Tonny Aagaard Olesen og Pia Søltoft Kjerlighedens Gjerninger Søren Kierkegaards Skrifter 9 KG Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff og Johnny Kondrup Niels Jørgen Cappelørn Kierkegaard Normalformat vers. 1 Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2004 http://sks.dk/kg/kom.xml 20121211 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.8 Kjerlighedens Gjerninger SK har motiveret værkets titel i journaloptegnelsen NB:118 (1847), i SKS 20, 86; se tekstredegørelsen, s. 73. Overveielser SK har i journaloptegnelsen NB2:176 (1847) bestemt forskellen mellem en opbyggelig tale og en overvejelse: »En Overveielse forudsætter ikke Begrebsbestemmelserne som givne og forstaaede; den maa derfor ikke saa meget røre, formilde, berolige, overtale som vække og pirre ved Mskene og skærpe Tænkningen. Overveielsens Øieblik er jo ogsaa før Handling, og det gjælder derfor om at sætte alle Momenterne ret i Bevægelse. Overveielsen skal være en 'Bremse' [], dens Colorit derfor en ganske anden end den opbyggelige Tales, der hviler i Stemning, medens Overveielsen skal være i god Forstand utaalmodig, vælig [kraftfuld] i Stemning. Ironie er her fornødent og en betydeligere Ingredients Comik. Man maa gjerne endog lee lidt engang imellem, naar blot Tanken bliver desto tydeligere og mere slaaende. En opbyggelig Tale om Kjerlighed forudsætter at Mskene væsentligen vide hvad Kjerlighed er, og søger nu at vinde dem for den, at bevæge dem. Men dette er sandeligen ikke Tilfældet. Derfor maa 'Overveielsen' først hente dem op af Kjælderhalsen, kalde paa dem, vende dem, med Sandhedens Dialektik, op og ned paa deres magelige Tanke-Gang«, SKS 20, 211. i Talers Form SK, der i et udkast til titelbladet benytter undertitlen »Christelige Taler« (se tekstredegørelsen, s. 74), har i journaloptegnelsen NB:120 (1847) fra jan. 1847 gjort følgende distinktion: »Den christelige Tale indlader sig til en vis Grad med Tvivlen – Prædikenen opererer absolut, ene og alene ved Myndigheden, Skriftens, Christi Apostlenes. (...) En Prædiken forudsætter en Præst (Ordinationen); den christelige Tale kan være et almdl. Menneske«, SKS 20, 87. Følge række, serie. De to følger i Kjerlighedens Gjerninger, som blev udgivet med hver deres paginering, har formentlig under udarbejdelsen været tænkt som selvstændige skrifter (se tekstredegørelsen, s. 89f.). Når SK derfor i det følgende henviser til 'bogen' el. 'skriftet', så menes der formentlig nærværende følge. ville forstaaes pluralis for vil. Verber havde indtil 1900 (i lovsproget indtil 1913) flertalsbøjning, fx jeg vil, vi ville; jeg kan, vi kunne; jeg skal, vi skulle. Disse tre modalverbers flertalsbøjning kunne skelnes fra datidsformerne: vilde, kunde, skulde, men siden de sidstnævnte udgik i 1948, kan det for nutidslæsere foranledige forveksling. SK overholder dog ikke altid disse grammatiske regler; i det følgende vil de kun i særlige tilfælde blive kommenteret. vistnok helt sikkert. »Hiin Enkelte« ... han overveie kjerligt I sin distinktion mellem opbyggelig tale og overvejelse () har SK i journaloptegnelsen NB2:176a (1847), i SKS 20, 211, fremhævet passagen her (og det følgende): »Forskjellen kan man ogsaa see udtrykt i Forordet: hiin Enkelte ... overveie kjerligt, om dog ikke o: s: v: Saaledes kunde Forordet til en opbyggelig Tale aldrig lyde.« – »Hiin Enkelte«: Det påpegende stedord 'hin' refererer i almindelighed til en person, en begivenhed el. en genstand, som i forvejen er omtalt el. kendt. – Citationstegnene antyder, at der refereres tilbage til formlen »hiin Enkelte, hvem [el. som] jeg med Glæde og Taknemmelighed kalder min Læser«, som forekommer i forordene til de seks samlinger af opbyggelige taler 1843-44 og i forordet til Tre Taler ved tænkte Leiligheder fra 1845 (se SKS 5, 13, 63, 113, 183, 231, 289 og 389), samt i to af forordene i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand fra 1847 (se SKS 8, 121 og 257). ikke udgives efter falsk Vægt dvs. ikke gives ud for noget, det ikke er. væsentligen ifølge sit væsen, i sin væsengrund. Bøn som noget særligt påkaldes heri den treenige Gud som kærlighedens ophav ved en ligelig henvendelse først til Faderen, dernæst til Sønnen og endelig til Helligånden. retteligen på rette måde. Du Kjerlighedens Gud ... og paa Jorden hentyder til 1 Joh 4,7-8: »Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.« Jf. også Ef 3,15, hvor Paulus skriver, at han bøjer sine knæ for vor Herre Jesu Kristi fader, »af hvem al Faderlighed kaldes i Himlene og paa Jorden« (NT-1819). Du, der Intet sparede, men gav Alt hen i Kjerlighed hentyder til Rom 8,32, hvor Paulus om Gud skriver: »Han, som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skienke os alle Ting med ham?« (NT-1819). – gav (...) hen: ofrede. Du, der er Kjerlighed ... ved at være i Dig hentyder til 1 Joh 4,16: »Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.« Du, der gjorde det aabenbar, hvad Kjerlighed er jf. 1 Joh 4,9-10: »Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.« – gjorde (...) aabenbar: åbenbarede, gjorde tydeligt. som gav Dig selv hen for at frelse Alle Kristi stedfortrædelse. Sml. Ef 5,1-2: »Værer derfor Guds Efterfølgere, som elskelige Børn, og omgaaes i Kierlighed, ligesom og [også] Christus elskede os, og gav sig selv hen for os til en Gave, et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt« (NT-1819). Du Kjerlighedens Aand dvs. Helligånden. Du, som Intet tager af Dit Eget hentyder til Joh 16,13-15, hvor Jesus siger til disciplene: »når han kommer, sandhedens ånd, skal han vejlede jer i hele sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt hvad han hører, skal han tale, og hvad der kommer, skal han forkynde for jer. Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer. Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde det for jer.« minder om hiint Kjerlighedens Offer spiller på Joh 14,26, hvor Jesus siger til disciplene: »Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.« minder den Troende om at elske, som han er elsket hentyder til Joh 15,9-12, hvor Jesus taler om kærlighedsbudet: »Som Faderen har elsket mig, har jeg også elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen. Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer.« og sin Næste som sig selv sigter til anden del af det dobbelte kærlighedsbud, jf. fx Matt 22,39 (). Du, som overalt er tilstede hentyder til forestillingen om Guds allestedsnærværelse, som bygger på Bibelen (fx Sl 139,7-12, Jer 23,23-24 og ApG 17,24-27) og som indgår i de fleste kristne dogmatikker. Se også Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion indrettet til Brug i de danske Skoler (af N.E. Balle og C.B. Bastholm, oftest omtalt som Balles Lærebog), Kbh. 1824 [1791], ktl. 183, kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, »Hvad Skriften lærer om Guds Væsen og Egenskaber«, § 6: »Gud er allestedsnærværende, og virker med sin Kraft i alle Ting allevegne. Han er ingensteds borte fra sine Skabninger«, s. 14. aldrig uden Vidnesbyrd hentyder til ApG 14,17, hvor Paulus råber til folkemængden, at Gud ikke har »ladet sig selv uden Vidnesbyrd, i det han giorde os godt, og gav os Regn og frugtbare Tider af Himmelen, i det han fyldte os med Føde, og vore Hierter med Glæde« (NT-1819). Kjerlighedsgjerninger nemlig velgørenhedshandlingerne. tækkes bifaldes. uden Fortjenstlighedens Fordring uden fordring om fortjeneste, uden at få noget til gengæld. Luc. VI, 44. Thi hvert Træ kjendes ... Viindruer af Tornebuske citat fra Jesu tale om træet og dets frugt i Luk 6,43-44 (NT-1819). – egne: dvs. særegne; NT-1819 har: 'egen', mens NT-1992 udelader udtrykket. – Torne: dvs. tjørne. – og ikke: heller ikke. der seer og dog ikke seer spiller på Matt 13,13-15, hvor Jesus siger: »Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, / I skal se og se, men intet forstå. / For dette folks hjerte er dækket med fedt, / og med ørerne hører de tungt, / og deres øjne har de lukket til, / for at de ikke skal se med øjnene, / høre med ørerne og fatte med hjertet / og vende om, så jeg må helbrede dem.« friste tiltale, anspore. vistnok rigtignok, ganske vist. Kjerligheden bliver hentydning til kærlighedens højsang, 1 Kor 13,13 (). snildt ved hjælp af forstand, list, snedighed. og ikke heller. raade sig selv følge sit eget hoved, træffe egne beslutninger. sande erkende som sandt, indse. Evigheden lader sig ikke spotte spiller på Gal 6,7, hvor Paulus skriver: »Gud lader sig ikke spotte«. meer end seiret spiller på Rom 8,37 (). »har ophørt at sørge« Det har ikke være muligt at afgøre, om der her og senere i værket () er tale om et citat eller en allusion. SK har tidligere brugt udtrykket i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 206,9; sml. også Fire opbyggelige Taler (1844), i SKS 5, 328,34f., og Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 443,19. Den, der selv tog Skade paa det Evige allusion til Mark 8,35-36, hvor Jesus siger: »hvo [den] som vil frelse sit Liv, skal miste det; men hvo som mister sit Liv for min og Evangelii Skyld, han skal frelse det. Thi hvad kan det gavne et Menneske, dersom han vandt den ganske Verden, og tog Skade paa sin Siel« (NT-1819). syg indtil Døden dvs. indtil døden kommer; det jordiske liv igennem. agter paa giver agt på, er opmærksom på. Forhærdelsens det at gøre sig hård, ubøjelig, el. være trodsig. det er det vil sige. »man sanker ikke ... af Tidsler« (Math. 7, 16) frit citat fra Jesu tale om de falske profeter i Matt 7,16: »Af deres Frugter skulle I kiende dem? Kan man og [også] sanke Viindruer af Torne, eller Figen af Tidsler!« (NT-1819). Se også Luk 6,44 (). – Torne: tjørn. Thi hvert Træ kjendes paa sin egne Frugt jf. Luk 6,44 (). Se også Matt 7,16-20, og især Matt 12,33: »Lader enten Træet være godt, og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden; thi Træet kiendes paa Frugten« (NT-1819). – egne: særegne. være saa således. forfængeligt tomt, indbildsk. Selvsygens (efter ty. Selbstsucht) egenkærligheden, egoismen, også det at være sygelig optaget af sig selv. Bestikkelser falske tillokkelser; blændværk. Tilsyneladelser skin og bedrag. Der gives jo en Blomst, som kaldes Evighedens Blomst Udtrykket er ikke identificeret. en saakaldet Evighedsblomst ... Tid om Aaret Evighedsblomst (Gnaphálium) er fællesnavnet på flere især kurveblomstrede planter, som er udbredt over det meste af Danmark; den blomstrer i perioden juni-august og har den egenskab ved tørring at holde sig uforandret, dvs. bevare farve og form, længe. Jf. J.W. Hornemann Forsøg til en dansk oeconomisk Plantelære. Første Deel, 3. forøgede udg., Kbh. 1821 [1796], s. 845-852, samt Johan Lange Ordbog over Danmarks Plantenavne bd. 1, Kbh. 1959, sp. 668f. skuffende illusorisk pragtfuldt, forblændende. 70 Aar dvs. et menneskeliv. Denne traditionelle angivelse af et menneskeliv til 70 år går tilbage til Sl 90,10: »Vore leveår kan være halvfjerds, eller firs, hvis kræfterne slår til.« falde paa få det indfald, finde på. aabenbarende som tilkendegiver el. synliggør sit sande væsen. just og også. forelæste oplæste (i andres påhør). Tilholdet tilholdsstedet. »fra Hjertet udgaaer Livet« tillempet citat fra Ordsp 4,23 i Jens Møllers oversættelse af »Salomos Ordsprog«, i Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter, efter Grundtexten paa ny oversatte af J. Møller og R. Møller, bd. 1-3, Kbh. 1828-30, ktl. 86-88 og ktl. 89-91 (forkortet Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter); bd. 1, s. 342 (»bevar [vogt] dit Hjerte; thi fra det udgaaer Livet«). Talemåden (»Fra Hjertet gaaer Livet ud«) findes optegnet som nr. 1132 i N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld, Kbh. 1845, ktl. 1549, s. 42. Gud boer i et Lys hentydning til 1 Tim 6,16, hvor Paulus skriver: »han, som alene haver Udødelighed, som boer i et Lys, der Ingen kan komme til, hvem intet Menneske haver seet, ikke heller kan see; ham være Ære og evig Magt! Amen« (NT-1819). gjøre (...) aabenbar åbenbare, afsløre. vinkende kaldende, indbydende. forstener den Frække ... frækt at begribe hentyder til beretningen om Lots hustru, der blev til en saltstøtte, da hun brød englenes forbud og så sig tilbage under flugten fra Sodoma og Gomorras ødelæggelse, 1 Mos 19,26. forborgne hemmelige, hemmelighedsfulde, skjulte. sønderlemmende kirurgisk dissekerende. udgrunde udforske, efterspore. det er det vil sige. forstyrre ødelægge, tilintetgøre. den stille Søe grunder dybt i de skjulte Kildevæld spiller på ordsproget 'det stille vand har den dybe grund'; det findes optegnet som nr. 9591 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, Kbh. 1879; bd. 2, s. 360. – grunder (...) i: har sin grund el. oprindelse i. dersom Gud ikke var Kjerlighed spiller på 1 Joh 4,7-8 () og 4,16 (). grunder mørkt dunkelt, gådefuldt. Kjerlighedens Liv (...) har et evigt Væld spiller på Joh 4,14, hvor Jesus siger, at det vand, han vil give, skal i den, der vil drikke det, blive »en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv« (NT-1819). matte svække, trætte. for Alt frem for alt. urolige forurolige; forstyrre, genere. »bedrøver Aanden« sigter til Ef 4,30, hvor Paulus skriver til efeserne: »bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag« (NT-1819). dette er den Frommes ... trænger til Gud Dette tema har SK udfoldet i den opbyggelige tale, »At trænge til Gud er Menneskets høieste Fuldkommenhed« i Fire opbyggelige Taler (1844), i SKS 5, 285-316. Marter pinsel, smerte, sjælekval. Hjerteskud en plantes midterspire, -skud, kimknop, vækstpunkt, 'hjerte' (); jf. også udtrykket at være 'hjerteskudt', dvs. alvorligt forelsket. kostelige kostbare, dyrebare. Kjende karakteristiske egenskab, kendetegn. Apostelen Johannes siger (1 Joh. 3, 18) »Mine Børn! ... og Sandhed.« ordret citat fra NT-1819; stedet omhandler budet om den indbyrdes kærlighed. – Apostelen Johannes: På SKs tid var det en udbredt opfattelse, at Johannes, en af de tolv disciple, var forfatteren af Johannesevangeliet og de tre Johannesbreve. Kjende paa kendetegn på, vidnesbyrd om. tilforladeligt pålideligt, oprigtigt. »velsignede nærende Korn,« muligvis allusion til Adam Oehlenschlägers digt »Langelands-Reise«, hvor der under rubrikken »Morgen-Vandring« tales om den knejsende kornblomst med sin farvepragt, som bonden dog kalder: »Helvedes Klint, iblandt / Det velsignede Korn.« Efterfølgende hedder det: »En stakkels Poet, som en Kornblomst staaer, / Og græmmer sig. / Det nærende Korn kun i Veien han er«, jf. Adam Oehlenschlägers Poetiske Skrifter bd. 1-2, Kbh. 1805, ktl. 1597-1598; bd. 1, s. 363 og s. 364. SK citerer fra digtet i journaloptegnelsen DD:17 (1837), i SKS 17, 224. Modstillingen mellem det 'nyttige' korn og det 'skønne' blad el. blomst (el. det overflødige ukrudt) er imidlertid også en klassisk topos; sml. fx Af en endnu Levendes Papirer (1838), i SKS 1, 28, 22f., og En Literair Anmeldelse (1846), i SKS 8, 60,11f. Hvo hvem. fornemt hovmodigt, afvisende. forfordelende give en mindre, end der tilkommer ham, forurette, tilsidesætte. lade Munden tale af Hjertets Overflødighed hentyder til Matt 12,34, hvor Jesus siger til nogle farisæere og skriftkloge: »I Øgle-Unger! hvorledes kunne I tale godt, I som ere onde? thi af Hiertets Overflødighed taler Munden« (NT-1819). – Overflødighed: overflod, overmål. Sirach siger advarende (6, 4) »opæd Dine ... et tørt Træ« ordret citat fra Sir 6,4 (GT-1740), hvor der advares mod uoverlagt og falsk tale; i nyere bibeloversættelser 6,3. – Sirach: Jesus Sirak, jødisk forfatter, hvis hebr. værk fra o. 180 f.Kr., »Siraks Bog« el. »Jesu Sirachs Søns Viisdom«, som den benævnes i GT-1740, blev oversat til gr. af hans sønnesøn o. 130 f.Kr. i Alexandria. Siraks Bog hører til GTs apokryfe skrifter. Man siger i Forhold til visse Væxter, at de maae sætte Hjerte Der sigtes til planternes dannelse af de frugtbærende dele. Et 'hjerte' el. 'hjerteblad' betegner et kimblad el. især de inderste, spæde (uudviklede) blade hos urter og andre planter, jf. også 'hjerteskud' (). vistnok sandt nok. ilsomt forhastet. Raadighed herredømme, magt. Kjerlighedsgjerninger nemlig velgørenhedshandlingerne. besøger Enken hentyder til Jak 1,27: »En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden« (NT-1819). klæder den Nøgne hentyder til Matt 26,36.38.43.44. Luther skal have sagt ... adspredende Tanke Der hentydes til Luthers udtalelse i »Auslegung des vierzehnten, funfzehnten und sechzehnten Capitels St. Johannis« (1538), jf. Luthers Sämtliche Schriften, udg. af J.G. Walch, bd. 1-23, Halle 1739-53; bd. 8, 1742, s. 609: »Aber wenn ich für mich selbst mit Gott reden und beten soll, da sind so bald hundert tausend Hinderniße, ehe ich dazu komme. Da kann der Teufel allerley Ursache in Weg werfen, und auf allen Seiten sperren und hindern, daß ich hingehe und nimmer daran gedenke« (»Men når jeg for mig selv vil tale med Gud og bede, så er der straks hundrede tusinde forhindringer, før jeg får begyndt. Da kan Djævelen stille alle mulige grunde i vejen, og spærre til alle sider og hindre, at jeg nogensinde tænker på det mere«). Jf. også Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz, udg. af F.W. Lomler, G.F. Lucius, J. Rust, L. Sackreuter og E. Zimmermann, bd. 1-4, Darmstadt 1828-31, ktl. 317-320; bd. 2, 1829, s. 67. – Luther: Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk, prof. i Wittenberg, kirkereformator. – adspredende: distraherende, afledende. uden i Skrøbelighed som andet end en viljesvag. uden at den venstre Haand blev vidende derom hentydning til Matt 6,3-4, hvor Jesus taler om almisse: »Men naar du giør Almisse, lad din venstre Haand ikke vide, hvad din høire giør; paa det din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som seer i Løndom, han skal betale dig aabenbare« (NT-1819). at dømme hinanden spiller på Matt 7,1-2, hvor Jesus siger: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med«. Se også Rom 14,13, hvor Paulus skriver: »Lad os derfor ikke længere dømme hinanden«. m. T. min tilhører. anprise anbefale. og ikke heller. Hvad Propheten Nathan tilføiede til Parabelen »Du est Manden« sigter til beretningen i 2 Sam 12,1-7 om profeten Natan, der fortæller kong David en lignelse om en rig mand, som tog en fattig mands eneste lam og tilberedte det til en besøgende, fordi den rige mand ikke nænnede at tage sine egne får og okser, skønt han havde mange af dem. David blev meget vred og sagde, at den rige mand skulle erstatte lammet firdobbelt og dø; da sagde Natan til David: »Du est Manden« (GT-1647). David havde nemlig ladet Urias dræbe og giftet sig med hans kone Batseba. ethvert Evangeliets Ord ethvert af evangeliets ord. »den, som gjør derefter ... paa en Klippe.« tillempet citat fra Jesu lignelse om huset på klippen og huset på sand, Matt 7,24-27: »Derfor, hver den, som hører disse mine Ord, og giør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe. Og en Skylregn [et skybrud] nedfaldt, og Vandløbene kom, og Veirene [stormene] blæste, og faldt an paa [ramte] samme Huus, og det faldt ikke, thi det var grundfæstet paa en Klippe. Og Hver, som hører disse mine Ord, og giør ikke efter dem, skal lignes ved en daarlig [tåbelig] Mand, som byggede sit Huus paa Sand. Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Veirene blæste, og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort« (NT-1819). Sml. også Luk 6,47-49 (). »Naar da Skylregnen kommer« . »naar Veirene blæse og falde an mod« . frygte skal et Menneske ... slaae Legemet ihjel hentyder til Matt 10,28, hvor Jesus siger til sine disciple: »Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.« Der er kun Een, som et Menneske skal frygte, det er Gud jf. fx Dr. Morten Luthers liden Catechismus, Kbh. 1846, hvor forklaringen til det første af De ti Bud lyder: »Vi skulle over alle Ting frygte, elske og forlade os paa Gud«. i Frygt og Bæven fast udtryk, som hentyder til Fil 2,12-13, hvor Paulus skriver til filipperne: »Derfor, mine Elskelige, ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders Saliggiørelse med Frygt og Bæven; thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette, efter sit Velbehag« (NT-1819). Jf. også 1 Kor 2,3; 2 Kor 7,15; Ef 6,5. et svælgende Dyb formentlig allusion til Jesu lignelse om den rige mand og Lazarus i Luk 16,19-31 (), hvor Abraham siger til den rige mand i dødsriget, at der er »imellem os og Eder et stort Svælg befæstet, at de, som ville fare herfra ned til Eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os«, v. 26 (NT-1819). – svælgende: afledt af svælg, dyb afgrund el. kløft. skaffe gøre. udviklet udredt, gjort rede for, fremført. det Første og det Sidste dvs. det vigtigste. Sneverhjertethed det at være indskrænket, ufølsom og uforstående. Det Lige kjendes kun af det Lige I notesbog 13:28 (1842-43), i SKS 19, 397, fremhæver SK, hvordan denne talemåde kommer til udtryk i skeptikeren Sextus Empiricus' argumenter mod menneskets evne til at erkende sig selv gennem tænkningen, hvilket han stiller op mod »den chr: Sætning, at jeg erkjender i samme Grad som jeg selv er kjendt« (1 Kor 13,12). Mth. XXII. 39. Men det andet Bud ... som dig selv Citatet fra NT-1819 er anden del af det dobbelte kærlighedsbud (), som Jesus fremfører, da en farisæer for at prøve ham spørger om, hvad det største bud i loven er. SK skriver kolon i stedet for semikolon efter 'dette'. forelæste oplæste (i andres påhør). som hine høitflyvende Tænkere, begynder uden Forudsætning Der sigtes til bestræbelserne på at skabe et filosofisk system, som ved en metodisk tvivl () har gennemtænkt enhver ubegrundet forudsætning for da at begynde med 'intet' (el. 'den rene væren'). Denne fordring, der især blev gjort gældende af den tyske filosof Hegel og i Danmark af bl.a. J.L. Heiberg og A.P. Adler, har SK ofte i sine psedonyme værker omtalt kritisk, jf. fx Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 251, Begrebet Angest (1844), i SKS 4, 384, Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 24 og 110, samt kommentarerne hertil. saa som således, på den måde. eenstemmigt samstemmende, dels: indbyrdes, dels: i overensstemmelse med (kristendommen). splidagtigt dels: i splid, dels: som sætter splid (ml. kløgten og kristendommen). »at Enhver er sig selv nærmest« talemåde, som findes optegnet som nr. 1997 i N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 76. lyse (...) i Hævd bringe til anerkendelse. Spændkraft elasticitet, styrke. trænger saa således. lader (...) tilovers efterlader. Hvor underligt forunderligt. formærke blive klar over, erfare, opdage. Som Jacob haltede efter at have stridt med Gud sigter til beretningen om Jakobs natlige kamp med Gud, som han ikke kunne overvinde, for at blive velsignet; det blev han, men under kampen fik han et slag på hofteskålen, som gjorde ham halt, 1 Mos 32,25-32. – Jacob: søn af Isak, udgør sammen med ham og hans far, Abraham, de tre patriarker i GT. saa skal sådan. brudt afkræftet, svækket, knækket. »i en Hast, i et Øieblik« (1 Cor. 15, 52) citat fra NT-1819, hvor det i sammenhængen, 1 Kor 15,51-52, hedder: »See, jeg siger Eder en Hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres; i en Hast, i et Øjeblik [NT-1992: i ét nu, på et øjeblik], ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.« fastende afholdende, mådeholdende. Ordsproget »elsk mig lidt og elsk mig længe« Ordsproget, der kendes i forskellige variationer: elsk mig lidt, men elsk mig længe, og: elsk mig lidt, elsk mig længe, findes optegnet som nr. 513 i N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 19. Dette være langt fra os Dette kunne aldrig falde os ind. undgaaer Digterne ikke bemærkes af, unddrager sig (digternes) opmærksomhed. Svimmel svimmelhed. fremfor forud for, i højere grad end. Slægten menneskeslægten, menneskeheden. endog Fjenden . »Du skal elske Herren din Gud ... i dit ganske Sind« citat fra første del af det dobbelte kærlighedsbud i Matt 22,37 (NT-1819), hvor Jesus svarer den lovkyndige farisæer, som for at prøve ham spørger, hvad det største bud i loven er. Sml. 5 Mos 6,5 (). Guds Viisdom jf. Balles Lærebog (), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, »Hvad Skriften lærer om Guds Væsen og Egenskaber«, § 5: »Gud er alviis, og haver altid det bedste Øiemærke i sine Beslutninger, samt vælger altid de bedste Midler, til at udføre dem.« Og i anmærkningen hertil: »Vi kunne sikkert troe, at den alvise Gud ikke foranstalter noget uden Nytte, og at alt, hvad der møder os efter hans Villie, sigter til vort Gavn«, s. 14. Se også Rom 11,33. Guds Styrelse jf. Balles Lærebog (), kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 2, »Hvad Skriften lærer om Guds Forsyn og de skabte Tings Opholdelse«, § 5: »Hvad der møder os i Livet, enten det er sørgeligt eller glædeligt, bliver os tilskikket af Gud i de bedste Hensigter, saa at vi altid have Aarsag til at være fornøiede med hans Regiering og Bestyrelse«, s. 24f. og den også. faae Loven til at gjøre mange Ord dvs. omformulere lovens ord i en slørende ordrigdom. vidtløftig unødvendig omfattende (ordrig), indviklet, vanskelig. fristende Der er i NT mange eksempler på, at farisæerne og de skriftkloge træder frem for at »friste« Jesus med spørgsmål som i Matt 22,35: »en Lovkyndig spurgte og fristede ham« (NT-1819). – fristende: udæske, sætte på prøve. »kongelige Lov« Udtrykket, der betegner næstekærlighedsbuddet, hentyder til Jak 2,8: »Dersom I da fuldkomme den kongelige Lov, efter Skriften: du skal elske din Næste, som dig selv; giøre I vel« (NT-1819). allehaande alle slags, alle mulige. denne Sag betræffende angående el. vedrørende denne sag. hvad jo ogsaa Pharisæeren ... faae ham fra Livet hentyder til Luk 10,29 (). – Pharisæeren: Færisæerne udgjorde en af de vigtige religiøse og politiske retninger i jødedommen i hellenistisk og rom. tid. De udviste nidkær iver for en nøje overholdelse af Moseloven, lagde stor vægt på renhedsforeskrifter og hævdede troen på opstandelsen. De stod ofte i modsætningsforhold til saddukæerne, en anden samtidig retning, der afviste den mundtlige overlevering til fordel for den skriftlige og afviste troen på sjælens udødelighed. – lade det være tvivlsomt: så tvivl om. – hvo: hvem. – faae ham fra Livet: blive af med ham. Ordet er aabenbart dannet af Nærmeste Udtrykket 'næste' kan føres tilbage til gammeldansk 'næstæ' med betydningen: 'nærmeste arving'. Det er dannet som en substantivering af adjektivet 'næste' i betydningen 'nærmeste', der er en superlativ til 'nær'. Sml. nr. 44, »Du skal elske din Næste, som dig selv«, i J.P. Mynsters Betragtninger over de christelige Troeslærdomme bd. 1-2, 2. opl., Kbh. 1837 [1833], ktl. 254-255; bd. 2, s. 149: »Ordet Næste betegner Den, som er dig næst eller nærmest.« gjøre ikke ogsaa Hedningerne det Samme? citat fra Jesu tale om fjendekærlighed i bjergprædikenen, hvor han i Matt 5,46-47 siger: »Thi dersom I elske dem, som Eder elske, hvad have I da for Løn? Giøre ikke ogsaa Toldere det Samme? Og dersom I hilse Eders Brødre alene, hvad Stort giøre I da? Giøre ikke Toldere ligesaa?« (NT-1819). I v. 47 har Novum testamentum graece, udg. af J.A.H. Tittmann, stereotyp udg., Leipzig 1828 [1820], ktl. 19, ny udg. ved A. Hahn, stereotyp udg., Leipzig 1840, ktl. U 86, οἱ ἐϑνιϰοὶ (hoi ethnikoí, hedningerne) i stedet for οἱ τελῶναι (hoi telēnai, tolderne). »Næsten« er hvad Tænkerne vilde kalde det Andet Der hentydes til den hegelske logik, hvor begrebsudviklingen fører til kategorien 'Tilværen' ('Dasein'), der videre bestemmes som et 'Noget' ('Etwas'). Ethvert Noget får sin bestemthed ved at relatere sig til sin negation, 'det Andet' ('das Andere'), og er kun reflekteret i sig selv i samme grad, som det er reflekteret i det Andet, ligesom det Andet tilsvarende er bestemt af Noget; ethvert Noget er det Andets bestemte Andet. Ethvert Noget er en enhed af to momenter, nemlig en 'i-sig-væren' ('An-sich-Sein') og en 'væren-for Andet' ('Sein-für-Anderes'). Jf. afsnittet »Etwas und ein Anderes« i Hegels Wissenschaft der Logik bd. 1,1, i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (forkortet Hegel's Werke) bd. 3, udg. af L. von Henning, 1833 [1812], ktl. 552-554, s. 122-129 (Jub. bd. 4, s. 132-139), og § 119 i afsnittet »Das Wesen als Grund der Existenz« i Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse bd. 1, i Hegel's Werke bd. 6, udg. af L. von Henning, 1833 [1812], ktl. 552, s. 238 (Jub. bd. 8, s. 276). Se også J.L. Heibergs Grundtræk til Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik, Kbh. 1832, s. 14-16, Rasmus Nielsens Den speculative Logik i dens Grundtræk hæfte 1-4, Kbh. 1841-44, s. 8-14, og A.P. Adlers Populaire Foredrag over Hegels objective Logik, Kbh. 1842, ktl. 383, s. 33-40. I »Vexel-Driften« i første del af Enten – Eller (1843) hedder det: »Man bør vogte sig for Venskab. Hvorledes defineres en Ven? En Ven er ikke hvad Philosophien kalder det nødvendige Andet, men det overflødige Tredie«, SKS 2, 284,19-21. holde sammen med holder med, danner sammenhold med. betydes tilkendegives. Christus siger nemlig ... »den, som gjorde Barmhjertighed mod ham« jf. Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner, Luk 10,25-37: »Og see, en Lovkyndig stod op, og fristede ham, og sagde: Mester! hvad skal jeg giøre, at jeg kan arve et evigt Liv? Men han sagde til ham: hvad er skrevet i Loven, hvorledes læser du? Men han svarede og sagde til ham: du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hierte, af din ganske Siel, og af din ganske Styrke, og af dit ganske Sind, og din Næste, som dig selv. Men han sagde til ham: du svarede ret; giør dette, saa skal du leve. Men han vilde giøre sig selv retfærdig, og sagde til Jesum: hvo [hvem] er da min Næste? Men Jesus svarede og sagde: et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho, og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af, og sloge ham, og gik bort, og lode ham ligge halvdød. Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi. Desligeste [på samme måde] ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til, og saae ham, og gik forbi. Men en Samaritan reiste, og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen. Og han gik til ham, forbandt hans Saar, og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge, og røgtede [sørgede for] ham. Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud, og gav Verten dem, og sagde til ham: røgte ham, og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igien. Hvilken af disse Tre tykkes [synes] dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere? Men han sagde: den, som gjorde Barmhiertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: gak bort, og giør du ligesaa« (NT-1819). – tykkes: synes, forekommer. – falden blandt: faldet i hænderne på. det er det vil sige. hvo hvem. fuldkommer opfylder. bevise sig vise sig, tilkendegive sig. Samaritanen derimod, der ved Fordomme var foranlediget til Misforstaaelse hentyder til, at der herskede et spændt forhold mellem jøder og samaritanerne, der kom fra landsdelen Samaria nord for Jerusalem. vidtløftigt vanskeligt, besværligt, anstrengende. retteligen på rette måde. »i Liv og Død« fast vending, typisk benyttet i forbindelse med troskabsløfter: egl. både mens man lever og efter døden. forfængelige unyttige, tomme. Idrætters forretninger, gøremål. Narrespil egl. (efter ty. Narrenspiel) komedie, hvori der optræder en el. flere narre; narrestreger, gøgleri. uden den om ikke den, anden end den. selvplagersk ved at forvolde sig selv plage, lidelse. mener at gjøre Gud en Tjeneste spiller på Joh 16,2 (). lægger Haand paa sig selv begår selvmord. destoværre desværre. det er det vil sige. bliver eenstydigt kommer til at betyde det samme, får samme mening. Kjendet paa den karakteristiske egenskab ved, kendetegnet på. m. T. min tilhører. agter paa giver agt på, er opmærksom på. Sligt ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte hentyder til 1 Kor 2,9-10 om Guds skjulte visdom: »hvad intet Øie har seet, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hierte, hvad Gud haver beredt dem, som ham elske« (NT-1819). da det har været befalet ... før den Tid i Jødedommen Læren om det dobbelte kærlighedsbud i NT ( og ) bygger på Loven i GT, jf. 5 Mos 6,5 (»Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke«) hhv. 3 Mos 19,18 (»du skal elske din næste som dig selv«). det daglige Brød er en Gave jf. den fjerde bøn i Fadervor, Matt 6,11: »Giv os i Dag vort daglige Brød!« (NT-1819). I Dr. Morten Luthers liden Catechismus, Kbh 1846, udlægges denne bøn på følgende vis: » Gud giver dagligt Brød, ogsaa vel uden vor Bøn, endog til alle onde Mennesker; men vi bede i denne Bøn, at han vil lade os paaskiønne det, og annamme vort daglige Brød med Taksigelse«, s. 15. allehaande alskens, alle mulige. Slikkerie slik, søde sager. for at gaae videre at 'gå videre' og at 'gå ud over' var faste udtryk i den da. hegelianisme om det at gå videre end Descartes' tvivl (); herefter anvendtes udtrykkene i bredere betydning om at gå videre end en anden filosof, fx Hegel. ikkun kun, ene og alene. til Forargelse til anstød. »Alt er blevet nyt« citat fra 2 Kor 5,17, hvor Paulus taler om forligelsens tjeneste: »dersom Nogen er i Christo, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt« (NT-1819). SK gør betragtninger over tekststedet i journaloptegnelserne HH:2 og HH:3, hvoraf det i den sidste hedder: »Naar jeg siger, at Alt er nyt i Χsto, saa gjælder dette isærdeleshed om alle de anthropologiske Standpunkter; thi den egl. Viden om Gud (den gudl. Metaphysik, Treenigheden) er uhørt før og altsaa i en anden Forstand ny i Χsto.; her seer man fortrinlig Aabenbarings-Begrebets Gyldighed ligeoverfor [i forhold til] det reent humane Standpunkt. Man maa adskille de to Sætninger: Alt er nyt som er en æsthetisk Anskuelse – Alt er nyt i Χsto som er en dogmatisk, verdenshistorisk speculativ Anskuelse«, SKS 18, 125f. i Aand og Sandhed spiller formentlig på Joh 4,23-24, hvor Jesus taler om at tilbede Gud i ånd og sandhed. hvad har af hvilken grund, hvorfor. tager (...) hen modtager. fra Slægt generation. Slægtens menneskeslægten, menneskeheden. det er det vil sige. mærkelig bemærkelsesværdig, mærkbar. dog vel sandelig. m. T. min tilhører. Uskjønsomhed uforstandighed, mangel på evne til at skønne og påskønne. Fordi Den, som haver ... ikke haver dem hentyder til 1 Kor 7,29-31, hvor Paulus taler om ægteskab og ugift stand: »Saa Meget siger jeg, Brødre, at Tiden herefter er trang [knap], saa at baade de, der have Hustruer, skulle være som de, der ikke have, og de, der græde, som de, der ikke græde, og de, sig glæde, som de, der ikke glæde sig, og de, der kiøbe, som de, der ikke beholde, og de, der bruge denne Verden, som de, der ikke nyde den; thi denne Verdens Skikkelse forgaaer« (NT-1819). hverken kold eller varm hentydning til Åb 3,15-16, hvor Johannes skriver til menigheden i Laodikea: »Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.« ligegyldig ved indifferent i forhold til, ligeglad med. Spændkraft elasticitet, styrke. ikke oprandt i noget Menneskes Hjerte . Kraft-Prøver forlystelsesapparat ved hjælp af hvilket man prøver sine fysiske kræfter, især om apparat med en jernklods, der ved hammerslag på en trætold kan drives op i toppen af en lodret skinne og ramme en klokke. En sådan var bl.a. kendt fra Tivoli, Dyrehavsbakken og Kehlets traktørsted på Frederikberg. Christus (Mth. 10, 17) siger: »vogter Eder for Menneskene« Citatet fra Jesu udsendelsestale til disciplene fortsætter: »thi de skulle overantvorde [overgive] Eder til Raadet, og hudstryge [piske] Eder i deres Synagoger. I skulle og [skal også] føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd«, Matt 10,17-18 (NT-1819). – Vogter Eder: Tag jer i agt. Vel skal det Høieste ikke være et Rov spiller på Fil 2,6, hvor Paulus om Jesus Kristus skriver, at han »ikke holdt det for et Rov at være Gud liig« (NT-1819). »værer kloge som Slanger« citat fra Matt 10,16, hvor Jesus i sin udsendelsestale til disciplene siger: »See, jeg sender Eder som Faar midt iblandt Ulve, vorder derfor snilde som Slanger og eenfoldige som Duer« (NT-1819). bevare Troens Hemmelighed hentydning til 1 Tim 3,9, hvor Paulus skriver, at menighedstjenerne skal være »bevarende Troens Hemmelighed i en god [ren] Samvittighed« (NT-1819). »værer eenfoldige som Duer« . ingen ret rigtig. det skjulte Menneskes uforkrænkelige Inderlighed i Troen spiller på 1 Pet 3,4, hvor det siges, at kvindernes skønhed skal være »Hiertets skiulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt [meget værd] for Gud« (NT-1819). Skriften siger (Mc. 9, 50) »Salt i sig selv« frit citat fra Mark 9,50, hvor Jesus siger: »Saltet er godt, men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I give det sin Smag igien? Haver Salt i Eder selv og holder Fred med hverandre« (NT-1819). hvormed skal der saa saltes hentyder til Matt 5,13, hvor Jesus siger: »I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet Andet, end at kastes ud, og nedtrædes af Mennesker« (NT-1819). hiin blodsottige Qvinde ... da er jeg helbredet« sigter til beretningen om Jesu helbredelse af kvinden med blødninger, Matt 9,20-22: »Og se, en Qvinde, som havde tolv Aar havt Blodflod [blødninger], traadte til bagfra, og rørte ved Sømmen af hans Klædebon; Thi hun sagde ved sig selv: dersom jeg ikkun [blot] rører ved hans Klædebon, da bliver jeg helbredet. Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter! vær frimodig, din Tro haver frelst dig. Og Qvinden blev helbredet fra den samme Stund« (NT-1819). – blodsottige: jf. kapiteloverskriften, Matt 9 (NT-1819), hvor det hedder, at Kristus helbreder »en blodsottig Qvinde«, dvs. en kvinde, der lider af blødninger. – Klædebon: klæder. – Fligen af hans Kjortel: (i NT-1819 »Sømmen af hans Klædebon«), se 1 Sam 24,5, hvor det fortælles, at David ubemærket skar en flig af Sauls kappe. En kjortel er et løsthængende skjortelignende klædningstykke, ofte forsynet med bælte; udtrykket, der ikke benyttes i Matt 9,20, forekommer i GT-1740 og NT-1819. Vidtløftige udførlige, omstændelige. Kjender kendetegn, kendemærker. udfinde finde på, udtænke. betrygget mod sikret imod. end fastere endnu. adsprede distrahere, aflede. foresiger siger, dikterer. Tilforladelighed ubetinget pålidelighed, oprigtighed. mener sig selv anser sig selv for. kun Gud i Himlene er den Eneste, der ... sværge ved sig selv sigter til Hebr 6,13-14: »For da Gud gav Abraham sit løfte, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, og sagde: 'Sandelig, jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige'«, og v. 16: »Mennesker sværger jo ved en, der er større end de selv, og eden gør en ende på alle indvendinger og stadfæster dermed sagen.« Jf. 1 Mos 22,16-17. – i det Tilfælde: i den situation el. position. der forstyrrer ødelægger. Tilvær tilværelse, liv. »for evig« hentyder formentlig til det i tiden kendte stykke For evig! eller: Medicin mod Elskovsruus! Lystspil i to Acter af Scribe og Varner, overs. af Th. Overskou (i Det Kongelige Theaters Repertoire, nr. 51, bd. 10), Kbh. 1833, hvori dette udtryk af den første kærlighed udstilles (se 1. akt, 6. scene, s. 5). Fra dec. 1833 til feb. 1840 blev stykket opført 19 gange på Det kgl. Teater. ligegyldig uinteresseret, ligeglad. end mindre endnu mindre, endsige. kjælne forkælede, forvænte. i den skjønne Indbildnings Forstand dvs. betragtet ud fra en æstetisk forestilling; æstetisk betragtet. er ikke bevidst begrundet paa det Evige har ikke bevidst det evige som grundlag. det er sagt med Gysen: »Lykken er, naar den har været« ordsprog, der findes optegnet som nr. 5841 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 642, hvor der tilføjes: »thi saa længe man havde den, var en Forandring til det Værre muligt«. »Man prise intet Menneske lykkelig, saa længe han lever« hentyder til historien om den rige, lydiske kong Krøsos, fortalt af Herodot i hans Historier, 1. bog, kap. 32 og kap. 86. Krøsos havde indbudt den vise Solon fra Athen, forevist ham alle sine rigdomme, og ville da vide, hvordan Solon så på hans lykke. Solon svarede: »Du er, sådan som jeg ser det, vældig rig og herre over mange folk; men det, du spørger mig om, kan jeg ikke sige dig, da jeg endnu ikke har erfaret, at du har endt dit liv lykkeligt.« Senere, i 546 f.Kr., led Krøsos nederlag til den persiske kong Kyros, som tog ham til fange og ville lade ham brænde; mens Krøsos stod ulykkelig på bålet, kom han i tanker om de ord, Solon havde sagt til ham, at »intet menneske kan være lykkeligt, så længe det endnu er i live«, og han råbte tre gange: Solon. Da Kyros hørte dette, lod han en tolk spørge, hvorfor han råbte det; og da han fik årsagen at vide, befalede han, at bålet skulle slukkes og Krøsos skånes. Jf. Die Geschichten des Herodotos, overs. af F. Lange, bd. 1-2, Berlin 1811, ktl. 1117; bd. 1, s. 18f. og s. 49f. Se også Sir 11,34: »Priis ingen lykkelig, før hans Endeligt kommer« (GT-1740); Montaignes essay over sætningen i »Man soll sich nicht eher glückselig preisen als nach dem Tode« i Michael Montaigne's Gedanken und Meinungen über allerley Gegenstände. Ins Deutsche übersetzt bd. 1-7, Berlin 1793-99, ktl. 681-687; bd. 1, s. 112-118; samt talemåderne: »Hold Ingen for lyksalig, før han kommer i sin Grav«, »Ingen kan siges lyksalig eller ulyksalig før sin Død« og »Ingen kan sige sig lyksalig, før han kommer i sin Grav«, E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 646. Prøve-Sølv betegnelse for en sølvlegering af en vis ægthed, dvs. som indeholder en rigelig mængde (karat) ægte sølv. Sølvet blev testet, og bestod det prøven ved at leve op til den foreskrevne standard, måtte de forarbejdede sølvvarer bære et stempel. falde paa få det indfald, finde på. tilforladelig pålidelig, solid. eenfoldigt troskyldigt, ligefremt. jager al Angest ud og gjør Kjerlighed fuldkommen hentydning til 1 Joh 4,18, hvor der tales om Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed: »Frygt er ikke i Kierligheden, men den fuldkomne Kierlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Pine; men hvo [den] som frygter, er ikke fuldkommet i Kierligheden« (NT-1819). har undergaaet været underkastet. vistnok ganske vist. er dette vel saa forholder dette sig sådan. »mere end seirer« citat fra Rom 8,37, hvor Paulus om alle de lidelser og trængsler, som vil skille os fra Kristi kærlighed, siger: »Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som os elskede« (NT-1819). den Alvorlige saa fortræffeligt siger, »Troen har beregnet alle Tilfælde« ikke identificeret. Som der er sagt om Tungen, at »det er ... og forbande« hentyder til Jak 3,9-10, hvor det i talen om tungens magt hedder: »Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere giorte efter Guds Lignelse. Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at være« (NT-1819). er vel måske. hvo hvem. Selvantændelse det, at noget antændes, kommer i brand af sig selv. Iversyge dels: som er 'syg' af iver efter noget, overdrevet optaget af noget; dels: skinsyge, misundelse, jalousi. Hede om uligevægtig, ukontrollabel tilstand: heftig elskovsfølelse, stærk iver, opflammet lidenskab. Selvbeskæftigelsen alm. om det at kunne beskæftige sig med noget på egen hånd, her særligt: det at beskæftige sig meget med sig selv, være selvoptaget. give sig hen hengive sig, overgive sig. uden for bortset, undtagen. med hundrede Øine vogter paa den hentydning til Argos, uhyret med de hundrede øjne, fra gr. mytologi (lat. Argus), der optræder i forbindelse med Zeus og Ios elskovshistorie. Da Zeus' kone, Hera, opdagede forholdet, satte hun Argos til at vogte Io, idet hun forvandlede hende til en ko, som Argos bandt til et træ og vågede over med alle sine øjne. Jf. Ovids gendigtning i Metamorphoses (Forvandlinger) 1. sang, v. 625ff. fortrinsviis efter fortrin, særligt, også: noget frem for noget andet. Fyrighed ildfuldhed, lidenskabelighed. et for sin Lumskhed bekjendt Rovdyr ... Søvnen endnu lifligere hentyder formentlig til vampyrflagermusen, som lever i Sydamerika, men en kilde til SKs beskrivelse er ikke identificeret. I Almennyttigt Dansk Konversations-Lexikon, udg. af et Selskab, bd. 8, 1860, sp. 3166, tales der om: »en Slags insektædende og blodsugende Flaggermuse, som hører hiemme i Syd-Amerika. (...) Især berygtet er den blodsugende Vampyr (Phyllostoma Spectrum), der bliver ½ Fod lang og mellem Vingernes yderste Spidser maaler 1½ Fod og mangler aldeles Hale. Disse Dyr sætter sig paa sovende Mennesker og Pattedyr og udsuger Blodet og blive derved besværlige. Deres Bid medfører iøvrigt ingen onde Følger«. kjøbe ny Olie hentyder til Jesu lignelse om de ti brudepiger, Matt 25,1-13. Ti brudepiger gik brudgommen i møde; de fem kloge medbragte både lamper og kander med olie, men de fem tåbelige tog kun lamper med og ikke olie. Da brudgommen lod vente på sig, faldt brudepigerne i søvn. Ved midnat lød råbet, at han var på vej, og brudepigerne vågnede og gjorde deres lamper i stand; men da de fem tåbelige ikke havde olie med, og de fem kloge kun havde nok til eget brug, måtte de tåbelige gå hen og købe olie hos købmanden. Mens de var borte, kom brudgommen, og de fem kloge gik med ham ind i brudesalen; men da de fem tåbelige kom tilbage, var døren lukket, og de blev ikke lukket ind, da de bankede på. fortræden utilfreds, gnaven, tvær. Som der siges om det evige Liv, at der er ikke Suk og ikke Taarer hentyder formentlig til Åb 21,4-5: »Han [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: 'Se, jeg gør alting nyt!'« og ikke heller. hiin mægtige Keiser i Østen en Slave, der minder Dig dagligt Der sigtes til den persiske konge Dareios I (521-485 f.Kr.), som førte flere krige mod grækerne, og som led et stort nederlag til athenerne ved Marathon i 490 f.Kr. I Herodots Historier, 5. bog, kap. 105, fortælles, hvordan Dareios befaler en tjener, hver gang Dareios satte sig til bords, at råbe til ham tre gange: »Herre, husk athenerne!« Jf. Die Geschichten des Herodotos () bd. 2, s. 58. tidligt og sildigt fast udtryk, egl. både morgen og aften, hele dagen igennem; altid, stedse. det Øre, hvormed man hører og dog ikke hører hentyder til Matt 13,13-15, hvor Jesus i forbindelse med lignelsen om sædemanden siger til disciplene: »Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå.« anprise prise, anbefale. Tilhold tilholdssted; holdepunkt. »Den, der vanker hid og did, en bevæbnet Røver, der tager ind hvor det aftnes;« sammentrukket citat fra Sir () 36,25-26, hvor der tales om valg af kone: »Hvor der ikke er Giærde, der bortrives Godset, og hvor der ikke er en Hustru, der maae han sukke og gaae, som den, der vanker hid og did. Thi hvo [hvem] kan troe en bevæbnet Røver, som farer fra en Stad til en anden? saaledes er det med et Menneske, som ikke haver Rede, og giæster ind hvor det aftenes« (GT-1740); i nyere oversættelser Sir 36,27-28. SK har selv tilføjet henvisningen i kladden (Pap. VIII 2 B 31,11). i den foregaaende Tale se s. 18f. vistnok helt sikkert. Dersom En vilde sige »enten elske eller døe« hentyder muligvis til den fr. dramatiker A. E. Scribes i tiden kendte lystspil Enten elskes eller døe! (i Det Kongelige Theaters Repertoire, nr. 100, bd. 5), Kbh. 1838, hvori den besatte Ferdinand bestormer den gifte Clotilde med kærlighedserklæringer, idet han forlanger, at hun gengælder hans kærlighed, og truer med ellers at tage livet af sig. Stykket blev opført 26 gange på Det kgl. Teater i perioden fra maj 1838 til feb. 1846. »Ikkun Loven kan give Friheden.« Citatet, hvis det er et sådant, er ikke identifieret. – Ikkun: kun. formener ingen Trang at føle til antager (mener) ikke at føle nogen trang til. vistnok rigtigt nok, sandt nok. Kjerligheden bliver hentydning til kærlighedens højsang, 1 Kor 13,13 (). Tilsyneladelse noget blot tilsyneladende; skin og bedrag. det er det vil sige. dog vel og sandelig også. og vel vel også. »har ophørt at sørge« . uden Evigheden undtagen, bortset fra, andre end. Lad det være Døden, der skiller de Tvende ad jf. Balles Lærebog (), kap. 6, »Om Troens Frugter i et helligt Levnet«, afsnit D: »Om Pligterne i enkelte Stænder«, pkt. 1: »Mand og Hustrue«, § 1: »Efter Guds Befaling skal een Mand være forbundet i Ægteskab med een Hustru (...) indtil Døden adskiller dem«, s. 87. tilrede beredt, parat. Vidunderlige forunderlige, underfulde. ophidser opildner. Hidsigt heftigt, lidenskabeligt. friste egl. give en frist; forhale, udsætte (sorgen). forhærde mig mod gøre mig hård og uimodtagelig for. aflade aftage, ophøre. raade Dig selv følge dit eget hoved, træffe egne beslutninger. raade for drage omsorg for, sørge for. Du skal elske Næsten . Ligelighed ligestillethed. dens Lære, at man ... som sig selv dvs. læren om det dobbelte kærlighedsbud ( og ). Fægten i Luften fast udtryk (ofte: 'fægten i vejret'): forfejle sit angreb, idet man hverken kan se el. ramme sit mål; slå slag i luften. Udtrykket spiller på 1 Kor 9,26 i Luthers oversættelse, hvor Paulus om sig selv skriver: »ich fechte also, nicht als der in die Luft streichet« (»jeg fægter altså, ikke som den, der slår i luften«), Die Bibel, oder die ganze Heilige Schrift des alten und neuen Testaments, nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers. Mit einer Vorrede vom Prälaten Dr. Hüffell, Karlsruhe og Leipzig 1836, ktl. 3 (forkortet Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers). Elskov og Venskabs Priis tilhører Hedenskabet Der sigtes i almindelighed til den gr. litteratur, og specielt til Platons lovprisning af Eros i Symposion og Aristoteles' fremhævelse af venskabet i Den nikomacheiske Etik (Ethica Nicomachea, 8. og 9. bog). Platon har i øvrigt behandlet venskabet i dialogen Lysis, ligesom senere fx Cicero skrev et betydeligt værk herom (). Overbevisningens visse Aand Udtrykket spiller formentlig på Sl 51,12 i Luthers oversættelse: »Schaffe in mir, Gott, ein reines Herz, und gieb mir einen neuen gewissen Geist« (»Skab i mig, Gud, et rent hjerte, og giv mig en ny, sikker ånd«), jf. Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers (). GT-1740 oversætter: »en stadig Aand«, mens GT-1992 har »en fast ånd«. give Christendommen hvad Christendommens er spiller på Matt 22,21, hvor Jesus befaler at give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. skifte og dele fast udtryk, især m.h.t. arv: foretage en retmæssig fordeling; give hver sit. hævde tillægge. løber ud paa går ud på, munder ud i. anpriser priser, anbefaler. forraader røber, afslører. Betræffende hvad angår. tale daarligen tale som en dåre, dvs. tåbeligt, uforstandigt. Jf. 2 Kor 11,21, hvor Paulus bruger udtrykket: »jeg taler i Daarlighed« (NT-1819), jf. også 2 Kor 11,1.17. Kræmmer person, der forhandler kram, dvs. varer, som sælges en detail fra en butik (krambod). næstendeels næsten, så godt som. nedstødt nedstyrtet, styrtet. »Høihed, der opløfter sig ... fangen i Lydighed,« citat fra 2 Kor 10,5, hvor Paulus skriver om apostlens myndighed, jf. 2 Kor 10,3-6: »Vist nok omgaaes vi i Kiødet, men vi stride ikke efter Kiødet; thi vore Striidsvaaben ere ikke kiødelige, men mægtige ved Gud til Befæstningers Forstyrrelse [nedbrydelse], i det vi forstyrre Anslag, og al Høihed, som opløfter sig imod Guds Kundskab, og tage al Tanke til Fange under Christi Lydighed, og ere rede til at straffe al Ulydelighed, naar Eders Lydighed er fuldkommet« (NT-1819). – opløfter sig: rejser sig. – Guds Kundskab: kundskaben om Gud. Brøde forseelse, skyld, synd. kosteligt kostbart. forvender fordrejer. han skal ikke søge forgjeves, han skal finde spiller på Matt 7,7-8, hvor Jesus siger: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.« tjenligt som kan tjene, brugbart, nyttigt. gudelige Digtere gudsfrygtige, fromme, religiøse. Tro og Haab og Kjerlighed se 1 Kor 13,13 (). fuldkommes fuldbyrdes, udøves. de hellige Bøger Den hellige Skrift, Bibelen. gak hen og gjør derefter sigter til Luk 10,37 (). dog vel sandelig. Anfald angreb. optaget indlemmet, givet plads til. saa lidet som det fordres ... sædvanlig Føde jf. især 1 Kor 10,23-33, hvor Paulus skriver: »Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre. Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød. For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren. Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er. Men hvis nogen siger til jer: 'Det er offerkød,' må I ikke spise det, af hensyn til ham, der sagde det, og for samvittighedens skyld; jeg mener hans samvittighed, ikke jeres egen. For hvorfor skal den frihed, jeg har, dømmes af en andens samvittighed? Hvis jeg deltager med taknemlighed, hvorfor skal jeg så høre ilde for noget, jeg takker for? Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære. Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed. Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses.« gjøre Forskjel skelne. anden Spise end den ved Herrens Bord dvs. brødet og vinen i nadveren. forsøge prøve. ham tykkes han synes, mener. det Gudelige hvad angår forholdet til Gud. fortrøste vi os stoler vi på, sætter vi vor lid til. om vi end altid gjentage, at vor Tale er »uden Myndighed« Der sigtes til, at talen ikke må forveksles med en prædiken, idet der ikke forudsættes præstens myndighed (). Et sådant forbehold havde SK allerede gjort i forordet til To opbyggelige Taler (1843), hvor han bemærker, at han »ikke har Myndighed til at prædike«, SKS 5, 13,3. Dette gentages uforandret i forordet til de følgende samlinger (1843-44) og i varieret form i Tre Taler ved tænkte Leiligheder (1845) og i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847). langtfra os være det paa den anden Side på den anden side kunne det aldrig falde os ind. er det vel sandelig. agter paa giver agt på, er opmærksom på, også: iagttager. »Christenhed« dvs. »det hele Samfund af Christne, alle af Christne beboede Lande«, C. Molbech Dansk Ordbog bd. 1-2, Kbh. 1833, ktl. 1032; bd. 1, s. 149, sp. 1. Hvo Hvem. Luftsyns ejendommelig tilsynekomst på himlen, især luftspejlinger; synsbedrag. Lærlingen disciplen. Adspredelser forlystelser, tidsfordriv, også: hvad der hindrer opmærksomhed og eftertanke, forstyrrelser. det gudelige Foredrag den gudsfrygtige tale; prædikenen. det er det vil sige. er begrundet paa har som grundlag, bygger på. forklaret forvandlet, potenseret. siger man jo ordsprogligt, at een Gang er ingen Gang talemåden findes optegnet som nr. 451 i N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 17. at være eller ikke at være allusion til Hamlets monolog i 3. akt, 1. scene af Shakespeares tragedie Hamlet (eng. o. 1600), hvor det hedder: »to be, or not to be«. Sml. William Shakespeare's Tragiske Værker, overs. af P. Foersom og P.F. Wulff, bd. 1-9 [bd. 8-9 har titlen Dramatiske Værker ], Kbh. 1807-25, ktl. 1889-1896; bd. 1, s. 97: »At være, eller ei, det er Spørgsmaalet«, samt Shakspeare's dramatische Werke, overs. til ty. af A.W. Schlegel og L. Tieck, bd. 1-12, Berlin 1839-41, ktl. 1883-1888; bd. 6, 1841, s. 63: »Seyn oder Nichtseyn, das ist hier die Frage«. formeentligen antageligt, tilsyneladende. den udelukker det Tredie hentyder til princippet om 'det udelukkede tredje' fra den klassiske logik, ifølge hvilket der ikke gives nogen tredje mulighed ml. kontradiktoriske modsætninger (A og ikke-A). sædelig moralsk, etisk. vidtløftige udførlige, omstændelige, langtrukne. luk Din Dør og beed til Gud hentydning til Matt 6,6, hvor Jesus siger: »Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.« forskylder aldrig gør sig aldrig skyldig i, forvolder aldrig. at faae sin tilkommende Skjebne at vide ... den og den Dag hentyder til forskellige former for 'ritualer', hvormed man if. den folkelige overtro vil være i stand til at se ud i fremtiden, ofte for at få at vide, hvem man skal giftes med; det kan fx foregå ved, at man afsiger en remse, samtidig med at man plukker bladene af en blomst, el. ved at man på et bestemt tidspunkt, et bestemt sted, i en nøje rækkefølge, samler særlige genstande, ifører sig et eller andet foreskrevet, udfører en række handlinger, fremsiger et vers, en remse, el. lign. Eksempler findes optegnet i J.M. Thiele Danske Folkesagn 1.-4. samling, bd. 1-2, Kbh. 1819-23, ktl. 1591- 1592; 3. samling, bd. 2, 1820, s. 95-98; jf. også tilføjelserne i sammes Danmarks Folkesagn, 3. del (med titlen: Den danske Almues overtroiske Meninger), Kbh. 1860, s. 147-150. ikke vil forstaae, hvo Næsten er . – hvo: hvem. formenende i den formening. derfor borger for dette indestår. Christendommen, der, som Aand, har sat Splid mellem Kjød og Aand Det er en udbredt tanke i NT, at der er modstrid mellem kødet og ånden, hvilket specielt kommer til udtryk i talen om kødets lyst og Åndens frugt i Gal 5,13-26; jf. fx v. 16-17, hvor Paulus skriver: »I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst. For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil«. Aandighedens åndelighedens. ophidse opildne. siger ikke Paulus, at det er bedre at gifte sig end at lide Brynde sigter til 1 Kor 7,9, hvor Paulus skriver om de ugifte og enkerne, at det er bedst, de forbliver som sådanne: »Men kunne de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde« (NT-1819). – Paulus: jøden Paulus (død o. 63) fra Tarsus, der var den første kristne missionær og forfatter af de første 13 breve i NT, ernærede sig som teltmager på sine missionsrejser. Han opfattede sig selv som apostel (), og er i traditionen ofte benævnt sådan. – lide Brynde: brænde af begær. ligefrem umiddelbart, almindeligvis (mods. i overført forstand). taget Forargelse af taget anstød af, blevet forarget over. Fordi Hedenskabet aldrig har anet ... er Kjerlighed Et sandt venskab el. en sand kærlighed er if. bl.a. Platon, Aristoteles og Cicero () en forbindelse ml. gode og jævnbyrdige mennesker. I Den nikomachæiske Etik, 9. bog, kap. 8 (1168a 28 - 1169b 2) skelner Aristoteles ml. den vulgære og den gode selvkærlighed, idet den første forkastes, mens den anden er betingelsen for den gode karakter og dermed det sande venskab. – deelte: skelnede. »gjøre ikke ogsaa Hedningerne det Samme?« . de ærværdige Fædres Udsagn: »at Hedenskabets Dyder ere glimrende Laster« Det citerede er et fast udtryk, der gengiver en lat. talemåde fra middelalderen ('Virtutes paganorum splendida vitia'), som ofte føres tilbage til kirkefaderen Augustins De civitate dei (Om Guds stat, el. Om Guds stad), 19,25, hvor det hævdes, at kun den, der tager sit udgangspunkt i Gud, er i besiddelse af dyder; efterstræbes dyderne derimod for deres egen skyld og ikke af nogen anden grund, er der tværtimod tale om laster. Til tider føres sætningen tilbage til Lactants Institutiones divinae (De guddommelige indretninger), 6, 9 og 5, 10, men det er kun efter meningen, ikke efter ordlyden, at sætningen findes hos Augustin og Lactant. Se endvidere Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 256,23, samt journaloptegnelsen AA:18 (1835), i SKS 17, 35,6, og kommentarerne dertil. – glimrende: skinnende, strålende, også: blændende, brillerende. Den elskede og Vennen ... det andet Jeg betegnelsen 'alter idem' el. især 'alter ego' ((mit) andet jeg) som definition på en virkelig ven har været tillagt flere oldtidsskikkelser, fx Pythagoras. Aristoteles formulerer tanken i Den nikomachæiske Etik (9. bog, kap. 8; 1169 B 6), mens Cicero i Laelius de amicitia (da. Om venskabet), 80, skriver den bevingede sentens: 'Amicus certus tamquam alter idem', lat. 'En ven er så at sige et andet jeg'. Ligelighedens Trediemand svarende til 'sammenligningens tredje' (). stikke i findes i. betræffende angående. Selvantændelse det, at noget antændes, kommer i brand af sig selv. ved sig selv i kraft af sig selv. Iversygen . vistnok rigtigt nok, sandt nok. i Naturbestemmelsens Magt dvs. prisgivet naturens kausale love; i drifternes vold. samtykker samtykker i. den kongelige Lov . ikkun kun. dømmende trænger ind (...) tveægget spiller på Hebr 4,12: »For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.« sætter den stiller. blive ædru Flere steder i NT opfordres brevmodtagerne til at være el. blive ædru, jf. fx 1 Thess 5,6.8; 1 Pet 1,13; 4,7; 5,8. slutter (...) sig (...) ud fra udsondrer, afgrænser, isolerer sig i forhold til. Sæder vaner, skikke, moralsk adfærd. Syssel arbejde, beskæftigelse, virksomhed. hvad der blev sagt i Begyndelsen af denne Tale se s. 28f. som Selvkjerlighed i strengeste Forstand er bleven betegnet som Selvforgudelse Det har ikke kunnet afgøres, hvem der sigtes til. Tanken findes udtrykt i den ty. luthersk-ortodokse teolog Johann Gerhards Meditationes sacrae (Hellige betragtninger), Glogau, Leipzig og London 1842, ktl. 518, s. 121, som SK senere har nedfældet i journaloptegnelsen NB4:35 (1848), i SKS 20, 305 (se kommentaren hertil). i sidste Grund i sidste instans, til syvende og sidst. naar den i Begyndelsen sagde se s. 29. Udvikling udredning, redegørelse, fremstilling. usømmeligt upassende, utilbørligt. Nyhedskræmmer person, der ved en masse nyt og gerne vil fortælle det, el. person, der agiterer for nye ideer, reformer o.l. udbasuner el. udbasunerer, højrøstet og overalt forkynder. den Verden, der fra Arilds Tid ... Trang til – at blive bedragen Der spilles på det bevingede lat. ord 'mundus vult decipi' ('verden vil bedrages'), ofte efterfulgt af 'decipiatur ergo' ('så lad den da bedrages'). – fra Arilds Tid: fast udtryk: siden de ældste tider, fra begyndelsen. (Arild: af oldnordisk ár alda, 'aldrenes begyndelse', fordums tider; ordet er undertiden blevet misforstået som et personnavn.) vistnok sandelig. til Forargelse til anstød. den strenge Dommer Johannes vilde klæde sig som en Modejunker sigter til Matt 3,4, hvor det om Johannes Døber, der trådte frem i Judæas ørken og prædikede omvendelse, siges, at han »bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet«, samt til Matt 11,7-8, hvor Jesus taler til folkeskaren om Johannes Døber: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer i vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene.« – Modejunker: laps. letløbende flydende (men uden dybde). Salig Den, som ikke forarges paa det. hentydning til Luk 7,23, hvor Jesus svarer Johannes Døbers disciple, der spørger ham, om han er den, som skal komme, ved at henvise til sine mirakler, idet han tilføjer: »Og salig er den, der ikke forarges på mig.« fuldkommer opfylder, fuldbyrder. Kjød og Blod fast udtryk i NT som betegnelse for menneske, jf. fx Matt 16,17; Gal 1,16; Ef 6,12. og Viisdommen en Daarskab . m. T. min tilhører. høiligen i høj grad. her stikker just Vildfarelsen her ligger netop vildfarelsen; spiller på faste udtryk som: 'her(i) stikker (just) vanskeligheden, knuden, hemmeligheden el. kunsten' (). Kragen ikke mere uafbrudt paa sit eget Navn Talemåden: 'kragen råber altid (på) sit eget navn', som hentyder til kragens skrig 'kra, kra', benyttes som udtryk for indbildsk selvglæde o.l.; den findes optegnet som nr. 6863 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 68. optugter opdrager. lige overfor i forhold til, imod. staaer atter Forargelsens Mærker ude dvs. forargelsen står udenfor, dens kendetegn er udeladt. det Ligelige det ligestillede, som ikke betoner forskelle. »Du« skal elske Næsten . Saa gaae da hen og gjør det hentyder til Luk 10,37 (). betrygget sikret. forjætte bebude, love. hvo hvem. Borgen sikkerhed, garanti, forsikring. borge for sig selv indestå for sig selv. »kongelige Lov« . Mærker kendemærker, kendetegn. den Lærer, der ikke udslukkede nogen rygende Tande hentyder til Matt 12,15-20, hvor Jesus forbyder skaren at røbe, hvem han er, for at Esajas' profeti (42,1-4) kan gå i opfyldelse: »Han skal ikke sønderbryde det knusede Rør, og ei udslukke den rygende Taande, indtil han udfører Retten til Seier«, v. 20 (NT-1819). – rygende Tande: den øverste del af en osende væge. skrække skræmme. Døden afskaffer alle Forskjelligheder Dette findes specielt udtrykt i den folkelige forestilling om døden, der byder mennesker af alle aldre og fra alle samfundslag op til dans og fører dem til graven, jf. fx [Niels Prahl] Det menneskelige Livs Flugt, eller Døde-Dands, hvorudi ved tydelige Forestillinger og Underviisningsvers vises, hvorledes Døden uden Personsanseelse dandser af med Enhver, endog ofte uformodentlig, fra Verden til Evigheden; afbildet ved lærerige Stykker, og Samtaler imellem Døden og Personerne, udg. af T.L. Borup, 3. opl., Kbh. 1814 [1762], ktl. 1466. Læren om Menneskets Slægtskab ... Menneskets Lighed med Gud sigter til den dogmatiske lære om menneskets gudbilledlighed, der har rod i skabelsesberetningen, 1 Mos 1,26-27: »Gud sagde: 'Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.' Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.« Med »Menneskets Slægtskab« sigtes til ApG 17,29, hvor Paulus taler på Areopagos: »Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen ligner noget af guld eller sølv eller sten, formet ved menneskets kunst og snilde.« Gud er Kjerlighed jf. 1 Joh 4,7-8 () og 4,16 (). efter en Apostels Ord, kunne være »Guds Medarbeidere i – Kjerlighed« Udtrykket Guds medarbejder findes tre steder i NT. I 1 Kor 3,9, hvor Paulus bruger det om sig selv og Apollos; i 2 Kor 6,1, hvor Paulus anvender det om sig selv og Timotheus; og endelig i 1 Thess 3,2, hvor Paulus benytter det om Timotheus. I alle tre tilfælde drejer det sig om deres forkyndelse. Tanken om, at den kristne arbejder sammen med Gud, er antydet i Fil 2,12f.: »Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse (...) For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje«. – en Apostels: dvs. Paulus (), der opfattede sig selv som apostel, jf. Rom 1,1-2, hvor han skriver: »Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter«. maaskee tog Gud af Din Side og gav Dig den Elskede sigter til Guds skabelse af Eva i 1 Mos 2,21-22: »Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam«. vistnok ganske vist. Nødens Dag Udtrykket forekommer flere gange i Salmernes Bog i GT, jf. Sl 50,15; 59,17; 77,3; 86,7. Himlen glæder sig ikke blot ... med den Sørgende hentyder til Rom 12,15, hvor Paulus skriver om livet efter Guds vilje: »Glæd jer med de glade, græd med de grædende.« – fremfor: bedre end. sildigere senere. paa Spor efter på sporet af. i sidste Grund i sidste instans, til syvende og sidst. uden gjennem undtagen. et dunklende Glas et farvet el. sværtet glas, også kaldet 'solglas', som blev benyttet i forbindelse med astronomiske observationer, typisk placeret ml. en kikkerts okular og glas. – dunklende: formørkende. som viist blev se s. 29f. desto værre desværre. og vel mon også. Fortrinlige som har fortrin for alt andet, foretrækkes frem for noget andet; overordentlige, usædvanlige. Udmærkede fortrinlige, fremragende, berømmede. kjælne forkælede, forvænte. er saa sådan. derfor og også. betræffende hvad angår. Iversygen . Ligelighed lighed for alle. hvad der i den foregaaende Tale blev udviklet se s. 18f. og s. 45f. – udviklet: udredt, gjort rede for, fremført. derhos desuden, tilmed. Ørk ørken. eensomt Fængsel dvs. isolationsfængsel; på SKs tid ville man efter amerikanske modeller indføre denne form for fængselsstraf i Danmark, jf. journaloptegnelsen NB:152 (1847), i SKS 20, 102, og kommentaren hertil. elsker (...) ogsaa sin Fjende . adspredes forstyrres, distraheres. er jo og i Sandhed saa forholder sig jo i sandhed også således. det Udviklede se s. 51f., 59, 63f. tidlig og sildig fast udtryk, egl. både morgen og aften; altid, stedse. for Alt frem for alt. Kjerlighed gjør blind jf. talemåden »Kiærlighed er blind«, optegnet som nr. 1427 i N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 54. Også optegnet som nr. 4659 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat (); bd. 1, s. 519. Naar saa er det forholder sig således. vistnok ganske vist, rigtignok. nøieseende skarpsynet. hvorledes Kaste-Inddelingen ... »ikke født« hentyder til det indiske kastevæsen (officielt afskaffet i 1950), som skelnede mellem fire hovedkaster, nemlig brahmana (præster), kshatria (krigere), vaishya (borgere og bønder) og sudra (tjenestefolk), hvoraf de tre første efter den hinduistiske reinkarnationslære var født to gange, mens den sidste var født én gang. Uden for disse kaster fandtes de 'ufødte', de såkaldte paria el. 'urørlige', som var udstødte, da kontakt med disse ville medføre en besmittelse af religiøs urenhed, hvorved man ville tabe sin kaste. luk Din Dør og beed til Gud spiller på Matt 6,6 (). og også. Jordens lave Egne spiller på Ef 4,9 (NT-1819). saa lidet som for Guds Forsyn ... ere lutter Enkelte jf. fx Balles Lærebog (), kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 2, »Hvad Skriften lærer om Guds Forsyn og de skabte Tings Opholdelse«, § 2a: »Gud sørger for alle sine Skabninger, de mindste med de største, og skaffer dem alle det fornødne til deres Ophold, samt vogter og beskiermer dem«, s. 22. – de Utallige ere for ham talte: spiller på Matt 10,29-30, hvor Jesus siger: »Sælges ikke to Spurve for een Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden Eders Faders Villie. Ja endog alle Eders Hovedhaar ere talte« (NT-1819). tage Skade paa sin Sjel . saalidet som Christus ... Disciplene ud af Verden hentyder til Joh 17,15, hvor det i Jesu ypperstepræstelige bøn hedder: »Jeg beder ikke, at du skal borttage dem af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde« (NT-1819). overklædt iført klæder oven på andet tøj, klædt på, beklædt. det rene Menneske dvs. mennesket som en abstraktion, der er tømt for konkrete og dermed individualiserende træk (prædikater). Udtrykket er en parallel til Hegel og hegelianernes kategori 'den rene væren': Væren er her, hvad der bliver tilbage, når man abstraherer fra alle fænomeners særlige kendetegn og egenskaber. rene jf. Joh 15,1-3, hvor Jesus siger: »Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.« den saakaldte Christenhed . langt fra os være det kunne aldrig falde os ind. splidagtigt som medfører splid, uenighed, trætte. fremkogle fremtrylle. forsee sig paa se på noget, således at man tager skade deraf; stirre sig blind på. billigste mest rimelige. med hvilken Christendommen partisk vil holde dvs. hvilken kristendommen partisk vil holde med. himmelraabende højst forkastelig. kan see skuffende ud illusorisk kan se sådan ud. ligne udligne. fromt Ønske oversættelse af det lat. udtryk 'pium desiderium', dvs. et ønske, som ikke har udsigt til at gå i opfyldelse. gudeligt gudfrygtigt, i Gud. som et fortabt Faar blandt rivende Ulve spiller dels på Matt 7,15, hvor Jesus siger til disciplene: »vogter Eder for de falske Propheter, som komme til Eder i Faare-Klæder, men ere indvortes rivende Ulve« (NT-1819), dels på Jesu udsendelsestale i Matt 18,12-14, hvor han opfordrer til at besøge »de fortabte Faar«, og Matt 10,16, hvor han advarer: »See, jeg sender Eder som Faar midt iblandt Ulve« (NT-1819). – fortabt Faar: el. vildfarende får; bevinget ord med rod i Matt 10,6 og Sl 119,176, som bruges om én, der trænger til hjælp og vejledning. – rivende: (om rovdyr) egl. som river, kradser; glubske. være en hvilken hvilkensomhelst. vistnok sandelig. vistnok rigtignok, sandt nok. betyder tilkendegiver. bevare sig reen fra Verden . give Gud Gud give, dvs. måtte Gud bevirke (dette). i Hjertets Reenhed se temaet til den første afdeling i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 138, samt kommentaren hertil. gudeligt hvad angår forholdet til Gud; også: gudsfrygtigt. ligeligt som ligestillet. overilet forhastet, ubesindigt. lystedes glædede sig, fornøjede sig, morede sig. underfundigere mere listige, snedige, lumske. Splidagtighedens det at sætte splid og splittelse ved at gøre forskelle gældende; splid. det er det vil sige. for Gud fortrøstede sig til over for Gud satte sin lid til. forhærde sit Hjerte gøre sit hjerte hårdt, upåvirkeligt. skulde vel sandelig. Synagoge 'menighed'; kreds, forsamling. mislig ugunstig. ærligt til fulde, sandelig. Skræmsel trussel, rædsel, uhyre. »Spotternes Raad« hentyder formentlig til Sl 1,1: »Salig er den Mand, som ikke vandrer i de Ugudeliges Raad, ei heller staaer paa Syndernes Vei, ei heller sidder i Spotteres Sæde« (GT-1740). Mellemvæg skillevæg. Udtrykket (og sammenhængen) hentyder formentlig til Ef 2,14-15, hvor Paulus taler om, at Kristus forener hedninger og jøder: »Thi han er vor Fred, som giorde eet af Begge, og nedbrød Adskillelsens Mellem-Væg [NT-1992: den mur, som skilte os], da han i sit Kiød afskaffede Fiendskabet, Budenes Lov med dens Befalinger, paa det han ved sig selv kunde skabe de To til eet nyt Menneske, og giøre Fred« (NT-1819). slaae (...) af Marken drive på flugt, gøre det af med, sætte til vægs. flygte holde sig fra, undgå, sky. »At gaae med Gud,« dette Udtryk bruge vi jo som en Lykønskning Det faste udtryk blev på SKs tid benyttet som afskedsønske i betydningen: gid du må være i Guds varetægt, under Guds beskyttelse. Persons Anseelse det at tage hensyn til, hvad en person er, det at gøre forskel på mennesker. Udtrykket er udpræget bibelsk, jf. Rom 2,11: »Thi der er ingen Persons Anseelse hos Gud« (NT-1819). Det forekommer flere gange både i GT (fx 5 Mos 10,17; 2 Krøn 19,7; Job 34,19 (GT-1740)) og i NT (fx ApG 10,34; Gal 2,6; Ef 6,9; 1 Pet 1,17 (NT-1819)). forstaaer Gud under underforstår, indbefatter Gud. kommer den anden paa Livet kommer ind på livet af den anden. i Luften . som Luther ... sagde: »jeg kan det ikke anderledes, Gud hjælpe mig, Amen.« hentyder til Luthers svar, da han på Rigsdagen i Worms 1521 blev bedt om med klare ord at erklære, om han ville tilbagekalde sin af kirken fordømte lære, hvilket han afslog med ordene: »Hier stehe ich; ich kann nicht anders, Gott helfe mir! Amen!« (»Her står jeg; jeg kan ikke andet, Gud hjælpe mig! Amen!«). Jf. C.F.G. Stang Martin Luther. Sein Leben und Wirken, Stuttgart 1838, ktl. 790, s. 123. – Luther: Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk, professor i Wittenberg, reformator. en stille Times et ofte af biskop J.P. Mynster anvendt udtryk om andagt i såvel lønkammeret som i kirken. Se fx Betragtninger over de christelige Troeslærdomme, 2. opl., bd. 1-2, Kbh. 1837 [1833], ktl. 254-255; bd. 1, s. 240; bd. 2, s. 298, s. 299, s. 301 og s. 306. Se endvidere Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret, 3. oplag, bd. 1-2, Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230 og 2191; bd. 1, s. 8 og s. 38; og Prædikener holdte i Kirkeaaret 1846-47, Kbh. 1847, ktl. 231, s. 63. den Kjedel, som Kobbersmedene hamre paa En kobbersmed el. kedelsmed var en håndværker, der forarbejdede kobberkedler, herunder dampkedler. Der kan sigtes til kobbersmedens støjende arbejde i smedjen, el. der kan sigtes til det vedligeholdende arbejde, hvor smeden med sin kobberhammer kaldes ud for at udhamre dampkedlernes saltaflejringer (kedelsten). høimodig storsindet, tapper. de vilde Oprør ... maaskee ogsaa forbi Med »hiin Rædsel« sigtes formentlig til den store fr. revolution i 1789, der førte til rædselsperioden ('la Terreur', 1792-94), hvor jakobinerne, der var ved magten, gennem massehenrettelser indjog skræk i alle modstandere af friheden. Med »de vilde Oprør, Rædselen, som fulgte« sigtes formentlig til Napoleonskrigene og de mange revolutioner og oprør rundt om i Europa, herunder måske også den fr. julirevolution i 1830 og dens virkninger i andre lande. Mellem Julirevolutionen og Februarrevolutionen i Paris 1848, hvor ikke kun borgerstanden, men også arbejderklassen krævede frihed og lighed, fremkom i øvrigt, især i Frankrig og Tyskland, en omfattende litteratur, hvis emancipatoriske krav mere og mere blev gjort gældende for den 'ringeste' klasse, arbejderne, der opfordredes til klassekamp. Hyldingen offentlig hyldest, hvormed man – udtrykkende sin underdanighed – ærer og hædrer regenten. underfundig lumsk, svigefuld. Trevenhed uvillighed, tværhed, træghed. piinagtig kvalfuld, nagende. Udmærkelse det at være hædret, berømmet, anerkendt, begunstiget. deri stikker just Kunsten og Hemmeligheden to talemåder; derpå beror netop kunsten hhv. hemmeligheden (). ethvert Jordlivets Fortrin ethvert af jordelivets fortrin. Jævnlige jævnbyrdige, ligemænd. et Gjestebud og dertil indbød Halte, Blinde, Krøblinge, Tiggere . langt fra mig være det kunne ikke falde mig ind. Selskabets Udvalg selskabets udvælgelse, altså sammensætningen af gæsterne. som Fattigvæsenets havde været »kraftig og velsmagende« udtrykket sigter i almindelighed til den kost, som fattigvæsenet gav i de forskellige arbejdshuse, evt. til den mad, der blev uddelt fra Bespisningsanstalten (oprettet 1829) i Gothergade el. den nyoprettede bespisningsforening på Christianshavn (1846). kostelig fortræffelig, ypperlig. læse vi ikke ... »naar Du gjør ... Halte, Blinde;« citat med mindre ortografiske afvigelser fra Jesu lignelse om pladserne ved bordet i Luk 14,12-13 (NT-1819); sml. NT-1992: »Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde.« Ligelighed sætten alle lige. de loe ogsaa af Tobias ... »beloe hans Naboer ham« (Tobias 2, 8) sigter til Tob 1,16-2,8, hvor Tobit (GT-1740: Tobias) fortæller, at han i skjul havde begravet de israelitter, som kong Sankerib dræbte, og derfor måtte gå i landflygtighed. Efter et tronskrifte blev han taget til nåde. Da der en dag blev holdt en fin middag for ham, bad han sin søn (Tobias) om at finde en fattig, gudfrygtig landsmand, som kunne spise med. Sønnen kom tilbage og fortalte, at der på torvet lå slængt en landsmand, som netop var blevet myrdet: »jeg sprang op, før jeg aad noget, og bar ham i et Huus, indtil Solen gik ned. Og jeg vendte tilbage, og toede [vaskede] mig, og aad mit Brød med Bedrøvelse. Og jeg ihukom Amos Prophetie [Am 8,10], som han sagde: Eders Høitider skal omvendes til Sorg, og alle Eders Glædskaber til Begrædelse; og jeg græd. Og der [da] Solen var nedgangen, gik jeg hen, og grov en Grav og begrov ham. Og Naboerne beloe mig, og sagde: denne frygter ikke endnu at ihielslaaes for slig Handel [gerning]; og han maatte undrømme [flygte], og see, han begraver de Døde igien« (GT-1740). m. T. min tilhører. paa Trods trodsigt. ligeligt på lige fod. som det er vanskeligt at see »Mennesket« hentyder formentlig til den gr. filosof Diogenes fra Sinope (412-323 f.Kr.), om hvem det fortælles: »Han gik en Gang ved lys Dag med tændt Lygte, og sagde: Jeg leder efter Mennesker«, 6. bog, kap. 2, 41, i Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af B. Riisbrigh, udg. af B. Thorlacius, bd. 1-2, Kbh. 1812, ktl. 1110-1111 (forkortet Diogen Laërtses filosofiske Historie); bd. 1, s. 247. SK benytter senere en lignende sentens (). forblivende i sin jordiske Forskjellighed, som den er En anviist hentyder til Martin Luthers lære om livet i kald og stand, som fx kommer til udtryk i Balles Lærebog (), kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 2, § 4: »Enhver bør ansee den Stand, hvori han er sat, som et Kald af Gud, til at stifte den meeste og bedste Nytte, der efter Omstændighederne kunde ved ham tilveiebringes«, s. 24. Her henvises til 1 Kor 7,20, hvor Paulus skriver: »Hver blive i den Stand, som han er kaldet udi« (NT-1819). ligeligt lige meget. Du skal ikke begjere hvad Næstens er, ikke hans Hustrue, ikke hans Asen hentyder til de to sidste af De ti Bud, 2 Mos 20,17: »(IX.) Du skal ikke begiere din Næstes Huus; (X.) Du skal ikke begiere din Næstes Hustru, eller hans Svend, eller hans Pige, eller hans Oxe, eller hans Asen, eller Noget, som hør din Næste til« (GT-1740). Jf. også 5 Mos 5,21. – Asen: æsel. Vingestrækning vingefang. overflyver flyver hen over, hæver sig op over. Kjød og Blod . Styrelsen dvs. Guds styrelse (). Persons-Anseelsens . Betryggethed sikkerhed. møisommelige besværlige. lade ham have hans Løn borte hentyder til Matt 6,2.5.16, hvor Jesus siger om dem, der lader blæse i basun, når de giver almisse, for at prises for det, om dem, der beder i synagoger og på gadehjørner for at blive anset for det, og om dem, der ser bedrøvede ud, når de faster, for at man kan se det på dem: »de have deres Løn borte« (NT-1819), dvs. de har ingen løn i vente, da de har taget den på forskud. ikkun kun. paa Skuepladsen i teateret. naar man taler om ... Evighedens Skueplads talemåden har ikke kunnet lokaliseres. løb surr skete en kortslutning. Forgjørelse forhekselse, især det ved trolddom at blive omskabt til en anden skikkelse. Reisedragt overtøj, som bruges på en rejse. befæstet fastgjort. Kunstforstandighed kunstforstand, evne til at vurdere kunst. Lignende udlignende. Ligningen den ligelige fordeling. et fælles Mærke nemlig papirets vandmærke. M. T. Min tilhører. vistnok ganske sikkert. Opløftelse det at hæve sig op i en højere (åndelig el. religiøs) sfære; opløftethed. i Sandhed at ville Eet valgte at ville det Gode i Sandhed Dette er temaet i SKs skriftemålstale, »En Leiligheds-Tale«, i Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 119-250, hvor der tages afsæt i Jak 4,8: »holder Eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til Eder! Renser Hænderne, I Syndere, og luttrer Hierterne, I Tvesindede!« (NT-1819). man lider kun eengang, men man seirer evigt Denne tanke, som SK har overvejet i journaloptegnelsen NB:145 (1847), i SKS 20, 98, blev siden udfoldet i den første tale, »Det Glædelige i: at man lider kun een Gang, men seirer evigt«, i »Stemninger i Lidelsers Strid. Christelige Taler«, anden afdeling i Christelige Taler (1848), SV2 10, s. 117-128. Forklarelse forvandling til en ny og herligere skikkelse. annamme modtage, antage, lægge sig efter. Barnlighedens Kjende karakteristiske træk, kendetegn, kendemærke. Rom. XIII, 10. Kjerlighed er Lovens Fylde Passagen lyder i sin kontekst, Rom 13,8-10: »Bliver Ingen Noget skyldige uden dette, at elske hverandre; thi hvo [den] som elsker den Anden, haver opfyldt Loven. Thi det: du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke ihielslaae; du skal ikke stiele; du skal ikke bære falsk Vidnesbyrd; du skal ikke begiere; og om der er noget andet Bud, det befattes som i en Hovedsum i dette Ord: du skal elske din Næste som dig selv. Kierligheden giør Næsten ikke Ondt; derfor er Kierligheden Lovens Fylde« (NT-1819). »At love er ærligt, men at holde er besværligt« siger Ordsproget formen (dog uden 'men') findes optegnet som nr. 6091 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 668; sml. nr. 2207 i C. Molbech Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog, Kbh. 1850, ktl. 1573, s. 143: »Loven er ærlig; Holden er besværlig«, som allerede findes i Peder Syvs ordsprogssamling fra 1682 (I,273). vistnok helt sikkert, visselig. ikke og også. Slægt generation, en tidsalders mennesker. »laante Penge, naar de – efter Løfte tilbagebetales, ere fundne Penge« talemåden findes optegnet som nr. 7360 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 120. – laante: udlånte. i den hellige Skrift (Mth. 21, 28-32) en Parabel hentyder til Jesu lignelse om de to sønner i vingården, som fortælles til ypperstepræsterne og folkets ældste. I det følgende citerer SK herfra (Matt 21,28-32): »Men hvad tykkes Eder [mener I]? Et Menneske havde to Sønner; og han gik til den første, og sagde: Søn, gak [gå] hen, arbeid i Dag udi min Viingaard. Men han svarede, og sagde: jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen. Og han gik til den anden, og sagde ligesaa. Men han svarede, og sagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen. Hvilken af de To giorde Faderens Villie? De sagde til ham: den første. Jesus sagde til dem: sandelig siger jeg Eder, at Toldere og Skiøger gaae for [før] Eder i Guds Rige. Thi Johannes kom til Eder paa Retfærdigheds Vei, og I troede ham ikke, men Toldere og Skiøger troede ham; men enddog [skønt] I det saae, angrede det Eder alligevel ikke derefter, saa I troede ham« (NT-1819). det gudelige Foredrag den gudfrygtige tale, specielt prædikenen. »et Menneske som havde to Sønner« citat fra Matt 21,28 (), hvor der dog ikke står »som«; sml. begyndelsen på lignelsen om den fortabte søn (). deri ligner han hiin den forlorne Søns Fader hentyder til Jesu lignelse om den fortabte søn, Luk 15,11-32. »En Mand havde to Sønner. Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader, giv mig den Deel af Eiendommen, som mig tilfalder. Og han skiftede [delte] Godset imellem dem. Og ikke mange Dage derefter samlede den yngre Søn alt Sit, og drog udenlands, til et Land langt borte, og ødte [bortødslede] der sit Gods i et overdaadigt Levnet. Men der [da] han havde fortæret alt det, han eiede, blev en svar [streng] Hunger i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel. Og han gik hen, og holdt sig til en af Borgerne der i Landet; og denne sendte ham paa sine Agre, at vogte Sviin. Og han begierede [ønskede kun] at fylde sin Bug med Mask [1992: bønner], som Svinene aade; og Ingen gav ham noget. Men han gik i sig selv, og sagde: hvor mange Daglønnere hos min Fader have overflødigt Brød [har ikke brød i overflod]? men jeg omkommer af Hunger. Jeg vil staae op, og gaae til min Fader, og sige til ham: Fader! jeg haver syndet mod Himmelen og for dig, og er ikke længer værd, at kaldes din Søn, giør mig, som een af dine Daglønnere. Og han stod op, og kom til sin Fader. Men der han var endnu langt borte, saae hans Fader ham, og ynkedes inderligen, og løb til, og faldt om hans Hals, og kyssede ham. Men Sønnen sagde til ham: Fader, jeg haver syndet imod Himmelen og for dig, og er ikke længere værd, at kaldes din Søn. Men Faderen sagde til sine Tienere: bærer frem det bedste Klædebon [tøj], ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand, og Skoe paa Fødderne; og henter den fede Kalv hid, og slagter den, og lader os æde, og være lystige. Thi denne min Søn var død, og er bleven levende igien, og var fortabt, og er funden. Og de begyndte at være lystige. Men hans ældste Søn var paa Marken; og da han kom, og var nær ved Huset, hørte han Musik og Dands. Og han kaldte een af Drengene til sig, og udspurgte, hvad det var? Men han sagde til ham: din Broder er kommen, og din Fader slagtede den fede Kalv, fordi han haver faaet ham karsk [i god behold] igien. Men han blev vred og vilde ikke gaae ind. Derfor gik hans Fader ud, og bad ham. Men han svarede og sagde til Faderen: see, saa mange Aar tiener jeg dig, og overtraadte end aldrig dit Bud, og du haver aldrig givet mig et Kid, at jeg kunde være lystig med mine Venner. Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skiøger, slagtede du den fedte Kalv til ham. Men han sagde til ham: min Søn! du er altid hos mig, og alt det, som er mit, er dit. Men man burde at være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død, og er bleven levende igien, og var fortabt, og er funden« (NT-1819). – forlorne: fortabte. »gik til den første ... Faderens Villie?« citat fra Matt 21,28-31 (). hiin den forlorne Søn, der ødte ... med at gjenvindes . – ødte sit Gods: v. 13. – med Skiøger: v. 30. – at vogte Sviin: v. 15. mærkelig særegen, påfaldende. skjøndt han dog kaldte sig selv den Retfærdige eller den gode Søn hentyder til Luk 15,29, hvor den ældste bror siger til sin far, at han aldrig har overtrådt et af dennes bud (). Jabroderen person, som slutter sig til andres ord uden at udtrykke en selvstændig mening. »Herre jeg vil« citat fra Matt 21,30 (). være grundet i have sin grund i, bero på, skyldes. skrømtet som ikke er, hvad det giver sig ud for; forstilt. letteligen let, nemt. Fortjenstligt fortjenstfuldt, prisværdigt. vidtløftigt stort, omfattende. mistænkelig mod mistænksom el. mistroisk over for. »at Veien til Fortabelse er brolagt med gode Forsætter« spiller på ordsproget: 'Vejen til helvede er brolagt med gode forsætter', dvs. bestandig at nøjes med de gode forsætter uden at sætte dem i værk fører til fordærvelse. Ordsproget findes optegnet som nr. 3554 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 402. item lat. fremdeles, ligeledes. vel endog måske tilmed. forfængeliggjorte som ikke virkeliggøres og derfor viser sig tomt. hidsigere mere ivrigt og ubesindigt; overilet. anprise priser, roser. Skifting forbyttet barn, troldunge; if. folketroen et barn, der af overnaturlige (især underjordiske) væsner er lagt i vuggen i stedet for et udøbt barn, og som antages at blive en vanskabning, ubegavet, umedgørlig o.l., men ofte med evne til at forhekse sine omgivelser. stikke (...) til føjer til. forgjort forhekset. betræffende med hensyn til. Tilsyneladelsen det blot tilsyneladende, skinnet. vidtløftig indviklet, kompliceret; krævende. vistnok helt sikkert. Paulus . Hiin eenfoldige Vise i Oldtiden, der ... hver Svarende i Uvidenheden Der sigtes til Sokrates (), hvis erkendelsestrang og spørgekunst findes udførligt behandlet i første del af SKs magisterafhandling Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 69-278. Pharisæere . »hvad er Sandhed« hentyder til beretningen om Pilatus' forhør af Jesus, Joh 18,33-38. Da Pilatus af Jesu svar havde sluttet sig til, at han var konge, svarede Jesus: »Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« Hertil sagde Pilatus: »Hvad er sandhed?« v. 37-38. Da Pharisæeren »for at gjøre sig retfærdig« spurgte »hvo er min Næste« hentyder til Luk 10,29 (). – hvo: hvem. vistnok helt sikkert. Gud griber de Vise ... der indeholdt Opgaven hentyder til 1 Kor 3,19, hvor Paulus skriver: »For denne verdens visdom er dårskab for Gud – der står jo skrevet: 'Han fanger de vise i deres snedighed'«, jf. Job 5,12-13. ethvert Christi Svar ethvert af Kristi svar. føde Trætte skaber strid og splid. sætte Opgaven stille. mærkelige særegne. ligegyldigt ved indifferent i forhold til, uanfægtet af. hvo hvem. lege Blindebuk selskabsleg, hvor en person med bind for øjnene skal fange de andre. skuffende til forveksling, illusorisk, bedragerisk. ikke var saa således. dette er ikke saa det forholder sig ikke sådan. hver dens Yttring hver af dens ytringer. idel lutter, udelukkende. optager den Noget tager den noget op, går den i gang med noget. lønlige dulgte, hemmelige. kjælent forkælet, forvænt, blødagtigt. medens dog enhver Christen ... maatte blive denne . Den samme Apostel siger ... »Christus var Lovens Ende« jf. Rom 10,4, hvor Paulus skriver om Israel og evangeliet: »Thi Christus er Lovens Ende, til Retfærdighed for hver den, som troer« (NT-1819). Sml. Rom 13,10 (). – Apostel: nemlig Paulus (). kun ved den lærte Synden at kjende spiller på Rom 5,13, hvor Paulus skriver: »vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov«. Vederqvægelsens Lise forfriskningens lindring (lettelse). fuldkommengjøre gøre fuldkommen ved at opfylde og fuldbyrde. »Ingen kunde overbevise ham om nogen Synd« hentyder til Joh 8,46, hvor Jesus siger: »Hvo [Hvem] af Eder kan overbevise mig om nogen Synd?« – overbevise ham om: dvs. påvise (nogen synd) hos ham. »der var og ikke Sviig i hans Mund« citat fra 1 Pet 2,22, hvor det – med et udtryk fra Es 53,9 – om Jesus siges: »Hvilken ikke haver giort Synd; der blev og ikke funden Sviig i hans Mund« (NT-1819), dvs. han var fuldt ud oprigtig og ærlig. – og ikke: heller ikke. han sagde ikke som ... anden Broder . hans Spise var at gjøre Faderens Villie hentyder til Joh 4,31-34, hvor Jesus siger til disciplene, der tilbyder ham noget at spise: »Jeg har mad at spise, som I ikke kender til«. Og da disciplene tror, at andre har givet ham noget at spise, siger han til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk«. saaledes var han Eet med Faderen jf. Joh 10,30, hvor Jesus siger: »Jeg og Faderen vi ere eet« (NT-1819). vidste Jerusalem end ikke ... han vidste det sigter til beretningen i Luk 19,41-44 om Jesus, der græder over Jerusalem og siger: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender (...) skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid.« vidste de ved Lazari Grav ... han vilde gjøre sigter til beretningen om Jesu opvækkelse af Lazarus, Joh 11,1-44, specielt til v. 32-44, hvor søstrene til Lazarus, Maria og Martha, samt nogle folk, som vil trøste dem, står fortvivlede ved graven, Lazarus i fire dage havde ligget i. Jesus, der første brast i gråd (v. 36), befaler dem at fjerne stenen, hvorefter han kalder på Lazarus. Da Lazarus kommer ud viklet ind i ligklæder, befaler Jesus dem: løs ham og lad ham gå. ligelig lige fuldt til stede. udaandede paa Korset hentyder til Joh 19,30: »Og han [Jesus] bøjede hovedet og opgav ånden.« »Maria har valgt den bedre Deel« citat fra beretningen om Jesu besøg hos søstrene Martha og Maria, hvor Jesus siger til den travle Martha: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende«, Luk 10,41-42. med et Blik straffede – eller tilgav Petrus sigter til Luk 22,61, hvor Peter netop har fornægtet Jesus for tredje gang, og Jesus »vendte sig om og så på Peter«, så Peter nu huskede, at dette var forudsagt. da han modtog Disciplene ... gjort Undergjerninger hentyder til Luk 10,17, hvor de 72 (NT-1819: 70), som Jesus havde sendt ud for at bekendtgøre, at Guds rige er kommet nær, og for at helbrede syge, vender tilbage: »Men de Halvfjerdesindstyve kom igien med Glæde, og sagde: Herre! ogsaa Diævlene ere os underdanige i dit Navn« (NT-1819). – Undergjerninger: mirakler. da han fandt dem sovende sigter til beretningen om Jesus i Getsemane Have, Matt 26,36-46, hvor det fortælles, at disciplene faldt i søvn, mens Jesus tre gange efterlod dem for at bede. ikke den ringeste ikke den mindste. ikke en Hviids talemåde: intet, 'ikke en rød øre'. En hvid var i middelalderen en sølvmønt af ringe værdi: ⅓ da. skilling (). han pegede paa sine Disciple og sagde »disse er min Moder;« sigter til Matt 12,49, hvor Jesus under en tale til en folkemængde blev afbrud af en, som sagde, at hans mor og brødre stod udenfor og ville tale med ham, og Jesus spurgte, hvem hans mor og brødre var: »Og han pegede på sine disciple og sagde: 'Se, her er min mor og mine brødre'«. Og han tilføjede: »'For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor'«, v. 50. han hvilede ikke før den Nat kom, da han ikke mere kunde arbeide sigter til Jesu ord i forbindelse med helbredelsen af den blindfødte i Joh 9,4: »De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.« arbeidede han ikke, saa vaagede han i Bønnen hentyder til de steder i NT, hvor det fortælles, at Jesus trak sig tilbage for at bede, se Matt 14,23; 26,36.42.44; Mark 1,35; Luk 5,16; 6,12; 9,18.28; 11,1. Saaledes var han Lovens Fylde . forske efter efterforske. befæster et evigt svælgende Dyb spiller på Luk 16,26 (). Gud-Mennesket dvs. Kristus, jf. Balles Lærebog (), kap. 4, § 3: »Guds Søn, Jesus Christus, er som Menneske kommet til Verden ved Fødsel af Jomfrue Maria. Han foreenede sin guddommelige Natur med den menneskelige, som blev dannet i Moders Liv paa en for os ubegribelig Maade ved den Hellig Aands Kraft, saa at han er Gud og Menneske tillige, og virker stedse med begge sine Naturer«, s. 37f. ikkun kun. Forklarelsen dels opklaringen, dels transfigurationen, dvs. forvandlingen til en højere form. elske Gud i Hjertets Oprigtighed . Gud har dog elsket ham først hentyder til 1 Joh 4,19: »Vi elsker, fordi han [Gud] elskede os først.« tragte først efter Guds Rige og hans Retfærdighed hentyder til Matt 6,33, jf. Luthers oversættelse: »Trachtet am ersten nach dem Reich Gottes, und nach seiner Gerechtigkeit; so wird euch solches alles zufallen« (»Tragt først efter Guds rige, og efter hans retfærdighed; så vil alt sådant tilfalde jer«), Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers (). lærte ret for alvor, i sandhed, virkelig. andrages pådrages. uden fordi om ikke. Nødhjælp hjælp, hjælpemiddel, som man kun griber til i yderste nød. ham, der har skabt Dig af Intet Siden det 2. årh. har det været en stadig mere udbredt kristen opfattelse af skabelsesberetningen i 1 Mos 1, at Gud skabte alt af intet, jf. fx § 65 i Hutterus redivivus oder Dogmatik der Evangelisch-Lutherischen Kirche. Ein dogmatisches Repertorium für Studierende, udg. af K.A. Hase, 4. udg., Leipzig 1839 [1829], ktl. 581, s. 146f. (»Creatio ex nihilo«, lat. 'Skabelse af intet'), og Balles Lærebog (), kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 1, § 1: »Gud haver fra Begyndelsen skabt Himmel og Jord af intet, ved sin egen almægtige Kraft allene, til Gavn og Glæde for alle sine levende Skabninger«, s. 17. Se i øvrigt 2 Makk 7,28: »Jeg beder dig, mit Barn! at naar du seer op til Himmelen og Jorden, og seer alle de Ting, som ere udi dem, at du skal vide, at Gud haver giort dem af intet, og at den menneskelige Slægt blev saaledes til« (GT-1740). Liigbærer På SKs tid skulle lig transporteres på særlige ligvogne fra sørgehuset (den afdødes hjem) til kapellet el. kirken og videre til kirkegården; til at bære kisten og følge ligvognen til kirkegården udpegede det teologiske fakultet på Københavns Universitet et antal studerende med bopæl på Regensen, der siden pesten i 1711 havde haft monopol på dette hverv. Under særlige omstændigheder kunne afdødes venner el. laugsfæller bære liget, men de skulle da betale Regensen en kompensation for de tabte 'ligpenge'. give Gud Gud give, dvs. måtte Gud bevirke (dette). Halvheds noget halvhjertet, uden rigtig holdning, karakter, handlekraft. Fly undfly, flygt bort fra. uden modbydelig undtagen, bortset fra. frygtagtigt frygtsomt, bange. vistnok ganske sikkert. Skyggerids skyggebilleder, omrids. Derfor kaldes ogsaa i den hellige Skrift »Loven en Skygge af det Tilkommende« frit citat fra Hebr 10,1 (sml. 8,5), hvor Paulus skriver: »Thi Loven, som haver ikkun en Skygge af de tilkommende Goder, og ikke Tingenes Billede selv, kan aldrig ved de samme aarlige Offere, hvilke de bestandigen frembære, fuldkommen forsone dem, som dermed fremkomme« (NT-1819). Se endvidere Kol 2,17, hvor loven kaldes »en Skygge af det, som skulde komme« (NT-1819). optagen dvs. genoptaget, indoptaget. Derfor siger Paulus ... »Kjerlighed er Summen af Budet.« . – Paulus: . alle de enkelte Bud, Du skal ikke stjæle o. s. v. dvs. De ti Bud, jf. 2 Mos 20, samt Luthers lille Katekismus, hvor hvert bud forklares i den første afdeling om loven, dvs. De ti Bud. I sammenhængen her sigtes der til Rom 13,8-10 (). hidset (...) paa jagtet på, pudset på. jaget ham træt ligesom ved en parforcejagt. Under Loven sukker Mennesket spiller måske på Rom 8,22-23, hvor Paulus skriver: »Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning.« hungrer (...) ud hungrer el. sulter en ud (som ved en belejring, hvor fjenden tvinges til at overgive sig, når fødevarerne er sluppet op). Hungeren og Velsignelsen, som mætter den spiller formentlig på Sl 145,16, hvor det siges om Gud: »Du oplader [åbner] din Haand, og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed« (GT-1740). De gange, SK gengiver stedet, skriver han altid »Velsignelse« i stedet for »Velbehagelighed«, jf. journalen EE:174 (1839), i SKS 18, 59,35-60,2, To opbyggelige Taler (1843), i SKS 5, 41,3f., og Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 272,25f. intet Aflad ingen unddragelse. taler dem imellem dvs. snart taler med den ene, snart med den anden. vel endog måske tilmed. Vor Text er det apostoliske Ord nemlig apostlen Paulus' ord, Rom 13,10 (). det er det vil sige. vistnok ganske vist, rigtigt nok. saa er det forholder sig således. Ethvert Menneske er Guds Livegne dvs. ethvert menneske er Guds ejendom og tilhører Gud på livstid. Udtrykket 'livegne' refererer til det såkaldte 'livegenskab', efter hvilket en person ubetinget tilhørte sin herre som en slags træl. Denne ordning kendtes fx fra Tyskland, mens det danske 'vornedskab' og 'livshoveri', der blev afskaffet ved landboreformerne i slutningen af det 18. årh., dog gav de bundne personer langt flere rettigheder. tage i Betænkning betænke sig på, tøve med. det Christelige: at elske sin Fjende hentyder til Jesu tale om fjendekærlighed i Matt 5,43-45: »I have hørt, at der er sagt: du skal elske din Næste, og hade din Fiende. Men jeg siger Eder: elsker Eders Fiender, velsigner dem, som Eder forbande, giører dem Godt, som Eder hade, og beder for dem, som giøre Eder Skade og forfølge Eder; paa det I skulle vorde Eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode, og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige« (NT-1819). spænde Forholdet saa høit dvs. drive det så vidt, gøre fordringen så stor. Derfor lærer den, at den Christne ... den Elskede hentyder til Luk 14,26, hvor Jesus taler om prisen for efterfølgelse: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.« de Medlevende de samtidige. desto værre desværre. letteligen let, nemt. hele Slægten menneskeslægten, menneskeheden. selv Disciplene forstode ham ikke se fx Matt 16,9; Mark 9,32; Luk 9,45; 18,34; Joh 8,27.43; 10,6; 11,49; 12,16; 13,28; 16,18. han endog til Petrus maatte sige »viig fra mig Satanas« hentyder til Matt 16,23, hvor Jesus forudsiger sin lidelse, død og opstandelse: »viig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er« (NT-1819). SK benytter det gr. ord for Satan. hver dens Yttring hver af dens ytringer. kjende iagttager, bemærker. Intet mindre alt andet, lige det modsatte. han som havde havt det i sin Magt ... tydeligt nok kunde see! se fx Joh 6,14-15, hvor det efter Jesu bespisning af de 5000 hedder: »Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: 'Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.' Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.« Jf. også indtoget i Jerusalem, hvor Jesus hyldes som den kommende konge, Luk 19,28-40. – Medlevende: samtidig. Han stifter ikke noget Rige paa Jorden hentyder til Joh 18,36 (). at samle nogle eenfoldige, ringe Mennesker om sig hentyder til de disciple, Jesus samlede omkring sig, som var af ringe stand (). under Spot og Haan ... nagles til Korset hentyder til beretningen om dommen over Jesus, Matt 27, hvor Jesus – efter at være blevet dødsdømt, spyttet på og slået med knytnæver og stokke af ypperstepræsterne (26,66-68) – stilles for statholderen Pilatus. Denne lod det være op til folket, om Jesus skulle frigives, men folket råbte, at Jesus skulle korsfæstes (v. 22-23), hvorefter han blev pisket og udleveret til korsfæstelse (v. 26). Nu blev han hånet af vagtstyrken, der med soldaterkappe og tornekrone udklædte ham som en konge (v. 27-31). Da Jesus hang på korset, blev han spottet af de folk, der gik forbi (v. 39), og han blev hånet af ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste (v. 41-42) samt af en af de to røvere, der blev korsfæstet sammen med ham (v. 44). lade dem forladte i en Verden, der for hans Skyld maatte hade dem se Luk 6,22-23, hvor Jesus siger til disciplene: »Salige ere I, naar Menneskene hade Eder, og naar de udstøde Eder, og bespotte Eder, og forskyde Eders Navn, som ondt, for Menneskens Søns Skyld. Glæder Eder paa den samme Dag, og jubler; thi see, Eders Løn er stor i Himmelen« (NT-1819). Se også Joh 17,14-15. jage dem som vildfarende Faar ud blandt rivende Ulve . kalder han sit Forhold til dem Kjerlighed se fx Joh 13,1: »Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste.« fordriste sig til drister sig til, vover. det var Forsoningens Offer han bragte jf. fx Balles Lærebog (), kap. 4, § 7, c: »Jesus taalte sine Lidelser i alle Synderes Sted, og for os alle, paa det at han kunde giøre Forsoning for vore mange Overtrædelser, ved at lide den Straf, hvilken vi alle havde fortient; og herved blev det da mueligt, at Gud kunde tilgive vore Synder, uden at handle imod sin egen Retfærdighed, eller fornærme sin Lov, og svække sit Herredømme«, s. 44. Den, der ganske tilhører et Guds Kald ... ville behage hende hentyder til 1 Kor 7,32-33, hvor Paulus skriver: »Men jeg vilde, at I skulde være uden Bekymring. Den Ugifte haver omhyggelighed for de Ting, som hører Herren til, hvorledes han kan behage Herren; men den Gifte haver Omhyggelighed for de Ting, som høre Verden til, hvorledes han kan behage Hustruen« (NT-1819). tækkes gøre et gunstigt indtryk, behage. væsentligen hvad angår (kærlighedens) væsen el. indre natur; i sit væsen. holde (...) ved blive ved, ikke høre op med. falde paa komme på. derhos desuden, samtidig. sindrigt snedigt, udspekuleret. et Sinkerie det at sinke noget (i kontrast til travlhed), forsinkelse; spiller formentlig også på 'en sinke', altså noget svagt begavet; en tåbelighed. hver Livets Yttring enhver af livets ytringer. »er uden Gud i Verden« hentyder til Ef 2,12, hvor Paulus skriver til dem, der var født som hedninger, og som af jøderne blev kaldt uomskårne: »husk, at I dengang var adskilt fra Kristus, udelukket fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden.« Livegenskabets afskyelige Tid er forbi . Gud, hvem ethvert Menneske ... tilhører som Livegen og . Tanker og Følelser ere frie spiller formentlig på talemåden 'tanker er toldfri', som bl.a. findes optegnet som nr. 2656 i i N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 101. lønligste som ikke kommer til udtryk, dulgte; inderste. er (...) betænkt paa er indstillet på, har i sinde. i Menneskets Rettigheder hentyder formentlig til de politiske bestræbelser, som opstod med den fr. nationalforsamlings 'erklæring om menneskerettighederne' fra 1789, og som siden hen gjorde sig gældende i de europæiske lande med stadig krav om frihed og lighed. forvandle hele Tilværelsen til Tvivl formuleringen spiller på det filosofiske løsen i traditionen fra Descartes til Hegel og hegelianerne om at gøre enhver grundsætning til genstand for tvivl ('tvivle om alt'), hvilket SK ofte tidligere har fremdraget, jf. fx Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 56,11 og kommentaren hertil. en Hvirvel Udtrykket belyses ved et brev, SK i 1848 sendte til J.L.A. Kolderup-Rosenvinge, hvori det i anledning af de politiske revolter hedder: »De vil vist give mig ret i at betragte den hele europæiske Udvikling som en uhyre Skepsis ell. Hvirvel. Hvad søger en Hvirvel? et fast Punkt, hvorpaa den kan standse (see derfor, in parenthesi sagt søger jeg 'hiin Enkelte'). At der maa Standsning til, synes vi saaledes alle at være enige om. Men den, der, idet han vil standse, ikke finder et fast Punkt – Den der altsaa vil standse ved Hjælp af det Bevægede eller det Bevægende, han forøger jo blot Hvirvlen«, B&A bd. 1, nr. 186, s. 206. overladt mit Vilkaar min frie beslutning; min vilkårlighed, forgodtbefindende. geraade kommer, ender. et Træf et slumpetræf, en tilfældighed. er dette maaskee det store, mageløse fælles Foretagende, Slægtens Stordaad sprogbrugen alluderer til Grundtvig. – Slægtens Stordåd: menneskehedens el. vor tids fremragende bedrift. blind Allarm talemåde, der betegner et stort postyr for ingenting, bl.a. brugt i Holbergs komedie Hexerie eller Blind Allarm (1731). vidtløftige vanskelige, besværlige, anstrengende. fra Slægt generation. naar hvornår. fremkoglet fremtryllet. Luftsyn egl. ejendommelig tilsynekomst på himlen, især luftspejlinger; synsbedrag, fantasteri, illusion. vistnok sandt nok. det Sædelige den moralske (etiske) adfærd, skik og brug. i sidste Grund i sidste instans, til syvende og sidst. forskylder gør sig skyldig i. hvo hvem. Ligelighedens ligestilletheden, det at alle er lige for loven. saa er det forholder sig således. hvis fornødent gjøres om nødvendigt, hvis omstændigheden kræver det. agte paa give agt på, være opmærksom på. samtykke samtykke i. høimodig storsindet, ædelmodig. mislig tvivlsom, betænkelig. Christenhed . Klokkerens og Politie-Assistentens Lister Det var klokkerens (svarende til vor tids kordegn) opgave at udfærdige dåbsattester og føre kirkebogen, dvs. en fortegnelse over sognets borgere, ligesom enhver gård- el. husejer if. plakat af 6. feb. 1810 havde pligt til at indberette, hvem der boede på adressen, hvilket skete til den lokale politiassistent. Arne hus og hjem, hjemsted. da vel så vist, sandelig. for ham er det Intet, hvoraf han skabte det . Den, der strider den gode Strid hentyder til 2 Tim 4,7, hvor Paulus skriver: »Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen.« Jf. også 1 Tim 6,12, hvor Paulus skriver formanende til Timotheus: »Strid troens gode strid (...).« tiltraadte påbegyndte. Halvhed noget halvhjertet, uden rigtig holdning, karakter, handlekraft. Mon og mon også el. og mon. vistnok sandelig, rigtignok. udelukket af Synagogen hentyder til Joh 9,22, hvor det fortælles, at jøderne havde besluttet, »at den, der bekendte Jesus som Kristus, skulle udelukkes af synagogen.« Dette findes også udtrykt i Joh 12,42: »Ikke desto mindre kom mange, endog af Rådets medlemmer, til tro på ham. Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, for ikke at blive udelukket af synagogen.« Se endelig Joh 16,2 (). Christus valgte saadanne ringe Mennesker til Apostler If. evangelierne var flere af de tolv apostle el. disciple fiskere, jf. Matt 4,18-22, mens fx Matthæus var tolder, jf. Matt 9,9. vistnok ganske givet, visselig. en Forening af Elleve ... korsfæste, halshugge hentyder til Jesu disciple, hvor Judas allerede inden Jesu korsfæstelse begik selvmord eller i hvert fald kom ynkeligt af dage p.g.a. sit forræderi (Matt 27,3-10, ApG 1,15-20). Efter Jesu død drog disciplene (apostlene) rundt og forkyndte evangeliet, idet de ofte blev forfulgt, spottet, fængslet, pisket, og flere af dem led martyrdøden, fx Jakob, der blev halshugget med et sværd (ApG 12,2), mens Peter og flere andre if. traditionen blev korsfæstet. – hudflette: prygle, piske. derhos desuden. i disse Tider, da der dannes saa mange Selskaber Det var et karakteristisk træk ved tiden, at foreningstanken blomstede som aldrig før. Ikke blot var tiden underlagt grupperende bestræbelser på at virke el. få indflydelse gennem politiske, filosofiske el. kirkelige sammenslutninger, men der bredte sig en skov af selskaber, foreninger el. klubber, der samlede sig om de mest forskellige interesser (). en Slump en vis mængde. halvt om Arbeidet fælles om arbejdet. hine Herlige, der, forskudte af Slægten, bleve Slægtens Hæder Det faste udtryk 'de el. hine Herlige' betegner de martyrer, der i kristendommens første århundrede blev henrettet pga. af deres kristne bekendelse. – forskudte af Slægten: udstødte af sin tids mennesker. »træt af at sukke« (Psalm. 6, 7) citat fra Sl 6,7 i Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter () bd. 1, s. 105: »Jeg er træt af at sukke; jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gjennenbløder mit Leie med mine Taarer.« – træt af: udmattet af. som vi i den hellige Skrift læse ... »saare bedrøvet vilde hænge sig« sigter til Tobits beretning i Tob 3 om Raguels datter Sara i Ekbatana, der var blevet gift bort til syv mænd, som alle døde, før de blev forenet. Da Sara for dette hånes af sin tjenestepige, som beskylder hende for selv at have dræbt sine mænd, fortvivler hun: »Der hun dette hørde, blev hun saare bedrøvet, at hun vilde hængt sig« (v. 12, GT-1740; sml. overs af 1998: v. 10). For ikke at kaste skam over faderen besinder hun sig, beder til Gud, som hører hendes bøn, og lader hende ægte Tobits søn, Tobias (). om han vandt hele Verdens Goder . det mørke Veierligt det tæt skyet, evt. blæsende og regnfulde vejrlig. mærkede Braaden brodden, dvs. (mærkede) hvor det stak. med en Gradestok prøver en Vædskes Vægtfylde En væskes vægtfylde måles med en flydevægt (et aræometer), som er et instrument, der består af et rør med gradetal, som sænkes ned i væsken, ofte i den udformning, at jo dybere røret synker, jo mindre vægtfylde. Flydevægten benyttes bl.a. til at teste brændevin med. – Gradestok: målestok med gradetal. hidsigt ivrigt, ubesindigt. ubedærvet ufordærvet, uspoleret. hiint apostoliske Ord nemlig apostlen Paulus' ord, Rom 13,10 (). vistnok visselig, sandelig. flye undfly, flygt bort fra. forsaavidt han er en Tænkende ... i en Vildfarelse . falde paa få det indfald, finde på. Ligelighed det at sætte alle lige. det er det vil sige. henkaste og bortkaste sig selv opgive sin selvstændighed, underkaste sig hhv. give afkald på el. opgive sig selv. nedrige forkastelige, gemene, usle. huldsalige nådige, venlige. Udmærkede fortrinlige, berømmede, begunstigede. Hidsigheder ubesindigheder, ivrige lidenskaber. tage Skade paa deres Sjele . de Medlevende de samtidige. Indskydelser tilskyndelser, opfordringer. mærker vel godt, udmærket. destoværre desværre. vistnok visselig, sandelig. til Vederlag som erstatning, til gengæld. De, som i Kjerlighed til Gud elskede Menneskene, bleve hadede i Verden hentyder til Luk 6,22-23 (). byde byde på, tilbyde. som et Udskud spiller på 1 Kor 4,13, hvor Paulus skriver: »vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk [dvs. foragtet af alle] indtil nu« (NT-1819). Den Udvei er gammel ... have Fordeel deraf hentyder formentlig til Joh 11,47-53, hvor ypperstepræsterne og farisæerne er samlet for at drøfte, hvad de skal stille op med Jesus, og hvor Kajfas, en af ypperstepræsterne, siger: »I forstår ikke noget som helst. I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde«, v. 49-50. De besluttede herefter at slå Jesus ihjel. stadse med bære til skue for at blive beundret, smykke sig med. blødagtigt forfinet, forvænt, mageligt. det høieste Forbillede dvs. Kristus. hvorfor mon hiin Oldtidens eenfoldige Vise ... en guddommelig Gave Der sigtes til processen mod Sokrates (), som den findes fremstillet i Platons Sokrates' Forsvarstale, hvor Sokrates (30d-31b) siger til dommerne: »Min Forsvarstale gælder (...) ikke paa nogen Maade mig selv, som man maaske kunde tro; den gælder jer. Min Stræben gaar ud paa at faa jer fra at forgribe jer paa det, Gud har skænket jer, ved at dømme mig fra Livet. For hvis I gør det, vil I ikke nemt kunne finde en anden af samme Slags som mig, en der – hvis jeg maa bruge et Udtryk, der maaske klinger lidt pudsigt – er blevet sat af Gud paa jeres By ligesom en Bremse paa en stor, ædel Hest, der paa Grund af sin store Krop er noget tung i det og maa holdes i Aande med Stik eller Slag. Det tror jeg virkelig har været Guds Tanke med mig: jeg bruger jo hele min Dag til at holde jer i Aande, til at drive jer frem, til at irritere hver enkelt af jer, ligesom en Bremse, der flyver fra det ene Sted af Kroppen til det andet. / Saadan en Bremse vil I ikke nemt faa igen, og derfor raader jeg jer til ikke at tage mit Liv. Men det kunde maaske nok ske, at I er saa ærgerlige over mig, at I, uden at tænke videre over det, følger Anytos' Raad og slaar mig ihjel, saadan som Folk gør med en Bremse, der vækker dem, hvergang de er ved at falde i Søvn; saa vil Følgen blot blive, at I vil fortsætte jeres søde Slummer hele Resten af Livet, med mindre Gud af Omsorg for jer sender en anden een af samme Slags. / At jeg virkelig er en saadan Gave fra Gud til jeres Stat, vil I kunne indse, hvis I gør jer klart, at mit Liv ikke synes at have været et almindeligt Menneskeliv: jeg har gennem alle de mange Aar ikke interesseret mig det mindste for mine egne Anliggender, og jeg har roligt set paa, at mine personlige Interesser blev helt forsømte; i Stedet for har jeg altid tænkt paa jeres Vel: jeg har som en Fader eller ældre Broder indladt mig med hver enkelt af jer, ganske privat, og prøvet at faa ham til at arbejde paa at blive en god Mand. Og hvis jeg saa havde haft noget Fordel af det og havde taget mod Penge til Tak for mine gode Raad, kunde det jo være meget forstaaeligt. Men I kan jo selv konstatere, at selv Anklagerne, der saavist heller ikke har været bange for at komme frem med frække og usande Beskyldninger mod mig, dog ikke har haft den Dristighed at føre Vidner paa, at jeg nogensinde har faaet eller krævet Penge for min Virksomhed. Jeg har jo ogsaa et godt Bevis paa, at det er sandt, hvad jeg her siger: min Fattigdom« (Platons Skrifter, udg. af Carsten Høeg og Hans Ræder, bd. 1-10, Kbh. 1992 [1932-41], bd. 1, s. 281f.). hvorfor mon han elskede Ynglinge saa høit? Sokrates' kærlighed til unge mænd, som er skildret flere steder i Platons dialoger, har SK behandlet i Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 91, noten. i Handel og Vandel fast udtryk: i al almindelighed, også: i sin levevis, livsførelse. »noget Guddommeligt« hentyder til Sokrates' () 'Daimon' el. indre stemme, som han bl.a. omtaler i Platons Sokrates' Forsvarstale (31c): »Man kunde maaske synes, at det er en sær Idé, at jeg privat har saa travlt med at gaa rundt og give andre Mennesker gode Raad, men aldrig indlader mig paa at træde offentligt frem og give gode Raad om Statens Styrelse. Grunden hertil er noget, som I ved mange forskellige Lejligheder har hørt mig tale om: det er denne guddommelige og dæmoniske Stemme, ja netop den, som Meletos jo ogsaa har vrænget ad i sit Anklageskrift« (Platons Skrifter () bd. 1, s. 282). SK har flere steder i Om Begrebet Ironi diskuteret Sokrates' Daimon, jf. især SKS 1, 207-215. fuldkomme fuldbyrde, opfylde; efterleve. tag Dig iagt for Menneskene! . Fred og ingen Fare spiller på 1 Thess 5,3, hvor Paulus skriver: »Thi naar de [folk] sige: Det er Fred, der er ingen Fare, da skal Fordervelsen hasteligen falde over dem, ligesom Pinen [over] en frugtsommelig Qvinde, og de skulle ikke undflye«, Biblia, det er: den gandske Hellige Skrifts Bøger, efter den Aaret 1699 udgangne Huus- og Reyse-Bibel, Kbh. 1802. Luther gengiver tilsvarende med: »Denn, wenn sie werden sagen: Es ist Friede, es hat keine Gefahr (...)«, Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers (). som udviklet blev se s. 27f., 64, 123f. – udviklet: udredt, fremført. fyldestgjøre tilfredsstille, opfylde. tilsyneladende som blot synes (sådan); foregivende. nedsætte nedvurdere, undervurdere; forringe. anklaget, foragtet, hadet, bespottet udtrykkene hentyder til Jesu lidelseshistorie fra tilfangetagelsen til døden på korset (Matt 26,47-27,56) og de lidelser, som apostlene senere måtte døje. Tilhold holdepunkt. det er saa det forholder sig således. i Tidens Længde efter en (lang) tids forløb, i årenes løb, gennem tiden. iilsomt hurtigt. ligge paa sit Yderste være døden nær, ligge for døden. Møie besvær. vidunderligt forunderligt. bestikkende lokkende, forførende. forskyldes forårsages, forvoldes. 1 Tim. 1, 5. Men Summen af Budet ... af en Uskrømtet Tro ordret citat fra NT-1819; Paulus erindrer her Timotheus om, at han bad denne om at påbyde visse folk ikke at føre vranglære. – Summen af Budet: sigtet med påbudet. den Seier, Christendommen har vundet over Verden spiller på 1 Joh 5,4: »Thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og vor Tro er den Seier, som haver overvundet Verden« (NT-1819). den Seier, hvorved den har mere end overvundet Verden spiller på Rom 8,37, hvor Paulus med henblik på Kristus siger: »Men i alt dette mere end seire vi ved ham, som os elskede« (NT-1819). hvorved i Sandhed ... Alt nyt spiller på 2 Kor 5,17 (). Nyheds-Kram (nedsættende) nye ting el. forhold, reformer, innovationer o.l. den Verden, af hvilken den ikke er hentyder til Joh 18,36, hvor Jesus siger: »mit Rige er ikke af denne Verden« (NT-1819). hiin guddommelige Vædske, om hvilken Hedenskabet drømte hentyder til gudernes blod (ἰχωϱ, gr. ichēr), som omtales i 5. bog, v. 340, af Homers Iliaden, hvor Diomedes jager sit spyd i gudinden Afrodite (kaldet Kypris): »da randt det hellige Blod af Gudinden, / Vædsken, som flyder saa reen de salige Guder i Aarer; / Ei er Brød deres Spise, ei blussende Viin deres Drikke, / Derfor de har ikke Blod, og udødelig kalder man Slægten«, v. 339-342 (overs. af Chr. Wilster, 1836, s. 79). indaande indblæse, indgive, indgyde. de Christne var et Folk af Præster hentyder til 1 Pet 2,9: »Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys«. Se også næste kommentar. et Folk af Konger hentyder til Åb 1,6, hvor det hedder, at Jesus »har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder.« Tjeneste-Menneske person i en tjenende stilling, især tyende. indstændigt indtrængende, inderligt. verdsligt er der kun eet Menneske ... det er Kongen Danmark var siden 1660 et monarki med en enevældig konge på tronen, jf. Kongeloven (1665, først offentliggjort i 1709), § 2: »Danmarks (...) Enevolds Arve-Konge skal være herefter og alle Undersaatterne holdes og agtes for det ypperste og høieste Hoved her paa Jorden, over alle menneskelige Love, og der ingen anden Hoved og Dommere kiender over sig, enten i geistlige eller verdslige Sager, uden Gud alene.« Se også Chr. V's Danske Lov (1683), 1. bog, kap. 1, art. 1, hvor denne passus gentages i en lidt varieret form. at forlange Yttrings-Frihed i denne Henseende hentyder til de politiske bestræbelser i tiden, som krævede frihed til at udtrykke sig i tale og skrift, ofte i forbindelse med den konstante debat om trykkefriheden i den oppositionelle presse. If. trykkefrihedsforordningen af 27. sept. 1799 var der ikke generel censur i Danmark, men forordningen indeholdt en række strafferetlige bestemmelser mod skribenter, der kritiserede forfatningen, regeringen, kongen, religionen mv. Den, der én gang havde fået dom for at overtræde forordningens grænser, var resten af sit liv forpligtet til at lade sine skrifter censurere af politimesteren. Trykke- og ytringsfriheden blev først indført i Danmark ved lov af 3. jan. 1851. Madamme titel, som tilkom hustruer (uden for almuestanden) til ikke-rangerende ægtemænd. If. rangforordningen af 12. aug. 1808 blev embedsmænd og titelindehavere placeret i ni rangklasser, som igen var opdelt i rangnumre. Rangforordningen blev (og bliver stadig) publiceret i den regelmæssigt udgivne Kongelig Dansk Hof- og Stats-Calender, hvori alle rangspersoner var (og er) anført. et Punkt udenfor Verden ... bevæge Himmel og Jord hentyder til den gr. matematiker, fysiker og opfinder Arkimedes (287-212 f.Kr.) fra Syrakus på Sicilien, som tillægges bemærkningen: »Giv mig et fast punkt, hvor jeg kan stå, så skal jeg bevæge Jorden.« Jf. Marcellus-biografien 14, 7, i Plutarks Vitae parallelae (De parallelle liv), hvor det om Arkimedes' faste overbevisning om de geometriske loves mekaniske anvendelighed fortælles, at han sågar hævdede, »at man med en given Kraft var i Stand til at kunne bevæge enhversomhelst given Byrde, ja skal endog, i overdreven Tillid til sit Bevises Styrke, have paastaaet at kunne bevæge selve vor Jord, saafremt han imidlertid kunne have en anden Jord at træde over paa«, Plutark's Levnetsbeskrivelser, overs. af S. Tetens, bd. 1-4, Kbh. 1800-11, ktl. 1197-1200; bd. 3, 1804, s. 272. det endnu Vidunderligere det endnu mere underfulde, mirakuløse. Undergjerning enestående, mirakuløse handling. forvandle Vand til Viin sigter til beretningen om brylluppet i Kana i Joh 2,1-11, hvor det fortælles, at da vinen slap op under festen, forvandlede Jesus vand til vin. gjør Allarm laver støj og spetakel. sætter Himmel og Jord i Bevægelse fast talemåde: anvender alle midler for at få en sag gennemført. som Bjerget, der føder en Muus hentydning til Horats' Arts poetica, v. 139: »Parturient montes, nascetur ridiculus mus« (»Bjerge barsler, og føder en latterlig lille mus«), Q. Horatii Flacci opera, stereotyp udg., Leipzig 1828, ktl. 1248, s. 278. er og også. de forelæste apostoliske Ord dvs. 1 Tim 1,5 (); se s. 137. – forelæste: oplæste (i andres påhør). først »Summen af Budet er Kjerlighed« . i den foregaaende Overveielse altså i III.A. udviklet udredt, gjort rede for, fremført. Førend Kirkens Tjener forener ... og med Deres Samvittighed hentyder til ritual for brudevielse, hvor præsten tilspørger bruden hhv. brudgommen: »Saa tilspørger jeg Eder N.N. 1.) Om I har beraadt Eder med Gud i Himmelen, dernæst med Eders eget Hiertelag, siden ogsaa med Eders Slægt og Venner, at I vil have denne ærlige Pige/Unge Karl som hos Eder staaer [titular og navn] til Eders Ægte-Hustru/Ægte-Hosbonde?« Forordnet Alter-Bog for Danmark, Kbh. 1830 [1688], ktl. 381, s. 256f. – Kirkens Tjener: dvs. præsten. – beraadført: rådført. jo og også. et Hjertes-Anliggende en hjertesag. den stille Aands uforkrænkelige Væsen . Hvilke Afskyeligheder har Verden ikke seet ... som af en anden Art Der kunne bl.a. sigtes til Platons fremstilling af kvinden i Timaios (41b-42c), hvor hun optræder blandt de tre dødelige væsener, som Gud skaber, idet den mand, der ikke kan betvinge sit verdslige begær, genfødes som et ringere væsen, nemlig en kvinde, og lykkes den gode livsførelse heller ikke hende, vil hun genfødes som et dyr. Og hos Aristoteles i De generatione animalium (Om dyrenes formering) opfattes kvinden som noget mislykket (774a 15-16). Jf. journaloptegnelsen JJ:208 og 208.a (1844), i SKS 18, 206, og Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 57,16. hvorledes er der ikke blevet kæmpet ... lige Ret med Manden Siden den fr. revolution 1789 havde der sporadisk været rejst krav om kvindens ligeberettigelse, således fx af Olympe des Gouges i Frankrig og Mary Wollstonecraft i England. Under den fr. restaurationsperiode kæmpede forfatterinden George Sand kvindernes sag, ligesom den socialistiske greve Saint-Simon atter satte kvindernes ligestilling på programmet. SK henviser til Saint-Simonisternes programpunkt i sin anonyme artikel »Ogsaa et Forsvar for Qvindens høie Anlæg« i Kjøbenhavns flyvende Post, udg. af J.L. Heiberg, Interimsblad, nr. 34, 17. dec. 1834, sp. 4-6. Kvindens emancipation blev i 1830'erne også et slagord for 'det unge Tyskland' (fx. Heinrich Heine, Ludwig Börne og Karl Gutzkow). I Danmark tog kvindefrigørelsen først for alvor fat o. 1848, og som dens første programskrift regnes Mathilde Fibigers pseudonyme værk: Clara Raphael. Tolv Breve, udg. af J.L. Heiberg, Kbh. 1851, ktl. 1531. Manden skal være Qvindens Herre, hun ham underdanig således if. ritual for brudevielse, efter hvilket præsten skal læse: »(...) I Qvinder, værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; thi Manden er Qvindens Hoved (...) saaledes skulle og [også] Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting« (jf. Ef 5,22-24), og videre til kvinden: »din Villie skal være din Mand undergiven, og han skal være din Herre« (jf. 1 Mos 3,16), Forordnet Alter-Bog for Danmark, s. 259f. Hvad Christus sagde om sit Rige, at det ikke er af denne Verden . en høiere Tingenes Orden spiller formentlig på det udtryk 'en ny tingenes orden', som var alm. anvendt i tidens teologiske litteratur om tiden efter Kristus. hvert deres Fjed ethvert af deres skridt. Taabelige Mennesker have taabeligen ... lige Rettigheder med Manden Hvad der tænkes på, har ikke kunnet identificeres. vinder hun kun et maadeligt Vederlag får hun kun en ringe erstatning. tiltrodse sig skaffe sig gennem trodsig adfærd. betræffende hvad angår. da vel så vist, sandelig. er grundet i har sin grund i, beror på, skyldes. Guds Allestedsnærværelse . væsentlige if. sit væsen, i sin væsengrund. er nidkjer paa sig selv våger strengt over sig selv. ligeligt i samme udstrækning. afdanket afskediget el. udtjent. det Sidste og det Høieste dvs. det vigtigste, det altafgørende. vistnok sikkert nok, sandelig. hidsigt heftigt, lidenskabeligt. vistnok rigtigt nok, sandt nok. forsee sig paa forgabe sig i, stirre sig blind på. Splidagtighedens det at sætte splid (ved at gøre en forskel gældende). fortrinsviis frem for andre, særligt. ved sig selv i kraft af sig selv. hæle begå hæleri, være hæler. Trediemand en tredje person, som er sagen og forholdet mellem de to uvedkommende. i Retning af i forhold til. Vidunderligt forunderligt, underfuldt. Underligt som vækker undren. ligegyldig ved upåvirket af, indifferent over for. det skjulte Menneskes Inderlighed . »bevarer Troens Hemmelighed« (1 Tim. 3, 9) . Indsidder beboer. det er det vil sige. forraade afsløre, røbe. være fornem af hovmode sig i kraft af, gøre sig til af. gjøre Alt nyt, medens dog Alt er gammelt spiller på 2 Kor 5,17 (). faae Syn for Sagen dvs. ved selvsyn at få bekræftet rigtigheden af noget; talemåden, som er en omdannelse af 'få syn for sagn', findes optegnet i sine varianter som nr. 9911 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 391. han seer i Løndom hentyder til Matt 6,6 (); jf. også Matt 6,4.18. langt fra langfra tilfældet. de tolv Legioner Engle Udtrykket hentyder til Matt 26,53, hvor Jesus under tilfangetagelsen i Getsemane have siger til en af sine disciple, der ville forsvare ham med et sværd: »Eller mener du, at jeg nu ikke kunde bede min Fader, at han skulde tilskikke mig mere end tolv Legioner Engle?« (NT-1819). – Legioner: rom. hærafdelinger af 4500-6000 soldater; store, ubestemte skarer. han irettesatte derimod Apostlene ... Afgjørelse i det Udvortes hentyder til beretningen om de ugæstfrie samaritanere, Luk 9,51-56, hvor Jesus er på vej til Jerusalem. Disciplene Jakob og Johannes, som er sendt i forvejen, vender tilbage og fortæller Jesus, at man i en landsby ikke vil modtage ham. De spørger da Jesus, om de skal true indbyggerne med en fortærerende ild: »Men han vendte sig og straffede dem [NT-1992: satte dem irette], og sagde: I vide ikke, af hvad Aand I ere«, v. 55 (NT-1819). til Forargelse til anstød. Sacramentets Tegn I Confessio Augustana, art. 13 (»Om Sacramenternes Brug), hedder det: »Om Sacramenternes Brug lære de [reformatorerne], at Sacramenterne ere indstiftede ikke derfor alene, at de skulle være udvortes Tegn, hvorpaa man kan kjende de Christne iblandt andre, men meget mere, at de skulle være Tegn og Vidnesbyrd om Guds gode Villie imod os, fremsatte til at opvække og bestyrke Troen i dem, som bruge dem. Altsaa skulle de bruges saaledes, at Troen kommer til, som holder fast ved de Forjættelser, der ved Sacramenterne vises og meddeles os«, Den rette uforandrede Augsburgske Troesbekjendelse med sammes, af Ph. Melanchton forfattede, Apologie, overs. af A.G. Rudelbach, Kbh. 1825, ktl. 386 (forkortet Den Augsburgske Troesbekjendelse), s. 55. trænger (...) paa presser el. maser på, insisterer på. hvo hvem. istedenfor at paatage sig ... et andet Menneske hentyder til Fil 2,6-7, hvor Paulus siger om Jesus Kristus: »hvilken, der han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud liig; men han forringede sig selv, i det han tog en Tieners Skikkelse paa, og blev Mennesker liig« (NT-1819). – paatage sig: tage på, antage. forsøges sættes på prøve. Christendommen gjør et vilkaarligt udvortes Tegn ... som Vandet i Daaben I Dr. Morten Luthers liden Catechismus, Kbh. 1846, udlægges vandets betydning i dåbssakramentet som følger: »Hvorledes kan Vand giøre saadanne store Ting? Svar: Vand giør det vistnok ikke; Men Guds Ord, som er med og ved Vandet, og Troen, som forlader sig paa dette Guds Ord i Vandet. Thi uden Guds Ord er Vandet blot Vand, og ingen Daab; men med Guds Ord er det en Daab, det er, et naaderigt Livets Vand og et Igienfødelsens Bad i den hellige Aand, som St. Paulus siger til Titus i det tredie Capitel: Han har frelst os ved Igienfødelsens og Fornyelsens Bad i den hellige Aand, hvilken han har udgydt rigeligen over os formedelst Jesus Christus, vor Frelser, paa det vi ved hans Naade skulle være retfærdige og Arvinger til det evige Liv i Haabet; det er visseligen fuld sandt«, s. 20. »alle disse forskjellige Mennesker seer jeg, men jeg seer ikke Mennesket« spiller formentlig dels på det tidligere anførte udsagn af kynikeren Diogenes (), dels på en anden anekdote om Diogenes, hvor det fortælles: »Da Platon disputerede om Ideer, og brugde de Ord Bordhed og Begerhed, sagde Diogen: Jeg seer, o Platon, Bord og Beger, men slet ikke Bordhed og Begerhed; Platon svarede: Rimeligt nok; Øjne, hvormed Bord og Beger sees, har Du, men Forstand, hvormed Bordhed og Begerhed begribes, har Du ikke«, 6. bog, kap. 2, 53, i Diogen Laërtses filosofiske Historie bd. 1, s. 252. for at samle gloende Kul paa hans Hoved Talemåden bygger på Rom 12,20, hvor Paulus skriver om livet efter Guds vilje: »Dersom da din Fiende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du det giør, samler du gloende Kul paa hans Hoved« (NT-1819). Jf. også Ordsp 25,21-22. tilforladelige ubetingede, pålidelige. Tilsyneladelser fremtrædelser, ydre fremtoninger. giver sig hen hengiver sig, overgiver sig. friste forlede. ingen Konge, der bandt sig ved den haardeste Haandfæstning hentyder til den indskrænkede magt, som valgkongerne i en periode var underlagt i form af en håndfæstning, dvs. et skriftligt løfte om overholdelse af visse nærmere angivne retsregler og privilegier for de enkelte stænder. Den første da. konge, der blev bundet af en håndfæstning, var Christoffer II (1360), men først med den oldenborgske slægts tronbestigelse i 1448 skulle enhver tiltrædende konge således forpligte sig, indtil institutionen forsvandt med enevældens indførelse i 1660. Dagleier person, især landarbejder, der har indgået kontrakt med arbejdsgiver om mod dagløn at yde fysisk arbejde i én el. flere dage (modsat fast tjeneste). Daglejeren kunne da ikke udeblive uden at betale erstatning, ligesom også arbejdsgiveren var økonomisk forpligtet af aftalen. i Handel og Vandel fast udtryk: i al almindelighed. »Prioritet« (af lat. prioritas, til prior, den første (af to), den bedste) fortrin, forrang, også første ret, fortrinsret (se følgende). Videnskaben dvs. den spekulative, systematiske filosofi, som Hegel og hans tilhængere betegnede: videnskaben. Forretningsmændene tale om Prioriteter nemlig i den juridisk-handelsmæssige betydning: fordring (krav) om økonomisk tilgodehavende (forud for andre kreditorer), især i forbindelse med panteret i en ejendom, også om lån i ejendom mod panteret. det Første og det Sidste dvs. det mest grundlæggende, allervigtigste. Skilsmisse adskillelse. uden bortset fra. da Du blev til af Intet . den levende Gud Udtrykket forekommer flere steder i NT, fx Matt 16,16, ApG 14,15 og Rom 9,26. fortrinlig særlig, udpræget. de Medlevende de samtidige. vistnok ganske vist, rigtignok. og vel vel også. fortroe sig betro sig. langtfra ikke aldeles ikke. han er Kjerlighed hentyder til 1 Joh 4,7-8 () og 4,16 (). Tro troskab. sat Skilsmisse skel, (en) adskillelse. uden ved ved andet end. 1 Joh. IV, 20. Dersom Nogen ... ikke haver seet? ordret citat fra talen om Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed i 1 Joh 4,20 (NT-1819). I forlængelse heraf hedder det, 1 Joh 4,21: »Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og [også] elske sin Broder« (NT-1819). grundet i grundlagt i, funderet i, begrundet i. »Gud sagde, det er ikke godt for Mennesket at være ene.« frit citat fra 1 Mos 2,18: »Og Gud HERREN sagde: det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene, jeg vil giøre ham en Hielp, som skal være hos ham« (GT-1740). Saa blev Qvinden tagen af Mandens Side og givet ham til Selskab . trættet i gjort træt af, blevet led og ked af. for meget og for lidet sml. ordsproget 'For meget og for lidt fordærver alting', der findes optegnet som nr. 666 i N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 25. fra Slægt generation. Han, der var Eet med Faderen hentyder til Joh 10,30, hvor Jesus siger: »Jeg og Faderen er ét.« Samfund fællesskab. Aanden Helligånden. Slægten dvs. alle mennesker. Gud-Mennesket . forsøgt i alt Menneskeligt hentyder til Hebr 4,15, hvor det om Jesus som ypperstepræst hedder: »Thi vi have ikke en Ypperste-Præst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i lige Maade, dog uden Synd« (NT-1819). væsentligen i sit væsen. have Deeltagelse med alt Menneskeligt . vinkede lokkede. han kunde ynkes over Mængden, som manglede Føde hentyder til bespisningen af de fire tusind, Mark 8,1-10, hvor Jesus siger: »Mig ynkes inderligen over Folket; thi de have nu tøvet hos mig i tre Dage, og have Intet at æde«, v. 2 (NT-1819). han, som selv havde hungret i Ørkenen hentyder til Jesu fristelse i ørkenen, Luk 4,1-13, hvor det hedder: »han blev fristet fyrretive Dage af Diævelen. Og han aad Intet i de Dage; og der de havde Ende, hungrede ham omsider«, v. 2 (NT-1819). Vi læse dette beskrevet hos Evangelisten Johannes (21, 15 o. ff.) I det følgende knyttes an til Joh 21,15-17: »Efterat de da havde giort Maaltid, siger Jesus til Simon Peder: Simon, Jonas Søn, elsker du mig mere end disse? Han siger til ham: ja, Herre, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vogt mine Lam. Han siger atter anden Gang til ham: Simon, Jonas Søn, elsker du mig? Han siger til ham: ja, Herre, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vær Hyrde for min Faar. Han siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas Søn, elsker du mig? Peder blev bedrøvet, fordi han sagde den tredie gang til ham: elsker du mig? og han sagde til ham: Herre, du veed alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vogt mine Faar« (NT-1819). – Evangelisten Johannes: . »Jesus siger til Simon Peder ... Du veed, at jeg elsker Dig.« citat fra Joh 21,15 (). – Simon Peder: . Misforholdet, liig hiint, da Christus skulde døbes af Johannes jf. Matt 3,13-17. og Andet også. fyrig lidenskabelig, ildfuld. han, der jo ogsaa fornegtede tre Gange hentyder til beretningen om Peter, der under processen mod Jesus fornægtede ham tre gange, jf. fx Joh 18,15-18.25-27, Mark 14,66-72. Han, der til Ypperstepræsterne ... ikke har eet Ord at svare hentyder dels til Matt 26,62-63, hvor Jesus stilles for Rådet: »Så stod Ypperstepræsten frem og spurgte ham: 'Har du ikke noget at svare på det, de vidner imod dig?' Men Jesus tav«, dels til Matt 27,13-14, hvor Jesus stilles for statholderen Pilatus: »Da sagde Pilatus til ham: 'Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?' Men han svarede ham ikke på et eneste spørgsmål, så statholderen undrede sig meget.« udfinde finder på, udtænker. slaae sig for sit Bryst fast udtryk: viser tegn på sønderknuselse; også som tegn på, at man bevidner sin ærlighed. Der hentydes formentlig her til Luk 18,9-14, hvor Jesus fortæller lignelsen om farisæeren og tolderen, der gik op til templet for at bede. Farisæeren fremførte sine fortræffeligheder i en bøn, som han indledte med ordene: »Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker«, mens tolderen »stod afsides«, »slog sig for brystet og sagde: 'Gud, vær mig synder nådig!'« »sukker mod« hentyder til Jak 5,9: »Sukker ikke mod hverandre, Brødre, at I ikke skulle fordømmes; See, Dommeren staaer for Døren« (NT-1819). – sukker mod: vær vrantne mod. Fortrinlighed fortræffelighed. angive sig selv aldeles at mangle røbe el. tilkendegive at man selv totalt mangler. kosteligst mest fortræffeligt, ypperligt. tarveligere mere simple, mere beskedne. blødagtige magelige. antager det for anser det for, betragter det som. det er det vil sige. hvilken tidligere er udviklet nemlig i den anden overvejelse (II.A, II.B, II.C). – udviklet: udredt, gjort rede for, fremført. forelæste oplæste (i andres påhør). vistnok ganske vist, rigtigt nok. særligen særskilt. naar saa er når det forholder sig sådan. falde paa komme på, finde på. misundelig paa sig selv det skinsygt at våge over sig selv (sin ejendom) og ikke unde andre noget. den salige Gud er miskundelig hentyder bl.a. til Jesu ord om Gud i Luk 6,35: »han er miskundelig mod de Utaknemmelige og Onde« (NT-1819), Tit 3,4, hvor der tales om »Guds vor Frelsers Miskundhed og Kierlighed til Menneskene« (NT-1819) samt Jak 5,11: »Herren er saare miskundelig og forbarmende« (NT-1819). – miskundelig: barmhjertig, nådig. hvad Du gjør mod dem, gjør Du mod mig hentyder til Matt 25,40, hvor Jesus siger: »Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.« ligefrem direkte, umiddelbart. Naar Nogen om den Gave ... ikke Gud velbehageligt hentyder til Mark 7,11, hvor Jesus siger: »Men I sige: naar Nogen siger til Fader eller Moder: Det, hvormed jeg kunde hiulpet dig, er Corban (det er, en Gave til Templet) da tilstede [tillader] I ham ikke ydermere at yde sin Fader eller Moder nogen Hielp« (NT-1819). – det er: det vil sige giv den hen bring den (til vedkommende). sin Deel for sig for sig selv. Paategning paa anvisning på. vorde ædru . overflyver hæver sig op over, flyver hen over. frister forlokker, forleder. vistnok ganske vist. de den vel sikkert. en Verdens Forskjel en verden til forskel. saaledes fortælles der jo i Sagnet ... kunde finde Veien tilbage sigter til sagnet om Venusbjerget, hvori den skønne fru Venus holdt hof med alskens syndighed samlet omkring sig. De unge mænd, der fortryllet af sanselighed blev lokket ind i bjerget, mistede sjælen; de fleste kom aldrig ud igen, og de få, der gjorde, var blevet underlige (bjergtagne). Sagnet blev især kendt gennem Tannhäuserballaden, der er bevaret fra begyndelsen af det 16. årh., og blev et yndet stof i den romantiske litteratur. Jf. digtet »Der Tannhäuser« i Des Knaben Wunderhorn. Alte deutsche Lieder, udg. af L. Achim von Arnim og Clemens Brentano, bd. 1, 2. udg., Heidelberg 1819 [1806] (sml. ktl. 1494-1496), s. 86-88, samt Ludwig Tiecks version af sagnet (se fx journaloptegnelserne BB:11 (1836), i SKS 17, 91, og DD:69 (1837), i SKS 17, 244, samt kommentarerne hertil). langt fra ham være det kunne aldrig falde ham ind. Luftsyn luftspejling, fatamorgana; synsbedrag, illusion. tale ringe nedsættende. Dunst egl. luft, damp, tåge; om noget luftigt noget, som intet rigtigt indeholder, og som let forsvinder igen. Intet mindre alt andet (end dunst), lige det modsatte (af dunst). grebet Skyen Udtrykket spiller formentlig på det klassiske sagn om Ixion, der ville forgribe sig på gudinden Hera; hendes ægtemand Zeus skabte imidlertid en sky, som lignede Hera, og med den fuldbyrdede Ixion sit forehavende. Jf. P.F.A. Nitsch Neues mythologisches Wörterbuch, 2. udg. ved F.G. Klopfer, bd. 1-2, Leipzig og Sorau 1821 [1793], ktl. 1944-1945; bd. 2, s. 122f. Man advarer ellers fromt mod at spilde Guds Gaver således fx i talemåden 'Spild ikke Guds gaver!' (gaver her oftest forstået om mad og drikke), optegnet som nr. 2527 i N.F.S. Grundtvigs Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 96. daarligt tåbeligt, uforstandigt. finde Virkelighedens Fodfæste finde fodfæste i virkeligheden. aandig åndelig, åndeagtig. overfare fare hen over; berejse. hidsigt ivrigt, ubesindigt. fuldkomme fuldbyrde, opfylde. underskyder indsætter som skjult grundlag. samtykke samtykke i. usømmeligt upassende, utilbørligt. støder an mod tager anstød af. underfundigt svigefuldt, unddragende. fastnet sig fastgjort sig. naar i Hedenskabet, vanvittigt ... i Guddommens Enighed Der kunne fx sigtes til den indiske religion (hinduismen), hvor Brahma (skaberguden), Vishnu (livets opretholder) og Shiva (livets ødelægger) tilsammen danner en treenig person. Se SKs referat af Schellings Berlin-forelæsninger i Notesbog 11, i SKS 19, 362. G.W.F. Hegel opfatter Shiva som det tredje moment, der overhovedet betegner 'tilblivelse' el. 'opståen og forsvinden': »Det siges: Forandringen overhovedet er det Tredje; således er Shivas grundbestemmelse på den ene side den uhyre livskraft, på den anden side det fordærvende, ødelæggende, den vilde naturlivskraft overhovedet«, jf. Vorlesungen über die Philosophie der Religion, udg. af Ph. Marheineke, bd. 1-2, Berlin 1832 (jf. ktl. 564-565); bd. 1, i Hegel's Werke () bd. 11, s. 359f. (Jub. bd. 15, s. 375f.). – Enighed: enhed. sin Tro troskab. anprise anbefale. kjælen blødsøden. formentlige efter egen mening; indbildte. stadse med fremvise for at blive beundret, smykke sig med. Fuldkommenhedernes fuldstændige Indbegreb det fuldstændige indbegreb af alle fuldkommenheder. dygtige kraftige, også: duelige, egnede. hvad der i Indledningen se s. 156-158. overilet forhastet, ubesindig. slaaer rammer, straffer, hjemsøger. behager sig selv i finder behag i. høit og dyrt fast udtryk: højt og helligt. tilsvoer svor, forsikrede. Eftersætningen I logikken det led i en hypotetisk dom ('hvis-så'), der indeholder følgen (slutningen); konsekvensen. forhærdet sig mod gjort sig hårde og kolde over for. Dit Blod skulde komme over dem og deres Børn hentyder til Matt 27,25, hvor Pilatus, idet han erklærer sig uskyldig, giver efter for kravet om at korsfæste Jesus: »Hele folket svarede: 'Lad hans blod komme over os og vore børn'!« høimodige ædle, tapre. hidse opildne. Vildhed vildskab. skumle skulende på en fjendtlig, uhyggelig måde. Ondes Brand dvs. stærke, vilde lidenskab. Din Ven, men han fornegtede Dig hentyder til Peters fornægtelse af Jesus (). skjøtte sig selv passe sig selv. han »saae paa ham« . frastødende som støder nogen bort, viser uvenlighed; afvisende. hvo hvem. han, der kaldes Verdens Frelser Den alm. betegnelse om Jesus som 'verdens frelser' anvendes i Joh 4,42, og i 1 Joh 4,14: »Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser.« saae ikke feil så ikke forkert, tog ikke fejl. forsøges prøves. paa Liv og Død fast udtryk: som gjaldt det livet. saa yderligt så meget, i så høj grad. Frygtagtighed frygtsomhed. Tilhold tilholdssted; holdepunkt, støtte. Overskuelse overblik. lad os vel omhyggeligt. søgte han sit Selskab med Syndere og Toldere I de tre første evangelier findes adskillige beretninger om, at Jesus omgikkes toldere og syndere, der var foragtede som uretfærdige og urene, jf. fx Matt 11,19, hvor Jesus siger om sig selv: »Og Menneskesønnen kom, han både spiser og drikker, og folk siger: Se den frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« sine Tilhængere blandt den ringeste Deel af Folket som fx apostlene (). Synagoge egl. jødernes gudstjenestehus; 'menighed', forening, klub. faaer han Løn som forskyldt spiller på Luk 23,41, hvor den ene røver på korset formaner den anden, som spotter Jesus, at de to har fået dommen med rette: »vi får kun løn som forskyldt, men han [Jesus] har intet ondt gjort«. hvad man kan i hvilken grad, hvor meget. indtil det Sidste hentyder til Joh 13,1 (). en saa lumpen Troløshed hentyder til Judas' forræderi (Matt 26,14-16), til at alle disciplene flygtede og lod Jesus i stikken, da han blev taget til fange (Matt 26,56) og ikke mindst til Peters fornægtelse af ham (Matt 26,69-75). meente sig selv anså sig selv for. det, at Ypperstepræsterne have ladet ham gribe hentyder til, at ypperstepræsterne besluttede at gribe Jesus med list for at slå ham ihjel (Matt 26,1-5), at de sender folk hen for at fange Jesus (Matt 26,47-56), og at de stiller ham for Rådet for at dømme ham til døden (Matt 26,57-68). det, at han, sværmerisk som han var, nu seer Alt tabt hentyder til Jesus i Getsemane Have, hvor han efter at have forudset, hvad som skal ske, siger til disciplene: »Nu er timen kommet, da Menneskesønnen overgives i synderes hænder. Rejs jer, lad os gå!«, Matt 26,45-46. ganske er sjunken sammen i en qvindagtig kraftesløs Mathed hentyder til Luk 22,41-44, hvor Jesus i Getsemane Have falder på knæ og beder: »'Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.' Da viste en engel fra himlen sig for ham og styrkede ham. I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev til bloddråber, der faldt på jorden.« som hans ligesom (også). fuldkommede opfyldte, fuldbyrdede. Trediemand en tredje person, som er sagen og forholdet mellem de to uvedkommende. vistnok visselig, sandelig. den viseste og sindrigste blot menneskelige ... noget svævende hentyder formentlig til den gr. opfattelse af Eros som en Daimon, der svæver ml. det menneskelige og det guddommelige (). Ingen stiger op til Himlen uden Den, som stiger ned fra Himlen frit citat fra Joh 3,13, hvor Jesus siger: »Ingen farer op til Himmelen uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen« (NT-1819); sml. NT-1992: »Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.« – uden: undtagen, andre end. naar han forraader og fornegter Dig ligesom Judas (Matt 26,14-16) hhv. Peter (). Rom. XIII, 8. Bliver Ingen Noget skyldige uden dette at elske hverandre citat fra Rom 13,8 (NT-1819), hvor Paulus taler om kærligheden som lovens fylde; sml. NT-1992: »Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven« . – uden: undtagen; i andet end. Hiin eenfoldige Vise ... »Kjerlighed er en Søn af Rigdom og Armod« Der sigtes til Sokrates' () gengivelse af Diotimas mytiske fortælling om Eros' dobbeltnatur i Platons Symposion (203b-204c). I anledning af Afrodites fødsel holdt guderne gilde, og Penia (den fattige, som savner og trænger) mødte op for at tigge. Da hun så den berusede Poros (den rige, vise og skønne) sove i haven, lagde hun sig ind til ham og blev svanger med Eros. Derfor er Eros ikke en gud, der hviler i sin egen fuldkommenhed, men en 'Daimon', der overvinder sin mangel ved en bestandig stræben efter det fuldkomne. Jf. Udvalgte Dialoger af Platon bd. 1-8, overs. af C.J. Heise, Kbh. 1830-56, (bd. 1-3, 1830-38, ktl. 1164-1167); bd. 2, 1831, s. 91 (Platons Skrifter () bd. 3, s. 125f.). Hvo Hvem. bøiet opsanker Smuler nedbøjet samler rester op. Penning betegnelse (især i ældre da. bibeloversættelser) for mønter af mindre værd; NT-1992 skriver: småmønt. Skilling møntenhed, især i tidsrummet 1813-73, hvor der gik 16 skilling på en mark og 6 mark på en rigsbankdaler. Ved møntreformen i 1873 blev rigsbankdaleren afløst af kronen og skillingen af ører (1 daler = 2 kroner og 1 skilling = 2 ører). En fuldmægtig ved toldinspektionen i København havde i 1844 en årsløn på 600 rigsdaler, og man regnede 400 rigsdaler for nok til at forsørge en familie. En pige i huset fik højst 30 rigsdaler om året foruden kost og logi. Samtidig kostede et par sko 3 rigsdaler, et pund rugbrød ml. 2-4 skilling. Kjerlighedens Gjerninger kostede 2 rigsbankdaler og 88 skilling. En ædel Mand ... »den tager Alt og den giver Alt.« Kilden er ikke identificeret. formentlige som antages af ham selv el. andre, tilsyneladende, indbildske. Indelukke skjulte sted, hemmelige rum. ligesom der er Skatte ... ikke formaae at stjæle hentyder til Matt 6,19-21, hvor Jesus i bjergprædikenen taler om skatten i himlen: »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være.« andraget pådraget. Vidunderligt forunderligt, underfuldt. hellig Undseelse blufærdighed, ærbødighed, ærefrygt, med bitydningen: beskedenhed (). fortjenstligt fortjenstfuldt. sætte Opgaven stille. forelæste oplæste (i andres påhør). vidtløftig vanskelig, besværlig, anstrengende. Høimodigt ædelt, storsindet, tappert. den venstre Haand aldrig faaer at vide, hvad den høire gjør hentyder til Matt 6,3-4 (). tidligt og sildigt fast udtryk, egl. både morgen og aften, hele dagen igennem; altid, stedse. christelige Foredrag specielt prædikener (). lyder paa angiver, udtrykker. er saa forholder sig således. Digt og Tant fast udtryk: tom snak, fantasteri, pjat. bestandigt ... sig til Syndere og Toldere . de Retfærdige, der ikke have Omvendelse behov hentyder til Luk 15,7, hvor Jesus i lignelsen om det mistede får siger: »Jeg siger Eder: saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstive Retfærdige, hvilke ikke have Omvendelse behov« (NT-1819). – Omvendelse behov: brug for omvendelse. anmeldt sig bekendtgjort sig, præsenteret sig. befattet sig med givet sig af med. Christus, som er Veien spiller på Joh 14,6, hvor Jesus siger: »Jeg er vejen og sandheden og livet«. Lygtemænd lysfænomener, der undertiden skulle kunne vise sig om natten ved moser, enge o.l.; de blev i folketroen opfattet som overnaturlige væsener (ofte genfærd), der med deres lygter lokker mennesker efter sig. gøgle øve blændværk. er og også. Tjeneste-Menneske person i en tjenende stilling, især tyende. saa vilde det ville det således. udgrundet udtænkt. her er de Vises Steen hentyder til talemåden 'Hvem har fundet de Vises Steen?«, som findes optegnet som nr. 2564 i N.F.S. Grundtvigs Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 98; sml. E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 357. deri er heller ei Fare deri ligger heller ingen fare. med Pilens Fart fast udtryk: med høj hastighed. der er i den uendelige Sammenligning intet Tredie el. med en fast betegnelse: der er intet 'tertium comparationis', sammenligningens tredje, dvs. den fælles egenskab el. dimension, hvorpå sammenligningen ml. to forskellige emner beror. Sideblik (en) skelen. det er det vil sige. at tabe Øieblikket er at blive øieblikkelig Udsagnet og den omgivende passage underforstår SKs særlige betydning af begrebet 'øjeblik' som en åndsbestemmelse, der betegner det punkt, hvor tiden og evigheden berører hinanden, og hvor evigheden gennemtrænger tiden som tidens fylde (jf. Gal 4,4). I denne forståelse er 'øjeblikket' ikke 'tidens atom', dvs. det umiddelbart momentane som i det »at blive øieblikkelig«, men det er 'evighedens atom', jf. Begrebet Angest (1844), i SKS 4, 384-396, samt Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 222-226. forstyrret ødelagt. var saa sådan. usømmeligt upassende, utilbørligt. den første dvs. den bedste. Fyrsten egl. 'den første', dvs. den højeste, mest fornemme. Sammenligningens slette Selskab med det Endelige Ved siden af betydningen 'dårlige selskab' spiller udtrykket formentlig på den hegelianske jargons 'slette uendelighed', der betegner en tankeudvikling, som munder ud i en endeløs række af ensartede led, og som ikke defineres af en bestemt modsætning, så den kan indgå i den dialektiske proces, ved at modsigelsen, som i den sande uendelighed, hæves i et tredje. Nedværdigelsen tabet af værdighed, vanæren. forskyldt fortjent. saa og også, end. Fuldkommenhedens Baand hentyder til Kol 3,14, hvor Paulus skriver: »Men fremfor alt dette ifører Eder Kierligheden, thi denne er Fuldkommenhedens Baand« (NT-1819). paa denne Spidse i dette toppunkt, denne kulmination. seer feil ser forkert, tager fejl. Udmærkelse fortrinlighed, berømmelse (pga. store bedrifter). Fristeren I beretningen om Jesu fristelse i ørkenen kaldes Djævelen også »Fristeren«, jf. Matt 4,3. træder til træder hen til. det Næste det nærmeste, det som ligger lige for. uden som som andet end. den Begeistrede siger til Fristeren »viig bort og tag Sammenligningen med Dig.« spiller på Matt 4,10, hvor Djævelen forsøger at friste Jesus i ørkenen, men Jesus siger: »viig bort, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud, og tiene ham alene« (NT-1819). et Barneværk en ubetydelighed, en bagatel. er betænkt paa er indstillet på, har i sinde. muddrede forplumrede. »hils Ingen paa Veien« (Luc. 10, 4.) citat fra Luk 10,4, hvor Jesus i forbindelse med udsendelsen af de tooghalvfjerds formaner: »Bærer ikke Pung, ei heller Taske, ei heller Skoe; og hilser Ingen paa Veien« (NT-1819). narre (...) fra franarre. sildigt sent. derhos samtidig, yderligere. det farligste Bekjendtskab hentyder formentligt til titlen på Clodelos de Laclos' berygtede brevroman: De farlige Bekjendtskaber [i dag: Farlige Forbindelser], overs. af Hans Fr. Hellesen, Kbh. 1832. vinker lokker, indbyder. »Sammenligningen forførte mig« spiller formentlig på 1 Mos 3,13; se S.B. Hersleb Lærebog i Bibelhistorien. Udarbeidet især med Hensyn paa de høiere Religionsklasser i de lærde Skoler, 3. opl., Kbh. 1826 [1812], ktl. 186 og 187 (forkortet Lærebog i Bibelhistorien), hvor kvinden »sagde, at Slangen forførte hende dertil«, s. 4. Tærings betegnelse for forskellige langvarige sygdomme, som bevirker, at kroppen lidt efter lidt afmagres og svinder ind, el. at enkelte organer lidt efter lidt ødelægges og tæres op. Orm, der ikke døer hentyder til Mark 9,44.46.48, hvor der om dem, der bringer til fald, ønskes, at de farer til Helvede, »hvor deres Orm ikke døer« (NT-1819). Jf. også Es 66,24. slaaet ind tørret el. trængt ind i kroppen og angriber de indre organer. underfundigt forunderlig, også: lumsk, skælmsk. Naturkraft særegen, stærk og primitiv åndskraft, som ligger i en persons natur. Paapasseren opsynsmanden, vogteren. overvættes som udtrykker et overmål af noget, (mest) fuldendte, overdådige. som Krandsen ved Festlighed Blomsterkransen fungerede dels som et festtegn, dels som alm. prydelse. kosteligste mest fortræffelige, herligste. Krandsen, som fuldender! sigter til brudekransen (af myrteblade), som bruden bar på hovedet. gjør slet ingen Ophævelser derover gør slet ingen postyr af det, gør det uden al ståhej og store fagter. fuldkommet fuldbyrdet, fuldbragt. fæstet fastgjort, fastholdt. tvinge Fyrigheden betvinge, tøjle, tæmme. holde ud med være udholdende sammen med. som viist blev se s. 182f. fundet sin Mester som fast udtryk: fundet sin overmand, el. blot: fundet sin læremester. I NT betegnes Jesus ofte som Mester. stadselig prægtig, flot. Skueplads teater. eftersom det er oplært sådan som det har lært (er opdraget til). fører sig bedre op opfører sig bedre. bliver overhørt udspurgt, eksamineret. har Magt over sig dvs. har en højere magt, nemlig pligten el. Gud, over sig. Tvang paa sig (er) underlagt tvang, nemlig pligtens el. Guds. Gud er Kjerlighed jf. 1 Joh 4,7-8 () og 4,16 (). »Bliver derfor Ingen Noget skyldige, uden det at elske hverandre« . »betaler Alle Alt, hvad I ere dem skyldige ... Den, som Ære, Ære.« citat fra Rom 13,7 (NT-1819), hvor Paulus skriver om forholdet til myndighederne. Forekommenhed elskværdig imødekommenhed. »husk itide paa ... gaae Dig ilde i Verden.« spiller på Joh 15,18-21 (). denne lille Bogs Slutning . henrivende henrykkende, betagende, gribende. det Gode har sin Løn Dette findes udtrykt i Gal 6,9, hvor Paulus skriver: »Men naar vi giøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og [også] høste i sin Tiid, saafremt vi ikke forsage [giver op]« (NT-1819). anprises lovprises. hvad Apostelen Johannes taler om ... »lad dette ikke forundre Eder.« frit citat fra 1 Joh 3,13, hvor der tales om indbyrdes kærlighed: »Forundrer Eder ikke, mine Brødre, dersom Verden hader Eder« (NT-1819); sml. NT-1992: »I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer.« – Apostelen Johannes: . vistnok rigtigt nok, sandt nok. slaae sig selv paa sin (...) Mund dvs. kalde det sagte tilbage, tage sine ord i sig igen. Talemåden findes optegnet i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 43. gaae hen og gjøre derefter hentyder til Luk 10,37 (). hvis saa er hvis det forholder sådan. skrækker (...) bort skræmmer væk. skatteret højt værdsat, velanset. at han har Lønnen borte hentydning til Matt 6,2 (). for det Første straks, i første omgang. fortrøste os til forlader os på. anprise anbefale. Utak i Verden spiller på talemåden 'utak(nemlighed) er verdens løn', optegnet som nr. 11,101 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 512. nogen dets (...) Vanskelighed nogen af dets vanskeligheder. Forsøgte hårdt prøvede. vinde Menneskene spiller på 2 Kor 5,11 (). den Sviig den svigagtighed, unddragelse, det bedrag. Om en Hedning kan have Ret i at prise sig lykkelig i sin Død . saaledes som den vil være afskaffet ... at være stridende spiller på udtrykket 'ecclesia militans' (lat. 'den stridende kirke'), som i den ældre teologi betegnede den modstrid med sine omgivelser, som kirken ville være underlagt indtil Kristi genkomst; først ved denne ville kirken triumfere, 'ecclesia triumphans' (lat. 'den triumferende kirke'). Attraaer stærke lyster, ønsker el. tilbøjeligheder. Tilhold tilholdssted; holdepunkt. falske Sedler falske pengesedler el. pengesedler, der ikke svarer til deres pålydende værdi. Krydsen gåen på kryds og tværs af hinanden, sammenblanding. forviklet indviklet, forvirret. de gamle Kirkelærere ... glimrende Laster . vinker tillokker, frister. de Medlevendes de samtidiges. et christeligt Vidne en sandt troende, martyr (). ikke har nærmest at stride ikke først og fremmest (primært) har at stride. vogt Dig tag dig i agt for. skikket til egnet til. anprise anbefale. som det er gjort i Hedenskabet sigter formentlig til Sokrates (). og kun også. forskjertser egl. mister ved letsindighed, spøg; forspilder. Blomsterkost buket blomster. vistnok rigtigt nok, sandt nok. med fuld Stemme med fuldtonende stemme. Hvis fornødent gjordes hvis det blev nødvendigt, hvis omstændighederne krævede det. tage i Betænkning betænke os på, tøve med. hvor Ulykken (...) stikker hvorpå ulykken beror, hvori den består. gjækkelig tåbelig; falsk, bedragerisk. den er Forargelse og Daarskab . ligefremt umiddelbart, direkte. gjøres aabenbar gøres synlig, tydelig. skrækker (...) op opskræmmer. Christus anbefalede sig til Apostlene ... at gjøre Gud en Tjeneste hentyder til Jesu tale om verdens had i Joh 15,18-21: »Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer. Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer. Husk det ord, jeg sagde til jer: En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. Men alt det skal de gøre mod jer på grund af mit navn, fordi de ikke kender ham, som har sendt mig«, og videre i 16,2: »De skal udelukke jer af synagogerne, ja, der kommer en tid, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud [NT-1819: viser Gud en Dyrkelse].« tog Forargelsen tog anstød, blev forargede. for Alt frem for alt. uden deraf om ikke. behag at bemærke dvs. bemærk venligst; fast udtryk, der især benyttes i aviserne som rubrik med diverse praktiske oplysninger. vidtløftig letsindig. hine faldne Engle, der giftede sig med jordiske Qvinder I en kladde (Pap. VIII 2 B 41,5) har SK tilføjet en parentes: »i Genesis«; jf. 1 Mos 6,1-2: »Og det skede, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og dem føddes Døttre. Da saae Guds Sønner Menneskenes Døttre, at de vare skiønne; og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte« (GT-1740). ere blevne Du og Du er blevet dus med hinanden, er kommet til gensidig fortrolighed. Eventyret om det i hundrede Aar fortryllede Slot hentyder formentlig til eventyret om den skønne prinsesse Tornerose, der sammen med kongen, dronningen, hele hoffet og alt, hvad der var på slottet, blev forhekset til at sove i hundrede år, mens en stor tjørnehæk voksede op og omsluttede slottet. Alt kommer først til sig selv igen, da det lykkes en tapper kongesøn fra det fjerne at komme ind på slottet og kysse prinsessen. Jf. »Dornröschen« (nr. 50) i Kinder- und Haus-Märchen, udg. af J.L.K. og W.K. Grimm, bd. 1-3, 2. udg., Berlin 1819-22 [1812], ktl. 1425-1427; bd. 1, s. 249-253. Apologetikens I begyndelsen af det 19. årh. fornyes den kristelige 'apologetik', der modsat den såkaldte 'polemik' metodisk tilrettelægger det relevante stof til forsvaret af den kristne religions specifikke væsen, jf. Fr. Schleiermachers fremstilling i Kurze Darstellung des theologischen Studiums (1. udg., Berlin 1811, 2. udg. Berlin 1830) og K.H. Sacks i Christliche Apologetik (Hamborg 1829, ktl. 755). Slumre-Drik (mild) sovedrik. vee Den, ved hvem Forargelsen kommer sigter til Jesu advarsel mod at bringe til fald i Matt 18,7: »Vee Verden for Forargelser! Vel er det fornødent, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelse kommer« (NT-1819). – Forargelsen: det at bringe til fald (til vildfarelse, synd e.l.). fortrøste vi os til stoler vi på, forlader vi os på. leflende indsmigrende, slesk. Troens Hemmelighed spiller på 1 Tim 3,9 (). vee ham, at han meente dermed at gjøre Gud og Christendommen en Dyrkelse hentyder til Joh 16,2 (). disse utroe Husholdere, som satte sig ned ... og sig selv Venner hentyder til Jesu lignelse om den uærlige godsforvalter (NT-1819: 'den utroe Huusfoged/Huusholder') i Luk 16,1-9: »Jesus sagde også til disciplene: 'Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor meget skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!' Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. 'Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger'«. Halvmand dels kastrat, dels (især) blødagtig, fej person. godhedsfuldt venligt, elskværdigt; udtrykket benyttedes overvejende i den formelle brev- og forretningsstil. see til tage sig iagt for, sørge for. byder dem tilbyder. borttag fra Syndernes Forladelse ... denne Lære er at henføre) jf. fx Luthers forklaring over evangeliet til første søndag i advent, i En christelig Postille, sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af Jørgen Thisted, 1.-2. del, Kbh. 1828, ktl. 283; 1. del, s. 15-30, især s. 18, s. 20f., og s. 27f. Se endvidere artiklen »Gewissen« i Geist aus Luther's Schriften oder Concordanz, udg. af F.W. Lomler, G.F. Lucius, J. Rust, L. Sackreuter og E. Zimmermann, bd. 1-4, Darmstadt 1828-31, ktl. 317-320; bd. 2, 1829, s. 327-346. Se journaloptegnelsen NB:79 (1846), i SKS 20, 69. – Luthers: luk saa jo før jo hellere Kirkerne eller gjør dem til Forlystelsessteder I journaloptegnelse NB:79 (1846) skriver SK »Tag den ængstende Samvittighed bort, saa kan Du ogsaa lukke Kirkerne og gjøre dem til Dandsepladse«, SKS 20, 69. Hvis der er tale om en allusion, er kilden ikke identificeret. ordentligviis sædvanligvis. Hjertets-Haardhed el. hårdhjertethed. paatale sin Ret hævde, påberåbe sig. uden som som andet end. skjender igjen dvs. besvarer vanvære, krænkelse, besudling, udskældning o.l. ved at gøre det samme. flaut flovt, skamfuldt, pinligt. tilgiver sin Fjende . kommer an ankommer. høimodig ædel, storsindet, tapper. her og hisset fast udtryk: på jorden og i himlen (evigheden). uden i det høieste anden end i bedste fald. Gud kan kun være usynlig og uhørlig tilstede se fx Balles Lærebog (), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, § 1: »Gud er en Aand, eller et usynligt Væsen, som haver Forstand og frie Villie, men intet Legeme, og bestaaer ikke af Dele. Derfor kan han ikke sees med legemlige Øine, ei heller betegnes ved noget Billede«, s. 12. Lærebogen har dog intet om Guds 'uhørlighed'. et simpelt Billede, som jeg oftere har brugt om end paa en forskjelliggjort Maade se s. 188 og 189; sml. i andet følge s. 236f., 252f., 300 og 370. ligefrem direkte, umiddelbart. tage Deel med dem deltage sammen med dem. tvinge undertrykke, fortrænge. tilladelige forsvarlige. priselig prisværdig, rosværdig. Kjendet kendetegnet. geraade komme. Anden Følge . Forord Dette forord er identisk med forordet til første følge, s. 11; se kommentarerne til dette. 1 Cor. VIII, 1. Men Kjerligheden opbygger citat fra 1 Kor 8,1, hvor der tales om kød fra offermåltider: »Hvad Afguds-Offer angaaer, da vide vi, thi vi have alle Kundskab (Kundskaben opblæser, men Kierligheden opbygger)« (NT-1819). væsentligen if. sit væsen. overført Tale (modsat bogstavelig) billedlig el. metaforisk. forkynder sig viser sig, giver sig til kende. en Verdens Forskjel en verden til forskel. Hemmeligheden stikker just deri dvs. den egl. grund er netop; talemåden findes optegnet i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 404. Aandighed åndrighed, åndfuldhed. prunke overdrive, prale, skilte. for Den, som har Øren at høre med hentydning til en vending, som Jesus ofte afslutter sine lignelser med, fx Matt 11,15: »Hvo [Den] som haver Øren at høre med, han høre!« (NT-1819). Jf. også Matt 13,9; Matt 13,43; Mark 4,9; Luk 8,8 og Luk 14,35. Et af de overførte Udtryk ... at opbygge Udtrykket optræder en snes gange i NT, dog aldrig i evangelierne, men især i Paulus' breve, jf. fx Rom 14,19; 15,2; 1 Kor 8,1 (), 14,3; 14,12; 14,26 (); 2 Kor 10,8; 12,19 (); 13,10; Ef 4,29; Kol 2,7; 1 Thess 5,11; 1 Pet 2,5; Jud 20. ikke trættes ved ikke blive træt af. aandrigt (i modsætning til åndfuldt) overfladisk, forhastet, søgt. er fast næsten, omtrent. hiint Bespisningens Mirakel ... og efterlod Overflod hentyder til Jesu bespisning af de fem tusind i ørkenen, Matt 14,13-21. En stor skare fulgte Jesus til et øde sted; da det blev aften, bad disciplene Jesus om at sende de mange mennesker bort, så de kunne gå ind til landsbyerne og købe mad. Men Jesus bød disciplene at give dem noget at spise. Da det viste sig, at de kun havde fem brød og to fisk, bad Jesus om at få dem bragt. Han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav dem til disciplene, som delte dem ud til skarerne. Da de alle havde spist og var blevet mætte, samlede disciplene levningerne sammen, i alt tolv fyldte kurve. Se også Mark 8,1-10. – Overflod: en stor mængde, en overflødighed. Skriftordet Bibelens ord. ved taknemligt og inderligt at tilegne sig ... med det – gamle Bekjendte hentydning til slutningen af »En første og sidste Forklaring« i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), hvor SK karakteriserer sit forehavende som det: »at ville solo læse de individuelle, humane Existents-Forholds Urskrift, det Gamle, Bekjendte og fra Fædrene Overleverede, igjennem endnu engang om muligt paa en inderligere Maade«, SKS 8, 573. leget Fremmed el. 'komme fremmede', børneleg, hvor en af deltagerne skal forestille (forklæde sig som) en person og de andre skal gætte, hvem det er. Tillægsordet her: ord, der føjes til hovedordet ved dannelse af en sammensætning. tredive Alen Måleenheden 'alen', der svarer til 0,6277 m, var officielt gældende indtil 1916; 30 alen svarer altså til knap 19 m. mærkelig mærkbart, påfaldende. vistnok sandt nok, rigtigt nok. Vel kalde vi godtnok kalder vi. Hvor underligt forunderligt. Derfor siger Skriften ogsaa ... at Stormen ikke kunde rokke det Der hentydes til og citeres fra Jesu lignelse om huset på klippen og huset på sand, Luk 6,46-49: »Men hvi [hvorfor] kalde I mig Herre, Herre, og giøre ikke, hvad jeg siger? Hver som kommer til mig, og hører mine Ord, og giør dem, den vil jeg vise Eder, hvem han er liig; han er liig et Menneske, der byggede et Huus, og grov dybt, og lagde Grundvolden paa en Klippe; Men der et Vandløb kom, stødte Strømmen paa samme Huus, og kunde ikke rokke det; thi det var grundfæstet paa Klippen. Men hvo [den] som hører og ikke giør derefter, er ligesom et Menneske, der byggede et Huus paa Jorden, uden Grundvold; og Strømmen stødte derpaa, og det faldt strax, og samme Huses Fald blev stort« (NT-1819). – Grundvold: fundament, sokkel. – et Vandløb: en flodbølge, oversvømmelse. – stødte an paa: ramte. priseligt rosværdigt, fortjener påskønnelse. »hvor høit han kan opføre Taarnet« hentyder til Jesu tale om prisen for efterfølgelse, hvor det i Luk 14,28-30 hedder: »Thi hvo [hvem] iblandt Eder, som vil bygge et Taarn, sidder ikke først, og beregner Bekostningen, om han haver hvad der hører til at fuldføre det med; at ikke, naar han faaer lagt Grundvold, og ei kan fuldende det, alle, som see det, skulle begynde at spotte ham, og sige: Dette Menneske begyndte at bygge, og kunde ikke fuldende det« (NT-1819). om Taarnet end, hvis det var muligt, hævede sig til Skyerne hentydning til Babelstårnet, 1 Mos 11,1-9. bygge Luftcasteller egl. opfører bygninger (slotte, fæstninger), der rager høj op i luften; som talemåde i betydningen: udkaste urealistiske ideer el. planer, nære uopfyldelige forhåbninger. »aldrig søger sit Eget« (1 Cor. 13, 5.) citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,5 (). trodser paa påberåber sig, hævder. Forsigværen efter den hegelske term 'für sich-Sein' betegnelse for en 'egen-væren' i modsætning til en 'væren for andre' (); senere i talen definerer SK selv sin brug af termen, jf. s. 225f. i Række med på linje med. giver sig hen hengiver sig, overgiver sig, ofrer sig. som jo kan som ikke kan. »gjører Alt til Opbyggelse« hentyder til 1 Kor 14,26, hvor Paulus skriver: »Hvad bør da skee, Brødre? Naar I komme sammen, da haver Hver af Eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et fremmed Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse; Alt skee til Opbyggelse!« (NT-1819). som jo ikke. splidagtig som medfører splid (ved at gøre en forskel gældende). Vandel levevis, livsførelse. de Jævnlige de jævnbyrdige, ligemænd. ret var i ham for alvor, i sandhed, virkelig. gjøre os selv Rede for redegør for os selv. uden hvor undtagen, bortset fra. priisværdig som fortjener ros el. påskønnelse. Tarvelighed beskedenhed, nøjsomhed. komme ud af det komme til rette, klare sig. at lægge Velsignelse i det Lidet, saa der dog bliver nok til Alle spiller på Jesu bespisning af de fem tusind i ørkenen (). hungrer i Overflod dvs. som på trods af sin store velstand sulter pga. kræsenhed e.l. Yppighed overdådighed, vellevned. bestemmer os får os til at bestemme os, afgør det for os. bliver Rum, hvor der er Hjerterum spiller på talemåden: 'Der er rum nok, hvor der er hjerterum' el. 'Hvor der er hjerterum, er også husrum eller sengerum'; den findes optegnet som nr. 3779 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 423. omsvæve egl. svæve omkring; omgive, omslutte. Derfor siger Paulus ... en klingende Bjelde hentyder til kærlighedens højsang, 1 Kor 13,1 (). – Paulus: . – lydende Malm: NT-1992: et rungende malm. Derfor opblæser Kundskab hentyder til 1 Kor 8,1 (). – opblæser: gør indbildsk. gjør ikke Paulus det stundom hentyder til 2 Kor 11,29-30, hvor Paulus skriver: »Hvo [Hvem] er skrøbelig, og jeg ikke ogsaa? Hvo blive forarget, og det brænder ikke i mig? Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed« (NT-1819). Sml. 2 Kor 12,5. som han selv siger: »til Opbyggelse Paulus taler flere steder om opbyggelse () og om at gøre alt 'til opbyggelse' (); her hentydes formentlig til 2 Kor 12,19, hvor han skriver: »Mene I atter, at vi forsvare os for Eder? Vi tale for Guds Aasyn, i Christo; men alt dette, I Elskelige, til Eders Opbyggelse« (NT-1819). jo og også. hvad der blev udviklet i Indledningen se s. 212-215. – udviklet: udredt, gjort rede for, fremført. dette er dette vil sige. eiendommeligste mest særegne. tilgavns grundigt, ordentligt. han, der selv er Kjerlighed se 1 Joh 4,7-8 () og 4,16 (). tvinger sig selv betvinge, tøjle, beherske. tænker ringe om opfatter (noget) som ubetydeligt. Tugtemester forstander for el. betjent ved et tugthus; i bred betydning: person, der opdrager (disciplinerer) nogen ved at tugte dem. vise paa pege på. vanskeligere er det at beherske sit Sind end at indtage en Stad spiller på Ordspr 16,32 i Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter () bd. 1, s. 373: »En Langmodig [tålmodig] er bedre end en Helt; og den, som hersker over sit Sind, bedre end den, der indtager en Stad.« Skal det ellers være vanskeligt at begynde uden Forudsætning . Medens Mennesket sover, sove Naturens Kræfter hverken Nat eller Dag hentyder til Jesu lignelse om det voksende korn, Mark 4,26-29: »Og han sagde: med Guds Rige haver det sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden, og sover, og staaer op Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, han veed ei selv hvorledes. Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldt Korn i Axet. Men naar Frugten er fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden« (NT-1819). aarle og silde tidligt og sent; fast udtryk: hele tiden, altid. see Gud med sandselige Øine se Balles Lærebog (), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, § 1: »Gud er en Aand, eller et usynligt Væsen, som haver Forstand og frie Villie, men intet Legeme, og bestaaer ikke af Dele. Derfor kan han ikke sees med legemlige Øine, ei heller betegnes ved noget Billede«, s. 12. som det hedder, tage det bort, tage Splinten bort hentyder til Matt 7,4 (); i NT-1819 hedder det: »hvorledes siger du til din Broder: lad mig drage Skiæven [splinten] ud af dit Øie; og see, der er en Bielke i dit Øie!« Den, der elsker meget, ham tilgives meget hentyder til beretningen om kvinden, der væder Jesu fødder med sine tårer, kysser og salver dem, hvorfor Jesus – henvendt til farisæeren Simon – siger: »Derfor, siger jeg dig, ere hendes mange Synder hende forladte [tilgivet]; thi hun elskede meget; men hvem Lidet forlades, elsker lidet«, Luk 7,47 (NT-1819). det, der kommer ud udkommet, resultatet. hiint priste Sted hos Apostelen Paulus (1 Cor. 13) Kærlighedens højsang, 1 Kor 13, som SK ofte henviser til, lyder i NT-1819: »[1] Talede jeg med Menneskers og Engles Tungemaal, men havde ikke Kierlighed, da var jeg en lydende Malm, eller en klingende Bjelde. [2] Og havde jeg prophetisk Gave, og vidste alle Hemmeligheder, og al Kundskab, og havde jeg al Tro, saa at jeg kunde flytte Bjerge; men havde ikke Kierlighed, da var jeg Intet. [3] Og uddeelte jeg alt mit Gods til de Fattige, og gav jeg mit Legeme hen for at brændes, men havde ikke Kierlighed, da gavnede det mig Intet. [4] Kierligheden er langmodig, er velvillig; Kierligheden bærer ikke Nid; Kierligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke; [5] den gjør intet Usømmeligt, søger ikke sit Eget, forbittres ikke, bærer ikke Nag; [6] glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed; [7] fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt. [8] Kierligheden affalder aldrig; men enten det er prophetiske Gaver, de skulle afskaffes, eller Tungemaal, de skulle ophøre, eller Kundskab, den skal afskaffes. [9] Thi vi forstaae i stykkeviis, og prophetere i stykkeviis; [10] men naar det Fuldkomne kommer, da skal det, som er i stykkeviis, afskaffes. [11] Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige. [12] Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da skulle vi see Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg i stykkeviis, men da skal jeg erkiende, ligesom jeg og er kiendt. [13] Saa bliver da Tro, Haab, Kierlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kierligheden.« – Apostlen Paulus: . »Kjerlighed er langmodig« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,4 (). – langmodig: tålmodig. selv om dette skete langsomt spiller formentligt på Jak 1,19: »Derfor, mine elskelige Brødre, være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede« (NT-1819). »bærer den ikke Nid« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,4 (). – bærer (...) ikke Nid: hader el. misunder ikke. eiheller »Nag« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,5 (). hvor skulde hvordan. han bærer igjen ikke det andet Menneskes Byrder hentyder til talen om Kristi lov i Gal 6,2-5: »Bærer hverandres Byrde, og opfylder saaledes Christi Lov. Thi dersom nogen tykkes sig at være Noget, og er dog Intet, han bedrager sig selv. Men Hver prøve sin egen Gierning, og da skal han have Roes for sig selv alene, og ikke for Andre; thi Hver skal bære sin egen Byrde« (NT-1819). som en from Mand har sagt: ogsaa den Nidske er en Martyr – men Djævelens Der sigtes til Ulrich Megerle (1642-1709), østr. gejstlig og forfatter, kendt under sit munkenavn Abraham a Sancta Clara. Udsagnet »Der Neidige ist ein Martyrer, aber des Teufels«, som SK her oversætter, har han nedfældet i journaloptegnelsen JJ:449 (1846), i SKS 18, 290; den stammer fra Abraham a St. Clara's Sämmtliche Werke bd. 1-22, Passau 1835-54, ktl. 294-311; bd. 10, 1836, s. 392. – Nidske: misundelige. »Kjerlighed søger ikke sit Eget« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,5 (). »Den glæder sig ikke over Uretfærdighed« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,6 (). »Kjerlighed fordrager Alt« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,7 (). – fordrager: udstår, tåler, udholder. »Kjerlighed troer Alt« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,7 (). »Kjerlighed haaber Alt« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,7 (). skjøndt det ikke sees spiller på Hebr 11,1 (). den forlorne Søns Fader ... Faderens Kjerlighed haabede Alt . – forlorne: fortabte. ret levende ganske, særdeles. havde holdt ud med ham havde været udholdende sammen med el. i forhold til ham, havde ikke opgivet ham. »Kjerlighed taaler Alt.« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,7 (). og om også. Taalmod taaler Alt spiller på ordsproget: 'Tålmodighed overvinder alt', optegnet som nr. 2639 i N.F.S. Grundtvigs Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 100. Den opblæses ikke citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,4 (). – opblæses ikke: bliver ikke indbildsk. den bruger ikke Fremfusenhed citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,4 (). – Fremfusenhed: det at opføre sig ubehersket, fare voldsomt frem. den forbittres ikke.« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,5 (). retteligen på rette måde. ønske aldrig at være født og jo før jo hellere at forstumme i Døden spiller på en kendt sentens i antikkens gr. litteratur: den største lykke er den ikke at blive født, den næststørste er, når man er født, at dø hurtigst muligt. Jf. fx Sofokles' tragedie Ødipus i Kolonos, v. 1225-1228; i J.J. Donners ty. oversættelse Sophokles Tragoedien, Heidelberg 1839, ktl. 1202, findes sentensen i v. 1217-1220: »Nie geboren zu sein, besiegt / Alle Wünsch'; und, wofern du lebst, / Ist das Zweite, mit möglichster / Eile zu fliehen, woher du kamest« (»Aldrig at være født besejrer alle ønsker, og for så vidt du lever, er det næstbedste med størst mulig hast at fly tilbage til, hvorfra du kom«). m. T. min tilhører. ret følte i særdeleshed, virkelig. Gave evne, færdighed, talent. tilforladelig som er til af forlade sig på, stole på. det er det vil sige. Erfarenhed det at have erfaring med mange ting, være erfaren. var saa forholdt sig således. betydede tilkendegav. mistvivler over nærer mistro til. 1 Cor. XIII, 7. Kjerlighed troer Alt jf. kærlighedens højsang, 1 Kor 13,7 (). Saa bliver da Tro, Haab, Kjerlighed ... er Kjerligheden citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,13 (). Forretning arbejde, gøremål. eenstydig med som betyder det samme som, ensbetydende med. til Forargelse til anstød. vistnok sandt nok, rigtigt nok. anprise lovprise. splidagtig som beror på splid, uoverensstemmelse, uenighed el. som medfører splid. Underfundighedens snedighed, listighed, udspekulerethed. Snildhedens forstandighed, klogskab, snedighed. vel endog sandelig tilmed. friste lokke, forlede. ergo lat. altså. I en syllogisme, dvs. en logisk følgeslutning, betegner ordet overgangen fra de to præmisser til den deraf dragne konklusion. Med 'sit ergo' menes altså her: sin slutning. Kjende kendetegn, kendelighed. skuffende illusorisk nøjagtigt, bedragerisk. det er det vil sige. blive aabenbart, hvad der boer i Dig spiller på 2 Kor 5,10, hvor det hedder: »Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol« (NT-1819), og på Rom 2,16, hvor der tales om den dag, da Gud skal dømme det, som skjuler sig i menneskene. Tilforladelighed pålidelighed, sikkerhed. gjør (...) aabenbar gør åbenlys. nedrigste mest forkastelige. plumret forplumret, uklart, forvirret. Tilsyneladelse noget blot tilsyneladende. Ligegyldige indifferente (interesseløse). trods Nogen så godt som nogen, mere end nogen anden. Utvivlsomme ubetvivlelige. det og også. fortrinligt i højeste grad, særligt. frisk væk rask væk; uden betænkning. tvivlsomt uvist. nedværdiget forringet, vanæret. Menneskets Fortrin for Dyret er ikke blot ... det Almene-Menneskelige Her kunne bl.a. hentydes til Aristoteles' kendte bestemmelse i Statslæren (Politica), 1. bog, kap. 2 (1253a), hvor han siger, at mennesket af natur er et »πολιτιϰόν ζῷον« (gr. (politikón zēon) »et politisk, statsligt dyr; et selskabeligt dyr«), jf. Aristoteles graece, udg. af I. Bekker, bd. 1-2, Berlin 1831, ktl. 1074-1075; bd. 2, s. 1253. Jf. også fx Balles Lærebog () kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 1, § 4: »Iblandt de synlige Guds Skabninger paa Jorden, er Mennesket den ypperste, begavet med en fornuftig Siæl i et Legeme, som passer til samme, og af Gud beskikket, til at herske over alle andre Dyr.« I en anmærkning hertil hedder det: »Menneskene have det store Fortrin for Dyrene, at de kunne tænke, tale og handle efter fornuftigt Overlæg og Valg; men desto omhyggeligere bør vi da ogsaa vogte os for at misbruge dette Fortrin, imod Guds Villie, til Skade for os selv og andre.« Slægten menneskeslægten, arten (menneske). fuldendende sig hedensk i Stats- eller Samfunds-Livet således hos fx Platon og Aristoteles, men der hentydes formentlig også til Hegel. hvo hvem. umenneskeligt ikke-menneskeligt. en Medlyden som et medlydende bogstav, konsonant. Beaandelse det at beånde, aspirere (et bogstav). Personligheds-Bestemmetheden det i en afgørelse, der er individuelt bestemt af den enkeltes personlighed. Bestemtheden den fasthed el. beslutsomhed, der danner grundlag for enhver afgørelse. Viden er Tvetydens uendelige Kunst her og i det følgende hentydes til den hegelianske, spekulative dialektik, hvor begrebsudviklingen systematisk drives frem gennem modsætninger. – Tvetydens: det dobbeltsidige, dialektiske, også: ubestemte, indifferente. ligelig forskelsløs, indifferent. halv befarne egl. om matros, som har sejlet i 18 måneder og i den tid gjort to længere rejser, mods. 'helbefaren' (); 'halv-berejst', dvs. som er uden tilstrækkelig erfaring og øvelse. grunde i have sin grund i. hiin ædle eenfoldige Vise i Oldtiden dvs. Sokrates (). hverken stor Pengemand hentyder til, at Sokrates ikke tog penge for sin undervisning (). høitstaaende Statstjener hentyder til Sokrates' Forsvarstale (32a-b), hvor Sokrates forklarer, hvorfor han ikke har indtrådt i nogen offentlig stilling, bortset fra en enkelt gang, hvor han var ved at miste livet (jf. Platons Skrifter () bd. 1, s. 282). i denne den bedste Verden hentyder til den ty. filosof G.W. Leibniz' sætning i Essais de Théodicée (1710), 1. del, § 8, om, at Gud ikke ville have skabt nogen verden, hvis den ikke var den bedst tænkelige. Denne påstand blev stærkt parodieret i F.-M.A. de Voltaires roman Candide (1759), hvorfra det ironiske, bevingede ord stammer: 'Alt er godt i den bedste af mulige verdner'. noget nær den Eneste ... og hvad han ikke forstod Sokrates tillægges en sådan skelnen i mottoet til Begrebet Angest (1844), hvor Vigilius Haufniensis skriver: »dog bliver Socrates hvad han var, den eenfoldige Vise, ved sin besynderlige Distinction, hvilken han selv udtalte og fuldkommede, hvilken først den sære Hamann to Aartusinder senere beundrende gjentog: 'thi Socrates var stor derved', ' 'at han distinguerede mellem hvad han forstod og hvad han ikke forstod' '«, SKS 4, 310. Udtalelsen af den ty. filosof og forfatter J.G. Hamann er hentet fra den anden fortale til hans Sokratische Denkwürdigkeiten (1759), jf. Hamann's Schriften, udg. af Fr. Roth og G.A. Wiener, bd. 1-7, Berlin og Leipzig 1821-25, og bd. 8,1-2 (registerbind), Berlin 1842-43, ktl. 536-544; bd. 2, 1821, s. 12 (se i øvrigt kommentarerne i SKS K4, 344). Hamann har formentlig haft følgende anekdote i tankerne: »Euripid havde leveret ham Heraklits Skrift, og spurgde, hvad han syntes derom? Da, siger man, han svarede: det jeg har forstaaet deraf, er retskaffen godt; jeg mener, at det, jeg ikke har forstaaet, er det ligeledes«, 2. bog, kap. 5, 22 i Diogen Laërtses filosofiske Historie () bd. 1, s. 66. fordi han »meest af Alt frygtede for at være i en Vildfarelse« Der hentydes til Platons dialog Kratylos (428d), hvor Sokrates siger: »Kæreste Kratylos, jeg har selv længe undret mig over min Visdom. Jeg kan ikke tro paa den. Jeg tror, jeg maa begynde forfra og undersøge, hvad det egentlig er jeg siger. Selvbedrag er nemlig det værste af alt. Den bedragende følger jo med overalt, kan ikke fjerne sig et Skridt; er det ikke en frygtelig Tanke?« (Platons Skrifter () bd. 3, s. 64). Se journaloptegnelsen JJ:131 (1843), i SKS 18, 182, hvor SK henviser til denne replik. Underfundige listige, snedige, svigefulde. Veddestrid væddekamp, konkurrence, rivalisering. baader gavner, hjælper. Foredrag tale. »saa flaut« talesprog: så flovt, dvs. skamfuldt, pinligt. 'Flovt' kan dog også i forskellige sammenhænge betyde dels: svagt, sløjt, fadt o.l., dels: banalt, kedeligt, dumt, plat. frister lokker, forleder, forfører. Retfærdighedens Tjener embedsmand, der tjener den ved loven givne ret, fx en politibetjent el. dommer. Skriften advarer mod at dømme, og tilføier, »at I ikke igjen skulle dømmes« hentyder til Matt 7,1-5, hvor Jesus siger: »Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.« Det frie citat fra Matt 7,1 lyder i NT-1819: »Dømmer ikke, at I skulle ikke dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes« (NT-1819). Jf. også Rom 2,1-3, hvor Paulus skriver: »Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom?« i sidste Grund i sidste instans, til syvende og sidst. lige Grændsen akkurat, netop. høimodigste ædleste, mest storsindede. Man har sagt, at vi vist engang i Evigheden ... havde ventet at finde der en kilde er ikke identificeret. – vist: sikkert. dog vel så vist, sandelig. betrygge sig sikre sig. kaste sig hen opgive sig selv, underkaste el. prisgive sig selv. Skuffelse bedrag, illusion. daarligt dels: knapt nok, dels: som en tåbe. daarlig Forstand dåragtig, tåbelig. er det saa forholder det sig således. grundet i beroende på. usømmeligt utilbørligt, upassende. vistnok sandelig, visselig. uendeligt behøver man ikke at frygte dem, som kunne slaae Legemet ihjel hentyder til Jesu udsendelsestale til de tolv disciple, Matt 10,28, hvor det hedder: »Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihiel, men kunne ikke slaae Sielen ihiel; men frygter heller for den, som kan fordærve baade Siel og Legeme i helvede« (NT-1819). fuldkomme fuldbringe, fuldføre. paanøde sig trænge sig på. spille Mesteren fast udtryk: optræde som herren. gjør Kjerlighedens Omsætning gør kærligheden til noget, der omsættes, handles med, byttes med. giver (...) hen bringer, leverer. som tidligere er blevet viist se s. 26f. og 60-64. angiver røber. vel paa godt, omhyggeligt. sukker mod den anden over beklager sig til den anden over. brouter brovter, praler. Daarekiste institution, hvor man indespærrede (men ikke behandlede) psykisk syge. Sindssvage sindssyge. en stille Time . forfængelig af indbildsk, hovmodig over. næst dette næst herefter. der tales meget om Forførere og Forførelser SK havde selv bidraget til dette med »Forførerens Dagbog« i første del af Enten – Eller (1843), i SKS 2, 291-432. Ophævelser store foranstaltninger, forberedelser; postyr. overflødige som findes i overflod, overdådige. undgaaer ham bemærkes ikke af ham, unddrager sig hans opmærksomhed. hvor skulde hvordan. falde paa få det indfald. formeentligen antageligt, tilsyneladende, indbildsk. Nedværdigelse forringelse, vanære. taler (...) i Taaget fast talemåde: taler hen i vejret, vrøvler. hiin Mand, der laae i Grøften, og dog meente, at han reed Hvis der findes en kilde, er den ikke identificeret. stikke (...) til give el. forære hemmeligt. giver sin Kjerlighed ud uddeler sin kærlighed. paa fjerneste Maade i ringeste grad. dog vel sandelig. Bøininger stillinger, bevægelser. klodderagtigt kejtet, klodset. slaaer til er tilstrækkeligt, fyldestgørende. bedrage (...) fra franarre. affaldt fra frafaldt, opgav. mener sig anser sig for at være. m. T. min tilhører det er det vil sige. ligefrem umiddelbart, direkte. daarlig tåbelig, uforstandig. hine Planter, hvis Forplantelse er i det Skjulte sigter til de såkaldte 'kryptogamer', der betegner alle blomsterløse planter, fx bregner, hvis forplantning tidligere var ukendt; de formerer sig ved sporer og kaldes følgelig sporeplanter. aander i Gud har sit liv i Gud. drager Næring for henter næring til. thi den overvinder Verden . hvor skulde hvordan. destoværre desværre. kommer (...) paa kommer over, angriber, overmander. Kraftprøver . regnende paa kalkulerende med, regnende med. og bliver dog aldrig til Skamme . 1 Cor. XIII, 7. Kjærlighed haaber Alt citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,7 (). gjøres vel fornødent er sandelig nødvendigt. indespærrede indelukkede, beklumrede, ufriske. underfundigt listigt, svigefuldt. et Affald fra et frafald fra, en opgivelse af. Dunster dampe, tåger. belemrende bebyrdende, tyngende. de Travle sanke Laderne fulde ... paa deres Fortjenester hentyder formentlig til Jesu lignelse om den rige bonde, Luk 12,16-21: »Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« Sml. Matt 6,26, hvor Jesus siger: »Seer til Himmelens Fugle; de saae ikke, og høste ikke, og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget Mere end de?« (NT-1819). fægter i Luften . sin billedlige Tale om, at dette jordiske Liv er Sædens Tid, Evigheden Høstens sml. Gal 6,7-10, hvor Paulus skriver: »Hvad et mennesker sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.« Sml. også 1 Kor 15,42-44, hvor Paulus skriver: »Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme.« – Sædens Tid: den tid, hvor der sås, og afgrøden vokser på marken. sin billedlige Tale om, at dette Liv er Trængselens, er Stridens, Evigheden Seirens sml. Rom 8,37, hvor Paulus om alle disse lidelser og trængsler siger: »Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.« Sml. også ApG 14,22; Rom 5,3-5; 2 Kor 4,17. forfængeliggjøres gøres forfængeligt, tomt, intetsigende. hiint Evighedens ... blev til Skamme spiller på 1 Kor 9,24-25, hvor Paulus skriver til korintherne: »Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den! Men enhver idrætsmand er afholdende i alt – de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner.« Sml. 1 Pet 5,4, hvor lærerne formanes til at optræde som forbilleder: »og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands« (NT-1819). – hvo: hvem. – blev til Skamme: skuffes i sin forventning, beskæmmes. hvad Høitidelighed hvor megen. udskammet beskæmmet, spottet. udmærket anerkendt, hædret, berømmet. Ingen eller saa godt som Ingen var indbuden ... endog var tvetydigt spiller formentlig på lignelsen om det store festmåltid i Luk 14,15-24. Sml. lignelsen om kongesønnens bryllup i Matt 22,1-14. – løse Mennesker: mennesker uden arbejde el. mennesker uden respekt for samfundsorden og moralregler, løsagtige mennesker, fx vagabonder og prostituerede kvinder. – tvetydigt: dvs. som angiver, at vedkommende er moralsk suspekte. Guds-Huus fast udtryk for kirken, jf. 1 Tim 3,15, hvor der tales om at »færdes i Guds hus – det er den levende Guds kirke«. uden undtagen; andre end. staae til Skamme stå som beskæmmet. Christus er Veien hentyder til Joh 14,6, hvor Jesus siger om sig selv: »Jeg er vejen og sandheden og livet«. da han foer til Himmels jf. Luk 24,50-53; ApG 1,3-14. Kjerligheden, som er større end Tro og Haab hentyder til kærlighedens højsang, 1 Kor 13,13 (). Vel synes sandt nok. er dog ikke saa forholder sig dog ikke således. idet det Evige berører det Timelige formuleringen her og den omgivende udredning knytter an til SKs særlige opfattelse af 'øjeblikket' (). ligeligt til uden at gøre forskel, på samme måde. eftersom således som, i forhold til hvad. ligegyldigt indifferent (interesseløst). vistnok ganske vist, rigtignok. det er det vil sige. Trevenhed dorskhed, træghed, tværhed. for Alt frem for alt. skaffe gøre. fortredent utilfreds, gnavent, tvært. kostelige herlige, fortræffelige. Myrrha, der drypper ned af Arabiens Træer Myrra, en stærkt og dejlig duftende harpiks af forskellige træer, som vokser i Arabien og Østafrika, brugtes i oldtiden som både lægemiddel, som røgelse, som skønhedsmiddel og til parfumering. skrækker (...) op opskræmmer. kom det tilsammen rør det sammen, bland det. Allehaande alt muligt, hvadsomhelst. seig Sliim sej, tyk masse, slam. Leve-Klogskab spiller på udtrykket 'livsklogskab', dvs. livsvisdom, og altså en sådan, som bygger på 'klogskabsregler' (). Vidunderlige forunderlige, underfulde. Liin hør; fint, tyndt stof. Guds Anlæg hensigt, plan. Udviklingen, Forviklingen (...) Opløsningen dramaturgiske begreber: udviklingen, dvs. handlingen, forviklingen, dvs. intrigen, og opløsningen, dvs. løsningen el. opklaringen af forviklingen; i bibelsk el. højtideligt sprog bruges 'opløsningen' også om døden. strammer (...) Knuden dramaturgisk, tilspidser forviklingen el. intrigen. formeentlige efter egen mening, tilsyneladende, indbildske. slutter (...) af afslutter, standser; opgiver. Tilsigen diktat. Meningen er ude meningen er tilendebragt el. sætningen er færdig. sætter (...) for giver for. fromme Sviig efter det klassiske udtryk 'pia fraus', lat. 'et fromt bedrag', der forekommer første gang i Ovids Metamorphoses (Forvandlinger), 9. sang, v. 711. Med udtrykket menes et velment, uskyldigt bedrageri, som kan vise sig at være gavnligt for den, der bedrages. sat stillet. forknyttes føle sig hårdt kuet. det er det vil sige. bliver forbliver. gjøres fornøden vise sig at være påkrævet. fordrister sig frækt til drister sig frækt til, vover frækt. gaaer (...) ud forsvinder, ophører. Meenederske kvinde, som sværger falsk ed el. bryder et edsvorent løfte. den meest forlorne Søn spiller på Jesu lignelse om den fortabte (forlorne) søn (). Pirrings-Middel fast betegnelse: hvad der frembringer en pirring, virker æggende, opstemmende. forlystes ved fornøje, glæde sig over. forfængelige indbildske, tomme. mærkeligt bemærkelsesværdigt. grundet i grundlagt i, funderet i. gantes fjase, flirte. lefle med omgås letsindigt el. overfladisk med. Indbildningskraften forestillingsevnen, fantasien. gøgle opføre et (bedragerisk) gøglespil. ligegyldigt uanset om det er. Selvhersker enevældig hersker. Penge-Forandring her: omfordeling af penge; det faste udtryk betegnede almindeligvis en bestemt begivenhed, nemlig den forandring af det da. pengevæsen (indførelse af ny mønt, kursfald m.v.), som indtrådte med statsbankerotten og rigsbankens oprettelse i 1813. desto værre desværre. selvbehageligen som nyder sig selv. Forknyttelse forknythed, modløshed. hvor skulde hvordan. ondt Øie ondskabsfuldt, vredt, hadsk, misundeligt blik. frygtagtig frygtsom, bange. tage sin Død for Skam og Blussel dø af skam og blusel (skamfølelse). daarligt tåbeligt, uklogt, uforstandigt. Kjerligheden bliver og han i den og . – bliver: forbliver »yderste Dag« dvs. (den) sidste dag; den kristne betegnelse for opstandelsen el. dommedag. Sygdommen er til Døden spiller på Joh 11,4, hvor Jesus i anledning af Lazarus' død siger: »denne Sygdom er ikke til Døden« (NT-1819). Da alle Ulykker kom over Slægten, blev dog Haabet tilbage I gr. myt. er Pandora den første kvinde, skabt af Hefaistos på Zeus' befaling. Ved sit bryllup får hun i medgift af guderne et stort lerkar, ofte fremstillet som en æske, men hun må ikke løfte på låget. Da hun alligevel gør det, spredes myriader af ulykker ud over menneskeheden. Hun når dog lige at lægge låget på, så håbet bliver tilbage. Jf. Hesiod (o. 700 f.Kr.) i Værker og dage, v. 47-105. bringe Brevet bort udbringe brevet. Paulus siger ikke, at Haabet haaber Alt ... Kjerlighed er større end Haab hentyder til kærlighedens højsang, 1 Kor 13,7.13 (). – Paulus: . anprise prise, rose. bliver aabenbart bliver tydeligt, åbenlyst. gjøres fornødent er nødvendigt el. påkrævet. at stjæle, at sige falsk Vidnesbyrd dvs. det syvende og ottende af De ti Bud, jf. 2 Mos 20. Halvhed noget halvhjertet, uden rigtig holdning, karakter, handlekraft. bevare sig reen fra Verdens Besmittelse . anpriseligt prisværdigt, anbefalelsesværdigt. ligegyldigt enten uanset om. gjøre Gud til sin Medarbeider i negativ modsætning til at være 'Guds medarbejder' (). Skriften taler om et Haab, som ikke skal beskæmmes sigter til Rom 5,5, hvor Paulus skriver: »men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kierlighed er udøst i vore Hierter ved den Hellig Aand, som er given os« (NT-1819), dvs. håbet skuffer ikke den, der sætter sin lid til det. Sml. Fil 1,20. nærmest først og fremmest, især. allehaande al slags, alskens. Dersom den forlorne Søn var død ... stod han da til Skamme? hentyder til Jesu lignelse om den fortabte søn (). – stod hos: stod ved siden af for at hjælpe, bistod. – stod han da til Skamme: blev han da beskæmmet. med samt sammen med. i Evigheden kun høres salige Røster se fx Balles Lærebog (), kap. 8, »Om Menneskets sidste Tilstand«, § 6: »Det evige Liv er en herlig og salig Tilstand, i hvilken de Gudfrygtige stedse leve i det glædeligste Samfund med Christo Jesu, saavelsom med de gode Engle og med alle Hellige, uden at foruroliges mere af nogen Synd eller Sorg, og nyde en ubeskrivelig Vederqvægelse, Trøst og Fryd, ved at beskue Guds Herlighed, som viser sig for dem i hans mangfoldige Gierninger, da de tillige tage Deel med hverandre i at love og prise Gud, samt i at udøve Kierlighed og Dyd, efter Guds Villie«, s. 114. Ærens Krands hentyder til 1 Pet 5,4 (). 1 Cor. XIII, 5. Kjerlighed søger ikke sit Eget citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,5 (). Selvsyge (efter ty. Selbstsucht) egenkærlighed, egoisme, også det at være sygelig optaget af sig selv. er Gud ikke Kjerlighed? spiller på 1 Joh 4,7-8 () og 4,16 (). han, som skabte Mennesket i sit Billede, at han maatte ligne ham sigter til 1 Mos 1,26-27: »Gud sagde: 'Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! (...) .' Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.« vorde fuldkommen, som han er fuldkommen sigter til Matt 5,48, hvor Jesus siger: »Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen« (NT-1819). som er Gud egen som er særegen for Gud. Gud er god jf. fx Balles Lærebog (), kap. 1, afsnit 3, § 7: »Gud er god, og beviser saa mange Velgierninger imod alle sine Skabninger, som enhver af dem kan tage imod, efter sin Natur, eller sit Forhold, eller sin udvortes Tilstand«, s. 15. der er kun Een, der er god, Gud hentyder til Mark 10,18, hvor en rig mand har spurgt Jesus om, hvad godt han skal gøre for at få evigt liv, og Jesus svarer: »Men Jesus sagde til ham: hvi [hvorfor] kalder du mig god? Ingen er god, uden [undtagen] een, som er Gud« (NT-1819). han kom jo til Verden for at vorde Forbilledet hentyder til Joh 13,15, hvor Jesus siger til disciplene: »Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.« for at drage Menneskene til sig hentyder til Joh 12,32, hvor Jesus siger til folkeskaren: »når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.« at de maatte ligne ham, maatte i Sandhed vorde hans Egne . Jf. også Jesu sidste bøn, Joh 17,6-10: »Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig. Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem.« vitterlig bevidst, med overlæg, også: uomtvisteligt. falskelig på en falsk måde, usandt. skifter og deler fast udtryk, især m.h.t. arv: foretager en retmæssig fordeling; giver hver sit. En retligen tilkommende som med rette tilkommer en. fravendes fratages, berøves, fralistes. betrygger sikrer, garanterer. derhos desuden, yderligere. mærkeligste mest bemærkelsesværdige. i fortrinlig Forstand i særlig, eminent forstand (). Eiendoms-Stedord grammatisk udtryk: ejestedord (possessive pronomener), dvs. stedord der udtrykker et ejendomsforhold. reven hen revet med, henrykket. gaaer (...) ud forsvinder, ophører. hærder sig gør sig hård, trodsig. Paulus siger »Alt er Eders« sigter til 1 Kor 3,21 -23, hvor Paulus skriver: »Derfor rose Ingen sig af Mennesker, thi alle Ting ere Eders. Være sig Paulus, eller Apollos, eller Kephas, eller Verden, eller Liv, eller Død, eller det Nærværende, eller det Tilkommende; alle Ting ere Eders. Men I ere Christi, men Christus Guds« (NT-1819). – Paulus: . Thi Den, der taber sin Sjel, skal vinde den spiller på Luk 17,33, hvor Jesus siger: »Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det«. Luther oversætter her med: »Seele«, sjæl, Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers (). hvad de Ældre forstode ... glimrende Laster . den sande Kjerlige søger ikke sit Eget . Billighedens retsindighedens. gives Lige for Lige, at Venskabet kan holdes hentydning til ordsproget 'Lige for lige, om venskab skal holdes'; det findes optegnet som nr. 5611 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 619. give Alt hen bringe alt, ofre alt. hverken det Nærværende eller det Tilkommende hentyder til Rom 8,38-39, hvor Paulus skriver: »Thi jeg er vis paa, at hverken Død, ei heller Liv, ei heller Engle, ei heller Fyrstendømmer, ei heller Magter, ei heller det Nærværende, ei heller det Tilkommende, ei heller det Høie, ei heller det Dybe, ei heller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kierlighed i Christo Jesu vor Herre« (NT-1819). tidligere eller sildigere spiller på det faste udtryk 'tidlig(t) eller sildig(t)'; før eller senere. gjøre det aabenbart gøre det åbenlyst, afsløre. Egne særegne. Tilvær eksistens. uden Du seer nøie til med mindre du ser godt efter. Vidunderlige forunderlige, underfulde. studses til dannes, tilskæres. saa siger således. det er det vil sige. fuldkomme fuldbyrde, opfylde. gaae ud af sig selv dvs. se ud over sig selv, sætte sig i en andens sted. den største Tyran, der har levet ... at tyrannisere Fluer Der sigtes til den rom. kejser Titus Flavius Domitian(us) (51-96), der regerede år 81-96, og hvis herskesyge og mistænksomhed drev ham til stadig grusommere metoder. Den rom. historiker Sveton fortæller i sin biografi »Titus Flavius Domitianus« i 8. bog, 3. kap., følgende: »I Begyndelsen af sin Regiering pleiede han at tage sig nogle Timer til at være ene og for sig selv, men tog sig intet videre fore end fangede Fluer og stikke dem ihiel med en meget skarp Naal. Vibius Crispus svarede derfor meget passende, da En spurgte ham: 'om der var nogen inde hos Keiseren'? – 'Nei, ikke en Flue'«, C. Suetonii Tranquilli Tolv første romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, overs. af J. Baden, bd. 1-2, Kbh. 1802-03, ktl. 1281; bd. 2, s. 231. feigt-frygtagtige frygtsomme, bange. det er det vil sige. vanskaber misdanner, forvrænger. han, den Almægtige jf. fx. Balles Lærebog (), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, »Hvad Skriften lærer om Guds Væsen og Egenskaber«, § 3: »Gud er almægtig, og kan giøre alt, hvad han vil, uden Møie. Men han giør ikkun [kun] det, som er viist og godt, fordi han ikke vil andet, end det allene«, s. 13. I anmærkningen hertil hedder det videre: »Vi kunne tryggeligen sætte vor Tillid til den almægtige Guds Hielp og Forsvar paa alle vore lovlige Veie, fordi ham ikke fattes Kraft og Vælde til at beskærme os«, s. 13. Han, der skaber af Intet . lige overfor i forhold til, også: for. fordærveligt skadeligt, ødelæggende. en Negl groer i Kjødet dvs. en nedgroet negl. anprises lovprises. Filteriet det at noget er filtret sammen, roderiet. formeentligen efter egen mening, tilsyneladende, indbildsk. befindes viser sig. sneverhjertet på indskrænket, ufølsom og uforstående vis. ond Samvittighed dårlig samvittighed. Medbeviis dvs. et understøttende bevis (mere); udtrykket skyldes formentlig SK selv. Gud er en nidkjer Gud hentyder til 2 Mos 20,5: »jeg, HERREN din Gud, er en nidkier Gud, som hiemsøger Fædres Misgierning paa Børn, paa dem i tredie, og paa dem i fierde Led; paa dem, som hade mig« (GT-1740). saa er det forholder sig således. Trangbrystethed som lider af vejrtrækningsbesvær; overført: snæversynethed. rovbegjerligt grådig efter bytte, rovgrisk. har Seiren går af med sejren. forstyrre ødelægge, spolere. Naar vi i de borgerlige Forhold ... som ere afhængige hentyder til den erhvervsmæssige skelnen ml. de selvstændig næringsdrivende og dem, der stod i et afhængighedsforhold til disse el. beklædte underordnede stillinger, fx svende og tyende. klodderagtig kejtet, klodset, forkludrende. underfundig snedig, lumsk, skælmsk. Den er velbekjendt; hvis jeg vilde nævne det fremmede Ord ... kjendte den – af Navn der sigtes til 'ironien', en retorisk, æstetisk og livsfilosofisk term og et dagligsprogligt udtryk, som siden o. 1800 havde vundet stor udbredelse. Medvirkende hertil var SK selv med magisterafhandlingen Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 61-357. Den og dens Navn maa ofte høre ilde i Verden således fx af den hegelske filosofi, som betragtede ironien som den højeste form af det onde, jf. Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 270f. Taalmod tålmodighed. Hiin ædle Eenfoldige i Oldtiden, han var Mesteren i denne Viisdom sigter til Sokrates (), hvis berømte ironi var emnet for første del af SKs magisterafhandling. skalkagtigt skælmsk, gavtyveagtigt. han var en Slags Tænker ... at kunne forklare sigter til den hegelske filosofi: Hegel havde betonet, at der hos Sokrates () ikke så meget var tale om (spekulativ) filosofi som om individuelt liv; en sætning, som SK bl.a. fremfører i Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 215 og 263, noten. I Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846) er Sokrates modellen for den 'eksisterende tænker' i modsætning til den spekulative filosof. thi han drev det aldrig til at kunne forklare mere end hvad han forstod Sokrates () skelnede mellem, hvad han forstod, og hvad han ikke forstod (), mellem hvad han vidste, og hvad han ikke vidste, jf. fx Platon Sokrates' Forsvarstale, 21d, hvor Sokrates efter at have talt med en tilsyneladende vis mand siger: »Det turde være sandsynligt, at ingen af os virkelig har nogen værdifuld Viden; men han tror, han har det, jeg har det heller ikke, men det er jeg klar over. Fremfor denne Mand har jeg vel da det lille Forspring i Visdom, at jeg ikke bilder mig ind at besidde en Visdom, som jeg i Virkeligheden ikke har« (Platons Skrifter () bd. 1, s. 270). det er det vil sige. høimodigt opofrende, ædelt, storsindet. Han var, hvad han selv kaldte sig, aandeligt forstaaet, en Fødselshjælper Sokrates () skildrer sin særlige jordemoderkunst (majeutik) for den unge Theaitetos i Platons dialog Theaitetos, 148e-151d, hvor det bl.a. (149a) hedder: »Sokrates: Kære, dumme Theaitetos, har du da ikke hørt, at jeg er Søn af en meget agtet og respektindgydende Jordemoder, Fainarete? Theaitetos: Jo, saa meget har jeg nok hørt. Sokrates: Men aabenbart ikke, at ogsaa jeg udøver den samme Kunst?« (Platons Skrifter () bd. 6, s. 102). hvor megen Misforstaaelse ... ham det Sande sigter til Sokrates' () skildring af sin jordemoderkunst i Theaitetos, 150b-c, hvor det hedder: »Hvad nu min Jordemoderkunst angaar, saa omfatter den det samme som den almindelige, men adskiller sig fra den derved, at den forløser Mænd og ikke Kvinder, og ved at det er de barslende Sjæle og ikke Legemer, den tager Sigte paa. Men det allerbetydningsfuldeste ved min Kunst, det er det, at den paa enhver Maade kan gennemprøve, om det Tankefoster, den unges Sind sætter i Verden, er et Gøglebillede og et Øjenbedrag, eller et fuldbaarent og virkeligt Foster. Og det er gaaet mig paa samme Maade som Jordemødrene: selv er jeg ufrugtbar paa Visdom, og naar Folk bebrejder mig, som saa mange gør det, at jeg altid udspørger andre, men aldrig selv giver Svar paa noget, fordi jeg ingen Visdom besidder, saa har Vedkommende fuldstændig Ret. Og Grunden dertil er den, at det er paalagt mig af Guden at forløse andre, men selv at føde har han nægtet mig« (Platons Skrifter () bd. 6, s. 104). hiin Ædle siger selv, »at Menneskene kunde ... fratog dem en Dumhed« Efter at Sokrates () i Theaitetos har skildret sin jordemoderkunst for Theaitetos, tilbyder han at forløse ham som følger (151c): »Og hvis jeg ved en Undersøgelse af, hvad du siger, skulde finde, at noget af det er et Gøglebillede og ikke et virkeligt Afkom, og jeg saa bringer det af Vejen og kaster det bort, maa du ikke blive hidsig, saadan som førstegangsfødende bliver, naar det gælder deres Børn. For jeg har ofte været ude for, at Mennesker er blevet saa vrede paa mig, at de var lige ved at bide mig, naar jeg vilde skaffe et vrøvlet Tankebarn af Vejen; de forstaar slet ikke, at jeg mener det godt med dem, naar jeg gør det« (Platons Skrifter () bd. 6, s. 105f.). naar da Arbeidet var færdigt ... nu staaer dette Menneske ene Dette er SKs tildigtning; sml. fremstillingen af Sokrates () i Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 225, hvor det hedder: »Han anbragte derfor Individerne under sin dialectiske Luftpompe, berøvede dem den atmosphæriske Luft, de vare vante til at aande i, og lod dem staae. For dem var nu Alt tabt, uden forsaavidt de skulde være istand til at aande i en ætherisk Luft. Socrates derimod havde nu ikke videre med dem at gjøre, men ilede til nye Experimenter.« Smilet paa den Ædles og dog saa Skalkagtiges Læber Det hemmelighedsfulde smil er et af Sokrates' () særkender. Sindrighedens snedighed, udspekulerethed. Nattevaagen det at være el. holde sig vågen om natten pga. arbejde, søvnløshed o.l. Frygt og Bæven . Selvtilfredsstillelse sammentrækning af to udtryk: tilfredsstillelse og selvtilfreds(hed). trods Nogen så godt som nogen, mere end nogen anden. aarle og silde tidligt og sent; fast udtryk: hele tiden, altid. hvo hvem. hilst hyldet. Kjerlighed skjuler Syndernes Mangfoldighed hentyder til 1 Pet 4,7-8: »Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen. Men haver for alle Ting en inderlig Kierlighed til hverandre; thi Kierligheden skal skiule Synders Mangfoldighed« (NT-1819). Jf. også Jak 5,20: »hvo [den] som omvender en Synder fra hans Veis Vildfarelse, han frelser en Siel fra Døden, og skiuler Synders Mangfoldighed« (NT-1819). SK behandler samme tema i to af talerne i Tre opbyggelige Taler (1843), i SKS 5, 65-86. Det Timelige har tre Tider altså: fortid, nutid og fremtid. Fordoblelse i sig selv har en timelig Gjenstand aldrig se s. 182f. »Kjerlighed giver Frimodighed« . han udjager Frygt . skrækker (...) fra skræmmer bort. Underfundige snedige, lumske, skælmske. piinlig pinefuld. dumpe fugtige og tunge, lumre. »Kjerlighed giver Frimodighed paa Dommens Dag« citat fra talen om Guds kærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed i 1 Joh 4,17: »Derudi fuldkommes Kierligheden hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa [således] ere og [også] vi i denne Verden« (NT-1819). det er det vil sige. »Kjerlighed frelser fra Døden« kilde ikke identificeret. Gud er Kjerlighed jf. 1 Joh 4,7-8 () og 4,16 (). hvor skulde hvordan. »at Spise kom fra den Spisende« frit citat fra Dom 14,14, hvor det er en del af den gåde, Samson stillede filistrene, efter at han i kadaveret af en løve havde fundet et bibo med honning, som han kunne spise. SKs ordlyd stammer formentlig fra S.B. Hersleb Lærebog i Bibelhistorien (), s. 69, hvor gåden lyder: »Fra den Spisende Spise kom, / Sødme kom fra den Stærke«. I Skriften læse vi jo ... Den, der elskede meget . I dette lille Skrift . hvo hvem. derhos desuden, tilmed. med bevæbnet Øie modsat med det blotte øje, dvs. med briller, kikkert, forstørrende instrumenter e.l. fjernsynet som er i stand til at se på lang afstand. nærsynet som betragter noget tæt på og ganske nøje. det er det vil sige. betræffende med hensyn til, hvad angår. Priseligt som fortjener påskønnelse el. berømmelse, rosværdigt. den Hund, som opdagede Purpuret hentyder til legenden om Herakles, hvis hund under en tur ved kysten fik fat i en havsnegl (af Murex-arten), så dens snude fik den rødviolette farve. Beretningen om den betydningsfulde opdagelse findes i Julius Pollux' (2. årh.) leksikon Onomasticon, I, 45ff.; i I. Bekkers udgave af den gr. tekst, Berlin 1846, s. 12. »han har saa vist ikke opfundet Krudtet« dvs. han er så naiv, at det nærmer sig det indskrænkede; talemåden findes optegnet i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 569. gjøres fornødent er nødvendigt. dog vel sandelig. misligere mere betænkeligt, forkert, skammeligt. snilde kloge, snedige. forraade røbe, afsløre. en lille Gaas fast udtryk om en pjanket, åndsløs ung pige. en Landsbyskjønhed fast (spøgende) udtryk om en ung og køn landsbypige med bibetydningen: naiv, provinsiel. forfængelig af indbildsk, hovmodig over. i Retning af i henseende til. saa flaut . Verdens Dom dvs. hvad andre mennesker mener om dem. særdeles høj grad af, indgående. den apostoliske Forskrift, at være Barn i Ondskab hentyder til 1 Kor 14,20, hvor Paulus skriver: »Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod værer fuldvoxne« (NT-1819). Røverhule hule, hvor røvere bor, tilholdssted for røvere. falde paa det få det indfald. lystes ved glædes ved, have fornøjelse af. Underfundighedens snedig, lumsk, skælmsk. man vogte sig vel man skal tage sig rigtigt i agt, passe godt på. giver man det Onde nysgjerrigt den lille Finger tager det snart hele Haanden spiller på talemåden 'Giver du Fanden en finger, da tager han hele hånden', optegnet som nr. 617 i N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 23. have Oplag af have et lager af, samle på. den Gulsottige seer alt gult Den, der har el. lider af gulsot, dvs. en sygdomstilstand, hvor huden ser gul ud, hvilket man antog kunne indtræffe som følge af stærk sindsbevægelse, især ærgrelse og misundelse. Der underforstås formentlig her, at gul er misundelsens farve. Hans Øie (...) bevæbnes . hildes forblindes, besnæres, forudindtages. for os foran. Det er bekjendt nok, at Østerlænderne ære en Sindssvag Der kunne sigtes til den indiske åndetro, hvor man særligt lyttede til den, der var besat af dæmoner, men også til lignende religiøse kulturer, hvor galskaben havde en hellig status, og hvor den gale, gennem hvilken ånderne talte, blev genstand for kultens dyrkelse. I disse kulturer er der ofte et tæt forhold mellem galskab og religiøs ekstase, profeteren o.l. – Østerlænderne: østerlændingene, orientalerne. – Sindssvag: sindssyg. Det er bekjendt nok, at Oldtiden gjorde ... den guddommelige Afsindighed hentydning til Platons dialog Faidros (244a-245b, 256 og 265b), hvor Sokrates () redegør for den 'guddommelige afsindighed' og dens forskellige skikkelser: profetisk begejstring, religiøs ekstase, poetisk inspiration og erotisk vanvid (jf. Platons Skrifter () bd. 6, s. 35-37, s. 51, og s. 63f.). lige for foran. gjordes vel fornødent var visselig nødvendigt. destoværre desværre. Christus i det Øieblik, da han var stillet for Raadet hentyder til Matt 26,57-68, hvor ypperstepræsterne og hele Rådet forgæves forsøger at få nogen til at give falske vidnesudsagn mod Jesus, så de kan dømme ham til døden. De forsøger at provokere ham, men han forbliver tavs (), og en ypperstepræst spørger ham, om han er Kristus, Guds søn, hvilket han bekræfter: »Da sønderrev den Ypperste-Præst sine Klæder, og sagde: han har bespottet Gud; hvad have vi længere Vidner behov? see, nu have I hørt hans Bespottelse. Hvad tykkes Eder? Men de svarede, og sagde: han er skyldig til Døden. Da spyttede de udi hans Ansigt, og sloge ham paa Munden; men de Andre sloge ham med Kieppe. Og de sagde: spaae os, Christe, hvor er den, der dig slog?« (v. 65-68). – Raadet: el. Det store Råd (Matt 5,22), betegner synedriet i Jerusalem, som på Jesu tid var jødernes højeste styrende og dømmende myndighed i de anliggender, hvori romerne overlod dem selvstyre. Forsamlingen talte 71 medlemmer med den fungerende ypperstepræst som formand. for Alt frem for alt. forsømt sig holdt sig tilbage, været tøvende, nølende. den offentlige Menings Udtrykket, der især har fået sin politiske betydning ved den fr. revolution, var i 1840'erne et modeord i Danmark, især blandt den liberale oppositions tilhængere af en fri forfatning, ved hvilken kongen skulle binde sig til et repræsentativt organ for den offentlige mening. »forladt, forhadt, med Korset paa« citat fra Th. Kingos salme »Gak under Jesu Kors at staae«, 7. strofe: »Naar jeg, o Jesus! og skal staae / Forladt, forhadt, med Korset paa, / Ja venne-løs blandt Rov og Ran, / Send et Guds Barn, som ta'er mig an!« Psalmer og aandelige Sange af Thomas Kingo, udg. af P.A. Fenger, Kbh. 1827, ktl. 203, nr. 62, s. 178-181; s. 179. Salmen udkom med overskriften »Effter Prædiken. / Om de syv Ord JEsus talede / paa Korset« i Danmarks og Norges Kirkers Forordnede Psalme-Bog. Vinter-Parten, ved Th. Kingo (1689). DDS nr. 191. vidunderligt forunderligt, underfuldt. da de tre Mænd gik uskadte i den gloende Ovn hentyder til beretningen i Dan 3 om profeten Daniels tre venner (Shadrak, Meshak og Abed-Nego), der bundne og fuldt påklædte blev kastet i en »gloende brændende Ovn« (GT-1740), der var ophedet syv gange mere end sædvanlig, fordi de ikke ville tilbede det gudebillede, den babylonske konge Nebukadnesar havde ladet fremstille. Da kongen så, at de gik frit rundt i ilden sammen med en engel uden at have lidt nogen skade, kaldte han dem ud, og da de kom ud af ilden, viste det sig, at de var helt uskadte. med Bitterhed i Sjelen Udtrykket hentyder formentlig til Job 7,11, hvor Job siger: »Derfor vil jeg ogsaa [heller] ikke forhindre min Mund, jeg vil tale i min Aands Angest; jeg vil klage i min Siels Bitterhed« (GT-1740); jf. også Job 10,1. overiledes blev indhentet, overfaldet, overrumplet. det er saa forholder sig således. vistnok ganske vist, sandelig. desto værre desværre. vel og heller. Vraa afkrog. Vi bede i Herrens Bøn, at Gud ikke vil føre os i Fristelse hentyder til sjette bøn i Fadervor, Matt 6,13: »Og leed os ikke ind i Fristelse!« (NT-1819). ret anseer i sandhed, virkelig. andrage pådrage sig. himmelraabende Skyld spiller på det faste udtryk 'himmelråbende synd' (med udspring i 1 Mos 4,10). Fortjenstligt fortjenstfuldt, prisværdigt. Indbildningskraft forestillingsevne, fantasi. Man gjør dog i Henseende til Ildspaasættelse ... eller at det er ubeboet If. forordning af 26. marts 1841 om straffen for brandstiftelse, § 1, hedder det: »Den, som sætter Ild paa Huus, hvad enten det er hans eget eller en Andens, skal straffes paa Livet, naar Forbrydelsen enten er udøvet i det Forsæt, at Nogen derved skulde indebrænde, i hvilket Tilfælde den Skyldige, naar Nogen virkelig ved Ildebranden omkommer, endog bliver at straffe som for Mord, eller den har været forbunden med saadanne Omstændigheder, der klarligen vise, at den Skyldige har maattet indsee, at han ved sin Gierning udsatte Andres Liv for aabenbar Fare. Det vil i denne Henseende især være en mod Gierningsmanden talende Omstændighed, naar Forbrydelsen er begaaet til en Tid, da Husets Beboere, efter hvad de sædvanlige Forhold medføre, eller efter hvad der var Gierningsmanden særlig bekiendt, vare gaaet til Sengs.« Man spærrer dog af mod Pesten ... værre end Østens dvs. man sætter det pestramte område i karantæne for at smitten ikke skal brede sig, el. man indfører bestemte sikkerhedsforanstaltninger ved landets grænse for at smitten ikke skal komme ind. I 1847 raser nogle voldsomme epidemier i Asien, men Danmark havde ikke været ramt af en epidemi siden 1711-12, hvor pesten især hærgede i København, jf. F. Thaarup Nogle Optegnelser om Pest og Qvarantainvæsen; og om de pestartede Sygdomme der vides at have hjemsøgt Danmark, samt Oplysning om Sammenhængen med et i Kjøbenhavn i Sept. 1820 i 4 Dage qvarantainmessigen spærret Huus, Kbh. 1820. SK har tidligere på tilsvarende vis benyttet koleraen som eksempel, jf. fx Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 41 (og kommentaren hertil). Klæderne gjøre Manden ordsprog, der findes optegnet som nr. 4837 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 539. at jo ikke. overilet forhastet, ubetænksomt. udfinde finde på, udtænke. har Mærker ude formentlig: har anbragt mærker og tegn her og der. snildere snedigere, fiksere. Retfærdighedens Tjener . Skyld og Brøde fast udtryk: synd, forbrydelse. besværge få magt over. Opfatning opfattelse. vi beundre det, naar det lykkes en saadan ... gjøre Skylden aabenbar Beskrivelsen erindrer om det såkaldte 'skarpe forhør', som indtil 1842 blev forestået af inkvisitionskommissionen under Hof- og Stadsretten, som var den første instans i det alm. retssystem. Under disse forhør, hvor den forhørte på myndig og streng vis blev underkastet nærgående spørgsmål, kunne der indtil 1837 benyttes tortur og andre tvangsmidler, hvilket dog hos SK er afløst af en skarp psykologisk indsigt. – holde ud med: være udholdende med, ikke opgive, slippe. – ret: i sandhed, virkelig. – forhærdet: hård, ubøjelig, uforbederlig. – gjøre (...) aabenbar: gøre åbenlys, afsløre. nedrig forkastelig, gemen, ussel. derhos desuden. forviklet som er vanskelig at udrede, indviklet. forener man sig om ... at frelse Faldne Der sigtes til tidens mange velgørenhedsforeninger, der sørgede for mad til de fattigste (), pleje for de syge som Plejeforeningen af besøgende Damer ('Dameforeningen') af 1842, el. uddelte forskellige fornødenheder til de trængende som fx Det forenede Understøttelsesselskab af 1788, Det kvindelige Velgørenhedsselskab af 1815, Det forenede Velgørenhedsselskab af 1832 og selskabet Hygæa af 1835. De forældreløse børns tarv blev bl.a. varetaget af Asylselskabet af 1835 og af Foreningen af 1837 til forsømte Børns Frelse. – priseligt: prisværdigt, rosværdigt. vitterlige virkelige, uomtvistelige. mærkeligste mest bemærkelsesværdige, mærkbare. Vi mindede ... »Skabningens Mangfoldighed« se s. 280f. ligefuldt ikke des mindre, alligevel. vidunderlig forunderlig, underfuld. Tro forholder sig altid til Det, som ikke sees hentyder til Hebr 11,1 (). Se også 2 Kor 4,16-18. et Forhold af en overensstemmelse med. bære Nid eller Nag hentyder til kærlighedens højsang, 1 Kor 13,4-5 () tynger paa bebyrder, besværer. treven langsom, uvillig, træg. som Skriften siger om hvad Gud tilgiver, det er skjult bag hans Ryg hentyder til den helbredte Hizkijas lovsang til Herren i Es 38,17: »See, udi Fred kom paa mig en Bitterhed, ja en Bitterhed; men du, du haver kierligen annammet min Siel fra Fordervelses Hule, thi du kastede alle mine Synder bag din Ryg« (GT-1740). Tilvær væren, eksistens. Skriften lærer, at Tro forholder sig til det Usynlige . den siger tillige, at Troen er en Bestandighed i Det, som haabes sigter til Hebr 11,1, hvor det om troens væsen hedder: »Men Troen er en Bestandighed i det, som haabes, en fast Overbeviisning om det, som ikke sees« (NT-1819). bringes i Anslag tages i betragtning, medregnes. en Øienforblindelse et synsbedrag. Skriften siger, at Synden af Budet eller Forbudet tager Anledning hentyder til Rom 7,7-11, hvor Paulus skriver: »Hvad skulle vi da sige? Er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kiendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begierligheden kiendte jeg ikke, dersom Loven ei havde sagt: Du skal ikke begiere. Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begierlighed i mig; thi uden Lov er Synden Død. Jeg levede nogen Tid uden Lov, men der Budet kom, blev Synden levende igien; og jeg døde, og det Bud, som var givet til Liv, det fandtes at geraade mig til Død; thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig ved samme« (NT-1819). bydes påbydes. tvinge det Onde beherske, fortrænge. Idelighed vedholdenhed. fastner sig fæstner sig. sat paa den knappe Levemaade dvs. sat på en af en læge foreskrevet (afholdende) diæt. gaaer fra Kræfterne mister kræfterne, bliver svag. ophidse sig opildnes. Vel sandt sandt nok. hvad kan ikke i hvor stor en grad, hvor meget. forvende sig selv vildlede sig selv, føre sig selv på afveje. holde ud med udholde, holde ud så længe som. lige fuldt trods dette, alligevel. Øvrigheden maa ofte udtænke ... en Forbryder fangen Det er usikkert, hvilke midler der konkret sigtes til. Forbrydere blev indespærret i fængsler, evt. i isolerede celler, og de kunne fx iføres halsjern, lægges i lænker og frem til 1840 brændemærkes i panden. – sindrige: snedige, udspekulerede. Lægen ofte anvende stor Opfindsomhed ... tvinge en Afsindig Det er usikkert, hvilke tvangsmidler der konkret sigtes til. Siden 1830'erne havde 'dåresagen', dvs. spørgmålet om, hvor man skulle anbringe de sindssyge og hvordan man skulle behandle dem, været på den politiske dagsorden. I 1816 havde Danmark fået et egl. psykiatrisk hospital, nemlig Skt. Hans Hospital på Bistrupgaard (nordvest for Roskilde), hvis hårdhændede behandling af patienterne (såsom fysisk afstraffelse med ris, ørefigen, pinefulde styrtebade, spændestol, tvangstrøje, lædermaske, sult, tørst, kvalmemikstur o.l.) i 1830 blev påtalt af en kongelig kommission. En mere human behandlingsform, der tenderede mod en art sjælelig opdragelse gennem et fuldstændig regelmæssigt dagsprogram og dertil hørende samtaler og irettesættelser, vandt først rigtigt frem i kølvandet på lægen Harald Selmers ihærdige virksomhed. Jf. H. Selmers bidende kritik af behandlingsformerne i Om Psychiatriens Tilstand i Danmark med særligt Hensyn til Sct. Hans Hospital paa Bidstrupgaard, Kbh. 1841, hans oversættelse af den første psykiatriske lærebog på dansk, J.C. Prichard Om Sindssygdommene og andre sygelige Sjelstilstande, Kbh. 1842 [eng. 1835], og hans sidenhen klassiske prisskrift fra 1845, Almindelige Grundsætninger for Daarevæsnets Indretning som fast Resultat af Videnskab og Erfaring fremstillet for det større Publicum af H. Selmer, Kbh. 1846. – udgrunde: udtænke. – tvinge: styre, magte, tøjle. – Afsindig: person, der lider af sindssyge. stillede (...) af stilnede af. meente sig anså sig for at være. Vee det Menneske ... Forargelsen kommer . Kjerlighed bliver forbliver, vedbliver; der spilles i talen også på betydningen: bliver til. 1 Cor. XIII, 13. Saa bliver da ... Kjerlighed citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,13 (). for det Gode, som Du vil spiller formentlig på Rom 7,18-19, hvor Paulus skriver: »Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.« ligegyldige uinteresserede, ligeglade. i nogen Din Stræben, i nogen Din Gjerning, i noget Dit Ord i nogen af dine bestræbelser, i nogen af dine gerninger, i nogen af dine ord. saligere end om Aander have været ham underdanige hentyder til Luk 10,20, hvor de tooghalvfjerds vender tilbage og fortæller Jesus, at dæmonerne adlyder dem i Jesu navn. Hertil siger Jesus: »Dog glæder Eder ikke derover, at Aanderne ere Eder underdanige; men glæder Eder mere, at Eders Navne ere skrevne i Himlene« (NT-1819). hverken det Nærværende ... eller Djævle hentyder til Rom 8,38 () allehaande alle slags, alskens. afsjele berøve. forsmægtende vansmægtende, nødlidende, afmægtig. hvis Kjerlighed (...) ikke var evigt til se kærlighedens højsang, 1 Kor 13,8 (). i dette lille Skrift . »Kjerlighed affalder aldrig« citat fra kærlighedens højsang, 1 Kor 13,8 (). – affalder: ophører. det længst mulige så længe som muligt. bie vent. Jævnlige jævnaldrende. ret kan blive aabenbart i sandhed kan blive tydeligt, for alvor kan blive synligt. nidkjert paa sig selv strengt vogtende over sig selv. ikkun kun. som viist er blevet se fx s. 123f. og 299f. jo disse ikke. anbringes bringes, sættes, anvendes. affalde fra frafalde, opgive, forlade. holde Tugt og Orden holde orden gennem streng (tugtende) opdragelse. Nedrig forkastelig, gemen, ussel. overmægtig overlegen i magt. for godt Kjøb alt for billigt, alt for let. Overmagten herredømmet. Tilkommelse noget kommende, fremtidigt. Bindetegnet bindestregen. som naturligt if. sin natur. ligefrem direkte, umiddelbart. mellem os er det ude dvs. vores forhold er færdigt. Sætningen, der ikke er ude sætningen, der ikke er færdig, meningen ikke tilendebragt. betræffende hvad angår, om. Naar den Troløse forlod Pigen ... sidder hver Aften ved Vinduet og venter Der sigtes til tableauet »En gammel Mand med en Perspektivkasse« i Adam Oehlenschlägers »Sanct Hansaften-Spil«, trykt i Digte, Kbh. 1803, hvor det hedder: »Her seer I nu en Klippetop, / hvoraf en Vandrer stiger op. / Paa Klippen staaer en rød Ruin, / paa Porten skrevet staaer Latin, / langt borte, Skrivten er kun fin. / Det er en gammel Ridderborg. / Saa taus den synker hen i Sorg / og skuer underlig og blid / tilbage i den svundne Tid, / da Riddere med Brynier blaae / og skiønne Møer den om sig saae. / Et Hul i Taarnet hist I seer. / Nu er der intet Vindve meer. / Der sad engang en Pige blid, / I Aftenrødens dunkle Tid, / og stirred taus ad Veien hen, / og vented længselfuld sin Ven. / Ak Tiden kommer, Tiden gaaer. / En Kirke i det Fierne staaer. / Ved Altret er en Marmelsteen, / den ruger paa de Elsktes Been. / Seer kun hvor langsomt, sørgelig, / den trætte Vandrer nærmer sig, / mens Solen bag den røde Muur / gaaer ned i hellige Natur«, s. 279f. Naar saa er Når det forholder sig således. paa Tidens Længde når en længere tid er forløbet, på tidens afstand. svælgende Dyb os imellem spiller på Luk 16,26 (). vidunderlig forunderlig, underfuldt. Guds Skaber-Ord: »bliv« sigter til skabelsesberetningen i 1 Mos 1, hvor Gud på hver af skabelsens seks dage sagde: »Der skal være« (GT-1740: »Vorde«), fx på den første dag: »Der skal være lys!« 1 Mos 1,3. Guds Ven Udtrykket bruges om Abraham i Jak 2,23. seire endnu herligere end hiin Romer ved sin Nølen hentyder til den rom. diktator Quintus Fabius Maximus Verrucosus (275-203 f.Kr.), der i 217 f.Kr. sejrede over Hannibals tropper ved en henholdende strategi, hvilket gav ham tilnavnet Cunctator, dvs. Nøleren. tidligere eller sildigere spiller på det faste udtryk 'tidlig(t) eller sildig(t)'; før eller siden. den bliver aldrig affældig dvs. den falder aldrig fra, ophører el. overgiver sig aldrig, svækkes aldrig af alder. Der hentydes til kærlighedens højsang, 1 Kor 13,8 (). i Tidens Længde i tidens løb, efterhånden. paa Længden i længden, i det lange løb. altfor vist sikkert, sandt. gjøre Opbud overgive sig, erklære sig fallit. et Huus gaaer går fallit. trækkes for stor en Fordring paa det dvs. dets udestående, tilgodehavende bliver for stort el. der kræves et for stort afdrag på det. Fabelagtiges mytologiske, sagnagtige. en Liden noget passivt, noget, der sker med (den). Affældighed skrøbelig helbred, (stærkt) alderssvækket. hiin Pige, der, efter Digterens Ord ... og venter den Elskede . »Tiden kommer og Tiden gaaer« . længst forlængst. saa siger Digteren, »i den længst forsvundne Tid« blot: »i den svundne Tid« (). inddyssende dyssende, dvs. som luller én hen. dersom Du vil lægge Dig til Hvile ... dette Springvands Pladsken! spiller på anekdoten om Mæcenas, der lå søvnløs på grund af sin utro hustru og som et middel til at falde i søvn brugte lyden af et springvand. Jf. Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 31,3 samt journaloptegnelsen JJ:127 (1843), i SKS 18, 182. Slægten menneskeslægten, samtidens mennesker. at jo ikke. ordentligviis almindeligvis, for det meste. Thi i Aands-Kjerligheden ... til et evigt Liv hentyder til Joh 4,14 (). desto værre desværre. og også. sildigt sent. afkræftet svækket, afmattet. tærer ikke nedbrydes, fortæres. i Evigheden er der Tid nok spiller formentlig på talemåden: 'Vorherre har tid nok', som findes optegnet som nr. 10232 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 424. Uroen pendulet. Tæring betegnelse for forskellige langvarige sygdomme, som bevirker, at kroppen lidt efter lidt afmagres og svinder ind, eller at enkelte organer lidt efter lidt ødelægges og tæres op. Ligeligheden ligevægten, balancen, proportionen. nedsætte forringe, nedvurdere. Krydsen gåen på kryds og tværs af hinanden, sammenblanding, omvending. Tid og Time udtrykket bruges af Paulus i 1 Thess 5,1. Udsoningens det at gøre noget godt igen, sone noget; forsoningen. hvad i det Foregaaende er udviklet se s. 303-305. – udviklet: udredt, gjort rede for, fremført. Skilsmissen adskillelsen. hvad der er blødere end det Blødeste spiller på Agathons lovprisning af Eros i Platons Symposion (195d-e), hvor han beviser Eros' blidhed: »Thi han vandrer ikke paa Jorden eller paa Hjerneskaller, som just ikke ere meget bløde, nei, han vandrer og boer i det Blødeste af alt; thi i Guders og Menneskers Hjerter og Sjæle opslaaer han sin Bolig, og dog ikke i alle Sjæle uden Forskjel; thi hvor han finder et haardt Gemyt, gaaer han forbi, og tager blot ind, hvor han finder et blødt. Da han nu med Fødderne og paa enhver Maade stedse kun berører det Blødeste af det Blødeste, maa han nødvendig være den Blideste«, Udvalgte Dialoger af Platon () bd. 2, 1831, s. 49. Jf. Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 105,25f., hvor SK henviser til stedet. Sml. den første tale, »Kjerlighed skal skjule Synders Mangfoldighed«, i Tre opbyggelige Taler (1843), i SKS 5, 65,8f. ikke en Splints fast udtryk: ikke den mindste smule. selv om selv hvis, selv når. »Glemmer ikke at gjøre vel og at meddele« citat fra Hebr 13,16, hvor der tales om livet til Guds velbehag: »Men glemmer ikke at giøre vel og at meddele, thi saadanne Offere behage Gud vel« (NT-1819). – Glemmer: glem. – gjøre vel: handle godt, være godgørende. – meddele: dele med andre, være gavmilde. Avisskrivere journalister el. blot folk, der skriver meget i avisen. Rodemestere kommunal embedsmand, der i et bestemt bydistrikt havde forskellige opsynshverv, bl.a. skatteopkrævning. Stodderkonger el. stodderfoged, dvs. en kommunal betjent, der holder opsyn med stoddere (tiggere); også overført om en indbildt og ubehagelig person, der selvbestaltet gør sig til talsmand for nogens sag (som en 'konge uden land'). forskylde være skyld i, forvolde. Prædikeforedraget dvs. den i kirken holdte prædiken. i bibelsk Forstand »sukke mod« . Vee Den, som opæder Enkers hentyder til Jesu veråb over de skriftkloge og farisæerne i Matt 23,14: »Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke [øjentjenere, hyklere]! at I opæde Enkers Huse« (NT-1819). Sml. Jak 1,27 (). – opæder: ødsler bort. Prædiker prædikant. der vel egentlig. tilgavns grundigt, ordentligt. »forhindre vore Bønner« (1 Pet. 3, 7) frit citat fra formaningen til hustruer og ægtemænd i 1 Pet 3,7: »Desligste [ligeså], I Mænd, lever med Eders Hustruer, som med den svagere Deel, med Forstand, og beviser dem Ære, da de ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave; paa det [for at] Eders Bønner ikke skulle [skal] forhindres« (NT-1819). himmelraabende højst forkasteligt. forfordeelte behandlede nogen ugunstigere end andre, forurettede. Hjerte i sin Barm ordspil på 'barmhjertighed', der dog etymologisk ikke betyder at have 'hjerte i sit bryst', men derimod kommer af ty. 'be-armhertich', egl. 'med hjerte for de arme el. ulykkelige'. lægge det (...) nær gøre det oplagt, få det til næsten at give sig selv. helligt rødmende i Undseelse, som det sømmer sig en Christen hentyder formentlig til Hebr 12,28: »Efterdi vi da have bekommet [modtaget] et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunne tiene Gud velbehageligen, med Undseelse og Ærefrygt« (NT-1819). – Undseelse: ærbødighed, ærefrygt (for Gud). saaledes uvillig til at gjøre den Tilstaaelse ... at han har Ære deraf hentyder til Matt 6,1-2, hvor Jesus taler om det at give almisse: »Vogter Eder, at I ikke giøre Eders Almisse for Menneskene, for at ansees af dem, ellers have I ikke Løn hos Eders Fader, som er i Himlene. Derfor, naar du giør Almisse, skal du ikke lade blæse i Basune for dig, som Øienskalke [øjentjenere, hyklere] giøre i Synagoger og paa Gader, paa det de kunne æres af Mennesker; sandelig siger jeg Eder: de have deres Løn borte« (NT-1819). – Aasyn: ansigt. Den er det, hvis Venstre ... hvad den Høire gjør hentyder til Matt 6,3-4 (). den barmhjertige Samaritan hentyder til Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner, Luk 10,25-37 (). fra Jericho til Jerusalem omvendt i lignelsen, Luk 10,30 (). ikke eiede en Hviid . ikke ude ikke fortalt færdig, ikke forbi. forføiet sig bort begivet sig bort. Fortællingen om hiin Qvinde, der lagde de to Penninge i Tempelkisten hentyder til beretningen om den fattige enke i Luk 21,1-4: »Men i det han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste. Men han saae og [også] en fattig Enke, som lagde to Skierve deri. Og han sagde: sandelig, siger jeg Eder: denne fattige Enke haver lagt Mere, end alle. Thi alle disse have lagt af deres Overflod, som Gaver for Gud; men denne haver af sin Armod lagt al sin Eiendom« (NT-1819). – Penninge: småmønter (). – Tempelkisten: el. tempelblokken, dvs. en bøsse, hvori man kunne lægge gaver til templet. mærket bemærket, observeret. »at hun gav mere end alle de Rige«! hentyder til Luk 21,3 (). Skilling (...) hundrede Rigsbankdaler . det er det vil sige. fordunkler overskygger. den lille Skjerv det ubetydelige beløb ( ). mærkeligt Udtryk bemærkelsesværdigt, påfaldende. »hun gav af sin Armod« hentyder til Luk 21,4 (). de glimrende Dyder . efter Ordet bogstavelig talt. forglemt ganske glemt. Hiin fremmede Fyrste ... »her ligger en By, som er tilfals, og blot venter paa en Kjøber« hentyder til en replik af Jugurtha (d. 104 f.Kr.), konge over Numidien i Nordafrika, der ved at bestikke senatorer havde opnået store fordele i Rom, hvorfor han ved sin afrejse skulle havde sagt som anført, jf. Sallust Bellum Jugurthinum, 35, i C. Sallusti Crispi opera quae supersunt bd. 1-2, udg. af F. Kritzius, Leipzig 1828-34, ktl. 1269-1270; bd. 2, s. 211. I Sallusts Jugurthinske Krig, overs. af R. Møller, Kbh. 1812, lyder replikken: »See der en By, som er tilfals, og som snart vil gaae til Grunde, naar den finder en Kiøber«, s. 48. hiin ædle eenfoldige Vise ... for sin Underviisning hentyder til Sokrates (), der flere steder i Platons Sokrates' Forsvarstale betoner, at han ikke som sofisterne har taget penge for sin undervisning, jf. fx det tidligere anførte citat (). Apostelen Paulus arbeidede hellere ... ved at tage Penge derfor Paulus giver flere steder afkald på sin ret som apostel til at blive økonomisk understøttet af menighederne, idet han for evangeliets skyld hellere selv vil tjene til sit ophold. Dette redegør han for i 1 Kor 9,1-18; sml. 1 Kor 4,11-12. I ApG 20,33-34 siger han til de ældste i Efesos: »Sølv eller guld eller tøj har jeg ikke forlangt af nogen. I ved selv, at disse hænder har tjent til alt, hvad jeg og mine medarbejdere havde brug for.« Se også 1 Thess 2,1-9 (). – nedværdige: nedsætte i værdighed, vanære. – Paulus: . Den dømmer, at det er Særhed I Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 219f., siges det om Sokrates (), at han »forekom Menneskene en Særling«, og i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 83,26-28, hedder det: »ifølge Plato og Alcibiades skal det have været en almindeligere Mening idetmindste at ansee ham for sær, ατοποσυδ«. Jf. også Om Begrebet Ironi (1841), SKS 1, 181. Det 'underlige', 'sære', 'påfaldende' (gr. ατοπος) ved Sokrates fremhæves flere steder i Platons dialoger, fx i Alkibiades I, 106a, og Symposion, 215a. I Theaitetos, 149a, siger han, at man kalder ham en stor særling, der sætter folk i forlegenhed (jf. Platons Skrifter (), hhv. bd. 10, s. 239, bd. 3, s. 138 og bd. 6, s. 102). tugtede opdragede, disciplinerede. udgaaet den Befaling spiller på Luk 2,1: »Men det begav sig [skete] i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal« (NT-1819). tage paa puste sig op, skælde ud. Tavlepengene penge til kirkens funktionærer el. til sognets fattige, som under gudstjenesten blev indsamlet i en skuffeformet træplade (en 'tavle') på et skaft. Pengene kunne dog også lægges i kirkeblokken og blev da undertiden kaldt 'blokpenge'. Brøde alvorlig forseelse. En hedensk Keiser ... lugte til Penge hentyder unøjagtigt til en anekdote om den rom. kejser Titus Flavius Vespasianus (kejser 69-79 e.Kr.), som findes i Svetons biografi over denne, kap. 23, i De vita Caesarum (8. bog). Her hedder det: »Da hans Søn Titus lastede ham, at han havde fundet paa at lægge Skat ogsaa paa Urinen [nemlig på nødtørftsanstalterne], holdt han ham nogle Penge for Næsen, som vare indkomne af det første Qvartal, og spurgte: 'om Lugten var ham imod'? Da han sagde nei, svarer han: 'men det er af Urinen'«, Caji Svetonii Tranqvilli Tolv første Romerske Keiseres Levnetsbeskrivelse, () bd. 2, s. 213. Læbernes Offer og Gud velbehageligt hentyder til Hebr 13,15-16: »Ved ham lader os da altid frembære Gud Lov-Offer, det er [det vil sige], en Frugt af Læber, som bekiende hans Navn. Men glemmer ikke at giøre vel og at meddele, thi saadanne Offere behage Gud vel« (NT-1819). som Skriften siger, en sød Lugt i Guds Næse hentyder til 3 Mos 1,9, hvor brændofferet på alteret kaldes: »en sød Lugt for Herren« (GT-1740). M. T. min tilhører. i udmærket og fortrinlig Forstand svarende til det gr. udtryk ϰατ' εξοχην (kat' exochēn) og det lat. 'sensu eminenti(ori). – fortrinlig: særlig, eminent. hvo hvem. falsk Undseelse uægte el. misforstået undseelse; falsk beskedenhed. den sande den kommer først dvs. den sande undseelse (). vide det vel ved det godt, rigtignok. henveirede Suk bortblæste, bortvejrede. blæser Sligt bort ser bort fra alt dette, blæser på det. knap og kneben sparsommelig, påholdende, karrig. frastødende afvisende. Mærkelige bemærkelsesværdige, særegne. Evangeliet om den rige og den fattige Mand ... og slikkede hans Saar sigter til Jesu lignelse om den rige mand og Lazarus, Luk 16,19-31: »Der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur, og kosteligt [kostbart] Linklæde, og levede hver Dag herligen og i Glæde. Der var og [også] en Fattig, ved Navn Lazarus, som var lagt for hans Dør, fuld af Saar. Og han begierede [ønskede] at mættes af de Smuler, som faldt af den Riges Bord; men og [også] Hundene kom, og slikkede hans Saar. Men det begav sig, at den Fattige døde, og han blev henbaaren af Englene i Abrahams Skiød; men den Rige døde ogsaa, og blev begraven. Og der han opløftede sine Øine i Helvede, der han var i Pine, saa han Abraham langt borte, og Lazarus i hans Skiød. Og han raabte, og sagde: Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, at han dypper det Yderste af sin Finger i Vand, og lædsker min Tunge; thi jeg pines svarligen [svært] i denne Lue. Men Abraham sagde: Søn! kom ihu, at du haver annammet dit Gods i din Levetid, og Lazarus ligesaa det Onde; men nu trøstes han, og du pines. Og foruden alt dette er imellem os og Eder et stort Svælg [dyb afgrund] befæstet, at de, som ville fare herfra ned til Eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os. Men han sagde: saa beder jeg dig, Fader, at du sender ham til min Faders Huus. Thi jeg haver fem Brødre: paa det han kan vidne for dem, at ikke ogsaa de komme i denne Pines Sted. Abraham sagde til ham: de have Moses og Propheterne, lad dem høre dem. Men han sagde: ak nei, Fader Abraham! men dersom Nogen fra de Døde gik til dem, da omvendte de sig. men han sagde til ham: høre de ikke Moses og Propheterne, da troe de ikke heller, om Nogen opstod fra de Døde« (NT-1819). Fortællingen om den barmhjertige Samaritan ... Leviten og Præsten . Lædskedrik læskende tår vand; sml. den rige mands ønske (). Cither et strengeinstrument, der hyppigt forekommer i GT. den halve Skilling dvs. så lidt som ingenting (). Man har et Stykke, der forestiller ... paa den anden Side en Lodsbaad sigter til et litografi af P.N. Sølling efter tegning af Christian Hornemann, udført af G.L. Fehr og med et vers af den da.-no. digter C.H. Pram (se SKS K20, s. 170, illustration 21 16. Litografi af kommandør P.N. Sølling efter tegning af Chr. Hornemann, »Armod og voldsom Død« til venstre, »Velstand og naturlig Død« til højre. SMK Foto, Statens Museum for Kunst). Litografiet, der første gang blev trykt i Gravlilier til Peder Norden Søllings Minde, Kbh. 1827, blev siden optrykt flere gange. Den da.-no. søofficer, fra 1812 kommandør, Peter Norden Sølling (1758-1827) konstruerede o. 1800 en ny type lods- el. redningsbåde, »Søllingske Lodsbaade«, som viste sig at være så sødygtige, at de blev indført mange steder langs den no. kyst. skjendede straffede med hårde ord, udskældte. vistnok helt sikkert, sandelig. uden som som andet end. tusinde Rigsbankdaler . den kjerlige Styrelse dvs. Gud (). Hospitalerne forskellige slags forsørgelsesanstalter, hvor fattige, uarbejdsdygtige, syge, og gamle kunne få gratis ophold og pleje. men vel rigtignok, sandelig. Der staaer ogsaa, mærkeligt nok, under hiint Stykke ... Velstand – og naturlig Død . – mærkeligt: bemærkelsesværdigt. det er det vil sige. Betydelighed betydning. naar saa er når det forholder sig således. glimrende blændende, brillerende. Kredse ringe. udstyret med Stjerner og Baand dvs. dekoreret med ridderkorsets ordenstegn og ordensbånd, som fx højtstående gejstlige blev det, jf. journaloptegnelse NB5:48 (1848), i SKS 20, 392,30f. Der fortælles om Apostelen Petrus ... sprang op, stod, gik omkring sigter til ApG 3,1-8: »Men Petrus og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bedestunden, som var den niende Time. Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempel-Dør, som kaldtes den skiønne, at tigge Almisse af dem, som gik ind i Templet. Der han saae Petrus og Johannes, i det de vilde gaae ind i Templet, bad han om Almisse. Da saae Petrus tilligemed Johannes stivt paa ham, og sagde: see paa os! Og han gav Agt paa dem, efterdi han forventede at faae Noget af dem. Men Petrus sagde: Sølv og Guld haver jeg ikke; men det, som jeg haver, det giver jeg dig: i Jesu Christi Nazaræi Navn staae op, og gak [gå]. Og han greb ham ved den høire Haand, og reiste ham op. Men straks bleve hans Been og Ankler stærke, og han sprang op, stod, gik omkring, og fulgte med dem i Templet, gik omkring, og sprang, og lovede [lovpriste] Gud« (NT-1819). – Apostlen Petrus: Petrus (i genitiv Petri) er lat. form for Peter, opr. et gr. tilnavn, som senere blev et egennavn (hans opr. navn var Simeon el. Simon), fisker, en af Jesu tolv apostle, efter Jesu død og opstandelse leder af den kristne menighed i Jerusalem. drager (...) paa sig pådrager sig. fire Skilling fast udtryk for et meget lille beløb (). adspredes forstyrres, distraheres, bliver ukoncentreret. naar er hvornår. »At bestaae efter at have overvundet Alt« (Eph. 6. 13.) citat fra Ef 6,13, hvor Paulus skriver om Guds fulde rustning: »Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne giøre Modstand paa den onde Dag, og bestaae, efter at have overvundet Alt« (NT-1819). rive En om vælte en omkuld. den forsøgte Apostel dvs. den hårdt prøvede Paulus (), jf. fx 2 Kor 11,23-26.30-33, hvor Paulus stolt skriver: »Jeg har slidt og slæbt, tit været i fængsel, fået slag i massevis, jeg har været i livsfare mange gange. Af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag minus ét, jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. Ofte på rejse, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. (...) / Hvis jeg skal være stolt, vil jeg være stolt af min magtesløshed. Gud, Herren Jesu fader, som skal prises til evig tid, han ved, at jeg ikke lyver. I Damaskus holdt kong Aretas' statholder damaskenernes by bevogtet for at gribe mig, men jeg blev firet ned i en kurv gennem en åbning i muren og slap ud af hans hænder.« frygtagtigt frygtsomt, bange. aldrig gaaer i Fare spiller på H.A. Brorsons salme »Jeg gaaer i Fare, hvor jeg gaaer« (1734), jf. Troens rare Klenodie, i nogle aandelige Sange fremstillet af Hans Adolph Brorson, udg. af L.C. Hagen, Kbh. 1834 [1734], ktl. 199. DDS, nr. 45. staaer imod gør el. yder modstand, sætte sig imod; her også som et ordspil på 'mod-stand'. ligger under bukker under. falder han gjerne, som man siger, over sine egne Been dvs. falder el. snubler uden at støde på nogen egl. hindring, som udtryk for ubehændighed; talemåden findes optegnet i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 192. Paulus siger et andetsteds, at vi i Troen mere end seire sigter til Rom 8,37 (). – Paulus: . som hiin Hærfører behøvede ... nok til hans Undergang hentyder til beretningen om feltherren Pyrrhos (319-272 f.Kr.), fra 296 f.Kr. konge af Epeiros, som findes fortalt i Plutarks biografi »Pyrrhus«, kap. 21, i Vitae parallelae (De parallelle liv). Efter at have fortalt om, hvorledes Pyrrhos havde besejret romerne i et blodigt slag ved Asculum i Apulien 279 f.Kr., beretter Plutark: »Begge Armeerne trak sig tilbage, og man fortæller, at Pyrrhus skal have svaret En, som lykønskede ham til det vundne Slag: 'Vinde vi endnu en Sejer over Romerne, saa er det aldeles ude med os.' Virkelig havde han og [også] tabt en betydelig Del af den Armee, han havde bragt over med sig til Italien, og sine Fortrolige og sine Generaler havde han, paa meget Faa nær, mistet Alle. Det lod sig ej heller gjøre for ham at faae andre og nye Tropper bragte herover, og hvad hans italienske Bundsforvante [forbundsfæller] angik, hos dem fandt han altfor megen Træthed og Dorskhed. Den romerske Armee derimod, der havde i Rom saa at sige en bestandig vældende Kilde, kunde meget hurtig og let faae dens Afgang erstattet og blive fuldstændig igjen; og det var saa langt fra at Romerne ved deres lidte Nederlag tabte Modet, at de meget meer derved bleve opbragte, og saaledes af Ærgjerrighed fremskyndede til at drage kjække i Krigen«, Plutark's Levnetsbeskrivelser () bd. 4, s. 182f. mattes blive svækket, træt. fordrage tåle, udholde, modstå. toges (...) forfængeligt misbrugtes, vanhelligedes. vistnok sandelig, visselig. intet Menneske skal prise sig lykkeligt førend han er død . tilgavns fuldt ud, ordentligt. den gudelige Betragtning den gudfrygtige, opbyggelige tanke el. betragtningsmåde. I den første Strid ... Seiren, som vindes sml. 1 Joh 5,4: »vor Tro er den Seier, som haver overvundet Verden« (NT-1819). gjøre ham kold gøre ham udeltagende, ufølsom, afvisende. ligegyldig mod uinteresseret i, ligeglad med. Rigdoms Dyb af Godhed en dyb rigdom af godhed; udtrykket spiller formentlig på Rom 11,33, hvor Paulus skriver: »O Riigdoms Dyb, baade paa Guds Viisdom og Kundskab!« (NT-1819). i Tidens Længde efter en (lang) tids forløb, i årenes løb, gennem tiden. ret aabenbart helt åbenlyst. priseligt prisværdigt, rosværdigt. »naar Du offrer ... kommer der ihu« (...) »... og Du kommer ... offre Din Gave.« citat fra Jesu tale om vrede i bjergprædikenen, Matt 5,23-24 (NT-1819); de parentetiske indskud er SKs. Sml. NB2:8 (1847), i SKS 20, 140f. – kommer der ihu: dér husker på, erindrer. – gak: gå. hvo hvem. Vistnok rigtigt nok, sandt nok. bag Øret dvs. i tankerne, i erindringen. er (...) betænkt paa er indstillet på, har i sinde. »vær snart velvillig mod Din Modstander« citat fra Jesu bjergprædiken, Matt 5,25, som fortsætter: » medens du er med ham paa Veien, at Modstanderen ikke skal overantvorde [overdrage] Dommeren dig, og Dommeren skal overantvorde Tieneren dig, og du skal kastes i Fængsel« (NT-1819). – vær snart: være straks, skynd dig at være. »snarere« hurtigere. pas vel paa vær helt opmærksom på, giv stor agt på. Det er jo Gud i Himlene ... »lader Eder forlige« hentyder til 2 Kor 5,18-20, hvor Paulus skriver om forligelsens tjeneste: »Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv ved Jesum Christum, og gav os Forligelsens Tienste. Efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, i det han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os. Derfor ere vi Sendebud i Christi Sted, som om Gud formanede formedelst os; vi bede i Christi Sted: lader Eder forlige med Gud« (NT-1819). – Apostlen: dvs. Paulus (). Gud elskede os først . Saa kæmper formentlig: således. vinde En, at vinde En for sig i betydningen: indtage el. overbevise én, stemme én gunstigt, knytte én (fast, varigt) til sig. Sml. udtrykket 'at vinde mennesker' (). Hvor skulde hvordan. i Stigen stigende i styrke og accentuering. at overvinde Ondt med Godt hentydning til Rom 12,21, hvor Paulus skriver om livet efter Guds vilje: »Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.« den forlorne Søns Broder hentyder til Jesu lignelse om den fortabte søn (). fromt bedrog . tilladeligt forsvarligt. ret indlysende helt, ganske. frastødt fra stødt bort fra. Vidunder under. lige mod lige modsat. Ordsproget: at man ikke kan gjøre to Ting paa een Gang ordsproget el. talemåden findes optegnet i E.Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 171. hidset opildnet, ansporet. hidsigt heftigt, lidenskabeligt. mestre beherske, betvinge, underkue. Tusindkunstner taskenspiller, tryllekunstner. Undseelse respekt, beskedenhed. den anden Natur dvs. en indgroet vane (ligeså stærk som den medfødte natur); jf. den kendte talemåde 'vanen er den anden natur', som kan føres tilbage til Cicero De finibus bonorum et malorum (Om det højeste må for godt og ondt), 5, 25 (74), og tidligt blev benyttet af Augustin i Adversus Julianum (Mod Julian), 5, 59. Kunstopgaver opgave, der stilles en kunstner, til udførelse af et kunstværk. Lovens strenge Bud sigter til Matt 5,23-24 (). det er det vil sige. betyder lader forstå, tilkendegiver. hellig Undseelse . himmelraabende iøjefaldende, betydelige. understaae sig understå sig i, vove, driste sig til. lokkende på uselvisk vis udøvende en dragende virkning (på en person) gennem mildhed, kærlighed, venlighed (for at overvinde vedkommendes umiddelbare forbehold). vinkende kaldende, indbydende. derhos desuden. anholder om anmoder om, beder om; spiller på udtrykket: 'anholde om ens hånd', dvs. bejle el. fri til en. dog vel sandelig. frie En fra det Onde hentyder til syvende bøn i Fadervor, Matt 6,13: »Men frie os fra det Onde!« (NT-1819). at man altid faaer Svar som man spørger ordsprog el. talemåde, der egl. angiver, at man ikke kan vente en venligere tone, end man selv har anslået, altså at man får 'svar på tiltale'. »elsker Du mig nu virkeligen?« frit citat fra Joh 21,15-17 (). Vidunderlige forunderlige, mærkværdige. den Ene spørger jo i Øster, og den Anden svarer i Vester dvs. man svarer ikke på det stillede spørgsmål el. giver et meningsløst svar; ordsproget findes optegnet C. Molbech Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog (), s. 355; sml. nr. 9545 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 351. holde ud med holde ud så længe som. IX Den Kjerlighedens Gjerning at erindre en Afdød Talen er muligvis inspireret el. foranlediget af C.H. Visbys prædiken på første påskedag, »Kjærligheden til de Afdøde«, hvori det bl.a. hedder: »Og naar man underkaster det Spørgsmaal en nøiere Afgjørelse: 'hvorfor Menneskene elske En eller Anden?' fremtræder ofte deres Kjærlighed i en saadan Skikkelse for os, at vi i den ikke kunne finde noget Beviis for deres himmelske Herkomst. / Kjærligheden til de Afdøde er derimod aldeles reen og ublandet. Ved denne Kjærlighed kan Tanken ikke være om noget Jordisk eller Ureent. Den er tillige fri for enhver Egennytte. De Døde kunne Intet gjøre for os. Vi vente Intet af dem og elske dem kun for deres egen Skyld. Ogsaa er denne Kjærlighed allerede prøvet og har bestaaet sin Prøve. Den har overlevet Skilsmissen: den er ikke bleven udslukket ved Frastanden. Den har viist, at den kan vedblive, skjøndt man ikke længere seer dem, som man har kjære. Den trænger ikke til, dagligen paany at oplives og styrkes ved fortsatte Beviser paa Kjærlighed og Ømhed. Det er Kjærligheden i sin aandigste og reeneste Skikkelse, og den eneste Følelse, med hvilken vi paa en oplysende Maade kunne sammenligne Kjærligheden til Gud«, For huuslig Andagt. Et Ugeskrivt, udg. af C.H. Visby, bd. 2-3, Kbh. 1839-40, ktl. 370-371; bd. 2, s. 228. holde Oversigten bevare overblikket. vidtløftigt som har stor udstrækning, omfattende, komplekst. kort Indbegreb sammenfatning af et større system til en sammensat helhed. Anvendtes ofte i titlen på småskrifter om filosofiske, religiøse og litterære emner. Overskuelsens overblikkets. Livet ført tilbage til sin korteste Skikkelse sml. s. 110. gjøre Prøve paa underkaste (noget) en prøve, teste. ud til de Døde dvs. ud på kirkegården, her rimeligvis Assistens Kirkegård på Nørrebro, o. 1½ km uden for Nørreport. Kirkegården blev anlagt 1760 for at aflaste de overfyldte sognekirkegårde inden for voldene. Endnu i 1840'erne havde hvert enkelt sogn sin afgrænsede kirkegård, dels på »Gamle Kirkegaard« (i dag benævnt afsnit A), dels på »Ny Assistens Kirkegaard« (i dag benævnt afsnit B-G), som blev anlagt ved udvidelsen i 1805. »der samles alle Veie« omtrentligt citat fra N.F.S. Grundtvigs salme »Her mødes alle Veie« (1824), hvor første strofe lyder: »Her mødes alle Veie, / Paa Gravens bratte Rand; / Her er vort sidste Leie / i Skyggers mørke Land; / Her synke alle Hænder, / Her visner Glædens Krands, / Her samles Muldets Frænder, / Her jordes Støvets Glands.« Salmen blev optaget som nr. 612 i Evangelisk-kristelig Psalmebog, til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt, Kbh. 1845, ktl. 197; nærmere bestemt i det deri indeholdte Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog. Ved Kongelig Resolution af 20de Febr. 1845 autoriseret til Brug i de Menigheder, som maatte ønske at afbenytte det, Kbh. 1845, hvori Grundtvig havde fået optaget fire salmer. »Muldets Frænder« dvs. muldets slægtninge, menneskene, der er skabt af jord og bliver til jord (). Udtrykket er et citat fra Grundtvigs ovenfor anførte salme (). Blodsforvandte blodbeslægtede, kødelige slægtninge. de ere af eet Muld dvs. af samme jord. Der hentydes til begravelsesritualet: »Af Jord est du kommen. / Til Jord skal du blive. / Af Jorden skal du igien opstaa«, Dannemarkes og Norges Kirke-Ritual, Kbh. 1762, s. 328. I slutordene i den forbandelse, Gud udtalte over Adam efter syndefaldet, hedder det: »du er Støv, og skal blive til Støv igien«, 1 Mos 3,19 (GT-1740); nyere oversættelse skriver 'jord' for 'støv'. tage Sigte paa om indstilling af våben: sigte på. »mætter med Uro,« hentyder til Job 7,4, hvor Job siger: »Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: naar skal jeg staae op? og naar faaer Aftenen naaet sit Maal? og jeg blev mæt af Uroligheder indtil Tusmørket« (GT-1740). opgiver stiller. Vederqvægelse forfriskning. Alens . Indsidder beboer, også: person, der altid er hjemme. gjækkende spillende et puds, drillende. tilforladeligt pålideligt, til at stole på. Vidtløftighed forvirring. føre en egen Regning for holde et eget regnskab med. indflyder paa har indflydelse på, indvirker el. influerer på. den Kunst, i Samtale med En at gjøre Dig til »Ingen« hentyder formentlig til 19. sang, v. 364-413 af Homers Odysséen, hvor Odysseus og hans mænd er fanget i kyklopen Polyfems hule, og hvor Odysseus siger, at hans navn er »Ingen«. Da den blindede kæmpe senere råber om hjælp og de tililende kykloper spørger, om nogen vil gør ham fortræd, svarer han: Ingen! Og så går de igen. Jf. Homers Odyssee, overs. af Chr. Wilster, bd. 1-2; Kbh. 1837; bd. 1, s. 125f. Der hentydes formentlig også til Sokrates' () samtalekunst. Mislighed tvivl, betænkelighed. bliver (...) aabenbar giver sig til kende, bliver synlig. underfundig listig, snedig. »Græd saa sagteligen ... til Rolighed«, siger Sirach (22, 12) citat fra Sir () 22,12: »Græd saa sagteligen over en Død, for han er kommen til Roelighed, men en Daares Levnet er værre end Døden« (GT-1740); i nyere bibeloversættelser svarende til Sir 22,11. tager (...) paa tager til. i Øieblikket i et øjeblik, en kort stund. aflader holder op, ophører. nogle Ord af Davids Psalme ... min ypperste Glæde« citat fra Sl 137,5-6 i Det Gamle Testamentes poetiske og prophetiske Skrifter () bd. 1, s. 314; SK skriver »Dig« for »Jerusalem« og »ihukommer Dig« for »kommer dig ihu«. – Davids Psalme: Der er en lang jødisk og kristen tradition for at opfatte den israelitiske kong David (o. 1000-960 f.Kr.) som forfatter af de 150 salmer i Salmernes Bog i GT, skønt hans navn kun optræder i overskriften til 73 af dem. Betegnelsen 'Davids Salmer' for Salmernes Bog blev indført af Luther i hans bibeloversættelse; herfra blev den overtaget af reformationstidens da. bibler, blev videreført af de hus- og rejsebibler, der udkom fra 1699 til 1802, og vandt således indpas i den kirkelige og folkelige tradition. Sømmeligheds anstændighed, tilbørlighed. uoptugtede som ikke er tøjlet, udisciplinerede. aabenbart synligt, åbenlyst. have ligefrem direkte have. Skjønsomhedens påskønnelsens. indviet til Erindring helliget erindringen, i erindringens tjeneste. i den Forstand som Landmanden siger det, saa nedslaaende hentyder til udtrykket 'nedslået' i betydningen: slået til jorden, omstyrtet, der specielt brugtes om afgrøder, der var ødelagt af stærk nedbør, fx »Hagel kunde nedslaae Landmandens Afgrøder«, Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 83,18f. uden Opløsningens undtagen, bortset fra. Vel sandt sandt nok. vistnok helt sikkert, ganske givet. ordentligviis almindeligvis, for det meste. afnøde få en til at gøre noget, aftvinge, affordre. Enken bestormer . nøder tvinger, nødsager, afkræver. bringe (...) i Anslag regner med, tager i betragtning. betræffende med hensyn til, angående. ligger i sin Grav med tre Alen Jord over sig if. reglement for Assistens Kirkegård af 15. feb. 1805, § 6, skulle gravene være mindst 3 alen dybe. – Alen: . Nøden (gøren) opfordring. ved Hensynet med, i kraft af. han bestormer Dig ikke som Enken Dommeren hentyder til Luk 18,2-5, hvor Jesus fortæller lignelsen om enken og den uretfærdige dommer: »I en by var der en dommer, som ikke frygtede Gud og var ligeglad med mennesker. I samme by var der en enke, og hun kom gang på gang til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart! Længe ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: Selvom jeg ikke frygter Gud og er ligeglad med mennesker, vil jeg dog hjælpe denne enke til hendes ret, fordi hun volder mig besvær; ellers ender det vel med, at hun kommer og slår mig i ansigtet.« Forsigtighedsmidler el. forsigtighedsregler, dvs. foranstaltninger, der træffes for at forebygge et el. andet; sml. klogskabsregler (). er (...) til Sinds har i sinde. græde lidt i Avisen paa Begravelsesdagen hentyder til dødsannoncerne i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, også kaldet: Adresseavisen. passer paa giver agt på, sørger for. saa vist så sandt, visseligt. agt (...) paa læg mærke til, iagttag, betænk. i Tidens Længde efter en vis tids forløb, i årenes løb, gennem tiden. de Dødes Have dvs. kirkegården; på SKs tid benyttet om Assistens Kirkegård (). Underfundighed listighed, svigefuldhed, skælmeri. Skalkagtighed skælmeri, gavtyvestreger. besynderligt sælsomt, underligt. Spænding spændvidde. Skilsmissens adskillelsens. svære tunge, trykkende, besværlige. Ordsproget siger jo: ude af Øie, ude af Tanke el. 'ude af øje, ude af sind', dvs. hvad man ikke ser, glemmer man. Ordsproget findes bl.a. optegnet i Dansk Ordbog, udg. af Videnskabernes Selskab, bd. 5, Kbh. [1826], s. 18 (artiklen 'Øie'), samt som nr. 12.060 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 607. det er det vil sige. lægger (...) Mærker indsætter bogmærker. ligegyldig (...) derved indifferent over for det, ligeglad dermed. formeentlige tilsyneladende, påståede. allehaande al slags, alskens. det da saa således. mærkelig mærkbar, betydelig. Affølge følge, konsekvens, virkning. Skilsmisse skel, adskillelse. tager (...) paa begynder at ytre sig stærkt, voldsomt. »ham tager man ikke igjen hvor man sætter ham,« betegner dels et foranderligt sind, en ubestemt karakter, dels – som her – at en ikke er så let at narre, men er klogere, end han ser ud til. Ordsproget findes optegnet i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 405. forhaabentligen som man kan forvente, venteligt. afsluttet dels: som er færdig, færdiggjort, fuldstændig, evt. med bibetydningen: som har 'afsluttet', dvs. opgjort, sit regnskab med Gud; dels: som er adskilt fra forbindelse og sammenhæng med andre. snurrige usædvanlige, besynderlige. Medlevende samtidige. overgive overlade (til sin skæbne). hvo hvem. minder Dig påminder. forraade røbe, afsløre. skulle vel skal visselig. Snildhed klogskab, listighed, dygtighed. som for at lade for at lade som. Saa gaae da hen og udøv den spiller på Luk 10,37 (). forviklede indviklede, sammensatte. det er Pligt at elske de Mennesker, vi ikke see, men ogsaa dem vi see hentydning til fjerde overvejelse i første følge: »Vor Pligt at elske de Mennesker, vi see«, s. 155-174. anprise lovprise, også: anbefale. »At sige det er ingen Kunst, men at gjøre det.« ordsproget findes optegnet som nr. 5143 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 573. dog vel sandelig. splidagtig som medfører splid (ved at gøre en forskel gældende). misundelig paa sig selv det skinsygt at våge over sig selv (sin ejendom) og ikke unde andre noget. tilgavns fuldt ud, grundigt. Adspredelse dels: forstyrrelse, distraktion, afledning, dels: forlystelse. i Stigen i stadig stigende styrke. hvis fornødent skulde gjøres hvis det blev nødvendigt, påkrævet. klarer opklarer, forklarer. i sidste Grund i sidste instans, til syvende og sidst. vidtløftig som har stor udstrækning, omfattende. Mislighed uoverensstemmelse, misforhold, vanskelighed. betræffende angående. arbeider over overanstrenger. sprengt ødelagt, skadet, nedbrudt (pga. fysisk overanstrengelse). overarbeider overanstrenger. naar saa er når det forholder sig således. undgaaet ham forbigået (hans opmærksomhed). forsøge prøve (prøves i), erfare. at tabe Livet for at vinde det hentyder til Mark 8,35 (). velbefarne egl. om søfolk: meget berejste; velbevandrede, erfarne. heelbefarne egl. om en matros, som har sejlet i 36 måneder og i den tid gjort nogle længere rejser, modsat 'halvbefaren' (); erfarne, øvede. »Skriv!« »For hvem?« »For de Afdøde, for dem, Du har elsket i en Fortid!« SKs oversættelse af slutningen på syvende fragment i den ty. polyhistor J.G. von Herders »Vom Unterschiede der alten und neuen Völker in der Poesie, als Werkzug der Kultur und Humanität betrachtet« (svarende til nr. 45 i »Ideen zur Geschichte und Kritik der Poesie und der bildenden Künste. In Briefen. 1794-1796«), i Johann Gottfried von Herder's sämmtliche Werke. Zur schönen Litteratur und Kunst bd. 1-20, Stuttgart og Tübingen 1827-30, ktl. 1685-1694; bd. 16, 1829, s. 114: »'Schreibe!' sprach jene Stimme und der Prophet antwortete: 'für wen?' Die Stimme sprach: 'schreibe für die Todten! für die, die du in der Vorwelt lieb hast'. – 'Werden sie mich lesen?' – 'Ja: denn sie kommen zurück, als Nachwelt'.« SK har excerperet passagen i journaloptegnelsen JJ:7 (1842), i SKS 18, 146, og har senere udarbejdet passagen på dansk til et (ubenyttet) motto til Frygt og Bæven, jf. journaloptegnelsen JJ:133 (1843), i SKS 18, 183. have en Almægtig til sin Medarbeider spiller på det udtryk at være 'Guds medarbejder' (). – en Almægtig: . naar han er Din Medhjælper, saa kan Du formaae Alt spiller på Fil 4,13, hvor Paulus skriver: »Alt formår jeg i ham [Gud], der giver mig kraft.« frister indbyder (redskabet) til, tiltaler. kommer (...) paa En kommer over en, angriber el. overmander en. »70,000 Favnes Dyb« et udtryk lanceret af Frater Taciturnus i Stadier paa Livets Vei (1845), i SKS 6, 411f., 433f. og 439, og senere brugt af Johannes Climacus i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 131, 187, 212 og 263. – Favne: Indtil metersystemet i 1907 blev indført i Danmark, og de tidligere måleenheder ved lov blev afskaffet 1916, var 'favn' en officiel måleenhed, svarende til 1,88 m. Gud, som er Kjerlighed jf. 1 Joh 4,7-8 () og 4,16 (). Den mægtige Keiser i Østen ... dagligt om et bestemt Foretagende . nidkjer paa sig selv strengt vogtende over sig selv (). det Forskyldte det, som man har gjort sig skyldig i. det er det vil sige. det halvfjerdsinstyvende Aar . Thi for Digteren er dog Forholdet ... som en Spøg sigter i alm. til den såkaldte apostrofe, dvs. digterens indledende påkaldelse af en fraværende instans, som skal bistå ham i sit forehavende. Det kan være en påkaldelse af muserne i traditionen fra Homers Iliaden og Odysséen, eller det kan være påkaldelse af forskellige guder, naturobjekter, afdøde, tænkte eller abstrakte størrelser. – begeistrende: inspirerende. Naturbegavethed kunstneriske geni. ret kunde virkelig, for alvor. vidunderligt dels: på skønneste vis, dels: forunderligt, underfuldt. Hvo Hvem. derhos desuden, tillige. vinde Menneskene for den . Forligelighed forsonelighed, forenelighed, fordragelighed. en unyttig Tjener hentyder til Luk 17,10, hvor Jesus siger til apostlene: »Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre.« griber feil griber forkert, tager fejl. hildedes besnæredes, forblindedes. ligesom man i en enkelt Time besøger den kongelige Majestæt SK havde selv i 1847 fået foretræde for kong Christian VIII; første gang 13. marts på Amalienborg Slot, hvor kongen om formiddagen havde hele 31 i audiens; dernæst 18. juli – og senere igen 3. okt. – på Sorgenfri Slot. SK har beskrevet sine besøg i journaloptegnelsen: NB9:41-43 (1849), i SKS 21, 219-227. allehaande alle mulige, alskens. bedaarende betagende, fortryllende; vildledende, bedragende. Vel siger, selv en Apostel ... »men for Gud ere vi aabenbare« sigter til 2 Kor 5,11, hvor Paulus skriver om forligelsens tjeneste: »Efterdi vi da kiende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for Eders Samvittighed« (NT-1819). – Apostel: dvs. Paulus (). frygtagtige frygtsomme, ængstelige. Derfor siger den samme Apostel ... »saaledes tale vi ... som Christi Apostle.« citat med udeladelser fra 1 Thess 2,4-6, hvor Paulus skriver om sin forkyndelse, der trodser de plager og den mishandling, han har været udsat for: »ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at betroes Evangelium, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hierter. Thi hverken omgikkes vi med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gierrighed; Gud er Vidne. Vi søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af Eder, eller af Andre, endog vi kunde have været Eder til Byrde, som Christi Apostler« (NT-1819). – med Paaskud for Gjerrighed: med fordækt griskhed (NT-1992). – og ikke: heller ikke. – Ære af: anerkendelse af (NT-1992). – enddog: skønt. han med Rette kunde have fordret det som Christi Apostel . vistnok visselig, sandelig. tilladeligt forsvarligt, i orden. om det saa var at sætte Livet til ved at blive henrettet som det efter traditionen var tilfældet med Paulus og en række andre apostle. vinde Sandheden dem vinde dem for sandheden. overmægtigt som har overmagten, overtaget; overlegent. fornem ophøjet, hovmodig. formentlig tilsyneladende. Tænkernes Tid synes at være forbi! formentlig i betydningen: de tænksommes el. eftertænksommes tid er forbi, jf. SKs kladde, hvor det hedder: »Denne Uegennyttighed er især fornøden i disse Tider. Tænkernes Tid er forbi – alt skal meddeles paa en halv Time i en Forsamling som spilder igjen den halve Tid ved Bifald og Mishag. O, at jeg dog engang kunde mane en saadan uegennyttig Skikkelse frem for denne Slægt der dog maaskee ikke har Tid til at see paa den« (Pap. VIII 2 B 58,9). I journaloptegnelsen NB:4 (1848), i SKS 20, 352, hedder det: »Jeg har (i Kjerlighedens Gjerninger) bemærket: Tænkernes Tid er forbi. Snart maa man sige: Tankernes Tid er forbi.« Taalmod tålmodighed. høimodige ædle, storsindede. »Mennesket er« atter blevet »Alts Maal« dvs. menneskets er altings målestok el. kriterium. Der hentydes til den gr. sofist Protagoras' (o. 490-420 f.Kr.) såkaldte 'homo mensura-tese', som bl.a. er anført i Platons dialog Theaitetos, 152a, hvor det hedder, at »et Menneske er den afgørende Maalestok for alt, for det virkelige som virkeligt, og for det uvirkelige som uvirkeligt« (Platons Skrifter () bd. 6, s. 106); i ty. oversættelse: »der Mensch sie das Maass aller Dinge« (Platons Werke, overs. af F. Schleiermacher, bd. 1-6, Berlin 1804-28, ktl. 1158-1163; bd. 2,1, 2. udg., 1818, s. 205). SK diskuterer sætningen i Om Begrebet Ironi (1841), i SKS 1, 251f., noten, samt i Philosophiske Smuler (1844), i SKS 4, 244; se kommentarerne hertil. beleiligt på et egnet, passende tidspunkt. Flyveskrift lille trykt skrift el. pjece, hvis indhold er afpasset efter tid og lejlighed. nedsættes ansættes til en lavere kurs. om at behage Gud, som Apostelen siger sigter til 1 Thess 4,1, hvor Paulus skriver: »I Øvrigt, Brødre, bede og formane vi Eder i den Herre Jesu, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør Eder at omgaaes og tækkes Gud, I derudi maatte ydermere tiltage« (NT-1819). hine Herlige . sammenløbne som er stimlet sammen ved et opløb. Det er ganske som det var paa Socrates Tid ... det var Socrates,« sigter til Platons fremstilling i Sokrates' Forsvarstale, 24a-25a, hvor Sokrates () i forbindelse med det anklagepunkt, at han fordærver de unge, vil have den modvillige anklager, Meletos, til at fortælle, hvem der da forbedrer ungdommen: »Jeg beder dig atter, min kære Meletos, svar os dog paa Spørgsmaalet: hvem gør de Unge bedre? – 'Lovene!' – Ja Tak, men det var ikke det, jeg spurgte om, min Ven. Hvilket Menneske gør de Unge bedre (at dette Menneske først og fremmest maa kende Lovene, er en Sag for sig)? – 'Det gør Dommerne her, Sokrates.' – Forstaar jeg dig ret, Meletos, disse Dommere her er i Stand til at opdrage de Unge og gøre dem bedre? – 'Ja!' – Gælder det dem allesammen eller kun en Del af dem? – 'Dem alle!' – Det var dog glædeligt; tænk, at der virkelig er saa mange Mennesker, der forstaar at opdrage og gavne de Unge! Men jeg spørger dig videre: gælder det ogsaa Tilhørerne her? – 'Ja!' – Og Raadsmedlemmerne? – 'Ja!' – Men hør nu, Meletos, mon det skulde være Folkeforsamlingsmedlemmerne, der ødelægger de Unge? Eller gør de dem ogsaa bedre, allesammen? – 'Ja!' – Altsaa samtlige Athenæerne forstaar at gøre de Unge til gode og dygtige Mænd, jeg alene undtaget! Jeg alene ødelægger dem. Er det det, du mener? 'Ja akkurat!' – Det er en haard Dom, du har fældet om mig, Meletos!« (Platons Skrifter () bd. 1, s. 274. – Socrates: (o. 470-399 f.Kr.) er ved siden af Platon og Aristoteles den berømteste gr. filosof. Efter sin langvarige, altid gratis filosofiske aktivitet blev han anklaget for at forråde Athen, for at antage andre guder end de af staten anerkendte og for at forføre og fordærve ungdommen. En folkedomstol dømte ham til døden og lod ham henrette med et bæger gift. Sokrates efterlod sig intet skriftligt, men hans karakter, samtalekunst og metode er skildret af især hans filosofiske elev Platon (se SKS K1, 179f.) samt af de to samtidige forfattere Xenophon (i fire skrifter, se SKS K1, 166) og Aristofanes (i en komedie, se SKS K1, 249f.). SK omtaler ofte Sokrates som 'hiin (Oldtidens) eenfoldige Vise'. Særlinger . godtkjøbs som er billigt, letkøbt. Aflad fra ophør med at gøre, unddragelse fra. slumpe til opnå ved et tilfælde, lykketræf. Udviklede fremførte, udredte. for Alt frem for alt. Klogskabsregler leveregler, der udtrykker klogskab, el. som udtrykker kloge forbehold og maner til forsigtighed. vel endog måske tilmed. Aflad fritagelse, eftergivenhed. »at Kjerlighed til Gud er Had til Verden« spiller på Jak 4,4: »I Hoerkarle og Hoerqvinder! vide I ikke, at Verdens Venskab er Guds Fiendskab? Derfor, hvo [den] som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fiende« (NT-1819), hvilket svarer til Luthers oversættelse: »Ihr Ehebrecher und Ehebrecherinnen, wisset ihr nicht, daß der Welt Freundschaft Gottes Feindschaft ist? Wer der Welt Freund seyn will, der wird Gottes Feind seyn«, jf. Die Bibel nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luthers (). Den gr. tekst indeholder imidlertid ordene ϕιλία (philía, kærlighed, venskab) og ἔχϑϱα (échthra, fjendskab, had), jf. Novum testamentum graece (), hvorefter den pågældende passage kan gengives: »at kærlighed til verden er had til Gud«. Sml. også fx Luk 14,26 og Joh 12,25. i Indbildningens Verden forestillingen el. fantasiens verden. skaffe gøre. hiin Oldtidens eenfoldige Vise ... og den Skjønne sigter først og fremmest til Sokrates' () fremstilling af kærlighedens (Eros') væsen i Platons Symposion (201d-212a), hvor han i sit referat af, hvad Diotima lærte ham om elskovskunsten, karakteriserer Eros som den, der søger skønhed (jf. Platons Skrifter () bd. 3, s. 123-134). han var den styggeste Mand i hele Folket I Platons dialog Symposion, 214e-222b, beskriver Alkibiades Sokrates' () ydre, der minder om en silén, dvs. et af de gamle, tykke, skaldede og braknæsede væsener i Dionysos' følge, men tilføjer, at Sokrates' indre derimod rummer en guddommelig skønhed (jf. Platons Skrifter () bd. 3, s. 138-146). Sokrates beskriver selv sit ufordelagtige udseende i 5. kap. af Xenofons Symposion, idet han dog her får vendt det hele til en fordel (). Jf. også Om Begrebet Ironi (1841), SKS 1, 256f. noten, hvor SK knytter an til en litteratur, der særligt har interesseret sig for Sokrates' grimhed. man undgaaer jo ... hængt Mands Huus talemåde 'man skal ikke tale om strikken i hængt mands hus', dvs. man skal passe på med ikke at sige noget, der kan støde den, man taler med; findes optegnet som nr. 4194 i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 1, s. 466; sml. nr. 1291 i N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld (), s. 49. endsige så meget mere. han var sær og besynderlig . rev (...) hen rev med, henrykkede. en skjøn Næse (hvad han ikke havde if. traditionen skulle Sokrates () have haft en uskøn braknæse, hvilket også fremgår af Xenofons Symposion, kap. 5 (). bedrøvet hans Aand . besveeg bedrog. geraade komme, ende. et Folk, som kjerlige Talere kalde Kjerligheds-Folket I journaloptegnelsen NB2:188 (1847), i SKS 20, 215, har SK noteret: »I det om Kjerligheds-Folket ligger tillige et Hib til Grundtvig; thi det er dog egl. Anmasselse, at et enkelt Folk vil kalde sig 'Kjerligheds-Folket', det er forfængeligt og selvkjerligt.« N.F.S. Grundtvig bruger udtrykket fx i Europa, Frankrig og Napoleon, en dansk historisk Betragtning, Kbh. 1815, hvor han taler om danskerne som »Kiærligheds Folket«, s. 96 og s. 161, og om »Kiærlighedens Kraft«, der findes i »Danmarks Saga«, og om »tonende Beviser paa den Danske Kiærligheds Kraft« i »Kiæmpeviserne«, s. 163. vistnok ganske givet, visseligt. drive det igjennem drive det til, presse det igennem. blive udmærket ved en Prøve dvs. få højeste karakter ved eksamen. han førte dog ogsaa stundom en anden Tale ... om det at elske den Stygge Der sigtes formentlig til Xenofons Symposion, hvor deltagerne taler om, hvad de er stolte af ved sig selv. Kritobulos er stolt af sin skønhed, da den fx langt lettere og uden ord kan få en til at give ham et kys, end Sokrates' forføreriske tale ville kunne (kap. 4,18). »'Hvordan det?' spurgte Sokrates. 'Du praler, som om du også var smukkere end jeg!' 'Ja, det ved Zeus!' sagde Kritobulos, 'ellers skulle jeg være den grimmeste af alle silenerne i satyrstykkerne' (Sokrates lignede faktisk en silen meget.) 'Ja, ja', sagde Sokrates, 'bare du nu husker at stille op til skønhedskonkurrence med mig, når de kommende indlæg er nået raden rundt« (kap. 4,19-20). Da skønhedskonkurrencen begynder, siger Kritobulos til Sokrates: »Forklar så, hvordan du er smukkere end jeg – hvis du kan finde på noget klogt at sige«, idet han tilføjer: »Er der ikke én, der sætter en lampe hen ved siden af ham?« (kap. 5,2) I sin procedure får Sokrates snart Kritobulos til at erklære, at »hvis tingene er godt fremstillet til det, vi har købt dem for, eller fra naturens side er gode til det, vi har brug for, så er de smukke« (kap. 5,4). Herefter lyder det: »'Ved du, hvad vi skal bruge øjene til?' 'Til at se med, selvfølgelig!' 'I så fald må allerede mine øjne være smukkere end dine.' 'Hvordan det?' 'Jo, for dine ser kun lige ud, mine ser også ud til siden, fordi de er udstående!' 'Mener du så, at krebs er de mest 'skønøjede' dyr?' 'Helt bestemt', sagde han, 'for de har fra naturens side fået øjne, der er optimalt indrettet.' 'Så siger vi det', sagde Kritobulos, 'men hvad for en næse er smukkest, din eller min?' 'Jeg tror det er min', sagde Sokrates, 'hvis altså guderne har lavet næser på os, for at vi skal kunne lugte. Dine næsebor kigger jo ned i jorden, mens mine vender opad, så de kan modtage lugte fra alle sider.' 'Hvordan skulle en braktud dog være pænere end en lige næse?' 'Fordi den ikke sidder i vejen, men lader øjnene se lige hen på det, de vil. Men en høj næse har nærmest som en provokation skilt øjnene fra hinanden med en mur.' 'Jeg giver mig med hensyn til munden!' sagde Kritobulos, 'for hvis den er lavet for at kunne bide noget af, så kan du nok tage meget større mundfulde end jeg! Når du nu har så tykke læber, tror du så ikke også, at dine kys er meget blødere?' 'Efter dit ræsonnement har jeg åbenbart en grimmere mund end et æsel! – Men mener du ikke, at dette her er et bevis på, at jeg er smukkere end du er: najaderne, som dog er gudinder, føder silener, der ligner mig mere end dig?' Kritobulos svarede: 'jeg kan ikke modsige dig længere! Lad så de stemmesten blive delt rundt« (kap. 5,5-8). Dommerne stemte på Kritobulos. Jf. Xenofon Symposion, overs. af Chr. Gorm Tortzen, [Valby] 1994. Sml. journaloptegnelsen NB2:78 (1847), i SKS 20, 173. saavist så sandt, sandelig, visselig. Det er »Næsten«, som man skal elske . skikket til egnet til. lystes ved glædes ved, har fornøjelse af. en Sviig en illusion, et bedrag. tager (...) forfængelig anvender (noget) på en sådan måde, at det misbruges el. gøres til ingenting. vistnok rigtigt nok, sandt nok. dog vel sandelig. i det foreliggende Skrift . »mange Gange og paa mange Maader« hentyder til talen om Guds søn i Hebr 1,1: »Efterat Gud fordum havde talet mange Gange og paa mange Maader til Fædrene ved Propheterne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen« (NT-1819). anprise lovprise, anbefale. Apostelen Johannes talende: »I Elskelige, lader os elske hverandre.« citat fra 1 Joh 4,7 (NT-1819). – Apostelen Johannes: . skulle skal. her og hisset fast udtryk: på jorden og i himlen (evigheden). Kjende paa kendetegn på. Kjerlighedsbudet er det gamle Bud, som altid bliver nyt hentyder til 1 Joh 2,7-8: »Brødre! jeg skriver Eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have havt fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt fra Begyndelsen. Atter skriver jeg Eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i Eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede« (NT-1819). i mindste Maade i ringeste grad. udtjente som har udstået sin lære- el. tjenestetid, især om embedsmand, der er blevet emeritus. et Leflerie en overfladisk, letsindig adfærd. løbe af (...) Skole afslutte sin skolegang, afbryde sin læretid. det christelige Lige for Lige, Evighedens Lige for Lige I journaloptegnelsen NB2:8 (1847), i SKS 20, 140f., har SK noteret: »Det christelige Lige for Lige: / Taler. / Christendommen har afskaffet: Øie for Øie og Tand for Tand [], vendt Forholdet om, og saa indført et Lige for Lige: som Du forholder Dig til Mskene saa forholder Gud sig til Dig []. / Tilgivelse er Tilgivelse / (tilgiver saa skal og Eder tilgives []. / tilgiv os vor Skyld som vi tilgive [].) / Det at dømme en Anden er at dømme sig selv []. / Naar Du i Livet forliger Dig med din Uven – da offrer Du for Alteret Gud Din Gave []. / I det N.T. fremstilles det som var det en anden Gave han offrede: gak først hen og forliig Dig, og kom saa at offre Din Gave [].« dog vel sandelig. kjelen blødsøden, indmigrende. blødagtige som styres af magelighed. Kjød og Blod . fabelagtig som ligner en fabel, skrøne, usandfærdig fortælling. han var og er Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab sigter til 1 Kor 1,22-24, hvor Paulus skriver om korsets dårskab og Guds visdom: »For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger.« det er det vil sige. Christendommen har afskaffet det jødiske Lige for Lige »Øie for Øie og Tand for Tand« hentyder til Jesu tale om gengældelse i bjergprædikenen, Matt 5,38-42: »I har hørt, at der er sagt: 'Øje for øje og tand for tand.' Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig.« Med »det jødiske Lige for Lige« sigtes til 2 Mos 21,23-25: »Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme.« Jf. også 3 Mos 24,20 og 5 Mos 19,21. ethvert Dit Forhold ethvert af dine forhold. han dog skal blive i Verden, og i Jordlivets Forhold, som de ere ham anviste hentyder til Luthers lære om livet i kald og stand, som fx kommer til udtryk i kap. 2, »Om Guds Gierninger«, afsnit 2, § 4, i Balles Lærebog (), s. 24: »Enhver bør ansee den Stand, hvori han er sat, som et Kald af Gud, til at stifte den meeste og bedste Nytte, der efter Omstændighederne kunde ved ham tilveiebringes.« Her henvises til 1 Kor 7,20, hvor Paulus skriver: »Hver blive i den Stand, som han er kaldet udi« (NT-1819). Underretten dvs. en domstol i første instans, hvorfra der kan appelleres til højere instanser; svarende til byretten. skaffe gøre. Evangelium af gr. euangelion, glædeligt budskab; udtrykket bruges dels om det kristne budskab, dels om de enkelte evangelieskrifter. Naar der saaledes siges til Høvidsmanden fra Capernaum »Dig skee, som Du troede« citat fra slutningen af beretningen om officeren i Kapernaum, Matt 8,5-13: »Men der Jesus gik ind i Capernaum, traadte en Høvedsmand til ham, bad ham og sagde: Herre, min Dreng [tjener] ligger hiemme værkbruden [lam], og pines svarligen [svært]. Og Jesus sagde til ham: jeg vil komme og helbrede ham. Og Høvedsmanden svarede og sagde: Herre! jeg er ikke værd, at du skal gaae ind under mit Tag; men siig ikkun [kun] et Ord, saa bliver min Tiener helbredet. Thi jeg er og [også] et Menneske, som staaer under Øvrighed, og haver Striidsmænd under mig; og siger jeg til denne: gak! saa gaaer han; og til den anden: kom! saa kommer han; og til min Tiener: giør det! saa giør han det. Men der Jesus det hørte, forundrede han sig, og sagde til dem, som fulgte: sandelig siger jeg Eder, end ikke i Israel haver jeg fundet saadan Tro. Men jeg siger Eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester, og sidde tilbords med Abraham og Isaak og Jakob i Himmeriges Rige. Men Rigets Børn skulle udkastes i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel [tænderskæren]. Og Jesus sagde til Høvedsmanden: gak bort, og dig skee, som du troede! og hans Dreng blev helbredet i den samme Time« (NT-1819). – Høvidsmanden: el. høvedsmanden, officeren. skjøndt skønt, uagtet. har taget i Betænkning har haft betænkeligheder ved, har tøvet med. udelukke de Frygtagtige fra Guds Rige ... de Frygtagtige udelukke sig selv hentyder til 1 Joh 4,18 (). – Frygtagtige: frygtsomme. i disse Tider, hvor der i Stats-Forholdene er saa megen Tale om Sikkerhed og Sikkerhed sigter formentlig til spørgsmålet om hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og især Slesvigs (Sønderjyllands) statsretlige tilhørsforhold til Danmark, som man i 1840'erne mente truet af et udbredt ty. ønske om dets tilslutning til Det Tyske Forbund. Stænderforsamlingerne i Roskilde og Viborg havde ytret tvivl om, i hvilken udstrækning hertugdømmerne var omfattet af Kongelovens arvebestemmelser og således bundet til den da. krone; en arvefølgekommission blev nedsat, og på baggrund af dens undersøgelse konkluderede kongen i et åbent brev af 8. juli 1846, at Kongeloven ubetinget gjaldt i hertugdømmerne Slesvig og Lauenborg, mens arveretten til en del af Holsten ikke lod sig bestemme lige så sikkert. Den nationalt sindede liberale opposition lod sig ikke betrygge af det åbne brev, men fordrede sikkerhed for Slesvigs udelte tilhørsforhold til Danmark. overfører man vel tilsidst ... lader Daaben være Sikkerheden hentyder formentlig til den omfattende diskussion om dåbens betydning, som blev ført i Danmark i perioden 1840-45, og hvor bl.a. grundtvigianerne gjorde dåben til det afgørende. SK har flere gange berørt debatten, fx i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 49 (se kommentaren hertil). Gud lader sig ikke spotte . høit ophøiet i Himmelen spiller på Kristushymnen i Fil 2,5-11, hvor Paulus skriver i v. 9-11: »Derfor haver og [også] Gud høit ophøiet ham, og skienket ham et Navn, som er over alt Navn; at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen, og paa Jorden og under Jorden, og hver Tunge skal bekiende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære« (NT-1819). Fortjenstligt fortjenstfuldt. understaaer sig understår sig i, vover, drister el. formaster sig til. erholder modtager, får. Troens Strid . forsøges prøves. Evangeliet er ikke Loven sigter til den paulinsk-lutherske lære om forholdet mellem lov og evangelium, hvor loven dømmer mennesket (Rom 7), og er en tugtemester til Kristus (Gal 3,23-24), mens evangeliet er det glædelige budskab om, at »Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror«, Rom 10,4. Eller med Balles Lærebog (), kap. 1, § 11: »Efter sit Hoved-Indhold bliver Guds Ord inddeelt i Loven og Evangelium. a) I Loven viser Gud os det Onde, som vi bør undflye, og det Gode, som vi maae lægge Vind paa, samt foreholder os Straf for det Onde til Advarsel, og Belønning for det Gode til Opmundring. b) Evangelium indeholder Guds Forjættelser om Synds Forladelse og Salighed ved Jesum Christum, som forløste Verden ved sin Lidelse og Død, samt foreskriver, i hvad Orden, og paa hvilken Maade, vi Mennesker skulle faae Deel i den af Christo os forhvervede Syndsforladelse og Salighed«, s. 9f. Der siges »tilgiver, saa skal Eder og tilgives.« citat fra Luk 6,37, hvor Jesus taler om at dømme andre: »forlader [tilgiv], saa skal Eder forlades« (NT-1819). Jf. også Fadervor, Matt 6,14: »Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, skal Eders himmelske Fader og forlade Eder« (NT-1819). Sml. Matt 18,35. – og: også. oprigtigt for Gud af ganske Hjerte hentyder til første del af kærlighedsbudet (). Gud tilgiver Dig ... som Du tilgiver Dine Skyldnere spiller på den femte bøn i Fadervor, Matt 6,12: »Og forlad os vor Skyld, som og [også] vi forlade vore Skyldnere!« (NT-1819). treven langsom, uvillig, træg. hvor skulde hvordan. Derfor er det at anklage ... Lige for Lige . – det er: det vil sige. Tjeneste-Menneske person i en tjenende stilling, især tyende. Brøde forseelse, forbrydelse. for Alt frem for alt. betræffende angående. at anklage en Anden er at anklage sig selv . Gud seer ligelig paa Alle . Der var engang en Forbryder ... blev der to Sager En kilde til historien er ikke fundet; SK anfører også historien i journaloptegnelsen JJ:495 (1846), i SKS 18, 304f. – Hunderdaler-Seddel: . – byttet: vekslet. – næste: tilstødende. – for Øvrigheden: dvs. til politiet. »hvi seer Du Splinten i Din Broders Øie, men Bjelken i Dit eget bliver Du ikke vaer?« frit citat fra Matt 7,3 (); i NT-1819 hedder det: »Men hvi seer du Skiæven [splinten], som er i din Broders Øie, men Bielken i dit Øie bliver du ikke vaer?« – hvi: hvorfor. En from Mand har fromt fortolket ... Splinten i Din Broders sigter til en passage i Abraham a Sancta Claras () Grammatica Religiosa oder geistliche Tugend-Schule (1699), i Abraham a St. Clara's Sämmtliche Werke bd. 1-22, Passau 1835-54, ktl. 294-311; bd. 15, 1845, s. 148: »Hieraus sagt der heilige Dorotheus Serm. 6, sey abzunehmen, dass unser Heiland die Sünde des Nächsten verglichen habe einem Splitter; das Urtheil aber über selbige habe er verglichen einem Balken: also sündiget viel gröber derjenige, so den Sünder urtheilet, als wann er die Sünde des verurtheilten Menschen selbst beginge; dahero fährt der mehrgemeldte heilige Mann fort, und sagt: eine so schwere Sünde ist es, seinen Nächsten richten, dass selbige schier alle Sünden an Bosheit übertreffe.« I SKs eget eksemplar er sætningen understreget med blyant (KA, E pk. 1). I sin kladde (Pap. VIII 2 B 66) har SK skrevet: »ad Lige for Lige. / Bjelken i Dit eget Øie er hverken mere ell. mindre end selve det at dømme om Splinten i den Andens Øie. / cfr. Abraham af S. Clara 15 Bd. p. 148 m: / altsaa mere end Lige for Lige.« gjør en Myg til en Elephant spiller på talemåden: 'Man skal ikke gøre en myg til en elefant', dvs. gøre stort væsen af en ringe ting; findes optegnet i E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat () bd. 2, s. 48. Gud er jo altid nærværende . Majestæts-Forbrydelse forbrydelse rettet mod Gud; i bibelsk sprogbrug er 'majestæt' en betegnelse for Gud. Det faste udtryk betegner egl. en forbrydelse rettet mod kongen; den takseredes if. Chr. V's Danske Lov (1683), som stadig var gældende, med den højeste straf (jf. 6. bog, kap. 4, § 1). falde paa få det indfald, finde på. saa i så fald, selv om det er således. som Andre gjøre mod Dig ... saaledes mod dem hentyder til lighedsprincippet 'øje for øje, tand for tand' ( og ). Sætningen spiller på den 'gyldne regel', Matt 7,12: »Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.« – pas (...) paa: give agt på, sørg for. som Du gjør mod Andre, ganske saaledes gjør Gud mod Dig . Samling koncentration. optager opfatter, reagerer på. uden dog at tage Dig ud af Verden hentyder til Joh 17,15 (). i sidste Grund i sidste instans, til syvende og sidst. Tager Du derimod ... »som en god og en fuldkommen Gave« spiller på Jak 1,17: »Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse« (NT-1819). Echo If. gr. og rom. mytologi holdt nymfen Ekko gudinden Juno hen med snak, når denne ville gribe ind i sin mands erotiske affærer, hvorfor gudinden straffede hende således, at hun nu kun kunne gentage, hvad andre sagde. Da den smukke yngling Narcissus, som Ekko havde forelsket sig håbløst i, forsmåede hende, skjulte hun sig i skoven og levede fra da af i ensomme grotter. Jf. Ovids Forvandlinger (Metamorphoses), 3. sang, 356-401. hvo hvem. tungthørende tunghør. sælge Aflad fritage. Udtrykket hentyder til den praksis inden for den katolske kirke, især i middelalderen, at sælge afladsbreve med syndsforladelse. veltugtede velopdragne. »kjerlingeagtigt« (1 Tim. 4, 7.) I 1 Tim 4,7 formaner Paulus Timotheus til at være en god tjener for Kristus: »Men sky de vanhellige og kierlingagtige Fabler; derimod øv dig selv til Gudfrygtighed« (NT-1819; NT-1992: »Men afvis de ugudelige myter, som ikke er andet end kællingehistorier. Øv dig i gudsfrygt«). tage den forfængelig anvende den på en sådan måde, at det misbruges el. gøres til ingenting. Frygt og Bæven . vist ogsaa sandelig.