Livet og vundet Gl&ae;den for sit hele Liv; og dersom han indb&o-;d mig til sig, og om hans Sjel begjerede og hans Stemning, hvad der forskj&o-;nnede hans Skikkelse, at see den Viin skumme, der ligesom Ungdommen, bryder sit Lukke, naar den blot fornemmer den mindste Luft, og om han blot forlangte af mig, hvad han selv &o-;nskede, beruset i Lykke, beruset i utaalmodig Salighed at drikke sig &ae;dru i den knapt, ja skuffende, kun eengang tilmaalte Skummen &streg; jeg vilde hellere forstyrre Alt end smage det Forbudne. Men da skulde ogsaa hiint unge Menneske gribes af Beundring &streg; maaskee skulde han endog af Gl&ae;de over mig indtr&ae;de i Total-Afholdenheds-Selskabet. Dog jeg afbryder mit Forord; Tanken om vort Selskab og dets Str&ae;ben river mig strax hen, mere end Bachus rev Digteren hen, thi dette b&o-;r sig ethvert Medlem at v&ae;re ligesaa beruset som en drukken Mand, men, vel at m&ae;rke, beruset i Begeistring, hvilken jo er desto vidunderligere jo mindre det er, som fremkalder Beruselsen. VI Et Opbyggelsesskrift for Dannede eier den danske Litteratur hidtil ikke, derimod har Savnet vistnok v&ae;ret almindeligen f&o-;lt blandt de Dannede. Maatte denne Omst&ae;ndighed bidrage til at undskylde Dens Dristighed, der her fors&o-;ger at l&o-;se den vanskelige Opgave, maatte den bidrage til at skaffe Bogen Indgang og en skaansom Bed&o-;mmelse hos de Dannede, til hvilke den henvender sig! Hvad Skriftet selv angaaer, da vil den Dannede let opdage, at der igjennem de fire og tyve Pr&ae;dikener, hvoraf V&ae;rket bestaaer, gaaer en Str&ae;ben, en fortl&o-;bende Tanke, en systematisk Tendents. Den enkelte Pr&ae;diken vil ikke staae for sig selv eller betyde noget for sig selv, men ved bestandigen at vise ud over sig selv lede L&ae;seren hen til det Totale, hvori alene den Dannede kan opbygges. Det f&o-;lger da af sig selv, at det maa l&ae;ses, ligesom det er skrevet, paa en anden Maade end Opbyggelsesskrifter i Almindelighed skrives og l&ae;ses. Hvis man saaledes til Sammenligning vil tage det vel hidtil mest udbredte Opbyggelsesskrift Biskop Mynsters Pr&ae;dikener, da vil man i denne Samling forgjeves s&o-;ge en saadan Tendents. Det er ikke vor Mening at miskjende et V&ae;rk, der har havt sin store og tildeels endnu har sin berettigede Fortjeneste paa et underordnet Standpunkt, det er ikke vor Hensigt at vildlede Nogens Dom om den h&o-;i&ae;rv&ae;rdige Forfatter, der skj&o-;ndt fremrykket i Aar dog endnu som den danske Kirkes Styrer og Leder staaer udm&ae;rket iblandt os, men Sandheden er os dog det Kj&ae;reste, at hiint V&ae;rk trods al sin Fortrinlighed ikke l&ae;nger tilfredsstiller &streg; de Dannede. Samlingen afrunder sig ret smukt derved, at den begynder med en Pr&ae;diken om Andagtstimernes Bestemmelse og ender med en Pr&ae;diken mod Forargelse, men noget Videnskabeligt s&o-;ger man forgjeves i dette Anl&ae;g. Den h&o-;i&ae;rv&ae;rdige Forfatter har leveret een Pr&ae;diken til hver Helligdag, og har nu n&ae;rmest t&ae;nkt sig, at den Enkelte fremtog hans Bog paa Helligdagene, samlede sit Sind fra verdslig Adspredelse, mindede sig selv om, hvortil en Andagtstime er bestemmet, l&ae;ste den anviste Pr&ae;diken h&o-;it for sig selv og maaskee for dem, der tilh&o-;rte ham n&ae;rmere, opbyggedes ved det L&ae;ste, glemte det ikke ganske i Ugens L&o-;b, medens han derimod ogsaa efter at have l&ae;st sin Pr&ae;diken tr&o-;stigen lukkede Bogen, ubekymret om, i hvilket Forhold denne Pr&ae;diken stod til det &O-;vrige, til det Hele, uden at pr&o-;ve og ved skarp Pr&o-;velse at forvisse sig om, hvorvidt det var lykkedes Hr. Biskoppen at construere et Hele, eller hvorvidt det havde v&ae;ret Hr. Biskoppens Hensigt at ville construere det Hele. Det er ikke vor Agt at negte, at en saa indskr&ae;nket L&ae;sning kan have sin Betydning, ja man vil endog have havt mange Exempler paa, at mindre Dannede gjennem et langt Liv have vedblevet Aar ud og Aar ind ligesom at opl&ae;gge dette Skrift paany, saa det blev for dem og deres Sl&ae;gt som en Bog, der bestandigen udkommer i dette Aar, medens Bindet synes at vidne derimod; men hvad f&o-;lger deraf for den Dannede? Han kan ikke l&ae;se saaledes, ikke tilfredsstilles saa let, ikke opbygges paa denne Maade, skulde dette v&ae;re det Rette, da maatte han jo f&o-;rst omdannes til at opbygges. Ogsaa paa en anden Maade str&ae;ber n&ae;rv&ae;rende Opbyggelsesskrift ud fra det Totale og hen til det. Vi ville atter her tage et Hensyn til Biskop Mynsters Samling, der ved Mods&ae;tningen bedst synes at belyse det h&o-;iere Standpunkt, som den Dannede nu indtager. Hiin Samling vil vel n&ae;rmest v&ae;kke og n&ae;re hos den Enkelte en alvorligere Selvpr&o-;velse, en dybere Bekymring om sig selv og for sig selv, sit Vel, sin Frelse, sin Salighed. Herpaa er Fremstillingen ogsaa beregnet, der ofte n&ae;sten gj&o-;r det umuligt for den L&ae;sende at undflye den Tanke, at hvad han l&ae;ser angaaer ham selv. For den mindre Dannede maa hermed ogsaa antages at v&ae;re gjort tilstr&ae;kkeligt. Den Dannede derimod er det sandeligen for lidet at have med et enkelt Menneske at gj&o-;re, om dette Menneske saa var ham selv. Han vil ikke forstyrres naar han skal opbygges, ikke mindes om alt det Smaalige, de enkelte Mennesker, sig selv; thi at glemme alt dette er netop Opbyggelsen. Menighedens Liv, Systemets storartede Bestemmelse, det rene Menneskelige, hvilket Alt ikke frister den Enkelte til at t&ae;nke paa sig selv, eller til at ville fuldkomme Noget, men kun opbygger ham ved at han eftert&ae;nker det, er i n&ae;rv&ae;rende Skrift Betragtningens Gjenstand. Det er atter her det Totale, hvortil det str&ae;ber; thi den Dannede s&o-;ger Menigheden, for at jeg skal minde om et Ord af den Digter, hvem n&ae;rv&ae;rende Opbyggelsesskrift skylder saa saare meget, hvem jeg gj&o-;r mig en &Ae;re af at n&ae;vne som Autoritet og som de Dannedes udkaarne Sanger, den grublende Prof. Heiberg. Christeligt er tillige dette Opbyggelsesskrift; hvad der f&o-;lger af sig selv, da det henvender sig til de Dannede, thi den Dannede er uden videre Christen. Det, hvortil Christendommen gjennem atten Aarhundreder har str&ae;bt, er netop at frembringe den Dannede, der er det christelige Livs skj&o-;nneste Blomst og rigeste Udfoldning. Det Christelige er nemlig ikke noget historisk Afsluttet, hvilket misundeligen skulde kunne bed&o-;mme, om den Dannede er christelig. Tvertimod den Dannede afgiver Maalestokken og bidrager derved til at forherlige den L&ae;re, der vel begyndte med at v&ae;re en Landsbysag (Paganisme) men nu ved den Dannede har faaet Indgang i de Kredse, hvor Tone, Levemaade, Elegantse, Vid, Aand er forligt med sin overvundne Mods&ae;tning. Men som det Christelige ikke er afsluttet i det Forbigangne, saa er det ei heller afsluttet i det n&ae;rv&ae;rende &O-;ieblik, men har Fremtiden aaben, og kan endnu blive hvad det skal v&ae;re. F&o-;rst i denne Betragtning er Sandheden uendeliggjort i det Uendelige, medens man ellers opfatter Sandheden endeligt, som var der Noget, der stod fast til alle Tider. Nei! den Dannede veed, at Alt bev&ae;ger sig; men han flygter derfor ikke feigt tilbage. Kj&ae;kt styrter han sig i Bev&ae;gelsen. Ethvert Standpunkt har sin Betydning, om det end overvindes af et nyt. Heraf denne uh&o-;rte H&o-;imodighed, som ingen forbigangen Tid har kjendt Mage til. Ogsaa n&ae;rv&ae;rende Skrift forf&ae;rdes ikke ved den Tanke, at dets Standpunkt snarligen maaskee skal fortr&ae;nges af et nyt Standpunkt. Hvor skulde det frygte Sligt og vove at henvende sig til den Dannede! Nei! snarligen vil han v&ae;re kommen ud derover, og da maaskee selv levere et nyt V&ae;rk, over hvilket n&ae;rv&ae;rende Skrifts Forfatter da igjen vil komme ud. Derfor giver jeg heller ei dette Skrift hen i Stilhed, som havde jeg nu intet Videre at gj&o-;re end l&o-;nligen at bekymres eller gl&ae;des, om den Enkelte fandt Hvile eller Veiledning deri. Kritiken im&o-;deseer det roligen, med oph&o-;iet Selvfornegtelse. Den billige og kyndige Kritik vil opdage den totale Str&ae;ben i det. Vinder det end ikke Bifald, kan det end ikke udholde Kritikens Fordringer, blot det at have foranlediget en Discussion er ingen ufrugtbar Gjerning, medens Discussionen selv vil v&ae;re til Opbyggelse for de Dannede. VII At skrive en Bog er i vore Tider det Letteste af Alt, naar man efter Skik og Brug tager 10 &ae;ldre, der handler om den samme Materie, og derudaf sammenskriver en 11te om den samme Materie. Paa denne Maade opnaaer man ligesaa nemt den &Ae;re at v&ae;re Forfatter, som efter Holbergs Raad den V&ae;rdighed at v&ae;re practiserende L&ae;ge og i Besiddelse af Medborgeres Penge, Tillid og Agtelse, ved at anskaffe sig en ny sort Kl&ae;dning og skrive paa sin D&o-;r: &anfbeg;N. N. praktisirender Arzt.&anfslut; Om nu end en saadan 11te Bog stundom b&o-;r, hvad den til andre Tider vel ogsaa i Forhold til sin Omhyggelighed blev, betragtes for et fortjenstfuldt Arbeide, saa vilde dog, hvis dens V&ae;rd ikke kunde anslaaes h&o-;iere, og den L&o-;n, der var at h&o-;ste, ikkun ans&ae;ttes i Forhold hertil, Concurrencen om at skrive en 11te Bog ikke v&ae;re st&o-;rre i vor Tid end til enhver anden. Da dette imidlertid er Tilf&ae;ldet, saa f&o-;lger deraf, at Betragtningen maa v&ae;re bleven en anden, siden hvad der i og for sig er noget temmeligt Underordnet nu er blevet et begeistrende Maal, der vinker enhver Skriverkarl og forj&ae;tter ham, at denne 11te Bog skal blive betydningsfuldere end alt Tidligere, betydningsfuldere end de 10 foregaaende, der dog havde kostet deres respektive Forfattere adskilligt Hovedbrud, da de ikke skreve hinanden ud, betydningsfuldere end de 10 tilsammen f&o-;rend den vidunderlige Transsubstantiation foregik, ved hvilken hiin 11te kom for Dagen. &anfbeg;Er dette ikke som Hexerie; skulde maaskee den 11te Bog ogsaa v&ae;re blind Allarm?&anfslut; Den, der sp&o-;rger saaledes, ham vil jeg svare med Tidens dybe Stemme: &anfbeg;Ulyksalige, Du har ikke fattet Mediationen; dens Betydning for Videnskaben &streg; og for de trivielle Hoveder.&anfslut; Dersom Mediationen virkelig skulde v&ae;re, hvad den udgives for, da er der formodentlig kun een Magt, der med Fynd og Eftertryk veed at bruge den, det er den Magt, der styrer Alt; og kun eet Sprog, i hvilket den h&o-;rer hjemme, det Sprog, der f&o-;res i hiint Guddommens Raad, til hvilket ligesaa lidet Philosopher som Huusm&ae;nd sende Deputerede, fra hvilket ligesaa lidet Philosopher som Husm&ae;nd modtage ordinaire Stafetter. Da imidlertid Forfatterne af den 11te Bog vel mindst af Alle ere bekymrede for at lytte efter, hvad der kan foregaae i hiint Raad, saa f&o-;lger det let, at Mediationen betyder noget Andet, ja for at sige det bestemtere, at den betyder slet Intet, medens den dog nyder guddommelig Veneration og Tilbedelse og forskaffer Enhver den absolute Betydning, ja har den magiske og vidunderlige Kraft, som intet andet Ord i noget andet Sprog i Himlen eller paa Jorden har eller har havt eller skal have eller kan have: at den selv i den Dummestes Mund er og bliver den h&o-;ieste Viisdom, uden at derfor den Dummeste beh&o-;ver endog blot at blive tarvelig klog til Husbehov. Den 11te Bog, der er Mediationen, frembringer ingen ny Tanke, men er kun deri forskjellig fra de tidligere, at Ordet: Mediation forekommer flere Gange paa hver Side, samt at Forfatteren i Indgangen til hvert Afsnit med Salvelse afl&ae;ser den Ramse, at man ikke maa blive staaende ved de ti, men mediere. Da dette nu ikke skj&o-;nnes at v&ae;re vanskeligere at l&ae;re at sige end at selv en str&ae;bsom Popeg&o-;ie kunde l&ae;re det, saa er med dette Ord Evangelium pr&ae;diket for alle trivielle Hoveder efter en Maalestok, som aldrig f&o-;r i Verden, og dette Ord forkynder et Aflad, som aldrig nogen Pave har forkyndt det, da det paa samme Tid, som det forkynder Aflad fra Arbeide og Strafslidelse, forkynder sikkrere, end noget Lotterie, den store Gevinst. Den, der kommer mest i Forlegenhed ved denne Medieren, er naturligviis L&ae;seren, hvem Forfatteren paal&ae;gger den svare Byrde og Pligt at t&ae;nke Noget ved hvad han siger, og hvem han udelukker fra den absolute Betydning og ud&o-;delige Fortjeneste, der opnaaes ved at sige: det maa medieres. Det er ofte gaaet mig ved L&ae;sningen af en 11te Bog, som det engang gik mig ude paa Dyrehavsbakken. I F&o-;lgeskab med nogle andre troskyldige Folk gik jeg hen for gjennem det lille Glas at titte ind i en Guckkasten, at mit &O-;ie maatte frydes ved Synet, medens mit &O-;re opfangede Foreviserens salvelsesfulde Forklaring. Forfatteren af den 11te Bog, eller for at blive paa Dyrehavsbakken, Guckkastens Eier og dens Indholds uskatteerlige Fortolker frembragte ved Lirens Omdreining en sagte Musik, der satte Sjelen i Stemning. Ved et besynderligt Tilf&ae;lde udebliver derimod Billedet. I Kassen var Intet at see uden et tomt Rum, derimod aflirede Foreviseren Musikstykket og sin Forklaring paa en vistnok meget tilfredsstillende Maade &streg; naar der blot havde v&ae;ret Noget at see. Saaledes: Mediationen udebliver og man h&o-;rer bestandig blot Forfatterens melodramatiske Foredrag. Forfatteren af den 11te Bog og Manden med Lirekassen kan dette jo v&ae;re ligegyldigt, han skal ikke l&ae;se Bogen eller kige i Kassen; men Tilskueren og L&ae;seren er det ikke ligegyldigt. Hvad er der da at gj&o-;re for at raade Bod herpaa? L&ae;seren maa see at komme i Fordelen ved selv at v&ae;re Forfatter. Saaledes er da ogsaa denne Forskjel mellem L&ae;ser og Forfatter, som alle andre Mods&ae;tninger, h&ae;vet i en h&o-;iere Galenskab. Ved Hj&ae;lp af Mediationen er da Enhver istand til at faae absolut og ud&o-;delig Betydning i Forhold til den tilbagelagte Verdenshistorie. Besynderligt derfor, at Ingen i Adresseavisen tilbyder sig i mindre end 3 Timer at perfectionere Enhver, der blot har nogenlunde Forkundskaber, i Mediationens Idee, ved hvilken Enhver bliver det Afsluttende, hvortil hele den forbigangne Verdenshistorie tenderer. Har man saaledes forsikkret sig den fleretusindaarige Fortid, da staaer blot tilbage at perfectionere sig i Selskabs-Ideen, ved hvilken man erobrer hele den tilkommende Tid, saa bliver Enhver i vor Tid mere bifrontisk betydningsfuld end Noah var det. At efterkomme selv blot en eenfoldig Leveregel, kr&ae;ver nogen Tid og Flid, erhverver ingenlunde den Enkelte Betydning for det Hele og for de seneste Sl&ae;gter; men at stifte et Selskab, ja hvad der er en endnu mere begeistrende Stordaad, at faae en Comite nedsat, det er let &streg; og en ud&o-;delig Fortjeneste; at deeltage i et Festmaaltid er ikke vanskeligt &streg; og dog et opus operatum for det Almene og det Tilkommende. Idet jeg derfor skuede ud i Fremtiden, der endnu skjuler sig i det Tilkommendes Taagesl&o-;r og skjuler Sl&ae;gtens Bedrift, da viste der sig for mit Blik et uhyre Tempel eller festlig Bygning, fra hvilken der udgik en forvirret Larm, hvilken dog stundom afbr&o-;des, for atter at lyde end h&o-;iere, blandet med en Touche af Pauker og Trompeter og over Indgangen til denne Bygning opdagede mit &O-;ie med Forbauselse f&o-;lgende Indskrift: her klinkes. Dog selv at skrive en 11te Bog er endnu et Arbeide, og derfor allerede for besv&ae;rlig en Opgave for Tidens Iilsomhed og de Enkeltes Hasten efter absolut Betydning og ud&o-;delig Fortjeneste; thi dette maa man sige til Tidens &Ae;re, det er et stort Maal, hvorefter Enhver str&ae;ber, og til &Ae;re for Tiden v&ae;re det ogsaa sagt, at Enhver opnaaer det. Skulde man dog ikke kunne skyde en Gjenvei udenom den 11te Bog? hvorfor ikke? Et L&o-;fte om den 11te Bog er endnu kortere, og dog endnu sikkrere, og paa enhver Maade gavnligere. Et L&o-;fte har den fortr&ae;ffelige Egenskab, at det ligesom H&o-;flighed, koster Den Intet, der udsteder det, og dog kan han ugeneret lade det betyde et V&ae;rk, der er m&ae;rkv&ae;rdigere end noget Verdens Underv&ae;rk. Med Hensyn til Modtageren (L&ae;severdenen), da ud&o-;ver det en formildende og beroligende Indflydelse, virker som et fordelende Middel til at adsprede enhver &ae;ngsteligere Bekymring for at komme paa det Rene en eller anden Gjenstand betr&ae;ffende. Man f&o-;ler stundom en flygtig R&o-;relse, at man dog ikke burde lade Sandheden staae hen i en tvivlende Skikkelse, man f&o-;ler et Ansvar &streg; da har man et L&o-;fte at stole paa, og man er tryg i gemytlig Velbehagelighed. Sagen vedkommer Een jo dog ikke videre, og nu har Hr. X. lovet afgj&o-;rende for alle Tider at oplyse den som alt Andet; hvad Fare er der da paaf&ae;rde? Et L&o-;fte er meget transportabelt, og derfor er der Intet som Iilbudene hellere l&o-;be med, end L&o-;fter og med Liimstangen. Et L&o-;fte, uagtet det betyder Alt, betyder dog tillige i sin h&o-;flige Skikkelse ikke mere end at det afgiver en ypperlig Ingredients i Theepassiaren, idet L&o-;ftet ligesom Punschkommercen i Visen gaaer hele Aftenen Bordet rundt, uden at den ene Lovende generer den Anden. Et L&o-;fte er et Bruuspulver, hvormed den hele Menneskehed er uforlignelig vel tjent. Dette kan man ikke noksom gj&o-;re sig Rede for, naar man ret vil forstaae at prise den philosophiske Optimisme, i hvilken vi allerede flere Aar befinde os overordentlig vel, ja salige. Posito jeg s&ae;tter, og naar jeg siger posito har jeg jo Lov at s&ae;tte det Usandsynlige, altsaa posito jeg s&ae;tter, at Hr. A. A., hvis L&o-;fter formodentlig ikke har angrebet ham, greb sig an og skrev Systemet. Posito jeg s&ae;tter, og naar jeg siger posito, har jeg jo Lov at s&ae;tte, hvad der er urimeligere end det Urimeligste, altsaa posito jeg s&ae;tter, at hvis Hr. A. A. ikke skrev Systemet, saa skrev Hr. B. B. det &streg; hvad saa? Lader os endnu et &O-;ieblik dv&ae;le ved denne Tanke, som vi vel alle i flere Aar ere fortrolige med: Tanken om Udsigten til Haabet om Systemet. Altsaa for at fatte mig ganske kort, posito jeg s&ae;tter, at Systemet kom til Syne her i Kj&o-;benhavn, hvad saa? Saa maatte man jo l&ae;se det, medmindre Hr. C. C. &o-;ieblikkelig skulde v&ae;re saa god og menneskekj&ae;rlig at love en Oversigt over Systemet samt at s&ae;tte os paa Standpunktet; thi da vare vi frelste igjen ved L&o-;ftet. Skete dette ikke, saa maatte man jo l&ae;se det. Hvilken Uleilighed, og hvo havde saa endelig Gavn deraf? Maaskee tilfredsstillede det ikke ganske, og det skulde da den &ae;rede Forfatter have for al sin anvendte Flid, medens han ved et L&o-;fte saa let kunde gavne sig selv og Andre mere endnu, end om han skrev et Vidunder af System. Det er dog simpelt og lavt at holde hvad man lover, derimod viser den sande Fornemhed sig netop som Virtuositet i at love, hvad Maleren i Schakspeares Timon siger: Vortrefflich! Versprechen ist die Sitte der Zeit, es &o..;ffnet die Augen der Erwartung: Vollziehen erscheint um so dummer, wenn es eintritt, und die einf&a..;ltigen, geringen Leute ausgenommen, ist die Beth&a..;tigung des Wortes v&o..;llig aus der Mode. Versprechen ist sehr _{hoffm&a..;nnisch}hofm&a..;nnisch und guter Ton. Vollziehen ist eine Art von Testament, das von gef&a..;rlicher Krankheit des Verstandes bei dem zeugt, der es macht. (Cfr. 5te Akt, 1ste Scene). Fremdeles, naar Systemet blev l&ae;st, da skulde L&ae;sningen maaskee tjene til at gj&o-;re Forskjel mellem dem, der ansaaes for at forstaae det, og dem, der ansaaes for ikke at forstaae det, der skulde opkomme Tvedragt og Partier, medens nu den hele Sl&ae;gt lever i Samdr&ae;gtighed og Egalitet ligeoverfor L&o-;ftet, hvilket ethvert Menneske er lige n&ae;rt. N&ae;rv&ae;rende Bog, som jeg herved skikker ud, er skreven, som jeg troer man i en &ae;ldre Tid skrev B&o-;ger. Den, der har skrevet den, er Een, der har t&ae;nkt Adskilligt over den Sag, om hvilken han taler, og troer som en F&o-;lge deraf, at vide lidt bedre Beskeed om den, end der i Almindelighed vides. Han er heller ei ganske ubekjendt med hvad tidligere er skrevet om den Sag, og bestr&ae;ber sig for at lade Enhver vederfares Ret. I Mangel af den uhyre Opgave at forstaae alle Mennesker har han valgt, hvad man vel maaskee vil kalde borneret og taabeligt, at forstaae sig selv, som nu strax, hvorfor han vil v&ae;re Forfatter, om Driften i ham ikke er, hvad en Drift i Aand aldrig b&o-;r v&ae;re, en udefter reflekteret, at han ikke med stor Vigtighed bestemmer sig til at skrive en Bog for at hj&ae;lpe Andre, da han dog veed, at v&ae;sentlig er ethvert Menneske lige klogt, og fremfor Alt, at v&ae;sentlig maa ethvert Menneske hj&ae;lpe sig selv. Er Driften derimod en indre og indefter reflekteret, da skriver man en Bog, som Tr&ae;et _{en Bog som Fuglen synger sin Vise, som Tr&ae;et} skyder sin Krone, er der Nogen, der gl&ae;der sig derved, saa meget desto bedre. Dog ved saaledes at ville forstaae sig selv kommer man langsommere frem og tillige temmelig besv&ae;rligt. Hvad man udfinder, det v&ae;re gl&ae;deligt eller s&o-;rgeligt, assimilerer man sig strax in succum et sanguinem. Man udfinder saaledes ikke, for at tage et Exempel, at alle de Beviser for Sjelens Ud&o-;delighed, der hidtil ere blevne f&o-;rte baade i og udenfor Christendommen, ere utilstr&ae;kkelige, da det sande Beviis f&o-;rst ligger i Mediationen af dem alle; men man s&o-;ger et Beviis, der overbeviser Een selv, at det ikke skal ende med, at Beviset for Sjelens Ud&o-;delighed bliver det eneste Ud&o-;delige, hvilket man lader gaae tilveirs som B&o-;rnene deres Drage, uden engang at have saa meget som B&o-;rnene &streg; en Snoer i den. Man bliver ikke i sin Viden ligegyldig som en Udraaber, der blot er bekymret for at udraabe, bekymret for at blive af med sin Vare, bekymret for at faae den h&o-;ieste Priis ved Auctionen; men man s&ae;tter bestandig sit Liv ind, fordi man er forvisset om, at det at kunne &g.s;&g.u;&g.m;&g.p;&g.a;&g.th;&g.e-;&g.s;&g.a;&g.i; &g.t;&g.a;&g.i;&g.sud; _{&g.a;&g.s;&g.th;&g.e;&g.n;&g.a;&g.i;&g.sud;}&g.a;&g.s;&g.th;&g.e;&g.n;&g.e;&g.i;&g.a;&g.i;&g.sud; &g.t;&g.o-;&g.n; &g.a;&g.n;&g.th;&g.r;&g.o-;&g.p;&g.o-;&g.n; er det sande Erkjendelsens Princip, da Dispositionen til alt Menneskeligt ligger i ethvert Menneske, og desto tydeligere, jo dybere Menneske han er. Man er forvisset om, at uden Liden gives der ingen sand Viden, fordi Liden netop er Inderlighedens Bestemmelse, der erhverver Een den egne Viden, og sikkrer Een for, at kunne sige Sandheden paa samme Maade som Bileams &Ae;sel. Man forstaaer derfor ikke ved Liden Hovedbrud og Natteslid paa Studerekammeret, men noget Andet, en &Ae;re, fra hvilken end ikke det eenfoldigste Menneske er udelukket, fra hvem Videnskabens Dyrker kun er forskjellig, forsaavidt han lider, hvad han lider, tydeligere og bestemtere og under Bevidstheds Form. Man er h&o-;imodig nok til begeistret at troe, at Lidelse er den jordiske Tilv&ae;relses guddommelige Hemmelighed, at kun i Lidelse er man i Pagt med Gud, og at derfor, hvis Nogen er udelukket fra Viisdommen, da er det kun den Lykkelige, hvem Lykken gjorde saa letsindig, at han slet Intet leed, hvilket den Alvorlige altid vil vogte sig for, selv om han ikke ved det Udvortes og ved Skjebnen_{ved Skjebner} kom til at lide; thi han vil vide selv sympathetisk at erhverve Lidelsen. Man &o-;nsker ei at tabe den daglige Tale og Sprogbrug af Sigte, og komme, hvad der vel stundom h&ae;nder en Videnskabsmand, som en Taarnv&ae;gter fra fjerne ubekjendte Egne, hvilket har til F&o-;lge at han bestandig colliderer med det Daglige, og, uden selv ret at v&ae;re sig det bevidst, forn&ae;rmer Sprogets Genius og de retm&ae;ssige Medinteressenter i Sprogets f&ae;lleds Eiendom. En saadan Adskillen er s&o-;rgelig og n&ae;rer kun den Illusion, at Videnskaben i sin utilg&ae;ngelige Fjernhed er st&o-;rre end det Almene, medens den dog netop derved synker ned til at blive en endelig Magt i samme Forstand, som Skj&o-;nhed, Rigdom, hvis Besiddelse udelukker og adskiller, men ikke forsoner. Dette forstod den skj&o-;nne gr&ae;ske Videnskab, og derfor er det saa velgj&o-;rende at besk&ae;ftige sig med den, fordi den ikke forlod Menneskene i den Hensigt at lyde som en R&o-;st fra Skyerne, men blev paa Jorden, paa Torvet, hos Menneskenes Syssel, hvilket is&ae;r hiin Mand forstod, der opgav Kunsten, opgav Udgrundelsen af de physiske Ting og derpaa begyndte at philosophere i V&ae;rkstederne og paa Torvet. Medens derfor den gr&ae;ske Videnskab er saa opl&o-;ftende, er der tillige et tankefuldt Veemod udbredt over den, i hvilket den er forsonet med det Jordiske. Den kjender fuldtvel sin oph&o-;iede Herkomst, fornegter den heller ei, men har ingen forf&ae;ngelig Gl&ae;de af Forskjelligheden og f&o-;ier sig derfor ind i det Daglige. Den er som en Gud, der gaaer om i menneskelig Skikkelse, og hvert &O-;ieblik gj&o-;r et Mirakel med det dagligdagse fattige Udtryk, medens han dog i Alt ligner et almindeligt Menneske, uden forsaavidt hiint Veemod snart som et let Anstr&o-;g af Tungsind b&o-;ier hans Skikkelse, snart forklarer sig som en guddommelig Sp&o-;g, der forynger hans Skikkelse n&ae;sten til Overgivenhed. Videre har jeg ikke at tilf&o-;ie, uden forsaavidt jeg her et &O-;ieblik skulde syssels&ae;tte mig med den Tanke, der kun latent og som uvedkommende var tilstede under Udf&o-;relsen, den Tanke, i hvilket Forhold jeg mener at s&ae;tte mig til L&ae;sere. Denne Overveielse anseer jeg for en Sp&o-;g, en letsindig lille Tidsfordriv, som man kan anvende en halv Time paa, naar man er f&ae;rdig, men heller ikke f&o-;r. I vore Tider betragter man det anderledes og mener, at den taabelige Alvorlighed, med hvilken en Forfatter s&o-;ger at skabe og at skaffe L&ae;sere, f&o-;rend han begynder at skrive, at den ungdommelige Letsindighed, med hvilken han udkaster Planer og indvier Menneskene deri, at dette virkelig er Alvor, der beviser den fuldvoxne Mands Modenhed. Den, der i sin Betragtning af Livet og Livsforholdene ikke er kommen saa vidt, at han veed, hvad der kan b&ae;re en alvorlig Pr&o-;velse og hvad der som en tynd Iisskorpe kun kan b&ae;re en Sk&o-;itel&o-;bers Hasten, han kan naturligviis aldrig naae Alvor i sig eller i sin Pr&ae;station. Kun sig selv er ethvert Menneske anviist, og den, som passer paa at blive her, han har en fast Grundvold at tr&ae;de paa, der ikke skal besk&ae;mme ham. Naar han da overveier med sig selv, hvad han vil, hvorvidt han vil, naar han i Kraft af denne Overveielse begynder langsomt og taust, da skal hans Alvor ikke besk&ae;mmes. Naar det derimod behager en Mand at blive alvorlig ved Tanken om hvad han vil gj&o-;re for Andre, da viser dette, at han fra Grunden af er en Nar, hvis Liv er og bliver Sp&o-;g trods Miner og Geb&ae;rder og v&ae;ldige Talemaader og bekymrede Theaterstillinger, hvis Existents Intet har at betyde uden forsaavidt der ved Ironiens Hj&ae;lp kan blive lidt Moerskab ud af den. Om Een, der vil skrive en Bog, duer dertil, skal Tiden l&ae;re ham, om han skal blive f&ae;rdig med den, om han ikke netop i samme &O-;ieblik skal komme til Skade og v&ae;lte Bl&ae;khornet over den, eller forl&ae;gge Manuscriptet, eller Bogtrykkeren skal kaste ham det bort, eller Buddet tabe det, eller S&ae;tteriet br&ae;nde af, eller Oplaget bed&ae;rves, eller det skal vise sig, at intet Menneske bryder sig om, hvad han skriver &streg; alt Dette kan intet Menneske faae at vide forud, og den, der er klog nok til at ville foruds&ae;tte alt Dette i sin faveur, _{har er}han er vel klog, men Gud veed, hvad han egentlig er klog paa, og Gud veed, hvorledes et fornuftigt Menneske skulde blive klogt paa ham. Det, Enhver kan vide, er, hvad han vil, hvad han kan, hvad han har gjort, hvilket Alt egner sig til en alvorlig Betragtning, der igjen skal gjenf&o-;de hans Sjel til ny Alvor. At ansee enhver Tidens Luftning for et Vink af Styrelsen, der har Betydning for hvad han skal gj&o-;re, ligesom for Skr&ae;dersvenden, fordi Vindpustet var st&ae;rkt nok til at bl&ae;se ham ned af Bordet; at ville ride Sommer i By paa en Stilk Puurl&o-;g, man har opelsket i en Urtepotte; at ville erobre det hellige Land, uden engang at vide, hvor det ligger paa Landkaartet; at gj&o-;re Anskrig i hele Menigheden, fordi man selv har taget feil og taget en Ko for en Veirm&o-;lle; at sammenkalde alle Skr&ae;ddere for at forklare dem, at man maa slaae Knude paa Traaden; at gaae hele Dagen som Fodposten gjennem Gaderne og ringe Folk fra deres Arbeide for at byde dem en Subscriptionsplan; at gj&o-;re Middagsselskab paa en Spiseseddel, og bespise de Hungrige med Ideen til et Selskab, hvis Bestemmelse er at befordre alle Fattiges Opkomst &streg; det er enten Sp&o-;g, og som saadan stundom ret moersom, eller det er Alvor, og som saadan en fortvivlet Sp&o-;g og desto mere fortvivlet, jo grundigere Galskaben er. Den, der altsaa skal v&ae;re min L&ae;ser, han maa v&ae;re enig med mig i, at selv om Videnskaben i vor Tid er f&ae;rdig med Alt, saa har den dog uheldigviis glemt Pointen i det Hele. At her Intet er at gj&o-;re ved Actieselskaber eller ved Subscriptions-Planer eller ved en Kjededands om en eller anden literair Afgud, er netop Pointen. Den, der er forvisset herom, at Enhver er anviist sig selv, og at dette er Hovedsagen, kun han er min L&ae;ser; men derfor kan jeg ikke vide med Bestemthed, om han ikke allerede er videre end jeg. Imidlertid troer jeg dog nok, at det paa een eller anden Maade vil have Betydning for en Saadan at l&ae;se, hvad jeg skriver, medens, for atter at gjentage det, det naturligviis aldrig kunde falde mig ind, at s&ae;tte mig hen og ind i den Vigtighed, at det for Andres Skyld var n&o-;dvendigt, at jeg skrev en Bog. F&o-;rst naar Driften og Trangen i mig har bestemmet mig til at skrive, f&o-;rst naar jeg er bleven f&ae;rdig, f&o-;rst da kan det falde mig ind, at t&ae;nke paa en L&ae;ser. Ved Hj&ae;lp af denne Betragtning er jeg da ogsaa fritagen for enhver utidig Bekymring Bogens Skjebne betr&ae;ffende. Formodentlig kommer nu n&ae;rv&ae;rende Bog ud, med Bestemthed kan jeg ikke vide det; hvis den da tr&ae;ffer en L&ae;ser, som har nogen Gavn eller Gl&ae;de af den, da er det mig en uvis og uberegnet Indt&ae;gt, og hermed ere vi qvit til gjensidig Contentement og Forn&o-;ielse. Hvad vore Systematikere og philosophiske Optimister angaaer, da ville disse vel snart forvisse sig om, at her Intet for dem er at gj&o-;re; snart, siger jeg, ja ligesaa snart t&ae;nker jeg, som jeg siger det; thi for dem gaaer jo Alt trip, trap, Tr&ae;sko. De ville let indsee, at der ingen Tid er at spilde paa en Eftern&o-;ler, der Intet har seet i Verden og kun har foretaget en Indenlandsreise indenfor sin egen Bevidsthed, og altsaa ingen Vei kommer, medens enhver Systematiker er ganske anderledens befaren og har v&ae;ret &anfbeg;Fanden i Vold baade i Trapezunt og i R&streg;&anfslut;. De kunne umuligen finde det Umagen v&ae;rd, at gj&o-;re nogen Oph&ae;velse for en saadan Reisendes Skyld, saa meget mere formodentlig som de maae gj&o-;re saa mange Oph&ae;velser om &anfbeg;Intet&anfslut;. Gud give Lykke og Held til, at dette maa skee, da seer jeg eet af mine kj&ae;reste &O-;nsker opfyldt. Skulde dette derimod ikke skee, skulde de mod Forventning beslutte sig til at tage sig af mig, da beder jeg dem, at v&ae;re ganske ugenerede; thi jeg er nu som altid i alle Maader til Tjeneste. Kun een B&o-;n, een b&o-;nlig Begj&ae;ring; man gj&o-;re med Bogen og med mig, hvad man vil, kun, jeg beder og besv&ae;rger, kun bringe man mig ikke ved Hj&ae;lp af Mediationen ind med i den systematiske Kramkiste. Jeg har en Angest for Mediationen; jeg kan ikke gj&o-;re ved det. Ordet virker, ikke i og for sig, men ved den idelige eensformige Brug paa min Sjel, som naar Een Dag ud Dag ind filer en Sav, som den Lyd, hvilken Zantippe efter Socrates's Udsagn frembragte ved sin idelige Skj&ae;lden, Lyden af Tridser. (Diogenes 2,5,36). Min Bygning, min Helbred, min hele Constitution egner sig ikke for Mediationen. At det er en Ufuldkommenhed, kan gjerne v&ae;re, men naar jeg selv tilstaaer det, kunde man jo f&o-;ie mig. Blot det Ord Mediation n&ae;vnes, bliver Alt saa storartet og grandiost, at jeg ikke befinder mig vel, men er beklemt og benauet. Man have da Medlidenhed med mig blot i denne ene Henseende, man forskaane mig for Mediationen og for, hvad der er en Selvf&o-;lge, at blive den uskyldige Anledning, der foranledigede en eller anden philosophisk Ramser, at fort&ae;lle om igjen ligesom Skolebarnet i Chorsd&o-;ren, hvad jeg dog nok kjender, Historien om den nyere Philosophies Begynden med Cartesius, og det philosophiske Eventyr om, hvorledes V&ae;ren og Intet slog deres Deficit sammen, saa der kom Vorden ud af det, samt hvilke vidunderlige Ting der senere skete i Fort&ae;llingens Forts&ae;ttelse, der er meget livlig og bev&ae;get, uagtet det ingen Fort&ae;lling er, men en reen logisk Bev&ae;gelse. Alt dette l&ae;ser man paa Tydsk, og naar man l&ae;ser det hos Hegel, saa l&ae;ser man det saaledes, at man l&ae;rer Noget deraf og ofte vender med &Ae;rb&o-;dighed tilbage til Mesteren. Men selv om hvad Hegel har sagt, var ligesaa vist, _{som et}som at amo hedder af verbum: amavi amatum amare; selv om det var ligesaa evident som Beviset for den pythagoriske L&ae;res&ae;tning, saa bliver det dog lige taabeligt, om en &Ae;ldre vilde blive sig selv vigtig ved at udgive en Bog herom, der ikke var bestemt for Yngre og aldeles L&ae;rlinge, og det bliver dr&ae;bende kjedsommeligt for den, der skal modtage slig Underviisning, naar han dog, som Enhver anden, der har staaet Konfirmation ved et Universitet, kan, hvis et eller andet Livsforhold gjorde det n&o-;dvendigt, Lectien ligesaa godt, om han end ikke antager, at det er Noget at skrive. Skulde hvad jeg har skrevet paa en lignende Maade forholde sig til noget tidligere V&ae;rk, hvad enten der nu blev Sandsynlighed for, at jeg med Flid havde fortiet det, eller det havde sin Grund i en tilgivelig Uvidenhed, saa sige man det blot med to Ord, uden al Mediation, jeg skal vel paaagte det. Det er ikke min Bekymring i Livet, at blive Forfatter, det er ikke min Attraae at franarre Folk deres Penge, derfor forpligter jeg mig til, hvis hiint paavises, at give _Enhverenhver Kj&o-;ber sine Penge tilbage; thi jeg siger med Hamann: &anfbeg;nicht eine blo&ss;e &g.o.a.;&g.r;&g.m;&g.e-..a; sondern ein furor uterinus hat mich zu den meisten Aufs&a..;tzen getrieben. Anstatt Geld zu nehmen, h&a..;tte ich lieber Geld gegeben, und das Wiederspiel von andern Schriftstellern getrieben.&anfslut; (7,205). VIII Hvad jeg forudsiger, det vil enten skee, eller det vil ikke skee; thi Apollo har forundt mig Prophetiens Gave. Tiresias &pgf; 1 Vanskeligheden i Almindelighed At begynde et philosophisk Tidsskrift i Danmark, kan ikke blot synes at v&ae;re, men er i Sandhed en bet&ae;nkelig Sag; jeg selv har ikke undladt at gj&o-;re, hvad vel endog den mod mig gunstig stemte L&ae;ser vil f&o-;le sig opfordret til, at ryste paa Hovedet, advarende og bebreidende at tilraabe mig: &anfbeg;hvorledes gik det ikke&anfslut;? . . . M&ae;nd, der ved Genie, ved Talent, ved Kundskabs-Riigdom, ved L&ae;severdenens ubegr&ae;ndsede Tillid staae udm&ae;rkede iblandt os, have begyndt derpaa, og efter kortere eller l&ae;ngere Tids Forl&o-;b atter opgivet det. Ja selv for Hr. Professor Heiberg er et saadant Foretagende ikke lykkedes efter Forventning. Af hans Perseus, en Journal for den speculative Idee, udkom kun to Hefter. Og dog var vel han Manden, hvis ellers Nogen er det i Kongeriget. Idet han begyndte et saadant V&ae;rk, kunde han stole paa sin egen Magt, turde v&ae;re sikker paa, at Medarbeidere vilde flokkes om ham, da enhver &Ae;ldre vilde indsee, at det var et Foretagende, der havde et kj&ae;rt og uafviseligt Krav paa hans kraftige Bistand; enhver Yngre f&o-;le sig smigret ved den blotte Tanke om den literaire Distinction, at have den &Ae;re at v&ae;re Medarbeider i Prof. Heibergs Journal, Noget, ingen Yngre bedre forstaaer end jeg, der endnu ofte mindes, hvorledes i sin Tid det ungdommelige Sind f&o-;lte sig beruset ved at turde vide, at et Bidrag ikke blev forsmaaet, hvorledes ingen ung Cadet kunde see mere begeistret op til den ber&o-;mte General, under hvis Fane han skal stride, end jeg til Flyvepostens uforglemmelige Redakteur. Desuagtet bestod dette Tidsskrift ikke l&ae;nge, det blomstrede ikke ved et paafaldende Subscribent-Antal, Confluxen af Medarbeidere var, efter hvad man kan slutte af Indholdet, ingenlunde saaledes, som Enhver maatte formode det. Men er dette skeet, hvilken Sandsynlighed da, uden det Urimeliges, for, at et lignende Foretagende vil lykkes mig; eller rettere hvor stor Sandsynlighed da for, at der vil times mig noget V&ae;rre! Har Tiden ladet Andre forstaae, at det ikke lod sig gj&o-;re, saa t&o-;r jeg vel neppe vente en venlig Bel&ae;relse af Erfaringen, men snarere en skrap og eftertrykkelig Correction, der kan indsk&ae;rpe mig og mine Lige ikke formastelig at ville vove, hvad selv de Udm&ae;rkede opgave. Vel er det sandt, at den philosophiske Interesse siden den Tid har udbredt sig videre og videre; vel er det sandt, at netop det, at Hr. Prof. Heiberg havde begyndt derpaa, kunde blive til stor Fordeel for mig, og man har jo oftere seet, at hvad den St&ae;rkeste ikke formaaede, det slap den Svagere godt fra, at hvad den Rige ikke opnaaede, det vandt den Fattige, fordi han kom i det heldige &O-;ieblik, da det var at h&o-;ste, den Rige havde udsaaet; men desuagtet f&o-;ler jeg meget godt, at Sandsynligheden, for at mit Foretagende vil lykkes, er saare meget mindre, end den i sin Tid var for Prof. Heiberg. At Svaghed kan have Held til at udf&o-;re hvad Kraften ikke m&ae;gtede, det siger man nemt nok bag efter; idet man skal begynde, finder man vist ikke Opmuntring deri; thi hvo kjender Tiden og Leiligheden? See her staaer jeg atter ved det samme Punkt; hvo kjender Tiden og Leiligheden? Det er der ingen Mand i Kongeriget, der gj&o-;r saaledes som Prof. Heiberg; og dog vilde det ikke gaae. Udsigterne ere da ikke de bedste; min Stilling ingenlunde fordeelagtig. Jeg er ikke Prof. Heiberg, ja jeg er endnu mindre end dette: ikke at v&ae;re Prof. Heiberg; thi jeg er kun N. N. Den &Ae;ldre vil maaskee ansee mit _{Foretagende umoden}Foretagende for umodent, eller i det H&o-;ieste have Overb&ae;relse nok til at see Tiden an, paa anden Dansk, han vil ikke underst&o-;tte mig, han vil d&o-;mme. Den Yngre vil vist ikke f&o-;le sig smigret ved den litteraire Exclusion at v&ae;re min Medarbeider, neppe lod han sig vel bev&ae;ge ved mine B&o-;nner. Hvorfor opgiver jeg da ikke det Hele, hvorfor n&ae;rer jeg endog Haab om, at det vil lykkes mig? Fordi min Hensigt ikke blot er god, men tillige en ganske anden end deres, der hidtil have fors&o-;gt at udgive et philosophisk Tidsskrift; fordi min Forventning ikke blot er skj&o-;n, men tillige en ganske anden end deres, der hidtil have begyndt derpaa. &pgf; 2 Hensigten med dette Tidsskrift Hvor gl&ae;deligt det end er, at see Philosophien udbrede sig trindt i Landet, saa der snart intet Menneske mere findes, der ikke er ber&o-;rt af dens Aande, indviet i dens Velsignelser, saa har denne Gl&ae;de hos mig dog ikke formaaet at beseire den Tvivl, om virkeligen alle de Mange, qui nomen philosophi&ae; dederunt, forstode, hvad der blev sagt, og hvad de selv sagde. Denne Tvivl ligger mig meget n&ae;r, da det ofte er gaaet mig selv saaledes, om end min &g.e;&g.p;&g.o;&g.ch;&g.e-; har forhindret mig i at udgive mig for Philosoph. Ved enkelte Iagttagelser troede jeg engang at have forvisset mig om, at det ikke stod ganske rigtig til med adskillige af mine h&o-;ist&ae;rede Samtidige. Da jeg nemlig trods al Anstr&ae;ngelse ikke formaaede at h&ae;ve mig til den svimlende Tanke at tvivle om Alt, besluttede jeg, for dog ogsaa at tvivle om Noget, at samle min Sj&ae;l paa den mere menneskelige Opgave at tvivle, om alle de Philosopherende forstode, hvad de sagde og hvad der blev sagt. Denne Tvivl beseires ikke i Systemet, men i Livet. Men er det saaledes, hvad hj&ae;lper det da, at Philosophien beseirer alle Tvivl, naar den bliver tilbage, om Menneskene virkelig forstaae Philosophien. Denne Tvivl kan heller ikke v&ae;re hverken de Vedkommende eller Philosophien ligegyldig; de Vedkommende ikke; thi de &o-;nske jo at forstaae Philosophien; Philosophien ikke; thi den &o-;nsker jo at blive forstaaet. Videnskaben er ikke misundelig paa sin Viden, den vil meddele sig til Alle, den vil, at alle Mennesker skulle komme til Sandheds Erkjendelse. Den gj&o-;r ikke store Fordringer, den viser sig i ydmyg Skikkelse, den udtrykker sig med Kj&ae;rlighedens Nedladenhed. Er det ikke, for at tage et enkelt Exempel, atter og atter forkyndt af Philosophiens Pr&ae;ster, &anfbeg;at det i vor Tid er en N&o-;dvendighed for Theologen at v&ae;re Philosoph, for at kunne tilfredsstille Tidens Fordringer.&anfslut; Men er det en N&o-;dvendighed, saa maa det jo ogsaa v&ae;re en Mulighed; thi det kan selv jeg indsee, at det vilde v&ae;re meget uphilosophisk af Philosophien, at ansee det for n&o-;dvendigt, der er umuligt. Enhver Theolog kan da blive Philosoph. Det Ord: Theologen kan nemlig ikke i denne Tale tages sensu eminentiori om en eller anden enkelt udm&ae;rket begavet Theolog; thi det kan endogsaa jeg indsee, at det vilde v&ae;re uphilosophisk af Philosophien at mene at have sagt Noget ved at sige en Tautologie; at det vilde v&ae;re meget uphilosophisk af Philosophien at bestemme den h&o-;ieste V&ae;ren indenfor en bestemmet V&ae;ren saaledes, at det var en anden V&ae;ren. Det for enhver theologisk Candidat saa tr&o-;stelige Udsagn vinder i opbyggende Kraft, naar man bet&ae;nker de f&o-;lgende Ord: &anfbeg;for at kunne tilfredsstille Tidens Fordring.&anfslut; At det Ord: Tiden her ikke kan forstaaes om et enkelt udm&ae;rket philosophisk begavet Individ, indsees let, da det jo vilde v&ae;re uphilosophisk af Philosophien at _{sige: at}sige, at det udm&ae;rkede Individ skulde s&o-;ge hos en Anden eller fordre af en Anden, hvad det n&ae;rmest maatte s&o-;ge hos og fordre af sig selv. Heller ikke kan dette Ord: Tiden forstaaes om Tidens Idee, en Personification af Tiden, da det jo vilde v&ae;re uphilosophisk af Philosophien at distinguere realiter mellem Tidens Idee og hiin Theolog &g.k;&g.a;&g.t;&g.apos; &g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n;, der jo vilde v&ae;re Tidens Idee. See saa god er Philosophien i disse sidste Dage, saa forskjellig fra hiin gamle karrige Gudinde, der kun vilde elskes og tilbedes af nogle Faa, aabenbare sig for F&ae;rre. Den gj&o-;r enhver Theolog til Philosoph og gj&o-;r det, for at han kan tilfredsstille Tidens Fordring, hvilken da maa v&ae;re philosophisk, hvilket igjen foruds&ae;tter, at Tiden, det er Summen af Individer, er philosophisk. Hvilket skj&o-;nt Haab for enhver theologisk Candidat! Naar nu blot ikke den Tvivl stod tilbage, om man dog virkelig forstod hvad man sagde, og hvad der blev sagt. Hvad Theologien saaledes forkynder, det Samme forkynder alle de andre Videnskaber, da de alle gravitere til Philosophien. Som et Tutti lyder det fra alle Munde: &anfbeg;Philosophie er Tidens Fordring.&anfslut; Og Philosophien erkjender jo Tiden for det Fornuftige, dens Fordring altsaa for en fornuftig Fordring. Jeg troer gjerne det Bedste om mine Medmennesker, og derfor troer jeg gjerne om hver Enkelt, der taler, at han forstaaer hvad han siger; men desuagtet bliver der for mig altid et Residuum af Tvivl. Det er denne resterende Tvivl, jeg &o-;nskede udryddet; at opnaae dette, er Hensigten med n&ae;rv&ae;rende Tidsskrift. Dersom der nu er flere end jeg, der ikke ganske forstaae det Meget, Philosophien siger i vor Tid is&ae;r betr&ae;ffende Theologien, saa vide de godt at skjule det; de ere, hvis (posito) de ikke ere kloge paa Philosophien, i Mangel deraf kloge paa Verden. Denne Klogskab har jeg desto v&ae;rre altid manglet. Philosophien kan det, som ovenfor bem&ae;rket, ikke v&ae;re ligegyldigt, om den virkelig bliver forstaaet eller ikke; og dog kan den kun ved den Vedkommendes Dumhed faae det at vide; thi den, der er klog, lader sig ikke m&ae;rke dermed. Min Hensigt er da at tjene Philosophien; min Qualification dertil den, at jeg er dum nok til ikke at forstaae den, ja endnu dummere &streg; dum nok til at forraade det. Og dog kan mit Foretagende kun gavne Philosophien; thi den kan jo ingen Skade have af, at selv den Dummeste bliver klog paa den; den vinder netop derved sin fuldkomneste Seier og beviser Rigtigheden af, at gj&o-;re alle til Philosopher. Er denne Hensigt ikke god, og er den ikke en anden end deres, der hidtil have fors&o-;gt, at udgive et philosophisk Tidsskrift, om den end deri er eens med hines at ville tjene Philosophien? Dog Tjenesterne ere forskjellige, Een tjener den ved sin Viisdom, en Anden ved sin Dumhed. I Forhold til denne min Hensigt har jeg alvorlig pr&o-;vet mig selv, og ved denne Selvpr&o-;velse befundet mig at v&ae;re i Besiddelse af de forn&o-;dne Egenskaber. Dette t&o-;r jeg sige uden at gj&o-;re noget Brud paa Beskedenhed og S&o-;mmelighed. De Egenskaber, der udfordres, ere: Dumhed og Resignation. At jeg er i Besiddelse af den f&o-;rste, det vil vel Ingen v&ae;re saa h&o-;flig at afdisputere mig. Hvad den anden angaaer, da f&o-;rer jeg jo ved at gj&o-;re en Tilstaaelse betr&ae;ffende den f&o-;rste et Beviis for at v&ae;re i Besiddelse af den sidste. Desuden vil jeg ingenlunde rose mig af den som af en Dyd; thi den vil efter al Sandsynlighed betale sig godt. Ogsaa en trofast Elsker kan jo faae det Indfald, at ville friste den Elskede, ikke for at hun skal tabe Noget derved, men for at hun skal vise sig i forh&o-;iet Skj&o-;nhed for hans forelskede Blik. Philosophien elsker jeg, Philosophien har jeg elsket fra min tidlige Ungdom. At jeg f&o-;ler for megen &Ae;rb&o-;dighed for den til at turde tillade mig at friste den i samme Forstand, som hiin Elsker den Elskede, beh&o-;ver jeg vel ikke at forsikkre. Hvad han gj&o-;r vilkaarligt, og deri ligger netop det Feilagtige om end for Elskoven Tilgivelige, det gj&o-;r jeg, dreven af N&o-;dvendighed. Resultatet kan dog derfor gjerne blive det samme &streg; at Philosophien vil aabenbare sig for mit elskende Blik skj&o-;nnere og herligere end nogensinde. Skulde der da h&o-;re saa megen Resignation til at vedkjende sig sin Svaghed, naar man t&o-;r vente dette? _{Naar Alt, kommer}Naar Alt kommer til Alt hvo vilde da ikke, i Mangel af noget H&o-;iere, med Gl&ae;de v&ae;re det taabelige Sp&o-;rgsmaal, der gav en ung Pige Anledning til at r&o-;dme skj&o-;nnere end nogensinde; den n&ae;sten barnagtige Eenfoldighed, der bragte Viismanden til at smile betydningsfuldere end nogensinde; den Dumhed, der gav Anledning til, at en Vittighed blev sagt; den Misforstaaelse, der gav Viisdommen Anledning til at forklare sig fatteligere end nogensinde! Som hiin Elsker vil jeg da ikke friste Philosophien; thi vel har jeg altid elsket den; men min Kj&ae;rlighed er ikke saa lykkelig, at jeg skulde vove dumdristige Experimenter. Frister jeg den, da er det ved B&o-;n og Paakaldelse. Jeg h&o-;rer ikke til de M&ae;gtige, der leve paa en fortrolig Fod med Philosophien og omgaaes den som deres Lige; jeg er som en ringe Tr&ae;l i det fyrstelige Pallads, der hver Dag seer den kongelige Majest&ae;t, skj&o-;ndt et sv&ae;lgende Dyb skiller mig fra ham. Dog har jeg, som Tr&ae;llen i Palnatoke, kun eet &O-;nske, at maatte see den i sin hele Glands. Skulde det ikke skee? Philosophien gaaer ikke som Harald Blaatand i M&o-;rke, den tager ikke feil, tager ikke Liigskjorten istedenfor Kroningsdragten. Skulde det ikke skee? Naar viser Philosophien sig herligere end naar den bliver begribelig selv for de Uforstandige! Men naar Ingen vil tilstaae, at han er det, saa kan Philosophien heller ei vise sig saaledes. Er denne min Hensigt ikke skj&o-;n, er den ikke en anden end deres, der hidtil have fors&o-;gt at udgive et Tidsskrift. &pgf; 3 Min Forventning Da L&ae;seren kjender min Hensigt, saa kjender han ogsaa min Forventning; thi min Forventning er, at min Hensigt maa blive opnaaet. Jeg forventer da et lykkeligt Udfald; men til et lykkeligt Udfald h&o-;rer i n&ae;rv&ae;rende Tilf&ae;lde tvende Ting; at mit Foretagende lykkes i udvortes og mercantilsk Forstand, og at det lykkes i indvortes og videnskabelig Forstand. I udvortes Henseende betr&ae;ffer min Forventning Subscribenter og Medarbeidere. Erfaring har l&ae;rt, at et philosophisk Tidsskrift ikke t&o-;r vente et talrigt F&o-;lge. At jeg tiltrods for Erfaringen gjerne kunde &o-;nske mit Tidsskrift en saadan Lykke, er klart; thi at &o-;nske er en fri Kunst. At jeg tiltrods for Erfaringen venter et lykkeligt Udfald, kan vel tr&ae;nge til en Forklaring. Her er den. Mit Tidsskrift er forskjelligt fra de tidligere, altsaa t&o-;r jeg ogsaa vente en forskjellig Skjebne, da Forskjelligheden netop er af den Art, at den gj&o-;r en heldig Skjebne sandsynlig. Den, der siger, at Menneskene ere tjenstvillige, han siger hverken noget Nyt, eller noget Usandt. De ville gjerne fremhj&ae;lpe ethvert gavnligt Foretagende, og fremfor Alt, staae de Betr&ae;ngte bi; kun &o-;nske de, at deres veld&ae;dige Virksomhed, deres udviste Tjeneste bliver klar og tydelig, ikke tvetydig og disputabel. Med at v&ae;re Subscribent paa mit Tidsskrift er der nu ingen Mislighed forbunden. Dersom jeg var istand til, hvad de Andre, der have fors&o-;gt at udgive et Tidsskrift, havde til Hensigt og formaaede, at bel&ae;re eller at beseire, saa var det jo t&ae;nkeligt, at det, Subscribenten fik af mig, var kosteligere end det, jeg modtog af ham, og at saaledes han, der troede at gj&o-;re en Velgjerning mod mig, paa en underlig Maade blev min Skyldner; ja det blev saa langt fra, at han blev den oph&o-;iede Velgj&o-;rer, at han tvertimod ved at v&ae;re Subscribent kunde synes at gj&o-;re en h&o-;ist bet&ae;nkelig Concession med Hensyn til sig selv. Alene denne Omst&ae;ndighed maatte gj&o-;re ham tvivlsom, og en tvivlende Mand handler ikke gjerne. Naar derimod min Subscriptions-Plan kommer L&ae;severdenen tilh&ae;nde, da siger maaskee den Enkelte til sig _{selv. &anfbeg;lad}selv: &anfbeg;lad see hvad det er Forfatteren vil &streg; Han vil bel&ae;res &streg; Det er der Mening i, og dersom mine mange Forretninger ikke forhindrede mig deri, skulde jeg gjerne selv bel&ae;re ham. &streg; Hvad vil Forfatteren &streg; han vil beseires &streg; det kan jeg begribe, og hvis mit Embede ikke kr&ae;vede al min Tid, skulde jeg med Gl&ae;de gj&o-;re Kaal paa ham, jeg der allerede i flere Aar f&o-;ler mig som et oprigtigt og v&ae;rdigt triumpherende Medlem af den triumpherende Menighed &streg; da jeg imidlertid ikke har Leilighed til nogen af Delene, saa vil jeg dog gj&o-;re Noget for ham &streg; jeg vil subscribere.&anfslut; Der er som sagt ingen Tvetydighed mulig. Min Subscribent bliver i enhver Forstand min sande Velgj&o-;rer; jeg har Intet at byde ham uden en Qvittering og en hjertelig Taksigelse. Subscribenten beh&o-;ver ikke at befrygte, at jeg paa en underfundig Maade skulde fraliste ham Fordringen paa at kaldes min Velgj&o-;rer, han er og bliver det i alle Maader, jeg hans Skyldner, naar han betaler Qvitteringen, naar han l&ae;ser Tidsskriftet og t&ae;nker paa mit Vel, og endnu mere, hvis han virkelig kommer mig til Hj&ae;lp med Bel&ae;relse. Ethvert f&o-;lende Menneske, der i Sandhed &o-;nsker at gj&o-;re Vel, han kan neppe gj&o-;re noget Bedre end at subscribere paa mit Tidsskrift. Men naar jeg siger: ethvert f&o-;lende Menneske, da n&ae;vner jeg en tall&o-;s Skare &streg; see! derfor forventer jeg mange Subscribenter. T&o-;r jeg det ikke, t&o-;r jeg ikke vente Deeltagelse? Jean Paul siger etsteds: &anfbeg;Menneskene ere altid villige til at hj&ae;lpe Een at b&ae;re hans Kors, naar de veed, at det er det Kors, til hvilket man skal nagles.&anfslut; Hvad Medarbeidere angaaer, da t&o-;r jeg, som ovenfor bem&ae;rket, ikke vente nogen Bistand. Dog dette Uheld tjener kun til fra en anden Side at belyse det Heldige i min Stilling. Fik jeg mange Medarbeidere, da beviste denne Omst&ae;ndighed jo, at det var gaaet Mange, ligesom mig, at de ikke havde forstaaet Philosophien. Men i samme Grad som dette var Tilf&ae;ldet, i samme Grad blev det jo bet&ae;nkeligere med Hensyn til min Hoved-Forventning, min videnskabelige Forventning, at blive beseiret. Hvis Mange ikke havde forstaaet den, da blev dette et farligt Argument imod enhver Philosophie, is&ae;r mod den, der vil forstaaes af Alle. Naar jeg derimod ingen Medarbeidere faaer, ikke en eneste, saa vinder min videnskabelige Forventning i den Grad Sandsynlighed, at den n&ae;sten bliver til Vished. Min videnskabelige Forventning er, at jeg maa vorde beseiret, maa vinde ved at tabe, eller for at udtrykke mig paa en Maade, der ganske stemmer med mine F&o-;lelser, at det maa lykkes gode Mennesker at gj&o-;re mig klog paa Philosophien. Dog siger maaskee Een: &anfbeg;Du er for ubetydelig, Philosophien finder det ikke Umagen v&ae;rd at beseire Dig.&anfslut; Viig bort afskyelige Tanke! Skulde jeg vove at troe, at der var en Eneste i min philosophiske Samtid, der kunde raisonere saa uphilosophisk. Philosophien vil jo v&ae;re populair, vil gj&o-;re sig forstaaelig for Alle. Jeg v&ae;re nu saa ubetydelig som jeg v&ae;re vil; jeg finde ingen Plads i alle de Processioner i Tidens Str&o-;m, der b&ae;re en concretere Ben&ae;vnelse, under Rubrikken: Alle slipper jeg vel med ind. Kategorien: Alle gj&o-;r ingen smaalig Forskjel, den tager Alle med. Dertil kommer, Philosophien er jo ikke en endelig Magt, ikke en selvkj&ae;rlig Tyran, der vil stride, men en menneskekj&ae;rlig Genius, der vil bringe alle Mennesker til Sandheds Erkjendelse. Jeg gj&o-;r intet Opr&o-;r, det vogter jeg mig vel for, jeg s&o-;ger Bel&ae;relse. Jo mere ubetydelig jeg er, desto st&o-;rre Triumph for Philosophien. Til den Ende spare man intet Middel, man tage mig med det Onde eller med det Gode, alt eftersom det findes tjenligt; jeg vil taale Alt, lide Alt, gj&o-;re Alt, naar det blot maa lykkes mig at blive indviet; kun tillade man mig, aldrig at sige ja til Noget, jeg ikke forstaaer, kun fordre man ikke af mig, at jeg skal forklare Andre, hvad jeg ikke selv fatter. Maaskee siger Een: &anfbeg;det, der fordres af Dig, er, at Du skal tie og blive ved at h&o-;re.&anfslut; Ak Herre Gud! Tiden gaaer hen. Det er jo dog urimeligt af en Philosophie, der er saa klog paa Livet, at den ypperlig ved at spotte dem, der tie og vente noget Hinsides, veed at forklare dem, at de ere narrede, det er jo urimeligt af en saadan Philosophie at gj&o-;re Mine til at narre mig paa en lignende Maade, eller rettere paa en v&ae;rre Maade; thi den, der engang for alle opgiver det N&ae;rv&ae;rende, han haaber, men mig narrer man ved bestandig at flytte Terminen ud. Hav dog Medlidenhed! Hvad hjalp det, at jeg om 10 Aar fik at vide, hvad jeg skulde have gjort for 10 Aar siden, saa blev jeg jo reent confunderet. Livet er kort, man gj&o-;re mig dog ikke Konsten altfor lang, fremfor Alt ikke l&ae;ngere end Livet. Skulde det koste et heelt Liv at forstaae Hegel, saa vilde denne Philosophie jo indeholde den dybeste Modsigelse. Dog dette beh&o-;ver jeg ikke at befrygte. Naar jeg bet&ae;nker Tiden, dens Kr&ae;fter, og at jeg ingen Medarbeider faaer, saa skal jeg visselig ikke forgjeves s&o-;ge Bel&ae;relse. For at bestyrke mig i denne Tanke, vil jeg nu med at Par Ord omtale Tidens philosophiske Dygtighed. Den hegelske Philosophie har nu blomstret i flere Aar her hjemme. Naar nu denne Philosophie efter at have forklaret Alt, gj&o-;r et Skridt videre og forklarer sig selv, hvilken skj&o-;n Udsigt. Maaskee er det ikke lykkedes mig, at udtrykke mig ganske klart. Dette skal jeg bestr&ae;be mig for, og troer mig ogsaa nogenlunde istand dertil; thi min Uforstandighed er ikke identisk med en taaget Ahnen. Der er een Ting, jeg veed med temmelig Bestemthed, det er, hvad jeg ikke forstaaer; der er een Ting, jeg begj&ae;rer af min Samtid, det er en Forklaring. Jeg negter altsaa ikke, at Hegel har forklaret Alt, det overlader jeg til de st&ae;rke Aander, der tillige forklare det Manglende. Jeg holder mig ved Jorden og siger: jeg har ikke forstaaet Hegels Forklaring. Heraf gj&o-;r jeg igjen ingen anden Slutning end den, at jeg ikke har forstaaet ham. At slutte Mere overlader jeg til de Magthavere, der i deres Personlighed finde en Bemyndigelse dertil. Jeg holder mig ved Jorden, jeg slaaer over i en anden Toneart, jeg beder, jeg beder om en Forklaring; en Forklaring vel at m&ae;rke, som jeg kan forstaae; thi det hjalp mig lidet, om der kom en Forklaring, der forklarede Alt i Hegel, men saaledes, at jeg ikke kunne forstaae det. Man give mig Forklaringen, jeg tager den à tout prix, man henkaste den til mig med et Skuldertr&ae;k, jeg skal dog takke for den. Da vi nu have mange Philosopher her hjemme, der med Iver og Held have omfattet denne Philosophie, saa fremgaaer deraf en gl&ae;delig Forventning for mig om den for&o-;nskede Bel&ae;relse. Skulde der desuagtet blive en Vanskelighed tilbage, saa er det min Tr&o-;st, at der i mit F&o-;deland ogsaa er Philosopher, der ere komne ud over Hegel. Saasnart disse ved en lille telegraphisk Efterretning forklare, hvor de ere komne hen, saa staaer min Tillid urokkelig til dem. Dersom jeg maatte gj&o-;re en B&o-;n, da vilde jeg bede, at denne Efterretning bliver i Form af en kategorisk Bestemmelse, for at den om muligt kan blive forstaaelig for mig; thi den almindelige Forklaring: jeg er kommen ud over Hegel er meget for almindelig, til at jeg formaaer at knytte en Tanke til den; og den n&ae;rmere Bestemmelse som et Familie- og D&o-;be-Navn indeholder, danner en saa forf&ae;rdelig Mods&ae;tning til hiin Almindelighed, at Alt forvirres for mig. Paa dette Punkt vil jeg strax tilstaae, at der har v&ae;ret mig adskillige Ph&ae;nomener aldeles uforklarlige. Jeg har l&ae;st philosophiske Opsatser, i hvilke hver Tanke, hvert Udtryk n&ae;sten var af Hegel. Efterat have l&ae;st _{den igjennem}dem igjennem, har jeg t&ae;nkt: hvo er nu egentlig Forfatteren. Hegel, har jeg da sagt til mig selv, er Forfatteren, den, der har skrevet Opsatsen, er hans Referent og som saadan er han paalidelig og n&o-;iagtig. Dette kunde jeg forstaae. Dog see! saaledes forholdt det sig ikke, Forfatteren var en Mand, der var kommen ud over Hegel. Her stod min Forstand stille, Forfatteren siger: jeg er kommen ud over Hegel; hvis Artiklen kunde tale, saa vilde den formodentlig sige: hvilken Snak. &streg; Hegel har vidst at redigere hele den nyere Philosophie saaledes, at det seer ud som afsluttede han Alt, og alt Foregaaende tenderede til ham. En Anden giver nu en lignende Fremstilling, en Fremstilling der paa et Haar er uadskillelig fra Hegels, der altsaa paa ethvert Punkt er gjennemtr&ae;ngt af denne finale Tanke, og derpaa tilf&o-;ier man en Slutnings Paragraph, i hvilken man bevidner, at man er kommen ud over Hegel. Her staaer atter min Forstand stille, og dog hvad er det Hele, jeg beh&o-;ver? En Ubetydelighed; to Ord er nok, en lille bitte kategorisk Bestemmelse betr&ae;ffende Forholdet til Hegel. Min videnskabelige Forventning er da, at det maa lykkes mig trods min Dumhed at blive klog paa Philosophie. Skeer dette, da er der Ingen, der har Grund til Klage. Jeg ikke, jeg vil prise mig for det lykkeligste af alle Mennesker; thi jo l&ae;ngere man har v&ae;ret fra at turde haabe, desto taknemligere vil man v&ae;re, jeg skal aldrig glemme alle mine Velgj&o-;rere DHrr. Subscribenter og alle de &ae;dle Mennesker, ved hvis Hj&ae;lp jeg drev det til en lykkelig Opkomst i Philosophien. Philosophien kan heller ikke have Grund til Klage, den vil gl&ae;de sig ved, at blive forstaaeligere for Flere og Flere. Dog der kan jo ogsaa skee noget Andet; jeg kan blive erkl&ae;ret for at v&ae;re saa dum, at Philosophien ikke engang kan indlade sig med mig. &anfbeg;I saa Fald er jo Alt tabt, Tidsskriftet maae gaae ind.&anfslut; Ingenlunde! Hvor dum jeg end er, kan jeg dog indsee, at det er umuligt for Philosophien at svare saa uphilosophisk. At svare, at jeg er saa dum, at man ikke kan indlade sig med mig, er at bestemme mig altfor ubestemt, til at det kan s&o-;mme sig for Philosophien. Kan Philosophien ikke bestemme mig n&o-;iere, da skj&o-;nner jeg ikke rettere end, at dens Stilling ikke bliver mindre ubehagelig end min, og at vi tiltrods for vor store Forskjellighed faae et F&ae;lledsskab. Jeg er saa dum, at Philosophien ikke kan blive mig forstaaelig, Mods&ae;tningen hertil er, at Philosophien er saa klog, at den ikke kan fatte min Dumhed. Disse Mods&ae;tninger medieres i en h&o-;iere Eenhed &dvs;: i en f&ae;lleds Dumhed. Besynderligt nok, saa slipper jeg dog med. Eller er det ikke saaledes, l&ae;rer Philosophien ikke, at naar det Uendelige t&ae;nkes udenfor det Endelige, saa blive begge Endeligheder? Gjentages det ikke atter og atter: veritas est index sui et falsi? Naar da Philosophien udelukker Noget, da endeliggj&o-;r den sig selv. For at forhindre dette, maa den vel v&ae;re villig til at forklare sig lidt n&o-;iere om min Dumhed, hvori den bestaaer. At jeg hidtil ikke har forstaaet Philosophien, det kan jo dog ikke v&ae;re til Hinder for at komme dertil, da det jo snarere vilde v&ae;re en Hindring, dersom jeg havde forstaaet den. Min Dumhed maa da betegne, at jeg mangler Mulighed, eller v&ae;re Udtryk for Umuligheden; thi ellers kunde jo min Dumhed v&ae;re en uendelig fjern Approximations-Bestemmelse til Philosophien. Min Dumhed maa da v&ae;re den Gr&ae;ndse, der begr&ae;ndser mig og derved udelukker mig fra Philosophien. Antages dette, da bliver der bestandig en Vanskelighed tilbage, idet man ved at bestemme min Gr&ae;ndse negativt, dog bestemmer mig i Continuitet med det Andet. Saa bliver jeg da en uendelig, uendelig, uendelig lille Stykke af en Philosoph, men jeg kommer dog med. Jeg h&o-;rer til den chaotiske Masse, i hvilken de &anfbeg;Dannede som Intelligentspunkter og Sj&ae;le&anfslut; ud&o-;ve deres organiserende Virkning, ved Hj&ae;lp af dem slipper jeg da med ind i Philosophien. Dette er nu let nok sagt, men ikke saa let at forstaae; idetmindste maa man hj&ae;lpe mig med en lille Mellembestemmelse, om hvorledes den, der er for dum til at forstaae Philosophien, forholder sig til den Dannede, igjennem hvem han participerer i den almindelige Forstaaen af Philosophien; om det er ved at forstaae den Dannede, eller ved at misforstaae ham; om han, idet han forstaaer den Dannede, forstaaer det Samme som den Dannede forstaaer, thi da forstaaer han jo selv Philosophien; eller han forstaaer noget Andet, og da synes det ikke ganske rigtigt at sige om ham, at han ved den Dannede participerer i den almindelige Forstaaen. Men maaskee har det en anden Grund, at Philosophien ikke kan indlade sig med mig, maaskee er Forklaringen af min Dumhed den samme, som Forklaringen om Philosophien, saaledes, at den, der ikke kan forstaae Philosophien, han kan heller ikke forstaae Forklaringen om, hvorfor han ikke kan forstaae den. Forholder dette sig saaledes, da maa jeg sp&o-;rge, hvilken Indflydelse denne Dumhed har paa min menneskelige Existents som saadan; om jeg ved den oph&o-;rer at v&ae;re et Menneske; eller om jeg, uagtet den, endnu er i Besiddelse af det, der h&o-;rer et Menneske v&ae;sentligt til for at v&ae;re et Menneske, det hvorved han v&ae;sentlig er Menneske. Jeg maa fremdeles sp&o-;rge, om jeg tiltrods for denne min Dumhed kan blive salig ligesom andre Mennesker. Hvis saa er, da sp&o-;rges, hvorved jeg da t&o-;r haabe at blive det. Om det er ved Philosophien? Om den maaskee har den m&ae;rkv&ae;rdige Egenskab, at den gj&o-;r Alle salige, baade dem, der forstaae den, og dem, der ikke forstaae den? Hvis dette benegtes; om det da er ved min Dumhed? Dette synes ikke rimeligt, da den netop er min Usalighed. Hvorved t&o-;r jeg da haabe at blive salig? Naar her nu n&ae;vnes noget Andet, da sp&o-;rges, om dette gj&o-;r mig salig efter min Tilf&ae;ldighed &dvs;: efter min Dumhed; thi denne var jo det Tilf&ae;ldige hos mig og h&o-;rer ikke Menneskenaturen v&ae;sentlig til. Bejaes dette, saa sp&o-;rges, om jeg da ikke bliver salig saaledes som andre Mennesker, men kun saaledes som dumme Mennesker blive det. Bejaes dette, saa sp&o-;rges, hvorledes jeg kan blive salig ved at blive salig efter min Tilf&ae;ldighed, da jeg jo i saa Fald maa komme i Modsigelse med det V&ae;sentlige i mig; men en saadan Modsigelse er jo Usalighed. Svares hertil, at min Dumhed er det V&ae;sentlige i mig, saa har jeg oph&o-;rt at v&ae;re et Menneske, hvilket blev benegtet i det Foregaaende. Bliver jeg derimod salig efter det V&ae;sentlige i mig, og dette igjen er det for Menneske-Naturen V&ae;sentlige, saa maa jo det Samme, som gj&o-;r mig salig, ogsaa kunne gj&o-;re alle andre Mennesker salige, ja alene gj&o-;re dem salige; thi kun den, der bliver salig efter det V&ae;sentlige, kun han bliver salig. Maaskee er dette ikke mere hvad det var i gamle Dage; thi i gamle Dage var det godt Philosophie at sige: inter accidentia sola, non autem inter formas substantiales individuorum ejusdem speciei plus et minus reperitur. Naar da Philosophen bliver salig ved sin Philosophie, saa er dette en tilf&ae;ldig Salighed. Saa er der da noget H&o-;iere end Philosophie. Det er H&o-;iere derved, at det tager mig og lignende Stympere med. Forholder det sig saaledes, saa sp&o-;rges, om man da vil vedblive at kalde Philosophien det Absolute? Men er den ikke det Absolute, da maa den vide at gj&o-;re Rede for sin Gr&ae;ndse. Hvis jeg vilde v&ae;re Digter, da vilde vel &Ae;sthetikeren bel&ae;re mig om, hvilke Egenskaber der udfordres dertil. Jeg vilde da indsee, at jeg ikke var Digter og vide at finde mig i min Skjebne. Naar Poesien derimod vilde fordre at v&ae;re det Absolute, saa t&o-;r den ikke udelukke mig; thi det Absolute kan ikke v&ae;re Andet end hvad der er f&ae;lleds for Alle. Jeg skj&o-;nner da ikke, at det blev n&o-;dvendigt at lade mit Tidsskrift gaae ind. Jeg er desto v&ae;rre noget tungnem, og her er Meget at l&ae;re. Mit Tidsskrift kunde da vel bestaae, om min Forventning end ikke blev opfyldt ganske efter &O-;nske. Dog der kunde jo ogsaa skee noget Andet; jeg kunde blive erkl&ae;ret for uskikket til, at man kunde indlade sig med mig, &anfbeg;dog ikke saa meget formedelst min Dumhed, som paa Grund af en borneret Trods.&anfslut; &anfbeg;I saa Fald var jo Alt tabt. Subscribenterne vilde vel falde fra, da jeg befandtes at v&ae;re en uv&ae;rdig Tr&ae;ngende, Tidsskriftet maatte gaae ind.&anfslut; Det var i Sandhed tungt, is&ae;r naar jeg bet&ae;nker den Tort, der vederfores mig. Imidlertid skj&o-;nner jeg dog ikke rettere, end at efter Sandsynlighed Subscribenterne vilde have lidt Taalmodighed med mig, indtil Philosophien havde forklaret sig lidt n&ae;rmere. Philosophien eier jo Sandheden, men Sandheden er og bliver dog vel den st&ae;rkeste, hvorledes er det da muligt, at en borneret Trods skulde v&ae;re istand _{til staae}til at staae den imod. Udfaldet vilde da v&ae;re utvivlsomt, med mindre den Trodsige var i Besiddelse af en n&ae;sten d&ae;monisk Magt, og dette kan da vel ikke v&ae;re Tilf&ae;ldet med mig, eller han var klog nok til at skjule sin Trodsighed, klog nok til ikke at uds&ae;tte sig for at blive tilintetgjort af Sandheden. Dette er jeg saa langt fra, at jeg tvertimod &o-;nsker min Tilintetgj&o-;relse, fordi jeg veed, at denne er Betingelsen for, &anfbeg;at jeg kan staae op til en fuldkomnere Existents.&anfslut; Vilde man desuagtet vedblive at give min bornerede Trods Skylden for, at man ikke kunde indlade sig med mig, saa maatte dog vel Philosophien, for at tale som det s&o-;mmer sig en Videnskab og ikke snakke som det kan ventes af en Spidsborger, n&ae;rmere bestemme Beskaffenheden af den bornerede Trods, der gj&o-;r Meddelelse umulig. Jeg maatte da sp&o-;rge, om denne Trods er identisk med Dumhed, om Dumheden har sin Grund i Trodsen eller Trodsen i Dumheden? Ere de identiske, saa er Sagen f&o-;rt tilbage paa det Punkt, vi nys forlod. Ere de forskjellige, saa maatte jeg sp&o-;rge, hvorledes? og i hvilket Forhold? Tiltager Forskjelligheden i Forholdet efter Loven for Udviklingen, saaledes at i samme Grad som Dumheden forsvinder, i samme Grad oph&o-;rer Trodsen; eller staae de i et omvendt Forhold, saaledes, at naar Dumheden er bleven forvandlet til Viisdom, da har Trodsen potenseret sig til sit H&o-;ieste? Jeg maatte fremdeles sp&o-;rge, om hvorledes de da paa dette Punkt forholdt sig til hinanden; om det er muligt for Trodsen at bevare sig eller den maa segne under Viisdommens N&o-;dvendighed. Hvis det f&o-;rste er Tilf&ae;ldet, da sp&o-;rges, om jeg da tiltrods for min Trods kan naae Viisdommen; naar det andet er Tilf&ae;ldet, saa sp&o-;rges, om jeg tiltrods for min Viisdom kan vedblive at trodse. Er det f&o-;rste Tilf&ae;ldet, saa maa det jo v&ae;re en let Sag for Philosophien at bringe mig til Viisdommen, idet det indsees, at Viisdommen har i sig en N&o-;dvendighed, der er h&o-;iere end Villiens Trods. Er det Andet Tilf&ae;ldet, saa er der jo en h&o-;iere Magt end Erkjendelsen, en h&o-;iere Magt end Erkjendelsens N&o-;dvendighed. I saa Fald sp&o-;rges, hvilken denne Magt er, og hvorledes den forholder sig til Erkjendelsen; der sp&o-;rges, om denne Magt ikke kan blive Gjenstand for en videnskabelig Behandling; om hvad den Videnskab hedder, der behandler denne Sag; om dens Forhold til Erkjendelsens Videnskab; om den ved at blive en Videnskab ikke bliver Gjenstanden_{bliver en Gjenstandenbliver en Gjenstand} for Erkjendelsen; om hvilket Forhold Erkjendelsen nu indtager i Forhold til denne Magt, der viste sig at v&ae;re h&o-;iere end Erkjendelsen; om den selv maa v&ae;re behj&ae;lpelig, for at Erkjendelsen skal kunne forstaae den; om det blot er i dette Tilf&ae;lde, at Erkjendelsen beh&o-;ver dens Assistance, eller det altid er saa; om der dog ikke gives en Undtagelse, og hvilken denne er; om det ikke er af Vigtighed, at dette erkjendes, f&o-;rend man begynder at erkjende noget Andet; hvad det er for en Undtagelse, og hvad der af denne Omst&ae;ndighed fremgaaer med Hensyn til hiin Erkjendens Beskaffenhed; hvilken Erkjenden det da er, Trodsen ikke formaaer at gj&o-;re Modstand; om al Erkjenden er n&o-;dvendig Erkjenden; eller om al Erkjenden i lige Grad baade er fri og n&o-;dvendig; er dette Tilf&ae;ldet, saa formaaer denne Magt at udelukke mig fra al Erkjenden, er det ikke Tilf&ae;ldet, saa formaaer den kun at udelukke mig fra en vis Art af Erkjenden; om den Art af Erkjenden, fra hvilken den formaaer at udelukke mig, paa Grund heraf er h&o-;iere, eller om den anden Art af Erkjenden af den modsatte Grund er h&o-;iere; er dette Tilf&ae;ldet, saa er Philosophien jo ikke det H&o-;ieste, men kun, selv paa sit H&o-;ieste nemlig i den sidste Art af Erkjenden, en Viden om det H&o-;ieste? Jeg skj&o-;nner ikke, at det blev n&o-;dvendigt at lade mit Tidsskrift gaae ind. Jeg er desto v&ae;rre noget tungnem, og her er Meget at l&ae;re. Mit Tidsskrift kunde da vel bestaae, om min Forventning end ikke blev opfyldt ganske efter &O-;nske. Dog endnu eet Tilf&ae;lde vil jeg t&ae;nke mig, at Philosophien selv nedlod sig til at tale til mig. Jeg veed ikke, om jeg skal forestille mig den som en Mand eller som en Qvinde, derfor troer jeg det er bedst, at t&ae;nke mig den som en usynlig R&o-;st, der lyder til Een, som var det fra Eens Indre, uagtet det er fra Skyerne, som taler saa menneskeligt til Een, uagtet dens Tale er guddommelig; saa mildt og venligt, at det er en Vellyst at h&o-;re paa den, thi Philosophien er altid venlig, det er kun Philosopherne, der ere &anfbeg;b&o..;se.&anfslut; Omtrent saaledes talede den til mig: &anfbeg;Du er i en Misforstaaelse, Dig er det ikke forundt at forstaae mig; dog derfor b&o-;r Du ikke vredes paa mig, thi jeg er ikke den, som skaber Mennesket; Du formaaer ikke at fatte mig. Dette siger jeg ikke for at kr&ae;nke Dig, selv om Du var det eneste Menneske, der var for indskr&ae;nket dertil, mit stille, fredelige, salige Liv kr&ae;nker Ingen; men Du er ikke den Eneste; hvad der gj&ae;lder om Dig, det gj&ae;lder om mange Andre, ja det gj&ae;lder om M&ae;ngden af Mennesker, hvilken Du tilh&o-;rer. Jeg er kun for de Udvalgte, for dem, der tidlig bleve m&ae;rkede i deres Vugge; og for at disse skal tilh&o-;re mig, fordres der Tid og Flid og Leilighed, begeistret Kj&ae;rlighed, H&o-;imodighed til at vove at elske haabl&o-;st, Forsagelse af Meget, som andre Mennesker ansee for skj&o-;nt, og som ogsaa saaledes er det. Den, hos hvem jeg finder dette, ham l&o-;nner jeg ogsaa med Ideens Kys, jeg gj&o-;r Begrebets Omfavnelse frugtbar for ham; jeg viser ham, hvad det jordiske &O-;ie &o-;nsker, at see Gr&ae;sset groe, det viser jeg ham i en langt h&o-;iere Verden, der lader jeg ham forstaae og see, hvorledes Tankerne groe i hinanden fyldigere og fyldigere; hvad der er adsplittet i Sprogenes Mangfoldighed, hvad der overalt er tilstede i den Eenfoldigstes som i den Kl&o-;gtigstes Tale, det er samlet her og voxer sin stille V&ae;xt. For Dig kan jeg ikke vise mig, af Dig kan jeg ikke elskes, troe ikke, at det er fordi jeg er for stolt, Nei! men mit V&ae;sen f&o-;rer det saaledes med sig. Farvel! Fordre ikke det Umulige; priis Guderne for, at jeg er til; thi om Du end ikke fatter mit V&ae;sen, der er dog de, der fatte det; gl&ae;d Dig da over, at de Lykkelige blive lykkelige, gj&o-;r det og Du vil ikke fortryde det.&anfslut; Saaledes fornam jeg dens Tale. Derpaa gjensvarede jeg, idet jeg af &Ae;rb&o-;dighed for dens oph&o-;iede V&ae;sen s&o-;gte at f&o-;ie mine Ord saa godt som muligt, saaledes: &anfbeg;Hvert Ord, Du haver talet, oph&o-;iede V&ae;sen, har jeg fuldeligen forstaaet, om jeg end tillige med Smerte har fattet, at jeg ikke var blandt de Lykkeliges Tal. Hvert Ord i Din Formaning har tr&ae;ngt helbredende ind i min Sj&ae;l, efter f&o-;rst at have udryddet min tidligere Taabelighed; idet Du talte, blev mit Hjerte, der havde v&ae;ret sygt og mismodigt, atter sundt og glad, og idet Du talte om Din Forstaaelse med de Elskende, da var det som jeg f&o-;rtes bort fra Verdens Larm, som var jeg kommen til et eensomt Sted, hvorhen Du altid vinker Dine Dyrkere. Vel indseer jeg, at det var ikke Stedet for mig; men at det maatte v&ae;re herligt, at kunne komme derhen, gl&ae;deligt at bidrage til at frede om Philosophiens stille Bolig, at ikke Verdens Larm og M&o-;ie skulde naae forstyrrende derhen; at det maatte v&ae;re en skj&o-;n Bel&o-;nning herfor at see de Udvalgte straale i Din Herligheds Afglands. Og dette tillod Du jo Enhver, ogsaa mig, at bidrage Sit til. Var det ikke saaledes? O! men hvis det er saa, hvorfor taaler Du da, hvad der er skeet i disse sidste Dage! Hvorfor udsender Du ikke en af Dine Elskere, der ikke blot har Tanker i Panden, men Vrede i hans N&ae;sebor, til at fort&ae;re de hykkelske Tilbedere, der vanhellige Dit rene V&ae;sen, der &ae;ngste os Svage, ved at ville gj&o-;re det til en N&o-;dvendighed for os at forstaae Dig; thi dette maa Du ikke troe om mig, at jeg af mig selv er falden paa Sligt; det var Andres Tale og Exempel, der forf&o-;rte mig. Da vil Forvirringen oph&o-;re, de Udvalgte ville f&o-;lge Dig, og vi Andre ikke for meget s&o-;rge over, at vi bleve udelukkede; thi ikke sandt, dette t&o-;r jeg troe, at Tilv&ae;relsens Forskjellighed har sin dybeste Grund i en Eenhed i det Absolute, at Muligheden af at lade denne Eenhed komme tilsyne ikke er negtet noget Menneske, at denne Tilv&ae;relse netop ved denne Mulighed tyder hen paa en fuldkomnere, hvor Eenheden vil fuldelig gjennemtr&ae;nge Enhver, og ikke som i denne Verden betinges ved Forskjelligheden; thi vel indseer jeg Forskjellighedens Fuldkommenhed eller Ufuldkommenhed, dette indseer jeg med Smerte, den Lykkelige med Gl&ae;de; men jeg fatter ikke, at Forskjelligheden er Tilv&ae;relsens Fuldkommenhed, jeg troer, og ikke sandt, jeg t&o-;r troe, at den fuldkomne Tilv&ae;relse vil gj&o-;re Enhver til Alt og Alle til lige Meget. Dette vil Du jo ikke negte, Du, der skj&o-;ndt af guddommelig Oprindelse, dog er saa menneskelig; og er det at v&ae;re menneskelig noget Andet end at troe dette? Dette vil Du jo ikke negte, for ikke at gj&o-;re Menneskeheden ulykkelig: Dine Elskere derved, at de alene bleve lykkelige; os Andre derved, at vi ikke bleve Dine Elskere.&anfslut; Dersom dette skete, dersom Philosophien i sin oph&o-;iede Simpelhed tiltalte mig saaledes, da kunde det synes bedst for mig jo f&o-;r jo hellere at h&o-;re op. At vedblive desuagtet at bestorme Philosophien med mine B&o-;nner, det var umandigt; men uagtet jeg, som jeg allerede tidligere havde opgivet Pr&ae;tensionen paa at v&ae;re Philosoph, nu ogsaa havde opgivet Haabet om at blive det, saa blev der jo dog, da Fleertallet af Mennesker bleve udelukkede fra Philosophien, en Mangfoldighed af Overveielser, der maatte interessere dem. Mit Tidsskrift er betitlet: philosophiske Overveielser. Overveielser kunde jeg nu dog vel gjerne anstille uden at v&ae;re Philosoph; maaskee kunde jeg endog desuagtet kalde dem: philosophiske Overveielser, da der jo bestandig maa blive et confinium mellem Philosophien og den L&ae;re, i hvilken vi Andre s&o-;ge Tilhold, og i denne Henseende kunde jo Philosophien v&ae;re os behj&ae;lpelig, om ikke ved Andet, saa ved at st&o-;de fra. Om der nu i vor Tid er Sandsynlighed for, at Philosophien vil forklare sig paa den Maade eller paa en, om end bedre, dog lignende Maade, det veed jeg ikke; den Tid den Sorg. Vedbliver den derimod at blive gaadefuldere og gaadefuldere, vanskeligere og vanskeligere i sit Udtryk, vedbliver den ad den Vei at ville opnaae sit skj&o-;nne Maal at blive forstaaelig for Alle, saa kan maaskee min skj&o-;nne Forventning blive opfyldt, mit pium desiderium, at vorde Philosoph. Jeg henvender mig da tr&o-;stig til min Samtid. Jeg har ikke tvivlet om Alt, jeg henvender mig til M&ae;nd, der have tvivlet om Alt. Hvilket skj&o-;nt Haab! Have de fundet Vished om Alt? Jeg veed det ikke; men paa nogle Punkter maae de dog vel have fundet den. Lad der ogsaa v&ae;re noget Overdrevent i den megen Tale, der h&o-;res angaaende Systemet; at der slet ikke skulde v&ae;re Noget om det, var for frygtelig en Modsigelse, til at mit svage Hoved skulde formaae at t&ae;nke den. Bare det nu bliver et oprindelig dansk System, et fuldkomment indenlandsk Produkt, og bare jeg kommer med; om jeg end ikke blev Andet end Iilbud ved det danske System, jeg skal dog v&ae;re glad og forn&o-;iet. Saa vil jeg da indtil videre haabe; haabe, at min skj&o-;nne Forventning bliver opfyldt. Til den Ende er der endnu kun een B&o-;n, jeg har til de M&ae;gtige og de gode Mennesker, ved hvis Hj&ae;lp det skal skee; at man nemlig viser lidt Skaansel og Overb&ae;relse mod mig. Man misforstaae mig ikke. Ikke er det min Mening, at man skal lade v&ae;re at tale str&ae;ngt til mig, at straffe mig, at s&ae;tte mig i Skammekrogen. Man bruge ethvert Middel, naar det gj&o-;res forn&o-;dent: et lille pereat, en lille Subscription af flere Studenter og Candidater, der f&o-;le sig opfordrede til at opr&o-;res ved min Dumhed. &streg; Det gyser i mig, men min Iver for at komme med er saa stor, at jeg vil udholde Alt. Hvad jeg derimod mener, er, at man forsmaae enhver tilf&ae;ldig Seier, forskaane mig for enhver un&o-;dvendig Ydmygelse, begge Dele, fordi de ikke gavne mig i Hovedsagen. Man forf&ae;rde mig ikke med Auctoriteter; thi det gavner jo ikke mig, at Andre have sagt eller forstaaet, hvad jeg ikke kan forstaae. Man have mig ikke til Bedste. Jeg vil anf&o-;re et Exempel. For at forhj&ae;lpe mig til en bedre Indsigt, producerer Een af mine Velgj&o-;rere en Forklaring af Aristoteles. Det lykkes mig virkelig at forstaae den; jeg er allerede ganske glad derover; men see! en saadan Forklaring findes slet ikke hos Aristoteles, min Velgj&o-;rer vilde blot fors&o-;ge, om han kunde faae mig til at troe, at Aristoteles skulde have sagt noget Saadant. I og for sig er det nu vel aldeles ligegyldigt; thi saafremt Forklaringen virkelig forklarer Noget, er det jo ligegyldigt, om den kommer fra Aristoteles eller fra en Tjenestepige; men for Folkesnaks Skyld og for ikke at sv&ae;kke min Tillid til mine Veiledere, &o-;nskede jeg dog, at man lod det v&ae;re, naar det ikke gjordes absolut n&o-;dvendigt. Dog hvad skulde vel bev&ae;ge dem til at gj&o-;re det? En Seier over min Uvidenhed, det var dog for fattig en Seier; en Triumph over min Ubel&ae;sthed, det var jo n&ae;sten som en Spot over den Triumpherende! Det var jo som om en L&ae;rer vilde rivalisere med sin Discipel. I det Foregaaende har jeg str&ae;bt at anbefale mit Foretagende paa bedste Maade; jeg har ikke ladet det mangle paa captatio benevolenti&ae; til H&o-;ire og Venstre; jeg har gjort hvad der stod i min Magt for at forvandle ethvert f&o-;lende Menneske til min Velgj&o-;rer: til min Subscribent, min L&ae;rer, min Veileder. Jeg har intet Videre at tilf&o-;ie, end at jeg haaber at have gjort det Forn&o-;dne. I Tidsskriftet selv t&o-;r jeg ikke give mine hjertelige Udgydelser en Plads, der gaaer jeg mit skj&ae;ve Skud hen ad _{Tankens Vei.}Tankens Vei D&o-;d for de mange Forhold her paa Jorden, De mangehaande, mangeslags, De ordensfestlige, de dagligdags. Cfr. Baggesen S. V. 6te B. _{p 143}p. 143. Efterskrift Det beh&o-;ves vel neppe at siges, at denne Morskabsl&ae;sning umueligen, det er: uden at alle Erfaringer og Begreber omst&o-;des, vil kunne begynde Strid og Tr&ae;tte; thi Forord bryder jo ingen Tr&ae;tte, og Den, der slaaer igjen, begynder Striden, &streg; Striden, ikke med &anfbeg;Forordene,&anfslut; men med alle Erfaringer og Begreber.