]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB19 NB19 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun, Anne Mette Hansen og Finn Gredal Jensen KA, A pk. 23 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2006 http://sks.dk/nb19/txt.xml 20091104 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 NB19. d. 9 Juni 1850. Min Bekymring med Hensyn til Udgivelsen af den Productivitet, som ligger f&ae;rdig p. 52. Min Gr&ae;ndse p. 54. Angaaende Texter til Fredags-Pr&ae;dikener cfr. det rene Blad foran i Journalen NB14. Thema til en Fredags-Tale Journalen NB17 p. 30. Let &streg; at lette. Strenghed letter til Afgj&o-;relse (som man siger: jeg skal nok lette Dig); fra Strenghed er Afgj&o-;relsen lettest, _slet som Fuglen, der letter fra den gyngende Green, hvilkena hj&ae;lper efter. (Denne Tanke stod vist i _enet oprindelig Udkast til de tre Taler &anfbeg;Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen&anfslut; i _IndledningenIndgangen til den f&o-;rste. Eller den findes et andet Sted optegnet, som jeg ikke veed, hvor er, derfor vil jeg dog optegne den igjen.) a vippende Differentsen mellem Prof. Martensen og mig. Prof. M.s hele Liv ligesom ogsaa hans Forfatter-Virksomhed b&ae;rer indirecte Pr&ae;get af, at han lige fra F&o-;rste af har levet hen i den Forestilling: at det da naturligviis fulgte af sig selv _afat han er &g.Ch;sten. Han er opdraget og endog strengt i &g.Ch;std, tidligere d&o-;bt, saa confirmeret: det f&o-;lger da naturligviis af sig selv, at han er Christen. Saa blev han Student; valgte at studere Theologie &streg; det fulgte naturligviis af sig selv, at han var &g.Ch;sten; det var ikke det han valgte at blive &g.Ch;sten, nei det var jo givet, han valgte mellem Facultets-Studier og valgte Theologie. Blev Candidat. Han har maaskee overveiet, om han skulde gaae den praktiske ell. _theorethisketheoretiske Vei, blive Pr&ae;st ell. Prof. Han blev Professor &streg; at han er &g.Ch;sten f&o-;lger naturligviis af sig selv. Saa studerede han_han, og f&ae;stede sit Blik paa allehaande storartede videnskabelige Problemer &streg; en h&o-;ist alvorlig Mand som han var, saa han i eetv&ae;k taler om Alvor og Alvor. Anderledes med mig. Jeg er meget strengt opdraget i &g.Ch;std; men paa mig virkede det til, at jeg engang i mit Liv forstod mig selv i, at denne V&ae;ren-&g.Ch;sten var en Indbildning, men at den Afgj&o-;relse at blive &g.Ch;sten var for mig saa vigtig, at jeg satte min personlige Existents ind derpaa, hvad allerede var antydet derved, at jeg i en tidligere Tid egl. har v&ae;ret forarget paa &g.Ch;std. Jeg besk&ae;ftigede mig da med dette Sp&o-;rgsmaal reent personligt. I Alt hvad jeg overveiede, t&ae;nkte jeg tillige det med: naar Det er &g.Ch;std, kan Du saa beslutte Dig til for Alvor at blive &g.Ch;sten; ell. naar Det er &g.Ch;std, forstyrrer det Dig saa ikke i at v&ae;re &g.Ch;sten. Men _udenud af den Indbildning vilde jeg med saadan udenvidere naturligviis at v&ae;re &g.Ch;sten, enten virkelig blive &g.Ch;sten, ell. ligefrem bryde _dmed den. Derfor har det besk&ae;ftiget mig saa meget med at faae ret sat fast, hvad &g.Ch;std. er, ikke for L&ae;rens Skyld, men for min Skyld, at jeg kunde faae det afgjort, om jeg vilde v&ae;re &g.Ch;sten. Dette er mit Liv og min Forfatter-Virksomhed. Jeg er ingen alvorlig Mand, idetmindste ikke i den Forstand, at jeg skriver Systemer, arrangerer &g.Ch;stds L&ae;re &streg; medens det da naturligviis f&o-;lger af sig selv, at jeg er &g.Ch;sten. Hvilken uendelig Tryghed hos Martensen! Der tales bestandigt i det Store: om hele Kirken, den apostoliske Tid, de 3 f&o-;rste Aarhundreders Dogmatik, Middelalderens Dogmatik, _ReformatoReformations-Periodens Dogmatik, den hele R&ae;kke af ber&o-;mte Kirkel&ae;rere &streg; og &g.Ch;stus siger: mon Troen ved min Gjenkomst findes paa Jorden. Sligt besk&ae;ftiger ikke Martensen, han er objektiv. a Martensen. I &anfbeg;Dogmatiske Oplysninger&anfslut; beklager M. sig over, at Stilling med &anfbeg;uvaskede H&ae;nder&anfslut; tager paa Sagen, hvorfor man ikke kan indlade sig med ham. Christeligt maatte Sligt ikke forstyrre, da jo &g.Ch;stus (der, in parenthesi bem&ae;rket, ingen pyntelig Hofpr&ae;dikant var, som stadseligt bringer &g.Ch;std tilbage til udvortes Pyntelighed) selv siger: at det om man spiser med uvaskede H&ae;nder ikke har Noget at betyde. Hvor naturligt ogsaa, at &g.Ch;stus maatte d&o-;mme saaledes, han, som desto st&ae;rkere saae paa det Modsatte, at fE en Lady Machbeth kan vaske sine H&ae;nder fra Morgen til Aften, bruge Oceanet til at vaske dem &streg; og de blive dog ikke rene, eller at Pilatus jo ogsaa vaskede sine H&ae;nder, formodentlig for ikke at korsf&ae;ste Sandheden &streg; med &anfbeg;uvaskede H&ae;nder.&anfslut; a Martensens dogmatiske Oplysninger. b thi at korsf&ae;ste Sandheden det er formodentlig det Ligegyldige, det Vigtige er, om man gj&o-;r det med vaskede eller &streg; o R&ae;dsel! &streg; med uvaskede H&ae;nder. Lignelsen om det fortabte Faar. Denne Lignelse udtrykker jo vistnok paa det St&ae;rkeste, at Msket slet Intet selv har at gj&o-;re til sin Frelse: Hyrden tager Faaret, l&ae;gger det paa sine Skuldre, b&ae;rer det o: s: v: &streg; Faaret har blot at ligge ganske stille. O, men dette er jo kun Momentet. Hvis Faaret ikke d&o-;er i samme &O-;ieblik, saa skal det altsaa til selv at str&ae;be igjen. Og er det saa ikke det uendelig Vanskelige, at kunne ligge ganske stille, at der ikke kommer nogen ny Skyld, eller at ikke Angesten for den gamle igjen faaer Overhaand o: s: v:. &g.Ch;std. er Mildhed i Strenghed. Da saaledes Strengheden er det dialektiske Moment, saa har Mskene reent afskaffet det, og faae ud, at &g.Ch;std. er Mildhed. Det er det uhyre farlige ved Alt, hvor der er et dialektisk Moment, der vistnok skal oph&ae;ves, forvandles til sit Modsatte, (Strenghed til Mildhed) at man der gj&o-;r Sagen altfor let, ved at forvandle det Dialektiske til Noget, hvorom man i det H&o-;ieste forsikkrer, at man i sit Inderste o: s: v: Den meeste Sviig og Underfundighed paa Aandens Gebeet vil forholde sig til Misligheder betr&ae;ffende et saadant Dialektisk, at fordi det dog skal oph&ae;ves, at man saa ogsaa gj&o-;r sig Sagen altfor let, hvorved den anden S&ae;tning (Mildheden her) bliver Usandhed. Christendommens Tr&o-;st &streg; at afd&o-;e fra Verden. Christendommen er Tr&o-;st og Mildhed hedder det. Godt. Men en Fordring gj&o-;r dog &g.Ch;std, at et Msk. skal afd&o-;e fra Verden. See her har vi det igjen. Hvor Mange ere der vel i hver Generation der vilde beholde en Lidelse tilbage, for hvilken de s&o-;gte Tr&o-;st, naar de f&o-;rst udholdt alle de Lidelser, som ligge indenfor det Omfang: at afd&o-;e fra Verden. Thi her ligger egl. saa godt som alle _jormsklige Bekymringer. Der er kun een Sorg mere, den over sin Synd, og hvor Mange have vel den, is&ae;r saadan i eneste Forstand. Vil man da sige, at det er Tr&o-;sten: at &g.Ch;std. vil hj&ae;lpe En til at afd&o-;e fra Verden &streg; men, _{min Gud,}hvor Mange ere der vel, der virkelig &o-;nske det, saa de i Sandhed finde det tr&o-;steligt at hj&ae;lpes dertil. Nei, &g.Ch;std. existerer egl. ikke mere. Springfjederen &streg; og hvilken Springfjeder? selve det Absolute &streg; er l&ae;ngst afmattet, og det Hele blevet Vr&o-;vl. Veemod. O, sidste Tr&o-;st, kun at have den Tr&o-;st: at tr&o-;ste Andre. O, Veemod, naar saa Det, man kalder Tr&o-;sten og hvorved man selv tr&o-;stes, forekommer Andre saa forf&ae;rdeligt, at de da for Alt betakke sig for den Art Tr&o-;st, der synes dem den v&ae;rste af alle Plager. Min Kategorie. Det jeg egl. repr&ae;senterer er: Standsningen, der gj&o-;r en Ende paa de fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt fortsatte Reflexioner, og s&ae;tter de christelige Qvaliteter. &streg; _ForTil at kunne gj&o-;re dette er jeg underst&o-;ttet, thi jeg er selv en fra tidligste Tid &anfbeg;Standset&anfslut;, i usigelige Qvaler sat udenfor det Almene-Msklige, ene anviist _GuForholdet til Gud. Skj&o-;ndt staaende midt i Virkeligheden efter en Maalestok som ingen Anden herhjemme (thi jeg har dog nogenledes naaet &anfbeg;Virkelighed&anfslut;) har jeg i en anden Forstand levet som i en Verden for mig selv. Om min Sags Rigtighed _{har jeg aldr}dens Betydning har jeg aldrig tvivlet &streg; tvivlet, nei det er jeg saa langt fra som muligt, jeg har kun haft eet Udtryk: at jeg aldrig noksom kunde takke Gud for hvad der er forundt mig, saa uendelig meget Mere end jeg havde ventet eller kunde eller turde have ventet, og jeg har l&ae;ngtes efter Evigheden for at takke Gud uafbrudt. En yndig Pige, min Elskede &streg; _hvishendes Navn vil gaae til Historien med mit &streg; blev til en vis Grad &o-;dslet paa mig, at jeg _dved nye Smerter (ak det var en religieus Collision af en egen Art) maatte blive Den jeg blev. I en vis Forstand er jeg saa igjen blevet &o-;dslet paa &g.Ch;stds Sag; i en vis Forstand, thi, menneskelig talt, har jeg sandeligen ikke v&ae;ret lykkelig &streg; o, men dog kan jeg aldrig noksom takke Gud for det ubeskrivelig Gode han har gjort for mig saa uendelig langt mere end jeg havde ventet. Vilde man sp&o-;rge, om der var Noget, jeg mener, kunde v&ae;re _skeeteskeet anderledes, og at det saa havde v&ae;ret bedre? O, daarlige Sp&o-;rgsmaal: nei. Der var Eet og Andet, hvorom jeg mener, at det kunde v&ae;re saaledes skeet anderledes, at jeg saa var blevet, msklig talt, lykkeligere &streg; o, men at det derfor skulde have v&ae;ret bedre nei nei. Og i ubeskrivelig salig Forundring forstaaer jeg ogsaa bagefter mere og mere, hvorledes Det, der skete, var det Eneste, det eneste Rigtige. Hvorledes det N. Testamente kun vil l&ae;ses fangende. Grund-Forvirringen af det Christelige er, hvad jeg ofte nok har sagt, at man har gjort den til L&ae;re. I Forhold til en L&ae;re gj&ae;lder det, at man f&o-;rst og _fremestfremmest maa see totalt at s&ae;tte sig ind i det Hele. Med det N. T. lige omvendt. Det forholder sig blot til det Ethiske, og vil derfor, at Du skal ganske simpelt begynde med at tage et Enkelt &streg; men saa see at gj&o-;re det. Naar derfor En bliver vigtig ved f&o-;rst at ville forstaae det Hele o: s: v: og lader som var dette _enSandhedskjerlighed og ikke Underfundighed, der vil v&ae;re fri for det Exsecutive: saa kan man b&ae;re sig saaledes ad (og er man selv Den, der er i det Tilf&ae;lde, saa b&ae;rer man sig ligeledes ad mod sig selv): man tager eet eller andet af hine _{Ord, der}Ord i det N. T, der indeholde Fordring i Retning af Selvfornegtelse og Forsagelse, hvilke Ord da altid ere saa ligefrem som muligt at forstaae men saa _vanskeligtvanskelige at udf&o-;re &streg; og siger nu til ham: hvorfor gj&o-;r Du da ikke efter det Ord, som dog er saa let at forstaae &streg; saa seer man Underfundigheden. Ethisk gj&ae;lder det aldeles ikke om al denne Forstaaen og Forstaaen, det gj&ae;lder om at gj&o-;re Det, som man forstaaer, og Det, som et Msk. egl. skal gj&o-;re er altid let at forstaae. Men just Det er det ogsaa som den msklige Underfundighed altid skaffer til Side &streg; for saa at gaae ind i det Dybe, med Tilf&o-;iende, at man kan jo dog ikke handle efter Noget, man ikke har forstaaet. Ja ganske vist, derfor har Gud ogsaa altid indrettet det saaledes, at Det, der skal handles efter, det er saa let at forstaae, at den Dummeste kan forstaae det strax. Hvad er lettere at forstaae end: giv Din Formue til de Fattige &streg; men her er andre Vanskeligheder. Hvad er lettere at forstaae end alle Fordringerne i Retning af Selvfornegtelse og Forsagelse. Men Sligt vil man slet ikke h&o-;re n&ae;vne. Derimod har man faaet det vendt om, som var det Dybe Det, hvorefter der skulde handles. I Sandhed saa var Gud en maadelig Makker af en Lovgiver, der &streg; formodl. for at opleve den Gl&ae;de, at hans Love ikke opfyldtes &streg; gjorde sine Love saa dybe og dybsindige, at Mskene kom til at anvende deres Levetid paa at interpretere dem &streg; og saaledes vare lovlig undskyldte i, at de ikke fik Tid til at opfylde dem ikke engang til at begynde derpaa &streg; thi det var, endnu i _D&o-;densdet sidste &O-;ieblik, ikke blevet dem tydeligt hvad der fordredes. &anfbeg;Men er det da ikke af absolut Vigtighed f&o-;rst at forstaae?&anfslut; Nei, ethisk, er det det Vigtige, at Du gj&o-;r Det, der er saa uendelig let at forstaae at Du forstaaer det strax, men som Dit Kj&o-;d og Blod vil forhindre Dig i at gj&o-;re. Pharis&ae;eren &streg; og Tolderen. I sin Pr&ae;diken derover gj&o-;r Luther rigtigt opm&ae;rksom paa, at Pharis&ae;erens Skyld ogsaa var, at han, da han nu f&o-;lte sig bedre end Tolderen, slet ikke t&ae;nkte paa at hj&ae;lpe ham til Frelse, men n&o-;iedes med at f&o-;le sig bedre, og saaledes brugte Tolderen, om jeg saa t&o-;r sige, _negativttila at illustrere sin Dyd og Fromhed. M&ae;rkeligt ogsaa at Evangeliet l&ae;gger Tolderen den reent christelige B&o-;n i Munden, og saaledes jo egl. anbringer det Christelige f&o-;r det Christelige. Derfor mener Luther ogsaa, i samme Pr&ae;diken, at man maa antage at Tolderen har h&o-;rt &g.Ch;stds Forkyndelse. Saa bliver Parabelen ikke udvisende Forskjelle indenfor J&o-;dedom men udvisende Forskjellen: J&o-;dedom &streg; &g.Ch;std. a ved Mods&ae;tningen Samtidigheden med &g.Ch;stus &streg; det at afd&o-;e. Lad os antage, at En sagde: Det, der driver mig til &g.Ch;stus og binder mig til ham, er ikke saa meget endda Bevidstheden om Synd, som det er, hvad ogsaa Petrus siger: til hvem skulle vi gaae; jeg antager, at Forholdet til Gud, at Saligheden hisset er betinget ved &g.Ch;stus, derfor holder jeg mig til ham. Vel. Men t&ae;nk nu Samtidigheden. Hvad udtrykker &g.Ch;stus? &g.Ch;stus udtrykker Det at v&ae;re afd&o-;d fra Verden, levende i Armod, i Foragt, i Forf&o-;lgelse. Skal Du nu i Samtidighedens Situation holde Dig til ham, saa maa Du blive conform med hans Existents. Thi &g.Ch;stus har ikke foredraget en L&ae;re om det at _afd&o-;dafd&o-;e fra Verden, men Han er selv existentielt det at afd&o-;e fra Verden. Er nu den evige Salighed Dig virkelig saa stort et Gode, at det til den Priis er Dig det absolute Gode? Det forstaaer sig egl. kun til den Priis _erkan et Gode v&ae;re det absolute Gode. Hvor p&ae;dagogisk forsigtig er ikke &g.Ch;std? Den siger ikke strax hele Vanskeligheden, hvad jo &g.Ch;stus heller ikke gjorde i Forhold til Disciplene. Den siger: vil Du vorde evig salig? Svarer Du: ja, saa siger &g.Ch;std.: vel, saa slut Dig til &g.Ch;stus, slut Dig ganske n&o-;ie til ham &streg; men han udtrykker just det at v&ae;re afd&o-;d fra Verden. Min Opfattelse af &g.Ch;std. Naar den saa s&ae;ttes ind, saa vil der da blive opl&o-;ftet et uhyre Skrig, at det er en Overdrivelse, at jeg dog nok virkelig vil afskaffe &g.Ch;std., eller skr&ae;mme Folk bort fra den o: s: v: o: s: v:. Hertil maa svares. Naar saaledes fra Generation til Generation disse Tusinder og Millioner have faaet Lov til upaatalt at slaae af og slaae af: ja saa maa rigtignok Omsvinget _tagettage sig ud som en frygtelig Overdrivelse, is&ae;r da det &streg; just fordi Vildfarelsen i saa lang Tid har v&ae;ret fortsat &streg; maa tages om muligt i et qvalitativt Yderste, at ikke til syvende og sidst ogsaa Omsvinget bliver conformt med Vildfarelsen. Men saaledes ligger sandeligen Feilen ikke i Omsvinget men i den tidligere Vildfarelse. Min Mening er, at det er aldeles i sin Orden, at en L&ae;rer i &g.Ch;std. l&o-;nnes af de L&ae;rende; men derimod mener jeg ogsaa, at det i al Evighed ikke gaaer an, at forandre &g.Ch;std., for at gj&o-;re Folk desto villigere til at l&o-;nne L&ae;reren &streg; i hvad der saa egl. ikke er &g.Ch;std. Vil de hellere have Det, vel, men saa lade man blot v&ae;re at kalde det &g.Ch;std. Min Kamps Forskjel fra tidligere. Tidligere har det v&ae;ret om een ell. anden L&ae;re man har stridt, at den ene Part ikke vilde have den L&ae;re med o: D:.a Min Kamp er langt inderligere om: L&ae;rens Hvorledes. Jeg siger at En kan antage hele L&ae;ren, men idet han foredrager den, tilintetgj&o-;re den. Her strides altsaa ikke saaledes, at de Andre ikke ville have &g.Ch;std. men de ville have den paa en forkeert Maade. De ville fE. have hele &g.Ch;std &streg; men i Kraft af _{Grunde &streg;}Grunde: saa er det ikke &g.Ch;std. _DetDe ville have hele &g.Ch;std. men i Kraft af Speculation: saa er det ikke &g.Ch;std. De ville have hele &g.Ch;std. men som en _L&ae;renL&ae;re: saa er det ikke &g.Ch;std. Denne Kamp er langt inderligere, og bliver vanskelig populair. a Dette er Kampen mellem Orthodoxie og Heterodoxie. Middelalderen &streg; Det Nye. Deri laae det Forkeerte, ogsaa det Forf&ae;ngelige i Middelalderen: at l&o-;be i et Kloster, hudflette sig selv &streg; og saa blive beundret derfor. Nei, bliv staaende &streg; men vidn for Sandhed og mod Usandhed, faae ikke travlt med allehaande jordiske og endelige Formaal, men arbeid for Sandheden og Guds Rige: og Du skal see, Du skal snart, msklig talt, blive ulykkelig i Verden, hudflettet enten paa den ene ell. paa den anden _Maade.Maade &streg; Men naar man travlt udfylder sin Tid med allehaande _endeligeendelig Str&ae;ben og saa _si det H&o-;ieste s&ae;tter en Forsikkring til om i sit Inderste o: s: v:: ja, saa bliver man strax conform med Verdsligheden, colliderer ikke. &g.Ch;std. maa, menneskelig talt, gj&o-;re et Msk. ulykkeligt, dersom dette Msk. gj&o-;r Alvor af det med &g.Ch;std. Den retter &o-;ieblikkelig hele hans Sind og Str&ae;ben mod det Evige; derved bliver han ueensartet med hele Verdsligheden, maa collidere. Og saa beskikkes man saadan udenvidere dusinviis til Pr&ae;ster i denne L&ae;re, denne L&ae;re, der, msklig talt, er som en Plage for det naturlige Msk. Det forstaaer sig, det naturlige Msk. existerer formodl. ikke mere &streg; vi ere jo alle &g.Ch;stne. a og saa vel at m&ae;rke, at det dog ene og alene ubetinget er Naade, at man frelses, aldeles lige saa fuldt som at det er Naade, at _denDen frelses, der f&o-;rst omvender sig paa sit D&o-;dsleie. Det hele &g.Ch;stlige er blevet Talemaade. Hvor mangen Pr&ae;st gives der vel, som t&o-;r vedgaae reent personligt, at han beder, _{ham personligt}han personligt, at han personligt henf&o-;rer sit Liv til Gud, beder til Gud i den Anledning. Nei, han personligt indretter sit Liv som andre M&ae;nder &dvs;: efter Klogskab og Sandsynlighed, og i dybere Forstand falder det _hanham da aldrig ind, at Gud skulde gribe styrende ind i hans Liv o: s: v: &streg; _ommen om S&o-;ndagen pr&ae;ker han om, at den &g.Ch;stne (in abstracto) han beder, den Bedende (in abstracto) han henf&o-;rer Alt til Gud. Det Hele er blevet Talemaader, som man finder det aldeles i sin Orden, at &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; bev&ae;ger sig i om S&o-;ndagen (ligesom jo ogsaa Jurister og L&ae;ger have et eget Sprog) men som man da hverken vilde tillade Pr&ae;sten eller L&ae;gmanden personligt at gj&o-;re Brug af om _ManddagenMandagen &streg; det var jo latterligt. Tidens Forstandighed er formeentligen l&ae;ngst, l&ae;ngst voxet fra dette Barnlige &streg; nu er det en Stiil som bruges i Pr&ae;dikeforedraget, ligesom Bedemands-Stiil o: D:. Dom over mig selv. At jeg har v&ae;ret &o-;dsel &streg; Gud veed det, det erkjender jeg villigt og tilstaaer min Skyld. Imidlertid kan jeg dog heller ikke d&o-;mme mig selv ganske efter som jeg nu forstaaer mig selv; thi saaledes forstod jeg mig ikke oprindeligt. Hvad jeg her anf&o-;rer, er ikke beregnet paa at forsvare mig for Gud ell. mig selv, men er blot historisk Oplysning. Ubeskrivelig ulykkelig som jeg f&o-;lte mig ved til alle mine indre Qvaler at faae den nye: at have gjort &anfbeg;hende&anfslut; ulykkelig, var jeg som tabt for dette Liv &streg; da vaagnede den enorme Productivitet, som jeg saa omfattede med en lige saa enorm Lidenskab. Min &O-;dselhed har derfor et v&ae;sentligt Forhold til min Productivitet, hvilken jeg forstod som min eneste Mulighed, og paa den anden Side som en ubeskrivelig Naade af Gud at skaffe mit Liv en saadan Betydning. Saaledes blev Alt &o-;dslet for at holde mig i productiv Stand. At det havde v&ae;ret Gud velbehageligere ell. sandere christeligt, hvis jeg lige Modsat tillige kunde have v&ae;ret sparsom: det forstaaer jeg nu; men hverken forstod jeg det den Gang, ei heller troer jeg, at dette tillige havde v&ae;ret mig muligt. Derimod er det vist, at jeg har forholdt mig til Gud, bedet til ham, hver Gang jeg maatte gribe til en kostbar Adspredelse, og at jeg ungdommeligt har forstaaet mig selv i, at det lod sig gj&o-;re. Jeg bad Gud, at jeg ret maatte forn&o-;ie mig paa en saadan Tour, og jeg henf&o-;rte det til ham. Saaledes gik Aarene hen. Bestandig forstod jeg tydeligere, hvor meget der forundtes mig i Henseende til at udrette &streg; og jeg forstod mig saa i, at turde &o-;dsle for at bevare mig i productiv Tilstand, fremskyndet desuden ved Tanken om, at jeg ikke levede l&ae;nge. Ved Siden deraf havde jeg saa den Hj&ae;lpe-Tanke, at jeg jo var qvalificeret til at blive Landsby-Pr&ae;st, og at jeg paa mange Maader &o-;nskede det. I Aaret 1848 fik jeg det afgj&o-;rende St&o-;d i Retning af &g.Ch;std. Skrifterne fra den Tid ligge endnu uudgivne. Det virkede (ogsaa ved en Misforstaaelse med Prof. Nielsen, som jeg imidlertid havde trukket til mig, og som har v&ae;ret mig til en Ydmygelse, uden at han _vjust veed det) saa st&ae;rkt paa mig, at jeg &o-;nskede at flytte ud paa Landet og ganske udtrykke det Christeliges Ueensartethed. Imidlertid forstod jeg det dog n&ae;sten i samme &O-;ieblik som et Bedrag af min Phantasie, et Noget, der overgik mine Kr&ae;fter, og som jeg et maaskee langt Liv igjennem vilde fortryde. Jeg blev staaende. _HiintHiin f&o-;rste Misforstaaelse med Nielsen blev ogsaa endnu samme Dag beroliget, saa Tanken om et saa afgj&o-;rende Skridt neppe var i mig mere end een Dag. Imidlertid begyndte jeg at blive opm&ae;rksom paa, at hiin sidste Productivitet var saa afgj&o-;rende, at den maaskee vilde stille mig ganske udenfor det Almene, og man muligt ogsaa vilde benytte den til ligefrem at negte mig Ans&ae;ttelse. Denne Collision maatte jeg nu see saare bet&ae;nkelig an, just fordi jeg nu mere end nogensinde maatte t&ae;nke paa Udkommet, og da jeg engang var blevet &ae;ldre end 34 Aar (hvilket Aar jeg bestandigt har ventet skulde blive mit D&o-;ds-Aar), kunde det jo v&ae;re _mullmuligt at jeg blev gammel. Hvad jeg saaledes fordybet i mig selv, og ligesom udenfor Verden havde fattet om hvad &g.Ch;std. egl. er: det skulde nu min Forstand til at see efter, efter hvilken Maalestok jeg havde Kr&ae;fter til at s&ae;tte det ind. Ikke saaledes forstaaet, som om jeg vilde have Fordeel deraf; nei, det var ogsaa for Gud at jeg anstillede min Forstands Betragtninger, at jeg da ikke, muligt bedragen af Phantasie, endte med at spr&ae;nge mig selv og forvirre Alt ved at have villet for meget. At der ogsaa slog sig Hypochondrie til, negter jeg heller ikke. Imidlertid havde jeg Nielsen ude, og ventede paa ham. Han holdt mig bestandigt Tiden hen, og sagde: at n&ae;ste Gang saa skulde jeg see o: s: v:. Dog meente jeg at burde vente med at udgive Mit, for f&o-;rst at see, hvad der kunde regnes paa af ham. Dette var en s&o-;rgelig Tid. Jeg f&o-;lte vel, at han egl. kun sinkede mig, for ikke at sige bedrog mig (hvilket dog muligt er Uret, og blot en F&o-;lge af at bruge min Maalestok) &streg; og imidlertid gik den kostbare Tid hen. Saa havde jeg Sorger hjemme (Strube &streg; jeg led ogsaa af Garverens Stank i den _varm&u;&u;varme Tid) for at holde mig hen, maatte jeg bruge mange Penge til Kj&o-;rsler. Og medens der egl. Intet skete, gik Nielsen og smigrede mig i Privat Samtale, Noget som _jeg jeg hverken paa den ene ell. den anden Maade havde godt af. Saa meente jeg ogsaa, at jeg f&o-;rst burde s&o-;ge et Embede, inden jeg gav Noget ud &streg; men her var jo igjen ganske egne Vanskeligheder, som h&ae;nge sammen med mit Livs indre Qval. Dog troer jeg (og dette er min Tr&o-;st og Gl&ae;de) at Alt Dette tjener til at hj&ae;lpe mig til at afd&o-;e fra Verden, at jeg maatte blive bedre skikket til ret religieust at tjene det Religieuse, og afd&o-;e fra Digter-Utaalmodigheden og saa meget Andet. a Mine mange Tanker i denne Henseende findes i Journalerne fra den Tid, hvor det ogsaa har fundet sin Plads hvad der besk&ae;ftigede mig saa meget betr&ae;ffende Udgivelsen i levende Live af _SkriftterneSkrifterne angaaende mig selv: om det ikke var stridende mod Selvfornegtelse at tale om mig selv, da der er en heel Side jeg ikke saaledes kan drage frem, medens det saa fra den anden Side ogsaa syntes mig at kunne v&ae;re Pligt baade mod Gud (for at henf&o-;re Alt til ham) og mod Medlevende, at jeg sagde Noget om mig selv. Christendommens Tr&o-;st ..... O, men dersom Du virkelig er en af disse saaledes uendeligt Lidende, at menneskelig Deeltagelse og Medlidenhed kun veed at v&ae;rge sig mod Dig, at udst&o-;de Dig af Samfundet, kort er Du en af Dem, i _hvilkForholdet til hvilke msklig Deeltagelse forvandler sig til Grusomhed: ja, da er &g.Ch;std. Tr&o-;st. Tr&o-;st Dig &streg; o priis Gud i Himlene &streg; der var En, han ops&o-;gte just saadanne Elendige, helbredte nogle af dem, men i ethvert Tilf&ae;lde kaldte dem alle til sig, ja forandrede sit eget Livs-Vilkaar ganske i Lighed med dem: o, Gud v&ae;re lovet for &g.Ch;std. Det vanskelige ved &g.Ch;std. er egl. at blive saa elendig, at man ret tr&ae;nger til den &streg; men er Du det, sandeligen saa er den ogsaa Tr&o-;st. Syndsbevidstheden binder til &g.Ch;stus. De forlode Alle &g.Ch;stum, selv Apostelen fornegtede ham &streg; kun R&o-;veren paa Korset blev ham tro indtil det Sidste og i det sidste &O-;ieblik; men ham bandt ogsaa Syndens Bevidsthed og D&o-;dens Situation. a Men hvilken Tro ogsaa! at troe, at Den, der lige Dom underlagt, forhaanet, bespottet, bespyttet, forbandet, naglet til et Kors: at troe, at hans Ord have Noget at betyde, at han skulde v&ae;re Gud, som giver En Plads i Paradiis, at bevare denne Tro, da Dette kommer til, at denne Korsf&ae;stede selv raaber: min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt mig. (Dette har Tersteegen gjort opm&ae;rksom paa). O, der pr&ae;kes saa meget om, at &g.Ch;std. er ligefrem Meddelelse. I Sandhed, at en Mand, under Alles Forhaanelser og Forbandelser, d&o-;mt som Forbryder, naglet til et Kors &streg; naar han saa siger: troer paa mig, jeg er Gud &streg; Gud i Himlene er det ligefrem Meddelelse! Guds s&ae;rlige Opdragelse. Et Msk., der er Gjenstand for denne, gaaer det maaskee saaledes. Han er fra tidligste Tid bunden i en Lidelse, der er ham P&ae;len i Kj&o-;det, s&ae;tter ham udenfor det Almene-Msklige. Denne forhindrer ham i at komme til at kunne nyde Livet &streg; og tvinger ham ind i Guds-Forholdet som eneste Tr&o-;st og Salighed. Forgjeves om _hamhan vilde bede og besv&ae;rge Gud, at denne P&ae;l maa tages fra ham. Naar saa langt om l&ae;nge maaskee dette Msk. er saaledes afd&o-;d fra Verden, at Livets verdslige selviske Nydelse for ham gudeligt har tabt sit V&ae;rd, saa maaskee tages ogsaa P&ae;len bort. Menneskene ere ofte underfundige nok mod Gud, de ville gjerne bede og b&o-;nfalde ham, og saa maaskee ogsaa takke ham &streg; at de fik deres Villie. Dette Forhold kan forresten ogsaa belyse det med Synds-Forladelsen. Det det kommer an paa er bestandigt til hvilken Art af Liv man vil tilbage efter at have modtaget Syndernes-Forladelse, hvilket integrum det er, hvortil den er en restitutio. Mangen lever v&ae;sentligen blot bestemmet af Lyst til at nyde Livet. Imidlertid er der en Skyld, der trykker ham. Saa vil han saa gjerne bede og b&o-;nfalde om Synds-Forladelsen &streg; for saa, naar han saaledes er blevet lettet, ret at nyde Livet. Men her holder Gud maaskee igjen. Det Msk. kan ikke ret finde Hvile i, at hans Synd virkelig er forladt ham. Tanken bliver ved at forf&o-;lge ham. Saa gaaer der maaskee Aar hen, i hvilke han afd&o-;er fra Verden &streg; og saa, saa fornemmer han ogsaa, at han nu fuldkommen har Syndernes Forladelse. &g.Ch;sti Kjortel Hos en opbyggelig Forfatter (Scriver) har jeg l&ae;st, at der er et Sagn, som fort&ae;ller, at Jfr. Maria havde strukket denne Kjortel til ham medens han var Barn, og at den saa var voxet med ham, efter som han voxede. Christendommens Vanskelighed. Det Vanskelige er sandeligen ikke, naar man absolut f&o-;ler sin Elendighed saa at gribe &g.Ch;stds Tr&o-;st, denne, om jeg saa t&o-;r sige, magel&o-;se Overdrivelse, at Gud for min Skyld vil lade sig korsf&ae;ste, for at frelse mig og for at vise, hvorledes han elsker mig. Nei, det Vanskelige er, at blive saaledes elendig, at ville vove at opdage denne sin Elendighed. At blive helbredet ved Hj&ae;lp af &g.Ch;std. er ikke det Vanskelige, det Vanskelige er tilgavns at blive syg. Er Du saaledes syg, saa falder &g.Ch;std. Dig magel&o-;st let, som det falder den Hungrige magel&o-;st let at tage for sig af Maden.a Om saa hele Verden vilde lee Dig ud &streg; hvad bryder den Hungrige sig derom i Sammenligning med at faae Noget at spise. Saaledes ogsaa med det Christelige. Forstyrrer Verden Dig saa er Du ikke absolut syg. _DT&ae;nk Dig, at det var saa, at der var en Sulten, hvem Alle ville lee ud, hvis han spiste af den Mad, som stod for ham. Nu der vilde maaskee gaae endnu nogle Timer hen, hvor han vilde foretr&ae;kke det at sulte for det at blive udleet. Men gjaldt det tilsidst D&o-;den, saa valgte han dog vistnok at spise. a is&ae;r den Mad, for hvis Tilberedelse Himmel og Jord er sat i Bev&ae;gelse, at den ret maa v&ae;re livsalig og velsmagende &streg; naar man i den Grad er udhungret. _TerstegenTersteegen (Auswahl seiner Schriften v. Georg Rapp. Essen 1841.) p. 370 citerer af Davids Psalme 77, 3: meine Seele soll sich weigern sich tr&o..;sten zu la&ss;en&anfslut;. Nemlig i Mods&ae;tning til ene at tr&o-;stes af Gud. Her vilde man da sige, at det jo er at friste Gud, ligesom hiint Ord i Hebr&ae;er-Brevet, hvor der tales om dem som &anfbeg;ikke vilde tage mod Tr&o-;st&anfslut;, nemlig menneskelig, atter i Mods&ae;tning til det ene at tr&o-;stes af Gud. Er Mskets V&ae;sen, christelig forstaaet, en Eenhed ell. en Dobbelthed? Det tales der nu saa meget om; og Philosopherne veed naturligviis, at Msk.s V&ae;sen er Eenhed &streg; og min Broder Peter foredrog det ogsaa i hiin lille Artikel paa Conventet; kort det er da vist, Noget man kan beraabe sig paa, som paa et Axiom at Msks V&ae;sen er og skal v&ae;re en Eenhed. Sidst da jeg talte med Biskop Mynster, bragte han den samme Sag frem i Anledning af R Nielsen, om hvem han sagde, i Mods&ae;tning til Stilling der blot blev dadlet for Tonen, _at&anfbeg;Nielsen kan jeg slet ikke forstaae; han synes at ville gj&o-;re et Msk. til et Dobbelt-V&ae;sen&anfslut;. Dertil svarede jeg: nu ja, om saa var, Deres H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed, det er jo ogsaa &g.Ch;stds L&ae;re, Striden i ethvert Msk. mellem det naturlige Msk. og det nye Msk, hvilken Strid jo skal blive ved hele Livet igjennem. Jeg udviklede derpaa min Opfattelse omtrent saaledes. Kategorien for Forholdet mell. Msk. og det Msklige er: jo mere jeg t&ae;nker derover, jo bedre forstaaer jeg det. I Forholdet mellem Msk og Gud er Kategorien: jo mere jeg t&ae;nker over det Gudd. jo mindre forstaaer jeg det. To ueensartede Qvaliteter kunne aldrig ved den fortsatte Sig-Forholden til hinanden blive eensartede, derimod bliver Forskjellen, Qvalitets-Forskjellen, Ueensartetheden tydeligere. Al sand Religieusitet er derfor i en Forstand Tilbagegang, &dvs;: ikke ligefrem Fremgang. Som Barn mener jeg at v&ae;re Gud n&ae;rmest; jo &Ae;ldre jeg bliver, jo mere opdager jeg, at vi ere uendelig forskjellige, jo dybere f&o-;ler jeg Afstanden &streg; og in casu: jo mindre forstaaer jeg Gud, &dvs;: jo mere tydeligt bliver det mig, hvor uendelig oph&o-;iet han er. Altsaa: jo mere jeg udvikles _modi Retning af T&ae;nkning og Forstand og Begriben, desto naturligere bliver det mig ogsaa, at jeg saa gjerne vilde begribe og begribe. Men see desto mindre begriber jeg det Gudd. (paa Grund af Forholdet mell. Qvaliteterne). Og hver Gang dette skeer, tr&ae;der &g.Ch;std. ligesom til mig og siger: vil Du da nu opgive mig. Dertil svarer saa den Troende: o, nei vist ikke, jeg vil _{troe Dette}troe. Dette er Troens Potensation: jo mindre jeg kan begribe, naar jeg dog troer, desto intensivere Tro. Men &g.Ch;stheden er forf&ae;ngelig den vil unddrage sig det Kors, den Ydmygelse simpelt og ligefremt at tilstaae, at man har sit Liv i hvad man ikke kan forstaae. Det er jo flaut for et voxent Msk, end sige i vor speculative Tid, end sige jo mere speculativ man selv er. Saa substituerer man det Dybe, og det Speculerende &streg; for at undgaae Korset. Og &g.Ch;stheden er magelig, deraf denne Tendents til Eenhed. Man gj&o-;r hvad der er christelig Kategorie gj&ae;ldende for hele dette Liv til et _transitoriskTransitorisk _enen Gjennemgang. Det begynder med at v&ae;re ubegribelig men efterhaanden o: s: v: Det vil sige: man smugler det naturlige Msks Lyst til at begribe ind, og faaer saa Eenhed i sit V&ae;sen &streg; og Magelighed. Thi med denne Eenhed gaaer ogsaa Uroen og Str&ae;ben og Frygt og B&ae;ven ud, der skal gj&ae;lde for hele Livet. At Dobbeltheden skal v&ae;re i Msk.s V&ae;sen ligger forresten allerede i at Gud maa v&ae;re en absolut Hersker. Tag et herskesygt Msk., der ret har Begreb om den Nydelse at herske. Mon han n&o-;ies med at herske ligefrem? Nei, for at nyde Herred&o-;mmets Lyst, s&ae;tter han en Dobbelthed i det andet Msk: han forvandler sig selv til _enet Ubegribeligt, og just ved dette Frast&o-;d piner han Hengivelsens Tilbedelse ud af den Anden. Dette er i Forholdet mell. Msk. og Msk. Ugudelighed. Men Gud kan det ikke anderledes. Gud kan ikke v&ae;re det h&o-;ieste Superlativ af det Msklige; han er qvalitativ forskjellig. Deraf kommer i F&o-;rste Ubegribeligheden, som stiger med Udviklingen af Mskets Forstand &streg; og derved potenseres saa igjen Troen, der troer mod Forstand. Endeligen skal der christelig v&ae;re Eenhed i Kirken, det vil Gud for Overskuelsens Skyld. Det skal ikke v&ae;re saa, at Pr&ae;sten siger Eet og Professoren et Andet, nei, Professoren skal sige det Samme men intensivere. Naar Pr&ae;sten eenfoldigt forkynder, at man ikke kan begribe Troen, skal Forholdet ikke v&ae;re at dette er noget Fattigt Noget, at derimod Professoren begriber den, formodentlig for at indbildske og n&ae;svise Hoveder, fripostige Aander skulle forsmaae Pr&ae;sten og holde sig til Professoren. Nei, Forholdet skal v&ae;re dette: vil I ikke n&o-;ies med Pr&ae;sten, saa skal I ved at gaae til Professoren komme til det endnu Strengere; thi han kan begribe, at man ikke kan begribe Troen, Andet kan han ikke begribe, men det kan han begribe med en saadan gudfrygtig Magt, at han kan kn&ae;s&ae;tte alle ops&ae;tsige _Aander.Aander, der vil begribe, der fornemt vil underhandle med Gud paa andet Vilkaar end paa Troens, der troer mod Forstand. See dette gj&o-;r Livet anstr&ae;nget, det er sandt; men at det tillige er &g.Ch;std, er ogsaa sandt. At gj&o-;re Mskets V&ae;sen til en Eenhed i dette Liv er Tendents til Magelighed, selv om man udviser et F&o-;rste, hvor _DobbelthedenDobbeltheden, Spliden var. &g.Ch;std har aldrig l&ae;rt, at et Msk. i dette Liv blev saa fuldkommen, at han kunde hvile i en saadan Eenhed. Det er med dette som med Lidelse. &g.Ch;stlig forstaaet er der ikke et F&o-;rste, hvori der var Lidelse, og saa oph&o-;rer dette allerede i dette Liv, og nu er det idel Salighed. Nei, christeligt, er Lidelse det bestandigt Medtilh&o-;rende i dette Liv; gaaer Lidelsen ganske ud, saa er dette ikke Fuldkommenhed, men _Affald.Affald fra det _Christelige.Christelige, svarende til den Art Tryghed, som findes hos det reent verdslige Msk, kun at den, hvor den tillige er Affaldet, er endnu ford&ae;rveligere. Blot Redelighed. Det er min Overbeviisning (og anderledes har jeg aldrig forstaaet &g.Ch;std.) at saa _mildstreng den er, saa mild er den ogsaa. Det er ikke Enhver givet, og fordres heller ikke saaledes ubetinget af Enhver, at han i strengeste Forstand skal leve i Armod og Fornedrelse. Men han skal v&ae;re redelig, han skal tilstaae oprigtigt, at Sligt er ham for h&o-;it, og saa barnligt gl&ae;de sig ved mildere Vilkaar, da dog til syvende og sidst Naaden er eens for Alle. Men man skal ikke vende Forholdet om, blive indbildsk, og sige: at tage Verdslighed med er det Fuldkomnere. Saa lidet som jeg mener, at jeg selv er istand dertil, lige saa lidet har jeg ogsaa seet eet eneste Msk, om hvem jeg kunde troe, at han var istand til at leve som Asket i strengere Forstand. O, alene det, at den st&o-;rste Ubetydelighed bliver i et saadant Liv af uendelig Vigtighed, at Alt, Alt, selv det Mindste bliver at bringe i Forhold til det Sp&o-;rgsmaal om min evige Salighed: o, det er til at tabe Forstanden over. Vel muligt at mangen Asket var en aandelig Opbl&ae;st; men det tilkommer ikke mig at d&o-;mme, da jeg maa tilstaae, at hans F&o-;rste kan jeg ingenlunde gj&o-;re. O, men i den Grad har Verdsligheden seiret, at man bruger Bestemmelsen &anfbeg;Asketen&anfslut; som et Raffinement til at smigre sig selv i sin kj&o-;delige Livs-Nydelse, f&o-;lende sig, _{christelig bedre,}christelig, bedre end Asketen. Lad saa Landets 1000 Geistlige, forsikkre: at det at leve som Asket det er ikke det H&o-;ieste, samt at dersom det fordredes, saa vare de villige nok: jeg tilstaaer, at hvad enten nu Asketen er det H&o-;ieste ell. ikke det H&o-;ieste, saa ligger han et heelt Stadium h&o-;iere end hvor jeg har mit Liv, _{da jeg jo dog heller ikke har}og forresten har jeg dog vel heller ikke Ret til udenvidere at paadutte enhver Asket aandelig Hovmod, hvorimod han just har denne uhyre Fare mere, at f&o-;le hvor n&ae;r denne Fristelse ligger ham, Noget der alene vilde v&ae;re mig nok til ikke at turde begynde paa Sligt, selv om jeg ellers &streg; hvad ingenlunde er Tilf&ae;ldet &streg; meente at v&ae;re saa uafh&ae;ngig af Kj&o-;d og Blod, at jeg turde begynde paa Sligt. Og dern&ae;st, saa tilstaaer jeg at hvis jeg sagde: dersom det fordredes, saa er jeg strax f&ae;rdig og villig nok, jeg tilstaaer, at hvis jeg sagde det var det L&o-;gn i min Hals. Saa lidet som mit eget Liv ligner en _AsketAskets, lige saa lidet har jeg i fjerneste Maade forpligtet noget andet Msk. til et saadant Liv, ell. d&o-;mt noget eneste Msk, at han ikke gjorde det &streg; jeg som kun saa smaat efter mine Kr&ae;fter har s&o-;gt en lille Smule at forpligte mig selv, og i ethvert Tilf&ae;lde til at gj&o-;re Indr&o-;mmelse om mig selv, og fra F&o-;rste af erindret om, at jeg er uden Myndighed. Jeg har intet Forslag i Forhold til det Bestaaende, ikke eet eneste. Jeg mener, at det for den Sags Skyld kan bestaae som det bestaaer, blot hver is&ae;r vilde for Gud gj&o-;re en Indr&o-;mmelse og tvinge sig til at huske den. Men dette har i mine Tanker demoraliseret &g.Ch;stheden is&ae;r Protestantismen: at en med Verdsligheden indtil Punkt og Prikke aldeles conform Geistlighed, istedetfor at tilstaae, at det christeligt, er Indulgents, har vendt Forholdet om, gjort dette Verdslige til noget, christeligt, langt H&o-;iere og Sandere end den virkelige Forsagelse, det virkeligt at leve i Armod og Fornedrelse. Dette har Verden gjennemskuet, og derfor er Geistligheden uden Indflydelse. Og deri er jeg ganske enig med Verden. Det er mig utaaleligt dette evindelige Vr&o-;vl og denne Forsikkring at dersom og dersom saa skulde de gjerne opgive Alt, leve ugifte i Armod o: s: v: o: s: v:. Med mig h&ae;nger det idetmindste ikke saaledes sammen, det tilstaaer jeg, jeg har ikke Kr&ae;fter ell. H&o-;imod til Sligt. Det siger jeg ligefrem, og saa forresten anpriser jeg &g.Ch;std. efter al den Evne mig er forundt. Og dog har jeg holdt ud som Forfatter at forkynde &g.Ch;std. for egen Regning; men jeg har haft Formue. Blandt Geistlige er det, som bekjendt, ikke Skik at gj&o-;re Noget gratis. Skikken er: man s&o-;ger f&o-;rst (&streg; ja det er dog vel egl. ikke f&o-;rst at s&o-;ge Guds-Rige) et Levebr&o-;d &streg; og saa forsikkrer man, at dersom o: s: v:. Mod det F&o-;rste har jeg ikke det Mindste at indvende, jeg finder det aldeles i sin Orden (aldeles i samme Forstand som jeg har hjulpet mig med at have lidt Formue) at en Mand sikkrer sig et Levebr&o-;d. Men det N&ae;ste mener jeg Ingen har Lov til at sige uden at han gj&o-;r det. Ellers bliver det saa let et Bl&ae;rerie, der sv&ae;kker Indtrykket af &g.Ch;std. Det er slet ikke farligt at vi faae at vide, at en Geistlig er som vi Andre, et Msk, ingen Heros, det Farlige er at han paa en saa nem Maade sikkrer sig en Ans&ae;ttelse i virkelig Nummer a la suite blandt Heroer og er tillige Heros &streg; dersom det forlanges. Man kan v&ae;re Eet og maaskee tillige Lieutenant i Krigs-Reserven &streg; dersom Landet skulde faae Krig. Men at leve Livet hen og v&ae;re slet og ret Msk, maaskee n&ae;sten Spidsborger &streg; og tillige v&ae;re Heros dersom: det gaaer ikke an. Det er meningsl&o-;st at ville tillige v&ae;re det _H&o-;ieste.H&o-;ieste; thi maatte man sige til en Saadan: falder det Dig saa let, saa skulde Du virkelig gj&o-;re Alvor deraf. a Man kan, v&ae;rende det og det H&o-;iere, forsikkre, at man, dersom det fordredes, tillige er villig til at v&ae;re det og det Lavere; deri er der Mening, thi det, at man er det H&o-;iere afgiver netop Garantien for, at man sagtens kan v&ae;re det Lavere. Men naar man er det Lavere, saa at forsikkre, at man, dersom det fordredes, tillige er villig til at v&ae;re det H&o-;iere, det er Nonsens, thi det at v&ae;re det Lavere er ingen Garantie, og det Andet saaledes just det, quod erat demonstrandum. Forholdenes Uret mod mig. Menneskelig talt rigtigt og klart har jeg forstaaet min Opgave og hvad jeg formaaede. Der er et Overveiende af en Digter i mig, men forresten har jeg fremstillet og belyst det Christelige. Jeg har aldrig tilladt mig at bruge Myndighed. Havde nu de Samtidige med blot nogenlunde Sandhedskjerlighed taget imod mig, saa havde Alt v&ae;ret i sin Orden, Alt blevet saa mildt og fredeligt som muligt. I dets Sted er der fra Ende til anden _blevenblevet begaaet et Forr&ae;derie imod mig, hvorved man har forceret eller villet forcere mig ud over min Gr&ae;ndse. Uproportioneret begavet i Forhold til saa smaa Forhold var jeg oprindelig. Den Behandling jeg har lidt har end mere udviklet mig, saa jeg blot bliver mere og mere uproportioneret. Som Asaph i Forhold til jordisk Gods beder, at Gud hverken vil give ham Rigdom eller Armod men til Maade, saaledes er jeg n&ae;sten bragt dertil, at jeg i mismodige &O-;ieblikke kunde fristes til at sige: giv mig, o Gud, da ikke de altfor overordentlige Evner, naar jeg skal leve i smaa Forhold &streg; dette kunde jeg fristes til at sige i Veemod, om jeg end paa den anden Side erkjender med dyb Taknemlighed, at jeg aldrig noksom kan takke Gud for hvad der er gjort for mig saa uendelig langt mere end jeg kunde eller turde have ventet. Forresten har da ogsaa den hele Nielsenske Diversion mod Martensen v&ae;ret mig ubehagelig, fordi den saa let bidrager til igjen at gj&o-;re mig end mere uproportioneret. Den virkelige Forsagelse &streg; det Vigtige. Christeligt forstaaet er det Vigtigere, at jeg fornegter mig selv i een eller anden Henseende, forsager een eller anden Nydelse end at jeg, indulgerende denne, frembringer det fuldendteste Mesterv&ae;rk af sand T&ae;nkning, Kunst o: D:, eller at jeg udretter det meest Forbausende, om dette ogsaa er gavnligt. See dette er den egl. &g.Ch;std. Men saa h&o-;it har jeg ikke mit Liv. Jeg har barnligt gl&ae;det mig ved mangen, mangen Nydelse, og saa har det atter gl&ae;det mig, naar jeg ved Hj&ae;lp af den fik Kr&ae;fter igjen til at pr&ae;stere Noget, hvorom jeg kunde forstaae at det var sandt og rigtigt, hvorfor jeg saa har takket Gud. O, men denne uendelige &Ae;druhed som er den strenge christelige, den er mig for oph&o-;iet, jeg kan kun ber&o-;mme og lovprise den. Denne &Ae;druhed! Thi jeg og mine Lige vi ere dog alle mere eller mindre berusede i Phantasie, og danne uvilkaarligt Gud noget i Lighed dermed. Istedetfor at han, den ene Salige, med salig &Ae;druhed, om jeg saa t&o-;r sige, seer ene og alene paa det Ethiske, og alt dette om Pr&ae;stationen, om det at udrette o: s: v: betyder ham slet Intet, r&o-;rer ham slet ikke. Hvor mangt et Msk. er der vel, der roligt kunde fastholde dette, saa det overbeviste ham til at handle derefter: hvis han fE ved at leve overfl&o-;digt virkelig var _{i stand}istand til at pr&ae;stere et Mesterv&ae;rk i den Grad, at det fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt overbeviste Tusinder om det Sande, og hvis han, dersom han ikke fik Lov at leve i Overflod, ikke var istand dertil &streg; hvor Mangen var der vel, der var saa &ae;dru, at han forstod, at det Sidste var det Vigtige, at det var vigtigere, at han levede tarveligt og lod alle Mesterv&ae;rker fare. Og saaledes er det dog for Gud. Men paa den anden Side for mig, og vel for de fleste Msker er det saaledes, at det er som skulde jeg omkomme, naar jeg alene skulde aande i denne det Ethiskes rene &Ae;ther. Mere siger jeg ikke; jeg gj&o-;r bestandigt blot opm&ae;rksom, og bestemmer mig selv uendelig lavere. Naar man saa blot ikke vil forcere mig ud til at v&ae;re det Fuldkomne hvad jeg slet ikke er. Jeg kan i stille Tanke fastholde denne det Ethiskes uendelige &Ae;druhed; men handlende i mit eget Liv kan jeg ikke saaledes tvinge mig selv. Jeg bliver saa angest og bange der for som for det r&ae;dsomste Pedanterie, der umenneskeligt vilde qv&ae;le mig, ja det er mig som var det Gud imod, at jeg vilde indbilde mig at fors&o-;ge mig saa h&o-;it. Men prise det gj&o-;r jeg alligevel. Og sandt er det, at jeg, i Forstaaelse med Gud som jeg altid str&ae;ber at v&ae;re, kan v&ae;re rolig og barnlig glad ved at b&ae;re mig ad som jeg b&ae;rer mig ad. Jeg kan ganske _barnligtbarnligt (og det falder mig saa naturligt) sige til Gud, som jeg vilde sige til min Fader: nu maa jeg have lidt Fri at jeg kan more mig &streg; og saa morer jeg mig. Stundom kan det saa til andre Tider falde mig ind, at da hiin &Ae;druhed er det Ethiske, saa er den jo min _Pligt.Pligt, og altsaa skal jeg kunne v&ae;re saaledes. Jeg gj&o-;r saa stundom et anstrenget Fors&o-;g &streg; men jeg bringes n&ae;sten til Fortvivlelse, og maa saa tye tilbage til mit Lavere. Kun fastholder jeg bestandigt, at det Andet er det H&o-;iere, og jeg bestemmer _mtmit Liv i Forhold dertil, ved at gj&o-;re Indr&o-;mmelse mig selv betr&ae;ffende. Min Bekymring med Hensyn til Udgivelsen af den Productivitet, som ligger f&ae;rdig. Uagtet jeg veed, at der med en n&ae;sten overdreven Forsigtighed bestandigt er svinget i Retning af en Inderligheds-Bev&ae;gelse og aldrig Svinget gjort i Retning af _pietiskpietistisk eller asketisk Opv&ae;kkelse, der vil udvortes realisere det: saa frygter jeg dog bestandigt for, at en saadan Meddelelse skulde for mig indeholde nogen Forpligtelse til strax existentielt at udtrykke det, hvilket er over mine Kr&ae;fter, og heller ikke min Mening, der er, at det _skuldskalskal bruges for at gj&o-;re Trangen til Naaden intensivere, hvorimod jeg, selv om jeg var mere aandelig end jeg er, har en ubeskrivelig Angest for at vove mig saa langt ud ell. saa h&o-;it op. Men saa l&ae;nge jeg f&o-;rer det Liv, jeg nu f&o-;rer, kunde det dog saa let misforstaaes, som meente jeg, at realisere Sligt. Derfor er det, at jeg har meent, at jeg f&o-;rst burde sikkre mig en Embedsstilling eller noget Lignende, for at udtrykke, at jeg ikke gj&o-;r mig bedre end Andre. Men dette har igjen sine ganske s&ae;regne Vanskeligheder, og derfor er Tiden gaaet hen, og jeg har lidt ubeskriveligt. Min Gr&ae;ndse. 1) Der er i mig et overveiende Digterisk, som jeg ikke er aandelig nok til at kunne dr&ae;be, ei heller engang (just fordi dette Digteriske er der) ret kan forstaae, at det skulde v&ae;re Guds _Villie,Villie med mig, ei heller er jeg aandelig nok til at leve som en Asket. 2) Saa _harveed jeg derimod efter en ualmindelig Maalestok Beskeed om, hvad &g.Ch;std. er, veed at fremstille det, har Evner i den Henseende som ere sjeldne. 3) Saa bruger jeg disse Gaver til at fremstille det under Guds Bistand, vinder Mskene derfor, at de dog faae Indtryk, blive opm&ae;rksomme. 4) Saa er der Eet endnu jeg troer at der vil forundes _minmig Kraft til, at indsk&ae;rpe et stadigt Memento: just da, naar jeg har faaet Folk til at gaae ind derpaa, _saasaa, mildt og venligt men sandhedskjerligt at minde dem om, at Grunden hvorfor de nu gaae ind derpaa, just er, at jeg ikke er efter stor Maalestok den sande Religieuse, men noget af en Digter, der har brugt mildere altsaa dog i h&o-;ieste Forstand mindre sande _Midler.Midler, _{hvor imod}hvorimod just den sande Religieuse vilde blive ilde lidt og forfulgt, fordi han brugte de absolut sande Midler, ethisk realiserede Alt, istedetfor at indr&o-;mme sig selv og _andreAndre dog et noget digterisk Forhold dertil. a var i Sandhed Alvor, En Bet&ae;nkelighed. Der d&o-;bes saa og saa mange B&o-;rn hvert Aar, confirmeres saa mange, blive saa mange theol. Candidater; der er 1000 Pr&ae;ster; der er theologiske Professorer, Biskopper, Provster, der er Klokkere, Gravere, Undergravere: alt er i sin Rigtighed &streg; blot saa ogsaa &g.Ch;std. er til. Christendommens Absoluthed. See, det alene er et Beviis for &g.Ch;stds Guddommelighed, ganske anderledes end det af de 18 Aarhundreder. Et Msk. kommer til &g.Ch;stus og vil v&ae;re Discipel, kun forlanger han, at &g.Ch;stus vil vente de Par Dage medens han begraver sin afd&o-;de Fader, saa vil han forlade Alt og f&o-;lge ham. &g.Ch;stus svarer: lad de D&o-;de begrave deres D&o-;de og kom Du og f&o-;lg mig. Gud i Himlene, see det er et Beviis for, at man har den absolute Forestilling om at Ens Sag er den absolute, efter den Maalestok at fordre Brud med Alt. Sandeligen saaledes har aldrig noget Msk. talt. Sandt nok, jo bedre Ens Sag er, jo strengere _fer han ogsaa i at v&ae;lge Discipel &streg; men, n&ae;st efter det absolute _BudBrud, kan der _t&ae;da t&ae;nkes et smukkere end dette: blot at betinge sig et Par Dage for at begrave en afd&o-;d Fader! Aldrig har nogensinde noget Msk. saaledes havt en Sag, at det kunde v&ae;re faldet ham ind at afvise en saadan Discipel, hvem jo lige tvertimod just Pieteten mod den afd&o-;de Fader, som han udviste, maatte anbefale. Men kun &g.Ch;stus havde den absolute Sag. Og hvilken Oph&o-;iethed, som atter kun kan v&ae;re Guddommens: roligt hvilende i Forestillingen om sin Sags Absoluthed, at afvise en saadan Discipel. Aldrig har noget Msk., der har havt en Sag, i at have en Sag havt denne absolute Uafh&ae;ngighed af at beh&o-;ve et andet Msk.: det er igjen det Guddommeliges Absoluthed. Dog det forstaaer sig, med den Sag, &g.Ch;stus havde, har det igjen _etet eget Sammenh&ae;ng. Det var ikke som ellers en Sag, der beh&o-;vede Underst&o-;ttelse for om muligt at seire. Nei, hans Sag var det just at passe paa, at han ikke kom til at seire seire kunde han sagtens. Saa er der jo rigtignok en Grund til at v&ae;re streng, man kunde jo ellers faae Disciple, der hjalp En til at seire. Og &g.Ch;sti Sag var: at have Alt i Orden at han kunde blive slaget ihjel. Forunderlige Sag! Dog atter her er Udtrykket for det Absolute, som er det Guddommelige; i den Forstand har aldrig noget Msk. havt en Sag. Mangt et Msk. har tabt en Sag; men aldrig har noget Msk. haft en Sag, hvis Bestemmelse var, at den skulde tabes, saa Arbeidet v&ae;sentligen var i den Retning. Det er atter det Overmenneskelige, der aldeles ueensartet med al Mskligt, blot forholder sig til sig selv, ikke kommer til Verden for _anu at faae sin Skjebne afgjort, men evig afgjort med sig selv, om hvad man vil, kommer til Verden &streg; for at blive ihjelslaget. Det menneskelige Hjertes Sviig. O, hvor underfundigt er dog dette et Msks Hjerte, mit som vel ogsaa Andres. En Taler tr&ae;der frem, og &streg; saaledes ere vi vante til at der tales, og jeg taler jo ogsaa saaledes &streg; beder: Herre Jesus &g.Ch;stus _dragerdrag mig ganske til Dig. Gud i Himlene! At Den, der et heelt Liv igjennem vilde lide al Sjele-Qval, og tilsidst den forsm&ae;delige D&o-;d for at frelse ethvert Msk: at der fra hans Side skulde v&ae;re Noget i Veien for, at han vilde med st&o-;rste Gl&ae;de _tdrage mig ganske til sig &streg; det var jo at beskylde ham for en n&ae;sten vanvittig Art Selvmodsigelse. Men saa taler jeg jo bagvendt? O, ja vist, og just deri ligger Svigen. Det er mig, der har en Forestilling om at det at afd&o-;e fra Verden, er saa smerteligt, at jeg krymper mig. Istedetfor nu anklagende at sige: Herre Jesus &g.Ch;stus, o tilgiv mig, at jeg endnu er saa langt tilbage &streg; _istedetforistedetderfor snakker jeg bagvendt, og lader som var jeg da villig nok, men Vanskeligheden er en anden, formodentligen den, at &g.Ch;stus i sin salige Oph&o-;iethed ikke har Tid ell. Leilighed til at hj&ae;lpe mig. _&anfbeg;Drag&anfbeg;Riv mig fra Alt, hvad mig holder tilbage&anfslut; Men Du min Herre og Gud, hvad er det da, der holder mig tilbage? Det er jo just mig selv; dersom jeg ikke underfundigt spillede under D&ae;kket og holdt sammen med Det, der holder mig tilbage: saa var det eo ipso givet, at &g.Ch;stus drog mig ganske til sig; thi han bestiller ikke Andet end at ville drage hvert Msk. til sig. Altsaa snakker jeg igjen bagvendt. Istedetfor anklagende at d&o-;mme mig selv og bede om Tilgivelse, at jeg er saa langt tilbage, at jeg lader saa _megetMeget holde mig tilbage, lader jeg som var jeg villig nok, men der er noget Andet, der holder tilbage. Min B&o-;n bliver saaledes n&ae;sten en Bebreidelse i Forhold til &g.Ch;stus; thi, sandeligen, er det i Sandhed saa, at jeg ubetinget er villig, men at der er noget Andet, som aldeles mod min Villie holder mig tilbage, saa viser &g.Ch;stus sig jo ikke at ville v&ae;re Frelseren. O, men saaledes er det svigefulde menneskelige Hjerte: det &O-;nskende er egl. Maximum, vi komme til; og saa naar dette &O-;nskende udtrykkes rigtigt br&ae;ndende, saa mener vi, at vi ere overordentlig fremmelige. Nielsen &streg; og jeg. Forskjellen er som naar en Sag betjenes gudeligt eller dog i Idealitetens Interesse, og naar den betjenes verdsligt, med jordisk Utaalmodighed. Og da det var min Sag leed jeg meget under at see dette an, da jeg f&o-;lte mig forpligtet til at haabe. Som man verdsligt vilde mene at det at tjene en Sag saaledes, at man Ingenting blev, at det ikke er Alvor (medens det just ideelt er Alvor) saaledes ogsaa med det at tjene en Sag saaledes at man ene arbeider for at udfolde Ideen og ikke bryder sig om at gj&o-;re Angreb paa Nogen, fuld forvisset om sin Sags Rigtighed. Det verdsligere Sind vil mene, at det ikke er ret Alvor, at Alvoren er _atstrax at angribe Andre, hvilket, ideelt, netop ikke er Alvoren (og allermindst da, naar der tillige er personlig Animositet med i Spillet), da det er Beviis for Mangel paa Tro baade paa Ideen og Gud. Der driver ingen Sag over som i Sandhed er Ideens; dens Tid kommer. Vil jeg nu gaae ind paa det Nielsenske, saa maa jeg dog sige, at selv om det directe Angreb havde v&ae;ret rigtigt, saa burde det have v&ae;ret ganske anderledes energisk og resolveret. Hans Optr&ae;den b&ae;rer ikke Pr&ae;get af en Charakteer, der hviler i en Tro paa Sagens Rigtighed, men snarere af En, der f&o-;ler sig for. Dog det Hele har vendt sig saaledes, at N. dog vel vil blive udviklet. Martensen. M. havde haft den Mulighed, disputerende e concessis med N. og Stilling at benytte Pseudonymerne mod dem, uden derfor at gj&o-;re Pseudonymerne synderlig Indr&o-;mmelser, men blot visende, at der var Mislighed i deres Forhold til Pseudonymerne. Det gjorde han ikke i sine dogmatiske Oplysninger. Han foretrak at spille fornem mod Pseudonymerne. Det var taabeligt af ham. Thi Pseudonymerne have en stor Forestilling for sig i Folks Inderste, men Misundelsen vil ikke at det maa siges. Dog lad blot En, der gj&o-;r Fordring paa at v&ae;re Anseet, tale despecterligt om dem, saa faaer Misundelsen Lyst til at v&ae;re redelig. a Martensen Christendommens nuv&ae;rende Forkyndelse i Christenhed gj&o-;r omtrent det samme Indtryk som naar man fE herude paa Glacien l&ae;ser paa et malet Br&ae;t, hvilket just er anbragt der hvor en meget bes&o-;gt Stie over Glacien begynder, altsaa naar man der l&ae;ser: paa Glacien maa Ingen gaae; Enhver, som bliver antruffet kan vente at blive arresteret. R. Nielsens Br&o-;de. (hans store Bog). Dog vistnok med en Forestilling om efter hvilken Maalestok jeg har lidt; med en Forestilling om _hvadhvilken overordentlig Betydning Sagen som jeg har den &Ae;re at tjene, havde: saa saadan udenviderea at ville tage sig _Altalt detb til Indt&ae;gt, ignorere mig og fors&o-;ge at s&ae;tte Sagen ind for egen _Regning,Regning &streg; og det efter at jeg _etog altsaa medens at jeg et heelt Aar havde personligt manuduceret ham! Hvor stor denne Skyld var, beroer paa hvad Forestilling han har haft. For mig var det det smerteligste Indtryk i Retning af Veemod som jeg har faaet. Et saadant Forr&ae;derie lige i Hjertet og saa at det er den Mand, der tr&ae;der op og holder Dom over &anfbeg;Middelmaadighed&anfslut;.c Dog med min Forestilling om, at for Gud er Alt muligt; med saadanne Idealer for &O-;ie, som altid have foresv&ae;vet mig &streg; og da jeg engang havde taget ham ind i mit Guds-Forhold: forstod jeg det som min Opgave at forholde mig rolig. a , noget n&ae;r med Fortielse af sin Kilde, b literairt Pr&ae;sterede c medens han selv senere ofte nok har tilstaaet mig, at han oprindeligt forstod, at den afgj&o-;rende Fare for ham, Faren af prima Qvalitet, ingenlunde var den at angribe Scharling, Engelstoft, Martensen o: s: v: (thi hertil havde han netop Lyst, fordi han f&o-;lte sin Overlegenhed og mit Standpunkts Seierrighed) men den at slippe mig forbi, og derfor s&o-;gte han om muligt at sikkre sig ved personlig Tiln&ae;rmelse til _mig.mig, skj&o-;ndt han da rigtignok aldrig har faaet noget directe Tilsagn af mig eller hvad der kunde ligne Sligt. Men see hele denne hans Taktik er saa jo igjen Middelmaadighed, der unddrager sig den afgj&o-;rende Fare, v&ae;lger den Fare, som egl. ingen er &streg; og saa leger Helt, der d&o-;mmer &anfbeg;Middelmaadigheden.&anfslut; En Mislighed ved netop den dygtigere Forkyndelse af &g.Ch;std. N&ae;sten Enhver af de fremragende Personligheder i Kirken _{ere o}vare ogsaa gjerne i det Tilf&ae;lde tidligere at have v&ae;ret i strengere Forstand Syndere. Just dette har bidraget til at give dem Indtrykket af &g.Ch;std., de beh&o-;vede i strengere Forstand &g.Ch;std. Men dette have de nu fortiet, og derimod urgeret Begrebet af den almindelige menneskelige Syndighed. De Forhold som &g.Ch;std udviste, da &g.Ch;stus selv forkyndte den, de maa jo dog v&ae;re de normale. Men den Gang var det _Tfaktisk Toldere og Syndere (altsaa hvad vi kalde i strengere Forstand Syndere) der holdt sig n&ae;r til &g.Ch;stus. Den Kategorie: &g.Ch;stus _eren Ven, vi har i Himlene, er sentimental. Til sin Fred og Hvile og Salighed beh&o-;ver et Msk. en Gud i Himlene, hvem han &streg; o uudsigelige Salighed! &streg; t&o-;r kalde sin Fader, betragtende sig som Barnet. &streg; Saa beh&o-;ver han en Frelser og Forsoner, at han trods sin Synd t&o-;r troe at Gud vil v&ae;re hans Fader. &streg; Saa beh&o-;ver han en Hellig-Aand, der styrker ham i Str&ae;ben og vidner med hans Aand. Men en Ven! Saadan slet og ret en Ven! Er da den Christne blevet saa gammel, at han ikke mere er Barn, og altsaa Gud formodl. ikke mere Fader? Ja saa er det paa _detden h&o-;ie Tid at see sig om en Ven. Men er han Barn &streg; et Barn pleier ikke at have hvad man saadan kalder Venner. Dette med en Ven i Himlene er en Sentimentalitet, der aldeles har forqvaklet &g.Ch;std. Ja Synderes Ven kan man kalde &g.Ch;stus, thi det er det Samme som Frelser og Forsoner. Men det saadan slet og ret at kalde &g.Ch;stus en Ven i Himlen, det er at afskaffe Gud Fader og gj&o-;r &g.Ch;stus til noget reent Forkeert. Naar vi ere blevne saa gamle, at vi indbilde os, selv at maatte v&ae;re vort Forsyn, saa maae vi til at see os om en Ven, en Ven, der egl. ikke kan hj&ae;lpe os, men deeltage med os. Og saaledes har man tilsidst gjort &g.Ch;stus til en Ven, en Ven &anfbeg;til hvis Bryst jeg kan helde mit tr&ae;tte Hoved&anfslut; (som der staaer i en Pr&ae;diken af Mynster). Forunderligt. Jehova aabenbares for Salomo i en Dr&o-;m og tillader ham at begjere Noget af _ham.ham (1 Kong. 3.) Salomo begjerer Viisdom. Og dette behager Gud saa vel, at han siger, fordi Du ikke begjerede Rigdom, ikke et langt Liv, ikke Seier over Dine Fjender, men Viisdom saa skal Du ogsaa faae Viisdom som Ingen har haft den. Forunderligt; thi i en vis Forstand maa man jo sige, at Salomos Valg viste, at han havde Viisdommen. Det er fortr&ae;ffeligt af Tersteegen (i en Pr&ae;diken am Erscheinungsfeste p. 131 i Rapps Udvalg af hans Skrifter): de Skriftkloge vidste at sige, hvor Messias maatte v&ae;re f&o-;dt &streg; men de bleve ganske rolige i _Jerusalem.Jerusalem, gik ikke med for at s&o-;ge ham. Ak saaledes kan man vide hele &g.Ch;std. men den bev&ae;ger En ikke. Denne Magt der bev&ae;gede Himmel og Jord &streg; den bev&ae;ger En slet ikke. I det Hele er Tersteegen uforlignelig. Hos ham finder jeg sand og &ae;del Fromhed og eenfoldig Viisdom. Ak, og hvilken Forskjel: de hellige 3 Konger havde kun et Rygte at holde sig til &streg; men det bev&ae;gede dem til at reise den lange Vei. De Skriftkloge vidste ganske anderledes Beskeed, sad og studerede i Skriften som Professorer &streg; men det bev&ae;gede dem ikke. Hvor var der saa meest Sandhed enten i de tre Konger, der l&o-;be efter et Rygte, eller i de Skriftl&ae;rde, der bleve siddende med al deres Viden. Saaledes har Tersteegen ikke benyttet dette Forhold, han benytter det &streg; og ypperligt &streg; som Anf&ae;gtelse det maa have v&ae;ret for Kongerne, at de Skriftl&ae;rde, som sagde dem Beskeed, selv bleve rolige i Jerusalem &anfbeg;saa ere vi vel narrede har Kongerne maattet t&ae;nke&anfslut;; thi det er jo ogsaa en bet&ae;nkelig Selvmodsigelse, at de Skriftl&ae;rde virkelig _skulleskulde vide det, og dog blive rolige. Det er lige saa bet&ae;nkeligt som naar En veed Beskeed om &g.Ch;std &streg; og hans eget Liv udtrykker det Modsatte, man fristes til at antage at _{(foruden at gj&o-;re Nar af sig selv}han vil gj&o-;re Nar af En &streg; med mindre man vil antage, at han blot gj&o-;r Nar af sig selv. a Forresten seer jeg dog nu ved at l&ae;se et tidligere Sted i samme Pr&ae;diken at dog ogsaa Tersteegen har v&ae;ret opm&ae;rksom _herpaapaa hvad jeg n&ae;rmest vilde fremdrage. Potensationen i det at v&ae;re Christen. Det man i vor Tid kalder Humanitet er ikke hvad man maa kalde slet og ret Humanitet, men er en forflygtiget Form af det Christelige. Oprindeligt var da Forholdet dette: med Udgangspunktet &anfbeg;den almindelige menneskelige Bevidsthed&anfslut; at antage det Christelige. Nu er Forholdet: fra et F&o-;rste, der allerede er det forflygtigede Christelige at blive &g.Ch;sten. Ergo er det at blive Christen potenseret. Her sees igjen hvad jeg har udviklet i &anfbeg;den bev&ae;bnede Neutralitet&anfslut;, at Forholdet bliver at l&ae;gge en heel Reflexion inderligere, ligesom da den Forandring skete, at man istedetfor &g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i; fik &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i;&g.komma; just fordi Opgaven var blevet saa uhyre meget st&o-;rre. Tersteegen siger etsteds: fra Kjerligheds-Maaltidet reiser Jesus sig og gaaer ud til &streg; Gethsemane. Saaledes er det altid: Gethsemane ligger den h&o-;ieste Salighed n&ae;rmest. Naar Forholdet er: et Andet gj&o-;r mig ulykkelig og lidende &streg; og nu er Christendommen Tr&o-;st: dette er ikke det strenge Forhold. Nei, naar det er &g.Ch;std. selv, der gj&o-;r Dig ulykkelig, menneskelig talt, at Du har indladt Dig med den &streg; og at den saa alligevel skal v&ae;re Tr&o-;sten: saa er Forholdet paa sit H&o-;ieste. En mildere Maade at komme ind i &g.Ch;std. paa. Forvisningen om et evigt Liv, den knytter sig til &g.Ch;stus. Dersom da nu Det om et evigt Liv bliver et Menneske absolut vigtigt, saa slutter han sig da til &g.Ch;std. Endnu er _detder imidlertid ingen v&ae;sentlig Omforandring foregaaet med dette Msk. Han lever saadan hen i sine egne Kategorier, kun at han ved sit Forhold til det Evige er bundet til &g.Ch;stus. Men nu vil han da selv blive opm&ae;rksom paa, at vil han saaledes have med &g.Ch;stus at gj&o-;re saa maa han heelt have med ham, han vil bestandig dilemmatisk blive drevet ind i den egl. Efterf&o-;lgelse. Saa vil vel ogsaa Lidelsernes guddommelige Oph&o-;iethed lidt efter lidt r&o-;re og bev&ae;ge, lokke for ham. Imidlertid bliver det dog altid et Sp&o-;rgsmaal, _enom et saadant Forhold til &g.Ch;std. kan staae sin Pr&o-;ve naar det i strengeste Forstand Afgj&o-;rende indtr&ae;der, naar det viser sig, at Religionen ikke strax i sit F&o-;rste er Tr&o-;st, men snarere at den i sit F&o-;rste styrter mig i Lidelser og Gjenvordigheder. En Stridendes Suk. &anfbeg;O, min Gud, min Gud; dette er over mine Kr&ae;fter; selv i Forhold til det meest Ubetydelige er det mig som trykkede Du med hele Din V&ae;gt _{derpaa, ogp}paa mig; og saaledes bestandigt, blot det mindste jeg r&o-;rer mig, strax er det som var det en uhyre Skyld en himmelraabende Synd, der maatte have de r&ae;dsomste F&o-;lger, og _sjeg segner under V&ae;gten af Dig. Nei, jeg har ikke mere Kr&ae;fter til at b&ae;re Dig.&anfslut; Svar: lad Dig dog sige; Du feiler jo som den Mand, der troede han var blevet blind, da han havde lukket det br&ae;ndende Lys inde &streg; eller er det da Dig, der skal b&ae;re Gud, jeg troede det var Gud, der i uendelig Kjerlighed vil b&ae;re Dig, og b&ae;re Dig lige saa let, ja lige saa let som han rigtignok er tung, hvis Du skulde b&ae;re ham. Min Operation i Forhold til det Christelige. Den er at fornagle de christelige Bestemmelser saaledes, at ingen Tvivl ingen Reflexion skal kunne faae fat i dem. Det er som naar En lukker en D&o-;r og kaster N&o-;glen bort: saaledes ere de christelige Bestemmelser gjorte utilg&ae;ngelige for Reflexionen. Kun Valget bliver tilbage: vil Du troe ell. vil Du ikke troe, men Reflexions-Sluddren kan ikke faae fat deri. I Almindelighed begynder et Msk. med f&o-;rst at see hvor langt han nogenlunde t&o-;r indlade sig med &g.Ch;std. Naar han saa finder hvad der saadan da ikke fordrer altfor meget af ham, saa kalder han Det &g.Ch;std, og forkynder nu &g.Ch;std. Mig har f&o-;rst og fremmest det Idealitetens Sp&o-;rgsmaal besk&ae;ftiget: hvad er &g.Ch;std. Om jeg selv maaskee skulde segne derunder, det har ikke besk&ae;ftiget mig. Denne rene Idealitets Interesse er det Mere jeg har; og deraf kommer det, at det har v&ae;ret mig saa naturligt og n&o-;dvendigt at bruge Pseudonymer. O, ogsaa Luther s&ae;tter dog ikke Tankerne sammen, men taler paa eet Sted begeistret ud af Eet, og glemmer saa, at han paa et andet Sted siger noget Andet, saa det er vanskeligt at handle efter slig Anviisning. I Evangeliet om den blodsottige Qvinde taler han lige i _Slutning,Slutningen om, at om det saa var det St&o-;rste af Alt, naar et Msk. har Tro paa at det vil skee saa skeer det. Det, siger han, seer man man af Evangeliets to Mirakler. Men see paa andre Steder forklarer Luther, at det at vente Mirakler er at friste Gud. Den blodsottige Qvinde. Det Ord: blot jeg r&o-;rer ved S&o-;mmen af hans Kjortel er jeg hjulpen. Det Ord kan da ikke strax benyttes som et Beviis for en saa overordentlig Tro, der end ikke forlanger at tale med &g.Ch;stus. Man maa jo erindre, at den blodsottige Qvinde, efter Moselov var ureen, saa hun altsaa helst &o-;nskede, at det Hele skal gaae ubem&ae;rket af. Man kunde da ogsaa forstaae Ordet saaledes: hun har ikke haft Mod til at tr&ae;de frem, men hun har troet, at &g.Ch;stus var Den, der kunde hj&ae;lpe hende, og er han det, har hun saa t&ae;nkt, saa _erkan han vel ogsaa gj&o-;re det blot jeg _sr&o-;rer ved hans Kjortel. Hendes Ord bliver da ikke at betragte som _{en P}et Udtryk for en potenseret Tro i Sammenligning med Dem, som aabenbart henvendte sig til &g.Ch;stus, men hun bliver en Type paa Dem, der have Troen, men af visse Grunde &o-;nske at n&ae;rme sig &g.Ch;stus saa skjult som muligt. Undseelsen er det der holder hende _tilbage,tilbage. Hvad &g.Ch;sti Forhold angaaer, da er det maaskee ogsaa at opfatte paa en noget _andetanden Maade end s&ae;dvanligt gj&o-;res. Han vil ikke tillade denne hemmelighedsfulde Communication med ham. Han _dragesdrager hende derfor frem. Dette forstaaes da som noget D&o-;mmende. Men maaskee er det just af Medlidenhed, guddommelig Medlidenhed, for at vise hende, at han ikke er bange for, at en blodsottig Qvinde r&o-;rer ved ham og gj&o-;r ham ureen. Et blot Msk. i &g.Ch;sti Sted vilde, selv om han kunde gj&o-;re Miraklet og havde gjort det, v&ae;re med Qvinden interesseret i, at hun blev skjult; det var for meget at forlange af ham, at han ovenikj&o-;bet skulde uds&ae;tte sig selv for Folks _{Domme, at han}Domme. a Derfor har hun heller ikke det Grandiose i sin Fremtr&ae;den som &anfbeg;Synderinden&anfslut;, der aabenbart gaaer ind til &g.Ch;stus ved Gjestebudet. &anfbeg;Den tabte Penning&anfslut; &streg; &anfbeg;Det fortabte Faar&anfslut; &streg; &anfbeg;Den forlorne S&o-;n.&anfslut; 3 christelige Taler. 1) Den tabte Penning. Her kan ikke v&ae;re Tale om Fortabelse, en Penning kan blot tabes ikke fortabes. Fremdeles en Penning har selv slet ingen Skyld i at den tabes; tabes den er det _EierensIh&ae;ndehaverens Skyld eller Dens Skyld, som skulde passe paa den. Endeligen en Penning kan heller slet Intet selv gj&o-;re til Hj&ae;lp for at blive fundet igjen. Forsaavidt kunde man sige, at det intet Under er, at Eieren _blbliver saa glad ved at finde den; thi da det er hans egen Skyld at han har tabt den, saa er det paa ingen Maade paa Penningens Vegne han gl&ae;der sig, men aldeles paa egne Vegne, ogsaa saaledes, at Skylden, Uordenen, ved hvilken han tabte den, nu er gjort god igjen. 2) Det _Fortabtefortabte Faar. Hvorledes det gik til, derom tales der ikke, dets Fortabelse har ingen saadan Historie. Historien begynder med, at det er det fortabte Faar. Dog er det aabenbart, at et Faar ligesom selv kan have Skyld i sin Fortabelse, ved at forlade Hyrden, om Hyrden maaskee ogsaa har Skyld, at han ikke passede paa. Til at bevirke sin Fortabelse kan altsaa Faaret gj&o-;re Noget selv. Til sin Frelse kan det Intet gj&o-;re. Hyrden maa gaae ud og s&o-;ge det. Endeligen finder han det, og saa elendigt, at han maa b&ae;re det hjem. Stor er Hyrdens Gl&ae;de; men ganske reent paa Faarets Vegne er den dog maaskee ikke, forsaavidt muligt Hyrden har Noget at bebreide sig med Hensyn til ikke at have passet ret paa Faaret. 3) Den _Forlorneforlorne S&o-;n. Her begynder det med en Historie, hvorledes det gik til at han blev _denforloren; og han er ganske og alene selv Skyld _derideri. Dern&ae;st maa han dog selv gj&o-;re Noget til Hj&ae;lp for at frelses: vende _omhjem til Faderen og omvende sig. Endeligen er Faderens Gl&ae;de reent paa S&o-;nnens Vegne. Faderen har Intet at bebreide sig, han har gjort Alt for S&o-;nnen, og S&o-;nnen er i den Alder, at Faderen end ikke kunde forsvare at behandle ham som Barn men maa lade ham selv fors&o-;ge sig i Livet. Der er derfor Gradation fra Qvindens _{Gl&ae;de over at f}Gl&ae;de, der t&ae;nder Lyset, feier Huset, finder Penningen og sammenkalder Naboer og Veninder til Hyrdens Gl&ae;de, der gaaer ud og s&o-;ger det fortabte Faar og finder det, til Faderens Gl&ae;de over at gjenvinde _denden forlorne S&o-;n. Saaledes er der Gl&ae;de i Himlen over een Synder, der omvender sig. Saaledes; thi som En eier alle disse mange mange Skillinger og veed n&o-;iagtigt, hvor mange han har, og savner strax den tabte: saaledes eier _GudsGud alle os Mennesker. Og som Hyrden vogter sine Faar, kjender dem alle, og opdager strax, naar eet er blevet borte: saaledes er Gud som en Hyrde i Forhold til alle os Millioner Msker. Og som en Fader elsker sit Barn, saaledes elsker Gud hvert Msk., veed n&o-;iagtigt, hvor mange B&o-;rn han har, og savner strax det forlorne Barn. O, naar En eier Millioner Millioner Penninge (som Gud eier Msker) saa fristes man maaskee til at t&ae;nke, at Forholdet her maa v&ae;re anderledes end med Qvinden, der kun eiede ti Penge og altsaa sagtens maatte blive opm&ae;rksom, naar hun tabte een. Eller naar En eier Millioner Millioner Faar (som Gud eier Mennesker) saa fristes man maaskee til at antage, at Forholdet maa v&ae;re anderledes end Hyrdens, der da ikke har saa mange Faar, og derfor sagtens maa savne det ene. Men naar det er B&o-;rn! Var dette t&ae;nkeligt, at en Fader kunde have saa mange B&o-;rn, at han ikke vidste, hvor mange han havde, og ikke strax savnede det forlorne! Det var vel muligt, at en Mand kunde eie saa mange Penge, at han tilsidst ikke selv vidste, hvad han eiede og blev ligegyldig derved, medens han dog alligevel maa siges at eie Pengene. Men dersom en Fader havde saa mange B&o-;rn at han _selvblev ligegyldig derved og selv ikke vidste, hvor mange han havde: saa er han heller ikke Fader. Den forlorne S&o-;n &streg; den Eenbaarne S&o-;n. I _Evangeliethiint Evangelium har den forlorne S&o-;n en &ae;ldre Broder; men han vil Intet gj&o-;re for at frelse den _forlorneForlorne. Men &g.Ch;std. selv er jo &g.k;&g.a;&g.t;&g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n; Evangeliet. Og i dette Evangelium har den forlorne S&o-;n (Mske-Sl&ae;gten) en &ae;ldre Broder (den eenbaarne S&o-;n) og han gj&o-;r Alt, s&ae;tter Livet til for at frelse den Forlorne, fra Begyndelsen af i Enighed derom med Faderen. Mynster &streg; Jeg. Jeg l&ae;ser i det N. T. at det at forkynde &g.Ch;std. er Veien til at blive udleet, forfulgt, ihjelslaget. Mit Liv udtrykker idetmindste, at det at forkynde &g.Ch;std. er Veien til at blive til Ingenting. M. udtrykker, at det er Veien til at gj&o-;re den meest glimrende Carriere, Veien til at f&o-;re det nydelsesrigeste Liv. I Sandhed jeg maatte v&ae;re et besynderligt Msk, om jeg ikke kunde forstaae, at Alle flye mig og f&o-;lge M. Jeg l&ae;ser i _Ddet N. T., at det at _forkyndeforkynde &g.Ch;std. f&o-;rer et Msk. dertil, at han, hvis der intet evigt Liv er, _erer den Elendigste af alle. Mit Liv er vel snart saaledes, at Enhver vil forstaae, at hvis der intet evigt Liv er, var jeg rigtignok narret, _{jeg der}jeg, for hvem Verden har aabnet sig som sjeldent for _NogenNogetNogen, men jeg har ref&u..;seret. M. udtrykker, at enten _erder nu er en Evighed ell. ikke, narret er han ikke, han har nydt dette Liv tilgavns. Det bliver Ms Sag at forsvare Sit. Thi lad os slaae en Streeg over det med frivillig Armod og Ringhed: dersom jeg er f&o-;dt Millionair, f&o-;dt Greve, antager &g.Ch;std. at jeg forblivende deri, dog meget godt kan v&ae;re &g.Ch;sten. Men at blive Millionair ved at forkynde &g.Ch;std., at blive Greve, Excellence ved at forkynde &g.Ch;std: hvor er det Skriftsted, som taler derom! Bedraget. Ja naar Cato Uticensis havde ladet v&ae;re at myrde sig selv, fordi det var st&o-;rre ikke at gj&o-;re det: deri er Mening. Men at enhver Spekh&o-;ker, der ikke afliver _selvsig, at han _erstrax er st&o-;rre end Cato: det er Nonsens. Saaledes med det Christelige i vor Tid i Forhold til Asketen og Kloster-Candidaten. Luther. Da Luther sagde: frivillig Armod, eenlig Stand, at tilbringe den meste Deel af Dagen med B&o-;n og Paakaldelse, Faste o: D: Alt Sligt kommer det ikke an paa, det er Troen (hvorved da vel maa erindres, at Troen jo ogsaa kunde forenes med det Klosterlige og var vel ogsaa oprindelig forenet dermed, og Udartelsen ikke saa meget var Klosterlivet som Fortjenstligheden man bildte _dsig ind det havde) da var det vistnok ogsaa Sandhed i Luther. Han var desuden, for en Forsigtigheds Skyld, tillige den Mand, der havde viist at han kunde, og kunde hvert &O-;ieblik gj&o-;re det F&o-;rste. O, men Luther var ikke Dialektiker, han saae ikke, hvilken uhyre Fare der var forbunden med at s&ae;tte et Andet ind som det H&o-;ieste, et Andet, der forholder sig til og foruds&ae;tter et F&o-;rste, for hvilket der slet ingen Control haves. Han forstod ikke, at han havde _anafgivet Correctivet, med yderste Forsigtighed burde dreie Hanen om, at man ikke gik udenvidere hen og gjorde ham til Paradigma. Just dette skete. Det varede ikke l&ae;nge, saa forstod Verdsligheden: ih, bevares det var dog ret en Mand for os, den Luther! Ved Hj&ae;lp af hans Theorie faae vi Lov til at beholde hele Verdsligheden, _{og saa}at indrette os saa verdsligt at det er en Lyst og saa sige vi tillige &anfbeg;at give Alt til de Fattige, leve i Kloster det er ikke det _{H&o-;ieste&anfslut; det har Luther sagt.}H&o-;ieste det har Luther sagt&anfslut;, _{Frygtelige Misbrug!}det havde end ikke en af vore egne meest Fiffige havt Mod nok til at _{udt&ae;nke.&anfslut;}udt&ae;nke. Og det er sandt; thi der h&o-;rer stort Mod, stor Tro og Frimodighed for a at vove Sligt &streg; og derimod fordres der kun en ganske almindelig Slyngel for at tage det forf&ae;ngeligt. Stakkels Luther! T&ae;nk _{hvilkenu det Sl&ae;ng}hvorledes nu enhver Karl beraaber sig paa Dig, hvorledes alle disse Levebr&o-;ds-Gaster, &anfbeg;M&ae;nd F&ae;dre Fuglekonger&anfslut; Medlemmer af Venskabelige o: s: v: og tillige Geistlige hvorledes de beraabe sig paa Dig. Jeg for mit Vedkommende har blandt Alle, jeg har kjendt, ikke fundet en Eneste, om hvem jeg turde troe, at han _{nu duededu}duede til frivillig at opgive Alt for at leve i en _{Klostercelle.}Klostercelle, saalidet som jeg t&o-;r paastaae det om mig selv. _{Men hvad Under ogsaa, at det er vanskeligt}Og det er virkelig tungt, naar man er blevet 37 Aar gl., mange Aar theol. Candidat, l&ae;ngst allerede bekjendt Forfatter, saa at opdage, at man ikke er istand til at gj&o-;re, hvad man, ved Hj&ae;lp af Opdragelsen, i det 16 Aar vidste man var langt ude over.b a gudeligt b Hvad Under saa, at Luther meget hurtigt fik saa stort Medhold? Verdsligheden forstod strax, at her var Aflad. At det var Sandhed i Luther, det kom ikke dem ved, de forstode strax, hvorledes dette ved en lille Usandhed kunde benyttes paa det Profitableste. Man opfandt Forsikkringen, man forsikkrede, at man i sit Inderste var villig til at give Alt til de Fattige o: s: v:, men da det ikke var det H&o-;ieste, saa gjorde man det ikke, beholdt hver en Skilling og grinte i Skj&ae;get af vor Herre, det N. T., Luther, is&ae;r af Luther, dette Guds udvalgte Redskab, der saa ypperligt havde hjulpet Mskene til at gj&o-;re Nar af Gud. M&ae;rkeligt nok derfor ogsaa, at Luther selv maatte opleve, at det, efterat Evangeliet var indsat i sin Ret, og alt Det om frivillig Armod o: s: v: var afskaffet, at han nu neppe kunde faae lidt Penge til Pr&ae;ster og Skolel&ae;rere. Formodentlig har man svaret: at give sit Gods til Fattige ell. Kirker, det er ikke det H&o-;ieste, det siger Luther &streg; _varderfor gj&o-;re vi det ikke; var det det H&o-;ieste, saa skulle vi nok gj&o-;re det. Saaledes klager L. foruden andre Steder i Pr&ae;diken over Evangeliet paa 26de S&o-;ndag efter Trinitatis over, at det var meget bedre f&o-;r end nu, da dog Evangeliet er blevet draget frem for Dagens Lys. Overhovedet har Luther hugget for st&ae;rkt til. Han skulde have gjort Alt for at faae Forestillingen om Fortjenstlighed bort fra saadanne Gjerninger, og saa forresten ladet dem staae, dern&ae;st betragtet sit &Ae;gteskab som en Opv&ae;kkelses-Akt. Men nu gik han forvidt, Resultatet blev: at det at gifte sig, og ikke at give Noget til de Fattige, blev anseet for det store Fremskridt i Religieusitet. Ogsaa i Tishreden (udgivne af Benjamin Lindner, Salfeld 1745) (i en Artikel med Overskrift &anfbeg;von einem _f&u..;rstenF&u..;rsten, der in seinem letzten Ende Geld auf Wucher ausliehe&anfslut;, den findes 2den Deel p. 229) siger Luther: also ist es jetzt (nemlig siden Evangeliet er kommet for Dagen) leider dahin kommen, da&ss; man sagt: oh, gute _werkewerck, meine fr&o..;mmigkeit macht mich nicht selig, darum wil ich geitzen, _wuchenwuchern, und thun, was mir gef&a..;llt und wohl thut etc.&anfslut; &streg; Luther &streg; Mynster. T&ae;nk M. samtidig med L. Lad der nu siges om M. alt hvad Udm&ae;rket der kan siges med Sandhed og lidt til; men dersom Nogen vil negte, at hvad jeg nu siger om M. er Sandhed, saa vil jeg sige _dethan er en L&o-;gner: M. er en klog, forsigtig Mand, der Intet, Intet gyser for i den Grad som for Scandale, i _forholdForhold til hvilken han har en _IsIdiosynkrasie som En kan have det i Forhold til at man sk&ae;rper en Saug o: D:. _{Og hvilken er nu}Og hvad er nu det Christelige! Det Christelige er fra f&o-;rst _tilsidsttil sidst Scandale, det Guddommeliges Scandale (&g.s;&g.k;&g.a;&g.n;&g.d;&g.a;&g.l;&g.o;&g.n;). _{Og hvad er det store}Hver Gang En i eminent Grad vover at reise Scandalen, da er der Gl&ae;de i Himlen, thi kun det Guddommeliges udvalgte Redskab formaaer eminent at reise Scandalen. Og hvilken er Luthers _st&o-;rsteStorhed? Hans Skrifter vilde maaskee glemmes, selv hans Optr&ae;den mod Paven (skj&o-;ndt her var sandelig Scandale nok) vil maaskee svinde: men paa H&o-;iden af Middelalderske Begreber at vove at gifte sig, selv Munk, og med en Nonne! O, udvalgte Guds Redskab! Dig forbeholdtes det ved denne Handling i &g.Ch;stenheden at reise den st&o-;rste Scandale der nogensinde er reist. F&o-;rst kommer Christendommens Indtr&ae;den i Verden, da &g.Ch;stus forkyndte den og Apostlene: det var selve det Guddommeliges Scandale. Men dern&ae;st og i Christenhed b&ae;rer Luther Prisen for at have reist den st&o-;rste Scandale. Og nu Mynster med sin &streg; christelige &streg; Angest for end den mindste Smule Scandale! Og han begeistrer sig selv og Andre ved Hj&ae;lp af Luther. Det er Altsammen Forf&ae;ngelighed siger Pr&ae;dikeren. _{Om mig selv.}Qvantum satis af det &g.Ch;stlige for det blot Msklige. Man perfectionerer sig i, at kunne sandt og tr&ae;ffende _skfrems&ae;tte det Rigtige, det Gode, skildre Afveiene. Det synes man kan der fordres af et Msk; det er i ethvert Tilf&ae;lde Dannelse. Men i det daglige Liv selv at ville begynde paa at udf&o-;re det: det vilde jo v&ae;re flaut, n&ae;sten affecteret, man vilde jo noget n&ae;r blive smaalig, n&o-;ieregnende, derved generende sig selv og generende for Andre. Desuden, t&ae;nker man, det kan ikke hj&ae;lpe at begynde paa Sligt. Begynder Du derpaa, saa er det Christelige noget farligt Noget, der tager hele Haanden, naar Du giver den lille Finger &streg; og saa maa Du dog bryde af; og da er det flaut at have begyndt. Altsaa principiis obsta. Det er det passende Qvantum satis at Du veed smagfuldt og skj&o-;ndt og tr&ae;ffende at fremstille og skildre, at Du er Psycholog nok til at vise Mskenes Afveie &streg; men saa heller ikke mere. I Pr&ae;diken over Evangeliet _bevispaa 26de S&o-;ndag efter Trinitatis vil Luther udenvidere bevise, at der i Mth: 25, 31 o: s: v: ikke kan v&ae;re Tale om Hedningers Barmhjertigheds-Gjerninger, fordi der staaer, at de ere viste mod &g.Ch;stne, &anfbeg;og en Hedning vilde da neppe vise Barmhjertighed mod en &g.Ch;sten&anfslut;. Dette er en noget forkeert og overilet Slutning. I et endnu bittrere Forhold end det mellem Hedning og &g.Ch;sten, i Forholdet mell. J&o-;de og Samaritan, viste jo dog _SamaitSamaritanen Barmhjertighed mod J&o-;den. Til Gud. Hvis det end var saa, at saa l&ae;nge jeg kunde forstaae, hvorledes Du var god imod mig, da var jeg dog ogsaa, msklig talt, taknemlig for hver Din Velgjerning: o, dette er dog egl. ikke et Forhold mell. Dig, o Gud, og et Msk, at han skal kunne forstaae at Du er god. Hj&ae;lp Du mig, at takke Dig ogsaa da, naar jeg ikke forstaaer, at Du er god, men n&ae;sten barnagtig vil forstaae, at det er som var Du nu mindre _kjerligtkjerlig. Afskyelige Tanke, hvormed jeg kunde gj&o-;re mig selv for evigt ulykkelig. Saa ofte er det mig dog, som var mit Forhold til Dig liig det til en Examinator: jeg _maattemaa bruge min Forstand, min Kraft, og saa _{afgjorde Du om}beroede det paa, om jeg nu greb det Rette; greb jeg feil, saa sagde Du blot: ja, der greb Du feil, der gjorde Du det Forkeerte &streg; det er Din egen Skyld. O, min Gud, er dette et Forhold mellem Gud og Msk! Nei, Gud v&ae;re lovet, saa fornemt staae vi ikke lige over for hinanden, Du og Jeg. O, nei, selv naar jeg greb feil, da var dog Din Styrelse med, Din Styrelse, der tillod at det skete, og strax kjerligt optog det i Din faderlige Hensigt med mig, kjerligt raadende over disse Millioner Muligheder, at selv dette Feilgreb i Sandhed blev mig tjenligt. Du lod Alt lykkes for mig; da kom der en Tid, hvor det var mig, som lod Du Alt mislykkes for mig. Saa forstod jeg det saaledes, at nu var det forbi, nu vilde Du ikke mere have med mig at gj&o-;re i den Forstand. Saa meente jeg da, at for mig blev dog een Salighed tilbage, uafbrudt at takke _Dig,Dig for det ubeskrivelige Gode Du havde gjort mod mig saa uendelig meget mere end jeg havde ventet _ellerkunde eller turde have ventet. &streg; O, dette mit smaalige Hjerte, der dog med alt t&ae;nker saa smaaligt om Dig. Nei, Din _{Mening, at}Mening var, at jeg skulde gj&o-;re et Fremskridt, at jeg af Det ubeskrivelige Gode, Du har gjort mod mig saaledes, at jeg kunde forstaae det, skulde l&ae;re den Salighed at prise og takke Dig, naar jeg ikke kan forstaae Andet, end at Alt er uheldigt for mig. Den Religieuses _B&o-;nTale. Der var en Tid, o Gud, da over&o-;ste Du _mig,mig med gode Gaver, og for en Velgjerning _{takkede jeg}t&ae;nkte jeg paa Dig: dette var saligt. Da _{forandrede Alt sig}forandredes Alt, det var som mislykkedes Alt; og hver Gang saa der kom et nyt Uheld, saa t&ae;nkte jeg paa Dig, paa at Du er Kjerlighed: det var dog endnu saligere. Thi ikke er det med Din Kjerlighed som med et Mskes, at af hvad han gj&o-;r mod mig, maa det bevises at han elsker Dig. O, nei, Din Kjerlighed er over al Beviis: hvad Du saa end gj&o-;r ved mig &streg; det er uendelig Kjerlighed. a Og naar er det dog meest Sandhed i mig, at jeg fornemmer, at Du uendeligt er Kjerlighed? dog vel ikke naar jeg hj&ae;lpes ved Beviset, o, nei, naar jeg fornemmer det uden _BeviisBeviis, naar det ikke er en L&ae;res&ae;tning, hvilken altid beh&o-;ver Beviis, men er blevet mig Grunds&ae;tningen, hvilken aldrig beh&o-;ver Beviis. O, men naar min Sjel bliver tr&ae;t, da vil Du ikke lade Beviset udeblive. Det Christelige &streg; det Msklige. Blot et Msk. lader sig m&ae;rke med, at han troer, at Gud virkelig hj&ae;lper ham, saa er han strax ikke godt lidt af Mskene. De have deres Gl&ae;de af at skade ham o: s: v: for, som det hedder, at see, om Gud vil hj&ae;lpe ham. Siden han _er,er saa fornem, hedder det, at leve i et saadant Forhold til Gud, saa have vi da ikke f&ae;lles Sag med ham. Gud i Himlen, og hver S&o-;ndag pr&ae;diker &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; om, at ethvert Msk. skal leve saaledes, troe paa Guds Bistand &streg; og vi ere Alle &g.Ch;stne. Scandalen. Handel blot saaledes engang, at Din Handling udtrykker, at Du ene frygter Gud, og slet ikke frygter Msker: saa reiser Du ogsaa strax til en vis Grad Scandalen. Det som undgaaer Scandalen, er kun hvad _{der er}der i Msk-Frygt og Msk-Hensyn er aldeles conformt med Verdslighed. Martensen dogmatiske Oplysninger. Han antyder selv et Sted, at Pseudonymernes Betydning vel n&ae;rmest er i Retning af at v&ae;kke det personlige Liv &streg; og saa skal han dog tidligere despecterligt sige: alle disse Talemaader om lykkelige og ulykkelige Elskere, Troens Risico o: s: v:. Men Herre Gud er det F&o-;rste indr&o-;mmet, hvor kan da en Forfatter, som vil v&ae;kke det personlige Liv, faae andre ell. bedre Kategorier. Men M. kan ikke huske fra N&ae;sen til Munden i hvad han selv siger. a Martensen dogmatiske Oplysninger. Til Gud Dybt i min Sjel lagde Du saligt Forvisningen om, at Du er Kjerlighed. Saa behandlede Du mig faderligt som et Barna, og beviste og beviste mig, at Du var Kjerlighed. Saa taug Du et &O-;ieblik, Du vilde, at jeg nu skulde fors&o-;ge mig lidt uden Beviis, om jeg kunde gj&o-;re det Samme uden Beviis. Da forvirredes Alt for mig, jeg blev saa angest og bange, ogsaa saaledes, at jeg meente dette var mig uendelig for h&o-;it, og jeg var bange at jeg var gaaet forvidt, var blevet for n&ae;rgaaende, havde holdt for l&ae;nge ud med Digb. Blot een Bekymring, sagde jeg, maa Du fritage mig for, at det ikke er min egen Skyld. Jeg utaknemlige Slyngel, ligesom det da var min tidligere Godhed der var Skyld i, at Du hidtil havde beviist mig Din Kjerlighed. Een Bekymring, sagde jeg, maa Du skaane mig for, at det skulde v&ae;re mine mange Feilgreb, der har gjort Dig tr&ae;t af mig: jeg utaknemlige Slyngel, som var det da paa Grund af _{min Viisdom og mine Fortjenster}Viisdom og Fortjenester Du tidligere havde elsket mig. O, daarlige forf&ae;ngelige Hjerte, som dog vil tillyve sig noget i Forhold til det Forbigangne, ikke blot have fornummet Saligheden af, at Gud er Kjerlighed, og at han beviser En det, men at man dog saadan saa smaat skulde have v&ae;ret v&ae;rdig dertil, om end kun i Sammenligning med sin nu v&ae;rende Uv&ae;rdighed. O, nei, nei Gud v&ae;re lovet, at det aldrig har v&ae;ret paa Grund af min V&ae;rdighed at Gud har elsket mig. Just dette giver Frimodighed, ellers maatte jo et Msk. i samme &O-;ieblik d&o-;e af Angest for, at han i n&ae;ste &O-;ieblik ikke mere var v&ae;rdig. a indpr&ae;ntede mig det Samme anden Gang b og at det var en Straf derfor at det skete mig Humor. Dersom det ikke i en anden Forstand var Vanvid vilde det v&ae;re et Exempel paa Humor, dersom et Msk vilde sige til Gud: skj&o-;ndt strengt opdraget i &g.Ch;std., er jeg dog, som Du veed, f&o-;dt i det 19de Aarhundrede, og har derfor ogsaa min Deel af den almindelige Overtro paa Forstand o: s: v:. Det Humoristiske vilde ligge i dette &anfbeg;som Du veed&anfslut;. Det er skj&o-;nt sagt af Tersteegen etsteds i en Jule-Pr&ae;diken: _&g.Ch;stus(p. 108 i Rapps Udvalg) Ja, Seelen, ra&u..;met eure Herzen aus von euren S&u..;nden, von der Welt, und von allen ihren Eitelkeiten; denn Christus vil kommen und in uns geboren werden. O, da&ss; es nicht auch hei&ss;e: Er fand keinen Raum in der Herberge!&anfslut; J&o-;derne Det er ogsaa m&ae;rkeligt, hvad Helveg bem&ae;rker i Fortalen til Overs&ae;ttelsen af Esra Bog (i Kalkars Bibel) at medens andre Folk jo &ae;ldre de bleve, desto mere fjernede sig fra deres F&ae;dres Tro, saa er det omvendt med J&o-;derne: medens de i yngre Dage l&o-;be efter Afguderne, saa bliver den Religion, hvilken de i Ynglings-Alderen vragede, Alderdommens Tr&o-;st. Men da skete det igjen at de saa eensidigt fixerede sig i det Gamle, at just derfor &g.Ch;std. ret maatte blive dem til Anst&o-;d. Det Gamle slutter sig saaledes af, at det maa st&o-;de sin Udvikling fra sig. a der n&ae;sten blev dem en Spot, &g.Ch;stds Forkyndelse &streg; Dag-Presse. Den nu brugelige &g.Ch;stds Forkyndelse er Nonsens. Men skal &g.Ch;std. virkelig forkyndes, vil det ogsaa vise sig, at Dag-Pressen er Det, der, om muligt, vil gj&o-;re den _umuligtumulig. Aldrig har der v&ae;ret nogen Magt, der er &g.Ch;std. saa diametral imod som Dag-Pressen. Dag-Pressen bestiller ikke Andet end Dag ud og Dag ind at foreg&o-;gle Mskene denne _L&o-;gensL&o-;gnens Grunds&ae;tning, at _M&ae;ngdenM&ae;ngde er det Afgj&o-;rende. Og &g.Ch;std. hviler i den Tanke, at Sandheden er den Enkelte. a h&o-;ieste Atter en Underfundighed. Naar da En i at tjene det Religieuse gaaer blot en lille Smule ud over den reent verdslige Trafik, at det blot er en N&ae;ringsvei og Vei til allehaande jordiske Fordele: saa raabes der strax &anfbeg;Sligt kan kun fordres af en Apostel, at fors&o-;ge Sligt er at ville gj&o-;re sig til en Apostel.&anfslut; Aha, paa den Maade vinder man i to Retninger, ikke blot finder man en brillant Undskyldning, at man lader Sligt v&ae;re, nei det er priisv&ae;rdigt, det er jo Ydmyghed, men tillige finder man en Anklage mod Den, der _{vil v&ae;re villig til Sligt at}realiserer Sligt, det er jo formasteligt at gj&o-;re sig saaledes til en Apostel. Ja Verden er fiffig. Men lad os dog see lidt n&ae;rmere til. Jeg veed da ikke, at det paa nogen Maade skulde v&ae;re Gud ubehageligt, at et Msk. for at tjene Sandheden er villig til at bringe Offere, bringer dem, lider derfor, _oja om det saa var blev ihjelslagen. Men det veed jeg vel, at Gud ikke finder Behag i, at et Msk. gaaer hen og selv vil gj&o-;re sig til Apostel. See her stikker Knuden. Det Apostoliske er ingenlunde det at lide, men den guddommelige Myndighed. Alle Sandhedsvidnerne have jo ogsaa lidt lidt indtil D&o-;den, uden at det er faldet dem ind at gj&o-;re sig til Apostle. Men Fiffigheden er strax at vippe Sagen saa h&o-;it op, at man bliver fri for at gj&o-;re det, vinder &Ae;re og Anseelse for Ydmyghed ved ikke at gj&o-;re det, og finder Leilighed til Anklage mod den, som uden i fjerneste Maade at gj&o-;re Fordring paa Myndighed end sige gudd. Myndighed, bringer Offrene, saa han ovenikj&o-;bet faaer den Byrde mere, at d&o-;mmes strengt, fordi han bringer Offere. Pr&ae;ste-Benyttelse af Bibelen. Hvor ofte har jeg h&o-;rt Pr&ae;sterne oplyse, at de Fordringer, som findes i Bjergpr&ae;dikenen, det var til Apostlene alene det var ikke til _os.os (hvorved dog maa erindres, at der staaer &anfbeg;han henvendte sig til Disciplene&anfslut; og han havde jo 70 Disciple, og vi see ogsaa i de Exempler, hvor En kommer til ham, og vil v&ae;re Discipel, hvor 12. Journalen NB19, s. [110]. I begyndelsen af optegnelsen NB19:73 har SK foretaget en tilf&o-;jelse under teksten i hovedspalten absolut Fordringen er; men mellem &anfbeg;Apostelen&anfslut; og Discipelen er Forskjellen, at Apostelen har den guddommelige Myndighed, hvorimod Fordringen til at opgive Alt er eens). Derimod benytte Pr&ae;sterne altid udenvidere de Ord: &anfbeg;salige de &O-;ine som saae hvad I saae&anfslut; som vare de udenvidere sagte til Alle, og dog staaer der udtrykkeligt &anfbeg;han henvendte sig til Disciplene i S&ae;rdeleshed og sagde: salige de &O-;ine o: s: v:. Luthers Forvandlinger. De der levede samtidigen med Luther, is&ae;r _deDe, der stode ham n&ae;r, de fik da det m&ae;gtige Indtryk af at han var _{Troes-Helt,Troes-Helt.}Troes-Helt, f&o-;rst tungsindig over al Maade og saa r&ae;dsomt fors&o-;gt i de frygteligste Anf&ae;gtelser, at han var den fromme, gudfrygtige Mand, som saadan v&ae;sentligen en Fremmed i Verden. Snart forandredes imidlertid Indtrykket af Luther, han blev egl. opfattet som politisk Helt, og Stik-Ordet, hvor under han _erindredeserindredes, blev: h&o-;r mig Du Pabst jeg v&ae;re vil o: s: v: Endnu engang forandredes Indtrykket, da nu _PavenPaven engang var kn&ae;kket, og _{Indtrykket blev af Luther}Luther opfattedes som en livslysten Verdens-Mand og _{Selskabsbroder.}Selskabsbroder, Stikordet hvor under han erindredes baade af Geistlige og L&ae;gfolk, blev: wer nicht liebt Weiber, Wein, Gesang o: s: v:. Ganske populairt kunde man nu tildags sige, at Opfattelsen er: Reformationens Betydning er, at Luther indsatte Piger og Viin og Kortenspil i deres Rettighed i den christne Kirke, som et v&ae;sentligt Medhenh&o-;rende, ja som det sande Fuldkomne i Mods&ae;tning til det Ufuldkomne: Armod, B&o-;n og Fasten. Forsaavidt bliver hans Minde bedst at celebrere paa f&o-;lgende Maade. Chor af Geistlige og L&ae;gfolk: og dette skal v&ae;re Morten Luthers Skaal, Hurra; og Skam for Den, som ikke, Morten Luthers Skaal vil drikke, Hurra, Hurra, den Skaal var _bra'bra', Hurra; nok engang Hurra, Hurra. Det kunde ogsaa gj&o-;res saaledes, at for at bevare hans Minde, hans Portrait gjordes til Kl&o-;erkn&ae;gt. Reis Mindest&o-;tter for ham, det forslaaer ikke; n&ae;vn en Dag om Aaret efter ham, det forslaaer ikke; nei gj&o-;r ham til _{Kl&o-;rkn&ae;gt}Kl&o-;erkn&ae;gt: og der skal neppe v&ae;re nogen Geistlig uden han ofte ofte vil faae Anledning til at mindes Morten Luther og Reformationen. Nonsens. Langfredag pr&ae;diker man om: mig er Verden korsf&ae;stet og jeg Verden. _TGj&o-;r nu et Tanke-Fors&o-;g, t&ae;nk Dig, hvorledes vel den Mand maa see ud, hvis Livs-Anskuelse er indeholdt i denne S&ae;tning. Og n&ae;gt saa, om vi ikke alle maatte &o-;nske, at et saadant Msk. dog _villvilde skjule sig i et Kloster, at vi ikke fik ham at see, at han da ikke reent _skulleskulde forstyrre os Gl&ae;den ved Livet. N&ae;gt det, at hvis han ikke selv hittede paa at gaae i Kloster, saa maatte vi bede ham derom ell. tvinge ham dertil, ligesom da man bad &g.Ch;stus at forlade det Sted, hvor man var blevet bange for ham. Og betragt saa hans trivelige, smilende fittede Vel&ae;rv&ae;rdighed, der stj&ae;lende lidt af en af Mynsters Pr&ae;dikener holdt denne herlige Tale. Og betragt saa hans Excellence selv, denne fine _ManVerdens Mand, der har suget _NydelsenNydelse ud af Livet som sjelden sjelden Nogen &streg; og hvis Livs-Anskuelse det er: mig er Verden korsf&ae;stet og jeg Verden. Ja dersom han ikke selv sagde det, saa skulde man rigtignok have ondt ved at falde paa, at det var hans Livs L&o-;sen. Men det er til en Afvexling! Ubetalelige Nonsens. Til Afvexling har man maaskee den Anskuelse fryd Dig ved Livet &streg; og saa til Afvexling: mig er Verden korsf&ae;stet; eller den f&o-;rste har man maaskee til daglig Brug, og til en Afvexling (thi man bliver dog kjed af Alt) til Afvexling har man den Anskuelse: mig er Verden korsf&ae;stet. Nu det er jo ganske i sin Orden, aldeles ligesom i Theateret: hver evige Aften Tragedie, det gaaer ikke an, nei det Almdl. maa v&ae;re Lystspil, Ballet o: D: &streg; og engang imellem for en Afvexling: en _Tragedie.Tragedie, saa har man Lyst til at gr&ae;de, gj&o-;regj&o-;r sig en Forn&o-;ielse af at fl&ae;be flere Lommet&o-;rkl&ae;der fulde &streg; ja, ligesom i Kirken, naar der til Afvexling pr&ae;dikes om: mig er Verden korsf&ae;stet og jeg Verden. a Det er ligesom hvis En (hvad Tilf&ae;ldet var med min Faders Broder, da han en Sommer var herovre) om Sommeren gik med tre Frakker paa og saa vilde sige: min Anskuelse er at man b&o-;r gaae saa let paakl&ae;dt som muligt. Her maa man ogsaa sige: dersom De ikke selv sagde det, saa skulde man have ondt ved at falde paa, at det var Deres Anskuelse. Pr&o-;ven paa Christenheden. Befal Pr&ae;sterne at holde Munda. Hvad bliver der saa tilbage? Ja, saa bliver det V&ae;sentlige _tilbage,tilbage: Existentserne, den daglige Existents med hvilken Pr&ae;sten pr&ae;diker. Vil Du saa _faaeved at see paa den, faae Indtrykket af, at det er &g.Ch;std. de forkynde. a om S&o-;ndagen At s&o-;ge f&o-;rst Guds Rige. Enhver der i sit Str&ae;ben strax i f&o-;rste &O-;ieblik og senere i ethvert har den commensurabel for eet eller andet endeligt &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;&g.komma; om ham kan man med Sandhed sige, han s&o-;ger ikke f&o-;rst Guds Rige. Deraf f&o-;lger imidlertid ikke, at Enhver, hvis Str&ae;ben har Uendelighedens Ueensartethed, kan siges at s&o-;ge f&o-;rst Guds Rige, men Idealitet har han dog. _ExemplerExempel paa det strax i f&o-;rste &O-;ieblik at gj&o-;re sin Str&ae;ben commensurabel for endeligt &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;. Naar En vil virke ved at forkynde &g.Ch;std, og _dettedenne Str&ae;ben da strax i f&o-;rste &O-;ieblik bliver ham commensurabel for det Endelige fE. hvilket Pr&ae;stekald han nu skal s&o-;ge, om helst i en Kj&o-;bstad eller paa Landet, om i saa Fald helst i Jylland eller Sjelland, for naar han saa f&o-;rst har faaet et saadant Levebr&o-;d, at pr&ae;dike freidigt om, at et Msk. skal f&o-;rst s&o-;ge Guds Rige. Er Trangen til at virke paa den Maade dog bestemmet af det Uendelige, saa unders&o-;ger han f&o-;rst om han har Foruds&ae;tninger til at kunne virke saaledes, og hvis ikke begynder han strax at erhverve dem, og har han dem saa begynder han strax, spilder intet &O-;ieblik, om det ikke lader sig gj&o-;re anderledes, gaaer han lige ud paa Gaden og begynder. Saa skeer det ham maaskee, at han kommer i Conflict med det Bestaaende, bliver arresteret o: s: v: o: s: v:, kommer aldrig til at faae noget Embede og Levebr&o-;d: see det er F&o-;lgen af at s&o-;ge f&o-;rst Guds Rige. Det med Verden Eensartede derimod er f&o-;rst at s&o-;ge den jordiske _Fordeel,Fordeel &streg; saa colliderer man heller ikke. Wilhelm Lund. Det faldt mig paa idag, hvilken Lighed mit Liv har med hans. Som han lever derovre i Brasilien, tabt for Verden, fortabt i at udgrave antideluvianske Forsteninger: saaledes lever jeg som udenfor Verden fortabt i at udgrave de christelige Begreber &streg; ak, og saa er det i Christenheden jeg lever, hvor &g.Ch;std. er i fuld Flor, staaer i frodig V&ae;xt med 1000 Geistlige, og hvor vi alle ere &g.Ch;stne. Tersteegen siger rigtigt etsteds: dersom _Enen Syg vilde sige, jeg _{veed hvor der er}troer, at der er en L&ae;ge, som boer der _derog der, og som formaaer fuldk. at helbrede mig; hvorledes beviser han saa han har denne Tro? Derved, at han seer at faae fat i denne L&ae;ge. Saaledes med al Tro, dersom den ikke bev&ae;ger et Msk. til at gj&o-;re efter den, saa er det Indbildning med at have den Tro, som jo Enhver vilde indsee det var en Indbildning med hiin Syges Tro, dersom han forblev ganske rolig uden at gj&o-;re det mindste Fors&o-;g paa at faae fat i hiin L&ae;ge, om hvem han forsikkrede, at han fuldt og fast troede, at han formaaede ganske at helbrede ham. I den udvortes Verden h&ae;nder det da ikke, at Landmanden tager feil, og troer at Klinten er Hveden, gj&o-;r stort V&ae;sen af Klinten, h&o-;ster den, kj&o-;rer den ind, og lader Hveden ligge og raadne paa Marken. I Aandens Forhold gaaer det gjerne saa i denne Verden, at man tager feil, og anseer Klinten for Hveden. Nu det forstaaer sig det er da ikke saa forunderligt, thi, aandeligt forstaaet, findes der vel altid selv i den Hvede-Mark der staaer renest flere Klinteblomster, end der findes Hvedestraae i denne Verdens Klinte-Mark. Og a parte potiori eller dog majori fit denominatio: da langt, langt det Meeste er Klinte, saa er altsaa Klinte Hvede og Hvede Klinte; det er om ikke absolut Alle saa dog langt, langt de Fleste bedst tjente med &streg; og de Fleste er jo Sandheden. Da i Aandens Verden Begreberne ikke have en udvortes Virkelighed men er Forestillingen, saa benytter man sig frisk v&ae;k af Leiligheden og stempler Begreberne om i Forhold til som det convenerer de Fleste. Geistligt-verdsligt Galimathias. See Sligt fremkommer i diverse M&o-;nstre atter og atter paa Grund af denne fuldkomne Conformitet af Geistligt og Verdsligt. En er Pr&ae;st. Han er en yderst maadelig Pr&ae;st, det veed Enhver. Men han skal tillige v&ae;re en udm&ae;rket Land-Mand eller Heste og Stude-Opdr&ae;tter. Regjeringena bliver opm&ae;rksom paa hans Fortjenester &streg; og han bliver Ridder af D. Istedetfor at see at faa ham ud af _detden geistlige Stilling, og _{see at}at faae en Plads for ham, hvor han h&o-;rer hjemme &streg; bliver han i geistligt Embede &streg; og tillige decoreret. Det at han er decoreret skulde altsaa vel betyde at han var endogsaa en mere end almindelig Pr&ae;st, men her betyder det Minus, det er i Egenskab af noget ganske Andet han er Ridder. Ubetalelige Galimathias! I ethvert Fald synes jeg dog det burde formenes ham at b&ae;re Decorationen paa Pr&ae;stekjolen. Det kan v&ae;re galt nok, at en Pr&ae;st b&ae;rer en Decoration, hvor dog denne skal betyde, at han er en ualmindelig dygtig Pr&ae;st; men at han b&ae;rer en Decoration for at erindre Menigheden om, at han er noget ganske Andet end Pr&ae;st det er dog altfor galt. Dette kommer af den fuldkomne Mangel paa Respekt for hvad det er at v&ae;re Geistlig, hvilket igjen er en F&o-;lge af den fuldkomne Conformitet mell. Geistligt og Verdsligt. S&ae;t at en Pr&ae;st opnaaede den Lykke at blive Fuglekonge, saa vilde _dogdetdog Enhver finde det Upassende at han vilde b&ae;re sin V&ae;rdigheds Tegn paa Pr&ae;dikestolen. Og dog er det i Grunden ikke saa latterligt, som at en Pr&ae;st stadigt b&ae;rer en _DecorationenDecoration, der erindrer Menigheden om, at han er en udm&ae;rket Vetrinair eller Deslige. Det er dog egl. ikke i Egenskab af Vetrinair han b&ae;rer Pr&ae;stekjolen &streg; og dog er det i Egenskab af Vetrinair han b&ae;rer Ridderkorset paa Pr&ae;stekjolen. Men Regjeringen har &O-;ie for Fortjenester &streg; derimod 13. Journalen NB19, s. 123. Nederst er optegnelsen NB19:82 skrevet i hele sidens bredde og afsluttet p&aa; langs i marginalspalten intet &O-;ie for hvad det burde betyde at v&ae;re Geistlig. a (jeg lader det uafgjort, om det er den geistlige eller den verdslige, thi det manglede blot, at det var den geistlige, at Biskoppen, der selv maaskee var en udm&ae;rket Vetrinair, var Den, som ved Indstilling havde henledet Regjeringens Opm&ae;rksomhed paa ham) b Nylig seer jeg at en Lieutenant og Ridder af D. er blevet Pr&ae;st (han har formodentlig v&ae;ret _Pr&ae;stmed i _Krigen)Krigen som Frivillig og udm&ae;rket sig.). Lige saa godt som man nu lader ham b&ae;re hans Ridderkors paa Pr&ae;stekjolen, lige saa godt kunde man tillade ham tillige at b&ae;re Epauletter paa Pr&ae;stekjolen. Hvor ere vi? Der ere vi: naar en Mand ikke er gift, saa er det upassende, ja forargeligt, at han vil v&ae;re Pr&ae;st. Ja vi ere i Grunden endnu videre, thi vi ere saavidt, at man af det N. T. beviser at saaledes forholder det sig. Der ere vi: Erfaringen l&ae;rer, at det er det rigtigste at en Fader lader sin S&o-;n studere Theologie, &anfbeg;thi det er den sikkreste Vei til et Levebr&o-;d.&anfslut; NB19:82 Hvorfor see vi slet ingen Forf&o-;lgelse? Fordi der ingen &g.Ch;std. er. Lad &g.Ch;std. komme, saa kommer ogsaa Forf&o-;lgelse. Og saa kommer igjen Lidenskab. Den, der har seet et Msk, i hvem han saae den Fromme, Gudfrygtige, og msklig talt, Retf&ae;rdige, lide Mishandling og Forf&o-;lgelse tilsidst D&o-;den, han faaer nok Lidenskab, Had til denne Verden, om ikke efter den uhyre Maalestok som _aApostlene, der havde seet den Hellige korsf&ae;stet, saa fra det &O-;ieblik Verden var dem korsf&ae;stet og De Verden. &g.Ch;stds Forkyndelse. &g.Ch;std. kan v&ae;sentligen ikke forkyndes ved Tale, &streg; men ved Handling. Intet er farligere end at alle disse h&o-;ie F&o-;lelser og oph&o-;iede Beslutninger o: s: v: _forfaae det blot oratoriske Sving. Det bliver da en _BeruselsesBeruselse, som er yderst _farligtfarlig, og det skuffende er just, at det Hele bliver gl&o-;dende Stemning, og at det, som det hedder, er &anfbeg;saa sandt i En&anfslut; &streg; ak ja i Betydning af Stemning i &O-;ieblikket. Forkyndelsen ved Hj&ae;lp af Handling er fastende; den flokker ikke Tilh&o-;rere om sig til Beruselse; den er n&ae;sten kjedelig, det kjedelige er, at det strax dreier sig om at gj&o-;re dog Noget deraf, og at man seer paa L&ae;reren at han gj&o-;r det. For Gud. _MenNu men, ja der er to Veie, og den sidste af dem burde dog egl. v&ae;re den saligste: enten at Alt mere og mere udvortes underst&o-;ttes af Lykke, og Du takker Gud; eller Du l&ae;rer at kunne b&ae;re mere og mere, at kunne undv&ae;re mere og mere, l&ae;rer det ved Samfundet med Gud. Den ethiske Idealitet. Det er en aldeles forvirret Sprogbrug her i Forhold til det H&o-;iere, man endnu ikke har naaet, at sige: jeg kan ikke, som var der Tale om Talent o: D: At bruge &anfbeg;kan&anfslut; her maa man erindre er saa langt fra at v&ae;re Undskyldning at det er Selvanklage. Paulus siger heller ikke: det Fuldkomne kan jeg ikke, han siger: jeg jager derefter. Naar man siger: det kan jeg ikke, saa betyder det gjerne, at man vil svinge af og berolige sig. Mynster &streg; Luther. _MLuther siger etsteds i sine Pr&ae;dikener, at til et ret christelig Liv h&o-;rer tre Ting 1) Tro 2) Kjerligheds-Gjerninger 3) Forf&o-;lgelse for denne Tro og disse Kjerligheds-Gjerninger. Tag nu Mynster. Han har slaaet af paa Troen i Retning af Sp&ae;nding og Inderlighed. Istedetfor Kjerligheds-Gjerninger har han sat Legalitet. Og Forf&o-;lgelse har han ganske afskaffet. Point de vue for &g.Ch;stheden. Det Almindelige er nu at &o-;nske en hurtig D&o-;d &streg; og i det endnu autoriserede Litanie bedes, at Gud blandt andre Onder, vil befrie os fra en brad D&o-;d. Man d&o-;mmer det som Skyld som uchristeligt, at et Msk. tr&o-;ster sig ved D&o-;den, l&ae;nges ud af dette Liv. Jo jeg takker det er &g.Ch;std! &g.Ch;stdom er det _{lige tvertimod.}just at D&o-;den er Ens v&ae;sentlige Tr&o-;st, Ens D&o-;dsdag Ens F&o-;dselsdag, og L&ae;ngselen efter Evigheden st&o-;rre og st&o-;rre. Men Sagen er, man forguder den sandselige Vedh&ae;ngen ved Livet, og ved at l&ae;nges efter D&o-;den forstaaer man Dens Tilstand, som neppe engang antager en Ud&o-;delighed. Og det er i &g.Ch;stheden, hvor vi alle ere &g.Ch;stne. _IndadvendhedIndadvendthed. Man advarer mod Indadvendthed, saa kunde man lige saa godt advare mod &g.Ch;std. Ved Hj&ae;lp af Naaden s&o-;ger man at sp&ae;rre af mod Retningen ind efter, saa afsted ud i det Verdslige. Men Sagen er, man er angest for det egl. anstrengede _AandsliveAandsliv, hvilket f&o-;rst kommer med Indadvendtheden, medens man nu lever i Verdslighed og saa piatter om det H&o-;ieste. Min Inderlighed. Det ligger i mit V&ae;sen at skjule min Inderlighed, just det er Inderlighed. Men da det dog christelig er saa, at deta skarpt at udtrykke det Christelige vil paadrage En Verdens Unaade og Latter, saa er det dog et Sp&o-;rgsmaal, om jeg t&o-;r bevare denne skjulte Inderlighed. Sandt min Maade at leve paa kan have og have haft sin Betydning som Spion; men dog er det et Sp&o-;rgsmaal, om jeg ikke mangen Gang ogsaa har gjort Mskene Sagen for let ved min Underfundighed, der i saa Fald dog engang burde indfries ved en directe Erkl&ae;ring. a ikke blot i Skrift men ogsaa i daglig Existeren Socrates &streg; Idealet. Socrates havde _egl.ikke det sande Ideal, ei heller Forestillingen om Synden, ei heller om at Mskets Frelse kr&ae;vede en korsf&ae;stet Gud: hans Livs L&o-;sen kunde derfor aldrig blive: mig er Verden korsf&ae;stet og jeg Verden. Han bevarede derfor Ironien, som blot udtrykker hans Opl&o-;ftelse over Verdens Daarlighed. Men for en &g.Ch;sten er Ironie for lidt, den kan aldrig svare til det Forf&ae;rdelige at Frelsen er at Gud korsf&ae;stes, _medensmedens Ironie nok kan bruges i &g.Ch;stheden til Opv&ae;kkelse _enen tidlang.