]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB12 NB12 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff og Johnny Kondrup Niels W. Bruun og Anne Mette Hansen KA, A pk. 16 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1849 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2005 http://sks.dk/nb12/txt.xml 20091222 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 NB12. d. 19 Juli 49. Et vigtigt Sted om den nye Pseudonym findes p. 7. cfr ogsaa p. ₁₂14 &o-;verst cfr ogsaa p. 50 og 51. cfr ogsaa p. 74. Et Sted angaaende den f&ae;rdigt liggende Produktivitet p. 172. Mit Standpunkt cfrp. 230. Noget mig selv betr&ae;ffendep. 262. Om Aaret 1848 i Forhold til migp. 273. Texter til 3 Fredags-Taler p. 226 Dto til Dto p. 242. Dto til Dto p. 244. Dto p. 261. Ulykken med de tre ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger er: n&ae;vner jeg ikke Adler, saa forstaaes det Hele om mig, som vilde jeg saa smaat insinuere, at jeg selv var den Overordentlige; og Forvirringen vil blive saa _fataltfatal som mulig, just i dette &O-;ieblik. n&ae;vner jeg Adler, saa faaer jeg med det fortvivlede Menneske at gj&o-;re, _hvilkenhvilket jeg for ingen Priis vil, det var jo af den Grund, at jeg overhovedet opgav at udgive Afhandlingen om ham. Det Bedste bliver, at dette slet ikke udkommer. Den 3die Afhandling kunde maaskee udgives s&ae;rskilt. Det er en god Distinktion Luther gj&o-;r i Pr&ae;diken paa anden S&o-;ndag efter Hellig-Trekonger (Epistel) mellem: at irrettes&ae;tte, straffe og at forbande. Den, som forbander &o-;nsker, at Ondt maa komme, Den, som straffer, vil, at Ondt skal forsvinde. Gud skee Lov, at jeg da ikke kom til at udgive det om min Forfatter-Virksomhed, eller paa nogen Maade til selv saaledes at ville forcere mig til mere end jeg er. Sygdommen til D&o-;den er nu _trykket,trykket og pseudonymt, af Anti-Climacus. &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut; bliver ogsaa pseudonym. Jeg forstaaer mig nu selv saa ganske. Pointen i det Hele er: der er et Christendommens H&o-;ieste i ethisk Strenghed, det skal idetmindste h&o-;res. Men heller ikke mere. Det skal overlades til Enhver i hans Samvittigheds-Forhold at afgj&o-;re om han formaaer at bygge Taarnet saa h&o-;it. Men h&o-;res skal det. Og Ulykken er just, at n&ae;sten hele Christenheden og Geistligheden med ikke blot lever i verdslig Klogskab som Maximum, men saaledes at de fr&ae;kt trodse derpaa, og consequent maatte _gj&o-;reerkl&ae;re Christi Liv for Phantasterie. Derfor skal det Andet h&o-;res, h&o-;res om muligt som en R&o-;st i Skyerne, h&o-;res som den vilde Fugls Flugt over _detde _{tamme Hoveders}tammes Hoveder. _MeereMere ikke. Derfor skal det v&ae;re pseudonymt, jeg blot Udgiver. O, men hvad har jeg ikke lidt inden jeg naaede dette, dette som dog i Grunden tidligt blev mig klart, men som jeg saa anden Gang har maatte forstaae. Forresten s&o-;rger saa Gud vel nok for mig. Dersom jeg nu skulde vedblive at v&ae;re Forfatter, maatte det v&ae;re &anfbeg;Synden&anfslut; der blev min Gjenstand og &anfbeg;Forsoningen&anfslut;, saaledes, at jeg nu i opbyggelig Tale benyttede, at Pseudonymen havde skruet Prisen beh&o-;rigt op. Dertil bruges nemlig bestandigt Pseudonymer. Denne Tanke har ogsaa engang f&o-;r v&ae;ret mig n&ae;rv&ae;rende just i Forhold til Det, som _{er udt}Anti-Climacus er beordret til, og den findes etsteds i Journalerne, vistnok i NB10. Det der har voldet mig en saa frygtelig Anstrengelse i den forl&o-;bne Tid, er at jeg har villet overanstr&ae;nge mig og villet for meget; og saa dog selv igjen indseet, at det var for meget; derfor ikke udf&o-;rt det, men atter ikke kunnet slippe Muligheden og til min egen Qval holdt mig paa denne Muligheds Spidse, hvilket for&o-;vrigt, uden nogen min Fortjeneste, har v&ae;ret mig en saare gavnlig &O-;velse. Nu er der blevet handlet, og der er kommet Luft. Det var en sand Tanke: at standse min Productivitet ved atter at anbringe en Pseudonym. Som den Flod _QuadalqubirGuadalquibir &streg; dette Billede tiltaler mig saa meget. Og saa ikke eet Ord om mig selv i Forhold til hele Forfatterskabet, et saadant Ord forandrer Alt og forfalsker mig. Den christelige Anskuelse af Livet maa synes det naturlige Msk. Had til Livet, og Hedningen havde qua _HedningenHedning Ret i at kalde de &g.Ch;stne: odium generis humani. &anfbeg;Den bestaaende &g.Ch;sthed&anfslut; har fusket det Hele ind i msklig Medlidenhed, og derfor synes det naturlige Msk. n&ae;sten ganske godt om &streg; ja om _detDet, som saa naturligviis ikke er &g.Ch;std. aOg desuden, naar den hele Religieusitet blot er S&o-;ndags-H&o-;itidelighed i de stille Timer, hvorfra skulde Forargelsens Mulighed saa _komme,komme? Forargelsens Mulighed ligger jo just i, at det H&o-;itidelige skal v&ae;re det Daglige. Det er ganske rigtigt der maatte bruges en Pseydonym. Naar Idealitetens Fordringer stilles i Maximum, saa b&o-;r man for Alt vogte paa, at man ikke selv forvexles med dem, som var man selv Idealiteten. For at undgaae dette kunde nu bruges Forsikkringer. Men det eneste Sikkre, er denne _FordoblesFordoblelse. Forskiellen fra de tidligere Pseydonymer er saa blot den, men den v&ae;sentlige, at jeg ikke tager det Hele humoristisk tilbage men bestemmer mig selv som en Str&ae;bende. Ret m&ae;rkeligt var det for&o-;vrigt, at der i Forordet til de tre Gudelige Taler Lilien og Fuglen kom til at staae &anfbeg;i Mods&ae;tning til Pseudonymen, der raktes og r&ae;kkes med Venstre.&anfslut; Det er vel n&ae;rmest at forstaae om andet Oplag af Enten &streg; Eller; men er tillige jo blevet betegnende m: H: t: den ny Pseudonym. Det er ypperligt sagt af Thomas a Kempis. Gjenvordigheder gj&o-;re ei Mennesket svagt; men de vise, hvad Kraft han har. 1ste Bog Cap. 16. I Kirketidende (L&o-;verdagen d. 21 Juli) anmeldes H: H:s lille Bog. Man mener det er &anfbeg;en ganske ung Forf:, som har l&ae;st Mag. K:&anfslut; Godt. Hvilke Critici! Denne lille Bog er af stor Betydning. Den indeholder N&o-;glen til hele min Produktivitets st&o-;rste Mulighed; men ikke den jeg har villet realisere. Og den anden Afhandling indeholder det vigtigste af alle ethisk-religieuse Begreber, det Begreb, som jeg med Flid har ladet staae blankt, indtil kommer der_{den Rette}. Dog sige Noget om den Bog vil jeg ikke. Thi den er mig, som jeg etsteds tidligere har udtrykt det, et falsk point de v&u..;e, _bestbetydende, at jeg vil svinge af. Maaskee er det dog ogsaa en lille Finte af Anmelderen, for om muligt at narre mig ud paa Glatiis. Skulde der skrives om denne Anmeldelse, maatte det blive saa, at jeg tog hiint &anfbeg;unge Msk&anfslut; i Forsvar, og meente, at han havde gjort ham Uret. Dersom _jegdet kunde gl&ae;de ham og maaskee v&ae;re ham &streg; der jo efter den kyndige Recensents Formening er et ganske ungt Msk &streg; til nogen Opreisning: saa kan jeg forsikkre ham, at jeg med en ganske ualmindelig Interesse har l&ae;st den lille Bog, i hvilken jeg har fundet caperet et Point (den sympathetiske Collision) hvilket, saa vidt mig er bekjendt, Ingen hidtil her hjemme uden mine Pseudonymer have caperet; og fundet rigtigt baade grebet og belyst det maaskee vigtigste ethisk-religieuse Begreb: Myndighed. Under Antagelse af, at det er, som den kyndige Recensent siger: et ganske ungt Msk &streg; vilde jeg sige til ham: unge Ven, bliv De ved at skrive, De er ubetinget Den, jeg vilde betroe at afl&o-;se mig. Men der skal Intet gj&o-;res; jeg vil ikke ind paa det Punkt. Det bliver en lille Morskab. aOm Anmeldelsen af H. H.s Bog i Kirketidenden. &anfbeg;Kirken&anfslut; skal egl. repr&ae;sentere &anfbeg;Vorden&anfslut;, &anfbeg;Stat&anfslut; derimod &anfbeg;Bestaaen&anfslut;. Derfor er det saa farligt, naar Stat og Kirke voxe sammen og identificeres. For &anfbeg;Stat&anfslut; gj&ae;lder det, at selv om een eller anden Institution er mindre heldig &streg; naar den er et Bestaaende, skal man v&ae;re meget forsigtig med at afskaffe den, just fordi &anfbeg;Stat&anfslut; er i Ideen &anfbeg;det Bestaaende&anfslut;; og man er maaskee bedre tjent med kraftigt at opretholde et mindre heldigt Bestaaende, end for tidligt at reformere. I &anfbeg;Kirken&anfslut; gj&ae;lder lige det Modsatte, da dens Idee er Vorden. &anfbeg;Vorden&anfslut; er mere aandelig end &anfbeg;Bestaaen&anfslut;; Kirkens Tjenere burde derfor ikke v&ae;re Embedsm&ae;nd, knap gifte, men disse expediti, der egne sig til at tjene &anfbeg;Vorden.&anfslut; Medens hele Tilv&ae;relsen opl&o-;ser sig, medens Enhver der kan see, maa see, at det er Spilf&ae;gterie med alle disse Millioner &g.Ch;stne, at &g.Ch;std. snarere er forsvundet af Verden: sidder Martensen og arrangerer et dogmatisk System. Hvad udtrykker nu, det at han foretager sig Sligt? Det udtrykker, hvad det med Troen angaaer, da er Alt her i Landet aldeles i sin Orden; vi ere alle &g.Ch;stne; her er ingen Fare paaf&ae;rde, vi har Leilighed til at indulgere Videnskab; da alt Andet er i sin Orden, saa er det nu det Vigtige, paa hvilket Punkt i Systemet Englel&ae;ren skal staae o: D: aMartensens Dogmatik. Det er det jeg saa tidt har sagt. Speculationen kan begribe Alt &streg; kun ikke hvorledes jeg er kommet ind i Troen ell. hvorledes Troen er kommet ind i Verden. Men Philosophien tager bestandigt Troen i Betydning af en Sum af L&ae;res&ae;tninger. Det forekommer mig, at jeg engang i sin Tid har l&ae;st det i den yngre Fichtes tredie Afdeling af: &anfbeg;Grundz&u..;ge zum Systeme der Philosophie&anfslut;, die speculative Theologie Heidelberg 1846. Jeg har dog seet efter igjen, men har ikke kunnet finde det.a Maaskee har jeg dog optegnet i een ell. anden Journal fra den Tid. Ligegyldigt er det da forresten. Men vist er det, at det er latterligt, at see den Tryghed med hvilken en Dogmatiker sidder og arrangerer et System &streg; og Gud veed, om Troen findes i Verden. aet Sted p. 178 har jeg bem&ae;rket i mit Exemplar, men mig synes dog ikke, at det var det Sted. bAt det dog er det Sted jeg har meent seer jeg nu; thi jeg finder det ganske rigtigt anf&o-;rt i Journalen NB. p. 125. Det er virkelig latterligt! Nu har her v&ae;ret en Talen om System og Videnskabelighed, og Videnskabelighed o: s: v: &streg; endeligen kommer saa Systemet. Du milde Gud og Fader; det meest populaire Skrift af mig er strengere i Begrebsbestemmelser, og min Pseudonym Joh. Climacus er da syv Gange strengere i Begrebsbestemmelser. Martensens Dogmatik er jo noget populairt Noget, som ikke har en m&ae;gtig Phantasie ell. Deslige som kunde give det den _artArt V&ae;rd; og det eneste Videnskabelige jeg har opdaget er, at den er deelt i &pgf;&pgf;. Han har ikke mere Kategorie end Mynster. Og besynderlig nok, Mynster bliver noget _hn&ae;r hyppigst citeret og _som:som &streg; Dogmatiker. Og det var Mynster &anfbeg;Systemet&anfslut; engang i sin Tid skulde styrte. aMartensens Dogmatik. Saa dreier jeg Hanen om; det betyder Pseudonymen: Anti-Climacus, Standsningen. Opv&ae;kkelse er det Sidste, men det er mig personligt for h&o-;it &streg; jeg er dog for meget af en Digter. Christendommen tenderer overalt til Virkelighed, til at gj&o-;res til Virkelighed, det eneste Medium, til hvilket den i Sandhed v&ae;sentlig forholder sig. Den vil ikke besiddes paa nogen anden Maade end i Virkeliggj&o-;relse, ikke meddeles uden til ell i Opbyggelse og Opv&ae;kkelse. Der maa bestandig antages at v&ae;re Nogle, som ikke have den, ell. som dog ere l&ae;ngere tilbage: saa skal der arbeides for dem. Men &g.Ch;std. t&o-;r (med mindre da den der gj&o-;r det, skulde turde at_turde paastaae, at nu er Alle &g.Ch;stne) ikke meddeles i det Medium som er Ro. Derfor er det Kunstneriske, det Digteriske, det Speculative, det Videnskabelige, det Docerende, christelig, Synd &streg; hvor t&o-;r jeg give mig Ro til at sidde saaledes og nysle med det. Martensen hvis Virksomhed er at udfinde halve Udtryk og Bestemmelser, taler _osogsaa om, at &g.Ch;std. maa v&ae;re et Liv, et virkeligt Liv &streg; nu begynder det Forsikkrende &streg; et rigtigt, virkeligt Liv, et ganske rigtigt, virkeligt Liv i os, man maa ikke forholde sig til &g.Ch;std. gjennem Phantasie. Godt. Men nu Martensens egen Existents hvad udtrykker den? Den udtrykker, at han vil gj&o-;re Lykke i Verden, have stor &Ae;re og Anseelse, i h&o-;it Embede o: s: v: &streg; er dette &g.Ch;stds Virkeliggj&o-;relse. Som _{PhilosopherDial}Philosoph er Martensen: forsikkrende &streg; aldeles ikke Dialektiker, og som &g.Ch;sten er han ogsaa blot forsikkrende. Overalt er der lutter rhetoriske Kategorier &streg; som meget godt kunne bedaare Msk. Jeg er forsaavidt lidt mere end en Digter, fordi jeg dog har havt Mod til at vove at uds&ae;tte mig for Forhaanelse og holdt det ud. Men jeg har v&ae;ret begunstiget ved Udkommet. Mere troer jeg ikke jeg formaaer. Jeg tr&ae;der af; men med Guds Hj&ae;lp jeg skal beholde en begeistret Forestilling om Dem, som formaaede mere. I Hovedstaden er &g.Ch;std. saa lidt gjennemtr&ae;ngende &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut;, at _detman, hvis man i Sandhed skal v&ae;re Pr&ae;st, ikke kan undgaae at blive Martyr, naar man da ikke feigt og verdsligt a la Mynster og Martensen, vil _levelege Skjul &streg; og forsikkre. Men til at blive en saadan Martyr, har jeg ikke engang legemlige Kr&ae;fter. Derfor tr&ae;kker jeg mig _tilbage.tilbage, og v&ae;lger en mindre Scene som passende for en dog _msaa meget digterisk Natur, og En der har gjort sine 7 Aars Tjeneste paa en st&o-;rre. Havde jeg da jeg var 29 Aar gl. forstaaet hvad jeg nu forstaaer, havde jeg maaskee havt Kr&ae;fter til mere; men to saadanne Opgaver er for meget for een Person, f&o-;rst gjennem 7 Aars anstrengede Productivitet &streg; at naae Begyndelsen. Nei, det er for meget; men min Productivitet vil befrugte en Anden, der altsaa kommer til at begynde langt tidligere. Saa bliver det forresten bedst at holde igjen, og ikke meddele digterisk hvad der saa blot bliver Mskene et &o-;rkel&o-;st Mere. Hvorledes &anfbeg;Folket&anfslut; egentligen har forholdt sig til &g.Ch;stus, sees bedst af Johannes Evangelium Cap. _5,5. 6. 7. 8. Det ene &O-;ieblik vil Folket slaae ham ihjel, det andet &O-;ieblik vil det forgude ham. Et m&ae;rkeligt Sted er forresten Cap. 7. v. 12 og 13. &anfbeg;der blev meget mumlet om ham _iiblandt Folket ..... dog talede Ingen frit om ham af Frygt for J&o-;derne&anfslut;; hvor der jo dannes en Mods&ae;tning mellem Folket og J&o-;derne. I Grund-Texten staaer: &g.e;&g.n; &g.t;&g.o;&g.i;&g.sud; &g.o;&g.ch;&g.l;&g.o;&g.i;&g.sud; &streg; og &g.d;&g.i;&g.a; &g.t;&g.o;&g.n; &g.ph;&g.o;&g.b;&g.o;&g.n; &g.t;&g.o-;&g.n; &g.I;&g.o;&g.u;&g.d;&g.a;&g.i;&g.o-;&g.n;. aHvorledes &anfbeg;Folket&anfslut; har forholdt sig til &g.Ch;tus. 1. Et dogmatisk System er, christelig, en Luxus Artikel; i stille Veierligt, naar man kan indestaae for, at da i det mindste Gjennemsnittet af Msker ere Christne, kan der blive Tid til Sligt &streg; men _naarhvornaar var det vel Tilf&ae;ldet? Og naar det stormer &streg; saa er det Systematiske af det Onde, saa skal alt Theologisk v&ae;re opbyggeligt. Det Systematiske indeholder et indirecte Falsum, som var det i sin Orden med at vi Alle i Sandhed ere &g.Ch;stne &streg; siden der er Tid til at systematisere. 2. Et dogmatisk System skal ikke opf&o-;res paa Basis: at begribe Troen, men paa Basis: at begribe, at man ikke kan begribe Troen. Sagen er, christeligt skal &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; og &anfbeg;Professoren&anfslut; sige Eet og det Samme, kun skal Prof. sige det i anden Potens. Gives der rebelske Aander, som ikke ville n&o-;ies med &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut;, saa skal de komme til det Strengere ved at komme til Prof. Christelig er Alt Optugtelse, det Stigende er, at komme til den strengere Tugt. Man skal ved at l&o-;be fra &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; ikke slippe ind i speculativ Ki&ae;lenskab, men komme til en endnu strengere Tugt. Et saa godt Bidrag til hvad Lichtenberg har samlet under Navn af Fruentimer-Stiil har jeg ikke i lang Tid l&ae;st. Det findes i Berlingske Tidende Morgen Nummeret d. 25 Juli. En L&ae;rerindeplads s&o-;ges til 1ste November af en Jomfru, 20 Aar gammel, i Sj&ae;lland eller Fyen, helst paa Landet. Underviisningsgjenstandene ere foruden de almindelige Skolekundskaber, Engelsk, Fransk, Tydsk og Dansk samt Pianoforte og Haandarbeide. Beviis for Duelighed saavel i Sprogene som Charakteer kunne produceres, ligesom fra det Sted, hvor hun har conditioneret i 1 Aar. Billet m&ae;rk: L. bedes aflagt paa Hj&o-;rnet af Studiestr&ae;de og Larsbj&o-;rnstr&ae;de No 174 i Stuen, ind ad Porten, portofri inden 14 Dage, hvori L&o-;nnen m: m: opgives. Det er saa r&o-;rende med denne Mynsterske: Fred, hvilket nu Martensen har adopteret, som overhovedet Mynster reent har demoraliseret Martensen. Hvad vil dette: Fred sige. Det vil sige, man sikkrer sig en af de meest anseete Stillinger i Samfundet, med Udsigt til en endnu anseeligere. Den &o-;nsker man nu gjerne at blive i, og ret at nyde Livet. Ergo maa man have Fred. Dette sminkes op til at v&ae;re Christendom. Derfor passer man paa, Alt hvad der gj&o-;r sig gj&ae;ldende tager man lidt op af med i Sit. Det seer n&ae;sten ud som sagde man noget n&ae;r det Samme, og forsaavidt det ikke er ganske det Samme, maa det vel &streg; siden man er en saa h&o-;itstaaende Mand &streg; v&ae;re, fordi man staaer over det. Taktiken er aldrig at sige det imod, men at tage lidt med deraf. Dog Mynsters Tid er snart forbi &streg; og Martensen, ja han skal vel komme til at fornemme, at hverken er han Mynster, ei hell. _ervar der i Mynsters Tid slet saa befarne Folk ude som nu. Er det Sandhed: ne quid nimis &streg; saa er &g.Ch;std. L&o-;gn, hver Linie i den hellige Skrift Galskab og Forvirring. Men Ulykken er, _iat i Hedenskabet der vedkjendte man sig aabenbart, at det ne quid nimis var den h&o-;ieste Livs-Maxime &streg; i den bestaaende _&g.Ch;std&g.Ch;sthed fra Generation til Generation l&o-;nnes disse Tusinder af Embedsm&ae;nd, der demoralisere sig selv og Menigheden ved at forsikkre og v&ae;nne Menigheden til at forsikkre, at i deres stille Sind, naar det forlanges, saa ere de villige til at vove Alt. Jeg har aldrig seet et Mskes Liv som synderligt dristigt gik ud over: ne quid nimis &streg; og hver evige S&o-;ndag pr&ae;dikes der om det H&o-;ieste, om f&o-;rst at s&o-;ge Guds Rige &streg; har Du, min Ven, nogensinde seet, et Msk, paa hvem det blot nogenlunde passede: f&o-;rst at s&o-;ge Guds Rige &streg; nogen Pr&ae;st fE, hvilke f&o-;rst sp&o-;rge, om det er et godt Kald, i en god Egn? Lidt Sandhed maa der dog til &streg; vi maae gj&o-;re os den Tilstaaelse, at denne l&o-;gnagtige Forsikkring skal bort. Det er dog ogsaa i en vis Forstand ganske til at tabe Forstanden over; og her ligger da ret Forargelsens Mulighed. Hvor ofte har jeg ikke grebet mig selv deri, at jeg har sagt til mig selv: _Duom Du end msklig talt er Dig bevidst at v&ae;re velmenende mod Mskene, saa maa Du dog bestr&ae;be Dig for at v&ae;re mere kjerlig, saa vil det nok blive godt, og Du komme godt ud af det med _Msk,Msk; Og hvad saa, saa tr&ae;der &g.Ch;std. til og siger: Du, Daare, hvad bilder Du Dig ind, var &g.Ch;stus da ikke Kjerlighed &streg; og hvorledes _detgik det Ham. Der er, msklig talt, noget frygtelig grusomt i denne Tanke. Og dog er dette just &g.Ch;std. &g.Ch;std. siger nemlig, Du maa paa ingen Maade lade Dig afholde fra at gj&o-;re som Du t&ae;nkte &streg; men Du skal vide det vil f&o-;re Dig til lige det modsatte Maal. Al personlig Meddelelse og al Personlighed er gaaet ud; Ingen siger &anfbeg;jeg&anfslut; ell. taler til et &anfbeg;Du&anfslut;. Det hedder &anfbeg;Troen&anfslut; er det F&o-;rste, er Grundbetingelsen, er det, der ligger til Grund for Begriben, det er sandt, &streg; men om jeg er en Troende om jeg virkelig er en Troende: ja derom er slet intet Sp&o-;rgsmaal. Det hedder: Gjenf&o-;delsen maa gaae forud &streg; _{der paa}derpaa f&o-;lger saa o: s: v:; men om jeg er gjenf&o-;dt ell. ikke, om jeg virkelig er gjenf&o-;dt &streg; derom er intet Sp&o-;rgsmaal. Og saaledes overalt. Mskene holde med Flid saadan Sagen hen, der er sat Opinions-Dommen: at det er flaut at sp&o-;rge saaledes, paa det Sp&o-;rgsmaal, om nu Prof. virkelig er en Troende, om han kan svare: ja ell. nei. Der er i hele Martensens Dogmatik, i ethvert Fald ikke i den Deel, jeg _{har hidtil har}hidtil har har l&ae;st, een eneste S&ae;tning som er et redeligt ja ell. nei. Det er det gamle Sophistiske, med at kunne tale &streg; men ikke samtale. Thi Samtalen s&ae;tter strax: Du og Jeg, og _saadansaadanne Sp&o-;rgsmaal, der kr&ae;ve: ja og nei. Men Taleren udvikler: paa den ene Side &streg; paa den anden Side, og imidlertid distraheres Tilh&o-;reren og L&ae;seren, saa han slet ikke m&ae;rker, at han egl. ikke fik Noget at vide. Nu er da &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut; udgaaet og pseudonymt. Forsaavidt er der da gjort en Ende paa den usalige Qval at gaae og forl&o-;fte mig paa den for store Opgave: at ville udgive det Hele paa een Gang, og det om Forfatterskabet med, og ligesom med et fortvivlet Skridt at l&ae;gge Lunten an til den bestaaende Christenhed. Nu er _idet det mindre _vigtigeVigtige, naar de andre 3 B&o-;ger udkomme (og det om Forfatterskabet skal _sletslet ikke udkomme) thi nu er der ikke Tale om eet eneste St&o-;ds Force. Nu vil jeg hvile og forholde mig stillere. F&o-;rst da jeg havde gjort Aftale med Luno om Trykningen af &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut; fik jeg at vide, at Etatsraad Olsen var d&o-;d. Jeg vil saa n&o-;dig sv&ae;kke Indtrykket af min Handlen i Bogtrykkeriet, og derfor begyndte jeg Trykningen. Desuden var jeg saa forqvaklet af alt for megen Reflexion i den senere Tid, at jeg tilsidst maatte frygte for, at tabe reent Indtrykket af mig selv. aEtatsraad Olsen er d&o-;d. Derved er hun vistnok ganske s&ae;rligen kommet til at t&ae;nke paa sit Forhold til mig. Forsaavidt skylder jeg hende atter at tage Sagen frem. Tiden dertil _{vil ogs&aa; v&ae;re}er ogsaa mig som anviist af Styrelsen. Fra d. 9 Aug til 10 Sept. er bestandigt min sv&ae;reste Tid. Sommeren har jeg altid havt noget imod. Og nu, i den Tid, hvor jeg legemligt er svagest, ligger saa min Faders D&o-;dsdag; og den 10 Sept. er jo Forlovelses Dagen. Hvad &anfbeg;hende&anfslut; angaaer, da er jeg, som stedse, kun endnu inderligere om muligt, villig og redebon til at gj&o-;re Alt hvad der kunde gl&ae;de og opmuntre hende. Men jeg frygter bestandigt hendes Lidenskab. Jeg er Garantien for hendes &Ae;gteskab. Faaer hun Sammenh&ae;nget med mig at vide, saa faaer hun maaskee pludselig Afsmag for &Ae;gteskabet &streg; ak, jeg kjender hende kun altfor godt. Og enten er hun v&ae;sentlig uforandret, og saa er det yderst farligt; ell. hun har saa v&ae;sentlig forandret sig, at det ikke vil betyde hende stort, om jeg gjorde nogen Tiln&ae;rmelse. S&o-;ndagen efter Etatsraadens D&o-;d var hun i Kirke med hele Familien (i Helliggeistes-Kirke). Der var jeg ogsaa. Mod S&ae;dvane gik hun umidd. efter Pr&ae;dikenen, hvilket hun ell. ikke pleier at gj&o-;re, da hun altid bliver og synger en Psalme, medens jeg fra umindelig Tid har den Skik at gaae strax. Som sagt, hun gik strax og med Schlegel. Hun naaede ogsaa ganske rigtigt, at vi omtrent m&o-;dtes, idet jeg passerede ned fra Pulpituren. Hun ventede maaskee dog, at jeg skulde have hilst. Jeg holdt imidlertid &O-;inene hos mig selv. En reen tilf&ae;ldig Grund gjorde mig desuden &streg; selv om jeg havde villet det &streg; umuligt at indlade mig videre i det &O-;ieblik. Godt er det maaskee, at jeg havde al det Vr&o-;vl i Bogtrykkeriet i de Dage; thi ell. var jeg dog maaskee gaaet hen og havde gjort et Skridt &streg; og lige stik imod, hvad jeg hidtil har forstaaet, at kun hendes Fader kunde jeg &o-;nske og vove at indlade mig med. Hun er maaskee af den modsatte Mening, mener maaskee, at just han har staaet til Hinder for, at jeg ikke har gjort noget tiln&ae;rmende Skridt. Gud veed, hvor meget jeg selv tr&ae;nger til at v&ae;re, msklig talt, mild mod hende; men jeg t&o-;r det ikke. Og paa mange Maader er det dog ogsaa, som om en Styrelse vil forhindre det, &streg; maaskee i Kjendskab til F&o-;lgerne &streg; thi det var en reen tilf&ae;ldig Omst&ae;ndighed der den Gang gjorde mig det umuligt at tale til dem. N&ae;ste Gang da Kolthoff pr&ae;dikede, var jeg i Helliggeistes-Kirke, da var hun der ikke. aOm &anfbeg;hende.&anfslut; Hvis det lod sig gj&o-;re, og hvis jeg nu ikke v&ae;sentlig var oph&o-;rt at v&ae;re Forf., kunde det gl&ae;de mig meget, at hellige Etatsraad Olsens Minde _vedeet ell. andet Skrift. For den Sags Skyld kunde jo det: fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig, _brugesafgive Pladsen. Det er ypperligt af Tersteegen. i en lille Opsats: von dem Unterschied und Fortgang in der Gottseligkeit &pgf; 24. p. 443 i min Udgave: Aber woher ko&mm;t es, da&ss; solche theure _SchrSchriften (Mystikerne) insgemein so wenig geachtet und gebraucht werden? Ist es nicht deswegen, weil die neugierige Vernunft solche Nahrung nicht darin findet, auch der alte Sinn des Fleisches und der tiefe Grund des eignen Lebens zu scharf darin angegriffen wird, und sie nicht, wie Andere, nach dem Geschmack des alten Adams _umund der Vernunft ein wenig mehr accommodirte B&u..;cher, ein Raisonniren und Speculiren, sondern ein Mortificiren und Verla&u..;gnen erfordern? Forskjellen mellem en v&ae;sentlig T&ae;nker og en Professor. Den v&ae;sentlige T&ae;nker s&ae;tter altid Sagen paa Spidsen; det er just det Eminente &streg; og kun Faae kunne f&o-;lge ham. Saa kommer Professoren han tager det &anfbeg;Paradoxe&anfslut; bort &streg; ham kan en stor M&ae;ngde, n&ae;sten den store M&ae;ngde forstaae; og saa mener man, at nu er Sandheden blevet sandere! Selv om en eminent T&ae;nker fattede den Tanke &anfbeg;et System&anfslut;, han vilde aldrig faae det f&ae;rdigt &streg; saa _redeligtredelig vilde han v&ae;re. Men blot et lille Vink om hvad han vilde til en Professor &streg; saa har Professoren strax Systemet f&ae;rdigt. Professoren synes altid en ganske anderledes Karl af en T&ae;nker_{Karl af T&ae;nker} &streg; saaledes maa det vise sig, naar Opgaven reflekterer sig i det Medium, Publikum, ell. at saadan een og hver anden er en T&ae;nker. Enhver v&ae;sentlig T&ae;nker kan kun opfatte Prof. comisk. Prof. er hvad Leporello er i Forhold til en D. Juan, kun det mere, at han tillyver sig en stor Anseelse i de Halvstuderedes &O-;ine. Joh. 20, 17. Jesus siger: r&o-;r ikke ved mig; thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader. Dette Sted forstaaer jeg ikke; thi hvorledes skulde det v&ae;re muligt at r&o-;re ved ham, naar han var opfaren. Der er mig noget Uforklarligt i den Yttring. Luc: 24, 31. Da bleve deres &O-;ine aabnede og de kjendte ham og han blev usynlig for dem. Dette kan forstaaes saaledes, just det at han blev usynlig for dem er F&o-;lgen af at de kjendte ham; umidd kan han ikke kjendes; naar man kjender ham &streg; bliver han usynlig. Dette er &anfbeg;Troen&anfslut; som seer, der er ingen Phantasie-Anskuelse; thi Phantasie-Anskuelse svarer til Hedenskabets Gude-Billeder. Det Bestikkende ved Martensen, er denne idelige Tale om Kant, Hegel, Schelling o: s: v:. Det afgiver en Garantie for at der maa v&ae;re Noget i hvad han siger. Det er ligesom naar Bladene skrive i Publikums Navn. Apostlernes Gjerninger. 3, 17 siger Peter at saavel Folket som &O-;versterne i Uvidenhed sloge &g.Ch;stus ihjel. Dersom dette skal forstaaes ganske bogstaveligen, saa er det jo umuligt at faae en bestemt Forestilling om N&o-;dvendigheden af, at &g.Ch;stus maatte lide just fordi Han var Kjerlighed og Verden ond. Det er n&ae;sten som var det en Slags List af Gud. Han vil frelse Mskene, men Mskene kan kun frelses ved &g.Ch;sti D&o-;d; men hvorledes skal det skee, at han bliver slaaet ihjel, naar Mskene see hans Kjerlighed &streg; saa skete det i Uvidenhed. Forsaavidt lader der sig slet Intet belyse af &g.Ch;sti Liv m: H: t: den Christnes Lod i Verden i Almdl. Her er en M&ae;ngde Vanskelighed og Problemer. Og m&ae;rkeligt nok, at her erindres om det Socratiske, at Synd er Uvidenhed, ligesom naar Paulus etsteds siger, at _hanham blev tilgivet, fordi det var i Uvidenhed. Hvor usikker M. er, sees bedst indirecte. Han kan tilsyneladende i den til _{et saadant}en saadan Begrebsbestemmelse indr&o-;mmede Paragraph holde sig nogenlunde lige; men paa Steder, hvor han taler om ganske andre Ting indflyder saa stundom uforsigtige Yttringer. Saaledes etsteds (upaatvivleligt i Englel&ae;ren, i hvert Fald er det i L&ae;ren om Faderen og inden &pgf; 93) siger han pludselig: vi beraabe os blot paa Skriftens Myndighed. Tak! midt i Speculationen, midt i Systemet det speculative System l&o-;ber pludselig denne Tanke ind med, denne Tankebestemmelse der er aldeles qvalitativ afgj&o-;rende for at v&ae;re ell. ikke at v&ae;re. Og saa i &pgf; 93 p. 210 siger han: Idet vi derfor forklare os Syndighedens universelle Ph&ae;nomen af en msklig Friheds-Akt, der i Sl&ae;gtudviklingens Begyndelse er foretagen af det Individuum, der maa betragtes som Sl&ae;gtens begyndende Personlighed &streg; nu kommer det: saa st&o-;tte vi os her ikke blot til den bibelske Traditions Autoritet. Altsaa her gj&o-;res Speculationen til et Mere end den bibelske Autoritet. Hvilket Vaas hans Hele er. aMartensens Dogmatik. Selv vore _kirkerKirker udtrykke, hvor overfladisk og udadvendt Alt bliver. Naar man kom ind i en af de gammeldags Kirker, med disse mange lukkede Stole, med de gammeldags Pulpitur, saa fik man uvilkaarligt et Indtryk af, hvor meget der kan boe skjult i et Mskes Inderlighed &streg; disse mange lukkede Stole vare _n&ae;stenjo som Sindbillede derpaa. Men nu er Alt Salon, saaledes bygger man nu Kirkerne. Det er flaut og abgeschmakt, at En skulde have en Inderlighed for sig selv, det er Lapserie &anfbeg;hvad skulde vel han have saaledes for sig selv,&anfslut; nei vi ere Publikum. De fleste Msker have deres Liv bestandigt blot i det Enkelte; de Msker, der have en v&ae;sentlig Idealitet forholde sig altid til et Princip. fE de Fleste t&ae;nke over, hvilken Pige de skulle gifte sig med, om med hende ell. med hende (det Enkelte). De ideellere Msker, for dem er en Pige fE Anledningen til at de komme til at t&ae;nke over det at gifte sig, over &Ae;gteskabets Realitet. Og saaledes paa alle Punkter. Deraf kommer det, at de ideellere Naturer altid tage sig ud som Eftern&o-;lere &streg; fordi de forholde sig til Principerne, istedetfor at gribe til paa det Enkelte. Det er, hvad jeg et andetsteds i en Journal har bem&ae;rket, saa, at ethvert Genie er en Revision af eet ell. flere principielle Sp&o-;rgsmaal i Tilv&ae;relsen. For de fleste Msker er Alt Tradition, kun det Enkelte er det Ny. Det er Tradition, forsaavidt uden videre givet, at man gifter sig &streg; der sp&o-;rges blot: med hvem? I Timelighedens &anfbeg;virkelige&anfslut; &O-;ieblik seer det saa skuffende ud. Man seer en M&ae;ngde Msker omkring sig, og man synes dog, at man er lige saa god &g.Ch;sten som de. Men i Evigheden! Alle disse Millioner, der have levet. T&ae;nk blot, hvilken uoverskuelig Skare af &streg; Blod-Vidner. Hvis det nu skulde v&ae;re Maalestokken. Og dog er den endnu st&o-;rre: Idealets. Gj&o-;r Fors&o-;get omvendt. Lad verdslig &Ae;re og Anseelse v&ae;re Maalestokken, og tag saa blot den samtidige Sl&ae;gt paa hele Jorden. At v&ae;re Biskop i Danmark, Excellence &streg; ja det er Noget, naar Danmark er Maalestokken. Men det er n&ae;sten et Forsvindende i Verden. Og i Evigheden er Lidelser Maalestokken. M. er en snurrig En. I Slutning af Forordet til hans Dogmatik, siger han: at det der nu tildags er indeni de Fleste er Politik. Hvad vil det sige? Dog vel, at de ikke ere &g.Ch;stne. Men tag nu Martensens personlige Existents. Hvad udtrykker den? Den udtrykker, at han &streg; redeligt &streg; har taget sin Profit af det store Bedrag med at alle ere &g.Ch;stne; thi al denne Fornemhed med Hofpr&ae;dikant, Ridder, at feteres i Selskaber, forholder sig v&ae;sentlig til det Sandsebedrag, at vi saadan Alle ere &g.Ch;stne. See, saaledes har han Intet mod Sandsebedraget &streg; og saa vil han tillige blive sig selv vigtig ved at tale om, at de Fleste ikke ere &g.Ch;stne. Tillige kan denne Yttring af ham tjene til et Exempel paa, hvorledes en Charakteerl&o-;s kan sige Alt, og det gj&o-;r intet Indtryk. Naar jeg har ladet Anti-Climacus sige: at &g.Ch;stheden med alle disse Millioner &g.Ch;stne er et Sandsebedrag, saa siger jeg egl. mindre end Martensen, som jo siger, at de Fleste ikke ere &g.Ch;stne. Og dog vil man maaskee vredes paa mig. Hvoraf kommer vel _det?det? uden deraf, at man har en Forestilling om at det dog skal betyde Noget, naar jeg siger det. Men Martensen &streg; han declamerer. I den Henseende har jo Mynster gjort Veien let. aMartensen Det maa erindres, at de tre gudelige Taler om Lilien og Fuglen er det Sidste jeg har skrevet. De ere af 5te Mai 49. Sygd. til D&o-;den er fra _midtveiesmidtveis i 48. aDe tre gudelige Taler (Lilien og Fuglen) og Sygd. til D&o-;den m: H: t: Tiden, paa hvilken de ere skrevne. Hvad er der dog ikke pr&ae;steret i Afsluttende Efterskrift, der er mere end nok til tre Professorer. Men det forstaaer sig, Forf. var En, som ikke havde et Embede og som ikke syntes at ville have det; der var ingen &pgf;&pgf; Vigtighed &streg; ja saa er det jo Ingenting. Den Bog udkom i Danmark. _DerDen blev ikke n&ae;vnt _eteet eneste Sted. Der blev maaskee solgt en 50 Exemplarer, saa altsaa Udgivelsen kostede mig iberegnet Honorar til Correcteuren (100rd) c. 400 a 500rd, foruden min Tid og Flid. Og imidlertid aftegnedes jeg af et P&o-;belblad, der i det samme lille Land havde 3000 Subscribenter, og et andet Blad (ogsaa et meget udbredt, Flyveposten) fortsatte Discussionen om mine Buxer. Derved har Biskop Mynster virket ubodelig Skade, at han ikke blot i Almdl. har t&ae;kkeliggjort de endelige Formaal, men ogsaa str&ae;bt at helliggj&o-;re dem, at verdslig &Ae;re og Anseelse tillige var Fromhed! Jeg er som en Kloster-Geistlig, en Sjeles&o-;rger for Eneboere o: D. &streg; men det Piat som nu kaldes Gudfrygtighed, Religieusitet kan jeg ikke indlade mig paa. Anf&ae;gtelse tales der ganske bogstaveligen ikke mere om. Christus havde den Vished, at det at Han leed, var fyldestgj&o-;rende for Alle, ubetinget for Alle, og den Tr&o-;st, at med hvert et Skridt, hvert et Ord af ham &anfbeg;opfyldtes _{Skrifterne&anfslut;,}Skrifterne&anfslut;. _{saa aldeles svarede}Han var Skrifternes Levendegj&o-;relse. For Martensen er det ogsaa Charakteristisk, at han aldrig citerer den yngre Fichte, Baader, G&u..;nther men bestandigt Schleiermacher, hvem han corrigerer. Det vil sige det mere der er kommet til siden Schll. det profiterer han udenvidere, og profiterer tillige at corrigere Schl. aMartensen At det i en ganske anden Forstand gj&ae;lder om geistlige end om verdslige Embedsm&ae;nd, at de i eetv&ae;k tale om Levebr&o-;d, ligger dog vistnok for en Deel i den idelige Mulighed, en Pr&ae;st har, til at faae et nyt Embede. En verdslig Embedsmand er n&ae;sten indskr&ae;nket til Avancement i eet og samme Contoir; men en Pr&ae;st forholder sig noget n&ae;r til Landets 1000 Pr&ae;stekald. Noget ligger forresten maaskee ogsaa _{i, at}i Livet paa Landet, hvor der ikke er synderlig Andet at tale om end Indkomster. Genierne ere som Tordenveir: de gaae mod Vinden; forf&ae;rde Mskene; rense Luften. Det Bestaaende har opfundet adskillige Torden-Afledere mod eller for Genier: det lykkes &streg; saa meget desto v&ae;rre for det Bestaaende; thi lykkes det een Gang, to Gange, tre Gange &streg; det n&ae;ste Tordenveir bliver desto forf&ae;rdeligere. Af Genierne ere der to Arter. Den f&o-;rste Arts Charakteristiske er Bulderet, Lynet derimod er sparsomt, og slaaer sjeldent ned. Den anden Art har en Bestemmelse af Reflexion i sig, ved hvilken de tvinge sig eller tvinge Bulderet _{tilbage, men}tilbage. Men Lynet er saa desto intensivere; med Lynets Hurtighed og Sikkerhed rammer det de udseete enkelte Punkter &streg; og d&o-;dbringende. Socrates elskede Ynglinge, og hvorfor? Fordi der i dem er et Pust af det Uendelige, og det var dette han &o-;nskede bevaret. Tag Mynster, han elsker sandeligen ikke Ynglinge, han elsker demoraliserede M&ae;nd, som ere demoraliserede ved at maatte gj&o-;re endelige Formaal til Livets Alvor &streg; dem lader der sig ogsaa herske over. Saa meget har Biskop M. v&ae;ret opm&ae;rksom paa m: H: t: mig, at han har t&ae;nkt: det Mskes Ulykke er, at han har megen Idealitet ell. som det hedder mynstersk, at han er upraktisk. M: H: t: ham kan jeg derfor v&ae;re ganske rolig. Dette vil sige for fra en Regjeringsmands Standpunkt at skulle blive endog blot farlig, maa man have en Tils&ae;tning af endelig Formaal, &dvs;: af det Lavere. Jo idealere Noget er, jo roligere kan man &streg; forraade det. En, der vil have mange Tilh&ae;ngere, som igjen hver vil have sin Fordeel, dele Embederne o: s: v: &streg; han er farlig. En, der ingen Tilh&ae;ngere vil have, selv Intet forlanger &streg; han er aldeles ikke farlig, thi det er Idealiteten; og Idealiteten, det veed enhver Statsmand, har intet at gj&o-;re i denne Verden. Dersom jeg forfeilede min Opgave, blev verdslig, vilde ogsaa k&ae;mpe for Magten: jo, jeg takker, saa vilde Mynster blive opm&ae;rksom &streg; og jeg vilde blive &anfbeg;farlig&anfslut;. Den renere Idealitet er Noget, man aldeles Intet har at frygte af, og Nogen man aldeles ingen Forpligtelse har imod. Hvilke Evner jeg havde, at jeg var den Flittigste af alle, hvor redelig og uegennyttig jeg str&ae;bte: det har Biskop M. forstaaet. Men dette kunde ikke bev&ae;ge M., ei hell., hvad han dog ogsaa vidste, hvorledes de Fornemmere intriguerede mod mig, og P&o-;belen forhaanede mig. Alt dette kunde ikke bev&ae;ge ham, til dog med eet Ord at vidne for mig og min Sag. Men derimod kunde han i bl&o-;dagtig Nydelse af Magten tage det ganske rolig og selvbehageligt til Indt&ae;gt, hvad Fordeel han kunde have af, at jeg, f&ae;ngslet til Mindet om min Fader, gjorde Alt for at underst&o-;tte ham. Nei, en _StatkirkensStatskirkens Tjener i Mynsters Stiil og en L&ae;rer i &g.Ch;std.: de ligne da slet ikke hinanden. 5. Journalen NB12, s. [50]-51, med optegnelserne NB12:52 og NB12:53 skrevet p&aa; langs ad sidenDe to Afhandlinger af Anti-Climacus (Ind&o-;velse i Christendom) kan udgives strax. Hermed standser saa Productiviteten, v&ae;sentligen er den allerede (forsaavidt den ganske er min) standset ved &anfbeg;Fredags Talerne&anfslut;. Det Pseudonyme til Slutning er et H&o-;iere, som jeg kun kan antyde. Pseudonymiteten anden Gang er netop _UdtrykUdtrykket for Standsningen. Det er med mig qua Forf. som med den Flod Guadalquibir, der etsteds styrter sig under Jorden: der er en Str&ae;kning som er min: det Opbyggelige; bag ved og foran ligger den lavere og den h&o-;iere Pseydonymitet; det Opbyggelige er mit, ikke det &Ae;sthetiske ei heller Det til Opbyggelse og endnu mindre det til Opv&ae;kkelse. Anti-Climacus skal blive staaende som den h&o-;iere Pseudonymitet, og derfor kan Opsatsen: Climacus og Anti-Climacus ikke bruges, med mindre det skulde v&ae;re af en ny Pseudonym. Det vil sige, jeg kan ikke v&ae;re Forf. af den Opsats. Men ved _afat eftersee, seer jeg, at det heller aldrig har v&ae;ret paat&ae;nkt. Opsatsen er af Anti-Climacus selv. Det lader sig _gj&o-;reogsaa gj&o-;re. Dog er en ny Pseudonym maaskee bedre. Det er et sandt Ord af Luther, i Pr&ae;dikenen over Epistelen paa 1ste S&o-;ndag i _Fasten:Fasten, strax i Begyndelsen: Erfaring l&ae;rer ogsaa, at Evangeliet ei er forblevet puurt og reent paa noget Sted i Verden l&ae;nger end i Mands Minde; men saa l&ae;nge de have levet, som f&o-;rst have bragt det i Gang, er det blevet staaende og har tiltaget &streg; naar de vare d&o-;de og borte, var Lyset ogsaa ude. Saa kom Sekterere og falske L&ae;rere. Den sidste Bem&ae;rkning er mindre vigtig. Det F&o-;rste er aldeles sandt, kun synes Luther ikke selv ret opm&ae;rksom paa den Tanke-Bestemmelse, som ligger deri. Samtidighedens Forhold _tilmed &g.Ch;stus er det Sande, er Situationens Sandhed. Dern&ae;st kommer saa det Deriverede: Samtidighed med en dog i strengere Forstand sand &g.Ch;sten. &g.Ch;std. paa anden Haand er Vr&o-;vl; thi _&g.Ch;det er &g.Ch;std uden Virkelighedens Sp&ae;nding. Det der bidrager til at udpege mig som en S&ae;rling og Halvgal, er ganske rigtigt Det, som er det Gode ved mig: at jeg byder et renere Indtryk af Idee. De Andres Liv og Str&ae;ben &streg; for Videnskab, dem kan man godt forstaae, da man forstaaer dem i deres Str&ae;ben for ell. i Kraft af eet ell. andet endeligt Formaal, det er for Udkommet de pr&ae;dike &g.Ch;std., det er som Prof., altsaa paa Embedsvegne, de docere &g.Ch;std: jo, jeg takker. Men er det &g.Ch;std? Derfor er mit Liv ogsaa dog lidt til Forargelse; det Forargelige er, at det dog nogenlunde udtrykker, at der er Idee til. De Andres Liv udtrykke, at der er fede og gode Levebr&o-;d til, Titler og V&ae;rdigheder: hvad forargeligt skulde vel deri v&ae;re, nei, det er Sandhed og Viisdom. Jeg finder det er fr&ae;kt, at christelig Geistlighed og Biskop Mynster fremfor Alle, vover at gj&o-;re i christelig Pr&ae;diken det verdslige Begreb af V&ae;rdighed gjeldende, hvilket Begreb christelig er et ganske andet. Verdsligt vilde det v&ae;re under en Excellences en fornem Mands &anfbeg;V&ae;rdighed&anfslut; at pr&ae;dike paa Gaden: men gjorde &g.Ch;stus _{[det] ikkedet ikke}ikke det, og har han ikke derved omstemplet Begrebet V&ae;rdighed. Verdslig V&ae;rdighed er Pyntelighed o: s: v:, samt fornem Fjernhed, christeligt er det at lide for Sandheden, og at naae ganske det daglige Livs Virkelighed. Begrebet &anfbeg;Christenhed&anfslut; &anfbeg;den bestaaende Christenhed&anfslut; er det der skal reformeres (den Enkelte). Maieutik er det der beh&o-;ves. Det gj&ae;lder aldeles ikke om at faae nogen Forandring i det Udvortes, ei heller om at jeg fE, i hvad jeg selv for Gud har forstaaet mig i, fik Hundreder til at efterligne mig; det gj&ae;lder om, at Menneskene foranlediges til at blive opm&ae;rksomme paa, at hver Enkelt skal s&o-;ge det primitive Gudsforhold. En Flankef&ae;gtning men dog ikke personligt mod Den og Den kan f&o-;res mod Geistligheden, at den dog er blevet altfor verdslig; men ikke som skulde nu her gj&o-;res Forslag til Forandring i det Udvortes. Det var dog Utaalmodighed, at jeg vilde pludselig tr&ae;nge ud af den indirecte Meddelelse og personligt overtage det Hele i Egenskab af en Overordentlig. Forvirringen vil ikke v&ae;re udeblevet trods alle mine Restrinctioner og Clausuler dette Skridt betr&ae;ffende. Det Christeliges Proportioner i et ganske simpelt Exempel. Skriften siger: s&o-;ger f&o-;rst Guds Rige &streg; og Landets samtlige Geistlige, som in parenthesi bem&ae;rket, maaskee dog f&o-;rst have s&o-;gt et Kald &streg; de gr&ae;de Alle, naar de pr&ae;dike derover. Tag nu Virkeligheden. I en samtidig Generation er der En, som gj&o-;r Alvor af det. Hvad saa? Mon Staten, mon nogen Privat paan&o-;der Folk Embedsstillinger eller Ans&ae;ttelser. Altsaa &anfbeg;de Andre&anfslut; de s&o-;ge hver Sit, Een det Embede en Anden det Embede, _EnEen gifter sig med den Pige, en Anden med den Pige o: s: v: o: s: v: Kun han staaer tilbage han der f&o-;rst s&o-;ger Guds Rige. Men saa &ae;rer vel Alle _ham?ham, at han saaledes gudeligt ved f&o-;rst at s&o-;ge Guds Rige giver Afkald paa alt Andet? Ja, tag det der! Nei, det varer ikke l&ae;nge, saa bliver der smaaleet af ham, han bliver ynket som et Stakkels upraktisk Msk. o: s: v: Altsaa: Den, der gj&o-;r Alvor af at f&o-;lge &g.Ch;stds Forskrift, han opoffrer ikke blot Alt &streg; men han bliver tillige ynket og udleet. Er han nu en stillere ell. en svagere Sjel, saa b&ae;rer han dette taalmodigt for Guds Skyld, og saa bliver det vel ikke til mere. Men opl&o-;fter han R&o-;sten og vidner, at det er &g.Ch;std, at han gj&o-;r det qua &g.Ch;sten: saa kommer det _N&ae;ste.N&ae;ste, saa bliver han udskjeldt for en Hykler, hadet, afskyet o: s: v: o: s: v: Jeg h&o-;rer Indvendingen &streg; sandt, Biskop Mynster fE er kl&ae;dt i Fl&o-;iel, Storkors af D. og D M., Ordensbiskop, Excellence: mon det vilde falde ham selv ind at sige, at han er blevet dette ved f&o-;rst at s&o-;ge Guds Rige. Skammeligt er det dog som man har brugt det Christelige endog til Raffinade i det Verdslige. Man attraaer det Verdslige trods nogen Hedning &streg; men tillige overkl&ae;der man det med &streg; christelig Foragt for alt Verdsligt. Tak, det er at h&o-;ste to Gange. Der kunde dannes et ret godt Pendant til den Scene hos Holberg i det lykkelige Skibbrud mell. de to Tjenere, hvor den ene l&ae;ser op: den 10de hujus skrev min Herre et Vers, hvorfor han fik en ny Kjole &streg; og nu den anden Tjener: der kunde dertil dannes _enet _{godt ret}ret godt Pendant ved at lade det v&ae;re Forskjellen mell. en Apostel og en Pr&ae;dikant i den bestaaende &g.Ch;sthed. d. 5te hujus blev min Herre (Apostelen) f&ae;ngslet; den 5te hujus blev min Herre (Pr&ae;sten i det Bestaaende) for en Tale om hvorledes Apostelen Paulus blev f&ae;ngslet, Ridder af D. d. 7 hujus blev min Herre (Apostelen) korsf&ae;stet; d. 7 hujus blev min Herre (Pr&ae;sten i det Bestaaende) for en Pr&ae;diken om hvorledes Paulus troende gik Martyriet im&o-;de indbudet til Taffels hos Majest&ae;ten, der behagede at takke ham i de huldsaligste Udtryk. Scenen kunde betitles et synderligt Sammentr&ae;f, og deri fort&ae;lles, hvorledes Fort&ae;lleren blev Vidne til dette besynderlige Sammentr&ae;f mell. To, af hvilke den Ene havde kjendt Apostelen Paulus personligt og holdt Dagbog over hans Liv, den anden var i Tjeneste hos Hs H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed Oberhofpr&ae;dikant Th.; og det var disse to der l&ae;ste Listerne _op.op, ligesom hos Holberg, uden at see hinanden. aMan kunde ogsaa gj&o-;re det saaledes, at blot Dato blev f&ae;lles. D 25 Juli 48 sagde Paulus det og det &streg; hvorfor han blev hudflettet. D. 25 Juli 1848 sagde N. N, at Paulus havde sagt det og var blevet hudflettet derfor og blev N.N. til Bel&o-;nning derfor R af D. Da Alt er dobbelttydigt, hvad der h&ae;nder et Msk. lige saa godt kan v&ae;re Pr&o-;velse som Straf, hvilket Individet kun kan afgj&o-;re med sig selv: saa f&o-;lger jo deraf, at jeg i Forholdet til en Anden som en Anden i Forholdet til mig, skal _gj&o-;reforklare Alt som Pr&o-;velse. I ethvert Tilf&ae;lde, er det en bet&ae;nkelig Sag, at et Msk. i Forhold til andre Msker er tilb&o-;ielig til at forklare deres Lidelser som Straf. &pgf; 128 fra Pag. 291-306 indeholder da Martensens Opposition mod den moderne Videnskab. Her seer man ret, at det hverken er Kj&o-;d ell. Fisk. Naar det kniber, v&ae;rger han sig med &anfbeg;Forargelsen&anfslut;, det &anfbeg;Anst&o-;delige&anfslut; o: s: v:. Men see, i n&ae;ste &O-;ieblik gj&o-;r han fra den anden Side selv Anstrengelse for at begribe &dvs;: for at vise, at det dog _erikke er der. Det erindrer mig ganske om hiin Noteb i &anfbeg;Smulerne&anfslut;, hvor en Mand siger: det er det Usandsynlige &streg; _blivebliv nu blot lidt, nu skal jeg gj&o-;re det sandsynligt. Det er saa klart som Dagen, at min Categorie er den eneste christelige: at begribe at man ikke kan begribe det, at forsage at ville begribe det. Ellers fremkommer en Oms&ae;tning af Troen i et _vganske Andet, saa jeg ved at gaae videre end Troen ganske rigtigt gaaer fra Troen. I Troen er Forargelsens Mulighed et oph&ae;vet Moment; men videre hell. ikke &streg; fordi jeg jo skal bevare mig i Troen. Mener jeg, nu at v&ae;re perfect i Troen, at have troet nok &streg; for saa at begribe: saa gaaer egl. hele det Christelige ud. Martensen er aldeles ikke Dialektiker. aMartensen. bcfr p. 138. Note Her seer man ret Subjektiviteten i &g.Ch;std. Ellers dadler man det, naar en Digter, en Kunstner o: s: v: anbringer sig selv med i sin Frembringelse. Men dette gj&o-;r just Gud, det gj&o-;r han jo i &g.Ch;sto. Og just dette er &g.Ch;std. Skabelsen er egl. f&o-;rst fuldendt, idet Gud har anbragt sig selv med. F&o-;r &g.Ch;stus er Gud vel anbragt med i Skabningen, men som et usynligt M&ae;rke, ligesom Vand-M&ae;rket i _Papiret.Papir. Men i _IncartiIncarnationen fuldendes Skabningen derved, at Gud har anbragt sig selv med. Skal det v&ae;re Videnskabelighed? Hvert &O-;ieblik v&ae;rger han sig, ved at sige, at hvis vi ikke t&ae;nke os Forholdet saaledes, falde vi nu i det Kj&ae;tterie nu i det Kj&ae;tterie. Hvilken Passiar af en Videnskabsmand! _ViOm noget er et Kj&ae;tterie ell. ikke, hvad bryder Videnskab sig derom, dersom det ellers er tankerigtigt. At afvise Noget fordi det er Kj&ae;tterie, er aldeles uvidenskabeligt. Mod Kj&ae;tterier v&ae;rger Kirken sig ved Troen og ved Forargelsens Mulighed. Men Martensen er Videnskabelig, han begriber det alligevel. Men kan han begribe det, saa er det jo ingen Maneer at afvise det Modsatte fordi det er Kj&ae;tterie. Et saadant Sammensurium &streg; ja det vil formodl. gj&o-;re stor Lykke! Martensen har ikke een eneste Kategorie, der er ikke mere Videnskabelighed i hans Dogmatik end i Mynsters Pr&ae;dikener; men saa ere disse i andre Henseender fortrinlige. Dersom Martensen vilde tage eet eneste Begreb, saa skulde jeg snart vise ham, at han hverken er det Ene ell. det Andet. Men en saadan stor Bog, og saa alt det Apparat, og saa hele Dogmatiken, og saa garderet ved alle haande Udflugter, naar det kommer til Stykket, at Systemet endnu ikke er ganske f&ae;rdigt o: D.! aMartensen. Det er meget sandt af Tersteegen i &anfbeg;Stimme aus dem Heiligthum&anfslut; v. 63. (p. 515 i min Udgave af _TerstegensTersteegens Skrifter v. Georg Rapp, Essen 1841) Untreu und Tr&a..;gheit zu verhehlen, L&a..;&ss;t man sich zu den Schwachen z&a..;hlen; Man scheut, zum Schein, den frommen Schein, Wenn man nicht Lust hat, fromm zu sein. Deri ligger ogsaa det Veemodige for det Overordl, at det i &O-;ieblikket seer ud som var den Overordl. det Eneste, der ikke udrettede Noget; selv en Skolel&ae;rer paa Landet, enhver Familiefader o: s: v. udretter dog mere _enend den Overordentlige, gj&o-;r dog Nogen ell. Nogle Gavn, medens den Overordl. ene er til for Ideen. Sagen er den Overordl. er egl. til for at notere den nye Priis og skrue Prisen op &streg; dette er Noget der i en vis Forstand ikke interesserer et eneste Msk. De Andre, Alle, som leve i det Bestaaende, det Givne, operere ved at gj&o-;re Oms&ae;tninger til den givne Priis. Tag Paradoxet bort fra en T&ae;nker &streg; saa har Du en Professor. En Professor han raader over hele R&ae;kken af T&ae;nkere fra Gr&ae;kenland til den seneste Tid; det seer ud som stod Prof. over dem alle. Jo jeg takker, han er naturligviis et uendeligt Ringere. En saadan Prof. som fE salig J. M&o-;ller, det var en rigtig Professor; han forstod at borttage Paradoxerne. Al christelig og overhovedet al ethisk Erkjenden er ikke hvad den er, naar den er udenfor sin Situation. En Situation (Virkeligheden nemlig, _{at d}ell. at man udtrykker det Erkjendte i Virkeligheden) er conditio sine qua non for den ethiske Erkjenden. Dette _{har ogsaa Anti-Climacus}er der ogsaa gjort opm&ae;rksom paa i Slutningen af Skriftet: kommer hid Alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede. At den &anfbeg;christelige-Stat&anfslut; er baseret paa en Usandhed, for ikke at sige en L&o-;gn, oplyst ved Biskop Mynsters Existents. Den &anfbeg;christelige-Stat&anfslut; er jo den, hvor Alle ell. dog Gjennemsnittet af de Undersaatter, som ikke vitterligt bekjende sig til en anden Religion, ere Christne. Naar saa er, saa udvikler der sig naturligviis et fast Begreb Geistlighed, _derdet bliver Embedsm&ae;nd som de verdslige, og der bliver nogle af dem meget h&o-;ie og fornemme ligesom og rigeligt gagerede. Naar saa er &streg; thi dersom saa ikke er, dersom hverken alle Undersaatter, ell. v&ae;sentligen langtfra Gjennemsnittet ere &g.Ch;stne: saa vil jo den christne Kirke blive et lille ell. et mindre Samfund i Staten, og det at v&ae;re christelig Pr&ae;st hverken en Embedsstilling ei hell. synderligt profitabelt, kort aldeles ingen Opgave for &Ae;rgjerrige. Tag nu Biskop Mynster. For at v&ae;re noget saa fornemt og qua Geistlig, maa der v&ae;re en christelig Stat; hans hele Tilv&ae;relse qua fornem Geistlig st&o-;tter Begrebet &anfbeg;christelig-Stat&anfslut;, paa hvilket _hden selv hviler. Men hvorledes lever nu den Mand, ell hvad udtrykker hans Liv existentielt, hvorledes er det redigeret fra tidligste Tid? Hvad hans Liv udtrykker er: lad os for Gud i Himlens Skyld ikke komme i Kast med M&ae;ngden af Msker (&streg; i den christelige Stat, som jo altsaa ere &g.Ch;stne &streg;) lad os leve saa fjernt og fornemt fra Gjennemsnittet af Msker som muligt; om S&o-;ndagen pr&ae;dike vi, men naturligviis i det pragtfulde Guds Huus, garanteret af al mulig Fornemhed &anfbeg;derudenfor, nei, der skal jeg vel vogte mig for at pr&ae;dike&anfslut; (dette _harell. noget Lignende har han selv sagt i en Pr&ae;diken mundtligt; det findes anf&o-;rt i Journalen etsteds, vistnok i NB11, og sandsynligviis er det saa trykt i hans senere udgivne Pr&ae;dikener); lad os v&ae;re en lille Kreds, som holder sammen. (Der staaer ogsaa i een af hans sidst udgivne Pr&ae;dikener, hvor han vil tr&o-;ste i Anledning af 48 &anfbeg;der gives dog endnu Kredse&anfslut; nemlig hvor man nogenlunde trygt kan indrette sig). Jeg vil nu her ikke videre dv&ae;le ved, at de Kredse ell. den Kreds han holder sammen vistnok neppe er den bedste Samling af &g.Ch;stne, men er de verdslig Fornemme. Nei, selv om hiin Kreds var de bedste &g.Ch;stne: hvilken Usandhed. Han tager Profiten af det Sandsebedrag, at der er en christelig Stat (Profiten er at v&ae;re Biskop, &o-;verste Embedsmand, Fornemhed og Anseelse, Embeds-Bortgivelse og anden Nydelse, store Indkomster) og existentielt udtrykker han, at M&ae;ngden af Msker er intet mindre end &g.Ch;stne, men raa og uvidende P&o-;bel. See det er den christelige Stat. Hvad der gj&ae;lder om Biskop M., det gj&ae;lder mere ell. mindre om enhver Geistlig i Hovedstaden. Med Geistlige i en Landsby-Menighed er Forholdet noget Andet; de nyde ikke synderlig Fordeel af den saa kaldte christelige Stat. &pgf; 217, pag. ₂₄₇447b maa bem&ae;rkes. Martensen antager, at skj&o-;ndt Alle ere d&o-;bte, ere &anfbeg;der Tusinder og Tusinder som henleve deres Liv, uden at komme i et personligt Forhold til &g.Ch;stus.&anfslut; og der er &anfbeg;kun en liden Skare virkelig Opvakte og Gjenf&o-;dte.&anfslut; Aber &streg; med hvad Ret har man saa frembragt det Skin ved at d&o-;be Alle. Hvis den christne Kirke havde holdt sig fri for Svogerskabet med Staten (men saa var det gaaet l&o-;s paa de _GeiststGeistliges Beqvemmelighed): Sp&o-;rgsmaal, om der saa ikke ville v&ae;re langt flere sande &g.Ch;stne? Kirken har hildet sig selv i et _SanSandsebedrag, som netop vanskeliggj&o-;r Opv&ae;kkelse til &g.Ch;std. aMartensen bcfr. videre p. ₄₁₉449 &o-; &anfbeg;den forberedende Naade, et Begreb, der vel n&ae;rmest har sin Anvendelse udenfor Kirken&anfslut; ja, det skulde jeg mene; og det med at give alle Skin af at v&ae;re &g.Ch;stne er Spilf&ae;gterie. cfr Journalen NB11 p. 258. Digterisk af en digterisk Personom Biskop Mynster ell.en saadan Erscheinung i Almdl. _&anfbeg;JegJeg negter ikke, hans Gestus ere m&ae;gtige _{det er et Mesterstykke af}Armbev&ae;gelsen et Mesterstykke; naar han slaaer sig for sit Bryst ell. paa sit Bryst (hvor Storkorset sidder funklende) og siger &anfbeg;da Paulus stod i L&ae;nker for Festus&anfslut; ..... saa, ja saa finder jeg ikke den fjerneste Lighed mellem Paulus og Eminentsen &streg; ikke som var dermed sagt, at Eminentsen er uden L&ae;nker &streg; han staaer jo, just i det &O-;ieblik, l&ae;nket i hele en verdslig Fornemheds H&ae;der, _l&ae;nketl&ae;nket i en verdslig Fornemheds Tr&ae;lle Hensyn. Talen om ham kan derfor ikke hell. vedblive som hans om Paulus: da Paulus stod i L&ae;nker &anfbeg;han var dog fri&anfslut; &streg; thi hans _EuminentseEminentse skj&o-;ndt _{frit er}fritstaaende skj&o-;nnes intet at v&ae;re mindre end &streg; &anfbeg;fri.&anfslut; &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut; bliver det Sidste, der bliver at udgive. Der ender jeg for denne Gang. Der er altsaa taget Aaret 48 med; thi det af Anti-Climacus er Alt fra 48. Resten er fra 49. Det angaaende Forfatterskabet bliver efter Bestemmelsen at henl&ae;gge. Udgives &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut; saa er det indfriet, hvad der blev antydet paa flere Steder, at gj&o-;re Alvor af at s&ae;tte Forargelsens Mulighed. Dette forholder sig ogsaa v&ae;sentligen til min Opgave, der bestandig er, at skrue Prisen ved at anbringe et Dialektisk. Men ogsaa af den Grund maatte der bruges en Pseudonym. Det, der repr&ae;senterer det dialektiske Moment, har altid v&ae;ret af en Pseydonym; at ville _afgj&o-;re mig selv dertil, var baade usandt og altfor frygtelig voldsomt et Middel til Opv&ae;kkelse. Docere Alt kan Martensen. I Dogmatiken p. 456 m: &anfbeg;Jo mere levende og kraftig Troens Forkyndelse optr&ae;der i Verden, desto mere bliver den et Tegn, der modsiges, og Verden n&o-;des til at aabenbare sit Fjendskab mod Sandheden, der just ved denne Modstand virker.&anfslut; Meget godt for Udenads-L&ae;sning &streg; thi nu Martensens Liv: han ligger i med Speculationen, beiler sminket til Philosophiens Gunst, accommoderer o: s: v: o: s: v: &streg; og dette priser han saa selv som Viisdom i Mods&ae;tning til Paradoxet. Men uden Paradox lader Troen sig ikke forkynde kraftigt, og Paradoxet er det just der sp&ae;nder Verden i Torturen, saa den med ell. mod sin Villie maa blive aabenbar. See det kan man kalde en Professor, nu ja, i Mods&ae;tning til en T&ae;nker. aMartensen. Som jeg i alle Retninger har viist, at hele det Moderne er en Forrykkelse af det &g.Ch;stlige tilbage i det &Ae;sthestiske: saaledes er ogsaa her en Forrykkelse: at man har _foaldeles forvirrende udvidet Begrebet om den forberedende Tilstand for det at v&ae;re &g.Ch;sten. _XMsker i Tusindviis, der langt, langt fra i H. t: Indtryk af &g.Ch;std staae paa lige Trin med Katechumener, har man udenvidere gjort til &g.Ch;stne. Derved bliver der saa Avancement, skal _detSaadanne v&ae;re _en&g.Ch;stne, saa bliver en maadelig Catechumen en udm&ae;rket &g.Ch;sten. Og dette er omtrent Forholdet i &anfbeg;den bestaaende &g.Ch;sthed.&anfslut; Som overalt har man ogsaa her ladet Pladsen No 1 gaae ud, ladet en Plads No 3, som ell. intetsteds har hjemme, rykke op i virkeligt Nummer, og Classen No 2 bliver No 1. Apostlene, de f&o-;rste &g.Ch;stne, Sandheds-Vidnerne o: s: v: blive Phantaster. aGrund-Forrykkelsen i den moderne Christenhed. Dogmatiken p. 480 n: og 481 &o-;. Det var en snurrig Syllogisme! Tidligere i &pgf; udvikler Martensen, at en mundtlig Overlevering er udsat for Forvanskning i Tiden. Derfor er et skrevet Ord n&o-;dvendigt. Og nu vedbliver han. &anfbeg;Derfor finde vi ogsaa, at Christus ikke beraaber sig paa J&o-;dernes mundtlige Tradition, hvilke han i mange _{Maader, betragter}Maader betegner som Plantelser, der skulle oprykkes, hvorimod vi idelig h&o-;re ham sige: der staaer skrevet, h&o-;re ham sp&o-;rge: hvorledes l&ae;ser Du?&anfslut; Hvilken Syllogisme. Er det fordi &g.Ch;stus anseer det skrevne Ord for tilforladeligere, er det derfor han beraaber sig paa det Skrevne ikke paa det Mundtlige, altsaa &g.Ch;stus antog forresten begge forresten lige guddommelige! Og nu denne Syllogisme, der i en Mellems&ae;tning indskyder &anfbeg;at &g.Ch;stus _betegnerbetegner den mundtlige Overlevering i mange Maader, som Plantelser, der skulle oprykkes&anfslut; &streg; en Mellems&ae;tning, der giver en ganske anden Betragtning af Sagen, og tilintetgj&o-;r det Sluttende i hele Syllogismen. Det Hele er saadan en Pr&ae;ke-Syllogisme. Den er brugt af Mynster i hans Pr&ae;diken om Guds Ord; men Martensen skulde forbedre! aMartensen bAnm Gud veed om man ikke engang gaaer videre ad den Vei og siger: et skrevet Ord er saa let udsat for Forvanskning, selv en Skj&o-;nskriver kan saa let skrive feil: derfor var et trykt Ord n&o-;dvendigt. M. synes at stikle til mig ved denne Tale om et sygeligt egoistisk Liv som Enkelt (det er i den &pgf; om Gjenf&o-;delsen &pgf;. 234.). Hertil maatte svares. Hvad &g.Ch;std. forstaaer ved Sundhed er noget ganske Andet end hvad det verdslige Msk. forstaaer ved Sundhed. Det verdslige Msk. vil forstaae ved Sundhed: at give en uendelig Str&ae;ben en god Dag, men at v&ae;re klog paa de endelige Formaal, at faae sig saa hurtigt som muligt et feedt Levebr&o-;d og en Fl&o-;iels-Mave, at leve i de fornemme Kredse, Intet at gj&o-;re uden at have jordisk Fordeel der af, ikke phantastisk at tjene gratis end sige at give Penge til (nei saa hellere, at benytte sig af den Fordeel at Consistoriet lader Ens Bog trykke gratis &streg; og saa lade sig det refundere af Forl&ae;ggeren) &streg; naar man saa dertil er to Gange gift: saa vil det verdslige Msk. ansee En for meget sund, ja endog ansee det for et Beviis paa sjelden Sundhed, at man selv i sin Ethik kan docere, at det andet Giftermaal ikke er at prise. See i den Forstand er jeg rigtignok en sygelig Person &streg; og en Egoist. Det at b&o-;ie sig for en Idee, at tabe noget af den animalske Sundhed til egennyttigt at v&ae;re om sig o: D: det anseer &g.Ch;std. netop for et Tegn paa Sundhed. aMartensen om mig. I en Anm&ae;rkning til &pgf; 255 hvor M. taler om &anfbeg;den Erfaring, at der ere mange D&o-;bte, som ikke ere personlig Gjenf&o-;dte og Troende&anfslut;, forklarer han dette af flere Grunde, blandt Andet &anfbeg;af Kirkens ufuldkomne Forvaltning af Sacramentet, idet den ofte har givet Daaben til Saadanne, om hvilke den menneskeligviis maatte foruds&ae;tte, at Betingelserne _villevilde fattes for Naadegavens Udvikling&anfslut;. See, det var en anden Snak. Der, har M. nok ikke confereret med Mynster. Ved Hj&ae;lp af det Martensenske er Stats-Kirken spr&ae;ngt, han som jo antager, at der ere Tusinder og Tusinder, som ikke ere Troende og Gjenf&o-;dte, men deres B&o-;rn ere jo altsaa at udelukke fra Daaben. Mynster forstaaer sig bedre paa Stats-Kirke, han vil endogsaa have B&o-;rnene tagne med Magt for at d&o-;bes. I den f&o-;lgende &pgf; har han dog selv m&ae;rket noget, og indseer, at man let kunde komme til consequent at opgive Barnedaaben. Derpaa gaaer det da som s&ae;dvanligt, han bestemmer egl. slet Intet; han _antager,antager nu i &pgf; 256, at man udenvidere skal d&o-;be alle B&o-;rn. Det er dog Spilf&ae;gterie som Alt. aMartensen. See, det er overhovedet det svigefulde ved alt det Martensenske. Det at det Christelige er Daarskab for Verden skal v&ae;re Alvor. Den &g.Ch;stne skal altsaa villigt lide dette, at det, som er ham det H&o-;ieste, er Verden Daarskab. Men her kommer Udflugten. Istedetfor at ville lide dette, gj&o-;r man det der er Daarskaben til Udtrykket for det Dybe, det Dybsindige, saa det egl. bliver en Strid mell. Overfladiskhed og Dybsind. Det er det u&ae;rlige. Man skal tilstaae, at det er Daarskab, fordi nu Gud vil det saaledes, og at derfor t&o-;r jeg ikke Andet end troe det. Men er Daarskaben blot Udtrykket for det overordl. Dybsindige &streg; hvo vil ikke gjerne v&ae;re dybsindig! aMartensen Om Ordinationen faaer man at vide &anfbeg;at den ikke meddeler overordl. Gaver&anfslut; &anfbeg;men at den dog hell. ikke blot er en Ceremonie&anfslut; Godt, hvad er saa Ordinationen? Men saaledes er det overalt. Det seer ud, som var det Noget &streg; men egl. bliver der Intet sagt. Martensen maatte socratisk reduceres til Ja &streg; og Nei, thi han er ganske det Sophistiske: paa den ene Side og paa den anden Side. Med Martensen vilde jeg aldrig indlade mig uden at have Notarius publicus med, for dog at faae Noget til at staae fast. aMartensen. Den der skal v&ae;re L&ae;rer i det Existentielle maa altid selv v&ae;re m&ae;rket af, at have udsat sig for Det, som er i den almdl. Mening den st&o-;rste Fare. Da det Christelige streed med de umidd. Lidenskaber, da Kj&o-;dets Lyst og Alt hvad dertil h&o-;rer, var Mskenes st&o-;rste Fare fordi det var dem det H&o-;ieste: da maatte L&ae;reren ved at v&ae;re ugift og _andpaa anden Maade vise, at han var L&ae;reren. I Forstandens Tid er &anfbeg;Grinet&anfslut; den af alle meest frygtede _FarerFare, alt Andet kan et Msk. i vor Tid lettere taale, men det at blive latterliggjort end sige overleveret til dagligt at udgrines: denne Fare gyse Mskene mere for end for den marterfuldeste D&o-;d og kun i _eten _aArt afsindig ell. d&ae;monisk Rapport til R&ae;dselen, sige de om den der saaledes kommer i Fare: det er Ingenting, hvilket just h&o-;rer med til Marteren. Altsaa dette er Faren. Og derfor b&o-;r L&ae;reren i vor Tid v&ae;re m&ae;rket af at v&ae;re fors&o-;gt i den Fare. Andre bevise jo rigtignok af store Embeder, h&o-;ie Rang, Stjerner og Baand o: s: v: deraf bevise de, at de ere L&ae;rere. Jeg _bevidbeviste ved det Skridt at uds&ae;tte mig for Grinet, at jeg idetmindste har Begreb om hvad det er at v&ae;re L&ae;rer. I en vis msklig Forstand maa man stille Sagen ganske omvendt af hvad man ellers gj&o-;r. Man pleier, at finde det aldeles i sin Orden at Disciplene f&o-;lte sig forladte ved &g.Ch;sti Bortgang, at der maatte et Mirakel til for at styrke dem, at de sagtens kunde v&ae;re st&ae;rke, saa l&ae;nge &g.Ch;stus var hos dem og _desligeDeslige. Man glemmer, hvad simpel msklig Erfaring l&ae;rer. Discipelen f&o-;rer i en vis Forstand en forknyttet Existents saa l&ae;nge Mesteren lever med ham. Discipelen kan i en vis Forstand ikke komme til at v&ae;re sig selv, vakler mell. snart hvert &O-;ieblik at &ae;ngstes ved L&ae;rerens Dom, som er saa lige ved Haanden, snart hvert &O-;ieblik at ville st&o-;tte sig ved ham. Loven er bestandigt den: at just for at faae hele sin Styrke, maa et Msk. ikke have synlig Hj&ae;lp men kun usynlig Hj&ae;lp. Den samme guddommelige Hj&ae;lp der som usynlig er absolut hj&ae;lpende, er i en vis Forstand, msklig talt, ogsaa vanskeliggj&o-;rende, naar den er synlig. Det er dog vel ogsaa Meningen af &g.Ch;sti Ord: at det er dem gavnligt, at Han gaaer bort; thi ell. kan Aanden ikke komme. &g.Ch;std. er og skal v&ae;re i sit F&o-;rste saa forf&ae;rdelig, at kun et absolut skal kan drive et Msk. ind deri. Men dette F&o-;rste har man afskaffet. Saa har man taget &g.Ch;stds Andet: Mildheden &streg; og den anbefaler man nu af forskjellige Grunde, man forsvarer den o: D. Men det vil komme Sl&ae;gten dyrt til at staae. Thi som et forki&ae;let Barn til sin egen Ford&ae;rvelse _forfaaer For&ae;ldrene _nabev&ae;get til ikke at v&ae;re strenge: saaledes har Sl&ae;gten til sin egen Ford&ae;rvelse faaet dem der skulle befale og bruge Myndighed narret til ell forskr&ae;kket til ikke at turde sige: Du skal. Hvad Verden allermeest beh&o-;ver er nu: dette Du skal, udtalt med Myndighed. Det er det Eneste, der kan give Fart; og Den forstod sig ikke ilde paa sit eget Vel, der b&o-;nligt bad en Anden: tael blot strengt til mig. &anfbeg;Du skal&anfslut; er afskaffet. I ethvert Forhold, selv i Pr&ae;dikenen gj&o-;res de Samtidige til Instantsen; Taleren ell. den Enkelte anbefaler sin Sag, sine Varer, det v&ae;re Rosiner ell. &g.Ch;std &streg; men der er ingen L&ae;rer, og ingen Forsamling af L&ae;rende, o, langtfra, enhver Forsamling er Mesteren og den Enkelte en Examinand. I Sandhed dersom jeg dog engang oplevede den Situation, at En havde det Forf&ae;rdelige og kom til mig for at jeg skulde tr&o-;ste! Men det er en frygtelig Qval saaledes at v&ae;re uproportioneret: med _detde religieuse Foruds&ae;tninger og Forf&ae;rdelser jeg har &streg; at skulle tr&o-;ste for Tandpine og sige, at det nok gaaer over til _morgenimorgen, for ulykkelig Elskov og sige, at om et Aar er de nok forlovede paa en Frisk o: s: v: o: s: v:. Man skulde synes det var Ulykke nok: ikke at kjende sin Bes&o-;gelses Tid &streg; og dog fremstilles det tillige som Det, der skal straffes, ell. Det, hvorfor man straffes. Saaledes i Evangeliet paa 10de S&o-;ndag eft. Trinitatis. I den Forstand er Synd Uvidenhed, men en strafbar Uvidenhed. Det er god Passiar af Martensen, etsteds i Dogmatiken siger han, at selv om Apostlenes Skrifter vare anonyme: saa vilde man kjende deres gudd. Charakteer, deres Qvalitets-Forskjel fra alle andre Skrifter. Her har vi Kj&ae;tteriet, uden at Martensen t&ae;nker paa det. Det Gudd. skulde altsaa dog have den ligefremme Kjendelighed. Nei det Gudd. har overalt paradox Kjendelighed. En Apostels Taktik er ikke den: at foredrage en L&ae;re &streg; og saa kjende vi Andre, at denne L&ae;re er gudd. Nei, en Apostel tr&ae;der med sin L&ae;re midt ind _blandt iblandt Mskene, og siger: denne L&ae;re er af Gud. Hermed er der sat en Pind for alle intellectuelle _OvrOverveielser, og det vil nu beroe paa, at Apostelen holder ud, hvad der f&o-;lger af dette Skridt. Men Verden er nu i Gud veed hvor mange Aar aldeles _afv&ae;ndafv&ae;nt med at der overhovedet naaes &anfbeg;Virkelighed&anfslut; ell. at see en Personlighed i Virkelighed. Overalt lutter Sandsebedrag, som gj&o-;r at al Opm&ae;rksomhed drages bort fra Personligheden. Snart er det Publikum, snart Redactionen, snart Videnskaben, snart Speculationen o: s: v:␣o: s: v:. Det er altid som det hedder &anfbeg;Sagen&anfslut; &streg; i ethvert Fald er der ingen Person, og i ethvert Fald har man maaskee valgt at stride paa den Maade, fordi _{det er}det er ingen Sag. I Forhold til alt Guddommeligt er det Paradoxe med, og derfor beh&o-;ves bestandig denne Personlighed, der ved at paastaae at det er guddommeligt, ved befalende at tr&ae;nge ind paa de virkelige Msker, tvinger dem til Afgj&o-;relse. Jeg kjender intet Msk., om hvem det i strengeste Forstand gj&ae;lder at hans Liv har naaet Virkeligheden. Det seer skuffende ud, men ved n&ae;rmere Eftersyn seer man hundrede Sandsebedrag, som gj&o-;r, at han dog ikke ganske personligt er til, at Virkeligheden ikke kan komme til at faae fat paa ham ganske personligt. Ingen siger: jeg. Een taler i Aarhundredets Navn, En i Publikums, En i Videnskabens, En paa Embeds-Vegne, og overalt er deres Liv garanteret ved Tradition at &anfbeg;Andre&anfslut; &anfbeg;de Andre&anfslut; gj&o-;re lige saa. De Fleste i vor Tid ville vist ganske bona fide v&ae;re af den Mening, at en Apostel &streg; hvis Bogtrykkerkunsten _iden Gang havde v&ae;ret opfundet &streg; lige saa godt kunde have virket ved Presse, udgivet sine &anfbeg;Ideer _MaMaximer o: s: v:&anfslut; og selv levet paa almdl. Forfatterviis, saa vidt muligt skjult, og da for Alt ikke forskyldende endog blot en saadan Overdrivelse som jeg har forskyldt, ved at tale med Folk paa Gader og Str&ae;der. Ak, og min Smule Overdrivelse er naturligviis kun en uendelig svag og ufuldkommen fjern Antydning af den apostoliske Overdrivelse. aMartensen Den Religeuse, der i Sandhed troer, at Gud er hans Fader. Lad mig t&ae;nke mig en saadan. Lad det v&ae;re en Mand, der Intet eier, og er uden enhver jordisk Begunstigelse. Han bes&o-;ger da, lad os t&ae;nke det, en Baron paa hans Baronie. Baronen har den Godhed og vise ham selv omkring. Man bestiger blandt Andet et h&o-;iere Punkt, fra hvilket man kan see vidt omkring; og idet Baronen viser ud over den hele Str&ae;kning, siger han: alt Det er min Faders, disse Skove, som De seer dera o: s: v: Derpaa siger den Religieuse: ja, men behag nu engang at vende Deres &O-;ie op efter, alt hvad Hr Baronen der seer, enhver Fugl som flyver i det uendelige Rum, det er min Faders. Og i Grunden er da Deres Hr Faders Baronie ogsaa min Faders. O, hvor mange ere der vel i hver Generation, der i denne eenfoldige Forstand have Mod til at troe, at det er ganske bogstaveligen saa, at Gud er deres Fader. I den stjerneklare Nat, _atydmygt men troende vove at sige til sig selv: det er min Faders&anfslut;, aldeles fuldt saa fast forvisset derom, som Baronen om, at det er hans Faders. ahvori der er meget Vildt Det er smukt sagt af Luther i Pr&ae;dikenen _paaover Epistelen paa 6te S&o-;ndag efter _TrinitaPaaske: at den &g.Ch;stne maa holde over, hver Dag enten at Gud taler med ham (ved at l&ae;se i Guds Ord) ell. han _betaler med Gud (ved at bede.) En Tilh&ae;nger er ikke et &g.a; intensivum, men et &g.a; privativum. At &anfbeg;naae Virkeligheden&anfslut; betyder ogsaa, at ville v&ae;re til for ethvert Msk, saavidt man r&ae;kker. Om S&o-;ndagen pr&ae;ker Pr&ae;sten rigtignok om at elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; &streg; men see i _{Virkeligheden ha}den saa kaldte Virkelighed har ethvert Msk. saadan en vis Relativitet, hvori han lever; de Andre ere v&ae;sentligen ikke til for ham. Christeligt har jeg ikke Lov til existentielt at ignorere eet eneste Msk. Jeg har Lov til at ignorere en Anonym-Publicist, at ignorere Publikum og alt saadant Phantastisk; men intet virkeligt Msk. Nu er Ulykken den, at vil man ikke ignorere hele M&ae;ngden &streg; saa bliver man Offeret; thi hverken har den Classe af Samfundet Foruds&ae;tninger til at forstaae En, ei hell. have ell. give de sig Tid dertil, ei hell. kan man overkomme at tale med hver Enkelt; og endeligen kan en Journalist hvert &O-;ieblik forvirre dem igjen. At v&ae;re til for M&ae;ngden, naar man har noget Sandt at meddele og ikke vil bedrage (thi mundus vult decipi) er eo ipso at maatte blive Offeret. Her er en Collision: christeligt har man ikke Lov til at _v&ae;rgeignorere eet eneste Msk; men vil man ikke ignorere M&ae;ngden, hidser man den mod sig. Fader i Himlene! Naar vi om Aftenen beskikke os til at sove, da er det vor Tr&o-;st, at Du er Den, som vaager &streg; _ak,og naar vi saa vaagne om Morgenen, og naar vi saa _vaagere vaagne Dagen igjennem &streg; ak, hvis Du dog alligevel ikke var Den, som vaagede: hvor tr&o-;stesl&o-;st. Det er derfor kun som en Sp&o-;g den Forskjel, vi gj&o-;re mellem at sove og vaage &streg; som beh&o-;vede vi kun, at Du vaagede, saa l&ae;nge vi sove, ikke naar vi selv ere vaagne. Et Vers af Zacharias Werner i hans Pintsepr&ae;diken (2det Bind af hans Pr&ae;dikener) _GibtGib Wissenschaft, zu wissen, da&ss; das Wissen Von dem Gewissen uns nicht kann entrissen. Det er for&o-;vrigt smukt i det tydske Sprog, at Gewissen betyder det Visse og tillige Samvittighed. Samvittighed det er den egl. Vished. _DerSkade, at vi ikke har det Ord paa Dansk. Meget af det der lovprisende tales om Moderens Kjerlighed til Barnet er naturligviis grundet paa en Misforstaaelse; da Moderkjerlighed som saadan blot er en potenseret Selvkjerlighed, hvorfor Dyret jo ogsaa har _den,den. At den Art af Kjerlighed i sit F&o-;rste er Selvkjerlighed seer man ogsaa af andre analoge Forhold, og hvor det ret vilde blive Enhver indlysende, hvor taabeligt det er med den Art Lovprisen. Saaledes fE en Forfatters Kjerlighed til sit V&ae;rk. I Skriften er det hell. aldrig Moderkjerligheden der som saadan afgiver Sammenligningen for Guds Kjerlighed til et Msk; Sammenligningen er blot Moderkjerlighedens Styrke. Man kunde saa ogsaa bruge andre Billeder fE ved at _{s&o-;ge med}benytte den Gjerriges Lidenskab o: D: Men et saadant Billede vilde v&ae;re uskj&o-;nt. Derimod er Moderkjerligheden saa smukt et Billede. R. N. har nu i en Billet af 10 Aug opdaget, at Coincidents-Punktet mell. Cl. og Anti-Cl. er Fortvivlelse, og citerer i den Anledning Slutningsordet af Cl. at han ikke siger sig selv at v&ae;re &g.Ch;sten, &anfbeg;hvilket jo _ClAnti-Cl. maa erkl&ae;re for Fortvivlelse&anfslut;. I en tidligere Billet meente R. Nielsen, at Coincidents-Punktet var Forargelse. Det var nu langt rigtigere truffet, og hans ny Opdagelse er ganske simpelt en Anti-Climax. Dette er jo Scalaen: hvad metaphysisk Tvivl er, er, ethisk, Fortvivlelse, og, christeligt, Forargelse. Forsaavidt der for&o-;vrigt er Sandhed i hans Opdagelse, at Mods&ae;tningen ganske rigtigt er paa det Punkt: at erkl&ae;re sig selv ikke at v&ae;re &g.Ch;sten &streg; saa har denne Opdagelse af R. Nielsen den Mislighed, at dette stod i min Billet til ham, som ledsagede Bogen, og hvilken han har _faaet.modtaget. aR. Nielsen. Den frygteligste Straf over Synden er den nye Synd. Dette vil sige, den forh&ae;rdede, trygge Synder forstaaer det ikke saaledes. Men naar et Msk. gyser ved Tanken om sin Synd, naar han gjerne vilde udholde Alt, for dog fremtidigen at undgaae at henfalde til den gl. Synd: saa er den nye Synd den frygteligste Straf over Synden. Der gives nu (is&ae;r i Forhold til Synd i Tanker) Collisioner, hvor Angest for Synden noget n&ae;r kan fremkalde Synden. Naar saa er, kan der gj&o-;res et fortvivlet Sving forkeert af. Det har Vigilius Haufniensis beskrevet saaledes: Angeren gaaer _Frfra Forstanden. Saa l&ae;nge Angeren er ved Forstanden _skalstaaer det fast, hvad der evig skal staae fast, at Synden skal overvindes. Men i sin Fortvivlelse kan saa en saadan Ulykkelig falde paa, at da den nye Synd jo er Syndens frygteligste Straf, saa skal han maaskee finde sig deri. Saaledes maa man vistnok forstaae det, naar Quietismen har l&ae;rt, at et Msk. kunde v&ae;re frelst, og dog forblive i Synden. I D&o-;dsens Angest skj&ae;lver han for den nye Synd &streg; men da den jo er Straffen, saa _kanfanger Fortvivlelsen ham, som var der Intet at gj&o-;re. Her seer man Forskjellen i, hvordan der skal strides med Fristelse og med Anf&ae;gtelse: i Forhold til Fristelse kan det v&ae;re rigtigt at stride ved at undflye. I Forhold til Anf&ae;gtelse_la skal man igjennem. Fristelse _fskal man undflye, str&ae;be ikke at see ell. h&o-;re det Fristende. Er det Anf&ae;gtelse saa skal man gaae lige mod det i Tillid til Gud og &g.Ch;stus. Da man i vor Tid aldeles ingen Forestilling har om Anf&ae;gtelse, vilde En, der leed deraf, i vor Tid tillige blive anseet for en ganske overordl. Synder. Man anpriser Det, som en Egenskab _medved sand Kjerlighed, at jo flere Offere den bringer, desto mere elsker den Den, som er Gjenstand. Men dette er jo dog ogsaa en _FormForm af Selvkjerlighed; thi Offrene erindre jo En om En selv. At Positivet er h&o-;iere end Superlativet; Eenheden h&o-;iere end Numerus; det Eenfoldige h&o-;iere end det Mangfoldige sees fE saaledes. Enhver vilde dog f&o-;le det us&o-;mmelige i til Gud, for ret at udtrykke sin Tak, at sige: tusind Tak, mangfoldig Tak. &streg; man siger blot (og dette er just det Pathetiske): Tak, o Gud! _MineMin Productivitet betragtet som &anfbeg;Correctivet&anfslut; til det Bestaaende. Bestemmelsen &anfbeg;Correctiv&anfslut; er en Reflexions Bestemmelse ligesom: her &streg; der; H&o-;ire &streg; Venstre. Den der skal afgive &anfbeg;Correctivet&anfslut; har nu n&o-;iagtigt og grundigt at studere det Bestaaendes svage Sider &streg; og saa eensidigen at stille det Modsatte; dygtigt eensidigt. Just deri ligger Correctivet, og deri igjen Resignationen i Den, som skal gj&o-;re det. Correctivet spenderes jo i en vis Forstand paa det Bestaaende. Naar saa dette Forhold er rigtigt, saa kan igjen et formeentlig skarpsindig Hoved komme og gj&o-;re den Indvending mod &anfbeg;Correctivet&anfslut; at det er eensidigt &streg; og han kan faae hele Publikum til at troe der er Noget i det. Du milde Gud. Intet er lettere for Den, der afgiver _etCorrectivet, end at s&ae;tte den anden Side til; men saa oph&o-;rer det jo just at v&ae;re Correctivet og bliver selv et Bestaaende. En saadan Indvending kommer derfor fra En, som aldeles manglede Resignation til at afgive &anfbeg;Correctivet&anfslut; og ikke engang har Taalmod til at fatte det. Det er ganske vist, der gives en Fremstilling af den religieuse Sandhed, altsaa n&ae;rmere af &g.Ch;std, som kun kan naaes derved, at Fremstilleren lider ubeskrivelige Sj&ae;ls-Qvaler. Naar jeg t&ae;nker paa, hvad jeg har lidt Dag ud og Dag ind, ell. i ethvert Fald dog med den n&ae;rmest liggende Mulighed, at det imorgen vilde begynde igjen, derhos lidende i anden Potens, de samme Qvaler i sympathetisk Smerte: saa tilstaaer jeg dog, at det, hvis dette ikke havde v&ae;ret saa, havde v&ae;ret mig umuligt at fremstille &g.Ch;std, som det er lykkedes mig. I samme &O-;ieblik disse Lidelser tages bort, vilde min Fremstilling omtrent blive a la Pr&ae;stens, overfladisk, verdslig, sandselig tryg. Stundom naar jeg t&ae;nker paa mine Lidelser, er det mig som sagde Styrelsen til _mig,mig: kj&ae;re lille Ven, jeg skal nu engang bruge just den Art af Fremstilling af &g.Ch;std. Uden Lidelser lader det sig ikke gj&o-;re. En maa der til. Saa har jeg ladet det v&ae;re Dig. Tvinge Dig kan jeg let. Men jeg vilde hell., Du skulde finde Dig taalmodigt deri &streg; bet&ae;nk, denne Tids _L&ae;ngselLidelse som er stakket og kort o: s: v:&anfslut; Og saa forliger _{jeg n}jeg mig ganske dermed. Jo sandere Fremstillingen af det Religieuse er, desto mere tjener den til Guds &Ae;re og Priis; men naar Lidelserne hj&ae;lpe til sandere at fremstille Sandheden: saa tjene jo Lidelserne til Guds &Ae;re og Priis &streg; _{ikke mig}lad saa mig v&ae;re glemt, som var jeg ikke til, om det end er mig, der lider &streg; men Lidelsen er til Guds &Ae;re og Priis. _{Sp&o-;rgsmaal:}Sp&o-;rgsmaal, om det vilde v&ae;re psychologisk rigtigt, om det blot, psychologisk, lod sig t&ae;nke. En v&ae;sentlig tungsindig Individualitet, som _afellers aldrig har v&ae;ret plaget ell. fristet af Tanken om Selvmord. Han spadserer en Dag i 6. Journalen NB12, s. 107, optegnelsen NB12:99 med tilf&o-;jet tekst p&aa;begyndt i hovedspalten og afsluttet i marginalspalten en yndig Skov-Egn. Det har regnet iforveien; Alt aander Friskhed og Vellugt; _handet synes ham, at han aldrig ell. kun sjeldent har _funbefundet sig saa ubeskriveligt, saa uudsigeligt vel. Som han gaaer, falder det ham ganske en passant ind: hvad om Du aflivede Dig selv &streg; og han gj&o-;r det. Her er Intet af det forud _{Mediterende i ForholdMediterende,}Mediterende i Forhold til et saadant Skridt, intet Successivt, ei hell. noget af det Convulsiviske. Hiin Tanke falder ham ind omtrent som det: see der staaer en deilig lille Blomst; han gj&o-;r Skridtet omtrent med samme Art Sindstilstand som den, med hvilken man b&o-;ier sig ned og bryder en lille Blomst af. D&o-;den skulde altsaa her v&ae;re en Art potenseret Velv&ae;ren_{potenseret Art Velv&ae;renArt Velv&ae;ren}. Lader Sligt sig t&ae;nke? aTungsindets Samgr&ae;ndse med Vanvid er for&o-;vrigt som i saa mange Tilf&ae;lde det, at blive sig selv objektiv. Det S&ae;rlige og Ualmindelige er den n&ae;sten idylliske Objektivitet, idyllisk at forvexle sig med en lille Blomst o: D:. Det vilde v&ae;re et st&ae;rkt Exempel paa det: at h&ae;nge l&o-;st ved Livet. Mod &anfbeg;P&ae;len i Kj&o-;det&anfslut; skal der strides ved at give efter, ved ikke at stampe mod Braaden (mod hvilken Paulus vel har stampet saa st&ae;rkt, at han deraf beholdt P&ae;len i Kj&o-;det); mod Synden skal der strides ved af al Magt at stride imod. En af de allervanskeligste Collisioner er det derfor, naar der bliver noget Tvetydigt paa dette Punkt for et Msk, om hvorvidt det er P&ae;len i Kj&o-;det ell. det er Synd. Det synes nok saa, at det er lettere at forkynde &g.Ch;std. for De, der leve lykkeligen, i Sundhed, i Velstand, glade ved Livet &streg; end at forkynde den for Spedalske, Syge, Kr&ae;nkede o: s: v:; men i en anden Forstand turde det dog nok v&ae;re langt vanskeligere. Sagen er man tager det ikke saa n&o-;ie med hvad der saadan er &g.Ch;std. Skal &g.Ch;std. i Sandhed forkyndes for de Lykkelige, De, som gl&ae;de sig ved og nyde Livet: saa bliver &g.Ch;std. som en Art Grusomhed. Og derimod er det langt lettere at forkynde &g.Ch;stds Tr&o-;st &streg; for Spedalske. Men Sagen er, man vil helst selv _nydnyde Livet o:s: v: &streg; og derfor er man endogsaa bange for at see en Spedalsk, en Afsindig, en Tigger; man &o-;nsker at forblive uvidende derom &streg; og saa at forkynde &g.Ch;std for &streg; de Begunstigede! O, jeg har seet dette kun altfor n&ae;r. Selv har jeg havt min Sjel i Frygt og B&ae;ven og derfor beh&o-;vet virkelig &g.Ch;std &streg; og saa en ung, livsglad Pige. I Sandhed, send Bud efter mig, naar en forh&ae;rdet Synder pludselig i sin sidste Levedag vaagner op til Anger og til Syndsbevidsthedens Qvaler: jeg skal med Guds Hj&ae;lp nok _pr&ae;kpr&ae;dike. Men en ung, livsglad, elskelig Pige, dog uden noget dybere Indtryk &streg; og saa &g.Ch;std! Her veed jeg ikke at pr&ae;dike. Og dog er hun jo vistnok langt, langt renere end jeg. Men er da &g.Ch;std. ikke for Alle, er den kun for Dem, som syge og sorrigfulde ere, for Dem, som arbeide og ere besv&ae;rede? Er det en Vildfarelse, at ville gj&o-;re Alle til &g.Ch;stne? Disse Vanskeligheder have ofte besk&ae;ftiget mig. Jeg bruger saa stundom det Raad, at jeg siger til mig selv: vedkommer det Dig? beh&o-;ver Du da ikke &g.Ch;std? Derpaa svarer jeg ja, og saa passer jeg mig selv. Stundom er det i et mismodigt &O-;ieblik faldet mig ind: &g.Ch;stus var ikke fors&o-;gt i Sygdoms Lidelse, allermindst i disse af alle piinligste, hvor det Psychiske og det Somatiske dialektisk ber&o-;re hinanden &streg; altsaa som var i denne Henseende Forbilledets Liv lettere. Men saa siger jeg til mig selv: troer Du da, at naar Du var ganske sund, saa vilde Du let eller lettere naae Fuldkommenheden? O, lige modsat; Du vilde saa let hengive Dig til Dine Lidenskaber, om ikke til Andre _ti saa til Stolthed, til en potenseret Selvf&o-;lelse o: D. Saaledes ere Lidelserne &streg; om end en Tyngde &streg; en gavnlig Tyngde, som de Skinner, der bruges paa det orthopediske Institut. Overhovedet ganske legemlig og psychisk sund at skulle f&o-;re et sandt Aandsliv &streg; det kan intet Msk. Saa l&o-;ber strax det umiddelbare Velbefindende af med ham. Aands Livet er i een Forstand en D&o-;den af det Umiddelbare. See derfor er Lidelser en Hj&ae;lp. Naar man hver Dag lider, naar man er saa skr&o-;belig, at Tanken om D&o-;den ganske simplement er strax ved Haanden: saa lykkes det dog lidt med: stadigt at blive sig bevidst at man tr&ae;nger til Gud. Legemlig Sundhed, umiddelbart Velbefindende er en langt st&o-;rre Fare end Rigdom _H&ae;derMagt og Anseelse. Det seer rigtignok skuffende ud, som var det endog en Hj&ae;lp at v&ae;re legemlig, umidd. st&ae;rk. Men er man det, saa er det n&ae;sten en overmenneskelig Opgave virkelig at leve qua Aand. Dertil fordres en Guds Bevidsthed som den var i Gud-Mennesket. Ellers skuffer et Msk. saa let sig selv, og forvexler det umiddelbare Velbefindende med &streg; Aandsliv. Den legemlige Lidelse, den skr&o-;belige Organisme er _eret gavnligt Memento. Saasnart Kategorien &anfbeg;_hiinden Enkelte&anfslut; gaaer ud, er &g.Ch;std. afskaffet. Saa bliver Forholdet dette, at den Enkelte gjennem Sl&ae;gten, gjennem et Abstraktum, gjennem et Tredie forholder sig til Gud &streg; og saa er &g.Ch;std. eo ipso afskaffet. Er det saa, saa er Gud-Mennesket et Phantom istedetfor et virkeligt Forbillede. _OgAk, og naar jeg nu seer paa mit eget Liv. Hvor sjeldent dog vel et Msk, der begunstigedes saaledes til Aandslivet, og fremfor Alt strengt _blevetblev taget i Skole ved Hj&ae;lp af Sjels-Qvaler: jeg k&ae;mper n&ae;sten i hele Samtidens &O-;ine som en Don Quixote &streg; at det er &g.Ch;std. falder dem slet ikke ind, ja de ere overbeviste _l om lige det Modsatte. Den nuv&ae;rende &g.Ch;sthed gj&o-;r ubetinget &g.Ch;stus til et Phantom existentielt &streg; uagtet de rigtignok forsikkre, at &g.Ch;stus var et enkelt Msk. Existentielt have de intet Mod til at troe paa Idealet. Ja, det er sandt, Sl&ae;gten er voxet fra &g.Ch;stdommen! Ak ja, ganske i samme Forstand som et Msk. voxer fra Idealerne. For Ynglingen _Xer Idealet Idealet, men han forholder sig pathetisk til det. For den &Ae;ldre, som er voxet fra Idealet, er Idealet blevet noget Phantastisk Noget, som ikke h&o-;rer hjemme i den virkelige Verden. I min D&o-;dsstund vil jeg om muligt atter og atter gjentage, hvad hvert Ord i mine Skrifter _bevidne,bevidne: jeg har aldrig aldrig med eet eneste Ord givet Anledning til den _FMisforstaaelse, at jeg selv forvexlede mig med Idealet &streg; men jeg har v&ae;ret forvisset om, at min Str&ae;ben var tjenlig til at belyse, hvad &g.Ch;std. er. Forstanden, Reflexionen har taget _IdaIdealet fra Mskene, fra &g.Ch;stheden og gjort Idealet til det Phantastiske &streg; consequent maa det at v&ae;re &g.Ch;sten l&ae;gges een Reflexion l&ae;nger tilbage, det at v&ae;re &g.Ch;sten bliver nu at elske det at v&ae;re &g.Ch;sten, at str&ae;be efter det at v&ae;re: saa uhyre er Idealet nu blevet. cfr. herom Opsatsen: den bev&ae;bnede Neutralitet, hvor jeg har paralelliseret dette med Overgangen fra at hedde _&g.ph;&g.i;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i; til &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i;. Der er to Arter Underviisning. Den ene er den socratiske: at sp&o-;rge &streg; for at udhungre den tomme Viden. Den anden er omvendt, at den L&ae;rende sp&o-;rger. Det var virkelig en v&ae;rdifuldere Bem&ae;rkning af Grundtvig engang i en Samtale, at den Underviisning: at sp&o-;rge Barnet, er forkeert, det er Barnet, der skal have Lov til at sp&o-;rge. Det er ikke umuligt, at nu da Etatsraaden er d&o-;d, at hun nu mener, at der fra min Side kunde skee en Tiln&ae;rmelse, saa hun altsaa _hari saa Fald har meent, at Etatsraaden var det egl. der var mig til Hinder. Dette er nu vistnok en Misforstaaelse. Det var just Etatsraaden jeg &o-;nskede og derfor ogsaa s&o-;gte Forliget med. Her var aldeles ingen farlige og bet&ae;nkelige F&o-;lger forbunden med et Forlig, og den forn&ae;rmede Fader var i mine &O-;ine den alvorligste Gjenstand. Men hvor gjerne vilde jeg alligevel ikke, hvis det ellers er saa, at hun &o-;nsker det, forlige mig med hende. Hun har dog lidt for min Skyld, lidt hvad der meest kan kr&ae;nke en ung Pige, om jeg end gjorde Alt for at gj&o-;re Kr&ae;nkelsen mindre og ogsaa gjorde hende det Forslag _atom hun ikke vilde h&ae;ve Forlovelsen &streg; hun har lidt for min Skyld, Gud veed, hvor gjerne jeg vilde give hende al, al Opreisning. Og ogsaa for min egen Skyld: paa jo lettere Vilkaar jeg kan have hende ude, desto lettere bliver mit eget Liv mig. Reduplicationen af mit Forhold til hende er paa en Maade mit eget Guds Forhold. Men paa den anden Side. _{Hun er}Faaer hun at vide, at det var et religieust og et lidende Hensyn, der bestemte mig i sin Tid &streg; saa risikerer jeg, at hun pludselig despererer over sit &Ae;gteskab. Det er en egen Sag, &anfbeg;at det vilde blive hendes D&o-;d&anfslut;, og hun er den Gifte; en egen Sag, at jeg var &anfbeg;en Skurk&anfslut; &streg; og nu maa sees i en ganske anden _SBelysning. Og om jeg end let kunde gj&o-;re alt Dette saa mildt for hende, at der i denne Henseende ingen Fare er &streg; hendes _Heftighed,Heftighed og Lidenskabelighed kjender jeg vel. Det er dog sandt, hvad jeg saa tidt har sagt mig selv, jeg er Garantien for hendes &Ae;gteskab. Dog dersom hun selv skulde falde paa ved et dristigt Vovet at v&ae;re Den, der forlanger det: i Guds Navn, saa vil jeg ansee mig for forpligtet til at gj&o-;re, hvad jeg saa gjerne vilde gj&o-;re. Ansvarets F&o-;rste kommer i saa Fald ikke til at hvile paa mig. Ved at gifte sig har hun emanciperet sig fra _Hovedubetinget at sortere under mit Ansvar. For&o-;vrigt er det ganske vist, at mit Forhold til hende har v&ae;ret mig et ganske n&ae;rt, pr&ae;sentisk Studium i at faae _paaForstand paa hvad Tro er. Thi jeg veed jo i dette Forhold bedst, hvorledes det Tilsyneladende er lige det Modsatte af det til Grund liggende. At jeg har holdt dette Forhold ud, har v&ae;ret mig til Gavn i selv at forholde mig troende til Gud. Medens mit Liv ogsaa gaaer mig imod, og Verden er som idel Modstand: saa troer jeg dog. Den der ingen saadan Erfaring har, han vil ogsaa i Forhold til Gud strax have _Troensden ligefremme Forstaaelse, ikke Troens. For&o-;vrigt er det aldeles i sin Orden, at just da jeg har v&ae;ret if&ae;rd med at mindske min existentielle Fart qua Forfatter, at da ogsaa Tanken om at give hende en ligefrem Forstaaelse er blevet lagt mig saa n&ae;r. aOm &anfbeg;hende&anfslut;. Christus kunde naturligviis, som Gud-Mennesket, holdt ud saa l&ae;nge det skulde have v&ae;ret, Lidelsen kan ikke antages at t&ae;re paa ham; men ellers er det dog nok typisk at han ikke blev mere end 34 Aar. Skal det at v&ae;re &g.Ch;sten i strengeste Forstand holdes ud og fra Barndommen af (hvorved det overv&ae;ldende Indtryk af &g.Ch;std &streg; naar det er streng &g.Ch;std, der meddeles &streg; _harstrax lader Barnet forl&o-;fte sig) og forts&ae;ttes i strengere Forstand uden at komme ind i noget Sandsebedrag: saa bliver en Saadan neppe mere end 34 Aar gl. Et lille Indl&ae;g. En &anfbeg;h&o-;iagtet&anfslut; stadselig Stadsmand, der forkynder, at Sandheden udlees, forhaanes, bespottes, bespyttes &streg; ved min &Ae;re, ja om det var i min D&o-;dsstund jeg sagde det, hvor jeg var mig tydeligst bevidst, at jeg skulde gjentage det _{i Dommen}paa Dommens Dag: det er Nonsens! En Rangsperson, kun levende i de fornemste &anfbeg;Kredse&anfslut;, der r&o-;rt forkynder, at &g.Ch;stus &anfbeg;omgikkes Syndere og Toldere og aad med dem, levede i Selskab med den menige Mand paa Gader og Str&ae;der&anfslut; &streg; ved min &Ae;re, ja om det var i min D&o-;dsstund, jeg sagde det, hvor jeg var mig tydeligst bevidst, at jeg skulde gjentage det _{i Dommen}paa Dommens Dag: det er Nonsens! En Mand i et fedt Levebr&o-;d, med Fl&o-;iels-Mave ell. med Fl&o-;iels-Mave i et fedt Levebr&o-;d, der forkynder, at &g.Ch;stus udsendte sine &anfbeg;Disciple&anfslut; og sagde I skulle Intet eie, hverken Pung ell. Stav &streg; ved min &Ae;re, ja om det var i min D&o-;dsstund, jeg sagde det, hvor jeg var mig tydeligst bevidst, at jeg skulde gjentage det _ipaa Dommens Dag: det er Nonsens! Eet af To: enten skal Ens Liv dog nogenlunde udtrykke, at man er udleet, forhaanet; at man lever i Selskab med den menige Mand paa Gader og Str&ae;der og &ae;der med Toldere og Syndere; at man er fattig og tr&ae;ngende; eller man skal holde sin Mund om Sligt og pr&ae;ke: om det gavnlige i, at v&ae;re en h&o-;iagtet stadselig Stadsmand, samt paa hvilke Maader man opnaaer &anfbeg;dette Gode&anfslut;; om det gavnlige i at v&ae;re Rangsperson samt det behagelige i at leve i de fornemme Kredse; om det gavnlige i at have et fedt Levebr&o-;d samt hvilke Fordele, der ere _forbudforbundne med en Fl&o-;iels-Mave. Ens Existents er den v&ae;sentlige Pr&ae;diken. Med den pr&ae;diker man hver Time paa Dagen og ganske anderledes m&ae;gtigt end den meest Veltalende i det meest veltalende &O-;ieblik. At lade sin Existents udtrykke det Modsatte, og saa lade Munden rende med veltalende Sladder om det Modsatte: er i dybeste Forstand Vaas, og, christeligt, at hjemfalde til Evighedens Dom, om det end i Timeligheden er Veien til de store Embeder, &Ae;re, Anseelse, Folke-Gunst o: D:. Selv Luther s&ae;tter det dog ikke rigtigt sammen. I Pr&ae;diken over Epistelen paa 2den S&o-;ndag efter Trinitatis pr&ae;diker han om: lader det ikke forundre Eder at Verden hader Eder. N&ae;ste S&o-;ndag (Gud staaer de Hoff&ae;rdige imod) pr&ae;diker han om Ydmyghed, at uden Ydmyghed bliver man hverken elsket af Gud ell. Mennesker. Nu glemmer han, at de christelige Proportioner er: gj&o-;r det Gode og liid derfor &streg; altsaa v&ae;r ydmyg &streg; og bliv saa ell. saa bliver Du hadet af Mskene. Saa i andet Moment af samme Pr&ae;diken &anfbeg;kaster al Eders Sorg paa Gud&anfslut; kommer Luther til at tale Noget om, at den Christne maa lide. Man seer det aldeles udialektiske i den Maade at tale paa. Idet man pr&ae;diker opmuntrende til Ydmyghed udelader man Vanskeligheden og s&ae;tter det uchristelige Forhold; en anden S&o-;ndag tr&o-;ster man. Jeg har om Dette udtalt mig i Slutningen af 1ste Deel af Kjerlighedens Gjerninger; men jeg kan ikke noksom udh&ae;ve det. Det er ingen let Sag. Nu har jeg i adskillige Aar &o-;vet mig uafbrudt deri, og dog kan jeg ogsaa tidt gribe mig i at svinge uchristeligt af. Aands-Existents er uhyre anstrenget. At bevise at jeg har Ret deraf, at jeg udlees, at jeg er i Minoriteten &streg; hvilken uhyre Anstrengelse. Og s&ae;t saa Majoriteten vilde gaae over paa Eens Side, saa at huske paa, at dette jo var Beviset for, at man havde Uret, ell. i ethvert Fald Indiciet. Og at skulle udholde det i en Verden, hvor man lever i Selskab med disse Tusinder og Tusinder, som ikke forstaae sig mere paa Aand end paa Chinesisk! Min Ulykke har det v&ae;ret, at jeg har levet for ideelt ell. for tungsindigt ideelt. Naar man t&ae;nker at d&o-;e imorgen, saa siger man enten lader os &ae;de og drikke, ell. man str&ae;ber at udfylde den Dag idag med idealere Indtryk. Lever man nu hen Aar efter Aar paa den Maade, saa gaaer man Glip af alt det Jordiske. Her seer man en Commentar i det Mindre til det: s&o-;ger f&o-;rst Guds Rige. Det sandselig-sjelelige Indtryk af at _detder ligger et langt Liv for En o: s: v: det foranlediger et Msk til at blive som det hedder praktisk, arrangere sig i Livet o: s: v:. Men Aands-Indtrykket er at leve idag; Kategorien en lang Fremtid er en meget lavere Kategorie end &anfbeg;idag&anfslut;, _{dette idag}den lange Fremtid, disse 30 a 40 Aar, er en sandselig-sjelelig_sandselig Bestemmelse, og intet Beviis for at Msk. har en ud&o-;delig Aand, det er blot et Svarende til Dyrets Forsynligheds Instinct; men &anfbeg;Forsynlighed&anfslut; svarer til det sandselig-sjelelige. En sidste Redaktion af en Katastrophe i mit offentlige Liv. P&o-;belagtigheden havde seiret i _DanmarkKi&o-;bh. tildeels i Danmark; Alle, de som skulde v&ae;re Instantser Journalisterne selv Politiet despererede og sagde her er Ingenting at gj&o-;re, og P&o-;belagtigheden tiltog naturligviis den triumpherede. Dog sagdes det bestandigt men som et &O-;nske et pium desiderium: det er dog utaaleligt, der _b&o-;resb&o-;r gj&o-;res Noget. Sp&o-;rgsmaalet var nu, om_at der ikke i Landet fandtes en yngre Anseelse &streg; thi en &ae;ldre hj&ae;lper under saadanne Forhold ikke, det hedder strax: han er blevet gl., han forstaaer ikke den nye Tid &streg; en yngre Anseelse, som vovede at gj&o-;re Noget. En saadan var der og kun een eneste: &anfbeg;den store Pseudonyme&anfslut;, ubetinget det meest ansete Firma, hidtil _{ud en}uden en eneste Plet &streg; og netop venereret af P&o-;belagtigheden, der klogt helst vilde have Venskab her. At &anfbeg;den store Pseudonyme&anfslut; her pludselig skulde blive sig selv utro og conferere med Andre forud, var jo urimeligt. Altsaa han gj&o-;r det udenvidere men religieust besluttet. Det han egl. havde at gj&o-;re og som var hans Opgave, var om han formaaede med et Par Ord saa gevaltigt at vende Sagen om, at det kunde lykkes ham at imponere selve Udgiverne. Dette lykkedes. Det er et historisk Faktum, Goldschmidt blev usikker, reiste, P.L. M&o-;ller kom med Navn under yderst sluk&o-;ret frem og bukkede, senere reiste han ogsaa. Corsaren var tabt, den blev paa en Maade &anfbeg;aldrig Msk mere.&anfslut; Sp&o-;rgsmaalet var nu, hvor dyrt skal den Uegennyttige komme til at betale dette Skridt; thi at det vil koste er jo i sin Orden. Her laae Opgaven for de Samtidige, der give sig af med at stemme de mere dannede Classers Dom (Journalisterne af bedre Art). Deres Opgave var at secondere Skridtet og vise, at det var uegennyttigt, det eneste, der var at gj&o-;re, n&ae;sten heroisk. De taug Alle. Her kom Forr&ae;deriet &streg; i samme &O-;ieblik saae jeg, at min Stilling lidt efter lidt for en stor Deel uoprettelig _varvilde blive tabt i Forhold til Borgerklassen. Jeg holdt imidlertid roligt Position og i Grunden seierrigt. Egl. har jeg aldrig vidst hvor _st&ae;rktst&ae;rk jeg, religieust underst&o-;ttet, var_{underst&o-;ttet v}. Havde jeg haft Formue nok, i den Henseende roligt kunnet see en l&ae;ngere Fremtid im&o-;de, ell. mit hele Liv betrygget: der beh&o-;vedes ikke mere, jeg ene var ubetinget den St&ae;rkeste. Alt hvad der har v&ae;ret Udm&ae;rket i Verden er ogsaa gjerne blevet forraadt af en Samtid. Men Samtidens Forr&ae;derie mod mig er af den lumpnere Art, just fordi den er skeet ved et Dobbelt-Forr&ae;derie. Det er de Ansetere, der egl. have forraadt mig. For&o-;vrigt bem&ae;rkes blot, (hvad der dog charakteriserer mig) at hvor vanskelig min Stilling end var bad jeg dog Journalisterne, som jeg kjendte, ikke at blande sig deri. Det er sandt jeg bad dem derom ell. fraraadte dem det &streg; men hvad jeg d&o-;mte i mit stille Sind er noget Andet. Min Sag var reen, Gud indviet, &streg; saa tigger man ikke personligt om Bistand. Usle Samtid! Den Mulighed jeg ell. bestandigt havde sikkret mig, naar jeg trak mig tilbage fra Forfatterskabet at leve behageligt paa Landet, ved min literaire Anseelse rangerende ikke lidet over en Landsbypr&ae;sts beskedne Stilling &streg; er tabt; naar man er saaledes marqueret er det en Byrde at leve paa Landet. Historiens Dom over Goldschmidt vil ikke v&ae;re, fordi han forhaanede mig. Nei saa s&ae;delig er Historiens Dom aldrig. Den d&o-;mmer Talent, Magt, Kraft o: s: v:. Det var jo den Opgave, han havde sat sig, at forhaane, derefter d&o-;mmes han. Og saa bliver Dommen at han var ussel. F&o-;rst at han i 6 Aar var Redakteur &streg; og ikke angreb mig, jeg den Heterogeneste af Alle, der altsaa meest egnede sig til den Sort Angreb. At han ikke blot ikke angreb mig, men smigrede og forgudede mig. Dommen bliver at han var en daarlig Ironiker, der dog i Forholdet til mig betragtede sig selv som en Yngling og var bange. Dern&ae;st, at da saa jeg gav Ordren, _{at han da,}og i den Form jeg gjorde det, at han da benyttede sig saaledes deraf, at han vilde d&ae;kke sig med det Forsvar: Mag. K. gav mig jo selv Lov dertil. Dette viser nemlig, at han _endi Forhold til mig endog betragtede sig selv som en Dreng. (cfr herom etsteds i denne ell. i den foregaaende Journal; men dog nok i denne). Endeligen det, at han ved en List fangedes til at blive aabenbar; thi at udskjelde aldeles det Samme som man selv har forgudet: det er absolut at foragte sig selv. Som En, der spiller i Lotteriet, kun dr&o-;mmer om Tal og udfinder de m&ae;rkeligste Combinationer, fordi hans Phantasie Dag og Nat kun sysler med dette Ene: saaledes gives der ogsaa en Exegetiseren over Skriften, der _derforer, i god Forstand, som besat af den, og derfor kan overalt finde Typer o: D. Dette er slet ingen Feil. Feilen i det F&o-;rste er at fylde sin Phantasie med saadant Skidt som Tal og mulig Gevinst. Det Ord af Sirach: &anfbeg;Hvad veed Den, som ikke er fors&o-;gt&anfslut; kunde man gj&o-;re til Motto paa hele den moderne saakaldte speculative Dogmatik. Stedet hos Sirach angiver Fenelon (det er der jeg l&ae;ser det 1ste D. p. 165) at v&ae;re 34, 9. Sammesteds hos Fenelon citeres et skj&o-;nt Ord af Tobi&ae; Bog 12, 13: Fordi Du var Gud kjer, saa maatte det v&ae;re saaledes, uden Anf&ae;gtelse kunde Du ikke blive. Jeg mener det Skj&o-;nne ligger i at l&ae;gge Eftertrykket paa fordi og maatte og Du. Det er strax et Exempel paa Ulykken af det Christeliges og det Verdsliges Sammensmelten. Der vil saa _existererexistere en Geistlighed, som opretholder det aldeles verdslige Begreb af V&ae;rdighed; de ikke blot unddrage sig kl&o-;gtigt Farer, Opoffrelser, men de &ae;res og ansees, thi &anfbeg;det vilde v&ae;re under deres V&ae;rdighed&anfslut; at blande sig i Sligt, nedlade sig til Sligt! O, L&o-;gn i Jer Hals. Veed I vel, at Eders Tale om den ikke er Gudsbespottelse, saa er den dog at bespotte &g.Ch;stus! Thi hvad er &g.Ch;stus? Han er den lidende Sandhed, der fandt det at v&ae;re det V&ae;rdige at indlade sig med alt det Onde. Man t&ae;nke sig en Pr&ae;st der paa sit D&o-;dsleie siger: jeg levede paa en Tid, da L&o-;gn og Bagvaskelse, og Misundelse og Nederdr&ae;gtighed formeligt triumpherede. Men jeg fandt det naturligviis under min V&ae;rdighed at nedlade mig til Sligt, at nedlade mig til at ville modarbeide Sligt &streg; og mit Liv blev uber&o-;rt deraf. O, min Ven tag Dig iagt &streg; i D&o-;den er _derdet kun det christelige Begreb af V&ae;rdighed der tr&o-;ster; det tr&o-;ster at turde sige: jeg levede samtidig med L&o-;gn og Nederdr&ae;gtighed, men dette veed jeg, jeg kom paa f&o-;rste Pleie; og dette veed jeg, da jeg _detd&o-;de var det Ondes Magt dog mindre; men i ethvert Fald unddraget mig har jeg ikke. Enten maa Kirke og Stat skilles ad, ell. vi maae paa een ell. anden Maade have Kloster-Geistlige. Man vil sige: &anfbeg;ja men En, der _opgforsager hele Verden og lever af R&o-;dder, han kan i sit Hjerte v&ae;re lige saa forf&ae;ngelig som _enEn, der har det Verdslige.&anfslut; O, det veed jeg, det veed jeg. Men jeg veed tillige, at een Fordeel har man af at have Kloster-Geistlige med, at man dog stundom faaer _HandlingenHandlinger at see, der formaliter erindre om det Christelige; man faaer denne Krydsen, der dog er oplivende, at medens de Fleste handle ud af den Art Forf&ae;ngelighed, som er den verdslige, saa handler han, hvis han ogsaa er forf&ae;ngelig, dog ud af den Art af Forf&ae;ngelighed, som maa kaldes den gudelige. Vistnok er denne for Gud v&ae;rre end den f&o-;rste, men deraf f&o-;lger ingenlunde, at hans Handlinger ikke kunne _{gane det}gavne. Tag Tilstanden her i Ki&o-;bh. den Gang, da jeg maatte tage mig af Corsaren. Ikke een eneste _GeistligeGeistlig vovede at pr&ae;dike mod en saadan Demoralisation, mod Bagvaskelse, mod L&o-;gn o: s: v:. Og alle havde de det Skalkeskjul at det var under deres V&ae;rdighed. Det var glemt, absolut glemt, at det christelige Begreb V&ae;rdighed er lige modsat det verdslige. Og da saa jeg maatte paatage mig christeligt at indfrie _midet christelige Begreb af V&ae;rdighed, at det vilde have v&ae;ret under min V&ae;rdighed at have levet med Sligt og ikke handlet, saa maatte jeg lide derfor, ogsaa saaledes, at man fandt det var under min V&ae;rdighed! Hvilken Christenhed. Der er 1000 Geistlige, alle alvorlige M&ae;nd, med V&ae;rdighed &streg; og saa slendrer der et ungt Msk. omkring, en Flaneur &streg; og der var, christeligt forstaaet, baade Alvoren og V&ae;rdigheden! Det er ret egl. en Resignationens Opgave at afgive Correctivet. F&o-;rst idet man begynder, saa seer den triumpherende Misvisning, der er i Velten, stolt ned paa det stakkels Correctiv &anfbeg;det er antiqveret, noget Tilbagelagt&anfslut; o: s: v:. Naar saa Correctivet i sin langsom men stille og dybere Virken efterhaanden har ved sin truende Stilling taget Couragen fra hiin Misvisning, saa lister man sig til at benytte _MCorrectivet og lade som var det det man selv havde sagt. Eller man lader forsigtigt en vis Tid gaae imell., den Tid, i hvilken, saa at sige, Correctivets Operation staaer paa. I den Tid er man officielt taus, det vil sige man skriver ikke. M&ae;rker man saa at Correctivet har Magten, saa rykker man frem, benytter skjult Correctivet &streg; og tager saa &Ae;ren for selv at v&ae;re denne Moderation. Kan det lykkes, gaaer man et Skridt videre. _NaarDa man dog kun tager Noget af Correctivet, og da paa den anden Side Correctivet just for at virke maatte styre ud med det Paradoxes Opv&ae;kkende: saa lader man Correctivet staae som en Overdrivelse. Feig Lusken, det er Martensen capabel til. Hvor nemt med de endelige Formaal. Man er Prof., har en fast Stilling, Levebr&o-;d, &Ae;re og Anseelse &streg; og videre Ens Str&ae;ben er strax forstaaet. At det er Alvor er jo givet. Saaledes forener alt Jordisk sig her. Giv Idee-Forholdet, giv en renere ideel Existents, saa er Du som til Overflod, en Art Galskab. Man s&o-;ger naturligviis Selskab og Omgang med Alt, hvad der formaaer Noget, alt, hvad der giver sig af med at udsige Domme over literaire Forhold o: D:. Ogsaa Fremmede passer man vel paa. See det hj&ae;lper. Fr. Bremer har nu behaget at lyksaliggj&o-;re Danmark med en Bed&o-;mmelse. Det er naturligviis et Eccho af hvad de Vedkommende selv have sagt hende. Det seer man bedst paa Martensen, der har holdt megen Forbindelse med hende. Hun var saa artig ved en meget forbindtlig Billet at invitere mig til en Samtale. Nu fortryder jeg n&ae;sten, at jeg ikke svarede, som jeg f&o-;rst havde paat&ae;nkt, blot disse Ord: nei, mange Tak jeg dandser ikke. Men i ethvert Fald jeg refuserede hendes Indbydelse og kom _ogikke. Saa faaer man det at h&o-;re paa Prent, at man er &anfbeg;utilg&ae;ngelig&anfslut;. Formodenlig skyldes det Martensens Indflydelse, at Frederikke har gjort mig til Psycholog ene og alene og skaffet mig et betydeligt Dame-Publikum. Det er ordentlig _latterlig.latterlig, hvor i al Verden jeg kan blive anseet for en Dame-Forfatter. Men det skyldes Martensen. Han m&ae;rker nok, at ved Universitetet er han i Nedgaaende. Det vilde blive snurrigt nok at l&ae;se for _PrR. Nielsen og den egl. yngre Sl&ae;gt: at jeg er Dame-Forfatter. aDet at afgive Correctivet. bHun har levet her i l&ae;ngere Tid og havt legemlig Omgang med Notabiliteter; hun vilde ogsaa havt legemlig Omgang med mig, men jeg var dydig. d. 26 Aug 49. Det var et &O-;nske v&ae;rd, et &O-;ieblik at v&ae;re ganske fri i mit Forhold til _hende.hende, for at see, hvad Magt hun egl. har. I Grunden har hun besat mig med sine B&o-;nner og Taarer, og dermed, at jeg har taget hende ind i mit Guds Forhold og beholder hende der. Ved r&o-;rende qvindelig Hengivelse, men ogsaa for st&ae;rk, har hun ber&o-;rt et Tungsind som mit. Ved uforsigtigt at bede mig i Jesu Navn at blive hos hende har hun ber&o-;rt en &ae;ngstet Samvittighed _som,som min, der hellere end gjerne vil gj&o-;re Alt for hende, men poeniterende ikke kan gj&o-;re _det.det, en &ae;ngstet Samvittighed der selv bedst forstaaer dybt, hvor uendelig den tr&ae;nger til Mildhed &streg; og saa har faaet den _Marter,Marter i alle de &O-;ieblikke, hvor Troen ikke er st&ae;rk, at jeg jo har v&ae;ret grusom mod hende. Det er frygtelige Qvaler. Og disse for&o-;ges kun ved de enorme Evner, _jegmig er betroet. I Sandhed da Forsynet gav Manden Kraft og Qvinden Svaghed hvo gjorde han saa til den St&ae;rkeste. Deri ligger det Frygtelige i at have med en Qvinde at gj&o-;re, at ved Svagheden b&o-;ier hun under og saa &streg; saa strider man med sig selv, med sin egen Magt. aOm &anfbeg;hende&anfslut; Nu skal man da formodentlig til at reformere Kirken; der skal saa holdes Synoder, balloteres _afo: s: v: Selv de strengeste Orthodoxe selv Rudelbach synes at ville indtage den Stilling, at forholde sig ligefrem til alt Dette, og gj&o-;re hvad han kan for at det da saa maa blive saa orthodoxt som muligt. Jeg har bestandigt f&o-;rt Flankef&ae;gtningen, angrebet bagfra. Altsaa just samtidigt med det H&o-;ieste at vi skal til at reformere Kirken naaer jeg at levere et Indl&ae;g, der skruer Prisen paa det at v&ae;re &g.Ch;sten saa h&o-;it, at det bliver tvivlsomt, om der lever een eneste sand &g.Ch;sten i strengeste Forstand. Det er at genere! Unegteligt. Men det er ogsaa s&o-;rgeligt og latterligt, at man slet ikke er opm&ae;rksom paa, hvori Grund-Ford&ae;rvelsen ligger. Min Opgave har bestandigt v&ae;ret at sinke, det er omtrent som naar _manen Mand staaer lige paa Springet og saa En banker ham paa Skulderen og siger: maa jeg ikke tale et Ord med Dem. Her ligger mit Coincidents-Punkt med Mynster. Det er det egl. Derivations-middel. Men Sagen er, dette Derivations-Middel er Mynster i en vis Forstand bange for, is&ae;r naar det er i min Haand. Han har selv saa smaat brugt det, men som en kl&o-;gtig Regjeringsmand &streg; her bruges det af En, der er Ingenting (disse farlige og mist&ae;nkelige Personer) og bruges med absolut Teleologie. Dog kan det nok gaae, uden at det kommer til at gaae ud over Mynster, dersom han blot er forsigtig at tie ganske _stille.stille og forholde sig ganske rolig. Jeg har bestandigt givet min Operation det Sving som var jeg en aldeles Subaltern, der n&ae;sten opererede under Mynsters allerh&o-;ieste Auspicier, givet det Udseende af, at han tilnikker det allerh&o-;ieste Bifald og at det er afgj&o-;rende. I en vis Forstand er heri noget _{&Ae;ngsteligt.}&Ae;ngsteligt, at der ikke kommer om det saa blot var en Blinken i &O-;iet, en Usikkerhed i Minen. Men Opgaven er ganske rigtig absolut dialektisk, og jeg kan ikke komme bort fra den Tanke, at hvad der minder mig om min Fader, det skal jeg ikke komme i Strid med. aMin Position i Forhold til hvad der vil blive den n&ae;rmeste Fremtids Stilling. Skulde jeg i Sandhed bede om hendes Tilgivelse, og faae Tilgivelse i Sandhed, maa jeg ogsaa i Sandhed retf&ae;rdiggj&o-;re mig og sige Alt. Gj&o-;r jeg det, saa faaer hun f&o-;rst ret Forestilling om, hvorledes hun var elsket, om hvorledes jeg _hvar og har v&ae;ret hende tro, om hvad jeg har lidt, om hvorledes just Bedraget, Grusomheden var Omsorg &streg; og saa, saa, s&ae;t at hun saa pludselig fik Ulyst til sit &Ae;gteskab, og begynder hvor vi slap i det f&o-;rste L&o-;b, da jeg jo bad om hendes Tilgivelse, to Maaneder f&o-;r den egl. Oph&ae;velse af Forlovelsen. Den, som veed, hvorledes hun i sin Tid talte om Schlegel, det vil sige hvor afvisende (erindres maa _atdet jo rigtignok, at Situationen, at jeg var Den, der foreslog hende at tage Schlegel, maatte forbittre hende og gj&o-;re hende utaalmodig) vil altid v&ae;re bet&ae;nkelig. Gj&o-;re mig mit Liv lettere kan hendes Tilgivelse ikke. Det er dog til syvende og sidst i Sandhed ikke hende, der binder mig, men mig, der ved hende bandt mig. Saaret jeg fik, ved hendes Haand, men styret af min, var og maatte blive et religieust Saar &streg; Guds Forholdet er det bindende. Skulde jeg derimod til det Yderste continuere Bedraget, pludselig tr&ae;de op i Skikkelse af Den, der havde v&ae;ret en Skurk og nu angrede: saa bedrager jeg hende, og hendes Tilgivelse bliver Spilf&ae;gterie. Kjerlig som hun er, hviler hun nu vistnok i sit &Ae;gteskab. Hun forstaaer det saaledes. Jeg var et Msk med overordl. Evner, i en vis Forstand noget for H&o-;it for hende. Men saa var jeg heller ikke den Trofaste. Det var et dristigere Maal jeg sigtede til &streg; hun maatte falde. Men elsket hende har jeg dog, siger hun til sig selv, og jeg vil fromt tilgive ham ja bede Gud for ham. Dette er der, qvindeligt, Mening i. Det hvorved hun holder sig ligeoverfor mig er just ved at v&ae;re den Frommeb. Kommer jeg nu med min Forklaring af den Fromme, saa er maaskee Alt forstyrret. Mit Forhold er klart nok et Guds Forhold. Men al Selvplagelse b&o-;r jeg forsage. Selvplagelsen ligger egl. i, at jeg indtil Fortvivlelse har villet, at hun absolut skulde forstaae mig. Men det vil Gud maaskee slet _ikkeikke, just ved Misforstaaelsen holder han mig i Forholdet til sig, og jeg er i hans Haand saa svag, fordi jeg i ethvert &O-;ieblik, hvor jeg ikke er troende, faaer den Bekymring, om jeg dog ikke kunne gj&o-;re Noget for at blive forstaaet af hende. Naar jeg troende lukker &O-;inene og tier, saa er jeg i Ro; saasnart jeg ikke gj&o-;r det, plager Misforstaaelsen mig, fordi jeg jo i Forholdet til hende har alt Umiddelbart og Alt Udvortes mod _mig;mig. Naar hun nu selv kunde ville forlange en Forklaring af mig, saa vilde jeg vove det. Jeg vilde gj&o-;re det saaledes, at jeg ligefrem sagde til hende: der er et Punkt, som jeg ikke kan tale om, det maa Du ikke forlange af mig, men tilgive mig, at jeg ikke kan tale derom. Og saa vilde jeg forresten sige hende Sandheden, og her mener jeg ogsaa vil v&ae;re en Grad af Forstaaelse, som dog muligt kunde gl&ae;de hende. Jeg kan med Sandhed sige: hun var den Elskede, den eneste, at jeg elskede hende _meestmere og mere, at hun var den Elskede, da jeg forlod hende, at jeg ikke vil elske nogen Anden. Saa maa jeg bede hende et vist Punkt betr&ae;ffende: at troe mig. Har hun Qvindelighed nok dertil, saa er Forklaringen noget n&ae;r absolut. Kunde det v&ae;re muligt, at hun blev dialektisk og begyndte at gruble over en saadan &streg; afsindig Collision, saa vilde hun v&ae;re spr&ae;ngt. Saa l&ae;nge hun har havt Det at holde sig til, at jeg dog var om ikke et slet Msk. saa dog En i h&o-;itflyvende Tanker beruset, saa er Collisionen der ikke; men skal jeg v&ae;re den Religieuse, saa er Collisionen der. Jeg har baaret Ansvaret for hende, indtil at b&ae;re Ansvaret for hendes Liv. Nu har hun jo l&ae;ngst hjulpet sig selv ved et &Ae;gteskab. Hvad Uret jeg har ved at vove mig ind i et Forhold, som jeg ikke kunde realisere, derfor har jeg lidt min Straf; og har jeg ikke lidt Straf nok, ell. _&u;har jeg lidt det, i ethvert Fald har jeg at bede Gud om Tilgivelse. At give hende en Forklaring, forsaavidt det er muligt, kan blive farligt for hende, kan forstyrre hendes &Ae;gteskabs Illusion, kan blive farlig for mig, alterere mig mit Guds Forhold. Og selv om dette ikke var, der er endnu eet Hensyn, Hensynet til Schlegel, hvem enhver Forsigtighed skyldes. Dog som sagt: fordi det kan v&ae;re farligt, deraf f&o-;lger ikke absolut at det ikke skal skee; thi stundom kan jo ogsaa det Rigtigste v&ae;re farligt. Forlanger hun det, saa kan det voves. Gud veed det, jeg vilde det hellere end gjerne. Maaskee kan det engang blive mig tydeligt, at jeg b&o-;r og t&o-;r vove selv at gj&o-;re det f&o-;rste Skridt; men Hovedsagen er jo dog mit eget Guds-Forhold, og gift er hun jo dog. aOm &anfbeg;hendes&anfslut; Tilgivelse. bog Den, som var bedre end jeg. En Hedning har sagt: det nytter ikke at ville ride fra Sorgen, den sidder bag ved paa Hesten. En from Mand (Fenelon) har sagt: Sorgen er som en Piil i Brystet &streg; jo heftigere Hjorten l&o-;ber til for at l&o-;be fra den, desto fastere l&o-;ber den blot Pilen i sig. NB. Slet saaledes har Fenelon nok ikke redigeret det, ei hell. sammenstillet det med det Horatziske; men Tanken er af Fenelon. Min Frihed skulde og maatte jeg have; selv paa det billigste Vilkaar havde det dog maaskee v&ae;ret Straf nok for min Stolthed at have vovet mig ud i Noget, jeg ikke kunde realisere. Altsaa min Frihed skulde og maatte jeg have. Maaskee burde hun dog til en vis Grad selv lidt have forstaaet dette, og gjort mig Vilkaaret _letlidt lettere, _maaske!maaskee. Ak, men hun var jo saa ung, og hun var mig saa elskeligt hengiven o i altfor ydmyg Underordnelse til at det kunde falde hende ind, at hun saaledes skulde tage Partes lige over for mig. Dern&ae;st var hun vanskeligt stillet. Hun maatte jo let forud have en Forestilling om, hvor rasende forbittret den i Familiens &O-;ine Frygtelige, Etatsraaden, vilde blive. Fremdeles har hun dog maaskee gjort lidt Uret _modimod Schlegel ved at tage mig &streg; og nu denne Katastrophe. Endeligen, jeg har selv dialektisk gjort hende Sagen vanskelig. Jeg kunde jo mere ligefrem (enten mildt religieust ell. lidt mere _bovertalende) forlangt min Frihed. Men at jeg ikke gjorde dette skete med velberaad Hu. Det var af en reen particulair Grund jeg ikke kunde gifte _mig.mig, jeg var strandet ikke paa hende, men paa det at gifte sig, og var religieust strandet _derpaa;derpaa. Nu kunde jeg dog umuligt forsvare, at lade hende blive ugift af samme Grund &streg; og det vilde v&ae;re skeet, hvis jeg havde brugt ganske ligefrem Meddelelse; thi da vilde jeg have f&ae;ngslet hende til mig for stedse. Altsaa hun er reen og aldeles skyldfri &streg; skulde ikke ogsaa Uskyldigheden v&ae;re skyldfri! I ethvert Fald er det umuligt at see hendes Smule Skyld naar man paa samme Tid skal see min uhyre, at &anfbeg;rive hende ud med mig paa Str&o-;mmen&anfslut; ak dette Ord erindrer mig om _minden allerf&o-;rste _FoTid af Forlovelsen, hvor det stod saa tydeligt for mig at jeg havde gjort det. Men da var det at hun med sit Overmod gjorde mig ganske tryg, saa jeg n&ae;sten begyndte at ansee Faren for ubetydelig, siden hun tog sig Sagen saa let. Min Skyld er at have revet hende ud paa Str&o-;mmen, og hendes Skyld er egl. ingen, selv om det var saa, at hun dog tidligere burde indseet, at det vilde v&ae;re hende en Umulighed at stride sig igjennem til hvad hun &o-;nskede, at jeg var for st&ae;rk. Men ogsaa her er hun uden Skyld, thi jeg gav hende jo selv det Vinkc, at _{give sig hen,}stride ved Hengivelse, fordi jeg vidste dette maatte blive mig farligst, som det ogsaa er blevet. Men altsaa er hun dog uskyldig; dog mindede jeg hende stadig v&ae;k om at give efter, fordi hun umuligt kunde holde ud med mig. a&anfbeg;Hendes Forhold til mig&anfslut; bog visseligen var det ogsaa hende det eneste Tjenlige, at jeg fik den; hun vilde v&ae;re spr&ae;ngt, i L&o-;bet af ganske kort Tid havde hun oprevet sig selv, overanstr&ae;ngende sig selv, fordi hun havde en saa uhyre Forestilling om mig, og dog vilde om muligt svare til _{mit Ideal}et Idealere. Og imidlertid vilde jeg ved min Aandsbesk&ae;ftigelse og min frygtelige Indesluttethed have levet i en Verden for mig. Afsindigt, _{det er for Intet,}&o-;dsles paa mig, afsindigt det er for Intet, eller vel endog saaledes at hun blev mig en uhyre qvalfuld Byrde, det hverken skulde ell. burde hun. Mit Inderstes Qvaler beholdt jeg jo alligevel. Turde jeg nu have forenet hende med mig saaledes, at dette Inderste blev lukket for hende, og jeg derimod turde anvende al min Evne paa at fortrylle og gl&ae;de hende: i Sandhed det vilde have v&ae;ret mit h&o-;ieste &O-;nske. Men forpligter Vielsen mig til at aabne mig ganske, ford&o-;mmer den mig, hvis jeg ikke gj&o-;r det, fordrer den at jeg skal f&o-;re hende ind i mit Inderste: ja i samme _{&O-;ieblikket}&O-;ieblik er Forholdet en Urimelighed, hun er saa afsindigt &o-;dslet paa mig, &o-;dslet paa mig, for at gj&o-;re mig mit Liv qvalfuldere, ogsaa ved at see hendes Lidelse. &streg; Schlegel kan hun i h&o-;i Grad forskj&o-;nne Livet, hun kan gj&o-;re ham lykkelig, han vil tilbede og takke hende. Muligt hun beholder en inderlig Smerte betr&ae;ffende sit Forhold til mig; men just den vil maaskee i dybeste Forstand idealisere _oghende, og Forholdet egl. svare til hendes V&ae;sen, hvori der dog ogsaa var megen Stolthed. Havde hun qvindeligt v&ae;ret n&o-;iet med min f&o-;rste Opsigelse, der var affattet for mig saa ydmygende som muligt, og hvori jeg bad om hendes Tilgivelse &streg; saa var Forholdet aldrig blevet frygteligt. Fortvivlet gik hun over sin Gr&ae;ndse og vilde fortvivlet forcere mig over min: nu blev Forholdet frygteligt. Der var kun Eet, ubetinget kun Eet at gj&o-;re, at underst&o-;tte hende ved et Bedrag. Det gjorde jeg, jeg har ikke sparet mig selv. Men derved blev Sagen for mig en Enekamp med Gud. Gud kan i ethvert &O-;ieblik &ae;ngste mig med, at jeg mangler hendes Tilgivelse &streg; og deri er jeg dog, msklig talt, saa uskyldig som mulig. Vilde jeg nu bede hende om hendes Tilgivelse, l&o-;ber jeg Fare for det Gl., at hun, opdagende, at hun dog var elsket, styrter ligesaa fortvivlet ind paa mig igjen. Lykkeligt i en vis Forstand at v&ae;re Qvinde. Hun aner Intet af alt _Dette.Dette, &anfbeg;hun klager ikke over, at jeg _sloegslog op med hende, men over den Maade, jeg gjorde det paa.&anfslut; cAnm Og hvorfor var det redeligt af mig at give hende det Vink? fordi jeg ikke var Herren, men jeg streed selv med en h&o-;iere Magt, og i denne min inderlige Striden reflekterede sig hendes Striden med mig, saa det var mig af Vigtighed for hendes og min Skyld, at Sagen ikke blev mig for let. Aphorismer. 1 Man bliver nu omstunder Forfatter ikke ved sin Primitivitet, men ved &streg; at l&ae;se. Man bliver Menneske _{ikke ved sin}ved at efterabe de Andre. At man er Msk, veed man ikke ved sig selv, men i Kraft af en Slutning: man er som de Andre &streg; ergo er man Msk. Gud veed om Nogen af os er det! _Og Og i vor Tid, da man har tvivlet og tvivler om Alt, falder Ingen paa denne Tvivl: Gud veed, om Nogen af os er Msk. 2 Der skrives for &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut;, som Intet forstaaer, og af _demDem, som &streg; forstaae at skrive for &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut;. 3. Philosophien blev phantastisk, is&ae;r siden man forlod Kants &anfbeg;&ae;rlige&anfslut; Vei, og gav de bekjendte (&ae;rlige) 100rd til for at blive theocentrisk. Anm. De 100rd er det bekjendte Kantiske Exempel paa Forskjel mellem det T&ae;nkte og det Virkelige. acfr. p. 187 i denne Journal &o-;verst. Mit Forhold til hende. Min Grund-Skyld er at have revet hende ud _{med; men jeg var}med. 1ste Afsnit Forlovelsen. Jeg v&ae;sentlig indadvendt, lidende Tungsindets og Samvittighedens Qvaler, at jeg havde &anfbeg;revet hende ud med&anfslut;; i Forholdet til hende naturligviis Kjerligheden og Omsorgen selv, maaskee i altfor h&o-;i Grad, men jeg var jo allerede en Angrende. For&o-;vrigt slet ikke opm&ae;rksom paa hende, som kunde der fra hende komme nogen Vanskelighed. 2det Afsnit Hun fors&o-;ger sig i et gr&ae;ndsel&o-;st Overmod. I samme &O-;ieblik er mit Tungsind denne Sag betr&ae;ffende v&ae;sentlig borte, og Samvittigheds Qvalerne uden Forbindelse hermed. Jeg aander saa let som ellers. Her ligger en Skyld af mig. Jeg burde benyttet det &O-;ieblik, til at lade hende slaae op, saa var det blevet hendes Overmods Triumph. Men Sagen var mig dog for alvorlig, om jeg ikke skulde kunne realisere et &Ae;gteskab, og noget barnagtigt var der dog ogsaa i hendes Overmod. I ethvert Fald, jeg havde jo nu mig selv paa en Maade til Raadighed &streg; og _saajeg greb Sagen lidt an i Retning af hende. 3die Afsnit Hun giver sig, og forklarer sig til det elskv&ae;rdigste V&ae;sen. I samme &O-;ieblik kommer mit _f&o-;rsteF&o-;rste anden Gang igjen, og potenseret ved Ansvaret, som jo nu for&o-;ges ved hendes qvindelige, n&ae;sten tilbedende Hengivelse. 4de Afsnit. Jeg seer, at det maa blive en Adskillelse. Her har jeg saa, oprigtig mod hende, forr&ae;dersk mod mig selv, givet hende det Raad, ikke at fors&o-;ge paa at stride ved Stolthed, thi saa bliver Sagen mig lettere, men ved Hengivelse. Dog der maatte brydes. &streg; Jeg sender hende hendes Ring i et Brev, som ordret findes aftrykt i det psychologiske Experiment. 5te Afsnit. Istedetfor at _tagelade Sagen nu v&ae;re afgjort, gaaer hun op paa mit V&ae;relse i min Frav&ae;relse og skriver mig en aldeles fortvivlet Billet, hvor _Billet. hun besv&ae;rger mig for Jesub Saa var der ikke Andet for at gj&o-;re, end at vove det Yderste, om muligt at underst&o-;tte hende ved et Bedrag, gj&o-;re Alt for at st&o-;de fra, for at hidse hendes Stolthed igjen. Saa br&o-;d jeg Forholdet anden Gang to Maaneder derefter. aMit Forhold til hende. b&g.Ch;sti Skyld og ved Mindet om min afd&o-;de Fader ikke at forlade hende. Om _hende:&anfbeg;hende&anfslut;. Nu maa der ikke, uden til visse Tider, t&ae;nkes mere _derpaa.derpaa, ellers har jeg Selvplageriet i fuld Gang. Og desuden den Forklaring, den concretere Forklaring, som jeg gjemmer i mit Inderste, den som egl. indeholder endnu n&o-;iagtigere R&ae;dselen for mig: den optegner jeg dog ikke. For mig betyder hiint Forhold Guds Straf; den blev frygtelig derved, at hun fortvivlet kastede sig saa st&ae;rk over paa mig, at hun tynger sympathetisk og i Guds-Forholdet. Sagen vil vel f&o-;lge _mitmig hele mit Liv igjennem, om den end vil blive lidt anderledes at forstaae i Forhold til min Udvikling. Hovedsaglig har jeg nu at huske paa atter og atter at takke Gud, at han &anfbeg;selv har givet Forklaringen&anfslut;, ved at lade hende gifte sig, og derved mildnet Forholdet. Min B&o-;n er, at jeg maatte opleve, hvis hun &o-;nsker det, at kunne gj&o-;re hende nogen Gl&ae;de til Vederlag for hvad hun uskyldigt har lidt for min Skyld &streg; nogen Gl&ae;de, men vel at m&ae;rke en saadan, der i Sandhed er hende gavnlig. Maaskee kommer der den Dag, da hun ganske har glemt mig, maaskee; i ethvert Tilf&ae;lde er det en _friefri Sag. Hun har engang kastet sig saaledes over paa mit Guds-Forhold, at jeg vel b&ae;rer hende for hele mit Liv. Dog har jeg at vogte paa, at jeg ikke hengiver mig til Selvplagerie. Dette er en Fortjeneste ved denne Bog, at have viist, at Statskirken aff&o-;dte ell. bidrog til at aff&o-;de Proletariatet. Hvor meget heri ligger, synes R. ikke selv at have indseet. Man lever i &g.Ch;stheden aldeles ikke christelig ogsaa i Retning af at leve _sammesammen med den menige Mand og hvad dertil h&o-;rer. I denne Henseende er mit Liv som en Opdagelse &streg; ak, i en vis Forstand kan jeg sige, at det er en dyrekj&o-;bt Opdagelse. Det Uchristelige og Ugudelige er at basere Staten paa et Underlag af Msker, som man aldeles ignorerer, og fragaaer Sl&ae;gtskab med &streg; selv om man om S&o-;ndagen r&o-;rt pr&ae;diker om det at elske &anfbeg;N&ae;sten.&anfslut; a Rudelbach om Kirkeforfatningen &pgf; CXXXI p. 243 o: fl. Min Genialitet havde jeg n&ae;r sagt har egl. v&ae;ret mine Lidelser. I ethvert Fald have disse v&ae;ret et Underst&o-;ttende ligesom det at sv&o-;mme med Kork. At have et st&ae;rkt Legeme og saa alene ved Aand at skulle fastholde blot fE. at D&o-;den er vis i ethvert &O-;ieblik: ja, god Nat, det bliver ordentligviis kun til Pr&ae;ste-Sludder. Men naar man er saa svag som jeg, saa falder det ikke vanskeligt. Hver Dag jeg lever er mig en Anledning til Forundring. Saa d&o-;dsens jeg kan v&ae;re &streg; og at jeg saa lever! Ja min Tilv&ae;ren er som en Satire over det at v&ae;re Msk. Men derfor har ogsaa min Fremstilling Sandhed. Den er Mskene egl kun altfor sand &dvs;: de ere altfor sandselig st&ae;rke til at turde indlade sig med Sligt. Forunderligt nok, Noget jeg i den f&o-;rste Tid efter min Forlovelse _aloftere bragte paa Tale var: at der gaves Msker, hvis Betydning just var at offres paa Andre. Som der ved en Forsending af Frugt gjerne er nogle Exemplarer, som blive st&o-;dte, fordi de _deelsdeels maa b&ae;re Trykket af de andre, deels afv&ae;rge Trykket _paafor de Andre: saaledes er der i hver Generation nogle, som offres paa Sl&ae;gten. At dette var min Bestemmelse, derom har jeg tidligt havt en mig uforklarlig Anelse; men nu, just nu blev det mig saa tydeligt, at det var min Bestemmelse &streg; og hvorfor, just fordi jeg var blevet forlovet, altsaa just fordi jeg var kommet uden for min Charakteer, og vilde brede mig i Tilv&ae;relsen, istedetfor at forblive et intensivt Punkt. Og just i hiin Tanke og at den nu blev mig saa n&ae;rv&ae;rende, laae indirecte Indiciet for, at jeg maatte ud af dette Forhold. Men forunderlige Reduplication, ak, er det dog ikke som var hun igjen blevet offret paa mig! &anfbeg;Guld og S&o-;lv haver jeg ikke&anfslut; sagde Peter &anfbeg;men hvad jeg haver, det giver jeg, stat op og gaae&anfslut; senere sagde Geistligheden: Guld og S&o-;lv have vi &streg; men vi have Intet at give. _DennDette er foranlediget ved at l&ae;se hos Rudelbach (om Kirkeforfatning) at en Pr&ae;lat, idet han viste et pragtfuldt Vadskeb&ae;kken, skal have sagt, at _dnu var det ikke mere sandt: Guld og S&o-;lv have vi ikke. Saaledes som jeg har redigeret det, tr&ae;der Epigrammet st&ae;rkere frem. I Christus som Forbilledet er hvad vi Mennesker maatte kalde det Intellectuelle aldeles ikke fremtr&ae;dende. Deraf kommer det, at det vilde forarge os at t&ae;nke &g.Ch;stus lee, Noget der er udtrykt i _PsalmenPsalmens Ord: hvi gr&ae;der han, som aldrig loe. Men i Forhold til et Christen-Menneske er det dog en Misforstaaelse at ville v&ae;re saa ideal, at man ikke kan lee. Desuden gives der selv i det opbyggelige Foredrag en v&ae;sentlig medhenh&o-;rende Comik, der er lige saa sand, lige saa p&ae;dagogisk rigtig som Taarer og Strenghed. Det er nu ogsaa en Ucorrecthed af ham, under saadanne Omst&ae;ndigheder at tr&ae;kke sig ud paa Landet og blive der l&ae;ngere end s&ae;dvanligt. Det er atter en Halvhed, en Art Tilbagevenden til dette Systematiske at virke upersonligt. Han sv&ae;kker Indtrykket af sig selv og sin Sag. Hans Bog bliver betragtet som et _{&o-;rkell&o-;st}&o-;rkesl&o-;st Produkt af Perfectibilitet, der ogsaa skal fors&o-;ge sig i Sligt, og nu, ligesom han i sin Tid overdrev qua Hegelianer, nu _{overdriveroverdrive}overdrive. Men det bliver han vel snart kjed af, hedder det, man seer ham nu aldrig o: s: v: Han fort&ae;ller mig i hans sidste Billet, at han har havt ude i Lyngby et Sammenst&o-;d med Martensen, der forekommer under Navnet: Mediationen. I den Anledning kunde jeg have Lyst til at sige. At st&o-;de sammen med &streg; Mediationen, hvor er det dog egl. muligt! _{At man kan}Man st&o-;der sammen med Paradoxet, det begriber jeg; man klinker med Mediationen, det begriber jeg: men at st&o-;de sammen med &streg; Mediationen! Mediationen indtager jo den phantastiske Oph&o-;iethed over alle Mods&ae;tninger, selv over de fingerede. Med en saadan oph&o-;iet Oph&o-;ielsens Oph&o-;iethed er det umuligt at st&o-;de sammen. Og paa den anden Side, Mediationen er, hvad der ligger i Ordet, selv givende efter, selv sig sin sk&o-;re eller skr&o-;belige Oph&o-;iethed bevidst. Thi dette er jo som et Motto paa Mediationen, naar man tager det Ord: at &anfbeg;klinke&anfslut; i den anden Betydning, som naar man over en Kjelderhals l&ae;ser: her klinkes. Mediationen kan jeg kun opfatte comisk. I sin phantastiske Oph&o-;iethed er den &streg; hvad altid er Tilf&ae;ldet med det Phantastiske, at det er lige det Modsatte af hvad det synes &streg; boende i en Kjelderhals. Enten har jeg d&u..;perende min Morskab af at lade dens phantastiske Oph&o-;iethed gj&ae;lde for Oph&o-;iethed &streg; og saa klinker jeg med den &streg; og leer. Eller jeg gjennemskuer dens Oph&o-;iethed og seer, at den egl. boer i en Kjelderhals &streg; og saa leer jeg ogsaa. _{Jeg havde engang}Engang i sin Tid, thi nu er dog Mediationen sv&ae;kket, kunde det have v&ae;ret rigtigt at skrive en lille Opsats betitlet: Mediationen eller Verden seet fra en Kjelderhals, med Motto: her klinkes. aOm R. Nielsen. Allerede i Forhold til det at elske et Msk gj&ae;lder det: er det i Sandhed sandt, at Du elsker ham, saa skal Du ogsaa see, at Alt tjener Dig til Gode, selv det Desperateste. Og hvorledes skulde det da ikke gj&ae;lde i Forhold til Gud. Egl. er det jo Gud, der gj&o-;r, at det i det f&o-;rste Forhold er som det er. Gud som seer Din Kjerlighed og som er Kjerlighed han lader endog blot denne _dinDin Kjerlighed til et Msk. tjene Dig til Gode. Det er ikke blot saa, at P&o-;belagtighedens Mishandling dybt, dybt har udviklet mig, men ganske vist skyldes den en Toneart, som jeg ellers aldrig havde faaet inden for mit Omfang: den Art Lyrik som hedder Lilien og Fuglen. Dialektisk har tillige denne Mishandling beriget mig med det Christeliges v&ae;sentlige Collision med Verden, Noget som ellers var undgaaet mig, der var kun altfor besk&ae;ftiget med indre Lidelser. Det Dannende ved denne Lidelse har igjen v&ae;ret, at jeg har v&ae;ret den Overlegne, og dog stridt med en Svagere, der i en Forstand er st&ae;rkere. Dersom jeg tager hver Enkelt i M&ae;ngden, hvor i al Verden skulde det falde mig ind at stride med ham; og dog kan det v&ae;re byrdefuldt nok at stride med M&ae;ngden. Men paa den anden Side det maa blive idealiserende og i Retning af Veemod, just fordi jeg kun altfor tydeligt f&o-;ler min aldeles uproportionerede Overlegenhed, derhos tillige, at jeg har villet disse Msker det saa vel: og at saa dog &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; i en anden Forstand, i en lavere, ideel&o-;s Forstand, er langt, langt den st&ae;rkere. Mit Guds-Forhold maatte derfor atter her blive _detDet, der egl. blev udviklet. Naar man strider med et Msk, der enten virkelig, i ideal Forstand, er Ens Overmand ell. Ligemand: saa fordunkles og glemmes reent Guds Forholdet. Men ingen Strid er saaledes beregnet paa at udvikle et Msk. gudeligt, som en Strid, hvor han er den St&ae;rkere og den _Svagere,Svagere dog i en anden Forstand er den St&ae;rkere. Det at jeg egl. ikke rigtig kan faae nogen Gjenstanda, det betyder just, at Gud vil benytte denne Striden til at udvikle mit Guds Forhold. aat stride med ad Hiint Vers af Brorson :Mens Luften er endnu saa fuld Af Vintersneens Gysekuld altsaa Vintersneen er langtfra endnu ikke kommet ned, den staaer og piner i Luften &streg; og saaledes er det vel ogsaa med Sorger, Bekymringer, Gjenvordigheder o: D:, saa l&ae;nge de endnu ikke ere komne ned, at man kan faae at see hvad det er (Virkelighed) saa l&ae;nge de staae og pine i Muligheden: ere de v&ae;rst. a(det findes commenteret i en tidligere Journal _fEformodl. NB10 ell. NB9 cfr. ogsaa NB14. p. 171. bSom man den enkelte Dag f&o-;rst seer Veiret an, om det er Veir at gaae ud: saaledes ligger hele Livet for os &streg; men her hj&ae;lper det ikke, man skal gaae ud. &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut; burde dog ganske rigtigt v&ae;re pseudonym. Det er det dialektiske Moment, og vilde blive meget for st&ae;rkt, hvis jeg anbragte det personligt. Aaret 1848 tilh&o-;rer altsaa: Sygdommen til D&o-;den, Ind&o-;velse i Christendom, Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, de 3 Noter. Aaret 1849 Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig, den bev&ae;bnede Neutralitet og andre Smaating deriblandt det om Phister. Selv om jeg vilde udgive &anfbeg;Fra H&o-;iheden o: s: v:&anfslut; med mit Navn er det dog alligevel sikkret, at Opfattelsen af min Produktivitet samler sig finalt paa Fredags Talerne, thi &anfbeg;Synspunktet&anfslut; er jo fra 48. NB. Og for at &anfbeg;fra H&o-;iheden o: s: v:&anfslut; der dog er noget polemisk, ikke skulde blive det Sidste, saa kunde der jo skrives endnu engang Taler ved Altergangen om Fredagen, der altsaa blev anden R&ae;kke. Der ligger allerede een, saa godt som to f&ae;rdige, og Vink til et Par endnu findes i een af de nye Mapper, som Bogbinder M&o-;ller har gjort. De fleste Msker i hver Generation, selv af dem, der, som det hedder giver sig af med at t&ae;nke (Professorer o: D:) de leve hen og d&o-;e i den Indbildning, at det bliver ved og hvis der forundtes dem at leve l&ae;ngere, at det vilde blive _ived i en fortsat ligefrem Stigen med at begribe mere og mere. Hvor mange opleve overhovedet _detden Modenhed, at opdage at der kommer et critisk Punct, hvor det slaaer om, hvor det fra nu af gj&ae;lder i stigende Begriben mere og mere at begribe, at der er Noget, man ikke kan begribe. Dette er den socratiske Uvidenhed, og det er den vor Tids Speculation har beh&o-;vet til Correctiv. Som Joh. Climacus rigtigt bem&ae;rker, at de fleste Mennesker egl. der, hvor det h&o-;iere Liv skulde gaae op for dem, svinge af og blive practiske &anfbeg;Mand, Fader og Fuglekonge&anfslut;; som Anti-Climacus rigtigt bem&ae;rker, at de fleste Mennesker slet ikke opleve at blive Aand: saaledes opleve de heller ikke dette qvalitative M&o-;de med det Guddommelige. Det Guddommelige er for dem et simpelt et rhetorisk piattet et hiatisk Superlativ af det Menneskelige: deraf deres Lyksaliggj&o-;relse i den Indbildning: mere og mere at kunne begribe det, saa dersom de blot havde Tid og ikke skulde i Contoiret, i _KlubbenKlubben, _og conversere deres Kone o: s: v: dersom de blot havde Tid, saa skulde de nok begribe det Gudd. ganske. Den socratiske Uvidenhed men vel at m&ae;rke modificeret i Christendommens Aand, det er Modenhed, er, intellectuelt, hvad _ModenhGjenf&o-;delse er _etethisk religieust, er, hvad det er at blive Barn igjen. Det er ganske bogstavelig saa, at Loven saa bliver: stigende Dybsind i mere og mere at begribe, at man ikke kan begribe. Her kommer saa alt det Barnlige igjen men i anden Potens. Den saaledes Modne _{bliver naiv, eenfoldig}har Naivitet, Eenfold, Forundring, men har det v&ae;sentligen med Humor, dog ikke at det er Humor. Og at dette Liv er saligt, er saligt som det er saligt &streg; at tilbede, endnu saligere end for en Qvinde i Sandhed at v&ae;re forelsket: ja derom have hine i Indbildningen Lyksaliggjorte ingen Anelse. De komme aldrig til Qvalitets-Trykket men bedaare sig selv mere og mere. Men at hvad jeg har at sige angaaende Paradoxet, at det skulde blive populairt er umuligt. Det smigrer den menneskelige Forf&ae;ngelighed formeentligen at kunne begribe. Det andet er Ydmyghedens Salighed. Men, for at tage dette, hvor mange Piger ere der vel i hver Generation, der i Sandhed due til at elske? De 99 af 100 foretr&ae;kke dog at elske af &anfbeg;Grunde&anfslut;. Man m&ae;rker ikke det Underfundige, at &anfbeg;Grunde&anfslut; istedetfor at fundere ell. potensere, tr&ae;kke fra &streg; jo flere Grunde En har for sin Elskov, jo mindre er hendes Elskov. Men atter her sees, hvorledes Tausheden kommer af sig selv; thi en saadan i Sandhed forelsket Pige, der slet ingen Grunde havde &streg; hvis hun talte derom til de andre Piger, vilde hun blive anseet for ringere. Og derfor, _o,o vidunderlige Forsynets Kierlighed, som det har forsynet hvert Dyr med eet eller andet Forsvarsmiddel: saaledes gj&o-;r ogsaa Forsynet enhver dybere Natur taus. Ved Tausheden frelser han sit Liv, i Tausheden eier han frelst sin Salighed. En Replik, der vanvittig vender Vrangen ud af En. Man t&ae;nke sig en Samtid med &g.Ch;stus, der siger (denne f&o-;rste Deel af Replikken er benyttet i Ind&o-;velse i Christendom No 1.): nogen Mening om ham kan jeg ikke have, jeg maa f&o-;rst see hans Livs Resultat, og saa bogstaveligen, at han maa v&ae;re d&o-;d. Og det vil maaskee neppe v&ae;re nok. Men dersom jeg levede 1800 Aar efter hans _{D&o-;d saa vilde,}D&o-;d, og jeg saae han havde seiret saa vilde jeg antage L&ae;ren (og nu kommer det Ny, som ikke findes i hiint Skrift, det egl. Vanvittige) og forsikkre: at jeg gav hele mit Liv for at have levet samtidigen med ham, at det er min hedeste L&ae;ngsel at have levet samtidigt med ham. Det er en m&ae;rkelig Nemesis over Pharis&ae;eren (i Evangeliet om Pharis&ae;eren og Tolderen). Det er jo Stolthed at ignorere Andre, og dog er det _stden stolte Pharis&ae;er der l&ae;gger M&ae;rke til &anfbeg;denne Tolder&anfslut;, medens Tolderen ydmygt ignorerer Pharis&ae;eren. 7 Sept. Om &anfbeg;hende&anfslut; Saa dyr maatte denne Pige blive mig, ell. saa dyr maatte jeg religieust gj&o-;re mig hende. Hun selv b&o-;nfaldt med Taarer og _{Besv&ae;rgelser,}Besv&ae;rgelser (for Jesu &g.Ch;sti Skyld, ved Mindet om min afd&o-;de _Fader,Fader) ikke at forlade hende, jeg maatte saa forresten gj&o-;re ved hende Alt ubetinget Alt, hun vilde ubetinget finde sig i Alt og dog takke mig hele sit Liv igjennem for sit Forhold til mig som _st&o-;rstefor den st&o-;rste Velgjerning. Faderen, som forklarede min Adf&ae;rd af S&ae;rhed, bad og besvor mig ikke at forlade hende, &anfbeg;hun var villig til at finde sig ubetinget i Alt&anfslut;, hvad ham selv og &o-;vrige Familie angik, da lovede han mig paa det H&o-;itideligste, hvis det var _detDet, jeg &o-;nskede, at aldrig han ell. nogen af hans Familie skulde s&ae;tte sin Fod over min _TD&o-;rt&ae;rskel, saa snart jeg blev gift med hende, der skulde v&ae;re saa ubetinget i min Vold, som havde hun hverken Sl&ae;gt ell. Venner. Nu saa kunde jeg jo _havthave ladet mig vie til hende (hvis ellers her ikke laae Vanskelighederne indvortes i mig) jeg kunde saa paa en nem Maade forpligtet Alt i Taknemlighed, forresten aldeles v&ae;ret Tyran, og bestandigt havende dette frygteligt Tvingende i min Magt, at det jo var en Velgjerning, jeg havde gjort mod hende. I Sandhed havde jeg gjort det, saa havde jeg v&ae;ret en Skurk; jeg havde lumpent, himmelraabende lumpent benyttet en ung Piges Vaande, der bragte hende til at sige hvad der aldrig burde ell. kunde v&ae;re saadant meent. Imidlertid havde hun vel forsaavidt ikke Uret, at hun nok forstod, at besluttede jeg blot at tage hende, saa gjorde jeg vistnok Alt, hvad jeg formaaede for at gj&o-;re hende Livet _vv&ae;rd at leve. Det vil sige, hun troede mig. Saa var jeg da blevet gift med hende. Lad os antage det. Hvad saa? I L&o-;bet af et halvt Aar, i mindre Tid havde hun oprevet sig selv. Der er &streg; og dette er baade det Gode og det Onde hos mig &streg; noget Geisteragtigt ved mig, Noget, som gj&o-;r, at Ingen kan holde ud med, der skal see mig til daglig Brug og saa have et virkeligt Forhold til mig. Ja i den lette surtout, i hvilken jeg i Almdl. viser _sigmig, saa er Sagen en anden. Men hjemme vil det m&ae;rkes, at jeg i Grunden lever i en Aande-Verden. Jeg havde v&ae;ret forlovet med hende 1 Aar, og hun kjendte mig dog egl. ikke. &streg; Altsaa hun havde v&ae;ret spr&ae;ngt. Mig havde hun saa formdl. igjen ogsaa forqvaklet, thi jeg var bestandigt kommen til at forl&o-;fte mig paa hende, fordi hendes Virkelighed i en vis Forstand var for let. Jeg var hende for tung og hun mig for let, men begge Dele kan ganske rigtigt f&o-;re til at forl&o-;fte sig. &streg; Saa var jeg formdl. blevet til Ingenting; ell. maaskee jeg var blevet udviklet alligevel, men hun vilde have v&ae;ret mig en Plage, og just det, at jeg saae hende aldeles forkeert anbragt ved at v&ae;re gift med mig. &streg; Saa var hun da d&o-;d. Og saa, saa havde Alt v&ae;ret forbi. At tage hende med til Historien naar hun var blevet min Kone: nei, det lader sig ikke gj&o-;re. Hun maa gjerne blive Madame og Frue, men hun maa v&ae;re bevaret i Charakteren af at _v&ae;retv&ae;re min Elskerinde ikke mere, det maa l&ae;gges an til at blive en ulykkelig Kjerligheds-Historie, _{og for}og for mig, hun den Elskede &anfbeg;hvem jeg skylder Alt&anfslut;: see saa skal Historien tage hende, det skal jeg nok l&ae;re Historien. Sagen er ganske simpel. Min Forstand sagde mig tydeligt nok, at det jeg vilde gj&o-;re, var det rigtige, det eneste Rigtige. Men havde jeg ikke havt Samvittigheds-Forholdet til at holde paa mig, saa havde hun seiret. Jeg havde ikke vovet alene paa min Forstands Reflexion at byde hendes Taarer, hendes Besv&ae;rgelser, Faderens Lidelser, mit eget &O-;nske Trods &streg; og jeg havde givet efter. Men jeg maatte gjennemk&ae;mpe Sagen paa langt h&o-;iere Sted, og deraf min Urokkelighed, der blev forstaaet som Hjertel&o-;shed. Paa den anden Side, havde jeg ikke havt Samvittigheds Forholdet, var Sagen aldrig kommet til den Yderlighed, jeg havde vel givet efter f&o-;r. Hun var virkelig kommet til at give sig altfor st&ae;rkt hen, og Sp&o-;rgsmaalet vilde altid blive, om hun kunde forvinde det. Min Forstand sagde mig. Hun kan tage Schlegel. Hun havde selv tilstaaet mig _atsenere, at var jeg i sin Tid ikke kommet, havde hun vel forlovet sig med Schlegel. Saaledes var Sagen altsaa i Orden. Og hvo veed, den lille Pige, der meente, at min Stolthed var Skyld i, at jeg forlod hende, hvo veed, maaskee var hendes Stolthed Skyld i, at hun i sin Tid foretrak mig. Efter hvad hun nu havde gjennemgaaet med mig, vilde Forholdet til _migSchlegel endogsaa kunne blive smukt. Hun fik da en Mand, en brav Mand, som hun dog engang havde elsket. Hun vilde saa qvindeligt blive indsat i sin Ret, thi hendes Liv vilde faae stor Betydning for ham, han vilde taknemlig paaskj&o-;nne hver Samlivets Dag og Time, al hendes elskelige Ynde. Og i Sandhed hvis ikke, saa er han et F&ae;. Ak, jeg er nu engang noget geisteragtig, og mig vilde det have v&ae;ret en Qval at see al denne elskelige Ynde af en Tilbedende &o-;dslet paa mig, ret som var det ikke uendelig v&ae;rdifuldt, ret som laae Feilen hos hende, og ikke hos mig; men ud af den Vildfarelse havde jeg dog aldrig faaet hende, thi hun var overv&ae;ldet, og vilde v&ae;re blevet det langt frygteligere ved at _leveleve dagligt sammen med mig i mit Hjem. &streg; Saa vilde igjen hendes Forhold til mig blive ordnet smukt. Hun blev ingen Tiggerske i mit Huus, men den Elskede, den eneste Elskede. Saa tilh&o-;rer hun Historien. Jeg h&ae;nger ikke synderlig fast ved Livet, men vil gjerne d&o-;e. Den Dag jeg d&o-;er, er hendes Vilkaar misundelsesv&ae;rdigt. Hun er lykkelig gift, og hendes Liv har Betydning som sjeldent en Kones for Manden, der vistnok b Men hvad mig selv angaaer, da bliver det mig tydeligere og tydeligere, at det er Styrelsen, der har brugt hende til at fange mig. Hendes Mulighed, det var den der skulde udvikle mig, og saa Ansvaret _ogi Guds Forholdet. Fanges skulde jeg. Og jeg maatte fanges _{s&aa;ledes at}derved, at jeg i dybeste Forstand kom til at stride med mig selv. Derfor maatte den anden Part i en vis Forstand v&ae;re En, som Ingen _var.var, en Gjenstand og dog atter ikke en Gjenstand, et uforklarligt _Noget,Noget, der ved at bukke under bragte mig til at stride med mig selv. Dertil brugtes en Qvinde, en Qvinde der qvindeligt strider ved Svaghed. Og yndig maatte hun v&ae;re, for desto mere at kunne r&o-;re &streg; desto vissere _kommerkom jeg til at stride med mig selv. Og saa ung maatte hun v&ae;re, at atter hendes Ungdom maatte l&ae;gge hele Ansvaret paa mig og byde mig at overtage hendes Partes &streg; og desto mere kom jeg til at stride med mig selv. Saa ung maatte hun v&ae;re, at Faderen, n&ae;sten betragtende hende som et Barn, f&o-;lte sig desto mere opfordret til at l&ae;gge hele Ansvaret over paa mig. Saa fangedes jeg, ell. jeg maatte fange mig selv i Guds Forholdet. Da saa det var skeet, saa var det som Styrelsen sagde: see hvad hende angaaer, saa skal der nok blive s&o-;rget for hende, hun skal slippe meget godt derfra. Men Du er fangen. Hun kan hverken l&o-;se ell. binde Dig, intet Udfald kan hverken gj&o-;re fra eller til, thi Du er fanget i _Ansvaret.Ansvaret, og fanget til mig. a_omOm hende. bikke er langt fra at tilbede hende &streg; og saa udtrykker mit Liv, at hun var den eneste Elskede, min hele Forfatter Tilv&ae;relse skal accentuere hende. Og om ikke f&o-;r, i Evigheden vil hun forstaae mig. cForresten kunde det virkelig v&ae;re &o-;nskelig, om En _{i dette &O-;ieblik}med Bestemthed kunde sige mig, hvorvidt jeg i dette &O-;ieblik har nogen Navnkundighedens Anseelse (thi historisk veed jeg vel at min Betydning skal vise sig, men jeg har jo altid forestillet mig at skulle lide) eller det allerede er lykkedes P&o-;belagtigheden og fornem Misundelse at gj&o-;re mig til en halvgal S&ae;rling. Hvis dette Sidste er Tilf&ae;ldet, saa besidder jeg jo Intet, som jeg kan siges at forfordele hende for. Derfor har jeg jo ogsaa t&ae;nkt mit Liv lidende, jeg s&o-;gte det f&o-;rst ved &anfbeg;Forf&o-;rerens Dagbog&anfslut;, det mislykkedes, men det lykkedes med Corsaren. _{Ved Etatsraadens D&o-;d i 45, var det den Gang.}Den Gang da jeg havde nogen Anseelse, da var hun f&o-;rst ikke forlovet, saa dog ikke gift, og endeligen levede Etatsraaden, hvis D&o-;d egl. har bragt mig til at t&ae;nke paa, om hun dog ikke har meent, at det var ham der var til Hinder. Men selv da hun var blevet gift, maatte der jo dog gaae nogen Tid f&o-;rend hendes _{&Ae;gteskabet}&Ae;gteskab kunde _haveantages at have consolideret sig &streg; og saa, saa var jeg allerede langt henne i det med P&o-;bel-Forf&o-;lgelsen. &streg; Skulde mit Liv vende sig saaledes, at jeg pludselig staaer med Anseelse i &O-;ieblikket, saa skal hun tages ind. Men mit Liv er lagt lidende an. Mit &O-;nske er at d&o-;e f&o-;r hende, og l&ae;nge vil det vel ikke vare: saa skal den Navnkundighed, der er mig vis, tilh&o-;re hende. Aphorisme. cfr p. 158 i denne Journal. Eet er at profitere (profiteri) en Tro, en Viden, en Kunnen, et Andet at have Profit deraf. Rette et Angreb mod nogen enkelt bestemt navngiven Mand kan jeg ikke; thi i samme &O-;ieblik gj&o-;r jeg jo paa een ell. anden Maade en Concession i Retning af et Publikum, _jegder skulde v&ae;re Instants. Og saa vil jeg hellere lade Enhver passere upaatalt end at gj&o-;re denne Concession. Civilisationens Stigen, de store Byers Opkomst, Centralisationerne og hvad der svarede til Alt Dette og v&ae;sentlig frembragte det: Pressen som Meddelelses-Middel har givet hele Tilv&ae;relsen en aldeles forkeert Retning. Den personlige Existeren h&o-;rte op. Ganske bogstaveligen at tage Livets Daglighed til sin Scene, at gaae ud og l&ae;re paa Gaden blev mere og mere afskaffet, tilsidst complet den latterligste Overdrivelse. Al Reformeren, forsaavidt der var nogen, tog nu _ensiidigeneensidigen sin Retning mod Regjering. At reformere &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; ja det faldt da intet Msk. paa, tilsidst blev man _daenig om og fuldt og fast forvisset om, at en saadan Idee _{kun kunde}kunde kun _kommeopkomme i en Daarekiste &streg; og dog er det egl. Ideen af det at reformere. Man lod &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; bestaae, og egl. var det denne Kategorie eller det var Det ved Hj&ae;lp af hvilken Pressen &streg; reformerede Regjeringen, ved Hj&ae;lp af M&ae;ngden. _DetDette maatte mere og mere afs&ae;tte et _uorganiskUorganisk i Staterne. Det bliver Publikum, og her ligger ogsaa Proletariatet. Men at ville reformere M&ae;ngden &streg; ja nu da man dog endeligen begynder at faae &O-;inene lidt op, Enhver gyser tilbage han forstener af Forskr&ae;kkelse. Og dog er Det egl. det at reformere. Og her ligger egl. Martyriet. Hvad er ogsaa det at blive forfulgt af Regjeringen mod det daglig hver Time paa Dagen at forf&o-;lges af disse Tusinder og Tusinder. I den Grad dominerer Msk-Frygt, at blot det at drage Mskenes Opm&ae;rksomhed paa sig er Undergangen; om _{det er}det er for en god Sag ell. for Intet ell. for Forbrydelse, det gj&o-;r hverken fra ell. til. Men nu er det umuligt at virke for det Gode, det Sande o: D: efter en ordentlig Maalestok uden at drage Opm&ae;rksomheden paa sig, og saaledes er Undergangen vis. &anfbeg;Opm&ae;rksomheden&anfslut; is&ae;r siden den vanvittigt er blevet potenseret ved Hj&ae;lp af Dag-Presse, Opm&ae;rksomheden er det tilintetgj&o-;rende Princip, der vil dr&ae;be &anfbeg;den Enkelte&anfslut;. Og paa den anden Side kun &anfbeg;den Enkelte&anfslut; kan virke i Sandhed for Sandhed. Dersom &g.Ch;stus levede nu, vilde &anfbeg;Opm&ae;rksomheden&anfslut; gj&o-;re den meest fortvivlede Anstrengelse, om det ikke skulde kunne lykkes den at qv&ae;le ham. Hver Journal vilde hver evige Dag indeholde en Artikel om ham. Hver den mindste Ubetydelighed _vilom ham, vilde i de 10,000 Exemplarer udbredes over hele Landet. Alt vilde blive opdrevet for om muligt at gj&o-;re Forholdet vanvittigt. Og dog, det er af den Vei Verden skal frem. Hvis ikke, saa er &g.Ch;std. en Chimaire. Tilv&ae;relsens M&o-;nster i vor Tid udtrykker _atterat &g.Ch;stus er en Chimaire; thi det udtrykker, at det er et Collectiv der bruges til Evolutionerne, ikke den Enkelte; men &g.Ch;stus var sandeligen intet _Collectiv.Collectiv, og han pr&ae;formerer altsaa heller ei Collectiver. O, men forgjeves, forgjeves vidner jeg og anstrenger min Existents indtil det Yderste. De Faae, der dog nogenledes forstaae mig, de t&o-;r ikke forstaae mig. Forstaae de lidt af mig, saa faae de strax travlt med at gj&o-;re sig forstaaelige for et Collectiv, og saa er Alt igjen forvirret. Imidlertid leve der 1000 Geistlige, som have gjort &g.Ch;stus i Penge, faaet et Levebr&o-;d ud af &anfbeg;at Sandheden lider i Verden&anfslut;. Og disse Geistlige ere eller aspirere dog til at blive Riddere af Dannebrog o: s: v:. Og Landet er christeligt, det er vist, og nu skal vi snart have en Synode sammenkaldt til at reformere Kirken. Gud i Himlene! Men hvad jeg stedse har sagt: kun en d&o-;d Mand kan regjere M&ae;ngden. Ogsaa det gj&ae;lder om mit Liv. Saa l&ae;nge jeg lever har jeg en dialektisk Reduplication, som jeg ikke kan tage bort, som f&o-;rst D&o-;den kan tage bort. Saa formildes ogsaa Forholdet,a man seer ikke mere denne sandselige Enkelte, han idealiseres, det falder ikke mere en Kr&ae;mmersvend en Student, Skraldemanden o: s: v: o: s: v: ind i Forbigaaende at forvisse sig om, at han jo seer ud ligesom de, og ikke engang er saa godt skabt, saa det da altsaa er umuligt, at han skulde v&ae;re en B&ae;rer af noget H&o-;iere. aAnm Det forstaaer sig, saa bliver Sandheden ogsaa mindre; thi nu faaer den et Sandsebedrag til Hj&ae;lp. O, hvor ofte har jeg ikke rendt Panden mod dette, som n&ae;sten bringer mig til _{Desperationer}Desperation, og som allerbedst sees i det h&o-;ieste Forhold. Da &g.Ch;stus levede paa Jorden, da var &g.Ch;std. dog vel sandest &streg; og da forlode de ham Alle. Nu i 1849 nu har da &g.Ch;std allerede i mange Aarhundreder fuldkommen seiret &streg; jo, jeg takker. Det vil sige det ene Sandsebedrag galere end det andet har seiret &streg; og det kalder man at &g.Ch;std. har seiret. Den forl&o-;bne _Sommer.Sommer, har v&ae;ret som beregnet paa at underst&o-;tte mig i hvad jeg jo har forstaaet som min Opgave nu at standse Produktiviteten; piinagtig har den v&ae;ret bestandig skaffende mig et nyt udvortes Plagerie, naar eet var overstaaet. Krigen havde taget Anders fra mig; Indtrykket af mit Huus var sv&ae;kket og _Stdet yderst Fatale i Strubes Sygdom havde endnu mere sv&ae;kket mig Indtrykket af mit Hjem, jeg &o-;nskede mig langt borte, og det var mig dog umuligt at komme bort. Saa alle mine oeconomiske Bekymringer, og det Fatale i, at inden man veed et Ord deraf, saa har man vel en Indkomstskat. Saa har Reitzel v&ae;ret til at fortvivle over. Naar det er forbunden med saadanne Opoffrelser som det _{har v&ae;-}for mig har v&ae;ret nu at s&ae;tte Penge til qua Forf. og maaskee ved Skriftet at forspilde min Fremtid: saa ikke engang at have en Forl&ae;gger f&o-;ielig, men at qv&ae;les af hans Angest og Bet&ae;nkeligheder, hans Urimelighed med at jeg skulde lade trykke 1 ell. 2 Ark om Ugen, og lade Bogen udkomme til en beleiligere Aarstid. Hvilket da Alt rigtignok blev til L&o-;gn; men qvalfuldt er det paa mine Vilkaar at opleve Sligt. Saa har Garveren hos hvem jeg boer Sommeren igjennem plaget mig med Stank. Mange, mange Gange har jeg maattet formelig anvende Aandskr&ae;fter for ikke at blive syg af Utaalmodighed. Mishandlet paa mange Maader af P&o-;belagtighed og Nysgjerrighed har mit Hjem v&ae;ret min Tr&o-;st, det at have et behageligt Hjem min st&o-;rste jordiske Opmuntring. I Betragtning deraf har jeg anskaffet en saa brillant og saa dyr Leilighed &streg; og saa at give 200rd for at lide saaledes. Saa har jeg atter og atter gjennemgaaet Anf&ae;gtelser m: H: t: at udgive den f&ae;rdige Productivitet. At faae Adspredelse er mig n&ae;sten umuliggjort i Ki&o-;bh., da en ulyksalig Nysgjerrighed, blot jeg viser mig, strax overfalder min Person. Under alt det har jeg lidt Sommerens s&ae;dvanlige Plage for mig. Saa d&o-;de Etatsraad Olsen, og jeg fik der nye Bekymringer. Og under alt Det har jeg maattet negte mig selv min egl. Styrke: jeg har ikke turdet slaae nogen ny Produktivitet op, end mindre give den Fart og impetus. Jeg har engang besluttet, at _prostandse Produktivitet. Og dog er det at producere egl. mit Liv. Selvf&o-;lgeligt har saa mit Tungsind faaet et Raaderum som ellers ikke; thi ved at producere glemmer jeg Alt. Sandeligen det har v&ae;ret en sv&ae;r Tid for mig. Jeg forstaaer den kun som en Taalmodigheds &O-;velse, og haaber at den dog ogsaa saaledes vilde i Sandhed komme mig til Gode. Hvor smerteligt det end er, det maa hj&ae;lpe mig til at blive concretere. Men, at jeg aldrig maatte glemme at takke Gud for det ubeskrivelig Gode, han har gjort imod mig, saa langt mere end jeg havde ventet. Og at det altid maa blive for mig, hvad der er oprindeligt i min Sjel, det Salige: Gud er Kjerlighed, og hans Viisdom uendelig, hans Muligheder uendelige, _{minhvorhvorimod}hvor jeg har kun Spurve-Forstand; og hvor jeg har neppe een Mulighed, der har han Millioner Muligheder! aFor&o-;vrigt er jeg da ogsaa blevet sinket forskr&ae;kkeligt ved Forholdet til R. Nielsen; dog det har jeg jo selv forstaaet saaledes. Ved ham kommer jeg i Ber&o-;ring med den usalige Lunten, der snakker og snakker og tager op forud, og bruger Gud veed et halvt Aar troer jeg til at trykke en lille Bog &streg; og imidlertid vilde jeg f&o-;rst have ham ud. Og saa kommer han da endelig ud, men der kommer mestendeels kun Confusion ud deraf. Som de drachontiske Love Intet gavnede til fordi de vare for abstract grusomme, saaledes er det med Pr&ae;ste-Foredragets idealske Sladder &streg; man gj&o-;r det ikke _concret.concret, og det Existentielle forbliver uber&o-;rt af det Christelige. En Situation. Det Christelige kan man egl. ikke faae det sande Indtryk af uden i Virkelighedens Situation. Den Gang da &g.Ch;std. blev forfulgt, da det at antage &g.Ch;std betydede strax at indscriberes blandt Proscriberede, da var det en Situation, som den egner sig for et Msk til at overveie, om han vil v&ae;re &g.Ch;sten ell. ikke. I et trivielt Sandsebedrags Blikstille, hvor Alt er overladt til den blot indre Afgj&o-;relse, kan man blive angest og bange for sig selv, om man virkelig er &g.Ch;sten, om det ikke er Noget man gaaer og indbilder sig. Jeg vil nu t&ae;nke mig et Msk, der sagde til sig selv. At det der declameres i Kirkerne af Levebr&o-;ds-Folkene at det ikke er &g.Ch;std, er da let at see. Paa den anden Side jeg veed hvad det Christelige er. Nu vil jeg (ogsaa for min egen Skyld, at jeg kan faae den til en uendelig Afgj&o-;relse forn&o-;dne Sp&ae;ndings-Situation istand) udenvidere foredrage _dette.dette, s&ae;tte det ind lige midt i &g.Ch;stheden. Saa vil naturligviis &g.Ch;stheden blive rasende, og jeg kommer omtrent til at opleve en Forf&o-;lgelse. Men det er hvad jeg beh&o-;ver, for at jeg dog kan komme ind paa det Sp&o-;rgsmaal tilgavns om jeg vil v&ae;re &g.Ch;sten ell. ikke, og det er egl. ogsaa hvad _&g.Ch;std.&g.Ch;stheden beh&o-;ver. Har et Msk. Lov dertil. Det er en Sandheds-Interesse, der bestemmer ham, og jeg skj&o-;nner egl. ikke rettere end at han har Lov dertil. Men et saadant Ansvar turde jeg dog ikke tage paa mig. Jeg troer, at naar et Msk. skal bruges efter den Maalestok, saa hj&ae;lper Styrelsen ham ved at n&o-;de ham. Opdragende f&o-;rer Styrelsen ham lidt efter lidt frem, han kommer ikke til i Kraft af et arbitrium at beslutte sig til noget saa uhyre. I det Hele er det just Tr&o-;sten for Dem, der egl. bruges som Redskaber: Deres Lidelser, at det i een Forstand er mod deres Villie. Som Plato siger i Staten, at just De skulle v&ae;re Regjenter, som ikke have Lyst til at regjere: saaledes bruges ogsaa et Msk. af Styrelsen just til Det, han i en vis Forstand har mindst Lyst til. Saaledes bruger Styrelsen de bl&o-;deste Msker til de n&ae;sten grusomste Forretninger, de svageste og &ae;ngsteligste til de haardf&o-;reste, ligesom den brugte Moses, der ganske rigtigt beraabte sig paa, at han duede til Intet mindre end til at v&ae;re Taler, brugte ham til at gaae til Pharao. Det Farlige ved det at v&ae;re gift er fornemlig alt det Hyklerie der drives med, at man gj&o-;r, hvad man gj&o-;r for Kone og B&o-;rns Skyld. Man synker i Verdslighed og Feighed &streg; og man giver det tillige et helligt Skin, det er smukt af En, det er jo for Kone og B&o-;rns Skyld. aOm &Ae;gteskab. O, naar jeg engang er d&o-;d &streg; alene &anfbeg;Frygt og B&ae;ven&anfslut; vil v&ae;re nok til et ud&o-;deligt Forfatter-Navn. Da vil den blive l&ae;st, ogsaa oversat i fremmede Sprog. Man vil n&ae;sten gyse for den frygtelige Pathos der er i den Bog. Men da den blev skrevet, da Den der ansaaes for Forfatteren, gik om i en Flaneurs Incognito saae ud som Kaadheden og Vittigheden og Letsindet selv: da kunde Ingen ret fatte Alvoren. O, I Daarer aldrig var Bogen saa alvorlig som _denneden Gang. Just det var R&ae;dselens sande Udtryk. Havde Forf. seet alvorlig ud, saa var R&ae;dselen mindre. Reduplicationen er det Uhyre i R&ae;dselen. Men naar jeg er d&o-;d, da danner man _eten indbildt Skikkelse af mig, en m&o-;rk Skikkelse &streg; og saa er Bogen forf&ae;rdelig. Men et sandt Ord er der allerede der sagt, idet der gj&o-;res opm&ae;rksom paa Forskjellen mellem Digteren og Helten. Der er _{dog noget}et Overveiende Digterisk i mig, og dog var Mystificationen just den, at Frygt og B&ae;ven egl. reproducerede mit eget Liv. Saaledes var denne Bog ogsaa antydet i det f&o-;rste Vink om den, som forekommer i den &ae;ldste Journal den i Octav, det vil sige den &ae;ldste Journal fra min Forfatter-Virksomheds Tid. &g.Ch;std. er egl. ikke til. Jeg idetmindste har ikke seet een eneste i strengere Forstand christelig Existents, saa lidet som min egen er det. Men hvad er det saa dog i Grunden for et frygteligt Spilf&ae;gterie, med at et heelt Land er christelig, og 1000 M&ae;nd der leve af at hele Landet er christelig. &g.Ch;std. er egl. ikke til. Forholdet er sammenlignet med den oprindelige &g.Ch;std som mellem en _{zart, sentimental, og}zart og sentimental Forlovelse og et &Ae;gteskab. Man bevarer et Muligheds Forhold til det Christelige &streg; maaskee for Ens D&o-;ds Skyld; men forresten if&o-;rer man sig det ikke existentielt. Ingen vover dristigt, saa at sige, at springe existentielt i det Ethiske. Det Christelige er ikke til, Alt er blot om det Christelige, det er ikke. Selv om mit Liv ikke fik anden Betydning, nu vel jeg er godt forn&o-;iet med den, at have ret opdaget Dag-Pressens absolut demoraliserende Tilv&ae;relse. Pressen, n&ae;rmere Dag-Pressen og hele det moderne Liv som svarende dertil, er egl. hvad der gj&o-;r &g.Ch;std. umulig. Man t&ae;nke sig &g.Ch;stus. At han skulde bruge en Journal for at forkynde _&g.Ch;stdsin L&ae;re er af 17 Grunde Nonsens og er Blasphemie blandt Andet ogsaa saaledes: paa hvert Ord han siger maa Personlighedens Eftertryk _{af, at}af det talende Jeg falde &streg; men Presse-Meddelelse er et Abstractum, som _fornemligformentlig skal v&ae;re h&o-;iere end den enkelte Personlighed &streg; og &g.Ch;stus er det dog vel lige omvendt Tilf&ae;ldet med. Nogle ganske Faae ere der, som dog begynde at forstaae mig; men de h&o-;chstens beundre mig &streg; og gyse tilbage; selv have de Intet at vove, de ville ikke kjende dem selv igjen, om de dristede saaledes, i den Retning Om &anfbeg;hende.&anfslut; Sagen er uhyre vanskelig, ogsaa saaledes. Mit Livs Fart; dets Fortissimo i Retning endog af at blive en Martyr, udtrykker ogsaa dette: Du har et Mord paa Din Samvittighed, forsaavidt jeg har maattet, tiltrods for min Forstand, tage Sagen reent religieust. Og nu skulde det udtrykke: hun er ikke d&o-;d; men i Live etc &streg; det var Dig, der tog Dig Sagen saa n&ae;r. Men hvilken Sag? Den, at en elskelig ung Pige fortvivlet mener det bliver hendes D&o-;d, og en bekymret Fader forsikkrende gjentager det. Dobbelte Confusion, naar vi To bringes i N&ae;rheden _Afaf _hinanden,hinanden: hendes &Ae;gteskabelighed og mit Livs uhyre Anstrengelse. Dog dette fik nu at v&ae;re hvad det v&ae;re vil, Sligt fik jeg nok lagt til Rette og paa en smuk Maade. Men nu videre, naar hun nu faaer &O-;inene blot halvt _op,op for, at jeg just ikke var _enSkurk, og for hvor elsket hun var, hvad saa? S&ae;t saa, at der atter gaaer Fyr i Lidenskaben, og vi faae den gl. Historie i anden Potens, s&ae;t hun spr&ae;nger &Ae;gteskabets Seler, slaaer Skaglerne fra, kaster sig fortvivlet over paa mig, vil separeres, vil at jeg skal &ae;gte hende for ikke at n&ae;vne det Forf&ae;rdeligere. Hvad saa? Anden Gang at anvende Reduplicationens Grusomhed er umuligt, jeg kan umuligt faae min Stilling igjen tilbage. &streg; See det forstaaer min Forstand, og jeg forstaaer mig ganske i at forstaae det. Min Forstand forstaaer, at skulde der nu v&ae;re Tale om at forandre Methode, maatte det snarere blive, at s&ae;tte hende paa om muligt end knappere Di&ae;t, at hun aldrig fik mig at see, og hvis hun traf mig i en Kirke, ikke fik mine &O-;ine fat. Men naar saa Sagen f&o-;res ind i mit Guds-Forhold, saa forvirres Alt. Jeg, der uendelig tr&ae;nger til gudd. Medlidenhed, mig er det saa i Frygt og B&ae;ven som, selv om jeg ikke har v&ae;ret _grusom,grusom mod hende, dog nu er det, nu da hun jo er gift. Det Ord piner mig: forliig Dig med Din Modstander, medens Du er med ham paa Veien. Endeligen vilde det tilfredsstille mig religieust, at overf&o-;re hele mit Renomèes Herlighed paa hende, og som jeg engang har givet Verden et frygteligt Exempel, nu give lige det modsatte. &streg; Dog handler jeg saa i Kraft deraf, og det gaaer galt: saa staaer min Forstand op mod mig, og siger: Du forudsaae det jo. &streg; Frygtelige Lidelse at v&ae;re den Overlegne! Misundelsesv&ae;rdige Lykke i en vis Forstand: at v&ae;re en Qvinde! _DetDer er dog virkelig noget veemodigt sandt i, at det var bedre at &g.Ch;std. slet ikke forkyndtes end paa den Maade som nu. Saadan engang om Ugen i en Time at exalteres i samme Forstand som i Theateret, og saa er just Ulykken, at man v&ae;nner sig til at h&o-;re Alt, uden at det i fjerneste Maade falder Een ind at gj&o-;re Noget. Stundom er det mig opbyggeligt at bet&ae;nke, at den Torn ell. P&ae;l jeg har i Kj&o-;det, hvis Lidelse jeg str&ae;ber taalmodigen at b&ae;re, at just den skal _{hj&ae;lpe mig}blive ell. hj&ae;lpe mig til at blive Verden en Torn i &O-;iet. Saaledes b&ae;rer omtrent Pr&ae;dikeforedraget sig ad. Ved Hj&ae;lp af det Christelige lokker det mildt, og saa bruger det det Forf&ae;rdende til at skyde bag paa. V&ae;rer ydmyge, hedder det, v&ae;rer ydmyge, thi den Stolte, som vil staae alene, han skal, da Syndens Maade altid er Straffens Maade, til Straf komme til at staae alene &streg; men, men, men Deres Vel&ae;rv&ae;rdighed &g.Ch;stus kom jo ogsaa til at staae alene, altsaa ved at efterf&o-;lge ham gaaer man endnu vissere lige lukt ind i det Forf&ae;rdelige, der dog brugtes som det Afskr&ae;kkende, der skulde skr&ae;kke En hen til det Milde. &streg; V&ae;rer eftergivende, hedder det, thi den Trodsige og Herskesyge ham skal _blivedet ende med, at han bliver til Spot, forhaanet &streg; &streg; men men &g.Ch;stus endte jo ogsaa _saaledes:saaledes; han skal blive ihjelslagen &streg; &streg; men &g.Ch;stus blev jo korsf&ae;stet. _OgSaaledes er det Hele Confusion. Og hvad der viser en endnu dybere Confusion i &g.Ch;stheden er, at hvis jeg vilde frems&ae;tte det som digterisk Replik i Munden paa et vittig Hoved i en Novelle, saa vilde det blive beundret, goutteret af L&ae;g og Klerk &streg; thi i Grunden ere Alle enige om, at det er perd&u..;. Men naar jeg siger det med Navn, _atsaa bliver man rasende; thi det seer jo n&ae;sten ud som var det Msk. afsindig nok til at ville at der skulde gj&o-;res Alvor af det Christelige. Rigtigt har Vigilius Haufniensis gjort opm&ae;rksom paa Begrebet &anfbeg;Angest&anfslut; som Mellembestemmelse i Forhold til Fristelse. Det er ret egl. _k&u;&u;Fristelsens Dialektik. Kunde et Msk. _alv&ae;re aldeles uden Angest, vilde Fristelsen hell. ikke faae fat i ham. Saaledes forstaaer jeg det igjen, at det var Slangen der fristede Adam og Eva; thi just Slangens Magt er Angest, det er ikke saa meget Snildhed og Tr&ae;skhed som den Snildhed, der veed at gj&o-;re _Angestangest. Og _angestAngest er (som Anti-Climacus rigtigt bem&ae;rker i Forhold til Umidd. &streg; det er strax i F&o-;rstningen, hvor Talen er om Fortvivlelses Almdlighed &streg;) st&ae;rkest ved Intet. Paa den Maade er det at Fristeren og Fristelsen paadutter Den, der bukker under, selv endog at have opfundet Fristelsen; thi siger Fristeren og Fristelsen: jeg sagde jo egl. Intet, det var Intet, Du blev angest for. Angest er Mulighedens f&o-;rste Reflex, et Blink og dog en frygtelig Trolddom. Ak, saaledes skulde det v&ae;re, Tanken om Gud skulde i den Grad _begeistgl&ae;de et Msk, at fra det &O-;ieblik hele hans Liv _hverthver dets Time var til Guds Tjeneste &streg; ak, og saaledes er det med os, at vi egl. blot ville at Gud _skulleskulde elske os. &streg; Og jeg tilstaaer det, mig forekommer endog blot denne Tanke n&ae;sten for h&o-;i, at et Msk. turde sige til Gud: jeg elsker Dig. Skulde man ikke troe, at det var en rar, ret en moralsk Verden, den Verden, hvor der paa Gadehj&o-;rnerne som Tilf&ae;ldet er idag staaer: &anfbeg;Verden vil bedrages.&anfslut; Ak, just denne fr&ae;kke letf&ae;rdige Viden er det dybeste Fald. See den Fortolkning vil gj&o-;re Fredrikke Bremer elskv&ae;rdig i forskjellige Kredses _&O-;inene&O-;ine. Jeg lever nu her har frivilligt udsat mig for og udholder det langvarige og dog maaskee meest forbittrende Martyrium, det Redicules, (dobbelt piinagtigt fordi Forholdene ere saa smaae, og fordi man i Grunden godt selv indseer, hvor meget der er forundt mig og hvad jeg pr&ae;sterer) det udholder jeg under frygtelige Aands-Anstrengelser _undermed fortsat Productivitet under stadige pecuniaire Opoffrelser &streg; og dog er notorisk ikke undsluppet mig een eneste Yttring den Sag betr&ae;ffende. Dette hedder hos Frederikke, at jeg er saa sygelig og saa pirrelig, at jeg kan blive forbittret, naar Solen ikke skinner, som jeg vil. &streg; Dydzirede Jomfru, piankede Omstreiferske, De har truffet det! Denne Forklaring vil ene forskjellige Kredse som maaskee endda ikke ere saa forskjellige. Paa den ene Side Martensen, Pauli, Heiberg o: s: v: paa den anden Side Goldschmidt, P.L. M&o-;ller. Det var en rar Verden, maa Martensen vidne &anfbeg;for Gud og sin Samvittighed&anfslut; blev han ikke ogsaa fl&o-;ielsmavet og Bisp, og rendte ikke Frederikke hver Dag til ham og l&ae;ste Dogmatik, som hun fik Udh&ae;ngs-Arkene af (dette er notorisk). Og Goldschmidt maa sige: det var en rar Verden, jeg havde altid 3000 Subscribenter. Tutti det var en rar Verden, kun Mag. K. var saa sygelig og pirrelig, at han kunde blive forbittret, naar Solen ikke skinner som han vil. Zacharias Werner siger i Pr&ae;dikenen paa 1ste S&o-;ndag i Advent: &g.Ch;stus betyder en Salvet; men der er kun to Classer af Msker der salves, Pr&ae;ster og Konger &streg; og &g.Ch;stus er baade Pr&ae;st og Konge, saa han er i dobbelt Forstand den Salvede. Ogsaa _detdette er da charakteristisk for &g.Ch;stheden. Forholder &g.Ch;std. sig s&ae;rligen til Nogen, saa den s&ae;rligen kan siges at tilh&o-;re dem da er det de Lidende, Fattige, Syge, Spedalske Sindssvage o: D:, Syndere, Forbrydere &streg; og see saa engang hvad der i &g.Ch;stheden bliver gjort for dem, hvorledes de blive fjernede fra Livet for ikke at forstyrre &streg; den alvorlige &g.Ch;sthed, neppe faae en Pr&ae;st, og saa da en maadelig: saaledes delte &g.Ch;stus ikke, det var just for dem han s&ae;rligen var Pr&ae;st. Og derimod holde Pr&ae;sterne sig fast ved den verdslige Velstand, der forskj&o-;nne de Livet, &anfbeg;de lindre Sorgerne og for&ae;dle Gl&ae;derne&anfslut; _{de gj&o-;r de,}det gj&o-;r de, og det besynderligste af Alt, det gj&o-;r de efter Taxt. Det er i &g.Ch;stheden gaaet &g.Ch;std. som naar man giver et sygt Barn Noget og saa der komme et par st&ae;rkere B&o-;rn til og bem&ae;gtige sig det. Disse kun altfor st&ae;rke verdslige Msker, hvis hele Liv _erog Tankegang er Verdslighed: de bem&ae;gtige sig &g.Ch;std, bem&ae;gtige sig al dens Tr&o-;st serveret i msklig Medlidenheds Form &streg; og hine Ulykkelige, der is&ae;r skulde have Gavn af den, de puffes udenfor. Det er ypperligt sagt af Zacharias Werner (i Pr&ae;dikenen paa tredie S&o-;ndag i Advent) Johannes er Dens Stemme der raaber i &O-;rkenen &streg; og der gives endnu &O-;rkener, vort Hjerte er en &O-;rken. Synderinden, som dog var en Qvinde og en Synderinde, hun vovede at gaae ind til &g.Ch;stus i Pharis&ae;erens Huus, hvor Pharis&ae;erne vare samlede til Gjestebud &streg; Nicodemus, som dog ansaae sig selv for en retf&ae;rdig Mand, vovede kun at komme til ham om Natten. Et Point de v&u..;e i Retning af Luther. Det er ganske rigtigt hvad Luther siger i Fortalen til Postillen om Forskjellen mell. &g.Ch;stus som Exempel og som Gave. Jeg veed ogsaa godt, at jeg har styret i Retning af &g.Ch;stus som Exempel. Men herved maa erindres. Luther forefandt den overdrevne Misbrug af &g.Ch;stus _Esom Exempel derfor accentuerer han modsat. Men nu har Luther l&ae;ngst seiret i Protestantismen og reent bragt &g.Ch;stus i Glemsel som Exempel og egl. _{gjort det Hele til}er det Hele blevet Spilf&ae;gterie i den skjulte Inderlighed. Desuden har jeg ogsaa meent, at &g.Ch;stus som Exempel maa bruges paa en anden Maade end egl. Luther har t&ae;nkt paa, ell. Middelalderen. &g.Ch;stus som Exempel skal netop skrue Prisen saa frygteligt op, at just Forbilledet l&ae;rer Msk. at henflye til Naaden. Feilen i Middelalderen laae i, at de indbildte sig, at det_de lod sig gj&o-;re med at ligne &g.Ch;stus. Saa kom V&ae;rkhelligheden o: D. Da kom ganske rigtigt Luther og urgerede &g.Ch;stus som Gave, og gjorde samme Forskjel mell. &g.Ch;stus som Gave og som Exempel som mellem Tro og Gjerninger. Men mon Luther har dr&o-;mt om det Spilf&ae;gterie med den skjulte Inderlighed, som dette f&o-;dte af sig. Mon ogsaa Luther, da han giftede sig, har dr&o-;mt om, at det tilsidst skulde komme saa vidt, at en Pr&ae;st saa omtrent meente, at naar han blot giftede sig, saa havde han da gjort Alt, hvad Gud forlangte af ham. Jeg seer meget godt, hvorledes man just fra Luthers Synspunkt, kunde faae et Angreb istand paa mig; men sandeligen jeg har dog nok ogsaa forstaaet Luther &streg; og saa har jeg tillige vogtet mig for at tosse i Taaget, som var Alt endnu som paa Luthers Dage. Verden vil bedrages kan siges paa ganske forskjellige Maader 1) af en kl&o-;gtig, der benytter sig deraf og siger: Verden vil bedrages 2) af en Kl&o-;gtig, der hyklersk forsvarer sig dermed, det kan nu engang ikke v&ae;re anderledes i det praktiske Liv &anfbeg;Verden vil bedr: 3) af En, der har mystificeret omvendt, udgivet sig for uendeligt v&ae;rre end han er, for en Skurk en Ukjerlig, hvor han just var den Kjerlige, og nu ved at forvisse sig om, at Verden egl. synes bedst om Skurken, forf&ae;rdet udbryder: men min Gud og Fader, Verden vil jo bedrages. 4) af _enet Sandhedsvidne, der veemodigt siger: den vil bedrages, den ikke blot bedrages, den vil bedrages, taalmodigt lider _liderjeg F&o-;lgerne af at jeg ikke vil bedrage den, al Forf&o-;lgelse, Haan, Spot o: s: v: Christendom er egl. ikke til. Det der i Christenheden ventes paa er en comisk Digter a la Cervantes der danner et Pendant til Don Quixote af den v&ae;sentlige Christen. Forskjellen er kun her, at her beh&o-;ves aldeles ingen digteriske Overdrivelser som i Don _QuiccoteQuixote, o, nei han tager en hvilkensomhelst v&ae;sentlig og sand christelig Existents, end sige hvis han blot ganske simplement tager &g.Ch;stus eller en Apostel: det er nok. Det Comiske fremkommer ved at Tiden har forandret sig saa uhyre, at den finder dette comisk. At En virkelig gj&o-;r Alvor af at forsage dette Liv, bogstaveligen: at han frivilligt opgiver Elskovens Lykke, som tilb&o-;des, at han b&ae;rer allehaande jordiske Savn, uagtet det Modsatte tilb&o-;des ham; at han saa uds&ae;tter sig for alle Anf&ae;gtelsens Qvaler &streg; thi Anf&ae;gtelse kommer f&o-;rst med det Frivillige; og at han saa lidende alt Dette, finder sig i, at mishandles derfor, hades, forf&o-;lges, haanes, hvilket er det Christeliges uundgaaelige Consequents i denne Verden &streg; et saadant Liv vil forekomme ubetinget hele vor Tid comisk. Det er en Don Quixote. &streg; At det med det Evige kan v&ae;re godt _{nok &streg;}nok, kan tages med &streg; naar man tillige faaer det Jordiske, ell. dog idetmindste faaer Lov at tragte derefter, selv om man ikke faaer det: det lader sig h&o-;re. Men frivilligt at forsage! Det er for h&o-;it. Der var en Tid, hvor dette var saaledes for h&o-;it, at man beundrende sagde: jeg kan det ikke &streg; vor Tid er det saaledes for h&o-;it, at man finder det latterligt. Tag blot lavere Exempler. Allerede det at en Pige, der blev ulykkelig i Elskov, vilde blive &anfbeg;Bedrageren&anfslut; tro &streg; _vildeer forladt af Tidens Pathos. Det at gifte sig er Tidens Pathos, hvis _dSligt ellers er Pathos. Og da man i Grunden anseer hele det Hiinsidige for det &streg; Uvisse, det Usikkre, det h&o-;ist Dubieuse, saa er det (det ligger i selve Kategorierne) comisk at En absolut s&ae;tter Alt ind derpaa. Man vilde til hiin Pige sige: hvor _kundekan Du nu v&ae;re saa _taabeligtaabelig, at ville troe et saadant Msk, tag Du for Dig, Dig vinker Livet endnu. Ak, og i Grunden anseer man ogsaa Gud i Himlene for den listigste af alle Bedragere og Forf&o-;rere, der fanger efter et Mskes Phantasie, lokker ham ud til at s&ae;tte _altAlt ind paa dette Uvisse &streg; og saa. Hvad Under at man finder dette comisk! I en mindre forstandig Tid finder man det ulykkeligt at bedrages _comisks&o-;rgeligt, r&o-;rende &streg; i en forstandig Tid, hvor Forstand er Alt, finder man det comisk: det ligger i selve Kategorierne. Det Frygtelige er, at man saa dog vil bevare Navn af &g.Ch;stne, at Alle ere &g.Ch;stne. Og hvis En ganske uforbeholdent vil sige &g.Ch;stheden, hvorledes det h&ae;nger sammen, saa bliver han forfulgt som Den, der ikke er &streg; &g.Ch;sten, og forfulgt af Christne. Gud veed hvorledes det egl. h&ae;nger sammen med ham. S&ae;t han dog virkelig, maaskee sig ikke dette ganske tydeligt bevidst, har villet bruge mig istedetfor at tjene min Sag! Med den Forestilling, som han sagde sig at have om min Sag, burde han vistnok sandere have indtaget en tjenende Stilling. I _detdets Sted s&ae;t det var saa, at han har meent at skulle gj&o-;re furore, har alene frygtet mig, og derfor regnet paa, at naar jeg lod ham passere, (hvad han jo opnaaede ved den personlige Tiln&ae;rmelse, jeg aabnede ham) at han saa skulde glimre: o, saa vil Straffen ikke udeblive. Han har Phantasie, og er ikke dannet ved de grundige Lidelser: saa underskyder Phantasien saa let det forkortede Perspectivs Billede af at lide, saa det dog bliver i verdslig Forstand at seire. Advaret ham har jeg fra F&o-;rste af. &streg; Han ligger nu er syg, uden at jeg egl. kan faae nogen Maalestok derfor. Formodentlig maa han nu udholde adskilligt med sin Kone, der sandsynligviis ikke just velsigner mig, men giver mig Skylden for Alt. Men hvad skal man gj&o-;re. Jeg har sagt og atter sagt og gjentaget ham, at det at forkynde noget Sandt, er at lide: og nu synes han dog mismodig. Han har anseet sig for St&ae;rkere end Martensen og Consorter, og deri er ogsaa noget sandt, men hvorofte har jeg ikke sagt ham, at derfor kunne de godt verdsligt v&ae;re de st&ae;rkere. Jo mere Sandhed et Msk. har, og saaledes er den St&ae;rkere, jo sandsynligere ja jo vissere, at &anfbeg;de Andre&anfslut; verdsligt ere de St&ae;rkeste; thi Galimathias og Halvhed er altid uendeligt populairere end Sandhed, Egenyttighed _enend Uegennyttighed o: s: v: aR. Nielsen bI Grunden er dog ogsaa Udfaldet m&ae;rkeligt nok. Verden, der stadig har v&ae;ret mig stik imod, er _n&ae;nu dog n&ae;sten blevet vred paa _hamR. N., fordi han har villet efterligne mig, og jeg skrues nu desto h&o-;iere &streg; for at jeg kan bruges mod ham. Dog her kommer det igjen, dette var bestemt ikke h&ae;ndt ham, dersom han saa officielt som muligt strax i Fortalen havde erkl&ae;ret, at han havde benyttet mine Skrifter. Jeg, Den, der bedst vidste Beskeed om Sammenh&ae;nget, jeg var villig til at tie, og har tiet. Det var virkelig ogsaa min Betragtning, at dette quasi-Falsum vilde lykkes ham, og at da jeg nu engang var ilde lidt, at det Samme sagt af en Anden, vil modtages; jeg maatte da _havdehave fundet mig deri. Men see, saa kommer det dog paa trods. Charakteristisk er dette ogsaa med Hensyn til mit Forhold til Samtiden. Misundeligt og stridigt vil man ikke indr&o-;mme mig min Distinction &streg; men er der saa En, der vil spille mig: saa giver man mig min Distinction og bruger den som Maalestok mod ham. Nu sagde Biskop Mynster sidst jeg talte med ham: &anfbeg;saaledes at opgive sig selv, at copiere en Anden er dog alt for galt, at styrte fra den ene Yderlighed (Hegelianer absolut) til den anden. Paavirkede af Dem og Deres Skrifter, er vi jo Alle, det erkjende vi Alle.&anfslut; Det er overmaade sandt _afhvad Zacharias Werner siger i Pr&ae;dikenen paa 3die S&o-;ndag i Advent &anfbeg;Den hellige Gregor d. St., bem&ae;rker meget skj&o-;nt, at Johannes, _idetden D&o-;ber, idet han frit siger: jeg er ikke &g.Ch;stus, ved denne fri og ydmyge Tilstaaelse allerede siger, hvo han er &streg; thi strax maatte man m&ae;rke, at det var en stor, Sandheden elskende Prophet.&anfslut; Forbillederne ere anonyme ell. evige Billeder: &anfbeg;Tolderen&anfslut;, &anfbeg;Synderinden&anfslut; &streg; et Navn forstyrrer saa let, s&ae;tter Snakken i Bev&ae;gelse, saa man kommer til at glemme sig selv. Det anonyme Forbillede n&o-;dsager En saavidt muligt til at t&ae;nke paa sig selv. &anfbeg;Affaldet&anfslut;, som &g.Ch;std. forudsiger f&o-;r Alts Fuldkommelse vil maaskee just udgaae, indirecte, fra &g.Ch;std. selv. &g.Ch;stds dybeste Forvirring er den usalige, letf&ae;rdige Maade, paa hvilken man har identificeret &g.Ch;std og Verden, gjort Alle til &g.Ch;stne udenvidere, kort det dybeste Fald er Begrebet &anfbeg;Christenhed&anfslut; som dette tages i vor _Tid.Tid, udenvidere identisk med Mskhed. Naar nu &g.Ch;std. atter reiser sig og faaer sin Sp&ae;ndkraft, saa bliver denne Christen-Verden rasende; nu kommer nemlig Afgj&o-;relsen &streg; og Afgj&o-;relsen bliver saa maaskee, at naar det skal v&ae;re Alvor med at v&ae;re &g.Ch;sten, saa opgiver man det. Man maa ikke glemme, at &anfbeg;Affaldet&anfslut; kan udgaae fra Verden, fra Forargede, D&ae;moner, Fri-T&ae;nkere o: D:, men ogsaa, som her viist, dialektisk-indirecte fra &g.Ch;std. selv. Verdens st&o-;rste Forargelse paa &g.Ch;std var jo, da &g.Ch;stus levede. Da forskj&o-;d hele Verden &g.Ch;std. Det var ikke noget Affald, thi Verden var jo den Gang ikke skr&o-;mtet &g.Ch;sten. Al denne piankede Optimisme med at Alle skulle blive &g.Ch;stne, har ikke hjemme i &g.Ch;std. &g.Ch;stus selv siger: mon Mskens S&o-;n, naar han kommer igjen, skal finde Troen paa Jorden. &anfbeg;Affaldet&anfslut; vil v&ae;re st&o-;rre Skyld end den f&o-;rste Forargelse paa &g.Ch;std; thi til Grund for &anfbeg;Affaldet&anfslut; ligger jo, at man har udgivet sig for at v&ae;re &g.Ch;sten. aOm: &anfbeg;Affaldet&anfslut; Christus f&o-;des i en _StalStald, sv&o-;bes i _enKlude, l&ae;gges i en Krybbe &streg; saa ubetydeligt er dette Barn tilsyneladende, saa knebent holdt. Og strax efter er dette Barn allerede saa kostbart, at det koster B&o-;rnene i Bethlehem Livet. Saaledes kan der &o-;dsles i Forhold til dette Barn. Fredags-Taler. Dette kan blive en staaende Productivitet. 3 Taler ved Altergangen om Fredagen. No 1. Luc: 7, 47. &anfbeg;men hvem Lidet forlades, elsker lidet.&anfslut; No 2. 1ste Pet. 4, 7. Kjerligheden skal skjule Synders Mangfoldighed. Ved &anfbeg;Alteret&anfslut; gj&ae;lder det jo just og ganske s&ae;rligen, at &anfbeg;Kjerlighed&anfslut;, nemlig &g.Ch;sti Kjerlighed, skjuler Synders Mangfoldighed. &g.Ch;sti Forsoning var i strengeste Forstand Kjerlighedens Gjerning 7. Journalen NB12, s. 227, optegnelsen NB12:170 med eksempler p&aa; forskellige beskrivninger: slettet tekst, understreget tekst og marginaltekst. Tegnet neden for marginaltilf&o-;jelsen er skrevet med r&o-;dkridt og skyldes ikke SK ell. &anfbeg;Kjerligheds-Gjerningen&anfslut; &g.k;&g.a;&g.t;&g.apos; &g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n;. No 3. 1 Cor: 11, 31. 32. kan bruges en anden Gang. i det 30te Vers siges jo ogsaa, at det var da han _br&o-;dvelsignede Br&o-;det, br&o-;d det og gav dem, at de kjendte ham. a_OgsaaNo 3: Luc 24, 31 kunde bruges. _DJust det at _{jeg kjender ham er}han bliver usynlig for mig er Tegnet paa at jeg kjender ham: han er jo Troens Gjenstand, et Modsigelsens Tegn, maa altsaa i en vis Forstand blive usynlig, idet jeg kjender ham. Han er Forbilledet, maa derfor blive usynlig, at Efterf&o-;lgeren kan ligne ham. Ved Alteret er han usynlig tilstede og dog i Sandhed. 1 Cor. 9, 18 siger Paulus: min L&o-;n at jeg kan frems&ae;tte &g.Ch;sti Evangelium uden Betaling, altsaa hans L&o-;n er just den, at han ingen Betaling tager. See, det er Tale, som en Apostel sig b&o-;r. Thomas a Kempis siger: Msket har to Vinger, hvormed han h&ae;ver sig til Gud: Eenfold og Troskab. I de Forhold, hvor jeg ved at _fortietie vil synes mindre god end jeg er, der skal jeg tie &streg; saaledes det at give Almisse i L&o-;ndom. Hvor jeg ved at tie vilde synes bedre end jeg er, skal jeg tale &streg; Syndsbekjendelse. Det Gode et Mske gj&o-;r skal han fortie om muligt for sig selv, det Onde han har gjort skal han sige. For&o-;vrigt kommer her i Forhold til det Sidste meget m&ae;rkelige Collisioner af det Frivillige. Naar et Msk. b&ae;rer den tunge Bevidsthed om en Synd, men denne ikke er opdagen, og maaskee er af den Art, at den ikke sorterer under borgerlig &O-;vrighed, skal han saa selv gaae hen offentlig og bekjendtg&o-;re den. Her vil en vis Art &g.Ch;std. sige, at det er at friste _Gud.Gud, han kan jo gaae i Stilhed og b&ae;re sin Straf, og forresten redeligt lade sit Liv tjene det Gode. Oftere er det vistnok seet i Verden, En, der meente selv ikke at beh&o-;ve den strenge &g.Ch;std., men at han maatte v&ae;re streng for Andre. Jeg har _mi mit Liv aldrig v&ae;ret og kommer vel aldrig videre end til dette &anfbeg;Frygt og B&ae;vens&anfslut; Punkt, at det bogstaveligen er mig ganske vist, at ethvert andet Msk. sagtens bliver salig &streg; kun jeg ikke. Og i en anden Henseende. Bange for at fremstille &g.Ch;stds Strenghed har jeg altid v&ae;ret, thi mig synes den er for streng, og at jeg vel i Betragtning af mit Liv kan beh&o-;ve en saadan Strenghed, men andre ikke. Saasnart En personligt henvendte sig til mig, vilde jeg strax slaae betydelig af, og give saa vidt muligt Mildhed &streg; men Strengheden slipper jeg ikke fra. Mit Standpunct. Jeg fremstiller hvad &g.Ch;stdom er; dertil har jeg i overordl. Grad alle Foruds&ae;tninger, og forstaaer jeg det ganske bogstavelig som mit Kald, hvortil jeg paa den besynderligste Maade er ledet fra min tidligste Tid. Jeg gj&o-;r det i en tildeels digterisk Form. Nu beroer det paa hvorledes Tiden vil tage det, _detderpaa beroer ogsaa min Skiebne. Forholder den sig rolig, lader den sig i al Stilhed paavirke deraf, saa bliver Forholdet det mildest mulige. Gj&o-;r den ikke det, vender den sig angribende mod mig, saa bliver det v&ae;rst i een Forstand for Tiden; thi saa maa jeg blive staaende. Af hvad der vederfares min Fremstilling maa jeg drage et ligefrem Beviis mod _ChristendChristenheden. Saa bliver alt en Potens strengere. Dette vil naturligviis for mig ogsaa blive strengt nok, men jeg maa vel gaae med. Jeg har aldrig udgivet mig selv for at v&ae;re den overordl. Christen. Det er virkelig med mig snarest som hvis jeg t&ae;nkte en Fyrste, der fangede en for sine gode Evner og Kundskaber i en vis Retning bekiendt Mand, satte ham fangen og sagde til ham: denne Sag vil jeg have fremstillet af Dig. Du skal, naar Du vil som jeg, have det meget godt. Du skal hver Dag faae beh&o-;rig Fritid til at hvile og more Dig i, men Du skal ogsaa hver Dag arbeide flittigt og anstr&ae;nget en passende Tid. Saaledes er det virkelig mig som et besynderligt barnligt Forhold jeg har til Styrelsen. Jeg faaer mine visse Tider fri hver Dag, hvor jeg saa adspreder mig, og det falder mig aldrig ind Andet, end at det er aldeles mig tilladt, og Styrelsens Villie at jeg saa ret menneskeligt skal gl&ae;de mig, saa godt jeg kan. Men heller ikke mere. Og forresten, vil jeg ikke som den vil, saa har den frygtelige Tvangsmidler mod mig. O, og saaledes lever jeg ene i den uendelige Verden. Naar jeg seer feil, og seer paa de Andre, hvorledes de leve, travlt besk&ae;ftigede med at virke i &O-;ieblikket, og med endelige Formaal: saa er det gysende. Men troende er jeg tryg og salig. Dette er for mig noget Tr&o-;steligt, m: H: t: at forvisse mig om, at jeg styrer rigtigt, at just jeg, der, hvis _nogenNogen i min Samtid kan siges at v&ae;re construeret for Inderlighed, at just jeg er Den, som dog maa gj&o-;re Paastand paa en lille Smule Udvorteshed. Deri ligger dog vel en Sikkerhed for, at det just ikke er i Retning af V&ae;rkhellighed. Men Sagen er at dette med den skjulte Inderlighed var blevet et saadant Spilf&ae;gterie, at der beh&o-;vedes en Underfundig til for at komme bag paa og angribe bag fra. I Pr&ae;dikenen paa 4de S&o-;ndag i Advent over Evangeliet siger Luther selv, _atsom jo ogsaa er det evig Uforanderlige, at enhver Pr&ae;diken begynder med f&o-;rst at v&ae;re en Lovpr&ae;diken. Og _ideti det han derpaa siger om Lov-Pr&ae;diken finder jeg aldeles det Svarende til hvad jeg pleier at sige om at bruge Forbilledet til at pr&ae;dike Msk. saaledes synder og sammen, at de tye til Naaden. Thi Grundfeilen i Middelalderen var den, at de dog barnligt (forsaavidt tilgiveligt) forbleve i den naive Mening, at det skulde lykkes dem at ligne, at naae Forbilledet. Men vist er det, Forbilledet skal v&ae;re Forbilledet, &dvs;: der skal str&ae;bes efter Lighed, og dog i samme &O-;ieblik er Forbilledet igjen Det, der ved sin uendelige Afstand, ligesom knuser ell. nedstyrter Efterligneren paa den meest sv&ae;lgende Afstand &streg; og saa er dog igjen Forbilledet selv Forbarmeren, der hj&ae;lper ham til at ligne ham. L&ae;ren om Forbilledet omfatter rigtigt forstaaet Alt. Dog tilbage til Luther. Luther siger, at naar saa Loven rigtigt forkyndes et Msk, saa m&ae;rker han sin Elendighed &streg; og saa bliver han forbittret paa Loven &streg; og just dette er saa hans Domf&ae;ldelse. Dette er ganske rigtigt. Loven fanger totalt, ikke ved at tordne om denne ell. hiin et Mskes virkelige Synd, nei den gj&o-;r ham fortvivlet til, totalt, _{et Opr&o-;ren Opr&o-;rer}en Opr&o-;rer mod Loven som han dog ikke kan l&o-;srive sig fra &streg; og saa er han fangen. Der er dog noget ubeskriveligt veemodigt i mit Livs Forhold. Jeg &o-;nskede at leve med den simple Mand, det tilfredsstillede mig saa ubeskriveligt, at v&ae;re venlig og mild og opm&ae;rksom og deeltagende just mod den Classe af Samfundet, som er kun altfor forladt i den saa kaldte &anfbeg;christelige Stat&anfslut;. I mange Maader var det kun ubetydeligt hvad jeg kunde gj&o-;re, men dog kan det netop v&ae;re af Betydning for den Sort Msker. Lad mig tage et Exempel, og af dem har jeg da i sneseviis. Der sidder i Buegangen en gl.agtig Amagerpige, som s&ae;lger Frugt, hun har en gl. Moder, hvem jeg stundom har gjort Lidt for. Naar jeg nu tager hende, v&ae;sentligen har jeg ikke gjort Noget &streg; men det forn&o-;iede hende dog, det opmuntrede hende, at der hver Morgen kom et Msk., som hun maatte ansee for at v&ae;re lykkeligt i Livet, og at han saa aldrig glemte at sige god Dag, stundom ogsaa at tale et Par Ord med hende. O, i Sandhed det er dog just den Art Flaneurer som jeg var, at den christelige Stat har behov, hvis den blot en lille Smule skulde gj&o-;re Fyldest for den himmelraabende Uret som dens Tilv&ae;relse er. Thi alle gribe de til efter de h&o-;iere, de mere distinguerede Relativiteter i Samfundet, og ere de f&o-;rst der &streg; hvo bryder sig saa om den menige Mand i Folket. En saadan Flaneur beh&o-;ves, eller mange, det er et Copula. Hvor opmuntrende paa mange Maader for den Classe af Msker, der ellers maa staae og vente i Forv&ae;relserne og saa knap faae Lov at sige et Ord, at der er et Msk, som de stadig seer paa Gaden, et Msk, de n&ae;sten udenvidere kan gaae hen og tale til, et Msk, &streg; og det var jeg &streg; et Msk. med hundrede &O-;ine just for den Classe af Mskers Lidelser &streg; og at det saa tillige er et Msk, der har sikkret sig de Fornemmes Verden. O, om det end for en Deel var Tungsind i mig, det er dog ogsaa &g.Ch;std. Det er nu v&ae;sentligen forstyrret. For den Classe af Samfundet lever jeg som en Slags Halvgal &streg; nu kan jeg Intet gavne dem, nu maa ogsaa jeg tr&ae;kke &O-;iet ind og fjerne mig, hvis det ikke skal ende med, at jeg formelig som en gale Maier skal samle Opl&o-;b. Og det udgaaer just fra den Journal-Litteratur, der udgiver sig for at beskytte den menige Mand &streg; mod de fornemme. See, det er F&o-;lgen af at i en Stat_Strat &anfbeg;Drenge d&o-;mme os&anfslut;. Et ret kl&o-;gtigt Hoved, en Yngling, der &streg; ikke i Henseende til sine Forbrydelser, thi i denne Henseende har jeg kun v&ae;ret en Advarer for ham og formanet ham &streg; men der i Henseende til en dog maaskee bedre Mulighed sad l&ae;rende ved mine F&o-;dder (og det vil han vel neppe fragaae) han har i et Land 3000 Subscribenter &streg; hvor jeg har 50 Kj&o-;bere. Dog, dog det kommer igjen. Jeg vil blive forstaaet, og maaskee i levende Live, og maaskee langt snarere end jeg troer &streg; og naar da blot Forstaaelsen en lille Smule er sikkret, da _vil,vil der, det er min Overbeviisning, der vil ikke v&ae;re et saa haardhjertet Msk, at han jo vil r&o-;res ved mit Liv &streg; og saa vil det at jeg har holdt Dette ud, atter komme mig til Gode, ell. ikke mig, men min Sag. Den menige Mand er min Opgave, om jeg end bestandigt har maattet tage Position just h&o-;iest op i de Dannedes og Distingueredes Verden. Og dette Forsonende vil mit Liv blandt Andet komme til at indeholde, at det dog ikke n&ae;r saa meget er de Fornemme, der gj&o-;re Uret mod de Ringe, som disses egne Veiledere og Helte. Det er dog ganske vist rigtigt, hvad Pseydonymerne ofte gj&o-;re opm&ae;rksom paa, at man skal bruge i Pr&ae;dikeforedraget Mulighed ikke historisk Virkelighed i Forhold til Paradigmer, man vil bruge. Det historisk Virkelige er et Resultat, Taleren seer nu Sagen ganske eensidig fra denne ene Side, at denne Mand var den Gode, den &Ae;dle. Men derved forvirres det Hele. Alt maa gj&o-;res virkeligt i det Samtidiges Situation, hvor det endnu er uafgjort om den Mand er den Gode ell. ikke. Kun af en saadan Fremstilling kan jeg egl. l&ae;re for mit Liv. Det Andet forvirrer blot paa de forskjelligste Maader. Naar fE Grundtvig i den 2den Pr&ae;diken i 1ste Bind fremstiller det som et tilstr&ae;kkeligt Exempel paa en Helvedes Gl&ae;de, at _VJ&o-;derne spottede &g.Ch;stus og sagde: han har hjulpet Andre og kan ikke hj&ae;lpe sig selv &streg; saa frembringes den usande Virkning derved, at vi troe paa &g.Ch;stum. Forresten gribe Grundtvig sig i sin Barm, om han ikke vilde have det samme Ord paa sine L&ae;ber, naar han levede samtidigen med En, hvem han ansaae for en Bedrager, og hvem det saa endte forkeert for. Ordet er et Udtryk for Gl&ae;den over Nemesis. Billige b&o-;r man den ikke, man b&o-;r k&ae;mpe imod den; men just at fremstille disse Msker som saadanne Helveds-Candidater, det er Galimathias. Texter til Fredags-Taler. No 1. 1 Cor: 11, 31. 32. No 2. Mtth: 13, 45-46. Himmeriges Rige lignes ved et Msk. Han fandt en meget kostelig Perle &streg; og dog gik han hen og solgte alt _hvaddet, han havde, og kj&o-;bte samme. Men naar han fandt den, saa beh&o-;vede han jo ikke at s&ae;lge noget &streg; for at kj&o-;be den, saa var den jo hans. Her seer man de sande christelige Proportioner. Det er Naaden, den kan Du ikke _kj&o-;beskj&o-;be, ikke erhverve &streg; den maa gives (ligesom han maatte finde Perlen) &streg; og saa f&o-;rst kan den kj&o-;bes, saa f&o-;rst kan Du s&ae;lge alt det Du _eierhar for at kj&o-;be den. Saaledes ved Alteret. No 3 Aabenbaringen 3, 20. Der fort&ae;lles om &g.Ch;stus, at han, engang efter sin Opstandelse, da Diciplene vare samlede, kom ind til dem gjennem lukkede D&o-;rre. Dette er ofte blevet misbrugt som et Billede, der skulde betegne med hvilken Iver &g.Ch;stus s&o-;gte Sjelene, at han endog gik ind gjennem lukkede D&o-;rre (de Ligegyldige ell. vel endog Forh&ae;rdede). Men dette er usandt. Han staaer for D&o-;ren og banker. Dersom Nogen h&o-;rer min R&o-;st og oplader D&o-;ren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig. Thi vistnok er Nadveren dette Synlige, at nu disse virkelige Msker kn&ae;le ved Alteret, og hver is&ae;r modtage Br&o-;det og Nadveren &streg; men deraf f&o-;lger dog endnu ikke, at &g.Ch;stus holder Nadvere med Enhver Saadan. Nei, kun Den, der h&o-;rer &g.Ch;sti R&o-;st (udf&o-;res, dog i en noget anden Stiil end i den tidligere &anfbeg;mine Faar h&o-;re min R&o-;st), kun Den, der oplader D&o-;ren (Hjertets D&o-;r &streg; thi Kirkens D&o-;rre staae aabne for _alleAlle, og Kirkens D&o-;r kan Een aabne for en Anden, men Hjertets D&o-;r kan kun den Enkelte selv aabne). Til ham vil jeg gaae ind (thi vistnok er det saa, at Du i Nadverens Time, f&o-;lgende Indbydelsen &anfbeg;kommer hid&anfslut; kommer til &g.Ch;stus, men Nadver er det dog kun i Sandhed, naar &g.Ch;stus kommer til Dig), og holde Nadvere med ham og han med mig. (thi det er jo ikke Dig, der holder Nadvere _menmed &g.Ch;stus, men f&o-;rst &g.Ch;stus, der holder Nadvere med Dig, og saa f&o-;rst holder Du Nadvere med ham. Naaden er Alt.). aDet M&ae;rkelige i, at Himmeriges Rige lignes ved et Msk. &streg; man skulde jo troe, at Himmeriges Rige var Noget uden for, i hvilket saa Msket optoges. Men Himmeriges Rige er jo ogsaa &anfbeg;inden i Eder&anfslut; &streg; derfor kan det sammenlignes med Msk. Eenheden af det Subjektive og Objektive, at det meest objektive Himmeriges-Rige at det sammenlignes med et Msk. Texter til Fredags Taler No 1. Mtth: 28, 5. &anfbeg;Frygter ikke, thi jeg veed at I lede efter Jesum den Korsf&ae;stede.&anfslut; At Synderens f&o-;rste Forhold til &g.Ch;stus er at flye ham, at frygte ham. cfr Journalen NB11 p. 186. No 2. Luc: 18, 13. &anfbeg;Og .... Tolderen vilde end ikke opl&o-;fte &O-;inene til Himlen.&anfslut; Betydning heraf beskrives f&o-;rst. Og derpaa benyttes som Modthema &g.Ch;sti Ord til den Blindf&o-;dte (Luc: 18, 42): see op (ikke som i den danske Text bliv seende, der staaer &g.a;&g.n;&g.a;&g.b;&g.l;&g.e;&g.ps;&g.o;&g.n;) Din Tro haver frelst Dig. Betydning af det at see op, see frisk frimodig op; saaledes tale vi jo til den Syge, den Nedb&o-;iede den Bekymrede, idet vi ville opmuntre ham til at fatte Haab: see op! Det ikke at ville l&o-;fte sine &O-;ine til Himlen er et Tegn paa at have tabt sin Frimodighed, men &g.Ch;stus giver Frimodighed: see op. No 3. Mtth: 8, 8. &anfbeg;Og H&o-;vedsmanden svarede og sagde ... siig ikkun _eetet Ord, saa bliver min Tjener helbredet.&anfslut; eller som det hedder i en gl. Psalme Eet Ord af Dig helbreder For Evigheder. Det at tr&ae;nge til et Ord, stundom endog blot i Forhold til et Msk. fE Ja-Ordet for den Elskende, Tilgivelsens Ord af Den, man gjorde Uret o: s: v:. Men saaledes er det med &g.Ch;sti Ord ved Nadveren. Der ere mange Ord opbevarede af ham sagte til Samtidige; men Ordene ved Nadveren siges directe til os. Det er mit Legeme som hengives for Eder. aLuc: 21, 28 naar disse Ting begynde at skee, da seer op. Det er dog virkelig v&ae;rd at bem&ae;rke, naar man vil l&ae;se den Beskrivelse af Fremtiden, som findes i Slutningen af &anfbeg;en literair _{Anmeldelse&anfslut;}Anmeldelse af de to Tidsaldere&anfslut; og saa t&ae;nke sig, hvor hurtigt og hvor n&o-;iagtigt den opfyldtes 2 Aar derefter i 1848, og hvorledes Ingen paaagtede den, da den blev skrevet, men alle troede, at Alt var Tryghed, baade &anfbeg;Systemet&anfslut; og Staterne paa det N&ae;rmeste ved Fuldendelsens H&o-;ieste. I en forresten rigtig vr&o-;vlet Begravelses-T&ae;rte_{Begravelses-Tale} over Evangeliet om Enkens S&o-;n i Nain, kom Visby dog til at gj&o-;re en Bem&ae;rkning som fortjente at paaagtes. Han sagde, at &anfbeg;Sorg&anfslut; &g.k;&g.a;&g.t;&g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n; altid er Sorg over Afd&o-;de, at b&ae;re Sorg at gaae i Sorg o: s: v: at det alt forholder sig til Sorg over Afd&o-;de. Hvorfor er nu denne Sorg Sorgen &g.k;&g.a;&g.t;&g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n;. Visby udh&ae;vede, at det var, fordi der for enhver anden Sorg er Lindring saaledes forstaaet, at Sorgen endnu kan forandres til Gl&ae;de. Men den D&o-;de ham kan man umuligt faae igjen. Dette er i sig selv en meget _rigtigtrigtig Bem&ae;rkning. Kun mener jeg, at man burde benytte dette til at vise, at der dog er langt dybere Sorg end den over Afd&o-;de. Saaledes burde Talen v&ae;re lagt an, at for det naturlige Msk. er Sorg over Afd&o-;de &anfbeg;Sorgen&anfslut;, for den &g.Ch;stne er Sorg over Synden, den dybeste Sorg. Tabet af en Afd&o-;d er ingenlunde uerstatteligt, der er jo en Evighed; men det Tab, som Synden tilf&o-;ier er for evig uerstattelig. Saa kunde man over Evangeliet om Enkens S&o-;n have lagt en Pr&ae;diken an med Thema: _DenDet uerstattelige Tab. Man siger rigtignok for ret at betegne et udm&ae;rket ell. udm&ae;rket elskeligt Msk, hans Tab er uerstatteligt; men dette er ikke sandt. Kun det Tab, som Synden tilf&o-;ier, er uerstatteligt. Zacharias Werner i Pr&ae;dikenen paa hvide S&o-;ndag (_S&o-;ndagS&o-;ndagen efter Paaske) siger, at Gregor d. St: har sagt: &anfbeg;ikke Magdalena og ikke Peters Tro er saa l&ae;rerig som Thomas' Vantro.&anfslut; Det er dog ikke blot _leflerieLeflerie, det er nedrigt at v&ae;re religieus Taler. &g.Ch;std. har aldrig forlangt det, men forlangt: Vidner. Tale skal man, visseligen, men Ens Liv skal tale ganske anderledes m&ae;gtigt. Gud i Himlene hvad disse verdslig forfinede og bl&o-;dagtige og s&ae;deligt feige men veltalende Talere, hvad de have demoraliseret &g.Ch;stheden! Blot i det Mindre et Par Exempler. Naar En virkelig er Lidende, virkelig er Fattig, Verden virkelig gaaer ham imod &streg; om han saa havde Engletunge: Mskenes M&ae;ngde ere bange for at h&o-;re ham. Men en stadselig Mand der lever i Overflod, i Besiddelse af verdslig Magt og Indflydelse, pyntet i Silke og Fl&o-;iel &streg; naar han r&o-;rt declamerer: saa str&o-;mme Alle til, saa gr&ae;de de; _Denden Medlidenhed, som retteligen tilkommer den virkelig Lidende, ogsaa den tilsniger han sig, er det dog ikke nedrigt som det at op&ae;de Enkers og Faderl&o-;ses Huus, og er det ikke &anfbeg;for Skinnets Skyld at gj&o-;re lange B&o-;nner&anfslut;! &streg; En virkelig forfulgt Mand &streg; ja om han havde mere end Engletunge: Mskene ere bange for at h&o-;re ham. Men En, der m&ae;skes i verdslig Velv&ae;re, i Besiddelse af Magt og &Ae;re og Anseelse &streg; naar han r&o-;rt declamerer om, hvorledes den Forfulgte lider for Sandhed: saa str&o-;mme Alle til; den Deeltagelse, som rettelig tilkommer den virkelig Forfulgte, ogsaa den _tilramertilraner og tillyver en saadan Taler til sig, f&o-;ier den som et Raffinement til sine Stjerner og Baand til et Stadserie mere paa hans Fl&o-;iels-Mave: retf&ae;rdige Gud! Disse L&o-;gnere, disse sminkede Rhetorer forv&ae;nne Msk. med ikke at kunne kjende den virkelige Lidelse igjen i Livets Virkelighed. Som Den, der aldrig havde seet Tiggere andetsteds end fremstillet paa Skuepladsen, vilde gyse tilbage ved at see en virkelig Tigger: saaledes gj&o-;re disse Talere Mskene feige, bl&o-;dagtige, og al deres Talen er saa langt fra at f&o-;re dem til &g.Ch;std, at den f&o-;rer dem bort derfra. Mening skal der v&ae;re i Forholdene. Vil en Mand blot v&ae;re Rhetor, vil han have Lov til kjelent at spare sit eget Liv, medens han omhyggeligt uddanner sin Stemme, sine Geb&ae;rder o: s: v:: _saanu vel, saa er han at betragte som en Skuespiller, skal med st&o-;rste Forn&o-;ielse blive taxeret, vurderet, anerkjendt som saadan &streg; men Pr&ae;st o: s: v:, nei det har han ikke Lov til at v&ae;re! En Skuespiller er der Intet at indvende imod, der kan for den Sags Skyld ogsaa gjerne indr&o-;mmes Plads for gudelige Skuespillere &streg; men Eet maa ikke skee, at det forvexles med det at v&ae;re Pr&ae;st. O, men mere Illusion end den saa ofte i Theatret savnede, mere Illusion har man faaet bragt ind i Kirkerne, der ere bleven Skuespilhuse for disse usalige _{rhetor-Comedianter}Rhetor-Comedianter. Det er disse Rhetor-Comedianter, der fremfor Alle ere Skyld i, at det staaer urokkelig fast, at det at gj&o-;re hvad man siger, at det er en latterlig Overdrivelse. Hvor latterligt ogsaa, naar alle Fordele vinke En, hvis man vil lade sig castrere og blive Rhetor-Comediant, hvor latterligt saa, at ville gj&o-;re sig den Uleilighed at exseqvere det Mindste af hvad man siger, naar saa alle Farer og Plager vente En; hvor latterligt, og i samme Grad latterligere, som man mere vover, at gj&o-;re hvad man siger, thi i samme Grad er Faren vissere. Tag endog blot denne skikkelige Fyr: Tryde. Han ordinerer Kofoed-Hansen, og declamerer r&o-;rt om, at i disse Tider maa Herrens Tjener ganske s&ae;rligen bet&ae;nke: at det gj&ae;lder Ens Liv. Jo, jeg takker, Tryde han vilde &streg; dersom! Og nu det ypperlige ved Historien. Det er notorisk, at Kofoed-Hansen havde indleveret en Ans&o-;gning om at maatte tr&ae;de tilbage, og hvorfor? fordi Embedet var et Par hundrede Daler mindre end han havde t&ae;nkt. Og det veed Tryde. Jeg gj&o-;r ingen Indvendinger mod Kofoed-Hansen, han er jo ikke Den, der taler i saa h&o-;ie Toner, men Tryde. Hvor er det muligt Andet end at hele Menigheden maa demoraliseres. See, naar der saa kommer En, som blot gj&o-;r Alvor af at uds&ae;tte sig for Spottens Fare: saa griner Alle, &anfbeg;han er gal&anfslut; &streg; o, hvor ofte har jeg ikke maattet h&o-;re det, maatte lade mig udskjelde paa offentlig Gade, &streg; men det Andet der er r&o-;rende, det er r&o-;rende, thi Enhver veed jo Sammenh&ae;nget, det er bare paa Commerce her tales om at s&ae;tte Livet i Fare, realiter dreier det sig om, at Kaldet var 200rd for lille. Lighed er det jo Verden vil, det at elske N&ae;sten &streg; og saa forf&o-;lges jeg, fordi jeg _{og lever}levede paa Gaden og lever paa Gaden. Men dersom ell. Noget, saa var jo just det beregnet paa at sv&ae;kke den i Relativiteterne forh&ae;rdede Verdslighed. Min daglige Existeren ell. en saadan daglig Existeren er, ved at v&ae;re hiin &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud; nemlig til det Existentielle, uendelig meget mere v&ae;rd end 10 og 20 Avis-Artikler og en heel Journal, der declamerer men existentielt bliver i det Gamle. Dog Grunden, hvorfor jeg blev misforstaaet er vel for en Deel, fordi jeg gjorde hvad jeg gjorde religieust bestemmet ikke for at tjene et h&o-;ist&ae;ret dannet Publikum. Derfor kan jeg hell. ikke forsvare mig; thi saa indr&o-;mmer jeg jo Publikum. Men mit Liv vil indeholde den n&o-;iagtigste existentielle Politie-Forretning i christelig Aand, Alt vil i forskjellig Retning v&ae;re lagt til Rette til at oplyse den Thesis: med hvad Ret Danmark, in specie Ki&o-;bh. har kaldet sig &g.Ch;stne, med hvad Ret 1000 Embedsm&ae;nd have gjort &g.Ch;std. til et Levebr&o-;d, og saa ikke bragt andet ud deraf. Tillige vil mit Liv v&ae;re et fuldst&ae;ndigt existentielt Studium i Retning af den mskelige Selvkjerlighed og al den Sviig og Hyklen, der drives med &g.Ch;std. Dette er &g.Ch;stds L&ae;re: der er en evig Salighed i Vente, en Salighed der overgaaer al Forstand, og som tildeels allerede i dette Liv kan v&ae;re i et Msk i Troens Salighed: men forresten, nu videre, nu kommer det N&ae;ste. Ingen, ganske bogstavelig, ingen Tyv, R&o-;ver, Bedrager Ingen kan siges saaledes, saa sikkert at styrte sig i den _viisevisse Undergang som en &g.Ch;sten &streg; og Ingen, Ingen er saaledes hadet; thi R&o-;veren o: s: v: der jo udtrykker, at Verden er bedre end han, hader Verden ikke; Tyven, der jo nok saa st&ae;rkt som en Gjerrig, udtrykker at Penge er et stort Gode, hader Verden ikke. Kun den &g.Ch;stne hades, han maa tilintetgj&o-;res og paa den nedrigste Maade, som _ingennogen Forbryder; thi ellers faaer Verdsligheden ikke Ro og har ingen Gl&ae;de af det Verdslige, hvis Indtryk _handen &g.Ch;stne sv&ae;kker, han som udtrykker, at Elskov er Selvkjerlighed, at Venskab er Selvkjerlighed, at &Ae;re o: D: er Nul og Penge mindre end Nul &streg; er det ikke Opr&o-;rende, er det ikke den nedrigste Afskyelighed, burde saa ikke Barrabas og alle de Andre gives fri, n&ae;sten &ae;res og ansees i Sammenligning med en saa nederdr&ae;gtig Forbryder som en sand &g.Ch;sten. Thi saa verdslig er ikke engang Verdsligheden at den bryder sig om det Verdslige i og for sig, naar Forestillingen ikke knyttes dertil, at det er Alvor og H&ae;derlighed at samle Penge at erhverve &Ae;re og Anseelse &streg; men denne Forestilling er det just, at den &g.Ch;stne tager bort. Ei hell. vilde Nogen bryde sig stort om Venskab, naar han vitterligt skulde tilstaae, at det var Selvkjerlighed, nei men dette Skin, at det er sand Kjerlighed dette Sammenhold, dette Skin vil Verden have med &streg; og dette Skin er det netop den &g.Ch;stne tager bort. Jo sandere En er &g.Ch;sten, i samme Grad vil Modstanden blive st&o-;rre, tiltage, indtil det Sidste. Udebliver Modstanden, da maa det forklares af, at han paa een ell. anden Maade har sparet sig selv, unddraget sig selv. Dette er &g.Ch;std. Det Forf&ae;rdelige er: det Stigende og det Uundgaaelige, fastgjort derved, at det at undgaae Lidelsen er _{En Anklagen}en Anklagen mod En selv. Om Qvinden i Forholdet til Manden (Elskov &streg; &Ae;gteskab) gj&ae;lder det ret egl., ja det er just det Yndige ved hende, at hun &anfbeg;kun sandser hvad Menneskens er&anfslut; Mtth: 16, 23: at spare den Elskede, pleie ham, forskj&o-;nne ham Livet o: s: v: &streg; hvilket er lige stik mod den sande gudd: &O-;dslen, der er Martyriets Utaalmodighed, som er at sandse hvad Guds er. &streg; Hvad der gj&ae;lder om Qvinden gj&ae;lder ogsaa om Vennen i almdl. msklig Forstand. Man seer heraf let, at &anfbeg;Martyren&anfslut; vil i levende Live blive anklaget, hadet, forbandet for Egoisme, Forf&ae;ngelighed, Msk: Fjendskab o: D:. Og tillige seer man heraf, hvor megen Ret jeg har i denne min Grund-Paastand mod &g.Ch;stheden, at man lumskelig substituerer j&o-;disk Fromhed istedetfor christelig Fromhed. J&o-;disk Fromhed er en Vedh&ae;ngen ved dette Liv og en blot Sandsen af hvad Mskets er &streg; &g.Ch;std. er at sandse hvad Guds er. Pr&ae;dikeforedraget fortier i Grunden det Christelige og sminker det J&o-;diske op. Man arrangerer sig hyggeligt i dette Liv ved j&o-;disk Fromhed &streg; og saa s&ae;tter man Forsoningen til og Evigheden ved Hj&ae;lp af det Christelige. Den Art Religieusitet er den hidtil beqvemmeste opfundne. aMtth: 16, 23. Grundtvig nedlagde sit Embede, fordi der f&o-;rtes falsk L&ae;re af Clausen, og han ikke blev afsat: det var dog immer Noget, lidt Opv&ae;kkelse. Men han skulde have nedlagt det, fordi Begrebet &anfbeg;Levebr&o-;d&anfslut; er uconformt med &g.Ch;std: jo jeg takker, saa var Spektaklen blevet en ganske anden. Text til en Fredags-Pr&ae;diken. No 1. Philipp.: det at leve er mig &g.Ch;stus, og det at d&o-;e er Vinding. No 2. ␣ Jeg lever ikke mere, men &g.Ch;stus i mig. No 3. ␣ Vort Liv er skjult med Gud i &g.Ch;sto. Noget mig selv betr&ae;ffende, der bestandigt maa fastholdes. Jeg har aldrig paastaaet, jeg paastaaer ikke, at jeg i nogen overdl. Grad er Christen. O, nei. Havde jeg med min Phantasie, mine Lidenskaber o: s: v: v&ae;ret i almdl. msklig Forstand: Menneske, saa havde jeg vel endog reent glemt &g.Ch;std. Men bunden i qvalfuld Elendighed, som en Fugl, man har st&ae;kket saaledes er jeg, medens jeg dog har beholdt hele min Aands Kraft, dens vistnok overordentlige Kraft. Men just de simpleste Betingelser for at v&ae;re Msk. just de ere mig negtede, medens det _Overdl.Overordentlige i en anden Forstand er mig forundt. Saaledes er jeg standset engang for alle; kan hver Time paa Dagen, om forn&o-;dent gj&o-;res, v&ae;re udsat for at m&ae;rke L&ae;nken. Saa er jeg forresten udrustet med store Evner, velopdragen i &g.Ch;std fra Barn af, _f&o-;rstfor&o-;vrigt i Besiddelse af alle Betingelser dertil: og saa er det blevet min Opgave at fremstille &g.Ch;std. Men fri, fri som et Msk. ellers er det, har jeg _alleredealdrig v&ae;ret. For strengt er jeg forresten blevet opdraget i &g.Ch;std; den har egl. v&ae;ret mig til Forargelse &streg; men fri har jeg aldrig v&ae;ret, ikke saaledes fri, at jeg engang kunde slaae den i Glemsel; thi naar man dog venter at d&o-;e imorgen, og idag flere Gange maaskee _qvalfuldqvalfuldt f&o-;ler, hvor ulykkeligt bundet man er: saa er der intet Spatium for Glemsel. Jeg erkjender fuldkomment, hvor uendelig meget der er gjort for mig, det er Sandhed i mig, at jeg ikke noksom kan takke Gud for Alt hvad han har forundt mig, og skjenket mig, den Elendigste af alle, en Betydning, som jeg bedst seer; jeg er ogsaa blevet mere og mere formildet ved at forstaae mit Liv religieust: o, men is&ae;r i min tidligere Ungdom, hvad havde jeg ikke givet for at v&ae;re Menneske blot et halvt Aar! Al min S&ae;rhed o, den er ikke Andet end et snildt opfundet Bedrag, hvorunder jeg skjulte min Elendighed. Hvad der i Stilhed kostede mig de bittreste Taarer og bragte mig til Fortvivlelse, det gav jeg Forklaringen som Stolthed o: D. Jeg paastaaer ikke, har aldrig paastaaet, at jeg, fordi dette skulde v&ae;re &g.Ch;std. imod, ikke har giftet mig, som var det, christelig, en Fuldkommenhed hos mig, at jeg er ugift. O, langtfra. Havde jeg v&ae;ret Msk, var vel Faren for mig blevet en anden, den, altfor meget at hengive mig til det Qvindelige, og jeg var muligt blevet en Forf&o-;rer. Men vist er det, jeg skulde med st&o-;rste Gl&ae;de have giftet mig med min Forlovede, Gud veed, hvor gjerne jeg vilde: men her kommer atter min Elendighed. Saaledes blev jeg ugift, og nu fik jeg Lejlighed til at t&ae;nke over hvad &g.Ch;std. egl. har meent med at anprise den ugifte Stand. Jeg paastaaer ikke, har aldrig paastaaet, at det at jeg ikke s&o-;ger noget Embede, at det skulde christelig v&ae;re en _{Ufuldkommenhed}Fuldkommenhed hos mig, ell. at jeg af den Grund har ladet det v&ae;re. O, nei langtfra. Fra det &O-;ieblik af min oeconomiske Stilling er blevet mig vanskelig, og allerede tidligere, skulde jeg hellere end gjerne have paataget mig et Embede. Det har altid faldet mig let at komme ud af det med Folk, og vant som jeg er til at v&ae;re bunden, har det aldrig faldet mig ind, at det skulde blive mig saa tungt. Men her kommer _miatter min Elendighed: jeg kan ikke, fordi jeg ikke er Msk, fordi jeg er tungsindig indtil Gr&ae;ndsen af _{Sindssvaghed.}Sindssvaghed, Noget, jeg vel kan skjule over, saa l&ae;nge jeg er uafh&ae;ngig, men som gj&o-;r mig ubrugbar til en Tjeneste, hvor jeg ikke selv bestemmer Alt. Man mener det er Stolthed: nu ja, det er den gamle Historie. Saa har jeg maatte holde ud i Uvisheden, og har nu faaet god Leilighed til at t&ae;nke over, hvad der vel egl. kan v&ae;re &g.Ch;stds Mening med at have Noget mod Embedsstilling. See, alt Dette forklarer, hvorfor jeg altid antager et digterisk Forhold i min Fremstilling af &g.Ch;std. Jeg tvinges i en vis Forstand bestandigt mod min Villie &streg; og saa opdager jeg det Christelige. Fritagen er jeg saaledes vistnok for den Fare, at hvad jeg hitter paa, kunde v&ae;re Forf&ae;ngelighed. Jeg har ikke forf&ae;ngeligt forsmaaet &Ae;gteskabet, langtfra, det har i mig sin varmeste Forf&ae;gter. Jeg har ikke forf&ae;ngeligt forsmaaet Embeds-Virksomhed, langtfra, jeg vilde heller end gjerne. Det synes mig, naar jeg saaledes kunde faae mere Ro og see et l&ae;ngere Liv i Sammenh&ae;ng for mig, at jeg saa kunde pr&ae;stere noget St&o-;rre: dette er dog maaskee en Skuffelse; men saaledes viser det sig stundom for mig. &streg; Jeg turde derfor hell. ikke befale noget Msk. at gj&o-;re hvad jeg gj&o-;r; thi vist er det, jeg havde ikke Kraft til at afholde mig hverken fra &Ae;gteskab ell. fra at s&o-;ge Embede: men jeg er tvungen. Og vist er det sandeligen ogsaa, at det jeg fremstiller er &g.Ch;std.a aEi heller skal man kunde beskylde mig for den Eensidighed, at jeg ikke kan see det Modsatte; thi det Modsatte har i mig den varmeste Talsmand. O, hvor mildt, hvor lindrende, at et Msk. kan sige: Den og Den elsker jeg, det udtrykker mit Liv ogsaa &streg; ak mit Liv udtrykker Grusomhed mod den Elskede; al den Kjerlighed, der forbr&ae;nder i mig, udtrykker saa Grusomhed. Og i Anf&ae;gtelsens bange &O-;ieblikke bliver jeg selv angest for mig selv som var det dog virkelig Grusomhed, som maatte Gud handle lige saa med mig. Saaledes skal der egentligen tales. Angaaende Elskov og Venskab skal der siges, at det egl. anpriser &g.Ch;std ikke; Du skal hell. ikke forhaste Dig, men hold Du kun lidt ud, ell. rettere saa l&ae;nge Du kan, med Gud &streg; men m&ae;rker Du at Gud overanstr&ae;nger Dig, saa tag dette Msklige til Hj&ae;lp. Saaledes ogsaa med Levebr&o-;d, Livs-Virksomhed og alt Sligt. Men Forholdet skal ikke vendes om som man gj&o-;r i &g.Ch;stheden, man skal ikke have Lov til at gj&o-;re Elskov og Venskab til den sandeste Kjerlighed; og man skal hell. ikke have Lov til at gj&o-;re Levebr&o-;d og Alt hvad dertil h&o-;rer til Livets sande Alvor. Kort, det der christelig strides om er at Gud ganske simplement skal paa hvert eneste Punkt have f&o-;rste Prioritet i Tilv&ae;relsen i et Mskes Liv, i ethvert hans Livs Forhold. Og det skal v&ae;re Alvor &streg; ikke en S&o-;ndags-Talemaade. Men paa den anden Side Gud er ingen grusom Creditor og Panthaver, ei heller skal et Msk. formaste sig til at ville v&ae;re mere end Msk, D&ae;mon eller Gud-Msk. Men saaledes skal der ikke leves, at et Msk. ell. Mskene fra en letsindig Opdragelse tosse ud i Livet, egl. aldrig i dybere Forstand t&ae;nke paa Gud og paa hans Prioritets-Fordring, men ansee _AlvorElskov, Venskab, Levebr&o-;d o: D: for Livets Alvor. Nei, sp&ae;ndt saa h&o-;it som muligt ved den strengeste religieuse Opdragelse, efter saa ungdommelig tillidsfuldt og troende at have holdt ud med et anstr&ae;ngende Guds-Forhold, skal et Menneske have l&ae;rt, at dette er Livets Alvor. Men saa er han vel ogsaa blevet saaledes ydmyget, at han maa tage den menneskelige Hj&ae;lp og Lindring, tage den som noget Smukt hvilket Gud velsigner; men han forseer sig ikke derpaa, glemmer ikke, hvad der i Sandhed er Livets Alvor. Det, som gj&o-;r mit Liv saa frygteligt anstrenget er, at Alt er omvendt, et Dialektisk, der saa i ethvert Anf&ae;gtelsens &O-;ieblik forvandler sig for mig til sit Modsatte. Jeg er mig selv ringere end alle Andre, en Poeniterende &streg; just derfor vover jeg hvad jeg har vovet: men see for Mskenes &O-;ine udtrykker mit Liv tilsyneladende Stolthed, H&o-;itstr&ae;ben o: s: v:. Naar saa Anf&ae;gtelsen kommer, saa benytter den sig deraf, fordi jeg ingen ligefrem Udvorteshed har men _sbestandigt en omvendt, altsaa et puurt og reent Aands-Forhold, som er det Modsatte saasnart Troen ikke er der. Og dog, just fordi jeg er en Poeniterende, har jeg maatte l&ae;re at holde mig til Gud efter en ganske anden Maalestok end andre Msker, har jeg maattet l&ae;re ikke at krympe mig, har faaet et Mod til at vove som ellers ikke &streg; og saa hj&ae;lper _migGud mig til at formaae efter en overordl. Maalestok; men det seer jo let ud som Stolthed og Hovmod. O, frygtelige Lidelser, aldrig aldrig at v&ae;re forstaaet. Saaledes ogsaa med mit Kjerligheds-Forhold, der, msklig, seer ud som Grusomhed. Og dog er det vist, at kun ved at have holdt ud at leve saaledes, har det v&ae;ret mig muligt ell. blev det mig forundt, at beskrive det sande Christelige; thi just det er &g.Ch;std. Den, der kan gj&o-;re sig Sagen n&ae;rv&ae;rende, maa jo kunne see, at &g.Ch;sti Liv i Forhold til hans Moder, hans Disciple seer ud som den st&o-;rste Grusomhed, maatte forstaaes saaledes af dem &streg; og dog var det Kjerlighed. Dette har jeg fremstillet i Kjerlighedens Gjerninger. 1 Cor. 2, 15 den Aandelige d&o-;mmer alle Ting men selv _d&o-;mmerd&o-;mmes han af Ingen. Dette vil sige, den Aandelige har Potentsen og N&o-;glen til at forklare alle lavere Tilv&ae;relser. Forsaavidt kan han jo ikke d&o-;mmes af Nogen, uden af hvad der er h&o-;iere end han. 8. Journalen NB12, s. 273, optegnelsen NB12:196. Teksten er p&aa;begyndt i hovedspalten og videref&o-;rt i marginalspalten. Den store sl&o-;jfe er skrevet med r&o-;dkridt og skyldes ikke SKOm Aaret 1848. 1848 har i een Forstand potenseret mig, i en anden Forstand kn&ae;kket _mig.mig, Den oeconomiske Bekymring kom mig pludselig og altfor n&ae;r. To saa ueensartede V&ae;gte som Verdens Modstand og Sorg for Udkommet kan jeg ikke l&o-;fte paa een Gang. Det var min Tanke, da jeg _flyttedeleiede Leiligheden i Tornebuskegaden at leve der et Halvaarstid, stille t&ae;nkende over mit Liv, og saa s&o-;ge Embede. Da bryder pludselig Forvirringen l&o-;s. Det var en Tilstand i et Par Maaneder, som eiede jeg maaskee imorgen ingen Ting, men var bogstavelig i Penge-forlegenhed. Det tog sv&ae;rt paa mig. Desto st&ae;rkere reagerede min Aand. Jeg producerede st&ae;rkere end nogensinde, men mere end nogensinde som en D&o-;ende. Det er i Retning af Christelig Sandhed det H&o-;ieste, der er mig forundt, det er vist. Men i en anden Forstand er det igjen for h&o-;it til at jeg levende kan saadan udenvidere overtage det, og tr&ae;de i Characteren. Det er den dybere Betydning af den nye Pseudonym, der er h&o-;iere end jeg selv. O, jeg veed det, jeg har ikke sparet mig selv, indtil Gr&ae;ndsen af at exaltere mig selv, har jeg villet forcere mig til at vove det Dumdristige: men jeg kan det ikke, jeg kan ikke forsvare det. Saaledes holder Styrelsen bestandigt Haanden over mig &streg; og styrer. At faae en _anny Pseudonymitet, havde jeg aldrig t&ae;nkt. Og dog er den ny Pseudonymitet, men vel at m&ae;rke en h&o-;iere end min personlige Existeren, just det er mit V&ae;sens _Sandhed.Sandhed, det er Udtrykket for mit V&ae;sens Gr&ae;ndse. Tilsidst var jeg jo ellers formelig blevet mere end et Menneske. adet vil sige religieust kn&ae;kket _mig.mig, eller som det hedder i mit Sprog: Gud har l&o-;bet mig tr&ae;t. Han har ladet mig faae en Opgave, som jeg end ikke ved Tillid til ham kan l&o-;fte i h&o-;ieste Form; jeg maa tage den i en lavere Form. Og derfor er denne Sag ret egl. blevet mig min egen religieuse eller yderligere religieuse Opdragelse i omvendt Stiil. Jeg vilde i een Forstand saa gjerne vove; min Phantasie vinker og hidser mig; men jeg skal netop l&ae;re at v&ae;re saa god at vove i en lavere Form. Det er ganske vist det Fuldendeste og Sandeste, jeg har skrevet; men saaledes skal Forholdet ikke v&ae;re, at jeg skulde v&ae;re Den, der n&ae;sten d&o-;mmende, styrter ind paa alle Andre &streg; nei, jeg skal selv opdrages f&o-;rst ved det Samme; der er maaskee Ingen, der faaer Lov til at ydmyge sig saa dybt derunder som jeg, f&o-;rend jeg faaer Lov at udgive det. Jeg, Forfatteren, skal ikke have Lov til selv v&ae;rende Ingenting (det H&o-;ieste) at udgive dette i eget Navn: thi dette er det D&o-;mmende. Jeg skal selv f&o-;rst paa een ell. anden Maade have arrangeret mig i Livet, og indr&o-;mmet, at jeg dog er svag ligesom Andre &streg; saa kan jeg udgive det. Men det, der frister min Phantasie, er just at faae Lov at gj&o-;re det, forinden jeg saaledes menneskelig talt giver Ki&o-;b. Det er ganske sandt, St&o-;det vilde saa blive m&ae;gtigere; men jeg vilde ogsaa faae en usand h&o-;i Position. Det er Digt &streg; og derfor skal mit Liv, til min Ydmygelse, vitterligt udtrykke det Modsatte, det Svagere. _EllersEller ogsaa skulde jeg v&ae;re en Asket, der kan leve af Vand og Br&o-;d. &streg; Og dog denne Ydmygelse skulde jeg villig underkaste mig: men kan jeg paatage mig et Embede. _{See her er}See her i endnu dybere Forstand min Vanskelighed. Og her ligger maaskee en endnu st&o-;rre Ydmygelse, inden det bliver muligt, hvis det bliver muligt. I Pr&ae;dikenen over Evangeliet paa fjerde S&o-;ndag efter Paaske siger Zacharias Werner, at han i Pr&ae;dikenen _omover de To der gik til Emaus, har bem&ae;rket, at &g.Ch;stus bestandigt blev spurgt. Og i Dagens Evangelium siger han igjen: Ingen af Eder sp&o-;rger mig, hvor gaaer Du hen. Maaskee ligger her ogsaa et Tr&ae;k til Mods&ae;tning mell. &g.Ch;std og Hedenskab: Socrates er Sp&o-;rgende, &g.Ch;stus Den, der bliver spurgt. Om _{&anfbeg;hende}hende. Det er, som sagt, ikke usandsynligt, at hun nu efter Faderens D&o-;d, venter en Tiln&ae;rmelse. Uden at gj&o-;re Noget, som afveeg fra mit S&ae;dvanlige, har hun naaet mere end een Gang at passere mig saa n&ae;r, at det n&ae;sten var som _enet Sammenst&o-;d. O, men jeg kan ikke godt gj&o-;re det f&o-;rste Skridt. Jeg er jo egl. uden officiel Viden om hendes Tilstand, medens hendes Liv jo udtrykker ved et &Ae;gteskab, at hun har glemt den Historie. S&ae;t, at den om end ikke ganske glemt, dog var saaledes glemt, at en Oprippen nu vilde blive farlig. Og fremdeles Schlegel; det er dog n&ae;sten Uret mod ham at jeg vil _anbringesanbringe mig med paa samme Stykke. Og dog &ae;ngster det _{mig som,}mig, om jeg paa nogen Maade skulde v&ae;re ukjerligt grusom mod hende ak, thi min Kjerlighed er engang her blevet denne frygtelige: kjerlig Grusomhed! Og som en Popants i Eventyret t&o-;rster efter Blod, saaledes t&o-;rster jeg efter at give hende al den Opreisning, der er mulig. I Sandhed man har meent jeg var stolt &streg; jo jeg takker, saa stolt, at jeg lod min &Ae;re istikken, nei men det kunde tilfredsstille mig, om jeg maa faae Lov til engang at vise Verden hvor stolt jeg _er.er, ved at gj&o-;re hende til Alt. Herre Gud menneskelig talt er det dog et temmeligt fattigt Forlangende for en Navnkundig, som jeg nu engang er, at turde faae Lov til at indtage den beskedne Plads som en Slags ulykkelig Elsker ved Siden af den Pige, der tilbedende bad at maatte blive hans Tjenerinde. Og dog forlanger jeg intet mere, _endkun at det ret maa blive mig klart, at jeg har Guds Samtykke til at handle i denne Retning. Ironie er dog engang uadskillelig fra mit V&ae;sen, men her er den meest n&ae;rmende sig til Veemod &streg; hvor ironisk at t&ae;nke sig min religieuse Tilfredsstillelse ved saaledes at v&ae;re en Slags ulykkelig Elsker. Men hvilket underligt og dog r&o-;rende M&o-;nster! Ellers er det jo saaledes. Enten er det Pigen, der ikke kunde n&o-;ies med det Ringere men greb efter det mere Glimrende &streg; og saa var der en skikkelig Fyra, der havde elsket hende tidligere: ham bevarer hun saa en Godhed for, og han faaer Lov til beskedent at l&o-;be ved Siden af som en ulykkelig Elsker, man har lidt Godhed for. Eller det er saaledes, at han den ber&o-;mte o: s: v: han lod en Pige sidde hen, der blev en Erindring om ham, medens han forenedes med en mere udm&ae;rket Pige. Og dog passer Intet saaledes for mig som just dette Forhold. At gaae som ulykkelig Elsker ved venstre Side af en Pige, der havde forsmaaet min Kjerlighed: nei, det duede jeg ikke til. Men at gaae saaledes ved Siden af den Pige, hvis Kjerlighed jeg sandeligen ikke har forsmaaet, men dog, msklig talt, maatte give det Udseende af, at jeg forsmaaede: ja det er Opgaven for mig. Fare er der dog maaskee ikke forbunden med dette Forhold. Hun har maaskee egl. aldrig saa meget elsket mig som hun har beundret mig, og jeg har maaskee aldrig saa meget elsket hende i erotisk Forstand som jeg derimod med Sandhed kan sige, at det elskelige Barn i skj&o-;nneste Forstand har r&o-;rt mig. Og for&o-;vrigt, naar jeg forstaaer at det lader sig gj&o-;re, saa vil jo den Magt, hvis Samtykke jeg erholdt, saa vil den ogsaa holde sin Haand besk&ae;rmende over os. Men lindrende vilde det jo blive for _mig,mig, &streg; Gud veed om jeg vilde kjende mig selv _igjen,igjen &streg; at jeg Den kun altfor frygteligt Ind&o-;vede i den Art Kjerlighed, _somder seer ud som Grusomhed, at jeg engang fik Lov til at udtrykke en Kjerlighed, et Venskab lidt mere ligefrem. amen ubetydeligere