]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB11 NB11 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff og Johnny Kondrup Finn Gredal Jensen og Kim Ravn KA, A pk. 15 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1849 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2005 http://sks.dk/nb11/txt.xml 20100112 Karsten Kynde 1.4 NB11 d. 2 Mai 1849. Det afgj&o-;rende Sted i denne Journal er p. 126. Nei p. 217. og fl. Nei p. 235. Nei p. 236. det Afgj&o-;rende p. 240 o: fl. Videre p. 251 o: fl. Luthers Pr&ae;diken over Evangeliet paa Helligtrekongers Dag fortjener atter og atter at l&ae;ses, is&ae;r sammes f&o-;rste Deel. &anfbeg;Wer ist, der sich _wieder wider den Herrn gesetzt hat, und der Ruhe hat haben k&o..;nnen?&anfslut; Hiob 9, 4. citeret efter _FeneolonFenelon 2det Bind p. 66. Og medens Forholdene ere saa afsindige smaae, at jeg der ikke engang endnu er blevet ordentlig anmeldt i dansk Literatur, er P&o-;belens Bytte: saa plyndrer imidlertid Digtere o: A: mig; de gj&o-;re Lykke dermed, men mig n&ae;vne de ikke, nei, saa smaat fryde de dem over P&o-;bel-Forf&o-;lgelsen. I Sandhed det er msklig talt den st&o-;rste Straf Gud kunde udt&ae;nke over et Msk: at gj&o-;re ham til det Overordentlige &streg; i en Kj&o-;bstad. Mig tilfredsstiller Sagen religieust, jeg kan aldrig nok som takke _Gud,Gud for det ubeskrivelig Gode, han har gjort imod mig, saa langt mere end jeg havde ventet. Skulde der siges Noget om Forfatter-Virksomheden, kunde det ogsaa gj&o-;res saaledes, at der dannedes en tredie Person, Forfatteren, der var Eenheden af mig selv og Pseudonymen, og han talte ligefrem derom. Der beh&o-;vedes saa blot en Introduction, hvori denne Forf. introduceredes og saa kunde han sige Alt i f&o-;rste Person. I Introductionen blev at vise, at det hele Forfatterskab var en Eenhed; men jeg var ikke Pseudonymen og Pseudonymen ikke mig; derfor var denne, &anfbeg;Forfatteren&anfslut; Eenheden af Pseudonymen og mig. Al msklig, ogsaa j&o-;disk, Religieusitet culminerer i de Ord af Salomo (ell. David): jeg har v&ae;ret ung og er blevet gl., men aldrig har jeg seet den Retf&ae;rdige forladt af Gud. Forbarmende Gud &streg; og saa er det &g.Ch;stus, der siger: min Gud, min Gud hvi haver Du forladt mig; og saa er det &g.Ch;std. der gj&o-;r hele denne jordiske Tilv&ae;relse til Lidelse, Korsf&ae;stelse. See, saa hvor I faae den milde S&ae;del&ae;re ud af &g.Ch;std! d. 4. Mai. NB. _{Det der}Der har dog v&ae;ret skr&ae;kkelig meget Tungsind i alle de mange Tanker angaaende min Forfatter-Virksomhed, hvormed jeg har plaget mig i den senere Tid. Men Tingen er, jeg har villet v&ae;re saa skr&ae;kkelig klog &streg; istedetfor at troe og at bede. Jeg skulde betrygge mig min Fremtid, og saa sidde i Fjernhed og &streg; digte. O, pfui! Nei Gud s&o-;rger nok. Og en &anfbeg;Digter&anfslut; mere er det sandeligen ikke Tiden beh&o-;ver. Og paa den Maade vilde jeg glemme: at tragte f&o-;rst efter Guds Rige: f&o-;rst et Levebr&o-;d, en _{Stilling, som}Stilling (som jeg maaskee slet ikke duer til) &streg; og saa digte. Derfor har jeg lidt saa forskr&ae;kkeligt. Det er min Straf. Jeg har ogsaa lidt, fordi jeg ikke har villet binde mig, men holde mig l&o-;s, og gyse tilbage for det Afgj&o-;rende. Deraf saa al denne hypocondre Sludder, om at jeg skulde i noget Skrift have sat mig selv for h&o-;it, Noget som er min Sjel saa fremmed. Og hvortil denne Reisen? Mit Liv er dog engang m&ae;rket saaledes, at et _For&o-;gFors&o-;g paa at blive glemt, er _{frugtesl&o-;st.}frugtesl&o-;st; og naar jeg var kommet til Udlandet, vilde jeg vel plages af den Tanke, at min Reise var en Flugt, en Feighed. Nu er just &O-;ieblikket &streg; jeg kan lade det gaae over; men saa er der en Evighed til at angre, at jeg lod det gaae over; og saa bliver jeg saaledes sv&ae;kket, at jeg ikke bliver Menneske mere. Nu udgaaer de to Afhandlinger: har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden? og om Forskiellen mellem et Genie og en _Apostel.Apostel, men anonymt. Idag d. 5te Mai bleve de sendte til Gj&o-;dvad. F&o-;r har jeg dog v&ae;ret lettere; men denne Gang har Klogskaben spillet slemt op med mig. Det forstaaer sig, _minmit Livs Gang bliver ogsaa sv&ae;rere og sv&ae;rere &streg; is&ae;r piner det Oeconomiske mig. Lader jeg dette &anfbeg;&O-;ieblik&anfslut; gaae forbi, saa er hele Productivitetens Point og Stilling _tabt;tabt, saa overv&ae;lder anden Udgave af &anfbeg;Enten &streg; Eller&anfslut; det Hele. Men jeg har villet spille Herren, selv styre, ved hypochondre Udflugter retf&ae;rdiggj&o-;re mig for Gud, og saa tage det mig Forundte n&ae;sten som en blot Nydelse. 5te Mosebog 33, 9 &anfbeg;som sagde til sin Fader og sin Moder: jeg saae ham ei, og ei vedkjendte sig sine Br&o-;dre, og ei kjendte sine S&o-;nner.&anfslut; Her omtales jo dog en Religieusitet, der svarer til den christelige: at hade Fader og Moder for &g.Ch;sti Skyld. Stedet selv er jeg blevet opm&ae;rksom paa i Luthers Pr&ae;diken over Evangeliet om Brylluppet i Cana. &anfbeg;Troen gj&o-;r os til Herrer, Kjerligheden til Tjenere.&anfslut; siger Luther i Pr&ae;dikenen over Evangeliet paa 3die S&o-;ndag efter Helligtrekonger. I samme Evangelium (det om den Spedalske) staaer, at &g.Ch;stus siger til den Spedalske: gak _tilhen, betee Dig for Pr&ae;sterne, dem til et _{Vidnedsbyrd; i}Vidnedsbyrd. I dette sidste Ord ligger _hvvirkelig et Dobbelt, hvad Luther ogsaa slaaer paa. &anfbeg;Dem til et Vidnedsbyrd&anfslut; &dvs;: at de maae bevidne det; men ogsaa, at det maa blive til et Vidnedsbyrd mod dem, at de selv burde troe paa &g.Ch;stus. Den Collision som er stillet i den Afhandling (&anfbeg;har et Msk. Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;) er den intellectuel-ethiske. Noget Andet er jo, om fE man vil tvinge et Msk. til at begaae en Forbrydelse, at gj&o-;re noget Ulovligt o: s: v:. Collisionen er en T&ae;nkers Collision med Verden og Mskene, og for ret tydeligt at vise det Intellectuelle, er det jo indr&o-;mmet at et Msk. har Lov til at lade sig slaae ihjel for Sandheden, naar Forholdet er: Hedning &streg; &g.Ch;sten. Men i Forholdet &g.Ch;sten &streg; &g.Ch;sten, hvor altsaa Grund-Sandheden maa v&ae;re dem f&ae;lles, hvor altsaa Intellectualitets Differentsen maa tr&ae;de desto st&ae;rkere frem: der benegtes han at have Lov dertil. a NB. Noget om den Afhandling: har et Msk. Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden? b Dette Skulde den Afhandling (har et Msk Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?) ende aldeles ubetinget humoristisk: saa blev der til H. Hs sidste Tilf&o-;iende endnu at tilf&o-;ie: Og _hvadhvad Sp&o-;rgsmaalet angaaer, der volder eller voldte hiint Msk. saa mange Bryderier, da er mit Svar let: ih, nei Gu har et Msk ikke Lov dertil! a NB. _AngaaendeNoget angaaende den Afhandling: har et Msk. Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden? Grunden, _hvorhvorfor det lille humoristiske Slutnings-Sving af H. H: i den Afhandling (har et Msk Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?) skal blive, er just for Alvorens Skyld. Et Digt bilder sig ind at v&ae;re Alvor; og s&o-;ger at holde L&ae;seren i det Indtryk; det er just det mindre Alvorlige ved Digtet. Det humoristiske _{Slutningssving,}Slutningssving viser netop, at det er bragt til Bevidsthed, at en Digtning aldrig er Alvor &streg; det er kun Virkeligheden. Det er mere ell. mindre _enden Sp&o-;g at digte Sligt; Alvoren er at _atv&ae;re det. a Dto. b Dette er tildeels en Overdrivelse, en Rigorisme; desuden vil saa ogsaa Pseudonymen for meget erindre om de gl. Pseudonymer, uden dog at v&ae;re dem liig. _KDen hele Passus kan derfor gaae ud. Skulde der staae noget Saadant, skulde det v&ae;re blot et Par Ord, og ikke humoristisk, men eenfoldigt pathetisk. O, Pfui, Pfui, at jeg dog af Frygt for Farer, af Hypochondrie, af Mistroiskhed mod Gud, har villet gj&o-;re mig til langt mindre end hvad mig forundt er. Som var det blot at besvige Sandheden: at anmasse sig Noget; som var det ikke at besvige Gud og Sandheden, at gj&o-;re sig til mindre. Og dog syntes det mig saa ydmygt. O, Hypochondrie, Hypochondrie! Msklig talt, lysteligt ell. gl&ae;deligt er det sandeligen ikke, at skulle i saa smaae Forhold som Danmark v&ae;re det Overordl.; det bliver en Marter. Men nu, nu, efterat Gud har over&o-;st mig med Velgjerninger, forundt mig saa ubeskriveligt langt mere end jeg havde ventet, nu, da han (baade ved den Rigdom som er mig forundt i det sidst forl&o-;bne Aar &streg; og dets Lidelser) har ladet mig _sinmin Bestemmelse _{forstaae, sandt}forstaae (sandt nok, den er anderledes end jeg oprindelig har t&ae;nkt mig den, men saaledes er det jo allerede tidligere skeet, hele den religieuse Produktivitet, ja hele Produktiviteten efter Enten &streg; Eller er jo ikke hvad jeg oprindeligen har t&ae;nkt mig, og Alt kunde jeg vel ikke have forstaaet strax) saa skulde jeg glippe, jeg skulde af Frygt for Udkommet klogt tage det Hele tilbage i mig, blive en Digter &dvs;: religieust forstaaet en Bedrager. Nei, nei saaledes har jeg jo hell. aldrig oprindelig t&ae;nkt mig det: enten Forf: i Charakteer &streg; ell. Landsbypr&ae;st og saa aldrig et Ord mere fra mig, men ikke Digter, ikke tillige Forf. M&o-;rkt seer det ud; og dog er jeg saa rolig. Denne min Geburtsdag vil blive mig uforglemmelig! Hvilken Dumhed! I en lille Afhandling om Mskers Tilb&o-;ielighed til at agte paa Varsler som jeg finder ved at bladre i Jens M&o-;llers Tidsskrift (den staaer i 6te Bind p. 118 o: fl), seer jeg at han siger: at Lodkastningen er blevet sanctioneret i en evangelisk Menighed, nemlig: Br&o-;dremenigheden. Aber. I Br&o-;dre-Menigheden er det blandt andet ogsaa just brugt for at kj&o-;le Kj&o-;d og Blod. _OGiftermaal _vafgj&o-;res saaledes ved Lodkastning. Der kan ikke, erotisk talt, t&ae;nkes nogen grusommere og mere opr&o-;rende Behandling, ikke nogen Behandling, der mere _ereer beregnet paa at tilintetgj&o-;re det erotiske Sv&ae;rmerie. Imidlertid mener jeg at i en vis Forstand _havehar Br&o-;dre-Menigheden truffet det Christelige. Det Christelige er nemlig at neds&ae;tte det Erotiske til det Ligegyldige og gj&o-;re &Ae;gteskabet til Pligt: derfor er det, det aldeles _ligegyldigeLigegyldige, hvilken Pige, Du faaer. Det er Din Pligt at giftes. Ogsaa dette _er var da Dobbelt-Feighed af Goldschmidt. Skulde der _v&ae;rehave v&ae;ret Tanke af Idee i hans Blad, saa maatte han da f&o-;rst og fremmest have sigtet paa mig. Det gjorde han ikke. Nei dertil var han for feig; han smigrede &streg; og viste, hvor _ideel&o-;sideel&o-;st _han hans Blad var. Og da han saa fik Lov til at angribe mig, saa gjorde han det. Ny Feighed, at et saadant Blad vil forsvare sig med: _jeghan har selv forlangt det. I Sandhed for at G. skulde betragtes som et anst&ae;ndigt Msk. igjen, maatte man fordre en offentlig Afbigt, og af en egen _Art;Art, en som blev et Aar igjennem hver ottende Dag aftrykt i et Blad. Man kunde ogsaa billigt fordre, at han dog gjorde et Fors&o-;g paa at tilbagebetale de Blod-penge, han har fortjent, at han gav dem til veld&ae;dige &O-;iemeed &streg; saa &ae;rlig var selv Judas, han gav Pengene igjen. Saaledes ere Mskene og vi Msker, det tilfredsstiller saa let, at finde et nyt og sindrigere Udtryk for den msklige Slethed, Selviskhed o: s: v:; men selv ikke at v&ae;re selvisk &streg; det uds&ae;tter man saa gjerne. Mskligt talt maatte man sige: naar blot Gud ikke var med, saa kunde man sagtens; thi saa hjalp man sig med sin Klogskab, men Gud tvinger En til at gj&o-;re lige det Modsatte. Hvor ofte har jeg ikke sagt mig selv, at det Klogeste jeg havde at gj&o-;re, var ene og alene: at nedl&ae;gge Pennen, at reise, at more mig, at lade Mskene m&ae;rke, at jeg bl&ae;ste dem et Stykke &streg; saa vilde jeg blive paaskj&o-;nnet. Det Afsindigste er netop at blive ved som Forf. thi Msk. ere B&o-;rn og blive kjede af _En.En, naar man ikke behandler dem som B&o-;rn. Egl. er det det Heiberg gj&o-;r; men det lykkes ikke ret, fordi jeg staaer ved Siden og udtrykker lige det Modsatte. Jeg har seet at hiin Methode er den rigtigste. Det var et Par Msker, som jeg holdt af, og som jeg frygtede var i en Misforstaaelse i Forhold til mig, jeg synes at de bleve kolde mod mig, hvad gjorde mig ondt; jeg kom der oftere, var ret omhyggelig for dem: hjalp ikke. Saa forandrede jeg Methoden: blev fornem, kom sjeldent, converserede dem fornemt &streg; det hjalp, de bleve Opm&ae;rksomheden selv. O, Mskene! I den Pr&ae;diken af Luther over Evangeliet: &g.Ch;stus gaaer i Skibet, findes ypperlige Ting, blandt Andet ogsaa med H: t: den Indbildning, om denne Fromhed der har saa travlt med &anfbeg;Fred&anfslut; og deri s&o-;ger et Beviis for Gudsfrygt. Hele Biskop Mynsters Styrelse er hverken mere ell. mindre end verdslig Klogskab og han har forsaavidt skadet meget. Alt Det om, at jeg skulde l&o-;be den Fare at blive slaaet ihjel o: s: v. er v&ae;sentlig Hypochondrie, og dog Noget, som Hypochondrien hittede paa, fordi jeg var if&ae;rd med at _handleblive tr&ae;t, og nu vilde til at handle klogt. Men sandt er det, veemodigt er mit Lod: at oppeb&ae;re et Par Fornemmes Misundelse (der stundom udtrykker sig raat nok) og saa forresten daglig P&o-;belens Forhaanelse. Og saa at det _atfor Alvor at leve for en Idee i Verden maa tage sig ud omtrent som et forulykket Subjekt. Der er menneskelig talt noget velgj&o-;rende i, at have en fast Stilling, dens Tryghed, der er noget forn&o-;ieligt i at tjene ved sit Arbeide &streg; og saa er der kun to Classer af Mennesker som _eneenes i det modsatte Liv: de forulykkede Subjekter, forfaldne Personer &streg; og saa dem, der i Alvor og Sandhed leve for en Idee. Ak og i Verdens &O-;ine ligger Forvexlingen kun altfor n&ae;r. Vist er det, at jeg denne Gang, l&o-;fter en st&o-;rre Byrde, idet jeg igjen skal til at trykke, end nogensinde. Jeg er ogsaa stillere og h&o-;itideligere, men dog maaskee v&ae;sentligere besluttet end tidligere. Vist, Byrden, V&ae;gten er st&o-;rre; men saa er Productiviteten ogsaa rigere end nogensinde. Saaledes lokker Styrelsen mig faderligt lidt efter lidt. Da jeg tog V&ae;gten af P&o-;belagtighedens Forhaanelse paa mig, da blev ogsaa Productiviteten rigere. Nu da jeg til denne V&ae;gt har faaet en endnu tungere: Bekymring for Udkommet, nu er ogsaa Productiviteten saa riig, som den aldrig har v&ae;ret. Der er i Det, som nu skal frem Ting saa afgj&o-;rende for Christendommen, at det _historiskligefrem er: Opdagelse. Men saa n&ae;r maatte det komme i Henseende til Tanken om at standse, inden jeg igjen fik Fart. Saa gjerne havde jeg jo &o-;nsket mig et stille Liv til at takke Gud for Alt det Gode, han har gjort mod mig; men denne Stilhedens Situation naaer jeg maaskee f&o-;rst i Evigheden. Nu &streg; dette Liv er jo ogsaa Arbeidets Tid. Give da Gud, at jeg i dette Liv maa takke ham ved den Lydighed, med hvilken jeg holder ud i Arbeidet. Eet har jeg for Alt at vogte mig for, at bedr&o-;ve Aanden. Det seer ell. det saae saa kl&o-;gtigt ud, at jeg jo ligesaa godt i stille Betryggethed paa Landet i et Embed tillige kunde som Digter virke qua Forf. Men Sp&o-;rgsmaalet er, om det ikke, hvis jeg nu havde gjort det, vilde blevet min fuldkomne Lammelse til Straf for, at jeg klog og feig trak mig tilbage, og skruede Prisen ned. Ogsaa i denne Henseende lader Gud sig ikke spotte. Og mere, msklig talt, afgj&o-;rende, indtager jeg ikke, ved det _SkidtSkridt, jeg nu gj&o-;r qua Forf, Stillingen, end at det ogsaa menneskelig talt er muligt, at just nu et lykkeligere Vilkaar kan smile til mig qua Forf. Jeg holder mig n&o-;iagtigt i Egenskab af at v&ae;re: en Digter og Dialektiker, jeg udgiver mig hverken for en overordl. Christen end mindre for Apostel og Deslige, end ikke det Mindste deraf (jeg som just k&ae;mper for, at inds&ae;tte igjen &anfbeg;Apostelen&anfslut; i sin Ret); men jeg unddrager mig ikke Virkelighedens Fare. Det er det _{Mere jeg}Mere, pointerer end en Digter, men det Mere, h&o-;rer ogsaa mit V&ae;sen til. Skal jeg v&ae;re Embedsmand, saa skal jeg v&ae;sentligen h&o-;re op at v&ae;re Forf. En Gang havde jeg t&ae;nkt at lade Skriftet &anfbeg;Kommer hid alle I som arbeide og ere besv&ae;rede&anfslut; ledsage _andenandet Oplag af Enten &streg; Eller. I saa Fald vilde omtrentelig det &anfbeg;Forord&anfslut; v&ae;re blevet brugt, som nu staaer i &anfbeg;_treTre gudelige Taler.&anfslut; Kun var der tilf&o-;iet et Par Linier. &anfbeg;&streg; &streg; Derom vil den erindre ham; men tillige vil den vel _erindrelade ham m&ae;rke og forstaae, at det denne Gang er det Opbyggeliges anden Gang.&anfslut; Et Forord til &anfbeg;en Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger&anfslut;, en Bog som ikke _udk blev til, fordi den deeltes i mindre Dele. Denne Bog er skrevet f&o-;r 48. Dette er da forresten det _{Ligegyldige; thi enten}Ligegyldige, alt i Forhold til hvorvidt Bogen har Noget af hvad man kan kalde Sandhedens Ligegyldigheda for al Tid. Thi enten har den _nogetNoget deraf, og saa er det jo ligegyldigt, at den er skrevet f&o-;r 48, eller den har ikke Noget deraf, og saa var det jo dog ligegyldigt, om den var skrevet f&o-;r 48, med mindre Aar 48 i den Grad, og umenneskeligt, skulde have forandret _Aalle Forhold, at hvad der hidtil var Viisdom, nu blev Passiar, og derimod selv den dummeste Passiar blev Viisdom, naar den er sagt i eller efter det m&ae;rkv&ae;rdige Aar, 48, der i sit &anfbeg;store Hurlumhei&anfslut; har faaet L&o-;st og Fast, hele Landstormen, forkl&ae;dt som &anfbeg;T&ae;nkere&anfslut;, anbragte ved Discussionen, og forundt &anfbeg;T&ae;nkerne&anfslut; nogen Leilighed til at feriere. a _ogfor Tid og Christeligt er det ligefrem Pligt, at s&o-;ge Lidelse, i samme Forstand som det, blot mskligt, er Pligt at s&o-;ge Nydelse. Saadant et Stykke som &anfbeg;Verden vil bedrages&anfslut; ell. dets Tilv&ae;relse er dog en r&ae;dsom Dom ell. Selvangivelse af Tidens Ford&ae;rvethed. Ford&ae;rvede Tider, har man seet f&o-;r, og enhver Tid er det da mere ell. mindre. Men saa var der dog Een og Anden, som dybt saa Tidens Ford&ae;rvelse &streg; og han frigjorde sig derfra, stemmede sig derimod, blev maaskee Offeret, eh bien, men tillige Udtrykket for, at der dog er nogen Sandhed endnu tilbage. Men at den skarpsindige, sande aldeles naturtro Opfattelse af Tidens Ford&ae;rvethed, at den bliver &streg; ikke en Bodspr&ae;diken, men _enet vittigt Theaterstykke, hvis Grundtanke er den, saadan er Verden nu engang, saadan er vi Alle, den Ene skal ikke lade den Anden noget h&o-;re, qvit, lad os more os derover: retf&ae;rdige Gud, hvilken R&ae;dsel! Og at saa et saadant Samfund skal have Lov til at kalde sig &g.Ch;stdenheden. Dog det forstaaer sig, det er vel som alt det Andet en L&o-;gn (som Scribe siger) hvilken Enhver benytter og Ingen bedrages ved, da Enhver veed, at det er en L&o-;gn &streg; det er en L&o-;gn, det eneste Sande er at Pr&ae;sterne have et Levebr&o-;d. O, og at jeg saa kunde blive saa tungsindig, at jeg af Frygt for Gud, af Frygt for at jeg skulde anmasse mig Noget, vilde v&ae;re &streg; en Digter. En Digter! I Sandhed nu en Digter mere, det er da lige saa afsindigt, som om En vilde benytte just det &O-;ieblik til at gifte sig, just det &O-;ieblik, da en Ildebrand rasede i det Huus, hvor han boede. Nu, en Digter! Nu, da der beh&o-;ves om muligt i tusindviis Martyrer, de egl. Redningsfolk. Dog, jeg har frygtet for, at ville noget for H&o-;it, og saa bag efter at skulle skade, ved ikke at kunne. Men det er Tungsind. Blive mishandlet kan jeg jo, yderligere mishandlet &streg; men Andet forlanger jeg hell. ikke. Og hvor let, at dog ogsaa jeg havde tosset mit Liv hen i den usle Slendrian, med blot at s&o-;rge for sig _{selv; at}selv, at leve i h&ae;derlig Ubem&ae;rkethed &streg; sandeligen en h&ae;derlig Ubem&ae;rkethed, naar man uh&ae;derligt ved Ubem&ae;rketheden unddrager sig Farerne. Derfor, hvad det end skal koste, jeg takker og takker min Gud, at jeg blev opm&ae;rksom, at jeg kom paa f&o-;rste Pleie _ihos Nederdr&ae;gtigheden, at jeg da ikke skulde engang ankomme i Evigheden og saa forstaae &streg; hvorledes jeg i min h&ae;derlige Ubem&ae;rkethed havde tosset Livet hen. Stundom kan jeg n&ae;sten blive angest og bange paa Mandens Vegne, naar jeg t&ae;nker paa Biskop Mynster. Han er nu 72 Aar. Snart gaaer han ind til &streg; Dommen. Og hvad har han dog ikke skadet &g.Ch;std, m: H: t: at fremkogle et l&o-;gnagtigt Skin &streg; for at han kunde sidde og herske. Hans Pr&ae;dikener ere meget ordentlige &streg; men i Evigheden skal han ikke pr&ae;dike, der skal han &streg; d&o-;mmes. Kun Eet t&ae;nker jeg bestandigt paa, at jeg da aldrig maa faae saa travlt, at jeg glemmer at s&o-;rge over mine Synder og bet&ae;nke hvad jeg personligt forbr&o-;d. O, det er for en Poeniterende, saa vanskeligt, at tr&ae;de afgj&o-;rende frem, thi han f&o-;ler sig bestandigt lammet i Tanken om, at han er en Poeniterende. At Verden ikke forstaaer sig paa det Gode, kan man egl. ikke sige; just Verdens-Msker have oftest en meget udviklet Iagttagelse for hvad der virkelig er &Ae;delmod, Uegennyttighed o: s: v:. Saasnart de da bem&ae;rke et Msk, hos hvem de maae tilstaae, at denne Str&ae;ben er, saa ansp&ae;nder Misundelsen al deres _IagtelIagttagelse, for at bed&o-;mme ham saa strengt som muligt, ja de s&o-;ge at l&ae;gge ham al mulig Modstand, at han maatte snuble og blive egennyttig o: s: v: &streg;; thi sige _dede: hvorfor skal han v&ae;re bedre end vi. De hade saaledes egl. ikke det Gode, men misundeligen ville de ikke at Nogen maa v&ae;re det, _{de selv ikke ere det[da] de selv ikke ere detde selv ikke ere}de selv ikke ere. Dette er omtrent Scribes Sindstilstand: han hader ikke det Gode, tvertimod, han formeentligen holder det _holdth&o-;it i &Ae;re, endog med et vist abstrakt Sv&ae;rmerie, men han vil, at Ingen maa v&ae;re god, Sligt vil hans Misundelse ikke, da han ikke selv er i det Gode. Naar Englene bem&ae;rke et Msk, der dog &ae;rligen vil det Gode om end i Svaghed, da ile de til for at hj&ae;lpe ham frem ad. Gud hj&ae;lpe det Msk, om hvem Verden opdager, at han virkelig vil det _Gode.Gode, ell. dog str&ae;ber. NB. Verdens-Bev&ae;gelsen, om man saa vil, Conflikten mellem de to Forestillinger er i _mForhold til mit Forfatterskab: Det Interessante &streg; det Eenfoldige. Tiden var, er l&o-;bet vild i det Interessante; Bev&ae;gelsen skulde gj&o-;res til det Eenfoldige. Derfor var jeg eminent i Besiddelse af det Interessante (det var Det, Tiden forlangte). Der er vanskeligt nogen Forf., ubetinget ingen i Danmark der paa nogen Maade kan gj&o-;re mig den Rang stridig, i Betydning af v&ae;sentlig eneste i den _SArt: at v&ae;re qua Forf. den Interessante. Ved at forfalske min Opgave var jeg blevet &O-;ieblikkets Helt og Afgud; i saa Fald havde jeg nemlig opgivet Bev&ae;gelsen hen til det Eenfoldige, og converteret al min Kraft ind i det Interessante og ind i &O-;ieblikket. Jeg blev, evig forstaaet, min Opgave tro, og blev &O-;ieblikkets Martyr, og just dette beviser, at jeg blev Opgaven tro. Gud v&ae;re lovet, ham skyldes dog Alt. Noget Fortjenstligt er der fra min Side ikke i det Hele; jeg har deels v&ae;ret et Genie, der ofte f&o-;rst forstod sig selv bag efter i at have gjort det Rigtige; og deels har jeg v&ae;ret bunden som i en h&o-;iere Magts Tjeneste, saavel ved et oprindeligt Tungsind og en qvalfuld P&ae;l i Ki&o-;det, som ved at v&ae;re mig personligt en Poeniterende. Det var maaskee rigtigst engang at skrive en Bog betitlet: &g.Ch;sti Liv fremstillet af ␣ S. Kierkegaard Joh: de cruce, Et &O-;ienvidne. En Pseudonym lod sig her maaskee ikke engang saa godt bruge. Netop naar det Religieuse er allersandest, er det paa en Maade n&ae;sten saaledes, at Forstanden maa smile deraf &streg; og lade v&ae;re at troe. Hvor velgj&o-;rende og styrkende er ikke hvad Luther taler om, at man skal v&ae;re uforskammet i at bede, rigtig trygle og plage Gud &streg; det kan han godt lide, det behager ham s&ae;rdeles. Forstanden maatte her sige: ja, det er nu godt nok, men saa er det jo farligt at bede paa den Maade, hvis det overhovedet er mit &O-;nske at faae Noget; thi da det behager Gud selv, saa kunde han jo lade v&ae;re at give mig hvad jeg beder om, blot for at jeg kunde blive ham mere og mere til Behag, forsaavidt min Tryglen blev inderligere og inderligere. Hertil maa svares: Sludder. Ogsaa dette er en af Luthers ud&o-;delige Fortjenester, og det sikkreste Vidnedsbyrd om, hvor fors&o-;gt i Anf&ae;gtelse han var, at han har opfundet denne Kategorie: Sludder, som det eneste Svar, man skal give Tvivlen, med mindre man da _mvil foretr&ae;kke med Hamann at sige: b&ae;! Dog foretr&ae;kker jeg det Lutherske, der ganske anderledes udtrykker en Str&ae;bens Fart, der i Frygt og B&ae;ven ingen &streg; Sludder vil h&o-;re. Hamanns er mere humoristisk, men ogsaa mere sorgl&o-;st, forsaavidt mindre Alvor. Thi man troer maaskee, at det er Sp&o-;g, at man siger: Sludder til Tvivlen &streg; o, i Sandhed, Den der har maatte v&ae;rge sig med dette Svar, han veed, hvad Alvor er. At indlade sig med Tvivlen det er Sp&o-;g; dog at h&o-;re lidt paa den, er ogsaa Sp&o-;g: men ikke at sige Andet end Sludder, det viser, at Sagen er En alvorlig, og at man tager den alvorlig. Der existerer vistnok etsteds en Aphorisme af mig omtrent saa lydende: Det at der i Sproget er saa mange Ord som Vr&o-;vl, Vaas, Passiar, Snik-Snak, Sladder, Sludder o: s: v: er dog en Slags Tr&o-;st; thi var der i Sproget slet intet saadant Ord, saa maatte man jo befrygte, at Alt var Sladder. Det Bet&ae;nkelige er ikke, at der er mange Ord i Sproget til at betegne Sligt; det Bet&ae;nkelige vilde v&ae;re, _atom der ikke var eet eneste Ord derfor. &anfbeg;Men Sligt er skrevet os til Tr&o-;st, at vi skulle vide: _athvor een Dj&ae;vel frister os, skulle _manglemange Engle tjene os.&anfslut; Luther i Pr&ae;diken over Evangeliet &g.Ch;sti Fristelses Historie. Det Jordiske ved de jordiske Goder, hvad derfor beviser, at de ikke ere Goder i og for sig, er _justat de _ikkekun ere Goder ved Andres _{Forestillinge}Forestilling om, at de ere Goder. Det f&o-;rste Kjende paa Aandens Goder, _{er just}hvorpaa igjen kjendes, at disse ere Goder i og for sig, er: at det er ligegyldigt, om Andre ansee dem for et Gode ell. ikke. Tag Penge, tag hvilket som helst jordisk Gode, lever Du i et Land, hvor det ikke ansees for et Gode, var der slet intet Sted, Du kunde reise hen, hvor de ansaaes for et Gode: saa er Penge hell. intet Gode. Og saaledes med alle jordiske Goder. Lever da En i Besiddelse af et, si ita dicere licet, jordisk Gode paa et Sted, hvor Ingen anseer det for et Gode, saa ansees han for gal, og egl. er han ogsaa gal. Anderledes med Den, der besidder et Aandens Gode, som Ingen anseer for et Gode: det er alligevel og fuldt saa vel et Gode; han ansees vel for gal, men han er just den Vise. Det Docerende i Forhold til &g.Ch;sti Liv, at inddele Christi Liv i Paragrapher, det Systematiske og alt hvad dertil h&o-;rer er Nonsens. Der maa og der maatte altsaa brydes en ny Vei. Dertil har jeg meent at benytte det Digteriske. Msklige Analogier, naar da vel at m&ae;rke den qvalitative Forskjel mell. Gud-Msk og Msk agtes, mener jeg kunne _bedragebidrage at belyse det, bidrage til at faae friskere Indtryk af Evangeliet igjen. &g.Ch;std. ell. Evangeliet er blevet Msk. trivielt, fordi de nu saa l&ae;nge have kjendt det og l&ae;rt det uden ad. Naar Msk.b skulde d&o-;mme ganske ugeneret om &g.Ch;sti Liv og Apostlernes, maatte de egl. d&o-;mme, at de vare Phantaster. Det gj&ae;lder altsaa for Alt om, at gj&o-;re dog Noget for at gj&o-;re &g.Ch;sti Liv n&ae;rv&ae;rende. _DenDette mener jeg er den lille Afhandlings Fortjeneste. Ved Hj&ae;lp af en msklig Analogie og digterisk bringes der Mulighed istedetfor Facticitet; men Mulighed er just det Opv&ae;kkende. Fremdeles er i denne lille Afhandling opdaget og belyst: den sympathetiske Collision, uden hvilken &g.Ch;stus er forf&ae;ngelig og mskliggjort. Af Begreber ere: &anfbeg;Ansvaret&anfslut;, &anfbeg;Offeret&anfslut; og flere andre releverede. Endelig er der i denne lille Afhandling f&o-;rt et indirecte Beviis for, at &g.Ch;stus er Gud. Eminent Reflexion og dertil svarende eminent Bevidsthed i et Menneske gj&o-;r at han maa protestere det at blive slagen ihjel. Kun Gud-Msk. har kunnet b&ae;re Bevidstheden fra f&o-;rste &O-;ieblik af, uden at denne blev ham til Hinder i at det blev Enden, at han blev ihjelslagen. Det at blive ihjelslagen er i en vis Forstand af den Sort Ting, som maa gj&o-;res strax. De fleste Msker, der ere blevne ihjelslagne, have derfor ogsaa manglet denne uendelige Bevidsthed. Kun i Gud-Msk. er den uendelige Bevidsthed enet i absolut Vished og absolut Beslutning. I Almdl. vil man vel antage, at _deDe, der bleve ihjelslagne, dog, forsaavidt Msker kunne det, meest lignede &g.Ch;stus. Derved maa dog erindres, at saaledes er det umidd. Men i Reflexionen, er dette just Udtrykket for den st&o-;rst mulige menneskelige Lighed med Gud-Msk, at tilstaae, at intet Msk har Lov til at lade sig slaae ihjel. Der er i denne Afhandling afgj&o-;rende nye Tanker; det hele Problem er vendt paa en aldeles original Maade. Skulde Nogen vilde mene, at der i denne Afhandling var en Hentydning til min Forfatter-Existents: saa maa dertil svares. 1) Digterisk har jeg dog vel Lov til at fremstille Sligt; og dersom det ell. er saa, at mit eget Liv har nogen Lighed dermed, saa er det dog vel _neppenetop Beskedenhed, istedetfor at gj&o-;re Paastand paa virkelig at v&ae;re det, at fremstille noget Saadant digterisk. Det Ubeskedne er, at et Msk. digter sig at v&ae;re mere end han er; det Beskedne er just, at han fremstiller Det, han dog maaskee virkelig er, som Digt. Naar jeg har givet 10rd til de Fattige, saa er det ubeskedent, at digte En, (hvis nogen Forvexling kunde blive mulig) der gav 1000rd. Men hvis man selv virkelig har givet 1000rd, saa er det beskedent, at digte det, istedetfor at sige: det har jeg virkelig gjort. For&o-;vrigt er _dAlt Dette ligegyldigt; thi jeg er fuldkommen i min Ret med at digte, og det er Dumhed af L&ae;seren at komme i det Vr&o-;vl, hvo nu Forf. er, og om han mener sig selv. Desuden har _jegH. H. i Forordet sagt: denne Bog vil v&ae;sentlig kun kunne interessere _{Theologer. Og Theologer; og} Theologer. saa altsaa Accenten er lagt paa det theologiske Udbytte. Og endeligen indeholder en Anm&ae;rkning i den anden _afhandlingAfhandling det meest Afgj&o-;rende for at vise, at jeg bestandigt har holdt mig udenfor Pr&ae;tension paa at v&ae;re saaledes det Overordentlige. Jeg er &anfbeg;uden Myndighed&anfslut;, jeg er et Genie &streg; ikke en Apostel, end mindre da vanvittigt hvad der er uendeligt h&o-;iere end en Apostel. Men Sligt maa fremstilles. Jeg har gjort alle mulige Anstrengelser for at undgaae dette Endelighedens Vr&o-;vl; men Mskene kunne jo alligevel vr&o-;vle sig ind deri. Jeg kunde gjerne s&ae;tte det humoristiske Sving tilsidst paa, det vilde meest tilfredsstille mig; men det er en Accommodation at jeg _ladelader det v&ae;re. Thi Mskene ere tossede nok, og Eenheden af Sp&o-;g og Alvor humoristisk maa jeg derfor bruge forsigtigt, for ikke at gj&o-;re dem reent confuse. a Noget om den f&o-;rste Afhandling i &anfbeg;tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger.&anfslut; b , som de nu ere, c Det er saaledes i denne lille Afhandling selv gjort, hvad der staaer i den: man b&o-;r give lidt efter, slaae lidt af &streg; her nemlig ved at borttage _den det dobbelt-reflecteret Humoristiske, som gj&o-;r Meddelelsen til _GodeGaade. Dette var hell. ikke i det oprindelige Manuscript, men blev senere tilf&o-;iet, og saa tilsidst igjen borttaget. Selv gav jeg i hele min Forf. Virksomhed lidt efter, ved at s&ae;tte ene ligefrem religieus Meddelelse fra Afsl. Efterskrift af. Christus siger til Paulus: jeg vil vise Dig hvad Du skal komme til at lide for min Skyld. Saaledes er det overalt i Umiddelbarheden. Men i Reflexionen er det anderledes. I Reflexionen er Msk taget ud af det umidd. Forhold til Gud; og derfor maa der _f&o-;rtf&o-;rst en Reflexions Bev&ae;gelse til, ved hvilken Msk. kommer saa langt ud, at Styrelsen ret kan faae fat i ham. I vor Tid blive Mskene i den f&o-;rste Reflexion, i den Reflexion, ved hvilken de ere udenfor det _almumidd Forhold til Gud; Gud og Msk. komme derfor slet ikke til at ber&o-;re hinanden. Det f&o-;lger for&o-;vrigt af sig selv, at naar jeg n&ae;vner Paulus, maa bestandig erindres, det Paradox-Forskjellige fra ethvert Msk., at han er Apostel. Et Ord om Afhandlingen No 1 i &anfbeg;tvende ethisk-religieuse _{Smaa-Afhandlinger.&anfslut;} Smaa-Afhandlinger .&anfslut;, og om en Pendant til samme. V&ae;sentligen er der da end ikke det Mindste til Oplysning af mit Liv. Pointen i mit Liv er just: at jeg er en Poeniterende, der mener ved at lide saaledes at gj&o-;re Poenitentse, og mener, at kun en Poeniterende ordl. _{e kun}kun er grusom og haardf&o-;r nok til at tjene Sandheden; da i andet Fald der vilde kr&ae;ves en saa oph&o-;iet Reenhed, at den vel sjelden fandtes blandt Msker. Men det at v&ae;re en Poeniterende muntrer op. En saadan Fremstilling kunde blive et Pendant til hiin Afhandling: just en Poeniterende (altsaa i een Forstand saa langt fra Reenhed og Fuldk. som muligt) der frivilligt tjener Sandheden indtil at blive Offeret. Dog Sligt lod sig ikke gj&o-;re digterisk. Alvoren fordrer, at skal der tales om Sligt, maa det gj&o-;res ligefrem og i mit eget Navn, og ligefrem sigende: dette er mit Liv. Saaledes har jeg jo ogsaa bestandigt t&ae;nkt mig det, og gjort det i alle de ligefremme Meddelelser betr&ae;ffende min Forf: Virksomhed, der ligge f&ae;rdige. At sand Ydmyghed og Stolthed ere Eet, kan man ogsaa see deraf, at der jo ligger noget meget Stolt i at sige: jeg frygter ene Gud &streg; ellers Intet. Og dog er kun dette Gudsfrygt; thi at frygte Gud og saadan tillige ogsaa Andet, det er ikke sand Gudsfrygt. Forholdet mell. to Smaa-Afhandlinger af H. H. At lade sig slaae ihjel for Sandheden, er Udtrykket for, at have absolut Sandhed; dertil svarer: en qvalitativ Forskiel fra andre Msker: &streg; der har vi Apostelen. _GeDerfor har intet Msk. Lov dertil &streg; der har vi Geniet. Myndigheden er det just der beh&o-;vedes; men Geniet har ingen Myndighed. a ell. som det hedder i den anden Afhandling: en specifik Qvalitets-Forskjel. Slutningen af den f&o-;rste Afhandling af de to Smaa Afhandlinger blev staaende, men formildet saaledes, at det Humoristiske er borttaget, og Dobbelt-Reflexionen, hvorved Forf. af Digtet tr&ae;kker sig uden for. Den er nu mild og simpel. Et &O-;ieblik havde jeg t&ae;nkt at tilf&o-;ie: Havde han levet i 48, havde han vel forstaaet, ata &anfbeg;Opv&ae;kkelse&anfslut; _erikke just det der nu beh&o-;ves; han kunde saa, hvis han ikke allerede formeentlig udt&o-;mmende havde besvaret Sp&o-;rgsmaalet, sat sig hen og overveie: om et Msk. har Lov til at lade sig sig slaae _ihjel ihjel &streg; for at standse det vilde Opr&o-;r. Dette blev udeladt; thi det bortleder Opm&ae;rksomheden fra det dogmatiske Indhold: har et Msk., hvilket er et reent dogmatisk ell. religieust Problem, lige saa godt i 48 og 47 at besvare. Hele Problemet er jo egl. for at belyse Gud-Msk. a msklig talt er b Der stod ogsaa: _dogDog det er sandt, Eet har jeg allerede sagt om ham, at han er d&o-;d &streg; der staaer jo paa Titelbladet hans &anfbeg;Efterladenskab. Saa er han d&o-;d &streg; med mindre man foretr&ae;kker at sige, at han aldrig har v&ae;ret til; thi der staaer jo paa Titelbladet &anfbeg;digterisk Fors&o-;g.&anfslut; Hvor dog Trykfeil kunne v&ae;re vittige! I den anden af de to Smaa-Afhandlinger stod, istedetfor: den Gave at kunne gj&o-;re Mirakler: den Gene. Det hele Postscriptum til Afhandlingen No 1. (i to ethisk-religieuse Smaa-Afh.) gaaer bedst ud. Thi egl. indvikler det mig i _V&o-;vlVr&o-;vl. Naar jeg kalder det &anfbeg;et digterisk Fors&o-;g&anfslut; har jeg jo ikke Ret til bag efter at sige, at det Novellistiske det Digteriske er det Ligegyldige; og siger jeg bag efter at jeg er v&ae;sentlig en T&ae;nker, saa bliver Vanskeligheden med den digteriske Form. Det er nok, at der staaer paa Titelbladet: digterisk Fors&o-;g &streg; eenligt Mskes Efterladenskab. a Dog Nei, lad det blive staaende. Den f&o-;rste Afhandling (af de to Smaa-Afhandlinger) er digterisk, men i samme Forstand som en platonisk Dialog. For at undgaae det reent Abstrakte, det Docerende, for at faae Personlighed frem, digtes en saadan Personlighed. Men hell. ikke mere. Det Novellistiske ved ham forresten har _Intetintet V&ae;rd, kun hans Tanke-Gehalt. En saadan Frembringelse svarer til Eenhed af: &anfbeg;T&ae;nker&anfslut; og &anfbeg;Digter&anfslut;. En _saadanSaadan er forsaavidt forskjellig fra de abstrakte T&ae;nkere, at han har et digterisk Moment til sin Tjeneste; men forsaavidt forskjellig fra en Digter, at han v&ae;sentligen accentuerer Tanke-Indholdet. En god comisk Figur vilde v&ae;re: en Bedemand, paa Grund af den Objektivitet med hvilken han samtr&ae;ffer med andre Mskers Subjektivitets meest f&o-;lsomme &O-;ieblik fE. D&o-;d _BrBegraBryllup o: s: v: P&o-;belagtighedens Redskaber vidste meget godt, at de med al deres Skriven ikke formaaede at forandre en eneste af Deres Dom, som virkelig kunne d&o-;mme. Men de vidste, at der er _eten anden Classe af Samfundet, skikkelige og godmodige Msker, men som naturligviis ikke befatte sig med Literatur; det er disse Msker, som P&o-;belagtigheden bruger, eller misbruger contra naturam. P&o-;belagtighedens Redskab veed meget godt, at det er L&o-;gn og Afskyelighed, men han tjener disse Mskers Penge &streg; for at bedrage og misbruge dem. Hvad Under saa at Staterne demoralisere. I en &ae;ldste Tid var det Dommere og Propheter, der vaagede over S&ae;deligheden i et Land. Senere var det dog Skik at Geistligheden gjorde det. Saa _fortviefortvivlede Kirken over Verdsligheden &streg; og nu blev &anfbeg;Bladene&anfslut; &streg; og Publikum S&ae;delighedens Instantser! Endeligen blev igjen den dybest sjunkne Deel af Dag-Pressen den Instants, der under Navn af Satire vogtede paa S&ae;deligheden! _{Moral. Vil Du}omtrent som naar man vil sende en ung Pige hen i et Rufferie &streg; for at sikkre hendes Uskyldighed. Min Ulykke, msklig talt har ganske simpelt v&ae;ret: at jeg har v&ae;ret Genie, at jeg er strengt opdraget i &g.Ch;std., at jeg har haft Penge. Uden det F&o-;rste, var jeg naturligviis ikke begyndt med et gigantisk S&ae;t, men saa smaat, var kluddret ind i _HensyneHensynene; uden det andet havde jeg ikke haft den Forestilling om at lide som bestemte mig til at handle mod Klogskab; uden det Tredie havde jeg ikke formaaet at faae Positionen. Alle disse tre Ting, hvoraf da is&ae;r de to f&o-;rste ere virkelige Goder, ere blevne min Ulykke; thi Sandhed og Gudsfrygt troer Msk. er Stolthed og Forf&ae;ngelighed. R. Nielsens Bog er udkommet. Altsaa med den Forestilling som han havde, om hvilken Uret jeg har lidt og i Egenskab af Sandhed, tillige med Forestilling om, hvilken Overlegenhed jeg havde over Forholdene: har han dog, som jeg nok fattede en Mistanke om, meent, at det kunde lade sig gj&o-;re, naar han sikkrede sig mig, og jeg holdt lidt paa ham: endog faae Betydning, maaskee gj&o-;re Lykke. Det var Begeistringen for min Sags Rigtighed. I Sandhed han kom til den Rette. Skrifterne ere plyndrede paa mangfoldig Maade; just Pseudonymerne meest, hvilke han derfor aldrig citerer, maaskee, ganske snildt beregnet, som de mindst l&ae;ste. Og nu mine Samtaler! Blot i dette kan man see, hvor sandt det er, at den &g.Ch;stne strax maa lide for sin Tro. Lad et fattigt Msk. virkelig for Alvor troe Miraklet om de 5 Br&o-;d og de 2 smaa Fiske; lad ham leve saa: saa bliver han udleet af hans Naboer og Gjenboer; og kommer han saa dog til for kort, bliver han haanet og spottet. Sagen er, dersom et Msk. har en lykkelig Umiddelbarhed, som t&ae;nker lad 5 v&ae;re lige, det gaaer nok, og (dette er kun en Talemaade) Gud hj&ae;lper nok: det synes Msk om. Men at En, der har Forstand trods Nogen til at vide hvad Udkommet betyder, at han &streg; og han f&o-;rst &anfbeg;troer&anfslut;, hvis han gj&o-;r det &streg; at han vil troe: det er Galskab, det er til at lee af. At meddele Sandhed er at lide &streg; hvis ikke, saa meddeler Du hell. ikke Sandhed. Msklig talt var det dog en Slags Tr&o-;st, om et Sandheds-Vidne i sin D&o-;d turde sige til de Kjere: see nu har jeg lidt &streg; nu skulle I have det godt. Ak, nei, han maae sige: nu kommer Touren til Eder. Og saaledes maa og skal det gaae, saa l&ae;nge denne Verden bestaaer. Denne Verden er Usandhedens, L&o-;gnens: og at leve christeligt i den er at lide. En af de vanskeligste Opgaver er derfor just: fra &anfbeg;Digter&anfslut; at blive &g.Ch;sten: thi Digteren h&ae;nger fast ved denne Verden, selv om han lider i den. En Digter kan holde meget ud i denne Henseende: det Eneste han ikke kan er at slippe Verden som &g.Ch;std. fordrer det. Digteren kan blive ulykkeligere og ulykkeligere, men vedbliver dog ved Phantasien at forholde sig til Verden: den egl. Forsagelse kommer han aldrig til. _Ak.Ak, dette er dog paa mange Maader, som var det skrevet om mig. Dog saa meget af det Bedre er der dog maaskee i mig: at jeg idetmindste vover mig saa langt ud, at Styrelsen kan faae fat i mig. Christus forbyder Dem, han havde helbredet, at tale derom; men jo mere han forb&o-;d dem det, desto mere gjorde _hande det. &streg; I Christus var Dette Sandhed, at Han ikke &o-;nskede Bram og Opsigt; i de Andre var det dog ogsaa Sandhed, just fordi der var Fare forbunden med at forkynde hans Priis. Havde de Helbredede (ell. for at tage et Exempel de 9 af de Spedalske var det jo Tilf&ae;lde med) v&ae;ret feige og kloge: saa havde de sagt, Herren forbyder os det selv &streg; ergo tie vi, det er jo hans Villie. Saadanne Collisioner forekomme endnu bestandigt i Livet. Det kan v&ae;re den ene Parts Pligt, og Selvfornegtelse at give Afkald &streg; men deraf f&o-;lger ikke, at det ikke er Usselhed at benytte sig deraf, og sige, at det er hans egen Villie. a Christus gj&o-;r dem saaledes ganske frie; det er saa langt som muligt fra, at han forlanger, at de skulle prise ham, tvertimod han aabner dem endog den modsatte Udvei, at de kunne undgaae Faren, som var forbunden med at prise ham, og sige &anfbeg;det er hans egen Befaling, at vi skulle tie&anfslut;: just derfor bliver det ret aabenbart, hvad der boer i dem. Ved R. Nielsens Bog er der ikke vundet, men snarere tabt en Position. Han har dog hverken Dialektik eller Blik og Conduite nok for at kunne commandere paa Str&o-;mmen. Positionen er netop den ubetingede qvalitative Lidenskab med hvilken Troen forstaaer sig selv i at v&ae;re, i at skulle v&ae;re, at skulle bevares som en Hemmelighed, og derfor, ikke for nogen Verdens Priis, end med eet eneste Ord vil indlade sig med ell. stilles lige overfor Tvivlen, eller indlade sig paa nogen somhelst gaaende i det _Enkelte;Enkelte. Thi at gaae i det Enkelte er just Tvivlen. Det er Hemmeligheden i den christelige Taktik. Men R N. som er en middelmaadig Taktiker, han hitter paa at stille Tvivlen og Troen ligeoverfor hinanden og saa debattere. Ak, han er dog i samme Vildelse som Resten: en Art Forf&ae;ngelighed, at man sku kan give meget fornuftige Grunde o: s: v: &streg; istedetfor at Opgaven er den ethiske Selvfornegtelse til at sige: det er det Ubegribelige &streg; ikke eet Ord mere. Hvorledes bevarer man en Hemmelighed? Det Simpleste og eneste Sikkre er at bevare den ethisk. Gj&o-;r man det saa indlader _{sig man}man sig aldeles ikke paa nogen Klogskab, men siger: det er _migen Hemmelighed, _bmig betroet som en Hemmelighed, det er min s&ae;delige Pligt at bevare den, indtil D&o-;den agter jeg at bevare den. Jeg siger _dettedet ikke for at ophidse Eder til at s&ae;tte mig paa Pr&o-;ve, om jeg nu ogsaa har Mod til at tie indtil D&o-;den, nei snarere beder jeg Eder at lade mig fare med Fred &streg; men skal saa v&ae;re, i Guds Navn: jeg tier. &streg; Den anden Maade er Klogskab. Saa spiller man den Kloge, der saa overordl. snildt veed at gjemme den. Dette vil sige, saa lader man sig Hemmeligheden franarre. I Begrebet seet er Klogskab altid narret. Thi Klogskab er just Endelighedens Kl&o-;gt, men Endelighedens Kl&o-;gt er, evig forstaaet, et Bedrag. Det kan stundom h&ae;nde, at En tilf&ae;ldigviis er klogere end Andre &streg; men i Begrebet er Klogskab altid narret. Positionen er og var: den absolute, qvalitative Lidenskab, med hvilken _{Troen, ethisk betragtendebebetragtent}Troen ethisk betragter det, som sin Opgave: for ingen _BPriis at ville indlade sig end det mindste paa at begribe. Som Troen afskyer at sige en Blasphemie, saa siger Troen: Gud forbyde at det Ord nogensinde skulde gaae over mine L&ae;ber: jeg kan begribe. Men hvad gj&o-;r R. N.? Stolende paa mig og min Dialektik, at den har strammet nok, flankerer han temmelig l&o-;st og stundom overmodigt. Efter derpaa at have sat sig hen og grundet en heel Deel over Enkelthederne, mener han sig istand til at tage det op med Tvivlen &streg; og han indlader sig paa Enkeltheder. Nu er Positionen tabt. Og jeg, som er en f&o-;dt Dialektiker, jeg har ikke vovet dette &streg; men han mener at kunne vove det. Ak, Sagen er, han er hverken en Dialektiker _hell.ei heller har han Begreb om Troens Lidenskab. Ikke mere end Mag. Adler havde opgivet Hegel, ikke mere har v&ae;sentligen R. N. sluppet det Gamle. Det seer nok ud som, men mit Politie-Blik seer strax Falsationen. Hans hele _PositionePosition er uden den absolute dialektiske Lidenskab &streg; og Frugten vil blive, at forsyne en Slump pr&ae;stelige Vr&o-;vlehoveder med nyt Apparat til at vr&o-;vle op og ned om paa den ene Side og den anden Side. Jeg kunde fristes til paa Prent at sige til ham: &anfbeg;kommer De n&ae;ste Gang saaledes, saa maa jeg falde Dem i Flanken; og jeg troer jeg gj&o-;r det strax.&anfslut; Det er dog virkelig saa. &O-;nsker Du at mindske Uendelighedens Fart, er Du bange for at den f&o-;rer Dig forvidt: saa _tagantag blot een Tilh&ae;nger: for hver een Tilh&ae;nger Du antager, mindsker Du den mere og mere. Endeligt gj&ae;lder det omvendt, Mskene mene at deres Sag faaer mere og mere Fart jo flere Tilh&ae;ngere de faae &streg; det er ogsaa sandt, men den Art Fart er blot Udbredelse i &O-;ieblikket, den dv&ae;lende Fart, ikke den hastende _Fart.Fart, saaledes saa langt fra egl. at v&ae;re Fart, at den er Sinkerie. Og saaledes er det ogsaa Mskenes Travlhed er Sinkerie. Hele Productiviteten med Tilf&o-;iende af de to Afhandlinger af H. H. Opfattelsen af hele Forfatterskabet (som den findes saa vel i: een Note betr&ae;ffende min Forf. V, som i tre Noter betr&ae;ffende min Forf. V, og i Synspunktet for min Forf. V.) sigter definitivt paa Taler ved Altergangen om Fredagen. Saaledes er ogsaa hele Structuren. De 3 gudelige Taler ere senere og ere bestemte til at ledsage andet Oplag af Enten &streg; Eller for at marquere Forskjellen mell. hvad der bydes med Venstre og hvad der bydes med H&o-;ire. De tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger h&o-;re ikke saaledes med til Forfatterskabet, de ere ikke et Moment i den men ere et Point de v&u..;e. Skulde der standses saa ville de v&ae;re som et Punkt man projekterer forud for at standse derpaa. De indeholde ogsaa den apparente og den virkelige H&o-;ide: en Martyr _{&streg; og et}ja en Apostel &streg; og et Genie. Men forsaavidt der i Afhandlingerne selv s&o-;ges noget til Oplysning om mig, saa er jo Oplysningen den: at jeg er et Genie &streg; ikke en Apostel, ikke en Martyr. Den apparente H&o-;ide er taget, for _atdesto n&o-;iagtigere at bestemme den virkelige. Bestemmelsen: Genie er for de fleste Msker saa vidtl&o-;ftig, at det kan betyde Allehaande; just derfor var det af Vigtighed at bestemme dette Begreb, som i disse to Afhandlinger er blevet bestemmet ved Hj&ae;lp af at bestemme Det, som er uendelig qvalitativt H&o-;iere. Saaledes har de to Smaa-Afhandlinger rigtigt Charakteren af et Signal. Men det er dialektisk. Det kunde betyde: her er Standsningen; og det kan betyde: her er Begyndelsen, bestandigt dog saaledes, at det jeg for Alt har at vogte paa, er, at jeg ikke afstedkommer Begrebs-Forvirring, men bliver mig selv tro i at v&ae;re hverken mere ell. mindre end et Genie, ell., at v&ae;re en Digter og T&ae;nker med et qvantitativ Mere af at v&ae;re det man digter og t&ae;nker end ell. en Digter og T&ae;nker _harerhar. Et qvantitativt Mere, ikke et qvalitativt Mere; thi det qvalitative Mere er: Sandheds-Vidnet, Martyren, hvad jeg ikke er. Og endnu qvalitativt H&o-;iere er Apostelen, hvad da ikke mere er faldet mig ind at v&ae;re end at jeg var en Fugl; jeg skal vel vogte mig for Blasphemier, og for bespottelig at forvirre den religieuse Sph&ae;re, hvilken jeg just af yderste Evne str&ae;ber gudfrygtigt at _h&ae;vde.h&ae;vde og betrygge mod en forvirret og formastelig T&ae;nknings L&o-;sagtighed. Det er et deiligt Vers, med hvilket hver Station i den saakaldte Kreuzweg-Andacht af A. Liguori (p. _654-654 &streg; og fl.) ender: S&u..;&ss;er Jesus, um zu sterben, Gehst Du hin, aus Lieb' zu mir; Um das Leben zu erwerben, La&ss; mich sterben, Herr! mit Dir! og derpaa forandret fra 12te Station af: S&u..;&ss;er Jesus, schon gestorben Bist Du nun, aus Lieb' zu mir: Hast das Leben mir erworben, Ach la&ss; sterben mich mit Dir. Grunden, hvorfor der saa sjeldent pr&ae;dikes om N&ae;ringssorg, er vistnok den, at De, der selv lide under den, _generergenere sig ved at tale derom; og dern&ae;st, at Evangeliets Tale forekommer dem for haard en Tale. Digterisk (&dvs;: naar man selv har sit Udkomme betrygget) saa er Evangeliets Tale ubeskrivelig opl&o-;ftende. Men naar det ret skal v&ae;re Alvor, det er, naar man selv er i N&o-;d og Trang, saa at skulle opbygges ved Lilien og Fuglens Sorgl&o-;shed ell. ved &g.Ch;sti gudd. Oph&o-;iethed, det er for _h&o-;it.h&o-;it, og, msklig talt, for strengt. &g.Ch;stus blev sv&o-;bt i Klude lagt i en Krybbe; men begravet blev han dog i en ny Grav. (Og i en Grav, som tilh&o-;rte anden _Mand;Mand, hvori Luther finder en Hentydning til det Sindbilledlige: at &g.Ch;stus er d&o-;d for os.) Begravelsen er saaledes dog paa en Maade en Undtagelse fra Fornedrelsen. Begravelsen i den nye Grav og med st&o-;rst mulige Omhyggelighed forholder sig til Opstandelsen. T&ae;nk, at man fE havde br&ae;ndt &g.Ch;sti Legeme &streg; da han jo var en Forbryder &streg; str&o-;et Asken ud til alle fire Hj&o-;rner: ja, ligegyldigt er det naturligviis, thi v&ae;sentligen bliver Opstandelsen det samme Mirakel, men der bliver dog noget St&o-;dende for den Svagere. Erindres b&o-;r det dog, at &g.Ch;stus ikke afviste Nicodemus, saa han dog altsaa taalte ham &streg; men Discipel blev han rigtignok ikke, skj&o-;ndt Johannes kalder ham: en _hemmelihemmelig Discipel, men hvor? jeg kan ikke huske Stedet, jeg veed jeg har l&ae;st det anf&o-;rt hos Luther i _EvangelietEvangeliet-Pr&ae;dikenen paa Langfredag. Det at n&ae;sten al Meddelelse er ved Pressen har forvirret Alt. Alt er blevet upersonligt. Derfor have Staterne samlet et uorganisk Bundfald, et uhyre Bundfald: M&ae;ngden, som Ingen indlader sig med, fordi _L&ae;rereneL&ae;rerne ikke ere Personer, men Forf., der skjult for Alles &O-;ine, sende nogle Tanker ud i Verden. Conflikten med Regjeringen har v&ae;ret den eneste, fordi Regjeringen kunde d&o-;mme Pressen; men Sandhedens egl. Conflikt, den med M&ae;ngden, med Publikum, Abstraktionerne (det Onde _ogL&o-;gnens Tilhold) er som ganske gaaet af Minde. Biskop Mynster har et stort Ansvar baade mod mig og vore Forhold, ved at side saadan og lade som Ingenting i Forhold til et Ph&ae;nomen, som han aldeles ikke magter. Han skulde redeligt og sandhedskjerligt pointeret min Forf-Virksomhed, saa havde han idetmindste gjort Sit. Frygter Du, at Uendelighedens Fart i Dig skal rive Dig for st&ae;rkt hen, see her er Raadet: tag en Tilh&ae;nger, mad ham, indbild ham, at han alligevel er selvst&ae;ndig &streg; saa vil han foredrage det Samme, som Du siger, og Du vil blive saa kjed deraf, at Du ikke vil see det. Parodien (ikke den stridende af en Angriber, men af en beundrende Efterligner) er m&ae;ttende. Mynsters Pr&ae;diken er et Bedrag. Idag fE (S&o-;ndagen efter Christi Himmelfartsdag) sagde han: Derudenfor, paa Gaden, at ville forkynde dette, nei, det vilde Intet hj&ae;lpe, men her i Din Helligdom, _{i det}paa dette dette stille Sted der vil jeg forkynde det for hver som vil h&o-;re o: s: v:. Hvilken Fripostighed, saadan udenvidere ved Hj&ae;lp af Klogskab at slaae en Streeg over &g.Ch;stus over Apostlene, over alle Sandheds Vidner, der vare &streg; ukloge, eller &streg; phantastiske nok til at forkynde det paa Gaden &dvs;: at gj&o-;re Alvor af Forkyndelsen. I Sandhed, det er baade til at tabe N&ae;se og Mund over. Nu, i &g.Ch;stheden, hvor vi jo Alle ere &g.Ch;stne, nu t&o-;r man ikke forkynde det paa Gaden, og da alle vare enten J&o-;der ell. Hedninger, da gjorde man det. Nu t&o-;r man det ikke, dog nei, det er for mildt talt, det var i sin Orden om Mynster havde sagt: til at forkynde det paa Gaden, dertil mangler jeg Tro og Mod og Kr&ae;fter. Men saaledes taler han ikke; i fornem Klogskab taler han om det H&o-;ieste som var det en Ubesindighed, og Fuskeriet, (som hans Pr&ae;diken paa det stille Sted, hvor det Hele er Skuespilleragtigt) bliver det H&o-;ieste. Og dog til syvende og sidst, jeg troer, at Mynster ikke selv aner, hvad han siger; han er i den Grad l&o-;bet fast, at Det end ikke falder ham ind, om det ikke er Blasphemie det han med saa megen Pr&ae;tension disker op. &streg; Og Tilh&o-;rerne, ja De finde naturligviis denne Tale ganske fortr&ae;ffelig, de vide hverken ud ell. ind, forvexle christelig Pr&ae;diken med Kunst-Forestillinger, der naturligviis fordre den betryggede Stilhed og Sikkerhed. Umiddelbarheden lader sig vistnok naae igjen; men deri laae &anfbeg;Systemets&anfslut; Vr&o-;vlerie, at det meente, at den naaedes igjen uden et Brud. Umiddelbarheden naaes kun igjen &streg; ethisk; Umidd. selv bliver Opgaven, Du skal naae den. Midt i det meest intellectuelle Folks meest udviklede Periode naaede Socrates Uvidenhed (Uvidenhed, hvormed man jo begynder, for saa at blive mere og mere vidende) og hvorledes? fordi han absolut ethisk fattede det som sin Opgave at bevare sig i Uvidenheden, saa ingen Verdslighedens Fristelse _skullskulde narre ham til at tilstaae, og ingen indre Fristelse narre ham til at tilstaae sig selv, at han var vidende, han som dog i en anden Forstand var vidende. Msker, som ingen Forestilling have om Aand tale saaledes. Naar det Umiddelbare er tabt, kan man aldrig faae det igjen; og for ret at oplyse det (derved tillige visende, hvorledes _dede forvexle det Aandelige og det Sandselige) tilf&o-;ie de: en Pige kan tabe sin Uskyldighed, men hun faaer den aldrig igjen. Men aandeligt gj&ae;lder det just: at kan jeg ikke faae Uskyldigheden igjen, saa er fra F&o-;rste af Alt tabt, thi det F&o-;rste er just, at jeg og Enhver har tabt Uskyldigheden. Naar jeg et &O-;ieblik vil see bort fra alle de n&ae;rmere dogmatiske Bestemmelser om Aandens Medvirken o: s: v:, saa kan jeg definere Gjenf&o-;delse saaledes: det er Umiddelbarhed vundet ethisk. Ethiken ell. rettere det Ethiske er Vendepunktet, og saa svinges der derfra ind i det Dogmatiske. I Pr&ae;diken over Evangeliet: Paaske-Mandag gj&o-;r Luther, i den sidste Udgang, _{en Distinctionenen m&ae;rkelig Distinction}Distinctionen han siger: i Forhold til Bibelen har Du Lov til at disputere; i Forhold til den hellige Skrift har Du ikke Lov dertil. Det er det Gamle: Eet er sandt i Philosophien som ikke er det i Theologien. Bibelen og den hellige Skrift er jo den samme Bog; men Maaden, paa hvilken den betragtes, gj&o-;r Forskjellen. Her som allevegne maa man passe paa det qvalitative Spring, at der ingen ligefrem Overgang er (som fE fra at l&ae;se og studere i Bibelen som en almdl. msklig Bog til &streg; at antage, at det er Guds Ord, hellig Skrift) men overalt en &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud;&g.komma; et Spring, hvor jeg bryder hele Raisonements R&ae;kken af, og bestemmer et qvalitativt Nyt, men et _{&g.e;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.n;}&g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud;. Den lille Bog af H. H. var aldeles rigtigt. Udenvidere kan man dog ikke selv indtage en saa vanskelig Stilling, der tillige er saa ansvarsfuld. Saa spiller man en lille Invite, for at gj&o-;re Samtiden til Makker. Snubler En over den lille Bog, saa gj&o-;r han et uhyre Anskrig &streg; og han har Ret; thi det er en yderst m&ae;rkelig lille Bog. Men saa er det ham, der gjorde Anskriget; nu er jeg den Anden. Derfor maatte den lille Bog udgives: enten med mit Navn paa og saa marqueret saa st&ae;rkt som muligt, ell. som det skete. Lessings hele Skrift &anfbeg;om Fabelen&anfslut; maa atter l&ae;ses. Det er som Alt af ham mesterligt. Det findes i Samtl. W. 18de B. Is&ae;r p. 204, 205 o: fl. findes Noget angaaende Aristoteles L&ae;re om Virkelighed og Mulighed, og Lessings L&ae;re desangaaende. Det stemmer saa ganske med hvad jeg i flere Pseudonymer har udviklet, hvorfor jeg har foretrukket &anfbeg;Experimentet&anfslut; for det _{historisk-Virkelige}Historisk-Virkelige. Man har n&ae;sten villet forekaste &g.Ch;stus det som noget Uforsvarligt, at s&ae;tte et Msk som Judas, der havde Hang til Tyvagtighed, til Kassemester &streg; man kunde da snarere sige: hvilken Tro og Kjerlighed fra &g.Ch;sti Side; thi det dristigste men det bedste Middel _ertil at frelse et saadant Msk er gjerne just at vise ham ubetinget Tillid, hj&ae;lper det ikke, saa er han ordentligviis ikke til at hj&ae;lpe. Ofte har jeg sagt: at man b&o-;r anstrenge sig for at vise sig mild og venlig, selv om man indvortes lider, thi man opnaaer dog at see Andre milde og stundom mildnes ogsaa Ens Lidelse, men ved at see fortr&ae;den ud gj&o-;r man Andre fortr&ae;dne. Det er sandt nok, men man glemme dog ikke, at just F&o-;lelsen af den Afmagt ikke at kunne see mild og smilende ud naar man lider, at just den kan gj&o-;re at et Msk. seer fortr&ae;den ud. At &anfbeg;bedrage&anfslut; er en uendelig Virtuositet i at bedrage. Man troer nu bestemt at _vivide Beskeed om Bedraget, og nu skal man da n&ae;ste Gang ganske bestemt gribe Bedrageren &streg; man tager sig ikke iagt for, at n&ae;ste Gang er hans Bedrag et Nyt. Han er det _omvendteOmvendte af den dumme Gottlieb, stundom er det som var det den dumme Gottlieb der skulde fange ham. Den dumme Gottlieb _sgj&o-;r pligtskyldigst, troskyldigt og lydigt, n&ae;ste Gang Det, som man forrige Gang sagde til ham at han skulde gj&o-;re. Mskene ere saa i Forhold til Bedrageren som den dumme Gottlieb de mene at han nu n&ae;ste Gang vil gj&o-;re det Samme &streg; og de blive bedragne. Dette er i Ideen seet Maieutik, som netop tjener til at udvikle den Anden. Troens Kamp med Verden er ikke en Tanke Kamp med Tvivlen Tanke mod Tanke. Dette var Forvirringen, der tilsidst endte i Galskaben: Systemet. Troen, den Troendes Kamp med Verden er Charakteer-Kamp. Den msklige Forf&ae;ngelighed ligger i at ville _begribe.begribe, denne Forf&ae;ngelighed ikke at ville lyde som et Barn , men v&ae;re saadan et voxent Msk, der ogsaa kan begribe, og som da ikke vil lyde naar det ikke kan begribe &dvs;: som v&ae;sentligen ikke vil lyde. Den Troende er saa Charakteer-Msket, beder, Gud ubetinget lydig, fatter det som Charakteer-Opgave, at man ikke skal ville begribe. Nu kommer Conflikten. At ville troe hvad man ikke kan begribe, en saadan blind Lydighed det er jo Obscurantisme, Dumhed o: s: v:. Det vil sige Verden vil &ae;ngste den Troende ved Msk-Frygt til at blive forf&ae;ngelig, saa han ogsaa kan begribe. Her er Conflicten. Det er _OpgavenOpgaver for Charakteren. Eller paa en anden Maade. En saadan Troende er maaskee tillige en eminent begavet Aand. Verden bliver da opm&ae;rksom paa ham, og forstaaer i Grunden nok, at skulde der v&ae;re Tale om at begribe, da maatte det v&ae;re ham, der kunde. Den opfatter da hans Troes-Eenfoldighed som Ironie, raser mod ham for at gj&o-;re ham angest og bange &streg; at han saa dog skal sige: jo jeg kan begribe &dvs;: frygte Mskene mere end Gud. Saadanne og alle _lignendelignende Conflikter det er Troens. Dette er min Opfattelse. Hvad er det at troe? Det er at ville (hvad man skal, og fordi man skal): gudfrygtigt og ubetinget lydigt v&ae;rge sig mod den forf&ae;ngelige Tanke, at ville begribe, og mod den forf&ae;ngelige Indbildning, at kunne begribe. a En Definition paa Tro, det vil sige, paa det christelige Begreb af Tro. Meningen af det Ord: at Qvinden blev givet Manden til Selskab, er vistnok ikke den, at Forholdet til Qvinden blot som saadant blot var Selskabet, der er vistnok t&ae;nkt paa Sl&ae;gts-Forholdet, Afkommet, og i denne eenfoldige Forstand sagt om Qvinden hun er Selskabet og hun bringer Selskabet med sig. Hvad er i Ideen &anfbeg;Selskab&anfslut;. Det er ikke denne Forening af flere J&ae;vnaldrende, det er snarere en Eenhed, der i den inderligste Forbindelse tillige udviser _Lide forskjellige Aldere. Saaledes: Bedstefor&ae;ldre, Mand og Hustrue, B&o-;rn i de forskjellige Aldere, det er egl. Selskabet. Dette er &anfbeg;Selskabet&anfslut; og ogsaa den skj&o-;nne Eenhed. Enhver Alder for sig har en excentrisk Mulighed &streg; derfor afgiver de forskjellige Aldere Correctivet til hinanden. Hvor gavnligt er i denne Henseende ikke allerede Barne-Alderens Correctiv, at man da ikke gaaer hen og bliver reen Aand, ell. at man da ikke bliver altfor alvorlig o: s: v: Det kunde for en Psycholog _hverv&ae;re en skj&o-;n, en r&o-;rende Opgave ligesom i en Tabel at udregne og opstille de mulige Combinationer i Henseende til hvorledes den ene Livs-Alder v&ae;sentligen supplerer og afgiver Correctivet for den anden. Det er meget r&o-;rende, hvad Luther i Pr&ae;diken _paaover Evangeliet paa anden S&o-;ndag efter Paaske (&anfbeg;Jeg er den gode Hyrde&anfslut;) _udvikler,udvikler om, hvorledes den sande &g.Ch;sten ved al den Forf&o-;lgelse og Mishandling o: s: v: han lider, jo bliver ligesom ukjendelig &streg; men at &g.Ch;stus dog kjender ham og kjender ham som sin. Hvad der i samme Pr&ae;diken findes om &anfbeg;Leiesvenden&anfslut; fortjente at aftrykkes; det passer _paasaa ganske &streg; og saa er det da en Afd&o-;d der har sagt det. Det er ypperligt sagt af de la Motte om &Ae;sops Fabler: hans Foredrag har den yderste Pr&ae;cision; han opholder sig intetsteds ved Beskrivelser; han kommer strax til Sagen, og iler med hvert Ord n&ae;rmere til Enden; han kjender intet Tredie mellem det N&o-;dvendige og det Unyttige. _{anf&o-;rt af} Anf&o-;rt af Lessing i det om Fabelen&anfslut; Stl. W. 18de B. p. 242. _DetDen sidste og meest imponerende Tanke til at holde Menneskene i Ave &streg; naar det ikke frugter med de endelige Hensyn og Straffe &streg; er: Ud&o-;deligheden &streg; og dette har man gjort til et Problem, til et Noget, som skal bevises. Det er, som hvis En l&o-;ftede en _StohStok for at slaae sigende: _Nnu skal Du have en Dragt Prygl &streg; dersom det ellers er en Stok, jeg har i min Haand &streg; og derpaa &streg; istedetfor at slaae &streg; gav sig til af 3 Grunde at bevise, at det _ervar en Stok, og derpaa sagde _Amen.Amen, &dvs;: reent glemte at slaae. O, frygtelige Galimathias; men saaledes er Pr&ae;dikeforedraget. Det er dog i Grunden lige meningsl&o-;st: enten (og det gj&o-;r selv Lessinga) at anvende al sin Skarpsindighed paa at vise det Urimelige i et Under, og saa deraf (af at det er urimeligt) slutte ergo er det ikke et Under &streg; men _hvar det da et Under, hvis det var rimeligt. Eller _at(og det er Speculationens Viisdom) at anvende al sin Dybsind og Skarpsind paa at begribe Underet, paa at gj&o-;re det begribeligt, og saa sluttes ergo er det et Under, og hvorfor, fordi det er begribeligt &streg; men saa er det jo ikke noget Under. Nei, lad Underet blive hvad det er Troens Gjenstand. Men hele Ulykken er, at &g.Ch;std. i al Magelighed er _blevenblevet en Tanke-Opgave for kl&o-;gtige Hoveder og Speculanter &streg; hvilke aldeles Intet have v&ae;sentligen med &g.Ch;std. at gj&o-;re &streg; istedetfor at den er Tr&o-;st for den Lidelse, for hvilken ingen msklig Viisdom har Tr&o-;st, Tr&o-;st for Syndsbevidsthedens Qval og Smerte, og i ethvert Tilf&ae;lde kun er til for &streg; Lidende. Hvad vilde man vel d&o-;mme om et Medicaments Skjebne, hvis det, ved en besynderlig Feiltagelse, istedetfor at blive brugt af en Syg, for hvem det var bestemt, blev Gjenstand for en Chemikers Analyse, der saa udfandt at det intet L&ae;gemiddel var &streg; og blot tog forsaavidt feil, at han skulde sige: jeg er ikke syg. Det er det dybe Syndefald at man har tilladt sig at betragte og behandle &g.Ch;std. saaledes, og at Troen egl. er l&ae;ngst udd&o-;ed, Troen som paa Liv og D&o-;d _ogvilde v&ae;rge sig. Men hvad er vel denne hele nuv&ae;rende afsjelede &g.Ch;sthed. Og hvor m&ae;rkeligt er det ikke ogsaa, at derfor Missions-V&ae;senet i hele den nyere Tid f&o-;rer til Intet &streg; hvorfor? fordi &g.Ch;std. selv v&ae;sentligen ikke mere er til. Denne Bem&ae;rkning om Missionsv&ae;senet finder jeg i de &anfbeg;wolfenbuttelshe Fragmenter&anfslut;, og i den er jeg enig. a det vil da sige, ved at udgive de wolfenbuttelske Fragmenter. b At Missions-V&ae;senet nu skulde skaffe &g.Ch;std. Tilh&ae;ngere er lige saa utroligt som at en Olding havde Avlekraft. Dersom man, fraseet Guds-Forholdet, vilde sp&o-;rge mig, hvorledes jeg da opdroges til den Forfatter, jeg blev, da svarer jeg: af en Olding, hvem jeg takker meest, og af en ung Pige, hvem jeg skylder meest &streg; deraf, hvad der vel ogsaa som en Mulighed maa have ligget i mit V&ae;sen, en Eenhed af Alderdom og Ungdom, af Vinterens Strenghed og Sommerens Mildhed &streg;; den _eneF&o-;rste af dem opdrog mig ved sin &ae;dle Viisdom, den Anden ved sin elskelige Uforstand. At det er umuligt for en sand &g.Ch;sten at blive noget Stort i Verden. Eet er det jo at En ved F&o-;dselen er fE Prinds, Greve, Millionair o. D: &streg; et Andet at blive noget Stort. Det F&o-;rste lader sig vel forene med det at v&ae;re &g.Ch;sten; thi egl. er han det Store &streg; og han bliver &g.Ch;sten. Men naar man ikke er fra F&o-;dselen det Store &streg; og derimod er &g.Ch;sten: saa er det umuligt at blive noget Stort. For at blive noget Stort i Verden, maa man h&ae;nge sammen paa mangfoldig Maade med Verdsligheden, og det vil det, at man er &g.Ch;sten forhindre En i. Saaledes fandt min Fader al Opbyggelse i Mynster &streg; men min Fader var en ubetydelig Borgermand, en af de Stille i Folket, levende ukjendt. Men Mynster som er blevet noget Stort &streg; hvor ofte har han _maattemaattet gj&o-;re et uchristeligt Sving for at blive det. Naar man skal leve bem&ae;rket og saa v&ae;re &g.Ch;sten, og der er Sp&o-;rgsmaal om at blive: saa _bliverbliver man ved at v&ae;re &g.Ch;sten intet mindre end det Store i Verden. Det er _derforderfor en Sviig i Pr&ae;dikeforedraget dette: stundom bliver den &g.Ch;stne noget Stort i Verden, nyder &Ae;re og Anseelse, stundom forf&o-;lges han. Lutter L&o-;gn, fordi man ikke vil ud med Sproget, der forpligter En selv. Nei, begynder Du med at v&ae;re Intet (saa Du altsaa ikke er det Store forud, som Noget, Du ikke ved egen Str&ae;ben har naaet) og Du saa er &g.Ch;sten &streg; saa er det umuligt at blive noget Stort i Verden. Pr&ae;sterne beraabe sig derfor ogsaa altid paa det gl. Testamente &streg; som var det det N. T., og som var ikke &g.Ch;sti eget Liv, Apostlenes, samt alle hans og deres Liv lige stik imod. Men Pr&ae;sterne kluddre. Fra det N.T. tage _detde en Art Mildhed, fra det gl. en anden og det Hele bliver lutter Mildhed &streg; og Sludder. Slutningen af Luthers Pr&ae;diken over Evangeliet &anfbeg;Jeg er den gode Hyrde&anfslut; fortjente at aftrykkes, for om muligt engang at gj&o-;re en Ende paa al det Vr&o-;vl om, at _Oder skal blive lutter &g.Ch;stne, og altsaa &g.Ch;std. oph&o-;re at stride. Noget om &anfbeg;S&o-;strene paa Kinekullen&anfslut; Forf. siger i Forordet, at Ideen ikke er laant fra et Eventyr &streg; men dog hell. ikke er hans egen. Det er nu en besynderlig Redelighed og dog maaskee Uredelighed. Det er redeligt at sige, at det ikke er hans egen; det er uredeligt ikke at sige mere. Thi angav han sin Kilde og hele det n&ae;rmere Sammenh&ae;ng &streg; maaskee, _vhvo veed, maaskee baade skyldte han en Anden mere end man t&ae;nker, og maaskee havde han benyttet det Laante slet. En Pige bliver, istedetfor at gifte sig gjerrig &streg; sidder saa i Bjerget og spinder Guld &streg; det sees _e25 Aar efter paa den anden S&o-;sters S&o-;lvbryllup (det kunde for&o-;vrigt v&ae;ret _snurigtsnurrigt at _benyttetbenytte 50 Aar, for Guldbrylluppets Skyld). Og derpaa forklarer Bjergmanden: at det gj&ae;lder ikke blot om denne Pige men om saa mangen, at han saaledes fortabt i et Abstrakt (ell. _DesligeDeslige) egl. ikke lever, men blot spilder sit Liv. Ideen er altsaa den at der gives en Abstrakt-Leven som blot er at tabe Livet. Godt. Dette maa vel saa v&ae;re det Laante, dette om den Abstrakte-Leven. Hvad har saa Digteren gjort? Han har taget et enkelt Exempel, og hvilket? Gjerrighed &streg; hvor tankel&o-;st. Naar man i dybere Forstand vil belyse det Usande i den abstrakte Leven skal _manman da v&ae;lge noget i og for sig uskyldigt. Den gjerrige Piges Feil er ikke den abstrakte Leven &streg; men er Gjerrighed. Saaledes har _LivDigteren grebet et forkeert Exempel. Og derpaa udvider han, som det hedder, Exemplet til den almdl. Tanke i _Hhine Bjergmandens Ord. Men det er jo netop ikke det der blev oplyst ved Exemplet, thi Exemplet er valgt forkeert. _{Man t&ae;nke nu hele Pseudonymernes Str&ae;b} Men paa den anden Side. Vil man i Mods&ae;tning til en Abstrakt-Leven gj&o-;re det Concrete gj&ae;ldende, saa _vpasse man dog vel paa, at man ikke gaaer for vidt. Thi just det sande religieuse Liv er &streg; i Mods&ae;tning til hvad Mskene i Almdl forstaae ved Concretion og vistnok ogsaa denne Digter forstaaer derved &streg; en Abstrakt-Leven: det at lide, at &anfbeg;offres&anfslut;. Dette har Digteren slet ikke ahnet. Han har saaledes hverken fattet, hvorledes Opgaven skulde stilles rigtigt i Forhold til det Ethiske, der vil forbyde ikke blot Synden men ogsaa en Abstrakt-Leven, ei hell. i Mods&ae;tning til det Religieuse, der i en ganske anden Forstand h&ae;vder _detden abstrakte Leven. Digterens Arbeide er, categorisk seet, i enhver Henseende forqvaklet; han er confus i Kategorierne. T&ae;nk nu paa Pseudonymerne. Forvisset om, at i den _FortandForstand som de fleste Msk. &anfbeg;leve&anfslut; og leve concret, at i den Forstand af Concretion er Livet ogsaa spildt: k&ae;mpes her for at naae den berettigede Abstrakt-Leven. Dertil bruges: a) den &ae;sthetiske Excentriciteta &streg; b) og Ethikeren, dog saaledes, _dat han igjen udviser det Religieuse. Dette er Processen i hele Pseudonymernes Str&ae;ben. Men det forstaaer sig en saa storartet Str&ae;ben det er formodentlig ogsaa en Abstrakt-Leven &streg; saa er _dendet mere concret, categorisk-sluddervorrent at gribe en enkelt Tanke, at gj&o-;re det Hele forkeert, forvirre alle _{Sph&ae;rer, og}Sph&ae;rer, &streg; og saa i &anfbeg;&O-;ieblikket&anfslut; gj&o-;re Lykke som Dybsindig. Vil jeg _dtage et enkelt Exempel af Pseudonymerne, saa kunde jeg tage det _Sted,Sted i Enten &streg; Eller, hvor &Ae;sthetikeren _delerdeler Msk. i to Classer dem som arbeide for at leve, og dem som ikke beh&o-;ve det, og nu viser, at det vilde v&ae;re en Selvmodsigelse: at det skulde v&ae;re Livets Bestemmelse at arbeide for at leve, da Bestemmelsen af det at leve jo ikke kan _fremv&ae;re at frembringe Betingelsen for at leve. Her lod Digtet sig opf&o-;re. Men saa maatte Digtet tillige udvise det Religieuse. At afrunde Livet paa _{&Ae;gteskabet s}&Ae;gteskabet, gjorde Ethikeren i Enten &streg; Eller, men det hele V&ae;rk er ogsaa kun Moment i Str&ae;ben. Der burde aabenbart have v&ae;ret 3 S&o-;stre, en tredie, en christelig &anfbeg;Maria&anfslut;: saa havde Stykket muligt havt V&ae;rd. a hvis Feil just er en forkeert Leven Abstrakt, uden at det just er vitterlig Synd b ell. en &anfbeg;Anna&anfslut; (Taalmod i Forventning) for at vise det religieuse Livs Abstrakthed som det Sande. _hHer har det psychologiske Experiments Quidam store Fortjenester af at oplyse at &anfbeg;&O-;nsket&anfslut; skal bevares i Lidelse. &Ae;sthetisk excentrisk er det at forvente _phantasteriePhantasterie og at spilde Livet, saaledes d&o-;mmer det Ethiske og har Ret; men bag det Ethiske kommer saa det Religieuse frem igjen: at just det at leve (ideelt) abstrakt er at leve. Kun et Msk. har levet saaledes absolut ideelt abstrakt: Gud-Msk. O, men hvad veed disse Digtere, som saa agere dybsindige! Det er det veemodige ved at forkynde det Christelige. Man maa f&o-;rst v&ae;re streng mod sig selv. Herre Gud, man er jo ogsaa selv Kj&o-;d og Blod, vilde gjerne nyde; men christeligt er Livets Bestemmelse at lide. Og naar man saa har v&ae;ret streng og er streng mod sig selv, saa skal man igjen v&ae;re forhadt n&ae;sten forbandet af Msk. v&ae;re dem en Plage; thi de ville naturligviis ikke gjerne h&o-;re Talen om det at lide. Det var dog en Tr&o-;st, om man ved selv at lide, fik Lov til at v&ae;re mild mod Andre: ak, men det er ikke &g.Ch;std. O, Mynster, Mynster hvor fik Du Lov til at forvandle &g.Ch;std. til en saadan n&ae;sten bl&o-;dagtig Mildhed! Det er dog ogsaa vist, at det Kjendetegn har &g.Ch;stus aldrig opstillet: Orthodox &streg; ell. Heterodox &streg; men paa _Edersderes Gjerninger skulle I kjende dem. Dette l&ae;ser jeg i de wolfbl. Fragmenter etsteds. von dem Zwecke der Lehre Jesu &pgf;. 6. Slutning. Hvor staaer det i Visdommens Bog, en Tale som de Ugudelige f&o-;re om den Retf&ae;rdige overhovedet: Lasset uns den armen Gerechten uberw&a..;ltigen, lasset uns der Wittwen nicht schonen, noch f&u..;r des Alten graue Haare uns sch&a..;men. La&ss;t uns auf den Gerechten lauren, denn er ist uns verdrieslich: er giebt f&u..;r, da&ss; er Gott kenne, und nennet _sihsich Gottes Knecht oder Kind. Wohlan lasset uns sehen, ob seine Worte wahr seyn, und versuchen, wie es mit ihm ein Ende nehmen will. Denn so der Gerechte Gottes Sohn ist, so wird er sich sein _anhannehmen und ihn erretten von der Hand der _WiedersacherWidersacher. Wir _wollenwollen ihn zum schandlichen Tod verdammen; dann es wird eine Aufsicht auf ihn geschehen nach seinen Worten. Anf&o-;rt i de wolf. Fragmenter, von dem Zwecke der Lehre Jesu &pgf; 10 Slutning. Jeg erindrer ikke at have l&ae;st disse Ord; men de ere ypperlige, betegne ganske Verdens Opfattelse af den Gode. _vVerden hader ikke _dendet Gode, men er misundelig paa den Gode, vil have det udtrykt, at han dog ikke er bedre end de Andre. Det har for mig bestandigt v&ae;ret Vanskelighed med H: t: at fremstille &g.Ch;std. i dens sande Strenghed, at jeg har meent, om det ikke var saa blot for mig, og for mig, fordi jeg har syndet mere end Andre. Streng mod mig selv havde jeg saa bestandigt &o-;nsket at maatte v&ae;re desto mildere mod Andre. Men dette er dog kun en Misforstaaelse; thi allerstrengest var den jo just i den Hellige selv. Men som en &Ae;ldre i Forhold til et Barn synes at den Smule Skyld et Barn kan have er ikke v&ae;rd at tale om: saaledes har ogsaa bestandigt andre Msker forekommet mig uskyldige i Sammenligning med mig. Ogsaa saaledes seer man, at det at v&ae;re Christen er et Martyrium, er at v&ae;re offret. De andre Msker opdage snart, at den Religieuse er bundet paa en anden Maade end de, han t&o-;r ikke blive _avred, ikke skjende, ikke h&ae;vne sig, ikke gjengjelde Lige med Lige, thi han er for Gud, der strax jo kunde gj&o-;re mod ham hvad han gjorde mod en Anden. Dette benytte de Andre sig af. Ved at v&ae;re for Gud er den Religieuse, msklig talt, priisgiven til at lide enhver Kr&ae;nkelse og Uret og Tilsides&ae;ttelse og Bedragen af de Andre, der give Gud en god Dag og bl&ae;se ham et Stykke. Ja, msklig talt er det ikke saa stor en _RLidelse og Qval at v&ae;re indsat i en Straffe-Anstalt, naar man dog har Lov til at v&ae;rge sig og bruge sin msklige Klogskab ell. Kraft, som det er en Qval at v&ae;re den Religieuse i denne Verden, den Religieuse, der, ved at v&ae;re for Gud, er v&ae;rgel&o-;s, medens de Andre stikke og plage _ham.ham, og medens han dog tillige endnu _bliverbestandigt lider den Qval (fordi han er for Gud) om han nu ogsaa er god nok mod de Andre, om han virkelig gjengjelder dem alt det Onde, de gj&o-;re mod ham, med alt det Gode han kan opt&ae;nke &streg; thi hvis ikke, saa kunde jo Gud slaae Haanden af ham. Saasnart det Religieuse kommer udenfor det existentielle Pr&ae;sens, hvor det er idel Actuositet, saa bliver det strax mildere. At det bliver mildere og derved usandere, kjendes saa strax paa, at det Religieuse bliver en L&ae;re. Saasnart det bliver L&ae;re, saa haster det Religieuse ikke absolut.a I Christus er det Religieuse absolut pr&ae;sentisk; i Paulus er det allerede if&ae;rd med at blive en L&ae;re. Man t&ae;nke sig! Og med den Retning v&ae;sentligen at blive L&ae;re begynder den fuldkomne Vildfarelse fra det Religieuse &streg; og den Retning har man nu fulgt i Gud veed, hvor mange Aarhundreder. a Anm _der Der bliver saa mere og mere Sinkerie, inden jeg kan komme til at gj&o-;re det; og tilsidst (naar det Religieuse absolut er blevet L&ae;re) bliver det Hele absolut Sinkerie. Der er den christelige Definition paa _Synd:Synd, som &g.Ch;stus selv siger: den Hellig-Aand skal overbevise Verden om Synd, at den ikke har troet. Synd er ikke at troe. Saaledes er det ogsaa fremstillet i Sygdommen til D&o-;den. Der er noget Bedr&o-;veligt i at h&o-;re Mynster (som nu idag 1ste Pintsedag til Aftensang) der trods Nogen har holdt sammen med Verdsligheden &streg; nu at begynde paa den Text om den lille Hjord, som det behager min Fader at give Riget o: s: v: V&ae;sentligen er det ikke Andet end da Heiberg, Publikums Opkl&ae;kker, blev polemisk, fordi han kom i Strid med Publikum. Ogsaa var der i den samme Pr&ae;diken som en Grund-Stemning af, at han har v&ae;ret dog consequent nok til at gaae i Minoriteten paa Rigsdagen. Men Herre Gud, er det da Noget at gj&o-;re Allarm over; selv tiende og i Selskab med de st&o-;rste Navne. Nei, Mynster har dog aldrig anet hvad christelig Polemik er, han er forkjelet, og v&ae;sentlig forkjelet ved at v&ae;re Taler. Der er maaskee Intet der saaledes forkjeler og ford&ae;rver et Msk. Det strax at blive pathetisk paa en Pr&ae;dikestol &streg; istedetfor at handle i Virkeligheden &streg; og saa at det n&ae;sten er En selv og Tilh&o-;rerne som havde den Mand handlet! Ja, Plato og Socrates havde Ret: ud af Staten med Digterne og lige saa med Talerne. Overhovedet svarer da det gr&ae;ske Begreb af en Philosoph (&dvs;: vil sige en T&ae;nker i ethisk Charakteer) meget mere til Meddelelsen af det Christelige, end dette ynkelige Begreb: en Taler, en Declamator &streg; istedetfor en Executor. Endog blot saaledes er jeg Mynster et ukjert Ph&ae;nomen. At en Privatiserende _{ell. en}skulde kunne pr&ae;stere i Alvor noget Overordl: nei det maa ikke taales. Der maa udtrykkes, at det at v&ae;re en Privatiserende er Phantasterie, paa Gr&ae;ndsen til at forfalde. Kun at slutte sig til det Bestaaende er Alvor, at have en fast Ans&ae;ttelse, et Embede &streg; ellers er det jo hell. ikke Noget at v&ae;re &o-;verste Styrer. Den H&o-;itstaaendes Egoisme qua H&o-;itstaaende kr&ae;ver naturligviis, at kun det at slutte sig til det Bestaaende er Alvor. Verden hader ikke _ddet Overordentlige; o, nei, men _dendens Misundelse er med hver Den, der samtidigt vil v&ae;re den Overordentlige. At bede sig ud som man siger at gr&ae;de sig ud. Og naar Du da ganske har bedet Dig ud, da bliver der kun Eet tilbage: Amen. Thema til en _opbyggeligeopbyggelig Tale. Den Kunst at komme til Amen. Det er ikke saa let. Der synes bestandigt at v&ae;re mere at tilf&o-;ie. En Beslutning, Troens Beslutning. a Hvor n&ae;r ligger dog ikke altid just ved det h&o-;ieste Pathetiske det Comiske; man kunde jo her komme til at t&ae;nke paa Peer Degn, der engang havde kunnet hele Litaniet paa Gr&ae;sk, men nu blot kunde huske, at det sidste Ord var: Amen. For mig er der Intet at gj&o-;re og Intet at sige, selv Sproget er som forud optaget. Der ere Adskillige, der bestandigt tale om at de offre sig for en Sag, og efterhaanden faae dog en Deel til at troe det. Ganske sandt er det imidlertid ikke. Ved at offres og gj&o-;re Opoffrelser forstaae de, at den samme Sag kunde v&ae;re profitablere, men at de desuagtet holde fast ved den &streg; og vel at m&ae;rke uden paa nogen Maade at kunne oplyse, at der stod dem andre langt profitablere Udveie aabne. See, det kalder man at gj&o-;re Opoffrelser. Naar saa er, saa er mit Liv ikke Opoffrelse, thi mit Liv svarer temmelig n&o-;iagtigt til Begrebet. De Andre beholde da den relative Profit de have og nyde saa tillige Anseelse som &ae;del Selvfornegtelse: jeg maa n&o-;ies med at ansees for gal. Godt, just dette Sidste gj&o-;r Opoffrelsen, som for&o-;vrigt er paa Begrebet, complet. Alt hvad der ikke er af Tro er Synd, siger Paulus. Synd mod den Hellig-Aand bliver saaledes i en vis Forstand med Fors&ae;t at handle mod sin Overbeviisning. For&o-;vrigt er det m&ae;rkeligt nok, at naar alt hvad der ikke er af Tro er Synd, saa skulde man synes, at Alt hvad der er af Tro (subjektiv Overbeviisning) ikke er Synd. Forsaavidt blev dog i een Forstand Synd socratisk Uvidenhed &streg; dersom nemlig En kan have en saa vildfarende Overbeviisning at _{den maa tilregnes ham}hans Handling objektivt bliver Synd. Men forresten l&ae;gger Paulus (netop modsat Socrates) Accenten paa Bevidstheden. Synd er ikke Uvidenhed men er at _handlgj&o-;re hvad der ikke er af Tro. Her vilde Stridspunktet blive mell. Paulus og Socrates, at Socrates vil sige det er umuligt, at En virkelig kan have forstaaet, fattet, indseet det Gode og saa gj&o-;r det Onde; thi Beviset for, at man virkelig har fattet det Gode er jo just, at _manForstaaelsen &o-;ver den Magt over En, at man gj&o-;r det, ell. viser jo det, at man ikke gj&o-;r det, at man ikke har forstaaet det. Dette er den rene Intelectualitet, ud af hvilken Socrates ikke kommer; han faaer ikke Spatiet for Villien, ell. Spatiet, indenfor hvilket Villien kan r&o-;re sig. Som det, &ae;sthetisk vurderet, kommer an paa Kraft til at &o-;nske, Mod, Dumdristighed til at &o-;nske (derfor er Aladdin Digterens Helt, og Digteren selv er en Aladdin &streg; thi _kungiv en Anden Ringen, og han har ikke Mod til at &o-;nske) saaledes er det ethisk Maalestokken for Individualitet: Kraft til at fordre Virkelighed, _tKraft til at gj&o-;re n&ae;rv&ae;rende, Kraft til at forsmaae Phantasie-Mediet, og kun ville have Existents-Mediet. De fleste Msker have ogsaa Forestilling om det Store; men hvordan de vende og dreie det, saa underskyder der sig _enet falsk Billede, det var saadant i fjerne Tider, ell. det var Den og Den, ell. det er Den og Den &streg; men at det er En selv, at Opgaven er beregnet paa Existents det undgaaer dem. En v&ae;sentlig ethisk Individualitet gj&o-;r strax det Store til Samtidighed. Han siger &streg; til sig selv &streg; det er det jeg vil. Vel muligt, at jeg ikke naaer det, men det er det jeg vil. Kan jeg ikke strax, saa kryber jeg; kan jeg maaskee ikke i mit hele Liv drive det til mere end til krybe, saa kryber jeg hele mit Liv &streg; men Retningen er hen dertil. Han slipper det ikke, han er som en Pillegrim, der maaskee havde lovet paa Kn&ae;erne at gaae til Jerusalem &streg; og d&o-;de underveis; men i Ideen seet har han naaet det. Og saaledes maa n&o-;dvendigviis den sande ethiske _EIndividualitet naae det H&o-;ieste &streg; han maa naae det, om ikke f&o-;r saa i Evigheden. Men derfor have alle &ae;sthetiske og sandselige Msker en Angest for at leve samtidigen med en saadan ethisk Individualitet &streg; just fordi han forvandler Alt til Virkelighed: hvad han forstaaer, det gj&o-;r han. Det er gribende: Gud siger til Moses: hvorfor raaber Du saa st&ae;rkt &streg; og Moses taug. Saa himmelraabende kan Taushed v&ae;re. Dette har jeg l&ae;st i Luthers Pr&ae;diken over det Evangelium: hidtil have I ikke bedt i mit Navn, paa een af _{S&o-;ndagerne}S&o-;ndagene efter Paaske. Naar Fjendernes Antal er mange mange Gange det st&o-;rste, og n&ae;sten hver Dag bliver st&o-;rre &streg; naar Forsvarerne l&ae;ngst have seet det, og naturligviis ere fuldt og fast overbeviste om, at kun et nyt Forsvar kan frelse: og der da tr&ae;der et Msk frem som siger: I feile, det at I forsvare er Alts Tab, angrib, og om I saa blot var Een tilbage, een Angribende er nok medens Forsvarerne, hvad enten de i Tal ere Fjenderne overlegne ell. ikke, ford&ae;rve og tabe Sagen. Dersom dette ikke er at bringe et nyt Udgangspunkt, saa veed jeg ikke hvad dette overhovedet vil sige. Og saaledes forholder jeg mig til den hele bestaaende christelige Taktik. Som min Tale bestandig er om Troen, saa er ogsaa denne min hele Stilling redupliceret Troens. Thi der h&o-;rer virkelig Tro til, for at antage, at _{naar en}en Sag, der noget n&ae;r er tabt af dens Forsvarere, at den samme Sag er seierrig, naar den blot angriber istedetfor at forsvare sig. Hvad vil det sige &g.Ch;stds Historie? Det vil sige: Indbegrebet af de Undskyldninger og Udflugter og Overeenskomster, som den Portion af Mskheden, der ikke aabenbart har villet bryde med &g.Ch;std, men nok villet opretholde Skinnet af at v&ae;re &g.Ch;sten, Indbegrebet af alle disse Undskyldninger Udflugter og Overeenskomster, hvormed man bliver &g.Ch;sten uden dog just saadan ganske bogstaveligen at _blivebryde med Verden. &g.Ch;stds Historie er Tilbagegang, Svogerskab mell. Verden og &g.Ch;std. Sagen er ganske simpel. Tag det n: T: for Dig &streg; luk Din D&o-;r, tal med Gud, beed &streg; og gj&o-;r saa Du Det, som ganske simpelt og ligefrem staaer i det N.T., gj&o-;r Du det til Virkelighed ved existentielt at udtrykke det &streg; det er &g.Ch;std. Men &g.Ch;std.s Historie &streg; &anfbeg;man maa jo dog f&o-;rst vide, hvad andre oplyste &g.Ch;stne have t&ae;nkt, alvorlige, pr&o-;vede &g.Ch;stne; man maa kalde _HistorieHistoriens Erfaring til Hj&ae;lp&anfslut; aah, Herre Gud, hvor det er flaut, at h&o-;re et Msk. lapse sig saaledes, han vil have Historiens Erfaring til Hj&ae;lp for at handle som enkelt Msk. Og dern&ae;st. Alle disse Millioner af saa kaldte alvorlige, pr&o-;vede &g.Ch;stne, _{have en}har da nogen af dem ell. de alle tilsammen forstaaet Sagen bedre end Gud-Msk, bedre vidst hvad sand &g.Ch;std. er end Jesus &g.Ch;stus. Dersom En _vil vilde l&ae;re en T&ae;nkers L&ae;re at kjende og til den Ende henvendte sig til hans Tjener &streg; istedetfor til ham selv, hans Tjener, der rigtignok vidste Beskeed om Meget, hvad der angik denne T&ae;nkers Levemaade o: s: v: &streg; men netop Intet om hans L&ae;re, end sige bedre end T&ae;nkeren selv. Og saaledes med den hele l&ae;rde Theologie &streg; istedetfor at holde sig til det N.T., eenfoldigt, &dvs;:, at gj&o-;re hvad der staaer deri. Det er et meget godt Ordsprog som Conf. H: C: &O-;rsted har fortalt mig: naar en L&ae;rke vil fjerte som en Elephant, maa den revne. Og saaledes maa ogsaa hele den l&ae;rde Theologie revne, fordi den istedetfor at blive hvad den er _enet beskedent Ligegyldigt har villet v&ae;re den h&o-;ieste Viisdom. Fra een Side (den blot msklige) kunde det jo synes som var Religionen, is&ae;r &g.Ch;std. den allerfarligste Forf&o-;relse. &g.Ch;std. maa jo vide hvorledes Verden er; og nu drager og lokker den et Msk. til sig, indtil han endelig, med Forsagelse af det blot Msklige, gj&o-;r Alvor af at _vs&o-;ge f&o-;rst Guds Rige &streg; og saa veed &g.Ch;std. jo forud, at han paa Grund deraf, maa komme paatv&ae;rt med Mskene. Det hvorfor &g.Ch;std. egl. forf&o-;lges, ell. den sande &g.Ch;sten, er fordi han ikke vil v&ae;re klog, ikke klogt indrette sit Liv, saa han f&o-;rst sikkrer sig det Jordiske &streg; og saa gj&o-;r lidt for det Aandelige. Enhver L&ae;re som _&g.Ch;std.l&ae;rer at skaffe sig jordisk Fordeel vil _&g.Ch;std.Verden antage. Det er da ogsaa en _syns&o-;rgelig F&o-;lge af den reent forkeerte omvendte Betragtning som er aldeles uchristelig, den Betragtning om M&ae;ngden, at Sandheden er, hvor M&ae;ngden er, &streg; det er en s&o-;rgelig F&o-;lge deraf, at man bestandig taler, som var &g.Ch;std. blevet sandere, fordi der nu er saa mange Millioner &g.Ch;stne. Man siger, da &g.Ch;std. kom ind i Verden, da beh&o-;vedes der Mirakler, fordi der vare saa faae &g.Ch;stne; nu da der er saa mange &g.Ch;stne, &streg; da, noget n&ae;r Alle ere &g.Ch;stne &streg; nu beh&o-;ves der ikke Mirakler. Jo, jeg takker; mig synes der nu fremfor nogensinde beh&o-;ves Mirakler. Men man fastholder ikke at &g.Ch;std. er en stridende L&ae;re, er Polemik, _dat den s&ae;tter evigt Fjendskab mell. Gud og Verden &streg; og saa vender man i Betragtningen bestandigt Forholdet _omfrem, og lader den &streg; en polemisk Anskuelse &streg; seire (som der seires i Mskers temmelig tankel&o-;se Forestilling) derved, at Mange antage den. For&o-;vrigt er der for mig Noget _medmodmod hele denne Tale om, at den Gang beh&o-;vedes Mirakler, ret som var den msklige Forstand istand til nu bag efter at gjennemskue Guds Taktik, hvilket Forstanden hverken forstaaer f&o-;r ell. bagefter. Men man er forf&ae;ngelig, man vil saa gjerne begribe, ell. lade som begreb man, man vil saa gjerne fraternisere med Gud. Der skal siges ganske simpelt: der skete den Gang Mirakler; saa maa de vel have v&ae;ret forn&o-;dne &streg; men jeg indlader mig ikke paa at raisonere om, hvorledes de vare forn&o-;dne. Det er denne ulyksalige N&ae;sviished af Videnskaben mod Gud, som man kun altfor vanskeligt vil faae udryddet. Thomas a Kempis siger 3die Bog 23 Capitel, hvor Herren selv l&ae;rer En, hvorledes man skal faae Fred: 3. &anfbeg;Lad det v&ae;re Dig magtpaaliggende, hellere at udf&o-;re en Andens Villie end Din egen.&anfslut; Det har slaaet mig. Men Sagen er, hvor finder man nu _saadansaadanne Geistlige, som i hine Tider. Vilde jeg nu underkaste mig een ell. anden Geistlig, saa er jeg vis paa, han verdsliggjorde mig min hele Str&ae;ben, ved strax at skaffe mig ind i det Bestaaende, ind i &O-;ieblikket, i et Embed, i Titel o: s: v:. For&o-;vrigt er der Noget deri, som ganske tiltaler. En Tungsindig har i Almdl. en Tilb&o-;ielighed til saaledes at ville gj&o-;re sig selv umyndig &streg; thi saa er det som blev Ens Ansvar mindre; men det maa da ikke glemmes, at desto st&o-;rre bliver Ens Ansvar for, at man saaledes gjorde sig umyndig. I andre Forhold kan man see noget Lignende. En Tungsindig har i &Ae;gteskabets Forhold _Tstor Tilb&o-;ielighed til at drive det til at komme til at staae under T&o-;flen, det &o-;nsker han, han finder en Tilfredsstillelse deri. Her seer man forresten igjen, hvor n&ae;r Ironie og Tungsind kan ligge hinanden; thi en v&ae;sentlig Ironiker vilde ogsaa altid i &Ae;gteskabets Forhold staae under T&o-;flen. Fors&o-;g i den vanvittige Comik. Apostelen Paulus examineret i Theologie af en Professor i Theologien. Han gaaer naturligviis reject; thi det er, om ikke ganske sandt, saa er der dog noget sandt deri, som der staaer i de _vwolfenb: Fragmenter (von dem Zwecke _{der Lehre Jesu)}Jesu und seiner J&u..;nger &pgf; 24 Slutning): Nun aber bekennt man (i Daaben) eine Dreieinigkeit in Gott, eine Menschwerdung der anderen Person in Gott, und ein Haufen mehr andere Catechismus-Artikel dabey, worauf die ersten Christen und vielleicht die Apostel selbst zum Theil nicht w&u..;rden haben zu antworten wissen. Anvendelsen paa Daaben er det Usande, men ellers er det sandt, nemlig i Forhold til _Theologien.Theologien, ja at mangt et Catechismus-Sp&o-;rgsmaal vilde en Apostel ikke vide at svare paa. Digterne her hjemme fik hver et Exemplar af Enten &streg; Eller. Det syntes jeg var min Pligt; og nu kunde jeg gj&o-;re _det.det, thi nu er der da ikke Tale om _atmuligt paa den Maade at gj&o-;re Cotterie for en Bog &streg; thi Bogen er jo gl. dens Crisis forbi. _DeDet fik naturligviis Exemplaret fra Victor Eremita. Hvad &O-;ehlenschl&a..;ger og Winther angik da gl&ae;dede det mig meget at sende dem Exemplaret; thi dem beundrer jeg. Hvad Hertz angaaer, da var det mig ogsaa kjert, thi baade er han af Betydning og hans Existents har noget Elskv&ae;rdigt. Det kunde maaskee _v&ae;retv&ae;re ret hensigtsm&ae;ssigt, engang at l&ae;re en _LutPr&ae;diken af Luther udenad ordret &streg; og saa holde den, uden at lade sig m&ae;rke med Noget &streg; og saa see, hvor rasende Clerus vilde blive &streg; og saa sige: det er ordret en Pr&ae;diken af Luther. For en Forsigtigheds Skyld kunde man forud sikkre sig to eedsvorne Medvidere, der kunde bevidne, at det var oprindeligen Ens Hensigt &streg; at det Hele da ikke skulde falde ud til et Plagiat. NB.␣ NB. NB. Reflektere mere over og om Udgivelsen _t&o-;af de f&ae;rdige B&o-;ger t&o-;r jeg ikke, og kan jeg ikke forsvare. Det der &ae;ngster mig er min oeconomiske Bekymring for Fremtiden; det Tungsindige, at jeg skulde stille mig selv for h&o-;it; det jordiske at jeg muligt forhindrer mig selv i at faae en Embeds Ans&ae;ttelse. Nu; tvinge mig mod min Villie, det er Gud vistnok saare langt fra, jeg kan gjerne blive frie &streg; men jeg maa nok snarere ydmyget n&ae;sten angrende skamme mig ved, at jeg nu i saa lang Tid har fort&ae;ret mig selv i Tungsind og Reflexion, og saa gjerne villet have at Gud n&ae;sten skulde bruge Magt mod mig, at jeg ufrit kom til at gj&o-;re, hvad han vil have frit. Og takke Gud, ret inderligt, skal jeg dog nok, at han ikke har ladet mig slippe, men holdt mig ved den ene og samme Tanke; thi de jordiske Udflugter og _{Unskyldninger}Undskyldninger (jeg kan ikke, det er mig for h&o-;it, for meget, o: s: v: o: s: v:) det tager sig jo saa godt ud i &O-;ieblikket, is&ae;r i Selskab med Tusinder og Tusinder, som formodl. ere af samme Mening. Men i Evigheden, for Erindringen, &streg; hvis jeg d&o-;de i Morgen &streg; o Fortrydelsens Tid vil blive saa lang. At have nydt &O-;ieblikket, at have v&ae;ret klog i &O-;ieblikket lader sig ikke erindre &streg; i Evigheden, nei umuligt, det er jo Evigheden det meest Fremmede; men at have fornegtet sig selv i &O-;ieblikket det lader sig erindre i Evigheden. Ogsaa det har da h&o-;rt med til &g.Ch;sti Lidelse, at Han fra Begyndelsen ikke turde sige Apostlene sin sande Mening, at det gik l&o-;s paa, at det skulde, maatte, at det var Hans Hensigt, at det skulde gaae l&o-;s paa, at blive forfulgt, bespottet, bespyttet, korsf&ae;stet. Havde han sagt _detApostlene det strax, saa havde formodentlig ogsaa de opgivet _HaabetHam. Hvilken Taalmodighedens Lidelse! at v&ae;re &anfbeg;Sandheden&anfslut; og saa at v&ae;re i den Forlegenhed at skulle bruge et Par Mennesker, endelig langt om l&ae;nge finde et Par &streg; og saa dog maatte hj&ae;lpe efter med en lille Smule Usandhed (en Reticents) hvilken Taalmodighedens Lidelse! O, &anfbeg;Sandheden&anfslut; &streg; og &anfbeg;Mskene&anfslut; hvad passe de ogsaa for hinanden; hvilken Lidelse derfor at v&ae;re _{Sandheden! ManSandheden,}Sandheden hvilken Lidelse, ikke den at slaaes ihjel, nei en st&o-;rre, den at maatte beh&o-;ve et Par Msker og saa at maatte v&ae;re lidt usand! Man mener dog, at Christus har haft lidt Tilhold og Opmuntring hos Apostlene: ja paa det Lav, det var jo at komme fra Regnen i Tagdryppen &streg; thi i Forhold til Apostlene var om muligt Veemodet st&o-;rre, da Han elskede dem og saae, at de elskede Ham. Men Han skal bruge et Par Msker &streg; og alene dette Forhold er en fuldst&ae;ndig Lidelses-Historie; Han er som den meest Tr&ae;ngende, _hHan som er Sandheden, Han som dog &streg; ikke kan undv&ae;re et Par Msker (der altsaa n&ae;sten kunne gj&o-;re sig kostbare), Han som ikke kan undv&ae;re et Par Msker (thi ellers bliver det Hele jo til Intet, og &g.Ch;std. gaaer tilbage i sig selv igjen), og Han er Sandheden, som alle tr&ae;nge absolut til. Og hvilken Taalmodighedens Lidelse: at opdrage Apostlene, og selv, hvis vi ville tale mskligt, selv om han var blevet _utaalmodigtutaalmodig og havde t&ae;nkt: det er jo dog vel ikke _dmig der beh&o-;ver dem &streg; jo i en vis Forstand; han maa have et Par Msker. Han s&o-;ger de bedste Han kan finde, endelig finder Han de bedste &streg; og de misforstaae Ham absolut. Gud veed, om jeg dog ikke har v&ae;ret lidt for &o-;mskindet med ikke at ville have een eneste Tilh&ae;nger! Thi selv om jeg nu virkelig d&o-;de, ell. s&ae;t endog, at jeg blev slaaet ihjel for min Idee &streg; og var saaledes undgaaet den Vanskelighed med at faae Tilh&ae;ngere: det maa jo saa dog komme i en anden Generation, dersom ikke det Hele skal gaae tilbage i sig selv; og er jeg da paa nogen Maade selv for _Ggod til at lide og b&ae;re det Besv&ae;rlige i at have _{Tilh&ae;ngere.}Tilh&ae;ngere, som jo rigtignok altid mere ell. mindre forqvakle Ideen. Det er, som havde jeg blot ell. dog fortrinsviis elsket mig selv i Ideen: at mit Liv maatte udtrykke Ideen, uden at t&ae;nke paa, at skal det Sande ell. noget Sandt ind i Verden, maa det finde sig i, at meddele det til Andre, og saa finde sig i, at det just derved bliver mindre sandt, at Alle de som have det paa anden Haand, forringe det. Men skal man dog ikke elske dem saa h&o-;it, at man alligevel siger dem det ligefrem. Tag det H&o-;ieste: vilde &g.Ch;stus, som var Sandheden, absolut holdt paa slet ikke at ville uds&ae;tte Sandheden for nogen Misforstaaelse, slet ingen Accommodation indlade sig paa: saa var hele hans Liv blevet een eneste Monolog. Sagen er, at jeg har for dybt forstaaet, at Sandheden ikke vinder ved Tilh&ae;ngere, men bestandigt taber jo flere den faaer. Den yderligste Consequents deraf var mit Livs Tanke. Noget Egoistisk troer jeg dog ikke har ligget deri. For det F&o-;rste maa man bet&ae;nke mit Tungsind &streg; min Tanke at jeg er en Poeniterende. Fremdeles, at Modtanken, (om at accommodere) hidtil slet ikke er faldet mig ind. For det Tredie: hvorfor opretholder man det Skin, at Alle saadan ere &g.Ch;stne? Et saadant Skin kan kun tilintetgj&o-;res ved indirecte Polemik, og dette var min _Tanke.Tanke, derfor maatte jeg v&ae;re saa consequent, og i at v&ae;re _saaconsequent saa ubev&ae;gelig. Det &anfbeg;Bestaaende&anfslut; er overhovedet et aldeles uchristeligt Begreb. Men _atendnu latterligere er det, at h&o-;re det Bestaaende bryste sig i Sammenligning med &anfbeg;Sekterne&anfslut; &streg; da der dog er uendelig meget mere christelig Sandhed i Sekternes Vildfarelse, end i det Bestaaendes Dvaskhed og D&o-;sighed og _DTr&ae;ghed. Og endnu latterligere, at det Bestaaende beraaber sig paa det N. T. Ja, da &g.Ch;std. selv var &anfbeg;en Sekt&anfslut; (saaledes _kaldeskaldtes den jo den Gang) selv havde (og her tillige &anfbeg;Sandhedens&anfslut;) Opv&ae;kkelse: saa gjaldt det om at advare mod Sekter. Men nu har en Sekt altid det forud for det Bestaaende, at have Sandhedens Opv&ae;kkelse &dvs;: det Sande, som ligger i &anfbeg;Opv&ae;kkelse&anfslut;, selv om der, i hvad Sekten anseer for Sandhed, er Usandhed og Vildfarelse. Christus beh&o-;vede i en vis Forstand ikke at indsk&ae;rpe det som Pligt at den St&o-;rste er den Tjenende: dette ligger i den sande Overlegenheds Forhold. Naar et Msk. er et andet lidt overlegen, saa er han _Herre.Herre og hersker. Er han ham absolut overlegen, saa er han Tjenende; thi saa vil hana i Forhold til ham kun have med sit Guds-Forhold at gj&o-;re, og saa bliver han den Tjenende. Jo mindre den Anden er, jo mere bliver den Overlegne den Tjenende. Derfor kan en ydmyg Qvinde (just ved sin Ydmyghed) gj&o-;re den hende langt overlegne Mand til den Tjenende, medens han i Forhold fE til en anden, en st&ae;rkere Mand er Herre; thi her kommer Guds Forholdet ikke _reentret frem. Havde &g.Ch;stus ikke v&ae;ret Gud, saa var han hell. ikke absolut blevet den Tjenende. a (den absolut Overlegne) Det Ford&ae;rvelige og Demoraliserende i _{Dag-Presse-Meddelelse,}Dag-Presse-Meddelelse ligger maaskee endda ikke saa meget i, at den meddeler noget Falsk, som i den ford&ae;rvelige Garantie den _angiverafgiver, at der sagtens er en Slump der sige og d&o-;mme det Samme; thi Det at det staaer i et Blad er jo Garantie nok derfor. Og det Msk. frygte er desto v&ae;rre ikke Det, om de sige noget sandt ell. noget usandt, men om det skulde h&ae;nde at komme til at staae ene med en Mening. Hiin Garantie er derfor et demoraliserende Ledebaand der gj&o-;r Msk. uslere og uslere; og denne Ulykke er langt st&o-;rre end den, at Pressen meddeler Usandhed. Dag-Presse er som al Presse mere ell. mindre upersonlig Meddelelse og just beregnet paa at afgive Garantien: at der er Mange der ere af samme Mening. Dette beh&o-;ver nemlig ikke at staae i Bladet, thi det at Meddelelsen er i et Blad er Garantien. Den &anfbeg;bekymrede Sandhed&anfslut; er den Sandhed, der evig vis med sig selv at v&ae;re Sandheden, v&ae;sentligen er besk&ae;ftiget med at meddele Andre den, bekymret for at de til Deres eget Bedste maa antage den, uagtet Sandheden sandeligen ikke tr&ae;nger til dem. Her er det Dialektiske. Fuskere og Halvm&ae;nd, _dede tr&ae;nge til at meddele for selv at blive visse. Den reent intellectuelle Str&ae;ben er ene alene besk&ae;ftiget med at udfinde Sandheden. Den bekymrede Sandhed, er sikker nok i at v&ae;re Sandheden, men er bekymret for at meddelea. Dette er &g.Ch;std. Det f&o-;lger af sig selv, at saa l&ae;nge et Msk. k&ae;mper for selv at finde Sandheden, kan hans Liv ikke udtrykke den bekymrede Sandhed, thi hans Bekymring er ene og alene at finde Sandheden. Dette gj&ae;lder om min Str&ae;ben, der for en stor Deel ogsaa er reen intellectuel, men ikke har kunnet bekymre sig om at meddele Andre, fordi jeg selv var Str&ae;bende og let indsaae, hvad der kun er altfor sandt, at faae de Andre med er blot Sinkerie. At ville have de Andre med for at finde Sandhed, det r&o-;ber et Vr&o-;vlehoved. I &g.Ch;std. er Forholdet et ganske andet: af Bekymring for de Andre at ville udholde den Lidelse og Pinsel at meddele dem Sandheden. a fordi den veed, hvorledes de Andre tr&ae;nge til Sandheden. Det er en rigtig Bem&ae;rkning i _volfb.wolfb. Fragmenter (vom Zwecke Jesu und seiner J&u..;nger _{fE Sl.}&pgf; 30) at Christus brugte det Ord: Himmeriges Rige, som J&o-;derne forstode om et jordisk Rige. Der er altsaa som en Art Tvetydighed deri, da &g.Ch;stus forbandt et ganske andet Begreb dermed. Hvorledes dette _harer at forstaae har jeg viist i den f&o-;rste af de to Afhandlinger af H. H., at dette h&o-;rer med til Begrebet af _{&anfbeg;Offer&anfslut;.}&anfbeg;Offer&anfslut;, denne Dobbelthed, der just hidser Lidenskaben mod _ham.ham, da _dedet viste sig, at han forstod Sagen aandeligt. Der er egl. noget meget sandt i hvad Lessing etsteds (i Brevene til Mendelsohn) udvikler, at man egentligen ikke kan beundre det Heroiske &streg; man f&o-;ler sig fremmed derved. Det er ganske sandt. Det, hvori Beundringen insinuerer sig, hvor den saa at sige seer sit Snit, er det Lidende ved det Store; men det Heroiske har jo netop ikke det Lidende. Beundringen bliver derfor paa en Maade til Nar. Den menneskelige Beundring er Selvkjerlighed: naar det Store &streg; lider, saa kommer Beundringen ret frem. Men det Heroiske sees ikke at lide, det er st&ae;rkere end Lidelse &streg; derfor udebliver Beundringen; Msk. blive n&ae;sten kolde derved, naar det er samtidigt, og fremmede derved, naar det er et forbigangent. (Mit eget Liv kan til en vis Grad oplyse dette. Var jeg, lidende, blevet _eten Gjenstand for P&o-;belagtighedens _AngebAngreb: hvad vilde Beundringen for mig ikke have tiltaget. Men det, at jeg selv forlangte det, det st&o-;dte Mskene, de f&o-;lte sig fremmede ved noget Saadant, det gik over deres Begreb. Hvad jeg med Billighed kunde forlangt, at man skulde paaskj&o-;nne det Noble, det Uegennyttige, det Opoffrende deri &streg; nu det var dog maaskee ubilligt forlangt; thi det Hele ligger over deres Begreb, ligger for dem i Confiniet til Galskab.) Et andet Sp&o-;rgsmaal er, hvorvidt det Christelige har det Heroiske. Det benegter _jeg.jeg, og har andetsteds paaviist (fE i en Tale i Lidelsernes _Evangelium)Evangelium No VII). Vistnok har nemlig den lidende Christen Heroisme, ell. sees saaledes ikke at lide; men hans Guds-Forhold gj&o-;r, at han dog bliver seet lidende. Han strider i sidste Grund med Gud &streg; Ansvaret &streg; og der er han lidende, lidende i Frygt og B&ae;ven. Var Guds-Forholdet der ikke, saa var det Christelige det Heroiske. Dog saaledes er det Christelige ikke under det Heroiske men over _det.det, er f&o-;rst det Heroiske og saa dog igjen lidende. Men dette Dialektiske maa der passes paa, ellers vr&o-;vler man det sammen, som Pr&ae;sterne gjerne gj&o-;re, der gj&o-;r &g.Ch;std. til Klynkerie og Tuden. Den Tanke, at naae sit H&o-;ieste &streg; og saa, saa bryde absolut af, som nu for at blive ved Mit, at naae mit H&o-;ieste qua Forf. og saa absolut bryde af og aldrig s&ae;tte Pen mere til Papiret,a denne Tanke (selv om jeg kunde realisere _den,den) er ingenlunde en religieus Tanke, men _veen verdslig-stolt Tanke. Religieust er Opgaven: lidende at holde ud. At meddele Sandhed er religieust, _atfordi man anseer det for Pligt at uds&ae;tte sig for den Lidelse, som er forbunden med at forkynde det Sande. O, at t&ae;nke det er min Lyst, at producere er mig Livets Ophold; men at give _detdet fra mig, ja det _erpiner mig. Jeg seer meget _godt,godt (om end mit Tungsind maaskee gj&o-;r Alt sortere) at jeg mere og mere uds&ae;tter mig for Modstand. Det pecuniaire Offer bliver mig tungere og tungere; at meddele, for selv at l&ae;re Noget, kan der ikke v&ae;re Tale om, dertil er jeg selv for meget udviklet. Desto tydeligere maa Trangen i mig, og Pligten gj&o-;re Udslaget: at jeg ikke kan anderledes. a en Tanke, der rigtignok meget tidligt var i mig og har fulgt mig, Min Ulykke i Danmark qua Forf. var, at jeg er altfor uhyre uproportioneret. Dette gjentog R. Nielsen for mig atter og atter at han havde forstaaet. Nu skulde han da v&ae;re beh&ae;ndig. Hvad gj&o-;r han saa? Han opf&o-;rer en Slags stor Bygning ved Siden af, hvortil han benytter hele min Productivitet foruden hvad han har faaet i Overflod ved Samtaler &streg; han n&ae;sten fortier det f&o-;rste Forhold og fortier ganske det andet Forhold: og nu er Sagen om muligt endnu st&ae;rkere gaaet i Baglaas. Noget Bedrag troer jeg dog ikke finder Sted fra hans Side, at han selv skulde egl. forstaae, hvor bedragerisk denne Adf&ae;rd kunne v&ae;re. Men han synes ikke at v&ae;re istand til at fatte et v&u..;e. Held Den, der kan mene og altsaa begeistres ved den _Mening:Mening, at &g.Ch;std mere og mere har seiret fra Aarhundrede til Aarhundrede, _ogHeld Den der kan begeistres saaledes, uden engang at forstyrres af den Indvending om da den nuv&ae;rende &g.Ch;sthed er Udtrykket for, hvor langt mere &g.Ch;std. har seiret end i Begyndelsen! Ak, jeg kan kun forstaae, at &g.Ch;std. var sandest i f&o-;rste Sl&ae;gt, i Samtidigheden, blev usandere med hver Sl&ae;gt. Overhovedet kan jeg ikke forstaae Andet end at enhver Tanke (hvor Sandhed bestemmes som Inderlighed) er sandest i den, i hvem den f&o-;rst opkom, og derpaa ved den fortsatte Meddelelse bestandigt bliver mere og mere usand. At et Msk. frivilligt skulde uds&ae;tte sig for en Fare med den Tanke at han vil komme til at lide, kan Mskene da ikke begribe. De mene, at naar en uds&ae;tter sig for en Fare, da er det i den Tanke, at han skal seire. Naar da han, hvis Tanke var at han vilde komme til at lide, virkeligt kommer _til,til at lide, saa _endefaae Mskene travlt med at sige: det var hans egen Skyld, hans Overmod o: s: v:. Ogsaa denne Lidelse udviser &g.Ch;sti Liv. Den Maade det blev sagt _paa,paa: han har _svillet nedrive Templet _{i 3}og opbygge det i 3 Dage &streg; det er erindrende om det Store han har sagt om _migsig selv. Men de toge dog feil &streg; thi han nedrev virkelig Templet, hans D&o-;d paa Korset var J&o-;dedommens Undergang, han nedrev altsaa Templet just i det samme &O-;ieblik; og _ohan opbyggede det ogsaa igjen i tre Dage, thi hans Opstandelse (tredie Dagen) var jo &g.Ch;std.s Begyndelse, ell. paa den som paa Grundvolden hviler _detden christelige Tempel-Bygning. Hvad var det dog egl., der forklarer den Forandring, at de faae Dage iforveien forsagte og modl&o-;se Apostle, nu pludseligen fik Tro og Mod og Behjertethed til at vove Liv og Alt for &g.Ch;sti Skyld? Man svarer: den Hellig-Aands-Meddelelse paa Pintsefesten, og vil netop af denne Forandring bevise, at der maa ligge et Under imellem. Imidlertid maa dog ogsaa en anden Side af Sagen fremdrages. Saa l&ae;nge &g.Ch;stus var hos dem, kunde de ikke ret opgive de jordiske _{Forventninger.}Forventninger (som &g.Ch;stus siger &streg; at han maatte gaae bort, for at Aanden kunde komme). Da Han saa d&o-;de Korsets-D&o-;d og blev begravet: da blev det Alvor for dem; ethvert jordisk Haab var nu tabt &streg; og her ligger deres Gjenf&o-;delse. &g.Ch;sti h&o-;itideligste Forsikkringer om sin Lidelse og D&o-;d, det hj&ae;lper ikke, det, at det er ham der siger det, at han staaer personligt hos, just det, gj&o-;r at de ikke ret _vilkan troe det. Det maa blive Alvor. Her seer man Forskjellen mell. directe og indirecte Meddelelse; da han virkelig var d&o-;d, da var det indirecte Meddelelse. Man seer deraf, hvor urimelig den Indvending _er,er (som findes ogsaa i de wolfl. Fragm:a _(II, &pgf; 32 og 33) at Apostlene havde forandret deres Anskuelse, og f&o-;rst efter hans D&o-;d gjort ham til en Verdens-Forl&o-;ser, istedetfor at han var dem f&o-;rst en jordisk Messias. Dette er nemlig ganske sandt, men Skylden er ikke &g.Ch;sti; han havde tydeligt nok sagt dem det, men _detde kunde ikke forstaae det. Det vil sige: Aand kan kun meddeles indirecte. Saal&ae;nge han var personlig hos dem, hvor tydeligt han end sagde det, de misforstode det dog &streg; f&o-;rst da han var d&o-;d, da blev de selv Aand og forstod ham. Situationen maa til. Og saaledes gaaer det ethvert Msk. Det er Forskjellen mell. at forstaae i Mulighed (en Forstaaelse der altid er Misforstaaelse) og at forstaae i Virkelighed. Om et Msk. har fattet en nok saa opoffrende Plan, saa l&ae;nge det ikke er blevet Virkelighedens Alvor, kan _hanhan ikke sikkre sig mod, at der underskyder sig et jordisk Haab, som kunde han dog maaskee seire i denne Verden. Han er endnu ikke blevet Aand. I &anfbeg;Mulighed&anfslut; er det umuligt at blive Aand. F&o-;rst naar det bliver Virkelighed, og virkeligt ethvert jordisk Haab er tabt: saa gjenf&o-;des han til ganske sandt at forstaae, hvad han vel fra Begyndelsen havde ligesom forstaaet dog saaledes, at en Misforstaaelse slumrede deri. Saa slutter Aanden sig sammen som Aand, og har nu de rene Aands-Kr&ae;fter. Det saae maaskee lettere ud i Muligheden, men virkeligen er det blevet lettere i Virkeligheden, fordi Aanden nu er i v&ae;sentlig reen Enighed med sig selv. a vom Zwecke Jesu und seiner J&u..;nger Ogsaa det h&o-;rer med til Vr&o-;vlet som en besluttet Mand maa lide, at hvis han blot lader sig m&ae;rke med, at han en Smule &o-;mmer sig: saa forkorter man ham strax det Hele rhetorisk og siger: at naar det er hans Beslutning, saa maa han jo have den indre Tilfredsstillelse. Som var det saa let i ethvert &O-;ieblik at v&ae;re Aand; og som var det dog ikke et ganske sandt: totalt betragtet at have og fastholde sin Beslutning, om man end i et enkelt &O-;ieblik lider &streg; hvad der endog var Tilf&ae;ldet med &g.Ch;stus. Det er derfor v&ae;sentligen Misundelsen der hitter paa den Art _Indvending. Indvending, hvilken rigtignok Mskene ogsaa forv&ae;nnes til ved S&o-;ndags-Sluddren, hvor Alt er afgjort: han fattede den store Beslutning og udf&o-;rte den &streg; Amen. Det skeer i L&o-;bet af 48 Minutter. Det er rigtigt som Luther siger (i Pr&ae;dikenen over dette Evangelium) det er et st&ae;rkt Ord af Gud: saa elskede Gud Verden &streg; thi &anfbeg;Verden&anfslut; er jo Guds Afskye; men det er netop for at vise, at Ingen er udelukket, uden Den, som udelukker sig selv. Derimod er den en egen Sprogbrug af _Luther Luther: _{at Troens} Troener ikke _EnhversEnhvers Sag, hvilket er hans Overs&ae;ttelse af 2 Thess. 3, 2. Derved bestemmes letteligen Troen som en Art Genialitet. Saaledes erindrer jeg ogsaa, at Schelling i hans Forel&ae;sninger sagde det i Betydning af, at Troen er en Genialitet og citerede Luther. a cfr denne Journal p. 217 o: fl. NB. Nei, nei, jeg kan ikke, og det er jo ogsaa som en Umulighed at jeg skulde nu kunne svinge mig h&o-;iere _endog dristigere end _detda jeg var begunstiget ved at have Formue. Nei, nei naar jeg ikke har Formue, maa jeg sikkre mig ved en Embedstilling ell. paa anden Maade, hvad jeg altid har t&ae;nkt mig &streg; mere formaaer jeg ikke &dvs;: at gaae l&ae;ngere ud er for mig at friste Gud. Det er ganske sandt Alt hvad jeg har fremsat i Journalen NB10 om mig selv. Jeg beh&o-;ver en Begunstigelse for at kunne h&ae;ve mig aldeles hensynsl&o-;s. Jeg er v&ae;sentlig Digter, Genie. Det er ikke mig der styrer det Hele, ikke min Hensigt o: s: v: men jeg bruges, medens jeg er bunden i den h&o-;iere Magts Haand ved mit Tungsind og min Syndsbevidsthed. Jeg er selv som idel Reflexion &dvs;: lutter Bagl&ae;nds. Det er stridende mod Selvfornegtelsen at ville overtage det Hele ligefrem. Derfor er det det har gyset og atter gyset i mig, og trods alle mine religieuse Anstrengelser er vedblevet at gyse i mig, at tr&ae;de saaledes i Characteer af Forfatter at jeg paa nogen Maade forpligtede mig for l&ae;ngere Tid maaskee for mit hele Liv efter en bestemt Maalestok, og just i det &O-;ieblik da jeg skal til at begynde at &o-;ve mig i tillige at b&ae;re Sorg for det Oeconomiske. 1. Journalen NB11, s. 127, med den indlagte lap, NB11:124, hvortil der er henvist i NB11:123 med en indvist blyantbem&ae;rkning: &anfbeg;cfr Hoslagte&anfslut; (NB11:123.a). P&aa; lappen l&ae;ses &o-;verst: &anfbeg;ad Journalen NB11 p. 127.&anfslut;Altsaa. Som den Flod Guadalquibir _esetsteds styrter sig under Jorden og saa atter kommer frem: saaledes maa jeg nu styrte mig i _{Pseudonyminitet} Pseudonymitet, men jeg har nu tillige forstaaet, hvor jeg vil komme frem igjen med Navn. Og v&ae;sentligen bliver der saa at gj&o-;re Noget i Retning af Embedss&o-;gen og saa Reisen. 1) De tre ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger blive anonyme; det var allerede Bestemmelse. 2) &anfbeg;Sygdommen til _{D&o-;den bliver&anfslut;}D&o-;den&anfslut; bliver pseudonym og forsaavidt at l&o-;be igjennem, at mit Navn ikke staaer deri ell. Deslige. 3) De tre Skrifter: Kommer hid alle I; salig Den som ikke forarges; fra H&o-;iheden vil han drage Alle til siga blive pseudonyme. Enten alle tre i eet Bind under f&ae;lleds Titel: Ind&o-;velse i Christendom. Fors&o-;g af &streg;; ell. hver for sig. De blive at gjennemsee, at min Person ell. mit Navn ell. Deslige ikke er med, hvilket er Tilf&ae;ldet i det tredie af dem. 4) Alt hvad der hedder: Synspunktet for min Forf-Virksomhed, en Note, tre Noter,b den bev&ae;bnede Neutralitet kan der ikke v&ae;re Tanke om at udgive. Denne Productivitet bliver rigtigt pseudonym. Den er nemlig det dialektisk Sp&ae;ndende og Strammende i Forhold til L&ae;ren om Synden og Forl&o-;sningen; og der begynder jeg saa selv med Navn i simpel opbyggelig Tale. Men Eet er det naar et saadant Dialektisk bliver pseudonym, et andet naar det bliver med mit Navn, i Charakteer, som Finale for en heel Str&ae;ben. Det har forsaavidt ingen Hast med at udgive. Skulde det nemlig v&ae;re i Charakteer og som Finale maatte det skee saa snart som muligt, Noget der har piint mig frygteligt, og Noget som nu n&ae;sten faktisk 2. Journalen NB11, s. 128-129, med et indlagt l&o-;st ark p&aa; bl&aa;t papir, NB11:125. &O-;verst st&aa;r: &anfbeg;Skal skrives paa tvert i Journalen&anfslut;; Det skete ikke, hvilket SK noterer sig i det sidste afsnit i optegnelsen NB11:123. Arket har v&ae;ret foldet som indstiksm&ae;rke er bleven en Umulighed; thi idag d. 4 Juni talte jeg med Reitzel, som sagde at han ikke turde tage noget Nyt paa Forlag. Overhovedet har det Msk plaget mig forskr&ae;kkeligt med sin Misere, som formdl. dog er Overdrivelse. Det er et Idee-Slag her har staaet. I Virkelighedens Forhold _vilvilde det Hele maaskee v&ae;re en Bagatel hvad enten jeg gav det ud med Navn ell. ikke. Men i min Idealitet er det et uhyre anstrengende Problem, at jeg da for Alt, hverken usandt holder mig tilbage ell. usandt gaaer forvidt, men i Sandhed forstaaer mig selv og bliver mig selv. Frygteligt har jeg stridt og lidt. Dog Den, der saaledes som jeg f&ae;gter for dette &anfbeg;Du skal&anfslut;, han maa ogsaa lide paa dette Punkt. Men vist er det dog, at jeg stundom ikke har v&ae;ret langt fra at forcere dette Du skal paa en n&ae;sten tungsindigt-afsindig Maade. Men nu forstaaer jeg mig. Du skal, det er evigt sandt; men _detdette er ikke mindre sandt _erog er ogsaa et Du skal, Du skal forstaae med Gud Din Gr&ae;ndse, og ud over den skal Du netop ikke gaae, ell. skal Du lade v&ae;re at ville gaae. Men forbarmende Gud, hvad jeg har lidt og hvad jeg har stridt. Dog er det min Tr&o-;st, at Kjerlighedens Gud ogsaa vil lade dette tjene mig til Gode; og i en vis Forstand tr&o-;ster det mig, at jeg har holdt ud at lide dette, thi just i denne Lidelse er jeg blevet forvisset om, hvorledes jeg skal svinge. Ulykken for mig har bestandigt v&ae;ret, at det for mig er saa vanskeligt at paatage mig et Embede; mit Tungsind, som n&ae;sten er en stille Sindssvaghed er mig bestandigt til Hinder; min Syndsbevidsthed ligesaa. Dette har bestandigt hjulpet mig til at vove, thi det har forvisset mig om, at det dog ikke var Forf&ae;ngelighed o: Deslige, der bestemte mig. Men i Guds Navn jeg maa nu svinge i den Retning. Forunderligt nok forresten. Saa meget har jeg nu i Journalen NB10 og i denne Journal optegnet; men paa et l&o-;st Stykke Papir er der fulgt med, hvad jeg ikke har villet indf&o-;re i Journalen, _detDet, som jeg dog egl. ansaae for det meest Afgj&o-;rende og som ogsaa er blandt det Tidligste: og det just er Det, hvorved jeg nu ender. a cfr Hoslagte b NB. cfr denne Journal p. 157. ad Journalen NB11 p. 127. Naar &anfbeg;Fra H&o-;iheden vil han drage Alle til sig&anfslut; bliver pseudonym, saa maa jo den f&o-;rste Tale gaae ud, da den er faktisk holdt af mig i Frue Kirke. Eller ogsaa en Anm&ae;rkning saa lydende: lige saa godt strax og uforbeholdent tilstaae Sandheden. Denne Tale er et Art Plagiat. Det er en Tale, som Mag. Kierkegaard har holdt i Frue Kirke. Jeg troer, den er nogenlunde n&o-;iagtigt gjengivet, og jeg beder _Mag.Magisteren om Tilgivelse, at jeg har udgivet den; men denne Tale har v&ae;sentligen bestemt hele Skriftet &streg; saa den paa en Maade h&o-;rer med. Hr Mag. der saa tidt har maattet finde sig i at blive benyttet, vil vel sagtens ogsaa finde sig i dette. &streg; Saa kunde jeg svare, at derimod havde jeg egl. Intet, kun var Talen ved at komme i den Forbindelse, dog egl. blevet en anden. Dog maaskee gaaer den bedre ud, en saadan Sp&o-;g kunde let misforstaaes. Skal skrives paa tvert i Journalen. Dersom jeg havde Formue, vilde jeg vove mig videre ud, vel ikke for at blive slaaet ihjel, (dette er jo syndigt) men dog med den Mulighed for _&O-;ie.&O-;ie, menende, at Tiden maatte medf&o-;re at mit Liv tog et h&o-;iere Sving endnu. Nu kan jeg det ikke, og kan ikke forsvare at vove i den Stiil, der vilde give _migmit Liv et Sving, hvori jeg egl. ikke gjenkjender mig selv, medens jeg ganske gjenkjender mig selv i den Art Forf&o-;lgelse, om man saa vil, jeg har lidt; ja fra min tidligste _BardBarndom har _dettdenne Anelse v&ae;ret i min Sjel, at det vilde gaae mig saaledes, at jeg vilde i en vis Forstand blive betragtet endog med en vis H&o-;itidelighed som noget Overordl, og dog vilde man lee af mig og ansee mig for lidt gal. Nu kan jeg ikke. Nu stiller alt mit Oprindelige sig imod mig: det blot at v&ae;re Forf. i nogle Aar, det saa at s&o-;ge Embede, det at &o-;ve den Kunst at kunne bryde _af.af, saa meget mere som det, aldrig saa bestemt, som ifior, da jeg havde solgt Huset og tjent Lidt derpaa, var min Agt, nu at gj&o-;re Alvor af at bryde af (jeg leiede ikke engang V&ae;relser &streg; det gjorde jeg f&o-;rst langt henne) og reise; og Fredags-Talerne har bestandigt tiltalt mig som der at _lende. Maaskee skulde jeg have gjort det; jeg har lidt meget i 48, men jeg har ogsaa l&ae;rt meget, og havde i saa Fald neppe l&ae;rt at forstaae mig selv saaledes. Nu kan jeg ikke. Dette pludselig maaskee som jeg var if&ae;rd med at gj&o-;re det meest afgj&o-;rende Skridt, at skulde faae meget f&o-;lelige Pengetab &streg; og saa maaskee ikke engang at blive slaaet ihjel, og saa at have _forkvakletforqvaklet den hele Sag og mig selv: nei det kan jeg ikke. I mine Tanker er det at friste Gud, naar jeg, med min Forv&ae;nthed ved at have havt Formue, nu med denne nye Fare vilde vove efter en Maalestok som ikke hidtil. Dertil kommer jeg har en Mistanke til mig selv nu, som jeg ikke vilde have, hvis jeg havde Formue: om ikke denne n&ae;sten Martyr Utaalmodighed skulde h&ae;nge sammen med en anden Art Utaalmodighed, den at jeg mere &o-;mmer mig ved det ydmygende Arbeide at gj&o-;re Skridt for at s&o-;ge Ans&ae;ttelse, og det Ydmygende i alt Sligt og den hele Leveviis. Fremdeles har jeg maaskee lidt Livslede. Maaskee er det ogsaa en Overdrivelse i Retning af at udtrykke, at jeg har lidt Uret, saa jeg kunde ville, at de skulde slaae mig ihjel. Endeligen er det et stort Sp&o-;rgsmaal, om jeg, just med mine Aands-Differentser ikke netop er beregnet paa at skulle leve; thi jo mere _{videnskabelighed}Videnskabelighed og alt Sligt desto mindre svarer dertil at virke paa den Maade. Endeligen h&o-;rer dog ogsaa det med til et Menneske, ikke ganske at blive det H&o-;ieste, han havde anet &streg; Taalmodighed og Ydmyghed i denne Henseende. Men saares skal han paa dette H&o-;ieste, og det er jeg blevet, ved i Tanken at have v&ae;ret det saa n&ae;r. Altsaa gj&o-;r jeg _{[ikke] det mindsteikke det mindste}idetmindste Skridt i den Retning. a Dette er det i denne Journal (NB11) p. 129 omtalte l&o-;se Stykke Papir. Det var dog et sandt Motto om min Str&ae;ben, der findes optegnet i een af de sidste Journaler, og som bestemtes til at skulle staae paa Udgaven af de Skrifter (Ind&o-;velse i Christendom): Jeg f&o-;ler mig ikke st&ae;rk nok til at ligne Dig saaledes, at jeg d&o-;er for Dig eller Din Sag; jeg n&o-;ies med det Mindre, med tilbedende at takke Dig, at Du _d&o-;devilde d&o-;e for mig. a Et Motto, som forholder sig til de tre Skrifter: Ind&o-;velse i Christendom. Man tager fra J&o-;dedommen Alt hvad der hedder jordiske Forj&ae;ttelser, Forj&ae;ttelser for dette Liv, man l&ae;rer, at man, j&o-;disk, skal tragte derefter, og, j&o-;disk, see deri Beviset for Guds Naade, at man saaledes er riig, lykkelig gift, i jordisk Forstand _velsignet,velsignet &streg; skulde det slaae feil, saa tager man den anden Dosis: &g.Ch;stds Forj&ae;ttelser for Evigheden. Og denne Blanding det er &g.Ch;std! Man glemmer reent, at derfor er &g.Ch;stds L&o-;fte om Evigheden saa gl&o-;dende, fordi den fordrer saa fuldst&ae;ndig Forsagelse af Timeligheden; fremdeles, at &g.Ch;std. l&ae;rer, at just det at lide i Timeligheden er Kjendet paa Guds Naade. Man glemmer, at derfor var J&o-;dedommens Forestilling om Evigheden saa svag, fordi den lovede saa meget i dette Liv. Man tage Evangeliet om den rige Mand. Det manglede blot &streg; men paa den anden Side beh&o-;ver det vel at vises, for at belyse det &g.Ch;stlige &streg; at han har fuldkommet f&o-;lt sig forvisset om, at v&ae;re i Naade hos Gud &streg; og hvorfor? fordi Alt lykkedes for ham. _BDenne Bem&ae;rkning er da ogsaa Luther opm&ae;rksom paa i _EvPr&ae;dikenen over Evangeliet om den rige og fattige Mand. Sagen er, J&o-;derne og Mskene i Almdl. gj&o-;r Gud for smaalig, og ikke Aand nok. Den Svage, og den Sandselige han l&o-;nner strax, udtrykker strax Vrede og Uvillie &streg; den Overlegne han strider ikke paa den _Maade.Maade, og &anfbeg;Aand&anfslut; kan ikke stride paa den Maade. &anfbeg;Aand&anfslut; maa _udrudtrykke, at det Jordiske er det Indifferente, og udtrykke dette just derved, at den Gudfrygtige kjendes paa, at han lider; den Ugudelige paa, at Alt lykkes for ham her i Verden. Som i en fortryllet Tilstand lykkes Alt ham, han bliver tryggere og tryggere, tilsidst ganske tryg i den Indbildning at v&ae;re i Naade hos Gud, hans Yndling &streg; saa d&o-;er han, og farer til Helvede. Det er n&ae;sten, msklig talt, som var Gud for _Grusomgrusom mod den Ugudelige ved saaledes at lade Alt lykkes for ham. At forstaae &g.Ch;std. er ikke vanskeligt for Mskene; men det Vanskelige for dem er at forstaae, hvilken Grad af Selvovervindelse og Fornegtelse &g.Ch;std. fordrer. I denne Henseende hj&ae;lper den bestaaende &g.Ch;sthed, der godtgj&o-;r glimrende, at man kan v&ae;re &g.Ch;sten &streg; og tillige verdslig trods Nogen. Farligt er det at skulle s&ae;tte denne Fornegtelsens Skrue paa det &g.Ch;stlige &streg; og saa stride med Mskene, som paastaae, at de meget godt vide, hvad &g.Ch;std. er. Text til en Fredags-Pr&ae;diken Blot det Vers af Evangeliet om Tolderen og Pharis&ae;eren: men Tolderen stod langt borte for sig selv, og vovede end ikke at l&o-;fte sine &O-;ine, men sagde: Gud v&ae;re mig Synder naadig. I ere dog nu n&ae;rmere &streg; I gaae jo nu op til Alteret, om I end dog ere langt borte. Men ved Alteret er jo i en Forstand det Sted, hvor man er Gud n&ae;rmest. &anfbeg;Han gik retf&ae;rdiggjort hjem.&anfslut; Dette benyttes saa til Slutning. a Den &g.Ch;stne _erstaaer i Syndsbevidsthedens Inderlighed (og denne Inderlighed afgj&o-;r Afstanden) _Gudendnu l&ae;ngere borte &streg; og dog er han ved Alterets Fod Gud det n&ae;rmeste, det er muligt at v&ae;re. Dette langtborte og n&ae;rved, medens Pharis&ae;eren i _formastelig formastelig N&ae;rgaaenhed var n&ae;rved &streg; og langt borte. Hvorvidt kan et Msk i Forhold til det H&o-;ieste i Retning af Selvfornegtelse (hvor der altsaa ikke er Sp&o-;rgsmaal om Naturforuds&ae;tning, Genialitet, det at kunne o: s: v:) have Lov til at sige: l&ae;ngere kan jeg ikke, ell. saa langt kan jeg ikke gaae ud? Sagen er ganske simpel. Da ethvert Msk.s Liv dog maa opfattes som Str&ae;ben, og man ikke ein zwei drei kan gj&o-;re Alt: saa kan det v&ae;re aldeles sandt, og v&ae;re gudfrygtigt sandt (ja det modsatte just formasteligt) at et Msk. siger: i dette &O-;ieblik kan jeg ikke gaae l&ae;ngere ud. Men dette skal han saa tilstaae sig selv, ikke s&o-;ge at glemme det, ikke adsprede sig derfra; det skal blive en Braad, som hj&ae;lper ham videre, ved at holde ham vaagen og i Str&ae;ben. Paa Genialitetens Gebeet, Naturbestemmelsens Gebeet, paa det &Ae;sthetiskes Gebeet gj&ae;lder det: at kunne. Paa det Ethiskes Gebeet: at skulle. Derfor forholder det Ethiske sig til det Almeen-Msklige, medens det &Ae;sthetiske forholder sig til Differentsen mell. Msk og Msk. Det var en Selvmodsigelse af det Ethiske at tale om at skulle, hvis ikke ethvert Msk. var i Besiddelse af Betingelserne til at kunne, dersom han blot selv vil. I Forhold til det Ethiske er der derfor ingen Betingelser, det er den ubetingede Skullen, som ingen _DiffBetingelser taaler, fordi den ingen Betingelser foruds&ae;tter. Det &Ae;sthetiske foruds&ae;tter Betingelserne og er kun ubetinget, hvor Betingelsen ubetinget er; medens det Ethiske er ubetinget derved, at der ingen Betingelse er, og saaledes overalt ubetinget ell. ubetinget ubetinget. NB. Meget af det jeg har plaget mig selv med, om at det ikke var tilladt at v&ae;re en Digter, turde dog nok v&ae;re at see fra en anden Side som en tungsindig Fordring til mig selv at v&ae;re mere end Menneske. Jeg har havt den Begunstigelse at have Formue, derfor har jeg selv erkjendt at jeg ikke var noget Sandhedsvidne i strengere Forstand &streg; nu har jeg ikke mere den Begunstigelse: derved er Sagen ikke blevet forandret, Begunstigelse er jo ikke et plus men et minus. Jeg mener nu (hvad der fra f&o-;rste &O-;ieblik har v&ae;ret min Tanke) paa en anden Maade at maatte see at sikkre mig mit Udkomme. Det er ganske consequent. I Characteer af det Overordentlige kan jeg ikke tr&ae;de, det kan jeg ikke forsvare &streg; jeg er en Betjent og en Digter. Altsaa mit Incognito bliver dog mere ell. mindre at holde. Til min _GIndividualitets Gr&ae;ndse er jeg _kommenkommet, derfor er Striden saa vanskelig: at jeg ikke gaaer forvidt og at jeg gaaer langt nok. Dette er jeg nu af den Mening er naaet: naar jeg selv s&o-;ger Embede og gj&o-;r den f&ae;rdig liggende Productivitet pseudonym. Dog alt Dette er saa n&o-;iagtigt udviklet i Journalen NB10 til hvilken jeg atter kommer tilbage, efterat have n&ae;sten villet gaae over min Gr&ae;ndse, _medmen denne Lidelse er just Gr&ae;ndsestriden, som ethisk b&o-;r v&ae;re saa alvorlig som mulig. Jeg har fra allerf&o-;rste &O-;ieblik af, aldrig aldrig nogensinde t&ae;nkt mig at skulle v&ae;sentligen noget &O-;ieblik l&ae;nger v&ae;sentligen v&ae;re Forfatter end saa l&ae;nge som jeg havde Formue nok dertil. Det er ikke det Digteriske at leve som Lilien og Fuglen (hvilken Dumhed, naar Spidsborgerligheden bebreider &anfbeg;Digteren&anfslut; at han formeentlig gj&o-;r det &streg; istedetfor at have en N&ae;ringsvei) o, nei det er just det Sande. Men Ulykken er, at &anfbeg;Digteren&anfslut; gj&o-;r det ikke; det gj&o-;r kun Apostelen. Det Digteriske er selv paa een ell. anden Maade at have sit Udkomme og saa at pr&ae;ke, tale, digte om at leve som Lilien og Fuglen ell. som Apostelen. Spidsborgerlighedens Indvending mod det Digteriske kunde da kun forsaavidt have en Slags Skin af Ret, forsaavidt det Digteriske skal v&ae;re den rene Letsindighed. Thi det Apostoliske er at leve som Fuglen og Lilien i Henseende til Udkommet &streg; og saa v&ae;re fyldt med Tanken om det Evige, arbeidende for de evige Formaal. Det gaaer med Synderens Forhold til &g.Ch;stus som _ini Elskov med Qvindens til Manden. Det f&o-;rste er en _uhSmerte, en Lidelse &streg; thi det Qvindelige har endnu ikke hengivet sig, det har det Selviske i sig, og gyser derfor ved Tanken om Mandens Overlegenhed. Saaledes med Synderen f&o-;rst gyser han ved Tanken om, at komme den Hellige saa n&ae;r, at v&ae;re for ham hvert &O-;ieblik. Endnu er der altsaa Selviskhed i _{Synderen. Saa-}Synderen; og her ligger v&ae;sentligen Forargelsen. Saasnart han giver sig ganske hen, saa bliver det just hans saligste Tr&o-;st, at han hvert &O-;ieblik har &g.Ch;stus hos sig &streg; sin Frelser og Forsoner. De Aldere man i Henseende til Idealitet kan l&ae;re af er: Barnet, Ynglingen, den unge Pige, Oldingen &streg; af den virksomme Mand, af den travle Husmoder l&ae;rer man i denne Henseende ikke, og hvorfor ikke? fordi de v&ae;sentligen ere besk&ae;ftigede med Endelighedens Formaal. Dette beviser saaledes, at Idealiteten er et abstraktere Forhold til Virkeligheden, er Tangenten. a I en af mine aller&ae;ldste Dagb&o-;ger (f&o-;r jeg blev Candidat) staaer: &g.Ch;stus er en Tangent. Dette er en ikke uheldig Bem&ae;rkning. Hvad er en Tangent? Det er en lige Linie der ber&o-;rer Cirklen i eet eneste Punkt. Men saaledes er ogsaa _detdet Absolute det Punktuelle. Qvindens Reflexion er hende n&ae;sten altid overm&ae;gtig, derfor er det en Qvinde saa farligt at faae Reflexion. En Qvindes Reflexion vil det som oftest gaae saaledes: har hun seiret _{ell. overvund}paa eet ell. andet Punkt, overvundet sig selv saa kan hun ikke lade v&ae;re at see efter, at hun har seiret &streg; og saa snubler hun. Manden er v&ae;sentligere Charakteer; og Charakteer er endda ikke saa meget det at seire som det at bestaae efter at have seiret, at bevare sig i Charakteren. Qvindeligt holder man Noget ud, og regner saa paa &O-;ieblikket, som skal komme, da man kan puste ud. Dette &O-;ieblik er just det Farlige. Charakteer er egl. Continuerlighed. Visby slumpede i S&o-;ndags til en ikke uheldig Bem&ae;rkning. Det var Evangeliet om Nicodemus. Veiret bl&ae;ser hvorhen det vil, og Du fornemmer dets Susen. Han pr&ae;dikede nu om at man ikke skulde ville begribe, og sagde da omtrent saa: jo mere man anstrenger sig for at begribe, jo mere suser det blot En for &O-;ret. Dog Visby er ingen Kjender, han siger saadan L&o-;st og Fast, men just det er det Velgj&o-;rende ved ham som den Pr&ae;st, man stadigt skal h&o-;re. Mskligt talt seer _&g.Ch;std.det saaledes ud. Dette jordiske Liv har Sorger og Gjenvordigheder i stor M&ae;ngde (Sygdom, Armod o: s: v:) lader os hj&ae;lpe hinanden saa godt vi kunne, lovet og priset v&ae;re Den, som hitter her paa nye Midler og Veie &streg; og saa kommer &g.Ch;std, og bringer blot en ny _LAnledning til N&o-;d og _ElendighederElendighed: Sandheden &streg; at skulle lide for Sandheden. Evangeliet om den store Nadvere (2 S&o-;ndag i Trinitatis) begynder med at en af Gjesterne siger: salig Den, som kommer tilbords i Himmeriges Rige &streg; og deraf tager &g.Ch;stus Anledning til Lignelsen, der viser, at han kommer nok neppe tilbords i Himmeriges Rige. Det er, msklig talt, noget haardt. Luther selv gj&o-;r i sin Pr&ae;diken opm&ae;rksom paa det Uh&o-;flige. I samme Evangelium fremstilles da ogsaa det at gifte sig &streg; som en Undskyldning i Forhold til at lade v&ae;re at s&o-;ge Guds Rige. _EI sin Pr&ae;diken over dette Evangelium f&o-;rer Luther egl. et m&ae;rkeligt Beviis for Sjelens Ud&o-;delighed, som han dog ikke selv ret fremh&ae;ver. Han forklarer at &g.Ch;stus selv er Spisen, er Nadveren, er Maaltidet. Dersom vi nu spise af dette Maaltid, da, selv om vi d&o-;e, vi kunne dog ikke forblive i D&o-;den, thi &streg; vor Spise lever. Ellers slutter man at man lever, fordi man spiser, her sluttes at _Sman maa leve, fordi Spisen lever. Der er noget M&ae;rkeligt ved den Syllogisme. Middelalderen foer vild og troede, at det var en hellig Br&o-;de, om en Pr&ae;st giftede sig. Saa kom Luther &streg; og giftede sig Nu er det kommet saa vidt, at det ansees som en Br&o-;de, naar en Pr&ae;st ikke gifter sig. Man kan dog ikke godt _giftev&ae;re Pr&ae;st, naar man ikke er gift; Menigheden vil ingen ret Tillid have til En som _{Sj&ae;les&o-;rger}Sjeles&o-;rger o: s: v:, naar man ikke er gift. &streg; Og det siger man aabenbart i samme Forstand som man siger om en L&ae;ge, at &anfbeg;Familierne&anfslut; helst ville have en gift Mand til L&ae;ge, de frygte nemlig, at den Ugifte skal v&ae;re en liderlig Person. Altsaa i Middelalderen var Ugifthed svarende til Hellighed (dette i Begrebet, fraseet om der ogsaa var en Liderlig iblandt) nu er det at v&ae;re ugift en Mistanke om at v&ae;re en liderlig, for hvem Koner og D&o-;ttre ikke kunne v&ae;re sikkre. I Sandhed Verden er gaaet frem i Aandelighed. I Middelalderen havde man meest Tillid til den Ugifte, man meente i hans ugifte Stand at have en Garantie &streg; dette er Aandens Syllogisme. Nu har man meest Tillid til den Gifte, man mener deri at han er gift at have en Garantie for at han ikke vil forf&o-;re Ens Kone og D&o-;ttre: dette er Kj&o-;dets Syllogisme. Det er Rystende og et uhyre fort&ae;ttet Melancholie, der staaer i et eneste Ord i den f&o-;rste Afhandling af H. H. lige i Begyndelsen af Introductionen. Som _BarnBarn var han allerede en Olding. &streg; &streg; Saa levede han hen, han blev aldrig yngre. Dette n&ae;sten vanvittige Omvendte, et Barn, der aldrig blev yngre; et Barn, der allerede var Olding og aldrig blev yngre. O, frygtelige Udtryk for frygtelig Lidelse. O dog, den Forskjel er der jo dog, at naar han, hvis vi antage det, er blevet Olding saa er han ikke slet saa gammel. Thi som Olding at v&ae;re gammel som en Olding, er ikke saaledes at v&ae;re gammel som som Barn at v&ae;re gammel som en Olding. O, hvor tungt! Som jeg saa tidt har sagt om _sigmig _selv, selv: liig hiin Prindsesse i 1001 Nat frelste jeg Livet ved at fort&ae;lle &dvs;: ved at producere. At producere var mit Liv. Et uhyre Tungsind, indre Lidelser af sympathetisk Art, Alt, Alt kunde jeg magte &streg; naar jeg fik Lov at producere. Saa stormede Verden ind paa mig, Mishandling, som vilde have gjort en Anden uproductiv &streg; mig gjorde den kun mere productiv; og Alt, Alt var glemt, havde ingen Magt over mig, naar jeg blot fik Lov at producere. Og nu, nu maa jeg opgive det; jeg har ikke mere Raad dertil, jeg har ikke Raad _d til at v&ae;re flittig, endsige til at v&ae;re meget flittig! O, afsindige Collision. Men det, at jeg ikke mere har Raad, det kan gj&o-;re mig uproductiv, thi jeg anseer det nu for min Pligt at blive uproductiv, jeg maa bruge ethiske Midler for at forhindre mig i at blive productiv. Men hvad jeg lider derunder! Mit Tungsind reiser sig mod mig, de indre Qvaler faae Liv og Magt, Verdens Mishandling og Modstand synes mig utaalelig &streg; kort jeg mangler hvad der har kunnet byde over alt Dette, jeg mangler det at producere. Tilsidst maa jeg saa, for dog at dulme lidt, tillade mig selv at producere en lille Smule. Men det bliver ikke til Noget, _dthi et st&o-;rre V&ae;rk t&o-;r jeg ikke begynde paa, og saaledes har Beroligelsen ingen Art; den egentlige Beroligelse var nemlig naar jeg gik med en stadig Productivitets j&ae;vne Fart. Hvad bryder dog Den sig om alle Indvendinger mod &g.Ch;std, Den, der i Sandhed var sig bevidst at v&ae;re en Synder, og nu oplevede _{at frelses}i Sandhed at troe paa Syndernes Forladelse i dette Navn og i denne Tro at frelses fra sin tidligere Synd. Den eneste Indvending her bliver t&ae;nkelig, vilde v&ae;re den: ja, men det var jo dog ogsaa muligt, at Du paa anden Maade kunde v&ae;re blevet frelst. Men hertil kan han ikke svare. Det er som naar En er forelsket &streg; dersom En vilde sige, ja men Du kunde maaskee ogsaa v&ae;ret blevet forelsket i en anden Pige: saa maa han svare: derpaa kan jeg ikke svare, thi _detjeg veed kun Eet, at denne er min Elskede. Saasnart en Forelsket kan svare paa den Indvending, saa er han eo ipso ikke forelsket. Og saa snart en Troende kan svare paa den Indvending, er han eo ipso ikke _fTroende. Ogsaa her sees Martyriet i at v&ae;re &g.Ch;sten. Toldere og Syndere ere jo Msker, der egl. ikke kunne gj&o-;re Gjengjeld, at elske dem er altsaa i Sandhed Kjerlighed: og dog bebreides &g.Ch;stus _derfor.derfor, altsaa han maa lide, fordi han i Sandhed er kjerlig. At elske dem, som kunne gj&o-;re Gjengjeld, Fornemme og Anseete, der udbrede Anseelse over En, det kalder Verden Kjerlighed. Relativiteterne kunne v&ae;re forskjellige; men paa een eller anden Maade maa der v&ae;re lidt Profit forbunden med Kjerligheden ellers anseer Verden den ikke for Kjerlighed og gj&o-;r den end mindre profitabel ved at straffe den som var den _enden Skyld. 1 Timoth: 5, 11 synes at stride med 14. I f&o-;rste Sted staaer, at de unge Enker, naar de af Kaadhed ops&ae;tte sig mod &g.Ch;stum, ville de giftes; paa det andet Sted: derfor vil jeg (Paulus) at de unge Enker skulle giftes. Men saa synes jo Alt i Orden, naar de selv ville. Jeg forstaaer ikke ganske dette Sted, medmindre jeg her pludselig skulde faae det meest evidente Argument mod det _Erotiske.Erotiske, saa det at ville giftes (Forelskelsen, det Erotiske) dadles og i Mods&ae;tning dertil stilles det Christelige: de skulle giftes; men vel at m&ae;rke ikke som en Eenhed af at ville og skulle, ikke som var der Harmonie mell. dette ville og skulle, men saaledes at dette skulle er den st&ae;rkeste Mods&ae;tning til dette ville. Jeg negter ikke, det har ber&o-;rt mig smerteligt, at bem&ae;rke den Maade, paa hvilken Mynster pludseligt har hittet paa at ville protegere Goldschmidt, uagtet han dog baade anseer ham for _enEn der har _havgjort stor Skade, og for en charakteerl&o-;s Person &streg; blot fordi han har angrebet visse Folk, som Mynster ikke _gynder. Det er dog ogsaa Charakteerl&o-;shed. Men saadan er det med alle herhjemme, det &O-;ieblikkelige bestemmer aldeles deres Dom. Af et saadant Tossehoved som Sibbern er blevet i de senere Aar, kunde man vente Sligt &streg; men ikke af Mynster. Det at Mynster har n&ae;vnt hans Navn og Egenskab: J&o-;de i Rigsdagen er da det Ligegyldige; thi paa den Maade at omtale gj&o-;r hverken fra ell. til. Men see til Goldschmidt, han bliver kisteglad blot fordi hans &anfbeg;Eminents&anfslut; har n&ae;vnet ham, og G. har ogsaa faaet det sagt: at Mynster er en saa eminent Stilist. Og Gud veed, hvad G. har l&ae;st af ham &streg; maaskee hans Pr&ae;dikener? Og det er den samme G., der _forhaanehidsede P&o-;belen paa _mig.mig, fordi jeg havde takket Firmaet Kts for hvad det havde sagt om Frygt og B&ae;ven! Den hele Vanskelighed med at &g.Ch;sti Gjenkomst forudsiges som n&ae;rforestaaende, og dog endnu ikke er indtraadt, forklarer jeg _somved at gj&o-;re opm&ae;rksom paa, at det er en subjektiv sand Replik. _{Det vil sige}Og saaledes maa ikke blot &g.Ch;stus sige, og dern&ae;st, hvad jo ogsaa er faktisk, Apostlene, men saaledes maa enhver sand Christen sige. Det vil sige, det er i den Grad qvalfuldt at v&ae;re den sande &g.Ch;sten, at det ikke var til at holde ud, hvis man ikke bestandigt ventede &g.Ch;sti Gjenkomst som forestaaende nu. Qvalen, Lidelsen f&o-;der en n&o-;dvendig Illusion. Man kan derfor sige omvendt, Enhver som ikke taler saaledes men anderledes, forventer &g.Ch;sti Gjenkomst om mange Aarhundreder, engang i Tiden, ell. Enhver der vel endog har travlt med at vise, at det ikke er skeet som &g.Ch;stus sagde, han er ingen sand &g.Ch;sten. Man er ingen sand Christen uden i den Pine og Qval som det er at v&ae;re sand &g.Ch;sten i denne Verden; og er man i den Pine og Qval saa er denne Illusion en N&o-;dvendighed. Tag en elskende Pige, der er skilt fra den Elskede; jo mere hun er forelsket og altsaa jo mere hun f&o-;ler Adskillelsens Smerte jo n&ae;rmere bringer denne Smerte hende Gjensynets Haab, hun haaber Gjensynet snart forestaaende, lever saa maaskee dog mange Aar, men haaber bestandigt Gjensynet n&ae;r forestaaende. Saasnart hun begynder at tale om et Gjensyn engang, om mange Aar o: s: v:, saa betyder dette, at hun ikke mere er forelsket, det betyder ordentligviis, at hun vil til at arrangere et nyt Giftermaal. O, det er saa skj&o-;nt i Sproget at &anfbeg;N&ae;ring&anfslut; er besl&ae;gtet med n&ae;r: i samme Grad som Trangen er st&o-;rre i samme Grad er N&ae;ringen n&ae;rmere, _TN&ae;ringen er i Trangen, om den end ikke er Trangen er den dog det N&ae;rmeste. Er den elskende Pige virkelig forelsket saa er Gjensynet hende n&ae;r forestaaende; er hun ikke ganske forelsket &streg; saa har det lange Udsigter med Gjensynet. Dette er den eneste Form af Polemik, som man kan bruge mod Indvendinger: at anfalde Indvenderen bag fra. Naar en Pige giver sig Mine af at v&ae;re forelsket, og siger jeg l&ae;nges efter den Elskede, efter Gjensynet med ham, men det har lange Udsigter _ikke&streg; saa disputerer man ikke med hende, men siger: tak min Pige, jeg seer heraf, at Du er ikke forelsket. Saaledes ogsaa, naar En gj&o-;r Indvendinger m: H: t: &g.Ch;sti Udsagn om den n&ae;r forestaaende Gjenkomst. Man siger ham: enten _{er du ikke}maa Du sige Dig selv ikke at v&ae;re en Troende, ell. at v&ae;re en Troende. Siger Du det f&o-;rste, saa svarer jeg: hvad kommer saa den hele Sag Dig ved, den vedkommer Dig lige saa lidet som Elskov Trediemand. Siger Du, at Du er en Troende, Du som dog gj&o-;r saadanne Indvendinger: saa siger jeg Dig, at Du ikke er Troende; _detdet beviser jeg af den Maade, paa hvilken Du taler. Der er Noget i den omvendte Syllogisme som Fenelon etsteds opstiller. Man siger: der ere saa mange falske Under, alle hedenske Religioner have ogsaa Under o: s: v: ergo er de christelige ogsaa falske. Han vender om: deraf slutter han, at de _christnechristelige Under ere saadanne. Til Grund nemlig for en saa almindelig msklig Vildfarelse maa der ligge noget Sandt; dette Underets Sandhed er det christelige Under. Saaledes har ogsaa, ni fallor, Frantz Baader, af alle Hedenskabets Incarnationer sluttet: ergo er den christelige Incarnation sand. Og deri ligger ogsaa det Sande, at _UsandhedensUsandheden er en Sandhedens _STrang, en nisus. Det er som jeg et andet Sted har gjort opm&ae;rksom paa, at det er tr&o-;steligt, at der i Sproget ere saa mange Ord, som betegne Vr&o-;vl, Sludder, Vaas o: s: v: ell. maatte man frygte, at Alt var Vaas, nu er der dog Haab om, at der er Noget, hvori der er Mening. Man kunde nemlig ogsaa af de mange Ord paa Vr&o-;vl, Vaas o: s: v: slutte ergo er Alt Vaas. Men den anden Slutning er rigtigere. &streg; Det er ikke uvittigt hvad der staaer i de wolfb. Fragmenter (vom Zwecke Jesu und seiner J&u..;nger &pgf; 54. p. 235) i Anledning af Petri Fornegtelse: de tolv Stole, paa hvilke de havde forlangt at sidde, vare nu med Eet omst&o-;dte, og Ingen forlangte mere hverken at v&ae;re ved hans h&o-;ire ell. ved hans venstre Side. Overhovedet er denne &pgf; og det F&o-;lgende af en Spotter at v&ae;re ikke uden Dristighed og Opfindsomhed. Den &anfbeg;bev&ae;bnede Neutralitet&anfslut; _{kan fo kan ma} kan, naar de tre Skrifter blive udgivet som eet (Ind&o-;velse i Christendom. et Fors&o-;g) _kgjerne udgives med som et Appendix, men naturligviis pseudonymt af samme Pseudonym. En Pseudonym er just ypperlig til at marquere et Point, en Stilling, en Position. Han er en digterisk Person. Det er altsaa ikke som naar jeg personligen siger: det er det jeg vil k&ae;mpe for &streg; som jo n&ae;sten kunde blive en Forpligtelse for hele mit _Liv.Liv, og en Forpligtelse, som ydre Omst&ae;ndigheder kunde gj&o-;re mig det umuligt at indfrie fE naar jeg bliver n&o-;d til at anvende min meeste Tid til at arbeide for at existere. Hvor langt lettere og mildere &g.Ch;std er naar den ikke er den stridende L&ae;re men Forholdet er til &g.Ch;stne, seer man jo allerede af Pastoralbrevene, hvor Paulus jo blot fremstiller en christen L&ae;rers Forhold til Medchristne. V&ae;sentligen er Opgaven og Tonearten derfor den milde formanende. Men det der maa bem&ae;rkes er deels, at den Gang i Forhold til de Faae var Alt i Orden, thi de vare vel sande &g.Ch;stne ell. dog nogenledes. Desuden var den christne Kirke selv endnu saa lille en Plantning, at den var som en Sekt i Verden, hvilket hj&ae;lper til Aarvaagenhed. Men fra det &O-;ieblik at &g.Ch;std verdsligt har seiret, og alle blive &g.Ch;stne paa den latterlige Maade som nu ved at en geistlig-verdslig &O-;vrighed vaager over, at Enhver d&o-;bes som Barn: fra det &O-;ieblik er ubetinget det polemiske Sigte at tage paa den Indbildning at vi saadan _eAlle ere &g.Ch;stne, og dette polemiske Sigte maa kun tages strengere og strengere for hvert Aarhundrede &anfbeg;den _bedsbestaaende _{&g.Ch;sthed bestaaer&anfslut;}&g.Ch;sthed&anfslut; bestaaer; thi med hvert Aarhundrede bliver Sandsebedraget st&o-;rre. Her er et Dialektisk. Det kan v&ae;re en Anf&ae;gtelse _ogmen det kan ogsaa v&ae;re sandt: at et Msk. forlanger for meget af Gud, vil v&ae;re altfor meget Aand, og saaledes i en vis Forstand ligesom _elsketelske Gud mere ell. anderledes end Gud kan tillade og vil taale det, naar han i Forhold til al sin Lidelse og Fristelse bestandigt vil hj&ae;lpes blot aandeligt. Der gives uskyldige msklige Hj&ae;lpemidler (Adspredelse, legemlig Forfriskelse o: s: v: o: s: v:) hvilke et Msk. ikke t&o-;r oversee uden at forlange for meget af Gud. Men det er et Dialektisk. Thi stundom er _{det i}det, ell. i eet Msk. er det en _dmsklig Dvaskhed, der _hell.ikke gjerne vil v&ae;re Aand, og nu strax griber til de lettere Hj&ae;lpemidler, og saa siger, at det er fordi han ikke t&o-;r fordre for meget af Gud. Men stundom kan det ogsaa v&ae;re en _oaandelig Stolthed, ell. det kan v&ae;re en oversp&ae;ndt Pusilanimitet, der virkelig fordrer for meget af Gud og af sig selv. Til den F&o-;rste maatte man sige: nei, spar Dig ikke selv, hold kun ud. Til _denden Anden: formast Dig ikke, ell. bliv ikke en Selvplager. Vist er det, mangen mangen Lidelse og Anf&ae;gtelse, der kan bl&ae;ses bort ved de msklige Hj&ae;lpemidler, kan blive n&ae;sten en Verdensbegivenhed naar den skal udholdes ell. beseires ene ved Aand. Det Anstr&ae;ngende er den uendelige Gjennemsigtighed for Gud. De msklige Hj&ae;lpemidler ere alle beregnede paa at tr&ae;kke _Opm&ae;kOpm&ae;rksomheden ud efter. Hvad er ikke i mange Maader en Hustrue fE et ypperligt Derivationsmiddel, saaledes ogsaa mechaniske Forretninger, Omgang med Andre. Men _farliefarlige ere alle disse som alle Derivationsmidler; thi det gaaer egl. l&o-;s paa Idealiteten. Idealitetens Sandhed er: hvert Msk. er det eneste _Msk.Msk &streg; men hvilken Lindring at vide, at man er een iblandt Ti, Tusinder, Millioner. Hvor let bliver tilsidst ikke Livet, &streg; n&ae;sten Ingenting. Dog som sagt, Derivations-Midlerne kunne v&ae;re forn&o-;dne. Men det forstaaer sig, den hovmodige og den pusilanime blive saa dog let igjen h&ae;ngende i det Sidste, om de aandeligt have Lov dertil. Lad os tage _den Saadan. Han siger: men naar jeg nu ubetinget vil finde mig i Alt, tilsidst maa jo dog Aanden hj&ae;lpe, ell. er Aand ikke det Absolute? Jo _vist.vist, men tag Dig iagt, Du er ikke absolut Aand. Paa den anden Side pines han bestandigt af den _{Forestilling,}Forestilling: men dersom jeg nu blot holdt ud et &O-;ieblik endnu, saa maaskee kom dog Hj&ae;lpen i det _Aandelige,Aandelige &streg; og det var dog hvad jeg _saasaa gjerne vilde. Men dertil maa svares: vistnok har Du nogen Ret, det er ikke det Priselige, at et Msk. strax siger: naar jeg blot bliver hjulpen, bliver forn&o-;iet o: s: v:, saa er det ligegyldigt om det er ved Hj&ae;lp af Aand ell. ved Derivationsmidlerne bort fra Aand; men vist er det dog, at absolut har intet Msk. Lov til at sige: jeg vil absolut kun hj&ae;lpes ved Aand; thi havde han Lov til at ville Noget absolut, saa maatte det dog blive det: at blive _hjulpen.hjulpen, og saa tage til Takke med Derivations-Midlerne. Ordentligviis kan man vistnok foreskrive Sjeles&o-;rgerne, ganske roligt at skrive Recepten i Retning af, at et Msk. skal ikke spare sig selv men holde ud at v&ae;re og at blive Aand. De egl. Aandelige ere saa sjeldne, at de passende behandles som Undtagelser. Normativet er derfor: undtagelsesviis at anprise Derivations-Midlerne, men ordentligviis at foreskrive Aands-Midlerne; thi Derivations-Midlerne bruge Mskene kun altfor frisk v&ae;k paa egen Haand. Undtagelserne ere de Syge, hvilke man foreskriver Derivations-Midlerne; de Fleste ere kun altfor Robuste, saa Operationen netop er, at faae dem lidt syge, lidt svage &streg; ved at foreskrive dem at bruge Aands-Midlerne. Med et ganske eget Eftertryk kan jeg sige de Ord af Peder: gak ud fra mig, thi jeg er et syndigt Msk. Der er noget Gyseligt deri, naar jeg seer tilbage og bet&ae;nker hvad der har v&ae;ret mig forundt, hvad jeg har formaaet &streg; og at jeg saa har v&ae;ret en Poeniterende. Mskligt talt er det n&ae;sten en opr&o-;rende Tanke &streg; og dog er det just den Tanke, der har _{l&ae;rt mig}hjulpet mig, thi havde jeg v&ae;ret et retf&ae;rdigt Msk, vilde jeg have gyset tilbage ved Tanken om, at det Hele muligen _kunnekunde v&ae;re Forf&ae;ngelighed ell. Stolthed. Vee, Vee over disse Msker, der have _&u;&u;taget &g.Ch;std. forf&ae;ngelig ved at gj&o-;re den til idel Mildhed, og i den Grad til Mildhed, at den n&ae;sten er blevet ynkelig, som havde &g.Ch;std. ikke Magt til at tage det op med den stolteste Trods selv Dj&ae;velens, men, maatte ved at v&ae;re saa mild og f&o-;ielig, luske sig til at blive antaget af Msk. Vee, vee over disse Msker, der ved Hj&ae;lp deraf have faaet deres eget Liv gjort verdsligt _qbequemt og behageligt. Vee over dem, ogsaa reent for min egen Skyld kunde jeg sige det; thi derfor maa jeg blive desto mere ilde lidt og forhadt, naar jeg skal drage Strengheden frem. Og hvilken underlig Opgave, at just jeg skal v&ae;re den Strenge, jeg der ikke er langtfra n&ae;sten at v&ae;re en tungsindig Selvplager, bestandig i Frygt og B&ae;ven, lidende ogsaa under den fuldkomne Mangel paa legemlige Kr&ae;fter og hvad deraf f&o-;lger: jeg skal v&ae;re den Strenge, jeg, der naar jeg slaaer til uundgaaeligt med hvert Slag slaaer mig selv ti Gange saa haardt som nogen Anden. Og dog, i en vis Forstand kan man sige, just derfor er Strengheden i gode H&ae;nder, under beh&o-;rig Garantie, at den ikke bliver taget forf&ae;ngeligt til selvisk Tyranniseren over Andre. Jeg er ogsaa Kj&o-;d og Blod, et Msk. der som jeg har saa meget af en Digter i sig; jeg vilde kun altfor gjerne v&ae;re fri for at sige visse Ting (og derfor har jeg den store Tilb&o-;ilighed til at lade dem ligge hen til efter min D&o-;d) &streg; men jeg skal v&ae;re den Strenge, og dog veed jeg, at kommer det ikke til at gaae ud over nogen Anden, saa over mig selv, om hvem en vis Mand allerede tidligt har sagt: der er kun En, De er grusom mod &streg; Dem selv. Men Mynster har gjort ubodelig Skade. Det Usalige er at han, der for en flygtig Betragtning og skuffende seer ud som en imponerende Hersker-Skikkelse at han i Grunden har v&ae;ret en stor Cujon. Ja, Gud give han havde v&ae;ret en Hersker. Og egentligen er det dette, der har bestukket _Migmig, at jeg l&ae;nge, l&ae;nge indbildte mig, at han var den kraftfulde Villies-Mand, Herskeren &streg; og naar man seer n&ae;rmere til, seer man: en selvkjerlig Klog, der har k&ae;mpet for at regjere, men ikke qua Hersker. Magten er det han vil have &streg; han giver Kj&o-;b hvor det beh&o-;ves, og holder sig saa klogt i Magten. Forbarmende Gud er det at regjere! Der kan siges i en vis Forstand til hans &Ae;re og Priis, at han af alle Regjeringsm&ae;nd er gaaet meest uskadt gjennem Aar 48; men denne Lovtale er en Satire over ham qua Hersker, h&o..;chstens en Lovtale over ham qua _vedverdslig Klog. Og dog holder jeg saa fast ved denne Mand; Pietet mod min _Fader,Fader er vel det Afgj&o-;rende. Men farlig kunde han egl. _blivev&ae;re blevet mig, forsaavidt jeg af Naturen har _enselv en stor Tilb&o-;ielighed til Klogskab. Og havde Styrelsen mig ikke i sine B&o-;iler, var jeg min egen Herre som ell. et Msk. msklig talt er det, var jeg derhos legemlig st&ae;rk: hvo veed, saa var jeg _n&ae;s&u;vel ogsaa blevet den Kloge. Naar man tager Evighedens Forf&ae;rdelse bort (enten evig Salighed ell. evig Fortabelse) saa bliver det i Grunden Phantasterie med at ville f&o-;lge Jesum efter. Thi kun denne Evighedens Alvor kan forpligte men ogsaa bev&ae;ge et Msk. til at vove saaledes afgj&o-;rende og forsvare at han gj&o-;r det. Men da vi nu Alle leve saadan i den Forestilling, i den Dvaskhed, at vi saadan Alle blive salige, en Skurk og den Retf&ae;rdige, Den der var af yderste Evne retf&ae;rdig og Den, der saadan pruttede lidt, Alle, Alle blive vi saadan retf&ae;rdige: ja saa har Mskene i Grunden Ret i at finde det phantastisk og latterligt at En vil _ofreoffre Alt for at f&o-;lge Jesum efter. Det nemlig hvori Alvoren ligger er det Ethiske, og tager man det Ethiske bort og gj&o-;r fE &g.Ch;stus til Idealet, og vil Nogen paa den Maade efterligne ham: det er at tage ham forf&ae;ngeligt. Det skal gj&ae;lde om Himmel og Helvede &streg; og af den Grund at ville f&o-;lge ham efter, &dvs;: for at frelses: det er Alvor. O, men hvilke Lidelser forestaaer der ikke; det er ganske vist, der vil anden Gang i Verden noget n&ae;r blive lidt lige saa forf&ae;rdeligt som i sin Tid med at indf&o-;re &g.Ch;std; thi derom er det det dreier sig. Den blev engang indf&o-;rt i Verden og seirede over de raae Lidenskaber, nu har i selve Christenheden Klogskaben og hvad dertil h&o-;rer afskaffet den, saa den atter maa indf&o-;res i Christenheden, men Kampen bliver med Klogskaben. Tale ved en stor Talers Grav. Hvis ellers nogensinde eller dog som sjeldent nogensinde var her en Opgave for en Taler &streg; men han er her nu ikke mere, hans L&ae;ber ere forstummede o: s: v:, den meest begunstigende Leilighed for den Veltalende den negtedes ham, vi staae tause ved hans Grav, &streg; og hvor gjerne vilde Den, der her skal tale, forblive taus, thi hvo kan tale ved hans Grav. O, vend endnu engang tilbage, lad endnu engang, for sidste Gang h&o-;re Din m&ae;gtige Stemme. I denne Form blev saa hans Erindring at gjengive. Pointen deri er ikke uheldig. Naar Jacob siger: som Legemet er d&o-;dt uden Aand, saa er Troen d&o-;d uden Gjerninger &streg; da kunde man snarere vende Billedet om og sige: saaledes er Gjerninger d&o-;de uden Tro; thi Tro svarer da mere til Aand og Gjerninger mere til Legeme end omvendt. Det er i Grunden meget nemt at v&ae;re &anfbeg;Samtid&anfslut; is&ae;r i Forstand af Publikum, thi saa handler man i f&o-;rste Person men bed&o-;mmer sig selv i tredie Person, som var man ikke sig selv. Man tillader sig Alt for at forhindre det _{Overordentlge}Overordentlige; lykkes det at forhindre, saa sluttes ergo var _hanDen og Den ikke det Overordl. Men det Hele Participerende som er Samtidens, hvorledes den behandlede ham, &streg; det taler Samtiden selv objektivt om. Der ligger en besynderlig Art Foragt for sig selv i paa den Maade at ville v&ae;re med i Verden; Publikum er dog egl. hvad der dybest foragter sig selv; det er dog det ynkeligste Privilegium, at v&ae;re ansvarsl&o-;s, omtrent som Vinden ell. en Hest og en Hund. De faae Medlevende, om hvem der kunde v&ae;re lidt Tale, at de kunde vurdere min Sag: de see meget godt, at jeg Intet af Det raader over, der har Realitet i &O-;ieblikket, jeg har ikke Embeder at bortgive, o: s: v: o: s: v. Paa den anden Side see netop disse meget godt, at jeg allerede nu eier et historisk Renomee som er sjeldent; men de forstaae tillige, at _dedet kan de ingen Profit have af, thi Historien tager ikke saadan udenvidere dem med: ergo, arbeide de mig endog saa smaat imod. O, den msklige Egoisme! Og saa gr&ae;der vi Alle om S&o-;ndagen, naar Pr&ae;sten gr&ae;der og pr&ae;diker om Sandheden. Der er virkelig Noget i, at man tilsidst hos Qvinder finder lidt mere Opoffrelse, det er vistnok fordi de leve mere stille og tilbagetrukkent og saaledes Idealiteten lidt n&ae;rmere, de faae ikke saa let _{Torvepriis-Maalestokken,}Torvepriis-Maalestokken som Manden, der jo strax er paaf&ae;rde i Livet. Det for Qvinden _{Frelsende, hvorfor}Frelsende (hvorfor man dog stundom endnu hos Qvinder seer Spor og Yttringer af Individualitet, Dristighed til at gribe en enkelt Tanke, og vove at holde den fast) er den Fjernhed fra Livet der forundes hende en Tidlang. Dette stillere Liv gj&o-;r at hun dog stundom lidt mere bliver sig selv end Manden, der allerede n&ae;sten som Dreng er demoraliseret ved at skulle v&ae;re som de Andre, og som Yngling end sige som Mand aldeles demoraliseres ved at vide Beskeed om: hvorledes det gaaer til i det praktiske Liv, i Virkeligheden. Just denne Viden er Ruinen. Opdrages Piger paa samme Maade: saa god Nat, hele Msksl&ae;gten. Vist er det ogsaa, at Qvindens Emancipation, der just tenderer til denne Opdragelse, er Dj&ae;velens Opfindelse. Sagen kunde da forresten let blive livsfarlig. Det angaaer hverken mere ell. mindre end at &g.Ch;std. er afskaffet i &g.Ch;stheden, og at &g.Ch;stheden nu engang ikke vil opgive Fordringen paa alligevel at v&ae;re &g.Ch;sten. Var det da om L&ae;res&ae;tninger jeg skulde stride &streg; o, den Strid bliver ikke let farlig, mindst i vor Tid, hvor Tolerantsen er saa stor, ell. hvor Indifferentisme &ae;res under Navn af Tolerance. Nei, men det i Henseende til hvilket _&g.Ch;std&g.Ch;sthed har afskaffet &g.Ch;std er: Selvfornegtelse, Forsagelse af Verden o: s: v: Om alt Sligt vil den ikke h&o-;re et Ord, og dog vil den v&ae;re &g.Ch;sten. Og _sat skulde tale derom, det kunde let blive livsfarlig; thi hvad elsker Msk dog som det Verdslige, sin Fordeel, &Ae;re, Anseelse, Selvkjerligheds Sammenhold o: s: v:. Naar han kan faae Lov til at blive i det, vil han endda nok antage &g.Ch;std. som en L&ae;re. Dog _{er skal [h]er skalskal}skal Bev&ae;gelsen, der skal gj&o-;res for at f&o-;re &g.Ch;stheden tilbage til &g.Ch;std, v&ae;re en Inderlighedens. Forholdet er som hvis en Jurist ankom til et Gods og fandt i en vis Forstand _{[at] Alt [gik]Alt gaae}Alt gaae ganske ordentlig &streg; kun havde man sat sig i Hovedet, at det var Beboernes Eiendom, ikke den naadige Herres. Hvad var saa her at gj&o-;re? Forretningen var her ikke, hverken at jage Smeden fra Sit ell. Pr&ae;sten ell. Forvalteren o: s: v: nei Enhver fik Lov at blive i Sit, kun blev der foretaget en Notarial Forretning med Alle og med Alt paa Godset, hvorved det blev vitterligt, at Godset tilh&o-;rte den _naadie naadige Herre. &g.Ch;stenheden har repeteret Parabelen om Arbeiderne i Viingaarden, der sloge Herrens _Uds&ae;ndigeUds&ae;ndinge ihjel, tilsidst ogsaa S&o-;nnen &anfbeg;thi saa er Viingaarden Vor.&anfslut; &g.Ch;sten synes man nu engang man vil v&ae;re, hvo veed, t&ae;nker man, det er maaskee dog ganske klogt. Men hvad &g.Ch;std. forpligter til i H: t: Selvfornegtelse, Forsagelse, i H: t: f&o-;rst at tragte efter Guds Rige, det vil man Intet h&o-;re om. Saa kommer der engang imellem enten En, der virkelig er en sand &g.Ch;sten, ell. dog En, der f&o-;ler saa meget for Sandheden, at han ikke l&ae;gger D&o-;lgsmaal paa, hvad der forstaaes ved en sand &g.Ch;sten. Han udraabes saa for en Forr&ae;der et odium totius christianitatis (ad modum odium generis humani, som de f&o-;rste &g.Ch;stne heed), og slaaes ihjel. Det er jo ogsaa et _{Forr&ae;derie,}Forr&ae;derie ved at v&ae;re &ae;rlig at gj&o-;re dette hele V&ae;v af L&o-;gn aabenbar. Ham slaae de altsaa ihjel. De sige som _hiinehine i Viingaarden &anfbeg;lader os dr&ae;be ham, saa er Viingaarden vor.&anfslut; Msklig talt utaknemligt er Arbeidet: f&o-;rst at tvinge sig selv til Selvfornegtelse (Herre Gud man er dog ogsaa Kj&o-;d og Blod) og saa hades, forbandes, behandles som et Umenneske fordi man gj&o-;r det. Dette er &g.Ch;std, det er denne &anfbeg;milde Sandhedsl&ae;re&anfslut; i &anfbeg;stille &O-;ieblikke&anfslut; &anfbeg;paa de hellige Steder&anfslut;! Her seer man ret Forskjellen mellem en hedensk og en christelig Betragtning. At Gud t&o-;ver med Straffen forklarer &g.Ch;std. af Guds Langmodighed og Barmhjertighed, at han vil give Synderen Tid til at omvende og forbedre sig, og saa maaskee endog fritage ham for Straffen, ell. i ethvert Fald lade den tr&ae;ffe ham i et &O-;ieblik, hvor den falder mildere paa ham, fordi han er forligt med Gud. Hedenskabet fremstiller Guds Langsomhed i _Stat straffe som en Art Grusomhed, der veed at den sildige Straf smerter v&ae;rst. Saaledes fE Plutarch i en lille Afhandling om den gudd. Strafs Langsomhed. Syndsforladelse og Forsoning betegner ikke just, at Gud eftergiver enhver Straf, men at den Lidende nu lider sin Straf paa en ganske anden Maade, fordi han veed, han er forligt med Gud. Det er en cras Misforstaaelse, at Forsoningen skulde fritage for Straffen. Nei, det Aandelige i Syndsforladelsen er, at Synderen faaer Frimodighed til at _{vide, a}turde troe, at Gud er ham naadig, skj&o-;ndt han dog lider sin Straf. Men dette er en virkelig Transubstantiation i Forhold til Straf. Det var &anfbeg;den onde Aand&anfslut;, der f&o-;rte &g.Ch;stus ud i Eensomheden for at friste ham, deraf kunde maaskee Nogen fristes til at slutte, at det altid er den onde Aand der f&o-;rer et Msk. ud i Eensomhed. Noget Sandt er der deri, men det er tillige Veien til det sande Guds-Forhold, som man jo ogsaa maa sige, at just &g.Ch;sti Fristelse i Eensomheden var hans _Udvikling.Udvikling, hvis man kan tale saaledes. Og desuden boer Gud ogsaa i en vis Forstand i Eensomheden. Men vist er det Eensomhed er det Dialektiske; og derfor bliver det Msk. sjeldent til Noget, hverken noget Godt ell. noget Ondt, det Msk, som aldrig var i Eensomhed. I _EnEensomheden er det _Absolute.Absolute, men ogsaa den absolute Fare; i Selskabet er Relativiteten og den relative _Fare.Fare, dog vel at m&ae;rke tillige den Fare, som er mere end relativ: at gaae Glip af det Absolute, aldrig opdage, at det er til, aldrig faae sit Liv bestemt i Forhold dertil, hvor langt man end er fra at v&ae;re det. Thi Sv&ae;rmeri og Hovmod er det for et Msk. at ville v&ae;re det Absolute, men Sandhed er det, at forstaae at det er Ens Maalestok, med hvilken man skal maales baade til Ydmygelse, og til Ansporelse; thi det ydmyger at see, hvor langt man er borte, men det skal ogsaa anspore og holde En vaagen i Str&ae;ben. ... Og naar een ell. anden Sorg en Smerte en Lidelse vil s&ae;tte sig fast, synes Dig saa r&ae;dsom, at det allerede er store Ting, om Du formaaer at sl&ae;be Dig med den gjennem Livet, men mere kan der da ikke v&ae;re Tale om: saa s&o-;g en Forfriskelse, see at faae et nyt Synspunkt for det Samme, thi det nye Synspunkt er at leve op. Bet&ae;nk hvad der staaer i en af vore Psalmer i den authoriserede Psalmebog: Der (i Evigheden) skal jeg Dig velsigne For Tidens Lidelser, Ei ere de at ligne Mod Saligheden der, altsaa ogsaa om denne Lidelse vil det gj&ae;lde, hvis Du ikke selv forspilder Alt, at Du endog skal velsigne Gud for den; altsaa den skal ikke blot _visesvise sig langt lettere en Gang i Evigheden, nei Du skal velsigne Gud for den. T&ae;nk paa det, det er Aandens Adspredelse og Aandens Forfriskelse. Om Lessing og Fragmenterne. Selv om man kunde tilgive Lessing Alt hvad der staaer i Fragmenterne: dette at han gjorde Angrebet anonymt (ak, og ogsaa i denne Henseende _blevblev Toneangiver for det Moderne) kan man kun i en anden Forstand_kualdrig tilgive ham, han har her aabenbart ikke v&ae;ret dialektisk nok udviklet til at vide, hvad han gjorde. Sagen er ganske simpel: mod hvad der gj&o-;r Fordring paa at v&ae;re og siger sig at have sin Styrke ved at v&ae;re Autoritet kan der umuligt f&ae;gtes anonymt, det vil sige, tillades det, saa er Alt tabt for Auctoriteten, f&o-;rend Kampen begynder, saa kan selv den st&o-;rste Dosmer gj&o-;re det af med Auctoriteten. Auctoritetens Maade at stride paa er denne: lad mig faae Dig at see, Du som taler saaledes, _tr&ae;detr&ae;d lige over for mig, Ansigt til Ansigt og gjentag saa at jeg er en Bedrager o: s: v. Det vil sige Auctoritet forholder sig til det Pathologiske. Men skulde maaskee ikke det Pathologiske ogsaa v&ae;re en Sandhed, nok saa godt som det saa kaldte Objektive. Mon Lessing ikke selv var af den Mening, at et Angreb som en Anonym kunde tillade sig mod ham, vilde v&ae;re afv&ae;bnet derved at Angriberen skulde stilles Ansigt til Ansigt med Lessing, at nemlig Angriberen saa vilde forstumme. Om &g.Ch;std. er Sandhed, &dvs;: om &g.Ch;stus er Den han siger sig, kan egl. kun afgj&o-;res i Samtidighedens Situation, der ret piner det Pathologiske frem. Vil man _dogda blot nogenlunde have en Mening derom, maa man f&o-;rst anvende al sin Phantasie for at faae dog et Indtryk af Samtidighedens Sp&ae;nding. Men i det Sted s&ae;tter ikke engang en L&ae;rd, nei n&ae;sten en Videnskab sig hen, og grunder over &streg; hvad der v&ae;sentlig er at forstaae pathologisk. Fremdeles man er nu 1800 Aar fjernede fra Samtidighedens Sp&ae;nding &streg; og man er saa godt som ganske apathisk. Men endnu mere man bliver anonyma. Det skal v&ae;re Sagen selv. Hvilken Sag? Sagen er jo med ell. mod hvad der har udgivet sig for en Autoritet og altsaa vil virke pathologisk. Naar man tager Det bort, tager man in casu ogsaa Sagen bort. Hvad vilde man _d&o-;mme,d&o-;mme om en Herredsfoged, der l&ae;ste en Ordre fra sin Amtmand ikke som en Ordre men som en Productivitet, han critisk vurderede og pr&o-;vede, og meente, at det var det han skulde gj&o-;re, og vel endog indsendte denne sin &anfbeg;velskrevne&anfslut; Critik til Amtmanden: mon han ikke vilde blive afsat som Sindssvag. Naar der er Sp&o-;rgsmaal om en Autoritet saa er det at det er en Autoritet: Sagen &streg; ergo kan der hverken strides _viobjektivt ell. anonymt derimod. Jeg skal v&ae;re samtidigt dermed, og i egen Person gaae hen til &g.Ch;stus og sige: Du er en Bedrager. a , det er en Afstand af om muligt 18000 Aar, det er den st&o-;rst mulige Qvalitets-Misforstaaelses Afstand. b Anonymt kan i det H&o-;ieste &g.Ch;std. forsvares; thi Forsvareren stiller sig jo lavere, og gj&o-;r det maaskee just for ikke at forvexles med en Apostel, en udm&ae;rket &g.Ch;sten og Deslige. Men angribes kan den ikke anonymt; thi Angriberen stiller sig jo ligeoverfor Auctoritet, der just er Personlighed. Angriberen _b&ae;rerb&ae;rer sig da saaledes ad: han siger jeg vil angribe denne Auctoritet, men ved at v&ae;re anonym har han forud afgjort Sagen og udtrykt, at denne Auctoritet ingen Auctoritet er. Det Hele er altsaa Confusion. Der gives kun eet Beviis for &g.Ch;stds _Sandhed:Sandhed og ganske rigtigt det pathologiske, naar Syndens Angest og den besv&ae;rede Samvittighed piner et Msk til at passere den _Ssmale Linie mell. Fortvivlelsen indtil Afsindighed &streg; og &g.Ch;std. Der ligger &g.Ch;std. Frygteligt at see den Letsindighed og Ligegyldighed og Tryghed med hvilken B&o-;rn opdrages: og dog er ethvert Msk. v&ae;sentligen hvad han bliver naar han er 10 Aar gl; og dog vil man finde, at n&ae;sten alle b&ae;re en Skavank fra deres Barndom, som de ikke forvinde i _dedet 70d Aar; samt at alle ulykkelige Individualiteter gjerne forholde sig til et forkeert Barndoms-Indtryk. O, veemodige Satire over Msksl&ae;gten: at Styrelsen derfor har udrustet n&ae;sten ethvert Barn saa riigt, fordi den vidste forud, hvad der forestaaer det: at skulle opdrages af &anfbeg;For&ae;ldre&anfslut; &dvs;: forkludres saavidt et Msk. formaaer det. Snurrigt nok, at jeg i de &anfbeg;tre gudelige Taler&anfslut; har tillagt Paulus det Ord som er af Peter &anfbeg;kaster al Eders Sorg paa Gud.&anfslut; B&o-;n. Af Din Haand ville vi modtage Alt. Er det &Ae;re og H&ae;der, der bydes, vi ville modtage den af Din Haand; er det _Forhaanelse,Forhaanelse og Spot, _vilvi modtage den af Din Haand. O, at vi maatte med lige Tak og Gl&ae;de modtage det Ene som det Andet; stor _ForskelForskjel er der dog ikke &streg; og for os vilde der ingen Forskjel v&ae;re, hvis vi saae ene paa det Afgj&o-;rende, at det kommer fra Dig. Maaskee forlanges det slet ikke, at Du skal lade Dig ihjelslaae for &g.Ch;std. ell. bringe mange Offre; men Du skal have budt absolut. Men saa kan jo Ingen see, om et Msk har gjort det ell. ikke? Nei, det skal han hell. ikke; medens dog maa erindres, at man af et Mskes hele Liv, naar man l&ae;gger alle ydre Data sammen, kan faae en Slags Mistanke. Dog er Du alligevel reen, saa skal Du finde Dig deri som i Dit Kors, at Du maa taale denne Misforstaaelse, som havde Du i Dit Indre ikke budt absolut &streg; det er det Mindste Du kan lide til Vederlag for, at Du ikke kom til Virkelighedens Farer. &g.Ch;stus standsede Paulus og sagde: Saul, Saul, hvi forf&o-;lger Du mig. En _almdl.almdligere Omvendelses Katastrophe er det maaskee, naar &g.Ch;stus standser et Msk og siger: Saul, Saul, hvi flyer Du mig, hvi er Du bange for mig, jeg er jo just _dinDin Frelser. Det er nemlig _SyndensGjennemgangskrisen til at blive &g.Ch;sten, at Den, der skal blive det, f&o-;rst er angest for &g.Ch;stus, om han dog forholder sig til ham. a Her paa kunde anvendes de Ord Engelen siger til Maria Magdalene ved Graven: frygt ikke &streg; Du s&o-;ger Jesum af Nazareth; thi der er virkelig f&o-;rst i Den, som s&o-;ger Jesum, en Frygt for ham, for hans Hellighed, inden Fortr&o-;stningen til hans Naade og Barmhjertighed kommer. I Luthers Pr&ae;diken over Pharis&ae;eren og Tolderen l&ae;ser jeg citeret et smukt Sted af Davids Psalmer _{40, 23}50, 23: &anfbeg;Hvo, som offrer Taksigelse, han &ae;rer mig, og det er den Vei, ad hvilken jeg vil vise ham Guds Salighed.&anfslut; saa &anfbeg;Taksigelse&anfslut; v&ae;sentligen er det Gud velbehagelige &anfbeg;Offer&anfslut;. Hvorledes det gaaer til med Presse-Nederdr&ae;gtigheden og hvorledes den virker demoraliserende &dvs;: Loven for denne Demoralisation det har jeg da seet meget n&ae;rved. Tag Goldschmidt, ell. P. L. M&o-;ller, mon nogen af dem havde personligt vovet at insultere mig ell. blot at v&ae;re uh&o-;flig, nei, i Personlighedens Situation vilde de udtrykke H&o-;flighed og endog en distingueret. Selv P. L. M. og selv i et Blad (altsaa ikke i personlig Situation) men vel at m&ae;rke i et anst&ae;ndigt Blad og med Navn under: hvor &ae;rb&o-;digt svarede han ikke, og det efter at have faaet en saadan _ArtikTiltale som min til ham i &anfbeg;F&ae;drelandet.&anfslut; Jeg sigter herved til hans Replik til mig i F&ae;drelandet. Men anonymt, og paa Foragtelighedens priviligerede Tumleplads, der vovede de det. Det var altsaa den f&o-;rste L&o-;gn; den L&o-;gn, at det var L&o-;gn, at disse Anonyme vare modige o: s: v:. Forstod den simple Mand dette Sammenh&ae;ng, vilde det neds&ae;tte dem meget hos dem; thi han troer, at saadan Karle maae da v&ae;re Satans modige, siden de have Mod til &streg; at _{skrive anon}skrive, han seer ikke n&ae;rmere og seer Feigheden. Saa l&ae;ser da Tusinder og Tusinder Bladet og de handle frisk v&ae;k &streg; enhver Kr&ae;mmersvend o: s: v: han vover personligt at insultere mig. Er det da, fordi han er v&ae;rre end G. og P. L: M:? Paa ingen Maade, men her er i den almdl. Forestilling en uhyre Forvirring, som ligger i uklare s&ae;delige Begreber. Hvis jeg vilde sp&o-;rge _{hvo er de}fE i Forhold til det at insultere mig, hvo er det, der har gjort det? saa svares: P. L. M. ell. Goldschmidt. Kr&ae;mmersvenden o: s: v: alle disse Tusinder de ere _iefter deres Mening uskyldige: de har blot l&ae;st, og tager Hensyn til hvad der har staaet i et Blad. Men just fordi de saaledes formeentligen ere uskyldige, just derfor vove de, hvad _{de de toda de tode toandre ikke}de to Fr&ae;kke _ind end ikke vovede. Ei hell. kan jeg faae Ram med ethisk Accent paa den Enkelte af disse Tusinder, thi hver is&ae;r unddrager sig med, at han er uskyldig, det er P. L: M. og G. &streg; og de ere anonyme. See heraf har jeg l&ae;rt Noget. Skulde jeg skrive en Presse-Lov, jeg veed nok hvad jeg gj&o-;r. I Forhold til Dag-Pressen ubetinget _lig- l&ae;gger jeg en stor Deel af Ansvaret over paa Subscribenterne. En Subscribent er en meget v&ae;sentlig Medskyldig. Naar man i Forhold til et Tyverie sp&o-;rger: hvo har gjort det? saa udfinder Retten den Skyldige og han straffes. I dette Forhold er det aldeles i sin Orden, at En, kun En straffes, da hele Forbrydelsen jo er begaaet ene af ham. Men i Forhold til Presse-Forbrydelse hvori ligger her det for Samfundet Farlige? fornemlig i Udbredelsen. Og dog er det paa dette Gebeet man afsindigt har opfundet at straffe det mindst Mulige endog en Sjouer, som ikke var Forf. Nei, _{en Subs}er Forbrydelsens Farlige Udbredelsen, saa er ogsaa en Subscribent _Medskyldigdens Medskyldige. Fremfor alt maatte der nu ikke taales anonym ell. falsk Subscription. Subscribenternes Navne paa ethvert Blad skulde paa det N&o-;iagtigste trykkes offentligen, og Redakteuren under store Mulcter v&ae;re forpligtet til at indestaae for Rigtigheden. Dern&ae;st skulde Subscribenterne mulcteres med Forf. Forbrydelsen bestaaer ikke saa meget i, at Peer Madsen siger noget L&o-;gn og lader det trykke, men Forbrydelsen bestaaer i, ell. er i Forhold til Udbredelsen, altsaa i Forhold til Subscription. Ergo jo st&o-;rre Subscription jo st&o-;rre Mulct. Dog vil jeg nu ikke videre udf&o-;re det her; men vist er det, her ligger en rigtig Tanke: at Presse Forbrydelse er forskjellig fra al anden Forbrydelse derved, at Udbredelsen egl. er Forbrydelsen, og at dette b&o-;r omdanne hele Lovgivningen i Forhold til Pressen. 3. Journalen NB11, s. 192, med optegnelsen NB11:174 indf&o-;rt p&aa; skr&aa;Min Ulykke ell. Det, der gj&o-;r mig mit Liv saa vanskeligt, er, at jeg er sp&ae;ndt en Toneart h&o-;iere end andre Mennesker, og hvor jeg er, hvad jeg foretager mig ikke har med det Enkelte at gj&o-;re, men altid tillige med et Princip og Idee. De Fleste t&ae;nke i det H&o-;ieste over, hvilken Pige de skulle &ae;gte: jeg maatte t&ae;nke over &Ae;gteskabet. Og saaledes i Alt. Nu gaaer det mig i Grunden lige saa. De Fleste _t&ae;nktet&ae;nke h&o-;ist over, hvilket Embede de skulle _s&o-;rges&o-;ge, nu er jeg lykkelig vel inde i hele den Anstr&ae;ngelse, i den Ideekamp, det Princip-Sp&o-;rgsmaal, hvorvidt det christeligt er i sin Orden med saakaldte christelige Embeder. Vistnok er det, det der gj&o-;r mig upopulair er endda ikke saa meget mine Skrifters Vanskelighed som min egen personlige Existeren, det at jeg ved al min Str&ae;ben ikke bliver til Noget (den endelige Teleologie) ikke tjener Penge, ikke faaer et Embede, ell. bliver Ridder, men paa enhver Maade bliver til Ingenting, ovenikj&o-;bet forhaanet. _HerDette er nu i mine Tanker egl. det Store ved mig, hvis der er noget Stort. Det koster mig ogsaa Kamp og Anstrengelse, thi ogsaa jeg er Kj&o-;d og Blod &streg; og dog er det just derfor jeg miskjendes og mishandles. Ogsaa saaledes er der en Syndens-Angest, der flyer, idetmindste til en vis Grad, &g.Ch;stus og dog forholder sig til ham. At En, der vil forts&ae;tte sin Synden, flyer &g.Ch;stus: det er da ganske i sin Orden. Men noget Andet med En, der i Syndens Angest flyer om muligt enhver Fristelse, ell. enhver Anledning til Fristelse: man skulde troe, at han ubetinget maatte s&o-;ge til &g.Ch;stus og der finde _Hvile,Hvile. Men det er ikke altid sagt, og ikke altid saa ganske lige at forstaae. I sin Angest kan han stundom v&ae;re af den Mening, at der dog gives et sikkert Sted, hvor han _ukan undgaae _{Fristelsen og h}Fristelsen; naar hans Forstand mener at have udfundet det, bliver han roligere, og Fristelsen viger virkelig. Det er nu Altsammen ganske godt, og msklig talt maatte man jo endog rose ham. Men lidt Sviig er der dog deri. Han mener (og deri ligger just Anf&ae;gtelsens Angest) at det er ham umuligt, at bestaae i Fristelsen; naar hans Forstand indestaaer ham for, at have fundet et Sted, hvor Fristelsen (der antages at komme udenfra, og just det h&o-;rer med til &anfbeg;Angesten&anfslut; og til at vise, at der dog er noget Redeligt i ham; thi kom Fristelsen fra ham selv, saa var det jo umuligt at finde noget saadant Sted) ikke kan naae ham: saa er han tryg. Men hvad vil _dettedette sige? Selv om han beder og nok saa inderlig paakalder &g.Ch;sti Navn, er &g.Ch;stus dog ikke en Frelser for ham. Han k&ae;mper selv saa godt han kan, bruger, om man saa vil, redeligt al sin Forstand for at undgaae Fristelsen, saaledes tryg undgaaer han virkelig Faren, og henf&o-;rer nu maaskee dette takkende til &g.Ch;stus. Men den Tro har han ikke, at &g.Ch;stus i Fristelsen vilde hj&ae;lpe ham til at seire over Fristelsen. Dette er een af de piinagtigste Former af Anf&ae;gtelse. Msklig talt havde Jobs Hustrue i en vis Forstand Ret. O, thi det er i Sandhed, mskligt, en meget stor Byrde mere, naar man lider saaledes, saa tillige at skulle anstrenges af den Tanke, at Gud alligevel er Kjerlighed. Det er som til at tabe Forstanden over &streg; og, mskligt, er det langt lettere at fortvivle og dermed Punktum. I Lidelser og Anf&ae;gtelser er der virkelig saadanne Combinationer, hvor, _{mskligt, talt}mskligt talt, Tanken om Gud og om at han alligevel er Kjerlighed, gj&o-;r Lidelsen langt mere anstrenget. Her gj&ae;lder det at Troen pr&o-;ves, at Kjerligheden fors&o-;ges, om man virkelig elsker Gud, virkelig ikke kan undv&ae;re ham. Msklig talt maatte en saadan Lidende og Anf&ae;gtet have Ret i at sige: det Hele vilde dog blive mig mindre qvalfuldt, naar jeg _hikke havde Guds-Forestillingen med. Enten piner _nemlig, nemlig det, at Gud den Alm&ae;gtige, som saa let kan hj&ae;lpe, at han lader En hj&ae;lpel&o-;s; eller, det piner En, denne Korsf&ae;stelse af sin Forstand, at Gud alligevel er Kjerlighed, at det er et Gode, der vederfares En. Det er, msklig talt, frygteligt saaledes, i Henseende til at have en Mening og en Smule Forstand om, hvad man dog synes at kunne have en Dom om, den egne Lidelse &streg; saaledes at blive som en Spurv ell. endnu Mindre. Det Lettende ved Fortvivlelsen er dens uforstyrrede Enighed med sig selv om, at Lidelsen er utaalelig. Det anstrengende ved Guds-Forestillingen er, at skulle forstaae, at Lidelsen ikke blot er til at udholde, men er _enet Gode, en Gave af en Kjerlighedens Gud. Tag dette! Naar et Msk. tilf&o-;ier et andet Msk en Lidelse, og han da selv vil v&ae;re den Grusomme, der siger: det er Grusomhed, &streg; deri er Lindring. Men naar han, der tilf&o-;ier En Lidelsen, siger: det er en Velgjerning &streg; det er jo til at tabe Forstanden over, mskligt talt. Dog er dette kun en Anf&ae;gtelse, der kan v&ae;re frygtelig nok, saa l&ae;nge den staaer paa. Men saligt at holde ud med Gud. I f&o-;rste Lectie gj&ae;lder det blot om strax at gribe Guds-Forestillingen, saa faaer man Lindring. I anden Lectie (og her ligger egl. Anf&ae;gtelsen) er det som var det Guds-Forestillingen selv, der for&o-;gede En Qualen. Her gj&ae;lder det, troende at holde ud. Slipper Du ikke Gud, ender det dog med, at Du saligt samstemmer med Gud i, at denne Lidelse var en Velgjerning. Thi Ret vil Gud have, ubetinget; o, men Salighedens H&o-;ieste er just ogsaa, jo mere ubetinget Gud faaer og gives Ret just i hvad der, mskligt talt, syntes at v&ae;re n&ae;sten som en Indvending mod ham. Gud vil ubetinget troes; men Han, den Uendelige, kan ikke Andet end skrue Troens Priis uendelig op. O, men saligt, at troe; saligere i samme Grad, som Prisen bliver h&o-;iere. Tro ikke at Troen taber, naar Du maa kj&o-;be den dyrt: jo _dyberedyrere Du kj&o-;ber den, jo saligere. Veemodigt, besk&ae;mmende, at have, hvis det var muligt, kj&o-;bt det _H&o-;esteH&o-;ieste for en ringe for Spot-Priis: saligt at have kj&o-;bt det til den h&o-;ieste Priis. Selv en Elskende taler jo _saaledes:saaledes, han er ikke glad ved at have kj&o-;bt den Elskede for godt Kj&o-;b, jo dyrere han har kj&o-;bt, jo gladere er han, just Prisen er Gl&ae;den. Dog er i _ForhodForhold til Elskov den Mislighed mulig, at tilsidst n&ae;sten Prisen kunde interessere ham mere end den Elskede; men dette er umuligt i Forhold til Troen. Noget Lignende var vistnok Lessings Mening med de Ord: at han vilde v&ae;lge den venstre Haand, den bestandige Str&ae;ben. Men Uret havde han dog, forsaavidt det er lidt for erotisk, og smager lidt for meget af det, ogsaa i Forhold til Sandhed, at ville ansee Prisen for mere v&ae;rd end Sandheden. Men dette er egl. en Art Selviskhed, og kan let blive en farlig, ja en formastelig Afvei. Vi tale vistnok i &g.Ch;stheden om en _aabenbartaabenbaret Gud, men for hvor Mange er han ikke endnu en skjult og forborgen Gud? En noget lignende Bem&ae;rkning har jeg l&ae;st hos _Terstegen.Terstegen, dog ikke saaledes redigeret, men: at hidtil Gud havde v&ae;ret skjult for ham, og at deraf forklarede han sig, at han hidtil ikke havde elsket Gud ganske _anderledes.anderledes; saaledes ell. noget Lignende er det hos Terstegen. 1 Joh: 2, 21 skulde v&ae;re Loven for &g.Ch;stds Forkyndelse i &g.Ch;sthed: jeg skrev ikke til Eder, fordi I ikke vide Sandheden (det er i Forhold til Hedninger) men fordi I vide den. Alt dette _{Verdenhistoriske}Verdenshistoriske, og Grundene, og Beviserne for &g.Ch;stds Sandhed maa bort; der er kun eet Beviis: Troens. Dersom jeg virkelig har en Overbeviisning (og dette er jo en Inderlighedens Bestemmelse i Retning af Aand) saa er min Overbeviisning mig selv altid h&o-;iere end Grundene, Overbeviisningen er egl. det, som b&ae;rer Grundene, ikke Grundene Det, som b&ae;rer Overbeviisningen. I denne Henseende har &Ae;sthetikeren i Enten &streg; Eller paa sin Viis Ret, naar han i eet af Diapsalmata siger: at _GrundenGrunde er noget besynderligt Noget, naar jeg ikke har Lidenskab seer jeg stolt ned paa Grundene, og naar jeg har Lidenskab, svulmer Grundene op til det Uhyre. Det han taler om, og som han kalder Lidenskab, er det Lidenskabelige, det _Inderlige:Inderlige, hvad just en Overbeviisning er. Saa lidet som en Hane kan l&ae;gge &Ae;g, h&o-;chstens Vind&ae;g; saa lidet kan &anfbeg;Grunde&anfslut;, og bleve de end nok saa l&ae;nge ved at omgaaes hinanden, _f&o-;deavle ell. f&o-;de en Overbeviisning. En Overbeviisning kommer andetstedsfra. Det er hvad jeg etsteds i nogle Problemer, som ere skrevne paa et Ark Papir, der er kl&ae;bet paa Pap, har meent med det Problem: om Forskjellen mell. en pathetisk og dialektisk Overgang. Forholdet kan da umuligt blive dette, at man holder sin Overbeviisning bag ved, og derimod rykker frem med Grundene. Nei, Ens Overbeviisning, ell. _d det at det er Ens Overbeviisning, at det er min, Din Overbeviisning (det Personlige) det er det Afgj&o-;rende. Grundene kan man tale om halvt humoristisk: nu vil Du endeligen have nogle Grunde, saa kan jeg gjerne tjene Dig _vdermed, vil Du have 3 ell. 5 ell. 7, hvor mange vil Du have; men jeg kan intet H&o-;iere sige end dette: jeg troer. Dette er dette M&ae;ttelsens _Positiv.Positiv, ligesom naar en Elskende siger: hende elsker jeg, og hverken taler om at han elsker hende h&o-;iere end Andre _elskedelske deres Elskede, ei hell. taler om Grundene. _{Der er kun} Altsaa Overbeviisningen skal i Spidsen, dermed Personligheden, Grundene neds&ae;ttes til et Lavere: dette er atter lige det Omvendte af al den moderne Objektivitet. Min ell. et Mskes Udvikling gaaer saaledes for sig. Maaskee begynder han ogsaa med nogle Grunde, men dette er det Lavere. Saa v&ae;lger han; under Ansvarets V&ae;gt for Gud bliver saa ved Gud en Overbeviisning til i ham. Nu er han ved Positiv. Sin Overbeviisning kan han nu ikke forsvare ell. bevise ved Grunde, det er en Selvmodsigelse, da Grunde er det Lavere. Nei, Sagen bliver videre personlig ell. Personlighedens: sin Overbeviisning kan man kun forsvare ethisk, personligt &dvs;: ved hvilke Offere man er villig til at bringe for den, hvilken Uforf&ae;rdethed, man har i at fastholde den. Der gives kun eet Beviis for &g.Ch;stds Sandhed: det indre Beviis, argumentum spiritus sancti. I 1 Joh: 5, 9 er dette antydet. &anfbeg;Dersom vi antage Mskers Vidnedsbyrd&anfslut; (dette er alle de historiske Beviser og Betragtninger) &anfbeg;da er _{Gud st&o-;rre.}Guds Vidnedsbyrd st&o-;rre&anfslut; &dvs;: det indre Vidnedsbyrd er st&o-;rre. Og nu i v. 10 &anfbeg;Hvo som troer paa Guds S&o-;n, har dette Vidnedsbyrd i sig selv.&anfslut; Det er ikke Grundene, der begrunde Troen paa Guds S&o-;n, men omvendt, Troen paa Guds S&o-;n er Vidnedsbyrdet. Det er Uendelighedens Bev&ae;gelse i sig selv, og anderledes kan det ikke v&ae;re. Ikke Grundene begrunde Overbeviisningen, men Overbeviisningen begrunder Grundene. Alt det Tidligere er Forstudium, noget _PraliminertPrailiminert, noget Forsvindende, saasnart Overbeviisningen kommer, og forvandler Alt, ell. vender Forholdet om. Ellers var der hell. ingen Hvile i en Overbeviisning; thi saa maatte det at have en Overbeviisning v&ae;re, ieetv&ae;k at repetere Grundene. Hvilen, den absolute Hvile i en Overbeviisning, i Troen er just, at Troen selv er Vidnedsbyrdet, Overbeviisningen det Begrundende. De saa ofte misbrugte Ord: salige de &O-;ine og &O-;ren, som saae og h&o-;rte hvad I saae og h&o-;rte&anfslut;, de ere da &streg; o, hvor det dog slaaer til &streg; de ere da sagde &anfbeg;til Disciplene i S&ae;rdeleshed&anfslut;. Det er hvad jeg altid har forf&ae;gtet, men jeg har glemt, at det staaer i det N. T. cfr. Luc: 10, 23. Men ellers har man travlt nok med at udh&ae;ve hvad der er sagt til Disciplene i S&ae;rdeleshed, fE hvad der staaer i Bjergpr&ae;diken om Forsagelse af Verden, om at lide Forhaanelse o: s: v:. Det glemmer ingen Pr&ae;st at indsk&ae;rpe, at det er sagt til Disciplene i S&ae;rdeleshed. Men paa det andet Sted glemmes _det:det; her skal det v&ae;re gj&ae;ldende om Enhver udenvidere saligt at have v&ae;ret ell. at v&ae;re samtidig med &g.Ch;stus, at see &streg; ja hvad kun den Troende kan _see.see, og hvad naturligviis aldrig kan v&ae;re saaledes forbunden med Forf&ae;rdelse at see som i Samtidigheden. Hvad er det egentligen der har gjort mig til religieus Taler? Det at jeg er en Tilh&o-;rer. Det vil sige, mit Liv var saa forviklet og anstrenget, at jeg i Sandhed f&o-;lte Trang til at h&o-;re et veiledende Ord. Jeg h&o-;rte og h&o-;rte &streg; men skulde det jeg h&o-;rte v&ae;re &g.Ch;std, saa var jeg ikke til at hj&ae;lpe. Saa blev jeg selv Taler. Deraf kommer det, at jeg, hvad vistnok sjeldent vore Pr&ae;ster veed, med Bestemthed veed, at der er Een, der har Gavn af disse Taler: jeg selv. Jeg er lige det Modsatte af andre Talere: de have _talttravlt med at tale til Andre &streg; jeg taler til mig selv. Og vist er det tillige, at forsaavidt Andre ikke mene at kunne have Gavn af mine Taler, saa maa det v&ae;re fordi deres Liv er altfor let, altfor lidt anstrenget, udenfor Farerne. Det er en meget smuk Tanke af Tersteegen (i hans Pr&ae;diken over R&o-;veren paa Korset) at &g.Ch;sti B&o-;n: Fader forlad dem, de vide ikke hvad de gj&o-;re, at denne Pr&ae;diken, ell. at dette Ord har omvendt R&o-;veren, at han er blevet grebet af &g.Ch;sti Kjerlighed, at bede for sine Fjender. Og i samme Pr&ae;diken er det godt benyttet, at jo R&o-;verens Tro strax bliver sat paa Pr&o-;ve. Thi &O-;ieblikket efter sukker Den, der havde tilsagt ham at v&ae;re med Ham i Paradiis,: min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt mig. O, det var jo Den, paa hvem R&o-;veren havde bygget sit Haab. Og rigtigt bem&ae;rkes der, at man ikke beraabende sig paa R&o-;veren kan uds&ae;tte sin Omvendelse til det Sidste, thi R&o-;veren havde vel ikke f&o-;r h&o-;rt et Ord om &g.Ch;stus. Feilen i Middelalderen og som ellers har gjentaget sig er: at Den, der handler particulairt vil gj&o-;re dette til Regel for Andre. Ikke at gifte sig, er aabenbart at handle particulairt. Det kan for den Vedkommende v&ae;re aldeles Gud velbehageligt. Men noget Andet er, at opstille det som Regel, ja endog blot for den Sags Skyld at indvie Andre deri. Det Particulaire er _Undtagelsen.Undtagelsen, og skal blive sig bevidst som saadan, _mja maa derfor _{saa langtfrasaa langt fra}langt fra raade Andre til det Samme, at Undtagelsen tvertimod skal raade Andre til at gj&o-;re det Almene. Kun da er nemlig det Particulaire sandt, naar det har Primitiviteten i Guds-Forholdet. Kun det primitive Guds-Forhold kan forsvares lige overfor det Almene. Alt hvad der ikke har denne Primitivitet er eo ipso uberettiget, naar det vil v&ae;re Undtagelse. For at blive ved det tagne Exempel: ikke at gifte sig, saa er her Sagen let at vise, hvorledes det b&o-;r gj&o-;res. Beslutningen bliver en absolut taus i Individet. Han lever nu hen ugift, ganske rigtigt, men det kan, hvis han tier, ingen Trediemand controllere. Det Non-Faktum kan forklares paa 17 Maader. En tidlang l&ae;gger slet Ingen M&ae;rke dertil; thi der er jo dog ingen normeret Alder for det at gifte sig. Saa t&ae;nker man, at han gaaer som Andre og seer efter en Pige. Nu saa gaaer Tiden hen &streg; han forbliver ugift. Dette Non-Factum kan forklares paa 17 Maader. Middelalderens Feil var at gj&o-;re det vitterligt, og da endnu galere, at gj&o-;re det til noget Fuldkomment ell. Fortjenstligt. Selv har jeg oplevet denne Collision. I sin N&o-;d og _Smerte,Smerte &streg; ak og hun leed kun altfor meget &streg; spurgte min Forlovede mig tilsidst: siig mig blot een Ting, _{har Du}vil Du aldrig gifte Dig. Her var Collisionen. Hun var i en saadan Agitation, at et Sving hen til det Religieuse i afgj&o-;rende Forstand havde ligget hende saare n&ae;r. Jeg kunde, og med god Samvittighed, have sagt: nei. Og hvad saa. Saa havde jeg, der var mig bevidst at v&ae;re reent particulairt bestemmet, grebet forstyrrende ind i hendes Liv. Jeg svarede derfor med en Sp&o-;g. Skulde hun gj&o-;re Sligt, &dvs;: skulde det v&ae;re Sandhed i hende og altsaa tilladeligt, maatte det reent primitivt gaae op for hende. Sandheden viste sig nu, at hun giftede _sig.sig, hvilket jeg saa ganske har billiget og takket Gud for. Paa den anden Side. Skulde det v&ae;re blevet Sandhed i hende, saa maatte det v&ae;re skeet anderledes. Hun havde saa ikke sagt et Ord til mig om Sligt, men primitivt i sit eget Guds Forhold bestemt sig til ikke at gifte sig, og hun havde maaskee Ret. Men som hun muligen meente det, havde hun intet reent Guds Forhold faaet, men kun et Guds Forhold paa anden Haand. Og naar man ikke har Guds-Forholdet fra f&o-;rste Haand er man uberettiget til at v&ae;re Undtagelse. Hun &o-;nskede med heel Lidenskab Forbindelsen med mig. N&ae;st det kom saa for hende, at vi To enedes om ikke at gifte os, ell. at forblive ugifte. Men hvad mig angik var det maaskee ganske i sin Orden, thi i mig var det primitivt, i hende vilde det v&ae;re blevet deriveret, hun havde ikke faaet et Guds-Forhold, men fundet Hvile i et Slags platonisk Kjerligheds-Forhold til mig. Men et saadant Forhold er ikke religieust, og altsaa utilladeligt. Kun det primitive Guds-Forhold er den berettigede Undtagelse. Det er meget godt sagt af Tersteegen. &anfbeg;Die Gelehrten sind meist Schuld daran (i Strid om Ord og Distinktioner), die doch bedenken sollten, da&ss; nicht der Tausendste unter wahren Gla&u..;bigen _eineinen v&o..;lligen Begriff von verschiedenen ihrer Ausdr&u..;cke und Distinktionen habe, gleichwie hingegen tausend Andere die Worte der Wahrheit, nicht aber die Wahrheit der Worte haben. I en lille Opsats: von dem Glauben und der Rechtfertigung, i min Udgave p. 474. Det er en ganske mesterlig Distinktion af Luther, som findes i Pr&ae;dikenen over Evangeliet om Lilien og Fuglen. Troen er jo uden Bekymring, hvorledes forklares det da, at Skriften paa andre Steder anpriser det at v&ae;re bekymret. _SLuther svarer: i &g.Ch;std. dreier Alt sig om Tro &streg; og Kjerlighed. I Forhold til _TroTroen gj&ae;lder det nu, at Bekymringen er syndig. Derimod i Forhold til Kjerligheden er Bekymringen aldeles paa rette Sted. Mesterligt! Men Ulykken med os _erMsker er just, at vi gjerne har Bekymringen paa urette Sted (&dvs;: i Forhold til Troen, saa Bekymringen er Tvivl, Vantro o: s: v:) og saa sjeldent paa rette Sted! O, hvor sjelden er egl. Kjerligheds-Bekymring &streg; og hvor almdl. er Bekymring! Hvoraf kommer det, at B&o-;rn, som ere strengt opdragne, ikke gr&ae;de, naar de falde og st&o-;de sig? Deraf, at de veed, at faae For&ae;ldrene det at vide, faaer de Prygl ovenikj&o-;bet. Altsaa hvorfor? fordi Faldets Smerte ikke er dem den endelige, den definitive. Og hvoraf kom det, at en &ae;ldre i Gudsfrygt strengere _odopdragen _generationGeneration kunde taale saa meget uden at klage? Deraf, at Forestillingen om, at det var _Guds-StrafGuds Straf strax var ved Haanden, altsaa fordi Smerten selv ikke var den sidste, den definitive, men Straffen det Deriverende. Og hvoraf kommer det, at nu tildags og is&ae;r jo mere begunstiget et Msk er i udvortes Henseende, desto mere lider han under end den mindste Gjenvordighed? Det kommer deraf, at ingen h&o-;iere, ingen ethisk Forestilling deriverende og opfriskende tr&ae;der til. _ForIgaar l&ae;ste jeg f&o-;lgende Retssag i en af vore Aviser. En _{Haandv&ae;rks} Haandv&ae;rkssvends Kone kommer hjem og finder at hendes Mand har h&ae;ngt sig. Man t&ae;nke sig hendes Forf&ae;rdelse. Hun faaer ham taget ned &streg; og maa saa vende sig til den anden Side, for at tage sig af sit sp&ae;de Barn, der skriger i Vuggen. Derpaa render hun da ud for at faae Hj&ae;lp; to Doctorer tr&ae;ffer hun ikke hjemme; gaaer saa til en Kone hun kjender for at faae Raad; faaer endelig fat paa en Barbeer &streg; naturligviis det er for sildigt. Og hvad saa? Ja h&o-;r nu blot. Saa bliver der anlagt Justitssag mod hende, at hun ikke har viist tilb&o-;rlig Forsigtighed for at skaffe Livet i ham igjen. Forbarmende Gud! Dog det er noget Andet, der er faldet mig paa. Lad denne R&ae;dsel v&ae;re _h&ae;nnh&ae;ndet i en mere begunstiget Familie &streg; hvilken S&o-;rgen var her ikke blevet, og vel med F&o-;ie, men maaskee dog ogsaa hvilken fortvivlet S&o-;rgen, som Condolerende _villvilde deeltage i. Men den stakkels fattige Kone. Ja hun kan takke Justitsen, hun fik Andet at t&ae;nke paa, hun faaer som sagt en Sag, og bliver d&o-;mt i en Mulct af 10rd. See, vist er det, at det er et ypperligt Derivations-Middel; men Justitsen! Deri har Luther atter fuldeste Ret. Troen kan Ingen see, den er et Usynligt, saa Ingen kan afgj&o-;re om et Msk. har Troen. Men Troen skal kjendes paa Kjerligheden. Nu har man jo rigtignok villet igjen gj&o-;re Kjerligheden til noget usynligt Noget, men derimod vilde vel Luther, med Skriften, protestere; thi christeligt er Kjerligheden Kjerligheds-Gjerning. Det er egl. et uchristeligt Begreb af Kjerlighed, at den er en F&o-;lelse o: D. Det er nemlig den &ae;sthetiske Definition, passer derfor ogsaa paa det Erotiske og alt Sligt. Men christeligt er Kjerlighed: Kjerligheds Gjerning. &g.Ch;sti Kjerlighed var ikke den inderlige F&o-;lelse og det dybe Hjerte o: s: v:, men den var den Kjerlighedens Gjerning, som er hans Liv. Det er en skarpsindig Bem&ae;rkning af Tersteegen (p. 378), som han dog ikke selv synes ret at have fattet, at der ikke staaer om Maria at hun har valgt den bedste Deel &streg; men den gode Deel &dvs;: den uden al Sammenligning _forbedste Deel. Det vil sige, _SupPositivet er mere end Superlativet. Det er Noget jeg ogsaa i andre Henseender har bem&ae;rket. Det h&o-;ieste Udtryk for Elskov, ell. Udtrykket for den h&o-;ieste Elskov er: jeg elsker Den og Den. Siger man jeg elsker mere _alend alle Andre, ell. jeg elsker som Ingen nogensinde har elsket den Elskede, saa siger man mindre, Superlativet tr&ae;kker fra, og viser at der i Elskoven er en uerotisk Sammenligning. Derfor er det ogsaa, som jeg har viist etsteds i denne Journal, at &anfbeg;Grundene&anfslut; i Forhold til Troen ere Subtraherende. Jeg troer &streg; ikke eet Ord mere, er Maximum; har jeg 17 Grunde, saa er min Tro mindre, og endnu mindre hvis jeg har 18. Ved forleden Dag at slaae op i 1ste Bind af Skrifter af _tForfatteren til en Hverdags-Historie, saae jeg et Citat af Schiller, som slog mig, der siges om En: &anfbeg;han forbandt en Verdensmands Blik med en Sv&ae;rmers Hjerte.&anfslut; Det er en ganske _{fortr&ae;ffelige}fortr&ae;ffelig Pr&ae;diken af Tersteegen: am Erscheinungsfeste 1755 over Math: ₁2, 1-12. _Is&ae;r(i min Udgave p. 117 o: fl.). Is&ae;r er det andet Moment i dybeste og inderligste _ForstandsForstand Sandhed, saa erfaret, saa oplevet. Sandeligen i ham er der indre Sandhed. Det er rhetorisk smukt i Senecas Skrift de ira i Begyndelsen. For at vise, hvor umenneskelig og uv&ae;rdig for Msket Vrede er, danner han en S&ae;tning, hvis Antitheses ere: Msket er f&o-;dt til gjensidig Underst&o-;ttelse, Vreden til Ford&ae;rvelse o: s: v: (det er i Cap. V) saa Msk &streg; og Vrede s&ae;ttes mod hinanden. Mandag d. 25 Juni. Pfui, pfui! altsaa jeg har dog villet, ell. vel meent at burde handle _klogt.klogt, saa jeg f&o-;rst skulde sikkre mig en Stilling, og saa udgive Skrifterne pseudonymt. En ypperlig Fortolkning af det f&o-;rst at s&o-;ge Guds Rige! Og hvad vilde det saa hj&ae;lpe mig, naar jeg saa dog segnede under V&ae;gten af at have handlet klogt, og jeg saa dog alligevel skulde nedl&ae;gge Embedet igjen. Det Hele med Bekymringen for at man skulde ville negte mig et Embede, er vistnok Hypochondrie; alle mine andre Bekymringer ere vistnok ogsaa i h&o-;i Grad forsatte med Hypochondrie; men i ethvert Fald lad det tynge, der skal dog ikke handles klogt. Dette var mig saa levende igaar (S&o-;ndag). Det har igjen i l&ae;ngere Tid piint mig, at jeg havde bet&ae;nkt at ville lade v&ae;re at udgive for at gj&o-;re Skridt til at arrangere mig en Stilling. Der er et Ord som skyldes mig selv, hvilket jeg i den senere Tid uvilkaarligt har havt i min Tanke, &anfbeg;at Gud ikke er tjent med _MesMennesker, der klikke i det afgj&o-;rende &O-;ieblik. Det har piint mig, hvad jeg etsteds har l&ae;st i Fenelon at det maa v&ae;re frygteligt for et Menneske, &anfbeg;af hvem Gud havde ventet mere, ell. hvem Gud havde regnet paa i en yderligere Afgj&o-;relse.&anfslut; _{Og derimod}Derimod har det slaaet mig hvad jeg idag l&ae;ste i Fenelon 2den Deel p. 26. (det er Claudius Overs&ae;ttelse). Og is&ae;r hvad jeg igaar l&ae;ste i Tersteegen i Julepr&ae;dikenen p. 141. &anfbeg;de Vise gik en anden Vei.&anfslut;, thi vi skulle _{aldrig f&o-;lge}altid v&ae;re rede til at f&o-;lge Guds F&o-;relse. Det Hele nemlig med at det skulde v&ae;re et h&o-;iere Sving end jeg havde t&ae;nkt mig, er vel sandt, men saa meget t&o-;r dog vel _hellereheller ikke et Menneske forlange, at han strax skal forstaae sig selv heel i heel Gjennemsigtighed. Og er ikke successive min Tanke blevet forandret, er jeg ikke ved Styrelsens Indgriben blevet Forf. i en ganske anden Forstand end jeg oprindelig havde t&ae;nkt. Og oprindeligt hvad _t&ae;ntet&ae;nkte jeg da? Lad mig samvittighedsfuldt gaae beh&o-;rigt langt tilbage i Tiden. Da jeg forlod hende, hvad var da min Tanke? Den var: jeg er en Poeniterende; et &Ae;gteskab er her en Umulighed, det vil altid beholde en Skygge, som gj&o-;r det ulykkeligt og som desuden protesterer Vielsen. Paa den anden Side, og det _t&ae;ntet&ae;nkte jeg ogsaa, det veed Gud, selv om jeg vilde glemme det ell. lade som havde jeg _glentglemt det. Paa den anden Side: en afgj&o-;rende religieus Existents, som jeg f&o-;ler Trang til, og som jeg qua Poeniterende maa have den mulig, hvis jeg vil v&ae;re redelig mod Gud, lader 4. Selv om der skrives p&aa; langs ad siden, er marginalspalten fortsat reserveret til tilf&o-;jelser, her NB11:192.a og til venstre herfor en &anfbeg;Senere Bem&ae;rkning&anfslut; til denne, NB11:192.a.a. sig heller ikke forene med et &Ae;gteskab. Vil Gud bringe mine Synder over mig, saa skal jeg ikke v&ae;re ved et Falsum i det Tilf&ae;lde, for et andet Menneskes Skyld at maatte bede Gud om at skaane mig, et andet Menneske til hvem jeg ved et Falsum i saa Fald var blevet knyttet. Det vil sige mit Liv maatte enten blive en fortvivlet Nydelse &streg; ell. en saa ubetinget som muligt gjennemf&o-;rt Existents. Og nu skulde jeg NBa standse og faae et Ki&ae;tterie, og bedrage Gud, han som saa faderligt og saa lempeligt har f&o-;rt mig mere og mere ud i Afgj&o-;relser, som jeg ikke vilde kunne have udholdt, hvis jeg strax havde forstaaet Alt. O, pfui over mig. Og fordi jeg har n&o-;let saa l&ae;nge, er Alt blevet sv&ae;rere. a Senere Bem&ae;rkning NB Men her er dog aabenbart Noget forbigaaet, at jeg jo dog ogsaa den Gang t&ae;nkte mig at v&ae;re Forf. uden oeconomiske Bekymringer, og i ethvert Fald at kunne faae hvad &O-;ieblik jeg vilde et _LevebrPr&ae;stekald.a a Senere Bem&ae;rkning Ja, og dette er meget afgj&o-;rende, thi just deri stikker jo egl. Knuden. Men der er, som saa ofte, i hvad jeg saaledes skriver, tillige en vis Redaktion, det vil sige, Opfattelsen har en &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;&g.komma; som her at forcere mig til at handle. Historisk Anm&ae;rkning. For dog at forvisse mig om, at det ikke er fordi jeg krymper mig ved at gj&o-;re Skridt i modsat Retning, var jeg iforgaars (L&o-;verdag)a hos Madvig, men traf ham ikke. Det var nu heldigt nok. Thi dette t&o-;r jeg dog sige til mit Forsvar, at jeg denne Gang, som jeg pleier, t&ae;nkte at gj&o-;re disse Skridt men bestandig med den Mulighed, just saa at faae Fart til at handle i modsat Retning; dette er nemlig Noget som ligger i mit V&ae;sen, fordi hvad der frister mig som Mulighed, naar det viser sig, at kunne blive Virkelighed, bliver mig noget Andetb. Altsaa Madvig traf jeg ikke. Nu stod Mynster tilbage. Hvor un&o-;dig jeg end gaaer til ham, thi jeg har vel bem&ae;rket, hvor angest i Grunden han er for mig, is&ae;r siden R. Nielsens Bog og den lille anonyme, som han vist har l&ae;st. For en tre Uger siden var jeg hos ham &streg; jeg saae strax, hvor vi vare, vexlede blot to Ord med ham, og gaaende op og ned af Gulvet, aldeles mod S&ae;dvane. Derimod repeterede han atter og atter: kj&ae;re Ven, kj&ae;re Ven &streg; men indlade sig vil han ikke. N&o-;digt beqvemmede jeg mig derfor til at gaae til ham. Imidlertid gik jeg i Fredags, det ansaae jeg dog, scrupul&o-;s som jeg er, for min Pligt, ikke at spare mig, for at det ikke bag efter skulde falde mig &ae;ngsteligt paa. I Fredags var han til Alters. I L&o-;verdags vilde jeg saa gaae til ham; men saa skulde han pr&ae;dike om S&o-;ndagen, og saa veed jeg, han Ingen gjerne taler med. Idag Mandag var jeg da hos ham. Ganske rigtigt: god Dag kj&ae;re Ven, og kj&ae;re Ven &streg; og derpaa sagde han: han havde ingen Tid at tale med mig &anfbeg;jeg siger det saadan ligefrem&anfslut;. Jeg forstod ham. Imidlertid forstod _{jeg mig}jeg dog _{saa me}at tage mig i det, og takkede ham derfor, fordi _jegdet jo r&o-;bede Tillid til mig. Og derpaa repeterede han dette kj&ae;re Ven vist 6 a 7 Gange, klappede mig paa Skuldrene og kjertegnede mig &streg; det vil sige, han er bange for at tale med mig thi han er bange for at komme for langt ind med mig. Han sagde rigtignok: kom igjen en anden Gang; men da han vel kan begribe, at det ikke bliver i denne Uge, og han saa reiser paa Visitats, saa er det jo let at forstaae. Naa Gud skee Lov at jeg har gjort _det.det, og ikke sparet mig. Men Gud skee Lov, at jeg ikke kom til at tale med ham. Thi om jeg end egl. blot _vilervilde sondere, om muligt l&ae;gge en Stilling til rette for mig, for saa f&o-;rst, at tage den definitive Afgj&o-;relse: hvo veed, det kunde v&ae;re blevet farligt for mig. Imidlertid har dog rigtignok mit foregaaende Liv l&ae;rt mig _eetdet Modsatte. Thi just den Dag, da jeg gjorde Alvor af det med at oph&ae;ve Forlovelsen om Eftermiddagen, just den Dags _Formiddag,Formiddag havde jeg sagt det Modsatte &streg; og havde jeg ikke gjort det, havde jeg ikke havt Kraft til at gj&o-;re det Modsatte om Eftermiddagen. Det ligger i, at jeg er som lutter Reflexion. Imidlertid er det dog vistnok det bedste for mig, at det skete som det skete. Det der nemlig kunde hj&ae;lpe mig, var Forekommenhed med Hensyn til at gaae ind paa min Idee. Skete det, saa havde jeg nok faaet Kraft til at lade den fare, for at handle i modsat Retning. Men viste der sig Modstand mod at gaae ind paa min Idee om en Embedsstilling, saa kunde et saadant Forhold let _v&ae;kkvirke skadeligt paa mig, og forlokke mig til at s&ae;tte flere Kr&ae;fter ind paa det Punkt for at naae dets Mulighed &streg; thi dets Virkelighed vilde altid blive forbeholdt en ganske sidste Overveielse. Og et mislykket Fors&o-;g i hiin Retning kunde maaskee bidrage til at give mig Afsmag for, hvad der egl. besk&ae;ftiger mig. a (efterat jeg om Fredagen ikke havde truffet Mynster) b Ja, det er sandt. Gud give man havde tilbudt mig en Embedsstilling, saa vilde det vistnok blive mig langt lettere at forstaae, at jeg ikke kunde paatage mig den. Men her kommer det Selvplagerske i mig igjen; naar den ikke tilbydes mig, saa frygter jeg, at det er for at skaane mig selv, at jeg ikke gj&o-;r de forn&o-;dne Skridt. a Heri er der noget Usandt, og Noget af en Digter-Stemning. Da den Ulykke h&ae;ndte med Strube, at han blev lidt confus, fordi han havde grublet for meget, faldt det mig paa, at mig vilde det nok blive farligt _{farligt for migmig} for at lade v&ae;re at producerea. Derimod har jeg _hai Forhold til Udgivelsen af B&o-;gerne, _bestandigten tidlang haabet paa, at D&o-;den skulde hj&ae;lpe mig fra det. a saa jeg netop i de Dage det stod paa, arbeidede meget pedantisk n&o-;iagtigt mit s&ae;dvanlige Qvantum. O, pfui, pfui over mig! Alt det Overordentlige har Gud i ubegribelig Kierlighed, Taalmod, Naade gjort mod mig og for mig: og saa skulde jeg i det afgj&o-;rende &O-;ieblik svigte eller _{beskuppebeskuffe}beskubbe Sagen. Og hvad har det hidtil hjulpet mig? Har jeg havt Fred?a Nei, inderst inde i mit Inderste, hvor jeg _forstaaerforstod, at jeg skulde, der lurede en Angest, at Gud dog, hvis jeg ikke vilde med det Gode, tilsidst skulde tvinge mig, fE ved at lade mig gaae fra Forstanden ell. paa anden Maade, indtil jeg l&ae;rte at afd&o-;e fra Verden og at lystre. Eller en Angest, at jeg skulde komme til at gaae hele mit Liv hen med en i denne Henseende besv&ae;ret Samvittighed, som en Qvinde, der har fordrevet sit Foster. Det F&o-;rste (Angesten for at Gud skulde bruge Magt) er det ikke langtfra, at jeg n&ae;sten har saa smaat indulgeret, haabende paa, paa den Maade at faae Knuden l&o-;st, og Ansvaret skubbet af mig. Thi jeg har v&ae;ret saa angest for at sige for meget om mig selv. &streg; Pfui, pfui! Istedetfor at gj&o-;re hvad jeg skulde &streg; og saa ogsaa hvad jeg skulde, lade Gud raade i &O-;vrigt for Alt! beh&o-;ver jeg Ro og Hvile, han skaffer mig den vel. De &anfbeg;tre ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger&anfslut; blive saa at udgive, men _naturligennaturligviis anonymt. Deri er saa _detDet om Mynster. Mere kan jeg ikke gj&o-;re; jeg kan lade det blive sagt, men ikke personligt sige det. Hvor har atter her Styrelsen hjulpet _mig.mig, ved at holde mig dette tilbage indtil nu, at jeg ikke havde bundet mig selv ved tidligere og personligt at sige det. Dersom Positionen ikke tages nu i dette &O-;ieblik, eller dog nu snarest muligt er Total-Virkningen af Forfatter-Virksomheden tabt; endsige da, naar jeg nu f&o-;rst skulde lade nogen Tid gaae hen, (og hvo veed hvorl&ae;nge) s&o-;ge ind paa Embedsveien, og saa udgive det &O-;vrige lidt efter lidt og pseudonymt. Det Definitive er saa aldeles tabt: en Forfatter-Virksomhed, der forholder sig til sig selv, religieust underst&o-;ttet. Det Definitive er saa aldeles tabt, Samtidigheden, og det Hele gjort ubetydeligere &streg; for at skaffe mig et Embede, og for at undgaae personlige Vanskeligheder. Kort og godt; jeg forstaaer, og saa klart som muligt, at det er at besvige Sandheden, at beskuppe Gud, (paa en Maade da ogsaa at besvige _dStaten, hvis jeg fortier Noget, &dvs;:, at jeg har Noget liggende f&ae;rdigt &streg; for at faae et Embede) om jeg nu ikke gj&o-;r Alvor deraf og den ene Dag hellere end den anden. Men det er mig, som er det over mine Kr&ae;fter. Men naar jeg kan gj&o-;re det, naar jeg har Alt f&ae;rdigt, naar det er Sandhed: saa skal jeg. Resten bliver saa Guds Sag. F&o-;rst naar jeg har gjort det, faaer jeg Fred. Saa har jeg en god Samvittighed, saa kan jeg senere modtage, hvis der skulde bydes Noget, thi jeg bedrager ikke _veedved at fortie. O, Gud &streg; hvor tungt det end trykker paa mig &streg; takke maa jeg Dig, at dog &O-;ieblikket endnu er der, at det lader sig gj&o-;re. Skeer det ikke med hele Forfatter-Virksomhedens voxende Fart &streg; har der v&ae;ret standset: saa har jeg sveget min Opgave: og saa, ja det lod sig aldrig _inhenteindhente, det _Usande,Usande var engang kommet ind, at hvad der h&o-;rte sammen som Eet, at det _SenereSidste deraf er et Senere, ikke et Samtidigt. O, og Alt hvad Du har gjort for mig o Gud, det var saa forringet &streg; og jeg havde gjort det for at spare mig selv. Stundom strider et Menneske vel saaledes, at han fristes til usandt at udsige Mere om sig selv end sandt er, i den Tanke, at _jodette Mere, dersom _mhan var det ell. dog ansees derfor, vil gj&o-;re stor Lykke i Verden. Jeg har stridt paa en anden Maade: at ville gj&o-;re mig selv til _Mindre,Mindre end hvad der i Sandhed er mig forundt, fordi jeg meget godt forstaaer, at kun paa den Maade bliver jeg Menneskene taalelig, og kommer godt fra det. Det Andet kan blive, menneskeligt talt, min Ruin is&ae;r i et saadant Land som Danmark. Jeg stod mig bedst ved at fortie hvad mig er forundt &streg; men det er at bedrage Gud. Ja vinkede H&ae;der og &Ae;re det Overordentlige: oh, ja, da var det Selvfornegtelse at tie; men lige det Modsatte er Tilf&ae;ldet, og derfor er det at bedrage Gud at tie. Altsaa i Guds Navn! Det der &ae;ngster mig meest er &anfbeg;Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed&anfslut;. Det kan endnu lettelig holdes tilbage, det vil jo vare en god Stund inden jeg naaer _dertil,dertil i Trykningen; men til den Tid finder jeg vel Kraft til at lade det gaae med. Denne Gang l&ae;rer jeg, hvad det vil sige, at jeg gjerne vilde bede, at jeg maatte v&ae;re fri for at gj&o-;re dette Skridt &streg; o, og derfor er det, at jeg en Tidlang haabede paa, at D&o-;den skulde fritage mig. Og jeg l&ae;rer hvad det er at sukke: gid dog denne Ild var ant&ae;ndt. For&o-;vrigt ingen Reflexioner! Nu ville de blot matte og forvirre mig. Jeg _saaholder saa ordknap som muligt fast ved dette: i Guds Navn. Det har slaaet mig det Sted lige i Begyndelsen af _FTertullians Bog om Taalmodighed (oversat af Ferd. _Fenger)Fenger i nyt theol. Bibliothek af J. M&o-;ller. 16de Bind 1830 p. 64 o: fl): jeg bekjender for Gud Herren, at jeg paa en temmelig letsindig maaskee endog uforskammet Maade har dristet mig til at skrive om Taalmodighed &streg; jeg som selv staaer saa langt tilbage. Det erindrer mig om min Collision, hvorvidt man ikke skulde turde fremstille Idealet af en Christen, uagtet man selv er langt tilbage. Eet er nemlig en Digter-Existents, som aldeles ikke i Str&ae;ben forholder sig til Idealet, men blot fremstiller det; et Andet er, v&ae;sentligen selv at str&ae;be, men saa dog digterisk at fremstille Idealet, hvilket man selv er langt fra at v&ae;re. Det er som sagde &g.Ch;stus til Sjelen: hvor kan Du nu v&ae;re angest for mig og blive mere angest i min N&ae;rv&ae;relse; jeg er jo just Din Frelser. Tro mig jeg er det. Det er ikke en Forsikkring, her er hvad der er uendelig mere end Forsikkring, jeg lod mig korsf&ae;ste for Dig; kan det ikke overbevise Dig, saa er det umuligt. Hedningerne havde dog meget mere Takt for s&o-;mmelig Religieusitet i det daglige Liv end is&ae;r vi Protestanter. Man t&ae;nke blot paa, hvorledes de ved deres Maaltider, Festligheder og n&ae;sten saaledes overalt, f&o-;rst mindedes Guderne. Skulde Goldschmidt vilde forsvare sig med, at jeg jo selv gav ham Lov til at udskjelde mig, da vilde jeg svare. &anfbeg;Med den Forklaring er jeg aldeles tilfredstillet. I Sandhed, at Hr G.s Opf&o-;rsel var drengeagtig, det vidste jeg nok; men at han i den Grad selv vilde vedgaae, at han i Forhold til mig kun var en Dreng eller rettere en Pog: det havde jeg ikke ventet. Jeg gav ham selv Lov! Ganske rigtigt! Et Barn vover naturligviis ikke at slaae Faderen. Men naar Faderen selv en Dag for Sp&o-;g siger til Barnet: Du maa gjerne slaae mig, saa slaaer Barnet Faderen &streg; hvor urimeligt _i og inconsequent, om Faderen vilde straffe Barnet eller vredes paa det, han gav det jo selv Lov. Saaledes, ikke med Hr G., nei saaledes med den lille G. Jeg gav ham selv Lov, det er, han betragtede sig selv i Forhold til mig som en Dreng, en Pog; thi en Mand handler altid paa eget Ansvar, _{og han}en Mand kan man ikke saaledes give Lov, allermindst som in casu, hvor jeg altsaa skulde _overtage,overtage Ansvaret for alle de Drengestreger, han for det hele Publikum, vilde tillade sig mod mig, saa jeg paa een Gang var Gjenstanden for Angrebet og Ansvaret. Altsaa jeg gav ham Lov &streg; og saa udskjeldte han mig. Godt! Ikke eet Ord mere derom! Saaledes forstaaet: ja, jeg tilgiver Dig ganske min lille Dreng, _{M. A. G.}E. M. G. &streg; Dette er den frygtelige Redacteur af Corsaren. For&o-;vrigt er det vistnok sandt i ham, som han siger det, at han selv har forstaaet hele Sagen saaledes. Skulde han maaskee ogsaa i denne Henseende v&ae;re Repr&ae;sentant for hele sit Publikum, skulde det _fhell. ikke v&ae;re faldet en Eneste af dem ind, at det lod sig gj&o-;re at insultere mig &streg; men da jeg jo selv gav dem Lov dertil! Godt, saaledes forstaaet: nu ja, jeg tilgiver Eder Alle, lille B&o-;rn. Det tiltalte mig strax da jeg skrev det saaledes; og det tiltaler mig endnu som et Motto til &anfbeg;Fuldendelsens Skrifter&anfslut;, et Motto der da skulde staae paa selve Titelbladet, disse Ord af &anfbeg;tre gudelige Taler 1849&anfslut;: om det for Lilien, naar &O-;ieblikket er der til at springe ud, seer ret saa uheldigt ud som muligt &streg; den lydige Lilie forstaaer eenfoldigt kun Eet: at nu er &O-;ieblikket der.&anfslut; Ja, i Sandhed det forstaaer jeg ypperligt: at ville bygge sin Salighed paa nogen som helst Gjerning, at vove at komme frem for Gud med Sligt &streg; det er den afskyeligste Synd, thi det er at foragte &g.Ch;sti Forsoning. &g.Ch;sti Forsoning er Alt, ubetinget forsaavidt er det i Grunden det Samme, hvad et Msk. gj&o-;r. Men nu gj&ae;lder det dog, at denne Forsoningens Uendelighed ikke enten gj&o-;r Msk. aldeles dvask, ell. dog qv&ae;ler det Barnlige, der barnligt og eenfoldigt vil gj&o-;re hvad man kan saa godt som muligt, altid med Guds Tilladelse vel at m&ae;rke, ikke paa egen Haand, altid takkende, og altid betragtende det som et Intet, naar Talen er om Forsoningens Uendelige. Nei, det lader sig ikke gj&o-;re! Jeg kan det ikke, det er mig for h&o-;it! &anfbeg;_DSynspunctet&anfslut; kan dog ikke udgives &streg; og saa er det jo det Ligegyldige ell. mindre vigtige, naar de andre Afhandlinger udgives, der jo dog engang existere. Der er ogsaa Noget, som bestandigt &ae;ngster mig, at der er noget usandt deri, paa samme Tid som jeg har ganske anden Bekymring, saa at v&ae;lte mig i saadanne Afgj&o-;relser. Ogsaa dette _ver usandt og var Stemning. Men jeg har gaaet for l&ae;nge hen og viklet mig ind i Reflexion. Med den Art Dumdristighed som jeg tidligere har handlet, dog ogsaa maaskee for meget i Tillid til hvad min egen Klogskab kunde beregne, kan jeg nu _ikke.ikke, deels fordi det har v&ae;ret saa forviklet i Reflexion og deels fordi jeg har een Tyngde mere end s&ae;dvanligt. Troende kan jeg derimod gj&o-;re for det F&o-;rste Noget, og maaskee kommer der saa Kraft til mere. Ja sandeligen denne Gang beh&o-;ver jeg Gud, som jeg _faldrig har fornummet det. Den min Dristigheds Tilfredstillelse som jeg f&o-;r har fornummet ved at vove (hvilket maaskee endda ikke var saa priselig, i ethvert Fald var ungdommelig) er _megetveget for Pligtf&o-;lelse. Jeg vilde dog vistnok denne Gang helst v&ae;re fri, jeg vilde gjerne gj&o-;re den ydmyge Tilstaaelse, at jeg ikke kan, at Gud har l&o-;bet mig tr&ae;t, og ladet mig forl&o-;fte mig paa en Opgave, til min Ydmygelse. Men hvor gavnlig end denne Ydmygelse kan v&ae;re mig, deraf f&o-;lger ikke, at jeg ikke skal handle, thi denne Ydmygheds F&o-;lelse kunde ogsaa v&ae;re et Paafund for at blive fri. Nu vil Gud nok hj&ae;lpe mig. Sygdommen til D&o-;den er nu afleveret til Bogtrykkeriet. Og som jeg aldrig har fornummet det, saa har jeg i den senere Tid fornummet, den Tr&o-;st, at Christus er en Frelser. Fortvivlet i Tungsind men stille og om jeg saa t&o-;r sige _gudfrygtigtgudfrygtig har jeg altid v&ae;ret. Det vil sige, jeg har aldrig vovet at haabe at blive det qvit, men jeg har stille sukket under det, v&ae;sentligen tr&o-;stet ved, at Gud alligevel er Kjerlighed, og ved Evighedens Haab. Nu er det gaaet op for mig, at derfor er jo Christus en Frelser, fordi han vil frelse En ud af Elendigheden. Dog har dette mit Haab intet Forhold til, om jeg nu handler ved at udgive Skrifterne eller ikke, som var det paa nogen Maade noget Fortjenstligt af mig. O, nei. det er jo dog ogsaa i Sandhed omvendt, at hvis det lader sig gj&o-;re og jeg formaaer at holde det ud, saa er jeg Den, der maa takke Gud, at han forunder mig Dette. Den hele Sag er saa eenfoldig som mulig. Jeg anseer det for min Pligt at handle, for min Pligt at s&o-;rge for, at Gud kan komme til at faae fat i mig &streg; og saa s&o-;rger han nok for Resten. O, Klogskab er en farlig Ven; det seer saa bestikkende ud, at lade v&ae;re at handle, at spare sig &streg; saa er man jo sikker. Ak, og langt om l&ae;nge, naar det er bag efter, saa opdager man maaskee, at dette just var i h&o-;iere Forstand uklogt. Det Andet er maaskee dumdristigere, maaskee dristigere, maaskee et st&o-;rre Vovestykke; men derfor er det ikke sandere i _mig,mig &streg; og at v&ae;re sand er dog det F&o-;rste. Betragter jeg mit eget personlige Liv, er jeg da saaledes en Christen, eller er denne min personlige Existents ikke en reen Digter-Existents, endog med Tils&ae;tning af noget D&ae;monisk. Meningen skulde da v&ae;re at vove efter en saa uhyre Maalestok, for derved at gj&o-;re mig selv saa ulykkelig, at jeg nu fik Situation til ret at blive Christen. Men har _{je d}jeg derfor Lov til at gj&o-;re det _Ddramatisk, saa et heelt Lands Christenhed kommer til at spille med. Er der ikke noget Fortvivlet i dette Hele, saaledes som ved et Forr&ae;derie at s&ae;tte Ild paa, for saa selv at kaste sig i Guds Arme &streg; maaskee, thi maaskee viste det siig, at jeg ikke blev Christen. Alt det om min Forfatter-Person lader sig nu slet ikke bruge, thi det er aabenbart, at jeg blot fordybes derved i det Interessante, istedetfor at komme ud deraf, og saaledes vil det ogsaa virke paa Samtiden. Den eenfoldige Overgang er ganske simpelt: at tie, og saa see at faae en Embedsstilling. At jeg nu vilde h&o-;re op at v&ae;re Forf. er ganske vist; men jeg vilde dog have det med af det Interessante: selv at have sat Punctum og officielt i Characteer. Det eenfoldige er, ganske stiltiende at gaae over i det Nye, og det er en yderst farlig Sag med denne h&o-;itidelige Villen-S&ae;tte Punctum; det simple er at der factisk bliver Punctum. Jeg maa beklage og anklage mig selv for, at der virkelig i adskilligt af det Foregaaende som er optegnet i denne Journal findes Fors&o-;g paa at exaltere mig selv, hvilket Gud vilde tilgive mig. Jeg er hidtil en Digter, ubetinget ikke mere, og det er en fortvivlet Kamp for at ville gaae ud over min Gr&ae;ndse. Skriftet &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut; har for mig personligt stor Betydning &streg; f&o-;lger deraf, at jeg strax skal bekjendtgj&o-;re det, maaskee er jeg een af de Faae, der beh&o-;ve saa st&ae;rke Midler &streg; og jeg, jeg skulde saa, istedetfor at have Gavn deraf _atog begynde selv ret for Alvor at blive en Christen, jeg skulde f&o-;rst bekjendtgj&o-;re det. Phantasterie. Skriftet og Skrifterne ere _jegjo engang til, den Tid kan maaskee komme da det egner sig, og jeg har Kr&ae;fter til at gj&o-;re det, og det er Sandhed i mig. Sandt i mange Maader, at den hele Productivitet er min Opdragelse &streg; godt, betyder saa det, at jeg nu istedetfor at gj&o-;re Alvor af at blive sand Christen, bliver et Ph&ae;nomen i Verden. Altsaa Nu udgaaer &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut; men pseudonymt med mig som Udgiver. Det hedder &anfbeg;til Opbyggelse&anfslut; det er mere end min Kategorie, Digter Kategorien: opbyggelig. Som den Flod Guadalquibir (dette er tidligere faldet mig paa, og staaer etsteds i Journalen) etsteds styrter sig under Jorden: saaledes er der en Str&ae;kning: det opbyggelige, der har mit Navn. Der er Noget, som er lavere (det &Ae;stetiske) det er pseudonymt, og noget som er h&o-;iere, det er ogsaa pseudonymt, fordi min Personlighed ikke svarer dertil. Pseudonymen hedder: Johannes Anticlimacus i Mods&ae;tning til Climacus der sagde sig ikke at v&ae;re Christen, Anticlimacus er den modsatte Yderlighed: at v&ae;re en Christen i overordentlig Grad &streg; blot jeg selv driver det til at v&ae;re ganske eenfoldigt en Christen. Paa samme Maade kan &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut; udgives, men det haster ikke. Men Intet af det om min Forfatter-Person, det er den Usandhed i levende Live at ville anticipere, hvilket blot er at convertere sig ind i det Interessante. Overhovedet er det i ganske andre Retninger jeg nu skal vove. Jeg skal vove at troe, at jeg ved Christus kan frelses fra det Tungsinds Vold, hvori jeg har levet; og jeg skal vove at fors&o-;ge at v&ae;re mere oeconomisk. a Anm. Jeg var egl. blevet lidt st&o-;dt paa Mynster, og dette St&o-;d var strax nok for at vippe mig ud i hvad jeg tidligere har v&ae;ret saa n&ae;r ved. a NB Her er da en selvplagersk Overdrivelse; thi det der virkede paa mig var da saa langt som muligt fra at v&ae;re noget Personligt med Mynster, men den Omst&ae;ndighed, at det at jeg gik feil baade af Madvig og Mynster blev af mig forstaaet som vilde Styrelsen betyde mig, at den Vei var forkeert, og at jeg havde at handle i modsat Retning. Den Afvei ligger dog kun altfor n&ae;r, at ville reformere, opv&ae;kke hele Verden &streg; istedetfor sig selv, og er ret en Afvei for urolige Hoveder med megen Phantasie. Det har jeg ogsaa havt en Tilb&o-;ilighed til n&ae;sten d&ae;monisk at ville tvinge mig selv til at v&ae;re st&ae;rkere end jeg er. Som der af _Msker,sanguinske Msker fordres, at de skulle _elhade sig selv, saa fordres det maaskee just af mig, at jeg skal elske mig selv, og forsage, hvad der jo tungsindigt dog kan v&ae;re n&ae;sten en Lyst, det tungsindige Had til mig selv. Denne Feil har jeg ogsaa, at jeg bestandigt digtende ledsager mig selv, og nu fordrer n&ae;sten fortvivlet af mig selv, at jeg skal handle saaledes som det vilde v&ae;re i Charakteren. Just Ydmygelse paa det Punct beh&o-;ver jeg derfor. Jeg blev ydmyget i sin Tid ved Forlovelsen, da jeg maatte h&ae;ve _den.den, hvilket opr&o-;rte min Stolthed. Stundom kunde jeg n&ae;sten blive angest og bange, naar jeg t&ae;nker paa, at det befales i Loven, dette der synes mig i saadanne &O-;ieblikke som en altfor frygtelig Dumdristighed: at man skal elske Gud. Det synes mig i saadanne &O-;ieblikke, hvorledes kan et Msk. det, Maximum er jo snarere, om et Msk. kan fastholde den salige Tanke, at Gud elsker ham. Hvilken uhyre Dristighed af et Msk. i Forhold til Gud at vove at sige om nogen eneste Gjerning af sit Liv, end sige om noget Afsnit af sit Liv, ell. om hele Livet: det har jeg gjort for Guds Skyld. Selv naar jeg offrer meest for en god Sag, stoler jeg _djo dog _Gudpaa, at Gud vil styrke mig til at b&ae;re _det.det, saa har jeg jo dog ikke gjort det for Guds Skyld, men i det H&o-;ieste i Tillid til Gud, med ham i Baghaanden. Hvor d&o-;dt, udvortes, formelt Alt i det Christelige er blevet, seer man ogsaa _afkun tilf&ae;ldigviis, naar man slaaer saadan en Bog op som fE Rothes om Kirkeaaret, uden at jeg dog derfor vil dadle ham. Her hedder det, i Advent er Evangelierne tagne af Fort&ae;llingen om Joh. d. D&o-;ber; thi kun ved sand Bod bereder man sig v&ae;rdig til den store H&o-;itid. Og saaledes overalt. Man l&ae;ser Sligt, som man vilde l&ae;se en Dandsemesters Forskrifter om hvorledes en Dands dandses: derpaa figurerer et Par ud og saa Kjede o: s: v: o: s: v:. Man er bodf&ae;rdig 4de S&o-;ndag i Advent, juleglad f&o-;rste Juledag, og _hohvorledes er man paa &anfbeg;Fleske-S&o-;ndag ell. fede Tirsdag&anfslut; som disse Dage i &ae;ldre Tid heed? Der _omstrides: om Gud vil Alles _FrelserFrelse, eller blot Nogles &streg; man n&ae;sten glemmer det langt vigtigere Thema: Du o Gud vil min Frelse, at jeg da ogsaa selv maatte ville den. Med Joh. Climacus har Anti-Climacus Adskilligt tilf&ae;lles; men Forskjellen er, at som J: C: _sats&ae;tter sig selv saa lavt, at han endog siger sig selv at ikke v&ae;re en &g.Ch;sten, saaledes synes man at kunne m&ae;rke paa Anti-C:, at han mener sig selv at v&ae;re en &g.Ch;sten i overordentlig Grad, stundom ogsaa, at &g.Ch;std. egl. kun er for D&ae;moner, dette Ord dog ikke taget i Retning af Intellectualitet. Dette bliver hans personlige Skyld, at forvexle sig selv med _Idealiteten.Idealiteten (dette er det D&ae;moniske i ham) men hans Fremstilling af Idealiteten kan v&ae;re ganske sand, og den b&o-;ier jeg mig for. Jeg bestemte mig h&o-;iere end J: C., lavere end Anti-C. a Om Anti-Climacus. b cfr p. 260. c cfr. p. 267. Idealitetens Fordringer tabe i Sandhed, fremstillede i den saa let svigefulde S&o-;ndags-H&o-;itidelighed, og S&o-;ndags-Fjernhed fra det Daglige. Den hele Tanke, som jeg jo dog ogsaa allerede langt tilbage ganske havde opgivet, at udgive det Hele i eet Bind, med Det om mit Forfatterskab: havde dog v&ae;ret en fortvivlet _IddIdee, ogsaa noget D&ae;monisk. Der er egl. skeet noget Andet. Den hele Lidelse med Reflexions-Arbeidet i den senere Tid, er egl. blevet min egen Opv&ae;kkelse. F&o-;rst nu kan jeg sige, at Christus er kommet saaledes til at vise sig for mig, at der ved en Frelser forstaaes En, som hj&ae;lper En ud af sin Elendighed, ikke blot En, som hj&ae;lper En at b&ae;re den. Men Sagen er; mig selv, i almdl. menneskelig Forstand, har jeg jo aldrig kunnet disponere _over,over paa Grund af det ulykkelige Tungsind, der jo har v&ae;ret paa eet Punkt en Slags partiel Afsindighed. For mig har saaledes det v&ae;ret _detden eneste Mulighed, at operere reent som Aand, heri ligger det, at jeg blot kunde v&ae;re Forf. Saa vilde jeg tilsidst (Consequentsen af det at virke paa den Maade) s&ae;tte Alt ind &streg; og saa selv ganske have trukket mig tilbage, atter fordi jeg umenneskeligt kun har kunnet virke som _aandAand, det er, i tredie Person. I al den Qval i mit Indre, og saa med den Overlegenhed jeg har haft, og saa med den Behandling, jeg har lidt, har jeg v&ae;ret bragt paa det Point n&ae;sten som var jeg selv en Styrelse, at arrangere en Opv&ae;kkelse. Det var baade det Eneste der tilfredstillede mig, og det Eneste, der var min Tr&o-;st, at jeg kunde gj&o-;re og fik Lov til at gj&o-;re dette for Sandheden. Nu har Styrelsen taget mig med, og just fordret _{det O}den Selvfornegtelse af mig, at jeg skulde lade dette Dumdristige men ogsaa D&ae;moniske fare. Vil Gud saa s&ae;tte mig istand til at kunne virke mere menneskeligt, saa jeg ikke altid beh&o-;ver at gj&o-;re mig selv til 3die Person, saa jeg personligt kan gribe ind i Forholdene: nu saa er jeg hjulpen. Skriftet kaldes &anfbeg;til Opbyggelse&anfslut;, i Forordet tales der om at det er opbyggeligt. Egl. burde det vel hedde: til Opv&ae;kkelse. I Grunden er det nemlig dets Charakteer, og dette det Fremskridt der gj&o-;res i Productiviteten. V&ae;sentligen er det ogsaa til Opv&ae;kkelse, men det beh&o-;ver endnu ikke at siges. Det kommer f&o-;rst afgj&o-;rende med det n&ae;ste: Ind&o-;velse i Christendom. a Om Sygdommen til D&o-;den. b cfr. p. 259 i denne Journal Ogsaa saaledes seer man, hvor bet&ae;nkeligt det er, at opdrage et Barn i &g.Ch;std, det vil sige, virkelig opdrage _det.det; thi i den Forstand som det gj&o-;res af disse Millioner &g.Ch;stne, er det da det Ligegyldigste af Alt. Tag et saadant Barn. Lad det nu, som jo vel kan h&ae;nde ethvert Barn, st&o-;de paa een ell. anden Vanskelighed i sig selv, et Punkt, hvori det lider. Hvad er saa naturligere for et Barn end deels at haabe paa, at dette dog vel nok kan afhj&ae;lpes, at der vel gives Midler derimod, og deels at henvende sig til fortroe sig til en Anden ell. Andre desangaaende. Men ikke saaledes med dette Barn. Ham er det jo l&ae;rt, at Gud er den eneste Hj&ae;lp &streg; hvilket aabenbart er meget for h&o-;it for et Barn; paa den anden Side, ham er det l&ae;rt, at Paulus havde en P&ae;l i Kj&o-;det, at alle Fromme maa lide saa overordl. Ergo han s&ae;tter sig fast i det, og kommer derved primitivt i et reent forkeert Forhold til sig selv qua Msk, idet han meget for tidlig er kommet til at bruge det meest Afgj&o-;rende. Det hele offentlige Liv i Staten deler sig i to Partier. Det ene Partie river Embeder, Magt og Indflydelse til sig, men under det h&o-;itidelige Skin: at gavne, at det er Livets Alvor. Saa opkom der et nyt Partie (Opposition) den udfandt en ny Rolle: det at v&ae;re Martyr, at bringe Offere o: s: v: &streg; hvilket den ogsaa gj&o-;r med den punktligste N&o-;iagtighed svarende til hvor stort Subscribent-Antallet er. Hvor svigefuldt det Hele er med Veltalenhed i Forhold til &g.Ch;std, seer man et Exempel paa hos selv den ellers &ae;dle Fenelon (V&ae;rker oversat af Claudius 2det B. 208. Opsatsen: in der Fast- Bu&ss;- und Bet-Zeit sammenholdt med den: am allerheiligen-Tage). I den f&o-;rste raabes der Vee over dem som ikke drive det til i Forhold til Gud at v&ae;re som et Barn i Moderens Arme. I den anden tales om de _Hellige,Hellige: hvorledes de bestandigt i Haandgemenge med dem selv, aldrig vare et &O-;ieblik sikker. Overhovedet er det den ulyksaligste Idee af Verden, med at &anfbeg;Veltalenhed&anfslut; er bleven Mediet for Forkyndelse af &g.Ch;std. Spydighed, Ironie, Humor ligger da langt n&ae;rmere i Forhold til det Existentielle i Christendommen. Ordsprog 28, 1: De Ugudelige flye, og der er Ingen, som forf&o-;lger dem. 5te Mosebog 28, 65.66. Du skal ingen Rolighed have, Din Fodsaal skal ingen Hvile have; Herren skal give Dig et b&ae;vende Hjerte; Dine &O-;ine skulle fort&ae;res, Din Sjel bedr&o-;ves .... og Du skal r&ae;ddes Nat og Dag, og ikke v&ae;re sikker paa Dit Liv. F&o-;rst havde jeg t&ae;nkt mig en Efterskrift af Udgiveren. Men deels er jeg jo selv taget saaledes med i Bogen, at det er til at see fE det om den religieuse Digter; deels frygter jeg derved at komme i Modsigelse med hvad der polemiseres mod i et andet Skrift (i eet af _&u;dem, der danne &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut;) om det at anstille Betragtninger istedetfor at pr&ae;dike. Forresten findes Udkastene til denne Efterskrift i min Pult. a Om en Efterskrift til Sygdommen til D&o-;den. b Ganske passer en saadan Efterskrift heller ikke til Tonearten i Bogen, og am Ende vilde vel en saadan Ydmyghed n&ae;sten forbittre mere. Det er en meget god Kategorie af Luther i Pr&ae;diken over Epistelen paa 1ste Juledag (Hebr. Brevet) at &anfbeg;Christus er hans Herligheds Glands og hans V&ae;sens udtrykte Billede. &anfbeg;Disse Ord forstaaes bedre med Hjertet, end de udtrykkes med Pen eller Tunge.&anfslut; Og nu kommer det: &anfbeg;De ere i sig selv klarere end al Forklaring, og jo mere man forklarer dem, desto m&o-;rkere vorde de.&anfslut; Det er, de skal ikke begribes. Slutningen af samme Pr&ae;diken. &anfbeg;Vel siger derfor Lucas 24, 32 &anfbeg;Christus oplod Disciplenes Forstand, at de forstode _{Skrifterne.&anfslut;}Skrifterne. Ei oplod han Skrifterne, men Disciplenes Forstand; thi Skriften er aaben, men vore &O-;ine staae paa halv&anfslut;. Pr&ae;dikeren 3, 27: Den, som gjerne begiver sig i Fare, omkommer i Fare. Det var en Anm&ae;rkning til det Sted: at det at forsvare &g.Ch;std i &g.Ch;stheden er en Judas No 2. _Anm:Anm. Forholdet er for&o-;vrigt, naar man seer n&o-;iere til, mere vanvittigt, end det ved f&o-;rste &O-;iekast synes. Scenen er i &g.Ch;stheden, hvor jo Alle ere Christne. Der &anfbeg;forsvarer&anfslut; man Christendommen &streg; lige over for hvem? Ja, naturligviis lige over for &streg; &g.Ch;stne; thi det er jo i Christenheden, hvor Alle ere &g.Ch;stne. Men hvor i al Verden falder man saa paa at &anfbeg;forsvare&anfslut; &g.Ch;std., naar De, lige over for hvem det skal gj&o-;res, ere &streg; &g.Ch;stne? &anfbeg;Ja, men de ere ikke rigtige &g.Ch;stne&anfslut; &streg; og i den Grad ikke rigtige &g.Ch;stne, at man endog maa &anfbeg;forsvare&anfslut; &g.Ch;std. lige over for dem. Hvilken Satire over hvad der ved Ordenes _Sammenh&ae;nSammens&ae;tning allerede er satirisk nok: &anfbeg;den christne &streg; Verden&anfslut;! Vi ere _alleAlle &g.Ch;stne, vi leve i &anfbeg;den christne Verden&anfslut;, hvor Alle ere &g.Ch;stne, hvor &g.Ch;std. &anfbeg;forsvares&anfslut; lige over for &streg; &anfbeg;&g.Ch;stne&anfslut;, lige over for &anfbeg;&g.Ch;stne&anfslut;, som dog ikke ere rigtige &g.Ch;stne! Det manglede _{blot, og}blot (og hvo veed, maaskee kommer det ved Hj&ae;lp af den stigende Oplysning engang saa vidt!) at De, der forsvare &g.Ch;std, og formeentligen ere ganske sikkre _ipaa at v&ae;re &g.Ch;stne, heller ikke ere saadan ganske rigtige &g.Ch;stne. a En Anm&ae;rkning til et Sted i Skriftet &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den,&anfslut; hvilken ikke blev trykt. Det kom til at hedde: til Opbyggelse og Opv&ae;kkelse. Dette til Opv&ae;kkelse er egl. det Mere, der er kommet til ved 48, men tillige det Mere, der er saaledes h&o-;iere end min Personlighed at jeg bruger _end en Pseudonym dertil. Jeg bruger blot Digter-Pr&ae;dikatet: &anfbeg;opbyggelig&anfslut;, ikke engang &anfbeg;til Opbyggelse.&anfslut; a Titlen paa Skriftet: Sygdommen til D&o-;den. b cfr p. 253 i denne Journal. Til den Udgang: men at Indkl&ae;dningen er den den er havde jeg t&ae;nkt at tilf&o-;ie: fraseet, at det jo tillige ligger i at jeg er Den jeg er. Men dette vilde v&ae;re, at gaae altfor vidt i at gj&o-;re en digtet Figur til Virkelighed. En _Ddigtet Figur har nemlig ingen anden Mulighed end den han er; han kan ikke sige, at han ogsaa kunde tale paa en anden Maade og dog v&ae;re den samme, han har ingen _InIdentitet, der omfatter flere Muligheder. At han derimod siger: det er idetmindste vel bet&ae;nkt &streg; det er rigtigt, thi det kan det godt v&ae;re, uagtet det er hans eneste Form. At han siger: det er psychologisk rigtigt er et Dobbeltslag, thi det er ogsaa psychologisk rigtig i Forholdet til Anti-Climacus. Climacus er lavere, negter sig selv at v&ae;re Christen. Anti-Climacus er h&o-;iere, en &g.Ch;sten i overordl. Grad. I Climacus drukner Alt i Humor, derfor tilbagekalder han selv sin Bog. Anti-Climacus er thetisk. a Et Sted i Fortalen til Skriftet: Sygdommen til D&o-;den. b cfr p. 249 Pseydonymernes Betydning. Al Sandheds Meddelelse er blevet abstrakt: Publikum blevet Instantsen; Bladene kalde sig Redaktionen; Professoren kalder sig Speculationen; Pr&ae;sten er Betragtning: intet intet Msk vover at sige &anfbeg;jeg.&anfslut; Men da nu al Sandheds Meddelelses f&o-;rste Betingelse ubetinget er Personlighed, da &anfbeg;Sandhed&anfslut; umulig kan v&ae;re tjent med Bugtalerie: saa gjaldt det om at bringe Personligheden op igjen. Under de Forhold saa strax at begynde med sit eget Jeg, da Verden var saa forv&ae;nt med aldrig at h&o-;re et _Jeg:Jeg, det var umuligt. Saa blev det min Opgave at digte Forfatter-Personligheder og lade dem tr&ae;de ind _mitmidt i Livets Virkelighed, for dog at v&ae;nne Menneskene lidt til at f&o-;re denne Tale i f&o-;rste Person. Min Gjerning er saaledes dog vistnok kun en Forl&o-;bers, indtil han kommer der i strengeste Forstand siger: jeg. Men Omsvinget fra denne umenneskelige Abstracthed til Personligheden: det er min Opgave. a Pseudonymernes Betydning. En bitter Replik om Mynster i digterisk Charakteer (thi jeg vilde ikke tale saaledes) &anfbeg;Jeg mener at have forstaaet denne Mand &streg; nu en Lovtale over hans Klogskab, hans Talenter, hans hele Styren o: s: v:; det Eneste jeg ikke har kunnet _begribe,begribe det er, hvorfor den Mand gr&ae;der, naar han pr&ae;diker om, hvorledes Sandheden forf&o-;lges &streg; det maatte han jo snarere lee af, ell. benegte, og sige det er en Fabel, beraabende sig paa sit eget _Liv.Liv; som sagt, det Eneste jeg ikke kan forstaae, er, hvorfor han gr&ae;der naar han pr&ae;diker om de Herlige, som lede for Sandhed, hver Gang jeg t&ae;nker derpaa &dvs;: paa at han gr&ae;der, kommer jeg altid til at lee. a Mig synes, han maatte sige: det er dog i Grunden ret heldigt for mig med den L&ae;re om, hvorledes Sandheden har maattet lide i Verden, den har hjulpet mig til store Indkomster, h&o-;i Rang og Anseelse, til det maaskee nydelsesrigeste Liv, som er f&o-;rt i Danmark&anfslut;: men saa er der jo ikke Noget at gr&ae;de over. Angrebet paa &g.Ch;stheden (i Sygdommen til D&o-;den) er ganske rigtigt. Det retter sig egl. mod dette Begreb &g.Ch;sthed, som _dBogen selv forklarer det, disse Millioner Millioner, lige saa mange &g.Ch;stne som Msker. For det F&o-;rste er nu dette Begreb et aldeles uchristeligt Begreb. Forsaavidt b&ae;rer da de enkelte &g.Ch;stne mere ell. mindre et Ansvar for, at de slet intet Fors&o-;g have gjort paa, at forhindre denne uchristelige Forvexling af det at v&ae;re &g.Ch;sten og det at v&ae;re Msk. Saaledes fE, at man har &anfbeg;forsvaret&anfslut; &g.Ch;std. lige over for _&g.Ch;&anfbeg;&g.Ch;stne&anfslut;, istedetfor dog f&o-;rst og fremmest at formene Saadanne at kalde sig &g.Ch;stne. Dern&ae;st naar man skal tale om det Hele, &g.Ch;stheden, saa kan der jo ikke tages Hensyn til, om der findes enkelte Kredse af sandere &g.Ch;stne; det er for Intet at regne mod det Uhyre, der fr&ae;kt vover at kalde sig &g.Ch;stheden, ell. den &anfbeg;christne &streg; Verden.&anfslut; Det er til at fortvivle over dette ugudelige Spilf&ae;gterie, som har aabnet den videste Tumleplads for Pr&ae;ste-Pr&ae;k, dette med &g.Ch;stheden. Vi ere i &g.Ch;stheden, Landet er christent, vi ere alle &g.Ch;stne. Saa hedder det. Og naar man saa h&o-;rer Pr&ae;sten, saa h&o-;rer man ham een S&o-;ndag fort&ae;lle, at nu begynde der flere og flere at blive &g.Ch;stne &streg; i &g.Ch;stheden, hvor Alle ere &g.Ch;stne. En anden S&o-;ndag, at nu begynde der flere og flere at falde fra &streg; i &g.Ch;stheden, hvor Alle ere &g.Ch;stne. &anfbeg;&g.Ch;stheden&anfslut; er et langt farligere Begreb end &anfbeg;Publikum&anfslut;. Det er en Theater-Decoration som hovedsagligen gj&o-;r Alt hvad der siges der indenfor til Vr&o-;vl, selv om det Sagte ellers er godt sagt. O, men jeg er kun et stakkels enkelt Msk; de Andre ere saa sandseligt st&ae;rke; og hvad de Andre sige er saa populairt &streg; Enhver vil saa _gj&o-;regjerne h&o-;re det, det taler slet ikke om at give Afkald paa Noget, ell. offre Noget, og gj&o-;r Gud til idel Mildhed n&ae;sten til vammels&o-;d Mildhed. a Angrebet paa &anfbeg;Christenheden&anfslut; i Sygdommen til D&o-;den. Det kan F: F: med Sandhed sige (og altsaa jeg med) at denne Bog er n&ae;rmest skrevet med Hensyn til Mag: Adler. a Om F: F: Denne Lovtale er holdt indenfor den Foruds&ae;tning, at &anfbeg;Statskirke&anfslut; &anfbeg;den bestaaende Christenhed&anfslut; ere Begreber, som have Gyldighed. At man fra et christeligt Standpunkt maa negte dette, er jo noget ganske Andet. Men antages disse Begreber at have Realitet (og det skylder man at antage i en Opfattelse af Biskop Mynster, da det jo dog er billigt at opfatte en Mand efter hans egen Idee og Tanke) saa er han stor og at beundre. Paa den anden Side, Biskop Mynster kan man kun angribe, naar man angriber hine to Begreber a Lovtalen af F: F: over Biskop Mynster. Har jeg fremstillet En saa lavt, at han endog negtede sig selv at v&ae;re &g.Ch;sten, saa b&o-;r ogsaa Mods&ae;tningen stilles. Og sandeligen &g.Ch;stheden beh&o-;ver h&o-;iligen at h&o-;re en saadan Dommers R&o-;st &streg; kun vil jeg ikke udgive mig selv for Dommeren, hvorfor han jo ogsaa d&o-;mmer mig, hvilket da er simpelt nok og i sin Orden, thi En maatte slet forstaae sig paa Idealiteten, der ikke kan fremstille denne saa h&o-;i, at han selv d&o-;mmes med. a Om Anti-Climacus. b cfr p. 249. Det der i vor Tid skal reformeres er ikke Kirkebestyrelsen o: D: &streg; men Begrebet: Christenhed. Der er _Ingeningen &g.Ch;std. i Landet &streg; og saa sammenkalder man en Synode! Den bliver formodl. i samme Stiil, som da For&ae;ldrene kom med i Skole-Underviisningen: der bliver Sp&o-;rgsmaal om: Tr&ae;kruder i Kirkerne for at ventilere Luften, om at afskaffe Tavlens Omb&ae;ren &streg; om Pr&ae;sten ikke burde have en noget forandret Dragt, maaskee ogsaa en Ring i N&ae;sen. Det er da aldeles i sin Orden, at et Msk. er _gangest for ganske at give sig hen til Gud. &anfbeg;Thi&anfslut; vil han sige &anfbeg;det er meget muligt, ja det er maaskee ganske vist, at Gud i Alt vil mit Bedste; men hans Forestilling om mit Bedste er maaskee saa oph&o-;iet, at det er mig som en Tilintetgj&o-;relse &streg; han er jo Aand, _kuendelig Aand, og jeg et Stakkels-Msk, en Dyreskabning med alle disse mange blot msklige Forn&o-;denheder.&anfslut; Hvilken Kjerlighed derfor af Gud, at blive Msk! Vist er det, som der nu pr&ae;dikes er &g.Ch;std. uholdbar. Det Hele er et storartet Fors&o-;g paa at gj&o-;re Nar af Mskene. Pr&ae;sten er ikke Den, som er l&ae;ngst ude, han staaer paa Land &streg; og anbefaler og anbefaler &g.Ch;std., alle disse herlige og uskatteerlige Tr&o-;stegrunde, det store Gode at v&ae;re en &g.Ch;sten; men man m&ae;rker ikke utydeligt paa ham, at han i sit stille Sind tilf&o-;ier &anfbeg;hvis Nogen skulde v&ae;re saa ulykkelig, at v&ae;re reduceret til ene at kunne hj&ae;lpes ved &g.Ch;stds. Tr&o-;st &streg; thi jeg hj&ae;lper mig med at have et Levebr&o-;d (medens &g.Ch;std. tr&o-;ster Armoden) og hj&ae;lper mig med at have m&ae;gtige Venner, &Ae;re og Anseelse (medens &g.Ch;std. tr&o-;ster de Foragtede o: s: v:). Der maa Mod og Behjertethed og Sandhed og hvad deri ligger Personlighed ind i Pr&ae;dikenen. Hvorledes tales der om Miraklerne! Man priser Miraklet, og saa tilf&o-;ier man &streg; men nu skeer der ikke Mirakler mere. Det er egl. at gj&o-;re Nar af Folk. Enten skal man reent slippe Miraklerne ell. man skal gj&o-;re saaledes. Man viser, hvorledes Miraklet forkynder Guds Almagt o: s: v:; og nu siger man: vilde Du nu v&ae;re saa sneverhjertet, at Du ikke kunde gl&ae;de Dig over Gud, fordi han ikke gj&o-;r Mirakler for Dig. Som Betragtningen af Naturen (Lilien og Fuglen) skal v&ae;re _eten _gudeligtgudelig Adspredelse, saa skal Talen om Miraklet v&ae;re den dithyrambiske Gl&ae;de over Gud. Deri skal det Opbyggelige s&o-;ges, i denne Udviden af Sjelen, denne dristige Udaanden af Gl&ae;de over Gud &streg; og saa bl&ae;se v&ae;re med mig, om Gud ikke gj&o-;r et Mirakel for min Skyld. Jeg skal, for at tale ganske menneskeligt, v&ae;re saa forgabet i Gud den Alm&ae;gtige, der viser sin Almagt i at gj&o-;re Miraklet, at jeg derover reent glemmer mig selv. a Pr&ae;sterne ere blot i et Prokurator-Forhold til &g.Ch;std &streg; de l&o-;nnes for at forsvare &g.Ch;stds Sag; og det antager man for store Ting, om de gj&o-;re det &streg; at de da ikke l&o-;nnes &streg; for at angribe &g.Ch;std. De se ipso. Egentlig vil der skee noget Andet, end hvad jeg oprindelig havde t&ae;nkt mig. Da jeg begyndte som Forf. af Enten &streg; Eller, havde jeg vistnok et langt dybere Indtryk af &g.Ch;stds Forf&ae;rdelse end nogen Geistlig i Landet, jeg havde en Frygt og B&ae;ven som maaskee Ingen. Ikke at jeg dog derfor vilde opgive &g.Ch;std. Nei. Jeg forklarede mig det paa en anden Maade. Deels havde jeg jo tidligt l&ae;rt, at der gives Msker, der ligesom udsees til at lide; og deels var jeg mig bevidst, at have syndet meget, derfor t&ae;nkte jeg mig, at &g.Ch;std. maatte vise sig for mig i denne Forf&ae;rdelse. Men hvor grusomt og usandt af Dig, t&ae;nkte jeg, om Du dermed vilde forf&ae;rde Andre, maaskee forstyrre saa mange, mange lykkelige, elskelige Existentser, om hvilke det dog maaskee gj&ae;lder, at det i dem er Sandhed, at de ere &g.Ch;stne. Det var mit V&ae;sen saa fremmed som muligt at ville forf&ae;rde Andre, at jeg baade veemodigt og maaskee ogsaa lidt stolt fandt min Gl&ae;de i at tr&o-;ste Andre og i at v&ae;re Mildheden selv mod dem &streg; gjemmende Forf&ae;rdelserne i mit eget Inderste. Saa var det da min Agt i en humoristisk Form (for _ikkeat gj&o-;re mig let) at give Samtiden et Vink, om den ikke skulde selv ville forstaae, at der beh&o-;vedes st&o-;rre Tryk &streg; men saa heller ikke mere; _medmin sv&ae;re Oppakning agtede jeg at beholde for mig selv, som mit Kors. Jeg har ofte misbilliget det, at En, der i strengeste Forstand, var en Synder, strax fik travlt med at forf&ae;rde Andre. &streg; Her ligger Afsluttende Efterskrift. Da saae jeg med Forf&ae;rdelse, hvad der forstaaes ved en christelig Stat (og det saae jeg is&ae;r i 48), jeg saae, at De, der skulde herskea, feigt skjulte sig, medens Nederdr&ae;gtigheden fr&ae;kt raser; _{og erfaredeog jeg erfarede}jeg og erfarede, hvorledes en i Sandhed uegennyttig og i Sandhed gudfrygtig Str&ae;ben (og det var min Forfatter-Str&ae;ben) l&o-;nnes &streg; i den christelige Stat. Hermed er min Skjebne afgjort. Det beroer nu paa Samtiden selv, hvorledes den vil have Prisen paa det at v&ae;re &g.Ch;sten noteret, hvor forf&ae;rdelig. Mig vil der &streg; n&ae;r havde jeg sagt &streg; desto v&ae;rre nok undes Kr&ae;fter dertil. Sandeligen jeg siger det ikke stolt. Jeg baade har v&ae;ret og er villig nok til at bede Gud at fritage mig for den forf&ae;rdelige Forretning; og desuden jeg er selv Msk, elsker ogsaa det, msklig talt, at leve lykkeligt her paa Jorden. Men naar det skal v&ae;re &g.Ch;sthed, en christelig Stat, Det man nu seer Europa rundt: saa agter jeg at gj&o-;re Begyndelsen her i Danmark, at notere Prisen paa det at v&ae;re &g.Ch;sten saaledes at hele Begrebet: Stats-Kirke, Embedsm&ae;nd, Levebr&o-;d &streg; springer. Jeg t&o-;r det ikke anderledes, thi jeg er en Poeniterende, af hvem Gud kan fordre Alt. Men at jeg er Pseudonym er ogsaa, fordi jeg er en Poeniterende. Forf&o-;lgelsen vil dog komme til at gaae ud over mig, kun hvad &Ae;re og Anseelse, der fra en anden Side kunde blive mig til Deel, dette er jeg sikkret mod. Allerede nu i nogle Aar er jeg saaledes vant til at b&ae;re et lille Lands _{Forr&ae;derie,}Forr&ae;derie og Utaknemlighed, de Anseetes Misundelse og P&o-;belens Forhaanelse, at jeg dog maaskee &streg; i Mangel af en Bedre &streg; egner mig til at forkynde &g.Ch;std. Den Fl&o-;iels Frakke og Storkorset kan Biskop Mynster beholde. a baade i Kirke og Stat