]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB14 NB14 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff og Johnny Kondrup Finn Gredal Jensen og Steen Tullberg KA, A pk. 18 Af S&o-;ren Kierkegaards Papirer. 1849 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2005 http://sks.dk/nb14/txt.xml 20091222 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 NB14. d. 9 Novbr. 49. Om Udgivelsen af Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed p. 10 p. 41 Hele Forfatterskabets Betydning p. 14. Den nye Pseudonym. Anti-Climacus p. 16. Den nye Pseudonym Anti-Climacus p. 27. n: Om mig selv p. 43. Kategorien for min Virksomhed p. 47. Angaaende Forordet til Ind&o-;velse i &g.Ch;stdom p. 50. Luthers L&ae;re om Troen, eller Luther som point de v&u..;e og min Forstaaelse af mig selv p. _57.57. I Anledning af H: H: p. 157. Om H: H: p. 166. &g.Ch;stdommens Forkyndelse p. 198. &anfbeg;Den forlorne S&o-;n&anfslut; &streg; &anfbeg;Faderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Broderen&anfslut;, lagt an til Taler ell. til gudelig Underholdning til Opbyggelse p. 219 o: fl. Texter til Fredags-Taler findes i NB13. Paa det rene Blad foran er angivet hvor, samt henviist til hvor de hidtil ikke afbenyttede Texter til Fredags Taler findes i Journalen NB12, hvor igjen paa det rene Blad foran disses Pagina er angivet. Et Ord af Thomas a Kempis som maaskee engang kunde bruges til et _Motto:Motto, han siger om Paulus: derfor overgav han Alt til Gud, som kjender Alt, og forsvarede sig kun ved Taalmod og Ydmyghed ..... Han forsvarede sig undertiden, at ei de Svage skulde forarges formedelst hans Taushed. 3die Bog 36 Capitel &pgf; 2 ell. i min lille Udgave p. 131. Et Indfald. Digterisk Fors&o-;g for at vise Geniets Almagt. Et Par Elskende er ulykkeligt blevet skilt saaledes ad, at Collisionen er religieus, og vel at m&ae;rke kun til for og kun forstaaet af _Elskeren.Elskeren, der, forstaaer det som Guds Straf over sig, at han skal opgive denne Elskov. Selv n&ae;sten lidende til Fortvivlelse og til Vanvid, indseer han, at Pigen ubetinget vil gaae fra Forstanden hvis dette skal meddeles hende saaledes: at han, der ved at forlade hende, jo handler som en Skurk, dog er et godt Menneske, ja at det Hele er religieust &streg; altsaa for at lindre hende Sagen forvandler han sig virkelig til en Skurk, det er en nedrig Skurkestreg af ham. &streg; Af alle erotiske Collisioner er denne som man let vil see noget n&ae;r den muligst qvalfuldeste. Men hvad skeer. Efter en Deel Aars Forl&o-;b forklarer Forholdet sig saaledes, at han nu virkelig turde tilh&o-;re hende &streg; og hun er imidlertid blevet ham tro trods al hans Bedrag. Forstaaelsens &O-;ieblik er kommet. Dialektisk sees let, at dette Forstaaelses &O-;ieblik noget n&ae;r er det m&ae;rkeligste der overhovedet lader sig t&ae;nke, just fordi der er en religieus Collision med, saa _detder aldeles ikke er Tale om Anger eller Deslige. Pigen er ude af sig selv for Salighed. Da siger han &anfbeg;er der nu Noget, Du &o-;nsker, siig blot frem, hvad Du vil, ubetinget Du skal have det, jeg f&o-;ler mig m&ae;gtig som en Gud.&anfslut; hun svarer &anfbeg;o, nei, Intet &o-;nsker jeg, Intet; naar jeg blot maa see Dig er jeg ubeskrivelig lyksalig.&anfslut; &anfbeg;Ja det var en god Snak; nei, saaledes skal denne H&o-;itidsdag ikke gaae ubem&ae;rket hen; siig Noget, siig hvad Du vil, noget Desperat Noget &streg; h&o-;r, jeg har det, hvad synes Dig, vil Du, det, kunde det gl&ae;de Dig og bidrage til at forski&o-;nne denne vor H&o-;itidsdag, saa vil jeg gaae ud og slaae Kongen en paa &O-;ret&anfslut; &anfbeg;O, men Kiere, Du er jo gaaet fra Forstanden, hvor kan Du nu falde paa Sligt.&anfslut; Imidlertid som sagt saa gjort. Han er for&o-;vrigt kjendt af Kongen, endogsaa yndet af Kongen. Han iler ud til Slottet, forlanger en Audients; faaer den; tr&ae;der ind; bukker allerunderdanigst, og idet Majest&ae;ten med huldsalig Mine n&ae;rmer sig &streg; slaaer han ham en ordentlig en under &O-;ret. _{Majest&ae;teten}Majest&ae;ten troer han er gaaet fra Forstanden, kalder paa Kamerherren, og _befalder befaler at skaffe ham bort. Han siger: blot eet Ord Deres Majest&ae;t. _Kongen:Kongen (utaalmodigt og opbragt) nei, nei bring det Menneske bort, han er afsindig. Han: blot eet Ord Deres Majest&ae;t, h&o-;r mig tale, o h&o-;r blot. De har det i Deres Magt at gj&o-;re mig ulykkelig, det er det Mindste af det. Men hvis De ikke h&o-;rer mig nu, vil de gaae Glip af en vittig og interessant Situation &streg; og da Deres Majest&ae;t er Kiender, .... ikke sandt, o, ikke sandt.&anfslut; Kongen er formildet: &anfbeg;nu saa tal da; men ved vor kongelige &Ae;re vee Dem, hvis _deDe ikke tilfredstiller mig.&anfslut; Han udbeder sig nu, at Kamerherren maa fjernes. Det skeer. Han tr&ae;der derpaa dristig Kongen ind paa Livet. Uvilkaarligt viger Kongen eet Skridt tilbage, i Erindring om &O-;refigenet. Han &anfbeg;Deres Majest&ae;t beh&o-;ver ikke at frygte; saa fast besluttet det var, at Deres Majest&ae;t skulde have _Enen under &O-;ret, saa sikker kan De nu v&ae;re.&anfslut; Denne Repliks sikkre Bagvendthed bringer n&ae;sten Kongen til at smile, og nu begynder han at tale til _{Majest&ae;teten}Majest&ae;ten. Han fort&ae;ller hvorledes han har elsket denne Pige, han skildrer hendes Lidelser, sine n&ae;sten _VanviddetsVanvidets Qvaler &streg; han r&o-;rer Kongen til Taarer; han skildrer Forstaaelsens Salighed &streg; og Kongen bliver saa bev&ae;get, at han med Taarer omfavner ham.a &anfbeg;Om jeg tilgiver Dem, o, min Ven, ganske, ganske; jeg takker Dem, De har bibragt mig eet af de meest oph&o-;iede Aands-Indtryk jeg har oplevet.&anfslut; &anfbeg;Nu vel da, saa endnu _eenen B&o-;n.&anfslut;. &anfbeg;Den er forud bevilget, forlang hvad _DevDe vil, er De afsindig, saa har De ogsaa gjort mig afsindig.&anfslut; &anfbeg;Vel; saa beder jeg Deres Majest&ae;t &o-;ieblikkeligt at lade sp&ae;nde for; jeg iler nu hen til hende og forbereder hende. Derpaa kommer Deres Majest&ae;t selv og bevidner Sandheden, &streg; og er Vidne til vor Salighed.&anfslut; &anfbeg;Antaget.&anfslut;. Sligt er ikke umuligt. Sp&o-;rg ingen Spidsborger derom, nei sp&o-;rg Aladdin. For&o-;vrigt kunde jeg have Lyst til at fremstille dette, for, fra et &ae;sthetisk Standpunct, at belyse, hvor uendelig dumt det er, at recensere Christi Mirakler ene ved Tanken om den velgj&o-;rende _Hensigt.Hensigt, ret ligesom, Uendelighedens Magt der bryder alle Love og Skranker ikke var en &streg; si placet &streg; fornuftig Grund til Miraklet. Saaledes det Mirakel, der forvandler Vand til Viin ved et Bryllup. a Han fort&ae;ller hvorledes han, atter n&ae;sten afsindig for Salighed, kun fandt dette eneste Udtryk for sin Gl&ae;de: til hendes &Ae;re og Priis at slaae Kongen en paa &O-;ret. Hvis en Araber i &O-;rkenen pludselig opdagede i sit Telt en Kilde, saa han altsaa bestandigt havde Kildevand i Overflod: hvor lykkelig vilde han ikke prise sig &streg; saaledes ogsaa naar et Msk., der qua sandselig V&ae;sen bestandigt er vendt ud ad, formenende at hans Lyksalighed ligger uden for ham, endelig bliver indadvendt, og opdager, at Kilden ligger i ham; endsige naar han opdager den Kilde, som er Guds-Forholdet. Hvad der staaer i Galaterne 2: ved Loven er jeg d&o-;d fra Loven, svarer ganske til den Fremstilling, jeg pleier at give af &anfbeg;Forbilledets&anfslut; _{Forhold &streg;}Forhold; &anfbeg;Forbilledet&anfslut; skal fremstilles som Fordringen, og saa knuser det Dig. Da forvandler &anfbeg;Forbilledet&anfslut; som jo er &g.Ch;stus sig til noget Andet, til Naaden og Forbarmelsen, og just _han Han griber efter Dig for at underst&o-;tte Dig. Men saaledes er Du jo ved Forbilledet _afd&o-;dd&o-;d fra Forbilledet a cfr p. 41. Skulde Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed udgives _{i levende Live, kunde det gj&o-;res saaledes af}af en Pseudonym, kunde det gj&o-;res saaledes. Mag. K.s Forfatter-Virksomhed, opfattet af Forfatteren. Digterisk Fors&o-;g af A-O. Forord. Som i en mathematisk Ligning der opgives Eet og s&o-;ges et Andet, saaledes med dette digteriske Fors&o-;g. Opgivet er: 1) samtlige Forfatter-Virksomhedens Skrifter, hvilke jeg paa det n&o-;iagtigste har gjort mig bekjendt med 2) Mag. Ks personlige Existeren, paa hvilken jeg tidligt n&o-;ie har v&ae;ret opm&ae;rksom, og hvilken jeg kjender, det t&o-;r jeg sige, saa fuldst&ae;ndigt som det overhovedet er muligt for Trediemand. Det der s&o-;ges er: en Forfatter-Personlighed, en Inderlighedens Eenhed svarende til den opgivne Forfatter-Virksomhed. At en saadan _{Forfatter-Virksomhed,}Forfatter-Virksomhed som den opgivne, der overalt tenderer til Personlighed, til definitiv Fuldendelse fordrer, at Forfatteren selv anbringes med sluttende, forstaaer jeg. Dog forekommer det mig, at det, dialektisk, egentligen er umuligt for Mag. K. selv at gj&o-;re det, da han ved selv at gj&o-;re det, dialektisk spr&ae;nger hele Forfatter-Virksomhedens dialectiske Structur. Jeg har nu vovet dette digteriske Fors&o-;g. Forfatteren taler selv i f&o-;rste Person; men man erindre vel, at denne Forf. ikke er Mag. K, men min Digtning. Hr. Mag. maa jeg vel gj&o-;re en Undskyldning, at jeg saaledes vover, saa at sige, lige for N&ae;sen af ham, digterisk at opfatte ham, eller at digte ham. Mere heller ikke end at gj&o-;re ham denne Undskyldning. Thi forresten har jeg digterisk aldeles emanciperet mig fra ham. Ja selv om saa var, at han vilde erkl&ae;re, at min Opfattelse var factisk usand paa noget enkelt Punct: deraf f&o-;lger jo ikke, at den er digterisk usand. Slutningen kunde jo ogsaa vendes om: ergo har Mag. K. ikke svaret til eller realiseret hvad der vilde v&ae;re det digterisk Rigtige. A-O. Denne Forvandling eller poetiske Meddelelse er categorisk aldeles rigtig, svarende til Alt, hvad jeg i sin Tid har forstaaet og som findes optegnet vistnok i Journalen NB11 ell. NB12: 1) at jeg v&ae;sentligen er en Digter 2) at Forfatterskabet er min egen Opdragelse 3) at jeg er lutter Reflexion, altsaa altid bagl&ae;nds stillet 4) at jeg er en Poeniterende, og forsaavidt jeg ikke aldeles hensynsl&o-;s kan tale derom, kan jeg heller ikke tale om hvad dertil svarer: Guds-Forholdets Inderlighed. 5) at jeg er kommet til min Gr&ae;ndse; at den Vending med den nye Pseydonym. (Anti-Cl.) og nu denne Pseydonym er &streg; o, jeg t&o-;r gjerne forundre mig over denne Sindrighed, der dog ikke er min &streg; er det dialektisk absolut consequente Udtryk for, at jeg har naaet min Gr&ae;ndse, at mig _oplevetforundtes ogsaa den ubegribelige Lykke: ganske at forstaae min Gr&ae;ndse, at t&ae;nke min Gr&ae;ndse med. O, hvorledes skulde jeg nogensinde noksom _kundekunne takke Styrelsen! Ellers digtes der saaledes, at der tillyves et Mere; her digtes der saaledes, at der bortlyves Noget: at det nemlig er factisk Virkeligt det Hele. Men jeg er ingen Apostel ell. Deslige. Og giver jeg her den ligefremme Meddelelse, nytter det ikke med alle Restrictioner o: s: v:. Nei, men atter her forunderlige Consequents &streg; Gud veed, den er ikke min Opfindelse, jeg havde mindst dr&o-;mt om den fra Begyndelsen af. &streg; atter Omvendtheden, som Alt mit Liv er: at digte betyder her at bortlyve et Mere, ved at blive Digt bliver det een Toneart lavere end det Virkelige. Saaledes skal der trykkes paa Samtiden. Det bliver et reent Aands-Tryk. For mig staaer saa det Eenfoldige tilbage: ganske simpelt at tage en Embedstilling, og nu har jeg L&ae;ren om Synden og Naaden. Vil Nogen sp&o-;rge mig ligefrem om Forfatter-Virksomheden, maa jeg sige: det kan jeg ikke ligefrem, thi Vanskeligheden er, at den er min egen Opdragelse, og at jeg dog selv er autor. Jeg tr&ae;der saaledes ganske eenfoldigt frem som det Eenfoldige; men jeg gj&o-;r ikke dette Skridt med hele Forfatterskabets Fart, hvorved det Hele vilde blive indenfor det Interessante. Forfatterskabet er ved _detden indirecte Meddelelses sv&ae;lgende Dyb skilt fra mig: den er ikke min, den tilh&o-;rer en H&o-;iere. Forresten frygtelige Gr&ae;ndse-F&ae;gtning, som her er leveret! Det var en Digter-Existentsb, der paa et h&ae;ngende Haar havde svinget forkeert ind i _VirVirkeligheden. Men blot at t&ae;nke paa denne Conflicts dialektiske Vanskeligheder: mig synes man kan n&ae;sten blive en Olding blot ved at bet&ae;nke, at et Hoved har kunnet udholde det. b Anm Fornemlig _ogsaamed Hensyn til at jeg har haft Formue, og altsaa v&ae;ret ufors&o-;gt i den Art Virkelighed, samt levet &o-;dselt hvilket dog igjen h&ae;nger sammen med min Productivitet og dens digteriske Impetus; der har nok v&ae;ret Mening og Tanke i denne &O-;dselhed men meest digterisk. Det er en smuk Distinction af Luther, naar han siger: der staaer ikke i Evangeliet &anfbeg;Din Haand skal ikke ihjelslaae&anfslut; men &anfbeg;Du skal ikke ihjelslaae&anfslut; og deraf viser, at Tanken, Sindet er det _{afgj&o-;rende}Afgj&o-;rende. Hele Forfatterskabets Betydning er en Gj&o-;ren-opm&ae;rksom paa det Christelige. Det er ikke paa mig der skal gj&o-;res opm&ae;rksom; og dog er det Personlighed der skal gj&o-;res opm&ae;rksom paa, ell. paa Personligheds Betydning som afgj&o-;rende for det Christelige. Min Personlighed er derfor vel ogsaa benyttet, men bestandigt for _ati det afgj&o-;rende &O-;ieblik at vise ud over mig: jeg er det ikke. _IdDet at gj&o-;re opm&ae;rksom det er at s&ae;tte det Christelige i et Muligheds Forhold til Menneskene, for at vise dem, hvor langt vi alle ere fra at v&ae;re Christne. Her seer man ganske simpelt, hvor bedragersk det er med en Embedsstilling og Levebr&o-;d, naar al &g.Ch;stds Forkyndelse indskr&ae;nkes til Saadanne. Mangen Pr&ae;st forkynder jo &g.Ch;stds Fordringer i lige saa h&o-;ie Toner som jeg; de tale om at den Christne, den sande Christen han er ikke som Nicodemus, han er ikke som hiin rige Yngling, nei den sande &g.Ch;sten giver Alt til de Fattige &streg; og det gj&o-;r slet intet Indtryk, naar Pr&ae;sten siger det, medens der bliver Allarm i Leiren, naar jeg siger det, og hvorfor? fordi i det ene Tilf&ae;lde er det jo hans Levebr&o-;d, Embede o: s: v:, derfor l&ae;gges der ingen V&ae;gt paa hvad han siger, ell. at han siger det; medens just det, at jeg er en Privatiserende l&ae;gger V&ae;gt paa, at jeg siger det. a Og det Curieuse ved mit Livs Vanskelighed til Forskjel fra en Pr&ae;sts i Almindelighed er dette. En Pr&ae;st er oftest i den Vanskelighed, at hans eget Liv aldeles Intet udtrykker af det, han pr&ae;diker. Min Vanskelighed er just, at mit Liv paa adskillige Punkter er existentielt saa langt ude, at blot jeg s&ae;tter Forklaringen til, slaaer Samtiden til, og gj&o-;r mig til en Slags Apostel. Mit Bedrag er derfor her som allevegne det: at jeg gj&o-;r mig til Mindre end hvad jeg, menneskelig, kunde anslaae mig for. Den nye Pseudonym Anti-Climacus. At hele den Produktivitet der hedder Ind&o-;velse i Christendom, var digterisk det var da forstaaet fra f&o-;rste &O-;ieblik af, at der maatte af yderste Flid passes paa, at jeg ikke kom til at forvexle mig med en Analogie til en Apostel. Overhovedet har da min Hypochondrie ogsaa spillet med i alt det Senere; thi om end unegteligt Sagen er blevet klarere, saa var det dog forstaaet saaledes fra Begyndelsen. Da Skriftet &anfbeg;kommer hid alle I som arbeide o: s: v.&anfslut; blev skrevet stod der strax paa Titelbladet: _uddigterisk Fors&o-;g &streg; uden Myndighed; til Inderliggj&o-;relse i Christendom. Og saa stod der mit Navn. Og saaledes ogsaa med de andre. Men alt i Tidens L&o-;b blev det mig klart (her er is&ae;r Journalen NB11 ell. NB12 men snarest _NB11)NB11 at conferere) at der maatte om muligt et endnu st&ae;rkere Udtryk for, at det var digterisk &streg; og at det var bedst det blev en ny Pseydonym. Det var blevet mig klart. Imidlertid vilde jeg dog see nogen Tid an, i hvilken jeg _bestandigtleed meget, bestandigt forl&o-;ftende mig paa den hele Produktivitet og plaget af den fixe og fortvivlede Idee med eet eneste Spring at s&ae;tte det Hele ind i Literaturen og saa springe til Side og forsvinde, Noget jeg vel _Noi Grunden forstod, ikke lod sig gj&o-;re, men som dog f&ae;ngslede min Phantasie, saa jeg ikke ret vilde slippe den _Mulighed.Mulighed, medens det blev mig tydeligere og tydeligere, at skulde jeg have Luft, da maatte der splittes ad. Saa besluttede jeg endeligen, at l&ae;gge den hele Productivitet hen &streg; at s&o-;ge Embede; og saa naar det var gjort, da lidt efter lidt at udgive det _&O-;vrF&ae;rdige i smaa Portioner. Jeg gik saa til Madvig og Mynster traf Ingen af dem; _{og da jeg ogsaa varvar ogsaa}og da jeg var blevet paa anden Maade ber&o-;rt af st&ae;rke Indtryk i modsat Retning, saa ansaae jeg det for et Vink af Styrelsen, at jeg var if&ae;rd med at gribe feil, at jeg just skulle vove Alt. Nu kom Reactionen. Jeg skrev da til Bogtrykkeriet og bestilte S&ae;ttere og at &anfbeg;der skulde s&ae;ttes Fart i&anfslut;. Jeg modtager Beskeed fra Bogtrykkeriet, at Alt var f&ae;rdigt, og om de maatte faae Manuscript. _{Jeg lovede dem}Just som det var skeet, faaer jeg at vide, at Etatsraad Olsen var d&o-;d. Det gjorde et st&ae;rkt Indtryk paa mig; var det blevet mig bekjendt, f&o-;r jeg skrev til Bogtrykkeriet, havde det givet Anledning til Uds&ae;ttelse. Men nu, efter saa tidt at have v&ae;ret paa Nippet, frygtelig overanstr&ae;nget som jeg var, frygtede jeg, at det vilde blive min Lammelse, hvis jeg _skuldenu, efterat have gjort Skridtet, gik tilbage. Jeg var meget anstrenget, og sov lidt uroligt, og _detder faldt mig besynderligt nok et Ord paa, som vilde jeg selv styrte mig i Undergang. Om _MorgenMorgenen tog jeg Sagen igjen frem. Handles _matmaatte der, saaledes forstod jeg det. Da besluttede jeg, ganske at henstille Sagen til Gud: at sende det f&o-;rste Manuscript (Sygdommen til D&o-;den) i Bogtrykkeriet, uden at sige det Mindste om, hvorvidt der skulde trykkes mere. Jeg vilde nu lade Virkeligheden pr&o-;ve mig; det var muligt, at det Hele kunde blive trykt, og det var muligt, at der kunde svinges af. Da blev det mig klart, under Sp&ae;ndingen, at det skulde v&ae;re pseudonymt, hvad jeg tidligt havde forstaaet, men udsat at realisere, fordi det kunde gj&o-;res hvert &O-;ieblik. Midt under S&ae;tningen blev der Vr&o-;vl med Reitzel, hvorover jeg blev yderst utaalmodig. Endnu engang vaagnede den Tanke hos mig, at tage hele Manuscriptet tilbage, at henl&ae;gge det, og vente endnu engang, om jeg ikke skulde lade Alt trykke paa een Gang, og uden Pseudonymitet, thi endnu var Pseudonymiteten ikke sat, da Titelblad ikke var trykt, hvilket der var oprindeligen givet Ordre til, at det, mod min S&ae;dvane, skulde trykkes sidst. Jeg gik til Bogtrykkeriet. Det var for sildigt. Det meste var allerede saa godt som udsat. Saa blev Pseudonymen sat paa. Saaledes maa man hj&ae;lpes og hj&ae;lpe sig, hvor det er saa vanskeligt at handle. Hvor det Ord dog er betegnende i christelig _OrdForstand: at blive &ae;drue. Hvor sjeldent fandtes der vel En, der blev saaledes &ae;drue, at han forstod (dette taget i Betydning af at gj&o-;re derefter) at den mindste virkelige Fornegtelse er meget st&o-;rre i christelig Forstand end den eminenteste Aands dristigste Foretagende selv i Retning af Christendommens Udbredelse o: D. Sagen er, vi kunne dog ikke ret danne os en Forestilling om Guds Oph&o-;iethed. Vi komme bestandigt stikkende med vor &ae;sthetiske Qvantiteren, det Forbausende, det Store, det Vidtvirkende o: s: v: Medens Gud just er saaledes uendelig oph&o-;iet, at det Eneste han seer paa, er det Ethiske. At en Enkelt har haft Ret mod &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut;, ja det er seet; men at han har faaet Ret, det er ikke seet. Slut Dig til det Bestaaende, v&ae;r som de Andre, hvorfor vil Du v&ae;re indbildsk, og bilde Dig ind at v&ae;re forskjellig fra eller mere end Andre o: s: v: o: s: v:. Det er nu godt nok, og jeg billiger ganske den Tale i en vis Forstand. Men der have jo dog v&ae;ret Extraordinaire til, hvorledes bleve _detde det? Ja, det er egl. en grusom Operation. Som oftest er det vist nok gaaet saaledes til. Fra tidligste Tid og paa h&o-;ist ulykkelig Maade have de lidende f&o-;lt deres Forskjellighed fra Andre; grusomt har den Tale lydt for dem: hvorfor vil Du ikke v&ae;re som de Andre, omtrent som hvis det sagdes til Sara i Tobi&ae; Bog &anfbeg;hvorfor gifter Du Dig ikke som de Andre&anfslut; (cfr &anfbeg;Frygt og B&ae;ven&anfslut;). Altsaa ved Lidelser og Qvaler ere de forhindrede i at blive som Andre &streg; og saa har maaskee langt om l&ae;nge denne deres Forskjellighed igjen forklaret _migsig til den udm&ae;rkede Forskjellighed. Deri laae Middelalderens Vildfarelse, at ansee Armod, ugift Stand o: s: v: for Noget, der i og for sig kunde behage Gud. Sligt har aldrig v&ae;ret &g.Ch;stds. Mening. &g.Ch;std. har anbefalet Armod ugift Stand o: s: v: for at Mskene ved at have saa lidet som muligt med Endeligheden at skaffe, kunde desto bedre tjene Sandheden. Og det er da vel klart nok, at en Mand der kan leve af R&o-;dder, en ugift Mand o: s: v: baade har mere Tid og mere hensynsl&o-;st kan tjene Sandhed. Men man har fundet det nemmest at afvise denne hele Sag, ved at lade som var Middelalderens Vildfarelse _&g.Ch;stds&g.Ch;stdommens L&ae;re. Om Anf&ae;gtelse Just fordi det &g.Ch;stlige i strengere Forstand paa mange Maader forholder sig som det Omvendte til det almindelige Msklige: christelig Kjerlighed msklig talt er som Grusomhedb, Medlidenhed en h&o-;iere Art Strenghed og saa dog igjen Medlidenhed men at her er en saadan dialektisk Mellembestemmelse, da ell. det Christelige _erog det ligefrem Msklige l&o-;ber ud paa Eet: just fordi dette er saaledes, saa er Anf&ae;gtelsens R&ae;dsel den, at idet Msk. f&o-;ler sig svag, kommer han selv omvendt tilbage i det blot Msklige, og det bliver ikke langtfra, at det er ham som maatte han angre just det i afgj&o-;rende Forstand mere _christelige.Christelige, som var det Grusomhed slet og ret, Strenghed slet og ret, Stolthed slet og ret o: s: v:. Saaledes har Gud den &g.Ch;stne i sin Magt. Anf&ae;gtelsens Skole er en frygtelig Skole. Anf&ae;gtelsen kan _joogsaa yttre sig saaledes, at det er som _manskulde man angre liig en Synd, at _hanman overhovedet har vovet sig saa langt ud, at man overhovedet kom i Ber&o-;ring med Anf&ae;gtelse. Thi _denDen, der ikke i afgj&o-;rende Forstand indlader sig med Gud er eo _jipso fri for Anf&ae;gtelse. I det svage &O-;ieblik er det da, som var det at vove sig saa langt ud som var det Stolthed. Og Stolthed skal man jo angre. Og dog er det just &g.Ch;std, at man afgj&o-;rende skal indlade sig med Gud. Frygtelig er _{Anf&ae;gtelsen}Anf&ae;gtelse. Dog skylder jeg Sandheden at bevidne, at der dog bestandigt ulmer i den en Anelse om en h&o-;iere og saligere Forstaaelse. Det er n&ae;sten som den Lidelse at have et Ord paa Munden som man ikke kan faae udsagt. Man aner Saligheden &streg; men indtilvidere udtrykker den sig kun i den r&ae;dsomste Qval. a Om Anf&ae;gtelse. b og saa dog igjen Kjerlighed I Grunden vil Mskene hellere have en Sv&ae;rmer, der siger sig selv at v&ae;re Idealet (ham kan man da enten stadse med eller snart _{skille sig}skille sig af med ham, sigende, og med Rette: han vil jo v&ae;re &g.Ch;stus) end en redelig Str&ae;bende, der ydmyg ikke siger sig selv at v&ae;re mere end en Digter, og tilstaaer, hvor uendelig langt han selv er tilbage. Ham kan Samtiden ikke saa strax eller ikke saa snart blive _f&ae;rdigf&ae;rdig med; han kan blive Samtidens stadige Uro. Den nye Pseudonym (Anti-Cl.) At der er en _PseydonymPseudonym er det qvalitative Udtryk for, at det er Digter-Meddelelse, at det ikke er mig, der taler, men en Anden, at der lige saa godt _kantales til mig som til Andre; det er som en Aand der taler, medens jeg jo faaer Uleiligheden af at v&ae;re Udgiver. Det som han har at sige er _nogetNoget, som vi Msker helst vil have slaaet i Glemme. Men _nuh&o-;res maa det dog. Ikke som om nu Enhver skulde gj&o-;re det, eller Saligheden gj&o-;res afh&ae;ngig deraf, om jeg gj&o-;r det, o, nei. Jeg erkjender jo, at mit Liv hell. ikke udtrykker dette; men jeg ydmyger mig _derunder. derunder, jeg betragter det som en Indulgents, og mit Liv har Uroen. I Forhold til ethisk-religieus Meddelelse (altsaa i Retning af at fremstille Idealitetens Fordring &streg; hvilket er forskjellig fra Naaden og hvad dertil h&o-;rer, forskjelligt derfra &dvs;: just ved Strengheden strammende til at man f&o-;ler Trangen til Naaden, uden dog at faae Lov at tage den forf&ae;ngelig) har jeg ikke Lov til at meddele mere _endsaaledes at jeg er den Talende altsaa i _{mit eget Navn}min egen faktiske f&o-;rste Person, ikke mere end saa langt som mit Liv existentielt dog nogenlunde svarer dertil. Stiller jeg Fordringen h&o-;iere, skal jeg udtrykke, at denne Fremstilling er et Digterisk. At jeg saa fremstiller det, er ganske rigtigt; thi maaskee kan det bev&ae;ge en Anden til at str&ae;be videre, og selv skal jeg bestemme mig som en Str&ae;bende i Forhold dertil, deri forskjellig fra en Digter i Almdl., der jo aldeles ikke falder paa selv at str&ae;be i Forhold til den Idealitet, han fremstiller. Det der for&o-;vrigt her er saa r&ae;dsomt, er, at Idealitetens Fordringer fremstilles af Mennesker, hvem det ikke i fjerneste Maade falder paa eller ind, om deres Liv udtrykker _det,det, eller at deres Liv slet ikke udtrykker det. At jeg her har v&ae;ret opm&ae;rksom, viser, at jeg kalder det et Digterisk &streg; om jeg end str&ae;ber. At Meddelelsen er digterisk kan enten udtrykkes saaledes, at den Talende i egen Person siger: dette er _DigteriskDigter-Meddelelse, det vil sige, Det, jeg siger, er ikke Digterisk, thi Det, jeg siger, er just Sandheden; men det, at jeg siger _deddet, er det Digteriske; eller qua Forf. kan han gj&o-;re det ved Hj&ae;lp af Pseudonymer, som jeg nu f&o-;rste Gang har gjort _det.det, for at gj&o-;re Sagen ret klar. Men Forskjellen mellem en saadan _{Taler og}Taler, Forf: &streg; og en Digter i Almdl, er at Taleren og Forf. selv bestemmer sig Str&ae;bende i Forhold til det Meddeelte. Og denne hele Distinction med det om Digter-Meddelelse forholder sig atter igjen til det Christeliges Grund-Categorie, at &g.Ch;std er Existents-Meddelelse, og ikke som man meningsl&o-;st og uchristeligt har gjort &g.Ch;std til L&ae;re, saa Sp&o-;rgsmaalet blot er som i Forhold til en L&ae;re er min Fremstilling af L&ae;ren sand, den sande, ell. ikke. som fE af Platos Philosophie. Nei Sp&o-;rgsmaalet er: udtrykker mit eget Liv det Meddeelte ell. ikke. Saa langt mit Liv udtrykker det Meddelte er jeg L&ae;rer; hvor _detdette ikke er Tilf&ae;ldet har jeg at tilf&o-;ie: det, jeg siger, er vel sandt, men det er Digterisk, at jeg siger det, altsaa det er Digter-Meddelelse, hvilken dog har sin Betydning baade for at holde mig selv vaagen og str&ae;bende, og for om muligt at fremskynde Andre. I Skriftet No 1 (&anfbeg;Kommer hid Alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede) er den qvalitative Strenghed den i een Forstand, christeligt, usande (fordi den n&ae;sten ene er metaphysisk) S&ae;tning: at &g.Ch;stus kom til Verden fordi han var det Absolute, ikke af menneskelig Medlidenhed ell. noget andet hvorfor; til hvilken S&ae;tning svarer det absolute: Du skal. Christeligt gj&ae;lder det imidlertid fra den anden Side: &g.Ch;stus kom til Verden: for at frelse Verden, af Kjerlighed; det at Han ligesom maatte spr&ae;nge Verden, det at det, msklig talt, blev, msklig talt, en uhyre Lidelse at slutte sig til Ham, er rigtignok fordi Han var det Absolute; men Gl&ae;den over at det var for at frelse Han kom, maa ganske overvinde al denne Lidelse. &streg; Disse to S&ae;tninger (Han kom fordi Han var det Absolute; og Han kom af Kjerlighed for at frelse Verden) er Differentsen mellem, om &g.Ch;std. forkyndes i &anfbeg;Loven&anfslut; eller i &anfbeg;Naaden.&anfslut; I Skriftet No 2 (&anfbeg;Salig Den, som ikke forarges) er den qvalitative Strenghed: den N&o-;dvendighed, _medhvori Forargelse bliver sat sammen med alt det Christelige. I Skriftet No 3 (Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig) er den qvalitative Strenghed: den N&o-;dvendighed, hvori Fornedrelse bliver sat til det at v&ae;re &g.Ch;sten, at enhver sand &g.Ch;sten ubetinget er fornedret i denne Verden. Samtiden var streng mod mig. Jeg var imidlertid vant til at s&o-;ge og finde min Tr&o-;st i det Christelige. Jo mere man saaledes forbittrede mig mit Liv, desto mindre kunde det naturligviis hj&ae;lpe sig _dved det almdl. Pr&ae;stepr&ae;k. Jeg maatte s&o-;ge dybere &streg; og fandt ogsaa, Gud v&ae;re lovet, Saligheden dybere og dybere. Men herved blev ogsaa min Fremstilling af det Christelige strengere og strengere; thi jo dybere Tr&o-;st, jo st&o-;rre Strenghed. Har jeg nu v&ae;ret for streng &streg; hvis er saa Skylden? sandeligen ikke min. Jeg havde aldrig dr&o-;mt om, at skulle blive saa streng, jeg der var Medlidenhed og Sympathie. Men ved Strengheden l&ae;rte man mig at fordybe mig mere i det Christelige &streg; og nu slog Strengheden tilbage paa de Medlevende. Tillige har jeg oprindeligen gjemt i mig en dyb Tvivl, saa dyb, som neppe nogen Samtidig her. Det var min Tanke, at skjule den, i al Stilhed at see selv at komme paa det Rene derom, men aldrig at meddele, hvad jeg maatte indsee, kun vilde forstyrre, &ae;ngste, _urolige.urolige. Hvad skete? Ved den Mishandling, jeg har lidt, er ogsaa paa enkelte Punkter denne min Tvivl kommet frem. Sandeligen aldrig meddeelt som _TvivTvivl, nei, forsaavidt den er meddeelt, er altid kun saa meget meddeelt, som jeg har overvundet ved en seierrig Tro. Men alligevel er Sp&o-;rgsmaalet, om det Hele alligevel ikke er blevet for h&o-;it. Hvis det er skeet, saa seer man atter her Frugten af en dum Samtids Mishandling mod Den, der i Egenskab af Forf., i Sandhed var en Velgj&o-;rer. Det er saa rask at spille op med et Msk &streg; og saa skrige ak og vee, naar pludselig Sagen er blevet dem for streng. Imidlertid haaber jeg til Gud, at det ikke er skeet; der er jo bestandigt en h&o-;iere Magt, der har vaaget over mig, og al min egen Styren er dog kun en Sp&o-;g Vi alle t&ae;nke os i Grunden Gud for mild, som en gammel Mand, man snakker sig til Rette med. Sandeligen kom lidt l&ae;ngere ud, der hvor Saligheden vistnok er uendelig st&o-;rre &streg; men hvor ogsaa Strengheden er en anden. T&ae;nk Dig en af hine &O-;stens alm&ae;gtige Herskere &streg; og see en af Tjenerne, den fornemste, n&ae;rme sig ham: hvilket Udtryk for Underkastelse! Og dog er dette kun et Billede. Men, som sagt, der l&ae;ngere ude &streg; naar man saa med Forf&ae;rdelse, maaskee endog f&o-;rst bagefter, mener paa et Punkt at have paadraget sig hans _{Unaade; ak}Unaade (ak selv om det maaskee blot er Angestens Misforstaaelse, _{at m}saa man netop ikke har grebet feil): da er det En, som vilde Gud ikke mere _seesee til En i 70,000 Aar. 70,000 Aar! O, for ham er det dog kun 7 Dage; men det stakkels uselige Msk, der forsm&ae;gter i Frygt og B&ae;ven! Og dog dog, at saa dog denne frygtelige Hersker, at han er min Fader, ja min Fader; at jeg, naar jeg forundret gaaer i den lyse Nat og betragter Stjernerne, at jeg saa t&o-;r sige: alt Det er min Faders! Man har gjort &g.Ch;std. for meget om til en Tr&o-;st, glemt, at den er en Fordring. Vee, de slappe Talere! F&o-;lgen deraf er, at det kommer desto frygteligere til at gaae ud over _Den,Den, der igjen skal forkynde &g.Ch;std. I Forhold til Idealitetens Fordring kan det v&ae;re rigtigt at fremstille den h&o-;iere end _Ensman selv existentielt er, naar man da vel at m&ae;rke gj&o-;r Tilstaaelsen sig selv betr&ae;ffende; her kan det v&ae;re rigtigt; thi man skal jo udtrykke: Str&ae;ben. Men i Forhold til &anfbeg;Naaden&anfslut; vilde det v&ae;re Nonsens, om En forkyndte Naaden for Andre, og negtede, at den var for ham. Thi Naaden forholder sig til en Modtagen, forholder sig ikke til min V&ae;rdighed, men til min Uv&ae;rdighed; jeg kan ganske ugeneret tale om Naaden, thi derved taler jeg tillige indirecte om min egen Uv&ae;rdighed. At Jesus Christus d&o-;de for mine Synder, udtrykker vistnok, hvor stor Naaden er, men tillige, _hvorhvor store mine Synder _ere.ere, hvor uendelig langt jeg er fra Gud, at han kun paa det Vilkaar vil indlade sig med mig. Man kan derfor sige: dette er Majest&ae;ts-aUdtrykket for Guds _Majest&ae;t. Majest&ae;t, at for at jeg skal turde henvende mig til ham, saa han vil indlade sig med mig, kr&ae;vedes et saadant Offer, en saadan Mellembestemmelse. Forsoningen i denne dybeste Forstand kunde derfor &anfbeg;Mennesket&anfslut; ikke opfinde; thi intet Msk kunde ved sig selv t&ae;nke saa oph&o-;iet om Guds Oph&o-;iethed. Kun Gud selv veed, hvor uendelig oph&o-;iet han er. Og da er det det M&ae;rkelige, at just som Gud vil udtrykke sin Nedladenhed, udtrykker han tillige indirecte sin uendelige Oph&o-;iethed. Jeg er villig til at lade mig forlige med Mskene siger han (hvilken Nedladenhed!) paa det Vilkaar, at min S&o-;n lader sig offre for Eder &streg; hvilken uendelig Oph&o-;iethedens Afstand, naar det er det eneste Vilkaar! a eller Respekts- I Almindelighed tale &anfbeg;Pr&ae;sterne&anfslut; sjeldent om &anfbeg;_MatyrerneMartyrerne&anfslut;; men skulde de tale, maatte de, consequent med deres &o-;vrige Pr&ae;k, engang imellem til Advarsel fremstille Exempler paa Saadanne, som &anfbeg;ved at l&ae;se i den farlige Bog, det N: T: endte med at gj&o-;re sig selv ulykkelige&anfslut; &dvs;: de bleve Martyrer. Og menneskelig talt maa man jo ogsaa sige, at Ingen gj&o-;r sig selv saa ulykkelig som en Martyr for Sandheden. Saa meget er vist, den Pr&ae;stetale, der sm&ae;gtende &o-;nsker at v&ae;re samtidig med &g.Ch;stus, den skal vel faae en Ende. Min Formel bliver her: redelig vil jeg v&ae;re; jeg vil tilstaae, havde jeg v&ae;ret samtidig med Dig, saa havde jeg vel ogsaa forraadt Dig. Dette er forresten allerede udtrykt i en af Fredags-Talerne i f&o-;rste Samling. a cfr. p. 10. Udgivelsen af Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed pseudonymt. Men det gj&o-;res da ikke forn&o-;dent at udgive dem pseudonymt, er end ikke rigtigt, forsaavidt Sagen ikke bliver eenfoldig nok. Den Categorie: at jeg selv er Den, som er blevet opdragen, at det Hele er min Opdragelse er afgj&o-;rende nok. Den f&o-;rste Tanke at udgive alle Skrifterne (dem som nu ere blevne pseudonyme med) i mit Navn og i eet Bind med Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed var endog uklar (som den var utaalmodig) fordi _SkriftetSkrifterne om min Forf-Virksomhed kun gaaer til Fredags-Talerne i &anfbeg;christelige Taler&anfslut;, altsaa ingen Opfattelse meddeelte om hele den nye Productivitet, der var indeholdt i samme Bind. Nei. Den nye Pseydonym, Anti-Cl:, &streg; der tillige i Retning af det Dialektiske _indholderindeholder en ny dialektisk Indsats, som skal indfries ved _opbyggeligeopbyggelig Tale om &anfbeg;Naaden&anfslut; &streg; afgiver &anfbeg;Standsningen&anfslut;. Og indenfor Standsningen ligger saa Meddelelsen om _{Forfatter-Virksomheden om}Forfatter-Virksomheden. Om mig selv Den Tanke med eet eneste Spring at s&ae;tte hele Productiviteten ind i mit Navn altsaa med den st&o-;rst mulige impetus, og saa springe tilbage, uden engang selv ret at vide hvorhen, uden at ville respectere de Consequentser, som jeg ved et saadant Skridt androg, paa anden Maade, end ved selv at ville leve skjult: var da en reen desperat Utaalmodighed. Min Opgave har aldrig v&ae;ret at spr&ae;nge det Bestaaende, men bestandigt at indaande det Inderlighed. Allerede fra det f&o-;rste af, havde jeg da forresten selv seet det Forkeerte deri, men det fristede momentviis min Phantasie og forholdt sig til en Digter-Utaalmodighed. Vanskelig har min Opgave altid v&ae;ret. I Retning af en fr&ae;k Videnskab, en fr&ae;k Dannelse o: s: v:, der vil gaae videre end &g.Ch;std, skruer jeg Idealitetens Fordringer saa h&o-;it &streg; og paa samme Tid har jeg jo ogsaa et stort Ansvar som jeg har den meest levende Sympathie for den menige Mand, Qvinder o: s: v:, at jeg ikke &ae;ngster dem. I det Hele taget er og b&o-;r Qvinden v&ae;re et Correctiv i at forkynde det ethisk-Religieuse. Man skal ikke gj&o-;re det strengt for M&ae;nd, og have en anden Sort for Qvinder, men man skal i at gj&o-;re det strengt respectere Qvinden som ogsaa en Instants og temperere ved Hj&ae;lp deraf. Og for den Sags Skyld, kan maaskee en Qvinde, just fordi hun har f&ae;rre Tanker men ogsaa f&ae;rre halve Tanker end Manden, og saa mere F&o-;lelse, Phantasie, Lidenskab, maaskee kan hun l&o-;fte Byrden nok saa godt. Jeg har i en anden Journal gjort opm&ae;rksom paa den Forskjel: at medens man i verdslig Stigen bestandig &o-;nsker og higer at stige endnu eet Trin h&o-;iere, er det _modsatteModsatte Tilf&ae;ldet i Forhold til gudelig Stigen, at der beder den Kaldede for sig for hvert Trin han skal h&o-;iere, da han vel forstaaer, hvorledes, msklig talt, Lidelsen bliver st&o-;rre og st&o-;rre. Deraf kommer _detdet ogsaa at det er Formlen i hine Kaldedes Liv, at naar det sidste L&o-;b skal gj&o-;res, det sidste Trin naaes, saa er det gjerne ved Hj&ae;lp af Fortrydelse over at have villet tr&ae;kke sig tilbage. Saaledes med _ApostelensApostelen Peders Fornegtelse. Er der et Trin som er et Msk. for h&o-;it og som skal naaes: dette er ogsaa de sidste Kr&ae;fter et Msk. _{har: Fortrydelse athar Fortrydelse at}har Fortrydelse over at have villet svige. Det Religieuse b&o-;r ordentligviis holdes lige saa mildt som strengt. Hersker vil Gud _v&ae;re,v&ae;re; men i Form af Naade, Indr&o-;mmelse o: s: v: vil han tage saa forsigtigt og omhyggeligt paa En som det er muligt. At lide skal v&ae;re som en Gl&ae;de, en &Ae;ressag; man kommer og beder for Lov hos Gud &streg; og siger Gud: ja vel min lille Ven.a _{Saaledes i Forhold til os almindelige Msker.}Anderledes med &anfbeg;Apostelen&anfslut; han tvinges. Overhovedet forstaaer jeg atter her, hvorfor det er saa vigtigt at jeg holder mig tilbage, og af al Magt forhindrer min Forvexling med noget a la en Apostel: just fordi jeg kan afgive et Punkt hvorfra man dog nogenlunde kan &o-;ine en Apostels Qvalification. Men hvilken Forvirring hvis jeg selv forskyldte Forvexlingen. Charakteristisk er det dog ogsaa for mig, at Socrates har gjort saa dybt et Indtryk paa mig. Noget Socratisk har jeg, det kan man sige. Indirecte Meddelelse var min Naturbestemmelse. Just ved hvad jeg har oplevet, hvad jeg gjennemgik og gjennemt&ae;nkte ifior _{Sommer, har jeg}Sommer angaaende ligefrem Meddelelse, har jeg afsat en ligefrem Meddelelse (det om min Forfatter-Virksomhed, med Kategorien: det Hele er min Opdragelse) og tillige vundet en dybere Forstaaelse af indirecte Meddelelse, den nye _{Pseudonyminitet}Pseudonymitet. Der er noget mig saa _uforklarligtuforklarlig Lykkeligt i den Mods&ae;tning Climacus: Anti-Cl., jeg gjenkjender saa ganske mig selv _deri.og mit V&ae;sen deri, saa hvis en Anden havde opfundet det vilde jeg troe, han havde beluret mit V&ae;sen. &streg; Fortjenesten er ikke min; thi jeg har _oikke oprindelig t&ae;nkt derpaa. a Deraf f&o-;lger naturligviis ikke, at man ikke kan v&ae;re en Lidende. Tv&ae;rtimod man kan endogsaa v&ae;re en i dybeste Forstand ubeskriveligt Lidende, have ogsaa sin P&ae;l i Kj&o-;det, men desuagtet kan man, antagende, at denne Lidelse nu engang ikke kan borttages, finde Gl&ae;den i at faae Lov til saaledes at virke at leve for en Idee. Categorien for min Virksomhed er: at gj&o-;re Mskene opm&ae;rksomme paa det Christelige; men derfor hedder det bestandig: jeg er det ikke, thi ellers er Forvirringen der. Min Opgave er, at faae Msk. i Sandhedens Forstand bedragne ind under det Religieuses Forpligtelse, hvilken de have afkastet; men Myndighed har jeg ikke; istedetfor Myndighed bruger jeg lige det Modsatte, jeg siger: det Hele er min Opdragelse. Dette er igjen en &ae;gte socratisk Opfindelse. Som han var den Uvidende, saa er det: istedetfor at v&ae;re L&ae;reren at v&ae;re selv Den, der bliver opdragen. Religieust at naae &anfbeg;Virkelighed&anfslut; er: ikke d&ae;kket af en L&ae;res Objektivitet om den Troende i Almdl. hvad han gj&o-;r, ikke d&ae;kket ved en Embedsstillings Objektivitet udenvidere at s&ae;tte sit personlige Guds-Forhold lige lukt ind i Virkeligheden, ikke at tale noget om hvorledes den Troende henf&o-;rer Alt til Gud, men sige: jeg har i denne Sag beraadf&o-;rt mig med Gud og handler i Tillid til Gud; ikke at sige: _jegden Troende troer det og det, men jeg troer det og det, og i Kraft af denne min Tro handler jeg i dette ganske concrete Tilf&ae;lde. Saa er Virkeligheden naaet, saa kan Gud komme til, saa er Forhexelsen l&o-;st, saa er _detSandsebedragene spr&ae;ngte, Gud kan komme til at communicere med Virkeligheden. Naaden. Sagen er Naaden er ikke saaledes en fix og f&ae;rdig Bestemmelse een Gang for alle; man beh&o-;ver atter Naade i Forhold til Naaden. T&ae;nk et Msk, ham tilsiges Naaden, _alalle hans Synders naadefulde _ForbForladelse, _FGuds Forbarmelse &streg; godt, men imorgen er der atter en Dag, og i overmorgen og maaskee skal han leve i 50 Aar. Nu kommer Vanskeligheden, benytter han da nu fra det &O-;ieblik af i ethvert &O-;ieblik Naaden v&ae;rdig. Ak, nei. Saa beh&o-;ves der atter Naade i Forholdet til Naaden. Det Letteste er at d&o-;e, _{vanskeligheden}Vanskeligheden er at leve. I Naaden er Alt intensivt fort&ae;ttet &streg; D&o-;dens Situation er igjen et Moment. Men naar jeg skal til at leve, saa bliver den uendelige Afgj&o-;relse igjen dialektisk som i dette Forhold: at der beh&o-;ves Naade i Forhold til Naaden. Det vil sige Livet er en Str&ae;ben. a Naaden. Ogsaa _detdette h&o-;rte da med til min Opgave: at fremstille det _christeligeChristelige saa h&o-;it, at jeg d&o-;mmer mig selv &streg; og da, ganske consequent, ogsaa selv gj&o-;re det. Dette er skeet i det oprindelige Forord til Ind&o-;velse i &g.Ch;std. Dette oprindelige Forord er ogsaa det rigtige, et _UdkastetUdkast til et andet der ligger paa en Lap Papir ved _{&anfbeg;Ind&o-;velse&anfslut;}&anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut; er ikke at bruge. Altsaa det skete i hiint Forord. Det er tillige Mildheden. Pseudonymen er Strengheden; han d&o-;mmer &streg; hvem? mig, Udgiveren. Dog dette vedgaaer jeg selv i Forordet. Rigtigt! Her gjenkjender jeg igjen mit V&ae;sen. Der er en fjern Medlyden af Ironiens Veemod. Og ironisk er Mods&ae;tningen tillige til de Opvaktes almdlige Adf&ae;rd, der d&o-;mmer Alle, kun ikke sig selv, medens her Ingen d&o-;mmes uden mig selv. &streg; Det er Aandsf&ae;gtning. a Angaaende Forordet til &anfbeg;Ind&o-;velse i &g.Ch;std.&anfslut; b Anordningen af Forordene i Ind&o-;velse i Christendom. Skriftet No 1 beholder det oprindelige Forord. Til Skriftet No 2 og No 3 bliver f&o-;lgende Forord, og at aftrykke i hvert is&ae;r. Forord. I dette Skrift er Fordringen til det at v&ae;re &g.Ch;sten tvunget saa h&o-;it, at den d&o-;mmer mit Liv, ikke at v&ae;re et saadant, om jeg end str&ae;ber. Derfor er det en Pseudonym, der taler. Men siges fremstilles, h&o-;res b&o-;r det jo dog, der b&o-;r, christeligt, ikke slaaes af paa Fordringen, istedetfor at gj&o-;re Indr&o-;mmelse og Tilstaaelse sig selv betr&ae;ffende. Siges b&o-;r det; og jeg forstaaer det som sagt alene til mig &streg; at jeg maatte holdes i Str&ae;ben. S. K. c cfr 55 i denne Journal. m: Dersom jeg, istedetfor i Charakteer at protestere Publikum og s&ae;tte: den Enkelte, havde doceret, talet, skrevet _nogetNoget om &anfbeg;den Enkelte&anfslut; til Publikum: ja, saa var det gaaet i Folk. Der seer man Forskjellen paa den ethiske Reduplication og paa at docere. Den ethiske Reduplication forvandler til Handlen; kr&ae;ver derfor et Offer. Docerende siger man tilsyneladende det Samme &streg; og gj&o-;r Lykke. Forholdet: Mulighed &streg; Virkelighed Bestemtere kan det dog ikke udtrykkes, hvilken uendelig Forskjel der er mell. at forstaae Noget i Mulighed og at forstaae det Samme i Virkelighed. Man t&ae;nke sig Apostlene! Disse vare _vdog vel saa redeligt og oprigtigt villende som muligt. &g.Ch;stus har forudsagt dem, hvad der skal skee &streg; forudsagt det, for at de ikke skulde forarges. Og da det saa bliver Virkelighed saa forarges de alligevel. Sagen er den. Naar jeg forstaaer Noget i _VMulighed, saa bliver jeg v&ae;sentligen uforandret, bliver i det Gamle, og benytter min Phantasie; naar det bliver Virkelighed, saa er det mig der forandres, og nu er det Sp&o-;rgsmaalet, om jeg kan bevare mig selv. I Forhold til at forstaae i Mulighed gj&ae;lder det, at jeg har at anstrenge al min Phantasie; i Forhold til at forstaae det Samme i Virkelighed, er jeg fritagen for _Aatenhver Anstrengelse i Henseende til min Phantasie; det er lagt mig n&ae;r nok, kun altfor n&ae;r; det har ligesom slugt mig, og Sp&o-;rgsmaalet er nu, om jeg kan redde mig selv ud deraf. a cfr. p. 55 n: Som det i Forholdet til Forsynet og Styrelsen ell. rettere i Forholdet til hvad den gj&o-;r, n&ae;sten bestandig kun er som en Sp&o-;g det hvad jeg gj&o-;r: om jeg er Keiser ell. sk&ae;rer Svovelstikker o: s: v: &streg; saaledes ogsaa i Forhold til Forsoningen. &g.Ch;sti Forsoning, Hans Lidelse og D&o-;d er Alt, og forvandler det Smule jeg gj&o-;r n&ae;sten til Sp&o-;g: enten jeg reformerer hele Verden ell. jeg som Tjenestekarl passer mit Arbeide: det er lige eens; thi &g.Ch;sti Forsoning er uendelig Alt. Om &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut; Maaskee burde der dog have v&ae;ret, som paat&ae;nkt var, en lille bitte Efterskrift af Udgiveren, fE: Udgiverens Efterskrift. Denne Bog er som af en L&ae;ge; jeg, Udgiveren, er ikke L&ae;gen, jeg er en af de Syge. Det var som sagt paat&ae;nkt; der ligger ogsaa i Pulten de forskjellige Udkast til en saadan Efterskrift fra den Tid af. Men Sagen var, den Gang forstod jeg endnu ikke selv saa dybt som jeg nu gj&o-;r Betydningen af den nye Pseudonym. Og _{dern&ae;st, som}dern&ae;st (som ogsaa er bem&ae;rket i Journalen fra den Tid da Sygdommen til D&o-;den blev trykket) jeg frygtede, at det skulde blive misforstaaet paa forskjellig Maade, som var jeg selv blevet bange og vilde tr&ae;kke mig udenfor o: D. Nu forstaaer jeg det ganske, at der i Forholdet til den nye Pseudonym Anti-Cl. stadigt skal et saadant Udgiver-Forord, hvor jeg siger: jeg er en Str&ae;bende. _D Der skal paa en Maade d&o-;mmes i &g.Ch;stheden &streg; aber saaledes, at det er mig der bliver d&o-;mt. Dette er, om man saa _vil,vil en Art Heroisme, som svarer til mit V&ae;sen, en Eenhed af Strenghed og Mildhed. a Om Sygdommen til D&o-;den. b cfr p. ₅₁50 i denne Journal. Mulighed _{Mulighed V} og Virkelighed cfr p. 52. Vi gr&ae;de Alle naar Pr&ae;sten pr&ae;diker om at _Forligeforlige sig med sin Uven. Og see, i Virkeligheden betragtes det at s&o-;ge Forliget som en Fr&ae;khed. Saaledes betragtede Etatsraad Olsen det &anfbeg;som en uh&o-;rt Fr&ae;khed&anfslut;, hvorover han blev rasende opbragt eller var det, da han kom hjem. De 10 Spedalske. Dette Evangelium ell. rettere den Maade, paa hvilken der i Almdl. pr&ae;dikes over dette Evangelium, viser igjen, hvor lidet man egl. opfatter det Christelige n&ae;rv&ae;rende, _{opm&ae;rksomt}opm&ae;rksom paa Situationen. Man taler saa _iganske i Almdl. om Utaknemlighed; man glemmer det s&ae;rlige, at de ved at takke &g.Ch;stus, jo udsatte sig for at lide Forhaanelse for hans Skyld, man glemmer, at Pr&ae;sterne (til hvem de henvendte sig efter &g.Ch;sti Ord) naturligviis har gjort Alt for i Guds Navn at forhindre dem i at v&ae;re taknemlige mod &g.Ch;stus. Overhovedet kunde jeg n&ae;sten fristes til at betragte _det,det som en Pr&o-;ve, &g.Ch;stus s&ae;tter dem paa, at han siger: gaaer hen til Pr&ae;sterne og beteer Eder for dem; thi vidste han jo nok, at Pr&ae;sterne vilde snakke dem Alt for for at forhindre dem i at takke &g.Ch;stus, gj&o-;re det til en Forbrydelse mod Gud, en Ugudelighed. Luthers L&ae;re om Troen svarer egl. _{til, at}til den Forvandling, der foregaaer naar man bliver Mand og ikke mere er Yngling; hans L&ae;re om Troen er Manddommens Religieusitet. Som Yngling _haaber det En dog som var det muligt at naae Idealet, naar man blot redeligt af yderste Evne str&ae;bte; der er _enet barnlig, om jeg saa t&o-;r sige, Lige-Forhold mellem mig og Forbilledet, naar jeg blot af yderste Evne vil. Her ligger Middelalderens Sandhed. Den troede saa fromt paa, at naae det ved virkelig at give Alt til de Fattige, ved at gaae i Kloster o: s: v:. Men Manddommens Religieusitet er _eten Potens h&o-;iere, og just derfor kjendelig paa, at den f&o-;ler sig et Stadium l&ae;ngere borte fra Idealet. Altsom Individet udvikles, bliver Gud ham uendeligere og uendeligere, f&o-;ler han sig l&ae;ngere og l&ae;ngere borte fra Gud. L&ae;ren om Forbilledet kan saa ikke mere ligefrem indtage den f&o-;rste Plads. F&o-;rst kommer saa Troen, &g.Ch;stus som Gave. Idealet bliver saa uendelig oph&o-;iet, at al min Str&ae;ben forvandler sig for mig selv til et afsindigt Intet, hvis det skulde v&ae;re for at ligne det, eller til en Slags gudfrygtig Sp&o-;g, om jeg end redeligt str&ae;ber. Dette udtrykkes ved: at jeg hviler ene og alene i Troen. Ynglingen m&ae;rker ikke, hvor uhyre Opgaven er, han begynder frisk v&ae;k, og i den fromme Illusion, at det skal nok lykkes ham. Den &Ae;ldre fatter uendelig dybt Afstanden mellem sig og Idealet &streg; og nu maa &anfbeg;Troen&anfslut; f&o-;rst gaae imellem, som det, hvori han egl. hviler, Troen, at der er gjort Fyldest, Troen, at jeg frelses ved Troen alene. Saaledes har Luther fuldeste Ret, er et Vendepunkt i Religieusitetens Udvikling. Men Misvisningen i vore Tiders _{Religieusitet,}Religieusitet er, at man saa i den Grad gj&o-;r Troen til en Inderlighed, at den egl. reent gaaer ud, at Livet faaer Lov til mir nichts og Dir nichts at gestalte sig reent verdsligt, og at man istedetfor Troen substituerer en Forsikkring om Troen. Saaledes har jeg tildeels tidligere forstaaet min _Stilling,Stilling ved at forstaae Luther, men nu forstaaer jeg det f&o-;rst fuldere. Ogsaa jeg har v&ae;ret en Yngling, og det var mig som var Idealet En dog n&ae;rmere, indtil jeg i dybeste Forstand blev ydmyget under Idealet &streg; og nu maatte L&ae;ren om &anfbeg;Naaden&anfslut; ret vise sig for mig. Ret har jeg derimod havt og har jeg i al min Polemik mod hele det moderne Spilf&ae;gterie. Som det enkelte Msk, saaledes beh&o-;ver Sl&ae;gten ogsaa Repetitioner, ell. Repetenter, for at bevare Continuerlighed. Genierne ere egl. saadanne Repetenter. De udvikles langt langsommere end andre Msker, gjenneml&o-;be virkelig de verdenshistorisk tilbagelagte Grund-Existens-Former. Just deri ligger deres Betydning som Correctiver. Medens Genierne prophetisk udvise det Tilkommende, gj&o-;re de det just ved Hj&ae;lp af en dybere Erindring af det Tilbagelagte. Al Udvikling er vel ikke Tilbagegang men en Gaaen tilbage, og dette er Primitivitet. Ynglingens Alvor er flux, bona fide at begynde paa at ville ligne Idealet; Den &Ae;ldres Alvor er f&o-;rst at s&ae;tte Troen imellem som Respekts-Udtrykket for den qvalitative Forskjel mell. al hans Str&ae;ben og Idealet. Det Moderne er Spilf&ae;gterie ved Hj&ae;lp af at forvandle Troen til en fingeret Inderlighed. a Luthers L&ae;re om Troen, eller Luther som point de v&u..;e, og min Forstaaelse af mig selv. &g.Ch;sti Forhold til den Troende som Forsoneren t&ae;nker jeg mig i een Forstand saaledes. Som naar en &Ae;ldre i Forhold til B&o-;rn siger: _detnu skal jeg s&o-;rge for Alt, v&ae;r I blot ganske rolige, og troe paa mig &streg; og han da bliver vred naar B&o-;rnene nu istedetfor at v&ae;re glade og lade ham s&o-;rge, selv ville s&o-;rge: saaledes mener jeg, at &g.Ch;stus qua Forsoner vredes, naar den Troende paa nogen Maade selv vil have travlt med at gj&o-;re Fyldest for sin Synd. Nei! Forsoningen er det Afgj&o-;rende. Saa kommer paa den anden Side deraf, just af Gl&ae;de over Forsoningen, en redelig Str&ae;ben, som man dog vel at m&ae;rke selv n&ae;sten forstaaer som en Sp&o-;g, hvor redelig og alvorlig den end er, som en Sp&o-;g, hvis den skulde paa nogen Maade v&ae;re Fyldestgj&o-;relse. Det er ikke paa nogen Maade Mskets Str&ae;ben, der bringer Forsoningen, men det er Gl&ae;den over Forsoningen, over at der er gjort Fyldest, det er den Gl&ae;de, som frembringer en _Stredelig Str&ae;ben. Omtrent som naar Luther siger: det er ikke de gode Gjerninger, der gj&o-;r den gode Mand, men den gode Mand, der gj&o-;r _dgode Gjerninger &dvs;: Manden er det Habituelle, det som er mere end alle enkelte Handlinger. Og _vedden gode Mand bliver man jo, efter Luther, ved Troen. Altsaa f&o-;rst Troen. Det er ikke ved et dydigt Levnet, gode Gjerninger o: D:, at man naaer Troen. Nei, det er Troen, der gj&o-;r, at man _gj&o-;regj&o-;r i Sandhed gode Gjerninger. Til den Passus (i Talen &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; Hebr. IV): at Guld er Dyd, at Magt er Ret, at M&ae;ngde er Sandhed kunde have v&ae;ret tilf&o-;iet: at Udfaldet er Dommen. Det er en Kategorie af samme Art som de andre. 11. Journalen NB14, s. 65, begyndelsen af optegnelsen NB14:44 med fire marginaltilf&o-;jelserEt yderligere Skridt i Forhold til &anfbeg;hende&anfslut;. Jeg har skrevet et Brev til Schlegel med et indlagt til hende, og modtaget hans Svar og det andet Brev uoplukket tilbage. Alt findes i en Pakkeb i hendes _PiedestestalPiedestal, i hviid Convolut med Udskrift: betr&ae;ffende hende. Det var d. 19 Novb.₁₉₂₀ Sagen er denne. I Betragtning af, at hun formodl. _vedi Anledning af Faderens D&o-;d, muligen har t&ae;nkt paa en Tiln&ae;rmelse fra min _{Side, hvad}Side (hvad jeg desuden maaskee har Data for) tog jeg atter Sagen frem. Jeg lod anden Gang en Digter fors&o-;ge sig paa Opgaven og paa hendes Forhold, og udfandt, at et s&o-;sterligt Forhold var en Mulighed, der vist vilde gl&ae;de hende, hvad der vilde gl&ae;de mig.e Desuden kan den hele Sag let komme op igjen, naar engang jeg qua Forf. skal til at repetere. Min Collision var en religieus. Bedraget med en Skurk var i faveur af hende. Forl&o-;bet sig har hun dog ved sine fortvivlede Udsagn om sin Elskov om at ville d&o-;e, sine religieuse Besv&ae;rgelser o: s: v: hun som nu er gift &streg; og jeg ugift. &streg; Jeg hengav mig til denne Opfattelse; der _vildvil desangaaende findes Optegnelser i Journalen NB12. Saa handlede jeg. Det, der bestemte mig i afgj&o-;rende Forstand var. 1) Et heelt Liv er dog maaskee for stor en Maalestok for en Qvinde. Det kan tilfredsstille mig at bevare hele min Hengivenhed for hende, at lade min Forfatter-Existents blive en Glands over hendes Navn o: s: v: &streg; men hvad kan det egl. hj&ae;lpe hende, naar hun _ikkeeller jeg f&o-;rst skulde v&ae;re d&o-;de; og hvad bryder en Qvinde sig egl. om historisk Navnkundighed. En saadan Trofasthed er jo n&ae;sten grusom, hun stod sig jo bedre ved at jeg var lidt mindre trofast, men at det kom hende til Gode i levende Live. 2) Jeg frygtede, at det skulde v&ae;re Stolthed af mig, der holdt mig tilbage fra at handle, at jeg ikke vilde uds&ae;tte mig for Ubehageligheder i den Retning. Vel, saa turde jeg ikke lade v&ae;re at handle. I Henseende til at henvende mig til Hende, veed jeg, at det at lade det v&ae;re, ikke kan v&ae;re min Stolthed; thi i det Forhold er jeg kun altfor sikker. Nei det pirrelige var jo egl. Schlegel. Altsaa jeg henvendte mig til ham, og han benyttede jo ogsaa Leiligheden til en moralsk Declamation. Nu er det gjort. Gud skee Lov, at jeg har gjort det. I en senere Tid vilde det dog maaskee v&ae;re faldet mig ind: Du burde have gjort det, og saa var det bag efter. &streg; Nu aander 12. Journalen NB14, s. [68], slutningen af optegnelsen NB14:44 med en st&o-;rre tilf&o-;jelse NB14:44.h p&aa;begyndt i marginen og videref&o-;rt i sidens fulde bredde jeg. Alle den Art Declamationer gj&o-;r mig Sagen lettere. Hendes B&o-;nner og gudelige Besv&ae;rgelser &streg; ja det var en Magt. For&o-;vrigt er det _vanskeligtumuligt at gj&o-;re Noget. Jeg t&o-;r ikke bruge min Personlighed. Personligt at n&ae;rme mig hende &streg; blot hun h&o-;rer min Stemme, risikerer jeg, at hun forstaaer min Tiln&ae;rmelse paa den meest urigtige Maade, inden jeg faaer gjort hende begribeligt, hvad jeg vil. _{Dog er Sagen adskilligt forandret}Sagen er nu afgjort. Thi fast staaer det &streg; uden Schlegels Samtykke ikke eet Ord. Og han har erkl&ae;ret sig saa definitivt som muligt. Det bliver hans Sag. a Da jeg aldrig har vidst Dato i Henseende til Oph&ae;velsen af min Forlovelse, gjorde jeg et Fors&o-;g paa at udregne den. Dette Fors&o-;g _blevligger paa en Lap i den &ae;ldre Pakke i graat Papir, som ligger i den lille Skuffe i min Pult, og paa hvilken Pakke staaer: at tilintetgj&o-;re efter min D&o-;d. b En Copie af mit Brev til Schlegel, og det vedlagte til hende, findes ogsaa i en Convolut liggende i en af de to smaa Skuffer i Pulten. c I samme Pakke findes ogsaa i en Qvart-Bog: &anfbeg;mit Forhold til hende, d. 24 Aug. 1849 noget digterisk.&anfslut; Og i en lille Pakke i graat Papir, hvorpaa staaer &anfbeg;at br&ae;ndes efter min D&o-;d,&anfslut; hvilken Pakke ligger i den lille Skuffe i min Pult findes fra en &ae;ldre Tid en lignende Opfattelse af mit Forhold til hende, om hvem der desuden findes Adskilligt i Journalerne _{is&ae;r fra}fra ifior (48) og iaar (49), vel ogsaa i _aldre&ae;ldre. d M&ae;rkeligt for mig var det ogsaa at Etatsraadens D&o-;d just indtraf samtidigt med min Tanke om at svinge af fra Forfatterskabet, og at tr&ae;de i Charakteer af religieus Forf fra Begyndelsen. cfr en Lap, som ligger i Journalen NB13, at naar jeg tr&ae;der i Charakteer af hele Forfatterskabet som religieust, saa vilde en Dedication v&ae;sentlig forholde sig til &anfbeg;hende&anfslut;. e medens tillige _OpfattelseOpfattelsen blev at hendes &Ae;gteskab og just med Schlegel var den h&o-;ieste Velgjerning mod mig. f Ja, et stort Ansvar har hun dog ogsaa mod mig ved sin Misbrug af religieuse Besv&ae;rgelser; hendes Ansvar er det jo ogsaa i en vis Forstand, at hun ved en fortvivlet Hensynsl&o-;shed drev Sagen saa h&o-;it, efterat den paa en for mig ydmyg nok Maade var _afgjort;afgjort: et Ansvar, der egl. f&o-;rst bliver tydeligt ved saa at v&ae;re forlovet saa kort Tid efter. g Havde det ladet sig gj&o-;re, saa vilde Forligelsen med &anfbeg;hende&anfslut; v&ae;re indtruffet samtidigt med de tre Taler (Ypperstepr&ae;sten, Tolderen, Synderinden), der i Forordet &streg; for Repetitionens Skyld af hele Forfatterskabet &streg; indeholder Gjentagelsen af Forordet til de to opbgl. Taler 1843, det Skrift, jeg veed, hun har l&ae;st i sin Tid. h Og naturligviis ikke eet Ord til hende om at vinde Schlegel for min Idee. Nei aldrig! At respektere et &Ae;gteskab det forstaaer jeg. Den Mulighed jeg havde opfundet for hende, og gl&ae;det mig til at fryde hende med, forskj&o-;nnende hendes &Ae;gteskab &streg; og kun Gud veed, om jeg ikke havde fordret for meget af mig selv ved saaledes at &o-;dsle mig &streg; den skulde v&ae;re en For&ae;ring af Schlegel til hende. Havde han forstaaet mig, havde han troet mig, saa var jeg blevet n&ae;sten et Tjenende i hans Haand. &streg; Men nu er Sagen egl. afgjort. Og aldrig har jeg den Sag betr&ae;ffende f&o-;lt mig saa let og glad og fri, saa ganske igjen mig selv, som just efter dette opoffrende Skridt; thi jeg forstaaer nu, at jeg har Guds Samtykke til at slippe hende og skaane mig _{kun opfyldende hendes sidste B&o-;n stundom at mindes hende}selva d. 21 Novbr. a kun opfyldende hendes sidste B&o-;n: &anfbeg;stundom at mindes hende&anfslut;, og saaledes bevarende hende Historien og Evigheden im&o-;de. At forkynde Loven er forf&ae;rdeligt; thi gj&o-;res det tilgavns og i Sandhed gaaer det altid v&ae;rst ud over En selv, Den, som staaer n&ae;rmest, rammes altid _meesteftertrykkeligst, og man maa v&ae;re strengest mod sig selv. At forkynde Naaden er gl&ae;deligt. Det er en god Distinction af Luther (i Pr&ae;diken om Enkens S&o-;n fra Nain): Evangeliet l&ae;rer os ikke hvad vi skal gj&o-;re, men hvorfra vi skulle tage Kraften til at gj&o-;re, hvad vi skal gj&o-;re. Imidlertid kommer saa jo dog L&ae;ren om Forbilledet igjen. Der slaaes jo ikke af fE paa Selvfornegtelsen, nei, men af Evangeliet l&ae;rer jeg at troe, at Gud og &g.Ch;stus hj&ae;lper mig til Selvfornegtelsen. Egl. er &anfbeg;Naaden&anfslut; forholdende sig til Sammens&ae;tningen af Timelighed og Evighed, som Msket er. Naar et Legeme dreies altfor hurtigt omkring, saa kan der fremkomme Selvant&ae;ndelse. Saaledes ogsaa naar Evigheden og Idealitetens Fordring i et Nu styrter ind paa et Msk. og kr&ae;ver sig af ham: saa maa han fortvivle gaae fra Forstanden o: s: v: I en saadan Tilstand maatte han raabe til Gud: giv Tid, giv Tid. Og dette er Naaden &streg; Naadens Tid, hedder Timeligheden jo derfor. I Evigheden kan der egl. ikke v&ae;re Tale om Naade. Men Timelighed er jo just i een Forstand Qvalen &streg; og dog gudeligt er den Naadens Tid. Troen, som forholder sig til og griber Naaden, gaaer frelsende imellem. I Troen er Hvilen. Troen, forholder sig til Naaden, og see nu indtr&ae;der lige det Modsatte: nu er der i een Forstand slet Intet at haste efter &streg; det er jo Alt gjort. Her ligger Forsoningen, Fyldestgj&o-;relsen. Kun saaledes kan et stakkels Msk. holdes i Str&ae;ben. For at faae Mod til at str&ae;be, maa han hvile i den salige Forvisning, at Alt allerede er _afgjort.afgjort, at han har seiret &streg; i Troen og ved Troen. Saa begynder han at str&ae;be; men bestandigt er Troen, forholdende sig til Naaden, flux til Rede med at _styrkestyrke ham til taalmodigt at str&ae;be, bestandigt givende Tid, Naadens Tid. O, men har en msklig Fader ell. Moder allerede M&o-;ie nok for at lempe sig efter sit Barn, &streg; hvilket Taalmodighedens Underv&ae;rk, for Gud i Himlene eller naar man er Gud i Himlen at have Taalmodighed med et Mskes &streg; Str&ae;ben! Det er dog saare anstrengende, at staae paa denne _discrimen,discrimen: at forstaae og fornemme at noget Overordentligt er En forundt, og saa forstaae, at i det &O-;ieblik det skal s&ae;ttes ind i Virkeligheden er det en Linie som et Haarsbred, der afgj&o-;r om det skal faae det ligefremme Udtryk for det Overordl., at blive det Beundrede, eller det omvendte Udtryk at blive forst&o-;dt af Tiden. Jo h&o-;iere man er oppe desto n&ae;rmere vise disse Mods&ae;tninger sig, som slet ikke vise sig i Forhold til saadanne almdl. Foretagender, der ligge indenfor Sandsynlighed. Og nu at holde ud med samme _LigehLigelighed at arbeide for det Samme, medens man vexelviis seer det modsatte Udfalds Mulighed. Dog heri ligger just &O-;velsen, hvorved Sindet vendes bort fra Udfaldet og bliver vendt mod Gud i Lydighed mod ham. a Noget Andet er det jo, naar den Umiddelbare, der fornemmer i sig noget Overordentligt, dristigt vover, fuldt forvisset om, at kun eet Udfald er muligt: at seire. Og see, det Modsatte skeer, det vil sige, han kommer vel til at seire, men aandeligt, hvilket er at ligge under. Dette er noget ganske Andet; thi han var ikke dialektisk, forstod ikke forud, at det Overordentlige er dialektisk, at det er en lille Streg om at gj&o-;re, om det Overordentlige maaskee er saa overordentligt, at dets ad&ae;quate Udtryk er at ligge under, at ansees som Galskab o: s: v:. Et smukt Vers, som jeg l&ae;ser i Baaders Fermenta, 5 Hefte p. 54. Durch der Welt _Noth,Noth Und der Welt Spott Bringt Dich Dein Gott Aus der Welt Koth! &anfbeg;Naaden&anfslut; tages i Almdlighed som en d&o-;d Afgj&o-;relse een Gang for alle, istedetfor at den skal forholde sig til en Str&ae;ben, da den er, for at erindre om et Ord af Baader, et Forskud. Men dette med en Str&ae;ben er altid saa vanskeligt, og den letteste Situation for det Christelige er i en vis Forstand D&o-;den, just fordi saa er der ikke mere Tale om en Str&ae;ben. For R&o-;veren paa Korset var det ogsaa i _{en vis}een Forstand Lettelsen, at der ikke var Tale om nogen Str&ae;ben. At Naaden er gratis finder ganske rigtigt sit Udtryk i: det nye Testament. En Arving har ingen, ikke den fjerneste Fortjeneste, Alt er Arveladerens Velgjerning mod ham. Betragter man nu Sagen reent udvortes, saa altsaa Arvingen har Lov at skalte og valte med Arven, som han vil: saa er den hele Sag taget forf&ae;ngelig. I Aandens Forhold &streg; hvor da jo Arven ikke er noget Udvortes, saa &anfbeg;Troen&anfslut; er Betingelsen for at blive, som for at blive sig bevidst, at man er Arvingen &streg; er Forpligtelsen i Forhold til Arven et V&ae;sentligt; &streg; her er igjen Begrebet: Str&ae;ben. Rigtigt siger Hamann: som _Loven&anfbeg;Lov&anfslut; oph&ae;ver &anfbeg;Naade&anfslut; saaledes oph&ae;ver det &anfbeg;at begribe&anfslut; det &anfbeg;at troe&anfslut;. Det er jo min S&ae;tning. Men hos Hamann er den blot en Aphorisme, medens jeg har gjennemk&ae;mpet den, ell. k&ae;mpet den ud af en heel given Philosophie og Dannelse, indtil den S&ae;tning: at begribe, at man ikke kan begribe Troen, eller (den mere ethiske og gudfrygtige Side) at begribe, at man ikke skal begribe Troen. &anfbeg;Naar Gud er med os, hvo kan da v&ae;re mod os.&anfslut; Det seer saa let ud ganske ligefrem. Men &ae;gte luthersk maatte man jo sige: just naar Gud er med os, saa er gjerne hele Verden mod os. Men &streg; og nu kommer det Tr&o-;stelige, men hvad vil saa det sige; naar Gud er med os, saa kan dog _hellhele Verdens Modstand Intet formaae mod os. Apostelens Mening med det Ord: hvo kan da v&ae;re mod os, er aabenbart, hvo skulde saa kunne v&ae;re os saaledes imod, at han blev den St&ae;rkere. Ordet svarer da til hiint Ord: Den, som er i os er st&o-;rre end Den, som er i Verden. I den pragtfulde Slotskirke tr&ae;der en stadselig Hofpr&ae;dikant, det dannede Publikums Udvalgte, frem for en udvalgt Kreds af Fornemme og Dannede, og pr&ae;diker r&o-;rt over Apostelens Ord: Gud udvalgte det Ringe og Foragtede. &streg; Og der er Ingen, der leer. Dersom pludselig den religieuse Interesse skulde tage st&ae;rkt Opsving, t&ae;nker jeg, det ender med, at Goldschmidt begynder, i Egenskab af N&ae;ringsdrivende, et Tidsskrift for huslig Andagt, christelig Samler o: D:. Jeg gav 4 &sk; dertil; det vilde v&ae;re et godt Bidrag til at faae oplyst, hvad man egl. nutildags forstaaer ved en Pr&ae;st; thi der er ingen Tvivl om, at Goldschmidt vilde kunne gj&o-;re det lige saa godt ell. bedre end mangfoldige Pr&ae;ster. Naturligviis, han l&ae;ser lidt i den Retning, og bruger saa forresten sin Phantasie &streg; og saa faaer vi en _AnlagAnalogie til hiin Maadeholdenheds-Pr&ae;st, der faaer 4 Snapse for hver En, han vinder for Selskabet. _DersomDet som Socrates egl. _menmeente med at ville have &anfbeg;Digterne&anfslut; udjagne af Staten, var, at Digterne, ved at fremstille i Phantasie-Mediet, istedetfor at fremskynde Mskene til den ethiske Realisation i Virkeligheden, snarere forkj&ae;lede dem og afv&ae;nte _demell. afvendte dem derfra. Samme Indvending kunde man for en stor Deel fristes til at gj&o-;re mod &anfbeg;Pr&ae;sterne&anfslut; nutildags. Ja allerede Plato selv er jo dog en Misforstaaelse i Forhold til Socrates. Kun Socrates formaaede at holde sig paa den Spidse at udtrykke i eet v&ae;k det Existentielle, bestandigt det N&ae;rv&ae;rende, saa han ingen L&ae;re havde, intet System o: D:, men exsecutivt havde det. Plato gav sig god Tid &streg; ved Hj&ae;lp af dette uhyre Sandsebedrag, blev der saa en L&ae;re. Efterhaanden tabtes saa det Existentielle mere og mere af Sigte og saa blev L&ae;ren dogmatisk bredere og bredere. Det Pr&ae;dikeforedraget is&ae;r mangler er _detden myndige Applications opv&ae;kkende Du &streg; at det er Dig, der tales til. Enkens S&o-;n af Nains Opv&ae;kkelse er altid fremstillet som et Sindbillede paa aandelig Opv&ae;kkelse &streg; nu vel, &g.Ch;stus traadte jo heller ikke hen til Baaren og holdt en Tale om at der er de D&o-;des Opstandelse, nei han sagde: Du unge Msk. jeg siger Dig stat op. &streg; Det f&o-;lger af sig selv, at det ikke er min Mening, at Pr&ae;sten kan gj&o-;re Mirakler. Det gj&ae;lder derfor hvad Luther siger i Pr&ae;dikenen over hiint Evangelium, at Du maa h&o-;re &g.Ch;stus sige det til Dig &streg; men den almdl. Tale om den gavner til Intet. Hvad jeg altid har sagt, og Anti-Climacus da is&ae;r indsk&ae;rpet: det &g.Ch;stliges Vanskelighed fremkommer egl. f&o-;rst, naar det skal s&ae;ttes sammen med den Enkelte, naar den Enkelte, Du og Jeg, skal gj&o-;re Alvor af at tilegne sig det, at turde sige: det er mig, det angaaer; thi da er det Christelige altfor h&o-;it, og Forargelsen ikke til at undgaae. Ligesom man nu undgaaer den anden det Christeliges Vanskelighed: Samtidigheden og forvandler det til noget Forbigangent, saaledes undgaaer man den Vanskelighed med den Enkelte, ved bestandigt at underskyde et Objektivt. Naar jeg skal sige: Som en Brudgom elsker &g.Ch;stus mig, mig S. A. Kierkegaard, eller mig, H. Martensen, eller mig, J. P. Mynster &streg; ja saa kniber det. Hvad gj&o-;r man saa? Saa underskyder man: Kirken; som en Brudgom elsker &g.Ch;stus Kirken, der er Bruden. See, nu gaaer det ganske behageligt. Et saadant uhyre Noget som Kirken, Kirken, der nu har bestaaet i 1800 Aar, bestaaet, som det hedder, af Milioner og Milioner &streg; et saadant uhyre Noget, det synes at v&ae;re commensurabelt, i almdl. msklig Forstand commensurabelt for &g.Ch;stus &streg; og saa er jo Forargelsen gaaet ud. Og nu t&ae;nke man sig hvilken Confusion! Naar jeg foredrager det om den Enkelte, da skal det v&ae;re subjektivt Liebhaberie &streg; men det andet det er den objektive &g.Ch;std! O, I Gavtyve! eller rettere sagt, de vide end ikke selv, hvor snildt deres Taktik er, for at underminere al &g.Ch;std. Til min store Gl&ae;de l&ae;ser jeg idag hos Luther (i Pr&ae;dikenen paa 20 S&o-;ndag efter Trinitatis Evangeliet, Kongen, der gj&o-;r sin S&o-;ns Bryllup) hvor han udvikler, hvorledes &anfbeg;_{Kj&o-;d og Blodb v&ae;ldigt striderKj&o-;d og Blod v&ae;ldigt strider}bKj&o-;d og Blods Blindhed og Forstokkelse v&ae;ldigt strider mod dette om, at &g.Ch;stus som en Brudgom elsker mig og Dig&anfslut;, jeg l&ae;ser disse Ordc: .... Verden indr&o-;mmer vel ogsaa _tildeelstiln&o-;ds, at &g.Ch;stus er en smuk, &ae;del, from og trofast Brudgom, og hans Kirke en herlig, salig Brud. Men naar Enhver for sig skal troe, at han ogsaa h&o-;rer &g.Ch;stus til, samt at &g.Ch;stus b&ae;rer saadan hjertelig Kjerlighed til ham &streg; da gaaer Alting istaae.&anfslut; Gud skee Lov for Luther! Det er dog immer en god Hj&ae;lp mod den n&ae;sten afsindigt opbl&ae;ste dogmatiske og objektive Indbildskhed, der ved at gaae videre, afskaffer &g.Ch;std. a Det Christeliges Vanskelighed, og vor Tids Underfundighed. b den gamle Adam c p. 564. anden Spalte Dette er dog det n&ae;sten _{overmmenneskeligt}overmenneskeligt anstr&ae;ngende, det i Sandhed at indlade sig med Gud, og at have med ham at gj&o-;re. &streg; Nu fornemmer man hele Saligheden af hans Kjerlighed, Alt hvad man hidtil har syndet og feilet er glemt &streg; og saa skal man da til at begynde, styrket ved dette Ubeskrivelige. Og see, blot den n&ae;ste Time, saa er Ens Str&ae;ben dog saa mangelfuld; og Gud kan med fuldeste Ret atter sige: nu er Du jo igjen selv Skyld i, at Alt forspildes. &streg; O, i een Forstand frygtelige _{Anstr&ae;ngelse}Anstrengelse; men dog uendelig ulige st&o-;rre Taalmodighedens Opgave: at v&ae;re Gud! Ogsaa paa den Maade er den sande Christne priisgiven i Verden. Verden veed meget god Beskeed om, hvad den christelige Fordring er, hvilken Selvfornegtelse, hvilken Taalmodighed, Eftergivenhed o: s: v:. Men for sit eget Vedkommende siger Verden som saa: nei, tak, jeg vilde dog nok helst v&ae;re _fri.fri, uagtet Verden kalder sig &g.Ch;stheden. Saa er der da En, for hvem det at v&ae;re &g.Ch;sten er Alvor: bravo, raaber Verden ell. Christenheden, bravo, det bliver Commerce, ham kan vi gj&o-;re med Alt, hvad vi ville, og vi have saa tillige den Moerskab, at see, om han nu kan tage det christeligt, det er en bedre Comedie end den i Theateret. Lad os slaae ham paa hans h&o-;ire Kind &streg; og nu skal vi see, om han vender den venstre til. Gj&o-;r han det, saa faaer han en med paa den venstre, det var Synd Andet, og tillige bliver _{han udgrinet}der Noget at grine af. Gj&o-;r han det ikke, saa er han jo en Hykler, han som siger sig at v&ae;re en Christen, og saa skal vi forf&o-;lge ham af den Grund. Det er categorisk uundgaaeligt, at en sand &g.Ch;sten (hvortil dog vel h&o-;rer det at vedstaae at han er &g.Ch;sten, ikke at sidde og fise i en luun Pr&ae;stegaard eller v&ae;re luunt en af de Stille) er eo ipso &anfbeg;et Skuespil for Verden&anfslut;. Og da nu Christenheden er blevet saa _{overordentlige}overordentlig tolerant mod J&o-;der, Gr&ae;ker, Muhamedaner, Lamadyrkere o: s: v: o: s: v: (formodl. fordi det ikke falder &g.Ch;stheden ind at gj&o-;re Paastand paa selv at v&ae;re J&o-;de, ell. Lamadyrker) _saaog da lidt Religionsforf&o-;lgelse dog altid maa til som Kryderie i Livet: saa vil &g.Ch;stheden vel ogsaa, hvad den stadigt har v&ae;ret, v&ae;re bet&ae;nkt paa, at forf&o-;lge den sande &g.Ch;stne. Naar Verden &streg; der jo netop ingen v&ae;sentlig Forestilling har om Religieusitet &streg; skal d&o-;mme: saa er eo ipso en sand religieus Handling Stolthed, Overmod o: D. En sand religieus Handling er nemlig incommensurabel for og uforklarlig af de endelige Formaal: ergo er den Galskab, ell. Stolthed &streg; ja eller den er Religieusitet. Hvor let faldt det ikke i sin Tid Samtiden at d&o-;mme, at det, at jeg udsatte mig for P&o-;belagtigheden, at det var Stolthed, Overmod. Var der vel en Eneste, der t&ae;nkte paa, at jeg just i _{det &O-;ieblik ene} det ene &O-;ieblik ene raadf&o-;rte mig med et Opbyggelsesskrift. At min Handling derfor for Gud skulde have nogen Fuldkommenhed, er langt fra mig at paastaae. Det er nu godt nok, at det er &anfbeg;Sproget&anfslut; hvorved Msket udm&ae;rker sig for Dyret: vist er det, at just fordi al Underviisning strax skeer i Sproget, vildledes ogsaa Msket let. Sproget er nemlig et Abstrakt, giver overalt det Abstrakte istedetfor det Concrete. Man tage nu Sagen naturvidenskabeligt &ae;sthetisk o: s: v: hvor let foranlediges et Msk. ikke til den Indbildning, at han virkelig kjender det, hvorfor han har Ordet. Det er den concrete Intuition som her saa let gaaer tabt. Og nu ethisk! Hvor let _forvilderforvildes ikke Msket til at komme til at t&ae;nke paa Msket (det Abstrakte) istedetfor paa sig selv, dette uhyre _concreteConcrete. Deri laae ogsaa det Sande i den _pythagoriskepythagor&ae;iske Underviisning at begynde med Taushed. Det var _CBesindelse paa Concretionen. Ogsaa saaledes faaer den sande Tr&o-;st Skikkelse af Grusomhed mod andre Mennesker, og kommer til at lide istedetfor at takkes. Jo dybere Tr&o-;sten er og jo dybere Medlidenheden, desto mere bliver den ikke staaende ved saadan Dit og Dat af Lidelse og Uleilighed, men ops&o-;ger de i dybeste Forstand Lidende, som &g.Ch;stus ops&o-;gte de D&ae;moniske, og s&o-;gte Toldere og vitterlige Syndere. Men see nu bliver Samtiden forbittret. Thi Sl&ae;gten som saadan har en anden Taktik, den er i den Grad angest for D&ae;moniske og saadanne de dybeste Lidelser, at den ingenlunde engang vil h&o-;re at der er Tr&o-;st _{for at}og Helbredelse for dem &streg; af Frygt for at blive mindet om, at saadanne Lidende ere til. En saadan &anfbeg;Tr&o-;ster&anfslut; forstyrrer altsaa det glade Selskab i Livets forskjellige Kredse &streg; det er jo som en Grusomhed mod dem &streg; at han, for at helbrede dem, ops&o-;ger D&ae;moniske o: s: v: &streg; istedetfor som Publikum, &g.Ch;stheden, de fornemme Kredse Goethe og Mynster paa enhver Maade at sikkre sig at blive uvidende om, at saadan Elendighed er til. Saaledes ogsaa med Syndens Elendighed. Ved at ville frelse fra Synden, og l&ae;gge Evighedens Eftertryk derpaa, bringer jo saa Frelseren Bevidstheden om Synd i Erindring efter en Maalestok, som uleiliger Publikum, Selskabet o: s: v: Ergo er det Grusomhed af denne Tr&o-;ster og Frelser, ergo hade vi ham og forf&o-;lge ham med Rette. Og som det gik &g.Ch;stus, saa gaaer det i det Mindre Enhver, der nogenlunde dybt sympathetisk opfatter Lidelse, og har en sand christelig Forestilling om Synd: hans, si placet, gl&ae;delige Tale om at der er Tr&o-;st og Frelse bliver en Plage for Selskabet, ved at erindre om, efter hvilken frygtelig Maalestok, der lides i Verden, og Syndens R&ae;dsel. Nei en Tr&o-;ster og Frelser, der skal gj&o-;re Lykke i Verden, han maa ikke gribe for dybt, blot give sig af med at curere almdl. Omgangssyger og _Svide Raad for Smaa-Fataliteter, og i Forhold til Synden, tage Naaden forf&ae;ngelig. Protest mod Biskop _{Mynsters T}Mynster En _saadansaadan _Existents,Existents i H&ae;der &Ae;re Anseelse, Overflod, Nydelse, Fornemhed, som den Biskop M. har f&o-;rt lader sig, christelig, kun retf&ae;rdiggj&o-;re under een Foruds&ae;tning: tr&o-;ster Biskop M. sig til at paastaae, at _denden lille Verden, i hvilken han har levet, at Danmark, ell. hans Stift Sjelland, eller blot Ki&o-;bh. har _{i den Grad}v&ae;ret _sandbestaaende af sande &g.Ch;stne ell. at negte at dog langt, langt det overveiende Tal ere Ikke-Christne; t&o-;r han negte, at Skriftens Ord har passet ogsaa paa denne lille Verden: at den ligger i det Onde. Hvis saa, saa er Biskop Mynsters Liv, christeligt, en L&o-;gn. Og da jeg nu af Hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdigheds Pr&ae;dikener kan bevise, at han l&ae;rer, at Verden slet ikke er bedre nu end f&o-;r &streg; saa er jo hans Liv en L&o-;gn. L&o-;gnen ligger i, at han feigt har unddraget sig fra Virkeligheden, arrangeret et Slags Privatissimum af fornemme Kredse &streg; hvor da forresten, som han selv veed, &g.Ch;stligheden just ikke har v&ae;ret det Fremherskende &streg; og levet der. Hvor ofte har hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed ikke r&o-;rt forsikkret, at dersom det fordredes af ham, saa var han villig til at offre Liv, Blod, Alt. Dersom! Men saa maa det jo have v&ae;ret en rar Verden han har levet i, siden han med sit begeistrede dersom ikke blot ingen Anledning fandt til at lide men _idelidel Anledning til at stige i verdslig H&ae;der og Anseelse, feteret i Kredsene, dyrket af Qvinderne, beundret af Skuespillere, Hofm&ae;nd og Diplomater. Han fandt ingen Anledning til at lide, han med sit dersoma &streg; end ikke da det gjaldt om, _han saa langt han formaaede at holde Forargelsen borte fra Kirken, ved at negte at vie Biskop Monrad.b Er dette &anfbeg;christelig Viisdom&anfslut; hvad er saa verdslig Kl&o-;gt; er dette &g.Ch;std., hvad er saa Verdslighed; er dette Sandhed, hvad er saa Usandhed; er dette at tjene Gud, hvad er saa det at tjene sig selv; er dette at offre sig, hvad er saa det, at see paa sit Eget; er dette at veilede, hvad er saa egentligen det at vildlede! a han som dog &anfbeg;l&ae;rer&anfslut;, at Verden endnu ligger i det Onde! Han fandt ingen Anledning til at lide, han med sit dersom &streg; gjennem dette lange Liv, der har v&ae;ret samtidig med Verdens-Omveltninger fandt han ingen Leilighed til at lide, han med sit dersom, han fandt den ikke lige indtil det Sidste b Ja saa l&ae;nge det gjaldt om, selv i Besiddelse af Magten, da med &anfbeg;biskoppelig Bekymring&anfslut; at forhindre en enkelt stakkels theologisk Candidats Ans&ae;ttelse: ja da var Biskop M. _tilrede.tilrede, da var han Hersker, ja eller herskesyg. Men da &O-;ieblikket kom, da der var Leilighed til at vise, at man er Hersker &streg; og det viser man, christeligt, bedst, just naar man ligger under &streg; da var Biskop M. f&o-;ielig som en Avisskriver, til Tjeneste som En, der udleier Kl&ae;der. Pr&ae;sterne ere ikke mere Sjeles&o-;rgere, det er L&ae;gerne blevne; istedetfor at blive et andet Menneske ved Omvendelse &streg; bliver man det nu ved Vandcure _ogo: D: &streg; men &g.Ch;stne ere vi Alle! &anfbeg;Naaden&anfslut; og &anfbeg;Loven&anfslut; Man har skudt &anfbeg;Naaden&anfslut; ind paa et reent forkeert Sted, man bruger Naaden til at slaae af paa Lovens Fordring. Meningsl&o-;st og uchristeligt! Nei! Fordringen er og bliver den samme uforandret, maaskee snarere sk&ae;rpet under Naaden. Forskjellen er kun den: at under Loven er min Salighed knyttet til betinget af Opfyldelsen af Lovens Fordring. Under Naaden er jeg fritagen for denne Bekymring, der i sit Maximum maatte bringe mig til Fortvivlelse og ganske uduelig til at opfylde end det mindste af Lovens Fordring &streg; men Fordringen er den samme. Lovens Fordring er det Strammende; og vistnok giver det at stramme, som naar man strammer en _BuestrengBuestr&ae;ng, det giver Fart, men man kan ogsaa stramme en Buestr&ae;ng saa den _bristerbrister. Just det gj&o-;r Loven som saadan. Ikke Lovens Fordring er dog det Spr&ae;ngende, nei, men det Tilf&o-;iede: Din Salighed afh&ae;nger af, at Du opfylder Fordringen. Dette kan intet Msk. udholde; just jo alvorligere han er, desto vissere er hans Fortvivlelse i samme &O-;ieblik, og det bliver ham aldeles umuligt endog blot at begynde paa at opfylde Loven. Saa kommer &anfbeg;Naaden&anfslut;. Den veed naturligviis godt Beskeed om, hvor Ulykken stikker. Den tager hiin Bekymring bort, hiint Paal&ae;g til Opfyldelsen af Loven, som just gjorde Opfyldelsen umulig. Denne Bekymring borttager &anfbeg;Naaden&anfslut;, og siger: troe blot &streg; saa er Saligheden Dig vis. Men saa ikke videre, saa ikke det mindste Afslag i H: t: _LovensLovens Fordring, nu skal Du netop til at begynde at realisere den; men der skal v&ae;re Ro og Fred i Din Sjel, thi Din Salighed er Dig vis, naar Du blot troer. Men som man i Alt har forkluddret &g.Ch;std. ved at kluddre den ind i msklig Medlidenhed, saa ogsaa i Henseende til &anfbeg;Naaden&anfslut;. Det er dette rigtige Sludder-Mads-Begreb om &anfbeg;Naade&anfslut;, at vor Herre nu skulde v&ae;re blevet et gammelt _SkrogSkrog, der ikke tager det saa n&o-;ie. Nei, var vor Herre nogensinde at ligne ved en gammel Mand: snarest var han det i J&o-;dedommen; thi selv forstod han meget godt Umuligheden af at faae Loven opfyldt. Men i &g.Ch;std. blev han som den unge L&ae;remester, der tager det meget n&o-;ie: nu vil jeg sandeligen have at det skal v&ae;re Alvor, nu da jeg har givet Naadens Forskud. I J&o-;dedommen sad Gud ligesom oppe i Himlene _ogsaae, at Loven ikke blev opfyldt, skjendte og straffede, men lod dog saadan Sagen gaae hen. Da _blevkom &g.Ch;std, og Gud blev ligesom ung; han _{gik ind mid}steeg ned paa Jorden, blev selv Msk, gik ind midt imellem Mskene og sagde: Loven vil jeg have opfyldt &streg; her er Naaden, men nu skal det ogsaa v&ae;re Alvor. Dersom jeg turde _sitale saaledes, kunde jeg fristes til at sige: det er som naar der i en Skole kommer en ny L&ae;rer, en ny L&ae;rer, der i een Henseende er uendelig mildere og dog i en anden Henseende ub&o-;ieligere med Hensyn til at drive Opgaven igjennem. Den gamle L&ae;rer skjendte og straffede, var maaskee ogsaa for streng; men hvordan det nu var ell. det ikke var, Opgaven l&o-;stes ikke. Da kom den nye L&ae;rer. Hurtigt gj&o-;r han en uendelig Mildhedens Indr&o-;mmelse, saa hele Skolen bliver som gjenf&o-;dt og forynget &streg; og saa, saa siger han, see nu skal vi til at begynde, og Fordringen, Opgaven &streg; ja den er den gamle. Jeg kunde fristes til at fremstille det i et Billede, som naturligviis Intet oplyser, men dog maaskee kan v&ae;kke. Tag en Classe af voxne Disciple. Den gamle L&ae;rer har i &ae;ldre Stiil behandlet dem som Drenge; han skjender og straffer, men det gaaer ikke fremad med Underviisningen. Da kommer den nye L&ae;rer. Han gj&o-;r dem frie, han siger: mine Herrer, mine Venner o: s: v: &streg; men Fordringen til Underviisningen, nei, den slaaer han ikke af paa, de maae tr&ae;kke i Selerne ganske anderledes end under den gamle. Det hele Begreb om en &anfbeg;christelig&anfslut; Stat er egentligen en Selvmodsigelse, et Spilf&ae;gterie.a Jeg har vel Lov: til at lade mig l&o-;nne for at v&ae;re L&ae;rer i &g.Ch;std (en Arbeider er sin L&o-;n v&ae;rd), men saa skal det v&ae;re nogle virkelige &g.Ch;stne, saaledes, at jeg ved at tage L&o-;n tillige indestaaer for, at de ere &g.Ch;stne, at jeg qua &g.Ch;sten og L&ae;rer t&o-;r modtage denne L&o-;n. Men jeg skal ikke oppeb&ae;re min L&o-;n per et Tredie, der i N&o-;dsfald bruger verdslig Magt for at skaffe mig mit Tilgodehavende, et Tredie, der i dybere Forstand giver det at v&ae;re &g.Ch;sten en god Dag, og blot _holderopretholder et Skin, at alle ere _&g.Ch;stne.&g.Ch;stne, saa Pr&ae;sten, beskikket af Stats-Kirken, ankommer til en Menighed med Anviisning paa Gage, og nu er det ligegyldigt, om der maaskee i hele Menigheden ikke er en eneste _S&g.Ch;sten, om Ingen gaaer i Kirke o: s: v: &streg; Pr&ae;sten pr&ae;diker sin Tour og Staten s&o-;rger for at han faaer sine Indt&ae;gter. Stat forholder sig til Categorien: Sl&ae;gt; &g.Ch;std. til Kategorien: den Enkelte, alene derpaa kan man see, at de ere ueensartede. I Forhold til alt Verdsligt, item Kunst, Videnskab o: s: v:, der har jeg rigtigt med Staten at gj&o-;re. Man seer nu, hvor misforstaaet den Bestr&ae;belse er af Geistligheden endog ligefrem at ville l&o-;nnes af Staten. Naar man ikke kan bibringe Mskene saa megen Forestilling om &g.Ch;stds Vigtighed, at de villigen betale, saa skulde man hell. ikke tage deres Penge. &g.Ch;std. er for h&o-;ibaaren til at protegeres af Staten. Om Individerne i en Stat sank saa dybt, at de ingen Sands havde for Kunst og Videnskab, og Staten saa sagde: ja, det kan ikke hj&ae;lpe I skal betale dertil alligevel &streg; vel, det er i sin Orden, og priseligt. Men &g.Ch;std. er uendelig oph&o-;iet over Staten; forsmaaer Msk. &g.Ch;std. saa skal Straffen v&ae;re, at de ikke faae &g.Ch;std. at h&o-;re. Man fors&o-;ge engang at gj&o-;re Alvor deraf, jeg troer det vilde lykkes. Naar det _bvirkelig blev til Alvor, at &g.Ch;stds Forkyndelse forstummede, saa kom dens Tid nok igjen, istedetfor der nu opretholdes et Skin ved den ynkelige Paaprakken af &g.Ch;std. a Forsaavidt er det igjen en Misforstaaelse at den beskikker og l&o-;nner &anfbeg;L&ae;rere&anfslut; i &g.Ch;std. Da Gud jo dog selv har skabt og opholder denne Verden, skal man vel vogte sig for den asketiske _FataFanatisme, der udenvidere hader og tilintetgj&o-;r den. Nei, mildest christeligt kunde jeg fremstille Forholdet saaledes. Denne Verden er som Leeg og Leget&o-;i for Barnet. Faderen kan finde endog Leegen skj&o-;n og barnligt gaae ind i den; men dog fordrer han, at Barnet successive skal v&ae;nnes af derfra. Saaledes med Opdragelsen til Guds Rige ell: i &g.Ch;std. Gud er ingen utaalmodig ell. grusom Mand, der vil ved at forraske Msket, netop skade ham. Nei, Gud er Taalmodighedens Gud. Dog vil Gud, at Msk. skal forstaae, at han skal bryde med dette Jordiske een Gang for alle saa dybt, at for Alvor Aanden bliver til. Og saa vil han fremdeles, at man saa smaat skal v&ae;nne sig fra. Men ingen kj&o-;delig Fanatisme, ak thi der er just en Fanatisme som er kj&o-;delig. Du skal troe om Gud, at han er faderlig nok til barnligt at ville gl&ae;de sig med Dig, hvor Du i Din msklige Forestilling er glad. Men Du skal huske paa, at der skal str&ae;bes, at der skal str&ae;bes, for at Sindet kan omdannes fra det Jordiske. Saaledes forstaaer jeg det; men jeg forstaaer tillige, at det hele &g.Ch;stheden og jeg beh&o-;ver, dog er, at Den traadte frem, der ret tilgavns ved at v&ae;re streng mod sig selv, vovede at v&ae;re streng mod os, for at vi baade kunde tilskyndes til at str&ae;be, og til at paaskj&o-;nne Indulgentsen. Men mild er Gud. Det har jeg altid forstaaet. Mit eget Liv viser mig det; thi aldrig er det faldet mig ind, at tage i Bet&ae;nkning, naar jeg engang imellem &o-;nsker at forn&o-;ie mig, da ligefrem at bede Gud, at han nu ogsaa vil hj&ae;lpe mig til og skj&ae;nke mig, at jeg ret maa forn&o-;ie mig &streg; hvilket vilde v&ae;re Nonsens, dersom Gud var en fanatisk Popants. Dog det forstaaer sig, jeg har rigtignok ogsaa trods Nogen, _denen _{ovorordentlig}overordentlig Forestilling om, hvilke Baand Gud i ethvert Secund har paa mig. De Fleste vilde maaskee aldeles tabe Livslysten dersom de endog blot efter den Maalestok, som jeg gj&o-;r det, skulde forstaae, hvorledes Gud hver Secund kunde s&ae;tte En over i en strengere Afdeling; og _jegmig vilde det maaskee igjen gaae ligesom disse Fleste, naar jeg efter en endnu st&o-;rre Maalestok skulde forstaae det og efter en endnu st&o-;rre Maalestok bestandigt have det n&ae;rv&ae;rende. Det Udtryk &anfbeg;Forfatternes Forfatter&anfslut; som jeg selv engang kom til at bruge fordi det var uundgaaeligt, og som senere af _nogleNogle blev adopteret: dette Udtryk er egl. betegnende for det Mere jeg har end s&ae;dvanligt. Jeg er egl. Forfatter for Forfattere; jeg forholder mig ikke ligefrem til et Publikum, nei, jeg gj&o-;r qua Forfatter andre produktive. Just deri stikker derfor igjen min Lidelse, saa l&ae;nge dette ikke er forstaaet, thi saa l&ae;nge bliver det Mere end _AlmdAlmindelige hos _{mig bliver}mig et Minus istedetfor et Plus. Latterligt er det forresten med Martensen. Tilsidst bliver det vel ved Hj&ae;lp af Middelmaadigheden saa: at han bliver classisk &streg; jeg kunstlet. Tak! _{See, saa}See saa engang efter, om hans Fremstilling i fjerneste Maade forholder sig til at gj&o-;re Andre productive! At det med et blankt og bart liberum arbitrium er en Chimaire sees allerbedst paa _detden Vanskelighed, den l&ae;nge l&ae;nge fortsatte Str&ae;ben, der er _forn&o-;dentforn&o-;den for blot at afl&ae;gge en Vane, selv om man nok saa alvorligt har fattet Beslutningen; eller det sees, naar man bet&ae;nker Anf&ae;gtelse, hvor Msk. k&ae;mper mod det Uvilkaarlige, i D&o-;dsens Angest k&ae;mper derimod, og f&o-;rst en tidlang snarere fremkalder det end fjerner det just formedelst Angesten, indtil det saa f&o-;rst lidt efter lidt i en l&ae;nge, l&ae;nge fortsat Kamp lykkes ham at seire. Luthers L&ae;re er dog ikke blot en Tilbagevenden til den oprindelige &g.Ch;std, men en Modification af det &g.Ch;stlige. Han tr&ae;kker eensidigt Paulus frem, og benytter mindre Evangelierne. Og bedst modbeviser han da selv sin _{Bibeltheorie &streg;}Bibeltheorie, han der forkaster Jacobs Brev hvorfor? fordi det ikke h&o-;rer til Canon? nei, det negter han ikke; men af en dogmatisk Grund, saa han altsaa selv har et h&o-;iere Udgangspunkt end Bibelen, hvilket vistnok ogsaa har v&ae;ret hans Mening, idet han kun for Striden med Paven ponerede Skriften, for at have et fast Punkt, og med den Indr&o-;mmelse, at ville lade sig overbevise, hvis de kunde overbevise ham af Skriften. Og det var rigtigt nok; thi det han vilde have bort, var just Traditionens Galimathias, som de vel skulde lade v&ae;re at finde i Bibelen. Curieust, at Luther saa idelig pr&ae;diker om, at man skal give Penge til Pr&ae;ster og Skolel&ae;rere. Saaledes endog i Pr&ae;diken over Evangeliet paa 26 S&o-;ndag efter Trinitatis Mth: 25, Dommensdag, da &g.Ch;stus skal adskille Faarene fra Bukkene. &anfbeg;Lad Dig n&o-;ies med min _SNaade, thi min Kraft fuldkommes i Skr&o-;belighed.&anfslut; 1) Det er jo n&ae;sten som et Valg: kunde Du &o-;nske at v&ae;re &anfbeg;st&ae;rk og fri&anfslut;, og saa udsat for den Fare, at glemme mig. Og dertil maatte man da vel svare: nei. Selv om jeg lidende Smerten &o-;nsker og beder, at Tornen maa tages bort: _o:o, dersom det skulde betyde at jeg saa skulde glemme Gud &streg; nei, lad den saa blive! Vilde jeg ved at Tornen borttages, komme til mindre levende at fornemme mit Samfund med Gud: lad den saa blive. Og derfor, idet jeg beder, at den maa borttages, saa er da dette min Mening, at saa Taknemligheden og Gl&ae;den maatte binde mig end st&ae;rkere til Gud. Men det veed Gud dog _elegl. alene, hvad der binder bedst. 2) Bet&ae;nk, at just denne Svaghed altsaa for&o-;ger Din Styrke, thi naar &anfbeg;Guds Kraft&anfslut; &anfbeg;fuldkommes&anfslut; i Skr&o-;belighed, saa er Du jo dog vel saaledes st&ae;rkere end i al egen Kraft, saasandt Guds Kraft er den st&ae;rkere. &anfbeg;Hvad I ikke have gjort mod den mindste af disse mine Br&o-;dre, have I heller ikke gjort mod mig.&anfslut; Der kunde maaskee ogsaa staae: havde I heller ikke gjort mod mig. &g.Ch;stus er den lidende Mskhed, om han end tillige n&ae;rmere bestemmet er den just for sin Gudsfrygt lidende Mskhed. Her er Maalestokken. Dersom vi havde v&ae;ret _samtidige,samtidige med &g.Ch;stus, sige Mskene, saa o: s: v:. &g.Ch;stus svarer, hvad han vil svare paa Dommens Dag, have I da ikke v&ae;ret samtidige med Syge, Fattige, Forurettede, Lidende o: s: v:; og mod Dem have I Intet gjort, hvilket dog var adskilligt lettere end at vise Kjerlighedsgjerninger mod mig, da jeg levede, jeg som udsatte Enhver for Fare, der vovede at ville tilh&o-;re mig ell. vedkjende sig mig. Talleyrand kunde (da Mirabeau beskrev, hvilke Egenskaber en Deputeret burde have, og meente sig selv) maaskee endnu mere ironisk end som han sagde: &anfbeg;De glemmer een, han b&o-;r v&ae;re koparret&anfslut;, han kunde have sagt: De glemmer een, men det forstaaer sig, den f&o-;lger da af sig selv, han b&o-;r v&ae;re koparret. Det havde v&ae;ret mere socratisk. Mens Luften er endnu saa fuld Af Vintersneens Gysekuld (Brorson) Naar det en Dag ret er et hundsk Vinterveier, saa vil man ikke gjerne gaae ud &streg; og nu naar et heelt saadant Liv ligger for En, og Sp&o-;rgsmaalet er om at gaae ud deri! Den S&ae;tning, at Frygt for st&o-;rre Fare giver Mod til at vove sig i den mindre, ligger ogsaa til Grund for Anvendelsen af legemlig Straf. En Hest bliver sky &streg; Kudsken slaaer nu til, og tvinger den fremad; den st&o-;rre Fare ligger bagved, derfor gaaer _denHesten fremad &streg; i Faren, som den blev sky for. Opgj&o-;relse med Hensyn til mit Skridt mod Corsaren. A. F&o-;lgerne for _ForfForholdene. 1) Det gjaldt om at splitte P. L. M&o-;ller og Goldschmidt ad; og at faae G. bort fra Corsaren &streg; det er dog lykkedes. 2) Det lindrede dog for Mange af de Angrebne den forandrede Stilling det Hele _fik,fik derved, at jeg sprang _deri.deri,a 3) Der er i Henseende til Fremstillingen af det Religieuse, som skal frem, lagt til Rette ved at v&ae;kke Opm&ae;rksomheden, og skal man have den menige Mand med sig, er det altid det sikkreste, f&o-;rst at _faaelade ham komme til at gj&o-;re Uret, saa han bag efter selv kan see, at han har gjort Uret, thi den menige Mand er altid godmodig, og vindes sikkrest, naar han er fortrydende; man skal ikke stride med ham om Magten, men give ham Magten og saa faae ham til at misbruge den; det tilfredsstiller ham, at han dog fik Magten, og desto _{svagere er han, desto}villigere er han til at fortryde Misbruget. B. F&o-;lgerne for mig. 1) Den Tilfredsstillelse, at jeg blev mig selv og min Idee tro i ikke at gyse tilbage for nogen Consequents, men vove til det Yderste. Denne Tilfredsstillelse svarer igjen til min historiske Betydning; og _{og sa}det samme Skridt har forl&ae;nget mit Navns Fremtid meget betydeligt. 2) Da jeg opgav det at v&ae;re &ae;sthetisk Forf, og altsaa mistede dette Underst&o-;ttende i Forhold til at sikkre indirecte Meddelelse: saa blev den dog nu igjen sikkret paa en anden Maade ved nemlig at danne mig denne Modstand. 3) Havde jeg ikke gjort det Skridt var reent Dobbelt-Faren i Forhold til det &g.Ch;stlige undgaaet mig, saa jeg bestandigt kun var kommet til at opfatte det &g.Ch;stlige med Hensyn til Inderlighedens Vanskelighed. ₃4) Det er blevet min egen Opdragelse og Udvikling. 5) Jeg har som Forfatter faaet ligefrem en ny _StrengStr&ae;ng til paa mit Instrument, er blevet sat istand til at tage Toner, som jeg ellers aldrig havde dr&o-;mt om. 6) Jeg har i strengere Forstand naaet &anfbeg;Virkelighed.&anfslut; a og just fra den H&o-;ide, at v&ae;re ud&o-;deliggjort og lovpriset. b Jeg havde jo slaaet an i _Ironie,Ironie: hvilken Satire da over mig, hvilken tilintetgj&o-;rende Dom, hvis jeg ikke af yderste Evne havde forhindret den Opfattelse: Corsaren er ogsaa saadan Ironie, de Tvende anerkjende hinanden, Corsaren ud&o-;deliggj&o-;r ham som Mesteren. Og, christeligt, hvilken Dom over mig, at jeg havde v&ae;ret samtidig med en saadan Demoralisation, og altsaa enten v&ae;ret dum nok til ikke at see den, ell. feig nok til ikke at handle. Al den Tale om at &o-;nske, at have v&ae;ret samtidig med &g.Ch;stus, er ved n&ae;rmere Eftersyn endog formastelig; thi det er jo _dogat indbilde sig selv, at man duede til at v&ae;re Apostel. Og selv _AposteleneApostlene faldt jo fra, og de maatte udrustes med overordentlige _gud.gudd. Kr&ae;fter for at v&ae;re &dvs;: for at kunne udholde at v&ae;re samtidige med ham &streg; det bedste Beviis, at Ingen kan _bved sig selv udholde at v&ae;re samtidig med ham. Men De, der tale saaledes om Samtidigheden, vide ikke, hvad de sige; det er det S&ae;dvanlige, de tage Herligheden &streg; og udelade Vanskeligheden. Det er Leflerie. Og som jeg et andet Sted i en Journal har _bem&ae;rket,bem&ae;rket: &g.Ch;sti Liv har jo ogsaa en anden Betydning, det er Forsoningen. Var &g.Ch;stus blot Forbilledet, saa var det som en Grusomhed af Ham at drive Sagen saa h&o-;it; men Han maa d&o-;e &streg; for at frelse Verden. Saaledes vender dog Alt sig om i Forhold til mig. Hvor ofte har jeg ikke maattet h&o-;re, &anfbeg;at jeg havde ingen Sag,&anfslut; &streg; og til syvende og sidst bliver jeg nok den Eneste, der i dybere Forstand kan siges at have havt en Sag. Men de Andre have egl. aldrig havt nogen _Sag;Sag, de _gribegribe fat nu her og nu her og altid tale de om, at det er en Sag Just fordi jeg havde en Sag, og f&o-;lte mig indviet, just derfor blev jeg taus; Tausheden er just Maalestokken for i hvilken Grad jeg har havt en Sag; men Tausheden (hvilken jo just er, fordi jeg har havt en Sag) den er det, der har gjort, at man har meent jeg ingen havde, fordi jeg ikke snakkede. Epistelen paa f&o-;rste S&o-;ndag i Advent. Det Hele er egl. eet Billede: at staae op &streg; og kl&ae;de sig _paa.paa (if&o-;re sig &g.Ch;stum). Livet sammenlignes med en Dag; man vaagner (Natten er forbi &streg; Dagen er kommet). Saa _klstaaer man op, kl&ae;der sig paa (if&o-;re sig &g.Ch;stum). At _{if&o-;re sig Christumif&o-;re Christum}if&o-;re &g.Ch;stum er saa deels m: H: t: Forsoningen, at _tilegnestilegne sig hans Fortjeneste (i Parabelen om Kongen som gjorde sin S&o-;ns Bryllup, at der var En, som ikke var if&o-;rt Bryllups-Kl&ae;dningen) deels at eftertragte at ligne ham, fordi han er Forbilledet og Exemplet. Dette er et substantielt Udtryk i Retning af Inderliggj&o-;relse. Ligesom det Udtryk, han bruger om sin L&ae;re, at den er Spise, er det st&ae;rkeste Udtryk for Tilegnelsen, saaledes er det at if&o-;re sig &g.Ch;stum det st&ae;rkeste Udtryk for at Efterligningen skal v&ae;re efter den st&o-;rst mulige Maalestok; der siges ikke om &g.Ch;stus: ham skal Du str&ae;be at efterligne (naar der tales saaledes, ligger _eglderi indirecte, at de To dog v&ae;sentligen blive ulige) nei Du skal if&o-;re Dig ham, if&o-;re Dig ham &streg; som naar En gaaer i laante Kl&ae;der, dette er satisfactio vicaria), if&o-;re Dig ham &streg; som naar En aldeles skuffende ligner en Anden, ikke blot _lignerstr&ae;ber at efterligne ham, men gjengiver ham. &g.Ch;stus giver Dig sin Kl&ae;dning (satisfactio) og fordrer nu, at Du skal gjengive _hamhamHam. Om Peter. Nu skal da Peter til at yttre sig om Forfatterskabet. Hvorledes b&ae;rer man sig ad dermed? Notorisk veed jeg, at han kun passim har l&ae;st i nogle af B&o-;gerne &streg; see det er nok for ham.b Saa havde han paataget sig at holde et Foredrag i Conventet. Men hvad skeer det paat&ae;nkte Foredrag lod sig ikke bruge &streg; da falder det ham ind _AftenenenAftenen iforveien Du kunde tale Noget om Martensen og S&o-;ren og R. Nielsen. Saa holdes det Foredrag &streg; og derpaa trykkes det. Vilde man saa vise ham, at det er uden egl. Kjendskab, saa svares: ja, Herre Gud det var jo blot til et Foredrag paa Conventet. Men hvorfor skal det saa trykkes? Og ikke blot dette, men just fordi det f&o-;rst er holdt og saa trykt tillyver det sig endog et Slags st&o-;rre Betydning. Hvor veemodigt! I et saa lille Land, hvor jeg endnu slet ikke er anm&ae;ldt, der benytter Enhver sig af mine Skrifter til at faae Leilighed til at sige Noget. Min Sag gaaer derved tilbage istedetfor fremad. Den hele finere Concretion, jeg har givet Problemet, bliver der naturligviis &anfbeg;ikke Tid og Sted&anfslut; til at gaae ind paa. Man almindeliggj&o-;r mig til et sluddervorrent Almindeligt &streg; saa jeg omtrent lige saa gjerne kunde have ladet v&ae;re at skrive. Og nu det s&o-;rgelige Sandsebedrag, at det er min Broder &anfbeg;der jo maa vide ganske n&o-;ie Beskeed.&anfslut; a Om Peter. b NB Dette er hans egen Efterretning. Christi Indtog i Jerusalem christeligt betragtet. Som han sagde om hiin Qvinde, der salvede ham: hun gjorde dette til min Begravelse (thi D&o-;den havde han altid for &O-;ie, han var jo kommet til Verden for at d&o-;e, hans hele Liv sigtende til det at d&o-;e) saaledes h&o-;rer ogsaa Indtoget med for at fremskynde Katastrophen. Men ligesom de Tilstedev&ae;rende vistnok forstode hiin Qvinde anderledes, og da mindst t&ae;nkte paa Begravelse &streg; saaledes forstode Disciplene og Folket endnu mindre &g.Ch;stus ved Indtoget. De t&ae;nkte: nu kommer det &streg; Han vidste: nu er min Undergang beredet. Denne Eensomhed h&o-;rer v&ae;sentlig med til &g.Ch;sti Lidelse, som Sjelslidelse, denne eensomme Viden, der forstaaer alle Tegn paa en modsat Maade. Forgjeves taler han til Disciplene, siger dem det forud, det hj&ae;lper ikke. Om han forud havde sagt dem, at just Indtoget h&o-;rte med til at fremskynde Undergangen: ja, de havde maaskee forstaaet ham, saa l&ae;nge han talte. Men naar han saa satte det over i Handling &streg; og de nu h&o-;rte Folkets Jubel: saa vilde det strax vende sig om for dem, og de vilde mene: nu seirer han. Kun &g.Ch;stus forstaaer Jubelen som Undergangs Tegnet. Men hvad kan det hj&ae;lpe at forklare Sligt for den Sl&ae;gt, jeg lever med. Maaskee l&ae;rer man at ramse det &streg; og forstaaer det dog ikke. For at forstaae det, maa man v&ae;re dybt Indviet i Lidelser og en stille Mand, stillea ved l&ae;ngst at have forstaaet, at Piat og Daarskab og Travlhed uendelig har Overmagten. a ak, ja stille Man maa dog have levet paa en langt eenfoldigere Maade, den Gang man _paatroede, at Gud i Dr&o-;mme viste En _densin Villie. Selv i di&ae;tetisk Henseende maa man have levet langt eenfoldigere. Et idyllisk Hyrdeliv, og tildeels levende af Plantef&o-;de &streg; saa bliver det en Mulighed. Man t&ae;nke sig Livet i de store _StederSt&ae;der og Levemaade: hvad Under saa, at man tilskriver Dj&ae;velen eller D&ae;moner Dr&o-;mmene. &streg; For&o-;vrigt h&ae;nger vor Tids ringe Forestilling om Dr&o-;mme ogsaa sammen med den Spiritualisme, der bestandigt tr&ae;nger paa Bevidsthed, medens hiin eenfoldigere Tid fromt troede, at det ubevidste Liv i Msket var baade det Overveiende og det Dybeste. &anfbeg;En polemisk Komedie&anfslut;, som nu er udkommet, er vistnok af Heiberg. Just Polemikens Quasi-Styrke er Beviset derfor. Heiberg har altid leflet med Publikum; han lader som han slaaer og slaaer ikke endda; han tordner mod Publikum og viser at det er slet &streg; og naar saa Publikum siger: bravo, saa er han glad. Dette Forhold er meget demoraliserende; idet han skal til at slaae, coquetterer han egl. med Publikum, om det nu synes om, at der bliver slaaet saaledes. Heiberg har ikke blot demoraliseret Publikum ved at smigre det (baade Vaudevillerne, og den Theorie han udviklede i Bogen om Vaudevillen, at Publikum er Instantsen) men endnu v&ae;rre demoraliseret det just derved, at han har villet reformere det, uden dog at have ethisk Kraft til at kunne undv&ae;re det, hvilket er conditio sine qua non, for i Sandhed at slaae til. Deraf er F&o-;lgen blevet at just det at reformere er blevet en Leeg, et Leflerie. Men dette er det Allerfarligste, det er ligesom naar en Bodspr&ae;dikant er en Comoediant, der gj&o-;r styrtende furore og bravour hos det Publikum &streg; han afstraffer. Ogsaa det er da F&o-;lgen af at leve i et lille Land, at Ens Navn kan blive saa bekjendt, at blot det bruges forstaaer Enhver det ell. Mange det, som en Hentydning til En. Saaledes mit Navn: S&o-;ren. Ja Ens Titel, ell. hvad man nu vil kalde det, kan blive lige saa bekjendt. I sin Tid holdt Berlingske Tidende ud et halvt Aar eller et Fjerdingaar igjennem at levere en Feuilleton efter Svensk, hvor Personen _bestandforekom under Navn af den gale Magister eller den gale Pr&ae;st. Og hvor Mangen var det ikke Tilf&ae;ldet med, at Idee-Associationen ledtes hen paa mig. (Det var &anfbeg;en Nat ved _BalBullar-S&o-;en). Et Exempel paa hvorledes man ikke skal pr&ae;dike, ja hvorledes man saa langt hellere maa tie, og blot opl&ae;se Skriftens Ord. Over den selvvalgte Text: lad de D&o-;de begrave deres D&o-;de, pr&ae;diker Martensen. Og hvad gj&o-;r han saa? Vupti gaaer han ud i en Betragtning af, at der har v&ae;ret hele Tider og Sl&ae;gter, om hvilke det gjaldt, at de blot begravede deres D&o-;de, aandelig forstaaet. Jo, jeg takker. Hele Sl&ae;gter, Tider, Millioner, Millioner &streg; ypperlige Adspredelse! Hvor bliver saa jeg, den Enkelte, med min Smule Handlen; det bliver omtrent lige fidt, hvad jeg gj&o-;r eller ikke. a Martensen. Det er ogsaa et af de Ord, hvori &g.Ch;sti Bevidsthed om sin Guddommelighed tr&ae;der saa st&ae;rkt frem: Den, som giver den Ringeste blot et B&ae;ger koldt Vand for min Skyld, han skal faae det tifold igjen. Luther er dog egentlig ikke klar hverken betr&ae;ffende L&ae;ren om det Frivillige. Saaledes i Pr&ae;dikenen over Epistelen paa 1ste S&o-;ndag efter Hellig-Tre-Konger (Rom: 12) kommer han dog ind bestemt paa Askesen. Ei heller er Luther ganske klar m: H: t: en anden Side af det Frivillige. De lumske Orthodoxe afskaffe det, som bekjendt, ganske af Frygt for at friste Gud. Men ogsaa Luther ivrer stundom imod _Fdet Frivillige, saa pr&ae;diker han, hvorledes Enhver skal lyde &O-;vrighed o: s: v: o: s: v:. Men nu han selv! Var det da ikke frivilligt at han udsatte sig for den visse Fare, ved at optr&ae;de mod Paven; det var jo ikke Paven, der angreb Luther, det var Luther, der angreb Paven. Eller hvad mon Luther vilde d&o-;mme om den Theorie, som Peter har lavet, for at besmykke Klynkeriet: man skal vidne for det Gode, men ikke mod det Onde. Og efter den skal jeg da d&o-;mmes. Altsaa naar det Onde er saa kl&o-;gtigt at ignorere al Ens Vidnen om det Gode, maaskee endog saa fr&ae;kt, at tage sig det til Indt&ae;gt, _saaprisende det: saa skulde man ikke vove at vidne mod det Onde, uden at friste Gud. I saa Fald er noget n&ae;r hver een eneste af Kirkens Martyrer at d&o-;mme som skyldig i at have fristet Gud. Og snarere er det nok, at friste Gud, at lave saadanne Theorier, der skjule Ens Mangel paa Mod og Tro og Tillid. Er det ikke ogsaa, saa vist som det er at friste Gud at styrte dumdristigt frem, er det ikke ogsaa lige saa vist at friste Gud, at skulke fra, at blive hjemme, hvor han ventede, at man havde givet M&o-;de, er det ikke at friste hans Taalmodighed. Tag et Billede. Blev Napoleon mere vred, naar en General for egen Regning vovede, end naar en General udeblev forsigtigt &streg; ja eller uforsigtigt og uforsvarligt. Pusilanimitetens st&o-;rste Dyd bliver tilsidst: at sove &streg; for ikke at synde, eller friste Gud. Men tilbage til Luther. Luther har handlet _rigtigt;rigtigt, men hans Pr&ae;diken er ikke altid klar ell i Overeensstemmelse med hans Liv, det vil da her sige det Sjeldnere: hans Liv er bedre. Sagen er. Man skal erkjende, at der i sidste Forhold ingen Theorie er. Som Kongen var Loven og Lovens Ende, saa er vor Herre selv tilsidst al Theorie. Raadf&o-;r Du, den Enkelte, Dig med ham: see det er Theorien. a Angaaende Askese er det i mine Tanker ypperligt sagt af Schleiermacher i en af hans (No 2.) Reden &u..;ber die Religion: ethvert dybere Msk. har sin Askese. Verdens Formationerne. Mere og mere oeconomisk bliver Styrelsen, mindre og mindre skal der &o-;dsles. I Oldtiden levede kun en Enkelt, M&ae;ngden, de Tusinde &o-;dsledes paa ham. Saa kom Repr&ae;sentationens Idee. De, der egentligen levede, var igjen kun Enkelte, men M&ae;ngden anskuede sig dog i dem, participerede dog i deres Liv. Den sidste Formation er: den Enkelte, saaledes forstaaet, at den Enkelte ikke er i Mods&ae;tning til M&ae;ngde, men ligeligt hver en Enkelt. Men mere og mere anstrenget bliver ogsaa Opgaven for Missionairerne, der skulle forberede Dette. Fordum var L&ae;reren en Enkelt; men han havde saa Disciple. Deri laae for det Msklige i ham noget Tr&o-;steligt; han havde en Slags msklig Sandsynlighed, at al hans Str&ae;ben dog ikke sporl&o-;st skulde forsvinde, thi han havde jo Disciple, han bredte sig saaledes i Endeligheden. Men naar den sidste Formation begynder, bliver L&ae;reren, den Enkelte, der ingen Disciple vil eller t&o-;r have. Og hvilken frygtelig Anstrengelse, hvor er det muligt at undgaae Svimmelhed! Midt i denne Hvirvel af Millioner, hvor Alt ellers er Sammenhold og Partier: der staaer en saadan Enkelt aldeles hj&ae;lpel&o-;s; han gj&o-;r sig selv hj&ae;lpel&o-;s, thi han vil ikke have Disciple. Hvor let da for Tidens B&o-;lge at gaae over ham og udslette al hans Str&ae;ben som et Intet! Hvilken Tro for at holde dette Liv ud Dag for Dag, hvilken Tro, for at troe, at det at hans Liv er bem&ae;rket _ataf Gud, at det er nok. Og hvorledes &o-;dsles ikke en Saadan i _{Guds-Tjeneste}Guds Tjeneste! Men jo mere der &o-;dsles i Forhold til L&ae;reren, desto mere Oeconomie i Forhold til Sl&ae;gten. Fordum sparedes der paa L&ae;reren, og ruttedes med M&ae;ngden, nu ruttes der med L&ae;reren, just fordi der skal opdrages i Kategorien: den Enkelte. aVerdens Formationerne. b og L&ae;reren havde ogsaa Leilighed til at gj&o-;re sig det mageligt ved Hj&ae;lp af at have Disciple, havde Lindring ved Hj&ae;lp af den relative Maalestok. R. Nielsen. Mit Forhold til ham. Jeg var opm&ae;rksom paa, hvorledes R. N. n&ae;sten udelukkende beskjeftigede sig med mine Skrifter, og jeg maatte befrygte, at han pludselig gik hen og begyndte at docere. (_cfr.Dette vil findes bem&ae;rket i Journalerne fra den Tid, 47 ell. 48 tidligt.). Ogsaa for at forebygge dette, var det bedst at drage ham lidt n&ae;rmere til mig, han der fra sin Side saa afgj&o-;rende som muligt s&o-;gte at blive draget til. Men _detDet, der hovedsaglig bestemte mig, var F&o-;lgende. Pludselig gik det en Dag op for mig, at min hele Str&ae;ben dog havde det Ansvar, aldeles at have forbigaaet den msklige Instants, s&ae;t jeg d&o-;de imorgen, saa var der ingen Commentar i Forhold til mit Liv. Dette blev mig aldeles tydeligt paa en Kj&o-;retour til Hirschholm, just paa den Tid, da jeg havde naaet at forstaae mig selv qua Forf. Jeg lod imidlertid nogle Dage gaae hen, men gav Sagen et religieus Udtryk for mig; og handlede saa i Kraft af religieus Beslutning. Saa trak jeg ham til mig. (Angaaende alt Dette findes Oplysninger i Journalerne fra den Tid.) Hans Forfatter-Virksomhed hidtil har jeg ikke havt stor Gl&ae;de af; jeg har nemlig ikke ligefrem villet sige ham, ell. kunnet forsvare at sige ham, hvad han egl. skulde gj&o-;re, det maatte jeg henstille til ham, og den Tvetydighed kom frem, om det ikke snarere var ham, der vilde have Profit af mig, end min Sag, der skulde have Gavn af ham. Naa Taalmodighed. &streg; Hans store Bog maatte jeg n&ae;sten betragte som et Bedrag mod _mig,mig: at han benyttede sig af sit Forhold til mig til at slippe igjennem; at han, saaledes underst&o-;ttet og udviklet som han var af mig, spillede den Selvst&ae;ndige. (Angaaende dette cfr. Journalerne og en egen Pakke, som ligger i Pulten: Polemica angaaende N.s store Bog). _{Imidlertid havde jeg ham}Imidlertid, da jeg har ham i mit Guds-Forhold, har jeg redeligt holdt ud med ham. Den anden Bog, Anmeldelsen af Cl. og Martensen er vel atter en Mislighed, at han _{istedetfor at}selv paavirket strax ligesom indcasserer det Honorar, saa ogsaa at faae Lov til at holde Dom over Martensen, og n&ae;sten bringe Pseudonymen i en forkeert Belysning. (Angaaende dette cfr. Journalerne og en egen Pakke, som ligger i Pulten.). Dog var der ved denne Bog vovet Noget, og det calculerer jeg i hans Faveur. Forstaae mig gj&o-;r han vel egl. ikke; men respectabel er altid den Iver, hvormed han har sat sig ind i mine Skrifter, og min Tro er, at jeg vil faae Gl&ae;de af _ham.ham, skj&o-;ndt han hidtil egl. har sinket mig, og jeg har anvendt meget paa ham, som et &O-;ieblik n&ae;sten saae ud som v&ae;rre end tabt. Det han burde have gjort fra F&o-;rste af, var ganske simpelt og eenfoldigt uden videre at have erkl&ae;ret at disse Skrifter havde overbeviist ham, og han forandret sit Standpunkt, og derpaa indviet sig til at tjene Sagen. Dette skulde v&ae;re gjort kort, ethisk, i Charakteer. Saa kunde jeg i en Fart have seet, om han lod sig bruge. I _Fsaa Fald kunde jeg have accepteret ham, og i en Fart faaet D&o-;ren lukket igjen, medens jeg nu, da han er sluppet igjennem paa den Maade, som han er kommet igjennem, nu vilc holde Tr&ae;ngslen ude, der nu skal til at d&o-;mme om mig. Vistnok har jeg holdt meget ud med ham i Retning af Taalmodighed, og just fordi jeg har havt ham i mit Guds-Forhold; men mig har det ogsaa udviklet yderligere religieust. Paa den anden Side, har han kl&o-;gtigt villet bedrage mig, selv om han _endikke har v&ae;ret sig dette tydeligt bevidst: han har egl. bedraget sig selv. Thi han tog sig ikke iagt for, at Omgivelsen naturligviis vilde faae travlt med at tvinge ham ind i Charakteer af Discipel, og _{i saa Fald h}selv har han bragt sig i den Forlegenhed, at det maa see ud som havde han villet _skgaae udenom og spille Selvst&ae;ndig. Havde han gjort Skridtet eenfoldigt, havde han staaet langt sikkrere og renere. Mig gj&o-;r i en Forstand hans Forhold hverken fra ell. til; thi jeg er uforandret religieust enig med mig selv om, at det var min Pligt, at tage et Msk. til. Det, der beskjeftiger mig er at jeg handler efter den st&o-;rste Maalestok redeligt mod ham. Var han blevet, om man saa vil, Discipel, Tilh&ae;nger eller Deslige: Coterie var det dog ikke blevet; thi det afgj&o-;rende for Coterie er ikke det, at to ere forenede, men det, at de holde sammen i eet ell. andet endeligt Formaal. Om ti holdt sammen i Ideen blev det aldrig Coterie. Den Plads der var forbeholdt ham, var ogsaa i h&o-;i Grad holdt i Priis den nemlig, at v&ae;re den Anmelder, som jeg erkjendte for tilforladelig, hvorfor jeg just hidtil med store Opoffrelser havde vraget. Og hans Stilling her var ubetinget blevet betydningsfuld; thi just ved Forholdet til mig, ved personlig Omgang med mig, har han faaet og vilde han end yderligere have faaet v&u..;er, der vilde have gjort Anmeldelsen til noget langt mere end en almdl. Anmeldelse. I Begyndelsen af vort Forhold udviklede jeg ham meget st&ae;rkt; men da jeg is&ae;r ved den store Bog blev opm&ae;rksom paa, at her pludselig kunde afstedkommes et h&o-;ist farligt Bedrag, trak jeg mig lidt tilbage, og gjorde Forholdet fjernere; men opgivet ham har jeg ingenlunde. Det, at jeg tier, er ogsaa det bedste Beviis for, at jeg idetmindste seer den Sag an. Hvor taabeligt da, med disse Folk, som faae travlt for at skille mig af med en Tilh&ae;nger, ret som kunde jeg det ikke selv. a R. Nielsen. b Og i Forhold til min Sag var det han fra F&o-;rste af skulde have gjort f&o-;lgende: han skulde saa kort men saa categorisk som muligt have belyst hele Ph&ae;nomenets Heterogenitet. I det Sted gjorde han lige det Modsatte: selv, confunderende, skriver han ogsaa en stor Bog, i hvilken han endog ignorerer hvorledes han har benyttet mig og er hjulpet af mig. Og anden Gang (Anmeldelsen af Climacus) er han endnu ikke kommet videre end til at benytte nogle enkelte Theses af een Pseudonym, og som han docerer. c have Besv&ae;r for at d Egentligen er R. N. ikke oprindeligen udviklet ved L&ae;sning af mine Skrifter; det var f&o-;rst ved Hj&ae;lp af min personlige Paavirkning &streg; og saa ved Studiet. Men dette har han aldrig fundet Leilighed til at udtrykke. Selv har han mere end een Gang tilstaaet mig, at det Eneste, han frygtede, var at slippe mig forbi. Jeg har i Anledning af den store Bog alvorligt foreholdt _ham,ham det Usande i, at han privat tilstod Alt, men offentligen fortiede Sandheden. &streg; Dette m: H: t:, at det nu n&ae;sten kunde synes Nogen, som var det mig, der lod R. N. i Stikken, _istedetfor,istedetfor at det er hans egen Kl&o-;gt, der straffer sig selv. Men han kan jo indhente det Forspildte. Havde han oprindeligt v&ae;ret redeligere og eenfoldigere, havde han undgaaet alt Vr&o-;vlet med at v&ae;re Sch&u..;ler. Det er ypperligt med Folk her hjemme; de kan strax see, om Noget er af mig eller af en Sch&u..;ler. Saaledes da Prof. Nielsens Navn stod paa hans Bog kunde de strax see, at det var af en Sch&u..;ler. Og da jeg saa samtidigt lod udgaae: H: H: &streg; saa saae Alle at det var Efterligning. Nei, _{om Noget er}at Nielsen var Efterligning, det kunde jeg endda nok selv have seet; men Folk i Almdl. ere ikke saa udviklede. Som Mennesker, der ikke have megen Idealitet, ikke kan forstaae et Indfald, en Vittighed, en Anekdote o: s: v: uden at faae at vide, &anfbeg;hvem det er der er meent&anfslut; (Navnet): saaledes gaaer det med Msker, der ikke have megen Idealitet i Forhold til at arbeide. De formaae ikke at forvandle sig i Taushed _tiog ved Idealitets-Arbeiden til intensive Punkter; saasnart De blot faae en l&o-;s Tanke, skal den strax meddeles disse virkelige Msker, Den og Den (Navnet) eller De skal strax angribe Den og Den (Navnet &streg; udvortes Virkelighed.) Saa bliver der da Sensation, lidt Op- og Sammenl&o-;b, Allarm i Leiren, Spektakel &streg; det seer ud som frembragte De en ganske anden Virkning end de intensive Punkter og hvorfor? fordi de bruge svagere Midler. Det intensiveste Middel seer i &anfbeg;&O-;ieblikket&anfslut; altid ud som udrettede det slet Intet, bev&ae;gede Intet; og derimod det svageste Middel, &dvs;: det mindst intensive, det som meest er besl&ae;gtet med hele &O-;ieblikket, det bev&ae;ger meest, just fordi det i dybeste Forstand slet ikke bev&ae;ger. Det er nemlig ikke et Punkt extra, hvilket dog er dialektisk n&o-;dvendigt til i Sandhed at bev&ae;ge, det er R&o-;ret i selve det _{&O-;ieblikke&O-;ieblikkelige&O-;ieblikke} &O-;ieblikkelige. Det har slet ingen Heterogenitet; Enhver kan strax gaae ind derpaa eller dog strax forstaae det, og saa n&ae;vnes der Navne, Navne paa Tilh&ae;ngerne, og Navne paa det Angrebne o: s: v:. Og saa gaaer Historiens B&o-;lge i n&ae;ste &O-;ieblik over hele denne Bev&ae;gelse, og den er som glemt. Men i n&ae;ste &O-;ieblik staaer den intensive Bev&ae;gelse forklaret op. 3die S&o-;ndag i Advent (Mth: XI, 2-10). Her er en egen Art Dialektik, Qvalitets-Dialektik. Man skulde n&ae;rmest t&ae;nke sig det saaledes: Forg&ae;ngeren (Joh. d. D&o-;ber) bekr&ae;fter &g.Ch;stus at v&ae;re den Forventede. Men dette er, dialektisk, et respektstridigt Forhold; thi _dtil at bekr&ae;fte maa man selv v&ae;re det H&o-;iere. Derfor er det Johannes d. D&o-;ber, der sender Disciplene til &g.Ch;stus at sp&o-;rge ham, om han er den Forventede &streg; og saa er det &g.Ch;stus, der efterat have svaret Disciplene, derpaa ender med at bekr&ae;fte Joh. d. D&o-;ber, at han ganske rigtigt er Forl&o-;beren; det er ikke &g.Ch;stus, der st&o-;tter sig ved Forg&ae;ngerens Autoritet (hvilket ogsaa er en Paralogisme) nei det er ham, der drager Forg&ae;ngeren inden for sin Auctoritet og i Kraft af sin Auctoritet bekr&ae;fter ham at v&ae;re den rette Forg&ae;nger. Nu f&o-;rst staaer egl. Forg&ae;ngerens Ord til Troende, at &g.Ch;stus er den Forventede, nu, da &g.Ch;stus har bekr&ae;ftet, at Forg&ae;ngeren virkelig er Forg&ae;ngeren. Dette synes en Cirkel, men er saa langt derfra som muligt, det er den eneste Consequents indenfor Autoritets-Dialektik. Ogsaa et Msk. kan opleve en Slags Analogie til &g.Ch;sti Situation for Pilatus. Der bydes ham maaskee en Anerkjendelse, som Folk synes allerede er noget Overordentligt; og dog maa han Sandheden tro sige: nei, den vil jeg ikke modtage, den er usand; jeg skylder Gud og Sandheden at fordre mere. Saa blive De forbittrede &streg; og nu maa han tage det omvendte Udtryk for Anerkjendelse, at lide. Peters Yttring i Conventet. Det er da forresten noget Confusionsmagerie, med at tage det Sted af Paulus og saa udvise Martensen og mig som de to Retninger. Thi skal _PaulMartensen sammenholdes med Paulus saa bliver Paulus heel og holden (ogsaa hans &g.s;&g.o;&g.ph;&g.r;&g.o;&g.s;&g.u;&g.n;&g.e-;) Extase. Det martensensk-peterske Begreb af Besindighed er et tildeels irreligieust Begreb af Spidsborgerlighed og Magelighed. For&o-;vrigt burde Peter da ogsaa have mindet om, at i vor Tid er det just det Vanskelige at repr&ae;sentere Extase. Thi Middelmaadighed, verdslig Prutten o: s: v: den er jo just det Dominerende. Det burde da ogsaa v&ae;re viist som det Eiendommelige ved min Extase, at den er baaret af en lige saa stor Besindighed. Allerede det, at jeg benytter Pseudonymer, digtede Personer (at det altsaa ikke er mig) til at repr&ae;sentere Extasen, medens jeg selv i opbyggelig Tale taler stille og mildt. Forskjellen mellem Kategorien: den Enkelte som den bruges af Pseudonymerne, og som den bruges af mig. o: s: v: Dog hvad gj&o-;r alt Dette Peter. Han proclamerer selvbehageligt (og naturligviis under Jubel af Landsbypr&ae;ster) Middelmaadigheden: der er to _{Retninger, det}Retninger (det er de Pr&ae;sterende) de ere eensidige &streg; men vi, vi som Ingenting pr&ae;stere, vi ere af Sandheden; og vi ere jo ogsaa de Fleste. Troer kun mig, jeg veed det, skulde jeg ikke vide det, jeg er jo 8 Aar &ae;ldre end min Broder. a Peters Yttring i Conventet. 4de S&o-;ndag i Advent. Man har ingen Forbindelse meent at kunne finde mellem Evangelium og Epistel. Den er der dog, naar man t&ae;nker paa, hvad Joh. den D&o-;ber ogsaa siger om sig selv: Den, som har Bruden er Brudgommen; men Brudgommens Ven gl&ae;der sig ved at h&o-;re Brudgommens Stemme; denne min Gl&ae;de er fuldkommen. Saaledes blev her et Thema muligt: den fuldkomne Gl&ae;de; og dette vilde ganske svare til Epistelen. Og til Epistelen kunde saa Themaet blive: Den fuldkomne Gl&ae;de, Gl&ae;den i Herren. 1) Forsonlighedens Gl&ae;de ved Sagtmodighed (v. _4).5). Den skj&o-;nneste Gl&ae;de. 2) Sorgl&o-;shedens Gl&ae;de (v. 6.) i B&o-;nnen (v. 6). Den saligste Gl&ae;de. _{3) B&o-;nnens} 3) Den Gl&ae;de, som er Guds Fred. Den er den fuldkomneste Gl&ae;de: a) den overgaaer al Forstand, saa ubeskrivelig er den; b) den bevarer Hjerterne og Tankerne i &g.Ch;sto Jesu, saa forskjellig fra al anden Gl&ae;de, hvilken vi maae passe paa, at vi ikke miste, istedetfor at denne Gl&ae;de passer paa os, bevarer os; hvilken Tilforladelighed! a den tilforladeligste Gl&ae;de. Om Peter. I saa lang Tid existerer jeg qua Forf., og Peter fandt ingen Anledning til at udtale sig. Men neppe seer det ud som vilde man efter en st&o-;rre Maalestok pointere mig: saa faaer han travlt for at expectorere sig, formodentligt for paa Partiets Vegne da ogsaa at byde paa mig, og vel is&ae;r begeistret ved _Tankenden &o-;nskelige Leilighed til at slaae sig til Ridder paa R. N. (en saa saare taknemlig Opgave i dette _&O-;ieblik,&O-;ieblik) og statuere et Exempel paa det _vat v&ae;re Tilh&ae;nger &streg; han, der selv indtil latterlig Affectation har v&ae;ret en Tilh&ae;nger og Copiist af Grundtvig. Den hele Sag har ber&o-;rt mig meget _ubsmerteligt. _SaaleSaa aldeles uden Deeltagelse har Peter v&ae;ret i al den Tid, jeg har lidt en P&o-;bel-Forf&o-;lgelse, der er fra ham, bogstaveligen, aldrig hverken mundtligt eller skriftligt h&o-;rt et Ord i den Retning; megen Forbindelse har vi aldrig holdt, men fra den Tid drog han sig ganske tilbage. Han veed, at jeg har Bekymring med Hensyn til mine Finantser &streg; aldrig eet Ord derom. Han veed, at jeg lider under at v&ae;re for uproportioneret i Forhold til Landet &streg; aldrig et Ord derom. Men endelig seer han sit Snit. Han indtager et h&o-;iere Standpunkt end de tvende Retninger: Martensen &streg; og S. K. (thi rigtignok forsikkrer han, at han ikke medierer, men faktisk ligger det dog i hans Fremstilling, han vil blot benytte disse tvende Retninger &streg; ergo er han dog vel et H&o-;iere), han slaaer populairt ind i den hele Skj&o-;desl&o-;sheds Jargon, der saadan i en Halvtime er istand til at bed&o-;mme 7 Aars Arbeider; hjertelig proclamerer han Landsbypr&ae;sternes Suprematie og Middelmaadighedens Herred&o-;mme; han d&ae;kker sig forsigtigt ved den Undskyldning, at det blot var et Hastv&ae;rksarbeide; han profiterer det Sandsebedrag: jeg som Forf.s &ae;ldre Broder maa sagtens vide Beskeed (hvilket er den frygteligste Usandhed, i den Grad, at han just burde have fremh&ae;vet det); han binder H&ae;nderne paa mig, thi jeg kan ikke godt r&o-;re mig uden at Verden raaber: Scandale; og han bliver _{elskv&ae;rdig;}elskv&ae;rdig, thi det er jo en fordeelagtig Omtale om mig, hvad jeg saa igjen paa en anden Maade maa lide under, da man vil sige det er Partiskhed; han bringer mig i Vanskeligheder med R. Nielsen, der dog muligt troer, at jeg stikker bagved i Henseende til Angrebet paa ham, og naar saa R. Nielsen angriber Peter, saa troer han vel, at jeg stikker bag ved R. N. d aOm Peter. bcfr p. 158 i denne Journal n:. c Hans Ord ere h&o-;ist besynderlige: han vil ikke mediere mellem to syndige Msker, i almdl. msklig Sprog vilde det hedde: jeg, et syndigt Msk, vil ikke paatage mig at mediere mellem to Msker. d At Alt dette har v&ae;ret Peter tydeligt mener jeg ikke, men en Deel deraf burde have v&ae;ret ham tydeligt, vilde ogsaa have v&ae;ret ham tydeligt, hvis han ikke ved disse Landsbypr&ae;ster og Conventer var forv&ae;nt til Selvbehagelighed og saaledes forv&ae;nt, at han maaskee endogsaa i en Slags dum _GemutlighedGem&u..;tlighed partielt har meent at gj&o-;re mig en Behagelighed, uagtet han dog burde forstaae, at for at gj&o-;re det, maa han anl&ae;gge en Maalestok og virkelig belyse min Forfatter-Virksomhed, og allermindst connivere med den numeriske Bestemmelse af Msker og Sandsebedragene. Nu har man da faaet skr&ae;kkeligt travlt med, at jeg vil danne en Skole. Det skal saa v&ae;re en Indvending mod mig. Men hvorledes behandlede man mig tidligere. At det var en n&ae;sten overmenneskelig Idealitet tog man forf&ae;ngeligt, regnede paa, at faae mig forvexlet med S&ae;rhed, som aldeles stod udenfor, medens man saa profiterede ved at laane af mig. Det er hvad jeg stedse har sagt: kun en d&o-;d Mand kan regjere Forholdene i Danmark. T&o-;ilesl&o-;sheden og Misundelsen og Piat og Middelmaadighed er aldeles det Overm&ae;gtige. Dersom jeg d&o-;de nu, vilde Virkningen af mit Liv blive overordentlig; Meget af Det, som jeg endog blot l&o-;st har _henkastet,henkastet i Journalerne, vilde blive af stor Betydning og Indflydelse; thi nu havde man forsonet sig med mig, og kunde indr&o-;mme mig hvad der var og er min Ret. Dersom jeg blot nu havde legemlige Kr&ae;fter, blot en lille Smule: saa kunde der gj&o-;res Adskilligt. Det er tungt og veemodigt, at Meget, som udenvidere bliver forklaret som Stolthed o: D:, ganske simpelt er Mangel paa legemlige Kr&ae;fter. Jeg er saa svag, at jeg selv n&ae;sten i Forhold til det Ubetydeligste, maa bruge Aands-Kr&ae;fter. I Anledning af H: H:. Hvorledes man end t&ae;nker sig Eenfold efter (paa den anden Side af) Reflexion: aldrig bliver det ganske som det umiddelbare _Eenfold.Eenfold, det vil just v&ae;re kjendelig paa at en Reflexions Viden bestandigt er med, men som holdes ethisk nede. Dette er Forskjellen mellem Umiddelbarhedens og Reflexionens Martyr; den umiddelbare Martyr kan derfor ikke faae de egl. sympathetiske Collisioner. Det er let nok at lade som naar man saa havde gjennemt&ae;nkt Reflexionen, saa kom den eenfoldige Beslutning frem ganske som en Umiddelbars eenfoldige _Reflexion,Beslutning, aldrig _sefterstr&ae;bt af nogen Reflexion. Det tager sig saa herligt ud, men det er af samme Sort Vaas som _aldelalt det Hegelske, om at tvivle og saa kommer man til Vished o: s: v: &streg; saadan Tale f&o-;re kun De, som aldrig have fors&o-;gt Noget, just De, som ere l&ae;ngst borte fra at fors&o-;ge det for Alvor. a I Anledning af H: H: Om Peter. Peter kom herned i December Maaned. Han fortalte mig, at han havde holdt et Foredrag paa sidste Convent, hvor han havde talt om Martensen og mig, og forundrede sig over, at jeg ikke havde h&o-;rt det. Han fortalte saa videre, at han i samme Foredrag egl. havde rettet sig mod R. Nielsen og en vis H: H:. Derpaa sagde jeg til ham: H: H: er mig selv. Han blev lidt slaaet derved; thi formodentlig har han vel ikke videre l&ae;st den lille Bog, fuldt og fast overbeviist om, at den ikke var af mig. Saa blev der talt lidt om den. Da sagde Peter: ja, nu er det ikke v&ae;rd at vi tale mere om den; thi Foredraget skal jeg nu f&o-;rst skrive. Saa skrev han Foredraget. Nu har han fattet sig meget kort om H: H:, og tillige bem&ae;rket: at den rigtignok har en paafaldende Lighed med S. K. Gud veed, hvad han egl. har sagt paa Conventet. Det er dog en egen Ting, is&ae;r naar man vil v&ae;re den Samvittighedsfulde o: s: v:. Paa en Maade, som idetmindste st&o-;der mig, har han ogsaa faaet i den senere Tid det Bibel-Ord op: Alt er Eders, det er da ogsaa benyttet i Foredraget. I en tidligere Samtale foreholdt jeg ham engang, at der dog var en vis Redelighed, som b&o-;d En, at angive, hvorfra man havde visse Tanker og Udviklinger, dertil svarede han: det beh&o-;ves slet ikke, for den sande Troende gj&ae;lder: Alt er Eders. a Om Peter. Paa min _&u;&u;Forfatter-Virksomhed kunde jeg anvende det Ord af Johannes den D&o-;ber: jeg er en Stemme. For at forhindre Forvexlingen, at jeg selv skulde blive antaget for det Overordentlige, tager jeg bestandigt mig selv _{tilbage i en}tilbage: og Stemmen &dvs;: Det jeg siger bliver tilbage. Dog tager jeg mig bestandigt blot saaledes tilbage, at jeg jo vedkjender mig at str&ae;be. Saaledes er jeg som en Stemme, men har bestandigt een Tilh&o-;rer mere end Talere i Almindelighed have: mig selv. Thomas a Kempis (4de Bog cap. 6) citerer Ezechiel 33, 16 saaledes: ingen af hans Synder skal komme ham ihu. I Almdl. l&ae;ses der anderledes: ingen af hans Synder skal huskes ham. Det var m&ae;rkeligt, om den f&o-;rste Overs&ae;ttelse er rigtig; thi det er jo et langt st&ae;rkere Udtryk for Syndernes Forladelse. 1ste Juledag. Idag er Eder en Frelser f&o-;d &streg; og dog var det _Nat.Nat, da han blev f&o-;dt. Det er et evigt Billede: Nat maa det v&ae;re &streg; og Dag bliver det midt i Natten, naar Frelseren f&o-;des. Idag; det er en evig Tids Angivelse, ligesom naar Gud siger: _idag.idag, og ligesom de B&o-;ger der udkomme i dette Aar. Det gjentages fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt, for hver Enkelt i disse Millioner &streg; og hver Gang En i Sandhed bliver &g.Ch;sten hedder det: idag er Dig en Frelser f&o-;d. Et Forslag til at gj&o-;re Ende paa alt det Vr&o-;vl, om hvorledes man kommer ind i &g.Ch;std. I Forhold til al existentiel Erkjenden gj&ae;lder det egl. hovedsaglig om, at faae Situationen tilveiebragt. Det er det, man reent har _glemt.glemt, og derfor kan man ikke faae Indtryk af &g.Ch;std. Altsaa jeg t&ae;nker mig et Msk, som indtil videre ikke har noget Indtryk af &g.Ch;std, ell. er dybere _{grebet hverken}grebet af F&o-;lelsen af sin Synd, men lever saadan hen i den magelige Forestilling, at han nok bliver salig. Lad ham saa tage og l&ae;se det N: T:. Dette kan Ingen n&ae;gte, at den Dydsl&ae;re, der her er fremstillet, er saaledes at den i Phantasie bev&ae;ger ethvert Msk. Nu vel saa lad ham begynde der. Han gj&o-;r _detda Alvor af at ville realisere det &g.Ch;stlige, indtil videre, siger han, er det ham ligegyldigt, om &g.Ch;stus har v&ae;ret til eller ikke, hvem det N. T. er skrevet af o: s: v:. Altsaa _{i d}han gj&o-;r Alvor deraf. Men see _{i det}idet han gj&o-;r Alvor deraf, vil hans Liv i christelig Stiil collidere med Verden, han vilde blive udskjeldt som en Egoist, just hvor han handler uegennyttigst o: s: v: Nu kniber det, nu kan han ikke holde sig ene &streg; nu maa han have religieus Hj&ae;lp. For at holde sig mod Omverdenen maa han have religieus Hj&ae;lp. Men ikke blot dette, han maa nu ogsaa have den for at holde sig mod sig selv. Thi just fordi Verden klemmer saa st&ae;rkt paa ham, maatte han, for _iat holde sig ved sig selv mod den, i ethvert &O-;ieblik v&ae;re ganske sikker paa, at Feilen da ikke ligger hos ham, at han da fuldkomment realiserer det Gode. See nu er Sagen i fuld Gang, nu beh&o-;ver han Naaden, nu beh&o-;ver han &g.Ch;stus. Saaledes er det Christelige. Lad En blot for Alvor begynde paa at ville realisere det, saa skal han snart l&ae;re at beh&o-;ve &g.Ch;stus. Lad ham bogstavelig give hele sin Formue til de Fattige, bogstavelig elske N&ae;sten o: s: v:, saa skal han snart l&ae;re at beh&o-;ve &g.Ch;stus. Det &g.Ch;stlige er en Habit som ved f&o-;rste &O-;iekast og for Phantasien seer indbydende nok ud; men saasnart man virkelig tager den paa &streg; saa maa man have &g.Ch;stus til Hj&ae;lp for at kunne leve i den. Dette synes mig er yderst simpelt. Men denne Side af &g.Ch;std. har man reent afskaffet. Og dog er denne Side antydet i &g.Ch;sti Ord: om Nogen vil gj&o-;re hvad jeg siger, han skal erfare o: s: v:; han skal erfare, ja det er n&ae;sten ironisk, han skal f&o-;rst erfare, at han beh&o-;ver &g.Ch;stus til Hj&ae;lp. Om H: H: Peter finder det inconsequent: at naar man siger &anfbeg;kun Den, der tier, bliver Martyr&anfslut; at man saa siger dette. Ganske rigtigt; aber, det er just skeet, fordi jeg vilde svinge af der. See min kjere Peter her er en Consequents, som Du ikke er opm&ae;rksom paa. Imidlertid er der jo ogsaa i Bogen selv alligevel gjort et Martyrium muligt nemlig: det at blive slaaet ihjel fordi _hman har forsvaret den S&ae;tning, at et Msk. ikke har Lov til at lade sig slaae ihjel for Sandheden, da nemlig Samtiden vel vilde ansee dette for en uhyre Hovmod. Og endeligen var og er det min Mening, at til et saadan Skridt som det at blive slaaet ihjel for Sandheden, h&o-;rer dog ogsaa, at man hj&ae;lper Samtiden til at blive beh&o-;rig medskyldig, at man udspiller en Invit, saa den kan komme til at tage Partes; thi ellers bliver Ansvaret for stort. Alt Dette og meget Mere findes forresten optegnet i Journalen fra den Tid, da jeg udgav H: H:. Men Sligt kan man jo ikke oplyse, uden at forraade det hemmelighedsfulde Maskinerie; derimod seer jeg, at Peter dog ikke er nogen synderlig opfindsom Combinateur. aOm H: H: Peters Yttring paa Conventet. Tidens Ulykke og Grundskade var: Forstandighed. Det der beh&o-;vedes var just det Extatiske. Men det umiddelbar Extatiske vilde umuligt kunde have tr&ae;ngt igjennem, det havde Tiden protesteret som det Latterlige. Da fordredes min &streg; det t&o-;r jeg sige &streg; eminente Besindighed og Underfundighed for at faae det Tiden paanarret. Selv gjorde jeg mig existentielt til den Kl&o-;gtige og Letsindige, og brugte saa (ogsaa af andre Grunde for min egen Skyld) Pseudonymer. Og alt Dette, Heterogeniteten aner Peter ikke, men gaaer hen og gj&o-;r mig, mig personligt, til Extasen umiddelbart og &streg; pro dii immortales &streg; i Mods&ae;tning til en Martensensk Besindighed! Det er en Misforstaaelse saa stor, at hvis den seirer, er jeg sv&ae;kket 50 pC. &streg; See saaledes gaaer det, naar een _Broder,Broder taust, Gud lydig, arbeider i al _ogStilhed med alle Opoffrelser, og saa den anden Broder lapset paatager sig efter en Halvtimes Forberedelse med Overlegenhed dybsindigt at raade Tidernes Tegn. Og saa den uheldige Paralelle mellem en existentiel Forfatter af min Sp&ae;ndkraft og min Vingestr&ae;kning og min ethiske Hensynsl&o-;shed og det Almindelige: en Professor, der gj&o-;r en Universitets Carriere. Ja, lad Peter, der jo indbilder sig selv og Andre, at han f&o-;ler saa dybt for &g.Ch;stds Sag, lad ham see til, hvorledes han engang forsvarer det. Men det _{synes, at}synes virkeligt, at Peter, forv&ae;nt til Selvbehagelighed paa Conventer o: s: v:, er blevet noget verdslig sindet, saa han kunde have Lyst til at gj&o-;re Lykke maaskee som Sludder-Mediator en ret taknemlig Rolle. &streg; M&ae;rkeligt forresten: for to Dage siden talte jeg med Grundtvig, han var ordentlig haansk i sine Udladelser om Peter i Anledning af dette Foredrag &anfbeg;hans pro og contra og Medieren uden selv at pr&ae;stere Noget.&anfslut; Dog deraf f&o-;lger da ingenlunde at Grundtvig og jeg ere enige, maaskee vilde Grundtvig endog han skulde have angrebet mig istedetfor denne vr&o-;vlede Medieren; thi Grundtvig har vel n&ae;rmest kun en Forestilling om min Charakteer, min Flid og Opoffrelse. Endeligen er det da ogsaa letsindigt af Peter, at glemme, at jeg jo er til for det hele store Publikum. Naar nu fra hans Smule _{Omtale, underst&o-;ttet} Omtale (underst&o-;ttet ved det Sandsebedrag, at han jo som Broder og &ae;ldre Broder maa vide udm&ae;rket Beskeed) _dendet bliver Stik-Ordet om mig: det Extatiske, hvad saa? Saa betyder dette noget ganske Andet. I den store Verden er det Extatiske blot et andet Udtryk for det Phantastiske, og noget n&ae;r for Galskab. Og just saaledes d&o-;mmer egl. den store Verden selv om en Apostel. See, det _viistevidste jeg. Derfor al min List ved, at jeg den Kl&o-;gtige, den Interessante underfundigt anbragte det Extatiske. Og alt _detDet er tabt &streg; hvis ikke lykkeligviis Peters hele Omtale snart er glemt, hvad forresten sagtens vilde v&ae;re Tilf&ae;ldet, dersom ikke det Usalige var: at det er min Broder. Mens Luften er endnu saa fuld Af Vintersneens Gysekuld, Hvi lukker Du da Vind'et op Brorson Men det at &anfbeg;lukke Vinduet op&anfslut; det er et Billede paa Utaalmodighed; Den Taalmodige sidder ikke ved Vinduet, han har altid Besk&ae;ftigelse nok, ell. sidder han ved Vinduet, saa passer han sit Arbeide og seer ikke ud af Vinduet; det er allerede Utaalmodighed at stj&ae;le sig til engang imellem at skotte ud af Vinduet; og den Utaalmodige, han glemmer Arbeidet for at see ud af Vinduet, _&u;&u;derpaa l&ae;gger han Arbeidet reent til Side for at see ud af Vinduet, endelig lukker han endog Vinduet op. Og hvad vil det sige ikke at lukke Vinduet op, hvad den Taalmodige ikke gj&o-;r, det vil sige, at v&ae;re indadvendt, hvad den Taalmodige er, medens den _TaalmodigeU-Taalmodige er udadvendt. Den Taalmodige hviler stille i sig selv medens Tiden gaaer; den Utaalmodige finder ikke Hvile i Dybet derfor h&ae;nger hans Sjel ved &O-;iet, der jo ogsaa er som et Vindue, gjennem hvilket han stirrer ud. acfr NB12 p. 171. I _{&anfbeg;Kirken&anfslut; er dog egl.}&anfbeg;Kirken&anfslut;, hvor Orgelet gj&o-;r Musik stundom endog med Bistand af Basuner, er dog egl. ikke Stedet til at forkynde &g.Ch;std. &streg; nei, i Virkeligheden, naar Forhaanelsen gj&o-;r Musik da er man, christelig forstaaet, rigtigt underst&o-;ttet af Accompagnement &streg; hvis man saa kan pr&ae;dike. I &g.Ch;sten-Forf&o-;lgelsens Tid &o-;vedes jo ogsaa denne Grusomhed, at man smurte Martyrerne ind med Beeg o: D: ant&ae;ndte dem som Fakler og lod dem saaledes lyse ved Festligheder: i Grunden er det Samme _stadigstadigt gjentaget i Christenheden, _atis&ae;r de ublodige Martyrer de have langsomt maattet forbr&ae;nde &streg; og denne deres Lidelse har saa dog v&ae;ret Lyset i Kirken. I Anledning af Stilling. _{&anfbeg;Saaledes} ... &anfbeg;Saaledes gj&o-;r jeg mig en Gl&ae;de af at betragte Dem, ikke som en Tilh&ae;nger af mig men som en erkl&ae;ret Tilh&ae;nger af en Forklaret, Deres Hustrue. Og saaledes forstaaet &streg; lad mig sige Dem det &streg; er De en Mulighed; det veed jeg at vurdere, ingen Kjender af &Ae;delstene har et skarpere Blik for Straalebrydningerne end jeg for den existentielle Muligheds &ae;dle Kostbarhed. Ved i from Indvielse ganske at tilh&o-;re en Afd&o-;d er man temmelig sikkret mod at spilde _{sit Liv}sin Tid paa Ubetydeligheder eller at narre Livet hen i &anfbeg;alvorlig&anfslut; Forf&ae;ngelighed. Ens Kraft &streg; og man vil faae Kr&ae;fter, flere og flere Kr&ae;fter, &ae;dlere og &ae;dlere Kr&ae;fter &streg; Ens Kraft vil i &anfbeg;Hjertets Oprigtighed&anfslut; rette sig mod Eet. Ens Liv vil blive betydningsfuldt for En selv, vil faae dybere og dybere Betydning for Andre. Og naar saa dette Liv er fuldendt, der inderligt tilfredsstillede En &streg; thi det var jo dog et Samliv med den Afd&o-;de &streg; saa hedder det i Afskedens &O-;ieblik fra dette Liv &anfbeg;jeg &o-;nsker ikke at erindres; dette Livs Betydning er et Minde om den Afd&o-;de, hvem Eftertiden taknemlig skal mindes for hvad jeg har udrettet.&anfslut; Saaledes hedder det i Afskedens &O-;ieblik fra dette Liv; og der er neppe Tid til at faae det sagt, thi Afskedens &O-;ieblik er jo ogsaa M&o-;dets &O-;ieblik med Den, fra hvem man v&ae;sentligen aldrig var skilt, eller aldrig var v&ae;sentligen skilt.&anfslut; Saaledes havde jeg et &O-;ieblik t&ae;nkt paa at skrive ham til b. Hans Liv er lagt ham saaledes an, at han kan blive en religieus Existents af ualmindeligere Art. Men Alt beroer paa, hvor dybt han er saaret ved Tabet af hans Kone, og hvor dybt han ethisk overtager Saaret. Er dette ikke i sin Orden, saa vilde en saadan Replik blot blive et Incitament, der frister Phantasien; og er Det _ikkTilf&ae;ldet, beh&o-;ves intet Incitament. Men han interesserer mig, fordi jeg veed at vurdere hans Existents-Forhold. a Mag. Stilling. b i Anledning af det Exemplar han har sendt mig af den lille Bog mod Martensen. .... Eller naar Hans Eminentse med en malerisk Armbev&ae;gelse l&ae;gger Haanden paa Brystet, paa det Sted, hvor Ordensstjernen funkler &streg; dog maaskee er det just for at skjule denne sin Blussel &streg; og r&o-;rt forsikkrer &anfbeg;om end Alle forlode &g.Ch;stum, om &g.Ch;stdommen forsvandt af Verden, jeg vilde dog ...&anfslut;: ja, hvad enten det nu er for at argumentere fra Ordensstjernen eller det er for at skjule den han l&ae;gger Haanden paa Brystet, mig overbeviser han ikke; thi Det, et &O-;ieblik med Haanden at skjule Stjernen, det er dog for lidt, jeg maatte fordre at see lige den modsatte Virkelighed, Forhaanelsens M&ae;rker, for blot nogenlunde at fidere paa en saadan Forsikkring af en Taler. Det er ogsaa en Form under hvilken Mskene ofte bedrage sig selv: i privat Samtale og Omgang sige de om Den og Den, det er et slet Msk, ell. hans Liv er skadeligt for det Godes, for &g.Ch;stds. Sag &streg; men offentligen yttre de Intet, og nu beregne de sig det paa en Maade som en Mildhed af _dem.dem, en Skaansomhed. Jo jeg takker; at gj&o-;re det offentligt det vilde v&ae;re besv&ae;rligt, Uleilighed, maaskee Fare. Hvilken dobbelt Sviig. Jeg har gjort mig det til Princip: ikke at spilde min Tid paa privat at gaae at tale om at En er en Slyngel o: D:. Anseer jeg ham derfor og Sagen at v&ae;re vigtig, saa gj&o-;r jeg det offentligt. Men at gaae saadan og vr&o-;vle privat er mig for _Lidt.Lidt og er mig modbydeligt. Da jeg stod ene, og anvendte mere end min halve Kraft for at staae ene, da benyttede man sig fr&ae;k deraf, og skj&o-;ndt man saa smaat dog anede at det just var Idealitet, gjorde man det til den populaire Indvending: ja det er ikke Noget, det er blot en Enkelt. Nu vender man Forholdet om, og gj&o-;r det F&o-;rste gjeldende mod _mig.mig, nu hedder det, jeg skal have faaet Tilh&ae;ngere o: D. Og dog gj&o-;r man en egen indirecte Tilstaaelse sig betr&ae;ffende; thi man tilstaaer i Grunden, at nu n&o-;dsages man til at tage mig med, nu kan man ikke evitere Trykket, som den Gang man fr&ae;kt forvandlede min Idealitet til S&ae;rhed, hvad man nu paastaaer var det H&o-;ieste, medens man dog gjorde Alt for at ignorere mig. Men var det det H&o-;ieste, burde man jo have ber&o-;mmet det o: s: v: istedetfor at ignorere det. Det er ganske vist, at jo mere Noget gj&o-;res kostbart, desto mere vurderes det af Mskene; hvis det kostede Penge at gaae i Kirke, saa gik Flere i Kirke o: s: v:. Saa kunde en Forstandighed mene at tjene &g.Ch;std. ved at udf&o-;re eller indf&o-;re dette. Men her er en anden _VirkelighedVanskelighed: saaledes vil det Guddommelige ikke underst&o-;ttes. Det er just det Guddommeliges uendelige Fornemhed, at det vil &o-;dsles, uden at underst&o-;ttes af Sandsebedrag &streg; dog naturligviis uendeligt vidende, at det er det Guddommelige, og veemodigt vidende, hvor lidet det just derfor agtes; men aldrig var det muligt, at det Guddommelige vilde hj&ae;lpes ved et Sandsebedrag. Nu er det saa nemt at snakke med, nu er Sagen omtrent afgjort, saa kommer Peter ogsaa og siger om Martensen: det har jeg sagt fra Begyndelsen, at han ikke var T&ae;nker &streg; men hvorfor sagde han det da ikke offentligen ved Begyndelsen, men f&o-;rst ved Enden. Til den Replik: det har jeg sagt fra Begyndelsen kan kun svares: nei virkelig! &streg; Det er dog skj&o-;nt og det Eviges Magt i dette ene Ord af Luther over Epistelen af Philip. 2.: &g.Ch;stus fornedrede sig selv &streg; ikke: han blev fornedret. O, uendelige Oph&o-;iethed, om hvilken det med kategorisk N&o-;dvendighed gj&ae;lder: der var i Himlen, paa Jorden, i Afgrunde, _underIngen, som kunde fornedre ham &streg; Han fornedrede sig selv. Deri ligger da &g.Ch;sti uendelig qualitative Forskjel fra ethvert Msk: at han ved enhver Fornedrelse, han lider, ubetinget selv maa give Samtykket, approbere, at han vil underkaste sig denne Fornedrelse. Dette er den uendelige Oph&o-;iethed over Lidelsen, men tillige den qualitativt uendelig intensivere Lidelse. Ogsaa saaledes vil det vise sig at man ved blot nogenlunde at tage det Ord efter Ordet &anfbeg;s&o-;ger f&o-;rst Guds Rige&anfslut; i et &O-;ieblik er practiseret ligesom udenfor Virkeligheden. De Andre gribe til i denne uhyre Krydsen og bruge om ikke urene saa dog melerede Midler, og nu gaaer det i en Fart &streg; imidlertid staaer et saadant stakkels Msk. og t&o-;r kun bruge det reneste, Evighedens! Hvor let kunde jeg ikke skyde en uhyre Fart blot ved nogle smaa Avis-Artikler, hvilke Ingen kan skrive som jeg; men jeg t&o-;r det ikke. Og saaledes i alle Forhold. Iforgaars spadserede jeg med Nielsen. Det var sidste Gang i dette Aar. Samtalen ledtes ogsaa saaledes, at han selv vedgik, hvorledes det dog var noget Personligt, der havde bestemt hans hele Sving idetmindste for en Deel. &anfbeg;Han f&o-;lte sig tilsidesat ved Siden af Martensen; Martensen sad nu allerede i flere Aar paa den Plads i Videnskabernes Selskab, som tilkom ham&anfslut; o: D: Nu det _ater da godt, at han selv siger det. Mit Haab er, baade, at Virkeligheden vil beh&o-;rig bearbeide ham, og at han ved Forholdet til mig vil faae et Indtryk af en ganske anden Betragtning af Livet: og saa kunde der vel komme noget Godt ud. At der allerede er foregaaet nogen Forvandling med ham, tyder jo just det paa, at han nu selv tilstaaer det. aR. Nielsen. I al den almdl. Talen om at Joh. Climacus blot er Subjektiviteten o: s: v: har man da, foruden al hans &o-;vrige Concretion, reent overseet dette, at han i et af de sidste Afsnit viser, at det M&ae;rkelige er: at der gives et Hvorledes, der har den Egenskab, at er det n&o-;iagtigt opgivet, saa er Hvad ogsaa givet; at dette er &anfbeg;Troens&anfslut; Hvorledes. Her er dog vel Inderligheden just i sit Maximum viist at v&ae;re igjen Objektiviteten. Og dette er da en Vending af Subjektivitets-Principet, der, saavidt mig bekjendt er, aldrig f&o-;r er saaledes gjennemf&o-;rt ell. udf&o-;rt. aJoh. Climacus. Det Pr&ae;dikat jeg kunde have Lyst til at forvandle til fremtidigt staaende Pr&ae;dikat om Goldschmidt er: den dydzirede. Det er en Hentydning til _S&anfbeg;det lykkelige Skibbrud&anfslut;, hvor Skj&o-;gen, der skal giftes, faaer et Bryllups-Vers: den med Rosen forenede Lilie, helliget den dydzirede M&o-;e o: s: v:. Og da G. i sin Tid dannede Overgangen fra Skj&o-;ge-Livet ved Corsaren til Nord og Syds p&ae;ne Anst&ae;ndighed (aldeles analogt til det at en Skj&o-;ge giftes) burde han dog have s&o-;rget for at faae et saadant Vers i Avisen. aGoldschmidt. Dialektik Fromt _vilhar man en Mistanke til Subjektiviteten, at der, saasnart den indr&o-;mmes det Mindste, strax skulde blive noget Fortjenstligt &streg; derfor skal Objektiviteten s&ae;ttes. Godt. For at _attvinge Subjektiviteten l&ae;rer man rigtigt: Ingen _frelserfrelses ved Gjerninger, men ved Naaden &streg; og dertil svarende &streg; ved Troen. Godt. Men kan jeg da ikke gj&o-;re Noget selv med H: t. at blive Troende? _IEnten maa man nu her strax svare et ubetinget Nei, og saa har vi Naadevalget i fatalistisk Forstand, ell. man maa gj&o-;re en lille Indr&o-;mmelse. Sagen er, man er altid mist&ae;nkelig mod Subjektiviteten, og idet man _etablereetablerede, at man frelses ved Troen, fattede man strax Mistanke, at her dog er indr&o-;mmet for meget. Saa tilf&o-;ier man: men Ingen kan give sig selv Troen, _{han kan}det er en Guds-Gave, jeg maa bede om. Godt; men kan jeg da selv bede, _ereller skal vi gaae videre, og sige, nei det at bede (altsaa ogsaa det at bede om Troen) er en Guds Gave, som intet Msk. kan give sig selv, det maa gives ham? Og hvad saa? Saa maa det vel igjen gives mig det retteligen at bede om det, at jeg retteligen maatte bede om Troen o: s: v:. Det er mange, mange Convoluter &streg; men der maa dog paa eet ell. andet Punkt standses ved Subjektiviteten. At man gj&o-;r Scalaen saa stor, saa vanskelig, kan v&ae;re priselig som Majest&ae;ts-Udtryk for Guds Uendelighed; men udelukke Subjektiviteten, lader sig _i dog ikke gj&o-;re, med mindre vi ville have Fatalisme. Berlingske Tidende udbasuner &O-;rsteds Bog (Aanden i Naturen) som et Skrift, der skal opklare Forholdet mellem Tro og Videnskab, et Skrift, &anfbeg;der selv der, hvor det polemiserer er det altid i den meest dannede Urbanitets fineste Vendinger.&anfslut; Man kunde fristes til at svare: den hele Bog er fra f&o-;rst til sidst, videnskabeligt &dvs;: philosophisk videnskabeligt, en Ubetydelighed; og selv der, hvor den vil v&ae;re meest betydelig bev&ae;ger den sig altid i den st&o-;rste Ubetydeligheds ubetydeligste Vendinger. Epigram. &anfbeg;Videnskaben&anfslut; _angribesforsvares af Flyveposten og Berlingske Tidende &streg; den angribes af Prof. Nielsen og Magister Stilling, M&ae;nd, der aldeles ikke forstaae sig paa Videnskab. I Sandhed Barbariet staaer for D&o-;ren. Hvilket? Ja, wie es euch gef&a..;lt; jeg t&ae;nker det Barbarie: at Videnskaben forsvares af Flyveposten og Berlingske Tidende. Er det ikke dette Barbarie Du frygter, saa v&ae;r rolig; der er &streg; ja i Sandhed Barbariet staaer for D&o-;ren &streg; der er allerede _Und-Forst&ae;rkning i Vente: &anfbeg;den med Rosen forenede Lilie&anfslut; &dvs;: (den med) &anfbeg;Nord og _SydSyds&anfslut; (form&ae;lede) dydzirede Jomfru-Brud, Corsarens Fraskilte, Hr bGoldschmidt synes ikke utilb&o-;ilig til at tage Partes, for &streg; saa p&ae;nt, saa anst&ae;ndigt, saa dydziret som muligt &streg; at forsvare: &anfbeg;den christelige Videnskab.&anfslut; aden n&ae;ringsdrivende Flyvepost, og den klatfingrede Berlingske Tidende. bMeyer c: &anfbeg;den med Rosen forenede Lilie&anfslut;, Corsarens Fraskilte, nu &anfbeg;Nord og Syds&anfslut; &anfbeg;dydzirede&anfslut; Hr Goldschmidt Der er dog virkelig noget Lavt, noget Simpelt i det meeste af _HolbbHolbergs Comik, og deraf forklares det vel, at den er saa populair; thi den h&ae;nger sammen med den ganske almindelige, msklige, drillende og grinende Malice. At fremstille det _{comisk (eller}comisk, eller i Virkeligheden at lee af det, hvorunder et Msk. selv lider: nei, det kunde jeg ikke overtale mig til; naar saa er, lyster det mig slet ikke at lee, jeg vilde enten see at hj&ae;lpe den Mand tilrette, ell. jeg vil s&o-;ge at undgaae ham. En gl. Mand, der, naar han nu engang har begaaet den Uforsigtighed at gifte sig med en _Kongeung Kone, frygter for at v&ae;re Hanerei, nu virkelig lider under denne Indbildning: nei, jeg opfatter det ikke comisk; enten vilde jeg, som sagt, see at gj&o-;re ham begribeligt at det var en Vildfarelse eller jeg vilde lade ham gaae for hvad han nu engang var; men ikke den Art Comik, ei _herheller den Art Vittighed der er en Troels. Jo mere jeg t&ae;nker over dette, desto mere seer jeg, hvor demoraliserende den Art Comik er; og desto mere kommer jeg til at t&ae;nke paa Dig, Du den &Ae;dle, Du var dog den Eneste, der &ae;delt og dybt forstod, hvad Comik er, naar den skal s&o-;mme sig en h&o-;imodig Aand. Der fordres ubetinget, at den Paagj&ae;ldende skal v&ae;re sig selv lykkelig i sin latterlige Indbildning; saasnart han er sig selv ulykkelig i sin latterlige Indbildning, saa leer man ikke af ham. Dern&ae;st er det ikke i Spidsen for grinende Skarer, ikke som den sandseligt St&ae;rke, at man repr&ae;senterer denne &ae;dle Ironie, men som Du, &ae;dle Eenfoldige!, langt, langt den Svageste i &O-;ieblikket, medens Sophisterne baade havde Magten og &Ae;ren og Anseelse og vare sig selv yderst lykkelige i den Indbildning, som en heel Samtid deelte med dem, saa de da vare langt fra at lide under den, den Indbildning, hvis Latterlighed kun Du saae Du &ae;dle Vise! Ogsaa af den Grund kan det v&ae;re godt, at Christendommen repr&ae;senteres af en Ugift. Tilsidst gaaer hele Christenhedens Smule Christelighed op i: Julefesten og dens Julekager. Det lille Jesus-Barn, det er den Art &g.Ch;std, der meest er fjernet fra at accentuere Begrebet: Efterf&o-;lgelse. Det er nu endda just ikke Opgaven selv at blive Barn &streg; nei, Frelseren selv er hverken mere ell. mindre end et Barn, og derved bliver det; og Fatter og Mutter anseer ogsaa deres lille Sophie for _enet lille Gude-Barn. Lutter Bl&o-;dagtighed. Overhovedet er denne absolute og eneste Fremh&ae;ven af Julen, aldeles at vende op og ned paa &g.Ch;std. Julen opkom da ogsaa f&o-;rst i det 4de Aarhundrede; men i denne Henseende er Orthodoxien ikke ivrig for at holde sig til de 3 f&o-;rste Aarh. Det er Skade, at Dr. Kierkegaard har forqvaklet sig selv. Som Gedske i Barselstuen ikke kan sige eet Ord uden at gr&ae;de; som det i Troia (cfr. Ulysses v. Ithaca) var Skik, at naar en Mand vilde sige &anfbeg;giv mig mine St&o-;vler&anfslut;, at han saa afsang det med Triller og Tremulanter: saaledes kan Dr. K. ikke gj&o-;re den ubetydeligste Bem&ae;rkning uden at det hedder &anfbeg;naar vi stirre paa Historien, med Syn og Hjerte for Sagen f&ae;ste Blikket paa Historien, saa klarer Synet sig, det staaer _fvidunderligt deiligt for En, man skimter o: s: v:&anfslut; Man bliver utaalmodig over denne Opskruethed, der lover saa meget og holder saa lidt. Og man bliver end mere utaalmodig, fordi denne Opskruethed stadig ledsages af en lige saa affecteret Beskedenhed, der taler om den egne Mangel paa Kundskaber o: D:, hvoraf vel altsaa er Meningen: at det er en Seer, vi har for os. Og dog er Sandheden nok den: Dr. K. er en Mand med ualmindelige Kundskaber og L&ae;sning, et godt Hoved; derimod er han ikke &streg; det seer man strax &streg; han er ikke, hvad han ved at copiere _GrundvGrundtvig, indbilder sig selv og Andre, han er ikke en Seer, der, med Syn og Hjerte for Sagen, naar han stirrer paa Historien, skimter &streg; nei, (som Joh. Climacus i en lignende Anledning har sagt) nei han skjemter saa kun. Gid han vilde overtage sin virkelige Dygtighed, anl&ae;gge en ordentlig Maalestok for sin Arbeiden, forstaae, at i et saa lille Land som Danmark b&o-;r enhver Dygtigere f&o-;rst og fremmest arbeide for at opretholde Maalestokken; gid han vilde det, og forsmaae det Magelige og Affecterede, i nogle Landsbypr&ae;sters &O-;ine, der formodentlig igjen have Syn og Hjerte for Sagen1, at v&ae;re en Seer. 1 (thi Sligt lader sig repetere i det Uendelige, og selv den Kommens-Kringle, Niels Klim tabte i Faldet, selv den antog jo strax en _Repentents Repetents Stilling i Forhold til N. K.) Som en Bassist stundom kan tage Tonen saa dybt, at man slet Intet faaer at h&o-;re, men kun, hvis man staaer ham meget n&ae;r, ved at bem&ae;rke nogle convulsiviske Bev&ae;gelser ved Munden og Halsen, har Sikkerhed for, at det var Noget: saaledes seer Grundtvig stundom saa dybt i Historien, at man Intet faaer at see; men dybt er det! De Andre, der, saaledes som jeg, have v&ae;ret Gjenstand for en P&o-;bel-Forf&o-;lgelse, de have dog Noget, der holder igjen: h&o-;i Embedsstilling, store Indt&ae;gter, Titler og V&ae;rdigheder &streg; det er Noget, som &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; alligevel respekterer, i ethvert Fald forhindrer det den i at falde paa at ansee de Vedkommende for Halvgale. Jeg har Intet, er Intet; har kun min Sags sjeldne Reenhed, min Uegennyttighed, mine Opoffrelser: jo, jeg takker, alene det var _Nnok til at blive anseet for Halvgal i denne usle Verden. Og denne usalige Graadighed efter Tanker, dristige Udtryk o: D:! Tale med Nogen i dybere Forstand kan jeg egl. ikke. Thi for dog nogenledes at skulle kunne forstaae mig, maa han v&ae;re adskilligt udviklet. Og naar saa er, saa kan han ikke modstaae den Fristelse, at _pblive productiv ved Hj&ae;lp af mine Yttringer; saa benytter En det i Skrifter, en Anden i Pr&ae;dikener, en Tredie i videre Talen med Andre o: s: v:. Min Ulykke er og bliver det dog at jeg er for uproportioneret udviklet i Forhold til vore Smaa-Forhold. Og Ingen forstaaer, hvorledes man kan lide derunder; det kan Ingen forstaae, det kan de kun misunde. Naturligviis i Forhold til Gud kan jeg ikke Andet end takke for det ubeskrivelig Gode, han har gjort imod mig, saa langt mere end jeg havde ventet. Christendommens Forkyndelse. Det er den Vanskelighed jeg er st&o-;dt paa: naar &g.Ch;std. skal forkyndes i sin Sandhed som den er i det N. T., saa er den et Gude-Sprog, og der maa egl. mere end et Msk. til at forkynde den. Den Aandens Omvendthed i Forhold til det Almene-Msklige (at naar Verden gaaer mig imod, saa skal jeg just gl&ae;de mig, at det er egl. det Lykkelige o: s: v: o: s: v:) &streg; ja selv om det var saa, at jeg ved den yderste Anstrengelse kunde nogenlunde holde mig selv paa den _Spidse,Spidse: det er dog en Grusomhed at tale saaledes til andre Msker. Dette forstaaer jeg. _{Som F&o-;lge} Men hvad er skeet? Ja den egl. Forkyndelse af &g.Ch;std. er forsvundet af Verden. Det &g.Ch;std der forkyndes er Intet mindre end &g.Ch;std. Saa er det jeg har t&ae;nkt, at der maa et Digterisk til. I et Digterisk fremstilles &g.Ch;std. i sin sande overmenneskelige H&o-;ide &streg; og det maa nu overlades til Enhver, hvor langt han kan komme ud. Men vanskeligere bliver dog Sagen derved; thi naar Den, der har gudd. Myndighed, naar han er commanderende med, saa hj&ae;lper just hans resolverede Comando til at vove. Hvilken Smertens Selvmodsigelse i &g.Ch;sti Forhold til Disciplene. Han, Mesteren, Han, der _kundefordrede Tilbedelse &streg; Han seer jo dog, at Disciplene, msklig talt, lide ved at v&ae;re _hansHans Disciple, saa det jo, msklig talt, n&ae;sten var som var det Ham, der skulde takke dem, at de bleve ham troe. Og hvilken egen Art V&ae;rdigheds Dialektik, at vide sig at v&ae;re Gud, og saa at v&ae;re saa langt fra at kunne sikkre sine troe Disciple en Smule Anseelse, at tvertimod de maae lide Fornedrelse just for Forholdet til ham &streg; og saa dog at opretholde den uendelige V&ae;rdigheds Forestilling. Er det dog ikke som allevegne, det Christelige lader sig kun analogt belyse ved Afsindighed. En Afsindig han kan blive ved at fastholde den Indbildning, at han er Konge, tiltrods for hele Verdens Protest: o, men naar man ikke er afsindig, saa at fastholde den Tanke, at man dog er den uendelig Oph&o-;iede naar Alt udtrykker Foragt, Forhaanelse, at opretholde den lige over for Disciplene, der jo, msklig talt, istedetfor tilbedende at takke for at turde v&ae;re Disciple, snarere dog vel, msklig talt, havde Ret til at lade ham f&o-;le at det var ham, der skulde takke _dem:dem, han som jo dog i en vis Forstand ikke engang kan undv&ae;re dem, thi et Par Msker skal han have og bruge: see, det er overmenneskeligt! Luther. Der seer man F&o-;lgen af ikke at v&ae;re dialektisk. I en Pr&ae;diken ivrer Luther paa det Heftigste mod den Tro, der holder sig til Personen istedetfor at holde sig til Ordet; den sande Tro holder sig til Ordet, ligegyldig hvo Personen er. Ja, godt nok, i Forholdet mellem Msk. og Msk. Men ellers er da &g.Ch;std. afskaffet ved denne Theorie. Vi faaer saa i _almindeligealmindelig Forstand en L&ae;re, hvor L&ae;ren er mere end L&ae;reren, istedetfor at det Christelige er det Paradoxe, at det vigtige er: Personen. Hvorfor mon Paulus saa ivrig indsk&ae;rper, at han er Apostel &g.o;&g.u;&g.k; &g.a;&g.p;&g.apos; _{&g.a;&g.n;&g.d;&g.r;&g.o-;&g.p;&g.o-;&g.n; &g.a;&g.n;&g.d;&g.r;&g.o;&g.p;&g.o-;&g.n;} &g.a;&g.n;&g.th;&g.r;&g.o-;&g.p;&g.o-;&g.n; _{&g.o;&g.u;&g.d;&g.apos;} &g.o;&g.u;&g.d;&g.e; _{&g.d;&g.apos;&g.i;}&g.d;&g.i;&g.apos; &g.a;&g.n;&g.th;&g.r;&g.o-;&g.p;&g.o;&g.u; uden for at vise Ueensartetheden, hvilken igjen er Myndigheden. Paulus kan i en anden Forbindelse ganske consequent skaffe denne sin Forskjel bort, naar det gj&ae;lder om at s&ae;tte &g.Ch;sti Person, som naar han ivrer mod at Nogle kalde sig Petri, Andre Apollos, Andre Pauli o: s: v: istedetfor at Alle ere &g.Ch;sti. Overhovedet er dette atter &g.Ch;stds paradoxe Heterogenitet fra al _L&ae;re,L&ae;re i videnskabelig Forstand, at den s&ae;tter: Myndighed. En Philosoph med Myndighed er Nonsens. Thi en Philosoph str&ae;kker ikke videre end hans L&ae;re str&ae;kker, kan jeg bevise, at hans L&ae;re er selvmodsigende, urigtig o: s: v: saa har han Intet at sige. Det Paradoxe er at Personligheden er H&o-;iere end L&ae;ren. Det er derfor ogsaa Nonsens af en Philosoph at fordre Tro. Det er dog Charakteristisk: _{det evi}Religieusiteten (saaledes finder man det altid fremstillet i de strengere Opbyggelsesskrifter) anseer det for Fromhed: at l&ae;nges efter D&o-;den. Og i vore Tider der dadler man det, vil n&ae;sten gj&o-;re det latterligt, bryster sig af at h&ae;nge fast ved dette Liv. Atter her er som overalt n&ae;sten den absolute Omvendthed naaet af Religieusitet medens man dog vedbliver at lege Religieusitet. Sagen er ganske simpel: i Grunden troer man ikke paa noget evigt Liv, og man frygter D&o-;den, derfor gaaer Alt ud paa at holde Livslysten oppe og gjensidigen at bestyrke hinanden deri. Som man nu med Afsky og Gysen t&ae;nker paa det at v&ae;re Jesuit o: D: (fordi man ved det Navn Jesuit strax t&ae;nker paa den afskyelige Udartning) saaledes vil man engang t&ae;nke paa det at v&ae;re Journalist. Der kan blandt Slagtere findes brave M&ae;nd men en vis Raahed er uadskillelig fra det at v&ae;re Slagter, det h&o-;rer med til Professionen. V&ae;rre med det at v&ae;re Journalist: en vis Grad af Uredelighed er uadskillelig fra _{det at}selv den redeligste Journalist. Sl&ae;gtens dybeste Affald fra Gud er betegnet ved &anfbeg;Journalisten&anfslut;. Det er det ugudelige Fors&o-;g paa at gj&o-;re et Abstractum til den absolute Magt; og Anonymiteten det var Fuldendelsen i L&o-;gnens Triumph. Dersom jeg var Fader, og jeg havde en Datter, der blev forf&o-;rt: hende vilde jeg ikke fortvivle over; jeg vilde haabe paa Frelse. Men dersom jeg havde en S&o-;n, der blev Journalist og vedblev at v&ae;re det i 5 Aar, ham vilde jeg opgive. Muligt at jeg i det givne Tilf&ae;lde feilede, at just Datteren blev den Fortabte, og S&o-;nnen den _Gjenvundne. Gjenvundne; men i Ideen seet er min Bem&ae;rkning rigtig: at tjene Politik ved Hj&ae;lp af Dagpresse: det er for meget for et Msk. Hvo turde vel sige sig fri for, at han ikke engang maaskee mange Gange har brugt _eten lille L&o-;gn: men at bruge den lille L&o-;gn daglig &streg; og paa Tryk, saa man altsaa henvender sig til Tusinder og Tusinder &streg; det er frygteligt. Man gyser for den Raahed, med hvilken en Slagter _{bruger Kniven et Dyrbehandler et Dyr}bruger Kniven: o, men hvad er dette dog et uendeligt Intet mod den r&ae;dsomme Letsindighed og Forh&ae;rdelse med hvilken en Journalista bruger Usandheden. ahenvendende sig, om muligt, til det hele Land, For at holde en saadan Aands-Anstrengelse ud som min, beh&o-;vede jeg Adspredelse, Adspredelse ved tilf&ae;ldige Ber&o-;ringer paa Gader og Streder &streg; thi at omgaaes _nogenogle enkelte Fornemme er ingen egl. Adspredelse: dette er nu gjort mig umuligt; thi kjendt af Alle, der bestandigt n&ae;sten vanvittigt kun minde mig om Eet, er Adspredelsen umulig. Saa var det min Tr&o-;st tidligere, at jeg, hvilket &O-;ieblik jeg vilde, kunde tr&ae;kke mig ud paa Landet, leve i idyllisk Stilhed, fjernende Folk lidt ved den Anseelse, jeg havde fra Hovedstaden, og saa gl&ae;dende mig ved den mig forundte Lethed til at samtale med ethvert Msk. Ogsaa dette er mig negtet. Saaledes marqueret som jeg er det, kan man kun leve i en st&o-;rre Stad, hvor der dog ere Andre, der have Begreb om, hvad Sligt betyder; allerede Borgerclassen i Byen kan man egl. ikke omgaaes, da Sligt for dem betyder noget ganske Andet, men Folk paa Landet veed da hverken ud ell. ind. Og alt Det er F&o-;lgen af at leve i et Land, som intet Land er, men en Kj&o-;bstad. Det forf&ae;ngelige lille danske Folk, der er saa indbildsk af sin Navnkundighed, skulde dog have saa megen Forstand at indsee, at naar Enhver i Generationen vil str&ae;be at blive elsket og agtet og l&o-;nnet ved strax at anbringe sin Smule Evne i &O-;ieblikkets &o-;ieblikkelige Tjeneste: saa bliver der et Deficit for den Generation i Historien: Bladskrivere, Pralere paa Conventer og Rigsdage o: s: v: deres Navne ville sandeligen ikke bidrage til at forherlige Nationen. &streg; Og dog er det dette der tenderes til. I den yngre Sl&ae;gt h&o-;iner Intet sig. Christus som Forbilledet udtrykker absolut det, som naturligviis intet Msk. formaaer: absolut at holde sig til Gud i Alt. Som F&o-;lge deraf maatte med ubetinget N&o-;dvendighed hans Liv absolut collidere med Verden, med Mskene, og han blev den meest Forladte og Forhadte og Elendigste. Da lyder saa Spottens Ord: &anfbeg;Han holdt sig til Gud &streg; lad os nu see om Gud har Lyst til ham.&anfslut; Og Skadefryden i denne Spot er ikke noget s&ae;rligt for hine J&o-;der, den er i ethvert Msk. Thi der er en Strid mell. Gud og Msk, og der maa v&ae;lges mellem hvem man vil holde med. I en mindre Grad kan et Msk. opleve det Lignende. Blot nogenlunde at gj&o-;re Alvor af at holde sig til Gud er den visse Vei til at gaae glip af _atalt det Timelige og Jordiske; thi jo mere man holder sig til Gud, desto mere bestr&ae;ber man sig _fblot for at Ens Sag er reen og uegennyttig og Ens Str&ae;ben opoffrende &streg; Alt Noget, som bliver Ens Ulykke; da Den, der holder sig til Mskene, veed, at Kunsten bestaaer i at sikkre sig jordiske Fordele som man kan dele med Andre. Saa m&ae;rke Mskene nok, at et saadant Mskes Liv dog alligevel er en Magt, og de ynde ham ikke, de hade ham n&ae;sten. Og naar saa endeligen en Slags Analogie til &g.Ch;sti Lidelse kommer: at forlades af Gud, saa jubler Spotten; den tilbeder Nemesis i hvad ham h&ae;nder. Da hedder det: han skulde have holdt sig til os; og tidligere heed det: slut Dig til os, det er just Kjerlighed til Gud at elske os, at holde sammen med os i at profitere af Livet. Enhver, der blot nogenlunde gj&o-;r Alvor af at holde sig til Gud, er i een Forstand eo ipso &o-;dslet, om dette end for Troen er det Saligste af Alt; han gaaer Glip af Alt i dette _TLiv, og bliver saa hadet derfor; skeer dette Sidste er han foruden at v&ae;re &o-;dslet tillige offret. Saaledes er det; dog dette maa ikke engang h&o-;res; blot En siger dette, vil hans Skjebne blive conform med en saadan &O-;dslet og Offrets. Det maa ikke h&o-;res; thi det forstyrrer Mskenes selvkjerlige L&ae;re om, at holde sammen, at det er at elske Gud. Stigende Former af Religieusitet. A.) Individet forholder sig til Gud, at det maa gaae ham vel her paa Jorden _a&streg; altsaa ligefrem for i jordisk Forstand at have Fordeel af Guds-Forholdet. B). Individet forholder sig til Gud for at frelses fra Synd, for at seire over sine Tilb&o-;ieligheder, for i ham at finde en naadig Dommer &streg; altsaa dog saaledes, at det bliver aldeles udialektisk, at Individet ene og alene har Gavn af dette Forhold. C). Der fordres, at Individet skal bekjende, i Ord og i Handling (Selvfornegtelse, Forsagen af endelige _{Formaal o}Formaal) sin Tro, i hvilken for ham Frelsen er; men Bekjendelsen vil have til F&o-;lge, at Individet kommer til at lide, msklig talt, gj&o-;r sig selv ulykkelig. Her bliver det Dialektisk med det at have Gavn af Guds Forholdet; i ethvert svagt &O-;ieblik maa det forekomme ham som var det Ulykke og Skade, han havde af Guds-Forholdet, da han jo msklig talt, vilde v&ae;re _{meget lykkeligere}megen Lidelse qvit ved at lade Bekjendelsen fare, saa vel Bekjendelsens Ord som Bekjendelsens Handling. Men dersom det i noget &O-;ieblik stiller sig saa forkeert for _denIndividet, at det overveiende Indtryk bliver n&ae;sten som var det ham, der gjorde Gud en _{Tjeneste, som}Tjeneste (som havde Gud ikke baade _uendeligtUendeligt at fordre og som gjorde han ikke uendeligt uden al Sammenligning for Individet, hvad der Intet er mod denne Lidelse) saa er Individet i ethvert saadant &O-;ieblik utaknemlig og staaer Fare for at blive formastelig. Jeg vilde under en saadan Forvirring _tilraade:tilraade, hellere at unddrage sig et &O-;ieblik for Faren og tilstaae sin Utaknemlighed, end at det Frygtelige skulde skee, at blive formastelig ved at vove, at vove i den Indbildning at kunne gj&o-;re Gud en Tjeneste. Anm. Man sige ikke, at Bekjendelsens Fare kun fandt Sted i &g.Ch;stds f&o-;rste Tider; ak, det Samme vil endnu vederfares enhver redelig Bekjendelse; men Sagen er, vi ere listige og unddrage os ved allehaande Sandsebedrag den afgj&o-;rende Bekjendelse i Ord og Handling. Naar &g.Ch;stus sammenlignes med Brudgommen, den Troende med Bruden, saa maa erindres, at dette Billedes F&o-;rste da ikke passer; thi vistnok er det ikke Bruden der v&ae;lger Brudgommen, men Brudgommen, der v&ae;lger Bruden ved at frie; men han beiler, han er just i det &O-;ieblik inferior: saaledes er det ikke med &g.Ch;stus. Imidlertid kan dog ogsaa her blive en svag Analogie; thi ligesom det just er Mandens bevidste Overlegenhed, der gj&o-;r, at han udtrykker det h&o-;fligt mod det svagere Kj&o-;n ved at b&o-;ie sig (og derfor er det just, at det vilde v&ae;re uskj&o-;nt, at Pigen, som i Sandhed er den Svagere, beilede, da det vilde blive en reen Tiggen, just fordi _dhun ikke er styrket ved Sandheden bag ved, at hun er i Sandhed den St&ae;rkere) saaledes er det just ogsaa den uendelige Overlegenheds Kjende i et F&o-;rste n&ae;sten at stille sig selv som Den, der anholder om den Andens Hengivelse; dette er Overlegenhedens Skaansomhed; og Grunden, hvorfor den uendelige Overlegenhed kan gj&o-;re det, er just, fordi den er den uendelige Overlegenhed. S&o-;ndagen mellem Juul og Nytaar, Epistel: Gal: 4, 1-7. Thema: Guds Opdragelse eller vor Opdragelse af Gud. 1) f&o-;rst ere vi Tr&ae;lle under Loven 2) saa blive vi B&o-;rn 3) saa B&o-;rn der raabe Abba Fader, og &g.Ch;sti Medarvinger. Det er altsaa stigende Frimodighed i Forhold til Gud. Men det er ikke som i Forholdet mellem For&ae;ldre og B&o-;rn, hvor Frimodigheden kommer eftersom Barnet bliver voxen, her omvendt, man begynder ikke med at v&ae;re Barn, men som Tr&ae;l, og Frimodigheden tiltager i Forhold til som man mere og mere bliver Barn. Det er som jeg i en anden Journal har bem&ae;rket: Guds-Forholdets Stigen i Inderlighed betegnes ved, at det gaaer tilbage for En, man kommer ikke Gud ligefrem n&ae;rmere, tvertimod man opdager dybere og dybere den uendelige Afstand. Derfor begynder man ikke med at v&ae;re Barn, og bliver saa ligefrem fortroligere alt som man bliver &ae;ldre; nei, man bliver mere og mere Barn. Det er en skj&o-;n Paralel af Lavater: at som Paulus maatte have en P&ae;l i Kj&o-;det, saa Maria et Sv&ae;rd gjennem Hjertet; Forskjellen mellem det Mandlige og det Qvindelige er saa betegnende. Det er da en af disse taabelige Bem&ae;rkninger, paa hvilke man ogsaa strax kjender en Ikke-Psycholog: &anfbeg;at der gives visse Ting, som man nok kan begribe, at en Mand kan blive gal _{over&anfslut;}over &streg; men andre ikke&anfslut;; det er et taabeligt Fors&o-;g paa at forklare in casu Galskab som var det saa ikke _Galskab.Galskab, siden man saa godt kan &anfbeg;begribe&anfslut;, at han blev gal. Nei, Sagen er: i Forhold til det Vigtigere, det Ualmindeligere, det Interessantere o: s: v: besk&ae;ftiger og interesserer det at dv&ae;le ved at Manden blev gal, det har en Slags novellistisk Interesse, og Ens Deeltagelse er ganske rigtigt Egoisme. I Forhold til det at blive gal over en Ubetydelighed, som det hedder, anderledes; og dog glemmer man her, hvad en Psycholog da strax vilde bet&ae;nke, at just det har vel som en Reflexion h&o-;rt med til at constituere Galskaben, saa Manden gik fra Forstanden, blev rasende over &anfbeg;at en saadan Ubetydelighed skulde have den Magt over ham, at Andre skulde troe, at en saadan Ubetydelighed havde den Magt over ham&anfslut; o: D: Men i Forhold til hele denne Side af Psychiatrien gj&ae;lder det saa dybt: det at v&ae;re L&ae;gen er selv at ville lide; Den, som ikke har denne ydmyge Hengivelse, Taalmod, Kjerlighed til at ville udholde den _Lidelse:Lidelse, tjenende (som Tjener, som den Ringere, i Tjeners Skikkelse) at s&ae;tte sig ind i den _{, villig til at lide mere end han}Anden: han helbreder Ingen og er L&ae;gen villig til paa den Maade at ville lide mere end den Syge, saa helbreder _hanshan Mange. Stemning. (Digterisk). O, een Gang lykkeligere Tid, da &anfbeg;Jesu Navn&anfslut; havde heel Pathos, da det endnu ikke var misbrugt af Skinhellighed og Tankel&o-;shed, end mindre ved den idelige Misbrug forjadsket til at v&ae;re slet Ingenting; da var det saligt at bekjende, at man ganske tilh&o-;rte dette Navn. Men nu, nu da i _SandhedensSandhed Inderlighedens Pathos n&ae;sten vilde v&ae;re at fortie det, at indrette sit Liv saa n&o-;iagtigt som muligt _efterefter &g.Ch;stds Forskrift, lide om muligt, hvad en &g.Ch;sten leed, og dog aldrig n&ae;vne &g.Ch;sti Navn, bevarende det som sit Hjertes Hemmelighed. Saaledes er det n&ae;sten som havde ogsaa her Alt vendt sig om, saa den sande &g.Ch;sten maatte f&o-;le sig forpligtet til at fortie dette v&ae;mmeligt misbrugte _Navn.Navn, dette ham dyrebareste Navn, for da at leve i Inderlighedens Samfund med Ham. O een Gang lykkeligere Tid, da Fjenderne dog ikke forlangte at v&ae;re _&g.Ch;stene&g.Ch;stne, medens nu den sande &g.Ch;sten afsindigt vilde blive ihjelslagen &streg; af &g.Ch;stne, og fordi &streg; han ikke _varer &g.Ch;sten. O, tr&o-;steligt for hine Martyrer at endnu i D&o-;dens &O-;ieblik, dem til salig Tr&o-;st og Beroligelse, forkyndtes dem deres Skyld: at dea vare &g.Ch;stne &streg; hvad Saligere kunde de &o-;nske at h&o-;re; men Afsindighed og afsindig Frygt og B&ae;ven, at Dommen over den christelige Martyr skal lyde som den eneste ham &ae;ngstende Anklage: Du ihjelslaaes, fordi Du ikke er &g.Ch;sten! ableve ihjelslagne, fordi de Man misforstaaer Differentsen i den nyeste Philosophie (naar Trendlenburg rigtigt gj&o-;r opm&ae;rksom paa at man b&o-;r begynde med &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;) som var Sp&o-;rgsmaalet blot om man skulde begynde med V&ae;ren eller med Vorden. Nei, Sp&o-;rgsmaalet om Vorden, om Bev&ae;gelsen, kommer igjen paa ethvert Punkt; saasnart man ikke begynder med at foruds&ae;tte &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;&g.komma; kommer man ikke af _etStedet med Seyn; og tillyver man sig saa alligevel Bev&ae;gelsen, saa kan man igjen paa ethvert Punkt standse _den.den, fordi der allerede til at komme bort fra det f&o-;rste Sted h&o-;rte &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;. 13. Journalen NB14, s. 219, NB14:147 med tilf&o-;jelser, bl.a. NB14:147.c nederst p&aa; siden&anfbeg;Den forlorne S&o-;n&anfslut; _og&streg; &anfbeg;Faderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Broderen&anfslut;. 3 Taler. Eller maaskee kunde der v&ae;lges en ganske ny Form: gudelig Underholdning (Morskabsl&ae;sning) til Opbyggelse. 1. Den forlorne S&o-;n Lad os begynde med Begyndelsen; Begyndelsen er: _Hanhan _vildevil ud i Verden han er kjed af at gaae derhjemme, og see det Samme og h&o-;re det Samme. &streg; Det er en gammel Historie. _{Det det} Saaledes viser det sig for Ungdommenb &anfbeg;Faderens Huus bliver ham for trangt&anfslut;. Saaledes er det selv for Pigebarnet; naar hun _{sidder ved}titter ud af Vinduet paa Faderens Huus _{Faderens et}c, saa synes hun at opdage, at Det, hun s&o-;ger, er i det Fjerned; men derved bliver det da gjerne, hun _sbliver dog stille i Faderens Huus, og L&ae;ngselen kun en stille Inderlighed, en Rigdom for hele hendes Liv. Men S&o-;nnen maa ud, afsted. enu gjennemgaaes Fort&ae;llingen. _HVar han blevet i Faderens N&ae;rhed, havde han vel ikke sat saa meget overstyr. Saaledes var det hans Ulykke, at han reiste saa langt bort &streg; men dog maaskee igjen hans Frelse, thi Faderen var ham ikke saa n&ae;r, at det ikke ret kunde blive Alvor med Skolen, han havde at gjennemgaae. I Almdl. forstaae F&ae;dre ikke det, og havde ikke H&o-;imod nok til at sende S&o-;nnen afsted, ell. til at forstaae, han skal afsted: og saa bliver det hverken til det Ene ell. til det Andet. Den forlorne S&o-;ns Selskab var fra _f&o-;rstF&o-;rst til Sidst slet &streg; han satte sine Penge til paa Skj&o-;ger &streg; og han endte med at vogte Sviin: Selskabet er saa omtrent eens. Det er en Misforstaaelse f&o-;rst at ansee ham for den forlorne S&o-;n, da han havde sat Pengene overstyr, han var det nok saa meget, da han &o-;dslede paa Skj&o-;ger. &anfbeg;Han gik i sig selv&anfslut; see nu er Udenlandsreisen forbi, den ender egl. ikke dermed, at han kommer hjem, men dermed, at han gaaer i sig selv. Og fra nu af ville vi begynde at tale i en anden Tone om den forlorne S&o-;n. 2 Faderen I Almdl. pleier man ganske at f&ae;ste Opm&ae;rksomheden paa den forlorne S&o-;n, og n&ae;sten at glemme Faderen. Men det er ubilligt; thi denne Fader det var sandelig en meget m&ae;rkelig Mand. _IVil Du n&o-;iagtigt vide, hvori det m&ae;rkelige er, saa skal jeg sige Dig _det:det, og l&ae;g saa vel M&ae;rke dertil. Det M&ae;rkelige er: at just da han fik en forloren S&o-;n &streg; da blev han ret for Alvor Fader. De andre F&ae;dre de ville _msknok v&ae;re Fader, naar det er et velartet Barn &streg; men naar det er den forlorne S&o-;n, saa siger Faderen: jeg vil ikke v&ae;re hans Fader l&ae;ngere, lad ham seile i sin S&o-;e. Til den forlorne S&o-;n vil man ikke v&ae;re Fader &streg; men denne Fader, denne m&ae;rkelige Mand, han vilde just v&ae;re Fader til den forlorne S&o-;n, det er n&ae;sten som br&o-;d han sig ikke saa meget om at v&ae;re Fader til den forlorne S&o-;ns Broder, det velartede Barn. Var det ikke m&ae;rkeligt? O, dersom nogensinde en Fort&ae;ller af Eventyr, har haft Lov til at ende sin Fort&ae;lling saaledes: var det ikke m&ae;rkeligt, saa har jeg Ret i at ende denne Udgang saaledes. Den forlorne S&o-;n forekommer ofte i Virkeligheden; men Gud veed, hvor mange Gange der i Virkeligheden forekommer en saadan Fader, om han ikke egl. h&o-;rer hjemme i Eventyret og i &streg; Evangeliet? Og hvorfor i Evangeliet? Fordi den Fader, der tales om, egl. er Gud i Himlene. Dog lad os begynde forfra, for at agte paa denne kjerlige Fader og l&ae;re ham at kjende. S&o-;nnen vil ud i Verden, finder Faderens Huus for trangt. I en vis Forstand var det dog maaskee utaknemligt mod Faderen; men der h&o-;res ikke eet Ord. Tv&ae;rtimod Faderen har vel kjerligt saa ganske sat sig ind i S&o-;nnen, at han har aldeles ikke t&ae;nkt paa sig selv. Saa fordrer S&o-;nnen at Faderen skal dele Godset med ham. Hvor uretf&ae;rdigt, S&o-;nnen har jo ikke det Mindste at fordre! Hvor utaknemligt, det er jo n&ae;sten at sige til Faderen: i Grunden _vilvilde jeg &o-;nske at Du var d&o-;d. Og dersom det kunde gl&ae;de S&o-;nnen og i Sandhed v&ae;re til Gavn for ham, saa vilde den kjerlige Fader gjerne ogsaa have &o-;nsket sig d&o-;d. Saa deler han Godset med ham. Sjeldent vel allerede, om en Fader var saaledes villig; men hvis saa, saa var vel Afskeden blevet derefter. Men denne Fader han kan finde sig i Alt og dog vedblive at v&ae;re Fader; Faderligheden h&ae;nger ikke l&o-;st om ham som en Titel: S&o-;nnen vil bort &streg; han er Faderen; S&o-;nnen vil, at han skal dele Godset med ham: han er Faderen; S&o-;nnen reiser &streg; han er Faderen; Alt er tabt, S&o-;nnen forloret &streg; han er Faderen. Ja dersom Du for at Noget skal f&ae;ngsle Dig fordrer Afvexling &streg; saa lad os lige saa godt strax bryde af; thi saa er denne Fader det kjedsommeligste Msk. paa Jorden, og kan jeg blot sige til Din Tr&o-;st, en saadan Fader forekommer yderst sjeldent i Virkeligheden. Nu gjennemgaaes Alt Stykke for Stykke. 3 &anfbeg;Broderen.&anfslut; Man pleier udenvidere at fremstille denne som den Haardhjertede, at gyse tilbage for hans Haardhjertethed, f&o-;le sig selv bedre. See det skal man dog v&ae;re forsigtig med, hvis man ell. vil selv have Gavn af Evangeliet; og man skal is&ae;r v&ae;re forsigtig med at gj&o-;re det _udevudenvidere. Han har, msklig talt, _Ret.Ret, derom er ikke eet Ord at sige; der er ingen Overdrivelse i hans Misforn&o-;ielse, den holder sig inden s&o-;mmelige Gr&ae;ndser; og Ret har han, msklig talt. Lad os derfor blot ikke om S&o-;ndagen benytte Evangeliet til at bilde os ind, at vi ere ganske anderledes Folk end denne Broder. Ja, der er jo een Grund til hans Misforn&o-;ielse, som man ikke strax seer; thi han var jo dog en god S&o-;n, har vel ogsaa elsket sin Fader og har meent at fortjene at elskes mere af sin Fader; saa det endda ikke er fordi han er vred paa Broderen, men fordi Broderen, og en saadan Broder, paa hans Bekostning skal foretr&ae;kkes, da jo Faderens Gl&ae;de n&ae;sten naaer en saadan H&o-;ide, som havde han kun een S&o-;n, den forlorne, som var den Anden den Forskudte, som sagde Faderen, (omvendt af andre F&ae;dre, der ikke ville v&ae;re den forlorne S&o-;ns Fader) jeg vil ikke v&ae;re den retf&ae;rdige S&o-;ns Fader. Og Eet vil jeg her erindre, at man ofte seer baade i det mindre og i det St&o-;rre Exempler paa: at det uartige Barn bliver begunstiget, at man strax takker til, naar det uartige Barn engang er en lille Smule artig, saa det Fordeelagtigste baade i Familielivet og i det st&o-;rre Liv i Staten n&ae;sten er at v&ae;re det uartige Barn.f Min Indvending mod denne Broder er egl. denne: da han nu seer, at det gl&ae;der Faderen saa ubeskriveligt, saa skulde han af _KjerlighedenKjerlighed til Faderen gaaet ind i hans Idee. For&o-;vrigt seer man nu her et Exempel paa Forskjel mell: Fader-Kjerlighed og Broderkjerlighed. Udf&o-;res. Derpaa gjennemgaaes Alt, hvad der er opbevaret om denne Broder. Saa benyttes maaskee den Parabel om de to Br&o-;dre, af hvilke den ene sagde: ja, og gjorde det ikke, den Anden sagde: nei, og gjorde Faderens Villie. aDet er ingen Roman; _{der talesdet}Fort&ae;llingen er meget kort, og der er ikke eet Ord om _Elskov.Elskov, ingen qvindelig Person er der, nei slige Forhold kunde da aldrig en Romanforfatter falde paa at bruge: en Fader og to S&o-;nner, hverken mere ell. mindre; det er en ganske simpel Fort&ae;lling. bder kommer et &O-;ieblik da c(thi Pigebarnet maa jo n&o-;ies med engang imellem at faae Lov til at see ud af Vinduet, hun faaer ikke Lov til at komme saaledes ud som _Drengen,Drengen) dog derfra jo, hvad der v&ae;sentligen tilh&o-;rer den unge Pige &anfbeg;Sukket&anfslut;, midt i al hendes Lykke: Sukket e_{Efterat at}Efterat have modtaget &streg; ja, det var vel muligt at gj&o-;re ham hans Ret stridende, men derom kunde vi tale et andet Sted, og da Faderen, som dog var den N&ae;rmeste dertil, ingen Indsigelse gj&o-;r, saa ville vi heller ikke &streg; altsaa efterat have modtaget &anfbeg;sin&anfslut; Andeel af &streg; Faderens Gods reiser han udenlands. Hvis han forulykkes i Verden, han skal i ethvert Fald ikke kunne sige, at det var fordi Faderen karrigt og strengt stod hans Udvikling i Veien, og negtede ham Penge til en Udenlandsreise. Altsaa han reiser. Det er ingen Roman, det m&ae;rker man strax, Fort&ae;llingen haster altfor st&ae;rkt til _KaphKatastrophen. Jeg bruger dette fremmede Ord her vistnok paa rette Sted; thi Omv&ae;ltelse er her virkelig i den Fort&ae;lling. Han reiser &streg; og i samme &O-;ieblik ankommer ikke blot han og Fort&ae;llingen til hiint fremmede Land, nei i samme &O-;ieblik er vi ved Enden af Historien, idetmindste sammes f&o-;rste Deel. Man kunde let vise, at denne n&ae;sten paafaldende Korthed, kan have en dybere Betydning; thi i jo kortere Tid en &O-;deland bliver f&ae;rdig med Alt, hvad han eier, desto st&o-;rre &O-;deland er han jo, og forsaavidt er det en Selvmodsigelse at udstr&ae;kke Fort&ae;llingen om den st&o-;rste &O-;delands &O-;dselheder gjennem flere Bind. Dog vi ville i Forhold til saadanne Bem&ae;rkninger ogsaa beflitte os paa Korthed. fDet man maa see paa hos den forlorne S&o-;n er at det er en virkelig Omvendelse. Christendommens Askese. Saa mener man da lykkelig og vel at have bortforklaret al _&g.Ch;stdAskese af &g.Ch;std, og viist hvor fjern &g.Ch;std er fra Sligt, naar man har viist det Daarlige i Kloster-Hudflettelserne o: s: v:. Men _blivbie dog lidt! Det bliver dog nok altid tilbage, det der er Paradigmet: naar man er Kongers Herre, saa at if&o-;re sig en ringe Tjeners Skikkelse, ikke at have Det, _mhvortil man kan h&ae;lde sit Hoved, den Selvfornegtelse som &g.Ch;std fordrer illustreret ved dette Forbillede: men det er dog vel _Askese.Askese, og noget Andet end det at blive i Verden (i Mods&ae;tning til Klosterets Udflugt af Verden) for at &ae;res og ansees og nyde Livet. Kort hvor har man dog fundet den S&ae;tning, som nu er orthodox &g.Ch;std (thi den har paa sin Viis baade Mynster og Grundtvig) at &g.Ch;std. er Livsnydelse. Thi som jeg i en anden Journal har viist: vistnok har Den Ret mod Eremitens Flygten af Verden, Den, der bliver i Verden for at lide for Sandhed, men dog nok neppe har Den Ret mod ham, Den, der klinkende og decoreret bliver i Verden for efter ganske almdl. msklig Talebrug at fryde sig ved Livet. Og lad os ikke bedrage hinanden; Enhver veed godt hvad der forstaaes ved at ville nyde Livet; at en Saadan alligevel kan v&ae;re udsat for almindelige msklige Lidelser, Sygdom o: s: v: (aldeles som enhver Hedning var det) er jo givet ved det at v&ae;re Msk, og det dog vel igjen en ny L&o-;gn, den Fr&ae;khed, med hvilken man rubricerer saadanne Lidelser under Kategorien: christelig Lidelse. a&g.Ch;stdommens Askese. 14. Journalen NB14, s. 230. Den sidste optegnelse, NB14:150, er som f&o-;lge af pladsmangel videref&o-;rt i marginen og under hovedspaltenDet er dog et sandt og et betegnende Ord, hvad jeg oftere har sagt R. Nielsen: &anfbeg;Det er en uendelig Forskjel, om En gaaer hen paa en Auction med den Hensigt at ville byde 100rd, og begynder med at byde 5rd, og ender med virkelig at give 100rd &streg; eller om En, idet han tr&ae;der ind i Auctions-Salen &o-;ieblikkeligt byder: 100rd &streg; is&ae;r er det en uendelig Forskjel i Aandens Forhold, hvor Prisen altid er Kj&o-;bmandskabet, eller Prisen er Varen, er det Kj&o-;bte.&anfslut; Det, der forvirrer hele L&ae;ren om &anfbeg;V&ae;senet&anfslut; i Logiken er at man ikke paaagter, at man bestandig opererer med &anfbeg;Begrebet&anfslut; Existents. Men Begrebet Existents er en Idealitet, og Vanskeligheden er just om Existents gaaer op i Begreb. Saa kan Spinoza have Ret: essentia involvit existentiam nemlig Begrebs-Existents &dvs;: Idealitets Existents. Men Kant har fra en anden Side Ret i, at ved &anfbeg;Existents kommer der ingen ny Indholdsbestemmelse til et Begreb.&anfslut; K. t&ae;nker aabenbart redelig paa Existents som ikke gaaende op i Begrebet, empirisk Existents. Overalt i Idealitetens Forhold gj&ae;lder det at essentia er existentia &streg; hvis det ellers gj&ae;lder, at bruge deta aBegreb existentia der. Den leibnitziske S&ae;tning: naar Gud er mulig er han n&o-;dvendig, er ganske rigtig. Der kommer Intet til et Begreb enten det har Existents ell. ikke; det er aldeles ligegyldigt derved; det har jo Existents &dvs;: Begrebs-Existents, ideal Existents. Men Existents svarer til det Enkelte, den Enkelte, hvad jo allerede Aristoteles l&ae;rer, ligger udenfor ell. dog ikke gaaer op i Begrebet. For et enkelt Dyr, en enkelt Plante, et enkelt Msk er Existents (at v&ae;re &streg; ell. ikke v&ae;re) noget meget Afgj&o-;rende; et enkelt Msk. har jo dog vel ikke Begrebs-Existents. Just den Maade, paa hvilken den nyere Philosophie taler om Existens, viser, at den ikke troer paa den Enkeltes Ud&o-;delighed; den troer overhovedet ikke, den begriber blot &anfbeg;Begrebernes&anfslut; Evighed.