]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB10 NB10 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun, Leon Jaurnow og Kim Ravn A pk. 14 A pk. 51 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1849 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2003 http://sks.dk/nb10/txt.xml 20100122 Karsten Kynde 1.4 NB10 d. 9 Febr. 49. 5. Journalen NB10. Optegnelse skrevet p&aa; forpermens inderside (NB10:2) og l&o-;s indkl&ae;bet lap p&aa; f&o-;rste blanke blad (NB10:3)Angaaende meget som i denne Journal findes om Forfatterskabet cfr Journalen NB11 p. 4. samt p. 126. Det st&o-;rre Forord til &anfbeg;en Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger&anfslut; kan dog ikke bruges, da det sv&ae;kker Virkningen af Afhandlingen No 3 (er det et Msk. tilladt at lade sig slaae ihjel for Sandheden) ell. og maatte i en Anm&ae;rkning i selve Forordet bem&ae;rkes, at just Aar 48 Katastrophe havde stillet Martyriet anderledes. blev jeg vel ved at v&ae;re produktiv (og har produceret, hvad jeg uden disse Smerter og en vis Melancholie ikke havde formaaet) men blev dog mere og mere fortrolig med at sinkes. Nu udkommer 2det Oplag af Enten &streg; Eller; men til det vil just &anfbeg;en Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger&anfslut; _{svare,&anfslut;}svare, og Udgivelsen svare til det Sving jeg maa gj&o-;re. Hvad jeg har f&ae;rdig bliver liggende. Det er Guld men maa bruges med stor Forsigtighed. Skulde Tiden af sig selv sp&o-;rge mig: hvo jeg da er? Saa vil jeg svare: at den skal have Lov til at ansee mig for hvad den vil; jeg mener, at have gjort Adskilligt for at forhindre den i at anslaae mig for h&o-;it, men mere kan jeg ikke gj&o-;re. Der er Noget, der forhindrer mig i at tale ganske uforbeholdent om mig selv, og derfor vil jeg heller ikke tale om hvad Overordl., der muligen kunde v&ae;re mig betroet; thi saa vilde dette blive usandt. For&o-;vrigt kunde &anfbeg;Bilagene&anfslut; til &anfbeg;Synspunktet&anfslut; meget godt udgives, og for sig selv. De ville da blive meget l&ae;ste. Overhovedet vil jeg nu og b&o-;r jeg mere vende mig ind i Samtiden. aNB Slutningen af Luthers Pr&ae;diken hos ham paa Fastelavns S&o-;ndag over 1 Cor. XIII, hvor han dog faaer ud, at Troen er h&o-;iere end Kjerligheden, er sophistisk. Overhovedet vil Luther altid blot fortolke Kjerlighed om Kjerlighed til N&ae;sten, ret lige som det ikke ogsaa var Pligt at elske Gud. Egentligen har Luther istedetfor Kjerlighed til Gud sat Troen, og saa kaldet Kjerlighed: Kjerlighed til N&ae;sten. S&o-;rgelige Overlegenhed i en vis Forstand! _{Om jeg til}Der er Ingen her hjemme der kunde opfatte mig saa _vigtigtvittigt som jeg. Og naar jeg saa gjorde det mundtligt til En, der derpaa stjal det og brugte det som Angreb mod mig: saa vilde, hvis jeg reclamerede det, hele Kj&o-;bstaden finde, at det var ganske i sin Orden. R. Nielsen vil formodl. nu gj&o-;re furore med hvad han v&ae;sentligen skylder mig. Det beroer paa, hvorvidt han redelig vil erkjende, hvad han skylder mig. Gj&o-;r han ikke det, saa vil han komme til at glimre. Her ligger Pr&o-;ven for hans _redelighedRedelighed. Vi ville nu see. &anfbeg;Forf&o-;rerens Dagbog&anfslut; maatte gaae forud for at belyse &anfbeg;_psyhpsychologisk Experiment.&anfslut; Dette sidste ligger nemlig i Confiniet mell. det Interessante og det Religieuse. Var nu Forf&o-;rerens Dagbog ikke gaaet forud, saa havde det vel endt med, at L&ae;severdenen havde fundet det interessant. Nu hjalp Forf&o-;rerens Dagbog, og man fandt det keedeligt &streg; ganske rigtigt; thi det er det Religieuse. Dette forklarer ogsaa Frater Taciturnus selv. Det jeg lider under er en vis Undseelighed blandet med en vis Stolthed. Jeg kan ikke i Forhold til det Endelige gj&o-;re mig Fordeel ell. see paa min Fordeel; jeg undseer mig ved at paatale, at man bedrager mig, jeg generer mig derved paa det andet Mskes Vegne. Og dog seer jeg det meget godt, men det er tillige en vis Stolthed, at det egl. er mig nok, at jeg har seet det. _DenDet om Adler kunde saa dog maaskee engang udgives s&ae;rskilt under Titlen: literair Anmeldelse, og her kunde saa det st&o-;rre Forord til &anfbeg;en Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger&anfslut; bruges. R. Nielsen forklarer mig stundom, at han holder den dybeste Hemmelighed over sit Forhold til mig &anfbeg;det er ham for inderligt til at han kan tale derom&anfslut;. Saa svarer jeg &anfbeg;det er smukt&anfslut;. O, han er paa sin Viis snild. Ja, et erotisk Forhold hvor begge Parter s&ae;tte lige meget ind, der er Taushed i den Forstand rigtig og priselig. Men En, der er Forfatter som R. N. er det, og aabenbart benytter hvad han faaer hos mig i sin Productivitet &streg; saa er det jo ganske nemt med denne Taushed. Mon han er saa hildet, at han ikke selv m&ae;rker dette, ell. han skulde mene, at jeg ikke m&ae;rkede det. Vi ville see. Nei &anfbeg;en saadan Extraordinair&anfslut; er jeg rigtignok ikke. Deels er jeg ikke collideret med det Bestaaende, men _&u;med det Almeen:Mskelige (en Lidelse som ofte er h&ae;ndt et ingenium) deels er jeg en Poeniterende; og endeligen det Extraordinaire ved mig er saa langt som muligt fra at v&ae;re bringe noget Nyt, at jeg lige omvendt just er beregnet paa at bevare det Bestaaende. Her seer jeg det nu ogsaa tydeligere, at det er rigtigt opfattet, at kun i en indslumret bl&o-;dagtig Tid skal jeg v&ae;re ell. er jeg Bev&ae;gelsen, Opv&ae;kkelsen (thi jeg er det idealere Bestaaende) men i Opr&o-;rs-Tider er jeg ganske tydeligt det Conservative. Det er ogsaa sandt, hvad R. Nielsen sagde, at Biskop Mynster paa en Maade ansaae mig for en Overdrivelse &streg; i Fredstider; men nu synes han, at jeg dog passer bedre. Det var det Usle og Feige hos Goldschmidt: med det Indtryk og den Forestilling han havde af og om mig, hvis der havde v&ae;ret mindste &Ae;re i ham og Agtelse for sig selv samt sin egen udtalte Dom &streg; saa havde han taget Polemik men valgt et anst&ae;ndigt Sted til at f&o-;re den. Saa var han knust; det vidste han nok. Men hvilken v&ae;mmelig L&o-;gn af ham, at d&ae;kke sig bag al den Usselhed &streg; ligeoverfor mig. Men saa er det ogsaa med P.L. M&o-;ller. Med Navn under i &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; svarede han ganske kort og &ae;rb&o-;dig trods _mitmin Artikels Haan mod ham, og hvorfor, fordi det var med Navn under og paa anst&ae;ndigt Sted. Men hvis der var det Mindste i Goldschmidt: i Sandhed han er straffet ved den Virkning han frembragte. Thi sagde jeg ham jo selv, at det formaaede han at hidse P&o-;belen paa mig. Og det gjorde han, og Den der gjorde det, var Den, der selv bedst forstod, hvilken r&ae;dsom L&o-;gn det Hele var, at disse i en vis Forstand aldeles uskyldige Msker bleve af ham v&ae;mmeligt misbrugte til at &o-;ve en Nederdr&ae;gtighed, som han unddrog sig Ansvaret for. Dersom der gives en Dom, han er d&o-;mt. NB.␣␣␣␣␣NB NB. Der maa nu passes n&o-;ie paa; der skal svinges. Der er for mig tre Muligheder. 1) at tr&ae;de ligefrem afgj&o-;rende op i Virkeligheden i Characteer af det Overordentlige, miskjendende, at jeg dog v&ae;sentlig er Digter, at jeg v&ae;sentlig digterisk (om _enend ualmindelig ethisk for en Digter m: H: t: at udtrykke, at ville v&ae;re det Digtede) har forholdt mig til det, _miskiendendemiskjendende at jeg har havt en tilf&ae;ldig Begunstigelse: Formue. &streg; Dette vilde v&ae;re usandt af mig, og er mig derfor umuligt. 2) At tr&ae;kke Alt tilbage Digterisk i mig som Digter og da personligt ganske indrette mig i Livet som Digter, s&o-;ge Digter-Fiernheden, for at undgaae enhver Anledning til Forvexlingen om jeg nu selv existentielt er det Digtede. Deri var der Mening. 3) At s&o-;ge en Embedsstilling, mit oprindelige Fors&ae;t. Men Sagen er, min pecuniaire Bekymring og is&ae;r i disse forvirrede Tider har taget lidt paa mig. Med denne Begunstigelse vilde jeg kunde holde mig paa Spidsen trods al Menneskenes Mishandling og v&ae;re det Digtede tiln&ae;rmelsesviis. Men hiin Bekymring har gnavet lidt paa det Dialektiskes Sp&ae;nding i min Aand, og saa har Mishandlingen og alt det V&ae;mmelige, jeg d&o-;ier, gjort mig lidt utaalmodig, saa jeg n&ae;r var gaaet hen og sagt Noget om mig, (vistnok endnu saa dialektisk at jeg ikke sagde jeg var, men at jeg havde v&ae;ret det) Noget, som vel ikke er usandt, men som jeg religieust har anseet for min Pligt at bevare i Selvfornegtelse, og altsaa heller ikke consequent kan gj&o-;re det end nok saa skiult aabenbart, hvori det ligger. Derfor kan No 2 af en Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger (det Almene &streg; den Enkelte &streg; den s&ae;rlige Enkelte) heller ikke gaae ud. Trods alle Exceptioner vil den blive forstaaet om mig, og indeholder jo ogsaa Forklaringen af Forf&o-;rerens Dagbog, ski&o-;ndt den dog mindst vilde blive forstaaet derom, men snarere om, at jeg udsatte mig for P&o-;belen. Og saa kan, som oftere sagt, den hele Productivitet, der ligger f&ae;rdig (det V&ae;rdifuldeste jeg har frembragt) maaskee ogsaa blive at benytte, men for Gud i Himlens Skyld saaledes at det garanteres, at det bliver digterisk holdt, digterisk Opv&ae;kkelse. Det er dog underligt, naar jeg t&ae;nker derpaa. Dersom jeg (fraseet naturligviis den qvalitative Forskjel mell. os) vilde sammenligne mit Liv med en Dommers, saa er Forskjellen den, at i tidligere Tid kom Dommeren for at d&o-;mme Regjeringen. Jeg har havt lige omvendt Front. Det har man ikke forstaaet (fundet dette underligt af en Privatiserende) jeg har selv neppe forstaaet det dybt nok: men nu i 48 og der efter, da viser det sig jo ganske tydeligt, at skal Styrelsen nu sende fremtidigen Propheter og Dommere saa maa det ene v&ae;re for at hj&ae;lpe Regjeringen, for at hj&ae;lpe til at der dog kan blive regjeret. Og hvad har egl. Mynster gjort i denne Henseende? Ja han har siddet og nydt det at v&ae;re Styrende, at bortgive Embeder o: s: v:. NB.␣␣␣␣␣NB. NB. Det meste af al den min Bekymring om at det Producerede skulde stille mig selv forkeert mig som det Overordentlige o: D.: er kun Hypochondrie. Hvad &anfbeg;en Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger&anfslut; angaaer, da har jeg atter seet igjennem, det er aldeles rigtigt holdt. Den &o-;vrige Productivitet har jeg jo lige fra Begyndelsen m&ae;rket: digterisk Fors&o-;g &streg; uden Myndighed. &anfbeg;Den bev&ae;bnede Neutralitet&anfslut; indeholder jo desuden dette saa n&o-;iagtigt som muligt. Sp&o-;rgsmaalet er derfor fra den anden Side: hvorvidt jeg overhovedet har Lov at holde hele denne Productivitet tilbage. Jeg vilde i een Forstand helst v&ae;re fri, jeg vilde helst v&ae;re fri for at s&ae;tte det ind i Verden, ret som havde jeg intet Ansvar ved at lade v&ae;re at s&ae;tte det ind. Dette fortjener dog maaskee at optegnes. Goldschmidt har (fraseet hans hele Charakteerl&o-;shed og Usselhed) aldrig havt Idee men vel Talent. &anfbeg;Corsaren&anfslut; var i den Tid han redigerede den aldrig uden Talent, den vil hell. _i&u;&u;ikke saaledes blive glemt. Nu siger han, som jeg tilf&ae;ldig saae, etsteds i Nord og Syd hvor han forsvarer sin Virksomhed, at han i Betragtning af Partiernes Usselhed indtog et ironisk Standpunkt _ligeover dem. Hermed h&ae;nger det saaledes sammen. Skulde &anfbeg;Corsaren&anfslut; have Ideer, og om hvorvidt den havde dem beroede paa og blev at pr&o-;ve efter, hvorvidt den havde Dialektik nok til at fastholde og personligt Mod til at udtrykke absolut Negativitet. Om Sligt havde Goldschmidt ingen Anelse. Corsaren var liberal, t&ae;rskede paa Christian VIII, Embedsm&ae;nd o: s: v:, Corsaren var en Plante af Oppositionen. Idee har Goldschmidt aldrig havt. Da lod jeg l&ae;ngere tilbage i Tiden et lille Vink falde til Goldschmidt, at, fraseet Ph&ae;nomenets Us&ae;delighed, skulde der endog blot v&ae;re Tale om Idee i det ell. i et saadant Foretagende, maa det ligeligt rette sig mod Alt, og da ikke v&ae;re saa dum i vor Tid at rette sig mod Regjering. Dette Vink blev meddeelt en passant, i al den Fornemhed, som jeg _aiagttog mod ham. Men jeg kjendte min Mand; og _Ubehavde kun senere den _tillille Ubehagelighed, at han ligefrem havde fortalt Prof Nielsen (i _Aarhuus)Aarhuus ved Realskolen), at jeg havde sagt det. Der svingede han saa, og der kom dog lidt Idee i Corsaren. Saa styrede han igjen reent forkeert, sank ned i det ussleste Personlighed, angreb private Personligheder o: s: v:. &streg; og han ud&o-;deliggjorde mig. Da var ogsaa &O-;ieblikket kommet for mig, til at jeg skulde have en ny existentiel Belysning; jeg meente fremdeles at skylde mit F&o-;deland det, og det var Negativitetens Consequents. Thi Negativiteten har jeg betragtet som Opdragelses-Middel hen til det Positive, jeg vilde have frem: Religieusitet. Men at jeg var berettiget, den eneste her hjemme, det viste just det Skridt, at jeg, idet jeg svingede af fuldendte min Idee ved at vende Negativiteten mod mig, Noget, der var skeet enten _{P. M&o-;llers}P. L. M&o-;llers Angreb var kommet ell. ikke; der ligger ogsaa i mine Papirer en lille Artikel, der er &ae;ldre, og n&ae;rmest foranlediget af Ud&o-;deliggj&o-;relsen, saa meget mere som Goldschmidt nu endog blev farlig, da han ved &anfbeg;J&o-;den&anfslut; blev Gjenstand for en Art sentimental Medlidenhed &anfbeg;at han som Barn havde lidt meget o: s: v:&anfslut;. Min Tanke ved Skridtet var m: H: t: Goldschmidt denne. 1) enten maa han, evigt forstaaet, komme til at d&o-;mme sig selv for evigt, at der slet intet Hold er i ham, at han endog foragter sig selv. det skete. 2) ell. han svarer: nei, en Productivitet som jeg har beundret og sagt om at jeg beundrer den, den kan jeg jo ikke, da den jo er uforandret, gaae hen og forhaane; jeg holder mig kun til den lille Artikel i F&ae;drelandet. 3) ell. han havde sagt: nei, Mag. K. angriber jeg ikke. I dette sidste Tilf&ae;lde havde det v&ae;ret min Hensigt at holde lidt Dom. Jeg vilde da, for at gj&o-;re Mskene opm&ae;rksomme paa, paa hvilken Afgrund de havde sv&ae;vet, selv _{viist, men}viist, (men ved at angribe fingerede Navne, altsaa aldeles uden Braad, reent &ae;sthetisk) hvorledes Sligt burde v&ae;re holdt, og tillige hvor farligt det kunde blive, naar det blev virkelige Personer. Derpaa var det min Tanke, at faae G. revet bort derfra, anbragt som &ae;sthetisk Journalist paa anst&ae;ndige Vilkaar i anst&ae;ndigt Blad. Han var et kl&o-;gtigt Hoved, den eneste Yngre, jeg egl. har v&ae;ret opm&ae;rksom paa. Han kunde saa v&ae;re blevet mig brugbar for det &Ae;sthetiske. Dette havde v&ae;ret ham saare gavnligt. _HansHan beh&o-;ver en saadan Indflydelse. Han kan, som det nu viser sig, meget godt hj&ae;lpe sig igjennem, faae igjen mange Subscribenter o: s: v:; men Idee faaer hans Liv aldrig. Pr&o-;ven han blev sat paa, blev strengt holdt. Den Dag, ell. Dagen efter, da Artiklen om P.L.M. var udkommet, fik han fat i mig paa Gaden, aabenbart i den Hensigt, at jeg privat skulde sige ham, hvad jeg vilde han skulde gj&o-;re. Det gjorde jeg ikke, behandlede ham endog koldt. Da saa hele L&ae;sset af Skjeldsord var v&ae;ltet over mig, m&o-;dte jeg ham paa Gaden en Dag efter. Han gik mig forbi, jeg kaldte ad ham og sagde: Goldschmidt. Han kom saa hen. Derpaa sagde jeg til ham han skulde f&o-;lge med mig. Jeg sagde nu til ham, at han dog maaskee havde misforstaaet Alt, hvad jeg hidtil havde foreholdt ham og _rformanet ham betr&ae;ffende, at opgive sin Corsar-Virksomhed, at han dog maaskee havde levet i den Indbildning, at jeg holdt en Slags god Mine med ham, for ikke at uds&ae;ttes selv for hans Angreb. Nu kunde han dog vel see, at det Modsatte var Tilf&ae;ldet. Jeg vilde _pderfor nu ret alvorligt gjentage, hvad jeg havde sagt ham. Det gjorde jeg. Jeg lagde ham det ret alvorligt paa Sinde, at han maatte bort fra Corsaren. Det var baade til at lee og til at gr&ae;de over, da han med Taarer i &O-;inene (som han da, hvad gjerne er Tilf&ae;ldet, med den Sort _Msker)Msker var let bev&ae;gelig til at faae Taarer i &O-;inene) sagde: at De kunde d&o-;mme saaledes om min hele F&ae;rd og ikke sige et Ord om at jeg dog har noget Talent. Da jeg havde talt, hilste jeg paa ham, b&o-;d ham Farvel, med den Godmodighed, som jeg altid har viist med ham, men ogsaa med den Fjernhed, som jeg altid har iagttaget mod ham. Siden den Tid har jeg aldrig talt med ham. Sandeligen, det er ikke for min Skyld, hvad han har gjort for mig, ikke blot tilgiver jeg ham, men det er jeg slet ikke vred over, saa inconsequent er jeg ikke. Nei, jeg meente, at skylde Forholdene det. Jeg var endnu bestandigt anseet for &anfbeg;Ironikeren&anfslut;, holdt jeg efter den Begivenhed gode Miner, saa vilde jeg frygteligt have underst&o-;ttet ham, givet Sanction for at hans Treiben var Ironie. Magelig som jeg er, har det ordl. v&ae;ret en Byrde for mig at skulde spille den Vrede. Han er imidlertid vedblevet i det mindre at copiere mig. Han forklarer nu som sagt, at Corsaren var det Negative over Partierne &streg; og nu vil han igjen staae over Partierne &streg; positivt. Han l&ae;ser (og jeg har maaskee ikke _saamange saa ivrige L&ae;sere) at det Negative er Gjennemgangen. Saa opf&o-;rer han den samme Comedie. For ham bliver saa &anfbeg;Corsaren&anfslut; det Negative, omtrent ligesom En vilde sige at det var et Udviklings Moment i hans Liv, at han havde v&ae;ret i Forbedringshuset. Mig kan Publikum ikke forstaae; men det h&o-;rer dog om at der skal v&ae;re endog noget Dybsindigt deri &streg; og saa spiller Goldschmidt Comedien efter, og bliver populair. Et Isl&ae;t et Mere fra Styrelsens Side har der for mig v&ae;ret i dette som i Alt: jeg har l&ae;rt ubeskriveligt, er maaskee mere nu frelst fra Hypochondrie og mere bestemt christelig paavirket. aDa han i 48 henvendte sig til Chr. VIII, tvivler jeg ikke paa, at han har villet benytte dette til sin Fordeel, at han jo i den senere Tid ikke havde _grebetangrebet ham, men Oppositionen. Dog der vilde jeg have lagt ham lidt Hindring i Veien, at Chr. VIII ikke havde indladt sig med ham. ... Jeg er (fraseet den Forskjel at jeg har haft min Frihed) fra een Side seet kun deri forskjellig fra en Embedsmand i det Bestaaendes Tjeneste, at jeg ikke har oppebaaret Gage og Emolumenter, men givet Penge til og incasseret Forhaanelser; at jeg ikke har haft den Betryggethed, Magt, Indflydelse item Leilighed til at dovne, som er forbundet med en Embedsstilling, medens jeg med en n&ae;sten s&o-;vnl&o-;s Utr&ae;ttethed har arbeidet, vovet mig i Farer og just i det Bestaaendes _Interesse,Interesse &streg; hvilket Alt et h&o-;ist&ae;ret dannet Avis-Publikum har fundet s&ae;rt: at En vil arbeide saa anstrenget, naar det ikke er hans _Leverbr&o-;dLevebr&o-;d, vil arbeide saa anstrenget i det Bestaaendes Tjeneste, naar det ikke er hans Embede; at En vil arbeide saa anstrenget og saa uds&ae;tte sig for Forhaanelse, vil fri og uafh&ae;ngig arbeide saa anstrenget og saa ikke engang tilh&o-;re Oppositionen. NB.␣␣␣␣␣NB. NB. Hvad jeg er for en hypoconder Underlighed. Idag _ftager jeg den senere Productivitet frem, for at see, om det da skulde v&ae;re saa, at der _fvar sagt for meget. Og see saa staaer det allerede paa den: digterisk uden Myndighed. Bonaventura Titulus 1 de peccatis Cap VII de acedia citerer af Provbr. 21, d: desideria occidunt pigrum. .... I Sammenligning med en Reen- og Skj&o-;nskriver som Mag. M. Hamerich bliver jeg vel kun en Meel- og Grynhandler. Det er snurrigt at l&ae;se: &anfbeg;det tydske Overhoved-Sp&o-;rgsmaal&anfslut; man fristes til at sige det Sp&o-;rgsmaal _oroverhovedet. Det kunde v&ae;re snurrigt at give et Theater Stykke tre Titler Den leer _sidstbedst som leer sidst ell. Den leer sidst som leer bedst eller Wie es euch gef&a..;llt Lystspil ell. Syngestykke ell. Frugtstykke i 3 Akter. Dette er Nonsens, men det er aabenbart, at der i den Retning maatte kunne blive en Replik a la Falstaff. Dette Vanvittige Tredie ell. Frugtstykke er charakteristisk for ham. Saaledes i hans Skjeldsord, _atsaaledes i hans Sammenligninger, at naar der allerede er _opdiskedeopdisked Galskab nok, kommer der endnu Eet, som er aldeles Vanvid. Sligt forekommer i Livet. Jeg erindrer fra min Barndom af, _at(det var en af Wahlgreens Drenge, som boede hos Agerskov paa 8de Blegdam) at han efter i sin Arrigskab at have udt&o-;mt alle Skjeldsord mod en anden Dreng tilsidst efter en Pause halvt despererende halvt exstatisk udbr&o-;d: Din Canariefugl. NB.␣␣␣␣␣NB. Hvis jeg t&ae;nkte mig, at det pludseligt blev mig forelagt offentligt det Sp&o-;rgsmaal, om jeg er en Christen, og maaskee gjort med formentlig stor H&o-;itidelighed for at tvinge mig ud af min dialektiske Stilling, og faae mig frem, at jeg kunde staae i Spidsen: saa vilde jeg svare: ih, naturligviis jeg er Christen som alle andre ere det. Mere kan jeg ikke sige uden jo at komme til at bestemme mig som Christen i Mods&ae;tning til andre _ChristenChristne. Det som har v&ae;ret Udflugten og Skalkeskiulet, at v&ae;re Christen som alle Andre, skal ogsaa blive Satiren. Der vil nok v&ae;re baade Den og Den som m&ae;rker min Braad, og som gjerne vilde have mig frem foran, thi saa stikker jeg ikke mere. Og stillede jeg mig saaledes foran, saa vilde jeg staae mig uendelig langt bedre _{hos mig}med Mskene. Mynster vilde frygte mig, og gj&o-;re Alt for at vinde mig (istedetfor han nu egl. misbruger den Forestilling han har om min Redelighed og Opoffrelse, at jeg intet Endeligt vil, og at jeg vil det Sande saa uegennyttigt, at jeg i denne Verden aldrig kan blive farlig for ham, dertil er han for meget besl&ae;gtet med Verdsligheden) Andre vilde beundre og prise mig, og Alt var Herligt. Saaledes er det. Det _derdet i Verden altid kommer an paa er _Verat glemme Gud, og gj&o-;re de Medlevende til Instantsen. Tag _Martensen!Martensen, det er et Exempel paa dette Mynstersk-Goethiske at gj&o-;re de Medlevende til Instantsen kun endnu lavere. Der vil saa vist ikke et Ord af ham, ikke en Bem&ae;rkning gaae over til n&ae;ste Generation, saa lidet som hans Liv har det Mindste af Idee, og saa lidet som det i fjerneste Maade udtrykker, at der er en Gud til, men vel at der i Ki&o-;bh. er en fornemmere Verden, med hvem man maa see at staae sig godt for at tilfredsstille Tidens Fordringer. Det er et stort Embede han har ( &streg; ja, det lader sig forstaae af Medlevende); han er Prof., har altsaa Indflydelse paa de Studerendes Skjebne og forholder sig derved til mange mange Familier som en Betydelighed; _{det Hele}han er Hofpr&ae;dikant, Ridder; det Hele er kun een Gang hver 6te Uge, i tre Quarteer, i den pynteligste Kirke, hvor Kongen og Dronningen kommer; det forholder sig til Selskabslivet i Ki&o-;bh., man aftaler at gaae hen og h&o-;re M., det aftales paa Baller og Maskerader. Saa synes jeg man maatte hellere v&ae;re Udraaber paa Dyrehaugsbakken &streg; det er mere alvorligt end paa den Maade at v&ae;re den Alvorlige som forkynder at Sandheden ikke blev korsf&ae;stet (thi det er ikke &g.Ch;std) men at Sandheden korsf&ae;stes. Det er jo umuligt at bare sig for at lee, hvilket det dog maaskee nok er i Forhold til Udraaberen. Saaledes gaaer det. Jeg stillede Problemet, det Problem som forestaaer hele Sl&ae;gten: Lighed mell. Msk og Msk. Det stillede jeg exsecutivt i Ki&o-;b. Det er noget Andet end at skrive et par Ord derom; jeg udtrykte det tiln&ae;rmelsesviis ved mit Liv. Jeg har i christelig _&u;Forstand nivelleret, men ikke i opr&o-;rsk Forstand mod Magt og V&ae;rdighed, som jeg af al Magt har h&ae;vdet. Men see Mskene kjende ikke det, de selv tale om &streg; og jeg bliver _Ooffret, og min Br&o-;de skal v&ae;re at jeg var stolt; jeg som med ethvert Offer havde k&ae;mpet for Ligheden. Og F&o-;lgen. Ja F&o-;lgen er ganske simpel, at jeg, hvis jeg ikke var saa st&ae;rkt religieus paavirket, som jeg er, dog maatte have trukket mig tilbage og s&o-;gt Omgang &streg; med de Fornemme &dvs;: at jeg var blevet stolt. O, I Daarer! At vide, at v&ae;re dog saa st&ae;rkt paavirket, at man har en Forestilling om, at det Sande kun naaes i Lidelser, at Sandhedens Grad er Lidelsens &streg; og saa underhaanden at ville modtage af En, Tankerne, Udtrykkene, hvori mit Hjerteblod og min Lidelse banker &streg; at ville modtage det _funderhaanden for saa at udgive det for sit Eget. Visby _sagdebegyndte idag (Fastelavns-S&o-;ndag) omtrent saaledes: &anfbeg;Vi skulle tale idag om den Pagt som vi Alle have indgaaet, de Fleste af os ogsaa fornyet&anfslut; &streg; ubegribeligt, at det ikke faldt ham ind at f&o-;ie til: og Alle ogsaa brudt &streg; og derpaa at l&ae;gge hele Talen om som en Bodspr&ae;diken med Thema: Vor Daabspagt. R. Nielsen har jeg draget til mig fordi jeg religieust ansaae det for min Pligt, dog at have eet Msk, at jeg ikke skulde siges ganske at have sprunget den Instants over. Gavne mig uendeligt kan han naturligviis ikke; han er for tung, for _tughuddettykhudet, for ford&ae;rvet fra Christian VIII Tid. Skal jeg endeliggj&o-;res, kan han naturligviis gavne mig. Fjerne ham lidt fra mig har jeg maattet, thi ellers ligger han og vr&o-;vler min Sag ud i Form af _gemutliggemytlig Passiar, min Sag, som enten skal strammes ubetinget ell. gjemmes i dybeste Taushed. Forstaae mig til en vis Grad kan R:N:; men han kan ikke modstaae sig selv, _eter fortryllet af alt dette Dybsindige, iler hjem tegner det op og meddeler det &streg; istedetfor f&o-;rst at gj&o-;re det til Handling i sig. Hans Sandheds-Meddelelse bliver i al Evighed ikke Handling. NB.␣␣␣␣␣NB. Det er da ganske vist &anfbeg;en saadan Extraordinair&anfslut; som han er fremstillet i No 2 er jeg sandeligen ikke. Jeg er aldrig collideret _megmed det Bestaaende, har altid v&ae;ret grundconservativ. Jeg er collideret men som Individ med noget Almeen-Menneskeligt, at jeg h&ae;vede en Forlovelse. Men dette vedgaaer egl. ikke noget andet Menneske; det er ikke en Collision med det Historiske som et Bestaaende; hvilken Collisions Dialektik har det i sig: at bringe noget Nyt. Men det har jeg heller aldrig sagt mig at have. For&o-;vrigt har jeg jo gjort Alt for at mit Exempel, min Collision ikke skulde blive til Skade for _hendeNogen, som var det noget Stort ikke at gifte sig. NB␣␣␣␣␣NB. I Sandhed kan jeg da sige at jeg har virket i det Bestaaendes Tjeneste. Og selv om jeg efter den af mig st&o-;rst mulige t&ae;nkte Maalestok drev det til at blive Reformator, jeg er dog i det Bestaaendes Tjeneste; thi &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; er det jeg anseer for det Onde, skulde jeg falde, maatte jeg falde, mod den har jeg og vilde jeg tage front, af al Magt underst&o-;ttende _Regjeringen.Regjeringen og Regjering. Men forsaavidt jeg ber&o-;rer dette Uv&ae;sen der drives med Levebr&o-;d, da er dette atter ikke for at der skulde fratages Nogen Eneste ham hans Levebr&o-;d, ell. for at Nogen skulde blive &ae;ngstelig og af den Grund nedl&ae;gge det. Det jeg strider om paa dette Punct (som dog er saare underordnet) er atter en Forestilling: om Forestillingen _mellmed hvilken man betragter sit Levebr&o-;d, at man tilstaaer sig selv, at det er en Lettelse en Accomodation at have det, men ikke fr&ae;kt vender Forholdet om og gj&o-;r &anfbeg;Levebr&o-;det&anfslut; til Alvor &streg; og Christus og Apostlene til Phantaster. Det er sandeligen sandt hvad jeg sagde til Christian VIII, at jeg rigtignok meente at have Fortjenester af det Bestaaende; men det er ogsaa sandt, hvad jeg sagde til ham, at Pointen just havde ligget i, at jeg var en Privat. Den Opv&ae;kkelse beh&o-;vedes og den Opreisning beh&o-;vede det Bestaaende i saadanne lurvede Tider, hvor Alt forklares af lave Bev&ae;ggrunde, og hvor man derfor sv&ae;kker i een Henseende den dygtige Statstjener, fordi man siger: han er i Statens l&o-;nnede Tjeneste. Forsaavidt Mynster noget &O-;ieblik ikke erkjender ganske, at jeg har v&ae;ret i det Bestaaendes Tjeneste (hvad han dog gj&o-;r i sit Inderste og saasnart han t&ae;nker sig d&o-;ende) saa er det kun hans verdslige Herskesyge, der _harvil v&ae;re den h&o-;ieste Magt, og ikke vil erkjende (saa l&ae;nge han lever &streg; thi i D&o-;den gj&o-;r han det) _enet Guds-Forhold. NB.␣␣␣␣␣NB. NB. Det er en egen Sag med at udgive end det Mindste, der fjernt forklarer det om den Extraordinaire. Thi _gasandt nok, jeg er ikke en saadan, men deraf, men deraf f&o-;lger ikke, at det ikke trods alle Exceptioner vil blive forstaaet om mig. Men h&o-;rer det med til en Extraordinair at skiule det, saa b&o-;r jeg heller ikke telegraphere i den Retning. Min Extraordinairitets ene Side er at jeg er en Poeniterende. Det kan jeg nu umuligt fremstille saaledes, at Accenten ret falder derpaa. Thi hvad bryder Verden sig egl. om Sligt, naar den blot kan faae det _OveroeOverordentlige at gloe paa. Men kan jeg ikke sige A, saa kan jeg heller ikke sige B. Vistnok er der noget Veemodigt deri. Mit Liv, min Forfatter-Virksomhed vil blive forklaret som h&o..;chstens en noget besynderlig Genialitet, ikke slet saa alvorlig og ikke slet saa consequent som adskillige Andres Liv. Dybere stikker Ingen af de Medlevende. Jeg er _enden Eneste der kan forklare (thi at forklare er her at _gj&o-;rehave gjort Opdagelsen, at have opdaget Egne, som ikke saaledes er til for Andre) &streg; ak og jeg tier. Det er som hvis En eiede en stor Skat og gjemte den saa sikkert, at han kastede N&o-;glen bort. Det der bekymrer mig er om jeg har Lov til det, om denne Taushed i Forhold til Gud er tilladelig; om det er tilladeligt, at lade en Productivitet, hvis Sindrighed skylder ham saa uendeligt, lade den staae hen som en Gaade, og for Mange som noget s&ae;rt Noget og hvorfor? fordi Forf. deels mener dette er Selvfornegtelse, deels mener ikke at kunne overtage enhver misforstaaet Virkelighedens Consequents af at give Forklaringen. NB.␣␣␣␣␣NB. NB. &anfbeg;En Cyclus ethisk-religieuse Smaa-Afh.&anfslut; har, naar det om Adler udelades (og det maa ubetinget udelades, thi at komme i Ber&o-;ring med ham er altfor galt, og desuden er det dog maaskee ogsaa ubilligt at behandle en Medlevende saaledes blot _{pschychologisk}psychologisk) den Feil, at hvad der (og oprindeligt var det jo ogsaa saaledes) som Partier i en heel Unders&o-;gelse ikke drager Opm&ae;rksomheden paa sig, nu vil drage altfor st&ae;rkt Opm&ae;rksomheden paa sig og derved paa mig. No 3 som er et senere Arbeide gj&ae;lder det Samme om, hvorvel det er oprindelig et selvst&ae;ndigt Arbeide. Men skal _detforuden det om Adler, No 2 og 3 gaae ud, saa bliver en Cyclus slet ikke til at udgive. Dertil kommer at der b&o-;r accentueres lidt i Retning af andet Oplag af Enten &streg; Eller. Altsaa enten som jeg tidligst havde t&ae;nkt mig, en Qvart med hele den sidste Productivitet eller kun en lille bitte Smule, men vel at m&ae;rke en correct Mods&ae;tning til Enten &streg; Eller. Dertil er 3 Noter til min Forf: V. som beregnede, og det tiltaler mig fortr&ae;ffeligt. Naar jeg nu slet ikke gj&o-;r Noget for _atdirecte (det vil v&ae;re ved at udgive &anfbeg;Synspunktet for min Forf. V) ell. dog indirecte telegrapherende (ved at udgive en Cyclus o: s: v) for at sikkre Total-Opfattelsen af min hele Forf: Virksomhed: hvad saa? Saa vil Dommen om min Forf: Virksomhed totalt slet ikke blive til; thi at s&o-;ge et Total-Anl&ae;g i dette Hele, har Ingen Tro nok paa den, ell. Tid og Duelighed til. Dommen vil altsaa blive at jeg saadan har forandret mig lidt i Aarene. Saaledes vil det blive. Det er for mig det Veemodige. Jeg veed da i mit Inderste, at det har et noget andet Sammenh&ae;ng, at der (og is&ae;r da ved Styrelsens Bistand) er en Totalitet i det Hele, og sandeligen noget Andet at sige derom end dette Fattige, at Forf. saadan blev forandret. Dette beholder jeg saa skiult i mit Inderste, hvor jeg tillige ogsaa har _{Mods&ae;tning}Mods&ae;tning: i hvilken Forstand jeg blev mere skyldig end andre Mennesker. Disse Proportioner tiltale mig saa ganske. Det er min Sjel imod paa nogen Maade at blive anseet pathetisk for ell. at fremstille mig selv som det Overordentlige. Dette tiltaler mig saa ganske. Det bedste Incognito jeg saa nu kan v&ae;lge er ganske simplement at gaae over i en Embedsbestilling. Det Fangende ved Productivitetens Totalitet (at den er &ae;sthetisk &streg; og saa religieus) vil blive ganske svagt antydet ved de 3 Noter. Og forresten naar Noget skal virke fangende, saa er det jo dog urigtigt, at forklare hvori det stikker. En Fisker vilde jo dog ikke til Fiskene om Lokkemaden sige: dette er Lokkemad. Og endeligen selv om alt Andet var i Orden betr&ae;ffende at meddele Noget om _Totaliteten,Totaliteten: jeg kan dog heller ikke faae det accentueret nok, at Styrelsen er egl. den dirigerende Magt, og at jeg paa saa mange Maader f&o-;rst forstaaer bag efter. Dette er skrevet Fastelavns-Mandag. Ifior paa den Dag besluttede jeg, at udgive christelige Taler, iaar tiltaler lige det Modsatte mig. Jeg &o-;nsker at bringe et &O-;ieblik Mildhed og Venlighed ind i mit hele Forhold. Bedre troer jeg ikke det kan naaes end ved andet Oplag af Enten &streg; Eller og saa de 3 Noter. I det &O-;ieblik hvor jeg dog t&ae;nker mig at bryde af, at begynde en Polemik, som jeg dog ikke vil indlade mig paa at svare i, en Polemik (som er uundgaaelig i Anledning af No 1 og No 2 i en Cyclus): er ogsaa besynderligt. Lad det fra min Side v&ae;re mildt: vil man have Strid, sandeligen bag ved er jeg vel v&ae;bnet. NB.␣␣␣␣␣NB. NB. Det at vove viser sig denne Gang for mig paa en nogen anden Maade end f&o-;r. Tidligere har jeg altid holdt paa at udgive hvad jeg havde skrevet, nu gj&ae;lder det nok om at holde igjen. Hvad &anfbeg;en Cyclus ethisk-religieuse Afh.&anfslut; angaaer da er den jo fra en &ae;ldre Tid. Den er ogsaa et us&ae;dvanligere Compositum, fordi det er det oprindelig st&o-;rre V&ae;rk, der er hugget i Stykker, og Motivet til det Hele (Adler) udeladt, og en egen Opsats tilf&o-;iet No 3. Jeg kan ikke s&ae;tte mig ind i den saaledes, at jeg ret har Lyst til at udgive.a Hvad &anfbeg;Synspunktet o: s. v:&anfslut; angaaer, da gj&ae;lder derom, at det aldeles er skrevet i en Tilstand, hvor jeg ikke ventede at opleve selv at udgive det. Den er som en D&o-;endes Skriftemaal. Det er vistnok et stort Gode for mig at det er lykkedes mig at skrive den, og var jeg, efter en f&o-;rste Bestemmelse, reist til Udlandet ifior Foraar, havde jeg vel aldrig oplevet at faae noget Saadant skrevet. Dertil maatte ganske anderledes Lidelser, og jeg synke end dybere end nogensinde ind i mig selv. Den forgangne Sommer har i den Henseende v&ae;ret mig af yderste Vigtighed. Forsaavidt var det atter godt, at jeg ikke _reisereiste. Jeg har naaet en Productivitet, som jeg ellers ikke havde naaet. Men hvad &anfbeg;Synspunctet&anfslut; angaaer, f&o-;lger deraf ikke at det skal udgives. 2det Oplag af Enten &streg; Eller og de 3 Noter: saaledes tiltaler det mig. Det ligger saa ganske for mit V&ae;sen at gjemme det Bedste i Inderlighed. Jeg har holdt ud at blive anseet i sin Tid for en Skurk, uagtet jeg dog nok ikke just var en Skurk: saa lad mig ogsaa holde ud som Forf. at synes en Underlighed, uagtet jeg dog nok ikke just er det: Men den Gang piinte Forholdene ikke saa st&ae;rkt paa mig, saa jeg blev fristet til at vise, at jeg dog ikke var det, men maaskee lige det Modsatte. Angaaende min Forf. Virksomhed, har Forholdene piint mere paa mig, og desuden er dette jo i en anden Forstand et offentligt Forhold. Men jeg maa huske paa, at jeg har faaet een Fare mere, een for mig ganske fremmed: en Smule Betryggelse for min Fremtid. Jeg antager nu at dette er Gr&ae;ndsen for at vove: at man i Tillid til Gud vover sig i den Fare, som man dog har Forestilling om Muligheden af at man kan udholde. Saaledes har jeg v&ae;ret og er jeg villig til (paa det gamle Vilkaar) at vove mig i Kamp med Menneskene, deres Magt, deres Spot o:s:v:; thi jeg forstaaer mig selv i Muligheden af ved Guds Hj&ae;lp at kunne seire. Men den anden Fare kan jeg ikke have paa samme Tid. Saa st&ae;rk er jeg ikke, her anseer jeg det at vove for for mig at v&ae;re en Dumdristighed. Min oprindelige Tanke har det altid v&ae;ret, at bryde min Forf.Virksomhed af, og saa s&o-;ge en lille Embeds-Stilling. Jeg havde haabet, at om jeg end qua Forf. havde sat Penge til og ingen Fordeel h&o-;stet, at jeg _dovdog med en Slags &Ae;re skulde v&ae;re gaaet ud deraf. Det er dette der har, hvis Noget, forbittret mig lidt, at jeg skal mishandlet gaae ud deraf. Det har smertet mig, at min Oph&o-;ren som Forf. skulde blive forklaret som Svaghed. Denne Forbittrelse har muligen virket paa mig til at ville svinge mig et Stadium h&o-;iere end jeg nogensinde havde t&ae;nkt mig. Sandt nok, man maa ogsaa huske paa, at et Menneske f&o-;rst _suesuccesive faaer sine Ordre, og _alat der forsaavidt kunde v&ae;re noget Sandt i, om jeg gik videre end jeg oprindelig havde t&ae;nkt mig. Men det gj&ae;lder dog ogsaa om at v&ae;re sig selv tro: a Og desuden er den jo allerede mere end een Gang f&o-;r lagt til Side ell. henlagt. NB.␣␣␣␣␣NB. NB. _DetDette var min Opgave at s&ae;tte denne Opv&ae;kkelsens Gaade: en &ae;sthetisk og en religieus Productivitet i Ligev&ae;gt, i eet Nu. Det er naaet. Selv i Volumen er der Ligev&ae;gt. Afsluttende Efterskrift er Midtpunctet. De 3 Noter svinger det saa blot ind i det Religieuse. Det N&ae;ste lader sig ikke saaledes utaalmodigt f&o-;ie til som Slutning. Thi her er just dialectisk rigtigt: Slutningen. Det N&ae;ste vilde v&ae;re Begyndelsen paa et Nyt. aNB.␣␣␣␣NB. NB. Hvorfor kan man ikke kalde &g.Ch;stus en Martyr? Fordi han ikke var et Sandheds-Vidne, men &anfbeg;Sandheden&anfslut;, og hans D&o-;d ikke et Martyrium men Forsoningen. Latterens Martyrium er det egl. jeg har lidt, ja noget Mere og Dybere t&o-;r jeg sige om mig selv: Jeg er Latterens Martyr; thi ikke Enhver der leed om end for en Idee at blive udleet, er derfor ganske n&o-;iagtigt Latterens Martyr. Saaledes fE. naar en slet og ret alvorlig Mand for en god Sag lider det, saa har han ikke det dybere Forhold til det Martyrium han lider. Men jeg er Latterens Martyr, _{just fordi a}og at blive det, derpaa har mit Liv v&ae;ret lagt an, jeg forstaaer mig saa ganske deri, ja det er som forstod jeg nu f&o-;rst mig selv &streg; hvorimod det fE falder mig vanskeligt at _forstaae,forstaae mig selv i at blive slaaet ihjel, og da endnu vanskeligere_i at forstaae mig selv i at gj&o-;re Lykke i Verden. Nei i Latterens Martyr gjenkjender jeg mig selv. Just for at kunne blive det, er jeg den Vittigste af Alle, i eminent Grad i Besiddelse af vis comica, kunne selv have repr&ae;senteret Latteren efter en Maalestok som ingen Anden, lokkede ogsaa Mskene paa Glatiis ved bedragende at gj&o-;re det, saa just jeg blev Tidens Fordring &streg; denne Overlegenhed denne Selvbestemmelse er Criteriet paa det idealere Martyrium. Og ganske rigtigt, jeg maa selv commendere Latteren til at sigte paa mig (som Ney commenderede Soldaterne, der skj&o-;d ham). Og Den, der maa udf&o-;re Ordren, han vilde med Gl&ae;de have v&ae;ret min Lieutenant, og det er vist aldrig faldet ham Andet ind, end at mig tilkom Pladsen No 1. &anfbeg;Efterskriften&anfslut; af Anticlimachus kunde godt danne et lille Hele under Titel: Climachus og Anticlimachus thi Climachus er jo tidligere bekjendt, og Tanken som heri er indeholdt (i at s&ae;tte disse to sammen) er en &ae;gte dialektisk. Hvad jeg i en tidligere Journal (fra Sommeren 48) oftere har udviklet at Reduplikationen og absolut indirecte Meddelelse dog i Forholdet mell. Msk og Msk. er noget D&ae;monisk, er i een Forstand sandt. Sp&o-;rgsmaalet er, har et Msk. Lov til i den Grad at tage Partie med Gud mod Msk., er det ikke et Forr&ae;deri mod Msk. og en N&ae;rgaaenhed mod Gud. Herom kan &g.Ch;sti Liv Intet oplyse, thi Han var selv Gud. Men skal et Msk. blive hos Mskene, saa kommer vi ikke l&ae;ngere end til den msklig Medlidenheds Religieusitet. Her som allevegne, seer jeg kun een Udvei: skal En saaledes holde sammen med Gud maa det ikke v&ae;re i et ligefrem Superlativ af det at v&ae;re Msk, men omvendt gjennem den Elendighed at v&ae;re trykket under det Almene-Msklige, sat udenfor det, og saaledes, Lidende, n&o-;dsaget til som sin eneste Mulighed at forholde sig absolut til Gud. Mit Sidste Ord om Goldschmidt. Hvis jeg skulde tale, vilde jeg tale saaledes. Ham har jeg Intet at bebreide. Mig selv _{har jeg}maa jeg bebreide, at jeg i maaskee overdreven Godmodighed og Velvillie gjorde den Uret mod mig, at troe for Meget om ham og haabe Noget skjult Godt i ham, og den Uret mod ham, at bringe ham i den Pr&o-;ve, at det afgj&o-;rende maatte blive aabenbart. Han var af Alle anseet for _Foragteligeen Foragtelig; Ingen af dem, jeg havde nogen Forbindelse med, omgikkes ham. Det var Dommen, jeg t&ae;nkte, man mulig gjorde ham Uret. Han &o-;nskede at blive Forf, og henvendte sig i den Anledning til mig. Jeg gjorde redelig og velvillig Alt for at tilskynde ham, og for _detom muligt at rive ham ud af den Forvildelse og _{Forl&o-;belse}Fortabelse med &anfbeg;Corsaren.&anfslut; Jeg udsatte mig for, at Mangen (hvad faktisk er, hvad Flere selv have sagt til mig) opholdt sig over, at jeg vilde hilse ell. gaae med det Menneske paa Gaden. Jeg udsatte mig for, at visse Misundelsens Kredse udspredte den Opinion, at jeg i Smug indulgerede P&o-;bel-Ironien. Jeg havde t&ae;nkt mig en Mulighed af at indlade mig mere med ham. Men f&o-;r det skete, maatte en Pr&o-;ve. Om han dog i Forhold til det Eneste han havde beundret, og i Forhold til hvad han selv havde paa Prent udtalt, havde Mod til agtende sig selv, at sige: enten nei, jeg angriber ikke, ell. jeg angriber den lille Artikel han har skrevet, men da ikke tidligere trykte B&o-;ger, jeg selv har beundret og ud&o-;deliggjort, og v&ae;sentlig skylder Overordentlig. Han bestod ikke i Pr&o-;ven. For mig _dblev det, hvis det skal kaldes Straf, _{at jeg}Straf for, at jeg var den Eneste her _hihjemme der begik Uret mod Goldschmidt &streg; ved at troe for Meget om ham, og ved at haabe, at der dog laae noget Godt skjult nederst. Et &o-;sterlandsk Ordsprog siger: Den, som f&o-;rst roser og saa forhaaner det Samme han lyver to Gange. Det var Snaren jeg sp&ae;ndte ham &streg; en Overdrivelse, ach ja, jeg kunde jo v&ae;re n&o-;iet med alle de Andres Vished for, at han var en Foragtelig. At &anfbeg;tie&anfslut; er i Reflexionen: at kunne tale, nemlig om alt muligt Andet; thi ell. er jo det paafaldende og mist&ae;nkeligt at En tier, og saa er det jo ikke n&o-;iagtigt, ikke absolut Taushed. Men er det dog ikke en Art umenneskelig Grusomhed, ell. grusom Vellyst (som naar Tyrannen ved kunstige Indretninger forvandlede de Martredes Skrig til Musik) _{at sidde}for en pyntelig h&o-;ist&ae;ret dannet _Forsamling;Forsamling, i en pyntelig Kirke at pr&ae;dike om hine Herlige, der lede for Sandheden o: s: v: &streg; og hele Virkningen der frembringes er, at Tilh&o-;rerne have passeret en behagelig Time, og Taleren beundres. Er det ikke dyrisk Grusomhed af Tilh&o-;rerne og Blodpenge Taleren tjener &streg; han gj&o-;r jo Martyrerne i Penge. Det var dog det Rigtigste engang at l&ae;gge en saadan Tale an &streg; Alt var i sin Orden, den behagelige Time var n&ae;sten passeret &streg; og saa pludselig at falde over dem, ved at vise, hvilken L&o-;gn det Hele var. Overhovedet maa Opv&ae;kkelses-Pr&ae;dikanter v&ae;re kloge. &anfbeg;De Dannede&anfslut; holde dem kl&o-;gtigt borte, saa snart de h&o-;re, at det er en Saadan; ell. komme de, saa v&ae;bne de deres Sind med tusind Klogskabsregler og Udflugter. Derfor maa man kunne narre dem, hvis de skulle faae Styrtebadet. Og er da vel Verden (Virkeligheden, hvori Du og jeg lever) nu saa fuldkommen, at der ingen Leilighed _fvar for Dig til at lide lidt for Sandhed? Men see, det er denne l&o-;gnagtige Opfindelse, at det at gj&o-;re Alvor af hvad man siger, er _aten Overdrivelse. En stille beskeden tilbagetrukken Landsbyepr&ae;st, han kan vel ikke godt pr&ae;dike anderledes, der er ingen Scene for st&o-;rre Afgj&o-;relser. Imidlertid kan han dog passe paa, at ydmyge sig og Tilh&o-;rerne under det Store, saa det _{ikke b}dog bliver lidt mere end en behagelig Time. Men i Hovedstaden at pr&ae;dike saaledes, er et Forr&ae;derie mod &g.Ch;std. NB.␣␣␣␣␣NB. NB. For de Medlevendes Skyld her hjemme beh&o-;ver jeg egl. ikke at oplyse Noget om mig selv i ligefrem Meddelelse. Thi de ere ikke egl. i det Tilf&ae;lde at misforstaae mig, det er blot deres Uartighed, Trods, Misundelse. Sige Noget om mig selv qua Forf. in toto er mig saa vanskeligt, fordi jeg aldrig kan faae Accenten til at falde st&ae;rkt nok paa Styrelsens Anpart, ell. paa min inderligste Opfattelse af det Hele: hvilket f&o-;rst kan naaes &dvs; gj&o-;res, naar jeg er en virkelig Afd&o-;d. Selvfornegtelsens Consequents er det at tie i den Henseende. Det eneste mislige Punct er Forholdet til Gud, om jeg ikke _skaskylder ham at tale. Man kan bedrage ved at v&ae;re en Hykler. Men det er jo dog ogsaa et Art Bedrag, det at bestyrke i, at forhj&ae;lpe Menneskene til Opfattelse af En, der anslaaer En saa langt som muligt under hvad man er. Dog her ligger det Dialektiske, at naar jeg skal sige det Overordentlige om mig i Henseende til Evner o: s: v: ja i Henseende til Forfatter: saa kan jeg alligevel ikke sige det som for mig selv h&o-;rer absolut med: al min Elendighed, min Synd o: s: v:. Men kan jeg ikke det, saa bliver det Overordl. taget forf&ae;ngeligt, og bliver usandt. I alle de Svar, som Christus giver Fristeren er en m&ae;rkelig Dobbelthed, idet man forstaaer hver af dem anderledes, naar man bet&ae;nker, at &g.Ch;stus (den Talende) selv er Gud. Man forbyder Stryg-Svovelstikker &streg; paa Grund af Misbrugen (som nu i Rusland); men at forbyde Pressen paa Grund af Misbrugen, falder Ingen paa. Skulde man dog ikke l&ae;re engang, at _PressenDag-Pressen er et Gode, hvor Misbrugen langt overveier Gavnen. Og hvad var saa det Hele her hjemme med Corsaren? Det var Publikums Herskesyge &streg; og det var en J&o-;de der vilde v&ae;re Redskabet; som Fornuftens Gudinde i Frankrig i sin Tid var et offentligt Fruentimmer, saaledes troer jeg ogsaa kun en J&o-;de kunde v&ae;re skikket til dette af alle _tyetvetydigste Tyrannie, endnu tvetydigere end en Aagerkarls (hvortil dog J&o-;der bedst egne sig) som siger: jeg har sku ham og ham i min Magt &streg; men selv bliver sparket ned af Trapperne. Det var Publikums Herskesyge. Derfor slap i en vis Forstand dog Alle De taaleligt, som bleve angrebne; thi det interesserede slet ikke Publikum at drive Sagen til det Yderste, det vilde blot have Lov til at have lidt Medlidenhed med dem, skaane dem for Mere o: s: v:. Kun jeg samlede Publikums Vrede over mig, og hvorfor? fordi &streg; ja ganske rigtigt, fordi jeg var den Angribende. Muhamed protesterer af al Magt mod at _Lblive anseet for en Digter og Coranen for _enet Digt; han vil v&ae;re en Prophet. Jeg protesterer af al Magt mod at blive anseet for en Prophet, vil kun v&ae;re en Digter. acfr Goethe West-&o..;stlicher Divan. S&a..;mtl. W. 6te B. p. 33 o: fl. (Det at jeg frivilligt udsatte mig for at blive udleet) ... Noget der i een Henseende fyldte min Sjel dybt med Veemod; thi hvad man kalder den simple Classe, den menige Mand i Folket har neppe haft og har neppe i Ki&o-;bh. Nogen, der christeligt har elsket ham uegennyttigere end jeg. Derimod have vi her som allevegne Nok, der i Egenskab af Journalister, ville tjene hans _Spare-Penge,Spare-Penge &streg; for at bibringe ham falske Begreber, der blot kunne gj&o-;re ham ulykkelig og _forbittregj&o-;re Forholdet mellem Stand og Stand mere forbittret; Nok, der i Egenskab af Agitatorer og Deslige ville benytte hans Numerus for _atsaa at hj&ae;lpe ham til at blive skudt ned, idet man fra h&o-;iere Steder tager et forkeert v&u..;e og siger: det er den simple Classe der er demoraliseret, den maa skydes ned. Nei, Nei, Nei Ulykken stikker i Bourgeoisiet, og skal der v&ae;re Tale om at skyde Nogen ned, da Journalisterne for den Maade, paa hvilken de have villet benytte og profitere af den simple _MandClasse. Gud i Himlen veed Blodt&o-;rst er min Sjel fremmed, og Forestillingen om et Ansvar for Gud troer jeg ogsaa jeg har frygtelig: men dog, dog, jeg vilde i Guds Navn paatage _mitmig det Ansvar at kommandere: fyr, naar jeg f&o-;rst med den &ae;ngsteligste Samvittigheds Omsorg havde forvisset mig om, at der foran Gev&ae;r-Piberne ikke var eet eneste andet Msk, ja ikke eet eneste andet levende V&ae;sen end &streg; Journalister. Dette er sagt om Standen. Der har, og dog vel efter en ganske anden Maalestok, v&ae;ret agtv&ae;rdige og fortr&ae;ffelige _Fyrster,Fyrster og Geistlige &streg; dog har det til sin Tid og med en vis Sandhed _v&ae;rethedt &streg; altsaa om hele Standen &streg; det Onde kommer fra Fyrsterne, fra Geistligheden.. Hvad det med Samtidigheden med Christus angaaer, da maa der dog gj&o-;res een _{Bem&ae;rkningen}Bem&ae;rkning ved det at gj&o-;re den til Maalestokken for det at v&ae;re Christen. Det som jeg i _forskielligeforskjellige Skrifter har udviklet om Samtidigheden, at den er _{Maalestokken:}Maalestokken, er digterisk, historisk, ethisk absolut sandt, har saaledes sin Gyldighed, og forsaavidt ogsaa sin Gyldighed med H: t. Christus som historisk virkelig Person. Men Christus er tillige det Dogmatiske. Her er Forskiellen. Hans D&o-;d er jo Forsoningen. Her slaaer Kategorien qvalitativt om. Af et Sandhedsvidnes D&o-;d skal jeg l&ae;re som han at ville d&o-;e for Sandheden at ville ligne ham. Men dette kan jeg ikke ville saaledes i Forhold til Christi D&o-;d. Thi Christi D&o-;d er ikke Opgaven til Efterligning _men,men er Forsoningen. &streg; Christus t&o-;r jeg hell. ikke betragte, opfatte som en blot historisk Person. Idet jeg bet&ae;nker hans Liv hans D&o-;d &streg; bet&ae;nker jeg, ell. har jeg at bet&ae;nke at jeg er Synderen. Der maa ogsaa siges, at det dog i een Forstand er blevet lettere for Menneskene at blive og v&ae;re Christne efter Christi D&o-;d end samtidigen. Hans Forsonings D&o-;d maa jo dog anslaaes som et Middel dertil. Desuden mens Han levede, havde Han selv den Opgave at udtrykke Forbilledet, og at tvinge Sandhedens Priis, indtil at de sloge Ham ihiel. Men efter sin D&o-;d kan han tillige hj&ae;lpe den Christne. Altsaa _Cdet er ikke saadan udenvidere med at Christus er Forbilledet, og at jeg blot har at ville ligne ham. For det F&o-;rste beh&o-;ver jeg jo Hans Hj&ae;lp for at kunne ligne Ham, og for det andet forsaavidt han er Sl&ae;gtens Frelser og Forsoner kan jeg jo ikke ligne ham. Middelalderens Opfattelse af Christus som Forbilledet, dens ski&o-;nne Iver for at ligne Ham: er Ynglingen, der strax vil gribe til. Men jo &ae;ldre man bliver desto dybere bliver _detden qvalitative Forskiel mellem Idealet og Mennesket, som vil ligne det. Derfor bek&ae;mpede Luther egl. det med altfor ivrigt og gl&o-;dende at ville gj&o-;re Christus blot til Forbilledet &streg; og desto st&ae;rkere tr&ae;der det nu frem, at Forbilledet tillige er noget Andet: er Forsoneren, hvem vi ikke kunne ligne, som blot kan hj&ae;lpe os. _TilsidtTilsidst urgerede man dette saa st&ae;rkt, at det, at Han er Forbilledet n&ae;sten svandt hen som noget altfor Oph&o-;iet. Dette maa dog ikke gj&o-;res. Sandt er det, Christendommen skal fremstilles saaledes (heri ligger Forargelsens Mulighed) at hvis det ikke er Syndens _Bevi&u;dBevidsthed, der driver et Menneske, saa maa et Menneske v&ae;re gal, at indlade sig med &g.Ch;std. Der skal _gjorgj&o-;res en Ende paa al denne kielne Sludder _det om at Christendom _{er de}tilfredsstiller de dybeste L&ae;ngsler o: s: v:. Nei kun &anfbeg;den &ae;ngstede Samvittigheds Kamp og N&o-;d&anfslut; kan _{hj&ae;lpe En}hj&ae;lpe ind til at vove at ville have med &g.Ch;std. at gj&o-;re, ell. er den og skal den v&ae;re til Forargelse. I Forhold til et blot menneskeligt Forbillede gj&ae;lder det &streg; og her kan jo ikke v&ae;re Tale om _TilbedelselTilbedelse &streg;: _duder er ingen Tid til at beundre, rask fat paa Arbeidet med at ville ligne det. Dette er just ethisk det Sande, Beundring er mist&ae;nkelig som en Udflugt. I Forhold til Christus kan dette dog ikke v&ae;re Tilf&ae;ldet. Her sees atter (hvad jeg saa ofte oplyste i afsluttende Efterskrift) at det christelig-religieuse er en egen Sph&ae;re, hvor de &ae;sthetiske Forhold komme igjen men paradoxt, som h&o-;iere end de ethiske, hvilket ellers jo er omvendt. &Ae;stetisk er (blot taget her Forholdet til et menneskeligt Forbillede) Beundring det H&o-;ieste; dette med at ville ligne har _&ae;stetisk&ae;sthetisk intetsteds hjemme. Saa kommer det Ethiske og siger: jo just det at ville efterligne er det Afgj&o-;rende, Beundring har intetsteds hjemme, ell. er Udflugt. Saa kommer det Paradoxe-Forbillede (Gud-Mennesket). Her kommer det &ae;sthetiske paradox igjen. Dersom jeg her ethisk vil gribe udenvidere til, saa tager jeg dette _ForbilledetForbillede forf&ae;ngeligt. Her gj&ae;lder det f&o-;rst og fremmest Tilbedelsen &streg; og kun igjennem Tilbedelse kan der v&ae;re Tale om at ville ligne. Her maaa adesuden Forbilledet selv hj&ae;lpe _denDen, der skal ligne det. Og i een Henseende kan da Ingen ligne det, ja end ikke falde paa at ville ligne det (det vilde v&ae;re Blasphemie) forsaavidt Forbilledet er _ForsoninForsoneren og Forsoningen. 6. Journalen NB10. Optegnelse skrevet med latinsk h&aa;ndskrift (NB10:57)Saaledes skilles Mennesket og Idealet fra hinanden. Det at v&ae;re istand til at kunne leve for en Idee, at kunne anvende al sin Dags Tid derpaa, er dog n&ae;rmere ved at forholde sig til Idealet &streg; ski&o-;ndt naturligviis naar Idealet er Christus den uendelig qvalitative _ForskielForskjel er mell. Ham og den der kom Ham n&ae;rmest. Men nu de Mennesker, den st&o-;rre M&ae;ngde af Mennesker, som maa anvende deres meeste Tid paa at fortjene Livets Ophold, i underordnet Gjerning: _{med Forholdet}i Forholdet til dem vilde det dog v&ae;re en Grusomhed at skrue dem Prisen op. Her b&o-;r jo dog menneskelig tilveiebringes en Tr&o-;sten og en Mildheden, netop fordi det i saadanne Mennesker kan v&ae;re deres Bekymring og denne sand i dem, at det just smerter dem ikke at kunne leve for noget H&o-;iere. Sandeligen, sandeligen det har jeg ogsaa altid f&o-;lt og erkjendt; det har altid _ubegribeligtubeskriveligt begeistret mig, at det er for Gud lige saa vigtigt at v&ae;re Tjenestepige, naar man er det, som at v&ae;re det eminenteste Genie. Deraf ogsaa min n&ae;sten overdrevne Sympathie for den simple Classe, den menige Mand. Og derfor kan det v&ae;re mig tungt og veemodigt, at man har l&ae;rt den at lee af mig &dvs;: at ber&o-;ve sig Den, som her hjemme elskede dem oprigtigst. Nei paa den dannede og velhavende Classe, de _fornemmeom ikke fornemme saa dog det fornemme Bourgeoisie: der skal der sigtes, der skal Prisen skrues op i Salonen. Situation En Theolog, men ikke ansat. Han har gjennem en R&ae;kke Aar arbeidet saaledes, at han har naaet en Ber&o-;mthed, som ubetinget vil sikkre ham, at Alt vil storme i Kirke for at h&o-;re ham, is&ae;r alt Fornemt o. s: v:. Han lader avertere, _idat han vil pr&ae;dike, v&ae;lger dertil den fornemste og pragtfuldeste Kirke i _{hele Landet,}Landets Hovedstad. Alt er i _Kirke.Kirke, Kongen og Dronningen inclusive. Han bestiger Pr&ae;dikestolen holder en B&o-;n; opl&ae;ser sin Text om at Christus uddrev dem som ki&o-;bsloge i Templet. Umiddelbart derpaa begynder han saaledes. Saa v&ae;re da Ordet udsagt, det Ord jeg har at sige i Verden, og til hvilket jeg har forberedt mig i mit hele _Liv:liv, saa v&ae;re Ordet udtalt: at pr&ae;dike Christendom i denne Omgivelse er ikke Christendom, om det var nok saa christeligt, det er ikke Christendom; Christendom kan kun pr&ae;dikes i Virkeligheden. Og hermed forvandler jeg dette Huus til Virkelighed. Jeg er nu i Eders Magt, jeg et eenligt Menneske, men nu vil jeg tale &streg; og saa er det Virkelighed. Jeg vil tale om at Christendom kun kan pr&ae;dikes i Virkeligheden. Angreb paa hele den pyntelige Kirke, og paa den pyntelige Menighed. Christus var ikke en pyntelig Mand, der i en pyntelig Kirke, for en pyntelig Forsamling pr&ae;dikede om at Sandheden lider &streg; det var virkeligt, at der blev spyttet paa ham. Der reiser sig nu et Opr&o-;r i hele Kirken, man raaber: ned med ham, ud af Kirken. Men han opl&o-;fter en Torden-R&o-;st, som d&o-;ver Alt &streg; og siger: see nu er det rigtigt, nu pr&ae;diker jeg &g.Ch;std. Havde man anet denne min Hensigt, saa havde man forhindret mig i at bestige dette Sted, ell. Alle vare blevne hjemme. Men nu staaer jeg her, nu taler jeg, og jeg gj&o-;r Eder for Gud ansvarlige at h&o-;re mig, thi Sandhed er det, jeg taler. See det var en Opv&ae;kkelse. Afladets o: Ds: Oprindelse &streg; dets Udartelse er jo noget _Andet)Andet &streg; var dog som Alt i Middelalderen: Barnlighedens Misforstaaelse. Naar man l&ae;ste den og den B&o-;n saa tidt saa fik man saa og saa tidt Aflad. (fE. cfr. Liguori Betrachtungen und Gebetbuch Aachen 1840. p. 599. note.) Men gjorde min Fader ikke lige saa med mig, da jeg var Barn, han lovede mig 1rd for at _gaael&ae;se en af Mynsters Pr&ae;dikener h&o-;it for ham, og 4rd, hvis jeg vilde skrive den Pr&ae;diken op, som jeg havde h&o-;rt i Kirken. Jeg gjorde det rigtignok ikke; jeg erindrer endogsaa, at jeg foreholdt ham det urigtige i, at ville lokke mig paa den Maade, fordi han vidste jeg vilde gjerne have Penge. Men Feilen laae dog egl. ikke hos Fader, snarere hos mig, at jeg aldrig har v&ae;ret Barn. I Forhold til et Barn, som jo ikke har bedre Forstand paa det H&o-;ieste, er det jo slet ikke urigtigt; man regner paa at Barnet paa den Maade efterhaanden _kskal komme i de h&o-;iere Forestillingers Magt, og at det saa selv i en senere Tid skal have Leilighed til i dybere Forstand at tilegne sig dem. NB.␣␣␣␣␣␣NB NB.␣␣␣␣NB NB. Sandt nok det har bestandigt v&ae;ret min oprindelige Tanke at s&o-;ge et lille Embede paa Landet. Men den Gang t&ae;nkte jeg mig det jo egl. i Mods&ae;tning til som Forf., trods mine Anstrengelser, at have gjort Lykke i Verden. Nu er Forholdet ikke ganske saaledes, mit Vilkaar saa utaknemligt, at det just for en Poeniterende kan v&ae;re indtil videre at blive paa Stedet. Ja menneskelig talt hvis jeg skulde raade mig selv, saa vilde jeg opgive det; thi den Sl&ae;gt, jeg lever med, er dog elendig, naar en Forf. med min Dygtighed og mine Opoffrelser skal behandles saaledes. Det har for mig aldeles ingen Interesse at stride med dem, thi der er jo neppe Een, som jeg egl. kan sige har Competence til at bed&o-;mme mig. Men christeligt har jeg jo blot med Lydigheden mod Gud at gj&o-;re. Det er ogsaa sandt, at jeg bestandig har sagt, at den Plads var ledig: en Forf. der vidste at holde op. Rigtigt. Men til den Tanke: Fors&o-;g til at indf&o-;re Christendommen i Christenheden, dette dog digterisk og uden Myndighed (at jeg nemlig ikke gj&o-;r mig selv til Missionairen), saa langt burde jeg gaae. Det er jo ogsaa udf&o-;rt. Men Ulykken er, det v&ae;mmer mig at skulde sige et Ord mere til den _Sl&ae;gt.Sl&ae;gt, et Ord, der vil blot koste mig nye Opoffrelser, og uds&ae;tte mig for ny V&ae;mmelighed Og naar det ligger trykt, kan det lige saa godt ligge til efter min D&o-;d. Men christeligt er kun Tale om Lydighed. Havde det Noget at betyde med den Art V&ae;mmelse, saa havde Christus aldrig lukket sin Mund op. Det der er mig noget vanskeligt: er om det er mere ydmygende at sige ligefrem jeg har ikke mere Raad til at v&ae;re Forfatter og tage nu dette Endelighedens Tryk, ell. at uds&ae;tte mig for Alt hvad videre kan f&o-;lge, naar jeg udgiver Noget, og da vel at m&ae;rke ikke gj&o-;r mig selv til det Overordentlige, der faaer _nogennogle Tilh&ae;ngere. Endeligen maa der huskes een Ting. At dette med min oprindelige Tanke dog maa underkastes en vis Control. Thi hvor ofte har jeg ikke sagt dette, at et Orlogskib f&o-;rst faaer sin Ordre paa Dybet, og at det jo derfor godt kan v&ae;re i sin Orden, at jeg kommer til at gaae videre qua Forf. end jeg oprindelig havde t&ae;nkt mig, is&ae;r da jeg jo er blevet Forf. i ganske anden Forstand; thi oprindeligen t&ae;nkte jeg mig jo det at v&ae;re Forf. dog som en Udflugt fra, et Midlertidigt i Forhold til det at gaae paa Landet som Pr&ae;st. Men er ikke her allerede min Stilling v&ae;sentlig forandret, at jeg qua Forf. er kommet til at virke for det Religieuse. F&o-;rst vilde jeg have oph&o-;rt umiddelbart efter Enten &streg; Eller. Det var egl. den oprindelige Tanke. Men Productiviteten greb mig. Saa vilde jeg have oph&o-;rt ved Afsluttende Efterskrift. Men hvad skeer, saa vikles jeg ind i al P&o-;bel-Forf&o-;lgelsen, og just det gjorde, at jeg blev paa Pletten. Nu, sagde jeg til mig selv, nu kan der jo ikke v&ae;re Tale om at forlade et glimrende Vilkaar, nei nu er Situationen for en Poeniterende. Saa vilde jeg endt ved christelige Taler og reist, men kom ikke til at reise &streg; og har i 48 naaet min rigeste Productivitet. Saaledes har Styrelsen selv holdt mig i Selerne. Jeg vil sp&o-;rge mig selv: troer Du, at Du paa en Pr&ae;stegaard havde v&ae;ret istand til at skrive saadanne 3 religieuse Skrifter som de 3 efter afsluttende E. Og jeg maa svare Nei! Det var Virkelighedens Sp&ae;nding der satte en ny Streng paa mit Instrument, tvang mig til at rykke endnu mere ud med Sproget. Og saaledes atter i 48. For&o-;vrigt er nu kun Talen om at udgive: et Par ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger &streg; og 3 venskabelige Noter. Men som sagt, jeg er blevet &ae;kel ved at skulle henvende min Tale til en saadan Samtid, mod hvem, menneskelig talt, det ene rigtige var: at tie. Reise maa jeg til Foraaret. NB &anfbeg;Det om &anfbeg;den Enkelte&anfslut; forekommer i ethvert af de pseudonyme Skrifter&anfslut; &streg; ja, ganske vist, blandt andet ogsaa saaledes: derom er det jo at Pseudonymerne dreie sig at udregne: det Almene, den Enkelte, den s&ae;rlige Enkelte,a at udfinde den s&ae;rlige Enkelte i hans Liden og i hans _{Overordentlighed;}Overordentlighed. Saaledes stillede allerede Assessoren i Enten &streg; Eller det _{m: H: t: til}m: H: t: Exceptionen fra at gifte sig. Saa kom Frygt og B&ae;ven &streg; Gjentagelsen; det psychologiske Experiment: alt Commentarer til den Categorie: den Enkelte. Men desuden gj&o-;re Pseudonymerne ogsaa selv som B&o-;ger i Forhold til en L&ae;se-Verden Categorien den Enkelte gjeldende. aUndtagelsen NB Til min Forfatter-Virksomheds Begynden indeholdes indirecte Oplysning i et Tilsvarende: den Afhandling de dialektiske Forhold det Almene, den Enkelte, den s&ae;rlige Enkelte. Til det senere Sving findes indirecte Oplysning i den Afhandling: Har et Msk. Lov til at lade sig slaae ihjel for Sandheden. NB.␣␣␣␣␣NB. Hvor veemodigt, at jeg dog ogsaa blev for meget en Digter. Med den Hj&ae;lp at have Formue, kunde jeg, med Guds Bistand have holdt ud at holde mig som en ethisk Figur qua Forf; uden den Hj&ae;lp bliver jeg for tung, og synker i den Modsigelse, at mit Liv dog ikke udtrykker hvad jeg siger &streg; jeg faaer et Levebr&o-;d &streg; ak og et Sandsebedrag.a Dog synes jeg, at jeg skylder mig selv den Bem&ae;rkning: at min Opgave jo dog hell. ikke har v&ae;ret som den ell. er for en reen ethisk Figur. Et saadant har ikke Arbeidet med at producere, end sige en saa uhyre Productivitet. aDet forstaaer sig, Modsigelsen vil jo ogsaa v&ae;re undgaaet, thi saa oph&o-;rer jeg at v&ae;re Forf. O, hvad er der dog i denne Verden at gj&o-;re for Sandhed! At jeg vovede en personlig Existeren i Forhold til en Forfatter-Virksomhed, vovede at gj&o-;re Virkeligheden til Skuepladsen, at leve paa Gaden &streg; det blev anseet for Forf&ae;ngelighed! Ak, og kun jeg forstod, at det var Sandhedens Tjeneste, item at det var Veien til at sv&ae;kke Indtrykket af mig, Veien til at tjene Sandheden ved at tage Sandsebedrag bort. Og naar jeg saa tr&ae;kker mig tilbage bliver seet sjeldnere &streg; da vil jeg tiltage i &Ae;re og Anseelse. Gud i Himlene, og hvorfor, naturligviis fordi jeg nu ikke l&ae;nger saa anstrenget tjener Sandheden, men et Sandsebedrag kom til Hj&ae;lp. Ak, Ak over dette Liv! Text til en Fredags Pr&ae;diken kunde blive de Ord i _{Pillipenserne}Phillipenserne : &anfbeg;det at leve er mig &g.Ch;stus;&anfslut; men ikke mere, ikke det N&ae;ste, det at d&o-;e Vinding. I evangelisk Psalmebog No 5, v. 6. staaer: Propheterne kundgjorde _hamDig, Apostlene forkyndte Dig, _ogOg Martyrskaren priste Dig I D&o-;dens Stund h&o-;itidelig Disse Ord kunde blive et Thema til om de forskjellige Maader at forkynde Ordet paa. a(Te deum laudamus). NB.␣␣␣␣␣NB. Bestandigt har jeg t&ae;nkt mig det som &O-;ieblikket til at holde op at v&ae;re Forf: naar jeg ikke mere kunde v&ae;re uden Bekymring for mit Udkomme. Det var under hele min Forf. Virksomhed min Tanke at gaae paa Landet som Pr&ae;st &streg; men det var den Gang egl i Mods&ae;tning til hvad Glimrende der kunde v&ae;re ved min Existeren som Forf. &streg; og da gjorde jeg det ikke. Nu er Sagen noget anderledes, fordi jeg er kommet ind i dette stridende Forhold med en Samtid, nu kunde det synes at v&ae;re som en Lindring, ell. som at forlade det Vanskeligere for at gaae til det Lettere. Tale med noget andet Msk. kan ikke hj&ae;lpe, thi i samme &O-;ieblik faaer jeg strax et Skub i Retning af ikke at holde ud l&ae;ngere men gribe det Visse. Hvorledes ethvert Msk. vil tale veed jeg forud. Jeg maa derfor holde ud at holde mig til Gud; enhver _ConsolerenConsuleren af en _andenAnden: saa er jeg strax bestemmet i Retning af Endeliggj&o-;relse. Istedetfor at opmuntre mig til at holde l&ae;ngere ud, vil han maaskee beundre mig, at jeg har holdt saa l&ae;nge ud, og saa af al Magt tilskynde mig til ikke at holde l&ae;ngere ud. NB. Til at forstaae min Forfatter-Virksomheds Totalitet, maieutiske Hensigt o: s: v: h&o-;rer ogsaa at forstaae min Forfatter-Personligheds Existeren, hvad jeg qua Forf. ved personlig Existeren har gjort for at underst&o-;tte den, belyse den, skjule den, give den Retningen o: s: v: Noget, der er vidtl&o-;ftigere end og lige saa interessant som hele Forf-Virksomheden. Og saaledes _liggerf&o-;rer i en idealere Forstand det Hele tilbage paa &anfbeg;den Enkelte&anfslut;, der ikke i empirisk Forstand er mig men er Forfatteren. At Socrates h&o-;rte med til hans L&ae;re, at hans L&ae;re endte i ham, at han selv var sin L&ae;re, kunstnerisk var i Virkelighedens Omgivelse det han l&ae;rte: det har man da l&ae;rt at ramse udenad, thi forstaaet det har man neppe. Selv Systematikerne tale saaledes om Socrates. Men nu skulde Alt v&ae;re objektiv. Og naar En _maieutiskemaieutisk brugte sin Person saa meente man det var _ala la Andersen. Alt Dette h&o-;rte med for at belyse min Stilling i Udviklingen. Man troer Objektiviteten er h&o-;iere end Subjektiviteten det er lige omvendt. Dette vil sige, en Objektivitet som er i en tilsvarende Subjektivitet dette er det Finale. Systemet var et umenneskeligt Noget, til hvilket intet Msk. som auctor og exsecutor kunde svare. NB.␣␣␣␣␣NB NB. At lade andet Oplag af Enten &streg; Eller gaae ud ganske uden noget Ledsagende, gaaer dog egl. ikke _Andetan. Der maa dog falde en Accent paa, at jeg er enig med mig selv om, at v&ae;re religieus Forf. Sandt nok, idet jeg s&o-;ger en geistlig Ans&ae;ttelse, falder Accenten jo ogsaa herpaa. Men det kan _jegjo forklares som noget Senere. Har jeg da Lov til, _for(deels i Bekymring for at komme til at sige for Meget om mig, deels vel ogsaa af Ulyst til at uds&ae;tte mig for mulige Ubehageligheder) at lade en saadan Productivitet staae hen som et ubestemt, og dermed som et uendelig langt Mindre end hvad den er, medens jo ganske vist det vil forbittre Adskillige, at skulde t&ae;nke sig at der er en saadan Sindrighed i det Hele. _DerDet er nemlig mageligt at ansee mig for et Slags halvgalt Genie &streg; anstrengende er det, at skulde blive opm&ae;rksom paa det Overordentligere. Og denne hele Bekymring for Embede og Udkomme, den er dog baade tungsindig og overdreven. Og et andet Sp&o-;rgsmaal: vil jeg _kunkunne udholde det Liv, hvis jeg maa tilstaae mig selv at have handlet klogt, at have undgaaet Fare, som dog Sandheden kunde fordre af mig, at jeg skulde gaae i. Videre. De &o-;vrige Skrifter (aKommer hid; Salig den, som ikke forarges;) ere yderst v&ae;rdifulde. Det er is&ae;r i det ene af dem forundt mig at belyse Christend. efter en Maalestok, som jeg selv aldrig havde turdet haabe, der er ligefrem opdaget afgj&o-;rende Kategorier. Altsaa det skal ud. Men giver jeg nu slet Intet ud, saa kommer jeg atter i Baghaanden. &anfbeg;Synspunctet&anfslut; kan ikke udgives. Reise maa jeg. Men anden Udgave af Enten &streg; Eller er et afgj&o-;rende Point, (som jeg jo og oprindelig har forstaaet det, og skrevet &anfbeg;Synspunctet&anfslut; til at udkomme samtidigt dermed, og vel neppe ell. engang gjort Alvor af at udgive det andet Oplag) det kommer aldrig igjen. Passerer dette &O-;ieblik aldeles ubenyttet forbi, saa tr&ae;kker det Productiviteten totalt betragtet overveiende ned i det _{&Ae;stestiske}&Ae;stetiske. aSygdommen til D&o-;den; Det bedste Beviis for hvor dybt Tiden er grund-demoraliseret, er, at hvad der fordum var en Dommers Bodspr&ae;diken (altsaa ethisk i ethisk Charakteer) det er nu blevet en forfinet Kl&o-;gts Opgave, som vittigt og interessant underholder Tiden &streg; med Tidens Synder. Og vi lee Alle; og Forfatteren er ikke et Haar bedre end hvad han fremstiller som det _FSlette. Frygteligt! _SchHvo har mere Talent til at skildre Tidens Nederdr&ae;gtighed, L&o-;gnens og Selvkjerlighedens og Lurvethedens Magt over Verden end _SchribeScribe! Og disse Lystspil (v&ae;mmeligt, at det er Lystspil!) beundres og goutteres af Tiden &streg; og Scribe er selv aldeles lige saa lurvet som den Verden han skildrer. Hvilken Afgrund af Fortabthed! Til Grund for alt ligger Fortvivlelse. At ville gj&o-;re end det mindste for at standse denne Demoralisation, at ville dog idetmindste frelse sig selv &streg; det vilde blive anseet for latterlig Galskab. Nei, lad gaae, hedder det, lad gaae i Afgrunden &streg; og medens vi synke i den forlyste vi os ved vittige Lystspil som afsl&o-;rer Fortabelsen. Qvit, hedder det, qvit for os _Alle.Alle, den Ene skal ikke lade den Anden h&o-;re Noget &streg; lad os lee! Jo galere jo bedre, hedder det, lad os ikke blot v&ae;re ussle Slyngler, men rafinere det ved vittig og kl&o-;gtig Viden om og Virtuositet i at fremstille det dramatisk. Paa den Maade _d&o-;mmesholdes der nu Dom i Verden! Om Tiden ogsaa var saa slet som den er, dette Sidste gj&o-;r den hundrede Procent slettere. Tilsidst vil man vel, at ogsaa Dommen hisset skal v&ae;re vittig! NB.␣␣␣␣␣␣NB NB.␣␣␣␣NB. Det vilde dog v&ae;re uforsvarligt at udgive den Afhandling &anfbeg;er det tilladt at lade sig slaae _ihielihjel for Sandheden&anfslut; nu. Det var at friste Tiden paa en utilladelig Maade. Og der er ogsaa naar den udgives nu, i F&o-;lgeskab med Enten &streg; Eller, _eten Art Rethaverie deri. Altsaa _No&anfbeg;et Par ethisk-religieuse Afhandlinger&anfslut; udgaae ikke. Det er det Frygtelige i at have mine Evner og saa et saa lille Land som Danmark. Idee maa jeg altid have. Men just fordi mit Forhold er saa uproportioneret, er det ikke langt fra, at jeg for dog at faae Idee igjen i Forhold til en saadan Samtid, har maattet gaae ned til det at blive slaaet ihjel som eneste mulige Opv&ae;kkelsesmiddel, og som F&o-;lge af at en lille pianket Samtida faaer Lov at spille paa et Instrument af mit Omfang. a, ved at v&ae;re Samtid, Den virkelige Johannes Climacus (Forfatteren af scala paradisi) siger: der gives kun faa Hellige; ville vi vorde hellige og salige, maae vi leve som de Faae. cfr Liguori Betrachtungs und Gebetbuch Aachen 1840. p. 570. Uagtet &anfbeg;Pseudonymerne kun ventede at faae faa L&ae;sere&anfslut;, kan det dog v&ae;re ganske i sin Orden, at den &ae;sthetiske Produktivitet &anfbeg;blev majeutisk brugt til at faae Msk. fat.&anfslut; Thi Eet er jo at Menneskenes M&ae;ngde er nysgjerrig efter &ae;sthetisk Frembringelse, et Andet er det Begreb af &anfbeg;L&ae;ser&anfslut; som Pseudonymerne maa gj&o-;re gj&ae;ldende. Hvor mange L&ae;sere har ikke Enten &streg; Eller havt &streg; og hvor _faaefaa L&ae;sere har det dog i Sandhed haft, ell. hvor lidet er det ikke blevet &anfbeg;l&ae;st&anfslut;! a&streg; NB. En Bem&ae;rkning angaaende to Steder i Noten No 2 af de 3 venskabelige Noter. Goethe bem&ae;rker (i Noterne til West-&O-;stlicher Diwan S.W. 6te B.) at J&o-;dernes Mord paa &Ae;gypterne var den omvendte sicilianske Vesper. Der myrdede Verten Gj&ae;sten, her Gj&ae;sten Verten. Men det bliver nok J&o-;dernes Forhold til hele Europa i vor Tid. Da Middelalderen var l&o-;bet mere og mere vild i at accentuere den Side af &g.Ch;stus at han er Forbilledet: saa kom Luther og accentuerede den anden Side: at han er en Gave, og at denne Gave har Troen at annamme. For&o-;vrigt jo mere jeg seer paa Luther, desto mere overbevises jeg om, at han var eet fortumlet Hoved. Det var da taknemlig Reformeren den der l&o-;ber ud paa at kaste Byrder af og at gj&o-;re Livet let &streg; saa kan man sagtens faae Venner til Hj&ae;lp. Den sande Reformeren er altid at gj&o-;re Livet sv&ae;rt, l&ae;gge Byrder paa; og derfor bliver den sande Reformator altid slaaet ihjel som var det Menneskefjendskab. Alene det Vers af Luther: h&o-;r mig Du Pabst o: s: v: er mig n&ae;sten modbydeligt verdsligt. Er det en Reformators hellige Alvor, der bekymret for sit eget Ansvar, veed, at dog al sand Reformeren bestaaer i Inderliggj&o-;relse. Et saadant Vers erindrer saa aldeles om et Journalist-Feldtraab ell. Deslige. Og dette usalige Politiske, dette med at styrte Paven, det er og bliver dog Luthers Forvirrethed. Men nu i vor Tid er da aabenbart, at Det der skal frem er den Side af &g.Ch;stus, at han er Forbilledet. Kun gj&ae;lder det om at have l&ae;rt af Middelalderen at undgaae dens Vildfarelser. Men det er den Side der skal frem, thi det Lutherske med Troen er just nu blevet som et Figenblad for den meest uchristelige Skulken. O, naar man seer hvorledes i den &ae;ldre Tid, da dog &g.Ch;std. &o-;vede en ganske anden Magt over Mskene end nu, hvorledes der dog blev anvendt den langsomste og grundigste daglige Opdragelse for at ind&o-;ve Sindet i det &g.Ch;stlige, for at omdanne Sindet til at blive fortrolig med og indvant i det Christelige &streg; en Grundighed, saa vilde Spotteren sige, som ikke kunde v&ae;re st&o-;rre, naar det gjaldt om at ind&o-;ve sig i at gaae fra Forstanden og skaffe sig en fix Idee &streg;: og man saa t&ae;nker paa, at nu tildags gj&o-;res Alt af ved at h&o-;re &anfbeg;en Betragtning&anfslut; om S&o-;ndagen, og at det allerede ansees for store Ting, at det er n&ae;sten de overordl. &g.Ch;stne, de, som gaae i Kirke hver S&o-;ndag: forf&ae;rdeligt! Gud i Himlene! Her som allevegne er mit Liv i denne Yderlighed: enten &streg; eller. At v&ae;re en &g.Ch;sten i den Forstand, at jeg blot kluddrer lidt S&o-;ndags-Pr&ae;k til: nei, det kan jeg ikke. Og paa den anden Side, at v&ae;re hvad jeg _skan kalde en &g.Ch;sten: det n&ae;sten segner jeg under. Angribe &g.Ch;std &streg; Gud forbyde det, aldrig, aldrig. Og dog naar jeg fremstiller det &g.Ch;stlige sandt, vil det synes Tusinde, at det er mig der angriber den! Hvilke frygtelige Collisioner ere dog de christelige! Dog saaledes var jo &g.Ch;sti egen Collision: At komme til Verden for at frelse Mskene &streg; og saa, msklig talt, at gj&o-;re Alle saa ulykkelige som det er muligt. Om det gjaldt mit Liv, jeg begriber ikke hvorledes det, mskligt talt, skulde v&ae;re muligt, msklig talt, at tr&o-;ste noget Msk. ved Hj&ae;lp af &g.Ch;std, der gj&o-;r ham tvertimod msklig talt elendigere end han nogensinde har v&ae;ret! Msklig talt er dog &g.Ch;std. Msk-Fjendskab; msklig talt havde dog Hedenskabet Ret at kalde den odium generis humani. Og det siger jo &g.Ch;std. ogsaa selv: at den er Had til Verden. Og er det da vel mig en Gl&ae;de, at s&ae;tte Noget Saadant ind i Verden. Ret som er jeg ikke et Msk, jeg der har saa meget af en Digter i mig. Men jeg er en Poeniterende. Og dette kan jeg ikke begribe, (hvad Middelalderen fromt mente) at det skulde behage Gud, at jeg begyndte at hudflette mig selv; men vel at det kan behage Gud, at Sandheden bliver sagt. Det er just Opgave for en Poeniterende. Thi at hvad jeg siger er gudd. talt Sandhed, det er evig vist. Men Sagen er at Sandheden, gudd. talt, er msklig talt som Fjendskab til det at v&ae;re Msk. &g.Ch;stus var selv Gud, Han kunde ikke frems&ae;tte Andet end den gudd. Sandhed. Apostlene vare kaldte af ham. Men i Tidernes L&o-;b, maa der (anderledes kan jeg ikke forstaae det) en Poeniterende til, for at fremstille Sandheden saaledes; thi kun en Poeniterende kan v&ae;re saa angest og bange for Gud, at han ikke t&o-;r Andet end sige, hvad der mskligt talt gj&o-;r ham selv og gj&o-;r alle andre mskligt talt ulykkelige. De 3 venskabelige Noter skal heller ikke udgives. Bl&ae;se v&ae;re med dem, det er dog om mig selv. Jeg har et &O-;ieblik meent, at det var forn&o-;dent; men det beh&o-;ves ikke. En Digter-Form jeg fremtidigen kunde bruge, var at udgive B&o-;gerne som vare de _skrevneskrevne for 50 Aar siden. aNB &streg; Det Ord af Pilatus: &anfbeg;hvad er Sandhed&anfslut; _bsiger i Grunden det Samme som da han sagde: see hvilket Msk; thi &g.Ch;stus som er Sandheden staaer jo for Pilatus, og altsaa betyder det (hvad er _Sanhed):Sandhed) det betyder: her (paa &g.Ch;stus ligeoverfor mig) kan I see hvad Sandhed er, nemlig i Verden. &g.Ch;stus _ogfor Pilatus: hvo er Dommeren, hvo den D&o-;mte dog vel det Omvendte af det Umiddelbare. Denne Bem&ae;rkning om ikke ganske saa n&o-;iagtigt udtrykt, gjorde for&o-;vrigt Koltoff idag (i en Pr&ae;diken _iover de Ord af Lidelses Historien). NB.␣␣␣␣NB. Jeg har lige over for et Msk. mod hvem jeg var religieust forpligtet til at tale meent mig religieust n&o-;dsaget til at tie: og saa skulde jeg ikke v&ae;re ganske sorgl&o-;sa ligeoverfor Publikum. Hvad er Publikum og den hele Klat i Sammenligning med hiin lille Pige, som vel at m&ae;rke, derved at jeg saaledes havde indladt mig med hende, havde ethisk Forhold til mig. Men angaaende mig som Forf. kunde jeg jo v&ae;re forpligtet til at tale ligefrem? Godt, hvis jeg ikke var bundet i Forhold til min Personlighed i Taushed. Thi skal jeg sige hvad jeg qua Forf. anseer mig selv for at v&ae;re, saa maa jeg ogsaa sige, hvad jeg selv altid forstaaer med deri, min Skyld og Br&o-;de som Msk. Men dette kan jeg dog ikke saaledes tale om paa Prent til Creti og Pleti. Saa maa jeg hell. ikke tale om det F&o-;rste. aved at tie. NB. NB. Et ligefremt Ord om mig selv har jeg da ikke sagt _{om mig} hidtil: Efterskriften til &anfbeg;Afsluttende Efterskrift&anfslut; indeholdt intet Saadant, jeg overtog blot Ansvarligheden for Pseudonymerne, og talte hypothetice (&anfbeg;efter hvad jeg havde forstaaet&anfslut;) om deres Tanke. Oplysningen om Pseudonymernes Structur, som findes i Afsl. Eft. er af en Trediemand. Slutningen af Kjerlighedens Gjerninger (den K. G. at anprise Kjerlighed) indeholder intet Ligefremt om mig, tvertimod, at &anfbeg;den Selvkjerligste&anfslut; &anfbeg;maa v&ae;re Den, som paatager sig at anprise Kjerlighed&anfslut;. Et enkelt lille Vink om mig selv findes i Anmeldelsen af de to Tidsaldere, men det er jo atter ikke ligefrem Meddelelse, skjult ved, at det er som havde jeg l&ae;rt det af Novellen. Paa de senere enkelte Skrifter staaer paa Titelbladet: &anfbeg;digterisk&anfslut; for at antyde, at jeg ikke udgiver mig selv for at v&ae;re en overordl. Christen, ell. v&ae;re, hvad jeg beskriver. &anfbeg;Uden Myndighed&anfslut; for at betegne, at jeg ikke forpligter Andre ell. d&o-;mmer Andre. &anfbeg;Til Opv&ae;kkelse i Inderlighed&anfslut; for at vise, at jeg _intetIntet har med Forandringer i det Udvortes, ell. den Art Reform at gj&o-;re. En Bem&ae;rkning betr&ae;ffende det Skrift &anfbeg;Kommer hid Alle I o: s: v:&anfslut;. Der er intet bestemt Hensyn taget til _IndtogetChristi Indtog i Jerusalem; men saaledes er der da ingenlunde taget Hensyn til ell. Alt Historisk taget med. Det Digteriske i Skriftet (og deri just det Opv&ae;kkende) ligger i det moderne Tilsnit det har, uden dog at forfeile Pointerne. Ja det gjaldt endog om ikke at holde sig for n&o-;iagtigt til det faktisk Historiske, der i Forestillingen, fordi Msk. veed det fra Barn af, er blevet trivielt. Hvad for&o-;vrigt Indtoget angaaer da er dette et temmelig isoleret Faktum, og kan hell. ikke just saa ganske t&ae;nkes som _enet Triumphtog. En Mand der er saa _{foragtet, at}foragtet (at _hander er sat Udelukkelse af Synagogen som Straf paa at lade sig hj&ae;lpe af ham; saa foragtet, at der siges &anfbeg;mon nogen af Folkets L&ae;rere h&o-;re ham, men Hoben&anfslut;; saa foragtet, at han maa s&o-;ge ell. s&o-;ger sit Selskab med Syndere og Toldere; o: s: v:) _enaar Han holder et Indtog kan dette ikke forstaaes i Retning af Anseelse, men mere som et Opl&o-;b. Jeg har digterisk rigtigt opfattet hans Liv i to Afsnit. Det f&o-;rste Afsnit hvor hans Anseelse er et Problem, hvor Meningskampen er om ham. Det andet Afsnit, hvor de Anseetes Dom om _omham ogsaa virker paa M&ae;ngden. Men, som sagt, Interessen i mit Skrift ligger ikke i at det Faktiske er absolut n&o-;iagtigt, (naar der da vel at m&ae;rke Intet er, som ligefrem strider mod et Faktisk) men just i det Moderne, i at det skeer lige for os, i vor Tids Costume. Det der er fremstillet er det Absolute existerende i Virkelighedens Medium og i et enkelt Msks Skikkelse, der er som een af os. Dette er Paradoxet. De enkelte faktiske Tr&ae;k og Ord ere benyttede som Stikord, og gj&o-;re derfor den omvendte Virkning af ellers. Ellers klamrer man sig fast til det blot Historiske, her er det vovet, digterisk at opfatte dette, saa de enkelte hellige Ord, der blive benyttede, blive commenterede ved den Maade paa hvilken de benyttes. Sagen er ganske rigtigt. Det vilde netop have forstyrret _VirgningenVirkningen, om jeg for n&o-;iagtigt havde holdt mig til det Historiske. aden Blindf&o-;dtes For&ae;ldre t&o-;r derfor Intet sige, om hvo der har hjulpet deres S&o-;n. bI Luc: 19, 37 staaer: Disciplenes ganske Hob lovede Gud o: s: v:; men hvor mange var vel denne ganske Hob af Disciple; og dern&ae;st det var jo Disciple, saa det Intet beviser med Hensyn til &g.Ch;sti Anseelse i Folket. Judas viser dog indtil det Sidste, at han forstod sig paa Penge: at faae 30 Secler for en saa Foragtet som &g.Ch;stus var den Gang &streg; ell. ogsaa maa han have truffet Ypperstepr&ae;sterne i et splendid &O-;ieblik. L&o-;gn i de offentlige Forhold h&ae;vner sig altid. Her _eret Exempel af vore litteraire Forhold. Tausheds-Polemiken er ypperlig, men den maa v&ae;re absolut sand, og kun bruges hvor den er sand. Heiberg vilde nu bruge denne Polemik mod mig, vilde ignorere. Det var en Grund-L&o-;gn, thi jeg var ikke blot ham ebenb&u..;rtig, men ham overlegen. Hvad var F&o-;lgen deraf? At P&o-;belagtigheden kom saa st&ae;rkt op; thi den var godt forn&o-;iet med, at _{Taugheds-Polemiken}Tausheds-Polemiken (der med Sandhed skulde bruges mod den) nu var _blivblevet saaledes tvetydig, at den lige saa godt kunde betyde det ganske Overordentlige. Martensen vilde ignorere mig. Det var L&o-;gn, han kunde ikke paa fjerneste Maade tage det op med mig. Hvad var F&o-;lgen _&u;deraf? At Magnus Eirikson kom op; han var godt tjent med, at han, ved ikke at faae Svar, kom paa en Maade i Classe med mig. Senere har &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; ligeledes l&o-;gnagtigt brugt Tausheds-Polemiken. Det Timelige og Jordiske, der vil holde En tilbage synes i &O-;ieblikket saa betydeligt (alle de mulige Farer og Opoffrelser o: s: v: saa store); og naar man saa engang i D&o-;den skal revidere sit Liv, ak saa seer man, at Det, der holdt En tilbage, var saa ubetydeligt, medens det dog er Eet og det Samme. Denne Omvendthed skal man frygte for. NB.␣␣␣NB NB NB␣␣␣NB Jeg b&o-;r dog forstaae, at det er gaaet mig som s&ae;dvanligt, at jeg paa Dybet har faaet min Ordre, at det er lagt an for mig, at gaae et Skridt videre, end jeg havde t&ae;nkt mig, at Katastrophen i 48 ogsaa har Betydning for mig. Er nogen i Danmark (ja, jeg gad _vistvidst, om der lever ret mange i noget andet Land) saa er jeg beregnet paa at blive et Offer. Det har jeg altid forstaaet, men b&o-;r yderligere forstaae. Fra Begyndelsen af at have forstaaet det, som jeg nu forstaaer det, vilde jeg vel ikke kunde have holdt ud. Saaledes opdrager Styrelsen. Men derfor b&o-;r jeg dog lydig og taknemlig tage mod Forstaaelsen. Det er min Klogskab der krymper sig lidt &streg; for saa at hj&ae;lpe mig til i evig Forstand at blive bedragen. Blot Tro og Tillid; Gud pr&o-;ver intet Menneske over Kr&ae;fter. Forleden Dag gik jeg op til Mynster, og lod et Ord falde i Retning af Ans&ae;ttelse ved aSeminariet. Det hj&ae;lper. Dersom man tilb&o-;d mig det, saa vilde det neppe friste mig. Men godt er det dog at jeg har gjort det, at jeg ikke skal have den Mistanke til mig selv, at jeg har styrtet mig i st&o-;rre Afgj&o-;relser, fordi jeg var for stolt til at s&o-;ge Ans&ae;ttelse. Men Gud veed, det er meget langt fra mit Tilf&ae;lde. aPastoral Det Ford&ae;rvelige og Usande ligger kun i at forene sig for eller til at seire verdsligt. Dersom Forholdene ere saadanne, at det er notorisk, at man maa ligge under, blive slaaet ihjel, saa er Foreningen tilladelig, men vel at m&ae;rke ikke Foreningen for at undgaae dette, men just Foreningen til hver is&ae;r at ville lide Dette. Dog f&o-;lger det af sig selv, at man maa passe paa ikke at forene sig saa Mange til at blive slaaet ihjel, at man verdsligt seirer. Nu forstaaer jeg mig selv og min Spr&o..;digkeit med &anfbeg;den Enkelte.&anfslut; Det var Udtrykket for_min, at jeg har levet i Fredstid og for min Overlegenhed. Jeg var som Enkelt alene allerede meget for st&ae;rk, jeg var uheldigviis den Seierrige. Deraf kom det, baade at man gjerne _vildvilde slutte sig til mig (thi det var at dele Seiren) og at jeg, som just vilde udtrykke det Modsatte, maatte skaffe mig _MosModstand og st&o-;de fra. Naar Forholdene blive saaledes, at de magte mig, og at der bliver Sandsynlighed for, at Flere ville kunne komme til at ligge under, saa forener jeg mig ogsaa med Nogle, som sagt, ikke for at forhindre dette, men lige omvendt. Thi at ligge under er christelig forstaaet Sandheden. Menneskelig talt har det dog aabenbart v&ae;ret min Ulykke, at jeg er saa strengt opdraget i Christendom &streg; og at jeg saa skal leve i den saakaldte Christenhed. Med en Digter-Sjels hele Fiinhed at skulle gjennemgaae et Martyrium er frygteligt nok. Men mig for &O-;ie sv&ae;ver bestandigt, at der blev spyttet paa Christus. Hvor derfor Verden mener at skr&ae;kke mig tilbage der skynder den mig blot fremad. Jeg kunde dog maaskee nok give Afkald paa Adskilligt, naar Forholdet er at forlade det Glimrende, for at s&o-;ge det Christelige. Men saasnart Verden vinker ad mig i Retning af Forf&o-;lgelse: saa f&o-;lger jeg strax Vinket, der turde jeg ikke vige tilbage. Christendom er Omvendthed. &O-;verst i Rangen er det at blive korsf&ae;stet; saa kommer de langvarige Martyrier o: s: v:. Jeg er nu omtrent i Classe med _Justandre Secretairer og driver det maaske aldrig til mere end at rangere med Justitsraad. Et eenligt Menneske kan ikke hj&ae;lpe ell. frelse en Samtid, han kan kun udtrykke, _adat den gaaer under. Som Exempel paa Ucorrecthed hos Luther kan anf&o-;res Pr&ae;dikenen over Epistelen paa tredie S&o-;ndag i Trinitatis, hvor han i f&o-;rste Moment om Ydmyghed, taler om, at baade Gud og Verden staaer den Hoff&ae;rdige imod men elsker den Ydmyge; og i andet Moment viser, hvad den Fromme maa lide, hvorfor han beh&o-;ver Tr&o-;st. (kaster al Eders Sorg paa Gud. Her har Luther aabenbart paa f&o-;rste Sted glemt n&o-;iagtigt at bestemme den christelige Collision. Det er hell. slet ikke sandt, at Verden elsker den Ydmyge. Verden leer af den Ydmyge. Og det Christelige er bestandigt: at gj&o-;re det Gode, og just derfor at lide. En frygtelig Tilstand maa det dog have v&ae;ret for Apostelen Peder i de Dage, da &g.Ch;stus var d&o-;d &streg; og Peder havde fornegtet ham &streg; saaledes vare de altsaa skiltes fra hinanden. Dette er jeg kommet til at t&ae;nke paa i Anledning af et Ord af Luther i Pr&ae;diken over Epistelen paa tredie S&o-;ndag i Trinitatis. At fremstille Peder i denne Henseende vilde v&ae;re gavnligt. Summa summarum. Naar i et Land P&o-;belagtigheden i Forhold til at Landet er saa lille tager r&ae;dsomt uproportioneret Overhaand, bogstaveligen vender Alt om; naar i et Land, der er saa lille, at det ikke engang har eet eneste literairt Tidsskrift, P&o-;belagtighedens Organ har 3000 Subscribenter, og dette stiger Aar efter Aar; naar den samtidige v&ae;sentlige Forf. stundom s&ae;tter Penge til og _ordentlii ethvert Tilf&ae;lde kun har et usselt Honorar som Forf, hvorimod han, ved at nedv&ae;rdige sit Talent til at skrive P&o-;belagtighed is&ae;r om sig selv (een af de meest profitable Gjenstande) kunde tjene _overordl.overordligt. Naar saa dette gaaer hen Aar efter Aar; naar _{Alle anseete}alle Anseete i Stilhed harmes, og sige der b&o-;r gj&o-;res Noget, men hver is&ae;r undskylder sig. Naar der saa endeligen er En, der ogsaa efter de Andres Mening er istand maaskee den Eneste, som er istand til at gj&o-;re det: dialektisk rigtigt, er han den Eneste, som er blevet ud&o-;deliggjort af P&o-;belagtigheden, og til hvis Gunst den synes at have beilet; han er ugift, _{et eenligt}uafh&ae;ngig; han er det smukkeste yngre Firma i Literaturen, _udholdt indtil det &O-;ieblik uden en eneste Plet &streg; naar han da, uegennyttigt, gj&o-;r Skridtet. Naar da, _{de Andre}medens han ved Skridtet naturligviis uds&ae;tter sig for alle F&o-;lgerne fra P&o-;belagtighedens _Side:Side, de Anseete i Literaturen, de der gj&o-;re Fordring paa Anst&ae;ndighed og ofte nok privat have klaget over hiin _{NederDr&ae;gtighed}Nederdr&ae;gtighed, naar de ikke blot tie Alle, men udvikle den Opinion, at denne Forf. er gal, at han vil uds&ae;tte sig for Sligt. Saa er der mod denne Forf. begaaet et National-Forr&ae;derie. Collisionen er ganske rigtigt den christelige: at blive ihielslaaet af de Fornemme, men vel at m&ae;rke saaledes, at det er P&o-;belen og M&ae;ngden der gj&o-;r det. Tale til de Samtidige om denne Sag vil denne Forf. ikke kunne gj&o-;re; thi de ere Alle paa een ell. anden Maade Medskyldige, enten ved at h&o-;re til P&o-;belagtighedens Tilh&ae;ngere, ell. ved, skj&o-;ndt h&o-;rende til de Anseetere, at tie. Sagen er ganske i sin Orden. Der er blot in casu gjort aabenbart, at Verden er som den altid har v&ae;ret. Det Eneste, jeg et &O-;ieblik forundrer mig over, er, hvad det saa vil sige, at det Land kalder sig et christelig Land, at Alle ere &g.Ch;stne, at der er 1000 l&o-;nnede christelige Pr&ae;ster. Af en _nogetnogle Uger &ae;ldre Lap. Overhovedet er jeg &ae;ngstelig for at sige Noget om mig selv. Jeg vil jo nu svinge af. Men hvad der skjuler sig i min Forfatter-Totalitet, hvilken _uhyreMaalestok den er anlagt efter, aner Ingen _afblandt de Medlevende. Hvorfor da sige Noget, som kun vil blive mig selv til Byrde, give de Medlevende Vaaben i H&ae;nde mod mig til at fordre endnu mere af mig _enend jeg kan og vil, og hvorfor gj&o-;re det nu i det &O-;ieblik jeg vil svinge af. Alt Det om et Martyrium er min Hemmelighed. Siger jeg Noget derom, saa faae de saa Meget at vide, at det kan bruges som en Fordring _modtil mig. Jeg har ikke mere Raad til at v&ae;re Forf., det er Ulykken; havde jeg det, og var saaledes Alt i Orden, var det heller aldrig faldet mig ind at forraade noget Saadant, men jeg har v&ae;ret lidende. F&o-;rst naar jeg falder, vil det dog egl. blive aabenbart, hvad jeg lider; thi saa l&ae;nge jeg staaer, skjuler jeg selv over det. Ogsaa det h&o-;rer med til een af de L&o-;gne, der gj&o-;r Lidelsen st&o-;rre, en af de L&o-;gne, som ere uadskillelige fra det Martyrium jeg lider, Reflexions-Martyriet: at den Lidende selv indtil det Yderste k&ae;mper for at denne Nederdr&ae;gtighedens Mishandling han lider, seer ud som Ingenting. I Forhold til legemlig, sandselig Lidelse gj&ae;lder det, at denne er umidd. til at see, og altsaa umidd. til at see, om En viser _HeroieHeroisme. Det at lade sig legemligt martre forstaaer Trediemand er en Lidelse. Naar nu Den, der behandles saaledes, lider roligt, aldeles som Ingenting, saa siger man det er Heroisme. Men sjelelig Lidelse kan ikke sees umiddelbart, den kjendes kun paa Skriget. Men Heroismen vil jo netop bestaae i, at kunne tvinge Skriget, ja i at lade som Ingenting &streg; og saa, saa forvexler man Heroisme, der just naaer, at frembringe Skinnet, at det er som Ingenting, med Lidelsens Ingenting. _Fremdeles:Fremdeles, selv om jeg vilde det, om Reflexionens Martyriet kan der ikke tales med eet eneste Msk. At lide Det, som i sig selv er Intet, som engang imellem passeret vilde v&ae;re en reen Ubetydelighed: at lide det af 100,000 Msk, af Alle (den Fornemste og den usleste Tigger) og at lide det 100, 1000 Gange hver Dag: sandeligen blandt Martyr-Lidelserne er denne ogsaa en rangerende. Men tale derom, selv om man vilde, kan man ikke, og atter her er Lidelsens for&o-;gede Qval. Thi Talen (denne Form af Meddelelse) forkorter strax Langvarigheden og Idelighedens Lidelse, fremdeles reduceres da Lidelsen paa det den er i og for sig selv. Men i et enkelt &O-;ieblik og i sig selv er _justLidelsen jo en Ubetydelighed &streg; Lidelsen er jo just Ideligheden og Langvarigheden. Det at blive radbr&ae;kket er Noget i og for sig; jeg kan sige hvad det er, det tager sig ud idet det siges. Men Piat kan ved Idelighed Aar efter Aar, Dag efter Dag blive frygteligt &streg; men sige det, kan jeg _{ikke; thi}ikke, saa det bliver frygteligt, thi i Talens Form kan jeg jo ikke gjengive Tidens L&ae;ngde, og ikke Reflexions Bestemmelsen i Ideligheden. Fremdeles. Sandseligt kunde det jo paavises, at der fE var 100,000 Myg, som ved deres Stik dr&ae;bte en Mand &streg; og i Grunden var det dog et Myggestik. Men aandeligt ell. sjeleligt kan det ikke saaledes paavises. Det skeer successive. Man fik hell. ikke Mskene til at gj&o-;re det, naar de vare saaledes samlede; thi saa var det for lidt. Men hver Enkelt kan gj&o-;re det en passant, og i Tidens L&ae;ngde bliver Virkningen den samme for den, som skal oppeb&ae;re det Hele. Ogsaa det h&o-;rer med til Nederdr&ae;gtigheden i den Maade paa hvilken jeg behandles. Ved Hj&ae;lp af P&o-;belagtighedens Organ blev der givet Signal til P&o-;belen at kalde mig blot med mit _NaFornavn, saa det er blevet et _&O-;ienavn&O-;genavn, der raabes efter mig. _{De benytte}Det benytter nu den finere Portion. Det er jo nu snart en Sjeldenhed, at see et nyt, dansk Theater-Stykke, uden en Person deri som hedder: S&o-;ren. Saaledes har Hostrup i ethvert af sine Stykker; saaledes har nu Carit Etlar ogsaa faaet en saadan Person; saaledes &streg; Prof. Heiberg. Derom er Intet at sige, de Vedkommende kunne jo svare: hvilken Urimelighed, det er jo et almdl. Navn. Men deels er det ikke saa, deels maatte jo ell. ogsaa Listen paa Personer fra en anden Tid vise et lignende Forhold; og endeligen hvad Heiberg angaaer, er det _ikkehell. ikke saa ganske saa, thi det Navn er benyttet paa en egen Maade. Denne Person: S&o-;ren repr&ae;senterer den yngre Sl&ae;gt, han har netop den Replik: I skulle have fulgt de Yngres Raad (ell. noget Lignende). Og senere raabes der Hurra for S&o-;ren. Galleriet og P&o-;belen synes det er ypperligt, at der er saadant et Raffinement med i Theaterets Lyst &streg; og Forfatterne ere jo udenfor, angerl&o-;se. Dersom jeg reclamerede mit Navn, vilde det blive nyt Stof til Latter. Det er egl. &g.Ch;stds Opdagelse, at Verdens Synd ell. at Synd er Dobbelt-L&o-;gn: f&o-;rst den L&o-;gn at gj&o-;re det Gale, det Usande; og saa _aden L&o-;gn, at ville at det skal v&ae;re det Rigtige, &ae;res derfor. Det er L&o-;gn i f&o-;rste Potens: at gj&o-;re sig jordisk Fordeel ved Sandheds-Meddelelse &streg; den n&ae;ste L&o-;gn er: at dette at gj&o-;re sig saaledes Fordeel skal v&ae;re Alvoren, &ae;res som Alvor, som Viisdom i Mods&ae;tning til Phantasterie. Der kan man see, hvilken uhyre Anstrengelse Samtidighed med Idealet er, at blot man nu vilde tale om hvorledes &g.Ch;stus gik kl&ae;dt, om han havde Hat ell. _KadKaskjet, blev det n&ae;sten uimodstaaeligt comisk. Men i Samtidigheden vil altsaa Alvoren v&ae;re denne uhyre Potensation af det, hvis Kjende just er dette Comiske &dvs;: at der slet ingen Udflugt er med et Sandsebedrag, at man danner en idealere Skikkelse o: s: v:. Saaledes ogsaa det Sp&o-;rgsmaal, hvad han har levet af. Thi for Erindringen er han saa ideal, at det Sp&o-;rgsmaal slet ikke kan komme frem, eller det bliver n&ae;sten comisk. Frygtelige _Alvor,Alvor! At i Samtidigheden Idealet _forhar alle disse msklige Tilf&ae;ldigheder og Endeligheder &anfbeg;som vi&anfslut;, &anfbeg;som een af os&anfslut; &streg; og dog er Gud. Ubeskriveligt har jeg i en vis Forstand lidt. Med min oprindelige _EnidheElendighed, der var nok til at gj&o-;re mig for evig (&dvs;: for hele dette Liv) tungsindig, og dette potenseret ved foruden denne egne Smerte anden Gang at have gjort et andet Msk. ulykkelig &streg; og nu endeligen at v&ae;re Forf. paa det Vilkaar som jeg er det. Det har i ethvert &O-;ieblik betr&ae;ffende det Sidste staaet i min Magt at _resereise, at see at komme bort fra det Hele. Msklig talt var det ogsaa det eneste Kloge, jeg er msklig talt gal at jeg vil holde det ud, holde dette ud, i Forhold til hvilket jeg endog er forladt af enhver Forestilling hos de Medlevende. _DMen jeg kan det ikke anderledes. Saa vil det vise sig, den Dag jeg styrter, om det var Stolthed og Forf&ae;ngelighed, ell. om det maaskee var tungsindig Selvplagelse &streg; ell. endeligen om det var et Martyrium paa rette Sted. Ethvert Martyrium har altid endnu i det sidste, det tungeste &O-;ieblik for inden seet ud som Galskab, som grinagtig Galskab, &anfbeg;at han vil holde det ud&anfslut;. Men saa forklarede det sig i den rigeste Betydning. Saaledes maa det v&ae;re, ell. er det ikke ret Alvor med Martyriet. Men den Form af det Onde som Martyren sigtede paa, den var rammet &streg; og med hans Fald faldt det. Min Betragtning er at M&ae;ngden og Publikum o: s: v: er det Onde, Piat det meest Demoraliserende. Der falder ogsaa mit _Ma&u;eMartyrium. Men at der beh&o-;ves Opv&ae;kkelse i den Retning, derom er jeg evig forvisset. Kun at jeg ikke selv foredrager det for de Medlevende og vinder &streg; Publikums Bifald. Nei, min D&o-;d maa v&ae;re Pr&ae;dikanten. Det _{som jeg}som ligger f&ae;rdig til at udgives venter blot paa Eet: min D&o-;d, da er Alt i sin Orden. At jeg har forstaaet mig selv og Tiden, det er deri yderligere klart nok; men Pointen er just, at jeg som Levende ikke har villet sige det. Men hovedsageligen besk&ae;ftiger mig dog Eet, hvad jeg stadigt har bedet Gud om: &anfbeg;at jeg ret maatte takke ham for det ubeskrivelig Gode, han har gjort imod mig, og at det maatte blive mit sidste Ord ell. et af mine sidste Ord til ham, naar jeg for sidste Gang har angret min Synd og annammet mine Synders naadefulde Forladelse&anfslut;. Hvor let falder jeg ikke nu i dette &O-;ieblik _Enhverenhver Medlevende, ak jeg en S&ae;rling, som Alle lee af &streg; men d&o-;d vil jeg falde tung paa dem Alle. Ogsaa det h&o-;rer med til Lidelsen. Bag efter_s, naar Manden er d&o-;d, saa faae Msk. travlt med, at tale om det Dyb af Lidelser o: s: v: &streg; medens han levede, vilde de samme Msk. spotte ham, d&o-;mme ham, at det var _selForf&ae;ngelighed, Overdrivelse, ell. selvforskyldt. Man t&ae;nke paa det H&o-;ieste. Denne fade Tale om &g.Ch;sti Sjels-Lidelse nu da det er bag efter. &anfbeg;Talen&anfslut; det Rhetoriske forvirrer reent det Christelige. Man h&o-;rer, man l&ae;ser _enen Tale, som viser og dadler, at saa Mange vel vilde sige det H&o-;ieste men ikke gj&o-;re det. Man giver sig hen &streg; ak, og idet man saa seer paa denne Taler, seer man, at han just selv er en saadan; men Bedraget er i anden Potens. I f&o-;rste Potens er Bedraget: at sige det H&o-;ieste og ikke at gj&o-;re det; i anden Potens er Bedraget, at pr&ae;dike om, at Mange sige det H&o-;ieste og dog ikke gj&o-;re det. Bedraget kan blive mere og mere raffineret. Den 3die Potens er ikke blot at pr&ae;dike derom, men at gr&ae;de idet man pr&ae;diker saaledes &streg; ak og naar man saa seer paa denne Taler, som endog gr&ae;der idet han pr&ae;diker om at saa Mange sige det H&o-;ieste, men ikke gj&o-;re _det:det,a seer man, at han just selv er en saadan Taler. Bedraget kan stige h&o-;iere og h&o-;iere i Raffinement. Altid er det dog ikke Raffinement, oftest er det Dumhed. aja, at de endog pr&ae;dike om, at saa Mange sige det H&o-;ieste og dog ikke gj&o-;re det, uden selv at gj&o-;re det. NB.␣␣␣␣␣␣␣␣NB. NB.␣␣␣␣␣␣␣␣NB. O, hvad er dog Farerne, man muligt kunde uds&ae;tte sig for! Fare det er jo just mit Element. Men der er en Fare, ell. rettere der er Noget, som er hele min Personligheds Bygning imod, _{og som der skal et}egl. er en Revolution i Forhold til den: det er at skulle tale om min Inderlighed, om mit Guds Forhold. I Forhold til _dendet Skridt vilde jeg ligefrem bede for mig selv, at jeg _vildmaatte fritages, det er nemlig som var det at bedr&o-;ve min Aand. Jeg har v&ae;ret villig og er det fremdeles at uds&ae;tte mig for Alt, men dette er noget ganske andet, det er ikke Polemik, det er Hengivelse. See derfor er det egl., at denne sidste Udgivelse af B&o-;ger koster mig saa megen Lidelse. Imidlertid kan det jo dog v&ae;re, at det er Pligt mod Gud. At skulle tale om hvorledes jeg tilbringer min Tid med at _levebede, hvorledes jeg ganske egl. lever i Forhold til Gud som et Barn i Forhold til en _ModerFader o: s: v:: o, denne om jeg saa t&o-;r sige Blottelse den er mig saa tung, saa tung; det er mig som var min Inderlighed mig for sand til at jeg kunde tale om den. Og dog er det maaskee Pligt mod Gud; og den Inderlighedens Skiulthed noget _acGud accommodationsviis har tilladt mig at have, indtil jeg var blevet styrket nok til at kunne tale den ud. Min ulykkelige Barndom, mit bundl&o-;se Tungsind, mit personlige Livs Elendighed indtil jeg blev Forf., alt Dette har bidraget til at udvikle en saadan skiult Inderlighed i mig. Jeg kan ganske bogstaveligen sige, at jeg aldrig i mit Liv, aldrig til noget eneste Menneske har talet i den Forstand som ellers to Mennesker tale sammen &streg; min Inderlighed har jeg altid havt for mig selv, selv naar jeg talte fortroligere; og fortroligt har jeg aldrig kunnet tale. Dette har Gud hidtil tilladt; men det er jo dog i een Henseende som lidt Ki&ae;lerie for mig. Saa god, saa kierlig har Gud v&ae;ret imod mig, at jeg med Sandhed kan sige, Omgangen med Ham har v&ae;ret min eneste Fortrolige, og Han Han har ladet mig i al min Elendighed finde Styrke til at udholde den, ja Salighed i den. Men i det &O-;ieblik jeg skal tale om _dendenne Inderlighed til Andre, da gyser det i mig: at jeg skulde sige for lidt ell. for meget, ja blot det at tale om den synes mig, som sagt, en Usandhed. I Fortrolighed med Gud stride med Menneskene det kan jeg, finde mig i Alt ogsaa i det at blive slaaet ihjel: men udholde at blive pathetisk af Menneskene anseet for det Overordentlige det kan jeg ikke, det er mig som min D&o-;d. Havde jeg ellers ikke t&ae;nkt at reise, saa maatte jeg reise langt, langt _bortebort, og om muligt blive borte. O, i Sandhed man kan, naar det er for en god Sag man lider den, l&ae;re at elske den Forhaanelse, man lider, l&ae;re at elske _den,den med samme Lidenskab, som den Verdslige elsker &Ae;ren; l&ae;re at elske det Sted, hvor man lider Forhaanelsen, at man ikke flygter bort derfra, for menneskeligt talt at gj&o-;re sig Sagen lettere, da den just med Guds Fortrolighed i Lidelsen er langt lettere. Det Point, som Pr&ae;dikeforedraget nu tildags n&ae;sten altid mangler, er dette: at foranledige Tilh&o-;reren til endnu i samme &O-;ieblik at gj&o-;re Anvendelse af det Sagte, og begynde derpaa, endnu i samme &O-;ieblik at _mforpligte sig til en ganske bestemt Opgave. (Hos en Katholik, der forstaaer Sagen, har jeg ogsaa l&ae;st, at man aldrig b&o-;r gaae til Alters, uden at forpligte sig i et ganske bestemt Fors&ae;t, betr&ae;ffende noget ganske bestemt). Men Sagen er Pr&ae;sterne leve ikke selv i det Religieuse, derfor n&ae;sten frygte de for, at deres Tale skulde frembringe den _{Virkning a}Virkning, at En endnu i dette &O-;ieblik gjorde Alvor deraf. Det er med Pr&ae;sterne, som hvis En, der selv stod paa Landjorden og underviiste i Sv&o-;mning: han t&o-;r ikke lade det komme til den Afgj&o-;relse, ja _hanhan vilde blive angest og bange, om en af Tilh&o-;rerne gjorde Alvor af det, og sprang i Vandet; thi _{Sv&o-;mme&ae;reren}Sv&o-;mmel&ae;reren (Pr&ae;sten) vilde i saa Fald ikke engang vide at hj&ae;lpe ham, saa fortumlet vilde Sv&o-;mmel&ae;reren blive blot ved dette Syn, at En virkelig sprang i Vandet. Med 1000 saadanne Sv&o-;mmel&ae;rere skal et Land komme vidt i &g.Ch;std! _IAngrebene paa en Mands Charakteer ere for l&ae;ngst forladte af Tidens Interesse, der er altfor dybt Fortvivlelse til at der ikke i saa Henseende skulde v&ae;re et f&ae;lles Qvit. Nei, Piat _er, Grinen som i en uartig Skole ell. som _enet Selskab af fnisende offentlige Fruentimmer det er det som nu _ninteresserer. Saadanne Fruentimmer forekaste hell ikke hinanden, at de ere us&ae;delige, abl&ae;se v&ae;re med det, nei, men, det, der is&ae;r besk&ae;ftiger dem, er at faae lidt at fnise af, at give hinanden &O-;genavne o: s: v:. Tiden vedbliver rigtignok at tale om, at naar man endda ikke angriber Ens Charakteer &streg; som var det det meest Frygtede. Skinhellighed, Skinhellighed. aIronie har jeg ofte nok forklaret er: med heelt pathetisk Indtryk af det Store og Overordl. ved et Msk., at kunne more sig uskyldigt over smaa Tilf&ae;ldigheder og Deslige. _DetteDet er som havde Goldschmidt i sin hele F&ae;rd taget dette forf&ae;ngeligt. Han udelod det F&o-;rste, skrev for P&o-;belen, som naturligviis intet pathetisk Indtryk har: men saa _erbliver det den frygteligste Raahed, langt, langt mere demoraliserende end de frygteligste Angreb paa Charakteren. Thi det er et Fors&o-;g paa afsindigt at forhj&ae;lpe P&o-;belen til Aands-Overlegenhedens Synspunkt. Det at jeg frivilligt udsatte mig for Corsarens Angreb er i Retning af Genialitet vistnok det Intensiveste jeg har gjort. Det vil komme igjen i hele _minmit Forfatterskabs Proces, vil blive af st&o-;rste Betydning for hele min Opgave i Forhold til &g.Ch;std, og til min Belysning af &g.Ch;std, til at s&ae;tte den ganske ind i Reflexion. Det er ofte sagt, at dersom &g.Ch;stus nu kom til Verden vilde han igjen blive korsf&ae;stet. Dette er ikke ganske sandt. Verden har forandret sig, den ligger nu i &anfbeg;Forstanden&anfslut;. Derfor vilde &g.Ch;stus blive udleet, behandlet som gal, men som en Gal man leer af. Den Antinomie maa nu l&o-;ses: at Det man verdsligt og jordiskt kan see, at Spotten _skalkan gj&o-;re latterligt, at det skal man troe. Det er et endnu h&o-;iere Tryk end dette credo quia absurdum. Til Eenfoldigheden hedder det blot: det er blot, at Du skal troe. Til den begribende Forstand hedder det: det er netop lige stik mod Forstanden, men Du skal troe. Her er dette skal st&ae;rkere, just fordi det er i Mods&ae;tning til Noget. I Forhold til hele Intelectualitetens vittigste Spot hedder det: nu ja, det er fra det Synspunkt seet latterligt, uhyre latterligt, det latterligste af Alt &streg; men Du skal troe, det gj&ae;lder Himmel ell. Helvede, Du skal. Dette er et frygteligt skal just fordi det gj&o-;r Mods&ae;tningen saa stor Indr&o-;mmelse. Jeg forstaaer nu bedre og bedre det oprindelige og dybe Grund-Forhold jeg har til det Comiske, og at dette just vil kome mig til Gode i at belyse &g.Ch;std. Derfor er det saa rigtigt, at mit eget Smule Liv udtrykker dette Dialektiske: at jeg har tilladt dem at lee af mig &streg; men sandt er det hvad jeg siger. Naar der slet Intet indr&o-;mmes Mods&ae;tningen saa er &anfbeg;skal&anfslut; i Forhold dertil ikke n&ae;r saa st&ae;rkt. Men jo st&o-;rre Indr&o-;mmelsen, desto frygteligere er dette skal. Indr&o-;mmelsen er saa at sige Styrtebadets H&o-;ide. Den der derfor nu skal fremstille &g.Ch;std, maa have eminent Alt hvad den vittigste Spotter kan disponere over &streg; just for at s&ae;tte dette: skal. Var det det Hele med &g.Ch;std. _detDet Pr&ae;sterne forkynde: saa maatte jeg frasige mig &g.Ch;std, og hvorfor? fordi den ikke var mig h&o-;i nok? nei, _flige omvendt, fordi den ikke var og er mig eenfoldig nok. Skal &g.Ch;std. antages i Kraft af Grunde, saa maa jeg bede om noget ganske Andet end hvad _PePr&ae;sterne pr&ae;stere. Men Sagen er: &g.Ch;std skal antages. Det er den Magt som er i Himlen og paa Jorden, der siger til hvert Msk: Du skal troe, see det er hverken for h&o-;it eller for lavt, men til Pas. Pr&ae;sternes Snak er hverken det Ene ell. det Andet. Kj&o-;bstad-Dialektik. Ved Hj&ae;lp af Pressen! skrives der om en Mands Paakl&ae;dning og saa vanvittig, at det Skrevne selv indr&o-;mmer det Afsindige i, at skrive saaledes; thi hvis der ikke er Andet Paafaldende ved en Mands Paakl&ae;dning, end at den ene Buxe er en Tomme l&ae;ngere end den anden, saa er det jo n&ae;sten umuligt at opdage (og is&ae;r da, naar det er L&o-;gn). Men naturligviis desto opm&ae;rksommere maa den _&u;Forbigaaende (efter Pressens Ordre) v&ae;re for at see efter; han maa tage Briller paa, og P&o-;bel-Portionen maa staae stille og overgloe En som et seev&ae;rdigt Dyr. Dette skal v&ae;re Piat og Ingenting siger man. Godt. Men Landet er saa lille, det givne Blads Udbredelse saa uproportionereta, at bogstaveligen Alt_&u;, den fornemste Mand i Landet, Ministrene, den fornemme Classes unge Piger og Damer i denne Henseende enes med Skraldemanden, Gadedrengene, P&o-;belen om at v&ae;re vidende om Eet og det Samme. Dette, som altsaa skal v&ae;re Piat, s&ae;tter sig imidlertid fast, og bliver lidt efter lidt til noget ganske Andet. Da det dog staaer paa Prent maa det v&ae;re sandt, uagtet man ikke kan see det. Og nu bliver dette Piat til en s&ae;delig Dom over den Paagj&ae;ldende: at det er en Jagen efter Originalitet, at det er latterligt, at han ikke vil gaae kl&ae;dt som Andre. Sige et Ord kan den Angrebne ikke. Gjorde han det, og viste det Nonsentiale i det Hele: saa vilde Svaret blive: det _&u;&u;erer jo Piat og Ingenting, hvem bryder sig om Sligt. Og i denne _MUsselhed enes et heelt Land, som sagt, fra Kongen til Tiggeren, fra den naadige Frue og Fr&o-;ken til det offentlige Fruentimer, her er Ligheden tilveiebragt. Og det skal holdes ud Aar efter Aar hver evige Dag. Dette har jeg dog villet optegne for Historiens Skyld. Alle fragaae _detde det naturligviis, og i samme &O-;ieblik gj&o-;re de det uvilkaarligt. Sagen er, det er som en Art Besathed, fremkaldt ved en aldeles afsindig Brug af Presse-Meddelelse. aog dets Fr&ae;khed i at gjentage det Samme For Livet. Min Ven! Du lever nu engang i denne Verdenen, i Msk-Verdenen, skal maaskee endnu leve mange Aar i den Verden, hvor Mskene naturligviis ubetinget have Overmagten over Dig et enkelt Msk &streg; og at Gud for Din Skyld skulde gribe umidd. ind t&o-;r Du ikke vente. Dersom Du da &o-;nsker, mskligt talt, at see glade og gode Dage: saa indlad Dig aldrig for Alvor med &g.Ch;std; for Alvor, thi paa almindelig item paa pr&ae;steviis kan Du gjerne gj&o-;re det. Ja vogt Dig endog blot for at sige dette. Gj&o-;r Du det, Du skal see hvorledes det vil gaae Dig, hvor Pr&ae;sterne ville have travlt for at omfrede Menighedernes elskede Illusion, i hvilken de ere saa beqvemt indrettede, og hvilken tillige omfreder Pr&ae;stens Levebr&o-;d. Dersom Dit Liv paa nogen Maade udtrykker, at _duDu for Alvor (altsaa efter Guds Begreb) elsker Gud, saa vil Du blive ilde lidt af Mskene, og i samme Grad netop i samme Grad mere, som Dit Liv mere og mere udtrykker, at Du sandere elsker Gud. Det at fuske i msklig Medlidenhed, at prutte er ikke Christend. Var det &g.Ch;std. saa var jo &g.Ch;sti eget Liv ikke &g.Ch;std., og intet af Paradigmerne. Tag Dig ogsaa iagt endog blot for at sige det; thi det sigter igjen paa Illusionen med Trillioner &g.Ch;stne og saa paa Illusionen &anfbeg;Levebr&o-;det&anfslut;. Dette er den msklig talt n&ae;sten afsindige Selvmodsigelse i &g.Ch;stds Fordring, hvilken er Qvalen i det at v&ae;re &g.Ch;sten. Den s&ae;tter en Opgave, og siger: i samme Grad, som det lykkes Dig vil Du komme til at lide mere og mere. Det vil bestandig synes Dig: &anfbeg;men Herre Gud, naar jeg rigtig elsker Msk &streg; saa ....&anfslut; Dertil maa christeligt svares: dumme Msk, ell. fr&ae;kke Msk. elskede da Verdens Frelser ikke rigtigt Msk, og han blev bespottet, bespyttet o: s: v:, gik det ikke lige saa alle sande &g.Ch;stne, og er det ikke gaaet dem lige saa beviser det blot, at de ikke vare &g.Ch;stne, thi Forbilledet afgj&o-;r Alt. Denne Modsigelse i hvad &g.Ch;std fordrer og forudsiger er som hvis en Fader vilde sige til sit Barn &anfbeg;det er Det og det Du skal, det er Opgaven, Du skal det, forstaaer Du mig, &streg; hvis ikke da skj&ae;lv&anfslut; og hvis han saa vilde f&o-;ie til &anfbeg;det er altsaa Opgaven, men i samme Grad, netop i samme Grad som Du anstrenger Dig mere og mere, _{lider mere og}er flittigere, aarvaagnere o: s: v:, og i samme Grad som Opgaven lykkes Dig bedre, vil Du ogsaa komme til at lide mere.&anfslut; Naar en Fader talte saaledes til sit Barn, saa maatte det jo forekomme Barnet Vanvid, og Barnet vilde _{have al}(fraseet at det forvexlede: det at lide &streg; og det at lide det Samme men som Straf) have Ret, naar det sagde: i saa Fald er det jo bedre jeg slet ikke begynder, da jeg kommer lige vidt, og altsaa staaer mig bedst ved at spare den megen Flid og Anstrengelse. Men saaledes taler &g.Ch;std. til et Msk (som hiin Fader til Barnet), det er &g.Ch;std. Men saa f&o-;ier &g.Ch;std til: husk dog paa, at der er en Evighed. Men dette vil jo sige: &o-;nsker Du mskligt talt gode og glade Dage, saa indlad Dig aldrig for Alvor med &g.Ch;std. Der er, naar Du gj&o-;r det, msklig kun een Tr&o-;st for Dig: D&o-;den, efter hvilken Du vil l&ae;re at l&ae;nges utaalmodigere end den meest forelskede Pige efter Foreningen med den Elskede. Dog er D&o-;den hell. ikke Tr&o-;sten. Men sandt er det, der er een Tr&o-;st: Evigheden. Elsk Evigheden, saa hader Du dette Liv: det er &g.Ch;std. Elsk Gud, saa hader Du denne Verden: det er &g.Ch;std. Elsk &g.Ch;stus, saa hades Du af alle Msker: det er &g.Ch;std. See, dette er &g.Ch;std. Er Du nu ikke i den Grad Dig bevidst, at v&ae;re en Synder, at Du i den &ae;ngstede Samvittigheds Angest ikke t&o-;r Andet end alligevel at slutte Dig til &g.Ch;stus: saa bliver Du aldrig &g.Ch;sten. Kun Syndsbevidsthedens Qval kan forklare, at et Msk. vil underkaste sig denne Radicalcour. Det at blive &g.Ch;sten er af Alle, alle den r&ae;dsomste Operation. Men saa lidet som et Msk, der blot f&o-;ler sig lidt _upasselgupasselig, kunde falde paa at underkaste sig den piinligste Operation: saa lidet kan et Msk. falde paa at indlade sig med &g.Ch;std, dersom Synden ikke piner ham gr&ae;ndsel&o-;st &streg; og hvis _manhan da, vel at m&ae;rke, _ikkeveed, hvad &g.Ch;std. er, ikke har ladet sig foresluddre Noget om &g.Ch;stds milde Livet forskj&o-;nnende og for&ae;dlende, Tr&o-;stegrunde. aHvad det angaaer med at Pr&ae;sterne tale om, at man jo lige saa godt kan v&ae;re en Christen, fordi man er i Besiddelse af alle jordiske Goder, Rigdom, &Ae;re, Anseelse o: s: v: da passe man vel paa. Pr&ae;sterne maa altid for at oplyse dette recurrere til Exempler af det Gl.T. Aha! Jeg gad dog ogsaa nok seet, hvor man i det ny T: finder det Skriftsted, som lader det saadan staae hen; og jeg gad dog ogsaa nok seet det christelige Paradigma, der ikke afgj&o-;rende udtrykker det Lidende. Men Sagen er, der er i &g.Ch;stheden omtrent so viel wie nichts af Christendom, det Eneste, der er, er en Smule j&o-;disk Fromhed. Hvad om jeg bag i andet Oplag af Enten &streg; Eller skrev: Efterskrift Hermed tilbagekalder jeg dette Skrift. Det var et n&o-;dvendigt Bedrag, fora at bedrage Mskene ind i det Religieuse, der bestandigt har v&ae;ret min Opgave. Maieutisk har det vel gjort sin Virkning. Dog jeg beh&o-;ver jo ikke at tilbagekalde det, jeg har jo aldrig udgivet mig for Forf. af det. aom muligt Der staaer om _HioSatan (i Hiob) at han, efter hans eget Ord, kom for at speide og gjennemvandre Verden. Deri ligger dog, at der er en vis Art Iagttagelse der er af det Onde, som overhovedet Iagttagelsens Nysgjerrighed altid er af det Onde. Hiob taalte Alt &streg; f&o-;rst da hans Venner kom &streg; for at tr&o-;ste ham, da blev han utaalmodig. Der er kun Eet man egl. skal blive alvorlig over: sin Synd. I Forhold til alt _Andetandet S&o-;rgeligt gj&ae;lder det, kan Du tage Dig det let saa meget desto bedre. Men at tage sig Synden let er ny Synd; dette viser just, at her er Alvoren. Hiob (IX, 20) siger rigtigt at _hanom han end havde Ret, for Gud kunde han ikke have Ret, fordi han vilde blive angest for Dommeren. Dette er, hvad jeg i en Tale i Lidelsernes Evangelium, har udviklet, Misforholdet mell. ell. den qvalitative Forskjel mell. Gud og Msk. Luther siger rigtigt (i Pr&ae;diken over Epistelen paa 8de S&o-;ndag efter Trinitatis) at hvis Synds-Forladelse var for at gj&o-;re gode Gjerninger overfl&o-;dige, saa burde man ikke kalde den L&ae;re, L&ae;ren om Synds-Forladelsen, men L&ae;ren om Synds-Tilladelsen. &anfbeg;Digteren&anfslut; dr&o-;mmer om Bedriften, som han dog ikke selv _komkommer til at udf&o-;re, og han bliver veltalende. Maaskee bliver han just derfor veltalende, fordi han kun er Bedriftens ulykkelige Elsker, medens Helten er dens lykkelige Elsker; han bliver altsaa veltalende, fordi Savnet gj&o-;r ham veltalende. Thi &anfbeg;Savn&anfslut; &streg; o, Mskene tale i Misforstaaelse ilde om Dig, som var Du blot den Grusomme, og ikke lige saa barmhjertig, som tog Du blot, men gav Intet &streg; Savn gj&o-;r v&ae;sentligen &anfbeg;Digteren&anfslut;. En Passus, som ikke blev brugt i den f&o-;rste Tale af &anfbeg;Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen&anfslut;. Saavidt jeg veed, er Ingen endnu faldet paa at skrive et _CommercCommerce Drama: Skuespil i 5 &br1-2; ell. n&ae;sten 6 Akter. NB. Det er aabenbart, at det er gaaet og vil gaae mig i _minemit offentlige Forhold, som det er gaaet mig privat. Den ideelle _Udholdenhed,Udholdenhed (der tillige er Lydighed mod Gud i Frygt og _B&ae;ven,B&ae;ven) med hvilken jeg holder ud at v&ae;re Forfatter trods _{dem alle}Alt, og trods den Maade, paa hvilken jeg er blevet behandlet: den min Udholdenhed og min Lydighed mod Gud tager man ganske forf&ae;ngeligt, indbilder sig, at jeg ved min Forf&ae;ngelighed ell. Deslige, er afh&ae;ngig af dem, at jeg ikke kan undv&ae;re dem. Ak, jeg kommer til at t&ae;nke paa en vis ung Pige. Min religieuse Frygt og B&ae;ven i Henseende til Forholdet tog hendes forf&ae;ngelige eller stolte Hjerte saaledes forf&ae;ngeligt, som var det Tilbedelse _amod hende. Og da det saa kom til Stykket, at vi skulde skilles ad, saa viste det sig, at det dog i en vis Forstand var hende, der ikke kunde undv&ae;re mig. Overhovedet er og bliver det, menneskelig talt, min Ulykke, at jeg har saa st&ae;rkt et Indtryk af Gud, og faaer ham ind med i mine Forhold; thi dette bliver aldrig forstaaet i Verden, men altid taget forf&ae;ngeligt. Hvad der, msklig talt, bidrog til at &g.Ch;stus blev ihjelslagen er dog aabenbart, at han saaledes uafbrudt holdt Folket i Sp&ae;nding. Msklig talt kunde han have skaanet Folket ved fE i nogle Aar at leve skjult, og saa igjen at tr&ae;de frem. Dette havde naturligviis v&ae;ret Usandhed. Men vist er det, at just det, at der blev brugt saa kort Tid, men at paa den anden Side Folket intet &O-;ieblik fik Lov til ligesom at aande ud, at det fremskyndede _AUndergangen. Det Hele er som eet Aandedrag. Med Jubel modtage de det Overordl., og n&ae;sten i samme &O-;ieblik trykker det allerede saa st&ae;rkt paa dem, at Undergangen allerede er antydet. _{Det f&o-;rste Indt}Dette er det _OverordligesOverordentliges Dialektik, fastholdt i Eet. Begrebet slaaer om. Det f&o-;rste Indtryk kommer igjen anden Gang, og da er Jubelraabet forvandlet til Raabet: korsf&ae;st, korsf&ae;st. Hvis vi ville glemme et &O-;ieblik, at Christus jo var kommet til Verden for at lide og d&o-;e, og hvis vi saa ville antage, at han havde levet som L&ae;rer i 30 istedetfor i 3 Aar, samt at han havde indlagt, msklig talt, passende Mellemrum for at give Folket Tid til at puste ud: saa var det muligt, at han ikke var blevet slaaet ihjel. Men at anbringe saadanne Mellemrum vilde jo rigtignok have v&ae;ret en usand Accommodation. Med et Msk. er det en anden Sag; thi han er ordentligviis selv n&o-;dsaget dertil for sin egen Skyld, da han ikke kan holde ud i eet v&ae;k. a NB. _SAngaaende, at jeg ikke kom til at reise i Foraaret 48. En Tanke, der i den forl&o-;bne Tid oftere har paan&o-;dt sig mig, er, om det dog ikke havde v&ae;ret rigtigere, at jeg var kommet til at reise i Foraaret. Thi hvormeget jeg end er blevet udviklet og beriget i det forl&o-;bne Aar, har det dog ogsaa taget paa mig. Min Tanke, da jeg solgte Huset i 47 Dec, var at reise til Foraaret 48 og i l&ae;ngere Tid. Jeg lod derfor Tiden gaae hen, og leiede ikke V&ae;relser. Imidlertid blev det mig tydeligt, at hvis det overhovedet var min Hensigt, at opgive at v&ae;re Forf., vilde det ikke hj&ae;lpe mig stort at reise, lige tv&ae;rtimod; thi jeg er aldrig saa productiv som paa Reiser i Udlandet. Saaledes gik Tiden hen. Da blev en Leilighed paa Hj&o-;rnet af Tornebuskegaden ledig, en Leilighed, som jeg fra det &O-;ieblik det Sted blev bygget, har v&ae;ret forelsket i. Jeg besluttede da, at leie den, og saa gj&o-;re en mindre Reise i Foraaret og Forsommeren. Saaledes gik Tiden hen. Jeg paabegyndte nu Trykningen af &anfbeg;christelige Taler&anfslut;. Som jeg sad og l&ae;ste Correctur af dem, udbr&o-;d Opr&o-;ret i Holsteen og hele Vr&o-;vlet. Nu at reise var en Umulighed, ja, havde jeg nu v&ae;ret i det Tilf&ae;lde ikke engang at have V&ae;relser, at flytte ind i, vilde det vel have forstyrret mig meget. Saa flyttede jeg da derhen. Men Leiligheden var h&o-;ist uheldig, og Penge-Forvirringen samt saa meget Andet tog paa mig. Dog er det vist, at jeg just i den Tid har produceret noget af det Bedste jeg har produceret. S&ae;t jeg var kommet afsted tidligere (hvilket da for&o-;vrigt var en Umulighed, da jeg jo f&o-;rst skulde trykke christelige Taler) saa var Enden blevet, at jeg &o-;ieblikkeligt var kommet hjem. I Udlandet at opleve en saadan Penge-Crisis vilde vel have v&ae;ret endnu frygteligere. Det er saaledes saa langt som muligt fra, at det paa nogen Maade er min Skyld, at jeg ikke kom til at reise. Kun dette er det der har besk&ae;ftiget _mig;mig. Overhovedet er det m&ae;rkeligt at hver Gang jeg vil gj&o-;re Alvor af at svinge af fra at v&ae;re Forf, h&ae;nder der Noget, som gj&o-;r at jeg maa blive i det, og jeg faaer saa blot et nyt, et rigere Udtr&ae;k i Productivitet. Dette har ogsaa v&ae;ret Tilf&ae;ldet denne Gang. Men jeg har lidt saa _meget,meget i andre Henseender, at jeg er blevet lidt utaalmodig, og denne Utaalmodighed har vel aff&o-;dt hiin tungsindige Indbildning, _om,om at det havde v&ae;ret bedre at reise, Noget som jeg ved Omst&ae;ndighederne blev forhindret i. For&o-;vrigt er det ogsaa en Taalmodigheds-Pr&o-;ve, at udvikles som jeg gj&o-;r det, idealere og idealere, og saa at udholde denne Tids Piinagtighed, og det daglige Vr&o-;vl. Idealt, troende fatter jeg mere og mere min Betydning, i &O-;ieblikket seer det mere og mere ud som var jeg til Overflod. Nu, i dette &O-;ieblik at faae Tanker anbragt, er n&ae;sten til at fortvivle over, derimod kan jeg hver Dag blive mishandlet af P&o-;bel.b Men summa summarum: jeg kan ikke _{nok som}noksom takke Gud for det ubeskrivelig Gode han gj&o-;r imod mig, saa langt mere end jeg havde ventet. aNB. bog hver Dag faae ny Leilighed til at blive mindet om det Pecuniaire. Det er et skj&o-;ndt Ord for at udtrykke at hele Skabningen kun tjener een Herre, kun vender sig mod Een: uni-versum. (Universet.). T&ae;nk Dig blot det ganske n&ae;rved, at Forbilledet kaldes et &anfbeg;Lam&anfslut;, allerede dette er det naturlige Msk til Forargelse, man har ingen Lyst til at v&ae;re Lam. Det er ikke n&o-;iagtigt udtrykt, at det er Sagtmodighed der tjener til vor Fred, man maa sige: naar Du er sagtmodig, saa har Du Fred, om saa hele Verden var Krig og Krig mod Dig. Goldschmidt har to meget betydelige Forcer: han er foragtet; og han er Gjenstand for Medlidenhed. Det _f&o-;rsteF&o-;rste naaede han ved Corsaren, det Sidste ved &anfbeg;J&o-;den.&anfslut; Det er i en _{mest betryg}demoraliseret Verden den meest betryggede Stilling: han indtager det Punkt, fra hvilken alle Angreb kunne rettes paa Dem, der have &Ae;ren og paa dem der ere frygtede, men intet Angreb kan rettes mod ham, det er i selve Begrebet _uen Umulighed. Han er foragtet &streg; _nudet er allerede en meget sikker Position, men det lod sig dog t&ae;nke at Indignationen kunde blive stor nok saa han dog fik det at f&o-;le; men, men ach wei mir han er Gjenstand for Medlidenhed, han har jo selv saa r&o-;rende fremstillet hvad han har lidt som J&o-;de. _FTil Sandhedens Forkyndelse fordres foruden at have forstaaet Sandheden, tillige at v&ae;re i at forkynde den ganske uafh&ae;ngig af Msker. Men saa sjeldent som der er En, der har fattet Sandheden, endnu sjeldnere En, der i at forkynde den, har denne Hensynsl&o-;shed. Men uden den bliver Sandheden forqvaklet, saa det Sande bliver usandt derved at Msk, til hvem det forkyndes, blive gjorte til Instants. To Punkter kan man ikke have faste; thi saa kan man ikke r&o-;re sig. Altsaa enten staaer det Punkt fast: at dette er det Sande &streg; og saa gesticulerer man med hele sin personlige Existeren i Henseende til at gj&o-;re Opoffrelser. Eller man gj&o-;r det andet Punkt fast: mit Levebr&o-;d, mit gode Navn og Rygte, mit Avancement o: s: v: maa der ikke r&o-;res ved &streg; ja saa gesticulerer man ved Hj&ae;lp af at slaae af paa Sandheden. Rotter afrettes til at udrydde Rotter: saaledes opdrager hver Sl&ae;gt sig Den ell. De, der skal gj&o-;re Alvor af med at forkynde &g.Ch;std. for dem. Jo mere de forf&o-;lge og mishandle ham, desto mere vender hans Sind sig fra Verden, saa han ene har at holde sig til Gud. Og f&o-;rst naar et Msk. er saa ulykkeligt og saaledes piint her i Verden, at hans Lidelse er som Msk-Fjendskab: da f&o-;rst begynder &g.Ch;std at v&ae;re til for ham. Alt dette &O-;lvarmerie med at leve gem&u..;tligt og have det saa rart i Dyre-msklige Kategorier og saa at s&ae;tte &g.Ch;sti Navn paa Kagen hver S&o-;ndag: at dette Fitterie skulde v&ae;re &g.Ch;std. er naturligviis lutter L&o-;gn. Det Ord: kommer hid Alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede &streg; maa enten v&ae;re sagt af &g.Ch;stus i Begyndelsen af hans Liv, saa det blot er den f&o-;rste Indbydelse &streg; og Sandheden er jo tiltr&ae;kkende for Alle ved f&o-;rste &O-;iekast. Eller det Ord maa forstaaes, som jeg et andetsteds har forklaret det, som den gudd. Oph&o-;iethed, der, uagtet den veed, hvor _faaeFaae der ville f&o-;lge, dog i Betragtning af hvo det er der taler, siger: Alle I. &g.Ch;stus veed nemlig, at Alle skulde f&o-;lge, at han er Alles Herre, derfor siger han Alle I, skj&o-;ndt han veed, at det kun bliver nogle _faaFaa. Saa guddommeligt kunde intet Msk. tale, naar han vidste det Samme forud, der vilde blive noget msklig-polemisk i hans Indbydelse, fordi han dog vilde v&ae;re lidende under, at 7. Journalen NB10, s. 173 (NB10:131) der _bleveblev saa faae. Men Gud, som er &anfbeg;Sandheden&anfslut; kan kun henvende sig til Alle &streg; om der saa kun var Een, der fulgte Indbydelsen, ja om slet Ingen fulgte den, og han vidste det forud. Han kan ikke tale anderledes om sig selv og om Sandheden end at den forholder sig til Alle. Psalmen No 22 i den evangeliske Psalmebog kunde synges forinden. En Pr&ae;diken. Man kunde holde en Pr&ae;diken over det Thema: at Gud her er tilstede i dette &O-;ieblik. B&o-;n Du _{Allestedsn&ae;rv&ae;rende d}Allestedsn&ae;rv&ae;rende, da jeg bet&ae;nkte, hvorledes jeg vilde tale og hvad jeg vilde sige, da var Du tilstede, da den Enkelte besluttede at gaae op i dit Huus og gik derop, var Du tilstede, men maaskee var dette ham dog ikke ret n&ae;rv&ae;rende: saa velsigne Du da vor Andagt, at vi alle, hver is&ae;r maatte i denne Time fornemme Din N&ae;rv&ae;relse, og at vi ere for Dig. a vi ville ikke anstille nogen Betragtninga, men vi ville bet&ae;nke, og Du skal med Guds Hj&ae;lp faae Noget at bet&ae;nke, idet vi nu bet&ae;nke a Du skala Intet faae at vide, som Du ikke veed, jeg skal ikke adsprede Dig_{det skal jeg indestaae Dig for} a det skal jeg indestaae Dig for, bHar Du ikke idag fornummet, at Gud her er tilstede og Du for ham, saa har Dit Bes&o-;g i Guds Huus v&ae;ret forgjeves thi hvad Du forresten _{har faaet at vide}har seet og h&o-;rt er det Ligegyldige &streg; blot jeg vilde n&ae;vne det, vil Du _f&o-;leerkjende hvor Ligegyldigt det er, og det vil maaskee synes Dig, at jeg vanhelliger det hellige Sted ved at tale om Sligt; hvilket dog ikke er saa, thi det gj&o-;r kun Den, som istedetfor at faae Indtrykket af at v&ae;re for Gud, kun har h&o-;rt og seet Sligt., og Du kunde ligesaa godt v&ae;re blevet hjemme, ja maaskee bedre, at da ikke Dit Bes&o-;g har v&ae;ret en Synd, som David siger: den Ugudeliges B&o-;n skal blive Synd (&g.Ps;. _108,7109,7.). Paa den anden Side kunde Du hjemme i Dit Huus ret levende fornemme, at Gud er tilstede og Du for ham, saa kunde Du i en anden Forstand ogsaa gjerne v&ae;re blevet hjemme. Thi vistnok er dette Sted Guds Huus, men Opgaven er just, at Dit eget Huus skulde blive et Guds Huus; og vistnok er dette Sted et helligt Sted, men Opgaven er just, at Dagligstuen ogsaa skulde blive et helligt Sted; og _{er F til det Hell}Forholdet til det Hellige er ikke saa meget at Du tager ud til det, som at Du tager det hjem til Dig. I Forhold til Forlystelse og Adspredelse kan det v&ae;re rigtigt at Du tager ud, og det er ikke gavnligt, at Du har den hjemme hos Dig; men til det Gudelige skal Du ikke saa meget tage ud, og i ethvert Tilf&ae;lde, hver Gang, Du tager ud til det, skal Du str&ae;be at tage det hjem med Dig. &g.Ch;stenhedens Ulykke er dog aabenbart, at Luthers L&ae;re om Troen har man taget det dialektiske Moment fra, saa den er blevet et Skalkeskjul for lutter Hedenskab og Epicureisme, man glemmer reent, at Luther urgerede Troen i Mods&ae;tning til den phantastisk oversp&ae;ndte Askese. Naar Paulus urgerer, at han kun formaaer Alt ved Naaden, saa frembragte denne Tale _dennden Virkning den skulde, thi Hedningene var det ingen Talemaade for. Men i &g.Ch;stenheden er det jo igjen l&ae;ngst blevet en Talemaade, saa Reflexionen underfundigt spiller under, og ligesom det naar det er Mode at gaae skj&o-;desl&o-;st paakl&ae;dt, uagtet man er skj&o-;desl&o-;st paakl&ae;dt jo aabenbar er paa Moden: saaledes bliver Forsikkringen om at det er ved Naaden man formaaer Alt et underfundigt Spil, fordi det er en Vedt&ae;gt at honorere dette Udtryk for Ydmyghed. Et Ord. Jeg har ikke kjendt et eneste agtv&ae;rdigt ell. retsindigt Msk, &streg; og jeg har dog et overordl. udbredt Kjendskab her i Byen &streg; uden at han i sin Tid var af den Mening, at det var et skammeligt, Nationen van&ae;rende, Uv&ae;sen der dreves ved Hj&ae;lp af Corsarens Sjouere. Der b&o-;r gj&o-;res Noget, sagde de Alle. Har jeg da nogen Br&o-;de, saa er det den, at jeg havde Resolverthed nok til at gj&o-;re _aAlvor deraf. Denne Br&o-;de er jeg ganske godt forn&o-;iet med og jeg vil nok tage _{det meg}den med mig i Graven og videre _bortforta baade ind i Evigheden og ind i Historien. Derimod skulde man dog bet&ae;nke, at det let bliver en Br&o-;de af en anden Art, om man tilsidst takker mig for en Velgjerning ved virkelig at behandle den som en Br&o-;de, og hvorfor? fordi man kun forstaaer det Gode i Betragtning, ikke i Handling; i Betragtningens Form er ubetinget enig om, at der skal gj&o-;res Noget, og naar det virkelig gj&o-;res, bliver bange for det, og finder, at det er en Overdrivelse? aad de to Veie. Der maa (som jeg i en af de tidligste _Journaler)Journaler har bem&ae;rket) indf&o-;res en ny &O-;velse for Theologerne: &O-;velse i den christelige Talekunst, nemlig ikke i den Kunst at pr&ae;dike, det _hRhetoriske og hvad dertil h&o-;rer, men i den Kunst at kunne pr&ae;dike &streg; Christendom. Thi &g.Ch;std. har en Specificitet m: H: t. Meddelelse, som _&u;gj&o-;r at i Forhold til den gj&ae;lder ganske egne Kategorier. Der gives kun een consequent Opfattelse af Christend. det er den at blive ihjelslagen for Sandhedens Skyld, at blive _MartyriumMartyr, naturligviis ikke saadan Huhei, jo f&o-;r jo hellere, men med den meest gjennemf&o-;rte Reflexion som Tjenende. Til denne den eneste sande consequente Opfattelse af &g.Ch;std (_ethenhver anden er verdsligt, timeligt, jordisk, feigt ell. dumt Sinkerie) svarer som Misvisning: et Selvmord, foranlediget ved ikke at kunne udholde Martyriets langsomme Forarbeiden. Det der har forvirret Alt og fremfor Alt hele &g.Ch;stheden og hele &g.Ch;std, er bestandigt at man gj&o-;r de Medlevende, Sl&ae;gten o: s: v: til Instants i Forhold til Sandheden. Alt dreier sig om den Enkelte. Denne Kategorie er det Punkt, ved hvilket og gjennem hvilket Gud kan komme til at ber&o-;re Sl&ae;gten &streg; Tages det bort, er Gud dethroniseret. Da nu dette er saaledes, saa er selvf&o-;lgeligt blot det, at jeg til et _e&u;eneste Msk. henvender mig ganske ligefrem betr&ae;ffende den religieuse Sandhed et Fors&o-;g paa at gj&o-;re ham til en Instants, og altsaa et Bedrag. Det Dialektiske ender altid paa een ell. anden Maade med det Pathetiske (dette var blandt andet min Tanke med et Problem, der ligger etsteds i mine Papirer: Forskjellen mell. en pathetisk og en dialektisk Overgang). I Middelalderen viste dette sig paa en besynderlig Maade, idet der, der hvor det Dialektiske h&o-;rte op, indtraadte det Phantastiske. Et Exempel herpaa, hvorved jeg kom til at t&ae;nke Dette igjen, anf&o-;rte Rosenvinge _nidag. Sp&o-;rgsmaalet om de tilladelige Sl&ae;gtskabs-Grader i Forhold til &Ae;gteskabet, satte naturligviis Middelalderens Dialektik uhyre i Bev&ae;gelse. Tilsidst blev den saa skarpsindig, at den ikke kunde standse sig selv, og man standsede saa &streg; ved det 7de Leed &streg; og hvorfor? kan De gjette, sagde Rosenvinge; jeg svarede: fordi Gud hvilede paa den 7de Dag. ja netop svarede R. _HerJeg har nu vistnok en Slags Rapport til Middelalderen, men snurrigt nok, at hvad jeg dog tillige sagde som en Witz, at det var Alvor. Men her seer man det Pathetiske i Form af det _PhantaskPhantastiske, og saaledes saa idelig i Middelalderen; det var den n&o-;dvendige Knude, de maatte slaae paa det Dialektiskes Traad. Et sand Martyrium, omnibus numeris absolutum, er dog egl. kun muligt mod &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut;, det er, Martyren maa falde for &anfbeg;M&ae;ngden.&anfslut; Den der bliver Martyr for Angrebet paa en Enkelt (Konge, Keiser, Pave o: s: v:) han er jo ikke forladt af Forestillingen, han har M&ae;ngdens Forestilling som det Underst&o-;ttende. Og Socrates er den eneste, er i eminent Forstand &anfbeg;Martyren&anfslut;, det st&o-;rste Msk; medens &g.Ch;stus er &anfbeg;Sandheden&anfslut;, og det vilde v&ae;re blasphemisk at kalde ham en &anfbeg;Martyr&anfslut;. Christelig Recept. Sagen er ganske simpel. Tag det N. T. for Dig, l&ae;s. Kan Du negte, t&o-;r Du negte, at hvad Du deri l&ae;ser, om at forsage Alt, opgive Verden, som din Herre og Mester at blive bespottet, bespyttet: _t&o-;kan Du negte, t&o-;r Du negte, at det er saare let at forstaae, ubeskrivelig let, at Du hverken beh&o-;ver _HaaLexicon ell. Haandb&o-;ger ell. eet eneste andet Msk for at forstaae det. Men siger Du &anfbeg;jeg maa dog, inden jeg vover saa afgj&o-;rende Skridt, f&o-;rst raadf&o-;re mig med Andre&anfslut;. Uforskammede, Ulydigea; veed Du vel, at det fremfor Alt er Guds-Bespottelse; thi Du, Bedrager, Du s&o-;ger Udflugt og Undskyldning, da Du vel veed, at ethvert Msk. vil raade Dig til, hvad der giver Aflad, og til at f&o-;lge hvad der bedre behager Kj&o-;d og Blod, vil sige: for Gud i Himlens Skyld spar Dig selv. Men Sagen er, o den ulykkelige Forvirring, er at Msk. _troemene, at Gud er langt borte, at det er 1800 Aar siden at &g.Ch;stus d&o-;de. Hvad vilde vel en Fader d&o-;mme, hvis hans Barn istedetfor strax at adlyde den Befaling, der var let nok at forstaae, f&o-;rst raadf&o-;rte sig med &streg; en anden Dreng, om han skulde gj&o-;re Faderens Villie. Vilde Faderen ikke sige: just det, at Du understaaer Dig at tale til een eneste af Dine Kamerater, om Du skulde gj&o-;re det ell. ikke det jeg har befalet, just det er Skyld nok, til at fortjene enhver Straf. _{Og selv} Og selv hvis det var saa (hvilket Du jo dog selv har indr&o-;mmet ikke er saa, og sandeligen hell. ikke er saa) hvis det var saa, at Ordren, Befalingen var _evanskeligere at forstaae: det er dog Ulydighed at ville raadf&o-;re sig med en anden end med Gud selv. Saaledes vilde jo ogsaa Faderen sige til Barnet: hvad skal det til, at Du raadf&o-;rer Dig med andre Drenge, Du kan jo komme til mig. aDu understaaer Dig Efter en saa enorm Productivitet n&ae;sten 10 Aar i Tr&ae;k, nu f&o-;rst at skulle begynde paa det meest Afgj&o-;rende: det er strengt, det er som naar en Armee efter 3 Dages forcerede March ankomer tidlig paa Morgenstunden den 4de Dag, og dog skal f&o-;res i Slaget endnu samme Dag. Og dog gj&ae;lder det maaskee just om at benytte &O-;ieblikket. Og nu &O-;ieblikket! Den, der har min Phantasie! I et lille Land, der ligger og k&ae;mper i sin Opl&o-;sning, hvor Nationaliteten er unaturligt sp&ae;ndt til det H&o-;ieste; der er Krig ud ad: Partier ind ad; der lever et eenlig Msk og udfolder en saa enorm Vingestr&ae;kning; og dette eenlige Msk. er allerede, som &anfbeg;ethvert Offer skal saltes&anfslut;, saltet i P&o-;bel-Forhaanelse &streg; og just nu skal &O-;ieblikket v&ae;re for ham! Sandeligen, det er som l&ae;ste man en gl. Geschichte, hvor man tillige l&ae;ste, at den Mand blev slaaet ihjel. Dog er det Modsatte ogsaa muligt. Det at v&ae;re Iagttager i den Forstand som man saadan taler derom, er egl. Synd; Synden er at v&ae;re objektiv, udadvendt istedetfor indadvendt. I dybere Forstand Sympathie for _mig,mig er der egl. Ingen af Forfattere o: s: v: der kan _{for mig}have. De f&o-;le kun altfor godt min uhyre Overlegenhed, og at her ikke er at t&ae;nke paa nogen Forening o: D. Kort jeg er et Ph&ae;nomen, og paa saa fatale Vilkaar som _muligt,muligt: at v&ae;re Ph&ae;nomen i en saadan Kneipe som Danmark. Loven for Forf&o-;lgelsen jeg lider er ganske simpel: det skeer ved P&o-;belen, medens de Fornemmere af Misundelse tie. Og Heiberg, hvem jeg aabenbart gjorde den st&o-;rst mulige Tjeneste ved at styrte mig over P. L.M og Corsaren: han ikke blot tier, nei skjult stemmer han ligefrem i med P&o-;belen. Det har interesseret mig, Tid efter anden at optegne Exempler paa den Nederdr&ae;gtighed, med hvilken jeg er blevet behandlet; Sligt kan existere efter min D&o-;d, at de kunne see, hvor n&o-;iagtigt jeg gjennemskuede dem. Tale derom mens jeg lever gider jeg naturligviis ikke. Noget der i sin Tid dog gjorde mig lidt nysgjerrig var, hvordan det egl. hang sammen med den svenske Novelle: en Nat ved _{Billar-S&o-;e}Bullar-S&o-;e, som blev trykt som Feuilleton i Berlingske. At den af Mange _Mange,Mange blev hentydet paa mig er nu vistnok; men naar den er skrevet, og om Nathanson t&ae;nkte derpaa, o: D. gad jeg dog i sin Tid nok _bevidstvidst. Overhovedet er det da min s&ae;dvanlige Skjebne, at hvert et Ord, der kunde have Hentydning til mig interesserer _BKj&o-;bstaden ganske enormt &streg; men mine B&o-;ger, nei de blive blot plyndrede af andre Forf. Det jeg oplever er ganske simpelt en Kj&o-;bstads misundelige Herskesyges Opstand mod &streg; Aand. At man fra f&o-;rste af har taget feil af mig, ingen Anelse haft om mit Incognito: det bliver just Notabenet. Det det kniber lidt paa er legemlige Kr&ae;fter; thi aandelig f&o-;ler jeg mig over al Maade uendelig st&ae;rkere end det Hele. Det Onde, der allerede i lang, lang Tid havde v&ae;ret Danmarks specifike Onde (tildeels lidt til at undskylde, fordi Landet er saa lille, men i en anden Henseende h&ae;ngende sammen med denne &ae;gte danske Generethed og Frygtagtighed mod Fremmede og den n&ae;sten j&o-;diske Misundelse mod hinanden indbyrdes) er Smaalighed, pianket Misundelse grundet i Ligemands-Herligheden og Middelmaadighedens Forgudelse, saa Medlidenhed er den eneste offentlige Dyd i Danmark. Men aldrig havde dette Onde (denne danske Grund-Skade) grebet saaledes om sig, fundet sig saa aldeles til Rette i at v&ae;re den eneste Herskende, det Eneste, den offentlige Mening, som i de _ParAar jeg har v&ae;ret Forf. Falder jeg, falder jeg correct i Egenskab af religieus Forf. og offentlig Charakteer, ved selv at have givet Ordren til at der fra den Kant sigtedes paa mig. At sige: at jeg var selv Skyld deri, er naturligviis at baggesnagvendt; thi det forstaaer sig, deri ligger just min Fortjeneste. Men siger En: &anfbeg;det burde jo dog Du have forudseet, _athvorledes det kunde ende, idet Du gjorde Skridtet.&anfslut; Dertil maa svares. Jeg var religieus besluttet og forsaavidt forberedt paa Alt ubetinget; jeg klager derfor hell. ikke. Men vist er _{dog dog}det dog _vikeligvirkelig, at msklig talt lod det sig dog hell. ikke forudsee, at Forholdet skulde blive saa vanvittigt, saa _lidellidet som det lod sig msklig talt forudsee, at _justde Ansete vilde forraade mig, ja at deres Misundelse egl. skulde blive det Farlige. Og endeligen hvad der er Hovedsagen, det der piner mig, er mine Formues-Omst&ae;ndigheder; dette til, er det, der gj&o-;r mig Sagen besv&ae;rlig. Men alvorlig _Svil Sagen dog nok blive, skj&o-;ndt den blev lagt an i Form af en Sp&o-;g n&ae;sten. Og mere forlanger jeg ikke, selv om det Galeste skulde skee, end at have gjort det Hyklerie aabenbart som er i vore offentlige Forhold, at man endnu hyklet taler om at Angreb paa Ens Charakteer er det Farlige, medens Piat o: D:, som det sande Farlige, bruges ganske ugenert. Som jeg i sin Tid havde t&ae;nkt mig Sagen, var Operationen blevet saa let som mulig. Blot et Ord af to ell. tre Anseete, men paa Prent, et Ord til mig, da jeg gjorde Skridtet, et Ord som: tak &streg; saa havde hele Sagen v&ae;ret endt. Thi at jeg ubetinget var Manden troede i Grunden Alle Goldschmidt med. Men den falske Interpretation fra oven af Skridtet, det blev Faren. Var det blevet, som jeg havde t&ae;nkt mig det, saa skulde hell. ikke Goldschmidt have lidt Uret, thi ham var jeg ikke ugunstig. Men Sagen er, det havde maaskee v&ae;ret en Usandhed, om Danmark saa let var sluppet fra &anfbeg;Corsaren&anfslut;. Nu bliver Sagen alvorlig. Men sige skal man ikke, at det er min Indbildning, at &anfbeg;Corsaren&anfslut; var en saadan offentlig Synd. Jeg seer bestandigt blot paa Udbredelsens Proportioner. Dette er jo et Faktisk, er ikke min Indbildning. Derfor skal man lige saa lidet kunne sige, at min Opfattelse er Indbildning, som at det er Indbildning, naar En siger: det er varmt idag &streg; naar Thermometret viser ₂₀29&grad; i Skyggen. Men vil En sige: Ulykken er, at Du har indladt Dig for meget med den simple Mand, at Du har _v&ae;retvillet, om end ikke qua Forf, dog personligt v&ae;re til for dem. Svar. At det er klogere at leve skjult veed jeg nok &streg; men hvad er saa &g.Ch;std. Og naar fE Mynster bryster sig af denne sin Klogskab med det skjulte Liv (ikke det skjulte Liv i &g.Ch;sto) i fornemme Kredses _ForneForborgenhed: da satiriserer han sig selv frygteligt. I et saadant lille Hul som Danmark, hvor Man har disse Tusinder som ere Ingenting, blot Numerus, lige paa sig og slet ingen Afstand, og slet intet Selskab i en Kreds for sig af offentlige Charakterer: der at skulle v&ae;re offentlig Charakteer, er et reent Martyrium. Saa l&ae;nge kan der Intet ventes, saa l&ae;nge det endnu vil v&ae;re det tilstr&ae;kkelige Forsvar for Goldschmidt betr&ae;ffende mig: at jeg saa selv forlangte det. Naar V&u..;et er naaet, da vil det lyde anderledes, og blive at betragte som om Tyvene til Forsvar for at have slaaet igjen paa Politiet vilde sige: de have jo selv begyndt. Men saa dybt vare vi sjunkne, at Us&ae;deligheden formelig havde faaet Borgerret. Endnu er Tiden ikke kommet, endnu er Goldschmidt skjult under det Publikum Foragtelighedens og Usselhedens store Publikums brede Skj&o-;rter som deres elskelige D&ae;gge-Barn; thi hans Mod har da altid v&ae;ret &streg; Feighed. aMen Dag-Pressen skal nok komme til at b&ae;re M&ae;rke af, at jeg har levet. Der gives Forbrydelser, som Politiet ikke har med at gj&o-;re. Saadanne ere Bagvaskelse, Bagtalelse, Piatten o: s: v: naar det tager for st&ae;rkt Overhaand: saa skal Pr&ae;sterne tage fat. Jo jeg takker Pr&ae;sterne! P&o-;belagtigheden begyndte med at angribe Politiet og om muligt aldeles at sv&ae;kke det; men Pr&ae;sterne, jo jeg takker Pr&ae;sterne. Pr&ae;sterne in specie, og forsaavidt det var Presse-Misbrug, de andre Journalister have Ansvaret for, at P&o-;belagtigheden udbredte sig st&ae;rkt. Egentlig er det jo som en Art Grusomhed: at jeg (den Troende) skal gl&ae;de sig ved &g.Ch;sti Lidelse og _&u;D&o-;d. Det er misforstaaet Springen fra det Ethiske til det &Ae;sthetiske i Talen om D&o-;den, naar det hedder: ikke vor egen D&o-;d, ell. at vi selv skulle d&o-;e &streg; thi det er ikke det Tungeste &streg; men vore Venners D&o-;d. Thi det eneste Alvorlige er at jeg skal d&o-;e og saa til Dommen. Man maa f&o-;rst uethisk have forfeilet Pointen i D&o-;den for saa at komme ind i den Sludder om det er tungest at miste en Anden ell. selv at d&o-;e. Hvor veemodigt, at ogsaa dette, som der nu &streg; ja, Gud veed det er vanvittig nok &streg; har v&ae;ret saa meget Vr&o-;vl om, mine Buxer ogsaa det h&ae;nger (sindbilledligt) paa en tungsindig Maade sammen med mit Livs Tungsind. At der egl. paa nogen Maade skulde v&ae;re noget paafaldende ved dem, er da ikke sandt, og L&o-;gn er det da, at jeg paa nogen Maade skulde selv have beordret det ell. have til Hensigt at henlede Opm&ae;rksomheden paa min Paakl&ae;dning. Men Sagen er ganske simpel. Vil man l&ae;gge M&ae;rke til Folks Paakl&ae;dning, skal man i denne Henseende opdage, at Oldinge gjerne gaae med kortere Beenkl&ae;der. Den yngre Alder, Ungdommeligheden interesserer naturligviis Paakl&ae;dningen og is&ae;r Benene. Alderdommen t&ae;nker blot paa Magelighed og paa intet mindre end hvordan det seer ud. Min Fader var en Olding, anderledes har jeg aldrig kjendt ham. Og hvad der _{i Gru}er hele mit Livs Grund-Ulykke, at jeg skj&o-;ndt Barn blev forvexlet med det at v&ae;re Olding: det viste sig ogsaa i min Paakl&ae;dning. Jeg husker meget godt fra Barn af, hvorledes det bedr&o-;vede mig, at jeg skulde have saadan korte Beenkl&ae;der, jeg husker ogsaa min Svoger Christians idelige Vittigheder. Saa blev jeg Student, men Yngling blev jeg aldrig. Jeg fik aldrig det Ungdommelighedens Indtryk af Livet,a som gj&o-;r, at man har Lyst og Sands for sit Ydre. Jeg tr&o-;stede mig paa anden Maade. Min Aand udvikledes enormt, og jeg t&ae;nkte mindst paa Sligt. Men som det gik med Alt, at jeg v&ae;sentligen forblev ved hvad der havde v&ae;ret Skik i min Faders Huus, at spise til Middag til den Tid og til Aften o: s: v: o: s: v: &streg; _detsaaledes gik det mig ogsaa med min Paakl&ae;dning. Den blev v&ae;sentligen uforandret, saa jeg med Sandhed kan sige, at det egl. er min afd&o-;de Fader man angriber, naar man angriber min Paakl&ae;dning. Tungsindigt-veemodigt, ironisk-overgivent forstod jeg mig selv i den Lidelse at have v&ae;ret en Olding da jeg var 8 Aar gl &streg; og aldrig at have v&ae;ret ung, eminent _udrustedeudrustet med Aand opl&o-;ftede jeg mig ironisk over Alt hvad der saaledes hang sammen med det Dyriske ved det at v&ae;re Msk. Men, at jeg nogensinde skulde blive Gjenstand for literairt Angreb i d. H, og at det af Tusinder skulde blive taget h&o-;ist alvorligt som et Angreb paa min Charakteer: nei, det havde jeg ikke t&ae;nkt. a(at der ligger et langt Liv for En, thi for mig har der bogstaveligen aldrig ligget mere end et halvt Aar, og neppe neppe det) &anfbeg;Vidnesbyrdet&anfslut; er dog den Form af Meddelelse, der sandest tr&ae;ffer Midten mellem ligefrem og indirecte Meddelelse. Vidnesbyrdet er ligefrem Meddelelse, men gj&o-;r dog ikke de Medlevende til Instantsen. Idet nemlig Vidnets &anfbeg;Meddelelse&anfslut; henvender sig til de Medlevende, vender &anfbeg;Vidnet&anfslut; sig mod Gud og gj&o-;r ham til Instantsen. Da jeg i sin Tid kastede mig mod P&o-;belagtigheden, da benyttede en vis fornem Misundelse dette mod mig, sigende: &anfbeg;han er dog en Phantast, at ville uds&ae;tte sig for noget Saadant, som han dog ikke kan udholde.&anfslut; Da jeg saa ganske rolig blev staaende &streg; og nu, da man maa tilstaae, at jeg dog holdt ganske godt ud, nu bliver Misundelsen en anden, nu &ae;rgrer det dem, at jeg har Kraft dertil, item &ae;rgrer det dem, at de m&ae;rke, at _SaeSagen bliver alvorlig, og de faae en Mistanke om, at der har skjult sig en oprindelig Alvor bag dette Skridt. Forsaavidt det er tilladt at t&ae;nke over Sligt og paa en saa reent msklig Maade maatte man sige, at et Msk. i &g.Ch;sti Sted, da Petrus fornegtede ham, har een Grund mere til at vredes, den nemlig, at intet Msk jo kan have det til Hensigt at ville d&o-;e. _{Forr&ae;deriet}Peders Forr&ae;derie gj&o-;r hverken fra ell. til med Hensyn til hvad der var &g.Ch;stus Hoved-Hensigten for hans Liv: at d&o-;e, i denne Henseende kan jo Discipelens Forr&ae;derie ikke v&ae;re til Hinder. Dette h&ae;nger igjen sammen med, at Peder ikke _har,har &streg; og intet Msk _kunkunde have det &streg; Sag tilf&ae;lles med &g.Ch;stus. Naar derimod et Msk har en Discipel eller Ven, han har stolet paa, og denne forraader ham: _hansaa _maattmaa dette jo ordentligviis tillige antages at v&ae;re til Skade for den F&o-;rstes _Sag.Sag, da intet Msk. jo kan have ene og alene den Sag: at blive slagen ihjel. Det S&o-;rgelige for os Msk er egl., at det n&ae;sten gj&ae;lder om Alt i vort Liv, at f&o-;rst bag efter, &dvs;:, efterat vi har gjort det og ofte galt, saa veed vi, hvordan vi skulde have gjort det. Hvis man vilde udgive mine Journaler efter min D&o-;d, kunde man gj&o-;re det under den Titel: Dommerens Bog. Det er dog saa sandt, hvad jeg etsteds har skrevet i een af Journalerne: Mit sidste Ord til de Medlevende: Lad mig saa see, at I, der have levet samtidigen med mig, pynte min Grav ud og sige: havde vi levet samtidigen med ham, skulde han ikke v&ae;re blevet behandlet saaledes. _{Det er dog egl. ikke}Forstaae mig selv i det Mindre gj&o-;r man dog ikke. Hvor redeligt har jeg dog ikke i hvert mit Forhold til og hver Ber&o-;ring med Biskop Mynster bevaret hele det f&o-;rste Indtryks H&o-;itidelighed &streg; han vurderer det dog egl. ikke, han tager sig det udenvidere til Indt&ae;gt. Thi lidt Frygt maa der dog til. Naar i et lille Folk &streg; der just ved det ringe Antal fornuftigviis er anviist at beflitte sig paa Gemytlighed, hvilket igjen gj&ae;lder for hver Enkelt &streg; et Msk, der ved Livs-Vilkaar h&o-;rer til dea _BegynstigedeBegunstigede, ved Talent og Evne samt ved den Brug han gj&o-;r af den til de mest Anseete, naar han, er villig til at leve saa vidt mulig udtrykkende Ligheden med Enhver,: saa troede jeg, at dette var Gemytlighed, og &g.Ch;std, og jeg troede en saadan Leveviis just var paa rette Sted i det lille Danmark. _SDette var mit Tilf&ae;lde, saaledes levede jeg. Da der imidlertid samtidig i Literaturen havde udviklet sig et afskyeligt og us&ae;deligt literair Ph&ae;nomen, der er kun altfor r&ae;dsomt uproportioneret, et _literairliterairt Ph&ae;nomen, der hvis det skulde kunne siges at have nogen Tanke, maatte have den: at nivellere, at sv&ae;kke de Anseete, de Fornemme, at gj&o-;re lige: saa fandt jeg, foruden af flere andre Grunde just ogsaa af den, at mit Liv havde v&ae;ret indrettet som det havde v&ae;ret det, mig kaldet og opfordret til at kaste mig imod denne literaire Us&ae;delighed. Dette skete. Men tillige skete der noget Andet. En vis fornemmere Portion i Literaturen, der _allige fra Begyndelsen havde seet skj&ae;vt til mig, benyttede sig af denne Fordeel. Der udspredtes en Opinion, at jeg var gal, at ville uds&ae;tte mig for Sligt, item, at det var Stolthed og Forf&ae;ngelighed at jeg levede som jeg havde levet &streg; udtrykkende Ligheden. Paa den anden Side gjorde naturligviis den literaire Us&ae;delighed alt hvad den formaaede, hvilket da for&o-;vrigt var i sin Orden. Enhver der overhovedet kan samle en Tanke, vil let see, at der er en uendelig Forskjel mell. hvad man frivilligt gj&o-;r, og at Raahed paa nogen Maade vil fravriste En det Samme. Denne Forskjel forklarer min forandrede Levemaade. Jeg er ikke en Gud, jeg er kun et Msk. Det er let nok for et lille Land ved Kj&o-;bstad-Sammenhold at skrue Fordringerne til et Msk. saa h&o-;it, at formodl. ikke engang en Gud vil _kundekunne tilfredsstille dem; men et lille Land skulde dog bet&ae;nke, at det har ikke meget at sp&o-;ge med. asaakaldte Pilatus Hustrue havde lidt meget af Dr&o-;mme idag, og fraraadte derfor &g.Ch;sti Domf&ae;ldelse. Men Pilatus dr&o-;mte ikke om Dagen, han forstod, at hvis han ikke domf&ae;ldte &g.Ch;stus, var han ikke Keiserens Ven &streg; og han d&o-;mte ham: Forunderligt i Grunden var dog Pilatus Hustrue, som dr&o-;mte om Dagen, mere vaagen end Pilatus, som ikke dr&o-;mte om Dagen. Sandt nok, Sagen med P&o-;belagtigheden er blevet alvorligere end jeg havde forestillet mig den i sin Tid, hvor alvorligt jeg end bet&ae;nkte Skridtet og religieust besluttet, som jeg var, det vil sige, jeg har opdaget Nederdr&ae;gtigheden og Demoralisationen langt st&o-;rre end jeg havde t&ae;nkt mig, det forstaaer sig, den er ogsaa blevet temmelig fuldst&ae;ndigt opdaget derved, at jeg blev staaende. Men just derfor, maa jeg sige, at det da var godt, at jeg kom med; thi jo alvorligere Sagen er, desto _storst&o-;rre min Forpligtelse og mit Kald. Det er dog en rystende Omvendthed der er i alle msklige Kategorier anvendte paa Gud-Msket; thi, hvis man kunde tale om &g.Ch;stus ganske mskligt, saa maatte man jo sige, at det Ord: &anfbeg;min Gud, min Gud hvi haver Du forladt mig&anfslut; er en Utaalmodighed og en Usandhed. Kun naar Gud siger det, kan det v&ae;re sandt, altsaa ogsaa naar Gud-Msket siger det. Og sandt, &dvs;: da det er sandt, er det ogsaa Smertens St&o-;rste. Jeg maa nu passe vel paa, eller rettere Gud vil vel passe paa mig, at jeg dog ikke forvildes ved altfor eensidigt at stirre paa &g.Ch;stus som Forbilledet. Det er det dialektiske Moment i Forhold til det n&ae;ste &g.Ch;stus som Gaven, som Det, der ski&ae;nkes os (for at erindre om Luthers staaende Inddeling). Men dialektisk som min Natur er, seer det altid i det Dialektiskes Lidenskab ud som var den modsatte Tanke slet ikke til &streg; og saa kommer den netop f&o-;rst, og st&ae;rkest. Jeg f&o-;ler mig ubeskrivelig svag, mig synes l&ae;nge kan det ikke vare inden D&o-;den gj&o-;r en Ende paa Sagen. Og sandeligen en d&o-;d Mand er det netop Ki&o-;bh. og Danmark beh&o-;ver, hvis der overhovedet skal v&ae;re ell. blive en Ende paa Usselhedens, Misundelsens, Grinets Nederdr&ae;gtighed. Derfor klager jeg ikke, om det end kunde synes en tung Skjebne, at jeg, der i ethvert andet Land vilde have tjent en _uhystor Formue og gj&ae;lde for et Genie af f&o-;rste _GangRang, med Indflydelse af vidt indgribende Art, at jeg, ganske consequent, ved at v&ae;re f&o-;dt i en demoraliseret Kj&o-;bstad, naaede at blive en Slags Gale Meyer, kjendt, insulteret af enhver Gadedreng (ganske bogstaveligen) selv af Slaverne &streg; medens Misundelsen op efter i Stilhed gl&ae;dede sig og n&o-;d sin Seier. Jeg klager ikke; om det end _erer Anklagen, at ganske bogstaveligen Enhver har tiet ubetinget i L&o-;bet af over 3 Aar, medens dette fortsattes dagligt. Jeg klager ikke. Oldtiden forlystede sig ved at lade Msker stride med vilde Dyr, vor Tids Nederdr&ae;gtighed er mere raffineret. Men Offre er der faldne, og Taarer ere der udgydte i Stilhed af Qvinder (de Forfulgtes Hustruer, D&o-;ttre o: s: v.) og imidlertid jublede Grinet og Subscribent-Antallet steeg. Offerne gik saa til en Side og d&o-;de &streg; og Ingen blev ret opm&ae;rksom; Qvinderne skjulte deres Taarer, og Ingen blev opm&ae;rksom; thi de Lidende selv gjorde naturligviis Alt for at skjule. Da indviede jeg mig til Offeret. Jeg turde troe, at v&ae;re Danmark lidt for stor til at det saadan kunde gaae uden videre hen, hvorledes jeg kom af _DagenDage. Kun en d&o-;d Mand kan standse og h&ae;vne slig Nederdr&ae;gtighed, hvori et heelt Land _minmere ell. mindre er skyldig. Men h&ae;vnet skal I blive, alle I, der have lidt. Og ubeskrivelig tilfredsstillet f&o-;ler jeg mig, jeg, der hvis ell. Nogen, just fandt en Opgave for mit Liv, som ganske svarede til alle mit Livs Foruds&ae;tninger. Det var jo nemt nok for de Medlevende at lade mig standse det _&streg;Onde, lade mig med alle mine Opoffrelser garantere, at P.L. M&o-;ller og Goldschmidt dog holdt sig i Skindet &streg; og saa imidlertid _{see deres}faae deres Misundelse _tilfredm&ae;ttet, ved at jeg maatte lide hvad jeg har maattet lide, for&o-;get derved, at jeg af de Anseete blev saadan erkl&ae;ret for saadan gal, at jeg vilde uds&ae;tte mig for Sligt. Gjengjeldelsen kommer. Og saa vender jeg mig til den anden Side, bet&ae;nkende i megen Frygt og B&ae;ven mit personlige Liv, dets Synder, men haabende og troende, at Gud for &g.Ch;sti Skyld vil tilgive mig &streg; og saa &anfbeg;ein seliger Sprung in die Ewigkeit&anfslut;. Saaledes er altid Forskjellen imell. den &ae;sthetiske Fremstillings Distance, og det virkelige Udsagn i Situation: da &g.Ch;stus (Luc: 8, 53.) sagde &anfbeg;Pigen er ikke d&o-;d, hun sover&anfslut; da beloe de ham &streg; naar Pr&ae;sten pr&ae;ker om det Skj&o-;nne og Tr&o-;stelige i den Tanke at D&o-;den er en S&o-;vn &streg; saa gr&ae;de vi. Thi i Kirken der er jo ingen D&o-;d tilstede om hvem det siges, han er ikke d&o-;d &streg; han sover; vi ere Alle levende. I Situationen med en virkelig D&o-;d kommer det Comiske. Hvad os angaaer, maa man da tillige erindre, at det Udtryk er blevet os en Trivialitet. For&o-;vrigt er det en m&ae;rkelig Distinction med Hensyn til Bibel-Udtrykket at hensove, paa hvilken ogsaa Luthera gj&o-;r opm&ae;rksom at i 1 Thess. 4, 15., vi som leve paa den Tid _skuldeskulle _{ikke d&o-;e men d&o-;e m}forvandles &streg; men de Hensovede.&anfslut; aEpistelen paa 25d S&o-;ndag efter Trinitatis. b&anfbeg;Paulus siger ikke: vi skulle ikke alle d&o-;e &streg; men: vi skulle ikke Alle _{hensove.&anfslut;}hensove. Thi han skjelner mellem at d&o-;e og at sove.&anfslut; Luther. Sp&o-;rgsmaal, som &o-;nskedes besvarede af en af vore fornemme M&ae;nd, der tillige gj&o-;r Fordring paa at v&ae;re Christen. 1) At det er det Klogeste at leve skjult, forskandset bag Sandsebedrag, kun kjendt af de _&streg;Fornemme, at det er det Klogeste, at det er det eneste Kloge: det veed jeg, det vidste jeg meget tidligt &streg; men, nu kommer Sp&o-;rgsmaalet, har man christeligt Lov dertil, er det ikke en Verdslighedens Usandhed og L&o-;gn, for hvilken man paa Dommedag vil blive kr&ae;vet ganske anderledes til Regnskab end for de almdl. Forbrydelser, thi Eet er de enkelte Forbrydelser, og et andet at Ens hele Liv daglig har forskyldt det, at Ens Liv fra f&o-;rst til sidst har v&ae;ret en consequent Gjennemf&o-;relse deraf? 2) At det at vove at gj&o-;re Msks M&ae;ngde opm&ae;rksom paa Sandheden, med Tilsides&ae;ttelse af Afstands-Sandsebedragene at indlade sig saaledes med M&ae;ngden, at den maa d&o-;mme: at det er en farlig Sag, at det er den sikkre Vei til et Martyrium, at det, msklig talt, er Galskab at gj&o-;re det &streg; men, nu kommer Sp&o-;rgsmaalet: har man Lov til at unddrage sig, vil man ikke paa Dommensdag blive kr&ae;vet til Ansvar f&o-;rst og fremmest betr&ae;ffende saa at sige Total-Anl&ae;get af hele _Livet?Ens Liv? 3) Naar da En indretter sit Liv saaledes, christeligt forsager Verdslighedens Klogskab, vover det ublodige Martyrium &streg; og lider det: hvorledes kan der saa v&ae;re Mening i, at det Sted ell. det Land, hvori Sligt h&ae;nder _erkalder sig Christenhed, ell. er der Spor af Mening i, at blive Martyr &streg; i Christenheden &streg; fordi man udtrykkera adet Christelige? Er derfor dette Forhold ikke et Beviis for, at det er en Usandhed, naar det Sted, hvor Sligt h&ae;nder kalder sig &g.Ch;stheden? 8. Journalen NB10. Optegnelse skrevet p&aa; tv&ae;rs af siden og i hele sidens bredde (NB10:169)NB Ei heller de &anfbeg;tre Noter&anfslut; skal udgives. Der skal ikke tales ligefrem om mig selv; og skulde der, skulde der tales meget mere, skulde &anfbeg;Standpunktet&anfslut; udgives. Alt Sligt skal ligge f&ae;rdigt, som det er, til efter min D&o-;d. Om min Person og ligefrem skal der ikke tales: 1) fordi jeg dog v&ae;sentlig er en Digter; men i en Digters Personlighed er altid noget Gaadefuldt, hvorfor han ikke maa fremstilles med, og for Alt ikke forvexle sig med i strengeste Forstand en absolut ethisk Charakteer. 2) Forsaavidt jeg er lidt mere _{end end}end en Digter, er jeg v&ae;sentlig en Poeniterende; men derom kan jeg jo ikke tale, og altsaa skal jeg hell. ikke tale om det mulige Overordentlige, der er mig forundt. 3) Jeg kan ikke sikkre mig og Meddelelsen, at Eftertrykket falder st&ae;rkt nok paa Gud. 4) Det er en Inconsequents i Retning af Selvfornegtelse. At ville gj&o-;re det var derfor af mig: 1) en Ubesindighed, nu at ville tale om mig selv, som skulde jeg enten d&o-;e imorgen ell. det var afgjort at jeg vilde oph&o-;re at v&ae;re Forf; da ingen af Delene _ganskeer Tilf&ae;ldet. 2) Var det en Utaalmodighed og Vilkaarlighed (F&o-;lgen af at jeg har v&ae;ret Lidende) at ville selv bestemme min Skjebne forud, ell. bidrage til at jeg yderligere forceredes ind i Charakteren af en Martyr, om jeg end i al Stilhed er det, men uden at forlange den Satisfaktion at ansees derfor. En Guds Lykke var det at jeg ikke gjorde det, ikke udgav &anfbeg;Noterne&anfslut; eller at Gud ikke tillod, at det skete. Det vilde paa enhver Maade have forstyrret _migmit Liv, enten jeg nu skal vedblive at v&ae;re Forf, ell. paa anden Maade anbringes. Jeg har derfor egl. at angre den Tid, da jeg gik og vr&o-;vlede med at makke ved &anfbeg;Noterne&anfslut; nu eet Ord her, nu et andet hist. Jeg har lidt meget, men Gud hj&ae;lper mig ogsaa til at l&ae;re. _GuHvor meget Gud er Den, der styrer det Hele, seer jeg bedst af, at just Talerne om Lilien og Fuglen er blevne til i den Tid &streg; og det er lige hvad jeg beh&o-;vede. Gud v&ae;re lovet! Uden at stride med Mskene og uden at tale om mig selv, faaer jeg sagt Meget, som skal siges, men r&o-;rende, mildt, _opl&o-;foopl&o-;ftende. Og saa reise; jeg maa fjernes fra Stedet baade til et &O-;iebliks Rekreation og for l&ae;ngere Tid, thi det h&ae;nger sammen med at jeg dog v&ae;sentlig er _DirDigter. Skulde jeg meddele ligefrem om min Person, maatte jeg udvortes tvinges dertil; og endda med N&o-;d og Neppe, da Productiviteten egl. ikke er min men en h&o-;iere Magts. Som Motto paa de 3 Skrifter (til Opv&ae;kkelse i Inderlighed: kommer hid alle I; salig Den, som ikke forarges; fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig) skal staae: Endnu f&o-;ler jeg mig ikke st&ae;rk nok til at d&o-;e for &g.Ch;std; jeg n&o-;ies med det Mindre, med hvad jeg lige fuldt vilde beh&o-;ve, at takke Gud for, at &g.Ch;stus er d&o-;d for mig. De tre gudelige Taler. I de tre gudelige Taler er af &anfbeg;Fader vor&anfslut; ikke benyttet den B&o-;n: komme Dit Rige, da Accenten i Forhold til Themaeta st&ae;rkest maatte falde paa: helliget vorde Dit Navn; og da desuden det bestemtere kommer i Talen No 2 i den B&o-;n skee Din Villie som i Himlen saa og paa Jorden, hvilken n&ae;rmest svarer til dette Thema (Lydighed.) Fremdeles er ikke benyttet den B&o-;n: forlad os vor Skyld som vi og: .. thi i den H. kan Lilien og Fuglen ikke v&ae;re L&ae;remester; endeligen er den B&o-;n ikke benyttet: giv os idag vort daglige Br&o-;d, fordi denne B&o-;n saa udf&o-;rlig er blevet behandlet i tidligere Taler. a(Taushed) Ogsaa Dette h&o-;rer da med til det Vanvittige i mit Forhold her hjemme, at man har forhjulpet den hele Sv&ae;rm af Msker til at d&o-;mme om min Tale om Publikum og den Enkelte, den hele Sv&ae;rm af Msker (N&ae;ringsdrivende o:s:v: o:s:v:), der jo ogsaa ere Forfattere og mene at vide, hvordan man skal tale til Publikum, da de jo er Forfattere af Avertissementer, hvori de anbefale sig og deres Varer o:s:v: til et h&o-;ist&ae;ret Publikums _&u;Tilfredsstillelse. Men svagt og feigt og lumskt og tildeels foragteligt af de _FAnseetere (fE Heiberg og hele det Sl&ae;ng, paa den anden Side ogsaa den anst&ae;ndigere Journalliteratur) var det dog at b&ae;re sig ad som de bare sig ad i sin Tid. Jeg var det stolteste yngre Firma i Literaturen, det er ganske bogstaveligen sandt, at hine Anseete i Literaturen sad og &ae;rgrede sig, men de vogtede sig vel for at vove Slag; jeg var en ubetinget Magt, og der var end ikke Een, der havde vovet at sige eet eneste ondt ell. blot bed&o-;mmende Ord om mig, og det var emphatisk nok som Goldschmidt havde vidst at accentuere det. Da beslutter jeg mig til at vende hele P&o-;belagtigheden over paa mig, for om muligt at standse den. Det er ubetinget den uegennyttigste Handling i den Tid jeg har levet i det offentlige Liv. Og hvad skeer. Den fornemme Misundelse t&ae;nker som saa: aha, her har han fanget sig selv; vi havde ikke Kr&ae;fter til at sv&ae;kke ham, nu skal det vel lykkes. Skridtet han har gjort er dumdristigt, Striden saa ulige som mulig: et eenligt _{Msk: lige o}Msk:, kjendt af Alle, lige overfor P&o-;belen, som tilmed er concentreret ved at have sit Organ, og et Talent til Chef. At han udretter Noget er imidlertid ikke umuligt; thi eminente Kr&ae;fter har han, og han synes at have en stor Tro. Nu eh bien, gj&o-;r han det, saa meget desto bedre, det kommer jo os til Gode; men i ethvert Fald, &streg; og det kommer her ogsaa os til Gode &streg; han maa sv&ae;kke sig selv.&anfslut; Saa taug den fornemme Misundelse, udviklede den Opinion at jeg var gal, at jeg vilde uds&ae;tte mig for Sligt. Pfui! Dog at jeg udrettede Noget &streg; ja, naar jeg t&ae;nker derpaa, jeg forbauses derover. Goldschmidt bliver aabenbar lammet, Pointet i Corsaren var tabt, han reiser &streg; kommer hjem og bliver anst&ae;ndig. P.L M. lod saa godt som ikke h&o-;re fra sig efter den Tid &streg; og reiser. I en vis Forstand har den fornemme Misundelse faaet en endnu st&o-;rre Forestilling om mig, men det er den bestandig af Vigtighed at sv&ae;kke mig, og derfor af Vigtighed at vedligeholde den Opinion, at det var Galskab af mig &streg; og tillige (besynderligt nok! thi hvis saa er, hvori ligger saa Galskaben!) at det er Ingenting, Ingenting at blive et Offer for P&o-;belen. For&o-;vrigt var der et Tr&ae;k i hiin Novelle &anfbeg;En Nat ved Bullar-S&o-;e&anfslut;, som virkelig fristede mig til at falde paa, at der kunde v&ae;re t&ae;nkt paa mig (som den hele Novelle havde et underligt Forhold til min Productivitet, n&ae;sten var som en Combination af Forf&o-;rerens Dagbog og det psychologiske Experiment Skyldig &streg; Ikke-Skyldig?, hvilket vilde v&ae;re mig meget m&ae;rkeligt, dersom Novellen er &ae;ldre) det var det vanvittige Korstog som Helten foretager sig for at omvende Finnerne &streg; det var n&ae;sten dannet som et formentlig Pendent til min Expedition mod P&o-;belen. Luc: IX, 21. Peder svarede: Du er Guds Christus &anfbeg;Men han b&o-;d dem strengeligen at de skulde Ingen sige det&anfslut;. Her seer man, hvorledes &g.Ch;stus holdt over sit Incognito, dog vel aabenbart en teleologisk Reticents indenfor den at komme i en Tjeners Skikkelse. Luc. IX, 25 _....hvad hjalp det et Msk. om han .... men tabte sig selv ell. leed Skade paa sig selv; thi at tabe sig selv er ikke saadan udenvidere at blive af med sig selv, det er at beholde sig selv beskadiget tilbage. Luc: XI, 5-8 kunde blive Text til en Pr&ae;diken om: at vi b&o-;r v&ae;re uforskamne i at bede. Luc: XI, 38. 39. &streg; cfr v. 45. Det er dog virkelig som en Uh&o-;flighed af _&g.Ch;std&g.Ch;stus, der maatte v&ae;kke Anst&o-;d. Han bliver indbudet af en Pharis&ae;er til Middag; tager mod Indbydelsen; er altsaa Gjest. Saa gj&o-;r Pharis&ae;eren den (fra hans Standpunkt) uskyldige Bem&ae;rkning, hvorfor han ikke toer sig f&o-;rst (v. 38.) &streg; og deraf tager &g.Ch;stus Anledning til ved Gjestebudet at holde en Tordentale over Pharis&ae;erne. Og da saa (v. 45) een af de Lovkyndige siger: Mester, idet Du siger saadant, forhaaner Du os: saa f&o-;lger en ny Tordentale over de Lovkyndige (v. 46 o: fl.). Dette er et Bidrag til at belyse, hvor usand Pr&ae;ste-Opfattelsen er af &g.Ch;stus. O, men uforklarligt er det dog, og det kan stundom overv&ae;lde mig, naar jeg pludseligt kommer til at t&ae;nke derpaa: jeg, der tungsindigt og christeligt, havde min eneste Gl&ae;de af at udtrykke Lighed med alle Mskener, og derfor udsatte mig for de Fornemmes Ugunst &streg; at jeg, just jeg, bliver forfulgt for min Stolthed af den simple Classe, at jeg just jeg bliver Offeret, som den hele Udvikling, hvori vi nu gaae ind, kr&ae;ver &streg; og saa var jeg netop Den, der udtrykte det, l&ae;nge f&o-;rend man fik Problemet op. Og smerte _detmig kan det dog, naar jeg t&ae;nker paa, hvorledes jeg dog har maatte forandre mig noget, det kan dybt smerte mig. Jeg der f&o-;r havde en mild Hilsen til _enethvert tjenende Msk og til Enhver, et venligt Ord, et Opm&ae;rksomhedens Udtryk &streg; jeg er nu ordknap, undvigende, gj&o-;r lidt Forskjel i min Maade at hilse paa, seer halv adspredt paa Den, der hilser (ak jeg som elskede at hilse f&o-;rst!) og hilser som i tredie Person. Og det maa jeg gj&o-;re; jeg maa ordentlig huske mig selv paa at gj&o-;re det &streg; thi Verdens Frelser kan jeg ikke v&ae;re, og holder jeg ikke lidt igjen i den Retning, saa _&u;ender det med, at jeg bliver slaaet ihjel. Men deraf kan man see, at Pressens Ulykke altid er den, at frembringe det den udsiger saaledes, at naar det ikke var til f&o-;r, saa bliver det til. Thi nu er det dog blevet noget sandere, at jeg er stolt. Men hvo er Skyld deri? Pressen! Aabner jeg mit &O-;ie, seer mildt ud og paa Enhver &streg; saa opfanger jeg i Sneseviis disse grinende Fj&ae;se: ergo maa jeg (det er N&o-;dv&ae;rge) &streg; stolt tr&ae;kke mit &O-;ie ind i mig selv. Var jeg, som fordum, villig til at have et venligt Ord til Enhver, i samme &O-;ieblik har jeg en Slump af disse fnisende Dosmere om mig: ergo, maa jeg (det er N&o-;dv&ae;rge) stolt v&ae;re ordknap. Af denne Striden kommer det igjen, at jeg mere accentuerer de Enkelte, som ere mig hengivne, ell. for hvilke jeg har s&ae;rdeles Hengivenhed &streg; og saaledes er jeg (ja, det er N&o-;dv&ae;rge) blevet n&o-;dsaget til &streg; at gj&o-;re Forskjel. Dog Eet har jeg l&ae;rt: den egl. christelige Collision. Denne Collision har jeg ikke oprindeligt havt i mit Omfang, den skyldes alene min Conflikt med M&ae;ngden. Min Collision er &ae;gte christelig: jeg forf&o-;lges &streg; fordi jeg _ervar godmodig. Det er ikke blot saa, at Verden vil bedrages, &dvs;: at man kommer (jordisk og verdsligt) l&ae;ngst ved at bedrage; nei den vil bedrages, den bliver rasende, naar man ikke bedrager den. Foragt Msk. stolt &streg; og de elske Dig &streg; elsk dem, og de hade Dig. Imidlertid skulde det ikke afskr&ae;kke mig; men Forholdene ere altfor afsindige, og derfor maa jeg slaae lidt af. At Pressen er med, er det, som gj&o-;r det Onde til en frygtelig Magt. Var Pressen ikke med, turde jeg dog endnu haabe paa min personlige Magt. Men at eet Msk. kan hver ottende Dag ell. hver Dag i eet Nu faae 40, til 50,000 Msk. til at sige og t&ae;nke det Samme &streg; det er r&ae;dsomt. Og den Skyldige kan man aldrig personligt faae fat paa; og de Tusinder, han hidser paa En, ere i en vis Forstand uskyldige. _{Vee, Veee, Vee}Vee, Vee, Vee over Dag-Pressen! Kom &g.Ch;stus nu til Verden: saa sandt, jeg lever, han tog ikke Sigte paa Ypperstepr&ae;ster o: s: v: &streg; men paa _{journalisterne}Journalisterne. Paa hvilken r&ae;dsom christelig Usandhed er dog den _christesaakaldte christelige Stat baseret. Det er en saare lille Br&o-;ksdeel af de Samtidige der egl. udgj&o-;r Staten. _D&u;Under dem er et Chaos &streg; og Ingen t&o-;r vove sig saa langt ud, at han fors&o-;ger paa at gj&o-;re disse Tusinder opm&ae;rksomme. Tag Danmark! Biskop Mynster i Spidsen for Geistligheden. Hans Liv er med den st&o-;rst mulige verdslige Klogskab indrettet paa verdslig Fornemhed. At pr&ae;dike er ham en Embedsgjerning, efter Tour 1 Gang om Ugen ell. nu hver 6te Uge. Forresten gj&ae;lder det for Alt om at holde sit personlige Liv saa fjernt, saa fjernt som muligt, ganske udenfor. Gud i Himlene er det en christelig Geistlig! Han veed ypperligt, at Forvirringens Tusinder og Tusinder ere til &streg; men at han skulde indlade sig med dem: ih, Gud bevares det var jo _utruklogt! Gud i Himlene og det er en christelig Geistlig! Og han er Forbilledet! Efter ham danner Alle sig. Gud i Himlene og det er Christenheden! I den Grad er den christelige Stat gudforladt og fortvivlet, at man ikke engang har lidt sympathetisk Pathos for Den, der vover, hvad man selv ikke vover. Nei, med den meest uchristelige Objektivitet _eranseer man Sligt for Galskab! Gud i Himlene, og saa ere vi Alle Christne! Og derfor har _MartyretMartyriet i vor Tid faaet een Lidelse mere, en Potensation mere: at v&ae;re fuldkommen forladt af enhver Forestilling, midt i Lidelsen at accompagneres af det Tilraab: han er jo gal, at han vilde uds&ae;tte sig for Sligt. Styrelsen veed dog at danne Collisionen for ethvert Msk. just i Forhold til hans Kr&ae;fter. Mit Livs Collisioner har, formodentlig i Betragtning af at mig har v&ae;ret overordentlige Kr&ae;fter forundte, en Potensation, der gj&o-;r dem til Alvor for mig, og i hvilken jeg strax gjenkjender mig selv, min Personligheds Eiendommelighed, saa jeg fra Collisionernes Beskaffenhed kan slutte til min Aands Eiendommelighed; og det er ogsaa vist, saadanne Collisioner forekomme meget sjeldent. Min erotiske Collision havde den Potensation: at det ikke var nogen anden Magt, der skilte os ad, ei hell. Pigen, der br&o-;d med mig, men at det var mig selv, der maatte tilintetgj&o-;re en virkelig Elskov, saa jeg foruden min egen erotiske Smerte fik en sympathetisk i Forhold til hende som jeg gjorde ulykkelig, og endeligen Ansvarets Lidelse dobbelt sk&ae;rpet ved, at det der bestemte hele Skridtet var Anger over et tidligere Liv og Tungsind. Dette er unegteligt en saa combineret erotisk Collision som det er muligt. Min anden Collision er den med Verden. Her er igjen Potensationen, at jeg er den, der frivilligt har udsat mig for det Hele. Og for&o-;vrigt er allerede Collisionen med &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; en Potensation; men det forstaaer sig, der lever intet enkelt Msk. med hvem jeg kunde collidere saaledes, at det kunde falde mig ind, at det skulde have Stort at betyde, ell. blot v&ae;re lige Kamp. Min Overlegenhed i Forhold til det almene-Msklige er strax til at gjenkjende i mit Livs Collisioner derpaa, at hvor jeg faaer en Collision bliver den altid saaledes, at jeg faaer &anfbeg;Anf&ae;gtelse&anfslut; med. Anf&ae;gtelse ligger i, at jeg er selv den Handlende, selv Den, der maa gj&o-;re det afgj&o-;rende Skridt, selv Den, der maa uds&ae;tte mig for Lidelsen. Men just dette Spontane bliver _{Anf&ae;gtelsen}Anf&ae;gtelse, der altid lyder saaledes: ja var det ikke for meget _vovet;vovet. Det vil sige, i enhver min Collision er tillige en Collision med Gud, ell. en Kamp med Gud. Just Dette er igjen i Collisionen Det, som gj&o-;r, at det bliver frygtelig Alvor med min Liden. Man t&ae;nke sig blot, hvilken Forandring i mit Liv, om det havde v&ae;ret en Pige, der havde behaget ikke at ville elske mig og havde slaaet op med mig &streg; jeg t&ae;nker jeg havde slaaet bag ud af Kaadhed. Men det kom jeg ikke til &streg; ak thi jeg maatte v&ae;re den Handlende, og maatte stride med Gud: frygtelige Collision. Man t&ae;nke sig, at det var en enkelt Mand, der litterairt havde overfaldet mig: jeg t&ae;nker han var i samme &O-;ieblik faldet over mig og havde brukket Halsen. Men &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; er i sig selv allerede en ganske anderledes besv&ae;rlig Collision. Og dog forslaaer ogsaa det kun lidt; men jeg var selv den Handlende, jeg streed med Gud: frygtelige Collision! Dog dette er igjen Vidnedsbyrdet om, at jeg forholder mig til det Christelige; thi det er &ae;gte religieuse, og christelige Collisioner. Det er dog et m&ae;rkeligt Pr&ae;dikat til Erinnyerne: &g.m;&g.n;&g.e-;&g.m;&g.o;&g.n;&g.e;&g.sud; &g.E;&g.r;&g.i;&g.n;&g.n;&g.u;&g.e;&g.sud;. cfr. Solger: &u..;ber _diden Ursprung der Lehre von D&ae;monen und Schutzgeistern in der Religion der alten Griechen. Nachg. W. 2d B. No XI. p. 655. Jeg kommer derved til at t&ae;nke paa den Sprogbrug: at huske En Noget. Man vilde derfor emphatisk kunne sige: aRetf&ae;rdigheden husker! Solger gj&o-;r paa det anf&o-;rte Sted opm&ae;rksom paa den tydske Sprogbrug: ahnden i Betydning af straffe. Skjebnen siger Gr&ae;keren f&o-;lger: &g.m;&g.o;&g.i;&g.r;&g.a; &g.e.a.;&g.p;&g.e;&g.t;&g.a;&g.i;, ell. ogsaa den seer Alt. &anfbeg;Dieses begleitende Bewu&ss;tsein ist auch die Zeit, in einem h&o..;heren g&o..;ttlichen Sinne gedacht, und daher ist auch &g.Ch;&g.r;&g.o;&g.n;&g.o;&g.sud; eine Schicksalsgottheit, welche alles _EncEinzelne als eine und dieselbe anschaut.&anfslut; ... Dieses unbekannte dunkle, alles anschauende Wesen erkennt also _auchvorz&u..;glich auch die Vergehungen der Menschen, und straft sie, wenngleich noch so sp&a..;t; denn dasselbe begleitet in _udenununterbrochener Einheit wie die Gegenwart so die fernste Zukunft.&anfslut; Overhovedet er jo Tidens Bestemmelse at gj&o-;re aabenbar. Hvor dybsindige var dog Gr&ae;kerne; jeg t&ae;nker blot her paa Plutarchs Afhandling om den guddommelige Retf&ae;rdigheds Langsomhed, en gribende ethisk Afhandling. ahusk paa, Dersom der er Noget, som hedder N&o-;dvendighed i en Individualitet saa er i min dette: at v&ae;re der hvor Fare _er,er. Og saa skulde det v&ae;re muligt, at jeg i en heel Samtid var den Eneste, der saae Feil, og _sda jeg styrtede mig mod P&o-;belagtigheden og Grinet vovede mig i en Fare &streg; som ingen Fare var! O, I Daarer, ell rettere I Tvetydige! Nei der er ingen Fare saaledes frygtet i Verden som just Latterens; og hvorledes den var frygtet her i Danmark og her i Ki&o-;bh. det veed jeg allerbedst, jeg som levede i Omgang med Alle og dog er lidt af en Mskkjender; hvorledes den var og er frygtet af de modigste Journalister og offentlige Personligheder: det vidste jeg; at det var netop Feighed, at Alt taug, det vidste jeg. See derfor fandt jeg, at denne Fare, der desuden har en dybere Rapport til min Persons Eiendommelighed, at det var en Fare for mig. Det er den eneste Fare i Danmark, jeg har fundet stor nok for mine Kr&ae;fter. En Polemik med Heiberg: det var jo en Sp&o-;g; og om han havde havt 10 Andre til, det var ikke blevet meget alvorligt og var snart glemt. Men nu er det paa 4de Aar, &streg; og Ki&o-;bh. interesserer sig endnu for mine Buxer og Been med samme Lidenskab som for Tivoli, Maskeraderne i Casino, ell. Krigen. NB. Alle Afhandlingerne (paa den n&ae;r om Adler) i &anfbeg;en Cyclus o: s: _v:)v: kunne godt udgives. Men de skal udgives s&ae;rskilt, hver for sig ell. h&o-;iest to sammen, og af Pseudonymer: HH, FF, P.P. De kunne saa som Blenkere ledsage Udgivelsen af de tre Skrifter til Opv&ae;kkelse. Men just fordi de skulle tjene som Blenkere, maae de komme i saa smaae Dosiser som muligt. Det kunde benyttes opbyggeligt den tilsyneladende Modsigelse som ogsaa Luther etsteds (i Evangeliet paa 3die S&o-;ndag i Advent) fremdrager. :␣&anfbeg;Evangelium pr&ae;dikes for de Fattige&anfslut; og ␣&anfbeg;_IGaaer ud og forkynder alle&anfslut; Det er da forresten ligesom med hiint Ord: kommer hid Alle I o: s: v: NB. Det f&o-;lger af sig selv, at naar Nederdr&ae;gtigheden mener og veed at den faaer Magt, den bliver ved en vis nederdr&ae;gtig Kl&o-;gt forsigtig; og naar saa Alle vil b&o-;ie sig for den, saa er den saa klog som enhver anden Tyran. Men derfor gj&ae;lder det om at faae den ud af denne Klogskab, at faae den til at forl&o-;be sig, saa den kommer til at gj&o-;re &streg; hvad der, naar Tidens Fylde kommer, bliver en Consequents, den selv segner under. aDet var den Underfundighed, der blev brugt mod Goldschmidt. Han fik jo Lov til at gj&o-;re sig saa gal han vilde &streg; jeg havde jo selv forlangt det. Men han tog sig ikke iagt for, at det kommer igjen, og i et &O-;ieblik, hvor det vil intet Forsvar v&ae;re, at jeg jo selv havde forlangt det, i et &O-;ieblik hvor Opm&ae;rksomheden vil falde paa, at det blev aabenbart, hvad der boede i ham. 9. Journalen NB10, s. [228]-229 (NB10:185)NB. Endnu et sidste Fors&o-;g har jeg gjort for dog at sige et Ord om mig selv og hele Forfatterskabet. Jeg har skrevet &anfbeg;et F&o-;lgeblad&anfslut;, som skulde kaldes Regnskabet, og f&o-;lge &anfbeg;Talerne&anfslut;. Det er i mine Tanker et Mesterstykke; men det er det Ligegyldige det lader sig ikke gj&o-;re. Tingen er, jeg indseer med overordl. Klarhed den uendelig sindrige Tanke der er i Forfatterskabets Totalitet. Menneskeligt talt var just nu &O-;ieblikket, nu da anden Udgave af Enten &streg; Eller kommer. Det vilde v&ae;re Storartet. Men der er noget usandt deri. Thi jeg er saaledes Genie, at jeg ikke ganske ligefrem personligt kan overtage det Hele uden at tr&ae;de Styrelsen for n&ae;r. _EnEthvert Genie er overveiende Umidd. og Immanents, har intet hvorfor; og det er derfor igjen min Genialitet der saa klart lader mig see, nu bag efter, det uendelige hvorfor i det Hele; men dette er altsaa Styrelsens Part. Paa den anden Side, jeg er ikke saaledes den Religieuse, at jeg ligefrem kan henf&o-;re Alt til Gud. Altsaa ikke eet Ord. Skulde der siges Noget, da ene Dette. Eller hvis Omverdenen vil afn&o-;de mig en Erkl&ae;ring og Forklaring: da denne. Jeg lider ubeskriveligt, hver Gang jeg _begynderhar begyndt paa at ville udgive noget Saadant om mig selv og Forfatterskabet. Min Sjel bliver urolig, min Aand hviler ikke som ellers i at producere; jeg omfatter med en r&ae;dsom Lidenskab hvert Ord, husker til alle Tider, ogsaa udenfor Arbeids Tiden; min Beden bliver usund og adspredt, thi enhver Ubetydelighed _erbliver mig overdrevent vigtigt, saasnart det forholder sig hertil. Saasnart jeg lader det v&ae;re, enten producerer dette, men med den Tanke ikke at ville udgive det, eller producerer Andet, saa bliver jeg strax rolig, min Aand hviler, som nu i at have skrevet og i at skulle udgive de 3 gudelige Taler. Det er for Meget, nu pludselig at ville overtage denne enorme Productivitet som een Tanke &streg; uagtet jeg meget godt seer at den er det. Men dog er det slet ikke dette Forf&ae;ngelige, der har bestemt mig, det troer jeg ikke. Det er oprindeligt en religieus Tanke jeg meente at skylde Gud det. Men derfor ligger jo ogsaa nu Alt f&ae;rdigt &streg; til efter min D&o-;d. Personligt kan jeg ikke saaledes overtage det. Det, for at tage et Exempel, det er sandt, at jeg &anfbeg;religieus besluttet&anfslut; begyndte som Forf; men det maa forstaaes paa en anden Maade. Enten &streg; Eller, is&ae;r &anfbeg;Forf&o-;rerens Dagbog&anfslut; har jeg skrevet for hendes Skyld, for at klare hende ud af Forholdet. Overhovedet er just dette Tegnet paa, at det er Genialitet i mig, at hvad der besk&ae;ftiger mig personligt, at det gj&o-;r Styrelsen til noget vidt indgribende. Jeg t&ae;nker her paa hvad en Pseudonym har skrevet om Socrates: hans hele Liv var personlig Besk&ae;ftigelse med sig selv, og saa gaaer Styrelsen hen og &o-;ger verdenshistorisk Betydning dertil.&anfslut; Saaledes for at tage et andet Exempel. Polemisk er jeg af Naturen og det om hiin Enkelte har jeg tidligt forstaaet. Men dog, da jeg skrev det f&o-;rste Gang (i to opbgl. Taler) t&ae;nkte jeg is&ae;r paa det: min L&ae;ser, thi denne Bog indeholdt et lille Vink til hende, og det var indtil videre is&ae;r uhyre personligt _{sandt, at}sandt i mig, at jeg kun s&o-;gte en enkelt L&ae;ser. Denne Tanke er saa efterhaanden blevet overtaget. Men her er atter Styrelsens Part saa uendelig. Den &o-;vrige Productivitet kan godt udgives. Kun ikke eet Ord om mig selv. Reise maa jeg saa. a; Jeg var det derfor har jeg ikke s&o-;gt noget Embed; O, at jeg turde sige det som jeg forstaaer det i mit Inderste, hvor jeg ypperligt forstaaer mig selv. Jeg er en Poeniterende. Jeg var det;a derfor h&ae;vede jeg en Forlovelse; jeg var det; derfor udsatte jeg mig for P&o-;belagtigheden, thi jeg meente at det just var en Opgave for en Poeniterende; jeg var det derfor har jeg holdt ud at blive staaende, ikke veget Pladsen &streg; thi jeg gj&o-;r Poenitentse. Og dog har det Overordl. v&ae;ret mig forundt. Men dette er just ogsaa det Overordentliges Dialektik: ringere &streg; h&o-;iere. Men tale om Dette kan jeg ikke, ikke om at jeg er en Poeniterende og altsaa hell. ikke om det Andet. Ak _dog maaskee er der dog selv i min inderste Forstaaelse meget Tungsind. En Digter er jeg &streg; reise maa jeg. Det er ogsaa Selvmodsigelsen _vedi at stride med &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut;: at anstrenger man al sin Kraft, for at udtrykke at det er Ingenting &streg; saa siger M&ae;ngden: det er Ingenting, han bryder sig slet ikke om det, det kan man see paa ham &streg; og saa bliver det galere. Paa den anden Side m&ae;rker den, at man lider, saa er Medlidenhed strax til Tjeneste. Ak, men selv &g.Ch;stus maatte jo taale at blive ynket. Som &g.Ch;stus siger til den _grige Yngling s&ae;lg al Dit Gods og giv det til de Fattige; saaledes kunde man vel ogsaa tale om den Fordring at give al sin V&ae;rdighed (&dvs;: den jordiske, timelige) til de Fattige, for nemlig at udtrykke Ligheden. Det at leve skjult, d&ae;kket bag Sandsebedrag, og saa at vinde M&ae;ngdens stupor det er just Usandheden. Mod denne er det blandt andet jeg k&ae;mper. Ak, og saa elendig er Verden, Ingen forstaaer mig. Imidlertid sidder den fornemme Misundelse ganske trygt skjult bag sit Sandsebedrag, og gl&ae;der sig over den Modvind jeg faaer; ja den fornemme Misundelse interpreterer naturligviis det Hele i sin Fordeel, at Sligt h&ae;nder mig just fordi mit Liv er Usandhed; og tilsidst gl&ae;der den sig vel til, at jeg skal styrte, og Udbyttet af mit Liv skulde blive, at det jeg havde villet, det var Usandhed &streg; derfor faldt jeg jo &streg; men Sandsebedragene det var Sandheden, saa mit Livs Fortjeneste blev yderligere at bekr&ae;fte Sandsebedragene, som en Advarsel at skr&ae;kke Folk hen til Sandheden &dvs;: til Sandsebedragene. Dette vilde ogsaa skee, dersom der ikke var en Styrelse og en Gud i Himlene, og dersom det ikke var saa, at Lidelsernes Seier dog er den bedste, og da gjennem at ligge under den sandeste. Verdsligt sp&o-;rger man: hvo pr&ae;dikede idag &streg; gudeligt skulde man ikke sp&o-;rge om Sligt. Thi her, i Guds Huus, hvad enten Pr&ae;sten pr&ae;diker ell. Degnen, den ber&o-;mteste Pr&ae;st, ell. den ubekjendteste Student: der er altid Een der pr&ae;diker, og altid den _eneEne og Samme: Gud i Himlene. Det at Gud er tilstede det er Pr&ae;dikenen, og det at Du er for Gud det er Pr&ae;dikenens Indhold. Digterisk om mig selv. .... Skulde derimod en Enkelt sige til mig: Du som jo dog nu i l&ae;ngere Tid har levet og lever daglig omgivet af disse Tusinders Piat, Grinen, Bestialitet o: s: v:: mig synes der er noget fremkunstlet i den _{og Ro}Taushed, med hvilken Du aldrig omtaler alt Sligt, _{og i}ell. i den Ro, med hvilken Du taler om Dig selv, som var Du uber&o-;rt af _{Livets Usselhed}alt Sligt.&anfslut; Ham vilde jeg svare. For det F&o-;rste. Der er, naar jeg taler, en meget oph&o-;iet Person, som h&o-;rer til &streg; i det samme Tilf&ae;lde er da forresten ethvert Msk., men de fleste bet&ae;nke det ikke &streg; der er en meget oph&o-;iet Person, der h&o-;rer til: Gud i Himlene; han sidder i Himlen og h&o-;rer, hvad ethvert Msk. siger. Dette bet&ae;nker jeg. Hvad Under saa, at min Tale _harikke er uden en vis H&o-;itidelighed; jeg taler jo desuden heller ikke med disse Tusinder, men med den Enkelte for Gud &streg; saa er det jo snarere forunderligt, at min Tale ikke er uendelig mere h&o-;itidelig. For det Andet. Allerede som lille Barn blev det mig fortalt, og saa h&o-;itideligt som muligt: _&streg;at &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; spyttede paa &g.Ch;stus, som dog var Sandheden. Dette har jeg gjemt dybt i mit Hjerte, _{aldrig glemt det, men}jeg har endogsaa, for desto bedre at gjemme den, _gjemtunder det meest modsatte Ydre skjult, at jeg gjemte _&u;&u;&u;denne _minTanke dybest i min Sjel; thi jeg frygtede for, at den for tidligt skulde undslippe mig, _{og blive}at den skulde franarres mig, og blive som et Skud l&o-;st Krudt. Denne Tanke &streg; ved Hj&ae;lp af hvilken jeg ogsaa strax og let, som det mindre Vanskelige, forstod, hvad der besk&ae;ftigede mig meget i min Ungdom: hiin den eenfoldige Vise,e hvem &anfbeg;Tallet&anfslut;, &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; _forfulgte,forfulgte og d&o-;mte til D&o-;de &streg; denne Tanke er mit Liv. At jeg er paa den rette Vei, det veed jeg jo med den st&o-;rst mulige Bestemthed deraf, at &anfbeg;M&ae;ngdens&anfslut; Piat, Grinen, Bestialitet er Omgivelsen og _{M&ae;rkerne; hvad}M&ae;rkerne. Hvad Under saa, at min Tale ikke er uden en vis H&o-;itidelighed, og at den, som jeg, har Ro; thi Veien er den rette, jeg paa den rette Vei, _skj&o-;ndtom _endnuend langt tilbage. Antaget, at De, der _blevefter, frivilligen, at have lidt i l&ae;ngere Tid en Samtids Raahed, Mishandling, _{Bagtalelse, altsaa}Bagtalelse (altsaa efter at v&ae;re ligesom saltede; thi &anfbeg;ethvert Offer b&o-;r saltes&anfslut;), efter derpaa at v&ae;re blevne bespottede, bespyttede (altsaa efter at have modtaget den sidste Indvielse forinden): ende med at blive korsf&ae;stede, ell. halshuggede, eller br&ae;ndte, eller radbr&ae;kkede &streg; antaget, at disse efter den christelige Rangforordning ere i f&o-;rste Classe af Rangen, hvilket dog vel er udisputeerligt: dette antaget, saa troer jeg, uden at sige for meget om mig selv, at jeg nu omtrent erg i nederste, i ottende Classe. Videre kommer jeg vel ikke. Men dog passer det paa mit Liv, hvad engang en L&ae;rer i sin Bed&o-;mmelse skrev om en Discipel &streg; og det manglede blot, at det var om mig, han havde skrevet det &streg; : &anfbeg;han gaaer tilbage ikke uden al Flid.&anfslut; Af L&ae;reren var det nu vistnok _h&o-;istuheldigt udtrykt, det er kun et eget Forhold, hvor en saadan Dom kan siges at v&ae;re heldigt udtrykt, som nu om mit Liv. &anfbeg;Ikke uden al Flid&anfslut; er dog maaskee for lidet _sagt;sagt, thi jeg gj&o-;r mig megen Flid, er meget flittig og str&ae;bsom; og tilbage gaaer jeg, det er ganske vist; og jo mere Flid jeg gj&o-;r mig, jo mere gaaer jeg _tilbage:tilbage, det er ogsaa ganske vist: saa jeg i Sandhed med megen Flid gaaer mere og mere tilbage. Paa den Maade haaber jeg at komme ind i _Evigheden,Evigheden og hvor skulde det ogsaa, philosophisk, v&ae;re muligt at komme ind i Evigheden, uden ved at gaae tilbage; hvor skulde det, christeligt, v&ae;re muligt at komme ind i Evigheden, uden derved, at det mere og mere gaaer tilbage for En? _{Blev der}Der blev jo spyttet paa &g.Ch;stus, som var Sandheden &streg; og om jeg glemte Alt, jeg glemmer aldrig, ligesom jeg hidtil _{intet &O-;ieblik}ikke har glemt, at man sagde dette til mig som Barn, og det Indtryk, det gjorde paa Barnet. Det h&ae;nder stundom, at et Barn endnu paa Vuggen forloves med Den, der engang skal _v&ae;reblive hans Hustrue ell. hendes Mand: jeg var, religieust forstaaet, allerede tidligt som Barn &streg; for-lovet. Ak, jeg har dyrt betalt, at jeg engang misforstod mit Liv og glemte &streg; at jeg var forlovet! Og derimod har jeg engang i mit Liv oplevet den skj&o-;nneste og saligste, mig saa ubeskriveligt m&ae;ttende Tilfredsstillelse, fordi jeg i det Skridt, jeg den Gang gjorde, i den _{den Gang}Fare, jeg frivilligt udsatte mig for, ganske forstod mig selv og forstod mig selv i &streg; at jeg var _for- for-lovet. Forlovet, forlovet til den Kjerlighed, der fra _f&o-;rsteF&o-;rste af og indtil dette &O-;ieblik, trods mine mange _SVildfarelser og Synder, har omfattet mig &streg; om hvem det ganske sandt kan siges, at han syndede meget, men om hvem det dog maaskee ogsaa ikke ganske usandt kan siges: han elskede meget &streg; med en Kjerlighed, som uendeligt overgaaer min Forstand, med en Faderlighed, &anfbeg;i Sammenligning med hvilken selv den kjerligste Fader kun er en Stedfader.&anfslut; Og saa blot Eet endnu, hvad jeg, om muligt med en D&o-;endes sidste Villie, l&ae;gger Alvorens st&ae;rkeste Eftertryk paa. Jeg _{har, naar}har (naar jeg t&ae;nker mig _{forholdende mig}i Forhold til hine Herlige, til hvilke jeg dog kun forholder mig paa den st&o-;rst mulige Afstand nedenfor som den Nederste i den nederste, i ottende Classe) jeg har et vistnok alvorligt og s&o-;rgeligt Fortrin, men dog i een Forstand et Fortrin frem for dem i Henseende til at skulle holde ud. Thi mig synes, naar man selv er Reen, Fuldkommen, Hellig da maa Verdens Modstand mod det Sande gj&o-;re En saa veemodig, at man hurtigt d&o-;de af Veemod. Jeg derimod er ingen hellig Person, jeg er en Poeniterende, hvem det kan v&ae;re ubeskriveligt tjenligt at lide Noget, og hvem det personligt, just som Poenitentse, tilfredsstiller at lide; ja, hvis jeg var samtidig med en Renere, dah om muligt at vende ali Haan og Mishandling fra ham paa mig. Dette mener jeg _eerer et Fortrin, at jeg, der har den &Ae;re at _&u;tjene Sandheden, ved _{personligt, for}personligt (for hvad jeg tidligere kan have forbrudt, _ell.og for hvad jeg personligt _{forbryder, er}forbryder) at v&ae;re en _derPoeniterende, _{saaledes, men}saaledes (men ogsaa kun _saaledes,saaledes) _alfinder Mskenes Mishandling paa rette Sted, naar den er vendt mod mig. aBenyttet som &anfbeg;F&o-;lgeblad&anfslut; til &anfbeg;Regnskabet&anfslut; bfortier cat man spyttede paa &g.Ch;stus, at M&ae;ngden (&anfbeg;De, der gik forbi&anfslut;) spyttede ad ham og sagde: tvi Dig d thi om der ogsaa har v&ae;ret &O-;ieblikke, ja Tider, hvor det har v&ae;ret mig som glemt, er jeg dog bestandigt kommet tilbage til Dette som min f&o-;rste Tanke. eIntellectualitetens Martyr fmedens _mell.Opgaven hidtil hovedsageligen _{har v&ae;ret}er en Intellectualitetens, for hvilken _{jeg religieust gieust har k&ae;mpet.}der k&ae;mpes religieust. gnederst hvilde det tilfredsstille mig iM&ae;ngdens j hvem _detvistnok det Bedrag er lykkedes overordentlig, det Bedrag, der muligt til en vis Grad var Tungsindets _Opfindelse:Opfindelse, det Bedrag: at blive anseet for den Letsindigste af Alle. NB. Nei, ganske rigtigt, der skal ikke siges et Ord om mig selv, fremfor Alt da ikke i Forhold til en Overtagen af _&u;hele Forfatter-Virksomheden som min Tanke og Hensigt; hvormeget jeg end exciperer derimod i selve Fremstillingen, det forslaaer ikke, jeg skal tie. For Alt vilde det da blive usandt, hvis jeg i det &O-;ieblik jeg _&u;gik afgj&o-;rende videre qua religieus Forf. vilde sikkre mig hele det Foregaaendes Fart. Nei, jeg er Digter. Productiviteten er v&ae;sentligen min Udvikling, paa forunderlig Maade har Styrelsen &streg; som man presser Saften af en Frugt &streg; skruet mig saaledes Tid efter anden i et forn&o-;dent Livsforhold, for just at blive productiv som jeg skulde v&ae;re det. Nu er jeg egl. blot paa det Punct, hvor der kunde v&ae;re Tale om at tr&ae;de i Characteren; men dette vilde saa v&ae;re noget Nyt og ikke at forvexle med at overtage hele _Fdet Foregaaende som mit, saa meget mere som jeg jo bestandigt havde t&ae;nkt mig at bryde af. Digter er jeg. Reise skal jeg. Det er paa det Oeconomiske jeg er blevet standset. Uafh&ae;ngighed var den Underst&o-;ttelse jeg beh&o-;vede, og at jeg havde den, skiulte maaskee for mig, at jeg dog egl. var Digter, nu har jeg forstaaet det. Nu blot Taalmodighed. Dersom En Mand vilde begynde paa f&o-;lgende Foretagende. Han bekjendtgjorde, at da han var af den Mening, at det vilde v&ae;re i et h&o-;ist&ae;ret dannet Publikums velforstaaede Interesse, n&o-;iagtigt at vide Beskeed om, hvilke Kr&ae;mmere der havde de bedste Varer, og i de forskjellige Retninger o: s: v:; da det tillige var i et _velfh&o-;ist&ae;ret dannet Publikums velforstaaede Interesse, naar man skulde leie V&ae;relser, n&o-;iagtigt at vide Beskeed om alle en Leiligheds gode og slette Egenskaber, dens aabenbare og hemmelige Feil; og da det endelig var af Vigtighed for et h&o-;ist&ae;ret-dannet Publikum at kjende vedkommende M&ae;nds Reellitet, Manerer o: s: v: &streg; saa havde han, ene og alene for at tjene Sandheden og et h&o-;ist&ae;ret dannet Publikum, hvis Gunst og Bifald skulde v&ae;re ham den eneste _L&o-;nmen ogsaa den kjereste L&o-;n for hans Arbeiden, besluttet at udgive et Blad, _deret critisk Blad der ene og alene skulde besk&ae;ftige sig hermed. Hvad saa? hele Borgerskabet o: s: v: vilde fortvivle; de vilde see, at Meningen af Dette var hverken mere ell. mindre end at l&ae;gge en ny Skat paa alle de N&ae;ringsdrivende, en ny Skat, som dea maatte svare Redakteuren, &anfbeg;hvis han ikke skulde s&ae;tte dem saadan i Bladet, at det skulde v&ae;re forbi med deres N&ae;ringsvei.&anfslut; Og saaledes behandler man Kunstnere, Forfattere o: s: v:; der er Critiken en Skat, som man maatte betale. Og hiint Foretagende i Forhold til hele Samfundet (man kunde _udgiveudvide det nedefter fE, til den tjenende Classe, n&o-;iagtigt &streg; _atfor at tjene et h&o-;ist&ae;ret dannet Publikum, som skal f&ae;ste Tjenestefolk, angive hvad Ondt og Godt der er at sige om enhver Tjenestes&o-;gende, og omvendt for at _&u;&u;tjene den tjenende Classe, give en Charakteristik af Familierne, Husbond, Madmoder og B&o-;rn &streg; hvilket blev en ny Skat, der blev paalagt Vedkommende til dette Blad) kunde lade sig gj&o-;re hvad &O-;ieblik det skulde v&ae;re, blot der er en Skurk, der har lidt Talent. Jeg forpligter mig til at gj&o-;re det, hvad &O-;ieblik det skal _v&ae;re;v&ae;re, og det skal lykkes, blot man idelig forsikkrer, at det er ene og alene for at tjene et h&o-;ist&ae;ret dannet Publikum. O, og I Daarer saaledes have I levet og saaledes leve I her i Ki&o-;bh. Og naar der saa endelig er et Msk, der vil om muligt s&ae;tte en Pind for denne Nederdr&ae;gtighed, ham forf&o-;lge I. Hvor sandt, hvad Moses oplevede: den st&o-;rste Plage er at ville _friggj&o-;refrigj&o-;re &streg; et Tr&ae;lle-Folk. aforuden at holde Bladet Maaskee har jeg dog ogsaa v&ae;ret n&ae;sten selvplagersk grusom i at fordre for Meget af mig selv. Nu det faaer saa at v&ae;re, ved Guds Hj&ae;lp tjener det mig nok til Gode. Men hvad jeg har l&ae;rt, og hvad der staaer mig evig fast, er at jo h&o-;iere man (ethisk) kommer op i det Gode, jo mere vil Verden gaae En imod. Havde jeg strax anlagt mit Liv som en Digters, fjern fra Mskene, i Fornemhedens Skjul: hvilken &Ae;re og Anseelse vilde jeg ikke have sikkret mig. Men at leve paa den Maade, er just, ethisk, Usandhed. Min Smule ethisk V&ae;rd er just, at jeg dog har levet anderledes &streg; og just derfor (altsaa just for Det, som er min _Fortjeneste,Fortjeneste) forf&o-;lges jeg og ansees for en S&ae;rling, ber&o-;vet i M&ae;ngdens &O-;ine al Anseelse. Sagen er Msk. forstaae ikke hvad det H&o-;ieste er. Og af de Faae, de meget Faae, som dog forstaae det, ere de Fleste langt langt for kloge til at lade sig m&ae;rke med det &dvs;: de foretr&ae;kke at profitere af Sandsebedragene. Saa bliver der i hver Generation endnu et Par Stykker til: det er Martyrer. Selv om Noget reent &ae;sthetisk betragtet var Ironie, det, at det henvender sig til P&o-;belen, med nederdr&ae;gtig Fr&ae;khed gj&o-;r _atved idelig Gjentagelse Fors&o-;g paa at faae det til at s&ae;tte sig fast i P&o-;belen: det forvandler naturligviis Alt, og gj&o-;r det til den nedrigste Calumnie. Ogsaa _{denne Lidelse}dette h&o-;rer da med, naar man er saaledes dialektisk situeret som jeg. Dersom jeg vilde sige til En &anfbeg;det er tr&ae;ttende i L&ae;ngden, at man i eet v&ae;k taler om _eetEet og det Samme En betr&ae;ffende.&anfslut; Deraf vilde saa han strax tage Anledning til at blive sig selv vigtig ved at v&ae;re objektiv og have den objektive Dom i Sammenligning med mig, som blot var subjektiv. Jeg vil nu ikke tale om, at det er nemt nok paa den Maade at blive objektiv &streg; i Tilf&ae;lde hvor man jo er objektiv; thi han er jo ikke den Paagj&ae;ldende. Han vilde da sige: jeg h&o-;rer saam&ae;nd aldrig Nogen tale derom. _DeDeri kan han nu maaskee tildeels have Ret; men det er egl. hell. ikke Det, jeg meente. Lad dem snakke saa meget de vil &streg; naar jeg er frav&ae;rende. Men det Tr&ae;ttende er, at Dette &streg; hvad enten der nu i min Frav&ae;relse bliver talt derom ell. ikke &streg; bliver strax ber&o-;rt &streg; saasnart man seer mig. Det er Tr&ae;ttende, aldrig at faae nogen Adspredelse i Omgang med Andre, fordi man selv, blot man viser sig, bliver Gjenstand for deres Nysgjerrighed og Piat. Men hiin objektive Mand, han bildte sig ind, at hans Dom var objektiv, at jeg d&o-;mte anderledes, var Forf&ae;ngelighed. Og vilde jeg end tale til Nogen; jeg har egl. Ingen at tale med. En enkelt En, som maaskee kunde forstaae mig, han betragter disse lyrisk st&ae;rke Udgydelser, _somder vilde komme, som en Slags Nydelse; ja der var maaskee Den, som kunde sidde og h&o-;re efter og notere sig det i Hukommelsen &streg; for at bruge det til Productivitet. Thi mig betr&ae;ffende strides der ikke om en Sag, om at _deman ikke kan forstaae mig o: D. Nei, Enhver har i _sinsit stille Sind maaskee kun altfor stor en Forestilling om mig; men jeg er netop saa stor, at _heelehele Kj&o-;bstaden, de _forskjelligeForskjellige af forskjellige Grunde, kunne blive enige om i Misundelse om muligt at trykke mig ned, at de kunne have Medlidenhed med mig og saa i et Tutti lovprise mig. Hvis jeg ikke havde &g.Ch;std. kunde jeg ikke holde dette ud; men hvis jeg ikke var opdraget i &g.Ch;std., var jeg hell. aldrig kommet ud i Dette. Det er dette Dialektiske, jeg bestandig kommer tilbage til. &g.Ch;stus kommer til Verden, for at frelse Msk. for at gj&o-;re dem salige, Englene synge ved hans F&o-;dsel: &Ae;re v&ae;re Gud i det H&o-;ie, Fred paa Jorden, og i Msker Velbehagelighed &streg; og dog l&ae;rer &g.Ch;std selv, at det at v&ae;re sand _&g.Ch;std&g.Ch;sten er, msklig talt, at v&ae;re den elendigste af Alle, at altsaa _{gj&o-;r &g.Ch;std. gj&o-;r} &g.Ch;std. gj&o-;r Msket, msklig talt, langt elendigere end han ell. nogensinde _bliblev. Det har jeg kun forstaaet saaledes, at _jodet er Collision mell. det Gudd. og det Mskliges Qvaliteter, at &g.Ch;stus forstaaer Alt i gudd. Forstand, men just det, at skulde drages saa h&o-;it op er for Msk. den st&o-;rst mulige Lidelse, ligesom det vilde v&ae;re for et Dyr at skulde behandles som Msk., ell. at fordre det at v&ae;re Msk af det. Men dog maa det fastholdes, at &g.Ch;stus jo ikke er kommet til Verden: alene for at efterlade os et Exempel. I saa Fald faaer vi Loven og Fortjenstligheden igjen. Han kommer for at frelse os, og fremstiller Exemplet. Just dette Exempel skal ydmyge os, l&ae;re os hvor uendelig langt vi ere fra at ligne Idealet. Naar vi da ydmyge os, saa er &g.Ch;stus idel Forbarmelse. Og i vor Str&ae;ben efter at naae Forbilledet, er Forbilledet atter os selv behj&ae;lpelig. Det alternerer, hver Gang vi skulde str&ae;be: saa er han Forbilledet, snuble vi, tabe vi Modet o: s: v: saa er han Kjerligheden der hj&ae;lper os til Rette, og saa er han igjen Forbilledet. Det vilde blive den r&ae;dsomste Qval for et Msk, om han saaledes forstod &g.Ch;stus, at han blot blev ham Forbilledet, og han nu ved egne Kr&ae;fter vilde ligne Forbilledet. &g.Ch;stus er paa een Gang &anfbeg;Forbilledet&anfslut; og just fordi han er det absolut, er han tillige det Forbillede, som kun kan naaes ved Forbilledets egen Hj&ae;lp. For&o-;vrigt maa erindres, hvad jeg bestandigt indsk&ae;rper, at det, at det at v&ae;re &g.Ch;sten, msklig talt, er den st&o-;rste Elendighed er det, for at Eftertrykket uendeligt kan falde paa, at kun Synden kan drive et Msk til &g.Ch;stus, at &g.Ch;stus ikke skal tages forf&ae;ngelig i denne almdl. Pr&ae;stesludder om en himmelsk Ven, milde Sandhedsl&ae;re, det Dybe og de dybe L&ae;ngslers Tilfredsstillelse og andet Slikkerie som Silke-Pr&ae;ster opvarte Silke-Tilh&o-;rere med. NB. NB. NB. NB. Hvor dog Tungsind og Religieusitet underligt kan blande sig, og hvor det dog er farligt at have saa uhyre Kr&ae;fter, som mig er forundt &streg; og saa i _Fsaa smaa Forhold, som jeg lever i. Jeg har dog seet den Mulighed an, at gaae et Skridt videre og nu systematisk at styre _anvidere Skridt for Skridt med den Mulighed for &O-;ie at blive ihjelslagen. Sigtet og Alt var _rigtigt,rigtigt &streg; ak, og deri gjenkjender jeg mig selv i med samme Lethed at overskue hele Forholdet i en Stad som i et Elskovs-Forhold &streg; Collisionen rigtig, den _mell.at falde for P&o-;belen ved Hj&ae;lp af de Fornemmes Misundelse. Det vilde vistnok v&ae;re skeet, i det &O-;ieblik jeg nu, afgj&o-;rende i Charakteer, og med beh&o-;rigt Incitament for hele Clerisiet havde givet Signalet: at der egl. ingen Christendom er i Landet, og at det er n&o-;dvendigt: at indf&o-;re den. Geistligheden var blevet rasende, og havde v&ae;ret glad ved at jeg allerede var saa godt i Kast med P&o-;belen &streg; og nu benyttet det. At det er vist, at &g.Ch;stheden kunde beh&o-;ve en saadan Opv&ae;kkelse, derom tvivler jeg intet Secund, ell. rettere derom er jeg absolut forvisset. At det skulde v&ae;re lykkedes mig, holder jeg mig ogsaa overbeviist om. At det, msklig talt, vilde v&ae;re blevet Maximum, der var at bringe ud af mit Liv: det forstaaer jeg. Men nu kommer det Tungsindige og Usande. At det var mig af Vigtighed at falde. Jeg havde regnet paa at have Formue nok til at holde ud nogle Aar endnu, og Katastrophen i 48 hjalp _{overodl. Paa den anden}overodl: saa var jeg undgaaet alle Sp&o-;rgsmaal om Udkommet. Fremdeles jeg har stridt med Mskene, og maaskee tilfredsstillede det dog min Stolthed, at lade dem komme til at fornemme, at de havde stridt med mig; thi jeg har studeret den lidende Maade at k&ae;mpe _trpaa trods nogen Feldtherre den handlende, og den lidende er da den religieuse og den dybsindige. Til mit Forsvar maa siges, at det som gj&o-;r mig Forholdet til en saadan lille Klat som Ki&o-;bh. , naar vel at m&ae;rke jeg skal v&ae;re offentlig Person, saa vanskeligt, er, at jeg maa have Ideen hos mig. Mskenes Piat kan ved at komme i Ber&o-;ring med Idealitet blive noget h&o-;ist Alvorligt; og det var egl. min Tanke. At mit Liv skulde tage den Vending, det har taget, end sige ende i et Martyrium: det er ikke faldet En Eneste af de Medlevende ind. Det er mig, der underfundigt styrer Intriguen &streg; og de Medlevende skulde, efter min Taktik, ikke faae &O-;inene op, f&o-;r det var skeet &streg; og ved dem selv: see, nu kommer jeg igjen. Men heri ligger ogsaa en Uret mod Mskene. Mskene ere dog kun B&o-;rn, og saa er det uretf&ae;rdigt mod dem som det er utilladeligt mod En selv, at lade dem blive skyldige efter den Maalestok. Saaledes har jeg taget mit Livs sidste v&u..;e. Jeg svinger nu af, bliver mig selv tro i mit Oprindelige: at jeg dog v&ae;sentligen er Digter, og v&ae;sentligen skal h&o-;re op at v&ae;re Forf., saasnart jeg ikke har Formue mere. Saa fjerner jeg mig. Dermed er Sagen en ganske anden; jeg er ikke _merremere i Charakteren af selv at v&ae;re det Fremstillede. Men aldrig noksom vil jeg kunne takke Styrelsen for hvad den forunder mig, og hvorledes den hj&ae;lper mig. Forsaavidt jeg virkelig har t&ae;nkt paa at gj&o-;re Alvor af at gj&o-;re dette Skridt, at blive ihjelslagen: maa jeg vel angre det. Men deels er det jo aldrig kommet videre end i min Tanke, deels har jeg, (ell. Gud har hjulpet mig dertil) saasnart jeg blev opm&ae;rksom paa, hvor dette f&o-;rte mig hen og som jeg f&o-;lte min Genius opr&o-;re sig derimod, ogsaa gjort Modstand. Og uendelig Kjerlighed, som Styrelsen er, har den saa skj&ae;nket mig _dennedette kostelige Fund af det Dybsindigste, jeg har forstaaet, til en For&ae;ring, hvilken jeg digterisk kan raade over, ogsaa gj&o-;re megen Gavn ved paa rette Maade &dvs;: digterisk at meddele. Hvorledes skulde jeg dog nogensinde noksom kunne takke Gud. Men Eet har jeg l&ae;rt, hvad det er at tjene Sandheden. I 7 Aar har jeg nu holdt ud at v&ae;re Forf., _{et ud}efter den st&o-;rst mulige Maalestok, med alle Opoffrelser: og jeg har h&o-;stet _&u;idel Utak, er blevet anseet for en S&ae;rling, og hvorfor? fordi jeg ingen jordisk Fordeel har havt. Sandeligen med min verdslige Forstandighed har jeg godt haft &O-;ie for de jordiske Fordele. Det er hell. ikke af Forf&ae;ngelighed og Stolthed, jeg har holdt ud. Nei, Sagen er denne. Bundet i ulykkelig Tungsind, har jeg ikke meent, at kunne paatage mig et Embede; dybt ydmyget for Gud, har jeg f&o-;lt mig ringere end det Almene. Derfor var det ogsaa, det veed jeg med Gud, at jeg i sin Tid h&ae;vede _Forlovelsen,Forlovelsen. Som en Poeniterende har jeg takket Gud, at han forundte mig Leilighed til efter en st&o-;rre Maalestok, reent ideelt, at tjene Sandheden. Men hvad dette _{betyder, h}betyder i Verdens &O-;ine, har jeg l&ae;rt, og l&ae;rt at sande &g.Ch;std., ikke saaledes som Pr&ae;ste-Sluddren opfatter den. Og saaledes er jeg nu, af den kjerlige Styrelse, beriget med en saa eminent Forstaaelse af Sandheden, som sjeldent forundtes et Msk, derhos, af den samme Kjerlighed, udrustet med eminente Evner til at fremstille den. I denne Henseende maa jeg kun ydmyge mig under _Eet,Eet: at jeg dog ikke har Kr&ae;fter til selv at v&ae;re det Forstaaede. Havde jeg ikke v&ae;ret i pecuniair Forlegenhed, og alligevel forstaaet, hvad jeg har forstaaet, var dette maaskee ikke blevet mig tydeligt. Men Styrelsen har vidst at ydmyge mig. Dog paa samme Tid har den atter gjort for mig hvad saa ubeskriveligt overgaaer al min Forventning. Hvad Forholdet til R. Nielsen angaaer, da forstaaer jeg det meget let. Der, hvor jeg skal svinge af, beh&o-;ver jeg altid et Msk. Han bliver mig, men i langt mindre Grad, hvad engang den lille Pige _var;var. Han skal imidlertid vistnok ikke have Grund til at beklage sig over, at have haft et Forhold til mig; thi han er blevet rigeligt beriget. Min Tanke, end sige dens N&ae;rmere, har jeg aldrig indviet ham i. Jeg har blot holdt ham ved min Side, for hvis jeg skulde ville gj&o-;re Alvor deraf, &streg; da var han _denDen, jeg skulde bruge. Var jeg traadt i Charakteren for at blive Martyr &streg; saa var han blevet Discipel. Forskjellen mell. ham og hende er meget v&ae;sentlig. Ak, thi hende bedrog jeg dog paa en Maade, fordi jeg ikke selv havde forstaaet mig fra Begyndelsen af. Overhovedet den Gang fangede Styrelsen mig. Havde jeg ikke friet til hende, men med min Sikkerhed i at overskue Forholdet, i fjern Ber&o-;ring sikkret mig hende, &streg; at hun, hvis jeg skulde giftes, var Den, jeg skulde forenes med &streg; og saa begyndt ret fra Grunden af at t&ae;nke over, om jeg kunde gifte mig: saa var jeg sluppet lettere fra den Sag; thi Resultatet var _ble&u;blevet, at jeg ikke kunde gifte mig. Men der fangede Styrelsen mig, og jeg kom til at lide efter en frygtelig Maalestok, just fordi Gud var i strengeste Forstand med, da der var en ethisk Forpligtelse mell. hende og mig. Mit Forhold til R Nielsen har jeg fra f&o-;rste af gjort saa sv&ae;vende som muligt, og dermed visseligen gavnet ham ved at berige ham med et heelt Tanke-Udbytte. Med hende som sagt anderledes. Dog var det vistnok godt for mig, og ogsaa saaledes, at jeg paa den anden Maade egl. var kommet til at gj&o-;re hende langt st&o-;rre Uret, ved fjernt at have sikkret mig hende, og saa at hun ikke en Gang fik den Opreisning, at jeg blev en Skurk, fordi jeg ikke tog hende. Overhovedet skylder jeg hende ubeskrivelig Meget. Hun har r&o-;rt mig. Haard som jeg var, om end i mit inderste Hjerte saa bl&o-;d, var just en Qvinde beregnet paa at saare mig dybest, thi en Qvinde strider qvindeligt: ved B&o-;nner og Taarer. Og denne Kamp er og bliver _minmit visse Nederlag, hvorfor jeg _altbaade den Gang og ell. altid is&ae;r k&ae;mper for at holde Modparten stolt, at vi ikke komme til B&o-;nner og Taarer og Guds Navns N&ae;vnelse; thi saa er jeg v&ae;k. d. 25 April. O, Gud v&ae;re lovet, nu forstaaer jeg mig selv; og det var dog godt, at jeg ikke reiste ifjor _foraarForaar, og maaskee var blevet adspredt paa Reisen, ell. forkeert productiv; og det har dog v&ae;ret mig ubeskriveligt gavnligt hvad jeg har lidt, om end forf&ae;rdeligt i det forgangne Aar. Beriget, som jeg aldrig har v&ae;ret det, efter en overordl. Maalestok med Tanke-Indhold &streg; og med alle Foruds&ae;tninger staaer jeg nu i en vis Forstand som ved Begyndelsen. Det er Christendommen jeg skal fremstille, og hvad jeg i denne Henseende har at gj&o-;re, er allerede &g.k;&g.a;&g.t;&g.a; &g.d;&g.u;&g.n;&g.a;&g.m;&g.i;&g.n; tilstede i mig, men vil v&ae;re rigeligt Nok for det l&ae;ngste Liv. Kun een Ydmygelse skal jeg qua Forf. tage af Guds Haand, som Alt &streg; og personligt har jeg altid v&ae;ret dybt ydmyget &streg; den er: at jeg ikke maa fordriste mig _&u;med selv i Virkeligheden at udtrykke Det, jeg fremstiller, efter den Maalestok jeg _frems&ae;tfremstiller det, som var jeg selv Idealet. Jeg har i denne Henseende at gj&o-;re en Indr&o-;mmelse i Retning af overveiende at v&ae;re Digter og T&ae;nker. Tungsind og Utaalmodighed og Bekymring havde n&ae;r drevet mig for langt ud, hvilket vilde v&ae;re endt med, at jeg var blevet sprengt. Det var da _{ogsaa, hvad}ogsaa (hvad jeg dog tidligt blev opm&ae;rksom paa om ikke saa klart som nu) en Misforstaaelse af alle mine Foruds&ae;tninger; det var en overmenneskelig Opgave, som den maaskee aldrig er l&o-;st: med min Bygning, min Phantasie, min digteriske Sands for Frembringelse tillige at ville existentielt v&ae;re det. I Almdl. kommer f&o-;rst Helten, eller den ethiske Characteer, og saa Digteren: jeg vilde v&ae;re begge Dele, paa samme Tid som jeg beh&o-;vede &anfbeg;Digterens&anfslut; _FRo og Fiernhed fra Livet og T&ae;nkerens Ro, paa samme Tid vilde jeg midt i Virkeligheden v&ae;re det Digtede og T&ae;nkte. Selvplagersk, som jeg altid har v&ae;ret, havde jeg i Tungsind, vel ogsaa med nogen Tils&ae;tning af Stolthed, udfundet denne Opgave til at plage mig. Gud har hjulpet mig, og som altid over al Maade. Det staaer nu saa tydeligt for mig, Alt hvad jeg forstod ifior, om hvorledes Gud har f&o-;rt mig just til denne Opgave: at belyse Christendommen, at fremstille Idealet af en Christen. At jeg skulde v&ae;re det, t&ae;nkte jeg mig heller ikke den Gang; jeg meente, at jeg skulde d&o-;e. Da det saa ikke skeete, og jeg ikke d&o-;de, saa var jeg et &O-;ieblik if&ae;rd med at misforstaae mig selv. Jeg syntes at forstaae, at Verden ell. Danmark beh&o-;vede en Martyr. Skrevet havde jeg Alt f&ae;rdigt, og t&ae;nkte saa virkelig paa, om muligt at underst&o-;tte det Skrevne paa den meest afgj&o-;rende Maade ved at blive ihjelslagen. Her var Misforstaaelsen, ell. dette skulde jeg vel have med for at saare mig derpaa: at det formaaede jeg ikke. Og nu er Alt i sin Orden. Jeg har at gj&o-;re et Skridt tilbage i Retning af selv at ville v&ae;re det Fremstillede, og saa er Opgaven min. Desto st&ae;rkere vil jeg trykke paa Christenheden. Jeg bliver den ulykkelige Elsker i Forhold til selv at v&ae;re Idealet af en Christen, derfor bliver jeg dets Digter. Denne Ydmygelse vil jeg aldrig glemme, og forsaavidt v&ae;re forskiellig fra en almdl. Taler, der tankel&o-;st forvexler det at _mesnakke om Noget med at v&ae;re det. Jeg blev ikke &Ae;gtemand &streg; men jeg blev &Ae;gteskabets meest begeistrede Forf&ae;gter. Saaledes i en noget lignende Forstand med den anden Opgave. Jeg har ikke Kr&ae;fter til at blive et _SandhedsvineSandhedsvidne, der bliver ihjelslagen for Sandheden. _MDertil var mine Natur-Anl&ae;g heller ikke. Jeg bliver en Digter og T&ae;nker, dertil er jeg f&o-;dt, men i Forhold til Christendommen og Idealet af at v&ae;re Christen. Jeg kan ogsaa maaskee bringe eet og andet Offer i det Mindre, men v&ae;sentligen forholder jeg mig til det at v&ae;re et _SandhedsvinSandhedsvidne i den sande Ydmyghed: at jeg tilstaaer, at jeg ikke er i strengeste Forstand et Sandhedsvidne. At jeg tilstaaer Dette, er Sandheden i mig. Men det at det er sandt i mig, frembringer i mig en Smerte, der netop er Digter-Betingelsen i Forhold til Frembringelsen, der tillige er en T&ae;nkers. Jeg har v&ae;ret langt, langt l&ae;ngere ude end en Digter i Almindelighed. Det var ogsaa forn&o-;dent, for at faae den Opgave: Christendommen, Idealet af det at v&ae;re en Christen. Som der i en Digters Sang gjenlyder et Suk fra hans egen ulykkelige Elskov, saaledes vil al min begeistrede Tale om Idealet af det at v&ae;re en Christen, gjenlyde af det Suk: ak, jeg er det ikke, jeg er kun en christelig Digter og T&ae;nker. Naar jeg oph&o-;rer at v&ae;re Forf, vil der maaskee blive stor Oph&ae;velse i den Anledning, om det Tab, Landet lider o: s: v: Dertil maatte jeg sige: efter den Maade, paa hvilken jeg er blevet behandlet, at slutte, skulde man troe, at Danmark havde Forfattere af min Art i Tusindviis &streg; med mindre den Maade, paa hvilken jeg er blevet behandlet, skal v&ae;re det &ae;gte danske Udtryk for og Betegnelse af: at jeg var den eneste! I f&o-;rste Fald er det jo ligegyldigt, at jeg h&o-;rer op; i andet Fald er det dog n&ae;sten for meget forlangt af mig, at jeg skulde blive ved &streg; for maaske i l&ae;ngere Tid at faae at vide, hvad det i Danmark betyder at v&ae;re den Eneste! At overtage _detden hele _{Forfatterskab}Forfattervirksomhed som min Hensigt t&o-;r og kan jeg ikke; thi det er tillige mit Forfatter-V&ae;sens (Det Dialektiskes) Mulighed, som er blevet til, lykkeligt begunstiget, omfredet paa enhver Maade af _StyressenStyrelsen, underst&o-;ttet ogsaa ved Situation &streg; dog at det fra f&o-;rste af har v&ae;ret under Bevidsthed. Sige, at den pseudonyme, den &ae;sthetiske, Productivitet er af mig benyttet som et Majeutisk t&o-;r jeg ikke, kan jeg ikke, men den vil faktisk i Forhold til L&ae;severdenen v&ae;re hele _{Forfatter-Virksomhedens M}Forfatter-Virksomhedens, totalt betragtet, Maieutiske i Forhold til det _Religieuse;Religieuse, hvilket laae langt dybere i min Sjel; men, som sagt, at jeg har benyttet det saaledes, t&o-;r og kan jeg ikke sige. Jeg har altsaa ogsaa nu fremtidigen at gj&o-;re min Tale mild, at vinde Menneskene; thi dette ligger i, at jeg tilstaaer mig selv ikke at v&ae;re v&ae;sentlig mere end en Digter, saa jeg altsaa ikke har et H&o-;iere i Baghaanden til tilsidst at argumentere med fE et Martyrium. Christus taug; der gives ogsaa to Grunde til at tie ganske: enten ikke at have eet eneste Ord at sige til sit Forsvar, eller at det vilde v&ae;re en himmelraabende Usandhed at sige eet eneste Ord til sit Forsvar. Thomas a Kempis 1ste Bog 20de Capitel. &anfbeg;Saa ofte jeg var blandt Menneskene, kom jeg stedse mindre Menneske tilbage.&anfslut; Efter Seneca epist. VII. &anfbeg;Jeg kommer gjerrigere, hovmodigere, vellystigere, grusommere og umenneskeligere hjem igjen, fordi jeg var blandt Msker.&anfslut; Denne Tanke har jeg just selv for kort siden udtrykt saaledes: i hvilken Grad skulde Mskene ikke blive &streg; Msker, og Elskelige, hvis man kunde faae dem Enkelte for Gud. Der seer man hvad det betyder i Virkeligheden at v&ae;re &g.Ch;sten: (Joh: 12, 10) J&o-;derne vilde slaae Lazarus ihjel &streg; fordi &g.Ch;stus havde opvakt ham. Saa farligt er det at blive opvakt &streg; af &g.Ch;stus! Zacharias Werner anf&o-;rer i en Pr&ae;diken, at de gl. Kirkel&ae;rere _alfremstillede sindbilledligt de tre Opv&ae;kkelser af D&o-;de som Grader i Fortabelsen, fra hvilken Mskene opreistes ved &g.Ch;stus: Jairi Datter &streg; hun sover blot; Enkens S&o-;n af Nain &streg; han b&ae;res allerede ud; Lazarus &streg; han stinker allerede. Af et Brev, som var bestemt til Geheimeraad &O-;rsted med Tak for 3die Deel af hans Skrift om Forfatningen; men Brevet blev ikke afsendt. .... &anfbeg;Mon det da ogsaa er saaledes i Forhold til Heste?&anfslut; Mig synes der _liggerer noget, at jeg skal tale gr&ae;sk, noget Gudd. i dette socratiske Sp&o-;rgsmaal, og ikke mindre i denne uforlignelige Sammenligning &streg; med Heste. Og ogsaa fra en noget anden Side; thi i disse Tider fristes man virkelig til at opgive at tale om Msker for at give sig til at tale om Heste, eller, idet man taler om Mskene, er det som talte man om Heste. Mig idetmindste har det derfor tilfredsstillet ubeskriveligt, at det da endeligen er lykkedes en Stat (Genua) at udfinde Typen for en Minister i vor Tid: en Hyrekudsk. I Sandhed kan han ikke, han som dog er vant til at omgaaes Heste, kan han ikke &streg; saa kan Ingen regjere &streg; Mskene. En Hyrekudsk! Hvor er dog Virkeligheden saa vittig! Jeg troer ikke, at selv den vittigste Digter var _faldet paa aristophanisk at bruge en Hyrekudsk. Han havde maaskee valgt en Barbeer, en Dreier, en B&o-;rstenbinder, en _rejcceretrejitceret Student, en Pedel, en Leietjener, et Bud, et Ladegaardslem o: s: v: men en Hyrekudsk havde han ikke t&ae;nkt paa. Aristophanes selv har i Ridderne brugt en &anfbeg;P&o-;lsehandler&anfslut; men en Hyrekudsk t&ae;nkte han ikke paa. Det kunde man nu forklare af, at _{der den Gang}i Gr&ae;kenland havde man ikke Hyrekudske. Men selv om man havde haft Hyrekudske den Gang, var Aristophanes dog maaskee ikke faldet paa at benytte en saadan. Og var han faldet paa det, maaskee _hanhavde han dog ikke _benyttetbrugt ham; og maaskee havde han havt Ret, thi maaskee vare Mskene i al deres Forvildelse dog lidt mere msklige den Gang end nu. Mig har i en vis Forstand &anfbeg;Hyrekudsken&anfslut; atter forsonet med Livet; jeg er fra dette &O-;ieblik beroliget. I min Afsideshed fra Livet har ogsaa jeg Tid efter anden faaet at vide, &anfbeg;efter hvad Barberen siger&anfslut;, at Europa rundt nu en Professor var blevet Minister, nu en Magister, en Licentiat, en Polyhistor, en Prokurator o: s: v: Snart var jeg indigneret, snart maatte jeg lee; men min Sjel fandt ingen Hvile, ingen heel Tilfredsstillelse hverken i Indignation eller i Latter. Endelig kom &streg; Hyrekudsken. Funtus raabte jeg. Naar man reiser ud for at opdage America &streg; og man seer Land; naar man midt i Tidens Forvirring opdager &streg; Loven: saa bliver man beroliget. I samme &O-;ieblik forelskede jeg mig digterisk i Hyrekudsken ell. som jeg kunde fristes til at kalde ham min Hyrekudsk. Mit &O-;nske var nu &streg; ak, desto v&ae;rre _{blev det ikke opfyldt}det blev skuffet, Virkeligheden holdt dog ikke hvad den lovede! &streg; mit &O-;nske var, at det &o-;ieblikkeligt maatte lykkes Hyrekudsken at styrte hans to Colleger fra Styret ell. fra Bukken og derpaa at opsvinge sig til Dictator i Genua; at det saa dern&ae;st _maatteved Vaabenmagt ell. paa anden Maade maatte lykkes ham, lidt efter lidt at underl&ae;gge sig hele Europa samlet under sit faderlige og vise Hyrekudske-D&o-;mme. O, hvad havde man ikke kunnet _givetgive for at see hele Europa eller Regjeringens-T&o-;mmer over hele Europa i Haanden &streg; paa en Hyrekudsk! O, hvor vi dog smaaligt stykke vort Forhold til Gud ud! Vi ere 17 andre Ting tillige &streg; og saa en sparsom Time t&ae;nke vi paa Gud. Pr&ae;sten lige saa. Hvor forskielligt fra den Tid, da Pr&ae;sten aldrig gik i Andet end i sit Ornat, og _t&ae;n&u;t&ae;nkte paa Gud hele Dagen, Intet havde med Verdsligheden at skaffe &streg; uden at gj&o-;re den opm&ae;rksom paa Gud. Det er et smukt Ord af den hellige Therese, som Fenelon oftere anf&o-;rer: &anfbeg;O, de Blinde, at opgive B&o-;nnen, idet den skal til at begynde.&anfslut; Men saaledes er det ogsaa; i gode Dage, naar Alt er saa let at forstaae, ell. de dog mene, at Alt er saa let at forstaae, da bede de, ell. mene, at de bede. Naar Modgang kommer og B&o-;nnen bliver Strid &dvs;: bliver ret B&o-;n, saa opgive de den. a Det er en ret sindrig Idee af Z. Werner (s. Sk. XIII B. p. 34) at opfatte Zach&ae;us saaledes: han har egl. gjort sig latterlig ved sin Iver for at see &g.Ch;stus. Werner siger, at det vilde Figentr&ae; i Texten egl. betyder: det latterlige Figentr&ae;, m: H: t: at det _vpaa Grund af dets Skikkelse tjente til Spot og et Ordsprog, det var lille, krumt, Grenene forkr&o-;blede, forkeert dreiede, &anfbeg;saa den lille Zach&ae;us maa have seet latterlig nok ud i Tr&ae;et.&anfslut; Man har et Ord &anfbeg;Zacharias i P&ae;retr&ae;et&anfslut;, det var curieust om det egl. var Zach&ae;us i Figentr&ae;et. Man siger ogsaa fikst Du P&ae;ren Zacharias. &anfbeg;Al god og al fuldk. Gave kommer ned o: s: v:&anfslut; Men maaskee var der Den, som siger ell. dog i sit stille Sind t&ae;nker: mig lyder dette Ord n&ae;sten som en Grusomhed; thi mit Lod blev idel Lidelse og Elendighed; jeg kan derfor vel ikke negte, at Ordet er sandt, at &anfbeg;al god Gave kommer ned ovenfra&anfslut;, jeg kan kun sige til mig kom den ikke. Men k&ae;mp, k&ae;mp troende, saa er det, hvorunder Du lider, en god og fuldkommen Gave, som kommer ned herovenfra. Der gives vistnok ikke sjeldent Opvakte, som paa en h&o-;ist forkeert Maade have travlt med at mene, at hvad der siges, angaae alle Andre. Med mig er det Omvendte n&ae;sten forkeert Tilf&ae;ldet. Der er i mig en Undseelse i Forhold til det Religieuse, som angik det alene mig; den Inderligheds Realitet det har for mig, kan jeg ikke meddele. Ogsaa bliver jeg mismodig, naar jeg t&ae;nker paa, hvad det skal blive til, en Time om Ugen at declamere Noget derom, jeg som hver Dag bruger flere Timer, og neppe to ell. tre Timer er ganske borte fra det. Endeligen er det mig ogsaa saa tydeligt, at det Religieuse bliver vanskeligere jo mere man indlader sig med det; og at det der-a afor, naar det ikke har den Magt over En, som det har over mig, slet ikke f&o-;rer til Noget, at begynde derpaa. 10. Journalen NB10. Tilf&o-;jelser p&aa; et l&o-;st blad indlagt mellem s. [174] og 175 (NB10:213)Det Alvorlige i, at Du er personligt kjendt af Gud, hvilket Du jo kan slutte, hvis Du ikke vidste det, deraf, at Du her er for ham. I forhold til det m&ae;gtige Msk., til Kongen fE anseer man det, mageligt, blot for et Gode, en Udm&ae;rkelse; man er stolt af at v&ae;re personligt kjendt af ham og personligt at kjende ham. I Forhold til Gud er det tillige Alvoren Det Opl&o-;ftende og Tr&o-;stende. Hvo Du end er, hvor ringe Du og Dit Vilkaar end er, og om Du maaske &streg; ja lad mig sige det som det maaskee er &streg; i msklig Daarlighed f&o-;ler Dig smigret ved, at der er en m&ae;gtig Mand, _afsom kjender Dig personligt og som Du _kenderkjender, ak og bedr&o-;vet, naar det engang synes Dig, at det er, som kjendte han Dig ikke: o, min _V&ae;senVen bl&ae;se v&ae;re med alle m&ae;gtige Msker; Du er kjendt af Gud i Himlene ganske personligt, han kjender Dig lige saa personligt som han kjender den m&ae;gtigste Mand &streg; og som han kjender Spurven. verte Slutning Dersom Du nu i Sandhed ell. det er Sandhed i Dig, at Du har fornummet, at _{Du er}Gud er her tilstede og Du for _{ham: da skal det ogsaa}ham ell. rettere, dersom Du oftere pleier at komme hid, og det hver Gang er i Dig Sandhed, at Du fornemmer, at Du her er for Gud: da skal det ogsaa m&ae;rkes paa Dig. Man skal paa et Msks V&ae;sen kunne m&ae;rke, at han er forelsket, man skal paa et Msk. V&ae;sen m&ae;rke, at han er grebet af en stor Tanke: hvorledes skulde det da ikke blive til at m&ae;rke paa et Msk. V&ae;sen at han er for Gud. Da skulde Du blive stille og taus, som man altid er, naar man er for Gud; varm og inderlig som man altid er, naar man er for Gud; st&ae;rk og modig, som _naman altid er, naar man ved at v&ae;re for Gud er med Gud; taalmodig, overb&ae;rende, eftergivende, _hurtilangsom til Vrede, ilsom til _fForsoning som man altid er, naar man ved at v&ae;re for Gud, har Gud over sig; Du skulde blive fuld af Haab, riig paa Tr&o-;st, som idel Gl&ae;de &streg; Du skulde blive en Velsignelse for de Msk., mell. hvilke Du lever, da jo Gud derved, at Du er for ham, bestandigt lyser sin Velsignelse over Dig. verte