]> S&o-;ren Kierkegaard Ind&o-;velse i Christendom IC Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun, Stine Holst Petersen og Steen Tullberg F&o-;rstetrykket 1850 H&aa;ndskrevne korrektioner i a F&o-;rstekorrekturen til A Renskrift i Kierkegaards h&aa;nd (trykmanuskript) Kierkegaards kladdemateriale Andettrykket, 1855 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2007 http://sks.dk/ic/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Ind&o-;velse i Christendom Af ANTI-CLIMACUS Nr. I. II. III. Udgivet af S. Kierkegaard Kj&o-;benhavn Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno 1850 Indhold Nr. I &anfbeg;Kommer hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile.&anfslut; Til Opv&ae;kkelse og Inderliggj&o-;relse ␣ Nr. II &anfbeg;Salig Den, som ikke forarges paa mig.&anfslut; En bibelsk Fremstilling og christelig Begrebsbestemmelse Indhold Stemning Denne Fremstillings Indhold i et kort Indbegreb A. Den Forargelses Mulighed, der ikke forholder sig til Christus som Christus (Gud-Mennesket) men til ham som et slet og ret enkelt Menneske, der colliderer med et Bestaaende B. Den v&ae;sentlige Forargelses Mulighed i Retning af H&o-;iheden, at et enkelt Menneske taler eller handler som var han Gud, siger sig selv at v&ae;re Gud, altsaa i Retning af Bestemmelsen Gud i Sammens&ae;tningen Gud-Mennesket C. Den v&ae;sentlige Forargelses Mulighed i Retning af Ringheden, at Den, der udgiver sig for at v&ae;re Gud, viser sig at v&ae;re det ringe, fattige, lidende, tilsidst afm&ae;gtige Menneske Till&ae;g 1 Till&ae;g 2 &anfbeg;Forargelsens&anfslut; det er den v&ae;sentlige Forargelses Tankebestemmelser &pgf; 1. Gud-Mennesket er et &anfbeg;Tegn&anfslut; &pgf; 2. Tjenerens Skikkelse er Ukjendeligheden (Incognito'et) &pgf; 3. Den ligefremme Meddelelses Umulighed &pgf; 4. Den ligefremme Meddelelses Umulighed er i Christo Lidelsernes Hemmelighed &pgf; 5. Forargelsens Mulighed er at n&ae;gte den ligefremme Meddelelse &pgf; 6. At n&ae;gte den ligefremme Meddelelse er at fordre &anfbeg;Troen&anfslut; &pgf; 7. Troens Gjenstand er Gud-Mennesket, just fordi Gud-Mennesket er Forargelsens Mulighed ␣ Nr. III Fra H&o-;iheden vil han drage Alle til sig Christelige Udviklinger Ind&o-;velse i Christendom Af ANTI-CLIMACUS Nr. I &anfbeg;Kommer hid alle I som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile.&anfslut; Til Opv&ae;kkelse og Inderliggj&o-;relse Af ANTI-CLIMACUS procul o procul este profani. Udgiverens Forord I dette Skrift, hidr&o-;rende fra Aaret 1848, er Fordringen til det at v&ae;re Christen af Pseudonymen tvunget op til et Idealitetens H&o-;ieste. Dog siges, fremstilles, h&o-;res b&o-;r jo Fordringen; der b&o-;r, christeligt, ikke slaaes af paa Fordringen, ei heller den forties &streg; istedetfor at gj&o-;re Indr&o-;mmelse og Tilstaaelse sig selv betr&ae;ffende. H&o-;res b&o-;r Fordringen; og jeg forstaaer det Sagte som sagt alene til mig &streg; at jeg maatte l&ae;re ikke blot at henflye til &anfbeg;Naaden&anfslut;, men at henflye til den _Forholdi Forhold til Benyttelsen af &anfbeg;Naaden&anfslut;. S. K. Paakaldelse Vel er det atten Aarhundreder siden, at Jesus Christus vandrede her paa Jorden; men dette er jo ikke en Begivenhed lig andre Begivenheder, hvilke f&o-;rst, som forbigangne, gaae over i Historien, og saa, som l&ae;ngst forbigangne, gaae over i Glemsel. Nei, hans N&ae;rv&ae;relse her paa Jorden bliver aldrig noget Forbigangent, altsaa heller ikke mere og mere forbigangen &streg; hvis da ellers Troen findes paa Jorden; thi, hvis ikke, ja da er det i samme &O-;ieblik l&ae;nge siden han levede. Saa l&ae;nge der derimod er en Troende, maa denne ogsaa, for at v&ae;re blevet det, have v&ae;ret, og som Troende v&ae;re lige saa samtidig med hans N&ae;rv&ae;relse som hine Samtidige; denne Samtidighed er Troens Betingelse, og n&ae;rmere bestemmet er den Troen. Herre Jesus Christus, at vi da ogsaa saaledes maatte blive samtidige med Dig, see Dig i Din sande Skikkelse og i Virkelighedens Omgivelse, som Du gik her paa Jorden, ikke den Skikkelse, i hvilken en tom og intetsigende, eller en tankel&o-;s-sv&ae;rmerisk, eller en historisk-snaksom Ihukommelse har vanskabt Dig, da den ikke er Fornedrelsens, hvori den Troende seer Dig, og umuligt kan v&ae;re Herlighedens, hvori endnu Ingen har seet Dig. At vi maatte see Dig som hvad Du er og var og vil v&ae;re indtil Din Gjenkomst i Herlighed, som Forargelsens Tegn og Troens Gjenstand, det ringe Menneske dog Sl&ae;gtens Frelser og Forl&o-;ser, der af Kjerlighed kom til Jorden for at s&o-;ge de Fortabte, for at lide og d&o-;e, og dog bekymret &streg; ak, for hvert Skridt Du gjorde paa Jorden, for hver Gang Du kaldte ad den Vildfarende, for hver Gang Du udrakte Din Haand til at gj&o-;re Tegn og Under, og for hver Gang Du uden at r&o-;re en Haand v&ae;rgel&o-;s leed Menneskenes Modstand &streg; atter og atter maatte gjentage: salig Den som ikke forarges paa mig. At vi maatte see Dig saaledes, og at vi saa ikke maatte forarges paa Dig! Indbydelsen Kommer hid til mig alle I som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile O, forunderligt; forunderligt, at Den, som har Hj&ae;lpen at bringe, at det er ham, der siger: kommer hid! Hvilken Kjerlighed! Kjerligt allerede, naar man kan hj&ae;lpe, da at hj&ae;lpe Den, som beder om Hj&ae;lp; men selv at tilbyde Hj&ae;lpen! Og tilbyde den til Alle! Ja, og just til alle dem, som ikke kunne hj&ae;lpe igjen! At tilbyde den, nei, at raabe det ud, som var Hj&ae;lperen selv Den, der tr&ae;ngte til Hj&ae;lp, som var dog ogsaa han, der kan og vil hj&ae;lpe Alle, i een Henseende selv en Tr&ae;ngende, at han f&o-;ler Trang, og forsaavidt tr&ae;nger til at hj&ae;lpe, tr&ae;nger til de Lidende for at hj&ae;lpe dem! I &anfbeg;Kommer hid!&anfslut; &streg; Ja, deri er intet Forunderligt, naar Den, som er i Fare og tr&ae;nger til Hj&ae;lp, maaskee til hurtig, &o-;ieblikkelig Hj&ae;lp, raaber: kommer hid! Og deri er heller intet Forunderligt, at en Markskriger lader udraabe: kommer hid, jeg helbreder for alle Sygdomme; ak, thi i Forhold til Markskrigeren er det kun altfor sandt det Usande, at det er L&ae;gen, der tr&ae;nger til de Syge. &anfbeg;Kommer hid alle I, som i dyre Domme kunne betale Helbredelsen &streg; eller dog L&ae;gemidlerne; her er Medicin for Enhver &streg; der kan betale; kommer hid, kommer hid!&anfslut; Men ellers er det dog saa, at Den, der kan hj&ae;lpe, ham maa man ops&o-;ge; og naar man har fundet ham, er han dog maaskee vanskelig at faae i Tale; og naar man har faaet ham i Tale, maa man dog maaskee bede ham l&ae;nge; og naar man har bedet ham l&ae;nge, lader han sig dog maaskee f&o-;rst langt om l&ae;nge bev&ae;ge, det er, han gj&o-;r sig kostbar; og stundom, netop naar han ikke vil tage mod Betaling, eller &ae;delmodig giver Afkald derpaa, er dette kun et Udtryk for, hvor uendelig kostbar han gj&o-;r sig. Derimod Han, der gav sig hen, han giver sig ogsaa her hen, han er selv Den, der s&o-;ger dem, som have Hj&ae;lpen behov, han er selv Den, der gaaer omkring, og kaldende, n&ae;sten bedende siger: kommer hid. Han, den Eneste, der kan hj&ae;lpe og hj&ae;lpe med det ene Forn&o-;dne, frelse fra den eneste, i Sandhedens Forstand, livsfarlige Sygdom, han venter ikke paa, at Nogen skal komme til ham, han kommer af sig selv, ukaldet &streg; thi han er jo Den, som kalder paa dem, han tilbyder Hj&ae;lpen &streg; og hvilken Hj&ae;lp! Ja, hiin eenfoldige Vise i Oldtiden havde uendelig lige saa meget Ret, som de Fleste, naar de gj&o-;re det Modsatte, have Uret, at han hverken gjorde sig eller sin Underviisning kostbar, om han dog derved, i en anden Forstand, med &ae;del Stolthed udtrykte V&ae;rdiens Ueensartethed. Men saaledes bekymret i Kjerlighed var han ikke, at han bad Nogen at komme til sig, og det &streg; skal jeg nu sige uagtet, eller skal jeg sige fordi, han ikke var ganske sikker paa, hvad hans Hj&ae;lp havde at betyde; thi jo sikkrere En er paa at hans Hj&ae;lp er den eneste, desto mere, menneskelig talt, Grund til at gj&o-;re den kostbar, og jo mindre sikker, desto mere Grund til, for dog at gj&o-;re Noget, med st&o-;rre Beredvillighed at tilbyde sin mulige Hj&ae;lp. Men han, der kalder sig Frelseren og veed sig at v&ae;re det, han siger bekymret: kommer hid. &anfbeg;Kommer hid alle I!&anfslut; &streg; Forunderligt! Thi, at En, der dog maaskee tilsidst ikke kan hj&ae;lpe een Eneste, at han tomt tager Munden fuld og indbyder Alle, det er endda, som Menneskene nu engang ere, ikke saa forunderligt. Men naar man er ganske sikker paa, at man kan hj&ae;lpe, og naar man derhos er villig til at ville hj&ae;lpe, naar man er villig til at anvende al sin Tid saaledes og med enhver Opoffrelse: saa pleier man dog at forbeholde sig Eet, at gj&o-;re et Udvalg. Hvor villig man end er, det er dog ikke Enhver man vil hj&ae;lpe, saaledes vil man ikke priisgive sig. Men han, den Eneste, der i Sandhed kan hj&ae;lpe og i Sandhed kan hj&ae;lpe Alle, den Eneste altsaa, der i Sandhed kan indbyde Alle, han gj&o-;r heller slet ingen Betingelse; dette Ord, der fra Verdens Begyndelse er som beregnet paa ham, han siger det ogsaa: kommer hid alle I. O, menneskelig Opoffrelse, selv naar du er skj&o-;nnest og &ae;dlest, naar vi beundre Dig meest, her er dog een Opoffrelse mere, at opoffre enhver Bestemmelse af sit eget Selv, saa der i Villigheden til at hj&ae;lpe ikke er end den mindste Forkjerlighed. O, Kjerlighed, saaledes slet ingen Bestemmelse af Priis at s&ae;tte paa sit Selv, aldeles at glemme sig selv, at man er Den, som hj&ae;lper, ganske blind for, hvo det er man hj&ae;lper, uendelig grant seende, at det er en Lidende, hvo han saa end er; saaledes ubetinget at ville hj&ae;lpe Alle &streg; ak deri forskjellig fra Alle! &anfbeg;Kommer hid til mig!&anfslut; Forunderligt! Thi menneskelig Deeltagelse gj&o-;r jo ogsaa villigt Noget for dem, som arbeide og ere besv&ae;rede, man bespiser de Hungrige, kl&ae;der de N&o-;gne, giver milde Gaver, bygger milde Stiftelser, og er Deeltagelsen inderligere, bes&o-;ger man vel ogsaa dem, som arbeide og ere besv&ae;rede. Men at indbyde dem at komme til En, det lader sig ikke gj&o-;re, saa maatte Ens hele Huusholdning og Levemaade forandres. Det gaaer ikke an, selv levende i Overflod, eller dog i Fryd og Gl&ae;de, at leve og boe i Huus sammen i Samliv og daglig Omgang med de Fattige og Elendige, med dem, som arbeide og ere besv&ae;rede. For saaledes at kunne indbyde dem til sig maa man selv leve aldeles paa samme Viis, fattig som den Fattigste, ringe anseet som den ringe Mand i Folket, fortrolig med Livets Sorg og Qval, ganske tilh&o-;rende det samme Vilkaar som de, man indbyder til sig, de, som arbeide og ere besv&ae;rede. Naar man vil indbyde den Lidende til sig, maa man enten forandre sit Vilkaar i Lighed med den Lidendes, eller den Lidendes i Lighed med sit; thi hvis ikke, bliver Forskjelligheden kun desto st&o-;rre ved Mods&ae;tningen. Og vil man indbyde alle Lidende til sig (thi en Enkelt kan man jo gj&o-;re en Undtagelse med og forandre hans Vilkaar), kan det kun gj&o-;res paa een Maade, ved at forandre sit Vilkaar i Lighed med deres, hvis det ikke allerede oprindeligt er beregnet herpaa, som Tilf&ae;ldet var med ham, der siger: kommer hid til mig alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede. Det siger han, og de, der levede med ham, de saae, og see, der er sandeligen heller ikke det Mindste i hans Maade at leve paa, der modsiger det. Med Gjerningens tause og sanddrue Veltalenhed udtrykker hans Liv, selv om han aldrig havde sagt dette Ord, hans Liv udtrykker: kommer hid til mig alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede. Han staaer ved sit Ord, eller han er selv sit Ord, han er hvad han siger, ogsaa i denne Forstand er han Ordet. &anfbeg;Alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede&anfslut;. Forunderligt! Det Eneste han er bekymret for, er, at der skulde v&ae;re een Eneste, som arbeidede og var besv&ae;ret, der ikke fik denne Indbydelse at h&o-;re; hvad det angaaer, at der skulde komme for Mange, da frygter han ikke. O, hvor der er Hjerterum, der er jo altid Rum; men hvor var der Hjerterum, hvis ikke i hans Hjerte! Hvorledes den Enkelte vil forstaae Indbydelsen, det overlader han til den Enkelte; han har sin Samvittighed fri, han har indbudet alle dem, som arbeide og ere besv&ae;rede. Men hvad er det da at arbeide og v&ae;re besv&ae;ret, hvorfor forklarer han det ikke n&ae;rmere, at man med Bestemthed kan vide, hvem han mener, hvorfor er han saa ordknap? O, Du Smaalige, han er saa ordknap for ikke at v&ae;re smaalig, Du Sneverhjertede, han er saa ordknap for ikke at v&ae;re sneverhjertet; det er just Kjerligheden (thi &anfbeg;Kjerligheden&anfslut; er til Alle), at forhindre, at der er en Eneste, der kan komme til at &ae;ngstes ved at gruble over, om han ogsaa er blandt de Indbudne. Og Den, der kunde forlange en n&ae;rmere Bestemmelse, skulde det ikke v&ae;re en Selvkjerlig, der regnede paa, at denne s&ae;rligen skulde passe paa og egne sig for ham, uden at bet&ae;nke, at jo flere saadanne n&ae;rmere og n&ae;rmere Bestemmelser der bleve, desto uundgaaeligere, at der igjen maatte blive Enkelte og Enkelte, for hvem det blev ubestemmeligere og ubestemmeligere, om de vare indbudne. O, Menneske, hvi seer Dit &O-;ie blot til det Eget, hvi er det ondt, fordi han er god! Indbydelsen til Alle aabner Indbyderens Favn, og saaledes staaer han som et evigt Billede; saasnart der kommer den n&ae;rmere Bestemmelse, som maaskee hjalp den Enkelte til en anden Art Vished, saa seer Indbyderen anderledes ud, saa iler der dog som en Skygge af Forandring over ham. &anfbeg;Jeg vil give Eder Hvile&anfslut;. &streg; Forunderligt! Thi saa maae vel hine Ord &anfbeg;kommer hid til mig&anfslut; forstaaes saaledes: bliver hos mig, jeg er Hvilen, eller at blive hos mig det er Hvilen. Det er da ikke som ellers, at Hj&ae;lperen, der siger &anfbeg;kommer hid&anfslut;, derpaa maa sige &anfbeg;gaaer saa igjen&anfslut;, idet han nu forklarer hver Enkelt, hvor Hj&ae;lpen, som han beh&o-;ver den, er at finde, hvor den voxer den smertestillende Urt, der kan helbrede ham, eller hvor det er det stille Sted, hvor han kan aflade fra Arbeidet, eller hvor den er den lykkeligere Verdensdeel, hvor man ikke er besv&ae;ret. Nei, han der aabner sin Favn og indbyder Alle &streg; o, dersom alle, alle De, der arbeide og ere besv&ae;rede, kom til ham, da vilde han i sin Favn omslutte dem alle og sige: bliver nu hos mig, thi at blive hos mig er Hvilen. Hj&ae;lperen er Hj&ae;lpen. O, forunderligt, han der indbyder Alle og vil hj&ae;lpe Alle, hans Maade at behandle den Syge paa er netop som var den beregnet paa hver Enkelt, som havde han i hver Syg, han har, kun denne ene Syge. Ellers maa en L&ae;ge dele sig mellem sine mange Syge, der dog, hvor mange de end ere, ere saa langt fra at v&ae;re alle. Han foreskriver L&ae;gemidlet, han siger hvad der er at gj&o-;re, hvorledes det er at bruge &streg; og saa gaaer han &streg; til en anden Syg, eller forsaavidt den Syge har v&ae;ret hos ham, lader han den Syge gaae. L&ae;gen kan ikke blive siddende hele Dagen hos een Syg, endnu mindre have alle sine Syge hjemme hos sig og dog sidde hele Dagen hos een Syg &streg; uden at fors&o-;mme de andre. Derfor er ogsaa Hj&ae;lperen og Hj&ae;lpen ikke Eet og det Samme. Hj&ae;lpen, som L&ae;gen foreskriver, beholder den Syge hele Dagen hos sig for stadigt at bruge den, medens L&ae;gen kun engang imellem seer til ham, eller han kun engang imellem seer L&ae;gen. Men naar Hj&ae;lperen er Hj&ae;lpen, saa maa han jo blive hos den Syge hele Dagen, eller den Syge hos ham &streg; o, forunderligt, at saa denne Hj&ae;lper just er Den, som indbyder Alle! II Kommer hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile. Hvilken uhyre Mangfoldighed, hvilken de Indbudnes n&ae;sten gr&ae;ndsel&o-;se Forskjellighed; thi et Menneske, et ringe Menneske kan vel fors&o-;ge paa at fremstille nogle Forskjelligheder s&ae;rligt &streg; Indbyderen maa indbyde Alle, om end Hver is&ae;r eller som Enkelt. Saa gaaer da Indbydelsen ud, ad de alfare Veie og ad de eensomme, og ad den eensomste, ja, hvor der er en Vei saa eensom, at kun Een, een Eneste, ellers Ingen kjender den, saa der kun er eet Spor, den Ulykkeliges, som ad den Vei flygtede med sin Elendighed, ellers intet Spor, og intet Spor af, at man ad denne Vei kan komme tilbage: ogsaa derhen tr&ae;nger Indbydelsen; selv finder den let og sikkert Veien tilbage, lettest, naar den f&o-;rer Flygtningen med sig til Indbyderen. Kommer hid, kommer hid alle I, og Du, og Du, og Du med, Du eensomste af alle Flygtninge! Saaledes gaaer Indbydelsen ud, og overalt hvor der er Veiskjel bliver den staaende og kalder. O, som hiint Krigernes Kald ved Trompeten vender sig til alle fire Verdens Hj&o-;rner: saaledes lyder Indbydelsen overalt, hvor der er Veiskjel, og ikke med ubestemt Lyd &streg; thi hvo vilde saa komme! &streg; men med Evighedens Tilforladelighed. Den staaer ved Veiskjellet der hvor timelig og jordisk Lidelse satte sit Kors, og kalder. Kommer hid, alle I Fattige og Elendige, I der i Armod maae tr&ae;lle for at sikkre Eder &streg; ikke en sorgfrie men en tr&ae;lsom Fremtid; o, bittre Modsigelse: at maatte tr&ae;lle for at &streg; sikkre sig det man sukker under, det man undflyer! &streg; I Ringeagtede og Overseete, om hvis Tilv&ae;relse Ingen, Ingen bryder sig, ikke saa meget som om et Huusdyrs, der har mere V&ae;rd! &streg; I Syge, Halte, D&o-;ve, Blinde, Kr&o-;blinge, kommer hid! &streg; I Sengeliggende, ja, kommer ogsaa I hid; thi Indbydelsen drister sig til at indbyde Sengeliggende &streg; at komme! &streg; I Spedalske! Thi Indbydelsen spr&ae;nger alle Forskjelligheder for at samle Alle; den vil gj&o-;re det godt igjen, hvad Forskjellen forskylder: at anvise En Pladsen som Hersker over Millioner i Besiddelse af alle Lykkens Goder, og en Anden ud i &O-;rkenen &streg; og hvorfor (o Grusomhed!) fordi (o, grusomme menneskelige Slutning!) fordi han er elendig, ubeskrivelig elendig, altsaa hvorfor, fordi han tr&ae;nger til Hj&ae;lp eller til Medlidenhed, og altsaa hvorfor, fordi menneskelig Medlidenhed er en ussel Opfindelse, der er grusom der, hvor den meest beh&o-;vede at v&ae;re medlidende, og kun medlidende der, der hvor det dog ikke i Sandhed er Medlidenhed! &streg; I Hjertesyge, I, som kun ved Smerten fik at vide, at et Menneske i anden Forstand end Dyret har et Hjerte, og hvad det vil sige, at lide der, hvad det vil sige, at L&ae;gen kan have Ret, at En er hjertesund og at han dog er hjertesyg; I, hvem Trol&o-;shed bedrog, og hvem saa menneskelig Deeltagelse (thi menneskelig Deeltagelse lader sjelden vente paa sig) gjorde til en Skive for Spotten; alle I Forfordeelte, og Forurettede, og Kr&ae;nkede, og Mishandlede; alle I &Ae;dle, der hvad jo Enhver veed at sige Eder, fortjent h&o-;stede Utaknemlighedens L&o-;n, thi hvorfor vare I dumme nok til at v&ae;re &ae;dle, hvorfor taabelige nok til at v&ae;re elskelige og uegennyttige og trofaste; alle I Underfundighedens og Bedragets og Bagtalelsens og Misundelsens Offere, hvilke Nederdr&ae;gtigheden udsaae og Feigheden lod i Stikken, hvad enten I offres afsides og eensomt, efter at v&ae;re gaaet til en Side for at d&o-;e, eller I nedtr&ae;des i Menneske-Tr&ae;ngselen, hvor Ingen sp&o-;rger om, hvad Ret I have, Ingen om, hvad Uret I lide, Ingen om, hvor det smerter, eller hvordan det kan smerte, medens Tr&ae;ngselen med dyrisk Sundhed tr&ae;der Eder i St&o-;vet: kommer hid! Indbydelsen staaer ved Veiskjellet, der hvor D&o-;den skiller mellem D&o-;den og Livet. Kommer hid alle I S&o-;rgende, I som forgjeves arbeide besv&ae;rede! Thi vel er der Hvile i Graven; men at sidde ved en Grav, eller at staae ved en Grav, eller at gaae til en Grav, det er jo dog endnu ikke at ligge i Graven; og indenad atter og atter at l&ae;se sit eget Forfatterskab, som man kan udenad, Indskriften, hvilken man selv satte, og selv bedst forstaaer: hvo det er, der her ligger begraven: det er jo ikke selv at ligge begraven. I Graven er der Hvile, men ved Graven er der ingen Hvile; det hedder: hertil og ikke videre, saa kan Du gaae hjem igjen. Men hvor ofte Du Dag efter Dag i Tanken eller paa Din Fod kommer tilbage til den Grav &streg; Du kommer ikke videre, ikke af Stedet; og dette er meget anstrengende, og udtrykker ikke Hvile. Kommer derfor hid, her er Veien, ad hvilken man gaaer videre, her er Hvile ved Graven, Hvile fra Savnets Smerte, eller der er Hvile i Savnets Smerte &streg; ved Ham, der evigt gjenforener de Adskilte, fastere end Naturen forener For&ae;ldre og B&o-;rn, B&o-;rn og For&ae;ldre &streg; ak de bleve jo adskilte; inderligere end Pr&ae;sten forener Mand og Hustru &streg; ak, Skilsmissen indtraadte jo; uopl&o-;seligere end Venskabets Baand forener Ven og Ven &streg; ak det l&o-;stes jo. Adskillelsen tr&ae;ngte overalt igjennem til at bringe Smerte og Uro; men her er Hvile! &streg; Kommer ogsaa I hid, I, hvis Opholdssted blev Eder anviist mellem Gravene, betragtede som d&o-;de for det menneskelige Samfund, men ikke savnede, ikke begr&ae;dte &streg; ikke begravne, dog d&o-;de, det er, hverken tilh&o-;rende Livet eller D&o-;den; ak, I for hvem det menneskelige Samfund grusomt lukkede sig, og for hvem dog endnu ingen Grav barmhjertigt aabnede sig: kommer ogsaa I hid, her er Hvile, og her er Livet! Indbydelsen staaer ved Veiskjellet, der hvor Syndens Vei svinger af fra Uskyldighedens Hegn &streg; o, kommer hid, I ere ham saa n&ae;r; eet eneste Skridt ad den anden Vei, og I ere saa uendelig langt borte fra ham. Vel tr&ae;nge I maaskee endnu ikke til Hvile, forstaae ikke ret, hvad det vil sige; men f&o-;lger dog Indbydelsen, at Indbyderen maatte frelse Eder for, hvad det er saa tungt og farefuldt at frelses fra, at I maatte frelste blive hos ham, der er Alles Frelser, ogsaa Uskyldighedens. Thi hvis det end var muligt, at den nogetsteds fandtes ganske reen, Uskyldigheden: hvorfor skulde den ikke ogsaa tr&ae;nge til en Frelser, der kunde bevare den frelst fra det Onde! &streg; Indbydelsen staaer ved Veiskjellet, der hvor Syndens Vei svinger dybere ind i Synden. Kommer hid alle I Vildfarende og Forvildede, hvilken Eders Forvildelse og Synd end var, den i Menneskenes &O-;ine undskyldeligere og dog maaskee forf&ae;rdeligere, eller den i Menneskenes &O-;ine forf&ae;rdeligere og dog maaskee undskyldeligere, den som blev aabenbar her paa Jorden, eller den som, skjult, dog er kjendt i Himlen &streg; og fandt I end Tilgivelse paa Jorden men dog ikke Ro i Eders Indre, eller fandt I ingen Tilgivelse, fordi I ikke s&o-;gte den, eller fordi I s&o-;gte den forgjeves: o, vender om, og kommer hid, her er Hvile! &streg; Indbydelsen staaer ved Veiskjellet, der hvor Syndens Vei sidste Gang svinger af, og for &O-;iet taber sig &streg; i Fortabelsen. O, vender om, vender om, kommer hid; gyser ikke for Tilbagetogets Vanskelighed, hvor tung den end er; frygter ikke Omvendelsens besv&ae;rlige Gang, hvor m&o-;isomt den end f&o-;rer til Frelsen, medens Synden med bevinget Fart, med voxende Hastighed f&o-;rer fremad eller &streg; nedad, saa let, saa ubeskrivelig let, ja saa let som naar Hesten, aldeles fritagen fra at tr&ae;kke, end ikke med al sin Magt kan standse Vognen, der l&o-;ber den i Afgrunden; fortvivler ikke over ethvert Tilbagefald, som Taalmodighedens Gud har Taalmodighed til at tilgive og som en Synder dog vel skulde have Taalmod til at ydmyge sig under. Nei, frygter Intet og fortvivler ikke; han der siger &anfbeg;kommer hid&anfslut;, han er med Eder underveis, fra ham er Hj&ae;lp og Tilgivelse paa Omvendelsens Vei, der f&o-;rer til ham, og hos ham er Hvile. Kommer hid, alle, alle, alle I, hos ham er Hvilen; og han gj&o-;r ingen Vanskelighed, han gj&o-;r kun Eet: han aabner sin Favn. Han skal ikke f&o-;rst sp&o-;rge Dig, Du Lidende &streg; ak, som retf&ae;rdige Mennesker gj&o-;re det, endog naar de ville hj&ae;lpe: Du er dog vel ikke selv Skyld i Din Ulykke, Du har dog vel Intet at bebreide Dig. Det er saa let, dette Menneskelige, at d&o-;mme efter det Udvortes, efter Udfaldet: naar En er Kr&o-;bling, er Vanskabt, har et ufordeelagtigt Udvortes, da at d&o-;mme, ergo er han et ondt Menneske; naar En er ulykkelig nok til at lide ilde i Verden, saa han blev til Intet, eller saa det gik til Agters for ham, da at d&o-;mme, ergo er det et slet Menneske. O, og det er en saa uds&o-;gt opfunden Art grusom Nydelse, at ville f&o-;le sin egen Retf&ae;rdighed lige over for en Lidende, ved at forklare hans Lidelse som Guds Straf over ham, saa man vel altsaa ikke engang &streg; t&o-;r hj&ae;lpe ham, eller ved at forel&ae;gge ham hiint d&o-;mmende Sp&o-;rgsmaal, der smigrer den egne Retf&ae;rdighed, inden man hj&ae;lper ham. Men Han skal ikke sp&o-;rge Dig saaledes, ikke paa en grusom Maade ville v&ae;re Din Velgj&o-;rer. Og er Du Dig bevidst som en Synder, han skal ikke sp&o-;rge Dig derom, ikke kn&ae;kke end mere det b&o-;iede R&o-;r, men opreise Dig, naar Du slutter Dig til ham; han skal ikke ved Mods&ae;tningen pege Dig ud, idet han stiller Dig udenfor sig, saa Din Synd bliver endnu forf&ae;rdeligere, han skal unde Dig et Skjul hos sig, og skjult i ham, skal han skjule over Dine Synder. Thi han er Synderes Ven. Naar det er en Synder, Talen er om, da staaer han ikke blot stille, aabner sin Favn og siger &anfbeg;kommer hid&anfslut;, nei da staaer han &streg; og venter, som den forlorne S&o-;ns Fader ventede, eller han staaer ikke og venter, han gaaer at s&o-;ge, som Hyrden det forvildede Faar, som Qvinden efter den tabte Penning. Han gaaer, dog nei, han er gaaet, men uendelig langt l&ae;ngere end nogen Hyrde og nogen Qvinde, han gik jo den uendelig lange Vei fra at v&ae;re Gud til at blive Menneske, den gik han for at s&o-;ge Syndere! III Kommer hid til mig alle I som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile. &anfbeg;Kommer hid!&anfslut; Thi han antager, at de, som arbeide og ere besv&ae;rede, tungt nok f&o-;le Byrden, Arbeidet tungt, og nu staae der raadvilde og sukkende, Een med Blikket speidende allevegne omkring, om der dog ikke er Hj&ae;lp at finde, en Anden med &O-;iet vendt mod Jorden, fordi han ingen Tr&o-;st &o-;inede, en Tredie stirrende opad, som maatte den dog komme fra Himlen &streg; men Alle s&o-;gende. Derfor siger han: kommer hid. Den, som oph&o-;rte at s&o-;ge og s&o-;rge indbyder han ikke. &streg; &anfbeg;Kommer hid!&anfslut; Thi han, Indbyderen, veed, at just dette h&o-;rer med til den sande Lidelse, at gaae afsides for sig selv og grunde i stille Tr&o-;stesl&o-;shed, uden Mod til at betroe sig til Nogen, endnu mindre med Frimodighed til at turde haabe Hj&ae;lp. Ak, ikke blot hiin enkelte D&ae;moniske var besat af en stum Aand, enhver Lidelse, der ikke begynder med at gj&o-;re den Lidende stum, har ikke stort at betyde, saa lidet som Elskov, naar den ikke gj&o-;r taus; de Lidende, hvis hurtige Tunge l&o-;ber let med deres Lidelseshistorie, de hverken arbeide eller ere besv&ae;rede. See, derfor t&o-;r Indbyderen ikke vente til de Arbeidende og Besv&ae;rede komme til ham, han kalder selv kjerligt; al hans Villighed til at hj&ae;lpe skulde dog maaskee ikke hj&ae;lpe, naar han ikke sagde dette Ord og dermed gjorde det f&o-;rste Skridt; thi i dette Ords Kalden (&anfbeg;kommer hid til mig&anfslut;) kommer han jo til dem. O, menneskelige Deeltagelse, maaskee er det dog stundom agtv&ae;rdig Selvbeherskelse, maaskee ogsaa stundom sand og inderlig Medf&o-;lelse, naar Du forsager at sp&o-;rge Den, om hvem Du formoder, at han gaaer og grunder paa en skjult Lidelse: men hvor ofte dog vel ogsaa Klogskab, der ikke &o-;nsker at faae for meget at vide! O, menneskelige Deeltagelse, hvor ofte var det dog kun Nysgjerrigheden, ikke Deeltagelse, at Du vovede Dig ind i en Lidendes Hemmelighed, og hvorledes f&o-;lte Du det ikke som en Byrde, n&ae;sten som en Straf over Din Nysgjerrighed, da han fulgte Indbydelsen og kom til Dig! Men han, der siger dette l&o-;sende Ord &anfbeg;kommer hid&anfslut;, han er ikke bedragen af sig selv, idet han siger Ordet, han skal heller ikke bedrage Dig, naar Du kommer til ham, for at finde Hvile ved at kaste Byrden paa ham. Han f&o-;lger sit Hjertes Tilskyndelse i at sige det, og hans Hjerte f&o-;lger Ordet &streg; f&o-;lger Du saa Ordet, saa f&o-;lger det Dig igjen tilbage til hans Hjerte; det er en Selvf&o-;lge, det Ene f&o-;lger af det Andet &streg; o, at Du blot f&o-;lger Indbydelsen. &streg; &anfbeg;Kommer hid!&anfslut; Thi han antager, at de, der arbeide og ere besv&ae;rede, ere saaledes tr&ae;ttede og anstrengede, besvimende, at det som i en Bed&o-;velse atter er gaaet dem i Glemme, at der er Tr&o-;st; ak, eller han veed, at det er kun altfor sandt, at der ingen Tr&o-;st og Hj&ae;lp er, naar den ikke s&o-;ges hos ham, derfor maa han kalde ad dem &anfbeg;kommer hid&anfslut;! &anfbeg;Kommer hid!&anfslut; Thi ethvert Selskab har jo et Symbolum eller Noget, hvorpaa det kjendes, at man h&o-;rer til det; naar den unge Pige er pyntet paa en bestemt Maade, veed man, hun skal til Dands: kommer hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede. &streg; &anfbeg;Kommer hid!&anfslut; Du beh&o-;ver ikke at b&ae;re Skjelnetegnet i det Udvortes og Synlige, kom kun med salvet Hoved og toet Ansigt, naar Du blot inderligt arbeider og er besv&ae;ret. &anfbeg;Kommer hid!&anfslut; O, staa dog ikke stille og bet&ae;nk Dig, nei bet&ae;nk, bet&ae;nk, at for hvert &O-;ieblik Du staaer stille efter at have h&o-;rt Indbydelsen, vil Du i n&ae;ste &O-;ieblik h&o-;re dens Kald svagere og saaledes fjerne Dig, om Du end bliver paa Stedet. &streg; &anfbeg;Kommer hid!&anfslut; O, hvor tr&ae;t og m&o-;dig Du end er af Arbeidet, eller af den lange, lange og dog hidtil forgjeves Gang efter Hj&ae;lp og Frelse; om det er Dig, som kunde Du ikke vinde eet Skridt mere, ikke holde eet &O-;ieblik l&ae;ngere ud uden at segne: o, blot eet Skridt endnu, her er Hvilen! &streg; &anfbeg;Kommer hid!&anfslut; Ak, men hvis der nu var En, der var saa elendig, at han ikke kunde komme &streg; o, et Suk er nok; at Du sukker efter ham, det er ogsaa at komme hid. Standsningen Kommer hid til mig alle I som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile Stands nu! Men hvad er der da at standse ved? Ved det, som i samme &O-;ieblik uendelig forandrer Alt &streg; saa Du i Virkeligheden, istedetfor, hvad man maatte vente, at faae en uoverskuelig Tr&ae;ngsel at see af dem, som arbeide og ere besv&ae;rede, der fulgte Indbydelsen, tilsidst fik lige det Modsatte at see, en uoverskuelig Tr&ae;ngsel af Mennesker, som flygte tilbage og gyse indtil de storme frem og nedtr&ae;de, saa man, hvis man fra Udfaldet skulde slutte til hvad der blev sagt, snarere maatte slutte at der blev sagt &anfbeg;procul o procul este profani&anfslut;, end &anfbeg;kommer hid&anfslut; &streg; ved det, som er uendelig vigtigere og uendelig mere afgj&o-;rende: Indbyderen. Ikke som var han ikke Menneske for at gj&o-;re hvad han siger, eller Gud for at holde hvad han lover, nei i en anden Forstand. I At Indbyderen er og vil v&ae;re den bestemte historiske Person, han var for 1800 Aar siden, som hvilken bestemte, og levende under de Vilkaar, under hvilke han dengang levede, han har sagt hine Indbydelsens Ord. &streg; Han er ikke og vil ikke for Nogen v&ae;re Den, om hvem man saadan af Historien (Verdenshistorien, Historien ligefrem forstaaet i Mods&ae;tning til den hellige Historie) og ikke videre har faaet Noget at vide; thi man kan af Historien Intet faae at vide om ham, fordi der overhovedet Intet kan &anfbeg;vides&anfslut; om ham. &streg; Han vil ikke, menneskeligt, d&o-;mmes efter F&o-;lgerne af sit Liv, det er, han er og vil v&ae;re Forargelsens Tegn og Troens Gjenstand; at d&o-;mme ham efter F&o-;lgerne af hans Liv er Gudsbespottelse; som Gud er hans Liv, det at han levede og har levet, uendelig mere afgj&o-;rende end alle F&o-;lgerne deraf i Historien. a Hvo har sagt hine Indbydelsens Ord? Indbyderen. Hvo er Indbyderen? Jesus Christus. Hvilken Jesus Christus? den Jesus Christus, som sidder i Herlighed hos Faderens H&o-;ire? Nei. Fra Herligheden har han intet Ord talt. Altsaa er det Jesus Christus i sin Fornedrelse, i Fornedrelsens Vilkaar, der har sagt disse Ord. Er da Jesus Christus ikke den Samme? Jo, han er idag og igaar den Samme, og den Samme som for 1800 Aar siden, den Jesus Christus, der fornedrede sig selv og tog en Tjeners Skikkelse paa, den Jesus Christus, der har sagt hine Indbydelsens Ord. Det er ogsaa ham, der har sagt, at han vil komme igjen i Herlighed. I sin Gjenkomst i Herligheden er han atter den samme Jesus Christus; men dette er endnu ikke skeet. Er han da ikke nu i Herligheden? Jo, det troer den Christne. Men det var i Fornedrelsens Vilkaar han sagde hine Ord; fra Herligheden har han ikke sagt dem. Og om hans Gjenkomst i Herlighed kan Intet vides, det kan kun, i strengeste Forstand, troes. Men Troende kan man ikke v&ae;re blevet uden ved at v&ae;re kommet til ham i hans Fornedrelses Stand, til ham, Forargelsens Tegn og Troens Gjenstand. Anderledes existerer han ikke, thi kun saaledes har han existeret. At han skal komme i Herligheden, forventes, men kan kun forventes og troes af Den, der har holdt og holder sig til ham som han har existeret. Jesus Christus er da den Samme; dog levede han for 1800 Aar siden i sin Fornedrelse og forandres f&o-;rst ved sin Gjenkomst. Endnu er han ikke kommet igjen, altsaa er han endnu bestandigt den Fornedrede, der troes at skulle komme igjen i Herlighed. Hvad han har sagt og l&ae;rt, hvert Ord han har talet, bliver eo ipso usandt, naar vi give det Udseende af, at det er Christus i Herligheden, der siger det. Nei, han tier, den Fornedrede taler. Mellemrummet (mellem Fornedrelsen og Gjenkomsten i Herlighed), der i dette &O-;ieblik er omtrent 1800 Aar, og muligt skal blive mange Gange 1800 Aar endnu, Mellemrummet, det er, hvad Mellemrummet vil gj&o-;re ham til, Verdenshistoriens eller Kirkehistoriens verdslige Efterretning om Christus, om hvo Christus var, om hvo der altsaa har sagt hine Ord, er noget Uvedkommende, noget hverken Heelt eller Halvt, som blot forvansker ham, og derved gj&o-;r hine Indbydelsens Ord usande. Thi usandt er det, naar jeg digter Ord, som et Menneske aldrig har sagt, og siger, han har sagt dem. Men det er ogsaa usandt, og Ordet han har sagt bliver usandt, eller det bliver usandt, at han har sagt det, naar jeg digter ham v&ae;sentlig anderledes end han var, da han sagde det. V&ae;sentlig anderledes; thi en Usandhed betr&ae;ffende en eller anden Tilf&ae;ldighed formaaer da ikke at gj&o-;re det usandt, at &anfbeg;han&anfslut; har sagt det. &streg; Og saaledes, naar det behager Gud at vandre her paa Jorden i saa str&ae;ngt et Incognito, som kun en Alm&ae;gtig kan if&o-;re sig, uigjennemtr&ae;ngeligt for al Medviden, naar det behager ham (og hvorfor han gj&o-;r det, i hvilken Hensigt, det veed han vel bedst selv, men hvilken Grunden og Hensigten end er, de vidne om, at Incognitoet har noget V&ae;sentligt at betyde) i en ringe Tjeners Skikkelse, efter Udseende at d&o-;mme ganske som et andet Menneske, naar det behager ham i denne Skikkelse at l&ae;re Menneskene &streg; naar da Nogen gjentager, ganske n&o-;iagtigt, de Ord, han har sagt, men giver det Udseende af, at det var Gud, der sagde disse Ord: saa bliver det usandt; thi det er usandt, at han har sagt disse Ord. b Kan man af Historien faae Noget at vide om Christus? Nei. Hvorfor ikke? Fordi man overhovedet Intet kan &anfbeg;vide&anfslut; om &anfbeg;Christus&anfslut;; han er Paradoxet, Troens Gjenstand, kun til for Troen. Men al historisk Meddelelse er &anfbeg;Videns&anfslut; Meddelelse, altsaa kan man af Historien Intet faae at vide om Christus. Thi faaer man Lidt eller Meget eller Noget at vide om ham, er han ikke Den han i Sandhed er. Man faaer saaledes noget Andet at vide om ham end hvad han er, altsaa faaer man Intet at vide om ham, eller man faaer noget Urigtigt at vide om ham, man bedrages. Historien gj&o-;r Christus til en Anden end han i Sandhed er, og saa faaer man af Historien Meget at vide om &streg; Christus? nei, ikke om Christus, thi om ham kan Intet vides, han kan blot troes. c Kan man af Historien bevise, at Christus var Gud? Lad mig f&o-;rst gj&o-;re et andet Sp&o-;rgsmaal: kan der overhovedet t&ae;nkes nogen taabeligere Modsigelse end den, at ville bevise (ligegyldigt indtil videre om det er af Historien eller hvad i al Verden det forresten er, hvoraf man vil bevise det), at et enkelt Menneske er Gud? At et enkelt Menneske er Gud, det er, siger sig at v&ae;re Gud, er jo Forargelsen &g.k;&g.a;&g.t;&g.apos; &g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n;. Men hvad er Forargelsen, det Forargelige? Det som strider mod al (menneskelig) Fornuft. Og det vil man bevise! Men at &anfbeg;bevise&anfslut; er jo at gj&o-;re Noget til det Fornuftig-Virkelige det er. Kan man da gj&o-;re Det, som strider mod al Fornuft, til det Fornuftig-Virkelige? dog vel ikke, dersom man ikke vil modsige sig selv. Man kan kun &anfbeg;bevise&anfslut;, at det strider mod Fornuften. De Beviser for Christi Guddom, som Skriften anf&o-;rer: hans Undergjerninger, hans Opstandelse fra de D&o-;de, Himmelfart, ere ogsaa kun for Troen, det er, de er ikke &anfbeg;Beviser&anfslut;: de ville jo heller ikke bevise, at alt dette stemmer overeens med Fornuften, de ville tvertimod bevise, at det strider mod Fornuften og altsaa er Gjenstand for Troen. Dog til Historiens Bevisen. &anfbeg;Er det nu ikke 1800 Aar siden, at Christus levede, er ikke hans Navn forkyndt og troet over den ganske Verden, har ikke hans L&ae;re (Christendommen) forandret Verdens Skikkelse, seierrigt gjennemtr&ae;ngt alle Forhold: og har da saa ikke Historien tilstr&ae;kkeligt, mere end tilstr&ae;kkeligt godtgjort, hvo han var, at han var &streg; Gud?&anfslut; Nei, det har Historien hverken tilstr&ae;kkeligt eller mere end tilstr&ae;kkeligt godtgjort, det kan Historien i al Evighed ikke godtgj&o-;re. Hvad derimod det F&o-;rste angaaer, saa er det jo vist nok, at hans Navn er forkyndt i den ganske Verden &streg; om det er troet, skal jeg ikke kunne afgj&o-;re; det er vist nok, at Christendommen har forandret Verdens Skikkelse, seierrigt gjennemtr&ae;ngt alle Forhold, saa seierrigt, at Alle nu sige sig at v&ae;re Christne. Men hvad beviser saa det? Det kan h&o-;iest bevise, at Jesus Christus har v&ae;ret en stor Mand, maaskee den st&o-;rste af alle. Men at han har v&ae;ret &streg; Gud, nei holdt, den Slutning skal med Guds Hj&ae;lp nok mislykkes. Begynder man, idet man vil indlede denne Slutning med den Antagelse, at Jesus Christus var et Menneske, og betragter saa de 1800 Aars Historie (F&o-;lgerne af hans Liv), saa kan man i et stadigt stigende Superlativ slutte: stor, st&o-;rre, st&o-;rst, overmaade og forbausende den st&o-;rste Mand, der nogensinde har levet. &streg; Begynder man derimod med den Antagelse (Troens), at han var Gud, saa har man eo ipso slaaet en Streg over, annulleret de 1800 Aar som de der hverken gj&o-;re fra eller til, hverken bevise pro eller contra, fordi Troens Vished er uendelig h&o-;iere. &streg; Og paa een af Maaderne maa man aabenbart begynde; begynder man paa den sidste Maade, er Alt i sin Orden. Begynder man paa den f&o-;rste Maade, kan man ikke, uden et eller andetsteds at forskylde en &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud; pludselig ved en Slutning faae den nye Qvalitet: Gud ud, saa at altsaa F&o-;lgen eller F&o-;lgerne af &streg; et Menneskes Liv paa et eller andet Punkt pludselig bevise, at dette Menneske var Gud. Lod dette sig gj&o-;re, maatte man ogsaa kunne svare paa f&o-;lgende Sp&o-;rgsmaal: hvilke F&o-;lgerne da skulde v&ae;re, hvor store Virkningerne, hvor mange Aarhundreder der maatte til for af F&o-;lgerne af et &anfbeg;Menneskes&anfslut; Liv (det er jo Antagelsen) at faae beviist, at han var Gud; om det maaskee er saa, at endnu Aar 300 var Christus ikke ganske beviist at v&ae;re Gud, der var Noget om det, han var lidt Mere end den overmaade forbausende st&o-;rste Mand, der nogensinde har levet, men der maatte endnu nogle Aarhundreder til. Isaafald f&o-;lger jo saa formodentlig deraf igien, at De der levede ved Aar 300 ikke ansaae Christus for Gud, end mindre da De, som levede i det f&o-;rste Aarhundrede, medens Visheden om, at han var Gud, derimod stiger med hvert Aarhundrede, saa den i vort, det 19de Aarhundrede, er den st&o-;rste, den endnu hidtil nogensinde har v&ae;ret, en Vished, i Sammenligning med hvilken de f&o-;rste Aarhundreder kun svagt skimtede. Man svare paa dette Sp&o-;rgsmaal eller man lade det v&ae;re, det er i Grunden ligegyldigt. Hvad vil det overhovedet sige, skulde det v&ae;re muligt, at man ved at betragte de mere og mere sig udfoldende F&o-;lger af Noget, ved en simpel Slutning kan af disse bringe en anden Qvalitet ud end Antagelsens? Er det ikke Afsindighed (hvis da Mennesket ikke er afsindigt) at det f&o-;rste Skj&o-;n, hvilket jo er Antagelsens, fra hvilken man gaaer ud, kan i den Grad tage feil af hvilket der er hvilket, at man feiler en Qvalitet fra det Rette? Og naar man begynder med denne Feiltagelse, hvor skal man saa paa noget Punkt v&ae;re istand til at see det i F&o-;lgerne, at det er en ganske anden, en uendelig forskjellig Qvalitet, man har med at gj&o-;re? Et Fodspor paa en Vei er jo en F&o-;lge af, at En har gaaet den Vei. Jeg kan nu gaae hen og antage feil, at det f. Ex. var en Fugl, men ved n&ae;rmere Eftersyn, forf&o-;lgende Sporet l&ae;ngere, forvisse mig om, at det maa have v&ae;ret et andet Dyr. Godt; men her er heller ingen uendelig Qvalitets Forandring. Men kan jeg ved n&ae;rmere at betragte eller l&ae;ngere at forf&o-;lge et saadant Spor komme et eller andetsteds til den Slutning: ergo er det en Aand, der er gaaet ad den Vei, en Aand &streg; som intet Spor efterlader sig? Saaledes med det, af F&o-;lgerne af en &streg; antaget &streg; menneskelig _EristentsExistents at slutte ergo var det Gud. Ligner da Gud og Menneske i den Grad hinanden, er der saa ringe Forskjel mellem dem, at jeg, hvis jeg ikke er afsindig, kan komme til at begynde med den Antagelse, at det har v&ae;ret et Menneske; og paa den anden Side har Christus ikke selv sagt sig at v&ae;re Gud? Ligner Gud og Menneske i den Grad hinanden, ere de i den Grad besl&ae;gtede, altsaa v&ae;sentligen indenfor samme Qvalitet, saa er Slutningen &anfbeg;ergo var det Gud&anfslut; dog alligevel Spilf&ae;gteri; thi er det at v&ae;re Gud ikke Andet, saa er Gud slet ikke til. Men er Gud til, og altsaa ved en uendelig Qvalitets Forskjel adskilt fra det at v&ae;re Menneske &streg; hvis jeg saa, eller hver Den, der saa begynder Antagelsen med at det har v&ae;ret et Menneske, han kan i al Evighed ikke bringe ud, at det altsaa var Gud. Enhver blot nogenlunde dialektisk Udviklet maa dog let see, at det hele Sp&o-;rgsmaal om F&o-;lgerne er incommensurabelt for den Afgj&o-;relse, om det var Gud, at denne Afgj&o-;relse stiller sig paa en ganske anden Maade for Mennesket: om han vil troe, hvad han sagde sig at v&ae;re, at han var Gud, eller han ikke vil troe. Dette er &streg; forstaaet, det er, naar man giver sig Tid til at forstaae det &streg; dialektisk forstaaet tilstr&ae;kkeligt til at s&ae;tte en Pind for hiin Slutning fra F&o-;lgerne af Christi Liv: ergo var han Gud. Men Troen som Instants gj&o-;r en endnu yderligere Indsigelse mod ethvert Fors&o-;g paa, ved Hj&ae;lp af hvad man saadan af Historien, der har opbevaret F&o-;lgerne af Christi Liv, veed om ham, at ville n&ae;rme sig Jesus Christus. Troens Paastand er, at dette hele Fors&o-;g er &streg; Gudsbespottelse. Troens Paastand er, at det eneste Beviis, som Vantroen lod staae, da den fort&ae;rede alle de andre Beviser for Christendommens Sandhed, det Beviis, som &streg; ja det er besynderligt forviklet &streg; som Vantroen opfandt, og opfandt for at bevise Christendommens Sandhed &streg; fortr&ae;ffeligt, Vantroen opfinder Beviser for at forsvare Christendommen! &streg; det Beviis, som der saa i Christenheden er stadset saa overordentlig med, Beviset af 1800 Aar, Troens Paastand er, at det er &streg; Gudsbespottelse. I Forhold til et Menneske gj&ae;lder det nemlig, at F&o-;lgerne af hans Liv ere vigtigere end hans Liv. Naar man da, for at faae at vide, hvo Christus var, og for ved en Slutning at bringe det ud, betragter F&o-;lgerne af hans Liv: saa gj&o-;r man ham eo ipso til et Menneske, et Menneske, der liig andre Mennesker skal bestaae sin Examen i Historien, hvilken dog for&o-;vrigt i dette Tilf&ae;lde er en ligesaa maadelig Examinator som en Seminarist i Latin. Men besynderligt! Man vil ved Hj&ae;lp af Historien, ved at betragte F&o-;lgerne af hans Liv, sluttende komme til det ergo: ergo _varerer han Gud &streg; og Troen gj&o-;r just lige den modsatte Paastand, at Den, som overhovedet begynder paa denne Syllogisme, begynder med en Blasphemi. Blasphemien er endda ikke den, hypothetisk at antage, at han var et Menneske. Nei, Blasphemien er, hvad der ligger til Grund for det hele Foretagende, den Tanke, uden _hvilkehvilken man ikke vilde begynde, den Tanke, om hvis Rigtighed man altsaa er fuld og fast forvisset, at den ogsaa gj&ae;lder i Forhold til Christus, den Tanke, at F&o-;lgen af hans Liv er vigtigere end hans Liv, det er, at han er et Menneske. Hypothetisk siger man: lad os antage, at Christus var et Menneske, men til Grund for denne Hypothese, der endda ikke er Blasphemien, ligger det Assertum, at den Betragtning, at F&o-;lgen af Ens Liv er vigtigere end Ens Liv, har sin Anvendelse paa Christus. Antager man ikke det, saa indr&o-;mmer man selv, at Ens hele Foretagende er meningsl&o-;st, det indr&o-;mmer man, f&o-;rend man begynder derpaa, og hvorfor vil man saa begynde? Men antager man det, og begynder, saa er Blasphemien i Gang. Jo mere man fordyber sig i at betragte F&o-;lgerne, men med den Hensigt at komme til at slutte, om han nu var Gud eller ikke, desto mere blasphemisk er Ens Adf&ae;rd, og er det i ethvert &O-;ieblik, saa l&ae;nge den Betragtning staaer paa. Forunderlige M&o-;de: man giver det Udseende af, at naar man blot rigtigt tilgavns betragter F&o-;lgerne af Christi Liv, saa kommer man nok til hiint ergo &streg; og Troen d&o-;mmer den f&o-;rste Begyndelse paa dette Fors&o-;g at v&ae;re en Gudsbespottelse, Forts&ae;ttelsen altsaa en stigende Gudsbespottelse. &anfbeg;Historien&anfslut; siger Troen &anfbeg;har slet Intet med Jesus Christus at gj&o-;re; man har i Forhold til ham kun den hellige Historie (hvilken er qvalitativ forskjellig fra Historie i Almindelighed), der beretter hans Liv og Levnet i Fornedrelsens Stand, samt at han selv sagde sig at v&ae;re Gud. Han er Paradoxet, som Historien aldrig kan ford&o-;ie eller oms&ae;tte i en almindelig Syllogisme. Han er i sin Fornedrelse den Samme som i sin Oph&o-;ielse &streg; men de 1800 Aar, eller om det blev 18000 Aar, har slet Intet dermed at skaffe. De brillante F&o-;lger i Verdenshistorien, hvilke n&ae;stendeels overbevise endog en Professor i Historien om, at han var Gud, disse brillante F&o-;lger ere dog vel ikke hans Gjenkomst i Herlighed! Men saaledes er det nok saa smaat man mener det; det viser sig atter, at man gj&o-;r Christus til et Menneske, hvis Gjenkomst i Herlighed ingen anden kan v&ae;re eller blive end F&o-;lgerne af hans Liv i Historien &streg; medens Christi Gjenkomst i Herlighed er noget herfra aldeles Forskjelligt, Noget der troes. Han fornedrede sig og blev sv&o-;bt i Pjalter &streg; han vil komme igjen i Herlighed, men de brillante F&o-;lger ere, is&ae;r ved n&ae;rmere Eftersyn, for lurvet en Herlighed, i ethvert Tilf&ae;lde den aldeles ueensartede, om hvilken Troen derfor aldrig taler, naar den taler om hans Herlighed. Han existerer da endnu bestandigt kun i sin Fornedrelse, indtil han, hvad der troes, vil komme igjen i Herlighed. Historien kan v&ae;re en meget god Videnskab, men den maa ikke blive saa indbildsk at paatage sig, hvad Faderen vil gj&o-;re, at if&o-;re Christus Herligheden, costumerende ham i F&o-;lgernes brillante Omh&ae;ng, som var dette Gjenkomsten. At han i Fornedrelsen var Gud, at han vil komme igjen i Herlighed, det gaaer adskilligt over Historiens Forstand, det kan man ikke uden ved en magel&o-;s Mangel paa Dialektik faae ud af Historien, hvor magel&o-;st man end betragter den.&anfslut; Forunderligt, og saa har man just villet bruge Historien til at bevise, at Christus var Gud. d Er F&o-;lgen af Christi Liv vigtigere end hans Liv? Nei, ingenlunde, lige omvendt; var det Tilf&ae;ldet, saa var Christus kun et Menneske. Det er nemlig ingenlunde m&ae;rkeligt, at et Menneske har levet; dem har der saa vist levet Millioner og Millioner nok af. Skal dette blive m&ae;rkeligt, saa maa hans Liv have en M&ae;rkelighed, det er, M&ae;rkeligheden kommer i Forhold til et Menneskes Liv f&o-;rst paa andet Sted. Det er ikke m&ae;rkeligt, at han har levet, men hans Liv havde den og den M&ae;rkelighed. Denne M&ae;rkelighed kan saa blandt Andet ogsaa v&ae;re, hvad han har udrettet, F&o-;lgerne af hans Liv. Men at Gud har levet her paa Jorden som et enkelt Menneske, er uendelig M&ae;rkeligt. Om det slet ingen F&o-;lger havde havt, det er det Samme, det bliver lige m&ae;rkeligt, uendelig m&ae;rkeligt, uendelig m&ae;rkeligere end alle F&o-;lgerne. Fors&o-;g her at anbringe M&ae;rkeligheden paa andet Sted, og man vil let se det Taabelige: hvad M&ae;rkeligt skulde det vel v&ae;re, at Guds Liv har havt m&ae;rkelige F&o-;lger? At tale paa den Maade er at pjatte. Nei, det at Gud har levet, er det uendelig M&ae;rkelige, det i og for sig M&ae;rkelige. Antaget, at Christi Liv slet ingen F&o-;lger havde havt &streg; dersom Nogen saa vilde sige, at hans Liv ikke var m&ae;rkeligt, saa er dette en Gudsbespottelse. Thi det er lige m&ae;rkeligt; og skulde der v&ae;re Tale om M&ae;rkeligheden paa andet Sted, maatte den v&ae;re: det M&ae;rkelige at hans Liv ingen F&o-;lger havde havt. Siger derimod Nogen, at Christi Liv er m&ae;rkeligt, paa Grund af F&o-;lgerne, saa er dette atter Gudsbespottelse; thi det er det i og for sig selv M&ae;rkelige. Eftertrykket falder ikke paa, at et Menneske har levet, men uendeligt falder Eftertrykket paa, at Gud har levet. Kun Gud kan l&ae;gge saa megen V&ae;gt paa sig selv, at det, at han har levet, er uendelig vigtigere end alle de F&o-;lger deraf, som indregistreres i Historien. e En Sammenstilling mellem Christus og et Menneske, der i levende Live lider samme Medfart af Samtiden som Christus leed. Lad os t&ae;nke os et Menneske, en af hine Herlige, som af Samtiden lede Uret, men hvem saa Historien indsatte i hans Ret, idet den ved Hj&ae;lp af F&o-;lgerne af hans Liv gjorde det aabenbart, hvo han var. Jeg negter for&o-;vrigt ikke, at al denne Bevisen af F&o-;lgerne egentlig dog er beregnet paa den mundus, qvi vult decipi. Thi hvo som ikke samtidig med hiin Herlige saae, hvo han var, han bilder sig det egentlig kun ind, naar han ved Hj&ae;lp af F&o-;lgerne har faaet det at vide. Dog dette vil jeg ikke urgere, og i Forhold til et Menneske gj&ae;lder det dog, at F&o-;lgen af hans Liv er vigtigere end at han har levet. Altsaa lad os t&ae;nke os en af hine Herlige. Han lever da med de Samtidige, men han bliver ikke forstaaet, ikke erkjendt for hvad han er, han bliver misforstaaet, saa bespottet, forfulgt, tilsidst ihjelslagen som en Forbryder. Men F&o-;lgen af hans Liv gj&o-;r det aabenbart, hvo han var; Historien, som opbevarer disse F&o-;lger, lader ham vederfares Ret, han n&ae;vnes nu fra Aarhundrede til Aarhundrede som den Store og &Ae;dle, det med hans Fornedrelse er saa godt som glemt. Det var en Forblindethed af hiin Samtid, at den ikke erkjendte ham for hvad han var, en Ugudelighed, at den forhaanede og bespottede ham og endelig ihjelslog ham. Men lad nu det v&ae;re glemt; f&o-;rst efter sin D&o-;d er han egentligen blevet det han var, i F&o-;lgerne af hans Liv, hvilke jo dog ere langt vigtigere end hans Liv. Skulde det Samme nu ogsaa v&ae;re Tilf&ae;ldet i Forhold til Christus? Det var da en Forblindethed, en Ugudelighed af hiin Sl&ae;gt &streg; men lad nu det v&ae;re glemt, Historien har nu indsat ham i hans Ret, vi veed nu af Historien, hvo Jesus Christus var, vi lade ham vederfares Ret. O, ugudelige Tankel&o-;shed, der gj&o-;r den hellige Historie til profan Historie, Christus til et Menneske! Kan man da af Historien faae noget at vide om Jesus Christus? (jvf. b.). Paa ingen Maade. Jesus Christus er Troens Gjenstand, man maa enten troe paa ham eller forarges; thi at &anfbeg;vide&anfslut; betyder just, at det ikke er om ham. Historien kan derfor vistnok rigeligt meddele Viden; men Viden tilintetgj&o-;r Jesus Christus. Fremdeles, o, Gudsbespottelse, hvis Nogen formastede sig til om Christi Fornedrelse at sige: lad nu det med hans Fornedrelse v&ae;re glemt. Christi Fornedrelse var dog vel ikke Noget, der h&ae;ndte ham &streg; om det end var hiin Sl&ae;gts Synd at korsf&ae;ste ham; ikke Noget der h&ae;ndte ham, og maaskee ikke vilde v&ae;re h&ae;ndt ham i en bedre Samtid? Christus vilde selv v&ae;re den Fornedrede og Ringe; Fornedrelsen (det skj&o-;ndt Gud at v&ae;re det ringe Menneske) er altsaa Noget han selv har f&o-;iet sammen, Noget han vil skal v&ae;re knyttet sammen, en dialektisk Knude, som Ingen skal formaste sig til at l&o-;se, og den heller Ingen kan l&o-;se, f&o-;r han selv ved at komme igjen i Herlighed har l&o-;st den. Det er da ikke med ham som med et Menneske, der ved Samtidens Uretf&ae;rdighed ikke fik Lov at v&ae;re sig selv eller at gj&ae;lde for hvad han var, hvorimod Historien gjorde det aabenbart; thi Christus vilde selv v&ae;re den Fornedrede, just dette var hvad han vilde gj&ae;lde for. See, derfor skal Historien ingen Uleilighed gj&o-;re sig med at lade ham vederfares Ret, og vi ikke i ugudelig Tankel&o-;shed formastelig indbilde os, at vi uden videre veed, hvo han var. Thi det veed Ingen; og Den, som troer det, han maa blive samtidig med ham i hans Fornedrelse. Naar Gud v&ae;lger at lade sig f&o-;de i Ringhed, naar han, der holder alle Muligheder i sin Haand, if&o-;rer sig den ringe Tjeners Skikkelse, naar han gaaer v&ae;rgel&o-;s omkring og lader Menneskene gj&o-;re ved ham, hvad de ville: saa veed han dog vel nok selv, hvad han gj&o-;r, og hvorfor han vil det; det er saa dog alligevel ham, der har Menneskene i sin Magt, ikke Menneskene, der have Magt over ham &streg; og saa skal Historien ikke spille N&ae;sviis med at ville gj&o-;re aabenbart, hvo han var. Endeligen, o Gudsbespottelse, hvis Nogen formaster sig til at sige, at den Forf&o-;lgelse, Christus leed, udtrykker noget Tilf&ae;ldigt. Fordi et Menneske bliver forfulgt af sin Samtid, deraf f&o-;lger ikke, at han har Ret til at sige, at dette vilde h&ae;nde ham til enhver Tid. Forsaavidt kan der v&ae;re Noget i, naar Eftertiden siger: lad nu det med hvad Uret han leed, medens han levede, v&ae;re glemt. Anderledes med Jesus Christus! Det er ikke ham, der ved at lade sig f&o-;de og ved at fremtr&ae;de i Jud&ae;a er gaaet op til Historiens Examen, det er ham der er Examinator, hans Liv er Examinationen, og ikke over hiin Sl&ae;gt alene, men over Sl&ae;gten. Vee den Sl&ae;gt, som fr&ae;kt vovede at sige: lad nu det med hvad Uret han leed v&ae;re glemt, Historien har nu gjort aabenbart, hvo han var, og indsat ham i hans Ret. Antager man, at Historien formaaer det, saa s&ae;tter man Christi Fornedrelse i et tilf&ae;ldigt Forhold til ham, &dvs;: saa gj&o-;r man ham til et Menneske, et udm&ae;rket Menneske, hvem Sligt ved Sl&ae;gtens Ugudelighed h&ae;ndte, Noget, han dog for sin Deel langtfra havde &o-;nsket, thi han vilde (dette er det Menneskelige) gjerne have v&ae;ret noget Stort i Verden &streg; istedetfor at Christus frit vil v&ae;re den Ringe, og skj&o-;ndt hans Hensigt var at frelse Menneskene, dog ogsaa vilde udtrykke hvad &anfbeg;Sandheden&anfslut; i enhver Sl&ae;gt maatte lide, og hvad Sandheden maa lide. Men er dette hans allerh&o-;ieste Villie, og vil han f&o-;rst i sin Gjenkomst vise sig i Herligheden, og er han endnu ikke kommet igjen; og kan ingen Sl&ae;gt angerl&o-;s, maa tvertimod enhver Sl&ae;gt som Medskyldig betragte, hvad hiin Sl&ae;gt gjorde ved ham: saa vee Den, der formaster sig til at tage Ringheden fra ham, eller at lade det v&ae;re glemt, hvad Uret han leed, og fabelagtigt if&o-;re ham de historiske F&o-;lgers menneskelige Herlighed, hvilken hverken er det Ene eller det Andet. f Christenhedens Ulykke Men dette er just Ulykken og har i mange mange Tider v&ae;ret Ulykken i Christenheden, at Christus hverken er det Ene eller det Andet, hverken Den han var, da han levede paa Jorden, ei heller Den, han (hvilket da maa troes) vil v&ae;re ved sin Gjenkomst, men En, om hvem man paa utilladelig Maade af Historien har faaet Noget at vide, at han har v&ae;ret saadan noget stort Noget. Man er paa utilladelig og ulovlig Maade blevet vidende om Christus &streg; thi det Tilladelige er at blive troende. Man har gjensidigt bestyrket hinanden i, at man ved Hj&ae;lp af Udfaldet af Christi Liv og de 1800 Aar, F&o-;lgerne, har faaet Facit at vide. Efterhaanden som dette blev Viisdom, destilleredes al Saft og Kraft ud af Christendommen; Paradoxet afsp&ae;ndtes, man blev Christen uden at m&ae;rke det, og uden at m&ae;rke det Mindste til Forargelsens Mulighed. Man tog Christi L&ae;re hen, vendte og skrabte den, han selv betryggede uden videre for Sandheden &streg; en Mand, hvis Liv havde havt saadanne F&o-;lger i Historien. Alt blev saa saa ligefrem som Fod i Hose, naturligt, thi Christendommen er paa den Maade blevet Hedenskab. Der er i Christenheden en evindelig S&o-;ndags-V&ae;vlen om Christendommens herlige og uskatteerlige Sandheder, dens milde Tr&o-;st, men det m&ae;rkes jo rigtignok, at det er 1800 Aar siden Christus levede; Forargelsens Tegn og Troens Gjenstand er blevet den eventyrligste af alle fabelagtige Skikkelser, en guddommelig Godmand. Hvad det er at forarges, veed man ikke, endnu mindre hvad det er at tilbede. Det man is&ae;r priser hos Christus er just Det, som man, hvis man var samtidig dermed, vilde meest forbittres over, medens man nu er ganske tryg i Tillid til Udfaldet, og, i Tillid til, at det af Historien er ganske vist, at han var det Store, slutter: ergo er det det Rigtige. Det vil sige, det er det Rigtige, det &Ae;dle, det Oph&o-;iede, det Sande &streg; naar det er ham, der gj&o-;r det; det vil sige, man bryder sig egentligen ikke i dybere Forstand om at faae at vide, hvad det er han gj&o-;r, endnu mindre om efter ringe Evne med Guds Bistand at efterligne ham i at gj&o-;re det Rigtige, det &Ae;dle, det Oph&o-;iede, det Sande. Thi hvilket det er, faaer man egentligen ikke _videat vide, kan derfor i Samtidighedens Situation d&o-;mme lige modsat; man n&o-;ies med at beundre og prise, og er, som det blev sagt om en Overs&ae;tter, der &ae;ngstelig ordret, derfor ogsaa meningsl&o-;st, oversatte en Forfatter, &anfbeg;for samvittighedsfuld&anfslut;, maaskee ogsaa for feig og bl&o-;dagtig, til ret at ville forstaae. Christenheden har afskaffet Christendommen, uden ret selv at vide det; F&o-;lgen er, at skal der gj&o-;res Noget, maa man fors&o-;ge igjen at indf&o-;re Christendommen i Christenheden. II Indbyderen Indbyderen er altsaa den fornedrede Jesus Christus, og det er ham, der har sagt hine Indbydelsens Ord. Det er ikke fra Herligheden han siger dem. Var Forholdet dette, saa er Christendommen Hedenskab, og Christus taget forf&ae;ngelig; derfor er det ogsaa usandt, at det er saa. Men var det saa, at Den, der sidder i Herlighed, vilde sige disse Ord: kommer hid, som var det saa ganske ligefrem til at l&o-;be lige i Armene paa Herligheden &streg; ja, hvad Under saa, at der l&o-;b en M&ae;ngde til! Men De, der l&o-;be paa den Maade, de l&o-;be blot med Liimstangen, indbildende sig, at de veed, hvo Christus er. Men det veed Ingen; og for at troe paa ham, maa man begynde med Fornedrelsen. Indbyderen, Den der siger Ordene, altsaa Den, hvis Ord disse Ord ere &streg; medens de samme Ord i en Andens Mund jo ere en historisk Usandhed &streg; er den fornedrede Jesus Christus, det ringe Menneske, f&o-;dt af en foragtet Jomfru, hans Fader en T&o-;mmermand, i Sl&ae;gtskab med nogle andre simple Folk af den laveste Classe, det ringe Menneske, som derhos (hvad der da ganske rigtigt netop er Olie i Ilden) sagde sig at v&ae;re Gud. Det er den fornedrede Jesus Christus, der har sagt hine Ord. Og intet Ord af Christus, ikke eet eneste har Du Lov at tilegne Dig, Du har ikke mindste Deel i ham, ikke i fjerneste Maade Samfund med ham, hvis Du ikke er blevet saaledes samtidig med ham i hans Fornedrelse, at Du ganske som de Samtidige har maattet blive opm&ae;rksom paa den Formaning af ham: salig Den, som ikke forarges paa mig! Du har ikke Lov at tage Christi Ord hen og lyve ham bort; Du har ikke Lov at tage Christi Ord hen og phantastisk gj&o-;re ham til Noget ved Hj&ae;lp af Historiens Snaksomhed, der, naar den snakker om ham, ganske bogstavelig ikke veed, hvad den snakker om. Det er den fornedrede Jesus Christus, der taler; det er historisk sandt, at han har sagt disse Ord, det er Usandhed, at disse Ord ere sagte af ham, saasnart man forandrer hans historiske Virkelighed. Altsaa det ringe, fattige Menneske, med tolv stakkels Disciple af den simpleste Classe i Folket, en Tid lang Gjenstand for Nysgjerrighed, men senere kun i Selskab med Syndere, Toldere, Spedalske, Afsindige; thi det gjaldt &Ae;re, Liv og Gods, i ethvert Fald (den Straf veed vi jo var sat derpaa) at blive udelukket af Synagogen, blot man lod sig hj&ae;lpe af ham &streg; &streg; kommer nu hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede! O, min Ven, om Du var d&o-;v og blind og halt og spedalsk o. s. v. o. s. v., om Du, hvad aldrig f&o-;r var h&o-;rt eller seet, forenede alle menneskelige Elendigheder i Din Elendighed &streg; og om han ved et Mirakel vilde hj&ae;lpe Dig: det var dog muligt, at Du (og dette er det Menneskelige) mere end alle disse Lidelser frygtede den Straf, der var blevet sat paa at lade Dig hj&ae;lpe af ham, den Straf at udst&o-;des af Samfundet med andre Mennesker, at forhaanes, bespottes Dag ud og Dag ind, maaskee at miste Livet. Det var menneskeligt (og dette er det Menneskelige), om Du t&ae;nkte som saa: nei, Tak, saa vil jeg dog heller vedblive at v&ae;re d&o-;v og blind o. s. v. end at hj&ae;lpes paa den Maade. &anfbeg;Kommer hid, kommer hid, alle, alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede, o, kommer hid, see han indbyder Eder, han aabner sin Favn!&anfslut; O, naar en pyntelig Mand i Silke siger dette med en behagelig, velklingende Stemme, saa det yndelig giver Gjenlyd i de deilige Hv&ae;lvinger, en Silke-Mand, der udbreder &Ae;re og Anseelse over det at h&o-;re ham; o, naar en Konge i Purpur og Fl&o-;iel siger dette, med Juletr&ae;et i Baggrunden, hvorpaa alle de herlige Goder h&ae;nge, som han agter at uddele: ja, ikke sandt, saa er der Mening deri? Men hvad Mening Du end har derom, saa meget er vist, det er ikke Christendom, det er lige det Modsatte, Christendommen saa stik imod som det er muligt; thi husk paa Indbyderen! Og d&o-;m saa selv &streg; thi dertil har Du Lov; derimod have Menneskene egentlig ikke Lov til, hvad de saa ofte gj&o-;re, at bedrage sig selv. At et Menneske, der seer saaledes ud, et Menneske, hvis Selskab Enhver flyer, der endnu har den mindste Smule Klogskab i Panden, den mindste Smule at tabe i Verden, at han &streg; ja, det er det Urimeligste og Afsindigste af Alt, man veed neppe, om man skal lee eller gr&ae;de &streg; at han &streg; ja, det er ubetinget det Ord man sidst skulde vente at h&o-;re af ham (thi om han havde sagt: kommer hid og hj&ae;lper mig; eller: lader mig med Fred; eller: skaaner mig; eller stolt: jeg foragter Eder Alle &streg; det lod sig dog forstaae) &streg; at han siger: kommer hid til mig! jo, det seer rigtignok indbydende ud! Og nu videre: alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede &streg; ret som havde saadanne Mennesker ikke allerede Ulykker nok at tr&ae;kkes med, at de saa endnu oven i Kj&o-;bet skal uds&ae;ttes for alle F&o-;lgerne af at indlade sig med ham. Og saa endelig: jeg vil give Eder Hvile. Det manglede blot &streg; han vil hj&ae;lpe dem! O, jeg vilde sige: selv den godmodigste Spotter, der har levet samtidigen med ham, maatte jo sige: &anfbeg;det var da det, han sidst skulde indlade sig paa &streg; at ville hj&ae;lpe Andre, naar man selv er i den Forfatning. Det er jo ligesom hvis en Tigger vilde gj&o-;re Anmeldelse til Politiet om, at man havde bestjaalet ham. Thi at En, der Intet eier og Intet har eiet, anmelder at v&ae;re bestjaalen, er en Modsigelse, og ligesaa, at ville hj&ae;lpe Andre, naar man selv meest tr&ae;nger til Hj&ae;lp.&anfslut; Det er jo menneskelig talt den afsindigste Modsigelse, at Den, der bogstavelig ikke har Det, hvortil han kan helde sit Hoved, at den Mand, om hvem det, menneskelig, saa sandt blev sagt &anfbeg;see hvilket Menneske&anfslut; &streg; at han siger: kommer hid til mig alle I, som lide &streg; jeg vil hj&ae;lpe! Pr&o-;v Dig nu selv &streg; thi dette har Du Lov til, Du har Lov til at pr&o-;ve Dig selv, derimod har Du egentligen ikke Lov til uden Selvpr&o-;velse at lade Dig af &anfbeg;de Andre&anfslut; indbilde, eller indbilde Dig selv, at Du er Christen &streg; altsaa pr&o-;v nu Dig selv: hvis Du levede samtidigen med ham! Sandt nok, han &streg; ak, han! han sagde sig selv at v&ae;re Gud! Det har jo mangen gal Mand gjort &streg; og hele Samtiden d&o-;mte: &anfbeg;han bespotter Gud.&anfslut; Ja, derfor var det der blev sat Straf paa at lade sig hj&ae;lpe af ham, det var det Bestaaendes og den offentlige Menings gudfrygtige Omsorg for Sjelene, at Ingen skulde komme paa Afveie: det var Gudsfrygt at man saaledes forfulgte ham. F&o-;rend da En beslutter sig til at lade sig hj&ae;lpe, har han dette at bet&ae;nke, at han ikke blot maa vente Menneskenes Modstand, men bet&ae;nk det vel, selv om Du forresten kunde udholde alle F&o-;lgerne af dette Skridt, bet&ae;nk det vel, at Menneskenes Straf her er Guds Straf over ham den Gudsbespotter &streg; Indbyderen! Kommer nu hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede! Ikke sandt, der er ikke Noget at haste efter, der bliver en lille Standsning, som passende benyttes til at gaae om ad en anden Gade. Og hvis Du ikke saaledes, dersom Du var samtidig, vil skulke om ad en anden Gade, eller i Christenheden skulke Dig til at v&ae;re saadan Christen: saa bliver der en uhyre Standsning, den Standsning, hvilken er Betingelsen for at Troen kan blive til: Du er standset paa Forargelsens Mulighed. Dog for at gj&o-;re det ganske klart og n&ae;rv&ae;rende, at Standsningen ligger i Indbyderen, at Indbyderen standser og gj&o-;r det til en ingenlunde just saa ligefrem, men ganske egen Sag at f&o-;lge Indbydelsen, fordi man ikke faaer Lov til at tage Indbydelsen hen, men maa tage Indbyderen med: skal jeg korteligen gjennemgaae hans Liv i tvende Afsnit, der udvise en Forskjellighed, skj&o-;ndt dog begge v&ae;sentligen liggende indenfor Bestemmelsen: Fornedrelsen; thi for Gud er det altid en Fornedrelse at v&ae;re Menneske, om han saa var Keiser over alle Keisere, og han er v&ae;sentligen ikke mere fornedret, fordi han er et fattigt, ringe Menneske, bespottet, som Skriften tilf&o-;ier, bespyttet. A Hans Livs f&o-;rste Afsnit Og lad os nu tale om ham ganske ugeneret, aldeles som de Samtidige have talet om ham, og som man taler om en Samtidig, et Menneske som vi andre, hvem man seer paa Gaden i Forbigaaende, om hvem man veed, hvor han boer, paa hvad Sal, hvad han er, hvoraf han lever, hvem hans For&ae;ldre ere, hans Sl&ae;gt, hvordan han er skabt, og gaaer kl&ae;dt, med hvem han omgaaes, &anfbeg;og noget Overordentligt er der da ikke at see paa ham, han seer ud ganske som alle Andre&anfslut;, kort, som man taler om en Samtidig, hvem man ikke saadan gj&o-;r videre Oph&ae;velse over; thi i Samtidighedens Situation med disse tusinde og tusinde virkelige Mennesker kan der ikke saaledes gj&o-;res Plads for en Forskjel som den, maaskee at blive mindet i alle Aarhundreder, og den at v&ae;re en virkelig Kr&ae;mmersvend &anfbeg;lige saa god som han&anfslut;. &streg; Altsaa lader os tale om ham som Samtidige tale om en Samtidig. Jeg veed vel, hvad jeg gj&o-;r; og tro Du mig, den till&ae;rte, dresserede, dvaske verdenshistoriske Vane, i Kraft af hvilken man altid saadan med en vis &Ae;rb&o-;dighed taler om Christus, da man jo af Historien saadan har faaet at vide, og har h&o-;rt saa meget saadan om, at han saadan skal have v&ae;ret saadan noget stort Noget &streg; den &Ae;rb&o-;dighed er ikke en suur Sild v&ae;rd, den er Tankel&o-;shed, Skinhellighed, forsaavidt Gudsbespottelse; thi det er Gudsbespottelse at have tankel&o-;s &Ae;rb&o-;dighed for Den, man enten skal troe eller forarges paa. Det er den fornedrede Jesus Christus, et ringe Menneske, f&o-;dt af en foragtet Jomfru, hans Fader en T&o-;mmermand. Men han fremtr&ae;der rigtignok under Forhold, som ganske s&ae;rligen maae henlede Opm&ae;rksomheden paa ham. Det lille Folk, i hvilket han fremtr&ae;der, Guds udvalgte Folk som det kalder sig, im&o-;deseer en Forventet, der skal bringe en gylden Tid for Land og Folk. Det forstaaer sig, den Skikkelse, under hvilken han optr&ae;der, er saa forskjellig fra de Flestes Forventning, som det er muligt. Derimod svarer den mere til gamle Spaadomme, med hvilke Folket dog maa antages at v&ae;re bekjendt. Saaledes tr&ae;der han frem; en Forg&ae;nger har henledt Opm&ae;rksomheden paa ham, og selv samler han den afgjort paa sig ved Under og Tegn, om hvilke der bliver Tale i hele Landet &streg; og han er &O-;ieblikkets Helt, hvor han gaaer og staaer omgiven af en tall&o-;s Menneske-Vrimmel. Sensationen han v&ae;kker er uhyre, Alles &O-;ine rettede paa ham, Alt hvad der kan gaae, ja endog hvad der kun kan krybe, maa have seet dette Vidunder &streg; og Alle maae have en Dom, en Mening om ham, saa Leverandeurerne af Meninger og Domme n&ae;sten maae gj&o-;re Opbud, fordi S&o-;gningen er saa rivende og Modsigelserne saa krydsende. Dog er han, Undergj&o-;reren, bestandigt det ringe Menneske, der bogstavelig ikke har det, hvortil han kan helde sit Hoved. &streg; Og lad os ikke glemme: Tegn og Under i Samtidighedens Situation har en ganske anden Elasticitet til at st&o-;de fra og til at tr&ae;kke til, end dette Spagf&ae;rdige, dette, som Pr&ae;sterne i Almindelighed opvarme det, endnu Spagf&ae;rdigere om Tegn og Under &streg; for 1800 Aar siden. Tegn og Under i Samtidighedens Situation er noget forbistret n&ae;rgaaende Noget, Noget der paa en h&o-;ist generende Maade n&ae;sten tvinger En til at have en Mening, Noget man, naar man nu engang ikke er oplagt til at troe, kan blive i h&o-;i Grad forbittret over at v&ae;re samtidig med, da det gj&o-;r En, is&ae;r jo mere forstandig, udviklet og dannet man er, Tilv&ae;relsen altfor anstrenget. Det er en ganske egen Sag i Forhold til en Samtidig at skulle antage, at han virkelig gj&o-;r Tegn og Under &streg; naar man har ham paa Afstand, naar Udfaldet af hans Liv hj&ae;lper En ind i Indbildninger, saa kan man let saadan indbilde sig, at man troer det. Altsaa M&ae;ngden er henreven af ham, den f&o-;lger ham jublende, seer Tegn og Under, baade dem han gj&o-;r og dem han ikke gj&o-;r, glad i Haabet om, at den gyldne Tid vil begynde, naar han bliver Konge. Men M&ae;ngden gj&o-;r sig sjelden Rede for sin Dom, d&o-;mmer idag Eet, imorgen et Andet. Den Kloge og Forstandige deeltager derfor ikke uden videre deri. Lad os nu see, hvad den Kloge og Forstandige, saasnart det f&o-;rste Overraskelsens og Forbauselsens Indtryk er forvundet, maa d&o-;mme. Den Kloge og Forstandige maatte sige. &anfbeg;Antaget og, at denne Mand er, hvad han udgiver sig for at v&ae;re, det Overordentlige &streg; thi det med at han skulde v&ae;re Gud kan jeg da ikke betragte anderledes end som en Overdrivelse, hvilket jeg villigt vil holde ham til Gode og tilgive ham, dersom jeg virkeligen ansaae ham for det Overordentlige, i Ord h&ae;nger jeg mig ikke &streg; antaget, hvad jeg for&o-;vrigt har mine Bet&ae;nkeligheder ved, og hvorom jeg i ethvert Tilf&ae;lde suspenderer min Dom, at det er Mirakler han gj&o-;r: er det saa ikke en uforklarlig Gaade, at denne samme Mand kan v&ae;re saa taabelig, saa indskr&ae;nket, saa aldeles blottet for Menneskekundskab, saa svag, eller saa godmodig-forf&ae;ngelig, eller hvad man nu vil kalde det, at b&ae;re sig saaledes ad, n&ae;sten at paan&o-;de Menneskene sine Velgjerninger! Istedetfor stolt og herskende at holde Menneskene paa den dybeste Underkastelses Fjernhed fra sig, tage deres Tilbedelse, naar han den sjeldne Gang saaes: istedet derfor at v&ae;re tilg&ae;ngelig for Alle, eller endnu rigtigere selv at gaae til Alle, at omgaaes Alle, n&ae;sten som var det at v&ae;re det Overordentlige det at v&ae;re Alles Tjener, som var det at v&ae;re det Overordentlige, hvad han selv siger sig at v&ae;re, det at v&ae;re bekymret for, om Menneskene ville have Gavn af ham eller ikke, kort, som var det at v&ae;re det Overordentlige det at v&ae;re den meest Bekymrede af Alle. Uforklarligt er det Hele mig, hvad han vil, hvad hans Hensigt er, hvortil hans Str&ae;ben sigter, hvad han vil opnaae, hvilken Meningen er. Han der ved mangt et enkelt Udsagn, hvad jeg ikke kan negte ham, r&o-;ber et saa dybt Indblik i det menneskelige Hjerte, han maa dog vel sagtens vide, hvad jeg med Mindre end Halvdelen af min Klogskab kan sige ham forud, at paa den Maade kommer man ingen Vegne i Verden &streg; med mindre man da foragtende Klogskab redeligt tragter efter at blive til Nar, eller maaskee endog gaaer saavidt i Redelighed, at man foretr&ae;kker at blive slaaet ihjel; men saa er man jo dog vel gal, naar det er det man vil. Som sagt, som Menneskekjender, maa han dog sagtens vide, at det man skal gj&o-;re, er at bedrage Menneskene, og saa at give sit Bedrag Skin af Velgjerninger, man gj&o-;r hele Sl&ae;gten. Saa h&o-;ster man alle Fordele, selv den, hvis Nydelse er den kosteligste af alle, den af de Samtidige at kaldes Menneskesl&ae;gtens Velgj&o-;rer &streg; og naar man f&o-;rst er i sin Grav, saa bl&ae;se v&ae;re med hvad Efterverdenen siger om En. Men at give sig saaledes hen, som han gj&o-;r, ikke at holde det Mindste paa sig selv, n&ae;sten at tigge Menneskene til at tage mod disse Velgjerninger: nei, slutte mig til ham, kunde da aldrig falde mig ind. Og det forstaaer sig, han indbyder mig da heller ikke; thi han indbyder jo kun dem, som arbeide og ere besv&ae;rede.&anfslut; Eller. &anfbeg;Hans Liv er ganske simplement Phantasteri; og det er endda det mildeste Udtryk man kan bruge derom, man er, naar man d&o-;mmer saaledes, godmodig nok til aldeles at glemme denne rene Galskab, at han anseer sig selv for at v&ae;re Gud. Det er Phantasteri. Saadan kan man i det H&o-;ieste leve et Par Aar i Ungdommen. Men han er allerede over 30 Aar. Og han er bogstaveligen Ingenting. Og videre, om ganske kort Tid maa han aldeles have tabt al Agtelse og Anseelse blandt Folket &streg; det Eneste, der hidtil kunde v&ae;re Tale om at han har skaffet sig. Vil man sikkre sig Folkegunst i L&ae;ngden, hvad jeg villig indr&o-;mmer er det usikkreste Parti, man overhovedet kan tage, maa man b&ae;re sig anderledes ad. Det vil ikke vare mange Maaneder, f&o-;rend M&ae;ngden er kjed af En, der saaledes er til Tjeneste; han bliver betragtet som fortabt Person, et Slags mauvais sujet, der kan v&ae;re glad ved at ende i en Afkrog af Verden, glemmende Verden og glemt, hvis han da ikke ved at blive paa Stedet, skulde, i Forts&ae;ttelse af alt hans Foregaaende, v&ae;re phantastisk nok til at ville slaaes ihjel, den uundgaaelige F&o-;lge af at blive paa Stedet. Hvad har han gjort for sin Fremtid? Intet. Har han nogen fast Stilling? Nei. Hvad Udsigter har han? Ingen. Blot dette Simple, hvorledes vil han fordrive Tiden, naar han bliver &Ae;ldre, de lange Vinteraftener, hvad vil han udfylde dem med, han kan ikke engang spille Kort. Han har en Smule Folkegunst &streg; i Sandhed af al r&o-;rlig Eiendom den r&o-;rligste, den kan i en Haandevending v&ae;re en uhyre Folke-Ugunst. &streg; At slutte mig til ham, nei, jeg siger Tak, gal er jeg dog Gud skee Lov endnu ikke blevet.&anfslut; Eller. &anfbeg;At der (naar man da reserverer sig sin og den sunde Menneske-Forstands Ret til at afholde sig fra enhver Dom betr&ae;ffende hans Paastand at v&ae;re Gud) er noget Overordentligt ved det Menneske, derom er egentligen ingen Tvivl. Snarere kunde man n&ae;sten blive forbittret paa Styrelsen, at den har betroet en Saadan, hvad den har betroet ham, en Saadan, der gj&o-;r det Modsatte af hvad han selv siger: at man ikke skal kaste sine Perler for Sviin &streg; hvorfor det da ogsaa vil ende med, at disse, ganske rigtigt, vende sig om og tr&ae;de ham ned. Sligt kan man altid vente af Sviin &streg; men derimod skulde man ikke vente, at Den, der selv er opm&ae;rksom derpaa, gj&o-;r det Modsatte af hvad han veed, man ikke skal gj&o-;re. Ja, kunde man paa en beh&ae;ndig Maade fraliste ham hans Viisdom &streg; thi den h&o-;ist eiendommelige Tanke, som han selv synes at s&ae;tte saa megen Priis paa, at han er Gud, skal jeg med Forn&o-;ielse lade ham ene om som hans udelukkende Eiendom &streg; kunde man fraliste ham hans Viisdom &streg; uden at blive hans Discipel! Kunde man liste sig til ham om Natten og faae det ud af ham &streg; thi at redigere og udgive det, det skal jeg nok v&ae;re Mand for, und zwar paa en ganske anden Maade. Der skal til hele Verdens Forbauselse komme noget ganske Andet ud deraf, det lover jeg for, thi saa meget seer jeg nok, der stikker noget saare dybt i hvad han siger, Ulykken er blot, at han er Den, han er. Men maaskee, hvo veed, maaskee lader det sig am Ende gj&o-;re at narre ham det fra, maaskee er han i denne Henseende igjen godmodig tosset nok til at meddele sig ganske aabent. Det var ikke umuligt; thi mig forekommer det, at Viisdommen, som han aabenbart besidder, ved at betroes ham, er blevet betroet en Nar: en saadan Modsigelse er hans Tilv&ae;relse. &streg; Men at slutte mig til ham, at blive Discipel, nei, det var da, at gj&o-;re sig selv til Nar.&anfslut; Eller. &anfbeg;Dersom det, hvad jeg dog lader uafgjort, er det Gode og Sande, dette Menneske vil, saa gj&o-;r han i det mindste for saavidt Gavn, is&ae;r mod Ynglinge og den uerfarne Ungdom, hvem det for Livets Alvors Skyld er saa tjenligt, jo tidligere jo bedre ret tilgavns at forstaae dette: han gj&o-;r det i&o-;inefaldende selv for den meest Forblindede, at dette H&o-;itravende med at leve for det Gode og Sande har en betydelig Tils&ae;tning af det Latterlige i sig; han beviser, hvor rigtigt vor Tids Digtere have truffet det, naar de altid lade det Gode og Sande repr&ae;sentere af en halvfjantet Person, eller af En, der er saa dum, at man kan l&o-;be D&o-;re op med ham. At anstrenge sig saaledes som dette Menneske gj&o-;r, at forsage Alt, kun ingen M&o-;ie og Besv&ae;rlighed, at v&ae;re paa Pinde til enhver Tid af Dagen, ivrigere end den travleste praktiserende L&ae;ge &streg; og hvorfor? Er det fordi det er hans Levebr&o-;d? Nei, ikke i fjerneste Maade, det er, saavidt man kan skj&o-;nne, nok aldrig faldet ham ind, at ville have noget. Er det da, fordi han tiener Penge derved? Nei, ikke 4&sk; &streg; han eier ikke 4&sk;, og om han eiede dem, saa gav han dem strax bort. Er det da for at opnaae &Ae;re og Anseelse i Staten? Lige omvendt, han afskyer al verdslig Anseelse. Og han der, da han nu engang forsmaaer al verdslig Anseelse, og &o-;ver den Kunst at kunne leve af Ingenting, han der (hvad der dog ogsaa er Mening i) hvis ellers Nogen var beregnet paa at tilbringe sit Liv i det behageligste Farniente: han er Den, som lever mere anstrenget end nogen Statstjener, hvem &Ae;re og Anseelse l&o-;nner, mere anstrenget end nogen Forretningsmand, der tjener Penge som Gr&ae;s. Hvorfor anstrenger han sig da saaledes, eller (thi hvortil dette Sp&o-;rgsmaal om hvad der intet Sp&o-;rgsmaal kan v&ae;re om!): at anstrenge sig saaledes &streg; for at opnaae den Lykke, at blive udleet, bespottet o. s. v.: i Sandhed det er en egen Art Forn&o-;ielse. At En tr&ae;nger sig igjennem M&ae;ngden for at naae hen til det Sted, hvor der uddeles Penge, H&ae;der og &Ae;re: det lader sig forstaae. Men at tr&ae;nge sig frem for at blive kagstr&o-;gen: hvor oph&o-;iet, hvor christeligt, hvor dumt.&anfslut; Eller. &anfbeg;Der h&o-;res om dette Menneske saa mange overilede Domme af dem, som Intet forstaae &streg; og forgude ham, og saa mange strenge Domme af dem, som dog maaskee misforstaae ham, mig skal man ikke med Rette kunne beskylde for nogen overilet Dom; jeg forholder mig ganske kold og rolig, ja, hvad mere er, jeg er mig bevidst at v&ae;re saa f&o-;ielig og moderat mod ham, som muligt: lad det v&ae;re saa, hvad jeg dog kun til en vis Grad indr&o-;mmer, at selv Forstanden imponeres af dette Menneske. Hvad maa der nu d&o-;mmes om ham? Dommen bliver: jeg kan for det f&o-;rste ingen Mening have om ham. Jeg mener ikke betr&ae;ffende at han siger sig at v&ae;re Gud, thi derom vil jeg i al Evighed ingen Mening kunne have; nei, jeg mener om ham som Menneske betragtet. F&o-;rst Udfaldet af hans Liv vil kunne afgj&o-;re, om han virkelig var det Overordentlige, eller han, bedragen af sin Indbildningskraft, har lagt en altfor stor Maalestok an, ikke blot for sig, men overhovedet for det at v&ae;re Menneske. Mere kan jeg med min bedste Villie ikke gj&o-;re for ham; om han var min eneste Ven, mit eget Barn, jeg kunde ikke d&o-;mme skaansommere, og heller ikke anderledes. Men deraf f&o-;lger rigtignok sandsynligviis, at jeg af gode Grunde ingen Mening kan komme til at have om ham. Thi for at have en Mening, maa jeg f&o-;rst see Udfaldet af hans Liv, og indtil det Sidste, det er, han maa v&ae;re d&o-;d. Saa kan jeg, og dog kun maaskee, have en Mening om ham; og selv dette antaget, er det jo dog kun i uegentlig Forstand om ham, thi han er jo saa ikke mere. Af sig selv f&o-;lger det da, at jeg umuligt kan slutte mig til ham, saa l&ae;nge han lever. Den Myndighed, med hvilken han siges at l&ae;re, kan for mig ikke have nogen afgj&o-;rende Betydning, det er dog vel let at see, at han bev&ae;ger sig i en Cirkel, saa han beraaber sig paa hvad han skal bevise, og hvilket igjen kun kan bevises ved Udfaldet, forsaavidt det da ikke h&ae;nger sammen med hiin hans fixe Idee, at han er Gud; thi dersom det er derfor han har Myndighed, fordi han er Gud, saa er Svaret: ja &streg; dersom. Saa meget kan jeg derimod indr&o-;mme ham, at hvis jeg t&ae;nkte mig at leve i en senere Sl&ae;gt, og hvis da Udfaldet af hans Liv, dets F&o-;lger i Historien havde gjort det aabenbart, at han var det Overordentlige: da vilde det ikke v&ae;re langtfra, der vilde kun fattes Lidet i, at jeg blev hans Discipel.&anfslut; Den Geistlige maatte sige. &anfbeg;Af en Bedrager og Folkeforf&o-;rer er der egentlig noget ualmindelig &Ae;rligt ved ham, hvorfor han da heller ikke kan blive saa absolut farlig, om det end seer nok saa farligt ud, saa l&ae;nge Ilingen staaer paa, seer nok saa farligt ud med hans uhyre Popularitet, indtil saa Ilingen er forbi, og Folket &streg; just Folket &streg; igjen styrter ham. Det &Ae;rlige er, at ville udgive sig for den Forventede og saa at ligne ham saa lidet som han gj&o-;r &streg; det er &ae;rligt, ligesom naar En vil udgive falske Sedler, saa at gj&o-;re dem saa slette, at Enhver, der har noget Kjendskab, strax kan see det. &streg; Vel sandt, vi im&o-;desee alle en Forventet, dog at det er Gud i egen Person der skulde komme, er da ingen Fornuftigs Forventning, og enhver Religieus gyser for Gudsbespottelsen, som dette Menneske forskylder. Dog en Forventet im&o-;desee vi, deri ere vi alle enige. Men Verdens-Regjeringen gaaer ikke tumultuarisk i Spring, Verdens-Udviklingen er ikke, og dette ligger jo allerede i at det er en Udvikling, revolutionair men evolutionair. Den sande Forventede vil derfor see ganske anderledes ud, vil komme som det Bestaaendes herligste Blomst og h&o-;ieste Udfoldelse. Saaledes vil den sande Forventede komme, og han vil b&ae;re sig ganske anderledes ad; han vil erkjende det Bestaaende som Instants, sammenkalde hele Geistligheden til et Convent, forel&ae;gge den sit Resultat, samt sit Creditiv &streg; og saa, hvis han da ved Ballotationen faaer Majoritet, blive modtaget og hilset som det Overordentlige, som det han er: den Forventede.&anfslut; &anfbeg;Men i dette Menneskes Optr&ae;den er der en Dupplicitet; han er for meget af en Dommer; det er som vilde han paa een Gang v&ae;re Dommeren, der d&o-;mmer det Bestaaende, og saa dog tillige selv den Forventede. Vil han ikke det F&o-;rste, hvortil saa hans absolute Isolation, hans Fjernhed fra Alt, hvad der hedder det Bestaaende! Vil han ikke v&ae;re Dommeren, hvortil saa hans phantastiske Flygten udenfor Virkeligheden ud i Selskab med den uvidende Almue, hans revolutionaire Hovmods Forsmaaen af al det Bestaaendes Intelligents og Dygtighed, for at begynde ganske og aldeles paany og forfra ved Hj&ae;lp af &streg; Fiskere og Professionister, saa det er som Motto for hans hele Existents i Forhold til det Bestaaende, at han er et u&ae;gte Barn! Vil han blot v&ae;re den Forventede, hvortil saa hvad han taler om, ikke at s&ae;tte en ny Lap paa et gammelt Kl&ae;debon, Ord der netop ere enhver Revolutions Feltraab, thi deri ligger jo ikke at ville erkjende det Bestaaende, men at ville have det bort, istedetfor at slutte sig til det Bestaaende, og hvis man er Reformator, forbedre det, hvis man er den Forventede, at udvikle det til sit H&o-;ieste. Dette er en Dupplicitet; og dette lader sig ikke gj&o-;re, baade at v&ae;re Dommeren og den Forventede; og denne Dupplicitet bliver hans Undergang, hvilken jeg allerede har beregnet. En Dommers Katastrophe digtes rigtigt at blive voldsom D&o-;d; men den Forventedes kan jo dog vel umuligt blive Undergang, saa er han jo eo ipso ikke den Forventede, det er, ikke Den, hvem det Bestaaende venter paa _{for atat}at forgude. Denne Dupplicitet seer Folket ikke endnu, det seer i ham den Forventede, hvad det Bestaaende umuligt kan, og hvad kun Folket, den l&o-;se og ledige M&ae;ngde kan, fordi den selv er intet mindre end noget Bestaaende. Men saasnart Duppliciteten bliver aabenbar, saa er det hans Undergang. Nei, saa var hans Forg&ae;nger en langt bestemtere udpr&ae;get Skikkelse, han var kun Eet: Dommeren. Men hvilken Confusion og Forvirrethed, at ville v&ae;re begge Dele, og hvilken yderligere Confusion, selv at anerkjende Forg&ae;ngeren som Den, der skulde holde Dom, altsaa dog vel netop gj&o-;re det Bestaaende modtageligt for og ganske istand til at modtage den Forventede, og saa selv at ville v&ae;re den Forventede, der f&o-;lger efter Dommeren &streg; og saa dog ikke ville slutte sig til det Bestaaende!&anfslut; Og Philosophen maatte sige. &anfbeg;En saa r&ae;dsom eller rettere saa afsindig Forf&ae;ngelighed, at et enkelt Menneske vil v&ae;re Gud, er da noget hidtil Uh&o-;rt; en til den Yderlighed dreven Form af den rene Subjektivitet og den blotte Negation er aldrig seet. Han har ingen L&ae;re, intet System, han veed i Grunden Ingenting, det er saadan enkelte aphoristiske Yttringer, nogle Stykker Sententser og et Par Parabler, han vedbliver at repetere eller variere, hvorved han bl&ae;nder Massen, for hvem han ogsaa gj&o-;r Tegn og Under, saa den, istedetfor at faae Noget at vide eller nogen sand Bel&ae;relse, kommer til at troe paa ham, der saa fatalt som det er muligt i eetv&ae;k paan&o-;der En sin Subjektivitet. I ham og i hvad han siger er der slet intet Objektivt eller Positivt; for saavidt beh&o-;ver han ikke at gaae under, thi, philosophice, er han gaaet under, det er jo den blotte Subjektivitets Bestemmelse at gaae til Grunde. Man kan indr&o-;mme ham, at han er en m&ae;rkelig Subjektivitet, at han, det v&ae;re nu med hans &o-;vrige Tegn og Under som det v&ae;re vil, bestandigt, som L&ae;rer betragtet, repeterer Miraklet med de fem smaae Br&o-;d: ved Hj&ae;lp af lidt Lyrik og nogle Aphorismer s&ae;tter han hele Landet i Bev&ae;gelse. Men selv om man vil oversee Galskaben, at han mener sig at v&ae;re Gud, saa er det en ubegribelig Feiltagelse, som rigtignok kun r&o-;ber liden philosophisk Dannelse, at mene, at overhovedet Gud kunde aabenbare sig i et enkelt Menneskes Skikkelse. Sl&ae;gten, det Universelle, det Totale er Gud; men Sl&ae;gten er dog vel ikke noget enkelt Individ. Det er overhovedet Anmasselsen, som ligger i Subjektiviteten, at den Enkelte vil v&ae;re Noget; men det forstaaer sig, det Afsindige er, at den Enkelte vil v&ae;re Gud. Var det muligt dette Afsindige, at et enkelt Menneske var Gud, saa maatte man jo conseqvent tilbede dette enkelte Menneske; en st&o-;rre philosophisk Bestialitet lader sig ikke t&ae;nke.&anfslut; Den kloge Statsmand maatte sige. &anfbeg;At dette Menneske i &O-;ieblikket er en Magt, lader sig ikke negte &streg; fraseet naturligviis den Indbildning, han har, at han er Gud. Sligt slaaer man nu een Gang for alle en Streg over som et privat Liebhaberi, der ikke videre bringes i Anslag og Ingen vedkommer, mindst en Statsmand. En Statsmand seer blot paa, hvad Magt et Menneske har, og at han i dette &O-;ieblik er en Magt, lader sig, som sagt, ikke n&ae;gte. Men hvad han vil, hvad han styrer efter, er ikke godt at blive klog paa; er dette Klogskab, maa det v&ae;re en aldeles ny og egen Art, ikke ganske uliig Det, man ellers kalder Galskab. Han har betydelige Forcer; men han synes at tilintetgj&o-;re dem, istedetfor at bruge dem, han giver dem ud, men han faaer Ingenting igjen. Jeg betragter ham som et Ph&ae;nomen, med hvilket &streg; og det gj&o-;r man aldrig med et Ph&ae;nomen &streg; man klogeligen ikke indlader sig, da det er aldeles umuligt at beregne ham eller Katastrophen for hans Liv. Det er muligt, at han kan blive Konge, det er muligt &streg; men det er ikke umuligt, eller rettere det er netop lige saa muligt, at han kan ende paa Skafottet. Han mangler i sin hele Str&ae;ben Alvor. Med en uhyre Vingestr&ae;kning sv&ae;ver han, ikke videre; han gj&o-;r ingen Ende fast, tager intet Bestik &streg; han sv&ae;ver. Er det for Nationaliteten han vil k&ae;mpe, eller er det en communistisk Omv&ae;ltning han tilsigter, er det en Republik han vil, eller et Kongerige, med hvilket Parti vil han holde, og mod hvilket, eller vil han see at staae sig godt med alle Partier, eller vil han stride med alle Partier? Indlade mig med ham &streg; nei, det var da det Sidste, jeg vilde, jeg gj&o-;r endog mere, jeg tager alle mulige Forsigtighedsregler mod ham. Jeg forholder mig ganske stille, foretager Intet, jeg er som var jeg ikke til; thi man kan end ikke beregne, hvorledes han, blot man foretog sig det Mindste, kunde komme til at gribe forstyrrende ind, eller hvorledes det kunde hvirvles ind i Hans. Farlig, i en vis Forstand uhyre farlig er det Menneske. Men min Beregning er at fange ham, netop ved slet Intet at gj&o-;re. Thi styrtes maa han &streg; og sikkrest ved sig selv, ved at snuble over sig selv; jeg har, i det mindste ikke i dette &O-;ieblik, ikke Kr&ae;fter til at styrte ham, og jeg veed Ingen der har det. Nu at gj&o-;re det Mindste mod ham, var blot selv at blive knuust. Nei, bestandig kun negativ Modstand, Intet, saa indvikler han sig formodentlig i de uhyre Conseqventser, han drager efter sig, han kommer til at tr&ae;de i Sl&ae;bet &streg; og saa falder han.&anfslut; Og den satte Borgermand maatte sige, hvad der vilde blive Dommen i hans Familie. &anfbeg;Nei, lad os v&ae;re Mennesker, til Maade er Alt godt, for Lidt og for Meget ford&ae;rver Alt, og som et fransk Ordsprog, jeg har h&o-;rt af en Handels-Reisende, siger: enhver Kraft, der overdrives, styrtes &streg; og dette Menneske, hans Undergang er saam&ae;nd vis nok. Jeg har ogsaa alvorligt taget min S&o-;n for, advaret og foreholdt ham, at han ikke gaaer hen og kommer paa gale Veie, og slutter sig til det Menneske, og hvorfor? fordi Alle l&o-;be efter ham. Ja, hvilke alle? l&o-;se og ledige Mennesker, Gadestrygere og Landl&o-;bere, der har let ved at l&o-;be. Men af Bosiddende og Velhavende dog ikke ret mange, og af de kloge og anseete Folk, efter hvem jeg altid stiller mit Uhr, slet ingen, hverken Etatsraad Jeppesen, eller Conferentsraad Marcus, eller den rige Agent Christophersen, nei, nei, de Folk de veed nok, hvilket der er hvilket. Og see vi nu til de Geistlige, som da bedst maae forstaae sig paa Sligt &streg; de betakker dem. Det var det Pastor Gr&o-;nvald sagde igaar Aftes i Klubben, &anfbeg;det Liv tager en Ende med Forf&ae;rdelse&anfslut;; og den Karl han kan mere end pr&ae;dike, ham skal man ikke h&o-;re om S&o-;ndagen i Kirken, men om Mandagen i Klubben, jeg vilde blot &o-;nske, jeg havde Halvdelen af hans Forstand paa Verden. Han sagde ganske rigtigt, det var som talt ud af mit Hjerte, &anfbeg;det er kun l&o-;se og ledige Mennesker der render efter ham&anfslut;. Og hvorfor rende de efter ham? fordi han kan gj&o-;re nogle Under. Men hvo siger, at det er Under, eller at han giver sine Disciple den samme Kraft; og i ethvert Fald er et Under noget h&o-;ist Uvist, derimod er det Visse det Visse. Enhver alvorlig Fader, som har voxne B&o-;rn, maa i Sandhed v&ae;re bekymret, at ikke hans S&o-;nner lade sig forf&o-;re og henrive og komme i Kast med ham samt de fortvivlede Mennesker, der f&o-;lge ham, fortvivlede Mennesker, som slet Intet have at tabe. Og selv disse, hvordan hj&ae;lper han dem? Man maa jo v&ae;re gal for at ville hj&ae;lpes paa den Maade, selv betr&ae;ffende den fattigste Stodder er det dog sandt, at han hj&ae;lper ham af Dynen i Halmen, hj&ae;lper ham i en ny Elendighed, som Stodderen kunde have undgaaet ved at blive hvad han var, slet og ret Stodder.&anfslut; Og Spotteren, ikke den af Alle for sin Ondskab foragtede, nei den af Alle for sin Vittighed beundrede, derhos for sin Godmodighed afholdte, han maatte sige. &anfbeg;Det er i Grunden en ubetalelig Idee, som da uden videre maa komme os Alle til Gode, at et enkelt Menneske, ganske som vi Andre, siger, at han er Gud. Er det ikke at gj&o-;re vel mod Menneskene, saa veed jeg ikke hvad Vel- og Godgj&o-;renhed eller God- og Velgj&o-;renhed er. Antaget, at Kjendetegnet paa at v&ae;re Gud er &streg; ja, hvo i al Verden var faldet paa det; hvor sandt, at Sligt ikke var opkommet i noget Menneskes Hjerte! &streg; at see ud ganske som alle Andre, hverken mere eller mindre: saa er vi alle Guder. Qvod erat demonstrandum. Han leve, Opfinderen af denne for Menneskene saa overordentlige Opdagelse! Imorgen lader jeg bekjendtgj&o-;re, at jeg Undertegnede er Gud &streg; og Opfinderen i det mindste kan ikke n&ae;gte det uden at modsige sig selv. I M&o-;rke ere alle Katte graae &streg; og naar det at v&ae;re Gud er at see ud som alle Andre, ganske og aldeles som alle Andre: saa er det m&o-;rkt, og vi ere alle ....., eller hvad det var jeg vilde sige, vi ere Alle, hver is&ae;r, Gud, den Ene skal saa vist ikke lade den Anden h&o-;re Noget. Det er det Latterligste, man kan t&ae;nke sig; Modsigelsen, hvori det Komiske altid ligger, den st&o-;rst mulige &streg; men Fortjenesten er ikke min, den er ene og alene og udelukkende Opfinderens: at et Menneske ganske som vi Andre, kun ikke slet saa godt paakl&ae;dt som Gjennemsnittet, altsaa at et daarligt paakl&ae;dt Menneske, der n&ae;rmest (i det mindste som det synes adskilligt n&ae;rmere end under Rubrikken: Gud) sorterer under Fattigv&ae;senet &streg; at han er Gud. Det V&ae;rste er i Grunden for Fattig-Directeuren, at han ikke bliver til mere ved dette General-Avancement for hele Menneske-Sl&ae;gten.&anfslut; O, min Ven, jeg veed nok, hvad jeg gj&o-;r, jeg kender mit Ansvar, og min Sjel er evig forvisset om Rigtigheden af hvad jeg gj&o-;r. Altsaa t&ae;nk Dig nu samtidig med ham, Indbyderen. T&ae;nk Dig, at Du var en Lidende &streg; men bet&ae;nk, hvad Du uds&ae;tter Dig for ved at blive hans Discipel, ved at f&o-;lge ham. Du uds&ae;tter Dig for ubetinget at tabe saa godt som Alt i alle de Kloge og Forstandige og Anseetes &O-;ine. Han, Indbyderen, fordrer af Dig, at Du skal opgive Alt, slippe Alt &streg; men den medlevende, Samtidens Forstandighed slipper ikke Dig, den d&o-;mmer, at det at slutte sig til ham er Galskab. Og Dig vil Spotten grusomt falde over; medens den n&ae;sten skaaner ham af Medlidenhed, finder den det galere end det Galeste, at blive hans Discipel. &anfbeg;Thi&anfslut; siger den &anfbeg;en Sv&ae;rmer er en Sv&ae;rmer, lad gaae; men at blive &streg; for Alvor hans Discipel er den st&o-;rst mulige Galskab. Der er bestandig kun een Mulighed af at v&ae;re galere end en gal Mand: den h&o-;iere Galskab, for Alvor at slutte sig til en Gal og ansee ham for den Vise&anfslut;. Siig ikke, at denne hele Fremstilling er Overdrivelse, o, Du veed jo (men Du har maaskee ikke f&o-;r gjort Dig det ret n&ae;rv&ae;rende), at af alle de Anseete, alle de Oplyste og Forstandige var der, medens det vel er muligt, at En og Anden af dem, maaskee Flere, nysgjerrigt har indladt sig med ham, men der var kun Een, kun Een, som for Alvor s&o-;gte ham, og han kom til ham &streg; om Natten. Og det veed Du nok, om Natten gaaer man paa de forbudne Veie, Natten v&ae;lger man naar man gaaer derhen, hvor man ikke vil v&ae;re bekjendt at man har sin Gang &streg; t&ae;nk Dig, hvilken Dom over Indbyderen heri ligger: at gaae til ham var en Van&ae;re, Noget ingen Anseet, ingen Mand af &Ae;re kunde v&ae;re bekjendt, saa lidet som, hvad jo ogsaa skjules af Natten, at gaae til &streg; dog nei, jeg gider end ikke udf&o-;re hvad der vilde f&o-;lge efter dette &anfbeg;saa lidet som&anfslut;. Kommer nu hid til mig alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile. B Hans Livs andet Afsnit Det er nu gaaet ham som alle de Kloge og Forstandige, Statsm&ae;nd og Borgere, Spottere o. s. v. forudsagde. Og som det senere spottende blev sagt i et &O-;ieblik, der syntes at maatte r&o-;re selv den meest H&ae;rdede til Deeltagelse, selv Stene til Taarer, &anfbeg;han har hjulpet Andre, lad ham nu hj&ae;lpe sig selv&anfslut;: saaledes er det vel nu tusinde og tusinde Gange blevet gjentaget af Tusinder og Tusinder &anfbeg;hvad var det han i sin Tid talte om, at hans Time endnu ikke var kommet, skulde denne maaskee v&ae;re kommet&anfslut; &streg; ak, medens hiin Enkelte, den Troende, maatte gyse hver Gang han bet&ae;nkte, og dog ikke kunde lade v&ae;re at stirre ned i dette Dyb af, menneskelig talt, meningsl&o-;s Afsindighed: at Gud i menneskelig Skikkelse, at denne guddommelige L&ae;re, at disse Tegn og Under, som, skeete der, maatte have bragt selv et Sodoma og Gomorrha til Omvendelse, i Virkeligheden frembringe lige det Omvendte, at L&ae;reren bliver skyet, hadet, foragtet. Hvo han nemlig er, det seer man nu lettere da de M&ae;gtige og Anseete og hele det Bestaaendes Modstand og Forholdsregler mod ham har sv&ae;kket en f&o-;rste Forestilling om ham, og Folket tabt Taalmodighed i at forvente, siden hans Liv, istedetfor at gaae fremad i stigende Anseelse, i stigende Degradation gaaer mere og mere tilbage. Det veed jo Enhver, at man bed&o-;mmer et Menneske efter hvad Selskab han s&o-;ger &streg; og hans Selskab! Ja, hans Selskab kunde man betegne som det: at v&ae;re udst&o-;dt af &anfbeg;det menneskelige Selskab&anfslut;, hans Selskab er den laveste Klasse af Folket, videre er det Syndere og Toldere &streg; som Enhver, der er det Mindste, for sit gode Navn og Rygtes Skyld flyer, og et godt Navn og Rygte er dog vel det Mindste man kunde &o-;nske at sikkre sig i Livet; hans Selskab er fremdeles Spedalske, som Enhver flyer, Afsindige, der blot v&ae;kke R&ae;dsel, Syge og Elendige, Armod og Usselhed. Og hvo er saa han, han, der i dette Optog dog endnu er Gjenstand for de M&ae;gtiges Efterstr&ae;belser? Det er en, som Forf&o-;rer, Bedrager, Gudsbespotter Foragtet! Det er en Slags Medlidenhed, om virkelig nogen Anseet ikke udtrykker sin Foragt for ham &streg; at de frygte ham, er jo noget Andet. &streg; Saaledes er nu hans Optr&ae;den. Thi tag Dig iagt, at Du ikke lader Noget indflyde af hvad Du har faaet at vide bagefter, om hvorledes hans Oph&o-;iethed, n&ae;sten med guddommelig Majest&ae;t, aldrig viste sig saa kjendelig som just nu. O, min Ven, naar Du lever samtidig med En, der ikke blot selv er &anfbeg;udelukket fra Synagogen&anfslut;, men husk paa, der var sat Straf paa at lade sig hj&ae;lpe af ham, og denne Straf var &anfbeg;Udelukkelse af Synagogen&anfslut; &streg; altsaa, naar Du lever samtidig med en saadan Foragtet, hos hvem man altsaa finder Alt i Overeensstemmelse dermed &streg; thi enhver Ting kan forklares paa to Maader: er Du neppe den Mand, der forklarer Alt omvendt, eller, hvilket er det Samme, den Enkelte, hvad Du nok veed Ingen vil v&ae;re, hvad jo ansees for en latterlig S&ae;rhed, maaskee for en Forbrydelse. Og &streg; hvad der da hovedsagligen er hans Selskab &streg; hans Apostle! Hvilken Afsindighed, men ikke: hvilken ny Afsindighed, thi den er ganske i Overeensstemmelse med det F&o-;rste &streg; hans Apostle er nogle Fiskere, uvidende Mennesker, som igaar fangede Sild &streg; og imorgen skal, saa hedder det i Afsindighedens Sammenh&ae;ng, gaae ud i al Verden, og omskabe Verdens Skikkelse. Og det er ham, der siger sig at v&ae;re Gud; og disse ere hans velbestaltede Apostle! Er det ham, der skal skaffe Apostlene Anseelse, eller er det maaskee Apostlene, der skal skaffe ham Anseelse? Er han, Indbyderen, er han en afsindig Sv&ae;rmer: Optoget svarer dertil; ingen Digter kunde opfinde det bedre. En L&ae;rer, en Viis, eller hvad man saadan vil kalde ham, et Slags forulykket Genie, der siger sig selv at v&ae;re Gud &streg; omgiven af en Skare P&o-;bel, som jubler, han selv ledsaget af nogle Toldere, d&o-;mte Personer, og Spedalske; n&ae;rmest om ham hans udvalgte Kreds, Apostlene. Og disse til at bed&o-;mme hvad Sandhed er saa competente Instantser, disse Fiskere, Skr&ae;ddere og Skomagere, de ikke blot beundre denne deres L&ae;rer og Mester, ethvert Ord af ham er Viisdom og Sandhed, de ikke blot see, hvad ingen Anden kan see, Oph&o-;ietheden og Helligheden, nei de see i ham Gud og tilbede ham. &streg; Ingen Digter kan opfinde det bedre, naar han da ikke glemmer det Mere her er, at denne Samme er den af de M&ae;gtige Frygtede, mod hvem de opl&ae;gge Planer for at styrte ham. Hans D&o-;d er det Eneste, som kan berolige dem og stille dem tilfreds. De have faaet sat van&ae;rende Straf paa at slutte sig til ham, ja paa blot at lade sig hj&ae;lpe af ham, og dog kan de ikke faae Fred, de kan ikke faae det rigtig vist, at det Hele er Sv&ae;rmeri og Afsindighed. Saaledes med de M&ae;gtige. Folket, som forgudede ham, Folket har mere eller mindre opgivet ham, kun i et enkelt &O-;ieblik blusser Forestillingen om ham atter op; der er i hele hans Tilv&ae;relse ikke en Trevl, som den Misundeligste af alle Misundelige kunde misunde ham. Og misunde ham dette Liv gj&o-;r vistnok de M&ae;gtige heller ikke, men de fordre blot hans D&o-;d for deres Sikkerheds Skyld, at de kan faae Fred igjen, naar Alt er blevet det Gamle, endnu mere bef&ae;stet ved hans advarende Exempel. Dette er hans Livs to Afsnit. Det begyndte med, at Folket forgudede ham, medens Alt hvad der heed det Bestaaende, Alt hvad der havde nogen Magt og Indflydelse, hadsk, men feigt og skjult sp&ae;ndte Snaren for ham &streg; i hvilken han saa gik? ja, men han saae den godt. Endeligen opdagede Folket, at det havde taget feil af ham, at den Opfyldelse, han vilde bringe, Intet mindre end svarede til deres Forventning af Guld og gr&o-;nne Skove. Saa vendte Folket sig fra ham, og de M&ae;gtige trak Snaren sammen &streg; i hvilken han saa gik? ja, men han saae den godt. De M&ae;gtige trak Snaren sammen &streg; og nu vender Folket, der jo nu fuldkomment seer sig bedraget, sit Had, sin Forbittrelse mod ham. Og &streg; for dog ogsaa at tage den med &streg; Medlidenheden, den maatte sige; eller i de Medlidendes Selskab (thi Medlidenheden er selskabelig, elsker at samles, og i Selskabet med den pjankede Indskr&ae;nkethed er Skadefryd og Misundelse, da, som jo allerede en Hedning har bem&ae;rket, Ingen er saa tilb&o-;ielig saa hurtig til Medlidenhed som den Misundelige) der maatte Talen falde saaledes. &anfbeg;Det kan dog virkelig gj&o-;re En ondt for det s&o-;lle Menneske, at han skal ende saaledes. Det var dog en skikkelig Fyr. Lad det nu ogsaa v&ae;re en Overdrivelse med at ville v&ae;re Gud, han var dog virkelig god mod de Fattige og Tr&ae;ngende, om han end gjorde det paa en s&ae;r Maade ved at gj&o-;re sig ganske til Eet med de Fattige, og tr&ae;kke omkring i Selskab med Tiggere. Men noget R&o-;rende er der dog alligevel deri, og det kan ikke andet end gj&o-;re En ondt for det stakkels Menneske, at han saa ynkelig skal komme af Sted. Thi man maa nu sige hvad man vil, og d&o-;mme ham saa strengt man vil: at ynke ham kan jeg ikke lade v&ae;re, jeg er ikke saa haardhjertet, og jeg kan ikke lade v&ae;re at vise Medlidenhed.&anfslut; Vi ere i det sidste Afsnit, ikke af den hellige Historie, som Apostlene og Disciplene, der troede paa ham, have optegnet den, men af den vanhellige Historie, der er Modstykket. Kommer nu hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede, det er, f&o-;ler Du Trang til, selv om Du var den af alle Lidende meest elendige, f&o-;ler Du Trang til at blive hjulpen paa den Maade, det er, ind i endnu st&o-;rre Elendighed, kom saa hid, han vil hj&ae;lpe Dig. III Indbydelsen og Indbyderen Lad os nu et &O-;ieblik glemme, hvad der i strengeste Forstand er Forargelsen, at Indbyderen sagde sig selv at v&ae;re Gud, lad os antage, at han blot havde udgivet sig for et Menneske, og lad os saa betragte Indbyderen og Indbydelsen. Indbydelsen, den er dog vel indbydende nok, hvorledes lader saa dette Virkelighedens Misforhold, dette frygtelig omvendte Forhold sig forklare, at Ingen, eller saa godt som Ingen fulgte Indbydelsen, at derimod Alle, saa godt som Alle (ak, og det var jo just &anfbeg;Alle&anfslut;, der vare indbudne!) enes om, at gj&o-;re Indbyderen Modstand, at slaae ham ihjel, ja endog om at s&ae;tte Straf for at lade sig hj&ae;lpe af ham! Man skulde jo vente, at paa en saadan Indbydelse maatte alle, alle Lidende str&o-;mme til, og alle de, som ikke vare Lidende, str&o-;mme til, r&o-;rte ved Tanken om en saadan Barmhjertighed og Medlidenhed, saa hele Sl&ae;gten var enedes om at beundre, prise Indbyderen. Hvorledes lader det Modsatte sig forklare? Thi at det skeete, er dog vel vist; og at det skeete i hiin Sl&ae;gt, betyder dog vel ikke, at hiin Sl&ae;gt var v&ae;rre end andre! Hvo kunde v&ae;re saa tankel&o-;s; Enhver, der har nogen Forstand paa Sagen, seer let, at det skeete i hiin Sl&ae;gt, fordi den var samtidig med ham. Hvorledes forklarer man altsaa at det skeete, dette forf&ae;rdelig Omvendte af hvad man skulde synes at have maattet vente? Ja, havde Indbyderen 1) seet saaledes ud som den blot menneskelige Forestilling om Medlidenhed vilde danne hans Skikkelse, og havde han 2) havt den blot menneskelige Forestilling om, hvad Menneskets Elendighed er: saa var det vel heller ikke skeet. For det F&o-;rste: Det maatte da have v&ae;ret ret et velvilligt og deeltagende Menneske, derhos i Besiddelse af alle Betingelserne for at kunne hj&ae;lpe timeligt og jordisk, for&ae;dlende denne Hj&ae;lp ved en dyb og inderlig menneskelig Deeltagelse. Men dog maatte han v&ae;re den anseete Mand, ikke uden en vis Grad af menneskelig Selvh&ae;vdelse, hvoraf da vilde blive F&o-;lgen, at han hverken formaaede endog blot i sin Medlidenheds F&o-;lelse at naae ned til alle Lidende, og at det heller ikke ret blev ham klart, hvori et Menneskes og Menneskenes Elendighed bestaaer. Derimod den guddommelige Medlidenhed, den gr&ae;ndsel&o-;se Hensynsl&o-;shed i blot at bekymre sig om de Lidende &streg; ikke det mindste om sig selv, og i ubetinget hensynsl&o-;st at bekymre sig om enhver Lidende: den kan Menneskene kun opfatte som en Slags Afsindighed, man ikke med Bestemthed veed om man skal lee eller gr&ae;de over. Selv om der ikke havde v&ae;ret Andet i Veien for Indbyderen, alene det havde v&ae;ret nok for at det maatte gaae ham galt i Verden. Lad et Menneske fors&o-;ge sig blot en lille Smule i den guddommelige Medlidenhed, det er, v&ae;re dog noget hensynsl&o-;s i at v&ae;re medlidende, og Du skal strax see, hvad Menneskene ville d&o-;mme. Lad En, der kunde have et h&o-;iere Vilkaar i Livet, lad ham ikke, saadan forblivende i dette Vilkaars Forskjellighed, give meget til de Fattige, menneskekjerligt (&dvs;: fornemt) bes&o-;ge de Fattige og Syge og Elendige, nei, lad ham ganske opgive sin Forskjellighed og for Alvor s&o-;ge sit Selskab hos, ganske leve med de Fattige og Ringe i Folket, Arbeidsm&ae;nd, Haandlangere, Kalkslagere o. s. v.! O, i et stille &O-;ieblik, naar man ikke seer ham, vil de Fleste maaskee endog r&o-;res ved Tanken derom; men saasnart de see ham i dette Selskab og dette Optog, ham der kunde have v&ae;ret noget Stort i Verden, komme anstigende i godt Selskab med en Muursvend paa den h&o-;ire og en B&o-;rstenbinderl&ae;rling paa den venstre Side: hvad saa? De ville f&o-;rst have tusinde Forklaringer, som forklare, at det er af S&ae;rhed og Stivhed og Stolthed og Forf&ae;ngelighed, at han lever saaledes. Og selv om de opgive at till&ae;gge ham disse slette Bev&ae;ggrunde, de ville dog ikke kunne forlige sig med Synet af ham &streg; i dette Selskab. Selv det bedste Menneske, almindelig talt, vil, i det &O-;ieblik han seer det, v&ae;re fristet til at lee. Og om saa alle Pr&ae;ster, de v&ae;re nu i Fl&o-;iel, i Silke, i Kl&ae;de, i Bombasin, vilde sige Andet, saa vil jeg sige: &anfbeg;I lyve, I bedrage blot Menneskene med Eders S&o-;ndagstaler. Det vil nemlig i Samtidighedens Situation bestandigt v&ae;re muligt om en saadan Medlidende, der altsaa er en Medlevende, at sige: jeg troer, det er Forf&ae;ngelighed, derfor leer jeg af ham og spotter ham; ja, var han den sande Medlidende, eller havde jeg v&ae;ret samtidig med hiin &Ae;dle!&anfslut; Og hvad nu, at jeg skal citere Pr&ae;dikeforedraget, hine Herlige &anfbeg;som bleve miskjendte o. s. v.&anfslut; angaaer &streg; ja, de ere d&o-;de. Paa den Maade kan det lykkes at lege Skjul; man antager i Forhold til enhver Medlevende, der vover sig saa langt ud, at det er Forf&ae;ngelighed &streg; og hvad de Afd&o-;de angaaer, antager man, at de ere Afd&o-;de, og derfor at de vare Herlige. Dog dette maa erindres, at i Forhold til Forskjelligheder i Livet vil Enhver holde paa sin; det er dette fixe Punkt, dette Hensyn der gj&o-;r, at menneskelig Medlidenhed bestandig blot er til en vis Grad. Spekh&o-;kerne ville mene, at det, i at v&ae;re medlidende, er at gaae for langt ned, at gaae til Ladegaardslemmerne og udtrykke Lighed med dem; Spekh&o-;kernes Medlidenhed er hildet i eet Hensyn, Hensynet til de andre Spekh&o-;kere og saa til &O-;ltapperne. Deres Medlidenhed er altsaa ikke ganske hensynsl&o-;s. Og saaledes med ethvert Vilkaar &streg; de Journalister, der leve af den fattige Klasses Skillinger under Skin af at paatale og forf&ae;gte deres Rettigheder, de vilde da v&ae;re de f&o-;rste til at gj&o-;re det latterligt, om den viste sig endog blot nogenlunde, denne hensynsl&o-;se Medlidenhed. At gj&o-;re sig ganske bogstavelig til Eet med den Elendigste (og dette, kun dette er guddommelig Medlidenhed) det er Menneskene det &anfbeg;for Meget&anfslut;, som man r&o-;rt gr&ae;der over i en stille S&o-;ndags-Time, og som man uvilkaarligt brister i Latter over, naar man seer det i Virkeligheden. Sagen er, det er for oph&o-;iet til at man kan taale at see det til daglig Brug, man maa, for at kunne taale det, have det paa Afstand. Menneskene ere ikke saaledes fortrolige med det Oph&o-;iede, at de ret t&o-;r troe paa det; Modsigelsen er derfor den: denne Oph&o-;iethed &streg; og at det saa er Virkeligheden, det daglige Liv, ganske bogstaveligen det daglige Liv, hvori den viser sig. Naar Digteren eller Taleren anskueliggj&o-;r denne Oph&o-;iethed, det er, fremstiller den paa det Digteriskes Afstand fra Virkeligheden, saa r&o-;rer den Menneskene &streg; men i Virkeligheden, i det daglige Livs Virkelighed, at see denne Oph&o-;iethed her i Kj&o-;benhavn, paa Amagertorv, midt i det s&o-;gne Livs dagligdags Travlhed! Og naar Digteren eller Taleren gj&o-;r det, saa varer det ogsaa kun en Times Tid; saal&ae;nge formaae Menneskene ligesom at troe paa denne Oph&o-;iethed. Men at see den i Virkeligheden hver Dag! Det er jo ogsaa en uhyre Modsigelse, at det meest Oph&o-;iede er blevet det Daglige! For saavidt var det da allerede forud afgjort, hvilken Indbyderens Skjebne maatte blive, selv om ikke Andet havde bidraget til hans Undergang. Det Ubetingede, Alt hvad der afgiver Ubetingethedens Maalestok, er eo ipso Offeret. Thi Menneskene ville nok &o-;ve Medlidenhed og Selvforn&ae;gtelse, nok tragte efter Viisdom o. s. v.; men de ville selv bestemme Maalestokken, at det skal v&ae;re saadan til en vis Grad; de ville ikke afskaffe alle disse herlige Dyder, tvertimod de ville &streg; for godt Kj&o-;b, i al Magelighed have Skin og Navn af at &o-;ve dem. Den sande guddommelige Medlidenhed er derfor ubetinget Offeret, saasnart den viser sig i Verden. Den kommer af Medlidenhed til Menneskene, og det er Menneskene, der tr&ae;de den ned. Og medens den vandrer om iblandt dem, vover dog neppe den Lidende at flye til den af Frygt for Menneskene. Sagen er, det er Verden magtpaaliggende at bevare Skinnet af, at v&ae;re medlidende; dette gj&o-;r nu den guddommelige Medlidenhed til Usandhed &streg; ergo maa den bort denne guddommelige Medlidenhed. Men Indbyderen var just den guddommelige Medlidenhed &streg; og derfor offredes han, og derfor flygtede selv de Lidende for ham; de forstode (og, menneskelig talt, meget rigtigt), at om den meste menneskelige Elendighed gj&ae;lder det, at man dog er bedre hjulpen ved at blive det man er, end ved at blive hjulpen af ham. For det Andet. Indbyderen havde tillige en ganske anden end den blot menneskelige Forestilling om, hvad Menneskenes Elendighed er. Og at hj&ae;lpe i denne Henseende, derpaa var han bet&ae;nkt &streg; derimod havde han hverken taget Penge, eller Draaber eller andet Deslige med sig. Det er da saa langt fra, at Indbyderen seer ud, som menneskelig Medlidenhed vilde danne hans Skikkelse, at han egentligen er til Forargelse. Det er menneskelig talt ligefrem noget grusomt, noget opr&o-;rende, noget hvorover man kunde blive saa forbittret, at man kunde have Lyst til at slaae det Menneske ihjel: at indbyde Fattige og Syge og Lidende til sig &streg; og saa Intet at kunne gj&o-;re for dem, men derimod tilsige dem Syndernes Forladelse. &anfbeg;Lad os v&ae;re Mennesker. Et Menneske er ingen Geist. Og naar et Menneske er n&ae;r ved at d&o-;e af Hunger, saa at sige til ham: jeg tilsiger Dig Dine Synders naadefulde Forladelse &streg; det er Opr&o-;rende. Egentligen er det ogsaa latterligt, men det er for alvorligt til at man kan lee deraf.&anfslut; Altsaa (thi vi have ved hine citerede Ord blot villet lade Forargelsen opdage Modsigelsen og overdrive &streg; vi ville ikke overdrive) Indbyderens Mening var egentlig, at Synden er Menneskets Ford&ae;rvelse. See nu, det skaffer Plads &streg; og Indbydelsen skaffede jo ogsaa Plads, n&ae;sten som havde han sagt &anfbeg;procul, o procul este profani&anfslut;, eller som, om han end ikke havde sagt det, der dog var h&o-;rt en R&o-;st, som saaledes fortolkede Indbydelsens &anfbeg;kommer hid&anfslut;. Der bliver ikke mange Lidende, som f&o-;lge Indbydelsen. Selv om der havde v&ae;ret Den, der uagtet han vidste, at hos denne Indbyder var egentligen ingen jordisk Hj&ae;lp at finde, dog r&o-;rt af hans Medlidenhed havde tyet hen til ham: nu flygter ogsaa han tilbage. Det er jo n&ae;sten som en Underfundighed, i Skikkelse af Medlidenhed at komme for at tale om Synden. Ja vist er det underfundigt, dersom Du ikke er ganske paa det Rene med Dig selv om, at Du er en Synder. Dersom det blot er Tandpine Du har, eller det er Dit Huus, der er br&ae;ndt af, men det er undgaaet Dig, at Du er en Synder, saa er det underfundigt. Det er underfundigt af Indbyderen at sige: jeg helbreder for alle Sygdomme; og naar man da kommer, saa at sige: jeg erkjender nemlig kun, at der er een Sygdom til, Synden &streg; for den og fra den helbreder jeg alle dem, &anfbeg;som arbeide og ere besv&ae;rede&anfslut;, alle dem, der arbeide for at arbeide sig ud af Syndens Magt, arbeide for at modstaae det Onde, for at beseire deres Svaghed, men kun drive det til at v&ae;re besv&ae;rede. Fra denne Sygdom helbreder han &anfbeg;Alle&anfslut;; selv om der kun var een Eneste, der i Anledning af den Sygdom henvendte sig til ham: han helbreder Alle. I Anledning derimod af nogen anden Sygdom, ene og alene for dens Skyld at henvende sig til ham, er som hvis En, der havde brukket sit Been, vilde henvende sig til en L&ae;ge, som kun befatter sig med &O-;iensygdomme. IV Christendommen som det Absolute; Samtidigheden med Christus Med Indbydelsen til alle dem, &anfbeg;som arbeide og ere besv&ae;rede&anfslut; er Christendommen ikke, som Pr&ae;sten fl&ae;bende og usandt introducerer den, kommet ind i Verden som et Pragt-Exemplar af milde Tr&o-;stegrunde &streg; men som det Absolute. Det er af Kjerlighed Gud saa vil, men det er ogsaa Gud der vil, og han vil som han vil. Han vil ikke skabes om af Menneskene og v&ae;re en rar &streg; menneskelig Gud: han vil skabe Menneskene om, og det vil han af Kjerlighed. Han vil heller ingen menneskelig N&ae;sviished vide af at sige betr&ae;ffende, hvorfor og hvorfor Christendommen er indkommet i Verden: den er, og den skal v&ae;re det Absolute. Derfor er det Usandhed alt hvad Relativt man har hittet paa om hvorfor og hvortil. Maaskee har man hittet derpaa af en Art menneskelig Medlidenhed, der mener at maatte prutte &streg; thi Gud kjender formodentligen ikke Mennesket, hans Fordringer ere for oversp&ae;ndte, saa maae Pr&ae;sterne til for at prutte. Maaskee har man hittet derpaa for at staae sig godt med Menneskene og have Fordeel af at forkynde Christendommen; thi naar den bliver nedsp&ae;ndt til det blot Menneskelige, til hvad der er opkommet i Menneskenes Hjerte, saa synes Menneskene naturligviis godt om den, og naturligviis igjen godt om den elskv&ae;rdige Taler, der kan gj&o-;re Christendommen saa mild &streg; havde Apostlene kunnet gj&o-;re det, saa havde Verden ogsaa den Gang syntes godt om Apostlene. Men alt dette er Usandhed, er at forvanske Christendommen, der er det Absolute. Men hvad skal den saa til, saa er den jo en Plage? Aa, ja, det kan man ogsaa sige; relativt forstaaet er det Absolute den st&o-;rste Plage. I alle matte, dorske, sl&o-;ve &O-;ieblikke, hvor det Sandselige behersker Mennesket, er Christendommen ham en Afsindighed, da den ikke er commensurabel for noget endeligt Hvorfor. Men hvad skal den saa? Svar: ti, den er det Absolute. Og saaledes skal den fremstilles, altsaa som &dvs;: saa den maa vise sig som Afsindighed for det sandselige Menneske. Og derfor er det sandt, saa sandt, og i en anden Forstand ogsaa saa sandt, naar den Forstandige i Samtidighedens Situation (cfr. II. A.) d&o-;mmende siger om Christus: &anfbeg;han er bogstaveligen Ingenting&anfslut; &streg; ganske vist, thi han er det Absolute. Som det Absolute er Christendommen kommet ind i Verden, ikke, menneskelig forstaaet, til Tr&o-;st, tvertimod den taler jo idelig og idelig om, hvorledes den Christne maa lide eller et Menneske for at blive og v&ae;re den Christne, Lidelser som han altsaa kan undgaae ved blot at lade v&ae;re at blive Christen. Der er nemlig en uendelig sv&ae;lgende Forskjel mellem Gud og Menneske, og derfor viste det sig i Samtidighedens Situation, at det at blive Christen (at omdannes til Lighed med Gud), menneskelig talt, er en endnu st&o-;rre Qval og Elendighed og Smerte end den st&o-;rste menneskelige, tilmed en Forbrydelse i de Medlevendes &O-;ine. Og saaledes vil det altid vise sig, naar det at blive Christen i Sandhed kommer til at betyde at blive samtidig med Christus. Og kommer det at blive Christen ikke til at betyde det, saa er det Tant og Indbildning og Forf&ae;ngelighed, tildeels Gudsbespottelse, og Synd mod det andet Bud i Loven, og Synd mod den Hellig-Aand med al denne Snak om at blive Christen. Thi i Forhold til det Absolute er der kun een Tid: den n&ae;rv&ae;rende; Den som ikke er samtidig med det Absolute, for ham er det slet ikke til. Og da Christus er det Absolute, sees let, at der i Forhold til ham kun er een Situation: Samtidighedens; de 3, de 7, de 15, de 17, de 18 Hundred Aar ere Noget, som hverken gj&o-;r fra eller til, de forandre ham ikke, men gj&o-;re heller ikke aabenbart, hvo han var, thi hvo han er, er kun aabenbart for Troen. Christus er, at jeg skal sige det saa alvorligt, han er ingen Comediant, ei heller en blot historisk Person, da han som Paradoxet er en h&o-;ist uhistorisk Person. Men denne er Forskjellen mellem Poesi og Virkelighed: Samtidigheden. Forskjellen mellem Poesi og Historie er vistnok den, at Historien er det virkelig Skeete, Poesien det Mulige, det T&ae;nkte, det Digtede. Men det der er virkelig skeet (det Forbigangne) er endnu ikke uden i en vis Forstand, i Mods&ae;tning nemlig til Digt, det Virkelige. Den Bestemmelse, der er Sandhedens (som Inderlighed) og al Religieusitets Bestemmelse: for Dig mangler. Det Forbigangne er ikke Virkelighed: for mig; kun det Samtidige er Virkelighed for mig. Hvad Du lever samtidig med, er Virkelighed: for Dig. Og saaledes kan ethvert Menneske kun blive samtidig: med den Tid, paa hvilken han lever &streg; og saa med Eet til, med Christi Liv paa Jorden, thi Christi Liv paa Jorden, den hellige _{Historie; staaer}Historie staaer ene for sig, udenfor Historien. Historien kan Du l&ae;se og h&o-;re om som om det Forbigangne, Du kan, om det saa behager Dig, her d&o-;mme efter Udfaldet. Men Christi Liv paa Jorden er intet Forbigangent, ventede ikke i sin Tid, for 1800 Aar siden, og venter ikke paa noget Udfalds Assistance. En historisk _ChristenhedChristendom er Galimathias og uchristelig Forvirrethed; thi hvad af sande Christne der er i hver Generation ere samtidige med Christus, have Intet at skaffe med de Christne i forrige Generation, men alt med den samtidige Christus. Hans Liv paa Jorden f&o-;lger Sl&ae;gten, og f&o-;lger hver Sl&ae;gt is&ae;r som den evige Historie, hans Liv paa Jorden har den evige Samtidighed. Og denne gj&o-;r igjen al Doceren af Christendommen (hvilken Doceren v&ae;sentlig har sit Skalkeskjul og Tilhold i, at Christendommen er noget Forbigangent, og i de 1800 Aars Historie) til det uchristeligste af alle Kj&ae;tterier, hvad Enhver vilde indsee, og derfor opgive at docere, hvis han fors&o-;gte at t&ae;nke sig den med Christus samtidige Generation &streg; docerende; men enhver Generation (af Troende) er jo samtidig. Kan Du ikke overvinde Dig selv til i Samtidighedens Situation med ham at blive Christen, eller kan han ikke i Samtidighedens Situation bev&ae;ge Dig og drage Dig til sig: saa bliver Du aldrig Christen. Du kan saa &ae;re, prise, takke, med alle jordiske Goder l&o-;nne Den, der indbilder Dig, at Du alligevel er Christen &streg; han bedrager Dig. Du kan prise Dig lykkelig, at Du ikke blev samtidig med Nogen, der vovede at sige det; Du kan blive opbragt indtil Raseri over den Plage, liig &anfbeg;Bremsens&anfslut; Stik, at v&ae;re samtidig med En, der siger Dig det: i f&o-;rste Tilf&ae;lde er Du bedragen, i andet Tilf&ae;lde har Du i det mindste faaet Sandheden at vide. Kan Du ikke taale Samtidigheden, ikke taale at see dette Syn i Virkeligheden, kunde Du ikke gaae ud paa Gaden &streg; og see det er Guden i dette r&ae;dsomme Optog, og dette Dit Vilkaar, hvis Du faldt ned og tilbad ham: saa er Du ikke v&ae;sentlig Christen. Det Du har at gj&o-;re er saa ubetinget at tilstaae Dig det selv, at Du fremfor Alt bevarer Ydmygheden og Frygt og B&ae;ven i Forhold til hvad det vil sige i Sandhed at v&ae;re Christen. Thi ad den Vei skal Du, for at l&ae;re og ind&o-;ve, saaledes at henflye til Naaden, at Du ikke tager den forf&ae;ngelig; gaa for Guds Skyld ikke til Nogen for at blive &anfbeg;beroliget&anfslut;. Thi vel hedder det &anfbeg;salige de &O-;ine, som saae, hvad I saae&anfslut;, hvilke Ord Pr&ae;sterne is&ae;r have travlt med &streg; besynderligt nok, stundom maaskee ogsaa for at forsvare en verdslig Pyntelighed, der dog just i Samtidighedens Situation vilde blive noget afstikkende &streg; ret som vare de ikke sagte ene og alene om de Samtidige, der bleve troende. Havde Herligheden ligefrem v&ae;ret at see, saa Enhver uden videre kunde see den, saa er det jo Usandhed, at Christus fornedrede sig selv og tog en Tjeners Skikkelse paa; en Overfl&o-;dighed at advare mod Forargelse, thi hvor i al Verden skulde man vel forarges paa Herlighed if&o-;rt Herlighed! Og hvor i al Verden forklarer man det saa, at det gik Christus som det gik ham, at ikke Alle beundrende stormede til for at see hvad der ligefrem var at see! Nei, der var &anfbeg;Intet for &O-;iet hos ham, ingen Glands, at vi skulde kunne see paa ham, ingen Anseelse, at vi kunde have Lyst til ham&anfslut; (Es. 53,2.); der var ligefrem Intet at see uden et ringe Menneske, som ved Tegn og Under og ved at sige sig at v&ae;re Gud i eet v&ae;k satte Forargelsens Mulighed. Et ringe Menneske, der saa udtrykte 1) hvad Gud forstaaer ved Medlidenhed (og det selv at v&ae;re det ringe og fattige Menneske, naar man vil v&ae;re den Medlidende, er heri indeholdt), og 2) hvad Gud forstaaer ved Menneskets Elendighed, hvad i begge Tilf&ae;lde er yderst forskjelligt fra hvad Menneskene forstaae derved, og hvad i hver Generation indtil Dagenes Ende Enhver for sin Deel maa l&ae;re fra Begyndelsen, begyndende aldeles paa samme Punkt som enhver med Christus Samtidig, ind&o-;vende det i Samtidighedens Situation. Menneskelig Hidsighed og Ustyrlighed hj&ae;lper naturligviis til Intet. Hvorvidt det skal lykkes En v&ae;sentligen at blive Christen, kan intet Menneske sige ham. Men Angst og Frygt og Fortvivlelse hj&ae;lper ikke heller til Noget. Oprigtighed for Gud er det F&o-;rste og det Sidste, oprigtigt at tilstaae sig selv, hvor man er, oprigtigt for Gud bestandig holdende Sigtet paa Opgaven &streg; hvor langsomt det saa end gaaer, om man kun kryber frem: Eet har man dog, man er rigtigt stillet, ikke vildledt og bedragen ved Hj&ae;lp af det Kunststykke at digte Christus om, saa han istedetfor at v&ae;re Gud bliver hiin sm&ae;gtende Medlidenhed, som Menneskene selv have opfundet, saa Christendommen, istedetfor at drage Menneskene til det Himmelske, sinkes underveis og bliver det slet og ret Menneskelige. Moralen &anfbeg;Og hvad vil saa alt Dette sige?&anfslut; Det vil sige, at Enhver is&ae;r, i stille Inderlighed for Gud, skal ydmyge sig under, hvad det dog vil sige at v&ae;re i strengeste Forstand en Christen, oprigtigt for Gud tilstaae, hvor han er, at han dog v&ae;rdeligen maatte tage mod Naaden, der tilbydes enhver Ufuldkommen, det er, Enhver. Og saa ikke videre; saa passe han forresten sit Arbeide, glad ved det, elske sin Hustru, glad ved hende, opdrage sine B&o-;rn sig til Gl&ae;de, elske sine Medmennesker, gl&ae;de sig ved Livet. Om der fordres videre af ham, vil Gud vel lade ham forstaae, og vil i saa Fald ogsaa hj&ae;lpe ham videre; thi i Lovens forf&ae;rdelige Sprog lyder det dog derfor saa forf&ae;rdende, fordi det er, som var det Mennesket selv, der ved egen Kraft skal holde sig til Christus, istedetfor at det i Kjerlighedens Sprog er Christus, der holder paa ham. Altsaa, om der fordres videre af ham, vil Gud vel lade ham forstaae; men dette fordres af Enhver, at han skal for Gud oprigtigt ydmyge sig under Idealitetens Fordringer. Og derfor skulle disse h&o-;res, h&o-;res atter og atter i deres hele Uendelighed. Det at v&ae;re Christen er blevet et Intet, en Narrestreg, Noget som Enhver uden videre er, Noget man slipper lettere til end til den allerubetydeligste F&ae;rdighed. Sandeligen, det er paa h&o-;ie Tid, at Idealitetens Fordringer h&o-;res. &anfbeg;Men naar det Christelige er noget saa Forf&ae;rdende og R&ae;dsomt, hvor i al Verden kan da et Menneske falde paa at antage Christendommen?&anfslut; Ganske simpelt, og hvis Du &o-;nsker det med, ganske luthersk: kun Syndens Bevidsthed kan, om jeg saa t&o-;r sige, forcere (fra den anden Side er Naaden Forcen) ind i denne R&ae;dsel. Og i samme &O-;ieblik forvandler det Christelige sig og er idel Mildhed, Naade, Kjerlighed, Barmhjertighed. For enhver anden Betragtning er og skal Christendommen v&ae;re noget afsindigt Noget eller den st&o-;rste R&ae;dsel. Kun i Syndens Bevidsthed er Adgangen; ad nogen anden Vei at ville komme derind, er Majest&ae;ts-Forbrydelse mod Christendommen. Men Synden, at Du og jeg er Synder (den Enkelte), har man afskaffet, eller man har slaaet utilladeligt af baade i Livet (det huuslige, det borgerlige, det kirkelige) og i Videnskaben, der har opfundet: L&ae;ren om Synden i Almindelighed. Til Vederlag har man saa villet hj&ae;lpe Menneskene ind i Christendommen og bevare dem i den ved Hj&ae;lp af alt det Verdenshistoriske, alt Det om denne milde L&ae;re, det H&o-;ie og Dybe, om en Ven o. s. v., hvilket Luther Alt vilde kalde Sludder, og hvilket er Blasphemi, da det er fr&ae;kt at ville fraternisere Gud og Christus. Kun Syndsbevidstheden er den absolute Respect; og just derfor, fordi Christendom vil have den absolute Respekt, skal og vil Christendommen for enhver anden Betragtning vise sig som Afsind eller R&ae;dsel, just for at det qvalitative uendelige Eftertryk kan falde paa, at kun Syndsbevidstheden er Adgangen, er Synet, der ved at v&ae;re den absolute Respekt, kan see Christendommens Mildhed og Kjerlighed og Barmhjertighed. Den Eenfoldige, der ydmygt bekjender sig at v&ae;re en Synder, sig personligt (den Enkelte), beh&o-;ver slet ikke at blive vidende om alle de Vanskeligheder, som fremkomme, naar man hverken er eenfoldig eller ydmyg. Men hvor denne ydmyge Bevidsthed mangler om personligt at v&ae;re en Synder (den Enkelte) &streg; ja, om der saa forresten var al menneskelig Viisdom og Kl&o-;gt i en Saadan, og alle menneskelige Gaver i ham: det skal ham kun lidet baade. Christendommen skal i samme Grad reise sig forf&ae;rdelig mod ham og forvandle sig til Afsind eller til R&ae;dsel, indtil han l&ae;rer enten at opgive Christendommen, eller ved Hj&ae;lp af, hvad der er Intet mindre end videnskabelig Prop&ae;deutik, Apologetik o. s. v., en s&o-;nderknuset Samvittigheds Qvaler, alt i Forhold til som han beh&o-;ver disse, ad den snevre Vei, gjennem Syndens Bevidsthed, at gaae ind i Christendommen. Ind&o-;velse i Christendom Af ANTI-CLIMACUS Nr. II &anfbeg;Salig Den, som ikke forarges paa mig.&anfslut; En bibelsk Fremstilling og christelig Begrebs-Bestemmelse Af ANTI-CLIMACUS Udgiverens Forord Jvnf. Forordet til Nr. I. Stemning Ja, salig Den, som ikke forarges paa Ham, salig Den, som troer, at Jesus Christus har levet her paa Jorden, og at han var Den, han sagde sig at v&ae;re, det ringe Menneske, dog Gud, Faderens Eenbaarne: salig Den, som ingen Anden veed at gaae til, men i Alt veed at gaae til ham. Og hvilket end et Menneskes Vilkaar i Livet skal v&ae;re, om han skal leve i Armod og Elendighed: salig Den, som ikke forarges men troer, at Han bespiste fem tusind Mennesker med fem Br&o-;d og to smaa Fiske, salig Den som ikke forarges, men troer at det skeete, ikke forarges, fordi det nu ikke skeer, men troer, at det skeete. Og hvilken end et Menneskes Skjebne skal v&ae;re i Verden, hvorledes Livets Storme skulle reise sig mod ham: salig Den, som ikke forarges men troer, at Han b&o-;d Vandene og det blev blikstille, troer fuldt og fast, at Petrus sank ene og alene fordi han ikke troede fuldt og fast. Og hvilken end et Menneskes Br&o-;de er, var hans Skyld saa forf&ae;rdelig, at han ikke blot selv, men Menneskeheden fortvivlede om, at den kunde tilgives: dog salig Den, som ikke forarges men troer, at Han sagde til den V&ae;rkbrudne &anfbeg;Dine Synder ere Dig forladne&anfslut;, og at dette var ham lige saa let som at sige til den V&ae;rkbrudne &anfbeg;tag Din Seng, stat op og gaa&anfslut; &streg; salig Den, som ikke forarges men troer Syndernes Forladelse, skj&o-;ndt ikke som den V&ae;rkbrudne hjulpen til at troe ved Helbredelsens Vished. Og hvilken end et Menneskes D&o-;dsmaade bliver &streg; naar nu hans sidste Time er kommet: salig Den, som ikke, liig hine Samtidige, forarges, da Han sagde &anfbeg;Pigen er ikke d&o-;d, hun sover&anfslut;, salig Den, som ikke forarges men troer, Den, der (som jo Barnet l&ae;res, naar det skal sove, at sige visse Ord for at falde i S&o-;vn) siger &anfbeg;jeg troer paa Ham&anfslut;, og saa &streg; sover; ja, salig er han, han er ikke d&o-;d, men han sover. Og hvilken end en Christens Lidelse for Troens Skyld skal v&ae;re her i Verden, skal han end for Troens Skyld udlees, forf&o-;lges, ihjelslaaes: salig Den, som ikke forarges, men troer, at Han, den Fornedrede, det ringe, foragtede Menneske, han, der kun paa en s&o-;rgelig Maade viste, hvad det er at v&ae;re Menneske, da der sagdes om ham &anfbeg;see hvilket Menneske&anfslut; &streg; salig Den, som ikke forarges men troer, at han var Gud, Faderens Eenbaarne, og at dette h&o-;rte Christum til, og h&o-;rer dem til, som ville h&o-;re Christum til. Ja, salig Den, som ikke forarges, men troer, salige Seiervinding; thi Troen overvinder Verden ved i ethvert &O-;ieblik at overvinde Fjenden i det egne Indre, Forargelsens Mulighed. Frygter ikke Verden, ikke Armod og Elendighed og Sygdom og N&o-;d og Modgang, og Menneskenes Uretf&ae;rdighed, deres Kr&ae;nkelser, deres Mishandling, frygter Intet af hvad der kun kan ford&ae;rve det udvortes Menneske; frygter ikke dem, som kunne ihjelslaae Legemet: men frygt Dig selv, frygt hvad der kan ihjelslaae Troen, og derved for Dig ihjelslaae Jesum Christum &streg; Forargelsen, som vistnok en Anden kan give, men som dog er en Umulighed, hvis Du ikke selv tager den. Frygt og b&ae;v; thi Troen b&ae;res i et skr&o-;beligt Leerkar, i Forargelsens Mulighed. Salig Den, som ikke forarges paa Ham, men troer. &anfbeg;Salig Den, som ikke forarges paa mig!&anfslut; O, dersom Du kunde h&o-;re Ham selv sige det, h&o-;re det paa Inderligheden, at han ogsaa her lider for Dig, Modsigelsen nemlig, at han trods Kjerligheden af Kjerlighed ikke kan gj&o-;re det umuligt, om Du nu vil forarges paa ham eller ikke, at han, der kom langt, langt borte fra, fra Himlens Herlighed, at han, der steeg langt, langt ned, indtil han blev det ringe Menneske, og nu staaer der for at frelse ogsaa Dig, at han, der alm&ae;gtigt formaaer Alt og i Kjerlighed offrer Alt, dog &streg; afm&ae;gtigt, hvad han selv lider under, fordi han er mere bekymret for Dit Vel, end Du er det, maa henstille det til Dig selv, om Du vil forarges eller ikke, om Du vil, frelst ved ham, arve Saligheden eller gj&o-;re Dig selv usalig og ham saa bedr&o-;vet, som Kjerlighed kan blive det! O, dersom Du kunde ane, hvad der foregaaer i ham, hver Gang han veemodig maa gjentage dette Bekymringens Ord &anfbeg;salig Den, som ikke forarges paa mig&anfslut;, at han der kommer til Verden for at frelse Alle &streg; ak at det dog ikke gaaer saa hurtigt dermed, at han til hver is&ae;r og gjentagent og gjentagent maa sige: salig Den, som ikke forarges paa mig! O, dersom Du kunde h&o-;re ham sige det, og ane, hvad der foregaaer i ham, naar han siger det: mig synes, det maatte blive Dig umuligt at forarges paa ham; vidste Du ellers ikke, hvor vigtig Din Frelse er, var det undgaaet Dig selv, Du maatte jo faae det at vide af hans Bekymring. Saa menneskelig i sin Guddommelighed! Med Faderen veed han fra Evighed, at kun saaledes kan Menneskenes Sl&ae;gt frelses; han veed, at intet Menneske kan begribe ham, at ikke den Myg, der flyver i Lyset, er sin Undergang vissere end det Menneske, der fors&o-;ger paa at ville begribe ham eller hvad der i ham er forenet: Gud og Menneske. Og dog er han Frelseren, for intet Menneske er der Frelse uden ved ham. Hvis jeg et &O-;ieblik turde tale saaledes, og jeg t&o-;r vel vove det, jeg vilde sige: ja, var det end ikke for din egen Skyld, var det end ikke Din egen Undergang at forarges paa ham &streg; hvo kunde mod ham v&ae;re saa grusom at forarges paa ham. Thi man kan v&ae;re grusom paa flere Maader. Den M&ae;gtige kan grusomt lade et Menneske martre &streg; men den Svage kan grusomt gj&o-;re det umuligt for Kjerligheden at hj&ae;lpe ham, ak, det Eneste Kjerligheden forlangte, og saa inderligt. Kunde Du v&ae;re saa grusom mod ham, der i sit Indre er som et uendeligt Dyb af Veemod. Thi jo mere Overlegenhed, jo mere Veemod. Saa er det altid, saa er det allerede i Forholdet mellem Menneske og Menneske, hvad Menneskene i Almindelighed dog kun sjelden bet&ae;nke, fordi de som oftest selv hige efter eller misunde Overlegenheden, ikke t&ae;nke sig i dens Sted. Den Overlegne forstaaer, og jo mere i Sandhed overlegen, jo mere bekymret i Ansvar forstaaer han, hvad der er den Andens Gavn, vil saa gj&o-;re Alt for at gavne ham &streg; og seer nu med Veemod, at den Anden hverken forstaaer sig selv eller ham. Og nu Han, Gud-Mennesket, o, hvad maa dog han have lidt, ikke blot eller snarere ikke just fra det &O-;ieblik, da Ondskaben fik Magt over ham til at bespotte, hudstryge, mishandle ham, nei, i al den Tid, da han gik omkring og var L&ae;reren. Uendelige Veemod, naar han, der kom for at frelse Alle, han, der, guddommeligt, slet ingen Bekymring havde for at skaffe sig &Ae;re og Anseelse (o, Afsindighed og Gudsbespottelse!) men hver Dag, hver Time, hvert hans Livs &O-;ieblik ene Tanke for de Andre &streg; uendelige Veemod, naar han nu saae ud over Menneskenes M&ae;ngde, og saae alt Andet, kun ikke Troen eller Troens Forstaaelse, saae Nysgjerrigheden, som misforstaaer, Letsindigheden, som misforstaaer, Ustadigheden, Selvklogskaben, Indbildskheden, Fordomsfuldheden, kort lutter Misforstaaelse i Forhold til Den, der jo sandeligen ikke tr&ae;ngte til dem (o, Afsindighed og Gudsbespottelse!), men til hvem de Alle ubetinget tr&ae;ngte: Sandheden og Livet! Uendelige Veemod, at de Forvildede ikke paa Bes&o-;gelsens Dag vide, hvad der tjener til deres Fred &streg; uendelige Veemod i Den, der selv er Bes&o-;gelsen og vilde bringe Freden! Hvilken Lidelse i Veemod, naar Han, han f&ae;stede sit Blik &streg; og paa hvem, paa den Enkelte, paa hver Enkelt, for at see, for hvis Skyld det da var han var kommet til Verden, og saae dette enkelte, forblindede, indskr&ae;nkede, syndige Menneske, der saa ikke engang vilde lade sig hj&ae;lpe! O, menneskelig talt er dette jo et afsindigt Misforhold: mellem et enkelt Menneske, der saa ikke engang vil lade sig hj&ae;lpe, og saa Ham! Intet Menneske kunde b&ae;re dette Misforhold; det kan kun Gud-Mennesket, ja intet Menneske kan gj&o-;re sig Forestilling om dette Veemod. &anfbeg;Salig Den, som ikke forarges paa mig!&anfslut; O, dersom Du kunde gj&o-;re Dig en Forestilling om Hans Gl&ae;de over enhver Troende: da vilde Du frelst gaae Forargelsen forbi. Hans Gl&ae;de over den Troende er som et Menneskes over at blive forstaaet, ganske forstaaet af en Anden. Han er nemlig ikke som et Menneske, han kan ikke forstaaes eller begribes, han maa troes; men i Troen tilh&o-;rer Du ham ganske, og hans Gl&ae;de er stor som Dens, der fandt En, der forstod ham. Hvor stor var ikke Hans Gl&ae;de, da han prisede Peder salig: &anfbeg;salig est Du Simon Peder&anfslut;, thi Peder troede &streg; hvor stor var ikke hans Gl&ae;de, det kan Du jo see deraf, at han tre Gange spurgte Peder: elsker Du mig. Denne Fremstillings Indhold i et kort Indbegreb Som Begrebet &anfbeg;Tro&anfslut; er en ganske eiendommelig christelig Bestemmelse, saaledes er igjen &anfbeg;Forargelse&anfslut; en ganske eiendommelig christelig Bestemmelse, der forholder sig til Tro. Forargelsens Mulighed er Skilleveien, eller er som det at staae paa Skilleveien. Man svinger fra Forargelsens Mulighed enten til Forargelsen eller til Troen; men man kommer aldrig til Troen uden fra Forargelsens Mulighed. Forargelse forholder sig v&ae;sentlig til Sammens&ae;tningen af Gud og Menneske, eller til Gud-Mennesket. Speculationen har naturligviis meent at kunne &anfbeg;begribe&anfslut; Gud-Mennesket &streg; det kan man godt begribe; thi Speculationen tager Timelighedens, Samtidighedens, Virkelighedens Bestemmelse bort fra Gud-Mennesket. Overhovedet er det s&o-;rgeligt og forf&ae;rdeligt, at, hvad man ikke bruger for st&ae;rkt et Udtryk om, naar man siger, at det ikke er Andet end at gj&o-;re Narrestreger og Nar af Folk, at det er blevet feteret som Dybsind. Nei, Situationen h&o-;rer med til Gud-Mennesket, Situationen at et enkelt Menneske, som staaer ved Siden af Dig, er Gud-Mennesket. Gud-Mennesket er ikke Eenheden af Gud og Menneske; saadan Terminologi er dybsindig &O-;ienforblindelse. Gud-Mennesket er Eenheden af Gud og et enkelt Menneske. At Menneskenes Sl&ae;gt er eller skal v&ae;re i Sl&ae;gtskab med Gud, er gammelt Hedenskab; men at et enkelt Menneske er Gud, er Christendom, og dette enkelte Menneske er Gud-Mennesket. Der er hverken i Himlen eller paa Jorden eller i Afgrunden eller i den meest phantastiske T&ae;nknings Forvildelser Mulighed af en, menneskelig talt, afsindigere Sammens&ae;tning. Saaledes viser det sig i Samtidighedens Situation; og til Gud-Mennesket er intet Forhold muligt uden begyndende med Samtidighedens Situation. Forargelse i strengeste Forstand, Forargelse &g.k;&g.a;&g.t;&g.apos; &g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n; forholder sig altsaa til Gud-Mennesket, og har tvende Former. Den er enten i Retning af H&o-;iheden, man forarges over, at et enkelt Menneske siger sig at v&ae;re Gud, handler eller taler paa en Maade som forraader Gud (Dette afhandles under B). Eller Forargelse er i Retning af Ringheden, at Den, der er Gud, er dette ringe Menneske, lidende som et ringe Menneske (Dette afhandles under C). I f&o-;rste Form kommer Forargelsen saaledes, at jeg ingenlunde forarges over det ringe Menneske, men over at han vil, jeg skal troe han er Gud. Og har jeg troet det, saa kommer Forargelsen fra den anden Side, at han skulde v&ae;re Gud, han dette ringe, afm&ae;gtige Menneske, som, da det kommer til Stykket, slet Intet formaaer. I det ene Tilf&ae;lde gaaes der ud fra Bestemmelsen Menneske, og Forargelsen er over Bestemmelsen Gud; i det andet gaaes der ud fra Bestemmelsen Gud, og Forargelsen er over Bestemmelsen Menneske. Gud-Mennesket er Paradoxet, absolut Paradoxet; derfor er det ganske sikkert, at Forstanden skal komme til at staae stille derpaa. M&ae;rker et Menneske ikke Forargelsen i Retning af H&o-;iheden, saa vil han opdage den i Retning af Ringheden. Det var ikke ut&ae;nkeligt, at et Menneske med overveiende Phantasi og F&o-;lelse, en Repr&ae;sentant for den barnlige eller barnagtige Christendom (thi for et Barn er Forargelsen &g.k;&g.a;&g.t;&g.apos; &g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n; ikke til, og just derfor er Christendommen egentlig heller ikke til for Barnet) kunde gaae hen og mene, at han troede, at dette enkelte Menneske var Gud, uden at opdage Forargelsen. Det vil have sin Grund i, at en Saadan ikke har en udviklet Forestilling om Gud, men en barnlig eller barnagtig Phantasi om noget Overordentligt, noget uendelig h&o-;it Oph&o-;iet, Helligt og Reent, en Forestilling om En, der saadan er st&o-;rre end alle Konger o. s. v., uden at deri just ligger Qvaliteten: Gud. Dette vil sige, en Saadan havde ingen Kategori, derfor lod det sig gj&o-;re at mene, at han troede, et enkelt Menneske er Gud, uden at st&o-;de paa Forargelsen. Men dette samme Menneske vil saa st&o-;de an paa Ringheden. Saaledes med Forargelsen; og saaledes er den ogsaa fremstillet i den hellige Skrift paa de Steder, hvor Christus selv advarer mod Forargelsen. Men da er der i Skriften endnu Tale om en Forargelse paa Christus, hvis Mulighed er et historisk Forbigangent. Denne Forargelse forholder sig nemlig ikke til Christus som Christus, som Gud-Mennesket (dette er den v&ae;sentlige Forargelse, og dens tvende Former blive, saa l&ae;nge Timeligheden bliver, saa l&ae;nge til Troen afskaffes), men til ham som et slet og ret enkelt Menneske, der colliderer med et Bestaaende (Dette afhandles under A). Fremstillingen A Den Forargelses Mulighed, der ikke forholder sig til Christus som Christus (Gud-Mennesket), men til ham som et slet og ret enkelt Menneske, der colliderer med et Bestaaende. Den Forargelse, her er Tale om, er da en, som, for den Sags Skyld, Enhver kan blive Gjenstand for, naar han, den Enkelte, synes ikke at ville underkaste sig eller indordne sig under det Bestaaende. Men fordi en Enkelt ikke vil det, deraf f&o-;lger ikke, at denne Enkelte siger sig at v&ae;re Gud. Imidlertid seer man let, at her er en Qvantiteren hen i Retning af at v&ae;re mere end Menneske; og det er den, det Bestaaende er opm&ae;rksom paa. Er den Enkelte h&o-;iere end det Bestaaende? Ved dette Sp&o-;rgsmaal eller rettere ved denne Protest vil det Bestaaende tvinge ham til enten at gaae tilbage igjen, eller til at udsige om sig selv, at han er mere end Menneske &streg; og saa er Forargelsen der. 1) Matth. XV, 1-12. &streg; Da kom Skriftkloge og Pharis&ae;er af Jerusalem til Jesum og sagde: (2) Hvi overtr&ae;de dine Disciple de Gamles Vedt&ae;gt? thi de toe ikke deres H&ae;nder, idet de &ae;de Br&o-;d. (3) Men han svarede og sagde til dem: hvi overtr&ae;de og I Guds Bud for Eders Vedt&ae;gts Skyld? (4) Thi Gud haver budet, sigende: &ae;r Fader og Moder; og hvo som bander Fader og Moder, skal visselig d&o-;e. (5) Men I sige: hvo som siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet Dig, er en Gave, han beh&o-;ver ikke at &ae;re sin Fader eller sin Moder. (6) Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedt&ae;gts Skyld. (7) I &O-;ienskalke! Esaias spaaede retteligen om Eder, da han sagde: (8) Dette Folk holder sig n&ae;r til mig med sin Mund, og &ae;rer mig med L&ae;berne; men deres Hjerte er langt fra mig. (9) Men de dyrke mig forgjeves, idet de l&ae;re saadanne L&ae;rdomme, som ere Menneskers Bud. (10) Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: h&o-;rer til og forstaaer! (11) Ikke det, som indkommer i Munden, gj&o-;r Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gj&o-;r Mennesket ureent. (12) Da gik hans Disciple frem og sagde til ham: veed du, at Pharis&ae;erne have forarget sig, der de h&o-;rte den Tale? Det f&o-;lger naturligviis af sig selv, at Christus altid er Gud-Mennesket. Men her er jo en historisk Situation, og Forargelsen, som her er Tale om, er ikke i Retning af Gud-Mennesket, hverken over at han som enkelt Menneske udgiver sig for Gud, eller over at han, der er Gud, er det ringe Menneske. Christus er her i almindeligere Forstand en L&ae;rer, en Gudfrygtighedens, en Inderlighedens L&ae;rer, der med Oprindelighed (uden at her i denne Forbindelse er Tale om, at hans Fordring er at ville v&ae;re Gud) driver paa Inderligheden i Mods&ae;tning til al tom Udvorteshed, en L&ae;rer der forvandler Udvorteshed til Inderlighed. Denne er Collisionen, en Collision, der forekommer atter og atter i Christenheden, den er, for kort at betegne den, Pietismens Collision med det Bestaaende. Pharis&ae;erne og de Skriftkloge tr&ae;de nemlig op som Repr&ae;sentanter for det Bestaaende, hvilket just ved deres Spidsfindighed og Kl&o-;gt var blevet en tom, ja, en ugudelig Udvorteshed. Imidlertid trodsede den Gang og trodser altid det Bestaaende paa at v&ae;re det Objektive, h&o-;iere end enhver Enkelt, Subjektiviteten. I det &O-;ieblik nu en Enkelt ikke vil indordne sig under dette Bestaaende, eller vel endog protesterer dette som det Sande, ja sigter det som Usandhed, medens han derimod udsiger om sig at v&ae;re i Sandheden, og om Sandheden, at den netop ligger i Inderligheden: saa er Collisionen der. Det Bestaaende opkaster ganske rigtigt det Sp&o-;rgsmaal: hvad bilder da denne Enkelte sig ind at v&ae;re, bilder han sig maaskee ind, at han er Gud, eller at han har et umiddelbart Forhold til Gud, eller dog at han er mere end Menneske? Her er saa Forargelsen, og man seer let, at den ganske rigtigt sigter efter det at ville v&ae;re mere end Menneske. Imidlertid er her endnu et stort Spatium for Relativiteter og Qvantiteren betr&ae;ffende det at v&ae;re noget Us&ae;dvanligt, Overordentligt o. s. v., uden just at gj&o-;re Fordring paa at v&ae;re Gud. Men det gaaer vistnok mange Mennesker saaledes, at deres Forestilling om Christus ender ved, at han har v&ae;ret noget saadan ganske magel&o-;st Overordentligt, n&ae;stendeels Guddommeligt. De vilde nu vistnok alligevel have forargedes paa ham, dersom de havde levet samtidigen med ham; men det undgaaer dem dog, at Forargelsen sensu strictissimo forholder sig til Gud-Mennesket, der ikke i en ubestemt Qvantiteren ligesom f&o-;ler sig for, hvor h&o-;it han kan anslaae sig selv, men qvalitativt bestemmer det, at han er Gud &streg; og fordrer Tilbedelse. Dette er den v&ae;sentlige Forargelse, om hvilken for&o-;vrigt her ikke er Tale; men det er ganske vist, at man ogsaa forarges paa Enhver, der paa nogen Maade giver eller synes at give sig Mine af at ville v&ae;re mere end Menneske. Man forarges paa ham; dog maa dette ikke misforstaaes, som var det altid ham, der gav sig Mine af at v&ae;re mere end Menneske, det ligger ofte i, at Modparten er l&o-;bet fast i det Bestaaende. Hver Gang et Sandheds Vidne gj&o-;r Sandheden til Inderlighed (og dette er Sandheds Vidnernes v&ae;sentlige Forretning); hver Gang et Geni primitivt inderliggj&o-;r det Sande: saa vil det Bestaaende ogsaa forarges paa ham. Man beh&o-;ver kun at kjende lidt til Menneske-Sl&ae;gten, for at vide, at dette er saa, og kun lidt til den nyeste Philosophi for at vide, at dette ogsaa vil skee i vor Tid. Hvorfor har Hegel gjort Samvittigheden og Samvittigheds-Forholdet i den Enkelte til &anfbeg;en Form af det Onde&anfslut; (jvf. Rechts-Philosophie), hvorfor, fordi han forgudede det Bestaaende. Men jo mere man forguder det Bestaaende, desto naturligere den Conclusion: ergo er Den, som underkjender eller ops&ae;tter sig mod dette Guddommelige, det Bestaaende, ergo maa han jo noget n&ae;r bilde sig ind, at han er Gud. Det er maaskee ingenlunde ham (og er det i Sandhed et Sandheds-Vidne, er det da vist nok, at det ikke er ham), der udsiger noget blasphemisk om sig selv. Nei, Blasphemien er egentlig en Projektion fra den Ugudelighed, med hvilken man venererer det Bestaaende som det Guddommelige, et akustisk Bedrag, foranlediget ved, at det Bestaaende taust ved sig selv siger sig selv at v&ae;re det Guddommelige, og nu ved Sandheds-Vidnet faaer dette at h&o-;re, men h&o-;rer det, som var det ham, der sagde sig at v&ae;re mere end Menneske. Men at det Bestaaende er blevet noget Guddommeligt, ansees for det Guddommelige, er et Falsum, tilveiebragt ved Hj&ae;lp af at ignorere sin egen Herkomst. Naar en Borgerlig er blevet Adelsmand, saa gj&o-;r han gjerne alle mulige Anstrengelser for at faae sit vita ante acta i Glemsel. Saaledes med det Bestaaende. Det Bestaaende begyndte ogsaa med hiin Collision mellem den Enkelte og et Bestaaende, begyndte med Guds-Forholdet i den Enkelte; men nu skal det v&ae;re glemt, Broen hugget af, det Bestaaende guddommeliggjort. Og besynderligt nok, denne det Bestaaendes Guddommeliggj&o-;relse er just den stadige Opstand, det idelige Opr&o-;r mod Gud. Han vil nemlig (og det kan man endda ikke fort&ae;nke ham i) v&ae;re med, have en lille Smule Haand i Hanke med Verdens-Udviklingen, eller han vil holde Sl&ae;gten i Udvikling. Det Bestaaendes Guddommeliggj&o-;relse derimod er det dvaske, verdslige menneskelige Sinds selvbehagelige Opfindelse, der vil slaae sig til Ro og bilde sig ind, at nu er der idel Fred og Tryghed, nu har vi naaet det H&o-;ieste. Og saa, saa kommer en enkelt En, en Peer N&ae;sviis, og bilder sig ind, at han skulde v&ae;re h&o-;iere end det Bestaaende. Dog nei, det er ikke sagt, at han bilder sig det ind, men det kunde jo nok v&ae;re muligt, at han var den &anfbeg;Bremse&anfslut;, som det Bestaaende beh&o-;vede for ikke at falde i S&o-;vn, eller for ikke, hvad endnu v&ae;rre er, at henfalde til Selvforgudelse. Hvert Menneske skal leve i Frygt og B&ae;ven, og saaledes skal ogsaa intet Bestaaende v&ae;re fritaget for Frygt og B&ae;ven. Frygt og B&ae;ven betyder, at man er i Vorden; og hvert enkelt Menneske, Sl&ae;gten ligesaa, er og skal v&ae;re sig bevidst at v&ae;re i Vorden. Og Frygt og B&ae;ven betyder, at der er en Gud til, hvad intet Menneske og intet Bestaaende noget &O-;ieblik t&o-;r glemme. Saaledes var nu J&o-;dedommen paa Christi Tid netop ved Pharis&ae;erne og de Skriftkloge blevet et selvbehageligt, sig selv forgudende Bestaaende. Der var indtraadt en fuldkommen Commensurabilitet mellem det Udvortes og det Indvortes, saa fuldkommen, at det Indvortes var gaaet ud. Just derpaa kjender man, at et Bestaaende er if&ae;rd med at forgude sig selv, paa denne Commensurabilitet og Congruents. Alt hvad der kunde erindre om den stridende Sandhed, det er afskaffet, Noget man nu er ikke langtfra at finde latterligt &streg; nu har Sandheden seiret, den Sandhed, som een Gang var stridende, nu er den det Bestaaende. At v&ae;re i Sandheden, og jo mere man er i Sandheden, kan nu ikke mere betyde at skulle lide og i samme Grad mere: nei, her er Congruents, jo mere man er af Sandheden, jo mere &ae;ret og anseet bliver man. Ah! Nu er det rigtigt, nu er det Bestaaende guddommeliggjort &streg; dersom nu Christus kom til Verden, saa blev han f&o-;rst Professor, og avancerede saa mere og mere, alt eftersom det blev tydeligere, at han var i Sandheden. Af den Mening have aabenbart ogsaa Pharis&ae;erne og de Skriftkloge v&ae;ret. At Fromhed og Gudsfrygt skulde lide i Verden, det var noget Antiqveret, der var jo nu Congruents: jo mere from og gudfrygtig, jo mere anseet. Og for at Ingen skulde bedrage, og det maaskee skulde hedde, at han i sit Inderste, skjult, var from, saa var der (og dette er vistnok blevet anf&o-;rt som et Beviis paa det Bestaaendes Alvor) der var ligesom Examina, Fromheden underkastedes, Alt var commensurabelt. Man havde en Mistanke til Alt, hvad der vilde holde sig skjult i Inderligheden, at det nok turde v&ae;re L&o-;gn &streg; og det kan man maaskee have megen Ret i; men man havde ogsaa aldeles afskaffet, at Kjendetegnet paa den sande Fromhed, naar den ikke holder sig skjult, just er, at den lider Ondt i Verden. Ja, som sagt, med samme Bravour som en nybagt Adelsmand kan glemme, at han igaar var Borger, med samme Bravour kan et Bestaaende glemme sin Herkomst. Og som det enkelte Menneske kan aspirere at blive Noget, saaledes er dette det Noget Generationen aspirerer til, den vil danne det Bestaaende, afskaffe Gud, i Menneske-Frygt cujonere den Enkelte ind i et Musehul &streg; men det vil Gud ikke, og han bruger lige den modsatte Taktik, han bruger den Enkelte til at pirre det Bestaaende ud af Selvbehageligheden. Naar Commensurabiliteten og Congruentsen er indtraadt, og det Bestaaende guddommeliggjort, saa er al Frygt og B&ae;ven afskaffet. At leve, is&ae;r at v&ae;re Noget i et saadant Bestaaende, er en Forts&ae;ttelse af eller endnu tryggere end at leve under sin Moders Skj&o-;rt, i den Grad kan man beregne Sandsynligheden og bl&o-;dagtigt fritage sig for enhver end den mindste af den Art Afgj&o-;relse, i hvilken &anfbeg;den Enkelte&anfslut; smerter sig; thi man er ingen Enkelt, o, langtfra, man er tryllet ind i Sandsynlighedens Tilforladeligheder med det sikkre Avancements henrivende Udsigt lige ind i Evigheden &streg; Evigheden maa jo d&o-;mme som det Bestaaende d&o-;mte, der var det Guddommelige. &anfbeg;Hvad vil Du&anfslut;, siger det Bestaaende til _detden Enkelte, &anfbeg;plage og martre Dig selv med Idealitetens uhyre Maalestok, henvend Dig til det Bestaaende, slut Dig til det Bestaaende, her er Maalestokken. Er Du Student, saa kan Du v&ae;re sikker paa, at Professoren er Maalestokken og Sandheden; er Du Pr&ae;st, saa er Biskoppen Veien og Livet; er Du Skriver, er Justitsraaden Maalet. Ne quid nimis! Det Bestaaende er det Fornuftige, og Du lykkelig, om Du indtager den Dig anviste Relativitet &streg; og forresten lader Collegierne, Consistorium eller hvem det nu er s&o-;rge for&anfslut; &streg; &anfbeg;min Salighed?&anfslut; &anfbeg;Ih ja vist; og er der endeligen Noget i Veien med Dig i den Henseende, kan Du ikke lade Dig n&o-;ie med, som alle de Andre, naar engang Din Tid er kommet, vel indpakket og emballeret at gaae med i en af de store Forsendinger, som det Bestaaende under sit Segl og under Adressen &anfbeg;den evige Salighed&anfslut; expederer ind i Evigheden, sikkret at blive fuldkommen lige saa vel modtagen og lige saa salig som &anfbeg;alle de Andre&anfslut;, kort kan Du ikke lade Dig n&o-;ie med en saa betryggende Sikkerhed og Caution som den, at det Bestaaende indestaaer Dig for Din Salighed hisset: nu vel, saa behold det hos Dig selv, det har det Bestaaende ikke Noget imod; naar Du tier bomstille dermed, skal Du alligevel have det lige saa godt som de Andre.&anfslut; Det Bestaaendes Guddommeliggj&o-;relse er Alts Verdsliggj&o-;relse. Det Bestaaende kan have fuld Ret i, at hvad det Verdslige angaaer, skal man slutte sig til det Bestaaende, n&o-;ies med den Relativitet o. s. v. Men tilsidst verdsliggj&o-;r man ogsaa Guds-Forholdet, vil at det skal congruere med en vis Relativitet, ikke v&ae;re noget v&ae;sentlig Forskjelligt fra Ens Stilling i Livet o. s. v. &streg; istedetfor, at dette skal v&ae;re hvert enkelt Menneske det Absolute, og dette den Enkeltes Guds-Forhold just Det, der skal gj&o-;re ethvert Bestaaende sv&ae;vende, at Gud, hvad &O-;ieblik han vil, blot han trykker paa en Enkelt, i hans Guds-Forhold strax har et Vidne, en Angiver, en Spion eller hvad man nu vil kalde det, En der i ubetinget Lydighed og ved ubetinget Lydighed, ved at forf&o-;lges, lide, d&o-;e, gj&o-;r det Bestaaende sv&ae;vende. Idet nu en Enkelt beraaber sig paa sit Guds-Forhold lige over for et Bestaaende, der har guddommeliggjort sig selv, seer det jo ud som gjorde han sig til mere end Menneske. Han gj&o-;r det imidlertid ingenlunde; thi han indr&o-;mmer jo, at ethvert Menneske, ubetinget ethvert Menneske har og skal have for sit Vedkommende det samme Forhold til Gud. Saa lidet som Den, der siger sig at v&ae;re forelsket, dermed n&ae;gter nogen Anden at v&ae;re det: endnu mindre n&ae;gter en saadan Enkelt de Andre, men som Enkelte, at have Guds-Forholdet. Dog dette vil det Bestaaende ikke vide af, at det skulde bestaae af noget saa l&o-;st Noget som en Samling af Millioner Enkelte, der hver is&ae;r have sit Guds-Forhold. Det Bestaaende vil v&ae;re et Hele, der Intet kjender over sig, men under sig har hver Enkelt, og d&o-;mmer hver Enkelt, der indordner sig i det Bestaaende. Og hiin Enkelte, der dog nok foredrager den ydmygste, men ogsaa den humaneste L&ae;re om det at v&ae;re Menneske, vil saa det Bestaaende forskr&ae;kke ved at paadutte ham, at han forskylder en Blasphemi. Saaledes med Pharis&ae;erne, der forargedes paa Christus, fordi han gjorde Fromhed til den absolute Inderlighed, ikke ligefrem commensurabel for det Udvortes (snarere omvendt, kjendelig paa Lidelsen), og i ethvert Tilf&ae;lde ikke fuldendende sig i en ligefrem Relativitet. Den hele Bygning af Bestemmelser og Relativiteter, denne Fromhedens ligefremme Kjendelighed paa &Ae;re og Anseelse, Magt og Indflydelse, denne Objektivitet som Pharis&ae;erne og de Skriftkloge vel have kaldt den, st&o-;dte Christus til ved at gj&o-;re Gudsfrygt og Fromhed til Inderlighed. Fuldt forvissede om at have Ret, og formodentlig forud sikkre paa, at Christus skulde maatte give tabt, forel&ae;gge de ham det Sp&o-;rgsmaal, hvorfor hans Disciple overtraadte de Gamles Vedt&ae;gt. Saaledes gaaer det altid, naar et Bestaaende har drevet det til at forgude sig selv, saa bliver tilsidst Skik og Brug Troes-Artikler, Alt bliver saadan lige vigtigt; eller Vedt&ae;gter, Skik og Brug bliver det Vigtige. Den Enkelte f&o-;ler og erkjender ikke, at han og saaledes hver Enkelt har et Guds-Forhold, som for ham skal have absolut Betydning, nei Guds-Forholdet afskaffes, Skik og Brug, Vedt&ae;gter og Deslige forgudes. Men den Art Guds-Frygt er netop Foragt for Gud, den frygter jo ikke Gud, den frygter Mennesker. Derfor svarer Christus og Pharis&ae;erne: hvi overtr&ae;de I Guds Bud for Eders Vedt&ae;gters Skyld. Saa hellige vare nemlig Pharis&ae;erne og de Skriftkloge blevne, og saa hellige blive Menneskene altid, naar man forguder det Bestaaende, at deres Gudsdyrkelse er at gj&o-;re Nar af Gud: under Skin af at dyrke og tilbede Gud, dyrke og tilbede de deres egne Paafund, enten i selvbehagelig Gl&ae;de, som de der selv ere Opfinderne, eller i Menneske-Frygt. Men, som sagt, Den der underkjender et saadant Bestaaende, han bliver af det betragtet som En, der gj&o-;r sig til mere end Menneske, og man forarges paa ham, om han dog egentligen kun gj&o-;r Gud til Gud og sig til Menneske. 2) Matth. XVII, 24-27. &streg; &anfbeg;Men der de kom til Capernaum, gik de, som oppebar Skattens Penninge, til Peder og sagde: betaler Eders Mester ikke Skattens Penninge? (25) Han sagde: jo. Og der han kom ind i Huset, forekom Jesus ham og sagde: hvad tykkes Dig, Simon? af hvem tage Konger paa Jorden Told eller Skat? af deres egne B&o-;rn eller af Fremmede? (26) Peder siger til ham: af Fremmede. Jesus sagde til ham, saa ere jo B&o-;rnene frie. (27) Men paa det vi ikke skulle forarge dem, gak hen til Havet, kast en Krog og tag den f&o-;rste Fisk, som kommer op; og naar Du aabner dens Mund, skal Du finde en Stater; tag denne og giv dem den for Dig og for mig.&anfslut; Collisionen er her igjen den samme, den Enkelte med det Bestaaende. Det, der vilde forarge dem, vilde v&ae;re, at den Enkelte vilde unddrage sig fra sit Forhold til det Bestaaende. Det maa bestandigt erindres, at paa intet af Stederne, hverken her i det 17de eller i det 15de Capitel, er Forargelsens Mulighed i Forhold til Christus qva Gud-Mennesket. Sp&o-;rgsmaalet er jo saaledes ikke her, om han er Gud-Mennesket, Situationen ikke, om han nu _viseranseeranseer sig at v&ae;re hvad han udgiver sig for, Gud-Mennesket, thi saaledes fremstilles han ikke her. Sp&o-;rgsmaalet er, om han, dette enkelte Menneske, vil anerkjende det Bestaaende ved at betale Skatten. Da det at betale Skat er en ligegyldig Udvorteshed, saa underordner Christus sig, og forebygger Forargelsen. Noget Andet var det i Forhold til en Udvorteshed, der fr&ae;kt vilde v&ae;re Fromhed. Havde Christus ikke givet efter, saa vilde han ogsaa have vakt deres Forargelse, og Grunden vilde ganske rigtigt have v&ae;ret, at en Enkelt ved at unddrage sig det Bestaaende synes at gj&o-;re sig til mere end Menneske, uden at dog, for atter at gjentage, deraf just f&o-;lger, at han qvalitativt bestemmer sig at v&ae;re Gud. For&o-;vrigt er i denne Fort&ae;lling det M&ae;rkelige, at Christus, der her blot er det enkelte Menneske i Collision med et Bestaaende, for at undgaae denne Forargelse s&ae;tter den egentlige Forargelse. Han betaler rigtignok Skatten, men ved et Mirakel skaffer han Penningen, &dvs;: han viser sig at v&ae;re Gud-Mennesket. Det at lade v&ae;re at betale Skatten er at gj&o-;re Forargelsen mulig i Forhold til ham, det enkelte Menneske; men Maaden, paa hvilken han skaffer Penningen, s&ae;tter den v&ae;sentlige Forargelses Mulighed i Retning af ham som Gud-Mennesket. Vi gaae nu over til den egentlige Forargelse, som forholder sig til Gud-Mennesket. Muligheden af den Forargelse i Forhold til Christus, om hvilken vi have talt, er et historisk Forsvindende, forsvundet med hans D&o-;d, var kun for de Samtidige i Forhold til ham dette enkelte Menneske. Forargelsens Mulighed derimod i Forhold til Christus qva Gud-Mennesket vil vedvare indtil Dagenes Ende. Tages Muligheden af denne Forargelse bort, saa betyder det, at Christus ogsaa er taget bort, at han er gjort til noget Andet end han er, Forargelsens Tegn og Troens Gjenstand. B Den v&ae;sentlige Forargelses Mulighed i Retning af H&o-;iheden, at et enkelt Menneske taler eller handler som var han Gud, siger sig selv at v&ae;re Gud, altsaa i Retning af Bestemmelsen Gud i Sammens&ae;tningen Gud-Mennesket. 1) Matth. XI., 6. (Parallelstedet Luc. VII. 23.) Johannes den D&o-;ber har fra F&ae;ngslet sendt Bud til Christus for at sp&o-;rge ham, om han er Den, som skal komme, eller de skulle vente en Anden. (V. 4). Og Jesus svarede og sagde til dem: gaaer hen og forkynder Johannes de Ting, som I h&o-;re og see: (5) Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og D&o-;ve h&o-;re, D&o-;de staae op og Evangelium pr&ae;dikes for Fattige, (6) og salig er den, som ikke forarges paa mig. Christus svarer altsaa ikke ligefrem, han siger ikke: siger Johannes, jeg er den Forventede. Han fordrer nemlig Troen, og kan derfor ikke give en Frav&ae;rende ligefrem Meddelelse. En Tilstedev&ae;rende kunde han vel sige det ligefrem til, fordi den Tilstedev&ae;rende ved at see den Talende, dette enkelte Menneske, ved denne Modsigelse dog ikke fik en ligefrem Meddelelse, da Modsigelsen er mellem hvad der siges og hvad der sees, &dvs;: hvo den Talende efter Udseende at d&o-;mme er. Dog dette skal udf&o-;rligt blive oplyst paa sit Sted. Fremdeles. Dersom det i Sandhed havde v&ae;ret Tilf&ae;ldet, som Christenheden i mange Tider har havt for Skik at indbilde sig, at det dog ligefrem var til at see, at Christus var den, han sagde sig at v&ae;re, hvorfor saa et saa besynderligt Svar; saa havde det jo v&ae;ret langt simplere og mere ligefrem, at Christus havde gjort som man b&ae;rer sig ad i Pr&ae;dike-Foredraget, havde sagt til Udsendingene: betragter mig, saa seer I jo, at jeg er Gud. Men fors&o-;g det! Nei, det simpleste Middel til at gj&o-;re en Ende paa alt dette sentimentale Hedenskab, der i Christenheden kaldes Christendom, er ganske simpelt at anbringe det i Samtidighedens Situation. Videre. Christi Svar indeholder in contento det, som ellers pleier at opf&o-;res under Navn af &anfbeg;Beviser for Christendommens Sandhed&anfslut;, dog undtaget Beviset af Spaadommene. Men i denne Henseende var jo Johannes selv Repr&ae;sentanten, der dog vel, hvis ellers Nogen, ved Hj&ae;lp af Spaadommenes Beviis maatte v&ae;re bragt Forvisningen om, at Christus var den Forventede, saa n&ae;r som muligt; men m&ae;rkeligt nok, den sidste Prophet, og som Saadan dog vel i den st&o-;rst mulige Rapport til Prophetien, Forl&o-;beren er ved dette Beviis ikke bragt l&ae;ngere end til at blive opm&ae;rksom &streg; og sp&o-;rge. Altsaa undtaget Beviset af Spaadommene ere de &o-;vrige Beviser for Christendommens Sandhed indeholdte i Christi Svar. Han hentyder paa Undergjerningerne (Halte gaae, Blinde see o. s. v.) og paa L&ae;ren selv (Evangelium pr&ae;dikes for de Fattige): og derpaa tilf&o-;ier han, m&ae;rkeligt nok, han tilf&o-;ier: &anfbeg;salig Den, som ikke forarges paa mig&anfslut;. &streg; See, i Christenheden har man havt anderledes for Skik. Der har man skrevet disse uhyre Folianter, som udvikle Beviserne for Christendommens Sandhed. Bag disse, Beviserne og Folianterne, er man selv fuldkommen overbeviist og sikker mod alle Angreb; thi Beviset og Folianten ender bestandigt med: ergo var Christus Den, han sagde sig at v&ae;re; det er ved Hj&ae;lp af Beviserne saa vist som 2 og 2 er 4, og saa let som Fod i Hose; paa dette uimodsigelige ergo, som ligefrem gj&o-;r Sagen klar, trodser Docenten og Pr&ae;sten, og Missionairen gaaer tillidsfuld ud for at omvende Hedninger ved Hj&ae;lp af dette ergo. Og derimod Christus! Han siger ikke: ergo er jeg den Forventede; han siger, efterat have beraabt sig paa Beviserne siger han: salig Den, som ikke forarges paa mig, det er, han gj&o-;r det selv aabenbart, at der i Forhold til ham ikke kan v&ae;re Tale om nogen Bevisen, at man ikke ved Hj&ae;lp af Beviser kommer til ham, at der ingen ligefrem Overgang er til det at blive Christen, at Beviserne i Maximum kunne tjene til at gj&o-;re et Menneske opm&ae;rksomt, at han nu saaledes gjort opm&ae;rksom kan komme paa det Punkt: om han vil troe eller han vil forarges. Thi Beviserne ere endnu det Tvetydige, er den raisonerende Forstands pro et contra, der derfor igjen kan bruges contra et pro; f&o-;rst i Valget bliver Hjertet aabenbart (og derfor var det jo Christus var kommet til Verden, for at gj&o-;re Hjerternes Tanker aabenbare), om et Menneske vil troe, eller vil forarges. See, en theologisk Professor, der, med Benyttelse af Alt hvad der tidligere var skrevet derom, havde skrevet et nyt V&ae;rk om Beviserne for Christendommens Sandhed, han vilde f&o-;le sig forn&ae;rmet, om En ikke vilde indr&o-;mme, at nu var det beviist: og Christus selv derimod, han siger ikke mere end at Beviserne kunne f&o-;re En &streg; ikke til Troen, o langtfra (saa var det jo overfl&o-;digt at tilf&o-;ie salig Den, som ikke forarges), men til det Punkt, hvor Troen kan blive til, hj&ae;lpe En til at blive opm&ae;rksom og for saavidt hj&ae;lpe til, at man kommer _udindind i den dialektiske Sp&ae;nding, af hvilken Troen bryder frem: vil Du troe, eller vil Du forarges. Hvor ligger nu Forargelsens Mulighed? Den er Miraklet; og Miraklet er Beviset; og af Miraklet har man villet ligefrem bevise Christendommens Sandhed! Det forstaaer sig, den ligefremme Bevisen maa saa, hvad den jo ogsaa gj&o-;r, passe paa at komme betydeligt bagefter, derved rigtignok igjen indirecte forraadende, hvad den, liig Andet, der kommer bagefter, duer til; thi i Samtidighedens Situation er det en Umulighed ligefrem at bevise. Lad os ikke snakke i Taaget, lad os ikke, vidende om, hvo Christus er (hvis man ellers kan v&ae;re vidende derom), eller dog indbildende os, at vi ere det, kommende 1800 Aar bagefter, betragte Miraklet og saa &streg; blive overbeviste. Hvilket Dyb af Nonsens! Naar vi veed, hvo Christus er, hvor kan saa Beviset siges at bevise os det! Og desuden er Forholdet jo slet ikke dette, som der da ogsaa er visse Ting, hvorom det gj&ae;lder, at den, der kommer bagefter, lige saa gjerne kan gaae hjem og l&ae;gge sig, hvilket is&ae;r gj&ae;lder om det Overordentlige. Skal der v&ae;re Mening i, at Miraklet beviser, hvo Christus er, saa maae vi jo begynde med, at vi ikke veed, hvo han er, altsaa i Samtidighedens Situation med et enkelt Menneske, der er som andre Mennesker, paa hvem der ikke ligefrem er Noget at see, et enkelt Menneske, der saa gj&o-;r Miraklet og siger sig selv at gj&o-;re Miraklet. Hvad vil dette sige? Det vil sige, at dette enkelte Menneske gj&o-;r sig til mere end Menneske, gj&o-;r sig noget n&ae;r til Gud: er dette ikke forargeligt? Du seer noget Uforklarligt, Mirakul&o-;st (mere heller ikke), han selv siger, at det er et Mirakel &streg; og Du seer for Dine &O-;ine et enkelt Menneske. Miraklet kan Intet bevise; thi troer Du ikke, at han er Den, han siger sig at v&ae;re, saa ben&ae;gter Du Miraklet. Miraklet kan gj&o-;re opm&ae;rksom &streg; nu er Du i Sp&ae;ndingen, og det beroer paa hvad Du v&ae;lger, Forargelsen eller Troen, det er Dit Hjerte, som skal blive aabenbart. Modsigelsen, i hvilken Forargelsens Mulighed ligger, er den at v&ae;re et enkelt Menneske, et ringe Menneske &streg; og saa at handle i Retning af at v&ae;re Gud. Agt blot paa Samtidighedens Situation; og agter Du ikke paa den, saa lyver Du Dig ind i et Bedrag. Men Sagen er den, man har i Christenheden kun et phantastisk Billede af Christus, en phantastisk Guds-Skikkelse, svarende ligefrem til det at gj&o-;re Miraklet. Men dette er Usandhed, saaledes har Christus aldrig seet ud. Christenhedens Christendom er Phantasteri i begge Retninger, baade i Retning af Miraklet og i Retning af Christus. I Samtidighedens Situation er Du stillet mellem dette Uforklarlige (uden at dog deraf ligefrem f&o-;lger, at det er et Mirakel) og saa et enkelt Menneske, som Andre at see til &streg; og det er ham, som gj&o-;r det. Forargelsens Mulighed er ikke til at undgaae, Du skal igjennem den, Du kan kun paa een Maade frelses fra den: ved at troe. Derfor siger Christus: salig Den, som ikke forarges paa mig. Det var dengang ikke saa let som det indtil V&ae;mmelse senere er blevet det i Christenhedens L&o-;gnagtighed, med strax man h&o-;rte om at Blinde fik Synet igjen og D&o-;de Livet, strax at v&ae;re overbeviist om, hvo Christus var. Nei, dengang var det den frygteligste Afgj&o-;relse for et Menneske at blive troende. O, r&ae;dsomme Mods&ae;tning, o, Afskyelighed: denne travle Christendom, som har kunnet bevise og bevise Christendommens Sandhed; disse Tusinder og Tusinder, som have troet &streg; i Kraft af Beviserne: og saa Jesus Christus, Troens Stifter og Fuldender, som, pegende paa Beviserne, der dog vel maatte have virket st&ae;rkest den Gang de skeete, dog tilf&o-;ier: &anfbeg;salig Den, som ikke forarges paa mig&anfslut;, det er, han beraaber sig saaledes paa Beviserne, at han n&ae;gter dem at v&ae;re Veien til ham. Det er som vilde han sige til Johannes's Disciple, at disse skulde sige det til Johannes, hvad der saaledes siges til os Alle: ad Bevisernes Vei kommer Ingen til mig; agt paa dem, at Du maa blive opm&ae;rksom &streg; og saa, ja salig Den, som ikke forarges paa mig. O, r&ae;dsomme Mods&ae;tning, o Afskyelighed: denne Indbildskhed og Dumhed, med hvilken man har trodset paa Beviserne og forraadt Christendommen &streg; og saa den Herre Jesus Christus, der, ogsaa her lidende, vel hentyder til Beviserne, men saa, n&ae;sten bedende for den Enkelte, tilf&o-;ier: salig Den, som ikke forarges. O, Lidelsernes Hemmelighed, at maatte v&ae;re Forargelsens Tegn for at kunne v&ae;re Troens Gjenstand! Saa bekymret gik han paa Jorden, han der af Kjerlighed kom til Jorden; ak, han forstod, som intet Menneske forstod eller kan forstaae det, hvor uendelig vanskelig det er at blive Christen. Mon han gl&ae;des ved, at man paa den letsindigste Maade indbilder Tusinder og Tusinder, at de ere Christne! 2) Joh. VI. 61. &streg; Christus siger om sig selv, at han er det levende Br&o-;d, &anfbeg;om Nogen &ae;der af dette Br&o-;d, han skal leve&anfslut; (51). Da kivedes J&o-;derne indbyrdes og sagde: hvorledes kan denne give os sit Kj&o-;d at &ae;de? (52). Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom I ikke &ae;de Menneskenes S&o-;ns Kj&o-;d og drikke hans Blod, have I ikke Livet i Eder (53). 54. 55. 56. 57. Selv mange af hans Disciple, der de det h&o-;rte, sagde: denne er en haard Tale, hvo kan h&o-;re ham? (60), saa Jesus, der han vidste ved sig selv, at hans Disciple knurrede over dette, sagde til dem: forarger dette Eder? (61) 62. Og af V. 66 sees, at fra den Tid traadte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham. Altsaa efter den Maalestok forargede disse Ord dengang, at selv Disciple, mange Disciple faldt fra. Nu, i Christenheden, forarge de ikke mere. Ja, det forstaaer sig, den sande Christen forarge de ikke, thi han troer. Men for at v&ae;re blevet troende, maa han have passeret Forargelsens Mulighed forbi, og den er det, der er afskaffet i Christenheden. Man s&ae;tter nu disse Ord i Forbindelse med Nadveren, man har udviklet en L&ae;re om Christi Legemes Ubiqvitet; og ved det man i Christenheden har en phantastisk Christus-Skikkelse, saa er alt Dette hverken ubegribeligt eller paa nogen Maade indeholdende Forargelsens Mulighed. Men Christenhedens Phantasterier maae vi nu engang slaae en Streg over. Vi gaae til Samtidighedens Situation. Altsaa et enkelt Menneske, at see til som alle andre, han taler saaledes om sig selv! Hvad Under vel, at man forargedes, at de splittedes ad og gik hver til Sit, forargede, mange af Disciplene med. Og som hiint veemodige Ord &anfbeg;salig Den, som ikke forarges paa mig&anfslut;, saa f&o-;lger ogsaa her et lignende, idet Christus siger til de Tolv: monne og I ville gaae bort? (67). Ak, thi Christus forstod det selv, som intet Menneske kan forstaae det, hvor vanskeligt det er at blive Troende. Lidende er han ogsaa her; han vil frelse Alle &streg; men for at frelses maae de gjennem Forargelsens Mulighed, o, og det er som kom han, fordi Alle forarges paa ham, n&ae;sten til at staae ene, han, Frelseren, der vil frelse Alle! Lidelsers Hemmelighed, som intet Menneske kan fatte dem eller den: selv at v&ae;re Forargelsens Tegn for at v&ae;re Troens Gjenstand! Og derfor er det saa bev&ae;get dette Ord: monne og I ville gaae bort; det er saa lidende, n&ae;sten som vilde han sige: skal jeg da, jeg som kom for at frelse Alle, jeg, hvis Kjerlighed intet, intet Menneske fatter: skal jeg v&ae;re bragt dertil, at der var slet Ingen, jeg blev til Frelse for. O, at staae med aabne Arme og sige &anfbeg;kommer hid!&anfslut; &streg; og at saa Alle flye, ja ikke blot flye, men flye forargede! O, at v&ae;re Verdens Frelser! Og derfor gjenlyder denne Liden i det Gl&ae;dens Ord til Peder: salig est Du, Simon, Jonas's S&o-;n. Men nu til Stedet selv for at vise, at Forargelsen er i Retning af H&o-;iheden; dette blot atter erindret, at den historiske Beretning om, hvilken Forargelse Ordene vakte, maa v&ae;re den sikkre Borgen for, at de samme Ord i samme Situation v&ae;sentligen ville v&ae;kke samme Forargelse. Det er i Samtidighedens Situation med et enkelt Menneske, et Menneske som andre &streg; og han taler om sig selv paa en saadan Maade! Han bestemmer sig selv saaledes overmenneskelig aandelig, at han taler om at &ae;de hans Kj&o-;d og drikke hans Blod, saa phantastisk som muligt i Retning af en guddommelig Egenskab: Allestedsn&ae;rv&ae;relse, og dog anden Gang saa _parodoxtparadoxt som muligt, at det er hans Kj&o-;d og Blod; han siger, at kun Den, der &ae;der hans Legeme og drikker hans Blod, vil han opreise paa den yderste Dag &streg; dog vel i de meest afgj&o-;rende Udtryk at bestemme sig som Gud. Han siger, han er det Br&o-;d, som kommer ned fra Himlen &streg; atter et afgj&o-;rende Udtryk i Retning af det Guddommelige. Og da han vidste, at hans Disciple knurrede over dette, og fandt det en haard Tale, siger han: &anfbeg;forarger dette Eder&anfslut;, og tilf&o-;ier saa det endnu st&ae;rkere: &anfbeg;hvad om I da faae at see, at Menneskens S&o-;n farer op, hvor han var f&o-;r&anfslut;. Altsaa han, saa langt fra at give efter eller slaae af, ligefrem gj&o-;r sig til noget fra det at v&ae;re Menneske aldeles Forskjelligt, gj&o-;r sig til det Guddommelige &streg; han, et enkelt Menneske. Ja, naar man lever hen beruset i Indbildninger, naar man lader Phantasien danne en phantastisk Skikkelse af Christus, til hvilken man selv forholder sig paa Phantasi-Anskuelsens Afstand: ja, saa m&ae;rker man maaskee ikke Forargelsen. Men i Virkeligheden, i Sandheden, &dvs;: i Samtidighedens Situation med hiint enkelte Menneske, hvis Herkomst man veed Beskeed om, hvem man kjender fra Gaden o. s. v. &streg; skulde virkeligen Nogen ville falde paa at n&ae;gte, at her er Forargelsens Mulighed kun til at undgaae paa een eneste Maade, ved at troe. Men Den, som troer, han har for at komme til at troe maattet passere Forargelsens Mulighed. Till&ae;g Disse tvende Steder ere de eneste, hvor Forargelsens Mulighed i Retning af H&o-;iheden udtrykkelig n&ae;vnes. Men som den, hvad der ligger i Sagen selv, har v&ae;ret tilstede i ethvert &O-;ieblik, hvor han (Gud-Mennesket), han dette enkelte Menneske talede eller handlede i Retning af Bestemmelsen Gud: saaledes er den ogsaa ofte nok ellers antydet i den hellige Skrift. Fremstillingen gj&o-;r for&o-;vrigt aldeles ingen Fordring paa at opt&ae;lle alle Steder, en exegetisk Fortjeneste der her vilde v&ae;re aldeles overfl&o-;dig og maaskee endog forvirrende, for saavidt den gav det Udseende af, at Forargelsens Mulighed blot de og de Gange havde v&ae;ret tilstede, istedetfor at den er det i ethvert &O-;ieblik. &streg; Saaledes Matth. IX. 4 (Fort&ae;llingen om den V&ae;rkbrudne), naar der Christus siger til Pharis&ae;erne &anfbeg;hvi t&ae;nke I saa ondt i Eders Hjerter&anfslut;: da ere disse onde Tanker Forargelsen. At tilgive Synder er i meest afgj&o-;rende Forstand en Bestemmelse i Retning af Gud. Men, for atter at gjentage, naar man kun har et phantastisk Billede af Christus, saa finder man det maaskee i sin Orden, at han tilgiver Synder, uden at man m&ae;rker Forargelsens Mulighed. I Virkeligheden derimod, i Sandheden, &dvs;: i Samtidighedens Situation: et enkelt Menneske som andre, at han vil tilgive Synder! Der er kun een Maade at undgaae Forargelsen paa, ved at troe; men Den, der troer, er gaaet Forargelsens Mulighed forbi. &streg; Matth. XII. 24, hvor Pharis&ae;erne, da Christus havde helbredet en Besat, der var blind og stum, sige: &anfbeg;denne uddriver ikke Dj&ae;vle uden ved Beelzebul, Dj&ae;velenes &O-;verste&anfslut; &streg; naar det saa hedder &anfbeg;Jesus, som vidste deres Tanker&anfslut;: da ere disse Tanker igjen Forargelsen. &streg; Matth. XXVI. 64. 65, da Christus siger: &anfbeg;nu herefter skulle I see Menneskens S&o-;n sidde hos Kraftens h&o-;ire Haand og komme i Himlens Skyer&anfslut; &streg; og Ypperstepr&ae;sten udraaber: &anfbeg;han bespotter Gud, see, nu have I h&o-;rt hans Bespottelse&anfslut;: saa er det jo Forargelsen vi h&o-;re. &streg; Joh. VIII., 48. 52. 53. Hele Fort&ae;llingen om den Blindf&o-;dte. Joh. X., 20. 30. 31. 33. Ved hvert et Ord i Retning af Bestemmelsen: Gud, ved hver en Gjerning i den Retning, saa er Forargelsens Mulighed; i Samtidighedens Situation vil Enhver blive opm&ae;rksom paa den. Men i Christenheden ere vi Alle blevne Christne uden at m&ae;rke Noget til nogen Forargelsens Mulighed over, at et enkelt Menneske taler og handler i Retning af at v&ae;re Gud &streg; vi ere Alle blevne Christne, det forstaaer sig, Christen bliver man kun i Samtidighedens Situation med Christus; og i Samtidighedens Situation vil ogsaa Enhver blive opm&ae;rksom. Men i Christenheden ere vi alle blevne Christne uden at m&ae;rke Noget til (hvad der blandt Andet ogsaa er det Christeliges V&ae;rge mod, og d&o-;dbringende for den &anfbeg;spekulative Begriben&anfslut;) Forargelsens Mulighed, ja, som det synes, endog uden at bem&ae;rke, at det er Jesus Christus selv, der gj&o-;r opm&ae;rksom paa, at Forargelsens Mulighed er tilstede &streg; og han er dog vistnok, den Sag betr&ae;ffende, lige saa vel underrettet som samtlige d'Hrr. speculative theologiske Professorer, uden hvis Hj&ae;lp og Bistand jo ogsaa, som bekjendt, Christendommen er kommet ind i Verden, hvorimod det vel var muligt, hvis der ellers Intet var til Hinder, at den ved deres Hj&ae;lp og Bistand kunde blive praktiseret ud af Verden. C Den v&ae;sentlige Forargelses Mulighed i Retning af Ringheden, at Den, der udgiver sig for at v&ae;re Gud, viser sig at v&ae;re det ringe, fattige, lidende, tilsidst afm&ae;gtige Menneske. Man forarges altsaa ikke over, at han er Gud, men over, at Gud er dette Menneske (&anfbeg;see hvilket Menneske!&anfslut;), hvad enten man nu virkelig var if&ae;rd med at troe, at han var Gud, eller man blot overveiende bet&ae;nker denne uendelige Selvmodsigelse: at Gud skulde v&ae;re et saadant Menneske. I det Foregaaende sagde Den der var if&ae;rd med at forarges, Den der var standset ved Forargelsens Mulighed: et enkelt Menneske som vi vil v&ae;re Gud. Her siger Den, der er standset ved Forargelsens Mulighed: antaget et &O-;ieblik, at Du er Gud, hvilken Daarskab og Afsindighed, at Du da er dette ringe, fattige, afm&ae;gtige Menneske! 1) Matth. XIII, 55. Mc. VI, 3. &streg; &anfbeg;Er denne ikke den T&o-;mmermands S&o-;n? Hedder ikke hans Moder Maria? og hans Br&o-;dre Jakob og Joses og Simon og Judas? Og ere ikke alle hans S&o-;stre hos os? Hveden haver denne da alt dette? Og de forargedes paa ham.&anfslut; Forargelsens Retning er for&o-;vrigt her tvetydig. For saavidt man urgerer: &anfbeg;hveden har han alt dette&anfslut;, saa opl&o-;ses Forargelsen i den foregaaende Form, de forarges over, at han, dette ringe Menneske skulde v&ae;re det Overordentlige, v&ae;re Gud. Men den kan ogsaa v&ae;re omvendt: de forarges over, at Gud skulde v&ae;re S&o-;n af en T&o-;mmermand, og Disse hans Familie. Forargelsens Retning er her tvetydig, og saaledes ogsaa i saadanne Yttringer som Joh. VII, 27 og 48. Dog naar man kun har en phantastisk Forestilling om Christus, naar hverken han er det enkelte Menneske, som staaer lige over for En, ei heller hans Fader, T&o-;mmermanden, et virkeligt enkelt Menneske, som man godt kjender, og ligeledes de &o-;vrige Sl&ae;gtninge: saa er det nok muligt ikke at forarges. Men, hvis man ikke er saaledes samtidig med Christus, saa er det ogsaa umuligt at blive Christen. 2) Matth. XXVI, 31. 33. Mc. XIV, 27. 29. &streg; Her er Forargelsens Mulighed ganske utvetydigt i Retning af Ringheden. Talen er jo om Disciplene, som altsaa havde troet, at han var Den, han sagde sig at v&ae;re, Talen er om, at de ville forarges paa ham. Men deres Forargelse er jo dog vel umulig i Retning af H&o-;iheden, at han, deres L&ae;rer og Mester ikke skulde v&ae;re det, han sagde sig, nei, det troe de jo. Den er i Retning af Ringheden, at Han, den h&o-;it Oph&o-;iede, Faderens Eenbaarne, at han skulde lide saaledes, afm&ae;gtig gives i sine Fjenders Vold. &streg; Naar man taler om Peders Forn&ae;gtelse, pleier man gjerne i Fremstillingen at forskylde en af disse Climaxer, der have det Dialektiske lige stik imod sig, saa det er en Anticlimax, uden at Taleren m&ae;rker det, fordi han ingen Anelse har om det Dialektiskes Hemmeligheder, men declamerende l&ae;gger Alt, selv Paradoxet, ud i et ligefremt Superlativ, saa det at v&ae;re Gud bliver et ligefremt Superlativ til det at v&ae;re Menneske. Taleren siger, at det havde allerede v&ae;ret strafv&ae;rdigt af Peder at forn&ae;gte Christus, hvis Christus blot havde v&ae;ret et Menneske &streg; og nu, da Christus var den, han var! Man glemmer reent, at havde Christus kun v&ae;ret et Menneske, og af Peder kun anseet for et Menneske, havde Peder netop ikke forn&ae;gtet ham. Det der nemlig bringer Peder ganske ud af sig selv, det der virker som et apoplektisk Slag paa ham, er just, at han har troet, at Christus var Faderens Eenbaarne. At et Menneske falder i sine Fjenders Vold, og saa Intet gj&o-;r, det er menneskeligt. Men at Den hvis alm&ae;gtige Haand havde gjort Tegn og Under, at han nu staaer som afm&ae;gtig og lammet, just Det er det, der bringer Peder til at forn&ae;gte. Altsaa til hine to Steder. &anfbeg;I denne Nat skulle I alle forarges paa mig. Men Peder svarede og sagde til ham: dersom de og alle skulle forarges paa Dig, saa vil jeg dog aldrig forarges paa Dig.&anfslut; Det er den sidste Gang Christus er samlet med sine Disciple f&o-;r hans Lidelse, og det er om den han taler, han forudsiger den. O, men hvilken uendelig Smerte, en Smerte, som intet Menneske kan begribe, og som ogsaa kun indirecte er indeholdt i den hellige Fort&ae;lling. Thi Christus taler ordknap om, hvad han nu skal lide, ikke videre udf&o-;rligt om, hvorledes han skal mishandles &streg; og dog forudsiger han sin Lidelse, ak sin Lidelse, ak sin tungeste Lidelse, thi den er just denne, at de Alle skulle forarges paa ham, selv Peder. Han forudsiger sin Lidelse, det seer ud som det blot var et Tr&ae;k med i Beskrivelsen af dens Forf&ae;rdelse, at den vil v&ae;re saa forf&ae;rdelig, at selv alle Apostlene ville forarges paa ham: ak, og just dette er Lidelsens Tungeste. O, det Menneske, der kun har Sind og Sands for det Udvortes, m&ae;rker vel slet ikke, hvordan Christus forudsiger sin Lidelse, at dette just var den tungeste Lidelse i den Nat, der han blev forraadt, i den Nat, da han blev haanet, bespottet, bespyttet, hudflettet: dette, at alle forargedes paa ham. Naar man seer ham naglet til Korset som en Forbryder, da siger man vel, at aldrig har noget Menneske, menneskelig talt, udrettet saa lidet, og aldrig er, menneskelig talt, nogen Sag saaledes tabt, som han, og hans Sag i det &O-;ieblik. Man glemmer R&ae;dselen, over R&ae;dselen glemmer man &anfbeg;R&ae;dselen&anfslut;; thi at hans Fjender og det Onde fik Magt over ham: nu vel, derfor kan man dog ikke, menneskelig talt, sige, at det var som forgj&ae;ves, at han var kommet til Verden. Men i det &O-;ieblik, da Alle forargedes paa ham, selv Peder: menneskelig talt, hvad var da ikke hele hans Liv som forgjeves! Han vilde frelse Alle, ganske bogstaveligen Alle &streg; og Alle forargedes paa ham, ganske bogstaveligen Alle! Og han har det i sin Magt, ved at forandre sig Noget, ved, i Forholdet til hans elskede Disciple, at holde Lidelsen borte, at fjerne Forargelsens Mulighed &streg; men saa er han ikke Troens Gjenstand, saa er han selv bedragen af menneskelig Medlidenhed, og bedrager dem. O, for menneskelig Forstand uudgrundelige Dyb af Lidelse: at maatte v&ae;re Forargelsens Tegn for at v&ae;re Troens Gjenstand! Men skulde der ellers beh&o-;ves noget Beviis for, at Forargelsens Mulighed h&o-;rer med til Troen: saa viste det sig jo her, de forargedes Alle paa ham. Disciplene, som havde troet paa hans Guddommelighed, og i den Retning gaaet Forargelsens Mulighed forbi ved at blive troende, de standse paa Ringheden, paa den Forargelsens Mulighed, der ligger i, at Gud-Mennesket ganske lider i Retning af at v&ae;re blot Menneske. Det er, som sagt blev i f&o-;rste Afsnit: Forargelsens Mulighed, der er Troens V&ae;rge eller Forsvarsvaaben, er saaledes dobbelttydig, at al menneskelig Forstand enten paa den ene eller paa den anden Maade maa komme til at staae stille, maa st&o-;de an &streg; for saa enten at forarges eller at troe. Till&ae;g 1 Foruden de anf&o-;rte Steder, hvor Forargelsens Mulighed i Retning af Gud-Menneskets Ringhed omtales, er der naturligviis en Mangfoldighed af Steder, hvor der hentydes dertil, hvor Forargelsen antydes, uden at just Ordet n&ae;vnes. Saaledes for blot at n&ae;vne dette, hele Lidelseshistorien. Till&ae;g 2 Den Forargelses Mulighed, om hvilken vi her have talet, er altsaa forholdende sig til Gud-Mennesket i Retning af Ringheden. Hertil svarer saa en Forargelsens Mulighed, som Christus ogsaa omtaler, en Forargelsens Mulighed, der ligeledes er i Retning af Ringheden, naar det viser sig, at Discipelen ikke er over Mesteren, men ligesom han. Han er Gud-Mennesket, og man forarges over, at han skal fornedres saaledes. Men nu det at v&ae;re Christen, det i Sandhed at h&o-;re Christus til &streg; naar Han er Det i Sandhed, han siger sig at v&ae;re: saa maa jo det at v&ae;re Christen v&ae;re det, menneskelig talt, meest Oph&o-;iede for et Menneske. Og at saa det i Sandhed at v&ae;re en Christen skal betyde, i Verden, i Menneskenes &O-;ine at v&ae;re den Fornedrede, at det skal betyde, at lide alt mulig Ondt, al Spot og Forhaanelse, tilsidst at straffes som en Forbryder! Her er atter Forargelsens Mulighed. O, og ogsaa om denne Forargelse gj&ae;lder det, den lader sig undgaae, naar Du, enten hykkelsk eller i klynkende menneskelig Medlidenhed med Dig selv og med Andre, kun vil v&ae;re Christen saadan til en vis Grad, saadan paa hedensk ne qvid nimis; thi saa bliver Du &ae;ret og anseet, Du undgaaer Forargelsens Mulighed, Du udretter saare meget i Verden, Du vinder en stor M&ae;ngde til ogsaa saadan at ville v&ae;re Christne til en vis Grad. Vil Du ikke det, saa maa Du igjennem Forargelsens Mulighed; thi det i Sandhed at v&ae;re Christen er vel ikke det at v&ae;re Christus (o, Gudsbespottelse!) men er det at v&ae;re hans Efterf&o-;lger, dog ikke en saadan sminket-pyntelig Efterf&o-;lger, der profiterer Firmaet og lader Christus have lidt for mange, mange Aarhundreder siden; nei, det at v&ae;re Efterf&o-;lger er, at Dit Liv har saa megen Lighed med hans som det er muligt, et Menneskes Liv kan have. Christendommen er ingen L&ae;re, al Tale om Forargelse i Forhold til den som L&ae;re er Misforstaaelse, er at enervere St&o-;det i Forargelsens Anst&o-;d, som naar man taler om Forargelse i Forhold til L&ae;ren om Gud-Mennesket, L&ae;ren om Forsoningen. Nei, Forargelse er enten i Forhold til Christus eller til det selv at v&ae;re Christen. Men som man da i Christenheden har forvirret Alt, saa ogsaa Dette, og derved ganske rigtigt opnaaet, at Christenheden er blevet Hedenskab. Der er i Christenheden en evindelig Pr&ae;diken om, hvad der saa skeete efter Christi D&o-;d, hvorledes han seirede, og hans L&ae;re seierrigt erobrede hele Verden, kort man h&o-;rer lutter Pr&ae;dikener, der mere passende kunde ende med Hurra, end med Amen. Nei, Christi Liv her paa Jorden det er Paradigmet; det er i Lighed dermed jeg og enhver Christen skal str&ae;be at danne mit Liv, og dette er Pr&ae;dikenens v&ae;sentlige Gjenstand, dertil skal den tjene, til at holde mig i Aande, naar jeg vil blive sl&o-;v, og til at styrke, naar man bliver forsagt. Saaledes er han jo Paradigmet i Samtidighedens Situation; i den var der ingen Snakken om hvad der saa skeete bag efter. Men Christenheden har afskaffet Christus, derimod vil den &streg; arve ham, hans store Navn, profitere de uhyre F&o-;lger af hans Liv, ja det er ikke langt fra, at den vil tilegne sig dem som dens egne Meriter, og bilde os ind, at Christenheden er Christus. Istedetfor at enhver Generation har at begynde forfra med Christus, og saa at fremstille hans Liv som Paradigma, saa har Christenheden taget sig den Frihed at l&ae;gge det hele Forhold reent historisk ud, begynde med at lade ham v&ae;re d&o-;d &streg; og saa triumpheres der! Christenheden tiltager siden den Tid Aar for Aar i M&ae;ngde &streg; hvad Under vel, der pleier jo de Fleste hellere end gjerne at ville v&ae;re med, hvor det gj&ae;lder om hverken mere eller mindre end at triumphere og om at ride Herredage ind. Og derfor er i Christenheden det at v&ae;re Christen noget fra det i Samtidighedens Situation at v&ae;re Christen saa Forskjelligt som Hedenskab og Christendom. I Samtidighedens Situation, hvor man hvert &O-;ieblik kunde forvisse sig om, hvorvidt nu Discipelen lignede Mesteren: der var intet verdenshistorisk Snyderi muligt, der var Discipelen dannet efter Paradigmet &streg; ikke som i den bestaaende Christenhed, hvor man (antaget hvad jo dog vel Sandhed er, at Christus er Paradigmet), naar man betragter de enkelte Christne, maa blive lige saa forbauset ved Tanken om, at de ere dannede efter Paradigmet, lige saa forbauset, som hvis En paastod, at domus declineres efter Paradigmet mensa. Naar man agter paa, hvorledes der leves i Christenheden, skulde man virkelig troe, at i Hedenskabet maatte da Menneskene have levet aldeles uden jordiske Lidelser og Gjenvordigheder og hvad dertil h&o-;rer &streg; i den Grad er man i Christenheden gaaet Glip af Pointet betr&ae;ffende hvad der er specifik christelig Lidelse, den Lidelse som Christus og Christendommen selv har bragt ind i Verden; i den Grad har Christenheden behaget og behager den sig i at pr&ae;dike denne hele Remse af jordiske Gjenvordigheder ind i de specifike christelige Lidelsers Kategori. Man har afskaffet den egentlige christelige Lidelse &anfbeg;for Ordets Skyld, for Retf&ae;rdigheds Skyld o. s. v.&anfslut;, og derimod maier man de s&ae;dvanlige menneskelige Lidelser ud til at v&ae;re disse, og faaer dem saa &streg; o, Mesterstykke af Bagvendthed! &streg; til at gaae efter Paradigmet. Allerede i Forhold til de mindre religieuse Paradigmer er det Skik og Brug at tage dem forf&ae;ngeligt. En Mands Kone d&o-;er. Saa pr&ae;diker Pr&ae;sten om Abraham, der offrer Isaak, og Enkemanden bliver ved hans Vel&ae;rv&ae;rdigheds Kunst portraiteret som en Slags Abraham, et Pendant til Abraham. Der er naturligviis ikke Spor af Mening i den Tale, eller, Pr&ae;stens Opfattelse er hverken Enkemanden eller Abraham; men Manden synes godt om det, han giver med Forn&o-;ielse 10 Rbd. derfor, og Menigheden har ikke noget derimod, thi hver is&ae;r venter paa, at Touren kommer til ham &streg; skulde man ikke ogsaa gjerne give 10 Rbd. for saa nemt at komme til at ligne Abraham! Et saadant Tilf&ae;lde som dette: en Mands Kone d&o-;er kan ikke gaae efter Paradigmet Abraham. Det er jo dog vel ikke Manden, der har offret Konen, eller, som Pr&ae;sten upaaseet med Bestemthed vilde sige, &anfbeg;har villet slaae sin Kone ihjel&anfslut;, hun er jo ved D&o-;den afgaaet. Men Pointet i Abraham, dette Forf&ae;rdelige der er hans Lidelses uendelig potentserede Anstrengelse, er Ansvaret, at Abraham er den Handlende, som vil gaae hen og offre Isaak. &streg; Og saaledes nu ogsaa i Forhold til &anfbeg;Paradigmet&anfslut;, Christus og de deriverede christelige Paradigmer. Man har ganske faaet det bragt i Glemme, hvad der forstaaes ved den egentlige christelige Lidelse, og de deriverede christelige Paradigmer. Man har ganske faaet det bragt i Glemme, hvad der forstaaes ved den egentlige christelige Lidelse; man tager de almindelige menneskelige Lidelser og dem &streg; ja, hvorledes det gaaer til, er over min Forstand &streg; men dem faaer man til at gaae efter de christelige Paradigmer. Dersom man i Mods&ae;tning til den rene Christendom vilde kalde dette den anvendte Christendom, saa kan man med Sandhed sige, den er meget slet anvendt. Det Afgj&o-;rende i den christelige Lidelse er: Frivilligheden og Forargelsens Mulighed for den Lidende. Der l&ae;ses om Apostlene, at de forlode Alt for at f&o-;lge Christum efter. Det var altsaa frivilligt. Nu er der i Christenheden en Mand, der er saa uheldig at tabe Alt hvad han eier og har; han har ikke opgivet det Mindste, han har tabt Alt. Saa studerer da Pr&ae;sten brav paa en Tr&o-;stetale; men hvad enten det ligger i den megen &anfbeg;Studeren&anfslut; eller hvori det nu ligger, det _l&o-;betl&o-;ber surr for hans Vel&ae;rv&ae;rdighed, det at tabe Alt og det at opgive Alt bliver Synonymer, han faaer det at tabe Alt til at gaae efter Paradigmet at opgive Alt, skj&o-;ndt Forskjellen er uendelig. Naar jeg nemlig frivillig opgiver Alt, v&ae;lger Fare og Besv&ae;rligheder, saa er det umuligt at undgaae Anf&ae;gtelse (hvilken igjen s&ae;rligt er det Christeliges Kategori, men naturligviis afskaffet i Christenheden), der kommer med Ansvaret (som igjen svarer til det Frivillige), naar det hedder: ja, hvorfor vilde Du uds&ae;tte Dig derfor og begynde paa Sligt, Du kunde jo lade det v&ae;re. Dette er specifik christelig Lidelse, den er en heel Tonart dybere end de almindelige menneskelige. Naar jeg nemlig taber Alt, har jeg intet Ansvar, og der er Intet Anf&ae;gtelsen kan faae fat paa. Men i Christenheden har man ganske afskaffet det Frivillige, og saaledes ogsaa paa den Maade afskaffet Forargelsens Mulighed, for saavidt nemlig det Frivillige ogsaa er en Form af Forargelsens Mulighed; man lever aldeles hedensk, finder det i sin Orden vittigt at ridiculisere det Frivillige som en latterlig Overdrivelse eller et qvid nimis. De uundgaaelige menneskelige Lidelser maa man nu engang finde sig i, ligesom i Hedenskabet, men saa pr&ae;diker man dem op til at v&ae;re de christelige Lidelser, pr&ae;diker dem sammen med Christus og Apostlene. Jeg forpligter mig til at gj&o-;re det Experiment, at tage hedenske Skrifter, som jeg ikke v&ae;sentlig skal forandre Noget i, men blot paa enkelte Steder anbringe Christi Navn: saa skal jeg faae Folk til at troe, at det er en Pr&ae;diken eller Betragtning af en Pr&ae;st, en Pr&ae;diken, maaskee endog en Pr&ae;diken udgiven efter Opfordring af Flere, altsaa af flere Christne, thi vi ere jo alle Christne, Pr&ae;sten med. Hvad Under saa, at man i Forhold til det at v&ae;re Christen slet ikke m&ae;rker Noget til Forargelsens Mulighed. Men i Samtidighedens Situation med Christus, det er, den Gang det var, og naar det er Sandhed med at v&ae;re Christen, da var det at v&ae;re Christen forbundet med Forargelsens Mulighed, den Christne maatte sit eget Liv betr&ae;ffende opdage Forargelsens Mulighed, og Sp&o-;rgsmaalet var, om han nu vilde forarges eller troende vedblive at v&ae;re Christen. I den almindelige menneskelige Lidelse er ingen Selvmodsigelse; der er ingen Selvmodsigelse i, at min Kone d&o-;er, hun er jo d&o-;delig; ingen Selvmodsigelse i, at jeg taber min Eiendom, den er jo tabelig o. s. v. F&o-;rst hvor Lidelsens Selvmodsigelse kommer, der kommer ogsaa Forargelsens Mulighed, hvilken som sagt er uadskillelig fra det at v&ae;re Christen, som ogsaa Christus selv frems&ae;tter det. At dette er saaledes, at det egentlig er Selvmodsigelsen, der constituerer Forargelsens Mulighed, sees ogsaa af det afgj&o-;rende Sted om Forargelse i Almindelighed: Matth. XVIII. 8. 9. Forargelsens Mulighed ligger i den Selvmodsigelse, at Midlet synes uendelig v&ae;rre end Sygdommen. &anfbeg;Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af og kast den fra dig. Det er dig bedre at gaae halt eller en Kr&o-;bling ind til Livet, end at have to H&ae;nder og to F&o-;dder og kastes i den evige Ild. Og dersom dit &O-;ie forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig. Det er dig bedre at gaae een&o-;iet ind til Livet, end at have to &O-;ine og kastes i Helvedes Ild.&anfslut; Christus taler om Forargelse, men see, christelig forstaaet, kommer egentlig Forargelsens Mulighed (den egentlige Forargelsens Mulighed, den som forholder sig til det at blive Christen) f&o-;rst frem paa andet Sted: Midlet, som Christus anbefaler for at frelse sig fra Forargelsen. Det naturlige Menneske har ogsaa Noget han kalder Forargelse, Noget han kalder Kjerlighed o. s. v.; men ligesom Det, det naturlige Menneske kalder Kjerlighed, christeligt er Selvkjerlighed, saaledes er Det hvad det naturlige Menneske kalder Forargelse en blot forel&o-;big Bestemmelse, og f&o-;rst idet Christendommen anpriser Midlet derimod, bliver Forargelsens Mulighed til; thi i Forholdet til dette Middel ligger jo Afgj&o-;relsen: at blive Christen eller at forarges. Det naturlige Menneske beflitter sig paa en vis borgerlig Retf&ae;rdighed, og idet han da saaledes str&ae;ber, er der saa Noget, der forarger ham, hans &O-;ie eller hans Haand. Ubetinget er det ikke hans Agt at give efter for Forargelsen, han vilde dog nok frelse sin borgerlige Retf&ae;rdighed, naar det paa en lempelig Maade lod sig gj&o-;re, og Offeret, der kr&ae;ves, dog kun er til en vis Grad. Men nu kommer Christendommen og siger: vil Du undgaae Forargelsen, saa hug Haanden af, riv &O-;iet ud &streg; lad Dig gilde for Himmeriges Skyld (Matth. XIX. 12): Dette er det egentligen, der er det naturlige Menneske til Forargelse. Et saadant Middel, det er jo Afsindighed, det er jo uendelig meget v&ae;rre end Sygdommen &streg; og hvorfor skulde jeg gj&o-;re det? Dertil svarer Christendommen: for at undgaae Forargelsen, eller den siger det Samme paa en anden Maade: for at indgaae til Livet. Dette vil sige, Christendommen l&ae;gger det uendelige Eftertryk paa at indgaae til Livet, paa den evige Salighed som det absolute Gode, og derfor igjen uendeligt Eftertrykket paa at undgaae Forargelsen. Det der derfor egentlig er til Forargelse, er den uendelige Lidenskab, med hvilken den evige Salighed opfattes, hvilken svarer til den uendelige Frygt for Forargelse. Dette er just det naturlige Menneske til Forargelse; en saadan Forestilling har det naturlige Menneske ikke og vil det naturlige Menneske ikke have om den evige Salighed, og derfor da heller ikke om Forargelsens Fare. I den bestaaende Christenhed er naturligviis denne som al anden Forargelsens Mulighed i Grunden afskaffet &streg; i den bestaaende Christenhed bliver man paa den lysteligste Maade af Verden Christen uden at m&ae;rke det allermindste til Forargelsens Mulighed. Det naturlige Menneske har i den bestaaende Christenhed faaet sin Krig frem. Der er ingen uendelig Mods&ae;tning mellem det Christelige og det Verdslige. Det Christelige forholder sig i det H&o-;ieste som en Potentsation (og n&ae;rmest under Bestemmelsen: Dannelse) til det Verdslige, men ligefrem, det er en ganske regelm&ae;ssig Comparation, hvis Positiv er: den borgerlige Retf&ae;rdighed. Slige voldsomme Forholdsregler som de, Christendommen anpriser for at undgaae Forargelse, beh&o-;ves ikke i den bestaaende Christenhed. Man gaaer ud fra det Verdslige; iagttagende den borgerlige Retf&ae;rdighed (god &streg; bedre &streg; bedst) indretter man sig saa beqvemt som muligt i Alt hvad man kan skrabe sammen af Verdslighedens Goder &streg; det Christelige r&o-;res ind med deri som en Tils&ae;tning, en Ingredients, der stundom n&ae;sten tjener til at raffinere Nydelsen. Der er ingen uendelig Mods&ae;tning mellem det Christelige og det Verdslige, Forargelsens Fare har da ikke saa skr&ae;kkeligt at betyde &streg; omtrent lige saa meget som Saligheden. Det Christelige forholder sig ligefrem til det Verdslige, er en Bev&ae;gelse paa Stedet, det er en fingeret Bev&ae;gelse. Hvad Under saa, at man ikke m&ae;rker Noget til Forargelsens Mulighed i Forhold til det at v&ae;re og blive Christen; og hvad Under saa, at den bestaaende Christenhed er som lutter Meningsl&o-;shed. Thi at en Mand, fuldt og fast, derfor i Frygt og B&ae;ven forvisset om, at kun i Troen paa Christus er Salighed, uden for den evig Fortabelse, og at Forargelsen er Faren &streg; at han kunde faae i Sinde at vove Alt, deri er der Mening. Men i den bestaaende Christenhed leve vi saadan Alle i en dvask og Intet mindre end lidenskabelig Forvisning om, at vi nok Allesammen saadan blive salige. Hvor skulde saa Forargelsens Mulighed komme fra for det naturlige Menneske i Henseende til det at blive Christen &streg; thi den alvorlige Christen maatte vel i en anden Forstand finde det Hele med den bestaaende Christenhed i h&o-;i Grad forargeligt. Men naar Forargelsens Mulighed atter just ligger i, at den evige Salighed anslaaes saa h&o-;it i Priis: saa er jo Forargelsens Mulighed borttaget, naar man ikke har videre at gj&o-;re i den Henseende end at v&ae;re f&o-;dt i Christenheden. Saasnart derfor En i den bestaaende Christenhed vilde udtrykke den uendelige Lidenskab i Forhold til Bekymring for en evig Salighed, det er vilde udtrykke, at han er Christen: saa vil den bestaaende Christenhed i en vis Forstand faae &O-;inene op, opdage Forargelsens Mulighed, som denne viste sig og viser sig i Samtidighedens Situation med Christus. Thi der bliver det Alvor, og derfor bliver det naturlige Menneske opm&ae;rksom paa den Selvmodsigelse, at man, for at undgaae en Fare, om hvilken han maatte sige: naa, Ulykken var da ikke saa forskr&ae;kkelig, om man en Gang forargedes, skulde bruge et saa forf&ae;rdeligt Middel som, at afhugge Haanden, at udrive &O-;iet, at gilde sig selv. Men nu til de tvende Steder, hvor den Forargelsens Mulighed omtales, som forholder sig til det at blive og v&ae;re Christen i Retning af Ringheden, den Forargelsens Mulighed, der afledet svarer til Forargelsens Mulighed i Retning af Gud-Menneskets Ringhed og Fornedrelse. 1) Matth. XIII, 21. Mc. IV, 17. Det er Parabelen om S&ae;dearterne. Der hedder det. &anfbeg;Men det som er saaet paa Steengrund, er den, som h&o-;rer Ordet og annammer det strax med Gl&ae;de ... Men naar Tr&ae;ngsel eller Forf&o-;lgelse kommer for Ordets Skyld, forarges han strax.&anfslut; Det Eftertrykket ligger paa er &anfbeg;for Ordets Skyld&anfslut;. I Pr&ae;dikeforedraget, der til Vederlag stundom trykker st&ae;rkt paa det at tjene Penge for Ordets Skyld, ligger naturligviis Eftertrykket ikke her. Man pr&ae;diker christeligt om, at et Menneske gjennem mange Tr&ae;ngsler maa indgaae i Himmeriges Rige, at Tr&ae;ngsel maa til. Ypperligt, det er ganske rigtigt Christendom! Men naar man saa h&o-;rer n&ae;rmere efter, opdager man med Forundring, at disse mange Tr&ae;ngsler det er saadan Sygdom, Pengeforlegenhed, Bekymring for n&ae;ste Aar, hvad man skal spise, eller Bekymring for &anfbeg;hvad man spiste ifjor, men endnu ikke har betalt&anfslut;, eller at man ikke bliver til det, man havde &o-;nsket at blive i Verden, eller andre Fataliteter. Derom pr&ae;diker man christeligt, man gr&ae;der menneskeligt, og afsindigt bringer man det i Forbindelse med Gethsemane. Dersom det var gjennem disse mange Tr&ae;ngsler man indgik i Himmeriges Rige, saa maatte jo Hedningerne ogsaa indgaae i Himmeriges Rige, thi de gik gjennem de samme. Nei, denne Pr&ae;dikemaade er paa en h&o-;ist farlig Maade Christendommens Afskaffelse, tildeels endog blasphemisk. Der maa en lille n&ae;rmere Bestemmelse til disse Tr&ae;ngsler og Gjenvordigheder. Den er indeholdt i Christi Ord: for Ordets Skyld. Christus taler ikke om de forkjelede Mennesker, der ubetinget ikke leve halvt saa dygtigt som Hedningerne, disse forkjelede Mennesker, der ville v&ae;re Christne, og saa, naar blot en almindelig menneskelig Lidelse h&ae;nder dem, ikke l&ae;ngere ville v&ae;re Christne. Nei, disse taler han ikke om, det vil da sige, naar Talen er om at forarges; thi ellers siger han jo i samme Parabel, at Gjerrighed, Bekymring for N&ae;ring o. D. qv&ae;ler den gode S&ae;d. Men &anfbeg;Forargelse&anfslut; er en ganske bestemt Tanke, saa man ganske n&o-;iagtigt kan vise, om Forargelsens Mulighed er tilstede eller ikke. Og derom taler Christus; han taler om Dem, som forarges, naar Tr&ae;ngsel og Forf&o-;lgelse kommer for Ordets Skyld. Thi, l&ae;rer han, det at der kommer Tr&ae;ngsel og Forf&o-;lgelse for Ordets Skyld, det er den Selvmodsigelse, hvori Forargelsens Mulighed er. Christendommen forkynder sig jo at v&ae;re Tr&o-;st, og L&ae;gedom og Helbredelse &streg; nu ja, saa henvender man sig altsaa til den, som man henvender sig til Den, hos hvem man s&o-;ger Tilflugt, takker den, som man takker en Hj&ae;lper; thi ved Hj&ae;lp af den eller ved dens Hj&ae;lp mener man at skulle b&ae;re den Lidelse, under hvilken man sukker. Og saa, saa skeer lige det Modsatte. Man flyer til Ordet for at s&o-;ge Hj&ae;lp &streg; og saa kommer man til at lide for Ordets Skyld. Og det er ikke med Lidelsen, som naar man indtager et L&ae;gemiddel eller underkaster sig en Cuur, at Helbredelsen kan v&ae;re forbunden med nogen Smerte, hvilken man jo underkaster sig, og hvori ingen Selvmodsigelse er. Nei, Tr&ae;ngselen og Forf&o-;lgelsen kommer over En, fordi man har henvendt sig til Christendommen om Hj&ae;lp. See, naar det saaledes tr&ae;kker sammen, saa form&o-;rkes den menneskelige Forstand, saa den hverken veed ud eller ind, eller hvilket der er hvilket. Hvad er saa Christendommen, hvad skal den saa til; man s&o-;ger Hj&ae;lp hos den, man er villig til ubeskriveligt at takke den, og saa skeer lige det Modsatte, man kommer til at lide for dens Skyld &streg; saa synes der virkelig ikke at v&ae;re Noget at takke for. Nu er Forstanden standset paa Forargelsens Mulighed. Hj&ae;lpen seer ud som en Plage, Lindringen som en Byrde; Enhver, der staaer udenfor, maa sige: han er da gal, at han vil uds&ae;tte sig for alt Det &streg; og den Lidende troede, at han skulde hj&ae;lpes. Lad mig endnu engang gj&o-;re dette tydeligt, dette &anfbeg;for Ordets Skyld&anfslut;. Naar jeg som Syg henvender mig til en L&ae;ge, saa kan han maaskee finde det forn&o-;dent at foreskrive en meget piinlig Cuur &streg; deri er ingen Selvmodsigelse, at jeg underkaster mig den. Nei, men derimod dersom jeg pludselig seer mig i Tr&ae;ngsel, en Gjenstand for Forf&o-;lgelse, fordi, fordi jeg har henvendt mig til den L&ae;ge: ja, saa er det en Selvmodsigelse. L&ae;gen har maaskee bekjendtgjort, at han kan hj&ae;lpe mig for den Sygdom, jeg lider af, muligt han ogsaa kan det &streg; men der er et aber, som jeg slet ikke havde t&ae;nkt paa. Det at jeg indlader mig med den L&ae;ge, slutter mig til ham, det er det, som gj&o-;r mig til en Gjenstand for Forf&o-;lgelse; her er Forargelsens Mulighed. Og saaledes med Christendommen. Nu gj&ae;lder det, vil Du forarges, eller vil Du troe. Vil Du troe, saa tr&ae;nger Du gjennem Forargelsens Mulighed, tager Christendommen an paa ethvert Vilkaar. Saa gaaer det; saa bl&ae;se v&ae;re med Forstanden; saa siger Du: enten den nu er Hj&ae;lp eller Plage, jeg vil kun Eet, jeg vil tilh&o-;re Christus, jeg vil v&ae;re Christen. Forargelsens Mulighed er for&o-;vrigt, som let sees, i Retning af Ringheden, at dette uendelig Oph&o-;iede, at v&ae;re Christen, skal v&ae;re det Foragtede, Bespottede, Bespyttede, og en Forbrydelse. Men er Forholdet rigtigt, er den saaledes Mishandlede i Sandhed en Christen, saa ligner han ogsaa Forbilledet saa meget, som det er et Menneske muligt at ligne det. Men Modsigelsen er der, som er Forargelsens Mulighed: at straffes fordi man gj&o-;r det Gode. 2) Joh. XVI. 1, og til Oplysning Matth. XVI, 23. &streg; Christus har talet om, hvad der ventede Apostlene, naar de skulde vidne i Verden om ham. &anfbeg;Dette haver jeg talet til Eder, at I skulle ikke forarges. De skulle udelukke Eder af Synagogerne; ja den Tid skal komme, at hver den, som ihjelslaaer Eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse&anfslut;. Forargelsens Mulighed er, hvad let sees, i Retning af Ringheden. Ligesom det at v&ae;re Gud-Mennesket, at det skulde betyde at lide en Forbryders Straf, er til Forargelse, saaledes ogsaa det at v&ae;re en Udsending fra Faderens Eenbaarne, at det skal betyde at blive forfulgt, udst&o-;dt af Samfundet, tilsidst ihjelslagen &streg; og saaledes, at Enhver, som gj&o-;r det, skal mene at gj&o-;re Gud en Dyrkelse. Modsigelsen, i hvilken Forargelsens Mulighed ligger, er let at see: at det at mishandle Guds Udsendinge, at det end ikke skal kaldes en Uret, men ansees for en Gudsdyrkelse, saa Forholdet vendes aldeles om: Apostelen bliver mishandlet &streg; og De, der gj&o-;re det, blive h&o-;it &ae;rede og anseete, og netop som gudfrygtige og fromme M&ae;nd. Dette Forhold kan ingen menneskelig Forstand udholde, den standser paa Forargelsens Mulighed, og det gj&ae;lder nu enten at troe eller at forarges. Saaledes i Forholdet til Apostlene eller de f&o-;rste Christne. Man skulde for&o-;vrigt synes, at det var saa vanvittigt som muligt, men det er ganske vist, at i Christenheden er dog Forholdet blevet et endnu vanvittigere, da begge Parter ere Christne. At Hedningen meente at gj&o-;re sin Gud en Tjeneste ved at slaae en Apostel ihjel, er ikke afsindigt, som derimod det, at den &anfbeg;sande Christen&anfslut; i &anfbeg;Christenheden&anfslut; bliver forfulgt &streg; og at saa &anfbeg;de Christne&anfslut; mene at dyrke Gud og &anfbeg;Christus&anfslut; dermed. Altsaa Christus siger dem det forud, at de ikke skulde forarges, at de derimod maatte bevares i Troen; thi i Troen ere de frelste ud af Forargelsens Mulighed. Naar et Menneske lever saaledes, at han ingen h&o-;iere Maalestok for Livet kjender end Forstandens, saa er hele hans Liv Relativitet, kun arbeidende for relative Formaal; han foretager sig Intet uden at Forstanden nogenlunde ved Hj&ae;lp af Sandsynlighed kan tydeliggj&o-;re ham Fordeel og Tab, kan svare ham paa det Sp&o-;rgsmaal, hvorfor og hvortil. Anderledes med det Absolute. Ved f&o-;rste &O-;iekast forvisser Forstanden sig om, at dette er Afsindighed. At udvise et heelt Liv til Lidelse, til Opoffrelse, er _{ForstandenForstandsForstandens}Forstandens Afsindighed. Skal jeg underkaste mig en Lidelse, skal jeg offre Noget eller paa nogen Maade opoffre mig selv, siger Forstanden, saa skal jeg ogsaa kunne vide, hvad Gavn og Fordeel jeg kan have deraf, ellers er jeg da gal om jeg gj&o-;r det. Men at sige til et Menneske: gaa nu ud i Verden, det vil saa gaae Dig saaledes, Du vil blive forfulgt Aar efter Aar, og det ender med, at Du tilsidst paa en r&ae;dsom Maade kommer af Dage &streg; saa siger Forstanden: hvad skal det til? Ja det skal til Intet, det er Udtrykket for, at der er noget Absolut til. Men dette er netop Forstanden til Forargelse. Og her seer man ogsaa, hvorledes det h&ae;nger sammen med en Indvending mod Christendommen, som ofte er gjort, og som i en vis Forstand er ganske rigtig, i ethvert Tilf&ae;lde har mere Mening i sig end det pjankede Forsvar for Christendommen, man i denne Henseende almindeligviis f&o-;rer. Indvendingen er, at Christendommen er menneskefjendsk, som de Christne jo i Christendommens f&o-;rste Tid bleve kaldte odium totius generis humani. Hermed h&ae;nger det saaledes sammen. I Forhold til Det, som det naturlige Menneske, der elsker sig selv selvisk eller elsker sig selv fruentimmeragtigt, anseer for Kjerlighed, Venskab og Deslige, er Christendommen som et Had til det at v&ae;re Menneske, den st&o-;rste Forbandelse og Plage over det at v&ae;re Menneske. Ja, selv det dybere Menneske kan have mange svagere &O-;ieblikke, hvor det er ham, som var Christendommen Menneskefjendskab; thi i de svagere &O-;ieblikke vil han kj&ae;le for sig selv, klynke, have det godt i Verden, leve hen i stillere Nydelse. Det er det Qvindagtige i Mennesket; og derfor er det ogsaa ganske vist og sandt, at Christendommen har en Mistanke til &Ae;gteskabet, og &o-;nsker, blandt de mange gifte Tjenere den har, dog nok ogsaa at have en ugift Person, et eenligt Menneske, fordi Christendommen meget godt veed, at med Qvinden og Elskov o. s. v. kommer alt dette Svagere og Kjelne op i et Menneske, og at, for saavidt Manden ikke selv hitter derpaa, Hustruen ordentligviis repr&ae;senterer det med en Ugenerethed, som er yderst farlig for Manden, is&ae;r for Den der skal i strengere Forstand tjene Christendommen. Saa begynder det med dette: &anfbeg;hvad vil Du uds&ae;tte Dig for alle de Ubehageligheder og Anstrengelser, og al den Utaknemlighed og Modstand. Nei, lad os to nyde Livet i Hyggelighed og Behagelighed. &Ae;gteskabet er jo, som Pr&ae;sten siger, en Gud velbehagelig Stand, ja den eneste Stand, om hvilken dette udtrykkeligen siges, det siges end ikke om den geistlige Stand. Man skal gifte sig; Mere eller Andet fordrer Gud ikke af noget Menneske, det er tvertimod det H&o-;ieste; og Du har gjort nok, Du har Guds Velbehag, Du har giftet Dig &streg; endogsaa anden Gang. Opgiv derfor hine Tanker, de ere dog ikke Andet end Forf&ae;ngelighed og Galskab; den L&ae;re, der saaledes vil rive et Menneske ud i Verden, den er menneskefjendsk, og da allermindst Christendom, denne, som Pr&ae;sten sagde det i S&o-;ndags, denne milde L&ae;re, der saa venlig afhj&ae;lper alle Tryk. Hvor kan Du noget &O-;ieblik falde paa, at det skulde v&ae;re Christendom, det som nogle skumle, gustne og menneskefjendske Eneboere, der ingen Sands have for det Qvindelige, hitte paa.&anfslut; Dette gj&ae;lder allerede i Forhold til de mindre og ubetydelige Opoffrelser. Og naar det nu er et heelt Liv om at gj&o-;re, at indvie dette til at offres, uden nogensomhelst Udsigt til Lindring at gaae en saadan Fremtid im&o-;de, frivilligt at paatage sig, at arbeide af yderste Anstrengelse &streg; for at opnaae, det er, forvisset om derved at opnaae, at blive Aar efter Aar udleet, forfulgt og tilsidst ihjelslagen: o, selv i det st&ae;rkeste Menneske, der er &O-;ieblikke, hvor det maa synes ham menneskefjendsk at fordre noget Saadant af et Menneske! Saaledes gik det selv Peder i Forholdet til Christus, Matth. XVI, 21 o. flg. &anfbeg;Da Christus begyndte at give sine Disciple tilkjende, at ham burde at gaae til Jerusalem og lide meget af de &Ae;ldste og Ypperstepr&ae;ster og Skriftkloge, og ihjelslaaes, da tog Peder ham tilside, begyndte at straffe ham og sagde: Herre, spar Dig selv, dette skee Dig ingenlunde&anfslut;. &streg; Man seer deraf, hvilken overordentlig Sikkerhed et Menneske maatte have, for at turde uds&ae;tte sig for den Fare at have en Ven. Thi en Ven hj&ae;lper En saavist ikke til at vove og offre, men vel til at prutte og slaae af &streg; og deraf lader det sig forklare, at der tales saa meget til Venskabs &Ae;re og Priis. Dersom derfor et Menneske, der dog efter en ordentligere Maalestok vil det Gode, ikke t&o-;r tiltroe sig n&ae;sten overmenneskelig Overlegenhed, saa lad ham, i Frygt og B&ae;ven holdende sig til Gud, da for Alt bruge den Forsigtighed ikke at have en Ven. Thi havde Christus ikke v&ae;ret Christus, saa havde Peder formodentligen seiret. Altsaa Peder begyndte at straffe ham. Fordi nemlig Peder elskede Christus, fordi han ganske havde hengivet sig til ham, derfor vil han nu venskabeligt, at de To skulle have det godt med hinanden. Han &anfbeg;straffer&anfslut; ham; thi den sande Ven siger oprigtigt sin Mening, er ikke bange for at tale strengt og straffende, naar Vennen er paa gale Veie, det er, if&ae;rd med at ville vove Noget, at ville offre sig for en Sag &streg; deraf lader det sig forklare, at der tales saa meget til Venskabs &Ae;re og Priis; thi for saavidt man maaskee selv n&ae;sten er svag nok til dog helst at ville v&ae;re fri, saa er jo Venskab en herlig Opfindelse, og uskatteerligt, at det er Pligt at have en Ven. Han siger: &anfbeg;spar Dig selv&anfslut;; thi Peder er medlidende og en sand Ven &streg; og derfor heller ikke saa ganske uden Selvkjerlighed, thi det var dog nok ogsaa for sin egen Skyld, at Peder tog saa strengt paa. Han siger: &anfbeg;dette skee Dig ingenlunde&anfslut;; thi at Christus frivilligt skulde ville uds&ae;tte sig derfor, det falder end ikke Peder ind, og hvis saa, havde han vel tilladt sig at tale endnu st&ae;rkere. Men Christus svarer: viig _bagfrafra mig, Satan! Du er mig en Forargelse; thi Du sandser ikke hvad Guds er, men hvad Menneskens er. Her seer man paa en ganske m&ae;rkelig Maade, hvor Forargelsens Mulighed ligger, samt hvorledes Christenheden, der blot sandser hvad Menneskens er, ved at omdanne Christendommen i Lighed hermed har afskaffet Forargelsens Mulighed. Det hvorfor Peder er Christus til Forargelse, det Modsatte deraf er just Det, hvorfor Christus er Peder til Forargelse. Peder er den elskeligste Udgave af den menneskelige Medlidenhed &streg; men den menneskelige Medlidenhed, og derfor Christus til Forargelse. Christus er det Guddommelige, det Absolute, derfor Peder til Forargelse. Det Relative er nemlig, indenfor Timeligheden at udvise en Tid til L&o-;n for Arbeidet; det Absolute er, ene at v&ae;lge Evigheden. Men dette med Evigheden staaer ikke ganske fast for det sandselige, det naturlige Menneske, selv det dygtigste, derfor er det Absolute ham til Forargelse. Den Troende betragter hele Livet, som det naturlige Menneske betragter visse Aar af Livet. Det naturlige Menneske finder sig i at lide visse Aar &streg; for saa at h&o-;ste L&o-;nnen. Den Troende disponerer over hele Livet i Tiden. Men paa det Absolute staaer Forstanden stille. Modsigelsen er, at forlange af et Menneske, at han skal gj&o-;re den st&o-;rst mulige Opoffrelse, indvie hele sit Liv til at offres &streg; og hvorfor? Ja, der er intet Hvorfor; saa er det jo Galskab, siger Forstanden. Der er intet Hvorfor, fordi der er et uendeligt Hvorfor. Men overalt hvor Forstanden saaledes staaer stille, der er Forargelsens Mulighed. Skal der seierrigt tr&ae;nges igjennem, saa maa Troen til; thi Troen er et nyt Liv. Uden Troen bliver man i Forargelsen &streg; og saa bliver man maaskee noget meget Stort i Verden, gj&o-;r overordentlig Lykke, &ae;res og prises af Samtidige som Tidens st&o-;rste Mand o. s. v. &streg; det er ikke umuligt. Thi lad os huske paa, at Forargelsens Dialektik kommer igjen. Dersom det var saa, at det at v&ae;re forarget betydede, at det maatte gaae En ilde i Verden, saa er jo Begrebet h&ae;vet, saa er der jo ikke Noget at forarges over; Forargelsens Mulighed ligger jo just i, at det er den Troende, i hvem Verden seer en Forbryder. Forargelsens Mulighed er for&o-;vrigt, som let sees, i Retning af Ringheden: at det uendelig Oph&o-;iede at leve for det Absolute, at det udtrykkes ved at blive et Udskud i Verden, en foragtet, bespottet Gjenstand, som Medlidenheden ynker, medens den dog ogsaa anseer det for en Slags retf&ae;rdig Straf, at en Saadan henrettes som en Forbryder. Slutning til B og C Fremstillingen har nu efterviist den v&ae;sentlige Forargelses tvende Former, den har gjennemgaaet de Steder, hvor Christus selv udtrykkelig advarer mod den, den har tillige i Till&ae;g hentydet til de mange andre Steder, hvor Forargelsens Mulighed, i Forhold til Gud-Mennesket, i den hellige Skrift antydes. Det var ikke dens Agt at gjennemgaae alle, endnu mindre at frembringe det Skin, at det, hvis man omhyggeligt havde gjennemgaaet alle saadanne Steder, kun var i disse Tilf&ae;lde at Forargelsens Mulighed viste sig. Nei, Forargelsens Mulighed f&o-;lger Gud-Mennesket i ethvert &O-;ieblik, enten paa den ene eller paa den anden Maade; ikke f&o-;lger et Menneskes Skygge ham uadskilleligere end Forargelsens Mulighed Gud-Mennesket, thi Gud-Mennesket er Troens Gjenstand. Gud-Mennesket (og herved forstaaer Christendommen, som sagt, ikke dette phantastisk Speculative om Eenheden af Gud og Menneske, men et enkelt Menneske, der er Gud) er kun til for Troen; men Forargelsens Mulighed er netop det Frast&o-;d, hvori Troen kan blive til &streg; hvis man da ikke v&ae;lger at forarges. &anfbeg;Forargelsens&anfslut; det er den v&ae;sentlige Forargelses Tankebestemmelser I Christenhedens f&o-;rste Tider, hvor selv Vildfarelserne bare et umiskjendeligt Pr&ae;g af, at man dog vidste, hvorom Talen var, var Vildfarelsen i Forhold til Gud-Mennesket enten den, at man paa en eller anden Maade tog Bestemmelsen &anfbeg;Gud&anfslut; bort (Ebionitisme o. d.), eller den, at man tog Bestemmelsen &anfbeg;Menneske&anfslut; bort (Gnosticisme). I hele det Moderne, der saa umiskjendeligt b&ae;rer Pr&ae;get af, at det end ikke veed, hvorom Talen er, er Forvirringen en anden og langt farligere. Man har docerende gjort Gud-Mennesket til hiin speculative Eenhed af Gud og Menneske sub specie &ae;terni, eller apparent i den rene V&ae;rens intetstedsv&ae;rende Medium, istedetfor at Gud-Mennesket er Eenheden af at v&ae;re Gud og et enkelt Menneske i historisk virkelig Situation. Eller ogsaa har man reent afskaffet Christus, kastet ham bort og taget hans L&ae;re hen, tilsidst n&ae;sten betragtet ham som man betragter en Anonym: L&ae;ren er Hovedsagen, er Alt. Deraf kommer det, at man indbilder sig, at hele Christendommen er lutter ligefrem Meddelelse, i sin Eenfoldighed endnu mere ligefrem end Professorens dybsindige Dictata. Meningsl&o-;st er det forglemt, at L&ae;reren her er vigtigere end L&ae;ren. Overalt hvor det er Tilf&ae;ldet, at L&ae;reren er et v&ae;sentlig Medhenh&o-;rende, er der en Redupplikation, Redupplikationen ligger netop i, at L&ae;reren er med; men overalt hvor der er Redupplikation, er Meddelelsen heller ikke ganske ligefrem Paragraph- eller Professor-Meddelelse; reduppliceret i L&ae;reren derved, at han existerer i hvad han l&ae;rer, er den en sig paa mangfoldig Maade forskjelliggj&o-;rende Kunst. Og naar nu L&ae;reren, som er uadskillelig fra og v&ae;sentligere end L&ae;ren, er et Paradox, saa er al ligefrem Meddelelse umulig. Men i vor Tid gj&o-;r man Alt abstract og afskaffer alt Personligt: man tager Christi L&ae;re &streg; og afskaffer Christus. Dette er at afskaffe Christendommen; thi Christus er en Person, og er L&ae;reren, som er vigtigere end L&ae;ren. &streg; Som jeg i et andet Skrift har str&ae;bt at vise, at Christi Liv, det at han har levet, er uendelig vigtigere end alle F&o-;lgerne af hans Liv: saaledes er ogsaa Christus uendelig vigtigere end hans L&ae;re. Det er kun et Menneske, om hvem det gj&ae;lder, at hans L&ae;re er vigtigere end han selv; at anvende dette paa Christus er en Blasphemi, da det er at gj&o-;re ham til et blot Menneske. &pgf; 1 Gud-Mennesket er et &anfbeg;Tegn&anfslut; Hvad forstaaes ved et &anfbeg;Tegn&anfslut;? Et Tegn er den n&ae;gtede Umiddelbarhed, eller den anden V&ae;ren forskjellig fra den f&o-;rste V&ae;ren. Dermed er ikke sagt, at Tegnet ikke umiddelbart er Noget; men at det er et Tegn, og hvad det er som Tegn, er det ikke umiddelbart, eller er som Tegn ikke det Umiddelbare det er. Et S&o-;m&ae;rke er et Tegn. Umiddelbart er det nu vistnok Noget, en Stang, en Lygte o. d., men Tegn er det ikke umiddelbart, at det er et Tegn er noget Andet end hvad det umiddelbart er. &streg; Dette ligger til Grund for al Mystifikation ved Hj&ae;lp af Tegn; thi Tegnet er kun for Den der veed, at det er et Tegn, og i strengeste Forstand kun for Den der veed hvad det betyder; for enhver Anden er Tegnet det det umiddelbart er. &streg; Selv om det ikke er saa, at der er Nogen som har gjort Dette eller Hiint til et Tegn, og der ingen Aftale er med Nogen om, at det skal v&ae;re et Tegn &streg; naar jeg seer noget Paafaldende og kalder det et Tegn, er Reflexions-Bestemmelsen der. Det Paafaldende er det Umiddelbare, men det, at jeg anseer det for et Tegn (hvilket er en Reflex, Noget jeg i en vis Forstand tager af mig selv), er jo Udtrykket for, at jeg mener, det skal betyde Noget; men dette at det skal betyde Noget, er jo at v&ae;re noget Andet end hvad det umiddelbart er. Jeg n&ae;gter altsaa ikke dets Umiddelbarhed, idet jeg betragter det som Tegn, skj&o-;ndt jeg hverken med Bestemthed veed, at det er et Tegn, eller hvad det skal betyde. Et &anfbeg;Modsigelsens Tegn&anfslut; er et Tegn, der i sig indeholder en Modsigelse. Der er ingen Modsigelse i, at det der umiddelbart er Det og Det, tillige er et Tegn; thi der maa jo en umiddelbar V&ae;ren til for at kunne v&ae;re Tegn, bogstavelig Intet er heller ikke et _TegnTegn. Et Modsigelsens Tegn er derimod et Tegn, som i sin Sammens&ae;tning indeholder en Modsigelse. Der fordres, for at retf&ae;rdiggj&o-;re Ben&ae;vnelsen: Tegn, at der er et Noget, hvorved det drager Opm&ae;rksomheden paa sig, eller paa Modsigelsen. Men Modsigelserne maae ikke oph&ae;ve hinanden saaledes, at det bliver til Intet, ei heller saaledes, at det bliver det Modsatte af et Tegn, en ubetinget Skjulthed. &streg; En Meddelelse, der er Eenheden af Sp&o-;g og Alvor, er saaledes et Modsigelsens Tegn. Den er ingen ligefrem Meddelelse, det er umuligt for Modtageren at sige ligefrem, hvilket der er hvilket, just fordi Meddeleren ikke ligefrem meddeler enten Sp&o-;g eller Alvor. Alvoren i Forhold til denne Meddelelse ligger derfor paa et andet Sted, eller paa andet Sted, ligger i at gj&o-;re Modtageren selvvirksom &streg; reent dialektisk forstaaet den h&o-;ieste Alvor i Forhold til Meddelelse. Men en saadan Meddelelse maa dog sikkre sig et Noget, hvorved den drager Opm&ae;rksomheden paa sig, hvorved den foranlediger og indbyder til at agte paa Meddelelsen; og paa den anden Side Eenheden af Sp&o-;g og Alvor maa heller ikke v&ae;re Galskab, thi saa er der ingen Meddelelse, medens det, hvis Sp&o-;gen eller Alvoren absolut overveier, er ligefrem Meddelelse. Et Tegn er ikke hvad det umiddelbart er, thi umiddelbart er intet Tegn, da &anfbeg;Tegn&anfslut; er en Reflexions-Bestemmelse. Et Modsigelsens-Tegn er hvad der drager Opm&ae;rksomheden paa sig, og nu, idet Opm&ae;rksomheden retter sig mod det, viser sig at indeholde en Modsigelse. Og i Skriften kaldes Gud-Mennesket et Modsigelsens-Tegn &streg; men hvad Modsigelse skulde der vel v&ae;re i den speculative Eenhed af Gud og Menneske overhovedet? Nei, deri er ingen Modsigelse; men Modsigelsen er, og den st&o-;rst mulige, den qvalitative, mellem at v&ae;re Gud og at v&ae;re et enkelt Menneske. At v&ae;re et Tegn er, foruden hvad man er umiddelbart tillige at v&ae;re et Andet; at v&ae;re et Modsigelsens-Tegn er, at v&ae;re et Andet, der staaer i Mods&ae;tning til det, man umiddelbart er. Saaledes med Gud-Mennesket. Umiddelbart er han et enkelt Menneske, ganske som andre Mennesker, et ringe, uanseeligt Menneske; men nu Modsigelsen, at han er Gud. Dog for at denne Modsigelse ikke skal blive en Modsigelse, som er for Ingen, eller ikke er for Nogen &streg; omtrent som naar en Mystifikation lykkes saa overordentlig, at dens Virkning er Nul &streg; maa der Noget til for at henlede Opm&ae;rksomheden paa den. Hertil tjener v&ae;sentligen Miraklet, og et enkelt ligefremt Udsagn om at v&ae;re Gud. Dog er hverken Miraklet, eller det enkelte ligefremme Udsagn absolut ligefrem Meddelelse; thi saa er eo ipso Modsigelsen h&ae;vet. Hvad Miraklet, der er Troens Gjenstand, angaaer, sees dette vel let; og hvad det Andet angaaer, at det enkelte ligefremme Udsagn dog ikke er ligefrem Meddelelse, da skal dette senere blive viist. Gud-Mennesket er Modsigelsens Tegn, og hvorfor? Fordi han, svarer Skriften, skulde gj&o-;re Hjerternes Tanker aabenbare. Har saa alt det Moderne om den speculative Eenhed af Gud og Menneske, alt Det der blot betragter Christendommen som en L&ae;re: har det den fjerneste Lighed med det Christelige? Nei, i det Moderne er Alt gjort saa ligefrem som Fod i Hose &streg; og det Christelige er: Modsigelsens Tegn, som gj&o-;r Hjerternes Tanker aabenbare. Gud-Mennesket er et enkelt Menneske &streg; ikke en phantastisk Eenhed, som aldrig har existeret uden sub specie &ae;terni; og han er Intet mindre end en Docerende, der l&ae;rer ligefrem for Ramsere eller dicterer Paragrapher for Hurtigskrivere, han gj&o-;r lige det Modsatte, han gj&o-;r Hjerternes Tanker aabenbare. O, det er saa mageligt at v&ae;re Tilh&o-;rer og Afskriver, naar Alt gaaer saa ganske ligefrem: d'Hrr. Tilh&o-;rere og Skrivere vogte sig vel &streg; det er deres Hjerters Tanker, der skulle gj&o-;res aabenbare. Og det kan kun Modsigelsens Tegn: det drager Opm&ae;rksomheden paa sig, og saa pr&ae;senterer det en Modsigelse. Der er et Noget, som gj&o-;r, at man ikke kan lade v&ae;re at see &streg; og see, idet man seer, seer man som i et Speil, man kommer til at see sig selv, eller han, der er Modsigelsens Tegn, seer En lige ind i Hjertet, medens man stirrer ind i Modsigelsen. En Modsigelse stillet lige over for et Menneske &streg; og naar man da kan faae ham til at see derpaa: er et Speil; idet han d&o-;mmer, maa det blive aabenbart, hvad der boer i ham. Det er en Gaade; men idet han gjetter, bliver det aabenbart, hvad der boer i ham, ved hvorledes han gjetter. Modsigelsen s&ae;tter ham et Valg, og idet, samt i Det, han v&ae;lger, bliver han selv aabenbar. Anm. Man seer, at ligefrem Meddelelse er Gud-Mennesket en Umulighed, thi da han er Modsigelsens Tegn, kan han ikke meddele sig ligefrem; allerede det at v&ae;re et Tegn er en Reflexions-Bestemmelse, end sige at v&ae;re Modsigelsens Tegn. Man seer tillige, at kun derved har den moderne Forvirring naaet at gj&o-;re hele Christendommen til ligefrem Meddelelse ved at lade Meddeleren &anfbeg;Gud-Mennesket&anfslut; ude. Saasnart man ikke tankel&o-;st tager Meddeleren bort, eller tager Meddelelsen og lader Meddeleren ude, saasnart man tager Meddeleren med, og Meddeleren er Gud-Mennesket, et Tegn, Modsigelsens Tegn: saa er ligefrem Meddelelse umulig, som den var i Samtidighedens Situation. Men nu har man faaet det gjort anderledes. Det er 1800 Aar siden Christus levede, han er saa glemt &streg; kun hans L&ae;re bestaaer: ja, det er, man har afskaffet Christendommen. &pgf; 2 Tjenerens Skikkelse er Ukjendeligheden (Incognito'et) Hvad er Ukjendelighed? Ukjendelighed er, ikke at v&ae;re i Dets Charakteer, man v&ae;sentligen er, f. Ex. naar en Politiembedsmand er civilkl&ae;dt. Og saaledes er det Ukjendelighed, den absolute Ukjendelighed: naar man er Gud, da at v&ae;re et enkelt Menneske. Det at v&ae;re det enkelte Menneske eller et enkelt Menneske (ligegyldigt i en vis Forstand enten det er et fornemt eller et ringe) er den st&o-;rst mulige, den uendelig qvalitative Afstand fra det at v&ae;re Gud, og derfor det dybeste Incognito. Men det Moderne har afskaffet Christus, enten kastet ham reent bort og taget hans L&ae;re, eller gjort ham phantastisk, og phantastisk paadigtet ham den ligefremme Meddelelse. Anderledes i Samtidighedens Situation; og tillige huske man paa, at det var Christi Villie at v&ae;re incognito, just fordi han vilde v&ae;re Modsigelsens Tegn. Men disse 18 Aarhundreder, hvad man af dem formeentligen har faaet at vide; og paa den anden Side de fleste Menneskers fuldkomne Ukyndighed og Uerfarenhed betr&ae;ffende hvad det vil sige at ville v&ae;re incognito, en Ukyndighed og Uerfarenhed der har sin Grund i den overhaandtagende Doceren, medens det ganske glemmes, hvad det er at existere: dette har forvirret Forestillingen om Gud-Mennesket. De fleste Mennesker, der nu leve i Christenheden, leve vistnok hen i den Indbildning, at havde de levet samtidigen med Christus, havde de strax kjendt ham trods Ukjendeligheden. Det undgaaer dem ganske, hvorledes de forraade, at de ikke kjende dem selv; og det undgaaer dem ganske, at denne deres Formening, hvormed de vistnok mene at prise Christus, er Blasphemi, indeholdt i den Pr&ae;ste-Vr&ae;lets _{udialektisk-sluddervorneedialektisk-sluddervornedialektisk-sluddervorne}dialektisk-sluddervorne Climax: i den Grad var Christus Gud, at man strax og ligefrem kunde see det, istedetfor: han var sand Gud, og derfor i den Grad Gud, at han var i Ukjendeligheden, saa det var ikke Kj&o-;d og Blod, men lige det Modsatte af Kj&o-;d og Blod, der indgav Peder at kjende ham. Og man digter i Grunden Christus om. Man gj&o-;r ham til et Menneske, der var sig bevidst at v&ae;re det Overordentlige &streg; men som Samtiden ikke blev opm&ae;rksom paa. Dette kan endnu v&ae;re sandt. Men man digter videre, man digter, at Christus i Grunden gjerne vilde have v&ae;ret ligefrem kjendelig som det Overordentlige han var, men at Samtidens Forblindethed uretf&ae;rdigt ikke vilde forstaae ham. Det er, man forraader, at man slet ikke forstaaer hvad et Incognito vil sige. Det var Christi frie Beslutning fra Evighed af, at ville v&ae;re incognito. Naar man da mener at &ae;re ham ved at sige eller t&ae;nke: havde jeg levet samtidigen med ham, jeg skulde vel have kjendt ham ligefrem: saa forn&ae;rmer man ham, og da det er Christus man forn&ae;rmer, betyder dette, at man er blasphemisk. Men de fleste Mennesker existere i dybere Forstand slet ikke, de have aldrig gjort sig existentielt fortrolige med, det er, aldrig fors&o-;gt executivt den Tanke at ville v&ae;re incognito. Lad os tage simple menneskelige Forhold. Naar jeg vil v&ae;re incognito (Grunden hvorfor, og om jeg har Lov dertil, lades her udenfor), er det saa en Kompliment, om En kommer og siger til mig: jeg kjendte Dig strax; lige det Modsatte, det er en Satire over mig. Dog maaskee var Satiren bef&o-;iet, mit Incognito slet. Men lad os nu t&ae;nke et Menneske, der formaaede at fastholde et Incognito: han vil altsaa v&ae;re incognito, han vil vel v&ae;re kjendt, men ikke ligefrem. Det bliver da ikke Noget, der h&ae;nder ham, at han ikke kjendes ligefrem for det han er; thi det er jo hans egen frie Beslutning. Men her ligger egentlig Hemmeligheden, den Overlegenhed over sig selv have de fleste Mennesker ingen Anelse om; og den Overlegenhed over sig selv, at ville v&ae;re saaledes incognito, at man synes noget langt Ringere end man er, den ane de slet ikke. Eller gik der en Anelse op for dem, vilde de vel t&ae;nke: hvilken Galskab, s&ae;t saa det lykkedes med _Iocognito'etIncognito'et, saa godt, at man virkelig ansaaes for det man udgav sig for! L&ae;ngere komme Menneskene vel neppe, om de komme saa langt. De opdage en Selvmodsigelse her, som indenfor det Godes Tjeneste er den egentlige Selvforn&ae;gtelse: den Gode bestr&ae;ber sig af al Magt for at fastholde sit Incognito, og hans Incognito er, at han er noget langt Ringere end han er. Altsaa En v&ae;lger et Incognito, der viser ham langt Ringere end han er; han t&ae;nker maaskee paa det Socratiske: for i Sandhed at ville det Gode skal man endog undgaae Skinnet af at gj&o-;re det. Incognito'et er hans frie Beslutning. Han anstrenger sig nu af yderste Evne, brugende al sin Opfindsomhed og Uforf&ae;rdethed, for at fastholde Incognito'et. Enten lykkes det ham nu, eller det mislykkes. Lykkes det &streg; saa, ja saa har han jo, menneskelig talt, skadet sig selv, han har faaet alle Mennesker til at troe det Ringeste om ham. O, Selvforn&ae;gtelse; og paa den anden Side, o uhyre Anstrengelse, thi han har jo i ethvert &O-;ieblik havt det i sin Magt at vise sin sande Skikkelse. O, Selvforn&ae;gtelse, thi hvad er Selvforn&ae;gtelse uden Frihed; o, Selvforn&ae;gtelsens H&o-;ieste, naar Incognito'et er lykkedes ham saa godt, at selv om han nu vilde tale ligefrem, vilde Ingen troe ham. Men at en saadan Overlegenhed er til, eller kunde v&ae;re til, derom har Menneskene slet ingen Forestilling. Hvor langt man er derfra, vilde man erfare, hvis man vilde fors&o-;ge af en saadan Overlegen at faae den ligefremme Meddelelse, eller hvis han selv begyndte derpaa og gav den &streg; man vilde erfare det, naar han saa igjen tog Incognito'et. Altsaa lad os t&ae;nke f. Ex. en &ae;del menneskelig Sympathi, der, for en Forsigtigheds Skyld, eller af hvilkensomhelst anden Grund, fandt et Incognito forn&o-;dent. Dertil v&ae;lges f. Ex. at synes en Egoist. Nu aabner han sig da for En, viser ham sin sande Skikkelse, og den Anden troer den, gribes af den. Altsaa de forstaae hinanden. Den Anden er maaskee ogsaa af den Mening, at han forstaaer Incognito'et &streg; han l&ae;gger ikke M&ae;rke til, at det jo var taget bort, at han ved Hj&ae;lp af ligefrem Meddelelse forstod det, altsaa ved Dens Hj&ae;lp som var incognito, men som ikke var det, saa l&ae;nge som han meddeelte ham Forstaaelsen. Lad os nu t&ae;nke, at den Overlegne af en eller anden Grund faaer i Sinde eller finder det forn&o-;dent at s&ae;tte Incognito'et igjen mellem de To, som dog forstode hinanden, saa heed det, hvad saa? Saa vil det afgj&o-;res, om den Anden er lige saa stor Dialektiker som den F&o-;rste, eller om den Anden har Troen paa en saadan Selvforn&ae;gtelses Mulighed, det vil sige, det vil afgj&o-;res, om den Anden i sig har Kraft til at l&o-;se et Incognito, eller til at holde Forstaaelsen fast lige over for det, eller til ved sig selv at forstaae det. I det &O-;ieblik den Overlegne if&o-;rer sig Incognito'et, gj&o-;r han naturligviis Alt for at fastholde det, han hj&ae;lper slet ikke den Anden, tvertimod udt&ae;nker han den netop paa ham meest beregnede Form for at bedrage, &dvs;: for at fastholde sit Incognito. Er han nu v&ae;sentligen den Overlegne, saa lykkes det ham. Den Anden gj&o-;r saa f&o-;rst lidt Modstand i Retning af ligefrem Meddelelse: &anfbeg;det er et Bedrag, Du er ikke saa&anfslut;, men Incognito'et holdes, der f&o-;lger ingen ligefrem Meddelelse, og den Anden bliver saa dog igjen af den Mening, at det er en Egoist dette Menneske, han siger maaskee: &anfbeg;jeg havde et &O-;ieblik troet paa ham, men nu seer dog ogsaa jeg, at han er en Egoist.&anfslut; Sagen er, han kan ikke ret fastholde den Tanke, at det dog ikke skulde v&ae;re hiin Ukjendelige kjerere at ansees for det Gode han er; og Sagen er, han kan kun forstaae et Incognito, saa l&ae;nge den Ukjendelige i ligefrem Meddelelse viser ham, hvorledes og at det er saa, det er, saa l&ae;nge der intet Incognito er, eller dog den Ukjendelige ikke er i sin Charakteer af at v&ae;re ukjendelig, samlende hele sin Aandskraft paa at holde Ukjendeligheden, overladende den Anden til ham selv. Saa l&ae;nge den F&o-;rste hj&ae;lper ham med ligefrem Meddelelse om Ukjendeligheden, kan han forstaae den og &streg; Selvforn&ae;gtelsen, thi da er den der egentligen ikke. Men naar den er, kan han ikke forstaae ham. Det er, den Anden troer dog egentligen ikke paa Muligheden af at en saadan Selvforn&ae;gtelse skulde v&ae;re til. &streg; Om et Menneske har Lov til at mystificere saaledes, om et Menneske kan det, om det Forsvar, hvis han kunde det, var tilstr&ae;kkeligt, at han maieutisk udviklede den Anden, eller fra en anden Side, om det ikke just er Pligt, antaget nemlig at det er Selvforn&ae;gtelse og ikke Stolthed: afgj&o-;r jeg ikke. Man betragte dette blot som et Tanke-Experiment, der dog oplyser Noget betr&ae;ffende &anfbeg;Ukjendelighed&anfslut;. Og nu Gud-Mennesket! Han er Gud, men v&ae;lger at blive det enkelte Menneske. Dette er som sagt det dybeste Incognito eller den uigjennemtr&ae;ngeligste Ukjendelighed, der er mulig; thi Modsigelsen mellem at v&ae;re Gud og at v&ae;re et enkelt Menneske er den st&o-;rst mulige, den uendelig qvalitative. Men det er hans Villie, hans frie Beslutning, og derfor et alm&ae;gtigt fastholdt Incognito. Ja, han har i en vis Forstand, ved at lade sig f&o-;de, een Gang for alle bundet sig selv; hans Ukjendelighed er saa alm&ae;gtigt fastholdt, at han selv paa en Maade er i sit Incognitos Magt, hvori ligger hans reent menneskelige Lidelses bogstavelige Virkelighed, at denne ikke er en blot Tilsyneladelse, men i en vis Forstand er den paatagne Ukjendeligheds Overmagt over ham selv. Kun saaledes er det i dybeste Forstand Alvor med, at han blev sandt Menneske, hvorfor han jo ogsaa gjennemlider Lidelsens Yderste at f&o-;le sig forladt af Gud, saa han altsaa ikke i ethvert &O-;ieblik er ude over Lidelsen, men er virkeligen i Lidelsen, og dette reent Menneskelige vederfares ham, at dog Virkeligheden viser sig forf&ae;rdeligere end Muligheden, at han, der frit if&o-;rte sig Ukjendeligheden, dog virkelig lider, som var han fangen eller havde han fanget sig selv i Ukjendeligheden. Det er en besynderlig Art Dialektik; at han alm&ae;gtig &streg; binder sig selv: og han gj&o-;r det saa alm&ae;gtigt, at han virkelig f&o-;ler sig bunden, lider under F&o-;lgen af, at han kjerligt og frit besluttede at blive et enkelt Menneske &streg; i den Grad blev det Alvor med at han blev et virkeligt Menneske; men saaledes maatte det v&ae;re, hvis han skulde v&ae;re Modsigelsens Tegn, der gj&o-;r Hjerternes Tanker aabenbare. &streg; Det Ufuldkomne i Forhold til al et Menneskes Ukjendelighed er just den Vilkaarlighed, med hvilken han hvert &O-;ieblik kan tilintetgj&o-;re den; Ukjendeligheden er desto fuldkomnere Alvor, jo mere han veed at forhindre sig heri og gj&o-;re sig dette mindre muligt. Men Gud-Menneskets Ukjendelighed er et alm&ae;gtigt fastholdt Incognito, og den guddommelige Alvor just den, at det i den Grad fastholdtes, at han selv reent menneskeligt leed under Ukjendeligheden. Anm. Man seer let, at den ligefremme Meddelelse er en Umulighed, naar man da er saa god at tage Meddeleren med, ikke saa distrait at glemme Christus over Christendommen. I Forhold til Ukjendelighed, eller for En der er i Ukjendelighed, er ligefrem Meddelelse en Umulighed; thi den ligefremme Meddelelse siger jo ligefrem hvad man v&ae;sentlig er &streg; men Ukjendelighed er, ikke at v&ae;re i Dets Charakteer man v&ae;sentlig er: altsaa er der en Modsigelse, som gj&o-;r den ligefremme Meddelelse alligevel til den ikke ligefremme, det er, gj&o-;r den ligefremme Meddelelse umulig. Skal der gives en ligefrem Meddelelse, som bliver en ligefrem Meddelelse, maa man tr&ae;de ud af Incognito'et, ellers bliver hvad der i sit F&o-;rste er ligefrem Meddelelse (det ligefremme Udsagn) dog ved det Andet (Meddelerens Incognito) ikke ligefrem Meddelelse. &pgf; 3 Den ligefremme Meddelelses Umulighed Mods&ae;tningen til den ligefremme Meddelelse er indirecte Meddelelse. Denne kan frembringes paa to Maader. Den indirecte Meddelelse kan v&ae;re en Meddelelsens Kunst i at fordoble Meddelelsen. Kunsten bestaaer saa netop i, at gj&o-;re sig selv, Meddeleren, til Ingen, reent objektiv, og saa uafbrudt at s&ae;tte qvalitative Mods&ae;tninger i Eenhed. Dette er hvad nogle Pseudonymer pleie at kalde Meddelelsens Dobbelt-Reflexion. Der er f. Ex. indirecte Meddelelse: at s&ae;tte Sp&o-;g og Alvor saaledes sammen, at Sammens&ae;tningen er en dialektisk Knude &streg; og saa selv at v&ae;re Ingen. Vil Nogen have med den Art Meddelelse at gj&o-;re, maa han selv ved sig selv l&o-;se Knuden. Eller, at bringe Forsvar og Angreb i Eenhed saaledes, at Ingen ligefrem kan sige, om man angriber eller forsvarer, saa den ivrigste Tilh&ae;nger af Sagen og dens arrigste Fjende, begge kan synes at see en Allieret i En &streg; og saa selv at v&ae;re Ingen, en Frav&ae;rende, et objektivt Noget, intet personligt Menneske. Naar saaledes i en given Tid Troen er som forsvunden af Verden, Noget man maatte efterlyse blandt bortkomne Sager, saa kan det maaskee v&ae;re gavnligt for dialektisk at lokke Troen &streg; dog dette afgj&o-;r jeg ikke, om det kan v&ae;re gavnligt; men her er et Exempel paa indirecte Meddelelse, eller Meddelelse i Dobbelt-Reflexionen: man fremstiller Troen i eminent Forstand, man gj&o-;r Fremstillingen saaledes, at den meest Orthodoxe seer et Forsvar for Troen, og Frit&ae;nkeren et Angreb, medens Meddeleren er Nul, intet Menneske, et objektivt Noget &streg; dog maaskee en beh&ae;ndig Spion, der ved Hj&ae;lp af den Meddelelse faaer at vide, hvilken der er hvilken, hvo der er den Troende, hvo Frit&ae;nkeren; thi dette bliver aabenbart, idet de bed&o-;mme Frembringelsen, som hverken er Angrebet eller Forsvaret. Men den indirecte Meddelelse kan ogsaa fremkomme paa en anden Maade, ved Forholdet mellem Meddelelsen og Meddeleren; her er altsaa altsaa med, medens han i f&o-;rste Tilf&ae;lde var udeladt, dog vel at m&ae;rke ved en negativ Reflexion. Men vor Tid kjender egentligen ingen anden Art Meddelelse end denne maadelige: at docere. Man har reent glemt hvad det er at existere. Al Meddelelse betr&ae;ffende det at existere kr&ae;ver en Meddeler; Meddeleren er nemlig Redupplikationen af Meddelelsen, at existere i Det man forstaaer, er at redupplicere. Men fordi der er en Meddeler, som selv existerer i Det han meddeler, derfor kan man dog endnu ikke kalde denne Meddelelse indirecte Meddelelse. Er derimod Meddeleren selv dialektisk bestemmet, hans egen V&ae;ren en Reflexions-Bestemmelse, saa er al ligefrem Meddelelse umulig. Saaledes med Gud-Mennesket. Han er et Tegn, Modsigelsens Tegn, han er i Ukjendelighed, altsaa er al ligefrem Meddelelse umulig. Naar nemlig Meddelelsen af en Meddeler skal v&ae;re ligefrem, saa maa ikke blot Meddelelsen v&ae;re ligefrem, men Meddeleren selv v&ae;re ligefrem bestemmet. Hvis ikke, saa bliver selv det ligefremmeste Udsagn af en saadan Meddeler, det bliver ved Meddeleren, &dvs;: ved Det, Meddeleren er, dog ikke ligefrem Meddelelse. Naar En siger ligefrem: jeg er Gud, Faderen og Jeg ere Eet, saa er det ligefrem Meddelelse. Men naar nu Den, der siger det, Meddeleren, er det enkelte Menneske, et enkelt Menneske ganske som andre, saa er denne Meddelelse ikke just ganske ligefrem; thi det er ikke just ganske ligefrem, at et enkelt Menneske skulde v&ae;re Gud &streg; medens det han siger er ganske ligefremt. Meddelelsen indeholder ved Meddeleren en Modsigelse, den bliver indirecte Meddelelse, den s&ae;tter Dig et Valg: om Du vil troe ham eller ikke. Man kunde gjerne gr&ae;de, naar man kommer til at bet&ae;nke Christendommens Tilstand i Christenheden ved Anledning af hvad der i Pr&ae;dikeforedraget atter og atter bruges, og med den st&o-;rste Suffisance, som sagde man noget rigtigt Slaaende og Overbevisende. Det hedder, Christus har ligefrem selv sagt, at han var Gud, Faderens Eenbaarne; man perhorrescerer al Skjulthed som Christus uv&ae;rdig, som Tant og Forf&ae;ngelighed i Forhold til et saa alvorligt Anliggende, det alvorligste af alle, Menneskehedens Frelse; man forsikkrer, at Christus har givet ligefrem Svar paa ligefremt Sp&o-;rgsmaal. Ak, saadanne Pr&ae;ster veed aldeles ikke, hvorom de tale, det er som skjult for deres &O-;ine, at de afskaffe Christendommen. Han der var J&o-;der en Forargelse, Gr&ae;ker en Daarskab, Mysteriet ved hvem Alt blev aabenbart, men i Mysteriet: ham gj&o-;r man menneskelig om til saadan en Slags publik alvorlig Mand, n&ae;sten lige saa alvorlig som Pr&ae;sten; naar man blot gj&o-;r sig den Uleilighed at sige til ham saadan i ligefrem dvask Gemytlighed &anfbeg;siig mig nu alvorlig&anfslut;, saa faaer man uden al Frygt og B&ae;ven for Guddommen, uden den D&o-;dskamp der er Troens F&o-;dsel, uden den Gysen der er Tilbedelsens F&o-;rste, uden R&ae;dselen af Forargelsens Mulighed faaer man Det strax at vide ligefrem, det som ikke kan vides ligefrem. Ja vist har Christus ganske ligefrem sagt sig selv at v&ae;re Faderens Eenbaarne, det er, Modsigelsens Tegn har &streg; ganske ligefrem sagt &streg; hvad vil det sige? See, her staae vi igjen. Er han Modsigelsens Tegn, saa kan han ikke give ligefrem Meddelelse, det vil sige, Udsagnet kan v&ae;re ganske ligefremt, men det at han er med, det at han siger det, Modsigelsens Tegn, gj&o-;r det til indirecte Meddelelse. Ja vist har Christus sagt: troer paa mig, og det er jo et ganske ligefremt Udsagn. Men naar nu Den, der siger det, er Modsigelsens Tegn, hvad saa, saa er dette ligefremme Udsagn i hans Mund jo just Udtrykket for, at det at troe ikke er noget saa ganske Ligefremt, eller, at selv denne hans Opfordring til at troe er indirecte Meddelelse. Og hvad nu Alvoren angaaer, saa forstaae da saadanne Pr&ae;ster sig ligesaa godt paa Alvoren som paa Christendommen overhovedet. Alvoren er just, at Christus ikke kan give ligefrem Meddelelse, at det enkelte ligefremme Udsagn kun, ligesom Miraklet, kan tjene til at gj&o-;re opm&ae;rksom, for at saa den Opm&ae;rksomme, st&o-;dende an paa Modsigelsen, kan v&ae;lge, om han vil troe eller ikke. Men man forvirrer det Christelige paa alle Maader. Man gj&o-;r Christus til den speculative Eenhed af Gud og Menneske; eller man kaster Christus reent bort og tager hans L&ae;re; eller man gj&o-;r for bare Alvor Christus til en Afgud. Aand er N&ae;gtelse af den ligefremme Umiddelbarhed. Er Christus sand Gud, saa maa han ogsaa v&ae;re i Ukjendeligheden, if&o-;rt Ukjendeligheden, hvilken er N&ae;gtelse af al Ligefremhed. Den ligefremme Kjendelighed er netop charakteristisk for Afguden. Men det gj&o-;r man nu Christus til, og det skal v&ae;re Alvoren; man tager det ligefremme Udsagn, danner phantastisk en Skikkelse svarende dertil (helst sentimentalt, det milde Blik, det venlige &O-;ie, eller hvad ellers en saadan fjantet Pr&ae;st kan hitte paa), og saa er det ligefrem ganske vist, at Christus er Gud. O, modbydelige sentimentale Letf&ae;rdighed! Nei, for slet saa godt Kj&o-;b slipper man dog ikke til at blive Christen. Han er Modsigelsens Tegn, og ved det ligefremme Udsagn f&ae;ngsler han Dig kun til sig, at Du nu maa st&o-;de an paa Modsigelsen, og Dit Hjertes Tanke blive aabenbar, idet Du v&ae;lger, om Du vil troe eller ikke. &pgf; 4 Den ligefremme Meddelelses Umulighed er i Christo Lidelsernes Hemmelighed Der er is&ae;r i tidligere Tider talet Meget og ofte om Christi Lidelser, hvorledes han blev bespottet, hudstr&o-;gen, korsf&ae;stet. Men over Dette synes man at glemme en ganske anden Art Lidelse, Inderlighedens Lidelse, Sjels-Lidelse, eller det man maatte kalde Lidelsernes Hemmelighed, der var uadskilleligt fra hans Liv i Ukjendeligheden, saasnart han fremtraadte, indtil det Sidste. Det er altid smertefuldt at maatte skjule en Inderlighed og maatte synes en Anden &streg; saaledes er det i blot menneskelige Forhold. Det er den tungeste menneskelige Lidelse; og Den, der lider saaledes, ak han lider ofte i een Dag mere end alle legemlige Martrer tilsammen. Jeg paatager mig ikke at afgj&o-;re, om der virkelig gives saadanne Collisioner, om et Menneske, naar han oplever en saadan Collision, ikke tillige hvert &O-;ieblik han bliver i den, synder: jeg taler blot om Lidelsen. Collisionen er, af Kjerlighed til et andet Menneske at maatte skjule en Inderlighed og synes en Anden. Smerterne ere blot sjelelige, og saa sammensatte som muligt. Men det er ikke godt, at en Smerte er sammensat, med hver ny Sammens&ae;tning faaer den een Braad mere. Det Smertelige er nu f&o-;rst den egne Lidelse; thi er det saligt i Kjerlighedens, i Venskabets Forstaaelse at tilh&o-;re et andet Menneske, saa er det smerteligt at maatte beholde denne Inderlighed for sig selv. Dern&ae;st er det Lidelse paa den Andens Vegne; thi hvad der er Kjerlighedens Omsorg, en Kjerlighed der vilde gj&o-;re Alt, offre Livet for den Anden, det finder her sit Udtryk i Noget, som har en r&ae;dsom Lighed med den h&o-;ieste Art Grusomhed &streg; ak og dog er det Kjerlighed. Endeligen er det Smertelige Ansvarets Lidelse. Det er altsaa: af Kjerlighed at tilintetgj&o-;re, umiddelbart, sin egen Kjerlighed, dog bevarende den; af Kjerlighed at v&ae;re grusom mod den Elskede; af Kjerlighed at paatage sig dette uhyre Ansvar. Men nu Gud-Mennesket! Den sande Gud kan ikke blive ligefrem kjendelig; men den ligefremme Kjendelighed er hvad det blot Menneskelige, hvad Menneskene, til hvilke han kom, vilde bede og b&o-;nfalde ham om som en ubeskrivelig Lindring. Og af Kjerlighed bliver han Menneske! Han er Kjerlighed; og dog maa han i ethvert &O-;ieblik, han er til, ligesom korsf&ae;ste al menneskelig Medlidenhed og Omsorg &streg; thi han kan kun blive Troens Gjenstand. Men Alt hvad der hedder blot menneskelig Medlidenhed forholder sig til den ligefremme Kjendelighed. Dog bliver han ikke &anfbeg;Troens&anfslut; Gjenstand, er han ikke sand Gud; og er han ikke sand Gud, frelser han heller ikke Mennesket. Altsaa, ved det Skridt, han gj&o-;r af Kjerlighed, styrter han paa een Gang hiint Menneske, Menneskeheden, i den r&ae;dsomste Afgj&o-;relse. Ja, det er som h&o-;rte man et Skrig af den menneskelige Medlidenhed: o, hvorfor gj&o-;r Du dog det! Og dog gj&o-;r han det af Kjerlighed, han gj&o-;r det for at frelse Menneskene. Men ude i denne Afgj&o-;relses R&ae;dsel maa han holde dem fra sig, hvis de overhovedet frelste i Troen skulle tilh&o-;re ham &streg; og han er Kjerlighed. Af Kjerlighed vil han gj&o-;re Alt for Menneskene, han s&ae;tter sit Liv til for dem, han lider for dem den forsm&ae;delige D&o-;d &streg; og han lider for dem dette Liv, at maatte i guddommelig Kjerlighed og Medlidenhed og Barmhjertighed (mod hvilken dog al menneskelig Medlidenhed er som Intet at regne), menneskelig talt, v&ae;re saa haard. Hans hele Liv er Inderlighedens Lidelse. Og da saa hans Livs sidste Afsnit begynder med det natlige Forr&ae;deri, da lider han legemlig Smerte og Mishandling; han lider at forraades af en Ven; at staae ene, udleet, bespottet, bespyttet, med Tornekronen paa, og purpurkl&ae;dt; ene med sin, menneskelig talt, tabte Sag &streg; see hvilket Menneske; ene blandt sine rasende Fjender &streg; r&ae;dsomme Omgivelse; forladt af alle sine Venner &streg; frygtelige Eensomhed! Dog saaledes kan ogsaa et Menneske lide, lide den samme Mishandling, lide at selv hans bedste Ven forlader ham: men saa heller ikke mere; hvis dette er overstaaet, saa er for et Menneske Lidelsens Kalk t&o-;mt. Her derimod iskjenkes den endnu engang, den bittreste: han lider, at denne hans Lidelse kan blive og bliver til Forargelse for de faa Troende. Vistnok lider han kun een Gang; men han slipper ikke som et Menneske med Lidelsens f&o-;rste Gang, han gjennemlider den tungeste Lidelse anden Gang, i Bekymringen for og i Sorgen over, at hans Lidelse er til Forargelse. Begribe denne Lidelse kan intet Menneske; at ville begribe den er Formastelse. Hvad mig selv angaaer, der str&ae;ber at fremstille Dette, skylder jeg maaskee her en lille Forklaring. Jeg forraader muligt stundom et saadant Kjendskab til den skjulte Inderlighed, den egentlige Selvforn&ae;gtelses Lidelse, at maaskee Nogen kunde falde paa, at jeg, om end som naturligt et Menneske, dog var en Saadan, et af hine sjeldne &ae;dle Mennesker. Dette er meget langtfra. Jeg er paa en besynderlig Maade, og ikke just for min Dyds Skyld, snarere for mine Synders Skyld, blevet reent formelt vidende om Existents-Hemmeligheder og Existents-Hemmelighedsfuldhed, som disse og denne vistnok ikke er til for Mange. Jeg roser mig ikke deraf, thi det er ikke for min Dyds Skyld. Men jeg str&ae;ber redeligt at benytte denne Viden til at belyse det menneskelig Sande, og det, menneskelig, sande Gode. Og dette bruger jeg igjen for om muligt at gj&o-;re opm&ae;rksom paa det Hellige &streg; om hvilket jeg saa dog bestandigt tilf&o-;ier, at dette kan intet Menneske begribe, at i Forhold til dette begyndes og endes med Tilbedelse. Thi om man end begreb og ganske begreb det reent Menneskelige, denne Forstaaelse er jo dog en Misforstaaelse i Forhold til Gud-Mennesket. &streg; Hvad Ansvar jeg b&ae;rer, forstaaer Ingen som jeg gj&o-;r det; Ingen uleilige sig derfor med at ville forf&ae;rde mig, thi til Den, der kan forf&ae;rde ganske anderledes, forholder jeg mig i Frygt og B&ae;ven. Men heller ikke ret Mange forstaae som jeg, at man i Christenheden har afskaffet Christendommen. &pgf; 5 Forargelsens Mulighed er at n&ae;gte den ligefremme Meddelelse Forargelsens Mulighed er, som vi have str&ae;bt at vise, tilstede i ethvert &O-;ieblik, bef&ae;stende i ethvert &O-;ieblik mellem den Enkelte og Gud-Mennesket det sv&ae;lgende Dyb, over hvilket kun Troen r&ae;kker. Det er saaledes, for atter og atter at gjentage, ikke et tilf&ae;ldigt Forhold, ikke saa, at Nogle m&ae;rke Forargelsens Mulighed Andre ikke, nei, Forargelsens Mulighed er Anst&o-;det for Alle, enten de nu v&ae;lge at troe eller de forarges. Meddelelsen begynder altsaa med et Tilbagest&o-;d. Men at begynde med et Tilbagest&o-;d er at n&ae;gte den ligefremme Meddelelse. Dette er da let at indsee, det tilbyder sig n&ae;sten sandseligt for Anskuelsen. Hvad der tilbyder sig ligefrem, kan da ikke siges f&o-;rst at st&o-;de fra; men hvad der tilbyder sig saaledes, at det f&o-;rst st&o-;der fra, kan da ikke siges at tilbyde sig ligefrem. Derimod kan det heller ikke siges blot at st&o-;de fra; thi det tilbyder sig, men saaledes, at det f&o-;rst st&o-;der fra. Men tag Forargelsens Mulighed bort, som man har gjort i Christenheden, saa er hele Christendommen ligefrem Meddelelse, og saa er Christendommen afskaffet, den er blevet noget let, overfladisk Noget, som hverken saarer eller helbreder dybt nok, den blot menneskelige Medlidenheds usande Opfindelse, som forglemmer den uendelige qvalitative Forskjel mellem Gud og Menneske. &pgf; 6 At n&ae;gte den ligefremme Meddelelse er at fordre &anfbeg;Troen&anfslut; Forargelsens Mulighed, Forholdet, med hvilket der begyndes, er i dybeste Forstand Udtrykket for, at gj&o-;re opm&ae;rksom, eller for, at der af et Menneske kr&ae;ves den st&o-;rst mulige Opm&ae;rksomhed (ja efter en Maalestok, som er en anden end den blot menneskelige; thi det er efter den guddommelige Maalestok) i Forhold til den Afgj&o-;relse at blive troende. Ogsaa den ligefremme Meddelelse s&o-;ger maaskee at gj&o-;re Modtageren opm&ae;rksom, saa godt den kan: den beder og besv&ae;rger ham, den l&ae;gger ham Sagens Vigtighed ret paa Hjerte, formaner, truer o. s. v. &streg; det er Alt igjen ligefrem Meddelelse, og derfor er der hverken Alvor nok i Forhold til den h&o-;ieste Afgj&o-;relse, ei heller vindes der Opm&ae;rksomhed nok. Nei, der begyndes med at n&ae;gte den ligefremme Meddelelse &streg; det er Alvoren. Frygtelig er Forargelsens Mulighed, og dog er den, ligesom Loven er det i Forhold til Evangeliet, Strengheden, som h&o-;rer med til Alvoren. Der er ingen ligefrem Meddelelse, og ingen ligefrem Modtagelse: der er et Valg. Det gaaer ikke saaledes til som ved den ligefremme Meddelelse, at der lokkes og trues og formanes &streg; og saa, saa, ganske uform&ae;rkeligt skeer saa Overgangen saadan lidt efter lidt, Overgangen til saadan at antage det, at holde sig overbeviist derom, at v&ae;re af den Mening o. s. v. Nei, der fordres en ganske bestemt Art Modtagelse: Troens. Og Troen er selv en dialektisk Bestemmelse. Tro er et Valg, ingenlunde den ligefremme Modtagelse &streg; og Modtageren er Den, der bliver aabenbar, om han vil troe eller forarges. Men hele den moderne Philosophi har da gjort Alt for at faae os indbildt, at Tro er en umiddelbar Bestemmelse, er det Umiddelbare, hvilket igjen h&ae;nger sammen med, at man har afskaffet Forargelsens Mulighed, gjort Christendommen til en L&ae;re, afskaffet Gud-Mennesket og Samtidighedens Situation. Det den moderne Philosophi forstaaer ved Tro er egentlig hvad man kalder en Mening, eller hvad man saadan i daglig Tale kalder at troe. Christendommen gj&o-;res til en L&ae;re; denne L&ae;re forkyndes saa et Menneske, og han troer nu, at det er saa, som denne L&ae;re siger. Det n&ae;ste Stadium bliver derfor at &anfbeg;begribe&anfslut; denne L&ae;re; det gj&o-;r Philosophien. Dette er Altsammen ganske rigtigt, dersom Christendommen var en L&ae;re; men da den ikke er det, er det ogsaa ganske galt. Tro i pr&ae;gnant Forstand forholder sig til Gud-Mennesket. Men Gud-Mennesket, Modsigelsens-Tegn, n&ae;gter den ligefremme Meddelelse &streg; og kr&ae;ver Troen. At det at n&ae;gte ligefrem Meddelelse er at fordre Tro, kan man simpelt eftervise i blot menneskelige Forhold, naar man dog erindrer, at Tro i eminenteste Forstand forholder sig til Gud-Mennesket. Lad os gjennemgaae dette, og lad os dertil tage Forholdet mellem to Elskende. Jeg antager da f&o-;rst dette Forhold: den Elskende forsikkrer i de meest br&ae;ndende Udtryk den Elskede om sin Kjerlighed, og hans hele V&ae;sen er svarende til denne Forsikkring, idel Tilbedelse n&ae;sten &streg; han sp&o-;rger nu den Elskede &anfbeg;troer Du, at jeg elsker Dig?&anfslut; Den Elskede svarer saa: ja, jeg troer. Saaledes tale vi rigtignok. Lad os nu derimod antage, at den Elskende faaer den Idee, at ville pr&o-;ve den Elskede, om hun troer ham. Hvad gj&o-;r han saa? han bortskj&ae;rer al ligefrem Meddelelse, forvandler sig selv til en Dobbelthed; det seer i Muligheden skuffende ud, som kunde han muligt lige saa godt v&ae;re en Bedrager som den trofast Elskende. Dette er at gj&o-;re sig til en Gaade; men hvad er en Gaade? en Gaade er et Sp&o-;rgsmaal; og hvad sp&o-;rger dette Sp&o-;rgsmaal om? det sp&o-;rger, om hun troer ham. &streg; Jeg afgj&o-;r nu ikke, om han har Lov dertil, jeg forf&o-;lger blot Tankebestemmelserne; og i ethvert Tilf&ae;lde maa jo erindres, at en Maieutiker til et vist Punkt gj&o-;r det Samme, stiller den dialektiske Dobbelthed, men i lige modsat Hensigt, just for at vende det andet Menneske fra sig, for at gj&o-;re ham indadvendt, for at gj&o-;re ham fri, ikke for at drage ham til sig. &streg; Man vil let see Forskjellen i den Elskendes Adf&ae;rd. I det f&o-;rste Tilf&ae;lde sp&o-;rger han ligefrem: troer Du mig; i det andet Tilf&ae;lde gj&o-;r han sig til et Sp&o-;rgsmaal: om hun troer ham. Maaskee kommer han bittert til at fortryde, at han tillod sig noget Saadant; Sligt har jeg her ikke med at gj&o-;re, jeg forf&o-;lger blot Tankebestemmelserne. Og dialektisk seet er det ganske vist, at den sidste Methode er en langt grundigere Maade at fordre Troen paa. Den sidste Methodes Hensigt er at gj&o-;re den Elskede aabenbar i et Valg; hun maa nu nemlig ud af Dobbeltheden v&ae;lge, hvilken Skikkelse hun troer er den sande. V&ae;lger hun nu det Godes, saa er det aabenbart, at hun troer ham. Det er aabenbart, thi han hj&ae;lper hende slet ikke; han har tvertimod ved Dobbeltheden stillet hende ganske ene uden nogensomhelst Underst&o-;ttelse. Han er en Dobbelthed, og nu er Sp&o-;rgsmaalet, hvad hun d&o-;mmer om ham; men han forstaaer det anderledes, thi han seer, at det ikke er ham, der bliver d&o-;mt, men hende, der bliver aabenbar i, hvorledes hun d&o-;mmer. Om han har Lov dertil, afgj&o-;r jeg nu ikke, jeg forf&o-;lger blot Tankebestemmelserne. Hans Fremgangsmaade, der maaskee, saa l&ae;nge den staaer paa, volder ham ubeskrivelig Lidelse i Uro og Bekymring, er paa een Gang en n&ae;sten iisnende, umenneskelig Ligegyldighed, og dog igjen den meest potentserede Lidenskab. Men han fordrer Tro. Og dialektisk har han Ret, at det at troe, naar man faaer ligefrem Meddelelse, er altfor ligefremt. Og noget Saadant har Christendommen aldrig forstaaet ved Troen. Gud-Mennesket maa fordre Troen, og maa n&ae;gte den ligefremme Meddelelse for at fordre Troen. Han kan det ikke anderledes i en vis Forstand, og han vil det ikke anderledes. Som Gud-Mennesket er han qvalitativ forskjellig fra ethvert Menneske, derfor maa han n&ae;gte den ligefremme Meddelelse, han maa fordre Troen og fordre at blive Troens Gjenstand. I Forholdet mellem Menneske og Menneske maa og skal det ene Menneske n&o-;ies med det andets Forsikkring om, at han troer ham; intet Menneske har Lov til at gj&o-;re sig til Troens Gjenstand for det andet Menneske. Skal det ene Menneske i Forholdet til det andet bruge den dialektiske Fordoblelse, saa skal han jo lige omvendt bruge den maieutisk, just for at undgaae at blive et andet Menneske Troens Gjenstand eller nogen Approximation dertil. Den dialektiske Dobbelthed er det Forel&o-;bige; Usandheden absolut kommer med det N&ae;ste, naar saa et Menneske istedetfor just at bruge den dialektiske Dobbelthed til at parere med, tillader det Formastelige, at han bliver et andet Menneske Troens Gjenstand. Dog selv det Maieutiske betr&ae;ffende afgj&o-;r jeg ikke, hvorvidt det, christelig forstaaet, er at billige. Men kun Gud-Mennesket kan ikke andet, maa, som qvalitativ forskjellig fra Mennesket, fordre at v&ae;re Troens Gjenstand. Bliver han det ikke, saa bliver han en Afgud &streg; og derfor maa han n&ae;gte den ligefremme Meddelelse, fordi han maa fordre Troen. &pgf; 7 Troens Gjenstand er Gud-Mennesket, just fordi Gud-Mennesket er Forargelsens Mulighed. Saa uadskillelig er Forargelsens Mulighed fra Troen, at hvis Gud-Mennesket ikke var Forargelsens Mulighed, kunde han heller ikke v&ae;re Troens Gjenstand. Forargelsens Mulighed er saaledes, optaget i Troen, assimileret af Troen, det negative Kjende paa Gud-Mennesket. Thi var Forargelsens Mulighed der ikke, saa var der altsaa den ligefremme Kjendelighed, og saa var Gud-Mennesket en Afgud; den ligefremme Kjendelighed er Hedenskab. Man seer, hvor lidet man har gjort sig fortjent af Christendommen ved at afskaffe Forargelsens Mulighed, hvorledes man har gjort den til et elskv&ae;rdigt, et sentimentalt Hedenskab. Thi dette er Loven: Den som afskaffer Troen, han afskaffer Forargelsens Mulighed, saaledes naar Speculationen s&ae;tter det at begribe istedetfor det at troe; og Den der afskaffer Forargelsens Mulighed, han afskaffer Troen, saaledes naar det sm&ae;gtende Pr&ae;dikeforedrag tillyver Christus den ligefremme Kjendelighed. Men hvad enten man afskaffer Troen, eller man afskaffer Forargelsens Mulighed, afskaffer man tillige noget Andet: Gud-Mennesket. Og afskaffer man Gud-Mennesket, afskaffer man Christendommen. Og sandeligen de 18 Aarhundreder, de have ikke bidraget en D&o-;it til at bevise Christendommens Sandhed, derimod have de bidraget med stedse voxende Magt til at afskaffe Christendommen. Det er dog vistnok heller ikke saa, som man conseqvent maatte antage, naar man hylder Beviset af de 18 Aarhundreder, at nu, i det 19de Aarhundrede, er man ganske anderledes overbeviist om Christendommens Sandhed, end man var i den f&o-;rste og anden Generation &streg; det er dog nok snarere saa, hvad rigtignok lyder temmelig satirisk over hiint Bevises Dyrkere og Tilbedere, at alt eftersom Beviset formeentligen tog til i Kraft &streg; overbevistes F&ae;rre og F&ae;rre. Men Dette kommer der ud af, naar man een Gang for alle gaaer Glip af det afgj&o-;rende Point i Noget: det er frygtelige Confusioner der kan fremkomme, og som tiltage fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt. Nu da det, og altsaa efter en uhyre Maalestok, er blevet beviist, at Christendommen er Sandhed: nu findes der Ingen, saa godt som Ingen, der er villig til at bringe noget Offer for dens Skyld. Da man &streg; skal jeg sige, da man &anfbeg;kun&anfslut; troede dens Sandhed, da offrede man Liv og Blod. O, frygtelige Bedaarelse! O, at man, som hiin Hedning br&ae;ndte Bibliothekerne, kunde faae disse 18 Aarhundreder til en Side &streg; kan man det ikke, saa er ogsaa Christendommen afskaffet. O, at man dog kunde gj&o-;re det disse mange Talere, der bevise Christendommens Sandhed af de 1800 Aar og vinde Menneskene, at man kunde gj&o-;re dem det indlysende, saa forf&ae;rdeligt som det er, at de forraade, forn&ae;gte, afskaffe Christendommen &streg; kan man det ikke, saa er Christendommen afskaffet. Ind&o-;velse i Christendom Af ANTI-CLIMACUS Nr. III Fra H&o-;iheden vil han drage Alle til sig Christelige Udviklinger af ANTI-CLIMACUS Udgiverens Forord Jvf. Forordet til Nr. II. I B&o-;n Herre Jesus Christus, der er saa Meget, der vil drage os tilbage: tomme Idr&ae;tter, ubetydelige Gl&ae;der, uv&ae;rdige Bekymringer; der er saa Meget, der vil skr&ae;kke os tilbage: en Stolthed, der er for feig til at ville lade sig hj&ae;lpe, en feig Frygtagtighed, der unddrager sig til egen Ford&ae;rvelse, en Syndens Angst, der flyer den Helliges Reenhed, som Sygdommen flyer L&ae;gemidlet. Men Du er jo dog den St&ae;rkeste: saa drage Du os, og endnu st&ae;rkere, til Dig. Vi kalde Dig vor Frelser og Forl&o-;ser, at Du kom til Verden, for at l&o-;se os af de L&ae;nker, hvori vi vare bundne eller hvori vi selv havde bundet os, og for at frelse de Forl&o-;ste. Dette var Din Gjerning, som Du har fuldkommet, og som Du vil fuldkomme til Dagenes Ende; thi som Du selv har sagt det, saa vil Du gj&o-;re det: oph&o-;iet fra Jorden vil Du drage Alle til Dig. Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver_er oph&o-;iet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig. Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig. A. T., skal et Menneskes Liv ikke f&o-;res ganske uv&ae;rdigt, som Dyrets, der aldrig opl&o-;fter sit Hoved; skal det ikke henlefles, tomt beskjeftiget med hvad der, saa l&ae;nge det er, er Forf&ae;ngelighed, og naar det er forbi, er Intet, eller travlt beskjeftiget med hvad der vistnok larmer i &O-;ieblikket, men ikke giver Gjenlyd i Evigheden: skal et Menneskes Liv ikke hend&o-;ses i Uvirksomhed eller forspildes i Travlhed, saa maa der v&ae;re noget H&o-;iere, der drager det. Dette H&o-;iere kan nu v&ae;re det saare Forskjellige; men skal dette H&o-;iere i Sandhed og i ethvert &O-;ieblik kunne drage, maa det selv ikke v&ae;re underlagt Omskiftelse eller Forandring, men seierrigt have gjennemgaaet enhver Forandring, forklaret &streg; som en Afd&o-;ds forklarede Liv. Og som der nu blandt alle Levende kun er eet Navn n&ae;vnet, den Herre Jesu Christi, saa er der ogsaa kun een Afd&o-;d, han som dog lever, den Herre Jesus Christus, han som fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. See, derfor er en Christens Liv retteligen anlagt, rettet mod hvad der er oven til, mod H&o-;iheden, mod Ham, der fra H&o-;iheden drager den Christne til sig &streg; dersom den Christne ihukommer Ham; og Den, som ikke gj&o-;r det, er jo ingen Christen. Og Du, m. T., Du til hvem min Tale henvender sig, Du er jo netop kommet hid idag til Hans Ihukommelse. Det f&o-;lger af sig selv, at skal Han kunne fra H&o-;iheden drage den Christne til sig, da er der Meget som maa glemmes, Meget som der maa sees bort fra, Meget som der maa afd&o-;es fra. Hvorledes lader dette sig gj&o-;re? O, dersom Du nogensinde bekymret, maaskee bekymret for Din Fremtid, Dit Livs Lykke, ret har &o-;nsket at kunne glemme Noget: en skuffet Forventning, et kn&ae;kket Haab, en forbittret og forbittrende Erindring; eller dersom Du, ak, bekymret for Din Sjels Frelse, ret inderligt har &o-;nsket at kunne glemme Noget: en Syndens Angst, som idelig stod for Dig, en forf&ae;rdende Tanke, som ikke vilde vige fra Dig &streg; da har Du vistnok selv erfaret, hvor tomt det Raad er, Verden giver, naar den siger &anfbeg;see at glemme det!&anfslut; Thi naar Du bekymret sp&o-;rger &anfbeg;hvorledes skal jeg b&ae;re mig ad for at glemme?&anfslut;, og der da svares &anfbeg;Du maa see at glemme&anfslut;: da er dette jo kun en tom Spot, hvis det overhovedet er Noget. Nei, er der Noget, Du vil glemme, saa see at faae noget Andet at huske paa, da skal det vel lykkes. Fordrer Christendommen derfor af den Christne, at han skal glemme Meget, og i en vis Forstand Alt, det Mangfoldige nemlig, saa anbefaler den ogsaa Midlet: at huske paa noget Andet, at ihukomme Eet, den Herre Jesus Christus. Dersom Du da m&ae;rker, at Verdens Gl&ae;der f&ae;ngsle Dig &streg; og Du &o-;nsker at glemme; dersom Du m&ae;rker, at jordisk Bekymring beskjeftiger Dig, saa Du &o-;nsker at glemme; dersom Du m&ae;rker, at Livets Travlhed tager Dig, som Str&o-;mmen Sv&o-;mmeren, og Du &o-;nsker at glemme; dersom Fristelsens Angester efterstr&ae;be Dig, og Du inderligt &o-;nsker at kunne glemme: saa ihukom Ham, den Herre Jesus Christus, og det skal vel lykkes. Ja kunde Du, som Du nu idag til Hans Ihukommelse &ae;der af Br&o-;det og drikker af Vinen, kunde saaledes Hans Ihukommelse hver Dag blive Din Tanke, saa Du i Alt, hvad Du foretog Dig, ihukom Ham: da skulde Du ogsaa ganske have glemt Alt, hvad der skal glemmes, Du skulde i Forhold til Alt, hvad der skal glemmes, blive glemsom som en sv&ae;kket Olding, glemsom som Den, der i et fremmed Land har glemt sit Modersmaal, og taler det meningsl&o-;st, glemsom som en Aandsfrav&ae;rende &streg; Du skulde v&ae;re ganske dragen hen til det H&o-;iere ved Ham, som fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig. Fra H&o-;iheden; thi her paa Jorden vandrede han _Ringhedi Ringhed, i Tjenerens ringe Skikkelse, i Armod og Elendighed, en Lidende. Dette var jo Christendom, ikke at en riig Mand gj&o-;r Fattige rige, men at den Fattigste af Alle _gj&o-;regj&o-;r Alle rige, baade Rige og Fattige. Og dette var jo Christendom, ikke at det er den Glade, der tr&o-;ster Bedr&o-;vede, men at det er den af Alle meest Bedr&o-;vede. &streg; Han vil drage Alle til sig; drage dem til sig, thi han vil Ingen lokke til sig. I Sandhed at drage til sig er i een Forstand at st&o-;de fra sig. Der er i Dit som i mit og som i ethvert Menneskes V&ae;sen Meget, han vil have bort; i Henseende til alt Dette vil Han st&o-;de fra sig. Ringheden, Fornedrelsen er Anst&o-;dsstenen, Forargelsens Mulighed, og Du stillet mellem Hans Fornedrelse, som ligger bagved, og H&o-;iheden: just derfor siges Han at drage til sig. At lokke til sig er usandt at drage til sig; men Han vil Ingen lokke, Fornedrelsen h&o-;rer ham lige saa v&ae;sentlig til som Oph&o-;ielsen. Dersom der var Den, som kun kunde elske Ham i Hans H&o-;ihed: en Saadans Syn er forvirret, han kjender ikke Christum, elsker Ham altsaa heller ikke, han tager Ham forf&ae;ngelig. Christus var og er jo Sandheden. Naar Nogen da kun kan elske Ham i Hans H&o-;ihed, hvad vil saa det sige? Det vil sige, han kan kun elske Sandheden &streg; naar den har seiret, naar den er i Besiddelse af og omgiven af Magten og &Ae;ren og Herligheden. Men da den stred, da den var Daarskaben, J&o-;der en Forargelse, Gr&ae;ker en Daarskab, da den blev forhaanet, bespottet, som Skriften siger bespyttet, da kunde en Saadan altsaa ikke elske den, da &o-;nskede han at holde sig langt borte. Han &o-;nskede altsaa Sandheden langt borte fra sig, men dette er jo just at v&ae;re i Usandheden. Det h&o-;rer &anfbeg;Sandheden&anfslut; lige saa v&ae;sentlig til at lide i denne Verden, som at seire i en anden, i Sandhedens Verden: og Christus Jesus er den Samme i sin Fornedrelse som i sin Oph&o-;ielse. Men dersom derimod Nogen kun kunde f&o-;le sig dragen til og elske Christum i Hans Fornedrelse; dersom en Saadan slet Intet vilde h&o-;re om Hans Oph&o-;ielse, naar Magten og &Ae;ren og Herligheden er Hans; dersom han (o, s&o-;rgelige Forvendthed!) med en urolig Aands Utaalmodighed, kjed, som han vel vilde sige, af Christenhedens gode og seierrige Dage, blot l&ae;ngtes efter R&ae;dselens Skuespil, at v&ae;re hos Ham, da Han blev forhaanet og forfulgt: da er en Saadans Syn ogsaa forvirret, han kjender ikke Christum, elsker Ham altsaa heller ikke. Thi Tungsind staaer Christendommen slet ikke n&ae;rmere end Letsind, de ere begge lige meget Verdslighed, lige langt borte, have begge lige meget Omvendelse behov. M. T., Du til hvem min Tale henvender sig, Du som idag er kommet hid til Hans, vor Herres Jesu Christi Ihukommelse, Du er altsaa kommet hid dragen af Ham, som fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. Men netop idag mindes Du jo Hans Fornedrelse, Hans Lidelse og D&o-;d: saa er det Ham, der drager Dig til sig. Han har i H&o-;iheden ikke glemt Dig &streg; og Du glemmer ikke Hans Fornedrelse; Du elsker Ham i Hans Fornedrelse, men tillige Hans herlige Aabenbarelse. Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig. Det er nu 18 Aarhundreder siden, Han forlod Jorden og opfoer til H&o-;iheden. Verdens Skikkelse er siden den Tid mere end een Gang forandret, Throner reiste og styrtede, store Navne opkomne og glemte; og i det Mindre, i vort daglige Liv skeer det S&ae;dvanlige, Solen gaaer op og gaaer ned, Vinden omskifter efter sine Omgange, nu sp&o-;rges der noget Nyt, som snart glemmes igjen, og saa atter noget Nyt: men fra Ham h&o-;res i en vis Forstand Intet. Og dog har Han sagt, at Han fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. Han er altsaa i H&o-;iheden ikke hvilende, men Han arbeider, beskjeftiget med og bekymret for at drage Alle til sig. Forunderligt! Dog saaledes seer Du jo ogsaa i Naturen omkring Dig de mange Kr&ae;fter r&o-;re sig; men den Kraft der b&ae;rer Alt, den seer Du ikke, Du seer ikke Guds Almagt &streg; og dog er det jo lige fuldt vist, at ogsaa han arbeider, at eet eneste &O-;ieblik uden ham, saa er Verden Intet. Saaledes er ogsaa Han, usynlig i H&o-;iheden, dog overalt tilstede, beskjeftiget med at drage Alle til sig &streg; ak, medens der i Verden verdsligt er Tale om alt Andet, som var Han slet ikke til. Han bruger det meest Forskjellige som Vei og som Middel for at drage til sig; dog dette kunne vi her ikke udf&o-;re, mindst idag, hvor endog en us&ae;dvanlig kort Tid er foreskrevet for Talen, fordi den hellige Handling er Hovedsagen, og Altergangen Gudstjenesten. Men om end Midlerne, Han bruger, ere nok saa mange, alle Veiene l&o-;be dog sammen paa eet Punkt: Syndens Bevidsthed, derigjennem er &anfbeg;Veien&anfslut;, ad hvilken Han drager et Menneske, den Angergivne, til sig. M. T., Du til hvem min Tale henvender sig, Du som idag er kommet hid for til Hans Ihukommelse at deeltage i Nadverens hellige Maaltid: Du gik jo idag f&o-;rst til Skrifte &streg; inden Du nu gaaer op til Alteret. Fra H&o-;iheden har Han draget Dig til sig, men gjennem Syndernes Bevidsthed. Ad mange, meget forskjellige Veie f&o-;rer Han den Enkelte hertil, men kun ad een Vei drager Han ham til sig: gjennem Syndens Bevidsthed. Thi Han vil Ingen lokke til sig, men Han vil drage Alle til sig. Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig. M. T., Du, til hvem min Tale henvender sig! Idag er Han jo hos Dig som n&ae;rmere ved Jorden, Han ligesom ber&o-;rer Jorden, Han er tilstede ved Alteret, hvor Du s&o-;ger Ham; Han er der tilstede &streg; men kun for atter fra H&o-;iheden at drage Dig til sig. Thi fordi Du f&o-;ler Dig dragen til Ham, og derfor er kommet hid idag, deraf f&o-;lger jo dog endnu ikke, at Du turde mene, at Han allerede ganske havde draget Dig til sig. Herre, for&o-;g mig Troen; Den, som bad denne B&o-;n, var ikke en Vantro men en Troende: saaledes ogsaa med denne B&o-;n &anfbeg;Herre, drag mig ganske til Dig&anfslut;, Den, som retteligen skal bede denne B&o-;n, maa allerede f&o-;le sig dragen. O, og ikke sandt, just idag, og just fordi Du idag f&o-;ler Dig dragen, just derfor vilde Du vel idag v&ae;re villigst til at tilstaae Dig selv og Ham, hvor Meget der endnu er tilbage, hvor langt det er fra, at Han ganske har draget Dig til sig &streg; i H&o-;iheden, bort fra alt det Lave og Jordiske, der vil holde Dig tilbage. O, det er jo ikke mig, m. T., ikke noget andet Menneske, der siger, eller skal sige eller t&o-;r sige Dig dette; nei ethvert Menneske skal have nok med at sige sig det selv &streg; og skulde have Roes for Gud, hvis han nogensinde drev det til noksom at sige sig det selv. Ikke veed jeg, m. T., hvor Du er, hvor langt Han maaskee allerede har draget Dig til sig, hvor langt fremmeligere i at v&ae;re Christen Du maaskee er end jeg og saa mangen Anden: men, give Gud, at denne Dag, hvor Du end er, og hvo Du end er, Du som idag er kommet hid for at deeltage i Nadverens hellige Maaltid, at denne Dag maatte i Sandhed v&ae;re velsignet for Dig, give Gud, at Du i det hellige &O-;ieblik maatte f&o-;le Dig ganske dragen til Ham, fornemme Hans N&ae;rv&ae;relse, Han der er der tilstede, Han fra hvem Du saa vistnok skilles, idet Du forlader Alteret, men som dog ikke vil glemme Dig, naar Du ikke glemmer Ham, ja ikke vil glemme Dig, ak selv om Du stundom glemte Ham, som fra H&o-;iheden vedbliver at drage Dig til sig indtil en sidste salig Ende, naar Du engang skal v&ae;re med Ham og hos Ham i H&o-;iheden. II Herre Jesus Christus, svagt er vort eget daarlige Sind, som kun altfor gjerne lader sig drage &streg; og da er der saa Meget, som vil drage os til sig. Der er Lysten med dens forf&o-;rende Magt, det Mangfoldige med dets forvirrende Adspredelse, &O-;ieblikket med dets bedaarende Vigtighed, og Travlhedens forf&ae;ngelige M&o-;ie og Letsinds sorgl&o-;se Tidsspilde og Tungsinds m&o-;rke Grublen: alt Dette vil, bort fra os selv, drage os til sig, for at bedrage os. Men Du, som er Sandheden, kun Du, vor Frelser og Forl&o-;ser, kan i Sandhed drage et Menneske til Dig, hvad Du jo har lovet Du vil gj&o-;re: at Du vil drage Alle til Dig. Saa give da Gud, at vi ved at gaae i os selv maatte komme saaledes til os selv, at Du, efter Dit Ord, kan drage os til Dig &streg; fra H&o-;iheden, men gjennem Ringheden og Fornedrelsen. Joh. XII, 32. Og jeg, naar jeg bliver oph&o-;iet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig. A. T., lader os f&o-;rst til Indledning gj&o-;re os det ret tydeligt, hvad der, n&o-;iagtigt forstaaet, ligger i den Tanke: at drage til sig, for saa desto bedre og desto inderligere at forstaae de forel&ae;ste hellige Ord, at Christus, oph&o-;iet fra Jorden, altsaa fra H&o-;iheden, vil drage Alle til sig. Hvad vil det sige: at drage til sig? er det dog ikke i Grunden usandt, om hvad der kun bedragende drager til sig, om hvad der drager til sig for at bedrage, eller bedrager, idet det drager til sig, at udsige: at det drager til sig? Thi rigtigere og sandere maa jo derom siges: det bedrager, ikke eet Ord mere. Naar man siger om det: det drager, da er det jo, som vilde man et &O-;ieblik fortie det Afgj&o-;rende, som vilde man et &O-;ieblik dv&ae;le derved, og ikke strax rykke ud med Sproget, kort for Hovedet som Sandhed altid er, flygtende iilsomt som det Sande altid flyer L&o-;gnen. Dersom man om hvad der forf&o-;rer vilde sige det f&o-;rer &streg; derpaa holde inde, slet Intet videre tilf&o-;ie, eller f&o-;rst langt om l&ae;nge &streg; til Forf&o-;relse: var dette saa ikke som et Udtryk for, at man i Grunden var i det Forf&o-;rendes Magt? Sandeligen, det er farligt og bet&ae;nkeligt, naar et Menneske saaledes staver, og er saaledes langsom i at l&ae;gge sammen, det er en farlig Dv&ae;len ved det Forbudne, en Dv&ae;len, eller rettere, det er som havde man dog i Grunden Lyst til at gaae et lille Stykke med, at f&o-;res et lille Stykke af det Forf&o-;rende. Det vilde jo ogsaa v&ae;re uforsvarligt, om man til Den, der var i det Forf&o-;rendes Magt, vilde sige: tag Dig iagt, det f&o-;rer til Forf&o-;relse. O, Den der er bekymret for sin egen, eller for et andet Menneskes Frelse, han taler ganske anderledes utaalmodigt; selv i det &O-;ieblik hvor han menneskelig talt er l&ae;ngst borte fra det Forf&o-;rende, han giver det ikke een Finger, at det ikke skal tage hele Haanden, han sp&o-;ger ikke dermed, lefler ikke. Siig ikke, at dette er spidsfindige Ordbem&ae;rkninger, Intet mindre end opbyggelige, o tro Du mig, det er saare vigtigt for et Menneske, at hans Sprog er n&o-;iagtigt og sandt; thi saa er ogsaa hans Tanke det. Og dern&ae;st, om det at forstaae og at tale rigtigt end ikke er Alt, da der jo ogsaa fordres at handle rigtigt, saa er dog Forstaaelse i Forholdet til det at handle som det vippende Br&ae;t, hvorfra den Springende tager Springet: jo tydeligere, jo n&o-;iagtigere, jo mere, i god Forstand, lidenskabelig Forstaaelsen er, desto mere letter den til Handling, eller desto lettere er det for Den, der skal handle, at lette til Handling, som det er for Fuglen, at lette fra den gyngende Green, hvis B&o-;ielighed staaer i det n&ae;rmeste Forhold til og danner den letteste Overgang til det at flyve. Hvad der da i Sandhed skal siges at drage til sig, maa f&o-;rst og fremmest v&ae;re Noget i sig selv, eller v&ae;re et Noget, der er i sig selv. Thi hvad der ikke er i sig selv, kan da umuligt drage til sig. Men dette er jo Tilf&ae;ldet med det Sandselige, det Verdslige, det &O-;ieblikkelige, det Mangfoldige, det er i sig selv Intet, er tomt. Derfor kan det i sidste Grund ikke drage til sig, det kan kun bedrage. Dette er det Sidste, at det bedrager; men dette Sidste er ogsaa hvad der skal siges f&o-;rst og strax, at det bedrager. Hvad der i Sandhed skal siges at drage til sig, maa v&ae;re det H&o-;iere, det &Ae;dlere, der drager det Lavere til sig, det er, det i Sandhed at drage til sig er at drage op ad, ikke at drage ned ad. Naar det Lavere drager det H&o-;iere til sig, da drager det ikke, det drager ned ad, det bedrager. Dette er vistnok hvad der sidst kommer tilsyne, Bedraget; men dette Sidste er dog hvad der skal siges f&o-;rst og strax: det bedrager. Videre, hvad det, n&ae;rmere forstaaet, vil sige i Sandhed at drage til sig, beroer paa Dets Beskaffenhed, som skal drages. Er dette i sig selv et Selv, da kan det i Sandhed at drage til sig ikke betyde blot at drage det fra at v&ae;re sig selv, at drage det til sig saaledes, at det nu har tabt al egen Bestaaen, ved at v&ae;re draget ind i Det, som drog det til sig. Nei, i Forhold til hvad der i Sandhed er et Selv, vilde det at drages paa denne Maade atter v&ae;re at bedrages. Dette vilde vistnok v&ae;re det der sidst kom tilsyne, Bedraget; men dette Sidste er dog hvad der skal siges f&o-;rst og strax, det bedrager. Nei, naar Det, der skal drages, er i sig selv et Selv, betyder det i Sandhed at drage til sig f&o-;rst at hj&ae;lpe det til i Sandhed at blive sig selv, for saa at drage det til sig, eller det betyder, i og ved at drage det til sig, at hj&ae;lpe det til at blive sig selv. &streg; Her betyder altsaa det i Sandhed at drage til sig et Dobbelt, f&o-;rst at gj&o-;re det Selv, som skal drages, til sig selv, for saa at drage det til sig. Og hvad er nu det at v&ae;re et Selv? Det er at v&ae;re en Fordoblelse. Derfor betyder i dette Forhold det i Sandhed at drage til sig en Dobbelthed. Magneten drager Jernet til sig; men Jernet er intet Selv, derfor er i dette Forhold det at drage til sig et Enkelt. Men et Selv er en Fordoblelse, er Frihed; derfor betyder i dette Forhold det i Sandhed at drage til sig at s&ae;tte et Valg. For Jernet, naar det drages, er der intet og kan der ikke v&ae;re Tale om noget Valg. Men et Selv kan et Andet kun i Sandhed drage til sig gjennem et Valg; saa det i Sandhed at drage til sig er et Sammensat. Altsaa. Hvad der skal kunne siges i Sandhed at drage til sig, maa v&ae;re Noget i sig selv, eller Noget som er i sig selv. Saaledes naar Sandheden drager til sig; thi Sandheden er i sig selv, er i og for sig selv &streg; og Christus er Sandheden. Det maa v&ae;re det H&o-;iere, der drager det Lavere til sig &streg; saaledes naar Christus, den uendelig H&o-;ieste, sand Gud og Mand, fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. Men Mennesket, hvorom Talen jo er, er i sig selv et Selv. Derfor vil Christus ogsaa f&o-;rst og fremmest hj&ae;lpe hvert Menneske til at blive sig selv, fordrer f&o-;rst og fremmest af ham, at han ved at gaae i sig selv bliver sig selv, for saa at drage ham til sig. Han vil drage Mennesket til sig, men han vil, for i Sandhed at drage ham til sig, kun drage Mennesket som frit V&ae;sen til sig, altsaa gjennem et Valg. Derfor vil han, der fornedrede sig selv, derfor vil han den Fornedrede fra H&o-;iheden drage Mennesket til sig. Dog er han i Ringheden og H&o-;iheden den Ene og Samme; og dette Valg var ikke rigtigt, om Nogen meente, at han skulde v&ae;lge mellem Christus i Ringheden og Christus i H&o-;iheden, thi Christus er ikke adskilt, han er den Ene og Samme. Valget er ikke: enten Ringheden eller H&o-;iheden, nei, Valget er Christus; men Christus er et Sammensat og dog den Ene og Samme, er den Fornedrede og den Oph&o-;iede, forhindrer derfor just at v&ae;lge een af Delene, medens begge Delene, eller det at begge Dele ere der, gj&o-;r det umuligt at drages til ham uden gjennem et Valg. Thi hvis han i Sandhed skulde kunne drage til sig uden gjennem et Valg, saa maatte han v&ae;re et Enkelt, enten den Oph&o-;iede eller den Fornedrede, men han er begge Dele. Saaledes gjennem en Dobbelthed drager Intet, ingen Natur-Magt, Intet i Verden drager saaledes til sig, det gj&o-;r kun Aand, og kan atter saaledes kun drage Aand til sig. Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig. Og ikke sandt, det er jo skeet; disse Tusinder og Tusinder og Millioner dem har han alle draget til sig og drager dem til sig &streg; thi i Fornedrelsen drog han kun Tolv til sig, og af disse Tolv forraadte den Ene ham, og de Andre forn&ae;gtede ham. Men alle disse Tusinder og Millioner, som han drager til sig fra H&o-;iheden, de holde fast ved ham. Maaskee! Men s&ae;t han vilde gj&o-;re Pr&o-;ven derpaa, s&ae;t han atter if&o-;rte sig Ringheden &streg; og kom i endnu strengere Forstand end fordum til sine Egne: hvad vilde vel F&o-;lgen blive? Dog er det ikke hans eget Ord, at han fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig? saa er det jo ganske i sin Orden, at det er skeet og skeer, som han har forudsagt det, og saa maa det dog vel h&ae;nge ganske rigtigt sammen med disse mange Tusinder og Millioner, der alle f&o-;le sig dragne til ham fra H&o-;iheden. Men hvad er da det at drage til sig? At drage til sig er gjennem en Mods&ae;tning, gjennem et Valg at drage til sig, altsaa ikke umiddelbart, men middelbart, saa Valget, som sagt blev, ikke bestaaer i at v&ae;lge enten den ene Mods&ae;tning eller den anden, men i at v&ae;lge en Eenhed af tvende Mods&ae;tninger, hvilket ikke lader sig gj&o-;re umiddelbart. Forsaavidt kan han heller ikke siges at drage til sig alene fra H&o-;iheden, dersom han blot var den h&o-;it Oph&o-;iede og aldrig havde v&ae;ret Andet. Men hvo er den Talende? er det den Oph&o-;iede der er den Talende? Ingenlunde, saa maatte Talen jo lyde anderledes, saa maatte der jo staae: jeg, der er oph&o-;iet, jeg vil drage Alle til mig. Derimod staaer der: men jeg &streg; naar jeg bliver _{&o-;ph&o-;iet}oph&o-;iet; det talende Jeg er altsaa ikke den Oph&o-;iede. Jeg, det vil sige, jeg den Fornedrede, naar jeg bliver oph&o-;iet, vil jeg drage Alle til mig. Den Oph&o-;iede vil gj&o-;re det, men den Fornedrede er det der har sagt, at han vil gj&o-;re det. Dersom den Fornedrede ikke havde levet, saa havde vi jo slet intet vidst om den Oph&o-;iede; og dersom den Fornedrede ikke havde sagt dette Ord, saa havde vi jo Intet vidst om, at han fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. Hvorledes skulle nu Ordene forstaaes? Det er jo dog ikke nok til at forstaae en Tale, is&ae;r en Tale i f&o-;rste Person, hvor der altsaa n&ae;vnes et Jeg, at forstaae, hvad der siges, vi maae jo ogsaa passe paa, hvo det er der taler. Og den Talende er den Fornedrede, som jo ogsaa Ordene, historisk, ikke ere sagte igaar eller iforgaars, men for 1800 Aar siden, da han den Fornedrede ikke var oph&o-;iet. Men naar et Menneske gjennemgaaer en saadan Forandring og Omvexling som: Fornedrelse &streg; Oph&o-;ielse, saa er det, for at forstaae hans Udsagn, ganske simpelt og ligefrem, af stor Vigtighed at faae oplyst, i hvilket Afsnit af sit Liv han har sagt det. Dog Christi Liv betr&ae;ffende er denne Oplysning let at faae; thi hans Oph&o-;ielse begynder f&o-;rst med hans Himmelfart &streg; og siden den Tid er der ikke h&o-;rt eet eneste Ord af ham, hvert Ord, han har sagt, er altsaa sagt i hans Fornedrelse. Men lad mig dog danne et ganske simpelt Tilf&ae;lde, for ret at gj&o-;re det indlysende, hvor vigtigt det i Forhold til et Udsagn af et Menneske, der i sit Liv gjennemgik betydelige Omvexlinger, er at faae det oplyst, i hvilket Afsnit af sit Liv han har sagt det. Lad os t&ae;nke en from, fattig Mand; han lever naturligviis forladt, Enhver, hvis D&o-;r han gaaer forbi, er glad, og seer man ham komme, er man glad, at man dog saa tidlig opdager hans Komme, at man kan holde D&o-;ren lukket eller n&ae;gte sig hjemme. Om ham fort&ae;lles der, at han skal have sagt: naar jeg er blevet den blandt de Rige rigeste Mand, saa ville Alle s&o-;ge mig. Lad os nu t&ae;nke, at det skeete, hvad han i barnlig Tillid til Gud, uden at knurre nei glad i Armoden, fromt havde haabet, at han virkelig blev den blandt de Rige rigeste Mand &streg; og nu s&o-;ge Alle ham. Lad os t&ae;nke, at der laae mange, mange Aar mellem det f&o-;rste og det sidste Afsnit af hans Liv &streg; hvis da En forstod dette Udsagn saaledes, at han glemte, at det var den fattige Mand, der havde sagt det: forstod han det saa? Nei, han misforstod det. Det M&ae;rkelige var jo netop, at det var den fattige Mand, at det var medens han var fattig at han sagde disse Ord, som vel forekom de Fleste Galskab, da de bleve sagte; det M&ae;rkelige var, at han i Armodens Dage havde denne Tro og Tillid til Gud, at Gud vilde gj&o-;re ham til den blandt alle Rige rigeste Mand. Er dette ikke det M&ae;rkelige? Eller er der noget M&ae;rkeligt i, at Alle s&o-;ge den rige Mand, er der noget M&ae;rkeligt i at forudsige, at det vil skee? Det kan dog nok Enhver, Daare ligesaa godt som Viis, sige forud. Det M&ae;rkelige ligger altsaa i Forholdet mellem Udsagnet og Mandens Bestedelse, under hvilken han sagde Ordet. Dengang derfor da den fattige Mand sagde disse Ord &anfbeg;naar jeg bliver den blandt de Rige rigeste Mand, da ......&anfslut; har man vel ogsaa spottende sagt: ja, &streg; naar, det er, man havde, om end Uret i at spotte, dog rigtigt forstaaet, at det egentlige M&ae;rkelige ved denne Tale var den Talende, eller at det var en Mand i Armod der sagde Ordet. Og saaledes ogsaa med de forel&ae;ste hellige Ord af ham, den Oph&o-;iede, det M&ae;rkelige er, at Den, der sagde dem, var den Fornedrede, at det var den Foragtede, Forhaanede, Bespottede, Bespyttede, der sagde: jeg, naar jeg bliver oph&o-;iet, vil jeg drage Alle til mig. Thi at den Oph&o-;iede, Seierrige, M&ae;gtige, at han drager Alle til sig, det er ikke saa m&ae;rkeligt, det kan noget n&ae;r en Daare ligesaa godt som den Vise sige forud; var slig Forudsigelse Propheti, saa ere vi alle, Store og Smaae, lige store Propheter. Men det M&ae;rkelige var, at det var den Fornedrede, der sagde det. Og derfor har vistnok ogsaa de Samtidige sagt: ja &streg; naar, det er, de have rigtigt opdaget, hvor M&ae;rkelighedens Eftertryk ligger i denne Tale. Det er ganske som med hiin fattige Mands Udsagn. Dog er der den uendelige Forskjel, at han jo dog i det H&o-;ieste med en barnlig Tro og Haaben til Gud, idet han sagde hiint &anfbeg;naar&anfslut;, selv kun har kunnet haabe Muligheden, at det var muligt. Fremdeles er det jo ogsaa ganske bogstaveligen sandt, at han, den Fattige, da han var fattig, var virkelig fattig. Men Han, den Fornedrede, han vidste, at han vilde blive oph&o-;iet, det vidste han evig vist, ja i een Forstand var han, selv da han var den Fornedrede, den Oph&o-;iede. Og see dette er m&ae;rkeligt, en saadan Fornedret og et saadant Ord af en saadan Fornedret! Men, som sagt, skal der v&ae;re Tale om at forstaae Ordet, maa man for Alt huske paa, at det er den Fornedrede der taler. Er dette En nu ganske n&ae;rv&ae;rende, saa det er En som vidste man Intet om Oph&o-;ielsen, men blot h&o-;rer den Fornedrede tale: saa vil man ogsaa paa en anden Maade bedre komme til at forstaae Ordet. Thi til at forstaae et Udsagn af et Menneske h&o-;rer ikke blot, at man forstaaer det Sagte, men ogsaa, hvad jo udviklet blev, at man faaer at vide, hvo den Talende er, og hvis hans Liv er fors&o-;gt i afgj&o-;rende Omskiftelser, da i hvilket Afsnit &streg; og saa h&o-;rer der Eet endnu: i hvilken Stemning han har sagt Ordet. Lad os t&ae;nke paa hiin fattige Mand. Han er nu den rige Mand, s&o-;gt af Alle. Disse Alle, som s&o-;ge ham, ville i Grunden gjerne bringe det i Glemsel, at han har v&ae;ret fattig, og is&ae;r at det var som Fattig han sagde det &streg; thi ellers erindrer Ordet dem jo om, at dengang han var fattig, da var der Ingen som s&o-;gte ham. Det vil sige, Ordet har egentligen nu f&o-;rst faaet sin Braad, nu da han er blevet den Rige, og &streg; da Alle s&o-;ge ham. Den Braad maa man have bort; thi ellers har man dog ikke al den Fordeel af denne rige Mand, som man kunde have. Hvad gj&o-;r man saa? Man siger: aa, lad det v&ae;re glemt, det er en m&o-;rk og trist Erindring. Man kaster da den f&o-;rste Deel af Udsagnet bort, dette &anfbeg;naar jeg er blevet&anfslut;, og lader som var det en riig Mand, der &streg; hvor dybsindigt bliver nu ikke Ordet, n&ae;sten lige saa dybsindigt som den Bem&ae;rkning paa en Solskins-Dag: det er godt Veir idag! &streg; sagde: jeg er s&o-;gt af Alle. Og det finder man at v&ae;re Sandhed, man finder det ypperligt sagt af ham, saaledes er det, saaledes skal det v&ae;re, det er aldeles i sin Orden, og det er intet Under, at Alle s&o-;ge is&ae;r denne rige Mand, der er saa vittig og aandrig, der i svulmende F&o-;lelse af Livslyst, med smilende Mine, siger, selv saa inderlig glad derover: jeg er s&o-;gt af Alle. Men, men det var den fattige Mand, der sagde Ordet: naar jeg er blevet den blandt de Rige rigeste Mand, da ville Alle s&o-;ge mig. Lad os for Alt huske paa Bestedelsen, hvorunder han sagde Ordet, saa komme vi nok paa Spor efter Stemningen &streg; ja, der har maaskee endog v&ae;ret Bitterhed i den Fattiges Sjel, da han sagde det. O, usle Verden, har han maaskee t&ae;nkt, saa l&ae;nge jeg er fattig, saa flye Alle mig &streg; naar jeg er blevet riig, ville Alle s&o-;ge mig. Og antaget, at der var Dybde i denne fattige Mands Sjel, saa har han, da han nu var blevet den rige Mand, vel f&o-;rst og fremmest ydmyg for Gud angret hvad Bitterhed der var i hans Hjerte, da han sagde Ordet &streg; men, sandeligen, v&ae;mmedes han ved Tilv&ae;relsen, da han saae Alle flye den Fattige, o, han v&ae;mmedes langt mere ved den, da han saae Alle s&o-;ge den Rige. Thi var der Dybde i hans Sjel, da har han ikke &o-;nsket at lade sig spotte. Og han var ikke i dybere Forstand til Spot, da Alle flyede ham, den Fattige; men han kunde let blive det, naar Alle s&o-;ge ham, den Rige, han kunde let blive det &streg; thi i dybere Forstand er det at blive til Spot ikke hvad Andre gj&o-;re mod En, men hvad man er &streg; hvis han bedaaret gik hen og glemte hvad han som Fattig havde l&ae;rt. Og nu han, den Fornedrede! Ja, i hans Sjel var der ingen Bitterhed, end ikke da han sagde &anfbeg;hvor l&ae;nge skal jeg taale denne Sl&ae;gt&anfslut;, han var Kjerligheden; i Forhold til ham kom Bitterheden udenfra, men den formaaede aldrig at gj&o-;re ham bitter. Derimod formaaede den at forbittre hans Liv, det Liv, han f&o-;rte i Fornedrelse, priisgiven til al L&o-;gn og Bagvaskelse og Mishandling og Forf&o-;lgelse, et Smertens Vidne til idel Svaghed og Feighed og Selvkjerlighed &streg; skyet af Alle. Da sagde han: men jeg, naar jeg bliver oph&o-;iet, vil jeg drage Alle til mig. Mon nu han, der sagde: hvor l&ae;nge skal jeg taale denne Sl&ae;gt, meente dermed at tale alene om hiin Sl&ae;gt, men at de Sl&ae;gter, der vare villige til at springe Ringheden forbi for at dele H&o-;iheden med ham, at de vare v&ae;sentligen bedre og mere til at taale? Mon det virkeligen skulde kunne bedaare ham, at Alle, naar han er oph&o-;iet, ville slutte sig til ham, mon det skulde kunne bedaare ham og i den mindste, mindste Maade forandre hans Dom om hvad Sandhed er, han som er Sandhed! Men hvis dette er en Umulighed, umuligere end den st&o-;rste Umulighed i Naturens Orden: saa har han jo ikke glemt det Mindste, Mindste af, hvilket hans Liv var, da han var den Fornedrede. Saa er der altsaa i Grunden en Braad, en Sandhedens Braad i disse Ord: men jeg, naar jeg bliver oph&o-;iet, vil jeg drage Alle til mig. Da de bleve sagte af ham, den Fornedrede, da laae denne Sandhedens Braad i, at han den Fornedrede vidste sig selv at v&ae;re den h&o-;it Oph&o-;iede. Bitter var han som sagt ikke, men han sagde dog: hvor l&ae;nge skal jeg taale denne Sl&ae;gt. Og da han saa blev den Oph&o-;iede, og det skeete: at han fra H&o-;iheden drog Alle til sig, da er Braadden, Sandhedens Braad, at det er den Fornedrede, der har sagt disse Ord. Og ham skal Du, ham skulle alle Millioner Mennesker, eller &streg; alle Millioner Christne forgjeves ville bedaare eller faae til at glemme Noget &streg; som de glade, klinkende Huusvenner hos hiin rige fordum fattige Mand saa gjerne vilde bringe ham til at glemme, at det var som Fattig han sagde Ordet, bringe ham til at glemme, hvad han som Fattig fik at vide om Verden, bilde ham ind, at det er en rar Verden &streg; thi flokkes ikke Alle om ham! Nei, et Menneske kan vel blive lidt glemsom i Aarene, og i Rigdoms gode Dage glemme Armodens Erfaringer og Sandhed; men han, den Oph&o-;iede, for ham er Alt et evigt N&ae;rv&ae;rende &streg; de 1800 Aar er som en Dag. Oph&o-;ietheden har ikke forandret ham; han er sig selv saa n&ae;rv&ae;rende, at han endnu idag er den Samme i Ordet, han sagde, saa levende erindrer han, at han var den Fornedrede; han er den Fornedrede, der siger til de Nulevende: fra H&o-;iheden vil jeg drage Alle til mig. Men har han da ikke sagt, at han fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig? Jo vist &streg; han den Fornedrede har sagt det. Han lader sig ikke bedrage &streg; Du slipper ikke fra Fornedrelsen; thi minder Ordet om Oph&o-;ielsen, saa minder den Talende om Fornedrelsen. Du kan ikke v&ae;lge een af Delene uden at forskylde en Usandhed, hvorved Du kun bedrager Dig selv, ikke ham, og bedrager Dig selv for Sandheden, som han er. III Herre Jesus Christus! Saare forskjelligt er det Meget, hvortil et Menneske kan f&o-;le sig dragen; men Eet er der, hvortil aldrig nogensinde noget Menneske, naturligt, f&o-;lte sig dragen, det er til Lidelse og Fornedrelse. Dette mene vi Mennesker at burde flye saa l&ae;nge som muligt, og i ethvert Tilf&ae;lde at maatte tvinges til. Men Du, vor Frelser og Forl&o-;ser, Du den Fornedrede, som dog Ingen vil tvinge, og mindst til hvad der jo er og skal v&ae;re et Menneskes h&o-;ieste &Ae;re, at turde ville ligne Dig: at dog Dit Billede i Fornedrelsen maatte staae saaledes levende for os, opv&ae;kkende og overtalende, at vi f&o-;le os dragne til Dig i Ringheden, dragne til at ville ligne Dig i Ringheden, Du som fra H&o-;iheden vil drage Alle til Dig. Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver oph&o-;iet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig. Hvo er nu denne Oph&o-;iede? Det er Guds eenbaarne S&o-;n, vor Herre, som fra Evighed var hos Gud, var Gud, kom til Verden, derpaa opfoer til Himmels, hvor han nu sidder hos Faderens H&o-;ire, herliggjort med den Herlighed, han havde f&o-;r Verden var. Han er Den, hvem al Magt er given i Himlen og paa Jorden; Den, i hvis Navn alle Kn&ae;e skulle b&o-;ie sig, deres i Himlen, og deres paa Jorden og under Jorden; Den, til hvis Navns Lov og Priis Evigheden gjenlyder og atter evigt skal gjenlyde; Den, som vil komme igjen i Skyen, omgiven af alle sine hellige Engle, for at d&o-;mme Verden, og for at frelse dem, som troende have forventet hans herlige Aabenbarelse. Men vides der da ellers Intet om ham? Jo, og det Meste, der vides om ham, er noget ganske Andet, at han var den Fornedrede! Han f&o-;dtes som u&ae;gte Barn; og havde Faderen maattet raade sig selv, saa havde han, godmodig som han var, ikke offentlig forskudt, men i Stilhed forladt den foragtede Jomfru, der var Moderen. Dog Stedfaderens Sind forandredes, han blev, i Henseende til menneskelig Omsorg og Opoffrelse for Barnet, en virkelig Fader; men saa blev derimod hele Sl&ae;gten, hvilken dette Barn ved at blive Menneske kom til at tilh&o-;re, en desto grusommere Stedfader &streg; mod dette u&ae;gte Barn, hvilket Sl&ae;gten ikke vilde vedkjende sig. Ja, som man stundom kan see en stakkels Fugl, hvilken alle Fugle af samme Sl&ae;gt idelig forf&o-;lge og mishandle og hakke paa, fordi den ikke er ganske som de andre, indtil det endeligen efter &O-;nske lykkes dem at faae Livet af den, at da Sl&ae;gtskabet kan faae en Ende: saaledes vilde Sl&ae;gten ikke v&ae;re i Sl&ae;gt med dette Barn eller dette Menneske; det gjaldt den for Alt om, ja det var paa Liv og D&o-;d den magtpaaliggende at faae Livet af dette Menneske, at da Sl&ae;gtskabet kunde faae en Ende. &streg; Denne Historie, det er, Historien om denne stadige Mishandling, der tilsidst ender med D&o-;den, denne Historie eller denne Lidelse: det er hans Livs Historie. Den kan fort&ae;lles paa flere Maader; den kan fort&ae;lles kort, med to ja med eet Ord: det var Lidelsens Historie. Den kan ogsaa fort&ae;lles vidtl&o-;ftigere; men saa kan den aldrig fort&ae;lles ganske sand, thi saa var den saa vidtl&o-;ftig, at intet Menneske kan fort&ae;lle den. Anderledes kan den ikke fort&ae;lles end paa een af disse to Maader; det er ved en menneskelig Misforstaaelse, at man har forkortet den saaledes, at man har kaldet den sidste Deel: Lidelsens Historie; dette er en Misforstaaelse. Vel sandt nemlig, der var en Tid af hans Liv, et Afsnit, hvor det jo n&ae;sten saae ud som Herlighed. Men mon dog ikke ogsaa i den Tid Sl&ae;gten hakkede paa ham ved Misforstaaelsens Piinsler, som den tilf&o-;iede ham? Og selv det &O-;ieblik af hans Liv, da det, menneskeligt, tog sig herligst ud: man m&ae;rker dog let, at denne Herlighed er mere vulkansk end betrygget, ikke til at stole paa, man aner, at denne Herlighed skal betyde noget Andet, at den forholder sig til, og skjult &streg; som H&o-;iden, fra hvilken En falder &streg; er i Forstaaelse med lige det Modsatte, med Undergangens Forf&ae;rdelse, er tvetydig som det &O-;ieblik, da hiin Qvinde salvede ham med kostelig Salve. Du faaer jo dog vel neppe Indtrykket af den trygge Festlighed ved et Maaltid; han siger ogsaa selv &anfbeg;til min Begravelses-Dag har hun bevaret den&anfslut; (denne Salve) &streg; da jo hver Dag af hans Liv, han der var bestemt at v&ae;re Offeret, i en vis Forstand er hans Begravelses-Dag. &streg; Og saaledes var al denne et kort &O-;iebliks Herlighed, den var blot med Hensyn til Undergangen, dens Betydning var Undergangen eller at forberede til Undergangen. Man vilde udraabe ham til Konge, men han, han seer ikke ud som ellers en Candidat til Kongevalget, der selv higer derefter, og derfor har gjort Alt for at betrygge sig det. Nei, han snarere leger Fremmed i Henseende til at skulle v&ae;re Konge, fordi han vidste, at dette Optrin blot h&o-;rte med i Alvoren af hvad han forstod sig at skulle v&ae;re: Offeret. At ville udraabe ham til Konge, ham! Det er og lige saa besynderligt og afsindigt som at ville overr&ae;kke Den, der efter helligt L&o-;fte levede i Armod, alle Verdens Skatte: hvad skulde han med dem &streg; og hvad skulde han med Kongemagten, han den mod alt Verdsligt af Alle Ligegyldigste! Det lille Folk, hvilket han tilh&o-;rte, kaldte sig stolt Guds udvalgte Folk; dette Folk var under fremmed Herred&o-;mme, og, som naturligt, Alle beskjeftigede med den Tanke, at ryste det forhadte Aag af sig. Derfor vilde man udraabe ham til Konge. Men see, da man saa viser ham Skattens Mynt og ved et besn&ae;rende Sp&o-;rgsmaal vil tvinge ham til enten med eller mod sin Villie at tage Parti, hvad saa? O, verdslige Parti-Lidenskab, og selv om Du kaldes hellig og national, nei saavidt r&ae;kker Du ikke, at Du kan fange hans Ligegyldighed! Han sp&o-;rger &anfbeg;hvis Billede er det, der er pr&ae;get paa Mynten&anfslut;, man svarer: Keiserens; &anfbeg;saa giver Keiseren hvad Keiserens er, og Gud hvad Guds er&anfslut;. Uendelige Ligegyldighed! Om Keiseren hedder Herodes eller Salmanassar, om han er Romer eller Japaneser, det er ham det Ligegyldigste af Alt. Men paa den anden Side: uendelig sv&ae;lgende Forskjel, som han bef&ae;ster mellem Gud og Keiseren &streg; &anfbeg;giver Gud hvad Guds er!&anfslut; Thi verdsligt vilde man gj&o-;re det til et Guds-Sp&o-;rgsmaal, om det var tilladt at give Keiseren Skat; saaledes vil Verdsligheden saa gjerne sminke sig op til Gudelighed, og saaledes havde man jo ogsaa i Sp&o-;rgsmaalet blandet Gud og Keiseren sammen, som havde de To uden videre og ligefrem Noget med hinanden at skaffe, som vare de maaskee hinandens Medbeilere, Gud ogsaa saadan en Slags Keiser, det er, man havde i Sp&o-;rgsmaalet egentligen skjult taget Gud forf&ae;ngelig, verdsliggjort ham. Men han gj&o-;r Forskjellen, den uendelige Forskjel, gj&o-;r det at give Keiseren Skat til det Ligegyldigste af Alt, det vil sige, til Noget, man skal gj&o-;re, og ikke spilde eet Ord eller eet &O-;ieblik paa at tale derom &streg; for saa at faae desto mere Tid til at give Gud hvad Guds er. Og det er ham, man vil udraabe til Konge! O, men hvilken Lidelse saaledes at blive misforstaaet! &streg; Og saaledes blev han misforstaaet i Alt. Der gik ikke nogen Dag, ikke een Time nogen Dag, uden at Misforstaaelsen, som den kan det &streg; og maaskee nok saa martrende som den legemlige Lidelse &streg; korsf&ae;stede ham. Hans L&ae;re misforstod man og tog forf&ae;ngelig, hans Mirakler misforstod man og tog forf&ae;ngelig, ham selv misforstod man og tog forf&ae;ngelig; hans Omgang med Syndere og Toldere misforstod man og forargedes, hans Forsagelse af Alt misforstod man og forargedes, hans Forudsigelse af sin Lidelse og D&o-;d misforstod man og forargedes. Ja med Undtagelse af Apostlene var vel hiin Qvinde een af de Faa, der forstode ham, skj&o-;ndt hun dog misforstod ham, thi hun forstod ikke, at hun gjorde det, salvede ham, med Hensyn til hans D&o-;d. O, R&ae;dselens Gysen, at der er en saadan hemmelighedsfuld Fortolkning af hvad der synes at v&ae;re lige det Modsatte: at dette &O-;ieblik ved Gjestebudet, hvor han salves med kostelig Salve, betyder hans Begravelse! Forestil Dig denne Fornedrede, ham hvem Sl&ae;gten ikke vilde vedkjende sig, men over hvem Alle derimod enedes om, vistnok paa forskjellig Maade, at raabe: see hvilket Menneske. Ueensartet var hans Liv fra F&o-;rst til Sidst. See hvilket Menneske, raabte Sl&ae;gten, da den vilde gj&o-;re ham til Konge, og see hvilket Menneske, da den vilde korsf&ae;ste ham. See, hvilket Menneske, dette er ligesom hans Livs Lidelses-Historie samlet i eet eneste Udraab. Og han, denne Fornedrede, han var Kjerlighed; han vilde kun Eet: frelse Menneskene; han vilde det paa ethvert Vilkaar: forlade den himmelske Herlighed derfor; han vilde det paa ethvert Vilkaar: offre sit Liv derfor. Saaledes &streg; ja, man kan ikke sige gik han ud i Verden, nei, saaledes, med dette Fors&ae;t steg han ned til Jorden, gik saa ud i Verden. Man skulde troe, han maatte have bev&ae;get Alle, men han bev&ae;gede Ingen &streg; og dog jo: han bev&ae;gede Alle, han opr&o-;rte dem nemlig alle mod sig. Hvilken Lidelse, hvilken Kjerlighedens Lidelse! Kan nu dette Syn ikke bev&ae;ge Dig? Men, ikke sandt, Du vil v&ae;re oprigtig mod Dig selv, og om en eller anden af de Veltalende, der handle ilde eller dog ikke vide hvad de gj&o-;re, om han vil bedrage Dig med sin Veltalenhed, ved bedaarende at tale om Christi Lidelse, eller vel endog ved bedaarende at ville s&ae;tte sig ved hans Kors &streg; som Betragter, for derfra at skue ud over Verden, Verdenshistorien, Menneskeheden: ikke sandt, da vil Du ikke lade Dig bedrage? Du vil bet&ae;nke, at skal det v&ae;re Alvor med at s&ae;tte sig ved eller at staae ved hans Kors, da maa det v&ae;re i Samtidighedens Bestedelse, hvor det altsaa vilde betyde, virkelig at komme til at lide med ham, ikke ved Foden af hans Kors at anstille Betragtninger, men selv maaskee naglet til et Kors ved Siden af ham &streg; at komme til at anstille Betragtninger. T&ae;nk derfor &streg; for Alvorens Skyld, eller at det kan blive Alvor &streg; ikke betragtende paa ham, men t&ae;nk f&o-;rst og fremmest paa Dig selv, at Du i Din Tanke bliver samtidig med ham. Kan nu dette Syn ikke bev&ae;ge Dig &streg; ikke til Taarer, der her ere paa urette Sted, overfl&o-;dige, ja af det Onde, hvis det ikke er over Dig selv Du gr&ae;der &streg; men til Alvor, til Handling, til dog paa nogen Maade at ville lide i Lighed med ham? Du tvinges ikke mod Din Villie; men salig er Du, om Din Villie tvinger Dig saaledes, at Du maa sige: jeg kan det ikke anderledes, thi dette Syn bev&ae;ger mig! Du tvinges ikke mod Din Villie, o, misforstaa mig ikke, det er en &Ae;ressag, hvorom Talen er; vil Du det ikke, falder det Dig maaskee for tungt, kan Du gjerne blive fri &streg; det er i saa Fald en &Ae;ressag, Du fritager Dig selv for, falder dette Dig maaskee lettere? Men siig selv, og siig Dig det selv, hvad vilde Du d&o-;mme om en Elskende, der kun vilde tilh&o-;re den Elskede, efter at han havde overstaaet alle Besv&ae;rligheder, seiret i alle Farer, en Elskende der kun kunde elske ham i H&o-;iheden? Er dette at elske? Nu ja, det er at elske sig selv, men er det at elske? T&ae;nk Dig tvende Elskende; den Elskede, Manden, han havde gjennemgaaet ubeskrivelig Meget i sit Liv, han havde maattet staae ene i Verden, forarmet, miskjendt af Alle, foragtet, bespottet &streg; men saa vendte det sig, hans Sag seirede, og han er nu den af Alle Beundrede, hvem Alle beile til. Da f&o-;rst l&ae;rer han den Pige at kjende, som bliver hans Elskede. Hun er altsaa aldeles uden Skyld at hun ikke har deelt Lidelserne med ham, hun har end ikke kjendt ham i hans Lidelsers Tid; men dersom hun er en ret Elskende, mon hun da ikke &streg; ja, det er jo her en Overdrivelse, men dog en Elskovens Overdrivelse &streg; n&ae;sten vil bebreide sig det som en Art Utroskab, eller dog f&o-;le sin Elskov saa ufuldkommen, fordi hun ikke har kjendt ham i Lidelsernes Tid, sig saa beskj&ae;mmet ved saaledes blot at skulle dele Herligheden med ham? Men hvad Jesus Christus angaaer, da kan dog vel Ingen sige, at han f&o-;rst har l&ae;rt ham at kjende, da han var kommen til H&o-;iheden; thi Enhver, der har l&ae;rt ham at kjende, l&ae;rer ham at kjende i Ringheden, og hvis han i Sandhed l&ae;rer ham at kjende, l&ae;rer han ham f&o-;rst at kjende i Ringheden. Ei heller kan dog vel Nogen med Sandhed sige, at det er umuligt at komme til at dele Ringheden med ham, da den jo engang er forbi og l&ae;ngst er forbi. Nei, dersom Du bliver samtidig med ham i hans Fornedrelse, og dette Syn bev&ae;ger Dig til at ville lide med ham: da skal &streg; det skal han indestaae Dig for &streg; Leiligheden nok gives Dig til at kunne lide i Lighed med ham; og selv om saa var, at Leiligheden ikke gaves, det er jo i ethvert Tilf&ae;lde ikke saa meget om Leiligheden der sp&o-;rges, som om Villigheden til at ville lide i Lighed med ham. At lide i Lighed med ham; og, ikke sandt, Du vil ikke bedrage Dig selv, Du vil v&ae;re oprigtig &streg; dog, det er jo givet, Du er jo en Elskende, saa langt altsaa som muligt fra at s&o-;ge Udflugter og svigefulde Vendinger for, som De der paa forskjellig Maade speculere i hans H&o-;ihed, at slippe fra Lidelsen. Nei, Den som elsker Christum, ham falder det ogsaa saare let at forstaae, uden al Veltalenheds Bistand ganske eenfoldigt, hvad dermed menes, at lide i Lighed med ham. Om Du nemlig, eller om et Menneske har Gjenvordigheder i Livet, om det maaskee gaaer til Agters for ham, om han maaskee mister det Kjereste: dette kalder man ikke Lidelse i Lighed med Jesus Christus. Saadanne Lidelser ere de almeen-menneskelige, i hvilke Hedningerne ere og vare lige saa fuldt fors&o-;gte som de Christne. Den Christne kjender man paa, at han b&ae;rer disse Lidelser taalmodigt; men hvor taalmodigt han end bar dem, det falder ham aldrig ind at det skulde v&ae;re at lide i Lighed med Christus &streg; just dette Indfald vilde v&ae;re en uchristelig Utaalmodighed. At lide i Lighed med Christus er ikke, at finde sig taalmodigt i det Uundgaaelige, men det er, at lide Ondt af Mennesker, fordi man, som Christen eller i at v&ae;re Christen, vil og beflitter sig paa det Gode, saa man kunde undgaae denne Lidelse ved at lade v&ae;re at ville det Gode. Som, for blot at tage dette, hvis et Menneske christeligt beflittede sig paa at b&ae;re sin Byrde taalmodigt &streg; og han da blev spottet og udleet af Menneskene, fordi han vilde v&ae;re taalmodig. Thi saaledes leed Christus, han leed, fordi han var Sandheden, og ikke vilde v&ae;re Andet end hvad han var: Sandheden. See endnu engang paa ham, ham den Fornedrede! Thi derom er det dog der skal pr&ae;dikes, om Fornedrelsen &streg; i Henseende til at dele H&o-;iheden med ham, hvorledes man skal b&ae;re sig ad dermed, dertil beh&o-;ves ingen Veiledning. Om Fornedrelsen skal der pr&ae;dikes, om, at hvis Du ikke vil dele den med ham, saa vil han heller ikke dele H&o-;iheden med Dig, altsaa om, at Du skal dele Fornedrelsen med ham. See paa ham, den Fornedrede! Og naar da dette Syn griber Dig, saa Du er villig til enhver Lidelse med ham &streg; da, ja da vilde jeg sige: Du skal lide med ham. Og at tale saaledes er saligt. Til Den, der un&o-;digt vil, at skulle sige atter og atter: Du skal, det er ulysteligt. Men naar Nogen Intet &o-;nsker uden dette Ene, at maatte lide med ham, og &o-;nsker det som det Eneste, da er det saligt at sige til ham: til Lykke, Kjere, Du skal. Det er saligt at sige det; og da er Ordet &anfbeg;skal&anfslut; ogsaa i skj&o-;nneste Forstand paa sit rette Sted. Det Ord &anfbeg;skal&anfslut; er da ikke saa meget befalende &streg; thi hvortil Befaling for Den, som begeistret &o-;nsker Det, Befalingen befaler ham! &streg; som det er helligende, luttrende, at der i denne Iver ingen Fremfusenhed maatte v&ae;re, ingen indbildsk Overdrivelse, ingen besmittende Tanke om noget Fortjenstligt. Altsaa, see endnu engang paa ham, han den Fornedrede! Hvad Virkning frembringer dette Syn, skulde det ikke kunne bev&ae;ge Dig til paa nogen Maade at ville lide i Lighed med ham, altsaa til at ville vidne for Sandhed med den Fare, just derfor at skulle lide? Glem, om muligt, et &O-;ieblik Alt hvad Du veed om ham, riv Dig ud af den dog maaskee dorske Vane, i hvilken Du er vidende om ham: lad det v&ae;re Dig som var det f&o-;rste Gang, Du h&o-;rte Fort&ae;llingen om hans Fornedrelse. Eller mener Du ikke at kunne det, nu vel, saa lad os hj&ae;lpe os paa en anden Maade, lad os tage et Barn til Hj&ae;lp, et Barn, der ikke er forqvaklet ved at have som simpel Skole-Lectie l&ae;rt en Remse uden ad om Jesu Christi Lidelse og D&o-;d, et Barn, som nu f&o-;rste Gang h&o-;rer Fort&ae;llingen derom, lad os see, hvad Virkning det vil frembringe, naar vi blot nogenlunde fort&ae;lle det. T&ae;nk Dig da et Barn, og gl&ae;d nu dette Barn ved at vise det nogle af hine i kunstnerisk Henseende ubetydelige men for B&o-;rn saa v&ae;rdifulde Billeder, hvilke man kj&o-;ber i Kramboden. &streg; Han her paa den fnysende Ganger, med den vaiende Fj&ae;r, med Hersker-Minen, i Spidsen for de Tusinder og Tusinder, som Du ikke seer, Haanden udrakt til Befaling, &anfbeg;fremad&anfslut;, fremad over Toppen af Bjergene, som Du seer ligge for Dig, fremad til Seier: det er Keiseren, den eneste, Napoleon; og nu fort&ae;ller Du Barnet Lidt om Napoleon. &streg; Han her er kl&ae;dt som J&ae;ger; han st&o-;tter sig ved sin Bue og seer hen for sig med et Blik, saa gjennemtr&ae;ngende, saa sikkert, og dog saa bekymret. Det er Wilhelm Tell; Du fort&ae;ller nu Barnet Lidt om ham, og om dette m&ae;rkelige Blik, at han med det samme Blik paa een Gang har &O-;ie for det elskede Barn, ikke at skyde det, og med det samme Blik &O-;ie for &Ae;blet paa Barnets Hoved, at han tr&ae;ffer. &streg; Og saaledes viser Du nu Barnet flere Billeder til Barnets usigelige Gl&ae;de, da kommer Du til et, som med Flid var lagt imellem, det forestiller en Korsf&ae;stet. Barnet vil ikke strax, end ikke ganske ligefrem, forstaae dette Billede, det vil sp&o-;rge, hvad det betyder, hvorfor han h&ae;nger paa et saadant Tr&ae;. Saa forklarer Du Barnet, at det er et Kors, og det at h&ae;nge derpaa betyder at v&ae;re korsf&ae;stet, og at Korsf&ae;stelse var i hiint Land den piinligste D&o-;dsstraf, derhos en van&ae;rende D&o-;dsstraf, som kun anvendtes mod de groveste Forbrydere. Hvorledes vil nu dette virke paa Barnet? Barnet vil blive underligt tilmode, det vil vel egentligen undres over, hvor det kan falde Dig ind at l&ae;gge saadant et stygt Billede ind imellem alle de andre deilige, ind imellem alle disse Helte og Herlige, Billedet af en grov Forbryder. Thi som der J&o-;derne til Trods kom til at staae over hans Kors &anfbeg;J&o-;dernes Konge&anfslut;, saaledes er dette Billede, der bestandigt udkommer iaar, Sl&ae;gten til Trods en Erindring, den aldrig kan og aldrig skal blive af med, han skal ikke fremstilles anderledes; og det skal v&ae;re som var det denne Sl&ae;gt, der korsf&ae;stede ham, hver Gang denne Sl&ae;gt f&o-;rste Gang viser Barnet af den nye Sl&ae;gt dette Billede, f&o-;rste Gang forklarende hvorledes det gik til i Verden; og Barnet skal, f&o-;rste Gang det h&o-;rer det, blive angst og bange for den &Ae;ldre og Verden og sig selv; og de andre Billeder, ja de skulle alle, som der staaer i Visen, vende sig omkring, saa forskjelligt er dette Billede. Imidlertid &streg; og vi ere jo heller ikke endnu komne til det Afgj&o-;rende, Barnet har jo endnu ikke faaet at vide, hvo denne grove Forbryder var &streg; vil sagtens Barnet, videbegjerligt som et Barn altid er, dog sp&o-;rge, hvem er det, hvad havde han gjort, hvad? Fort&ae;l saa Barnet, at denne Korsf&ae;stede er Verdens Frelser. Dog dette vil Barnet ikke kunne knytte nogen bestemt Forestilling til, fort&ae;l det derfor blot, at denne Korsf&ae;stede var det kjerligste Menneske, der nogensinde har levet. O, i Handel og Vandel, hvor man jo kan det uden ad paa Remse med den Geschichte, i Handel og Vandel, hvor et halvt Ord, henkastet som en Antydning, er nok, saa veed Enhver det: der gaaer det saa gesvindt; men sandeligen det maatte v&ae;re et underligt Menneske, eller rettere et Umenneske, der ikke uvilkaarligt slog &O-;iet ned og stod n&ae;sten som en arm Synder, i det &O-;ieblik han skal fort&ae;lle et Barn det f&o-;rste Gang, et Barn, som altsaa aldrig har h&o-;rt et Ord derom, og selvf&o-;lgeligt altsaa heller aldrig anet noget Saadant. Men saa staaer jo den &Ae;ldre i det &O-;ieblik som en Anklager, der anklager sig selv og hele Sl&ae;gten! &streg; Hvad Indtryk troer Du nu det vil gj&o-;re paa Barnet, som naturligviis vil sp&o-;rge, men hvorfor var man da saa slem mod ham, hvad? See, nu er &O-;ieblikket; hvis Du ikke allerede har gjort for st&ae;rkt et Indtryk paa Barnet, saa fort&ae;l det nu om ham, den Oph&o-;iede, der fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. Fort&ae;l det, at denne Oph&o-;iede han er denne Korsf&ae;stede. Fort&ae;l Barnet, at han var Kjerlighed, at han kom til Verden af Kjerlighed, if&o-;rte sig en ringe Tjeners Skikkelse, levede kun for Eet, at elske og hj&ae;lpe Menneskene, is&ae;r alle dem, som vare syge og sorrigfulde og lidende og ulykkelige. Fort&ae;l saa Barnet, hvorledes det gik ham i Livet, hvorledes En af de Faa, der stode ham n&ae;r, forraadte ham, de faa Andre forn&ae;gtede ham, og alle Andre forhaanede og bespottede ham, indtil de tilsidst naglede ham til Korset &streg; som det sees paa Billedet &streg; begjerende, at hans Blod maatte komme over dem og deres B&o-;rn, medens han bad for dem, at dette ikke maatte skee, at den himmelske Fader vilde tilgive dem denne Skyld. Fort&ae;l Barnet det ret levende, som havde Du aldrig selv h&o-;rt det f&o-;r, eller f&o-;r fortalt Nogen det; fort&ae;l det, som havde Du selv digtet det Hele, men glem intet Tr&ae;k, der er opbevaret, kun maa Du gjerne, idet Du fort&ae;ller det, glemme at det er opbevaret. Fort&ae;l Barnet, at der samtidigen med denne Kjerlige levede en berygtet R&o-;ver, som var d&o-;mt fra Livet &streg; ham fordrede Folket frigivet, ham raabte de Leve for, leve Barrabas; men over den Kjerlige raabte de &anfbeg;korsf&ae;st, korsf&ae;st&anfslut;, saa altsaa denne Kjerlige ikke blot blev korsf&ae;stet som en Forbryder, men som et saadant Uhyre af en Forbryder, at hiin berygtede R&o-;ver blev en Slags retskaffen Mand i Sammenligning med denne Kjerlige. Hvad Virkning troer Du denne Fort&ae;lling vil gj&o-;re paa Barnet? Dog, for ret at belyse det, hvorom Talen er, saa gj&o-;r en Pr&o-;ve, forts&ae;t Fort&ae;llingen om denne Korsf&ae;stede, at han derpaa tredie Dagen efter opstod fra de D&o-;de, saa opfoer til Himmels, for at indgaae til Herligheden hos Faderen i Himlene &streg; pr&o-;v det, Du skal see, dette vil Barnet for det f&o-;rste n&ae;sten overh&o-;re; Fort&ae;llingen om hans Lidelse vil have gjort saa dybt et Indtryk paa Barnet, at det slet ikke f&o-;ler sig oplagt til at h&o-;re om Herligheden, som fulgte. Thi man maa v&ae;re betydelig forqvaklet, og gjennem mange Aar forv&ae;nt med at have faaet den hele Historie om hans Fornedrelse, Lidelse og D&o-;d letf&ae;rdig paa Remse, for, uden at f&o-;le nogen Standsning derved, strax at kunne gribe efter H&o-;iheden. Altsaa hvilken Virkning troer Du, at denne Fort&ae;lling vilde fremkalde paa Barnet? F&o-;rst og fremmest vel den, at det ganske glemte de &o-;vrige Billeder, Du havde viist det; thi nu havde det faaet ganske Andet at t&ae;nke paa. Og saa vilde Barnet vel falde i den dybeste Forundring over, at Gud i Himlene ikke havde gjort Alt for at forhindre, at dette skeete; eller at det skeete uden at Gud, om ikke f&o-;r saa dog i det sidste &O-;ieblik, for at forhindre hans D&o-;d, lod Ild regne ned fra Himlen; at det skeete, uden at Jorden aabnede sig for at opsluge de Ugudelige. Og saaledes maatte vi &Ae;ldre jo ogsaa forstaae det, hvis vi ikke forstode, at det var frivillig Lidelse, derfor desto tungere, at han, den Fornedrede, i ethvert &O-;ieblik havde det i sin Magt at bede, saa havde Faderen sendt ham Englenes Legioner for at afv&ae;rge det Forf&ae;rdelige. &streg; Dette var vel det f&o-;rste Indtryk. Men efterhaanden som Barnet gik og t&ae;nkte paa denne Historie, vilde det vel blive mere og mere lidenskabeligt; det vilde kun t&ae;nke paa og tale om Vaaben og Krig &streg; thi det havde Barnet fast besluttet, naar han blev stor, at ville hugge alle disse ugudelige Mennesker ihjel, som havde handlet saaledes med den Kjerlige; det havde Barnet besluttet, barnligt glemmende, at det var over 1800 Aar siden de levede. Naar saa dette Barn var blevet Yngling, saa vilde han ikke have glemt Barndoms-Indtrykket, men han vilde nu forstaae det anderledes, at det ikke lod sig gj&o-;re, hvad Barnet, overseende de 1800 Aar, havde besluttet; dog vilde han med samme Lidenskab t&ae;nke paa at stride med den Verden, i hvilken man spyttede paa den Hellige, den Verden, hvor man korsf&ae;ster Kjerligheden og beder for R&o-;veren. Naar han saa var blevet &ae;ldre og moden, da vilde han ikke have glemt Barndoms-Indtrykket, men han forstod det anderledes. Han &o-;nskede ikke mere at slaae; thi, sagde han, saa faaer jeg jo ingen Lighed med ham, den Fornedrede, der ikke slog, end ikke igjen, da han blev slagen. Nei, han &o-;nskede nu kun Eet, tiln&ae;rmelsesviis at lide, som han leed i den Verden, hvilken Philosopherne altid have kaldt den bedste, men som dog &streg; ja, det maa dog nok v&ae;re saa, at Eet er sandt i Philosophien, som ikke er det i Theologien &streg; korsf&ae;ster Kjerligheden og raaber Leve for Barrabas. Dette har jo Verden og atter og atter i de mindre Forhold viist, at ikke blot Den, der, menneskelig, vil det Gode, maa lide, men at der &streg; for Mods&ae;tningens Skyld, som Verden ynder, for ret at udtrykke, hvor modsat Verden er det Gode &streg; samtidigen gjerne lever den Usle, den Foragtelige, den Nedrige, for hvem der til Mods&ae;tning raabes Leve. Saaledes kan Synet af denne Fornedrede bev&ae;ge, kan det ikke ogsaa bev&ae;ge Dig saaledes? Saaledes bev&ae;gede det Apostlene, der Intet vidste og Intet vilde vide uden Christum og ham korsf&ae;stet &streg; kan det ikke ogsaa bev&ae;ge Dig saaledes? Deraf f&o-;lger ikke, at Du bliver en Apostel, formasteligt! nei, deraf f&o-;lger blot, at Du bliver en Christen. Saaledes bev&ae;gede dette Syn de Herlige, hvem Kirken ihukommer som dens F&ae;dre og L&ae;rere, der med Apostlene Intet vidste og Intet vilde vide uden Christum og ham korsf&ae;stet &streg; kan det ikke ogsaa bev&ae;ge Dig saaledes? Deraf f&o-;lger ikke, at Du bliver en Saadan, forf&ae;ngelige Tanke; deraf f&o-;lger blot, at Du bliver en Christen. Thi hvorfor bev&ae;gede dette Syn dem saaledes? Fordi de elskede ham. Derfor opdagede de hans Lidelser; thi kun Den, der elsker ham, forstaaer, at han var Kjerlighed, og kun han kan derfor blive opm&ae;rksom paa, hvorledes han leed: hvor tungt, hvor martrende, og hvorledes han leed: hvor sagtmodigt, hvor kjerligt; hvorledes han leed: hvilken Ret han havde, hvorledes han leed: hvilken Uret! Naar dette Syn ikke bev&ae;ger Dig saaledes, maa det v&ae;re fordi Du ikke elsker ham. Men slip det derfor ikke, at dog maaskee Synet af denne Fornedrede i hans Lidelse kunde bev&ae;ge dig til at elske ham. Naar saa er, vil Du anden Gang faae dette Syn at see, og da vil det ogsaa bev&ae;ge Dig til at ville lide i Lighed med ham &streg; der fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. IV Herre Jesus Christus, Du som rigtignok ikke kom for at d&o-;mme, men dog vil komme igjen for at d&o-;mme: Dit Liv paa Jorden er jo netop Dommen, med hvilken vi skulle d&o-;mmes. At da Enhver, der kalder sig Christen, maatte med denne Dom pr&o-;ve sit Liv, om han kun elsker Dig i Din Fornedrelse, eller han kun elsker Dig i Din H&o-;ihed, det er, om han elsker Dig; thi elsker han kun een af Delene, elsker han jo ikke Dig. Men elsker han Dig, da gaaer han vel fornedret &streg; thi han elsker jo Dig i Din Fornedrelse &streg; men ikke, som naar det verdslige Sind verdsligt ligger under for verdslig Fornedrelse &streg; saaledes vandrede Du jo ikke her paa Jorden i Fornedrelsen. Nei, skj&o-;ndt fornedret, er han oph&o-;iet over Fornedrelsen, hans Sind, hans &O-;ie vendt mod H&o-;iheden, hvilken Du indgik til, hvilken han forventer hos Dig, Du som fra H&o-;iheden vil drage Alle til Dig. Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver oph&o-;iet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig. Mange ere kaldede, Faa ere udvalgte &streg; fra H&o-;iheden vil han drage &anfbeg;Alle&anfslut; til sig. Men fordi Mange ere kaldede, deraf f&o-;lger ikke, at Mange ere udvalgte, tvertimod siges der jo, at kun Faa ere udvalgte. Og saaledes, fordi han vil drage Alle til sig, deraf f&o-;lger ikke, at Alle lade sig drage. Kun hos ham er Skylden ikke at s&o-;ge, hvis det ikke skeer, thi han vil drage Alle til sig. &anfbeg;Fra H&o-;iheden&anfslut;; thi da han vandrede her paa Jorden i Ringhed, da &o-;nskede han vel at drage Alle til sig, han kaldte dem til sig, alle De som arbeidede og vare besv&ae;rede, han gik til Dem som syge og sorrigfulde vare, men han havde dog tillige et Andet at udf&o-;re, han skulde jo selv ved sit Liv udtrykke Sandheden, selv fremstille det at v&ae;re Sandheden, og som sandt Menneske havde han altsaa dette Andet til sin Opgave: selv saaledes at fuldkomme det. Han havde saaledes selv Noget at fuldkomme, han l&ae;rte selv af hvad han leed, Lydighed, han &streg; for at tale ganske menneskeligt og dog vel med Rette om et sandt Menneske &streg; udvikledes til at blive og v&ae;re Sandheden. I og med at fuldkomme dette s&o-;gte han tillige at drage Alle til sig. Da han saa havde fuldkommet den Opgave, der var sat ham selv, indtil det Sidste, lydig indtil D&o-;den, indtil D&o-;den paa Korset: da optoges han i H&o-;iheden; han havde nu fuldkommet sit L&o-;b, hans Gjerning var fuldbragt, Lydighedens, som var paalagt ham, eller som han frivilligt havde paataget sig. Da begynder han anden Gang, fra H&o-;iheden; han skal nu ikke mere udvikles, for ham er der intet Mere at l&ae;re, han er nu ene beskjeftiget med at drage Menneskene til sig &streg; fra H&o-;iheden vil han drage Alle til sig. Han begynder altsaa anden Gang fra H&o-;iheden, her begynder han paa, hvad der fra da af er hans eneste Gjerning, at drage Alle til sig &streg; men hvor skulle vi begynde? Fordi han nu er i H&o-;iheden, kunne vi derfor ogsaa begynde med H&o-;iheden, altsaa, fordi han arvede H&o-;iheden, kunne vi derfor ogsaa tage den forud? Lad os see paa ham og hans Liv, lad os tale ganske menneskelig derom, han var jo sandt Menneske. Han begyndte sit Liv i Ringhed, f&o-;rte det i Ringhed og Fornedrelse indtil det Sidste, opfoer saa til H&o-;iheden, hvad vil dette sige? Det vil sige, Timeligheden heel og holden var Lidelse, Fornedrelse, f&o-;rst Evigheden er Seier, Oph&o-;ielse. Det er altsaa ikke som man ellers stundom seer et Menneskes Liv, der maaskee i nogle Aar finder sig i Ringhed og Fornedrelse, udholder Miskjendelse og Forf&o-;lgelse, men saa, endnu indenfor Timeligheden, seirer og kommer til H&o-;ihed. Nei, han endte som han begyndte; f&o-;dt i Armod, som var han neppe et Menneske (thi kun i en Stald fandt man Plads for den Sp&ae;de) endte han, som var han neppe et Menneske, med den forsm&ae;delige D&o-;d, korsf&ae;stet som en Forbryder &streg; og saa f&o-;rst opfoer han til H&o-;iheden. Dersom man vilde kalde denne vor jordiske Tilv&ae;relse en Pr&o-;ve, saa maa man &streg; hvis vi et &O-;ieblik see bort fra, hvilken uendelig Betydning hans D&o-;d har som Forsoningens, og betragte ham blot som Menneske &streg; sige om ham: han har nu fuldendt sin Pr&o-;ve, han har bestaaet i den, han er nu den Fuldendte, optagen i H&o-;iheden. Men denne vor jordiske Tilv&ae;relse er jo just en Pr&o-;ve, er Pr&o-;vens Tid; dette er Christendommens L&ae;re, er hvad christelig Rettroenhed derfor ogsaa altid har vedkjendt sig som sin Betragtning. Det at v&ae;re Menneske, at leve her i denne Verden, er at pr&o-;ves, Livet er &streg; for her at bruge et fremmed Ord, deels som det n&o-;iagtigst betegnende og deels som det, der hurtigst og bestemtest erindrer Enhver just om hvad det skal erindre &streg; en Examen. Og den st&o-;rste Examen et Menneske har at underkaste sig, hvortil hele hans Liv er ham anviist, er det at blive og v&ae;re Christen; Alt hvad han foretager sig, om hans Virksomhed er den, menneskelig talt, st&o-;rst mulige, eller den saa saare indskr&ae;nkede, det betyder Altsammen for ham kun dette, at han er til Examen. Vel veed jeg, at man i Almindelighed taler anderledes, at Menneskene have travlt med at ville &anfbeg;udrette&anfslut; i Verden, travlt med at tale om, hvad Andre have udrettet, og hvad de selv have udrettet, jeg veed, at man vil l&ae;re os, at Historien er Dommen; men jeg veed ogsaa, at dette er en Opfindelse af den menneskelige Kl&o-;gt, der afskaffer Guds-Forholdet, selv vil spille vigtig og spille Forsynet, og derfor ene er beskjeftiget med F&o-;lgerne af et Liv, istedetfor at bet&ae;nke, at et Menneske i ethvert &O-;ieblik blot examineres af Gud. Hvad det angaaer med at &anfbeg;udrette&anfslut;, dermed har Mennesket slet Intet at gj&o-;re, det er Guds Sag, Guds Tilgift til det enkelte Menneskes Liv; men for det enkelte Menneske selv maa hele hans Liv, hver dets Daad, aldrig betyde ham Andet end en Pr&o-;ve, han underkastes, hvor Gud er Examinator. Selv Christi Liv &streg; og det synes dog vel overfl&o-;digt at tale om, hvad han har udrettet &streg; var dog, for saavidt vi betragte ham blot som Menneske, for ham selv kun en Pr&o-;ve, en Examen, Lydighedens Examen. Men han bestod den i ethvert &O-;ieblik indtil D&o-;den paa Korset; derfor oph&o-;iede Gud ham ogsaa h&o-;it &streg; og nu er han, den Fuldendte, i H&o-;iheden. Lad os tale ganske menneskelig derom, han har bestaaet sin Pr&o-;ve, har udviklet Forbilledet, er nu i H&o-;iheden: det er ganske som ellers naar En har bestaaet sin Pr&o-;ve og nu som Fuldendt beskjeftiger sig med at veilede Andre. Fra H&o-;iheden vil han nu drage Alle til sig. Det gj&ae;lder da for Alt at passe paa, at Du, om jeg saa t&o-;r sige, ikke ved et Sandsebedrag faaer vendt Tegningen af hans, Forbilledets, Liv forkeert. Havde Du levet samtidigen med ham, da var Du naturligviis kommet til, ham liig, at begynde med Ringheden og Fornedrelsen. Men da han nu er i H&o-;iheden, og vil drage Dig til sig, Du som skal begynde: saa kan det saa let ved en &O-;ienforblindelse see ud, som skulde Du begynde med H&o-;iheden, hvad han jo ikke gjorde, thi han, den nu Fuldendte, han endte med H&o-;iheden. Du vil vel let see, vel ogsaa let forstaae, hvad jeg mener, at hans Liv, Forbilledets, kan tegnes paa to Maader: i det ene Tilf&ae;lde bliver Ringheden og Fornedrelsen Billedet, og langt borte, kun antydet som Troens Gjenstand, er H&o-;iheden; det andet Billede er H&o-;iheden, og langt, langt bagved som en n&ae;sten glemt Erindring ligger Ringheden og Fornedrelsen. Men da det jo er fra H&o-;iheden han drager Dig, saa ligger Skuffelsen kun altfor n&ae;r. Idet Du saa seer paa ham, seer hans Livs Pr&o-;ve saa let ud, nu han har overstaaet den, han den Fuldendte. For saavidt er det intet Under, om han drager Alle til sig. Men derfor erindrede jeg netop tidligere om det Ord, der her afgiver en passende Fortolkning: Mange ere kaldede, Faa ere udvalgte. Kaldet er almindeligen ogsaa det Indbydende; seet blot i &anfbeg;Kaldet&anfslut; seer Sagen saa let ud; saa kommer den n&ae;rmere Forstaaelse &streg; og kun Faa blive de Udvalgte. Men er det da ikke som et Bedrag af ham, at han saaledes fra H&o-;iheden drager til sig; fortier han ikke Noget, maatte han ikke, for at v&ae;re Sandheden, lige saa meget, som han drager til sig, advare Den der lader sig drage, bestandigt gj&o-;rende ham opm&ae;rksom paa Forskjellen, der er imellem dem, og hvad deraf f&o-;lger, Forskjellen, at han, den Fuldendte, er i Fuldendelsens Omgivelse, den Anden i Virkelighedens, Verdslighedens og Timelighedens Omgivelse, hvor denne H&o-;ihed maa vise sig omvendt som Ringhed og Fornedrelse, saa altsaa han drager fra H&o-;iheden, og Den der f&o-;ler sig dragen og f&o-;lger, netop jo inderligere han gj&o-;r det, er desto mere i lige det modsatte Tilf&ae;lde, at v&ae;re i, at synke dybere i Fornedrelse og Ringhed? Paa disse Utaalmodighedens og Misforstaaelsens Sp&o-;rgsmaal er det ikke vanskeligt at svare. F&o-;rst og fremmest, han kan det ikke anderledes; han har jo bestaaet sin Pr&o-;ve og er den Fuldendte, derved maa det have sit Forblivende, med mindre han da skulde begynde forfra med hver Sl&ae;gt, lade sig f&o-;de i hver Sl&ae;gt, lide, d&o-;e, som han gjorde det den ene Gang; men dette vilde jo forf&ae;ngeliggj&o-;re Betydningen af hans Lidelse og D&o-;d. &streg; Fortiet Noget kan man heller ikke sige at han har; thi hans eget Liv, som han f&o-;rte det i Fornedrelse og Ringhed, er jo bekjendt. Det er altsaa ikke ham, der fortier Noget, men vel maaskee den Enkelte, der forglemmer Noget, der, ved blot at see, og med usand Lidenskab, paa H&o-;iheden, egentligen tager ham forf&ae;ngelig, og derved kommer til at glemme Ringheden og Fornedrelsen, indtil det saa ender med, at han maaskee har forvildet sig for langt ud, og nu er hvor han mindst t&ae;nkte sig, hvor han saa vil give ham Skylden derfor, ham som fra H&o-;iheden drager til sig. &streg; At han istedetfor at drage til sig skulde advare, er jo dog en Selvmodsigelse; thi naar et Menneskes Sind ret christelig omdannes, saa forstaaer han, at der dog intet Forhold er mellem Fornedrelsen og Herligheden. Men i ethvert Tilf&ae;lde, Christi eget Liv i Fornedrelsen er jo med, for, om man saa vil, at advare, det er, for at advare mod den Letsindighed, der kun vil tage hans H&o-;ihed forf&ae;ngelig. Saaledes drager han til sig fra H&o-;iheden, saa altsaa Den der, senere end Samtidigheden med hans Fornedrelse, skal vorde Christen, i en vis Forstand begynder med det Letteste; thi H&o-;iheden er naturligviis det Lette, at f&o-;le sig dragen til den er let nok. Men Christus, der fra H&o-;iheden drager Menneskene til sig, tager dem ikke ud af den Verden, hvori de leve; just derfor kommer det nok for hver Den, der i Sandhed drages til ham i H&o-;iheden, af sig selv med Ringheden og Fornedrelsen. Dette veed Christus meget vel, han veed ogsaa, at det saaledes at faae Lov til at begynde med det Letteste eller med at det seer let ud, er en Opdragelsens n&o-;dvendige Svig, og at det, at det saa bliver sv&ae;rere og sv&ae;rere, er for at det at leve i Sandhed kan blive Pr&o-;ven og Examen. Selv Apostlene, som dog levede samtidigen med ham, sagde han ikke strax forud Alt, hvad de vilde komme til at lide, end ikke strax Alt, hvad han selv vilde komme til at lide; ja, da han skiltes fra dem, havde han endnu Meget at sige dem, men han sagde dem det ikke, fordi de endnu ikke kunde b&ae;re det. Et Menneske er et skr&o-;beligt V&ae;sen, ikke som Gud-Mennesket istand til fra f&o-;rste &O-;ieblik af at kunne vide Alt forud, sin Lidelse og Undergangs Vished og N&o-;dvendighed, og saa dog formaae at leve Dag efter Dag, rolig, Gud hengiven, som forestod kun alt Godt ham. Et Menneske maa der tages paa med Lempe, og derfor faaer et Menneske f&o-;rst lidt efter lidt Opgaven for, lidt efter lidt bliver han skruet fastere og fastere ind i Pr&o-;vens og Examinationens st&o-;rre og st&o-;rre Anstrengelse. Saaledes bliver det lidt efter lidt for den Enkelte Alvor med at det at leve er at examineres, og den h&o-;ieste Examen den: om En vil i Sandhed v&ae;re Christen eller ikke. Lad os gj&o-;re os dette ret tydeligt, hvorledes det overhovedet gaaer til med et Menneskes Opdragelse i Livets Skole, eller med at skulle tage Livets Examen; det samme vil saa gj&ae;lde i Forhold til den h&o-;ieste Opdragelse i Livets Skole: det at blive og v&ae;re Christen. Ethvert Menneske har i h&o-;iere eller ringere Grad en Evne, som kaldes Indbildningskraften, den Kraft, der er den f&o-;rste Betingelse for hvad der bliver af et Menneske; thi Villien er den anden og i sidste Forstand afgj&o-;rende. Hukommelsen er st&ae;rkest i Barndommen, og tager saa af med Aarene; Indbildningskraften er st&ae;rkest i Ynglingsalderen, og tager saa af med Aarene. Vi ville nu t&ae;nke os en Yngling; med sin Indbildningskraft opfatter han et eller andet Fuldkommenhedens Billede (Ideal), det v&ae;re nu et historisk overleveret, altsaa fra en forbigangen Tid, saa det altsaa har v&ae;ret virkeligt, har havt V&ae;rens Virkelighed, eller det dannes af Indbildningskraften selv, saa det altsaa ikke har Forhold til eller Bestemmelse af Tid og Sted, men kun Tanke-Virkelighed. Til dette Billede (der, da det for Ynglingen kun er til indenfor Indbildningen, det er, indenfor Indbildningens uendelige Fjernhed fra Virkelighed, er den fuldendte Fuldkommenheds, ikke den stridende og lidende Fuldkommenheds) drages nu Ynglingen ved sin Indbildningskraft, eller hans Indbildningskraft drager ham dette Billede til sig; han forelsker sig i dette Billede, eller dette Billede bliver hans Kjerlighed, hans Begeistring, ham hans fuldkomnere (idealere) Selv; han slipper det ikke, end ikke i S&o-;vne, dette Billede, der gj&o-;r ham s&o-;vnl&o-;s, som Tilf&ae;ldet var med hiin Yngling der blev s&o-;vnl&o-;s, indtil han selv blev ligesaa stor en Seierherre som Den, hvis ber&o-;mte og beundrede Billede gjorde ham s&o-;vnl&o-;s. Til dette Fuldkommenhedens Billede forholder altsaa Indbildningskraften sig; og selv om det var Billedet af den Fuldkomne, hvis Fuldkommenhed just var, at have udholdt ikke blot forf&ae;rdelige Lidelser, men endog, hvad der er Fuldkommenheden (Idealiteten) meest modsat, daglige Kr&ae;nkelser og Mishandlinger og Fortredigelser gjennem et langt Liv: som Indbildningen gjengiver dette Billede, seer det saa let ud; man seer kun Fuldkommenheden, selv den stridende FuldkommenFuldkommenhed kun fuldendt. Indbildningskraften er nemlig i sig selv fuldkomnere end Virkelighedens Lidelse, er, tidl&o-;st bestemmet, ude over Virkelighedens Lidelse, den kan ypperligt gjengive Fuldkommenheden, den har alle de pr&ae;gtige Farver til at skildre denne; men derimod Lidelse kan Indbildningskraften ikke gjengive uden i en fuldkommengjort (idealiseret), det er, formildet, fortonet, forkortet Gjengivelse. Thi Indbildnings-Billedet eller det Billede, som Indbildningskraften gjengiver eller fastholder, er dog i een Forstand Uvirkelighed, det mangler Tidens og Timelighedens og Jordelivets Virkelighed i Henseende til Besv&ae;rligheder og Lidelser. Den sande Fuldkommenhed er nemlig, at denne Fuldkommenhed &streg; ikke var til (thi det angaaer ham, den Fuldendte, ikke mig), men er til Dag efter Dag, fors&o-;gt i denne Virkelighedens virkelige Lidelse. Men dette Sidste kan Indbildningskraften ikke gjengive &streg; det kan jo end ikke gjengives, det kan kun v&ae;re &streg;, og derfor seer altid Fuldkommenhedens Billede, som Indbildningen fremstiller det, saa let ud, saa overtalende. Ordentligviis har en Yngling vistnok kun liden Forestilling om Virkeligheden, om dens Lidelser og hvad det vil sige, naar de blive virkelige; men selv om det var saa, eller (da det nu engang ikke kan v&ae;re saa) selv om en &Ae;ldre kom ham til Hj&ae;lp med hele sin Erfaring, og selv om der blev gjort Anstrengelser som hidtil aldrig af nogen Digter, og selv om det lykkedes, som det aldrig endnu var lykkedes nogen Digter, i Gjengivelsen af Fuldkommenhedens Billede ogsaa at faae betegnet Lidelserne: v&ae;sentligen lader det sig dog ikke gj&o-;re, fordi, som sagt, Indbildningskraften forholder sig til Fuldkommenhedens Gjengivelse, men hvor n&o-;iagtigt end Lidelsen blev angivet, blot derved at det er inden for eller i Indbildningen &streg; thi det er jo ved Indbildningskraften &streg; er denne allerede gjort let. En Skuespiller kl&ae;dt i Pjalter &streg; og om hans Dragt end, n&ae;sten Skuepladsens almindelige Fordringer til Trods, var ganske n&o-;iagtigt Pjalter: dette en Times Bedrag er dog noget ganske Andet end i Virkelighedens daglige Liv at v&ae;re den i Pjalter Kl&ae;dte. Nei, hvor store Anstrengelser end Indbildningskraften gj&o-;r for at gj&o-;re dette Indbildningsbillede til Virkelighed, den kan det ikke. Kunde den det, kunde altsaa et Menneske ved Hj&ae;lp af sin Indbildningskraft opleve ganske det Samme som i Virkeligheden, gjennemleve det ganske paa samme Maade, som hvis han gjennemlevede det i Virkeligheden, l&ae;re sig selv lige saa n&o-;iagtigt og grundigt at kjende, som i Virkelighedens Erfaring: saa var der jo ingen Mening i Livet, saa havde Styrelsen jo lagt Livet forkeert an; thi hvortil saa Virkeligheden, naar man ved Hj&ae;lp af Indbildningskraften ganske virkelig kunde forudoptage den, hvortil saa de 70 Aar naar man i det 22de kunde have oplevet Alt! Men saaledes er det heller ikke; og derfor er igjen det Billede, som Indbildningskraften frembringer, ikke den sande Fuldkommenheds, det mangler Noget: Virkelighedens Lidelse eller Lidelsens Virkelighed. Den sande Fuldkommenhed er: at det er denne Fuldkommenhed &streg; men Lidelsen er virkelig, altsaa, at det er denne Fuldkommenhed, der Dag efter Dag, Aar efter Aar er til i Virkelighedens Lidelse, denne frygtelige Modsigelse, ikke at Fuldkommenheden er til i et Fuldkomnere, men at Fuldkommenheden er til i det uendelig Ufuldkomnere. Og dette er just Ufuldkommenheden ved Indbildningsbilledet, at det Ufuldkomne ikke er gjengivet; ak, og dette er det S&o-;rgelige, at i Virkeligheden, det eneste Sted, hvor den sande Fuldkommenhed kan v&ae;re i Sandhed, der er den saa sjelden, fordi der er det saa tungt og anstrengende at v&ae;re det, saa tungt &streg; ja, saa tungt, at det at v&ae;re det just derfor er den sande Fuldkommenhed. Nu tilbage til Ynglingen. Dette Fuldkommenhedens Billede er altsaa hans Kjerlighed; man seer det paa ham, hans &O-;ie seer Intet af hvad der ligger n&ae;rmest omkring ham, det s&o-;ger kun hiint Billede; han gaaer som en Dr&o-;mmer, og dog er han lysvaagen, det seer man paa Ilden og Flammen i hans &O-;ie; han gaaer som en Fremmed, og dog er han som hjemme, thi han er ved Indbildningskraften bestandigt hjemme hos dette Billede, hvilket han &o-;nsker at ligne. Og som det saa skj&o-;nt gaaer med Elskende, at de komme til at ligne hinanden, saaledes forvandles Ynglingen ogsaa i Lighed med dette Billede, der afpr&ae;ger eller udpr&ae;ger sig i al hans T&ae;nken og i hver en Yttring af ham, medens han, som sagt, med &O-;iet rettet mod dette Billede &streg; ikke har passet paa sin Fod, ikke har seet sig for, hvor han er. Han vil ligne dette Billede, han begynder allerede at ligne det &streg; og nu pludselig opdager han en Virkelighedens Omgivelse, i hvilken han staaer, og denne Omgivelses Forhold til ham. Dersom den Magt, der styrer Menneskenes Liv, var en forf&o-;rerisk Magt, saa vilde den i dette &O-;ieblik spottende sige om denne Yngling: see saa, nu er han fangen &streg; omtrent som den omgivende Verden siger om ham: see der en Yngling, der har ladet sig af sin Indbildningskraft lokke til at gaae for langt ud, saa han er blevet oversp&ae;ndt og latterlig, ikke passer ind i Virkeligheden. Men den Magt, der styrer Menneskenes Liv, er Kjerlighed, og dersom der kunde v&ae;re Tale om, at den havde Forkjerlighed, da har den Forkjerlighed for denne Yngling, som vi jo l&ae;se, at Christus fandt Velbehag i hiin rige Yngling, ikke fordi han blev verdslig klog og svingede af, men fordi han var gaaet saa langt ud, at Christus havde begyndt at haabe paa ham. Den kjerlige Styrelse d&o-;mmer da ikke om denne Yngling ukjerligt, som Verden d&o-;mmer, men siger: vel Dig, nu begynder for Dig Livets Alvor, Du er nu kommet saa langt ud, at det for Dig vil blive Alvor med, at det at leve er at examineres. Thi Livets Alvor er da ikke al denne Endelighedens og Travlhedens Travlhed med N&ae;ringsvei, Levebr&o-;d, Embedsstilling, B&o-;rneavlen, men Livets Alvor er, at ville v&ae;re, at ville udtrykke Fuldkommenheden (Idealiteten) i Virkelighedens Daglighed, at ville det, saa man ikke, til sin egen Fortabelse, een Gang for alle travl slaaer en Streg derover, ei heller opbl&ae;st tager det forf&ae;ngeligt som en Dr&o-;m &streg; o, i begge Tilf&ae;lde s&o-;rgelige Mangel paa Alvor! &streg; men ydmygt vil det i Virkeligheden. I en vis Forstand har Ynglingens Indbildningskraft bedraget ham, men sandeligen, hvis han selv vil, har den ikke bedraget ham til hans Skade, den har bedraget ham ind i det Sande, ved et Bedrag ligesom spillet ham Gud ih&ae;nde; hvis Ynglingen vil &streg; Gud i Himlene venter paa ham, villig til at hj&ae;lpe, som der kan hj&ae;lpes ved en Examen, der dog skal have den h&o-;ieste Examens Alvor. Indbildningskraften har bedraget Ynglingen, ved Hj&ae;lp af hiint Fuldkommenhedens Billede faaet ham til at glemme, at han jo er i Virkeligheden: og nu staaer han der &streg; ganske rigtigt stillet. Sandt nok, det gyser maaskee et &O-;ieblik i ham, idet han nu seer Tingen an; men slippe Billedet, nei, det kan han ikke overtale sig til. Paa den anden Side, slippe fra Lidelse, det kan han heller ikke, hvis han ikke kan overtale sig til at slippe Billedet; thi da Billedet, som han vil ligne, er Fuldkommenhedens, og Virkeligheden, i hvilken han er og vil udtrykke Ligheden, er Intet mindre end Fuldkommenhed: saa er Lidelse oplagt, og ikke til at undgaae. Han er altsaa, Gud v&ae;re lovet! &streg; thi bort med feige Taler, og forbandet v&ae;re Usselhedens Spot her, hvor der kun kan v&ae;re, i Sandhed, Tale om Lyk&o-;nskning &streg; han er altsaa Gud v&ae;re lovet i Klemmen. Det beroer paa Styrelsen &streg; men lad os aldrig glemme, at den er Kjerlighed &streg; hvor mange Huller, om jeg saa t&o-;r sige, den vil skrue ham, hvor st&ae;rkt den, om jeg saa t&o-;r sige, vil hede ham Ovnen, hvori han, liig Guldet, skal pr&o-;ves. Maaskee har han endnu langtfra ikke overskuet Sagens sande Sammenh&ae;ng, thi Styrelsen er Kjerlighed; og er det end Alvor med dens Pr&o-;velse, der er intet Grusomt i denne Alvor, den tager dog lempeligt paa et Menneske, og frister aldrig over Formue. Han har seet, at han kommer til at lide, han har seet, hvad denne Kjerlighed vil koste ham, men hvo veed, siger han, der kan jo komme bedre Tider, der kommer nok Hj&ae;lp, og det kan endnu blive godt. Saa slipper han ikke Billedet, men gaaer freidigt i den Lidelse, hvori han f&o-;res. Thi Styrelsen er Kjerlighed; n&ae;nsom mod denne begeistrede Yngling n&ae;nner den ikke at lade ham strax forstaae, at her er en Skuffelse, at han regner uden Vert. Men dette kunde han endnu ikke taale at forstaae, og derfor &streg; uendelige Kjerlighedens Omsorg! &streg; derfor kan han heller ikke forstaae det. Han holder ud; og ved saaledes at holde ud styrkes han, som man styrkes i Lidelse &streg; han elsker nu hiint Fuldkommenhedens Billede end een Gang h&o-;iere, thi hvad man har lidt for, elsker man altid h&o-;iere. Herligt! Derimod er der undgaaet ham Noget: der kom ingen Hj&ae;lp, som han havde haabet; kun i en ganske anden Forstand er han blevet hjulpet, thi han er blevet st&ae;rkere. Saaledes tager nu Styrelsen flere Gange ved ham, og hj&ae;lper ham hver Gang l&ae;ngere og l&ae;ngere ud i Lidelse, fordi han ikke vil slippe hiint Billede, som han &o-;nsker at ligne. Da kommer der et &O-;ieblik, _{hvorthvorhvorthvori}hvor Alt bliver ham klart; han forstaaer, at hiint Haab var Ungdommelighedens, han forstaaer nu, at Lidelse ikke bliver til at undgaae, og at den vil tiltage med hvert Skridt han gj&o-;r fremad. Nu har Tilv&ae;relsen skruet ham saa st&ae;rkt, som den kan skrue et Menneske; at leve i, eller at holde Livet ud i dette Tryk kalder man med Eftertryk: at v&ae;re til som Menneske; havde Tilv&ae;relsen gjort det strax, havde den knuust ham. Nu kan han vel taale det &streg; ja, det maa han kunne, siden Styrelsen gj&o-;r det ved ham, Styrelsen, som jo er Kjerlighed. Men dog gyser det i ham; Fristeren hvisker til ham, at han skulde slippe hiint Billede. Men han kan ikke overtale sig til at slippe det; og da udbryder han: jeg kan det ikke anderledes, Gud hj&ae;lpe mig. Lad os nu antage, han holder ud til sin D&o-;d: saa bestod han sin Pr&o-;ve. Han blev selv det Fuldkommenhedens Billede, han elskede, og Indbildningskraften har sandeligen ikke bedraget ham, saa lidet som Styrelsen. For at indgaae i Himmeriges Rige maa man blive Barn igjen; men for at Ens Liv kan udtrykke, at man er indgaaet i Himmeriges Rige, maa man anden Gang blive Yngling. At v&ae;re Barn og at v&ae;re Yngling, naar man er det, det er let nok; men anden Gang &streg; den anden Gang det er det Afgj&o-;rende. At blive Barn igjen, at blive til Intet, uden al Selviskhed; at blive Yngling igjen: uagtet man er blevet klog, klog af Erfaring, klog paa Verden, at foragte at handle klogt, at ville v&ae;re Ynglingen, at ville bevare Ynglingens Begeistring frelst i al dens Oprindelighed, at ville gjennemk&ae;mpe den, mere angst og undseelig ved at prutte og tinge, og ved, hvad der er det Samme, at vinde jordisk Fordeel, end den bluf&ae;rdige Pige er ved en Uanst&ae;ndighed &streg; ja det er Opgaven. Lad os saa t&ae;nke paa ham, der fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig, saa altsaa Livets Examen nu er denne: at blive og at v&ae;re Christen. Her begyndes atter med det Letteste, med H&o-;iheden. Som Indbildningskraften f&o-;rte hiin Yngling ud, saaledes drager ogsaa dette Billede, Billedet af ham den Fuldendte, som er i H&o-;iheden, Menneskene ud. Lad os t&ae;nke en Yngling. Han seer og seer saa l&ae;nge paa dette Billede, af hvilket han ganske f&o-;ler sig dragen, til dette Billede bliver hans eneste Tanke. Ynglingen, antage vi jo, har h&o-;rt Fort&ae;llingen om det Liv, som denne Oph&o-;iede f&o-;rte paa Jorden i Fornedrelse og Ringhed. Vi antage, at Ynglingen ikke er at kalde letsindig, at han altsaa gj&o-;r endog al mulig Anstrengelse for ved Hj&ae;lp af Indbildningskraften at forestille sig denne Lidelse. Men Indbildningskraften, der er Fuldkommengj&o-;relsens (Idealiseringens) Evne, forholder sig v&ae;sentligen til H&o-;iheden, Fuldkommenheden, og kun ufuldkomment til Ufuldkommenheden. Selv idet Ynglingen meest levende forestiller sig denne Fornedredes Lidelse, fremh&ae;ver strax Indbildningskraften det Kjerlige, det Milde, det uendelig Oph&o-;iede i denne Fornedrede saaledes (thi hidtil er der ikke noget Usandt i Indbildningens Gjengivelse, det Usande kommer f&o-;rst her), at Verdens Modstand, alle disse Tusinder og Tusinder af Daarer, og Verdens Spot bliver dog saa ubetydelig i Sammenligning dermed &streg; saa ubetydelig, at det dog seer saa let ud. Vanskeligheden, der altid er for Indbildningskraften, at gjengive Lidelsen, er her i en ny Vanskelighed: jo st&o-;rre Oph&o-;ietheden og Reenheden er, jo ubetydeligere maa, ved Mods&ae;tningen, Modstanden synes, medens i Virkeligheden Lidelsen, i samme Grad som Oph&o-;ietheden, er des st&o-;rre, des inderligere. Saa gaaer da Ynglingen ud i Verden med dette Billede for &O-;ie; han beh&o-;ver ikke, som Fromheden f&o-;lte Trang til, at vandre den lange Vei til det hellige Land for at s&ae;tte sig tilbage i Tiden, thi dette Billede er ham saa n&ae;rv&ae;rende, at han i en anden Forstand alligevel kan siges at v&ae;re vandret ud, skj&o-;ndt _harhan er blevet paa sit s&ae;dvanlige Sted, i den gamle Omgivelse &streg; men ene beskjeftiget med at ville ligne dette Billede. Og det ud&o-;ver sin Magt over ham, Kjerlighedens Magt, der jo formaaer Alt, fremfor Alt at gj&o-;re lige; hans hele Inderste omdannes lidt efter lidt, og hvor ufuldkomment end, det er dog som begyndte han at ligne dette Billede, over hvilket han har glemt Alt &streg; ogsaa den Verden, i hvilken han er, der nu seer forundret og fremmed paa ham. Nu er han fangen, nu maa det blive Alvor. Slippe Billedet kan han ikke overtale sig til; men gj&o-;r han det ikke &streg; det, at han ikke gj&o-;r det, og Billedet, vil f&o-;re ham til lige det Modsatte af H&o-;ihed og Herlighed. Thi at Sandheden i Sandhedens Verden er i H&o-;ihed, der hvor han nu er i H&o-;ihed, han den Fornedrede, ja det er i sin Orden; men i Usandhedens Verden, blot svagt og ufuldkomment, at ville ligne Sandheden, det maa blive Ringhed og Fornedrelse, det er ogsaa ganske i sin Orden. Dog selv dette har Ynglingen vel maaskee forstaaet, og fastholdt ved Hj&ae;lp af Indbildningen, men han har ikke erfaret det &streg; nu f&o-;rst begynder det at blive Alvor. Dog slippe hiint Billede, eller, hvad der er det Samme, opgive at blive eller opgive at v&ae;re Christen, dertil kan han ikke overtale sig. Saa vil det gaae ham som det gik hiin Yngling; han holder Billedet fast og lider, hvad der indtil videre f&o-;lger af at holde det fast, men han vil, ligesom hiin Yngling, derunder dog tr&o-;ste sig med et menneskeligt Haab om, at det jo kan blive bedre. Saa redelig som han er sig bevidst at ville det Gode og Sande, skulde det saa ikke lykkes ham at vinde Menneskene, skulde Gud saa ikke hj&ae;lpe ham, hj&ae;lpe ham til at seire! Jo vist skal Gud hj&ae;lpe ham til at seire; men i denne Verden seirer det Sande kun ved at lide, ved at ligge under. Dog dette forstaaer Ynglingen endnu ikke ganske; thi Styrelsen er kjerlig, hvor kunde den da n&ae;nne strax at lade en Yngling ganske forstaae dette. Styrelsen hj&ae;lper ham nu l&ae;ngere og l&ae;ngere ud i Lidelse og Fare; thi han kan ikke overtale sig til at slippe Billedet; og da det gaaer saadan lidt efter lidt, m&ae;rker han egentligen ikke ganske, at lige det Modsatte skeer af hvad hiint Haab lovede ham. Men saa vil der komme et &O-;ieblik, hvor han, bestedt som han allerede er i Virkelighedens Lidelse, faaer Overskuelsen &streg; og nu siger Evigheden selv: fra nu af er det Alvor. Han er altsaa allerede selv bekjendt med Lidelser, og nu skal han til at forstaae Billedet, der i det &O-;ieblik faaer en gysende N&ae;rhed. Der ligger altsaa, siger han til sig selv, et heelt Liv for mig, kort eller langt, men Lidelse indtil det Sidste, det seer jeg paa Forbilledet; saa lidet som man standser et Legeme, der ruller ned ad en Skr&ae;nt, saa lidet standses her Lidelsen f&o-;r i D&o-;den, der, for saavidt dog ogsaa den h&o-;rer med til Lidelsen, ikke bliver en stille og rolig. Og ikke blot standser Lidelsen ikke, men dens Smertefuldhed voxer med dens Vedbliven. At blive udst&o-;dt af det menneskelige Samfund, en Afsky for Alle, hvad der da igjen ud&o-;ver sin Magt over de Faa, som staae En n&ae;rmest, og som man dog havde regnet paa, saa disse finde Venskabs-Forholdets Priis for dyr: at blive forraadt, solgt af en Fortrolig, at h&o-;re disse Ord af den eneste Ven, paa hvem man tilsidst havde stolet, &anfbeg;jeg kjender ham ikke&anfslut;! Frygteligt, hvis man ikke taber Forstanden, saa man selv ikke kjender sig selv, taler om sig selv som om en Trediemand, og svarer Forhaanelsen, der n&ae;vner Ens Navn: jeg kjender ikke dette Menneske. O, naar man selv lever i Fryd og Gammen, eller dog har Sit paa det T&o-;rre, da kan man vel l&ae;se om Sligt, maaskee ogsaa tale derover, maaskee ogsaa i Talens L&o-;b lade nogle Taarer l&o-;be med: og dog maaskee i sit Inderste v&ae;re rolig, for sit eget Vedkommende aldeles uber&o-;rt af det, hvorom man taler. Men naar man allerede har faaet Lidelsernes Indvielse, da kan man vistnok bedre forstaae, men da har man ogsaa, hvad man faaer at forstaae, sig saa &ae;ngstende n&ae;r som muligt. Dog han er endnu ikke f&ae;rdig. Slippe dette Billede, siger han, nei, det kan jeg ikke; i Guds Navn, lad der saa skee mig hvad der skal skee, jeg kan det ikke anderledes; lad al denne Lidelse komme, jeg har mit Haab til Gud, vel ikke som i min tidligste Tid, men paa en anden og inderligere Maade. Altsaa jeg slipper ikke dette Billede &streg; men i samme &O-;ieblik seer han endnu engang paa Forbilledet, og han seer, at Lidelsen standser end ikke her, der er endnu en For&o-;gelse, den sidste: i det bittreste &O-;ieblik at v&ae;re forladt af den Sidste &streg; af Gud. Han havde t&ae;nkt sig, i Tillid til Gud at skulle b&ae;re alle disse Lidelser, al denne Marter og Qval, som Mennesker kan opfinde; men det havde han ikke t&ae;nkt sig, at skulle forlades af Gud, at Gud, der ellers jo er den Kjerlige og saa hurtig tilrede overalt, at han dog engang lod vente paa sig og trak sig tilbage, og &streg; forf&ae;rdeligt! &streg; just i det &O-;ieblik, det eneste saa l&ae;nge Verden har bestaaet, det &O-;ieblik, da hans Hj&ae;lp var forn&o-;den, som den aldrig nogensinde har v&ae;ret det eller kan vorde det. Lad os nu antage, at hiin Yngling, om hvem vi have talet, der, skj&o-;ndt ikke mange Aar ere forl&o-;bne, vist allerede er blevet som en Olding, lad os antage, at han, tr&o-;stende sig til, at om det end skulde skee, at Gud forlod ham, saa er det dog kun et &O-;ieblik &streg; v&ae;lger ikke at slippe Billedet, og hvorfor? Ja, han kan ikkun svare: jeg kan det ikke anderledes. Lad os saa antage, at han holder ud indtil det Sidste: saa bestod han sin Pr&o-;ve, han blev og forblev at v&ae;re Christen, dragen af ham, der fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. Maaskee har der ligget et langt Liv for ham, maaskee kun et kort. Maaskee har han i eet &O-;ieblik med salig Tillidsfuldhed sagt &anfbeg;om en liden Stund&anfslut;, nemlig om en liden Stund vil jeg v&ae;re fuldendt, og har dog maaskee paa samme Tid havt Forestillingen om, at det var mange Aar, men det Evige saa n&ae;r hos sig, at han derfor har sagt: om en liden Stund. Maaskee har han i et andet &O-;ieblik sukket &anfbeg;omsider&anfslut;, at jeg saa omsider maatte blive salig, og dog maaskee ikke t&ae;nkt paa nogen l&ae;ngere Tid end f&o-;r, men f&o-;lt sig svagere og det Evige l&ae;ngere borte. Thi disse Ord &anfbeg;om en liden Stund&anfslut; og &anfbeg;omsider&anfslut; sige i en vis Forstand Eet og det Samme, men paa en forskjellig Maade; om det kun var en halv Time, man kan om den sige: om en liden Stund, men ogsaa: omsider; og omvendt, man kan om det l&ae;ngste Liv sige: omsider, men ogsaa: om en liden Stund. Dog for at vende tilbage til vor Antagelse: denne Yngling eller Olding, hvad han nu blev, han holdt ud indtil det Sidste; da den liden Stund var forbi, indgik han (efter at have bestaaet Pr&o-;ven, at blive og at vedblive at v&ae;re Christen) omsider til Saligheden, til ham, som fra H&o-;iheden drog ham til sig. Dette er den Pr&o-;ve: at blive og at vedblive at v&ae;re Christen, en Lidelse, med hvilken ingen anden menneskelig Lidelse kan sammenlignes i Smerte og Qvalfuldhed. Dog er det ikke Christendommen eller Christus, der er grusom. Nei, Christus er i sig selv Mildheden og Kjerligheden, er Kjerligheden og Mildheden selv; Grusomheden fremkommer derved, at den Christne skal leve i denne Verden, i denne Verdens Omgivelse udtrykke det at v&ae;re Christen &streg; thi saa mild, &dvs;: saa svag er Christus ikke, at han vil tage den Christne ud af Verden. I en lidenskabelig Stemning, der forholder sig til Forargelsens Mulighed, vil det v&ae;re En som var Christendommen grusom; men det er ikke saa, det er Verden, der er grusom, Christendommen er Mildheden og Kjerligheden. Dog er Lidelsen, som sagt, den qvalfuldeste, og den enkelte Christen en Lidelse forbeholdt, som end ikke Gud-Mennesket kunde blive fors&o-;gt i. Det er en frygtelig Opdagelse at gj&o-;re, at Sandheden forf&o-;lges; men Lidelsen bliver forskjellig i Forhold til hvo Den er, som gj&o-;r denne Opdagelse. Et daarligt, indbildsk Menneske, der er saa overordentlig tilfreds med sig selv, han lider ikke stort ved den Opdagelse, at Sandheden forf&o-;lges &streg; dersom det ellers var muligt, at et saadant Menneske i Sandhed kunde gj&o-;re denne Opdagelse. Paa den anden Side Gud-Mennesket, han veed i sit Inderste evig vist med sig selv, at han er Sandheden, han lider derfor vel det: som Sandheden eller skj&o-;ndt Sandheden at forf&o-;lges, men han lider ikke samtidigt paa et andet Sted i sit Inderste, betr&ae;ffende hvorvidt han nu i ethvert &O-;ieblik selv er i Sandheden. Men dette er Tilf&ae;ldet med den enkelte Christen. Ham kunde det naturligviis aldrig falde ind, dette Gudsbespottelige, at ville v&ae;re Sandheden, han er for Gud et ringe, syndigt Menneske, der kun saare ufuldkomment forholder sig til Sandheden. Men jo mere den Christne saaledes i Inderlighedens Frygt og B&ae;ven er for Gud, desto mere &ae;ngstes og bekymres han for ethvert Feiltrin, desto tilb&o-;ieligere er han kun til at anklage sig selv. For saavidt vilde det dog stundom v&ae;re ham en Tr&o-;st, hvis Andre d&o-;mte vel om ham. Men lige det Modsatte er Tilf&ae;ldet, han anklages for alt Ondt, og tr&ae;nges saaledes hvert &O-;ieblik atter igjen tilbage i sin Selvbekymring, om Feilen dog ikke skulde ligge hos ham &streg; og han gyser. Men jo mere han nu i ny Frygt og B&ae;ven arbeider, k&ae;mpende end mere for at v&ae;re ganske uegennyttig, opoffrende, kjerlig, desto mere anklage Menneskene ham for Selvkjerlighed. Og hvis han lever i Christenheden, saa foregaaer da dette under en almindelig Summen og Brummen af eventyrlige Skikkelser, henh&o-;rende til den Deel af Pr&ae;steskabet, der maa kaldes de saakaldte Pr&ae;ster, som, i Medf&o-;r af Levebr&o-;det, forsikkre, at den Kjerlige er elsket af Gud og Mennesker, og at dette er Christendom, dette, ikke at den Kjerlige bliver Offeret, men at den Kjerlige er Den, til hvem der offres &streg; uden at bet&ae;nke, at det jo er at bespotte Christus, thi er det sandt, saa var jo Christus &streg; der blev Offeret &streg; ikke den Kjerlige. Men saaledes lider en Christen i Christenheden den beskrevne Lidelse, for&o-;get derved, at man &ae;ngster ham ved at udsige om ham, at han end ikke er Christen, at hans Liv er en uchristelig Overdrivelse, fordi han ikke som de andre Christne vil lade Christendommen v&ae;re Noget, man formeentligen blot skal have skjult i sit Inderste &streg; maaskee saa godt gjemt, at den slet ikke er der. Altsaa &ae;ngstet i Selvbekymring, eller paa samme Tid som man &ae;ngstes i Selvbekymring, at skulle gj&o-;re den Opdagelse, ikke at &anfbeg;Sandheden&anfslut; maa lide (thi denne Opdagelse kan ingen Christen med Sandhed siges at gj&o-;re, det kunde kun Gud-Mennesket, som var Sandheden) men dog at Sandhedskjerligheden maa lide: det er qvalfuldt. Dersom denne &streg; skal jeg nu sige: denne lidende Christen, nei, det beh&o-;ves ikke, thi enhver Christen er lidende &streg; dersom denne Christen ikke _havdeharhar Forbilledet at see paa, saa holdt han det heller ikke ud, saa turde han ikke troe paa Kjerligheden i ham selv, naar Menneskene saaledes vidne ham imod. Men Forbilledet, der evig vidste med sig selv, at han var Kjerlighed, hvem derfor ingen Verden, ei heller al Verden kunde rokke i denne Vished, han har netop udtrykt det, at Kjerligheden hades, Sandheden forf&o-;lges. Med dette Billede for &O-;ie holder derfor den Christne ud i Fornedrelsen, dragen til ham, som fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig. Saaledes forholder det sig med H&o-;iheden og Ringheden. Den sande Christens Fornedrelse er ikke en slet og ret Fornedrelse, den er blot Gjengivelsen af H&o-;iheden, men Gjengivelsen i denne Verden, hvor H&o-;iheden maa vise sig omvendt som Ringhed og Fornedrelse. Stjernen sidder i Sandhed h&o-;it paa Himlen, sidder lige h&o-;it paa Himlen, uagtet den seet i Havet synes at sidde langt nede under Jorden; og saaledes er det at v&ae;re Christen den h&o-;ieste Oph&o-;ielse, om det end i denne Verdens Gjengivelse maa vise sig som den dybeste Fornedrelse. Fornedrelsen er altsaa i en vis Forstand H&o-;iheden; saasnart Du tager Verden bort, det plumrede Element, der forvirrer ved sin Gjengivelse, saasnart den Christne d&o-;er, saa er han i H&o-;iheden, hvor han iforveien allerede var, men hvad ikke kunde sees her af Verden, saa lidet som Nogen, der ikke formaaede at l&o-;fte sit Hoved opreist, og altsaa blot kunde see Stjernen dybt nede paa Havsens Bund, kunde falde paa, at den egentligen er i H&o-;iheden. Og saaledes er det med den sande Christen; han er i Fornedrelsen ikke underst&o-;ttet af de Andres Forestilling om, at denne Fornedrelse dog egentligen er H&o-;iheden eller H&o-;ihedens omvendte Gjengivelse paa Grund af det Tredies Omvendthed, hvori Gjengivelsen er. Hvis saa var, var det ikke ret Alvor med Fornedrelsen. Forholdet er ikke som naar en Fyrste er ukjendt og dog kjendt; men som naar en Fyrste har forkl&ae;dt sig saaledes, at han ingen Medvider har sikkret sig, eller lever i et fremmed Land, hvor Ingen kjender ham, og nu bliver antaget for En der vil udgive sig for at v&ae;re Fyrsten, En til hvem man derfor siger: nei holdt, Du bedrager os ikke; Du skulde v&ae;re en kongelig Person, eller dog noget stort Noget, det er lutter L&o-;gn og Forf&ae;ngelighed og Indbildskhed, Du er enten gal eller Du er en Bedrager. Og hvorledes fremkommer nu dette Fornedrelsens Forhold? Det fremkommer saaledes: han, der fra H&o-;iheden vil drage Alle til sig, han drager et Menneske saaledes til sig, at dette Menneske bliver og vedbliver at v&ae;re Christen; men denne Christen er her i Verden, og derfor er det hans H&o-;ihed, hans som drager, der gjengives i denne Christens Fornedrelse. V Herre Jesus Christus, vistnok er det fra H&o-;iheden Du drager et Menneske til Dig, og det er til Seier Du kalder ham, men dette vil jo sige, Du kalder ham til Strid og forj&ae;tter ham Seier i den Strid, til hvilken Du fra H&o-;iheden kalder ham, Du store Seierherre. Saa bevare Du da vore Sjele som fra al anden Vildfarelse saa ogsaa fra denne, at vi indbilde os at v&ae;re Medlemmer af en allerede her i Verden triumpherende Kirke. Dit Rige var jo ikke og er jo ikke af denne Verden, her i Verden ikke Din Kirkes Sted, kun Plads for den, hvis den vil stride og ved at stride skaffe sig Plads for at v&ae;re til. Men vil den stride, da skal den heller aldrig fortr&ae;nges af Verden, det vil Du indestaae for; indbilder den sig derimod at skulle triumphere her i Verden, ak, da har den jo selv forskyldt, at Du unddrog den Din Bistand, da er den gaaet under, da har den forvexlet sig selv med Verden. Saa v&ae;re Du da med Din stridende Kirke, at det aldrig maatte skee, at den &streg; og det er jo den eneste Maade paa hvilken det kunde skee &streg; udslettedes af Jorden ved at blive en triumpherende. Joh. XII, 32: Og jeg, naar jeg bliver oph&o-;iet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig. &anfbeg;Ja, dette er let at forstaae; han har seiret, vi have blot at slutte os til ham for at dele Seieren med ham; kun ingen Sinkerier og Spidsfindigheder, saa er Sagen ganske simpel.&anfslut; Ganske saaledes vilde vel neppe Nogen udtrykke sig i Ord, men maaskee var der dog baade Den og Den, som i sit stille Sind t&ae;nkte omtrent saaledes. Og hvad have vi saa fra vor Side at sige? Man kunde gj&o-;re opm&ae;rksom paa, at det, selv om intet Andet var til Hinder, ikke saa let lader sig gj&o-;re, fordi Christi Liv i een Forstand staaer udenfor det ligefremme Forhold til hver Enkelt i Sl&ae;gten, at han, som Gud-Mennesket, skj&o-;ndt sandt Menneske, dog er saaledes ueensartet med det enkelte Menneske, at det ikke saa ganske ligefrem lader sig gj&o-;re uden videre, i en Slags fr&ae;k N&ae;rgaaenhed, saadan at ville gaae paa Parti med ham. Man kunde gj&o-;re opm&ae;rksom paa, at denne Christi (Gud-Menneskets) Ueensartethed med alle enkelte Mennesker ogsaa er udtrykt ved L&ae;ren om hans Gjenkomst. Thi det er ikke med ham som med et andet Menneske, der engang har levet, vundet maaskee en eller anden stor Seier, hvis F&o-;lger vi uden videre tilegne os, medens der Intet h&o-;res fra ham, endnu mindre, at han kunde komme igjen for at gj&o-;re Regnskabet op med os, for, ved at fordre Sit eller sig selv igjen af os, at d&o-;mme os. Anderledes med Christus. Han levede her paa Jorden, dette hans Liv er Forbilledet. Derpaa indgaaer han til H&o-;iheden, og saa siger han ligesom til Sl&ae;gten: begynder nu I &streg; og hvad er det de skulle begynde paa? paa at leve i Overeensstemmelse med Forbilledet &streg; men, tilf&o-;ier han, engang ved Tidens Ende kommer jeg igjen. Denne Form af Tilv&ae;relse gj&o-;r altsaa, om jeg saa t&o-;r sige, hele Kirkens Tilv&ae;relse her paa Jorden til en Parenthes eller et Parenthetisk i Christi Liv; med Christi Opfart til H&o-;iheden begynder Parenthesens Indhold, og med hans Gjenkomst sluttes den. Det l&o-;ber altsaa ikke her ud i Eet, som ellers i det historiske Forhold mellem en Enkelt og de Andre, der uden videre tage sig hans Seier til Indt&ae;gt; thi hverken er en saadan Enkelt Forbilledet, ei heller er en saadan Enkelt Den der vil komme igjen. Kun Christus er Den, der kan gj&o-;re sit Liv til Pr&o-;ven for alle Mennesker. Idet han farer op til Himlen, saa begynder Examens Tiden; den har nu varet i 1800 Aar, skal maaskee vare i 18000. Men (og dette h&o-;rer just med til at det Mellemliggende er Examen) han kommer igjen. Og naar dette er saaledes, saa er al ligefrem Tilslutning til ham for uden videre at tage sig hans Seier til Indt&ae;gt umuligere end i Forhold til noget andet Menneske. Dog dette ville vi her ikke videre opholde os ved, vi ville heller gj&o-;re en anden Betragtning gj&ae;ldende: er &anfbeg;Sandhed&anfslut; noget Saadant, at i Forhold til denne det lader sig t&ae;nke, at En uden videre kan tilegne sig den ved Hj&ae;lp af en Anden? Uden videre, det er, uden selv at ville paa en lignende Maade udvikles, fors&o-;ges, k&ae;mpe, lide som Den, der for ham erhvervede Sandheden? er det ikke lige saa umuligt som at sove eller dr&o-;mme sig til Sandheden, lige saa umuligt uden videre at tilegne sig den, hvor lysvaagen man end er, eller er man lysvaagen, er dette ikke blot en Indbildning, naar man ikke forstaaer eller ikke vil forstaae, at der i Forhold til Sandheden ingen Forkortelse gives, som udelader det at erhverve, og i Forhold til det at erhverve fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt ingen v&ae;sentlig Forkortning, saa enhver Sl&ae;gt og Enhver i Sl&ae;gten v&ae;sentligen maa begynde forfra? Thi hvad er Sandhed, og i hvilken Forstand var Christus Sandheden? Det f&o-;rste Sp&o-;rgsmaal gjorde som bekjendt Pilatus, et andet Sp&o-;rgsmaal er, om han egentligen br&o-;d sig om at faae dette Sp&o-;rgsmaal besvaret; i ethvert Tilf&ae;lde var hans Sp&o-;rgsmaal i een Forstand saa aldeles paa rette Sted, og i en anden Forstand saa ganske paa urette Sted, som det var muligt. Pilatus gj&o-;r Christus dette Sp&o-;rgsmaal, hvad er Sandhed; men Christus var jo Sandheden, altsaa er Sp&o-;rgsmaalet ganske paa sit rette Sted. Ja; og dog i en anden Forstand nei. At Pilatus kan falde paa i det &O-;ieblik at sp&o-;rge Christus saaledes, beviser netop, at han aldeles intet &O-;ie har for Sandheden. Christi Liv var nemlig Sandheden; og derfor siger Christus selv (idet han n&ae;rmere forklarer det Ord: mit Rige er ikke af denne Verden; var mit Rige af denne Verden, havde vel mine Tjenere stridt derfor, at jeg ikke var blevet overantvordet til J&o-;derne): jeg er dertil f&o-;d og dertil kommet til Verden, at jeg skal vidne om Sandhed. Christi Liv paa Jorden, hvert &O-;ieblik i dette Liv var Sandheden; hvori ligger nu Grund-Forvirringen i Pilati Sp&o-;rgsmaal? Den ligger i, at han kan falde paa saaledes at sp&o-;rge Christus; thi idet han sp&o-;rger Christus saaledes, angiver han jo sig selv, gj&o-;r han det aabenbart om sig selv, at Christi Liv har ikke forklaret ham hvad Sandhed er &streg; men hvor skulde Christus saa med Ord kunne oplyse Pilatus derom, naar det som er Sandheden, Christi Liv, ikke har aabnet Pilati &O-;ine for hvad Sandhed er! Det seer ud, som var Pilatus videbegjerlig, l&ae;rvillig, men sandeligen hans Sp&o-;rgsmaal er saa taabeligt som muligt, ikke det at han sp&o-;rger: hvad er Sandhed, men at han sp&o-;rger Christus derom, hvis Liv just er Sandheden, og altsaa i ethvert &O-;ieblik ved sit Liv m&ae;gtigere bevisende hvad Sandhed er, end alle de skarpsindigste T&ae;nkeres vidtl&o-;ftigste Foredrag. Ethvert andet Menneske, en T&ae;nker, en L&ae;rer i Videnskaben o. s. v., ja ganske ligegyldigt ethvert andet Menneske, en Tjenestekarl, et Postbud o. s. v. &streg; at sp&o-;rge ham: hvad er Sandhed, det er der dog en Slags Mening i; men at sp&o-;rge Christus, som staaer lyslevende for En, at sp&o-;rge Christus derom, er saa fuldst&ae;ndig en Forvirring som mulig. Skulde Christus svare paa dette Sp&o-;rgsmaal, maatte han et &O-;ieblik, usandt, lade som var han ikke Sandheden. Intet Menneske, Christus undtagen, er Sandheden; i Forhold til ethvert andet Menneske er Sandheden noget uendelig H&o-;iere end hans V&ae;ren, og derfor falder det naturligt at sp&o-;rge: hvad er Sandhed, og at svare paa dette Sp&o-;rgsmaal. Af den Mening er aabenbart Pilatus i Forhold til Christus, at Christus ogsaa er saadan et Menneske som Andre, og derfor gj&o-;r han ham f&o-;rst ved sit Sp&o-;rgsmaal, usandt, til hvad det nu saadan kan v&ae;re, en Slags T&ae;nker, og sp&o-;rger ham, vel n&ae;rmest i Egenskab af den h&o-;ifornemme Mand, der i Grunden overseer T&ae;nkning som Noget der intetsteds har hjemme, men finder et Behag i med fornem Nedladenhed samt for Snurrighedens Skyld at indlade sig et &O-;ieblik med det Menneske &streg; saaledes sp&o-;rger Pilatus Christus: hvad er Sandhed. Og Christus er Sandheden! Stakkels Pilatus; det er jo opbevaret det ynkende Ord af Dig om ham, den Korsf&ae;stede &anfbeg;see, hvilket Menneske&anfslut;; men betr&ae;ffende dette Dit Sp&o-;rgsmaal, da er der vel Grund til om Dig at sige: see, hvilken Daare; thi dette Dit Sp&o-;rgsmaal er, om Du end ikke kunde forstaae det saaledes, ubetinget det taabeligste og meest forvirrende Sp&o-;rgsmaal, der er gjort i Verden. Sp&o-;rgsmaalet er lige saa taabeligt, netop lige saa taabeligt, som hvis En vilde sp&o-;rge en Mand, han stod og talte med: maa jeg sp&o-;rge Dem, er De til &streg; thi Christus er Sandheden. Og hvad skulde hiin Mand vel svare; kan En ved at staae og tale med mig ikke blive forvisset om, at jeg er til, saa kan min Forsikkring Intet hj&ae;lpe, thi den er jo noget langt ringere end min Tilv&ae;relse. Og saaledes ogsaa med Christus i Forhold til Pilatus. Christus er Sandheden; &anfbeg;kan mit Liv&anfslut; maatte han sige &anfbeg;ikke aabne Dine &O-;ine for hvad Sandhed er, saa er det af Alle mig umuligst at sige Dig det. Deri er min Forskjel fra alle andre Mennesker; det er vistnok aldrig ganske sandt hvad noget andet Menneske forklarer til Svar paa det Sp&o-;rgsmaal, hvad er Sandhed; men jeg er det eneste Menneske, som ikke kan svare paa dette Sp&o-;rgsmaal, thi jeg er Sandhed.&anfslut; Altsaa i den Forstand er Christus Sandheden, at det at v&ae;re Sandheden er den eneste sande Forklaring af hvad Sandhed er. Man kan derfor sp&o-;rge en Apostel, man kan sp&o-;rge en Christen, hvad er Sandhed, og saa viser Apostelen og denne Christen til Svar paa Sp&o-;rgsmaalet hen paa Christus og siger: see paa ham, l&ae;r af ham, han var Sandheden. Dette vil sige, Sandheden i den Forstand, hvori Christus er Sandheden, er ikke en Sum af S&ae;tninger, ikke en Begrebsbestemmelse o. D., men et Liv. Sandhedens V&ae;ren er ikke den ligefremme Fordoblelse af V&ae;ren i Forhold til T&ae;nken, hvilket blot giver t&ae;nkt V&ae;ren, blot sikkrer det at t&ae;nke mod at v&ae;re Hjernespind, som ikke er, betryggende det at t&ae;nke Gyldighed, at det T&ae;nkte er, &dvs;: har Gyldighed. Nei, Sandhedens V&ae;ren er den Fordoblelse i Dig, i mig, i ham, at Dit, at mit, at hans Liv, tiln&ae;rmelsesviis i Str&ae;ben derefter, udtrykker Sandheden, at Dit, at mit, at hans Liv, tiln&ae;rmelsesviis i Str&ae;ben derefter, er Sandhedens V&ae;ren, som Sandheden var i Christo, et Liv, thi han var Sandheden. Og derfor er, christelig forstaaet, Sandheden naturligviis ikke det, at vide Sandheden, men at v&ae;re Sandheden. Til Trods for hele den nyeste Philosophi er der en uendelig Forskjel paa dette, hvilket bedst sees af Christi Forhold til Pilatus; thi Christus kunde ikke, kunde kun usandt svare paa det Sp&o-;rgsmaal, hvad er Sandhed, just fordi han ikke var Den, der vidste hvad Sandhed er, men var Sandheden. Ikke som vidste han ikke, hvad Sandhed er; men naar man er Sandheden, og naar Fordringen er at v&ae;re Sandhed, er det at vide Sandheden en Usandhed. Thi det at vide Sandheden er Noget, som ganske af sig selv f&o-;lger med det at v&ae;re Sandheden, ikke omvendt; og just derfor bliver det Usandhed, naar det at vide Sandheden skilles fra det at v&ae;re Sandheden, eller naar det at vide Sandheden gj&o-;res til Eet med det at v&ae;re den, da det forholder sig omvendt: det at v&ae;re Sandheden er Eet med det at vide Sandheden, og Christus havde aldrig vidst Sandheden, dersom han ikke havde v&ae;ret den; og intet Menneske veed mere af Sandheden end hvad han er af Sandheden. Ja vide Sandheden kan man egentligen ikke; thi veed man Sandheden, maa man jo vide, at Sandheden er at v&ae;re Sandheden, og saa veed man jo i sin Viden af Sandheden, at det at vide Sandheden er en Usandhed. Vil man sige, at man ved at vide Sandheden er Sandheden, saa siger man det jo selv, at Sandheden er at v&ae;re Sandheden, idet man siger, at vide Sandheden er at v&ae;re Sandheden, da man i andet Fald maatte sige: Sandheden er at vide Sandheden, ellers kommer Sp&o-;rgsmaalet om Sandhed kun igjen, saa Sp&o-;rgsmaalet ikke er besvaret, men kun den afgj&o-;rende Besvarelse udsat, idet man jo igjen maa kunne vide, om man er Sandheden eller ikke. Det vil sige: Viden forholder sig til Sandheden, men saa l&ae;nge er jeg usandt udenfor mig selv; i mig, det er, naar jeg sandt er i mig (ikke usandt udenfor mig selv), er Sandheden, hvis den er der, en V&ae;ren, et Liv. Derfor hedder det: &anfbeg;det er det evige Liv at kjende den eneste sande Gud, og Den, hvem han udsendte&anfslut;, Sandheden. Det vil sige, kun da kjender jeg i Sandhed Sandheden, naar den bliver et Liv i mig. Derfor sammenligner Christus Sandheden med Spise, og det at tilegne sig den med det at spise; thi ligesom, legemligt, Spisen ved at tilegnes (assimileres) bliver det Livet Opholdende, saaledes er ogsaa, aandeligt, Sandheden baade det Livet Givende og det Livet Opholdende, er Livet. Og derfor seer man, hvilken uhyre Vildfarelse det er, noget n&ae;r den st&o-;rst mulige, at docere Christendom; og hvor forandret Christendommen er blevet ved denne idelige Doceren, seer man deraf, at nu alle Udtryk ere dannede i Retning af, at Sandheden er Erkjendelse, Viden (man taler nu bestandigt om at begribe, speculere, betragte o. s. v.), hvorimod i den oprindelige Christendom alle Udtryk ere dannede i Retning af, at Sandheden er en V&ae;ren. Der er Forskjel paa Sandhed og paa Sandheder; og denne Forskjel er is&ae;r kjendelig paa Bestemmelsen: at v&ae;re, eller den er kjendelig paa, at der gj&o-;res Adskillelse mellem &anfbeg;Vei&anfslut; og endelig Afgj&o-;relse, hvad der naaes ved Enden, &anfbeg;Resultat&anfslut;. I Forhold til den Sandhed, hvor der er Forskjel mellem Vei og hvad der naaes ved at gaae eller ved at v&ae;re gaaet ad Veien, der kan for Efterf&o-;lgeren indtr&ae;de en Forandring i Sammenligning med Forg&ae;ngeren, han kan komme til at begynde paa et andet Sted end denne, slippe langt lettere til det, kort Forandringen, der foregaaer, bestaaer i at Veien forkortes, ja i enkelte Tilf&ae;lde i den Grad forkortes, at den ligesom reent falder bort. Men naar Sandheden er Veien, er det at v&ae;re Sandheden, et Liv &streg; og saaledes siger jo Christus om sig selv: jeg er Sandheden og Veien og Livet &streg; saa er i Forholdet mellem Forg&ae;nger og Efterf&o-;lger ingen v&ae;sentlig Forandring t&ae;nkelig. Forandringen bestod jo i, at Veien forkortedes, hvilket var muligt, fordi Veien ikke var v&ae;sentligen eenstydig med Sandheden. Men naar Sandheden selv er Veien, saa kan Veien jo ikke forkortes eller falde bort, uden at Sandheden forvanskes eller falder bort. Dette er ikke vanskeligere at forstaae, end at Enhver, der blot vil give sig lidt Tid, let vil kunne forstaae det. Det kan ogsaa blive tydeligere ved at oplyses i nogle Exempler; og det er af Vigtighed, at det bliver tydeligt, denne Forskjel paa Sandhed og Sandhed, thi hvad der aldeles har forvirret Christendommen, og hvad der for en stor Deel har givet Anledning til den Indbildning med en triumpherende Kirke, er dette, at man har betragtet Christendommen som Sandhed i Betydning af Resultat, istedetfor at den er Sandhed i Betydning af &anfbeg;Veien&anfslut;. &streg; Her nogle Exempler. En opfinder Noget f. Ex. Krudtet. Han, Opfinderen, har maaskee anvendt mange, mange Aar af sit Liv paa at gruble og udt&ae;nke; Mange f&o-;r ham have maaskee anvendt lang Tid paa lignende Maade, men forgjeves: nu lykkes det ham, nu er Krudtet opfundet. I samme &O-;ieblik falder Veien saa godt som ganske bort, i den Grad forkortes den. Hvad han har brugt 20 Aar til, det kan nu en Anden ved Hj&ae;lp af hans Forskrift om, hvorledes man b&ae;rer sig ad dermed, l&ae;re i en halv Time. De 20 Aar staae i et aldeles tilf&ae;ldigt Forhold til Opfindelsen; man kan egentligen ikke sige, at han har brugt de 20 Aar til at opfinde Krudtet, nei Krudtet opfandt ogsaa han egentligen i en Halvtime; man maa meget mere sige, i de 20 Aar opfandt han ikke Krudtet, de have i en vis Forstand intet V&ae;rd, da de medgik ikke til at opfinde men til forgjeves Fors&o-;g paa at opfinde Krudt, altsaa til ikke at opfinde Krudtet. Om En vidnefast kunde bevise, at han i 30 samfulde Aar Dag og Nat har arbeidet for at opfinde Krudtet, men ikke opfundet det: &anfbeg;Veien&anfslut; har aldeles ingen Betydning i sig selv; om han, der opfandt det, opfandt det en Aftenstund, da han gik beruset hjem fra Selskab, ved at snuble over et Rendesteensbr&ae;t: Veien er det aldeles Ligegyldige, Opfinderen vil kun i saa Fald staae aldeles paa lige Linie med den Hund, der opdagede Purpuret, men hans Opfindelse vilde have lige meget V&ae;rd for Sl&ae;gten, der, hvis Opfindelsen var en anden, maaskee vilde kalde ham Sl&ae;gtens Velgj&o-;rer, men ikke dens L&ae;rer; thi det at v&ae;re L&ae;rer, is&ae;r Sl&ae;gtens, &anfbeg;Menneskehedens L&ae;rer&anfslut; svarer til, at Sandheden er &anfbeg;Veien&anfslut;. &streg; En arbeider sig m&o-;isommeligt ind i et dunkelt Afsnit af Historien; ingen Forsker har hidtil formaaet at skaffe Lys over det: endeligen lykkes det ham, efter at han har brugt 20 Aar, at bringe den historiske Sandhed for Dagen og gj&o-;re den aldeles uomtvistelig. Dette Udbytte kommer Efterf&o-;lgeren til Gode; Veien forkortes meget betydeligt, Efterf&o-;lgeren beh&o-;ver maaskee neppe 3 Maaneder for ganske at have sat sig ind i dette hiint dunkle Afsnits sande Sammenh&ae;ng. &streg; En opdyrker et Sprog, som Ingen hidtil har kjendt. Han gj&o-;r uhyre Anstrengelser et heelt Liv igjennem, men efterlader ogsaa som Udbytte af sit Liv og sin Str&ae;ben store Hj&ae;lpemidler, ved Brugen af hvilke Efterf&o-;lgeren maaskee i L&o-;bet af 2 Aar kommer lige saa vidt som han i 20 Aar. Her forkortes Veien betydeligt for Efterf&o-;lgeren; Discipelen er (til Trods for at han sammenlignelsesviis maaskee kun er en Stymper i Sammenligning med Mesteren) bestandigt over Mesteren, ved Mesterens Forarbeide istand til at begynde paa et andet Sted og at naae videre end han. Og saaledes forholder det sig mere eller mindre overalt, hvor Sandhed er Viden. Men anderledes, hvor Sandheden er en V&ae;ren, er &anfbeg;Veien&anfslut;. Her kan umuligt i Forholdet mellem Forg&ae;nger og Efterf&o-;lger, her kan umuligt fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt, om saa Verden bestod i 18000 Aar, nogen v&ae;sentlig Forkortelse finde Sted, da Sandheden ikke er forskjellig fra Veien, men just Veien. Christus var Sandheden, var Veien, eller var Veien i den Forstand, at Sandheden er Veien. At Han har tilbagelagt &anfbeg;Veien&anfslut;, forandrer jo aldeles Intet i Forholdet for Efterf&o-;lgeren, der, hvis han er af Sandheden, og vil v&ae;re af Sandheden, kun kan det ved at gaae ad &anfbeg;Veien&anfslut;; at der til en given Tid har levet tredive Sl&ae;gter, som have tilbagelagt Veien, forandrer aldeles Intet i Forholdet for den n&ae;ste Sl&ae;gt, eller for hver Enkelt i denne, der maa begynde aldeles paa samme Sted, forfra, ved Veiens Begyndelse, for saa at tilbagel&ae;gge den. Der bliver saaledes aldeles ingen Anledning eller Leilighed til at triumphere; thi kun Den kunde triumphere, der har tilbagelagt Veien, men han er ikke mere i denne Verden, han er indgaaet i H&o-;iheden, som Christus jo ogsaa var Veien, da han foer til Himmels. Vil derimod en Senere tage Anledning til at triumphere deraf, at en Tidligere har tilbagelagt Veien, da er dette jo lige saa taabeligt, som hvis en Student vilde triumphere i Anledning af, at en anden Student havde taget sin Examen. Naar man vil fastholde dette, hvad der jo er Christi eget Udsagn, at Sandheden er Veien, vil man tydeligere og tydeligere indsee, at en triumpherende Kirke i denne Verden er en Indbildning, at der i denne Verden kun i Sandhed kan v&ae;re Tale om en stridende Kirke. Men den stridende Kirke forholder sig til, f&o-;ler sig dragen til Christus i Ringheden; den triumpherende Kirke har taget Christi Kirke forf&ae;ngelig. At gj&o-;re dette tydeligt er denne Udviklings Opgave, og maa det blot erindres, at der ved en triumpherende Kirke bestandigt forstaaes en Kirke, som her i denne Verden vil v&ae;re den triumpherende; thi en triumpherende Kirke i Evigheden er jo aldeles i sin Orden, svarende til Christi Optagelse i H&o-;iheden. Hvorledes er man overhovedet kommet paa den Indbildning med en triumpherende Kirke, og hvad forstaaes ved en triumpherende Kirke? I det Foregaaende er allerede bem&ae;rket, at hvad der is&ae;r har bidraget til Vildfarelsen med en triumpherende Kirke, er, at man har opfattet Christendommen som den Sandhed, hvor der er Forskjel paa Resultat og Vei, eller opfattet Christendommens Sandhed som et Resultat, hvad man maaskee paa Dansk kunde kalde det Tiloversblivende, et Udbytte, thi i Forhold til Sandheden som Veien er dette just hvad Eftertrykket ligger paa, at der intet Tiloversblivende, intet Udbytte er for Efterf&o-;lgeren fra Forg&ae;ngeren, intet Resultat. Var Christendommen nemlig i denne Forstand Sandheden, saa var det aldeles i sin Orden med Triumphen. Med Rette forholder saaledes Sl&ae;gten sig triumpherende med Hensyn til Krudtets og Bogtrykkerkunstens Opfindelse o. s. v., med Hensyn til de mange Erobringer, der ere gjorte indenfor Videnskabens og Kunstens Omraade o. s. v., thi her er Sandheden et Resultat, her l&ae;gges Eftertrykket ikke paa &anfbeg;Veien&anfslut; og &anfbeg;hver Enkelt&anfslut;, der, ansvarlig for Gud, har at afgj&o-;re med sig selv, om han vil gaae ad Veien eller ikke, ligegyldigt, aldeles ligegyldigt om Ingen eller om Alle gaae ad samme Vei, ligegyldigt, aldeles ligegyldigt om Ingen, eller om utallige Millioner have gaaet ad samme Vei, nei, her l&ae;gges Eftertrykket paa Sandheden, &anfbeg;Udbyttet&anfslut;, og paa Sl&ae;gten, Menneskesamfundet, Compagniet, &anfbeg;F&ae;lledsskabet&anfslut;, der uden videre overtager Sandheden, og det er tilf&ae;ldigviis, at en Enkelt har opdaget den, opfundet den, udgrundet den o. s. v. Havde Christus saaledes v&ae;ret f. Ex. en Sandheds L&ae;rer, en T&ae;nker, der havde gjort en Opdagelse, eller udgrundet hvad der maaskee havde kostet ham ubeskriveligt Hovedbrud, men hvad ogsaa saa (fordi &anfbeg;Veien&anfslut; kun stod i et tilf&ae;ldigt Forhold til Sandheden) kunde blive et Resultat: saa var det aldeles i sin Orden, at Sl&ae;gten, som fulgte efter, uden videre forholdt sig triumpherende dertil. Efterf&o-;lgerne, der vare fritagne for al dette uhyre Hovedbrud, disse mange, mange Aars Anstrengelse, kunde i det H&o-;ieste f&o-;le sig forpligtede til taknemligt at mindes ham, som havde holdt det ud, men for&o-;vrigt var der intet Andet at gj&o-;re end at triumphere. At dette er en Vildfarelse, er allerede viist, her tilf&o-;ies blot, at derfor er Christi L&ae;re uendelig oph&o-;iet over alle Tidens og Tidernes Opfindelser, en Evighed &ae;ldre og en Evighed h&o-;iere end alle Systemer, ogsaa end det allernyeste, ogsaa end det, som om titusind Aar er det allernyeste; thi hans L&ae;re er Sandheden, men i den Forstand at Sandheden er Veien, og han er og bliver som Gud-Mennesket selv Veien, hvad intet Menneske, hvor ivrigt han end bekjender, at Sandheden er Veien, uden Gudsbespottelse turde udsige om sig. Men der er foruden den Vildfarelse, der, ved at opfatte Sandheden som Resultat, saa forvirret som det er muligt, har forfeilet Christendommen, tillige en anden Vildfarelse, der har bidraget til at frembringe den Indbildning med en triumpherende Kirke. Denne Vildfarelse er det Skin, som i Tidernes L&o-;b er opkommet, at vi saadan Alle ere Christne. Thi er dette givet, synes det en Umulighed med en stridende Kirke. Overalt hvor der synes at v&ae;re, hvor man antager, at der er en bestaaende Christenhed, er der et Fors&o-;g paa at danne en triumpherende Kirke, selv om man ikke bruger dette Ord; thi den stridende Kirke er i Vorden, en bestaaende Christenhed er, vorder ikke. Endeligen h&ae;nger denne Indbildning: en triumpherende Kirke sammen med den menneskelige Utaalmodighed, der vil forudgribe det Senere; og som man jo nu n&ae;sten almindeligt seer Barndoms- eller Ynglings-Alderen at ville forudoptage hele Livet, saa der Intet bliver til Manddom og Alderdom: saaledes har Sl&ae;gten med en lignende Utaalmodighed, Sl&ae;gten eller Christenheden villet forudoptage Evigheden, og (istedetfor hvad der er Guds Opfindelse og Tanke med hele Tilv&ae;relsen, at Timeligheden, dette Liv er Stridens, Pr&o-;vens Tid, Evigheden Seierens) anbringe Triumphen indenfor Timeligheden, hvilket er at afskaffe Christendommen. Det var nemlig ikke sagt i s&ae;rlig Forstand om Forholdet til hine Tider, hvad Christus sagde: mit Rige er ikke af denne Verden, det er et evigt gyldigt, altsaa til enhver Tid lige gyldigt Udsagn om Forholdet mellem Christi Rige og denne Verden; saasnart Christi Rige slutter Forlig med denne Verden, og bliver et Rige af denne Verden, er Christendommen afskaffet. Naar Christendommen derimod er i Sandhed, er den vel et Rige i denne Verden, men ikke af denne Verden, det er, den er stridende. Hvad forstaaes da ved en triumpherende Kirke? Derved forstaaes en Kirke, som antager, at Stridens Tid er forbi, at Kirken, skj&o-;ndt den dog endnu er i denne Verden, Intet mere har at stride om eller for. Men saa er jo Kirken og denne Verden blevet eenstydigt; og dette er just ogsaa Tilf&ae;ldet ikke blot med Alt hvad der har kaldet sig den triumpherende Kirke, men med hvad der kaldes en bestaaende Christenhed. Thi Christi Kirke kan i denne Verden i Sandhed kun bestaae ved at stride, det er, hvert &O-;ieblik k&ae;mpe for at bestaae. Er den den bestaaende Kirke, saa ligger deri, at den har seiret. Den stridende Kirke bestaaer ved at stride, men den Kirke, der kaldes en bestaaende, maa jo v&ae;re den der bestaaer efter at have seiret. Og denne triumpherende Kirke eller den bestaaende Christenhed ligner ikke mere den stridende Kirke end Fiirkanten ligner Cirklen. Det vilde, hvis vi t&ae;nkte os en Christen fra hine Tider, da Kirken i Sandhed var stridende, det vilde v&ae;re ham aldeles umuligt at gjenkjende Christendommen i denne Forvanskning. Han vilde h&o-;re det Christelige foredraget, og h&o-;re at det var ganske sandt hvad der sagdes, men han vilde til sin dybeste Forundring see, at Tilv&ae;relses-Forholdene for det at v&ae;re Christen vare blevne lige det Modsatte af hvad de i hans Tid vare, saa det nu at v&ae;re Christen ikke lignede det i hans Tid at v&ae;re Christen mere end det at gaae paa Benene ligner det at gaae paa Hovedet. I den stridende Kirke at v&ae;re Christen vil sige, at udtrykke det at v&ae;re Christen indenfor en Omgivelse, som er Mods&ae;tningen til det at v&ae;re Christen. I en triumpherende, en bestaaende Christenhed at v&ae;re Christen vil sige at udtrykke det at v&ae;re Christen indenfor en Omgivelse, som er eenstydig, eensartet med det at v&ae;re Christen. Er jeg i f&o-;rste Tilf&ae;lde den sande Christen, saa vil selvf&o-;lgeligt (da Skuepladsen jo er Mods&ae;tningen) dette v&ae;re omvendt kjendeligt paa, hvad Modstand jeg lider; og i samme Grad som det at jeg er Christen har mere Sandhed, i samme Grad vilde dette v&ae;re til at kjende paa, at Modstanden er st&o-;rre. I det andet Tilf&ae;lde vil det at v&ae;re Christen selvf&o-;lgeligt (thi Skuepladsen er jo Eensartetheden) ligefrem v&ae;re kjendeligt paa den Gunst, &Ae;re, Anseelse, jeg vinder i denne Verden &streg; dog hvad siger jeg i denne Verden, denne Verden er jo Christenheden, altsaa det vil ligefrem v&ae;re kjendeligt paa den Gunst, &Ae;re, Anseelse, jeg vinder i Christenheden. I samme Grad som det at jeg er Christen har mere Sandhed, i samme Grad vil ogsaa dette v&ae;re til at kjende paa den ganske overordentlige Anseelse, jeg nyder i denne Verden &streg; dog hvad er det jeg siger, denne Verden er jo Christenheden, altsaa, det vil v&ae;re til at kjende paa den overordentlige Anseelse, jeg nyder i Christenheden. Dette er en aldeles uundgaaelig F&o-;lge, naar Antagelsen er: en triumpherende Kirke. Der hvor, hvis jeg levede i en stridende Kirke, just Lidelsen vilde komme, der kommer nu Bel&o-;nningen; der hvor, hvis jeg levede i en stridende Kirke, Forhaanelse, Spot vilde ramme mig, der vinker nu &Ae;re og Anseelse; der hvor D&o-;den vilde v&ae;re uundgaaelig, der feirer jeg nu den h&o-;ieste Triumph. Thi da det jo, if&o-;lge Antagelsen, er lutter Christne jeg lever iblandt, saa maa disse jo strax kjende mit &ae;gte christelige Sindelag, og altsaa, istedetfor at gj&o-;re mig Modstand, ile mig im&o-;de med H&ae;der og Udm&ae;rkelse. Ja, hvis man t&ae;nkte sig et Medlem af den christne Kirke fra den Tid, da den var stridende, blive Vidne til dette: han maatte vel n&ae;sten et &O-;ieblik komme til at lee, at hvad der i hans Tid var frygtelig Alvor, at det var blevet en yndig Leeg. Der staaer Christendommen med sine Fordringer til Selvforn&ae;gtelse: forn&ae;gt Dig selv &streg; og liid saa fordi Du forn&ae;gter Dig selv. Dette var Christendom. Men nu hvor ganske anderledes. T&ae;nkte jeg mig en Yngling, der med elskelig Troskyldighed besluttede at indrette sit Liv efter den hellige Skrift: hvor forundret vilde han ikke blive, ja mon han vilde lade v&ae;re at lee af sig selv og hele Tilv&ae;relsen; thi just i det &O-;ieblik han efter Christendommens Anviisning havde forberedt sig paa at lide, hvad skeer &streg; han kommer til &Ae;re og Anseelse; han s&ae;tter sig sammen for at holde Modstanden ud, han vover Skridtet &streg; Tankestreg, og han bliver hilset med Acclamation; han forbereder sig paa i det mindste iisnende Spot og Kulde, og han modtages med n&ae;sten bl&o-;dagtig Beundrings varme Omslag. Ynglingen havde nemlig glemt (hvad der jo heller intet staaer om i Bibelen), at det var i Christenheden han levede, i Christenheden, hvor Alle ere Christne, i den triumpherende Kirke, hvor der ikke strides mere, men hvor det at v&ae;re den sande Christen med Udm&ae;rkelse bel&o-;nnes. Dette er Forholdet i den triumpherende Kirke, hvor det betaler sig overordentlig at v&ae;re Christen, og det Eneste, der ikke betaler sig, er ikke at v&ae;re Christen. For saavidt derimod den saakaldte bestaaende Christenhed ikke kalder sig selv den triumpherende Kirke, forsmaaer den maaskee denne Udvorteshed, men frembringer samme Forvirring ved Hj&ae;lp af den skjulte Inderlighed; thi den bestaaende Christenhed, hvor Alle ere Christne men i skjult Inderlighed, ligner igjen lige saa lidet den stridende Kirke som D&o-;dens Stilhed ligner Lidenskabens H&o-;ir&o-;stethed. Kun Indbildningen med en triumpherende Kirke lykkedes det dog egentligen at gjennemf&o-;re den Tanke, at en vis Stand var de egentlige Christne; denne Stands Opgave, Forretning var det at v&ae;re Christen, og her gjaldt det saa, det Ligefremme, at jo sandere Christen En var, desto mere steeg han i &Ae;re og Anseelse. Den &o-;vrige Verden afgav egentligen Tilskuerne, Choret, men altsaa ikke nogen Mods&ae;tning til det at v&ae;re Christen, tvertimod en Beundringens Omgivelse i Forhold til hiin Stand, der repr&ae;senterede det at v&ae;re Christen. Men da denne Stands-Forskjel forsvandt, forsvandt ogsaa den triumpherende Kirke. Den ligefremme Kjendelighed (Graden af det at v&ae;re den sande Christen svarende ligefrem til den &Ae;re og Anseelse, man nyder) st&o-;dte, derved at nu Alle skulde spille med, paa en egen Vanskelighed, som gjorde den umulig. Den Geistlige havde v&ae;sentligen intet Andet at gj&o-;re end at udtrykke det at v&ae;re Christen; og saa l&ae;nge M&ae;ngden af Christne egentligen n&o-;iedes med at anskue sig selv i den dem fremstillende Stand, gik det an med den triumpherende Kirke. Men anderledes da denne Stands-Forskjel ikke l&ae;ngere tilfredsstillede M&ae;ngden af Christne. M&ae;ngden af Christne have tillige, ja udvortes seet hovedsageligen, Andet at tage Vare paa i Verden end paa (i den triumpherende Kirkes Forstand) at udtrykke det at v&ae;re Christen: hvorledes kunde nu den ligefremme Kjendelighed paa det at v&ae;re Christen udtrykkes i hvad der er ueensartet med det at v&ae;re Christen, men dog ikke fjendtligt derimod, kun ligegyldigt derved? Ja, det var en Umulighed. I den stridende Kirke er den ligefremme Kjendelighed umulig, fordi det at v&ae;re Christen udtrykkes indenfor Mods&ae;tningen til det at v&ae;re Christen. Nu derimod blev den ligefremme Kjendelighed umulig, fordi det at v&ae;re Christen skulde udtrykkes indenfor hvad der er det Ligegyldige i Forhold til det at v&ae;re Christen. Man forstaae mig ret. En Borgermand f. Ex. er Christen. Lad os antage, at denne Borgermand er f. Ex. Skoemager; det er hans N&ae;ringsvei, den meste Deel af Dagen er han naturligviis beskjeftiget med Ud&o-;velsen af sin Haandtering. Skulde nu her den ligefremme Kjendelighed i Forhold til det at v&ae;re Christen v&ae;re mulig, saa maatte altsaa den blandt Skomagerne, der var den sandeste Christen, eller det at han var den sandeste Christen, v&ae;re kjendeligt paa, at han havde meest at bestille, holdt fleest Svende, at maaskee Kongen, Dronningen, samt det hele kongelige Arvehuus lod sye hos ham, eller dog Geistligheden. At dette ikke lod sig gjennemf&o-;re, blev naturligviis i Tidernes L&o-;b mere og mere indlysende. Den ligefremme Kjendelighed i Forhold til det at v&ae;re Christen var st&o-;dt paa en anden Art af Modstand end den, den stridende Kirke kjendte. Denne Modstand var ikke Mods&ae;tningen til det at v&ae;re Christen, men det Ligegyldige. Denne &anfbeg;det Ligegyldiges Modstand&anfslut; vender ikke Forholdet omvendt til den omvendte Kjendelighed, som i den stridende Kirke, men gj&o-;r dog den ligefremme Kjendelighed umulig. Saa indtraadte der i Christenheden en fuldkommen Forandring af Skuepladsen i Forhold til det at v&ae;re Christen. Man slap Indbildningen med en triumpherende Kirke; man lod hele Udvortesheden bestaae, og, i Forhold til den, det mod det at v&ae;re Christen Ligegyldiges Lov, at den bedste Skoemager var Den som syede bedst, den bedste Digter Den som digtede bedst o. s. v. o. s. v. Saaledes slap man Udvortesheden, og forlagde nu det at v&ae;re Christen til Inderligheden. Der gives og antages et almindeligt Qvit for os Alle, det er qvit, vi ere Alle Christne, aldeles i samme Forstand som det er givet, at vi Alle ere Mennesker, med hvilken Antagelse saa f&o-;rst Livets eller Virkelighedens Spil begynder, hvorfor det vilde v&ae;re Taabelighed, ja Galskab, om En vilde gj&o-;re det s&ae;rligen gj&ae;ldende, at han er Menneske, da det jo er at ville bringe en Foruds&ae;tning til Bevidsthed, som een Gang for alle, og af Alle antaget, ligger til Grund for Alt. Her har vi Begrebet af den bestaaende Christenhed. I den bestaaende Christenhed ere vi alle sande Christne, men det er i skjult Inderlighed. Den udvortes Verden har slet Intet at gj&o-;re med det at jeg er Christen, min V&ae;ren-Christen er ikke maalbar derfor. Er jeg Vertshuusholder, saa forlanger jeg slet ikke, at det, at jeg er en sand Christen, skal v&ae;re kjendeligt paa, at jeg har bedst S&o-;gning; nei, om jeg som Vertshuusholder skal have bedst S&o-;gning, beroer paa, hvorvidt jeg veed at tilfredsstille et h&o-;ist&ae;ret dannet Publikum og den sande Christen som jeg er, er Noget for sig selv, Noget for mig selv, Noget jeg er i skjult Inderlighed &streg; aldeles som alle de Andre, ikke blot som alle de andre Vertshuusholdere, men bogstaveligen aldeles som ethvert andet Menneske i Christenheden; i den Grad er det sandt, at jeg er en Christen, at det med mig er aldeles lige saa sandt som med alle de Andre. Er jeg Pr&ae;st, saa forlanger jeg slet ikke, at det, at jeg er den sande Christen, skal v&ae;re kjendeligt paa, at jeg er den meest h&o-;rte og meest anseete Pr&ae;dikant. Nei, det om jeg som Pr&ae;st skal have meest S&o-;gning, beroer kunstnerisk paa, hvilke Veltalenhedens Gaver jeg har, beroer paa, om jeg har Stemme, hvordan Pr&ae;stekjolen kl&ae;der mig, hvorvidt jeg har studeret den nyeste Philosophi, saa jeg kan tilfredsstille Tidens Fordringer; den sande Christen som jeg er, eller det, at jeg er den sande Christen, er Noget for sig selv, Noget for mig selv, Noget jeg er i skjult Inderlighed &streg; aldeles som alle de Andre; men at jeg er sand Christen, det er vist nok, det er lige saa vist som at alle de Andre ere det. Og hvorfor saa denne Skjulthed? hvorfor denne Skjulthed, som jeg saa omhyggelig vaager over at bevare? Ih, naturligviis, fordi jeg frygter for, at dersom man fik at vide, i hvilken Grad jeg er den sande Christen, saa skulde det l&o-;nnes mig med overordentlig &Ae;re og Anseelse; og dertil er jeg for sand Christen, til at jeg vilde &ae;res og ansees, fordi jeg er en sand Christen. See derfor holder jeg det gjemt i skjult Inderlighed; thi fik man det at vide, saa var det ikke til at undgaae, at jeg vilde blive overordentligt &ae;ret og anseet derfor, da det jo er den bestaaende Christenhed, i hvilken jeg lever, hvor vi Alle ere sande Christne &streg; men i skjult Inderlighed. Dersom en Christen fra hiin Tid, da Kirken var stridende, hensattes i den bestaaende Christenhed, han vilde falde i den dybeste Forundring. I den stridende Kirke var det at v&ae;re Christen kjendeligt paa Modstanden, man leed. I den triumpherende var det kjendeligt paa den &Ae;re og Anseelse, man n&o-;d. Men &anfbeg;den bestaaende Christenhed&anfslut; har opfundet noget Nyt: man holder det skjult, at man er Christen &streg; af Frygt for, at det vilde, uchristeligt, l&o-;nnes med &Ae;re og Anseelse. I den stridende Kirke var det vel stundom Tilf&ae;ldet, at En og Anden vilde holde det skjult, at han var Christen, af Frygt for den Modstand, der var forbundet med at v&ae;re Christen; men i &anfbeg;den bestaaende Christenhed&anfslut; er det af Frygt for at nyde &Ae;re og Anseelse. Saa er dog &anfbeg;den bestaaende Christenhed&anfslut; noget uendelig langt H&o-;iere end den stridende Kirke, der neppe har havt Anelse om en saa oph&o-;iet Fromhed! I den stridende Kirke var det Fromhed at bekjende Christendommen; i den bestaaende Christenhed er det just Fromhed at fortie det! O, uendelige Dyb af Fromhed, da det Hele saa uendelig let kunde v&ae;re Skin! O, tall&o-;se Skare af Fromme, naar ethvert Lands samtlige Millioner ere saadanne Fromme &streg; og det ere vi jo Alle! Drag af Din Sko, thi det Sted, Du staaer paa, er helligt, naar Du staaer i Christenheden, hvor der er lutter sande Christne! Lad Gud beholde Evigheden, hvor han dog neppe Alt i Alt faaer saa mange sande Christne, som der i ethvert &O-;ieblik er i den bestaaende Christenhed, hvor Alle ere Christne. T&ae;nkte man sig en Yngling opvoxe i den bestaaende Christenhed, men hidtil ubekjendt med de Virkelighedens Forhold, i hvilke han skal indtr&ae;de, i n&ae;sten klosterlig Fjernhed fra Livet opdragen ved den hellige Skrift: han vil opleve det h&o-;ist Besynderlige, det i een Forstand Latterlige. Han er da vel opl&ae;rt i Christendom &streg; antaget, at man kan blive dette ved den hellige Skrift, og denne Antagelse maa man jo holde den stakkels Yngling til Gode &streg;; det er ham sagt, at Fordringen er at bekjende Christum for Verden; han er vel underrettet &streg; det vil da sige, for saavidt man kan blive det af den hellige Skrift, og denne Antagelse maa man jo holde Ynglingen til Gode &streg;; han er underrettet om, hvad F&o-;lgen deraf vil blive: alt Dette vel overveiet, er Ynglingen besluttet at indrette sit Liv efter Forskriften. Men hvad skeer &streg; han er kommet til at leve i den bestaaende Christenhed. Idet han gj&o-;r Mine til at ville vove Skridtet, tr&ae;der en velvillig Mand, en Slags Sjeles&o-;rger, til ham, og &anfbeg;holder saadan Tale&anfslut;: unge Ven, De er i en Vildfarelse, De er ikke opm&ae;rksom paa Stedet, hvor De er, at det er den bestaaende Christenhed, og der er sandeligen ikke Stedet til at bekjende Christum. Thi mellem os sagt &streg; men det bliver mellem os, og er allerede en Svaghed, en Forglemmelse af mig at sige saa meget &streg; vi ere Alle Christne, og den sande Christen er just Den, som holder det meest skjult. Dersom en Yngling, der i sin Barndom var opl&ae;rt ved Eventyr, og altsaa fortrolig med Tanken om Uhyrer, som boe i Skovene, men som slaaes ihjel, dersom han nu, rustet til Kamp, med et uhyre Slagsv&ae;rd ved sin Side og et lige saa uhyre Mod i Brystet, gik ud i Virkeligheden, kunde der ikke h&ae;nde ham noget Besynderligere, end hvad der i den bestaaende Christenhed h&ae;ndte hiin Yngling. Om der nemlig skulde m&o-;de ham et Uhyre endnu besynderligere end noget af dem, han havde h&o-;rt eller l&ae;st om, det vilde ikke v&ae;re det Besynderlige, eller dog ikke forslaae Noget i Sammenligning med det Besynderlige, der h&ae;ndte ham, at han aldeles Intet kunde faae &O-;ie paa, som lignede et Uhyre. Saa kom der da en velvillig &ae;ldre Mand til ham og sagde: min unge Ven, De er i en Vildfarelse, De er ikke i Eventyrets Verden, men i den civiliserede og slebne Verden, hvor der ingen saadanne Uhyrer ere, hvor De lever mellem dannede og velopdragne Mennesker, og hvor desuden Politiet vaager over Sikkerheden, Geistligheden over S&ae;deligheden, og Gasbelysningen gj&o-;r Natten lige saa tryg som Dagen. Stik De derfor Sv&ae;rdet i Balgen, og l&ae;r, hvad der nu, da Uhyrernes Tid l&ae;ngst er forbi, er Opgaven, at v&ae;re et behageligt Menneske, aldeles som vi Andre; at De i ethvert andet Menneske maa gjenkjende Dem selv, og enhver Anden sig i Dem, indtil den st&o-;rst mulige Skuffelse. Den triumpherende Kirke ligner, som sagt blev, den stridende ikke mere end Fiirkanten ligner Cirklen, og &anfbeg;den bestaaende Christenhed&anfslut; ligner den ligesaa lidet. Dog er kun den stridende Kirke Sandhed, den triumpherende Kirke og den bestaaende Christenhed en Indbildning. &anfbeg;Men&anfslut;, h&o-;rer jeg En sige, &anfbeg;det er jo dog en Urimelighed og en Umulighed med en stridende Kirke nu; naar vi Alle ere Christne, hvad skulle vi saa strides om?&anfslut; Kjere, hvis ikke om Andet, saa kunde vi jo dog, for at faae Noget at strides om, strides om dette: at vi Alle ere Christne, hvorledes det h&ae;nger sammen dermed. &anfbeg;Hvorledes, vil Du da formaste Dig til at v&ae;re Hjertekjenderen, som d&o-;mmer Menneskenes Inderste; naar et Menneske selv siger, at han er Christen, saa t&o-;r Du dog vel ikke formaste Dig til at n&ae;gte det?&anfslut; Seer Du, vi fik Noget at strides om; men, siger han det da? jeg troede, det i den bestaaende Christenhed var den skjulte Inderlighed, at vi skulle holde det skjult. &anfbeg;Ja, vist skal vi holde det skjult, just fordi det er givet, at Alle ere Christne.&anfslut; Hvorledes er det da givet, naar hver is&ae;r holder det skjult, fordi det er givet, at Alle ere det? Sagen er denne. Naar, Kredsen rundt, Enhver bestemmer sig at v&ae;re Christen ligesom &anfbeg;de Andre&anfslut;, saa bekjender, om man saa vil, egentligen Ingen Christum; derimod er det, hvis man saa vil, bekjendt om Enhver, at han saadan er Christen. Enhver er d&o-;bt som Barn, senere &streg; ja, ogsaa noget n&ae;r som Barn (formodentligen for Alt i denne Henseende saa tidligt som muligt kan v&ae;re i sin Orden og Rigtighed betr&ae;ffende hvad der nu eengang som en Passeer-Seddel er n&o-;dvendigt, hvis man uden &O-;vrighedens Paatale skal komme gjennem Verden) confirmeret. Og Enhver, der som Barn er d&o-;bt, som Dreng eller Pige confirmeret, om ham er det vist, at han er Christen &streg; ved at slaae op i Tabelv&ae;rket kan man jo see det efter. Men at bekjende Christum kan han i sit senere Liv formeentligen ikke komme til, fordi han jo lever i den bestaaende Christenhed, hvor det jo er &streg; jvfr. Tabelv&ae;rket &streg; om Alle bekjendt, at de ere Christne. Endog om Pr&ae;sterne i &anfbeg;den bestaaende Christenhed&anfslut; gj&ae;lder det, at de ikke saa meget &anfbeg;bekjende Christum&anfslut; som &anfbeg;det er bekjendt om dem&anfslut; som om Alle, at de ere Christne; vilde man sige, at de jo ved deres Pr&ae;diken bekjende Christum, da maatte dertil svares, at den Omst&ae;ndighed, at det at pr&ae;dike er deres Levebr&o-;d, samt at de gj&o-;re hvad de gj&o-;re som Embedsm&ae;nd, bevirker, at Eftertrykket dog ikke falder paa det personligt at bekjende Christum. I skjult Inderlighed ere Alle Christne; hvo turde n&ae;gte det, Den der vilde paatage sig at n&ae;gte det, l&o-;ber jo ganske rigtigt Fare for at ville spille Hjertekjenderen. Altsaa Ingen kan n&ae;gte det. Paa den Maade bliver det, at Enhver er Christen i skjult Inderlighed en Hemmelighedsfuldhed, der saa at sige n&ae;sten er lukket i Baglaas: om alle disse Tusinder og Tusinder virkelig ere Christne, det er umuligt at faae at vide, thi de ere det Alle, saa siges der, i skjult Inderlighed; og det gj&ae;lder ikke blot for Kirken, men for Enhver, at om det Skjulte d&o-;mmer man ikke, fordi man ikke kan d&o-;mme. Men skulde det dog ikke v&ae;re muligt at kunne bryde denne Hemmelighedsfuldhed, og faae gjort lidt aabenbart, uden at forskylde at blive Hjertekjenderen? Aa jo; hvorledes da? Derved, at En ganske simpelt for sit Vedkommende paatager sig at bekjende Christum midt i Christenheden. Han d&o-;mmer ikke en Eneste, langtfra; men der ville Mange blive aabenbare ved, hvorledes de d&o-;mme ham. Han paastaaer ikke at v&ae;re en fuldkomnere Christen end de Andre, nei langtfra, han gj&o-;r tvertimod de Andre den Indr&o-;mmelse, at de vistnok ere fuldkomnere Christne end han, de som holde det skjult af religieus Frygt for at vinde &Ae;re og Anseelse, medens Han, en eenfoldig Stakkel som han er, for sin egen Skyld er saa bange for, at det skulde blive Spilf&ae;gteri med en saa h&o-;it opskruet Christelighed, og derfor holder sig til det Gamle om at bekjende Christum. Han angiver altsaa Ingen af de Andre, at de ikke ere Christne, o, langtfra, han angiver blot sig selv, at han er en saadan eenfoldig Stakkel: dog vilde mange Hjerters Tanker blive aabenbare ved, hvorledes de d&o-;mme om denne eenfoldige Stakkel, denne ufuldkomne Christen. Han udtrykker kun, at han, som han er opl&ae;rt, er Medlem af den stridende Kirke &streg; saa vil det vise sig, om dette fredelige Samfund, den bestaaende Christenhed, ikke skulde komme ham til Hj&ae;lp, ved Forf&o-;lgelse og Deslige hj&ae;lpe ham til, at det blev ganske sandt, at han var Medlem af en stridende Kirke. Men er det da Meningen, at saa l&ae;nge denne Verden staaer, eller saa l&ae;nge den christne Kirke skal v&ae;re til i denne Verden, er og skal den v&ae;re en stridende Kirke? Svar: ja, ganske vist er dette Meningen, ganske vist er det Christendommens Mening, og der er ogsaa ganske vist Mening i denne Mening. &anfbeg;Hvilken Urimelighed&anfslut;, h&o-;rer jeg En sige, &anfbeg;hvilken Urimelighed, det er jo dog umuligt, at vi Alle kunne blive Martyrer; skal vi Alle blive Martyrer og blive slagne ihjel, hvo er det da der skal slaae os ihjel; skal vi alle blive Martyrer og blive forfulgte, bespottede, forhaanede, hvo er det da der skal forf&o-;lge og bespotte os?&anfslut; Rigtigt truffet, dersom blot Foruds&ae;tningen, der ligesom strammer Buestr&ae;ngen for denne skarpsindige Indvending, er rigtig, Foruds&ae;tningen, at vi Alle ere Christne; dersom denne Foruds&ae;tning er rigtig, det er, er sand i det givne &O-;ieblik, eller dersom det endog blot overhovedet var sandt, at det er Christendommens Mening, at der i denne Verden skulde komme det &O-;ieblik, da bogstaveligen Alle vare i Sandhed Christne. Sagen er denne. Ved den idelige Betragten af Verdenshistorien og Sl&ae;gtens Historie, ved den idelige Tale om verdenshistorisk Betragtning o. s. v., har man tilsidst faaet det kun altfor let paa Gled med uden videre at tage Christendommen til Indt&ae;gt for Verdenshistorien, man har faaet det til at v&ae;re ganske i sin Orden, at Christendommen bliver en Udvikling indenfor Bestemmelsen: Menneske-Sl&ae;gten. Man har reent glemt, at Christi Liv paa Jorden (og dette er Christendommen, forskjellig fra de Christnes Historie, eller Historien om de Christnes Liv, Levnet, Skjebne, item Kjetternes, item Videnskabens) er den hellige Historie, der ikke maa forvexles med Sl&ae;gtens og Verdenshistorien. Man har reent glemt Gud-Menneskets v&ae;sentlige Ueensartethed med hvert andet enkelt Menneske samt med hele Sl&ae;gten. Man har reent glemt, at Christendommen v&ae;sentligen forholder sig til Evigheden, at Livet her paa Jorden er, for at erindre om en tidligere Udvikling, for hver Enkelt is&ae;r af de utallige Millioner, der have levet og skulle leve, Pr&o-;vens Tid. Det er vistnok Christendommens Mening, at den vil forkyndes for Alle, men f&o-;lger deraf, at det nogensinde har v&ae;ret dens Mening, at det skulde skee, at Alle antoge den og bleve sande Christne? Hvis saa var, da maa man, at jeg saa skal sige, ikke ret have seet sig for i Guds Raad den Gang det fra Evighed blev besluttet, at Christus skulde komme til Verden, Christus der forkyndte, at dette Liv her paa Jorden er Pr&o-;vens Tid. Eet af to: enten har det v&ae;ret Styrelsens Tanke (hvad den i sin Forudvidenhed vel kan v&ae;re vidende om, at det vil skee, medens dog Menneskene b&ae;re Skylden for, at det skeer), at det Tilf&ae;lde aldrig vilde indtr&ae;de, at til en given Tid Alle eller blot det st&o-;rste Antal bleve sande Christne; eller ogsaa har Styrelsen ikke seet langt nok, thi naar det Tilf&ae;lde er indtraadt, at virkelig Alle ere i Sandhed Christne, saa er dette Liv ikke l&ae;ngere Pr&o-;vens Tid. Pr&o-;ven er nemlig Selvforn&ae;gtelse, det at forn&ae;gte sig selv; det at v&ae;re Christen er Pr&o-;ven, og det at v&ae;re Christen er at forn&ae;gte sig selv. Men naar virkelig til en given Tid Alle ere sande Christne, saa er der ingen Selvforn&ae;gtelse forbunden med at v&ae;re Christen, i det mindste ikke den christelige Selvforn&ae;gtelse. Mag. Kierkegaard har (i Slutningen af f&o-;rste Deel af &anfbeg;Kjerlighedens Gjerninger&anfslut;) viist, hvad der forstaaes ved christelig Selvforn&ae;gtelse, at denne kun er, hvor der er Dobbelt-Fare, at den anden Fare, den at man lider fordi man forn&ae;gter sig selv, er den afgj&o-;rende Bestemmelse. Men denne Fare maa n&o-;dvendigviis bortfalde, hvis til den Tid, paa hvilken jeg lever, Alle ere sande Christne; thi da vil jo Alt uden om mig v&ae;re idel Opmuntring og Tilskyndelse for mig til ogsaa at blive den sande Christen. Og naar saa er, dersom jeg levede under saadanne Forhold, saa er det mig og mit Liv betr&ae;ffende ikke Sandhed at kalde dette Liv i christelig Forstand &streg; og det er jo Christendommen, der er Opfinder af dette Udtryk &streg; Pr&o-;vens Tid. Nei, saa har Styrelsen virkelig ikke forstaaet sig paa at l&ae;gge en Pr&o-;ve an; den har overseet eet Tilf&ae;lde, overseet Muligheden af dets Indtr&ae;den, et Tilf&ae;lde der kunde vende op og ned paa hele dens Hensigt med Christendommen. Naar man derimod, istedetfor menneskelig letf&ae;rdigt at kluddre Christendommen ind i Verdenshistorien, tager Christendommen som den giver sig, troer, at dette Liv er Pr&o-;vens Tid, troer, at Styrelsen nok har vidst, hvad den har gjort, troer, at det var og er Christendommens Villie at ville forkyndes for Alle, men ingenlunde, at det er Christendommens Mening, at Alle ville antage den: saa bliver Alt i sin Orden; saa bliver for hver Enkelt dette Liv Pr&o-;vens Tid, den christne Kirke her i denne Verden altid en stridende Kirke. Et saadant Begreb som &anfbeg;Menighed&anfslut;, hvormed man ogsaa i disse Tider har havt saa travlt, er, anvendt paa dette Liv, egentligen en Utaalmodighedens Forudgriben af det Evige. Til det at stride svarer &anfbeg;den Enkelte&anfslut;, det vil da sige, naar det at stride er i aandelig og christelig Forstand, ikke i sandselig Forstand, det at levere Feltslag, hvor det ikke saameget kommer an paa den Enkelte, som paa hvor mange Tusinder der ere, hvor mange Kanoner de have o. D. Christelig strides der bestandig af Enkelte; thi det er just Aand, at hver er en Enkelt for Gud, at &anfbeg;F&ae;lledsskab&anfslut; er en lavere Bestemmelse end &anfbeg;den Enkelte&anfslut;, hvad Enhver kan og skal v&ae;re. Og selv om de Enkelte vare Tusinder og saaledes stride i Forening, christelig forstaaet, strider dog hver Enkelt, foruden i Forening med de Andre, tillige i sig selv, og skal som Enkelt gj&o-;re Regnskab paa Dommens Dag, hvor hans Liv, som Enkelt, skal pr&o-;ves. Menigheden tilh&o-;rer derfor egentligen f&o-;rst Evigheden; &anfbeg;Menigheden&anfslut; er i Ro hvad &anfbeg;den Enkelte&anfslut; er i Uro. Men dette Liv er jo just Pr&o-;vens, Uroens Tid, derfor har &anfbeg;Menigheden&anfslut; ikke hjemme i Tiden, men f&o-;rst i Evigheden, hvor den er, i Ro, Samlingen af alle de Enkelte, der bestode i Striden og Pr&o-;ven. Saa l&ae;nge denne Verden staaer, og den christne Kirke i den, er den en stridende Kirke; dog har den Forj&ae;ttelsen, at Helvedes Porte ikke skulle faae Magt over den. Men vee, vee den christne Kirke, naar den vil have seiret i denne Verden; thi da er det ikke den, der har seiret, da har Verden seiret. Da er Ueensartetheden mellem Christendom og Verden gaaet ud, Verden har vundet, Christendommen tabt. Da er Christus ikke mere Gud-Mennesket, men et udm&ae;rket Menneske, hvis Liv forholder sig eensartet til Sl&ae;gtens Udvikling. Da er Evigheden afskaffet, og Skuepladsen for Alts Fuldendelse forlagt indenfor Timeligheden. Da er Veien til Livet ikke mere trang, og Porten snever, ei heller ere der kun Faa, som finde den; nei, da er Veien bred og Porten vidt aabnet &streg; Helvedes Porte have faaet Magten, og Mange, ja Alle finde Indgangen. Christus har aldrig villet seire i denne Verden; han kom til Verden for at lide,