]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB13 NB13 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff og Johnny Kondrup Kim Ravn og Steen Tullberg KA, A pk. 17 H.P. Barfods fortegnelse 370 Af S&o-;ren Kierkegaards Papirer. 1833-1843 Af S&o-;ren Kierkegaards Papirer. 1849 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2005 http://sks.dk/nb13/txt.xml 20100106 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 NB13 d. 28 Sept. 49. Om den f&ae;rdig liggende Produktivitet og mig selv p. 28. Om hiin Enkelte, min Forfatter-Virksomhed, min Existeren p. 34. Med Hensyn til mit Forfatter-Livs Tanke p. 36. (aOgsaa en Side af mit offentlige Forhold p. 45.) Angaaende Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed p. 50. Om mig selv qua Forfatter p. 56. Om min Stilling qua Forfatter p. 69. Replik om mig selv p. 86 o: s: v: Om de tre Fredags-Taler. (Ypperstepr&ae;sten o: s: v:) p. 91. Om mit Forfatterskab p. 93. Svinget i mit Forfatterskab, hvor den nye Pseudonym (Anti-Cl.) udvistes p: 124. Om de tre Taler ved Altergangen (Ypperstepr&ae;sten, Tolderen, Synderinden) p. 128. Om mit Forfatterskab totalt p. 133 n. a Om mig selv cfr ..... p. 39 I Journalen p. 91. NB12 findes en Deel Texter til Fredags-Pr&ae;dikener, deres Pagina findes paa f&o-;rste Pagina i hiin Journal. Texter til Fredags-Pr&ae;dikener p. 2. Text til en Fredags-Pr&ae;diken p. 91. Dedicationen til _{[...... ........]}Regine Schlegel , hvis der i mit levende Live kan v&ae;re Tale om en saadan, kunde vel finde Plads foran en lille Samling Fredags-Taler, men h&o-;rer dog v&ae;sentligen til Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed. Idet jeg tr&ae;der saaledes afgj&o-;rende i Charakteren af det Religieuse som det, jeg har villet fra Begyndelsen, i det &O-;ieblik er hun den eneste Vigtige, da jeg til hende har et Guds-Forhold. Dedicationen kunde lyde: [..]_{R. S.} helliges med dette Skrift en Forfatter-Virksomhed, som til en vis Grad tilh&o-;rer hende, af den, som tilh&o-;rer hende ganske. Eller med en Samling Fredags-Taler: [..]_{R. S.} helliges dette lille Skrift. Det er ikke med Forholdet til Gud som med Forholdet til et Msk, at jo _ml&ae;ngere de leve sammen og jo n&o-;iere de l&ae;re _hinanden,hinanden at kjende, desto n&ae;rmere komme de ogsaa hinanden: o, omvendt i Forhold til Gud; jo l&ae;ngere man lever med ham desto uendeligere bliver han &streg; og desto mindre bliver man selv. Ak, som Barn syntes man dog at Gud og Msk. de kunne godt lege sammen. Ak, som Yngling dr&o-;mte man dog om, at naar man ret ubetinget vilde anstrenge sig rasende som en _Forelsket,Forelsket om end tilbedende: saa lod Forholdet sig dog nok bringe istand. Ak, som Mand opdager man hvor uendelig Gud er, og den uendelige Afstand. Dette er Opdragelsen, har Noget tilf&ae;lles med den socratiske Uvidenhed, med hvilken der ikke begyndtes, men endtes &streg; at det endte med Uvidenhed! Texter til Fredags Pr&ae;diken. Dertil kunde bruges adskillige af de Ord, som spottende bleve sagte om ham, da han var korsf&ae;stet, kun at de faae en anden Betydning. No 1. Mtth: 27, 40. &anfbeg;Du som nedbryder Templet og bygger det i 3 Dage, frels Dig selv&anfslut; De sige lige det Modsatte, havde han frelst sig selv, saa var Templet ikke blevet nedbrudt. Frels Dig selv &streg; o, nei maa den &g.Ch;stne sige, frels Dig ikke selv, Du Verdens Frelser, saa er Verden fortabt. Saaledes kan man ogsaa l&ae;re Noget af Spotten. No 2. Mtth 27, 40: &anfbeg;er Du Guds S&o-;n da stiig ned af Korset&anfslut; Nei, just fordi han var Guds S&o-;n, derfor blev han paa Korset, ell. just fordi han blev paa Korset derved beviste han, at han var Guds S&o-;n. Men _MenneskeneMennesket fatter ikke hvad Guds er, beviser og slutter omvendt, vil slutte at han er Guds S&o-;n deraf, _atom han steeg ned af Korset &streg; og saa var han netop ikke Guds S&o-;n. No 3. Mtth: 27, 42. &anfbeg;Han haver frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse&anfslut; ja hvad Under vel, vilde han frelse sig selv, saa kunde han jo ikke frelse Andre, just for at frelse Andre vil han ikke frelse sig selv. Her siger Spotten igjen noget ganske Andet end den t&ae;nker. a dersom han frelser sig selv, saa nedbryder han ikke Templet. Det er virkeligt talt som af en Skriftefader. Zacharias Werner siger i Pr&ae;dikenen paa 4de S&o-;ndag efter Paaske. &anfbeg;Mange ret gode men forsagte Christne anklage sig selv i Skriftestolen for allehaande Synder, som slet ikke ere Synder, eller de allerubetydeligste, nei saa anklager Eder hellere for Eders sande Synder, siger hellere: den Synd Forsagthed; thi Forsagthed er en Synd, og _detden kan _endeende med Mistro til Guds Naade og Barmhjertighed, hvad der er en frygtelig Synd.&anfslut; I Luthers Pr&ae;diken over Evangeliet paa Nytaarsdag indeholdes den sande christelige Distinction, den strenge: &g.Ch;stus er ingen Frelser for dette Liv men for det evige Liv. ja, hvad mere er, hvilket Luther ogsaa paa en Maade siger paa samme Sted, han er lige det Modsatte af en Frelser for dette Liv; thi Luther siger: at i dette Liv &streg; just for at udtrykke, at han ingen Frelser er for dette Liv &streg; _ladelader han sine Troende traske om som i Ki&ae;r. Her ligger forresten ogsaa Distinctionen mell. _J&o-;didJ&o-;disk Fromhed og Christelig; thi j&o-;disk Fromhed vil have en Frelser for dette Liv. Men i &g.Ch;stenheden har man reent skabt Christus om i blot menneskelig Medlidenhed. Dog mener jeg, at det Strengeste v&ae;sentligen skal h&o-;res, at man ikke skal have Lov til aldeles at slaae en Streeg over det og ignorere det; at det skal h&o-;res, for at man kan ydmyge sig derunder, men det skal ikke forkyndes saaledes, at man grusomt vil forcere Menneskene til efter en saa frygtelig Maalestok at ville v&ae;re Aand. Her er min Differents fra Mynster o: s: v:, han vil reent have det fortiet. Jeg vil have det sagt; er saa forresten villig til at erkl&ae;re, at det, naar jeg siger det, kun er digterisk, da mit Liv er langtfra saa aandeligt. Overhovedet mener jeg, at det er den ethiske Respekt der skal indf&o-;res: overalt hvor jeg fremstiller hvad der er h&o-;iere end mit eget Liv skal jeg ligefrem tilf&o-;ie: jeg er kun en Digter. Saa langt som min egen Existeren udtrykker, hvad jeg foredrager: der bruger jeg og skal jeg bruge en vis Art Myndighed. Men er det Fremstillede h&o-;iere end mit Liv, saa skal jeg, for Sandhedens Skyld, tilstaae, at jeg kun er en Digter. Og fremfor Alt skal jeg ikke fortie det H&o-;ieste, og gj&o-;re min Smule No 2 ell. No ₅3 ell. No 10 til det H&o-;ieste. Mynster kan have megen Ret i Alt hvad han siger, at man maa slaae af o: s: v: &streg; men, men man skal ikke slaae af ved at fortie det H&o-;ieste, nei, det skal fremstilles i hele sin Fordring, og saa skal man sige til Mskene: kan Du nu ikke, saa fortroe Dig til Gud, tilstaae Din Svaghed, han er ingen grusom Herre, han har megen Medlidenhed. Men blive uvidende om Guds-Fordringens H&o-;ieste skal Du ikke faae Lov at blive. Vilde en ung Pige sige til mig: om jeg da anseer det ikke at gifte sig for noget H&o-;iere, thi saa vilde hun lade det v&ae;re: saa vilde jeg svare: er Du forelsket, er det i Sandhed Dit kjereste &O-;nske at forenes med den Elskede, saa skal Du blot sige det til Gud, og saa skulde jeg med Gl&ae;de holde Vielsen og gj&o-;re Alt for at gj&o-;re det Bedste. Men vide skal Du, at Gud kunde fordre af Dig, at Du skulde give Afkald ogsaa paa denne Gl&ae;de. O, der er dog en ubeskrivelig Salighed i, _atnaar det i Sandhed er Sandhed i En, at man bogstavelig f&o-;ler sig at v&ae;re Intet for Gud, mindre end en Spurv, mindre end et Sandskorn. Lad os t&ae;nke os dette, at Gud saa blev kjed af et Msk, og sagde til ham: nu vil jeg ikke have mere med Dig at gj&o-;re, og gav et Spark til ham saa han faldt 40 Millioner Mile ned: o, dersom det var Sandhed i ham, at han i Sandhed f&o-;lte, at han var Intet for Gud &streg; i samme Secund han kom til sig selv, vilde han sige: o, Gud, saa dog Eet endnu, hav Tak, ubeskrivelig Tak for _{hver Dag}hvert Aar, hver Dag, hver Time, hver Secund jeg har hvilet i Din Fortrolighed; jeg er dog fors&o-;rget, thi jeg vil ikke bestille Andet end vedblive at sige Tak, ubeskrivelig Tak for hvert Aar, hver Dag, hver Time, hver Secund da jeg har fornummet Saligheden af Din Fortrolighed, Saligheden af at v&ae;re hos Dig. Men Den, som bilder sig ind at v&ae;re Noget, han vilde vel raabe: Gud er en Bedrager. Naar det i Sandhed er sandt, at jeg er bogstaveligen Intet, saa er det en ubeskrivelig Naade og Velgjerning, at han, om det saa kun var eet eneste Secund, har ladet mig smage Saligheden af at v&ae;re hos ham. Saaledes maa man v&ae;re i Forholdet til Gud: villig til at anstrenge sig af yderste Evne, og anstrengende sig af yderste Evne &streg; men om man end havde holdt nok saa l&ae;nge ud, man vogte sig vel for at anbringe i Guds-Forholdet den blot menneskelige Alvor, der saa let bliver sig selv vigtig som var det Noget; i samme Secund maa man v&ae;re villig _tiltil som et Barn at bede for sig og sige: det var kun Sp&o-;g. Saaledes maatte den Religieuse tale: o, disse 70 Aar, i menneskelig talt, frygtelige Anstrengelser og Opoffrelser &streg; naar Du, o Gud, seer paa dem: jeg siger bitte bitte, det er kun en Sp&o-;g, tilgiv mig den, tilgiv mig, at jeg gjorde et Fors&o-;g paa at udtrykke, at jeg saa gjerne vilde vise Dig min Kjerlighed. Om et Barn ogsaa et heelt Aar igjennem havde siddet og arbeidet paa en Geburtsdag Pr&ae;sent, om det &streg; hvad jo dog for et Barn, msklig talt, er meget &streg; havde negtet sig enhver Forn&o-;ielse i hele Aaret, blot for at faae Arbeidet f&ae;rdig og for ikke ved dette Arbeide at sinkes fra sit egl. Arbeide &streg; hvad var det dog for et dumt og kjedeligt Barn, der med vigtig Alvor saa vilde komme og overr&ae;kke sin For&ae;ring. Nei Barnet kommer elskeligt med sin For&ae;ring, men det er villigt til i samme Secund _tat forvandle det Hele til Sp&o-;g og sige: det var blot en Sp&o-;g, o tilgiv mig, at jeg fordristede mig til at udtrykke min Taknemlighed. Hvad det vil sige at bede i Jesu Navn oplyses maaskee allersimplest saaledes. En &O-;vrighedsperson befaler _detDet og Det i Kongens Navn hvad vil det sige? Det vil for det F&o-;rste sige: jeg selv er Ingenting, jeg har ingen Magt, Intet at sige af mig selv &streg; men det er i Kongens Navn. Saaledes er det at bede i Jesu Navn: jeg t&o-;r ikke n&ae;rme mig Gud uden i Midleren; skal min B&o-;n h&o-;res, saa _ermaa den v&ae;re i Jesu Navn, det der giver den Kraft er dette Navn. Dern&ae;st, naar En &O-;vrighedsperson befaler i Kongens Navn, saa f&o-;lger det naturligviis af sig selv, at det han befaler maa v&ae;re Kongens Villie, han kan ikke i Kongens Navn befale hvad der er hans egen Villie. Saaledes er det at bede i Jesu Navn, at bede saaledes, at det er i Overeensstemmelse med Jesu Villie, jeg kan ikke i Jesu Navn bede om min egen Villie; Jesu Navn er ikke en ligegyldig Paategning, men det Afgj&o-;rende; det _eat der staaer Jesu Navn foran er ikke at bede i Jesu Navn, men det er at bede saaledes, at jeg t&o-;r n&ae;vne Jesu Navn dertil, det vil sige, t&ae;nke mig ham, hans hellige Villie sammen med det jeg beder om. Endeligen naar _Een &O-;vrighedsperson befaler i Kongens Navn betyder det, at Kongen paatager sig Ansvaret. Saaledes ogsaa med det at bede i Jesu Navn, saa paatager Jesus sig Ansvaret og alle F&o-;lgerne, han tr&ae;der frem for os, tr&ae;der i den Bedendes Sted. Mods&ae;tningen til det Antike, der bruger 3die Person om sig selv, _saafordi Ens Liv er blot Faktum, er at vove det Yderste i at sige: jeg, ligefrem at sige det H&o-;ieste om sig selv. Dette er udtrykt i Gud-Mennesket; Gud-Mennesket vilde ikke v&ae;re Gud-Mennesket hvis han var saaledes stor, at Retningen var hen til at blive tredie Person. En bedre Parodie paa det Antike med tredie Person kan man ikke let faae end Lamartines Talen om sig selv i tredie Person. Det er en complet Uanst&ae;ndighed. Tilspidset paa lyrisk Reflexion optager Lamartine alt Dette &streg; og taler dog i tredie Person. Det er Affectation. Ja &streg; og dette har en Art &ae;sthetisk V&ae;rd &streg; han gaaer saavidt, at han tager det Mimiske med. Han siger: derpaa sagde Lamartine med en Mine o: s: v:. Her har Lamartine virkelig gjort en Art Opdagelse, han har opdaget, hvad der absolut ikke kan siges i tredie Person; thi det kan man umuligt selv vide. Det bliver aldeles comisk, og erindrer om Charles i den f&o-;rste Kjerlighed, der ogsaa fort&ae;ller sit Liv i tredie Person. At bruge tredie Person er enten det barnlige &streg; Barnet taler i en vis Alder i tredie Person &streg; just fordi Barnet endnu ikke er Person, eller det er en H&o-;ide, der er mere end Person, en Person der selv er Begivenheden. Hvad der ligger der imellem bliver comisk, naar det vil bruge 3die Person. Grund-Feilen i Christenheden er egl. at man har villet gj&o-;re al religieus Underviisning til christelig, ved Hj&ae;lp af den latterlige Paastand, at alle Msker ere &g.Ch;stne, fordi de ere d&o-;bte som B&o-;rn. Som Christendommen historisk kom ind i Verden efterat en heel forhistorisk religieus Udvikling _ervar tilbagelagt: saaledes maa et Msk. hvis han skal faae et afgj&o-;rende Indtryk af Christendommen, f&o-;rst gjennemgaae en heel religieus _Skole,Skole. Christendommen er _sandseligsandelig for aandelig til at man saadan udenvidere kan begynde _dmed den. Hvilken Optugtelse foruds&ae;ttes ikke, for i Sandhed at forstaae, saaledes at det er Sandhed i En, at Synden er _detden eneste Ulykke, samt at &g.Ch;stus kun er en Frelser i den Retning. Man gjorde i &g.Ch;stheden rigtigst i at bygge en Deel Bedehuse op, hvilket i Forhold til mange allerede vilde v&ae;re meget, forkynde j&o-;disk Fromhed &streg; men aldrig n&ae;vne &g.Ch;sti Navn. Det er min bestandige Paastand: den Smule Fromhed, der er i &g.Ch;stheden er j&o-;disk Fromhed (en Vedh&ae;ngen ved dette Liv, en Haaben paa og Troen paa, at Gud skal velsigne dem i dette Liv o: s: v:, saa Beviset for at man er Guds Ven, er at det gaaer En godt i Verden) og dog s&ae;tter man bestandigt &g.Ch;sti Navn til. Ganske tjenende Sandheden, ene besk&ae;ftiget med den, faaer jeg ikke Tid til ell. gaaer jeg Glip af at sikkre mig de endelige Goder. Det er dog vel msklig talt min Fortjeneste. Men det Lurvede er, at dette, just dette benytter man sig af til at fremstille mig som en Overdrivelse. Thi man veed kun altfor godt, at det er de endelige Formaal der gj&o-;re En populair. Men hvor lurvet. Jeg har Ingen fortr&ae;diget i at naae Embede, &Ae;re, Anseelse &streg; jeg har paa mange Punkter underst&o-;ttet dem. Kun selv har jeg intet forlangt. Ak, ja jeg t&ae;nkte engang, at det skulde v&ae;re muligt at r&o-;re Mskene:, naar de _saae,saae en Str&ae;ben, der var ideellere holdt. Jo jeg takker; nei, den just den maa sv&ae;kkes i Mskenes Forestilling &streg; det forstaaer sig ellers havde de jo hell. ikke enhver Fordeel af Embederne og &Ae;ren, medens de nu tillige have den Fordeel, at deres Str&ae;ben, der egennyttigt profiteres, tillige ansees for den sande Alvor. I Grunden er der dog noget Pharis&ae;isk baade i denne Leven-stille med sit Gods og is&ae;r i denne Leven i store geistlige Embeder med h&o-;i Rang o: s: v: Sandt nok, de beraabe sig paa, at de ikke ere som Pharis&ae;eren, de erkjende sig selv for Gud at v&ae;re Syndere &streg; men denne Erkjenden og Bekjenden er der dog noget Pharis&ae;isk i paa samme Tid som de jo dog vistnok selv ved ganske eenfoldigt at l&ae;se den hellige Skrift, maa kunne see, at der fordres noget ganske Andet, at der jo ogsaa maatte v&ae;re for dem Leilighed til at vove lidt mere. Er det virkelig &g.Ch;std. at give en lille Deel af &streg; Renten &streg; af sin Formue? Er det virkelig &g.Ch;std &streg; at gaae af Veien for enhver Fare, at man maa vedblive at v&ae;re &ae;ret og anseet? Og hvad hj&ae;lper det saa med denne Erkjenden og Bekjenden af, at man er Synder &streg; naar man i Grunden forh&ae;rder sig mod Guds Ord. Mit _UltimaForhold til hende. Ultimatum for denne Gang. Sagen er, saasnart jeg t&ae;nker n&ae;rmere paa hende, anvendes der strax en Digter paa hende. Som det i sin Tid var mig en ubeskrivelig Gl&ae;de at see hendes Fortryllelse ved Forelskelsen: saaledes vilde det igjen blive mig en Gl&ae;de, at see hendes Gl&ae;de, naar hun fik ret Synet for, at vort Forhold just nu var bragt paa det H&o-;ieste; og det skulde digterisk ikke v&ae;re vanskeligt at naae. Jo jeg seer hende spidse &O-;ren &streg; hun der vistnok ikke selv er _ndet Digteriske, men hun der er som et _slagetschlaget an und gebet Feuer i Forhold til det Digteriskes Vinken hvis hun da ikke er aldeles forqvaklet.. Thi om hun i sin Tid forstod mig? Ja, sandeligen. Det vil sige mit Inderste forstod hun ikke, hun forstod just, at dette var et &g.a;&g.d;&g.u;&g.t;&g.o;&g.n;. Men sit erotiske Forhold til mig, om hun forstod det: hvor skulde jeg finde Kryds og Slanger nok til det ug som hun har fortjent for saa vel Indenads- som Udenads-L&ae;sningen o: s: v:. _EAltsaa nu vilde en Digter igjen v&ae;re at anvende paa at forklare hende, at just det s&o-;sterlige Forhold var det Poetiske. Forstaaer hun det, saa vil ogsaa enhver Fare i Retning af det Erotiske v&ae;re undgaaet, thi det Digteriske og saa en lille Smule Hj&ae;lp fra min Haand saa gaaer hun paa en Syetraad. I Sandhed veemodigt er det ogsaa, at denne Pige ligesom er sat i Skygge i eetv&ae;k. Schlegel er vistnok en elskv&ae;rdig Mand, jeg troer virkelig, at hun f&o-;ler sig ret lykkelig med ham: men denne Pige var et Instrument, som han ikke forstaaer at spille paa, hun eier Toner, som jeg _fortodforstod at aflokke hende. Forunderligt med min Objectivitet i _FohForhold til hende. En Anden vilde det da v&ae;re omtrent nok, at Pigen l&ae;ngst har giftet sig &streg; og mig, mig er det det Ligegyldigste af Alt, jeg bekymrer mig kun om det var muligt at gl&ae;de hende, forski&o-;nne hende Livet &streg; thi hun har r&o-;rt mig. Hun kan gj&o-;re Noget n&ae;r hvad hun vil &streg; jeg har altid en Digter i Beredskab, der vil kunne forklare hende, at det, just det var det Smukkeste, var det Digteriske. Men det er et frygteligt _Ansvar;Ansvar, nu da jeg er hjulpet over den st&o-;rste Vanskelighed ved at have hende gift, og virkelig ret lykkelig gift. Der er, og Gud veed det det er i Sandhed i al Uskyldighed, der er et h&o-;iere Sving muligt _omfor hende, en Forestilling, som vilde forskj&o-;nne hende just hendes &Ae;gteskab: lader det sig gj&o-;re, hvor gjerne vilde jeg ikke gj&o-;re det for hende. Imidlertid bliver det vel det rigtigste, hvad jeg ogsaa har gjort, at tr&ae;kke min Position i Forhold til _hende,hende eet Skridt tilbage, for ganske n&o-;iagtigt at faae at vide, hvor vi ere. Hun m&ae;rker det strax, thi snild er hun. Hvor oeconomisk dog mit Liv er mig anlagt; jeg beh&o-;ver kun een Pige. Hun har et b&o-;nligt Blik, der har r&o-;rt mig; det glemmer jeg hende aldrig. a Forresten har mit Forhold i hele denne Sag v&ae;ret og er et Exempel paa noget n&ae;r en af de st&o-;rste Afstande mellem Tilsyneladelse og Virkelighed. Jeg er Skurken &streg; og saa var det mig, der gjorde Alt for at gj&o-;re dette &Ae;gteskab mulig: eet Ord af mig, og det havde v&ae;ret en Umulighed. Jeg er Skurken; stadigt v&ae;k Skurken: og saa er det mig, der b&ae;rer dette &Ae;gteskab, der i hvert &O-;ieblik kunde fristes til at v&ae;re lidt mindre grusom mod sig selv &streg; og saa var maaskee &Ae;gteskabet forstyrret, idetmindste har dette _gjaldtgj&ae;ldt i lang Tid, og gj&ae;lder det ikke endnu, er det just min Fortjeneste, fordi jeg uforandret er vedblevet at v&ae;re &streg; Skurken. Saaledes kunde man ogsaa forstaae Evangeliet om Brylluppet i Kana, at det just derfor er det f&o-;rste Mirakel, fordi det er som _enet Motto paa hele &g.Ch;sti Liv: f&o-;rst Lidelse &streg; saa Forherligelse. _Maria&g.Ch;sti Replik til Maria: Qvinde hvad har jeg med Dig at skaffe har ogsaa en vis svag Lighed med Replikken til Peter: viig bag mig Satan, Du er mig til Forargelse. Sagen er, der er i Maria i det &O-;ieblik ogsaa noget af den jordiske Utaalmodighed, der vil hj&ae;lpes strax. Glemmes maa det jo vistnok aldrig, at Christus dog ogsaa hjalp timelig og jordisk N&o-;d. Man kan ogsaa usandt gj&o-;re Christus saa _grusomaandelig, at han bliver idel Grusomhed. Overhovedet er &anfbeg;Aand&anfslut; absolut Aand den st&o-;rste Grusomhed for et stakkels Menneske. Altsaa Christus hjalp ogsaa jordisk Lidende, helbredede Syge, Spedalske, Besatte, bespiste Folket, forvandlede Vand til Viin, beroliger Havet o: s: v: &streg; men siger Pr&ae;sten, saadan _Hj&ae;pHj&ae;lp t&o-;r vi ikke vente: saa falder det jo dog igjen bort, og Christus bliver n&ae;sten grusommere mod os end mod de Samtidige. Hertil maatte svares: nei! Vil Du behage at l&ae;gge M&ae;rke til, at da Anstr&ae;ngelsen i Forhold til det at blive og v&ae;re Christen, er i Forhold til Samtidighed med en i strengeste Forstand: Christen, saa altsaa Samtidigheden med en Apostel er saa anstr&ae;ngende som Ingen af os kommer til at opleve det. Og nu Samtidigheden med Christus selv. Miraklet, _MedlidenhedMedlidenheds Miraklerne i Retning af jordisk N&o-;d og Lidelse er her dog lidt Lindrende, og den aldeles uundv&ae;rlige Lindring &streg; ellers havde det v&ae;ret umuligt at leve med Christus. Dersom Christus blot een eneste Dag vilde have udtrykt det at v&ae;re absolut Aand, slet ikke Andet: saa er Menneskesl&ae;gten spr&ae;ngt. Men vi der leve 1800 Aar derefter; vi n&o-;ies med at opfatte R&ae;dselen gjennem Phantasie, og paa den anden Side, vi ere kun altfor tilb&o-;ielige til at l&ae;gge Alt over i menneskelig Medlidenhed: see derfor bliver vort Vilkaar dog langt mildere end de Samtidiges, der havde _MirkMiraklerne at holde sig til. At gr&ae;de over sig selv det er _{Taarer paa}Taarers eneste rette Sted: priset v&ae;re Den, der kunde sige: mig selv, det var den eneste Gjenstand jeg fandt v&ae;rdig &streg; eller elendig nok til at gr&ae;de over. Et Suk! O, den Maade paa hvilken jeg levede med den _mengemenige Mand: der er maaskee i hele Generationen ikke Een til, der kunde gj&o-;re det, og hvor Faae blot _deDe der forstaae, og forstaae, paa hvilken Hjertets-Haardhed og Stands- og Hensyns-Forskjels Grusomhed Omgangen med den menige Mand i Almindelighed er baseret. Og saa, at dette _formenes,formenes mig, at det skal betragtes som en latterlig Overdrivelse; og at jeg saa nu ikke engang kan gj&o-;re Noget mere for den menige Mand, thi for ham existerer jeg som en Slags Halvgal. Og at det saa er naaet ved Hj&ae;lp af dem, &anfbeg;der tale den Menigemands Sag mod Aristokraterne.&anfslut; O, hvor veemodigt! a Anm Det allersandeste _ForUdtryk er dog, at der er et tillige; thi en Deel har jeg dog forstaaet fra Begyndelsen, og stadig forstaaet forud, f&o-;rend jeg gjorde det. 9. Journalen NB13, s. [28]-29, optegnelsen NB13:21, skrevet p&aa; langs ad siden med tilf&o-;jelser over og under tekstenOm den f&ae;rdigt liggende Productivitet og mig selv. Vanskeligheden ved at udgive det om Forfatterskabet er og bliver, at jeg dog egentligen har v&ae;ret brugt, uden ret selv at vide det eller ganske at vide det; og nu f&o-;rst forstaaer jeg og overskuer jeg det Hele &streg; men saa kan jeg jo dog ikke sige: jeg. Jeg kan i det H&o-;ieste (det vil sige naar Fordringen til Sandhed er som den er for min &Ae;ngstelighed) sige: saaledes forstaaer jeg nu den tilbagelagte Productivitet.a Det Forkeerte er saa igjen, at naar jeg ikke selv gj&o-;r det, saa er der Ingen, som kan fremstille _{det t}det, thi Ingen veed det saaledes som jeg.b Dog dette er min Gr&ae;ndse, jeg er Pseudonym. Gl&o-;dende, _Flaflammende skal jeg fremstille Idealet, og naar da Tilh&o-;reren ell. L&ae;seren bev&ae;ges til Taarer, da har jeg den Opgave endnu at sige: jeg er det ikke, mit Liv er ikke saaledes. Sandt nok: jeg synes at kunne _&u;&u;&u;virke st&ae;rkere, om der i dette &O-;ieblik fremtraadte En, som talte i _egeneget Navn og gesticulerede med sin Existents: men saaledes synes det maaskee ikke Styrelsen &streg; jeg skal i Sandhed l&ae;re, at der er et H&o-;iere som jeg vel kan t&ae;nke, men ikke t&o-;r vove. &anfbeg;Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig.&anfslut; skal gj&o-;res pseudonym.c b Ingen kan som jeg belyse Structuren af det Hele. c Paa _eenen dette Manuscript vedlagt Lap graat Papir findes bem&ae;rket, at dette Skrift saa paa en Maade indeholder _enet dialektisk Kj&ae;tterie. Der udvikles nemlig i een af _UdviklerUdviklingerne (No 5 ell. 6) at Pr&ae;dikeforedraget i vor Tid er blevet upersonligt &streg; og det gj&o-;res af en Pseydonym! Men deels er dette min Gr&ae;ndse: jeg kan _gkun gj&o-;re opm&ae;rksom, og deels er jeg jo ansvarlig Udgiver, og faktisk vil man _kundansee det for at v&ae;re sagt af mig. Det Mere der er er egl: at medens vistnok den Talende er en Ingen, en Pseydonym, saa er Udgiveren en virkelig, og erkjender at han bliver d&o-;mt ved denne Tale af den _PseydonymePseudonyme. Det er dog let at see, at Mskene maatte v&ae;re _saaremeget aandelige (og vel egl. saa aandelige, at de ingen L&ae;rer beh&o-;ve) for, med Penge og &Ae;re Anseelse o: s: v: _{i S}at l&o-;nne den, der i Sandhed l&ae;rer dem Selvforn&ae;gtelse &streg; en saadan Antagelse er lige saa besynderlig som naar En selv ikke kan tie men t&ae;nker, at den Anden, hvem han beder om Taushed, skal kunne det. Paa den anden Side, naar En i Sandhed skulde v&ae;re L&ae;rer i Selvfornegtelse, hvad skulde han saa med Penge o: D: Derfor har ogsaa Geistligheden saa ivrigt &o-;nsket at blive gagerede af Staten, ell. at Staten bliver Mellembestemmelse i deres L&o-;nning; thi ellers kommer Fordringen til dem om selv at v&ae;re det Paradigmatiske, let for n&ae;r. Ja, dersom ikke min Liden, min Svaghed var Betingelsen for hele min Aands-Virksomhed: ja saa vilde jeg naturligviis endnu gj&o-;re et Fors&o-;g paa at gribe Sagen ganske simpelt medicinsk an. Det ligner jo ikke at lide som jeg lider, og saa slet Intet at gj&o-;re, naar Ens Liv dog alligevel slet ingen Betydning har. Men her kommer Hemmeligheden, mit Livs Betydning corresponderer just med min Liden. Hvor sandt hvad Thomas a Kempis siger (i &g.Ch;sti Efterf&o-;lgelse 1ste Bog _p2det Capitel): oph&o-;i Dig derfor ei af nogen Kunst _ogeller Videnskab; men frygt hellere for _denneden Erkjendelse, som er Dig given. Thi jo mere Du veed og jo bedre Du forstaaer det, desto strengere skal Du d&o-;mmes, hvis Du ei har levet desto helligere.&anfslut; See, det var en anden Tale. Man tragter efter Erkjenden, man anstrenger al sin Tanke, man erhverver den &streg; og see man har fanget sig selv. Imidlertid maa dog erindres, at dette da kun gj&ae;lder om ethisk og ethisk-religieus Erkjenden. Det var dog vistnok rigtigst, at jeg engang gjorde en ligefrem Tilstaaelse om, hvorledes jeg betragter det digteriske Moment jeg har i mig skj&o-;ndt religieus Forf., at det nemlig, religieust forstaaet, er min Ufuldkommenhed, men at jeg endnu ikke kan undv&ae;re det, og de fleste Medlevende vistnok hell. ikke. Det er ogsaa _deteenaf det Underfundige i Pr&ae;dikeforedraget, at man, hvor man advarer mod det &anfbeg;Fortjenstlige&anfslut;, ganske lumskelig confunderer hele den middelalderske phantastiske Askese (at hudflette sig selv o: D:) med den sig Uds&ae;tten for Fare og Anstrengelse og Lidelse, som er forbunden med det _ati afgj&o-;rende Forstand at skulle bekjende &g.Ch;stum, hvad dog vel er fordret af den Christne; i afgj&o-;rende Forstand det vil sige uden allehaande Sandsebedrag med at v&ae;re Embedsmand o: D:, _atsaa det er qua Embedsmand og N&ae;ringsdrivende at man forkynder &g.Ch;std. og bekjender Christum. Om &anfbeg;hiin Enkelte&anfslut; min Forfatter-Virksomhed, min Existeren. Bev&ae;gelsen, som hele Forfatterskabet beskriver er: fra Publikum til den Enkelte. I Forordet til to opbyggelige Taler forekommer den f&o-;rste Gang &streg; og anden Gang, ell. i anden Potens, i det meest afgj&o-;rende &O-;ieblik, i Dedicationen til opbyggelige Taler i forskjellig Aand. (cfr angaaende dette den lille Opsats, som ligger f&ae;rdig &anfbeg;Regnskabet&anfslut;, findes blandt det &anfbeg;om min Forfatter-Virksomhed) _DetSelJeg er som _{&ae;stetetisk}&ae;sthetisk Forfatter ligesom gaaet ud for at faae fat i Publikum &streg; og det Samme udtrykte ogsaa min personlige Existeren med at leve paa Gader og Str&ae;der &streg; saaledes beskrives Bev&ae;gelsen: fra Publikum til den Enkelte, og ender saaledes consequent i at jeg, selv den Enkelte, lever i landlig Eensomhed paa en Pr&ae;stegaard. Ja, det slaaer til. Selv om jeg ikke af udvortes Grunde var n&o-;dt til det, det vilde dog v&ae;re det Rigtigste. O, men altid hj&ae;lper Styrelsen paa mig &streg; det seer jeg bestandigt &streg; ved at see tilbage. Over den Text af Paulus: Da jeg var Barn, t&ae;nkte og talte jeg som et Barn, nu jeg er blevet &Ae;ldre har jeg aflagt det Barnagtige: kunde tales over dette Thema: hvad d&o-;mmer Du om Din Barndom og Ungdom d&o-;mmer Du, at det var Taabelighed og Phantasterie? eller d&o-;mmer Du, at just den Gang var Du det H&o-;ieste n&ae;rmest? Siig mig blot, hvorledes Du d&o-;mmer om Din Barndom og Ungdom, og jeg skal sige Dig, hvo Du er &streg; og siig Dig det selv, hvorledes Du d&o-;mmer, at Du maatte komme til Viisdom; thi Viisdom er just, at d&o-;mme rigtigt om Barndom og Ungdom, samt at Ens Liv udtrykker, at man d&o-;mmer rigtigt. Med Hensyn til mit Forfatterlivs Tanke. Ogsaa dette var min Tanke, alt i Tidens Fremgang. Gjenstand for Medlidenhed maa Sandheden aldrig blive; tjen den saa l&ae;nge Du kan, _saasaavidt Du formaaer ubetinget hensynsl&o-;st; &o-;dsle Alt i den Tjeneste &streg; og saa kan Du jo bryde af. Sandeligen et Menneske gavner mere ved, om det saa var, kun i eet Aar at tjene Sandheden i Sandhed hensynsl&o-;st, end ved at mengelere og mediere dette: Hensynet til sig selv og til Sandheden, og l&ae;gge et heelt Liv an paa denne Melange. Nei, klart skal det _v&ae;re:v&ae;re, hvor det er jeg tjener Sandheden, og hvor det er jeg tjener mig selv. Naturligviis har jeg aldeles Intet at sige mod, at en Mand arbeider for Udkommet o: D:, jeg agter selv at gj&o-;re det, og udgiver mig ingenlunde for en reen Aand; men klart skal det v&ae;re, at det ikke er for at tjene Sandheden. Sandheden beh&o-;ver det slet ikke, at jeg bliver en h&o-;i fornemme Mand o: D:, den er det aldeles ligegyldigt om jeg lever af t&o-;rt Br&o-;d, altsaa for Sandhedens Skyld kan det ikke v&ae;re. At det skulde v&ae;re for, som det hedder, at udrette mere ved Hj&ae;lp af sin Stilling, da er dette at spotte &g.Ch;stus og alle Sandheds-Vidner, der dog ene have viist, hvorledes man udretter meest for Sandheden. Vil jeg alligevel have det fornemme Embede: vel &streg; men saa een Indr&o-;mmelse, at det er for min egen Skyld. O, allerede det kan v&ae;re vanskeligt _nok,nok:nok &streg; naar to Kammerherrer rive Fl&o-;id&o-;ren op for _En,En og sige: &anfbeg;Kongen&anfslut; &streg; da ved sin Fremtr&ae;den at udtrykke, at man ogsaa virkelig er Kongen: men naar man staaer blodig efter at v&ae;re _blivetblevet hudflettet, bespyttet, medens Dommerne ere kl&ae;dte i Purpur og udtrykke at de ere Herskerne &streg; da at udtrykke: jeg er dog en Konge. Ja hvad Under, at han blev ihjelslagen. Sligt er utaaleligt; men naar &anfbeg;man&anfslut; saa er saa m&ae;gtig at &anfbeg;man&anfslut; let forstaaer, at det er en gal Mand, der anvises Plads i Daarekisten, saa gj&o-;r man ikke videre. O, men naar den gale Mand alm&ae;gtigt truer med at forvandle hele Verden og Sl&ae;gten til en Daarekiste, hvor han er den eneste Kloge, han &anfbeg;Kongen&anfslut; &streg; ja saa er det om man saa vil N&o-;dv&ae;rge, han maa ihjelslaaes, alle Begreber ere spr&ae;ngte i dybeste Grund, alt, alt tabt hvis det gaaer igjennem, at dette ikke er Gudsbespottelse, at han siger sig at v&ae;re en Konge, der er kommet til Verden for at vidne om Sandhed. Fraseet, hvad der da selv om Ligheden var forresten er Forskjel nok at jeg er en Poeniterende, dette fraseet er jeg dog alligevel saa langt som muligt fra at v&ae;re saadan a la en Apostel ell. Deslige. Nei, jeg opdager det blot, bagl&ae;nds opdager jeg hvorledes en saadan Existents maa v&ae;re. Min Gr&ae;ndse er, at jeg Intet, ikke en T&o-;ddel kan sige _{forud; deraf}forud. Deraf kommer det, at jeg heller ikke kan bruge &anfbeg;Myndighed&anfslut;. Jeg er Reflexionen. Jeg begynder altid med Intet, med Nul, venter at d&o-;e imorgen, men bruger saa temmelig intensivt den Dag idag. Paa den Maade lister jeg mig afsted &streg; og see, idet jeg saa skuer tilbage over det Tilbagelagte, bliver jeg n&ae;sten angest og bange for mig selv, thi det _OverordeTilbagelagte var det Overordentlige. Men i samme Secund begynder det Gamle igjen, at jeg formodentlig d&o-;er imorgen, at det derfor gj&ae;lder om _ret,ret intensivt at bruge Dagen idag &streg; og saa lister jeg igjen afsted. &anfbeg;Forud&anfslut;, nei forud turde og t&o-;r og kan jeg ikke sige et Ord. Mit Liv er omvendt. Istedetfor at der ordentligviis ell. for et Msk ligger en Fremtid, altsaa han er vendt fremad: ligger der for mig allern&ae;rmest D&o-;den. Derved n&o-;dsages jeg til at vende mig om, og saa begynder min Leven den Dag idag. Ved denne Levevei er jeg naturligviis gaaet Glip af alle jordiske Goder og de endelige _{Formaal. Men ikke blot dette}Formaal; thi for at faae dem maa man gribe til i Retningen fremad. Altsaa jeg er gaaet Glip af alt Dette. Men ikke blot det; jeg har tillige faaet Leilighed til fra Grunden at opdage det &g.Ch;stlige. Thi foruden at gaae Glip af Fordelene, maa jeg tillige lide derfor, misforstaaes, erkl&ae;res for _egoistEgoist, Forf&ae;ngelig, Stolt, Selvkjerlig. Der er et Punkt, som jeg bestandig kommer tilbage paa, og hvor jeg har lidt ubeskriveligt. &g.Ch;std. kom ind i Verden og b&o-;d: elsk Gud og Din N&ae;ste. Men &g.Ch;sti eget Liv og alle Martyrerne og Sandheds-Vidnerne udtrykke, elsker Du virkelig for Alvor Gud og Din N&ae;ste og i samme Grad som Du gj&o-;r det, i samme Grad _Dvil Du mere og mere synes Mskene en afskyelig Egoist. I Frygt og B&ae;ven oplever Du selv, hvor anstr&ae;ngende og smertefuldt det er, at skulle v&ae;re i Sandhed &anfbeg;aandelig&anfslut; &streg; men nu blive Mskene forbittrede paa Dig, fordi Du kommer og forstyrrer dem hele deres jordiske Arrangement, hvor Alt er saa nydeligt og elskeligt, at man n&ae;sten kunde fristes til at glemme Himlen. Du bliver i deres &O-;ine en Forbryder, farligere end nogen anden, fordi Du ganske anderledes forstyrrer Tilv&ae;relsen. Og saaledes er i een Forstand Dit Liv en evig Tortur: Gud truer Dig, hvis Du ikke gj&o-;r det, og Mskene true Dig, hvis Du gj&o-;r det, og det, hvorom Talen er, er hvad Kj&o-;d og Blod just ikke finder Behag i at gj&o-;re. a Om mig selv. Alt hvad Piat der forresten er sagt om mig, er l&ae;ngst glemt og gj&o-;r hverken fra eller til. Men er det naaet, at bevirke, at man for den laveste Classe existerer under et &O-;genavn, er det naaet, at man er for den m&ae;rket med een eller anden &anfbeg;Latterlighed&anfslut;, som man nu engang er n&o-;dt til at b&ae;re hos _migsig (thi jeg kan dog ikke l&ae;gge mine Been fra mig &streg; det vil da sige i Graven kan jeg vel gj&o-;re det) &streg; saa er det et dagligt Martyrium. Selv de Anseete have hvad &O-;ieblik de ville det i deres Magt, at lade mig forstaae, at jeg saaledes er til for P&o-;belen. Og et saadant Martyrium er ikke af de letteste. Min hele Ber&o-;mthed benyttes for at vedligeholde Forhaanelsen. Det er baade til at lee og til at gr&ae;de over, men vist er det, det vilde v&ae;re en Formildelse, om jeg kunde faae Goldschmidt til fE at skrive om min Livkjole, min Vest, min Hat, for at dog nogen Tid mine Been kunde faae Fred. Ogsaa en Side af mit offentlige Forhold. I 6 Aar havde den litteraire Nederdr&ae;gtighed faaet Lov til at voxe op, brede sig afsindigt i Forhold til det lille Lands Proportion, absolut farlig just _{for hvad}fordi den forholdt sig til Landets ell. Folkets Eiendommelighed: Sands for det Comiske, og _{for hvad}fordi den forholdt sig til hvad et lille Land altid er udsat for, men Danmark altid har lidt af: Smaalighed, smaalig Misundelse, Skelen til hinanden &streg; vi som jo neppe er et Folk, men et Par Msker. Saaledes stod Sagen. Med hvad Ret kalder et saadant Land sig christent, hvor notorisk, Nederdr&ae;gtigheden var den eneste i pecuniair Henseende glimrende Carriere, tilmed n&ae;sten &o-;vende tyrranisk Indflydelse. Skulde saadanne Omst&ae;ndigheder ikke v&ae;re Opfordring for enhver christelig Pr&ae;st, enhver redelig Journalist o: s: v:. Nei, Alt tier &streg; men om S&o-;ndagen pr&ae;diker Pr&ae;sten om: at dersom &streg; saa var han villig til at uds&ae;tte sig for al Forhaanelse, dersom det fordredes; men her, nei her var Anledningen ikke. Saaledes stod Sagen; da handlede jeg. Hvo var da _jeg,jeg? Var jeg tidligere kjendt som et ubesindigt Brushoved, der laae _bog blandede mig i Alt. Intet mindre. I nogle faae Aar havde jeg paa egen Bekostning, med Gaver, hvis St&o-;rrelse vel Enhver maa indr&o-;mme, med n&ae;sten overmenneskelige Anstrengelser og Flid, ordknap, uden at blande mig i det Mindste, havde jeg udfoldet en heel Literatur. Naar da saa det Msk., efterat have erhvervet et literairt Navn ganske bogstaveligen uden een eneste Plet, naar han handler og i saa smaa Forhold som vore: da har han billigt Krav paa, at man t&ae;nker lidt alvorligere over den Sag; naar han, i &ae;del Indignation, s&ae;tter hele sit hidtil kun ber&o-;mte Navn ind: saa skal man &streg; hvis der skal v&ae;re mindste Mening i at tale om en christelig Stat &streg; blive opm&ae;rksom. Det var tilmed bekjendt, at Opmanden for Nederdr&ae;gtigheden venererede i mig det Overordentlige, og det var fra H&o-;iden af at blive ud&o-;deliggjort af ham, at jeg handlede afgj&o-;rende. Naar et saadant Skridt ikke kan sikkre sig at paaagtes: saa er Landet egl. intet Land, det hele en Kj&o-;bstad. Naar tilmed man paa mangfoldig Maade havde underhaanden betydet mig, at jeg var den Eneste, der i enhver Henseende kunde her handle afgj&o-;rende: saa var dog vel Skridtet af mig Frugten af Besindighed men tillige en Kjerligheds-Gjerning. Og hvad skete? Det skete, at Alt taug, at Opinionen misundeligt vendte sig mod mig, og udfandt: at jeg var gal, at jeg vilde uds&ae;tte mig for Sligt. Nu vel, tigge Msker om Bistand har jeg ikke l&ae;rt. Hvo jeg var vidste jeg godt. Der kj&o-;bte jeg saa mine Fordringer i Landets og Byens formentlige Christelighed. Lige for N&ae;sen kan det Onde triumphere &streg; men Pr&ae;sten pr&ae;diker: at dersom, at dersom han _hadhavde levet den Gang og den Gang, saa &streg; men nu er der ingen Anledning. Nu vel, saa maae vi til at gj&o-;re Betydningen af det at v&ae;re Christen gj&ae;ldende. Jeg er offret, men, men jeg er endnu Den, jeg er, og de Samtidige skulle vel fornemme F&o-;lgen af, at jeg blev _{OfferetOffret} Offeret. Jeg tilstaaer Sandheden; trods alt hvad jeg fra Barn havde l&ae;rt om &g.Ch;std, jeg havde dog levet hen i den Indbildning, at Verden dog var bedre. Nu fik jeg &O-;inene op. a Dette er dog meget relativt. Evangeliet om de 10 Spedalske. Hvorledes de 9 bleve helbredede for deres Spedalskhed &streg; og saa selv paadroge sig en endnu v&ae;rre Spedalskhed: Deres Utaknemlighed og Uskj&o-;nsomhed. Forskjellen mellem Legemets Sygdom og Aandens Sygdom. At Legemets Sygdom ved sig selv giver sig til Kjende, den Spedalske beh&o-;vede ikke at gj&o-;res opm&ae;rksom paa, at han var syg &streg; saa raabte han til &g.Ch;stus om at helbredes. Men Utaknemligheden, at det var en Sygdom det faldt dem slet ikke _{ind (enind, en}ind (en ny Potens af Utaknemlighed), i den Anledning meente de ikke at beh&o-;ve &g.Ch;stus. Det Farlige ved Aandens Sygdomme er just, at der allerede h&o-;rer en vis Grad af Sundhed til, for at blive opm&ae;rksom paa og kjende og tilstaae, at man er syg. Angaaende Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed. Der er i dem et Noget, som gj&o-;r Udgivelsen mislig. Det er dog en Opfattelse, en senere Opfattelse, jeg kan ikke sige saaledes at have t&ae;nkt mig det forud. Der er et Digterisk deri. Fuldendende en Forfatter-Virksomhed har jeg tillige anbragt mig selv. Nu er det vel sandt, at jeg atter og atter i Skrifterne gjentager og indski&ae;rper dette; men bestandigt frygter jeg dog, at jeg ved at udgive dem paa nogen Maade skulde tr&ae;de Gud for n&ae;r; medens det virkeligt ogsaa stundom er mig, som traadte jeg Gud for n&ae;r ved ikke at udgive dem. I Grunden er det saa. Mit V&ae;sen har v&ae;ret en Forfatter-Mulighed. Styrelsen er det, der bestandigt har lagt Forholdene saaledes tilrette for mig, at de ligesom pressede Productiviteten ud af mig; og dog er n&ae;sten alle mine Forhold af den Beskaffenhed, at jeg selv frit handlende har bragt mig i dem. Men Sagen er, jeg _inforstod langt fra, hvad der laae deri, f&o-;r jeg bag efter indseer det. Sandt er det, jeg har v&ae;ret villig til at vove, at bringe Offre, at uds&ae;tte mig for Farer, sandt er det, at _TankendeTanken om, hvad jeg personligt _frembforbr&o-;d, og Haabet om muligt at gj&o-;re noget Godt til Vederlag, har v&ae;ret hos mig: men jeg maa jo ogsaa tilstaae, at dette hele Liv _johar v&ae;ret mig en ubeskrivelig Nydelse eller Tilfredstillelse, hvorfor det jo ogsaa har v&ae;ret bestandigt min B&o-;n til Gud: at jeg takkede ham for det ubeskrivelig Gode han har gjort mod mig, saa langt mere end jeg havde ventet. At v&ae;re Forfatter har i Grunden v&ae;ret min eneste Mulighed. At blive Landsbypr&ae;st har bestandigt v&ae;ret min Tanke, men Ulykken er, at jeg i een Forstand, i ulykkelig _FortandForstand, ikke er Menneske, og derfor saa vanskeligt kan paatage mig noget Saadant. Men selv om jeg havde kunnet det, i Begyndelsen _varhavde jeg dog ikke formaaet det alligevel, baade Productivitetens Trang i mig var for stor, og det at producere tilfredstillede mig for meget. Derfor afholder jeg mig fra at udgive disse Skrifter: hellere, ved at tie, at sige for lidt om mig selv, end ved at tale, at sige for meget. Men vist og sandt er det: for at gj&o-;re Lykke i Verden blev jeg ikke Forfatter &streg; o, jeg hadede mig selv, da jeg begyndte med Enten &streg; Eller, jeg kan sige jeg &o-;nskede, at Alle skulde reise sig mod mig. Men, saa meget forstaaer jeg mig dog ogsaa paa det Religieuse, at jeg ikke strax kalder dette reen Religieusitet, det var en art beruset Religieusitet. Nu i dette &O-;ieblik f&o-;ler jeg _Retret, hvilken Salighed og Tr&o-;st det er for mig, at jeg veed med Gud, at jeg lidende forlod hende, at det just var Lidelse. Hvor det giver mig Kr&ae;fter! Sandeligen havde jeg forladt hende af Selvkjerlighed og for at gribe efter det Glimrende: saa var mit Liv den visse Fortvivlelse. Nu er jeg saa rolig.a I Grunden veed jeg, at der ikke er eet eneste Msk, uden at han vilde gyse og uden at han vilde bev&ae;ges til den dybeste Medlidenhed, hvis han ret fik at vide, ganske bogstavelig, hvorledes jeg leed. Just dette var imidlertid det der _pinfor&o-;gede Pinen, at jeg vidste, jeg var et sikkert Offer for Medlidenhed &streg; derfor gjorde jeg Alt, hvad jeg formaaede, og det forundtes mig, at kunne skjule det ganske. Lidelsen var frygtelig; tungsindig som jeg var, forstod jeg det som min egen _potenseretpotenserede Elendighed, at faae al min Elendighed for&o-;get ved at have gjort hende ulykkelig &streg; og da, da br&o-;d pludselig en Rigdom frem i min Sjel, som jeg nu gyser for, naar jeg seer tilbage derpaa. Heri ligger egl. min Magt; min Lidelse er min Overlegenhed; noget Forf&ae;rdeligt er det ogsaa at t&ae;nke sig, at der bag ved mig og mit Forhold til en Samtidig, ligger en saa stik modsat Forstaaelse af mig selv for Gud. Det vil vel gaae mig, som det er gaaet Andre f&o-;r mig: nu, eller snart, ved Hj&ae;lp af Resultatet saa vil man mene at forstaae mig. O, men da jeg stod ene i min Elendighed, saa elendig, at jeg ikke _kanengang kan faae Pennen til at skrive det, uagtet jeg kun altfor godt veed og husker hvad jeg mener: da jeg saaledes stod ene &streg; og saa ikke som en Lidende, o, nei med en Piges Anklage mod mig, at _jegdet blev hendes D&o-;d, en Faders Sorg, som var hun allerede d&o-;d, en Families Forbandelse, _hdet msklige Sprog og Alt mod mig! Dersom jeg den Gang ikke kunde have gaaet omkring og talt med nu en S&ae;lgekone, nu en Vognmandskarl o: s: v: &streg; jeg kunde ikke have udholdt det. Det har slaaet mig, hvad jeg har l&ae;st om Napoleon, at da han gik over Alperne, _hvar han adspredt, som en Dr&o-;mmende, og talte helst med sin F&o-;rer, med hvem han underholdt sig om _hansdennes huslige Anliggender. Det forstaaer sig, Napoleon bar jo ogsaa en Verdensplan; jeg bar kun et saa dybt Tungsind, som vel noget n&ae;r er muligt. a just der, hvor jeg i modsat Fald vilde sige: nu har jeg tabt, der siger jeg nu: nu har jeg seiret. Om mig selv qua Forfatter. Saaledes er jeg da atter kommet hen paa det Punct, hvor jeg var ifior Sommer, den intensiv-rigeste Tid, jeg har levet, hvor jeg forstod mig at v&ae;re, hvad jeg maatte kalde, det Religieuses Digter, ikke dog som skulde mit eget Liv udtrykke det Modsatte, nei jeg er i Str&ae;ben, men at jeg er &anfbeg;Digter&anfslut; er Udtrykket for, at jeg ikke forvexler mig selv med Idealiteten. Min Opgave var at s&ae;tte det Christelige ind i Reflexion, og digterisk _atikke at _idelidealisere (thi det Christelige er jo selv det Ideale) men digterisk gl&o-;dende at fremstille hele Idealiteten efter den meest ideale Maalestok &streg; og saa bestandigt ende med: jeg er det ikke, men jeg str&ae;ber. _StSlaaer dette sidste ikke til, og er det ikke sandt i mig, saa er alt lagt ind i det _{Intellectuelle.}Intellectuelle, og forfeilet. I den Fart som min Productivitet havde ifior, naaede jeg da ogsaa at _faaeopfatte hele Forfatterskabet og mig selv. Jeg forstod mig selv saaledes i at v&ae;re denne det Christeliges digteriske Reflecteur, der formaaer at s&ae;tte alle de christelige existentielle Bestemmelser frem i deres hele Idealitet; forstod, hvorledes jeg paa underlige Maader fra tidligste Tid er blevet f&o-;rt dertil; jeg forstod, hvad jeg Gud skee Lov saa uforandret forstaaer, at jeg aldrig noksom kan takke Gud for hvad Godt han har gjort mod mig, saa ubeskriveligt meget mere end jeg havde ventet. Alt Dette forstod jeg, og hele Structuren af Forfatterskabet, og det blev nedlagt i Skriftet: om min Forfatter-Virksomhed. Da misforstod jeg et &O-;ieblik mig selv, ski&o-;ndt dog ikke l&ae;nge. Jeg vilde give dette Skrift uda, glemmende, at det var at overskride min Gr&ae;ndse. Forklarer jeg, at jeg er denne digteriske Reflecteur og Str&ae;bende, saa gj&o-;r jeg mig til mere end det jeg forklarer mig selv at v&ae;re, jeg kommer paa een eller anden Maade til selv at v&ae;re det _Idealere.Idealere, at gj&o-;re Fordring paa at v&ae;re det; det Hele vilde saa blive indenfor det Interessante, de Samtidige gjorte til Medvidere i min Intrigue &streg; ja men det har jeg ikke ganske Lov at kalde den, thi den er tillige min Udvikling. Forhindret er jeg paa de besynderligste Maader blevet i at komme til at udgive. Og nu er Vendingen gjort, den nye Pseudonym sat. Min Fortjeneste er Nul, thi det er atter som en Styrelse, der har hjulpet mig til Rette. Ofte nok tog jeg Till&o-;bet til at vilde udgive Skrifterne om mig selv; men nei. Med samme Ro som jeg pleier at arbeide, har jeg kunnet skrive dem; men i samme &O-;ieblik jeg tog dem frem med den Tanke at udgive dem, f&o-;lte jeg en Uro, en Overanstrengelse, som jeg aldrig f&o-;r har fornummet. Det var min Gr&ae;ndse. Jeg havde _aftesafstedkommet en stor Forvirring ved at udgive dem. Det havde ikke &streg; trods alle i Skrifterne indeholdte Protester &streg; v&ae;ret mig muligt at forhindre at jeg var blevet anseet for den overordentlige Christen, istedetfor at jeg dog kun er et Genie; tilsidst havde jeg maaskee selv taget feil, og anseet mig for den overordentlige Christen. Det Sande er derimod, hvad jeg nu just ved Hj&ae;lp af Skrifterne har l&ae;rt, at jeg dog er saare langt fra at v&ae;re den overordentlige Christen, at der dog er i mig et Digterisk, der _chichristeligt er et Minus. Udgivelsen vilde have v&ae;ret en forvirrende Digter-Forvexling. Forstaaelsen som jeg naaede, eleverede mig i een Forstand, nemlig i Henseende til at forstaae, hvad _oOverordentligt der har v&ae;ret mig _forstaaetforundt, og hvor uendelig kjerligt en Styrelse har f&o-;rt mig fra _f&o-;rsteF&o-;rste af; men den samme Forstaaelse ydmygede mig i en anden Forstand, ved at lade mig forstaae, hvor langt jeg endnu var fra i strengere Forstand at v&ae;re Christen. Men just denne Forstaaelse _erverhvervedes ved Lidelsen med at ville udgive og ikke kunne gj&o-;re det. Var jeg ikke blevet forhindret deri, havde jeg faaet Lov at storme paa med at udgive, var der vel indtraadt en forvirret Dunkelhed i min Sjel. Skulde Forholdene vende sig saaledes, at en Samtid affordrede mig en Forklaring, da kunde jeg vel give den, dog efter f&o-;rst at have forlangt Tilladelse til at tale aldeles hensynsl&o-;st. Det bliver noget Andet, at jeg saaledes opfordret, forklarer, hvad der jo i saa Fald ligger i Sagen selv, hvorledes jeg nu forstaaer mig, end, hvad dog Enden var blevet trods alle mine Exceptioner: at trykke med min egen Livs Udvikling forvandlet til min Hensigt. a Forstaaelsen af min Forfatter-Existents og mig selv var, om jeg saa t&o-;r sige, en Styrelsens For&ae;ring til mig, hvilken tillige skulde v&ae;re mig et hj&ae;lpende Point de v&u..;e i at gaae videre i sandere at blive Christen &streg; og Misforstaaelsen var, at jeg vilde udgive det. Retf&ae;rdigheden h&ae;vner sig selv &streg; Kjerligheden er h&ae;vnet. Underligt er det jo dog, at man i Sp&o-;rgsmaalet om hvorvidt &g.Ch;std. kunde meddeles Hedninger ell. blot var for J&o-;der, ikke kom til at t&ae;nke _{paa, at Fort&ae;llingen}paa Fort&ae;llingen om den canan&ae;iske Qvinde, hvor Christus jo selv, skj&o-;ndt han siger det Modsatte &anfbeg;at han kun var kommen for at s&o-;ge det Fortabte i Israel, dog giver efter. I Evangeliet om hiin Qvinde er det forresten r&o-;rende den Forvexling hvorved hun etsteds ganske s&ae;tter sig i _SDatterens Sted, for hvem hun beder og siger: Herre hj&ae;lp mig. Exempel paa R&ae;dsel. i Situation Paa det opr&o-;rte, fraadende Hav, ligger en Baad, hvori kun een Mand, en Lods ell. hvad man nu vil t&ae;nke sig. Rolig sidder han i Enden af Baaden, med Haanden paa Roret, medens Baaden farer frem i den stolteste Flugt. Den h&ae;ves nu op paa Spidsen af en svimlende B&o-;lge &streg; beundrende gyser _manTilskuerne paa Strandbredden; han selv rolig, synes n&ae;sten at nyde _dtdet Gysendes Lyst &streg; _Dda m&ae;rker han pludselig et lille St&o-;d i Haanden: det betyder ham, enten er _{i Din}Din Haand blevet lam ell. Baaden lystrer ikke Roret. Det var umuligt at see selv om man havde siddet ved Siden af ham som den roligste Iagttager &streg; og _uforandertuforandret i sin rolige Stilling styrer han i Afgrunden. Det R&ae;dselsfulde ligger i at R&ae;dselen punctuelt er concentreret i eet eneste, n&ae;sten ubem&ae;rkeligt Punkt, at R&ae;dselen egl. slet intet Udtryk faaer, at han bliver siddende ganske uforandret i den samme dristige, rolige Stilling og dog lammet saa han styrer i Undergangen. Just R&ae;dselen er, at R&ae;dselen aldeles ikke finder noget Udtryk, ikke saa meget som i en Armbev&ae;gelse. Hvad der fra een Side seet kan v&ae;re _beskedentubeskedent, fra en anden Side kan det Modsatte v&ae;re ubeskedent. Dersom det tillodes et Msk. at &o-;nske, og han da &o-;nskede et Kongerige, saa vilde man maaskee sige, det var ubeskedent. Men dersom det tillodes et Msk. at &o-;nske, og han da sagde: ja jeg veed egl. ikke andet at &o-;nske, end at jeg idag havde taget tynde St&o-;vler paa _{i f}istedetfor Korkst&o-;vler: da er dette just ubeskedent; thi egl. vilde det betyde at man har det meget godt (hvis man da ikke er afsindig og sindssvag). Men naar man har det meget godt, og blot mangler det at have taget tynde St&o-;vler paa istedetfor Korkst&o-;vler &streg; hvis saa en Aand kom til En og tillod _enEn at &o-;nske, da skulde man vende sig _fbort fra denne Aand, vende sig om til Gud og sige: nei, jeg vil saam&ae;nd ikke &o-;nske, men jeg vil takke Dig min Gud for alt det Gode, Du har gjort mod mig. . . . . Og naar jeg saa lidt efter lidt, langsomt fort&ae;ret af den idelige Gnaven, var faldet eller segnet aldeles upathetisk &streg; da skulde det hedde: han var selv Skyld deri. At Skridtet, jeg gjorde, var en maaskee eminent Klogskabs og Besindigheds, i n&o-;iagtigste Kjendskab til Forholdene, derhos en sand, i christelig Forstand, Kjerlighedens Gjerning: derom skulde ikke tales eet Ord. &streg; Det skulde hedde: han var gal at uds&ae;tte sig for Sligt, selv altsaa Skyld i at han faldt &streg; at Skylden, forsaavidt Skridtet mislykkedes ell. i Forhold til som det mislykkedes, laae paa et andet Sted, just _{laae i,}laae ikke i hiint Blads Angreb men i, at de Samtidige forraadte mig ved at udvikle den Opinion at jeg var gal at uds&ae;tte mig for Sligt, at de samtidige _ogFornemme og Anseete, der delte min Anskuelse af hiint Blads Nederdr&ae;gtighed, _{at Skylden just}forraadte mig, at Skylden just laae i, at en heel Samtid forvandler sig til Tilskuere ved, hvorledes den samme Samtid i Egenskab af Publikum mishandler og forraader et Msk, at der ikke var een, ikke een Eneste, der havde et Ord offentligen at sige &streg; paa een Gang en frygtelig Feighed, og en indirecte Compliment til mig: dette skulde der ikke tales eet Ord om; thi hvo skulde v&ae;re Aktor, naar Alle paa forskjellig Maade ere Medskyldige. Og derfor er jeg dog, midt i alle mine Lidelser, saa ubeskrivelig lykkelig og glad. Thi _{jeg ha}min Phantasie n&ae;sten segner under Forestillingen om de Millioner Muligheder som Gud har i ethvert &O-;ieblik. Saa gj&o-;r _djeg da noget galt. I samme &O-;ieblik m&ae;rker jeg det. Hvad er nu at gj&o-;re? Min tungsindige Phantasie aner strax Muligheden af, at dette lille Feilgreb kan ford&ae;rve Alt. Men see, saa, i samme &O-;ieblik, saa siger jeg til Gud: bitte, bitte; det er nu galt, om _{en nu end} end jeg er en Plageaand, en fr&ae;k Plageaand, gj&o-;r Du _Go Gud just dette Gale til noget Rigtigt. Og _{saa, Gud}saa (Gud som i ethvert &O-;ieblik har Millioner _{Muligheder, saa}Muligheder) saa _combinerercombineres Forholdene lidt anderledes, og ganske rigtigt just dette Forkeerte viser sig saa at v&ae;re det Rigtige Og saa, saa tilbeder jeg Gud. Og saa, saa har jeg mere Gl&ae;de af dette Forkeerte, end af det Rigtigste jeg selv har gjort. Om min Stilling qua Forf. At det, at jeg brugte n&ae;sten Halvdelen af min Kraft til at st&o-;de fra, at modarbeide mig selv, at jeg ingen Tilh&ae;ngere vilde _{have o: s:}have (hvorved jeg i &O-;ieblikkets Forstand har skadet og sinket min Sag) at det var en Idealitetens Bestemmelse, et Idealere: det forstod dog visse fornemme Folk ganske godt. Og saa, saa ikke blot ikke at yttre et Ord i den Retning, nei at tie, ja ikke blot at tie, men at udsprede den Opinion, der benytter Forvexlingen af dette Idealere med lige det Modsatte, at jeg var et uklart, forvirret Hoved, en S&ae;rling og derfor havde jeg ingen Tilh&ae;ngere o: s: v: &streg; Pfui! Altsaa man vilde, at jeg bestandigt reent idealt skulde anvende min halve Kraft til at modarbeide mig selv i endelig Forstand, for at saa _deDe kunde profitere deraf i endelig Forstand, og _profitereprofitere &streg; mod mig. Christi eget Liv udviser jo ogsaa denne Forskjel mell. Mulighed og Virkelighed, at man i &anfbeg;Mulighed&anfslut; kan forstaae, hvad man saa i &anfbeg;Virkelighed&anfslut; ikke kan gjenkjende. Havde ikke Propheterne forudsagt, at &g.Ch;stus skulde lide &streg; og saa kommer der En, der er en Lidende og selv siger sig at v&ae;re Messias &streg; men see, de kunne ikke kjende ham, ham paa hvem jo Propheternes Udsagn jo just passer; og dog kunne de forstaae Propheternes Udsagn. Saaledes er det altid. Dersom jeg vil indbyde _miget Msk. at komme hjem til mig, og nu forklare ham, at der var eet ell. andet h&o-;imodigt Skridt jeg agtede at gj&o-;re, men et Skridt, der vil medf&o-;re Tab og Lidelse for mig: saa vil han ganske forstaae mig, han vil synes det er herligt, han vil beundre mig, gaae opflammet og begeistret fra mig &streg; og dersom jeg saa gj&o-;r Alvor af Skridtet, og der blot er _nogetnogen Tid gaaet hen i hvilken jeg har v&ae;ret en virkelig Lidende, saa kan han ikke kjende mig igjen. Phantasien vil bestandig forkorte, og underskyde et andet Billede, det Billede hvor man seer denne h&o-;imodige Lidende beundret af Alle; men i Virkeligheden gaaer Sligt ikke saa hurtigt til, Virkeligheden skiller det ad maaskee ved en Afstand af 50 Aar. At modtage Indtrykket af &anfbeg;Virkelighed&anfslut; formaaer kun meget Faae. De Fleste maa n&o-;ies med at bedrages ved kun at faae Indtrykket enten af det F&o-;rste (det h&o-;imodige &O-;ieblik som gaaer forud, naar Lidelsens Virkelighed endnu ikke er begyndt) ell. af det Sidste, naar Resultatet er der, og han har seiret. Det kunde blive _enet godt Thema til en Pr&ae;diken, de Ord som staae etsteds i anden Deel af Enten &streg; Eller: Det Forf&ae;rdelige er ikke, at jeg skal lide Straf, naar jeg har handlet ilde; det Forf&ae;rdelige er, _atom jeg kunde handle ilde &streg; og der var ingen Straf. &anfbeg;Indvielse&anfslut; er i sit F&o-;rste _{(Formbestemmelsen&anfslut;}(Formbestemmelsen), Individets Fort&ae;ttelse i sig selv. Naar et Individ begynder en Str&ae;ben med den Bevidsthed ell. sig bevidst, at denne Str&ae;ben istedetfor at f&o-;re til Opnaaelsen af endelige Formaal, just vil forhindre ham deri &streg; saa bliver han indadvendt i &streg; en Selvfordoblelse. Dette er det blot Humane; det Religieuse beroer nu paa, hvorvidt Individet saa henf&o-;rer Alt til Gud. Begrebet Forargelse ell. som det hedder: Skandale er Sandheden nok saa ofte udsat for som Usandheden. Naar saaledes Usandheden har sat sig fast i &anfbeg;et Bestaaende&anfslut; og beqvemt indrettet sig: og saa Sandheden r&o-;rer sig, saa bliver den erkl&ae;ret for Skandalen. Da i sin Tid den literaire Nederdr&ae;gtighed havde faaet H&ae;vd paa at v&ae;re til, da man fandt Sligt i sin Orden, istedetfor at det var en Skandale hver Dag den var til _forefter en saa uproportioneret Maalestok: da vovede ganske rigtigt Ingen at sige et Ord, fordi de vare bange for at v&ae;kke Scandale. Jo jeg takker. Og da saa jeg gjorde det, da t&ae;nkte og sagde Mange: det er _ScandalenScandale, en Scandale, han burde have undgaaet. Tag et h&o-;iere Exempel. Hvor mange Tusinder have ikke fundet det var en Scandale, da Luther begyndte at r&o-;re ved Paven. Saaledes ogsaa i andre Forhold. Naar man har behageligt indrettet sig i et Bestaaende, hvoraf man har al mulig Profit, naar Sandheden saadan er blevet en Slags Luxus, og det at sluddre alle mulige Standpunkter sammen i et Virvar bliver h&o-;ieste Viisdom: saa er det Scandalen at reise Sandheden. Og er det saa en Professor mod Professor: jo jeg takker saa er det en frygtelig Scandale. Men at det var en Scandale, den hele l&o-;gnagtige Fred og Enighed, at det just var Scandalen, det maa der ikke tales om. Saa tvetydigt har jeg v&ae;ret stillet her i Literaturen, hvad jeg meget godt har forstaaet. Til mig har det saadan hedt, at jeg var noget saa Overdl., at Ingen kunde paatage sig at anmelde mig; og imidlertid maatte jeg b&ae;re alle Byrderne af at v&ae;re _snoget saa _OverordenlOverordentligt, uden nogensinde at faae dette udtrykt. &streg; Og saa pludselig buser Martensen ud paa Prent med hvad han l&ae;nge nok har s&o-;gt at reise Opinion for, at mit Hele er Ingenting. O, I Kortsynede! At jeg meget godt har seet, hvorledes jeg blev forraadt, tvivler ikke derpaa; at det er paa en Maade med _fritmit fri Samtykke, at jeg ogsaa har underst&o-;ttet det, det er vist. Men nu hvorfor? Ja, her kommer just min Magt &streg; jeg har forstaaet mig selv i at v&ae;re en Poeniterende, jeg maatte ingen L&o-;n faae. See, denne bagerste Tanke er i een Forstand en frygtelig Magt. Derfor har jeg kunnet tie og faaet Kr&ae;fter ved at tie, fordi _jeg&anfbeg;Guds Fortrolighed har boet hos mig&anfslut;; og jo l&ae;ngere jeg saaledes har tiet, desto dybere har jeg skaaret ned i Tilv&ae;relsen, og efter en desto st&o-;rre Maalestok kan jeg gj&o-;re de Andre aabenbare. Det er dog vist nok, at Martensen lidt efter lidt er blevet forv&ae;nt _medved, at han saaledes upaatalt fik Lov til at squadronere i &anfbeg;Kredsene&anfslut;, han har _tilsidttilsidst indbildt sig, at det var som han sagde, tilsidst vel anseet min Taushed for en Art ideal Sindssvaghed &streg; og saa plumper han ud paa Prent. Maaskee kan den Sag, dette eneste Ord blive ham meget farligt, ligesom hine lapsede Ord af Heiberg om Enten &streg; Eller. Thi i en anden Forstand er det dog ogsaa vist, at jeg i _mangesManges inderlige Forestilling er noget Overordentligt; men de ere lidt misundelige. Dog Den skal tage sig iagt, Den, der, naar han selv vil v&ae;re noget Stort, vil neds&ae;tte mig. Det gaaer ikke. For Goldschmidt lod det sig gj&o-;re; thi han var selv den Foragtelige. Men er det En, der selv vil v&ae;re det Store, saa vender Misundelsen sig, og bliver ikke utilb&o-;ilig til at give mig min Distinction. Saa forunderligt gaaer det til _ati Livet, og en saadan Magt er gudfrygtig Taushed. Christendom og Speculation &g.Ch;stdom er Existens-Meddelelse, kommet ind i Verden ved at der brugtes Myndighed. Der skal ikke speculeres; Christendommen skal existentielt holdes i Fart, det at blive Christen skal saa gj&o-;res vanskeligere og vanskeligere. Tag et ganske simpelt Exempel. En Betjent ved et Opl&o-;b han siger: v&ae;r saa artig &streg; ingen _RaisonairenRaisoneren. Ingen _RaisonaRaisoneren &streg; hvorfor? fordi han bruger Myndighed. Skulde der derfor intet Objektivt v&ae;re i Christend. ell. Christendommen Gjenstand for objektiv Viden? Jo hvorfor ikke? Det Objektive er hvad han siger, han den Myndige. Men ingen Raisoneren, allermindst en, der vil ligesom liste sig bag den Myndiges _RygRygRyg og tilsidst bortspeculere ogsaa ham og l&ae;gge Alt over i Speculation. Hvorledes kan overhovedet en guddommelig L&ae;re komme ind i _Verden,Verden? Derved, at Gud bem&ae;gtiger sig nogle enkelte Mennesker, og _idi den Grad ligesom overv&ae;lder dem, at _derde nu i ethvert &O-;ieblik gjennem et langt Liv er villige til at gj&o-;re, udholde, lide Alt for denne L&ae;re. Denne deres ubetingede Lydighed er Formen for deres Myndighed. De bruge Myndigheden og beraabe sig paa Gud, men tillige st&o-;tte de den ved deres ubetingede Lydighed. Vil I ikke med det Gode, nu vel saa ere vi parate til at lide Alt, og saa skal vi dog faae at see hvo der er den St&ae;rkeste. Det er som ved en Auction. Menneskene ville forf&ae;rde den af Gud Udsendte, vise ham alle R&ae;dsler, men han siger: jeg byder alligevel, thi min ubetingede Lydighed, i hvilken jeg tillige selv tvinges, gj&o-;r, at jeg kan byde saa lavt i Henseende til at holde Alt ud, at I ikke kunne underbyde mig. Han holder saa ud, endeligen d&o-;er han. Nu er han tvingende. Han tvinger nu Sl&ae;gten, og derved den guddommelige L&ae;re ind i _Sl&ae;gten.Sl&ae;gten, hans ubetingede Lydighed der var det Underst&o-;ttende forvandler sig nu til at forklare, at han har haft guddommelig Myndighed, hvad han selv har sagt. Saa l&ae;nge han lever og strider bruger han egl. meest den ubetingede Lydighed, thi han kan jo ikke faae Geh&o-;r for sin gudd. Myndighed; men saa d&o-;er han, og nu virker Myndigheden desto st&ae;rkere. De to smaae Afhandlinger af H: H: ere meget instructive. a Christendom og Speculation. Jeg seer Landets 1000 Geistlige, dets respective theol. Candidater, jeg seer, at der mellem dem er en Forskiel, saa Nogle ansee Det for &g.Ch;std ell. Orthodoxie Andre det; men naar det gaaer l&o-;s paa at faae et Levebr&o-;d, at avancere og faae et bedre Levebr&o-;d, naar det gaaer l&o-;s paa at skulle uds&ae;tte sig for Farer, virkelig at give Afkald paa jordiske Fordele: saa seer jeg at det er eens Bier med dem alle, saa f&o-;lge de Alle den samme jordiske Klogskab. Det vil sige, er Christendommen til, er den til som L&ae;re, ikke som Existents-Meddelelse, man strider om den som var det om Plato, om hvorledes det Sted var at forstaae og det Sted. Selv forvisser jeg mig ofte nok om, at det for Ki&o-;d og Blod er gysende at l&ae;se, hvilke Fordringer der i det N.T. gj&o-;res til et Menneske for at v&ae;re Christen. Uden i fjerneste Maade at rose mig af at v&ae;re nogen overordentlig Christen, ak neppe er jeg en Christen, gj&o-;r jeg dog lidt &streg; og jeg ansees for en latterlig Overdrivelse. Saaledes lever jeg midt i Christenheden Dag for Dag; intetsteds har jeg det mindste Tilhold; derimod er det hele den verdslige Geistlighed yderst magtpaaliggende, at det bliver Dommen, at jeg er gal. Replik af en digterisk Individualitet. Tilf&ae;ldigviis eier jeg en meget sjelden Bog, maaskee er jeg her i Byen den eneste, der eier den: vor Herres Jesu Christi ny Testamente. Tilf&ae;ldigviis har jeg som Barn l&ae;rt at l&ae;se i en Almueskole, hvilket jeg i h&o-;i Grad maa urgere da jeg desto v&ae;rre forresten er Dr ph. og theol. Medlem af flere l&ae;rde Selskaber. Tilf&ae;ldigviis har jeg i en senere Tid indskr&ae;nket min L&ae;sning noget n&ae;r til hiin sjeldne Bog. Ved denne fortsatte L&ae;sning er F&o-;lgende faldet mig paa. Dersom jeg vilde sammenkalde en Forsamling af 100,000 Msker, _ogdersom jeg kunde tale h&o-;it nok til at blive h&o-;rt af en saadan Forsamling, og jeg da vilde sige: jeg kan ikke leve af Luften, og ikke blot det, men jeg anseer det for _atmin Pligt at betrygge min Fremtid: saa vilde der vel ikke engang lyde et tordnende bravo, men man vilde n&ae;sten ansee mig for gal, at jeg bragte Sligt i Erindring, hvad enhver fornuftig Mand erkjender for Fornuftigt. Og dog, dersom jeg saa lukker min D&o-;r, og _{tager i Enerum hiin}tager hiin i Enerum hiin h&o-;ist sjeldne Bog frem, saa er det mig, som var der en Stemme, der sagde til mig &anfbeg;Din Slyngel, Uforskammede, naar jeg, Gud i Himlene befaler det i mit Ord, vil Du saa flux see at lystre; hvo har forlangt at Du skulde leve af Luften, hvilken fr&ae;k formastelig Overdrivelse for at gj&o-;re mit Ord latterligt. Gaae ud i Tugthuset og erkyndige Dig om hvor meget et Msk. beh&o-;ver for at leve &streg; mere beh&o-;ver Du jo ikke. &streg; Dersom dette er saaledes, hvor er saa i det N.T. det Sted, hvor man svinger af til det fede Levebr&o-;d. Overhovedet mener jeg at have opdaget, at Christendommen kun kan meddeles noget n&ae;r i Enerum, og at i samme Grad man er Flere, i samme Grad tager det Christelige sig mindre ud, bliver n&ae;sten latterligt. Thomas a Kempis siger: Vane (det Ondes) fordrives ved Vane (det Godes). I Slutning af Luthers Pr&ae;diken over Evangelium paa 2den Paaske-Dag findes en Bem&ae;rkning om Troens Ubegribelighed og at der ikke skal speculeres Replik om mig selv. Vilde Nogen sige, at jeg som religieus Forf. er saa streng mod de Samtidige, saa vilde jeg (uden dog ganske at _imindr&o-;mme det at det er saa) svare: men hvorfor ere I da saa strenge mod mig. Betragter mit Liv som Forf., min Flid, min Anstrengelse, min Uegenyttighed &streg; og saa skal Dommen v&ae;re, at jeg er en _slagsSlags S&ae;rling, en Overdrivelse &streg; medens _deDe, der drive den foragteligste literaire Haandtering leve i Overflod og have Magten, medens Alle, som ville et endeligt Formaal l&o-;nnes med dette og tillige med at ansees for alvorlige. Er dette ikke Strenghed mod mig? _{Har jeg egl.}Mit Liv er nu engang i Rapport til Idee, og personligt f&o-;ler jeg mig religieust forpligtet, Halvhed og Piattethed kan jeg ikke udholde, overalt er mit Liv enten &streg; eller. Skal jeg v&ae;re en Prydelse for mit Land nu vel saa udtrykker det; men skal man have Lov til at tillade sig Alt mod mig, nu vel, saa maa jeg ogsaa udtrykke, at jeg lever i mit F&o-;deland som en Daarskab &streg; og Ideen maa jeg have hos mig, det Christelige kan jeg ikke undv&ae;re: ergo maa jeg trykke Prisen paa det at v&ae;re Christen h&o-;iere op. Skal Kaadhed og Raahed og Misundelse have Lov til at behandle en i enhver Henseende agtv&ae;rdig Forfatter-Str&ae;ben, som jeg er blevet behandlet: nu vel, saa maa man finde sig i, at jeg fatter en Mistanke til med hvad Ret et saadant Land _skalder sig lutter Christne, man maa finde sig i, at jeg skruer det at v&ae;re &g.Ch;sten op. Jeg kan godt lide derved, men Ideen slipper jeg ikke; trykker man haardere paa mig: vel, saa kommer jeg til at lide mere, men Ideen kan jeg ikke slippe, og saa bliver Modtrykket, som jeg giver, endnu st&ae;rkere. Nogen Lyst finder jeg ikke just i dette Forhold, men i Retning af Ideen kan jeg det ikke anderledes, og religieust f&o-;ler jeg mig forpligtet. Eller er det blevet en Forbrydelse, at jeg er Forf.?a _DFor 3 Aar siden udkom afsl. Efterskrift. Den er Slutstenen til en storartet tidligere Forfatter-Str&ae;ben; selv er den Frugten af 1 ell. 1 &br1-2; Aars Flid og Flid som jeg kalder Flid; den kostede mig mell. 5 og 600rd at udgive. Der blev af denne Bog solgt 60 Exemplarer. Den blev ikke n&ae;vnt eet eneste Sted. Derimod blev jeg til P&o-;belens Jubel aftegnet og forhaanet i Corsaren; i Kj&o-;bhavnsposten ud&o-;ste P. L. M. Forhaanelser over den og mig; i Flyve-Posten skrev _enman om mine Beenkl&ae;der at de nu vare blevne for lange _tildet skrev man for at hidse P&o-;belens Grinen paa mig. Og saa vil man klage over, at jeg er streng &streg; men den Strenghed, der vises mod mig, den skal der ikke tales om. a Blot eet Exempel. Verdsligt stiges der saaledes: naar et Msk. har naaet eet Trin, da &o-;nsker og higer han h&o-;iere. Naar derimod et Msk. saaledes har indladt sig med Gud, at Gud i Sandhed har faaet fat i ham og bruger ham, da stiges der saaledes: for hvert h&o-;iere Trin han skal op paa, beder han for _sig,sig som et Barn, at han maa fritages; thi han forstaaer meget godt, hvorledes, msklig talt, Lidelsen og Elendigheden stiger i samme Grad, og Anf&ae;gtelsen i samme Forhold. Hvor ofte har ikke en Apostel saaledes bedet for sig. Om de 3 Fredags-Taler (Ypperstepr&ae;sten, Tolderen, Synderinden) de forholde sig til den sidste Pseudonym Anti-Climacus. Text til en Fredags-Tale cfr. Journalen NB12 p. 226 og 227. Den der under No 3 anf&o-;rte Text blev ikke benyttet. Omvendthedens Lidelse Ellers lides der ved ikke at v&ae;re blevet Det, det Store, man &o-;nskede o: s: v: Men det Omvendte: at vide, saa man Intet veed vissere, at vide, det Overordentlige der er En betroet, og saa deels ikke at turde tale til _denen Eneste, for ikke at forn&ae;rme den h&o-;ieste Magt, der ikke vil have saadan Snaksomhed, deels, selv om man vilde tale, at v&ae;re vis paa, _atikke i fjerneste Maade at blive forstaaet! Ogsaa saaledes benytter man paa en h&o-;ist lurvet Maade det Religieuse til at smigre Msk. Ethvert Msk. vil gjerne smigres med den Indbildning, at han har _lidtlidt det Overordentlige. Nu hj&ae;lper Pr&ae;sterne; blot en Mand lider det mindste saa analogiserer de strax hans Lidelser med de religieuse Paradigmers, med _AbramAbraham, som offrer Isaak, med Paulus og P&ae;len i _{Kj&o-;det o: s: v:}Kj&o-;det, enhver Lidelse med hiint Ord, at det b&o-;r os gjennem Tr&ae;ngsler at gaae ind i Himlen. Om mit Forfatterskab. Heterogeniteten maa endelig fastholdes, at der her er en Forfatter, at det ikke er objektivt en Sag, men at det er en Sag, som en Enkelt har staaet ene med, lidt for o: s: v:. Men _Somsom man ikke har forstaaet, hvorfor Afsl. Efterskrift er lagt comisk an, at det just er Alvor &streg; og som man saa mener at forbedre Sagen ved at tage enkelte Theses og s&ae;tte over i det Docerende: saaledes ender det vel ogsaa med, at man til ny Confusion behandler mig som en Sag, og s&ae;tter Alt over i det Objektive, gj&o-;r det til det Ny _herat her er en ny L&ae;re, istedetfor, at det _nyeNye er, at her er Personlighed. Som en Poeniterende, og tillige menende at dette paa en Maade svarede til min oprindelige Bygning, har jeg ikke selv _vildetvillet stille mig frem. Min hele Forfatter-Virksomhed og min hele Forfatter-Tilv&ae;relse er som en _Fordring,Fordring; jeg har besp&ae;ndt Terainnet, overalt &ae;ggende og speidende, om hiin Enkelte ikke skulde opstaae &streg; og saa havde jeg &o-;ieblikkeligt indtaget Stillingen som hans Cerimonimester, udvisende den Formation, som Pseydonymerne altid udvise: at den &Ae;ldre er tjenende i Forhold til den Yngre, der udviser det H&o-;iere, medens den &Ae;ldre dog er Maieutikeren. Dette er ikke skeet. Havde R. Nielsen umidd., uden nogen personlig Hj&ae;lp af mig, kunnet tage en Position, saa vilde jeg i ethvert Fald have v&ae;ret meget opm&ae;rksom paa ham, om det end blev tvivlsomt, hvorvidt han kunde v&ae;re den Enkelte. Men nu har han selv afgjort _sinsit Forhold ved at s&o-;ge personligt Tilhold. I Ideen seet er han nu, om man saa vil, Discipel. Forskiellen mell. Umiddelbarhed og Reflexion i Forhold til religieus Lidelse. Den Umiddelbare har ogsaa havt sin Lidelses Tid, maaskee frygtelig &streg; da forklarer pludselig Alt sig for ham til Salighed (det er umidd Opv&ae;kkelse). Over denne Salighed glemmer han nu selv al sin Lidelse; dette kan v&ae;re ganske rigtigt. Men han _bekybegynder nu at pr&ae;dike for Andre, og dem kommer han paa en Maade til at bedrage; thi han glemmer ganske det om Lidelsen, og foranlediger derved dem til, enten at tage hele Sagen forf&ae;ngelig, ell. i et senere &O-;ieblik n&ae;sten at vredes paa ham, naar de nu selv komme til at opleve Lidelserne, vredes paa ham, at han ikke har forudsagt dette. Reflexionen glemmer ikke, den husker bagl&ae;nds; og Reflexionen s&ae;tter Lidelsen sammen med Saligheden. Umiddelbarheden frembringer i &O-;ieblikket langt st&o-;rre _vVirkning; Reflexionen virker langsomt men grundigt. Hvad har det dog ikke skadet &g.Ch;std, at man har taget Mildheden alene, og dermed narret Mskene ind i den Indbildning, at de vare &g.Ch;stne, og afmandet &g.Ch;std., istedetfor at tage Strengheden strax med, og faae f&ae;rre men virkelige Tilh&ae;ngere. Overalt har man i &g.Ch;stheden afskaffet det dialektiske Moment. Man rykker L&ae;ren om &anfbeg;Naaden&anfslut; et heelt Stadium for h&o-;it op. &g.Ch;std. har fordret den virkelige Opgivelse af det Verdslige, fordret det Frivillige &streg; og saa at man desuagtet skal erkjende, at man _iIntet er, at Alt er Naade. &g.Ch;stheden tager hele det F&o-;rste bort &streg; og lader saa Naaden rykke op, den, om man saa vil, indpoder &anfbeg;Naaden&anfslut; umidd. paa det verdslige Sind. Efter hvilken _MalMaalestok &g.Ch;std. egl. er tabt sees bedst paa de streng Orthodoxes Tolerance. Deres L&o-;sen er: naar vi blot maa beholde vor Tro for os, saa lad Verden skj&o-;tte sig selv. Forbarmende Gud, og det skal v&ae;re &g.Ch;std: Det er den Magt, der _alengang br&o-;d ind i Verden og ved Villighed til at lide paatvang Verden &g.Ch;std, paatvang den m&ae;gtigere end alle Tyranner. De Orthodoxe ane ikke, at denne deres Tolerance er en Paavirkning af de reent Verdslige, er fordi de dog egl. ikke have Forstand paa ell. Respekt for ell. Mod til Martyriet ell. ret Tro paa Evigheden, men &o-;nskede dog vel helst at have det godt i denne Verden. Og nu, hvad der gj&o-;r Forholdet endnu forf&ae;rdeligere, at denne &anfbeg;Tolerance&anfslut; er villig til at lade det uhyre Falsum bestaae, at hele Verden kalder sig &g.Ch;sten &streg; naar dog de Orthodoxes inderste Mening er, at Verden er Hedenskab. Hvor dybt er dog ikke &g.Ch;std. sjunken, hvilken afm&ae;gtig Stakkel er den ikke blevet! Forstanden er det, der har seiret; Forstanden der har tyranniseret Begeistring o: D: ned til det Latterlige. Derfor t&o-;r man ikke v&ae;re begeistret, ikke vedstaae, at _MarrMartyriet er en Herlighed uden al Sammenligning, man frygter for at blive udleet istedetfor at blive ihjelslagen &streg; og saa gaaer man paa Accord; man indsv&o-;ber sig i sit &Ae;selsskind, man forlanger saa blot Lov til selv at turde v&ae;re &g.Ch;sten, kalder dette Tolerance, og bl&ae;rer sig dog af at v&ae;re de sande &g.Ch;stne. Der var noget Sandt i et Ord af Peter, som han engang sagde, at der religieust var den Forskjel mell. ham og mig: at han betragtede Guds-Forholdet som det at blive elsket, jeg som det at elske. Denne Bem&ae;rkning var mig just ikke ny, den har oftere besk&ae;ftiget mig, om Gud ikke var altfor uendelig oph&o-;iet til at et Msk. turde elske ham &streg; men der staaer jo dog: Du skal elske Herren Din Gud. Fremdeles har jeg jo ogsaa selv altid udtrykt, at det er Gud, der gj&o-;r Alt for mig. Men Forskjellen mellem os To er dog alligevel ikke ganske uheldigt betegnet derved. Sagen er, Peter har aldrig v&ae;ret ung i aandelig Forstand; han har faaet et sygeligt Indtryk af det _rReligieuse, han er blevet saa angest og bange for Gud, at han i denne _PsPusilanimitet sidder &streg; og Gud veed, om han _endogbliver ret opflammet ved at turde troe at v&ae;re elsket af Gud. Jeg har i legemlig Forstand aldrig v&ae;ret ung. Men aandelig har jeg v&ae;ret en _Yngling.Yngling og i god Forstand. Overv&ae;ldet af Gud, tilintetgjort til hvad der er mindre end at v&ae;re en Spurv for ham, har jeg dog faaet en vis Frimodighed til ungdommeligt at turde indlade mig med ham; jeg har barnligt kunnet faae _detdet i mit Hoved, at Guds Uendelighed just var at han kunde bekymre sig om det Mindste, barnligt gaae ind i den min fromme Indbildning, at han ikke tog det unaadigt op, naar jeg sagde i Forhold til en redeligere Str&ae;ben: bitte, bitte, _bforsmaae mig ikke, o, Du Uendelige, Du for hvem jeg dog i ethvert Secund i en anden Forstand er mindre end Intet. Dette er Ungdommelighed, det er Barnlighed; men det har h&o-;rt mit V&ae;sen sandt til. Dette har v&ae;ret mig en Salighed, at det har v&ae;ret mig saa naturligt og _gelaufigtgel&a..;ufigt at forstaae, at jeg har kunnet det paa mine Fingre: at jo Uendeligere En _deer &streg; desto mindre kan han bekymre sig om Smaating, o, nei, saa forstandig har jeg aldrig v&ae;ret!, nei jo uendeligere _EnsEn er, desto mere kan og vil han bekymre sig om Smaating, jeg har troet det var bogstaveligen, at han bekymrede sig om hver en Spurv &streg; bogstaveligen, ja naturligviis, det var mig af yderste Vigtighed, da det for mig i en anden Forstand bestandigt har v&ae;ret saa, at jeg var en Spurv, ell. mindre. Kald det Galskab, nu vel jeg vil bede Gud i _smit sidste &O-;ieblik at maatte faae Lov til endnu en Gang at takke ham, at han gjorde mig saaledes gal. I Sandhed Den, hvem Gud ikke saaledes kan gj&o-;re gal, det er et stort Sp&o-;rgsmaal, om han nogensinde ret har havt Indtrykket af at v&ae;re til for Gud. For&o-;vrigt er jeg jo villig til at erindre om, hvad jeg oftere har erindret om, at i Forholdet til Gud er Udviklingen i een Forstand den: at jo l&ae;ngere man lever med ham, jo fjernere f&o-;ler man sig paa en Maade fra ham; thi jo uendeligere er han oph&o-;iet. Som Barn lever man frisk v&ae;k sammen med ham; Som Yngling mener man, at naar man rigtigt str&ae;ber, saa lader det sig dog nok gj&o-;re: ak, og som &Ae;ldre, saa m&ae;rker man, at han dog er En altfor uendelig; imidlertid er det en ikke ringe Forskjel om man har v&ae;ret Barn og Yngling, ell. strax er kommet til at begynde med det Gammel-Mandsagtige. Begrebet &anfbeg;Christenhed&anfslut; er det der skal reformeres; det der skal gj&o-;res er det dialektisk Modsatte af at indf&o-;re &g.Ch;std, og dog i en anden Forstand noget lignende: at indf&o-;re &g.Ch;std. &streg; i &g.Ch;stheden. Sandsebedraget med at Alle ere &g.Ch;stne er bragt paa sit H&o-;ieste &streg; nu vel, saa kan der jo ikke v&ae;re Tale om at indf&o-;re &g.Ch;std &streg; saa maa der examineres i &g.Ch;std, ved at opstille &g.Ch;std. maa der pr&o-;ves, hvad dette dog vil sige med at alle ere &g.Ch;stne. Her ligger en Analogie til den socratiske Sp&o-;rgen. Som han begyndte med Sophisterne, der sagde sig at v&ae;re &g.Ch;stne og nu spurgte dem l&ae;ns, saaledes begyndes her med de Vedkommendes Udsagn om at v&ae;re &g.Ch;sten. Og som han var den Uvidende, saa maa den Examinerende her v&ae;re En, der siger sig selv ikke at v&ae;re Christen. Og som Frugten af den socratiske Sp&o-;rgen var en intensivere Bestemmelse af Viden, saaledes er her Frugten en intensivere Bestemmelse af det at v&ae;re Christen. Selv et Msk. kan dog ogsaa tiln&ae;rmelsesviis forstaae dette, at et Msk. lever ikke af Br&o-;d alene men af hvert Ord der udgaaer af Guds Mund &streg; hvorvel dette Ord og den Forbindelse i hvilken det anvendes (nemlig i Fristelsens Historie, hvor Mods&ae;tningen er mell. _bogstaveligat have fastet i 40 Dage og N&ae;tter), er det Overmenneskelige, thi saa reen Aand er jo _detdog et Msk. ikke, at han bogstaveligen kan leve af Guds Ord istedetfor af _Mad.Mad og Drikke. O, men hvorledes kan ikke et Msk. lang, lang Tid, Aar efter Aar leve hen, lidende under og maaskee plagende sig selv under en bestemt Opfattelse af noget enkelt Christeligt &streg; og saa pludselig kan der gaae et Lys op for ham, han kan komme til at see den samme Sag fra en anden Side, og nu f&o-;le en Lindring formelig som den, naar en Sulten faaer Mad, ell. en Afm&ae;gtig en Lindring. Lad En, der ret er sig bevidst at v&ae;re en Synder, have martret sig selv, ved bestandigt kun at kunne _t&ae;nkeforestille sig &g.Ch;stus som den Hellige, saa han altsaa kun gyser for ham, og dog vedbliver at holde sig til ham &streg; hvilken Forvandling, naar det ret bliver ham tydeligt, at Christus er Frelseren, er som en L&ae;ge, hvilken man jo just kalder paa i sine svageste &O-;ieblikke, medens man jo lige omvendt kun turde vende sig til den Hellige i sine bedste &O-;ieblikke. Selv om en Digter lider virkelig Forf&o-;lgelse af en Samtid, han reproducerer og forvandler selv denne sin virkelige Lidelse til et Digterv&ae;rk, og giver Samtiden Leilighed til en ny &streg; Nydelse. En Ethiker gj&o-;r Alvor deraf, gj&o-;r det til Virkelighed, siger: det er Eder, I Samtidige, om hvem jeg taler; _jeghan forl&ae;gger ikke Scenen, holder ikke Sagen digterisk paa Afstand. Digteren har i en vis Forstand mere Resignation, han fordrer ikke virkelig at faae Ret, han frafalder sin Sag med de virkelige Msker, og l&ae;gger hele Scenen over i _Phantasien.Phantasie-Mediet. Men Digteren mangler Mod; hans Phantasie forskr&ae;kker ham, saa han ikke t&o-;r gaae lige l&o-;s paa Virkeligheden, han destillerer et Digterisk ud deraf, og holder sig tilbage. Det vilde maaskee v&ae;re en af de interessanteste Opgaver: at fremstille en Digter, der var i den Grad udviklet, og kommet saa langt ud, at han egl. _maatteselv begyndte at forstaae, at han skulde danne &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud;&g.komma; nemlig gaae over i det Ethiske, det Heroiske &streg; men dog ikke kunde overvinde sig selv dertil, og nu blev dialektisk paa dette Punkt. Digterisk Motiv. Et Pendant til en _Forf&o-;rer:Forf&o-;rer, kun at det er et Mandfolk, der forf&o-;res: at forf&o-;re en Mand til at blive Sv&ae;rmer. Skal det holdes i det Interessante, maatte det netop v&ae;re en &ae;ldre Mand, der forf&o-;rtes, thi en Yngling vilde v&ae;re altfor let. Replik af en saadan Forf&o-;rer. &anfbeg;Ofte har jeg overveiet, om det var lettere at forf&o-;re, naar man har den Fordeel, at v&ae;re anseet for en redelig _MaPerson, eller naar man har den Vanskelighed at v&ae;re anseet for en listig Karl, mod hvem man er paa sin Post. Jeg anseer det Sidste for det Letteste. Just det at man er, som det hedder, paa sin Post, gj&o-;r det lettere at bedrage. Der skal en eminent Snildhed til for ikke at bedrages &streg; naar man vil v&ae;re snild. Det regner jeg paa. Ved at v&ae;re paa sin Post, som det hedder, bliver man let indbildsk, og bliver man _letindbildsk, bliver man let tryg. Man d&u..;perer ham altsaa, bestyrker ham i, at han er snild, at det er umuligt at bedrage ham. Man fort&ae;ller ham, hvorledes man har og hvorledes man kan bedrage Andre; han seer selv, at paa den Maade kan man ikke bedrage ham; under alt Dette studerer man hans svage Sider, og hvordan han skal bedrages. Nu d&u..;perer man ham end st&ae;rkere, at det er umuligt, at fange ham &streg; og saa er han fangen.&anfslut; Forsaavidt man mod Beraabelsen paa det N.T. til Forsvar for det Polemiske i &g.Ch;std, vil sige: ja, det var den Gang, men nu i &streg; &g.Ch;stheden: nu, saa lad os tage Luther, som jo levede i &g.Ch;stheden; l&ae;s hans Pr&ae;diken fE over Evangeliet: om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig. Nei, Sagen er i &g.Ch;stheden uendelig v&ae;rre og farligere end da &g.Ch;std. forholdt sig til Hedenskab, just for det l&o-;gnagtige Sandsebedrag med &g.Ch;stheden; derfor b&o-;r det Polemiske v&ae;re om muligt end st&ae;rkere. O, hvor langt ere dog vi Msker fra den Aandelighed, der i Sandhed ene s&o-;rger over sin Synd, og ene i Forholdet til Gud: hvor sjeldent endog blot et Msk, der havde Mod til ligeoverfor et andet Msk. at blive ganske aabenbar i Forhold til hver en l&o-;nlig Skyld. Christendommens Forhold i Mulighed &streg; og i Virkelighed. Saasnart jeg tager &g.Ch;std. som en L&ae;re, og saa anvender min Skarpsindighed, ell. min Dybsindighed, ell. min Veltalenhed, min Phantasie paa at fremstille den: saa synes Mskene godt om det; jeg bliver anseet for en alvorlig &g.Ch;sten, elsket o: s: v: Saasnart jeg existentielt vil udtrykke det jeg siger, altsaa s&ae;tte det Christelige ind i Virkelighed: saa spr&ae;nger jeg ligesom Tilv&ae;relsen, Forargelsen er der strax. Tag hiin rige Yngling &streg; lad mig saa pr&ae;dike om, at han dog ikke var fuldk., at han ikke kunde beslutte sig til at give Alt til de Fattige, men at den sande &g.Ch;sten _ehan er altid villig til at give Alt &streg; saa r&o-;res Msk, og jeg bliver _elsket;elsket. Men dersom jeg var en riig Yngling og jeg gik hen og gav hele min Formue til de Fattige, saa forarges Mskene, man vilde finde det en latterlig Overdrivelse. &streg; Tag Maria Magdalene; lad mig pr&ae;dike om hendes dybe Syndsbevidsthed, den Lidenskab, der bliver ligegyldig ved Alt uden sin Synd, gaaer ind til Frelseren, uds&ae;ttende sig for al Spot o: s: v: &streg; jeg forpligter mig til at r&o-;re til Taarer, og jeg, Taleren,b vil blive anseet for en alvorlig &g.Ch;sten, elsket. Dersom jeg selv derimod, mig bevidst at v&ae;re en Synder, pludselig vil gj&o-;re Alvor af at _fremtr&ae;de frem med en offentlig Syndsbekjendelse: saa reiser Forargelsen sig strax, man vil finde det er Forf&ae;ngelighed og _Latterliglatterlig Overdrivelse. &streg; Pr&ae;dike om det, at den sande &g.Ch;sten i Alt raadf&o-;rer sig med Gud: det r&o-;rerc &streg; dersom et Msk. i Virkeligheden tr&ae;der frem og beraaber sig paa at have raadf&o-;rt sig med Gud: saa bliver det udskreget som Anmasselse, Stolthed, Overdrivelse, Galskab. &streg; Skildre hine stille Sjele, der i Afsideshed fra Livet, ene fyldte deres Sjele med Tanken om Gud: det vil r&o-;re til Taarer.d Lad En realisere det, og han bliver en redicul Gjenstand, som man anseer det n&ae;sten for sin Pligt at forhaane og udlee. a Dog glem ikke Eet, det at pr&ae;dike maa v&ae;re Dit Levebr&o-;d og N&ae;ringsvei; Levebr&o-;det og N&ae;ringsveien det er det egl. Populaire, selv den abstruseste Philosophie bliver n&ae;sten populair, naar Folk blot veed, at det er Ens N&ae;ringsvei. b NB. dersom det at pr&ae;dike da tillige er min N&ae;ringsvei, thi ell. vil Sagen dog forekomme Msk. som en Overdrivelse. c , naturligviis dersom det er _dinDin N&ae;ringsvei at pr&ae;dike, thi ellers bliver det forstyrrende. d naturligviis maa dog det at pr&ae;dike v&ae;re Din N&ae;ringsvei, ell. gaaer det ikke rigtigt i Folk, Du bliver dem selv en Overdrivelse. Det ethiske Udtryk for den Distinction som en Kunstner, en T&ae;nker, en S&ae;del&ae;rer fordrer, er: at han selv opgiver det Pecuniaire; i samme Grad som det Pecuniaire gj&o-;res gj&ae;ldende, i samme Grad veed jeg ikke hvad det er for et Snerperie med denne store Forskjel mell. en Saadan og enhver anden N&ae;ringsdrivende. Dog Kunst og Videnskab er jo Differentser, forsaavidt kan der jo indr&o-;mmes en Forskjel mell. dem og andre N&ae;ringsdrivende, en Analogie til at en Profession fE er p&ae;nere end en anden. Men en S&ae;del&ae;rer er jo ikke i Retning af Differents; jo mere her det Pecuniaire kommer frem, desto mere bliver han endog mindre end en slet og ret N&ae;ringsdrivende. O, en Martyr, der gesticulerer med sin daglige Existents, han kan ikke saaledes concentrere i &O-;ieblikket, som disse delicate Talere, der ki&ae;les for hele Ugen igjennem indtil de om S&o-;ndagen stadse og sv&ae;re i een Time; o, en Martyr, der gesticulerer med sin daglige Existents, han kan ikke saaledes vellystig drage den &ae;sthetiske Opm&ae;rksomhed paa sin Stemmes Velklang og sine m&ae;gtige Gestus, thi da al hans Gesticuleren v&ae;sentlig er: at oms&ae;tte i Handlen, saa unddrager den sig hiin flygtige Opm&ae;rksomhed i &O-;ieblikket. O, og blot for at forstaae dette h&o-;rer der Taalmod. Men Bedragerne, der holde sammen med det Sandselige i Msk, de have naturligviis uendelig Overmagten. Alene denne Forskjel: hvad jeg har at sige kr&ae;ver n&ae;sten en Stilhed som Enkelthedens i Skriftestolen &streg; hvad de Andre sige tager sig bedre _ud,ud i samme Grad som der er flere Tusinder, der h&o-;re. I Sandhed en Skuespiller er en redelig Mand, han bekjendtgj&o-;r det forud om Aftenen paa Plakaten: at han mell. 7 og 10 spiller den &ae;dle Fader, Overf&o-;rsteren; det lidende Sandheds-Vidne; den oph&o-;iede Helt o: s: v:; han er redelig, han foranlediger Ingen til den usalige Forvexling, at han selv er det Fremstillede. Man har opholdt sig over, at Theateret blev henlagt under Cultus-Ministeren: mig synes det var bedre, at Cultus-Ministeren beholdt det ham Underlagte: Theater og Kirke men antog Titel af Theater-Directeur. Jeg skj&o-;nner egl. ikke hvad der fra &g.Ch;stds Standpunkt er at indvende mod Theatret i Retning af Sandhed, det Sande er just, at Skuespilleren vedgaaer, at han er en Skuespiller. Der er Intet, som kan opr&o-;re mig saaledes som en Mand, hvis Liv udtrykker lige det Modsatte, naar han misbruger sin Phantasie og sin Veltalenhed, skildrer den lidende _Sandhed,Sandhed &streg; og selv l&o-;gnagtigt bliver Gjenstand for den Beundring, den Kjerlighed, den Medlidenhed istedetfor hvilken det virkelige Sandheds-Vidne lider Forhaanelse og Mishandling. O, hvad er saa en virkelig Forf&o-;rer mod en saadan Forf&o-;rer. Han bedaarer en Pige, han hidser hendes Lyst, nu vel, men han forvirrer dog egl. ikke i dybeste Grund hendes Begreber, som hiin anden Forf&o-;rer, der ved sit Falsum just bidrager til at gj&o-;re os mere haardhjertede mod det sande Sandheds-Vidne, fordi hans Tilv&ae;relse kun bliver endnu mere afstikkende i Sammenligning med hiint g&o-;glende Billede. Klogskaben bruger strax &O-;ieblikkets Middel; det Gode forsager at bruge det. Naar saa det Gode alligevel har seiret, saa vil man stundom ved Hj&ae;lp af Resultatet forklare det Gode som en Art Klogskab, man siger: det var dog det Klogeste. Her seer man nu Forskjellen. Det maa sees sammen i &anfbeg;Begyndelsen.&anfslut; Thi naar Resultatet er der, saa springer _Mman det at &anfbeg;vove&anfslut; over, det at der virkelig var vovet ved at opgive &O-;ieblikkets Middel. Var Klogskab og det at ville det Gode Eet, saa maatte de jo ogsaa i &anfbeg;Begyndelsen&anfslut; _see,see Sagen eens. &anfbeg;Begyndelsen&anfslut; er det D&o-;mmende, det Afgj&o-;rende. Derved er det, at man har afskaffet &g.Ch;std, at man overalt har trykket Personligheden tilbage. Man synes at frygte at et Jeg skulde v&ae;re et Slags Tyrannie, og derfor skal ethvert Jeg nivelleret trykkes tilbage bag en Objektivitet. Jeg skal ikke have Lov til at sige: jeg troer der er en Gud &streg; jeg skal sige: dette er &g.Ch;stds L&ae;re: jeg troer, men saa er dette jeg et universellere, ikke mit personlige. Overalt L&ae;re, Objektivitet, og overalt forhindres det, at man skulde faae Indtrykket af, at et Msk. umidd. forholder sig til Gud. &streg; Bruger en Pr&ae;st stundom sit Jeg paa Pr&ae;dikestolen, saa tilgives det, fordi hans Jeg paa Pr&ae;dikestolen dog ikke antages at v&ae;re i strengeste Forstand hans personlige Jeg, men et Slags dramatisk jeg, ell. et jeg qua Embedsmand. Som de l&ae;rde Commentarer saa ofte l&ae;gge sig forstyrrende mell. en Forfatter og de L&ae;sere, han helst &o-;nskede; som Dag-Pressen har lagt sig forstyrrende mell. den egl. Literatur og L&ae;seren: saaledes har man skudt overalt Objektiviteten forstyrrende mell. Gud og Virkeligheden, praktiseret Gud langt, langt bort. Istedetfor at L&ae;ren skal v&ae;re det Objektive, og saa skal mit jeg personligt tilegne sig den og jeg altsaa tale i f&o-;rste Person i Virkeligheden, vil man at jeg skal skaffe mit Jeg bort og tale objektivt. Thi det der skal v&ae;re _Sdet Regjerende i Verden, skal ikke v&ae;re Gud, som virker paa Jeget, men skal v&ae;re et Objektivt, et Abstraktum, til hvilket de enkelte Jeg'er forholde sig som Blade paa et Tr&ae;, som Dyr under en Art. Hvad der gj&ae;lder i Forhold til Skuespillere, Kunstnere, Digtere, det gj&ae;lder ogsaa &ae;sthetisk i Forhold til &anfbeg;Talere&anfslut;: Mods&ae;tningen er gjerne Betingelsen for ell. svarende til Pr&ae;stationen, den personlige Existents gjerne det Modsatte af hvad Pr&ae;stationen udtrykker; thi just denne L&ae;ngsel som Mods&ae;tningen udvikler frembringer en Gl&o-;den i Phantasien, hvoraf Pr&ae;stationen fremgaaer. Man seer heraf, hvor desperat det er, at lade &g.Ch;std. ene og alene repr&ae;sentere ved &anfbeg;Talere&anfslut;. Een eneste Asket, der gaaer om midt iblandt os, &streg; han pr&ae;diker ganske anderledes end 20 saadanne Talere. Overhovedet er dette ogsaa det bedste Beviis paa, at man reent har sat &g.Ch;std. over fra at v&ae;re en Existents-Meddelelse til at v&ae;re en L&ae;re: at man har substitueret Talere Docenter o: D: istedetfor Asketer. Det er nu saa nemt at afvise dette, ved strax at diske op med det om Flagellanter o: D:. Men sandeligen dermed er Sagen ikke afviist, og ved at tale saaledes, viser man blot, at man helst vil jo f&o-;r jo hellere v&ae;re den Sag qvit. Lad Fattigv&ae;senet bestemme hvor meget et Msk. beh&o-;ver at leve af &streg; og det v&ae;re saa Gagen. I Begrebet af Asket ligger slet ikke det Extravagerende. &g.Ch;stus var ogsaa en Asket. See saa _{ofte er}efter i det N. T., hvor meget han beh&o-;vede at leve af. Paulus lige saa. Det sande Begreb af Asket er at neds&ae;tte Livs-Forn&o-;denheder til et Minimum, og saa forresten naturligviis hverken at mishandle sig selv ved Hudflettelser ell. Deslige. O, dette er meget let at forstaae; og Grunden hvorfor man er saa tungnem til at forstaae det, er ogsaa meget let at forstaae. Forstaae det kan jeg ogsaa, men jeg vil ikke frems&ae;tte det, thi saa langt gaaer min Existents ikke ud; jeg er kun fors&o-;gt i Retning af Mishandling af en Samtid. Svinget i Forfatterskabet, hvor den nye Pseudonym (Anti-Cl.) udvistes. Min Tanke var det, at udgive alle de f&ae;rdige Manuscripter i eet Bind, alle med mit Navn, &streg; og saa at springe reent fra. Denne Tanke var en Overdrivelse, men jeg leed ubeskriveligt ved bestandig dog at ville holde den fast; jeg gik og penslede saa paa eet lille _Sted.Sted (is&ae;r i de Skrifter om Forf. Virksomheden) og saa paa et andet Sted, medens jeg tillige bestandigt forl&o-;ftede mig paa det Hele, og is&ae;r med den Tils&ae;tning, at jeg skulde gj&o-;re et saadant existentielt Sving, og dog paa en Maade d&ae;kke at der var noget Usandt i, at jeg efter den Maalestok traadte i Characteer, d&ae;kke det &streg; ved at unddrage mig ganske. Saa blev det mig endelig klart, at jeg maatte tage et bestemt Hensyn til min Fremtid og at det var over mine Kr&ae;fter at ville l&o-;fte begge Dele paa een Gang, at s&ae;tte en saadan Productivitet ind og saa at have N&ae;ringsorg. Saa besluttede jeg, at henl&ae;gge hele Productiviteten, der laae fix og f&ae;rdig, til bedre Tider &streg; og saa ikke producere mere og saa gj&o-;re Skridt i _modsatRetning af Embedstilling. Saa _{tilst&o-;dte der}vaagnede dog igjen Tanken hos mig, om det _ikkerikke var uforsvarligt af mig, at lade denne Productivitet ligge hen, ogsaa blev jeg lidt utaalmodig ved at t&ae;nke paa hvor vanskeligt det dog er for mig at blive Embedsmand, selv om _minman vilde gj&o-;re Alt, og _{ogsaa blev jeg baade &u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u; Myn}saa gaaer jeg forgjeves baade til Madvig og til Mynster: jeg greb da Sagen igjen an &streg; sender f&o-;rste Stykke af Manuscriptet i Bogtrykkeriet, under mit Navn, saa altsaa det var muligt nu at s&ae;tte det Hele ind. Min Tanke var nu at lade Virkeligheden trykke paa mig, og faae Sagen at see n&ae;rved, og jeg befalede mig i Guds Vold, at han vilde hj&ae;lpe mig. Imidlertid var saa Etatsraad Olsen d&o-;d, der st&o-;dte en M&ae;ngde Vanskeligheder til &streg; jeg forstod tillige, at det var ubesindigt og Overdrivelse, at reise et saadant coup &streg; og Frugten heraf blev, at Sygdommen til D&o-;den blev pseudonym. _Der Derved vandt jeg at forstaae mig selv, og min Gr&ae;ndse; jeg vandt en Sindrighed i Structuren af Forfatterskabet, hvilken atter ikke er min oprindelige; jeg forstod, at det var n&ae;sten en Desperation af mig, at ville vove saa langt ud i Retning af en Slags Apostel, og paa en saa besynderlig Maade, at jeg tillige med det Samme skulde bryde af, og ved det samme Skridt om muligt tilintetgjort mig min Fremtid. Var dette ikke skeet, havde jeg ladet hiin hele Productivitet ligge hen, saa var jeg vel hver ottende Dag kommet tilbage paa den Tanke, dog at ville realisere hiin dumdristige Tanke, og jeg havde vel oprevet mig selv; thi realiseret var den dog ikke blevet. Nu blev der slaaet Hul paa Productiviteten, Pseydonymiteten sat, jeg fik Luft og Lindring, frigjortes fra dette Oversp&ae;ndthedens Phantom. Om de tre Taler (Ypperstepr&ae;sten, Tolderen, Synderinden) De ere nu afleverede i Bogtrykkeriet. 1) Et Hvilepunkt maa jeg have; men en Pseudonym kan jeg ikke hvile paa; og de svare til Anti-Climacus; og Situationen: Taler ved Altergangen om Fredagen er engang for alle udseet til Forfatterskabets Hvilepunkt. 2) Da man nu i denne Tid er if&ae;rd med at tr&ae;kke min Pseudonym (Climacus) frem, er det vigtigt, at der pointeres i Retning af Opbyggelse. Atter, hvor kjerligt af Styrelsen, at hvad jeg beh&o-;ver og skal bruge altid ligger f&ae;rdigt. 3) &anfbeg;Forordet erindrer om to opbl. Taler 1843; thi det er mig af Vigtighed at indsk&ae;rpe, at jeg strax er begyndt som religieus Forfatter; det er af Vigtighed for Repetitionen. _SelveSelv Pr&ae;dikeforedragets Situation, det at pr&ae;dike, i den Forstand som det nu tages, er som beregnet _{paa at,}paa, ethisk seet, at bedrage Taler og Tilh&o-;rer. I en pragtfuld Bygning, hvor Kunst og Smag har frembragt det &ae;sthetiske Begreb af H&o-;itidelighed; naar saa Orgelets m&ae;gtige R&o-;st har fyldt Hv&ae;lvingerne _{&streg; og}og den sidste Tone hend&o-;er &streg; da tr&ae;der der en Taler frem, som nu s&ae;tter alt i Bev&ae;gelse for i &O-;ieblikket at virke; han selv opildnes ved at fornemme, hvorledes han virker; han potenseres o: s: v: o: s: v: Afd&o-;de Spang sagde engang at han havde havt nogle af sine herligste &O-;ieblikke paa Pr&ae;dikestolen. Ja, ach ja en saadan Stemnings og Phantasie-Potensation det er jo ogsaa, &ae;sthetisk, Noget. Men mon ikke en Skuespiller taler paa samme Maade om det at frembringe en Stilhed i Theateret saa man kan h&o-;re en Knappenaal falde &streg; og saa i n&ae;ste &O-;ieblik h&o-;re Jubelen o: s: v:; mon ikke ogsaa en Skuespiller siger, at han har haft nogle af sine herligste &O-;ieblikke paa _{Scenen &streg;}Scenen, ved den Potensation som det er at electrisere og electriseres. Og Pr&ae;sten vil endnu mere, han som jo selv er det Jeg, der taler qua autor. Og saa taler man r&o-;rende om, at en Pr&ae;st f&o-;ler Trang til at pr&ae;dike; naar han i en Maaned ell. to ikke har pr&ae;diket, saa f&o-;ler han en Tomhed, et Savn o: s: v: &streg; jo jeg takker, hvad Under vel at Den der er forv&ae;nt ved saadanne ugentlige &ae;sthetiske Potensationer, hvor han i begeistret Stemning exalteret r&o-;rer og selv r&o-;res ved at skildre Tro, Haab, Kjerlighed, h&o-;ie Dyder, Saligheden i det at lide o: s: v: &streg; hvad Under vel at man f&o-;ler et Savn; naar man er Forfalden er det ikke saa let at undv&ae;re Spiritus. Men hvor bliver nu i alt Dette Plads for den fattige ethiske Existeren og Handlen. Det er Mynster lige saa umuligt som at staae paa Hovedet, ligeoverfor en blot nogenlunde Dialektiker at vise Forskjellen mell. en Pr&ae;dikant i hans Stiil og en Skuespiller. Thi Forskjellen mell. en Pr&ae;st og en Skuespiller er just det Existentielle, at Pr&ae;sten er fattig &streg; naar han pr&ae;diker om Fattigdom, er forhaanet, naar han pr&ae;diker om at lide Forhaanelse o: s: v: o: s: v:; medens _PSkuespilleren just har den Opgave at bedrage ved aldeles at skaffe _dsit Existentielle bort &streg; har Pr&ae;sten just den Opgave i dybeste Forstand at pr&ae;dike med sit Liv. Ja lidt paradox kunde man sige: at pr&ae;dike er noget n&ae;r at holde sin Mund men existentielt at udtrykke, i Gjerning, med sit Liv at udtrykke Det, som ellers bruges Ord til. Det klangfulde Organ, de herlige Armbev&ae;gelser o: s: v: beh&o-;ves egl. ikke: en Stum kan pr&ae;dike, og en Kr&o-;bling, der ingen Arme har kan ogsaa pr&ae;dike. a cfr p. 134. Om mit Forfatterskab totalt. Det er i en vis Forstand et Sp&o-;rgsmaal til Samtiden som et Valg; man maa v&ae;lge enten at gj&o-;re det &Ae;sthetiske til Totaltanke og saa forklare Alt paa den Maade, ell. det Religieuse. Just deri ligger noget Opv&ae;kkende. cfr p. 133 medio. Enten _skaskulde der pr&ae;dikes kun for nogle Faae ad Gangen, omtrent som i en Skriftestol, for dog at faae de &ae;sthetiske Sandsebedrag og Stimulationer bort; eller skal der pr&ae;dikes for &anfbeg;M&ae;ngde&anfslut; saa paa Gaden, og ikke af _Embedsm-Embedsm&ae;nd med Levebr&o-;d. Ofte nok har man, for at forsvare den Pr&ae;diken i overfyldte Kirker, beraabt sig paa &g.Ch;stus og Apostlene, der jo raabte og vidnede, og henvendte sig til M&ae;ngden. Aber; for det F&o-;rste gjorde de det paa Gaden (og saa kan det &ae;sthetiske Sandsebedrag ikke komme op); dern&ae;st, forsaavidt De gjorde det i Synagogerne da vare de jo ikke i _etdet Bestaaendes Tjeneste ell. i Overeensstemmelse dermed, Analogien vilde v&ae;re omtrent som naar En, der ikke var Embedsmand og Levebr&o-;ds-Pr&ae;st, vilde benytte en af vore Kirker til at pr&ae;dike mod hele denne vanartede &g.Ch;std; endeligen baade &g.Ch;stus og Apostlene udtrykte med deres Existeren n&o-;iagtigt deres L&ae;re, vare i Characteer af L&ae;ren, ikke i Characteer af Justitsraad R: af D og DM. Indenfor et Bestaaende af Embedsm&ae;nd og Levebr&o-;ds-Repr&ae;sentanter at pr&ae;dike i en pragtfuld Kirke er christeligt egl. Nonsens, det bliver lutter Sandsebedrag, hvilket man da til yderligere Overfl&o-;dighed let vil forvisse sig om, ved at h&o-;re tale om den Forskiel man gj&o-;r paa Pr&ae;dikanter; thi der skal man altid h&o-;re at de er &ae;sthetiske Pr&ae;dicater der bruges. Det var det man holdt mig hen med, at Enhver privat var villig til at indr&o-;mme at jeg var noget saa Overordentligt, at Ingen kunde bed&o-;mme mig &streg; derfor kom der ingen Anmeldelse o: s: v:. Dette var der noget Sandt i. I Kraft deraf handlede saa jeg; jeg vovede, hvad jeg egl. ingen Interesse _havehavde af, men hvad jeg gjorde af _bOmsorg for de Andre, jeg vovede at bryde med P&o-;belagtigheden. Nu var der da ikke Tale om Anmeldelse af Skrifterne, men om at sikkre mig simple Msk-Rettigheder. Men nei, _alleAlle taug, og jeg blev offret ved at bed&o-;mmes af det Forum, for hvem jeg umuligt kan v&ae;re til, der, tildeels uden Br&o-;de, aldeles ingen Anelse har om den Idealitet, der er mit Livs Oph&o-;iethed og Alvor. Skal Sagen afgj&o-;res for et Forum af N&ae;ringsdrivende, saa har jeg eo ipso tabt. Prof. Martensen beh&o-;ver blot at if&o-;re sig sit Ornat, Silkekjolen og den Fl&o-;iels-Mave, Ridderkorset, og maaskee for en Fuldst&ae;ndigheds Skyld i Haanden ell. paa Hatten have en Seddel, hvorpaa staaer: c. 2000rd _fortjenesteFortjeneste om Aaret &streg; han beh&o-;ver ikke at sige et Ord, der vil ikke blandt de N&ae;ringsdrivende v&ae;re En, som ikke raaber: det er Livets Alvor. Naar da jeg, ak jeg Elendige, jeg som endnu Ingenting er, naar da jeg tr&ae;der frem, naar jeg for Fuldst&ae;ndighedens Skyld har i min Haand ell. paa min _SHat en Seddel, hvorpaa staaer: &streg; Noget Vist om Aaret, det er hvad han tjener ved, anstrenget efter den st&o-;rst mulige Maalestok at v&ae;re Forfatter &streg; ja om jeg havde Engletunge, jeg kan lige saa gjerne holde min Mund, jeg bev&ae;ger ingen N&ae;ringsdrivende til at opgive sin Mening, at jeg er en letsindig Phantast. Gaaer saa hjem lille B&o-;rn og l&ae;ser i det N. T. Jeg dadler ikke de N&ae;ringsdrivende, o, langtfra; men det Foragtelige er, at Prof. M., som dog har ell. burde have en Forestilling om dette Sagens sande Sammenh&ae;ng, indskyder sig ell. dog tillader at han indskydes for et Forum af N&ae;ringsdrivende, at der, falskelig, substitueres et aldeles forkeert Begreb af _Alvor;Alvor. a Prof. Martensen og mig. Naar en L&ae;re paa een ell. anden Maade tilbyder en L&ae;rende dog Fordeel, og at det er af den Grund _{han skal}ham proponeres at slutte sig til den: nu vel, saa lader det sig h&o-;re. Men naar en L&ae;re vender Forholdet om, ikke kommen ind i Verden for at tjene Mskene, men for at de skulle tjene den, offre alt for dens Skyld &streg; maa saa ikke en praktisk Mand d&o-;mme, at dette er Galskab. Og dog er dette omtrent &g.Ch;stds Forhold, betragtet af en praktisk Mand; thi en praktisk Mand kan da ikke give synderlig meget for det om den evige Salighed, og i Forhold til alle relative &g.t;&g.e;&g.l;&g.e-; vender &g.Ch;std. virkelig Forholdet om. Prof. Martensens Status Det er nu _snartvel en 10 Aar siden, at Prof. M. vendte hjem fra en Udenlandsreise, bragte den nyeste tydske Philosophie _smed sig, vakte uhyre Sensation ved dette Nye, han der da egl. altid har v&ae;ret mere Referent og Correspondent end primitiv T&ae;nker. Det var Standpunkternes Philosophie &streg; det Ford&ae;rvelige i den Art Oversigter &streg; der fortryllede Ungdommen og aabnede den Udsigter til i et halvt Aar at have slugt Alt. _HansHan gj&o-;r styrtende fort&u..;ne; og imidlertid benytte unge Studerende Leiligheden til paa Prent at oplyse Publikum om, at der med Martensen begynder en ny &Ae;ra, Epoche, Epoche og &Ae;ra o: s: v:b (Det Ford&ae;rvelige i, at man tillader unge Msker sligt, hvorved alle Forhold vendes om. I Spidsen for Kirken _staaerstod som dens Overhoved den Mand, der endnu staaer uforandret, Sjellands beundrede Biskop, _derhvem man ved en besynderlig Misforstaaelse stundom l&ae;gger det til Last, der er hans &Ae;re; thi at En, der er kaldet og beskikket til at regjere, at han vil regjere: det er just at prise. Mynster skulde nu sv&ae;kkes ved Opinionen (&anfbeg;han er blevet staaende paa Jacobi).c I Opinionen taber M. ogsaa Slaget paa Contradictions-Principetd, men ud&o-;ver en desto st&o-;rre Magt ved sin personlige Overlegenhed. Nu begynder en litterair Virksomhed: Pseudonymerne. Allerede Victor Eremita marquerer ethisk med Sigte paa &anfbeg;Systemet.&anfslut; Johannes de silentio ganske bestemt &streg; og Mynster signaliserer fra oven. Pseudonym f&o-;lger paa Pseudonym bestandigt mod Systemet til Joh. Climacus. Det kommer paa ingen Maade til noget Slag men Terainnet besp&ae;ndes. Imidlertid har ogsaa Forholdene forandret sig noget i Tydskland.e Ved Universitetet staaer Martensen ikke slet saa sikkert som f&o-;r, det synes dog at maatte tr&ae;kke sammen til en Afgj&o-;relse. Da skeer der noget Nyt &streg; Prof. M. bliver Hofpr&ae;dikant. _{Han gj&o-;r gl}Dette var en adspredende &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud;. Han gj&o-;r atter glimrende fort&u..;ne i Slotskirken. Selv synes han n&ae;sten bedaaret. At der er mangt et Sandsebedrag med undgaaer ham: 1) det Sandsebedrag, at Rygtet om den hegelske Philosophie nu var kommet ned til de dannede Classer, Fruentimmer _ogo: s: v: som mente naar han pr&ae;dikede for dem, da at faae en Ber&o-;ring en Mundsmag deraf; 2) at Mynster protegerede 3) at M. ikke blev rigtig Pr&ae;st &anfbeg;ikke en ordinair Kl&ae;despr&ae;st til hver S&o-;ndag&anfslut; men en Hofpr&ae;dikant til hver 6te S&o-;ndag. Det glemme de ganske, at der ved Universitetet var et lille NB. Endeligen komme vi tilbage til Videnskaben, og nu udkommer den christelige Dogmatik.f Det er de Forel&ae;sninger, der hed &anfbeg;speculativ Dogmatik&anfslut;, men dette Pr&ae;dikat er dog taget _bort.bort (en Forskjel omtrent som den Peer Degn gj&o-;r m: H: t: Indbindingen i V&ae;lskbind og i Skindbind af den samme Bog). Man benytter sig af den tidligere Tradition om det Speculative, og imidlertid s&ae;tter man en ny Opinion i Bev&ae;gelse, at den, vidunderligt, er blevet saa populair, at enhver almdl. Dannet kan l&ae;se og fatte den. Mod Magnus Eirikson_hedder, en theol. Candidat og Manuducteur, hedder det: det er altfor h&o-;it _mfor ham &streg; og tillige hedder det om den samme Bog, at Enhver med blot almdl. Dannelse kan l&ae;se og fatte den. For at der dog ikke skal _manglemangle en Forl&o-;ber i Forhold til den christelige Dogmatik paatagerg en Romanforfatterske sig dette h&ae;derlige Hverv: Fr&o-;ken Frederikke Bremer. Hun har &streg; ih Gud bevares, hun er jo ogsaa en Instants! &streg; hun har, med Forfatterens Samtykke, forud gjort sig bekjendt med den christelige Dogmatik, hun bebuder forud, hvad hun naturligviis baade forud og bagefter kan og vil indestaae for, at den vil gjenf&o-;de Videnskaben i _{Norden &streg; reise}Norden, hun antyder, at Martensen er &g.Ch;stus &streg; og reiser derpaah til Nordamerica, formdl. for at berede ham Sted og Vei. &streg; _FSom Forl&o-;beren saa den hele &o-;vrige Betjening. &anfbeg;Flyve-Posten&anfslut; paatager sig Functionen som Cerimoniemester, der gj&o-;r Plads for &anfbeg;den speculative Genius Prof. M&anfslut;, der &streg; og _detSligt forstaaer da Fl: P. sig paa &streg; er blevet sin f&o-;rste Kjerlighed tro; tillige f&o-;rer den et alle N&ae;ringsdrivende aldeles tilfredsstillende Beviis ex consensu gentium for, at M. er Sandheden: han har n&ae;sten lige saa mange Tilh&o-;rere som Fl: P. har Subscribenter: ergo ..... . Den berlingske Tidende Gross. N: tr&ae;der tjenende i Charakteer af en Sv&ae;rgende, han sv&ae;rger, ell. han er dog villig til at sv&ae;rge paa, at man &anfbeg;i hver en Linie af den chr. Dogmatik sporer en Overbeviisning.&anfslut; Dette Beviis er aldeles fyldestgj&o-;rende for hele Borgerclassen og de N&ae;ringsdrivende. Hiin h&o-;itflyvende Speculation er nu den christelige Dogmatik for hvilken der argumenteres af &streg; Udbredelsen. Det mangler blot, at Prof. M., der dog idetmindste indulgerer denne Beviisf&o-;relse, selv argumenterer saaledes: saa har han ubetinget seiret. I samme &O-;ieblik han selv vil beraabe sig paa Udbredelsen, indestaaer jeg ham for, at han &o-;ieblikkeligt har endnu et Par hundrede Kj&o-;bere. At Sligt lod sig gj&o-;re, at det vilde gaae upaatalt hen, lod sig formode. Den, der n&ae;rmest skulde tage Positionen mod den christelige Dogmatik, var vel mig. Men dette veed Hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed Hr Prof. Hofpr&ae;dikant og Ridder Martensen med de mange Kj&o-;bere, det veed han, at Sandsebedrag vil jeg for ingen Priis bruge; og der var vel endog Sandsynlighed for, at jeg vilde forholde mig ganske taus. Men selv om jeg talede &streg; naar han vil bruge Sandsebedragene, ell. dog _det indulgere at de bruges i hans faveur, saa maa jeg eo ipso tr&ae;kke det korteste Straa. Denne hele Adf&ae;rd, der f&o-;rst brouter speculativt h&o-;itflyvende og saa _forqforfalsker Sagen ved at forrykke forum er uv&ae;rdig. _DerfFor at da min Taushed ikke skal kunde l&ae;gges mig til Last, har jeg skrevet dette. a Prof. Martensens Status. b Anm cfr. Forordet til philosophiske Smuler. c Anm cfr et lille Skrift &anfbeg;Forord&anfslut; No d Anm cfr Maanedsskrift for Literatur. e Literaturen er blevet noget flau, og Martensen som tydsk Correspondent selvf&o-;lgeligt ligesaa. f hvor Biskop Mynster er blevet den egl. _DogmatikereDogmatiker, han som i sin Tid skulde entlediges. g &streg; quod felix faustumque sit! &streg; h &streg; absit risus atque scurrilitas! &streg; Collision Et Msk. kan jo paa mangfoldig Maade have syndet, uden at han derfor, selv om hans Skyld blev vitterlig, er hjemfalden til borgerlig Straf: men har Gud da ikke Ret at fordre af et Msk. at han selv skal uds&ae;tte sig for den Straf _{, der}af en anden Art, der kunde f&o-;lge hvis hans Skyld blev aabenbar. Jeg har t&ae;nkt ubeskrivelig meget _{derover (og}derover; og Collisionen er paa en Maade lagt an i eet af de tidligere Fors&o-;g i den f&o-;rste Journal, Journalen JJ, den i Octav, under Titlen: de occultis non judicat _ecclesia).ecclesia. Paa den ene Side kunde det synes en Analogie til det at friste Gud, naar Ens Skyld ikke er aabenbar, ikke udsat for borgerlig Straf, saa selv at ville offentliggj&o-;re den. Paa den anden Side kan det v&ae;re en sand Religieusitet. S&ae;t et Msk. af den Grund besluttede sig til msklig talt at forspilde hele sit Livs Lykke. O, at jeg levede i en anden Tid, hvor der dog var en lille Smule Sympathie for disse mine Collisioner, der i Sandhed ere christelige. Men midt i &g.Ch;stheden lever jeg med saadanne Tanker saa fremmedgjort, saa forladt af Sympathie og Forestilling, at jeg ligefrem n&ae;sten bliver behandlet som gal, hvis jeg for Alvor ville fremstille slige Collisioner. En ny Betragtning af Forholdet: Pr&ae;st, &streg; Digter paa det religieuse Gebeet. &g.Ch;std. har naturligviis godt vidst hvad den vilde. Den vil have sig forkyndt ved Vidner &dvs;: ved Msker, der forkynde L&ae;ren og tillige existentielt udtrykke den. Det moderne Begreb af en Pr&ae;st er en reen Misforstaaelse, som det nu er. Da Pr&ae;sterne formentligen ogsaa skulle udtrykke det Christelige, saa have de ganske rigtigt opfundet at slaae af paa Fordringen, afskaffe Idealet. Hvad er nu at gj&o-;re? Ja nu maa vi anl&ae;gge en anden taktisk Fremrykken. F&o-;rst et Detaschement Digtere; segnende n&ae;sten under Idealitetens Fordringer, med en vis ulykkelig Kjerligheds Gl&o-;den stille de Idealiteten frem. Saa kan de nuv&ae;rende Pr&ae;ster gaae i andet Geled. Disse religieuse Digtere maa netop have den Art Fremstillings Magt der hj&ae;lper ud paa Str&o-;mmen. Naar saa det er gjort, naar der er voxet en Generation op, som fra Barn af har faaet det pathetiske Indtryk af existentielt at udtrykke Idealiteten, saa kommer baade Klosteret igjen og de egl. Sandheds-Vidner. Saa langt tilbage er &g.Ch;stds Sag i vor Tid. Det der f&o-;rst og fremmest maatte gj&o-;res er at skaffe Pathos, med Intellectualitetens, Phantasiens, Skarpsindighedens, Vittighedens Overlegenhed at _skaffe garantere Pathos for det existentielle, hvilket &anfbeg;Forstanden&anfslut; har nedsat til en Latterlighed. Her ligger min Opgave. Et ungt Msk., en ganske Eenfoldig kan bruges til det H&o-;ieste Existentielle, dertil fordres det Ethiske ene og alene. Men naar &anfbeg;Forstanden&anfslut; og Forstandens Magt har seiret i Verden og gjort n&ae;sten det sande Existentielle latterligt, saa kan hverken en Yngling eller en Eenfoldig tr&ae;nge igjennem. Saa maa der f&o-;rst en Maieutiker til, en Olding i en vis Forstand, eminent i Besiddelse af alle Aandens Gaver &streg; og disse anvender han til at skaffe Pathos for det Pathetiske. Enhver ung Pige kan blive i Sandhed forelsket. Men dersom jeg t&ae;nkte mig en Tid, som var sjunket saa dybt i Forstandighed, at alle gode Hoveder o: s: v: anvendte deres Gaver til at gj&o-;re Elskov latterlig: saa kan ingen ung Pige strax tr&ae;nge igjennem. Saa maa der f&o-;rst en Olding til, som kan knuse denne _PathosForstandighed og skaffe Pathos &streg; og saa, hil v&ae;re Dig, Du Yngling, hvo Du end er &streg; saa er der Plads for Ungdommens i en Forstand langt ringere Kr&ae;fter. Og dog er i een Forstand Forholdet dette, som altid i Pseudonymerne, at det unge Msk. staaer h&o-;iere end _dennedenne &Ae;ldre. Ak, mit eget Liv udviser dette. F&o-;rst nu seer jeg, hvor der skal svinges &streg; nu efter i 7 Aar at have n&ae;sten overanstrenget mig, nu, da jeg skal begynde paa _bat b&ae;re en ny Art af Byrde, Hensyn til Udkommet. O, hvorfor var der ingen &Ae;ldre, der forholdt sig til mig, som jeg til Ynglingen. Selv tilh&o-;rer jeg dog endnu til en vis Grad det Gamle, men jeg garanterer Pathos. Feilen hos Mynster er ikke den Klogskab o: s: v: han har brugt. Nei, Feilen er, at han bedaaret ved denne Klogskabs Virkninger i Timeligheden, bedaaret ved sin Magt og Indflydelse, egl. har ladet Idealet gaae ud. Var der i Mynsters Pr&ae;diken eet endnu: en stadig, dyb Sorg, over ikke selv at have v&ae;ret aandelig nok til at blive Martyr: saa vilde jeg have billiget ham; jeg vilde saa have sagt om ham, hvad jeg siger om mig selv: han blev ikke Martyr, men han kan f&o-;de Martyrer. Ingen kan tage, hvad ham ikke blev givet: saaledes heller ikke jeg. Ogsaa jeg er m&ae;rket af at v&ae;re f&o-;dt i &g.Ch;stheden, forkjelet opdraget o: s: v:. Var jeg ikke opdraget i &g.Ch;std., stod jeg uden for &g.Ch;std, saa havde den maaskee Magt 10. Journalen NB13, s. [156], optegnelsen NB13:88 med tilf&o-;jet tekst i marginalspalten og nederst i hovedspalten til at svinge mig et Stadium h&o-;iere, naar da vel at m&ae;rke &g.Ch;std. selv var _{repr&ae;senteret,}repr&ae;senteret som i dens f&o-;rste Tider, hvor der i Overflod var Pathos. Men Ingen kan tage, hvad ham ikke blev givet. Hvor sandt er det mig nu, at hele den sidste Produktivitet egl. er blevet mig selv Opdragelsen, Ydmygelsen. Ungdommeligt har jeg vovet: da forundtes det mig, at reise en Idealitetens Fordring i eminent Forstanda &streg; og ganske rigtigt, jeg er Den, der segner ydmyget under den og l&ae;rer i endnu dybere Forstand at henflye til Naaden. _{Det er som} Dette, som jeg nu igjen end yderligere personligt selv har oplevet, er for&o-;vrigt allerede bragt til Bevidsthed i _SkrifteterneSkrifterne selv, thi Anti-Climacus siger i Moralen til &anfbeg;Kommer hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede&anfslut;: Forbilledet skal fremstilles saa _eminentidealt, at Du just derved ydmyget l&ae;rer at flye til Forbilledet men i en ganske anden Forstand nemlig som til den Forbarmende. Men til Idealet skal Alle forholde sig; og om end hvor langt nede fra, og hvor uendelig end min Afstand, der skal dog v&ae;re i mit Blik og i mit Suk en Retning, som tyder paa, at ogsaa jeg forholder mig til Idealet &streg; kun saaledes er jeg en Str&ae;bende. Og saa som Anti-Cl. siger: saa ingen Hidsighed, der forrasker sig. Dog hvilken Forskjel, at begynde som en Yngling kan komme til at begynde, og saa _atmed sin bedste Tid dog at have tilh&o-;rt det Gamle. Eet bliver der imidlertid tilbage, at vi frelses jo dog Alle af Naade. a Anm: At denne Fremstilling lykkedes mig, h&ae;nger &streg; fraseet naturligviis hvad _jegder altid er f&o-;rste Prioritet Styrelsens Omsorg, der gj&o-;r, at jeg bestandig forstaaer bedst bagl&ae;nds &streg; sammen med 1) den Uret og Mishandling jeg har lidt qua Forf, Noget, der paa min polemiske Natur maatte virke desto st&ae;rkere 2) mit Tungsind, 3) mine religieuse Foruds&ae;tninger og indre Lidelser 4) den Forestilling jeg dog ogsaa har, at jeg som en Poeniterende just derfor maa vove hvad Andre ikke vove. Dog er dette Sidste et Punkt, hvor jeg maa v&ae;re yderst forsigtig; thi det er saa uhyre vanskeligt her at kjende sig selv, ikke at forvexle _{noget Dumdristigt}det Dristige med det at ville virkelig _{komme til at}lide. Om det &anfbeg;Frivillige&anfslut; Jeg forstaaer nu ypperligt, hvorfor Christend. holder paa det Frivillige. Den existentielle Myndighed til at l&ae;re svarer til det Frivillige. Hvo skal l&ae;re Armod? Den, der selv k&ae;mper for at faae Formue ell. har den kan vel tale derom, men uden Myndighed; _Dkun den Frivillige, Den, der frivilligt opgav Rigdom og _harer fattig kun han har Myndighed. Hvo skal l&ae;re at foragte &Ae;re og Anseelse? Den, der selv er decoreret med &Ae;re og Stjerner og Baand indbunden i Fl&o-;iel med Guldsnit: han kan vel &anfbeg;docere&anfslut; &anfbeg;declamere&anfslut; og ogsaa l&ae;re det, men det er uden Myndighed, og kan let blive et _Raffinement.Raffinement, tillige at have og saa dog opl&o-;fte sig derover. Den virkelig Foragtede kan dog heller ikke &streg; her ligger altsaa det Frivillige, Den, der frivillig opgav ell gav Afkald paa &Ae;re og Anseelse. &streg; Imidlertid er her en egen dialektisk Vanskelighed. Thi er det den Anseete, der l&ae;rer at man skal foragte &Ae;re og Anseelse: saa sige Mskene: tak for det; og er det En, der virkelig ingen &Ae;re og Anseelse har, saa sige Menneskene: ja, hvo bryder sig om, hvad han siger, han har jo ingen Anseelse. Dette &anfbeg;Frivillige&anfslut; er imidlertid en egen Ting, det er saa overordentlig h&o-;it, og h&o-;ist farligt; der kan paa de utalligste Maader slaae sig Stolthed, Forf&ae;ngelighed o: s: v: til. &streg; Men vist er det, Christend. har fordret det Frivillige, og vist er det, at det &anfbeg;Frivillige&anfslut; absolut, bogstaveligen er gaaet ud; og vist er det, at Christend., naar det Frivillige absolut er gaaet ud, egl. er afskaffet. Det Frivillige er den n&o-;iagtige Form for qvalitativt at v&ae;re Aand. Men der er en lavere Form af Religieusitet, som mere barnligt t&ae;nker saaledes barnligt om Gud, at Gud ikke har noget imod n&ae;sten saa smaat gl&ae;der sig med, naar Barnet gl&ae;der sig, og over hvad Barnet gl&ae;der sig over. Saa bliver man v&ae;sentligen i de sandselig-sielelige Bestemmelser, kun at man henf&o-;rer Alt til Gud. Det Frivillige er den h&o-;ieste Form af Religieusitet, derfor ogsaa kjendelig paa, at Gud er her strengest. Det Religieuse rangerer efter den stigende Strenghed. Det er som med et Barn i Forhold til For&ae;ldre. Vil Barnet v&ae;re Barn, saa er For&ae;ldrene milde. Men s&ae;t et Barn paa en Fridag vil _sige sige til For&ae;ldrene: jeg _{har ikke}vil hellere end at gaae ud blive hjemme og bestille Noget: saa har For&ae;ldrene Intet derimod; men de blive dog uvilkaarligt strenge mod det, thi nu fordre de ogsaa at Barnet skal realisere det frit og glad; begynder Barnet nu midt paa Dagen at klage over Arbeidet, saa misbillige For&ae;ldrene det, og sige: Du skulde v&ae;re blevet Barn og have benyttet Din Frihed. Saaledes ogsaa med Gud i Forhold til det Frivillige. Dog maa man ved det Frivillige ikke t&ae;nke paa de Farer, som et Menneske uds&ae;tter sig for for Sandheds Skyld, ved at vidne for det Sande og mod det Onde; men det, som Middelalderen forstod derved: den frivillige Opgiven af det Timelige, uden at det stod i noget Forhold til at tjene Sandhed, men selv vilde v&ae;re et Udtryk for det Religieuse. Det Frivillige er gaaet ud. Christendommen er blevet for mild. Skulde jeg n&o-;iagtigt betegne det, veed jeg ikke noget lykkeligere end det just idag er faldet mig ind. Det at man fra Barn opdrages i Christendom gj&o-;r den for mild, omtrent som den Forskiel: naar et Barn opdrages ikke af sine For&ae;ldre, men af sine Bedste-For&ae;ldre. Gud er ikke saa meget os vor Fader, som vor Bedste-Fader. Dog maa erindres, at Gud ingenlunde er en Fjende af det Frivillige, det vilde jo v&ae;re en Selvmodsigelse, da han fordrer det i sit Ord. Men just fordi Gud er blevet Bedste-Faderen, derfor er det saa vanskeligt at komme ret i den Frygt og B&ae;ven, som svarer til det Frivillige, ell. som gj&o-;r det Frivillige til Sandhed. Er Gud for mig virkelig i sidste Grund mild som en Bedstefader: saa er det Frivillige usandt og Lapseri. Dette har besk&ae;ftiget mig overordentlig. Jeg selv erkjender, at jeg er i det Tilf&ae;lde, at Gud dog vistnok er i min Forestilling for mild. Jeg har derfor heller ikke vovet det Frivillige, har derfor heller aldrig brugt Myndighed. Selv det, at jeg udsatte mig for Corsarens Angreb, er ikke det Frivillige. Deels er det ganske simplement at handle i Retning af at vidne for Sandhed, og deels kunde det lige saa godt have f&o-;rt til det modsatte Resultat, at jeg havde seiret, ja det var der endog menneskelig Sandsynlighed for; og det var ogsaa skeet, hvis ikke de _fornemmesFornemmes lurvede Misundelse havde skaffet mig en Contra-Kugle, der forstyrrede. Men at dette skete var jo Tilskikkelse. Og dog er allerede den Smule af det _sandeFrivillige, om man saa vil, hvilken mit Liv udviser de Fleste for h&o-;i. Saa langt er Christendommen gaaet tilbage. Skulde jeg t&ae;nke mig nu at begynde paa det Frivillige: maa det blive saaledes, uden at jeg dog t&o-;r sige, at det vilde lykkes mig. Jeg vilde sige til Gud. Jeg forstaaer nok, at Du i Dit Ord fordrer det Frivillige; men jeg kan ikke d&o-;lge for Dig, at der, hvorfra det nu end er kommet, er i min Sjel den Tanke og Vished, at Du _vildvil holde lige saa meget af mig, hvis jeg lader det v&ae;re, og barnligt bliver Menneske; og dette tiltaler dog mig mere, medens det Andet &ae;ngster mig. Imidlertid staaer det mig bestandigt for Hovedet, at det jo dog staaer i Dit Ord. Kunde Du da ikke hj&ae;lpe mig saadan lidt til saa smaat at begynde derpaa, bitte, bitte, da jeg dog synes _forstaaerat forstaae, at det i en vis h&o-;iere Forstand gl&ae;der Dig, om jeg end forstaaer, at Du i Forhold til det Frivillige bliver str&ae;ngere og maa blive det; _{&streg; See d}bitte, bitte. &streg; See, der har vi det; paa den Maade kommer man dog ikke til det Frivillige; Gud bliver for mild; det er bestandigt Bedstefaderen, som Barnet har en Mistanke om, at saa streng er han ikke. Og som sagt, gaaer Strengheden ud, saa gaaer ogsaa det &anfbeg;Frivillige&anfslut; ud. a Om det &anfbeg;Frivillige&anfslut; b indbundne i Silke med Fl&o-;iels Ryg _eller eller Mave. c Christend. er blevet for mild. Kun naar den er uhyre streng, kan En vove det Frivillige, uden at det falder ham ind, at det skulde v&ae;re fortjenstligt. Er Christendommen mild, saa er det n&ae;sten ikke til at undgaae, at Forestillingen om det Fortjenstlige ikke indsniger sig, da der i dybeste Grund egl. ingen Grund er til denne Voven. Ogsaa i Forhold til &anfbeg;Fristelse&anfslut; _gigj&ae;lder det dog: det er kun en liden Stund. Fristelse har sin Magt i &anfbeg;&O-;ieblikket&anfslut;. Frygtelige Kr&ae;fter har den til at &ae;ngste og ligesom at fort&ae;tte Alt i et &O-;ieblik &streg; i det n&ae;ste &O-;ieblik er den afm&ae;gtig. Det er dog ypperligt sagt af Luther om det store Fiskedr&ae;t: _dApostlene fik det ikke for deres Arbeide og M&o-;ies Skyld &streg; nei tvertimod de fik det jo f&o-;rst da de havde spildt deres Arbeide og M&o-;ie. &g.Ch;stdommens Position i dette &O-;ieblik Egentligen er Omv&ae;ltningen meget n&ae;rmere end man troer. Den sidste _FormationerFormation af Frit&ae;nkere (Feuerbach og hvad dertil h&o-;rer) har angrebet ell. grebet Sagen langt snildere an end f&o-;r; thi see n&ae;rmere til, skal Du see de have egl. paataget sig den Opgave at forsvare &g.Ch;std. mod de nulevende &g.Ch;stne. Sagen er den bestaaende &g.Ch;sthed er _{demoraliseret. Nu}demoraliseret, man har tabt al Respekt i dybeste Forstand (thi denne Forsikkrings-Respekt er da Intet) for &g.Ch;stds existentielle Forpligtelser. Nu siger Feuerbach nei holdt: skal I have Lov til at leve som I leve, saa skal i ogsaa vedgaae at I ikke ere &g.Ch;stne. Feuerbach har fattet Fordringerne, men han kan ikke tvinge sig ind under dem &streg; ergo giver han hellere Afkald paa at v&ae;re &g.Ch;sten. Og nu tager han Positionen ikke urigtigt, hvor stort et Ansvar han end andrager. Det er nemlig en Usandhed, naar den bestaaende _&g.Ch;std&g.Ch;sthed siger, at Feuerbach angriber &g.Ch;std, det er ikke sandt, han angriber de &g.Ch;stne ved at vise, at deres Liv ikke svarer til &g.Ch;stds L&ae;re. Dette er en uendelig Forskjel. At han vistnok er en malitieus D&ae;mon kan nok v&ae;re, men i taktisk Henseende er han en brugbar Figur. Det &g.Ch;std. beh&o-;ver er ganske rigtigt Forr&ae;dere. &g.Ch;stheden har paa en lumsk Maade forraadt &g.Ch;std. ved uden i Sandhed at ville v&ae;re &g.Ch;stne at ville have Skin deraf. Nu beh&o-;ves der Forr&ae;dere. Men dette Begreb Forr&ae;der er _{saa at sige}dialektisk. Dj&ae;velen har saa at sige ogsaa sine Forr&ae;dere, sine Spioner, der ikke angribe &g.Ch;std, men de &g.Ch;stne &streg; nemlig med den Hensigt at faae _flereFlere og Flere til at falde fra. Gud har ogsaa sine Forr&ae;dere, gudelige Forr&ae;dere, der _lham ubetinget lydige ganske troskyldigt frems&ae;tte &g.Ch;std, for at man dog engang kan faae at see, hvad &g.Ch;std. er. Af den bestaaende &g.Ch;sthed betragtes disse naturligviis ogsaa som Forr&ae;dere, det troer jeg, da &g.Ch;stheden ved en uhyre Falsation har sat sig i ulovlig Besiddelse af &g.Ch;std. Hvor forunderligt! Altid forstaaer jeg bedst bag efter. Thi _EJoh. Climacus er jo just et dialektisk saa yderligt taget Forsvar for &g.Ch;std, at det maa synes Mange et Angreb. Der er i denne Bog egl. f&o-;lt hvorledes just &g.Ch;stheden har forraadt &g.Ch;std. Sandeligen denne Bog har en overordentlig Fremtid. Og jeg, Forfatteren, jeg er som altid paa en Maade til Nar. Jeg kommer til at gj&o-;re Ting, hvis hele Betydning, jeg dog f&o-;rst bag efter forstaaer. Dette har jeg atter og atter forstaaet. Just deraf kommer det, at jeg ikke kan blive alvorlig i den trivielle Forstand hvori alvorlige M&ae;nd ere alvorlige; thi jeg forstaaer, at jeg er Ingenting. Der er en uendelig Magt, der ligesom hj&ae;lper mig: naar jeg da seer paa den, da tilbeder jeg &streg; dette er dog vel Alvor; men naar jeg saa seer paa _sigmig selv, saa kommer jeg n&ae;sten til at lee, at jeg, en ussel Pialt o: s: v:, faaer tilsyneladende denne Betydning. Forstaaelig for Andre kan jeg ikke ganske gj&o-;re mig; thi de henf&o-;re jo udenvidere mine Frembringelser til mig. Men hos mig selv, hvor jeg forstaaer det sande Sammenh&ae;ng, der er Sp&o-;gen i et alternerende Moment n&ae;sten ikke til at undgaae. Dog er det en gudelig Sp&o-;g; thi just idet jeg smiler af mig selv i min Intethed, er dette jo igjen et Tilbedelsens Udtryk. Det er, for at tage et Billede og en Analogie, som hvis en lille Pige blev elsket af en hende, som hun selv forstod det, eminent overlegen Aand. Dette Forhold bliver ikke i almdl. Forstand alvorligt, her mangler det Lige for Lige, der giver endelig Tryghed og &streg; Alvor. Hun vil ikke kunne lade v&ae;re at smile af sig selv, naar hun t&ae;nker paa, at hun er elsket af &streg; ham, og dog f&o-;ler hun i ethvert Bes&o-;gets &O-;ieblik Saligheden. Hun t&o-;r heller ikke i triviel Forstand sige til sig selv &anfbeg;for Alvor&anfslut;: han elsker mig; thi hun vil sige, mit Forhold til ham er egl. intet, han gj&o-;r aldeles ikke Uret, i det &O-;ieblik han slipper mig; thi imell. os er intet Forhold; men saligt er Forholdet, saa l&ae;nge det er. Kun med mit Forhold er det tillige det S&ae;regne, at det er Reflexionens, saa jeg f&o-;rst bag efter seer &streg; see, der er jeg igjen blevet hjulpet. Jeg faaer fat i Pennen, befaler mig Gud i Vold, er flittig o: s: v:, kort gj&o-;r, efter fattig msklig Leilighed saa godt jeg kan. Nu gaaer det da lystigt med Pennen hen af Papiret. Jeg har ganske det Indtryk, at det er Mit, hvad jeg producerer. Og saa, saa, lang Tid ell. nogen Tid efter, forstaaer jeg f&o-;rst i dybeste Forstand det Producerede, og jeg seer, at jeg er blevet hjulpet. Dialektisk er det let at see, at Joh. Climacus Forsvar for &g.Ch;std er det yderligste der kan tages; thi dialektisk er Forsvar og Angreb paa eet h&ae;ngende Haar Eet. &anfbeg;Joh. Climacus&anfslut; var virkelig en Overveielse; thi da jeg skrev den, var der dog i min Sjel en Mulighed af, at jeg ikke kunde lade mig overvinde af &g.Ch;std, om det end, var min redeligste Beslutning, med hele mit Liv og hver Dags Flid at tilh&o-;re &g.Ch;stds Sag, at gj&o-;re Alt, ikke at bestille Andet end at faae den fremstillet, selv om jeg blev som hiin evige J&o-;de i Sagnet, _derselv ikke i sidste og meest afgj&o-;rende _{Forstand [Christen]}Forstand, dog f&o-;rende Andre til &g.Ch;std. a Christendommens Position i dette &O-;ieblik. b Og derfor kan man sige i Forhold til Feuerbach: et ab hoste consilium.