]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen GG GG Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun og Kim Ravn KA, C pk. 3 l&ae;g 1 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2000 http://sks.dk/gg/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Copist-Exegese. ell. _DaOm Forholdet mellem det N. og det Gl.T. Efterat Hierax ell. Hierakas havde i lang Tid ern&ae;ret sig christelig ved at afskrive den hellige Skrift, udfandt han endelig i sin Viisdom, at Forskjellen mell. det N og det Gl. T. var den, at der i hiint ikke l&ae;rtes Coelibat &streg; en saadan Opfattelse er dog kun mulig for Folk, som staae i et saa udv: Forhold til _denGjenstanden som en Copist gj&o-;r det. d. 6 Aug: 38. Matth. XI, 19: &g.k;&g.a;&g.i..g; &g.e.l.;&g.d;&g.i;&g.k;&g.a;&g.i;&g.o-..a;&g.th;&g.e-; &g.e-.a.; &g.s;&g.o;&g.ph;&g.i..a;&g.a; &g.a.l.;&g.p;&g.o..g; &g.t;&g.o-..c;&g.n; &g.t;&g.e..a;&g.k;&g.n;&g.o-;&g.n; &g.a;&g.u.a.;&g.t;&g.e-..c;&g.sud;&g.punkt; Meget forskjellige Meninger ere blevne opstillede, disse forbigaaes; men da jeg seer, at Chrysostomus allerede og Theoph. have v&ae;ret af den Mening, at &g.t;&g.e;&g.k;&g.n;&g.a; &g.a;&g.u.a.;&g.t;&g.e-..c;&g.sud; ere at forstaae om J&o-;derne (jfr. de Wette p. 121 n.), og at en og anden senere Fortolker har v&ae;ret af samme Mening, forekommer det mig, at der under denne Foruds&ae;tning lod sig opstille f&o-;lgende Fortolkning: &anfbeg;Viisdommen blev retf&ae;rdiggjort&anfslut;, idet den toges bort fra, ber&o-;vedes dens &anfbeg;B&o-;rn&anfslut; (&g.a.l.;&g.p;&g.o..g; saaledes 2 Thess. 1, 9). Ligesom nemlig Viisdommen paa en Maade skete Uret ved ei at anerkjendes af J&o-;derne, hvem den f&o-;rst blev tilbudet, saaledes skete den nu sin Ret ved at fratages dem. Dette synes ogsaa det F&o-;lgende at bekr&ae;fte, hvor Christus is&ae;r udh&ae;ver de Byer, i hvilke de fleste Mirakler vare skete, og hvor han jo altsaa viser J&o-;dernes Utaknemlighed. Uden denne Fortolkning seer jeg heller ei nogen naturlig Overgang til V. 20, hvorimod under denne Antagelse V. 20-24 bliver en alvorligere Gjennemf&o-;relse af hvad Christus havde sagt: at de vare som B&o-;rnene. d. 12. Jan. 39. Clausen og f&o-;r ham en stor M&ae;ngde Fortolkere ere blevne staaende i Opfattelsen af Mirakelbegrebet alene ved moralske Betragtninger (om de velgj&o-;rende F&o-;lger for Menneskene, og finde derfor Vanskeligheder ved de Mirakler, hvor et eller andet Individ lider Tab, f. Ex. Gergesenerne). Men vil man end ikke gaae ind paa den langt dybere Unders&o-;gelse, hvorved Miraklet sees som medhenh&o-;rende til den ny Tingenes Orden, der i det Ny Testamente kaldes Himmeriges Rige, saa forekommer det mig dog, at den reent &ae;sthetiske Side i Miraklet kunde gj&o-;re ligesaa stor Fordring paa at komme til Orde som den moralske. Saaledes fremtr&ae;der den f. Ex. i Brylluppet i Cana, i Christi Vandring paa Havet o. fl. St., og det forekommer mig, at denne Betragtning idetmindste aabner &O-;iet for en langt st&o-;rre ideel Uendelighed end den Mening, at Lazari Opv&ae;kkelse var et Mirakel, fordi det var velgj&o-;rende for Lazarus. Denne endelige Hensigt ber&o-;ver Miraklet ligesom alt H&o-;iere sin sande Uendelighed, sin sande guddommelige Frihed. d. 14. Jan. 39. Den, som ikke kan forstaae det Kongelige saa at sige, der fra denne Side seet ligger i Miraklet, han maa enten v&ae;re en Spidsborger eller en Judas (Joh. XII, 4). Matth. XI, 11: &g.m;&g.i;&g.k;&g.r;&g.o;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.sud;&g.punkt; Dette Ord forekommer mig at staae med en emphatisk Pr&ae;gnants. Det kan naturligviis ikke forstaaes saaledes, at Comparationen, af hvilken Comparativet er fremgaaet, er at henl&ae;gge indenfor Christendommens egen Gr&ae;ndse &dvs;: den Mindre i Guds Rige; derimod troer jeg, at dette Comparativ er fremgaaet af den christelige Tankegang, if&o-;lge hvilken der i Guds Husholdning kun gives to Stadier: J&o-;dedom og Christendom, og at Christendommen saaledes er et permanent Comparativ til J&o-;dedommen, og at denne Tanke dunkelt har r&o-;rt sig i Apostelens Sind, da han satte dette Comparativ. &streg; Vist er det, at de nyere Fortolkere kun altfor ofte have glemt ved deres Fortolkning, at have dette Com parativ in mente. d. 14 Jan: 39. Det synes at fremgaae af Mth: XII, 24-29, at &g.Ch;tus ikke antog, at D&ae;moner kunde uddrives ved Dj&ae;velens Magt; thi dersom en slig Uddrivelse virkelig lod sig gj&o-;re, da havde &g.Ch;st jo ikke bragt J&o-;derne i Forlegenhed ved sit Sp&o-;rgsmaal: ved hvem uddrive da Eders S&o-;nner dem. Sp&o-;rgsmaalet bliver da n&ae;rmest, om en slig Uddrivelse er t&ae;nkelig, og dertil kunde man da svare, at Dj&ae;velen jo kunde have st&o-;rre Hensigter _medved en saadan Uddrivelse fE at forlokke Flere, saa at hans Rige derfor ikke var i Strid med sig selv. Men paa den anden Side maae vi dog erindre, at en saadan Uddrivelse slet ikke skete for at udrive den Enkelte af Dj&ae;vlens Magt, hvilket netop in casu var en Modsigelse og Umulighed; men snarere maatte vi vel sige, at et saadant Individ geraadede endnu dybere i Di&ae;vlens Magt, saa at &g.Ch;sti Ord. 43-45 om den onde Aands Udgang af Msk. lod sig anvende herom. Forskjellen er altsaa den ved &g.Ch;sti Mirakel helbredes Individet ikke blot fra sin Sygdom, men udrives af den Ondes Magt og overf&o-;res i Guds Rige, ved Dj&ae;vlens Mirakel befries han fra det ene Onde for at ligge under for et endnu st&o-;rre, og i denne Betydning kan man sige, at i Sandhed kan onde Aander ikke uddrives ved Dj&ae;velens Hj&ae;lp. &streg; d. 15 Jan: 39. Rom IV. En og Anden har forundret sig over, hvorfor P. idet han fremh&ae;ver Abraham som et Exempel paa Troen, ikke hellere har taget det Moment af hans Liv, hvor han vilde offre Isaak; men det synes mig netop at v&ae;re ganske i Paulus Aand i det Hele og af syllogistisk Kraft paa dette Sted, at tage Exemplet om Saras Ufrugtbarhed; thi der var netop Alt overladt til Gud, og hele Livet uden for &g.Ch;std. saavel J&o-;de som Hedning var i Pauli &O-;ine ligesaa ufrugtbar. &streg; d. 3 April 39.