]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen JJ JJ Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Jette Knudsen, Kim Ravn og Steen Tullberg KA, A pk. 4 H.P. Barfods fortegnelse 368 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave 1968-78 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2000 http://sks.dk/jj/txt.xml 20100225 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 1842. Mai. Et ganske fuldendt Exempel paa Romantik finder jeg i det Gamle Testamente, i Judiths Bog, Cap. 10, V. 11: &anfbeg;Og Judith gik ud, hun, og hendes Pige med hende; men de M&ae;nd af Staden saae efter hende, indtil hun kom ned af Bjerget, indtil hun kom igjennem Dalen, og de ikke kunde see hende mere. Og de gik ret frem i Dalen.&anfslut; Hvori ligger det Komiske i f&o-;lgende Begivenhed. I Dag kom et Ladegaardslem til mig ude i Gr&o-;nningen og overrakte mig en Skrivelse, som han bad mig at gjenneml&ae;se. Den begyndte saaledes: Jeg kaster mig i dybeste Underdanighed paa Kn&ae; for Dem o. s. v.; &streg; uvilkaarligt saae jeg ud over Papiret for at see, om han gjorde det; han gjorde det imidlertid ikke. Vilde det have v&ae;ret mere komisk, om han havde gjort det? Ligger det Komiske i denne Mods&ae;tning mellem en Talemaade og Virkeligheden? Det kunde v&ae;re et Motiv til en Tragedie at lade en Helt have udf&o-;rt en &ae;gte stor Bedrift, men i Handlingens &O-;ieblik opdagede han ikke Collisionen, f&o-;rst bag efter og dermed begyndte Stykket; han blev raadvild over sig selv, om det var forsvarligt, om man t&o-;r kr&ae;nke de almindelige Love o. s. v. Saaledes f. Ex. at lade Dronning Elisabeth fortryde, at hun havde haft Mod nok til at lade Essex henrette, ikke fulgt Hjertets Dom men Statsforholdenes Bud. Eller Brutus fortryde, at han lod S&o-;nnen henrette. En spansk Vise. (Lessing. 17d B. p. 281.) Gestern let liebt ich, Heute leid' ich, Morgen sterb' ich, Dennoch denk' ich, Heut' und morgen, Gern an gestern. Der var en Kone idag, der sagde i Anledning af Regnens Udebliver Udebliven, vor Herre veed nok naar det er bedst tjenligt, og saa kommer den nok med Guds Hj&ae;lp. Det gj&ae;lder dog bestandig om, ikke at lade sig forstyrre af det Udvortes. Naar man saaledes for at modbevise den S&ae;tning, at der er noget absolut moralsk til, har beraabt sig paa det Modsigende i Skik og Brug, har anf&o-;rt saa himmelraabende Exempler som det, at de Vilde slaae deres For&ae;ldre ihjel, saa har man forseet sig paa det Udvortes. Dersom man nemlig kunde bevise, at de Vilde paastaae, at man skal hade sine For&ae;ldre, saa var det en anden Sag; men det mene de ikke, de mene at man skal elske dem, og Feilen er blot den Maade, paa hvilken det yttrer sig; men det er jo klart, at de Vilde mene ikke at skade deres For&ae;ldre, men at gavne dem. &anfbeg;Schreibe&anfslut; sprach jene Stimme und der Prophet antwortete &anfbeg;f&u..;r wen?&anfslut; &streg; Die Stimme sprach: f&u..;r die Todten, f&u..;r die, die Du in der Vorwelt lieb hast&anfslut;. &streg; &anfbeg;Werden sie mich lesen.&anfslut; &streg; &anfbeg;Ja, denn sie kommen zur&u..;ck als Nachwelt&anfslut;. cfr Herder zur Litteratur und Kunst 16d B. p. 114 a cfr ogsaa samme Bind p. 8.9.10 angaaende et Digt af Biskop Synesius, der er v&ae;rd at l&ae;se. Saa l&ae;nge man har noget udstaaende med Nogen, bliver man ikke lykkelig. Ilithyia var den Gudinde, der kom de F&o-;dende til Hj&ae;lp. Naar hun sad med foldede H&ae;nder, da kunde den F&o-;dende ikke f&o-;de, saaledes naar der er et andet Msk., der folder H&ae;nderne, saa kan man ikke blive lykkelig; maaskee det er en Bedende han har n&ae;gtet Noget. &streg; Modsigelsen er egl. det Comiskes Categorie. Jo mere organisk et Legeme er udviklet, desto forf&ae;rdeligere er Forraadnelsen. Naar Gr&ae;sset raadner, er det en Vellugt, naar et Dyr raadner, stinker det. En Mands Fortabelse er forf&ae;rdelig, end forf&ae;rdeligere en Qvindes. Er det et Beviis for, at Manden staaer h&o-;iere end Qvinden? Jeg kunde nok danne en Ende paa min Antigone, naar jeg lod hende v&ae;re et Mandfolk. Han forlod da den Elskede fordi han ikke kunde beholde hende i Forening med sin egen Smerte. For at gj&o-;re det rigtigt, maatte han gj&o-;re hele sin Elskov til et Bedrag mod hende; thi ellers fik hun Deel paa en aldeles uforsvarlig Maade i hans Lidelse. Denne Kr&ae;nkelse opbragte Familiens Vrede; en Broder fE. traadte frem som H&ae;vner, jeg vilde da lade min Helt falde i en Duel. d. 20 Nov. 42. Anl&ae;g. Een giver en Novelle ud, for at bortlede Opm&ae;rksomheden fra det Historiske i den, bruger han fingerede Navne, Skjebnen vil, at han kommer til at bruge et Navn paa en Pige, der virkelig er til, paa hvem mange Smaatr&ae;k passe. Pigen i Novellen er fremstillet i et ufordeelagtigt Lys; den virkelige Pige er prostitueret. H Forfatteren kan kun redde sig ud af Sagen ved at tilstaae Sandheden. Det kan han ikke &streg; Collision. d. 20 Nov. 42. a Til en saadan Tragedie kunde &Ae;schulus' Liv give Anledning, da han uvidende aabenbarer Mysterierne. cfr. Arist. Ethik 3, 2. &anfbeg;Inter accidentia sola, non autem inter formas substantiales individuorum ejusdem speciei, plus et minus reperitur.&anfslut; cfr. Cartesius de methodo p. 1. Cartesius har for en stor Deel nedlagt sit System i de 6 f&o-;rste meditationes. Man beh&o-;ver da ikke altid at skrive Systemer. Jeg vil udgive &anfbeg;philosophiske Overveielser i Hefter og deri kan jeg rykke ud med mine midlertidige Bet&ae;nkninger. Det var maaskee ikke saa galt at skrive paa Latin. Solons S&ae;tning, at Ingen t&o-;r prise sig lykkelig, saa l&ae;nge han lever, indeholder en dyb Smerte over Livet; thi egl. vil det sige, at Ingen er lykkelig f&o-;r i det &O-;ieblik han har v&ae;ret det, og da er han jo paa en Maade ulykkelig, fordi han ved sin Lykke som noget Forbigangent. Hvorvidt har det gl. Ord: opposita juxta se posita magis illucescunt speculativ Gyldighed i Forhold til hele Mskelivets Bygning, hvorvidt er den blot en &ae;sthetisk-praktisk Regel. Har den speculativ Gyldighed, saa er Livets Dupplicit&ae;t statueret. Hvilken Anskuelse indeholder den dybeste Opfattelse af Livet, at Mods&ae;tning forener Mskene ell. Eenhed og Liighed. Heraklit l&ae;rte, at kun Ting, der staae hinanden imod ere nyttige for hinanden; Empedokles, at enhver Ting kun drages til sig af det Lige. cfr Arist. Ethik 8, 2. Det er gaaet i Videnskabernes Verden som i Handelens. F&o-;rst skete Oms&ae;tningen in natura, siden opfandt man Penge; nu skeer i Videnskaben al Oms&ae;tning i Papirspenge, som intet Msk. bryder sig om uden &streg; Professorer. Saavidt har ingen Af Orthodoxie drevet det med oversp&ae;ndt Afgudsdyrkelse, som man i Keiser-Perioden drev det med Keiserens Billede: en Mand blev d&o-;mt for Majest&ae;ts-Forbrydelse, der bar slog sin Slave, der bar en S&o-;lv-Drachme hos sig, paa hvilken Keiserens Billede var pr&ae;get (cfr. Philostratus Leben des Apollonius v. Thyana Tyana p. 185. Noten citerer Suetonius vita Tiberii 58.). Det var et ret brugeligt Motiv til en Tragedie, naar man moderniserede det lidt, den Historie, der fort&ae;lles i Aristoteles Politik 5, 4. angaaende Oprindelsen til en Familie-Stridi politiske Uroligheder i Delphi, grundede paa en Giftermaalssag. Brudgommen, hvem Augurierne forudsige en Ulykke, der vilde have sin Oprindelse af hans Giftermaal, forandrer pludselig sin Plan, idet han kommer for at hente Bruden. Familien bliver forn&ae;rmet, da den antager det for en Spot, for at h&ae;vne sig skaffer den et Tempel-Kar iblandt hans Husgeraad, medens han er i Templet, og han blev d&o-;mt som Tempelr&o-;ver. I Aristoteles Ethik 5te Bog cap. 7 10, findes en M&ae;ngde Exempler paa hvorledes Konger selvforskyldt have foranlediget Revoloutioner. Det er ofte meget interessante Collisioner, et godt Flor for en Digter. Saaledes b&o-;r man v&ae;re begeistret som Dion var det, da han med faae Ledsagere gik i Krig mod Dionys: ham var det nok, sagde han, at have deeltaget deri; om han skulde d&o-;e i det &O-;ieblik han steeg i Land, uden at komme til at udrette Noget, vilde han dog ansee denne Dyd D&o-;d for lykkelig og h&ae;derlig. cfr Aristoteles Politik 5, 10 (hos Garve p. 468.) Der er 2 Ting, siger Leibnitz strax i Begyndelsen af Theodiceen, der is&ae;r har voldet Msk. Vanskeligheder, det er Forholdet mell. Frihed og N&o-;dv:, og Materiens Sammenh&ae;ng og dens enkelte Dele. Det f&o-;rste Problem har beskj&ae;ftiget alle Msker, det sidste Philosopherne. Det er ypperligt hvad Leibnitz taler om den dovne Fornuft &anfbeg;la raison paresseuse&anfslut; cfr Erdmanns Udgave p. 470, anden Spalte. &streg; Chrysipp har ogsaa brugt den, cfr Tennemann Ges. d. Ph. 4d B. p. 300. a og p 518 &pgf; 55 le sophisme paresseux (&g.l;&g.o;&g.g;&g.o;&g.sud; &g.a;&g.r;&g.g;&g.o;&g.sud;) sophisma pigrum. Det er en psychologisk M&ae;rkelighed. Vindex gjorde Opr&o-;r under Nero. Det Nero blev meest forbittret over, var, at han havde sagt at Nero var alt mere end en Chitarspiller Citarspiller, og mere en Citarspiller end en Konge.&anfslut; Det der kr&ae;nkede ham var, at han ansaae ham for en slet Citarspiller. Philostratus. Apollonius af Tyanas Levnet. 5, 10. p. 430 i Overs&ae;ttelse i Noten citeres Dio Cassius LXIII, 22-24. Sveton. Vit. Ner. 41. Augustiner-Generalen Gregorius Rimini antog de smaae B&o-;rns Ford&o-;mmelse og fik derfor Tilnavnet tortor infantum cfr. Leibnitz Theodicee 1., &pgf; 92. En Jesuit Johan Davidius har skrevet en Bog: Veridicus Christianus, der er ligesom en Bibliomantie, hvori man kan slaae op for at gribes af det Pludselige og derved blive &g.Ch;sten cfr. Leibnitz Theod. 1, 101. Imod Gomaristerne udkom der et satirisk Skrift: fur pr&ae;destinatus. cfr Leibnitz Theodic. &pgf; 167. Hvad kan det v&ae;re for en Roman som Leibnitz omtaler i sin Theodicee &pgf; 173 under Titlen: Mademoiselle de Scud&eaigu;ry? Saaledes hedder jo ogsaa Hoffmanns bekjendte Fort&ae;lling. Augustus synes at v&ae;re d&o-;d meget forn&o-;iet; han citerede i sin D&o-;dsstund et gr&ae;sk Vers, der betyder: plaudite, Sveton anf&o-;rer det: &g.D;&g.o;&g.t;&g.e; &g.k;&g.r;&g.o;&g.t;&g.o;&g.n;&g.komma; &g.k;&g.a;&g.i; &g.p;&g.a;&g.n;&g.t;&g.e;&g.sud; &g.u;&g.m;&g.a; &g.u;&g.m;&g.e;&g.i;&g.sud; &g.m;&g.e;&g.t;&g.a; &g.ch;&g.a;&g.r;&g.a;&g.sud; &g.k;&g.t;&g.u;&g.p;&g.e-;&g.s;&g.a;&g.t;&g.e;&g.punkt; cfr. Leibnitz Theod. &pgf; 261. Det er et ret comisk Lapserie af Apollonius af Tyana, den Udvidelse af den S&ae;tning at kjende sig selv. Det blev anseet for vanskeligt og for det H&o-;ieste, og dog er han ikke forn&o-;iet dermed, men siger om Pytagoras, hvad han da vel ogsaa vil anvende paa sig selv, at han ikke blot kjendte sig selv, men tillige vidste, hvem han havde v&ae;ret. Herved er paa en besynderlig comisk Maade den f&o-;rste S&ae;tnings Dybsind h&ae;vet. Saaledes gaaer det i vor Tid mange Philosopher, de skal sige noget Mere og latterliggj&o-;r derved Alt, om der end altid bliver nok, der finder, at det er en uhyre Viisdom. a cfr. 6 Bog, 11 p. 500. b Et lignende Lapserie af en af Heraklits Tilh&ae;ngere. Heraklit havde sagt: man kan ikke gaae to Gange igjennem den samme Flod. En Discipel vilde forbedre det og sagde: man kan end ikke gj&o-;re det eengang. Derved er Nerven h&ae;vet, S&ae;tningen, forsaavidt den er bleven til Noget, blev til det Modsatte, til en eleatisk S&ae;tning, og n&ae;gter Bev&ae;gelsen. Naar man har een Tanke, men en uendelig, da kan man b&ae;res af den hele Livet igjennem, let og flyvende, ligesom Hyperbor&ae;eren Abaris, der baaret af en Piil, bereiste hele Verden Herodot IV, 36 Cantantur h&ae;c, laudantur h&ae;c, Dicuntur, audiuntur. Scribuntur h&ae;c, leguntur h&ae;c Et lecta negliguntur. Situation Et Msk. modtager et Brev fra et andet Msk. Saasnart han blot seer Udskriften ahner han strax dets Indhold, hvilket er yderst afgj&o-;rende for hans hele Liv. Han giver sig ikke Tid til at l&ae;se Brevet, styrter hen til den Anden. Denne foruds&ae;tter at han har l&ae;st Brevet, og da det virkelig handlede om, hvad den f&o-;rste havde ahnet, bestyrkes den Anden i sin Vildfarelse. Det forundrer ham, at der intet Hensyn tages til dets Indhold, han maa ansee det for en Art Haardnakkethed. Endnu staaer det i hans Magt at give Sagen et andet Udseende, der forandrer Alt og deres Forhold. Det lykkes. Lang Tid efter kommer den F&o-;rste til at l&ae;se Brevet, og seer hvorledes han ved sin Overilelse har gjort alt galt og den Anden Uret. (denne Skyld er en tragisk Skyld. Dronning Elisabeth i den bekjendte Situation med Ringen har ingen Skyld, Skylden ligger i en Anden, det er det Ufuldkomne). (Overilelsen kunde motiveres derved at der i &O-;ieblikket maatte skee Noget, fordi Tiden var kort, og saaledes det f&o-;rste Msk. i denne Skynding f&ae;stede sin Opm&ae;rksomhed alene paa at handle, hvilket var tilgiveligt, saa meget mere som han godt vidste, at han maatte vide det Almindelige) Naar man vil opfatte Troen som en blot Erkjenden af historiske Ting, saa kommer man consequent og simplement til saadanne Latterligheder som at mene, at det om Jorden er flad ell. rund h&o-;rer med til Troen. I Erasmus Montanus siger derfor Jeronymus meget rigtigt, at Erasmus har vildfarende Meninger i Troen, og anf&o-;rer dette, at han E troer Jorden er rund. I Kings V&ae;rk: de origine mundi i 5 Capitels 4d Afdeling findes der udentvivl adskillige Notitser der i ethisk Henseende vare ret brugbare. Leibnitz fort&ae;ller, at der var en Baron Andrè Taifel, der i sit Vaaben havde en Satyr og f&o-;lgende spanske Indskrift: mas perdido y menos arrepentido plus perdu et moins repentant, og at senere en Greve Villamedina, der var forelsket i Dronningen, havde samme Valsprog, for at betegne en haabl&o-;s Lidenskab man dog ikke vil opgive cfr Erdmanns Udgave af Leibnitz p. 659 652, 2 Spalte. Det kunde v&ae;re et lille Epigram paa Forholdet mell. Hedenskab og &g.Ch;std. de Ord, der findes i Philostrat den &Ae;ldres Heltehistorier (i Overs&ae;ttelsen p. 20): paa vilde Tr&ae;er er Blomsterne vellugtende, paa tamme Frugterne. Da Amor forlod Psyche sagde han til hende: Du skal blive Moder til et Barn, der vil blive et Gude-Barn, hvis Du tier, kun et Msk, hvis Du forraader Hemmeligheden. &streg; Ethvert Msk, der veed at tie bliver et Gudebarn; thi i Taushed ligger Besindelsen paa sin guddl. Herkomst, den, der taler, bliver et Msk. &streg; Hvor Mange veed at tie &streg; hvor Mange forstaae blot, hvad det vil sige: at tie &anfbeg;Hvad jeg forudsiger, det vil enten skee ell. det vil ikke skee; thi Apollo forundte mig Prophetiens Gave.&anfslut; Tiresias. (Disse Ord findes etsteds hos Leibnitz i hans Theodicee, citerede efter Bayle, troer jeg). &g.p;&g.a;&g.n;&g.t;&g.o-;&g.sud; &g.g;&g.a;&g.r; &g.o;&g.u;&g.d;&g.e;&g.i;&g.sud; &g.E;&g.r;&g.o-;&g.t;&g.a; &g.e;&g.ph;&g.u;&g.g;&g.e;&g.n; &g.e-; &g.ph;&g.e;&g.u;&g.x;&g.e;&g.t;&g.a;&g.i; &g.m;&g.e;&g.ch;&g.r;&g.i; &g.a;&g.n; &g.k;&g.a;&g.l;&g.l;&g.o;&g.sud; &g.e-; &g.k;&g.a;&g.i; &g.o;&g.ph;&g.th;&g.a;&g.l;&g.m;&g.o;&g.i; &g.b;&g.l;&g.e;&g.p;&g.o-;&g.s;&g.i;&g.n;&g.punkt; &streg; cfr. de sidste Ord af Fortalen til Longi Pastoralia. &streg; Ab&ae;lard lod sig ypperlig behandle dramatisk. I Bossuets Geschichte, 6te Bind p. 315 o: fl., har jeg understreget enkelte Vink hans Liv betr&ae;ffende. Situationerne vilde blive yderst interessante; Heloise har ikke blot v&ae;ret forelsket i Ab&ae;lard, men philosophisk forgabet i ham, stolt af hans Navnkundighed, iversyg paa hans philosophiske &Ae;re. Hvori ligger det Comiske i disse Ord af Erasmus Rotterodamus neque enim sum nescia (det er stultitia der indf&o-;res talende) quam male audiat stultitia etiam apud stultissimos. cfr Stultiti&ae; Laus p. 1. Jo mere oph&o-;iet et Msk. er over et andet, hvem han elsker, desto mere vil han (msklig talt) f&o-;le sig fristet til at drage ham op til sig; men desto mere vil han (gudd.guddl. talt) f&o-;le sig bev&ae;get til at stige ned til ham. Dette er Kj&ae;rlighedens Dialektik. Besynderligt nok at man ikke har seet det i &g.Ch;std., men bestandig talt om Christi Mskblivelse som en Medlidenhed ell. som en N&o-;dvendighed. Dersom jeg nogensinde skulde blive anklaget, da vilde jeg strax indgaae med en et B&o-;nskrift til hans Majest&ae;t, om det ikke maatte forundes mig den Naade strax at blive id&o-;mt den (i Forhold til Tilf&ae;ldet) h&o-;ieste Straf, om det saa var at blive henrettet, om det strax maatte blive exeqveret. Dette vilde jeg ans&o-;ge af f&o-;lgende Grunde: 1) fordi Processen koster Penge, 2) koster Tid, og jeg har ikke Tid til at vente paa, at Msker skulde faae afgjort hvad der er det Retf&ae;rdige, hvilket desuden er mig ligegyldigt, naar jeg blot faaer en Ende paa Sagen 3) fordi den hele Snak om Retf&ae;rdighed er Passiar, og man kan ligesaa godt lade sig henrette uden Lov og Dom, som efter 3 Instantsers Kjendelse. Jo betydningsfuldere en Individualitet er desto lettere vil han finde Virkeligheden, desto tungere vil han finde Muligheden. Dette er Udtryk for en ethisk Betragtning. &Ae;sthetisk betragtet (&dvs;: i Forhold til Nydelse) vil han finde Muligheden intensivere end Virkeligheden. Quod vero (perdix) supervolante masculo, vel audita solum voce ejus, vel etiam solo halitu oris concepto concipiat, Aristoteles refert. Hieronymi Cardani de rerum varietate p. 375. Den philosophiske Terminologie og Brugen af samme udarter dog reent til det Latterlige. Jeg gad vidst, hvad Een vilde sige, hvis jeg m: H: t: Jordskj&ae;lv fulgte den gl. Terminologie. &anfbeg;Inter terr&ae; miracula est motus ejus, de quo alias dictum est. Quatuor ejus differenti&ae;, ab effectu. Chasmatichus, Brasmatichus, Clitimachus, Micematichus.&anfslut; Enhver vil let forstaae Forskjellen men ikke Terminologien. cfr. Hieronymus Cardanus de varietate rerum p. 57. Det er ret interessant, at Pythagor&ae;erne antoge, at &g.e;&g.n; baade er &g.p;&g.e;&g.r;&g.i;&g.t;&g.t;&g.o;&g.n; og &g.a;&g.r;&g.t;&g.i;&g.o;&g.n; &streg; det er ligesom den V&ae;ren der baade er V&ae;ren og Ikke-V&ae;ren &dvs;: Bev&ae;gelsen. Hamann 8d B. p. 307. n: Det er en ret interessant Historie, som Lucian skal fort&ae;lle om Demonax. Ikke blot den, der aabenbarede de eleusinske Mysterier, men ogsaa den, der ikke vilde lade sig indvie i dem, blev straffet. Det sidste var Tilf&ae;ldet med Demonax. Athenienserne, der allerede f&o-;r de h&o-;rte hans Forsvar, havde forberedt sig paa at stene ham, bleve dog bev&ae;gede, da de h&o-;rte hans Forklaring, at han ikke kunde lade sig indvie deri, fordi han ikke kunde opfylde Betingelsen, at a Den findes hos Lucian i 2d B. Det forn&o-;jer mig at see, at Trendlenburg Det, der konstituerer Galskab Naar jeg har ladet &anfbeg;Enten &streg; Eller&anfslut; ende med den S&ae;tning: at kun den Sandhed, der opbygger, er Sandhed for En, saa er der destov&ae;rre vel kun Faae, der see den Anskuelse, der ligger deri. Der er bleven stridt meget i den gr&ae;ske Philosophie om Sandhedens Kriterium (jfr. f. Ex. Tennemann Gesch. d. Philos. 5. C. S. 301); det vilde v&ae;re ret interessant at forf&o-;lge denne Sag videre. Jeg tvivler imidlertid st&ae;rkt paa, at man vil finde et concretere Udtryk. Folk troe formodentlig, at hine Ord staae i &anfbeg;Enten &streg; Eller&anfslut; som et Udtryk; der kunde ogsaa v&ae;re brugt et andet Udtryk. Ordene ere jo ikke engang spatierede, &streg; Herre Gud, saa er der formodenlig ikke stort ved dem. Min Dom om &anfbeg;Enten &streg; Eller&anfslut;. Der var et ungt Menneske, lykkeligt begavet som en Alcibiades. Han foer vild i Verden. I sin N&o-;d saae han sig om efter en Socrates, men i sin Samtid fandt han ingen. Da bad han Guderne at forvandle ham selv dertil. Og see! Den, der havde v&ae;ret saa stolt af at v&ae;re en Alcibiades, han blev saa beskj&ae;mmet og ydmyget ved Gudernes Naade, at han, da han netop havde faaet det han kunde v&ae;re stolt af, f&o-;lte sig ringere end Alle. Det er det, jeg &o-;nsker hos et Msk, hvad en Stoiker bruger i ond Forstand: &u; &g.e;&g.u;&g.k;&g.a;&g.t;&g.a;&g.ph;&g.o;&g.r;&g.i;&g.a; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.p;&g.a;&g.th;&g.o;&g.sud; (cfr Tennemann Ges. d. Ph. B. 4. p. 129. not.). Om jeg end ikke har beviist Andet ved at skrive &anfbeg;Enten &streg; Eller&anfslut; saa har jeg dog beviist, at man i dansk Litteratur kan skrive et V&ae;rk, at man kan arbeide uden at beh&o-;ve Sympathiens varme Omslag, uden at beh&o-;ve Forventningens Incitamenter, at man kan arbeide, medens man har Str&o-;mmen mod sig, at man kan v&ae;re flittig uden at synes det, at man i Stilhed samler sig, medens n&ae;sten enhver Stymper af Student t&o-;r tillade sig, at ansee Een for en Dagdriver. Om Bogen selv var meningsl&o-;s, dens Tilblivelse er dog det fyndigste Epigram, jeg har skrevet over en vr&o-;vlevoren philosophisk Samtid. Man siger, at Erfaringen gj&o-;r et Msk. klog. Det er meget ufornuftigt talet. Var der ikke noget H&o-;iere til end Erfaring, saa vilde den netop gj&o-;re ham gal. &g.Ch;sti Fremtr&ae;den er og bliver dog et Paradox. I Forhold til hans Samtid laae det deri, at han dette bestemte enkelte Msk, der saae ud som andre Msker, talte som disse, fulgte Skik og Brug, at han var Guds S&o-;n. For enhver senere Tid er Paradoxet et andet; thi da den ikke seer ham med legemlige &O-;ine er det lettere at forestille sig ham som Guds S&o-;n, men nu kommer det Anst&o-;delige, at han talte i en bestemt Tidsalders Tankegang. Og dog hvis han ikke havde gjort det, saa havde der v&ae;ret skeet en stor Uretf&ae;rdighed mod hans Samtid; thi den havde da v&ae;ret den eneste, der havde haft et Paradox at forarge sig over. &streg; At hans Samtid har haft det v&ae;rste Paradox, det er idetmindste min Mening; thi den sentimentale L&ae;ngsel efter at have v&ae;ret samtidig med &g.Ch;sto, som Mange tale om, har ikke stort at betyde, at v&ae;re Vidne til et saadan Paradox er en h&o-;ist alvorlig Sag. Det er et herligt Digt af Evald, Advarsel mod Selvmord. Et Vers is&ae;r: Mon Havets B&o-;lger slette ud? Mon Gift fort&ae;rer Pr&ae;g af Gud? Kan Dolken dr&ae;be Tanker? cfr 1ste B. p. 299. Bevidstheden foruds&ae;tter sig selv, og at sp&o-;rge om dens Oprindelse, er et &o-;rkesl&o-;st Sp&o-;rgsmaal, der er ligesaa captieust som det gl.: hvad har f&o-;rst v&ae;ret til Tr&ae;et ell. Kjernen? Var der ingen Kjerne hvoraf blev da det f&o-;rste Tr&ae;? Var der intet Tr&ae;, hvoraf blev da den f&o-;rste Kjerne? Det er besynderligt nok, at Schakspeare i Machbet har ladet det blive en S&o-;vngj&ae;nger-Scene, hvori vi ahne Lady M. Samvittigheds Nag. Jeg troer Virkningen vilde have blevet endnu st&o-;rre, hvis han havde ladet hende selv vide, at hun gik i S&o-;vne, og nu aldrig turde betroe sig til S&o-;vnen af Skr&ae;k for at forraade sig: I en saadan Nattetime, hvor hun havde fjernet Alt fra sig, hvor hun vilde &o-;nske hele Verden en tryg og urokkelig S&o-;vn, blot for at hun da turde forunde sig selv et Blund, i denne natlige Angst, hvor hun blot blundede og hvert &O-;ieblik vaagnede vilde hendes Qval tage sig forf&ae;rdelig ud. Den egl Rugen over Ideen b&o-;r v&ae;re skjult for enhver profan Viden, og Indblanden af Fremmede &streg; saaledes vil Fuglen ikke udruge sit &Ae;g, naar man har r&o-;rt ved det. Livets Udvikling er en besynderlig Tilbagegang; Barnet bryder sit Hoved med at forstaae de vanskelige Ting, den &Ae;ldre kan netop ikke forstaae de allersimpleste. Da jeg var meget ung kunde jeg ikke forstaae, hvorledes man bar sig ad med at skrive en Bog. Det forstaaer jeg nu meget godt, nu derimod kan jeg ikke begribe, hvorledes Nogen gider gj&o-;re det. Hvad der fortrinligt besk&ae;ftigede den &ae;ldre Philosophie, den &ae;ldste i Gr&ae;kenland, er Sp&o-;rgsmaalet om Bev&ae;gelsen, hvorved Ele Verden blev til, Elementernes constitutive Forhold til hinanden. &streg; Hvad der is&ae;r har beskj&ae;ftiget den nyeste Philosophie er Bev&ae;gelsen &dvs;: den logiske Bev&ae;gelse. Det vilde ikke v&ae;re uden Betydning at paralellisere de forskjellige S&ae;tninger fra disse tvende Sph&ae;rer. Den nyere Philosophie har aldrig gjort Rede for Bev&ae;gelsen. Saaledes findes der i den ellers noksom vidtl&o-;ftige Categorie-Tavle ingen Categorie, der hedder Mediationen, hvilken dog for den nyeste Ph. er den v&ae;sentligste af Alle, ja egl. Nerven i den, det hvorved den vil adskille sig fra enhver &ae;ldre. Pythagoras sagde, at den viseste Mand var den, der gav Tingene deres Navn og som havde opfundet Tallet. cfr Tennemann 1ste B. p. 101. Enhver uendelig Viden er negativ, (et uendeligt Forhold er det ogsaa &anfbeg;altid at have Uret), og dog er det Negative h&o-;iere end det Positive1. Saaledes l&ae;rte Pythagoras ogsaa, at det lige Tal er ufuldkomment, det ulige fuldkommen. 1 saaledes ansaae ogsaa Pythagor&ae;erne det Endelige for h&o-;iere og fuldkomnere end det Uendelige. cfr. Tennemann 1ste B. p. 115. a Som Pythagor&ae;erne overhovedet ikke ansaae det for det Fuldkomne, hvoraf Noget opstaaer, men det, der opstaaer deraf. cfr Tennemann 1ste B. p. 119. At Eenheds-Principet har oph&ae;vet Mods&ae;tnings-Principet, kan man kun sige i samme Forstand som Pythagoras l&ae;rte, at Een ikke var et Tal. Een gaaer forud for Adskillelsen, og med Adskillelsen begynder f&o-;rst Tallet. Eenheden gaaer forud for Mods&ae;tningen og med Mods&ae;tningen begynder f&o-;rst Tilv&ae;relsen. a eller i samme Forstand som Eleaten Zeno sagde: &g.m;&g.e-;&g.d;&g.e;&g.n; &g.t;&g.o-;&g.n; &g.o;&g.n;&g.t;&g.o-;&g.n; &g.e;&g.s;&g.t;&g.i; &g.t;&g.o; &g.e.a.;&g.n; cfr. Tennemann 1ste B. p. 202 og note. Heraklit trak sig tilbage fra Forretninger, skrev sit ber&o-;mte V&ae;rk, nedlagde det i Dianas Tempel som en Skat, der kun skulde v&ae;re tilgj&ae;ngelig for Kjendere. En af de 7 Vise har sagt, at det var forunderligt, at paa L&o-;bebanen stred de Kunsterfarne, men de i Kunsten Uerfarne vare Dommere. Det Forf&ae;rdelige er, naar et Mskes Bevidsthed fra Barndommen af har faaet et Tryk, som al Sj&ae;lens Elasticit&ae;t, al Frihedens Energie ikke kan h&ae;ve. Sorg i Livet kan vel fortrykke Bevidstheden, men indtr&ae;der Sorgen f&o-;rst i en modnere Alder faaer den ikke Tid til at antage denne Natur-Skikkelse, det bliver et historisk Moment, ikke et Noget, der ligger ligesom ud over Bevidstheden selv. Den, der har et saadant Tryk fra Barndommen af, han er ligesom et Barn, der bliver med Tangen taget ud af Modersliv og som bestandig har en Mindelse om Moderens Smerte. Et saadant Tryk lader sig ikke h&ae;ve, men derfor beh&o-;ver man ikke at fortvivle; thi det lader sig b&ae;re i Ydmyghed. Det er un&ae;gtelig een af de vanskeligste Opgaver, fordi det er saa vanskeligt at faae det ind under Bestemmelsen af Skyld. Der var en Tid, da jeg af Frygt for at blive stolt af mine Lidelser, opstillede den S&ae;tning; S&ae;tning, at alle Msker i Grunden lide ligemeget. Dog dette er i Grunden en Art Stoicisme, der ved sin Abstraktion h&ae;ver den concretere Forestilling om et Forsyn. Pontoppidan i hans Forklaring siger: at enkelte Msker blive fors&o-;gte i us&ae;dvanlige Lidelser, men dette vil engang baade deres Sj&ae;l. Dette er langt Skj&o-;nnere. Naar man paastaaer, at det, jeg siger, er det Samme, som alle de Andre sige, da skal jeg Intet have derimod, naar man tager det i samme Betydning som naar Leucipp sagde, at et S&o-;rgespil og et Lystspil bestaaer af de samme Bogstaver, kun at Ord&u;&u;&u;n Ordenen er forskjellig. cfr Tennemann Gesch. d. Ph. 1ste B. p. 264 n: At Guds S&o-;n blev Mske er vistnok det h&o-;ieste metaphysiske og religieuse Paradox, men det er endnu ikke det dybeste ethiske Paradox. &g.Ch;sti Fremtr&ae;den beholdt en Polemik imod Tilv&ae;relsen. Han blev Msk. saaledes som alle Andre, men Virkelighedens concret-ethiske Momenter stod han i et polemisk Forhold til. Han gik omkring og l&ae;rte Folket, eiede Intet, havde ikke det han skulde helde sit Hoved til. Det er nu vistnok Opl&o-;ftende, at see den Tro og Tillid til Forsynet, der gj&o-;r et Msk. sorgl&o-;s som Himlens Fugl og Markens Blomst; men hvorvidt er dette et ethisk Udtryk for et Mskliv. Skal et Msk. ikke arbeide for at leve, er det ikke h&o-;iere, t&o-;r jeg saaledes lade v&ae;re at s&o-;rge for den Dag imorgen. Her m&o-;der de allervanskeligste Problemer. &g.Ch;sti Liv havde et negativ-polemisk Forhold til Kirke og Stat. Det h&o-;ieste ethiske Paradox, vilde v&ae;re, naar Guds S&o-;n gik ind i hele den Virkelighed, blev et Leed deri, b&o-;iede sig under hele dens Smaalighed; thi om jeg end har Mod og Tillid og Tro til at d&o-;e af Sult, saa er dette beundringsv&ae;rdigt, og i hver Generation er der vel ikke 10 der har det, men vi l&ae;re jo dog og forkynde, at det vilde v&ae;re endnu st&o-;rre, at indordne sig derunder Gud hj&ae;lpe det stakkels Hoved, der har med den Art Tvivl at gj&o-;re, det ulykkelige Msk., der har Lidenskab nok til at t&ae;nke, det stumme Bogstav, der ikke kan gj&o-;re Andet for andre Msker, end tie stille med hvad han lider og om muligt smile, at Ingen skal m&ae;rke det paa ham. Vil man kalde min Smule Viisdom Sophistik, saa maa jeg dog gj&o-;re opm&ae;rksom paa, at den mangler een Egenskab idetmindste, som dog saavel efter Platos som Aristoteless Definitioner h&o-;rer til: at man tjener Penge ved den. cfr Tennemann Ges. d. Ph. 1ste B. p. 355. not.6 b. 6. Jeg vil sige til mig selv, hvad Socrates siger til The&ae;tet: &g.O-;&g.d;&g.i;&g.n;&g.e;&g.i;&g.sud; &g.g;&g.a;&g.r;&g.komma; &g.o-; &g.ph;&g.i;&g.l;&g.e; &g.Th;&g.e;&g.a;&g.i;&g.t;&g.e-;&g.t;&g.e;&g.komma; &g.d;&g.i;&g.a; &g.t;&g.o; &g.m;&g.e-; &g.k;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.apos; &g.e;&g.g;&g.k;&g.u;&g.m;&g.o-;&g.n; &g.e;&g.i;&g.n;&g.a;&g.i;&g.punkt; cfr Ast 2 Tom. p. 22. Anl&ae;g. Et Msk. har i sin tidlige Ungdom engang ladet sig i en exalteret Tilstand henrive til at bes&o-;ge et offentlig Fruentimer. Det Hele er glemt. Nu vil han gifte sig. Da vaagner Angesten. Den Mulighed, at han kunde v&ae;re Fader, at der etsteds i Verden kunde leve en Skabning, der skyldte ham Livet, martrer ham Dag og Nat. Han kan Ingen indvie deri, han eier end ikke selv en paalidelig Vished om Faktum. &streg; Det maa derfor v&ae;re skeet hos et offentlig Fruentimer, i Ungdommens vilde Hensigtsl&o-;shed; havde det v&ae;ret en lille Forelskelse, ell. en virkelig Forf&o-;relse lod det sig ikke t&ae;nke, at han kunde v&ae;re uvidende, men nu er netop denne Uvidenhed Uroen i hans Qval. Paa den anden Side kan Tvivlen, netop paa Grund af det hele Faktums Letsindighed, f&o-;rst ret komme i Bev&ae;gelse, idet han virkelig bliver forelsket. Det er bedre at give end at tage, men det kan stundom v&ae;re ydmygere at ville modtage, end at ville give. Der var maaskee den, der var redebon til af Kj&ae;rlighed at bortgive Alt, men ikke vilde modtage Noget. ... et Kys, der var noget mere end en Mundsmag. Anl&ae;g. Et Mske, der l&ae;nge har gaaet og gjemt paa en Hemmelighed, bliver sindssvag. Her skulde man troe, at hans Hemmelighed maatte komme for Dagen, men see trods sin Afsindighed fastholder hans Sj&ae;l dog sit Skjul, og hans Omgivelse bliver endnu mere overbeviist om at den falske Historie, med hvilken han har bedraget den, er Sandhed. Han helbredes for sin Galskab, faaer Alt at vide, hvoraf han indseer, at han Intet har forraadt. Var det nu gl&ae;deligt for ham ell. ikke, maaskee kunde han have &o-;nsket i sin Afsindighed at blive af med sin Hemmelighed; det er som var der en Skjebne, der n&o-;dsagede ham til at forblive i sin Hemmelighed og ikke vil lade ham slippe ud deraf. Eller var det ikke gl&ae;deligt, var det ikke en god Genius, der hjalp ham til at bevare sin Hemmelighed. Un sot trouve toujours un plus sot, qui l'admire. Boileau. Naar jeg ikke er reus voti, saa vil Intet gaae for mig. Derved fik jeg theologisk Attestats, derved skrev jeg min Disputats, derved blev jeg i 11 Maaneder fix og f&ae;rdig med &anfbeg;Enten &streg; Eller&anfslut;. Hvis noget Msk. fik den egl. Bev&ae;ggrund at vide, ..... Herre Gud et saadant stort V&ae;rk t&ae;nker man vel maa have en meget dyb Grund ... og dog betr&ae;ffer den aldeles mit private Liv &streg; og Hensigten &streg; ja fik man den at vide, saa blev jeg erkl&ae;ret for splittergal. Om jeg selv ansaae det for et interessant Arbeide, det vilde man maaskee tilgive mig, men at jeg antog det for en god Gjerning, at det er det der tiltaler mig meest ved den hele Sag ... Hvor er Gr&ae;ndsen dog mellem Leve-Viisdom og Religieusitet. Mynsters Pr&ae;dikener ere langtfra altid reent religieuse, han tr&o-;ster ogsaa med, at det maaskee kan blive godt igjen, at der kommer blidere Dage o: s: v:, hvilket dog egl. ikke endnu er en religieus Tr&o-;st; man krymper sig ved at gaae ud paa Str&o-;mmen, man s&o-;ger at vade saa l&ae;nge som muligt. Saa l&ae;nge dette ikke bestemt er afgjort, bliver der altid en Tvivl om Virkelighedens Betydning i Eens hele Tankegang. Det Skeptikerne egl. skal fanges paa, er det Ethiske. Alle lige siden Cartesius have meent, at i den Tid i hvilken de tvivlede, turde de Intet bestemt udsige m: H: t: Viden, men derimod turde de vel handle, fordi man i denne Henseende kunde n&o-;ies med det Sandsynlige. Hvilken uhyre Modsigelse! Som om det ikke var langt forf&ae;rdeligere at gj&o-;re Noget, hvorom man var tvivlsom (thi derved paadrager man sig Ansvar) end at statuere Noget. Eller var det fordi det Ethiske i sig var vist? Saa var der da altsaa noget som Tvivlen ikke kunde naae! &g.Ch;stus skjulte noget for sine Disciple fordi de ikke kunde b&ae;re det. Det var kj&ae;rligt gjort af ham, men er det ethisk? Det er en af de vanskeligste ethiske Tvivl, naar jeg ved at fortie Noget kan frelse et andet Msk. for en Smerte, har jeg Lov dertil, eller gj&o-;r jeg ikke et Indgreb i hans msklige Existents. a Paa dette Punkt ligger mit Livs Paradox, mod Gud har jeg altid Uret, men er det en Forbrydelse mod Msker? Hiin Qvinde, der i den franske Revolution blev tilbedt &anfbeg;som Fornuftens Gudinde&anfslut; kunde afgive et tjenligt Stof til et Drama. Hun d&o-;de, som bekjendt, senere i den ussleste Tilstand i et Hospital. Theodorus Atheos har sagt: han gav sin L&ae;re med den h&o-;ire Haand, men hans Tilh&o-;rere modtoge den med den venstre. cfr Tennemann Ges. d. Ph. 2d B. p. 124. not. 39. Anl&ae;g. Lad os antage (hvad hverken det gl. T. ell. Koranen melder om) at Isaak vidste, at der det var Hensigten af den Reise han med sin Fader skulde foretage til Morijabjerget, at han skulde offres &streg; hvis der nu levede en Digter i min Samtid, han vilde kunne fort&ae;lle, hvad disse tvende M&ae;nd talte sammen om paa Veiena. Jeg t&ae;nker f&o-;rst har Abraham seet med al sin Faderkj&ae;rlighed paa ham, hans &ae;rv&ae;rdige Aasyn hans s&o-;nderknuste Hjerte har gjort hans Tale mere indtr&ae;ngende, han har formanet Isaak at b&ae;re sin Skjebne med Taalmodighed, han har ladet ham dunkelt forstaae, at han som Fader leed endnu mere derved. &streg; Dog det hjalp ikke. Da t&ae;nker jeg, at Abraham har et &O-;ieblik vendt sig bort fra ham, og da han atter vendte sig til ham, da var han ukjendelig for ham, hans &O-;ie var vildt, hans Mine isnende, de &ae;rv&ae;rdige Lokker havde reist sig som Furier over hans Hoved. Han greb Isaak i Brystet, han drog Kniven, han sagde: &anfbeg;Du troede, at det var for Guds Skyld, at jeg vilde gj&o-;re det, Du tog feil, jeg er en Afgudsdyrker, denne Lyst er igjen vaagnet i min Sj&ae;l, jeg vil myrde Dig, det er min Lyst, jeg er v&ae;rre end nogen Menneske&ae;der, fortvivl Du taabelige Dreng, der indbildte Dig, at jeg var din Fader; jeg er din Morder, og det er min Lyst&anfslut;. Og Isaak faldt paa Kn&ae; og raabte til Himlen: Forbarmende Gud, forbarm Dig over mig. Men da sagde Abraham ganske sagte ved sig selv: &anfbeg;Saaledes skal det v&ae;re; thi det er dog bedre, at han troer, at jeg er et Umenneske, at han forbander mig, at jeg var hans Fader, og endnu dog beder til Gud, end at han skulde vide, at det var Gud, der paalagde Fristelsen, thi da vilde han tabe sin Forstand og maaskee forbande Gud&anfslut;. &streg; Men hvor er vel den Digter i Samtiden, der ahner saadanne Collisioner? Og dog var Abrahams Adf&ae;rd &ae;gte poetisk, h&o-;imodig, h&o-;imodigere end Alt, hvad jeg har l&ae;st om i Tragedier. &streg; Naar Barnet skal v&ae;nnes fra, da sv&ae;rter Moderen sit Bryst, men hendes &O-;ie hviler ligesaa kj&ae;rligt paa Barnet. Dette troer, at det er Brystet, der har forandret sig, men Moderen er uforandret. Og hvorfor sv&ae;rter hun Brystet, fordi hun siger, at det var Synd, at det skulde see lifligt ud, naar Barnet ikke maa faae det. &streg; Denne Collision er let l&o-;st; thi Brystet er kun en Deel af Moderen selv. Held den, der ikke oplevede r&ae;dsommere Collisioner, der ikke beh&o-;vede at sv&ae;rte sig selv, der ikke beh&o-;vede at fare til Helvede for at faae at vide, hvorledes en Dj&ae;vel seer ud, at han kunde tegne sig selv saaledes, og om mulig paa den Maade frelse et andet Menneske idetmindste i dets Guds-Forhold. Det vilde v&ae;re Abrahams-Collisionen. &streg; Den, der har forklaret denne Gaade, han har forklaret mit Liv. Dog hvo var der i minSamtid der forstod denne? a Man kunde tillige lade Abrahams tidligere Liv ikke have v&ae;ret uden Skyld, og nu lade ham i sit stille Sind gumle paa den Tanke, at det var Guds Straf, maaskee endog lade ham faae den tungsindige Idee, at han maatte komme Gud til Hj&ae;lp i at gj&o-;re Straffen saa tung som mulig. Idag stod der i Adresseavisen: formedelst anden Bestemmelse s&ae;lges 16 Alen sv&ae;rt sort Silket&o-;i.&anfslut; Gud veed, hvilken den f&o-;rste Bestemmelse har v&ae;ret. Det kunde blive en god Replik, om man lod en Pige, der i de afgj&o-;rende Dage f&o-;r Brylluppet blev bedraget, avertere, at 16 Alen sv&ae;rt sort Silket&o-;i o: s: v:, der var bestemte til en Brudekjole. Mit Kj&ae;rligheds-Forhold er af en egen Natur. Det er en almdl. Taktik theolog: Candidater bruge, at de begynde med at v&ae;re L&ae;rere ja saa smaat Sj&ae;les&o-;rgere for deres Udvalgte og ende med at blive Elskere og &Ae;gtem&ae;nd Jeg begyndte med at v&ae;re Elsker og ender med at v&ae;re Sj&ae;les&o-;rger. Naar galt skal v&ae;re saa er dog min Adf&ae;rd langt bedre, jeg har ikke nedv&ae;rdiget det Hellige i min Kj&ae;rligheds Tjeneste, jeg b&o-;ier ligesaa meget mig selv som jeg s&o-;ger at b&o-;ie en Anden under det Religieuse Det Opbyggelige er det eneste, der i Sandhed forener Sp&o-;g og Alvor. Det er saaledes en Sp&o-;g, der er kosteligere end hele Verden, at Gud i Himlene er den eneste Store, til hvem man frisk v&ae;k siger Du, om man er nok saa lille, men denne Sp&o-;g er tillige den dybeste Alvor, netop fordi ethvert Msk. gj&o-;r det. Det er derimod en saare ufuldkommen, daarlig, msklig Sp&o-;g, at en enkelt Yndling tiltaler den jordiske Majest&ae;t med det fortrolige Du, derfor er der hell. ingen Alvor i denne Sp&o-;g. Der er et Sted herude i Gribs-Skov som hedder Otteveiskrogen. Det Navn behager mig s&ae;rdeles meget. Jo mere et Msk. formaaer at glemme, desto flere Metamorphoser kan hans Liv faae, saa jo mere han formaaer at erindre, desto guddommeligere bliver hans Liv. Det er curieust nok. Hiint lille Forord til de &anfbeg;to Pr&ae;dikener&anfslut; havde jeg besluttet at forandre, fordi det forekom mig at skjule en vis aandelig Erotik i sig, og fordi det falder mig saa overordentlig besv&ae;rligt at hengive mig saa fredeligt, at den polemiske Mods&ae;tning ikke er tydelig tilst&ae;de. Jeg iler op i Bogtrykkeriet. Hvad skeer! S&ae;tteren beder for dette Forord. Han be Jeg loe rigtignok lidt af ham, i mit stille Sind derimod t&ae;nkte jeg: saa kan han jo v&ae;re den &anfbeg;Enkelte&anfslut;. Af Gl&ae;de herover havde jeg f&o-;rst besluttet kun at lade trykke 2 Exemplarer og for&ae;re S&ae;tteren det ene. Der var virkelig noget skj&o-;nt i at see hans Bev&ae;gelse. En S&ae;tter, som man skulde troe maatte blive nok saa kjed af et Manuscript som en Forfatter! Dersom nogensinde efter min D&o-;d Efter min D&o-;d skal Ingen i mine Papirer (det er min Tr&o-;st) finde en eneste Oplysning om hvad der egentlig har udfyldt mit Liv; finde den Skrift i mit Inderste, der forklarer Alt, og som ofte gj&o-;r hvad Verden vilde kalde Bagateller til uhyre vigtige Begivenheder for mig, og hvad jeg anseer for Ubetydelighed, naar jeg tager den hemmelige Note bort, der forklarer det. Paa f&o-;lgende Maade frelser man i vor Tid det Religieuse. Man qvitterer Virkeligheden til Takke med Humor (thi Endeligheden er vel Synd men ikke den, der skal s&o-;rges over) og paa den Maade kan man bevare det sundt. Man gaaer ikke i Kloster, men man bliver en Nar i Verden; man mindes Christi Ord: naar Du faster (hvad vil dette sige andet end: naar Du s&o-;rger, thi Fasten var jo blot Sorgens udvortes Tegn) saa salv Dit Hoved og toe Dit Ansigt, at Du ikke maa synes fastende for Mennesker. Ved disse Ord er al Sludder og Sladder om Menighed og Leven for Menighedens Idee oph&ae;vet. Det F&o-;rste, det Religieuse gj&o-;r, er at det lukker sin D&o-;r og taler i L&o-;ndom. Overhovedet er Inderligheden langt mere incommensurabel for Yderligheden, og intet Menneske, ikke det aabenhjertigste, formaaer at sige Alt og at begrunde alle Mods&ae;tnings-Udtrykkene. Min Bestemmelse synes at v&ae;re, at jeg skal foredrage Sandheden, saavidt jeg opdager den, saaledes, at det skeer ved samtidig at tilintetgj&o-;re al mulig Myndighed. Idet jeg da bliver umyndig, i h&o-;ieste Grad upaalidelig i Menneskers &O-;ine, siger jeg det Sande og bringer dem derved i den Modsigelse, hvoraf de kun kan hj&ae;lpes ud ved selv at tilegne sig Sandheden. F&o-;rst dens Personlighed er modnet, der tilegner sig det Sande, ligegodt enten det er Bileams &Ae;sel der taler, eller en Grinebidder med sin Skoggerlatter, eller en Apostel og en Engel. Det at v&ae;re Forfatter er da efterhaanden bleven det usleste af Alt. I Almindelighed skal man tr&ae;de frem ligesom hiin Gartnersvend paa en Vignet i Adresseavisen, med Hatten i Haanden, bukkende og krybende, anbefalende sig ved gode Recommendationer. Hvor dumt: den, der skriver, skal forstaae det hvorom han skriver bedre end den, der l&ae;ser, ellers skal han ikke skrive. &streg; Eller man maa see at blive en snu Lommeprokurator, der veed at dreie Publikum en N&ae;se. &streg; Det vil jeg ei, det vil jeg ei, det vil jeg ei, nei, nei, F&streg; i Vold med det Hele. Jeg skriver som jeg vil og her skal Skabet staae, saa kan de Andre jo gj&o-;re hvad de vil, lade v&ae;re at kj&o-;be, at l&ae;se, at anmelde o. s. v. &streg; Det erer saa besynderligt, saa str&ae;ngt jeg i en vis Forstand bliver opdraget. Af og til bliver jeg sat ned i det m&o-;rke Hul, der kryber jeg omkring i Qval og Smerte, seer Intet, ingen Udvei. Da vaagner pludselig en Tanke i min Sj&ae;l saa levende som om jeg aldrig havde havt den f&o-;r, om den end ikke er mig ubekjendt, men jeg har f&o-;r kun ligesom v&ae;ret viet til den ved venstre Haand, nu vies jeg til den ved h&o-;ire. Naar denne nu har sat sig fast i mig, da bliver der kj&ae;let lidt for mig, jeg bliver taget paa Armene, og jeg, der var skrumpet sammen som en Gr&ae;shoppe, jeg voxer nu op igjen, sund, trivelig, glad, blodvarm, smidig som en Nyf&o-;dt. Derpaa maa jeg ligesom give mit Ord paa, at jeg vil forf&o-;lge denne Tanke til det Yderste, jeg s&ae;tter mit Liv i Pant, og nu er jeg sp&ae;ndt i Selerne. Standse kan jeg ikke, og Kr&ae;fterne holde ud. Da bliver jeg f&ae;rdig, og nu begynder Alt forfra. Naar jeg har Guds Mishag, da er jeg elendigere end en Sp&ae;de-Kalv; naar han tilnikker mig Bifald, da er jeg stoltere end hele Verden. Jeg veed meget godt, at jeg i dette &O-;ieblik er det meest begavede Hoved blandt alle Yngre, men jeg veed ogsaa, at dette kan tages fra mig imorgen, ja inden jeg faaer endt denne Periode. Naar en Anden opdager, at han er et godt Hoved, saa mener han derved at v&ae;re fors&o-;rget for hele sit Liv, det mener jeg ikke; i den Forstand at bygge paa Endeligheden kan jeg ikke. Man skal v&ae;re saa &ae;sthetisk udviklet, at man kan gribe de ethiske Problemer &ae;sthetisk, ellers er det SkidtSk&streg;t med det Ethiske. Hvor Mange formaae det? Daub siger etsteds, at naar en Soldat staaer ene paa Post i en stormfuld Uveirs-Nat med ladt Gev&ae;r ved et Krudttaarn i Lynild og Torden, saa faaer han Tanker som Andre ikke faae. Vel muligt, hvis han er &ae;sthetisk nok udviklet; vel muligt, hvis han er &ae;sthetisk nok udviklet til ikke at glemme. Hvor mange Mennesker kunde man ikke fort&ae;lle om hiin Asket, der levede i Eensomhed og kun drak Dug og Regn, og som et &O-;ieblik forlod sin Eensomhed, fik Viin at smage og faldt til Drik &streg; hvor Mange kan man ikke fort&ae;lle dette, uden at det for dem bliver Andet end et Curiosum? Hvor Mange f&o-;le den Angst og B&ae;velse, der fatter det ethiske Problem? Jeg sidder og lytter til Tonerne i mit Indre, Musikkens glade Vink og Orgelets dybe Alvor; at sammenarbeide dem, det er en Opgave ikke for en Componist, men for et Menneske, der i Mangel af st&o-;rre Fordringer til Livet indskr&ae;nker sig til den simple, at ville forstaae sig selv. &streg; At mediere er ingen Kunst, naar man ingen Momenter har i sig. Det er en Fortjeneste, som Bournonville har i sin Fremstilling af Mephistopheles, det Spring, med hvilket han altid tr&ae;der frem og springer sig ind i en plastisk Stilling. Dette Spring er et Moment, som b&o-;r paaagtes i Opfattelsen af det D&ae;moniske. Det D&ae;moniske er nemlig det Pludselige. &streg; En anden Side af det D&ae;moniske er det Kjedsommelige, saaledes som lille Winsl&o-;v saa ypperligt opfattede det, hvorved det gaaer over i det Komiske (den Maade paa hvilken han sagde: &anfbeg;Taalmodighed&anfslut; i Carl den Store som Pipin &streg; jfr. hans Klister i de Uadskillelige). I Petrarchs Digt: Amors Triumph findes mange Smaatr&ae;k, der i erotisk Henseende kunde gj&o-;res til Noget; thi det var Synd at beskylde Petrarch for i denne Henseende at v&ae;re en Mester. For ham er det noget Historisk, noget Udvortes han fornemmer, ikke Ideens Hjertebanken deri, og idet han betragter det har han ikke Ideens Concupiscents, ingen vellystig salig Gysen i Undfangelsens &O-;ieblik. Det er utroligt, hvilken Naivitet man kan finde endog hos en saa udviklet Forfatter som Heiberg, hvilken letsindig Galimathias i Henseende til Tidens Kategorie, hvilken dramatisk-conventionel Snak, f. Ex. i de Danske i Paris, 1ste Akt, 12te Scene. Majoren fort&ae;ller i Korthed sit Levnetsl&o-;b. Han ender med, at man i Kj&o-;bhv. vil gj&o-;re store &O-;ine, naar man seer ham, hvem man stedse har behaget at kalde Pebersvend, vende tilbage med en Kone og en Datter paa 17 Aar.&anfslut; Han har altsaa v&ae;ret gift i 18 Aar, intet Msk. har ahnet det, han har intet &ae;ngstet &O-;ieblik af &O-;ieblik, ingen Lidelser, ingen bange Ahnelser o: s: v:, ell. har han han har havt dette, men Ingen har formaaet at gjennemtr&ae;nge ham, ham. Det er virkelig Synd for den Mand, at han ikke er bleven mere end Major, og det for ganske kort siden, han burde idetmindste v&ae;re Oberstlieutenant. Min gode Hr. Major min gode Hr. Prof. at faae Lidt at vide om dette Kunststykke, det gad jeg nok, og til Gjengjeld skj&ae;nker jeg Dem hele Vaudevillen; blot et Par Blade; thi den der beskj&ae;ftiger sig med det Vigtige, beh&o-;ver ikke saa mange Scener. Om jeg kunde faae 100rd, om jeg kunde blive erkl&ae;ret for et Genie, jeg vilde ikke have skrevet en saadan Sludder for Alvor.a Majoren vr&o-;vler (efter Heibergs Ordre) ganske alvorlig aldeles som kunde det v&ae;re Holbergs Ulisses, der ogsaa er Karl for Tiden. a at skrive saaledes, det er, hvad jeg kalder, at lade Pennen l&o-;be med Snak paa Papiret. F&o-;rste Paaskedag til Aftensang i Frue-Kirke (i Mynsters Pr&ae;diken) nikkede hun til mig, jeg veed ikke om det var bedende ell tilgivende, men i ethvert Fald saa hengivende. Jeg havde sat mig paa et afsides Sted, men hun opdagede mig. Gud give hun ikke havde gjort det. Nu er halvanden Aars Lidelser forspildte, alle mine uhyre Anstr&ae;ngelser, hun troer dog ikke, at jeg var en Bedrager hun troer mig. Hvilket Hvilke Pr&o-;velser forestaaer der ikke nu hende. Det n&ae;ste bliver, at jeg er en Hykler. Jo h&o-;iere vi komme op, jo r&ae;dsommere. At et Msk. med min Inderlighed, min Religieusitet, kunde b&ae;re sig saaledes ad! Og dog kan jeg nu ikke l&ae;ngere leve alene for hende, ikke uds&ae;tte mig for Mskenes Foragt, for at tabe min &Ae;re, det har jeg jo gjort. Vil jeg ikke i Vanvid gaae hen og blive en Skurk blot for at faae hende til at troe det &streg; og hvad hjalp det. Hun vil dog mene, at jeg ikke forud var det. Hver Mandag mell. 9-10 Formiddag har hun m&o-;dt mig. Jeg har intet Skridt gjort derfor. Hun veed, hvilken Vei jeg pleier at gaae, jeg veed, hvad Vei hun jeg faar dog gjort Alt saaledes, at hun ikke ahner, at hun dog maaskee selv har lidt Skyld. En ung Pige skulde jo have Stilhed og Ydmyghed, i det Sted var det hende der var stolt, mig der maatte l&ae;re hende Ydmyghed ved selv at ydmyge mig. Da tog hun mit Tungsind forf&ae;ngelig, hun troede, at det var fordi hun var en saa magel&o-;s Pige, at jeg var saa ydmyg. Da b&o-;d hun mig Spidsen, Gud tilgive det, hun vakte min Stolthed, det er min Synd. Jeg l&o-;b hende paa Grund. Det havde hun fortjent, det er min oprigtige Mening men ikke det Senere. Da var det, at mit Tungsind vaagnede, jo mere hun nu i lidenskabelig Heftighed klamrede sig om mig, desto mere f&o-;lte jeg Ansvaret, saa tungt var det aldrig bleven, havde denne Strid ikke v&ae;ret. Da brast Baandet. Den anden Pr&ae;diken kunde ogsaa v&ae;re anlagt anderledens. Den kunde begyndt med de Ord: vide I da som ere onde at give Eders B&o-;rn gode Gaver, hvor meget mere skulde da Gud ikke vide det.1 Den skulde da begynde med Tvivlen om nu virkelig et Msk vidste at give gode Gaver. Denne Tvivl skulde gjennemf&o-;res til det yderste Paradox, saa selv Kj&ae;rligheden (den reen msklige) blev en tvivlsom god Gave. Det viste sig da, at hine Ord af &g.Ch;stus snarere vare en Ironi end som man i Almdl. forstaaer dem. Derpaa skulde Bev&ae;gelsen gj&o-;res. 1 &g.Ch;stus vil deraf bevise Guds Godhed, og Beviset er slaaende; men han vil ikke bevise den f&o-;rste S&ae;tning. a Mskene forstaae sig meget lidt paa hvad det Gode er. De vide Beskeed om Veier og Vind (cfr et Sted i Evangel.: naar Himlen r&o-;dmer da sige I: det bliver Bl&ae;st Job. 28, 1-11. v. 12. Berlin d. 10. Mai 1843. Dagen efter min Ankomst var jeg meget slet, f&ae;rdig at synke i Kn&ae;. I Stralsund var jeg n&ae;r bleven gal ved at h&o-;re en ung Pige ovenover spille Fortepiano, blandt Andet ogsaa Webers sidste Valts. Den forrige Gang jeg var i Berlin var det det f&o-;rste Stykke, der modtog mig i Thiergarten, foredraget af en blind Mand, der spillede paa Harpe. Det er som om Alt blot var for at minde mig; min Apotheker, der var en ivrig Pebersvend, har giftet sig. Han forklarede i den Anledning flere Ting: man lever kun eengang; man maa have et Menneske, man kan gj&o-;re sig forstaaelig for. Hvor Meget ligger der ikke heri, is&ae;r naar det siges uden al Pr&ae;tension, da rammer det mig. I Hotel Saxen har jeg et V&ae;relse, der vender ud til Vandet, hvor Baadene ligger. Herre Gud, det erindrer om det Gl. &streg; I Baggrunden har jeg Kirken, &streg; og dens Klokkelyd, naar den angiver Tiden, tr&ae;nger ind til Marv og Been. Den Tanke, at Gud er Kj&ae;rlighed i den Forstand, at han altid er den samme, er saa abstrakt, at den i Grunden er en skeptisk Tanke. DetDen absolute Paradox vilde v&ae;re, at Guds S&o-;n blev Menneske, kom til Verden, gik saaledes omkring, at slet Ingen m&ae;rkede det, blev i strengeste Forstand et enkelt Menneske, der havde en N&ae;ringsvei, giftede sig osv. (Paa dette Punkt lod de enkelte Bem&ae;rkninger sig afhandle, om hvorledes Christi Liv er lagt an efter en h&o-;iere Maalestok end det Ethiske). Isaafald havde Gud v&ae;ret den st&o-;rste Ironiker, ikke Gud og Menneskenes Fader. (Dersom mine h&o-;ist&ae;rede samtidige Theologer og Philosopher havde for 4 &sk; Tanker i deres Pande, da havde de forl&ae;ngst opdaget dette, maaskee gjort Bl&ae;st nok. Dog Tanker har jeg just ikke funden hos dem). Det guddommelige Paradox er, at han bliver bem&ae;rket, om ikke paa anden Maade saa ved at blive korsf&ae;stet, at han gj&o-;r Mirakler osv., hvori ligger, at han dog er kjendelig paa sin guddommelige Myndighed, om den end fordrer Troen for at l&o-;se dens Paradox &streg; den daarlige msklige Forstand vil, at han skal have Fremgang, gribe sin Samtid, begeistrede den o:s:v: Herre Gud, der er vistnok skeet noget Stort i Verden ved at gribe sin Samtid. Gud er vistnok Kj&ae;rlighed, men ikke Kj&ae;rlighed til Syndere. Dette er han f&o-;rst i &g.Ch;sto &dvs;: Forsoningen. Den Eneste, jeg nogensinde har talt liderligt med er egl. den gl. China-Captain, med hvem jeg samtaler hos Mini og som troer, at jeg er 40 Aar gl. Dog er denne Samtalen mere humoristisk. Naar han begynder at fort&ae;lle om, hvorledes paa Manila Enhver har en T&o-;s, ell. om det Comerce han i sin Ungdom har haft med T&o-;sene (det er hans Yndlingsudtryk) i London, som man bev&ae;rter med et Glas Grok; &anfbeg;thi det holde de saa meget af.&anfslut; &streg; Situationen er humoristisk nok, en gl. China-Captain (74 Aar gl.) taler med mig paa den Maade derom. For&o-;vrigt har han vistnok ikke selv v&ae;ret synderlig med; thi der er endnu en Reenhed i ham, som vidner for ham; hans Udtryk er derfor mere humoristisk end liderligt. Det er ogsaa en F&o-;lge af vor Tids Forstand Udvikling og Viisdom, at Intet er bleven et Msk. fjernere end Gud, uagtet Intet er ham n&ae;rmere, derfor har det Religieuse antaget en vis dum H&o-;itidelighed, hvori der ingen Mening er, og Guds Navn n&ae;vnes med en lignende intetsigende Veneration som det Bl&ae;khuus betragtes, der i h&o-;ieste Ret forestiller Kongen. Derfor kan i vor Tid en simpel og naturlig Udgydelse af det Religieuse n&ae;sten blive Blasphemie, og den Maade man i det gl. Testamente tillader sig at tiltale Gud maa v&ae;kke Forargelse som us&o-;mmelig og stridende mod Ceremoniellet, og dog n&ae;rede hine M&ae;nd vistnok en ganske anden, dyb &Ae;rb&o-;dighed for Gud. d. 17 Mai. Havde jeg haft Tro, da var jeg bleven hos Regine. Gud skee Lov og Tak det har jeg nu indseet. Jeg har v&ae;ret n&ae;rved at miste min Forstand i disse Dage. Msklig talt har jeg haft Ret mod hende, jeg burde maaskee aldrig forlovet mig, men fra det &O-;ieblik har jeg handlet ridderligt mod hende. I &ae;sthetisk og ridderlig Forstand har jeg elsket hende langt h&o-;iere end hun har elsket mig; thi ellers havde hun hverken v&ae;ret stolt mod mig ell. senere &ae;ngstet mig med sit Skrig. Jeg har da begyndt paa en Fort&ae;lling, betitlet: Skyldig &streg; Ikke Skyldig, det vilde naturligviis indeholde Ting, der kunde forbause Verden; thi jeg lever i mig selv i 1&br1-2; Aar mere Poesie end alle Romaner tilsammen; men jeg kan og vil dog ikke, mit Forhold til hende skal ikke poetisk forflygtiges, det har en ganske anden Realitet. Hun er ikke bleven nogen Theaterprincesse,a saa skal hun, om muligt blive min Kone. Herre Gud det var jo mit eneste &O-;nske, og dog maatte jeg n&ae;gte mig det. Og deri havde jeg msklig talt fuldkommen Ret og har handlet i h&o-;i Grad nobelt mod hende ved ikke at lade hende ahne min Smerte. Jeg har reent &ae;sthetisk talt v&ae;ret et stort Msk; jeg t&o-;r give mig selv den Lov, at jeg har gjort hvad Faae i mit Sted vilde gj&o-;re; thi havde jeg ikke t&ae;nkt saa meget paa hendes Vel, da skulde kunde jeg jo have taget hende, da hun selv bad derom (hvilket hun visselig aldrig burde have gjort, det var et falsk Vaaben), da Faderen bad derom, gjort en Velgjerning mod hende og faaet mit &O-;nske opfyldt, og var hun da engang bleven tr&ae;t, da kunde jeg jo have tugtet hende med den Forklaring, at hun selv havde forlangt det. Det har jeg ikke gjort. Gud er mit Vidne, at det var mit eneste &O-;nske, Gud er mit Vidne, hvorledes jeg har vaaget over mig selv, at ingen Glemsel skulde udslette Mindet af hende, jeg har ikke talt, troer jeg, til nogen ung Pige siden den Tid; jeg har t&ae;nkt, at enhver Slyngel af en Forloved saae i mig et ufuldkommen V&ae;sen, en Skurk, jeg har tjent min Samtid; thi i Sandhed det var vistnok en temmelig fuld- var det vist skeet. Men m:H:t: et &Ae;gteskab gjelder det ikke, at Alt s&ae;lges i den Tilstand, i hvilken det ved Hammerslaget befindes, her gjelder det om lidt Redelighed for den tidligere Tid. Her er igjen min Ridderlighed klar. Havde jeg ikke h&ae;dret hende h&o-;iere end mig selv som min tilkommende &Ae;gteviv, havde jeg ikke v&ae;ret stoltere af hendes &Ae;re end af min, saa havde jeg tiet og opfyldt hendes og mit &O-;nske, ladet mig vie til hende &streg; der er saa mangt et &Ae;gteskab, der skjuler Smaa-Historier. Det vilde jeg ikke, saa blev hun min Medhustrue, saa vil jeg hellere myrde hende. &streg; Men skulde jeg forklaret mig, da maatte jeg indvie hende i forf&ae;rdelige Ting, mit Forhold til Fader, hans Tungsind, den evige Nat, der ruger inderst inde, min Forvildelse, Lyster, Udskeielser, som dog maaskee i Guds &O-;ine ikke ere saa himmelraabende, thi det var dog Angst der bragte mig til at fare vild, og hvor skulde jeg s&o-;ge Tilhold, da jeg vidste ell. ahnede, at den eneste Mand, jeg havde beundret for sin Styrke og Kraft, vaklede. &streg; a hvor skulde En ogsaa have ahnet, at en saadan ung Pige kunde gaae og gjemme saadanne Ideer. Det var da ogsaa en meget umoden og kun en forf&ae;ngelig Idee, som Eftertiden viste; thi hvis der virkelig havde v&ae;ret Elementer, da vilde den Maade, paa hvilken jeg h&ae;vede Forlovelsen, have v&ae;ret absolut afgj&o-;rende. Sligt maatte netop give den Art af Elasticitet. Men saaledes var &u;&u; Pige, f&o-;rst knibsk og ellevild af Stolthed og Overmod, saa feig. Troen haaber derfor ogsaa for dette Liv, men ikke vel at m&ae;rke i Kraft af det Absurde, ikke i Kraft af msklig Forstand, ellers er det kun Leve-Viisdom, ikke Tro. Troen er derfor hvad Gr&ae;kerne kaldte den guddl. Vanvid. Dette er ikke blot en aandrig Bem&ae;rkning, men Noget, der ligefrem lader sig gjennemf&o-;re. Hvad der endnu boer i mig af m&o-;rke Tanker og sorte Lidenskaber, det vil jeg see at blive af med i et Skrift, som skal hedde: En Spedalsks Selvbetragtning a det skal v&ae;re en Scene mellem To Spedalske, den ene er sympathetisk og vil ikke vise sig for ikke at &ae;ngste Msk., den anden vil h&ae;vne sig ved at indjage Angst. Den ene har Br&o-;dre, har f&o-;rst senere opdaget, at det var Tilf&ae;lde med dem, den hele Familie er hjemfalden til Spedalskhed. Det h&o-;ieste Udtryk som den ethiske Betragtning af Livet har, er, at angre, og jeg skal altid angre &streg; men dette er netop det Ethiskes Selvmodsigelse, hvorved det Religieuses Paradox bryder frem &dvs;: Forsoningen, hvortil svarer Troen. Reent ethisk talt maa jeg sige, at selv det Bedste jeg gj&o-;r kun er Synd, altsaa vil jeg angre det, men saa kan jeg egl. ikke komme til at handle, fordi jeg skal angre. Jeg havde t&ae;nkt paa at bearbeide Agnete og Havmanden fra en Side, som nok ikke er opkommen i nogen Digters Hoved. Havmanden er en Forf&o-;rer, men da han har vundet Agnetes Kj&ae;rlighed, da bliver han saa r&o-;rt derover, at han vil tilh&o-;re hende ganske. &streg; Men see det kan han ikke, da maatte han indvie hende i hele sin s&o-;rgelige Existents, at han til visse Tider er et Uhyre o. s. v., Kirken kan ikke lyse sin Velsignelse over dem. Da fortvivler han, dukker i sin Fortvivlelse ned paa Havets Bund og bliver der, men indbilder Agnete, at han kun vilde bedrage hende. Det er dog Poesie, ikke dette usle erbarmelige Sludder, hvor Alt dreier sig om Latterligheder og Narrestreger. En saadan Knude lader sig kun l&o-;se ved det Religieuse (som deraf har sit Navn, fordi det l&o-;ser alt Tryllerie); hvis Havmanden kunde troe, saa kunde hans Tro maaskee forvandle ham til et Menneske. Jeg maa endnu engang have fat paa min Antigone. Det vil da blive Opgaven psychologisk at udvikle og motivere Ahnelsen af Skyld. &streg; Til den Ende har jeg t&ae;nkt paa Salomo og David, Salomos Ungdoms Forhold til David; thi det er ganske vist, at baade Salomos Forstandighed (det Overveiende deri) og hans Vellyst ere Consequentser af det Store hos David. Han har tidligere ahnet den uhyre Bev&ae;gelse i David, ikke vidst, hvad Skyld der kunde hvile paa ham, og dog seet denne dybt gudfrygtige Mand give sin Anger et saa ethisk Udtryk; thi en anden Sag havde det v&ae;ret, om David havde v&ae;ret Mystiker. Disse Forestillinger, disse Ahnelser qv&ae;le det Energiske (undtagen i Phantasiens Form), v&ae;kke det Forstandige, og denne Combination af det Phantastiske og det Forstandige, hvor Villies-Momentet mangler, er egentlig det Vellystige. Jesu Sirach synes ikke at ynde Ironie, jfr. 41, 19: Bedre et Menneske, som skjuler sin Daarlighed, end et Menneske, som skjuler sin Viisdom. Dersom man ved at angre kan forblive i et Kj&ae;rligheds-Forhold til Gud, saa er det dog v&ae;sentlig Mennesket selv, der gj&o-;r Alt, selv om Angeren bestemmes i sin yderste Gr&ae;ndse som en Liden. Angeren er intet Paradox, men idet den slipper, da begynder Paradoxet; derfor er den, der troer Forsoningen, st&o-;rre end den dybest Angrende. Angeren hilder bestandig sig selv; thi skal den v&ae;re det H&o-;ieste, det Eneste i et Menneske, det Frelsende, saa gaaer den igjen ind under en Dialektik, om den nu er dyb nok o. s. v. Det gj&ae;lder netop om at kunne troe Gud i Smaating, ellers staaer man dog ikke i noget ret Forhold til ham. Dersom man vilde sige om et Menneske: han er min Ven, det veed jeg, og hvad der saa end skeer, saa bliver han min Ven; men det tr&ae;ffer sig saa besynderligt, at hvert &O-;ieblik er vor Anskuelse af det Enkelte lige modsat; men desuagtet holder jeg det fast, at han er min Ven, &streg; saa var der dog noget Bagvendt deri, og det var egentlig en Art Sv&ae;rmerie. Saaledes gj&ae;lder det ogsaa at drage Gud ind med i denne Verdens Virkelighed, hvor han dog vistnok er. Da Paulus var ombord paa Skibet, der var n&ae;r ved at forlise, da bad han ikke blot for sin evige Salighed, men ogsaa for sin timelige. Maaskee skulde han strax have t&ae;nkt: nu er det forbi, etc., jeg vil alene t&ae;nke paa min Sj&ae;ls Salighed. Og han var dog en Herrens Apostel. NB.: &anfbeg;Men hvad er Navnkundigheds smigrende R&o-;st Mod et Elskovssuk fra en Jomfrues Bryst&anfslut;. Schack Staffeldt. Idee: Erindringer af mit Liv af Nebucadnezar, forhen Keiser, siden en Oxe. Udgivet af Nicolaus Notabene. I et for nylig udkommen V&ae;rk: &anfbeg;C. Cilnius Maecenas, eine historische Untersuchung v. Dr. Frandsen&anfslut;, i Altona (Altona 1843) seer jeg, S. 230 &o-;., at han brugte forskjellige Midler for at falde i S&o-;vn, et Vandsprings Pladsken o. s. v. Det lod sig bruge. (Der fort&ae;lles, at han i 3 Aar leed af S&o-;vnl&o-;shed. S. 229 anf&o-;res et andet Exempel paa 10 Aar, ja en fornem Dame, der i 35 Aar ikke sov). Exempel paa Dialektik i Retning af Skyld og Uskyld En gl. Vellystning, dog endnu vittig ironisk (en Diplomat) f&o-;rer nogle unge Piger ind i et bBilledgallerie af gr&ae;sk Skulptur. Der er nogle unge Herrer med i Selskabet. En af de unge Piger, den uskyldigste af dem alle, komer til at r&o-;dme, ikke fordi det forstyrrer hende, men fordi der i den gl. Slyngels Mine er noget der saarer hendes Bluf&ae;rdighed. Men denne R&o-;dmen undgaaer ikke hans Opm&ae;rksomhed, hun l&ae;ser Dommen i hans Mine, og i det samme seer ogsaa een af de unge Herrer paa hende &streg; hun er kr&ae;nket, hun kan ikke tale til noget Msk. derom, og hun bliver melancholsk. Was Tarquinius Superbus in seinem Garten mit den Mohnk&o..;pfen sprach, verstand der Sohn, aber nicht der Bote. cfr Hamann 3d B. p. 190 m: NB.: periissem nisi periissem. Det er skj&o-;nt hvad Socrates siger i Cratyllus: det at blive bedragen af sig selv, er det V&ae;rste af Alt; thi naar Bedrageren end ikke fjerner sig et &O-;ieblik, men bestandig er ved Haanden, hvorledes skulde det ikke v&ae;re forf&ae;rdeligt? Cratyllus &pgf; 428. Schl: Overs: 2D. 2 Af. p. 104. Der ligger noget besynderligt tragisk og comisk deri, at Gud i Himlen er den eneste Potentat, der faaer Lov til at bevare sit Incognito; ellers har Menneskene travlt nok med at opdage Sligt. Til Motto paa &anfbeg;Frygt og B&ae;ven&anfslut; skulde f&o-;rst have staaet &anfbeg;Skriv&anfslut; &streg; &anfbeg;for hvem&anfslut; &streg; &anfbeg;for deSkriv for de D&o-;de, for dem Du elsker i en Fortid&anfslut; &streg; &anfbeg;ville de da l&ae;se mig?&anfslut; &streg; &anfbeg;Nei!&anfslut; I Shakspeares &anfbeg;Ende gut.... Jeg kunde have Lyst attil at skrive et Modbillede til &anfbeg;Forf&o-;rerens Dagbog&anfslut;. Det skulde v&ae;re en qvindelig Figur: &anfbeg;Het&ae;rens Dagbog&anfslut;. En saadan Skikkelse var vel Umagen v&ae;rd at tegne. Forts&ae;ttelsen af Forf&o-;rerens Dagbog maatte v&ae;re i det Piquante, hans Forhold til en ung Kone. Saaledes skulde Litteraturen v&ae;re, ikke et Pleiehuus for Kr&o-;blinger, men en Tumleplads for sunde, glade, trivelige, smilende, fuldbaarne Luneglutter, velskabte, sluttede, selvtilfredse V&ae;sener, der hver is&ae;r var Moderens udtrykte Billede og Faderens L&ae;nders Kraft, ikke afm&ae;gtige &O-;nskers Aborter, ikke Efterveers Sildinger. Det er aldeles ingen sophistisk Betragtning, at man hvert &O-;ieblik holder den Mulighed i sin Sj&ae;l, at Gud endnu i dette &O-;ieblik kan gj&o-;re Alt godt. Holder man ikke den oppe, da afmatter man sig selv i Fortvivlelse og er end ikke istand til at modtage det Gode, naar det virkelig tilbydes. Blade af en Gadecommissairs Lommebog. Under denne Titel kunde jeg have Lyst at beskrive de enkelte Qvarterer af Byen, over hvilke der saa at sige er udbredt en poetisk Stemning, f. Ex. Kultorvet (det er det Torv, hvor der er meest Stemning), Gadescener, et Rendesteensbr&ae;t, osv., Fiskerqvaserne. Hvilken fortr&ae;ffelig Mods&ae;tning, i det ene &O-;ieblik lade sin Tanke haste ud i den uendelige Udsigt over Vandet ved Knippelsbro, i det n&ae;ste &O-;ieblik fordybe sig i at beskue Torsk og R&o-;dsp&ae;tter i et Hyttefad. Personer skulde bestandig slynges ind deri, Elskovs-Eventyr, Tjenestepigerne o. s. v. Det er overhovedet m&ae;rkeligt, hvilken sund Humor man ofte finder hos Tjenestepigerne, is&ae;r naar de recensere de fornemme Damers Pynt. &streg; Det er mig et Studium i denne Tid at faae ethvert Barn, jeg m&o-;der, til at smile. hende. Dersom hun vidste alle mine Lidelser i det senere Aar. Hun skulde aldrig have opdaget Noget. Men da forandres paa eengang hele min Anskuelse. Ved Vielsen skal jeg afl&ae;gge en Eed &streg; altsaa t&o-;r jeg Intet fortie; og paa den anden Side der er Ting, jeg ikke kan sige hende. Det at det Guddl. kommer ind med i &Ae;gteskabet er min Ruin. Dersom jeg ikke lader mig vie til hende, da kr&ae;nker jeg hende. Kan et uethisk Forhold v&ae;re forsvarlig &streg; saa begynder jeg endnu imorgen. Hun har bedet mig, det er mig nok. Hun kan stole ubetinget paa mig, men det er en usalig Existents. Jeg dandser paa en Vulkan og maa da lade hende dandse med, saa l&ae;nge det kan vare. Derfor er det ydmygere af mig at blive i Stilhed. At det ydmyger mig, det veed jeg kun altfor godt. Hovedsagen er det dog, at man er ret oprigtig mod Gud, ikke s&o-;ger at komme bort fra Noget, men tr&ae;nger igjennem til han selv giver Forklaringen; hvad enten den nu er som man selv kunde &o-;nske den eller ikke, den er dog den bedste. Det kunde blive en god dramatisk Figur: en dyb humoristisk Natur, der havde etableret sig som Modehandler, og anvendte Alt, Indflydelse, Pengemidler for at gj&o-;re Fruentimmerne latterlige, medens han i Forhold til dem var saa insinuant som mulig, bedaarede dem ved sin Smiger og Tale, ikke fordi han attraaede nogen Gunst (dertil var han meget for aandelig) men for at bringe dem til at kl&ae;de sig saa latterligt som muligt og da m&ae;ttede han sin Foragt for Fruentimmer, og is&ae;r naar en saadan Dame fandt en Mand, der var ligesaa stor en Daare. &streg; For at straffe ham kunde man lade det dramatiske Anl&ae;g f&o-;re dertil, at alle Msk. virkelig antog det for smagfuldt som han paa sin ondskabsfulde Maade indf&o-;rte i Mode, saa han selv blev den Eneste, der loe, og dog havde han fuldkommen Ret. &streg; Da blev han selv forelsket i en Pige. Hende vil han undtage, han kan ikke taale, at hun skal gaae i den latterlige Dragt, som han selv har bragt i Moden for at prostituere Kj&o-;nnet. Imidlertid kan han ikke overbevise hende og maa nu taale, at hans Elskede gaaer ligesom de Andre. a Han inventerer fE en ny qvindelig Dragt til at gaae i Kirke med for ogsaa der at prostituere dem. b Replik: Hvad er Alt i Livet, det er Modesag &streg; Gudsfrygt er Modesag og Kjerlighed og Fiskebeensskj&o-;rter og Ring i N&ae;sen hos de Vilde &streg; &streg; kun deri er jeg forskjellig fra Andre, at jeg har indseet det og paa enhver Maade kommer hiin oph&o-;iede Genius til Hj&ae;lp til jeg skoggerleer af det latterligste Dyr af alle Dyr &dvs;: Mennesket; men der kommer Baronesse von der V&u..;e, hun skal formodentlig kj&o-;be sig en ny Narredragt. c Jeg bedrager ikke mine Kunder, jeg s&ae;tter altid det bedste T&o-;i i Alt, &ae;gte Guld, &ae;gte Br&u..;ssler-Kniplinger, kun har jeg min Gl&ae;de af at forskj&ae;re Alt og bringe det Smagl&o-;se ud deraf; thi Guld og S&o-;lv og &ae;gte Schawler foragter jeg netop lige saa dybt som Qvinderne der sv&o-;be sig deri. d Han faaer Damerne til i deres Paakl&ae;dning at ville antyde de Partieforskjelligheder i hvilke M&ae;ndene ere adskilte; dette vinder M&ae;ndenes Behag og saaledes er Alt prostitueret. Under Titlen: Gjennemsnits-SegmenterGjennemsnit-Sag (eller ogsaa: Paa kryds og paa tvers) vilde jeg give en skummel Skildring af Livet, som det til visse Tider paa Dagen er i Kj&o-;benhavn. Kl. 9: Smaab&o-;rnene som gaae i Skole; Kl. 10: Tjenestepigerne; Kl. 1: den fornemme Verden. Dette at overhovedet[?] Livet til forskjellige Tider er forskjelligt farvet, ligesom Vandet af de forskjellige Fiskestimer, &streg; det skulde begynde med en Lyrik over min kj&ae;re Hoved- og Residensstad Kj&o-;benhavn. Det er dog curieust med min lille Secretair Hr. Christensen. Jeg vedder dog paa, at det er ham, der paa forskjellig Maade ligger og sm&o-;rer i Bladene og i smaa Pjecer; thi det er ikke sjeldent jeg m&o-;der en Anklang af mine Ideer, ikke saaledes som jeg pleier at skrive dem, men mundtligt at henkaste dem. Og jeg der behandlede ham saa velvillig, betalte ham godt, converserede ham hele Timer, som jeg betalte ham for, blot forat det ikke skulde kr&ae;nke og ydmyge ham, at hans Uformuenhed gjorde ham det n&o-;dvendigt at v&ae;re Afskriver; jeg gjorde ham til Medindviet i det Hele, kastede et Mystifications-Sl&o-;r over det Hele, gjorde ham paa enhver Maade Tiden saa behagelig som det var muligt. &streg; Den er dog vist af ham den lille Artikel i Portefeuillen, der stod lige nogle Dage f&o-;r Enten &streg; Eller udkom. Det var dog ikke smukt af ham. Han kunde jo betroe sig til mig og sige, han havde Lyst til at v&ae;re Forfatter; men hans Forfatterskab har ingen god Samvittighed. Han m&ae;rker nok selv, at jeg er lidt forandret, skj&o-;ndt jeg var lige h&o-;flig og velvillig mod ham. Derimod har jeg vendt ham af med en vis nysgjerrig Snusen om paa mit V&ae;relse; man maa holde ham lidt fra Livet; jeg hader alle Eftertrykkere. Mine Optegninger m: H: t: mit Forhold til Regine ere besynderlig bagvendte; thi hvad der i Tiden var f&o-;rst bliver altid optegnet sidst, netop fordi det F&o-;rste gjorde et saa afgj&o-;rende Indtryk paa mig, at jeg ikke beh&o-;vede at befrygte Glemsel. Saaledes har jeg endnu ikke engang optegnet noget af det meest Afgj&o-;rende, at hun selv flere Gange erkl&ae;rede, hvis jeg blot kunde overbevise hende om, at jeg var en Bedrager, saa vilde hun finde sig i Alt. For&o-;vrigt var denne Yttring, naar jeg nu bet&ae;nker den, igjen en Udfoldelse af hendes Overmod, som om hun havde en saadan ethisk Structur. Der burde derfor ikke v&ae;re lagt saa meget V&ae;gt derpaa. Tilv&ae;relsen er dog dybsindig. Jeg viste Pigen den Tillid at troe alt det Store hun behager at lade mig forstaae om sig selv, i Kraft deraf handler jeg &streg; o saa bliver det maaskee v&ae;rst for hende. Der seer man da hvor ulyksaligt det er, naar en Pige ingen religieus Opdragelse har faaet. Naar jeg t&ae;nker paa, at der virkelig gik nogen Tid hen inden det egl. gjorde Indtryk paa hende, at jeg eengang om Ugen l&ae;ste Mynsters Pr&ae;dikener op for hende. Det er nu besynderligt, at en Pige kan v&ae;re saa stor i sine egne &O-;ine, at det, at hun (qua den Enkelte) be&ae;rede mig med sin Kjerlighed, ell. rettere ved at v&ae;re forlovet, at det skulde ryste mig saaledes. Naar det kom an paa Differentser troer jeg dog nok, jeg kunde hamle op med hende. Det er det vanskelige af det, at man baade har det gl. og det n: Testamente; thi det gl. har ganske andre Categorier. Thi hvad vilde vel det n: T. sige om en Tro, der mener at skulde faae det rigtig godt i Verden, i det Timelige, istedenfor at opgive dette for at gribe det Evige. Deraf den Ubestandighed i det geistlige Foredrag, alt eftersom det gl. ell. det n: T. er transparent deri. Jeg kunde maaskee reproducere min Barndoms Tragoedie, den forf&ae;rdelige, hemmelige Forklaring af det Religieuse som bange Ahnelse spillede mig i Haanden som min Phantasie udhamrede, min Forargelse paa det Religieuse i en Novelle kaldet: den gaadefulde Familie. Der skulde begyndes aldeles patriarchalsk idyllisk, saa Ingen ahnede det f&o-;r pludselig hiint Ord l&o-;d ind deri og forklarede Alt til Forf&ae;rdelse. .... Thi om B&o-;nnen end Intet udretter paa Jorden, den arbeider dog i Himmelen. Og om Du end veed med Dig selv, at Du har lidt meget, og denne menneskelige Formodning vaagner i Din Sj&ae;l, at det dog vil tage en Ende og der vil komme bedre Tider, hvad hj&ae;lper det Dig, naar Du blot vil stirre paa det Forbigangne og suge ny Sorg ud deraf, istedenfor at gl&ae;de Dig til, at Din Befrielses Time maaskee snart skal slaae, at Du ikke skal v&ae;re saa afmattet, at Du ikke kan h&o-;re dens Slag, naar den slaaer. En Sindssvag, der gik omkring og betragtede alle B&o-;rn; thi han havde engang, som han troede, besvangret en Pige, men vidste ikke hvor hun var bleven af og var nu ene bekymret for om muligt at opdage Barnet. Ingen kunde forklare sig den ubeskrivelige Deeltagelse, med hvilken han kunde betragte et Barn. Nullum exstitit magnum ingenium sine aliqua dementia dette er det verdslige Udtryk for den religieuse S&ae;tning: den Gud velsigner i religieus Forstand ham forbander han eo ipso i verdslig. Saa maa det v&ae;re det f&o-;rste har sin Grund i Tilv&ae;relsens Gr&ae;ndse, det andet i Tilv&ae;relsens Dupplicitet. Da begynder f&o-;rf&o-;rst Livet at blive vanskeligt, naar Livets Opgave selv bliver dialektisk &dvs;: naar en foregaaende Dialektik maa constituere Opgaven. Overalt hvor saaledes Friheden kommer ind i Discussionen, der er et saadant Tilf&ae;lde. Et Msk. er sindssvagt, den msklige Kraft, Villiens Frihed kan jo modarbeide det, her er Problemet: skal han ligesom forf&o-;lge sig selv, og maaskee blive gal over at han ikke kan h&ae;ve det; ell. skal han ydmyge sig derunder. Og dog denne Ydmygen er den ikke Svaghed? Skam skulde de Msk. faae, som klynke, hvor Opgaven selv ikke er dialektisk. Den Methode at begynde med Tvivl for at komme til Philosophie synes ligesaa hensigtsm&ae;ssig som at lade en Soldat ligge krum for at han kan komme til at staae lige. Der gives Msker, der inddele deres Tale ligesaa viist og abstrakt, som et Stueuhr, en Familie af mig havde, inddeelte Tiden. Det t&ae;nkte formdl. som saa: hvor urimeligt at slaae 12 Slag paa eengang og en anden Gang kun 1. Det brugde derfor lige lang Tid mellem hver Slag, naar da Kl. var 12 slog det eet Slag, og derpaa hvert Qvarteer 1 Slagdertil, saa at Kl. var bleven 3 inden det var f&ae;rdig med 12. Replik: En humoristisk Individualitet tr&ae;ffer sammen med en Pige, der engang har forsikkret ham, at hun vilde tage sin D&o-;d, hvis han forlod hende, hanhun tr&ae;ffer hende nu forlovet. Han hilser paa hende og siger: maa jeg takke Dem for den Velgjerning, De har beviist mig, maaskee tillader De, at jeg viser min Erkjendtlighed, (han tager af sin Vestelomme 2 &mk; 8 &sk;, som han r&ae;kker hende. Hun bliver stum af Forbittrelse, men bliver dog staaende og vil imponere ham med sit Blik; da vedbliver han:) Intet at takke for, det er til Hj&ae;lp til Udstyr, og den Dag, da De holder Bryllup og f&o-;rst kroner deres Velgjerning forpligter jeg mig til at ved alt hvad Helligt er, for Guds Skyld og Deres evige Salighed, at sende Dem andre 2 &mk; 8 &sk; Istedenfor det Anl&ae;g i &anfbeg;Gjentagelsen&anfslut; kunde jeg t&ae;nke mig et andet. Et ungt Msk. med Phantasie og mange andre Elementer, men som hidtil havde v&ae;ret i anden Tjeneste, forelsker sig i en ung Pige; thi at bruge en erfaren Coquette hertil interesserer ikke saa meget psychologisk uden fra en anden Side. Denne unge Pige er vel reen og uskyldig men meget phantastisk netop i Retning af det Erotiske. Han kommer med sine enfoldige Forestillinger. Hun udvikler ham. I det &O-;ieblik hun ret har Gl&ae;de af ham, viser det sig, at han ikke kan blive hos hende. Den eventyrlige Trang til det Mangfoldige er vakt og hun maa bort. Hun havde selv paa en Maade dannet en Forf&o-;rer af ham, en Forf&o-;rer, der har den Gr&ae;ndse, at han aldrig kan forf&o-;re hende. For&o-;vrigt kunde det v&ae;re ret interessant at lade ham i en senere Tid, da han staaer i sin fulde Kraft, beriget med &O-;velse, l&ae;gge an paa ogsaa at forf&o-;re hende, &anfbeg;fordi han skyldte hende for meget.&anfslut; Anl&ae;g. Et Genie, udrustet med alle mulige Gaver, med Magt til at beherske hele Tilv&ae;relsen og lade Menneskene lyde sig, opdager i sin Bevidsthed et lille fast Punkt, en lille Galskab. Derover bliver han saa forbittret, at han beslutter at dr&ae;be sig selv; thi dette lille Punkt er for ham Alt, det gj&o-;r ham til en tjenende Aand, et Menneske. Dette lille Punkt er tillige ikke noget blot Udvortes (f. Ex. at v&ae;re halt, een&o-;iet, grim o. s. v., Sligt vilde ikke beskj&ae;ftige ham) men har et Moment af Aand, og man skulde da synes, at det kunde h&ae;ves ved Frihed; derfor hidser det ham. Det er dog egentlig en Ufuldkommenhed ved en Personlighed, at den kan give sig saaledes hen til et andet Menneske, at den ikke beholder sig selv tilbage. En &ae;gte modnet Personlighed tilh&o-;rer sig selv netop saaledes som en slagvant Due tilh&o-;rer DSlaget; man kan s&ae;lge den til saa Mange man vil, den vender altid tilbage til Slaget. Gjentagelsen kommer igjen allevegne. 1) Naar jeg skal handle, da har min Gjerning existeret i Bevidstheden i Forestilling og Tanke, ellers handler jeg tankel&o-;s &dvs;: jeg handler ikke. 2) Idet jeg da skal handle, da foruds&ae;tter jeg, at jeg er i oprindelig integer Tilstand. Nu kommer Syndens Problem. Det er den anden Gjentagelse; thi nu maa jeg tilbage til mig selv igjen. 3) Det egl. Paradox, hvorved jeg bliver den Enkelte; thi dersom jeg forbliver i Synden opfattet som det Almene, er kun Gjentagelsen No 2 der. Man kan hermed sammenligne den aristoteliske Categorie: Das &streg; Was &streg; war &streg; seyn.) cfr. Marbach Geschichte der Philos. d. Mittelalters p &pgf; 128. p. 4 og 5. og &pgf; 102 i hans Geschichte der griechichen Philosophie. Guddommens Forhold til Mennesket saaledes som al Philosophie er istand til at opfatte den, har allerede Aristoteles udtrykt fortr&ae;ffelig, naar han siger: at Gud bev&ae;ger Alt, selv &g.a;&g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.t;&g.o;&g.sud;&g.punkt; (Saavidt jeg erindrer gjorde Schelling opm&ae;rksom herpaa i Berlin.) Det er egl. det abstrakte Begreb af ForanderlighedU-Foranderlighed, og hans Virken er derfor en magnetisk Tryllevirken ligesom en Cirene-Sang. Saaledes ender al Rationalisme i Overtro.. Det er et Exempel, jeg kan bruge. Steffens fort&ae;ller i 7d Bind af hans Erindringer om en Borgemester Benda, en for&o-;vrigt talentfuld og energisk Mand, at han baer en Paryk,Paryk. Saasnart han tog den af, forvirrede Alt sig for ham. &streg; Denne Tr&ae;ldom i den Forstand at v&ae;re bunden til en Paryk. Ikke blot at han som Andre fik lidt Forkj&o-;lelse, men at han blev gal. cfr. p. 215 og 216. Den Trilogie der er gjort saa megen Bl&ae;st af: Kunst, Religion, Philosophie, har da allerede Plato og is&ae;r Plotin: Musik, Kj&ae;rlighed, Philosophie. Det er nu godt nok, at man siger, at det ethiske Udtryk er at forvandle sit Talent til sit Kald. Men Sp&o-;rgsmaalet er her langt difficilere. Hvorvidt b&o-;r et Individ i sit Valg ikke oversee Hensynet til det Religieuse? Mit eget Liv er et Exempel. Havde jeg fulgt min Lyst, valgt hvad jeg aabenbart har haft et afgjort Talent til: at blive Politi-Embedsmand, saa var jeg bleven langt lykkeligere end jeg senere blev det, om nu end Alt er bedre. Min Skarpsindighed havde vendt sig ud efter. Det Religieuse var bleven en Inderlighedsbestemmelse, som ikke videre var bleven forfulgt, om jeg end ofte vilde have vendt tilbage til den. Ved at [gaae?] gjennem det Religieuse til min egentlige Opgave, vendte jeg min Skarpsindighed mod mig selv. Dersom denne saakaldte Virkelighed er det H&o-;ieste burde jeg have valgt anderledes. Her seer man en ny Vanskelighed. Loven for Delicatessen, med hvilken en Forfatter har Lov til at benytte hvad han selv har oplevet, er, at han aldrig siger det Sande, men beholder det Sande for sig selv og kun lader dette bryde sig paa forskjellig Maade. Heiberg bem&ae;rkede i hans Anskrig i Anledning af &anfbeg;Enten &streg; Eller&anfslut;, at der var Bem&ae;rkninger i den, som man ikke ret vidste, om de vare dybsindige eller ikke. Det er den store Gevinst, Prof. Heiberg og Consorter har, at hvad de sige, om det veed man forud, f&o-;rend man h&o-;rer det, at det er dybsindigt. Tildeels har det sin Grund deri, at man hos dem sjelden eller aldrig finder en eneste primitiv Tanke. Hvad de veed, laane de af Hegel. Og Hegel er jo dybsindig, &streg; ergo er det Prof. Heiberg siger ogsaa dybsindigt. Paa den Maade kan enhver theologisk Student, der i sin Pr&ae;diken indskr&ae;nker sig til lutter Bibelcitater, blive den Dybsindigste af Alle; thi Bibelen er dog vel den dybsindigste Bog. Der er i vor Tid mange Mennesker, der eie hele Tilv&ae;relsens Resultat, og ikke veed at gj&o-;re Rede for det Mindste. Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes bagl&ae;nds. Men derover glemmer man den anden S&ae;tning, at det maa leves forl&ae;nds. Hvilken S&ae;tning, jo meer den gjennemt&ae;nkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet &O-;ieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: bagl&ae;nds. Der er dog ikke Noget med Tiden at gj&o-;re, f&o-;r den faaer langt dybere Rystelser. Hele Tiden kan deles i dem der skrive, og dem der ikke skrive. De, der skrive, repr&ae;sentere Fortvivlelsen, og de, der l&ae;se, misbillige det vel og mene at have en bedre Viisdom, og dog, hvis de var istand til at skrive, saa skreve de det Samme. I Grunden ere de Alle ligemeget fortvivlede, men naar man ikke kan faae Leilighed til at blive vigtig med sin Fortvivlelse, saa er det ikke Umagen v&ae;rdt at fortvivle og at lade sig m&ae;rke dermed. Er det at have overvundet Tvivlen? &streg; Det kan egentlig ansees som et Motto paa hele Tiden, hvad der staaer i den tydske Theologie: (maaskee det tydske Ord ikke i Forfatterens Mening ganske har havt den Betydning, han har ikke ahnet Fortvivlelsens Maximum): &anfbeg;naar vi ikke mere ere aandelig rige, saa forglemme vi Gud og rose (r&u..;hmen) os af, at vi ere fortabte&anfslut;. (Jfr. Cap. 10. S. 41). Det er denne Roes, Tiden saa at sige vil have for Gud. Saaledes viser Tidens Fortvivlelse, at den dog ikke kan undv&ae;re Gud, thi Pointet i dens Fortvivlelse er netop, at der er en Gud til. Den er ligesom en Pige, der, naar hun ikke kan faae sin Villie med den Elskede, for at trodse ham forelsker sig i en Anden. Derved viser hun netop sin Afh&ae;ngighed af ham, og Pointet i hendes f&o-;rste Kj&ae;rlighed er netop Forholdet til den F&o-;rste. Saaledes vil Tiden ligesom blive sig selv vigtig i Guds &O-;ine. Den behandler ham ligesom Emmeline i den f&o-;rste Kj&ae;rlighed behandler Faderen. Kan hun ikke faae sin Villie, saa bliver hun syg, og saa d&o-;er hun: &anfbeg;og naar jeg saa engang er d&o-;d, saa er det bag efter&anfslut;. &streg; Formodentlig mener Tiden, at Gud paa en lignende Maade skal komme i Forlegenhed. Det Forf&ae;rdeligste, der kan h&ae;nde et Menneske, er at han bliver sig selv comisk i det V&ae;sentlige, at han opdager, at hans F&o-;lelsers Gehalt er Piat f. Ex. Dette kan da et Menneske let l&o-;be Fare for ved sit Forhold til et andet Menneske, f. Ex. ved at troe Udraab og Skrig o. s. v. Her gjelder det om at v&ae;re godt bygget. Jeg frabeder mig enhver Recension; thi en Recensent er mig ligesaa modbydelig som en gadestreifende Barbeersvend, der kommer rendende med sit Skj&ae;ggevand, der bruges til alle Kunder, og med sine klamme Fingre fiamsker mig i Ansigtet. Nytaarsgratulationer gaae vidt. De mist&ae;nkelige Personer (is&ae;r de snildeste, der volde Politiet meest Uleilighed) gratulere Politi-Embedsm&ae;ndene. Det manglede blot, at Skarpretteren skulde gratulere den, han har betjent med en Kagstrygning. &anfbeg;Gjentagelsen&anfslut; er og bliver en religieus Kategorie. Constantin Constantius kan derfor ikke komme videre. Han er klog, Ironiker, bekj&ae;mper det Interessante, men m&ae;rker ikke, at han selv bliver h&ae;ngende i det. Den f&o-;rste Form af det Interessante er at elske Afvexlingen; den anden er at ville Gjentagelsen, men dog i Selbstgenugsamkeit, ingen Liden deri, &streg; derfor strander Constantin paa den han selv har opdaget, og det unge Menneske kommer videre. Gjestebudet, hellere maaskee: In vino veritas, eller: Nattetimen. (Grundstemningen vil da blive en forskjellig i Forhold til Titelen.) Fort&ae;lleren gaaer og spadserer i Otteveiskrogen for at s&o-;ge Eensomhed. Da m&o-;der han en Ven, &anfbeg;skj&o-;ndt han snarere kun havde ventet at finde en opskr&ae;mmet Fugl&anfslut;. Han fort&ae;ller ham nu Alt om hiint Gjestebud. Ved Mods&ae;tningen af Skovens dybe Stilhed tager Fort&ae;llingen om den larmende Nattetime sig bedre ud, mere phantastisk. &streg; Foredrag over Eros. Der samles Personerne: Johannes med Tilnavn Forf&o-;reren, Victor Eremita, Erindringens ulykkelige Elsker, Constantin Constantius, &anfbeg;et ungt Menneske&anfslut;. Denne Sidste, et aldeles ungt Menneske, holder et Foredrag, hvori han beviser, at Elskoven og den sandselige Lyst er det Latterligste af Alt (dens frygtelige Consequentser &streg; at faae B&o-;rn; samt at Mennesket i denne Lyst narrer sig selv og blot tjener Tilv&ae;relsen). Han benytter en Afhandling af Henr. Cornel. Agrippa: de nobilitate et pr&ae;cellentia foemin&ae;i sexus&anfslut; (som jeg eier). Ved at benytte dens Naivitet bliver den comiske og humoristiske Virkning sikkret. Bestemmelsen er, at Enhver skal l&ae;gge en bestemt oplevet Kj&ae;rlighedshistorie til Grund for sit Foredrag. &streg; Det unge Menneske erkl&ae;rer imidlertid, at han ikke kan tilveiebringe nogen saadan, da han altid har v&ae;ret klog nok til at holde sig udenfor. &anfbeg;Man kan blive sig selv comisk ved at komme til at deeltage i en Pige, hvis V&ae;sen altid er Piat. Skal man have med dem at gj&o-;re, maa man kun forf&o-;re&anfslut;. Gjestebudet begynder med en Situation. De ere samlede i en festlig oplyst Sal, hvor der er Taffelmusik (af Don Juan); de selv er paa det Pragtfuldeste og en Tjener til Hver is&ae;r. Medens Taffelmusiken lyder, reiser Victor Eremita sig op og foreslaaer, at man f&o-;rst skal afsynge den Vise: Mit fulde Glas og Sangens raske Toner. Virkningen heraf viser sig strax paa de tilstedev&ae;rende Herrer, der let opdage det Humoristiske i, at et saadant Selskab i sin phantastiske Mods&ae;tning til Drikkevise-Perioden afsynger en Drikkevise. .... thi B&o-;nnen er vel, naar den h&o-;res her paa Jorden og blander sig mellem det menneskelige travle Ord, en &o-;rkesl&o-;s Tale; men den arbeider i Himlene; og B&o-;nnen saaer vel ofte i Forkr&ae;nkelighed, men den h&o-;ster dog i Uforkr&ae;nkelighed. Naar jeg ret vil forvisse mig om, hvor elendigt det er at ville virke for Menneskene i den Forstand, at man mener noget &O-;ieblik at h&o-;ste i det Synlige, &streg; saa l&ae;ser jeg den Scene i Shakspeares Julius C&ae;sar, hvori Brutus og Antonius tale efter hinanden over C&ae;sars Liig. I vore Tider bliver Bogskriveriet saa elendigt, og Folk skrive om Ting, som de aldrig have t&ae;nkt over, end mindre oplevet, &streg; jeg har derfor besluttet, kun at l&ae;se de M&ae;nds Skrifter, der ere blevne henrettede, eller paa anden Maade have v&ae;ret i Fare. Albertus Magnus Math&ae;us Parisiensis &anfbeg;Denn wovon man fr&u..;hzeitig als Kind zehr sehr viel wei&ss;, davon ist man sicher, sp&a..;ter hin und im Alter nichts zu wissen, und der Mann der Gr&u..;ndlichkeit wird zuletzt h&o..;chstens der Sophiste seines Jugendwahns.&anfslut; cfr. Kants vermischte Schriften v. Tieftrunk 2d B. p. 253. Welcher Philosoph hat nicht einmal, zwischen den Betheurungen eines vern&u..;nftigen und fest&u..;berredeten Augenzeugen, und der innern Gegenwart Gegenwehr eines &u..;b un&u..;berwindlichen Zweifels, die einf&a..;ltigste Figur gemacht, die man sich vorstellen kan? samme Bog p. 250. Ab&ae;lard maa jeg dog engang bruge. Han maa aldeles moderniseres. Conflicterne i hans Sj&ae;l maa ikke v&ae;re mellem Pavens og Kirkens Auctoritet, og&u;&u; og hans Viden, men mellem Sympathien i ham, der gjerne vil holde det Bestaaende oppe. &streg; Og saa Heloise &streg; cfr. p. &u; 13 i denne Bog. Constantin Constantius' Reise til Berlin er ikke noget Tilf&ae;ldigt. Han udvikler is&ae;r Stemningen for Possen, og naaer her Yderspidsen af det Humoristiske. ... Thi det er kun Dagl&o-;nnerne i Livet, der som Fabrik-Arbeidere fordre Betaling hver L&o-;verdag-Aften og umulig kunne vente l&ae;ngere (hvilket da hell. ei er saa underligt; thi det de arbeide for, vilde blive altfor ubetydeligt, naar man skulde vente for l&ae;nge derpaa), men den h&o-;imodige Sj&ae;l har Courage til at gj&o-;re hele Timeligheden til den Uge, i hvilken man arbeider uden at faae L&o-;n. a og naar endog L&o-;nnen begynder at blive Utak saa bliver han ret begeistret, thi saa kan han i Sandhed sige, han tjener gratis. Forf&o-;rerens Dagbog Nr. 2. Et Fors&o-;g i det D&ae;moniske af Johannes Mephistopheles. NB. Det er det Tiden vil have, svimle for det R&ae;dsomme og saa indbilde sig selv at v&ae;re bedre. Fra mig skal den ikke faae det. Fortale. Ideen skylder jeg den af Victor Eremita udgivne, og kan jeg kun beklage, at denne Forfatter istedenfor at forf&o-;lge de fortr&ae;ffelige Tanker, der stode ham til Raadighed, er bleven opbyggelig. Scenen er i Cordelias Huus, hvem han tr&ae;ffer gift med Edvard; &streg; i hendes Huus er der en ung Pige, der er Gjenstanden, medens det, at det er i Cordelias Huus, er Raffinementet. Han potenserer Nydelsen ved i ethvert Moment at holde den Tanke fast og ligesom dividere den med ind i Nydelsen, at det bliver hans sidste Eventyr, &streg; fremdeles potenserer han ved i den enkelte Situation af alt Erotisk at reproducere compendieust Erindringen om den Pige, der gik til Grunde paa denne Side af Qvindelighedens Idee, &streg; han potenserer ved at reproducere hele sit eget Liv, hvorved de psychologiske Foruds&ae;tninger i hans Sj&ae;l komme tilsyne. Han l&ae;rer at kjende en Het&ae;re, med hvem han stifter en psychologisk Forening til at overveie Forholdet mellem den Forf&o-;relse, der udgaaer fra en Mand, og den, der udgaaer fra en Qvinde; &streg; tilsidst beslutter han at styrte hende med. Han carambolerer med en Don Juan paa den samme Pige. Derved belyses Methoden, men han veed at benytte Don Juan som et tjenende Moment i sin Plan. Det kunde v&ae;re moersomt at lade et Skuespil begynde saaledes, (Scenen var i en Mands Dagligstue paa Landet og han talte med hans Naboe): &anfbeg;Ja min Ven og Naboe, det bliver som jeg har sagt, vort Forhold er uforandret, om jeg end er bleven Cammerraad.&anfslut; Derfor er Incarnationen saa saare vanskelig at forstaae, fordi det er saa saare vanskelig for den absolut Oph&o-;iede at gj&o-;re sig forstaaelig for den Ringe i Kj&ae;rligheds Lighed, (ikke i Kjerligheds Nedladenhed) &streg; dette er det Erotisk-Dybe deri, hvilket man ved en jordisk Misforstaaelse har opfattet som var det skeet af til Forargelse og Fald. &streg; Hvis en Fyrste elskede en ringe Bondepige, saa vilde Opgaven v&ae;re saare vanskelig forat finde Ligheden. Han vilde ikke blot skjule sin kongelige V&ae;rdighed (ikke lade den titte igjenem) men, naar hun nu &o-;nskede, at han skulde vist sig som Konge og h&ae;ve hende op til sig, da vilde han sige: det er uskj&o-;nt, og det vilde netop vise det dybe Erotiske i ham, at han var bekymret for ikke at saare hende og heller ei at tilfredsstille hendes jordiske Forf&ae;ngelighed (hvilket i en anden Forstand er Synd mod hende, om hun end beder derom) men i Sandhed elske hende og blive aldeles lige med hende. &streg; ... Thi Tidens Tiden er det Farligste at stride med, den saarer da ligesom den parthiske Skydte, idet den flygter, og angriber altid v&ae;rst bagfra. Systemet er i den hegelske Skole en lignende Fiction som den Schelling bragte til Verden i &anfbeg;det uendelige Epos&anfslut; og som i sin Tid gjorde Lykke nok. ... den Dag idag er en Fugl i Haanden, der vil flyve, og den Dag imorgen er en Fugl paa Taget. &streg; Hvad er dette Liv, hvor det eneste Visse er det Eneste man ikke med Vished kan faae Noget at vide om: D&o-;den; thi naar jeg er, er D&o-;den ikke, og naar D&o-;den er, er jeg ikke Hvad er Lykke? Et Sp&o-;gelse, der f&o-;rst er, naar det har v&ae;ret? Hvad er Haabet? En paatr&ae;ngende Plageaand, man ikke kan blive af med; en snild Bedrager, der holder ud l&ae;ngere selv end &Ae;rlighed; en trettekj&ae;r Ven, der altid beholder Ret, selv naar Keiseren har tabt sin. Hvad er Erindringen en besv&ae;rlig Tr&o-;ster; en Nidding, der saarer bag fra, en Skygge, man ikke kan s&ae;lge selv selvom Nogen vilde kj&o-;be den! Hvad er Lyksalighed, et &O-;nske man giver til hvem, der vil have det; hvad er Troen, en Strikke, hvori man bliver h&ae;ngende, hvis man ikke h&ae;nger sig selv; hvad Sandhed en Hemmelighed den D&o-;ende tager med sig. hvad er Venskab, en Plage mere! hvad er Forventning, en flyvende Piil der ikke kommer af Stedet, hvad er Opfyldelsen en Piil, der farer Maalet forbi. Som Forestillingen om Gud udvikler sig af Msk. Aanden gjennem dens Forhold til sig selv og Verden, saaledes Forestillingen om Christus gjennem Syndsbevidsthed. Denne var det som Hedenskabet manglede og ikke saa meget den historiske Aabenbarelse. Det er dog m&ae;rkeligt, at Spinoza bestandig mod Underet, mod Aabenbaringen o: s: v: bruger den Indvending, at det var en Eiendommelighed hos J&o-;derne, at f&o-;re noget umiddelbart tilbage til Gud og overspringe Mellem-Aarsagerne, ret som om, at det ikke blot var noget eiendommeligt for J&o-;derne, og det ikke er det Eiendommelige i al Religieusitet, saaledes, at Spinoza selv har gjort det, hvis han ellers har havt Religieusitet, og ligesom ikke netop her laae Vanskeligheden: om, hvorvidt, hvorledes, kort: Unders&o-;gelser, som kunne give den skarpeste T&ae;nkning fuldt op at gj&o-;re. Det er og bliver dog en Betragtning, man ikke saaledes uden videre kan afvise: hvorvidt Fornuften b&o-;r ansees som Anf&ae;gtelse i Forhold til Troen, hvorvidt Fornuften er syndig, hvorvidt dette, at Troen og Fornuften stemme overeens atter er en Troes-Gjenstand. Den Betragtning, der seer Livets Dupplicit&ae;t (Dualisme) er h&o-;iere og dybere end den, der s&o-;ger efter Eenheden ell. &anfbeg;gj&o-;r Studier til Eenheden&anfslut; (et Udtryk af Hegel om al Philosophies Str&ae;ben); den, der seer Evigheden som &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;&g.komma; og overhovedet den teleologiske Betragtning er h&o-;iere end al Immanents, ell. al Tale om causa sufficiens. Den Lidenskab, der saae Hedenskabet som Synd, og antog Helvedsstraffenes Evighed, er st&o-;rre end summa summarum af den Tankel&o-;shed (der er l&o-;s paa Traaden) som seer alt under Immanentsen. Interjections-Bem&ae;rkning betr&ae;ffende Anm&ae;ldelsen af &anfbeg;Frygt og B&ae;ven&anfslut; i Scharlings og Engelstofts Tidsskrift af Johannes de silentio. Strax da jeg havde l&ae;st denne Anm&ae;ldelse sagde jeg til mig selv, her har vi det, sagde jeg; denne Forfatter er Manden, han forklarer Alt, forklarer alle Vanskeligheder og spilder ikke Tiden paa forel&o-;bigen at forstaae dem; maa jeg deraf tage Anledning til at &o-;nske denne Forfatter al mulig Held og Lykke: Gl&ae;de over Danmark, &Ae;re over Forfatteren, Velbehagelighed i Tidsskriftet &ae;rb&o-;digst Joh. d. s. Der gives kun 3 Stillinger mell. Tro og Viden. 1) Paulus: jeg veed, hvad jeg har troet 2) credo ut intelligam. 3) Troen er det umiddelbare. I dem alle er Viden et Senere end Troen. Naar man er Barn, og intet Leget&o-;i har, saa er man vel fors&o-;rget; thi da tager Phantasien sig af Een. Endnu t&ae;nker jeg med Beundring paa min Barndoms Vindepind, det eneste Leget&o-;i jeg havde &streg; hvilket Bekjendtskab var saa interessant som dette. Og dog tilh&o-;rte den mig end ikke ganske. Den havde, saa at sige, sine Embedsforretninger som virkelig Vindepind, og da f&o-;rst i dens otium blev den min Moro. Man klager i vore Tider over, at en Embedsmand forener for mange Embeder, men den forenede Alle, 1813 blev jeg f&o-;dt i det gale Pengeaar, da saa mangen anden gal Seddel blev sat i Circulation. Og en saadan Seddel synes min Existents bedst at kunne sammenlignes med. Der er Noget ved mig som var jeg noget Stort, men paa Grund af de gale Conjunkturer gjelder jeg kun lidet. Og en saadan Seddel blev stundom en Families Ulykke. Opfyldelsen af Moderpligter tager sig bedst ud i Collision med de conventionelle Former. Saaledes saae jeg idag en fornem Dame, der gik med sit lille Barn selv paa Armen; Barnet var formodentlig bleven tr&ae;t eller kjed af at gaae, i ethvert Fald var det mod Aftale og Overeenskomst; thi ellers var der formodentlig bleven taget en Domestik med. Saaledes gik hun gjennem &O-;stergade og var slet ikke vred, forlegen, arrig, men saae glad til sit Barn. Det var virkelig et skj&o-;nt Syn. At et Menneske b&o-;ies lidt i Livets Modgang er ham gavnligt ligesom at Voxlysets Tande b&o-;ies eengang, &streg; saa pudser det sig selv den hele Aften. At jeg er til, var den antike Verdens evige Foruds&ae;tning; at jeg er en Synder, er den christelige Bevidstheds ny Umiddelbarhed; det Ene lader sig ligesaa lidet demonstrere som det Andet. Det at ville bevise Guds Tilv&ae;relse er det Latterligste af Alt. Enten er han til, og saa kan man ikke bevise det (ligesaa lidet som jeg kan bevise, at noget Menneske er til; jeg kan i det H&o-;ieste lade Noget bevidne det, men saa foruds&ae;tter jeg jo Tilv&ae;relsen); &streg; eller han er ikke til, og saa kan det jo heller ikke bevises. Hvad Betragtningen af Naturen er for den f&o-;rste (humane) Gudsbevidsthed, er Betragtningen af Aabenbaringen for den anden umiddelbare Gudsbevidsthed (Syndsbevidsthed). Det er her Slaget skal staae, ikke paadutte Folk Sandsynligheden o. s. v. af en Aabenbaring, men stoppe Munden paa dem og l&ae;gge deres Gudsbevidsthed ind under Syndsbevidsthed. Der gives i T&ae;nkningens Sph&ae;re en Prutten, en til en vis Grad Forstaaen, der ligesaa vist f&o-;rer til Passiaren som de gode Fors&ae;tter f&o-;re til Helvede. Dersom Christendommen kunde blive til Natur i Verden, saa beh&o-;vede jo ethvert Barn ikke at d&o-;bes; thi saa var jo det Barn, der f&o-;dtes af christelige For&ae;ldre, allerede Christen ved F&o-;dselen1. Syndsbevidstheden er og bliver conditio sine qua non for al &g.Ch;std. og kunde noget bare fritages fra den, da kunde han heller ei blive &g.Ch;sten. Og dette er netop Beviset for, at Christendommen er den h&o-;ieste Religion, at ingen har givet et saa dybt og saa h&o-;it Udtryk for Menneskets Betydning som det, at han er Synder. Denne Bevidsthed er det, at Hedenskabet mangler. 1 Imidlertid har man egentlig villet naturalisere Christendommen. Dertil sigter, maaskee ubevidst, Martensens ber&o-;mmelige Daabs-Theorie. Det er vistnok sandt, at man l&ae;rer ved at undervise Andre, men man har ogsaa stundom Skade deraf. Naar saaledes en ung theologisk Candidat for tidlig kommer til at pr&ae;dike for Andre, da hevner det sig let bag efter. Han bliver vant til at skildre Troens Herlighed fE saa gl&o-;dende, phantasiefuldt, som nu han formaaer. Hans Handlen staaer imidlertid ikke i Forhold dertil og har hidtil ikke havt Leilighed fordi han kun er lidet fors&o-;gt. Naar det nu viser sig, at han ikke strax just bliver en Apostel o: s: v:, da ender det let med at han aldeles forsager. NB Berusede i L&o-;fters usunde Bedunstelse. Allerede Plato (og hvor besynderligt er ikke dette for Folk som Feuerbach, der have saa travlt med at gj&o-;re Kj&o-;nsforskjelligheden gjeldende, i hvilken Henseende de dog vel n&ae;rmest skulle beraabe sig paa Hedenskabet) antager egl. at Mskets fuldkomne Tilstand er Kj&o-;nsindifferents. Han antager, at oprindeligen var kun Mandkj&o-;nnet til (naar der ikke t&ae;nkes noget Qvindekj&o-;n er jo Kj&o-;nsforskjellen indifferentieret), men ved Ford&ae;rvelse og Udartning fremkom Qvindekj&o-;nnet. Han antager at de slette og feige M&ae;nd i D&o-;den blive til Qvinder, men giver dem dog Haab om igjen at blive oph&o-;jede til Mandkj&o-;nnet. I det fuldkomne Liv mener han vil Mandkj&o-;nnet ligesom i Begyndelsen, v&ae;re det eneste &dvs;: Kj&o-;nnet er indifferent. Saaledes Plato og det uagtet Stats-Ideen var hans Philosophies Culmination, hvor meget mere da den christelige Anskuelse. a Aristoteles siger ogsaa, at Dyr, ja Qvinder ere mislykkede, og ufuldst&ae;ndige Former. I Grunden staaer Sagen saaledes, at dersom et Msk. ikke bruger al den Kraft ham er givet f&o-;rst mod sig selv, hvorved han tilintetgj&o-;r sig selv, saa er han enten en Dosmer ell. feig trods al sit Mod. Den Kraft der er et Msk givet (i Muligheden) er aldeles dialektisk, og det eneste sande Udtryk for den sande Forstaaelse af sig selv i Muligheden er, at han netop har Magt til at tilintetgj&o-;re sig selv, fordi han, selv om han er st&ae;rkere end hele Verden, dog ikke er st&ae;rkere end sig selv. Naar man f&o-;rst faaer l&ae;rt det, da skal vi nok skaffe Plads for Religieusitet, og da vel ogsaa for Christendommen; thi denne Afmagts v&ae;rste Udtryk er Synden. Og kun derfor er Christendommen den absolute Religion, fordi den har opfattet Mennesket som Synder; thi ingen anden Forskjellighed kan saaledes anerkjende Mennesket i sin Forskjellighed fra Gud. Medens idag Spang traadte paa Pr&ae;dikestolen med al sin Aplomb og Salvelse o. s. v., og gestikulerede vidt og bredt, &streg; sad der en Tjenestepige lige under Pr&ae;dikestolen. Hun havde sjunget Psalmen ganske rolig; men saasnart Pr&ae;dikenen begyndte, begyndte hun at gr&ae;de. Det er nu overhovedet vanskeligt at komme til at gr&ae;de over Spang, men is&ae;r over Begyndelsen af denne Pr&ae;diken var det absolut umuligt, hvorfor jeg slutter, at hun er kommen i Kirke for at gr&ae;de. Det var rystende: paa Pr&ae;dikestolen al den Pr&ae;tention med Miner og Geb&ae;rder; lige under den en Tjenestepige, der ikke h&o-;rer et Ord af hvad han siger eller kun leilighedsviis plukker et Ord af, og betragter Guds Huus om ikke som et Bedehuus saa dog som et Gr&ae;dehuus til at gr&ae;de sig ud i for alle de mange Kr&ae;nkelser, hun har lidt siden sidst hun var der. Egentligt burde det stipuleres enhver Tjenende at gaae ud hver S&o-;ndag og gaae i Kirke hver S&o-;ndag Formiddag. &streg; Tjenestepigerne er mig det kj&ae;reste Folkef&ae;rd overalt, baade i Kirken og paa Frederiksberg. Hvilken uhyre Confusion i Begreberne i vor Tid! Is&ae;r viser det sig tydeligst i Pr&ae;sternes Pr&ae;k. De ere blevne saa h&o-;il&ae;rde, tale altid om hele Verdenshistorien, og saa maaskee lidt til Slutningen om den Enkelte i Besynderlighed. Og nu deres Categorier! Jeg h&o-;rte en Pr&ae;st, der pr&ae;dikede over et Evangelium, det var om Himmelfarten. Han vilde udh&ae;ve det Historiske deri, den historiske Tildragelse; og nu dannede han en skj&o-;n Climax; Apostlene havde nemlig ikke blot seet det med Troens &O-;ine (dette udf&o-;rtes og naturligviis for den overtroiske Virknings Skyld saaledes, at det ikke blev noget Overordentligt), men ogsaa med sine sandselige &O-;ine (dygtig sandselig Gesticulation). Han slog i Pr&ae;dikestolen, saa Menigheden idetmindste h&o-;rte det (Slaget nemlig), ja og Menigheden blev overbeviist. Hvilket uudt&o-;mmeligt Galimathias! Hans Climax er netop dannet bagvendt, og medens Tanken skoggerleer af ham, fordi hans Tale ikke stiger men tager af (gaaer fra det H&o-;iere til det Lavere), saa tiltager hans Gesticulation, som gik han fra det Lavere til det H&o-;iere. At C&ae;suren i Verset kan falde paa urette Sted og forvirre Tanken, det er tilgiveligt; men en saadan Modsigelse &streg; hvilken Comik ligger dog ikke heri? Ak, ak, men Folk bryde sig saa lidt om det Aandelige, at de slet ikke m&ae;rke det. Menneskene synes ikke at have faaet Talen for at skjule Tankerne (Talleyrand, allerede f&o-;r ham Young i Nattetankerne); men for at skjule, at de ingen Tanker har. Forstanden forsmaaer Alt, hvad Phantasien og F&o-;lelsen hitter paa. Dette er meget rigtigt af Forstanden; men F&o-;lelsen og Phantasien gj&o-;r det samme med samme Ret med Forstanden. Eller tilh&o-;rer F&o-;lelse og Phantasie ikke et Menneske ligesaa v&ae;sentligt som Forstanden? Eller vil Forstanden maaskee f&o-;rst paatage sig at bevise, at den er det H&o-;ieste; og hvem vil den overbevise derom; sig selv? Det beh&o-;ves jo ikke. Phantasien, F&o-;lelsen? Det kan den ikke. Det er derfor akkurat ligesaa stor en Vilkaarlighed udelukkende at hylde Forstanden, som udelukkende at hylde F&o-;lelse og Phantasie. Her ligger det Sande i at tage Forstanden fangen, at forsage Forstanden for at komme til Sandheden; thi Forstanden er ligesaa selvisk og bedragerisk som F&o-;lelse og Phantasie. N&ae;ste Gang vil jeg kalde mig Petrus Ramus, og som Motto anbringe den historiske Efterretning om ham, at han blev dadlet, da&ss; er gegen die Observants mit der Philosophie Beredsamkeit verbinde. (Jfr. Jacobi, Smtl. W. 4. Bd., 13. Afdeling; Forordet). Nicodemus kom vel med Natten, men gik ikke bort med Dagen. At s&o-;ge Sandheden om Natten er ligesom at s&o-;ge den Opstandne blandt de D&o-;de. Opgaven er ikke, som Menneskenes Dumhed troer det: at retf&ae;rdiggj&o-;re Christendommen for Menneskene; men: at retf&ae;rdiggj&o-;re sig selv for Christendommen. Situation: En Mand, der staaer paa en Flydebro, opdager ved Hj&ae;lp af en Kikkert, at Noget r&o-;rer sig i Vandet, indtil han seer, at det, han seer, er Skyggen paa Bunden af et lidet Dyr, der ligger paa Overfladen if&ae;rd med at drukne. F&o-;rst kaster han sig nu ned, saa lang han er, for med en Stang at frelse det; men Str&o-;mmen gj&o-;r det umuligt; da kl&ae;der han sig af, vader ud, med Kikkerten i den ene Haand for at faae &O-;ie paa det, da Havets Bev&ae;gelse forstyrrer Synets Rolighed, &streg; og frelser det endeligen. I Anledning heraf har der samlet sig adskillige Mennesker for at see, hvad han gj&o-;r; en Politibetjent kommer til og anholder ham, fordi han er gaaet i Vandet paa et Sted, hvor det ei er tilladt. Da tager han sit lille Dyr frem, der imidlertid er saa lille som en Marie-Agerh&o-;ne, viser og forklarer, at han har vovet sig ud for at frelse det, &streg; og hele M&ae;ngden leer af ham, og Politiet mulcterer ham! Feilen ligger nu ikke i, at man ikke kan forstaae hans Medlidenhed (thi den er der ikke saaledes Tale om), men at man ikke kan indsee, at en Ubetydelighed ved et Menneskes Indbildningskraft o. s. v. kan komme til at beskj&ae;ftige ham absolut. Det naturlige Udgangspunkt for Gudsfrygt er Forundring. Saa l&ae;nge imidlertid Forundringen er uden al Reflexion, saa er den ogsaa priisgiven og kan falde paa det Allerlatterligste. Dersom ikke Christendommen betragtede Hedenskabet som Synd; dersom ikke det Guddommelige var En saa helligt, saa man ikke kunde lade sig friste til at ville gj&o-;re dets latterlige Misbrug og Vildfarelse til Gjenstand for comisk Behandling, saa var det vel l&ae;ngst skeet. Dog, at det ikke er skeet, viser maaskee tillige, hvor dumme Religionsspotterne i Almindelighed ere, at de end ikke have Aand nok til at fatte Opgaverne. Naar den hedenske Tydsker gik i de uhyre Skove, naar Solens Straaler faldt skuffende over en Tr&ae;stamme, saa den lignede et uhyre Menneske, eller naar Maanens blege Lysning ligesom beaandede en saadan Skikkelse, &streg; da troede han det var Guden. Her var Fordele nok for en &ae;sthetisk Opfattelse af det Comiske i den romantiske Omgivelse, &streg; og nu det Comiske: at dette er Guden. Gik et saadant Menneske lidt l&ae;ngere ind i Skoven, og saae et endnu st&o-;rre Tr&ae;, der paa en lignende Maade forundrede ham, &streg; saa var det Guden. Saasnart Reflexionen tr&ae;der til, bliver Forundringen luttret; men nu kommer Forstandens uhyre Vildfarelse, der er ligesaa dum som Overtroen, at Reflexionen skulde tage Forundringen bort. Nei! den tager Alt det bort, som kun var Menneskets egen Opfindelse, hvilket Overtroen endnu ikke vidste af, &streg; men saa staaer man netop ved den rette Afgj&o-;relse, der, hvor den absolute Forundring svarer til det i Sandhed Guddommelige, som Forstanden ikke har hittet paa. Her begynder f&o-;rst Troen. Saaledes er det ogsaa comisk (Opgave for Ironien), at man siger, at en Konge har &anfbeg;indf&o-;rt&anfslut; Christendommen i sit Rige ligesom man indf&o-;rer en forbedret Faareavl. Christendommen er netop det Eneste, der ikke lader sig indf&o-;re. Jeg kunde have Lyst atLyst til at skrive nogle &anfbeg;Brudetaler&anfslut; i samme Stiil som mine opbyggelige, saaledes at de Paagj&ae;ldendes Forhold var reent digterisk anlagt. Denne er Scalaen. Det Umiddelbare. I Forhold hertil er allerede alle Sandsynligheder en Daarskab (saaledes Forelskelse &streg; naar Desdemona forelsker sig i Othello). De fleste Mennesker leve nu i en vis Reflexion og gj&o-;re derfor aldrig Noget reent umiddelbart men fuske i det Umiddelbare og Reflexionen. &streg; Naar Reflexionen er aldeles udt&o-;mt, saa begynder Troen. Her er det igjen ligesaa daarligt at komme med Sandsynligheder eller Indvendinger; thi for at v&ae;re kommen til Troen, maa netop alle saadanne Midlertidigheder v&ae;re udt&o-;mmede. Alt hvad Reflexionen derfor kan hitte paa, det har allerede Troen gjennemt&ae;nkt. Det er et ypperligt Ord af Hamann om de abstrakte Bestemmelser: &anfbeg;die Jungfraukinder der Speculation&anfslut;. Cartesius S&ae;tning: jeg t&ae;nker &streg; altsaa er jeg, er, logisk seet, et Ordspil, fordi det: jeg er, logisk ikke betyder Andet end: jeg er t&ae;nkende eller jeg t&ae;nker. cfr Jacobi S.W. 2d B. p. 102. not. Baco siger: tempus siquidem simile est fluvio, qui levia atque inflata ad nos devehit, solida autem et pondus habentia submergit. Jacobi S.W. 2d B. p. 134. not. Naar man siger at Troen st&o-;tter sig til Auctoritet og dermed mener at have udelukket det Dialektiske, saa er dette ikke Tilf&ae;ldet; thi det Dialektiske begynder med at sp&o-;rge, hvorledes det nu gaaer til at man hengiver sig til denne Auctoritet, om man ikke selv kan forstaae hvorfor man har valgt den, om det er et Tilf&ae;lde; thi i saa Fald er Autoriteten ikke Autoritet end ikke for den Troende, naar han selv veed med sig selv, at det er et Tilf&ae;lde. Den stille Fortvivlelse En Fort&ae;lling. Engel&ae;nderen Swift oprettede i sin Ungdom en Daarekiste, i hvilken han selv kom i sin Alderdom. Her skal han, saa fort&ae;lles der, ofte have betragtet sig i et Speil og sagt: Stakkels gamle Mand. Det var en Fader og en S&o-;n. Begge meget aandeligt begavede, begge vittige is&ae;r Faderen. Enhver, der kjendte deres Huus og kom der, fandt vist, at det var meget underholdende. I Almindelighed disputerede de kun sammen, og underholdt hinanden som to gode Hoveder, uden at v&ae;re Fader og S&o-;n. En sjelden Gang, naar Faderen saae paa S&o-;nnen og saae han var meget bekymret, da stod han stille foran ham og sagde: Stakkels Barn Du gaaer i en stille Fortvivlelse. Men han spurgte ham aldrig n&ae;rmer ak! og det kunde han ikke; thi han gik ogsaa selv i en stille Fortvivlelse. Ellers blev der aldrig vexlet to Ord om den Ting. Men Faderen og S&o-;nnen var maaske to af de tungsindigste Mennesker, der har levet i Mandsminde. Herfra hidr&o-;rer det Ord: den stille Fortvivlelse. Det er aldrig ellers brugt; thi man har i Almdl. en anden Forestilling om Fortvivlelse. Saasnart S&o-;nnen blot n&ae;vnede dette Ord for sig selv: den stille Fortvivlelse brast han altid i Graad, deels fordi det var saa uforklarligt rystende, deels fordi han mindedes Faderens bev&ae;gede Stemme, da han som al Tungsind var laconisk, men ogsaa havde Tungsindets Fynd. Og Faderen troede, at han havde forskyldt S&o-;nnens Tungsind, og S&o-;nnen troede, at han havde forskyldt Faderens Tungsind, derfor talede de aldrig sammen. Og hiint Udbrud af Faderen var et Udbrud af hans eget Tungsind, saa han naar han sagde det, mere talte til sig selv, end til S&o-;nnen. Den Skizze jeg har henkastet i &anfbeg;Begrebet Angest&anfslut; af en Iagttager vil formodl. forstyrre Een og Anden. Imidlertid h&o-;rer den dog med, og er ligesom et Vandm&ae;rke i Arbeidet. Jeg staaer overhovedet altid i digterisk Forhold til mine Arbeider, derfor er jeg pseudonym. Paa samme Tid som Bogen udvikler Noget, bliver den tilsvarende Individualitet tegnet af. Vigilius Hauf. tegner nu flere af; men tillige har jeg henkastet en Skizze af ham i Bogen. Dette er ogsaa en af de misforstaaede Climaxer man har dannet med H.t. Christendommen. Man tegner i Ord og Skildring et Billede af Christus, nu siger man: alene en saadan Idee maa bev&ae;ge ethvert Msk. end sige da Virkeligheden. Sagen er at det er langt lettere og langt mindre farefuldt for Forstanden at beundre Ideen end at troe Virkeligheden. Dertil kommer, at man lader den egl. Pointe v&ae;re sv&ae;vende: at det er Guden. Som Exempel kan anf&o-;res et Sted af Claudius, der citeres hos Jacobi S. W. 3d B. p. 282. Det er dog en rystende Veltalenhed (om end paa en anden Maade dog rystende som R&o-;sten af Abels Blod, der skriger mod Himlen) naar man l&ae;ser det korte Ord, som en Afd&o-;d har ladet s&ae;tte paa sin Grav, det sidste Ord, den sidste Villie, det sidste Skrig, hvori han lagde hele sin Sjel. Hvad er alt Pr&ae;stepr&ae;k i Sammenligning med denne Commentar. Under Helliggeistes Kirke er der nogle smaa Kjeldervinduer med Jernst&ae;nger for. Et D&o-;dningehoved er afbildet, og nu den korte Sentens bragt an. Saaledes raaber den op fra Graven til Een. &streg; D&o-;dens sidste Strid, hvor der ikke l&ae;ngere er Tid til at gj&o-;re stort Udvalg, ell. at snakke om Kategorier, eller om Forskjellen mellem Hedenskab og &g.Ch;std. Det er den store Forskjel i Henseende til Betragtningen af Syndens Forladelse, at man tilgiver et andet Msk. den samme Synd, er overbeviist om at Gud vil tilgive den; men naar det er Een selv saa kniber det. Den philosophiske Snakken, der Intet forklarer og Intet forstaaer, men blot gaaer videre, bliver naturligviis ikke staaende ved Synden. Dette er imidlertid den f&o-;rste Betingelse for at gaae videre, at man bliver saaledes skyldig, at medens alle andre Msker kunne finde Tilgivelse, kan man det ikke selv. Man er villig til at troe, at der var saa Meget der tjente til Undskyldning for de Andre; men for Een selv er der ingen Undskyldning. &streg; Alt dette er aldeles i sin Orden, og denne Subjektivitetens Emphasis er n&o-;dvendig for at ikke hele Tilv&ae;relsens skal opl&o-;ses i h&o-;ist ligegyldig Snak om Persien, China. I gl. Dage blev man sig selv vigtig ved at v&ae;re adelig, formuende o: s: v:, nu er man bleven mere liberal og mere verdenshistorisk, nu blive vi os Alle vigtige ved at v&ae;re f&o-;dte i det 19d Aarh. &streg; O! Du vidunderlige 19d Aarhundrede. O! misundelsesv&ae;rdige Lod. Mine opbyggelige Taler kunde jeg maaskee gj&o-;re endnu mere s&ae;rlige: opbyggelige Taler for Konger og Dronninger, &streg; for Tiggere, &streg; o: s: v: &streg; Hvad Jacobi afvisende (nemlig at det ikke er saa) siger om det Gode, det Skj&o-;nne, det Sande, at de ere Ideer udfundne af N&o-;d, Kategorien der Verzweiflung, det gjelder i Sandhed om Troen (Frygt og B&ae;ven) og det er Troens Betydning. Den er en Idee, man kun finder i N&o-;den, og en Fortvivlelsens Kategorie. Jacobi S. W. 3d B. p. 435. Er der da ingen evig Overeenskomst (harmonia pr&ae;stabilita) truffet mellem det Himmelske og det Jordiske? Egentlig er Gud terminus medius i Alt hvad et Msk. foretager sig; Forskjellen mellem den Religieuse og det blotte Msk. er, at denne Sidste ikke veed af det &streg; derfor er &g.Ch;std. den h&o-;ieste Forbindelse mell. Gud og Msk., fordi den netop har bragt dette til Bevidsthed. En str&o-;gen Passus i en opbyggelig Tale: om P&ae;len i Kj&o-;det. For humoristisk. Som det gik denne Sidste, saaledes er det maaskee stundom gaaet i Livet, og da vi jo skulle tale om Lidelser og det netop synes eiendommeligt for disse Tider, at man ikke saa let bliver sig selv vigtig ved H&ae;der, Magt og Fortrin som ved Lidelser; og da der ligger en dyb Sandhed i at betragte Lidelse som det sande Dannelsesmiddel, er det maaskee tjenligt at minde om det Usande deri. Men da vi ikke have Formaningens Myndighed, v&ae;lge vi et andet Middel. Smiil derfor kun lidt, m: T:, af hvad jeg nu vil fort&ae;lle, det er og bliver dog en opbyggelig Tale, og hvis Du ved at h&o-;re den bragtes til at smile af Dig selv, saa bev&ae;gede Talen jo Dig til at formane Dig selv. Der var engang en Mand, han havde en Ridehest; hver Gang han kom hjem efter at have redet, var han vel noget anstr&ae;nget, men var dog glad ved Hesten glad ved at ride. Da laante en Dag en anden Mand hans Hest, og vendte hurtigen tilbage forklarende i de st&ae;rkeste Udtryk, at Hesten st&o-;dte forf&ae;rdeligt; men Eiermanden svarede: gj&o-;r den det, det har jeg aldrig vidst af; thi da jeg aldrig har siddet paa nogen Hest f&o-;r, troede jeg, at det at ride var saaledes, og at den heftige Bev&ae;gelse h&o-;rte med til Gl&ae;den. Dog fra det &O-;ieblik foregik der en Forandring med ham; han reed aldrig mere, fordi han ingen Hest kunde finde, der var magelig nok, og fordi han tilsidst vilde det Umulige, at Hesten skulde bev&ae;ge sig, id uden at man m&ae;rkede det. Saaledes m: T: varer der maaskee Mangen, der b&ae;rer Livets Sorger og Gjenvordigheder i den Tro, at det h&o-;rer saaledes med til at leve, at det at leve er saaledes, og at det desuagtet er en Gl&ae;de; indtil Nogen siger ham, at det er saa forf&ae;rdeligt, og han da aldrig mere bliver glad, men i det H&o-;ieste sig selv vigtig ved ikke at v&ae;re glad og ved at kunne vrage Alt i Livet. &streg; Al min Tale om Pathos og Lidenskab misforstaae Ingen, som agtede jeg at lyse enhver uomskaaren Umiddelbarhed enhver ubarberet Umidel Lidenskab i H&ae;vd. I Fenelons Lebensbeschreibungen und Lehr-Satze Frankfurt Franckfurt und Leipzig 1748 l&ae;ser jeg i Afsnittet om Periander Noget, jeg ikke har l&ae;st f&o-;r og som er yderst Interessant og Poetisk. Stedet er fra p. 80n: &streg; 87n: Den danske Philosophie, hvis der engang skal kunne blive Tale om en saadan, vil deri v&ae;re forskjellig fra den tydske, at den slet ikke begynder med Intet, eller uden al Foruds&ae;tning, eller forklarer Alt ved at mediere, da den tvertimod begynder med den S&ae;tning: at der er mange Ting mellem Himmel og Jord, som ingen Philosoph har forklaret. Denne S&ae;tning vil, ved at v&ae;re optaget i Philosophien, afgive det beh&o-;rige Correctiv og tillige kaste en humoristisk-opbyggelig Bev&ae;gethed over det Hele. Har jeg overhovedet (hvor gjerne jeg end vilde have at Nogen skulde dele min Anskuelse) Lov at bruge min Kunst for at vinde et Msk., er det dog ikke paa en Maade at bedrage ham. Naar han seer mig bev&ae;get, r&o-;rt begeistret o: s: v: saa antager han min Anskuelse, altsaa af en ganske anden Grund end jeg og en usand Grund. De Fleste forstaae formdl. slet ikke hvad Talen er om, naar man har N nogen Kunst at bruge saa skal man bruge den, ja den der ikke bruger den saaledes han er et us&ae;deligt Msk, der ikke erkjender Pligten, uden Alvor, selvkj&ae;rlig o: s: v: Svar: B&ae;! I denne Tid har jeg v&ae;ret saa indolent, at jeg slet Intet har gidet, og medens jeg har vaandet mig i Melancholie, da var det eneste jeg vilde,: at sidde paa Gangeren, med &anfbeg;en Dame for &O-;ie, der fra Borgens Altan sk staaer og vinker med sit Sl&o-;r&anfslut; min Mening at Borgen skulde ligge i en Skov, dog saaledes at Altanen var at see fjernt, foran Skoven skulde der ligge en Eng, en Kl&o-;vermark, der ved en lille Indgr&o-;ftning var adskilt derfra, og over Engen skulde jeg ride &streg; og hiin Deilige paa Borgen dog ikke v&ae;re bestemtere end at hun n&ae;sten selv kunde forvexles med Sl&o-;ret. Dette skulde skee i Eftermiddagen, naar Solens milde Blanding &streg;&streg;&streg;&streg; eller om i den sildige Aftenstund naar Himlen holder Omgang med Havet, da afbryde denne Forbindelse, at gjennemsk&ae;re Vandet at see hende staae ved Kysten og vinke med Sl&o-;ret, dog saaledes, at hun selv og Sl&o-;ret,Sl&o-;ret kunde forvexles med Aftentaagens Skikkelser. Det er og bliver dog den tungeste Anf&ae;gtelse, naar et Msk. ikke veed om Enhans Lidelses Grund er Sindssvaghed eller Synd. Friheden som ellers bruges til at kj&ae;mpe med er her bleven i sin forf&ae;rdeligste Mods&ae;tning dialektisk. Er det ikke ogsaa et coup des mains, at Guds v&ae;ldige Haand, som han l&ae;gger paa et Msk. for at ydmyge, er i samme &O-;ieblik Velsignelsens Haand. TDet individuelle Livs Taushed er ligesom en Qvindes Jomfruelighed og den, som bryder den han er ligesom en Qvinde, der skal til at elske anden Gang, og en Qvinde, der skal til at elske anden Gang er som et kn&ae;kket Blomster. Det gaaer mig med min F&o-;lelse i Livet ligesom en Engell&ae;nder, der kom i Pengeforlegenhed, uagtet han havde en Note paa 100 Pund men paa Stedet, hvor han var, var der ingen Mand for at bytte den. Der gives egl. kun en eneste Qvalitet, det er Individualiteten. Herom dreier alt sig, og deraf komer det ogsaa, at Enhver om sig selv forstaaer qualitativt hvad han om Andre forstaaer quantitativt. Dette gj&o-;r Individualiteten, men ikke ethvert Msk. vil have den. Hvor utaalmodig jeg i Grunden er seer jeg bedst deraf, at en frugtsommelig Qvinde forekomer mig det forf&ae;rdeligste at v&ae;re, fordi det netop skal vare 9 Maaneder, og saaledes al Villie, al Lidenskab, den yderste Kraftanstr&ae;ngelse Intet formaaer. Enhver haaber dog Noget i det han gaaer ud i Verden &streg; og vil nu v&ae;re tro over det Lidet. Men Den, der gik ud i Verden, og Intet eiede uden en dyrebar Erindring, Intet forventede, men var Mindet tro, han var jo ogsaa tro over Lidet og han skal s&ae;ttes over mere; thi en saadan Erindring skal blive for ham det Evige. M:T: thi det er saa besynderligt, det gives jo ikke Enhver at vorde Forfatter i Livet, dertil h&o-;re forskjellige Gaver. Ak men gaae engang ud paa Kirkegaarden, betragt Gravene, og see! der er stundom et Msk. bleven Forfatter som allermindst t&ae;nkte derpaa. Disse korte Indskrifter, et fromt Ord, en Anmindelse fE.: den Gudfrygtiges Minde er i Velsignelse. &streg; derude pr&ae;diker Alt; thi som Naturen forkynder Gud, saa pr&ae;diker enhver Grav. Der er et Grav-Monument, det forestiller en ung Pige i Bryststykke, hun har vist v&ae;ret deilig, nu er Stenen sunken sammen, og Nelder voxe om Graven. Hun synes ingen Familie at have havt. &streg; En anden Grav gjemer en Kriger, hans Hjelm og Sv&ae;rd ligger paa Kisten, og under neden staaer, at hans Minde aldrig skal glemmes. Ak og dog er allerede Laagen paa R&ae;kv&ae;rket revet af lave, man fristes til at tage hans Sv&ae;rd og v&ae;rne om ham, han gj&o-;r det ikke mere &streg; og de S&o-;rgende meente, at hans Minde aldrig glemmes. Hvad er dog Goethe andet i aus meinem Leben end en talentfuld Defensor for Fadaiser. Paa intet Punkt har han realiseret Ideen; men snakke sig fra Alt (fra Piger, og Elskovens Idee, og &g.Ch;std. o: s: v:) det formaaer han. a og alt det er dog en meget ringe Ting, naar man vil det, og han bliver dog kun Gradsforskjellig fra en Forbryder, der ogsaa digter Skylden bort, &anfbeg;fjerner den fra sig ved at digte&anfslut; Dersom Nogen vilde drage Rigtigheden af den S&ae;tning i Tvivl, at det er en bev&ae;get Tid, i hvilken vi leve, da bet&ae;nke han, at Pastor Grundtvig lever, en Mand, der langt overgaaer Archimedes og end ikke beh&o-;ver ell. dr&o-;mmer om at beh&o-;ve et fast Punkt for at bev&ae;ge Himmel og Jord, nei han gj&o-;r det uden Fodf&ae;ste. Saa lidet beh&o-;ver han, ell. rettere saaledes beh&o-;ver han Intet for at frembringe denne uhyre Virkning, og da han tillige som bekjendt, over Intet er istand til at blive rasende, saa vil man let indsee, at Tiden ikke blot er bev&ae;get, men det er ordentlig &ae;ngstelig at v&ae;re samtidig med denne &o-;lnordiske K&ae;mpe. det er m&ae;rkeligt nok, at en ung Pige, netop jo renere hun er, er Den, der er f&o-;rst til at erkjende sin Syndighed. Dette har gl&ae;det mig meget, thi egl. var det ved dette Ph&ae;nomen at jeg havde st&o-;rst Vanskeligheder for at t&ae;nke Synden og l&ae;gge Alt under Synd; med os Andre er det let nok. Den der for at bevise Sandhedens Rigtighed beraaber sig paa &anfbeg;Flere&anfslut; paa Tidens, Tidernes Bifald (ikke i Forhold til den factiske Sandhed, thi denne er jo netop det reent historiske) men i Forhold til det Evige, den evige Sandhed, han modbeviser netop Sandheden ved sit Beviis; thi Sandheden er netop den, at hver skal gj&o-;re Gud Regnskab for sig. Dette (&dvs;: Sandheden) vil han ikke forstaae, og dog vil han bevise dens Rigtighed Det er fatalt nok at blive overrasket, naar man s&o-;ger Eensomhed. Dog gaaer det an, naar man overraskes af en Vildfarende ell. et Selskab, der formdl. kun sjeldent kommer der, men at have fundet sin eensomme Krog og nu pludselig overraskes af en eensom Mand, der s&o-;ger dt det Samme, er ligesaa fatalt som at blive Gjenstand for en gal Mands fixe Idee ell. for en eta hysterisk Fruentimmers fixe Idee. a (Politivennen skriver dette Ord: hylsterisk) Jeg vil nu skrive Leilighedstaler, istedenfor opbyggelige Taler. Brudetaler og Skriftetaler, ell. Gravtaler. Det er et skj&o-;nt Ord, som den menige Mand bruger om at d&o-;e: at Gud eller vor Herre klarer op for ham. ham, Altsaa medens det netop bliver m&o-;rkest, thi hvor er saa m&o-;rkt som i Graven, klarer Gud op. Det andet &Ae;gteskab er kun et maadeligt Eftertryk., en maadelig anden Udgave. Man sysler med det Hellige, gaaer flittig i Kirke, beder, l&ae;ser opbyggelige Skrifter, ak man gj&o-;r dog forsaavidt mere end mange Andre; men s&ae;t nu Gud slet ikke br&o-;d sig derom, s&ae;t han med Uendelighedens Overlegenhed sagde: hvad vedkommer Du mig. Var der Nogen der kunde udholde denne Tanke; thi at lade v&ae;re at t&ae;nke den, er ikke saaledes vanskeligt. Den unge Moder, (smuk, rank, et Fl&o-;iels-Schavl, rask gaaende) med sin lille S&o-;n. Hun lod sig aldeles ikke forstyrre af Drengens smaa Spilopper, men holdt sin Kirkeb&o-;n, l&ae;ste Alt med i Psalmebogen under Mesningen. Hun udfandt den Forsigtighedsregel, at anvise Drengen en lille Plads af Stolen, hvor han skj&o-;ttede sig selv, medens hun var aldeles fordybet i det Guddommelige. Ak! ellers har For&ae;ldrene gjerne saa travlt med at faae B&o-;rnene til at sidde stille, som var det deres Forretning i Kirken. Hvor skj&o-;nt at see hende v&ae;lge det ene Forn&o-;dne, og hvor skj&o-;nt l&o-;ste hun ikke Collisionen. Jeg takkede, reent &ae;sthetisk alle gode Genier, at alt gik stille af, og skal ikke saa let glemme dette skj&o-;nne Billede. At omskifte det Timelige med det Evige (det siges i Almdl. om D&o-;den) lod sig bruge med megen Virkning i det Opbyggelige. NB. At Identitets-Principet i en vis Forstand er h&o-;iere end, er det til Grundliggende for Contradictionsprincipet er ikke vanskeligt at indsee. Men Identitets-principet er blot Gr&ae;ndsen for den msklige T&ae;nkning, den er som de blaae Bjerge, som den Linie, Tegneren kalder Grunden &streg; Tegningen er Hovedsagen. Saa l&ae;nge jeg lever i Tiden er Identitets-Princ. kun en Abstraktion. Intet er derfor lettere end at bilde sig selv og Andre ind, at man t&ae;nker Identiteten af Alt, ved at lade Forskjelligheden fare. Man maatte dog sp&o-;rge et saadant Msk. hvorledes han b&ae;rer sig ad med at leve, thi i Identiteten er jeg uden for Tiden. Et Selvmord er derfor den eneste ethiske Consequents af Identitets-Principet fastholdt i Tiden. Forvirringen opkommer derfor blot ved at man lever i andre Categorier end dem man skriver B&o-;ger i &streg; o! elendige Bogskriven. Saa l&ae;nge jeg lever, lever jeg i Modsigelsen, til thi Livet selv er Modsigelse. Paa den ene Side har jeg den evige Sandhed, paa den anden Side den mangfoldige Tilv&ae;relse, som Msk. som saadan ikke kan gjennemtr&ae;nge, thi saa maatte han v&ae;re alvidende. Forbindelsesleddet er derfor Troen. Identiteten kan aldrig blive terminus a quo, men er terminus ad quem, man kommer bestandigt kun til den, ved Abstraktion nemlig. Begyndelsens Dialektik er fort&ae;rsket nok, dog har man glemt en Side, at Begyndelsen maa v&ae;re en Afbrydelse og altsaa foruds&ae;tte en heel Tanker&ae;kke, for at kome til at begynde. Saaledes gives der ingen foruds&ae;tningsl&o-;s Begynden; thi om der ikke foruds&ae;ttes Andet foruds&ae;ttes den Akt, hvorved jeg abstraherer fra Alt. Men dette kan jeg i intet &O-;ieblik gj&o-;re; thi saa kan jeg slet ikke kome til at begynde, da jeg bruger min Kraft for at abstrahere fra Alt. I denne Tid lider jeg meget af Tankernes stumme Qvalmen. Der er en Angest over mig, jeg kan end ikke sige hvad det er jeg ikke kan forstaae. Ligesom Nebucadnezar maa jeg bede ikke blot om Forklaringen af Dr&o-;mmen, men at man vil sige mig, hvad det var jeg dr&o-;mte. En Begyndelse er altid en Beslutning, men en Beslutning er egl. evig, (thi ellers er det kun Narrestreger og hvad der for en senere Betragtning vil vise sig som Skepsis). Naar jeg saaledes vil beslutte mig til at studere Logik. Saa s&ae;tter jeg hele Livet ind. Ellers duer det ikke, og jeg studerer kun som til anden Examen. I samme &O-;ieblik m&o-;der den Bet&ae;nkelighed, om det kan v&ae;re Livets Bestemmelse, ell. forsvarligt at anvende hele Livet derpaa. Har jeg ikke denne Reflexion ell en lignende, saa begynder jeg ikke i Kraft af Beslutning, men i Kraft af Talent (ell. Taabelighed &streg; Mode &streg; o: s: v: for at v&ae;re med) og begynder altsaa umiddelbart, hvilket slet Intet forklarer. Hvorfor dog den nyere Videnskab er bleven saa svigefuld, og fortier hvorledes den Enkelte bar sig ad. Derfor kan man ikke forstaae dem, fordi de ikke veed, hvorledes de selv gjorde. Selv betydningsfulde Skrifter skjuler saaledes ofte en Usandhed, fordi Forfatteren ikke har forstaaet sig selv, men vel en vis Videnskab, hvilket Sidste er meget lettere end det f&o-;rste F&o-;rste. Dersom Hegel havde skrevet hele sin Logik og i Forordet skrevet, at den kun var et Tankeexperimentet, i hvilket han endogsaa paa mange Steder havde skulket sig fra Noget, saa var han vel den st&o-;rste T&ae;nker, der havde levet. Nu er han comisk De &o-;verste Principer lader sig kun bevise indirecte (negativt). Denne Tanke findes oftere udviklet hos Trendlenburg i logische Untersuchungen. Den er mig af Vigtighed for Springet, og for at vise, at det H&o-;ieste naaes kun som Gr&ae;ndse. I Slutningsfigurerne har Muligheden af at slutte negativt langt Overv&ae;gten over Bejaelsen. cfr Trendlenburg Erla&u..;terungen til hans aristoteliske Logik p. 58. Af Analogie og Induction lader sig kun slutte ved et Spring. Al anden Slutning er v&ae;sentlig Identitet. Trendlenburg synes slet ikke opm&ae;rksom paa Springet. a cfr Trendlenburg elementa p. 15 n. og 16 &o-;. og mange Steder i logische Untersuchungen. Den dobbelte Betydning af det Umiddelbare hos Aristoteles. Trendlenburg Erla&u..;terungen p. 109. henviist til &pgf; 51. I den hegelske Philosophi bruges det Umidd. deels vilkaarligt deels subrept (i Betydning af det Sandselige). Bestandigen at kunne sysle med det Samme, er et godt Tegn; thi det er kun Zigeunere, der naar de eengang have v&ae;ret eet Sted aldrig komme der mere. (cfr Preciosa, hvor den gl. Zigeunerqvinde siger det). Som Tordenskjold bedrog Svensken m: H: t: sine Troppers Antal ved at lade de samme Soldater marschere om af en anden Gade da igjen marschere forbi &streg; som Den, der ved Nytaarstid seer det utr&ae;ttelige virksomme Brandfolk styrte gratulerende gjennem Gaderne, maa tro at Brandchoret er meget talrigt, men det er bestandigt de Samme: saaledes skulde man ogsaa tro, at vor Tid i Sandhed var bev&ae;get, vor Tid i Sandhed havde noget at sige, men det er kun de samme forsultne Talemaader, der marschere om af en Tvergade og saa komme igjen, disse forsultne Talemaader: det er det Tiden fordrer, et l&ae;nge f&o-;lt Savn, Faren staaer for D&o-;ren. Saaledes er nu en ny Psalmebog bleven Tidens Fordring, Heiberg troer det er Astronomie &streg; maaske burde der v&ae;lges astronomiske Psalmer i Till&ae;get. &streg; Jeg troer, at Tiden kun har een Fordring, den nemlig at blive tagen ved N&ae;sen. Denne Trang vil nok blive tilfredsstillet. NB. Kun i Vidunderet kan Gud vise sig for Mennesket, &dvs;: saasnart han seer Gud seer han et Vidunder. Men at see Vidunderet er ham ikke muligt ved sig selv, da Vidunderet er hans egen Tilintetgj&o-;relse. Dette udtrykte J&o-;derne billedligt ved, at det at see Gud var D&o-;den. Rigtigere maa man sige at det at see Gud ell. at see Vidunderet er i Kraft af det Absurde, thi Forstanden maa gaae af Veien a NB. Efterhaanden bliver der da lidt mere Tale om Paradoxet; snart bliver da Snakken derom og ved Hj&ae;lp deraf Paradoxet til et &g.e;&g.n;&g.d;&g.o;&g.e; &g.e;&g.n;&g.d;&g.o;&g.x;&g.o;&g.n;&g.punkt; Hvor det dog er comisk med disse Msker, der engang for alle ere fritagne for at t&ae;nke Noget ved hvad de sige., og som blot ere graadige efter at faae et nyt Ord at rende med. Sophisten Gorgias skal have sagt: die Trag&o..;die sei eine Ta&u..;schung, bei welcher der Ta&u..;schende gerechter erscheine als der Nichtta&u..;schende; und der Geta&u..;schte weiser als der Nichtgeta&u..;schte. &streg; det er med H: t: at Skuespillerkonsten er og vil v&ae;re et Bedrag. &streg; R&o..;tscher citerer Ordene i hans: die Kunst der dramatischen Darstellung Berlin 1841 p. 20 Anm. og citerer dette Sted efter Bode Geschichte der hellenischen Dichtkunst. a og Og dette gjelder i Forhold til meget, at den Bedragene &dvs;: er den som lader sig bedrage, er visere end den ikke Bedragne. fE i Forhold til Illusion og Begeistring. Meget af det der siges in vino veritas vil maaskee forekome skr&ae;kkeligt sandseligt; jeg h&o-;rer allerede et Ramaskrig, og dog hvad er dette mod Goethe fE Philine i Wilhelm Meister. Rachel siger: hvis det er er det saaledes at v&ae;re Moder &streg; saa. Om hvor mange Ting i Livet gjelder ikke dette.: er det saaledes. Ved Esrom Solskin i Forgrunden. Skyerne samle sig hen over Gribs Skov (ad N&o-;ddeboe). Skyerne vandre ned mod Esrom, Tr&ae;erne b&o-;ie sig under dem, (af Vinden). Det seer ud som var det Hele en Armee, et Folk der udvandrede; Skyerne er som det lette Kavallerie der flankerer der over. det Comiske ligger bestandigt i Modsigelsen. Hvis en Mand s&o-;ger om at maatte neds&ae;tte sig som &O-;ltapper, og det afslaaes er det ikke comisk. Hvis derimod en Pige s&o-;ger om Tilladelse til at maatte neds&ae;tte sig som offentligt Fruentimer, og det afslaaes, hvad stundom skeer, saa er det comisk, og det indeholder flere Modsigelser og er derfor meget comisk. Hvis det formeentes &O-;ltapperen, fordi der var saa mange, var det ikke comisk, men hvis det formeentes ham, fordi der var saa faae, vilde det v&ae;re latterligt, ligesom da en Bager, hvem en Fattig bad om Noget, svarede: nei Moder, hun faaer ikke Noget, man kan ikke give Alle, der var Een nylig, han fik heller ikke Noget. Forf&o-;rerens Taler er ligesom de Skyer man kalder Ilinger. I Anledning af hvad jeg l&ae;ser hos R&o..;tscher om den ethiske Accent, falder det mig ind, at ogsaa jeg i mit personlige Liv har benyttet den rigtigt baade som Digter og som Declamator, da jeg i Anledning af mit Forhold til Regine og Forlovelsens H&ae;velse, og hendes visse D&o-;d sagde: hun v&ae;lger Skriget, jeg Smerten; nu kan jeg sige, hun valgte Skriget, jeg valgte Smerten. Shelley bem&ae;rker i Indl. til hans Digt Prometheus i Anledning af Prometheus, at Ideen hertil forekommer ham langt skj&o-;nnere end Ideen til Dj&ae;velen, fordi Prometheus er reen, oph&o-;iet, ikke ford&ae;rvet og ford&ae;rvende som Satan. Det er sandt, men Ulykken er en ganske anden: ligeoverfor Gud at t&ae;nke en saa berettiget Idee som Prometheus. Vel er Satan stor, men hans Ford&ae;rvethed gj&o-;r netop at man kan t&ae;nke ham sammen med Gud. NB. Al Tale om en h&o-;iere Eenhed, der skal forene absolute Mods&ae;tninger er kun et metaphysisk Attentat paa Ethiken. Saaledes ogsaa al den dumme Tale om det Positive og det Positive, at man er en n&ae;gtende Aand, men den Talende er en positiv Aand &streg; Vaas! I samme Grad et Msk. har Positivitet har han ogsaa Negativitet. Denne Frihedens dialektiske Oprindelse, glemmer Friheden aldrig. Det kommer kun af at man jadsker i sine Kategorier, man taler om det Gode og priser det, man anf&o-;rer maaskee et Exempel og see det er en reen umidd. Bestemmelse som fE et godt Hjerte, hvad man kalder et godt Msk. Man taler om, at man skal tvivle om Alt, og naar man saa skriver om Hamlet, saa korser man sig, at det er Reflexionssyge, og Hamlet havde dog endnu ikke bragt det til at tvivle om Alt. &streg; V&ae;! V&ae;! V&ae;! Siebenb&u..;rgen. Om Prof. David kunde jeg have Lyst at anvende de Ord af Baggesen: alt faaer en Ende, selv den Kjole som Hr N. tredie Gang lod vende selv Jesper Mortens Pr&ae;diken Pr&ae;ken sidste Aftensang fik Ende. Replik af en Individualitet. &anfbeg;Som Pige l&ae;rte min Kone mig at skrive smaa Perioder; thi hun sad stundom hos mig, og ved Udgangen af hver Periode lovede hun mig et Kys. Da jeg saa havde l&ae;rt at skrive smaa Perioder, hvorfor min Recensent roste mig, blev jeg gift, og saa l&ae;rte min Kone mig, at det var ikke Umagen v&ae;rd at skrive B&o-;ger&anfslut;. a Egentlig bestemt for Assessoren i &anfbeg;Vrangen og Retten&anfslut; I gl. Dage maa Kl&ae;det have v&ae;ret saa fortr&ae;ffeligt, at Luven voxte ud igjen paa den indadvendte Side. Deraf kom det, at man kunde lade en Kjole vende to Gange (det har Fader ladet gj&o-;re ved sin Porcellains-Kjole) og da f&o-;rst var den baade vendt og skrabet. det Dumme ved Grundtvig (der nu aldeles er traadt af i Vaudevillen, som han da altid har haft en Eiendommelighed for, blandt andet ved den Tankel&o-;shed at ville v&ae;re Prophet og Seer, uden at ane, hvorledes en saadan Figur maa v&ae;re modificeret efter hele Christendommens Criser) er at han altid vil have Sikkerhed paa Aand. Deraf denne fade Dj&ae;rvhed og Aandrighed a la Lars Mathiesen. Heldigt at han har valgt de Ord: Damer og Herrer, det erindrer aldeles om Dyrehavsbakken. Som hans Aandrighed er, saa er ogsaa de Barhalsedes: oi! Ei! o! ah! &streg; en Livgarde af Interjectioner, den eneste Mskclasse Grundtvig har vundet for sig. &streg; Ved at tale mener han at frembringe saa stor Virkning. o! ja, is&ae;r i Retning af det Dunkle. For&o-;vrigt kunde han maaskee ogsaa frembringe Virkning ved at staae paa Hovedet. Tilsidst bliver det at svede, at rynke Bryn, at slaae sig for Panden, at smile selvtillidsfuldt, at besvime synligt under Aandens Magt etc. et Beviis for L&ae;rens Sandhed. Det er ligesom da Helveg sprang paa Pr&ae;dikestolen til &Ae;re for Christd. og formdl. vilde bevise dens Sandhed derved, at han kunde springe en halv Alen i Veiret. a det forekomer mig lige saa latterligt som naar en bomst&ae;rk Karl af en Pr&ae;st, idet han beder, for at vise, hvor inderlig han beder, giver Gladiator-Stillinger, saa han viser Muskelbev&ae;gelserne i Armene o: s: v: Det er ikke Musklerne der beh&o-;ves for at bede, og for at bede inderligt, &streg; ei heller er det den Art Skj&ae;lven, der er Aandens og Inderlighedens. Bevidstheds Foruds&ae;tningen ell. ligesom Tonarten stiger bestandigt, men inden derfor gjentager det Samme sig. Det er bekjendt nok, at en Kanonade gj&o-;r at man ikke kan h&o-;re, men det er ogsaa bekjendt, at man kan blive vant til en Kanonade saaledes, at man kan h&o-;re hvert Ord. Saaledes er i den moderne Tid fremfor i Gr&ae;citeten fE. Stilheden, indenfor hvilken der h&o-;res en Larm. Denne Larm vilde have v&ae;ret nok for Gr&ae;kerne men vi tale, ligesom Een midt i en Kanonade vilde sige hvadbehager, idet Kanonaden for ham var Stilhed. Forskjellen mell. Skuespillerens og Virkelighedens Kunst. Skuespilleren skal synes bev&ae;get, medens han er rolig (er han virkelig urolig, saa er det forfeilet). I Virkeligheden skal man synes rolig, skj&o-;ndt man er bev&ae;get (er man ikke virkelig bev&ae;get, saa er det forfeilet, og let nok at v&ae;re rolig.). Det er mig ganske underligt at l&ae;se 3 Bogs 3d Capitel af Aristoteles de anima. For halvanden Aar siden, siden begyndte jeg en lille Opsats: de omnibus dubitandum hvori jeg gjorde mit f&o-;rste Fors&o-;g paa en lille speculativ Udvikling. Det bev&ae;gende Begreb, jeg brugte, var: Vildfarelse. Saaledes gj&o-;r Aristoteles det ogsaa. Dengang havde jeg ikke l&ae;st det mindste af Aristoteles men i det vel en Deel af Plato. Gr&ae;kerne blive dog min Tr&o-;st. Den forbandede L&o-;gnagtighed, som ved Hegel kom ind i Philosophien, den uendelige Antyden og Forraaden, og Squadroneren og Udtv&ae;ren af et ell. andet enkelt Sted af det Gr&ae;ske! Priset v&ae;re Trendlenburg; en af de &ae;drueligste t&ae;nkende Philologer, jeg kjender. NB. Ligesom &anfbeg;Forord&anfslut; af Nicolaus Notabene, saaledes maa jeg igjen have en lille polemisk Piece ud. Jeg t&ae;nker man kunde gj&o-;re det under Navn af: Forskrifter, eller Pr&o-;ver paa forskjellig Skrift. Man parodierer da de enkelte. Dette er tillige for at Ironien kan tage sig bedre ud. a NB Det er aabenbart, at den Plads, som Politik indtog i Gr&ae;kenland, har Religionen indtaget i &g.Ch;std. (det egl. Folkelige). Folkelige), hvorom der tales og hvor der virkes ved Talen. Aristoteles' Rhetorik vil derfor reent formelt kaste mangt et Lys over de religieuse Problemer. Det hele Sp&o-;rgsmaal om V&ae;ren og Ikke-V&ae;ren, som slet ikke findes i den aristoteliske Philosophie (hans &g.o;&g.u;&g.s;&g.i;&g.a; &g.p;&g.r;&g.o-;&g.t;&g.e-; og &g.d;&g.e;&g.u;&g.t;&g.e;&g.r;&g.a; cfr. categorierneKategorierne er noget ganske Andet) henl&ae;gger han til Rhetoriken, som den der is&ae;r skal frembringe Overbeviisning. &g.p;&g.i;&g.s;&g.t;&g.i;&g.sud;&g.komma; i pluralis bruger han det &g.p;&g.i;&g.s;&g.t;&g.e;&g.i;&g.sud;&g.punkt; Hvis jeg ikke husker feil er det i Minna v. Barnhelm, at Lessing lader een af Personerne sige, at et Suk uden Ord er den bedste Maade at tilbede Gud paa. Det lyder ret godt, men betyder dog egl., at man ikke ret t&o-;r ell. vil indlade sig med det Religieuse, men kun engang imellem stirre derefter som efter Tilv&ae;relsens Gr&ae;ndse: de blaae Bjerge. Skal man if&o-;re sig det Religieuse til daglig Brug, saa kommer der Anf&ae;gtelser. Der ere mange h&o-;ir&o-;stede og letsvedende Msker, der ere dumme nok til at antage, at deres Dumhed er Alvorlighed, og alvorlig-dumme nok til at ville bilde Andre det ind. Det man saaledes kalder Alvor er den nemmeste af alle Attituder, istedenfor at Alvor er den yderste Reflexions fineste Frugt. Den som nemlig ikke har Sp&o-;gen til at controlere sin Alvor med, han bliver alvorlig ligesom Jeronimus hos Holberg. Derfra dette hykkelske Skrig mod Enhver, der ikke er dum nok, men vittig og sp&o-;gefuld og da alvorlig paa rette Sted: han er ikke alvorlig. Det er tvertimod omvendt: Den, som ikke hvert &O-;ieblik t&o-;r underkaste sin Alvor Sp&o-;gens Pr&o-;ve han er dum er comisk Et lille Skrift, Reitzel har sendt mig, har jeg sendt tilbage men vil dog notere Titlen: &anfbeg;&U..;ber die Aesthetik der Hegelschen Philosophie v. Wilhelm Danzel. Hamburg 1844. Hamanns saa kaldte Samvittigheds-&Ae;gteskab, der ikke var noget borgerligt, hvorledes h&ae;nger det sammen dermed. Roth i Fortalen til 3d Bind omtaler det blot og fort&ae;ller at der er Aktstykker, men han t&o-;r ikke udgive dem. Han citerer for&o-;vrigt Reichardts Urania for 1812. Maa efterforskes Der er noget ret snurrigt deri: Hamann siger, at for Gud er Intet glemt, men at der hos Menneskene gives Ideer og Indfald, som man aldrig faaer mere end eengang i sit Liv, &streg; og denne Yttring, netop denne Yttring forekommer to Gange i 3die Bind og i 5te B. Jeg har i mit Exemplar lagt M&ae;rke ved dem. det tyndeste &O-;l kan skumme ligesaa st&ae;rkt som det st&ae;rkeste, men det Forskjellen er, at det tyndes tynde &O-;ls Skum holder sig en Minut i det H&o-;ieste, det st&ae;rke &O-;ls i Forhold til som dets Styrke er. Saaledes ogsaa med Mskene, Forskjellen er ikke den, at nogle kunne skumme, andre ikke, de have alle en Tid dertil, men Sp&o-;rgsmaalet er, hvorl&ae;nge det holder sig. Da Fader var d&o-;d, sagde Sibbern til mig: &anfbeg;Nu faaer De da aldrig theologisk Attestats&anfslut;, og saa fik jeg den netop; havde Fader vedblevet at leve, havde jeg aldrig faaet den. &streg; Da jeg oph&ae;vede Forlovelsen, sagde Peter til mig: &anfbeg;Nu er Du fortabt&anfslut;. Og dog er det aabenbart, at dersom jeg ellers er bleven til Noget, saa er jeg blevet det ved dette Skridt. De samme Tvivl som ved Betragtningen af Verden, af Naturen, af sig selv, af Begivenhedernes Gang stille sig imod Troen paa Gud &streg; de samme Tvivl maa finde Sted m: H: t: &g.Ch;stdommen. Jeg kan med H: t: &g.Ch;std. ikke forlange st&o-;rre og anden Vished end den jeg har med H: t: hiin Forvisning om Guds Tilv&ae;relse. &streg; Denne Paralelle var det maaskee v&ae;rd engang at udf&o-;re. &streg; Politie-Agenten Skulde behandles dramatisk. En d&ae;monisk Figur, der ligesaa godt selv kunde v&ae;re bleven en Komersbroder, ja en Morder o:s:v:, men nu er Retf&ae;rdighedens Tjener. (en forfeilet Barndom og Ungdom har gjort ham hadefuld mod Msksl&ae;gten.) Opfattelsen af den hele Retf&ae;rdighedPolitie-Retf&ae;rdighed kun som en N&o-;dv&ae;rge mod fattigdom ligesom Spartanernes Forhold til Heloter. (Ideens Modsigelse). Modsigelsen, at en saadan Figur tjener Retf&ae;rdigheden, og dog gj&o-;r det saa godt, at han er den meest Udm&ae;rkede. a I hans Optr&ae;den skulde der v&ae;re noget Usikkert, som havde sin Grund i hans indre Usikkerhed, men som han selv lyvende for sig selv og Andre forklarede som List. Hans Usikkerhed var ikke L&o-;gn, men det var L&o-;gn, at han bag efter forklarede det som Underfundighed. At han stundom sagde hvad han ikke &o-;nskede at sige, var det Sande, men bag efter l&o-;i han og forklarede, at det havde v&ae;ret for at udspionere Andre. Under Titlen Privatissimer og holdt saa zarte som muligt kunde jeg have Lyst at tegne en qvindelig Figur, der netop var stor ved sin elskelige beskedne bly Resignation (fE en noget idealiseret Cornelia Olsen, den fortr&ae;ffeligste qvindelige Figur, jeg har kjendt, og den eneste, der har afn&o-;dt mig Beundring). Hun skulde opleve at S&o-;steren var gift med den hun selv elskede. Det er Collisionen for Resignation. En Mod-Parabel til den om S&ae;dearterne. Den skulde handle om Pr&ae;dikanterne. En S&ae;degaardseier gav sine Tjenere hver den samme Deel af det samme gode S&ae;dekorn. Men Een bevarede S&ae;dekornet paa et fugtigt Sted, saa det var ford&ae;rvet og kom for tidlig til at spire. Og Een blandede det med simplere S&ae;d. Og Een t&ae;nkte: S&ae;den er jo nu min, hvorfor skal jeg udsaae den, og han solgte den for Penge. Og Een str&o-;ede den vel ud, men kastede den saaledes skj&o-;desl&o-;s hen, som var den Intet v&ae;rd. Een str&o-;ede den ud, men holdt den for meget i Priis. Dette er Jadsk, thi Ideens Eenhed er ikke bevaret; men det lader sig bruge, Indfaldet er ret godt og is&ae;r tjenligt som Slutning af en Tale, ell. som en Begyndelse for at fjerne Misligheder. En letsindig og forf&ae;ngelig Individualitet sig har altid en overordentlig Forestilling om en Apostels Udm&ae;rkelse &dvs;: det Lykkelige, det Glimrende at v&ae;re en Apostel; en ydmyg og dyb Individualitet har altid en overordentlig Forestilling om hans en Apostels Lidelser. Det Populaire Man er ikke upopulair fordi man bruger Konst-Udtryk; thi det er Tilf&ae;ldigt og disse kunne komme imode, som det successivt skeer lige ned til den simpleste Mand. Den er og bliver upopulair, der t&ae;nker een Tanke heelt ud. Derfor var Socrates upopulair, uagtet han ingen Konstudtryk brugte, thi hans Uvidenhed, naar den skal fastholdes, er mere livs-anstr&ae;ngende end hele Hegels Philosophie. At holde et Saar ab aabent kan jo ogsaa v&ae;re sundt: et sundt og aabent Saar; stundom er det v&ae;rst, naar det groer til Der skal indf&o-;res en ny Videnskab: den christelige Talekunst. construeres ad modum Aristoteles' Rhetorik. Den hele Dogmatik er en Misforstaalse is&ae;r saaledes som den nu er bleven. a Her kunde ogsaa tages et Hensyn til Karneadess Sandsynligheds L&ae;re cfr Ritter Gesch. der Philosophie 3d B. p. 677, 78, 79. b NB c Aristoteles s&ae;tter Talekunsten og Midlerne til at v&ae;kke Tro (&g.p;&g.i;&g.s;&g.t;&g.e;&g.i;&g.sud;) i Forhold til Sandsynlighed, saa den har (til Forskjel fra Viden) med det at gj&o-;re der ogsaa kan forholde sig paa en anden Maade. Den christelige Veltalenhed vilde deri v&ae;re forskjellig fra den gr&ae;ske at den har alene med Usandsynlighed at gj&o-;re, med at vise at det er usandsynligt, for at man saa kan troe det. Her er Sandsynligheden ligesaa meget at forkaste som hist Usandsynlighed, men Forskjellen fra Viden er i begge den samme. I gl. Dage troede man at hvad der h&o-;rtes angik Een selv: de te fabula at Alt angik Een, nu troer En hver at han kan fort&ae;lle en Fabel der angaaer hele Mskheden kun ham ikke. Et Genie, der bliver misforstaaet af sin Samtid tr&o-;ster sig til en bedre Eftertid. det synes Msk. stort talt, og dog er det svagt talt. Verden bliver omtrent altid eens; eller er den Sl&ae;gt bedre, der hylder hvad han har sagt, fordi han har sagt det? Den Sl&ae;gt der beundrer ham korsf&ae;ster paa samme Tid en Samtidig som igjen en n&ae;ste Sl&ae;gt beundrer thi Verden bliver altid eens og det, den ikke kan taale er Samtidigheden med det Store. &streg; Jeg kan ikke forstaae, hvorledes Sligt kan saa meget besk&ae;ftige et Genie. Nei fE at haabe engang at tr&ae;ffe sammen med Socr. for at kunne conferere med ham i den skj&o-;nne Samtale &streg; og saa bl&ae;se baade med Samtid og Eftertid. Naar en Konge for at v&ae;re ukjendt gik kl&ae;dt som en Spekh&o-;ker, og tilf&ae;ldigviis en Spekh&o-;ker lignede Kongen skuffende, saa vilde man lee af dem begge, men Grunden omvendt: af Spekh&o-;keren fordi han ikke var Kongen af Kongen fordi han var Spekh&o-;keren. Den simple Mand Borger-Mand, der naar han gav en Fattig den ringe Gave (han havde ei Raad til mere) altid tog Hatten af saa dybt som var det en Foresat, saa venligt som var det hans bedste Ven. Det er vistnok, at man af Ingen l&ae;rer saa meget som af B&o-;rn, men det er ogsaa vist, at en Fader let kan ford&ae;rves netop derved. Det at have et saadant V&ae;sen om sig som man t&o-;r lade Alt gaae ud over, og dog fordre ikke blot Lydighed mend Kjerlighed, at have Een om sig mod hvem man bestandigt beholder Ret, det er en farlig Sag. Af et muligt Forord til mine Leilighedstaler. ... Eller mon ikke en Qvinde, der baldyrer et Altarkl&ae;de Kl&ae;de til helligt Brug, gj&o-;r ethvert Sting saa omhyggeligt som muligt og maaskee flere Gange begynder forfra; men mon det ikke vilde bedr&o-;ve hende om Nogen saae feil og saae paa Perlesyningen istedenfor paa Altarkl&ae;det, eller saae en Mangel istedenfor at see Altarkl&ae;det; Altarkl&ae;det? Hun fandt sin ubetalelige Gl&ae;de i at gj&o-;re Alt saa omhyggeligt som muligt, netop fordi dette Arbeide ingen Betydning har og ingen skal have, men Betydningen formaaer Syersken ikke at sye ind med i Kl&ae;det, den ligger i Betragteren .... For istedenfor Samvittighed og Guds Aand at faae et Samfund af Mskers dyriske Uddunstning, et Noget, der sveder ud af dem i Tr&ae;ngsel, et Noget, som kaldes den offentlige Mening og af Philosopherne: den objektive Aand blandt alle glimrende Synder er de affecterede Dyder de v&ae;rste. Hiin st&ae;rke Puster i Orgelets Bryst. Den Modsigelse, Kudsken paa den fattige Liigvogn, der havde lagt Hested&ae;kkenet kun halvt over den ene Hest for bedre at slaae den. ␣ det dybe i D&o-;den. ␣ det prosaiske heri. Synden i et Msk. er lige som den gr&ae;ske Ild, der ikke slukkes med Vand, &streg; her kun med Taarer. Et nyt Skrift. Guds Dom. En Lidelseshistorie. psychologisk Experiment af ..... de profundis. Her bruges Syndens Kategorier. Indesluttetheden ligger i, at han ikke t&o-;r lade Nogen vide, at det er en Straf han lider. a En &Ae;gtemand. b det vilde v&ae;re ham let nok, at blive l&o-;sladt, hvis han vilde indvie hende i sin Lidelse, men det frygter han netop, at dens Forf&ae;rdelse skal aldeles tilintetgj&o-;re hende, ell. gj&o-;re hende saaledes sympathetisk, at hun som Cains Hustrue vil f&o-;lge ham, og det vil han netop ikke. &streg; Paa den anden Side synes han at skylde Gud det, saaledes erotisk at fortie sine Lidelser. cfr p. 185 nederst. cfr. p. 194. Slutning &streg; Enthymema &streg; Beslutning. En Trilogie. Dette vil v&ae;re en Unders&o-;gelse af Vigtighed for min om Springet og om Forskjellen mell. en pathetisk og en dialektisk Overgang. Til syvende og sidst er det jeg kalder en pathetisk Overgang hvad Aristoteles kaldte Enthymema. Maaskee. Hvor forunderligt, da jeg nu f&o-;rst l&ae;ser om Enthymema i Aristoteles' Rhetorik. Journalen JJ, s. 173 (JJ:319-320)Stundom bliver man utaalmodig, fordi det ikke lykkes bedre med at ville det Gode, men denne Utaalmodighed er dog ikke Sorg over sin Synd, men Voldsgjerning mod Gud. og Mangel paa Oprigtighed. gaaer det stundom ligesom en frigiven Forbryder, hvem en bortl&o-;ben Fange gaaer forbi som en &ae;ngstende Erindring, ell. kommer til ham,: saaledes kommer stundom Erindringen af noget l&ae;ngst Tilbagelagt &ae;ngstende med sit Bes&o-;g. Bliver man utaalmodig og vil ikke vedkjende sig det, saa har man tabt. Da klager man, man synes det er uretf&ae;rdigt at mindes derom, istedenfor ydmygt at takke for, om man er bedre nu. og til al Forbedring h&o-;rer f&o-;rst og fremmest en ydmyg Erindren af sin Svaghed, hvorledes den var, da Det gaaer mig i Forhold til &Ae;gteskabet ligesom Lat Diana i Forhold til de F&o-;dende: selv ugift hjalp hun. Ikke blot i Gr&ae;kenland var Theateret Gudstjeneste, ogsaa i Persien, ni fallor. Man antog, at den, der for egen Regning lod opf&o-;re Skuespil blev bel&o-;nnet i Himlen. Altsaa omtrent ligesom i Middelalderen at bygge Kirker og Skoler. Klostere. Definition paa Ironi. Ironi er Eenheden af ethisk Lidenskab, der i Inderlighed uendeligt accentuerer det egne Jeg &streg; og af Dannelse der i Udvorteshed (i Omgang med Msk.) uendeligt abstraherer fra det egne Jeg. det Sidste gj&o-;r, at Ingen m&ae;rker det F&o-;rste, og deri ligger Kunsten og derved betinges det F&o-;rstes sande Uendeliggj&o-;relse. Det er latterligt at h&o-;re Pr&ae;sterne i vor Tid advare mod Middelalderens Askese (Munke og Nonner o: s: v: Flagellationer o: s: v:). M&u..;nter anstr&ae;nger sig is&ae;r her &streg; ak! i det 19d Aarh. at advare mod Sligt (det er afsindigt.). &streg; Og saa d&o-;mmer man saa dumt om Askesen. Der laae noget Barnligt i den; de havde en Forestilling om det Forf&ae;rdelige i at b&ae;re et Ansvar og en Skyld hele sit Liv igjennem denne evige Vedvaren, medens det voxer fra Dag til Dag. Derfor var Askesen et Udtryk for denne Livs-Anskuelse ligesom et Barn der lider sin Straf den Dag og saa er alt glemt og Barnet igjen et rart Barn. &streg; den var dern&ae;st et erotisk Udtryk. Eller hvis en Pige i et erotisk Forhold forsaae sig mod den Elskede, mon hun strax vilde gl&ae;des ved hans uforandrede Elskov, vilde hun ikke sige til ham: o! skjend lidt paa mig. &streg; Mon endeligen ikke Enhver i vor Tid, det vil sige Enhver af de Enkelte der i vor Tid har lidt religieus Sands, mon han ikke gj&o-;r det Samme., men paa en anden Maade, at han fE n&ae;gter sig selv en Forn&o-;ielse, fordi han ikke er glad ell. forn&o-;iet med sig selv, gaaer i Kirke &streg; De Pr&ae;ster man nu har er de dummeste af Alle. &streg; og saa vil man negligere Biskop Mynster, den Eneste, som veed hvorom Talen er. Nu er &O-;ieblikket der, nu maa der skrives: en dialektisk Veiledning til de pseudonyme B&o-;ger af de samtlige pseudonyme Forfattere. &streg; Forholdet mellem Enten &streg; Eller og Stadierne. 1I Enten &streg; Eller var det &ae;sthetiske Moment et N&ae;rv&ae;rende k&ae;mpende med det Ethiske, og det Ethiske Valget ud deraf. Derfor var der kun to Momenter og Assessoren absolut seierrig, om det end endte med en Pr&ae;diken, og med den Bem&ae;rkning: at kun den Sandhed, der opbygger er Sandhed for mig (Inderligheden &streg; derfra Udgangspunktet for mine opbyggelige Taler.) 2I Stadierne er der 3 Momenter og Stillingen en anden 1) det &Ae;sthetisk-Sandselige er tr&ae;ngt tilbage som noget Forbigangent (derfor &anfbeg;en Erindring&anfslut;) thi det kan jo ikke blive ganske til Intet. 2) det unge Msk. (Tanke-Tungsind); Constantin Const. (Forstands-Forh&ae;rdelse). Victor Eremita, som nu ikke mere kan v&ae;re Udgiver (sympathetisk Ironi); Modehandleren (d&ae;monisk Fortvivlelse) Johannes Forf&o-;reren (Fortabelse, en &anfbeg;m&ae;rket&anfslut; Individualitet). Han ender med, at Qvinden er kun et &O-;ieblik. Lige der begynder Assessoren: at Qvindens Skj&o-;nhed tiltager med Aarene, hendes Realitet netop i Tiden. 2) det ethiske Moment er k&ae;mpende. Assessoren ikke gemutlig docerende, men stridende i Tilv&ae;relsen, fordi han ikke her kan slutte af, om han end atter her kan beseire ethvert &ae;sthetisk Stadium med Pathos men ikke maale sig med &Ae;sthetikerne i Vittighed 3) det Religieuse bliver til i en d&ae;monisk Approximation (Experimentets quidam) Humor som dets Foruds&ae;tning og dets Incognito (Frater Taciturnus). d. 14 Mai 1445 1845. ankommen til Berlin. Den eneste brugbare Figur ombord paa Dampskibet var en ung Kn&o-;s. (en Bursch.) med en Fl&o-;ielskasket paa, fastbunden med et T&o-;rkl&ae;de, en stribet Bluse over en Frakke, en Stok h&ae;ngende foran paa een af Knapperne i en Snor. Troskyldig, aaben, reisende, opm&ae;rksom paa Alt, naiv, undselig og dog freidig. Ved at combinere ham med en saadan Tungsindig-Reisende (som Hr Hagen) lod der sig frembringe en Virkning i det Veemodige. Der maa skrives tvende ny B&o-;ger: En Digters Bekjendelser. Hans Lidelse er, at han bestandig vil v&ae;re en religieus Individualitet, og bestandig griber feil og bliver Digter: altsaa en ulykkelig Forelskelse i Gud (Lidenskaben dialektisk i Retning af, at det der er noget ligesom bedragersk ved Gud.) Et Hjertets Hemmeligheder. cfr. p. 163 i denne Bog. (Privatissimer) eller N&ae;st ved Ulykken og dog den Ulykkeligste. Saadanne Situationer gives der flere af i Livet, hvor den der staaer ved Siden af og altsaa udenfor dog lider meest. a Sophie Beaumarchai. (Clavigo). En Figur. En Olding, der sidder i Kongens-Have, ell. Kirseb&ae;r- ell Philosoph-Gangen. (Mods&ae;tningen den varme Sommerluft, det Forfriskende i det Gr&o-;nne) Gr&o-;nne: og den Gl.). Han er selv en gl. Enkemand, har ingen B&o-;rn, spiser en Gang imellem hos en Sl&ae;gtning, der er mere velhavende. Der sidder han regelm&ae;ssig visse Dage. Det der egl. er det Vanskeligere er at standse det Dialektiske i Guds-Forholdets Lidelse. Man siger man skal haabe det Bedre, man skal endnu engang komme til at takke Gud, efter Regnveir kommer Solskin o: s: v:. Hvad vil dette sige? Hvilket er det Bedre, hvorfor man skal takke Gud; aabenbart Det, hvis Behagelighed ell. hvis Ubehagelighed man efter sin endelige Forstand statuerer. Men saa er jo selve Taksigelsen en Tilbagegang, da jeg i Taksigelsen bev&ae;ger mig i de laveste Categorier. Jeg tr&ae;kker om med Gud ligesom Emeline med sin Fader. Er det sandt og det eneste Udtryk for Guds-Forholdet, at Alt, hvad Gud gj&o-;r, er godt, saa er jo Talen om en Oph&o-;r ell. Ikke-Oph&o-;r, om godt Veier igjen o: s: v: (hvilket passer i den timelige Verden, hvor ondt Veier virkeligen ikke er godt Veier) en Tilbagegang. Misligheden kommer deraf, at i det ene &O-;ieblik gj&o-;r man Mine til at ville gj&o-;re Uendelighedens uhyre Bev&ae;gelse, i det n&ae;ste &O-;ieblik mangler man Mod dertil, og haaber og takker i Endelighedens Categorier. Det er som med Elskende. N&o-;iede med hinanden vil de undv&ae;re ell. kunne undv&ae;re Alt, men snart, snart oph&o-;re de vel ikke at elske hinanden, men give Sagen en anden Retning, og naar det saa kniber, saa haabe de paa bedre Tider, hvor Elskoven ret skal v&ae;re glad (altsaa den er dog ikke absolut nok) og takke saa igjen (altsaa den var ikke absolut nok.). Med H: t: denne dialektiske Krydsen finder man slet ingen Veiledning i de fleste opbyggelige Skrifter. &streg; Maaskee har i umindelige Tider Intet gjort et saa dybt Indtryk paa mig som Davids Psalmer i disse Dage, ak! men han svigter Een i de dialektiske Svingninger. Sagen er den: alt det Mangfoldige, dybt og herligt og vederqu&ae;gende og lindrende, naar det ryster Indvoldende Indvoldene, udtrykt er Indhold af hans Liv, men naar jeg nu skal begynde og da samle det i den ligesaa lyriske som dialektiske Total-Tanke, saa brister det. Snart haaber han (og saa igjen snart evigt, snart for Tiden, men disse tvende Bestemmelser af Haab ere adskilte ved en Evighed og det maatte v&ae;re tydeligt, hvilken der er hvilken) snart tr&o-;ster han sig ved sin Uskyldighed, snart forbander han Fjender o: s: v: Men Begynderen der altsaa skal begynde uvist, han er ikke tjent dermed, han fordrer den ene Tanke, den ene om det skal v&ae;re det Evige (at alt er Godt, lige Godt, og det at uds&ae;tte Taksigelsen Dumhed ell. Sviig) ell. det skal v&ae;re: det Behagelige og det Ubehagelige; om Gud skal v&ae;re Alt, og Msk. ikke knye uden for at sige: det er Godt, ell. Msk. skal snakke med. ad p. 171 nederst. Den dialektiske Modsigelse maa holdes saaledes, at det er tvetydigt, om han er indesluttet alene af erotisk Forelskelse i Gud, ell. af Stolthed mod Msker. Selv i Davids Psalmer findes der Exempler paa den Art af Indesluttethed, der vil unddrage sig ethvert Mskforhold for at blive Du und Du med Gud. Den religieuse Lidelses Uendeligheds Dialektik (fE hvis vi alene haabede for dette Liv vare vi de Elendigste af alle) maa standses i Tiden (Gudsfrygt har Forj&ae;ttelse for det Liv som nu er). Men hvorledes classificeres disse tvende Forhold. Det h&o-;ieste Udtryk for Jordlivets (Timelighedens) Gehalt er jo netop Forventningen af det Evige, ell. dettes N&ae;rv&ae;relse. Men i samme &O-;ieblik har jeg atter opgivet hele min jordiske Forstands Omfang, og den concretere Forstaaelse af &anfbeg;Forj&ae;ttelsen for dette Liv&anfslut; er gjort vanskelig da den egl. er identificeret med den sidste &anfbeg;Forj&ae;ttelse for det Liv som kommer.&anfslut; Dersom nemlig Gudsfrygt har Forj&ae;ttelse for det Liv, som kommer og jeg er vidende derom, saa er denne min Viden derom, derom i Timeligheden selve Gudsfrygtens Forj&ae;ttelse for det n&ae;rv&ae;rende Liv. Dersom et Msk. egl. vilde tale med den religieuse Uendeligheds latente Bestemmelser i sin Tale, saa vilde man ansee ham for gal. Allerede en saadan Yttring af Socrates &anfbeg;at naar Skipperen har sat den Reisende over Havet til sit Bestemmelsessted, saa gaaer han (Skipperen) ganske rolig op og ned ved Strandkysten, tager sin Betaling, og dog kan han jo ikke vide om han har gjort en Tjeneste derved, ell. om det ikke havde v&ae;ret bedre at den Reisende omkom paa S&o-;en,&anfslut; allerede en saadan Yttring (hvis den L&ae;sende havde Duelighed nok til at m&ae;rke den dialektiske Underfundighed, og ikke gled hen derover ell. troede det var en Tale-Maade) vilde ansees som en Yttring af Galskab. Heri ligger den dialektiske Fremstillings svigefulde Galskab, kun den Dialektiske opdager den, og han veed tillige, at det ikke just er Galskab (ligesaa lidet som det er Galskab at ansee min evige Viden for vissere end min Sandsning; medens man ellers taler omvendt: og naar En turde sige: Gud er ligesaa vist til som det er vist, at jeg her holder denne Stok i min Haand. Ak! det er en daarlig Vished, som allerede den gr&ae;ske Skepsis kunde fratage En, nei at Gud er til er ganske anderledes vist end alt alt Sandset.), den Uerfarne den systematiske Bedaarede m&ae;rker Intet, fordi der ikke vr&ae;les, hvilket netop er den dialektiske Modsigelse, thi det Umiddelbare er sig kun bevidst naar det skriger, det Dialektiske er sig selv sikkert. ... I Hedenskabet saae man Furierne forf&o-;lge den Skyldige, saae deres forf&ae;rdelige Skikkelser &streg; men Nag kan man ikke see, Nag det er skjult, en skjult Frugtsommelighed, hvortil en ond Samvittighed er Fader. a og fordi Furierne vare virkelige Skikkelser maatte de blive udenfor Templet, hvor den Ulykkelige fandt Hvile &streg; men Nag f&o-;lger med derind. Allerede her ligger det Dialektiske (i Forhold til det Religieuses Inderlighed). Nu falder den &ae;ngstelige Bekymring En ind, at det Forf&ae;rdeligste af Alt vil h&ae;nde, hvad saa, skal han saa byde denne Tanke at vige bort for ikke at plage sig selv. I saa Fald afgj&o-;r han ved endelige Categorier det Religieuse, hvilket er irreligieust. Skal han aabne sig for den? Hvor standser vi saa det Dialektiske. (cfr. p. 182.) Skal han sige: dog ikke min men Din Villie? Dersom dette bedende Udsagn skal v&ae;re i Sandhed og ikke en svigagtig Vending i endelige Categoriers Tjeneste, saa maa han virkeligen have t&ae;nkt Muligheden af det V&ae;rste, men denne T&ae;nken er nok saa slem som Virkeligheden af Lidelsen. Eller skal man maaskee sige, Msks Lyksalighed h&o-;rer ogsaa med i det Religieuse, derfor skal man holde de m&o-;rke Tanker borte; Gud vil vi skal v&ae;re glade. Rigtigt, men hvor vil han at vi skal v&ae;re glade. Nu begynder Dialektiken igjen. Skal vi ikke v&ae;re glade ved at beholde Gud og at tabe Alt, &dvs;: ikke blot finde os deri, men begeistrede raabe: see her er den eneste, den eneste Gl&ae;de, den eneste Lyksalighed. Den umidd. Religieuse gj&o-;r Meget saaledes, at den uendeligt Reflekterede Religieuse, naar han gj&o-;r det samme, fordi det er skj&o-;nt halv humoristisk og halvt angrende maa opfatte det. fE den Umidd. Religieuse gaaer 3 Gange i Kirke hver S&o-;ndag. Han bygger vel ikke sin Salighed herpaa, (saa er han Irreligieus, ell. veed ikke, hvad han gj&o-;r) men han er dog glad ved ligesom at kunne gj&o-;re Lidt til Gjengjeld for Gud til Gjengjeld for al det Gud kan gj&o-;re mod ham (her passer det socratiske Ord, da Socr. ikke vilde Modt modtage Indbydelsen at komme til Kong Archelaus fordi han ikke kunde gj&o-;re Gjengjeld &streg; saaledes ville mange ikke indlade sig med Gud, fordi de f&o-;le de blive til Intet). I det Gl. T. i Muhamedanismen i Midd. fremkommer her det i uskyldig Forstand Fortjenstlige, de gode Gjerninger. &streg; Den uendeligt Reflekterede gj&o-;r det Samme, gaaer fE 3 Gange i Kirke hver S&o-;ndag, men opfatter det reent humoristisk og med en Villighed til strax at angre: humoristisk, at han ikke kan lade det v&ae;re, at han ikke kan blive tr&ae;t af at h&o-;re hans Ord og v&ae;re i hans Huus; halvt angrende, hvis det dog skulde v&ae;re saa, at han atter og atter tr&ae;nger til nyt Incitament i sit Guds-Forhold. I &anfbeg;Biblische Legenden der Muselm&a..;nner aus arabischen Qvellen v. Dr. G. Weil, Frankfurt a.M. 1845&anfslut; staaer etsteds om en af de Personer, der omtales, at Gud selv fulgte ham personligen til Jorden, og gik foran Ligkisten, og de 4 Engle bag efter. &streg; Det reent Humoristiske deri .. I samme Bog fort&ae;lles det flere Gange, at de hellige Personer, der omtales, af Gud forlange, at fors&o-;ges i en sv&ae;r Pr&o-;ve for ret at vise ham deres Hengivenhed &streg; og saa mislykkes det for dem. Journalen JJ, s. 194 (JJ:339-340)Det var maaskee rigtigt, at l&ae;gge et psychologiske Experiment hen paa et andet Punkt: en vordende Geistlig fE der frygter for at blive Geistlig (gjennem Skyld &streg; Situation han gaaer paa et afsides Sted, fordi han end ikke hjemme t&o-;r gj&o-;re det af Frygt for Overraskelse, og l&ae;ser den canoniske Ret for at see, hvilke Synder det er, som Kirken forbyder &streg; dette: de occultis non judicat ecclesia) og dog er det hans eneste &O-;nske at blive det, netop fordi det synes ham ad den Vei muligt at gj&o-;re noget Fyldest for sin Synd. &streg; Den dialektiske Modsigelse mell. om han gavner Andre ved at fortie sin Skyld, og s&o-;ge at virke paa en stillere Maade, ell. om det var bedre at rykke ud med Alt. a En Situation, hvor han i en landlig Egn h&o-;rer nogle badende B&o-;rns Lystighed i Bugten ved den lille Ferskvands S&o-;e seer dem derpaa komme marscherende, sp&o-;gende hen ad Veien hvorved det ret paatr&ae;nger sig ham Misforholdet mellem saaledes at v&ae;re Barn og at existere som han med dette uhyre Ansvar; medens Dyrets og Plantens og alt Andets modnere Alder svarer til hvad Barndommen er. b Replik: hvad jeg is&ae;r savner er min Pr&ae;dikestol: det er Situationen naar man har Lidelser, og D&o-;dsleiet og Sygesengen. c de occultis non judicat ecclesia kunde blive Titelen. d og en Replik af ham: gid det ikke var saa, at Kirken ikke d&o-;mmer om det Skjulte &streg; gid den gjorde det. Hvad der er Mangen en Tr&o-;st, er min Lidelses Vedvaren. Skal jeg selv angive det? Saa er min Virksomhed forhindret. T&o-;r jeg lade det v&ae;re? e Jeg har kj&o-;bt et nyt Exemplar af den canoniske Ret for atter at studere om igjen, om jeg t&o-;r v&ae;re Pr&ae;st igjen &streg; men blot jeg kj&o-;ber Exemplaret, gyser det i mig, fordi det er som kunde Boghandleren m&ae;rke paa mig, hvilket piinligt Studium jeg gj&o-;r af den. cfr p. 182. 189. Allerede her ligger det Dialektiske i Forhold til det Religieuse. Naar fE et Msk. vilde bedende sige til Gud, at han endnu ikke havde ganske tilegnet sig &g.Ch;std., at han havde Tvivl tilbage, og at Gud derfor vilde give ham Tid til at overvinde dem (og saaledes gaaer der jo altid en Tid hen), saa griber strax det Dialektiske ham, thi denne Tids-Anvendelse bliver i samme &O-;ieblik uendelig dialektisk (s&ae;t han d&o-;de imorgen, og &g.Ch;std. var det ene Saliggj&o-;rende, og han udenfor), fordi den evige Afgj&o-;relse fordrer sig selv med en uendelig Hastighed. Dette viser igjen, hvor vanskeligt det er at faae et historisk Udgangspunkt i Tiden for en evig Salighed. Det maa nu gj&o-;res: En Indesluttet skildres og i et tredie Moment, hvor han selv opdager, at hans Skyld er ingen anden end den at han har v&ae;ret indesluttet. &streg; Det Dialektiske: om han nu selv i dette &O-;ieblik d&ae;monisk forstaaet ikke er st&o-;rre end at om han strax havde talt. Indesluttetheden kommer derfor igjen, og skj&o-;ndt han har gjort denne Opdagelse holder han denne &u; atter forsig selv i det Indesluttede. Helvede-Straffenes Evighed er paa en Maade let at bevise, og i ethvert Tilf&ae;lde lader det sig atter her vise, hvor vanskeligt det er at faae et historisk Udgangspunkt for en evig Bevidsthed i Salighed i Tiden. Tiden, og tillige hvor tankel&o-;st Mske. b&ae;re sig ad. Det F&o-;rste (&anfbeg;Smulernes&anfslut; Problem) skal v&ae;re saa let at forstaae, det fatter Enhver. Det Andet (Helvedstraffenes Evighed &dvs;: en evig Usalighed) vil Ingen antage, og forgjeves l&ae;rer Kirken det, thi man t&o-;r meget sikkert antage, at Ingen troer det. Ak! Ak! Ak! hvilke T&ae;nkere. Problemet er aldeles det samme. Kan Nogen t&ae;nke det Ene (en evig Saligheds Afgj&o-;relse i Tiden) saa har han eo ipso ogsaa t&ae;nkt det Andet. Kan Tiden v&ae;re et ad&ae;quat Medium for Afgj&o-;relsen af en evig Salighed, saa er den det jo ogsaa for en evig Usalighed. Det er her Knuden ligger, medens de Beviser, som Orthodoxe have fremf&o-;rt ere blottede for al Categorie. Knuden er netop at det Evige unddrager sig Afgj&o-;relse i Tiden, fordi det foruds&ae;tter sig selv. Spekulanterne i vor Tid ere saa dumt-objektive, at de aldeles glemme, at T&ae;nkeren selv jo er ligesom Fl&o-;itespillerens Instrument, og at det derfor er af yderst Vigtighed at kjende sit Instrument (her ligger Psychologien), ja af ganske anderledes Vigtighed fordi T&ae;nkeren har er i det uendelige Inderligheds Forhold til sin Gjenstand, som ingen Fl&o-;itespiller er det til sit Instrument. den objektive T&ae;nkning bryder sig slet ikke om den T&ae;nkende, og bliver tilsidst saa objektiv, at den t&ae;nker ligesom hiin Portskriver, at han har blot med at skrive, de Andre med at l&ae;se. Naar man egl. t&ae;nker en Existents under Evighedens Form, saa f&o-;lger eo ipso Isolationen. Det Fortvivlede er, at man aldrig faaer Noget at vide derom hos de T&ae;nkende, Sligt springe de over. Men naar blot fE (i Weil biblische Legenden der Muselmanner Frankfurt a M. 1845) p. 277 det hedder at paa den yderste Dag Adam vil raabe: O! Herre red kun min Sjel, jeg bekymrer mig hverken om Eva ell. om Abel; og nu alle &g.Ch;sti Taler om Jerusalems Undergang, hvor netop det har sin Betydning, at Guds-Forholdet i sin evige Gyldighed vil neutralisere ethvert Forhold, hvor han siger: (Marc. 13, 9) Men I tager vare paa Eder selv &streg; hvor bliver saa alle de travle verdenshistoriske sociale Categorier af? Om ogsaa Systemet h&o-;fligen vilde anvise mig et Gjestev&ae;relse paa Loftet, for at jeg dog kunde komme med, saa holder jeg dog mere af at v&ae;re en T&ae;nker, der er som en Fugl paa Qvisten. Saaledes vilde det maaskee ogsaa interessere at opfatte Lady Machbeth: hun gaaer ikke i S&o-;vne, men hun t&o-;r ikke sove, hun frygter for at S&o-;vnen skal forraade Noget. Scene ved Midnat: hun sidder alene paa sit V&ae;relse, hun gaaer &ae;ngsteligt omkring og seer efter, at alle D&o-;rre ere lukkede, (hun bliver tungsindig-distrait, seer flere Gange efter, fordi det er hende som havde hun glemt det den forrige Gang.), saaledes er hun n&ae;sten som en S&o-;vng&ae;ngerske hun s&ae;tter sig hen: S&o-;vn, S&o-;vn, forf&ae;rdelige Opfindelse, forf&ae;rdelige N&o-;dvendighed, Du eneste Magt, som jeg frygter, hvem jeg som har formaaet at fravriste mig min Hemmelighed, som intet Msk. formaaer det, Du listige Bedaarer, der tryller et Msk i sin Vold, og gj&o-;r ham til sin egen Angiver, altsaa Du har Magten, Du formaaer at gj&o-;re, hvad ingen Anden formaaer at gj&o-;re det, medens jeg sover &streg; nei jeg sover jo endnu ikke, jeg vil ikke sove &streg; og dog jeg maa sove o! r&ae;dsomme N&o-;dvendighed, hvorfor kan jeg ikke undv&ae;re S&o-;vnen som jeg har l&ae;rt at undv&ae;re Hjertets F&o-;lelser, der ere Andre enden N&o-;dv: &streg; men jeg sover inden lukkede D&o-;rre, Panelet er indrettet til at forhindre enhver Lyd &streg; og dog hvor findes et Indelukke, ogsaa V&ae;gge have &O-;ren. NB. Dette lod sig maaskee bedre gj&o-;re med en saadan Individualitet som Cromwell, ell. ogsaa maatte Lidenskaben have et mere quindeligt Pr&ae;g. S&o-;vn &streg; Du kan komme og besove mig, og ber&o-;ve mig hvad ingen Mand kan ber&o-;ve mig; er jeg opl&o-;st i dit Favnetag, da skuer Du dybt i mit min Sjels Inderste, i denne Afgrund, hvor jeg kun selv t&o-;r see, naar jeg veed at jeg kan forhindre Enhver at see derned. &streg; Ak! mit Hoved er saa svagt, jeg tr&ae;nger til Hvile, og dog kan jeg i et det halve Secund, da Bevidstheden flygter for S&o-;vnens N&ae;rv&ae;relse, kan jeg forraade Alt, at et halvt Secund har denne Magt over mig et halvt Secund som S&o-;vnens N&o-;dvendighed grusomt fordrer. Hvorfor frygter jeg S&o-;vnen som en Forbandelse, da den er den st&o-;rste Velsignelse for Andre, &streg; er jeg forbandet? Hvis jeg kunde undv&ae;re S&o-;vnen hele mit Liv! Umu Umenneskeligt, jeg n&ae;sten gyser for saaledes at v&ae;re bleven en Aand. Og kan jeg ikke undv&ae;re den, R&ae;dsel ved at betroe mig til den. Piinlige Vaagenhed. Dog tr&ae;nger jeg til den, nei jeg tr&ae;nger til at d&o-;e, til den sidste S&o-;vn, der er min eneste, naar jeg veed det er D&o-;dens S&o-;vn, da t&o-;r jeg l&ae;gge Hovedet til Puden, hvorfor? Fordi saa s&o-;rger D&o-;den for at Alt bliver roligt. &streg; Jeg hader Lady Seymour, jeg har en Mistanke, at hun opholder sig over mine Forsigtigheds-Regler (jeg maa endelig lyve og angive falske Grunde til mit Sovekammers Indretning) men jeg t&o-;r ikke sp&o-;rge jeg gyser ved netop da at skulle forraade Noget, og dog vilde jeg give Alt for at faae Vished om hendes Tanker. a hun har bestandigt Domestiker, der ikke forstaae Engelsk, af Frygt for at de skulle erfare Noget, i Almdl. Franskm&ae;nd; men efterhaanden udtrykker ogsaa hendes Qval sig paa Fransk. Scenen kunde derfor begynde med et Par franske Ord. Enken der lagde 3 Penninge i Tempelkisten gjorde ogsaa et Mirakel ligesom det med de 3 5 Br&o-;d og de 3 Fiske: hun gav mere end de Rige, altsaa forvandledes 3 Penninge til Overflod. To Tjenestepiger; den ene med Kj&ae;reste under Armen, pyntede (det var S&o-;ndag) de stod og talte sammen og da sagde den Den uden Kj&ae;reste: ja man maa n&o-;ies med at have L&o-;nnen i sig selv og saa hisset og See, det er en Tjenestepige hun er aabenbart ikke f&ae;stet i halvaars- ell. maanedsviis og en god L&o-;n &streg; hun f&ae;stet evigt &streg; og dog hvor r&o-;rende! Stundom h&o-;res det, at naar man ikke bliver den Sammea, saa er der ingen Ud&o-;delighed. Gud veed, hvorledes det skal lykkes den Slags Folk der i Livet allerede forandres utroligt mange Gange. (Det er ret godt, hvad der findes hos Plutarch i en lille Opsats om det Ord: &g.e;&g.i; i Delphi &pgf; 18.). a efter D&o-;den. De feige Hunde, som ikke bide, g&o-;e strax, naar de see den Fremmede; naar han er forbi, tie de &streg; de farlige Hunde tie ganske stille, idet man gaaer dem forbi, de f&o-;lge et Par Skridt efter, derpaa g&o-;e de engang ell. to, saa bide de: saaledes med Mskene i H: t: Indtrykket, som Livets Begivenheder gj&o-;re paa dem, de lavere Naturer gj&o-;e strax &streg; de Alvorligere gaae langsomt bag efter og gjemme Alt. Den lille Troup af Begeistrede, der ere dannede paa Pastor Grundtvigs &o-;lnordiske Skjenkestue Det er s&ae;rt, at Corsaren aldrig er faldet paa, at fremstille Folk i antik Maneer, n&o-;gne med et Figenblad. En Tegning fE af Herkules ell. saadan i den Stiil, og saa underneden: Pastor Grundtvig. Idag vilde jeg gaae ud til Faders Grav, ualmdl. tr&ae;ngte jeg dertil, ualmdl. var jeg sjunken ind i mig selv, &streg; hvad skeer, da jeg kom lige hen til Indgangen ved Svinget, kommer et Fruentimmer l&o-;bende med Hat og Schavl paa og Parasol, ret en saadan pianket Dame. Sveden haglede ned af hende, og hun henvender sin Tale til en gl. Kone, der gik et Par Skridt fra mig med en Kurv paa Armen: hvor bliver Du dog af, vi har nu ventet en halv Time, (derpaa fortsattes Samtalen dog saaledes, at hun for Travlhed l&o-;b ligesom en Hund foran og saa et Skridt tilbage) vi har ventet en halv Time, min S&o-;ster er f&ae;rdig at gr&ae;de, Liigvognen var allerede kommen, og hele F&o-;lget, og Basunbl&ae;serne ere komne o: s: v: &streg; hvor lav-comisk &streg; den S&o-;ster, der var n&ae;rved at gr&ae;de er altsaa n&ae;r ved at gr&ae;de over, at Basunbl&ae;serne vare komne og derimod Konen med Kurven ikke. &streg; Jeg gik af en anden Vei, og heldigviis skulde de ikke i N&ae;rheden af Faders Grav. Dog er det besynderligt, hvorledes det Comiske slynger sig ind netop i de afgj&o-;rende Stemninger. d. 10 Juni 45. a Dette kunde bearbeides med ironisk Teint under den Titel: Taarer ved en Grav. Nyseel&ae;nderne kysse hinanden med N&ae;sen. &streg; Stedet citerer Engel i hans Mimik af en Reisebeskrivelse, som han angiver. Saa svigefuldt er William Afhams Partie (i Stadierne) indrettet, at netop dumme og stundesl&o-;se Mskers trivielle Dom over det, at det er det Samme, er en Roes og den h&o-;ieste Anerkjendelse. Ja det er netop Kunsten. Jeg glemmer aldrig den Angest jeg selv var i for ikke at kunne naae, hvad jeg engang havde pr&ae;steret, og dog havde det v&ae;ret saa saare let, at v&ae;lge andre Navne. Derfor siger ogsaa Afham, at Const. skal have sagt, at han aldrig mere vilde gj&o-;re Gjestebud, og V. Eremita, at han aldrig mere vilde beundre D. J i Ord. Medens Assessoren derimod siger, at han idelig kan blive ved at gjentage.1 Saa Forfatteren selv har antydet, hvor det er muligt og hvor det ikke er muligt. 1 &anfbeg;at kun R&o-;vere og Zigeunere sige, hvor man eengang har v&ae;ret, skal man aldrig komme igjen.&anfslut; &anfbeg;Stadierne&anfslut; faae ikke saa mange L&ae;sere som Enten &streg; Eller, v&ae;kke saa godt som ingen Opsigt. Det er ypperligt, paa den Maade bliver jeg af med den gabende P&o-;bel, der skal v&ae;re med naar den troer der er Opl&o-;b. Jeg har jo ogsaa selv forudsagt, at dette vilde skee, i Efterskriften til Skyldig? &streg; Ikke-Skyldig? Det er en besynderlig psychologisk Modsigelse, der ligger i F&o-;lgende: Som bekjendt er Lidelse og Smerte en Best Betingelse for mangen Art Udm&ae;rkethed, i Forhold til Digtere, Kunstnere, religieuse Individualiteter o: s: v: Uden disse Lidelser ville de ikke v&ae;re blevne det Store; tag Lidelserne bort, giv dem gode Dage, giv dem deres &O-;nske &streg; og det Store er forbi. Fik de da &O-;nsket opfyldt og Lidelsen borttagen, saa havde de jo tabt endnu mere: ergo b&o-;r de jo v&ae;re glade ved Lidelsen, saa glade, at de ikke &o-;nske den bort. Men saa ere de jo igjen ude over Lidelsen. Mon en Individualitet, der var saaledes stillet, virkeligen kunde forstaae dette. &streg; Man kunde holde et Individ lige paa Spidsen, hvor han bestandigt snapper efter det H&o-;ieste, for at man kunde faae at see, hvorvidt det lod sig gj&o-;re. Skriften siger at man skal elske Gud af al sin Formue; er der i denne Henseende ogsaa Forskjel paa Formuesomst&ae;ndigheder. &streg; Der er Noget der st&o-;der mig i at v&ae;re L&ae;rer &streg; det var rigtigst om Pr&ae;sten l&ae;ste en anden Pr&ae;sts Pr&ae;diken op, for at han ret selv kunde blive Tilh&o-;rer ved Formaningen. Man troer det er saa let, ja man angriber det som en Feil ved min Fremstilling, at den bevarer sig i den Dobbelthed &streg; de skulde selv fors&o-;ge det. Den vr&ae;lende forsikkrende ligefremme Meddelelse er uendeligt lettere. Anm&ae;ldelsen af mine &anfbeg;Smuler&anfslut; i det tydske Tidsskrift har den v&ae;sentlige Feil, at den lader Indholdet tr&ae;de docerende frem, istedenfor, at Piecen ved Formens Mods&ae;tning er experimenterende, hvori netop Ironiens Elasticitet ligger. At lade som var Christendommen en Invention af Joh. Climacus er netop en bidende Satire over Philosophiens Uforskammenhed mod den. Og saa igjen at faae de orthodoxe Former frem i Experimentet &anfbeg;saa vor Tid, der blot medierer o: s: v., neppe vil kunne kjende dem igjen&anfslut; oga troe det er noget Nyt &streg; det er Ironien. Men Alvoren ligger netop i det Samme, paa denne Maade at ville lade Christend. vederfares Ret &streg; inden man medierer. a (disse ere Anmelderens Ord) Et muligt Slugtningsord Slutningsord til alle de pseudonyme Skrifter af Nicolaus Notabene. Jeg skal nemlig fort&ae;lle et h&o-;ist&ae;ret Publikum, hvorledes det gik til, at jeg blev Forfatter. Historien er ganske simpel, thi det er meget langtfra at jeg har et Syn, en Dr&o-;m, en Geniuss Indskydelse eller andet saadant Saadant at beraabe mig paa. Jeg havde tilbragt nogle Aar af mit Studenterliv i en Slags Lediggang, vel l&ae;st og t&ae;nkt en Deel men min Indolents havde v&ae;ret aldeles overveiende; da sidder jeg nu for 4 Aar siden en S&o-;ndag-Eftermiddag ude hos Conditoren i Fredriksberg-Hauge og ryger min Cigar og seer paa Tjenestepigerne, og see pludselig griber den Tanke mig: Du gaaer nu og spilder Din Tid uden at gj&o-;re Gavn; i alle Retninger tr&ae;der et dyrebart Genie frem efter det andet og gj&o-;r Livet og Tilv&ae;relsen og den verdenshistoriske F&ae;rsel og Communicationen med den evige Salighed lettere og lettere &streg; hvad gj&o-;r Du? Skulde Du dog ikke kunde hitte paa Noget, hvorved Du ogsaa kunde tjene Tiden. Da faldt det mig ind,: hvad om jeg satte mig ned og gjorde Alt vanskeligt. Saaledes maa man s&o-;ge at v&ae;re i alle Maader til Tjeneste. Selv om Tiden ikke skulde beh&o-;ve lidt Baglast, saa maa jeg dog v&ae;re elsket af alle dem, som gj&o-;re Alt let, thi er der slet Ingen der vil gj&o-;re det sv&ae;rt, saa bliver det altfor let &streg; at gj&o-;re det let. Fra det &O-;ieblik har jeg fundet min Underholdning ved dette Arbeide, jeg mener Arbeidet har v&ae;ret underholdende, thi i anden Forstand har jeg ikke fundet Underholdning derved, men sat Penge til. Man kan jo heller ikke forlange, at Folk skal give Penge forat faae Alt gjort sv&ae;rt, det er jo at gj&o-;re det endnu sv&ae;rere. Nei egl. skulde de, der gj&o-;re det let, underholde mig, thi de have Gavn deraf. De have ogsaa redelig benyttet mig, og ligefrem antaget, at jeg gjorde det for deres Skyld, blot for at de kunde have Noget at gj&o-;re let. Det kunde blive en brugelig dramatisk Mods&ae;tning, at fremstille en Spaamand samtidig med Socrates, der varslede om en Helt, der skulde komme. Helten var Socrates og han var til, men det vidste Spaamanden af, og Socrates var den af Alle der mindst syntes at v&ae;re beregnet derpaa. Hvilken Fortjeneste kunde man nu till&ae;gge en saadan So Spaamands Forudsigelse &streg; og dog havde han jo Ret. Det kunde v&ae;re en ret snurrig Plan til en Vaudeville, at lade en svensk Familie, der i Bladene havde l&ae;st alt det, om den magel&o-;se danske Gjestfrihed (, at Barberene toge Skj&ae;get gratis af, de offentlige Fruentimmer gratis betjente En (cfr. Enten &streg; Eller) o: s: v:) tage ned til Ki&o-;benhavn en 14 Dages Tid derefter, i den faste Overbeviisning, at det var altid saaledes i Ki&o-;bhv. og nu lade dette udvikle sig i Situationer. Som Vederlag for Misforstaaelsen kunde man lade det ende med en lykkelig Forelskelse, hvis f&o-;rste Spire man kunde lade v&ae;re Sympathie med Misforstaaelsens Situation. ..... inderlig som den Fortabtes sidste L&ae;ngsel efter sin Sjels Salighed, naar han gaaer under. &streg; piinlig som Drankerens f&o-;rste d&ae;mrende Bevidsthed, naar han vaagner. Lovtale over Efteraaret. poetice.... og naar saa Efteraaret kommer med sin friske styrkende Kj&o-;lighed, naar den opbevarede Sommervarme i Atmosph&ae;ren er som en Mulighed, en moderlig Omsorg, at den Nydende ikke forki&o-;les, naar man saaledes bestandig har ligesom et let Overt&o-;i ved Haanden, medens Efteraars-Vinden styrker &streg; og naar saa Efteraaret kommer, og Livets Flygtighed kalder paa Begjeringen, naar Skoven ikke staaer tryg som skulde den staae saaledes til evig Tid, men skifter Farve blot man seer paa &u; den, saa thi Vexel opflammer Lysten, naar Qvinden staaer tryg og rolig, da hidser hun ikke, men naar hun skifter Farve, da betyder denne Vexel: hurtig hurtig. Og saaledes med Efteraaret. Og aldrig fl&u; driver Skyen saa hurtig om Sommeren som om Vinteren, Efteraaret, og aldrig falder det om Efteraaret Echo ind at standse at hvile sig ud i Skovens varme Luft, nei ustandset iler det sig selv forbi. a Alt hvad der er N&ae;rv&ae;rende hidser Critiken, men Erindringen afv&ae;bner den, og lader En bruge Idealiteten ikke til at vrage, men til at forskj&o-;nne det Forbigangne. b Vel minder Alt i Efteraaret os om Undergang &streg; og dog forekommer det mig den skj&o-;nneste Tid: gid da, naar jeg engang er i min Undergang der maatte v&ae;re En, som da vilde synes saa godt om mig som jeg om Efteraaret. Martensen har yderst skarpsindigt viist, at der intet Indifferent er til, men blot er det saaledes fordi vi ikke have fattet dets E ethiske Point. Dette har Mag. Hagen endog fundet Leilighed til at citere i sin Afhandling, formdl for dog at citere Prof Martensen. Det er af den Sort yderst dybsindige Hove Bem&ae;rkninger som is&ae;r ubetydelige Hoveder forbauses af og forbause med. Saasnart Individet er levende, existerer, saa er det Indifferente til og begrundet i selve Existentsens Alternation. Evigt seet er Alt sat i Afsluttethed, saa er det temmelig naturligt, at der intet Indifferent er. Det Indifferente kan kun t&ae;nkes i Forhold til Existents og Vorden. Saasnart Afsluttetheden er der, den evige Afsluttethed, saa faaer det Metaphysiske saaledes Overmagten, at der intet ethisk Indifferent er, fordi det Metaphysiske er. Det Indifferente forholder sig til Vorden, og derfor er den hele Martensenske Viisdom Sidestykket til, at det Forbigangne er mere n&o-;dvendigt end det Tilkommende. Naar en Skipper seiler ud med sin P&ae;reskude veed han i Almdl. hele Touren forud; men en Orlogs-Mand stikker i S&o-;en og f&o-;rst paa Dybet faaer han sin Ordre: saaledes med Geniet, han ligger paa Dybet og faaer sine Ordre, vi Andre veed saadan Dit og Dat om det Dit og Dat vi foretage os. Situation. Den kunde v&ae;re med en Modifikation brugt i det psychologiske Experiment (Skyldig? &streg; Ikke-Skyldig?): Experimentets quidam var fE theologisk Candidat, var bleven Pr&ae;st, opholdt sig paa Landet, kom til Hovedstaden, pr&ae;dikede efter Anmodning af Ens En af hans Venner til H&o-;imesse, holder Pr&ae;dikenen Alt vel, tager et Stykke Papir frem som er Listen paa dem, for hvilke der lyses fra Pr&ae;dikestolen &streg; og l&ae;ser: 3d Gang for &streg; her fulgte Navnet paa Pigen, med hvilken han havde v&ae;ret forlovet og nu et andet Navn. Naar jeg uendeligt besk&ae;ftiger mig med Noget, og jeg vil tale derom til Folk, som ansee det for en Narrestreg, hvad saa? Ja hvis jeg er eta Geni&eaigu;, der troer mig kaldet til at omskabe hele Verden, saa taler jeg vr&ae;lende i den Forvisning, at jeg skal nok faae Folk til at indsee, at det er det uendeligt Vigtige. Men har jeg lidt Forstand, og Reflexion saa antager jeg ikke noget Saadant om mig selv, udtrykker derfor Misforholdet ved at s&ae;tte det Comiske imellem os, og i det Comiskes Form at tale derom. Derved undgaaer jeg ogsaa hvad det vr&ae;lende Genie altid ender med, at blive comisk, netop fordi jeg selv har fattet det. a vr&ae;lende I Grunden er ethvert Msk. f&o-;dt til at herske. Det seer man bedst paa B&o-;rn. Idag saae jeg en lille Pige, der sad paa en Ammes Arm. De m&o-;dte nogle Bekjendtere af Barnets Sl&ae;gt. Ammen holdt en Blomst i sin Haand, og nu maatte alle samtlige allerunderdanigst lugte til Blomsten og sige: pst! &u;&u; Det blev gjentaget flere Gange, vilde Ammen springe Nogen over, blev hun strax opm&ae;rksom og betydede hende, at hun havde at gj&o-;re Alt n&o-;iagtigt. Men Den, som gjorde det rigtigt godt med at nyse, tilsmilede den lille Herskerinde en et allerh&o-;ieste Velbehag. Saa vilde Ammen, at hun skulde gaae, men hun b&o-;iede sig lidt ud fra Armen, derpaa hang hun Hovedet lidt ned og l&o-;nnede Ammen med et Kys fra neden &streg; og det med en Pr&ae;tension og dog med en Barnlighed. Den stadselig paakl&ae;dte Dame, der seilede alene i en af Eskildsens Baade, S&o-;ndag-Eftermiddag, omkring i Kanalen. Replik af en humoristisk Individualitet: &anfbeg;Som det er behageligt det behageligste at st&o-;vle ukjendt gjennem Verden uden at v&ae;re kjendt hverken af H. Majest&ae;t Kongen, Hds. Majest&ae;t Dronningen, Hendes Majest&ae;t Enkedronningen, hans kolg. kogl. H&o-;ihed Kronprindsen &streg; saaledes synes det mig ogsaa at det at v&ae;re kjendt af Gud gj&o-;r Livet saa uendeligt byrdefuldt. Overalt hvor han er med, der bliver enhver &br1-2; Time uendelig vigtig. At leve paa den Maade kan man ikke holde ud i 60 Aar, saalidet som den anstr&ae;ngede Examensl&ae;sning, hvilken man dog kun holder ud i 3 Aar, og som dog ikke er saa anstr&ae;ngende. Alt opl&o-;ser sig i Modsigelse. Snart pr&ae;dikes man op til ikke at gaae og d&o-;se, men leve med Uendelighedens h&o-;ieste Lidenskab. Nu vel man griber sig an, man kommer stiv og stram til Paradenb &streg; saa hedder det, ja man maa l&ae;re at mindske Seilene.c Hvad vil dette sige &streg; am Ende kommer alle Msker lige vidt, og det Hele er ikke Stort v&ae;rd. Det gaaer her som det gik mig med min L&ae;ge. Jeg klagede over Ildebefindende. Han svarer: De drikker vist for megen Kaffe, og gaaer for lidt. 3 Uger efter taler jeg med ham igjen og siger: jeg befinder mig virkelig ikke vel, men nu kan det da ikke v&ae;re af Kaffe-Drikken for jeg drikker slet ikke Kaffe, eller Mangel paa Motion, da jeg gaaer hele Dagen. Han svarer: ja saa maa Grunden v&ae;re, at De ikke drikker Kaffe, og at De gaaer for meget. Altsaa Ildebefindedet var og blev det samme, men naar jeg drikker Kaffe, saa kommer mit Ildebefindende sig af, at jeg drikker Kaffe, og naar jeg ikke drikker Kaffe, saa kommer mit Ildebefindende sig af, at jeg ikke drikker Kaffe. Og saaledes med os Msker. Den hele jordiske Tilv&ae;relse er et Slags Ildebefindende, hos Nogle er Grunden for meget Anstr&ae;ngelse hos Andre for lidt, og sp&o-;rger Nogen om Grunden, saa sp&o-;rger man ham f&o-;rst: anstr&ae;nger De Dem meget; svarer han hertil ja, saa siger man: Grunden er for megen Anstr&ae;ngelse. Svarer han nei: siger man det Modsatte, stikker Halen mellem Benene og skulker af. Om En gav mig 10 Rd vilde jeg dog ikke paatage mig at forklare Livets Gaade. Hvorfor skulde jeg ogsaa det? Er Livet en Gaade, saa ender det vel med, at den der har givet Gaaden op selv forklarer den, naar han m&ae;rker, at der ingen Rift er om at gj&ae;tte. Jeg har ikke inventeret Gaaden, men saavel i den Frisindede, Freisch&u..;tz som i andre Blade, hvor der opgives Gaader, f&o-;lger Forklaringen i n&ae;ste Nummer. Den Forskjel at blive n&ae;vnt i Bladet som Den, der har gj&ae;ttet Gaaden samme Dag, som vi Alle faae den at vide, besk&ae;ftiger mig ikke.&anfslut; a Kan Gud Alt uden M&o-;ie, saa forhindrer hans N&ae;rv&ae;relse Mennesket i at gaae og l&o-;ie. b man kommer l&o-;bende med en Lidenskab som ingen Mand havde det i Bombardementet. c Man staaer som paa Forklarelsens Bjerg og skal afsted &streg; men saa faaer Endelighedens Smaafordringer og Klatgjelden til Urtekr&ae;mmeren Skomager og Skr&ae;dder fat paa En, og summarum: man bliver ved Jorden og Forvandlingen foregaaer ikke med En men med Forklarelsens Bjerg der bliver til en M&o-;dding. Det er som naar en MandsMand fra Permadsens Gang skal til Hove men m&o-;der saa mange Endelighedens Sammenst&o-;d inden han slipper ud af denne Gade, at han ikke mere kan vise sig ved Hove og blive hjemme. Tilv&ae;relsen er bestandigt en begyndende Tragedie der bliver en Vaudeville. d Hvo falder ogsaa paa, at spende en Pegasus og et Udgangs&o-;g sammen for een Vogn for at kj&o-;re: og saaledes er dog det at existere for en ud den af Endelighed og Uendelighed sammensatte! e en gl Jomfru ell Pensionist der gj&ae;tter Gaader. Replik: Som den Syge l&ae;nges efter at kaste Bandagen af, saaledes l&ae;nges min sunde Aand efter at afkaste Legemets Matheda; som den seierrende General i det Hesten bliver skudt under ham, raaber: en ny Hest &streg; o, at jeg s saaledes min Aands seierrige Sundhed turde raabe: en ny Hest, et nyt Legemeb; som den der i Livsfare paa S&o-;en, naar en Anden Druknende vil gribe i hans Been, st&o-;der ham fra sig med al Anstr&ae;ngelse, saaledes holder mit Legeme som en tyngende V&ae;gt fast i min Aand, saa det bliver D&o-;dens Undergang; som et Dampskib hvor Maskineriet er for stort i Forhold til Skibets Bygning: saaledes lider jeg. a dette gjennemsvedte lumre OmslagGr&o-;d-Omslag, som er Legemet og Legemets Mathed b thi kun Legemet er udtjent Noget om K&o-;ernes Bissen. Et Studium. is&ae;r Detail-Beskrivelse af hvorledes de enkelte K&o-;er saae ud, idet de optr&ae;de med deres geniale Pr&ae;station, Beskrivelse af Halens Sving, af Galoppen paa skj&o-;ns, af Udtrykket i &O-;iet, &streg; af den, som blev generet af at jeg saae paa den, og strax stak Halen mell. Benene igjen a &anfbeg;Hele Naturen har glade Geb&ae;rder&anfslut; saaledes ogsaa K&o-;erne, om det end er et Sp&o-;rgsmaal, hvorvidt der ikke ligger lidt Ironi til Grund derfor. Dersom man havde sagt til et Barn at det at br&ae;kke Benet var at synde, hvilken Angest vilde han da ikke leve i og formdl. oftere br&ae;kke det, og allerede det at have v&ae;ret n&ae;r derved ansaae han for Synd. S&ae;t det var ham umuligt at forvinde dette Barndoms Indtryk. Saa vilde han vel af Kjerlighed til For&ae;ldrene, at disses Misgreb ikke skulde blive forf&ae;rdeligt ved hans Undergang, holde ud saa l&ae;nge som muligt. Saaledes sp&ae;nder man en Hest for for stor en Byrde, den tr&ae;kker med al Livsens Kraft &streg; saa styrter den. Og en saadan &anfbeg;Vildledelse&anfslut; med H. t: hvad Synd er findes vel stundom, maaskee netop af foranlediget af en Udsv&ae; Velmenende. Som hvis en Mand, der havde v&ae;ret meget udsv&ae;vende, netop for ret at afskr&ae;kke sin S&o-;n fra det Samme, opfattede Kj&o-;nsdriften selv som Synd &streg; og glemte at der var en Forskjel mell. ham og Barnet, &streg; at Barnet var uskyldig, og derfor n&o-;dvendigviis maatte misforstaae. Den Ulykkelige, der allerede som Barn saaledes blev sp&ae;ndt for til at tr&ae;kke og tr&ae;lle gjennem Livet. .... Og hvis Du hver S&o-;ndag gik i Kirke, og ofte l&ae;ste opbyggelige Skrifter, og h&o-;rte og l&ae;ste men Alt, hvad der taltes om gik angik vel Dig, men dog aldrig n&ae;vntes den Art af Lidelse, der var Din daglige. Naar det, hver Gang der blev sagt Amen, var din eensomme Opbyggelse at sige: Gud give dette her blev omtalt var min Opgave. Hvis Heste kunde holde opbyggelige Forsamlinger, og der taltes om at lide Hunger at blive grusomt slagen af en Kudsk, at blive sparket i Stalden, at blive drillet, at blive jaget om Vinteren ud under aaben Himmel &streg; men der var en Hest, der var Tilh&o-;rer, og som hver Gang gik bedr&o-;vet hjem, thi Alt hvad der taltes om og hvad de andre Heste antydede hinanden naar de i Aaget stikke Hovederne sammen, ell. paa N&u; Marken aabne sig for hinanden i Fortrolighedb det forstod den vel, men dens Lidelser taltes der aldrig om.c a en Hest, som glad kom l&o-;bende hver Gang de flokkedes om Aftenen i Overdrevet, haabende ved at h&o-;re n&o-;ie efter at faae Noget at vide &streg; indtil den bekymret vendte om igjen og s&o-;gte sit eensomme Tilholdssted. b eller ved Vrinsken sammenkalde hinanden til f&ae;lles Betragtning, c ell. naar de den duggede Sommermorgen staae og slaae med Hovederne, medens Engen seer saa indbydende ud, Det var vel ikke ut&ae;nkeligt, at et Msk. kunde leve hele Livet altid bekymret for at han ikke havde Troen, og om hvem der maatte siges og til hvem der vilde siges: Kj&ae;re Du havde Troen, og Din Bekymring var blot Inderlighedens Smerte. Naar man l&ae;ser i Luther faaer man jo rigtignok Indtrykket af en vis en sikker Aand, der taler med en Afgjorthed som er &anfbeg;gewaltig&anfslut; (er predigte gewaltig &streg; &g.e;&g.x;&g.o;&g.u;&g.s;&g.i;&g.a; Mth: Ev. 7.). Og dog synes mig denne Sikkerhed at have noget Tumultuarisk ved sig, som netop er Usikkerhed. Det er bekjendt nok, at den modsatte Sjelstilstand ofte s&o-;ger sit Skjul hos sin Mods&ae;tning. Man opmander sig selv ved det st&ae;rke Ord, og Ordet bliver n&ae;sten endnu st&ae;rkere blot fordi man selv er vaklende. Det er ikke noget Bedrag, det er et fromt Fors&o-;g. Angestens Usikkerhed vil man end ikke give Ord, man t&o-; vil (ell. t&o-;r) end ikke rigtigt udn&ae;vne den, og man tvinger netop Mods&ae;tningen frem i Tillid til at det skal hj&ae;lpe. Luther bruger saaledes fremherskende, hvad der med saa megen Maadehold bruges i det N.T., Synd mod den Hellig Aand. For at forcere sig selv og den Troende frem, bruger han strax og drakontisk dette Ord om Alt. Naar saa er, saa bliver der tilsidst ikke et Msk. uden at han ikke blot een men mange Gange har syndet mod den hellig Hellig Aand. Og naar der nu staaer i det N.T., at denne Synd kan ikke tilgives, hvad saa? &streg; Jeg veed det meget godt, at de Fleste ville korse sig, naar jeg sammenlignede Luthers Sikkerhed med fE Socratess. Men kommer dette dog ikke af, at de fleste Msker have mere Sands og Tilb&o-;ielighed for det Tumultuariske. Luther blev, som bekjendt, saa rystet ved et Lyn, der dr&ae;bte hans Ven ved hans Side, men saaledes er hans Yttringer bestandigt, ligesom Lynet i eetv&ae;k slog ned bag ved ham. Et Beviis for Chrstdommens Sandhed. Dette Beviis er, at det mange Gange har h&ae;ndt sig, at dens ivrigste Fjende er bleven dens ivrigste Forsvarer. Det Modsatte h&ae;ndes ofte Philosophier og andet Saadant, at den varmeste Tilh&ae;nger bliver en Fjende, og falder fra. Dobbelt-Forholdet ved Chrstd. viser netop dens absolute Sandhed, at den hidser lige saa st&ae;rkt som den tiltr&ae;kker. Ellers er Tilh&ae;ngerens f&o-;rste Forhold bestemt ligefrem ikke som Fjende men som Ven, han bliver indtaget (ved &g.Ch;std. bliver han frast&o-;dt) og saa bliver han f kjed af det. Med Chrstd. omvendt, saa betydningsfuld er den, at den f&o-;rst st&o-;der fra og saa tr&ae;kker til, og Mods&ae;tningens Frast&o-;d er Inderlighedens Kraftmaaler. Replik. Som der i en stor Forsending af Sild er en yderste R&ae;kke, der er fortrykket og forkommen, som ved Frugts Indpakning ere de Exemplarer, der ligge yderst blive st&o-;dte og forulykkede: saaledes er der ogsaa i hver Generation nogle Msker, som ligge yderst og lide ved Indpakningen, der kun v&ae;rner om dem, som ligge i Midten Den barmhjertige Samaritan kunde belyses ved at sammenligne ham med de to engelske Lorder, der da de saae en Ulykkelig komme paa en vild Hest i strakt Cariere hen ad Landeveien, hvert &O-;ieblik if&ae;rd med at styrte af, raabende om Bistand, ganske roligt saae det an og i samme Nu sagde den Ene: 100 &pund; han falder af, og den Anden svarede: top antaget; hvorpaa de gav deres Veddel&o-;bere Sporen, ilede forud for at faae Ledene underveis lukkede op og betale ved Bommene for at Intet skulde standse den ulykkelige Rytter. Leviten og Pr&ae;sten gik dog blot forbi, men at gj&o-;re Veddemaal istedenfor at hj&ae;lpe! Bev&ae;gelse; Gjentagelse; Afgj&o-;relse en Trilogie. Den ethiske Besindelse i Livet er det afgj&o-;rende. Den er Autorisationen og den menneskelige Existentsens Existentses Maal. Saa kan Differentsen for&o-;vrigt v&ae;re som den v&ae;re vil: om en Grosserer udmaaler Millioner Alen og en fattig Enke kun nogle faae hundrede om Aaret, denne Forskjel er ligegyldig, men de maale begge med den autoriserede Alen. Perlen Den &ae;gte Perle dannes som bekjendt i Muslingen ved at indsuge Duggen. Men if&o-;lge Ammianus Marcelinus skal det gj&o-;re en Forskjel, om det er Morgen- eller Aftenduggen den indsuger. &streg; Saaledes ogsaa med Mskene: Haabets ell. Erindringens &ae;dle Individualiteter. Det er m&ae;rkeligt nok, at det abstrakte Udtryk i det rhetoriske Foredrag stundom frembringer mere Virkning end det den concrete Skildring. fE naar en Pr&ae;st vil sige: &anfbeg;jeg kjender ikke Dit Liv m: T, jeg veed ikke hvad der n&ae;rmest ligger Dig paa Sinde, hvilken Din skjulte Sorg er&anfslut; saa skal han maaskee aflokke den Taarer, der vilde sidde ubev&ae;get hvis han virkelig skildrede hans bestemte Sorg. Ligesom Middelalderens Lyrik ofte ligger i Universalismen, at den Lidende fE istedenfor at tale om sig selv taler om et Msk. i Almdl. (denne lyriske Objektiveren) saaledes har Abstraktionen ogsaa noget bestikkende, ligesom en Luftning af det Almene der gaaer over Tilh&o-;rerens Hoved, og ber&o-;rer ham netop fordi der ikke bestemt tales om ham. Det er m&ae;rkeligt nok: en lille Ubetydelighed frister naturligviis et h&o-;ist foragtet Liv og er overseet af alle Kloge; til Gjengjeld revancerer den lille Ubetydelighed sig stundom, thi naar en Mand bliver gal er det n&ae;sten altid over en lille Ubetydelighed. Opgave til et Drama: En Skuespiller i hans personlige Existents er maaske i vor Tid den eneste brugbare Figur, som ikke er benyttet. Existents-Modsigelsen, og Vanskeligheden er af dramatisk Virkning. Et saadant Stykke som fE Kean releverer saa godt og den gl. Souffleur er am Ende maaskee den bedste Figur deri. Naar Erasmus i P beviser at Nille er en Steen, saa seer man comisk hvor afm&ae;gtig Syllogismen er; naar Md. Nielsen (i Pigen af Lyon) med hele en eenfoldig Moders trofaste Tilforladelighed, siger om hendes S&o-;n, at der har faaet en overordlig Dame til &Ae;gte, at det var dog ikke saa underligt: thi er min S&o-;n end ikke en Prinds, saa burde han v&ae;re en Prinds, og det er dog n&ae;sten lige saa godt &streg; saa viser hun hvilken Magt Pathos har. De selv samme Ord fremsagte med en anden Stemme frembringe den samme V en comisk Virkning, fordi det Udsagte i Retning af Forstand er Galimathias men i den ydmyge Moderkjerlighedens fromme Bedrag uhyre Pathetisk. Heldigviis er jeg ikke af Lykkens Udkaarne ell. af de meget Beundrede, thi saa lidet villig jeg er til at gl&ae;de mig med hine og yde hine disse min Tribut saa lidet &o-;nskede jeg selv at v&ae;re en saadan, da en saadan Existents er splidagtig i Forhold til det Almene, tr&o-;stesl&o-;s i Forhold til de Ulykkelige. &streg; Jeg Der er en Fugl som kaldes Regnspaaer og saaledes er jeg, naar i Generationen Uveiret begynder at tr&ae;kke sammen saa viser der sig af den Art Individualiteter som jeg er. af al Udsv&ae;velse er dog denne Forraadnelsens Aandrighed den v&ae;mmeligste. Lad et Msk. synde personligt i Ungdommen, lad ham forf&o-;re Piger, lad ham begjere Vinen &streg; der er dog Haab om at dette engang som Synd kan falde paa hans Samvittighed. Men denne Fornemhed Fortabelsens elendige Glimmer, at Individet evaporerer i Generationen, forvexler sig selv med Rom og Gr&ae;kenland og Asien, O denne Opbl&ae;sthedens Skimmel, saa Individet ikke h&o-;rer til dem der ved vellystig Vellyst legemlig forstaaet ere diliciis diffluentes, men aandelig forstaaet i Tankel&o-;shedens Fjollethed ere diffluentes. a pantheistiske Dersom Undersaatterne i et Land hvor der var en Konge paa Thronen, ville s&ae;tte sig hen og unders&o-;ge om det nu ikke var rigtigst at have en Konge, saa vilde han vel blive rasende. Og saaledes b&ae;rer man sig ad mod Gud &streg; man glemmer, at Gud er til, og overveier om det er rigtigst, antageligst at have en Gud. Som der gives Planter, der ikke blot b&ae;re deres gavnlige Frugt men tillige rense og for&ae;dle Jordbunden hvori de voxe, altsaa saa langtfra at udpine dens Kraft for&ae;dle den &streg; saaledes er det med enhver god Bestr&ae;belse, den b&ae;rer ikke blot sin Frugt men den renser tillige Sindets Jordbund. Beundringens Dialektik. Det &ae;sthetisk-sandselige Msk. beundrer det Fremmede, det som staaer i intet Forhold til ham selv; den Ethiske beundrer hvad der indeholder den v&ae;sentlige Lighed med ham, det Store, der kan blive Forbillede for hvad han selv skal v&ae;re; den Religieuse beundrer Gud der nok er det absolut Forskjellige, men dog det gj med hvilket han skal have Lighed gjennem den absolute Ulighed. (Tilbedelse). det er humoristisk rigtigt, at Hamlet sv&ae;rger ved en Ildtang; det omvendte er lige saa, fE hvis En vilde sige: jeg t&o-;r give mit Hoved paa, at der er rigeligt for 4 &sk; Guld paa Bindet af Heibergs Urania.. Modsigelsen ligger i det Pathetiske: at give sit Hoved paa; og saa 4 &sk;, og sk&ae;rpes ved det Pr&ae;dikat: rigeligt. Besynderligt nok; iaften gik jeg ud af Vesterport, det var m&o-;rkt; i en af de Smaa-Alleer gik jeg et Par Drenge forbi. Jeg m&ae;rkede bem&ae;rkede dem neppe, var dem forbi, da h&o-;rte jeg, at den ene sagde til den anden fort&ae;llende: derpaa kom de da til en gl. Spaaqvinde.&anfslut; Her i Sommer h&ae;ndte det Samme mig i Aftenskumringen ude ved Peblinges&o-;en, det var to Smaa-Piger, og den ene sagde: derpaa saae han langt borte et gl. Slot.&anfslut; Jeg troer neppe den st&o-;rste Digter kunde frembringe en saadan Virkning, som disse gribende Minder om Eventyret: om det gl. Slot langt borte, om dette derpaa, ell. de gik l&ae;nge indtil, o: s: v:. Thi gaae langs Strandbredden og lad Havets Bev&ae;gelse ledsage Tankernes Ubestemthed &streg; men staae ikke stille, opdag ikke Eensformigheden, blot Du &br1-2; Secund har h&o-;rt den: saa er det allerede vanskeligt at l&o-;srive sig fra dens Trolddom. Sid i Baaden lad Vandets Squlpen blande sig forvirrende i Tankens Fastholden af en eneste Tanke, saa Squlpet snart h&o-;res, snart ikke h&o-;res &streg; men lad aldrig ikke &O-;iet forelske sig i Vandets Bev&ae;gelse, blot Du &br1-2; Secund hengiver Dig til dens Eensformighed, saa er Natur-Overtalelsen n&ae;sten som et L&o-;fte for evig. ... Men der er Ingen der frygter Gud; man h&o-;rer ham ikke i Tordenen, dertil har man for aandelige Forestillinger; man seer ham ikke i Skjebner &streg; og Inderlighed har man ingen af. Men som alt er dresseret i Endelighedens Convenients, saa er Gud selv bleven afrettet; Pr&ae;sterne har ham i en Snoer, ved Hj&ae;lp af visse Betingelser. alt eftersom de tr&ae;kke i Snoren. Grimur Thomsen maa dog v&ae;re en meget l&ae;rd Mand; det seer man af de mange Skrifter han citerer i sin Disputats, og dog seer man af Disputatsen at han maa endnu have l&ae;st flere Skrifter fE Frygt og B&ae;ven, Angest, Enten &streg; Eller, som han ikke citerer. &streg; a han synes at dele Literaturen i to ulige store Dele: de Skrifter, han benytter, og dem han benytter til at citere: saa kan man da ikke n&ae;gte, at han har benyttet Literaturen. &streg; Man kan ikke beskylde ham for at s&ae;tte sit Lys under en Skjeppe; men paa den anden Side kan det jo dog ogsaa v&ae;re vildledende at anbringe et Lys paa et Bjerg, naar det i det H&o-;ieste egner sig til at lyse paa de lavere Steder. Situation. En gl. Falk, af dem hvis Forf&ae;dre brugtes til Jagt, sidder i et eensomt Tr&ae;, og fort&ae;ller sig selv hvorledes det gik til i hine stolte Dage (udf&o-;res med et Moment af Sv&ae;rmerie) i en Mose under neden skjulte af Siv sidde 2 Fr&o-;er i dybeste Forundring over hvad Falken fort&ae;ller; de vilde just til at begynde til at fort&ae;lle deres Levnetsl&o-;b indbyrdes da just de blive opm&ae;rksomme paa den, og genere sig nu for at begynde. Det kunde v&ae;re moersomt pludseligt at indrykke det Sp&o-;rgsmaal i et ell. andet Blad: hvorfor har dog ethvert Msk. i detmindste til visse Tider en saa ubeskrivelig L&ae;ngsel efter at v&ae;re en Fugl? Uden et Ord mere. Novellistisk lod Sligt sig benytte, ved at v&ae;re et aftalt Tegn mell. Tvende, ell. et Veddemaal, saa Novellen begyndte med at fort&ae;lle: en Dag l&ae;ste man i Speideren under Overskriften et Sp&o-;rgsmaal f&o-;lgende Linie &streg; som i Byen M.... vakte almindelig Forundring. Naar en Mand, der ell. hilser Een gaaer med en meget fornem Mand, hilser han ikke. Er dette nu Stolthed? Langtfra ikke, det er fordi han selv fortvivler om at kunne combinere; Goethe havde ikke gjort det. Vanskeligere end at skrive en heel &Ae;sthetik er det at beskrive en enkelt Skuespiller, vanskeligere end at beskrive end en enkelt Skuespiller er det at beskrive en eneste Pr&ae;station af ham. Jo mindre det Stofartige er (alt det om det chinesiske Drama og Middelalderens, og det oldnordiske, det spanske o: s: v: o: s: v) desto vanskeligere er Opgaven, fordi Opgaven le directe pr&o-;ver Fremstillingskr&ae;fterne. Jo mere man t&o-;r bruge Oversigts-Mediet desto lettere, thi da Masserne ere saa store saa synes det at man dog siger ved siger noget ved disse aldeles abstrakte Betragtninger, som Enhver kan udenad. Men jo concretere Opgaven er jo vanskeligere. Gud veed hvor l&ae;nge Philosopher skulle vedblive at gj&o-;re sig tykke ved den Illusion, de have faaet sig selv og Andre indbildt, at Oversigter er det Vanskeligste. Peter R&o-;rdam er et meget haabfuldt og barnligt Msk. (han siger: jeg er vred; og saa igjen er han ikke mere vred; og saa igjen vred, han kr&ae;ver sig, og er i intellectuel H. i det Afsnit hvor man som B&o-;rnene lader Alt gaae i Buxerne) kun Skade, at 70 Aar er Livets Maximum; dersom det var Skik og Brug at man i Gjennemsnit blev 250 Aar gl, saa vilde R. v&ae;re normal som han nu er i sit 40de Aar. Byrden bliver bestandigt den samme; men hver Gang han tr&ae;t raaber: hvad er Klokken, er Svaret: en Evighed. (der fort&ae;lles i et italiensk Folkesagn at et en Ulykkelig vaagnede i Helvede og raabte: hvad er Klokken og fik Svaret: en Evighed.) benyttet etsteds i Enten &streg; Eller. Naar intet Jordskj&ae;lv, ingen Vulkans Udbrud, ingen Pest, Krig o: s: v: l&ae;rer Menneskene Alts Uvished saa skulde til daglig Brug det religieuse Foredrag virke saaledes. Ja tag det der. Der ligger noget Forf&ae;rdeligt i for et Msk, der er if&ae;rd med at frelse sig selv og nu seer en Anden synke netop for den samme Vildfarelse (dette er ber&o-;rt i Skyldig &streg; Ikke-skyldig, i Frater Taci. Skrivelse der om den sympathetiske Anger). Men gjelder det, at jeg ikke har Lov til at sammenligne mig med Andre for at rose og h&ae;ve mig selv, men blot har at forholde mig til Idealet; saa gjelder det ogsaa at jeg ikke har Lov til at sammenligne mig med Andre for at fortvivle over mig selv, men atter her skal jeg holde mig i mig selv og i Sandheden, og aldrig indlade mig paa hverken stolt ell. sympathetisk at ville forstaae Sandheden gjennem en Tredies Skjebne, som jeg aldrig kan kjende, men fatte den evige Sandhed. Et besynderligt ynkeligt Syn er det, at see et stakkels Udgangs&o-;g, naar det staaer sp&ae;ndt for en Vogn, med Muleposen for og end ikke kan &ae;de. Eller naar en saadan stakkels Hest har faaet Muleposen forkeert, og ikke kan komme til at &ae;de, og Ingen t&ae;nker paa at hj&ae;lpe den. Det vilde v&ae;re en humoristisk rigtig Replik af en &Ae;gtemand til sin Hustrue, naar denne var frugtsommelig: h&o-;r nu lille Mutter kunde Du nu ikke see og skynde Dig lidt med det Stykke Arbeide. En Humorist er let lidt utaalmodig, men Naturens Gang er en Satire over msklig Hurtighed og msklig Langsomhed. Afsluttende eenfoldigt Efterskrift. Meningen af den sidste Passus i Forordet (ell. om den kommer til at staae i Bagordet): &anfbeg;Thi at jeg selv skal sige det: jeg er intet Mindre end en Satans Karl&anfslut; o: s: v: er at der overhovedet ingen L&ae;remester ligefrem forstaaet kan v&ae;re i den Kunst at existere. Dette er ofte nok sagt i Bogen, og dog er det her sagt saaledes at Mangen vil forstaae det ligefrem, og dog vist Ingen gj&o-;re mig Indvending. Hagerne stikke i de Ord: &anfbeg;den tvetydige Kunst&anfslut;a og l&ae;ngere henne: dette v&ae;re nu et gl&ae;deligt ell. s&o-;rgeligt Tegn,&anfslut; et gl&ae;deligt nemlig, at der Ingen er, fordi den, der ligefrem vil v&ae;re det er en Daare, og endeligen: &anfbeg;langtfra mig v&ae;re den tomme og forf&ae;ngelige Tanke at v&ae;re en saadan L&ae;remester.&anfslut; (forf&ae;ngelig er her i bibelsk Forstand.. &streg; I Forhold til at existere gives der kun L&ae;rende, thi Den, der indbilder sig at han er saaledes f&ae;rdig, at han kan l&ae;re Andre og derover glemme selv at existere og l&ae;re: han er en Daare. I Forhold til at existere er der for alle Existerende een L&ae;remester: Existentsen selv. a derpaa: saa skal der sku nok komme Noget ud af det. Meningen er enten Nogen kunde l&ae;re Noget ved at v&ae;re Vidne, thi det at v&ae;re Vidne er ikke nogen ligefrem Meddelelse, ell. at det blev klart, at der ingen L&ae;remester er. I Skriftet &anfbeg;Afsluttende Efterskrift&anfslut; har jeg etsteds citeret nogle Ord af Luther (afom det babyloniske Fangenskab). Der staaer &anfbeg;in diesen Sacramenten,&anfslut; og det er un&ae;gtelig at Luther dermed har meent de 5 katholske. Nu styrter der da en Mand frem og gj&o-;r Indsigelse, o: s: v:. Ja v&ae;r velkommen. Det var netop det jeg vilde. I Bogen vilde jeg ikke aabne en l&ae;rd Unders&o-;gelse hell. ikke bruge mine bedste Vaaben. Nu frister en lille Fordeel en &Ae;ret: og saa kan jeg komme til at citere det langt Vigtigere i samme Skrift, som jeg har bem&ae;rket i mit Exemplar (Gerlachs Udgave). Idag h&o-;rte jeg en Droskekudsk sige om en fuld Kudsk der kj&o-;rte forbi i et temmeligt st&ae;rkt Trav: &anfbeg;han har faaet Noget af den Retning som ledsager Een til Rendestenen.&anfslut; Afsluttende Efterskrift. Det hele Manuscript var indleveret i Bogtrykkeriet, Rub og Stub medio Dec. ell. saa 1845. &anfbeg;En f&o-;rste og sidste Forklaring var henkastet paa et Stykke Papiir i det oprindelige Manuscript, men lagt til Side, for ikke at ligge og f for at udarbeides og blev f&o-;rst afleveret saa sildigt som muligt, for ikke at ligge og flyve i et Bogtrykkerie.a En Note til et Sted om de pseudonyme Skrifter har jeg ikke villet lade trykke med, blot fordi den var skrevet under Trykningen. Den L&o-;gn og Bysnak og P&o-;belagtighed man er omgiven af gj&o-;r Ens Stilling stundom vanskelig nok, gj&o-;r mig maaskee altfor oversp&ae;ndt &ae;ngstelig for at have denne Sandhed Sandheden paa min Side indtil det den mindste Tr&ae;vl, hvad hj&ae;lper det? a Jeg har et &O-;ieblik v&ae;ret raadvild, om jeg ikke af H: t: Omst&ae;ndighederne (Corsar-Vr&o-;vlet og Bysnakken) skulde lade Vedgaaelsen af mit Forfatterskab ude, om jeg ikke skulde i det Trykte bem&ae;rke ved Datoernes Angivelse, at det Hele var &Ae;ldre, end alt dette Vr&o-;vl. Men, Nei! Jeg skylder Sandheden netop intet Hensyn at tage til alt Sligt, og gj&o-;re Alt som det har v&ae;ret bestemt, henstillende til Gud, hvad han vil der skal komme ud der af, modtagende Alt af hans Haand som en god og en fuldkommen Gave forsmaaende, at handle klogt, fortr&o-;stende mig til, at han vil give mig en sikker og vis Aand. Min Idee er det nu at uddanne mig til at blive Pr&ae;st Jeg har i flere Maaneder bedet Gud om at hj&ae;lpe videre, thi for mig har det nu l&ae;ngere staaet tydeligt, at jeg ikke b&o-;r v&ae;re Forfatter mere, hvilket jeg nemlig enten kun vil v&ae;re ganske ell. slet ikke. Af den Grund har jeg heller ikke samtidigen med Correkturen begyndt paa noget Nyt, men kun paa den lille Anm&ae;ldelse af de to Tidsaldere, der atter er afsluttende. d. 7 Febr. 1846. Det Forf&ae;rdelige med den Mand, der engang som lille Dreng, da han gik og vogtede Faar paa den jydske Hede, leed meget ondt, sultede og var forkommen, paa en H&o-;i stod op og forbandede Gud &streg; og den Mand var ikke istand til at glemme det, da han var 82 Aar gl. De occultis non judicat ecclesia ␣ cfr. p. 268. cfr. p: 194, 185 og 171 i denne Bog. T&o-;r jeg fortie Skylden? Og dog t&o-;r jeg selv angive den. Dersom Gud vil have den aabenbar: saa kan han jo nok gj&o-;re detgj&o-;re, og denne Selvangivelse kan jo dog ogsaa v&ae;re at spille Forsyn. Idag gik der en Erindring mig anklagende forbi. S&ae;t Anklagen nu br&o-;d frem. Jeg kunde jeg reise kunde reise langt bort bort herfra, leve i et fremmed Land, et nyt Liv, fjernt fra Erindringen, fjern fra enhver Mulighed af, at det kunde blive aabenbart. Jeg kunde leve skjult &streg; Nei, jeg har at blive paa Stedet uforandret at gj&o-;re Alt, uden en eneste Klogskabs-Forholdsregel overladende Alt til Gud. Forf&ae;rdeligt hvad det kan udvikle et Msk. saaledes at blive paa Stedet kun uddannet ved Mulighed. a Her kunde ogsaa benyttes det tydske Ordsprog: Gott richt't, wenn niemand spricht (&dvs;: naar Alle tie, naar Ingen t&ae;nker paa at anklage, Ingen dr&o-;mmer om at der er Klage, ell. naar Anklageren er en D&o-;d.) cfr Deutsche M&a..;rchen und Sagen v. I.W. Wolf. Leipzig 1845 p. 213. Goethe er det, troer jeg, der siger etsteds: Ach, da ich irrte, hatt' ich viel Gespielen, Seit ich die Wahrheit kenne, bin ich fast allein. Hidtil har jeg v&ae;ret tjenende ved at hj&ae;lpe Pseudonymerne til at blive Forfattere, hvad om jeg nu fremtidigen besluttede mig til for den Smule Produktivitet jeg kan indulgere, at gj&o-;re det i Form af Critik, saa jeg nedlagde hvad jeg t havde at sige i Critiker, der ud af et eller andet Skrift viklede mine Tanker, saaledes at de dog ogsaa kunne ligge i Skriftet. Saa undgik jeg dog at blive Forfatter. i Febr. 1846. Egentlig er det Samvittigheden, der constituerer en Personlighed, Personlighed er en individual Bestemthed constateret ved at vides af Gud i Samvittighedens Mulighed. Thi Samvittigheden kan slumre men dens Mulighed er det Constituerende. Ellers vilde Bestemmetheden v&ae;re et transitorisk Moment. End ikke Bevidstheden om Bestemmetheden Selvbevidstheden er det Constituerende, forsaavidt dette kun er det Forhold, hvori Bestemmetheden forholder sig til sig selv, hvorimod Guds Samviden er Fixeringen Bef&ae;stelsen. Prof. Nielsen sagde til Sager, da denne, i Anledning af at han havde seet paa V&ae;relser hos ham ude paa Fredriksberg, yttrede, at det var saa skj&o-;nt for Prof: at kunne leve derude og studere i sit Otium: &anfbeg;nei, (sinne, sinne,) Sager, nu skal jeg ikke l&ae;se mere, nu skal jeg d&o-;e.&anfslut; I Mods&ae;tning til Directeur Sagers vistnok galante Forestilling om det at studere, gj&o-;r gl. Mikkels &anfbeg;l&ae;se&anfslut; et herligt Indtryk; den hele Historie er en ypperlig Betegnelse af Profs. Nielsens &ae;dle Simpelhed &streg; og nu det Resignerede: nu skal jeg blot d&o-;e. Den litteraire Foragteligheds Begreb lader sig bestemme ved f&o-;lgende Pr&ae;dikater: den er uden Idee-Berettigelse, selv om den har noget Talent, uden Livs-Anskuelse, feig, tr&ae;llesindet, fr&ae;k, pengebegjerlig; og det h&o-;rer den derfor v&ae;sentlig til at v&ae;re anonym. Vil man, for ret at see Forskjellen, til Sammenligning t&ae;nke paa Gr&ae;kenlands Opl&o-;sning og Aristophaness Comedie, saa staaer Aristophanes bemyndiget ved Idee, udm&ae;rket ved Genie, oph&o-;iet ved personligt Mod, Mod. Der h&o-;rte i Sandhed Mod til at fremstille Demagogen Kleon, og til, da ingen Skuespiller turde det, selv at overtage hans Partie i Stykket. Men saa lidet som Oldtiden overhovedet kunde naae den moderne Opl&o-;snings Abstraktion, saa lidet har den, selv i Ford&ae;rvethedens Periode, nogen egl. Analogie til den Art af feig Usselhed, som Anonymiteten vil begunstige. Vel siger Socrates i Apologien, at hans egl. Anklagere, de, der allerede gjennem mange Aar havde anklaget ham, vare ligesom Skygger, hvilke Ingen kan faae fat paa, men er end Bysnakken og Talen mell. Mand og Mand ligesom Skygger, saa er dannes den dog paa en Maade af virkelige Msker, men ved Anonymiteten kan een Eneste fremgoglefremkogle en Legion af Skygger. Enhver i vor Tid kan skrive en nogenlunde Opsats om enhver Ting; men Ingen vil ell. kan udholde det anstr&ae;ngende Arbeide at t&ae;nke een eneste Tanke heelt ud i alle dens fineste Consequentser. Til Gjengjeld paaskj&o-;nnes det netop i vor Tid at skrive Bagateller. I &u;&u;Bagateller, og Den, der skriver en stor Bog, gj&o-;r sig n&ae;sten latterlig. I gl. Dage l&ae;ste man store B&o-;ger, og forsaavidt man l&ae;ste Flyveskrifter og Blade, vilde man ikke ret v&ae;re det bekjendt: nu f&o-;ler Enhver sig forpligtet til at have l&ae;st, hvad der staaer i et Blad og i et Flyveskrift, men han undseer sig ved at have l&ae;st en stor Bog igjennem, han frygter for det skal ansees for Indskr&ae;nkethed. Bernhard af Clairvaux: impleri visitationibus Dei anima non potest, qu&ae; distractionibus subjacet. Det ender dog tilsidst med, at ligesom Metaphysik har fortr&ae;ngt Theologie, saaledes fortr&ae;nger Physik S&ae;del&ae;re. Hele den moderne statistiske Betragtning af det S&ae;delige bidrager dertil. Hver Gang jeg seer et nyt Blad &anfbeg;til Munterhed&anfslut; at udkomme: saa t&ae;nker jeg altid med Veemod: Herre Gud der er nu igjen En, der var if&ae;rd med at springe i Stranden, men dog forinden vilde vove det Yderste med at fors&o-;ge sig som Bladskriver i det Vittige, det Satiriske. Den ny Udvikling i vor Tid kan ikke blive en politisk, thi det Politiske er dialektisk i Forholdet mell. Generation og Individ i repr&ae;senterende Individ; men i vor Tid er allerede hver Individ if&ae;rd med at v&ae;re for meget reflekteret til at kunne v&ae;re n&o-;iet med blot at v&ae;re repr&ae;senteret. Honoraret, selv for de navnkundige Forfattere, er i dansk Litteratur nuomstunder meget lille, derimod er Drikkepengene, der falde af til de literaire Sjouere, meget betydelige. Jo mere foragtelig en Literat er nuomstunder, desto mere fortjener han. Man troer det er comisk at En har en falsk Forestilling, og man leer af den, naar den yttres. Selv Holberg bruger saadan Comik, skj&o-;ndt denne egl. er u&ae;gte og kun tilf&ae;ldig. fE Folk paa Bjerget antage at Jorden er flad. Nu Herre Gud det er da ikke saa forskr&ae;kkelig en Sag, det Comiske ligger snarere paa den anden Side, at Nogen kan v&ae;re saa selvtilfreds over at vide, at den er saa f&u;&u; rund. Dersom det at have en usand Forestilling om et Noget er comisk: saa ere vi alle mere ell. mindre comiske, og da venter vel en ell. anden Opdagelse paa os for at gj&o-;re os latterlige. Men dette Comiske er som sagt det Underordnede, og dog er Sandsen for og Forstanden paa det Comiske saa lidet udviklet at dette n&ae;sten altid bruges og saare sjeldent det rene Comiske. Det rene Comiske er, at en Mand veed det Rette og dog viser at han ikke veed det. Her er den v&ae;sentlige Modsigelse. En Mand veed at der er en Gud til &streg; og han siger: det veed jeg Fanden gale mig. Han veed Alt er uvist, og dog &anfbeg;har Erfaring l&ae;rt ham&anfslut; at holde sig til det &anfbeg;Visse&anfslut; til det Visse nemlig, som netop er uvist Uvist. Menighedens eller Samfundets Dialektik er f&o-;lgende: 1) de Enkeltheder, som i Forholdet forholde sig til hinanden ere hver for sig lavere end Forholdet. Saaledes er i den legemlige Organisme det enkelte Lem lavere; i Solsystemet det enkelte Himmellegeme. 2) de Enkeltheder, som i Forholdet forholde sig til hinanden ere hver is&ae;r lige for Forholdet. Saaledes i den jordiske Elskov, hver is&ae;r er Noget for sig, men Trangen til Forholdet er den samme for begge. 3) de Enkeltheder som i Forholdet forholde sig til hinanden ere hver is&ae;r h&o-;iere end Forholdet. Saaledes i den religieuse h&o-;ieste Form. Den Enkelte forholder sig f&o-;rst til Gud og saa til Menigheden; men dette f&o-;rste Forhold er det h&o-;ieste, om han dog ikke forsmaaer det sidste. cfr ogsaa afsluttende Efterskrift p. 327. at Opgaven ikke er fra Individet at komme til Sl&ae;gten, men fra Sl Individet gjennem Sl&ae;gten at naae Individet. cfr. en Afhandling af Dr. Bayer der Begriff der sittlichen Gemeinschaft (i Fichtes Tidsskrift. 13d B. 1844 p. 80.). hans Tredeling er: Beziehung, Bezug, Eeinheit. (cfr p. 80 og 81.). De occultis non judicat ecclesia. cfr p. 256, 194, 185, 171. Man kunde deri indslynge en ulykkelig Elskerindes Lidelses-Historie, saa de svarede paa Dato til hinanden, uden for&o-;vrigt at have det Mindste med hinanden at gj&o-;re. Begge Dele var Udgiveren paa en besynderlig Maade kommen i Besiddelse af. Naar en indtil Fortabelse Vildledt vil til at gaae under, saa er dette den sidste Replik og Tegnet: der gaaer dog i mig noget Bedre under. Saaledes opstiger der en Boble fra den Drukknende, det er Tegnet &streg; saa synker han. Ligesom Indesluttethed kan blive et Mskes Undergang, fordi han ikke vil udsige det Skjulte, saaledes er Udtalelsen af hiint Ord: Undergangen. Thi Udtalelsen er netop Udtrykket for at han blev sig selv saa objektiv, at han t&o-;r tale om sin egen Undergang, som om noget Afgjort, der end psychologisk kan interessere en Trediemand. Det Haab om at der dog var noget Bedre i ham, som skulde i Taushed v&ae;re brugt til at arbeide paa sin Frelse, det Haab gives ud og benyttes som en Ingredients i den Liigtale, han holder over sig selv. Regnestykket. Dersom jeg nu var en Pr&ae;st, og kunde tale saaledes, at den Enkelte, naar han gik hjem fra Kirke blot l&ae;ngtes efter at h&o-;re mig n&ae;ste Gang, medens han prisede og jublede over mig; &streg; paa den anden Side dersom jeg opm&ae;rksom paa den Enkelte, ved at studere hans Individualitet, vidste hvorledes han skulde paavirkes, og jeg da st&o-;dte ham fra saa han tilsidst n&ae;sten blev vred paa mig, og gik ind og lukkede sin D&o-;r og bad til Gud: i hvilket Tilf&ae;lde havde jeg gavnet ham meest; i det ene Tilf&ae;lde hjalp netop mit Bedrag ham til Sandheden; i det andet Tilf&ae;lde blev netop min Underst&o-;ttelse til Sandheden Bedraget; i det ene Tilf&ae;lde endte han med Sandhed og begyndte med Bedraget, i det andet endte han med Bedraget og begyndte med Sandheden. Men Mennesker vil desuagtet en Saadan beh&o-;ve, om ikke i anden Forstand, saa i den Betydning som Stoikerne sagde: sapientem nulla re indigere, et tamen multis illi rebus opus esse. &streg; Ergo quamvis se ipso contentus sit sapiens, amicis illi opus est, non ut habeat, qui sibi &ae;gro assideat, sed ut habeat aliquem, cui ipse assideat, pro quo mori possit. Dette er citeret efter en lille Afhandling af Dr. Bayer i Fichtes Tidskrift. 13dB. 1844. p. 86. &streg; Den Berlingske Tidende kan i literair og critisk Forstan Henseende (thi med hvad der hovedsagligen er dens Opgave: det Politiske forholder det sig anderledes) bedst sammenlignes med Sm&o-;rrebr&o-;ds-Papir; man l&ae;ser det medens man spiser, ja i Mangel af en Serviet har jeg endog seet en Mand t&o-;rre sig af i Avisen. Men det gjelder i Forhold til Alt at Omgivelsen har stor Betydning; hvad derfor, uden at v&ae;re saa h&o-;it at det ikke meget godt kan forstaaes af Enhver, &o-;nskes at gj&o-;re en L&ae;ser om muligt lidt alvorlig: det maa ikke l&ae;ses paa den Maade. Derfor &o-;nskede jeg ikke at see Noget aftrykt i B.T. Hellere end den Udbredthed, som hvad jeg skriver, kan faae ved at staae i B.T., langt hellere &o-;nskede jeg kun een eneste L&ae;ser. a Denne Mangel paa Selvh&ae;vdelse er og bliver Ruinen, Alt dreier sig om Penge; naar det kunde &u;sere betale sig, er jeg sikker paa, at man fik et Msk til at udgive en Journal som var beregnet paa at l&ae;ses paa Locumet. Og saa dadler man mig, fordi jeg holder paa Mynster, og ogsaa med Gl&ae;de modtager en lille Yttring af hans Anerkjendelse. Er det ikke det Samme jeg sagde i F&ae;drelandet 1845, da jeg frabad mig at blive roest af Berlingske Tidende, er det ikke det Samme jeg altid har sagt, i mit f&o-;rste Skrift og indtil det Sidste. &streg; Og nu Fortalen til &anfbeg;afsluttende Efterskrift.&anfslut; 1) er den af Johannes Climacus, og det gjelder jo atter her, hvad der staaer bagi Bogen, at Pseudonymen ikke er mig, og tillader sig en Hensynsl&o-;shed, som jeg hverken kan ell. vil. 2) hvilke Yttringer af Bifald og Dadel tales der om? Om Analogier til Folkehobens Hurra og pereat. Altsaa fordi jeg han forsmaaer og vrager alle al denne Opl&o-;bs-Anerkjendelse forsmaaer han derfor den enkelte i Sandhed Udm&ae;rkede? Hvilken Taabelighed. Dersom et saadant Blad som Corsaren ikke ganske manglede Selverkjendelse, da vilde det let see, hvorfor jeg ikke vil anerkjendes af det; og dersom det blot havde en nogenlunde Selverkjendelse vilde det indsee, hvorfor jeg endog vil udskjeldes af det, hvis Foragtelighed kun er skjult for dets egne &O-;ine. Thi efter mit Begreb betyder det at seire ikke, at jeg seirer, men at Ideen seirer ved mig, om jeg og offres. Det som netop gj&o-;r Videnskaben saa vanskelig overseer man ganske. Man antager, at Enhver og saaledes ogsaa Videnskabsmanden veed hvad han skal (ethisk) gj&o-;re i Verden &streg; og nu offrer han sig for sin Videnskab. Men selve den ethiske Besindelse var jo det der f&o-;rst maatte bes&o-;rges &streg; og saa vilde maaskee hele Videnskaben strande. Sit personlige Liv har da Videnskabsmanden i ganske andre Categorier end sit videnskabelige, men netop hine f&o-;rste vare jo de vigtigste. Videnskabsmanden fE beder &streg; og hele hans Str&ae;ben har nu travlt med at bevise Guds Tilv&ae;relse. Men hvorledes kan han saa bede inderligt naar hans V&ae;sen er splittet ad i denne Selvmodsigelse. Og dersom han beder inderligt, saa sp&o-;rges hvorledes han fra det at bede gaaer over til det at sysle med sin Videnskab, der sp&o-;rges, hvorledes han som Videnskabsmand forstaaer sig selv i det at bede, og hvorledes han som Bedende forstaaer sig selv at v&ae;re Videnskabsmand. a Saaledes begynder en lille Afhandling af Spinoza (de emendatione intellectus p. 495.) saa naturligt og simpelt. Naar et Msk. vil arbeide af yderste Evne, men bestandigt tilf&o-;ie, at han ikke forlanger at udrette Noget, saa bliver han anseet for Egoist; arbeider han halvt saa meget, men bestandigt forsikkrende, at han vil saa gjerne udrette Noget o: s: v: saa bliver han priset for Sympathie, og hvorfor? Fordi denne Tingenes Orden indeholder en Concession mod Hoben af Msk, hvem det smigrer, at han har saa travlt med dem. Det er denne Forholdenes Omvendthed, til hvilken der paa saa mange Maader tenderes hen. En Forfatter underordner sig Publikum, beder om skaansom Dom af Publikum o: s: v:, det smigrer og tilsidst bliver en Forfatter lige en Leietjener og hver en Spekh&o-;ker Publikum. Spinoza forkaster den teleologiske Opfattelse af Tilv&ae;relsen, og siger (i Slutningen af f&o-;rste Bog af Ethiken), at den teleologiske Betragtning kun holder sig ved at man tyer til asylum ignorantie ignoranti&ae; &streg; man er uvidende om causa efficiens og saa laver man Teleologien. &streg; I anden Deel af Ethiken forsvarer han sin Immanents, og siger at den er overalt kun veed man ikke overalt hvilken causa efficiens er. Men her tager jo Spinoza sin Tilflugt til asylum ignoranti&ae;. Teleologiens Forf&ae;gtere slutte: man veed den ikke, ergo er den der ikke. Spinoza slutter: man er uvidende om den ergo er den der. Hvad vil dette sige, det vil sige Uvidenheden er det usynlige Eenheds-Punkt for de tvende Veie. Til Uvidenheden kan man naae og da er det, som det hedder i &anfbeg;afsluttende Efterskrift,&anfslut; at Veien svinger af. (cfr afsluttende Efterskrift 2d Deel. Cap. II. Subjektiviteten er Sandheden.) Naar galt skal v&ae;re (thi bedst er det latere, bene latuit,) saa er det da altid bedre, at Msks Gjennemsnit rive En ned, end at de beundre En; thi Gjennemsnittet af Msker lige &u; bliver v&ae;sentligen det samme, enten det gj&o-;r det Ene ell. det Andet, bliver lige dum, lige taabelig; men naar det gj&o-;r det F&o-;rste er Forholdet mindre Afsindighed end naar det gj&o-;r det Sidste. Man forstaaer ikke det Sande &streg; nu saa river man ned derpaa; det er der dog Mening i. Men man forstaaer ikke det Sande &streg; og saa beundrer man det. Det er Afsindighed. Dersom ikke pludseligen et Par 1000 Aar skj&ae;res bort for Msk, og denne Bro afhugges, for at l&ae;re Menneskene at begynde med selve Livets og Tilv&ae;relsens Problemer: saa forvirres Alt. Man forvexler selve det existentielle Problem med dets Reflex i alle Generationers L&ae;rdes Bevidsthed. Hovedsagen er i Forhold til ethvert existentielt Problem, dets Betydning for mig, dern&ae;st kan jeg see, om jeg duer til at afhandle det l&ae;rd. Istedenfor alt det H&o-;ittravende om Videnskabens Begyndelse, maa man igjen som i gl. Dage, menneskeligt begynde med det Sp&o-;rgsmaal, om at jeg bliver Videnskabsmand. Man begynder da med en reen ethisk Overveielse, der maaskee helst burde holdes i platonisk Dialog-Form, for at faae Alt saa simpelt som muligt. Det der bev&ae;ger til at begynde, bliver da igjen: Forundring ligesom i gl. Dage hos Gr&ae;kerne. Til det om Forundring kunde saa med Held benyttes, hvad Cartesius bem&ae;rker om at i hans Skrift om Affekter, at Forundring ingen Mods&ae;tning har; og hvad Spinoza i tredie Bog af Ethiken bem&ae;rker om admiratio,a som han ikke regner med til de tre Affecter, hvoraf han deducerer Alt (cupiditas, l&ae;titia, tristia tristitia).1 &streg; Subsidialiter kunde her tages et Hensyn til det at begynde med Tvivl. Man Det, der bev&ae;ger til at begynde er Forundring, Det, der begyndes med er en Beslutning. 1 Anm. Det gr&ae;ske Begreb &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud; bruger han aabenbart i transitio, som han udsiger om l&ae;titia og tristitia, at det er transitio in perfectionem ikke perfectio selv. p. 368. a cfr. p. 369. Jeg har nu l&ae;st Spinozas Ethik igjennem. Besynderligt er det dog, at construere en Ethik paa et, vel rigtigt, men saa ubestemt Princip som det: suum esse conservare, og fastholde det i en saadan Tvetydighed, at det lige saa godt betyder det legemlige, Egoistiske, som den h&o-;ieste Resignation i den intellectuelle Kjerlighed. Men en Modsigelse er det dog vel, at afhandle, hvorledes, ved hvilke Midler man naaer Fuldkommenheden, Fuldkommenheden i at herske over Affekterne, Veien til denne Fuldkommenhed (cfr. p. 430 Slutning), og saa udgive det for en Immanents-Theorie; thi Vei er jo netop Teleologiens Dialektik. Jeg gaaer den og den Vei, gj&o-;r Det og Det &streg; for at, men dette for at, at adskiller jo Veien og Maalet. Idag bekjendtgjordes der i Adresseavisen, at en lille Dreng paa 8 Aar var d&o-;d og Avertissementet endte saaledes: &anfbeg;dette bekjendtgj&o-;res s&o-;rgeligst for hans Smaa-Venner&anfslut;. bravo Drenge antages at l&ae;se Aviser og see om en af deres Smaa-Venner ere d&o-;de. Efterhaanden vil Blad-Critiken komme til at udbrede sig over Gjenstande som man mindst t&ae;nker paa. Forleden stod der i en af Provindss-Aviserne, at en Mand var bleven henrettet af Skarpretter N. N., der gjorde det med megen Accuratesse; ogsaa Skarpretter F F. der var tilst&ae;de for at kagstryge En gjorde det fyldestgj&o-;rende. At jage efter &O-;ieblikkets Bifald er ligesom at jage efter sin egen Skygge. Den, som jager efter den, ham undflyer den. Jeg t&ae;nker paa et Billede i et Opbyggelses-Skrift: et Barn der l&o-;ber efter sin egen Skygge, og Skyggen l&o-;ber jo netop med ham. Spinoza i Pr&ae;fatio tractatus theologico-politicus. p. 88. ... reliquis autem hunc tractatum commendare non studeo, nam nihil est quod sperem, eundem iis placere aliqua ratione posse; novi enim quam pertinaciter ea pr&ae;judicia in mente inh&ae;rent, qu&ae; pietatis specie amplexus est animus; novi deinde &ae;que impossibile esse vulgo superstitionem adimere ac metum; novi denique constantiam vulgi contumaciam esse, nec ratione regi, sed impetu rapi ad laudandum vel vituperandum. Vulgus ergo et omnes, qui iisdem cum vulgo affectibus conflictantur, ad h&ae;c legenda non invito, quin potius vellem, ut hunc librum prorsus negligant, quam eundem perverse, ut omnia solent, interpretando molesti sint, et dum sibi nihil prosunt, aliis obsint Det sidste Punktum indeholder en Afbigt forud. Ude paa Kirkegaarden har en Enke sat f&o-;lgende Vers over sin Afd&o-;de: Mand! Du har nu stridt Men Mand saaledes emphatisk betyder en Helt, det betyder ikke en &Ae;gtemand (thi kun i lavere Stiil siges det saaledes: Mand, min Mand, hendes Mand) endnu mindre en Bedemand. Ak og den Afd&o-;de var netop Bedemand. ... Der Neidige ist ein Martyrer, aber des Teufels. cfr Abraham a S. Clara samtl. Skr. X B. p. 392. Hebr&ae;er Brevet: X, 39: Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Ford&ae;rvelse. I et gl. Opbyggelses-Skrift (Arndt sande Christd) commenteres der saa skj&o-;nt over det Bibelord: &anfbeg;at Gud skal aft&o-;rre vore Taarer&anfslut; &streg; han tilf&o-;ier nemlig det ypperlige cathechetiske Sp&o-;rgsmaal: men hvorledes skal Gud kunde aft&o-;rre dem, naar Du slet ikke har gr&ae;dt? &streg; Hvilken Sandhed i denne Eenfold; hvilken r&o-;rende Veltalenhed. Anaxagoras skal have sagt: indskr&ae;nket er Sandsen, svag er Aanden, kort er Livet. Det staaer nok hos Cicero i qu&ae;stiones academic&ae; 1, 12. I Samvittigheden, der har Gud Magten. Lad saa et Msk. end have al-Verdens Magt, derinde er Gud dog den M&ae;gtige. Og saaledes taler jo den M&ae;gtige, der veed han har Magten, til den Afm&ae;gtige: gj&o-;r Du kun hvad Du vil, lad det kun synes at Du er den M&ae;gtige, hvorledes det h&ae;nger sammen det bliver en Hemmelighed mell. Dig og mig. Af en Leilighedstale ... Skoven vil ikke indlade sig med den Eensomme, derfor giver den ham Ordet tilbage uden Forandring uden Deltagelse, dens Gjenlyd er som et Nei, selv om den lyder flere Gange dener dog kun et gjentagent Nei; vilde Skoven tale med ham, da svarede den vel; havde Skoven Deeltagelse med ham, da vilde den jo beholde Ordet, gjemme det uforandret. &streg; Empedocles antog at der var 2 Arter af Afsindighed: den ene havde sin Grund i Legemets Sygdom, den anden i Sjelens Renselse. cfr. Ritter 1ste B. p. 571 han citerer i en Note: Coel: Aurel: de morbis chron: 1,5: Empedoclem sequentes alium (sc. furorem) dicunt ex animi purgamento fieri, alium alienatione mentis ex corporis causa sive iniquitate. Det er en meget god Bem&ae;rkning af Ritter i (Indl. til 1ste Bind) angaaende den construerende Opfattelse at det gaaer bedre an at construere hele Verdens Historie end Jordens og Mskhedens Historie, bedre an at construere Mskhedens Historie end Philosophiens &streg; samt at det dog heldigviis ikke er falden Nogen ind at ville construere et enkelt Mskes Historie. &streg; Dette er ret satirisk og sandt. Construktionens Idee er phantastisk og kommer netop derfor i Forlegenhed ved det Concrete. Saaledes skjuler ogsaa store Oversigter &streg; over et Mskes Uvidenhed (hvorfor is&ae;r Halvstuderede excellere deri) og en lille Concretion gj&o-;r den aabenbar. a p. 23. Den literaire Foragtelighed h&o-;rer det v&ae;sentligen til at v&ae;re anonym, for at gj&o-;re det complet er selv dens Subscribenter anonyme; den repr&ae;senteres ved Sjouere, og for at gj&o-;re det complet lod selv Subscribenterne sig repr&ae;sentere ved Gaardskarle. Efterhaanden som Oplysningen og Dannelsen tiltager, og Fordringerne blive st&o-;rre og st&o-;rre, bliver det naturligviis vanskeligere og vanskeligere som Philosoph at tilfredsstille Tidens Fordring. I Oldtiden fordrede man: Aandens Evne, Sindets Frihed, T&ae;nkningens Lidenskab. Man sammenligne Nutiden, nu fordrer man, i Kj&o-;benhavn, at en Philosoph tillige skal have tykke ell. dog velskabte Been, og at hans Kl&ae;der skal sidde paa Moden. Det bliver vanskeligere og vanskeligere, med mindre man n&o-;ies med den sidste Fordring alene og antager, at enhver der har tykke eller dog velskabte Been og hvis Kl&ae;der sidde paa Moden er Philosoph. Tilsidst vendes Alt paa Hovedet. Der skrives ikke for at Nogen skal l&ae;re Noget deraf; ih, Gud bevares hvilken Uh&o-;flighed, L&ae;severdenen veed Alt. Det er ikke L&ae;seren der tr&ae;nger til Forfatteren (som den Syge til L&ae;gen) nei det er Forfatteren der tr&ae;nger til L&ae;seren. En Forfatter er derfor kort og godt en Mand der er i Pengeforlegenhed; han skriver da, og dette er at v&ae;re oppe til en Examen, hvor L&ae;severdenen, som veed Alt, censurerer. En der skriver men ikke tjener Penge er ikke Forfatter; derfor kalder man jo ikke dem Forfattere, som skrive i Adresseavisen, thi det koster Penge. &streg; Saaledes ogsaa i Kunst. En Skuespiller er ikke En, der indviet i den skuffende Kunsts Hemmeligheder l&ae;rende vil bedrage Tilskuerne. Ih, Gud bevares, Publikum kan selv godt spille Comedie. En Det er ikke Publikum der beh&o-;ver Skuespilleren men Skuespilleren, der beh&o-;ver Publikum. En Skuespiller er en Mand, der er i Pengeforlegenhed, og naar han spiller, er han til Examen. &streg; .... thi da han i Overfl&o-;dighedens Dage samlede ell. da al Verdens Riigdom str&o-;mmede til ham, var han da rigere end den Fattigste? Eller fylder al Verdens Guld gjemt i Pengebegjerlighed mere end ell. engang saa meget som Skj&ae;rven i den Fattiges N&o-;isomhed. Naar der er Torden i Luften, og man da seer Vandfladen og det enkelte Tr&ae;, da er det Hele ligesom naar der er spillet paa en Glasflade, hvorved Klangfiguren fremkommer. Der er endnu noget Zittrende i Skikkelsen. Tilsidst blive alle Sp&o-;rgsmaal comunistiske. I en indsendt Artikel fra Jylland i Ki&o-;bhposten aftrykkes et Par Tydskeres ugunstige Dom over Madvigs latinske Gra&mm;atik. Saaledes skrives der om Madvigs latinske Grammatik (en uhyre ubekjendt St&o-;rrelse) og om nogle tydske Professorers Dom (en meget tvetydig St&o-;rrelse) &streg; for &O-;ltappere o: s: v:. Tilsidst t&ae;nker en &O-;ltapper som saa: hvorfor skulde jeg ikke kunne have en Mening om Latin og Gr&ae;sk; Sligt er blot en Levning fra Middelalderen og Kastev&ae;senet. Betaler jeg ikke h&o-;ie Skolepenge for min S&o-;n i den l&ae;rde Skole: skulde jeg saa ikke forstaae mig paa Latin og Gr&ae;sk, ell. dog have en Mening derom. Som enhver Logerende har en St&o-;vlepudser, saaledes har enhver Liter st&o-;rre Forfatter een ell. anden B&o-;nhas, der betjener ham med Udskjelding, der regelm&ae;ssig hver Gang denne Forfatter skriver Noget, i et Blad forkynder, at det er det arrigste Sludder o. s. v:. Saaledes har Madvig Baden, en saadan B&o-;nhas er ogsaa P.L. M&o-;ller. En saadan B&o-;nhas er ligesom en af Torvesjouerne; naar B&o-;nderne komme til Torvs, saa udseer hver Sjouer sig sin Vogn, hvor han troer der kan v&ae;re Noget at tjene, og saaledes udseer B&o-;nhasen sig en Forfatter, paa hvem der kan tjenes Noget, forsaavidt Forfatterens Navn borger for, at Publikum nok vil l&ae;se n l&ae;se &streg; noget Ondt om ham. &streg; Den Umiddelbare mener og indbilder sig, at Hovedsagen naar han beder, det han is&ae;r har at drive paa, er at Gud h&o-;rer hvad det er han beder om. Og dog er det i Sandhedens evige Forstand lige omvendt: ikke da er B&o-;nnens Forhold det Sande, naar Gud h&o-;rer hvad der bedes om, men naar det er den Bedende, der vedbliver at bede, indtil det er ham der er den H&o-;rende, som h&o-;rer hvad Gud vil. Den umiddelbare gj&o-;r mange Ord og er derfor egl. fordrende naar han beder; den sande Bedende er blot h&o-;rig. Forunderligt! Der uden for Byen ligger de D&o-;des Have &streg; et lille Husmandslod, knap saa stort som en Husmands Lod, og dog rummes her hele Livets Indhold. Det er et compendieust Afbillede af Virkeligheden, et kort Indbegreb, en Lomme-Udgave! &anfbeg;Drenge skulle d&o-;mme Eder&anfslut; siger en af de gl. Propheter og forkynder det som den haardeste Straf over det ulydige Israel. Det passer paa vor Tid &streg; Drenge skrive i Bladene o: s: v:. Her passer ogsaa hvad Socrates taler om i Platos Stat, at tilsidst For&ae;ldrene ere bange for B&o-;rnene og af Frygt for dem maa gj&o-;re L&o-;ier og spase &streg; saadan som B&o-;rnene ville have det. Der ere visse Ting som h&o-;re med til Livets Ubehageligheder, og som skj&o-;ndt ubetydelige kan v&ae;re kjedelige nok. Dertil regner jeg: Tr&ae;k, og R&o-;g, og V&ae;gget&o-;i, og Snak. Et &o-;sterlandsk Ordsprog siger: Wer Jemanden lobt, dann schm&a..;ht, der l&u..;gt zweimal.&anfslut; staaer i 1001 Nat, den 829d Nat. (i min store Udgave) Det bedste Beviis for at der er en retf&ae;rdig Styrelse er at sige: &anfbeg;jeg vil troe det hvad der saa end skeer.&anfslut; Al Bevisen er Fjanterie, en Art Tvesindethed, der ad to Veie (den objektive og den subjektive) vil naae paa eengang det Samme. Den Troende siger til sig selv: &anfbeg;det Afskyeligste af Alt var dog om Du tillod Dig i nogen nok saa skjult Tanke, at forn&ae;rme Gud at t&ae;nke om ham, at han gjorde Uret. Hvad enten derfor Nogen vil skrive en stor Bog for at retf&ae;rdiggj&o-;re det Gud ell. for at anklage, jeg hvad vedkommer det mig, jeg vil tro. Hvor det er mig som kunde jeg forstaae, der vil jeg dog foretr&ae;kke at tro, thi at tro er saligere; og saa l&ae;nge vi Mennesker leve i denne Verden bliver det at forstaae, forstaae let en Indbildning og en kameratlig Paatr&ae;ngenhed; og hvor jeg ikke kan forstaae, ja der er det saligt at tro. Ak, naar en Regjering f&o-;rst skal til at retf&ae;rdiggj&o-;re sig paa Prent, saa seer det galt ud, men saaledes er Guds Forhold til Verden da ikke som en jordisk Regjering, han har dog vel Skaberens Ret til at fordre Tro og Lydighed af det Skabte, samt at enhver Skabning skal i sit Hjerte kun turde t&ae;nke om ham Alt hvad som angenemt er. Gud er dog ikke som en Valg-Konge, der kunde blive afsat ved n&ae;ste St&ae;nder-Forsamling, hvis han ikke tilstr&ae;kkelig retf&ae;rdiggjorde sig. Sagen er ganske simpel. Straffen er opfunden af den kjerlige Fader for Overtr&ae;delsernes Skyld; Skyld. Men som det nu gaaer i en stor Husholdning, hvor der er mange B&o-;rn, der faaer stundom den Uskyldige lidt med, saaledes i den store Husholdning, hvor der er saa mange Millioner.... nei ikke saaledes, thi Grunden hvorfor det gaaer saaledes til i den Husholdning, hvor der er mange B&o-;rn, er at Faderen og L&ae;reren dog kun er Msker, men Gud kan godt overskue Alt for ham l&o-;ber det ikke surr, han som t&ae;ller Haarene. Den Uskyldige faaer derfor ikke noget med af Straffen, men maa b&ae;re Noget med af Lidelsen. Saasnart den uskyldigt Lidende henvender sig til Gud og sp&o-;rger om det er en Straf, saa faaer han strax det Svar: &anfbeg;nei mit kj&ae;re Barn det er ingen Straf, det veed Du nok.&anfslut; Schelling siger rigtigt i Fortalen til Steffens efterladte Skrifter: &anfbeg;naar det f&o-;rst er kommen saavidt, at M&ae;ngden er Dommer over hvad Sandhed er, saa varer det ikke l&ae;nge inden det gaaer l&o-;s paa at afgj&o-;re det med N&ae;verne.&anfslut; En Ironiker, som er i Majoriteten er eo ipso en maadelig Ironiker. Det at v&ae;re i Majoriteten er et Umiddelbarhedens &O-;nske, Ironien er mist&ae;nkelig baade til H&o-;iere og Venstre. En sand Ironiker har derfor aldrig v&ae;ret i Majoriteten. Det er Spasmageren. Man troer og vr&o-;vler og er r&o-;rt over, at Socrates var saa populair. Ja pyt, Alt det med at gaae og samtale med Skomagere og Garvere o: s: v: det var ironisk Polemik mod de &anfbeg;l&ae;rde Philosopher&anfslut; og saa morede det ham, at det saae ud som talte de sammen (han og Skomageren) fordi de brugte de samme Udtryk &streg; men Socr forstod noget ganske Andet derved. H: Hertz gj&o-;r det Indtryk paa mig som Polemiker ligesom en Officeer, der som Volonteur har i fremmed Tjeneste v&ae;ret Tilskuer ved et Slag, kommer hjem og nu paa F&ae;lleden arrangerer en Manoeuvre som skal v&ae;re Slaget: Hertz arrangerer et Slag, naar det er bag efter. En Pidskebaands-J&o-;de vil Publikum allerhelst have til Forfatter, thi ham kan man schofle ret. Det morer og tilfredsstiller allernaadigst Publikum, at Aandens Gaver er Noget man fornemt kan kj&o-;be for et Par Rbd. og saa sparke til J&o-;den. Ingen anden kan naturligviis som Forfatter byde saadanne Vilkaar, i den Grad kr&ae;mmeragtigt staae krybende i sin Bod &streg; naar han barestens tjener Penge. Hvad Dygtighed der er i et Individ kan man maale paa hvor langt han har imellem at forstaae og at ville. Hvad et Msk. kan forstaae, det maa han ogsaa kunne tvinge sig selv til at ville. Imellem at forstaae og at ville ligger Undskyldningerne og Udflugterne. Hvorfor sammenlignede Socrates sig selv med en Bremse? Fordi han kun vilde have ethisk Betydning. Han vilde ikke v&ae;re et beundret Genie der stod udenfor Andre og derfor igrunden gj&o-;r de Andre Livet let, idet de sige: ja han kan sagtens han er Genie. Nei han gjorde kun hvad et ethvert Msk. kan, han forstod kun hvad ethvert Msk. forstaaer. Deri det Epigrammatiske. Han beed sig fast i den Enkelte, bestandigt tvingende og drillende ham med dette Almindelige. Saaledes var han en Bremse, der pirrede ved den Enkeltes Lidenskab., der ikke tillod ham mageligt og bl&o-;dagtigt og at beundre og beundre, men fordrede sig selv af ham. Naar et Msk. har ethiske Kr&ae;fter, vil Folk gjerne gj&o-;re ham til Genie, blot for at blive ham quit; thi hans Liv indeholder en Fordring. Det Fortr&ae;ffelige ved Platos Stat er netop, at han ikke gj&o-;r Staten h&o-;iere end den Enkelte, allermindst i hegeliansk Sludder-Forstand. For at beskriver den Enkelte beskriver han Staten, han beskrive en Demokrat, og for at gj&o-;re det beskriver han Demokratiet; han construerer en Stat for den Enkelte, unum noris omnes &streg; dette er den rette msklige Idealitet; ellers faaer man dog den Confusion om at Mange bringe noget ganskeAndet ud ved at v&ae;re Mange, end hvad hver is&ae;r er. Ingen Tvangsskole dimitterer til Evigheden Naar et Msk. ikke bliver det, han kan forstaae, saa forstaaer han det heller ikke. Kun Themistocles forstod Miltiades, derfor blev han det ogsaa. Det Begreb, i hvilket &g.Ch;std. maaskee bestemtest differentierer sig fra Oldtiden er Begrebet det Gode. Gr&ae;citeten kunde ikke t&ae;nke det Gode uden det Skj&o-;nne (Retningen ud efter). I &g.Ch;std er det Godes v&ae;sentlige Udtryk Lidelse (Retningen ind efter; thi Lidelse ligger netop i, at Retningen ud efter er negeret &streg; Verdens Synd.). Det, at flere af Platos Dialoger ende uden Resultat, har en langt dybere Grund end jeg f&o-;r har t&ae;nkt. Dette er nemlig en Gjengivelse af Socratess maieutiske Kunst, der gj&o-;r L&ae;seren ell. Tilh&o-;reren selvvirksom, og derfor ikke ender i Resultat, men med en Braad. Dette er en ypperlig Parodie paa den moderne ramsende Methode, der siger Alt jo f&o-;r jo hellere og paa eengang, hvilket ikke v&ae;kker nogen Selvvirksomhed, men kun foranlediger L&ae;seren til at efterramse. Der vil nok komme den Tid, da man vil finde det lige saa abgeschma&u;t abgeschmakt, at meddele Resultat (hvad Tiden nu fordrer og vr&ae;ler paa) som engang at skrive en NutzanvendungNutzanwendung til moralske Fort&ae;llinger. Den som ikke ved Hj&ae;lp af Veien selv kan finde Resultatet, han faaer det alligevel ikke, han indbilder sig det blot. Sensation er den maadeligste af alle Categorier. Dersom man vilde t&ae;nke sig en gudfrygtig Quinde synge en Psalme ret med from Inderlighed, vel tydeligt saa hvert Ord h&o-;rtes, men ingenlunde med opl&o-;ftet R&o-;st, snarere med den n&ae;sten som D&o-;dens Resignation ydmygt skj&ae;lvende Qvalthed ell. D&ae;mpethed: saa maatte man v&ae;re ganske stille for at h&o-;re det &streg; men Sensation er som naar en br&o-;lende V&ae;gter overd&o-;ver alle Andre, uden at have det mindste Inderlighed. Thi det at have en smuk ell. ikke en smuk Stemme gj&o-;r hverken fra ell. til i Forhold til Inderlighed. Sensation er &u; Det at der er Forl&ae;ggere, at der gives Msker hvis hele v&ae;sentlige Existents udtrykker, at B&o-;ger er Vare, og en Forfatter Kj&o-;bmand: er et aldeles us&ae;deligt Forhold. Forsaavidt i et F Aands-Forhold (som det at v&ae;re Forfatter) det Pecuniaire tr&ae;der til, at han l&o-;nnes, faaer Honorar o: s: v:: b&o-;r den der constituerer Aands-Forholdet v&ae;sentligen ogsaa selv constituere Penge-Forholdet, selv overtage det Pecuniaire, ingenlunde for en mulig st&o-;rre pecuniair Fortjenestes Skyld, o langtfra, nei men for at der dog kan v&ae;re lidt Undseelse. Constitueres Penge-Forholdet til at v&ae;re et ganske andet Mskes N&ae;ringsvei, saa bliver dette let Fr&ae;khed. Forl&ae;gger-Fr&ae;khed har man da Exempler nok paa; det Fr&ae;kke ligger i ganske uforbeholdent indtil det Yderste at betragte Aands-Frembringelse som Vare. Publikum faaer saa igjen ved Penge Magten over Forl&ae;ggeren, Forl&ae;ggeren ved Penge-Forholdet Magten over Forfatteren, og saaledes sidder maaskee stundom en Forfatter (der b&o-;r v&ae;re kydsk og undseelig i Forhold til Penge som en Pige i Forhold til at s&ae;lge sin Dyd) og r&o-;dmer, kr&ae;nket, men uden Magt til at tr&ae;nge igjennem. Lad os antage, at det blev Skik, at en Pr&ae;st havde en Avlsforvalter, der indcasserede hans Penge, Tiende, Offer o: s: v:; herimod er Intet at indvende, forsaavidt Avlsforvalteren er i Pr&ae;stens Tjeneste. Men lad os antage, at en saadan Avlsforvalter blev en egen N&ae;ringsvei, der afkj&o-;bte Pr&ae;sten hans Tilkommende, og nu selv spekulerede, og havde ene Penge-Interessen af at Pr&ae;sten stod sig godt med Menigheden. Hvad saa? Ja saa blev F&o-;lgen, at det blev Skik, at Pr&ae;sten L&o-;verdag-Aften L&o-;verdag Aften naar han var f&ae;rdig med sin Pr&ae;diken gik over til AkAvls-Forvalteren og s lod ham see den. Og saa sagde Avlsforvalteren: ja vil Deres Vel&ae;rv&ae;rdighed tale paa den Maade saa kommer der Ingen i Kirke, og det er jeg sku fanden gale mig ikke tjent med for Tavle-Pengenes Skyld; og saa kan jeg hell. ikke svare saa meget om Aaret, hvilket jo er Deres egen Interesse. Nei De maa smigre lidt for Menigheden; nu skal jeg sige dem hvorledes. Kan jeg just ikke skrive en Pr&ae;diken, ja veed jeg ypperlig Beskeed om Tiden og Menighedens Fordring.&anfslut; Jeg t&ae;nker Pr&ae;sten r&o-;dmede af Undseelse og sagde: &anfbeg;er jeg da beskikket til L&ae;rer for at smigre Menigheden og for at De kan tjene Penge&anfslut; Men Avls-Forvalteren svarer: &anfbeg;det er Oversp&ae;ndthed og Sligt, slig Fornemhed kommer sku ikke mig ved. Enhver er Tyv i sin N&ae;ringsvei, og det er min N&ae;ringsvei, at deres Vel&ae;rv: tilfredsstiller Tiden.&anfslut; Saaledes mell. Pr&ae;sten og Avlsforvalteren: allerede det v&ae;mmelige V&ae;mmelige at Penge-Manden skal sn&o-;fle i Pr&ae;dikenen og bed&o-;mme den lucrativt er afskyeligt nok. Og saa er A&u; Avls-Forvalteren dog ikke saaledes underst&o-;ttet som en Forl&ae;gger, hvis Penge-Betragtning finder Medhold i alle Dags-Pressens Leie-Svende. Men uden Undseelse intet sandt Aands-Forhold; men hvor skal Forfatterens mulige Undseelse komme L&ae;seren til Gode, naar den skal gaae igjennem dette Medium af Fr&ae;khed: Penge, Penge, Penge, Tidens Fordring, Penge, Penge, Penge. Det er dog egl. en svigefuld Vending af Biskop Mynster, naar han i hans Pr&ae;dikener (den: giv os idag vort daglige Br&o-;d; og den om Miraklerne) siger angaaende Synds-Forladelsen: engang (&dvs;: i Evigheden) skal der dog siges til Den der angrende ydmygede sig og troede: Dine Synder ere Dig forladne.&anfslut; engang &dvs;: i Evigheden; men Knuden med Syndsforladelsen er netop, at faae den gjort gjeldende i Tiden. Den er den ny Skabning; og Pr&ae;sten siger jo ved Skriftemaalet: Dine &anfbeg;jeg tilsiger Dig dine Synders naadefulde Forladelse&anfslut; er denne Tilsigelse blot futurisk. Det er igjen at bruge Immanentsen (dette engang) istedenf Transcendentsen Det forf&ae;rdeligste Udtryk for hvorledes &g.Ch;stus blev misforstaaet: er end ikke om han var bleven aldeles ubem&ae;rket, nei men det at blive Gjenstand for den tankel&o-;se M&ae;ngdes Nysgjerrighed, saa den evige Sandhed gik omkring i Livet, og Gadedrengene l&o-;b efter ham, og Tjenestepigen rendte ud paa Gaden &streg; for at gloe paa ham &streg; men Ingen, Ingen t&ae;nkte paa, hvad han var, ell. fik noget Indtryk. Vanskeligheden med at speculere tiltager i Forhold til som man existentielt skal bruge det man speculerer over. Den der sidder med en s&o-;nderknuset Samvittighed og hvert &O-;ieblik kunde bruge den Lindring at tro paa Syndernes Forladelse: naar han skal spekulere, saa kniber det. Men i Almdl. gaaer det Philosopherne (baade Hegel og alle de Andre) som det gaaer de fleste Msker at de i Grunden existere til daglig Brug i ganske andre Categorier end dem hvori de speculere, tr&o-;ste sig ved noget ganske Andet end hvad de h&o-;itideligt tale om. Deraf al den L&o-;gnagtighed og Confusion som er i Videnskaben. I Esaias 46 findes et saare dybt Udtryk for Forskjellen mellem en Afgud og den sande Gud. Jehovah siger til Israel: at han b&ae;rer sit Folk, istedenfor at Afgudsdyrkerne maa b&ae;re deres Afguder. Det gaaer de fleste Systematikere i Forhold til deres Systemer som naar en Mand bygger et uhyre Slot og selv boer ved Siden af i en Ladebygning: S&u; de leve ikke selv i det den uhyre systematiske Bygning. Men i Aands-Forhold er og bliver dette en afgj&o-;rende Indvending. Aandelig forstaaet maa en Mands Tanker v&ae;re den Bygning, hvori han boer &streg; ellers er det galt. Det er ubegribeligt, at en Psalmedigter som Kingo kunde falde paa at skrive saadanne Psalmer, som de historiske Ford&ae;rvelser af Evangelierne, hvor Rimet viser sig som en generende Narragtighed i Sammenligning med Evangeliernes egne korte eenfoldige Fort&ae;llinger. Alt dreier sig om at gj&o-;re Forskjel absolut mellem den quantitative og den qualitative Dialektik. Hele Logiken er quantitativ Dialektik, ell. modal Dialektik, thi Alt er, og det Hele er Eet og det Samme. I Tilv&ae;relsen h&o-;rer den qualitative Dialektik hjemme. Den der, som jeg, fra Barn af har haft en polemisk Forestilling om hele Tilv&ae;relsen, og nu i den sidste Tid en f&o-;ie Stund har v&ae;ret paa f&o-;rste Pleie i &anfbeg;Corsaren&anfslut; han kan ansees for at have gode Foruds&ae;tninger i Forhold til Tiden. Sligt er mange Penge v&ae;rd. Livet paa Landet har dog den Behagelighed, at der gaaer 10 Koe K&o-;eer, saa omtrent, 15 Faar, 2 Sviin, en M&ae;ngde Spurver paa eet Msk &streg; hvoraf man seer, at et Msk. har noget at betyde. I Hovedstaden gaaer der 100 Msk. paa een Koe, hvoraf man seer at en Koe har Noget at betyde. Men uagtet den i Hovedstaden circulairende Mske-Masse er gale Penge, saa synes dog Ingen at bryde sig om &streg; at blive Menneske, men derimod ere de fleste Msker giftesyge, og de respektive &Ae;gteskaber i travl Virksomhed &streg; for at der kan blive endnu flere Msker. Naar et Msk. er meget ivrig i at anklage et andet Msk. hos Gud, at indst&ae;vne Sagen for Guds Domstoel: da gj gaaer det ham som det i sin Tid gik en af Ki&o-;benhavns Lommetyve. Han havde i Forening med en anden gjort et betydeligt Tyverie, og fik ved Delingen blandt Andet 3 Hunderdalesedler. Med een af dem gik han nu op til en H&ae;ler, for at faae den byttet. H&ae;leren tager Sedlen, gaaer ind i et andet V&ae;relse &streg; som for at bytte den. Derpaa kommer han ud igjen, og byder god Go Dag og lader som Ingenting. Sagen var foregaaet under 4 &O-;ine med al juridisk Forsigtighed, saa H&ae;leren var sikker nok. Det har formdl. Lometyven selv indseet. Imidlertid blev han dog saa rasende derover, d over denne Lumskhed, at han gik hen og angav Sagen for Politiet. Et virksomt og nidkj&ae;rt Politie gj&o-;r naturligviis Alt for om muligt at hj&ae;lpe den Uskyldige til sin Ret, ell. til de 100 Rbd, men betragter tillige Sagen ikke eensidigt, men fra et h&o-;iere Synspunkt &streg; og sp&o-;rger derfor ganske rigtigt den Bestia Bedragne hvorfra han da selv havde faaet de 100 Rbd. Ak den stakkels Bedragne, der nu ovenikj&o-;bet endte med at blive arresteret for den samme 100 daler-Seddel. Da er det behageligt at gj&o-;re Bes&o-;g paa Landet, naar man er i den Alder, at Vert og Vertinde blot &o-;nsker at man vil gaae og skj&o-;tte sig selv, og blot passe paa at man ikke kommer til Skade. Affectation overs&ae;ttes bedst paa Dansk ved: Tillyvelse; den Affecterede lyver ikke, men han tillyver sig Noget, enten ligefrem ell. ved at gj&o-;re det Modsatte, ell. ved at lade Noget v&ae;re. Destov&ae;rre maa jeg sige: mit Liv er forspildt. Dersom jeg levede paa et andet Sted end her i Ki&o-;benhavn, vilde man vel derved forstaae, at jeg havde &o-;dslet min Ungdoms bedste Aar, Aar i Letsindighed, i forvirrede Studier, maaskee i Udsv&ae;velser. Ak, nei det er Omvendt. Jeg er netop bleven til Noget &streg; og derfor er mit Liv at betragte som forspildt her i Ki&o-;bh., hvor man kun kan leve lykkelig og yderst behageligt saa l&ae;nge man er Ingenting, her i Ki&o-;bh. hvor der ikke siges stort Andet end Ondt om enhver der er Noget, hvoraf aabenbart f&o-;lger, at den der er Ingenting, med Stolthed kan sige: mig siges der intet Ondt om. Naar man her i Ki&o-;bh. er Student, Candidat men hell. ikke videre, Copiist Fuldm&ae;gtig i et kgl. Contoir, Kr&ae;mmersvend, Elev ved Kunstakademiet men hell. ikke mere, saa kan man, naar Heden er meget st&ae;rk, uagtet det ikke er Skik og Brug her at gaae med Parapluie for Solen, dog frit og roligt gj&o-;re det &streg; men dersom jeg fE er saa dristig at gj&o-;re det saa er det Stolthed. Der vogter en Cerberus-Misundelse paa ethvert Skridt af Den, der er Noget, for at kunne forklare det som Stolthed og Hovmod. Det er overhovedet et stort Sp&o-;rgsmaal, hvorvidt det er tilladeligt, at virke saaledes reent personligt, som ved at sige: at man er reddet paa en vidunderlig Maade. I ethvert Tilf&ae;lde maa man undgaae at frembringe en phantastisk Virkning. Man maa saa n&o-;iagtigt og bestemt sige, hvori Ens Vildfarelse og Synd har bestaaet, ell. kan man let &ae;ngste netop Uskyldigere ved en gruelig Forestilling om det Onde. &streg; For&o-;vrigt er det Omvendte stundom ogsaa farligt, naar et Msk. reent fortier sit eget Liv, men i Skildringer l&ae;gger et saadant Colorit, at man uvilkaarligt kom til at gj&o-;re en Slutning betr&ae;ffende hans eget Liv. En kan selv have gjort et saa forf&ae;rdeligt Bekjendtskab med det Onde, at der, hvis der skulde fE pr&ae;dikes for ham, uden Skade kunde bruges saadanne Skildringer, men man kan ogsaa &ae;ngste ved dem. Og En kan velmenende skildre det Onde saa rystende, og derved netop friste Angesten ind i en Ynglings Sjel. Det er ganske vist, at Noget af det, der bidrog til at Enten &streg; Eller gjorde Lykke, var at den var det F&o-;rste, at man kunde troe, den var mange Aars Arbeide &streg; og saa slutte at Stilen var god og udarbeidet. Den er skreven, Rub og Stub, i 11 Maaneder. kun i det H&o-;ieste en pagina (af Diapsalmata) har existeret. Forsaavidt har jeg ogsaa anvendt mere Tid paa alle de senere. Det meste af Enten &streg; Eller er kun skreven 2 Gange. (foruden naturligvis hvad der er gjennemt&ae;nkt medens jeg gaaer, men det er altid saa); nu omstunder skriver jeg gjerne 3. Ethvert Natur-Ph&ae;nomen beroliger, og desto mere, jo l&ae;ngere man seer ell. h&o-;rer derpaa. Ethvert Kunstprodukt hidser Utaalmodigheden. Loven for et Fyrv&ae;rkerie vil tilsidst blive, at det skal br&ae;ndes af i 5 Minuter, jo kortere jo bedre. Men Vindens Susen, og B&o-;lgens Vexelsang, og Gr&ae;ssets Hvislen o: s: v: vinder for hver 5 Minutter man h&o-;rer derpaa Det Evangelium om den barmhjertige Samaritan kunde der pr&ae;dikes saaledes over: om de 3 Tre, som gik &anfbeg;ad den samme Vei&anfslut; &streg; og dog hver sin Vei. dette: &anfbeg;ad den samme Vei&anfslut; er Textens Ord. Der er i denne Tid et Kunstcabinet udenfor Vesterport; Foreviseren ell. Udraaberen siger: her forevises tillige den ny Lykke-Stjerne, hvor Enhver faaer sin A fulde Alder at vide, samt tilkommende Brud ell. Brudgom&anfslut; Herre Gud, hvor gl. man er, det veed da gjerne Enhver selv, dertil beh&o-;ves ingen T forborgen Kunst &streg; men sin tilkommende Brud: ja det var nok v&ae;rd at faae at vide. &streg; For&o-;vrigt er det ypperligt, at Udraabet indeholder i Retning af den Oplysning som den Indtr&ae;dende faaer, saa fo qvalitativt forskjellige Udsagn. Naar man siger: medens Det og Det skete, skete noget Andet, t&ae;nker man altid det F&o-;rste som noget der varer l&ae;ngere, og derfor kan bruges saaledes, at det andet udfylder kun et Moment indenfor det f&o-;rste medens. Man siger medens Cicero var Consul skete det og det; medens Pitt var Minister o: s: v:. Det Frembragtefrembragte derfor en ypperlig paradisk parodisk Virkning, da man i sin Tid l&ae;ste i Avisen angaaende Festligheder ved Skamlingsbanken: medens Grundtvig talede ankom Fyenboerne. Det Ligegyldige er naturligviis Fyenboerne, men det ypperlige og vittige er den Forestilling man faaer om Pastor Grundtvigs Tale Tales phantastiske L&ae;ngde, &streg; at medens han talede (medens Cicero var Consul). Man kunde fE sige: medens Grundtvig talede erobrede Fransl&o-;b en fransk Flaade i S&o-;en og erobrede Algier. 1842. Mai. Disjecta Membra. ... og dersom da Lidelsernes bittre Kalk r&ae;kkes mig, da vil jeg vel bede, hvis det er muligt, da tages den fra mig, men hvis det ikke er muligt, da vil jeg med freidigt Mod gribe den og jeg vil ikke f&ae;ste mit &O-;ie paa Kalken, men paa den der r&ae;kker mig den, og jeg vil ikke vende mit Blik mod Kalkens Bund for at see om den snart er udt&o-;mt, men jeg vil betragte ham, som r&ae;kker mig den, og idet jeg svinger B&ae;geret tillidsfuldt, da vil jeg ikke sige til noget andet Msk: Dit Velgaaende, idet jeg selv nyder dets Velsmag, men jeg siger: mit Velgaaende og t&o-;mmer dens Bitterhed, mit Velgaaende, thi jeg veed det og er forvisset derom, at det er mit Velgaaende idet jeg t&o-;mer det den, mit Velgaaende, idet jeg ikke lader en Draabe tilbage. ..... og det var hans &O-;iet &O-;ies Lyst og det var hans Hjertets Begjering. Og han udstrakte sin Arm efter det og han greb det, men han kunde ikke beholde det; det tilb&o-;des ham, men han kunde ikke besidde det &streg; ak og det var hans &O-;ies Lyst og det var hans Hjertes Begjering. Og hans Sj&ae;l var Fortvivlelsen n&ae;r; men han foretrak den st&o-;rre Smerte, at tabe det og opgive det for den mindre at besidde det med Urette; ell. rettere talet, thi saaledes vilde vi vel udtrykke os paa dette hellige Sted, han valgte den mindre Smerte at undv&ae;re det for den st&o-;rre at besidde det i Sj&ae;lens Ufred.... og det viste sig underligt, at det var til hans Bedste. ... Thi det var jo ikke det Forf&ae;rdelige, at jeg skulde lide Straf, som jeg havde fortjent den, fordi jeg gjorde Uret, men det Forf&ae;rdelige, at jeg ell. noget Msk. skulde kunne gj&o-;re Uret og der var Ingen der straffede det; og det var jo ikke det Forf&ae;rdelige, at jeg med Angst og Gru vaagnede op i mit Hjertes Bedaarelse, men vel dette om jeg ell. noget Msk. skulde saaledes kunne bedaare sit Hjerte, at der var ingen Magt mere, der formaaede at v&ae;kke det..... men jeg vil handle som jeg i dette &O-;ieblik anseer det for det bedste, men da vil jeg bede Dig o Gud, hvis jeg handlede Uret, at dine Straffedomme ikke maa unde mig Fred f&o-;r jeg har indseet min Vildfarelse; thi ikke er det mig Magtpaaliggende, at jeg maa slippe derfra, men at Sandheden maa skee. Ikke vil jeg skjule mig, ell. skjule min Handling for mig selv; jeg veed og vil vide hvad jeg har gjort, og om jeg end vaagnede op midt i Natten vil jeg dog med Bestemthed kunne sige, hvad det var jeg gjorde, og jeg vil ikke bedaare mig selv, jeg vil vide det tydeligt og klart, hvad enten det i en senere Tid skal v&ae;re mig til Beskj&ae;melse ja til Forf&ae;rdelse, ell. til Gl&ae;de og Beroligelse. Der gives Msker, der med en vis Stolthed sige, jeg skylder intet andet Msk. Noget, jeg har dannet mig selv. Der gives Andre som sige, hiin store T&ae;nker var min L&ae;rer, hiin udm&ae;rkede General, og jeg regner mig det til en &Ae;re, at v&ae;re hans Discipel, at have f&ae;gtet under hans &O-;ine &streg; men hvad mener Du, hvis et Msk. vilde sige: Gud i Himlen var min L&ae;rer, og jeg regner mig til en &Ae;re at v&ae;re hans Discipel, han opdrog mig. Derfor skal min Stemme juble h&o-;it, h&o-;iere end den Qvindes R&o-;st, som haver f&o-;det, h&o-;iere end Englenes Gl&ae;desskrig over en Synder, som omvender sig, gladere end Fuglenes Morgensang; thi hvad jeg haver s&o-;gt, det haver jeg fundet, og om Msk. ber&o-;vede mig Alt, om de udst&o-;dte mig af deres Samfund, saa beholdt jeg dog denne Gl&ae;de; om Alt toges fra mig, jeg vilde dog endnu bestandig beholde det bedste &streg; den salige Forundring over Guds uendelige Kj&ae;rlighed, over hans Raadslutningers Viisdom. Nu har man ofte nok udviklet Arvesyndens V&ae;sen, og dog har man manglet en Hovedcategorie &streg; det er Angst, dette er den egl Bestemmelse deraf; Angst er nemlig en Attraae efter hvad man frygter, en sympathetisk Antipathie; Angst er en fremmed Magt der griber Individet, og dog kan man ikke l&o-;srive sig derfra, og vil det ikke, thi man frygter, men hvad man frygter det attraaer man. Angst gj&o-;r nu Individet afm&ae;gtigt, og den f&o-;rste Synd skeer altid i Afmagt; den mangler derfor tilsyneladende Tilregnelighed, men denne Mangel er den egl. Besn&ae;relse. a Qvinden er mere angst en end Manden; derfor var det hende, Slangen udsaae til Angreb, og bedrog hende ved hendes Angst. b Hamann gj&o-;r i 6te B af hans Skrifter p. 194, en Bem&ae;rkning, som jeg kan bruge, skj&o-;ndt han hverken har forstaaet den som jeg &o-;nsker at forstaae den, ell. t&ae;nkt noget Videre ved den: Diese Angst in der Welt ist aber der einzige Beweis unserer Hetorgenit&a..;t Heterogeneit&a..;t. Denn fehlte uns nichts, so w&u..;rden wir es nicht besser machen, als die Heiden und Transcendental-Philosophen, die von Gott nichts wissen, und in die liebe Natur sich wie die Narren vergaffen, keine Heimweh w&u..;rde uns anwandeln. Diese impertinente Unruhe, diese heilige Hypochondrie..... Har Du sagt det til Dig selv, naar Du var saa glad, at Du med Lethed vilde kunne gaae ene igjennem Livet, har Du sagt det til Dig selv, naar Du var saa s&o-;rgmodig, at det var Dig, som om selv Gud i Himlen ikke kunde hj&ae;lpe Dig. ... Maaskee udtrykker Du Dig mere barnligt, maaskee siger Du: Gud er jo alm&ae;gtig, ham er det saa let en Sag for, og for mig er det saa saare vigtigt, at mit &O-;nske opfyldes; min Fremtid, min Gl&ae;de, Alt afh&ae;nger af deraf. &anfbeg;Det er Elskeligt, at Du, skj&o-;ndt Lidelserne true, ikke taber Din Barnlighed; Du bestikker os &streg; og dog, ikke sandt?, Du kunde ikke &o-;nske saaledes at bestikke Gud; thi om Du da fik, hvad Du &o-;nskede, da fik Du det jo som et Barn for faaer det, Du kunde ikke elske Gud af Dit gense ganske Hjerte, ikke elske ham med al din Lidenskab &streg; og f&o-;rst denne Kj&ae;rlighed er dog s&o-;mmelig for et Msk. f&o-;rst den gj&o-;r ham lykkelig. .... Naar da Alt er tabt, naar det blev Dig n&ae;gtet hvad Dig var kj&ae;rest, naar der ingen Tvivl bliver tilbage, der kan holde Sj&ae;len i Aande, naar den vil hensynke i D&o-;d og Mathed, &anfbeg;fordi der Intet mere er for den at gj&o-;re&anfslut; ... Skulde der slet Intet v&ae;re? Jeg veed dog eet endnu, hvis Du, inden Du lagde Dig hen for at d&o-;e om Du end vedblev at leve, spurgte Dig selv: elsker jeg endnu Gud ligesaa h&o-;it som fordum. See, hvis Du maatte tilstaae, at Du ikke gjorde det, da vilde Din Sj&ae;l ikke have Tid til at slumre ind, men meget at gj&o-;re; og hvis Du fornam, at Du gjorde det, da vilde Du blive saa glad, at Du f&o-;lte Dig mere levende end nogensinde. ... man kunde og ikke altid bed&o-;mme Lidelsens og Smertens St&o-;rrelse, efter Skriget og Larmen. ... og finder, at det er en Gaade som er dybere end nogen Tanke, der er opkommet i et Mskes Hjerte, at Gud er en Hader af alle Ceremonier, at man t&o-;r uden videre (ex tempore) tale til ham, uden at blive meldt o:s:v:, i Livets Lyst, i sorgfulde N&ae;tter; at man altid har Anledning til at takke ham, og naar man glemmer det er han kj&ae;rlig nok til at minde dem derom. Jeg grunder paa, hvor ligelig Gud deler med Msket; thi det maa v&ae;re langt vanskeligere for ham at elske et Msk. saaledes, at han ikke knuses af Guds Kj&ae;rlighed, langt vanskeligere for ham, at gj&o-;re sig saa lille, at et Msk. virkelig kan elske ham. Og naar man ikke har et eneste Msk, man kan gj&o-;re sig forstaaelig for, da er han villig til at h&o-;re og han kan huske bedre end alle Msker bedre end Een selv. Og naar Eens Tanker forvirre sig, saa man hverken veed ind ell. ud, saa har han ikke glemt end ikke det Mindste af hvad man har bedet ham om at erindre; og hvis det ikke var saa, da var Alt ligegyldigt, enten man selv kunde huske det ell. ikke. .... Og da Du ret var bleven tr&ae;t af Verden, da Du vilde give Din Lidenskab Udbrud i et eneste Ord, da sagde Du maaskee: Verden forgaaer og dens Lyst. Men i samme &O-;ieblik mindedes Din Siel, at det var et gammelt Ord, og Du kom uvilkaarlig til at gjentage din n&ae;ste Barndoms-Erindring: Guds Ord varer evindelig. F&o-;rst sagde Du det mere ligegyldig; men tilsidst blev det Dig Alt.