]> S&o-;ren Kierkegaard Gjentagelsen G Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Alastair McKinnon og Finn Hauberg Mortensen Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Johnny Kondrup og Finn Hauberg Mortensen Henrik Blicher, Johnny Kondrup og Kim Ravn F&o-;rstetrykket, 1843 Renskrift i Kierkegaards h&aa;nd (trykmanuskript) Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 1997 http://sks.dk/g/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Gjentagelsen Et Fors&o-;g i den experimenterende Psychologi af CONSTANTIN CONSTANTIUS Kj&o-;benhavn Faaes hos C.A. Reitzel Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri 1843 Paa vilde Tr&ae;er ere Blomsterne vellugtende, paa tamme Frugterne (cfr. Flavius Philostratus den &Ae;ldres Heltehistorier). Da Eleaterne negtede Bev&ae;gelsen, optraadte, hvad Enhver veed, Diogenes som Opponent; han optraadte virkelig; thi han sagde ikke et Ord; men gik blot nogle Gange frem og tilbage, hvorved han meente tilstr&ae;kkeligen at have modbeviist hine. Da jeg i l&ae;ngere Tid havde besk&ae;ftiget mig, leilighedsviis idetmindste, med det Problem, om en Gjentagelse er mulig og hvilken Betydning den har, om en Ting vinder eller taber ved at gjentages, faldt det mig pludselig ind: Du kan jo reise til Berlin, der har Du engang f&o-;r v&ae;ret, og nu overbevise Dig om en Gjentagelse er mulig og hvad den har at betyde. I mit Hjem var jeg n&ae;sten gaaet istaae over dette Problem. Man sige hvad man vil derom, det vil komme til at spille en saare vigtig Rolle i den nyere Philosophi; thi Gjentagelse er et afgj&o-;rende Udtryk for hvad &anfbeg;Erindring&anfslut; var hos Gr&ae;kerne. Som da disse l&ae;rte, at al Erkjenden er en Erindren, saaledes vil den nye Philosophi l&ae;re, at hele Livet er en Gjentagelse. Den eneste nyere Philosoph, der har havt en Ahnelse herom, er Leibnitz. Gjentagelse og Erindring er den samme Bev&ae;gelse, kun i modsat Retning; thi hvad der erindres, har v&ae;ret, gjentages bagl&ae;nds; hvorimod den egentlige Gjentagelse erindres forl&ae;nds. Derfor gj&o-;r Gjentagelsen, hvis den er mulig, et Menneske lykkeligt, medens Erindringen gj&o-;r ham ulykkeligt, under den Foruds&ae;tning nemlig, at han giver sig Tid til at leve, og ikke strax i sin F&o-;dselsstund seer at finde paa et Paaskud til at liste sig ud igjen af Livet, f. Ex. at han har glemt Noget. Erindringens Kj&ae;rlighed er den ene lykkelige, har en Forfatter sagt. Deri har han ogsaa fuldkommen Ret, naar man blot erindrer, at den f&o-;rst gj&o-;r et Menneske ulykkeligt. Gjentagelsens Kj&ae;rlighed er i Sandhed den ene lykkelige. Den har ligesom Erindringens ikke Haabets Uro, ikke Opdagelsens &ae;ngstende Eventyrlighed, men heller ei Erindringens Vemod, den har &O-;ieblikkets salige Sikkerhed. Haabet er en ny Kl&ae;dning, stiv og stram og glimrende, dog har man aldrig havt den paa, og veed derfor ikke, hvorledes den vil kl&ae;de En, eller hvorledes den sidder. Erindringen er en aflagt Kl&ae;dning, som, hvor skj&o-;n den end er, dog ikke passer, da man er voxet fra den. Gjentagelsen er en uopslidelig Kl&ae;dning, der slutter fast og &o-;mt, hverken trykker eller flagrer. Haabet er en deilig Pige, der smutter bort mellem H&ae;nderne; Erindringen er en skj&o-;n gammel Kone, som man dog aldrig er tjent med i &O-;ieblikket; Gjentagelsen er en elsket Hustrue, man aldrig bliver kjed af; thi det er kun det Nye, man bliver kjed af. Det Gamle bliver man aldrig kjed af; og naar man har det for sig, bliver man lykkelig; og kun den bliver ret lykkelig, der ikke bedrager sig selv i den Indbildning, at Gjentagelsen skulde v&ae;re noget Nyt; thi da bliver man kjed af den. Der h&o-;rer Ungdom til at haabe, Ungdom til at erindre, men der h&o-;rer Mod til at ville Gjentagelsen. Den, der blot vil haabe, han er feig; den, der blot vil erindre, han er vellystig; men den, der vil Gjentagelsen, han er en Mand, og jo fyndigere han har vidst at gj&o-;re sig den klar, desto dybere Menneske er han. Men den, der ikke fatter, at Livet er en Gjentagelse, og at dette er Livets Skj&o-;nhed, han har d&o-;mt sig selv og fortjener ikke bedre end, hvad der og vil h&ae;nde ham, at omkomme; thi Haabet er en vinkende Frugt, der ikke m&ae;tter, Erindringen er en kummerlig T&ae;repenge, der ikke m&ae;tter; men Gjentagelsen er det daglige Br&o-;d, der m&ae;tter med Velsignelse. Naar man har omseilet Tilv&ae;relsen, da skal det vise sig, om man har Mod til at forstaae, at Livet er en Gjentagelse, og Lyst til at gl&ae;de sig til den. Den, der ikke har omseilet Livet, f&o-;r han begyndte at leve, han kommer aldrig til at leve; den, der omseilede det, men blev m&ae;t, han havde en daarlig Constitution; den, der valgte Gjentagelsen, han lever. Han render ikke som en Dreng efter Sommerfugle, eller staaer paa T&ae;erne for at kigge efter Verdens Herligheder; thi han kjender dem; han sidder heller ei som en gammel Kone og spinder paa Erindringens Rok; men han gaaer rolig sin Gang, glad ved Gjentagelsen. Ja hvis der ingen Gjentagelse var, hvad var ogsaa Livet? Hvo kunde &o-;nske at v&ae;re en Tavle, paa hvilken Tiden skrev hvert &O-;ieblik en ny Skrift, eller et Mindeskrift om det Forbigangne? hvo kunde &o-;nske at lade sig bev&ae;ge af alt det Flygtige, det Nye, der altid nyt bl&o-;dagtigt forlyster Sj&ae;len? Dersom Gud selv ikke havde villet Gjentagelsen, da var Verden aldrig blevet til. Han havde enten fulgt Haabets lette Planer, eller han havde tilbagekaldt Alt og bevaret det i Erindringen. Dette gjorde han ikke, derfor bestaaer Verden, og bestaaer derved, at den er en Gjentagelse. Gjentagelsen den er Virkeligheden, og Tilv&ae;relsens Alvor. Den, der vil Gjentagelsen, han er modnet i Alvor. Dette er mit Separat-Votum, der tillige mener, at det ingenlunde er Livets Alvor, at sidde i sin Sopha og stange T&ae;nder &streg; og v&ae;re Noget f. Ex. Justitsraad; eller at gaae adstadig gjennem Gaderne &streg; og v&ae;re Noget, f. Ex. Vel&ae;rv&ae;rdighed; ligesaalidet som det er Livets Alvor at v&ae;re kongelig Beridder. Alt Sligt er i mine &O-;ine kun Sp&o-;g, og som saadan stundom daarlig nok. Erindringens Kj&ae;rlighed er den ene lykkelige, siger en Forfatter, der, efter hvad jeg kjender til ham, stundom er noget svigefuld, ikke dog saaledes, at han skulde sige Et og mene et Andet, men vel saaledes, at han s&ae;tter Tanken paa Spidsen, saa at denne, hvis den ikke gribes med samme Energi, i n&ae;ste Moment viser sig som noget Andet. Hiin S&ae;tning er af ham fremsat saaledes, at det let frister En at give ham Ret, og da at glemme, at S&ae;tningen selv er Udtrykket for den _dybstedybeste Melancholi, saa et dybt Tungsind, fort&ae;ttet i en eneste Replik, ikke let kunde udtrykke sig bedre. Det er omtrent 1 Aar siden, at jeg ret for Alvor blev opm&ae;rksom paa et ungt Menneske, hvem jeg tilforn allerede oftere havde ber&o-;rt, fordi hans skj&o-;nne Udvortes, det sj&ae;lfulde Udtryk i hans &O-;ie n&ae;sten fristede mig, et vist Kast med Hovedet, en Kaadhed i Yttringer forvissede mig, at han var en dybere Natur, der havde mere end eet Udtr&ae;k, medens en vis Usikkerhed i Modulationen antydede, at han var i den forf&o-;reriske Alder, hvor Aandens Modenhed forkynder sig, ligesom Legemets i en langt tidligere Tid, derved, at Stemmen ofte slaaer over. Ved Hjelp af disse skj&o-;desl&o-;se, tiln&ae;rmende Conditor-Inclinationer havde jeg allerede draget ham til mig, og l&ae;rt ham i mig at see en Fortrolig, hvis Tale paa mange Maader fristede det Melancholske i ham frem under Brydningens Form, idet jeg ligesom en Farinelli lokkede den sindssvage Konge ud af hans m&o-;rke Gjemme, Noget der, da min Ven endnu var ung og smidig, lod sig gj&o-;re uden at bruge Tangen. Saaledes var vort Forhold, da kommer han, som sagt, for omtrent 1 Aar siden op til mig, ganske ude af sig selv. Hans Optr&ae;den var kraftfuldere end s&ae;dvanlig, hans Former skj&o-;nnere, hans store straalende &O-;ie havde udvidet sig, kort han var som forklaret. Da han oplyste mig om, at han var forelsket, kom jeg uvilkaarlig til at t&ae;nke, den Pige maa dog v&ae;re lykkelig, der bliver elsket saaledes. &anfbeg;Han havde allerede i nogen Tid v&ae;ret forelsket, men skjult det endog for mig; nu var han ved sit &O-;nskes Maal, havde tilstaaet, og fundet Gjenkj&ae;rlighed.&anfslut; Uagtet jeg ellers har en Tilb&o-;ielighed til at forholde mig iagttagende mod Mennesker, saa var det mig en Umulighed at v&ae;re det mod ham. Man sige hvad man vil, et dybt forelsket ungt Menneske er noget saa skj&o-;nt, at man, naar man faaer &O-;ie derpaa, glemmer Iagttagelsen af Gl&ae;den over Synet. Overhovedet afv&ae;bne alle dybe humane R&o-;relser i et Menneske Iagttageren. Det er kun hvor der istedenfor disse er en Tomhed, eller hvor de coquet skjules, at man vil iagttage. Dersom man var Vidne til, at et Menneske bad ret af sin hele Sj&ae;l, hvo kunde da v&ae;re et saadant U-Menneske, at han vilde iagttage, hvo vilde ikke snarere f&o-;le sig gjennemtr&ae;ngt af en Udstr&o-;mning fra den Bedendes Andagt. Naar man derimod h&o-;rer en Pr&ae;st afdeklamere en velstuderet Pr&ae;ken, hvori han flere Gange i en kunstig skruet og forskruet Passus, uden nogen Opfordring fra Menighedens Side, bevidner, at hvad han siger, det er den enfoldige Tro, der ikke forstaaer sig paa ziirlige Talemaader, men i B&o-;nnen skaffer ham, hvad han, efter sit Ord og formodentlig af gode Grunde, forgj&ae;ves s&o-;gte i Poesi, Kunst og Videnskab, saa s&ae;tter man ganske rolig Mikroskopen for &O-;iet, saa lader man ikke &O-;ret sluge det Sagte, men tr&ae;kker Jalousien for, Kritikens Rist, der pr&o-;ver enhver Lyd og ethvert Ord. Det unge Menneske, jeg taler om, var dybt og inderligt og skj&o-;nt og ydmygt forelsket; jeg havde i lang Tid ikke v&ae;ret saa glad som ved at see paa ham; thi det er ofte traurigt nok at v&ae;re Iagttager; det gj&o-;r En melancholsk ligesom det at v&ae;re Politiembedsmand; og naar en Iagttager r&o-;gter sit Kald godt, saa er han at ansee som en Politi-Spion i h&o-;iere Tjeneste; thi Iagttagerens Kunst er at bringe det Skjulte frem. Det unge Menneske talte om den Pige, i hvem han var forelsket, han gjorde ikke mange Ord; hans Tale var ingen fad Kritik, som de Elskendes Lovtaler ofte nok ere det; der var ingen Vigtighed i ham, som var han en snild Karl, der havde fanget en saadan Pige, ingen Selvtillid &streg; hans Kj&ae;rlighed var sund, _{reen ubed&ae;rvet}reen, ubed&ae;rvet. Han betroede mig med en elskv&ae;rdig Aabenhjertethed, at Grunden til hans Bes&o-;g hos mig var, at han beh&o-;vede en Fortrolig, i hvis N&ae;rv&ae;relse han kunde tale h&o-;it med sig selv, samt at den n&ae;rmeste Grund var, at han frygtede for at blive siddende hele Dagen hos Pigen og saaledes falde hende til Besv&ae;r. Han havde allerede flere Gange v&ae;ret henne ved hendes Bolig, men havde tvunget sig selv til at vende om. Han bad mig nu at kj&o-;re en Tour ud med sig for at adsprede ham og for at faae Tiden til at gaae. Dertil var jeg ogsaa villig; thi fra det &O-;ieblik, han havde betroet sig til mig, kunde han v&ae;re sikker paa, at jeg ubetinget vilde v&ae;re ham til Tjeneste. Jeg benyttede den halve Time, inden Vognen kom, til at skrive et Par Forretningsbreve, bad ham imidlertid at stoppe en Pibe eller blade lidt i et Album, der var lagt frem. Dog saadan Besk&ae;ftigelse beh&o-;vede han ikke, han var besk&ae;ftiget nok i sig selv, havde end ikke Ro at sidde ned, men gik hurtigt frem og tilbage paa Gulvet; hans Gang, hans Bev&ae;gelse, hans Gestus &streg; Alt var Veltalenhed, han selv gl&o-;dede i Elskov. Som en Drue, naar den er paa sit H&o-;ieste, bliver gjennemsigtig og klar, medens Saften pibler frem gjennem de fine Aarer, som Skallen paa en Frugt brister, naar Frugten modnes i hele sin Fylde, saaledes br&o-;d Elskoven n&ae;sten synlig frem i hans Skikkelse. Jeg kunde ikke lade v&ae;re af og til at skotte n&ae;sten forelsket hen til ham; thi en saadan Yngling er nok saa forf&o-;rerisk at see paa som en ung Pige. Som det da ofte gaaer, at de Elskende tage deres Tilflugt til Digterens Ord for at lade Elskovens s&o-;de Be&ae;ngstelse bryde ud i salig Gl&ae;de, saa var det og Tilf&ae;lde med ham. Idet han gik op og ned ad Gulvet, gjentog han atter og atter et Vers af Poul M&o-;ller: Da kommer en Dr&o-;m fra min Ungdomsvaar Til min L&ae;nestol, Efter Dig jeg en inderlig L&ae;ngsel faaer, Du Qvindernes Sol! Hans &O-;ie fyldtes med en Taare, han kastede sig hen paa en Stol, han gjentog atter og atter Verset. Paa mig gjorde denne Scene et rystende Indtryk. Store Gud! t&ae;nkte jeg, en saadan Melancholi er endnu aldrig forekommen i min Praxis. At han var melancholsk vidste jeg nok, men at en Forelskelse kunde virke saaledes paa ham! Og dog hvor conseqvent er ikke enhver endog abnorm sj&ae;lelig Tilstand, naar den er normal tilstede. Menneskene raabe ofte nok paa, at en Melancholsk skal see at forelske sig, saa svinder Alt. Dersom han virkelig er melancholsk, hvorledes skulde det da v&ae;re muligt, at hans Sj&ae;l ikke kom til melancholsk at besk&ae;ftige sig med hvad der bliver ham det Vigtigste af Alt. Han var forelsket dybt og inderligt, det var klart, og dog var han istand til strax en af de f&o-;rste Dage at erindre sin Kj&ae;rlighed. Han var i Grunden f&ae;rdig med det hele Forhold. Idet han begynder, har han gjort et saa forf&ae;rdeligt Skridt, at han har sprunget Livet over. Om Pigen d&o-;er imorgen, det vil ingen v&ae;senlig Forandring fremkalde, han vil atter kaste sig hen, hans &O-;ie vil atter fyldes med en Taare, han vil atter gjentage Digterens Ord. Hvilken besynderlig Dialektik! Han l&ae;nges efter Pigen, han maa gj&o-;re Vold paa sig selv for ikke at h&ae;nge hos hende hele Dagen, og dog er han i det f&o-;rste &O-;ieblik bleven en gammel Mand med Hensyn til hele Forholdet. En Misforstaaelse maatte der ligge til Grund. I lang Tid har Intet bev&ae;get mig saa st&ae;rkt som dette Optrin. At han blev ulykkelig, det var klart nok, at Pigen ogsaa blev det, var ikke mindre klart, om det end ikke strax var muligt at forudsee, paa hvilken Maade det vilde skee. Saameget er imidlertid vist, kan Nogen tale med om Erindringens Kj&ae;rlighed, saa kan han. Erindringen har den store Fordeel, at den begynder med Tabet, derfor er den sikker, thi den har Intet at tabe. Vognen var kommen. Vi kj&o-;rte ud ad Strandveien for senere at s&o-;ge op efter de egenlige Skovegne. Da jeg mod min Villie var kommen til at forholde mig iagttagende mod ham, kunde jeg ikke lade v&ae;re ved allehaande Experimenter, som S&o-;emanden siger, at lokke hans Melancholies Fart. Jeg anslog alle mulige erotiske Stemninger &streg; nei. Jeg eftersporede Virkningen af Omgivelsens Forandring, forgj&ae;ves: ikke Havets vide Dristighed, ikke Skovens dyssende Stilhed, ikke Aftenens vinkende Ensomhed kunde bringe ham ud af den tungsindige L&ae;ngsel, i hvilken han ikke saa meget n&ae;rmede sig den Elskede som forlod hende. Hans Feiltagelse var uhelbredelig, og hans Feiltagelse var denne, at han stod ved Slutningen istedenfor ved Begyndelsen; men en saadan Feiltagelse er og bliver et Menneskes Undergang. Og dog holder jeg paa Rigtigheden af hans Stemning som erotisk Stemning, og den, der i sin Elskov ikke har oplevet den netop i Begyndelsen, han har aldrig elsket. Kun maa han have en anden Stemning ved Siden deraf. Denne potenserede Erindren er Elskovens evige Udtryk i Begyndelsen, er Tegn paa en virkelig Elskov. Men paa den anden Side h&o-;rer der en ironisk Elasticitet til for at kunne bruge den. Denne manglede han, dertil var hans Sj&ae;l for bl&o-;d. Det maa v&ae;re Sandhed, at i det f&o-;rste &O-;ieblik er Ens Liv forbi, men der maa ogsaa v&ae;re Livskraft til at dr&ae;be denne D&o-;d og forvandle den til Liv. I Elskovens f&o-;rste Daggry strider det N&ae;rv&ae;rende og det Tilkommende med hinanden for at faae et evigt Udtryk, og denne Erindren er netop Evighedens Tilbagestr&o-;mmen i det N&ae;rv&ae;rende, det vil sige, naar denne Erindren er sund. Vi vendte hjem, jeg tog Afsked med ham; men min Sympathi var n&ae;sten altfor st&ae;rkt sat i Bev&ae;gelse, jeg kunde ikke blive den Tanke qvit, at i meget kort Tid maatte det komme til en forf&ae;rdelig Explosion. I L&o-;bet af en fjorten Dage saae jeg ham af og til hos mig. Han begyndte selv at fatte Misforstaaelsen, den unge tilbedte Pige var ham allerede n&ae;sten til Besv&ae;r. Og dog var hun den Elskede, den Eneste, han havde elsket, den Eneste, han nogensinde vilde komme til at elske. Paa den anden Side elskede han hende dog ikke; thi han l&ae;ngtes blot efter hende. Med ham selv foregik der under alt Dette en m&ae;rkelig Forandring. En digterisk Productivitet vaagnede i ham efter en Maalestok, som jeg aldrig havde troet mulig. Nu fattede jeg let Alt. Den unge Pige var ikke hans Elskede, hun var Anledningen, der vakte det Poetiske i ham og gjorde ham til Digter. Derfor kunde han kun elske hende, aldrig glemme hende, aldrig ville elske nogen Anden, og dog bestandig kun l&ae;nges efter hende. Hun var dragen med ind i hele hans V&ae;sen, Mindet om hende var evigt frisk. Hun havde v&ae;ret meget for ham, hun havde gjort ham til Digter, og netop derved havde hun underskrevet sin egen D&o-;dsdom. Alt som Tiden gik hen, blev hans Forhold qvalfuldere og qvalfuldere. Hans Tungsind tog mere og mere Overhaand, hans legemlige Kraft fort&ae;redes i sj&ae;lelige Kampe. Han indsaae, at han havde gjort hende ulykkelig, og dog var han sig ingen Br&o-;de bevidst; men netop dette, aldeles uskyldig at blive skyldig i hendes Ulykke, var ham til Forargelse, og bragte hans Lidenskab i den vildeste Bev&ae;gelse. At tilstaae hende, hvorledes det hang sammen, det syntes ham var at kr&ae;nke hende paa det Dybeste. Det var jo at sige hende, at hun var bleven et ufuldkomnere V&ae;sen, at han var voxet fra hende, at han ikke mere beh&o-;vede det Trin, ad hvilket han steg op. Hvad vilde ogsaa F&o-;lgen blive? Da hun dog vidste, at han ikke vilde elske nogen Anden, saa vilde hun blive hans s&o-;rgende Enke, der blot levede i Mindet om ham og deres Forhold. Han kunde ingen Tilstaaelse gj&o-;re, dertil var han for stolt paa hendes Vegne. Hans Tungsind hildede ham mere og mere, og han besluttede at forts&ae;tte Falskneriet. Den hele poetiske Oprindelighed i ham blev nu brugt til at gl&ae;de og forlyste hende; hvad han kunde have forsynet Mange med, blev Alt anvendt paa hende; hun var og blev den Elskede, den ene Tilbedte, om han end var n&ae;rved at tabe Forstanden af Angst over den uhyre Usandhed, der kun f&ae;ngslede hende inderligere og inderligere. Hendes Tilv&ae;relse eller Ikke-Tilv&ae;relse var i en vis Forstand i Virkeligheden uden Betydning for ham, kun fandt hans Tungsind Gl&ae;de i at fortrylle Livet for hende. At hun var salig, forstaaer sig; thi hun anede Intet, og N&ae;ringen var kun altfor velsmagende. Produktiv i str&ae;ngere Forstand vilde han ikke v&ae;re; thi da maatte han forlade hende, derfor holdt han, som han sagde, Produktiviteten under Saxen, og skar Alt i Bouquet til hende. Hun anede Intet. Det troer jeg, og det var ogsaa opr&o-;rende, hvis en ung Pige kunde v&ae;re selvkj&ae;rlig nok til at tage et Menneskes Tungsind forf&ae;ngelig. Imidlertid kan Sligt forekomme, og jeg har engang v&ae;ret meget n&ae;r ved at opdage et saadant Forhold. Der er heller ei noget saa forf&o-;rerisk for en Pige, som at blive elsket af en poetisk-tungsindig Natur. Og har hun blot Selvkj&ae;rlighed nok til at indbilde sig selv, at hun elsker ham trofast ved at klamre sig til ham, istedenfor ved at opgive ham, saa har hun en meget nem Opgave i Livet, hvorved hun paa eengang nyder &Ae;ren for, og den gode Bevidsthed af at v&ae;re trofast, og tillige den allerfinest destillerede Elskov. Gud bevare ethvert Menneske fra en saadan Trofasthed! En Dag kom han op til mig; hans m&o-;rke Lidenskaber havde aldeles faaet Overmagten. I de vildeste Udbrud forbandede han Tilv&ae;relsen, sin Kj&ae;rlighed, den elskede Pige. Fra det &O-;ieblik kom han aldrig mere hos mig. At han havde tilstaaet for et andet Menneske, at Pigen var ham en Plage, kunde han formodentlig ikke tilgive sig selv, nu havde han ford&ae;rvet sig Alt, endog den Gl&ae;de, at holde hendes Stolthed oppe, og gj&o-;re hende til en Gudinde. Naar han m&o-;dte mig, undgik han mig, traf vi sammen, talte han aldrig til mig, medens han derimod synlig bestr&ae;bte sig for at lade glad og tillidsfuld. Jeg var bet&ae;nkt paa lidt n&ae;rmere at forf&o-;lge ham, og havde til den Ende begyndt at efterspore hans subalterne Omgivelse. Naar man har med en Tungsindig at gj&o-;re, faaer man ofte mest at vide ved Hjelp af de Subalterne. For en Tjener, en Tjenestepige, et gammelt overseet Inventarium i en Familie aabner ofte en Tungsindig sig mere, end for den ham ved Dannelse og ydre Livsforhold n&ae;rmeste Omgivelse. Jeg har kjendt en Tungsindig, der gik som en Dandser gjennem Livet, og bedrog Enhver, mig med, indtil jeg ved en Barbeer kom paa et andet Spor. Denne Barbeer var en &ae;ldre Mand, der levede i trange Kaar, og som selv passede sine Kunder. Medf&o-;lelse med Barberens Trang bragte ham til at lade sit Tungsind bryde frem, og denne Barbeer vidste, hvad ellers Ingen anede. Det unge Menneske sparede mig imidlertid Uleiligheden; thi han henvendte sig igjen til mig, dog fast besluttet paa, aldrig mere at s&ae;tte sin Fod inden mine D&o-;rre. Han gjorde mig det Forslag, at m&o-;de ham paa afsides Steder til bestemte Tider. Jeg var villig, og kj&o-;bte til den Ende to Tegn til Fiskeriet i Stadsgraven. Her m&o-;dtes vi i den tidlige Morgen. I den Stund, da Dagen k&ae;mper med Natten, da der selv ved Midsommerstid gaaer en kold Gysen gjennem Naturen, da m&o-;dtes vi dernede i den klamme Morgentaage og det duggede Gr&ae;s, og Fuglene fl&o-;i forskr&ae;kkede op ved hans Skrig. I den Stund, da Dagen har seiret, da alt Levende gl&ae;der sig ved Tilv&ae;relsen, i den Stund, da den unge elskede Pige, hvem han opd&ae;ggede ved sin Smerte, l&o-;ftede Hovedet fra Puden, og slog &O-;iet op, fordi S&o-;vnens Gud, der havde siddet ved hendes Leie, reiste sig, i den Stund, da Dr&o-;mmenes Gud lagde Fingeren paa hendes &O-;ielaag, saa hun atter henslumrede i det korte Blund, medens han fortalte hende, hvad hun aldrig havde anet, og fortalte det saa sagte og henaandende, at hun havde glemt Alt, naar hun vaagnede &streg; i den Stund skiltes vi atter ad. Og hvad end Dr&o-;mmenes Gud har betroet hende, hun dr&o-;mte dog ikke om, hvad der foregik mellem os. Hvad Under at Mennesket blev bleg! Hvad Under at jeg er det, der var hans og flere Lignendes Fortrolige! Der gik atter nogen Tid hen. Jeg leed virkelig meget med det unge Menneske, der svandt hen Dag for Dag. Og dog fortr&o-;d jeg ingenlunde at participere i hans Lidelse; thi i hans Kj&ae;rlighed var dog Ideen i Bev&ae;gelse. (Og en saadan Elskov seer man dog, Gud v&ae;re lovet! stundom i Livet, i Romanen og Novellen s&o-;ger man den forgj&ae;ves). Kun hvor dette er Tilf&ae;lde har Elskoven Betydning, og den, der ikke begeistret er forvisset om, at Ideen er Livsprincipet i Elskoven, og at man, naar det fordres, for den maa offre Livet, ja hvad mere er, offre Elskoven selv, om ogsaa Virkeligheden nok saa meget begunstigede den, han er udelukket fra Poesien. Hvor derimod Elskoven er i Ideen, der er enhver Bev&ae;gelse, endog enhver flygtig R&o-;relse _{ikke, uden}ikke uden Betydning, fordi Hovedsagen bestandig er tilstede, den poetiske Collision, der da kan, efter hvad jeg veed, v&ae;re langt forf&ae;rdeligere, end den, jeg her beskriver. Men det at ville tjene Ideen, hvilket da i Forhold til Elskoven ikke er at tjene to Herrer, er ogsaa en anstr&ae;ngende Tjeneste; thi ingen Skj&o-;nhed kan v&ae;re saa n&o-;ieregnende som Ideen er det, og ingen Piges Misbilligelse kan v&ae;re saa tung som Ideens Fort&o-;rnelse, der fremfor Alt er umulig at glemme. Hvis jeg udf&o-;rligt vilde forf&o-;lge Stemningerne i det unge Menneske, saaledes som jeg l&ae;rte dem at kjende, endsige hvis jeg paa Digterviis vilde tage en M&ae;ngde uvedkommende Ting med: Dagligstuer og Gangkl&ae;der, skj&o-;nne Egne, Paar&o-;rende og Venner, saa kunde denne Historie blive en alenlang Novelle. Det gider jeg imidlertid ikke. Jeg spiser vel Salat, men jeg spiser altid kun Hjertet, Bladene t&ae;nker jeg er for Svinene; jeg foretr&ae;kker med Lessing Undfangelsens Vellyst for F&o-;dselens Besv&ae;rligheder. Er der Nogen, der har Noget derimod at sige, saa v&ae;r saa god, jeg er lige glad. Tiden gik hen. Naar det var mig muligt, m&o-;dte jeg til denne natlige Andagt, hvor han ved vilde Skrig forskaffede sig Motion for hele Dagen; thi Dagen anvendte han til at fortrylle Pigen. Som Prometheus, naglet til Klippen, medens Gribben hakker hans Lever, f&ae;ngsler Guderne ved sin Spaadom, saaledes f&ae;ngslede han den Elskede. Hver Dag blev Alt opdrevet, fordi hver Dag var den sidste. Dog saaledes kunde det ikke blive, han beed i L&ae;nken, der bandt ham; men jo meer hans Lidenskab fraadede, desto saligere var hans Sang, desto &o-;mmere hans Tale, desto fastere blev L&ae;nken. At danne et virkeligt Forhold af denne Misforstaaelse, var ham en Umulighed, det var jo at priisgive hende for et evigt Bedrag. At forklare hende Forvexlingen, at hun blot var den synlige Skikkelse, medens hans Tanke, hans Sj&ae;l s&o-;gte noget Andet, som han overf&o-;rte paa hende, det var at kr&ae;nke hende saa dybt, at hans Stolthed opr&o-;rte sig derimod. Det var en Methode, hvilken han foragtede dybere end Alt. Deri havde han ogsaa Ret. Det er foragteligt at bedrage og forf&o-;re en Pige, men det er end foragteligere, at forlade en Pige saaledes, at man end ikke bliver en Slyngel, men gj&o-;r en mere glimrende Retraite, idet man spiser hende af med den Forklaring, at hun var ikke Idealet, og tr&o-;ster hende med, at hun var Ens Muse. Sligt lader sig vel gj&o-;re, naar man har nogen &O-;velse i at besnakke en Pige, i N&o-;dens Stund antager hun ogsaa Forslaget, man slipper godt derfra, bliver et skikkeligt Menneske, endog elskv&ae;rdig, og bag efter er hun i Grunden dybere kr&ae;nket end den, der veed sig bedragen. Derfor er i ethvert Kj&ae;rligheds Forhold, der ikke lader sig realisere, uagtet det er begyndt, Delicatesse det Forn&ae;rmeligste af Alt, og den, der har et erotisk Blik og ikke er feig, han seer let, at det at v&ae;re udelicat er det eneste Middel, han har tilbage, for at holde Pigen i H&ae;vd. For om muligt at gj&o-;re Ende paa disse Lidelser, opfordrede jeg ham til med Kraft at vove det Yderste. Det, det gjaldt om, var blot at finde et Enheds-Punkt. Jeg gjorde ham da f&o-;lgende Forslag. Tilintetgj&o-;r Alt, forvandl Dem selv til et foragteligt Menneske, der kun har sin Gl&ae;de af at gj&ae;kke og bedrage. Kan De gj&o-;re dette, saa er der Ligelighed tilveiebragt; der kan da i saa Fald ikke mere v&ae;re Tale om &ae;sthetiske Differentser, der gav Dem en h&o-;iere Ret ligeoverfor hende, Noget, Menneskene kun altfor ofte ere tilb&o-;ielige til at indr&o-;mme en saakaldt ualmindelig Individualitet; hun er den seirende, hun har absolut Ret, De absolut Uret. Gj&o-;r det imidlertid ikke altfor pludseligt; thi det vilde blot opflamme hendes Kj&ae;rlighed. See f&o-;rst om muligt at blive hende lidt ubehagelig. Dril hende ikke, det hidser. Nei! v&ae;r ustadig, vr&o-;vlevorren, gj&o-;r en Dag Eet, en anden et Andet, dog uden Lidenskab, i en fuldkommen Slendrian, der dog ikke udarter til Uopm&ae;rksomhed, da tvertimod den udvortes Opm&ae;rksomhed maa v&ae;re ligesaa stor som nogensinde, men forvandlet til en Embedsforretning, der mangler al Inderlighed. Frembring bestandig istedenfor al Elskovens Lyst en vis vammel quasi-Elskov, der hverken er Ligegyldighed eller Attraa; lad hele Deres Optr&ae;den v&ae;re ligesaa ubehagelig, som det er at see en Mand savle; begynd imidlertid ikke, uden at De har Kraft til at udf&o-;re det, ellers er 101 ude; thi der er ingen saa klog som en Pige, det vil sige, naar der er Sp&o-;rgsmaal om hun er elsket eller ikke, og der er ingen saa vanskelig Operation, som selv at skulle anvende Exstirpatoren, et Instrument, som i Almindelighed kun Tiden ret veed at haandtere. Naar da Alt er i Gang, saa kan De blot henvende Dem til mig, saa skal jeg bes&o-;rge det &O-;vrige. De lader det Rygte udsprede, at De har en ny Kj&ae;rlighedshistorie, et quidem af en temmelig upoetisk Art; thi ellers vil De blot &ae;gge hende. At Sligt ikke kunde falde Dem ind, veed jeg vel; thi det staaer fast mellem os, at hun er den Eneste, De elsker, om det end er Dem umuligt at overs&ae;tte det reent poetiske Forhold i en virkelig Kj&ae;rlighed. Til Grund for Rygtet maa der ligge noget Sandt, det skal jeg bes&o-;rge. Jeg udseer her i Byen en Pige, med hvem jeg skal tr&ae;ffe Aftale. Det var ikke blot Hensyn til det unge Menneske, der bev&ae;gede mig til at anl&ae;gge denne Plan; men jeg kan ikke negte, at jeg efterhaanden havde faaet et ondt &O-;ie paa hans Elskede. At hun slet ikke skulde m&ae;rke Noget, at hun slet ikke skulde ane hans Lidelse, og hvad der vel kunde v&ae;re dens Grund, at hun i saa Fald slet Intet gjorde, Intet fors&o-;gte for at frelse ham ved det, han beh&o-;vede og hun kunde give ham &streg; ved Friheden, der netop vilde frelse ham, naar det var hende, der gav ham den; thi da fik hun igjen ved sin H&o-;imodighed Overv&ae;gten over ham, hun var ikke kr&ae;nket! Jeg kan tilgive en Pige Alt; men jeg kan aldrig tilgive hende, at hun i sin Kj&ae;rlighed tager feil af Kj&ae;rlighedens Opgave. Naar en Piges Kj&ae;rlighed ikke er opoffrende, saa er hun ingen Qvinde, men et Mandfolk, og saa skal jeg altid gj&o-;re mig en Forn&o-;ielse af at lade hende hjemfalde til Hevnen eller til Latteren. Og hvilken Opgave er det dog ikke for en comisk Digter, at lade en saadan Elskerinde, der f&o-;rst ved sin Elskov har blodsuget den Elskede, indtil han i N&o-;d og Fortvivlelse bryder med hende, at lade en saadan Elskerinde tr&ae;de op som en Elvire, der gj&o-;r Bravour i denne Rolle, bliver begr&ae;dt af deeltagende Sl&ae;gt og Venner, en Elvire, der har f&o-;rste Stemme i de Bedragnes Sangforening, en Elvire, der kan tale med Fynd og Klem om Mandfolkenes Trol&o-;shed, en Trol&o-;shed, der aabenbart vil koste hende Livet, en Elvire, der gj&o-;r alt dette med en Aplomb og Sikkerhed, at det end ikke et halvt Secund falder hende ind, at hendes Trofasthed var nok n&ae;rmere beregnet paa at tage Livet af den Elskede. Stor er den qvindelige Trofasthed, is&ae;r naar den frabedes, uudgrundelig og ubegribelig er den til alle Tider. Situationen vilde blive ubetalelig, dersom hendes Elsker trods al sin N&o-;d dog havde bevaret Humor nok til ikke at spilde et Vredens Ord paa hende, men indskr&ae;nke sig til den dybsindigere H&ae;vn, at dupere hende og bestyrke hende i den Indbildning, at hun var skammelig bedragen af ham. Var dette Tilf&ae;lde med hende, da skal jeg love hende for, at Hevnen, hvis det unge Menneske er istand til at udf&o-;re min Plan, skal ramme hende forf&ae;rdeligt, og dog kun med poetisk Berettigelse. Thi han er overbeviist om at gj&o-;re det bedste, han formaaer, og dog vil dette, hvis hun er selvkj&ae;rlig, netop tugte haardest. Han behandler hende med al mulig erotisk Omsorg, og dog vil hans Methode netop smerte allermest, hvis hun er selvkj&ae;rlig. Han var villig og bifaldt ganske min Plan. I en Modeboutique fandt jeg, hvad jeg s&o-;gte, en ung ret smuk Pige, hvis Fremtid jeg lovede at fors&o-;rge, mod at hun gik ind i min Plan. Med hende skulde han vise sig paa offentlige Steder, hende skulde han bes&o-;ge paa Tider, at der ingen Tvivl var om, at han levede i en Forstaaelse. Til den Ende fik jeg hende anviist Bolig i et Huus med Gjennemgang til to Gader, saa at han blot beh&o-;vede at gaae igjennem Huset sildig om Aftenen, og derved give Tjenestepiger o. s. v. Vished, og s&ae;tte Snakken i Bev&ae;gelse. Naar Alt var bragt i Orden, skulde jeg nok s&o-;rge for, at den Elskede ikke blev uvidende om hans nye Forbindelse. Sypigen var ikke ilde; men for&o-;vrigt netop saaledes, at den Elskede uden al mulig Jalousi kunde forbauses over, at en saadan Pige blev hende foretrukken. Forsaavidt jeg havde den Elskede i Kikkerten, burde vel Sypigen have v&ae;ret anderledes; men da jeg Intet i saa Henseende kunde vide med Vished, og da jeg desuden ikke vilde v&ae;re underfundig mod det unge Menneske, valgte jeg ganske i Interesse af hans Methode. Sypigen var engageret paa 1 Aar, saal&ae;nge maatte Forholdet med hende vedligeholdes, for fuldkommen at dupere den Elskede. I den Tid skulde han tillige arbeide paa at gjennembryde, om muligt, sin Digterexistents. Lykkedes dette ham, da maatte der tilveiebringes en redintegratio in statum pristinum. I det forl&o-;bne Aar havde tillige den unge Pige, hvad der var af stor Vigtighed, havt Leilighed til at arbeide sig selv ud af Forholdet, han havde ikke honoreret hende med en usikker Anviisning paa Resultatet af en saadan Operation. Skulde det skee, at hun, naar Gjentagelsens &O-;ieblik kom, var bleven tr&ae;t, nu vel, saa havde han dog handlet h&o-;imodigt. Paa denne Maade var Alt lagt til Orden. Jeg holdt allerede i Snorene, og min Sj&ae;l var ualmindelig sp&ae;ndt paa Udfaldet. Han udeblev, jeg saa ham aldrig mere. Han havde ikke havt Kraft til at gjennemf&o-;re Planen. Hans Sj&ae;l manglede Ironiens Elasticitet. Han havde ikke Kraft til at afl&ae;gge Ironiens Taushedsl&o-;fte, ikke Kraft til at holde det, og kun den, der tier, han bliver til Noget. Kun den, der virkelig kan elske, kun han er et Menneske, kun den, der kan give sin Kj&ae;rlighed hvilketsomhelst Udtryk, kun han er Kunstner. I en vis Forstand var det maaskee rigtigt, at han ikke begyndte derpaa; thi han havde neppe udholdt Eventyrets R&ae;dsler, og allerede fra Begyndelsen var jeg lidt bange, fordi han beh&o-;vede en Fortrolig. Den, der veed at tie, han opdager et Alphabet, der har ligesaa mange Bogstaver som det almindelig brugelige, saaledes, at han kan udtrykke Alt i sit Tyvesprog, saa intet Suk er saa dybt, at han jo har den Latter, der svarer dertil i Tyvesproget, og ingen B&o-;n saa n&ae;rgaaende, at han jo har den Vittighed, der indfrier Fordringen. For ham vil der komme et &O-;ieblik, da det er som skulde han tabe Forstanden. Dog dette er kun et Moment, om det end er forf&ae;rdeligt. Det er som den Feber, man faaer om Natten mellem 11&br1-2; og 12, Kl. 1 arbeider man freidigere end nogensinde. Holder man hiin Galskab ud, saa seirer man nok. Dog jeg sidder her og fort&ae;ller vidt og bredt, hvad der egentlig blev anf&o-;rt for at vise, at Erindringens Kj&ae;rlighed netop gj&o-;r et Menneske ulykkeligt. Min unge Ven forstod ikke Gjentagelsen, han troede ikke paa den og vilde den ikke med Kraft. Det Tunge i hans Skjebne var, at han virkelig elskede Pigen, men for virkelig at elske hende, maatte han f&o-;rst klares ud af den digteriske Forvirring, i hvilken han var kommen. Han kunde have gjort Pigen denne Tilstaaelse; naar man vil aftakke en ung Pige, er det jo et ret anst&ae;ndigt Vilkaar. Det vilde han imidlertid ikke. At det var urigtigt, deri var jeg ogsaa ganske enig med ham. Han havde derved bortskaaret hende Muligheden af imidlertid at existere under egne Auspicier, og fritaget sig selv for maaskee at blive en Gjenstand for hendes Foragt, og for den fremskyndende Angst, om det nogensinde skulde lykkes ham at indhente det Forspildte. Havde det unge Menneske troet paa Gjentagelsen, hvad kunde der da ikke v&ae;re kommen ud af ham? hvilken Inderlighed skulde han ikke have opnaaet i Livet? Jeg er imidlertid kommen l&ae;ngere hen i Tiden, end jeg egentlig vilde. Min Hensigt var blot at fremstille det f&o-;rste Moment, hvor det blev klart, at det unge Menneske i stor Forstand var den bedr&o-;velige Ridder af Erindringens ene lykkelige Kj&ae;rlighed. L&ae;seren tillader mig maaskee, at jeg endnu engang t&ae;nker paa det &O-;ieblik, da han, beruset i Erindring, traadte ind paa mit V&ae;relse, da hans Hjerte bestandig &anfbeg;ging ihm &u..;ber&anfslut; i hiint Vers af Poul M&o-;ller, da han betroede mig, at han maatte fornegte sig selv, for ikke hele Dagen at sidde hos den Elskede. Det samme Vers gjentog han hiin Aften, da vi skiltes ad. Det vil altid blive mig en Umulighed at glemme Verset, ja Erindringen om hans Forsvinden vil jeg lettere kunne udslette, end Mindet om hiint &O-;ieblik, som ogsaa Efterretningen derom langt mindre &ae;ngstede mig end hiin Situation. Saaledes er jeg nu engang bygget, i Ahnelsens f&o-;rste Gysen har min Sj&ae;l i samme Nu gjenneml&o-;bet alle Consequentser, der ofte beh&o-;ve lang Tid for i Virkeligheden at komme tilsyne. Ahnelsens Concentration glemmer man aldrig. Saaledes troer jeg imidlertid en Iagttager b&o-;r v&ae;re bygget, men naar han er bygget saaledes, da vil han ogsaa lide meget. Det f&o-;rste Moment maa overv&ae;lde ham n&ae;sten til Besvimelse, men i denne Blegnen har Ideen besvangret ham, og fra nu af er han i den opdagende Rapport til Virkeligheden. Naar et Menneske ikke har denne Qvindelighed, at Ideen kan komme i det rette Forhold til ham, hvilket altid er at besove, saa duer han ikke til Iagttagelse, thi den, der ikke opdager det Totale, han opdager egentlig Intet. Da vi hiin Aften skiltes ad, og han endnu engang takkede mig, fordi jeg havde v&ae;ret ham behj&ae;lpelig i at fordrive Tiden, der kun gik altfor langsomt for hans Utaalmodighed, da t&ae;nkte jeg ved mig selv, formodentlig er han aabenhjertet nok til at fort&ae;lle den unge Pige Alt, og saa elsker hun ham end h&o-;iere? _{Mon hun}Mon han gjorde det? Havde han spurgt mig tilraads, da havde jeg fraraadet ham det. Jeg havde sagt til ham: &anfbeg;hold Dem stiv i Begyndelsen, reent erotisk talt er det det klogeste; med mindre Deres Sj&ae;l er saa alvorlig, at De kan henlede Tanken paa noget langt H&o-;iere.&anfslut; Har han sagt det, da har han ikke handlet klogt. Den, der har havt nogen Leilighed til at iagttage unge Piger, at belure deres Samtaler, har vel ofte h&o-;rt disse Formler: &anfbeg;N. N. er et godt Menneske, men han er kjedelig; derimod F. F. han er saa interessant og piquant.&anfslut; Hver Gang jeg h&o-;rer disse Ord i en lille Jomfrues Mund t&ae;nker jeg altid: &anfbeg;Du skulde skee Skam; er det dog ikke s&o-;rgeligt, at en ung Pige taler saaledes.&anfslut; Hvis en Mand var l&o-;ben vild i det Interessante, hvo skulde da frelse ham, uden netop en Pige. Og gj&o-;r hun ikke ogsaa Synd derved? Enten er den Vedkommende ikke istand til at pr&ae;stere det, og da er det udelicat at fordre det; eller han kan det, og saa ......, thi en ung Pige skulde netop v&ae;re saa forsigtig aldrig at lokke det Interessante frem; den Pige, der gj&o-;r det, hun taber altid, i Ideen seet; thi det Interessante lader sig aldrig gjentage; den, der ikke gj&o-;r det, hun seirer altid. For en 6 Aar siden var jeg paa en Reise en 8 Mile ude i Landet, og holdt i en Kro, hvor jeg spiste til Middag. Jeg havde indtaget et behageligt og velsmagende Middagsmaaltid, var lidt opr&o-;mt, stod just med en Kop Kaffe i Haanden, hvis Duft jeg indsugede, da i det Samme en ung smuk Pige, let og yndig, gaaer Vinduet forbi, b&o-;ier ind i Gaarden, der h&o-;rte til Kroen, hvoraf jeg drog den Slutning, at hun vilde gaae ned i Haven. Man er ung &streg; altsaa, jeg slugte min Kaffe, t&ae;ndte en Cigar og var just if&ae;rd med at ville f&o-;lge Skjebnens Vink og Pigens Spor, da det banker paa min D&o-;r, og ind tr&ae;der &streg; den unge Pige. Hun neier venligt for mig, sp&o-;rger mig, om det ikke var min Vogn, der holdt i Gaarden, om jeg ikke skulde til Kj&o-;benhavn, om jeg ikke tillod hende at kj&o-;re med. Den beskedne og dog &ae;gte qvindelige v&ae;rdige Maade, paa hvilken hun gjorde det, var nok til i samme Nu at lade mig tabe det Interessante og Piquante af Sigte. Og dog er det jo langt mere interessant end at m&o-;de en ung Pige i en Have, at kj&o-;re 8 Miil med hende alene i sin egen Vogn, med Kudsk og Tjener, havende hende ganske i sin Magt. Desuagtet er det min Overbeviisning, at selv et letsindigere Menneske end jeg ikke vilde have f&o-;lt sig fristet. Den Tillid, med hvilken hun betroede sig i min Vold, er et bedre V&ae;rn end al en Piges Kl&o-;gt og Snildhed. Vi kj&o-;rte sammen. Hun kunde ikke have kj&o-;rt tryggere, om hun havde kj&o-;rt med en Broder eller en Fader. Jeg forholdt mig taus og tilbageholdende, kun naar det syntes, at hun vilde gj&o-;re en Bem&ae;rkning, da var jeg forekommende. Min Kudsk fik Ordre at ile. 5 Minutter blev der bedet paa hver Station. Jeg steg ud, med Hatten i Haanden spurgte jeg, om hun befalede nogen Forfriskning, min Tjener stod bag ved med Hatten i Haanden. Da vi n&ae;rmede os Hovedstaden, lod jeg Kudsken kj&o-;re om ad en Sidevei; der steg jeg ud, gik en halv Miil til Kj&o-;benhavn, for at intet M&o-;de eller Sligt skulde forstyrre hende. Jeg har aldrig erkyndiget mig om, hvo hun var, hvor hun boede, hvad der kunde foranledige hendes pludselige Reise; men hun har altid v&ae;ret mig en behagelig Erindring, hvilken jeg ikke har tilladt mig at forn&ae;rme ved nogen endog uskyldig Nysgjerrighed. &streg; En Pige, der vil det Interessante, hun bliver den Snare, i hvilken hun selv fanges. En Pige, der ikke vil det Interessante, hun troer paa Gjentagelsen. &Ae;re v&ae;re den, der oprindelig var saaledes, &Ae;re v&ae;re den, der blev det i Tiden. Dog jeg maa bestandig gjentage, at det er i Anledning af Gjentagelsen jeg siger alt dette. Gjentagelsen er den ny Kategori, som skal opdages. Naar man kjender Noget til den nyere Philosophi, og ikke er ganske ukyndig i den gr&ae;ske, saa vil man let see, at denne Kategori netop forklarer Forholdet mellem Eleater og Heraklit, og at Gjentagelsen egentlig er det, man af en Feiltagelse har kaldt Mediationen. Det er utroligt, saa megen Bl&ae;st der i den hegelske Philosophi er bleven gjort af Mediationen, og saa megen taabelig Passiar, der under det Firma har nydt H&ae;der og &Ae;re. Man skulde hellere s&o-;ge at gjennemt&ae;nke Mediationen, og saa lade Gr&ae;kerne vederfares lidt Ret. Den gr&ae;ske Udvikling af L&ae;ren om V&ae;ren og Intet, Udviklingen af &anfbeg;&O-;ieblikket,&anfslut; det &anfbeg;Ikke-V&ae;rende&anfslut; o. s. v. siger Spar To til Hegel. Mediation er et udenlandsk Ord, Gjentagelse er et godt dansk Ord, og jeg gratulerer det danske Sprog til en philosophisk Terminus. Det bliver i vor Tid ikke forklaret, hvorledes Mediationen fremkommer, om den resulterer af de tvende Momenters Bev&ae;gelse, og i hvilken Forstand den da allerede forud er indeholdt i disse, eller om den er noget Nyt, der tr&ae;der til, og da hvorledes. I denne Henseende er den gr&ae;ske Overveielse af Begrebet &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;, der svarer til den moderne Kategori &anfbeg;Overgangen&anfslut; i h&o-;i Grad at paaagte. Gjentagelsens Dialektik er let; thi det, der gjentages, har v&ae;ret, ellers kunde det ikke gjentages, men netop det, at det har v&ae;ret, gj&o-;r Gjentagelsen til det Nye. Naar Gr&ae;kerne sagde, at al Erkjenden er Erindren, saa sagde de, hele Tilv&ae;relsen, som er til, har v&ae;ret til, naar man siger, at Livet er en Gjentagelse, saa siger man: Tilv&ae;relsen, som har v&ae;ret til, bliver nu til. Naar man ikke har Erindringens eller Gjentagelsens Kategori, saa opl&o-;ser hele Livet sig i en tom og indholdsl&o-;s Larmen. Erindringen er den ethniske Livsbetragtning, Gjentagelsen den moderne; Gjentagelsen er Metaphysikens Interesse; og tillige den Interesse, paa hvilken Metaphysiken strander, Gjentagelsen er L&o-;snet i enhver ethisk Anskuelse, Gjentagelsen er conditio sine qua non for ethvert dogmatisk Problem. Enhver d&o-;mme som han vil om det her angaaende Gjentagelsen Sagte, han d&o-;mme ogsaa hvad han vil om, at jeg siger det her og paa denne Maade, idet jeg efter Hamanns Exempel mit mancherlei Zungen mich ausdr&u..;cke, und die Sprache der Sophisten, der Wortspiele, der Creter und Araber, Wei&ss;en und Mohren und Creolen rede, Critik, Mythologie, rebus und Grunds&a..;tze durch einander schwatze, und bald &g.k;&g.a;&g.t;&g.apos; &g.a;&g.n;&g.th;&g.r;&g.o-;&g.p;&g.o;&g.n; bald &g.k;&g.a;&g.t;&g.apos; &g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n; argumentire. Forudsat, at det ikke er bar L&o-;gn, hvad jeg siger, gjorde jeg maaskee rigtigst i at indsende min Str&o-;tanke til en systematisk Vurderingsmand, maaskee kunde der blive Noget ud deraf, en Anm&ae;rkning i Systemet &streg; store Tanke! saa havde jeg ikke levet forgj&ae;ves! Hvad Betydningen angaaer, som Gjentagelsen har for en Ting, saa lader der sig sige Meget uden at gj&o-;re sig skyldig i en Gjentagelse. Da Professor Ussing i sin Tid holdt en Tale i det 28de Mai-Selskab, og en Yttring i samme ikke behagede, hvad gjorde da Professoren, som dengang altid var resolut og gewaltig, han slog i Bordet og sagde: jeg gjentager. Han ventede altsaa dengang, at hvad han sagde, vandt ved Gjentagelsen. For nogle Aar siden h&o-;rte jeg en Pr&ae;st ved to festlige Leiligheder holde aldeles den samme Tale. Havde han v&ae;ret af Professorens Mening, saa havde han den anden Gang, idet han besteg Pr&ae;kestolen, slaaet i Pulpeten og sagt: jeg gjentager, hvad jeg allerede forrige S&o-;ndag sagde. Dette gjorde han ikke, og lod sig slet ikke m&ae;rke med Noget. Han var ikke af Professor Ussings Mening, og hvo veed, maaskee er Hr. Professoren selv ikke mere af den Mening, at det var godt for hans Tale, om den atter gjentoges. Da ved en Hoffest Dronningen havde fortalt en Historie, og alle Hofm&ae;ndene leet ad den, en d&o-;v Minister inclusive, da reiste denne sig, og udbad sig den Naade ogsaa at maatte fort&ae;lle en Historie, og fortalte den samme. Sp&o-;rgsmaal: hvilken Anskuelse havde han af Gjentagelsens Betydning. Naar en L&ae;rer i en Skole siger: det er nu anden Gang, jeg gjentager, at Jespersen skal sidde roligt; og samme Jespersen faaer en Anm&ae;rkning for gjentagen Urolighed, saa er Gjentagelsens Betydning aldeles modsat. Dog ved saadanne Exempler vil jeg ikke videre opholde mig, men gaae over til at tale lidt om den Opdagelses-Reise, jeg foretog mig for at fors&o-;ge Gjentagelsens Mulighed og Betydning. Uden noget Menneskes Vidende (for at nemlig al mulig Snakken ikke skulde gj&o-;re mig udygtig til Experimentet og paa anden Maade kjed af Gjentagelsen) gik jeg med Dampskibet til Stralsund og tog en Plads i Schnellposten til Berlin. Der er blandt de L&ae;rde forskjellige Meninger om, hvilken Plads der er den beqvemmeste i en Diligence; min Ansicht er f&o-;lgende: det er Elendighed tilhobe. Forrige Gang havde jeg en Yderplads forl&ae;nds inden i Vognen (denne ansees af Nogle for den store Gevinst) og blev nu i 36 Timer saaledes sammenrystet med mine N&ae;r-Paar&o-;rende, at jeg, da jeg ankom til Hamburg, ikke blot havde tabt Forstanden, men Benene med. Vi 6 Personer, som sadde inde i Vognen, arbeidedes i de 36 Timer saaledes sammen til eet Legeme, at jeg fik en Forestilling om, hvad der h&ae;ndte Molboerne, der efter at have siddet l&ae;nge sammen, ikke kunde kjende deres egne Been. For om muligt idetmindste at blive _{Been paa}Lem paa et mindre Legeme, valgte jeg en Plads i Coupeen. Det var en Forandring. Imidlertid gjentog Alt sig. Postillonen bl&ae;ste, jeg lukkede mine &O-;ine, hengav mig i Fortvivlelsen, og t&ae;nkte som jeg ved saadan Leilighed pleier: Gud veed om Du holder det ud, om Du virkelig kommer til Berlin og i saa Fald om Du nogensinde bliver Menneske mere, istand til at frigj&o-;re Dig i Isolationens Enkelthed, eller Du beholder et Minde om, at Du er et Lem paa et st&o-;rre Legeme. Til Berlin ankom jeg da. Strax ilede jeg til mit gamle Logis for at forvisse mig om, hvorvidt en Gjentagelse var mulig. Jeg t&o-;r forsikkre enhver deeltagende L&ae;ser, at det var lykkedes mig den forrige Gang at faae en af de behageligste Leiligheder i Berlin, det t&o-;r jeg nu end bestemtere forsikkre, da jeg har seet flere. Gensd'arme-Pladsen er vel den smukkeste i Berlin, das Schauspielhaus, de to Kirker tage sig ypperligt ud is&ae;r ved Maaneskin, sete fra et Vindue. Erindringen herom bidrog meget til, at jeg kom afsted. Man stiger op i f&o-;rste Etage i et med Gas oplyst Huus, man aabner en lille D&o-;r, man staaer i Entreen. Til Venstre har man en Glasd&o-;r, der f&o-;rer ind til et Cabinet. Man gaaer ligefrem, man er i et Forv&ae;relse. Indenfor dette er tvende V&ae;relser, aldeles eensformede, aldeles eens m&o-;blerede, saaledes, at man i Speilet seer V&ae;relset dobbelt. Det inderste V&ae;relse er smagfuldt oplyst. En Armstage staaer paa et Arbeidsbord, en let tegnet L&ae;nestol, betrukken med r&o-;dt Fl&o-;iel, staaer ved dette. Det forreste V&ae;relse er ikke oplyst. Her blander Maanens blege Lys sig med den st&ae;rkere Belysning fra det indre V&ae;relse. Man s&ae;tter sig hen paa en Stol ved Vinduet, man betragter den store Plads, man seer de Forbigaaendes Skygger ile hen over Murene, Alt forvandler sig til en scenisk Decoration. En dr&o-;mmende Virkelighed d&ae;mrer i Sj&ae;lens Baggrund. Man f&o-;ler en Lyst til at kaste Kappen om sig, at snige sig sagte langs Muren med speidende Blikke, opm&ae;rksom paa enhver Lyd. Man gj&o-;r det ikke, man seer blot sig selv forynget gj&o-;re det. Man har r&o-;get sin Cigar; man tr&ae;kker sig tilbage i det indre V&ae;relse, man begynder at arbeide. Midnat er forbi. Man slukker Lysene, man t&ae;nder en lille Natstage. Maanebelysningen seirer ublandet. En enkelt Skygge viser sig end m&o-;rkere, et enkelt Fodtrin beh&o-;ver lang Tid for at forsvinde. Himlens skyfri Hv&ae;lving seer saa vemodig og tankedr&o-;mmende ud, som var Verdens Undergang forbi, og Himlen uforstyrret besk&ae;ftiget med sig selv. Man gaaer atter ud i Forv&ae;relset, i Entreen, ind i hiint lille Cabinet, man sover &streg; hvis man h&o-;rer til de Lykkelige, der kunne sove. &streg; Ak! men her var ingen Gjentagelse mulig. Min Vert, Materialisten, er hatte sich _{ver&a..;ndret}ver&a..;ndert, i den pr&ae;gnante Forstand, hvori Tydsken tager dette Ord, og, saavidt jeg veed, bruges &anfbeg;at forandre sig&anfslut; paa en lignende Maade i enkelte af Kj&o-;benhavns Gader &streg; &dvs;: han havde giftet sig. Jeg vilde &o-;nske ham til Lykke, men da jeg ikke er det tydske Sprog saa m&ae;gtig, at jeg veed at vende mig i en sn&ae;ver Vending, ei heller havde de ved saadan Leilighed brugelige Talemaader promte, saa indskr&ae;nkede jeg mig til en pantomimisk Bev&ae;gelse. Jeg lagde Haanden paa Hjertet og saae paa ham, medens &o-;m Deeltagelse stod l&ae;selig i mit Ansigt. Han trykkede min Haand. Efterat vi saaledes havde forstaaet hinanden, gik han over til at bevise &Ae;gteskabets &ae;sthetiske Gyldighed. Dette lykkedes ham overordentlig, netop ligesaa godt som den forrige Gang, at bevise Pebersvendenes Fuldkommenhed. Naar jeg taler tydsk, er jeg det f&o-;ieligste Menneske af Verden. Min forrige Vert vilde dog gjerne tjene mig, og jeg vilde gjerne boe hos ham; altsaa, jeg tog mod eet V&ae;relse og Entreen. Da jeg kom hjem den f&o-;rste Aften, da jeg havde t&ae;ndt Lysene, t&ae;nkte jeg: Ak! Ak! Ak! er det Gjentagelsen. Jeg blev ganske forstemt, eller om man saa vil, stemt netop som Dagen fordrede det; thi Skjebnen havde maget det saa besynderligt, at jeg ankom til Berlin paa den allgemeine Bu&ss;- und Bettag. Berlin var s&o-;nderknust. Vel kastede man ikke hinanden St&o-;v i &O-;inene med de Ord: memento o homo! quod cinis es et in cinerem revertaris; men desuagtet stod den hele By i eet St&o-;v. Jeg troede f&o-;rst, at det var en Regjerings-Foranstaltning; men senere overbeviste jeg mig om, at det var Vinden, der paatog sig denne Uleilighed, og uden Persons Anseelse fulgte sit Lune eller sin onde Vane; thi i Berlin er det idetmindste hver anden Dag Aske-Onsdag. Dog dette vedkommer mindre mit Forehavende. Denne Opdagelse betraf ikke &anfbeg;Gjentagelsen&anfslut;; thi den forrige Gang jeg var i Berlin, havde jeg ikke bem&ae;rket dette Ph&ae;nomen, formodentlig fordi det var Vinter. Naar man har faaet sig bequemt og hyggeligt indrettet i sin Bolig, naar man saaledes har et fast Punkt, hvorfra man kan styrte frem, et betrygget Skjulested, hvor man kan tr&ae;kke sig tilbage, for i Eensomhed at fort&ae;re sit Bytte, Noget jeg is&ae;r s&ae;tter Priis paa, da jeg som visse Rovdyr ikke kan spise, naar Nogen seer derpaa &streg; saa gj&o-;r man sig bekjendt med hvad der kan v&ae;re af M&ae;rkeligheder i Byen. Er man en Reisende ex professo, et Iilbud, der reiser for at lugte til Alt, hvad Andre have lugtet til, eller for at skrive Navnene paa M&ae;rkv&ae;rdighederne i sin Dagbog, og til Gjengjeld sit i de Reisendes store Stambog, saa antager man en Lohndiener og kj&o-;ber das ganze Berlin for 4 Groschen. Ved denne Methode bliver man en upartisk Iagttager, hvis Udsagn b&o-;r staae til Troende ved enhver Politi-Protocol. Er man derimod paa sin Reise ikke i n&o-;dvendigt &Ae;rinde, saa lader man staae til; faaer stundom Noget at see, som Andre ikke see; overseer det Vigtigste; faaer et tilf&ae;ldigt Indtryk, der kun har Betydning for En selv. En saadan sorgl&o-;s L&o-;sg&ae;nger har da i Almindelighed ikke stort at meddele Andre og gj&o-;r han det, l&o-;ber han let Fare for at sv&ae;kke de gode Tanker, som gode Mennesker kunde have om hans Moralitet og S&ae;delighed. Hvis et Menneske havde reist i l&ae;ngere Tid i Udlandet, men aldrig v&ae;ret auf der Eisenbahn, skulde han da ikke v&ae;re udst&o-;dt af ethvert bedre Selskab! Hvad om et Menneske havde v&ae;ret i London og aldrig kj&o-;rt i Tunnel! Hvad om et Menneske kom til Rom, forelskede sig i et lille Parti af Byen, der var ham et uudt&o-;mmeligt Stof til Gl&ae;de, forlod Rom uden at have seet en eneste M&ae;rkv&ae;rdighed! Berlin har 3 Theatrer. Hvad der i Operaen pr&ae;steres for Opera og Ballet, skal v&ae;re gro&ss;artig; hvad der i Skuespilhuset pr&ae;steres, skal v&ae;re bel&ae;rende, dannende, ikke blot til Lyst. Jeg veed det ikke. Derimod veed jeg, at der i Berlin er et Theater, som hedder K&o..;nigst&a..;dter Theatret. Dette Theater bes&o-;ge de officielle Reisende sjeldnere, skj&o-;ndt dog lidt oftere end, hvad der ogsaa har sin Betydning, de gemytlige Forlystelsessteder, der ligge mere afsides, og hvor en Dansk kan faae Leilighed til at opfriske Mindet om Lars Mathiesen og Kehlet. Da jeg kom til Stralsund og l&ae;ste i Avisen, at &anfbeg;der Talismann&anfslut; skulde opf&o-;res paa hiint Theater, blev jeg strax veltilmode. Erindringen om det vaagnede i min Sj&ae;l, og den f&o-;rste Gang, jeg var der, var det som fremkaldte dette f&o-;rste Indtryk kun en Erindring i min Sj&ae;l, der viste langt tilbage i Tiden. Der er vel intet ungt Menneske med nogen Phantasi, uden at han engang har f&o-;lt sig f&ae;ngslet af Theatrets Trylleri og &o-;nsket selv at v&ae;re revet med ind i hiin kunstige Virkelighed, for som en Dobbeltg&ae;nger at see og h&o-;re sig selv, at adsplitte sig selv i sin al-mulige Forskjellighed fra sig selv og dog saaledes, at enhver Forskjellighed igjen er Een selv. Det er naturligviis i en meget ung Alder, at en saadan Lyst yttrer sig. Kun Phantasien er vaagnet til sin Dr&o-;m om Personligheden, alt Andet sover endnu trygt. I en saadan Phantasiens Selvanskuelse er Individet ikke en virkelig Skikkelse, men en Skygge, eller rettere, den virkelige Skikkelse er usynlig tilstede, og n&o-;ies derfor ikke med at kaste een Skygge, men Individet har en Mangfoldighed af Skygger, der alle ligne ham, og som momentviis ere ligeberettigede til at v&ae;re ham selv. Personligheden er endnu ikke opdaget, dens Energi bebuder sig kun i Mulighedens Lidenskab; thi det gaaer i det aandelige Liv som det gaaer med mange Planter &streg; Hjerteskuddet kommer sidst. Dog denne Skygge-Existents fordrer ogsaa en Tilfredsstillelse, og det er aldrig gavnligt for et Menneske, om den ikke fik Tid til at leve sig ud, medens det paa den anden Side er s&o-;rgeligt eller comisk, naar Individet tog feil og levede sig selv ud deri. Et saadant Menneskes Pretentioner paa at v&ae;re et virkeligt Menneske blive da ligesaa tvivlsomme som Deres Fordring paa Ud&o-;delighed, der end ikke ere istand til at m&o-;de personligen paa Dommensdag, men lade m&o-;de for sig ved en Deputation af gode Fors&ae;tter, D&o-;gn-Beslutninger, Halvtimes-Planer m. m. Hovedsagen er, at enhver Ting skeer til rette Tid. Alt har sin Tid i Ungdommen, og hvad der har havt sin Tid da, faaer den igjen senere; og det er ligesaa sundt for den &Ae;ldre at have noget Forbigangent i sit Liv, hvorved han er i Gjeld til Latteren, som noget Forbigangent, der fordrer Taarer. Naar man i en Bjerg-Egn h&o-;rer Vinden Dag ud og Dag ind urokkeligt, uforandret foredrage det samme Thema, saa fristes man maaskee til et &O-;ieblik at abstrahere fra Ufuldkommenheden, og da gl&ae;de sig over dette Billede paa den menneskelige Friheds Consequents og Sikkerhed. Man t&ae;nker maaskee ikke paa, at der var et &O-;ieblik, da den Vind, der nu i mange Aar har havt sin Bolig mellem disse Bjerge, kom som Ubekjendt til disse Egne, styrtede sig forvildet, meningsl&o-;st ind imellem Kl&o-;fterne, ned i Bjerghulerne, frembragte nu et Hviin, som den n&ae;sten selv studsede over, nu et huult Br&o-;l, som den selv flygtede for, nu en Klagetone, som den ikke selv vidste hvorfra den kom, nu et Suk fra Afgrundens Angst, saa dybt, at Vinden selv blev bange og tvivlede et &O-;ieblik, om den turde boe i disse Egne, nu et lyrisk overgivent Hopsasa, indtil den, efterat have l&ae;rt sit Instrument at kjende, sammenarbeidede alt Dette i den Melodi, som den fra Dag til Dag uforandret foredrager. Saaledes farer Individets Mulighed vildt om i sin egen Mulighed, opdager nu en, nu en anden. Men Individets Mulighed vil ikke blot h&o-;res, den er ikke som Veirets blot henfarende, den er tillige gestaltende, derfor vil den paa samme Tid sees. Enhver dets Mulighed er derfor en lydende Skygge. Det krypte Individ troer ligesaa lidet paa de store larmende F&o-;lelser som paa Ondskabens snedige Hvidsken, ligesaa lidet paa Gl&ae;dens salige Jubel, som paa Sorgens uendelige Sukken; Individet vil blot pathetisk see og h&o-;re, men vel at m&ae;rke, sig selv. Dog vil det ikke h&o-;re virkeligt sig selv. Det gaaer ikke an. I samme Nu galer Hanen, og Tusm&o-;rkets Skikkelser flygte bort, Nattestemmerne forstumme. Vedblive de, da ere vi paa et ganske andet Gebeet, hvor alt Dette foregaaer under Ansvarets &ae;ngstende Tilsyn, da ere vi ved det D&ae;moniske. For da ikke at faae et Indtryk af sit virkelige Selv, fordrer det krypte Individ Omgivelsen let og flygtig som Skikkelserne ere det, som Ordenes skummende Brusen er det, der lyder uden Gjenlyd. En saadan Omgivelse er den sceniske, som derfor netop egner sig for det krypte Individs Schattenspiel. Blandt de Skygger, i hvilke han opdager sig selv, hvis Stemme er hans Stemme, er maaskee en R&o-;vercapitain. Han maa kjende sig selv i dette Speilbillede, R&o-;verens mandige Skikkelse, hans hurtige og dog gjennemborende Blik, Lidenskabens Skrift i hans furede Ansigt, Alt maa v&ae;re der. Han maa ligge paa Luur ved Bjergpasset, han maa lytte efter Bev&ae;gelsen af de Reisende, han maa st&o-;de i Fl&o-;iten, Banden styrte til; hans Stemme maa overd&o-;ve Larmen; han maa v&ae;re grusom, lade Alt hugge ned, og ligegyldigt vende sig bort derfra, han maa v&ae;re ridderlig mod den &ae;ngstede Pige o. s. v. o. s. v. En R&o-;ver har jo hjemme i de skumle Skove. Vilde man s&ae;tte hiin Phantasiens Helt hen i en saadan, medgive ham alt Tilbeh&o-;r og nu bede ham blot at forholde sig rolig saa l&ae;nge, til man havde fjernet sig et Par Mile fra ham, for da ganske at kunne overlade sig til sin lidenskabelige Rasen &streg; saa t&ae;nker jeg han blev aldeles stum. Det vilde maaskee gaae ham som det gik en Mand, der for nogle Aar siden be&ae;rede mig med sin literaire Fortrolighed. Han kom til mig, beklagede sig over, at han i den Grad overv&ae;ldedes af Idee-Fylde, at det var ham umuligt at f&o-;re Noget i Pennen, fordi han ikke kunde skrive hurtigt nok; han bad mig at have den Uleilighed at v&ae;re hans Secretair og skrive efter Dictat. Jeg anede strax Uraad og tr&o-;stede ham derfor med, at jeg kunde skrive omkaps med en l&o-;bsk Hest, da jeg blot skrev et Bogstav af hvert Ord og dog indestod for at kunne l&ae;se Alt, hvad jeg havde skrevet. Min Tjenstvillighed kjendte ingen Gr&ae;ndse. Jeg lod s&ae;tte et stort Bord frem, numererede flere Ark Papir, at jeg end ikke skulde spilde Tiden med at vende Bladet om, fremlagde et Dusin Staalpenne med Skaft, dyppede Pennen &streg; og Manden begyndte sin Tale saaledes: ja! seer De, H&o-;ist&ae;rede, det jeg egentlig vilde sige, var ... Da han var f&ae;rdig med denne Tale, l&ae;ste jeg den op for ham, og siden den Tid har han aldrig forlangt mig til Secretair. &streg; Hiin R&o-;ver vilde formodentlig finde Maalestokken for stor og dog i en anden Forstand for lille. Nei, mal ham en Coulisse med eet Tr&ae;, h&ae;ng en Lampe foran, der gj&o-;r Belysningen end besynderligere, og denne Skov er dog st&o-;rre end hiin virkelige, st&o-;rre end Nordamerikas Urskove, og dog kan han gjennemtr&ae;nge den med sin R&o-;st, uden at blive h&ae;s. Dette er Phantasiens sophistiske Lyst, saaledes at have hele Verden i en N&o-;ddeskal, der er st&o-;rre end hele Verden, og dog ikke st&o-;rre end at Individet kan fylde den. En saadan Lyst til theatralsk Optr&ae;den og Expectoreren r&o-;ber paa ingen Maade noget Kald til scenisk Kunst. Hvor der er et saadant, der viser Talentet sig strax som Disposition til det Enkelte, og selv det rigeste vaagnende Talent har ikke et saadant Omfang. Denne Lyst er blot Phantasiens Umodenhed; thi en anden Ting er det, naar den har sin Grund i Forf&ae;ngelighed og Tilb&o-;ielighed til at ville glimre. Saa har det Hele ingen dybere Grund end Forf&ae;ngelighed, en Grund, der da desto v&ae;rre kan v&ae;re dyb nok. Om nu end dette Moment i det individuelle Liv forsvinder, saa reproduceres det dog i en modnere Alder, da naar Sj&ae;len har samlet sig i Alvor. Ja medens Kunsten da maaskee end ikke er Individet alvorlig nok, kan han have Lyst til leilighedsviis at vende tilbage til hiin f&o-;rste Tilstand og optage den i en Stemning. Han &o-;nsker da at lade sig comisk paavirke og at forholde sig selv comisk productiv til den theatralske Pr&ae;station. Medens derfor hverken Tragedien eller Comedien eller Lystspillet vil behage ham, netop paa Grund af deres Fuldkommenhed, vender han sig til Possen. Det samme Ph&ae;nomen gjentager sig ogsaa i andre Sph&ae;rer. Man seer stundom den modnere Individualitet, der m&ae;tter sig paa Virkelighedens st&ae;rke F&o-;de, ikke egentlig paavirkes af et heldigt udf&o-;rt Konst-Maleri. Derimod kan han blive bev&ae;get ved at see et N&u..;renberger-Stykke, et Billede, som de, der for ikke l&ae;nge siden fandtes paa B&o-;rsen. Der seer man et Landskab, der forestiller en landlig Egn overhovedet. Denne Abstraktion lader sig ikke kunstnerisk udf&o-;re. Det Hele er derfor opnaaet ved Mods&ae;tning, nemlig ved en tilf&ae;ldig Concretion. Og dog vil jeg sp&o-;rge Enhver, om han af et saadant Landskab ikke faaer dette Indtryk af en landlig Egn overhovedet, og om han ikke fra sin Barndom af har denne Kategori tilbage. Fra sin Barndom af, da man havde saadanne uhyre Kategorier, at man nu n&ae;sten svimler derved, da man af et Stykke Papir udklippede en Mand og en Kone, der i endnu str&ae;ngere Forstand var Mand og Kone overhovedet, end Adam og Eva var det. En Landskabsmaler, hvad enten han str&ae;ber at virke ved tro Gjengivelse eller ved ideal Reproduction, lader maaskee Individet koldt, et saadant Billede frembringer en ubeskrivelig Virkning, idet man ikke veed, om man skal lee eller gr&ae;de, og hele Virkningen beroer paa Betragterens Stemning. Der er vel intet Menneske uden han har havt en Periode, da ingen Sprogets Rigdom, ingen Interjectionens Lidenskab var ham nok, da intet Udtryk, ingen Gesticulation tilfredsstillede, da Intet satisficerede uden at udbryde i de besynderligste Spring og Kolbytter. Maaskee l&ae;rte det samme Individ at dandse, maaskee saae han ofte Balletter og beundrede Dandserens Kunst, maaskee kom der en Tid, da Balletten ikke mere afficerede ham, og dog havde han &O-;ieblikke, da han kunde tr&ae;kke sig tilbage paa sit V&ae;relse, ganske overlade sig til sig selv, og f&o-;le en ubeskrivelig humoristisk Lindring i at staae paa eet Been i en malerisk Stilling, eller give hele Verden D&o-;den og Dj&ae;velen og afgj&o-;re Alt med et Entrechat. I K&o..;nigst&a..;dter Theatret opf&o-;res Possen, og samler der, som naturligt er, et h&o-;ist forskjelligt Publikum om sig, ja den, der pathologisk vilde studere Latteren i St&ae;nders og Temperamenters Forskjellighed, burde ikke fors&o-;mme den Leilighed, som Opf&o-;relsen af en Posse tilbyder. Galleriets og anden Etages Jubel og skingrende Latter er noget ganske Andet end et dannet og kritisk Publikums Applaus, det er et stadigt Accompagnement, uden hvilken Possen slet ikke kunde opf&o-;res. Possen bev&ae;ger sig i Almindelighed i de lavere Livs-Sph&ae;rer, og derfor gjenkjende Galleriet og 2den Etage sig selv strax, og deres Larm og Bravoraab er ikke en &ae;sthetisk Vurdering af den enkelte Kunstner, men et reent lyrisk Udbrud af deres Velv&ae;re, de blive sig slet ikke bevidst som Publikum, men de ville med ned paa Gaden eller hvor Scenen forresten er. Da dette imidlertid ikke lader sig gj&o-;re formedelst Afstanden, saa b&ae;re de sig ad ligesom B&o-;rn, der blot faae Lov til fra et Vindue at see et Opl&o-;b paa Gaden. Ogsaa f&o-;rste Etage og Parquettet ryster den til Latter, om denne end er v&ae;sentlig forskjellig fra hiint cimbrisk-teutoniske Folkeskrig, og Latterens Forskjellighed selv indenfor denne Sph&ae;re uendelig nuanceret, i en ganske anden Forstand end ved Opf&o-;relsen af det fortr&ae;ffeligste Lystspil. Man betragte det som en Fuldkommenhed eller en Ufuldkommenhed, det er nu engang saa. Enhver almindeligere &ae;sthetisk Bestemmelse strander paa Possen, og den formaaer ingenlunde at tilveiebringe en Uniformitet i Stemning hos det mere dannede Publikum; thi da Virkningen for en stor Deel beroer paa Selvvirksomhed og Tilskuerens Productivitet, kommer den enkelte Individualitet i en ganske anden Forstand til at gj&o-;re sig gjeldende, og er i sin Nyden emanciperet for alle &ae;sthetiske Forpligtelser til traditionelt at beundre, lee, blive r&o-;rt o. s. v. At see en Posse er for den Dannede ligesom at spille i Lotteriet, kun har man ikke den Ubehagelighed at vinde Penge. Men en saadan Usikkerhed er det almindelige theaterbes&o-;gende Publikum ikke tjent med, og negligerer derfor gjerne Possen, eller seer fornemt ned paa den, hvilket er v&ae;rst for det selv. Et egentligt Theater-Publikum har i Almindelighed en vis borneret Alvor, det vil, eller vil idetmindste indbilde sig, at det for&ae;dles og dannes i Theatret; det vil have havt, eller vil i det mindste indbilde sig, at det har havt en sjelden Kunst-Nydelse, det vil, saasnart det har l&ae;st Plakaten, forud kunne vide, hvorledes det skal passere denne Aften. En saadan Overeenskomst lader sig ikke tr&ae;ffe med Possen; thi den samme Posse kan gj&o-;re et h&o-;ist forskjelligt Indtryk, og det kan tr&ae;ffe sig saa besynderligt, at dengang den virkede mindst, blev den bedst udf&o-;rt. _{Men kan}Man kan da ikke stole paa Naboer og Gjenboer og Bladenes Udsagn, om man har moret sig eller ikke. Den Sag maa den Enkelte afgj&o-;re med sig selv; og det er neppe endnu lykkedes nogen Recensent at foreskrive et Ceremoniel for et dannet Theater-Publikum, der seer en Posse; der kan i denne Henseende slet ingen bon ton etablere sig. Den ellers saa betryggende gjensidige Agtelse mellem Theater og Publikum er h&ae;vet, man kan komme i den uberegneligste Stemning ved at see en Posse, og kan derfor aldrig med Sikkerhed vide, om man i Theatret har opf&o-;rt sig som et v&ae;rdigt Medlem af Selskabet, der har leet og gr&ae;dt paa passende Sted. Man kan ikke som en samvittighedsfuld Tilskuer beundre den fine Charaktertegning, der skal v&ae;re i Dramaet; thi Possens Personer ere alle tegnede efter den abstracte Maalestok &anfbeg;overhovedet&anfslut;. Situation, Handling, Replik, Alt er efter denne Maalestok. Man kan derfor ligesaa godt blive vemodig stemt som oven ud af Latter. Ingen Virkning i Possen frembringes ved Ironi, Alt er Naivetet, Tilskueren maa derfor ganske som Enkelt v&ae;re selvvirksom; thi Possens Naivetet er dog saa illusorisk, at det er umuligt for den Dannede at forholde sig naiv til den; men i dette hans Sig-Forholden til Possen ligger for en stor Deel Moerskaben, som han da selv maa vove, medens han forgjeves til H&o-;ire og Venstre eller i Bladene vil s&o-;ge en Garanti for, at han virkelig har moret sig. For den Dannede derimod, der tillige har Ugeneerthed nok til at turde more sig ganske solo, Selvtillid nok til at vide med sig selv, uden at beraadf&o-;re sig med noget andet Menneskes Viden, om han har moret sig eller ikke, for ham vil maaskee Possen have en ganske egen Betydning, idet den snart ved det Abstraktes Rummelighed, snart ved Anbringelsen af en haandgribelig Virkelighed vil ber&o-;re hans egen Stemning forskjellig. Kun vil han naturligviis ikke bringe nogen Stemning fix og f&ae;rdig med sig, for at lade Alt virke i Forhold til den, men han vil have perfectioneret sig i Stemning og holde sig selv i den Tilstand, hvor der ikke er en eneste tilstede, men en Mulighed af alle. I K&o..;nigst&a..;dter Theatret bliver Possen given, og i mine Tanker fortr&ae;ffeligt. Min Mening er naturligviis aldeles individuel, jeg paan&o-;der Ingen min, og frabeder mig al N&o-;den. For at en Posse skal kunne opf&o-;res med fuldkommen Succes, maa det spillende Personale v&ae;re sammensat paa en egen Maade. Det maa eie 2, h&o-;ist 3 aldeles afgjorte Talenter eller rettere productive Genier. Disse maae v&ae;re Lunets B&o-;rn, berusede i Latter, Humorens Dandsere, der, om de end til andre Tider, ja selv &O-;ieblikket iforveien, ere aldeles som andre Mennesker, i samme Nu som de h&o-;re Regisseurens Klokke blive forvandlede, idet de liig den &ae;dle arabiske Hest begynde at st&o-;nne og puste, medens deres udspilede N&ae;seborer vidne om den Aandens Fnysen, der er i dem, fordi de ville frem, ville tumle sig i Vildhed. De ere ikke saa meget reflekterende Kunstnere, der have studeret Latteren, som de ere Lyrikere, der selv styrte sig ned i Latterens Afgrund og nu lade dens vulkanske Magt kaste dem ind paa Scenen. De have derfor ikke saa meget beregnet hvad de ville gj&o-;re, men de lade &O-;ieblikket og Latterens Naturkraft raade for Alt. De have Mod til at vove hvad den Enkelte kun fordrister sig til, naar han er ene med sig selv, hvad Afsindige gj&o-;re i Alles N&ae;rv&ae;relse, hvad Geniet veed at gj&o-;re med Geniets Myndighed, sikker paa Latteren. De vide, at deres Overgivenhed har ingen Gr&ae;ndser, at det Komiskes Fond i dem er uudt&o-;mmeligt, og n&ae;sten hvert &O-;ieblik overrasker dem selv; de veed, at de ere istand til den hele Aften at holde Latteren oppe, uden at det koster dem mere Anstr&ae;ngelse end det koster mig at sm&o-;re dette ned paa Papiret. Naar et Posse-Theater har 2 saadanne Genier, er det nok; tre er det st&o-;rste Antal, der er af det Gode; thi ellers sv&ae;kkes Virkningen, ligesom et Menneske d&o-;er af Hypersteni. Det &o-;vrige Personale beh&o-;ver ikke at v&ae;re Talenter, det er end ikke godt, at de ere det. Det &o-;vrige Personale beh&o-;ver heller ikke at v&ae;re udskrevet efter Skj&o-;nhedens Reglement, det maa hellere v&ae;re sammenbragt ved Tilf&ae;ldet. Det hele &o-;vrige Personale maa gjerne v&ae;re ligesaa tilf&ae;ldigt som hiint Selskab, der efter en Tegning af Chodowiecki anlagde Rom. Man beh&o-;ver end ikke at udelukke Nogen paa Grund af Legemsfeil; tvertimod vilde en saadan Tilf&ae;ldighed virke ypperligt ind med. Om Een var hjulbenet eller kalvekn&ae;et eller for opl&o-;ben eller f&o-;r Tiden standset i Vexten; kort, et i en eller anden Casus defekt Exemplar, han kan godt bruges i Possen, og den Virkning, han frembringer, kan v&ae;re uberegnelig. N&ae;st efter det Ideale kommer nemlig det Tilf&ae;ldige som det N&ae;rmeste. Et vittigt Hoved har sagt, at man kunde inddele Menneskeheden i Officierer, Tjenestepiger og Skorstensfeiere. Denne Bem&ae;rkning er i mine Tanker ikke blot vittig, men tillige dybsindig, og der skal et stort speculativt Talent til, for at give en bedre Inddeling. Naar en Inddeling ikke ideelt udt&o-;mmer sin Gjenstand, saa er den tilf&ae;ldige i alle Maader at foretr&ae;kke, fordi den s&ae;tter Phantasien i Bev&ae;gelse. En nogenlunde sand Inddeling kan ikke tilfredsstille Forstanden, er slet Intet for Phantasien, hvisaarsag den er aldeles at forkaste, om den end til daglig Brug nyder megen &Ae;re, fordi Menneskene deels ere meget dumme og deels have meget lidt Phantasi. Naar man i et Theater vil have en Forestilling af et Menneske, da maa man enten forlange en absolut gjennemf&o-;rt i Idealiteten concret Skabning, eller det Tilf&ae;ldige. De Theatre, der ikke blot ere til Lyst, skulde levere det F&o-;rste. Imidlertid n&o-;ies man her med, at en Skuespiller er en smuk Karl med et fordeelagtigt Ydre og et godt Theater-Ansigt, en god Stemme. Mig tilfredsstiller dette sjeldent; thi hans Pr&ae;station v&ae;kker eo ipso Kritiken, og saa snart den er vakt, bliver det ikke let at afgj&o-;re, hvad der h&o-;rer til at v&ae;re et Menneske, ikke heller _{til at}let at fuldkomme Eens Fordringer, Noget man vel vil give mig Ret i, naar man bet&ae;nker, at Socrates, der dog is&ae;r var st&ae;rk i Menneskekundskab og Selverkjendelse, &anfbeg;ikke med Bestemthed vidste, om han var et Menneske, eller et endnu mere foranderligt Dyr end Typhon.&anfslut; I Possen derimod virker det underordnede Personale ved hiin abstrakte Kategori: overhovedet, og opnaaer dette ved en tilf&ae;ldig Concretion. Forsaavidt er man da ikke kommen videre end til Virkeligheden. Dette skal man heller ikke; men Tilskueren forsoner sig comisk med, at see denne Tilf&ae;ldighed gj&o-;re Fordring paa at v&ae;re Idealiteten, hvilket den gj&o-;r ved at tr&ae;de ind paa Scenens Kunst-Verden. Skulde der gj&o-;res en Undtagelse med nogen af det underordnede Personale, da maatte det v&ae;re Elskerinden. Hun maa naturligviis paa ingen Maade v&ae;re Kunstnerinde, men man kunde dog i Valget af hende see paa, at hun var t&ae;kkelig, at hele hendes Fremtr&ae;den, hendes Syslen paa Scenen var venlig og velgj&o-;rende, at hun var behagelig at see paa, behagelig, saa at sige, at have om sig. Personalet ved K&o..;nigst&a..;dter-Theatret er nogenlunde sammensat efter mit &O-;nske; skulde jeg gj&o-;re en Indvending, da vilde denne tr&ae;ffe det underordnede Personale; thi mod Beckmann og Grobecker har jeg ikke eet Ord at indvende. Beckmann er et afgjort comisk Geni, der reent lyrisk l&o-;ber l&o-;bsk i det Comiske, ikke udm&ae;rker sig ved Charakteertegning men ved Oversprudlen i Stemning. Han er ikke stor i det kunstnerisk Commensurable, men beundringsv&ae;rdig i det individuelle Incommensurable. Han beh&o-;ver ingen Underst&o-;ttelse ved Sammenspillet, ved Sceneri og Arrangement; netop fordi han er i Stemning bringer han Alt selv med; paa samme Tid som han er ovenud i Kaadhed maler han sig selv sin Scene tiltrods for nogen Theater-Maler. Hvad Baggesen siger om Sara Nickels, at hun kommer styrtende ind paa Scenen med en landlig Egn bag efter sig, det gjelder om B. i god Forstand, kun at han kommer gaaende. Ved et egentligt Kunst-Theater seer man sjeldent nok en Skuespiller, der virkelig kan gaae og staae. Imidlertid har jeg dog seet en ganske enkelt; men hvad B. formaaer, har jeg ikke seet f&o-;r. Han kan ikke blot gaae, men han kan komme gaaende. Dette at komme gaaende er noget ganske Andet, og ved denne Genialitet improviserer han tillige hele den sceniske Omgivelse. Han kan ikke blot fremstille en vandrende Haandv&ae;rksbursch, han kan komme gaaende som en saadan, og det saaledes, at man oplever Alt, fra Landeveiens St&o-;v &o-;iner den smilende Landsby, h&o-;rer dens stille Larm, seer Fodstien, der l&o-;ber hist nede om Gadek&ae;ret, naar man svinger af der ved Smedens &streg; hvor man seer B. komme gaaende med sin lille Bylt paa Nakken, sin Stok i Haanden, sorgl&o-;s og ufortr&o-;den. Han kan komme gaaende ind paa Scenen med Gadedrengene efter sig, hvilke man ikke seer. Selv Dr. Ryge i Kong Salomon og J&o-;rgen Hattemager kunde ikke frembringe denne Virkning. Ja Hr. B. er en reen Besparelse for et Theater; thi naar man har ham, beh&o-;ver man hverken Gadedrenge eller Coulisser. Dog denne Haandv&ae;rksbursch er ingen Charakteertegning, dertil er den for l&o-;st henkastet i sine i Sandhed mesterlige Conturer, den er et Incognito, hvori den vanvittige Comiks D&ae;mon boer, der snart vikler sig ud og river Alt hen i T&o-;ilesl&o-;shed. I denne Henseende er B.'s Dandsen uforlignelig. Han har sunget sit Couplet, nu begynder Dandsen. Hvad B. her vover er halsbr&ae;kkende; thi han tr&o-;ster sig formodentlig ikke til i str&ae;ngere Forstand at virke ved sine Dandse-Stillinger. Han er nu aldeles ovenud. Latterens Vanvid i ham kan ikke mere rummes hverken i Skikkelse eller Replik, kun det, som M&u..;nchhausen, at tage sig selv i Nakken og henjuble sig selv i afsindige Bukkespring, er i Stemningens Medf&o-;r. Den Enkelte kan, som sagt, godt kjende, hvad Lindring der ligger heri, men at gj&o-;re det paa Scenen, dertil h&o-;rer et afgjort Geni, dertil h&o-;rer Geniets Myndighed, ellers bliver det det Modbydeligste af Alt. Enhver burlesk Comiker b&o-;r have en Stemme, man strax kjender i Coulissen, for at han saaledes kan berede sig selv Veien. B. har en ypperlig Stemme, hvilket her naturligviis ikke er identisk med et godt Organ. Grobeckers Stemme er mere skrattende, men eet Ord af ham i Coulissen gj&o-;r samme Virkning, som 3 Trompetst&o-;d paa Dyrehavsbakken; man er modtagelig for det Latterlige. I denne Henseende giver jeg endog Gr. Fortrinnet for B. Det Tilgrundliggende i B. er en vis i Kaadhed ub&ae;ndig Forstandighed, og gjennem denne naaer han Vanvidet. Gr. stiger derimod stundom gjennem det Sentimentale og Sm&ae;gtende til Vanvidet. Saaledes erindrer jeg at have seet ham i en Posse forestille en Godsforvalter, der paa Grund af sin Hengivenhed for Herskabet, og i sin Tro paa festlige Arrangements Betydning til at forskj&o-;nne Livet for Herskabet, kun t&ae;nker paa at have den landlige Gl&ae;de i Beredskab ved Herskabets allerh&o-;ieste Ankomst. Alt er f&ae;rdigt, Gr. har valgt at forestille Mercurius. Han har ikke forandret sit Costume som Forvalter, kun har han anbragt Vinger paa F&o-;dderne og taget en Hjelm paa, han stiller sig i en malerisk Stilling paa eet Been, og vil begynde sin Tale til Herskabet. Saa stor en Lyriker som B. er Gr. vel ikke, imidlertid er dog ogsaa han i lyrisk Forstaaelse med Latteren. Han har en vis Tilb&o-;ielighed til Correcthed, og pr&ae;sterer i denne Henseende ofte mesterlige Ting, is&ae;r i det T&o-;rre-Comiske, men han er ikke en saadan fermenterende Ingredients i hele Possen, som B. er det. Geni er han dog, og Geni for Possen. Man tr&ae;der ind i K&o..;nigst&a..;dter-Theatret. Man tager sin Plads i f&o-;rste Etage; thi der kommer forholdsviis f&ae;rre; og naar man skal see en Posse, maa man sidde beqvemt, og ikke i fjerneste Maade f&o-;le sig generet af den Kunst-Vigtighed, der gj&o-;r, at Mange lade sig stuve ind i et Theater, for at see et Stykke som var det en Saligheds-Sag. Luften i Theatret er ogsaa temmelig reen, ikke inficeret af et kunstf&o-;lende Publikums Sveed, eller af et kunstbegeistret Publikums Uddunstninger. I f&o-;rste Etage kan man v&ae;re temmelig sikker paa at faae en Loge alene for sin Person. Er dette ikke Tilf&ae;ldet, saa t&o-;r jeg anbefale L&ae;seren, for at han dog kan have et Videns-Udbytte, af hvad jeg skriver, Logen Nr. 5 og 6 links. Der findes bagerst en Plads i en Krog, kun beregnet paa een Person, hvor man sidder uforlignelig godt. Man sidder da alene i sin Loge, Theateret er tomt; Orchesteret spiller en Ouverture, Musikken runger i Hallen, lidt unheimlich netop fordi der er saa &o-;de. Man er ikke gaaet i Theatret som Reisende, ikke som &Ae;sthetiker og Kritiker, men, om muligt, som slet ingen Ting, og er tilfreds med, at man sidder godt og beqvemt, n&ae;sten ligesaa godt som i sin egen Stue. Orchestret er f&ae;rdigt, T&ae;ppet l&o-;fter sig allerede en Smule, da begynder hiint andet Orchester, der ikke lystrer Concertmesterens Stok, men f&o-;lger en indre Drift, hiint andet Orchester, Naturlyden i Galleriet, der allerede har anet B. i Coulisserne. Jeg sad i Almindelighed langt tilbage i Logen, kunde derfor slet ikke see 2den Etage og Galleriet, der som en Kasketskygge ragede ud over mit Hoved. Desto eventyrligere virker denne Larmen. Overalt hvor jeg kunde see, var der for en stor Deel Tomhed, Theatrets store Rum forvandlede sig for mig til det Havuhyres Bug, i hvilket Jonas sad; Larmen i Galleriet var som en Bev&ae;gelse af Uhyrets viscera. Fra det &O-;ieblik Galleriet er begyndt at musicere, beh&o-;ves intet Accompagnement; thi B. animerer dette og dette B. Min uforglemmelige Barnepige, Du flygtige Nymphe, der boede i den B&ae;k, som l&o-;b forbi min Faders Gaard, og altid tog hj&ae;lpsom Deel i Barnets Leeg, om Du end kun skj&o-;ttede Dig selv! Du min trofaste Tr&o-;sterinde, Du der i Aarenes L&o-;b bevarede Din uskyldige Reenhed; som ikke blev &ae;ldre, medens jeg var bleven gammel; Du stille Nymphe, til hvem jeg atter tyede hen, tr&ae;t af Menneskene, tr&ae;t af mig selv, saa jeg beh&o-;vede en Evighed til at udhvile, s&o-;rgmodig, saa jeg beh&o-;vede en Evighed til at glemme. Du negtede mig ikke, hvad Menneskene ville negte mig, ved at gj&o-;re Evigheden ligesaa travl og end forf&ae;rdeligere end Tiden. Da laae jeg ved Din Side og forsvandt for mig selv i Himlens uhyre Rum over mit Hoved, og glemte mig selv i Din dyssende Murmlen! Du mit lykkeligere Selv, Du flygtige Liv, der boer i den B&ae;k, der l&o-;ber forbi min Faders Gaard, hvor jeg ligger henstrakt, som var min Skikkelse en nedlagt Vandringsstav, men jeg er frelst og frigjort i den vemodige Rislen! &streg; Saaledes laae jeg i min Loge, bortkastet som en Badendes Kl&ae;der, henstrakt ved den Latterens og Kaadhedens og Jubelens Str&o-;m, der ustandselig brusede mig forbi; jeg kunde Intet see uden Theatrets Rum, Intet h&o-;re uden Larmen, hvori jeg boede. Kun engang imellem reiste jeg mig op, saae paa Beckmann og loe mig saa tr&ae;t, at jeg af Mathed atter hensank ved den brusende Flods Side. Allerede dette var saligt, og dog manglede mig Noget. Da opdagede jeg i det &O-;de, jeg overalt saae om mig, en Skikkelse, der gl&ae;dede mig mere, end Fredag gl&ae;dede Robinson. I en Loge ligeoverfor mig sad en ung Pige paa tredie B&ae;nk, halvskjult af en &ae;ldre Herre og Dame, der sad paa f&o-;rste B&ae;nk. Den unge Pige var neppe i Theatret for at blive seet, som man da i dette Theater i det Hele er fritagen for disse modbydelige qvindelige Pr&ae;sentationer. Hun sad paa tredie B&ae;nk, hendes Paakl&ae;dning var simpel og tarvelig, n&ae;sten huuslig. Hun var ikke sv&o-;bt i Sobel og Maar, men sv&o-;bt i et stort T&o-;rkl&ae;de, og ud af dette Sv&o-;b b&o-;iede hendes ydmyge Hoved sig, ligesom den &o-;verste Klokke paa en Lilliekonvals Stengel b&o-;ier sig ud af det store Blads Sv&o-;b. Naar jeg da havde seet paa Beckmann, havde ladet Latteren gjennemryste hele mit Legeme, naar jeg hensank i Mathed og nu lod mig b&ae;re bort paa Jubelens og Lystighedens Str&o-;m, og jeg steg op af Badet og vendte tilbage til mig selv, da s&o-;gte mit &O-;ie hende, og Synet af hende vederqv&ae;gede hele mit V&ae;sen med sin venlige Mildhed. Eller naar i Possen selv en mere pathetisk F&o-;lelse br&o-;d frem, da saae jeg paa hende, og hendes V&ae;sen gav mig Hengivelse deri, thi hun sad under det Alt sammen hvilende i sig selv med sit stille Smiil i barnlig Forundring. Hun kom der, ligesom jeg, hver Aften. Stundom faldt jeg da hen i Tanker, hvad der vel kunde foranledige det, men ogsaa disse Tanker bleve kun Stemninger, der s&o-;gte over til hende, saa jeg et &O-;ieblik syntes, hun maatte v&ae;re en Pige, der havde lidt meget og nu sv&o-;bte sig ganske t&ae;t ind i sit Shavl og ikke vilde have mere med Verden at gj&o-;re, indtil da Udtrykket i hendes Mine forvissede mig om, at hun var et lykkeligt Barn, der trak T&o-;rkl&ae;det saa t&ae;t sammen, for ret at gotte sig. Hun anede ikke, at hun var seet, end mindre at mit &O-;ie vogtede paa hende; det havde ogsaa v&ae;ret en Synd mod hende, og v&ae;rst for mig selv; thi der er en Uskyldighed, en Ubevidsthed, som selv den reneste Tanke kan forstyrre. Selv opdager man ikke Sligt, men betroer Eens gode Genius Een, hvor en saadan oprindelig Skjulthed d&o-;lger sig, da forn&ae;rme man dog ikke denne, og bedr&o-;ve ikke sin Genius. Havde hun blot anet min stumme halvforelskte Gl&ae;de, da var Alt ford&ae;rvet og ikke til at erstatte, ikke ved hele hendes Kj&ae;rlighed. Jeg veed, hvor der nogle Mile fra Kj&o-;benhavn boer en ung Pige; jeg kjender den store skyggefulde Have med de mange Tr&ae;er og Buske. Jeg veed, hvor der et lille Stykke derfra ligger en Skr&ae;nt, bevoxet med Krat, fra hvilken man kan skue ned i Haven, selv skjult af Krattet. Jeg har ikke betroet det til Nogen, end ikke min Kudsk veed det; thi ham bedrager jeg ved at stige ud noget derfra, og gaae til H&o-;ire istedetfor til Venstre. Naar da min Sj&ae;l er s&o-;vnl&o-;s, og Synet af min Seng &ae;ngster mig mere end en Torturmaskine, mere end den Syge frygter Sp&ae;ndesengen, da kj&o-;rer jeg hele Natten. Tidlig om Morgenen ligger jeg i Krattets Skjul. Naar da Livet begynder at r&o-;re sig, naar Solen slaaer &O-;iet op, naar Fuglen ryster sin Vinge, naar R&ae;ven lusker frem af sin Hule, naar Bondemanden staaer i sin D&o-;r og skuer ud over Marken, naar Malkepigen gaaer med sin Spand ned i Engen, naar H&o-;stkarlen lader Leen klinge og forlyster sig ved dette Forspil, der bliver Dagens og Gjerningens Omqv&ae;d, &streg; da kommer ogsaa den unge Pige frem. Hvo der kunde sove! Hvo der kunde sove let! saa S&o-;vnen selv ikke blev en tungere Byrde end Dagens! Hvo der kunde staae op fra sit Leie, som havde der Ingen hvilet paa det, saa Leiet selv var k&o-;ligt og lifligt og vederqv&ae;gende at see til, som havde den Sovende ikke hvilet paa det, men kun b&o-;iet sig over det, for at l&ae;gge Alt til Rette! Hvo der kunde d&o-;e saaledes, at selv Eens D&o-;dsleie i samme Nu som man tages bort derfra, var mere indbydende at see til, end havde en omhyggelig Moder puslet Sengen og bl&ae;st paa den, at Barnet maatte sove tryggere. Da kommer den unge Pige frem, da gaaer hun undrende omkring, (hvo undrer sig mest, Pigen eller Tr&ae;erne!) da s&ae;tter hun sig ned paa Hug og plukker af Buskene, da hopper hun let omkring, da staaer hun tankefuld stille. Hvilken vidunderlig Overtalelse ligger der dog ikke i Alt dette! Da finder min Sj&ae;l tilsidst Hvile. Lykkelige Pige! dersom nogensinde en Mand vandt Din Kj&ae;rlighed, gid Du maatte gj&o-;re ham ligesaa lykkelig ved at v&ae;re Alt for ham, som Du gj&o-;r mig, ved Intet at gj&o-;re for mig. Der Talismann skulde opf&o-;res i K&o..;nigst&a..;dter-Theatret; Erindringen derom vaagnede i min Sj&ae;l, Alt stod saa levende for mig, som det var den forrige Gang. Jeg ilede ud i Theatret. Der var ingen Loge at faae alene, ikke engang Pladsen i Nr. 5 og 6 links. Jeg maatte gaae til H&o-;ire. Der traf jeg et Selskab, som ikke med Bestemthed vidste, om det skulde more eller ennuere sig, et saadant Compagni kan man med Bestemthed ansee for kjedsommeligt. Der var n&ae;sten ikke en eneste tom Loge. Den unge Pige var ikke til at opdage, eller om hun har v&ae;ret der, har jeg ikke kunnet kjende hende, fordi hun var i Selskab. Beckmann kunde ikke bringe mig til at lee. I en halv Time holdt jeg ud, da forlod jeg Theatret og t&ae;nkte: der er slet ingen Gjentagelse til. Dette gjorde et dybt Indtryk paa mig. Jeg er ikke saa ganske ung, ikke aldeles ubekjendt med Livet, havde allerede l&ae;nge f&o-;rend jeg forrige Gang kom til Berlin, afv&ae;nt mig med at calculere paa det Uvisse. Imidlertid troede jeg dog, at den Nydelse, jeg havde havt i hiint Theater, skulde v&ae;re af en durablere Art, netop fordi man maatte have l&ae;rt at lade sig paa mange Maader reducere af Tilv&ae;relsen og dog hj&ae;lpe sig, f&o-;r man egentlig fik Sands for den; men desto sikkrere maatte den vel ogsaa v&ae;re. Skulde Tilv&ae;relsen v&ae;re endnu svigefuldere end en Fallent! Han giver dog 50 Procent, eller 30, Noget giver han dog. Det Comiske er dog det Mindste, man kan forlange, skulde det heller ikke lade sig gjentage! Med disse Tanker gik jeg hjem. Mit Arbeidsbord var sat frem. Den Fl&o-;ielsl&ae;nestol existerede endnu. Men da jeg saae den, blev jeg saa forbittret, at jeg n&ae;r havde slaaet den i Stykker, saa meget mere som Alle i Huset vare gaaede i Seng, og Ingen kunde tage den bort. Hvad kan en Fl&o-;iels L&ae;nestol hj&ae;lpe, naar den &o-;vrige Omgivelse ikke svarer dertil, det er jo som om en Mand vilde gaae n&o-;gen med Trekantethat paa. Da jeg var gaaet i Seng, uden at have havt en eneste fornuftig Tanke, var det saa lyst i V&ae;relset, at jeg i eet v&ae;k saae den Fl&o-;ielsl&ae;nestol, deels vaagen, deels i Dr&o-;mme, indtil jeg om Morgenen stod op og gjorde Alvor af hvad jeg havde besluttet, at lade den henkaste i en Afkrog. Mit Hjem var blevet mig uhyggeligt, netop fordi det var en forkeert Gjentagelse, min Tanke var ufrugtbar, min bekymrede Phantasi fremtryllede bestandig til tantalisk Forlystelse Erindringer om, hvorledes Tankerne forrige Gang tilb&o-;de sig, og denne Erindringens Klinte qvalte enhver Tanke i F&o-;dselen. Jeg gik ud, hen til den Conditor, hos hvem jeg den forrige Gang kom hver Dag, for at nyde den Drik, der, naar den efter Digterens Forskrift, er &anfbeg;reen og varm og st&ae;rk og umisbrugt&anfslut;, altid kan staae ved Siden af det, hvormed Digteren sammenligner den &streg; Venskabet; jeg holder idetmindste paa Kaffeen. Maaskee var Kaffeen ligesaa god som forrige Gang, man skulde n&ae;sten troe det, mig smagte den ikke. Solen br&ae;ndte gloende paa Boutiquens Vinduer, Localet var qvalmt, omtrent som Luften i en Casserolle, ganske til at henkoges i; en Tr&ae;kvind, der som en smal Passat gjennemborede Alt, forb&o-;d mig at t&ae;nke paa nogen Gjentagelse, selv om der ellers havde tilbudet sig Leilighed. Om Aftenen gik jeg i den Restauration, hvor jeg forrige Gang pleiede at komme, og formodentlig ved Vanens Hj&ae;lp endog havde befundet mig vel. Da jeg kom der hver Aften, kjendte jeg Alt paa det N&o-;ieste, jeg vidste, naar de tidige Gjester gik derfra, hvorledes de hilste paa Broderskabet, som de forlod, om de satte Hatten paa i det inderste V&ae;relse, eller i det yderste, eller f&o-;rst idet de aabnede D&o-;ren, eller f&o-;rst udenfor D&o-;ren. Ingen undgik min Opm&ae;rksomhed, jeg rykkede som Proserpina et Haar af hvert Hoved, endog af de skaldede. &streg; Det var aldeles det Samme, de samme Vittigheder, de samme H&o-;fligheder, den samme Deeltagelse, Localet aldeles det samme &streg; kort det Samme i det Samme. Salomon siger, at en Qvindes Tr&ae;tte er som Tagdryp, hvad mon han vilde sige om dette Stillleben. Forf&ae;rdelige Tanke, her var en Gjentagelse mulig. Den n&ae;ste Aften var jeg i K&o..;nigst&a..;dter-Theatret. Det Eneste, der gjentog sig, var Umuligheden af en Gjentagelse. Unter den Linden var St&o-;vet utaaleligt, ethvert Fors&o-;g paa at blande sig ind mellem Menneskene, og saaledes tage et Menneskebad, virkede h&o-;ist afskr&ae;kkende. Hvorledes jeg end vendte og dreiede mig, var Alt forgjeves. Den lille Dandserinde, som den forrige Gang havde fortryllet mig ved en Ynde, der saa at sige stod paa Springet, hun havde gjort Springet; den blinde Mand udenfor Brandenburger-Thor, min Harpespiller &streg; thi jeg var nok den eneste, der bekymrede sig om ham &streg; havde faaet en graameleret Frakke istedenfor den lysegr&o-;nne, der var min Vemods L&ae;ngsel, i hvilken han saae ud som en Taarepiil, han var tabt for mig og vunden for det Almeen-Menneskelige; Pedellens beundrede N&ae;se var bleven bleg; Professor A. A. havde faaet et Par nye Buxer, der n&ae;sten sad militairisk. &streg; &streg; Da dette havde gjentaget sig nogle Dage, blev jeg saa forbittret, saa kjed af Gjentagelsen, at jeg besluttede at reise hjem igjen. Min Opdagelse var ikke betydelig og dog var den besynderlig; thi jeg havde opdaget, at Gjentagelsen slet ikke var til, og det havde jeg forvisset mig om, ved paa alle mulige Maader at faae det gjentaget. Mit Haab stod til mit Hjem. Justinus Kerner fort&ae;ller etsteds om en Mand, der blev kjed af sit Hjem, at han lod sin Hest sadle for at ride ud i den vide Verden. Da han havde redet et lille Stykke, slog Hesten ham af. Denne Vending blev afgj&o-;rende for ham; thi idet han vendte sig om for at bestige sin Hest, faldt hans &O-;ie endnu engang paa det Hjem, han vilde forlade, og han saae og see! det var saa skj&o-;nt, at han strax vendte tilbage. I mit Hjem turde jeg regne temmelig sikker paa at finde Alt f&ae;rdigt til Gjentagelsen. Jeg har altid havt stor Mistillid til alle Omv&ae;ltninger, ja det gaaer saavidt, at jeg af den Grund endog hader al mulig Reengj&o-;ren, og fremfor Alt den huslige S&ae;benaf. Jeg havde da efterladt de str&ae;ngeste Instruxer, for at see mine conservative Principer opretholdte ogsaa i min Frav&ae;relse. Dog hvad skeer. Min tro Tjener var af en anden Mening. Han regnede paa, at naar han ganske kort efter min Afreise begyndte denne Rystelse, skulde den vel v&ae;re oph&o-;rt til min Hjemkomst, og han vel nok v&ae;re Manden for at bringe Alt paa det punktligste i Orden. Jeg kommer, jeg ringer paa min D&o-;r, min Tjener aabner. Det var et betydningsfuldt &O-;ieblik. Min Tjener blev som et Liig, gjennem den halvaabnede D&o-;r til V&ae;relserne saae jeg det Forf&ae;rdelige: der var vendt op og ned paa Alt. Jeg forstenede. I sin Befippelse vidste han ikke, hvad han skulde gj&o-;re, hans onde Samvittighed slog ham og &streg; han slog D&o-;ren i igjen for mig. Dette var for meget, min N&o-;d havde naaet sit H&o-;ieste, mine Principer segnede, jeg maatte befrygte det v&ae;rste, at blive ligesom Commerceraad Gr&o-;nmeyer behandlet som et Gjenf&ae;rd. Jeg indsaae, at der ingen Gjentagelse er til, og min tidligere Betragtning af Livet havde seiret. Hvor f&o-;lte jeg mig besk&ae;mmet, at jeg, der havde v&ae;ret saa rask paa det mod hiint unge Menneske, nu var bragt ligesaa vidt, ja det syntes mig som var jeg selv hiint unge Menneske, som var mine store Ord, hvilke jeg nu for ingen Priis vilde gjentage, kun en Dr&o-;m, af hvilken jeg vaagnede for at lade Livet ustandseligt og trol&o-;st tage Alt igjen, hvad det gav, uden at give en Gjentagelse. Og er det ikke saaledes, jo &ae;ldre man bliver, jo mere og mere bedragerisk viser Livet sig; jo klogere man bliver, jo flere Maader man l&ae;rer at hj&ae;lpe sig paa, desto galere kommer man fra det, desto mere lider man! Et lille Barn kan slet ikke hj&ae;lpe sig selv og kommer altid godt fra det. Jeg erindrer engang paa Gaden at have seet en Barnepige, der sk&o-;d foran sig en Vogn, hvori der sad to B&o-;rn. Det ene af dem var vel neppe et Aar gammelt, var faldet i S&o-;vn og laae ikke som et levende V&ae;sen i Vognen. Det andet var en lille Pige paa omtrent 2 Aar, tyk, buttet, med korte &Ae;rmer, ganske som en lille Madamme. Hun havde tr&ae;ngt sig frem i Vognen, indtog godt maalt &br2-3; af Pladsen, og det mindre Barn laae ved hendes Side, som var det en Pose, Madammen havde taget med sig i Vognen. Med en beundringsv&ae;rdig Egoisme lod hun til ikke at bryde sig om noget Menneske uden sig selv, eller om noget menneskeligt Foretagende, naar hun blot kunde faae en god Plads. Da kom der en Karreet kj&o-;rende, Barnevognen var i synlig Fare, Folk l&o-;b til, ved et rask Sving fik Ammen den styret ind i en Port; alle Tilstedev&ae;rende vare &ae;ngstede, jeg med. Under Alt dette sad Madammen ganske rolig, uden at forandre en Mine vedblev hun at pille sig i N&ae;sen. Hun t&ae;nkte formodentlig, hvad kommer det Hele mig ved, det bliver Ammens Sag. Et saadant Heltemod s&o-;ger man forgj&ae;ves hos en &Ae;ldre. Jo &ae;ldre man bliver, jo mere Forstand man faaer paa Livet og Smag for det Behagelige og Evne til at goutere, kort, jo competentere man bliver, desto mindre tilfreds. Tilfreds, aldeles, absolut og i alle Maader tilfreds bliver man aldrig, og at v&ae;re nogenlunde tilfreds, er ikke Umagen v&ae;rd, saa er det bedre at v&ae;re aldeles utilfreds. Enhver, der grundigen har overveiet den Sag, vil vist give mig Ret i, at det aldrig forundes et Menneske, end ikke saa meget som en halv Time i hele hans Liv, at v&ae;re absolut tilfreds i alle t&ae;nkelige Maader. At dertil nemlig fordres noget Mere end at have F&o-;de og Kl&ae;der, beh&o-;ver jeg vel ikke at sige. Jeg har engang v&ae;ret n&ae;r efter det. Jeg stod op en Morgen og befandt mig ualmindelig vel; dette Velbefindende tiltog mod al Analogi op ad Formiddagen, pr&ae;cise Kl. 1 var jeg paa det H&o-;ieste og ahnede det svimlende Maximum, der ikke findes anf&o-;rt paa nogen Velv&ae;rens Gradestok, ikke engang paa et poetisk Thermometer. Legemet havde tabt sin jordiske Tyngde, det var som havde jeg intet Legeme, netop fordi enhver Funktion n&o-;d hele sin Tilfredsstillelse, enhver Nerve frydede sig paa egne og det Heles Vegne, medens ethvert Pulsslag som Organismens Uro kun mindede om og angav &O-;ieblikkets Vellyst. Min Gang var sv&ae;vende, ikke som Fuglens Flugt, der gjennemsk&ae;rer Luften og forlader Jorden, men som Vindens B&o-;lgen over S&ae;den, som Havets l&ae;ngselssalige Vuggen, som Skyens dr&o-;mmende Hengliden. Mit V&ae;sen var Gjennemsigtighed som Havets dybe Grunden, som Nattens selvtilfredse Taushed, som Middagens monologiske Stilhed. Enhver Stemning hvilede i min Sj&ae;l med melodisk Resonants. Enhver Tanke tilb&o-;d sig, og enhver Tanke tilb&o-;d sig med Salighedens Festlighed, det taabeligste Indfald ikke mindre end den rigeste Idee. Ethvert Indtryk var ahnet f&o-;r det kom, og vaagnede derfor i mig selv. Hele Tilv&ae;relsen var som forelsket i mig, og Alt b&ae;vede i skj&ae;bnesvangert Rapport til min V&ae;ren, Alt var omineust i mig, og Alt gaadefuldt forklaret i min mikrokosmiske Salighed, der forklarede Alt i sig, selv det Ubehagelige, den kjedsommeligste Bem&ae;rkning, Synet af det Modbydelige, det fataleste Sammenst&o-;d. Som sagt pr&ae;cise Kl. 1 var jeg paa det H&o-;ieste, hvor jeg ahnede det Allerh&o-;ieste, da begynder pludselig noget at gnave i mit ene &O-;ie, om det var et &O-;ienhaar, et Fnug, et St&o-;vgran, jeg veed det ikke, men dette veed jeg, at jeg i samme &O-;ieblik styrtede ned n&ae;sten i Fortvivlelsens Afgrund, Noget, Enhver let vil forstaae, der har v&ae;ret saa h&o-;it oppe som jeg, og idet han var paa dette Punkt tillige har v&ae;ret besk&ae;ftiget med det Principsp&o-;rgsmaal, hvorvidt overhovedet den absolute Tilfredsstillelse er at opnaae. Siden den Tid opgav jeg ethvert Haab om nogensinde at befinde mig tilfreds absolut og i alle Maader, opgav det Haab, jeg engang havde n&ae;ret, vel ikke til alle Tider at v&ae;re absolut tilfreds, men dog i enkelte &O-;ieblikke, om saa disse Eenheder af &O-;ieblikke ikke bleve flere end at, som Shakespeare siger, &anfbeg;en &O-;ltappers Regnekunst var tilstr&ae;kkelig for at opsummere dem.&anfslut; Saavidt var jeg allerede kommen f&o-;r jeg l&ae;rte hiint unge Menneske at kjende. Saasnart jeg spurgte mig selv, eller der blev Sp&o-;rgsmaal om fuldkommen Tilfredshed endog blot for en halv Time viste jeg altid renonce. Da var det jeg Tid efter anden fattede og blev begeistret for den Idee om Gjentagelsen, hvorved jeg atter blev et Offer for min Princip-Iver; thi jeg er aldeles overbeviist om, at dersom jeg ikke var reist i den Hensigt at forvisse mig derom, saa havde jeg moret mig kostelig ved aldeles det samme. At jeg dog ikke kan holde mig indenfor det Almindelige, at jeg vil have Principer, at jeg dog ikke kan gaae kl&ae;dt som andre Mennesker, at jeg vil gaae i stive St&o-;vler! Er ikke alle baade geistlige og verdslige Talere, baade Digtere og Prosaister, baade Skippere og Bedem&ae;nd, baade Helte og Krystere enige i, at Livet er en Str&o-;m. Hvor man kan faae en saadan taabelig Idee, og hvad der _{endnu er}er endnu taabeligere ville gj&o-;re den til Princip. Min unge Ven han t&ae;nkte: lad gaae, og dermed stod han sig bedre end hvis han vilde have begyndt paa Gjentagelsen. Da skulde han vel have faaet den Elskede igjen ligesom hiin Elsker i Folkevisen, der jo vilde Gjentagelsen, som Nonnen med afklippede Haar og blege L&ae;ber. Han vilde jo Gjentagelsen, derfor fik han den, og Gjentagelsen slog ham ihjel. Das N&o..;nnlein kam gegangen In einem schneewei&ss;en Kleid; Ihr H&a..;&a..;rl war abgeschnitten, Ihr rother Mund war bleich. Der Knab, er setzt sich nieder, Er sa&ss; auf einem Stein: Er weint die hellen Thr&a..;nen, Brach ihm sein Herz entzwei. Leve Posthornet! det er mit Instrument, af mange Grunde og fornemmelig af den, at man aldrig med Sikkerhed kan aflokke dette Instrument den samme Tone; thi der ligger en uendelig Muelighed i et Posthorn, og den, der s&ae;tter det for sin Mund og nedl&ae;gger sin Viisdom i det, han skal aldrig gj&o-;re sig skyldig i en Gjentagelse, og den, der istedetfor Svar r&ae;kker sin Ven et Posthorn til behagelig Afbenyttelse, han siger Intet, men forklarer Alt. Priset v&ae;re Posthornet! Det er mit Symbol. Som de gamle Asketer satte et D&o-;dningehoved paa Bordet, hvis Beskuelse var deres Livsbetragtning, saaledes skal Posthornet paa mit Bord altid minde mig om, hvad Livets Betydning er. Leve Posthornet! Men Reisen l&o-;nner ikke Umagen; thi man beh&o-;ver ikke at r&o-;re sig af Stedet, for at overbevises om, at der ingen Gjentagelse er. Nei, man sidder rolig i sin Stue, naar Alt er Forf&ae;ngelighed og farer hen, saa reiser man dog raskere end paa en Jernbane, uagtet man selv sidder stille. Derom skal Alt minde mig, min Tjener skal b&ae;re Postlivr&eaigu;e, og jeg selv vil ikke kj&o-;re til et Middagsselskab uden i Extrapost. Farvel! Farvel! Du Ungdommens rige Haab, hvorfor haster Du saa iilsomt; hvad Du jager efter, er dog ikke til, Du selv ligesaa lidet! Farvel! Du mandige Kraft! hvorfor stamper Du saa st&ae;rk i Jorden, det, Du tr&ae;der paa, er en Indbildning! Farvel, Du seirrige Fors&ae;t, Du naaer nok Maalet, thi Du kan jo ikke tage Gjerningen med Dig, uden at vende Dig om, og det kan Du ikke! Farvel! Du Skovens Deilighed, da jeg vilde see Dig, var Du visnet! Faer hen! Du flygtige Flod! den Eneste, der ret veed, hvad Du vil; thi Du vil kun rinde, tabe Dig i Havet, som aldrig bliver fyldt! Faer fort, Du Livets Skuespil, som Ingen kalde en Comedie, Ingen en Tragedie, fordi Ingen saae Enden! Faer fort Du Tilv&ae;relsens Skuespil, hvor Livet ikke gives igjen ligesaa lidet som Pengene! Hvorfor vendte aldrig Nogen tilbage fra de D&o-;de? Fordi Livet ikke veed at f&ae;ngsle, som D&o-;den veed det, fordi Livet ikke eier den Overtalelse, som D&o-;den. Ja, D&o-;den overtaler fortr&ae;ffeligt, naar man blot ikke vil sige den imod, men lader den f&o-;re Ordet, da overbeviser den i samme Nu, saa aldrig Nogen har havt et Ord at indvende eller har l&ae;ngtes efter Livets Veltalenhed. O! D&o-;d! stor er Din Overtalelse, og n&ae;st Dig er der Ingen, der kan tale saa skj&o-;nt som den Mand, hvis Veltalenhed gav ham Navnet &g.p;&g.e;&g.i;&g.s;&g.i;&g.th;&g.a;&g.n;&g.a;&g.t;&g.o;&g.sud;, fordi han med Overtalelsens Magt talte om Dig! Gjentagelsen Der gik nogen Tid hen; min Tjener havde som en huslig Eva gjort godt igjen, hvad han tidligere forskyldte. En monoton og eensformig Orden var tilveiebragt i min hele Oekonomi. Alt hvad der ikke kunde gaae, &streg; det stod paa sit bestemte Sted, og hvad der kunde gaae, det gik sin beregnede Gang: mit Stueuhr, min Tjener og jeg selv, der med afmaalte Skridt gik op og ned ad Gulvet. Skj&o-;nt jeg nemlig havde forvisset mig om, at der ingen Gjentagelse er til, bliver det dog altid vist og sandt, at man ved Urokkelighed og tillige ved at sl&o-;ve sin Iagttagelses-Evne kan opnaae en Eensformighed, der har en langt mere bed&o-;vende Magt end de lunefuldeste Adspredelser, og som tillige i Tidens L&o-;b bliver st&ae;rkere og st&ae;rkere ligesom en Besv&ae;rgelsesformular. Ved Udgravningen af Herculanum og Pompeii fandt man Alt paa sin Plads, saaledes som de respektive Eiere forlode det; dersom jeg havde levet paa hiin Tid, da vilde Oldgranskerne maaskee med Forbauselse have truffet et Menneske, der gik med afmaalte Skridt op og ned ad Gulvet. For at vedligeholde denne bestaaende og bestandige Orden, anvendte jeg ethvert Middel, gik endog til visse Tider som Keiser Domitian om i V&ae;relset bev&ae;bnet med en Fluesm&ae;kke, forf&o-;lgende enhver revolutionair Flue. Derimod blev der fredet om 3 Fluer, som til bestemte Tider fl&o-;i surrende gjennem Stuen. Saaledes _legedelevede jeg, som jeg troede, glemmende Verden og glemt, da jeg en Dag modtager et Brev fra min unge Ven. Det efterfulgtes af flere, altid med omtrent en Maaneds Mellemrum, uden at jeg dog deraf t&o-;r drage nogen Slutning med Hensyn til Afstanden af hans Opholdssted. Selv har han Intet ville oplyse, og det kunde vel v&ae;re en Mystification, der da forsaavidt var forsigtigt gjennemf&o-;rt ved at lade Tiden fluctuere mellem n&ae;sten 5 Uger og kun 1 Dag over 3 Uger. Han &o-;nsker ikke at besv&ae;re mig med en Correspondance, og selv om jeg var villig til at besvare eller dog svare paa hans Breve, &o-;nsker han ikke at modtage noget saadant &streg; han vil blot udgyde sig. Af hans Brev seer jeg, hvad jeg da vidste iforveien, at han, som enhver melancholsk Natur, er temmelig pirrelig og tiltrods for denne Irritabilitet samt paa Grund af den i stadig Modsigelse med sig selv. Han &o-;nsker, at jeg skal v&ae;re hans Fortrolige, og dog &o-;nsker han det ikke, ja det &ae;ngster ham, at jeg er det; han f&o-;ler sig tryg ved min saakaldte Overlegenhed, og dog er den ham ubehagelig; han betroer sig til mig, og dog &o-;nsker han intet Svar, ja vil ikke see mig; han fordrer Taushed af mig, ubr&o-;delig Taushed &anfbeg;ved alt hvad helligt er&anfslut;, og dog bliver han som rasende ved Tanken om, at jeg har denne Magt til at tie. At jeg er hans Fortrolige, maa Ingen vide, ikke een Sj&ae;l, han selv vil derfor ikke vide det, og jeg maa ikke vide det. For at forklare denne Confusion til gjensidig Contentement og Forn&o-;ielse, er han saa god paa en h&o-;flig Maade at antyde, at han egentlig anseer mig for sindssvag. Hvor skulde jeg have Mod til at yttre nogen Mening angaaende denne Fortolknings Dristighed! Det vilde jo v&ae;re yderligere at bevise Sigtelsens Rigtighed &streg; i mine Tanker &streg;, medens min Afholdenhed vel i hans &O-;ine netop vil v&ae;re et nyt Indicium paa den Ataraxi og Sindssvaghed, der ikke lader sig personligt afficere, end ikke forn&ae;rme. Det er nu Takken, man har, for at man i Aar og Dag har opdraget sig selv til kun at have objektiv Idee-Interesse for Mennesker, men ogsaa have den, om muligt, for Enhver, i hvem Ideen er i Bev&ae;gelse! Jeg s&o-;gte i sin Tid at komme Ideen i ham til Hj&ae;lp, nu h&o-;ster jeg L&o-;nnen, at jeg baade skal v&ae;re og ikke v&ae;re V&ae;ren og Intet, Alt som det behager ham, og ikke have den mindste Paaskj&o-;nnelse, fordi man er istand til at v&ae;re det og saaledes igjen hj&ae;lpe ham ud af Modsigelsen. Dersom han selv t&ae;nkte paa, hvor megen indirecte Anerkjendelse der ligger i en saadan Zumuthung, saa vilde han formodentlig atter blive rasende. At v&ae;re hans Fortrolige er vanskeligere end det Vanskeligste, og han glemmer reent, at jeg ved et eneste Ord, f. Ex. ved at frabede mig hans Correspondance, kunde kr&ae;nke ham paa det Dybeste. Ikke blot den, der forraadte de eleusinske Mysterier, blev straffet, men ogsaa den, der forn&ae;rmede dette Institut ved ikke at ville lade sig indvie. Dette Sidste var, efter en gr&ae;sk Forfatters Fort&ae;lling, Tilf&ae;ldet med en Mand ved Navn Daimonax, der dog slap heelskindet derfra ved sit sindrige Forsvar. Min Stilling som Fortrolig er endnu mere kritisk; thi han er endnu mere jomfruelig med sine Mysterier; han bliver endogsaa vred, naar jeg gj&o-;r, hvad han paa det indst&ae;ndigste fordrer &streg; naar jeg tier. Naar han imidlertid troer, at jeg aldeles havde glemt ham, saa gj&o-;r han mig igjen Uret. Ved hans pludselige Forsvinden frygtede jeg virkelig for, at han i Fortvivlelse havde gjort en Ulykke paa sig selv. En saadan H&ae;ndelse pleier sjeldent at blive l&ae;nge skjult, da jeg derfor Intet h&o-;rte eller l&ae;ste, sluttede jeg, at han vel maatte v&ae;re i Live, hvor han saa end stak. Pigen, som han lod i Stikken, vidste aldeles Intet. En Dag udeblev han og lod aldeles Intet h&o-;re fra sig. Hendes Overgang til Smerten var ikke pludselig; thi f&o-;rst successivt vaagnede den bange Ahnelse, og f&o-;rst successivt besindede Smerten sig paa sig selv, hvilket bevirkede, at hun blidelig henslumrede i en dr&o-;mmende Uklarhed over hvad der var foregaaet og hvad det kunde have at betyde. Pigen var mig et nyt Stof for Iagttagelsen. Min Ven h&o-;rte ikke til dem, der veed at pine Alt ud af den Elskede og saa kaster hende bort; tvertimod befandtes hun ved hans Forsvinden i den &o-;nskeligste Tilstand, sund, svulmende, beriget med hele hans poetiske Udbytte, kraftig n&ae;ret ved den digteriske Illusions kostelige Hjertestyrkning. Det er et sjeldnere Tilf&ae;lde at tr&ae;ffe en forladt Pige i denne Tilstand. Da jeg saae hende nogle Dage efter, var hun endnu v&ae;ver som en frisk fanget Fisk; ellers er en saadan Pige gjerne udhungret som en Fisk, der har levet i et Hyttefad. I min Samvittighed var jeg da overbeviist om, at han maatte v&ae;re i Live, og var nu ret glad ved, at han ikke havde grebet til det fortvivlede Middel at udgive sig for d&o-;d. Det er utroligt, saa megen Forvirring der kan komme ind i det Erotiske, naar det behager den ene Part at ville v&ae;re d&o-;d af Sorg eller at ville v&ae;re d&o-;d for at slippe fra det Hele. En Pige vilde if&o-;lge sin egen h&o-;itidelige Erkl&ae;ring d&o-;e af Sorg over, at hendes Elsker var en Bedrager. See! han var ingen Bedrager, og meente det maaskee meget bedre, end hun fattede. Men hvad han ellers maaskee vilde have gjort i Tidens Fylde, det kunde han nu ikke beslutte sig til, blot fordi hun eengang havde tilladt sig at &ae;ngste ham med hiin Forsikkring, fordi hun, som han sagde, havde anvendt et oratorisk Kneb mod ham, eller i ethvert Fald sagt, hvad en Pige aldrig b&o-;r sige, hvad enten hun nu troer, at han virkelig er en Bedrager; thi da b&o-;r hun v&ae;re for stolt, eller hun har endnu Tro paa ham; thi da b&o-;r hun indsee, at hun kan gj&o-;re ham himmelraabende Uret. At ville v&ae;re d&o-;d for at slippe fra det Hele er det ussleste Middel, der lader sig t&ae;nke, og indholder den mest kr&ae;nkende Forn&ae;rmelse mod en Pige. Hun troer, han er d&o-;d, hun anl&ae;gger Sorg, hun gr&ae;der og begr&ae;der den Afd&o-;de &ae;rligt og oprigtigt. Hun maae jo n&ae;sten faae Modbydelighed for sine egne F&o-;lelser, naar hun engang senere opdager, at han lever og mindst af Alt har v&ae;ret bet&ae;nkt paa D&o-;den. Eller hvis hun f&o-;rst i et andet Liv fatter en Mistanke, ikke om han virkelig er d&o-;d; thi det bliver jo uomtvisteligt, men om han er d&o-;d dengang han sagde og hun s&o-;rgede. En saadan Situation vilde v&ae;re en Opgave for en Apokalyptiker, der har forstaaet sin Aristophanes (jeg mener den gr&ae;ske, ikke de enkelte M&ae;nd, der udn&ae;vnes ligesom doctores cerei i Middelalderen) og sin Lucian. Man kunde en tidlang vedligeholde Forvexlingen; thi d&o-;d var han jo og d&o-;d blev han. Den s&o-;rgende Pige vilde da vaagne til at begynde hvor de slap, indtil hun opdagede, at der var en lille Mellems&ae;tning. Ved Modtagelsen af hans Brev vaagnede Erindringen levende i min Sj&ae;l, og jeg tog ingenlunde hans Historie frem med koldt Blod. Da jeg i Brevet kom til den ikke uheldige Forklaring, at jeg var sindssvag, faldt det mig strax ind, nu har han vist en Hemmelighed, der er inderligere end den inderligste, og denne Hemmelighed er bevogtet af en Jalousi, der har mere end hundrede &O-;ine. Da jeg omgikkes ham personligt, undgik det mig ikke, at han med stor Forsigtighed, f&o-;r han rykkede ud med Sproget, insinuerede den Bem&ae;rkning: &anfbeg;at jeg var s&ae;r&anfslut;. Naa! det maa en Iagttager v&ae;re forberedt paa. Han maa vide at kunne tilbyde den Skriftende en lille Garanti. En skriftende Pige fordrer altid en positiv Garanti, et Mandfolk en negativ, dette har sin Grund i den qvindelige Hengivelse og Ydmyghed, og i den mandlige Stolthed og Selvraadighed. Hvilken Tr&o-;st er det da ikke, at den, hos hvem man s&o-;ger Raad og Forklaring &streg; at han er sindssvag! Saa beh&o-;ver man ikke at skamme sig. At tale med et saadant Menneske det er jo ligesom at tale med et Tr&ae;, &anfbeg;Noget man blot gj&o-;r for Curiositetens Skyld&anfslut; hvis Een eller Anden skulde sp&o-;rge derom. En Iagttager maa vide at gj&o-;re sig let, ellers aabner Ingen sig; fremfor Alt vogte han sig for at v&ae;re ethisk streng eller fremstille sig selv som det moralsk rigtige Menneske. Det er et ford&ae;rvet Menneske, siger man, han har v&ae;ret med, havt gale Historier &streg; ergo kan jeg godt betroe mig til ham, jeg som er meget bedre! Nu det faaer saa at v&ae;re; jeg forlanger Intet af Menneskene uden deres Bevidstheds Indhold. Det veier jeg paa, og alt eftersom det har V&ae;gtfylde, er ingen Priis mig for h&o-;i. Blot ved flygtigt at gjenneml&o-;be Brevet, blev det mig klart, at hans Kj&ae;rlighedshistorie havde efterladt et langt dybere Indtryk, end jeg havde formodet. Han maa da have skjult nogle Stemninger for mig; det forstaaer sig, dengang var jeg ogsaa kun &anfbeg;s&ae;r&anfslut;, nu er jeg sindssvag, det er was Andres. H&ae;nger det saaledes sammen, da staaer for ham Intet tilbage uden at gj&o-;re en religieus Bev&ae;gelse. Saaledes f&o-;rer Kj&ae;rligheden et Menneske videre og videre. Hvad jeg saa ofte har sandet, det maatte jeg atter sande her: &anfbeg;Tilv&ae;relsen er dog uendelig dybsindig, og dens styrende Magt veed at intriguere ganske anderledes end alle Digtere in uno&anfslut;. Det unge Menneske var saaledes construeret og saaledes begavet af Naturen, at jeg vilde have veddet paa, han ikke var bleven fangen i Elskovens Garn. Der gives nemlig i denne Henseende Undtagelser, som ikke lade sig b&o-;ie i de almindelige Casus-Former. Han havde ualmindelig megen Aand, is&ae;r Phantasi. Saasnart hans Produktivitet var vaagnet, havde han nok for hele Livet, is&ae;r hvis han forstod sig selv ret, og indskr&ae;nkede sig til den hyggelige huslige Forlystelse med Aandens Syslen og Phantasiens Tidsfordriv, hvilket er det fuldkomneste Vederlag for al Elskov, og langtfra medf&o-;rer Elskovens Besv&ae;rligheder og Fataliteter, og har en udtrykkelig Lighed med det Skj&o-;nneste i Elskovens Salighed. Enhver saadan Natur tr&ae;nger ikke til Qvindekj&ae;rlighed, hvad jeg pleier at forklare mig deraf, at han i en tidligere Tilv&ae;relse selv har v&ae;ret Qvinde og har beholdt Erindringen derom, nu da han er bleven Mand. At forelske _{sig en}sig i en Pige forstyrrer ham blot, og hans Opgave bliver altid forqvaklet; thi han kan n&ae;sten paatage hendes partes med. Dette er ubehageligt baade for hende og for ham selv. Paa den anden Side var han en meget melancholsk Natur. Som det F&o-;rste vilde afholde ham fra yderligere at n&ae;rme sig nogen Pige, saa vilde det Sidste sikkre ham, hvis det skulde behage nogen kl&o-;gtig Skj&o-;nhed at efterstr&ae;be ham. En dyb Melancholi i den sympathetiske Stil er og bliver en fuldendt Ydmygelse for al qvindelig Kunst. Hvis det lykkedes en Pige at drage ham til sig; i det &O-;ieblik hun allerede jublede over Seiren, vilde det falde ham ind: gj&o-;r Du ikke Synd og Uret mod hende ved at hengive Dig i disse F&o-;lelser, vil Du ikke kun v&ae;re hende i Veien, og saa god Nat alle qvindelige Intriguer. Nu er Stillingen paa en besynderlig Maade forandret, han er gaaet over paa hendes Side, han vil v&ae;re s&ae;rdeles villig til at see alt det Fortr&ae;ffelige hos hende, vide at stille det frem bedre maaskee end hun selv, beundre det mere end hun maaskee forlanger det; men videre faaer hun ham aldrig. At han skulde blive h&ae;ngende i en Kj&ae;rlighedshistorie havde jeg da aldrig ventet. Dog Tilv&ae;relsen er snild. Det, der fanger ham, er slet ikke Pigens Elskv&ae;rdighed, men Fortrydelse over, at han har gjort Uret mod hende, ved at forstyrre hendes Liv. Han har uoverlagt n&ae;rmet sig, han forvisser sig om, at Kj&ae;rligheden lader sig ikke realisere, han kan blive lykkelig uden hende, saaledes som han kan blive det, is&ae;r med denne nye Tilgift, han bryder af; men nu kan han ikke glemme, at han har gjort Uret, ret som om det er Uret at bryde af, naar Noget ikke lader sig gjennemf&o-;re. Dersom han var uhildet, dersom det heed: &anfbeg;her er den Pige, vil Du n&ae;rme Dig hende, vil Du forelske Dig&anfslut;, saa vilde han temmelig sikkert svare: ikke for hele Verden, jeg har engang l&ae;rt, hvad der kommer ud deraf, Sligt glemmer man ikke. Og saaledes burde jo dog Sagen stilles, naar han ikke vil bedrage sig selv. Det staaer endnu fast for ham, at menneskeligt talt lader hans Kj&ae;rlighed sig ikke realisere. Han er da kommen til det Vidunderliges Gr&ae;ndse, og forsaavidt det altsaa skal skee, maa det skee i Kraft af det Absurde. Vanskeligheden t&ae;nker han slet ikke paa, eller er mit kl&o-;gtige Hoved maaskee for opfindsomt! Elsker han virkelig Pigen, eller er hun ikke igjen her Anledningen, der blot bev&ae;ger ham? Det er upaatvivleligt igjen ikke Besiddelsen i str&ae;ngere Forstand og det under Besiddelsen sig udviklende Indhold, der besk&ae;ftiger ham, det er blot Tilbagevendelsen reent formelt t&ae;nkt. Om hun d&o-;de Dagen efter, det vilde ikke forstyrre ham videre, han vilde ikke egentlig f&o-;le et Tab; thi hans V&ae;sen var i Ro. Den Splid, der ved Ber&o-;ringen med hende var sat i ham, var forsonet ved, at han virkelig var vendt tilbage til hende. Pigen er da igjen ingen Virkelighed, men en Reflex af Bev&ae;gelserne i ham og Incitament for disse. Pigen har en uhyre Betydning, han vil aldrig kunne glemme hende, men det, hvorved hun har Betydning, er ikke sig selv, men ved Forholdet til ham. Hun er ligesom Gr&ae;ndsen for hans V&ae;sen, men et saadant Forhold er ikke erotisk. Religieust talt kunde man sige, at det er som brugte Gud selv denne Pige til at fange ham paa, og dog er Pigen selv ikke nogen Virkelighed, men ligesom de Flors-Fluer, man s&ae;tter paa en Krog. Jeg er aldeles overbeviist om, at han slet ikke kjender det mindste til Pigen, uagtet han har v&ae;ret knyttet til hende, og hun siden den Tid vel aldrig har v&ae;ret ude af hans Tanker. Hun er Pigen, dermed Punktum; om hun er, concretere talt, den eller den, den Deilighed, den Elskv&ae;rdighed, den Trofasthed, den opoffrende Kj&ae;rlighed, for hvis Skyld man vover Alt og s&ae;tter Himmel og Jord i Bev&ae;gelse, det t&ae;nker han slet ikke paa. Hvis han vilde gj&o-;re sig Rede for, hvad Gl&ae;de, hvilken Salighed han dog egentlig venter sig af et virkeligt erotisk Forhold, saa vilde han formodentlig ikke have eet Ord at sige. Det, der besk&ae;ftiger ham, er opnaaet i samme &O-;ieblik &streg; at det lader sig gj&o-;re at han kan indfrie sin &Ae;re og sin Stolthed! Ligesom det ikke ogsaa var en &Ae;res og Stoltheds Sag at trodse saadanne barnagtige &Ae;ngsteligheder! Han venter maaskee endog Forqvaklelse af sin egen Personlighed, men det er Intet, naar han blot ligesom kan h&ae;vne sig paa Tilv&ae;relsen, der har spottet ham ved at gj&o-;re ham skyldig, hvor han var uskyldig, ved at gj&o-;re ham hans Forhold til Virkeligheden paa dette Punkt meningsl&o-;st, saa han maa finde sig i, at enhver virkelig Elsker i ham seer en Bedrager. Skulde det ikke v&ae;re en Opgave at b&ae;re dette! Dog maaskee forstaaer jeg ham ikke ganske, maaskee skjuler han Noget, maaskee elsker han dog i Sandhed. Saa bliver vel Enden paa Historien, at han engang slaaer mig ihjel for at betroe mig det Allerhelligste. Man seer, at det at v&ae;re Iagttager er en farefuld Stilling. Imidlertid vilde jeg dog &o-;nske, at jeg blot for min psychologiske Interesses Skyld kunde faae Pigen et &O-;ieblik bort, faae ham indbildt, at hun var gift, jeg vedder jeg fik en anden Forklaring; thi hans Sympathi er saa melancholsk, at jeg troer han i Faveur af Pigen indbilder sig selv, at han elsker hende. Det Problem, ved hvilket han er standset, er hverken mere eller mindre end Gjentagelsen. At han ikke s&o-;ger Oplysning derom i den gr&ae;ske Philosophi, heller ikke i den nyere, deri gj&o-;r han Ret; thi Gr&ae;kerne gj&o-;re den modsatte Bev&ae;gelse, og en Gr&ae;ker vilde her v&ae;lge at erindre, uden at hans Samvittighed vilde &ae;ngste ham; den nyere Philosophi gj&o-;r ingen Bev&ae;gelse, den gj&o-;r i Almindelighed kun Oph&ae;velse, og forsaavidt den gj&o-;r en Bev&ae;gelse, ligger denne altid i Immanentsen, Gjentagelsen derimod er og bliver en Transcendents. En Lykke er det, at han ikke s&o-;ger nogen Forklaring hos mig; thi jeg har opgivet min Theori, jeg driver. Gjentagelsen er ogsaa mig for transcendent. Jeg kan omseile mig selv; men jeg kan ikke komme ud over mig selv, dette archimediske Punkt kan jeg ikke opdage. Min Ven s&o-;ger da heldigviis ikke Oplysning hos nogen verdensber&o-;mt Philosoph eller hos nogen professor publicus ordinarius; han tyer til en privatiserende T&ae;nker, der engang eiede Verdens Herlighed, men senere trak sig tilbage fra Livet &streg; med andre Ord han tager sin Tilflugt til Job, der ikke figurerer paa et Katheder og ved betryggende Gesticulationer indestaaer for sine S&ae;tningers Sandhed, men som sidder paa Arnestedet og skraber sig med Potteskaar, og uden at afbryde denne Haandgjerning henkaster flygtige Vink og Bem&ae;rkninger. Her mener han at have fundet hvad han s&o-;gte, i denne lille Kreds af Job og Kone samt 3 Venner lyder, efter hans Mening, Sandheden herligere og gl&ae;deligere og sandere end i et gr&ae;sk Symposium. Selv om han endnu vilde s&o-;ge min Veiledning, det er forgjeves. En religi&o-;s Bev&ae;gelse kan jeg ikke gj&o-;re, det er min Natur imod. Derfor negter jeg dog ikke Realiteten deraf, eller at man kan l&ae;re saare meget af et ungt Menneske. Lykkes den _{for ham, da har han ingen ivrigere Beundrer end jeg. Lykkes det for ham, da}for ham, da er han fri for alt det Pirrelige i sit Forhold til mig. Kun kan jeg ikke negte, at jeg, jo mere jeg betragter Sagen, paa ny fatter en Mistanke til Pigen, at hun paa een eller anden Maade har tilladt sig at ville fange ham i hans Melancholi. I saa Fald vilde jeg ikke v&ae;re i hendes Sted. Det gaaer galt. Tilv&ae;relsen h&ae;vner altid en saadan Adf&ae;rd paa det str&ae;ngeste. d. 15 Aug. Min tause Medvider! Det vil maaskee dog forundre Dem nu pludselig at modtage et Brev fra den, der vel l&ae;ngst for Dem var d&o-;d og saa godt som glemt, eller glemt og saa godt som d&o-;d. Videre Forundring t&o-;r jeg ikke regne paa. Jeg forestiller mig, at De i samme &O-;ieblik vil ligesom tage min Historie frem og sige: rigtig, det var ham med den ulykkelige Forelskelse; hvor var det vi slap? naa naa, ja! saa vil vel Symptomerne v&ae;re disse. Det er i Sandhed forf&ae;rdeligt med Deres Rolighed! Naar jeg t&ae;nker derpaa, koger Blodet i mig, og dog kan jeg ikke l&o-;srive mig; med en besynderlig Magt f&ae;ngsler De mig til Dem. At tale med Dem har noget ubeskriveligt Lindrende og Velgj&o-;rende; thi det er som talte man med sig selv eller med en Idee. Naar man da har udtalt sig og fundet Husvalelse i denne Udt&o-;mmelse, og da pludselig seer Deres uforandrede Mine, og bet&ae;nker, at det er et Menneske, der staaer for Een, et uhyre klogt Menneske, man har talt med, saa bliver man ganske bange. Herre Gud den S&o-;rgende er altid lidt &ae;rekj&ae;r i Forhold til sin Sorg. Han vil ikke betroe sig til Enhver, han fordrer Taushed. Den kan man nu v&ae;re sikker nok paa hos Dem. Og dog, naar man ret har tr&o-;stet sig derved, bliver man angst igjen; thi denne Deres Taushed, der er tausere end Graven, den eier formodentlig mange lignende Deposita. Om ethvert veed De Beskeed, l&o-;ber ikke surr, kan i n&ae;ste Secund tage en anden Hemmelighed frem og begynde, hvor De slap. Da fortryder man at have betroet sig til Dem. Herre Gud! den S&o-;rgende er lidt &ae;rekj&ae;r paa sin Sorg. Han vil, at den, han indvier i den, skal f&o-;le hele dens V&ae;gt og Betydning. De sviger ikke Eens Forventning; thi De fatter den fineste Nuance bedre end Een selv. I n&ae;ste &O-;ieblik fortvivler jeg over den Overlegenhed, der h&o-;rer til saaledes at vide Beskeed om Alt, at Intet er nyt eller ubekjendt. Dersom jeg var Selvhersker over alle Mennesker, da Gud hj&ae;lpe Dem! Jeg f&o-;rte Dem indesp&ae;rret med mig i et Buur, at De alene maatte tilh&o-;re mig. Og da vilde jeg formodentlig berede mig selv den piinligste Angst ved daglig at see Dem. De har en d&ae;monisk Magt, der kan friste et Menneske til at ville vove Alt, til at ville have Kr&ae;fter, som han ellers ikke har, som han ellers ikke attraaer, blot saa l&ae;nge De seer paa ham, til at ville synes, hvad han ikke er, blot for at kj&o-;be dette _{anerkjendte anerkjende}anerkjendende Smiil, der bel&o-;nner ubeskriveligt. Jeg gad gjerne see Dem hele Dagen, h&o-;re paa Dem Natten med, og dog naar jeg skulde handle, vilde jeg for ingen Priis gj&o-;re det i Deres N&ae;rv&ae;relse. De kunde med et Ord forvirre Alt. Jeg har ikke Mod til ligeoverfor Dem at tilstaae min Svaghed; hvis jeg engang havde gjort det, da blev jeg det feigeste Menneske af alle, fordi det vilde synes mig, at jeg havde tabt Alt. Saaledes f&ae;ngsler De mig med en ubeskrivelig Magt, og den samme Magt &ae;ngster mig, saaledes beundrer jeg Dem, og dog er det stundom for mig, som var De sindssvag. Eller er det ikke en Art af Sindssvaghed, i den Grad at have underlagt enhver Lidenskab, enhver Hjertets R&o-;relse, enhver Stemning under Reflexionens kolde Regimente! Er det ikke Sindssvaghed saaledes at v&ae;re normal, blot Idee, ikke Menneske, ikke som vi Andre, b&o-;ielig og givende efter, fortabt og fortabende sig! Er det ikke Sindssvaghed saaledes altid at v&ae;re vaagen, altid bevidst, aldrig dunkel og dr&o-;mmende! &streg; I dette &O-;ieblik turde jeg ikke see Dem, og dog kan jeg ikke undv&ae;re Dem. Derfor skriver jeg, og beder endelig ikke at uleilige Dem med Svar. For en Sikkerheds Skyld indeholder mit Brev ingen Adresse. Saaledes &o-;nsker jeg det, saa gj&o-;r det godt at skrive til Dem, saa er jeg tryg, og glad ved Dem. Deres Plan var fortr&ae;ffelig, ja magel&o-;s. Endnu kan jeg i enkelte &O-;ieblikke som et Barn gribe efter den heroiske Skikkelse, De engang holdt op for mit beundrende Blik med den Forklaring, at det var min Fremtid, den heroiske Skikkelse, der skulde have gjort mig selv til en Heros, hvis jeg havde havt Kraft til at if&o-;re mig den. I sin Tid henrev den mig med al Illusionens Magt i en fuldkommen Phantasi-Beruselse. Saaledes at afslutte sit hele Liv for en eneste Piges Skyld! At gj&o-;re sig til en Skurk, en Bedrager alene for at vise, i hvilken Priis man holdt hende, thi for en Ubetydelighed offrer man ikke sin &Ae;re! At br&ae;ndem&ae;rke sig selv, at forspilde sit Liv! At paatage sig H&ae;vnens Gjerning og fuldkomme den ganske anderledes end Menneskenes tomme Passiar formaaer det! Saaledes at v&ae;re Heros, ikke i Verdens &O-;ine, men i sig selv, Intet at kunne beraabe sig paa mod Menneskene, men levende indmuret i sin Personlighed, i sig selv at have sit eget Vidne, sin egen Dommer, sin egen Anklager og i sig den eneste! At give sit fremtidige Liv til Priis for den Krydsen af Tanker, der vel maatte v&ae;re F&o-;lgen af et saadant Skridt, hvorved man paa en Maade menneskelig talt gav Afkald paa Forstanden! At gj&o-;re alt Dette for en Piges Skyld! Og hvis det lod sig gj&o-;re om, da, som De bem&ae;rkede, at have gjort en Pige den ridderligste og mest erotiske Compliment, der overgik enhver selv den eventyrligste Bedrift, netop fordi man kun havde brugt sig selv. Denne Yttring gjorde et dybt Indtryk paa mig. Den var naturligviis ikke sagt med Sv&ae;rmeri &streg; De og Sv&ae;rmeri! &streg; Den var sagt med rolig og kold Forstandighed, med en officiel Viden, som havde De alene for den Sags Skyld gjennemgaaet alle Ridder-Fort&ae;llinger. Hvad det maa v&ae;re for en T&ae;nker at opdage en ny Kategori, det var det for mig at gj&o-;re en Opdagelse i det erotiske Omfang. Uheldigviis var jeg imidlertid ikke den Kunstner, der havde Kraft til en saadan Pr&ae;station, eller Udholdenhed; heldigviis saae jeg Dem kun paa afsides Steder og sjeldent. Skulde jeg have havt Dem ved Siden, kunde De have siddet i V&ae;relset, om det saa var i en Krog, l&ae;sende, skrivende, foretagende Dem det Uvedkommende og dog, det veed jeg kun for godt, og dog opm&ae;rksom paa Alt &streg; jeg troer jeg havde begyndt derpaa. Hvis det var skeet, det havde v&ae;ret forf&ae;rdeligt. Eller er det ikke forf&ae;rdeligt saaledes med kold Rolighed Dag efter Dag at hexe den Elskede ind i en Usandhed! Og s&ae;t hun havde grebet til Midler, som stode til hendes Raadighed &streg; de qvindelige Besv&ae;rgelser; s&ae;t hun med Taarer havde bedet mig, besv&ae;rget mig ved min &Ae;re, min Samvittighed, min Salighed, min Fred i Liv og D&o-;d, min Fred baade her og hisset! Det gyser i mig blot ved Tanken derom. Jeg har ikke glemt de enkelte Vink, De henkastede, som jeg da overhovedet ikke vovede at opponere og kun var altfor fortryllet. &anfbeg;Dersom en Pige er i Retten, naar hun bruger disse Midler, saa skal man lade dem virke paa sig, ja hvad mere er, man kommer hende til Hj&ae;lp i Anvendelsen. I Forhold til en Pige er man ridderlig nok til ikke blot at v&ae;re sig selv, men tillige Actor paa hendes Vegne. Er hun ikke i Retten, da har det Intet at betyde, man lader dem glide af.&anfslut; Det er sandt, absolut, fuldkommen sandt, men denne Forstandighed har jeg ikke. &anfbeg;Hvilken taabelig Modsigelse, man ofte m&o-;der i Menneskenes Feighed og Mod. Man frygter at see det Forf&ae;rdelige, men man har Mod til at gj&o-;re det. De forlader Pigen; dette er det Forf&ae;rdelige. Dertil har De Mod; men at see hende blegne, t&ae;lle hendes Taarer, v&ae;re Vidne til hendes N&o-;d, dertil har De ikke Mod. Og dog er dette jo Intet mod det Andet. Veed De hvad De vil, hvorfor og hvorvidt, saa b&o-;r De see, b&o-;r De respektere ethvert Argument, og ikke liste Dem fra Noget i Haab om, at Deres Phantasi er sl&o-;vere end Virkeligheden. Herved bedrager De Dem da ogsaa selv; thi Deres levende Phantasi vil reise sig ganske anderledes, naar engang Tiden kommer, da De skal forestille Dem hendes N&o-;d, end naar De har seet den, har hjulpet hende til at gj&o-;re Alt saa &ae;ngstende for Dem og r&ae;dsomt som muligt.&anfslut; Det er sandt, hvert Ord er sandt, men det er en Sandhed, som var Verden d&o-;d, saa kold og saa conseqvent er den. Den overbeviser mig ikke, den bev&ae;ger mig ikke. Jeg tilstaaer det, jeg er svag, jeg var svag, jeg bliver aldrig saaledes st&ae;rk eller uforf&ae;rdet. Bet&ae;nk dog Alt, t&ae;nk Dem i mit Sted, men glem ikke, at De virkelig elsker saa h&o-;it, som jeg elskede hende. Jeg er overbeviist om, De seirede, De tr&ae;ngte igjennem, De overvandt alle R&ae;dsler, De fik hende bedaaret i Deres Falsum. Hvad vilde skee? Dersom ikke det Heldigste skete, at i samme &O-;ieblik som Anstr&ae;ngelsen var forbi, Deres Haar blev graat, og Deres Sj&ae;l en Time efter havde udaandet, da maatte jo, som Deres Plan ogsaa gik ud paa, dette Falsum forts&ae;ttes. Det vilde lykkes Dem, derom er jeg overbeviist. Frygter De ikke for at tabe Forstanden? Frygter De ikke for at l&o-;be vild i en forf&ae;rdelig Lidenskab, som man kalder Foragt for Mennesker? Saaledes at have Ret, at v&ae;re trofast, og dog give sig hen som en Skurk, og nu i sit Bedrag haane al den Jammerlighed, der ofte nok bryster sig, men ogsaa spotte det Bedre i Verden! At et Hoved skulde kunne udholde Sligt! Mener De ikke, at det vilde blive forn&o-;dent, ofte at staae op i Natten og drikke et Glas koldt Vand, eller at sidde ved Siden af sit Leie og regne efter! S&ae;t jeg havde begyndt derpaa, Forts&ae;ttelsen var umulig at udholde. Jeg valgte et andet Middel, forlod i al Stilhed Kj&o-;benhavn og gik til Stockholm. Efter Deres Plan havde dette v&ae;ret urigtigt. Jeg burde have reist aabenlyst. T&ae;nk Dem, at hun havde staaet paa Toldboden, det gyser i mig. T&ae;nk Dem, at jeg f&o-;rst fik &O-;ie paa hende i det Secund, da Maskineriet sattes i Gang. Jeg troer, jeg havde mistet Forstanden. Jeg tvivler ikke paa, at De havde havt Kraft til at forblive rolig. Hvis det havde v&ae;ret forn&o-;dent, hvis De havde ventet, at hun skulde vise sig paa Toldboden, havde De taget Sypigen med og reist med hende. Hvis det havde v&ae;ret forn&o-;dent, havde De ikke blot underkj&o-;bt en Pige, men blot for at tjene den Elskede, forf&o-;rt en Pige, virkelig forf&o-;rt, skjendt og br&ae;ndt, hvis det gjordes behov. Men s&ae;t De engang pludselig var vaagnet op i Natten, og ikke havde kunnet kjende Dem selv, havde forvexlet Dem selv med den Skikkelse, De brugde til Deres fromme Bedrag. Thi det maa jeg tilstaae, De meente visselig ikke, at man letsindig skulde begynde paa Sligt, ja De lod endog et Ord falde om, at denne Methode aldrig kunde blive absolut n&o-;dvendig, uden Pigens egen Skyld, hvad enten hun havde v&ae;ret tankel&o-;s nok til ikke at m&ae;rke Sympathiens Mindelse, eller selvkj&ae;rlig nok til at lade den gaae over. Men netop dette &streg; vilde der da ikke komme et &O-;ieblik, hvor hun vilde forstaae, hvad hun burde have gjort, vilde fortvivle over F&o-;lgerne af at hun undlod det, hvilke dog ikke saa meget havde deres Grund i hendes Haardhed, som i den Andens hele Personlighed. Var det ikke gaaet hende, som det var gaaet mig? Hun havde ikke anet, ikke dr&o-;mt, hvilke Kr&ae;fter hun satte i Bev&ae;gelse, paa hvilke Lidenskaber hun spillede, og saaledes var hun jo bleven skyldig i Alt, skj&o-;nt uskyldig. Var det ikke at v&ae;re for str&ae;ng mod hende! Naar jeg i denne Henseende skulde gj&o-;re Noget, da vilde jeg heller skjende, blive vred, men denne tause objektive Ford&o-;mmelse! Nei! Nei! Nei! jeg kunde ikke, jeg kan ikke, jeg vil ikke, ikke for Alt vil jeg gj&o-;re det. Nei! Nei! Nei! jeg kunde fortvivle over disse Skrifttegn, der staae kolde og som &o-;rkesl&o-;se Dagdrivere ved Siden af hinanden, og det ene Nei siger ikke mere end det andet. De skulde h&o-;re Lidenskaben i mig modulere dem. Gid jeg stod hos Dem, gid jeg med mit sidste Nei kunde l&o-;srive mig fra Dem, som Don Juan fra Commandanten, hvis Haand ikke er mere kold end den Forstandighed, hvormed De uimodstaaelig river mig hen. Og dog stod jeg for Dem, sagde jeg vel neppe mere end eet Nei; thi inden jeg kom videre, havde De vel afbrudt mig med det kolde Svar: ja! ja! Det jeg gjorde var noget meget maadeligt og fuskeragtigt. Smiil kun ad mig. Naar en Sv&o-;mmer, der er vant til at springe ud fra Masten af et Skib og at gj&o-;re Saltomortaler inden han naaer Vandet, opfordrer en Anden til at f&o-;lge Exemplet, og denne Anden istedet derfor gaaer hen til Trappen, stikker f&o-;rst det ene Been ud, saa det andet, og derpaa lader sig dumpe &streg; saa, ja saa beh&o-;ver jeg ikke at faae at vide, hvad den F&o-;rste gj&o-;r. En Dag udeblev jeg, uden at have sagt hende et Ord, jeg gik ombord paa Dampskibet til Stockholm, flygtede bort, skjulende mig for Alle. Gud i Himlene hj&ae;lpe hende til selv at finde en Forklaring! Har De ikke seet hende &streg; den Pige, jeg aldrig n&ae;vner ved Navn, hvis Navn jeg ikke var Menneske for at skrive; thi min Haand vilde ryste af Forf&ae;rdelse. Har De seet hende? Er hun bleg, eller maaskee d&o-;d, s&o-;rger hun, har hun smedet en Forklaring, der tr&o-;ster hende, er hendes Gang endnu let, eller er hendes Hoved b&o-;iet og hendes Skikkelse besv&ae;ret! Store Gud, min Phantasi kan tjene mig med Alt. Er hendes L&ae;ber blege, disse L&ae;ber, som jeg beundrede, om jeg end kun tillod mig at kysse hendes Haand. Er hun m&o-;dig og tankefuld, hun der var salig som et Barn! Skriv, jeg beder Dem. Nei skriv ikke, jeg vil intet Brev have fra Dem, Intet h&o-;re om hende, jeg troer Intet, ikke et Menneske, ikke hende selv. Om hun stod lyslevende for mig, om hun var freidigere end nogensinde, jeg blev ikke glad, jeg troede hende ikke, jeg troede, det var et Bedrag for at spotte eller for at tr&o-;ste mig. Har De seet hende? Nei! jeg haaber, at De ikke har tilladt Dem at see hende, eller at blande Dem ind i min Kj&ae;rlighedshistorie. Dersom jeg faaer det at vide! Naar en Pige bliver ulykkelig, da komme strax alle disse hungrige Uhyrer, der ville m&ae;tte deres psychologiske Sult og T&o-;rst eller skrive Noveller. Blot jeg turde styrte frem og idetmindste holde disse Spyfluer borte fra den Frugt, der var mig s&o-;dere end Alt, finere, &o-;mmere at see til end en Fersken, naar den i sit lykkeligste &O-;ieblik pynter sig herligst i Silke og Fl&o-;iel. Hvad jeg nu gj&o-;r? Jeg begynder forfra, og derpaa begynder jeg bagfra. Jeg flyer enhver udvortes Mindelse om det Hele, medens min Sj&ae;l Dag og Nat, vaagen og i Dr&o-;mme, sysler uafladelig dermed. Hendes Navn n&ae;vner jeg aldrig, og jeg takker Skjebnen for, at jeg ved en Misforstaaelse har faaet et falskt Navn. Et Navn, mit Navn &streg; det tilh&o-;rer jo egentlig hende. Gid jeg kunde blive af med det. Mit eget Navn er nok til at minde mig om Alt, og hele Tilv&ae;relsen synes mig kun at indeholde Allusioner til dette Forbigangne. Dagen f&o-;r min Afreise l&ae;ste jeg i Adresseavisen: &anfbeg;at 16 Alen sv&ae;rt sort Silket&o-;i var til Salg paa Grund af anden Bestemmelse.&anfslut; Hvilken kunde den f&o-;rste Bestemmelse v&ae;re, maaskee en Brudekjole! At jeg ikke ogsaa kan s&ae;lge mit Navn i Avisen paa Grund af forandret Bestemmelse. Om en v&ae;ldig Aand tog mit Navn fra mig, og b&o-;d mig det tilbage, prangende med ud&o-;delig H&ae;der, jeg vilde kaste det bort, langt bort, jeg vilde tigge om det ubetydeligste, det mest intetsigende, at blive kaldt Nr. 14 som en af de blaae Drenge. Hvad hjalp et Navn mig, som ikke er mit, hvad hjalp et herligt Navn mig, om det var mit; thi hvad er Navnkundigheds smigrende R&o-;st Mod et Elskovs Suk fra en Jomfrues Bryst. Hvad jeg nu gj&o-;r? Jeg gaaer i S&o-;vne om Dagen og ligger vaagen om Natten. Jeg er flittig og str&ae;bsom, et Mynster paa Huslighed og Hjemmeflid, jeg v&ae;der Fingeren, jeg tr&ae;der med Benet, jeg standser Hjulet, s&ae;tter Tenen i Gang &streg; jeg spinder. Men naar jeg om Aftenen skal s&ae;tte Rokken hen, saa var der ingen, og hvor det Spundne er bleven af, det veed min Kat. Jeg er rastl&o-;s og ferm, ufortr&o-;den, men hvor bliver Alt af; den, der tr&ae;der T&o-;rv, udretter Mirakler mod mig. Kort, hvis De vil forstaae, hvis De vil have en Forestilling om min ufrugtbare Gjerning, saa forstaae Digterens Ord aandeligt om mine Tanker, det er Alt, hvad jeg kan sige: Die Wolken treiben hin und her, Sie sind so matt, sie sind so schwer; Da st&u..;rzen rauschend sie herab, Der Schoos der Erde wird ihr Grab. Mere beh&o-;ver jeg vel ikke at sige Dem, eller rettere, jeg beh&o-;vede snarere Dem for at kunne sige Mere, for forstandigt og klart at kunne udtrykke, hvad min famlende Tanke kun afsindigt kan lade forstaae. Hvis jeg vilde fuldst&ae;ndigt fort&ae;lle Alt, vilde mit Brev blive uendeligt langt, idetmindste ligesaa langt som et ondt Aar, og som de Tider, om hvilke der staaer: de behage mig ikke. Den Fordeel har jeg dog, at jeg overalt ligegodt kan bryde af, saaledes som jeg hvert &O-;ieblik kan klippe den Traad over, jeg selv spinder. Hermed Gud befalet. Den, der troer paa Tilv&ae;relsen, han har godt assureret, han opnaaer Alt, ligesaavist som den Mand skjuler sin F&o-;lelse, der holder en Hat uden Pul for sit bedende Ansigt. Min Herre! jeg har den &Ae;re o. s. v. &streg; ja enten jeg vil eller ei bliver jeg dog Deres hengivne, navnl&o-;se Ven. d. 19. September. Min tause Medvider! Job! Job! O! Job! Sagde Du virkelig ikke Andet end disse skj&o-;nne Ord: Herren gav, Herren tog, Herrens Navn v&ae;re lovet? Sagde Du ikke mere? Vedblev Du i al Din N&o-;d blot at gjentage dem? Hvorfor taug Du i 7 Dage og N&ae;tter, hvad foregik der da i Din Sj&ae;l? Da hele Tilv&ae;relsen styrtede sammen over Dig og laae som Potteskaar omkring Dig, havde Du da strax den overmenneskelige Fatning, havde Du strax Kj&ae;rlighedens Fortolkning, Tillidens og Troens Frimodighed? Er Din D&o-;r ogsaa lukket for den S&o-;rgende, kan han hos Dig ikke vente anden Lindring, end hvad verdslig Viisdom kummerligt tilbyder, ved at forel&ae;se en Paragraph om Livets Fuldkommenhed? Veed Du intet Mere at sige, t&o-;r Du intet Mere sige end hvad de beskikkede Tr&o-;stere ordknap tilmaale den Enkelte, hvad de beskikkede Tr&o-;stere som stive Ceremonimestere foreskrive den Enkelte, at det i N&o-;dens Stund er passende, at sige Herren gav, Herren tog, Herrens Navn v&ae;re lovet, hverken mere eller mindre, ligesom man siger prosit til den, der nyser! Nei, Du der i Din Velmagts Dage var den Undertryktes Sv&ae;rd, og Oldingens Kj&ae;p og den Nedb&o-;iedes Stav, Du sveg ikke Menneskene, da Alt brast &streg; da blev Du den Lidendes Mund, og den S&o-;nderknustes Raab, og den &Ae;ngstedes Skrig, og en Lindring for alle dem, der forstummede i Qvaler, et trofast Vidne om al den N&o-;d og S&o-;nderrivelse, der kan boe i et Hjerte, en usvigelig Talsmand, der vovede at klage &anfbeg;i Sj&ae;lens Bitterhed&anfslut; og at stride med Gud. Hvorfor skjuler man dette? Vee den! der op&ae;der Enker og Faderl&o-;se, og besviger dem for deres Arv, men vee ogsaa den! der underfundigt vil bedrage den S&o-;rgende for Sorgens midlertidige Tr&o-;st, at give sig Luft, og at &anfbeg;tr&ae;ttes med Gud.&anfslut; Eller er maaskee Gudsfrygten i vor Tid saa stor, at den S&o-;rgende ikke beh&o-;ver det, hvad der var Skik i hine gamle Dage? T&o-;r man maaskee ikke klage for Gud? Er da Gudsfrygten bleven st&o-;rre eller Frygten og Feigheden? Nuomstunder mener man, at Sorgens egentlige Udtryk, at Lidenskabens fortvivlede Sprog maa overlades til Digtere, der da som Procuratorer ved en Underret tale den Lidendes Sag for den menneskelige Medlidenheds Domstol. L&ae;ngere vover Ingen sig. Tael derfor Du, uforglemmelige Job! gjentag Alt, hvad Du sagde, Du v&ae;ldige Talsmand, der m&o-;der for den H&o-;iestes Domstol uforf&ae;rdet som en br&o-;lende L&o-;ve! I Din Tale er der Fynd, i Dit Hjerte er der Gudsfrygt, selv naar Du klager, naar Du v&ae;rner om Din Fortvivlelse mod Dine Venner, der som R&o-;vere staae op at overfalde Dig med _{Deres Taler}deres Taler, selv naar Du, hisset af Dine Venner, s&o-;ndertr&ae;der deres Viisdom, og foragter _{Deres Forsvar}deres Forsvar for Herren, som var det en udlevet Hoftjener eller en statsklog Regjeringsmands elendige Kl&o-;gt. Dig beh&o-;ver jeg, en Mand, der veed at klage h&o-;it, saa det gjenlyder i Himlene, hvor Gud beraadslaaer med Satan om at l&ae;gge Planer op mod et _{Menneske? Klag}Menneske. Klag, Herren frygter ikke, han kan vel forsvare sig; men hvorledes skulde han kunde forsvare sig, naar Ingen vover at klage, som det s&o-;mmer sig et Menneske. Tael, opl&o-;ft Din R&o-;st, tael h&o-;it, Gud kan vel tale h&o-;iere, han har jo Tordenen &streg; men ogsaa den er et Svar, en Forklaring, paalidelig, trofast, oprindelig, et Svar fra Gud selv, der, hvis den end knuste et Menneske, er herligere end Bysnak og Rygter om Styrelsens Retf&ae;rdighed, opfundne af menneskelig Viisdom, udspredte af Kjellinger og Halvm&ae;nd. Min uforglemmelige Velgj&o-;rer, plagede Job! t&o-;r jeg slutte mig til Dit Samfund, maa jeg h&o-;re paa Dig. St&o-;d mig ikke bort, jeg staaer ikke svigefuld ved Dit Arnested, mine Taarer ere ikke falske, om jeg end ikke formaaer, blot at gr&ae;de med Dig. Som den Glade s&o-;ger Gl&ae;den, deeltager i den, om end det, der gl&ae;der ham n&ae;rmest, er den Gl&ae;de, der boer i ham selv, saaledes s&o-;ger den S&o-;rgende Sorgen. Jeg har ikke eiet Verden, ikke havt 7 S&o-;nner og 3 D&o-;ttre, men ogsaa den kan jo have tabt Alt, der kun eiede Lidet, ogsaa den kan jo ligesom have tabt S&o-;nner og D&o-;ttre, der tabte den Elskede, og ogsaa den blev jo ligesom slagen med onde Saar, der tabte &Ae;ren og Stoltheden, og med den Livskraften og Meningen. Deres navnl&o-;se Ven. d. 11. October. Min tause Medvider! Mit Liv er bragt til det Yderste; jeg v&ae;mmes ved Tilv&ae;relsen, den er smagl&o-;s uden Salt og Mening. Om jeg var hungrigere end Pierrot, gad jeg dog ikke &ae;de den Forklaring, som Menneskene byde. Man stikker Fingeren i Jorden, for at lugte, hvad Land man er i, jeg stikker Fingeren i Tilv&ae;relsen &streg; den lugter af ingen Ting. Hvor er jeg? Hvad vil det sige: Verden? Hvad betyder dette Ord? Hvo har narret mig ind i det Hele, og lader mig nu staae der? Hvem er jeg? Hvorledes kom jeg ind i Verden; hvorfor blev jeg ikke adspurgt, hvorfor ikke gjort bekjendt med Skikke og Vedt&ae;gter, men stukket ind i Geleddet, som var jeg kj&o-;bt af en Seelenverkoper? Hvorledes blev jeg Interessent i den store Entreprise, som man kalder Virkeligheden? Hvorfor skal jeg v&ae;re Interessent? Er det ikke en fri Sag? Og skal jeg n&o-;dsages til at v&ae;re det, hvor er da Dirigenten, jeg har en Bem&ae;rkning at gj&o-;re? Er der ingen Dirigent? Hvor skal jeg henvende mig med min Klage? Tilv&ae;relsen er jo en Debat, maa jeg bede, at min Betragtning kommer med under Overveielse? Skal man tage Tilv&ae;relsen som den er, var det saa ikke bedst, at man fik at vide, hvorledes den er? Hvad vil det sige: en Bedrager? Siger ikke Cicero, at man udfinder en saadan ved at sp&o-;rge: cui bono? Jeg lader Enhver sp&o-;rge, og sp&o-;rger Enhver, om jeg har havt nogen Gavn af, at gj&o-;re mig selv og en Pige ulykkelig. Skyld &streg; hvad vil det sige? Er det Hexeri? Vides det ikke med Bestemthed, hvorledes det gaaer til, at et Menneske bliver skyldig? Vil der Ingen svare? Er det da ikke af yderste Vigtighed for alle DHerrer Deeltagere? Min Forstand staaer stille, eller rettere, jeg gaaer fra den? I det ene &O-;ieblik er jeg tr&ae;t og mat ja som d&o-;d af Ligegyldighed, i det andet &O-;ieblik raser jeg, og farer fortvivlet fra den ene Ende af Verden til den anden, for at finde Een, paa hvem jeg kunde lade min Vrede gaae ud. Mit V&ae;sens hele Indhold skriger i Modsigelse med sig selv. Hvorledes gik det til, at jeg blev skyldig? Eller er jeg ikke skyldig? Hvorfor kaldes jeg da saa i alle Tungemaal? Hvad er det menneskelige Sprog for en jammerlig Opfindelse, der siger Eet, og mener et Andet? Er der ikke h&ae;ndt mig Noget, er det Hele ikke en Begivenhed? Kunde jeg forud vide, at hele mit V&ae;sen vilde undergaae en Forandring, at jeg vilde blive et andet Menneske? Br&o-;d maaskee det frem, der laae dunkelt i min Sj&ae;l? Men laae det dunkelt, hvorledes skulde jeg da kunne forudsee det? Men kunde jeg ikke forudsee det, saa er jeg jo uskyldig. Dersom jeg havde faaet et Nerveslag, havde jeg da ogsaa v&ae;ret skyldig? Hvad er den menneskelige M&ae;len, som man kalder Sproget, for et jammerligt Kragemaal, der kun forstaaes af en Clique! Ere de Um&ae;lende ikke visere, at de aldrig tale om Sligt? &streg; Er jeg trol&o-;s? Hvis hun vedblev at elske mig, og aldrig vilde elske nogen Anden, saa var hun jo trofast mod mig. Hvis jeg vedbliver kun at ville elske hende, er jeg da trol&o-;s? Vi gj&o-;re jo begge det Samme, hvorledes bliver jeg da en Bedrager, fordi jeg viser min Troskab ved at bedrage? Hvorfor skal hun have Ret, jeg Uret? Naar vi begge ere troe, hvorfor udtrykkes det da saaledes i det menneskelige Sprog, at hun er trofast, jeg en Bedrager? Om hele Verden stod op mod mig, om alle Skolastikere vilde disputere med mig, om det gjaldt mit Liv, jeg har dog Ret. Det skal Ingen frarive mig, om der end intet Sprog er, hvori jeg kan sige det. Jeg har handlet rettelig. Min Elskov lader sig ikke udtrykke i et &Ae;gteskab. Gj&o-;r jeg det, er hun knust. Maaskee har Muligheden forekommet hende tillokkende. Det kan jeg ikke for, det var den ogsaa for mig. I samme &O-;ieblik Virkeligheden indtr&ae;der, er Alt tabt, saa er det for sildigt. Den Virkelighed, i hvilken hun skal have sin Betydning, bliver for mig kun en Skygge, der l&o-;ber ved Siden af min egentlige Aands-Virkelighed, en Skygge, der snart vil bringe mig til at lee, snart vil gribe forstyrrende ind i min Existents. Det vil ende med, at jeg vil tage paa hende, famlende som greb jeg en Skygge, eller som udstrakte jeg min Haand efter en Skygge. Er hendes Liv da ikke forspildt? Hun bliver jo som d&o-;d for mig, ja hun kunde v&ae;kke den Fristelse i min Sj&ae;l, at &o-;nske hende d&o-;d. Dersom jeg da knuser hende, forflygtiger hende netop i det &O-;ieblik, jeg vil gj&o-;re hende til Virkelighed, istedenfor at jeg i andet Fald beholder hende i en sand, om end i anden Forstand &ae;ngstende Virkelighed &streg; hvad saa? Saa siger Sproget, at jeg er skyldig; thi jeg burde have forudseet det. &streg; Hvad er det for en Magt, der vil tage min &Ae;re og min Stolthed fra mig, og gj&o-;re det paa en saa meningsl&o-;s Maade? Er jeg da priisgiven? Skal jeg da v&ae;re skyldig og v&ae;re en Bedrager, i hvad jeg saa end gj&o-;r, selv om jeg Intet gj&o-;r? &streg; Eller er jeg maaskee gal? Saa var det vel bedst at indesp&ae;rre mig, thi den menneskelige Feighed frygter is&ae;r Sindssvages og D&o-;endes Forklaringer. Hvad vil det sige: afsindig? Hvad skal jeg gj&o-;re, for at nyde den borgerlige Agtelse, at betragtes som klog? Hvorfor svarer man ikke? Jeg udlover en raisonnabel Douceur, hvis Een opfinder et nyt Ord! Jeg har fremsat Alternativerne. Er der nogen saa klog, at han veed flere end to? Men veed han ikke flere, saa er det jo Nonsens, at jeg er afsindig, trol&o-;s og en Bedrager, medens Pigen er trofast og fornuftig og agtet af Menneskene. Eller skal det l&ae;gges mig til Last, at jeg gjorde det F&o-;rste saa skj&o-;nt som muligt? Taksigelse! Da jeg saae hendes Gl&ae;de ved at blive elsket, da underlagde jeg mig selv og Alt, hvad hun pegede paa, under Elskovens Tryllemagt. Er det en Skyld, at jeg kunde det, eller en Skyld, at jeg gjorde det? Hvem er Skyld deri uden hun selv og det Tredie, som Ingen veed, hvorfra det kom, det, der r&o-;rte mig med sit Slag og forvandlede mig? Hvad jeg har gjort, roser man jo hos Andre. &streg; Eller er det mit Vederlag, at jeg blev Digter? Jeg frabeder mig alt Vederlag, jeg fordrer min Ret &dvs;: min &Ae;re. Jeg har ikke bedet om at blive det, og vil ikke kj&o-;be det for den Priis. &streg; Eller hvis jeg er skyldig, da maa jeg jo kunne angre min Skyld, og gj&o-;re den god igjen. Man forklare mig hvorledes. Skal jeg maaskee ovenikj&o-;bet angre, at Verden tillader sig at spille med mig som Barnet med en Oldenborre? &streg; Eller er det maaskee bedst, at glemme det Hele? At glemme, jeg har jo oph&o-;rt at v&ae;re, dersom jeg glemmer det, eller hvad er det for et Liv, naar jeg med den Elskede har tabt &Ae;re og Stolthed, og tabt det saaledes, at Ingen veed, hvorledes det er gaaet til, hvorfor jeg da aldrig kan oprette det igjen? Skal jeg saaledes lade mig puffe ud, hvorfor er jeg da bleven puffet ind, jeg har ikke forlangt det? Den, der sidder paa Vand og Br&o-;d, han har det bedre, end jeg har det. Mine Betragtninger ere, menneskelig talt, den knappeste Di&ae;t, der lader sig t&ae;nke, og dog f&o-;ler jeg en Tilfredsstillelse i, saaledes i al min Mikrokosmiskhed at geb&ae;rde mig saa makrokosmisk som mulig. Menneskene taler jeg ikke med, men for dog ikke at afbryde al Communication med dem, samt for ikke at give dem Snak for Pengene, har jeg samlet en Bunke Vers, kjernefulde Udsagn, Ordsprog, korte Sententser af hine ud&o-;delige gr&ae;ske og romerske Skribenter, der til alle Tider ere blevne beundrede. Til denne Anthologi har jeg f&o-;iet flere ypperlige Citater af den under Waisenhusets Privilegium udgivne Balles L&ae;rebog. Sp&o-;rger man mig om Noget, da har jeg mit Svar f&ae;rdigt. Jeg citerer Classikerne ligesaa godt som Peer Degn, og citerer ovenikj&o-;bet Balles L&ae;rebog. &anfbeg;Om vi end have opnaaet al &o-;nskelig &Ae;re, b&o-;r vi ikke lade os henrive til Overmod eller Hoff&ae;rdighed.&anfslut; Jeg bedrager da Ingen. Hvor Mange er der vel, der altid sige en Sandhed eller en god Bem&ae;rkning. &anfbeg;Under Navn af Verden indbefattes i Almindelighed baade Himmel og Jord, med Alt, hvad som derudi befindes.&anfslut; Hvad kunde det ogsaa hj&ae;lpe, at jeg vilde sige Noget, der er Ingen, der forstaaer mig; min Smerte og min Lidelse er navnl&o-;s, som jeg selv er det, der skj&o-;nt han intet Navn har, dog altid maaskee bliver Noget for Dem, og i ethvert Tilf&ae;lde forbliver Deres Hengivne. d. 15. November. Min tause Medvider! Dersom jeg ikke havde Job! Det er umuligt at beskrive og nuancere, hvilken Betydning og hvor mangfoldig en Betydning han har for mig. Jeg l&ae;ser ham ikke som man l&ae;ser en anden Bog med &O-;iet, men jeg l&ae;gger Bogen ligesom paa mit Hjerte, og med Hjertets &O-;ie l&ae;ser jeg den, forstaaer i en clairvoyance det Enkelte paa den forskjelligste Maade. Som Barnet l&ae;gger L&ae;rebogen under sit Hoved, for at v&ae;re sikker paa, at han ikke har glemt sin Lectie, naar han vaagner om Morgenen, saaledes tager jeg Bogen med mig om Natten i Sengen. Hvert Ord af ham er F&o-;de og Kl&ae;de og L&ae;gedom for min elendige Sj&ae;l. Snart v&ae;kker et Ord af ham mig af min Lethargi, saa jeg vaagner til ny Uro, snart stiller det den ufrugtbare Rasen i mit Indre, ender det R&ae;dsomme i Lidenskabens stumme Qvalmen. De har dog l&ae;st Job? L&ae;s den, l&ae;s den atter og atter. Jeg n&ae;nner ikke engang at skrive et eneste Udbrud af i et Brev til Dem, skj&o-;ndt jeg har min Gl&ae;de af at tage ny og ny Afskrift af Alt, hvad han har sagt, snart med danske, snart med latinske Bogstaver, snart i een Format snart i en anden. Enhver saadan Afskrift bliver lagt som et Gudshaandsplaster paa mit syge Hjerte. Og paa hvem laae vel Guds Haand som paa Job! Men citere ham &streg; det kan jeg ikke. Det var at ville give min Besyv med, det var at ville gj&o-;re hans Ord til mine i en Andens N&ae;rv&ae;relse. Naar jeg er alene, da gj&o-;r jeg det, tilegner mig Alt; men saasnart Nogen er tilstede, da veed jeg vel, hvad et ungt Menneske har at gj&o-;re, naar gamle Folk tale. I hele det gamle Testamente er der ingen Skikkelse, man n&ae;rmer sig med den menneskelige Tillid og Frimodighed og Fortr&o-;stning, som Job, netop fordi Alt hos ham er saa menneskeligt, fordi han ligger i et Confinium til Poesien. Intetsteds i Verden har Smertens Lidenskab fundet et saadant Udtryk. Hvad er Philoktet med sine Klager, der dog bestandig blive ved Jorden, og ikke forf&ae;rde Guderne. Hvad er Situationen i Philoktet, naar den sammenlignes med Jobs, hvor Ideen stedse er i Bev&ae;gelse. Tilgiv, at jeg fort&ae;ller Alt, De er jo min Fortrolige, og De kan ikke svare. Hvis noget Menneske fik det at vide, det vilde &ae;ngste mig ubeskriveligt. Om Natten kan jeg lade Lysene t&ae;nde i mit V&ae;relse, det hele Huus illuminere. Da staaer jeg op, l&ae;ser med h&o-;i R&o-;st, raabende n&ae;sten, en eller anden Passus af ham. Eller jeg lukker mit Vindue op, og skriger hans Ord ud i Verden. Er Job en poetisk Figur, har der aldrig v&ae;ret nogen Mand, der har talt saaledes, saa gj&o-;r jeg hans Ord til mine, og paatager mig Ansvaret. Mere kan jeg ikke; thi hvo har en saadan Veltalenhed som Job, eller er istand til at forbedre noget af det Sagte. Skj&o-;nt jeg har l&ae;st Bogen atter og atter, bliver ethvert Ord mig nyt. Hver Gang jeg kommer til det, f&o-;des det oprindelig eller bliver oprindelig i min Sj&ae;l. Al Lidenskabens Beruselse suger jeg som en Dranker lidt efter lidt ind, indtil jeg ved denne langsomme Nippen bliver n&ae;sten bevidstl&o-;s drukken. Paa den anden Side haster jeg det im&o-;de med ubeskrivelig Utaalmodighed. Et halvt Ord, da iler min Sj&ae;l ind i hans Tanke, i hans Udbrud; hurtigere end det udkastede Lod s&o-;ger Havsens Bund, hurtigere end Lynet s&o-;ger Lederen, smutter min Sj&ae;l ind deri og forbliver der. Til andre Tider er jeg stillere. Da l&ae;ser jeg ikke, da sidder jeg hensjunken som en gammel Ruin og skuer Alt. Da er det mig, som var jeg et lille Barn, der gaaer omkring og pusler i Stuen, eller der sidder i en Krog med sit Leget&o-;i. Da bliver jeg saa underlig til Mode. Jeg kan ikke forstaae, hvad det er, der gj&o-;r de &Ae;ldre saa lidenskabelige, jeg kan ikke blive klog paa, hvad det er de tr&ae;ttes om, og dog kan jeg ikke lade v&ae;re at lytte. Da troer jeg, at det er onde Mennesker, der have gjort Job al den Sorg, at det er hans Venner, der nu sidde og gj&o-;e ad ham. Da gr&ae;der jeg ganske h&o-;it, en un&ae;vnelig Angst for Verden og Livet og Menneskene og Alt sammenknuger min Sj&ae;l. Da vaagner jeg og begynder igjen at l&ae;se ham h&o-;it af al min Magt og af mit ganske Hjerte. Da forstummer jeg pludselig; jeg h&o-;rer Intet mere, seer Intet, kun i dunkle Omrids ahner jeg Job, der sidder ved Arnestedet, og hans Venner; men Ingen siger et Ord, men denne Taushed skjuler alle R&ae;dsler i sig som en Hemmelighed, Ingen t&o-;r n&ae;vne. Da brydes Tausheden, og Jobs plagede Sj&ae;l bryder frem i v&ae;ldige Raab. Dem forstaaer jeg, disse Ord gj&o-;r jeg til mine. I samme &O-;ieblik f&o-;ler jeg Modsigelsen, da smiler jeg ad mig selv, som man smiler ad et lille Barn, der har taget sin Faders Kl&ae;der paa. Eller er det ikke til at smile ad, naar nogen Anden end _{Job, vilde}Job vilde sige: Ak! kunde en Mand gaae i Rette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Staldbroder. Og dog kommer Angesten over mig, som forstod jeg det endnu ikke, men som vilde jeg engang komme til at forstaae, som lurede allerede den Forf&ae;rdelse paa mig, om hvilken jeg l&ae;ser, som drog jeg den over mig ved at l&ae;se om den, ligesom man bliver syg af den Sygdom, om hvilken man l&ae;ser. d. 14 December. Min tause Medvider! Alt har sin Tid, Feberens Rasen er forbi, jeg er som en Reconvalescent. Hemmeligheden i Job, Livskraften, Nerven, Ideen er: at Job uagtet alt Dette har Ret. Ved denne Paastand exciperer han mod alle menneskelige Betragtninger, hans Udholdenhed og Kraft beviser Myndigheden og Bemyndigelsen. Enhver menneskelig Forklaring er ham kun en Misforstaaelse, og al hans N&o-;d er ham i Forhold til Gud kun som et Sophisme, han vel selv ikke kan l&o-;se, men som han fortr&o-;ster sig til, at Gud kan l&o-;se. Der er brugt ethvert argumentum ad hominem imod ham, men han holder freidig sin Overbeviisning op. Han paastaaer at v&ae;re i god Forstaaelse med Herren, han veed sig uskyldig og reen i sit inderste Hjerte, hvor han tillige veed det med Herren, og dog modbeviser hele Tilv&ae;relsen ham. Deri ligger det Store i Job, at Frihedens Lidenskab hos ham ikke qv&ae;les eller beroliges i et forkeert Udtryk. Denne Lidenskab er under lignende Omst&ae;ndigheder ofte qvalt i et Menneske, idet en Kleinmodighed og smaalig Angst har ladet et Menneske troe, han leed for sine Synders Skyld, hvor han slet ikke gjorde det. Hans Sj&ae;l manglede Udholdenhed til at gjennemf&o-;re en Tanke, naar Verden fortv&ae;k t&ae;nkte ham imod. Naar et Menneske mener, at en Ulykke rammer ham for hans Synders Skyld, da kan det v&ae;re smukt og sandt og ydmygt, men det kan ogsaa v&ae;re, fordi han dunkelt opfatter Gud som en Tyran, hvad Mennesket paa en meningsl&o-;s Maade udtrykker saaledes, at han i samme &O-;ieblik f&o-;rer ham ind under ethiske Bestemmelser. &streg; Job blev heller ikke d&ae;monisk. Saaledes kan et Menneske f. Ex. ville give Gud Ret, skj&o-;nt han troer selv at have det. Han vil ligesom vise, at han elsker Gud, selv naar Gud vil friste den Elskende. Eller Gud kan ikke gj&o-;re Verden om for hans Skyld, saa vil han v&ae;re h&o-;imodig nok til at vedblive at elske. Dette er en aldeles d&ae;monisk Lidenskab, der fortjente en s&ae;rskilt psychologisk Behandling, hvad enten den humoristisk ligesom bryder Tr&ae;tten af, for ikke at gj&o-;re videre Oph&ae;velser, eller den culminerer i en selvisk Trodsen paa sin F&o-;lelses Styrke. Job vedbliver sin Paastand, at han har Ret. Han gj&o-;r det saaledes, at han vidner derved om den &ae;dle menneskelige Frimodighed, der dog veed, hvad et Menneske er, at han, om end skr&o-;belig og hurtig henvisnet som Blomstens Liv, dog i Retning af Friheden er noget Stort, har en Bevidsthed, som end ikke Gud selv kan frarive ham, skj&o-;nt han gav ham den. Job fastholder tillige sin Paastand saaledes, at man i ham seer den Kj&ae;rlighed og Tillid, der er forvisset om, at Gud nok kan forklare Alt, naar man blot faaer ham selv i Tale. Vennerne give Job nok at bestille; Striden med dem er en Sk&ae;rsild, hvori den Tanke luttres, at han dog har Ret. Skulde han selv mangle Kraft og Opfindsomhed til at &ae;ngste sin Samvittighed og forskr&ae;kke sin Sj&ae;l, mangle Phantasi til at blive bange for sig selv, for den Skyld og Br&o-;de, der l&o-;nlig kunde huse i hans Inderste, da hj&ae;lpe Vennerne ham ved deres tydelige Hentydninger, ved deres n&ae;rgaaende Sigtelser, der ligesom misundelige &O-;nskeqviste maatte kunne kalde frem hvad der laae dybest forborgent. Hans Ulykke er deres Hovedargument, og saaledes staaer Alt fast for dem. Man skulde troe, Job maatte enten tabe Forstanden eller synke sammen afmattet i Elendighed, capitulere paa Naade og Unaade. Eliphas, Bildad, Zophar og fremfor alle Elihu, der reiser sig integer, da de Andre ere tr&ae;tte, variere det Thema, at hans Ulykke er en Tugtelse, han skal angre, bede om Tilgivelse, saa bliver alt godt igjen. Job holder imidlertid fast ved Sit. Hans Paastand er som en Passeerseddel, ved hvilken han forlader Verden og Menneskene, den er en Fordring, Menneskene protestere, men Job dog ikke tilintetgj&o-;r. Han bruger ethvert Middel for at bev&ae;ge sine Venner. Han s&o-;ger at r&o-;re dem til Medlidenhed (&anfbeg;forbarmer Eder over mig&anfslut;), han forf&ae;rder dem med sin Stemme (&anfbeg;I sammenv&ae;ve L&o-;gn&anfslut;). Forgjeves. Hans Smertes-Skrig bliver h&ae;ftigere og h&ae;ftigere, alt eftersom ved Vennernes Modsigelse Reflexionen netop fordyber sig i hans Lidelser. Dog dette bev&ae;ger ikke Vennerne, og derom dreier Sagen sig jo ikke. De ville gjerne give ham Ret i, at han lider, at han har Grund til at skrige, at &anfbeg;Skov-&Ae;selet ikke skryder over Gr&ae;sset&anfslut;, men de fordre, at han skal see Tugtelsen deri. Hvorledes forklarer man nu Jobs Paastand? Forklaringen er denne: det Hele er en Pr&o-;velse. Denne Forklaring efterlader imidlertid ny Vanskelighed, hvilken jeg har str&ae;bt at gj&o-;re mig tydelig paa f&o-;lgende Maade. Videnskaben afhandler og forklarer jo Tilv&ae;relsen og i Tilv&ae;relsen Menneskets Forhold til Gud. Hvilken Videnskab er nu af den Beskaffenhed, at den har Plads for et Forhold, der er bestemt som Pr&o-;velse, hvilken uendeligt t&ae;nkt slet ikke er, men kun er for Individet? En saadan Videnskab existerer ikke og kan umulig existere. Hertil kommer: Hvorledes faaer Individet at vide, at det er en Pr&o-;velse? Det Individ, der overhovedet har Forestilling om en Existents i Tanke og en Bevidstheds V&ae;ren, indseer let, at dette ikke er saa hurtigt gjort som sagt, eller saa hurtigt forbi som det er sagt, eller saa hurtigt fastholdt som det er sagt. F&o-;rst maa jo Begivenheden klares ud af de kosmiske Forhold og faae en religieus Daab og et religieus Navn, saa skal man fremstille sig for Ethiken til Visitation og saa kommer Udtrykket: en Pr&o-;velse. I den Tid f&o-;r existerer Individet aabenbart ikke i Kraft af Tanke. Enhver Forklaring er mulig, og Lidenskabens Hvirvel er l&o-;sgiven. Kun de Mennesker, der ikke have Forestilling, eller dog en uv&ae;rdig Forestilling om at leve i Kraft af Aand, ere hurtigt f&ae;rdige i denne Henseende, de have en Halvtimesl&ae;sning at tr&o-;ste med, ligesom mange philosophiske L&ae;rlinge have et Hastv&ae;rks-Resultat at tilbyde. Det Store i Job er derfor end ikke, at han sagde: Herren gav, Herren tog, Herrens Navn v&ae;re lovet, hvilket han jo ogsaa sagde f&o-;rst og senere ikke gjentog, men Jobs Betydning er, at Gr&ae;ndsestridighederne til Troen i ham ere udk&ae;mpede, at hiin uhyre Opstand af Lidenskabens vilde og stridslystne Kr&ae;fter her er forestillet. Derfor beroliger Job ikke som en Troes-Helt, men han lindrer midlertidig. Job er ligesom det hele indholdsrige Indl&ae;g fra Menneskets Side i den store Sag mellem Gud og Mennesket, den vidtl&o-;ftige og forf&ae;rdelige Proces, der havde sin Grund i, at Satan satte Ondt mellem Gud og Job, og som ender med, at det Hele var en Pr&o-;velse. Denne Kategori: Pr&o-;velse er hverken &ae;sthetisk, ethisk eller dogmatisk, den er aldeles transcendent. Det er f&o-;rst en Viden om Pr&o-;velsen, at den er Pr&o-;velse, der vilde finde sin Plads i en Dogmatik. Men saasnart denne Viden er indtraadt, er Pr&o-;velsens Elasticitet sv&ae;kket, og Kategorien egentlig en anden. Denne Kategori er absolut transcendent og s&ae;tter Mennesket i et reent personligt Mods&ae;tningsforhold til Gud, i et saadant Forhold, at han ikke kan lade sig n&o-;ie med nogen Forklaring paa anden Haand. At der gives en Deel Mennesker, der strax have denne Kategori prompt ved enhver Leilighed, blot Gr&o-;den bliver sveden, beviser kun, at de ikke have fattet den. Den, der har en udviklet Verdensbevidsthed, han har en saare lang Omvei, inden han naaer den. Dette er Tilf&ae;ldet med Job, der beviser Omfanget af sin Verdensanskuelse ved den Urokkelighed, med hvilken han veed at undgaae alle snilde ethiske Udflugter og snedige Anl&o-;b. Job er ikke Troens Helt, han f&o-;der &anfbeg;Pr&o-;velsens&anfslut; Kategori med uhyre Smerter, netop fordi han er saa udviklet, at han ikke har den i barnlig Umiddelbarhed. At denne Kategori kunde intendere at udstryge og suspendere hele Virkeligheden ved at bestemme den som en Pr&o-;velse i Forhold til Evigheden, seer jeg vel. Dog har denne Tvivl ikke faaet Magt over mig; thi da Pr&o-;velse er en midlertidig Kategori, saa er den eo ipso bestemmet i Forhold til Tid, og maa derfor oph&ae;ves i Tiden. Saa meget indseer jeg nu, og som jeg i Alt har tilladt mig at indvie Dem, saa skriver jeg ogsaa dette til Dem for mig selv. Af Dem, veed De, forlanger jeg Intet, uden at det maa tillades mig, at forblive Deres Hengivne. d. 13 Januar. Min tause Medvider! Stormene have udraset &streg; Tordenveiret er forbi &streg; Job er bleven irettesat foran Menneskehedens Front &streg; Herren og Job have forstaaet hinanden, de ere forsonede, &anfbeg;Herrens Fortrolighed boer atter i Jobs Pauluner som i fordums Dage&anfslut; &streg; Menneskene have forstaaet Job, de komme nu til ham og &ae;de Br&o-;d med ham og beklage og tr&o-;ste ham, hans Br&o-;dre og S&o-;stre for&ae;re ham hver en Penning og eet Guldsmykke &streg; Job er velsignet og har faaet Alt dobbelt. &streg; Det kalder man en Gjentagelse. Hvor gj&o-;r dog et Tordenveir saa godt! Hvor maa det dog v&ae;re saligt at blive irettesat af Gud! Medens ellers et Menneske saa let forh&ae;rder sig under Irettes&ae;ttelsen; naar Gud d&o-;mmer, da taber han sig selv og glemmer Smerten i den Kj&ae;rlighed, der vil opdrage. Hvo kunde nu have t&ae;nkt denne Slutning? Og dog er ingen anden Slutning t&ae;nkelig, medens denne heller ikke er det. Naar Alt er gaaet istaa, naar Tanken standser, naar Sproget forstummer, naar Forklaringen vender fortvivlet hjem &streg; da maa der et Tordenveir til. Hvo kan forstaae dette? Og dog hvo kan udfinde noget Andet. Fik da Job Uret? Ja! for evigt; thi h&o-;iere kan han ikke komme end til den Domstol, der d&o-;mte ham. Fik Job Ret? Ja! for evigt, derved, at han fik Uret for Gud. Saa er der da en Gjentagelse. Naar indtr&ae;der den? Ja det er ikke godt at sige i noget menneskeligt Sprog. Naar indtraadte den for Job? Da der var al t&ae;nkelig menneskelig Vished og Sandsynlighed for Umuligheden. Lidt efter lidt taber han Alt; dermed forsvinder successivt Haabet, idet Virkeligheden, saa langt fra at formildes, snarere nedl&ae;gger str&ae;ngere og str&ae;ngere Paastand mod ham. Umiddelbart talt er Alt tabt. Kun en Udvei veed hans Venner, is&ae;r Bildad, at han ved at b&o-;ie sig under Straffen, turde haabe en Gjentagelse indtil Overflod. Det vil Job ikke. Hermed strammes Knuden og Forviklingen, som kun kan l&o-;ses ved et Tordenslag. For mig indeholder denne Fort&ae;lling en ubeskrivelig Tr&o-;st. Var det dog ikke en Lykke, at jeg ikke fulgte Deres beundrede Plan, der var kl&o-;gtig. Maaskee er det menneskelig talt Feighed af mig, men maaskee Styrelsen nu desto lettere kan komme mig til Hj&ae;lp. Kun Eet fortryder jeg, at jeg ikke har bedet Pigen om at give mig min Frihed. Jeg er overbeviist derom, hun havde gjort det. Hvo fatter vel en Piges H&o-;imodighed? Og dog kan jeg ikke ret fortryde det; thi jeg veed, at jeg gjorde det, fordi jeg var for stolt dertil paa hendes Vegne. Dersom jeg ikke havde Job! Mere siger jeg ikke for ikke at bebyrde Dem med mit evindelige Omqv&ae;d. Deres Hengivne. d. 17 Februar. Min tause Medvider! Her sidder jeg. Paa Uskyldigheden? som det hedder i Tyvesproget; eller paa Kongens Naade? Jeg veed det ikke; kun det veed jeg, at jeg sidder, og at jeg ikke r&o-;rer mig af Stedet. Her staaer jeg, paa Spidsen eller ved Foden? det veed jeg ikke; kun det veed jeg, at jeg staaer og staaer suspenso gradu nu i en heel Maaned, uden at tr&ae;kke Foden til mig eller gj&o-;re en eneste Bev&ae;gelse. Jeg venter paa et Tordenveir &streg; og paa Gjentagelsen. Og dog, naar blot Tordenveiret kommer, allerede dermed er jeg glad og ubeskrivelig salig, selv om min Dom blev, at ingen Gjentagelse var mulig. Hvad skal dette Tordenveir bevirke? Det skal gj&o-;re mig duelig til at v&ae;re en &Ae;gtemand. Det vil knuse hele min Personlighed, jeg er f&ae;rdig, det vil gj&o-;re mig n&ae;sten ukjendelig for mig selv, jeg vakler ikke, skj&o-;nt jeg staaer paa eet Been. Min &Ae;re er reddet, min Stolthed indl&o-;st; og hvorledes det end vil omskabe mig, jeg haaber dog, at Erindringen herom som en uudt&o-;mmelig Tr&o-;st vil blive hos mig, blive, naar det er skeet, jeg i en vis Forstand frygter mere end et Selvmord, fordi det efter en ganske anden Maalestok vil forstyrre mig. Kommer Tordenveiret ikke, saa bliver jeg lumsk; saa d&o-;er jeg slet ikke, men lader engang som var jeg d&o-;d, for at Sl&ae;gt og Venner kunne begrave mig. Naar man da l&ae;gger mig i Kisten, da putter jeg i al Stilhed min Forventning til mig. Det faaer Ingen at vide, thi ellers vilde man vel vogte sig for at begrave et Menneske, der endnu var Liv i. For&o-;vrigt gj&o-;r jeg Alt hvad der staaer i min Magt for at danne mig til en &Ae;gtemand. Jeg sidder og beklipper mig selv, tager alt det Incommensurable bort, for at blive commensurabel. Hver Morgen afl&ae;gger jeg al min Sj&ae;ls Utaalmodighed og uendelige Str&ae;ben, det hj&ae;lper ikke, i n&ae;ste &O-;ieblik er den der igjen. Hver Morgen tager jeg alle mine Latterligheders Sk&ae;g af, det hj&ae;lper ikke, n&ae;ste Morgen er mit Sk&ae;g ligesaa langt. Jeg revocerer mig selv, som Banken indkalder sin Seddel, for at s&ae;tte en ny i Circulation; det vil ikke lykkes. Jeg oms&ae;tter hele min Idee-Eiendom, mine Prioriteter i &ae;gteskabelige Lommepenge &streg; ak! ak! i den M&o-;nt bliver min Rigdom til saare Lidet. Dog jeg fatter mig kort, min Stilling og min Situation tillader mig ikke at gj&o-;re mange Ord. Deres Hengivne. Skj&o-;nt jeg allerede forl&ae;ngst havde slaaet mig fra Verden og forsaget al Theoretiseren, kan jeg dog ikke negte, at det unge Menneske igjen fik mig lidt ud af min Perpendikel-Bev&ae;gelse i Interesse af ham. Saa meget var mig da let klart, at han ligger i en fuldkommen Misforstaaelse. Det han lider af er en utidig melancholsk H&o-;imodighed, der intetsteds har hjemme uden i en Digters Hjerne. Han venter paa et Tordenveir, der skal gj&o-;re ham til &Ae;gtemand, et Nerveslag maaskee. Det er aldeles det omvendte. Han h&o-;rer ogsaa til dem, der sige: hele Bataillonen omkring, istedenfor selv at gj&o-;re omkring, hvilket her kan udtrykkes paa en anden Maade: Pigen maa bort. Dersom jeg ikke selv var saa gammel, skulde jeg gj&o-;re mig en Forn&o-;ielse af at tage hende, alene for at hj&ae;lpe Mennesket. Han gl&ae;der sig over ikke at have fulgt min &anfbeg;kl&o-;gtige&anfslut; Plan. Det ligner ham aldeles. At han endnu i dette &O-;ieblik ikke kan indsee, at det havde v&ae;ret det ene Rigtige. Med ham er det umuligt at indlade sig, og det er forsaavidt meget heldigt, at han ikke &o-;nsker Svar; thi at correspondere med et Menneske, der har en saadan Trumph som et Tordenveir paa Haanden, det vilde blive latterligt. Havde han blot min Klogskab. Andet siger jeg ikke. Om han da, naar det indtraadte, han havde beregnet, vilde give det et religieust Udtryk, det maa han om; derimod har jeg Intet at indvende. Men det er altid godt at have gjort Alt, hvad menneskelig Klogskab kan foreskrive. Det skulde v&ae;re mig, jeg skulde bedre have hjulpet Pigen. Nu vil hun maaskee have langt vanskeligere ved at glemme ham. Hun kom ikke til at skrige, det er Ulykken. Skrig maa der til, det er godt, ligesom at der kommer Blod ved en Contusion. Man maa lade en Pige skrige, saa har hun bagefter Intet at skrige for, men glemmer hurtigen. Han fulgte ikke mit Raad, nu sidder hun formodentlig og s&o-;rger. At dette maa v&ae;re ham yderst fatalt, indseer jeg godt. Dersom der var en Pige, der saaledes vilde sidde hen og v&ae;re mig tro, da vilde jeg frygte hende mere end Alt i Verden, mere end Frihedsm&ae;nd frygte en Tyran. Hun vilde &ae;ngste mig, hvert &O-;ieblik vilde jeg blive mig hende bevidst som en &o-;m Tand. Hun vilde &ae;ngste mig, fordi hun var ideal og jeg for stolt paa F&o-;lelse, naar det kommer derpaa an, til at taale, at et eneste Menneske har den st&ae;rkere og mere udholdende end jeg. Forblev hun paa denne ideale Spidse, da maatte jeg finde mig i, at mit Liv, istedenfor at gaae frem, blev staaende in pausa. Maaskee var der den, der ikke kunde udholde denne piinlige Beundring, hun afn&o-;dte ham, og som blev saa misundelig paa hende, at han vilde anvende ethvert Middel for at faae hende styrtet &dvs;: gift. Om hun da nemlig vilde sige, som det ofte nok er sagt og skrevet og trykt og l&ae;st og glemt og gjentaget, &anfbeg;jeg har elsket Dig, nu tilstaaer jeg det&anfslut; (&anfbeg;nu&anfslut;, uagtet hun formodentlig havde sagt det hundrede Gange f&o-;r); &anfbeg;jeg har elsket Dig h&o-;iere end Gud&anfslut; (det er ikke lidt sagt ..... heller ikke meget i vore gudfrygtige Tider, hvor Gudsfrygt vel var et endnu sjeldnere Ph&ae;nomen) &streg; da skulde dette vel ikke forstyrre ham. Det Ideale er ikke at d&o-;e af Sorg, men at bevare sig selv sund og glad om muligt og dog frelse sin F&o-;lelse. At kunne tage en Anden er ikke stort. Det er en Svaghed, en meget simpel og plebeiisk Virtuositet, som kun Borgerskabet raaber i Gev&ae;r for. Enhver, der har et kunstnerisk Blik paa Livet, seer let, at det er et Feilgreb, der ikke lader sig oprette end ikke ved at gifte sig 7 Gange. Naar han for&o-;vrigt angrer, at han ikke har bedet hende om sin Frihed, saa kan han gjerne spare sin Uleilighed; det havde ikke hjulpet stort, han havde efter al menneskelig Sandsynlighed netop v&ae;bnet hende mod sig; thi egentlig at bede om Friheden er noget Andet end at tjene en Pige med den Forklaring, at hun var Musen. Man seer atter her, at han er Digter. En Digter er ligesom f&o-;dt til at v&ae;re en Nar for Pigerne. Om Pigen gjorde Nar ad ham lige op i hans aabne &O-;ine, han troede, at det var H&o-;imodighed. Han maa snarere prise sig lykkelig, at han ikke begyndte derpaa. Hun havde da formodentlig grebet sig alvorlig an. Hun havde ikke blot fors&o-;gt sig i Erotikens lille Tabel, det er lovligt, og hun i Retten, men ogsaa i &Ae;gteskabets store Tabel. Hun havde taget Gud til Forlover, kaldt Alt frem hvad der er helligt, lagt Beslag paa ethvert dyrebart Minde, der kunde boe i hans Sj&ae;l. I denne Henseende bruger mangen Pige, naar Leilighed bydes, ganske ugeneert et Falsum, som end ikke en Forf&o-;rer tillader sig. Den, der i erotisk Henseende virker ved Guds Hj&ae;lp og vil elskes for Guds Skyld, oph&o-;rer at v&ae;re sig selv og str&ae;ber at blive st&ae;rkere end Himlen og betydningsfuldere end Eens Salighed. &streg; S&ae;t Pigen havde paa den Maade taget ham i Skole, han havde maaskee aldrig glemt det, eller forvundet det, da han formodentlig havde v&ae;ret ridderlig nok til ikke at h&o-;re et fornuftigt Ord af mig, men ladet ethvert Udbrud af hende gjelde for hvad det l&o-;d paa, og bevaret det som en evig Sandhed. S&ae;t det bag efter havde viist sig at v&ae;re Overdrivelse, et lille lyrisk Impromptu, et f&o-;lsomt Divertissement, ... Nu ja! maaskee hans H&o-;imodigheds-Idee ogsaa her havde hjulpet ham. Min Ven er Digter, og en Digter h&o-;rer denne sv&ae;rmeriske Tro paa Qvinden v&ae;sentlig til. Jeg er med Respekt at sige Prosaist. Hvad det andet Kj&o-;n angaaer, har jeg min egen Mening, eller rettere, jeg har slet ingen, da jeg kun saare sjelden har seet en Pige, hvis Liv lod sig opfatte i en Kategori. Hun mangler som oftest den Conseqvents, der er forn&o-;den for at man skal beundre eller foragte et Menneske. En Qvinde er f&o-;rst bedragen af sig selv, f&o-;r hun bedrager en Anden, og derfor har man slet ingen Maalestok. Min unge Ven faaer nu at see. Jeg har ingen ret Tillid til hans Tordenveir, jeg troer han havde ikke handlet ilde i at f&o-;lge mit Raad. Ideen var i Bev&ae;gelse i det unge Menneskes Elskov, derfor besk&ae;ftigede han mig. Den Plan, jeg foreslog, lagde Ideen an som Maalestok. Det er det sikkreste af Verden. Naar man passer paa det i Livet, saa bliver Enhver til Nar, der vil bedrage Een. Ideen var lagt an, det skyldte han i mine Tanker den Elskede og sig selv. Var hun istand til at leve paa den Viis, hvortil da ikke beh&o-;ves overordentlige Evner men Inderlighed, da havde hun i samme &O-;ieblik, han forlod hende, sagt til sig selv: &anfbeg;jeg har nu Intet videre med ham at gj&o-;re, om han var en Bedrager eller ikke, om han skulde vende tilbage eller ikke; det, jeg beholder, er Idealiteten af min egen Forelskelse, den skal jeg vel vide at holde i &Ae;re.&anfslut; Havde hun gjort dette, da var min Vens Stilling bleven piinlig nok, thi da var han forbleven i den sympathetiske Smerte og N&o-;d. Dog hvo vil ikke finde sig heri, naar han midt i al Sorg havde Gl&ae;den af at beundre den Elskede. Hans Liv havde da v&ae;ret standset ligesom hendes, men det var standset som en Flod standser, fortryllet ved Musikkens Magt. &streg; Var hun ikke istand til at bruge Ideen som Regulativ for sit Liv, da gjaldt det, at han ikke havde forstyrret hende ved sin Smerte i at benytte en anden Art Befordring. d. 31. Mai. Min tause Medvider. Hun er gift; med hvem veed jeg ikke; thi da jeg l&ae;ste det i Bladet, blev jeg som r&o-;rt af et Slag og tabte Avisen, og har siden ikke havt Taalmodighed til et n&ae;rmere Eftersyn. Jeg er atter mig selv; her har jeg Gjentagelsen; jeg forstaaer Alt, og Tilv&ae;relsen forekommer mig skj&o-;nnere end nogensinde. Det kom jo ogsaa som et Tordenveir, om jeg end skylder hendes H&o-;imodighed, at det skete. Hvo det end er, hun har valgt, jeg vil end ikke sige: foretrukket; thi i Qvalitet af &Ae;gtemand er Enhver at foretr&ae;kke for mig, hun har dog viist H&o-;imodighed imod mig. Om han var den skj&o-;nneste Mand i Verden, et Indbegreb af al Elskv&ae;rdighed, istand til at fortrylle enhver Pige, om hun kunde bringe hele Kj&o-;nnet til Fortvivlelse ved at give ham sit Ja, hun har dog handlet h&o-;imodigt, om ikke ved andet saa ved aldeles at have glemt mig. Hvad er dog skj&o-;nt som qvindelig H&o-;imodighed. Lad den jordiske Skj&o-;nhed visne, lad hendes &O-;ies Glands udslukkes, lad hendes ranke Skud b&o-;ie sig i Aarene, lad Lokkerne tabe den besn&ae;rende Magt, naar de skjules af den ydmyge Kappe, lad hendes kongelige Blik, der beherskede Verden, med moderlig Kj&ae;rlighed kun omslutte og vogte paa den Kreds, om hvilken hun freder &streg; en Pige, der saaledes har v&ae;ret h&o-;imodig, &ae;ldes aldrig. Lad Tilv&ae;relsen l&o-;nne hende som den har gjort det, lad den give hende hvad hun elskede mere, den gav ogsaa mig hvad jeg elskede mere &streg; mig selv, og gav mig dette ved hendes H&o-;imod. Jeg er atter mig selv. Dette &anfbeg;Selv,&anfslut; som en Anden ikke vilde tage op paa Landeveien, eier jeg igjen. Den Splid, der var i mit V&ae;sen, er h&ae;vet; jeg slutter mig atter sammen. Sympathiens Angester, der fandt Medhold og N&ae;ring i min Stolthed, tr&ae;nge sig ikke mere ind til at adsplitte og separere. Er der da ikke en Gjentagelse? Fik jeg ikke Alt dobbelt? Fik jeg ikke mig selv igjen, netop saaledes, at jeg dobbelt maatte f&o-;le Betydningen deraf? Og hvad er en Gjentagelse af jordisk Gods, der er ligegyldigt mod Aandens Bestemmelse, i Sammenligning med en saadan Gjentagelse? Kun B&o-;rnene fik Job ikke dobbelt, fordi et Menneskeliv ikke saaledes lader sig fordoble. Her er kun Aandens Gjentagelse mulig, om den end i Timeligheden aldrig _blivebliver saa fuldkommen som i Evigheden, der er den sande Gjentagelse. Jeg er atter mig selv; Maskineriet er sat i Bev&ae;gelse. S&o-;nderhugne ere de Besn&ae;relser, hvori jeg var hildet; brudt er den Trylleformel, der havde hexet sig ind i mig, saa jeg ikke kunde komme tilbage til mig selv. Der er Ingen mere, der l&o-;fter sine H&ae;nder mod mig, min Frigj&o-;relse er sikker, jeg er f&o-;dt til mig selv; thi saal&ae;nge Ilithyia folder sine H&ae;nder, kan den F&o-;dende ikke f&o-;de. Det er forbi, min Jolle er flot, i n&ae;ste Minut er jeg atter der, hvor min Sj&ae;ls Higen var, der, hvor Ideerne bruse med elementarisk Rasen, hvor Tankerne staae larmende op som Nationerne i Folkevandringen, der, hvor der til en anden Tid er en Stilhed, som Sydhavets dybe Taushed, en Stilhed, saa man h&o-;rer sig selv tale, om Bev&ae;gelsen kun foregaaer i Eens Indre; der hvor man hvert &O-;ieblik s&ae;tter Livet ind, hvert &O-;ieblik mister det og atter vinder det. Ideen tilh&o-;rer jeg. Naar den vinker mig, da f&o-;lger jeg, naar den giver St&ae;vne, da venter jeg Dage og N&ae;tter, der kalder Ingen paa mig til Middag, der venter Ingen med Aftensmaden. Naar Ideen kalder, da forlader jeg Alt, eller rettere jeg har Intet at forlade, jeg sviger Ingen, jeg bedr&o-;ver Ingen ved at v&ae;re den tro, min Aand bedr&o-;ves ikke ved at jeg maa bedr&o-;ve en Anden. Naar jeg vender hjem, da l&ae;ser Ingen i min Mine, Ingen udfritter min Skikkelse. Ingen affrister mit V&ae;sen en Forklaring, som jeg end ikke selv kan give nogen Anden, om jeg er salig i Gl&ae;de, eller nedsjunken i N&o-;d, om jeg har vundet Livet eller tabt det. Beruselsens B&ae;ger r&ae;kkes mig atter, jeg indaander allerede dets Duft, jeg fornemmer allerede dets skummende Musik &streg; dog f&o-;rst en Libation for hende, der frelste en Sj&ae;l, som sad i Fortvivlelsens Eensomhed: priset v&ae;re qvindeligt H&o-;imod! &streg; Leve Tankens Flugt, leve Livsfaren i Ideens Tjeneste, leve Kampens N&o-;d, leve Seirens festlige Jubel, leve Dandsen i det Uendeliges Hvirvel, leve B&o-;lgeslaget, der skjuler mig i Afgrunden, leve B&o-;lgeslaget, der slynger mig op over Stjernerne. Til Velbyrdige Hr. N. N. denne Bogs virkelige L&ae;ser. Min kj&ae;re L&ae;ser! Kj&o-;benhavn, i August 1843. Tilgiv, at jeg taler saa fortroligt til Dig, men vi ere jo unter uns. Skj&o-;nt Du nemlig er en poetisk Person, er Du mig dog ingenlunde en Fleerhed, men kun een, saa vi dog ere blot Du og jeg. Dersom man vilde antage, at Enhver, der l&ae;ser en Bog af en eller anden tilf&ae;ldig, Bogen selv uvedkommende Grund, kun er en uegentlig L&ae;ser, saa blev der maaskee ikke mange egentlige L&ae;sere tilbage selv for de Forfattere, hvis L&ae;severden er meget talrig; thi hvem falder det i vor Tid ind at spilde et &O-;ieblik paa den snurrige Tanke, at det er en Kunst at v&ae;re en god L&ae;ser, end sige at anvende Tid paa at blive dette? Denne beklagelige Tilstand har naturligviis sin Indflydelse paa en Forfatter, der efter min Mening gj&o-;r rigtigst i med Clemens Alexandrinus at skrive saaledes, at Kj&ae;tterne ikke kunne forstaae det. En nysgjerrig L&ae;serinde, der l&ae;ser Slutningen af enhver Bog, hun finder paa sit Natbord, for at see, om de Elskende faae hinanden, vil blive skuffet; thi vel faae to Elskende hinanden; men min Ven, der dog ogsaa er en Mandsperson, faaer ingen. Da nu dette tillige sees ikke at have sin Grund i en forsvindende Tilf&ae;ldighed, saa bliver Sagen bet&ae;nkelig nok for de giftef&ae;rdige og giftesyge Piger, der, ved blot at skulle stryge et eneste mandligt Individ ud, tabe Noget i Udsigternes Sandsynlighed. &streg; En bekymret Familiefader vil maaskee frygte for, at hans S&o-;n skal komme paa samme Vei som min Ven, og mener derfor, at Bogen ikke efterlader et harmonisk Indtryk, fordi den ikke er en f&ae;rdigsyet Mundering, der passer paa enhver Musketeer. &streg; Et forel&o-;bigt Geni vil maaskee finde, at Undtagelsen gj&o-;r sig altfor mange Besv&ae;rligheder og tager Sagen for alvorligt. &streg; En gemytlig Husven vil forgj&ae;ves s&o-;ge en Forklarelse af Dagligstuens Trivialiteter eller en Forherligelse af Thevandspassiaren. &streg; En Virkelighedens haandfaste Forf&ae;gter vil maaskee mene, at det Hele dreier sig om Intet. &streg; En erfaren Frue, der stifter Partier, antager Bogen at v&ae;re forfeilet, da det Interessante netop var, at udfinde, hvorledes en Pige maatte v&ae;re beskaffen &anfbeg;for at gj&o-;re en saadan Mand lykkelig&anfslut;; thi at der maa v&ae;re en saadan Pige til, eller at der idetmindste har v&ae;ret en saadan, det forvisser hun sig om paa en for hende h&o-;ist behagelig Maade. &streg; En Vel&ae;rv&ae;rdighed statuerer, at der er for megen Philosophi i Bogen; en H&o-;i&ae;rv&ae;rdigheds Tankeblik s&o-;ger forgj&ae;ves, hvad Menigheden netop i vor Tid saa h&o-;ilig beh&o-;ver, det &ae;gte Speculative. &streg; Min kj&ae;re L&ae;ser! vi kan jo gjerne tale derom saadan unter uns; thi Du kan vel begribe, at det ikke er min Mening, at alle disse Domme skulde tr&ae;de frem i Virkeligheden, da Bogen ikke faaer mange L&ae;sere. En almindelig Recensent vil Bogen muligen give for&o-;nsket Leilighed til udf&o-;rligt at oplyse, at den ikke er en Comedie, Tragedie, Roman, Epos, Epigram, Novelle, samt til at finde det utilgiveligt, man forgjeves s&o-;ger at sige 1. 2. 3. Gangen i den vil han vanskelig forstaae, da den er invers; Bogens Str&ae;ben tiltaler ham vist heller ikke; thi Recensenter i Almindelighed forklare Tilv&ae;relsen saaledes, at baade det Almene og det Enkelte tilintetgj&o-;res. Fremfor Alt er det for meget forlangt af en almindelig Recensent, at han skulde have en Interesse for den dialektiske Kamp, i hvilken Undtagelsen bryder frem i det Almene, den vidtl&o-;ftige og saare indviklede Procederen, i hvilken Undtagelsen gjennemk&ae;mper og h&ae;vder sig selv som berettiget; thi den uberettigede Undtagelse er netop kjendelig derpaa, at den vil gaae uden om det Almene. Denne Strid er saare dialektisk og uendelig nuanceret, den foruds&ae;tter som Betingelse en absolut Prompthed i det Almenes Dialektik, kr&ae;ver Hurtighed i at eftergj&o-;re Bev&ae;gelser, den er med eet Ord ligesaa vanskelig som at slaae en Mand ihjel og lade ham leve. Paa den ene Side staaer Undtagelsen, paa den anden Side det Almene, og Striden selv er en underlig Conflict mellem det Almenes Vrede og Utaalmodighed over al det Spektakel, Undtagelsen volder, og dets forelskte Forkj&ae;rlighed for Undtagelsen; thi det Almene gl&ae;der sig dog til syvende og sidst ligesaa meget over en Undtagelse, som Himlen over en Synder, der omvender sig, fremfor over 99 Retf&ae;rdige. Paa den anden Side k&ae;mper Undtagelsens Ops&ae;tsighed og Trods, dens Svaghed og Sygelighed. Det Hele er en Brydning, i hvilken det Almene bryder med Undtagelsen, brydes med den i Strid, og styrker den ved denne Brydning. Kan Undtagelsen ikke holde N&o-;den ud, saa hj&ae;lper det Almene den ikke, ligesaa lidt som Himlen hj&ae;lper en Synder, der ikke kan udholde Angerens Smerte. Den energiske og sluttede Undtagelse, der, skj&o-;nt i Strid med det Almene, dog er et Rodskud af dette, den bevarer sig. Forholdet er dette. Undtagelsen t&ae;nker tillige det Almene, idet den gjennemt&ae;nker sig selv, den virker for det Almene, idet den gjennemvirker sig selv, den forklarer det Almene, idet den forklarer sig selv. Undtagelsen forklarer altsaa det Almene og sig selv, og naar man ret vil studere det Almene, beh&o-;ver man blot at see sig om en berettiget Undtagelse; den udviser Alt langt tydeligere end det Almene selv. Den berettigede Undtagelse er forsonet i det Almene; det Almene er fra Grunden af polemisk imod Undtagelsen; thi sin Forkj&ae;rlighed vil det ikke lade sig m&ae;rke med, f&o-;rend Undtagelsen tvinger det til ligesom at tilstaae det. Har Undtagelsen ikke denne Magt, er den ikke berettiget, og derfor er det meget klogt af det Almene ikke at lade sig m&ae;rke med Noget for tidligt. Naar Himlen elsker en Synder mere end 99 Retf&ae;rdige, da veed Synderen det saavist ikke fra Begyndelsen af; tvertimod han fornemmer kun Himlens Vrede, indtil han tilsidst ligesom n&o-;dsager Himlen til at rykke ud med Sproget. I Tidens L&ae;ngde bliver man kjed af den evindelige Passiar om det Almene og det Almene, der gjentages til den kjedsommeligste Fadhed. Der er Undtagelser til. Kan man ikke forklare dem, kan man heller ikke forklare det Almene. Man m&ae;rker i Almindelighed ikke Vanskeligheden, fordi man end ikke t&ae;nker det Almene med Lidenskab, men med en magelig Overfladiskhed. Undtagelsen derimod t&ae;nker det Almene med energisk Lidenskab. Naar man gj&o-;r dette, da fremkommer der en ny Rangforordning, og den stakkels Undtagelse, hvis den ellers duer til Noget, kommer atter, som den stedmoderlig tilsidesatte Pige i Eventyret, til H&ae;der og &Ae;re. En saadan Undtagelse er en Digter, der danner Overgangen til de egentlige aristokratiske Undtagelser, til de religieuse Undtagelser. En Digter er i Almindelighed en Undtagelse. Man gl&ae;der sig ofte nok over en saadan og over hans Frembringelser. Jeg t&ae;nkte da, det kunde vel v&ae;re Umagen v&ae;rd engang at lade en saadan blive til. Det unge Menneske, som jeg har ladet blive til, han er Digter. Mere kan jeg ikke gj&o-;re; thi jeg kan i det H&o-;ieste komme saavidt, at jeg kan t&ae;nke mig en Digter og ved min T&ae;nken frembringe ham, selv kan jeg ikke blive Digter, som ogsaa min Interesse ligger paa et andet Sted. Min Opgave har besk&ae;ftiget mig reent &ae;sthetisk og psychologisk. Jeg har anbragt mig selv med; men naar Du, min kj&ae;re L&ae;ser! seer n&ae;rmere til, vil Du let see, at jeg kun er en tjenende Aand, og saare langt fra at v&ae;re, hvad det unge Menneske befrygter, ligegyldig mod ham. Dette var en Misforstaaelse, som jeg har foranlediget, for ogsaa paa denne Maade at bringe ham frem. Enhver Bev&ae;gelse, jeg har gjort, er blot for at belyse ham; jeg har bestandig havt ham in mente, hvert Ord af mig er enten Bugtaleri eller sagt i Forhold til ham. Selv hvor Sp&o-;gen og Kaadheden synes at tumle sig aldeles hensynl&o-;s, er der et Hensyn til ham, selv hvor Alt ender i Tungsind, er der et Vink om ham, om en Tilstand i ham. Af den Grund foregaae alle Bev&ae;gelser reent lyrisk, og hvad jeg siger, det skal man dunkelt forstaae i ham, eller man skal ved hvad jeg siger bedre forstaae ham. Saaledes har jeg gjort for ham, hvad jeg kunde, ligesom jeg nu str&ae;ber at tjene Dig, kj&ae;re L&ae;ser, ved igjen at v&ae;re en Anden. En Digters Liv begynder i Strid med hele Tilv&ae;relsen, det gj&ae;lder om at finde en Beroligelse eller en Berettigelse; thi i den f&o-;rste Strid maa han altid tabe, og vil han strax seire, da er han uberettiget. Min Digter finder nu en Berettigelse, netop derved, at Tilv&ae;relsen absolverer ham i det &O-;ieblik, da han vil ligesom tilintetgj&o-;re sig selv. Hans Sj&ae;l vinder nu et religieust Anklang. Dette er det, der egentlig b&ae;rer ham, skj&o-;nt det aldrig kommer til Gjennembrud. Hans dithyrambiske Gl&ae;de i det sidste Brev er et Exempel herpaa; thi denne Gl&ae;de er upaatvivlelig funderet i en religieus Stemning, hvilken dog forbliver en Inderlighed. Han beholder en religieus Stemning som en Hemmelighed, han ikke kan forklare, medens denne Hemmelighed hj&ae;lper ham til digterisk at forklare Virkeligheden. Han forklarer det Almene som Gjentagelsen, og dog forstaaer han selv Gjentagelsen paa en anden Maade; thi medens Virkeligheden bliver Gjentagelsen, bliver for ham den anden Potens af hans Bevidsthed Gjentagelsen. Han har, hvad der tilh&o-;rer v&ae;sentlig en Digter, havt en Forelskelse; men denne er aldeles tvetydig: lykkelig, ulykkelig, komisk, tragisk. I Retning af Pigen kan Alt blive komisk, thi da han fornemlig var sympathetisk afficeret, saa har hans Liden for en stor Deel ligget i, at den Elskede leed. Var han i denne Henseende i en Feiltagelse, saa bliver det Komiske det Fremtr&ae;dende. Seer han paa sig selv, da tilbyder det Tragiske sig, ligesom ogsaa naar han i en anden Forstand t&ae;nker den Elskede ideelt. Han har beholdt en Idealitet af den hele Forelskelse tilbage, som han kan give et hvilketsomhelst Udtryk, men altid i Stemning, fordi han ingen Facticitet har. Han har da et Bevidstheds-Faktum eller rettere han har intet Bevidstheds-Faktum, men en dialektisk Elasticitet, der vil gj&o-;re ham produktiv i Stemning. Medens denne Produktivitet bliver hans Yderside, b&ae;res han af noget uudsigeligt Religieust. Saaledes var Bev&ae;gelsen i de tidligere Breve, is&ae;r i enkelte af dem, langt n&ae;rmere ved en egentlig religieus Udgang, men i det &O-;ieblik, den midlertidige Suspension h&ae;ves, faaer han sig selv igjen, men som Digter, og det Religieuse gaaer til Grunde &dvs;: bliver som et uudsigeligt Underlag. Havde han havt en dybere religieus Baggrund, da var han ikke bleven Digter. Da havde Alt faaet religieus Betydning. Den Begivenhed, i hvilken han hildes, havde da vel faaet Betydning for ham, men da var Anst&o-;det kommet fra h&o-;iere Steder, han havde da ogsaa havt en ganske anden Myndighed, om denne end kj&o-;btes ved en endnu smerteligere Lidelse; han havde da handlet med en ganske anden Jern-Conseqvents og Urokkelighed, han havde da vundet et Bevidstheds-Faktum, han bestandig kunde holde sig til, og som aldrig blev ham tvetydigt, men reent Alvor, fordi det var sat ved ham selv i Kraft af et Guds-Forhold. I samme &O-;ieblik var det hele Sp&o-;rgsmaal om Endeligheden bragt i Indifferents; den egentlige Virkelighed vilde i dybere Forstand hverken gj&o-;re ham fra eller til. Han havde da religieust udt&o-;mt Alt, hvad der laae i hiin Begivenhed af forf&ae;rdelig Conseqvents. Om Virkeligheden viste sig anderledes, forandrede ham v&ae;sentlig Intet, ligesaa lidet som, hvis det V&ae;rste var indtraadt, dette v&ae;sentlig havde forf&ae;rdet ham mere end det allerede havde gjort. Han vilde da med _relegieusreligieus Frygt og B&ae;ven, men ogsaa med Tro og Tillid forstaae, hvad han havde gjort fra f&o-;rst af, og hvad han i Conseqvents deraf var forpligtet til at gj&o-;re senere, selv om denne Forpligtelse foranledigede det Besynderlige. For det unge Menneske derimod er det netop som Digter charakteristisk, at han aldrig ret kan komme paa det Klare om, hvad han har gjort, netop fordi han i det Udvortes og Synlige baade vil see det og ikke vil see det, eller i det Udvortes og Synlige vil see det, og derfor baade vil see det og ikke vil see det. Et religieust Individ derimod hviler i sig selv, og forsmaaer alle Virkelighedens Barnestreger. Min kj&ae;re L&ae;ser! Du vil nu forstaae, at Interessen dreier sig om det unge Menneske, medens jeg er en forsvindende Person, ligesom en Barselkone i Forholdet til Barnet, hun f&o-;der. Og saaledes er det ogsaa; thi jeg har ligesom f&o-;dt ham, og f&o-;rer derfor som den &Ae;ldre Ordet. Min Personlighed er en Bevidstheds-Foruds&ae;tning, der maa til netop for at tvinge ham ud, hvorimod min Personlighed aldrig kunne komme derhen, hvor han kommer hen, thi den Oprindelighed, i hvilken han tr&ae;der frem, er det andet Moment. Han har derfor lige fra Begyndelsen af v&ae;ret i gode H&ae;nder, om jeg end ofte har maattet drille ham, for at han selv kunde komme tilsyne. Ved f&o-;rste &O-;iekast saae jeg, han var Digter, om ikke paa andet saa derpaa, at en Begivenhed, der, hvis den var h&ae;ndt et trivielt Menneske, var bleven i god Ro og Mag til ingen Ting, for ham svulmede op til en Verdensbegivenhed. Skj&o-;nt jeg nu ofte f&o-;rer Ordet, saa vil Du dog, min kj&ae;re L&ae;ser (thi Du forstaaer Dig paa de inderlige sj&ae;lelige Tilstande og R&o-;relser, og derfor er det, jeg kalder Dig &anfbeg;kj&ae;r&anfslut;), saa vil Du dog overalt l&ae;se om ham. Du vil da forstaae Overgangenes Forskjellighed, og om Du end af og til, naar Stemningens Styrtebad kommer pludselig over Dig, bliver lidt underlig derved, vil Du dog bag efter see, hvorledes Alt er forskjelligt modificeret, det Ene i Forhold til det Andet, samt, at den enkelte Stemning er temmelig correct, hvilket er en Hovedsag, da det Lyriske her er saa vigtigt. Du vil maaskee en enkelt Gang lade Dig distrahere af en tilsyneladende &o-;rkesl&o-;s Vittighed eller af en indolent Trods, men bag efter vil Du maaskee forsone Dig dermed. Din hengivne Constantin Constantius. Cfr. Herders Volkslieder, herausgegeben von Falk. Leipzig, 1825. 1ster B. p. 57.