]> S&o-;ren Kierkegaard Journal HH HH Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Leon Jaurnow og Kim Ravn KA, A pk. 42 l&ae;g 1 og C pk. 4 l&ae;g 2 H.P. Barfods Fortegnelse 444 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 1999 http://sks.dk/hh/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Journalen HH, s. 1 (HH:1-2)Kbhvn. d. 14 Juni 1840. Alt er Nyt i Christo. dette vil blive mit Standpunkt for en speculativ chr: Erkjendelsesl&ae;re. (Nyt ikke blot forsaavidt som det er noget andet, men ogsaa som Forholdet af det Fornyede det Foryngede til det For&ae;ldede Udlevede.) dette Standpunkt vil paa engang v&ae;re polemisk og ironisk. det vil tillige vise at &g.Ch;std. ikke er en Sammensn&ae;rpen om en enkelt Gjenstand, om et enkelt Normal-Sindelag, &streg; ikke som en ny Lap paa et gammelt Kl&ae;debon, men som en Foryngelses-Drik. Det comparative Standpunkt fra hvilket man hidtil har sat &g.Ch;std. i Forhold til Fortiden er det: Intet er Nyt under Solen. Dette Standpunkt forholder sig negativt til Ph&ae;nomenet slaaer Livet ihjel ved den abstrakte Monotonie, der her doceres, istedetfor det andet er befrugtende. selve Mediationens Idee, den nyere Philosophies L&o-;sen, er netop Mods&ae;tningen til det Chr:, for hvilket Standpunkt den foregaaende Existents er_det ikke saa let ford&o-;ielig, men ligger tungt i den og paa den, ligesom for det enkelte Individ hans Existents f&o-;r Journalen HH, s. [2] (HH:3-5) Troen ingenlunde blot sorgl&o-;st bliver mediert, men med dyb Sorg forsonet; som overhovedet de to Tankebestemmelser ere lige n&o-;dv:, at &g.Ch;std. er det der ikke opgik i noget Msks Tanke, og dog i det det gives Msk. er ham naturligt, at ogsaa Gud her er skabende. a fortes fortuna er Hedninge-Standp: Gud er m&ae;gtig i de Svage er det chr: man seer strax, at det f&o-;rste er en umiddelbar Bestemmelse, da Lykke her blot er Reflexen af den i den Enkelte givne umidd. Genialit&ae;t, er den umidd. harmonia pr&ae;stabilita: det andet er en reflecteret Bestemmelse, gaaer igjennem det Enkeltes Tilintetgj&o-;relse. Naar jeg siger, at Alt er nyt i &g.Ch;sto, saa gj&ae;lder dette is&ae;rdeleshed om alle de anthropologiske Standpunkter; thi den egl. Viden om Gud (den gudl. Metaphysik, Treenigheden) er uh&o-;rt f&o-;r og altsaa i en anden Forstand ny i &g.Ch;sto.; her seer man fortrinlig Aabenbarings-Begrebets Gyldighed ligeoverfor det reent humane Standpunkt. Man maa adskille de to S&ae;tninger: Alt er nyt som er en &ae;sthetisk Anskuelse &streg; Alt er nyt i &g.Ch;sto som er en dogmatisk, verdenshistorisk speculativ Anskuelse. Der h&o-;rer moralsk Mod til at s&o-;rge; der h&o-;rer religieust Mod til at v&ae;re glad. &streg; ogsaa herpaa seer man det negative polemiske Forhold, hvori Hedninge-Verdenen satte en tilkommende Existents til den n&ae;rv&ae;rende, at Enhver ved sin Ankomst til Elysium maatte drikke af Lethe; den chr: Anskuelse l&ae;rer at Msk. skal gj&o-;re Regnskab for hvert utilb&o-;rligt Ord, hvilket iblandt andet vel maa forstaaes om det Forbigangnes totale Pr&ae;sents, om end en anden Lethe skal borttage det Nagende og Fort&ae;rende deraf. Nytaars Morgen Om Fors&ae;ttet _Ogvi l&ae;se: og Gud fristede Abr: og han sagde til ham Abrh. Abrhr: og Abraham svarede her er jeg. Det er dette tillidsfulde gudhengivne Sind denne Frimodighed til at gaae Fristelserne im&o-;de, til freidigt at svare her er jeg. vi is&ae;r maa bem&ae;rke. Er det nu ligesaa med os, ell er det ikke snarer saaledes, at naar vi m&ae;rke, at de svare Pr&o-;velser n&ae;rme sig, da ville vi saa gjerne unddrage os, vi &o-;nskede blot en Afkrog af Verden at skjule os i, &o-;nskede at Bjergene ville skjule os, ell. vi utaalmodigen s&o-;ge at v&ae;lte Byrden fra os over paa Andre; ell. endog de der ikke s&o-;ge at flygte, hvor langsom hvor modvillig flytter Foden sig frem af Banen. Ikke saaledes med Ab:,_da han svarer _gladfreidigt Her er jeg; han falder ingen til Besv&ae;r med sin Lidelse, ikke Sara, som han jo vel indsaae det saa saare vilde bedr&o-;ve at miste Isaak, ikke Eleezar den tro Tjener i hans Huus, hos hvem han dog snarest maatte have s&o-;gt Tr&o-;st. Vi l&ae;se: han stod tidlig _om op om Morgen. Han ilede som til en Gl&ae;desh&o-;itid og_da ved Morgengry var han paa det af Herren bestemte Sted paa Moria. Og han kl&o-;vede Br&ae;ndet, og han bandt Isaak og han ant&ae;ndte Baalet og han drog Kniven. Min T: der var mangen Fader i Israel der troede i_sin sit Barn at miste Alt, hvad ham kj&ae;rt var, at ber&o-;ves ethvert Fremtids-Haab, men der var jo dog ingen der i den Forstand var Forj&ae;ttelsens Barn som Isaak var det for Abr:. Der var mangen Fader, der mistede det, men da var det jo dog Guds alm&ae;gtige og urandsagelige Styrelse, da var det jo dog Gud der selv ligesom udslettede det givne _L&o-;vte L&o-;fte, han _stoed maatte sige som Hiob Herren gav Herren tog. ikke saaledes med Abraham, det var af hans egen Haand det blev fordret, Isaaks Skjebne var med Kniven lagt i Abr: Haand. Og han stod her aarle paa Bjerget han den gl. Mand med sit eneste Haab. Men han tvivlede ikke, han skuede ikke _tilbage omkring tilh&o-;ire og venstre, han udfordrede ikke Himlen med sine Klager. Han vidste det var det tungeste Offer Gud kunde fordre, men han vidste og, at Intet var for stort for Gud. Vi vide nu alle Udfaldet paa Historien. Det overrasker os maaskee ikke mere, fordi vi kjende det fra vor tidligste Barndom, men da ligger Feilen i Sandhed ikke i Historien, men i os, fordi vi ere for lunkne til ret at f&o-;le med Abraham at lide med ham. Han drog hjem glad frimodig tillidsfuld til Gud; thi han havde ikke vaklet, han havde Intet at bebreide sig. Hvis vi ville t&ae;nke os, at Abraham ved &ae;ngstet og fortvivlet at skue omkring havde opdaget den V&ae;dder, der skulde frelse hans S&o-;n, vilde han da ikke besk&ae;mmet v&ae;re vent hjem, uden Tillid for Fremtiden, uden Vished med sig selv om, at han var beredt til at bringe Gud et hvilketsomhelst Offer., uden den himmelske R&o-;st fra Himlen som i hans Hjerte, der forkyndte ham Guds Naade og Kj&ae;rlighed. Abraham sagde hell. ikke, nu er jeg bleven en gl. Mand min Ungdom gik hen, min Dr&o-;m opfyldtes ikke, jeg blev Mand og hvad jeg begj&ae;rede, n&ae;gtede Du mig, da blev jeg Olding, og paa en vidunderlig Maade opfyldte Du Alt; forund mig nu en stille Aften, kald mig ikke atter ud til nye Kampe, lad mig gl&ae;de mig ved hvad Du gav mig, ved min Alderdoms Tr&o-;st. Om det Opbyggelige, der ligger i den Tanke at vi mod Gud altid have Uret. ellers maatte vi fristes til at mistvivle om Forsynet. Thi var der eet Msk et eneste om han var den m&ae;gtigste, der havde levet i Verden ell. den ringeste,_{der paa} dette gj&o-;r Intet til Sagen, der paa Dommens Dag kunde sige med Ret mig blev der ikke s&o-;rget for, i den store Husholdning var jeg glemt; ell. om han end tilregnede sig selv meget dog med Rette vilde kunde _sigsige: jeg bekjender det, jeg foer vild i Verden, jeg veeg af fra Sandhedens Vei, men jeg angrede jo min Synd, jeg anstr&ae;ngte mine Kr&ae;fter i oprigtigt Fors&ae;t til det Gode, jeg opl&o-;ftede min R&o-;st og raabte til Himlen om Hj&ae;lp men Ingen svarede, ingen Udvei &o-;inede jeg, ingen om end nok saa fjern Beroligelse ... Var det saa da var jo Alt Taabelighed, hvor var da Gr&ae;ndsen. &streg; Enhver der har givet efter for Fristelsen, maa jo dog tilstaae, at der var en Mulighed af, at i n&ae;ste &O-;ieblik Hj&ae;lpen allerede havde v&ae;ret der; og dette er ikke et Sophisme, som det kunde synes det tvivlende Sind, der vil sige, at det kan man altid sige, men en Betragtning. Om Christi opoffrende Vandel iblandt os. &streg; Man har til forskjellige Tider opfattet &g.Ch;sti Lidelse forskjelligt, deels den store physiske Smerte etc, men Du _{maa dog}har jo dog fornummet, at hvor fort&ae;rende end den angrende Sorg er, saa er dog den Sorg, der griber os, naar vi lide uskyldigt, naar vi maa b&ae;re F&o-;lgerne af andres Skyld desto dybere saaledes &g.Ch;sti Sorg. Men under al den Lidelse var han ikke den, der t&ae;nkte paa sig selv, ell. vel endog faldt andre til Byrde med sin Sorg, han som med saa stor Ret kunde have sagt til de S&o-;rgende, der s&o-;gte Tr&o-;st hos ham, see I da ikke hvor meget jeg lider, hvor tungt Byrden hviler paa mine Skuldre., og dog var han til enhver Tid ethvert &O-;ieblik redebon til at h&o-;re paa Andres Klager og Lidelser til at tr&o-;ste Guds Pr&o-;velser. ... Eller saae Du ham aldrig m:T: han den kj&ae;rlige Fader, der sendte sit Barn langt bort fra sig ud i Verden for at modnes og pr&o-;ves til Livets Gjerning; saae Du ikke hvor &o-;mt hans &O-;ie hvilede paa ham, saa l&ae;nge det endnu kunde f&o-;lge ham, hvor bekymret han sad der hjemme og l&ae;ngsellsfuld ventede paa Efterretning fra det kj&ae;re Barn. Og dog var det jo ham selv der paalagde ham Pr&o-;ven. Det stod ham jo frit for at kalde ham tilbage, at lade ham opvoxe og &ae;ldes under sine egne &O-;ine, at fjerne saavidt muligt enhver Fristelsens giftige Luftning fra ham. Men han indsaae, at det vilde ikke v&ae;re Faderkj&ae;rlighed men utidig Svaghed og derfor sendte han ham bort; men altsaa Grunden til Pr&o-;velsen var Kj&ae;rlighed .. Eller saa Du ham aldrig han der pr&o-;vede den, han elskede meest i Verden, saae Du ikke hvor opfindsom han var for sv&ae;rere_{for ved sv&ae;rere} tungere og tungere Pr&o-;velser dybere og dybere at overbevise sig og forvisse sig om den Kj&ae;rlighed, hvis Besiddelse var ham hans Salighed. _{Og dog var}Saae Du ikke, hvor &ae;ngstet han var hvor urolig, hvor meget mere han ofte leed end den han pr&o-;vede; og dog var det jo hans eget Paafund han kunde v&ae;re n&o-;iet med den Kj&ae;rlighed, i hvis Besiddelse han vidste sig; men det vilde han ikke; og altsaa Grunden til Pr&o-;velsen var Kj&ae;rlighed; og er det ikke saa at overhovedet kun hvad vi elske det &o-;nske vi ogsaa gjennem Pr&o-;velser at besidde. Guds Pr&o-;velser ere grundede i Kj&ae;rlighed. Og synes Dig end at Billedet af hiin kj&ae;rlige Fader, der sidder hjemme saa bekymret for sit Barns Vel, er saa skj&o-;nt, og at Du derfor vil savne Noget idet Forestillingen udvider sig til hiin alm&ae;gtige Fader i Himlene, saa er jo dog Forskjellen selv opl&o-;ftende; thi at han ikke opbebier Efterretning fra os, det kommer jo der af at han altid er med os; og at han ikke er &ae;ngstet for os, det er jo fordi han er den alm&ae;gtige Gud; Guds Pr&o-;velser ere derfor, hvilket allerede er antydet i de to valgte Billeder: 1) opdragende. 2) sigtende til at _opfbegrunde et dybere Samfund med Gud. Vi vide vel at vi i mange Maader bestandig i dette Jordeliv maa opdrages, og vi ville ikke &o-;nske os den Indbildning, at vi vare voxne fra den &streg; engang maa den jo oph&o-;re, og Glimt deraf maa allerede f&o-;les her i Livet. Du klager over Msk. over Verdens Ford&ae;rvelse, vi ville ikke afgj&o-;re om Du har Ret, vi ville indr&o-;mme at langt helligere M&ae;nd end vi ere have med mere Myndighed f&o-;rt den samme Klage: der er ei Grund i Haand og Mund hvorpaa man nu kan bygge hver Hjert er Garn hver Eed er Skarn hver Skalk som Barn, hver L&o-;vte som en Skygge. Men meget ligger i Dig selv; thi der er jo dog en Strid, som Ingen anden kan stride for Dig, en Tvivl, som Ingen anden kan berolige; en Sorg som ingen anden kan stille Sorgen og Bekymringen om Gud, er Du f&o-;rst beroliget herover da vil Du finde Verden meget bedre; thi da vil Du ikke s&o-;ge i Verden og fordre af den, hvad den ei kan give. &streg; da vil Du selv v&ae;re istand til at tr&o-;ste og berolige Andre. Til Dig ville vi henvende vort Sind, Du vor Gud, vi ville lade Dig raade ganske deri; thi Du er den som oph&o-;ier og den som nedtrykker: saa stode vi end h&ae;drede i Verden, h&o-;it betroede blandt Msk:, var Manges Skjebne lagt i vor Haand og Mange maaskee misundelig skuede op til os, og dog vor hele Str&ae;ben, vort Idr&ae;t, vor L&ae;ngsel vort Haab i Verden ikke fandt Naade for dine &O-;ine, retf&ae;rdige Gud, o hvad var da _{denne Saglighed}slig Herlighed mod denne Usalighed; og staaede vi nedb&o-;iede og bekymrede, miskjendte, forladte, ene med vor Sorg, og dog dit &O-;ie, som skuer i L&o-;ndom, med Velbehag hvilede paa vor Str&ae;ben vort Idr&ae;t, vort Haab vor Forl&ae;ngsel efter Dig, og hvad var da slig Gjenvordighed mod denne Salighed; og stode vi ydmygede og s&o-;nderknusede ved Tanken om egen Skyld, havde vore Synder gjort os fremmede for Msk, saa ingen Tr&o-;st l&o-;d over til os, og dog vor Anger havde fundet Veien til Din Throne barmhjertige Gud og Naade for Dine &O-;ine, o hvad var da slige Lidelser mod denne Salighed &g.Ch;stendommen vil v&ae;re os Alt. afm&ae;gtig de himmelske Kr&ae;fter over sig, i Stridens Hede skal Guds Naade overskygge dig. Guds Faderkj&ae;rlighed. .... og synes det Dig end, at idet Tanken vandrer ud fra det f&ae;drene Hjem og forvilder sig ud i den vide Verden for at h&ae;ve sig til Forestillingen om han alle Tings alm&ae;gtige Skaber og dog tillige Alles f&ae;lleds Fader, at Du dog gaaer glip af Noget af den Forkj&ae;rlighed nemlig, der blev Dig tildeel i dit F&ae;drene Hjem, fordi han din jordiske Fader kun var din Fader og kun Du hans Barn, og synes det Dig som en F&o-;lge deraf, at Billedet ikke passer ganske, da _do du jo f&o-;ler, at slige jordiske Forestillinger ikke b&o-;r tages med, nu vel saa indr&o-;mme vi, at Billedet passer ikke ganske. Men naar Du da selv &ae;ngstet og bekymret kom til ham din jordiske Fader for at finde Tr&o-;st og Beroligelse og Du da fandt ham selv nedb&o-;iet s&o-;rgmodig, og saaledes hans Sorg kun for&o-;gede ikke lindrede din egen om Du end et &O-;ieblik glemte Din egen af Medf&o-;lelse med hans Lidelser; og Du derimod s&o-;nderknuset og afm&ae;gtig vendte Dit Sind og Din Tanke til ham, der s&o-;rger for Alle, og fandt ham altid m&ae;gtig i den Svage, m&ae;gtigere jo svagere Du selv blev, min Tilh&o-;rer da passer Billedet hell. ikke ganske og vel Dig jo mere Du fornemmer at Billedet ikke passer. Var det derfor i det Foregaaende med et vist Veemod at Du fornam, at skj&o-;ndt Du tog det Bedste, Du havde paa Jorden for dermed at udtrykke det Himmelske, at dog ogsaa dette ikke naaede op til Himlene men underveis opl&o-;stes og forsvandt for Dig, saa er det nu ikke saa; thi nu haver Du fornummet, at det er ikke efter den jordiske Ben&ae;vnelse at Gud kaldes saa, men at det er omvendt, at det er omvendt, at det er som Skriften siger, at det er efter ham din himmelske Fader, at al Faderlighed har Navn i Himlen og paa Jorden, at Fadernavnet ikke str&ae;ber op fra Jorden til Himlen, men fra Himlen stiger ned til Jorden, saa at om Du end havde haft den bedste Fader, der kunde gives paa Jorden, saa er dog ogsaa han kun din Stedfader, kun en Afglands af den Faderkj&ae;rlighed, efter hvilken han er n&ae;vnet. &streg; kun en Skygge en Afglands, et Billede, en Lignelse, en m&o-;rk Tale om den Faderlighed af hvilken al Fad. har Navn i Himlen og paa J. O! m: T: har Du fattet denne Salighed, eller rettere er det lykkedes min Fremstilling at minde Dig om, hvad Du _eier,eier bedre og rigere og saligere; ell rettere har jeg Intet forstyrret Dig. Hvad det er at ville gj&o-;re Erfaring over Ev: om Nicodemus. B&o-;n ... og naar Du benaader os med en af de bedre Timer, da vil vi bede Dig, at den ikke maa v&ae;re een af de mange flygtige Stemninger, der blot urolige vort Sind i forskjellig Retning men at _deenhver saadan Time maa i sig indeholde en Forj&ae;ttelse om at den ikke skal v&ae;re den eneste, for at _sigeSorgen ikke saaledes skal overv&ae;lde os, at naar Bes&o-;gelsens Time kommer vi da ikke skulde kunne samle os dertil; ell. Gl&ae;den saaledes henrive os, at Velsignelsens &O-;ieblik svandt os ubem&ae;rket og ubenyttet hen. Vi vide vel at det ikke er givet os skr&o-;belige Msk. at have det Gudd. bestandig iboende i os, men vi vide jo dog ogsaa, at det er derefter vi str&ae;be, og at Du ikke vil lade Dig uden Vidnedsbyrd, og at Din Naade ikke er en Kilde, der udt&o-;rres fordi vi &o-;se af den, men som kun sprudler desto rigeligere og springer desto h&o-;iere jo dybere vi grave. Vi formaae ikke at bestemme Tid og Sted, men l&ae;r Du os at berede vort Sind, saa det i det beleilige &O-;ieblik ikke maa v&ae;re udygtigt og uv&ae;rdigt til at modtage ikke koldt og ufrugtbar. &streg; at gj&o-;re Erfaring ja det er en stor Tanke at have levet meget, at eie en uudt&o-;mmelig aandelig Skat som aldrig kan tages fra os ja det er et stort Maal. Det er _detdette &O-;nske, der begeistrer den Yngre, naar hans Hjerte svulmer af ubestemt L&ae;ngsel, han &o-;nsker at Intet maatte undgaae hans Blik, Intet maatte v&ae;re upr&o-;vet af ham, at han maatte fors&o-;ge sig i Alt, vel ofte forbunden med det forf&ae;ngelige &O-;nske, med Rette at kunne sige ogsaa dette har jeg fornummet. Og det er ikke blot det Gl&ae;delige men ogsaa det S&o-;rgelige &o-;nsker han at have v&ae;re pr&o-;vet i, for senere med Gl&ae;de at erindre sig om, at ogsaa Sorgens B&ae;ger blev ham rakt, at han har smagt dets Bitterhed, og dog holdt sig opreist. Men her er det Feilagtige allerede at ville have oplevet Alt, f&o-;r han ret er begyndt at leve. Og nu den &Ae;ldre ham foruds&ae;tte vi jo om at han har oplevet det og om den ungdl. Higen end ofte indbilder sig at det, den Enkelte har oplevet, er Intet mod det, han selv skal opleve, om han end med Stolthed t&ae;nker sig selv som den bedagede Mand, der er langt rigere paa Erfaring, saa har han dog en vis &Ae;rb&o-;dighed for det den &Ae;ldre eier fordi det dog er erfaret; thi hvor s&o-;rrgeligt vilde det ikke v&ae;re, at t&ae;nke sig en Olding, der sit hele Liv igjennem blot havde v&ae;ret samtidig med sit eget Liv, vidste om det som han veed om enhver anden udv: Begivenhed, vidste Time og Klokkeslet, men den indre Tilegnelse deraf, &streg; Vi see saaledes at hverken den urolige Higen ud i Verden, ell. den blotte Leven i Verden er nok for at gj&o-;re Erfaring. I en vis Forstand gj&o-;r ogsaa de vel Erfaring, men da der ikke i dem udvikler sig den Magt, der overvinder det Hele og overskuer, blive de aldrig klog af Erfaring. Der til h&o-;rer den villies-Akt, som vil gj&o-;re i Erfaring, som i Sorgens &O-;ieblik vil erindre sig den Gl&ae;de, den har oplevet, i Gl&ae;dens Time ikke glemme den Sorg, der truer &g.Ch;stlig Erfaring. ....... ogsaa denne Andagtstime skal nu snart v&ae;re forsvunden, den skal maaskee have Betydning for Dig, saa Du ofte vil erindre den, ell. den skal sporl&o-;st forsvinde, saa Du om en f&o-;ie Stund forgjeves vil s&o-;ge at besinde Dig paa den &streg; vi vide det ikke, hvo kjender Aandens Virksomhed, der farer hen som Veiret og Ingen veed hvorfra den kommer ell. hvor den farer hen; men det vide vi, at hvis Din Tilst&ae;dev&ae;relse her i Herrens Huus din Andagt i hans Tempel ikke er ligesom Blomsten og den rigeste Udfolden af den stille huslige Andagt, der daglig styrker Dig til din Gjerning, helliger Din Gl&ae;de, adler din Sorg ..... og naar da Fristelserne n&ae;rme sig, da ville vi ikke unddrage os dem, fordi vi jo vide, at derved ere de ikke overvundne, at de tvertimod komme st&ae;rkere igjen, vi ville ikke hensynke i en afm&ae;gtig D&o-;s, saa at vi n&ae;sten mere maa sige, at det skeer med os end at vi handle, for at vi ikke, hvis Fristelsen end ikke henriver os til Fald, _viskulle staae besk&ae;mmede som de, der maa sige, at det ikke var vor Skyld, at vi ikke faldt, men _eten Skjebne, der frelste os. Vi sige dette ingenlunde som om vi ville n&ae;re den forf&ae;ngelige Tanke, at det var os selv, der frelste _usos ved vor egen Styrke; thi vi vide, at vi Intet formaae uden Gud, men Alt, naar Gud er med os. Vi sagde derfor med Flid, at det var som en Skjebne der frelste os, thi hvorledes turde vi kalde det en Styrelse, _omog derved h&ae;ve Tanken til Gud, naar vi i samme &O-;ieblik bleve os bevidste at vi ikke havde v&ae;ret selvvirksomme; thi ligesom Gud skal v&ae;re med os, hvis Noget skal udrettes, saaledes maa vi ogsaa saa at sige v&ae;re med Gud, v&ae;re vaagne, &g.Ch;sti Medarbeidere, ikke indslumrede ell. hendr&o-;mmende; thi en Udrivelse af Fristelse uden vor Medvirkning giver ingen Sikkerhed for ny Strid, ingen udaf Striden fornyet og bekr&ae;ftet Tillid til Guds Bistand. &streg; det andet Angreb af Fristelsen er altid det v&ae;rste., hvad enten det finder os overmodige _vover at have beseiret det f&o-;rste, ell. bekymrede _atover at have unddraget os fra det f&o-;rste. &streg; og Gud skal gj&o-;re Fristelsen og dens Udgang saa vi det kunne b&ae;re. Du, m: T:, du der blev fors&o-;gt i svare Fristelser, og du streed maaskee ofte den gode Strid og seirede, ak men naar Du da stundom bukkede under i Fristelsen og Du stod der, naar den seirede over Dig ak og Du da stod der med Bevidstheden om at Slaget var tabt og Du skuede ud over det &O-;de der var i Din Sj&ae;l, og det var Dig som Alt var tabt, og _FortvivlsenFortvivlelsen vinker Dig, dens Begeistring allerede beruser Dig, Da faldt maaskee disse Ord dig paa Sinde: Gud skal gj&o-;re Fristelsens Udgang saa vi den kunne b&ae;re, thi Fristelsens Udgang er ikke altid Seier, men dens Udgang skal Gud dog gj&o-;re saa vi kunne b&ae;re den, og din Sj&ae;l skal atter blive &ae;dru og vaagen. Menighedens Forhold til &g.Ch;stus under Billede af Brudens til Brudg. det kunde maaskee synes upassende, ... det Guddl. bliver i vor Tid h&ae;vet langt h&o-;iere end at det skulde n&o-;ies med slige Billeder .. det er nu baade godt og ondt og man skal aldrig oversee Billedets Betydning ... man b&o-;r ikke leie med slige Billeder ell. l&ae;fle dermed. ... Eller skulde Grunden til at man ikke ynder dette Billede, naar det da ell. opfattes reent, ikke v&ae;re, at Kj&ae;rligheden i vor Tid ikke er saa opoffrende, saa begeistret saa udholdende. Her maae vi nu erindre, at hele Livet jo er Forlovelsens Tid, Graven er Brudekamret, Himlen ..... ell. er det ikke saa, naar vi t&ae;nke os det salige &O-;ieblik, da den Troende efter de mange Vildfarelser, de mange Misforstaaelser, efter at have overvundet de mange Gjenvordigheder og de mange Fristelser nu endelig synker i sin Frelsers Arme. &streg; Om Syndernes Forladelse. Man har ofte talt med en vis Ringeagt om &g.Ch;std. i Sammenligning med de store Opgaver, Mskheden ellers har sat sig; man har beklaget at den forkleinede det Store i Msk: ell. man har spottet over dens Nemhed, at den slet ikke fordrede Msk Selvvirksomhed, men en uvirksom Modtagen og det var det, man forstod ved Tro. Men som _Msk.&g.Ch;std. er det n&ae;mmeste saa er den og det Sv&ae;reste netop fordi det falder Msk vanskeligst at betvinge sig selv ... saaledes her Syndernes Forladelse. Der bliver ikke befalet Dig at Du skal gj&o-;re dette ell. Hiint, der bliver ikke _sagtanviist en Vei til at afarbeide din Skyld; men Du skal tro at der er en Syndernesforladelse Det er umuligt siger Du, der allerede i din Viisdom blev f&ae;rdig med &g.Ch;std, det er umuligt fordi det er ubegribeligt ..... det er umuligt siger Du, som saa gjerne vilde &o-;nske, at det var sandt, som endnu bestandig dv&ae;ler med Dit Blik ved &g.Ch;std, fordi Du f&o-;ler, at derfra maa det komme, hvis det overhovedet skal komme .... Det er umuligt siger Du, Du som dog fornam at det er virkeligt, Du, hvis Anger blev forklaret til en stille Sorg, det er umuligt siger Du, og udtrykker dermed din uudsigelige Tak til Gud, der af sin ubegribelige Naade og Barmhjertighed har i &g.Ch;sto forligt sig med Verden. &streg; Gode Gjerninger Vi erindre jo dog Alle en Tid, da vi &o-;nskede at gl&ae;de om muligt endog at overraske en Fader en Moder ell. hvem der for&o-;vrigt var os kj&ae;r, med en Gave, og naar vi da bragte den halv unselige over dens Ringhed, med bortvent Ansigt, saaledes b&o-;r den gode Gjerning v&ae;re, blyf&ae;rdig ..., da stode vi jo dog ikke med Regnskabs-Bogen opslagen og sagde det giver jeg Dig, og nu fordrer jeg det af Dig .... den venstre Haand b&o-;r ikke vide hvad den h&o-;ier gj&o-;r, fri for al Selvreflexion. Som B&o-;rn bragte vi vore For&ae;ldre de Gaver, de ofte selv havde givet os, og saaledes altid med Gud. ... Thi hvad hjalp det Dig og, at Dit &O-;ie var lukt, saa Verdens Glands ikke frydede det meer, hvad hjalp det, at dit &O-;re var lukket, saa Verdens Forf&ae;ngelighed ikke banede sig Vei ind deraf, hvad hjalp det Dig, at dit Hjerte var koldt og roligt, saa Verdens Bedrifter ikke bev&ae;gede det mere; hvad hjalp det Dig, naar dit &O-;ie ikke atter var aabnet for _en den himmelske Herlighed, Dit &O-;re opladt for de uudsigelige Taler, der ere herovenfra, dit Hjerte ikke bev&ae;get og fuldt af himmelsk Mod.? Herre vor Gud l&ae;r Du os at bede rettelig, at vor Sj&ae;l maa aabne sig for Dig, at den ikke gjemmer et hemmeligt &O-;nske, som den veed Du ikke vil opfylde, men at den da hell. ei n&ae;rer en l&o-;nlig hemmelig Frygt for at Du skulde n&ae;gte den Noget, der kunde tjene til dens Fred og dens Frelse, saa den maa s&o-;ge og finde sin Hvile der, hvor den ene kan haves, i ydmyg Tak til Dig; thi f&o-;rst da naar vi forstaae altid at takke Dig, f&o-;rst da have vi overvundet Verden. .. og &g.Ch;stus sidder jo ikke altid ved Faderens h&o-;ire Haand, men naar Farer true, da reiser han sig, da staaer han opreist, som jo Stephanus saae ham staaende ved Faderens H&o-;ire. over Ev: om Nicodemus. Om det at ville gj&o-;re Erfaring. det er det den Yngre tragter efter, den &Ae;ldre er stolt af. ... Ogsaa denne Andagtens Time skal nu snart v&ae;re forsvunden; den skal maaskee have Betydning for Dig, saa Du ofte vil erindre den, den skal maaskee sporl&o-;st forsvinde, saa Du om en f&o-;ie Stund forgjeves vil s&o-;ge at besinde Dig paa den &streg; jeg veed det ikke, hvo kjender Aandens Virksomhed, der farer hen som Veiret, og Ingen veed, hvorfra den kommer ell. hvor den farer hen; men dette veed jeg, at hvis Din Tilstedev&ae;relse i Herrens Huus, din Andagt i hans Tempel, ikke er ligesom Blomsten og den rigeste Udfoldelse af den stille huslige Andagt, der daglig styrker Dig til Din Gjerning, helliger Din Gl&ae;de og adler Din Sorg &streg; .... Og naar da Fristelserne n&ae;rme sig, da ville vi ikke unddrage os dem, fordi vi jo vide, at derved ere de ikke overvundne, at de tvertimod komme st&ae;rkere tilbage, vi ville ikke hensynke i en afm&ae;gtig D&o-;s, saa at vi n&ae;sten mere maae sige, at det skeer med os end at vi handle, for at ikke, hvis Fristelsen end ikke river os hen, vi dog ikke skulle staae besk&ae;mmede som de, der maa sige, at det ikke var vor Skyld, at vi ikke faldt; men tilstaae, at det var en Skjebnea. Vi sige dette ikke som om vi ville n&ae;re den forf&ae;ngelige Tanke, at det var os selv, der frelste os ved egen Styrke; thi vi vide, at vi Intet formaae uden Gud, men fordi vi s&ae;tte vor Gl&ae;de og vor Salighed i at vide, at vi med Gud formaae Alt. a at vi ikke indslumre og dr&o-;mme os fra Fristelsen; thi en saadan Undgaaen af Fristelsen uden vor Medvirkning giver ingen Sikkerhed for ny Strid, ingen ud af Striden vundet fornyet og bekr&ae;ftet Tillid til Gud. Vort Samfund med &g.Ch;stus en Homilie. over Rom: &anfbeg;hverken Engle, Dj&ae;vle, ... Engle (Gal. 1., 8. Dj&ae;vle (Eph.) N&ae;rv: Tilkomd. det H&o-;ie det Dybe. .... Paulus har n&ae;vnet Alt, dog een Ting har han ikke n&ae;vnet, men han var jo ogsaa en Herrens Apostel. Vi ville n&ae;vne den: at ikke vi selv. Det er endnu en Fjende. Menigheden som &g.Ch;sti Brud over det Evangelium om en Konge, der gjorde sin S&o-;ns Bryllup. .... Naar vi t&ae;nke os det salige &O-;ieblik, da efter de mange Adskillelser, de mange Pr&o-;velser, de endelig forenes, som elske hinanden. Vi maae jo dog bruge Billeder, hvorfor ikke det bedste? Han l&ae;rte af hvad han leed Dette siges om &g.Ch;stus selv &streg; og dog hvis nogen skulde have v&ae;ret fritaget derfor, da var det vel ham, der vidste Alt. denne Methode er Inderlighedens