Knud Bjarne Gjesing og Richard Purkarthofer Hvo er Forfatteren af Enten–eller Søren Kierkegaards Skrifter 14 FEE Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg Kierkegaard Normalformat vers.1 Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2010 http://sks.dk/fee/kom.xml 20111129 Karsten Kynde 1.6 Hvo hvem. Enten–eller Enten – Eller. Et Livs-Fragment, udg. under pseudonymet Victor Eremita, udkom i 525 eksemplarer den 20. feb. 1843. Værket vakte stor opmærksomhed og var allerede udsolgt i 1845. Det kostede i boghandelen 4 rigsdaler og 72 skilling (). Jf. tekstredegørelsen til Enten – Eller i SKS K2-3, 7 og 61. Dette Spørgsmaal ... nogle Dage beskæftiget ... Publicum Selv om værket udkom pseudonymt, gik der allerede tidligt rygter om, at det stammede fra SKs hånd. I et brev fra Henriette Wulff (1804-58) til H.C. Andersen, dateret 20. feb. 1843, hedder det fx: »Her er i disse Dage kommet en Bog ud, som kaldes: Enten-Eller! – Den skal være gandske mærkelig, første Deel fuld af Don-Jouanisme, sceptisisme, etc., anden Deel formildende og forsonen[de], endende med en Prædiken, der skal være gandske fortræffelig. Den hele Bog gjør megen Opsigt, endnu har Ingen omtalt den offentlig, men det kommer nok. Det skal egentlig være af en Kirkegaard, der har givet sig et pseudonymt navn; kjender De ham?« SKs ældre bror Peter Christian Kierkegaard (1805-88) skrev i sin dagbog for feb. 1843: »Idag hører jeg i Sorø, at Sørens Skrift 'Enten Eller' skal være udkommet, men under Pseudonymet Victor Eremita.« Begge passager findes genoptrykt i Bruce Kirmmse Søren Kierkegaard truffet, Kbh. 1996, s. 89f. hhv. s. 205. Se også den anonyme omtale af Enten – Eller i Dagen, nr. 52, 22. feb. 1843 (). betræffende angående. adhuc sub judice lat., 'endnu for retten', dvs. uafgjort. Citat fra Horats' Ars poetica (Digtekunsten), v. 78: »et adhuc sub iudice lis est«. Jf. Q. Horatii Flacci opera, stereotyp udg., Leipzig 1828, ktl. 1248, s. 276. Jacob Baden oversætter: »og endnu er Trætten ikke afgiort«, Q. Horatius Flaccus' samtlige Værker, overs. af J. Baden, bd. 1-2, Kbh. 1792-93; bd. 2, s. 457. Stokhusretten er bleven afskaffet sigter til Stokhus- el. Inkvisitionskommissionen, der i 1686 blev oprettet som undersøgelseskammer, specielt i tyveri- og hælerisager i hovedstadsområdet. Den havde til huse i Stokhuset, en bygning på hjørnet af Øster Voldgade og Stokhusgade (se kort 2, E1). Navnet hidrører fra en stok eller bjælke med udskårne huller, hvori fangernes ben blev anbragt ved anklen. Ved sine undersøgelser kunne inkvisitionskommissionen gøre brug af tortur. Denne såkaldte 'skarpe eksamination' el. det 'skarpe forhør' blev afskaffet ved resolution af 6. dec. 1837. Selve Inkvisitionskommissionen afløstes ved forordning af 5. jan. 1842 af et nyt kriminalkammer og i 1845 af kriminal- og politiretten. pium desiderium lat., 'fromt ønske'; bruges ofte i betydningen: et umuligt håb. fordriste mig til driste mig til, formaste mig til ('for-' her brugt som forstærkende præfiks). Bogen ikke har nogen Forlægger Enten – Eller (1843) udkom i kommission hos C.A. Reitzel, dvs. SK var sin egen forlægger. Kommissionsafgiften var 16 %, se tekstredegørelsen til Enten – Eller i SKS K2-3, 60-62. paa Forfatterens Forlag Som sin egen forlægger skulle SK slutte kontrakt med bogtrykkeren og betale direkte for papir og tryk. Redaktionssekretær på avisen Fædrelandet, cand.jur. Jens Finsteen Giødwad, foretog forretningerne med Bianco Lunos Bogtrykkeri og boghandler C.A. Reitzel på SKs vegne. Borgermand mand af borgerstanden. 30 til 40,000 Rbd. Den da. møntfod var ved forordning af 31. juli 1818 delt i rigsdaler, mark og skilling; der gik således 6 mark på 1 rigsdaler, 16 skilling på 1 mark og 96 skilling på 1 rigsdaler. I Hof- og Stadsretten havde en dommer 1.200-1.800 rigsdaler i årsløn og en fuldmægtig 400-500 rigsdaler. En håndværkersvend tjente 5 rd. om ugen, en tjenestepige o. 30 rd. om året foruden kost og logi. – Udgifterne til papir og trykning af Enten – Eller (1843) lå på 640 rigsdaler og 46 skilling, se tekstredegørelsen til Enten – Eller i SKS K2-3, 60. Adresseavisen daglig betegnelse for Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, udg. 1759-1909 (navnet undergik mindre forandringer i tidens løb), det vigtigste organ for de københavnske averteringer og bekendtgørelser. Bortset fra Berlingske Tidende var Adresseavisen det eneste blad i København, som havde ret til at trykke avertissementer mod betaling. Fra 1800 udkom avisen seks dage om ugen. 3 Mk. 3 mark, svarende til ½ rigsdaler (). bringes i Anslag tages i betragtning. en Bog med 36 Linier paa Siden og over 800 Pag. Førsteudgaven af Enten – Eller er på 20 sider + 838 sider, hvoraf en normal side har 36 linier. rigelig her: godt og vel (som udtryk for, at et beløb snarest er for lavt ansat). Donner i Altona bankier, skibsreder og storkøbmand, konferensråd Conrad Hinrich Donner (1774 -1854) fra Altona. Efter at have været købmand for det da. Asiatisk Kompagni grundlagde han 1798 sit eget firma; senere drev han også bankvirksomhed og blev efterhånden meget velhavende. Han var kendt for sin velgørenhed og for sin støtte til kunstnere og håndværkere. Broder staaer op mod Broder strides med. Communalbestyrelsen Københavns kommunalforvaltning, som bl.a. var ansvarlig for beskatning. Næringsskat skat, der var pålagt næringsdrivende, og som især rettede sig efter forretningens el. virksomhedens udbytte. Præstepengene I købstæderne havde borgerne pligt til at yde præsten et pålignet beløb, 'præstepenge', mens bønderne i landsognene tilsvarende skulle betale præsten en vis procentdel af deres animalske produkter og især korn, 'tiende'. Collegierne de rådgivende, delvis forvaltende og dømmende forsamlinger, der under enevælden afgjorde en række mindre vigtige sager og gjorde indstillinger til kongen; kollegierne blev ved Grundloven af 5. juni 1849 afløst af ministerier. den rene Overgang Det sted, hvor en kategori if. fornuftens dialektiske natur 'slår om' i sin modsætning for at 'ophæves' (opbevares) i en højere kategori, kaldes i den spekulative (hegelske) logik for en 'overgang'. Mediationen da. hegelianeres gengivelse af den ty. filosof G.W.F. Hegels begreb »Vermittlung«, dvs. formidling (el. forsoning) af modsatte begreber i en højere enhed, hvor begreberne består som ophævede momenter. Cancelliraad Fribert Lauritz Jacob Fribert (f. 1808), da. jurist og embedsmand, 1831 Kancellist i Universitetsdirektionens sekretariat, 1837 kancellisekretær, 1840 afskediget som kancellist, ansat som arkivar under Universitetsdirektionen og udnævnt til kancelliråd. Han var fra jan. 1841 redaktør og fra jan. 1842 til 7. juni 1843 tillige udgiver af Dagen, en konservativ avis med nyheder, udenrigspolitisk og lokalt stof, grundlagt af bogtrykker Klaus Henrik Seidelin (1761-1811). Avisen havde 1100 abonnenter i 1843 og udkom seks gange om ugen. – En kancelliråd var en underordnet embedsmand i kancelliet, dvs. det regeringskollegium, gennem hvilket den enevældige konge administrerede kongeriget Danmarks indre anliggender indtil Grundloven af 5. juni 1849. har ladet denne Sag staae uafgjort hentyder til en anonym omtale af Enten – Eller i avisen Dagen, for hvilken L.J. Fribert () var udgiver og redaktør. Der lægges op til at identificere SK som forfatter, men det bliver ikke direkte sagt, når det hedder: »Hele Skriftet bærer en afpræget indre Lighed i Aand og Tankegang og en udvortes Overensstemmelse i Lethed [og i] Herredømme over Sproget med et bekjendt academisk Arbeide [dvs. SKs magisterafhandling Om Begrebet Ironi (1841)] og enkelte Bladartikler fra et af vore sande philosophiske Geniers Haand, at det ikke har undret os at høre Værket tilskrives denne«, Dagen, nr. 52, 22. feb. 1843 (avisen er uden spalte- og sidetal); anmeldelsen står på forsiden, det her citerede i tredje spalte. til Mands (udtryk, anvendt ved fordeling, hvorved enhver får sin part) pr. mand. Et hic diversi abeunt interpretes lat., også her afviger fortolkerne fra hinanden. accentuere det Græske Accenttegnene for gr. bogstaver blev indført i hellenistisk tid for at give fingerpeg om ordenes betoning. Mens der er klare regler for verbernes accenter, må de andre ordklassers accenter læres udenad. A.F..... muligvis forkortelse for 'Af Forfatteren'. SK vedkender sig artiklen i journaloptegnelsen NB6:17, fra juli 1848, hvor han under overskriften »Hvad jeg har skrevet i Blade« nævner: »I Fædrelandet. / (...) / 'Hvo er Forfatteren af Enten – Eller'«, hvorefter han dog tilføjer: »under Mærket FF.« SKS 21, 18,16-18.