]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB18 NB18 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun, Finn Gredal Jensen og Steen Tullberg KA, A pk. 22 Af S&o-;ren Kierkegaards Papirer. 1850 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78, bd. X Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2007 http://sks.dk/nb18/txt.xml 20091104 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 NB18. d. 15de Mai 1850. Angaaende Texter til Fredags-Pr&ae;dikener cfr det rene Blad foran i Journalen NB14. Thema til en Fredags-Tale Journalen NB17 p. 30. Fordringen &streg; Indulgentsen p. 33. Evangeliet d. store Nadvere p. 86 o: fl. &anfbeg;Standsning&anfslut; som forn&o-;den for at blive opm&ae;rksom paa &g.Ch;std og for at blive &g.Ch;sten. De fleste Msker leve fra Vuggen til Graven ustandseligt og ustandsede hen i _dettdet Ustandseliges Medium (Timeligheden, den blotte Qvantiteren o: s: v:). Saa kommer endelig D&o-;den og standser dem &streg; og nu blive de opm&ae;rksomme paa &g.Ch;std, fortryde at de ikke tidligere have tilegnet sig den, naae ved Hj&ae;lp af denne Fortrydelse et Forhold til &g.Ch;std, og d&o-;e saa. I levende Live frygter det naturlige Msk. ikke D&o-;den mere end han frygter Standsningen. Nu, D&o-;den og Standsningen have ogsaa meget tilf&ae;lles. Standsningen er som naar Fisken tages op af Vandet og skal aande i Luften. Det naturlige Msk. gyser for dette andet Element, for den uhyre Magt, der boer i &anfbeg;Standsningen&anfslut;, og om hvilken han vel forstaaer, at faaer den f&o-;rst den mindste Magt over En, er det uberegneligt, efter hvilken gr&ae;ndsel&o-;s Maalestok den faaer _Magten;Magten. Og det Gr&ae;ndsel&o-;se frygter atter det naturlige Msk. som han frygter D&o-;den. Det Gr&ae;ndsel&o-;se, det Uendelige, det Eviges Stillestaaen i Standsningen det er ligesom at omkomme for Den, hvis Element er &anfbeg;til en vis Grad&anfslut;. &g.Ch;std. forvandlet til L&ae;re kan ypperlig l&o-;be ind med i Timelighedens og Ustandselighedens Travlhed og Qvantiteren: det f&o-;rer ikke til &g.Ch;std. Paa den anden Side: &anfbeg;Standsningen&anfslut; kan ogsaa blive en &pgf; med i &g.Ch;stds L&ae;re: det hj&ae;lper lige saa lidet. Der er i Fort&ae;llingen om R&o-;veren paa Korset noget Typisk fra en Side som man ikke fremh&ae;ver. Alle, alle ere de faldne fra, selv Apostelen har fornegtet &g.Ch;stus &streg; den eneste samtidige &g.Ch;sten med &g.Ch;stus var R&o-;veren paa Korset: saa, om jeg saa t&o-;r sige, uendelig meget for h&o-;i er &g.Ch;std. for Mskene, at (naar _{i den meest}Situationen er den meest anstrengede nemlig Samtidighed med &g.Ch;stus) i levende Live end ikke Apostelen _kankan holde ud med &g.Ch;stus. Kun en R&o-;ver &streg; en d&o-;ende R&o-;ver, kun ham hj&ae;lper Syndens Bevidsthed og D&o-;dens Situation til at holde &g.Ch;stum fast. Hvad er det der gj&o-;r D&o-;den til &anfbeg;Situationen&anfslut; for det at blive &g.Ch;sten? Det er det Afsluttende og Afsluttede at det nu er forbi; det hj&ae;lper til absolut at byde paa det Absolute. Er det en D&o-;ende, hvem man ikke t&o-;r sige til, at det er D&o-;den, men hvem man holder hen med at han nok kommer sig, saa er D&o-;den heller ikke &anfbeg;Situationen&anfslut;. Selv i Forhold til den sandeste og alvorligste &g.Ch;sten, der har levet, vil det dog v&ae;re saa, det troer jeg, at f&o-;rst i hans D&o-;d blev det absolut sandt at han er &g.Ch;sten. Vi forholde os alle saadan til &g.Ch;std; vi have saa at sige budt paa den. Men jo h&o-;iere En i levende Live har budt, desto sandere vil ogsaa hans sidste Bud i D&o-;den blive, desto n&ae;rmere vil han v&ae;re ved at naae i det &O-;ieblik at byde ganske absolut. I levende Live har kun En budet absolut paa den, og holdt ud (skj&o-;ndt han vedblev at leve) i ethvert &O-;ieblik at udtrykke og staae ved det eet og samme absolute Bud: han, der selv var det Absolute. Vi Msker beh&o-;ve Underst&o-;ttelse; og i D&o-;dens &O-;ieblik er et Msk. ved Situationen hjulpet til at blive det Sandeste, han kan blive. Christendommens Forkyndelse. Kun Eet forstaaer jeg, at naar &g.Ch;std. ikke holdes dog nogenlunde paa sin qvalitative Spidse (at dens Foruds&ae;tning er en saadan Lidelse og Elendighed samt Anger, at dette Liv er tabt) saa er &g.Ch;std egl. en Umulighed. Saaledes kom &g.Ch;std. ind i Verden. Men hvad saa? Saa fik Mskhedens _{Affectation, da}Affectation (da Martyrernes Tid l&ae;ngst var forbi) saadan at vide at &g.Ch;std. skulde v&ae;re noget Overordentligt, og saa skulde den lege &g.Ch;std. efter &streg; og dette er &g.Ch;stheden. Pr&o-;v det i &g.Ch;sthed at forkynde &g.Ch;std. V&ae;r selv elendig som een af hine hvem den msklige Medlidenhed for en Forsigtigheds Skyld holder uden for Samfundet fjernt, at vi ikke skulde blive angest og bange ved at vide at saadanne Lidelser ere til: v&ae;r selv en Saadan og vov saa at forkynde Tr&o-;st for saadanne Lidende altsaa at erindre Samfundet om, at saadanne Lidende ere til &streg; og Du skal see, hvad der vil blive for et Spektakel. Og saa ere vi alle &g.Ch;stne. Men de Spedalske, de Afsindige, de D&ae;moniske, Toldere og aabenbare Syndere, dem holde vi yderst forsigtigt langt udenfor det msklige Samfund &streg; og dog var det just for Saadanne &g.Ch;std. blev forkyndt. O, msklige Medlidenhed ell. hvad der er det Samme o christelige Medlidenhed i &g.Ch;stheden uforandret lige saa grusom som nogensinde i Hedenskabet. Seneca fort&ae;ller om en Mand, paa hvem en _KongKonge h&ae;vnede sig ved at lade ham afsk&ae;re N&ae;se og &O-;ren kort mishandle, derpaa indsp&ae;rre i et Buur, hvor han ikke kunde staae opreist; og hvad fort&ae;ller Seneca saa videre. Han fort&ae;ller, at da man lod ham v&ae;re derinde med sit eget Skarn &streg; saa vendte tilsidst endog Medlidenheden sig bort fra ham, fordi han var v&ae;mmelig. Fortr&ae;ffelige Medlidenhed! Men &g.Ch;std. begynder at tr&o-;ste der, hvor Msk-Samfundet &o-;nsker at v&ae;re uvidende om at saadanne Lidelser ere til. Og i &g.Ch;stheden er det aldeles uforandret. Den sande &g.Ch;std. vilde som engang opr&o-;re Alle, fordi den i at forkynde Tr&o-;st mod disse r&ae;dsomme Lidelser generer Samfundet ved at drage disse r&ae;dsomme Lidelser for en _Dag.Dag, hvilke vi ellers grusomt v&ae;rge os imod, at vi ikke blive _uvidendevidende om, vi &g.Ch;stne! En Bedendes Suk. Du kjerlige Fader, Alt mislykkes for mig &streg; og dog er Du _Kjerlighed;Kjerlighed. O, ogsaa dette mislykkes for mig, at fastholde, at Du er Kjerlighed &streg; og dog er Du Kjerlighed. Hvorledes jeg end vender mig, dette er det Eneste, jeg ikke kan undv&ae;re eller v&ae;re foruden, at Du er Kjerlighed; og derfor troer jeg, at naar det mislykkes mig at fastholde, at Du er Kjerlighed, da er det dog af Kjerlighed Du tillader, at dette skeer. O, uendelige Kjerlighed! Taktiken mod mig. Man har en Forestilling om, efter hvilken uhyre Maalestok jeg har arbeidet og det vel maa anstrenge En; man regner paa, at daglige Forhaanelser dog _{vel, is&ae;r}vel (is&ae;r paa saa vanvittigt Vilkaar at jeg _inpaa ingen Maade har nogen L&o-;n derfor) maa tr&ae;tte, og bidrage til, at jeg mere og mere synes M&ae;ngden en S&ae;rling ell. en Afsindig; man veed (det veed idetmindste Mynster) at de pecuniaire Offere blive mig tungere og tungere, at jeg, selv pecuniairt, er forhindret i at holde ud l&ae;nge: ergo, saa decreterer man: tr&ae;k blot Tiden ud. Imidlertid s&o-;rger man selv for paa enhver Maade at gj&o-;re sig Livet profitabelt (hvorved man igjen opnaaer at blive populair, forstaaet, agtet og anseet af alle de N&ae;ringsdrivende &dvs;: af Alle) og imidlertid gj&ae;lder det blot om i Retning af mig at tr&ae;kke Tiden ud. Forr&ae;deriet som er begaaet mod mig, veed n&ae;sten Enhver privat &streg; men siges maa det ikke. Det er hvad jeg saa ofte har sagt: en Kj&o-;bstads Conspiration, og de meest Forskjellige hver paa sin Maade virksomme for at vedligeholde det. .... Med Argus-&O-;ine bevogtes jeg af alle Dem, som ere Ingenting, af alle Dem, som Intet pr&ae;stere, Intet ville. Og ypperligt sagt er det af Hamann (3die Bind Brevet No 67): &anfbeg;at Argus var et Msk, som Intet havde at bestille, hvad hans Navn viser.&anfslut; Som en Rigmand, der eier en kostbar Samling af Kunstv&ae;rker, ell. et pragtfuld Slot o: D: har sin Gl&ae;de af, at Enhver skal komme og see det, og nu sige sin Mening derom: saaledes er det Guds Gl&ae;de med Verden, at Enhver skulde v&ae;re en Enkelt, der primitivt sagde, hvad _hander nu meest forundrede ham. Hvis der i hiin Rigmands Huus laae en Bog, hvori de Tidligere havde optegnet deres F&o-;lelser og Domme, saa &o-;nskede han ikke, at den N&ae;ste skulde l&ae;se denne Bog, f&o-;rend han gik til Beskuelsen. O, men vi Msker vende Alt om. Vi l&ae;se os til Alt. Dette har tilsidst fort&ae;ret det &Ae;dle og det Essentielle i det at v&ae;re Msk. Det er ypperligt sagt af Hamann (3die Bind p. 68): das h&o..;chste Decorum besteht &o..;fters in Beleidigung des subordinirten, und Convenance bricht &o..;fters die feyerlichsten Conventions.&anfslut; Salomos Dom lod sig anvende paa Kirken. Det blev aabenbart, at det var den sande Moder, der saa dog hellere vil opgive Barnet end have det halvt. Saaledes med Kirken, den sande Moder: den vil saa hellere slippe den Enkelte, lade ham dog leve, end have ham halvt &streg; og aandelig er det lige saa umuligt at have En halvt som legemligt. Det er smukt sagt af Hamann (3die B. p. 72): mit einem getheilten Kinde ist einer _wahrerwahren Mutter nicht gedient. &anfbeg;Christenheden&anfslut; Det Nederdr&ae;gtige er, at man overalt omkl&ae;der Talen om det Uendelige med en personlig Existeren, der er aldeles commensurabel for de endelige Formaal, saaledes, at man i eetv&ae;k forstaaer hinanden i, at dette med den uendelige Str&ae;ben det er bare Noget vi sige, det veed vi godt allesammen, der er jo bestandig en anden Forklaring, som er den egl. Forklaring. Det der ubetinget altid forarger Msk. er naar det udtrykkes, at der er Noget i og for sig; det der forarger dem er ikke at dette siges, men at det existentielt udtrykkes. Tag Prof. Martensen. Lad os nu antage, at det var blevet ham klart, at han burde pr&ae;dike, eller at der burde pr&ae;dikes. S&ae;t saa han havde sagt til sig selv: Du er Prof. i Theol., det er en passende Stilling og Gage &streg; altsaa gj&o-;r Du dette ved Hj&ae;lp af Fritid og gratis: saa havde det st&o-;dt Folk, det var forekommet dem s&ae;rt, og blandt Andre Biskop Mynster havde ikke yndet det, og hvorfor? fordi her _{udtrykkesudtryktes}udtryktes, at det besk&ae;ftigede Martensen i og for sig. Men Martensen, den dybe og alvorlige Genius &streg; jo jeg takker! Hvad gjorde han? Han blev Hofpr&ae;dikant, tog Gage derfor, og pr&ae;dikede saa &streg; hver 6te S&o-;ndag. See det blev forstaaet. Der blev declameret om den dybe Religieusitet i Martensen, der f&o-;lte Trang til ogsaa fra Pr&ae;dikestolen at forkynde &g.Ch;std. Dog det kunde let blive for h&o-;it &streg; saa veed vi jo Alle, hvordan det h&ae;nger sammen. Saaledes vil Mskene have det? Det Uendelige ville de lade gaae op som en Drage &streg; men for at den da ikke skal flyve fra En har man en lille Snor i den. Og saaledes ogsaa med det Christelige: det declameres &streg; men, at det er en Declamator, der taler, det veed man jo af den Forklaring af hans Liv, man eier. Idag, f&o-;rste Pintsedag, pr&ae;dikede Mynster mod Klostere og Eneboere &streg; o, Herre Gud, at gide spille paa den _Streng,Streng nu i det 19de Aarh., for at l&o-;nnes med et Bifald. Han polemiserede ikke mod een eneste af de Former af det Onde, som just er eiendommelige for vor Tid &streg; ih, Gud bevares saa _kunkunde det let v&ae;re blevet ham for alvorligt, nei han polemiserede mod &streg; Klosteret. Jfr. Maria. .... Saaledes maa det vel v&ae;re med Alle, _{hvis Liv}om end i forskjellig Grad, hvis Liv er udviist til at have historisk Betydning: lykkelige ere de ikke &streg; men _{de f&o-;le}tilbedende prise de Gud, for hvad dem forundtes, ell. for hvad det behagede Gud at lade skee ved dem. Maria siger: alle Sl&ae;gter skulle prise mig _saligesalig. Maria f&o-;lte sig offret, lykkelig var hun ikke; og Forudsigelsen l&o-;d jo ogsaa at et Sv&ae;rd skulde gaae gjennem hendes Hjerte. Atter her et Exempel forresten paa, hvad Pr&ae;diken udretter. Nu declamerer Pr&ae;sten om den ydmyge Tro, der viser sig i Marias Ord. Tag Samtidighedens Situation: jo jeg takker, det har tilgavns v&ae;ret til Forargelse, at en _forargtetforagtet Jomfrue slaaer saadan paa, og fort&ae;ller at alle Sl&ae;gter skulle prise hende _saligesalig. Det har hedt blandt de Samtidige: man kunde dog have lidt Medlidenhed med _enden stakkels Pige, hvis hun ikke var saa afsindigt indbildsk.&anfslut; O, denne Pr&ae;diken, denne Pr&ae;diken, den har reent forvirret &g.Ch;std. I Mulighed lefler man med det Hellige, og bliver derved blot desto mere duelig til at forf&o-;lge det i Virkelighed. a Den sande religieuse Existents er at v&ae;re som spr&ae;ngt for dette Liv &streg; men dog at prise sig salig: Mediationen er Verdslighedens Opfindelse. Der er dog noget meget slaaende i den Bem&ae;rkning af Luther i Pr&ae;diken over Evangeliet paa Mari&ae; Bebudelses-Dag: Mskene mistvivle om Gud, at han ikke vil give dem det i legemlig Henseende Forn&o-;dne, og saa troe _detde, at Gud nok vil skjenke dem den evige Salighed. Ak det Sande er, at det med den evige Salighed lade vi saadan staae _hen.hen, den legemlige Forn&o-;denhed bruge vi strax. Imidlertid er Sammenh&ae;nget dog ogsaa et andet. Thi just fordi den evige Salighed er saadan et stort Gode, saa f&o-;le vi dog en saa stor Trang dertil, at just derfor Trangen hj&ae;lper os. Den jordiske Forn&o-;denhed er det stundom vanskeligere for En ret at bringe sammen med Tanken om _Gud.Gud, han er En let for aandelig. Pr&ae;dikeforedraget. Der strides om: hvilket Foredrag der er det rette. Sagen er: det man nu kalder Pr&ae;diken (&dvs;: Tale, Rhetorik) er aldeles ueensartet Meddelelse i Forhold til &g.Ch;std. &g.Ch;std. kan kun meddeles af Vidner &dvs;: som existentielt udtrykke det Sagte, gj&o-;re det til Virkelighed. Just da naar Mynster meest beundres, i de meest glimrende Momenter &streg; just da er han, christeligt, usandest. O, frygteligt at t&ae;nke sig: denne samme M&ae;ngde som just da forstummer i Beundring, vilde rase mod en stakkels mishandlet Apostel &streg; der gjorde det, som Mynster declamerer. Naar det ligger En saa n&ae;r at frygte for at man frister Gud ved at vove de egl. christelige Handlinger: saa er Grunden den, at det ikke ret staaer fast for En, at Bibelen er Guds Ord, og at det staaer i Guds Ord. Der gives en vis Overlegenhed, der i Samtidighedens Situation n&ae;sten ikke kan undgaae at blive Gjenstand for en vis Art Medlidenhed selv af dem, der anerkjende denne Overlegenhed. De f&o-;le hans Overlegenhed, men de see tillige at den er saa uendelig ueensartet med alt Timeligt og Verdsligt, at dog hans Overlegenhed er som Afmagt. Derfor vove de heller ikke h&o-;it at bekjende hans Overlegenhed (dette vilde bringe dem paa _tv&ae;rttv&ae;rt med Livet) men de opl&o-;ftes i en stille Time ved den. En Pr&ae;st &streg; en Politie-officiant. En Politie-Officiant har ikke Lov til at v&ae;re privat. Dersom han gaaer forbi et Sted, hvor der er Opl&o-;b eller der begaaes en Forbrydelse &streg; og det maaskee var ham behageligst at slippe fra uden at signalisere sig som Politie &streg; dersom en Tilstedev&ae;rende kjender ham, har han Lov til at sige til Politie-Officianten: vil De v&ae;re saa god at tr&ae;de i Function. Saaledes har en Pr&ae;st heller ikke Lov til at v&ae;re privat, og indrette sig paa kun at declamere een Gang om Ugen en Time og ellers v&ae;re privat. Er han samtidig med en Demoralisation skal han vidne. En Bem&ae;rkning af Kofoed-Hansen i en Pr&ae;diken paa 2d Pintsedag slog mig idag. &anfbeg;Man kunde sp&o-;rge, hvorfor Gud, der forstyrrede Babel (altsaa vilde Adsplittelsen) hvorfor han saa vilde _{&anfbeg;Kirken&anfslut;)}&anfbeg;Kirken&anfslut; (altsaa Eenheden)&anfslut;. Dette slog mig med Hensyn til hele min Smule religieuse Opereren, at jeg nemlig vil have Publikum bort, og dog vil have at om muligt Enhver var den Enkelte altsaa dog en Eenhed. Kjendet paa det Religieuse er altid en f&o-;rste negativ Bestemmelse. Det F&o-;rste er altid Mskets, Verdslighedens eget Paafund (Babel &streg; Publikum o: s: v:) det Religieuse negerer Dette, og bringer saa det frem i sin Sandhed, som Mskene vilde i Usandhed. Ad Skriftet: Kommer hid alle I som arbeide o: s: v: Det Sted, hvor der findes en Hentydning til &g.Ch;sti Indtog gaaer dog maaskee bedst ud. Sandt nok, der staaer ikke, at hermed ligefrem er meent Indtoget paa Palmes&o-;ndag; sandt nok, at Indtoget dog alligevel ikke kan have v&ae;ret et absolut Triumphtog, da alle de Magter, der formaaede Noget, vare ham imod, saa det kun er M&ae;ngden, der jubler, medens Disciplene f&o-;rst forstaae det Hele bag efter (Joh: XII, 16.). Men alligevel maa det have v&ae;ret seierrigt for &g.Ch;stus, siden Pharis&ae;erne selv sige (Joh: XII, 19) I udrette slet Intet, see al Verden gaaer efter ham, og siden Lazari Opv&ae;kkelse gaaer lige forud. Det er det sidste Glimt, Till&o-;bet til Undergangen, det er for _rigtigt,rigtigt at faae Fart til at styrte. Derfor gaaer det dog maaskee rigtigst ud. a Hele Vanskeligheden kan undgaaes saaledes, at der ikke bruges det Ord &anfbeg;Indtog&anfslut; (hvilket kunde indeholde en Hentydning til hiint bestemte Faktum) men det Ord &anfbeg;Optog&anfslut; saa det forstaaes ganske i Almindelighed om hans Optr&ae;den. For&o-;vrigt er det nok gaaet mig her som saa ofte med min hypochondre Bekymring, der staaer vistnok allerede i det oprindelige Manuscript: Optog. &streg; Ak, ja hele Vanskeligheden er l&ae;ngst undgaaet, thi alt er rigtigt i det oprindelige Manuscript, medens den samme Bet&ae;nkelighed vistnok engang tidligere har ber&o-;rt mig (cfr. Journalen NB10 p. 116) og blot blev optegnet, fordi jeg saa un&o-;dig lukker mine Manuscripter _opom. 24 Juni 1850. Det Fortjenstlige. At undgaae det Fortjenstlige paa f&o-;lgende Maade: man indlader sig slet ikke med &g.Ch;stds egl. Fordringer, lever hen paa bedste Maade i jordiske Interesser, og anbringer saa &anfbeg;Naaden&anfslut;, og mener at Gud nok er En naadig: det er dog heller ikke &g.Ch;stds Mening; thi det er egl. at afskaffe &g.Ch;std. Strenghed &streg; R. Nielsen. Min Opgave var at anbringe Strengheden. Det har jeg gjort og formelt consequent. Saa kom N; han skulde forbedre. Han gaaer hen og forvandler det til _DissDiscussion. Intet er Taabeligere, og ingen vissere Vei til at tabe. Skal Mskene selv discutere, om de ville have det Milde ell. det Strenge, saa er Valget let gjort. Nei, Strengheden anbringes enten med Myndighed, eller uden Myndighed men mir nichts und Dir nichts, h&o-;iere end, og paa den anden Side af al Discussion. Just det er Ulykken at vi have faaet &g.Ch;std. saaledes ned mellem os, at vi bilde os ind, at vi skulle discutere, om vi ville have den saa streng eller ikke, medens vi mene, at om vi ikke ville have den saa streng, saa er det &g.Ch;std. alligevel vi have. Men saa er jeg jo gal at ville have det Strenge. _UglspilUgelspil fandt aldrig det Tr&ae; hvori han vilde h&ae;nges (han havde betinget sig Tilladelse til selv at ville v&ae;lge Tr&ae;et) &streg; saaledes med Strengheden. Den fuldkomne Kjerlighed. Den fuldkomne Kjerlighed er at elske Den, ved hvem man blev ulykkelig. Saaledes at elskes har intet Msk. Lov til at fordre. Gud kan fordre det; det er det uendelig Majest&ae;tiske. Og den i strengeste Forstand Religieuse, ham gjaldt det vel om, at han, idet han elskede Gud, elskede Den, ved hvem han, msklig talt, blev ulykkelig for dette Liv &streg; om end salig. Jeg har ikke Kraft til at forstaae det saaledes; tillige frygter jeg saa meget at jeg skulde hildes i den farligste af alle Snarer: at blive mig selv fortjenstlig. Denne Fare har imidlertid den i strengeste Forstand Religieuse ogsaa overvundet. Erasmus slutter et Brev til Zwingli med disse Ord (citerede hos Hamann 3die B. p. 145): videor mihi fere omnia docuisse, qu&ae; docet Lutherus, nisi quod non tam atrociter, quodque abstinui a quibusdam &ae;nigmatibus et paradoxis.&anfslut; Jeg t&ae;nker paa mine mindre Forhold. Scharling mener ogsaa, at Martensen ligesaa st&ae;rkt har urgeret, at det Christelige er et Existents-Forhold og dets ethiske Side, lige saa st&ae;rkt som jeg, formodentlig med Undtagelse af nogle Paradoxer, og at det ikke er tam atrociter. Om mig selv. Sandeligen, sandeligen, ikke var jeg Den, der gjorde Sagen for streng ell. anmassede mig for meget. Jeg saae og kun altfor tydeligt, at &g.Ch;std. egl. slet ikke forkyndes. Hvorledes meddeelte jeg nu dette? Jeg foer ikke d&o-;mmende op; nei, jeg forvandlede mig til en Sp&o-;gefuld, og i Sp&o-;gens lettere Form sagde jeg dette frygtelige Alvorlige &streg; at de dog maatte tage sig det ad notam, og tillige, at jeg ikke skulde forraske mig ved at tage Tonen for _h&o-;it.h&o-;it. Og hvad gjorde de? De fandt det var Commerce, ell. ignorerede mig, stillede mig aldeles udenfor, lod mig saa gaae om som et Spektakel for P&o-;belen, medens de vare alvorlige M&ae;nd, der forkyndte &g.Ch;std og vandt alle jordiske Fordele. O, hvorfor gjorde I dog selv Sagen saa alvorlig. Min Lyst er det i Sandhed ikke. Jeg en i mange Maader digterisk Natur, og altsaa en dog kj&ae;len Natur, jeg vilde hellere end gjerne det billigste Vilkaar &streg; kun siges skulde det. Men I vilde selv det Forf&ae;rdelige. I meente det var saa nemt paa den Maade at evitere &streg; og just denne Eviteren _blivergj&o-;r at Sagen bliver alvorligere. Og naar vi saa maaskee staae midt i det Forf&ae;rdelige, saa vil vel Mynster bebreide mig, at det er min Skyld. Min Skyld! Nei i Sandhed, om De end ikke b&ae;rer Skylden alene, ogsaa De b&ae;rer Skylden, at De vilde v&ae;re klog mod Det, verdslig klog mod Det, som, ogsaa af Pietet for Dem gjorde sig saa let som muligt. Privat vilde De sige til mig (og det var f&o-;rste Gang jeg talte med Dem, altsaa efter Udgivelsen af Afsluttende-Efterskrift, der nu skal hedde at v&ae;re en Misvisning) at vi vare &anfbeg;Complementer til hinanden&anfslut;; privat vilde De sige (da R. N.s Evangelietro udkom) &anfbeg;vi erkjende jo Alle, Mag. K., at vi ere paavirkede af Dem&anfslut; &streg; men offentligen, nei, ikke eet Ord, offentligen skulde Martensen drages frem, selv efter hans lapsede Forord. Og imidlertid skulde jeg bringe alle Offere, og P&o-;belen hver Dag have Lov til at t&ae;re paa mit Navn. See deraf Forvirringen. Borgerclassen og egl. hele Befolkningen er i Retten ved at ansee mig for en Slags gal Mand; thi naar alle De tie, der skulde vidne for mig og kun P&o-;belagtighedens Presse faaer Lov at f&o-;re Ordet, saa maa de jo tage Feil. Hvor i al Verden skal den Classe af Samfundet falde paa, at langt, langt ned i Hjerternes Inderste der gj&ae;lder jeg for at v&ae;re det Overordentlige, langt, langt nede i Hjerternes Inderste, hvor man, regnende paa min Stolthed der ikke vil forsvare mig, venter paa, at jeg skal styrte, fordi man veed endogsaa det, at jeg pecuniairt har saa daarligt Raad dertil. Mildhed &streg; Strenghed. O, at forkynde Mildhed, det kan man sagtens. Man skaaner sig selv, man bliver elsket af Mskene, modtager deres Tak, deres Hengivenhed, kan selvtilfreds ell. dog beroliget see ud over de Mange de mange Glade og Smilende, der, formeentligen, og selv sige, at de hvile i Det, man forkynder. Men at forkynde Strenghed! Idel Anf&ae;gtelse, _ideom man selv kan holde det ud, om man ikke burde skaane sig selv, om det ikke kan ende med, at man _erender med at ford&ae;rve istedetfor _gavne.gavne, nedrive istedetfor opbygge. Idel Uro og Bekymring og Frygt og B&ae;ven for de Andres Skyld, om man ikke sp&ae;nder dem Buen for h&o-;it. Og saa dette tr&o-;stesl&o-;se Syn, at see deres Vrede og Forbittrelse, at man Ingen har, der takker En, men at Alle helst ville v&ae;re En qvit, for ikke at tale om Dem, der ligefrem anklage En, at man gj&o-;r dem ulykkelige. Efter min _uendeligeuendelig lille Maalestok, som den kan v&ae;re for et stakkels ringe Msk &streg; jeg har ogsaa erfaret dette. O, men Du min Herre og Frelser, Du som var Kjerlighed, Du som af Kjerlighed kom til Verden, leed og d&o-;de, &streg; idel Kjerlighed &streg;: msklig talt gjorde Du jo dog de Medlevende ulykkelige. Her var ikke for en Eneste Gl&ae;de ved et trygt Liv, hvori Du beroligede dem. Nei, de splittedes ad i R&ae;dsel og Forf&ae;rdelse; Din Moder blev Du et Sv&ae;rd gjennem Hjertet, Disciplene til Forargelse, hele Tilv&ae;relsen saae ud som en Anklage mod Dig, at Du formodentlig var kommet til Verden for at gj&o-;re alle Msker ulykkelige &streg; Du som var &anfbeg;Kjerlighed&anfslut; og af Kjerlighed kom for at frelse Alle. O, hvorfor slog Du dog ikke af, saa _{havde den Snak}var der aldrig faldet mig ind Andet end at Opgaven bestandigt er: at slaae af. Men nu &streg; ja, naar jeg mistvivler om mig selv, og det er mig som maatte jeg da f&o-;rst og fremmest slaae af for min egen Skyld, og naar det er mig som skylder jeg Andre at slaae af &streg; da kan det &ae;ngste mig at t&ae;nke paa Dig, som vilde Du vredes, Du der ikke slog af og dog var Kjerlighed. Du, som ikke slog af. O, og hvad er dog et stakkels Msks Smule Tvingen op af Opgaven i Sammenligning med Din Maalestok, der var Guddommens. See saaledes skulde det vel v&ae;re. Slaaes af skal der ikke &streg; dog skal Den, der tvang Opgaven h&o-;iest, han skal i gr&ae;ndsel&o-;s Ydmygelse erkjende, at han alligevel frelses af Naade. Saaledes skulde det v&ae;re. Ak, at jeg var saaledes. Ak, og at saa Mskene ikke gj&o-;re Andet end at forhindre mig i, at skr&ae;kke mig tilbage fra den Smule, jeg gj&o-;r i Retning af at tvinge Opgaven op. Fordringen &streg; Indulgentsen. Fordringen er det Almene, det, der gj&ae;lder Alle, den Maalestok, med hvilken Enhver skal maales. Fordringen er derfor Det, der skal forkyndes; L&ae;reren har at forkynde Fordringen og saaledes at s&ae;tte Uroen; han t&o-;r ikke slaae af paa Fordringen. Indulgentsen skal ikke forkyndes, den kan heller ikke forkyndes, da den er det ganske Forskjellige for de Forskjellige, og er deres inderste private Forstaaelse med Gud. Fordringens Forkyndelse skal drive Mskene hen til Gud og &g.Ch;stus for at see at finde, hvad Indulgents de beh&o-;ve, hvad de for Gud t&o-;r bede om af Indulgents, medens Fordringens Forkyndelse i eetv&ae;k holder dem til Gud. Men man har vendt Forholdet om. L&ae;reren (Pr&ae;sten) forkynder ikke Fordringen, men Indulgentsen. Istedetfor at Indulgentsen skal v&ae;re den dybeste Samvittigheds Hemmelighed for den Enkelte med Gud, ligeoverfor Fordringen, har man vendt Forholdet om, og forkynder til gjensidig Contentement og Opbyggelse ene og alene Indulgentsen; man udelader reent Fordringen, ell. man siger vel endog at den kun var for Apostlene, og saa forkynder det ene Msk de Andre begeistret Indulgentsen &streg; Indulgentsen, hvilken dog er een af Guds Herligheds-Rettigheder saa den kun kan bortgives af ham til den Enkelte, &dvs;: til hver Enkelt men ganske s&ae;rligen. Har jeg Lov til at sige til et andet Msk (naar det da ikke er i ganske s&ae;rlige Tilf&ae;lde af at han er den &Ae;ngstede og Syge o: D:, medens jeg dog egl. har at sige til ham, at han maa henvende sig til Gud saa vil han nok finde Ro): det fordrer Gud ikke af Dig (naar det dog er Fordringen i det N. T.) end sige har jeg Lov til at paatage mig at v&ae;re L&ae;rer, at l&o-;nnes derfor, og saa for en heel Forsamling forkynde: det fordrer Gud ikke (naar dog Fordringen staaer i det N. T) Gud er naadig o: s: v:. Nei, det har jeg ikke Lov til. Jeg har at forkynde Fordringen og saa har jeg at _tilf&o-;ie,tilf&o-;ie: er det Dig for tungt, saa henvend Dig til Gud (som jeg selv gj&o-;r det, jeg der ogsaa beh&o-;ver Indulgents) og saa vil Du nok ved ham men tillige for ham _findeforstaae Dig selv i, hvad der kan indr&o-;mmes Dig. Men man har taget Indulgentsen forf&ae;ngelig. Det er blevet en Slags Fabel som vi fort&ae;lle hinanden (dette er omtrent &anfbeg;Pr&ae;dikenen) at Gud er ikke saa streng o: s: v:. Og dog er Meningen en ganske anden. Naaden er Gud den ene Dispensator over. Han vil at hver enkelt Msk, tugtet op dertil ved Hj&ae;lp af Fordringens Forkyndelse, skal henvende sig ganske s&ae;rligen til ham, og nu s&ae;rligen faae Indulgentsen, som den kan _frartilstaaes ham. Men vi Msker have vendt Forholdet om, frar&o-;vet ell. franarret Gud Naadens Regale, og give saa Naaden falsk ud. Om mig selv. O, dersom der blot havde v&ae;ret Sandhed i Forholdene: saa havde jeg faaet Plads, jeg var kommet til at tale mig ud, jeg som dog vistnok er en af Dem, der har havt meest at sige. Men nu skulde jeg puffes udenfor, ignoreres, behandles som gal: derved blev jeg mere og mere indadvendt, derved igjen mere og mere udviklet, ak og saa igjen mere og mere uproportioneret for de smaae Forhold; og under denne Uproportionerethed segner jeg. Jeg har Ingen, Ingen forn&ae;rmet. Men sandt er det desto v&ae;rre: at Danmark er saa lille og saa kj&o-;bstedagtig, at &anfbeg;Corsaren&anfslut; egl. var den offentlige Mening. See heri stikker Ulykken. Jeg gjorde ubetinget en Velgjerning &streg; men det blev forstaaet som en Forbrydelse, fordi man ansaae det som en S&ae;tten sig ud over den offentlige Mening. Til hvem skal jeg tale? Ingen er der. M&ae;ngden har l&ae;ngst svoret mig Fjendskab; nogle ganske Enkelte forstaae mig vel tildeels, men finde at Vilkaaret er for tungt, for at skulle vidne. De Fornemmere i Literaturen gl&ae;de sig ved Misforstaaelsen. Skinhellighed. Det er _{den s}Formelen for al Skinhellighed: at omkl&ae;de reent verdslige Handlinger med et religieust Skin. _{Saaledes er der}Der er noget Skinhelligt i Prof. Martensens Forord til 2det Oplag af Dogmatik. Hele hans Taktik i den seneste Tid er nemlig simpel verdslig Kl&o-;gt, der dog maaskee kommer til kort. Det er 3 Fjerdingaar siden n&ae;sten at Nielsens _DogmAnmeldelse og Stilling og _{Paludan-M&u..;ller.}Paludan-M&u..;ller udkom. Men Martensen har haft saa mange Forretninger o: s: v:. Det hedder nu: at han haaber til Sommer at faae et lille Skrift f&ae;rdigt. &streg; O, Herre Gud! Men det Skinhellige ligger egl. i, at der tilf&o-;ies: hvis Tid og Leilighed forundes (in parenthesi bem&ae;rket jeg vedder paa, at Mynster har dicteret ham dette i Pennen, uden selv at bet&ae;nke, at der er Forskjel paa Mynster og Martensen, paa Martensen lige overfor Nielsen og Mynster lige overfor Lindberg, Forskjel paa Forholdene o: s: v:) hvis Tid og Leilighed forundes. See, det er Skinhellighed. Han maa meget godt selv vide med sig selv, at det han har manglet hverken er Tid ell. Leilighed; men at det er lidt Poliskhed at tie og tr&ae;kke Tiden ud (hvilken han dog nok har gjort altfor l&ae;nge). At det nye Forord atter indeholder et Fors&o-;g af _Pverdslig Kl&o-;gt i Retning af at tr&ae;kke Tiden ud &streg; og saa dette gudelige Tilsnit &anfbeg;hvis Tid og Leilighed forundes&anfslut;. Det manglede blot at der havde staaet &anfbeg;om Gud vil&anfslut;. Saaledes kunde en Tyv sige: paa Mandag agter jeg, om Gud vil, at gj&o-;re et Indbrud paa Amagertorv. Det Gudelige ligger dog egl. ikke i, at tilf&o-;ie &anfbeg;om Gud vil&anfslut; til den ugudelige Handling men at lade den ugudelige Handling fare. a Forordet til andet Oplag af Martensens Dogmatik. Hvis &streg; dersom. Og hvis saa En vilde sige til den Troende: men s&ae;t dog, at det endte med at Gud narrede Dig &streg; saa vilde han svare med Luther: tie stille kjere Msk., det gj&o-;r Gud ikke. Og var man ikke forn&o-;iet med dette Svar vilde han sige: nu ja, om Du saa vil, jeg tabte jo dog alligevel ikke Noget ved at have sat Alt ind paa det Eneste, der besk&ae;ftiger mig. Thi om jeg nu end gav Afkald paa meget i dette Liv, fordi jeg troede at det var Guds Villie og det dog, som Du siger, endte med at Gud bedrog mig: mig vilde det alligevel ikke have besk&ae;ftiget at besidde disse Goder, naar jeg enten tillige skulde v&ae;re vidende om at Gud kunde bedrage et Msk, altsaa at Gud var en Bedrager &dvs;: at Alt er Intet, eller jeg havde krympet mig ved at s&ae;tte Alt ind for at _opdageindlade mig med Gud. Ligesom &g.Ch;stus ved Gjestebudet sagde: dette gjorde hun til min Begravelse (da Qvinden salvede ham) saaledes er det umiddelbart efter Indtoget han siger: nu er min Sjel bedr&o-;vet indtil D&o-;den. &streg; Altid Tanken om D&o-;den. &g.Ch;stdom. Ja vist er der en Strid mellem Gud og Msk. Og naar &g.Ch;std. skulde s&ae;ttes ind efter sin hele Sandhed (hvad kun Stifteren formaaede) eller den skulde s&ae;ttes ind af en Apostel: saa s&ae;tter den Fjendskab paa Liv og D&o-;d. O, det er gysende alene at t&ae;nke sig, hvor afd&o-;d fra Verden, fra det i almindelig Forstand at v&ae;re Msk. Den maa v&ae;re der egentlig skal fremstille &g.Ch;std. Jeg for mit Vedkommende f&o-;ler hvor uendelig langt jeg er derfra. Jeg elsker det at v&ae;re _Msk.Msk, har ikke Mod til saadan ganske at v&ae;re Aand. Og dog er vel jeg i vore Forhold en af de Fremmeligste. Derfor udviser mit Liv idetmindste saaledes noget af det Christelige. Det er visseligen oprindeligen ikke med min gode Villie, at jeg sidder saaledes og sysler med det Religieuse. Nei, fra tidlig Tid saaledes elendig, at jeg forstod at for mig var der ingen Hj&ae;lp og intet Tilhold at finde hos Mskene, sat udenfor det menneskelige Samfund, anviist mig selv, dagligt mindet om min Elendighed &streg; ak i Ungdommens Dage, medens Blodet _{bankede heftigt}var varmt, og jeg saa gjerne vilde have v&ae;ret som de Andre, ak i Elskovens Dage, medens Hjertet bankede heftigt, og jeg saa gjerne vilde have v&ae;ret som de Andre &streg; l&ae;rte jeg at holde mig til det Religieuse som eneste Tr&o-;st for mig. Men formildet har jeg dog bestandig fremstillet det, endog blot i Forhold til som jeg forstaaer det; formildet har jeg fremstillet det baade for at skaane Andre og mig selv. Uden Myndighed det var min Categorie; paa den anden Side, saaledes som &g.Ch;std. fremstiller det, har jeg aldrig fremstillet at Kjerlighed til Gud er Had til Verden og omvendt. Jeg er ikke en Lykkelig, der i Kraft af et Aands-Indtryk har frit besluttet mig til at indlade mig med &g.Ch;std (og Gud veed dog, om det ret egl. lader sig gj&o-;re, om Lidelsen paa f&o-;rste Sted ikke kommer til at mangle) jeg er i mit F&o-;rste en Ulykkelig sat udenfor det Almene-Msklige. See dette er jo ikke saa gl&ae;deligt &streg; og derfor er det jeg bestandig ikke t&o-;r paatage mig at gj&o-;re ligefrem Indhug paa Andre, thi det er mig dog saa som maatte jeg i et F&o-;rste gj&o-;re dem ulykkelige, og det kan jeg ikke, jeg som &streg; desto v&ae;rre vilde vel den strenge &g.Ch;sten sige &streg; endnu elsker saa meget det at see Andres reent msklige Gl&ae;de ved Livet, hvad jeg har mere end almindelig &O-;ie for; thi jeg har et Digter &O-;ie derfor. Fremdeles er jeg en Poeniterende &streg; og atter her kan jeg ikke paatage mig at tvinge Andre til at v&ae;re det, men vist er det jeg er det. Kort de Foruds&ae;tninger som &g.Ch;std gj&o-;r (Lidelse i mere end almindelig Forstand og Skyld i s&ae;rligere Forstand) dem har jeg og jeg finder _{&g.Ch;std. ganske}mit Tilhold hos Christendommen. Men Myndighed eller directe at forkynde Andre den, kan jeg ikke ret, thi jeg kan jo ikke skaffe Foruds&ae;tningerne tilveie. Et Pr&ae;steembede kan jeg meget godt paatage mig, thi det er ingenlunde det strenge Begreb af &g.Ch;stds _Forkyndelse.Forkyndelse, der har jeg allermindst Forretning som Missionair. Et Tr&ae;k af Fader, som fortjener at _opbevares,opbevares. En Dag veltede jeg et Saltkar _{ved m}ved Middagsbordet. Lidenskabelig som han var og heftig som han let kunde blive, begyndte han at skjende efter en saadan Maalestok, at han endog sagde, at jeg var en forloren S&o-;n o: D. Da gjorde jeg Indsigelse, og erindrede om en gammel Historie i Familien at min S&o-;ster Nicoline en Dag havde tabt en meget kostbar Terrin og Fader havde ikke sagt et Ord men ladet som _Iningenting. Han svarede: ja seer Du, det var saa kostbart et Stykke, at man ikke beh&o-;vede at skjende, hun f&o-;lte nok selv at det var forkeert; men naar det er en Ubetydelighed, saa skal man just skjende. Der er noget af Oldtidens Storhed i _detdenne lille Historie. Denne Objektivitet der ikke skjender i Forhold til som man selv bliver afficeret, men reent objektivt i Forhold til som Skjend beh&o-;ves. Christendom &streg; den moderne Courmethode. Det er dog en Lykke, at man har de gamle Opbyggelsesskrifter at holde sig til. Hvor i al Verden skulde man i vor Tid faae de psychologiske Tilstande. Det, som fremkom ved at behandle Msket som Aand, alle disse _Sjeleligesjelelige Tilstande, Indadvendthed: det cureres nu ved Bade-reiser, Igler, Aareladninger o: s: v: &streg; men &g.Ch;stne ere vi Alle. Min Ulykke. Min Ulykke er, at jeg gratis har tjent Idee, forkyndt &g.Ch;std, og at jeg saa har gjort det bedre end Nogen af de N&ae;ringsdrivende. Gratis og bedre begge Dele maa der til. Havde jeg gjort det gratis, men slettere end de N&ae;ringsdrivende, saa havde de ikke haft noget derimod men tvertimod benyttet mig som et s&o-;rgeligt Exempel og sagt: seer der, hvad det bliver for Noget, naar det skal v&ae;re gratis. Havde jeg gjort det bedre end nogen af de andre N&ae;ringsdrivende men selv saa ogsaa v&ae;ret den N&ae;ringsdrivende som tjente bedst: eh bien saa havde de N&ae;ringsdrivende (Digtere, Pr&ae;ster, _PhilosProfessorer o: s: v:) fundet sig deri, fordi de dog ved mit Liv havde fundet Hoveds&ae;tningen bekr&ae;ftet om N&ae;ringsdriften. J&o-;dedom &streg; &g.Ch;stdom. &anfbeg;_&anfbeg;StDet h&ae;nder i denne Verden _{stundom,&anfslut;}stundom, at det vederfares den Retf&ae;rdige paa de Uretf&ae;rdiges Viis&anfslut; dette &anfbeg;stundom&anfslut; det er J&o-;dedom. Christeligt forstaaet h&ae;nder det altid; thi &g.Ch;std. er den lidende Sandhed. Men Pr&ae;sterne tage sig vel iagt for at forkynde &g.Ch;std. Om mig selv. Var jeg da saa stolt? H&ae;nger det saaledes sammen, at jeg har villet lade Andre f&o-;le min Fordeel ved at v&ae;re uafh&ae;ngig? Gud veed det nei. Men saaledes h&ae;nger det sammen. Jeg havde arbeidet uden L&o-;n og naaet hvad jeg &o-;nskede. Da var der et nederdr&ae;gtigt Ph&ae;nomen her hjemme; jeg vidste det var alle de Anseete en Plage, jeg vidste det indignerede at see i saa lille et Land hvor man neppe har Raad til at holde en Digter, at der har man Raad til paa det Vilkaar at holde en _BagtalBagvasker; jeg vidste, at Ingen af dem, som leed under denne Nederdr&ae;gtighed, havde Mod eller Foruds&ae;tninger til at kunne gj&o-;re det, jeg vidste, at man saae hen til mig som den Eneste: jeg gjorde det. See nu kommer Skylden. Istedetfor nu at paaskj&o-;nne dette Skridt af mig, at underst&o-;tte mig blot ved at notere, for om muligt at l&o-;fte Samtiden op over Usselheden og gj&o-;re det til en &Ae;re at v&ae;re forhaanet af disse Forbrydere: saa forraadte man mig. Deraf kommer det, at nu Meget i mit Liv kommer saa strengt over dem, Meget, som jeg aldrig havde &o-;nsket at accentuere uden i det H&o-;ieste i Sp&o-;gens Form. Opbyggeligt. I et gl. Opbyggelsesskrift (Arndt) staaer: at hos den Lidende sover Gud kun let som Moderen hos det syge Barn, at hun strax vaagner blot det r&o-;rer sig. Vidunderlige Mesterstykke i det R&o-;rende, der streifer Gr&ae;ndsen af Vanvid. I en af Morgen- eller Aften-B&o-;nnerne, der findes i den evangeliske Psalmebog staaer: &anfbeg;medens vi sove, da vaager Du o, Gud&anfslut; &streg; ak ret ligesom vi kunde hj&ae;lpe os selv, naar vi blot ere vaagne. Nei, der burde tilf&o-;ies: og naar vi vaage forstaae vi os dog ikke mere paa vort eget Vel end om vi laae i en dyb S&o-;vn, saa Du, o Gud, dog alligevel maa vaage. Denne Bem&ae;rkning findes vistnok i en tidligere Journal, thi jeg erindrer, at det tidligere er faldet mig paa. _KatecheseKatechese over mit Liv. Den, der s&ae;tter sig aldeles ud over den menneskelige Instants, han gj&o-;r sig til mere end Msk. Det er sandt. Har jeg nu i fjerneste Maade gjort det. Var da &anfbeg;Corsaren&anfslut; den offentlige Mening i Danmark, Udtrykket af det Sande i Samtiden? Vil I paastaae det, ja saa bliver jeg _svel selv skyldig. Men see, I tilstode i Grunden alle, at det var en Forbrydelse, selv De, der ivrigst underst&o-;ttede den, tilstode i Grunden at den var en Forbrydelse. Denne Eders Usandhed blev egl. f&o-;rst ret aabenbar ved min Handling. Var den nu en Forbrydelse, saa er min Handling en i strengeste Forstand Velgjerning &streg; og dog forts&ae;ttes endnu Usandheden fra Corsaren, at det skal hedde at min Skyld og Forbrydelse er at have villet gj&o-;re mig til mere end _MskeneMske, og hvoraf bevises det? Deraf, at jeg kastede mig mod hvad I selv erkjende at v&ae;re en Forbrydelse. O, men der var en uendelig dyb Usandhed i det offentlige Liv. Man vilde underst&o-;tte en Forbrydelse, en Nederdr&ae;gtighed &streg; og dog retf&ae;rdiggj&o-;re sig ved at sige, at det var nederdr&ae;gtigt. Det var Egoismen, der gl&ae;dede sig ved at der fandtes Uslinge, som ville gj&o-;re det Forbryderske, saa ville I pecuniairt underst&o-;tte dem og udbrede Bagvaskelsen, men I ville tillige v&ae;re retf&ae;rdige; thi I sagde: det er jo nederdr&ae;gtigt. Hvilken Skyld er der nu ikke andraget mod mig? Is&ae;r da af hver Den, der klarere overskuede Forholdene &streg; og ikke vidnede for mig men taug. Snurrige Vidnedsbyrd for Sandhed. Uagtet Pr&ae;sterne have gjort Alt for at gj&o-;re &g.Ch;std. til lutter msklig Medlidenhed, aldeles udeladt dens Fordringer, ell. i ethvert Fald hvis disse n&ae;vnes dog igjen ved Hj&ae;lp af &anfbeg;Naaden&anfslut; gjort dem til intet mindre end generende eller gjort dem til Ingenting: desuagtet kan de ikke faae Mskene til at gaae ind paa &g.Ch;std. Og hvorfor? Fordi der dog er det Sande i Mskene, at de have en Mistanke om at dette slet ikke er &g.Ch;std, og at den er en farlig Magt at komme i Ber&o-;ring med. Her viser det sig atter: skal man faae Mskene til at gaae ind paa den, maa det v&ae;re ved at fremstille den i dens Strenghed. Om mig selv. Aldrig har jeg gjort end det mindste Fors&o-;g paa eller Mine til at ville forpligte eller tvinge nogen Anden til paa det Vilkaar som jeg at tjene &g.Ch;std., eller d&o-;mt Nogen at han ikke gjorde det. Tvertimod har jeg underst&o-;ttet Dem, der paa ganske andet Vilkaar forkyndte &g.Ch;std, underst&o-;ttet de Anseete, da jeg saae Tidens forvirrede Opstand fra neden. Dette maa endeligen fastholdes; thi ellers havde jeg dog i denne Henseende nogen Skyld mod Dem. Men nu er deres Skyld aldeles aabenbar, at de ikke blot ikke selv ville forkynde &g.Ch;std. paa det Vilkaar, men end ikke tillade mig det, derimod d&o-;mme mig som en Phantast, en S&ae;rling, der med Rette er et Offer for P&o-;belen. Mit offentlige Forhold. Hvilken Nederdr&ae;gtighed! Der lever ikke eet eneste Msk. med mig ikke eet eneste, som jeg jo kunde knuse med min Comik. Det vidste man godt i sin Tid, derfor taug Alt. Da var jeg redelig nok mod Forholdene, at ville afryste det P&o-;belagtighedens Tyrannie, der despotiserede Alle, mig den Forgudede undtagen, ogsaa ved vis comica men af den gemenere Art. Da forraadte man mig. Og nu veed man, at jeg ikkea godt kan komme til at bruge min Comik. Jeg kan neppe skrive en Blad-Artikel, is&ae;r ingen polemisk, da jeg lever stadigt omgivet af P&o-;bel, risikerende formelig Vold. Nu _menermente Prof. Martensen at kunne benytte &O-;ieblikket. Dog nei, min gode Mand. Redelig som min Forfatter-Virksomhed har v&ae;ret, saa vaager der ogsaa en mig uforklarlig Styrelsens Omsorg over den. Tillige er der nu naaet et andet Punkt, jeg kan nu bruge Pathos lige saa seierrigt som engang Comik. Men stundom kunde det n&ae;sten friste mig, blot med en halvsnees af disse Linier knusende Comik at erindre om en tidligere Tid. a selv om jeg vilde, Noget jeg dog nu af h&o-;iere Hensyn vel neppe vilde, &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; Enhver, der kjendte noget til Forholdene, veed, hvorledes &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; &o-;mmede sig under P&o-;belagtighedens Presse, der aldeles tog Luven fra _dendet. Jeg _handlededhandlede; Gj&o-;dvad stod utaal 10. Journalen NB18, s. [58]-59. P&aa; grund af manglende plads i marginen er tilf&o-;jelsen NB18:44.b, nederst s. 59, skrevet i hele sidens breddemodigt ved min Side og ventede paa den Artikel, hvor jeg forlangte at blive udskjeldt. Eet af To: enten maatte de fastholde, at hiin Presse skulde ignoreres &streg; og saa end ikke optage min Artikel, selv om jeg havde bedet derom; eller (og dette var Sandheden) de indsaae, at deres Stilling var saa fortvivlet, og de offentlige Forhold saa bagvendte, at der maatte handles &streg; og saa havde de at underst&o-;tte min Optr&ae;den, hvortil beh&o-;vedes blot et noterende Ord. De gjorde det ikke, forraadte mig. Langt om l&ae;nge sagde de Corsaren af, som var det at gj&o-;re Noget. I Samtalens L&o-;b, hvor det var, som spurgtes der mig om de skulde gj&o-;re Noget (uden at dette Sp&o-;rgsmaal directe kom frem) sagde jeg altid: gj&o-;r blot Ingenting. I Sandhed f&o-;ler man ikke mere for en retf&ae;rdig Sag, saa er jeg ikke Den, som skal bede. F&ae;drelandet har maaskee st&o-;rre Skyld mod mig end Goldschmidt. Og i ethvert Tilf&ae;lde stadig v&ae;k den Skyld, ikke med et eneste vidnende Ord at have s&o-;gt at orientere _eten lille Smule. Privat at fort&ae;lle mig, at mine Pr&ae;stationer ere saa overordentlige, at Ingen kan paatage sig at anmelde dem, er jo kun Sp&o-;g. De kunde jo saa offentlig sige det &streg; og ikke tie, medens P&o-;belen alene f&o-;rer Ordet. Dette optegner jeg is&ae;r af f&o-;lgende Grund. Min Tid vil nok komme. Da vil det convenere F&ae;drelandet at kaste en Skyld paa Heibergb, is&ae;r paa Mynster, at de ikke have vidnet i min faveur &streg; og saa skal F&ae;drelandet vel gj&o-;re sig saa uskyldig. Men det agter jeg ikke at taale. Gj&o-;dvad kalder jeg personligt min Ven, og har jeg i _allede sidste tre a 4 Aar talet med ham hver evige Aften, og fundet i ham, hvad jeg vidste, et elskv&ae;rdigt Msk. Hvis han ikke var Journalist, vilde jeg vel i ham have fundet Den, til hvem jeg n&ae;rmest kunde give mig hen i et virkeligt Venskab. Men med Journalen &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; er _joSagen en ganske anden. Jeg indr&o-;mmer villigt, at det i sin Tid for dem var et vanskeligt Vilkaar at handle under; men just det er ogsaa Pr&o-;ven. a Forholdenes Stilling f&o-;r jeg handlede var denne. Officielt s&o-;gte man saa godt som muligt, at opretholde den Betragtning, at slig P&o-;belagtighed var Ingenting, Noget, der skulde ignoreres. Privat tilstod man hinanden l&ae;ngst, at det hele Forhold var utaaleligt. Corsaren tiltog i Subscribent-Antal, de andre Blade aftoge, den l&ae;stes af H&o-;ie og Lave, og med en uhyre Nysgjerrighed, var en Magt og et reent Tyrannie. Man saae paa hinanden, at der maatte gj&o-;res Noget, man saae til mig. Saa handlede jeg. Det vil sige, jeg forandrede Methoden. At jeg ene 10 Gange havde polemiske Kr&ae;fter nok, vidste de meget godt. Vanskeligheden var blot, at faae det forstaaet, at det var rigtigt, at Methoden skulde forandres. Det var det F&ae;drelandet skulde have gjort Skridt for, noteret &streg; _{Men nei}hvorfor optog den saa ellers Artiklen. Men nei. Man fandt det Klogest, at flye tilbage i den gl. Taktik: at et _Sligtsligt Blad er Ingenting Noget, der skal ignoreres &streg; og lod mig staae som en Halvgal &streg; og det var Landets st&o-;rste yngre Renomèe, uden een eneste Plet hidtil. Det var noget _{Sandt, hvad}Sandt (hvad jeg ogsaa i sin Tid erkjendte men jeg havde andre Grunde der bestemte mig) hvad Goldschmidt sagde til mig, da han, umiddelbart efter at den f&o-;rste Artikel var kommet, altsaa f&o-;rend han endnu havde begyndt Angrebet, sagde: at han kunde ikke begribe at jeg vilde gj&o-;re saa meget for F&ae;drelandet, Ploug var dog ikke stort bedre end han. Han sagde det Samme om Gj&o-;dvad; men det afviste jeg med de Ord: Gj&o-;dvad er min Ven. Men hvor megen indirecte Indr&o-;mmelse ligger ikke deri, at Goldschmidt, efterat den f&o-;rste Artikel er kommet, endnu privat henvender sig til mig og siger: &anfbeg;har De l&ae;st den Artikel, den er aldeles tilintetgj&o-;rende for P. L. M&o-;ller.&anfslut; Formodentlig vilde han, at jeg privat skulde have forhindret Corsarens Angreb; hvilket jeg naturligviis ikke vilde. Og dern&ae;st, at &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; dog egl. har tiltroet mig som ene-Msk. at kunne tage det op med hele P&o-;belen. Og alt Det forties, medens der hidses en Classe Msker paa mig, som ingen Forestilling have om mig, og ingen Anelse om det sande Sammenh&ae;ng. b Anm Han takkede mig ogsaa i de st&ae;rkeste Udtryk privat for den Artikel mod P. L. M&o-;ller og tilf&o-;iede: at det skulde jeg have gjort for l&ae;nge siden. Altsaa privat talte han saaledes, men offentlig taug han. Det passer virkelig paa mig Hamann 3die B. p. ₃₀₀400: Die Furcht des gr&o..;&ss;ten Kunstrichters, der Herzen und Nieren pr&u..;ft, ist die wahre Muse. Om mig selv. Forstaaet bliver jeg da aldrig; det er Noget som gjentager sig i ethvert mit Livsforhold. Dersom jeg nu blev syg &streg; saa ville Alle kunne forstaae, at det var, fordi jeg havde arbeidet for st&ae;rk; og saa er Grunden just, at jeg i den senere Tid har maattet af pecuniaire Grunde standse Productiviteten, det Eneste, der holdt Livet i _mig.mig og bevarede mig sund og glad. Men det forstaaer Ingen, og for dog at have Sprog tilf&ae;lles med Andre, maa jeg her som altid selv foredrage den Forklaring, at det er fordi jeg har arbeidet for st&ae;rkt. Grunden hvorfor &anfbeg;man&anfslut; kun kan forstaae og kun vil forstaae denne Forklaring, er fordi man nu engang ikke vil forlige sig med den Tanke, at der gives Msker, hvem det behagede Forsynet at skjenke det Overordentlige. Man forklarer sig det da saaledes, at jeg er blevet forskjellig fra Andre derved at jeg har overforceret mig &streg; og man _{finder sig}beroliger sig. Og jeg maa finde mig i denne Forklaring, thi ellers blev da Misundelsen reent rasende. Saaledes er det paa ethvert Punkt af mit _Liv.Liv; bestandigt har Kj&o-;bstaden een eller anden lurvet Forklaring, og jeg maa saa lade som var den den rigtige, blot for at tolereres saa meget, at jeg faaer Lov at leve iblandt dem. Nu, stundom har jeg min Moerskab af dette Forhold, men det har dog ogsaa sin tragiske Side. En Skuespiller &streg; en Pr&ae;st. En Skuespiller fremstiller fE den &Ae;dle, Helten, Sandhedsvidnet o: D:, han udtaler da alle disse &ae;dle, oph&o-;iede, heltemodige F&o-;lelser og Tanker. Vil nu Nogen negte, at det vilde st&o-;de, hvis Skuespilleren gjorde det i egen Person. Men hvorfor skal saa en Pr&ae;st have Lov dertil? Skuespilleren kan jo ogsaa v&ae;re en Troende ligesom alle vi Andre og Pr&ae;sten, i &g.Ch;stheden ere vi jo alle &g.Ch;stne, og dog er Conformiteten med det Verdslige. Hvorfor skal saa en Pr&ae;st have Lov til at declamere i egen Person alle disse herlige Dyder, og i eetv&ae;k foranledige den Forvexling, at han er selv Den, der exseqverer det. Et meget conseqvent Hoved kunde fristes til at gj&o-;re f&o-;lgende _Forslag.Forslag, at man reent afskaffede Pr&ae;dikestolen og Pr&ae;stens Ornat Ordination o: D:. Man arrangerede i Kirken en lille Scene, med ordentlig Forh&ae;ng. Vilde man bruge Orgelet var derimod Intet at indvende. Saa pr&ae;luderedes der. Derpaa gik Teppet op, og &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; traadte frem, ell. naar de ville give combinerede Forestillinger saa traadte flere &anfbeg;Pr&ae;ster&anfslut; frem i historisk Cost&u..;me. Saa var der fE En, der spillede Luther. Scene-Instructeuren (og forresten kunde man jo gjerne bruge ham fra Theateret, siden jo ogsaa Cultus-Ministeren tillige er Theater-Minister) s&o-;rgede for Dragtens Tilforladelighed &streg; og saa declamerede han een ell. anden af Luthers Pr&ae;dikener. Der vilde naturligviis blive gr&ae;dt, ligesom der jo ogsaa i Theateret gr&ae;des naar der gives S&o-;rgespil; _smen i Almdl. mener man rigtignok, at Graaden i Kirken er forskjellig fra den i Theateret, hvilket vel stundom kan v&ae;re sandt, men i Regelen vel ikke er sandt. En Logerende. I det Huus, hvor jeg nu boer paa N&o-;rregade, boer ovenover vistnok en Logerende, som man kan kalde en stille og rolig Logerende, han er nemlig ude hele Dagen. Uheldigviis holder han en Hund, der er hjemme hele Dagen igjennem. Den ligger i det aabne Vindue og interesserer sig nu for Alt. Gaaer en Mand forbi og kommer til at nyse mere end almindeligt h&o-;it &streg; &o-;ieblikkeligt _gj&o-;rgi&o-;r den, og kan l&ae;nge vedblive at _gj&o-;egi&o-;e i den Anledning. Kj&o-;rer en Kudsk forbi og smelder med Pidsken _gj&o-;rgi&o-;er den; _gj&o-;ergi&o-;er en anden Hund gi&o-;er den ogsaa &streg; og saaledes kan der ikke passere det mindste Spektakel i Gaden uden at jeg ved Hj&ae;lp af denne Hund faaer det i andet Oplag. En Side af mit offentlige Forhold Saaledes har Biskop Mynster forstaaet mit Forhold, det veed _{jeg: jeg}jeg, og det var for hans conservative Natur den eneste Maade han kunde gaae ind paa Sligt, som jeg var den Eneste, han vilde indr&o-;mme det. Jeg repr&ae;senterede Bev&ae;gelsen, men vel at m&ae;rke Inderlighedens, saa at der ikke blev r&o-;rt ved det Bestaaende. Fremdeles trykkede jeg ned efter paa de Yngre saa st&ae;rkt, at ingen Yngre fik Lov at slippe forbi. Jeg havde nu den Gl&ae;de af bestandigt at forvandle min Tilv&ae;relse til en Slags Festlighed til &Ae;re for Mynster. Jeg spenderede Alt, havde ikke i nogen Maade nogen L&o-;n, paadrog mig de Yngres Misforn&o-;ielse, der vilde frem, og hos hvem jeg ganske naturligt skulde have s&o-;gt mit Tilhold. Mit er saa h&o-;it, at Bedraget mod mig er uendelig let gjort, som spillede jeg aldeles udenfor. Og saa skal nu Martensen i et Forord gj&o-;re _detmin Virksomhed til en Ubetydelighed og Mynster tier. I en vis Forstand gl&ae;der det mig dog med det Forord af Prof. Martensen; thi at visse Folk af yderste Evne have arbeidet mig imod ved Hj&ae;lp af Opinion, det veed jeg nok. Men de samme Folk havde naturligviis, da Sligt ikke kan controlleres, til Hensigt, hvis jeg tr&ae;ngte igjennem saa at sige: ja, det har vi jo altid sagt, Mag. K. er det Overordentlige. Men nu har jeg et lille Faktum. _DetteDisse Par Linier i hiint Forord det var en di&ae;tetisk Uforsigtighed, det var en Feiler. a At dette er saaledes er let at bevise, og allerede Beviis _nok,nok er det sande Sammenh&ae;ng med R. Nielsen: at det Eneste, han var bange for, var at slippe mig forbi; og derfor s&o-;gte han privat Tiln&ae;rmelse. Et Sandsebedrag Det _atformeentligt ydmygt og beskeedent at tilstaae, at man ikke kalder sig en Apostel. Det er dog igjen en Confusion, der er fremkommet ved Hj&ae;lp af &anfbeg;Christenheden&anfslut;, der igjen har vendt op og ned paa alle christelige Begreber, det er, forhindret dem i at v&ae;re hvad de oprindelig ere: omvendte. Ydmygt og beskedent, hedder det, siger man: jeg kalder mig jo ikke en Apostel. Altsaa det Stolte, det Hovmodige var at kalde sig en Apostel. At dette kan v&ae;re det Stolte og det Hovmodige, negter jeg ikke, men jeg &o-;nsker blot at oplyse Forholdet lidt n&ae;rmere. _INaar man taler saaledes, gaaer man altsaa ud fra at det at v&ae;re Apostel er en Udm&ae;rkelse, det _{Ydmyge ligger}Ydmyge, det Beskedne ligger i ikke at gj&o-;re Fordring paa at v&ae;re det Udm&ae;rkede. Vel. Men det at v&ae;re Apostel er som alt Christeligt ikke den ligefremme Udm&ae;rkelse men den omvendte. See her kom et lille NB. I Forhold til al ligefrem Udm&ae;rkethed ell. Udm&ae;rkelse, der er Sagen ganske simpel, hvis det er sandt at jeg ikke gj&o-;r Fordring derpaa, saa er det beskedent, thi den ligefremme Udm&ae;rkelse er uden videre Neben eller Bibestemmelser et ligefrem jordisk Gode. Men det at v&ae;re Apostel er idel jordisk Lidelse. Ja, hvis Apostelen kunde faae Lov at leve anden Gang, naar hans L&ae;re har seiret, ja da var det maaskee et ligefrem jordisk Gode, at v&ae;re Apostel. Men da han levede, da hjalp det at han kaldte sig Apostel, ham sandeligen ikke til &Ae;re og Anseelse ell. jordiske Goder, just det at han kaldte sig Apostel var Signalet til at han maatte lide mere end de andre Tilh&ae;ngere, lide indtil D&o-;den. Dette er det at v&ae;re Apostel &streg; noget Andet end denne Opfattelse bagefter, der tager Apostelen forf&ae;ngelig ved Hj&ae;lp af et Sandsebedrag. Men er dette saaledes, saa bliver hiin Fordring paa saadan udenvidere at ville ansees for beskeden, fordi man ikke kalder sig en Apostel, den bliver mislig; thi det kan ogsaa v&ae;re jordisk Kl&o-;gt og Bl&o-;dagtighed. Sagen er nemlig, lad os istedetfor det forvirrende Ord &anfbeg;Apostel&anfslut; (der ved sin Efterbetydning er blevet verdsliggjort og identificeret med andre jordiske Udm&ae;rkelser) s&ae;tte det: et heelt Liv igjennem at blive udleet, forhaanet, forfulgt, fattig, i F&ae;ngsel, ihjelslagen. Naar nu En siger: jeg er ikke saa ubeskeden at forlange at blive Excellence o: D: &streg; ja det er ganske ligefrem. Men lad En sige: jeg er ikke saa ubeskeden at forlange at blive fattig, forarmet, et _UsUdskud i Verden, udleet, ihjelslaget &streg; ja saa er det ikke saa ganske ligefrem; thi der fandtes vel i hver Generation ikke Ti, der havde Mod dertil. Det kan altsaa v&ae;re verdslig Kl&o-;gt og Bl&o-;dagtighed, der holder sig tilbage, men tillige vil profitere, at det ansees for Ydmyghed. See det er misligt. O, at det blot holdtes reent med hvad &g.Ch;std er! At den ikke er en L&ae;re, men en Existents, at der ikke beh&o-;ves Professorer, men Vidner, saa blev man fri for al den vigtige Videnskabelighed, disse stadselige M&ae;nd, der ere Videnskabsm&ae;nd &streg; hvad &g.Ch;std. nu beh&o-;ver. Nei, beh&o-;vede &g.Ch;stus ikke Videnskabsm&ae;nd, men kunde n&o-;ies med Fiskere, saa beh&o-;vedes vel nu meget mere Fiskere. Thi just fordi &g.Ch;stus var med, havde Faren vel ikke v&ae;ret saa stor om &g.Ch;std. var faldet i H&ae;nderne paa Studerende. Feilen er ikke Studeringen, men Feilen er Accenten ieetv&ae;k falder forkeert: paa det at udgrunde og at fremstille &streg; saa det bliver en Latterlighed at gj&o-;re Noget deraf, en Ubetydelighed. En simpel Mand derimod har intet _AedAdspredende. Her f&ae;ster man strax Blikket paa hans Liv; har han ikke i denne Henseende Noget at betyde, har han slet ingen Betydning. Men denne Simplification i Henseende til at gj&o-;re Regnskabet op, er af yderste Vigtighed, saa falder Accenten ieetv&ae;k paa rette Sted, paa Existentsen. a Og erindres _maa,maa det, at i en vis Forstand er der Intet vi Alle ere mere lige n&ae;r til end til det at v&ae;re Apostel, just fordi her ikke er Tale om _Dif&ae;sthetisk Differents at v&ae;re Genie, Talent o: D:. Og vistnok har ethvert Msk. Lov til i Henseende til Armod, Lidelse for Sandhed o: s: v: at indrette sit Liv ganske som en Apostel, kun har han ikke Lov til at beraabe sig paa guddommelig Myndighed. Men i Henseende til det F&o-;rste skal han ikke genere sig, og allermindst gj&o-;re det af Beskedenhed, det vil sige, skal her v&ae;re Tale om sand Beskedenhed, maa det v&ae;re at tilstaae, _{at at man}at man er for svag, og sandselig, altsaa at anklage sig selv, ikke som naar jeg er for beskeden til at forlange at blive Minister, Heros i Kunst, Ridder af alle europ&ae;iske Ordener o: D: Om mig selv personligt. Havde jeg slet ingen Formue, var jeg i Grunden bedre hjulpen, det troer jeg; thi saa vilde jeg v&ae;re n&o-;dsaget til med heel Kraft at gj&o-;re Noget for _atUdkommet, og vil ingen Samvittigheds-Anfegtelser have med Hensyn til at jeg ikke havde Lov dertil. Men nu, da jeg kan forstaae, hvor overordentlig Meget, der er mig betroet, hvad jeg _gavne,gavner &streg; saa synes det mig, da jeg jo dog har Penge endnu, at jeg burde blive staaende. I denne Conflict ligger det Sv&ae;re, at jeg paa den ene Side frygter &anfbeg;at bedr&o-;ve Aanden&anfslut; og paa den anden Side &anfbeg;at friste Gud&anfslut;. Penge-Criserne i 1848 bragte mig dette Anliggende lidt pludseligt paa Halsen. Og nu forestaaer jo snarest muligt en Formues-Skat, der vil bringe mig i Forlegenhed. Thi forstaaet vil jeg dog ikke blive. Om jeg nemlig end har v&ae;ret &o-;dsel, saa har det dog havt tillige for mig en reen ideell Betydning, just fordi jeg fattede, hvor meget mig var betroet. Havde jeg ladet den jordisk-forstandige Betragtning raade, havde jeg aldrig naaet, hvad jeg har naaet, jeg var blevet et ganske andet Msk. For Gud vil jeg gjerne tilstaae min &O-;dselhed, at jeg her som over alt for ham har Uret; han har det i sin Magt at sige til mig &anfbeg;Du burde have v&ae;ret oeconomisk&anfslut;. Og dog veed just han, hvad der fra en anden Side giver Sagen en anden Forstaaelse. Dog anderledes kan man aldrig have med Gud at gj&o-;re, han faaer altid Ret. Den, der virkelig vover Noget &streg; det er jo ikke forud afgjort, at han i ethvert &O-;ieblik kan b&ae;re det (det er just at vove), altsaa kan Gud, hvis den Vovende bliver bange, sige: ja Du er jo selv Skyld deri. Men paa den anden Side, Den, der lever i Tillid til Gud, han hviler dog i den Tro, at Gud nok hj&ae;lper ham. Men Uret faaer man altid mod Gud. Thi lykkes det &streg; saa er det dog ikke min Fortjeneste, men Guds Hj&ae;lp, der i ethvert &O-;ieblik kunde have sluppet mig; mislykkes det, saa er Feilen min, at jeg vovede. Saaledes er det egl. frygteligt at indlade sig med Gud, der ikke kan og ikke vil give ligefrem Vished ell. Contracts-Forhold, &streg; og dog er det saligt; saligt, at v&ae;re som et Intet i hans Haand, han der dog evigt er og bliver Kjerlighed, hvordan det saa end vender sig. Kun dette har jeg vist, dette Salige: Gud er Kjerlighed. _{Lad mig}Selv om jeg paa dette eller hiint Punkt havde grebet feil: Gud er dog Kjerlighed, dette troer jeg, og Den, der troer det, han har dog ikke grebet feil. Har jeg grebet feil, saa bliver det mig nok tydeligt; saa angrer jeg &streg; og Gud er Kjerlighed. Han er det; han var det ikke, ei heller: han vil v&ae;re det, o, nei, selv dette Futurum var mig for langsomt, han er det. Ak, hvor forunderligt. Stundom maa der maaskee ventes paa min Anger, saa der bliver et Futurisk &streg; men Gud lader ikke vente paa _sig.sig, han er Kjerlighed. Som Kildens Vand Sommer og Vinter uforandret har samme K&o-;lighed &streg; saaledes er Gud Kjerlighed. Men som det stundom h&ae;ndes, at en Kilde udt&o-;rres &streg; nei, nei, &streg; ja hvo skal jeg prise, jeg har jo intet andet Udraab end det som her just angaaer Den, om hvem Talen er &anfbeg;Gud v&ae;re lovet&anfslut;! &streg; altsaa nei, Gud v&ae;re lovet, saaledes er Gud ikke Kjerlighed. Hans Kjerlighed er en Kilde men den udt&o-;rres aldrig. Om mig selv. Jeg har i Danmark v&ae;ret budet enormt Honorar for at skrive i Blade (jeg har engang v&ae;ret budet 100rd for Arket af Carstensen, da han havde Figaro ell. Portefeuillen, for en Artikel mod Heiberg) &streg; jeg har givet meget Betydeligt til for eet eller andet stort V&ae;rks Udgivelse, Frugten af eet eller halvandet Aars Jernflid. Reduplicationens v&ae;sentlige Forhold til &g.Ch;std. Det skulde da v&ae;re en ganske besynderlig Idee, _{Tanke og}Tanke, Betragtning o: D:, som man naar man var begeistret for den og saa vilde anvende sine Kr&ae;fter ligefrem paa at vinde Mskene for den, ikke skulde kunne vinde en Deel for. Men dette ligefremme Forhold er egl. ikke &g.Ch;std. Det &g.Ch;stlige er just den Reduplicationens Strenghed med hvilken L&ae;reren, i at tjene Ideen endog grusom mod sig selv, vaager over at det ikke bliver et Sandsebedrag med at Mskene vindes for den, at det ikke bliver Noget de sige o: s: v:, item at ikke Sagen saa smaat gaaer tilbage, holdes mindre paa Spidsen end oprindeligt, hvilket gjerne er Tilf&ae;ldet jo Flere der gaae ind derpaa. Christendom er dialektisk. Det kan man da blandt Andet ogsaa see paa denne Formel for &anfbeg;Apostelen&anfslut;: han begynder med at forf&o-;lge den. Afstanden fra Forbillederne i Christenheden. Denne sees bedst indirecte af Pr&ae;dikeforedraget, der _endreent theatralsk ikke gj&o-;r de med Realisationen forbundne Vanskeligheder n&ae;rv&ae;rende, men lader det Hele beroe ved en af disse h&o-;itidelige Opl&o-;ftelser i en stille Time, til Grund for hvilken ligger den stiltiende Overeenskomst, at det da ikke falder Nogen af os ind at gj&o-;re _det.det, a saa lidet som det nogensinde er faldet Pr&ae;sten ind at begynde paa at ville gj&o-;re det &streg; ellers maatte han n&o-;dvendigviis tale anderledes. I Pr&ae;dikenen &anfbeg;Apostelen Pauli _{Levnet&anfslut;}Levnet&anfslut; udbryder Mynster et Sted, hvo maa ikke elske den Mand der skriver: overskjeldte velsigne vi, forfulgte taale vi, bespottede formane _vi.vi,&anfslut; &streg; da gj&ae;lder dog vistnok her, at saa maa Paulus v&ae;re d&o-;d. Det er uforklarligt, at Mynsters Phantasie kan bedrage ham saaledes. Msklig Sviig. Denne Form af Sviig forekommer hyppigt i Handel og Vandel, at naar man fremh&ae;ver ethiske Opgaver og pirrer lidt ved En, at han skulde gj&o-;re _det:det, saa svarer han: det har jeg ikke Evne til. Svigen er at forvandle ethisk Opgave til Differents-Opgave. Talen er slet ikke om Evner, men om Villie; det eenfoldigste Msk. har Evne, naar han vil. Men paa den Maade parerer man, og profiterer saa tillige at synes beskeden. Jo jeg takker. Lad os tage det strengeste Ethiske, Budene. Dersom Tyven naar man sagde til ham: Du skal lade v&ae;re at stj&ae;le, vilde svare: ja, det er godt nok for hvem, der har Evne dertil, jeg har ikke saadanne Evner, var det da ikke en besynderlig Tale. Men saaledes er det altid med det _Ethiske,Ethiske. Den ethiske Fordring til en Mand at vidne for Sandheden, er ikke i Retning af Intellectualitet men i Retning af Villie. Fordringen er ikke at han _ikkeskal blive et Genie &streg; o, nei den er ganske eenfoldig; men den er streng for Kj&o-;d og Blod, og saa _serseer man at slippe fra den ved at lade som var Talen om &ae;sthetisk Differents, og siger beskedent: saadanne Evner har jeg ikke. Derved lyver man forresten endnu paa en anden Maade; thi man sv&ae;kker Indtrykket af den sande _EthikerEthiker, som kunde han sagtens siden han har saadanne Evner &streg; men Talen er jo slet ikke om Evner. Men den sande Ethiker er man bange for og vil helst sikkre sig mod ham ved at gj&o-;re ham til den s&ae;rligt Begavede, saa taber nemlig hans Liv Magt til at v&ae;re en Fordring; thi beroer det paa Evner, er det jo Nonsens at fordre _hvadaf et Msk. hvad ham ikke er givet. En Replik som jeg kunde fristes til at gj&o-;re: Siden &anfbeg;det Bestaaende&anfslut; er saa st&ae;rkt, at Prof. Martensen med to Linier i et Forord mener at kunne aff&ae;rdige hele min Forfatter-Virksomhed, saa bliver det vel min Pligt, at tage den Sp&o-;gens D&ae;mper og den det Inddirectes Afleder, hvilken jeg hidtil, skaanende mig selv og Andre, har anbragt i Forhold til min Meddelelse, at tage den bort og gaae _reentdirecte frem &streg; det Bestaaende er jo sagtens st&ae;rkt nok, det har jo Prof. Martensen, der i den Grad er den St&ae;rkere som man seer af hans Forord. Altsaa directe: hele &g.Ch;stdommens Forkyndelse som den nu h&o-;res udelader egl. det V&ae;sentlige i &g.Ch;std. Og for at gj&o-;re det ganske directe: Prof. Martensens Virksomhed er egl. i al Taabelighed at forraade og afskaffe &g.Ch;std. At det har hjulpet ham til at gj&o-;re Carriere og skaffet ham jordiske Goder, indr&o-;mmes, men det er jo ikke identisk med &g.Ch;std., der ingen &pgf; har om at skaffe Prof. M. jordiske Fordele ved at oms&ae;tte &g.Ch;stds Meddelelse i uchristelige Meddelelses Former. Hverken &anfbeg;_ProfessorerProfessoren&anfslut; ell &anfbeg;Hof-Pr&ae;dikanten&anfslut; omtales i det N. T., der kun taler om &anfbeg;Vidner&anfslut;, _ikkehvorved ikke forstaaes Folk, hvis Liv udtrykke lige det Modsatte af L&ae;ren, medens de forsikkre og forsikkre, at i deres Inderste o: s: v:. Nei &anfbeg;Vidner&anfslut; ere Saadanne, _ihvis Existents (den personlige) er L&ae;rens Gjennemsigtighed, saa de for den Sags Skyld kunde holde deres Mund og dog forkynde _L&ae;rerL&ae;ren, thi deres Liv er &anfbeg;Vidnedsbyrdet&anfslut;. Hvorimod man vilde komme i stor Forlegenhed med Prof. Martensen hvis han taug; thi saa vilde man sige, det er jo en reen verdslig Existeren. Men nu taler han &streg; og forsikkrer &streg; og Berlingske Tidende forsikkrer, at det er Martensens Overbeviisning, hvad ogsaa Fr&o-;ken Bremer og Flyve-Posten forsikkrer, og flere Troende, der troe Martensens Forsikkringer, _ogforsikkre.forsikkre, at man ganske roligt kan troe dem. Skulde det saa ikke v&ae;re _vistsikkert, naar der er saa mange Forsikkringer. Og dog, det er mist&ae;nkeligt. Thi et Liv beh&o-;ver ikke een eneste Forsikkring, det kan man jo tage og gribe paa. Hvor dette mangler, bliver Sagen blot mist&ae;nkeligere jo flere Forsikkringer der ere. Guds-Forholdet. Fornegt Dig selv, hvis det var muligt, inderligere og sandere 70 Aar igjennem inderligere og sandere end 1000 af &g.Ch;stne; arbeid, om muligt, mere end 1000 Martyrer: det er dog Naade, at Du frelses, aldeles som det er Naade, at den st&o-;rste Synder frelses. Forsaavidt _kunkunde det synes ligegyldigt enten man gj&o-;r det Ene ell. det Andet &streg; o, ja, hvis Du er et Umenneske. Men _hvar Gud ikke saaledes uendelig oph&o-;iet, saa var han ikke _Gud.Gud, saa var han den mere eller mindre Tr&ae;ngende istedetfor at han er Naaden. Det Forvirrende ligger 11. Journalen NB18, s. [86]-87. I marginaltilf&o-;jelsen NB18:60.c har SK med blyantparenteser indrammet et tekststykke nederst s. [86] og &o-;verst s. 87 blot i, at Du sammenligner Dig med Andre, ene for Gud er Sagen uendelig simpel. Evangeliet: den store Nadvere. Thema: Livets Alvor. At denne ikke er de endelige Formaal, is&ae;r da ikke naar de ere til Hinder for det Evige, men at Mediationen ogsaa er en Indbildning, thi skal det v&ae;re Alvor med &anfbeg;f&o-;rst&anfslut; at s&o-;ge det Evige, saa gaaer de endelige Formaal for en stor Deel fl&o-;iten. Idet vi nu her l&ae;se Evangeliet op, forstaaer _{Enhver det}Enhver, hvad der da er let at forstaae, og han tilstaaer, at det var Undskyldninger, daarlige Undskyldninger, som ikke b&o-;r holde et Msk. tilbage. Men det er nu her, i Guds Huus, i en stille Time som det hedder. Derudenfor, hvor der er Intet mindre end stille, der ere just disse her omtalte Undskyldninger saa omtrent Livets Alvor &streg; og den eneste Undskyldning _derforfor at dette er saa, er vel den, at derude h&o-;res den h&o-;ieste Indbydelse ikke, den ligesom har trukket sig tilbage fra Livets Virkelighed og lyder blot i enkelte stille Timer. Men er det ikke egl. Evangeliets Indbydelse, der har Uret, at den kommer i et saa ubeleiligt &O-;ieblik, just i det &O-;ieblik da En staaer og skal giftes, da man har allertravlest med sin jordiske Bedrift o: s: v:, Indbydelsen kunde jo komme i et &O-;ieblik da man _{enten ikke}ikke havde Andet at bestille, i et ledigt &O-;ieblik, maaskee i _eten stille Time; Evangeliet fordrer for meget. &streg; Ja, Evangeliet anbringer et Enten &streg; Eller, og gj&o-;r det med Flid for at stramme beh&o-;rigt til Valget. Hvor mildt end Evangeliet er, hvor kjerligt _detdet end indbyder, det har dog ikke tabt Forestillingen om sig selv. Det M&ae;rkelige i, det var til et Bryllup De vare indbudne, og dog undskyldte de sig med, at de skulde til Bryllup &streg; altsaa to Bryllupper. Og Gud er saa naadig at betegne sit Forhold til Mskene ved et Elskovs Forhold. a Jeg havde t&ae;nkt at ville _dpr&ae;dike over dette Evangelium og satte mig derfor lidt ind i det. b cfr p. 177. c B&o-;n. Du som tidligst modtog vort L&o-;fte, hvem vi i Daaben lovede Tro, Fader i Himlene, at vi ikke i Livet glemme dette vort L&o-;fte, glemme, at vi ere Trolovede, glemme at komme til Dit Bryllup &streg; hvad vi saa end forresten kunde finde paa til vor Undskyldning, dette er jo det Ligegyldige, det Afgj&o-;rende er, at vi ikke kom til Brylluppet, _vi(vi der end ikke som hine i _EDagens _EvangelietEvangelium undskylde os for at _f&o-;lmodtage Indbydelse, men jo have modtaget den, h&o-;itideligen lovet at komme, saa altsaa vor Skyld, hvis vi alligevel _udebliikke komme, bliver den end _st&o-;rre.st&o-;rre.) d Man kunde sige: det er da en besynderlig Art Indbydelse. En Indbydelse stiller jo En det frit om han vil komme eller ikke. Og da _saaesaa de Indbudne h&o-;fligt undskylde sig, saa lader Indbyderen dem slaae ihjel. &streg; Men det er Guds Majest&ae;ts-Ret. Det Sidste er ikke det Forunderlige, derimod det F&o-;rste at han vil nedlade sig til at indbyde os. e Bem&ae;rkes maa dog, at i Evangeliet om den store Nadvere siges ikke at det var til et Bryllup Indbydelsen var; og i Evangeliet om Kongen som gjorde sin S&o-;ns Bryllup n&ae;vnes ikke den Undskyldning, at det var fordi han havde taget sig en Hustrue, der tales blot om at den Ene gik til sin Ager, den Anden til sit Kj&o-;bmandskab. Dog det gj&o-;r da ikke videre. Evangeliet den store Nadvere. Thema. Hvilken er den st&o-;rste Skyld: enten som Hine i Evangeliet at undskylde sig for at modtage Indbydelsen &streg; eller som vi, der h&o-;itideligt have svaret: ja (i Daaben) og lovet at komme og saa alligevel ikke komme paa Grund af de samme Forhindringer som i Dagens Evangelium. Af mit Liv. Kun een Gang i mit Liv har jeg v&ae;ret tilstede paa en offentlig Generalforsamling (thi at jeg en saare sjelden Gang har v&ae;ret tilstede paa Studenterforeningens eller Assurance-Compagniets er jo noget Andet) og da var jeg Pr&ae;sident. Det var den anden _{af de}Studentergeneralforsamling umiddelbart efter Christian VIIIs Thronbestigelse. Efter et Par Indlednings-Ord af mig angaaende hvor dybt jeg f&o-;lte mig smigret ved _dennedette mit Valg, gik vi over til Forhandlinger. Disse begyndte med og bestode omtrent i, at en Levin (ikke Israel men en anden) forlangte Ordet og fik det. Han sagde: M: H: hvad er en Petition? Her afbr&o-;des han. _JegSt&o-;ien varede i l&ae;ngere Tid, endelig naaede jeg at komme til Orde og sagde nu: Hr Levin har Ordet. Scenen gjentoges, og saaledes endnu engang. Efterhaanden havde Hr Levin arbeidet sig heelt op til Cathederet og vilde nu i et privatere Foredrag forklare mig, hvad det var han egl. meente, formodentlig i den Mening, at det var af privat Interesse for ham, at jeg havde gjort saa mange Anstrengelser for at han kunde komme til Orde. Derpaa forlangte franske Bierring Ordet og begyndte som en Kunst-Taler med et Sp&o-;rgsmaal: er der Nogen, som vover at sige mig imod i Dette. Her standsedes han idet _forsamlingenForsamlingen begyndte at raabe: jo, jo. Spektaklet vedvarede l&ae;nge. Derpaa traadte min Broder hen til mig og forlangte den Adresse tilbage, som var Det, der egl. skulde have v&ae;ret discuteret paa Generalforsamlingen; tillige bad han mig sige ell. _jeghan sagde selv, at Adressen vilde blive fremlagt i hans Bolig til Underskrift. Dette var nu naturligviis stridende mod alle Former. Og for at gj&o-;re det complet tog jeg endeligen Ordet og sagde: hermed er Generalforsamlingen h&ae;vet. Dette lod man sig gefalde, istedet for at afs&ae;tte Pr&ae;sidenten. M&ae;rkeligt nok forresten, at saa lang Tid derefter som det var da jeg anden Gang talede med Christian VIII vidste han dog Beskeed om denne Generalforsamling, og at jeg havde pr&ae;sideret. Grunden til at &Ae;gteskabets Forhold findes utaaleligt af Dem, der ville separeres, er blandt Andet vistnok ogsaa just den: at Skilsmisse er _umuligmulig; var Skilsmisse en Umulighed gik det maaskee bedre. Duekr&ae;mmeren veed, at om han vil tage de to meest fjendtlige Duer (men Han og Hun) og sp&ae;rre dem inde sammen, saa ender det med, at de parres. Hvor tilforladeligt er dog Alt, hvad Gud gj&o-;r! Med to Hanner vilde det vistnok ikke lykkes, de sloge hinanden ihjel; men Han og Hun de skal passe for hinanden; og naar det blot gj&o-;res dem umuligt at skilles ad, saa giver det sig. Abraham er et evigt Forbillede paa den Religieuse. Som han maatte vandre ud fra sine F&ae;dres Land til et fremmed: saaledes maa den Religieuse gjerne vandre ud &dvs;: forlade en heel Samtid af Medlevende, skj&o-;ndt han bliver iblandt dem, men isoleret, fremmed for dem. Det at v&ae;re Fremmed, i Udl&ae;ndighed det er just det Religieuses eiendommelige Lidelse. Om mig selv. Jeg har pr&ae;steret, hvad der i lange Tider vil blive beundret; jeg har haft overordentlige Evner (ak, hvor gjenkjender jeg mig selv i dette Pr&ae;teritum, jeg altid bruger; selv naar jeg f&o-;ler mig allerst&ae;rkest siger jeg: jeg har haft &streg; dette er en Eenhed af Melancholie, af Reflexion, af Gudsfrygt, og denne Eenhed er mit V&ae;sen): det jeg mangler er Dyre-Bestemmelsen i Forhold til det at v&ae;re Menneske. Deraf er det man benytter sig mod mig. Man f&o-;ler sig sandselig st&ae;rkere, kan gj&o-;re Alt med, hvad jeg ikke kan &streg; saa finder man det s&ae;rt, affecteret, latterligt, stolt og Gud veed hvad, at jeg ikke er lige saa; man har sin bestialske Gl&ae;de af at fordre Det af mig, som er mig negtet, og lade haant om Det, som er mig givet. Og dette lader sig ypperligt gjennemf&o-;re, da jeg i den Grad i vore Smaa-Forhold er noget Sjeldent, at jeg vel er den Eneste i sit Slags, med hvem derfor Ingen f&o-;ler sig sammenbundet. Selv De, der dog have nogen Aand benytte sig misundeligt af denne Fordeel. Ogsaa De finde det s&o-;gt og s&ae;rt og latterligt af mig, medens det dog i ingen Henseende er latterligt, hverken naar man seer til Lidelsen eller til Lidelsens Udbytte. Lidende ofte indtil D&o-;dens Afmagt, gjennem frygtelige Qvaler &streg; da er min Aand st&ae;rk og jeg glemmer Alt i Tankernes Verden. Men saa forekastes det mig, at jeg blot vil v&ae;re T&ae;nker, ikke vil v&ae;re Msk. som Andre; man under mig al mulig Lidelse og Mishandling som fortjent Straf. O, falske eller taabelige som I ere! Giv mig et Legeme, eller havde I givet mig det da jeg var 20 Aar: jeg var ikke blevet saaledes. Men I ere misundelige, og det er Lidelse, som den meget aandelig Begavede altid maa lide i Samtidighed. O, det er saa _let,let at sige om det Forbigangne: hvad der skal leve ud&o-;deligt i Sangen maa d&o-;e &streg; men i levende Live &o-;nsker man nok selv helst at v&ae;re fri, ja man vredes paa Den, hvis Liv har alle M&ae;rker af at v&ae;re af den Art. Forresten er det ganske vist, at de Lidelser, der ere umiddelbart at kjende idetmindste have den Lindring, at de ikke s&ae;ttes i Forbindelse med Ens Charakteer. Naar Een er en Kr&o-;bling, saa siger man dog idetmindste ikke, at det er s&ae;rt, affecteret, latterligt af ham. Men det forstaaer sig, saa ere alle umiddelbart kjendelige Lidelser ogsaa _mereudsatte for hiin _somPiinagtighed, som hedder: Medlidenhed. Det Menneskelige &streg; det Christelige. Det Msklige er: at vi ere disse Utallige, Sl&ae;gten, og jeg een med i Flokken &streg; deri er Aflad, _Adspredelse,Adspredelse. Det Christelige er: at der bestandigt beh&o-;ves kun _Een.Een; deri er den n&ae;sten overmenneskelige Anstrengelse for hver Den, der kan fatte dette. Mskligt _maattemaa vi Allesammen om muligt see at holde sammen for at sl&ae;be L&ae;sset igjennem &streg; deri er Lindring og Sorgl&o-;shed, thi hvor uendelig lille en Deel bliver der ikke til Hver at b&ae;re. &g.Ch;stligt er een nok &streg; een, som dog alligevel uendeligt Intet formaar &streg; men Gud er med. Frygtelige Tyngde: i Bevidsthed om uendelig Intet at formaae at b&ae;re Gud, der formaaer Alt. Mskligt er der fuldt op for Forstanden at gj&o-;re, 17 Planer om muligt paa een Gang; deri er Lise og Letsind. &g.Ch;stligt er der Intet at gj&o-;re, blot at v&ae;re uendelig stille, at Gud kan komme til &streg; frygtelige Anstrengelse. Comik. I en meget vanskelig Sag, og i en Skynding, hvor hvert &O-;ieblik var kostbart, skulde der tages en _{Position &streg;}Position; der var En villig &streg; Vinket blev givet. Da kom han i strakt Carriere, Skikkelsen foroverb&o-;iet, _Armenvenstre Arm udrakt for at give Hesten T&o-;ilen, Sporerne trykkede ind mod dens Side, Blikket dristigt n&ae;sten _dumdristigt,dumdristigt &streg; saaledes kom han styrtende til i fuld Carriere &streg; paa en Tr&ae;hest. O, der gives Msker, der skuffende kunne eftergj&o-;re alle en Bev&ae;gelses Bev&ae;gelser; og naar man seer n&ae;rmere efter, saa komme de ikke af Stedet, det Hele er blind Allarm. Alene denne ene Collision i Christi _Lidelse!Liv, hvilken Lidelse! Han, der selv er et enkelt Msk, tr&ae;nger til et Msk! Han er Gud; forsaavidt tr&ae;nger han rigtignok ikke til noget Msk, ikke til alle de Millioner der have _Llevet, ikke til Englenes H&ae;rskarer. Men han vil ikke v&ae;re Gud, han vil v&ae;re Msk. Ergo tr&ae;nger han til et Msk., han tr&ae;nger til En, han kan bruge til Apostel. _HanDette andet Msk er ham da af uendelig Vigtighed &streg; naturligviis naar han vil v&ae;re Gud saa er dette Msk. ham mindre end Intet; men han vil ikke v&ae;re Gud &streg; altsaa er dette Msk. ham af uendelig Vigtighed, for Sagens Skyld, at Apostelen virkelig bliver Sagen tro. Christus kunde med Taarer bede ham at v&ae;re tro &streg; i den Grad tr&ae;nger han til ham for Sagens Skyld &streg; og saa fordi han ikke vil v&ae;re Gud. &g.Ch;stus vil ikke v&ae;re Gud; han har ved alm&ae;gtig Beslutning tvunget sig selv ind i det at v&ae;re et enkelt Msk, maa nu ganske virkelig lide hele denne Elendighedens Afmagt med Mskhedens Sag paa sit Hjerte at v&ae;re et stakkels enkelt Msk &streg; og i ethvert &O-;ieblik er det hans frie Beslutning, der tvinger ham; han har det jo i sin Magt at bryde igjennem og v&ae;re Gud. Denne Betragtning er vistnok Sandhed; men selv saadanne Betragtninger b&o-;r et Msk. v&ae;re forsigtig med, thi det der egl. vedkommer ham er, at det er ogsaa for hans Skyld &g.Ch;stus lider, og at &g.Ch;sti Lidelse og D&o-;d er Forsoning ogsaa for ham. Og nu t&ae;nke man den Maade, paa hvilken Speculationen taler om Gud-Msk! Min vanskelige Stilling i at fremstille _&g.Ch;std.&g.Ch;std, hvilken da Enhver er _bestedtbest&ae;dt i, naar &g.Ch;std. skal stilles sand. Det var unegtelig en tilgivelig Illusion, i hvilken et Msk. kunde v&ae;re. Han lever i &g.Ch;stheden, hvor alle ere &g.Ch;stne, der er en Sv&ae;rm af l&o-;nnede &g.Ch;stds Forkyndere: nu hvad var da naturligere end om han kom paa den Tanke: at _faaeskaffe rigtig Lys over &g.Ch;std. det vil da v&ae;re et Foretagende, som Alle ville takke Dig for. Min Ven det vil snart vise sig at v&ae;re en Illusion. Msksl&ae;gtens Egoisme har saadan Aar efter Aar franarret Gud &g.Ch;std., sat sig i Besiddelse af den, omredigeret den &streg; og der er vel Noget n&ae;r Intet den af st&o-;rre Vigtighed end at forhindre, at man da ikke faaer belyst hvad &g.Ch;std. er. Heri vil Menigheden enes med omtrent hele den l&o-;nnede Betjening. Den l&o-;nnede Betjening er det nu af yderste Vigtighed, at &g.Ch;std. ikke kommer frem i sin Sandhed; men ogsaa Menighedens Interesse vil det v&ae;re, at holde imod, da den mener at staae sig bedre ved for Spott-Priis at beholde &g.Ch;std. som den jo har, og holde sammen med _LeietjenereLeietjenerne med den Indbildning, at det ikke skulde v&ae;re &g.Ch;std. Jo mere jeg bet&ae;nker min Fremstilling af &g.Ch;std., desto tydeligere bliver det mig, at den er sand; men desto mere bliver jeg ogsaa opm&ae;rksom paa, at &g.Ch;std. bliver det Stridspunkt, hvor to Interesser _kunmaa m&o-;des stridende. Enten maa &g.Ch;std. fremstilles, om jeg saa t&o-;r sige: i Guds Interesse; det er dens Sandhed. Men denne Fremstilling ligger slet ikke i Mskets Interesse. Mskets Interesse ligger just i at faae &g.Ch;std. franarret Gud for saa godt Kj&o-;b som muligt. Det kan aldrig ligge i Mskets Interesse, at &g.Ch;std. fremstilles i sin Strenghed, at det tilgavns bliver Alvor &streg; men dette er jo, om jeg saa t&o-;r sige, Guds Interesse, ell. det er Sandheden. Den, der derfor forkynder &g.Ch;std. sand, han maa selv kunde forstaae, at dette rigtignok ikke er _nogetNoget som _Msk.Mskene vil vide ham Tak _for.for, lige modsat. Jo sandere han gj&o-;r det, desto mere vil han blive forladt af Mskene, desto mere ville de i ham see den argeste Forr&ae;der og Fjende. For at et Msk. skal betragte Sagen anderledes, maa der f&o-;rst v&ae;re foregaaet en Forandring i dybeste Grund med ham, saa han har l&ae;rt at elske og frygte Gud indtil at hade sig selv &dvs;: han maa v&ae;re blevet sand &g.Ch;sten. At nu saadanne _faae&g.Ch;stne af yderste Evne ville underst&o-;tte en sand Forkyndelse af &g.Ch;std &streg; ja det f&o-;lger af sig selv. Og nu t&ae;nke man sig &g.Ch;stheden, hvor man udenvidere har arrangeret disse 1000 Levebr&o-;d. Ja, det troer jeg nok, Pr&ae;sterne forkynde ikke &g.Ch;std. Den Art &g.Ch;std, som Pr&ae;sterne forkynde, den kan det naturlige Msk. endda ganske godt v&ae;re tjent med at give Penge for. Men _{da &g.Ch;}tag &g.Ch;std. som den i Sandhed er. Lad en Mand forkynde, at Du for denne L&ae;res Skyld skal bringe Offere, uds&ae;tte Dig for Farer, gaae Glip af alle jordiske Goder &streg; og det skulde jeg give Penge _for;for! vil det naturlige Msk sige; og deri har han virkelig Ret. Fors&o-;g det! Lad en Mand gaae hen til en anden og sige: Du skal give en Deel af Din Formue til de Fattige, Du skal for en stor Deel _faaehavehave ganske Andet at t&ae;nke paa end at samle Penge, og den Flid, Du saaledes gj&o-;r Diga, skal l&o-;nnes med Forhaanelse &streg; det koster 100rd til mig som Forkynder af denne L&ae;re. Jeg t&ae;nker det naturlige Msk. vil svare: er han gal, vil han at jeg skal give 100rd til for at faae at vide, at jeg skal punge ud med 10,000? Hvor anderledes naar det er en Mand, der benytter sin store Gage _tilsom Pr&ae;st til at f&o-;re et nydelsesriigt Liv, &ae;ret og anseet, og saa forkynder denne milde L&ae;re: ja, det lader sig forstaae, at det skal man give Penge for. Men &g.Ch;std. er det egl. ikke. Dog et andet Sp&o-;rgsmaal: har et Msk. Lov til at forkynde &g.Ch;std, om jeg saa t&o-;r sige, i Guds Interesse? Er det ikke at anmasse sig for meget? Hertil maa svares: paa anden Maade kan &g.Ch;std. i Sandhed ikke forkyndes. Men deraf kommer det, at De, der i Sandhed have forkyndt &g.Ch;std, de have sjeldent gjort det, naturligt forstaaet, med deres gode Villie. De have v&ae;ret tvungne ved indre og ydre Lidelser, saa de ikke turde Andet, men, naturligt forstaaet, vilde de helst v&ae;re frie. Forskjellen fra en &anfbeg;Apostel&anfslut; bliver alligevel, at han har gudd. Myndighed. a i denne &ae;dlere Beskjeftigelse Ordinationen holder man haardt paa i &g.Ch;stheden. Saa bliver da en ny L&ae;rer ordineret. Det gaaer grueligt h&o-;itideligt til i den &anfbeg;stille, alvorsfulde Time.&anfslut; Nu er han ordineret. Derpaa indretter han sit Liv aldeles verdsligt som de andre Verdslige ell. Ordinerede. Den Art Religieusitet er virkelig et Sidestykke til Det, der er anf&o-;rt et tidligere Sted i denne Journal: en Tyv siger: paa _S&o-;ndag,S&o-;ndag agter jeg, om Gud vil, at gj&o-;re et Indbrud paa Amagertorv. For&o-;vrigt holdes der af den nidkjere Geistlighed strengt over Ordinationen, det vil sige ved enhver Leilighed, hvor den ikke generer dem, men geistligt kan bruges til at chikanere Andre. Vil en L&ae;gmand pr&ae;dike &streg; Gud bevares, saa faaer Geistligheden travlt med Ordinationen, med de Naadegaver, som meddeles dem ved Ordinationen. Imidlertid f&o-;res der saa samtidigt en theologisk l&ae;rd Strid: om Ordinationens V&ae;sen og Betydning fra et speculativt Standpunkt &streg; og man im&o-;deseer af vor dybsindige T&ae;nker, Genius, og geistlig Vertshuusholder Oberhofpr&ae;dikant N. N. et Skrift som vil kaste et nyt Lys over _dennedette _dunkleMysterium. Lykkelige &g.Ch;sthed! Enhver, der er Elsker af Jav og af Nonsens indbydes til at nedlade sig i &g.Ch;sthed. Enhver Sag betyder i &g.Ch;stheden 17 forskjellige Ting, og til Grund for alle disse mange Betydninger ligger dybest, at den betyder Ingenting. Jav'et ligger nu i, at man aldeles ad libitum vender og endevender og bagvender det ganske efter Lyst og Leilighed. Dette alle Begrebers Skudder-Mudder er den bestaaende _&g.Ch;sthed,&g.Ch;sthed. Digterisk. En Mand lader indrykke f&o-;lgende Avertissement i Avisen. Indbydelse. Hvis der skulde findes en fem a 6 Ligesindede, der med mig _{vilde forpligte}uden alle h&o-;itidelige Ceremonier vilde forpligte sig til eenfoldigt at ville forstaae det N. T. og eenfoldigt str&ae;be i Gjerning at udtrykke dets Fordringer: saa agter jeg at begynde gudelige Forsamlinger, hvor jeg vil udl&ae;gge det N. T. Adgangen _vil,vil staae Enhver aaben, med Undtagelse af Geistligheden. For en Geistlig vil Adgangen hver Gang blive at betale med 10rd, der blive de Fattige tildeelte. Mig synes at De, der, givende Efterf&o-;lgelsen en god Dag, have gjort &g.Ch;stus i Penge, at de maa betale Noget til, hvis de engang imellem skulde ville h&o-;re en virkelig Pr&ae;diken. For det Tilf&ae;ldes Skyld at nogen theologisk Professor skulde ville bivaane disse Forsamlinger, vil Betalingen for ham blive 20rd for hver Gang. Dette synes mig ikke ubilligt, naar man bet&ae;nker hvad det vil sige at blivea Professor i at &g.Ch;stus blev korsf&ae;stet, ellerb Professor i, at Petrus og Paulus bleve kagstr&o-;gne. a ordentlig b overordentlig &anfbeg;Professoren.&anfslut; Lad os tage Mathematik. Det er meget muligt, at en ber&o-;mt Mathematiker fE blev Martyr for sin Videnskab &streg; derfor er intet i Veien for, at jeg bliver Professor i Det, han har foredraget. Thi her er L&ae;ren, Videnskaben det V&ae;sentlige, _ProfessorenL&ae;rerens personlige Liv det Tilf&ae;ldige. Men ethisk-religieust, og is&ae;r christeligt, er der ingen L&ae;re i den Forstand, at den er det V&ae;sentlige og Personen det Tilf&ae;ldige, her er Efterf&o-;lgelse det V&ae;sentlige. Hvilket Nonsens da, at En istedetfor _f&o-;at f&o-;lge &g.Ch;stus efter, eller Apostlene og lide som de _lidelede, at En istedetderfor bliver Professor &streg; hvori? Ja deri, at &g.Ch;stus blev korsf&ae;stet og Apostlene kagstr&o-;gne. Det manglede blot, at der paa Golgatha havde v&ae;ret en Professor tilstede, som strax havde sat sig ned som Professor &streg; i Theologie? Ja, seer vi, Theologien var den Gang endnu ikke kommet op, det vilde derfor den Gang ret v&ae;re blevet tydeligt, at skulde han blive Professor i Noget, maa det v&ae;re deri, at &g.Ch;stus blev korsf&ae;stet. Altsaa at blive Professor i, at en Anden bliver ihjelslagen. Det kunde v&ae;re curieust nok, at lade en saadan Professor gj&o-;re hele Feldtoget med. Han blev altsaa f&o-;rst Professor i, at &g.Ch;stus blev korsf&ae;stet. Nu begyndte Apostlene. Saa bliver Petrus og Jacobus stillede for Raadet, og derpaa kagstr&o-;gne &streg; _{samtidigt bliver Professorenderp}strax bliver det en ny &pgf; og Professoren bliver endnu samme Dag Professor i, at Petrus og Jacobus bleve kagstr&o-;gne. Raadet forbyder derpaa Apostlene at forkynde &g.Ch;stus. Men hvad gj&o-;r Apostlene? _DetDe lade sig ikke _{forstyrre men}forstyrre, vedblive Forkyndelsen, thi man maa _elskefrygte Gud mere end Msker &streg; og Professoren lader sig heller ikke forstyrre, han bliver Professor i, at Petrus og _PJacobus uagtet de vare blevne kagstr&o-;gne dog ikke lode sig afholde fra at forkynde Sandheden &streg; thi en Professor b&o-;r elske den nye &pgf; mere end Gud og Sandheden. &anfbeg;Professoren&anfslut; f&o-;lger bestandigt med &streg; det er jo ogsaa Stik-Ordet for Professoren at f&o-;lge med, at f&o-;lge med Tidena. _ManAntaget at der var en samtidig theologisk Professorb, vilde man kunne gjennemgaae _HistorienApostlernes Gjerninger og v&ae;re orienteret ved at agte paa, hvad han nu var Professor i. Saa endte det med, at Apostelen blev korsf&ae;stet, &streg; og Professoren blev Professor i, at Apostelen blev korsf&ae;stet. Derpaa afgik endelig Professoren ved en stille rolig D&o-;d. See, dette er den Maade, paa hvilken man kan gj&o-;re en Ende paa al denne Videnskabelighed, naar den bliver altfor vigtig og fordringsfuld: man bem&ae;gtiger sig &anfbeg;Professoren&anfslut; og s&ae;tter ham udenfor indtil her gj&o-;res Indr&o-;mmelser &streg; og saa kan hele det Bestaaende gjerne bestaae. Forresten er &anfbeg;den theologiske Professor&anfslut; et point de v&u..;e i &g.Ch;stheden: i samme Grad som &anfbeg;Professoren&anfslut; ansees for det H&o-;ieste, i samme Grad er man meest desorienteret i &g.Ch;std; man kan paa hvorledes der d&o-;mmes om &anfbeg;Professoren&anfslut; see status i &g.Ch;stheden og Dommen om &g.Ch;std. a derimod ikke: at f&o-;lge efter, at efterf&o-;lge &g.Ch;stum. b (den Gang, da Theologien endnu ikke var opkommet) &g.Ch;stds Forkyndelse. Riig &streg; Fattig Lykkelig &streg; Ulykkelig o: s: v: egl. siger vel Evangeliet, at de Fattige, Ulykkelige o: s: v: ere n&ae;rmere til Evangeliet, mere disponerede for Evangeliet end de Lykkelige o: s: v:. _KGanske ubetinget at sige dette, har jeg ikke Mod til; men mig synes at Sagen er simpel saaledes. &g.Ch;std. forkyndes ligelig for Alle saaledes er det ogsaa fremstillet i _&g.Ch;stdet N. T. Men idet nu &g.Ch;std. forkyndes i sin Sandhed, som i det N. T., viser det sig, at denne L&ae;re kommer de Lykkelige forkeert &streg; _oghvorimod de Lidende, de Elendige is&ae;r De som ere saaledes ulykkelige at de ere negtede al msklig Tr&o-;st, ere bedre disponerede til at gribe den eneste Tr&o-;st. Altsaa, der begyndes ikke med at udelukke de Lykkelige, paa ingen Maade. Men &g.Ch;std. forkyndes i sin Sandhed, og saa viser det sig nok at de Lykkelige, de sandselig St&ae;rke i denne Verden falde fra. Men man har slaaet betydelig af paa &g.Ch;std, og deraf er det Skin fremkommet, at det nu ikke mere var som i Begyndelsen, at de Elendige, Fattige o: D: ere mere disponerede for &g.Ch;std. Der er desto v&ae;rre en jordisk Kl&o-;gt der til alle jordiske Goder og al verdslig Nydelse for en Forsigtigheds Skyld &o-;nsker at tage &g.Ch;std. med. Denne Art &g.Ch;stds Forkyndelse er det, der har forvirret &g.Ch;stds Forhold. Reduplicationens Strenghed. Naar jeg nu er overbeviist om en Sag; naar jeg da begeistret udtaler den og seer hvorledes hele M&ae;ngden gaaer ind derpaa: er det saa ikke for meget forlangt af mig at jeg istedetfor _{at g}udenvidere at gl&ae;de mig derover skal f&o-;rst see efter, blive bet&ae;nkelig, ja vel endog fatte en Mistanke, at jeg er paa en gal Vei, at det er Misforstaaelse, siden det gaaer saa gesvindt med at blive forstaaet, og det Sande bliver saaledes modtaget med aabne Arme? Dog saa streng er Sandheden. a Dog maa man huske paa, at her ogsaa kan fremkomme noget Selvplagersk; det kan jo dog ogsaa v&ae;re sandt i Nogle, at de virkelig tilegne sig det Foredragede. Luther siger til et christeligt Liv h&o-;rer: Tro &streg; Kjerligheds-Gjerninger &streg; og saa Forf&o-;lgelse for den Tro og Kjerlighed (Stedet er bem&ae;rket i mit Exemplar af hans Pr&ae;diken.) Han siger ogsaa et andet Sted (der ligesaa er bem&ae;rket i mit Exemplar) at hvor Forf&o-;lgelse ikke er, der er Feil i Forkyndelsen. Imidlertid mener jeg dog her atter at man b&o-;r v&ae;re forsigtig med det Selvplagerske; thi ellers kunde det jo blive Opgaven _istedetfori at bringe L&ae;ren ind i Verden, i eetv&ae;k at passe paa, at den ikke kom ind men blev st&o-;dt tilbage. Her maa man befale sig Gud i Vold og bede ham vaage over En. Om mig selv. Verdslighed &streg; Religieusitet. Saa dybt ligger &g.Ch;stheden, hvor vi Alle ere &g.Ch;stne, i Verdslighed: at det at vove at drage Opm&ae;rksomheden paa sig, at det forstaaes ene og alene, forklares ene og alene af Forf&ae;ngelighed, Stolthed kort som Verdslighed; at det reent er glemt, at Religieusitet i sine h&o-;iere Former maa gj&o-;re det _SandeSamme, at alle Forbillederne have gjort det. _SMen saa langt er man fra Forestillingen om &g.Ch;std., at denne i Grunden ikke mindre verdslige Kl&o-;gt, der mener, at det Rigtigste, det Klogeste er at leve ubem&ae;rket, at den, sminket op til at v&ae;re det &anfbeg;at _leves&ae;tte sin &Ae;re i at leve stille&anfslut; (Thessalonicenserne) &streg; og at det er Maximum af Religieusitet. Ja i en Pr&ae;diken (fE den: hvad have Christi Vidner udrettet?) der declamerer Mynster rigtignok om det Herlige i, at disse Christi Vidner ikke trak sig tilbage, og foretrak at leve skjult, men vovede at lede Opm&ae;rksomheden hen paa sig &streg; men, om Nogen vil gj&o-;re derefter nu, samtidigt: ih Gud Fader bevares, vilde Mynster sige. Hvad nu mig angaaer, da mener jeg ogsaa i denne Henseende at have gjort Alt hvad et Msk. formaaer for at holde Sagen reen. Jeg erhvervede mig f&o-;rst et ber&o-;mt Navn som Forfatter &streg; og da jeg saa havde erhvervet det, saa br&o-;d jeg med hele Verdsligheden, og begyndte nu for Alvor som religieus Forfatter: mig synes, at ethvert Barn maa kunne indsee, at var det verdslig H&ae;der og &Ae;re jeg vilde, saa havde jeg jo naaet den. Mere mener jeg er umuligt at gj&o-;re for at forhindre, at man, idet man for det Religieuses Skyld maa vove at drage Opm&ae;rksomhed paa sig, ikke forvexles med disse Forf&ae;ngelighedens Tjenere, der &o-;nske et ber&o-;mt Navn o: D: Luther som point de vue. Jeg kunde fristes til at tage Luthers Postil, og deraf uddrage en heel Deel S&ae;tninger og Tanker, hvilke alle ere noterede i mit Exemplar, og derpaa udgive dem for at vise, hvor langt det nu v&ae;rende Pr&ae;dike-Foredrag er fra at v&ae;re &g.Ch;std, at man da ikke skal sige at det er mig, der _hitterhitter paa Overdrivelser. Mynsters Pr&ae;diken &streg; og jeg. Jeg er opdragen ved Mynsters Pr&ae;diken &streg; aber af min Fader en eenfoldig og simpel og alvorlig og streng Mand, hvem det da aldrig i Verden faldt ind, at man ikke skulde gj&o-;re efter det L&ae;ste. _HavdeVar jeg blevet opdraget af Mynster, da havde jeg naturligviis om Mandagen, Tirsdagen o: s: v: de s&o-;gne Dage faaet at vide, at man da ikke er en Phantast, der saadan udenvidere gj&o-;r derefter. Hvilken Forskjel! Ak, og hvilken Satire er jeg ikke egl. blevet over Mynster. Det sees ikke; den Pietet, jeg har arvet for ham, har jeg bevaret, og vistnok har dette v&ae;ret mig gavnligt og forhindret mig i at forskylde Overdrivelse, Noget der da forresten er af Alt mit V&ae;sen meest fremmed, thi just det Charakteristiske ved mig er den Besindighed, med hvilken jeg betjener, hvad der ein zwei, drei kunde gj&o-;re en Anden exalteret. Forresten har dette ogsaa sin Grund i, at jeg saa tidligt og saa dybt har forstaaet, at jeg var det Exceptionelle. Den usandt milde &g.Ch;stdoms-Forkyndelse. Den er nu ikke blot usand, men den b&ae;rer ogsaa saaledes et stort Ansvar. Naar nemlig &g.Ch;std. forkyndes _{saa mildt}som mild saa har den heller ikke den Grad af Tr&o-;st i sig som den i strengeste Forstand Elendige beh&o-;ver. Sagen er, den i strengeste Forstand Elendige &o-;nsker Mskene aldeles at holde udenfor at blive uvidende om, at han er til &streg; see, og der begynder egl. &g.Ch;std. Tag hvilken som helst Pr&ae;diken Du vil i vor Tid &streg; og tag saa fE en i strengeste Forstand Lidende, en indtil Gr&ae;ndsen af Sindssvaghed Tungsindig, en Besat, eller tag en, der lider for Sandheds Skyld: byd ham det &streg; det lyder som Spot over ham, _detden vover nemlig ikke at tr&o-;ste, fordi _detden ikke engang vover at t&ae;nke hans Lidelse. _At At der saadan er Sorg og Modgang og Gjenvordigheder o: D: &streg; ja selv den Lykkeligste maa jo v&ae;re vidende derom. Dette tager da Pr&ae;dikeforedraget op med, men vel at m&ae;rke _iefter saa svag en Maalestok, at Total-Indtrykket dog ingenlunde forstyrrer Indtrykket af det behagelige, nydelsesrige Liv. Og det gider _dede lykkelige h&o-;re, dersom de da ellers blot har en Smule Msk-Forstand. &streg; Og det skal v&ae;re &g.Ch;std. Alene det er det naturlige Msk. til Forargelse ved &g.Ch;std, at den sl&ae;ber disse Elendige ind med paa Scenen, bringer dem, saa at sige, Samfundet til _BesBevidsthed; sl&ae;ber dem ind med paa Scenen &streg; hvorfor? for at tr&o-;ste dem. Ja, tak, siger det naturlige Msk., slige Lidelser &o-;nske vi helst at blive aldeles uvidende om; derfor have vi jo fjernt fra Samfundet afsides liggende Steder, hvor vi jage dem hen. Og saasnart vi m&ae;rke, at det er saaledes fat med et Msk, at han er saaledes _{elendig &streg;}elendig, saa byder &streg; formodentlig Medlidenhed! &streg; os at fjerne ham langt, langt, langt fra os. Og det er blandt Andet just Dem, &g.Ch;stus s&o-;ger. O, I stadselige Pr&ae;dikantere, I der beundres og vel _beundredebeundre Eder selv for Eders Sl&ae;gtskab med en Goethes _classiskeClassicitet, han som vidste at fjerne: o, hvad forstaae I dog Eder egl. paa &g.Ch;std! Oprindelig har _veljeg dog forstaaet mig noget bedre paa &g.Ch;std: o, men hvad var dog ogsaa det, indtil Verden selv ret l&ae;rte mig at blive opm&ae;rksom. Min oprindelige indre Lidelse, der har det beh&o-;rige Grade-Antal i Qval, den har oprindelig hjulpet mig &streg; og dog var jeg aldeles ikke opm&ae;rksom paa den meest afgj&o-;rende Anstrengelse ved det Christelige. Christendommens forskjellige Grade-Maal. Man kan betragte det Christelige som en V&ae;dske, hvilken man saa kan gradere. Loven er: jo st&o-;rre Strenghed &streg; jo mere Tr&o-;st. Strengheden er det Spiritu&o-;se, men det Spiritu&o-;se er igjen Tr&o-;sten. Det almindelige Pr&ae;dike-Foredrag holder knap een Grad, naar man antager at det N. T. holder 14. Deraf er ogsaa F&o-;lgen, at det s&ae;dvanlige Foredrag kun kan tr&o-;ste dem som egl. ingen Tr&o-;st beh&o-;ve &streg; _hvorimodhvorimod det N. T. kan tr&o-;ste _iden Elendigste af Alle, om saa den meest udsv&ae;vende Phantasie t&ae;nkte ham elendigere end nogensinde den af alle Elendigste har v&ae;ret. Man skulde synes, at Tr&o-;st det var Noget ethvert Msk. gjerne vil h&o-;re, jo mere Tr&o-;st jo bedre. Nei, nei, det maa forstaaes cum grano salis. Tr&o-;stens Grad erindrer jo bestandigt om Elendighedens Grad; men nu er der en Art Elendighed, som det naturlige Msk. for Alt i Verden &o-;nsker at blive uvidende om, at den er til: see den Art Tr&o-;st &o-;nsker han sandeligen ikke at h&o-;re. Idet Elendigheden fremstilles, erindres der om den, der erindres om, at det er Noget, der er h&ae;ndt Mange, Noget, der kan h&ae;ndes et Msk &streg; men saa lyder ogsaa Tr&o-;stens begeistrede Tale. Ja _Tellers Tak, siger det naturlige Msk, jeg vil dog nok helst, saa l&ae;nge som muligt, blive uvidende om, at den Elendighed er til. Vov at forkynde den Art Tr&o-;st, og Du skal see, Du vil blive udst&o-;dt af ethvert godt Selskab, behandlet som en ondskabsfuld Plage-Aand, man maa sikkre sig mod &streg; men &g.Ch;std., denne milde L&ae;re, den vil det dannede Selskab af livslystne _{Verdens-Msker,}Verdens-Msker nok beholde. Derfor fordres det _{ogsaa tydeligt nok}ogsaa, at en Pr&ae;st i vor Tid maa &anfbeg;have Verden&anfslut; nok for i at forkynde _&g.Ch;std.&g.Ch;stdom &streg; at udelade _&g.Ch;std.&g.Ch;stdommen. Tr&o-;st. Det er vistnok i en Forstand lettere selv glad at tr&o-;ste Andre, end selv Lidende at skulle tr&o-;ste Andre. O, men i f&o-;rste Tilf&ae;lde bliver Tr&o-;sten dog maaskee desto svagere, og den rette Lidende vover man vel neppe at indlade sig med. &streg; Det rette _ForF Forhold er derfor, at det er en Lidende, for hvem det bliver en Tr&o-;st at tr&o-;ste andre Lidende. (cfr. Talen &anfbeg;Ypperste-Pr&ae;sten&anfslut; i Fredags-Talerne). At ignorere P&o-;belen. Det er godt nok, at det kan v&ae;re det Klogeste at ignorere P&o-;belen, existentielt (altsaa dagligt hver evige Dag man lever &streg; medens man _{en ganske}en enkelt S&o-;ndag declamerende foredrager det at elske _{N&ae;sten) &streg; at}N&ae;sten) at udtrykke, at kun en ganske lille Deel af Samfundet er til. Men en christelig Pr&ae;st har sandelig ikke Lov dertil. Gud i Himlene hvor t&o-;r en Pr&ae;st sige: det er under min V&ae;rdighed at indlade mig med P&o-;belen. Ulyksalige veed Du hvad Du siger, at det er Blasphemie, at Du bespotter &g.Ch;stus, der indf&o-;rte et nyt Begreb af V&ae;rdighed, det christelige, som just bestaaer i at v&ae;re til for den, at lide dens Misforstaaelse, dens Forf&o-;lgelse maaskee men Alt for at hj&ae;lpe den fremad. R. Nielsen &streg; og jeg. Aldrig har jeg qua Forfatter lidt som jeg har lidt med ham. I Eensomhed med min Maalestok, saa gaaer det; jeg t&ae;nker slet ikke paa Andres Maalestok, eller jeg bilder mig ind, at de i deres Inderste lever efter samme Maalestok. Men nu, at maatte udholde at l&ae;gge min Maalestok ved Siden af hans. Der var &O-;ieblikke hvor jeg ikke var langt fra at blive angest og bange for mig selv. Og saa paa den ene Side at ville forcere ham, paa den anden Side at v&ae;re bekymret for, om jeg ikke gjorde _{ham megen U}ham Uret, og saa den Ro, med hvilken han beroliger sig i, at saadan er Folk fleest, ja at han dog vel alligevel er adskilligt videre, hvad han vistnok ogsaa er, om end hans _TildTilfredshed og Ro stundom har v&ae;ret mig gyselig; og saa under alt Dette at ligge stille og vente, f&o-;lende mig forpligtet til at vente. Thi det der bandt mig var bestandigt mit Guds-Forhold, at jeg for Gud havde besluttet at gj&o-;re Fors&o-;get med ham, saa jeg altsaa havde ubetinget at finde mig i Alt. Og hvad har jeg saa faaet at vide? Ja, har jeg fra _afBegyndelsen havt en F&o-;lelse af, at jeg var det Exceptionelle, saa har jeg rigtignok faaet det bekr&ae;ftet. Og tilsidst ender det dog med, at han, ligesom hiin Pige, anseer mig for den listigste Bedrager &streg; og just fordi jeg mod ham ikke har brugt Klogskab, medens han maaskee har villet bruge Klogskab mod mig, medens der vistnok ogsaa har v&ae;ret redelig Mening i ham. Det Indtryk hans store Bog gjorde paa mig, var at hans Klogskab havde bedraget ham og at han saaledes ogsaa var kommet til at _bville bedrage mig. Det bedr&o-;vede mig dybt. Men paa Grund af Guds-Forholdet f&o-;lte jeg mig forpligtet til at finde mig i Alt, forpligtet til ikke at bryde med ham men haabe. Og saa skeer der noget Andet, saa vender Forholdene sig saa besynderlig, at han egl. er kommet til at bedrage sig selv. Thi Omverdenen paatog sig i Grunden mine Partes, og vil nu formodentlig yderligere paatage sig dem, og tvinge ham mere og mere til at vedgaae, at han egl. kun er Anmelder, og har saa den Magt over ham, at hans Begyndelse var usand. Dette er yderst eenfoldigt; og dog kan det for ham maaskee komme til at see ud, som var jeg dette intriguante Hoved, der havde styret en heel Intrigue. Forunderligt! O, men det er dog sandt, den Eenfoldige kan man ikke bedrage. Christendom &streg; det Msklige. Hvor langt det er fra, at &g.Ch;std. forholder sig ligefrem til det at v&ae;re Msk, saa der blot beh&o-;ves lidt Veltalenhed for at faae Folk til at antage den: sees bedst deraf, at de egl. &g.Ch;stds Forkyndere have maattet v&ae;re tvungne mod deres Villie, og hellere end gjerne vilde v&ae;re frie qua blot Msk. Men ved at opdrages i &g.Ch;std. fra Barndom forki&ae;les vi. Vi leve egl. saadan: vi gj&o-;re os Livet saa nydelsesrigt som muligt, og saa har vi den Tr&o-;st, at have &g.Ch;std. i Baghaanden, men det er egl. ikke &g.Ch;std. Den Pr&ae;diken af Mynster &anfbeg;Betragtning af Deres Skjebne, hvem de s&ae;dvanlige Evner ere negtede&anfslut; er _{et ind}egl. ikke holdt til Tr&o-;st for saadanne Lidende, men til behagelig Beroligelse for de Lykkelige, at de fra Kirken maae gaae hjem _medv&ae;bnede mod Indtrykket af saadanne Lidende. Der er noget Underfundigt heri. Ganske ignorere saadanne Lidende, _som hvilke Evangeliet saa ofte taler, mener M. ikke at kunne. Saa gives da Sagen den Vending, at man dog til syvende og sidst benegter saadanne Lidelser egl. Smerte; _{det er}han taler ikke Tr&o-;st til de Lidende, men til de Lykkelige siger han: tr&o-;ster Eder, Sagen er da ikke saa forf&ae;rdelig, _{det er}den har ogsaa sin mildere Side; man har Exempler paa, at Blinde have haft _{desto etdesto}et desto klarere Aands-&O-;ie (fE Homer kan jeg t&ae;nke), at Tungh&o-;re have v&ae;ret dybsindige T&ae;nkere. See det er at pr&ae;dike! Det er egl. at spotte de Lidende. Men de Lykkelige, ja de ere _Gladeglade for saadanne Pr&ae;dikener, der saa aldeles berolige _dem,dem i uforstyrret Lyst til at nyde Livet efter den st&o-;rst mulige _Maalestok.Maalestok, uforstyrrede af Livets Elendighed &streg; &anfbeg;det er ikke saa farligt; det har ogsaa sin mildere Side.&anfslut; I det _heleHele er her et heelt Gebeet for psychologisk Iagttagelse: den Underfundighed, med hvilken den menneskelige _MedlidenhedEgoisme under Skin af Medlidenhed s&o-;ger at v&ae;rge sig mod Indtrykket af Livets Elendighed, at det ikke skal forstyrre Livslystens Graadighed. Det er a la Goethe. Og Mynster har jo ogsaa dannet sig efter ham. Men er det ogsaa &g.Ch;std! Er det ogsaa en Pr&ae;diken om Ham, Medlidenheden, der s&o-;gte saadanne Lidende, satte sig ganske i deres Sted. Hvor ofte pr&ae;kes og tales der ikke ogsaa om: at den Fattige er langt lykkeligere end den Rige &streg; og det gj&o-;res under Skin af Medlidenhed; man fremstiller det saa r&o-;rende, hvor lykkeligt den Fattige kan leve, fri for alle Rigdommens Byrder. Er det nu en Tale for at tr&o-;ste den Fattige? Nei, det er en Rigm&ae;ndene yderst velkommen Vending; thi saa beh&o-;ve de da ikke at give de Fattige Noget eller noget Synderligt &streg; den Fattige er i Grunden lykkeligere; Fattigdom har sin smukke Side. Fra Kirken gaaer den Rige hjem til sine Skatte, som han nu holder end fastere paa, opbygget ved det skj&o-;nne Foredrag, der talte Medlidenhedens Sprog. Men er det ogsaa &g.Ch;std! Er det ogsaa en Pr&ae;diken om Ham, Medlidenheden, der for at tr&o-;ste Armoden, selv blev lige Vilkaar undergivet. Men som &anfbeg;den christelige Stat&anfslut; egl. kun kjender een Art Forbrydelse: Tyverie &streg; frygtelige indirecte Beviis mod &anfbeg;den christelige Stat&anfslut;: saaledes har ogsaa de begunstigede St&ae;nder deres Pr&ae;ster, der ere som Medsammensvorne. De vide nu at tale saaledes, at _LivlLivsnydelsen paa ingen Maade forstyrres. Saadanne Pr&ae;ster _&o-;ver&o-;ve saa den Kunst at komme Evangeliet saa n&ae;r som muligt, dog saaledes, at det ikke kommer til at forstyrre Besiddelsen og Nydelsen af alle de jordiske Goder, eller Livet, som sysler med disses Erhvervelse og Bevarelse. Dersom En vilde forkynde dem Evangeliet gratis: den vilde de ikke finde dem i. Det er dem af Vigtighed, at &anfbeg;deres Pr&ae;st&anfslut; er i Besiddelsen omtrent af de samme Goder, som de selv. Hans Indt&ae;gter maa v&ae;re svarende omtrent til deres, hans Rang og Stilling i Samfundet svarende omtrent til deres, _hansdet Huus, han f&o-;rer, omtrent svarende til deres, han maa v&ae;re Ridder omtrent af de samme Ordener: saa mener man heri at have en Garantie for, at det er en Mand, der vil vide at tage de beh&o-;rige Hensyn, en Garantie for, at han i at forkynde Evangeliet er beh&o-;rig generet, _atsaa Evangeliet bliver ugenerende. Dette gj&ae;lder nu forresten om alle Samfunds-Classerne i Selskabet: _etenhver &o-;nsker _ensin Pr&ae;st i udvortes Stilling o: s: v: saa omtrent svarende til dens ydre Vilkaar. Saa er man da sikkret, at han ikke gaaer forvidt. Borgerskabets Pr&ae;st kan saa gjerne ivre mod de Fornemmes Luxus o: s: v:, det er endogsaa Borgerskabet ret kjert, som mangler Betingelserne; men han maa canonisere det Livs-Vilkaar, som er hans respektive Samfunds-Classes. Jeg har h&o-;rt en Pr&ae;st ivre mod de store geistlige Embeder; han var af den Mening, at en Pr&ae;st skulde v&ae;re l&o-;nnet, saa han kunde leve anst&ae;ndigt, men heller ikke mere. Og hvor meget fordredes dertil? Ja det var paa Mark og Skilling omtrent hans Gage; og han sad i et Embede, fra hvilket han ikke ventede at blive forflyttet. Jeg har h&o-;rt en Pr&ae;st ivre mod at Geistligheden udpyntedes med _StjerneStjerner og Baand &streg; men Ridder af Dannebroge meente han nok han kunde v&ae;re uden at det var forargeligt &streg; naturligviis han var selv Ridder. Replik. (digterisk). Den nuv&ae;rende &g.Ch;stds-Forkyndelse. Den nuv&ae;rende &g.Ch;stds-Forkyndelse er, om ikke beregnet paa, saa dog definitivt f&o-;rende _tikke til at bringe &g.Ch;std. ind men, Alt i Talens L&o-;b, at praktisere &g.Ch;std. ud. At der derfor slet Ingen skulde v&ae;re, der havde Gavn af den Art Forkyndelse, er ikke min Paastand, langtfra. Der er jo 1000 Geistlige, de have allesammen Gavn deraf: Udkommet, nogle af dem et meget rigeligt Udkomme. Men hvad Gavn &g.Ch;std har deraf, ell. hvad det kan interessere den, forstaaer jeg ikke. Selv om man gik videre i den indslagne Retning og oprettede 10,000 saadanne Levebr&o-;d: jeg seer alligevel ikke hvad det egl. kan _hinteressere &g.Ch;std, eller hvad Gavn den har deraf &streg; dersom dette ellers er det sande Forhold, at det er &g.Ch;stdommen, der skulde have Gavn af Pr&ae;sterne, ikke Pr&ae;sterne, der skulde have Profit af &g.Ch;std. Som det i Virkeligheden stundom skeer, at den virkelige Forfatter, han puffes udenfor i Armod, behandles som en Slags _{Overfl&o-;dighed; saaledes puffes den egl. &g.Ch;std. udenfor &streg;}Overfl&o-;dighed, medens en Mellemstab af Spillem&ae;nd og Hoboister, jeg mener, Bladskrivere, arrangere en lille N&ae;ringsvei ved at skrive om denne Forfatter: saaledes, synes det mig, puffer man &g.Ch;std. _ududenfor, medens en Mellemstab af Spillem&ae;nd og Hoboister arrangere et Levebr&o-;d for dens Regning. Som den Flod, der af alle Floder h&o-;iest fra Klippen styrter sig ned, saaledes, o men uendeligt h&o-;iere fra styrtede &g.Ch;std. sig ned i Verden for evigt at frelse Msket &streg; nu maa &g.Ch;std. paa anden Maade gj&o-;re Gavn: som den Flod, der driver de fleste M&o-;llehjul, saaledes driver den endnu flere, de 1000 Hjul, &streg; ethvert saadant Hjul er et Levebr&o-;d, der boer &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut;, som har Gavn af &g.Ch;std. Dog jeg h&o-;rer et Skrig, et frygteligt Skrig, et forenet Skrig af alle Pr&ae;ster &streg; og at dette Skrig maa v&ae;re frygteligt er let at forstaae, thi at skrige er jo Pr&ae;stens Profession, og nu 1000 i Forening, og saa endelig &streg; i Anledning af _SkriLevebr&o-;det. Frygtelige Skrig: vil Du da at der slet ikke skal undervises i &g.Ch;std. Svar: Skolel&ae;reren underviser jo Barnet i &g.Ch;std. Videre. Hvilken Forskjel er der egl. mellem Skolel&ae;reren og Pr&ae;sten, naar der skal v&ae;re Sandhed i denne? Sagen er ganske simpel. Enhver, der veed nogen Beskeed om Msk-Livet, veed ogsaa meget godt, at vi Alle som B&o-;rn have Indtrykket af det Oph&o-;iede, &streg; men at vor Ulykke er, at naar vi ere blevne 25 Aar gamle saa have vi allerede l&ae;rt at smile _atad dette Barndommens Indtryk som af et Phantasterie, Noget der ikke passer ind i denne Verden, Noget den praktiske Mand &streg; og hvilken herligere Titel gives end: en praktisk Mand &streg; kun leer af. Skal der nu v&ae;re Sandhed i &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; saa ligger hans Opgave der: at staae med sin personlige Existents og med Ordets Forkyndelse vidnende i Livet, vidnende at hiin Tale er Verdslighedens Ugudelighed, at just &g.Ch;std. er at blive Barndommens Indtryk tro Livet igjennem. Men saa maa Pr&ae;sten ogsaa passe paa at han ikke bliver selv eensartet med hele Verdsligheden. De fleste Msker _lei &g.Ch;stheden leve vistnok saaledes hen: det f&o-;lger jo da ganske naturligt af sig selv at de ere &g.Ch;stne &streg; der er altsaa Intet at dv&ae;le ved; og derpaa faae de travlt i Livet. Pr&ae;sterne ere theol. Candidater. Det f&o-;lger jo ganske naturligt af sig selv at de ere &g.Ch;stne; naar vi Alle ere &g.Ch;stne, saa maa da en theol. Candidat sagtens v&ae;re det. Saa gaaer der en Deel Forventningens Aar hen, i hvilke Candidaten venter til hans Tour kommer, at han kan _{bes&o-;ge at}begynde at s&o-;ge. Saa begynder han at s&o-;ge. At han er &g.Ch;sten f&o-;lger jo naturligviis af sig selv; naar _ervi Alle ere &g.Ch;stne, skulde saa ikke en &ae;ldre theol. Candidat, der endog s&o-;ger Pr&ae;ste-Kald, ikke v&ae;re &g.Ch;sten! Om Sligt kan der da altsaa ikke v&ae;re Tale; Sp&o-;rgsmaalet er blot, om han skal s&o-;ge i en Kj&o-;bstad eller paa Landet, og hvis saa, om i Jylland eller i Sjelland; hvor stort et Kald, han t&o-;r vente o: s: v: En Arbeider er sin L&o-;n v&ae;rd &streg; ganske vist. Dersom da En vil paatage sig i Sandhed at forkynde &g.Ch;std &streg; naar der saa ere Nogle, hvem enten &g.Ch;std. oprindelig var en Sag af uendelig Vigtighed, ell. hvem den blev det just ved hans Forkyndelse, og disse da sige: _enet Msk. kan ikke leve af Luften; det er aldeles ikke mere end vor Skyldighed, med Tak til, at l&o-;nne ham for hans Arbeide. Ja dette er i sin Orden. Men dette er ogsaa uendelig forskjelligt fra den uhyre complicerede men reent verdsliggjorte Trafik med de 1000 Levebr&o-;d. Om den theol. Candidat egl. bryder sig om &g.Ch;std; om den Menighed, til hvilken han kommer, egl. bryder sig om &g.Ch;std: derom sp&o-;rges der slet ikke. Staten har nu engang arrangeret det med disse 1000 Levebr&o-;d &streg; og nu er der netop et Levebr&o-;d ledigt, som denne theol. kan gj&o-;re sig Haab om. I Forhold til legemlige Forn&o-;denheder, da disse udenvidere forkynde sig selv umiddelbart ere til, kan det maaskee v&ae;re rigtigt, at Staden fE arrangerer det med 50 Bagergaarde: men &g.Ch;std. har aldeles ingen Interesse af at der arrangeres 1000 Levebr&o-;d &streg; dens Interesse er: at &g.Ch;std. forkyndes i Sandhed. Den Gud i Himlene, der s&o-;rger for Spurvene, den Gud i Himlene, der ikke utydeligt har ladet sig m&ae;rke med, at han interesserer sig for &g.Ch;std., _denen Sag, der jo er hans Sag: han skal _nokvel s&o-;rge for, at den sande Forkyndelse ogsaa finder L&o-;n nok til at kunne leve. Lad &g.Ch;std. blive Dig dyrebar, vov _saaderpaa at troe denne Gud i Himlene, &streg; og forkynd saa Du &g.Ch;std; skam _Dig,Dig ikke, om forn&o-;dent gj&o-;res, ved lige frem at sige: at Du ikke kan leve af Ingenting &streg; det er en msklig Trang, som Du ikke har at skamme Dig ved. Men skam Dig _{ved at at}ved at v&ae;re i Sl&ae;gtskab med hele denne verdslige Trafik, der med plumpe, verdslige H&ae;nder har taget paa &g.Ch;std, og gjort den om til 1000 Levebr&o-;d; skam Dig ved at tage _denneden Haand, som denne Verdslighed vil r&ae;kke Dig. a O, troe ikke at dette er under Din V&ae;rdighed, det hvad &g.Ch;stus og Apostlene og alle Sandheds-Vidner have helliget og gjort til den h&o-;ieste V&ae;rdighed; men str&ae;b at forstaae, at det er den ugudelige, verdslige V&ae;rdighed, som en verdslig Geistlighed har bragt ind i Verden, der forvirrer Begreberne. J&o-;dedom &streg; Christendom. Selv for Luther staaer det ikke fast, hvad der er Forskjellen mellem j&o-;disk Religieusitet og christelig Religieusitet. Det J&o-;diske forholder sig til dette Liv, har _Forj&ae;ttesForj&ae;ttelse for dette Liv &streg; det Christelige v&ae;sentligen Forj&ae;ttelse for det andet, da det Christelige egl. er den lidende Sandhed. I een og samme Pr&ae;diken (Pr&ae;diken over Evangeliet paa f&o-;rste Pintsedag) ja blot med et Par Punktumer imellem fremstiller Luther _&anfbeg;denden &g.Ch;stne &anfbeg;som en Guds Mand, et Msk., for hvis Skyld Gud sparer Land og Folk&anfslut; &streg; og at Verden maa ansee den Christne for en Ulykkes-Fugl, der bringer Ford&ae;rvelse og Forbandelse over _{det hele}Land og Folk.&anfslut; Og saaledes taler Luther jo ogsaa paa andre Steder, hvor han taler om, at hvor der er en sand &g.Ch;sten og &g.Ch;sten-Bekjendelse, der er ogsaa strax Storm, &anfbeg;naar &g.Ch;stus gaaer i Skibet, bliver det strax Uveir&anfslut; &streg; saa den &g.Ch;stne da ikke just kan v&ae;re kj&ae;rkommen for Verden, &anfbeg;der levede i Fred og Ro, indtil det Msk. kom og forstyrrede Alt&anfslut; som det ogsaa hedder i en Pr&ae;diken af Luther. J&o-;disk Religieusitet &streg; christelig Religieusitet. J&o-;disk Religieusitet er af al Religieusitet n&ae;rmest svarende til det saadan at v&ae;re Msk. Dens Formel er: at holde sig n&ae;r til Gud, saa gaaer det En vel her i Verden. Christelig Religieusitet er langt, langt os for h&o-;i. Saa har rigtignok &g.Ch;std. jo som det V&ae;sentlige forkyndt Naaden; men denne er saa igjen aldeles blevet taget forf&ae;ngelig. Om mig selv. Blot jeg ret tilgavns kunde faae dette de Medlevende indsk&ae;rpet. Jeg er ikke et Msk., der i Besiddelse af almdl. msklige Betingelser for at f&o-;re et mskligt gl&ae;deligt Liv, nu ved at l&ae;se i den hellige Skrift, valgte at lide for Sandhed. O, langtfra ikke. Vistnok er jeg af den Mening, at Sligt lod sig gj&o-;re, ja at det egl. er fordret i det N. T. Men alligevel, det var meget for H&o-;it for mig. Og i ethvert Tilf&ae;lde jeg er egl. opdragen i en noget formildet &g.Ch;std. Hvis det havde v&ae;ret mit Tilf&ae;lde, saa havde jeg ikke vovet at driste saaledes; jeg havde _Fhaft en Frygt for, at det paa nogen Maade skulde v&ae;re at komme &g.Ch;stus for n&ae;r. Jeg havde da glad i Hu med Taknemlighed mod Gud grebet det glade, smilende Liv, der blev mig budet; for&o-;vrigt henholdt mig til Naaden, hvad vi jo alle ligeligt maa gj&o-;re. Men mit Tilf&ae;lde er herfra saa forskjelligt som muligt. O, hvilken Higen har der ikke v&ae;ret i min Sjel, is&ae;r i Ungdommens Dage, at jeg var Msk. som andre, for saa at nyde Livet. Men jeg var i frygtelige Lidelser sat udenfor det Almene-Msklige. Jeg er ikke i den Forstand een af disse dybe religieuse Naturer. Jeg er en fra tidligste Tid tvungen Mand. Gjennem alle disse Qvaler ved hvad der var mig negtet, blev saa f&o-;rst min Opgave mig klar, og saa har den skjenket mig en ubeskrivelig Tilfredsstillelse, hvorfor jeg aldrig noksom kan takke Gud. Der er et Billede under hvilket jeg oftere har t&ae;nkt mig mit Liv. S&ae;t der levede eet eller andetsteds en m&ae;gtig Fyrste &streg; og et andet Sted en Kunstner, der formaaede at frembringe hvad der interesserede denne Fyrste overordentlig. Jeg t&ae;nker mig saa, at han lod hiin Kunstner opfange, og s&ae;tte fast. Derpaa sagde han til ham: Du skal have Alt godt hos mig, men Du skal hver Dag arbeide en vis Tid, indtil Du bliver f&ae;rdig. Saaledes har det v&ae;ret mig som havde Styrelsen fanget mig op, og sagt til mig: Du har at gj&o-;re opm&ae;rksom paa &g.Ch;std; Foruds&ae;tninger dertil har Du, og skal yderligere faae hvad Du beh&o-;ver. Du skal have Lov til forresten at gl&ae;de Dig saa godt Du kan ved Livet, _feferiere visse Timer hver Dag, ogsaa sp&o-;ge og more Dig; men Du skal v&ae;re flittig hver Dag. Du skal ogsaa _efterhaafinde en ubeskrivelig Salighed ved Dit Arbeide &streg; men Fange er Du dog; og i mangt et svagt &O-;ieblik vil det dog synes Dig, at Du hellere vilde v&ae;re fri. Det hj&ae;lper imidlertid ikke; Du skal. Vogt Dig; dersom Du gj&o-;r det med det Gode, er taknemlig for den Naade der vises Dig, saa skal Du for Salighed glemme al Din Lidelse, hvilket er det Baand, hvori jeg holder Dig. Men vil Du det ikke, saa skal Du.&anfslut; Anderledes har jeg aldrig kunnet forstaae mit Liv. Havde jeg v&ae;ret en Lykkelig, der frit havde valgt &g.Ch;std.: saa var mit Forhold blevet et ganske andet. Deraf blandt Andet ogsaa dette, at jeg bestandigt taler om, at jeg er uden Myndighed. &g.Ch;std. er i den Grad r&o-;get ud af Verden, at der da f&o-;rst og fremmest vel maatte sikkres en tilforladelig Opfattelse af den. Det har saa v&ae;ret min Opgave. _OKlogskab &streg; det Gode. Ogsaa saaledes forhindrer Klogskab et Msk. at ville det Gode. At det Gode kun betaler sig daarligt i denne Verden, det veed vi Alle, saa det altsaa at ville det at gj&o-;re det kommer til at see ud som Indskr&ae;nkethed. Dette har jeg oftere viist. Men her er en ny Form. Er det saa, at det Gode kun betaler sig daarligt i denne Verden (hvad vi Alle fornemt ere vidende om) hvorfor gj&o-;r jeg det da? Det maa vel saa v&ae;re, fordi jeg skal det. Men det er jo uhyre &anfbeg;flaut&anfslut; i den Grad at udtrykke, at der er Noget, man skal. Man er et voxent Msk, Mand, Fader, en forstandig Mand &streg; og saa skulde man vel v&ae;re i Forhold til vor Herre omtrent som en lille Purk i Forhold til For&ae;ldre, der blot skal og ikke videre. Det vilde jo v&ae;re ridicult. Om S&o-;ndagen kan Pr&ae;sten declamere Noget derom &streg; men realisere lader det sig virkelig ikke. Dersom En vilde forkynde &g.Ch;std. fordi han skal, det var jo uhyre flaut og ridicult at forraade, at han var saa bange for Gud, at han gjorde det ene og alene fordi han skulde. Men naar det er Ens _Levebr&o-;deLevebr&o-;d maaskee et godt og feedt Levebr&o-;d &streg; ja saa er det Alvor at forkynde &g.Ch;std, deri Intet flaut ell. ridicult. O, uendelige Dyb, _ogo _r&ae;dsomr&ae;dso&mm;e Frugtbarhed af Sviig og Underfundighed og Bedrag, bevidst ell. ubevidst, fortsat fra Generation til Generation &o-;vet af disse Tusinder og Tusinder, h&ae;vdet ved Praxis &streg; og saa et stakkels enkelt Msk, en sygelig Person, hvis Liv h&ae;nger i en Traad, og n&ae;sten d&o-;er hver Dag stundom hver Time, en &ae;ngstet og bekymret Samvittighed &streg; og han er ligesom beordret til at tage Commandoe lige over for alt Dette. Det er jo _n&ae;steneventyrligt; det er jo n&ae;sten som naar i Eventyret den grusomme Stedmoder hitter paa _eteet eller andet aldeles uoverkommeligt Arbeide for at plage Stedbarnet &streg; kun at det her er Kjerlighedens Gud og at det er af Kjerlighed han forunder mig alt Dette. Om mig selv. Usalige F&o-;lge af at Tusinde og Tusinde, som Intet forstaae, skulle d&o-;mme, veiledte af Enkelte, som heller Intet forstaae, thi jeg er dog sandeligen den Eneste der min Sag betr&ae;ffende egl. har Kategorierne. Bestandigt vender man mig Forholdet om: man forklarer mit Brud med P&o-;belagtigheden af, at jeg var en Aristokrat, der i Stolthed vilde vise Mskene Foragt. Hvilket Nonsens. Aldrig kunde det nogensinde falde en Aristokrat ind at gj&o-;re et saadant Skridt, en saadan Handling er just absolut uaristokratisk. Jeg handlede derfor ogsaa just, fordi jeg var mig bevidst at v&ae;re Intet mindre end en Aristokrat, mig bevidst, at mit daglige Liv havde udtrykt det, mig bevidst, at jeg, i Tungsind og i Religieusitet dog havde idetmindste v&ae;ret opm&ae;rksom paa det at elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;. Men da man nu gaaer ud fra, at jeg handlede som Aristokrat, saa ventede man igjen, at jeg skulde forts&ae;tte som Aristokrat: reise, ell. tr&ae;kke mig reent tilbage i fornem Stolthed. Her kommer det igjen: det der besk&ae;ftiger mig er &g.Ch;std; og neppe har den menige Mand Nogen, der elsker ham sandere. Men dette, der er saa simpelt christeligt, det er blevet Noget, som er aldeles fremmed i _{&g.Ch;stheden!}&g.Ch;stheden!, hvor vi Alle ere &g.Ch;stne. En Replik af den &anfbeg;Kloge.&anfslut; Den f&o-;rste Gang er altid den dyreste Gang. F&o-;rste Gang man k&o-;ber Spinat er det neppe til at veie op med Guld, senere hen i Sommeren kan man faae n&ae;sten altfor meget for 2 &sk;. Saaledes med &g.Ch;std. En Klog er da ikke gal at byde paa &g.Ch;std. dens f&o-;rste Gang; nei men saadan _eten 1800 Aar derefter saa vil den v&ae;re faldet saa beh&o-;rig i Priis, at Klogskaben _tendog tilraader at byde paa den. Selv i Forhold til et Genie er det saa. Den f&o-;rste Gang, saa holder Klogskaben sig tilbage &streg; anden og tredie Gang kan der allerede v&ae;re Tale om at byde, alt i Forhold til hvor betydeligt et Genie det er; thi er det et meget betydeligt Genie, saa maa man vente til 6 ell. 7de Gang. See det er Klogskaben. Og just det, hvoraf man nu beviser &g.Ch;stds Sandhed, at de Forstandige og Kloge holde paa den, just det er Beviset for, at &g.Ch;std. ikke mere er til. Mit Hjem. Naar man lever saaledes ene som jeg, saa er man desto mere anviist sit Hjem, dog der at have det godt. Og hvorledes er nu mit Hjem! Hos Garveren leed jeg forrige Sommer af Stank usigeligt. Jeg turde ikke risikere at blive der en Sommer igjen, og det Hele var mig ogsaa for dyrt. Hvor jeg nu boer, lider jeg saa st&ae;rkt af Sol-Reflexer om Eftermiddagen, saa jeg f&o-;rst var bange for at blive blind. Og nu den Bekymring med Strube. At det Msk, _jegsom jeg stolede paa som paa Ingen, det Msk. jeg havde arvet efter Fader, kjendt i 20 Aar, i hvem jeg havde seet en af disse sunde, st&ae;rke, kraftige Arbeidere &streg; at det skal h&ae;nde, at han netop i den Tid han er hos mig, bliver exalteret, maa paa Hospitalet, vil reformere hele Verden o: D: Naar man selv efter den Maalestok som jeg arbeider med Aand, saa &o-;nsker man just sin Omgivelse som jeg havde t&ae;nkt mig Strube. Og nu al den Omsorg for ham, Synet af, at han dog lider, skj&o-;ndt det er lykkedes nogenledes at regulere ham; Bekymring for, at det skal komme igjen, og saa blive, da det er i mit Huus, en ecclatant Begivenhed, som Bladene bem&ae;gtige sig.a Og nu fra en anden Side. For ikke l&ae;nge siden h&ae;ndte det _{mig, medens}mig (medens jeg endnu boede hos Garveren) at da jeg _enddaen Dag kom hjem, maa der Nogen have v&ae;ret i min Pult og i min ene Kasse den af Mahogni. Muligt, at jeg selv har glemt at lukke da jeg gik ud, skj&o-;ndt n&ae;sten ut&ae;nkeligt, men alligevel yderst ubehageligt. Sligt kan gj&o-;re En Hjemmet ubehageligt, selv om man har, som jeg, den troeste Omgivelse. Det var mig yderst ubehageligt for Anders Skyld, &streg; Anders, som jeg is&ae;r har gl&ae;det mig ved, thi Og naar man saa tr&ae;t kommer hjem til alt Dette, ofte ogsaa ubehageligt ber&o-;rt af den Raahed, jeg dagligt er udsat for: o, paa den Maade at forkynde &g.Ch;std er noget Andet end at v&ae;re Pr&ae;st. Og saa, at jeg ikke mere har Raad til at producere; thi naar jeg producerer, glemmer jeg Alt. a , medens jeg paa den anden Side maa befrygte, at vilde jeg nu slippe ham, saa vilde det virke _paafor st&ae;rkt paa _ham;ham, og Gud veed, han er uforandret det skikkeligste _{og respektableste}Msk, jeg har _kjendt;kjendt, eller eet af de skikkeligste, og Omsorgen selv for mig; men jeg saae dog i sin Tid, hvor heftig han kunde v&ae;re og hvor paastaaelig. Om mig selv personligt. Jeg seer det kun altfor klart, hvorledes Hver is&ae;r af Dem, jeg qua Forfatter forholder mig til, egl. bedrager mig. Men sige det kan jeg ikke til ham; der er en Undseelse, som altid i saa Henseende paabyder mig Taushed, det er mig som vilde jeg gj&o-;re mig selv bedre end han, ak jeg en Poeniterende. Tillige er det mig ogsaa stundom som gjorde jeg Dem Uret ved at bruge for stor en Maalestok. Men Herre Gud er der da ikke een Maalestok for Alle; eller gives der Saadanne, der forpligtes efter en saa stor Maalestok, at det eo ipso er givet, at De ville blive bedragne af Enhver, der kommer i Ber&o-;ring med Dem, fordi selv naar disse Andre handle redeligt saa er det efter den store Maalestok betydende at bedrage. Naar jeg taler med Hver is&ae;r om een af de Andre og _hviser, hvorledes her kan v&ae;re Sviig: saa forstaaer han det &streg; men at han selv ogsaa bedrager mig, det mener han vel, at jeg ikke seer. R. Nielsen &streg; og jeg. Jeg er vistnok ingen Socrates, Nielsen ingen Plato, men derfor kan Forholdet nok have sit Analoge. Tag nu Plato! Der er dog upaatvivleligt en ganske overveiende Masse af _{Tanker af}Tanker, der tilh&o-;rer Plato selv; men han _blevbet&ae;nkte sig ikke paa, at henf&o-;re Alt til Socrates for at holde Udgangspunktet reent, han blev ikke tr&ae;t af at Folk maaskee bleve kjede af, at det altid var Socrates og Socrates. O, men Nielsen tog Tankerne og fordulgte hvorfra; endelig angav han da sin Kilde, men fordulgte efter hvilken Maalestok han havde det derfra, item at jeg privat havde anvendt overordentlig paa at s&ae;tte ham ind i min Sag. Jeg har Intet gjort men overladt Alt i Styrelsens Haand. Om mig selv. Hvis der ved Siden af een af Boderne paa Dyrehaugsbakken, hvor Udskrigerens Vr&ae;l og Trompetst&o-;dene uafladeligt l&o-;de, boede en Nymphe, der _kundkun havde en Aande-Stemme: saaledes lever jeg. Dog h&o-;res skal den, naar de l&ae;ngst ere forstummede alle disse sandselig st&ae;rke Karle i Pr&ae;stekjole, der sandseligt tilfredsstille Menigheden ved at gifte sig 7 Gange og at have travlt i verdslig Bedrift, medens de tillige een Gang om Ugen vr&ae;le ell. declamere &g.Ch;std. Anstrengelsen. O, naar Alle ere &g.Ch;stne, og Alle Alle, der forkynde &g.Ch;std., forkynde at den er: at gj&o-;re sig Livet saa let og nydelsesrigt som muligt, og saa forresten antage, at Gud er naadig, og at Gud vil, at Du skal v&ae;re glad og forn&o-;iet, ja, at det at ville gj&o-;re sig Livet noget mere anstr&ae;nget er at friste Gud: hvor tungt da at gj&o-;re sig Livet besv&ae;rligt, n&ae;sten som kom man ind i det Fortjenstlige. Men Du min Gud og Fader hvad er saa &g.Ch;std. Jeg skal gj&o-;re mig Livet let, v&ae;re glad og forn&o-;iet. Altsaa hvor der er Fare, der skal jeg sandeligen ikke gaae hen, det vil Gud rigtignok ikke, hvor Sandhed lider, der skal jeg sandeligen holde mig tilbage, det vil Gud just have, thi Gud vil at jeg skal dandse paa Roser; altsaa om et Folk s&ae;delig opl&o-;ses, om _derdet bliver et Skin, en Indbildning at der er &g.Ch;std til, jeg skal sandeligen tie, det er Guds Villie. O, ugudelige Verdslighed, der har taget &g.Ch;std. forf&ae;ngelig. Nei, jeg skal lide for Sandhed, hvor jeg seer dette paa min Vei, at Sandhed lider, lide om saa var indtil D&o-;den; men alligevel uendelig dybt f&o-;le, at det er Naade jeg frelses. Og glad skal jeg v&ae;re, altid glad &streg; &anfbeg;i Gud&anfslut;, det veed et lidende Sandhedsvidne bedst at fortolke. Men vee Eder, som have taget &g.Ch;std. forf&ae;ngelig, at I ogsaa saaledes skade, at I volde Den saa mangen Bekymring, som han kunde v&ae;re fri for, hvis ikke I havde paataget Eder at forklare hvad &g.Ch;std er, og nu hans Kj&o-;d og Blod finder Behag i Eders Forklaring. Hvad har Peter ikke udholdt i de 3 Dage da &g.Ch;stus var d&o-;d! Paa den Maade at v&ae;re skilt fra &g.Ch;stus, efter at have fornegtet ham. R&ae;dsomt. Og dog blev Peter ikke forskudt, men taget til Naade og blev hvad han var Apostel. See dette er ubeskrivelig Mildhed i Sammenligning med Jehovas Forhold til Moses, der ikke kom ind i det forj&ae;ttede Land blot fordi han tvivlede. O, uendelige Mildhed, som jeg n&ae;sten bliver _bange,bange for, at den ikke bedaarer mig saa jeg tog den forf&ae;ngelig. N&ae;sten det er Det, der &ae;ngster mig meest ved &g.Ch;std.: dens Mildhed; jeg bliver saa angest for, at jeg skulde tage den forf&ae;ngelig. Dommen over &g.Ch;stenheden. Dersom det skulde forsvares, at nu &g.Ch;std. ikke mere er stridende, at ved det vi alle ere &g.Ch;stne, kunde vi dog ikke mere forf&o-;lge _hinanden:hinanden o: s: v: men tage Livet i ligefremme Forhold, ikke i _omvendte:omvendte &streg; dersom dette var saa, maatte det jo kjendes paa, at hvis &g.Ch;stus nu kom igjen, vilde han ikke blive ihjelslaget. Og dog siges jo det som en almindelig Bem&ae;rkning i &g.Ch;stenheden, at det vilde gaae ham saa. Dersom &g.Ch;stdom var en L&ae;re, var det ogsaa muligt. Plato fE kunde Sligt ikke h&ae;nde, hvis han kom anden Gang, og f&o-;rste Gang var blevet slaaet ihjel. Men Christendom er ingen L&ae;re, er en Existents, en Existeren. Christendom er ikke L&ae;ren om at fornegte sig selv om at det af ₄3 Grunde er rigtigt men er: at fornegte sig selv. Og da Christus &o-;ieblikkeligt igjen vilde absolut udtrykke Selvfornegtelse, saa var D&o-;den vis. T&ae;nk Dig den deilige Kirke &streg; den festlige Forsamling &streg; den qvindelige Ungdom med n&ae;sten barnlig Fromhed &streg; o: s: v: o: s: v: &streg; nu tier Orgelet, Taleren tr&ae;der frem; begeistret taler han om Selvfornegtelse, han er r&o-;rt, virkelig r&o-;rt, (Sligt _liderh&ae;nder jo ogsaa &anfbeg;Digteren&anfslut;, den sande Digter), han r&o-;rer Alle han siger det og han mener (som jo ogsaa den sande Digter gj&o-;r det, just det er Betingelsen for Digtets Sandhed) at om end Alt forlangtes af ham, han var villig (maaskee have vi forud sjunget Psalme 595 i evangeliske Psalmebog) at offre Alt &streg; og Alle ere saligt bev&ae;gede. O, min Ven, min Ven, gj&o-;r _{det &streg;}det, gj&o-;r det til Virkelighed &streg; og Alt er forandret, Du fortryller Ingen mere, men Alle flye Dig, Du _&ae;ngsted&ae;ngster kun Pigerne, og M&ae;ndene afskye Dig, Du begeistrer Ingen, faaer neppe Lov til at bestige en Pr&ae;dikestol &streg; i &g.Ch;stenheden, hvor alle ere Christne, og hiint Foredrag er beundret, hiint Digter-Foredrag. Om mig selv. Christendommen er egl. som afskaffet. Men f&o-;rst maa et Digter-Hjerte briste, eller en Digter komme saaledes paa tv&ae;rt at han sp&ae;rrer Veien for alle Sandsebedragene. Dette er Standsningen; og i vore smaae Forhold er det min Opgave. _DigterenDenne Digter elsker Idealet han er forsaavidt forskjellig fra en Digter i Almdl., at han dog ethisk er opm&ae;rksom paa, at Opgaven ikke er at digte det, men at ligne det. Dog just derover fortvivler han; ogsaa over Smerterne, han maatte bringe over Menneskene, naar Sligt skal bringes an i Virkelighed. Men n&o-;ieregnende som ingen Anden er det, og som kun ulykkelig Elskov er det (og saaledes er jo hans Liv en ulykkelig Elskov i Forhold til Idealet) er han i Forhold til alle Sandsebedragene, hvilke han efter den st&o-;rste Maalestok opdager og fort&ae;rer. Luther. Egentlig er det der vi komme til at begynde igjen: ved Luther. Det gik lidt for gesvindt med at klappe Verdslighed og Religieusitet sammen. Luther havde maaskee Ret sig selv betr&ae;ffende, i ham var der vistnok den indre Sandhed, at han turde vove: at gj&o-;re det Modsatte, og saa dog v&ae;re ganske fri deri, gift og dog ikke som gift, i Verdsligheden og dog som fremmed, skj&o-;ndt deeltagende i _Alt.Alt, o: s: v: O, men det var en farlig Sag at l&ae;re det saadan udenvidere fra sig, thi det var at gj&o-;re Sagen altfor let for hele Verdsligheden, der saa n&o-;ies med en blot Forsikkring, og saa bliver slet og ret Verdslighed. Hvor mange ere der vel i Sandhed i hver Generation, i hvem det kan v&ae;re Sandhed, at de ski&o-;ndt eiende alle jordiske Goder, eie dem saaledes, at de dog ikke besidde dem, at de hvert &O-;ieblik ere villige til at opgive dem, at de slet ikke h&ae;nge ved dem, gjerne slap dem. O, farlige Aandelighed. Saa _deer det dog langt simplere at sige: jeg er bange for mig selv, at det hele kunde v&ae;re Sviig i mig, saa vil jeg hellere opgive dem. _MeLuther selv var jo forresten uhyre fors&o-;gt i udvortes Kampe, var da heller ikke ganske conform med Verdslighed, var controlleret af den uhyre Forargelse hans Skridt vakte, da han giftede sig. O, men nu, da al Control er forsvunden! Luthers sande Efterf&o-;lger vil komme til lige det modsatte Resultat af Luther, fordi L. fulgte efter den phantastiske Overdrivelse i Retning af Askese, medens han f&o-;lger efter den r&ae;dsomme Sviig, som det Lutherske f&o-;dte af sig. De gode B&o-;ger. Der sidder en Pr&ae;st og studerer disse fromme, &ae;dle Sjeles Skrifter, og det l&ae;rer han udenad &streg; og declamerer. Maatte jeg raade, saa skulde just saadanne gode B&o-;ger br&ae;ndes, thi de slette maae de gjerne stj&ae;le af. Men dette lumpne Tyverie: at hvad en Anden i uhyre Qval, med Livsfare, i N&o-;d og Angest udfandt &streg; det declamerer nu en saadan _Slyngel.Slyngel, der ikke i fjerneste Maade ligner en Saadan. Den store Nadvere. Man kunde sp&o-;rge: med hvad Ret lader Indbyderen de Indbudne ihjelslaae, fordi de ikke kom, det er jo dog en besynderlig Art Invitation. Os betr&ae;ffende maae vi sige, at vi redeligt have fortjent det, thi vi have jo i Daaben lovet at komme. Vil man ikke fremh&ae;ve det, saa ligger det i, at Indbyderen er Gud, der nu een Gang har Eiendomsret over os Mennesker. a cfr p. 86.87. Aandelighed &streg; og Aandelighed. Man beskylder Middelalderen for oversp&ae;ndt Aandelighed, at den gjorde Alvor med at opgive det Jordiske &streg; maaskee. Men er det ikke en langt _storst&o-;rre Aandelighed: at blive i Besiddelse deraf, anvende stor Tid paa at erhverve og bevare, og saa mene sig saa aandelig, at man inderst inde er uendelig opl&o-;ftet over alt Dette. Middelalderen var &ae;ngstelig og sagde: jeg t&o-;r ikke troe mig selv, jeg vil derfor ikke have H&ae;der og V&ae;rdigheder. Nu ere vi mere aandelige, vi tragte derefter, indrette hele vort Liv derefter &streg; men inderst inde ere vi i den Grad Aandelige, at vi ere opl&o-;ftede over alt Sligt som over en reen _Barnestreg.Barnestreg, om vi skulde gaae kl&ae;dte i Pialter, eller i Fl&o-;iel med Stjerne og Baand, det er os aldeles eens &streg; men vi foretr&ae;kke dog at gaae i Fl&o-;iel med Stjerne og Baand. Men siger denne Bestjernede: jeg kan forsikkre, at i mit Inderste o: s: v:; og hvis det fordredes af mig &streg; og han bliver 70 Aar i en Verden han selv erkl&ae;rer for ussel og ford&ae;rvet &streg; men han fandt ingen Opfordring, det fordredes ikke af ham. Ja i Sandhed det fordredes ikke af ham; thi _inIngen kom til at tvinge ham, da han brugte al sin Snildhed for at undgaae enhver Fare, han brugte al Snildhed for at holde sammen med Det, der i ethvert &O-;ieblik havde Magten &streg; men hvis det fordredes o: s: v:. Dette er omtrent som at gj&o-;re Nar af Gud; det er ligesom naar et Barn leger den Leeg at forputte sig, for at Ingen skal finde det. H&o-;it siger man: hvis det fordredes o: s: v: &streg; og derpaa siger man ganske sagte: ja see nu bare om Satan selv skal kunde faae fat i mig, saa klogt skal jeg vide at forputte mig. J&o-;dedom &streg; &g.Ch;stdom Det gj&o-;r dog sandeligen en uendelig Forskjel, om jeg antager, at Kjendetegnet paa, at jeg er den Fromme, hvem Gud elsker, er at Alt lykkes mig, at jeg er i Besiddelse af de jordiske Goder o: D: (dette er J&o-;dedom) eller at just Kjendetegnet er, at jeg er Lidende, at jeg stadig har Modgang, Gjenvordighed (Guds faderlige Omsorg for at holde mig vaagen) og endeligen lider Verdens Modstand, fordi jeg holder mig til Gud og bekjender &g.Ch;stum (Dette er &g.Ch;std).