]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB16 NB16 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Finn Gredal Jensen, Kim Ravn og Steen Tullberg KA, A pk. 20 Af S&o-;ren Kierkegaards Papirer. 1850 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78, bd. X 2 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2006 http://sks.dk/nb16/txt.xml 20091028 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 NB16. d. 14 Febr. 1850. &anfbeg;Uden Myndighed&anfslut; p. 5. Om Udgivelse af Skrifter om mig selv p. 68 o: fl. Angaaende Skrifter om mig selv. p. 82 o: fl. Om de &anfbeg;tre Noter&anfslut; p. 118. Angaaende Texter til Fredags-Pr&ae;dikener cfr det rene Blad foran i Journalen NB14.. &anfbeg;Arvesynden&anfslut; p. 2. 11; 13 n: _{&anfbeg;Christelig}Christelig &anfbeg;Menighed&anfslut; p. 7. &anfbeg;Den Enkelte&anfslut; &streg; &anfbeg;Sl&ae;gt&anfslut; p. 23. Text til en Faste-Pr&ae;diken p. 81. Christenhedens Ulykke p. 97. Punktet i Christenhedens Confusion . p. 130. Reduplikationen p. 160. Det er en meget rigtig Form, Julius M&u..;ller giver det Problem: om Arvesynden (peccatum originale) er Skyld. Han viser, at Skyld og Synd ere Correlater &streg; ergo _erhvor der er Synd er ogsaa Skyld; har man indr&o-;mmet A, maa man ogsaa indr&o-;mme B. Og ligeledes er det rigtigt den Form for S&ae;tningen at Arvesynden er Synd, eller at _{der er Arsy}Arvesynd er. Saaledes: den Tilstand, af hvilken actuelle Synder fremgaae med N&o-;dvendighed, ogsaa er Synd. Det er ganske _simpelt:simpelt i Kategorierne: Grund og F&o-;lge. Rigtigt viser han forresten tillige, hvorledes Syllogismen om Skyld og Synd, ogsaa pelagiansk kan vendes om til lige det Modsatte. Skyld og Synd ere Correlater; nu er det umuligt at t&ae;nke min Skyld i Forhold til Noget, jeg ikke selv har begaaet &streg; ergo er der ingen Arvesynd, saa jeg ved at benegte Begrebet Skyld kommer til at benegte Arvesynd just i Kraft af den S&ae;tning: at _CorrelaterSkyld og Synd ere Correlater. Arvesynden. &anfbeg;Arvesynden&anfslut; er forresten i mine Tanker igjen et Udtryk for, at &g.Ch;std. bruger Guds Maalestok. Gud seer Alt in uno. Det er Dette, der, dybest, ligger til Grund for Forargelsens Mulighed i Forhold til og Uadskillelighed fra hver een eneste Bestemmelse af det Christelige: at _G&g.Ch;std. er Guds-Opfindelse, at den paa ethvert eeneste Punkt ikke glemmer at Gud er med, og som _{Part, (}Part, hvad han har nedladt sig til at v&ae;re; men hvoraf rigtignok f&o-;lger at vi &streg; msklig talt, om man saa vil, vi stakkels Msker &streg; maa finde os i, at der bruges Guds-Maalestok. F&o-;lgen heraf er f&o-;rst den, at det kommer til at gaae ud over os efter en Maalestok som intet Msk. ved sig selv dr&o-;mmer om ell. t&ae;nker (Her det Mesterlige i den augsburgske Confession o: s: v: at et Msk. ikke af sig selv har nogen sand Forestilling om hvor dyb en Ford&ae;rvelse Synden er; at han ved en Aabenbaring maa oplyses derom. Og ganske rigtigt, fordi det just h&o-;rer med til Synden ikkun at have en ringe Forestilling om Synden; og dern&ae;st, fordi kun Gud, den Hellige, har den sande guddommelige Forestilling.) Men i det Andet kommer det igjen; thi saa loves der ogsaa Msk. at blive Guds Barn. Alt, hvad der ikke enten indenfor Staten indtager en bestemt anviist Kreds for sin Virksomhed, men altsaa denne underordnet; eller ligefrem vedkjender sig at arbeide for endelige Formaal: gj&o-;r Fordring paa at v&ae;re Idee-Tjeneste og skal som saadan holdes kydsk og reen, uber&o-;rt af Forbindelse med endelig Fordeel. Virksomhed for Idee er ogsaa kjendelig paa, at den henvender sig &g.k;&g.a;&g.t;&g.a; &g.d;&g.u;&g.n;&g.a;&g.m;&g.i;&g.n; til Alle, til Folket. En _{Embedsmand, en}Embedsmand o: D: har sin bestemte Virkekreds; men en Forfatter fE, en Kunstner o: s: v: forholder sig til Folket. En Kj&o-;bmand fE kan ogsaa paa en Maade siges at henvende sig til Alle, _menforsaavidt de ville kj&o-;be hos ham; men han vedkjender sig ogsaa ligefrem at arbeide for et endeligt Formaal. Man t&ae;nke sig nu, hvilken Afsindighed og Us&ae;delighed, at det, der ved sin Existents Form gj&o-;r Fordring paa at tjene det Uendelige, og at v&ae;re h&o-;iere end den enkelte bestemte, begr&ae;ndsede Virksomhed indenfor Stat, at det fE ved Journalistiken _{er blevet be}man t&ae;nke sig, at Journalistikken faktisk er i H&ae;nderne paa N&ae;ringsdrivende. Den Betydningsfuldhed, som ligger i at v&ae;re h&o-;iere end Relativiteterne, den burde da idetmindste kj&o-;bes med Penge-Offere. &anfbeg;Uden Myndighed&anfslut; At jeg bestandigt har talt om, at jeg er uden Myndighed, har sin Grund i, at jeg selv har f&o-;lt, at der var for meget Digterisk i mig, fremdeles i, at jeg f&o-;ler mig hjulpen af et H&o-;iere, fremdeles i, at jeg er lagt bagl&ae;nds an; men saa ogsaa i, at jeg forstaaer, at baade mit Livs dybe Lidelse og ogsaa min Skyld gj&o-;r, at jeg beh&o-;ver &g.Ch;stdom efter saa stor en _Maalestok;Maalestok, medens jeg bestandig er bange for, at gj&o-;re Nogen det for tungt, da han maaskee ikke beh&o-;ver Maalestokken saa stor. Slig Bekymring kan naturligviis hverken Gud-Msket ell. en Apostel have &streg; men jeg er ogsaa kun et Stakkels Msk. En renere end jeg, der havde et lige saa dybt Indtryk af &g.Ch;std. som jeg: ja, det vilde jeg ligefrem anslaae i hans faveur. Med mig er det en anden Sag; thi det er_ikke (allehaande Andet indr&o-;mmet angaaende Aands-Gaver og andre Foruds&ae;tninger) det er dog tillige &anfbeg;ikke for min Dyds Skyld&anfslut;, at jeg har saa dybt et Indtryk af &g.Ch;std. Om En, der &streg; hvis man vil tale saaledes &streg; havde v&ae;ret den st&o-;rste Synder, om han forstod Plato bedst: saa gj&o-;r det F&o-;rste her hverken fra eller til, er aldeles ligegyldigt. Ikke saa i Forhold til &g.Ch;std. Ydmygt b&o-;r en Saadan erindre, at han har en Foruds&ae;tning, der maaskee nok har hjulpet ham til dybere at fatte &g.Ch;std, men en _ChrisForuds&ae;tning, der ikke ligefrem er et plus men ligefrem er et minus. At En grublende vil sidde og stirre paa sin Synd, og ikke vil have Tro paa, at den er ham tilgivet: er jo ogsaa saaledes Skyld, at det er at t&ae;nke ringe om &g.Ch;sti Fortjeneste. Christelig &anfbeg;Menighed.&anfslut; For at betegne, hvor den ligger, veed jeg intet bedre Oplysende end en Analogie der forresten er sans comparaison. Forbryder-Verdenen danner et lille Samfund for sig, som ligger paa den anden Side af det msklige Samfund, et _Slille Samfund, der ellers ogsaa har en inderlig Sammenhold, som ikke er ganske almdl. i Verden, maaskee _fogsaa fordi, hver is&ae;r f&o-;ler sig at v&ae;re _Udst&o-;dtudst&o-;dt af det msklige Samfund. Saaledes med de Christnes Samfund. Hver is&ae;r har ved at antage &g.Ch;std., altsaa ved at blive Troende &dvs;: ved at antage, ja at s&ae;tte sit Liv ind paa det Absurde, sagt Verden Farvel, brudt med Verden. Just derfor er Samfundet blandt Disse, der selv frivilligen have stillet sig udenfor Samfundet i almindeligere Forstand, desto inderligere, fordi De hver is&ae;r f&o-;le, hvorledes de ere isolerede i &anfbeg;Verden&anfslut;. Men som hiint Forbrydernes Selskab n&o-;iagtigt maa passe paa, at Ingen kommer ind i Selskabet som ikke er m&ae;rket som De, saaledes med de &g.Ch;stnes Samfund: de maa passe paa, at _iIngen kommer ind i dette Samfund, uden just Den, hvis Kjende er, at han til det Yderste er polemisk mod Samfundet i almindeligere Forstand, det er den christne Menighed er et _SamfundetSamfund som bestaaer af qvalitativ _Enkelte.Enkelte, Samfundets Inderlighed ogsaa betinget ved denne polemiske Stilling mod det store Msk-Samfund. Men da saa i Tidernes L&o-;b og i Vr&o-;vlets stadige Fremgang det at v&ae;re &g.Ch;sten blev identisk med det at v&ae;re Msk: saa blev den christne Menighed Msk-Sl&ae;gten &streg; god Nat Ole! Nu er den christne Menighed Publikum, og det er, i enhver dannet Geistligs &O-;ine end sige da i L&ae;gfolks &O-;ine, anst&o-;deligt at tale om &anfbeg;den Enkelte&anfslut;. a Eller lad mig tage et andet Billede. De Enkelte, der i _Folketet Folk ere saaledes bem&ae;rkede og fremragende, at de maa b&ae;re den Byrde, at end deres Livs mindste Ubetydelighed har en _Interesse.Interesse, saa det kan blive trykt og give Stof til Bysnak, kort de Enkelte, _deraf hvis Navnkundighed den bestialske Samtid bestialsk lever i Henseende til Conversation: saadanne Enkelte danne maaskee ogsaa et lille Samfund; maaskee gj&o-;r Trykket af at udholde dette samt V&ae;mmelsen ved den almindelige msklige Bestialitet, maaskee gj&o-;r den, at Foreningen er inderligere. Men dette lille Samfund ligger paa den anden Side af &anfbeg;Samfundet&anfslut;; Foreningen er blandt Andet ogsaa den f&ae;lleds Bevidsthed om, hvorledes hver af _dede Enkelte er i en vis Forstand ber&o-;vet de almindelige Msk-Rettigheder, at faae Lov til at skj&o-;tte sig selv o: s: v:. Det er ypperligt sagt af Julius M&u..;ller (2den Deel p. 430) at naar man vil sige, at denne L&ae;re om Personligheden, der _gj&o-;rikke taler om Sl&ae;gten men gj&o-;r den enkelte Person til Atomistik &streg; hvad vil saa det Ord Individuum sige? Er Individuum ikke et &g.a;&g.t;&g.o;&g.m;&g.o;&g.n;&g.komma; der paa ingen Maade vil lade sig ansee som et Andets Modus eller Affection. At &anfbeg;Arvesynden&anfslut; er &anfbeg;Skyld det er det rette Paradoxe. Hvor paradoxt det er, sees bedst saaledes. Det er dannet ved en Sammens&ae;tning af qvalitativ ueensartede Kategorier. At &anfbeg;arve&anfslut; er Natur-Kategorie; &anfbeg;Skyld&anfslut; er ethisk Aands-Kategorie. Hvor kan man nu, siger Forstanden, falde paa at s&ae;tte det sammen, at sige, at Det arves, Det, som if&o-;lge sit Begreb umuligt kan arves. Det maa troes. Det Paradoxe ved den christelige Sandhed h&ae;nger bestandigt sammen med, at den er Sandheden som den er for Gud. Der bruges et overmenneskeligt Maal og Maalestok; og i Forhold hertil er kun et Forhold muligt: Troens. Her ligger en Feil i Julius M&u..;ller. Med Rette gj&o-;r han i Forhold til Synden som i Forhold til enhver Friheds Yttring (Dette har allerede yngre Fichte gjentaget indsk&ae;rpet) gj&ae;ldende, at den ikke lader sig med N&o-;dvendighed _udlede erkjende (nei, hverken forud ell. bagefter cfr de philosophiske Smuler) men maa erfares. Godt, nu skulde han have svinget rigtigt af ind paa det Ethisk-Religieuse, til det Existentielle, til Du og Jeg. Alvoren er, at jeg bliver mig bevidst at v&ae;re en Synder og i denne Henseende anvender Alt paa mig. Men i _detdets Sted kommer han ind i de almdl. Vanskeligheder med Syndens Almindelighed o: s: v: _EMen skal det nu erfares, saa maa jeg enten kjende Alle, og i saa Fald, da Verden bliver ved, bliver det Hele en Hypothese, der maaskee har holdt Stik hidtil, men ingenlunde, (som jeg seer Prof. Levy skriver i en Afhandling om F&o-;dselsstiftelsen) derfor er stikholdig. Eller ogsaa skal jeg forstaae, hvad Joh. Climacus har udviklet i Afsluttende Efterskrift, at i Forhold til Virkelighed er ethvert Individ egl. ene anviist sig selv, ethvert andet Individ kan han kun forstaae i Mulighed. Ved n&ae;rmere Eftersyn vil det vise sig, at Arvesynden, der er en Troes-Artikel, egl. ikke er en Sk&ae;rpelse, men en Formildelse, ret forstaaet, m&ae;rket nemlig af, at der er en Forsoner, der har gjort Fyldest for hele Sl&ae;gten. Men fastholdes maa, at Syndens Almindelighed kan ikke vides, den kan kun troes; det er en Aabenbarings Meddelelse. Udenfor den har jeg ene og alene at samle hele Alvoren paa, at jeg er en Synder. Kludderie &streg; og Kategorie. Det er en uendelig Forskjel, om En f&o-;rst gj&o-;r Mine til at ville begribe, speculativt begribe og begribe &streg; &streg; og saa endelig kommer stikkende med, at der dog er noget Ubegribeligt i Troen: og saa _categrcategorisk fra F&o-;rste af at fatte, at Troen ikke kan og ikke skal begribes. Al speculativ Begriben paa &g.Ch;stds Gebeet (naar den da ikke emanciperer sig aldeles, og aabenlyst er Hedenskab) ender altid med: saa er der rigtignok et _{Ubegribeligt.}Ubegribeligt tilbage. Men hvilken Confusion, og hvortil saa al denne Given efter for speculativ Nysgjerrighed, istedetfor pligtskyldigst at marquere christeligt strax, og energisk samle Tanken paa, at et Paradox umuligt kan eller skal begribes, da det saa _intetikke er et Paradox. At kn&ae;kke en Ferskensteen er vanskeligt, lad os antage det _ervar umuligt: hvad vilde man saa d&o-;mme om et Selskab, hvor hver is&ae;r tog den i Munden, gav sig Mine af: nu, nu, nu &streg; ja det kommer nok, og saa endelig sagde &anfbeg;til en vis Grad kan jeg dog ikke kn&ae;kke&anfslut;. Ja min Ven kan Du til en vis Grad ikke kn&ae;kke den, saa betyder det, fornuftigviis, at Du ikke kan _{kn&ae;kke?kn&ae;kke!kn&ae;kke.}kn&ae;kke. Hvad vilde man d&o-;mme derom? Var det dog ikke bedre, at afholde sig fra Fors&o-;get, begynde med at sige: jeg kan _jikke &streg; og maaskee saaa vise, hvorfor det er en Umulighed for msklige T&ae;nder. Men Sagleriet det synes Mskene om. Det er Charakteerl&o-;shed. a i det H&o-;ieste Hvilken Sjeldenhed vilde det ikke _v&ae;rv&ae;re: En der bogstaveligen kunde tale til en Forsamling aldeles som man taler med en Enkelt, fordi han havde h&ae;rdet sin Tanke og sit Sind til ikke at give efter for det Numeriskes Sandsebedrag, og Dyrebestemmelsens Svimmelhed. Og paa hvor forskjellig Maade m&ae;rkes det ikke ogsaa, at Msk. saasnart de ere i M&ae;ngde f&o-;le, at de ere under Dyrebestemmelsens Ugenerethed. Naar to M&ae;nd tale sammen, vilde det _fdog ikke falde den ene ind at sige: bravo, ell. hys. Men paa Forsamling der gj&o-;res det n&ae;sten uvilkaarligt. I hvilken Egenskab gj&o-;r nu den Enkelte det &streg; thi for Pokker, Forsamlingen qua talis har dog vel ikke Mund._&streg; Som Enkelt gj&o-;r han det ikke; thi Den, der ret er sig bevidst som den Enkelte, gj&o-;r det ikke; og dog er det en Enkelt der gj&o-;r det, eller nogle Enkelte men saaledes at hver Enkelt af dem gj&o-;r det. I hvilken Tilstand er nu en saadan Enkelt? I en Slags fortumlet Tilstand omtrent som naar i en Skole L&ae;reren ikke rigtig kan passe paa og see de Enkelte, Drengene benytte sig deraf til at gj&o-;re Commerce, fordi det er Ingen; eller i en bestialsk Tilstand; eller i en fiollet Tilstand, saa han forvexler sig med et Abstraktum. Erfaring vil ogsaa vise, at det just er de ubetydeligste, daarligste, mindst udviklede, _{min bevidste}mindst bevidste Msker, der give sig af med at v&ae;re Organ i denne Forstand &streg; og Organ i denne Forstand kan da ene sammenlignes med hvad at fj&ae;rte er for Organismen._&streg; Derpaa refererer saa Journalen n&o-;iagtigt overalt hvor der faldt Hys og hvor Bravo &streg; og dette till&ae;gges stor V&ae;gt. Saaledes er vanvittigt _{Det at v&ae;re Msk. forvandlet til Bug}Instantsen Bugtalerie; den afgj&o-;rende R&o-;st i det offentlige Liv er ikke _MundenMundens &streg; mena R&o-;ven. a Bugen eller endnu n&o-;iagtigere Enhver Stats-Existents beh&o-;ver Adspredelses-Midler. I Monarchierne n&o-;iedes man saa med Theateret, Tivoli o: D:. Men saa blev Verden saa _gesgydeliggyselig alvorlig, det vil sige, aldeles verdslig. Nu maatte der et ganske _andenandet Adspredelses-Middel til. Paa den ene Side den salige Illusion til hver is&ae;r: _detjeg er med i Stats-Styrelsen, maaskee er det min Stemme, der afgj&o-;r Statens Skjebne (dog naar det kommer til Stykket saa gj&o-;res det gj&ae;ldende, som nu i Landsthinget angaaende Pr&ae;sidentens Deeltagen i at stemme: at det er uforsvarligt at forlange af en Mand, at han skal stemme paa det Vilkaar, at hans Stemme gj&o-;r Udslaget &streg; Noget min Broder har benyttet som en Kloddrian, saa hans hele Atakke blev Vind og blot skaffede ham Roes og Lov) deels den Virkelighedens Sp&ae;nding: at _dedet er virkelige Msker her spille, ikke som i Theateret, at man skal _afgj&o-;resafgj&o-;re deres Skjebne ved Ballotation o: s: v:. Peter er mig uforklarlig. Han veed, hvorledes det gaaer til i H: t: at blive valgt, veed dog temmelig godt _Beskeed,Beskeed om hele dette Blendv&ae;rk: og saa declamerer han om: at enhver _RigdRigsdagsmand er en H&ae;dersmand, at det er en H&ae;derssag at v&ae;re Medlem, Folkets Tillid o: s: v: o: s: v: o: s: v:. Og jeg er vis paa, at naar han foredrager Sligt, er han n&ae;sten r&o-;rt til Taarer &streg; risum teneatis amici. Man kan for en Sags Skyld beslutte sig til at gaae med paa den Dandsebod: eh bien! Men man kjender kun alt for godt Sammenh&ae;nget, til saadan Phraseologie. Med Respekt at sige er jeg her tilstede, her, hvor Coterie og Intrigue og Tilf&ae;lde ere de Magter, der afgj&o-;re, hvo der skal v&ae;re med eller ikke, og omtrent hvad der skal seire og hvad ikke. Men denne gem&u..;tlig-hjertelige Riden-Herre-Dage ind: den smager rigtignok lidt af en Landsbypr&ae;st. Imidlertid smigrer det naturligviis Forsamlingen. Samtlige Intriguanter kunne jo ikke have noget imod pludselig at if&o-;res et saa brillant Omh&ae;ng, og paa en saa h&o-;itidelig og r&o-;rende Maade. Hans Foredrag erindrer mig i denne Henseende om Michel Perrin, der i Selskab med Politie-Officianter og som en af deres Indviede vedbliver at v&ae;re Landsbypr&ae;sten. Alene dette, hvilken Indadvendthedens Lidelse i mit Liv! F&o-;dt til Intrigue, begavet i denne Henseende som sjeldnere Nogen &streg; og saa at anbringes ved den rene Idee-Tjeneste. Hvilken Adspredelse, hvis jeg var blevet _udavendt.udadvendt, medens jeg nu fort&ae;rer al min Intrigue paa at fort&ae;re de Andres Intriguer, men selv med en n&ae;sten spidsfindig Grusomhed forhindrende mig i at bruge end det mindste kl&o-;gtige Middel. &anfbeg;Den Enkelte&anfslut; &streg; &anfbeg;Sl&ae;gt&anfslut; Der er noget Rigtigt i den Bem&ae;rkning af G&o..;schel: at _ArSl&ae;gtsbegrebet Msk. er virkelig selvst&ae;ndig Personlighed f&o-;r og uafh&ae;ngig af dens timelige Realisation eller Udfoldelse i personlige Individer. (citeret af Julius M&u..;ller i anden Deel af L&ae;ren om Synden p. 467.) Det er hvad jeg oftere har udviklet, at Msk-Sl&ae;gtens Charakteristiske i Forhold til en Dyre-Sl&ae;gt, er, at den Enkelte er h&o-;iere end Sl&ae;gten. Medens det _OverbTOvergribende det i Forhold til Dyre-Exemplarer er _eSl&ae;gten: saa er her den Enkelte &dvs;: hver Enkelt, naar han i Sandhed er den Enkelte, det Overgribende. Sl&ae;gten er et lavere Sammenbindende. Dette har man reent glemt i vor Tid, hvor man ogsaa reent har glemt, at Msket er i Sl&ae;gtskab med Gud. Men Gud kan ikke v&ae;re i _{Sl&ae;gtskabet}Sl&ae;gtskab med en Dyre-Sl&ae;gt, Gud er Aand, og det vilde v&ae;re bestialsk at han var i Sl&ae;gtskab med &anfbeg;Sl&ae;gt&anfslut;. Han kan kun v&ae;re i Sl&ae;gtskab med &anfbeg;den Enkelte&anfslut;, og kun &anfbeg;den Enkelte&anfslut; kan v&ae;re i Sl&ae;gtskab med Gud. _Exemplaret&anfbeg;Exemplar&anfslut; er mindre end &anfbeg;Sl&ae;gt&anfslut;; den Enkelte er mere end _Sl&ae;gt.Sl&ae;gt, thi han er hele Sl&ae;gten og tillige Individuationen. I det evige Liv vil derfor ogsaa &anfbeg;Sl&ae;gt&anfslut; h&o-;re op. Dette vil v&ae;re af stor Vigtighed med H: t: hele L&ae;ren om Arvesynden. Hedensk jubler Msket ved at v&ae;re i Sl&ae;gten (det er Dyre-Bestemmelsen); det er den _Ust&o-;rste Ulykke og dybeste Smerte at v&ae;re udenfor &anfbeg;Sl&ae;gt&anfslut;. Dette reproducerer sig ogsaa i Ungdoms Livet, hvor Msket endnu ikke er blevet _{Aand (hvad}Aand &streg; hvad de Fleste da aldrig blive, medens det dog er Maalestokken, hvorefter Evigheden vil d&o-;mme _dem).dem. Christeligt sukker Msket under &anfbeg;Sl&ae;gt&anfslut;. Han er ved Synthesen tvungen ind med i Sl&ae;gt, maa overtage hele den saaledes opgivne Concretion som sin Opgave, participere i Sl&ae;gtens Skyld som Medskyldig, for&o-;ger ved sin Skyld Sl&ae;gtens Skyld &streg; men han l&ae;nges efter at v&ae;re i Gud. At t&ae;nke sig &anfbeg;Sl&ae;gt&anfslut; som Mellembestemmelse i det evige Liv, som Mellembestemmelse for det at v&ae;re i Gud: er Bestialitet. Her blot en psychologisk Bem&ae;rkning. Tag en _forelsketForelsket, hvis Elskede d&o-;er. Lad saa &g.Ch;std. byde ham sin Ud&o-;delighed: hvis han er lidt opm&ae;rksom, saa maa der v&ae;re Mangen, som vilde sige: den Ud&o-;delighed kan jeg ikke v&ae;re tjent med, den er meget for aandelig. Og saaledes er for hele M&ae;ngden af Msker &g.Ch;stds evige Liv meget for aandelig. Et evigt Liv, hvor der ingen Generalforsamlinger er, ingen Renden i Flok, ingen dyrisk Uddunstning, o: s: v: det vil jo v&ae;re v&ae;rre end D&o-;den. I Mods&ae;tning til Middelalderens og saadanne Tiders Tale om Bes&ae;ttelse, at der var enkelte Msker, som forskreve sig til det Onde, kunde jeg have Lyst til at skrive en Bog: Om den moderne Bes&ae;ttelse og Besathed, og vise, hvorledes Mskene en masse hengive sig til den, hvorledes det just nu drives en masse. Derfor l&o-;ber man sammen i Flok, for at Natur- og Dyre-Raseriet skal gribe _En.En, at man kan f&o-;le sig stimuleret og opildnet, og ausser sich. Scenerne paa Bloksbjerg ere aldeles Pendanter til denne d&ae;moniske Lyst, hvor Lysten er at tabe sig selv, for at fordunste i en Potensation, hvor man ude af sig selv, ikke veed ret hvad man gj&o-;r ell. hvad man siger, ell. hvo det er eller hvad det er der taler igjennem En, medens dog Blodet str&o-;mmer heftigere, &O-;iet funkler og stirrer, Lidenskaberne koge, Lysterne syde. O, Dyb af Forvirring og Ford&ae;rvelse, naar det tilmed prises som Livets Alvor, som Hjertelighed, Kjerlighed, ja &streg; som &g.Ch;std. Det er godt sagt af Julius M&u..;ller. &anfbeg;Ved at skabe Msket, theomorphiserer Gud &streg; just derfor anthropomorphiserer Msket ikke, naar han t&ae;nker sig Gud som et Mske lignende V&ae;sen. Var man subjektiv n&o-;dsaget til, at ansee alt Det, som Msket udsiger om Gud overeensstemmende med sit V&ae;sen, for blot Anthropomorphisme, saa kunde Gud ikke have gjort Msket mere uskikket til at kjende ham, end ved at skabe ham i sit Billede.&anfslut; (om Synden 2den Deel p. 491. Hvilken Bitterhed! _AtDenne magel&o-;se Rigdom, der er nedlagt i mine Skrifter, og _betjentbetjent med en Uegennyttighed som min, og existentielt i tungsindig Sympathie for hvert enkelt Msk. is&ae;r de Ringe og Fattige og Lidende &streg; og saa at leve i en Kj&o-;bstad, og ubetinget at v&ae;re priisgivet til Raahed fra den ene Side og Misundelse fra den anden Side, ubetinget priisgiven ved ubetinget at v&ae;re negtet Maalestokken. At Goldschmidt naar han vil sige: Mag. K. gav mig selv Lov til at udskj&ae;lde ham &streg; at saa Alle vilde finde det Svar godt og udt&o-;mmende, aldeles opklarende og tilstr&ae;kkeligt, uden at ane, at det er hans egen Dom, at han er og var en Drenga: Gud i Himlene! Og saa, saa &streg; saa det N&ae;ste; ja saa vender jeg mig om til den anden Side, hvor der er godt at v&ae;re: Jeg takker Dig Gud, usigeligt, ja usigeligt, at Du har gjort saa uendelig meget Mere for mig end jeg nogensinde kunde, havde, turde have ventet. a og min Lidelse just den, at der i Danmark ingen st&o-;rre Scene er At Gud pr&o-;ver, ja frister (&anfbeg;leed os ikke ud i Fristelse&anfslut;) et Msk, den Tanke skal man ikke perhorrescere. Forskjellen er kun, hvorledes man betragter det. Vantroen, Tungsindet o: s: v: bliver strax angest og bange og paadutter egl. Gud, at han gj&o-;r det for at Msk. skal ligge under; thi hvor langt det end kan v&ae;re fra at den tungsindige Angest i et Msk. falder paa, at ville t&ae;nke Sligt om Gud, i dybeste Forstand t&ae;nker den det dog egentlig, men _ikkuden at vide det ell. blive sig det bevidst, ligesom en Lidenskabelig, om hvem der siges, han veed ikke hvad han gj&o-;r. Den Troende derimod, han griber strax Sagen omvendt an, han troer, at Gud gj&o-;r det, for at han skal bestaae i Pr&o-;ven. Ak, og i en vis Forstand: just deraf kommer det, at Vantro, Tungsind, Angest o: s: v: oftest ligger under i Pr&o-;ven, fordi den matter sig selv forud, og til Straf for at den t&ae;nker saa ilde om Gud; medens Troen gjerne seirer. Men en streng Opdragelse er det, den fra medf&o-;dt Angest til Tro. Angest er den frygteligste Art af Anf&ae;gtelse &streg; og inden saa det Punkt er naaet, hvor det samme Msk er ind&o-;vet i Troen &dvs;: i at betragte Alt omvendt, at blive haab- og tillidsfuld naar det h&ae;nder som f&o-;r n&ae;sten bragte ham til at udaande og besvime i Angest, frimodig at gaae ind i Det, mod hvilket han f&o-;r kun vidste eet Redningsmiddel: at _flye.flye, og saaledes fremdeles. _{Den der}Den, i hvis Sjel der er en medf&o-;dt Angest, kan derfor gjerne have endog en sv&ae;rmerisk Forestilling om Guds Kjerlighed. Men han kan ikke faae sit Guds-Forhold concret. Har denne hans Forestilling om Guds Kjerlighed en dybere Grund i ham, og er han fromt bekymret for, for Alt at n&ae;re og vedligeholde denne, saa kan hans Liv paa mange Maader i lang, lang Tid gaae hen i denne _besqvalfulde Lidelse: at in concreto faaer han ikke Indtrykket af at Gud er Kjerligheda, medens han dog desto fastere slutter sig til og fastholder den Tanke: ja, men Gud er alligevel Kjerlighed. Dette er et Tegn paa at han opdrages til Troen. Saaledes at holde fast paa den Tanke: Gud er alligevel Kjerlighed, det er Troens abstrakte Form, og Troen in abstracto. Saa kommer det nok, med at det lykkes ham at faae sit Guds Forhold concret, a (thi Angesten vedbliver at v&ae;re ham for overm&ae;gtig, og forhindrer ham i at see Faren, Pr&o-;ven, Fristelsen o: s: v: fra den rette Side, at den er for at han skal bestaae i den) Hvor mange Msker have endog blot Forestilling om, hvor anstrengende et Liv bliver ved et virkeligt Guds-Forhold. Blot det, at den reent borttages, den s&ae;dvanlige Tryghed, i hvilken de Fleste, naar de ere komne til en vis Alder, leve, formenende, at nu er deres Udvikling v&ae;sentlig afrundet, nu bliver det blot Repetitioner n&ae;sten vanem&ae;ssig Repetition &streg; blot det, at denne Tryghed er reent borttaget. Og derimod denne daglige Frygt og B&ae;ven, hver Dag, hvert &O-;ieblik paa Dagen at kunne blive kastet ud i Afgj&o-;relser af f&o-;rste Rang &streg; eller rettere, at man er der, fordi dog enhver Aands-Existents er paa de &anfbeg;70,000 Favne Vand.&anfslut; M. begyndte sin Docent-Virksomhed paa H&o-;iden af den Speculation, der med Haan n&ae;sten talte om den gamle S&ae;tning: at Noget var sandt i Theologien som ikke er sandt i Philosophien og omvendt. Han ender sin Dogmatik med at antage, at endog Noget er sandt i det populaire Foredrag af &g.Ch;std. som ikke er sandt i Dogmatiken, at &g.a;&g.p;&g.o;&g.k;&g.a;&g.t;&g.a;&g.s;&g.t;&g.a;&g.sud;&g.i;&g.sud; er uholdbar i Videnskaben, men kan benyttes i det populaire Foredrag &streg; og saa er han blevet sin f&o-;rste Kjerlighed tro cfr Forordet til hans Dogmatik. Han er et V&ae;v af Usandhed og Ubetydelighed, der kun kan afstedkomme Skade, da han har en Deel L&ae;sning og &streg; en s&o-;rgelig benyttet &streg; streng religieus Opdragelse. a Martensen Det er smukt og barnligt, hvad der staaer etsteds i Arndt (eet af de tolv Capitler, der ere af Weigel): &anfbeg;Det er ganske sandt, _DGud veed meget godt, hvad Du beh&o-;ver, forsaavidt beh&o-;ver Du ikke i B&o-;nnen at sige ham det; men Gud har indrettet det saaledes, at han lader som vidste han det ikke, naar Du ikke selv ved at bede siger ham det.&anfslut; Saaledes gj&o-;r jo ogsaa stundom For&ae;ldre ved Barnet: de sige, han skal med Forn&o-;ielse faae det, men han skal selv bede derom. Jernbane-Manien er aldeles et Fors&o-;g a la Babel. Det h&ae;nger ogsaa sammen med en Cultur-Periodes _UdEnde, det er _SlutningenSlutnings-Farten. Uheldigviis begyndte noget n&ae;r samtidigt det Nye, 1848. Jernbanerne forholde sig som Potensation til Centralisationens Idee. Og det Nye forholder sig til Adsplittelsen _di disjecta Membra. Centralisationen vil formodentlig ogsaa pecuniairt blive Europas Undergang. Danmarks Skjebne. I Statsstyrelsen og n&ae;sten i alle Forhold stode &ae;ldre, tildeels meget &ae;ldre M&ae;nd i Spidsen. De regjerede med den Tanke: det holder vel ud saa l&ae;nge vi leve. O, det er en r&ae;dsom Begunstigelse for Demoralisationen til at komme op, at Ingen tager paa T&o-;mmerne med Kraft og med Lyst til Afgj&o-;relse. I de &o-;vrige Retninger af offentlig Liv igjen &Ae;ldre, som k&ae;mpede _{for at}for, ved Intet at gj&o-;re, at opretholde det Skin at de vare, hvad de engang vare: fE Heiberg, o: Flere. Atter Begunstigelse for Demoralisationens Opkomst. Ogsaa &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; har l&ae;nge v&ae;ret i det Tilf&ae;lde. _DenDet f&o-;ler, at det hver &O-;ieblik maaskee maa h&o-;re op &streg; derfor vil det ikke til at handle afgj&o-;rende. Det var allerede saa i Slutningen af Christian 8des Regjering, og ligesaa nu igjen efter det unaturlige Opsving i 1848. Overalt Begunstigelse for Usselhedens og Ubetydelighedens Opkomst. Danmarks Undergang er let at _kjende.kjende, &dvs;: prognosticere. Ikke kan en L&ae;ge have sikkrere Symptomer paa legemlig _ForaForraadnelses _Tilv&ae;rTilstedev&ae;relse end en Psycholog har her paa aandelig Opl&o-;sning. Krigen og den opblussende Nationalitet _erkaster eller kastede et &O-;ieblik et Skjul over den sande Tilstand. Det er ikke Tydskerne, der vilde &ae;de os, o, nei. Det er os selv, der indvortes opl&o-;ser os. Det offentlige Liv _fultfuldbyrder sig i en Vaklen mellem Misundelse og Medlidenhed, men ingen Pathos, ingen Begeistring for det St&o-;rre, ingen Taknemlighed o: s: v:. &anfbeg;Flyveposten&anfslut; er derfor et aldeles normalt Ph&ae;nomen. Den holder sig ved at svare til _dettedenne Alternation. I Retning af Misundelse taaler den Alt &streg; saa siger den &anfbeg;godmodige&anfslut; danske Mand, saa skal vi sku ogsaa gj&o-;re Noget for ham igjen, vi subscribere. Ogsaa det h&o-;rer med til Nydelsen, som Ubetydeligheden og Intetheden har af, at Navnkundigheden er i Danmark formelig en Strafslidelse. Vilde den Navnkundige eet eneste &O-;ieblik &o-;mme sig over den vanvittige Maalestok han maa leve under i Danmark: saa raaber hele Publikum: det er jo Ingenting, hver is&ae;r f&o-;ler sig ganske anderledes st&ae;rk, han skulde sagtens finde sig i Sligt &streg; jo jeg takker, han m&ae;rker ikke, at Det, der hj&ae;lper ham er den umiddelbare Vished, med hvilken han veed, at hans Ubekjendthed sikkrer ham for Bekjendthedens Lidelser. Og saa har han da ingen Anelse om, hvad det Daglige har at betyde; heller ingen Anelse om, hvad det vil sige, med Smerte at see, hvorledes Idee, Sandhed o: D: ikke i fjerneste Maade besk&ae;ftiger Mskene, men blot Piat. Men som sagt, dette h&o-;rer med til Forlystelsen, at Publikum, hver is&ae;r, faaer Leilighed til at indbilde sig, at de ere st&ae;rkere end &streg; Landets ganske enkelte, meest begavede og meest udviklede Personligheder. See der har vi Confusionen normalt udtrykt. _JulR. Rothe angriber i sin Ethik Julius M&u..;ller, og viser saa, at Feilen ligger i, at J. M. for st&ae;rkt betoner Skyldbevidstheden; og siger nu: det, hvorpaa den rette Afskye for det Onde beroer, er jo sammes objektive Qvalit&ae;t, ikke Mskets subjektive Forhold til den. Det eneste rette Had til det Onde er Det, der derfor hader og ford&o-;mmer det, fordi det er ondt, &dvs;: fordi det er i Mods&ae;tning til Gud og vort V&ae;sen, og kun derfor, men ikke derfor, fordi det er forskyldt fra vor Side.&anfslut; Kan der nu t&ae;nkes en us&ae;deligere Tale! Og det er Videnskab! See det er F&o-;lgen af al denne Objektivitet ogsaa i Forhold til L&ae;ren om Synden, hvor just &anfbeg;Alvoren&anfslut; er, det Subjektive, at jeg er Synder. J: M: afviser det rigtigt, viser at paa den Maade bliver Synd egl. Uebel, Lidelse o: D:. Men J. M&u..;ller gj&o-;r _detdet ikke qvalitativt ethisk nok. Det andet normale Exemplar af Confusion er Dorner. Han forekaster J. M:, at han urgerer for meget den enkelte Personlighed, og overseer Sl&ae;gts-Begrebet. Jo jeg takker &streg; just det er Tidens Demoralisation. J. M&u..;ller er en dygtig Mand, men han er ingen storartet _{Ethiker.ethisk}Ethiker, han mangler socratiske Kr&ae;fter og den Art Dannelse. Han er indenfor et Antiqueret; han har ingen &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud; dannet, til den existentielle T&ae;nker. Dog seer jeg sammesteds en rigtigere Bem&ae;rkning af Dorner: at f&o-;rst ligeoverfor &g.Ch;stus tr&ae;ffer Msket egl. den dybeste Afgj&o-;relse; alle tidligere Synder ere et _ForlForel&o-;bigt, som ikke i dybeste Grund afgj&o-;r et Mskes Total-V&ae;rd&anfslut;. Deri ligger det Sande, at ganske rigtigt Valg-Forholdet ligeoverfor &g.Ch;stus er _detden qvalitativt beregnede Situation paa at gj&o-;re et Msk. til den Enkelte. Det er den egl. Oms&ae;tning af Masse i Enkelte; det er Evighedens Afgj&o-;relse, og Evigheden vil komme Hukommelserne til Hj&ae;lp i denne Henseende. (Herom har forresten ogsaa Anti-Climacusb Oplysninger). Men det Urigtige hos Dorner er at betragte Msk. ikke oprindelig lagt an paa at v&ae;re den _Enkelte;Enkelte, saa han ved en qvalitativ Afgj&o-;relse er blevet Masse. Forholdene ere: f&o-;rst, Anl&ae;get til at v&ae;re den Enkelte &streg; og ved Skyld at blive aandl&o-;s &dvs;: Masse, med i Massen. Men saa kommer &anfbeg;Frelsen&anfslut;, &dvs;: den anden Gang, Valget paa &g.Ch;stus. Men Dorner ser i Forsoningen og Frelsen egl. f&o-;rst Begyndelsen, istedetfor at det, hvad der ligger i Begrebet Frelse er den anden Gang. En Tilstand, den v&ae;re den usaligste af alle, &streg; naar jeg ikke selv ved Skyld har styrtet mig i den: kan jeg heller ikke i strengere Forstand &anfbeg;frelses&anfslut; ud af den ved en &anfbeg;Forsoner&anfslut;. If&o-;lge Dorner bliver &g.Ch;stus ikke &anfbeg;den anden Gang&anfslut;, men &anfbeg;den f&o-;rste Gang&anfslut;, saa alt det Foregaaende falder bort omtrent som et Smudstitelblad der ikke bindes med ind, ell. en skj&o-;desl&o-;s Concept paa slet Papir i Sammenligning med Documentet paa stemplet Papir. Herved bliver Sagen altfor let. Just Sk&ae;rpelsen i Valg-Afgj&o-;relsen i Forhold til &g.Ch;stus er at det er &anfbeg;den anden Gang.&anfslut; Antager man det Dornerske kunde man fristes til ogsaa at antage, at &g.Ch;stus kom endnu en Gang igjen i dette Liv &streg; som Frelser i strengere Forstand. Ogsaa paa en anden Maade _ereviser det Uholdbare sig i Dorners Tanke. Thi dersom det er saa, at alle Synder forinden ere blot et Forel&o-;bigt i Betydning af det Ubetydeligere, Noget som ikke saaledes kan v&ae;re Gjenstand for Guds Vrede, at f&o-;r &g.Ch;stus den Enkelte egl. er skjult i Massen og blot participerer i denne almdl. Skyld, som alligevel ikke er nogen rigtig Skyld, siden _dende Enkelte ikke ere rigtigt _skyldigtskyldige (og man altsaa faaer en Sum negativt ud, istedetfor det Positive: at hver Enkelt i Sl&ae;gten ogsaa er skyldig) &streg; dersom det er saa: hvor i al Verden gik det saa til at &g.Ch;stus kom til Verden? Naar Skylden ikke var st&o-;rre, saa beh&o-;vedes han jo ikke. &g.Ch;stus kommer i saa Fald til Verden som Lovens Forkynder og Fordring. Vistnok h&ae;nger dette sammen med noget Andet hos Dorner, at han formodentlig antager, at &g.Ch;stus egl. kom til Verden for at frelse Sl&ae;gten, for at gj&o-;re Fyldest for Sl&ae;gten. Men atter dette er et h&o-;ist uklart Noget: en Sl&ae;gt der har Skyld &streg; en Sl&ae;gt, i hvilken hver Enkelt ingen Skyld har. Det Sande er, _atsom jeg tidligere har viist. Msket var anlagt til at v&ae;re den Enkelte; ved Skyld blev han Masse. Nu kommer Frelsen; men Frelsen, &dvs;: at det er &anfbeg;anden Gang&anfslut; sk&ae;rper tillige Forholdet, og derfor er Valg-Afgj&o-;relsen ligeoverfor &g.Ch;stus, den endnu mere qvalificerede Afgj&o-;relse, og hvis Afgj&o-;relsen er at forkaste &g.Ch;stus, da den endnu mere qvalificerede Synd og Skyld. a Julius M&u..;ller. Richard Rothe. Dorner. 2den Deel af J. M&u..;llers L&ae;re om Synden p. 557 o: fl. b Sygdommen til D&o-;den. J. M. har opfundet den Theorie: at f&o-;re Arvesynden (peccatum originale) tilbage paa et forud for alle Mskers Liv i Tiden gaaende tidl&o-;st Fald. Dette er egl. at forrykke &g.Ch;std. Joh. Cl. kommer strax med sit Problem: at en evig Salighed eller Usalighed afgj&o-;res i Tiden ved et Forhold til noget Historisk. J. M&u..;ller mener at have hjulpet sig ud af den f&o-;rste Vanskelighed, angaaende at faae Synden og Skylden ind i Verden og i ethvert Msk. Men nu det N&ae;ste: Frelsens Afgj&o-;relse, da den _bliverer en evig Afgj&o-;relse, bliver den lige saa incommensurabel for Afgj&o-;relse i et Tids-Moment, som den f&o-;rste. Saa blev vel J: M: n&o-;dt til at l&ae;gge den Afgj&o-;relse ogsaa udenfor Tiden, i en forud for alle Mskers Liv i Tiden gaaende tidl&o-;s Afgj&o-;relse i hver Enkelt. Consequentsen heraf bliver, at Msk. egl. i en Slags Idealitet tidl&o-;st har gjennemlevet hele sit Liv f&o-;rend han gjennemlever det i Tiden. Sligt kan man jo godt t&ae;nke &streg; men hvad er saa &g.Ch;std? Det Hele er blot et indirecte Beviis for min Opfattelses Rigtighed: statuer Paradoxet. Just ved det M&u..;llerske viser Speculationens Mislighed sig. Paradoxet er: at en evig Afgj&o-;relse afgj&o-;res i Tid. Jeg siger: det kan ikke begribes, det maa troes &dvs;: det er et Paradox. Nu kommer Speculationen; den siger: jo jeg kan endda nok begribe det. Jeg b&ae;rer mig saaledes ad, jeg t&ae;nker mig en forud for al Tid gaaende _Tidstidl&o-;s Afgj&o-;relse &streg; seer vi det. Ja v&ae;r saa god. Men min kj&ae;re Ven, Problemet var en evig Afgj&o-;relse &streg; i Tid, ikke en evig Afgj&o-;relse uden for al Tid paa en tidl&o-;s Maade. I Grunden var Kant redeligere med sit radicale Onde; thi han giver sig aldrig Mine af, at denne Theorie skulde v&ae;re en _Sspeculativ Begriben af det christelige Problem. Men det Usalige ved hele Tidens Speculation er: den kan ikke fasts&ae;tte og ikke fastholde _BegrebetProblemet &streg; men begribe det, ja det kan _detden nok. Det er lige saa latterligt, som hvis En vilde give sig af med at tegne, og saa lod en Mand sidde lang Tid for sig &streg; endelig var Tegningen f&ae;rdig, Portraitet &streg; det forestillede fE et Tr&ae;b. Man s&ae;tter Problemet op; nu begynder da Speculationen; der gaaer lang Tid hen, i hvilken Problemet, saa at sige, maa holde ud at sidde for Speculationen; endeligen er den f&ae;rdig &streg; her er det &streg; det er saa blot et andet Problem. Vanskeligheden ell. Indvendingen er blevet til Problemet. Hvorledes lader det sig dog begribe: at en evig Afgj&o-;relse afgj&o-;res i Tid. Svar speculative: det lader sig _afgj&o-;resafgj&o-;re saaledes at det er paa en tidl&o-;s Maade &dvs;: ikke i Tid. Speculationens Hemmelighed bestaaer egl: i, at det varer saa l&ae;nge, inden det Svar kommer; kom det straxc, vilde man see, at det var Nonsens. Men kom det strax, hvor skulde det saa v&ae;re et speculativt Svar! Ih Gud Fader bevares; saa var det jo et populairt Svar. Det Speculative er, at det varer flere Aar, at der skrives en Foliant, og mange l&ae;rde Afhandlinger citeres &streg; saa er Svaret speculativt og er Besvarelsen. Det er speculativt, idetmindste er det ganske godt udspeculeret, det r&o-;ber Verdens og Mske-Kundskab. a Julius M&u..;ller &streg; Joh: Climacus. b , der ganske fortrinligt ligner det Tr&ae;, som _stodstaaer udenfor _MandenMandens Vindue &streg; men det var Manden, der skulde tegnes ikke Tr&ae;et; og hvorfor saa lade Manden i saa lang Tid sidde for sig! c (paa en n&ae;sten tidl&o-;s Maade, istedetfor at der bruges en umenneskelig lang Tid) d Forskjellen mellem det Populaire og det Speculative er hvor lang Tid, der bruges. Sp&o-;rger man en Mand: veed Du Det og Det, ell. veed Du det _{ikke, saa}ikke, &streg; og han strax svarer ja eller nei, saa er det et populairt Svar, han en Seminarist. Varer det 10 Aar inden Svaret kommer, _ogkommer det saa i Skikkelse af et System, og saaledes, at det ikke bliver ganske klart, om han veed det ell. ikke: saa er det et speculativt Svar, han philosophisk Professor, idetmindste burde han v&ae;re det. At v&ae;re Ingenting. At v&ae;re Ingenting: o, lykkeligste, misundelsesv&ae;rdige Lod i Livet! Men saa paa den anden Side af det at v&ae;re Noget, h&o-;iere end Det der er aller-aller-meest af det at v&ae;re Noget, paa hiin Side deraf at v&ae;re Ingenting: o, evig sikkre Anviisning paa de intensiveste daglige Sjelslidelser. Her ligger egentlig Gud-Mennesket. Og hvorfor er Sjelslidelsen her saa uundgaaelig? Det er let at see. Til det at v&ae;re _svarerIngenting svarer: ingen Opm&ae;rksomhed, og til ingen Opm&ae;rksomhed svarer det at v&ae;re Ingenting; saa er Forholdet rigtigt. _tilTil det at drage Opm&ae;rksomhed paa sig svarer det at v&ae;re Noget; og jo mere man er, jo mere Opm&ae;rksomhed kan man ogsaa drage paa sig og b&ae;re, uden at _detdette rette Forhold ell. Proportioneretheden forstyrres. Men nu at _v&ae;rdrage uendelig mere Opm&ae;rksomhed paa sig end Den der er aller-aller-meest blandt alle Dem, der ere Noget &streg; og saa at v&ae;re Ingenting: ja, det er som Galskab. Fremdeles. Den som simplement Ingenting er, _{han dr}og altsaa heller ingen Opm&ae;rksomhed drager paa sig, om hans Liv sp&o-;rges slet ikke, det beh&o-;ver heller ikke at forklares. I samme Grad som En er Noget, og altsaa drager nogen Opm&ae;rksomhed paa sig, i samme Grad bliver der Sp&o-;rgsmaal om at forklare sig hans Liv; og ganske simpelt, det lader sig gj&o-;re, man forklarer sig hans Liv af eller man forstaaer det i det Noget, han er, just dette Noget er Forklaringen. Men nu uendelig st&o-;rst Opm&ae;rksomhed, altsaa _{nu i}efter den st&o-;rst mulige Maalestok Sp&o-;rgsmaal om Forklaringen &streg; og saa at han er Ingenting: ja, det er jo som Galskab. Egentligen strides der saaledes: enten er vi Alle kloge og han gal, eller vi Alle gale og han klog. O, man troer det er saa let at v&ae;re Ingenting. Ja, i ligefrem Forstand, _{og saa at leve}hvor det betyder et stille ubem&ae;rket _Lpr&ae;dikatl&o-;s Liv. Men paa H&o-;iheden af _SamtidigSamtidens Opm&ae;rksomhed at v&ae;re Ingenting: sandeligen, i Reglen har den kun eet Pr&ae;dikat derfor: at det er Galskab, om det end maa bem&ae;rkes, at i saa Fald erkl&ae;rer Samtiden sig selv for lige saa gal eller galere; thi er det en gal Mand, hvad ligner saa det, saaledes at f&ae;ste uafbrudt Opm&ae;rksomheden paa _sigham. O, jeg &streg; men jeg er jo ogsaa kun et stakkels ringe Msk &streg; jeg veed dog ganske god Beskeed herom. Og vil man tydeliggj&o-;re sig det, saa vil jeg anf&o-;re en Oplysning. Min Karl Anders, der er mig meget hengiven og ret opvakt, han har bestemt paa sin Maade lidt _adskilligtAdskilligt under det. Han maa naturligviis h&o-;re denne idelige Piatten om mig, &streg; og han har ikke det at v&ae;rge sig med, at jeg er Noget. Just den Classe af Samfundet, som han n&ae;rmest tilh&o-;rer, just for den er det at v&ae;re Noget saa omtrent Livets Betydning. At saa en Mand lever _{ubem&ae;rket,}ubem&ae;rket af sin Formue, nu ja, det kan den ogsaa begribe; men i den Grad at arbeide og at v&ae;re Gjenstand for Opm&ae;rksomhed som _jeg,jeg &streg; og saa at v&ae;re Ingenting: det er den til Forargelse. Presse-Lovgivningen. Da _detDet, der egl. qvalificerer Presse Forbrydelsen er Udbredelsen (Noget man da hidtil reent har overseet i Lovgivningen og udenvidere identificeret denne Forbrydelse med enhver anden) saa burde enhver Mulct og anden Straf sk&ae;rpes i Forhold til fE Subscribent-Antallet. (Jeg har bestandigt s&ae;rligen Dag-Pressen, denne Staternes Mudder-Maskine, for &O-;ie). Ligeledes burde Mulct og Straf sk&ae;rpes i Forhold til hvor ofte det L&o-;gnagtige, det Skyldige har v&ae;ret gjentaget og sagt, thi derved har det jo faaet st&o-;rre Udbredelse. Dersom man ikke er bet&ae;nkt paa at forbyde Dag-Presse til en vis Grad, saa burde man dog v&ae;re bet&ae;nkt paa at s&ae;tte Straf for den Forbrydelse: ved at trykke Piat at gj&o-;re et Fors&o-;g paa at gj&o-;re Samfundet vanvittigt. Det er den gamle Historie. Der gj&o-;res en Opdagelse &streg; Msk-Sl&ae;gten triumpherer; begeistret s&ae;ttes Alt, Alt i Bev&ae;gelse for at gj&o-;re Opdagelsen fuldkomnere og fuldkomnere. Msk-Sl&ae;gten jubler og tilbeder sig selv. Langt om l&ae;nge kommer der en Standsning &streg; man standser: men er denne Opdagelse et Gode, is&ae;r dens overordentlige Fuldkommengjorthed! Og saa maa igjen de eminenteste Hoveder til for n&ae;sten at speculere sig gal paa, at opdage Sikkerheds-Ventiler, D&ae;mpere, H&ae;msko o: s: v:, for om muligt at holde igjen, at ikke denne magel&o-;se og magel&o-;s fuldkommengjorte Opdagelse, Msk-Sl&ae;gtens Stolthed, skal ende med at overkj&o-;re og &o-;del&ae;gge hele Verden. Man t&ae;nke paa Bogtrykker-Kunstens Opfindelse, fuldkommengjort lige ned til Hurtig-Pressen, der kan sikkre os, at intet Skidt og Bundfald bliver ubem&ae;rket. Man t&ae;nke paa Jernbaner. Man t&ae;nke paa de frie Forfatninger, disse magel&o-;st fuldkommengjorte Opdagelser &streg; Msk-Sl&ae;gtens Stolthed &streg; der v&ae;kker L&ae;ngsel efter et &o-;sterlandsk Despotie som lykkeligere at leve under. Frygteligt kan det v&ae;re at see et enkelt Individ saa _frefebrilt omtumlet; men man t&ae;nke sig hele Statslivet! Man discuterer &pgf; 14 &streg; en passant kommer saa Sp&o-;rgsmaalet om hele Forfatningen med som et Moment, og saa discuterer man det som Moment under &pgf; 14. Man sidder just og er f&ae;rdig med &pgf; 15 &streg; saa indl&o-;ber der Efterretning om, at den siden iforgaars bestaaende Regjering er styrtet ved et Folke-Opl&o-;b. Saa kommer der en ny Regjering. Den naaer omtrent til &pgf; 9. Dette er den fornuftige Stat, Msk-Sl&ae;gtens Stolthed, Oplysningens Frugt, Dag-Pressens (dette uskateerlige Gode) Resultat. Hvilken existentiel Anstrengelse er dog ikke alene dette: n&ae;sten ganske bogstavelig kun i den Tid man er ene at v&ae;re privat Person; derimod at v&ae;re offentlig Person i Charakteer ligeoverfor sin Tjener, sin Barbeer, sin n&ae;rmeste Familie. Nei, saa galt kan det dog kun v&ae;re i det lille indsp&ae;rrede Sted eller Locum, Piattets Hjem, Kj&o-;bstaden Kj&o-;benhavn. Og saa den danske Forf&ae;ngelighed af Historien, og af Intellectualiteten! Ja det forstaaer sig mig gj&o-;res der jo rigtignok en Deel for, det veed Gud, jeg er ogsaa temmelig sikker paa at gaae til Historien &streg; men Samtiden skulde dog egl. ikke gl&ae;de sig til den Historie. Indirecte Angreb. Hvorledes der slet ikke existeres religieust, _{og hvor lidet der}sees ofte bedst indirecte. &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; pr&ae;diker &anfbeg;et Msk. maa offre Alt for at frelse sin Sjel&anfslut;. Godt. Man seer nu deraf, at der intet N&ae;rmere siges, at det da aldrig er faldet hans _VelvVel&ae;rv&ae;rdighed ind at ville gj&o-;re det; thi Collisionen vil stille sig ganske anderledes end han dr&o-;mmer. Skulde det at offre Alt for at frelse sin Sjel gaae af uden videre, saa maatte hvert Msk. leve i den absoluteste Isolation, saa han uden at gribe forstyrrende ind i et andet Mskes Liv kunde r&o-;re sig saaledes. Men det gj&o-;r _Intetintet Msk. &streg; og gjorde han det, vilde det at offre Alt have lidt at betyde, da i det Alt just er indeholdt Forholdet til de Andre. Han lever i Context. Idet han da offrer Alt for at frelse sin Sjel griber han absolut forstyrrende ind i de Andres Liv, afgiver en meget for stor Maalestok, bliver dem en reen _Plage.Plage, og vil komme til at lide derfor. Man seer her, hvor langt n&ae;rmere den Collision ligger: at hade Fader og Moder o: s: v: end man t&ae;nker. Thi hvis En i Sandhed gjorde Alvor af, og var aandelig nok til virkelig at offre Alt for at frelse sin Sjel: saa er det evig vist, at Dommen om ham, ogsaa af hans N&ae;rmeste og maaskee meest af dem vilde blive: han er en hjertel&o-;s Egoist, der kun bryder sig om sig selv, og ubekymret gj&o-;r os Andre ulykkelige &streg; han som kunde gj&o-;re det saa godt for os. Venskab vil der ogsaa kun blive lidt Tale om; thi et Venskab paa Basis: at offre Alt for at frelse sin Sjel &streg; det lader sig vanskeligt t&ae;nke; thi En, der handler i den Grad afgj&o-;rende, han maa ogsaa i den Grad afgj&o-;rende finde Hvile i Gud, at Venskab egl. ikke har saa saare meget at betyde. Og Venskab er da egl. beregnet paa Relativiteterne: at have Profit i Verden, at hj&ae;lpe hinanden i allehaande jordisk N&o-;d o: s: v: Men naar det er et Msk.s eneste Bekymring: at frelse sin Sjel &streg; og det maa jo saa v&ae;re, hvis han offrer Alt derfor; og naar Venskab dog vel ikke i den Henseende kan hj&ae;lpe ham: hvor meget har saa egl. Venskab at betyde. Men Pr&ae;dikeforedraget er Galimathias &streg; og indirecte Angivelse. Det er da let nok at see, at skal det Sp&o-;rgsmaal, om hvilken Selvfornegtelse og Forsagelse af det Verdslige der fordres for at forkynde &g.Ch;std: skal det afgj&o-;res for et forum, som hedder det store Publikum af &streg; &g.Ch;stne; eller det dannede Publikum &streg; af &g.Ch;stne o: s: v: saa er Sagen afgjort. Dette synes Geistligheden selv at forstaae, og derfor er den gjerne ved saadan Leilighed _vsaa villig og redebon til at faae Sagen ind for det store Publikum. At ballotere paa Selvfornegtelse om og hvorvidt &streg; ja det bliver til Intet. Bedraget ligger i, at Geistligheden jo skulde v&ae;re med for at opdrage dette store Publikum, og derfor existentielt udtrykke Selvfornegtelse, saa Enhver, blot han saae paa den Geistlige, strax saae hvad &g.Ch;std. fordrer. Men _ideti det Sted har Geistligheden slaaet sig sammen med Publikum, den er reent faldet ud af Charakteren: L&ae;rer, Guds _Tjener,Tjener &streg; og er nu ret glad at v&ae;re saa godt _forstaaet,forstaaet af de Medlevende. Det r&ae;dsomme Vilderede, hvori vi leve, er fremkommet ved, at mana har villet forene det at arbeide for et uendeligt og endeligt Formaal. Det kan kun aff&o-;de Confusion. Lad det blot blive klart, hvilket _detder er hvilket. At arbeide for et endeligt Formaal er jo en &ae;rlig Sag; det U&ae;rlige fremkommer f&o-;rst, naar man vil udpynte en saadan Arbeiden med Skin af at v&ae;re tillige for et uendeligt Formaal. Nei, nei! Al Arbeiden for _enet uendeligt Maal skal i &ae;del Forstand holdes som Luxus. Pr&o-;v nu selv, hvor langt, hvor meget, hvor l&ae;nge Du kan arbeide saaledesb; men hold det blot reent: saa gavner Du. Finder Du slet ingen Tid eller Leilighed til at arbeide saaledes: vel, saa skader Du _idi det Mindste ikke, naar Du &ae;rligt tilstaaer, at Du arbeider ene og alene for et endeligt Formaal. Du skader ikke blot ikke, nei Du gavner; thi naar saa Den kommer, der kan og vil arbeide for et uendeligt Formaal, saa er han hurtigere forstaaet, istedetfor at han nu paa Grund af den u&ae;rlige og nedrige Mengeleren altid er udsat for at blive Martyr, idet De, der egl. arbeide for de endelige Maal, have till&o-;iet sig tillige at arbeide for det uendelige Formaal. a fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt b , i enhver Henseende hensynsl&o-;st. Om Udgivelse af Skrifter om mig selv. Heller ikke &anfbeg;Regnskabet&anfslut; kan udgives nu. Der er, som jeg bestandig har forstaaet det, i mig for meget et Digterisk, til at jeg kan anbringe mig selv med; og fra den anden Side skal det gj&o-;res, saa skulde det gj&o-;res efter en saa afgj&o-;rende Maalestok, at jeg turde aldeles tale ud om mig selv. Her er et Enten &streg; Eller. Eet eneste Ord saaledes ligefrem om mig selv, saa er &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud; dannet, og jeg kan ikke standse. Lad Samtiden affordre mig Forklaring, saa skal vi see. Og heri er der Sandhed; det er ikke mig, der skal give Forklaring, det er Samtiden, der skal v&ae;re saa god at respectere et Ph&ae;nomen af den Betydning, og forlange Forklaring. Desuden er der endnu eet Punct. Det som gj&o-;r, at jeg maa standse i dette &O-;ieblik som Forf., er, at jeg ikke har Raad til at v&ae;re Forfatter l&ae;nger. Saaledes forstaaet, erkjender jeg baade med usigelig Taknemlighed, hvor uendelig meget mere Styrelsen har gjort for mig, end jeg kunde have ventet, og jeg forstaaer tillige, at just dette Punct (atter her o, vidunderlige Styrelsens Medvirken!) just herfra er det rette Synspunct og her det _afafgj&o-;rende Standsnings-Punct. Men det _F&o-;rteF&o-;rste kan jeg ikke saaledes officielt meddele, og saaledes bliver der ogsaa noget Usandt i at meddele det Andet. Endeligen har ogsaa den Bekymring for mine Finantzer, hvor _taknemligglad jeg end hviler i min Taknemlighed mod Styrelsen for hvad der er gjort for mig, den har dog smertet mig, og jeg har _ogsaaogsaa slaaet lidt for meget af. &anfbeg;Synspunctet for min Forfatter-Virksomhed&anfslut; som det oprindelig ligger skrevet er den sandeste Opfattelse. Jeg forstaaer ypperligt mig selv, ogsaa i hvad denne Forfatter-Virksomhed har kostet mig. Jeg har fra Begyndelsen ikke meent at skulle v&ae;re Forf. hele mit Liv, jeg har v&ae;ret forberedt paa, at det &O-;ieblik maatte komme, da det blev min Opgave at arbeide for Udkommet, og at jeg saa til den Tid maatte opgive at v&ae;re Forfatter, for ikke at mengelere Str&ae;ben for et uendeligt Formaal og et endeligt Formaal. Lad saa Nogen kalde det Sv&ae;rmerie (i ethvert Fald bliver det da just _Sv&ae;rmerieForstand-Sv&ae;rmerie, og Socrates ogsaa en Sv&ae;rmer): jeg forstaaer mig ypperligt i, at have &o-;dslet ogsaa Penge for at naae det Maal, der ved Styrelsens Bistand er naaet: at gj&o-;re opm&ae;rksom paa det Christelige. Der er ved min Virksomhed naaet en Standsning for den usalige Mengeleren af Str&ae;ben for uendelig Formaal og for endelig Formaal. Det har kostet mig meget, men, menneskelig talt, mener jeg ogsaa at Christendommens Sag har vundet i Klarhed derved. For det Overordentlige udgiver jeg mig ikke selv. Jeg er v&ae;sentlig en Digter &streg; og saa en Poeniterende. Dersom jeg ikke levede som Gjenstand for en P&o-;bel-Forf&o-;lgelse kunde jeg, hvad jeg ogsaa oprindelig havde t&ae;nkt mig, med humoristisk Vending ligefrem sige Samtiden, at jeg ikke mere har Raad til at v&ae;re Forfatter. Nu lader det sig ikke gj&o-;re. Lad den selv _forfordre Forklaringen. Det er _{en Intrepetation}en Interpretation der strides om, men en for hele &g.Ch;stdommen afgj&o-;rende Interpretation. Hverken udgiver ell. har jeg nogensinde udgivet mig for en Apostel eller endog blot et Sandhedsvidne (jeg har af yderste Evne gjort lige det Modsatte), ei heller har jeg villet foranledige Andre til at fors&o-;ge sig i at v&ae;re _ApostelApostle (jeg har af yderste Evne str&ae;bt at forhindre det); men jeg vil, at det skal blive klart, at det at arbeide for Livets endelige Formaal ikke er Livets h&o-;ieste Alvor, at der ingen Mengeleren heller er, men at det skal holdes reent, hvilket der er hvilket. For at gj&o-;re opm&ae;rksom herpaa har jeg holdt hele en 7aarig Forfatter-Virksomhed ubetinget fri for _enhverethvert endeligt Hensyn, benyttende den Fordeel at jeg havde lidt Formue. Dette er nok til at gj&o-;re opm&ae;rksom; i ethvert Fald kan jeg ikke holde saaledes ud l&ae;ngere. Uden &O-;dselhed havde jeg aldrig kunnet arbeide efter den Maalestok, jeg har arbeidet; thi min &O-;dselhed har bestandigt ene v&ae;ret beregnet paa at holde mig i Productivitet efter den uhyre Maalestok. I ethvert Fald er det en from &O-;dselhed (h&ae;ngende sammen med at jeg er en Poeniterende). Er den alligevel personligt for Gud en Skyld, at jeg dog har havt for megen Phantasie, og derfor v&ae;ret saa digterisk _{dristigdriftig}driftig: nu vel, jeg er saare villig til for Gud at vedgaae det, mod ham har jeg jo dog altid Uret. _Men,Men at det, forsaavidt det saaledes er Skyld, er mig tilgivet, derom er jeg evig forvisset. Og egentligen troer jeg, at det kun da bliver en Skyld, naar jeg paa nogen Maade blev vigtig lige overfor Gud, som havde jeg gjort med det Hele noget Fortjenstligt &streg; dog det vil han nok forhindre, han den kjerlige Fader, hvis _{Faderkjerlighed,}Faderkjerlighed jeg til salig Besk&ae;ftigelse daglig atter og atter bet&ae;nker og evigt vil bet&ae;nke. Hvor uendelig Meget, der har v&ae;ret mig betroet og er lykket mig, f&o-;ler jeg bedst, naar jeg en sjelden Gang taler med et enkelt Msk. lidt derom. _D&ae;mpetD&ae;mpet, slaaende 50 p. C. af (thi Ansigt til Ansigt med et Msk. er det mig da umuligt, at tale i meget h&o-;ie Toner om mig selv) antyder jeg lidt: og jeg seer n&ae;sten en mistroisk Mine, som sagde jeg dog for meget om mig selv. O, hvor _meveemodigt er det dog ikke i en vis Forstand at v&ae;re uendelig meget betroet! Nu, Undseelsen vilde vel i Almindelighed afholde mig fra at tale derom; men selv om den ikke var og jeg talte: det hj&ae;lper ikkea. Egentligen troer jeg, at Gud har indrettet det saaledes, at Den, hvem han betroer uendelig Meget, han kan kun tale med Gud _derom.derom; thi ingen Anden vil troe det ell. forstaae det. Og saaledes er det ogsaa bedst. Ak, thi kunde man ret tale med _andreAndre derom, saa kunde man ogsaa let tage det forf&ae;ngeligt, bryste sig deraf. For Gud er dette ikke muligt &streg; han kan uendelig _trtrykke. a , jeg blev ikke troet. &anfbeg;Velsigner Dem, som Eder forf&o-;lger&anfslut;. Er det da muligt? Bet&ae;nk det saaledes. Har Du nogen Forestilling om hvor saligt det er jo inderligere Dit Samfund er med Gud. O, men naar Du da, just i dette &O-;ieblik da denne Salighed overgaaer al Din Forstand &streg; naar Du da oprigtigt bet&ae;nker, at dog just Dine Fjenders Forf&o-;lgelse hjalp Dig til at fornemme denne Salighed: i et saadant &O-;ieblik er det saa ikke muligt at velsigne dem. At velsigne dem! Ja det er, om jeg saa t&o-;r sige, et Festlighedens Udtryk for hvor ubeskrivelig _Sden Salighed er Du _fornermerfornemmer. T&ae;nk blot paa Socrates: da man rakte ham Giftb&ae;geret, og han sagde er det tilladt at libere: hvor festligt! Og nu den &g.Ch;stne, i det &O-;ieblik da han saligst fornemmer sit Samfund med Gud, og maa tilstaae, at han dog for en stor Deel skylder sine Forf&o-;lgere det &streg; da at sige: jeg vil tilgive dem jeg _iker ikke vred paa dem &streg; hvor lidet festligt, nei: jeg velsigner dem. O, det er som i Eventyret. En grusom Stedmoder kaster et lille Barn i en Br&o-;nd &streg; det optages af Alfer, som f&o-;re det ind i Trylleriets lyksalige Hjem &streg; og herfra seer hun Stedmoderen, og med Barnets uskyldige Gl&ae;des livsaligste Udtryk kysser det paa _FingrenFingeren af hende &streg; som var hun den kjerligste Moder. O, min Ven, hvad gj&o-;r det dog i Grunden, at Du nedrigt gjorde Alt, hvad Du formaaede for at skade og forbittre mit Liv: naar jeg dog, ved Hj&ae;lp deraf &streg; just ved Hj&ae;lp deraf, blev saaledes salig: hvad gj&o-;r det saa? Ja det gj&o-;r jo, at jeg maa velsigne Dig. Men pas vel paa dette: bl&ae;se v&ae;re med Forf&o-;lgerne, _paagt derimod desto n&o-;iere paa at blive saaledes salig i _Ditdetdet Samfund med Gud. Ak, men vi Msker t&ae;nke meest paa Forf&o-;lgerne &streg; mindre paa at benytte Forf&o-;lgelsen i Retning af Guds-Forholdet. Ak, og Mangen endte vel endogsaa med, ikke blot at forbande Forf&o-;lgerne, men at forbande Gud _m&u;med. _TextilText til en Faste-Pr&ae;diken Jeg vil dertil bruge _dedet Ord af Lidelses-Historien: ogsaa Forr&ae;deren kjendte Stedet. Og saa vise, at dette just er hele &anfbeg;&g.Ch;sthedens&anfslut; Forr&ae;derie, at den kjender &g.Ch;std. veed Beskeed om den &streg; men derved bliver det. At ogsaa hvert enkelt Msk. har en stadig Tilb&o-;ielighed til dette Forr&ae;derie: at n&o-;ies med at kjende Stedet &streg; ogsaa Forr&ae;deren kjendte Stedet. Angaaende Skrifter om mig selv. Det er Noget, jeg ofte kommer tilbage paa, det Oprindelige: at jeg skulde v&ae;re ved D&o-;den afgaaet, og saa den hele sidste Produktivitet v&ae;re udgivet efter min D&o-;d. Jeg f&o-;lte mig i den Tid saa legemlig svag men saa _ubuforklarlig riig. Da lykkedes det ogsaa mig at naae hele Gjennemsigtigheden. Var jeg d&o-;d den Gang, vilde Virkningen v&ae;re blevet den st&o-;rst mulige, msklig forstaaet. Saa l&ae;nge jeg lever, bliver jeg ikke forstaaet. _ID&o-;den maa formildende til for at hj&ae;lpe de Samtidige ud af Vanskeligheden. Jeg har egl. meget for meget Idealitet til at v&ae;re en Levende. Saa l&ae;nge jeg staaer levende hos, vil det v&ae;re en Umulighed n&ae;sten for Nogen, at _{troe pa}troe, efter hvilken Maalestok jeg har f&o-;lt, at jeg havde Ret og Sandheden paa min Side, hvilken Overlegenheds Styrke der har v&ae;ret mig forundt, hvad jeg har havt i min Magt, hvor systematisk jeg har successive efterhaanden som jeg forstod Styrelsens Tanke, modarbeidet mig selv, for at saare desto dybere. O, _detder er noget ubeskriveligt Veemodigt og ogsaa Smertefuldt i denne isolerede Viden med sig selv, som jeg da forresten forgjeves vilde str&ae;be at tr&ae;nge ud af, thi Ingen vilde dog troe mig. Jeg som uendelig dybt har f&o-;lt mig ringere end den ringeste, neppe et Msk: og _isaa i en anden Forstand efter den Maalestok Begunstiget. Imidlertid jeg d&o-;de ikke. Her blev nu min Opdragelse: at have naaet denne n&ae;sten Forklarelse, og saa at maatte forstaae &streg; i levende Live, eller i det mindste for det F&o-;rste har Du ikke Lov at udgive det. Det var strengt nok. I det &O-;ieblik jeg var n&ae;sten if&ae;rd med at blive enig med mig selv dog at udgive: saa kom Anf&ae;gtelsen frygtelig. Naar jeg saa opgav at udgive det, saa blev det Taalmodigheds &O-;velse at maatte fornegte mig selv saaledes. Saa kom Anf&ae;gtelsen igjen i en ny Form, om det Hele ikke var _unutidig &Ae;ngstelighed &streg; og saa skulde jeg igjen komme til det Punkt, at jeg var n&ae;sten if&ae;rd med at ville udgive, saa maatte jeg tilbage. Opdragelsen har v&ae;ret: efter at have faaet mig selv i min Idealitet efter saa stor en Maalestok, saa yderligere at ind&o-;ve den Distinction, som jeg dog bestandig har gjort, mellem Idealiteten og mig selv som faktisk Person. Tanken om D&o-;den saa pr&ae;sentisk som jeg havde den den Gang, h&o-;rte vistnok med, foruden den potenserede Fart fra 1848, for at naae den Overskuelse jeg naaede, en Overskuelse af Historien, af &g.Ch;std, af min Forfatter-Virksomhed. Vel &streg; saaledes forestiller jeg mig at Styrelsen har t&ae;nkt &streg; vel det skal forundes ham. Men saa maa han ikke d&o-;e nu; thi saa afstedkommes for meget den Forvirring, at han bliver en n&ae;sten overmenneskelig Idealitet. Det, han har at s&ae;tte ind i Verden, skal han s&ae;tte ind i Verden: men han skal v&ae;re saa god selv at gaae ved Siden af til Vitterlighed, indsk&ae;rpende: jeg er det ikke selv, jeg er et stakkels enkelt Msk, mit Liv ikke saa h&o-;it at det ad&ae;qvat svarer til hvad der forundes mig at fremstille. Og saaledes har jeg dog ogsaa fra F&o-;rst af forstaaet min Opgave; jeg forstaaer det Samme nu langt _tydeligere. tydeligere, nu da jeg har gjennemgaaet en Fristelse i den _Retning.Retning, hvad jeg ikke havde i Begyndelsen; thi i Begyndelsen havde jeg ikke forstaaet mig selv totalt, og kunde derfor ikke, selv om jeg havde villet, ganske forklare mig selv. Det er nu ganske vist, at jeg igjen i Fremstillingen af mig selv, havde gjort Alt, hvad jeg formaaede, for at forhindre denne Forvexling af mig med Idealiteten. Men det conseqventeste Udtryk er dog: at tie. Det er ikke dialektisk indenfor Udtalelsen at gj&o-;re Alt for at restringere og reclamere: det Conseqvente er at tie, hvor strengt det end kan v&ae;re for Utaalmodigheden. Lad Samtiden selv fordre Forklaringen, saa vil vi see; men saa veed jeg mig i ethvert Fald fri for utaalmodigt selv at have fremskyndet Noget. Og sandeligen den Sag kan blive yderst alvorlig. Thi det var jo muligt, at Samtiden i den Grad kunde gj&o-;re Fordring i Henseende til at faae Forklaring om mig, at jeg maatte bruge den sidste Forklaring jeg eier; skeer det, saa vil det vel v&ae;re anstrengende for mig, men sandeligen, da vil jeg ogsaa trykke frygteligt; thi da vil Alvoren blive n&ae;sten _gysende.gysende, is&ae;r _ived Mods&ae;tningen til det Incognito, jeg har fundet mig foranlediget og ogsaa forpligtet til at bevare; et Incognito som Verden saa omtrent har antaget for mit sande _V&ae;sen.V&ae;sen. Dramatisk Motiv. Jeg t&ae;nker mig en saadan Skikkelse som en Giordano Bruno ell. Deslige, kort en der blev Martyr for en Idee. Han _erhar i et svagt &O-;ieblik givet _{efter for}efter, _erhar skjult sig for at undflye Faren. _{Han maa tillige}Ved et Forr&ae;derie er hans Skjul blevet opdaget, han _paabegrebetpaagrebet &streg; og er just nu glad ved at v&ae;re tvungen til at blive i Faren. Da t&ae;nker jeg mig ham for Dommeren (og jeg vil nu _ladedanne et Par socratiske Replikker.). Han forlanger at vide, hvo det er der har angivet hans Skjulested og forraadt ham. Det viser sig, at det er hans Tjener. Han bliver confronteret med denne, der er yderst nedslagen, da han nu selv tydeligt f&o-;ler sin Skyld. Da siger han til Tjeneren: v&ae;r Du ubekymret, jeg tilgiver Dig ganske; der var vistnok ikke mange Tjenere der _vildehavde handlet anderledes end Du, thi jeg veed vel at Du er blevet underkj&o-;bt; hvor meget kostede jeg forresten. Tjeneren: 250rd fik jeg. Herren: naa, det er endda ganske godt betalt; imidlertid seer Du vel, det er dog egl. en Slags Lykke for Dig, at jeg ikke vredes paa Dig. Thi ved min D&o-;d er i mit Testament bestemt Dig 500, _saavar jeg nu blevet vred saa havde Du v&ae;ret narret: Du _havdehar faaet 250 for at forraade altsaa 250 &streg; en Forbrydelse; og Du vilde ell. have faaet 500 uden nogen Mislighed, altsaa havde Du tabt mere end Halvdelen. Nu derimod faaer Du 500 efter min D&o-;d ved Testament, 250 extra som Noget Du har tjent uden om. Min Ven, De, der udbetalte Dig de 250rd har formodl. ikke formanet Dig til at bruge Pengene vel; nu saa tag min Formaning brug Pengene vel; fortvivl ikke, fordi Du _svar svag nok til at forraade, v&ae;r _tst&ae;rk nok til at troe, baade at Gud vil tilgive Dig ganske, og at jeg ganske har tilgivet Dig. Man kunde ogsaa tage denne Collision saaledes, at det var en tidligere Forbrydelse, som i intet Forhold stod til denne Mands senere Liv; en Forbrydelse som hans Tjener var vidende om &streg; _aog at denne nu havde angivet ham. Det jeg vilde fremstille er den Art Oph&o-;iethed, der ordentligviis maa af Mskenes M&ae;ngde forvexles n&ae;sten med Sindssvaghed. Distance. I en lille Afhandling af Kant &anfbeg;Besvarelse af det Sp&o-;rgsmaal: hvad er Oplysning&anfslut; foreslaaer K. at udvide den offentlige Brug af Fornuften det meest mulige og indskr&ae;nke den private Brug. Ved den private forstaaer han, at fE en Embedsmand qua Embedsmand skal ikke raisonere men gj&o-;re hvad der paaligger &streg; qua Forfatter derimod, henvendende sig til Publikum, kan den samme Mand indr&o-;mmes at bruge offentligt sin Fornuft saa frit som muligt, for at belyse ganske almdl. taget Mislighederne. Qua Pr&ae;st skal en Pr&ae;st forkynde det Befalede &streg; qua Forfatter kan han fremstille sine Tvivl om Troen. Jeg vil nu ikke tale om den Mislighed her ligger (hvilken da ogsaa K. selv dog noget afparerer) at saaledes en Embedsmand blev en Dobbelthed, hvilket is&ae;r paa det religieuse Gebeet er afsindigt (forresten nu omtrent naaet.). Nei, det jeg vil opbevare er _detet Udbrud af Kant. Efterat have sat alt sit Haab til &anfbeg;_{Publikum&anfslut; udbryder han:}Publikum, betjent ved Forfattere&anfslut; udbryder han: thi at Folkets Formyndere i aandelige Ting (det er ikke de private Embedsm&ae;nd, men Forfatterne og Folket er Publikum) selv igjen skulde v&ae;re umyndige, er en Urimelighed, der l&o-;ber ud paa Urimelighedernes Forevigelse&anfslut; Unegtelig! Men det er kun en Prophetie, der nu allerede l&ae;nge er indl&o-;bet, men udl&o-;bet? &streg; _jaak nei, &anfbeg;det l&o-;ber jo ud paa Urimelighedernes Forevigelse.&anfslut; Gr&ae;kerne sige: at en Mand skaber selv sine Forhold og Omst&ae;ndigheder. Ordsproget siger: Enhver er sin egen Skjebnes Smed. _DettDet Samme er smukt udtrykt af Julius M&u..;ller: at et Mskes Valg bliver hans Skjebne. Ved f&o-;rste &O-;iekast synes det end ikke godt sagt; thi naar han selv v&ae;lger det, saa kan der jo ikke v&ae;re Tale om, at det bliver hans Skjebne, saa er det jo hans Valg; men Sagen er, _derdet viser sig, at der laae noget meget Mere i Det, han valgte, end han maaskee t&ae;nkte, det drager ganske andre Conseqventser &streg; og saaledes bliver det hans Skjebne. O, hvilken Hildelse af Kant! _OI hiin (paa eet af de n&ae;rmest foregaaende Pagina citerede Afhandling) siger _han:han, at en Konge skal sige: Raisonerer saa meget I vil &streg; men adlyder. Jeg veed ikke, hvad jeg skal undre mig meest over, _endenten denne en Philosophs, indirect angivne, Foragt for Raisonementet, at det i den Grad er afm&ae;gtigt, eller _dennedette Ukjendskab til det msklige Liv. Lidt tidligere i samme Afhandling har K. sagt, at der i Verden kun er een Herre, der kan sige det: raisonerer saa meget _IvI vil, &streg; kun adlyder. Jeg formoder at K. her mener Gud; og jeg finder Tanken smuk, nemlig, at Gud den Alm&ae;gtige kunde gj&o-;re det &streg; fordi han kan _tvinge,tvinge. Men see dog forresten om Gud gj&o-;r det! Og nu at overf&o-;re det paa en jordisk Konge, og lade som var det at raisonere og det at adlyde ikke det farligste Naboskab, der lader sig t&ae;nke, som var det at raisonere og det at adlyde saaledes adskilt, at de havde det Mindste med hinanden at gj&o-;re! Det er i Grunden nemt nok: fra Generation til Generation slaaer hver is&ae;r af paa Forkyndelsen af det Christelige, vinder derved alle jordiske Fordele, og at blive elsket og agtet for sin _HjertHjertelighed o: s: v: &streg; og naar saa endelig En skal gj&o-;re Alvor af at s&ae;tte Springfjedrene paa det Christelige igjen, saa raabes der, at det er ham, der v&ae;kker Forargelse. Frygtelige Collision: at De, der sloge Apostlene ihjel meente at gj&o-;re Gud en Dyrkelse dermed. For at undgaae Scandale tier man stille, _&streg;indulgerer Foragtelighed, Usselhed, L&o-;gn: man m&ae;rker ikke, at den Scandale, der saaledes afstedkommes er uendelig ford&ae;rveligere. Saadant er nu Verdens Tyve-Sprog, naar En paataler den faktiske Nederdr&ae;gtighed, saa siger man: det er ham, der v&ae;kker Scandale; thi den faktiske Nederdr&ae;gtighed det er ingen Scandale, det er formodentlig slet ingen Ting. Christenhedens Ulykke N&o-;iagtigst kan den maaskee udtrykkes saaledes: ved det Verdenshistoriske, Sandsebedragene, det Speculative, Apologetik o: s: v: o: s: v: er det Christelige kommet i Baglaas. Derfor er det en saa kunstig Operation at faae det i Lave igjen. Mynsters Feil er endda ikke hans F&o-;rste, at han ikke oprindelig satte &g.Ch;std. st&ae;rkt nok ind, og undgik det Sandsebedrag, at det var hans _dannededannede Personlighed, der betryggede den lidt Anseelse hos de Fornemme. Nei, naar man bet&ae;nker Tidernes Forhold, er Mynsters Betydning just den her dog at have gjort Noget; og _dadetde var sv&ae;re Tider, der vilde have kr&ae;vet en ganske eminent Opoffrelse, hvis en st&o-;rre Maalestok skulde v&ae;re anlagt; og endelig er Mynsters Personlighed (som enhver _BPersonlighed er et Begr&ae;ndset) et Begr&ae;ndset, og jeg troer han har forstaaet sig selv, ogsaa fromt forstaaet sig selv. Nei, hans Feil, hans Skyld er det Senere: at han saa forgabede sig i sig selv og sin Methode, gjorde den udenvidere til &anfbeg;Alvoren&anfslut;, istedetfor at holde en vaagen Bevidsthed om dens christelige Mislighed, gjorde sig til et Paradigma, istedetfor at han, christeligt, er en antagelig uparadigmatisk B&o-;ining, berigede Landet med lutter saadanne Pr&ae;ster, der tilsidst indsatte verdslig Klogskab paa Religieusitetens Throne, hvad jeg har maattet lide under; thi man kjender slet ikke mere det egl. Religieuse, og anseer det n&ae;sten for Galskab. a Mynster. Stilling kan let afstedkomme en yderst fatal Forvexling i Forhold til &g.Ch;std. Det der besk&ae;ftiger ham er egl. noget Erotisk, og endda dette maaskee mindre; hovedsaglig er det en Stolthed, der par tout vil realisere den Idee at forblive ugift, sin Kone tro. Dette lider han nu under, som under en _frfrygtelig Selvplagelse, siger han. Men for Gud i Himlens Skyld hvad har det med &g.Ch;std. at gj&o-;re! Er det Christendommen, der formener ham at gifte sig? Den tillader ham det 7 Gange, om han vil. Heri ligger det Forvirrende. Nu taler han i eetv&ae;k om at &g.Ch;std. forekommer ham den r&ae;dsomste Selvplagelse o: s: v:. Men denne Tale er egl. svigagtig. Han har ikke i dybere Forstand med &g.Ch;std. at gj&o-;re, han plager sig selv med en fix Idee: jeg vil og jeg vil ikke. Det vil han nu ikke tilstaae &streg; og saa skal det hedde, at det er &g.Ch;std., der volder ham alle disse Lidelser, &g.Ch;std., der jo siger: Du er aldeles, aldeles fri &streg; gift Dig! Da han nu, mindst offentlig, ikke kan _yttforklare det sande Sammenh&ae;ng, at _derdet er hans Forhold til hans afd&o-;de Kone, hans Trang til at gifte sig, og hans vaklende Beslutning dog ikke at ville, der volder Qvalerne: saa l&o-;ber man Fare for, at han for at give Stemningerne Luft udenvidere overf&o-;rer det paa &g.Ch;std, som var det den, der besk&ae;ftigede ham, og som var _{den, den}den den r&ae;dsomste Selvplagelse. Jeg har paa det Alvorligste sagt ham dette, viist ham, at han vender op og ned paa Alt, sagt ham, at han skulde gifte sig, at denne hele Collision som saadan aldeles Intet har med &g.Ch;std. at skaffe. O, jeg taler yderst sjeldent med ham. Men fatalt kan det blive. Thi det h&o-;rer med til saadanne _{Lidelsers Naade}Lidelser at f&o-;le Trang til at give sig _LyftLuft endog produktiv, og saa h&o-;rer det med til saadanne Lidelsers Underfundighed, at faae fat i noget ganske Andet, og udt&o-;mme sig i Tale derom, som var det der man leed. Dette vilde v&ae;re en yderst uretf&ae;rdig Adf&ae;rd mod &g.Ch;std. Hans Liv er for&o-;vrigt meget forvirret. Noget besk&ae;ftiger han sig vel ogsaa med &g.Ch;std; men saa skal det tillige v&ae;re Forskning, give videnskabeligt Udbytte, historisk Betragtning. Man t&ae;nke sig i en saadan Tilstand, i Stedet for at holde den strengeste Di&ae;t, samlet ene paa sig selv, saa besk&ae;ftiger han sig med Frit&ae;nkerne, for at fremstille dem. Ak, f&o-;rst Taushed! Det eneste Middel i en saadan Tilstand er at sige til al Reflexion: hold Mund. Men den egl. personlige Bekymring for sig selv har han ikke; det skal bestandigt tillige v&ae;re Reflexions-Udbytte for T&ae;nkningen. Og saaledes kommer han egl. slet ikke til at _leve.leve, idetmindste ikke i dybere Forstand personligt. Dog vi ville haabe. Naar det Msk. ret vilde, hvilken Mulighed var han ikke! Men just han viser, hvad det vil sige, at der ikke mere opdrages i &g.Ch;std, og just han viser, hvilken Forn&o-;denhed, om ikke Klostret er, _saaesaa dog noget Lignende. Et geistligt Institut kunde hj&ae;lpe ham. I min Fremstilling er Strengheden et dialektisk Moment i &g.Ch;std, men Mildheden lige saa st&ae;rkt repr&ae;senteret; det F&o-;rste repr&ae;senteret digterisk af Pseudonymer, det Andet personligt af mig selv. Saaledes beh&o-;ver Tiden det, der har taget &g.Ch;std. forf&ae;ngelig. Men noget ganske Andet blev det, naar et fortvivlet Msk. ikke har Andet at sige om &g.Ch;std. end at den er den grusomste Selvplagelse. For at gj&o-;re Ende paa Lefleriet har jeg maattet anbringe Strengheden &streg; og anbragt just, for at give Fart ind i &g.Ch;stds. Mildhed. Saaledes har jeg forstaaet &g.Ch;std og min Opgave. Havde jeg kun forstaaet dens frygtelige Strenghed &streg; saa havde jeg tiet. Det er det, som allerede Johannes de silentio gj&o-;r opm&ae;rksom paa, at under saadanne Omst&ae;ndigheder skal man tie, og idetmindste vise, at man elsker andre _MskerMsker &streg; ved at tie; thi et blot negativt Resultat, tilmed et saa forf&ae;rdelig negativ Resultat skal man ikke meddele. Sligt er ikke Meddelelse, nei, det er Overfald, Forr&ae;derie, Charakteer-Svaghed, der idetmindste vil have den s&o-;rgelige Lyst tilfredsstillet at gj&o-;re Andre lige saa ulykkelige og forvirrede som man selv er. a Mag. Stilling. Hvor lille Danmark er kan man see deraf, at Den, der ikke har mine Anskuelser, maatte faae fuldkommen Ret i paa enhver Maade at anbefale de virkelige Forfattere Brugen af den strengeste _IAnonymitet. Lidt Fjernhed maa Enhver forlange, (der ikke ligefrem vil svinge ind i P&o-;bel-Martyriet). I et stort Land er det _lenu let at naae; og derfor kan man sagtens bruge sit Navn. Men Danmark er l&ae;ngst ikke mere noget Land, men en Kj&o-;bstad. _LittLiteratur existerer egl. _ikke.ikke, det vil sige, der er ikke det fjerneste Hegn ell. Deslige. Derimod breder Dag-Pressen sig desto forf&ae;rdeligere, og muddrer Alt op. At udgive en Bog &streg; derfor er der ingen Maalestok i Danmark, ikke engang saa meget som et Smule Tidsskrift. Hvad skeer saa? Ja der skeer noget ganske Andet. Ved at blive Forfatter bliver en Mand lidt mere bekjendt end Andre (skj&o-;ndt vi snart kjende Alle hinanden.) Nu benytter Dag-Pressen Leiligheden til at skrive om ham. Den skriver om ham &streg; hans Bog ja bl&ae;se v&ae;re med den. Dag-Pressen skriver for den Classe af Samfundet, der aldeles ikke falder paa at l&ae;se en Bog. Istedetfor at skrive en Bog kunde han fE ved at kj&o-;re med 4 Heste, ved at lade sit Huus male paa en curi&o-;s Maade o: D: henlede lige saa megen Opm&ae;rksomhed paa sig &streg; og Dag-Pressen _svilde ogsaa skrive om ham. Paa den Maade bliver det at v&ae;re Forfatter _enden Form for at lede Nysgjerrighedens Opm&ae;rksomhed paa sig. En Forfatter udgiver en Bog i Danmark. Han t&ae;nker det er &anfbeg;L&ae;sere&anfslut; han henvender sig til &streg; Du feiler. Existerer der ogsaa hist og her en enkelt L&ae;ser, saa leve I som Flygtninge i Kj&o-;bstaden. Nei, Kr&ae;mmersvendene, Dagdriverne, o: s: v: o: s: v: de blive ved Hj&ae;lp af Bladene opm&ae;rksomme paa &streg; nei ikke paa Bogen, men paa den Mand. Skriv nu Noget om ham &streg; see det er noget for Publicum. Som man vilde advare en Mand mod ved fE at gaae kl&ae;dt paa tyrkisk at henlede Opm&ae;rksomheden paa sig: saaledes maa man i Danmark advare En mod at blive Forfatter. Forsaavidt blev altsaa kun det tilbage: den strengeste Anonymitet. Danmarks Charakteer er det charakteerl&o-;seste Piat. Ingen, ingen Nation er saa aarvaagen over, at en Forfatter fE ikke skriver i fremmede Sprog &streg; det fordrer Patriotismen af ham, at han ikke gj&o-;r. Lader han det saa v&ae;re, saa mishandles han stadigt v&ae;k &streg; det er L&o-;nnen. Er der derimod En, der f&o-;lger sin Lyst og sin Trang, og skriver i fremmede Sprog &streg; og nu naaer et Navn: saa f&o-;rst faaer Danmark &O-;inene op; nu t&o-;r den troe paa hans Talent, nu &streg; da &anfbeg;Udlandet&anfslut; ogsaa d&o-;mmer fordeelagtigt om ham. Saaledes vakler Danmark ieetv&ae;k mellem Selvforgudelse og Selvforagt. a De faae fortrinlige M&ae;nd, vi have ere alle &ae;ldre; og de Yngre arbeide en masse paa at faae Myntfoden nedsat. Min Forfatter-Lidelse er at Landet ingen Maalestok har for mig; og denne Qval til daglig Brug er smertelig, og potenserer sig jo desuden fra Tid til Tid. Frelsende mig fra et dybt i mit V&ae;sen liggende Tungsind o: s: v: er jeg blevet productiv; religieust forpligtet s&ae;tter jeg Alt ind paa at anstrenge mig: og hvad naaer jeg? F&o-;rst at udholde alt Dette, at s&ae;tte Penge til &streg; og saa, da Maalestokken er meget for stor: at det bliver Dommen: det jeg skriver er Jadsk, hvorfor?, fordi jeg kan arbeide saa hurtigt, medens enhver Ubetydelighed, til hvilken der er brugt l&ae;ngere Tid, er det V&ae;rdifulde. Og ikke nok hermed. Man m&ae;rker, at det dog ikke lykkes med denne Dom, at det er Jadsk, at holde mig nede. Saa bliver Dommen: det er Stolthed, Aristokratie &streg; hvorfor skal han have saa overordentlige Evner; det er kjedeligt, lader os holde sammen mod ham, og ved bestialsk Raahed og Misundelse forbittre ham, at det Overordentlige forundtes ham. Og i en heel Samtid ikke eet eneste redeligt Msk, der har s&o-;gt at anbringe et formildende Ord her. Nei, l&o-;nligt sidder Misundelsen og gl&ae;der _sig,sig over Raahedens Opr&o-;r mod mig. Ja, hvis jeg kunde dele mig, blive 10 Personer, saa kunde det lade sig h&o-;re i Danmark, saa blev det den forn&o-;dne _Afvexling;Afvexling idag een Forfatter imorgen en anden, og hver lidt. Blot de Smaa-Artikler, jeg henkaster, det vilde v&ae;re nok til at etablere en brillant Productivitet i Danmark, og en Productivitet, der vilde skaffe mig stor Pengefortjeneste. Dem maa jeg nu henl&ae;gge for at det dog ikke skal blive altfor meget, og fordi Sligt er for Lidt for min Maalestok. Saa kommer da B&o-;gerne &streg; og min Skjebne er afgjort. Et Ord paa Prent om min Paakl&ae;dning, det sluges af Tusinder og Tusinder, Aar og Dag derefter huskes det endnu, den Forbigaaende minder mig med sit Blik _derom,derom &streg; et V&ae;rk af mig, det forsvinder sporl&o-;st; det eneste Spor det indtilvidere efterlader er i min Formue. Saa t&ae;nker jeg paa det Ord af Paulus, hiin mirakul&o-;se Syllogisme: den Uretf&ae;rdighed, jeg lider, den beviser, at der maa v&ae;re Retf&ae;rdighed til &streg; hisset. O, ypperlige Syllogisme, om den end i een Forstand pines ud af et Msk &streg; men saa er den ogsaa desto m&ae;gtigere. Og forresten, fra en anden Side seet, ja fra en anden Side, fra hiin anden Side &streg; som Portraitmaleren v&ae;lger at fremstille en Een&o-;iet fra den Side hvor han har &O-;iet &streg; altsaa fra en anden Side seet, seet fra Guds-Forholdet har jeg saa Noget at klage? At klage, Gud forbyde det. At klage, o, nei, jeg kan dog aldrig noksom takke Gud for det ubeskrivelig Gode, han gj&o-;r for mig, saa langt mere end jeg havde ventet. Vistnok, for at spire maa S&ae;dekornet d&o-;e; for at avancere et historisk Fremskridt i Udvikling maa der lides saaledes; _ogdog mskligt er det jo at f&o-;le Smerten, som Qvinden f&o-;ler den, naar hun skal f&o-;de &streg; men naar Barnet er f&o-;dt! Troen er ganske rigtigt &anfbeg;Punktet udenfor _Verden.Verden,&anfslut; som derfor ogsaa bev&ae;ger hele Verden. Det, der bryder frem _igjennem Negationen af alle Punkter i Verden, det er Punktet udenfor Verden, det er da let at see. Hiin Syllogisme: _ataf at der slet ingen Retf&ae;rdighed er i Verden, men idel Uretf&ae;rdighed, deraf at bevise at der er Retf&ae;rdighed til &streg; ja saa maa det jo v&ae;re udenfor Verden; her er Punktet udenfor. Dette er Troens Syllogisme. Tag det Absurde. Det at negere al Begriben, det tvinger En udenfor Verden, til det Absurde &streg; og her er Troen. Ak, men Troen findes for l&ae;nge, l&ae;nge siden ikke mere i Verden &streg; derfor bev&ae;ger den heller ikke Verden. Troen har ladet sig narre og er blevet et Punkt indenfor Verden, og derfor bev&ae;ger den i det H&o-;ieste som et andet Punkt indenfor Verden, lidt Sandsynligheds Oms&ae;tninger afstedkommer den, nogle Smaa-Optrin foranlediger den &streg; men den bev&ae;ger ikke som Punktet udenfor. Saaledes bev&ae;gede &g.Ch;std., da den kom ind i Verden; men Verden, der sandeligen ikke er tjent med at der er et saadant Punkt til udenfor, der jo vilde holde hele Verden i stadig Frygt og B&ae;ven: Verden narrede sig selv ell. &g.Ch;std. og fik &g.Ch;std. indenfor. Fra at v&ae;re Punktet udenfor blev &g.Ch;std &streg; man t&ae;nke sig &streg; den blev det Bestaaende Alt gik i Staae. Man har saa i en senere Tid travlt med at bevise at &g.Ch;std.s F&o-;rste er Mythe &streg; ja, hvorfor ikke, naar man ikke er opm&ae;rksom paa at det Sidste er noget snarere Mythe eller Fabel. Det beroer paa fra hvilket Punkt man gaaer ud som det Faste. Men mig synes det _Iindlysende, at &g.Ch;std. i dens nuv&ae;rende Skikkelse er det meest Fabelagtige der kan t&ae;nkes. Naar _{forhenv&ae;rende enforhenv&ae;rende} en forhenv&ae;rende Konge nu boer som &O-;ltapper i _KanKnabrostr&ae;de, saa fristes man, is&ae;r hvis man finder en kisteglad og selv og veltilfreds &O-;ltapper i ham, let til at antage Det om, at han oprindelig var Konge, for en Mythe. Og man kan have Ret; thi Personens Identitet er her sikkret. Men man tage sig vel iagt for udenvidere at overf&o-;re det paa &g.Ch;std. &g.Ch;std. er dog vel noget ganske bestemt; fordi Millioner finde paa at kalde det &g.Ch;std, der slet ikke ligner &g.Ch;std. mere end &O-;ltapperen en Konge, derfor er det dog nok ikke &g.Ch;std. Nu bliver Sagen en anden. I sin oprindelige Skikkelse er &g.Ch;std. i sit rette Medium, dens Form Redupplicationen af dens Indhold. Heri er intet Mythisk. Nu har man taget Reduplicationen bort &streg; og saa er just &g.Ch;stheden Mythe. Der er to Arter Incognito: i en Tjeners Skikkelse var &g.Ch;stus Gud &streg; i Gud-Mskets Skikkelse er &g.Ch;stheden Hedenskab. I det F&o-;rste er ingen Selvmodsigelse; i det sidste Sammensurium er Selvmodsigelsen, og herved igjen et Mythisk &streg; med mindre man ligefrem vil sige: at det er en L&o-;gn. Fei saa f&o-;rst for Jer egen D&o-;r: see, at faae L&o-;gnen bort, saa bliver vi nok f&ae;rdig med Det om Mythen &dvs;: i samme &O-;ieblik det ret sees, at &g.Ch;stheden er L&o-;gn, Bedrag &streg; i samme &O-;ieblik sees, at den oprindelige &g.Ch;std. er intet mindre end Mythe. Atter her er Taktiken omvendt af det S&ae;dvanlige. Der skal ikke contrademonstreres at &g.Ch;std. ikke er Mythe, ikke forsvares o: s: v:, nei, der skal angribes, der skal bevises, at &g.Ch;stheden er Fabel, saa skal vi nok faae det med Mythen bort. Om de &anfbeg;tre Noter&anfslut;. De kunne maaskee forvandles ganske simpelt til Theses, saa der ikke blev et Ord om mig selv, men blot Theses om &anfbeg;M&ae;ngde&anfslut; og &anfbeg;den Enkelte&anfslut;. De fleste Passusser ere allerede redigerede som Theses, saa blot de _ThesesPassusser beh&o-;ve at udelades, der handle om mig. I det f&o-;rste L&o-;b af et Mskes Liv gj&ae;lder det: den st&o-;rste Fare er ikke at vove. Naar der saa dybt er vovet saa gj&ae;lder det anden Gang den st&o-;rste Fare er at vove for meget. Ved i F&o-;rste ikke at vove svinger man af til Trivialitetens Tjeneste; ved i Andet at vove for meget, svinger man ind i det Phantastiske, maaskee det Formastelige. Saaledes har R. Nielsen skadet min hele Forfatter-Virksomhed, ved hans Fastholden af eet eneste Punkt seer det ud som dreiede hele min Forfatter-Virksomhed sig ene derom. Han skaffer aldeles ikke Plads for mig ell. for et v&u..;e af min Forfatter-Virksomhed, men benytter egoistisk et ganske Enkelt. Jeg har ved min Forfatter-Virksomheds mangeartede Enkeltheder forskjellige Tryllemidler, hvorved jeg f&ae;ngsler og vinder &streg; han afstedkommer den Forvirring som havde jeg blot dette ene Punkt, der vel endog skal vinde ved hans Bestr&ae;belser. a R. Nielsen. Det er meget godt sagt af _{Basilius (den Store),Basilius ikke den Store men}Basilius den Store, Biskop af C&ae;sarea i Capadocien &kors; 379. Han siger imod Allegoristerne: hvad mig angaaer, naar jeg h&o-;rer n&ae;vne Gr&ae;s, forstaaer jeg Gr&ae;s; jeg tager Plante og Fisk og Dyr og Qv&ae;g, Alt ligesom det er sagt; thi jeg skammer mig ikke ved Evangelium. Andre have s&o-;gt ved visse &g.p;&g.a;&g.r;&g.a;&g.g;&g.o-;&g.g;&g.a;&g.i; og &g.t;&g.r;&g.o;&g.p;&g.o;&g.l;&g.o;&g.g;&g.i;&g.a;&g.i; at forskaffe Skriften en vis &Ae;rv&ae;rdighed formedelst deres egen Sindrighed.&anfslut; (cfr. Clausens Hermeneutik p. 165.). Det er Det som H: H: har udf&o-;rt, at alt Det om det H&o-;ie og Dybe, og Vidunderlig-Deilige o: s: v: er Affectation, der generer sig for at lyde det Simple, eller egl. generer sig for at lyde, og derfor f&o-;rer det Hele over i andre Kategorier, ligesom da Romerne f&o-;lte at Augustus Aag kunde de ikke afryste, saa digtede de, at han var en _Gud.Gud, en Substitueren af andre Kategorier. Min &anfbeg;Fatalitet&anfslut; er det egl. at mit V&ae;sen er som lutter aandelig Elegance og at jeg tildeels _{foruds&ae;tter jeg}foruds&ae;tter det Samme hos Andre. En tidlang m&ae;rkede jeg det egl. ikke; jeg fordybede mig i min Opgave, ind&o-;vede og udviklede Dandsetrinnene og m&ae;rkede ikke, at jeg derved blev meget for aandelig for denne Verden, hvor Alt beroer paa dyrisk Sundhed og fr&ae;k Ligefremhed og Lurvethed. Paa den Maade maa jeg gaae Glip af alle Fordele. Tag en Situation med Christian d. VIII, han &anfbeg;Kongen&anfslut; og han, den Konge, der i saa h&o-;i Grad pr&ae;tenderede at v&ae;re Aand og Elegance. Godt. Jeg siger til ham f&o-;rste Gang jeg talte med ham: Forholdene ere altfor smaae; ellers pleier man at sige til en Forfatter vil Du tjene mere saa _arbeiderarbeid mere, jeg er l&ae;ngst reduceret til det Vilkaar: Du maa see at arbeide lidt mindre, thi Du har ikke mere Raad til at arbeide saa strengt.&anfslut; Hans Majest&ae;t smilede opr&o-;mt og huldsaligt. Tak for det. Jeg skulde have v&ae;ret Kongen, Sligt havde jeg aldrig ladet mig sige og saa udenvidere leet med. Jeg havde f&o-;rst anbragt en alvorlig Replik: men min Gud er det i Sandhed saa; &o-;nsker De da ikke, at Udgifterne i det Mindste d&ae;kkes dem af det Offentlige.&anfslut; Saa f&o-;rst er jeg qua Konge i Fordelen, naar jeg leer med. I andet Fald er egl. Satiren ogsaa over Kongen. Det er en reen satirisk Situation at v&ae;re Konge over et Land, der er saa lille, at en Forfatter (altsaa ikke en Mand, der forholder sig til et Liebhaberie) en v&ae;sentlig Forfatter kan med Sandhed tale saaledes. Nu og det er vist, Christian VIII var ualmdl. dannet; men i Forhold til det Pecuniaire demoraliseret baade ved egen Forlegenhed og fremmed Prellerie. Replikken, som jeg t&ae;nkte mig den, hvis jeg havde v&ae;ret Konge, havde forresten, hverken gjort fra eller til; thi jeg havde svaret nei. Men det gj&o-;r en Fandens Forskjel at anbringe dette kongelige Sving imellem. Derimod kunde ogsaa Replikken af andre Grunde have v&ae;ret mig kjer, fordi derved _Opdet var givet, at Kongen dog var opm&ae;rksom paa Sligt, saa der da idetmindste faldt en alvorligere Accent paa hvad Offere jeg har bragt og bringer. Men her er igjen min Elegance &streg; som bliver min Ruin. P&o-;belen raser mod mig, Spidsborgerligheden og Levebr&o-;ds-Aanden griner i al Stilhed over min Upraktiskhed &streg; jeg selv, religieust indadvendt, seer med skarpere &O-;ie end Nogen, _LumpenhedLumpenheden, behandler i mit Indre Sagen med en Alvor, som gaaer langt over Pr&ae;stens Forstand &streg; men saasnart jeg taler derom, saa forvandler jeg det til en potenseret Vittighed &streg; og saa leer Alle med. Dog, det er jo som jeg altid har sagt: Forhold til Aand er Examen. Og her er igjen Examinationen: jeg gj&o-;r frygtelige Indblik i de Andres Selviskhed og Jordiskhed; hvilket jeg ikke vilde gj&o-;re, hvis jeg var ligefrem alvorlig ell. vel endog klagede &streg; medens jeg nu sikkrer mig, at faae at vide, hvad de ved dem selv d&o-;mmer om en Existents, der indeholder uendelig mere end nok, for at gj&o-;re dem opm&ae;rksomme, hvis der i dem selv var i dybere Forstand Aand og Alvor. Min _eExistents Facta ere tydelige nok. Om en Dandser hedder det: at man ikke maa see paa ham, at han puster. Aandeligt har jeg fulgt denne Regel. Og da jeg nu ikke puster, ikke seer yderst alvorlig ud, ikke lamenterer &streg; ja saa er det Hele Commerce. Den Slutning er lige saa dum som den: Dandseren puster ikke &streg; ergo har han slet ikke sprunget; han er blevet staaende paa Jorden. Forskjellen er kun, at det ene som et sandselig Faktum umiddelbart kan controlleres af enhver _{&O-;ltapper &streg;}&O-;ltapper; det Andet &streg; ja Den, som ikke har Aand ved sig selv og Alvor, han seer det heller ikke. Deri ligger Examinationen. &anfbeg;Aand&anfslut; negerer altid Umiddelbarheden &streg; derfor kan kun &anfbeg;Aand&anfslut; blive opm&ae;rksom paa _{&anfbeg;Aand&anfslut;;}&anfbeg;Aand&anfslut;. Alting bliver omvendt i denne forkeerte Verden: &anfbeg;Indersterne&anfslut; blive snart Yderste (de ere jo yderste Venstre). En psychologisk Bem&ae;rkning om Oldtidens Drengekjerlighed. Grunden hvorfor P&ae;derastie var saa almindelig i Oldtiden og egl. ikke ford&o-;mtes, var nu vistnok Hedenskabs Ford&ae;rvelse, men psychologisk er der dog noget Andet at erindre. I Forholdet mellem Mand og Qvinde, det Sexuelle, fandt det Intellectuelle aldeles ingen Plads; dertil stod Qvinden for lavt og fremfor Alt for lavt i Mandens Forestilling, som Tilf&ae;ldet er i hele Orienten. Forholdet er her blot Kj&o-;ns-Forholdet. Det Intellectuelle anbragtes saa i Forhold til at elske unge Msker som Socrates siger, nemlig endnu i uskyldig Forstand; og udartede saa til hiin _LystLast. Men det Intellectuelle havde slet Intet at gj&o-;re med det at elske det andet Kj&o-;n. I Christenheden har man sat mere ell. mindre Intellectualiteten i Forhold til det at elske Qvinden. Et stort Sp&o-;rgsmaal er og bliver det, om hele denne Tils&ae;tning af Intellectualitet i Forhold til en saadan Drift ikke, s&ae;deligt, er en meget bet&ae;nkelig Sag, om der ikke her udvikles et Raffinement der gj&o-;r, at det kun lidet hj&ae;lper, at man kun elsker een og holder sig til denne ene, naar man _s&ae;tterper abusum s&ae;tter saaledes Intellectualiteten sammen dermed. Punktet i &anfbeg;Christenhedens&anfslut; Confusion. Den dybest liggende Forvirring er: det aldeles urigtige og uchristelige Begreb om hvad det vil sige at bruge Personlighed at tillade sig Personlighed at gaae over til Personlighed. Banken siger rigtigt, at nogen absolut Sikkerhed for dens Sedlers Ueftergj&o-;rlighed gives ikke; thi det gj&ae;lder: hvad der er gjort, det kan ogsaa eftergj&o-;res. Saaledes ogsaa paa _aandensAandens Gebeet. Et faktisk stedfindende Bedrag, en Maade at bedrage paa, eftervises paa det fuldst&ae;ndigste. Nu t&ae;nker Nogen, man er hjulpen. Paa ingen Maade. Bedraget eftergj&o-;r igjen det at gj&o-;re opm&ae;rksom paa Bedraget &streg; men saaledes at just det at gj&o-;re opm&ae;rksom paa Bedraget, bliver et nyt Bedrag. Saaledes kan det blive ved i det Uendelige. Hvad saa? Saa siger vi stop, og tilf&o-;ier: der er kun een Udvei tilbage, en &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud;&g.komma; al Forsikkring og Forsikkring f&o-;rer til Intet &streg; viis mig Din Existeren, det er Garantien. Dette har Bedraget ogsaa indseet. Og her har man saa reist et uhyre Plankev&ae;rk &streg; at tale saaledes er at tillade sig Personligheder, og Personligheder er _uddudannet. See saa har Bedraget evigt seiret. Det anvender man saa ogsaa paa &g.Ch;std. Altsaa &g.Ch;std. den er formodentlig kommet ind i Verden uden at tillade sig Personligheder, &g.Ch;stus er blevet korsf&ae;stet, Martyrerne have bl&o-;dt o: s: v: Alt sammen er gaaet af uden Personligheder. See her ligger det Ondes Hemmelighed. Man har ved Hj&ae;lp af Convenients og Opinion practiseret Existenserne aldeles udenfor &streg; og saa forresten er man villig til at stride. Ja det forstaaer sig; thi naar saa er, saa gj&ae;lder det ubetinget, at Bedraget kan eftergj&o-;re Alt. Det, paa hvilket Bedraget skulde standses er just _Existensen.Existensen, Sp&o-;rgsmaalet om Existensen. At beh&o-;ve at arbeide for at holde _Exiet dybt Tungsind nedea; ikke at turde _Aarbeide, fordi man ikke mere har Raad dertilb; i den Tilstand stadigt v&ae;k hver Dag at lide Bestialitetens Mishandling: nu ja, det er sv&ae;rt! Og dog &streg; ja, som Den, der har arbeidet igjennem _eten Urskov og naaet at hugge igjennem: saaledes jubler jeg glad: det er naaet, der er hugget igjennem, gjennem alle Sandsebedragene et v&u..;e for &g.Ch;std., som det i mange, mange Tider ikke har v&ae;ret naaet. Og lad saa kun mig lide, naaet er det. Sandeligen jeg har ikke _liarbeidet forgjeves, ikke f&ae;gtet i Luften. &O-;dslet er der blevet, Alt &o-;dslet, forceret, forceret &streg; underst&o-;ttet er der blevet af Styrelsen: nu er det naaet. Mit Vilkaar blive nu forresten som det vil, det er med ubeskrivelig Taknemlighed Gud befalet. Vist er det, kun saaledes kunde Det naaes, der er naaet; var der mindsket blot _vareet Aar eller to, var det ikke naaet. Og harpuneret er Samtiden, den l&o-;ber blot endnu med Fangelinen. a saa &anfbeg;L&ae;gen&anfslut; maatte sige: for Guds Skyld arbeid b , medens det ellers hedder, vil Du have st&o-;rre Fortjeneste saa arbeid mere Det er fra hans Standpunkt rask sagt af Kant (i een af hans Smaa-Afhandlinger): saa maa man for mig gjerne kalde Philosophien Theologiens Tjenestepige, det v&ae;re nu, at hun gaaer bag efter for at b&ae;re Sl&ae;bet eller &streg; hun gaaer foran og b&ae;rer Faklen. _LiteraLitera gesta docet, quid credas Allegoria Moralis quid agas, quo tendas Anagogia. Guds Skaber-Ord skaber alm&ae;gtigt af Intet. En Taler, Rhetor, _skafrembringer bagvendt Virkning: han taler om at Sandheden forhaanes &streg; og bliver selv &ae;ret og anseet. En existentiel T&ae;nker frembringer det han siger. Naar han siger det Sande forf&o-;lges &streg; slaaer han saa eftertrykkelig til, at der slaaes igjen, og han kan, pegende paa sig selv sige: det kan I jo see paa mig. Naar en L&ae;rer maa accentuere de jordiske Formaal, ell. han gj&o-;r det (hvilket Gud aldeles ikke har Noget mod, naar han blot redelig vedgaaer det) saa maa han give Afkald paa _detden reen ideelle V&ae;rdighed og en vis Art Myndighed, og selv _vedgaae.vedgaae det. Med S&o-;mmelighed og Agtelse skal han alligevel behandles. Eller falder man da paa at forn&ae;rme en Kj&o-;bmand, fordi han er en redelig Kj&o-;bmand. Og en L&ae;rer, der samvittighedsfuldt opfylder sine Pligter, men tilstaaende, at det dog er fordi han beh&o-;ver L&o-;nnen: han er som en redelig Kj&o-;bmand. Feilen er, at man tillige har villet have den _idelleideelle V&ae;rdighed, og altsaa egl. fordret mere af de L&ae;rende end af sig selv, fordret af dem, at de skulde give Betalingen saa aandeligt at _mande slet ikke t&ae;nkte paa at det var Betaling. Nei, skal det gaae saa aandeligt til, saa lad L&ae;reren give Afkald paa Betalingen. a 1 Cor. IX, 14 siger Paulus: at Herren selv har anordnet, at Evangeliets Forkynder skal leve af Evangeliet.&anfslut; Og saaledes gik det jo ogsaa ypperligt og s&o-;mmeligt en lang Tid med Farten fra Evangeliets _sf&o-;rste Forkyndelse uden Betaling; man havde i den Grad &Ae;rb&o-;dighed for Evangeliet og for hvad man fik _veeved dets Forkyndelse, at man med Gl&ae;de og Taknemlighed gav Pengene til, ovenikj&o-;bet takkende baade Gud og L&ae;reren. Ak, men siden hine Tider er en frygtelig Verdsliggj&o-;relse indtraadt baade fra den ene og fra den anden Side; det at &anfbeg;leve af Evangeliet&anfslut; blev den st&o-;rste Yppighed og _deOverdaadighed; og Menigheden tabte Forestillingen om Evangeliet og fik desto mere Forstand paa Penge. Man t&ae;nke sig blot nu, da det siges som gl. Erfaring: naar en Fader har en S&o-;n, der ellers ikke duer til Studering, saa lad ham studere Theologie, det er _detden sikkreste Vei til Levebr&o-;d.&anfslut; At her er Feil paa begge Sider, baade hos Geistligheden og hos Menigheden &streg; dog mener jeg at denne Sag bestandig skal holdes som jeg ogsaa har ladet Anti-Climacus holde den, at Angrebet rettes paa Menigheden, at den, verdsliggjort som den er, slet ingen Forestilling har om Evangeliet men kun om Penge. b Det f&o-;lger naturligviis af sig selv, at hvad _oTalent o: s: v: han kan have, hj&ae;lper til at ud&o-;ve en vis Magt og Overlegenhed, men dette maa han ikke selv forvexle med ideell V&ae;rdighed. Proportioner i Forhold til det at gj&o-;re opm&ae;rksom. Havde jeg havt saaledes Formue, at jeg kunde vedblevet at v&ae;re Forf. hele mit Liv: var jeg vist blevet for spydig og overgiven og havde gjort Uret. Havde jeg kunde tvinge mig selv til en reen asketisk Existents: saa var vel det Fortjenstlige kommet frem og havde ford&ae;rvet det. Nu er Forholdet saa mildt som muligt, og alt det med at danne Skole o: D: forhindret. Der er gjort opm&ae;rksom &streg; og saa tr&ae;der jeg af og gaaer ind under almindeligere Bestemmelser. Og ogsaa dette er i mine Tanker det Smukke, men tillige det Sandheden Betryggende ved det hele Forhold. _DerDet var sandeligen ikke mig, der gik ud i Verden med en fix og f&ae;rdig Theorie om &g.Ch;stds Collision med Verden. Tv&ae;rtimod, med en temmelig fuldst&ae;ndig Forestilling om Inderlighedens Collisioner i Forhold til det at blive og v&ae;re Christen, var det min Tanke, at fremstille det, at vise, at forsaavidt i en &ae;ldre Tid Collisionen med Verden var uundgaaelig, saa maatte nu derimod Inderlighedens Arbeiden med at blive og v&ae;re &g.Ch;sten antages potenseret, saa der dog blev Ligelighed. Det Christeliges Collision med Omverdenen var jeg slet ikke opm&ae;rksom paa. Hvad skeer &streg; Omverdenen hj&ae;lper mig til at opdage _den.den, ja n&o-;dsager mig til at opdage den. Hvad Strenghed jeg &o-;ver, er egl. blot Reduplikationen af hvad Samtiden har gjort mod mig; gjennem mig straffer Samtiden sig selv. Mildere end jeg kunde man _vanskeligerevanskeligt fremstille det Christelige, for intet at arrogere sig selv; en uegennyttigere Forfatter end jeg har Danmark neppe havt &streg; og saa den Behandling, og saa, at vi Alle ere &g.Ch;stne, 1000 christelige Pr&ae;ster, som alle tie, medens bogstavelig P&o-;belagtighed og Piat var det eneste, der florerede i Danmark. Dette er det Besindige, det Betryggende, der er ved det _Hele.Hele, at der ingen Overdrivelse er; ja, i Forhold til den Maade jeg er blevet behandlet i det christelige Land, sandeligen Forholdet holdes endnu fra min Side meget mildt. Jeg er egl. ikke Part, men jeg udtrykker Forholds-Tallet mellem Samtiden og en christelig Str&ae;ben. Som denne sidste bliver behandlet i samme Forhold bliver Strengheden _st&o-;rre.dst&o-;rre, det er Tiden, der d&o-;mmer sig selv. a Om mig selv. Menten. Det er _Detdet jeg har gjentaget og gjentaget, men aldrig ofte noksom kan gjentage, ligesom det ogsaa egentlig var det, hvorved jeg blev opm&ae;rksom paa &g.Ch;stds Collision med Verden: Ulykken, Knuden, Vanskeligheden ligger paa et ganske andet Sted end man mener. Vanskeligheden er, at naar der saa er En, der vil gj&o-;re efter hvad _VerdenPr&ae;sten siger, saa kan han ikke faae Lov til det, han bliver _{udleet fordi}udleet (fordi han udtrykker nogenlunde det at elske _N&ae;sten.N&ae;sten), begrint (fordi han er uegennyttig) forfulgt o: s: v:. O, jeg Kortsynede, hvem Livet selv maatte have fat i for at gj&o-;re opm&ae;rksom i denne Henseende, ellers havde jeg da reent overseet &g.Ch;stds Collision ud efter. Christus var dog vel den Mand, der kunde fuldkomme sin egen L&ae;re, han var jo selv L&ae;rens existentielle Udtryk &streg; og just han colliderer, og _rsaa r&ae;dsomt. Og efter ham alle Martyrerne o: s: v: Men see atter her et Beviis for at &g.Ch;std. v&ae;sentlig er afskaffet. Det kan man see paa Proportionerne. Geistligheden har man jo, den forkynder L&ae;ren. Geistlighedens Indvending mod Tiden er v&ae;sentlig den: der er Ingen, som gj&o-;r efter hvad vi sige. Altsaa &streg; thi det ligger dog indirecte deri &streg; mere forlanges ikke, end at gj&o-;re hvad vi sige. Ak, og her f&o-;rst begynder &g.Ch;std. for Alvor, den begynder ved de Vanskeligheder, Lidelser o: s: v: der ere forbundne med at f&o-;lge _L&ae;ren.L&ae;ren, at man ikke kan faae Lov til det, men maa lide derfor. Afstands-Maal. I en &ae;ldre Tid var i Forestillingen Afstanden fra Idealet Forestillingen om den uhyre Anstrengelse og Selvfornegtelse o: s: v: Nu er Afstanden meget mere end dobbelt saa stor, thi nu ligger der derimellem (mellem Idealet og at str&ae;be efter det) en yderst fornem og forfinet Forstands Reflexion, der finder det hele Fors&o-;g latterligt, yderst latterligt, en barnagtig Umodenhed, den sikkre Vei til (foruden alle Anstrengelserne og hele Selvfornegtelsen o: s: v:) tillige at uds&ae;tte sig for det af Alt meest Frygtede: at gj&o-;re sig latterlig. O, ikke var der mellem den rige Mand og Lazarus en frygteligere Afstand end nu mell. Idealet og en Str&ae;ben derefter. Der sees Ingen, sandeligen jeg har Ingen seet, ikke een Eneste, der styrede ud paa Idealitet, _deDe styre alle ud med Bestikket: relative Formaal, enten ubetinget blot relative Formaal, eller dog for en Forsigtigheds Skyld relative Formaal som Interpretation &streg; maaskee (og saa _h&o-;ith&o-;i en Str&ae;ben findes vel kun saare sjeldent) for at undgaae Latteren. De relative Formaal, det er Paakl&ae;dning; den ideelle Str&ae;ben er som det at gaae splitter n&o-;gen &streg; st&o-;dende paafaldende, latterligt. At v&ae;re et enkelt Msk &streg; med idel Str&ae;ben og Sigte paa Idealet: nei, De vilde d&o-;e for Blussel (det forstaaer sig Blussel er her temmelig paa urette Sted &streg; thi de relative Formaal var da mere det man skal blues ved) eller d&o-;e af Skr&ae;k for at blive latterlige. Myntfoden paa det at v&ae;re et enkelt Msk. er r&ae;dsomt nedsat. Derfor s&o-;ge alle at d&ae;kke sig med et ell. andet Abstraktum: vi, vor Tid, Publikum. Og for &anfbeg;Alvorens&anfslut; Skyld, for ikke at blive latterlig, holder man sig til de relative Formaal. &anfbeg;Corsaren&anfslut; &streg; og Jeg. Egentlig er _detdette Blad gaaet op i mig. Man kunde sige, der er jo saa mangen _andenAnden blevet angrebet, saa Du l&ae;gger for megen V&ae;gt paa Dig selv. Ingenlunde. Forholdene ere ganske anderledes. 1) Er Proportionen for Angrebet paa mig eneste. Det lille Land stod et &O-;ieblik som i Pausa ved at see eet heelt Numer af Bladet ene indeholdende Forhaanelse mod mig. 2) Ellers var Forholdet det. Publikum, Opinionen (som Goldschmidt agtede n&o-;ie paa) havde allerede l&ae;ngere selv piattet om Den og Den &streg; saa trykte Corsaren sit Angreb i en passende lille Dosis. Alt var altsaa forberedt i Forveien. Her var det en Forfatter der stod paa sit H&o-;ieste, og nydende en stor Anseelse. Der var ikke Plet eller Rynke &streg; ingen Aftale med Publikum om Angrebet. Det kom saa pludselig, beordret af mig, og egl. var det jo Goldschmidt reent personligt der dristede sig dertil og bringende sig i Selvmodsigelse med sin tidligere Lovtale. &streg; En Forestilling om min virkelige St&o-;rrelse vedblev, og Publikum blev bragt i en Vanskelighed, at have _particeparticiperet i Noget, som det dog selv ikke vilde have gjort. 3) Ellers pleier den Angrebne at betragte det slet og ret som en Ulykke, see at komme saa hurtigt bort derfra som muligt, bukke og takke for naadig Straf &streg; og saa er Publikum naadigt. Her m&ae;rkes let, at jeg betragter Sagen noget _anderledes.anderledes, er blevet staaende som et fast Punkt, der byder det Hele Spidsen. Bibel-Fortolkning. F&o-;r reflecterede den hellige Skrift sig phantastisk i Phantasien: her ligger hele den allegoriske Fortolkning. Den er egl. et Udtryk for, at man ikke kan faae det i sit Hoved, _athvorledes dette Uendelige er tilgaaet simpelt, historisk. Allegorien som Grund-Fortolkning er egl. et indirecte Angreb paa &g.Ch;std, at &g.Ch;stus var et enkelt Msk, Apostelen et enkelt Msk, der i uhyre Virksomhed henkastede et Par Ord paa en Lap Papir til en Menighed. Saa kom Reformationen og gjorde gj&ae;ldende, hvad der tildeels tidligere var gjort gjeldende i Principet (men ikke i afgj&o-;rende Opposition til det Bestaaende, tv&ae;rtimod &anfbeg;i Overeensstemmelse med den catholske Kirke&anfslut;, uagtet det var saa lidet overeensstemmende som muligt, men de Vedkommende (fE en Erasmus) vovede ikke at handle afgj&o-;rende, _detde havde blot Interesse af at det blev udtalt) og indf&o-;rte en sundere philologisk Fortolkning. Men nu drukner vi igjen reent i sund videnskabelig _PhilosPhilologie. Det er snart glemt, at Bibelen er hellig Skrift, medens det f&o-;rst phantastisk var Alt, at Bibelen er hellig Skrift. Fremfor Alt oversees det ganske naturlige, at Apostelen er en Existerende, der i magel&o-;s Agilitet henkaster et Par Ord for at holde en Menighed i Fart. F&o-;rst forvandlede man Apostlens &anfbeg;Breve i Hast&anfslut; phantastisk til Gud veed hvad. Nu forvandsker man dem til L&ae;re, Doctrin. Det er Impulser. Hvor Alt er sat ind, hvor det gj&ae;lder hver Dag at vinde flere Troende og bevare de vundne, der er hverken Tid til Phantasterier, eller til doctrinaire Afhandlinger. Man glemmer aldeles Paulus over den Lap Papir _manhan har givet fra sig, hvilken man behandler paa den meest upaulinske Maade. a I det 17de Aarh. der egl. begyndte at opfatte den hellige Skrift som Doctrin fremkom som svarende til Allegorien i sin Tid, da hvert et Ord, hvert et Bogstav var allegorisk &streg; et lige saa phantastisk Inspirations Begreb. Men som altid saa ogsaa her: just det Phantastiske er et indirecte Angreb paa &g.Ch;std. Man vil ikke lade det &g.Ch;stlige v&ae;re det Paradoxe, og n&o-;ies dermed, saa mener man at _dsubstituere det Phantastiske, som dog vel at m&ae;rke ikke er det Christelige, der altid ligger i omvendt Dialektik, _menmedens det Phantastiske er den ligefremme Dialektiks superlativeste Superlativ. Dette er en Grund-Forvirring der idelig kommer igjen. Man vil ikke eenfoldigt n&o-;ies med at statuere det Absurde, saa substituerer man: det Dybestes Dybeste og H&o-;iestes H&o-;ieste &streg; jo jeg takker saa er &g.Ch;std. dog Hedenskab; og imidlertid mener man dog ved dette Nye at have svinget _&g.Ch;sten&g.Ch;std. langt h&o-;iere. See det er Mangel paa Respekt for qvalitativ Dialektik. Det superlativeste Superlativs Superlativ indenfor ligefrem Dialektik er dog qvalitativ forskjellig fra omvendt Dialektik. En satirisk Collision. Stundom raaber Verden i et egoistisk Anfald af &anfbeg;Aandelighed&anfslut;, at naar Religionsl&ae;rerne vare som i Apostlenes Tid, forsagende jordisk Fordeel, gj&o-;rende det gratis o: s: v:, saa vilde Menigheden tage efter det &streg; og naar der saa staaer En midt imellem dem, der gj&o-;r det endog med Penge-Offer: saa raaber Verden &anfbeg;han er gal&anfslut; &streg; i den Grad har Verdsligheden _AfmagtOvermagt, Verden kan ikke i &anfbeg;Virkelighed&anfslut; selv gjenkjende hvad den forlanger, og finder det ganske rigtigt Galskab, at En gj&o-;r Noget uden at have Fordeel &streg; &streg; &streg; aber det var jo det den selv forlangte. See, det er &ae;gte christelige Collisioner for _densdendens Vedkommende, som saaledes opoffrer sig. Et ypperligt Ord: qui timide rogat, docet negare. Afstands-Maal. Engang var det saa: letsindigt, trodsigt s&o-;gte man at unddrage sig Tanken om en evig Straf, &streg; nu ligger endog det Latterlige imellem; hele Verdens Dannelse indestaaer En for, at det er Nonsens, og at man gj&o-;r sig latterlig ved at have saadanne Tanker. O, Verden er saa kl&o-;gtig og Alt skal v&ae;re saa h&o-;it, og de Orthodoxe ere ikke saa stort bedre. Det _sklskal v&ae;re saa h&o-;it og saa objektivt, at Noget jo bliver lige sandt enten Manden gj&o-;r derefter ell. ikke &streg; o, lad os dog blive lidt dumme og forstaae, at det er L&o-;gn i Jer Hals, et Paafund af det Onde. Det skal v&ae;re saa h&o-;it: jeg virker for Sandheden &streg; at jeg rigtignok tillige har alle mulige jordiske Fordele deraf &streg; hvo kunde v&ae;re saa prosaisk at mene, at jeg var saa lav, at det var derfor! O, lad os dog v&ae;re lidt dumme og prosaiske, og idetmindste see det lidt bet&ae;nkeligt an. Men i Staten _manvaager Politiet over, at &anfbeg;Gifter&anfslut; ikke udleveres uden stor Forsigtighed &streg; i Aands-Forholdene omgaaes Enhver med Gifter paa den letsindigste og sorgl&o-;seste Maade. Sandeligen det Verden beh&o-;ver det var en rigtig dum Socrates, der var saa uhyre dum, at han ikke turde vove at slaae saa h&o-;it paa. Hvad til N&o-;d den &ae;dleste Natur, der dagligt levede i Frygt og B&ae;ven, maaskee turde vove &streg; det bliver dog noget Andet naar det er det G&ae;ngse i en Verden af Kl&o-;gtige og mist&ae;nkelige Personer. Naar en bekjendt redelig Mand finder Noget paa Gaden og siger: jeg skal nok lade det fremlyse &streg; ja det er i sin Orden. Men naar det er en af de mist&ae;nkelige Personer, der finder Noget og siger: jeg skal nok lade det oplyse &streg; saa mener dog Politiet det var bedre, at han udleverede det strax. Ak, og hvo er vel saa god, at han ikke maa omgaaes sig selv som en mist&ae;nkelig Person &streg; og den, der ikke gj&o-;r det, ja han er just en af de Allermist&ae;nkeligste. Det er nemt nok af de Orthodoxe herhjemme, at indvende mod mig, at jeg overdriver, er altfor streng o: s: v: (hvilket da forresten er Usandhed, da jeg i Forhold til Evangeliet selv endnu ikke har naaet til mere end 50 pC.) og saa behageligst glemme, at, hvis saa var, ere de jo selv _SkyldMedskyldige. Jeg er jo ikke begyndt saaledes; det er en successiv Stigen. Havde de Orthodoxe nu, hvad deres Pligt var, strax eller betimeligt taget underst&o-;ttende Partes, saa var jeg neppe blevet saa _{streng, hvad}streng (hvad forresten vilde have v&ae;ret en mulig Feil, men tilgivelig, fordi det Sandere var skjult for mig). Men deres _Taushed,Taushed og smaalige Modstand er jo blandt Andet ogsaa just et Moment med i, at jeg har maattet notere Prisen h&o-;iere. Hoved-Regel. L&ae;s for Alt det N. T. uden Commentar. Vilde vel en Elsket falde paa at l&ae;se et Brev fra den Elskede med Commentar! I Forhold til Alt, hvad der qvalitativt gj&o-;r Fordring paa at have reen personlig Betydning for mig &streg; er en Comentator en yderst farlig Indblanding. Var Brevet fra den Elskede i et Sprog, jeg ikke forstaaer &streg; vel saa l&ae;rer jeg det Sprog &streg; men jeg l&ae;ser ikke Brevet med Co&mm;entar af Andre. Jeg l&ae;ser det, og idet Tanken om den Elskede ret er n&ae;rv&ae;rende hos mig, og Fors&ae;ttet i Alt at ville som den Elskedes Villie og &O-;nske er: saa forstaaer jeg det nok. Saaledes med den Hellige-Skrift. Jeg forstaaer den nok med Guds Hj&ae;lp. Enhver Commentator tr&ae;kker fra. Den, der kan sidde med 10 opslagne Comentarer og l&ae;se den hellige Skrift &streg; ja han skriver maaskee den 11te; men han omgaaes den hellige Skrift contra naturam. a Det er, Du besk&ae;ftiger Dig under L&ae;sningen med Dig selv og Dit Forhold til den Elskede, men Du besk&ae;ftiger Dig ikke objektivt med den Elskedes Brev, at det Sted fE kan forstaaes paa 10 Maader &streg; o, nei, det Vigtige for Dig er, at Du snarest muligt kommer til at handle. Og desuden skulde det at v&ae;re den Elskende ikke betyde Noget, skulde det ikke give Dig, hvad Comentatorerne ikke har. Enhver er sine egne Ords bedste Fortolker, siger man. Og n&ae;st derefter kommer den _Elskende.Elskende, og i Forhold til Gud den i Sandhed Troende. Pereat Commentatorerne! Saaledes skulde det v&ae;re, saaledes var det ogsaa engang: &g.Ch;stds Forkynder (ikke &anfbeg;L&ae;reren&anfslut; som han derfor heller ikke kaldtes, men &anfbeg;Vidnet&anfslut;) var Klangfiguren af det Sagte. Det Lydlegeme, som Luftsvingningerne frembringe, er Klangfiguren, altsaa det H&o-;rte _Ssynligt &streg; saaledes var &anfbeg;Vidnet&anfslut; Klangfiguren, det Existentielle Synlige af Det, han forkyndte. Den svigefulde Brug af Luther. Det er det Svigefulde: hvad Luther gjorde oppositionsviis, og ligesom paa Trods ligeoverfor en misforstaaet, indbildsk Askeses Opbl&ae;sthed &streg; det har man gjort til det i og for sig Sande, og medens nu Alt er Verdslighed (saa Mods&ae;tningen aldeles er faldet bort) beraaber man sig paa Luther alligevel. Just i Mods&ae;tning til Oversp&ae;ndthed og indbildsk Fortjenstlighed af _Adet Asketiske, marquerede Luther gudeligt det simple Verdslige i god Forstand. Men Mods&ae;tningen er Pointen deri. Nu er det Christelige blevet aldeles eensformigt med det reent Verdslige &streg; og _sisaa vedbliver man at beraabe sig paa Luther. Luther. Ofte falder det mig ind, naar jeg seer paa Luther, at der er en stor Mislighed ved ham: en Reformator, der vil afkaste Aag &streg; er en bet&ae;nkelig Sag. Just deri laae det ogsaa, at han strax blev politisk taget forf&ae;ngeligt; thi han har selv et Confinium til Politik, som ogsaa Tilf&ae;ldet er med hele hans Position: ikke at angribe &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; _medmen en enkelt H&o-;itstaaende. Derfor blev Kampen for Luther ogsaa for let. Det Sv&ae;re er just, at maatte lide, fordi man skal gj&o-;re Sagen sv&ae;rere for Andre. Naar man k&ae;mper for at afkaste Byrder, saa er man naturligviis strax forstaaet af en heel M&ae;ngde, hvis Interesse det er at Byrderne afkastes. Her er altsaa ikke det rigtige christelige M&ae;rke Dobbelt-Fare. Luther kom i en vis Forstand til at tage Sagen for let. Han burde have gjort det indlysende, at den Frihed han k&ae;mpede for (og i denne Kamp har han Ret) f&o-;rer til, at gj&o-;re Livet, Aands-Livet uendelig meget mere anstrenget end det var f&o-;r. Havde han holdt strengt paa det, saa havde saam&ae;nd Ingen vilde holde med _{ham. Men}ham, og han havde faaet Dobbelt-Faren; thi Ingen holder med En &streg; for at faae sit Liv gjort strengere. Men nu svingede han for rask af. Jublende, politisk jublende, bem&ae;gtigede Samtiden sig hans Sag, gik med Partie; det Luther vil: er at styrte Paven &streg; bravo. Jo jeg takker det er jo ogsaa reen politisk Commerce. Dette er mig blot vigtigt dialektisk at faae tydeliggjort; forresten er Luther Gjenstand for min hele &Ae;rb&o-;dighed &streg; men en Socrates nei, nei, det var Luther langtfra ikke. Naar jeg taler om Mske slet og ret, saa siger jeg: o, af alle Msker st&o-;rste, gamle Socrates, Intellectualitetens Heros og Martyr; kun Du forstod hvad det er at v&ae;re Reformator og forstod Dig selv i at v&ae;re det, og var det. Reduplication. Enhver Str&ae;ben, der i at arbeide, ikke anvender _St&br1-4; &br1-3; &br2-3; o: s: v. af sin Kraft paa systematisk at modarbeide sig selv er v&ae;sentlig verdslig Str&ae;ben, i ethvert Fald ubetinget ikke reformatorisk. Det i at arbeide tillige at modarbeide _{sig selv}sig er Reduplicationen, er ligesom det Tryk paa Ploven, som bestemmer Furens Dybde, medens en Str&ae;ben, der ikke i at arbeide tillige modarbeider sig selv blot er en Glatten-over. Hvad vil det nemlig betyde det at modarbeide sig selv? Ganske simpelt. Dersom det Bestaaende, det Traditionelle o: s: v: i Forhold til hvilket der begyndes er sundt, heelt igjennem sundt &streg; ja saa anbringe man hvad man har at anbringe ligefrem, der kan jo i saa Fald heller ikke v&ae;re Tale ell. Tanke om noget Reformatorisk, thi er det Bestaaende sundt saa er der jo Intet at reformere. I samme Grad derimod som det Bestaaende, der hvor Ens Str&ae;ben altsaa begynder, er corrumperet, i samme Grad vil det Dialektiske: at modarbeide sig selv blive mere og mere forn&o-;dent, at ikke det Nye ved ligefrem at anbringes, selv corrumperes strax kommer til at gj&o-;re Lykke o: D:, ikke h&ae;vdes i sin Ueensartethed. Det er atter her Forskjellen mellem det Ligefremme og det Omvendte, hvilket er det Dialektiske. Ligefrem at arbeide eller str&ae;be er at arbeide og str&ae;be. Omvendt er det: i at arbeide tillige at modarbeide sig selv. O, men hvo dr&o-;mmer om at en saadan Maalestok er til, og er brugt af mig efter en stor Maalestok! Forstaaet bliver jeg aldrig. Jeg bliver opfattet i ligefrem Str&ae;ben &streg; og nu mener man at jeg har naaet en vis Tr&ae;ngen igjennem! O, Ukyndighed! Da jeg havde udgivet Enten &streg; Eller: da havde jeg jo allerede gjort den meest glimrende Lykke, jeg havde det i min Magt at continuere. Overhovedet, hvorfra kommer alle Vanskeligheder for min Str&ae;ben, mon ikke fra mig selv? Her er notorisk ikke een Eneste, der egl. har vovet at arbeide mig imod. Men jeg har gjort det selv. Hvilken forkeert Sving af mig, hvis min Str&ae;ben var ligefrem, efter Enten &streg; Eller at anbringe To opbyggelige Taler, som blot kunde virke forstyrrende, istedetfor at lade Enten &streg; Eller staae med sin glimrende Lykke, continuere i den Retning, der var Tidens Fordring og blot i lidt mindre Portioner. Hvilken Modarbeiden af mig selv, at jeg, Publikums Yndling, anbringer det om den Enkelte; og endeligen at jeg styrter mig i al Forhaanelsens Farer! Men Sligt kan kun forstaaes af En, der v&ae;sentligen selv har vovet det Lignende. En Anden kan ikke faae det i sit Hoved ell. troe derpaa. Ogsaa saaledes forvirrer egl. R. Nielsen; thi han l&ae;gger min Str&ae;ben ud i ligefrem Str&ae;ben. Det er ypperligt sagt af Gregor af Nyssa i Anledning af Pilegrims-Farter: &anfbeg;ved at forandre Sted kommer man ikke Gud n&ae;rmere.&anfslut; ak nei, det er kun altfor vist, det lader sig kun gj&o-;re: ved at forandre sig. Det Socratiske, &anfbeg;at Folk kunde blive saa vrede, naar han vilde tage een ell. anden Dumhed fra dem, at de ordentlig vilde bide ham&anfslut; kan man erfare paa sig selv. Ethvert Msk. har gjerne en god Slump Overtro, Vane o: D:. Han _idindr&o-;mmer maaskee villigt, at det er en Svaghed, men han gj&o-;r Alt for at frede derom, at sikkre sig _modmod, at Intet ber&o-;rer ham i saa Henseende, da det vilde forstyrre ham for meget. Skeer det _alligegalligevel, saa er det _Eham strax som var han i en fjendtlig Magts Vold, der chicanerer ham, istedetfor ydmygt at forstaae, at det maaskee just h&ae;nder ham for at hj&ae;lpe ham til at blive Herre over Sligt. Men denne Troens sande &anfbeg;Artighed&anfslut; er yderst sjelden. Dog Den, der ret er opm&ae;rksom paa Sligt, hvad Under vel at han i mangt et svagt &O-;ieblik n&ae;sten er bange for ret at indlade sig med Gud, da det kan komme til at dreie sig om en fuldkommen Omdannelse af end det Mindste i Individualiteten, _{det er som}endnu langt st&ae;rkere end naar en Pige blev elsket af en absolut overlegen Aand, hvor hun saa ganske _maamaatte ud af hele sin Forestillingskreds, ikke blot _elske,elske som hun forstaaer det, men som han forstaaer det. _SkaGud skaber af Intet. Vilde _{man, som man siger, tale}man tale om, at et Genie, som man siger, skaber, maatte man sige, at for at skabe maa han s&o-;rge for at der er Intet. Enhver der begynder med et Noget kommer heller aldrig til at skabe. Lad os tage et Exempel. Den Genialitet at kunne, i socratisk Forstand, bedrage. Den, som _begynderidet han skal til at begynde, mener, at der er 6 ell. 100 bestemte Maader at gj&o-;re det paa: han er ikke Genie. Geniet har Intet, slet Intet f&ae;rdigt, har absolut Intet &streg; men blot Magten og _detDet, det frembringer, _{er, ogsaa, en}er ogsaa en genial Frembringelse ell. Skabelse, hvis man vil bruge dette Ord om msklig Frembringelse. Augustingj&o-;r opm&ae;rksom paa, at det Bud &anfbeg;naar En slaaer Dig paa den h&o-;ire Kind da vend den venstre til&anfslut;, at det Bud opfyldte end ikke Christus selv; thi da en af Ypperstepr&ae;sternes Tjenere slog ham paa Kinden, sagde han: haver jeg talet ilde saa beviis det, men talte jeg Sandhed, hvi slaaer Du mig da&anfslut; Og forklarer Augustinusus ved denne Adf&ae;rd forhindrede han, at der ikke skete en ny Uret. Her er det som jeg oftere har bet&ae;nkt ved Sagtmodighed, at den just ved sin Lethed, der gj&o-;r endog Skylden mindre (cfr. mine Taler &anfbeg;Lidelsernes Evangelium) ubetinget gjennemf&o-;rt har den dobbelte Fare, at den n&ae;sten kan bestyrke den Skyldige i, at hans Skyld er ingen, og dern&ae;st, at just Sagtmodigheden kan v&ae;re for _streng,streng ved sin Mildhed; thi hvis man gjorde _oham opm&ae;rksom paa hans Skyld, saa lod han det maaskee v&ae;re. Forsaavidt kunde der jo v&ae;re n&ae;sten Grusomhed i den ubetingede Sagtmodigheds Mildhed, en n&ae;sten ironisk D&u..;peren. Saa underlig dialektiske ere alle Aands-Forhold, at man fra hvilket Punkt man gaaer ud ved ubetinget at gjennemf&o-;re, kan komme til det lige Modsatte. Som nu dette: at just Sagtmodighed aldeles hensynsl&o-;st gjennemf&o-;rt kan eminent v&ae;re den frygteligste Strenghed. Det er s&u..;perbt af Augustin angaaende om den Christne t&o-;r v&ae;re Soldat, hvilket han mener der Intet er til Hinder for og siger: non benefacere prohibet militia, sed malitia. Forresten beraaber han sig ogsaa paa, at D&o-;beren ikke sagde til Soldater: kaster Vaabnene bort; men: gj&o-;rer Ingen Vold eller Uret, og lader Eder n&o-;ie med Eders Sold.&anfslut; Men det var da ogsaa &g.Ch;stds Forg&ae;nger. _{Overhovedet er det misligt at argumentere som han et andet Sted}Det er misligt at argumentere som Ambrosius et Sted argumenterer for at bevise, at den Christne har Lov til at tjene Staten (hvad den Gang besk&ae;ftigede saa h&o-;iligt): at beraabe sig paa, hvad der staaer i Skriften om at den der har et Embede skal v&ae;re tro i Embedet; thi eet er at have det, eet andet at s&o-;ge det. _DerDet er, som naar man beviser at &g.Ch;std. anpriser &Ae;gteskabet deraf, at _{Paulus og &g.Ch;stu}der siges: hvad Gud har sammenf&o-;iet skal Msker ikke adskille; thi Eet er at _statueredestatuere den indgaaede Pagts Hellighed, et andet at anprise at indgaae Pagten. Tag et andet Exempel. En letsindig Forskrivelse &streg; da det er en Forskrivelse b&o-;r jeg holde den. Naar nu S&ae;del&ae;ren indsk&ae;rper dette ligger saa deri, at den anpriser at _mangive letsindige Forskrivelser. Dette blot til en Slags Oplysning; jeg mener saare langtfra, at &g.Ch;std. har noget mod &Ae;gteskab &streg; men &g.Ch;std. har altid meget mod saadan Argumentation der er dog u&ae;rlig. Der er visse Ting, hvorom det gj&ae;lder, hvad jeg etsteds har l&ae;st &anfbeg;i saa Henseende skal _Intetintet Msk. troe et _Andetandet, og fordrer han at man skal troe ham, saa skal man endnu mindre.&anfslut; Det er ogsaa et Hyklerie af Verden, det Skin, der opretholdes, naar det saadan hedder: naar man blot ikke angribes for sin Charakteer, saa er Resten Ingenting. O, Hyklerie! Det for En Farlige i Verden er _ikkeingenlunde det at blive anseet for saadan inderst inde at v&ae;re lidt bed&ae;rvet &streg; nei, nei, naar man ikke er saa dum, saa ubeh&ae;ndig at gj&o-;re det Onde saa slet, at man kan blive d&o-;mt efter Lovene. Og i saa Fald er det Dumheden, Ubeh&ae;ndigheden Verden detesterer. Verdens Dom er slet ikke moralsk (naturligviis, ellers var Verden ikke Verden) men &ae;sthetisk: beundrer Alt, hvad der har Magt, List, _Anseelse,Selviskhed o: s: v: &streg; med Held &dvs;: saa der vindes Penge, &Ae;re, Anseelse. Derfor har Verden egl. substitueret som det meest Frygtede: Grinet, det at blive til Latter, hvilket ganske rigtig er en &ae;sthetisk Dom. Derfor frygtes det aldeles ikke at have en forkeert Mening &streg; naar man blot er i Majoritet; men det frygtes at have om det saa var Sandheden selv &streg; men staae ene. Det er en Art Religieusitet, hvortil der endnu bestandigt forekomme Analogier, ja vel egl. den almindeligste Art. I en tidligere Tid, i de f&o-;rste Aarhundreder, meente Mange, at til Gud forholdt man sig kun betr&ae;ffende sin evige Salighed, angaaende disse jordiske og timelige Anliggender maatte man holde sig til de gamle Guder. Det er den Form: existentielt at leve i ganske andre Categorier, men saa at have sikkret sig sin evige Salighed ved en Slags Assurance. a Det omtales i Neanders Denkw&u..;rdigkeiten 2det Bind etsteds i Anm&ae;rkningerne. Endnu er det bestandig denne Sludder at Corsaren var Skjemt, _BadBajadsstreger o: s: v: formodentlig i Mods&ae;tning til de andre Blades dybe Alvor. Nei Corsaren var Forbrydelse, slet og ret Forbrydelse, svarende til en sig indsnigende s&ae;delig Demoralisation i Publikum. Dog Sligt maa ikke h&o-;res endnu, _ogsom naturligt de Medlevende ere jo for saa stor en Deel Medskyldige. Forresten alene saaledes har _dethiint Ph&ae;nomen gjort ubodelig Skade. Comik er is&ae;r i Danmark _enden yderst vigtig Magt, og fornemlig for at faae Bugt med en dum Art Alvor. Men nu oversv&o-;mmedes vi i den Grad med bed&ae;rvet Comik, at just den virkelig Vittige maatte afholde sig fra det Comiske, fordi der strax raabes &anfbeg;Corsar-Artikel.&anfslut; Og saaledes har just dette Grin-Ph&ae;nomenet bidraget til lige det Modsatte, til en end mere snerpet og dum Art Alvor. Naturligviis slipper Goldschmidt altid godt fra det, naar man, dadlende, kalder Corsaren Skjemt, Sp&o-;g o: D: I Sandhed saa skulde jeg v&ae;re den F&o-;rste til at prise det. Men det var Forbrydelse. &anfbeg;Virkeligheden&anfslut; som den virkelig er. Massen er det egl. der regjerer Staten; og ved Hj&ae;lp af Dag-Presse er Piat den absolute Magt. Gud bevares man opretholder jo rigtignok et Skin af Alvor, men _L&o-;gnenL&o-;gn er det, og Tilf&ae;ldigt, at ikke i ethvert &O-;ieblik &anfbeg;Piattet&anfslut; er det Eneste, der h&o-;res. Tag en Hvilkensomhelst, en Kunstner, en Digter, en L&ae;rd, en Pr&ae;st, en Statstjener, en Journalist o: s: v: ret et Angreb mod eet ell. andet af hans Foretagender, viis at det er &streg; og lad os antage, at det er det &streg; usselt o: s: v:: sligt et Angreb er for Intet at regne, det bliver v&ae;sentligen i den Kreds af Samfundet, der besk&ae;ftiger sig med det Samme, og er snart glemt, og i ethvert Tilf&ae;lde er der en uhyre Deel af Samfundet, der aldeles ikke falder paa at interessere sig for Sligt. Nei, lad &anfbeg;Piattet&anfslut; begynde. Skriv hvad Du vil om ham af Nonsens, skriv saadan Vr&o-;vl som _Skoleb&o-;rnSkoleb&o-;rnene kalde _{Commerce &streg;,Commerce,}Commerce, at han igaar spildte paa sig ved Bordet, tegn ham saa af med Serviet om, gj&o-;r det regelm&ae;ssigt hver anden Dag i en 14 Dage: nu reiser hiint frygtelige Uhyre sig, P&o-;belen &streg; det er Noget for dem. Disse Tusinder og Tusinder juble ell. hyle af Gl&ae;de som Rovdyr over Byttet. See dette Angreb er farligt &streg; og i nervesv&ae;kket Angest raaber Folk: det er Ingenting. Moses var en plaget Mand og hvorfor? Blev han forfulgt af Tyranner? Nei, nei, det er n&ae;sten kun Barnestreger mod hans Lidelser, den meest plagede Mand, og hvorfor? Fordi det var hans Mission: at s&ae;tte _etet tr&ae;llesindet Folk i Frihed. Dette tr&ae;llesindede Folks Bestialitet o: s: v: maatte han _dogdaglig udholde &streg; for at s&ae;tte det i Frihed. &streg; Dette har idag ret slaaet mig, men ogsaa hvilket V&ae;sen Skriften gj&o-;r af ham: at den hellige Skrift kalder ham den meest plagede Mand. Dog tilbage til &anfbeg;Virkeligheden&anfslut;, den fornuftige, den christelige Stat, der endnu har mange flere h&o-;itravende Pr&ae;dikater, som alle ere de meest n&ae;rgaaende Spydigheder. Altsaa &anfbeg;Piat&anfslut; er Magten; som i Mythologien Natten er Alts Moder, saa er Piat Moderskj&o-;det is&ae;r for de moderne Stater med den fuldst&ae;ndige Frihed, Frihed for alt Piat til at komme frem, og Frihed for Alle til at piatte med. At det er saa, er saa vist, som at Jorden er til. Men Sagen er: sagt kan man ikke engang faae det. Hvor skulde man sige det, saa det kunde h&o-;res? I Dag-Pressen? Ja, pyt, den vogter sig vel for at lade slig Meddelelse udgaae gjennem den. Og saaledes leves der. &anfbeg;Alvoren&anfslut;, &anfbeg;Sandheden&anfslut;, den &anfbeg;oprigtige Mening&anfslut; o: s: v: frister en skjult privat Existents &streg; thi n&ae;sten de Fleste veed dog adskilligt Bedre. Tal med dem, hver is&ae;r, med Rigsdagsmanden, Journalisten, den Deputerede o: s: v: tal med dem hver is&ae;r privat, da faaer Du at h&o-;re nu hans Indignation over Intriguerne paa Rigsdagen &streg; men paa Rigsdagen, altsaa officielt, der vogter han sig vel for at tale om Sligt, der taler han r&o-;rt om denne fri Forfatnings Gavnlighed til at fremme Sandhed o: s: v:; Du faaer _hat h&o-;re _hansen Andens Indignation over Dag-Pressen, hvilken Nederdr&ae;gtighed der &o-;ves ved Dag-Pressen &streg; men i Dag-Pressen (thi han bruger selv Dag-Pressen) altsaa officielt der taler han ikke om Sligt &streg; slige Ubetydeligheder var vel hell. ikke v&ae;rd at tale _offemtligoffentlig om. Fortr&ae;ffeligt: officielt bestyrker man det Onde ved de store Meddelelses-Midler privat, under 4 &O-;ine lader man det Gode og det Sande vederfares lidt Ret. Og saaledes er Samfundet hexet ind som i en Besathed. De Fleste m&ae;rke eller opdage i dybere Forstand vel egl. Intet; thi da de aldrig handle officielt eller tale officielt ud af det Gode, men af det Onde, saa gaaer det dem naturligviis ret godt i Verden. Og imidlertid smigre de sig ved privat at v&ae;re vidende om L&o-;gnen og Bedraget. I Sandhed et frygteligt Smigrerie, frygteligt, thi just det vil i Evigheden blive deres Dom at de privat vidste det Bedre; havde de ikke havt denne Bevidsthed, saa vare de mindre skyldige. 5. Journalen NB16, s. 180, med optegnelserne NB16:100 og 101. SK har p&aa; grund af pladsmangel afsluttet journalens sidste optegnelse i marginenDen hele moderne Forlystelse med Folke-Forsamlinger, hvor et Par Talere k&ae;mpe med hinanden og Forsamlingen, balloterende, raaber Hys og bravo &streg; er egl. slet ikke Andet end en Fornyelse af Dyre-F&ae;gtningernes Lyst, kun er Forskjellen at nu er det Forsamlingen, Publikum, M&ae;ngden, der selv paatager sig at v&ae;re _{B&ae;sterne, de}B&ae;sterne (de vilde glubske Dyr, hvis Hys og St&o-;i er Faren), og denne Forskjel er meget lille. Distance-Maal. Hvor langt borte man personligt og existentielt er fra det Christelige, kan sees saaledes: de samme Udtryk, Forestillinger o: s: v:, som bruges i Pr&ae;dikenen (f: Ex: at hele Livet er en Opdragelse, at vi skulle henf&o-;re Alt til Gud o: s: v:) og som der accepteres &streg; hvis En personligt i Virkeligheden vilde sige Sligt om sig og sit Liv (og Pr&ae;sten sigera a jo dog at vi skulle leve efter det H&o-;rte) saa vilde man finde det enten latterligt og abgesmackt ell. anmassende.