]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen FF FF Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup S&o-;ren Bruun, Finn Gredal Jensen og Jette Knudsen KA, A pk. 41 l&ae;g 2 H.P. Barfods fortegnelse 443 Afskrift af Kierkegaards original, foretaget af Barfod Afskrift af Barfods nu forsvundne afskrift af Kierkegaards original, foretaget af Heiberg Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/ff/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Hvori ligger Begrebet Mythe og Mythologie &streg; har ikke enhver Tid sin Mythologie &streg; Novalis etc &streg; hvori forskjellig fra Poesie (det conjunktiviske &streg; Romanen, Prosa poetisk) = en hypothetisk S&ae;tning i Indicativ. d. 13 Sept: 36. I hvilket Forhold staaer det enkelte Individs Udvikling til det Hele &streg; Jorden dreier sig om sin Axe og gaaer rundt om Solen &streg; det Romantiske overlevet &streg; hvorvidt gjeneml&o-;ber hvert enkelt Individ hele Verdens Udviklingen &streg; gjeneml&o-;ber forfra indtil det Stadium paa hvilket hele Udviklingen befinder sig. d. 25. Sept. den gale Peter i Kallundborg, da man advarede ham om ikke at staae Ilden for n&ae;r: &anfbeg;Er ikke et Stykke Surbr&o-;d med Steg paa bedre end et bart Stykke Rugbr&o-;d (Jfr A. Lund) d. 26 Sept. Den _f&o-;rstephilosophiske Erkjendelse er f&o-;rst f&ae;rdig (gaaer op i Systemet &streg; Idee og Form &streg; derfor intet absolut Princip? Nei &streg; bliver det kun ved Formen. d. 6te October. &anfbeg;Min Gud, min Gud .. (8/11) Den dyriske Fnisen Omvendelsesscenen i D. Juan er Resonantsbunden for den f&o-;lgende store Arie: &anfbeg;Kj&o-;lige Druer&anfslut;. Hvorfor oplyser f&o-;rst efter _{Sammenkomsten}Sammentr&ae;ffet med D. Juan D. Anna sin Brudgom om Forvexlingen &streg; Jalousie med Hensyn til Elvira &streg; Hoffmann har dog Ret, ogsaa er hendes Arie specifik forskjellig fra den i anden Scene &streg; smlgn. den retarderende Arie i _3d2d4d Act Om det Vaudevilleagtige i Bouffo-Arien i Figaro (Henvendelsen til Publicum). Den gamle Mand jeg traf sammen med i Theatret, som havde seet D. Juan i 30 Aar (Tradition). Det gj&ae;lder i Livet meget om at passe paa naar Eens Stikord kommer. Spidsborgerlighed. Hoffmanns Meister Floh. Fort&ae;llingen om Skr&ae;dderen der fik Balonspiritus. Dette blot som saadant er slet ikke humoristisk; men naar det berettes, at han nu havde knebet saa meget fra sine Kunder, at hans Kone havde faaet en ny Kl&ae;dning, naar det hedder, at han hver S&o-;ndag naar han kom fra Kirke fik Lov at gaae over paa Apotheket, kort sagt naar denne commensurable Endelighed i alle Livsforholde bringes i Forhold til Noget saa Extraordinairt, og naar dern&ae;st Hoffmann med en Naturforskers Grundighed fort&ae;ller hvorledes han f&o-;rst steeg mod Loftet og blev st&o-;dt ned igjen og endelig formedelst Tr&ae;kken gjennem et Vindue blev _f&o-;rspaa Siden revet ud af dette &streg; saa fremtr&ae;der det Humoristiske. &streg; Er ikke ogsaa _ProsaeensProsaens uhyre Overv&ae;gt parodisk. Det er ret interessant at see, _athvorledes Verseform og hvad dertil h&o-;rer efterhaanden forsvinder. Romanen var hos Trobadourerne paa Vers og kun saavidt jeg veed Novellen i Prosa (et Bidrag til at opklare Begrebet Novelle) de fleste af de nuv&ae;rende Folkeb&o-;ger have oprindelig v&ae;ret skrevne paa Vers. &streg; Nov. 36. J&o-;dedommen havde udviklet sig til sin Parodie da &g.Ch;std. kom: i Loven ved Pharis&ae;erne &streg; i Prophetierne ved Forestillingen om en jordisk Messias. Det Parodiske (som det sidste Stadium i Udviklingen) viser sig ogsaa i den Maade, paa hvilken Barndommen gjentager sig i Alderdommen: &anfbeg;at gaae i Barndommen.&anfslut; Ligesom Opdragelsen er til for at lade Individet gjenemleve det Udviklingen har gjenemgaaet, saaledes har ogsaa enhver Nation et Stadium, i hvilket den gjeneml&o-;ber det, Verdens-Udviklingen har levet, inden den bliver verdenshistorisk-myndig, og jo mere ligesom ved Opdragelsen dette forborgne Liv bliver holdt udenfor Verdens-Debatten desto bedre, desto eiendommeligere. Spidsborgerlighed er egl. Uformuenhed til at kunne h&ae;ve sig over Tids og Rums absolute Realit&ae;t, og kan derfor som saadan kaste sig paa de h&o-;ieste Gjenstande fE B&o-;n til visse Tider og med visse Ord. Det er det som Hoffmann altid har vidst saa fortr&ae;ffeligt at fremh&ae;ve. Dersom Mozart levede nu og skulde componere Musikken til D. Juan og altsaa var sat i den N&o-;dvendighed at skulle bruge en Dandsemusik, vilde det da v&ae;re rigtigt at bruge en Gallopade eller vilde ikke den frembrusende _Hfortvivlende Musik staae i Mods&ae;tning til D. Js Charakteer, medens den yndefulde saa megen Gratie udfoldende Menuet ypperligt samstemmer med D. J.s Nyden, ligesom dens S&ae;delighed ypperligt _ironisererironiseres ved D. Js Letf&ae;rdighed. Det eneste &O-;ieblik da D. J. kunde dandse en Gallopade vilde v&ae;re med Commandanten i sidste Act, dersom hans Livsfylde vilde v&ae;re istand til at henhvirvle ham og indgive ham den forn&o-;dne Livslyst. Hvad vil det sige og hvorvidt er det sandt, at hver Tidsalder har sin Faust etc &streg; Nei i Verdens-Udviklingen er der kun een Faust, kun een D. Juan, men for det enkelte Individ ligesom for den enkelte Nation i Verdens-Udviklingen er naturligviis en for hver. Netop derfor kan i en vis Henseende Faust fE omvende sig, da det er den ny Tids Opfattelse &streg; som da NB. ikke er en Opfattelse af Faust men er denne Tidsalders Idee. &streg; Maanedsskrift for Litt. 8d Aargang. 11 Hefte p. 400 n: (i en Recension over Oehl:s Socrates.): &anfbeg;Betragtes den foreliggende Tragoedie efter disse Hensyn, saa viser der sig en m&ae;rkelig Ulighed mellem de reent gr&ae;ske Bestanddele og det Meste af det &O-;vrige. I hiint fremtr&ae;der en klar Forstandighed i simple Ord, der paa det knappeste slutte sig om Tanken, i dette m&o-;de vi hyppigen et digterisk Sprog af den nyere Tids Pr&ae;g idelig rede til at s&ae;tte Sindet i en mangeartet Bev&ae;gelse ved spirituelle Combinationer og Billeder etc&anfslut; Hvor er Gr&ae;ndsen for Operaen? Vor Opera &dvs;: som vi give den her er en Tiln&ae;rmelse til Vaudevillen. Sammenst&o-;det d. 30 Nov., da de gav &anfbeg;de to Dage&anfslut; med en ubekjendt, men smuk Dame (hun talte Tydsk) var ene i Parquettet med en lille Broder &streg; hun forstod Musikken. &streg; Hvad ligger der i disse Ord: dersom de ikke troe Moses og Propheterne, troe de heller ikke om Nogen opstod fra de D&o-;de. &streg; d. 3 Dec. 36. Mythologie er Evighedens Idee (den evige Idee) _fastholdtFastholdelse (Undertrykket-V&ae;ren) i Tids og Rums Kategorie &streg; i Tidens fE Chiliasme eller L&ae;ren om et Himmeriges Rige, der begynder i Tiden1; &streg; i Rummets fE naar en Idee opfattes i en endelig Personlighed. Ligesom derfor det Poetiske er det Conjunktiviske, men heller ikke gj&o-;r Fordring paa at v&ae;re mere (den poetiske Virkelighed) er det Mythologiske derimod en hypothetisk S&ae;tning i Indicativ (cfr. p. 1 i denne Bog), det ligger netop i Conflikten derimellem idet det Ideelle, tabende sin Tyngde fastholdes i den jordiske Skikkelse. 1 derfor er det i en vis Henseende grund-comisk at t&ae;nke sig Pastor Stiefel (samtidig med Luther) der forudsagde Verdens Undergang til et vist Klokkeslet, samlede sin Menighed i Kirken; men der blev Intet _af.af, hvorimod det let kunde have blevet hans Undergang, da Folk bleve saa forbittrede derover, at de n&ae;r havde slaaet ham ihiel. Mods&ae;tningen til Spidsborgerlighed er egenlig det Qu&ae;keriske (i dets abstrakteste Betydning), hvor det ogsaa omfatter den Ubestemthed og Tilf&ae;ldighed, der findes i Livet hos Mange, overhovedet Annihilisation af den historiske Udvikling. Den hele idealistiske Udvikling i Fichte fE fandt vel et Jeg, en Ud&o-;delighed, men uden Fylde, som Auroras Mand, der vel ud&o-;delig, men uden evig Ungdom endte med at blive en Gr&ae;shoppe. &streg; Fichte kastede i Fortvivlelsen den empirisk Baglast over Bord og kuldseglede. &streg; Som Exempel paa en Arie, der i en _hvisvis Henseende er tilf&ae;ldig i en Opera, men som dog igjen fra en anden Side er af yderste V&ae;senhed, er den f&o-;rste Arie i &anfbeg;de to Dage&anfslut;, der er fremkaldt ved den Gls &O-;nske om, at h&o-;re den, fordi han holder saa meget af den, (dette er det Tilf&ae;ldige ved dens Existents), hvorimod det, at den saa dybt har grebet den unge Savoyard, der paa en Maade maa ansee den for at v&ae;re componeret for sig, for sit Liv; det at det viser sig, at hans Redningsmand er den Greve, som hans Fader igjen frelser, uden at vide det; det dybe inderlige Liv i Savoyardernes lille Kreds midt i Livets st&o-;iende Larm, som paa en Maade er Grundtonen i Stykket, gj&o-;r netop denne Arie til Noget, der h&o-;rer til denne Operas Hjerte. &streg; Det er vel sandt (hvad jeg seer af en Critik over Baggesen efter det Tydske i Ki&o-;bhsposten for idag) at B. mangler hiint &anfbeg;Uudsigelige&anfslut;, men det er netop det Romantiske, en _inderligidelig Griben efter Noget, der svinder bort for Een, derfor kan den aldrig levere det, men kun Afbilledet deraf Skyggen etc. &dvs;: Allegorien, cfr mine Papirer over det Romantiske, det Classiske har egenlig ingen Allegorie. Jeg haaber, at efterhaanden den momentane Tr&o-;st og Tilfredshed, &streg; der ikke er andet end den Busk, der skj&o-;d op og skyggede over Propheten Jonas (under hans tunge Kald at forkynde Niniviternes Undergang; og saa l&ae;nge vi saa at sige have det samme Kald med Hensyn til os selv, saa l&ae;nge kan vi i det h&o-;ieste nyde den samme Husvalelse) for strax at visne igjen, &streg; skal afl&o-;ses af en langt dybere Ro, som vil bevirke, at vel Overfladen kan smertelig ber&o-;res men som ikke r&o-;rer det Inderste. d. 17. Jan. 1837. Der er mange _MenneskerMsker, der komme til et Livs-Resultat ligesom Skoledrenge; de snyde deres L&ae;rer ved at skrive Facitet ud af Regnebogen uden selv at have regnet Stykket. d. 17. Jan. [Citat af Hamann] Der maa dog gives Noget, der er saa saligt, at det ikke lader sig udsige med Ord &streg; hvorfor blev ellers de M&ae;nd, hvem noget ret Stort blev aabenbaret: stumme? &streg; Paa et h&o-;ieste Stadium l&o-;be Sandserne i hverandre. Ligesom Lemming ved at stryge Guitaren gjorde Tonerne n&ae;sten synlige &streg; saaledes bliver ved Maanens Skinnen paa Vandet Overfladens Farvetoner n&ae;sten h&o-;rlige. Jan. 37. Der gives Msk, der tale efter Ideeassociationer, men langt herunder staaer et Standpunkt, jeg vilde kalde _TonernesOrdenes Selbstsucht&anfslut;, hvor det ene Ord river det andet med sig, hvor Ord, som ofte komme sammen i Selskab, s&o-;ge hverandre, omtrent som det vilde gaae med Ordene i et Lexicon, naar de kom tillive, de vilde stille sig i samme Orden som de vare vante til. d. 30 Jan: Naar Noget ret skal blive nedtrykkende, da maa _detder f&o-;rst udvikle sig midt i al mulig Begunstigelse en Ahnelse om det dog ikke er galt, man bliver sig ikke selv noget saa Forkeert bevidst; men det maa ligge i Familieforhold, da viser Arvesyndens fort&ae;rende Kraft sig, der kan stige til Fortvivlelse og virke langt frygteligere end det Faktum, hvorved Ahnelsens Sandhed bekr&ae;ftes. Derfor er Hamlet saa tragisk. Derfor sp&o-;rger Robert le diable drevet af en &ae;ngstende Ahnelse1, hvoraf det dog kunde komme, at han gj&o-;r saa meget ondt. &streg; Velsignelsen er omvendt til Forbandelse. &streg; Det er en h&o-;ist poetisk Styrelse, der gj&o-;r, at den Pige, der ene og alene er istand til at vide, hvad der stikker under Robert le diables paatagne Galskab (hans Bod) er &streg; stum. 1 H&o-;gne, som Moderen havde avlet med en Trold, sp&o-;rger hende, da han seer sit Billede i Vandet, hvorfra hans Legeme havde faaet en saadan Dannelse. cfr. nordiske Kj&ae;mpehist. ved Rafn. 2d D. p. 242. &g.Ch;stus er i ethvert Moment ligesaa meget Gud som Mand &streg; ligesom i Havet Himlen viser sig ligesaa dybt i det, som den er h&o-;it over det. &streg; Naar man f&o-;rst kommer til at reflectere over &g.Ch;std., saa maa den vistnok, inden man kommer ind i den, f&o-;rst have v&ae;ret Een til Fald til Forargelse, ja man maa have &o-;nsket, at den aldrig var kommen ind i Verden, eller i det mindste at Sp&o-;rgsmaalet om den aldrig var opkommet i Eens Bevidsthed. Derfor v&ae;mmes man _velved al den Snak af gjeskj&ae;ftige mellemsnakkende Mellemm&ae;nd, om at &g.Ch;stus er den st&o-;rste Helt etc etc derfor langt hellere den humoristiske Opfattelse. &streg; Det D. Juanske Liv er egl. musicalsk, og derfor er det saa rigtigt, at Lenau i sin &anfbeg;Faust&anfslut; da det Moment begynder, i hvilket Faust reproducerer D. Juan, lader Mephistopheles spille op &streg; denne Omst&ae;ndigheds dybere Betydning har Marthensen ei seet. &streg; Den Idee, den Livs-Anskuelse at kjende Alt _gjdet Onde, som en Sect af Gnostikere gjorde til deres, er dyb; kun maa man have Modtagelighed derfor, hvilket i Sagnene er antydet, idet at de, der ei ere d&o-;bte, see Ting, som Andre ikke see. &streg; Metaphysiske Forel&ae;sninger af Tolderen Zacch&ae;us i et Morb&ae;rtr&ae;; kjedsommeligt sammensatte til Adspredelse og Beroligelse i m&o-;rke og sorgfulde Timer for &ae;ngstede Samvittigheder af hans taknemlige Collega forhenv&ae;rende Under-Toldbetjent. Med en ung Philologs ud&o-;delige Comentar, for at skaffe Bogen Afs&ae;tning f&o-;lger hermed et kort Indbegreb af Conversations-Themata belieblich udsatte zum Gebrauch f&u..;r Jedermann. Dronehuset. trykt i dette Aar. Hermed f&o-;lger en Liste over de Skjeldsord, man kan bruge uden at blive sags&o-;gt. Een d&o-;er netop som han har beviist Helvedstraffenes Evighed, fanget i sin egen Theorie. M&ae;rkelig Overgang fra Theorie til Praxis. Ja derfor troer jeg jeg vilde overgive mig til Satan at han kunde vise mig enhver Afskyelighed enhver Synd i sin r&ae;dsomste Skikkelse &streg; det er denne Tilb&o-;ielighed denne Smag for Syndens Hemmelighed. &streg; Faust vilde ikke l&ae;re det Onde at kjende, for at gl&ae;de sig ved at han ikke var saa slet (det gj&o-;r kun Spidsborgeren), men han _harvil tvertimod f&o-;le alle Syndens Sluser aabne i sin egen Barm, det hele uoverskuelige Mulighedernes Rige, Alt vil ikke forslaae derimod. Han vil skuffes i sine Forventninger. &streg; Hvad forslaaer al den N&ae;ring Verdens Viisdom byder Een mod den &g.Ch;std. giver, der skj&ae;nker os dens Stifters eget Legeme og Blod. &streg; Medens jeg ivrer mod at Andre ikke studerer Kilderne, men Compendier &streg; lever jeg selv et Compendium &streg; medens jeg kan seire i enhver Disput har jeg faaet et Gespenst af min egen Phantasie paa Halsen, som jeg ikke kan bortdisputere. &streg; Den _st&o-;rrehele Holdning i den gr&ae;ske Natur (Harmonien) gjorde, at om end Kampen adskilte dem, denne dog ei blev saa h&ae;ftig &streg; dengang var i Naturen Harmonie &streg; i Individet Ironie &streg; nu kom H&ae;vnen &streg; Ironie i Naturen Humor i Individet. Naar man vil sige, at Ironie og Humor ere det samme, kun Grads-Forskjel, saa vil jeg sige, hvad Paulus siger om &g.Ch;std. Forhold til J&o-;dedom &anfbeg;Alt er Nyt&anfslut;. Jeg seer mig undertiden omgivet af en r&ae;dsom phrasenagtig Figur &streg; jeg vilde kalde den et Compendium af et Msk &streg; et kort Indbegreb af F&o-;lelser og Begreber &streg; en belieblich lang tynd Mand, som dog Naturen ligesom har standset i ethvert Fremskridt &streg; han skulde have lange Arme, men see Stykket fra Skuldren til Albuen er saa uendeligt langt, og det fra Albuen til Haanden saa meget lille, ligesaa ogsaa Fingrene, Ansigtet o: s: v: og enhver Tale begynder med en meget lovende Fors&ae;tning, saa man allerede i Haabet anl&ae;gger en uhyre Maalestok, men see det bliver til Intet. &streg; Den Vei gaae vi Alle over Sukkenes Bro ind til Evighedens Ro. &streg; Saa er man kommen til Ro, naar man ligesom Alcedo _ispidarispida (Iisfuglen) kan bygge sin Rede paa _detHavet. &streg; Hottentotterne afhugge altid en dr&ae;bt Slanges Hoved af Frygt for, at Een ved uforsigtigt at tr&ae;de paa den skal blive bidt, da de troe, at Slangen endnu efter sin D&o-;d kan skade ved sin Gift. &streg; Hvoraf kommer (Hundetuden) Det er m&ae;rkeligt, at Dj&ae;velen Jeg forekommer mig selv ligesom den stakkels Papeg&o-;ie, man altid tilraaber: &anfbeg;Hvad skal Du have? Skal Du have Sukker? &streg; Ja, .... Sk&streg;t skal Du have!&anfslut; &streg; Som en eenlig Gran, egoistisk afsluttet og rettet mod det H&o-;iere, staaer jeg, kaster ingen Skygge, og ikkun Skovduen bygger sin Rede i mine Grene. S&o-;ndagen den _{9de Juli}(9/7-37) i Frederiksberg Have efter et Bes&o-;g hos R&o-;rdam. Der indtr&ae;der undertiden ning ere udsonede til et taageagtigt dr&o-;mmende feeagtig Tilv&ae;relse &streg; det reent &ae;sthetiske &streg; O desto v&ae;rre vaagner man op igjen, desto v&ae;rre begynde saa netop disse uendelige Sp&o-;rgsmaal om, hvad jeg er, om mine Gl&ae;der, om Andres Interesser for mig, for hvad jeg gj&o-;r, medens maaskee Millioner gj&o-;re netop det Samme. &streg; Atter er der nyt Liv paa Amagertorv og Folkelivets brogede Blomsterteppe er udspredt derover. I Nat Kl. 12 _paalpaagreb man der et Msk. i lurvede Kl&ae;der, fordi han, som V&ae;gteren sagde, havde udskjeldt Nogle, og den V&ae;gter, der skal give Rapport, har ikke seet det, og de sloge Arrestanten vistnok med Urette og Ingen paatalte det &streg; Ingen veed det. Det samme Liv er idag paa Torvet, og det er dog Amagertorv &streg; hvad er det mod Danmark, Europa, Jorden, Verden. &streg; Der gives Bem&ae;rkninger og F&o-;lelser, der ere udtalte i et saadant _SprogMedium, at ligesom ved en Sort Papiir Skriften f&o-;rst bliver bem&ae;rket ved at holdes for Lyset &streg; saaledes her ved at opildnes af Sympathiens Varme og Begeistringens Flamme. &streg; Det gaaer med de fleste superkloge Folk, naar de tr&ae;de i Forhold til det h&o-;iere Poetiske, til det mere Phantastiske, som hiin Oberst v. Plessen, der da hans Hest blev om Natten urolig ved nogle unheimliche Ph&ae;nomener, nu fordi han var en god Rytter, satte sig op paa hans ell. veltilredne Hest, og vilde tvinge den; men det var umuligt; ja han kunde end ikke komme af den; men maatte i en Times Tid sidde paa den, under de r&ae;dsomste Caprioler. &streg; cfr. J. Kerner &anfbeg;Eine Erscheinung aus dem Nachtgebiete der Natur 1836. p. 299. Det er saa umuligt, at Verden kan bestaae uden Gud, at dersom Gud kunde glemme den, den &o-;ieblikkelig vilde gaae under. &streg; Hamann og overhovedet det personlige Liv i dets umiddelbare Udspringen af Charakterens Dybde er al Livets Hyperbel. Daubs Perioder er sande Labyrinther; der udfordres derfor til at l&ae;se dem en Ariadne-Traad &streg; Kj&ae;rlighed nemlig og Begeistring. d. 9 Juni 37. Det er m&ae;rkeligt, at den blaa-violette italienske Tone, som vi ellers ikke have her tillands, kan opnaaes ved paa en klar Aften at betragte Luften gjennem et Vindue, naar man har et Lys noget fra dette staaende foran sig. &streg; Mai 37. &streg; Det er dog et fortr&ae;ffeligt Udtryk paa Dansk for Digte fra Middelalderen: Sindrighed, disse underlige Spring &streg; ulogiske &streg; saaledes vilde man kunne sige, at Biernes Kuber ere sindrige &streg; ikke fornuftige &streg; saaledes med alle Naturens umidd. Frembringelser hvortil ogsaa h&o-;rer Middelalderens Poesie Folkesange: Der staaer et Tr&ae; i min Fader Gaard Det b&ae;r saa underlige Grene Og alle Jenter de fik Mand i Aar Og jeg maa gaae her alene. cfr Thiele danske Folkesagn 2 D. 3 Sl. p. 152: Drenge Drenge Peberkorn, Katten bl&ae;ser i S&o-;lverhorn. Der gives enkelte Ting, man aldrig bliver kjed af, naar man fE h&o-;rer i en Skov H&o-;stkarlene hugge Gr&ae;s og de da alle paa eengang standse for at hv&ae;sse Leen, en Lyd, der monotonisk kommer igjen som Omqv&ae;det i Viserne &streg; som en Slags B&o-;n og Paakaldelse. &streg; Maanen er Jordens Samvittighed. Situation En vil skrive en Roman, hvori en af Personerne bliver afsindig, efterhaanden under _Ud&u;Udarbeidelsen bliver han selv gal og ender den i f&o-;rste Person. Det er en underlig Indledning til et Bes&o-;g paa en Kirkegaard, et nydelig lille Pigehoved sad hos Graveren med Ansigtet paa Ruden og tittede nysgjerrigt ud. Det Omqv&ae;d der bestandig kommer igjen i K&ae;mpeviserne er igjen en af de for Middelalderen saa charakteristiske Anskueliggj&o-;relser Det er nemlig den endnu ikke reproducerede lyriske Svingning, der gaaer igjennem det, den melodiske ell. rettere melodieuse Stemning &streg; det er det samme, der kommer igjen, naar det til en senere Tid hedder: sjungen til den ell. den Melodie, hvilken udvortes Betegnelse af det Musicalske jo endnu har vedligeholdt sig i Overskriften over Psalmerne, synges til den og den Melodie, kun at her det Musikalske er _adskiltudskilt som forskjellige Momenter, medens det derimod i det f&o-;rste Tilf&ae;lde slumrer i den Eenhed, hvorom man kan sige, at ligesom al T&ae;nken er Talen med sig selv (altsaa sagte) saaledes er al Digten en Syngen for sig selv, vi har et Ord derfor: en Nynnen; hvorfor jeg ogsaa Componisten til den egl. Vise-Melodie (som Exempel kan jeg anf&o-;re den gl. Hartmann) egl. er reproducerer _{jo er reproducerer} Digterens Stemning ved saa l&ae;nge at recitere ell. snarere at messe Ordene for sig, til denne Recitation h&ae;ver sig til Musik, udsondrer det reent Musicalske fra det i det Lyriske liggende Tilknyttningspunkt for det Musicalske. &streg; Jeg gider slet Intet, jeg gider ikke gaae &streg; det anstr&ae;nger; jeg gider ikke l&ae;gge mig ned; thi enten vilde jeg da ligge l&ae;nge, og det gider jeg ikke, eller jeg vilde reise mig strax op igjen, og det gider jeg heller ikke &streg; jeg gider ikke ride &streg; det er for kraftig en Bev&ae;gelse i Forhold til min Apathie; jeg gider blot kj&o-;re; mageligt, j&ae;vnt rystet lade en M&ae;ngde Gjenstande glide forbi mig, dv&ae;le ved ethvert smukt Partie blot for at f&o-;le min Mathed &streg; mine Ideer og Indfald ere ligesaa ufrugtbare som en Gildings Brynde &streg; forgjeves s&o-;ger jeg Noget, der kunde oplive mig &streg; end ikke Middelalderens marvfulde Sprog er istand til at tilintetgj&o-;re den Tomhed, der hersker i mig &streg; jeg f&o-;ler nu i Sandhed Betydningen af det Udsagn om &g.Ch;sti Ord: at de ere Liv og Aand &streg; kort sagt: jeg gider heller ikke skrive dette jeg har skrevet, og jeg gider heller ikke slette det ud. Man taler saa meget om det Brogede som et n&o-;dvendigt Moment i det Romantiske og jeg kunde n&ae;sten sige det Modsatte; thi den absolute Eensomhed, hvor ikke en Vind r&o-;rera sig, intet fjernt Hundeglam h&o-;res &streg; og dog b&o-;ie Tr&ae;erne sig til hverandre og gjentage deres _Barndom,Barndoms Erindringer, da Nympherne boede i dem, og dog sv&ae;lger netop nu Phantasien i den ypperste Nydelse og hvad andet er vel det Romantiske og jeg vilde blot gj&o-;re Vedkommende et socratisk Sp&o-;rgsmaal, om den pompeianske Smag ikke er bundet og broget. a og dog f&o-;ler man Luftens Snaksomhed, ligesom ved andre Leiligheder dens Synlighed. &streg; Et fjernt Hundeglam, der kalder til fjerne venlige velbekjendte St&ae;der, &streg; f&o-;rer _dettedet skj&o-;nneste Beviis for Sj&ae;lens Ud&o-;delighed. Gud give jeg var Spillemand &streg; et Bonde-Skovbal! &streg; O Gud! det er dog den lykkeligste Classe Mennesker, B&o-;nder og B&o-;nderpiger. Men jeg savner i dette &O-;ieblik Udtryk for alle mine F&o-;lelser. O, gid jeg, medens jeg var derude, havde havt En at meddele mig til &streg; En af de Faa, til hvem jeg nu mere end nogensinde klamrer mig fast, og v&ae;ret fri for disse Spidsborgere og disse Cadetter, der ikke som mange Mennesker barnagtigt og godmodigt see det Skj&ae;ve, men som i Fornemhed oversee det Gode. Enhver mit Hjertes Blomst bliver til en Iisblomst. Det gaaer med mine Ideer som med For&ae;ldre, der vel f&o-;de sunde B&o-;rn men nu glemme itide at lade dem christne; saa komme de Underjordiske og l&ae;gge en Skifting istedet (det Naturlige mangler ikke, men den omhyggelige Pleie og Udvikling). Det maatte dog v&ae;re r&ae;dsomt paa Dommens Dag, naar alle Sj&ae;le tr&ae;de til Live igjen &streg; da at staae aldeles alene, ene og ukjendt af Alle, Alle. Jeg forekommer mig selv ligesom jeg var Helten i en Roman, et vildt Skud, som skulde fremstilles tilskue i en Novelle. Et godt Indfald Hvor dybsindigt Folkesagnet dog er, det antager at Elverfolket leger med Mennesker, omtrent som vi lege med en fangen Fisk. Det forekommer mig som var jeg en Galeislave, l&ae;nket sammen med D&o-;den; hver Gang Livet r&o-;rer sig, rasler L&ae;nken og D&o-;den lader Alt henvisne &streg; og det skeer hvert Minut. &anfbeg;Alt _MenneskeligtMskeligt lyver, Haabet som Fortvivlelsen&anfslut;, l&ae;ste jeg som Citat af en gammel Opbyggelsesbog. Der er faa Ord, hvormed Menneskene, uden at vide det, sige saa meget som ved det Ord: orientere; det er et verdenshistorisk memento &streg; hele Historien gaaer fra &O-;sten, Menneskesl&ae;gtens Udgangspunkt. Det skulde man l&ae;re af (Peleu &O-;erne) Helten i en Roman vilde just gj&o-;re en Bem&ae;rkning, da i det samme Forfatteren tager ham den af Munden, hvorover Helten bliver vred og siger, at den tilh&o-;rer ham, og viser, at den alene kan v&ae;re ad&ae;quat til hans Individualit&ae;t og &anfbeg;naar det saaledes skal gaae til, vil jeg slet ikke mere v&ae;re Helt. Det gaaer med mine Ideer og deres Udf&o-;relse som med Fiskenes Bid i visse Maaneder &streg; de bide falsk &streg; Bid tidt nok men ingen Fisk. Det er ethvert Msk. ligesaa n&o-;dvendigt som at have en Skygge, at have en bestemt Gjenstand for deres Livs-Polemik en Hamann, som de ved enhver Leilighed afbanke &streg; men det M&ae;rkelige indtr&ae;der, naar man seer de utallige N&u..;ancer, fra dem, der polemisere mod en bestemt Person i det samme Qvarteer i det samme Fag (vi taler om Pryssing), ell. polemisere mod et enkelt Begreb lige til dem, der polemisere mod en heel Corporation, mod Nationer, mod Verdner, mod Evigheder. Post scriptum. Det er en besynderlig Lyst jeg undertiden kan faae til at slaae et entercha med Benene og et Knebs med Fingrene og derpaa &streg; d&o-;e. Det er ikke den chr: Retf&ae;rdighed man seer afbildet ved Vesterport, bunden for &O-;inene med V&ae;gtskaalen i Haanden, det er den j&o-;diske &streg; den chr: Retf&ae;rdighed er den een&o-;iede Naade, der ikke afveier med vidtl&o-;ftige Beregninger, den chr: Retf&ae;rdighed er ikke blind og ikke bunden for &O-;inene, den er ikke d&o-;v og beh&o-;ver derfor ikke V&ae;gtskaaler. Guds Styrelser ere netop store i det Smaa, medens det der skorter for Msk., ligesom Kniplinger sete igjennem Mikroskop ere uordentlige og uskj&o-;nne, medens Naturens V&ae;v viser sig for den samme Iagttagelse sindrigere og sindrigere. &streg; Nu indseer jeg, hvorfor den egl. Humor ikke som Ironie kan opfattes i en Roman og derved oph&o-;re at v&ae;re et Livsbegreb netop fordi det h&o-;rer med til Begrebet ikke at skrive &streg; ligesom Socrates ikke efterlod Skrifter, saaledes heller ei Hamann, kun saa meget som den nyere Tids Skrivesyge forholdsviis gjorde det n&o-;dvendigt &streg; Leilighedsskrifter. &streg; Ironie i Forhold til _detden antique Sprogbygning &streg; inden den moderne reflekterte Vidtl&o-;ftighed. Hvorvidt kan der ligge noget humoristisk i B&o-;nnen, i den deri indeholdte Tilsides&ae;ttelse af al verdslig Relativit&ae;t, det at v&ae;re Duus med Gud. Det som det nu vil komme an paa &streg; som vil, naar det ordentlig bliver udf&o-;rt, blive vor Tids Classicit&ae;t, vil v&ae;re Stemningens Continuerlighed istedetfor Begrebets, fastholdt i sit n&o-;dv. Forhold til en litterair vidensk. Udvikling, begyndende med Gr&ae;citeten ell. endnu &ae;ldre, det skrider bestandig ind paa Intelligentsens Vei ikke paa F&o-;lelsers (fE Kj&ae;rlighed til det andet Kj&o-;n vil slet ikke fremtr&ae;de, men vel det, hvad Hamann kalder &anfbeg;aandelig P&ae;derastie&anfslut;). Jeg er en Janus bifrons: med det ene Ansigt leer jeg, med det andet gr&ae;der jeg. Det gaaer med at see_{gaaer med at see Gud} ligesom med at see Solen, den man kun kan see i sin Reflex, den, som vil stirre lige paa vil ikke see andet end sorte Prikker for sit &O-;ie d. 6 Sept. 37. Det &O-;ie den Belysning i human Forstand, som gj&o-;r, at det falder mig lettere, at opfatte et malet Landskab end Naturen, maa den &g.Ch;stne dog ikke savne, Guds &O-;ie m&o-;der han der og i Historien. Gr&ae;kernes Dualis &streg; hvad Forhold til Paralellismen &streg; hvad Forhold til den gr&ae;ske Musiks Grundtone (cfr Bindesb&o-;ll). Et Middel for at sikkre sig mod, at Eens Uhr bliver stiaalet; man lade sit Nakkehaar voxe fl&ae;tter det i to Pidske omkring Halsen og anbringer Uhret deri. &streg; Jeg har saa tidt t&ae;nkt paa, naar jeg f&o-;lte mig stemt til at takke Gud ved Forestillingen om, at hvor daarligt og s&o-;rgeligt det end var, der dog var noget godt (fE at jeg nu kan sove om Natten) er det sand Taknemlighed &streg; ell. er det Feighed, Frygt for at det i n&ae;ste &O-;ieblik skal ber&o-;ves mig og jeg fortvivle. Der gives visse Indretninger i Staten (visse Autorit&ae;ter), der oprindelig vare i en idelig Fluctuation i Stats-Livet, men som ved Stats-Livets Petrefakt siges at styre en Casus ligesom Pr&ae;positionerne, ihvorvel de egl. ikke gj&o-;re det &streg; de ere Pr&ae;positioner, der ere blevne til Adverbier. &streg; d. 29 Sept 37. ....... derfor have Chineserne hell. ikke Lys og Skygge i Maleriet. Lykkelig den, for hvem de universelle Pligtforhold endnu ikke ere vaagnede. &streg; der erkjende et andet Msk. for deres Herrer &streg; derfor ere Drengeaarene saa lykkelige, man gj&o-;r Spektakler, faaer Prygl o: s: v: &streg; man s&o-;ger at illudere sin L&ae;rer. &streg; Men Humoren er ogsaa den Gl&ae;de, der har seiret over Verden. De 10 Bud dertil svarer som det egl. Modstykke: Fader vor, ogsaa i sine enkelte Dele., som det eneste befalede. Der gives Msk, der mangle Comparativ, de ere i Almdl. de interessanteste. &g.Ch;stus gav sig ikke af med at skrive &streg; han skrev kun i Sandet. d. 2 Oct. 37. Hedenskabet kommer aldrig l&ae;ngere til Sandheden end Pilatus: hvad er Sandhed og derpaa korsf&ae;ste de den. d. 16 Oct 37. Phantasie: En Mand, der var bleven gal, og som, hvad man end sagde til ham aldrig svarede andet end med Charakterer. naar _Eenman spurgte, hvordan har De det, svarede han: mg? o: s: v:. Hegel begyndte egl. f&o-;rst der, hvor Carl V endte &streg; i et Kloster med at stille Uhre. Det gaaer med Livet som med Tonerne, den rene Tone er en Sv&ae;ven mellem det Rene og det Falske og deri ligger det Skj&o-;nne, den rene Tone i &ae;ngere Forstand ligesom det Logiske, det onthologiske, ell. det abstrakt-moralske &streg; her det mathematiske, vilde v&ae;re for Musikeren falsk. d. 11 April Hvad er Msk. denne St&o-;vdrager i Evighedens Blomster (Historiens Transfiguration). d. 12 April. Den Vei gaaer &g.Ch;st. ligesom i Livet (hans jordiske Levnet) saaledes ogsaa i Historien mellem 2 R&o-;vere, den ene forh&ae;rder sig, den anden omvender sig. d. 12 April. At Jorden er det Centrale kan man ogsaa see deraf, at &g.Ch;st. var i Himlen, steeg ned i Afgrunden, men blev paa Jorden, saa at Ingen beh&o-;ver at stige _nedop til Himlen for at hente ham ned &streg; ell. til Underverdenen for at hente ham op; thi Kirken l&ae;rer meget rigtigt, at &g.Ch;st. er i den, skj&o-;ndt han tillige l&ae;res at v&ae;re i Himlen, uden at denne som saadan er istand til at fatte ham. Hvoraf kommer det, at naar man vil udtrykke, at man, naar man vil udtrykke, at man hurtigt opfatter Noget, siger, at man forstaaer en halv qv&ae;det Vise, og hvorledes gaaer det til, at man langt lettere indpr&ae;ger sig Musik end Ord &streg; hvilken Side af Sj&ae;len addresserer Musiken sig til &streg; Phantasien? &streg; Gr&ae;kerne havde i Musiken langt renere Intervaller, derfor vare deres Toner fyldige og livsfrodige &streg; men de formaaede ikke at d&o-;e og i deres Hend&o-;en at tabe sig i Himmelen. Phantasie: en gal Skolemester med et Fastelavnsriis i Haanden, som han paastaaer er Arons Pr&ae;stestav, der b&ae;rer modne Mandler. Disse litteraire Redic&u..;ler, saa kaldte fordi det uvidenskabelige Indhold her er bleven gjort latterligt, f&o-;rend man kan bruge det. Der hersker aldeles ingen Respekt _Efor Eiendoms-Ret i aandelig Forstand &streg; de raabe korsf&ae;st ham, korsf&ae;st ham og derpaa kastede de Lod om hans Kappe. Den egl. Deprimerethed er det med ligesom med vapeurs den findes kun i de h&o-;ieste Cirkler, dette _AarOrd forstaaet i f&o-;rste Tilf&ae;lde i aandelig Forstand. d. 14 April. Ussing er et Udraabstegn efter en S&ae;tning, der NB. skulde give det sin Betydning. Vor Tid er i den Henseende i en m&ae;rkelig Mods&ae;tning til Middelalderen og Oldtidens Skrivemaade. Denne frembragte Ord, der fortjente Udraabstegn, men fik dem ikke uden i Hjertets Amen; vor Tid frembringer til Erstatning lutter Udraabstegn. d. 14 April. Vor Tid bebuder og bebuder, og dog f&o-;des der ingen Johannes d. D&o-;ber end sige mere &streg; Man maatte kunne sige et Tankedrag, ligesom man siger et Aandedrag. Livet lader sig f&o-;rst fortolke, naar det er gjennemlevet, ligesom ogsaa &g.Ch;stus f&o-;rst begyndte at udl&ae;gge Skrifterne og vise, hvorledes de l&ae;rte om ham, &streg; da han var opstaaet. d. 15 April. I det gl Testamente Barber Bj&o-;rn Naar Gj&o-;dwad (Licentiaten vilde jeg kalde ham; thi han tager sig en meget stor Licents) bliver d&o-;mt, saa kunde man kalde ham: &anfbeg;forhenv&ae;rende Afgud ved Kj&o-;benhavnspostens Contoir&anfslut;. &streg; Det vil for&o-;vrigt blive Kj&o-;benhavnsposten let at faae en ny Redakteur, da de jo antage tilf&ae;ldige Incarnationer af Brama &streg; eller ogsaa kunde jo Rosenhoff overtage den med og blive Amtsbarbeer med 3 B&ae;kkener: Kj&o-;benhavnsposten, den Frisindede, Concordia. d. 15. April. For Heine er Christendommen traadt op i en saa barok Skikkelse, at han blev bange. Under disse Lidelser udhvilede det Poetiske i hans Sj&ae;l sig i deilige lyriske Frembringelser (&anfbeg;Buch der Lieder&anfslut;), men nu indtraadte Reflexionen. Denne burde nu egenlig have kastet sig over Christendommen for om muligt at udfinde, om det virkelig stod sig saaledes med den, men i det Sted kastede den sig hos Heine over hans egen bedr&o-;velige Skikkelse (han er i en dyb Betydning vor Tids Ridder af den bedr&o-;velige Skikkelse), denne forliebede han sig i, og nu nedsatte Ph&ae;nomenet sig, saa at det, der i hans Buch der Lieder v&ae;kker vort Veemod i hans Prosa v&ae;kker vor Misbilligelse, og heri forh&ae;rder han sig. d. 16 April. Dersom &g.Ch;stus skal komme til at boe i mig, maae det gaae til efter Overskriften af Dagens Evangelium i Almanakken: &g.Ch;stus kommer ind af lukkede D&o-;rre. Den Hellig-Aand er det guddommelige &anfbeg;Vi&anfslut; der omfatter et Jeg og en tredie Person (en objektiv Verden en Tilv&ae;relse) idet nemlig det at der er 2 Subjekter gj&o-;r at det bliver Pluralis, det at der er en f&o-;rste Person med giver denne Fortrinnet d. 23 April 38. Jeg vilde skrive en Novelle, der begynder med et fuldkomment Stilleben, indtil der igjennem Musiken af Don Juan pludselig gaaer et nyt Lys op, og nu det Hele bliver trukken ind i en reen phantastisk Verden. I Grabbes D. Juan findes enkelte ganske vidunderlig m&ae;gtige Tanker, der hver for sig ligesom en umaadelig Gran skyder op i samme _nuNu og staaer for os. ..... Og Fortidens Bedrifter ligge som Egel&o-;v for dens F&o-;dder, hvori den tr&ae;der. S&o-;rgetale over Favnebr&ae;nde _holdendeholden i Charlottenlund d. 3 Mai 38. Man kan ikke n&ae;gte Politikerne en vis Paapassenhed og Observeren over Alt &streg; de ere nemlig allesteds som de slette Penge. Lige Slag Dv&ae;l ei l&ae;nge Seie Tag Danske Drenge. Die Ironien in den Reden Jesu v. Fr: Joseph Grulich Leipzig 1838. himmelske Degneskrig. En Forfatter b&o-;r altid give Noget af sin Personlighed, ligesom ogsaa &g.Ch;stus bespiser os med sit Legeme og Blod. Jeg m&o-;dte imorges et besynderligt Optog paa Kj&ae;rligheds-Stie &streg; nogle unge Piger, der dandsede med hinanden hen af Veien &streg; f&o-;rst t&ae;nkte jeg hvilke Flaner, men da jeg kom n&ae;rmere fandt jeg, at bag ved dem gik to unge Msk., der spillede paa Fl&o-;ite, hvorefter de dandsede &streg; n&ae;r havde jeg givet mig til at dandse med &streg; saa der gives endnu Poesie af den Art i Verden. &streg; M&o-;der jeg flere af den Sort Ph&ae;nomener, saa bliver jeg vist en D. Quixote, der vil see Sligt i Alt. Notarius publicus _vedhos den offentlige Mening. Jeg lever omtrent nu som et Br&ae;ndeviinsaftryk af en Original-Udgave af mit eget Jeg. Naar man siger, at Msk. ved Drukkenskab s&ae;tter sig under Dyret saa ligger deri en Anerkjendelse af at der i Msk. slumrer en Syndighed, thi ellers vilde han jo blot s&ae;tte sig paa lige Trin dermed, men nu vaagner der et Helvede af Tilb&o-;ieligheder. &streg; Det er meget betegnende at Gr&ae;kerne kalde en Afsindig &g.th;&g.e;&g.o;&g.b;&g.l;&g.a;&g.b;&g.e-;&g.sud;; thi Vanvid har vist sin Grund i Gudernes Vrede, der ber&o-;ve Een Leiligheden til at forbedre sig og benytte Tiden. Jeg har i disse Dage l&ae;st G&o..;rres Athanasius ikke blot med &O-;inene men med hele min Krop &streg; med Hjertekulen. Msk. gj&o-;r aldrig n&ae;sten Brug af de Friheder det har, saaledes fE af T&ae;nkefriheden; istedet derfor fordrer man til Vederlag Yttringsfriheden. Der gives en vis reservatio mentalis der er absolut n&o-;dvendigt for at f&ae;lde en rigtig Dom. Ligesom Socrates maatte staae stille for at besinde sig paa sig selv (Individet) saaledes maatte Middelalderen gaae paa Eventyr for at besinde sig paa Verden. Med et M&ae;cenat-Exemplar af min Afhandling: Da jeg veed, at de formodentlig ikke vil l&ae;se den, og hvis De vilde l&ae;se den, ikke forstaae den, og hvis de forstod den, misbillige den, saa vil jeg henvende Deres Opm&ae;rksomhed blot paa det Udvortes: Saffian og Guldsnit. Den h&o-;i&ae;rv&ae;rdige Allè af Kirkef&ae;dre, i hvis Skygge jeg dog endnu stundom kan finde Hvile. Enhver Sandhed er dog kun Sandhed til en vis Grad, naar det gaaer derudover saa kommer Contrapunktet og det bliver Usandhed. At Gud kunde skabe frie V&ae;sener ligeoverfor sig er det Kors, som Philosophien ikke kunde b&ae;re men er bleven h&ae;ngende paa. En Midnats-Time Satan &streg; Dj&ae;vel &streg; Flueskarn etc Du har narret mig, bedraget mig for de &O-;ieblikke, jeg skulde have nydt. &streg; V&ae;gteren raaber: Der er ei Frelser fleer. Politikerne beskylder mig for, at jeg altid siger imod. Dog deri ere de mine Mestere; thi de have bestandig Een mere, de sige imod &streg; dem selv nemlig. Paradoxen er det intellectuelle Livs egentlige Pathos, og ligesom kun store Sj&ae;le ere udsatte for Lidenskaber, saaledes er kun store T&ae;nkere udsatte for hvad jeg kalder Paradoxer, hvilke ikke ere andet end ufuldbaarne grandieuse Tanker. Det varer dog l&ae;nge inden man egentlig finder sig ind, bliver hjemme (_hvveed, hvor enhver Ting har sin Plads) i den guddl. Oeconomie, man famler mellem en Mangfoldighed af Stemninger, veed end ikke, hvorledes man skal bede, &g.Ch;stus kommer ikke til nogen bestemt Configuration i os &streg; man veed ikke, hvad Aandens Bistand vil sige etc. d. 7 Juli. Det gaaer mig med mine L&ae;ngsler Ideer i mange Maader som Nebucadnesar, der ikke blot fordrede af Spaam&ae;ndene, at de skulde fortolke hans Dr&o-;mme; men ogsaa sige ham, hvad han havde dr&o-;mt. a Gud skaber af Intet, forunderligt siger Du. Ja vel, men han gj&o-;r det, der er forunderligere han skaber Hellige (de Helliges Samfund) af Syndere. Derpaa kjender man, at man er bleven &g.Ch;sten, han tager imod Een ligesom Rebekka: jeg vil ikke blot give Dig at drikke; men ogsaa dine Kameler. d. 18 Juli. 38. Jeg sad forleden i en underlig i mig selv indsunket (som en gammel Ruin maa v&ae;re tilmode) og dermed mig selv og mit Jeg tabende Stemning, i en pantheistisk Opl&o-;sthed og l&ae;ste en gl. Folkevise (udgivet af Sneedorf-Birck), hvori der siges om en Pige, at hun ventede sin Elskede en L&o-;verdagaften; men han kom ikke &streg; og hun gik i Seng &anfbeg;og gr&ae;d saa bitterlig, hun stod op igjen &anfbeg;og gr&ae;d saa bitterlig&anfslut; pludselig udvidedes Scenen for mig &streg; jeg saae den jydske Hede med sin ubeskrivelige Eensomhed og sin eenlige L&ae;rke &streg; og nu stod den ene Generation op for mig efter den anden, og dens Piger sang alle for mig og gr&ae;d saa bitterlig og sank i deres Grave igjen og jeg gr&ae;d selv med. Besynderligt nok, min Phantasie arbeider bedst, naar jeg sidder alene i en stor Forsamling, naar St&o-;i og Larm giver den et Villies-Substrat til at holde fast paa sin Gjenstand, uden hine Omgivelser forbl&o-;der den sig i en udmattende Omfavnelse af en ubestemt Idee. d. 30 Dec. 37. Hadet til det monarchiske Princip gaaer i vore Tider saa vidt, at man vil have firstemmige Solo-Partier. d. 31 Dec. 37. Det gudd: Forsyn gaaer saa at sige efter en h&o-;iere Ideeassociation, medens Verden gaaer efter sine endelige Ideeassociationer. Medens saaledes _detde endelige Individer realisere, hver sin Idee, glemmer imidlertid Guddommen ikke sine store Planer, og naar _ingenIngen venter det, tr&ae;der i Historien det Mirakuleuse frem, derved, at det Gudd. gjennem sin Idee-Association vender tilbage til sin Pr&ae;miss &streg; saaledes kan et Omqv&ae;d i en Vise (is&ae;r i Middelalderens, hvor Omqv&ae;det ofte slet ikke staaer i Forhold til Indholdet) komme igjen, og medens det samler og indenfor _densin Samlen deraf, lader den i Verset liggende Idee realisere sig, udvikler den sig tillige selvst&ae;ndigt. d. 31 Dec. 37. Ironien er en abnorm Udvikling, der ligesom Leverens Abnormit&ae;t hos de Strasburger-Gj&ae;s ender med at slaae Individet ihjel. d. 1 Jan. 38. Jeg vilde skrive en Novelle med Mottoer af mig selv. Motto: Phantasie for et Posthorn. En Mand, der skriver sit Levnet, hvis Barndom slet ikke har gjort Indtryk paa ham, og han seer deri igjennem en borneret Forstandighed blot det Latterlige &streg; indtil han ved at blive L&ae;rer for B&o-;rn nu opdager Barndommens Betydning, og reproducerer sin egen. Til Motto vil jeg v&ae;lge den italienske Text til de Ord i Don Juan: dog de visne snart d&o-;e hen. En heel Erindring af hans Barndomsliv skal tr&ae;de op for ham gjennem den Sang: mit fulde Glas og Sangens raske Toner. Det er m&ae;rkeligt, at den Livs-Anskuelse, _som heri er udtalt (og det er det, at den indeholder en Livs-Anskuelse, der gj&o-;r den interessent) bragte Folk til at nyde Viin etc. med Maade i Vennelaug &streg; Frygten for den chr Tvang bragte dem til at forfalde (det sidste er langt hyppigere i vor Tid. Vinteren er Sommerens Abbreviatur. Bogen skulde udgives med tilf&ae;ldige Omqv&ae;d af en gal Mand. Det Prototypiske i hans Forkjerlighed for B&o-;rsen (dens ruinerede Tilbagegang) af hans Forhold til lutter reducerede Familier. d. 2 Jan: 38. Hvor besynderligt den ene Dag gaaer jeg paa Kothurnen den anden &streg; paa St&o-;vlerne. Jeg traf forleden paa en Dame (Fr. Ross) som egl. h&o-;rer hjemme i en Sygestue, hvis hele Tale bev&ae;ger sig om Sygdomme og Medicamenter og Forsigtighedsregler for sin Sundhed &streg; men Hovedpunktet er egl. naar hun kan komme til at tale om, hvorvidt man b&o-;r lade de n&ae;rmeste Sl&ae;gtninge komme ind til en Syg, der saa godt som ligger paa sit Yderste. &streg; d. 3 Jan: 38. Er jeg Ukrudt i Litteraturen &streg; nu vel saa er jeg dog idetmindste det man kalder: &anfbeg;stolten Henrik.&anfslut; Det er af meget stor Virkning det Bas-Partie, der i den hvide Dame (i den store Arie: den hvide Dame os om sv&ae;ver) l&ae;gger sig som en m&o-;rk Sky under som Grundlag for at b&ae;re det i dette _SNummer indholdte Sv&ae;rmerie d. 4 Jan: 38. Vaudevillen er den musicalske Idee-Association. En Mand, der lader sig levende flaae for at vise, hvorledes det humoristiske Smiil frembringes ved en bestemt Muskels Svulmen &streg; og derpaa ledsager det med et Foredrag over det Humoristiske. d. 6 Jan: 38. Jeg ledte netop efter et Udtryk for at betegne den Classe af Msk, jeg kunde have Lyst at skrive for, i den Overbeviisning, at de ville dele min Anskuelse, og nu finder jeg det hos Lucian: &g.p;&g.a;&g.r;&g.a;&g.n;&g.e;&g.k;&g.r;&g.o;&g.i;&g.komma; (Een, der ligesom jeg er d&o-;d), og jeg kunde have Lyst at udgive et Tids-Skrift for &g.p;&g.a;&g.r;&g.a;&g.n;&g.e;&g.k;&g.r;&g.o;&g.i;&g.punkt; d. 9 Jan: 38. Det er en fortr&ae;ffelig Dialog i Lucian mellem Charon og Cynikeren Menippus, der begynder med, at Charon affordrer ham en Obol for sin Uleilighed med at s&ae;tte ham over Styx, men Menipp erkl&ae;rer, at han ikke eier den. d. 10 Jan: 38. Besynderlig Sammenstilling Gibseren paa &O-;stergade har i sit Vindue staaende en Venus, der vender Ryggen til Folk og ved Siden af hende en Officier i fuld Uniform, jeg troer endog med Kammerherren&o-;gle paa, hvilken Mods&ae;tning Fru Venus beundrede L&ae;nder og Surrogatet af en Kammerherre-N&o-;gle. d. 10 Jan: 38. Naar jeg l&ae;ser en Bog, er det ikke saa meget det, der forn&o-;ier mig, det den er, som den uendelige Mulighed, der paa ethvert Sted maa have v&ae;ret, den vidtl&o-;ftige Historie, begrundet i Forfatterens Individualit&ae;t, Studium etc ethvert Udtryk maa have haft og maa endnu for Forfatteren have. d. 13 Jan: 38. Humoristen gaaer ligesom Rovdyret altid alene. d. 13 Jan: 38. Der gives Folk, der i den Grad omgaaes letsindigt og skammeligt med Andres _EiendomIdeer, de snappe op, at de burde tiltales for ulovlig Omgang med Hittegods. d. 17 Jan: 38. Det er s&ae;rt, at det ikke er falden Nogen ind, at lade en Mand, der var if&ae;rd med at skulle d&o-;e, sige til D&o-;den &streg; dersom Du ikke d&o-;er, slaaer jeg Dig ihjel &streg; og hvilken Confusion vilde det ikke give Anledning til i Verden, dersom det skete, hvor forlegne ville ikke de v&ae;re, der ventede paa en riig Mands D&o-;d. d. 18 Jan: Det gaaer med dem, der ere komne ud over Hegel ligesom med Folk, der boe paa Landet, der altid maa datere deres Breve &anfbeg;per&anfslut; en st&o-;rre Bye, saaledes lyde Addresserne her til N. N. per Hegel. d. 17 Jan: Naar man h&o-;rer, at Een ved Drik stimulerer sin Aand, saa f&o-;ler man, om han end frembringer de herligste Ting, en Ubehagelighed en Fornemmelse af det Forbudne og Utilladelige, der ligger i denne N&ae;rmelse til Kundskabens Tr&ae; &streg; det er det som Middelalderen kalder at s&ae;tte sin Sj&ae;l i Pant til Fanden. d. 4 Feb: 38. En Forening af det Classiske og det Romantiske. En n&o-;gen Apollo, der blot har en moderne Livkiole paa med lange Skj&o-;der og med det ene af disse skjuler han bluf&ae;rdig sin Blussel. d. 6 Feb. 38. Ligesaa urimeligt og uretf&ae;rdigt som det er at opkr&ae;ve Kopskat, ligesaa urimelig er den Kop-Competence, der i vor Tid gj&o-;r sig gjeldende. d. 6 Feb: 38. Som Marqueurer forekomme _{disse Repetenter mig} mig disse Repetenter ved den nyere Philosophie, ikke engang som Marqueurer ved en Skarpskydning, der dog paa en Maade deeltage i en Slags Fare, skj&o-;ndt paa en meget udv. Maade, men som Marqueurer ved et Billard, der i S&o-;vne gjentage deres quatre à pointe etc. d. 8 Feb: Naar der undertiden er en saadan Allarm i mit Hoved, at det er som om Craniet blev l&o-;ftet op, og da er det ligesom, naar Nisserne h&ae;ve et Bjerg lidt op og nu holde Bal og Lystighed derinde. d. 9 Feb: 38. a Gud forbyde det! Om end Alle holde nok saa meget _{paa Staten}af Regjeringen, om end Alle ville gj&o-;re Alt, saa kan man dog v&ae;re sikker paa, at der findes en Misteltein, der i en blind (anonym) Mands Haand rettes mod denne Enighed. d. 12 Feb: Kornmann: Mons Veneris. Staten lider aabenbart for n&ae;rv&ae;rende Tid af Underlivstilf&ae;lde (tiers etate _BrugvridBugvrid) f&o-;r var det Hovedpine d. 19 Feb: Det Dialektiske i den nyere Udvikling er vel fremherskende, men b&o-;r derfor ikke enervere det Substantielle, det maa v&ae;re som Vaulunders Sv&ae;rd, saa smidigt, at han kunde vende det omkring sit Liv, og saa skarpt, at det kl&o-;vede Fjeldstykker som Leer. den liberale Presse skriver aldeles uden al Opfordring, saa det ikke engang er, som ved de simplere Blade &streg; paa de utallige vel destillerede &Ae;ggesobkeners udtrykkelige Opfordring. J&o-;dernes abstrakte Charakteer viser sig ogsaa i deres Forkjerlighed for Penge &streg; ikke for Eiendomme etc af Pengesv&ae;rd; thi Penge er en reen Abstraktion. Aphorismen staaer i Forhold til Stemningens Continuerlighed som de enkelte Udtryk i Sproget, fE det Ord oppido i Latinen, der ere Mindesm&ae;rker om en heel foregaaende Formation, og nogle af dem ere virkelige antidiluvianske Forsteninger, og ligesom som saadanne Ord forstenede i en bestemt Casus. &streg; Vore Politikere ere ligesom de gr&ae;ske Reciproker (&g.a;&g.l;&g.l;&g.e-;&g.l;&g.o;&g.i;&g.n;), der mangle nominativ, singularis og alle Subjekts-Casus &streg; de kunne kun t&ae;nkes i Pluralis og i Forholds-Casus. &streg; Mit gode Lune, min Ro stiger som Duen iveiret, forfulgt af Sauls onde D&ae;mon af Rovfuglen, og det kan kun redde sig ved bestandig at stige h&o-;iere og h&o-;iere, ved at blive mig fjernere og fjernere. d. 17 Aug. 38. Naar en sand trofast Ven vilde sige til Een af _os,os: Kj&ae;re Du synes at v&ae;re ulykkelig kom til mig, maaskee mit Selskab vil tr&o-;ste Dig, vilde Du da ikke med Taknemlighed f&o-;lge hans Indbydelse, vilde Du ikke have hans kj&ae;rlige Tilbud i taknemlig Erindring ogsaa da, naar han havde fuldendt sit L&o-;b her paa Jorden, og kun i Tankens Lynglimt samledes med Dig &streg; og dog maa der v&ae;re forekommet &O-;ieblikke, i hvilke han forstemt maaskee ell. selv nedb&o-;iet ikke kom Dig saa venlig im&o-;de som ellers, &O-;ieblikke, i hvilke Du syntes, at ogsaa han var tabt for Dig. Dog de enkelte &O-;ieblikkes Salighed har Du f&o-;lt, og veed, hvad de betyde, &streg; og dog tager Du i Bet&ae;nkning at f&o-;lge en Stemme, der ingenlunde er Dig fremmed men tvertimod bekjendt fra tidlig Tid, som har gjenlydt for Dig fra Din Barndom af, en Stemme, der raaber ligesaa blidt, ligesaa hjerteligt, ligesaa frit: &anfbeg;Kommer hid alle I, som lide og ere besv&ae;rede&anfslut;, &streg; og dog aabner sig en Favn for Dig, i hvilken Du kan hvile ligesaa trygt, ligesaa s&o-;dt som i den bedste Vens, skj&o-;ndt denne Favn omslutter &anfbeg;alle dem, som lide og ere besv&ae;rede&anfslut;, omslutter dem alle lige &o-;mt; thi det var kun i vor Frelsers jordiske Liv, at Johannes ene laae hans Bryst n&ae;rmest. &streg; &anfbeg;Kommer hid, o kommer hid&anfslut;, saaledes maa ogsaa Ordets Tjener raabe; men er denne hans R&o-;st da hiin i &O-;rkenen, som bereder Herren Vei? Gjelder den ikke ogsaa os, som ved Opdragelse, Familieforhold og hele Udvikling ere bragte Christendommen n&ae;rmere. Jo i Sandhed, ogsaa til os lyder det som en vinkende Stemme, der hvert &O-;ieblik er beredt til at tr&o-;ste os og hvert &O-;ieblik beredt til at f&o-;re os videre: &anfbeg;Kommer hid, o kommer hid!&anfslut; &streg; indtil den afl&ae;gger alt det Vemodige, der nu stundom lyder med i den, og lyder som Englesang, som bekjendte Toner for alle, der have lyttet til den, med evig Kj&ae;rlighed: &anfbeg;Kommer hid, I min Faders Velsignede, og arver det Rige, Eder er beredt f&o-;r Verdens Grundvold blev lagt!&anfslut; d. 18. Aug. 38. Disse Skriverkarle h&o-;re til dem, der bringe Snak mellem Folk, de h&o-;re til en _speciesSpecies af Planter, som b&ae;re et for dem meget betegnende Navn &streg; Sluddermorkler (cfr. Jfr. Nielsens Kogebog). Ligesom den menneskelige Gang er en fortsat Falden, saaledes er al Consequents en fortsat Inconsequents. Da Verden i sin Udvikling var bleven Enke og kun vemodig stirrede tilbage paa sin Fortids Erindringer &streg; i S&o-;rgeaaret da bes&o-;gte Gud den &streg; saaledes bes&o-;ger Gud os ogsaa; men kun maa det ikke gaae med os som med J&o-;derne, da de ved Nain udbr&o-;d i Sandhed: Gud haver bes&o-;gt os, og dog var det det samme Folk, over hvilket &g.Ch;stus gr&ae;d og beklagede, at det ikke vidste hvad der tjente det til Gode &streg; over at det ikke kjendte sin Bes&o-;gelsesstund. &streg; det er aabenbart, at den nyere Philosophie gj&o-;r den historisk &g.Ch;stus til en Slags naturlig S&o-;n, h&o-;iest til en Adoptiv-S&o-;n. &streg; Hegelianerne foranstalte mange Oph&ae;velser af Begrebet som det ikke er Umagen v&ae;rd at gj&o-;re saa mange Oph&ae;velser over. &streg; Det Gudd. og det Diaboliske constituere egl. kun Mysterier, men Guds Mysteriet er aabenbart i &g.Ch;sto &streg; hvorimod Dj&ae;velens Mysterium (mysterium impietatis) f&o-;rst vil komme tilsyne i en lignende Manifestation &streg; Antichristen. &streg; En &ae;sthetisk Tanket&o-;ile paa Ridder Andersens vilde Jagt gjennem Selvmodsigelsens Skyggedale. Om end Khavnsposten udkom i imperial Folio blev det derfor ikke et magna charta. &streg; Mit Standpunkt er den bev&ae;bnede Neutralit&ae;t. Hr Ridder saa mang'en af Stien faldt ned, Men Kirkegaards-Veien er aaben og bred eia! eia! eia! eia! eia! eia! Drag af din Sko; thi det Sted, hvorpaa Du staaer er helligt ... Det kan naturligviis ikke hj&ae;lpe, hvad mange af dem ere &streg; buxel&o-;se. Jeg vil raade dem at svare snart sub poena pr&ae;clusi et perpetui silentii. Men de Liberale have, som der staaer i Eventyret _eten Tunge og et tomt Hoved som Tungen i en Kirkeklokke. Historien om den kloge Else kunde aftrykkes heelt &streg; ell. bruges til Overskrift: hvilken klog Else have vi ikke. Enhver Stat, is&ae;r een der har saa megen Historie for sig som Danmark har altid den Frisindede staaer i Forhold til Khavnsposten som Niels Klims Kommenskringle til ham selv. _MangMan bruger forskjellige Midler til at forsvare sig med. Moskusdyret udbreder, som bekjendt, en saa st&ae;rk Stank, at Ingen kan n&ae;rme sig det. Khavnsposten er vindskj&ae;v (den skj&ae;ver efter Vinden). Dette mit Forord skal man v&ae;re forsigtig med; thi det gaaer med det som det gik med Skatten: men hvis et Ord Du taler forsvinder den igjen. (Oehlenschlaegers Skattegraveren). _MedMen Andersen er da heller ikke saa farlig, efter hvad jeg har erfaret, bestaaer hans Hovedstyrke i et auxiliair Chor af frivillige Bedem&ae;nd, nogle omstreifende &Ae;sthetikere, der idelig forsikkre deres &Ae;rlighed, og saa meget er vist, at man ingenlunde kan sigte dem for nogen reservatio mentalis; thi de have slet Intet in mente. Mine Vittigheder, siger han, ere s&o-;gte; det er hans ikke &streg; de ere vragede. &streg; Netop fordi Politikerne oversee det Continuerlige derfor optage de af de tre Kjendetegn paa Almeenaandens Gyldighed kun de to consensus og universalitas (og endogsaa disse i en temmelig triviel og arbitrair Forstand), men oversee det tredie reent &streg; antiquitas. Hvorledes Striden end skal gaae, vil jeg dog blot bede Krigens Gud ikke at sende mig _enpaa Halsen: En af disse Gadet&o-;iter Der strax paa Pinde staaer Naar en Josias fl&o-;iter. &streg; Kom herud Wolle-Petersen, eller à skal hente Dig, saa det skal knage i &ae; Si'been. cfr det Sted i Claudius, der ligger et M&ae;rke ved. &streg;