]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB20 NB20 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun, Anne Mette Hansen og Steen Tullberg KA, A pk. 24 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1850 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78, bd. X 3 og 5 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2006 http://sks.dk/nb20/txt.xml 20100228 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 NB20. d. 11 Juli 1850. Angaaende en Yttring i Efterskriften til &anfbeg;Afsl. Efterskrift&anfslut; i Forhold til Udgivelsen af Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed p. 1. Hvorledes det gik til med Tilblivelsen af den nye Pseudonym: Anti-Climacus p. 11. Angaaende Udgivelsen af de senere Skrifter p. 47. Angaaende Udgivelsen af de f&ae;rdigt liggende Skrifter, som nu er begyndt p. 189. Den bestaaende Kirke &streg; min Position p. 242. Angaaende Udgivelsen af Skriftet om min Forfatter-Virksomhed p. 250. Angaaende Texter til Fredags-Pr&ae;dikener cfr det rene Blad foran i Journalen NB14 Thema til en Fredags-Tale Journalen NB17 p. 30. Ofte nok er det sagt, at dersom Christus nu kom igjen, saa vilde han atter blive ihjelslaget. Dette er ganske sandt, men n&ae;rmere bestemmet maatte der vel tilf&o-;ies, at han vil blive d&o-;mt fra Livet og ihjelslaget &streg; fordi Det, han forkyndte var ikke _&g.Ch;stdom.&g.Ch;stdom, men en vanvittig, ugudelig, _{gudsbespottelig}gudsbespottelig, menneskefjendsk Overdrivelse og Carricatur af hiin milde L&ae;re _{Christendommen.}Christendommen, den sande Christendom, der findes i Christenheden, og hvis Stifter var Jesus Christus. Angaaende en Yttring i Efterskriften til &anfbeg;Afsluttende Efterskrift&anfslut; i Forhold til Udgivelsen af Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed. Yttringen er: Der er saaledes i de pseudonyme B&o-;ger ikke et eneste Ord af mig selv; jeg har ingen Mening om dem uden som Trediemand, ingen Viden om deres Betydning uden som L&ae;ser, ikke det fjerneste private Forhold til dem, _hvilketsom dette da er umuligt at have til en dobbelt reflecteret Meddelelse. Et eneste Ord af mig personligt i mit eget Navn vilde v&ae;re den anmassende Selvforglemmelse, der forskyldte med dette ene Ord, dialektisk seet, v&ae;sentligen at have tilintetgjort Pseudonymerne.&anfslut; Nu kunde man sige, at i &anfbeg;Regnskabet&anfslut; fE er der jo talt ligefrem om Pseudonymerne, efterviist den ledende Tanke gjennem det Hele. Herved maa bem&ae;rkes. Deels, at hvad jeg den Gang skrev kan v&ae;re ganske sandt, og det Senere lige saa sandt, fordi jeg nemlig den Gang ikke var videre i Udvikling, endnu ikke havde forstaaet mig i den definitive Tanke for hele Productiviteten, endnu ikke engang med Bestemthed turde sige, om det ikke muligt endte med, at jeg fandt Noget, der st&o-;dte mig tilbage fra Christendommen, medens jeg dog i religieus Begeistring vedblev af yderste Evne at l&o-;se den Opgave at fremstille hvad Christendom er. Deels, at jeg jo heller ikke i Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed taler ligefrem om Pseudonymerne eller _{gj&o-;r mig til}identificerer mig med Pseudonymerne, men blot viser deres Betydning som Maieutik. Endeligen, at jeg jo tilf&o-;ier: saaledes forstaaer jeg det Hele nu, at jeg ingenlunde selv saaledes har overskuet det Hele fra Begyndelsen, saa lidet som jeg t&o-;r sige, at jeg strax har forstaaet, at _detsdet Pseudonymes &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud; var Maieutik, da det tillige var som Digter-Udt&o-;mmelse Moment i mit eget Livs Udvikling. Af Tersteegen: Wer glaubet, der ist gross und reich, Er hat Gott und das Himmelreich. Wer glaubet, der ist klein und arm, Er schreiet nur: Herr Dich erbarm. Christendommens Umulighed for _{&O-;ieblikket.}&O-;ieblikket hersteds. 1 Selv om der ikke var Andet til Hinder &streg; og Gud veed der er da tillige saa godt som alt Andet &streg; dette alene var nok: der existerer 1000 _GeistligeMennesker, som alle indtil det Yderste ere interesserede i, at man ikke faaer at vide hvad &g.Ch;std. er. Faaer man nemlig det at vide, saa vil dermed ingenlunde Levebr&o-;dene gaae i Vadsken, det er ikke min Mening, men der vil _faldeblive en Interpretation forn&o-;den; og er man nu meget hidsig og ivrig, saa giver man sig maaskee ikke Tid til at h&o-;re, at der da kun er Tale om en Interpretation, og troer, at det gaaer ud paa Levebr&o-;dets Afskaffelse: og saa er Pokker l&o-;s. Og at dette vil skeea, er ikke usandsynligt. Den samme gl&o-;dende Iver nemlig og br&ae;ndende Begeistring med hvilken i en &ae;ldre Tid en troende Geistlighed holdt fast ved &anfbeg;Troen&anfslut; og _afpaa dette Punkt ikke vilde h&o-;re et Ord: den samme Iver og Begeistring er endnu til &streg; priset v&ae;re Geistligheden &streg; kun har den her faaet en anden Retning ikke mod &anfbeg;Troen&anfslut; men mod Levebr&o-;det og Levebr&o-;dets Fastholden. Den samme Geistlighed, der med en ubegribelig &streg; ja ubegribelig for Den, der ikke har Begreb om Geistligheden &streg; en ubegribelig Ro har roligt seet og h&o-;rt paa, at i det 19de Aarh. &g.Ch;std. tabte den ene Position den efter anden, den samme Geistlighed, der med _{en ubegribelig}samme ubegribelige Ro har roligt seet paa, at Samfundet (&g.Ch;stheden, hvor vi Alle ere &g.Ch;stne) s&ae;deligt forraadnede frygteligere endnu end Oldtidens Forraadnelse, medens Geistligheden roligt levede af, at vi Alle vare Christne: den samme Geistlighed er i samme Secund slagf&ae;rdig under Vaaben, naar der r&o-;res ved Levebr&o-;det. Ikke eet Ord, hedder det; vi holde med hele Orthodoxiens Lidenskab fast &streg; ved Levebr&o-;det; at vi naturligviis, naar Alt bliver som det er, ere villige til at pr&ae;dike om det Herlige i at bortgive Alt for ganske at h&o-;re &g.Ch;stus til, at man skal f&o-;rst s&o-;ge Guds Rige o: s: v:b ; men vi ere for Alvorlige til at ville taale Vittigheder og Narrestreger, at man om Mandagen skulde ville gj&o-;re Alvor af at tage Levebr&o-;det fra os. Se disse 1000 Mand &streg; og naar man tager de Foresatte med, hvis Lidenskabc endog vel er st&o-;rre i Forhold til at Levebr&o-;det er st&o-;rre, d_itemhvad der saadan staaer a la suite men doge er interesseret i Levebr&o-;det, saa bliver der vel endogsaa 1100, et helligt Tal, der erindrer om de 1100 Martyrer &streg; see disse _{1000 Mand}1100, der ere istand til at vove indtil at blive Martyrer for Levebr&o-;det: de vil egl. gj&o-;re &g.Ch;std. umulig. 2 Og dersom saa dette ikke var, hvis da En vilde s&ae;tte &g.Ch;std. ind i Virkelighed, saa vilde Dag-Pressen, der k&ae;mper for Publikums Souverainitet baade over Gud og &g.Ch;stus, s&ae;tte Alt i Bev&ae;gelse for at gj&o-;re &g.Ch;std. umulig. a , at hine 1000 end ikke ville give sig Tid til at h&o-;re, at det da blot er en Interpretation, der er Tale om b det f&o-;lger af sig selv, vi beraabe os med god Samvittighed paa vort hidtil f&o-;rte Liv; c og Troes Iver d naar man fremdeles tager med e i Mulighedens aspirerende Lidenskab Martensen &streg; og jeg. At det skulde v&ae;re en Strid om Tankebestemmelser er aldrig faldet mig ind; jeg veed bedre, hvor Vanskeligheden stikker. At jeg anseer ham for langt, langt, langt den St&ae;rkere i &O-;ieblikket, l&ae;gger jeg slet ikke D&o-;lgsmaal paa. Thi at der foruden mig skulde findes en saadan Daare til som jeg, der kunde _{falde paa}faae i Sinde at ville gaae ind paa den Art &g.Ch;stds Forkyndelse jeg repr&ae;senterer: den dog nogenlunde sande: det burde ikke falde mig ind. Martensen udtrykker, at det at forkynde &g.Ch;std. er Veien til at gj&o-;re en glimrende Carriere, Veien til alle jordiske Fordelea &streg; og at det er &g.Ch;std, _forshan forkynder, det forsikkrer _{Martensen, den Berlingske Tidende, Flyveposten.}Martensen. Og at dette maatte v&ae;re saa, det vil de Fleste kun altfor gjerne troe. Hvad Under da at de i _M&ae;ngdenM&ae;ngde slutte sig til ham. At min Forkyndelse af &g.Ch;std. skulde v&ae;re den sande christelige, og det jeg forkynder: &g.Ch;std, det vil derimod ethvert Msk. saa n&o-;digt troe. Og jeg har ingen Lokke-Midler, thi det Lokkende er netop det, man _glagaaer Glip af ved min Forkyndelse. Ei heller har jeg noget Tvingende, da jeg er uden Myndighed. Hvad Under da, at jeg staaer ene. See det er Differentsen mellem Prof. M. og mig. At det skulde v&ae;re en _{videnskabeligs}videnskabelig Strid er aldrig faldet mig ind; ved daglig Lidelse og Opoffrelse er jeg forhindret i at glemme, hvorom det egl. er der strides. a Veien, der, rigtignok l&ae;ngere og l&ae;ngere bort fra Sandheden, f&o-;rera dybere og dybere ind i Sandsebedragenes blomsterstr&o-;ede og smilende Galimathias a , mere og mere fortryllende, Christendommens Collision. Naar engang &g.Ch;std. igjen skal s&ae;ttes ind i sin Sandhed i Virkelighed, da vil det M&ae;rkelige skee, at Menighederne og Pr&ae;sterne ville komme til at holde sammen for at v&ae;rge sig mod &g.Ch;std. Thi ganske at opgive &g.Ch;std, det vil Menigheden ikke, den har nu engang sat sig i Hovedet, at det _vilkan v&ae;re ganske hensigtsm&ae;ssigt, at man saadan for en nogenlunde billig og moderat Priis er Christen &streg; og paa &g.Ch;std. i dens Sandhed gaaer Menigheden i al Evighed ikke ind. Lad gaae, siger man saa, lad os saa spendere, hvad det kan koste at holde Pr&ae;ster, som vi pleie van, der ved billige Priser og reel Behandling str&ae;be at tilsikkre sig et h&o-;ist&ae;ret dannet Publikums Tilfredshed ved Betjenelse og Opvartning med &g.Ch;std. Den strenge Christen b&o-;r v&ae;re billig og human nok til paa en smuk Maade at finde sig i ja n&ae;sten at gj&o-;re de N&ae;rmeste og Andre en Undskyldning at han er som han er, at han ikke deeltager i Det, hvori De have Deres Liv for saa stor en Deel, og som, msklig talt, dog kan v&ae;re saa smukt og elskeligt, at De i den Forstand ingen gl&ae;de have af ham. Den h&o-;ieste Form af Gudelighed &streg; og den h&o-;ieste Egoisme. Det Frygtelige er, at just den h&o-;ieste Form af Gudelighed, det ganske at slippe _Altalt Jordisk kan v&ae;re den h&o-;ieste Egoisme. Det kan v&ae;re en frygtelig Egoisme saaledes at udtrykke ved sit Livs Form, at de Andre egl. i dybere Forstand ikke have Religieusitet. Og dog er det jo denne absolute Form af Hengivelse Skriften fordrer. Hvorledes det gik til med Tilblivelsen af den nye Pseudonym Anti-Climacus. Dette er optegnet i Journalerne fra hiin Tid. Min Tanke var at henl&ae;gge den f&ae;rdige Productivitet, og see at faae en Plads ved et Seminarium, for extensivt at virke mere og slaae lidt af i Retning af det Intensive. Jeg fandt Hvile deri. Men da vaagnede Mod-Tanken saa st&ae;rkt, (hvilket Alt er fortalt i Journalerne) at jeg syntes jeg maatte handle. Jeg skrev da til Luno om at begynde Trykningen. Med Tanken om en Ans&ae;ttelse ved et Seminarium havde ogsaa en Tanke om en mulig Udsoning med &anfbeg;hende&anfslut; forenet _sig.sig; Nu skete det Besynderlige at just samme Dag eller Dagen efter at jeg havde skrevet til Luno og faaet Beskeed, at han ventede Manuscript snarest muligt, fik jeg at vide, at Etatsraad Olsen var d&o-;d. Havde jeg faaet det at vide f&o-;r jeg skrev til Luno havde jeg dog ventet Noget igjen. Men nu syntes jeg det Hele blev Vr&o-;vl, der vilde qv&ae;le mig, hvis jeg atter tilbagekaldte og skrev om igjen til Luno. Saa begyndte Trykningen, og i _{Sp&ae;ndingen}Virkelighedens Sp&ae;nding (hvilken jeg havde &o-;nsket, for at l&ae;re mig selv at kjende) blev det mig klart, at jeg burde anbringe en Pseudonym. a thi skal der i Retning af Strenghed slaaes af paa mig, skal der ogsaa slaaes af for hende, hvis det behager hende. At forvandle Lidet til Meget. L&ae;r at n&o-;ies med Lidet &streg; vil Du negte, at det er meget. N&o-;dvendigheden af en Geistlighed (men strengere christeligt holdt) som Mellembestemmelse i &g.Ch;stheden. Jo mere jeg _seert&ae;nker derover, desto mere kommer jeg tilbage til den Tanke, at en saadan Geistlighed i &ae;ldre (middelaldersk) Stiil er et _{v&ae;sentligt}V&ae;sentligt som Mellembestemmelse i &g.Ch;stheden. Langt, langt de fleste Msker f&o-;le ingen Trang til &g.Ch;std. i strengeste Forstand, tvertimod den vilde gj&o-;re dem ulykkelige og forvirrede. Sandt nok, i Ideen seet, maae vi sige, at de Alle skulle f&o-;le denne Trang, og dette er min salige Tr&o-;st, at Ingen, Ingen er udelukket. Men i Virkeligheden er det ikke saa. &g.Ch;stds Tr&o-;st begynder egl. paa den anden Side af alle _malmdl. msklige Bekymringer, dens Tr&o-;st er egl. Syndsforladelse, og forresten saa langt fra at v&ae;re en Lindring, at den jo fordrer, at man skal lide for L&ae;ren. See dette kan de Fleste ikke indlade sig paa, det vilde reent forstyrre dem Livet. De tr&ae;nge v&ae;sentligen til et Forhold til &g.Ch;std. Saa er Livet som det er dem en Gl&ae;de, og en from Gl&ae;de. Og erindre skulle vi Alle, at am Ende &dvs;: i Evigheden blive alle v&ae;sentligen lige salige. Feilen i Catholicismen var nu, at Geistligheden egoistisk, herskesygt gjorde sig til Melleminstants, for at herske. Istedetfor at det lige omvendt er og skal v&ae;re for at skaane, saa Passagen til den strengere &g.Ch;std. staaer aaben for Enhver, der &o-;nsker det. Altsaa Catholicismens Feil var Geistligheden, det vil da sige en streng klosterligere Geistlighed egoistisk vilde v&ae;re Mellem-Instantsen. Saa reiste Luther sig for i menige &g.Ch;stnes Navn at ryste dette utaalelige Aag af, og sikkre Enhver det umiddelbare Forhold til Gud. Ypperligt, priset v&ae;re han. Men Luther var dog ingen Dialektiker. Han oversaae, at han var det Overordentlige, at han maaskee til syvende og sidst var den Eneste, der kunde b&ae;re dette umiddelbare Forhold til Gud. Dog anlagde han sig selv som Maalestok. Protestantismens L&o-;sen blev: vi ere alle _Pr&ae;ster.Pr&ae;ster, hvoraf F&o-;lgen maatte blive enten s&o-;rgelige Extravagancer eller at man sank reent ned i Verdslighed. Betragt nu Tilstanden i Protestantismen. Ja, det forstaaer sig, er det givet, staaer det fast, at de Pr&ae;ster vi nu har, at det er Pr&ae;ster &streg; ja saa ere vi alle Pr&ae;ster, disse Pr&ae;ster ere nemlig aldeles ikke til at adskille fra andre Vertshuusholdere, Kr&ae;mmere ell. dog fra andre verdslige Embedsm&ae;nd, kort de ere ganske som vi Andre: ergo ere vi alle Pr&ae;ster. Den h&o-;ie Aandelighed som Luther slog ind paa (thi det skal Ingen faae mig fra, at det, naar der staaer i Evangeliet giv Alt til de Fattige, at det saa er det Eenfoldige at gj&o-;re det ganske simplement, og det h&o-;ie Aandelige derimod, at sige; jeg gj&o-;r det ikke men jeg er i mit Inderste som Den, der har gjort og i ethvert &O-;ieblik er villig dertil) o, der er Intet i Verden lettere at forfalske end just den. Luther havde fuld Ret i at knuse det Egoistiske i at Geistligheden herskesygt vilde v&ae;re Mellem-Instants: o, men han har kun daarligt kjendt Msket, naar han kunde mene, at det saadan lod sig gj&o-;re, at vi alle blive Pr&ae;ster, at den eneste Maade det i denne jordiske Verden lod sig gj&o-;re paa, var, som skeet er, derved at Pr&ae;sterne blive Vertshusholdere &streg; og vi alle Pr&ae;ster. Der skulde v&ae;re en Geistlighed som Mellembestemmelse. Denne Geistlighed skulde v&ae;re strengt christelig holdt, udtrykke de strengeste &g.Ch;stds Fordringer idetmindste tiln&ae;rmelseviis, thi ellers gaaer Dette ganske ud, og Alt bliver pure, p&ae;re Verdslighed, som Faktum er. Drakontiske Love f&o-;re til Intet, og dette uhyre Oph&o-;iede med at vi alle ere Pr&ae;ster, f&o-;rer til det s&o-;rgelige Galimathias, vi see for os. Denne Geistlighed maatte recrutteres af Saadanne, som enten ved store Synder, eller meget svare Ulykker o: D: vare bragte til ganske at maatte _brydebryde med denne Verden. Men istedetfor nu m&o-;rkt og menneskefjendsk at gj&o-;re Andre ulykkelige ved at fordre det Samme af dem, skulde De, elskende det at v&ae;re Msk, skaane, saavidt da Sandhed _tillader,tillader det, over de Svagere, eller over Dem, som ikke kunne gaae saa langt ud. Sandelig dette er dog vel ikke Herskesyge: selv at v&ae;re bunden ved strengere Vilkaar &streg; og naturligviis, villigt indr&o-;mmende Enhver, der vilde det, at gaae ind paa det Strengere. Mellembestemmelsen mellem Idealitetens Fordring og der hvor vi ere. Det er let at see, at det N. T. is&ae;r Evangelierne kun indeholder Idealitetens Fordringer og absolut. Nu have vi _vantvant os til saadan uden videre at sige, at det var blot for Apostlene, det gj&ae;lder ikke os. Du, min Gud, hvilken underlig Gud: at give en hellig Skrift, der kun angaaer _dedet Par Msker, som jo h&o-;rte det mundtligt &streg; og ikke angaaer hele Msk-Sl&ae;gten. Nei, Enhver har at forholde sig til Idealitetens Fordring, og som andet Steds sagt, det Apostoliske er ikke at forholde sig til Idealitetens _FordFordring men den gudd. Myndighed. Enhver har for Gud at maale sig med Idealitetens Fordring &streg; og saa for Gud, men ansvarligt, henflye til _NaadenNaaden. &anfbeg;_SNaaden.&anfslut; At faae Lov at leve hen saaledes at man sparer sig selv, og ki&ae;ler for sig selv, saa at have gode Dage &streg; og saa at _haatroe, at man af Naade bliver salig. Ja, det er Msk-Viisdom. Men det er ikke &g.Ch;std. &g.Ch;std. er, naar man maa opleve, at det just er &g.Ch;std, der, msklig talt, gj&o-;r En ulykkelig, naar man altsaa er fristet i Retning af at have Fortjeneste ved at holde ud: da at ydmyge sig uendeligt for Gud i sin Synd, og forstaae, at det er af Naade man frelses, ene og alene: det er &g.Ch;std. Naaden &streg; &g.Ch;stheden Som hine Lande ere de meest vansl&ae;gtede, hvor en riig og frugtbar Natur frembringer Alt, uden at Mskene beh&o-;ve at arbeide: saaledes er &g.Ch;stheden ved Hj&ae;lp af &anfbeg;Naaden&anfslut; som blev taget forf&ae;ngeligt, demoraliseret som end ikke Hedenskabet var det. _{Kan en}En Poeniterende kan bedst forkynde Sandhed. Dette sees ogsaa saaledes: det at Peter fornegtede, det gav ham Fart siden, thi han havde angrende uendelig Meget at indhente. Det at Paulus havde forfulgt Menigheden, det gav ham Fart, thi han havde uendelig Meget at gj&o-;re godt. Forresten findes angaaende denne S&ae;tning fra en anden Side nogle Bem&ae;rkninger, som ifior laae i Bibelfoderalet, der staaer i _Pulten.Pulten, og som nu ligger i en Pakke for sig selv, der ligger i den mellemste brede Skuffe i Pulten. Dette er da let at see, at et Msk. skal v&ae;re bragt meget yderligt for at tage sin Tilflugt til en Korsf&ae;stet. Sandt nok, nu siger man: han leed og d&o-;de just for at frelse mig. Godt, men netop lige saa sandt er det, at hans hele Liv der var Lidelse, var for at efterlade mig et Fodspor. _DerDet gaaer jo dog virkelig ikke an fra en Korsf&ae;stet at svinge af ind paa en Dandsebod, at lade ham v&ae;re korsf&ae;stet for at jeg skal leve paa den Melodie: fryd Dig ved Livet &streg; og endnu engang fryd Dig ved Livet ganske ugeneret, thi der er En, som har ladet sig korsf&ae;ste for Dig. Selv om det var muligt, at den Korsf&ae;stede, kunde v&ae;re faldet paa noget saadant, det vilde dog v&ae;re ethvert bedre Msk. anst&o-;deligt. Middelalderens Feil var al denne klosterlige Askese. Det som derimod &g.Ch;std. fordrer af den &g.Ch;stne er at vidne for Sandhed &streg; og saa kommer Lidelse nok. Mon virkelig Biskop Mynster t&o-;r paastaae, at Verden nu er blevet bedre? Det gj&o-;r han da heller ikke, han skildrer den tvertimod med noksom m&o-;rke Farver. Hvoraf forklarer han da, at &g.Ch;std. nu tildags _hanikke forf&o-;lges? Ak, Sligt indlader han sig ikke paa, saa forsigtig er han nok. Forklaringen er ellers n&ae;r nok: fordi &g.Ch;std. er blevet til Ingenting. Satirisk nok forresten: Verden bliver v&ae;rre, men &g.Ch;std. forf&o-;lges ikke mere &streg; det skulde man troe var et Beviis for, at Verden var blevet _v&ae;rre.bedre. &g.Ch;std. forf&o-;lges ikke mere &streg; ja, det troer jeg nok, man skal i en vis Forstand have ondt ved at forf&o-;lge den, da den ikke er til. Martensen &streg; og mig. Martensen har v&ae;sentlig sit Tilhold i Geistligheden. Det er aabenbart, at Geistligheden har en Mistanke til mig, fordi jeg intet Levebr&o-;d har. De har en vis Mistanke om, at det kunde blive bet&ae;nkeligt, at faae &g.Ch;std. forkyndt af En, der gj&o-;r det gratis. Martensens &anfbeg;sunde L&ae;re&anfslut; finder derimod Geistlighedens Bifald. De t&ae;nker som saa. &g.Ch;std. det var oprindelig en Sygelighed, den Gang da den forkyndtes af Dem, som selv bleve Offere. Saaledes kom &g.Ch;std. ind i Verden som en Skrantning. Men hvordan det nu gik ell. ikke gik efterhaanden kom den til Kr&ae;fter &streg; og blev den &anfbeg;sunde L&ae;re&anfslut;, Forkynderne bleve ikke Offere men toge Offer, og bleve fede ved Offer og Accidentser. Dag-Pressen. Det der har frembragt dette r&ae;dsomme Onde er blandt andet F&o-;lgende. Det, der regjerer Verden er ikke just Gudsfrygt, men Msk-Frygt. Derfra denne Angest for at v&ae;re en Enkelt, og denne _HTilb&o-;ilighed til at _skiuleskjule sig under eet ell. andet Abstraktum: deraf Anonymitet, deraf det at kalde sig Redaktionen o: s: v: o: s: v: Fra den anden Side. Det Misundelsen absolut retter sig mod er mod den Enkelte; Misundelsen vil ikke taale, at en Enkelt skulde betyde Noget end sige v&ae;re fremragende. Derfor opelsker Misundelsen lutter Abstrakta: Redaktionen, Anonymitet o: s: v: Det er Misundelsens Interesse at opretholde dette: at selv den eminenteste Enkelte er en Ubetydelighed lige over for et Abstraktum selv om dette notorisk fremkommer derved at en enkelt Mand kalder sig &anfbeg;Redaktionen&anfslut;. Misundelsen kan ikke taale at see det Fortrinlige, derfor protegerer den Abstrakta, da disse ere usynlige. Endeligen forholder et Abstraktum sig til det Phantastiske i Msk; og det Phantastiske er en uhyre Magt. Selv den meest udm&ae;rkede Enkelte, han er dog kun en Virkelighed &streg; men &anfbeg;Redaktionen&anfslut;: ja, Ingen, Ingen veed, hvilken uhyre Capacitet der skjuler sig bag derved. Summa summarum: Msksl&ae;gten oph&o-;rte at frygte Gud. Saa kom Straffen, at Sl&ae;gten er bleven angest for sig selv, opelsker det Phantastiske, for hvilket den saa selv skj&ae;lver. Discussion om Presse-Loven i Frankrig interesserer mig; endelig er man da bragt til den Yderlighed, at man taler ud. Det er uforligneligt at h&o-;re Journalernes Hyl, at uden Anonymitet er Dag-Presse en Umulighed. Sandeligen en ypperlig Indr&o-;mmelse af hvilke Pialte de ere; og fra en anden Side naar saaledes Alt dreier sig om Anonymitet, saa er det desto vigtigere, at denne om muligt gj&o-;res umulig. Men endnu forsvarer Pressen sig med: det er upraktisk, det lader sig ikke gjennemf&o-;re &streg; og Journalisterne juble. T&ae;nk Dig, at Tyveverdenen havde opdaget en Maade at stj&ae;le paa, som gjorde det til en Umulighed at opdage Gjerningsmanden: hvilken Gl&ae;de blandt Tyvene! _OgsOg hvilken Gl&ae;de blandt Journalisterne, at det formeentlig er en Umulighed. Om det er Sandhed at Anonymitet er _detet af de st&o-;rste moralske Onder: det bryder Journalisten sig slet ikke om; han siger blot: Gud skee Lov, det er umuligt at udrydde Anonymitet. O, af alle Msksl&ae;gtens Ford&ae;rvere afskyeligste, I Journalister! O, af alle Tyranner modbydeligste I Journalister, I som tyrrannisere ved feig Msk-Frygt. Imidlertid turde dog Journalisterne tage feil, det vil nok lade sig gj&o-;re. Sagen er, endnu t&o-;r man ikke ret rykke ud med Sproget; Mange leve endnu i den bestialske Lyksalighed: at Dag-Pressen er det st&o-;rste og uskatteerligste Gode; Andre forstaae vel, at _detdette ikke er saa, men skj&ae;lve for Journalernes Magt. Endnu for ganske kort siden, var det saa, at Den som vovede at betvivle, at Dag-Pressen var et uvurderligt Gode, Msksl&ae;gtens Stolthed, han ansaaes som en Dosmer, der ikke kunde h&ae;ve sig til slige oph&o-;iede Tanker. Forsaavidt kan man af det hidtil Fors&o-;gte Intet slutte med Hensyn til om det skulde v&ae;re umulig ved Lov at forhindre Anonymitet. Lad os t&ae;nke en Stat (det er nu vel en Selvmodsigelse, men vi kan jo t&ae;nke det) hvor Tyverie ansaaes for Msksl&ae;gtens st&o-;rste Opdagelse, et uvurdeerligt Gode o: s: v: &streg; ja en Tyvs-Lovgivning paa de Betingelser var jo en Umulighed. Men da man i Staterne har Ro og Lov til at ansee Tyverie for en Forbrydelse, og det ansees for en Velgjerning at udt&ae;nke skarpere og skarpere Bestemmelser: saa har man dog ret gode Tyvs-Lovgivninger. Saaledes med Anonymitet. Lad Glandsen blive taget fra den, lad det blive Opinionen, at Anonymitet er en Nederdr&ae;gtighed, saa er der ikke blot alene derved vundet uendelig Meget, men det vil ogsaa komme med Lov-bestemmelser derimod. Eet er at skulle skrive Love paa det Vilkaar, at det at skrive dem er et _MartyrriumMartyrium, et Andet er, i Fred og Ro at turde anvende sin Skarpsindighed paa at udarbeide dem og at l&o-;nnes med Tak derfor som for en Velgjerning. Sammenblanding af J&o-;dedom og &g.Ch;std. Den Smule Religieusitet man seer i Christenheden (og det er da Lidt nok) er som jeg andetsteds har bem&ae;rket, egl. _J&o-;dedom.J&o-;dedom, _menmed en forvirrende Tils&ae;tning af noget &g.Ch;stligt. Man lever saaledes. Man troer (kun Gud veed forresten hvor mange der _gj&o-;re,gj&o-;re det, men eh bien, det antager jeg) at der er en Gud til, en Fader i Himlene. Denne Gud styrer Alt, i hans Haand ligger det, om det skal gaae mig vel eller ilde i Verden, om jeg skal have Medgang eller Modgang o: D:. Dette vil sige, her er Intet afgjort, hvilket den Frommes Lod er i Verden, stundom lever en From i gode Dage og Medgang smiler til ham, medens en anden From har idel Modgang og dog ere de begge Fromme, _manman kan af deres Livs Skjebne Intet bevise, om de ere Fromme eller ikke. &streg; Denne Gud har skrevet sin Lov i Mskets Hjerte, ogsaa paa anden Maade ladet ham den vorde aabenbar. Men _dennedenne Gud har aldrig fremstillet sig selv som Forbillede. Denne Art Religieusitet beholder man nu, og saa _lanbringer man &g.Ch;stus som det blot Beroligende, som Naaden. Men &g.Ch;stus er tillige Forbilledet. Idet jeg da forholder mig til &g.Ch;stus, og i ethvert &O-;ieblik jeg forholder mig til &g.Ch;stus forpligter jeg mig til Efterf&o-;lgelse. Dette har man reent afskaffet. Eller er dette at f&o-;lge &g.Ch;stum efter, at lade ham saa at sige gaae sin Gang i Lidelse &streg; _Naadderved erhverver han Naaden &streg; den tager saa jeg, og gaaer saa min Gang. Saasnart der er et Forbillede, saa forpligter det til Efterf&o-;lgelse. Hvad _vilvil saa Efterf&o-;lgelse sige? Det vil sige en Str&ae;ben efter mit Livs Conformitet med Forbilledet. Men det at der er et Forbillede, s&ae;tter saa igjen et n&o-;dvendigt Forhold mellem det at v&ae;re den Fromme og hvad der vederfares den Fromme. Den Fromme, der ikke er m&ae;rket paa en ganske bestemt Maade, han er eo ipso ikke den Fromme. Fors&o-;g det nu. Jeg kan bede til Gud om gode Dage; thi Gud har ikke sat et n&o-;dvendigt Forhold mellem Fromhed og det at lide i _dennedenne Verden. Forbilledet derimod udtrykker, at Fromhed er at lide i denne Verden. Kan jeg nu bede til &g.Ch;stus om gode Dage. Umuligt; thi idet jeg beder &g.Ch;stus derom, siger jeg indirecte, at jeg beder ham at hj&ae;lpe mig til at fritages for Efterf&o-;lgelsen, hvilken han just fordrer. Og dog bruger man i &g.Ch;stheden netop &g.Ch;sti Navns Paakaldelse for ret at betrygge, at jeg skal have gode Dage ved Hj&ae;lp af &streg; Naaden. Det Forf&ae;rdende ved &g.Ch;std. er endda ikke Lidelsen, som kommer, men det at jeg maa forstaae, at ved at indlade mig med &g.Ch;stus maa der komme Lidelse. Saa jeg vel kan bede ham at hj&ae;lpe mig at holde ud, men ikke at fritages, da det er at spotte ham. Saa forf&ae;rdende kunde &g.Ch;std. end ikke stille sig for _{Apostlene og}de samtidige Disciple; thi de saae ingen N&o-;dvendighed mellem Lidelse og &g.Ch;std, tv&ae;rtimod de haabede lige det Modsatte, _deindtil saa Lidelsen kom. Men saa havde de samtidige heller ikke ganske i samme Forstand Forbilledet (thi Samtidigheden med ham var jo den Tid, i hvilken Forbilledet udfoldede sig, som altsaa f&o-;rst endes med hans D&o-;d) ei heller havde de &anfbeg;Naaden&anfslut;, hvilken erhvervedes ved Forbilledets Lidelse og D&o-;d. Kun at Naaden ikke skal forstaaes i Forhold til at jeg faaer Lov til at slippe for Lidelse, men til at der tages lempeligt paa mig, og at jeg fritages fra det Fortjenstliges Angest, som skulde jeg selv ved Lidelse erhverve Saligheden. a Og Lidelsen vil ogsaa nok komme. Thi i samme &O-;ieblik en Efterf&o-;lger s&ae;tter en qvalitativt rigtigt m&ae;rket v&ae;sentlig christelig Handling ind i Verden, saa vil han ogsaa collidere med Verden, med &g.Ch;stheden. Enhver v&ae;sentlig christelig Handling er m&ae;rket af det quid nimis, der er til Forargelse. Giv, hvis Du eier en Million, 100,000rd til de Fattige, og Du vil gj&o-;re Lykke: giv det Alt og Du vil collidere. Tag et stort Levebr&o-;d en h&ae;derlig Embedsstilling for at forkynde &g.Ch;std, og Du vil maaskee gj&o-;re Lykke; forsag Alt, al _dinDin egen Fordeel for at forkynde &g.Ch;std,: og Du vil collidere. &gange;a Det Christelige har altid en Reduplication i sig. Naar &anfbeg;Naaden&anfslut; forholder sig til, at jeg saa skal leve sorgl&o-;st og lystigt, saa er Naaden taget forf&ae;ngeligt. Naaden forholder sig til, at jeg ogsaa skal afd&o-;e, hvad Forbilledet samtidigt udtrykte medens Forbilledets Lidelse og D&o-;d var Naadens Erhvervelse. Jeg skal ogsaa afd&o-;e &streg; og saa dog frelses ved Naade. Det msklige Begreb af Naade er: nu skal Du v&ae;re ganske fri, derfor er det Naade. Det Christelige er: nei, Du skal lide og lide &streg; og saa frelses af Naade. Man seer let Forargelsens Kjende. Det kan v&ae;re det naturlige Msk. allerede til Forargelse at skulle h&o-;re Tale om Naade, forsaavidt han vil gj&o-;re sig selv retf&ae;rdig. Men eh bien siger han, lad det saa v&ae;re Naade, jeg vil ydmygt tage mod den, men saa vil jeg ogsaa v&ae;re fri. Ak nei, siger &g.Ch;std, Du kommer til at lide og lide &streg; og saa skal Du alligevel ydmyge Dig under, at det er Naade, at Du frelses. Ak, thi kun &g.Ch;std. har Guds-Forestillingen om, hvor uendelig oph&o-;iet Gud er; vi Msker vi gj&o-;re Gud temmelig ubetydelig. a &gange; &anfbeg;Naaden&anfslut; &streg; Det Christeliges Reduplication. Dag-Pressen. At Love mod den som ordentlig kunde ramme den, skulde v&ae;re en Umulighed, er ikke min Mening. Men min Mening er det rigtignok, at _detDet, der skal frelse Mskheden fra dette Onde (over hvilket Satan selv stolt har triumpheret, og sagt: endelig har jeg da opfundet en Ford&ae;rvelse, der er saaledes betrygget, at enhver Forholdsregel mod den er praktisk urealisabel) er noget ganske Andet: _sandesand &g.Ch;std. En lille Flok sande &g.Ch;stne, spredte ad som Enkelte, de ville kunne tage den Sag op. Ved sande &g.Ch;stne forstaaes saadanne, der troe og hvis Liv udtrykker, at dette Liv er indviet til Lidelse for Sandhed; der er i deres Handlen ingen Vaklen, som regnede de dog saa smaat paa, at man ogsaa kunne tjene Sandheden &streg; og gj&o-;re Lykke i denne Verden. See saadanne Folk de ere Afd&o-;de, kun de formaae at drive Sagen igjennem. Den idelige Raaben paa, at det skulde v&ae;re en Umulighed at faae Magt med Dag-Pressen, er blot et Udtryk for, hvorlidet de nu levende Msker have Begreb om hvad det vil sige at ville lide for Sandhed, at s&ae;tte et heelt Liv ind; er blot et Udtryk for, hvor bl&o-;dagtigt Mskene nu leve. Og det negter jeg da ikke, at for saadanne Folk som de Nulevende, vilde det rigtignok v&ae;re en Umulighed at tage det op med Pressen, Folk, som ingen Evighed have at haabe paa, og intet Liv at offre. Jesuiterne &streg; Dag-Pressen. Jesuiterne vare i deres Udartning det skammeligste Fors&o-;g paa at bem&ae;gtige sig Samvittighederne. Dag-Pressen er det nedrigste Fors&o-;g paa at constituere Samvittighedsl&o-;shed som Statens og Mskhedens Princip. &g.Ch;stdom &streg; Barnedaab. Dersom &g.Ch;std. saadan ganske ligefrem var et Gode, som et jordisk Gode, Penge fE., saa er det da forklarligt at man saa tidligt som muligt s&ae;tter Barnet i Besiddelse deraf. Men da &g.Ch;std. er et Gode, hvis F&o-;rste er Forpligtelse til at ville lide for Sandhed: saa er det dog en egen Sag med at haste saa st&ae;rkt. Og fra den anden Side er det dog ogsaa et Sp&o-;rgsmaal, hvad det kan interessere &g.Ch;std., at man i den Grad overl&ae;sser den med Millioner &streg; d&o-;bte &g.Ch;stne, der Intet have forresten med &g.Ch;std. at gj&o-;re. a cfr p. 43. Men saa underfundigt tales der bestandigt i &g.Ch;stheden. Man siger, at &g.Ch;std. er det h&o-;ieste og st&o-;rste Gode; men man fortier, hvorledes dette da n&ae;rmere er at forstaae, at det er i Evighedens Forstand at &g.Ch;std. er det h&o-;ieste Gode, medens den just i jordisk Forstand gj&o-;r et Msk. ulykkeligt. &streg; Den &g.Ch;stne er salig, siger man, men man siger ikke i hvilken Forstand, at dette, efter &g.Ch;std.s Mening, er i Evighedens Forstand, medens han i jordisk Forstand er den plagede Mand. &streg; Man siger: &g.Ch;std. er L&ae;gedom for Lidelser, men man siger ikke, hvilke Lidelser det er, at &g.Ch;std. t&ae;nker paa Samvittighedens _AngstAngest, Frygt for Dommen o: D: medens den til Vederlag for at frelse et Msk. fra disse Lidelser, just l&ae;gger jordiske Lidelser paa ham, Timelighedens Lidelser. Christendom &streg; Lidelse. I Forhold til alt Andet i Verden gj&ae;lder det, at hvis jeg begynder derpaa, da er det muligt, at jeg kan komme godt derfra men ogsaa muligt, at det kan gaae uheldigt &streg; kun ikke i Forhold til &g.Ch;std. Kommer her ikke Lidelse, saa har mit Liv heller ikke udtrykt sand &g.Ch;std. Hvis dette ikke er saa, saa er Forbilledet paa een ell. anden Maade en Usandhed. Enten saaledes, at Forbilledet kun har udtrykt noget Tilf&ae;ldigt, (at han ved at leve paa den Tid, fandt en saadan Modstand o: D:) og er altsaa ikke v&ae;sentligt Forbilledet, eller saaledes, at der burde v&ae;re flere Forbilleder (eet udtrykkende, at det Sande er at lide, et andet at det er at sv&o-;mme oven paa o: D:) og i saa Fald er _{det jo usandt at derdet jo &anfbeg;Forbilledet&anfslut; usandt,}jo &anfbeg;Forbilledet&anfslut; usandt, thi der er kun eet. Men siger Du: naar et Msk. bekjender sig at v&ae;re &g.Ch;sten og saa forresten lever som Andre, saa maa han jo overlade det til Gud, hvorledes det skal gaae ham i Verden.&anfslut; Jeg _vinvil nu ikke tale om, at dette med at bekjende &g.Ch;stum turde have sin Mislighed naar _detderved ikke skal forstaaes Andet end hvad der nu forstaaes derved i &g.Ch;stheden: at v&ae;re d&o-;bt som Barn etc, ell. som theol. Candidat at s&o-;ge et Embede; thi skal det _{at v&ae;re}v&ae;re at bekjende &g.Ch;stum, saa er det ikke sandsynligt, at man colliderer med denne Verden, medens man vel, christeligt forstaaet, andrager et stort Ansvar ved at participere i saadanne Sandsebedrag. Dog det vil jeg nu ikke tale om. Men foruden at bekjende &g.Ch;stum (at sige jeg er &g.Ch;sten, og troer hvad en &g.Ch;sten skal troe), fordres jo _{ogsaa, hvad}ogsaa (hvad der is&ae;r svarer til, at der er et &anfbeg;Forbillede&anfslut; og at sand &g.Ch;std. er Efterf&o-;lgelse) at handle christeligt. Fors&o-;g det da, s&ae;t en af det Christeliges Qvalitet m&ae;rket Handling ind i Livet, og Du skal vel see Collision. Denne Verden ligger i lutter Relativitet &streg; og det &g.Ch;stliges Qvalitet er det Absolute: en saadan Handling maa paa Liv og D&o-;d collidere med Virkeligheden. Vistnok kan intet Msk. end ikke en Apostel i den Grad b&ae;re det Absolute idet han s&ae;tter det ind, saa det at b&ae;re det er at v&ae;re det &streg; hvorfor ogsaa da det skete, Alt brast, Templets Forh&ae;ng, Gravene, hele Tilv&ae;relsen, al denne Relativitet &streg; men desuagtet vil Collisionen blive livsfarlig. Men Sagen er, en Handling v&ae;sentlig m&ae;rket af det Christeliges Qvalitet sees der maaskee ikke een af i hver Generation; det bliver dog kun saadan til en vis Grad, og saa bliver Collisionen ogsaa derefter. Ulykkelig &streg; Skyldig. Mod den Ulykkelige v&ae;rger msklig Deeltagelse sig ved at forklare hans _SkyldUlykke som Skyld: saa er man ham qvit. Og imidlertid ere vi alle &g.Ch;stne. At stride med Mskene om hvad Christendom er er en Misforstaaelse; thi paa meget meget faae Undtagelser n&ae;r gaae deres Taktik just ud paa, at v&ae;rge sig mod at forstaae, ell. at faae at vide, hvad &g.Ch;std er, fordi de have en Mistanke om, at det er temmelig let at forstaae, men at det vilde forstyrre dem Deres Liv. _HeleMisforholdet mellem Christendommen og Christendommen i Christenheden er, at &g.Ch;std. taler i eetv&ae;k om Evigheden, bestandigt t&ae;nker den paa det Evige &streg; og saa siger &g.Ch;stheden det Samme bag efter og t&ae;nker paa dette jordiske Liv. Apostelen siger: v&ae;rer altid glade &streg; nemlig ved Tanken om Evigheden, thi her i Verden skulle I have Elendighed nok. &g.Ch;stheden siger ogsaa: en &g.Ch;sten er altid glad, forstaaer derved den jordiske Gl&ae;de, at han er sund og frisk, livslysten o: s: v:. &streg; &g.Ch;std. siger at ved Naaden skjenkes os Alt, Lykke, Held, Velsignelse &streg; den t&ae;nker bestandigt paa Evigheden, om hvilken den har en saa uhyre Forestilling. &g.Ch;stheden repeterer det Sagte og forstaaer det om dette Liv. Og saaledes overalt. a cfr p. 38 i Margenen. Det er skj&o-;nt i en Psalme til &g.Ch;sti Himmelfartsdag til &g.Ch;sti Himmelfartsdag, naar man kaster de to f&o-;rste og de to sidste Linier bort og saa interpuncterer noget anderledes, saa det lyder: Lehr' mich nur im Geiste leben, Als vor Deinen Augen da: Fremd der Welt, der Zeit, den Sinnen, Bei Dir abgeschieden drinnen. Istedetfor : har Tersteegen Punctum, og saa to Linier til, hvorved Skj&o-;nheden tabes. Den nu brugelige Christendoms Forkyndelse er Majest&ae;ts-Forbrydelse mod &g.Ch;std. Istedetfor 1) at vidne 2) at bruge Myndighed 3) saa at byde et Liv til, der er villigt at finde sig i, hvad heraf maatte f&o-;lge; kort istedetfor at holde sig n&ae;r til Gud og lade ham om Resten, vil man deels i pianket Ubetydelighed, som aldrig har haft Forestilling om det H&o-;iere, deels i Msk-Frygt, endelig ogsaa for jordisk Vindings Skyld, staae sig godt med Mskene, og forvandle dem derfor i eetv&ae;k til Instantsen, der bed&o-;mmer hvad Sandhed er. Det forstaaer sig sand &g.Ch;std. vilde ogsaa komme slet an i vor Tid. At det skulde v&ae;re saa, at Msk. i den Grad havde _eten Herre over sig, at saaledes hver hans Dag og hver Dagens Time _fvar forpligtet i Guds Tjeneste, at han saaledes skulde virkelig fornegte sig selv, at det saaledes skulde v&ae;re Alvor med at elske Gud at det virkelig var at hade Verden &streg; det _varer jo opr&o-;rende, vil man sige. Ja, ganske rigtigt. &g.Ch;std. er ogsaa _{&anfbeg;Opr&o-;ret&anfslut;.}&anfbeg;Opr&o-;ret&anfslut;, det vil _sige,sige, saasnart &g.Ch;std. s&ae;ttes frem i sin Sandhed, saa vil ogsaa Mskene opr&o-;re _sinsig mod den. Men hvor findes der vel i vor Tid De, der endog blot have Forestilling herom. Thi alene dertil fordres _enat v&ae;re taget saaledes ud af Forholdet til Andre, at der dog kan v&ae;re Tale om at komme Gud nogenlunde n&ae;r. Men de Fleste ere jo fra F&o-;dselen af og indtil Graven i den Grad vr&o-;vlede ind i Forholdet til &anfbeg;de Andre&anfslut;, at det aldrig falder dem ind, at der er absolute Tanker til. Angaaende Udgivelsen af de senere Skrifter. Jeg mener saa ganske at kunne forstaae, at hvis jeg nu d&o-;de, vilde Virkningen af mit Liv blive overordentlig. Men paa den anden Side, skal jeg leve, saa maatte jeg jo til at udgive dem. Da kommer den Tanke frem igjen, men er det dog ikke lidt Utaalmodighed &streg; og s&ae;t saa Du d&o-;de Dagen efter, at Du havde udgivet dem! Sagen er nemlig den. Disse Skrifter vilde kaste et Lys over, hvor Meget der har v&ae;ret mig betroet. Men nu h&o-;rer det saa ganske til mit V&ae;sen, at synes mindre end jeg er. O, _etdet har gjort min Genius saa godt at synes en _Sp&o-;gefulSp&o-;gefugl, en Letsindig, en Egoist o: s: v: medens jeg har arbeidet Dag og Nat. Og det vil ligesom bedr&o-;ve min Genius, at jeg selv skal tale ligefrem om hvad Overordentligt der har v&ae;ret mig forundt. Og dog forstaaer jeg nok, at det i en anden Forstand kan v&ae;re min Pligt, og at denne Krympen sig derved er en Art Selviskhed, medens rigtignok mit Forhold ikke er som ellers, at det plager en Mand at sige _mereMere om sig selv end han er, thi min Collision er omvendt: jeg vil saa gjerne sige mindre. Ja, jeg tilstaaer det, der var en Vrede, en Indignation i min Sjel, som gjorde, at det gjorde mig saa godt, naar Martensen fE blev udraabt som den dybe Genius, den alvorsfulde &g.Ch;sten, der gjenf&o-;dte baade Videnskab og &g.Ch;std i Norden &streg; medens jeg var en flygtig Fugl, et l&o-;st Hoved o: s: v: Og saaledes paa saa mange Maader. Mulighed &streg; Virkelighed. Nu declamerer Mynster og siger: og dog holdt han det ikke tilbage, men han (&g.Ch;stus) sagde det store Ord: jeg er dog en Konge &streg; og saa gr&ae;der Mynster, jeg, Fr&o-;ken Jespersen, Student M&o-;ller, Conferentsraad Nissen, Grosserer Gr&o-;nberg o: s: v: o: s: v: og Alt som vi gr&ae;de beundre vi Mynster; Mangen er det vel ikke engang klart om han gr&ae;der ved Tanken om &g.Ch;stus, eller det er Beundrings Taarer over _MynstersMynster Da han sagde disse Ord &streg; troe mig, da har J&o-;derne _grintgrint, og Pilatus trukket paa Skuldrene &streg; og vi Andre hvad havde vi gjort. At dette er saa, mig synes, at jeg maatte kunde overbevise en Steen derom. Og dog, end ikke Dette maa siges &streg; eller Du skal see hvad Virkeligheden d&o-;mmer. Du vil Ingen r&o-;re (ak, som Excellencen, den r&o-;rende Excellence) de ville lee Dig ud, saa beskylde Dig for Indbildskhed og Stolthed, og Upraktiskhed. Og saa skulde man ikke have Lov til at tr&o-;ste sig ved Tanken om D&o-;den! R. Nielsen. Det hvorpaa Accenten i Forhold til Mit hovedsagligt skulde v&ae;re faldet var, at det var en Str&ae;ben, der intet endeligt Formaal havde haft, men i Ideens Tjeneste betjent med idel Opoffrelse: at jeg gav Penge til hvor Andre tjente Penge, blev forhaanet, hvor Andre h&o-;ste &Ae;re o: s: v: Og saa skulde der v&ae;re henledt Opm&ae;rksomheden paa, hvorledes man deraf berettigedes til en indirecte Dom over Tidens &g.Ch;stlighed, ved at see, hvorledes Samtiden havde d&o-;mt om en saadan Str&ae;ben; man fik tillige et Begreb om Geistlighedens Virksomhed, naar det bliver lagt en Mand til Last at han, arbeidende trods de Andre, intet Levebr&o-;d eller Embede har. Nielsens Selvfornegtelse skulde nu have bestaaet i, at han skj&o-;ndt selv Prof. R: af D: o: D: dog var redelig nok til at ville vidne. I dets Sted tager han et Par S&ae;tninger (omtrent som var jeg ogsaa saadan En, der f&o-;rst havde s&o-;gt en Professur og _saaesaa skrevet Noget sammen) laver lidt Doctrin deraf, og indlader Sagen til Discussion med en anden Professor. Og ikke blot Dette, men f&o-;rst gj&o-;r han endog (ved den store Bog) et Fors&o-;g paa at forvirre Bestemmelsen af, hvorfra disse Tanker ere komne ind i Verden, og attenterer en primitiv Selvst&ae;ndighed. Gud i Himlene, og det efter endog ovenikj&o-;bet privat at v&ae;re manuduceret af mig. Dog d&o-;mmer jeg ikke, thi jeg har kun min Maalestok, og ingen Forestilling om, hvorledes et Msk. er, der saadan fra tidlig Tid har v&ae;ret indspundet i jordiske Hensyns Tjeneste. Mig har Sagen v&ae;ret saa vanskelig, fordi jeg havde taget ham ind i mit Guds-Forhold &streg; men dette har ogsaa haft sin Betydning for mig. a R. Nielsen. b Han er, vilde jeg sige, en Egoisme, dera har faaet noget &O-;ie for min Sags Betydning, og nu reent egoistisk har t&ae;nkt: kunde jeg bem&ae;gtige mig den. Helst vilde han, at jeg skulde v&ae;re d&o-;d. I saa Fald vilde han ogsaa med fuld Musik give mig hvad Mit er. Men i levende Live generer jeg. Han begyndte med Fors&o-;get aldeles n&ae;sten at skubbe mig udenfor, for at tr&ae;nge sig frem med sin selvst&ae;ndige store Bog. Men Omgivelsen kom ham paa tv&ae;rt, og tvang ham dog noget ind i Sandheden. a ogsaa noget kjed af _sitsin underordnede Stilling i Forhold til Martensen Christendom &streg; J&o-;dedom. Alene saaledes kan man see, hvor ueensartede disse ere. J&o-;dedom s&ae;tter Familielivet som Gudfrygtigheds Form: &g.Ch;std. spr&ae;nger alt Sligt ved Guds-Forholdets Absoluthed, der kan f&o-;re til at hade Fader og Moder. J&o-;dedom er Gudsfrygt som har Hjemlighed i denne Verden, &g.Ch;std. er Fremmethed fra denne Verden. I J&o-;dedom er Gudsfrygts L&o-;n Velsignelse i denne Verden, &g.Ch;std. er Had til denne Verden. De Collisioner i Retning af Pietet som &g.Ch;std. selv forkynder sig at s&ae;tte, maa af J&o-;dedommen betragtes som Ugudelighed, altsaa saa langt som muligt fra at v&ae;re Udtryk for Gudsfrygt. Christendom &streg; at afd&o-;e. at dette er saaledes sees jo alene deraf, at det siges: Du skal elske &g.Ch;stus. Men at _elskeselske er at forvandles i Lighed med den Elskede; ellers er det blot at ville have Profit af den Elskede. Dog naar saa En vilde gj&o-;re det, vilde elske &g.Ch;stus &streg; saa skriger hele &g.Ch;stheden: det er Formastelse &streg; men om S&o-;ndagen pr&ae;ker Pr&ae;sten, at det skal man gj&o-;re. Forskjellen er, at Pr&ae;ste-Pr&ae;k om S&o-;ndagen det er Divertissement, det andet er at gj&o-;re Alvor deraf &streg; og det vil man ikke. Man ligger og foreg&o-;gler Mskene det H&o-;ieste og siger, at det er det han skal &streg; og vil han saa for Alvor, saa siger man: det er Formastelse. a Men er det Formastelse at ville gj&o-;re det, saa er det jo ogsaa Formastelse ved Pr&ae;diken at opfordre dertil. Altsaa, &anfbeg;det er Formastelse&anfslut;. Ja naar nu blot det at ville elske &g.Ch;stus indtil at str&ae;be efter at ligne, naar det nu saadan ganske ligefrem var det blot ligefrem Store (som fE det at ville elske en Prindsesse o: D:), saa var det ogsaa ganske i sin Orden, med dette at det saadan er for ikke at v&ae;re formastelig at man lader det fare. Men da det at elske &g.Ch;stus er i sit F&o-;rste just hvad Kj&o-;d og Blod gyser allermeest tilbage for, saa er det en egen _Sag,Sag med, at Enhver der lader det v&ae;re skal have Ret til at sige, at det er for ikke at v&ae;re formastelig. Men her staae vi igjen ved hele _dendet officiele Hyklerie som er Protestantismen forbeholdt: det er muligt, at det er _{den sjeldne}Fromhed, der af Gudsfrygt ikke t&o-;r vove det (skj&o-;ndt det dog her altid er en egen Sag) og det kan v&ae;re den aldeles profane Usselhed, der benytter sig af Leiligheden til at blive fri, og saa ovenikj&o-;bet tager sig det til Indt&ae;gt, at det er for ikke at v&ae;re formastelig. L&ae;rer &streg; Discipel. I Almindelighed er det saa L&ae;reren, Mesteren han flokker alle om sig. Saa kommer der en Discipel, men han f&ae;ngsler kun Faaes Opm&ae;rksomhed. Det forklarer han da af, at han ikke har de Evner og Gaver som Mesteren. Tag nu &g.Ch;std. &g.Ch;stus siger: kommer hid &streg; og Alle flye. Hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdige siger: kommer hid alle I o: s: v: &streg; og man stormer til. Skulde dette ikke ligge i, at Hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed gj&o-;r det _Skskidt, _saada atter her det &g.Ch;stlige har omvendte Proportioner, at Indbydelsen ikke er Indbydelse ligefrem (som hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdigheds Vr&ae;l, hvorefter alle l&o-;be) men lige saa meget Frast&o-;d. Den Stridendes Suk. O, og om _somsaa Alle gjorde mig Modstand, og _{som (hvadsom, hvad}om saa (hvad der ofte smerter mere end den Mskenes Modstand man kan forstaae maa komme) Uheld f&o-;lger paa Uheld: Eet bliver der jo dog tilbage o, Gud, Aandens Vidnedsbyrd. Naar Du, som jo raader over Alt, som hvert &O-;ieblik har Millioner Muligheder, naar Du, uendelige Kjerlighed, lader alt Dette gaae mig imod, eller forsaavidt jeg ved Feilgreb selv bevirker noget deraf, naar Du altsaa, uendelige Kjerlighed tillader, at jeg griber saaledes feil, ak naar det da er som drog Du Dig tilbage: eet Samfund er der dog mellem os, Aandens Vidnedsbyrd. Hvis Aandens Vidnedsbyrd ikke var, saaledes at Du ved Hj&ae;lp deraf dog i Grunden holder paa endog _denDen, Du tungest pr&o-;ver: saa vidste jeg jo hverken ud ell. ind, saa var det mig jo umuligt at vide, hvor jeg er, om Modstand og Uheld er Din faderlige Tugtelse for at skr&ae;kke mig tilbage, eller Modstand og Uheld just betyder, at jeg er paa den rette Vei, den trange Vei, hvor _{kun Aandens}Aandens Vidnedsbyrd er det eneste _{Kjende &streg;}Kjende. &anfbeg;Klosteret&anfslut; var dog et point de v&u..;e i Forhold til at bestemme, hvor man var, om man var steget h&o-;iere i Fuldkommenhed end Klosteret eller sjunket reent i Verdslighed. Saa lod man _ga&anfbeg;Klosteret&anfslut; gaae ud, og nu tosser vi l&ae;ngst om i aldeles M&o-;rke, betr&ae;ffende hvor vi ere, og alt det Profane har gjort en saa brillant Forretning som aldrig. &anfbeg;Troen&anfslut; er nu i den Grad blevet skjult Inderlighed ikke i fjerneste Maade til at m&ae;rke i Mskenes Liv, medens de dog forsikkre, at inderst inde o: s: v: &streg; i den Grad er Troen blevet skjult Inderlighed, at tilsidst en ny Art Tro bliver _forn&o-;dentforn&o-;den i Forhold til &anfbeg;Troen&anfslut; den Tro, at jeg troer, at jeg har Troen. Hvad der engang begeistrede ikke blot til at vidne i Ord, men til at vidne i Gjerning, det er nu i den Grad blevet et um&ae;rkeligt Forborgent, at ikke blot Trediemand, men den Paagjeldende selv beh&o-;ver Tro, for at troe, at han har _Troen.Troen, a ja, ironisk nok, som oftest beh&o-;ves der vist en overordentlig _Tro,Tro for at troe, at _{han har}det Msk. har _Troen.Troen, ellera for at troe, at han har Troen. a han selv beh&o-;ver en overordentlig Tro Det var en rigtig Bem&ae;rkning idag af Visby (i Pr&ae;diken over Evangeliet om de falske Propheter) at man stundom d&o-;mmer feil saaledes, at man troer et Mskes skj&o-;nne Ord og Talemaader, medens hans Liv viser det Modsatte; men at man ogsaa stundom d&o-;mmer feil saaledes, at man af et Mskes Tale slutter til at hans Liv er ford&ae;rvet; thi stundom er et Mskes Liv bedre end hans Tale. Om mig selv. Ogsaa af den Grund er jeg angest for at tale til Nogen om hvad oeconomisk Bekymring jeg kan have; thi det beh&o-;ver jeg da ikke at betvivle, at Enhver vil sige til mig: Du er da ikke gal at ville &o-;dsle mere; betryg _detDig f&o-;rst det Jordiske o: s: v:. Just dette frygter jeg, at det Lavere i mig strax faaer et bet&ae;nkeligt Medhold, som maaskee vil &o-;del&ae;gge mig. Dersom der levede En, hvis Liv bar tydeligt M&ae;rke af, at han var meget mere anstrenget end jeg, langt l&ae;ngere ud &streg; ja ham kunde jeg uden Fare tale med derom. Men i denne Verdslighed, hvori nu det Religieuse er sjunket, hvor findes en Saadan. Christendom &streg; Mennesket. &anfbeg;Men naar &g.Ch;std. saaledes vil gj&o-;re et Msk. menneskelig talt ulykkelig for hele dette Liv, hvis &g.Ch;std. skal tages i sin strengeste Skikkelse, saa er det n&ae;sten for meget forlangt, at et Msk. skal indlade sig derpaa.&anfslut; Hertil maatte &g.Ch;std. svare: at Du kan tale saaledes lader sig forklare af, at Du hverken har Guds Forestillingen om hvor forf&ae;rdelig Synden er, ei heller Guds Forestillingen om, hvilken Salighed Evigheden er; havde Du denne Contra-V&ae;gt saa vilde Du finde, at ogsaa paa dette Vilkaar er dog &g.Ch;std. absolut uendelig Vinding. Forresten gj&ae;lder det da gjerne om Dem, der have forkyndt &g.Ch;std paa strengeste Vilkaar (forudsat da, at dette har v&ae;ret Sandhed i dem) at de ere blevne tvungne. Ved s&ae;regne Styrelser ere de bragte til saadan Yderlighed, at de maatte fremad. I Pr&ae;diken over Epistelen paa 4de S&o-;ndag efter Helligtrekonger, kommer Luther ind paa en Opfattelse af &g.Ch;std, som var den i en vis Forstand en Guds Vrede. Han forklarer at Kjerlighed til Gud er at elske N&ae;sten. Og det af en dobbelt Grund. Den f&o-;rste er, fordi Gud ikke beh&o-;ver vor Kjerlighed. Den anden er, at Gud har gjort Verden til en Taabe og vil elskes ogsaa under Kors og Jammer. 1 Cor. 1, 21 (&anfbeg;da Verden formedelst idel Viisdom ikke _Gerkjendte Gud i hans Viisdom o: s: v:). Derfor har han ogsaa, siger Luther, opoffret sig selv i Jammer og i Korsets D&o-;d, og givet sine Troende det Samme at lide, paa det Alle, som ei have villet elske Gud tilforn da han gav Mad og Drikke, &Ae;re og Formue, nu skulde elske ham i Hunger og Kummer, i Ulykke og Forsm&ae;delse. Saaledes er her Kategorien: at Guds-Forholdet ikke (j&o-;disk) er ligefrem men omvendt _kjendeligt;kjendeligt. Her er ogsaa Forargelsens M&ae;rke, at elske Gud &streg; ikke blot naar det gaaer En imod (thi Sligt er ikke nok til at constituere Forargelsens Mulighed categorisk taget, thi Modstanden og hvad dertil h&o-;rer kan jo komme fra Andet end Gud) nei naar Modstanden just kommer fra Guds-Forholdet, hidr&o-;rer fra, at man holder sig til Gud. Som det hedder i Evangeliet: naar der kommer Forf&o-;lgelse for Ordets Skyld. Martyriet. Selv Martyrierne ville i Nutiden blive anderledes. Det at d&o-;e af Aands-Anstrengelse, af Sjels-Lidelser o: D: kunde ikke forekomme i Fortiden, da det strax gik paa Liv og D&o-;d. Men da var heller ikke de uhyre Reflexions-Masser at l&o-;fte, de rene intellectuelle Opgaver, det Reflexions-Forviklede med alle de _mangfalske Seddel-Penge af det Christelige, og de Millioner Titulair &g.Ch;stne. Jo f&ae;rre Tanker, jo mindre Reflexion, desto n&ae;rmere ligger Afgj&o-;relsen paa Liv og D&o-;d. Saaledes overalt. Blot et Exempel fra et andet Forhold: derfor i en &ae;ldre Tid i Opdragelsen den hurtige Recureren til det Corporlige. Altsaa et ublodigt Martyrium. Det er dog maaskee endnu qvalfuldere; thi jo mere Reflexion uden om, desto mere den seigpinende Nederdr&ae;gtighed, medens saa tillige det ublodige Martyrium ikke har hverken det Underst&o-;ttende i Forhold til at give Kr&ae;fter eller til at betegne Ens Position og bevare En paa Pletten, som Katastrophen paa Liv og D&o-;d. Den grundtvigske Tale om det d&o-;de Bogstav har han selv udtv&ae;ret til en dr&ae;bende Aandrighed. I een Forstand har dog B&u..;rgers Lenore Ret: o, Mutter, Mutter, was mir brennt das lindert mir kein Sacrament. &g.Ch;std. kjender kun een Lidelse: Syndens. Vil Lenore forvandle sin Lidelse og fE ikke saa meget s&o-;rge over Wilhelm som over at hun i Fortvivlelse har opr&o-;rt sig mod Gud: saa kan &g.Ch;std. hj&ae;lpe. Moderens Replik er forresten charakteristisk for &g.Ch;stheden: saadan udenvidere at ordinere Sacramentet for ulykkelig Elskov &streg; hvorfor saa ikke ogsaa for Feber o: D:? hvilket man vel ogsaa har gjort. Armod. Eet er ganske vilkaarligt at gj&o-;re Armod til Fromhed, som var Armod Noget i og for sig. Det er i Grunden at forvandle Gud til en Slags Storpascha, der sidder i &O-;rkesl&o-;shed og til hvem saa den Fromme siger: see nu paa mig, skal Du see, at jeg kan leve af Vand og Br&o-;d. Et Andet er, naar Armod forholder sig til Ideen, hvilken et Mskes Liv tjener. S&ae;t fE, at det er saa, at hvis Ideen skal tjenes tilgavns, da kan der kun blive en lille Tid tilovers til at tjene Udkommet, saa er det jo Pligt at v&ae;lge den knappe Tid og det knebne Udkomme, istedetfor at erhverve mere, men saa ogsaa at maatte slippe Ideen mere. Eller s&ae;t, at Armoden forholder sig til selve Ideen. Tag en theol. Candidat, der altsaa n&ae;rmest er anviist geistlig Embedsstilling som Veien til Udkommet, men han tager det i Bet&ae;nkning for ikke at komme i Ber&o-;ring med hele denne Verdslighed i Forgaarden, for ikke ogsaa ved sit Liv at udtrykke, at dette er sin Orden. See her er Armod baaren af Idee og b&ae;rende Idee. Og saaledes paa flere Maader. Det er Existentsen der pr&ae;diker ikke Munden. Tag 3 Geistlige af forskjelligt Livs-Vilkaar: en Pr&ae;lat, en velhavende Sognepr&ae;st, en Tiggermunk der virkelig er Asket. De pr&ae;dike alle Tre om &anfbeg;det daglige Br&o-;d&anfslut; hvorom vi bede; de sige maaskee det Samme &streg; men Taleren, hans Skikkelse, hans daglige Existeren afgiver dog vel her Interpretationen. Og saaledes overalt. Det veed ogsaa den kloge Verden kl&o-;gtigt lige saa godt at benytte sig af, som &g.Ch;std. veed at indsk&ae;rpe, at der skal pr&ae;dikes med Existents, at det Hele ikke bliver Spilf&ae;gterie. Fremskridt i mit Liv. Hvor meget jeg end var paavirket af det Socratiske, hvor meget jeg end ved hele mit V&ae;sens Indhold var disponeret for den Kategorie &anfbeg;den Enkelte&anfslut;: den Gang jeg f&o-;rst anbragte den, i Forordet til to opbl. Taler 1843, havde den dog for mig ogsaa en reen personlig Betydning, Ideen var mig ikke saaledes klar, at jeg uden denne personlige Betydning, den Gang strax havde anbragt den. Da jeg anden Gang, &dvs;: potenseret, anbragte den, i Dedicationen til opbgl. Taler i forskjellig Aand, da forstod _{jeg, at}jeg mig i, at det var reent ideelt jeg handlede. Da jeg h&ae;vede min Forlovelse, da var det en reen personlig Handling for Gud. F&o-;rst senere fattede jeg dette Skridts Betydning for min Sags Idee. Dersom jeg nu lader v&ae;re at blive _Pr&ae;stPr&ae;st, da vil det dog maaskee v&ae;re, fordi jeg fra f&o-;rste af forstaaer dette negative Skridts ideelle Betydning for min Sags Idee, saa det altsaa ikke begynder med, at jeg, at jeg v&ae;sentligen forstaaer mig selv i personligt at handle _saasaa eller saa, og f&o-;rst bag efter seer, at jeg udtrykte min Sags Idee. Min Gud, min Gud saaledes &streg; nei ikke forlader Du mig, men hj&ae;lper Du mig. Om mig selv. Fordum satte jeg min &Ae;re i at kunne see _Alt.Alt, at Intet undgik mig. Nu s&ae;tter jeg min &Ae;re i, at jeg Intet seer, at jeg rolig ikke seer al den Bestialitet og Grinen o: D:, jeg er omgivet af. Om mig selv. Ogsaa saaledes er jeg blevet brugt. Den Kategorie, der skulde frem, var &anfbeg;den Enkelte&anfslut; &streg; og saa en Existents, som dog nogenledes naaede Stregen. Dette er lykkedes. Men hvo er da jeg? Er jeg dette Pokkers Msk, der har forstaaet dette fra Begyndelsen af, og saa havt personlige Kr&ae;fter til i daglig Existeren at holde det fast? O, nei langtfra. Jeg er hjulpet. Hvorved? Ved et frygteligt Tungsind, en P&ae;l i Kj&o-;det. Jeg er en frygtelig Tungsindig, der har havt Lykke og Virtuositet til at kunne skjule det, og derfor har jeg k&ae;mpet. Men i Tungsindet holder Styrelsen mig. Imidlertid har jeg saa igjen mere og mere forstaaet Ideen, og havt ubeskrivelig Tilfredsstillelse og _idellidel Gl&ae;de &streg; men altid hjulpen ved Qvalen, der holdt mig indenfor Gr&ae;ndsen. Hvad saaledes Styrelsen maaskee neppe turde betro noget Msk, tiln&ae;rmelsesvis categorisk at udtrykke det at v&ae;re den Enkelte, at han ikke enten skulde l&o-;be vild i Hovmod eller engang selv fanges i Association: det er paa en Maade lykkedes mig. Kun at Styrelsen har sikkret sig en ganske anden Forklaring &streg; men der er naaet, at Kategorien den Enkelte er blevet synlig. Den strenge &g.Ch;std. Mynster udtrykker at det at forkynde &g.Ch;std. er en med blandt de mange Veie til at finde Udkommet og blive til Noget i denne Verden. &streg; Den ideelle Forkyndelse af &g.Ch;std. udtrykker, at det at forkynde &g.Ch;std. er (ak, underlige F&ae;llesskab) ligesom Spil og Drik og Fruentimmer o: D: Veien til at s&ae;tte Penge til og blive til Ingenting. _{Christus udtrykker}Det jeg dadler hos Mynster er sandeligen ikke at han ikke er Ideen, thi Sligt er jo Afsindighed af et Msk. at ville v&ae;re, men at han saa reent sandseligt og saa borneret kan forgude denne endelige Trafik. At Christi Liv udtrykker Ideen f&o-;lger jo af sig selv. _OOg dette er da Ideens dialektiske Bev&ae;gelser. Idet den absolut Overordentlige styrer ud, seer Samtiden forbauset at han formaaer absolut Alt. Den f&o-;lger ham da jublende, ene bekymret om og nysgjerrig efter, hvad han nu vil have af det Endelige, om han vil v&ae;re Konge ell. blot Minister _{eller Reformat}o: s: v:. Saaledes staaer han paa sit H&o-;ieste. Det er nu, at Samtiden og han skal til at forstaae hinanden, naar den faaer at see, hvad Jordisk det er han vil. Men hvad skeer? 14. Journalen NB20, s. 75, med slutningen af optegnelsen NB20:55. Efter hvert af de to sidste afsnit er tilf&o-;jet tekst, der forts&ae;tter ud i marginen Han bliver staaende paa denne Spidse og negter nu ethvert endeligt &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;&g.komma; vil slet Intet Jordisk have, ikke saa meget som sikkre sig det allermindste. Nu er Forvandlingen foregaaet. Han er blevet Samtiden pr&ae;dikatl&o-;s, hans Overordentlighed forvandler sig til at v&ae;re Ingenting at v&ae;re blevet til Ingenting, til at v&ae;re den Elendigste af Alle. Og Anklagen mod ham er: at det er hans egen Skyld, at han ikke greb til. Og dog staaer han ideelt paa samme Punkt, paa samme H&o-;ide-Punkt. Og Lovtalen over ham er: at han ikke greb til. Svinget i Aandens Verden. Det er dog ikke saa meget Det, det kommer an paa, hvad der siges, som paa den tjenende Existents i Forhold til hvad der siges. Dette giver saa de fingerede Bev&ae;gelser, naar det Sande bliver sagt, men den tjenende Existents kommer til at udtrykke det Modsatte fE gj&o-;r glimrende Carriere ved at _sigeforkynde, at Sandheden maa lide i denne Verden. O, hvor n&ae;r har det ikke ogsaa ligget mig! Og dersom jeg ikke i daglige Qvaler daglig fornam den Snoer, hvori en h&o-;iere Magt ligesom holder mig, at jeg ikke skal l&o-;be fra den, saa havde jeg da ogsaa 17 Gange svinget forkeert. Hvor n&ae;r laae det ikke, idet jeg nu _vedhavde draget Nielsen til mig, saa med ham og Stilling benyttende den mig forundte polemiske _{Overlegenhed t}Overlegenhed, at gj&o-;re directe Angreb paa Mynster og Martensen, ligefrem k&ae;mpende om hvo der skulde have Magten og Anseelsen, udvisende een ell. anden jordisk Fordeel som jeg vilde have. Og msklig talt havde det ladet sig gj&o-;re, min Side er den st&ae;rkere. Og paa den anden Side, just da havde Sagen ogsaa fundet ganske anderledes Tilh&ae;ngere i M&ae;ngde, naar det blev dem tydeligt, at det var noget Jordisk jeg k&ae;mpede om, at jeg maaskee vilde have en h&o-;i Embedsstilling og saa benytte den til at begunstige Mine, ell. forsaavidt de ikke beh&o-;vede dette, i ethvert Fald sikkre dem F&o-;lelsen af at have Magten. Men nu er jeg bunden ved _{P&ae;let i Kj&o-;den}P&ae;len i Kj&o-;det, og har yderligere faaet nye Tyngder paa. Var dette ikke saa, da havde vel jeg handlet i Kraft af dette Almindelige: jeg kan jo dog lige saa godt nyde de jordiske Fordele som en Anden, da dog Det, jeg foredrager er mange p: C. sandere end hvad de Andre foredrage. Saa var et af de m&ae;gtigste Fors&o-;g paa at vise, at Sandheden maa lide, forvandlet til en glimrende Carriere for Forkynderen. Jeg havde gjort Lykke og i Lykken formodentlig glemt Menten. Nu derimod l&ae;rer P&ae;len i Kj&o-;det mig noget Andet. Spottende straffer den mig og siger: spar Din Uleilighed, Du mangler en Betingelse for at gribe til. Ak, ja, jeg som er f&o-;dt til Lidelser. Men saa lyder der ogsaa en anden Stemme, som siger til mig: o, min lille Ven, det er _digDig dog saa uendelig velmeent; det er en uendelig Kjerlighed, der har bundet Dig saaledes. Nu f&o-;ler Du mangen Gang kun Smerten, is&ae;r naar Troen er svag; hisset vil Du forstaae det anderledes. Det har ogsaa for mig vist sig dette Sandsebedrag, at just idet jeg forstod hvor meget Overordentligt, der var mig betroet, at dette da kunde s&ae;ttes ind i Verden saaledes, at det vilde blive forstaaet, og saa maatte jeg jo v&ae;re Den, der kom til at gj&o-;re Lykke, Seierherren i udvortes Forstand. Noget Saadant har vel ogsaa foresv&ae;vet Nielsen, vel ogsaa Stilling. De bebreide mig det maaskee i Deres stille Sind, at jeg ikke griber til. Ak, dersom det nu var saa, at jeg uden P&ae;len i Kj&o-;det havde den Modenhed og Alvor at jeg ene ved mig selv forstod at holde igjen: ja, da var jeg stor. Men jeg har Hj&ae;lp: P&ae;len i Kj&o-;det &streg; det er her ligesom naar En, der sv&o-;mmer har Kork til _Hj&ae;lp.Hj&ae;lp, kun at det er som _altAlt i det Religieuse omvendt. Ligefrem er Hj&ae;lp det Underst&o-;ttende, omvendt er Lidelse Hj&ae;lp. Religieust skal der ikke udvortes seires, men seires ved at ligge under, derfor er indre Qval Hj&ae;lpen, der holder En paa den rette Vei. Det ved et Mirakel af &g.Ch;stus at frelses fra eet eller andet Onde &streg; og at afd&o-;e. Det at &g.Ch;stus gjorde Mirakler, helbredede Syge o: s: v: pleier man da at benytte for at vise, hvor ligefrem det er at forstaae, at Enhver ligefrem maatte &o-;nske at v&ae;re samtidig med ham for at s&o-;ge Hj&ae;lp hos ham. Lad os see Sagen noget n&ae;rmere. Sp&o-;rgsmaalet bliver bestandig til hvilken Art Existents vender den Hjulpne tilbage efterat v&ae;re hjulpet. &g.Ch;sti Mening er aabenbar, at den saaledes Hjulpne nu skal slutte sig til ham, blive Efterf&o-;lger, forsage denne Verden, og hvorledes dette er at forstaae, vil han kunde see ved at agte paa &g.Ch;stus, vil ogsaa let opdage, hvilken F&o-;lgen bliver af at slutte sig til ham. Men naar saa er, saa vil det gj&ae;lde om de fleste msklige Onder, at saa er de lettere at b&ae;re end denne for Kj&o-;d og Blod saa smertelige Operation virkelig at afd&o-;e fra Verden. Lad mig danne et Exempel. Der lever samtidigt med &g.Ch;stus et Msk, hvem Lykken i alle Henseender forresten har tilsmilet &streg; kun er _dender een Qval under hvilken han &o-;mmer sig; den forstyrrer ham dog egl. dette Liv, o, dette Liv, siger han, dette Liv som ellers var lykkeligt som sjeldent sjeldent noget Mskes. Dersom dette Kors kunde tages bort, hvorledes vilde han _ikda ikke gl&ae;de sig ved Livet, hvorledes ikke takke _denDen, der hjalp ham. T&ae;nk nu han levede samtidig med &g.Ch;stus. Jeg vil nu ikke dv&ae;le ved, at det vel neppe vilde falde _{en saadan Mand}et saadant Msk. ind at henvende sig til &g.Ch;stus, at han vel forud vilde frygte for at Sagen kunde blive ham for alvorlig. Dog lad os antage det. Altsaa han henvender sig til ham. Lad os antage, at &g.Ch;stus vil hj&ae;lpe ham &streg; men f&o-;ier &g.Ch;stus til, saa maa Du blive min Discipel i Efterf&o-;lgelse. Hvad saa? Jeg t&ae;nker dette Msk. vil sige: dette er en egen Sag, jeg &o-;nskede at blive dette Kors frit for ret at gl&ae;de mig ved Livet, og _Du,Du er villig til at hj&ae;lpe mig mod at jeg saa fuldkommen afd&o-;er fra denne Verden. Men naar saa er, saa staaer jeg mig bedre ved at blive som jeg er, at nyde Livet saa godt jeg kan trods denne min Plage, end at hj&ae;lpes saaledes; og paa den anden Side, skulde jeg virkelig afd&o-;e fra Verden som Du forlanger, saa er denne Plage da ikke saa farlig, at den mere ell. mindre ingen synderlig Forskjel gj&o-;r. Tag en Halt. Ja Den der efter en stor Maalestok &o-;nsker at nyde dette Liv (en Lord Byron fE) han kunde vel &o-;nske at vorde helbredet &streg; men ikke paa det Vilkaar, at han saa heelt og holden skulde afd&o-;e fra Verden. Og paa den anden Side, skal man heelt og holdent afd&o-;e fra Verden, saa skj&o-;nnes det ikke at gj&o-;re stort fra eller til, om man er Halt ell. ikke. Men atter her lefler man med &g.Ch;stus. Man gj&o-;r ham til en Under-Doctor, der ved et Mirakel hj&ae;lper En &streg; man glemmer at han er en L&ae;rer. Og selv om &g.Ch;stus ikke forpligtede den saaledes Hjulpne til Efterf&o-;lgelse: ethvert bedre Msk. vilde dog f&o-;le sig forpligtet dertil &streg; hvis han ved et Mirakel blev hjulpet af ham. Og saaledes bliver dog Sagen den samme. Hvis det var En, der &o-;nskede at nyde Livet, hvis &g.Ch;stus hjalp ham, ikke sagde et Ord om Efterf&o-;lgelse: o, alene det at forskylde en saadan Utaknemlighed, det var jo dog nok til at forstyrre En Livets Nydelse, selv om man ikke kunde beslutte sig til at blive Efterf&o-;lger. Af de 10 Spedalske vendte kun een tilbage &streg; men mon de 9 egl. have havt stor Gl&ae;de af deres Helbredelse, der bestandigt mindede dem om at have taget &g.Ch;stus forf&ae;ngeligt. For at gj&o-;re Mirakler foruds&ae;tter &g.Ch;stus: Tro. Heri ligger egl. at Den, der vil hj&ae;lpes, maa v&ae;re if&ae;rd med at ville afd&o-;e fra Verden. Saa hj&ae;lpes han, men forpligtes saa til i Efterf&o-;lgelse ganske at afd&o-;e fra denne Verden. Dette er Forholdet, saa taber Dette med Miraklet sit Forf&o-;reriske. En Socrates i &g.Ch;stheden. Socrates kunde ikke bevise Sjelens Ud&o-;delighed. Han sagde blot: denne Sag besk&ae;ftiger mig saa meget, at jeg vil indrette mit Liv, som var der en Ud&o-;delighed &streg; skulde der saa ingen v&ae;re eh bien jeg fortryder alligevel ikke mit Valg; thi denne Sag er det Eneste, der besk&ae;ftiger mig. Hvor meget vilde det ikke allerede hj&ae;lpe i &g.Ch;stheden, om der var En, som sagde og gjorde det: jeg veed ikke om &g.Ch;std. er Sandhed, men jeg vil indrette hele mit Liv som var &g.Ch;std. Sandhed, vove mit Liv derpaa &streg; er den saa ikke Sandhed, eh bien, jeg fortryder alligevel ikke mit Valg; thi det er den eneste Sag, der besk&ae;ftiger mig. Brylluppet i Cana. Christenheden har nu havt saa skr&ae;kkeligt travlt med dette Bryllup, og deraf beviist jeg veed ikke hvad. For det F&o-;rste lader der sig af den Omst&ae;ndighed, at Christus var tilstede ved et Bryllup, Intet bevise betr&ae;ffende &Ae;gteskabet. Som L&ae;rer var det hans Opgave at v&ae;re tilstede hvorsomhelst, bestandigt s&o-;gende Leilighed til undervise. Thi han var jo ikke en Professor, der l&ae;ser visse Timer ex cathedra fra Bladet. Altsaa deraf bevises Intet. Ellers kunde man ogsaa deraf, at &g.Ch;stus oftere var tilstede ved Gjestebud og hos Pharis&ae;ere bevise, at &g.Ch;stus var en Forsvarer af Gjestebud og Pharis&ae;ere. Men han forvandlede Vand til Viin for at gl&ae;de Selskabet. Sandt. Dog seer man, at det var hans Moder, der maa tilskynde ham dertil og som dog f&o-;rst maa taale en Irrettes&ae;ttelse, saa han altsaa ikke er meget tilb&o-;ielig dertil. Skulde man da af denne Fort&ae;lling bestemme Noget angaaende &g.Ch;stds Dom om &Ae;gteskabet, saa maatte man sige: &Ae;gteskabet forholder sig til &g.Ch;std som Maria her til Miraklet; egl. vil &g.Ch;std. ikke indlade sig dermed stiller det indifferent, om man gifter sig ell. ikke. Men Qvinden beder for det &streg; og saa giver &g.Ch;std. efter, og gaaer et &O-;ieblik ind i Qvindens Forestilling om &Ae;gteskabet. At bede i &g.Ch;sti Navn. Det fremstilles i &g.Ch;stheden saa. Jeg har en Gud i Himlene, _enaf hvem jeg turde vente Alt Godt (thi han er uendelig Kjerlighed) &streg; ak, hvis jeg ikke var en Synder. Men nu har &g.Ch;stus ved sin Lidelse og D&o-;d gjort Fyldest og forsonet mig med Gud &streg; ergo t&o-;r jeg nu vente alt Godt, og bede Gud derom. Her snupper man igjen for gesvindt af. Man glemmer at &g.Ch;stus er Forbilledet. Man forvandler Forholdet som var Gud en m&ae;gtig Fyrste, &g.Ch;stus den m&ae;gtige n&ae;rmest staaende Hofmand, hvis Indflydelse var saa stor, at naar jeg beder i hans Navn saa h&o-;res min B&o-;n. &streg; Men denne Hofmand giver sig jo ikke ud for Forbilledet &streg; jeg benytter blot hans Indflydelse. Dersom jeg _nda i &g.Ch;sti Navn beder Gud om eet ell. andet Gode ell. Fritagelse for eet ell. andet Onde, saa er der det aber derved, at jo &g.Ch;sti Navn ved at forpligte mig til Efterf&o-;lgelse forpligter mig til langt st&o-;rre Lidelse og Afsavn ved virkelig at skulle afd&o-;e fra Verden. Da jeg havde udgivet Afsl. Efterskrift var det min Tanke, at tr&ae;kke mig tilbage og mere besk&ae;ftige mig med mit eget Forhold til &g.Ch;std. Men imidlertid vare de udvortes Forhold lagte saaledes til rette for mig i mit offentlige Liv, at jeg kom til existentielt at opdage de christelige Collisioner. Dette er et v&ae;sentligt Moment i min egen Opdragelse. Syndsforladelse. Hamann citerer et Sted (1ste Bind af hans samtlige Skrifter i Brevet No 40): Wie es von drey M&a..;nnern Gottes in der Schrift hei&ss;t: da&ss; Gott ihnen vergab und ihr _TuhnThun strafte &g.Ps; 99.&anfslut; Dette er jo som Hamann i en Parenthes tilf&o-;ier, &anfbeg;to modsatte Begreber, der synes at oph&ae;ve hinanden.&anfslut; Men det er dog ogsaa et _nbetegnende Udtryk for det christelige Begreb af Syndsforladelse. Allerede i een af mine tidligste Journaler (fra en Tid f&o-;r jeg begyndte at v&ae;re Forfatter) har jeg bem&ae;rket, at Syndsforladelsen ikke ligger saa meget i Straffens Borttagelse som i den forandrede Forestilling om, at det ikke er Straf, at Gud er mig naadig. Straffens smertelige Lidelse borttages maaskee ikke, kr&ae;ver sin Tid, men min Forestilling om den er forandret. Jeg b&ae;rer nu denne Lidelse ikke besv&ae;ret ved Tanken om, at den er Udtrykket for Guds Vrede, men jeg b&ae;rer den med Gud som jeg b&ae;rer en anden Lidelse. Dette er jo ogsaa ganske begrebsrigtigt Syndsforladelse, ogsaa om man saa vil _Straf&u;Strafseftergivelse. Thi hvad er Straf? Straf er ikke Smerten i og for sig; den samme Smerte ell. Lidelse kan jo vederfares en Anden som blot Tilskikkelse. Straf er Forestillingen om at denne Lidelse er Straf. Naar nu denne Forestilling tages bort, saa tages egl. ogsaa Straffen bort. Det blot Msklige &streg; det Christelige. Det blot Msklige t&ae;nker som saa: kommer jeg blot _nogenlgodt og vel igjennem Timeligheden &streg; Evigheden den kan man sagtens komme ud af det med. Det Xstlige er: blot Evighedens Salighed er mig vis, saa kommer jeg vel nok ud af det med Timeligheden, om Livet end skulde blive mig tungt og m&o-;isomt. Men man har gjort os Visheden om Evighedens Salighed altfor let eller wohlfeil det vil da sige man har forvandlet den til en Indbildning. I sin Pr&ae;diken om &anfbeg;den christelige Klogskab&anfslut; har Mynster en _glfortr&ae;ffelig Passus, om hvorledes verdslig Klogskab _harstrax har travlt med at erkl&ae;re den for en Daare, der egl. vover Noget for Sandhed o: s: v:. Mynster viser nu hvorledes dette altid har v&ae;ret saa, hvorledes det er gaaet _alleikke blot &g.Ch;stus og Apostlene saa men alle Sandhedens nidkjere Tjenere saa, hvorledes det endnu er saa, at verdslig Klogskab kalder dem Daarer &streg; ak, at det dog ikke er faldet Mynster ind at ham har verdslig Klogskab rigtignok aldrig kaldet en Daare. Tro &streg; en Str&ae;ben Det er ganske sandt hvad Luther siger, at dersom et Msk. ved sin egen Str&ae;ben skulde erhverve sin Salighed, saa maa det ende enten i Formastelse ell. i Fortvivlelse, at derfor Troen er det Frelsende &streg; Men dog vel ikke saaledes at en Str&ae;ben ganske gaaer ud. Troen skal gj&o-;re Str&ae;ben mulig, thi det at jeg frelses ved Tro, at forsaavidt fra min Side slet Intet beh&o-;ves, det skal just gj&o-;re det muligt, at jeg kan komme til at str&ae;be, at jeg ikke segner under Umuligheden, men opmuntres og forfriskes ved at det jo dog er afgjort, at jeg er frelst, Guds Barn i Kraft af Troen. Saaledes maa Troen forholde sig til en Str&ae;ben baade ved dennes Begyndelse og i dens Fremgang, men Meningen kan dog ikke v&ae;re at Str&ae;ben ganske skulde bortfalde. a saaledes fE i Pr&ae;dikenen over Epistelen paa 1ste S&o-;ndag i _Fasten.Fasten, o: fl. Steder. a Luther urgerer derfor ogsaa selv, at Fasten o: D: skal gj&o-;resa, kun at Saligheden ikke skal gj&o-;res afh&ae;ngig deraf. Her ligger det Dialektiske: Saligheden er ikke afh&ae;ngig deraf &streg; ergo, mener man, kan man lade en Str&ae;ben reent falde bort. Men dette har aldrig v&ae;ret Luthers Mening; saa blev han jo en Forf&ae;gter af den d&o-;de Tro. Hans Mening er: naar Saligheden gj&o-;res afh&ae;ngig deraf, saa er det Loven, og det er ved det Onde et Msk. drives til at str&ae;be. Naar det er Troen, der frelser, saa f&o-;lger en Str&ae;ben fremelsket ved Hj&ae;lp af det Gode. Men f&o-;lger der paa Troen slet ingen Str&ae;ben, men vel endogsaa det Modsatte, saa er en Saadan _fortabt?fortabt, og hvorfor? er det fordi at denne Str&ae;ben udeblev? I saa Fald blev jo dog Saligheden afh&ae;ngig af en Str&ae;ben. Nei, det er fordi denne Str&ae;bens Udebliven gj&o-;r det aabenbart, at han ikke har Troen; og derfor fortabes han, fordi han ikke har Troen. Gives der et privat Forhold til &g.Ch;stus? Det er vel muligt, at jeg ofte for mit eget Livs Vedkommende for meget seer i &g.Ch;stus Examinatoren, som skulde jeg ved egne Kr&ae;fter str&ae;be, og han blot vilde see efter, hvor langt jeg kunde komme. Dette erkjender jeg, og jeg veed, at jeg ogsaa mangen Gang for Gud angrende har erkjendt at det var egl. ugudelige Tanker, som det er en Ugudelighed at have i Forhold til en Frelser, thi saaledes er dog vel Kjerlighed ikke mindst en Frelsers. Men paa den anden Side, man er dog virkelig ogsaa gaaet forvidt i modsat Retning. Man indbilder sig at have et privat Forhold til &g.Ch;stus. Man slutter sig til &g.Ch;stus, hedder det, man vil virke for hans Sag, hedder det; men saa mener man da ogsaa, at &g.Ch;stus ikke er saa n&o-;ieregnende mod Den, der saaledes slutter sig til ham. Man glemmer at i Forhold til &g.Ch;stus er intet saadant privat Forhold muligt, han seer uforandret paa Den, der slutter sig til ham, om han nu ogsaa redeligt og alvorligt str&ae;ber. Men man har villet gj&o-;re _Cformelig Cotterie med &g.Ch;stus. Et Cotterie holder saaledes sammen, at gjensidigen ere de ikke saa n&o-;ieregnende med hinanden, om det just gaaer saa redeligt, &ae;rligt, retskaffent til &streg; derimod ud efter, mod Andre er man det. Man har overhovedet glemt, i hvilken Betydning &g.Ch;stus har en Sag. Den der i timelig, jordisk Forstand har en Sag, han maa gj&o-;re Cotterie, og bliver afh&ae;ngig af de _MedforbudMedforbundne. &g.Ch;stus har kun evigt forstaaet Sandhedens Sag, Andet vil han slet ikke. Derfor maa han v&ae;re lige saa n&o-;ieregnende mod Den, der slutter sig til ham, som mod alle Andre. Et Msk, der vil noget Jordisk, han kunde v&ae;re ypperlig tjent med en Tilh&ae;nger, der formaaede at f&o-;re Sagen igjennem mod alle Andre, medens hans gjorde en Undtagelse med sig _selv,selv &streg; &g.Ch;stus kan i al Evighed ikke bruge en saadan Tilh&ae;nger; det er Gudsbespottelse. Kan en theol. Candidat fordre at blive ordineret, uden at ville have noget Embede? Som Forholdene nu ere seer jeg ikke at man kunde negte en theol. Candidat, hvis han forlangte det, at ordinere ham, selv om han intet Embede vilde have. Statskirken var det, der knyttede Ordinationen til Embed og Levebr&o-;d &streg; men nu er jo Statskirken v&ae;sentlig h&ae;vet. Anonymitet. Ogsaa saaledes har Anonymitet demoraliseret Tiden, at den har bidraget til at gj&o-;re Tiden charakteerl&o-;s ved at afskaffe Charakterer. Enhver, der paa nogen Maade vil spille Reformatoren, vil, misforn&o-;iet med et Bestaaende, paatale det, tale Sandhedens Sprog extra ordinem &dvs;: udenfor de Medier, som Staten erkjender: han skal ogsaa kjendelig ud og b&ae;re hele Ansvaret. Han skal ikke v&ae;re bange for Faren; thi just Faren danner ham, eller den er i ethvert Fald Examinationen, der skal afgj&o-;re om han duer til Sligt eller ikke. Men see her fandt man ved Hj&ae;lp af Anonymitet en Udvei. Lad os antage der skeer i een ell. anden Retning en Misbrug, en Uret. Der er baade Den og Den, der lider derunder. Vel. Men fordi En lider under en Uret, deraf f&o-;lger endnu ikke at han er den Mand, der egl. har Kald til at paatale den. Nu skulde Loven v&ae;re _Denden, at har jeg ikke Kraft til for Alvor i Charakteer at tr&ae;de op mod Uret, har jeg ikke Mod til saaledes at vidne for Sandhed: saa er min Opgave: at tie og lide. Ingen Utaalmodighed. Ogsaa Den, der tier og lider, fordi han erkjender sin Uduelighed til at v&ae;re Reformator, ogsaa han er en s&ae;delig Charakteer. Og f&o-;rst ved at der saaledes i l&ae;ngere Tid lides og ties, strammes Forholdene saaledes, at den sande Charakteer kommer. Men ved Hj&ae;lp af Anonymitet skj&o-;d man en Gjenvei. Enhver utaalmodig Cujon, der ikke turde bruge sit Navn &streg; det kunde jo maaskee koste ham hans Embede, ell. dog Unaade eller _{andet T}volde ham andet Tab &streg; han blev nu, anonymt, et Sandheds-Vidne. Ja, det er unegteligt nemt nok. Saa hittede man ovenikj&o-;bet paa, at Anonymitet var noget Fortjenstligt, det var &anfbeg;for ene at have med Sagen at gj&o-;re&anfslut; jo jeg takker det var for ene at have med Sagen at gj&o-;re at saa stundom en Anonym angreb en Navngiven. Thi den Anonyme han var bange for at bruge sit Navn, men ikke bange for at angribe den Anden med hans Navn. I Sandhed den Art Mod er et brillant Avancement for ussel Feighed. Nu var D&o-;ren aabnet. _AllAl Utaalmodighed og Pirrelighed rendte nu for enhver Ubetydelighed af Lidelsernes Skole &streg; og blev anonym Reformator. Stundom bleve endog Skoledrenge &streg; anonymt &streg; _{Reformatore Reformatorer}Reformatorere af Skolev&ae;senet ell. dog af den enkelte navngivne L&ae;rer. Og medens man har en Politie-Placat, der forbyder _{Conditore Conditorer}Conditorere at skjenke for Drenge: saa har man intet Forbud, som forbyder Journalister n&ae;r havde jeg sagt at skjenke for Skoledrenge, &streg; man har intet Forbud mod _{at at}at Drenge blive Medarbeidere i Journalerne. Det kan jo ikke engang forhindres, da de kunde v&ae;re anonyme. Enhver, der kjender noget til Msk, veed, hvor meget det frister Middelmaadighed og Ubetydelighed og smaalig Lidenskab at spille Reformator, at tale Sandhedens dj&ae;rve Sprog. Og dette blev nu talt fra Morgen til Aften &streg; af alle disse Cujoner, der ene for Sagens Skyld, fortiede Navnet. Paa Bladets Contoir forefaldt ganske almindeligt den Scene: en Mand, der ligefrem vedgik at han af de og de Grunde ikke godt turde s&ae;tte sit Navn under &streg; han blev saa anonym. Redakteuren og Forfatteren forstod hinanden; og ingen af Parterne r&o-;dmede. Saa kom Artiklen &streg; man skulde troe det var af en af Sandhedens Heroer. F&o-;lgen heraf blev igjen, at det at ville v&ae;re en virkelig Charakteer, der med sit Navn udsatte sig for _enden virkelige Fare: blev en Latterlighed, uklogt, da man jo paa en langt beqvemmere Maade kunde udrette det Samme, og ovenikj&o-;bet virke ene for Sagen. O, I Uslinger, ja vist kan man paa en beqvemmere Maade udrette det Samme, &streg; demoralisere hele Samfundet ved at tale Sandhedens gj&ae;ve Sprog &streg; dersom dette ellers er det Samme, som naar en s&ae;delig Charakteer ikke blot gavner ved det Enkelte han paataler, men uendeligt gavner ved at v&ae;re Charakteer. Hvad Verden fordum fik at seeb: en Springfyr, der springer frem og vil v&ae;re Reformator og saa staaer der til Spot, det fik man nu ikke mere at see. Nei, nu vare Forholdene mere _begunstigedebegunstigende for Springfyrene: de holdt sig anonyme, og blev saaledes aldrig compromitterede. Imidlertid tordnede disse Anonyme &streg; og der maatte tages Hensyn til dem; thi den offentlige Mening var her udtalt og anonymt &anfbeg;ene for at tjene Sagen.&anfslut; a man kan b og dette Syn har sin gavnlige Side Vor Tids religieuse Tilstand er en r&ae;dsom Selvmodsigelse. Privat kan man n&ae;sten faae Enhver til at tilstaae, at han er langtfra &g.Ch;std., og officielt holde de Samme dog det Skin oppe, at vi Alle ere &g.Ch;stne. Et nyt Beviis for _&g.Ch;Bibelens Guddommelighed. Hidtil har man baaret sig saaledes ad. Man har sagt: den hellige Skrift er gudd. Aabenbaring, inspireret o: s: v: ergo maa der da v&ae;re den fuldst&ae;ndigste Harmonie imellem alle Efterretningerne indtil den mindste Ubetydelighed, den maa v&ae;re det fuldkomneste Gr&ae;sk o: s: v: o: s: v:. Lad os nu engang tage Sagen paa en anden Maade. Gud veed dog vel nok hvad det er at &anfbeg;troe&anfslut;, hvad det vil sige at _negtefordre _troeTroe, at det er at negte ligefrem Meddelelse at s&ae;tte en Dobbelthed. See nu slaaer det til. Just fordi Gud vil, at den hellige Skrift skal v&ae;re Gjenstand for Tro, og til Forargelse for enhver anden Betragtning, just derfor er der med Flid s&o-;rget for disse Uovereensstemmelser (som da forresten i Evigheden let ville kunne opl&o-;ses i Overeensstemmelser) derfor er det i daarligt Gr&ae;sk o: s: v: o: s: v:. Tag et andet Forhold. Gud som Verdens Styrer vil jo ogsaa v&ae;re Gjenstand for en Tro, han vil, at Du og jeg skal troe, _{at at}at han er den kjerlige Fader o: s: v:. En Theorie, der vilde svare til hiin Harmoni-Theorie, maatte nu fordre, at Verden da ogsaa i den Grad var uden Dobbelttydighed, at man ligefrem kunde tage og f&o-;le paa, at Gud er Kjerlighed. Men saaledes er Verden saare langtfra at v&ae;re. Og hvorfor er den ikke saaledes? Fordi Gud vil troes. Saaledes ogsaa i Forhold til den hellige Skrift. Men &anfbeg;Troen&anfslut; gik af Brug, den Lidenskabens Sp&ae;nding som er Troen forekom Msk. en Overdrivelse &streg; og saa vilde man, hvis man da overhovedet skulde indlade sig med at antage et aabenbaret Guds-Ord, man vilde, at saa maatte det v&ae;re af den Beskaffenhed, at man ligefrem kunde tage og f&o-;le paa, at det er Guds Ord, der maatte v&ae;re den fuldst&ae;ndigste Harmonie overalt o: s: v:. Man sparede ikke paa l&ae;rde Anstrengelser &streg; nu ja, selv de l&ae;rdeste Anstrengelser ere dog ogsaa altid som Magelighed i Sammenligning med den Art Anstrengelse, hvilken er Troens. a Man l&ae;rte jo ogsaa i Middelalderen, at de synlige Tegn i _NadveSacramenterne vare for at &anfbeg;friste&anfslut; Troen &dvs;: for ved Forargelsens Mulighed at danne den Modstand ud af hvilken Troen kan fremgaae derved, at den Enkelte v&ae;lger Troen, men der er intet ligefremt Forhold. &streg; Clemens Alex. l&ae;rte, at den hellige Skrift brugte Allegorier &streg; for at Kj&ae;tterne ikke skulde forstaae den &dvs;: for at den kun kunde v&ae;re for Troen. b _{Og saa har man i videnskabelig Distraction gjort}Og i videnskabelig Distraction gjorde man Gud til en temmelig dum Gud, der &streg; fordi man selv har glemt hvad det er at troe, eller aldrig vidst det &streg; ogsaa har glemt ell. maaskee ikke vidst, hvorledes man indretter Det, som skal v&ae;re Gjenstand for &anfbeg;Tro&anfslut;. Vor Tids Trang i religieus Henseende er ikke et nyt Mesterv&ae;rk i Veltalenhed og Dybsind, ikke en hidtil magel&o-;s Skarpsind i Troens Begrebsbestemmelser o: s: v: o: s: v: Sligt kan Tidens Usundhed fort&ae;re i et halvt Aar, og Sagen er ikke kommet videre. Nei, En, der for &g.Ch;sti Skyld lod, om det saa var, en Ubetydelighed v&ae;re, fornegtede sig selv: han gavner mere. Handling beh&o-;ver Tiden. Det var vistnok stundom Formastelse, naar man i en &ae;ldre Tid altfor kammeratligt n&ae;sten meente at turde fors&o-;ge sig i at ville ligne Forbilledet; det var vistnok Misforstaaelse, naar man altfor barnagtigt omgikkes Gud, og meente at han sad og saae, at jeg nu fornegtede mig selv og lod hiin eller denne lille Ubetydelighed fare. O, men eet stort Gode havde dog hiin Tid: en Barnlighed, der gjorde det muligt at faae fat i Opgaverne. Nu derimod, nu er Idealet fjernet paa en saa r&ae;dsom Afstand fra den Enkelte, at Idealet blot er blevet Sl&ae;gtens Idee, _{og mell}Idealet er fjernet paa en saa r&ae;dsom Afstand fra den Enkelte, at det da aldrig falder ham i fjerneste Maade ind at ville str&ae;be efter Lighed, som var dette lige saa unyttigt og daarligt som at g&o-;e af Maanen. Paa en saadan Afstand er _fIdealet fra den Enkelte, at der mellem ham og Idealet ligger en heel Verden af prosaisk Klogskab, der vilde finde det latterligt om han begyndte paa Sligt, ja han vilde finde sig selv latterlig. See, det er ogsaa Formastelse. Om mig selv. Dersom der ellers var nogen Lighed mellem min Smule Opgave i Verden, og en Mand som Mosess Opgave, saa vilde jeg sige: Forskjellen er: han var bange for at paatage sig den, fordi han ikke var veltalende &streg; og der kr&ae;vedes en Mand, som kunde tale. Ak, dersom Vanskeligheden var denne, saa var jeg temmelig tillidsfuld. Men nu fordres der vel en Asket, som kan leve af Vand og Br&o-;d, og det er jeg ikke. Jeg har maaskee nogen Haardf&o-;rhed i Retning af at kunne taale Mskenes Domme &streg; men denne asketiske Haardf&o-;rhed har jeg _ikke.ikke, den er mit V&ae;sen, min hele Opdragelse fremmed, ja jeg har endog en Angest for at begynde paa Sligt, fordi jeg er bange for at komme ind i det Fortjenstlige. At give Forargelse &streg; at tage Forargelse. &g.Ch;stus raaber Vee over Dem, som give Forargelse, Dem, ved hvem Forargelse kommer &streg; og dog er Forargelsens Mulighed uadskillelig fra enhver Bestemmelse af det &g.Ch;stlige, og &g.Ch;stus gjentager ofte nok &anfbeg;salig Den, som ikke forarges paa mig&anfslut;. Forskjellen er. Den gudd. Sandhed er &anfbeg;Sandheden&anfslut; men saaledes, at Verden af den tager Forargelse. Det kan ikke v&ae;re anderledes. Men derfor kan man ikke sige, at den giver Forargelse. At give Forargelse er noget ganske Andet, er fE med Hensigt at ville fravriste den Troende Troen. Thi naar Forargelsens Mulighed udvises for at bef&ae;ste i Troen saa er det &ae;gte christelig Forkyndelse af &g.Ch;std. En Overeenskomst mellem &g.Ch;stheden og _Verden.Verden paa gjensidig bedste Beskub. Efterhaanden som Bekymringen for virkelig at v&ae;re &g.Ch;sten, og Begeistringen ved virkelig at v&ae;re det tog af, _ogmedens man da paa den anden Side dog hell. ikke ganske vilde bryde med &g.Ch;std. saa opkom den skjulte Inderlighed. Den skjulte Inderlighed fritager fra den egl. Forsagelse, og den fritog En fra hele Besv&ae;ret med Lidelse for &g.Ch;std.s Sag. Det gik man da ind paa, og paa det Vilkaar vedblev man at v&ae;re Christen, det convenerede. Fra den anden Side, &anfbeg;Verden&anfslut; convenerede dette ogsaa. Naar &g.Ch;std. ikke bliver Andet end en saadan overordl., overordl. skjult Inderlighed, der omtrent er so viel _vwie Nichts: saa forpligter herved Verden sig til at tolerere &g.Ch;std. Det var en rar Verden. Den saae naturligviis med et halvt &O-;ie at den havde seiret over &g.Ch;std ved Hj&ae;lp af den skjulte Inderlighed. Hiin uhyre Magt &g.Ch;std., der forkyndte sit Venskab at v&ae;re Had til Verden &streg; ja, det kunde Verden sandeligen ikke see rolig paa, saa lidet som den fik Lov dertil. Men en _{&g.Ch;stheden}&g.Ch;sthed, der saadan i en ganske, ganske ganske skjult Inderlighed hadede Verden, men forresten i hver sin Yttring var Du og Du med Verden, aldeles conform med Verden &streg; ja, v&ae;r saa artig, sagde og t&ae;nkte Verden, et saadant Had indr&o-;mmes med Forn&o-;ielse som en h&o-;ist uskadelig Ting &streg; og desuden, t&ae;nkte Verden, det turde da maaskee ogsaa v&ae;re L&o-;gn med at der i skjult Inderlighed er et saadant Had, da man kun h&o-;rer Tale derom i dette Pr&ae;stepr&ae;k, som jo atter ikke er Pr&ae;stens Overbeviisning, men Noget han declamerer paa Embedsvegne og for _{Levebr&o-;det.}Levebr&o-;det, som _verdigtv&ae;rdigt Medlem af den _sidstesidst opkomne geistlige Orden: Levebr&o-;drene. Det blev da forklaret som beundret som Dannelse, at man saaledes i skjult Inderlighed kunde v&ae;re &g.Ch;sten, uden at Satan selv skulde opdage, at den var derinde. Det var Dannelse &streg; aah, ja; istedetfor Dannelse bruger man jo ogsaa stundom et andet Udtryk, at have Verden. Saa vil fE Mynster sige: ja, men ved at v&ae;re L&ae;rer i Kirken, bekjender jeg dog vel &g.Ch;stum. Dertil maa svares: Dette er en Gavtyvestreeg; thi Levebr&o-;det og Embedsstillingen skjuler over Bekjendelsens Charakteristiske. Forresten tilstaaer jeg, at jeg selv baade som Ironiker og som Tungsindig har v&ae;ret en Elsker af den skjulte Inderlighed, og vist er det baade, at jeg har haft en Inderlighed, og at jeg har anvendt store Kr&ae;fter for at skjule den. Og der er ogsaa noget Sandt i den Undseelse, der skjuler sin Inderlighed. Men hvad mig angaaer, saa har jeg derimod str&ae;bt at indrette mine Handlinger i Str&ae;ben efter det Christelige. Jeg har ikke forsikkret, at jeg i skjult Inderlighed var Christen, og saa forresten af alle Livsens Kr&ae;fter arrangeret mig verdsligt. Tvertimod, jeg har lagt et Skjul over min Inderlighed, seet ud som Egoisten, den Letsindige o: s: v: &streg; og saa dog handlet saaledes, at jeg er kommet til at opleve de christelige Collisioner. Imidlertid er og bliver det en egen Sag, om hvorvidt man har Lov til _dette.det,dette, da det Christelige har den Egenskab, at det strax vil paadrage mig Spot, Forf&o-;lgelse o: D:, naar jeg ret bekjender det. Sandt nok ved at handle efter det Christeliges Maalestok, paadrager jeg mig en lignende Behandling, men det er dog et Sp&o-;rgsmaal, om Forbittrelsen ikke vilde blive endnu st&o-;rre, naar man fik at h&o-;re at det var for at bekjende &g.Ch;stum. Thi naar galt skal v&ae;re saa finder Verden sig dog hellere i en genial S&ae;rhed, ell. farer dog lempeligere frem mod den end den finder sig i &streg; &g.Ch;std. For&o-;vrigt maa der da mig selv betr&ae;ffende erindres, at jeg da ved det Tilbagelagte allerede efter en ganske anden Maalestok har marqueret mit Forhold til det Christelige, end Embedsm&ae;ndene og Levebr&o-;drene; men Sp&o-;rgsmaalet er om at gj&o-;re mere, hvorved jeg dog bestandig maa erindre, at jeg har forstaaet at have den Opgave at operere som Spion. Havde jeg ikke haft denne eiendommelige Tanke maatte jeg fra F&o-;rste af have handlet anderledes. Men saa var der heller ikke naaet, hvad der er naaet: det indirecte Beviis mod &g.Ch;stheden hos os, at man bilder sig ind at v&ae;re _C&g.Ch;sten, og dog ikke kan kjende den christelige Handling, ell. hvad der har Conformitet dermed, _menmen raaber, at det er S&ae;rhed, Overdrivelse o: D:. Dette var aldrig naaet ved directe _Angreb.Angreb, som naar En siger sig selv at v&ae;re &g.Ch;sten, og d&o-;mmer de Andre ikke at v&ae;re det; thi saa beraabe de sig frisk v&ae;k paa den skjulte Inderlighed. Og den skjulte Inderlighed var det just der skulde pirres ved, hvilket kun kan gj&o-;res indirecte. Sp&o-;g i Alvor. I en af Luthers Tischreden taler han om, hvorledes han b&ae;rer sig ad, naar Dj&ae;velen anf&ae;gter ham om Natten, saa siger han til ham: min gode Satan, nu maa Du virkelig lade mig have Ro, thi Du veed, det er Guds Villie, at Msket skal arbeide om Dagen og sove om Natten. Luther &streg; og Forholdet i Protestantismen. Luther klager (i Pr&ae;dikenen over Epistelen paa Midfaste-S&o-;ndag) over, at der ere mange Flere, der ville h&o-;re Lovens Forkyndelse end Evangeliets. I vor Tid er det lige omvendt, de ville slet ikke h&o-;re Andet end Evangelium og Evangelium. Men saa er jo vor Tid gaaet overordentlig frem i &g.Ch;std. Ak, nei, Sagen har et ganske andet Sammenh&ae;ng. Naar der dog er nogen virkelig Interesse for det Religieuse, saa er det N&ae;rmeste at man saa begeistret vil til at realisere det, man vil gj&o-;re sig v&ae;rdig o: D:. Dette kan nu vel udarte og blive en farlig Vildfarelse, men det beviser dog altid, at der er Lyst og Interesse for Sagen. Saa kom Luther, og i Mods&ae;tning til dette Ungdommelige, gjorde Troen gj&ae;ldende. Det var aabenbart Mskene for h&o-;it, _detde kunde bedre forstaae og ville hellere h&o-;re at de skulde faste, gj&o-;re Pillegrims-Reiser _{o: s: v: Saa aff&o-;dte}o: s: v:, men at man vil h&o-;re det og gj&o-;re derefter, beviser dog altid, at der er Lyst og Interesse for det Religieuse. Saa fulgte Protestantismen efter Luther. Den fandt at det Lutherske var herligt; den havde nemlig ikke engang saa megen Lyst og Interesse at den gad begynde paa en Str&ae;ben, paa at faste, at give Almisse o: s: v:. Den havde ganske Andet at tage vare paa &streg; og vilde nu blot h&o-;re Evangeliet, Evangeliet. O, Luther, Luther! vidste Du da ikke, at draconiske Love blot f&o-;re til, at Ingen bliver henrettet &streg; og saaledes ogsaa med det Potenserede. Hvor sandt det end var i Luther, og hvor christelig sandt det end er &streg; det maa controlleres med den st&o-;rste Strenghed, ellers tager Verdsligheden det forf&ae;ngeligt, og vedbliver ikke blot at v&ae;re pure og p&ae;re Verdslighed, men brouter endog af at dette er den h&o-;ieste Aandelighed. Menneskeligt Vr&o-;vl. Idag talte jeg med en H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed. Han forklarede mig begeistret, at det der egl. _{ikke beh&o-;vedes}beh&o-;vedes, er Tiggermunke o: D:. Men hvorfor bliver saa hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed ikke selv en Tiggermunk? Derom lader det sig da ikke sige: jeg kan ikke, thi det beroer jo blot paa Villie. _{Og s}Altsaa hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed foretr&ae;kker, at sidde i et af de store Embeder. Men n&ae;ste S&o-;ndag pr&ae;diker han r&o-;rt om, at det der egl. beh&o-;ves er Tiggermunke. Og nu videre. S&ae;t saa der opstod eller fremstod en saadan Tiggermunk iblandt os, hvad vilde saa Hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed gj&o-;re? Han vilde strax benytte Leiligheden til at udraabe: det er det jeg altid har sagt &streg; og saa vilde han n&ae;sten bilde sig ind at han selv var Manden, istedetfor det jo er en desto st&o-;rre Br&o-;de, jo l&ae;ngere Tid og jo mere h&o-;ir&o-;stet han har sagt, at det var det der beh&o-;vedes uden at gj&o-;re derefter. Og nu videre. Naar saa Tiggermunken havde levet blot eet Aar, saa vilde hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed v&ae;re med blandt dem, der skreeg: det er en Overdrivelse, en _{Overdrivelse; thi}Overdrivelse &streg; thi nu begyndte Sagen at blive Alvor. See denne H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed han sidder roligt i det store Levebr&o-;d, passer n&o-;ie paa, naar det st&o-;rre bliver ledig, at han kan s&o-;ge det. Vidunderlige menneskelig Vr&o-;vl! Begiv Dig blot ind i Vr&o-;vlet, der er Avancement og Befordring. For Sandheden er der i denne Verden intet Avancement, men kun Tilbagegang. Br&o-;dre-Menigheden accentuerer ikke Efterf&o-;lgelsen &streg; til Vederlag saa Blod-Theoriens Lyrik, al denne Stirren paa &g.Ch;sti Lidelse. Christeligt er det aldeles urigtigt at accentuere: hele Mskheden har Trang til _&g.Ch;std.&g.Ch;std, og saa at bevise og bevise det. Det Christelige er: jeg har Trang til &g.Ch;std. At afd&o-;e er at betragte Alt som man vil see det i D&o-;dens &O-;ieblik, altsaa at faae D&o-;den _somsaa n&ae;r som muligt. Selv den meest blendende og fortryllende Lyst &streg; i D&o-;dens &O-;ieblik vil det saa ikke v&ae;re aldeles ligegyldigt, om Du n&o-;d _denden eller ikke. Og derimod enhver god Gjerning &streg; ja for Gud i Himlens Skyld fors&o-;m ikke at gj&o-;re den &streg; det vil i D&o-;dens Time v&ae;re Dig yderst magtpaaliggende, at Du ikke fors&o-;mte den. &streg; Ak, hvo der formaaede dette! Hvad der binder til &g.Ch;stus Der er en Magt som hedder Synden. Vil Du frelses fra den, da s&o-;g til &g.Ch;stus. Han er Frelsen &streg; om end Frelsen forresten, msklig talt er bitter; men er Synden Dig i Sandhed bittrere, saa er der jo Intet at bet&ae;nke sig paa. Der kommer en sidste Time, D&o-;dens. Da forj&ae;tter Dig &g.Ch;stus _enet uendeligt Gode, Himlens Salighed. Vilde Du undv&ae;re det for noget andet? Nu, saa v&ae;lg ham. Men saa forbeholder han sig ogsaa at disponere over Dit Liv her i Verden, han gj&o-;r Dig det noget sv&ae;rere &streg; men han hj&ae;lper Dig _ogsaa.ogsaa at b&ae;re det. Gud tilbedes ikke ved Stemning men ved Handling; men dette har ogsaa denne Vanskelighed, at det saa let kan blive Smaalighed og Fristelse i Retning af Fortjenstlighed. Kun det barnlige Sind kan gj&o-;re det ret, eller Kjerlighed, som ganske elsker Gud. Jeg t&ae;nker her n&ae;rmest paa Handling i Retning af Askese (thi Handling i Retning af at vidne for Sandhed og mod Usandhed, er jo ganske _simpel).simpel det man skal.). Tag et Exempel. Et Msk. &o-;nsker at indvie visse Dage til hellige Tanker; han veed der er et Sted, en Omgivelse, der is&ae;r pleier at omfrede denne alvorligere Stemning. Men dette Sted er l&ae;ngere bortliggende, og det koster ham en Deel at komme derhen og Opholdet der. Maaskee var det nu just den sande Tilbedelse og Gudsdyrkelse at spare de Penge, is&ae;r hvis han ellers ikke har godt Raad dertil, og det ellers maaskee just er Opgaven for ham at spare. Dog gj&ae;lder det her, at selv &g.Ch;stus billiger en vis from &O-;dselhed som fE at den kostbare Salve &o-;dsledes paa ham. Og det gj&ae;lder her, at Snerperiet er til Ford&ae;rvelse. Om mig selv Jeg har fra tidlig Tid havt en P&ae;l i Kj&o-;det, og frygtelige Qvaler blandt andre Isolationens, som ingenlunde var med min gode Villie. Havde jeg ikke haft Formue og v&ae;ret n&o-;dsaget til at arbeide for mit Udkomme, maatte jeg have sat Alt ind paa at faae dette Onde bort ell. styrte. Nu havde jeg Formue &streg; og jeg forstod mig i, at Lidelsen saa ved Guds uendelige Kjerlighed just var igjen Trykket, der l&o-;ftede mig over det Almindelige. Men saa var det mit Haab, at N&ae;ringssorger skulde jeg ikke fors&o-;ges i. Havde jeg med alle mine Begunstigelser v&ae;ret fritaget for P&ae;len i Kj&o-;det, saa er det ikke ut&ae;nkeligt, at jeg havde fors&o-;gt mig lidt i det Asketiske; thi jeg havde let seet, at for ret at ud&o-;ve Magt maa man ogsaa legemlig ganske ell. dog saavidt muligt have sig selv i sin Magt. Jeg priser ikke dette Motiv, men jeg siger blot, at _djeg troer det var blevet Tilf&ae;ldet. Nu var jeg engang i dybeste Forstand vingeskudt &streg; og saa er jeg bleven vant til megen Nydelse og Beqvemmelighed, bestandigt for at kunne arbeide produktivt desto st&ae;rkere. Det er nu for mig ikke saa godt at r&o-;re ved det Punkt, fordi min hele Existents er en kunstig Existents. Det Tunge er, at En med den Arbeidskraft og de Evner som jeg er f&o-;dt i et saa lille Land; thi i et stort Land var jeg hjulpen, der var nok at fortjene som Forf. Imidlertid er jeg dog i een anden Forstand glad ved det lille Land, thi just det h&ae;nger saa _igjennigjen sammen med min religieuse Udvikling og Betydning. Brug ikke Din Klogskab til at spare Dig selv. Er Du svag, saa vov dog kun; tilstaae al Din Svaghed for Gud, hvor angest Du er, saa mager han nok Alt, saa Du kan b&ae;re det, og saa Du dog frelser Din Samvittighed ved at have vovet. Om mig selv. Paa Grund af den Mishandling og P&o-;belagtighed jeg har v&ae;ret udsat for, f&o-;lte jeg Trang til at omgive mig med en vis Fornemhed, som kostede meget, _oguagtet jeg kun lidet havde Raad dertil. Dog forstod jeg det saaledes for Gud, at jeg havde jo Pengene og altsaa skulde jeg takkende benytte dem. Glad takkende for hvad Overordentligt der var mig betroet, ene levende for denne Sag, forstod jeg mig for Gud, at jeg ogsaa pecuniairt turde &o-;dsle. Piint i indre Qvaler, sat i smertelig Isolation udenfor det Almene, saa det var gjort mig saa saare vanskeligt at arbeide for Udkommet, forstod jeg mig for Gud i, at jeg jo havde Formue, og at den vel vilde holde ud saa l&ae;nge jeg levede. Farer for Ideen var jeg redebon nok til at uds&ae;tte mig for; men saa forstod jeg det som en Mildning der var indr&o-;mmet mig at jeg maatte leve sorgl&o-;st i Henseende til Udkommet. Og vist er det dog ogsaa, at jeg i en anden Henseende har en meget skarp Forstand, og havt stor Lyst til at tjene Penge, saa hvis jeg havde v&ae;ret i et almindeligt Mskes Steda, saa havde jeg hellere end gjerne betrygget mig min Fremtid ved Embedsstilling. _{OgDer er i alt Dette et &u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;, noget Ungdommeligt.}Dog som mit hele Liv har v&ae;ret en stadig Opdragelse, saa vil jeg vel nu ogsaa f&o-;res videre. Uden al min indre Qval, uden denne min dristige Phantasie, som uden Guds Bistand var aldrig det naaet, som er naaet. Gj&o-;re to Ting paa een Gang, gj&o-;re et Andet &anfbeg;tillige&anfslut; kan jeg ikke. Jeg har altid t&ae;nkt mig, at naar jeg ikke mere havde Penge maatte jeg oph&o-;re at tjene Ideen, og ene arbeide for Udkommet. N&ae;sten kunde det synes at Svinget kunde blive et andet, at jeg fandt at Ideen var at blive Asket, noget som forresten altid har v&ae;ret mit V&ae;sen fremmed, og som jeg har haft Angest for is&ae;r i Retning af at det skulde blive Oversp&ae;ndthed og f&o-;re mig i det Fortjenstliges Fristelse og gj&o-;re mig kold og streng og udeeltagende mod _Andre.Andre og det skj&o-;nne Msklige. a og ikke haft denne P&ae;l i Kj&o-;det, Svinget i &g.Ch;stdommens Opfattelse foranlediget ogsaa ved Aaret 48. Striden om &g.Ch;std. vil ikke mere blive en Strid om den som en L&ae;re. (Dette er Striden mellem Orthodoxie og Heterodoxie). Der vil (foranlediget ogsaa ved de sociale og communistiske _{Bev&ae;gelser}Bev&ae;gelser) blive stridt om den som en _Existents)Existents. Problemet vil blive det at elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, Opm&ae;rksomheden vil rettes paa &g.Ch;sti Liv, og &g.Ch;std. vil blive v&ae;sentlig accentueret ogsaa i Retning af Conformitet med hans Liv. Verden har efterhaanden fort&ae;ret disse Masser af Sandsebedrag og Mellemv&ae;ge, ved hvilke man havde sikkret sig at Sp&o-;rgsmaalet kun blev om &g.Ch;std. som en L&ae;re. Opr&o-;ret i Verden raaber, vi vil see Gjerning. Christelig _RangfordRangforordning. 1) Eier Du Formue, og Du vil v&ae;re fuldkommen, saa giv Alt til de Fattige. 2) Eier Du Formue, og Du vil anvende den til eet ell. andet gavnligt Foretagende, ogsaa det er godt. 3) Eier Du Formue, og Du vil benytte den til at gl&ae;de Dig ved Livet men da vel at m&ae;rke paa tilladelig Maade: vel det tolererer &g.Ch;std. &streg; 4) Skal Du erhverve &streg; da vil &g.Ch;std. hellere at Du _{indskr&ae;nked}indskr&ae;nker Forn&o-;denhederne _endfor at have desto mere Tid til det Religieuse, end at Du anvender megen Tid paa at erhverve for at have desto mere at bruge. Det at erhverve Penge har &g.Ch;std. Mistanke til. Imidlertid er &g.Ch;std. dog endnu mild, naar Du vil forstaae det som Indulgents, at Du faaer Lov til at _erhanvende saa megen Tid paa at erhverve. Men vil Du gj&o-;re det at erhverve til Livets Alvor, saa er Du affaldet fra &g.Ch;std. Bibelen &streg; for &anfbeg;den Enkelte.&anfslut; T&ae;nk et elskende Par. Den Elskende har skrevet den Elskede et Brev til, kunde det nu falde Modtageren ind, at bryde sig om, hvorledes Andre ville forstaae dette Brev, ell. vil han ikke ganske ene l&ae;se det. S&ae;t nu, at dette Brev fra den Elskende havde den M&ae;rkelighed, at hver enkelt Msk. var den Elskede, hvad saa? Er saa Meningen den, at de skulle ligge og conferere med hinanden, end sige sl&ae;be et l&ae;rd Apparat med fra tall&o-;se Generationer? Nei, Meningen er, at hver Enkelt skal for Gud l&ae;se dette Brev, ganske som Enkelt, som den Enkelte, der af Gud ell. fra Gud har modtaget dette Brev. Men _ganskesnartsnart har man da glemt at dette Brev er fra Gud, og ganske at det er til den Enkelte. Man har faaet Sl&ae;gten sat istedet. Og derfor har man reent tabt Indtrykket af Bibelen. &anfbeg;hiin Enkelte&anfslut; Noget af det der har forundret mig meest i min Productivitet er hvorledes jeg er kommet til at begynde med &anfbeg;hiin Enkelte&anfslut;, med at ville den Enkelte, dette saa aldeles sande Princip. Thi t&ae;nk En, der begeistret har villet Noget; saa er han da begeistret gaaet ud i Verden, har samlet Tilh&ae;ngere; Aarene ere gaaede hen han er Olding; selv er han omtrent den Eneste, der er blevet Idealiteten _{tro &streg;}tro, forresten seer han Sagen forqvaklet &streg; og nu siger han, nei det er kun den Enkelte det kommer an paa, Socialiteten er v&ae;sentligen Tilbagegang. _{Men at}Saaledes en Olding ved Enden af sit Liv &streg; men at et Msk paa nogle og tyve Aar begynder saaledes, hvor har han faaet det at _vide.vide; og hvor bagvendt ell. omvendt maa han ikke have v&ae;ret situeret for at troe paa, at det er det Sande &streg; ak ellers er for den Unge intet naturligere end at troe paa Forening. Mange, Mange har der v&ae;ret, som have meent, ja det har jo endog v&ae;ret modernt at mene, at selv beh&o-;vede man ikke &g.Ch;std, men man antog den, fordi der vare Mange, som beh&o-;vede den, ell. man forstod, at Andre beh&o-;vede den, og forsaavidt at de antoge den, hvorimod man selv ikke antog den. Med mig er det omvendt: jeg kan ypperligt forstaae, at jeg beh&o-;ver &g.Ch;std &streg; men n&ae;r havde jeg sagt, jeg kan ikke forstaae, hvad alle disse Millioner og Millioner vil med &g.Ch;std. Christus aabner sin Favn og siger: kommer hid. Pr&ae;sten skynder paa og siger, vov blot _dat kaste Dig i hans Favn &streg; dette er Livet. Ja vel men see Dig dog for; thi dette hans Favnetag er f&o-;rst D&o-;den. Han kalder sig Livet, han siger kommer hid &streg; og gav Du Dig ganske hen, saa var Du ogsaa d&o-;d, afd&o-;d; thi han er ikke Livet saadan udenvidere, han er Livet gjennem D&o-;den. &g.Ch;stus d&o-;er for at frelse Dig &streg; dog paa den Betingelse, at Du afd&o-;er; men saa er der jo Intet vundet, vil man sige. Hvorledes? Er der Intet vundet. Om Du nemlig end afd&o-;de nok saa meget, deraf fulgte jo ikke, at Du ved D&o-;den indgik til den evige Salighed, som &g.Ch;stus har erhvervet Dig. Men siger Du, naar En er ganske afd&o-;d saa er han ogsaa reen Aand, og har v&ae;sentligen fundet den Hvile, som &g.Ch;std. tilbyder.a Svar: lad os antage, at det var saa; saa bliver dog det tilbage, at Du ikke uden ved &g.Ch;sti Hj&ae;lp formaaer at afd&o-;e ganske, ja ikke uden hans Hj&ae;lp formaaer at begynde paa den Opgave. a og saa er der jo dog Intet vundet ved &g.Ch;stdommen. &g.Ch;stdommen fordrer Alt, og naar Du saa har gjort det, fordrer den, at Du skal forstaae, at Du alligevel frelses ene og alene af Naade. Det er guddommelig Naade, forskjellig fra det menneskelige Begreb Naade. Pastor Smith sagde idag i en Skriftetale et Ord, som slog mig: &g.Ch;stus har ikke blot talt til os ved sit Liv men ogsaa talt for os ved sin D&o-;d. O, hvis jeg skulde &o-;nske mig Noget, saa vilde jeg &o-;nske mig, at jeg havde &g.Ch;stds Forestilling om, hvilket uendelig Gode en evig Salighed er, og at jeg i ethvert &O-;ieblik havde denne Forestilling hos mig, _hvorledhvad skulde jeg saa ikke formaae, og hvorledes skulde jeg saa ikke elske &g.Ch;stus &streg; ak, istedetfor at jeg l&ae;nge, l&ae;nge har v&ae;ret angest for at indlade mig med ham, og endnu saa ofte er mistroisk, fordi det er mig som var hans Frelsen n&ae;sten noget n&ae;r det at gj&o-;re mig ulykkelig. Og hvorfor er det mig saaledes? Fordi jeg h&ae;nger ved det Jordiske &streg; og har en saa ringe Forestilling om den evige Salighed. Enhver anden Bekymring finder dog sit Udtryk i Menneskenes Liv. Bekymringen for at samle Penge finder sit Udtryk og tager lang lang _Tid.Tid, ligesaa Bekymringen for H&ae;der og &Ae;re, og saaledes selv den ubetydeligste _BekymringenBekymring. Kun Bekymringen for sin evige Salighed finder slet intet Udtryk &streg; men vi have den alle, ere alle &g.Ch;stne. Besynderligt. I Verden, i Handel og Vandel er det Eneste, der udenvidere foruds&ae;ttes &streg; det H&o-;ieste. Lad En s&o-;ge den usleste Bestilling &streg; hans Qvalification foruds&ae;ttes ingenlunde udenvidere, den unders&o-;ges f&o-;rst &streg; men at man er &g.Ch;sten det foruds&ae;ttes udenvidere. En Mand s&o-;ger et Pr&ae;stekald. Det er utroligt saa meget der unders&o-;ges og ingenlunde udenvidere foruds&ae;ttes _&streg;angaaende Indt&ae;gter, Pr&ae;stegaard o: s: v: &streg; men at han er &g.Ch;sten, det foruds&ae;ttes naturligviis udenvidere, at han i skjult Inderlighed elsker Gud overalt og er, hvad &O-;ieblik det forlanges, beredt til at forsage Alt &streg; det foruds&ae;ttes udenvidere. Biskop Mynsters Ulykke er egl. at han er begyndt et Stadium for langt inde: han er ikke i sin Ungdom begyndt med at sp&o-;rge sig selv: vil Du v&ae;re en Christen; han er begyndt med at foruds&ae;tte, at det var han naturligviis; og saa har han spurgt sig: vil Du v&ae;re Pr&ae;st, ell. Professor, ell. maaskee Jurist o: s: v:. Saa valgte han at blive Pr&ae;st, og har saa f&o-;rst forsigtigt seet sig for, at han da ikke ganske hensynsl&o-;st fik at vide hvad &g.Ch;std. er. Han har gjort, om man saa vil, et ganske antageligt Bud, taget saa meget med som nogenlunde lod sig gj&o-;re, naar man da &o-;nskede at sikkre sig et jordisk nydelsesrigt Liv. Absolut Hengivenhed mod Gud. Det gaaer i Forholdet til Gud som i Forhold til Overlegenhed is&ae;r da absolut Overlegenhed: der kommer et &O-;ieblik, hvor det n&ae;sten seer ud som var Guds Kjerlighed et Bedrag, som bedrog han den Fromme. Det er det &O-;ieblik naar det rigtigt gaaer l&o-;s paa, at den _FGudfrygtige skal rives ud af hele sin Forestillingskreds og sin Begrebsverden og overs&ae;ttes i Guds, af ham l&ae;re, hvad Kjerlighed er. F&o-;rst lever vel et Msk. i Forhold til Gud saaledes, at han, med Barndommens Fart og de religieuse Indtryk fra den Tid, saadan mener at elske Gud, at forstaae at Gud er Kjerlighed, takkende for alle de mange gode Gaver o: s: v:. Men see nu sender Gud idel Modgang; &g.Ch;std. der forkyndes som en Tr&o-;st forvandler sig til en uhyre Byrde, der l&ae;gges paa den Troende, at han istedetfor at tr&o-;stes endog maa lide for &g.Ch;std _:o: s: v:: da er det vel ham, som var Gud i en vis Forstand en Bedrager, der lokker et Msk. l&ae;ngere og l&ae;ngere ud, og istedetfor at l&ae;mpe sig efter Msket, beregner Alt for at fange Msket til at tjene sin Interesse. Det begynder med, at det er Gud der er den Kjerlighed, som elsker Msket, og saa viser det sig, at Gud er Den, der vil elskes; han agter ikke i fjerneste Maade at forandre sit Begreb om hvad Kjerlighed er, og dette hans Begreb om hvad Kjerlighed er, gj&o-;r Dig msklig talt ulykkelig for dette Liv. Dette er Anf&ae;gtning. Men det er ganske i sin Orden, at det kommer saaledes, selv Apostlene oplevede jo dette i Forhold til &g.Ch;stus. Og dog er Gud uendelig Kjerlighed; men han har kun Aandens Begreb om hvad der er Din Lykke og Salighed &streg; ak, og Du er Kj&o-;d og Blod. Skal Du da blive salig ved Dit Forhold til ham, maa Dit Begreb omdannes, og denne Omdannelse, denne Gjenf&o-;delse er en uhyre piinlig Operation, og under den er det, at det &O-;ieblik kommer, da det er Dig, som var Gud liig en Overlegenhedens Forf&o-;rer. Vistnok er Gud ingen Egoist, men han er det uendelige Ego, der umuligt kan omdannes for at behage Dig, men Du maa absolut omdannes for at behage ham. Glem Alt, ogsaa Dig selv ganske over Tanken om Gud, at han er Kjerlighed: ja, saa er Du salig i Dit Forhold til ham &streg; men saa er Du ogsaa blevet Aand. Aandens Vidnedsbyrd er stricte taget kun da, naar de umiddelbare Vidnedsbyrd vidne imod. Naar Alt gaaer Dig med og efter Dit Begreb, om Du da end henf&o-;rer Alt til Gud, kan Du dog ikke v&ae;re sikker paa, at den Gl&ae;de Du fornemmer er Aandens Vidnedsbyrd, thi det kan ogsaa blot v&ae;re Dit eget Livs Potensation ved Lykke og Medgang. Men naar Alt gaaer Dig imod, og Du dog fornemmer i Dit _Indre,Indre et Vidnedsbyrd, at Du er paa den rette Vei, og skal blive ved at gaae fremad ad den Vei, hvor formodentlig Alt yderligere vil gaae Dig imod: see det er Aandens Vidnedsbyrd. .... Og selv om det var saa, at Du dog alligevel blev evig salig, uagtet Du egl. aldrig havde fundet Leilighed til at besk&ae;ftige Dig med den Sag: mig synes det vilde dog engang vise sig for Dig, at det var en s&o-;rgelig og beklagelig Utaknemlighed, at det Gode, for hvis Erhvervelse &g.Ch;stus leed og d&o-;de, at det havde ikke &streg; ja ikke absolut, nei slet ikke besk&ae;ftiget Dig. Saa maa Du dog snarere, Du Lidende, prise Dig lykkelig, at Gud ved tunge Lidelser forhindrede Dig at tosse Dit Liv hen og l&ae;rte Dig at blive opm&ae;rksom paa hiint uendelige Gode. Og dette er egl. at afd&o-;e, naar en evig Salighed viser sig ubetinget som det eneste Gode, og alt Andet som Intet. Ak, men vi leve saaledes, at alt Andet faae vi Tid til at t&ae;nke paa og ere vi besk&ae;ftigede med, men _Tden evige Salighed lade vi enten ganske staae hen, eller vi anbringe &anfbeg;Naaden&anfslut; saaledes, at det at vi, som vi _sigesige, af Naade haabe at vorde _evendeligevindelig salige, omtrent betyder det Samme som, at vi slet ikke besk&ae;ftige os dermed. At &g.Ch;std. ikke passer ind i Verden beviser aldeles fyldestgj&o-;rende &g.Ch;sti eget Liv. At den nu som det hedder har udbredt sig overalt &streg; ja, man tager sig ikke iagt for, at der dog maaskee f&o-;rst skulde bevises, at Det, der har udbredt sig overalt, at det er &g.Ch;std., hvorimod det intet _bBeviis beh&o-;ver, at det &g.Ch;stus forkyndte var &g.Ch;std. Man brouter af, at Alle nu ere &g.Ch;stne, og man m&ae;rker ikke, hvor satirisk det er, at da &g.Ch;stus forkyndte &g.Ch;std flyede Alle &streg; saa den store Udbredelse nok ligger i, at det ikke er &g.Ch;std. man forkynder. Bedrag og atter Bedrag. Der s&ae;ttes en uhyre Masse Betragtninger i Bev&ae;gelse, hvoraf sees og hvori bevises at Gud er Kjerlighed: dette er S&o-;ndagstalen &streg; Mandags-Noten er, at Gud skal man rigtignok tage sig iagt for at indlade sig for meget med. Og den Religieuse, der fromt taler om at tilh&o-;re Gud ganske, han er saa endog stolt af sin Klogskab, at han da ikke var nogen Nar der indlod sig for meget med Gud &streg; og saa er Gud Kjerlighed, og man er saa inderlig overbeviist derom _etc.etc, medens man dog omgaaes ham som var han en _storlumsk V&ae;ldig. Der gives en vis Art Pr&ae;dikeforedrag, der som saadant omtrent svarer til hvad en vis Art _LeiebliLeiebibliotheks-Romaner er i det &Ae;sthetiske. Thisted havde en Deel deraf. Galimathias. Man beder Gud om at give Aandens Vidnedsbyrd &streg; og man glemmer, at &anfbeg;Aandens Vidnedsbyrd&anfslut; egentligen er og f&o-;rst afgj&o-;rende er, naar alle umiddelbare Vidnedsbyrd ere negerede. Hvor Mange have vel egl. Kr&ae;fter til at b&ae;re Aandens Vidnedsbyrd. Men man veed ikke, hvad man siger. Det gaaer kun altfor Mange (Pr&ae;ster og L&ae;gfolk.) i religieus Henseende som det gik J&o-;den, der underskrev en Petition og partout vilde have den norske Constitution, uden at vide at den just _udeludjager J&o-;derne af Landet. _{Saaledes bede}Saaledes omgaaes man med det Christelige, og hvad man, hvis man forstod sig selv, n&ae;rmest maatte takke Gud for, er at han indtil videre ikke opfylder Ens B&o-;n, thi sandeligen man skal v&ae;re langt ude, f&o-;rend man egl. er tjent med Aandens Vidnedsbyrd, man skal v&ae;sentligen v&ae;re if&ae;rd med at blive Aand, og hvor Mange ere vel saa langt ude. Uendelige Veemod, hvilken dog intet Msk. kan fatte: _haf Kjerlighed lader Christus sig f&o-;de, lider et heelt Liv igjennem, tilsidst D&o-;den for at frelse os, for at erhverve de uendelige Goder: Forl&o-;sning fra vor Synd og Himlens Salighed &streg; ak, og han bliver ikke forstaaet, os Msker forekommer det, som gjorde han os ulykkelige, som var det, ganske at indlade sig med ham, at gj&o-;re sig selv ulykkelig; thi vi sandse kun det Jordiske, attraae kun det, bekymres kun derfor, ville kun have Tr&o-;st i denne Henseende, og i denne Henseende byder han egl. ingen Tr&o-;st, vil endog gj&o-;re os Livet anstrenget. Men derfor bliver det jo dog lige vist, at han af uendelig Kjerlighed gjorde Alt og leed Alt &streg; leed ogsaa det, at vi Msker ikke ville forstaae ham. Tag blot det Forhold i et Mskes Liv: hvor tungt, naar man redeligt er sig bevidst at gj&o-;re en Velgjerning og lider for at faae Lov dertil &streg; at det saa af Modtageren betragtes som gjorde man ham ulykkelig. Dog gj&ae;lder det i Forhold til &g.Ch;stus: den blot msklige Opfattelse af &g.Ch;stus er: han gj&o-;r os alle ulykkelige, Ingen har gjort os Msker saa ulykkelige som han &streg; i guddommelig Forstand er han vor Frelser, Ingen, Ingen har gjort ell. kunnet gj&o-;re det for os som han. Men for at forstaae maa hele vort Sind omdannes. Dette er Gjenf&o-;delsen. Men der skal passes strengt paa, at disse to Opfattelser holdes n&o-;ie ude fra hinanden, at det ikke sluddres sammen, som kunde det naturlige Msk., det blot Humane see en Frelser i &g.Ch;stus. Her ligger &g.Ch;sthedens dybeste Confusion. Derfor er det, at Forargelsens Mulighed maa reises igjen. Det naturlige Msk. maa f&o-;rst gjenf&o-;des, l&ae;re af &g.Ch;stus, hvilket uendeligt Gode en evig Salighed er, hvilken R&ae;dsel Synden er, samt, hvorledes vi uden &g.Ch;stus vare ford&o-;mte &streg; saa er &g.Ch;stus Den, der forhverver os det h&o-;ieste Gode. O, men det gj&ae;lder saa overordentligt om, at der af al Magt vogtes ved Gr&ae;ndsestridighederne mellem det Msklige og det Guddommelige, ellers er hele &g.Ch;std. Vr&o-;vl som den nu er det i &g.Ch;stheden. Det Gamle &streg; og Mit. Det Gamle var: i den Grad at v&ae;re ivrig og travl for at faae Msk. i M&ae;ngdea til at gaae ind paa &g.Ch;std, at man derover glemte ell. ikke tog det saa _n&o-;ie.n&o-;ie, om _detDet, de gik ind paa, nu ogsaa var &g.Ch;std. Mit er: i den h&o-;ieste Grad n&o-;ie at passe paa, at det bliver tydeligt, hvad &g.Ch;std er, &streg; selv om saa slet Ingen, end ikke jeg selv kunde gaae ind derpaa. a om muligt Alle Pr&ae;dike-Sviig. Jeg erindrer at have l&ae;st i en Pr&ae;diken af en dog som det hedder meget orthodox Mand (og det forstaaer sig Sligt kan man da _forfaae hver Anden til at sige) i Anledning af de Ord af Peter &anfbeg;see, vi have forladt alle Ting, hvad skulle vi have&anfslut; at dette da var en Formastelse at tale saaledes.&anfslut; O, gid alle disse Pr&ae;ster sad paa Bloksbjerget, de gj&o-;re ikke Andet end demoralisere Mskene med deres S&o-;ndags-Sludder. Ja vist er det, om man saa vil, en Formastelse; men jeg t&ae;nker som saa, at vor Herre Jesus &g.Ch;stus ikke er den Mand, der naar det er Sandhed at et Msk. virkelig for &g.Ch;sti Skyld _vioffrer Alt, saa ikke skulde b&ae;re over _ogmed og tilgive, om han i et svagt &O-;ieblik siger &anfbeg;hvad skulle vi have.&anfslut; Sandeligen for Alvor at offre Alt, det er ingen Narrestreg som Pr&ae;stens Piat. Men det Demoraliserende det er, at naturligviis baade Pr&ae;st og Tilh&o-;rere nu f&o-;le sig bedre end en saadan Apostel, der &anfbeg;formaster sig&anfslut; &streg; disse usle Pialte, som aldrig i deres Liv har engang t&ae;nkt paa at offre 4 &sk; for &g.Ch;sti Skyld, ja Pr&ae;sten da allermindst. See det forstaaer sig, naar saa er, saa fristes man rigtignok ikke let til at sp&o-;rge &g.Ch;stus &anfbeg;hvad skulle vi have.&anfslut; Mulighed &streg; Virkelighed. Nu declamerer Mynster om hine fjerne Tider, da Gud ved overordentlige Foranstaltninger ved Syner og Dr&o-;mme gav sin Villie tilkjende &streg; t&ae;nk, at det behagede vor Herre at _tilskikkesende Mynster et Syn med Ordre til at gaae ud og forkynde det: Mynster gik i Graven, han gjorde Alt, Alt, fandt sig i enhver Ydmygelse for at fritages, thi alene det vilde v&ae;re ham nok at han frygtede at blive ridicul. Den Gang da &g.Ch;std. kom ind i Verden, herskede der dog blandt de samtidige, J&o-;derne, en pathetisk Forestilling om Syner og Dr&o-;mme og Guds Aabenbarelser. Nu derimod ere alle slige Begreber faktisk afskaffede n&ae;sten latterlige &streg; men &g.Ch;std. florerer, vi ere alle &g.Ch;stne. Mynster veed det, men han vogter sig nok for at sige Noget. Han veed det. I en Pr&ae;diken (i de to Bind Pr&ae;dikener; det er enten den om Alvor i vor &g.Ch;std., eller Gud vil at vi ganske skulle h&o-;re ham til) siger han selv: lad det Udtryk &anfbeg;at ville sin Sjels Frelse&anfslut; ikke afskr&ae;kke Dig, st&o-;des ikke derover, om det end er gammelt, og forekommer de Fleste n&ae;sten latterligt.&anfslut; Altsaa at bekymres for Sjelens Frelse forekommer de Fleste latterligt &streg; og dog ere vi alle &g.Ch;stne, det er et christent Folk o: s: v: &streg; ja, ellers lod heller ikke et saa h&o-;it og stort Embede som Biskop over Sjellands Stift sig t&ae;nke. Hos Montaigne 2den Bog 16 Capitel (om &Ae;re, Ber&o-;mmelse) findes et ypperligt Ord af en S&o-;emand: _OMin Gud, Du kan redde mig, om Du vil; om Du vil, kan Du ogsaa lade mig gaae under: men mit Ror _beholderholder jeg bestandigt lige. Det var et godt Motto. O, som den S&o-;syge for Mathed og Ildebefindende er aldeles ligegyldig _forved Alt, ikke r&o-;rer en Finger, om saa En stod og vilde slaae ham ihjel: saaledes _{gives der en Salighed}kan man ogsaa for Salighed blive saa ligegyldig, at det er En saa uendelig ligegyldig, hvad saa end Verden vil gj&o-;re ved En, ikke r&o-;rer en Haand for at afv&ae;rge, ikke flytter en Fod for at undgaae, fordi Saligheden er saa ubeskrivelig. Apostlenes Situation Hvor r&ae;dsomt maa det dog ikke have v&ae;ret for Apostlene, at det en Tid maatte v&ae;re dem som havde &g.Ch;stus dog bedraget dem: at lokke dem ud ved smilende Udsigter &streg; og saa saa r&ae;dsomt at vende Sagen om. Men anderledes kan det ikke v&ae;re med et Msk. i Forhold til Gud. Der maa komme et &O-;ieblik (da nemlig naar hele hans blot msklige Begrebs-Verden skal omstyrtes og han s&ae;ttes over i Guds Begreber) da er det ham som var Gud en Bedrager. Han vil have mange svage &O-;ieblikke, hvor han vil l&ae;nges tilbage efter det Gamle, og det vil synes ham som kunde han dog bedre elske Gud, naar Forholdet var som var det tidligere, da Gud lokkede for ham ved at lempe sig efter hans Forestillinger. Dette er Sandheden. Men Forskjellen mellem min Maade at tale paa og den hidtil brugelige: er at denne sidste (fordi formodentligen de Vedkommende hverken indlade sig med Gud eller &g.Ch;stus) sluddrer nogle fade Talemaader om at Gud er Kjerlighed og Kjerlighed, og &g.Ch;stus lige saa &streg; medens jeg udtrykker, hvorledes det viser sig, naar _detder skal gj&o-;res Alvor af Sagen. Sandeligen Den, der blot fjernt, fjernt har Begreb om, hvad det egl. er at afd&o-;e, han veed ogsaa, at Sligt ikke gaaer af uden frygtelige Smerter. Hvad Under da, at han skriger, stundom ogsaa opr&o-;rer sig mod Gud, fordi det er som bedrog Gud ham, han, der fra Begyndelsen indlod sig med Gud _udunder den Forestilling at Gud skulde elske ham i Mskets Forestilling om hvad Kjerlighed er, og nu seer, at det er Gud, der vil elskes og efter Guds Forestilling om hvad Kjerlighed er. Men dette bliver naturligviis tilbage, at Gud alligevel uendelig, uendelig er Kjerlighed. Feilen stikker naturligviis i Msket, at han i de svage &O-;ieblikke ikke har Mod og Tillid og Tro til at juble over, at Gud saaledes vil v&ae;rdiges at indlade sig med et Msk. Hold blot dette fast, at det er uendelig af Kjerlighed, at Gud maa med Dig foretage hele denne uhyre pinlige Operation: saa hj&ae;lper det nok. Men smerte gj&o-;r det, ja det er vist. Og saa slaaer der sig Anf&ae;gtelse til, man &ae;ngstes af den Tanke, at dette skulde betyde, at Gud er blevet vred, at derfor volder han En alle disse Smerter &streg; istedetfor at det just er uendelig af Kjerlighed. a Men vi Msker komme da sjeldent l&ae;ngere end til Forelskelse i Forhold til Gud, og Faae nok komme saavidt. Men Forelskelse er Selvkjerlighed, Elskov er Selvkjerlighed. I Elskov bliver jeg i min Forestilling om hvad det Elskelige er, og finder nu Gjenstanden at v&ae;re saaledes ret efter mit Hoved og Hjerte, derfor elsker jeg den Elskede o saa flammende det vil sige jeg elsker saa flammende mig selv. Saaledes ogsaa med Guds Forholdet. Det ene Msk. kan holde noget l&ae;ngere ud end det andet i Henseende til hvad Kjerlighed kan gj&o-;re mod den Elskede og dog v&ae;re Kjerlighed; men gaaer det l&o-;s paa, at hele Ens Forestilling totalt skal omveltes, saa maa det et &O-;ieblik vise sig som var Gud en Bedrager, dette er Crisen, indtil saa Troen mere end seirer. At afd&o-;e. Et Msk. kan v&ae;re bragt til det Punkt, at han forstaaer, at han nu b&o-;r begynde at afd&o-;e. Men see det bliver ikke til Noget. Saa er det ligesom Gud sagde: lad Du nu mig faae fat, thi naar Du selv skal slaae Dig, saa er der ingen Fynd i Slagene. Men forsaavidt er der dog nogen Aftale forud, at Msk. selv forstaaer, at det er ham tjenligt, at Sligt h&ae;nder ham. Men i Smertens f&o-;rste &O-;ieblik bliver han saa fortumlet, at han taber baade N&ae;se og Mund, glemmer Alt, _atal Forstaaelse. Dog kommer det nok igjen. Det Alt dreier sig om, hvad man aldrig noksom kan bede Gud om, er at man altid n&ae;rv&ae;rende maa have for _sig,sig en uendelig Forestilling om Syndens Afskyelighed, og en uendelig Forestilling om, hvilket uendeligt Gode en evig Salighed er. Har man ikke det, saa overv&ae;ldes man af Lidelserne, man mattes, man synes det er dog for dyrt at kj&o-;be en evig Salighed paa de Vilkaar. Saa skeler man til Siden, lytter &streg; og saa kan man da h&o-;re af Millioner, at man paa langt billigere Vilkaar kan blive salig. O, det farligste Sted for en sand &g.Ch;sten at leve er i &streg; &g.Ch;stheden. Kommer hid alle I. Dersom det &ae;sthetisk er Opgaven at sige disse Ord, saa vil Kunsten v&ae;re at sige dem saaledes, at nu ogsaa, om muligt, bogstaveligt Alle komme hid. &g.Ch;stus sagde dem saaledes, at Virkningen blev, at Alle l&o-;b bort fra ham. Her er igjen den Reduplication, som er i _Altalt &g.Ch;stligt. &g.Ch;stus siger: kommer hid Alle &streg; men saa bruger han paa den anden Side saadanne Midler til at st&o-;de fra &streg; at Virkningen bliver, at Alle flye. Blot mskligt vilde Opgaven v&ae;re, at sige kommer hid, og saa at bruge alle mulige Midler for at lokke &streg; &g.Ch;stligt er Opgaven at sige: kommer hid, og saa at bruge n&ae;sten alle Midler til at st&o-;de fra. O, i &g.Ch;sto uudgrundelige Dyb af Veemod og Smerte: at sige kommer hid Alle, og saa forud at vide, hvilken Virkningen vil blive. _{O, i Xsto}Men beh&o-;ves der noget mere Beviis for &g.Ch;sti Guddommelighed, end naar saa er, saa at kunne bringe disse Ord over sine L&ae;ber: kommer hid Alle. Et Msk, Socrates, som forstod, at hvis han havde indbudt Alle, de havde dog saa godt som Alle flyet ham; et Msk, Socrates, han forandrer derfor Indbydelsen og taler om &anfbeg;den Enkelte&anfslut;. En Forudviden om Virkningen forandrer for Msket Indbydelsen, men Gud forandrer Intet, han siger uforandret kommer hid: Alle. At Alle kunde have Gavn af hans L&ae;re, det vidste Socrates ogsaa; men han forudsaae, hvad Virkningen vilde _blive.blive, og han forandrer Indbydelsen. &g.Ch;stus veed evigt, guddommeligt, at Alle beh&o-;ve ham; han veed forud, hvad Virkningen vil blive: men han forandrer ikke Indbydelsen. Guddommeligt! Gud &streg; &g.Ch;stus Naar et Msk. blot forholder sig til Gud, saa er Forholdet som et Barn til Faderen. Naar &g.Ch;stus kommer med, saa bliver Msk. behandlet som Voxen. Efterf&o-;lgelsen og det Frivillige viser at her er Fordringen h&o-;iere end til et Barn. Dog maa jo ogsaa erindres, at &g.Ch;stus tillige er Naaden, og selv Den, der vil hj&ae;lpe En til at str&ae;be. Om mig selv. ... Dette er som et Motto paa, hvorledes hele mit Liv misforstaaes. Et Msk., der i sit 25de Aar forstod Socrates saa godt som jeg forstod, hvad jeg ogsaa har viist i min Disputats, ham turde man dog vel foruds&ae;tte hos, at han var vidende om, at Den, som vil nyde &Ae;re og Anseelse i Verden, han maa underst&o-;tte ved Sandsebedrag, leve skjult, v&ae;re sjelden seet o: s: v: Saa begyndte jeg da min Virksomhed. Tungsindig som jeg var, lidende i mit Inderste, en Poeniterende satte jeg mig det som Opgave at spr&ae;nge Sandsebedragene, at leve just saaledes, at man trods al Pr&ae;station, gaaer Glip af &Ae;re og Anseelse, fordi det daglige Syn af En, det at man Ingenting er o: s: v: i den Grad sv&ae;kker Indtrykket, at man gaaer Glip af Anseelse. Nu skal da Samtiden til at d&o-;mme mig. Den gaaer ud fra den Foruds&ae;tning, at det da naturligviis f&o-;lger af sig selv, at jeg som alle Andre har villet og higet efter &Ae;re og Anseelse &streg; men jeg har ikke baaret mig rigtigt ad, bildt mig ind, at at leve paa min Maade var Veien til Anseelse. Altsaa jeg har v&ae;ret en uerfaren Yngling o: D: &streg; Herre Gud. Paa den Maade befrier Verden sig altid for Indtrykket af det Bedre, det Opv&ae;kkende. Just fordi Alt gjaldt om dette Punkt, har jeg gjort saa meget for at sikkre mig, at jeg dog alligevel blev anseet for meget klog. Saa l&o-;ste man da Vanskeligheden ved at forklare, at jeg er s&ae;r. Herre Gud. Hvor meget har jeg dog ikke gjort for at gj&o-;re Sagen saa mild som mulig for de Medlevende! Der er visse Ting, _shvorom det gj&ae;lder, at naar en Mand med streng Alvor, d&o-;mmende, siger det: saa forbittrer det &streg; dersom et Barn slumper til at sige det Samme, saa tager man sig det ad notam. Saaledes har jeg fundet mig i at blive anseet for en S&ae;rling, en letsindig Fugl o: D: blot for ikke at forstyrre. O, men ogsaa det har man taget forf&ae;ngeligt. Christelig Snaksomhed. O, det er saa let at lade Munden l&o-;be og i B&o-;nnen sige: &anfbeg;at det dog maatte lykkes mig at elske Dig Herre Jesus &g.Ch;stus&anfslut; &streg; men Herre Gud, fra hans Side er der jo Intet i Veien, men at elske ham er egl. at hade sig selv, see der stikker Vanskeligheden, og B&o-;nnen burde egentligen lyde: o, at jeg maatte ret hade mig selv. Angaaende Udgivelsen af de f&ae;rdigt liggende Skrifter. Det var i l&ae;ngere Tid min Tanke, at jeg ikke vilde leve l&ae;nge, det var min Overbevisning, efter hvad jeg kunde forstaae, at hvis jeg d&o-;de nu, vilde mit Livs Virkning blive stor, fordi det Danmark beh&o-;vede var en d&o-;d Mand. Jeg har nu ventet, tillige ogsaa indr&o-;mmende R. Nielsen Pladsen til at rykke ud. Skal jeg derimod leve, da er der intet &O-;ieblik at spilde &streg; og jeg har derfor nu sendt Manuscript i Bogtrykkeriet. At det formodentligen denne Gang som altid vil vise sig, at Styrelsens Tanker ere langt over mine Tanker, og at det var rigtigt, at jeg ikke kom til at udgive Skrifterne f&o-;r, derom tvivler jeg intet &O-;ieblik. Uendelige Kierlighed, som jeg aldrig noksom kan takke for hvad der gj&o-;res for mig! Apostelens Liv, hvilket Indbegreb af Lidelser. F&o-;rst mene de at forstaae &g.Ch;stus saaledes, at det er et jordisk Rige han vil stifte. De slutte sig jublende til ham, have vel meent aldrig noksom at kunne takke ham, at han just valgte dem, f&o-;le saa hele Magten &anfbeg;at endog Aanderne vare dem underdanige.&anfslut; Saa forandres Ordren. Det lyder paa Lidelse. Det maa jo n&ae;sten _v&ae;rev&ae;ret dem, som havde &g.Ch;stus bedragersk lokket dem ud. Imidlertid, de byde endnu engang &streg; de ville vove Livet med ham. Saa viser det sig dog, da det kommer til Stykket, at de blive bange. Saa den Smerte at have fornegtet ham &streg; og den i al den Tid han var d&o-;d. Saa Opstandelsen Himmelfarten &streg; og saa begynder dette Liv fuldt af M&o-;ie og Besv&ae;r. Lydighed &streg; Kraft til at befale Saa langt et Msk. selv har Lydighed mod et H&o-;iere, saa langt kan han ogsaa befale. Men saasnart det bliver ham tvivlsomt, om han saa langt skal lyde &streg; saa kan han ikke mere befale, saa begynder han at give Grunde. Det at give Grunde er et indirecte Tegn paa, at Troens Lydighed mangler. Man seer saaledes, at det at hele Pr&ae;dikeforedraget og &g.Ch;stdommens Forkyndelse er sat over i Grundene, er et indirecte Beviis for, at Troen er forsvunden. Mildhed og Mildhed bliver man _saaleved at raabe paa i Henseende til &g.Ch;stds Forkyndelse. De bedre blandt Pr&ae;sterne skamme sig dog n&ae;sten over, hvor langt ned man har maattet byde, for dog at faae Mskene til at gaae lidt ind paa &g.Ch;std. De gyse ved Tanken om, at det skulde blive n&o-;dvendigt at slaae endnu mere af. O, men er det da ikke uforklarligt, at man kan sidde saaledes i det, og saa reent glemme, hvad dog simpel Erfaring ellers l&ae;rer, at jo mere man giver efter, desto galere bliver det, at det Eneste, der hj&ae;lper er Strenghed. Men til at bruge Strenghed fordres Tro, og til at have Tro foruds&ae;ttes Lydighed mod et H&o-;iere &streg; og det har Forkynderne ikke, deraf hele Forvirringen. Veemod. Her sidder jeg i disse indre Qvaler og Kampe, udefter snart forarmet, og saa forresten behandlet som en Slags Halvgal udleet af P&o-;belen hver Dag begrint &streg; og saa er det &g.Ch;std. jeg har den &Ae;re at tjene, og saa er det end ikke langtfra, at selv mine Fjender i deres Indre tilstaae, at der dog Ingen er, der kan repr&ae;sentere den, _elleri Betydning af at fremstille den, som jeg &streg; og saa er det i &g.Ch;stheden, jeg lever, hvor alle ere _&g.Ch;stne.&g.Ch;stne, hvor der er 1000 Levebr&o-;ds og Embedsm&ae;nd, som forkynde &g.Ch;std! Dog jeg forstaaer, der maa gj&o-;res Ende fast &dvs;: en Personlighed maa segne, ellers bliver Sagen ikke kjendelig nok. &g.Ch;std. er egl. slet ikke til. Til sand &g.Ch;std. h&o-;rer ogsaa dette: at man skal bringe Offre for L&ae;ren, lide for den. Tag nu alle disse Levebr&o-;ds- og Embedsm&ae;nd, hvor i al Verden skulde det falde dem ind at ymte om Sligt! Eller hvilket Ansigt vilde vel Menigheden s&ae;tte op, naar der taltes om Sligt. Og dog er det evig vist, at til sand &g.Ch;std. og til sand &g.Ch;stds Forkyndelse h&o-;rer at bringe Offere for L&ae;ren, at lide for den, og at forkynde, at det saa skal v&ae;re. O, men man har pruttet &g.Ch;std. ned til at tolereres h&o..;chstens som en Smule Tr&o-;st man tager med. Hvad er det at v&ae;re en sand &g.Ch;sten? Det er, af Mskene at v&ae;re forbandet, hadet, afskyet som en Plage-Aand, saa det er en fortjenstlig Gjerning at forf&o-;lge og mishandle En &streg; og saa i Forhold til Gud at leve i Frygt og B&ae;ven, om man ogsaa ikke skaaner sig selv &streg; &streg; ja og saa er det: omsider at vorde evindelig salig. See dette forstaaer jeg, hvad Under saa, at jeg gyser. Om mig selv. Saaledes har jeg altid holdt Sagen. Jeg har aldrig sagt, at jeg _hvar den sande &g.Ch;sten og d&o-;mt de Andre ikke at v&ae;re det. Jeg har villet, at det dog skal h&o-;res, hvad &g.Ch;std. _er.er, villig til saa at lade samme Dom gaae over mig som over Andre. Kan der t&ae;nkes et billigere Forslag! O, men end ikke det maa skee &streg; kan der t&ae;nkes noget bedre Beviis for, at &g.Ch;std ikke er til! Om mig selv. At fremstille &g.Ch;sti Lidelses Historie, var en Opgave jeg havde t&ae;nkt mig; jeg har allerede lagt Adskilligt til Rette dertil. Jeg betvivler ikke, at den i Henseende til Inderlighed, Phantasie, Veltalenhed rystende og gribende Skildring skulde v&ae;re blevet et Mesterv&ae;rk, ja have fortryllet som hine Kunstens V&ae;rker i Malerie, der fremstiller &g.Ch;stus. Og deri, vilde jeg da vel have v&ae;ret forskjellig fra hine Kunstnere, at jeg dog vil have haft &g.Ch;std. nok til barnligt at takke Gud, at jeg fik Lov til, som en Indulgents, at sidde hen i Nydelse af dette Liv og saa _arbeidendearbeide paa Sligt. Ak, men en Sophist var jeg dog saa blevet alligevel, om end det Frelsende blev _ftilbage, at jeg dog selv ydmygt forstod, at jeg var det. Sandeligen, dersom Gud ikke tvinger et Msk, dersom Gud ikke sidder og passer paa ham, saa bliver selv den Redeligste dog en Sophist. Imidlertid er en redelig Sophist ikke at foragte. Det jeg foredrager gaaer jo aldrig l&ae;ngere end at man dog idetmindste skal tilstaae, at det, at fritages for den egl. Efterf&o-;lgelse _afer Indulgents. Mere har jeg aldrig fordret af Nogen; og dette har jeg ikke engang fordret, men blot uden Myndighed gjort opm&ae;rksom paa, at saaledes burde det v&ae;re. Og derfor, dersom Gud ikke tvinger kommer jeg selv heller ikke videre. &anfbeg;Ingen kan tjene to Herrer&anfslut; men see Dig saa _omengang om i Verden blandt Mskene, glem ikke at tage Dig selv med &streg; og Du vil maaskee ikke finde en Eneste, om hvem det blot nogenledes gj&ae;lder, at han kun tjener een Herre. Forsaavidt synes det dog at det maa kunne lade sig gj&o-;re at tjene to Herrer, siden Alle gj&o-;re det. Og dog siger Evangeliet: Ingen kan tjene to Herrer. Evangeliets Mening er: det at gj&o-;re det er Mskets Undergang. Saaledes staaer Timelighed og Evighed mod hinanden. I Timeligheden gj&ae;lder det, at vil Du blive til noget Stort, gj&o-;re Lykke o: D: i denne Verden, da maa Du just see at kunne tjene to Herrer, thi med at ville Eet kommer man ikke langt i denne Verden, det er just Veien til Undergang i denne Verden. Men i Evigheden gj&ae;lder det, at det at ville tjene to Herrer er Veien til Fortabelse. a Men om der saa ikke levede eet eneste Msk., der vilde tjene kun een Herre &streg; Evangeliet lader sig ikke imponere af disse Millioner, slaaer ikke af, gjentager: Ingen kan tjene to Herrer. Smaa Notitser. Iaar tr&ae;ffer det saaledes, at d. 9 Aug (Faders D&o-;dsdag) var en Fredag. Jeg var ogsaa den Dag til Alters. Og den Pr&ae;diken jeg saa efter Tour l&ae;ste den Dag i Luther var, forunderligt nok, over Jacob &anfbeg;al god og al fuldkommen Gave. o: s: v: _{D. 8 Sept.}Den Dag jeg sendte Manuscript i Bogtrykkeriet, var den Pr&ae;diken, som jeg efter Tour kom til at l&ae;se i Luther over Pauli Ord, at denne Tids Tr&ae;ngsler o: s: v: Det slaaer dog forunderligt til; jeg bliver ogsaa selv underligt grebet deraf, da jeg ikke saaledes forud husker, hvilken Pr&ae;diken der efter Ordenen skal l&ae;ses. Den 8 Sept. (hvad jeg egl. kalder min Forlovelses Dag) er iaar en S&o-;ndag, og Evangeliet er: Ingen kan tjene to Herrer. Speculationen. Man speculerer sig ind i &g.Ch;std. &dvs;: man speculerer _sig&g.Ch;std. ud af Verden. Den ubetingede Hengivelse. Ubetinget maa Du hengive Dig til &g.Ch;stus; der maa Intet, Intet, ikke den st&o-;rste Ubetydelighed eller det for Dig Betydeligste v&ae;re saaledes mellem Dig og ham, at det er Betingelse, og betyder, at i saa Fald kan Du ikke hengive Dig. Nei, ubetinget maa Hengivelsen v&ae;re. Saa kan Du &streg; det er noget Andet &streg; bede for Dig, at der ikke maa tages for st&ae;rkt paa Dig. Feilen hos hiint Msk. i Evangeliet, der vilde v&ae;re Discipel men f&o-;rst begrave sin Fader: er, at han vilde det f&o-;rst, at han altsaa gjorde det til Betingelse, saa hvis denne Betingelse ikke indr&o-;mmedes ham, saa vilde han ikke hengive sig &dvs;: han vilde altsaa kun betingelsesviis hengive sig. Han skulde have givet sig ubetinget hen, sagt, selv om dette forlanges af mig, at jeg skal lade det fare, hvad jeg saa gjerne vilde, at begrave min Fader: vel, jeg opgiver det. Jeg giver mig ubetinget; dette med at begrave min Fader er ikke en Betingelse jeg gj&o-;r forud, nei, det er, efter at jeg ubetinget har hengivet mig, en B&o-;n jeg gj&o-;r til Dig, om det ikke kunde indr&o-;mmes. &streg; Sandt nok ved ubetinget at hengive Dig til &g.Ch;stus, der er absolut Aand og Afd&o-;ethed fra Verden, uds&ae;tter Du Dig for at han kan _{f&o-;re Dig til}gj&o-;re Dig det saa broget, at det er som skulde Du fortvivle. Dette er &streg; og skal saa v&ae;re &streg; det for Kj&o-;d og Blod Gysende i den ubetingede Hengivelse. Saaledes skal det v&ae;re; men husk saa dog ogsaa paa, at han jo er Naaden, at det er til Naaden Du hengiver Dig. Hvad er det at v&ae;re Christen? Det er under den himmelske Faders, _(altsaaaltsaa under den sande kjerlige Faders &O-;ine, at gaae ved sin Frelsers Haand, styrket ved Aandens Vidnedsbyrd. O, salige Selskab! Er det ikke saaledes, saa er man selv Skyld deri &streg; thi saaledes er det Guds Tanke. Man er selv Skyld deri &streg; o Tr&o-;st, thi saa maa det jo kunne lade sig forandre. At slutte sig til det Bestaaende. Det saadan udenvidere at anprise det at slutte sig til det Bestaaende og lade som var det &anfbeg;Alvor&anfslut; item Beskedenhed og _Ydmyghed,Ydmyghed &streg; kan v&ae;re en stor Usandhed. Thi saaledes udenvidere at slutte sig til det Bestaaende kan betyde at ville unddrage sig enhver Arbeiden for ell. blot Sp&o-;rgen om Ideen som saadan. Man siger: jeg tager Verden, som den er, spilder ingen Tid, men begynder strax paa at indrette mig saaledes, at jeg kan faae saa megen Nydelse som muligt ud deraf. Just Alvoren er _{Idee-Interessen;}Idee-Interessen, den Idealitet, med hvilken et Msk. f&o-;rst s&o-;ger Ideen og indtil videre giver de Andre en god Dag, ligegyldig ved deres _almuligen aldeles urigtige Begreber. Geniet afgiver egl. bestandig existentiel Revision. Det, som de Andre ikke faae Tid til at t&ae;nke over &streg; fordi de strax skal ind i Relativiteterne &streg; det beskjeftiger just ham. Han t&ae;nker over Realiteten af det at gifte sig &streg; de Andre gaae udenvidere ud fra, at et Msk. skal gifte sig, siden de Andre gj&o-;re det, og sp&o-;rge nu blot, om hvilken Pige de _skuldeskulle tage o: s: v:. Saaledes i alle Forhold. Og deri ligger det, at Genierne gjerne blive til Ingenting. I Pr&ae;dikenen _{paa Ep}over Epistelen paa 10de S&o-;ndag efter Trinitatis siger Luther et Sted: at enten maa man forbande &g.Ch;stus ell. erkjende ham som Herre. Dette er ganske _rigtigt.rigtigt; Tilbedelsens omvendte Lidenskab er at _forbande.forbande. &streg; Og dette ligger igjen i, at blot msklig forstaaet er Christendomen en Plage. (odium totius generis humani). Underfundigheden i det af mig paa &anfbeg;Christenheden&anfslut; gjorte Angreb. Forvirringen i Christenheden stikker dybest i, at man har gjort &g.Ch;std. til L&ae;re, og aldeles afskaffet Efterf&o-;lgelsen. Paa den befalede S&o-;ndag pr&ae;dikes _hder hele Landet rundt over det Ord: f&o-;rst at s&o-;ge Guds Rige. Men hvorledes gaaer det til i Virkeligheden? Der forstaaer man, at det da udenvidere f&o-;lger _saf sig selv, at man b&ae;rer sig saaledes ad, det falder En slet ikke ind anderledes. F&o-;rst, siger man, forlanger jeg at kunne gifte _smig, ern&ae;re Kone og B&o-;rn saa et nogenlunde anseeligt Embede o: s: v: &streg; og saa, saa s&ae;tter han sig hen og stoderer &g.Ch;std. som var den en L&ae;re, og bliver han Pr&ae;st r&o-;rer han Alle ved den herlige Tale om &anfbeg;f&o-;rst at s&o-;ge Guds Rige.a &streg; Skulde der v&ae;re en lille Smule Mening heri, burde dog Forholdet v&ae;re saaledes, at man f&o-;rst forstod sig i, hvorledes Gud kunde _fordre,fordre af En at man skulde leve ugift for desto bedre at tjene &g.Ch;std, leve fattig o: s: v: &streg; og saa efter at have forstaaet det, tog det som en Indulgents, at man indrettede sit Liv noget anderledes. Saaledes ere Forholdene. Dersom jeg nu var styrtet frem, havde lynet og tordnet, sagt I ere ikke &g.Ch;stne &streg; jeg er det o: s: v: saa havde jeg forskyldt, i mine Tanker, en Umodenhed, men jeg var vistnok blevet forstaaet og beundret af adskillige Fortvivlede. Jeg derimod bar mig anderledes ad. Jeg kastede beh&ae;ndigt (det t&o-;r jeg nok sige) _{beh&ae;ndigt, under}beh&ae;ndigt (under Skikkelse af at v&ae;re en Egoist, den Letsindigste af Alle) en Existents ind, der ved at v&ae;re en _Av&ae;sentlig Approximation til en Aands-Existents, havde Conformitet med det Christelige &streg; og nu foranledigede jeg Mskene til at d&o-;mme. Og Dommen blev, at en saadan Existeren er S&ae;rhed, Phantasterie, Overdrivelse, Mangel paa Alvor o: s: v: Tak, nu har jeg Beviset, som jeg s&o-;gte. Jeg har ikke d&o-;mt Andre, de Andre have d&o-;mt sig selv, og viist at det dog egl. er blevet dem Talemaader _menmed dette om f&o-;rst at s&o-;ge Guds Rige. a og forsikkrer, at i sit Inderste er han villig, at offre Alt (aah, ja det er ogsaa ugeneret, naar det bliver i det Inderste &streg; og man ikke i det Udvortes kommer til at offre Noget) b Jeg d&o-;mte Ingen, jeg angreb Ingen, jeg st&o-;ttede endog ved det Bestaaende, og venererede Biskop Mynster, den Farligste af dem alle. Vanvittig Comik. Scene paa Dommens Dag. Vor Herre En theol. Professor. V. Herre. &anfbeg;Har Du f&o-;rst s&o-;gt Guds Rige?&anfslut; Prof. &anfbeg;Nei, dette kan jeg ikke sige, men jeg veed, hvad det at s&o-;ge f&o-;rst Guds Rige, hedder paa 7 Sprog: paa 1) dansk hedder det saaledes 2) paa tydsk saaledes 3) paa fransk saaledes 4) paa gr&ae;sk saaledes 5) paa hebraisk saaledes 6) paa Latin saaledes 7) paa arabisk saaledes 8) paa syrisk saaledes ₈9) paa _slavisk&u;phoenicisk _{saaledes &u;&u;}saaledes .... hvad seer jeg, jeg veed det endog paa 9 Sprog, altsaa paa 2 mere end jeg lovede.&anfslut; Vor Herre vender sig til den anden Side, medens Professoren vedbliver &anfbeg;saaledes har jeg af yderste Evne anvendt Dag og Nat til at granske og forske&anfslut; &streg; her afbrydes han af Basun-Engelen, der med det Ord: Din Fusker slaaer ham en saadan under &O-;ret, at han farer flere Millioner Mile bort. ... Dersom jeg saae en ung zartbygget Pige, der, ved Synet af en Br&ae;ndehugger, som _spaa &O-;xen svingede en uhyre Knude over Hovedet, sagde: det er en Skam af mine For&ae;ldre, at de ikke ville tillade mig at hugge Br&ae;nde, naar jeg _iblot maatte, jeg skulde&anfslut;: saa vilde jeg smile. Ligesaa naar jeg h&o-;rer en forfinet, goethisk Kunst-Natur, der i et sv&ae;rmerisk &O-;ieblik paa Pr&ae;dikestolen, ikke uden Taarer forsikkrer, hvorledes han ofte har l&ae;ngtes efter at have v&ae;ret samtidig med &g.Ch;stus. Det forstaaer sig, man udtrykker sig vel ikke slet saa n&o-;iagtigt, man siger: man &o-;nskede at have seet &g.Ch;stus &streg; ah ha!, saadan maaskee en privat Forlystelse _ipaa et afsides Sted i en &anfbeg;stille Time.&anfslut; Der er ikke Meget, der er mig saaledes til Forargelse, som dette Sludder: om de stille Timer &streg; ret som havde &g.Ch;std. det fjerneste Sl&ae;gtskab med den Art Forkyndelse. Det r&ae;dsomste Optrin i hele Verdenshistorien, det skal _{i Sand}i &streg; sin Sandhed fremstilles &anfbeg;i en stille Time.&anfslut; Det er dog vel saa aabenbart som muligt at gj&o-;re det Hele til Comedie eller Leeg, som naar B&o-;rnene i Dagligstuen lege Napoleons Overgang over Alperne eller Deslige. Om Efterf&o-;lgelse. Veed De da maaskee ikke, at der er Noget til som hedder: Efterf&o-;lgelse? Bestaaer den maaskee i, at sige de samme Ord efter, som &g.Ch;stus har sagt, eller angaaer den ikke Existentsen? Eller er det maaskee en Doctrin, saa vi atter lege Huus forbi &streg; vi foredrage L&ae;ren &streg; men naturligviis mere have vi ikke at gj&o-;re; omtrent som hiin Portskriver, der skrev saa Ingen kunde l&ae;se det, og paa Collegiets Irrettes&ae;ttelse svarede: hans Embedsforretning var at skrive, det var Collegiets Sag at l&ae;se. &anfbeg;Hvorledes skal man da overhovedet udtrykke det at v&ae;re &g.Ch;sten?&anfslut; saaledes maatte jeg vel sp&o-;rge den bestaaende Christenhed. Det Udtryk, som Middelalderen stod paa: at gaae i Kloster, Faste, Beden, Askese o: D: det har man forkastet. Den &g.Ch;stne skal blive i Verden, siger man. _AltsaaMen saa skal han vel i sin Gjerning o: s: v: udtrykke, at han er Christen. Tag nu en Kj&o-;bmand. Han er Christen. Saa skal han altsaa vel udtrykke at han er &g.Ch;sten derved, at han ikke indlader sig paa al denne halve Uredelighed, som er Skik og Brug i Handel og Vandel, men beflitter sig paa den Art Samvittighedsfuldhed, der er sand christelig. Godt, men saa vil han ogsaa snart komme til at lukke Boutiken, og vil af de andre Kj&o-;bm&ae;nd blive udraabt som en Forr&ae;der. Men, siger man, det er en Overdrivelse af ham, han skal v&ae;re som de Andre &streg; aha, der gik Udtrykket for det at v&ae;re Christen altsaa ud. Dersom Biskop Mynster skulde have udtrykt den Art Samvittighedsfuldhed, som er specifik christelig, var han aldrig blevet Biskop. _hanDen Christne vilde snarere, ved at blive blandt Mskene, opnaae at blive forfulgt. Biskop Mynster. Saaledes har han vistnok engang i sit Liv gjort Svinget. Han har sagt til sig selv &streg; og deri har han ubetinget havt Ret, har det endnu bestandigt &streg; : jeg er den Dygtigste; tager jeg ikke Pladsen No 1, saa tager en maaskee mindre Dygtig, mindre Redelig den &streg; ergo tager jeg den. Her svingede han af fra Idealet. Idealet vilde have vinket ham videre, sigende: bl&ae;se v&ae;re med det at Du sammenlignelsesviis er den Dygtigste, vil Du da gaae ind i det Comparative, f&o-;lg mig videre &streg; sandt nok, saa bliver Du i denne Verden til Ingenting. Mit, Misforstaaelsens Forhold til _SamtidigenSamtiden. Skylden er ikke min, Sagen ganske simpel. Saa l&ae;nge Forholdet skal v&ae;re dette, at mit Liv det mangler Alvor, men alle de Andre, de ere alvorlige M&ae;nd, saa kan der kun komme Confusion ud deraf. Altsaa mit Liv, hedder det og har det stadigt v&ae;k hedt, mangler Alvor, det var at &o-;nske at han vilde samle sig paa noget Alvorligt o: D. Og naar man da h&o-;rer n&ae;rmere efter, hvori det egl. stikker, saa erfarer man, at det er, fordi jeg intet Levebr&o-;d har, ingen Embedstilling, Intet er blevet til, endog &streg; for Ideens Skyld, vilde jeg _{sige sige}sige, men Sligt er da Nonsens i Verdens &O-;jne &streg; har udsat mig for at blive Latterens Bytte. Altsaa, fordi jeg uden Levebr&o-;d, uden Embedstilling &dvs;: uden nogen jordisk L&o-;n, udleet altsaa endog l&o-;nnet med Forhaanelse &streg; arbeider &streg; og det t&o-;r jeg sige &streg; mere end nogen Embedsmand og Levebroder: _derafderfor er mit Liv uden Alvor. Ja, paa den Maade kan man kun faae Confusion af mig og mit Liv. I verdslig Verdslighed er det reent glemt, hvad Alvor egl. er, og jeg, som dog, om _enend svagt, minder en Smule derom &streg; jeg er den Eneste, som aldeles mangler Alvor. Den nye Pr&ae;dikeform maa for det F&o-;rste blive Monolog. Deels kan Mskene endnu ikke taale det, deels er det en egen Ting med hvorvidt det ene Msk. har Lov til at tale saaledes til det andet, og sige &anfbeg;Du skal&anfslut;, og Ordinationens Betydning i den Henseende er mig ikke klar. Saa bruges Monolog &streg; jeg taler ikke til Eder, men h&o-;rer nu efter, hvorledes &g.Ch;std. taler til mig. Og saa kan jeg bruge dette Du skal tilgavns. a Den nye Pr&ae;dikeform Det at &o-;nske sig at have v&ae;ret samtidig med &g.Ch;stus. I Mods&ae;tning til Pr&ae;dikeforedragets sm&ae;gtende &O-;nske: at _havev&ae;re samtidig med &g.Ch;stus, har jeg altid stillet Sagen omvendt: jeg betragter det som en Mildnelse at jeg ikke skal i den r&ae;dsomme Sp&ae;nding blive &g.Ch;sten. Jeg har i en af Fredags-Talerne (i christelige Taler) det er nok No 1. ligefrem sagt: at mig var det gaaet som alle de Andre; jeg har rhetorisk vendt Forholdet om, og for ikke d&o-;mmende at sige det til nogen Anden, hvad jeg, som der staaer i den Tale, det _eneene Msk. ikke har Lov til at gj&o-;re mod det andet, har jeg taget mig selv, og d&o-;mt mig selv. a Det at &o-;nske sig at have v&ae;ret samtidig med &g.Ch;stus. Et Sted hos Luther. Det slog mig idag; jeg slaaer op i Luther, for at l&ae;se hans Skrift: wider die himmlischen Propheten &streg; og see det begynder saaledes: ... Ich hatte mich schier zur Ruhe gestellt, und meinete, es w&a..;re ausgestritten, so hebt sichs allererst, und gehet mir, wie der weise Mann spricht: Wenn der Mensch aufh&o..;ret, _somso mu&ss; er anheben. Christendommen er i Forhold til hvo der forkynder den. Naar &g.Ch;stus forkynder den, saa kan intet Msk. holde ud at v&ae;re &g.Ch;sten: de forraade ham Alle. Naar en Apostel forkynder den, saa kan vi Msker begynde at v&ae;re med. Saa gaaer det ned ad &streg; og naar en Sluddermads forkynder &g.Ch;std, saa ere vi Alle i Millionviis &g.Ch;stne. Det er en ypperlig Historie, jeg idag l&ae;ste hos Scriver om en Munk, der i sin Celle (altsaa naar han var sammen med de Andre) kunde holde ud at _fastefaste 2 a 3 Dage &streg; men i &O-;rkenen (hvor Ingen saae paa ham) kunde han ikke faste een Dag. Forbilledet Da J. &g.Ch;stus levede, var han jo Forbilledet; Troens Opgave ikke at forarges _menpaa dette enkelte Msk, som er Gud, men at troe &streg; og saa at f&o-;lge &g.Ch;stum _efterefter, blive Discipel. Saa d&o-;er &g.Ch;stus. Nu indtr&ae;der den v&ae;sentlige _DForandring ved Apostelen Paulus. Han l&ae;gger uendelig Eftertrykket paa &g.Ch;sti D&o-;d som Forsoningen; Troens Gjenstand bliver &g.Ch;sti Forsonings _LD&o-;d. Saaledes fjernes Forbilledet mere, qua Forbilledet. Saa l&ae;nge &g.Ch;stus levede_{og var} og altsaa Forbilledet gik og stod herpaa Jorden: var Tilv&ae;relsen som sprengt &streg; det Absolute sprenger altid Tilv&ae;relsen. Nu indtr&ae;der Forandringen: Forbilledet vendes saaledes, at just dets D&o-;d, dets Forsonings-D&o-;d bliver _detDet, som is&ae;r fremh&ae;ves. Medens Apostelen foredrager denne L&ae;re, udtrykker imidlertid hans Liv Efterf&o-;lgelsen. Men at Intet _skblasphemisk skal fremkomme, som meente Apostelen ved sin Efterf&o-;lgelse at naae &g.Ch;stus, bortdrager han Opm&ae;rksomheden fra _ForEfterf&o-;lgelsen og f&ae;ster den afgj&o-;rende paa Forbilledets _forsoningsForsonings D&o-;d. Dette er &g.Ch;std. for os Msker. &g.Ch;sti Liv paa Jorden er &g.Ch;std., som intet Msk. kan udholde den. Saa i Tidernes L&o-;b blev Efterf&o-;lgelsen igjen misforstaaet fremh&ae;vet. Luther vendte saa igjen Forholdet rigtigt. Men nu misbrugte man Luther, udelod aldeles Efterf&o-;lgelsen og tog &anfbeg;Naaden&anfslut; forf&ae;ngelig. Efterf&o-;lgelsen skal v&ae;re der, men ikke saaledes at man bliver sig selv vigtig ved den ell. vil ved den fortjene Saligheden. Nei Naaden er det afgj&o-;rende. Men skal Forholdet v&ae;re det sande, saa skal &anfbeg;Naaden&anfslut; just Naaden foredrages af En, hvis Liv endog i strengeste Forstand udtrykker _{Efterf&o-;lgelsen &streg;}Efterf&o-;lgelsen. Er _denDen, som forkynder Naaden, En, hvis Liv udtrykker det Modsatte af Efterf&o-;lgelse: saa er det Naadens Forf&ae;ngeliggj&o-;relse. Nei, men naar En, hvis Liv endog strengt udtrykker Efterf&o-;lgelsen, forkynder Naaden, saa er Forholdet det sande, Naaden holdes i Sandhed i Priis. Jo n&ae;rmere det, msklig talt, kunde synes at en Saadan var efter n&ae;sten at have Fortjenester &streg; desto sandere saa hans Forkyndelse af, at det er idel Naade, at et Msk. frelses. Man seer atter her, at &g.Ch;std. er i Forhold til, hvo der forkynder den &streg; altsaa dog vel saa langt som muligt fra en &anfbeg;L&ae;re.&anfslut; Suk. Ak, stundom kan det v&ae;re saaledes: hvilket er saa v&ae;rst, enten Angesten, naar Loven forkyndes &streg; ak eller den Angest, at jeg dog ikke maatte tage &anfbeg;Naaden&anfslut; forf&ae;ngelig. Dog derfor er jo just Naaden, for at udrydde ogsaa denne Angest. De Samtidiges Dom om mig. Nu vil der vel atter blive et Vr&ae;l om, at jeg kun forkynder Loven, urgerer for st&ae;rkt _{Efterf&o-;lgelse,}Efterf&o-;lgelse o: D: o: D: (uagtet jeg dog i Forordet til den nye Bog Ind&o-;velse i &g.Ch;std. har udviist Naaden.) Og det vil hedde: herved kan man ikke blive staaende, man maa gaae videre &streg; til Naaden, hvori der er Ro og Hvile. Ja I pr&ae;ker en god St&o-;vle. For Gjennemsnittet af Msker er &g.Ch;std. skrumpet sammen til en reen Ubetydelighed en parodisk Udgave af L&ae;ren om Naaden, at man som &g.Ch;sten ganske lade fem v&ae;re lige og regne paa Guds Naade. Men fordi hele det Christelige saaledes er skrumpet sammen til en Ubetydelighed, saa kan de ikke kjende det igjen, naar man s&ae;tter dets pathetiske Momenter ud. De har det Hele i _eetet uendeligt tomt Indbegreb &streg; og saa mene de at v&ae;re videre end den successive Udfolden af de pathetiske Momenter. Men Intet kan saa let tages forf&ae;ngeligt som Naaden; og saasnart Efterf&o-;lgelsen ganske udelades, saa er Naaden taget forf&ae;ngeligt. Men den Art Forkyndelse er det Mskene synes saa godt om. Intet f&ae;ster en Ting dybere ind i vor Erindring end det &O-;nske &streg; at glemme den. Montaigne. Etsteds i 2den Bog 12 Capitel i den tydske Overs&ae;ttelse, som jeg l&ae;ser, er det p. 395. Den indirecte Meddelelse Det er ikke saa, at den ligefremme Meddelelse er h&o-;iere end den indirecte. Nei, o nei. Men Sagen er: der er aldrig f&o-;dt noget Msk, der endog blot nogenlunde kan bruge den indirecte Meddelelse end sige hele sit Liv igjennem. Thi vi Msker tr&ae;nge til hinanden, og allerede deri ligger det ligefremme. Kun Gud-Msket er lutter indirecte Meddelelse fra F&o-;rst til Sidst. Han tr&ae;ngte ikke til Msk. &streg; men de uendeligt til ham; han elsker Mskene &streg; men i sin Forestilling om hvad Kjerlighed er, han forandrer sig derfor ikke end ikke det mindste i Retning af deres Forestilling, taler ikke saaledes ligefrem, at han tillige opgiver den Forargelsens Mulighed som hans Existents i Tjener Skikkelse er. Naar et Msk. bruger indirecte Meddelelse er det paa een ell. anden Maade noget D&ae;monisk, uden at dette beh&o-;ver at tages i ond Forstand, men saaledes som fE Socrates. Men sandeligen den ligefremme Meddelelse gj&o-;r Livet ganske anderledes let. Noget Andet er, om det ikke for En, der maaskee selvisk (altsaa i ond Forstand d&ae;monisk) havde brugt indirecte Meddelelse kan v&ae;re ydmygende at bruge ligefrem Meddelelse. Jeg har oftere f&o-;lt Trang til _ligefremat bruge ligefrem Meddelelse (medens det da naturligt maa erindres, at selv i den Tid jeg har brugt den, er det dog langtfra heelt gjennemf&o-;rt, og jo kun en kort Tid) men det har v&ae;ret mig, som vilde jeg skaane mig _selv.selv, som kunde jeg udrette mere ved at holde ud. Om der ogsaa heri kan v&ae;re Stolthed, det veed Gud bedst: for Gud turde jeg hverken bekr&ae;fte ell. benegte, thi hvo kjender saaledes sig selv. Jeg siger, det _erhar, naar jeg betragter det tilbagelagte Stykke af mit Liv, v&ae;ret mig som var det ikke umuligt, at der skjulte sig noget H&o-;iere bag mig. Det var ikke umuligt. Mere siger jeg ikke. Hvad har jeg saa gjort? Jeg har sagt: jeg bruger indtil videre intet Middel, som vilde forstyrre denne Mulighed, hvis den var der som fE ved for tidlig ligefrem Meddelelse. Det er ligesom naar en Fisker seer Floddet bev&ae;ge sig &streg; det var muligt Bid, muligt var det ogsaa S&o-;ens Bev&ae;gelse. Men siger Fiskeren: tr&ae;kke op gj&o-;r jeg ikke; thi saa har jeg udtrykt, at jeg har opgivet denne Mulighed, maaskee kommer det igjen og viser sig at v&ae;re _FBid. For mig har den indirecte Meddelelse v&ae;ret instinktagtigt i mig, fordi jeg jo i at _udviklev&ae;re Forfatter tillige har udviklet mig _fselv, og altsaa den hele Bev&ae;gelse er bagl&ae;nds, hvorfor jeg ikke fra F&o-;rste af kunde sige min Plan ligefrem, medens jeg vel kunde m&ae;rke paa _smig selv, at der _boedegi&ae;rede Meget i mig. Og desuden saa har ogsaa Hensynet til &anfbeg;hende&anfslut; gjort at jeg maatte v&ae;re forsigtig. Jeg kunde gjerne strax have sagt: jeg er religieus Forfatter. Men hvor turde jeg det, efter, for om muligt at hj&ae;lpe hende, at have sat _{den Gaade}det Bedrag, at jeg var en Skurk. Egl. er det hende, &dvs;: mit Forhold til hende, der har l&ae;rt mig indirecte Meddelelse. Hun kunde kun hj&ae;lpes _tilved en Usandhed mig betr&ae;ffende, ellers troer jeg hun havde mistet sin Forstand; at Collisionen var en religieus vilde aldeles have forvirret hende, og derfor har jeg maatte v&ae;re saa uendelig forsigtig. Og f&o-;rst da jeg havde hende forlovet igjen og gift _igjenhar jeg betragtet mig selv som fri forsaavidt. Ved Hj&ae;lp af et reent _personligtPersonligt er jeg saaledes atter her blevet hjulpet til _nogetNoget efter en langt st&o-;rre Maalestok, hvilket jeg saa successive dybere og dybere har forstaaet. Mynster. Saa pr&ae;diker Mynster om, at det Christelige giver Livslyst, Freidighed &streg; henpeger paa Luther og _sigersiger: der seer man det &streg; og imidlertid seer _aman af Mynsters eget Liv, at det han forstaaer ved Livslyst egl. er en reen verdslig Vedh&ae;ngen ved dette Liv i n&ae;sten yppig Nydelse &streg; hvorimod Luther var plaget af Fristelse til Selvmorda, saa hans Lyst til at leve er den reent gudelige Saaledes ogsaa naar Mynster giver det Udseende af, at han er en L&ae;rer med Myndighed. Ved n&ae;rmere Eftersyn sees, at hans Myndighed v&ae;sentligen bestaaer i at have sikkret sig et stort og indflydelsesrigt Embede og saa at have Levebr&o-;d at bortgive. a (cfr etsteds i Tischreden) Den bestaaende Kirke &streg; min Position _SaChristeligt i h&o-;ieste Forstand er der ingen bestaaende Kirke, kun en stridende. Det er det F&o-;rste. Det _andetAndet er saa, at der dog faktisk er en saadan. Den skal man paa ingen Maade ville rive omkuld, nei men over den skal den h&o-;iere Idealitet sv&ae;ve som en opv&ae;kkende Mulighed: at christeligt i strengeste Forstand er der egl. ingen bestaaende Kirke. Dette er nu skeet ved _mig.mig, og ved Hj&ae;lp af en Pseudonym, at Alt maatte blive reen Aands-Bev&ae;gelse. Der er ikke en Tr&ae;vl af Forslag i Henseende til det Udvortes. Og idet Pseudonymen l&o-;fter Haanden til dette uhyre Slag, tr&ae;der jeg parerende imellem, det Hele kommer til at gaae ud over mig, at jeg er en saadan daarlig &g.Ch;sten, jeg som dog bliver i den bestaaende Kirke. Saaledes er Alt Aands-Bev&ae;gelse. O, min Gud, jeg kunde stundom n&ae;sten fristes til at beundre mig selv for hvad der lykkes mig: men Gud skee Lov, at Du hj&ae;lper mig til tilbedende at henf&o-;re Alt til Dig, jeg der aldrig noksom kan takke Dig for det Gode, der er gjort mod mig, saa langt mere end jeg nogensinde havde ventet, kunde have ventet, turde have ventet. a Den bestaaende Kirke &streg; min Position. b Selv en bestaaende Kirke af dog i strengere Forstand alvorlige &g.Ch;stne, den vilde beh&o-;ve at mindes om dette Christelige: at i h&o-;ieste Forstand af det Christelige gives der ingen bestaaende Kirke, men kun en stridende. _MenMen det maa ogsaa kun siges paa Idealitetens Afstand fra det Bestaaende. Skeer det da, at en bestaaende Kirke ikke vil taale at dette siges end ikke paa det Vilkaar, saa er det Tegn paa, at en saadan Kirke er vildfarende, og der maa gj&o-;res directe Angreb. I gl. Dage bestod Askesen i at afholde sig fra Mad og Drikke: nu er den eneste Analogie til Askesen, den Tid, som Candidaterne tilbringe med at s&o-;ge Levebr&o-;d og i den Anledning at rende fra Herodes til Pilatus, v&ae;re ganske n&ae;r og saa dog igjen langt borte o: s: v: indtil de aldeles demoraliserede ved denne Dressur blive Statens og Kirkens Tjener. I Danmark er aandelig ingen Fare mulig, kunde maaskee Mynster sige; thi skal En blive farlig, saa maa han ikke begynde med f&o-;rst at s&o-;ge Levebr&o-;det &streg; men i Danmark er det umuligt for Nogen at begynde uden f&o-;rst at s&o-;ge Levebr&o-;det. Pr&ae;sterne ivre mod Coelibatet &streg; og paa samme Tid adopterer Verdsligheden det: Journalister o: D: kort De, der rigtigt skulle tr&ae;kke i Selerne, de ere ganske naturligt ugifte. Men Pr&ae;sterne mene jo rigtignok heller ikke, at der skulde v&ae;re Noget at bestille for at f&o-;re &g.Ch;std. igjennem &streg; den har jo l&ae;ngst seiret. 15. Journalen NB20, s. 247, med optegnelsen NB20:158, der er skrevet p&aa; skr&aa; med latinsk skriftChristendommens anden og egl. afgj&o-;rende Side er det man har afskaffet i Christenheden. Christendommen er blevet en L&ae;re; men _{Gjenf&o-;delsen,}Omvendelsen, Gjenf&o-;delsen, Efterf&o-;lgelsen, Afd&o-;en fra denne Verden, Forsagelsen, Fornegtelsen o: s: v: det er som bl&ae;st bort. Du som har elsket os f&o-;rst, o Gud &streg; ak, vi tale derom som var det historisk kun een Gang at Du havde elsket os f&o-;rst, og dog gj&o-;r Du det bestandigt, mange Gange hver evige Dag gjennem hele Livet altid elsker Du os f&o-;rst. Naar vi vaagne om Morgenen og nu vende vort Sind til Dig &streg; Du er den F&o-;rste, Du har elsket os f&o-;rst; om jeg stod op ved Daggrye og i samme Secund vendte mit Sind tilbedende til Dig, Du kommer mig i Forkj&o-;bet, Du har elsket mig f&o-;rst. Naar jeg fra Adspredelse samler mit Sind og t&ae;nker paa Dig, Du er den F&o-;rste. Og saaledes altid &streg; og saa tale vi utaknemligt som var det kun een Gang, at Du saaledes elskede os f&o-;rst! Den 8te September! Evangeliet: Ingen kan tjene to Herrer (mit kjere Evangelium)! Min Yndlingspsalme: Befal Du Dine Veie som Kofoed-Hansen idag havde valgt! Hvor festligt, og for mig hvor svarende til hvad der just i disse Dage har beskjeftiget mig Udgivelsen af &anfbeg;Om min Forfatter-Virksomhed&anfslut; og Dedicationen dertil. Udgivelsen af Skriftet: om min Forfatter-Virksomhed. &anfbeg;Om min Forfatter-Virksomhed&anfslut; maa holdes tilbage _lidtendnu. Det er mig som vilde det forstyrrende komme &anfbeg;Ind&o-;velse i Christendom&anfslut; for n&ae;r, saa de gjensidigen sv&ae;kkede hinanden, om jeg end i en anden Forstand fatter, at det kunde blive mere imponerende. Men hvad der er Hovedsagen: Aanden vil i den Henseende ikke ret komme over mig, saa jeg f&o-;ler den fulde Hvile og Ro i, at nu er &O-;ieblikket, hvad jeg f&o-;lte i Forhold til &O-;ieblikket for Udgivelsen af Ind&o-;velse i Christendom. Forskjellen om Aanden er over mig eller ikke, om der er den ubetingede Enighed i mig eller ikke, kjender jeg strax paa, at i sidste Tilf&ae;lde kan jeg ikke lade v&ae;re at t&ae;nke paa det Enkelte, at forandre Noget, nu her, nu der i det Enkelte. I det andet Tilf&ae;lde falder dette mig slet ikke ind, fordi mit Sinds hele Opm&ae;rksomhed ene, og enigt med sig selv, er f&ae;stet paa, at nu er _befSagen befalet i Guds Haand, jeg har sluppet den. Gud veed, jeg vilde i en vis Forstand gjerne give &anfbeg;om min Forf. V.&anfslut; ud nu, for saa ret at v&ae;re fri, men da jeg ikke ret kan finde dette ubetingede Samtykke i mig t&o-;r jeg ikke, hvad enten det nu er en Feil af mig, at jeg ikke finder dette Samtykke, at jeg dog maaskee, uden at jeg ret selv m&ae;rker det, vil spare mig selv, eller det just er det Rette, og jeg gj&o-;r rigtigt i ikke at give efter for en Utaalmodighed, der i en anden Forstand er i mig efter at udgive det nu. Jeg veed det ikke; men jeg befaler mig Gud i Vold, han passer nok paa, naar &O-;ieblikket er der, at jeg saa finder i mig den fulde Enighed om at jeg nu skal udgive det. Det christelige Eenfoldige er nu vistnok ikke ligefrem det Eenfoldige eller det ligefremme Eenfoldige, et Paradox (at et enkelt Msk er Gud er da intet mindre end ligefrem eenfoldigt) men det Eenfoldige er, at just Paradoxet er for at bevirke at Svinget ikke gj&o-;res hen til at speculere, raisonere o: D:, men hen til at existere, existentielt at udtrykke det Christelige. Det at existere det er just det _EeeEenfoldige. Og derfor er alt det Christelige m&ae;rket af Paradoxet, for at der ikke skal tages feil, som skulde man til at speculere. At existere, at gj&o-;re efter Befalingen det er det Eenfoldige; at speculere, at raisonere det er det Modsatte af det Eenfoldige. Og derfor er der _velved Hj&ae;lp af at det er Paradoxet udtrykt her er _intetIntet at speculere over &streg; gj&o-;r der efter &dvs;: v&ae;r eenfoldig; her er Intet at speculere over &streg; tro det &streg; og gaae saa ikke igjen hen og speculeer over Troen, saa kommer Du igjen bort fra det _EeenfoldigeEenfoldige, nei troe &streg; og gj&o-;r saa derefter, saa bliver Du i det Eenfoldige. Allerede det Socratiske Eenfoldige var intet ligefremt Eenfoldigt: Uvidenhed i den Forstand er et meget combineret Numer. Men Det Eenfoldige var, at faae Alt dette Speculerende (det Sophistiske) bort for saa at handle, at existere, hvilket er det _EeeEenfoldige. Men Speculationen er den idelig og idelig tilbagevendende Sophistik i Forhold til det at existere. Et ypperligt Ord af Stilpo, som erindrer mig om, hvad jeg bestandigt har sagt, at man maa have Menneskene afsides om muligt ind i Skriftestolen, f&o-;rend det kan hj&ae;lpe at tale med dem om &g.Ch;std. En spurgte Stilpo, om Guderne havde Gl&ae;de _havaf vor Tilbedelse og vore Offere. Stilpo svarede: Du er meget frisk paa det; lad os gaae til en Side, naar Du vil tale om Sligt.&anfslut; Jeg erindrer, selv at have givet Sagen en lignende Vending. Det var oppe hos Gi&o-;dvad. Der var nogle Flere tilstede blandt Andre Martin Hammerich, som yttrede sig med denne Ugenerethed angaaende et _{Christeligt, at naar vi Alle ville leve og}Christeligt. Jeg svarede. Det, De der siger tager sig ganske godt _ud,ud her hvor vi ere nogle Stykker samlede; vare der endnu flere, vilde det tage sig bedre ud &streg; hvis De derimod vil gaae ind med i V&ae;relset ved Siden, hvor vi ere ene, skal De see, at det tager sig meget maadeligt ud. Forresten var da Stilpos Mening en noget anden; han vil vel egl. udtrykke, at for at tale saa ugeneret om Guderne, maatte man see at finde et afsides Sted, hvor man _svar sikkret, at Guderne ikke h&o-;rte En &streg; men et saadant er jo ikke at finde. Det erindrer da om hiin uforlignelige Historie, som jeg andetsteds har opbevaret. En forkl&ae;dt Geistlig (der gik forkl&ae;dt, just for des bedre at virke til at omvende Mskene) aftaler med en letf&ae;rdig Qvinde et Stevnem&o-;de; men siger han, Eet maa Du sikkre mig, at det bliver et Sted, hvor Ingen, Ingen kan see os, thi, jeg vil sige Dig det, jeg er Geistlig, saa Du vel kan t&ae;nke, hvad jeg risikerer, hvis vi opdagedes. Hun lover det. Han kommer til den aftalte Tid. Hun f&o-;rer ham ind i flere V&ae;relser, som hun anseer for sikkre, men han mener dog nei. Endeligen f&o-;rer hun ham udenfor Byen til _eten afsides Grotte, og siger: her kan da intet Msk. see os, kun Gud kan det v&ae;re muligt for. Hvorledes, svarer den Geistlige, troer Du, at Gud kan see os; og ham var det just jeg sidst vilde have skulde see mig &streg; og derpaa begynder at pr&ae;dike saa m&ae;gtigt om Guds Allestedsn&ae;rv&ae;relse, at hiin Qvinde opgav sin tidligere Vandel. (Denne Historie har jeg fra Abraham a Sc. Clara). Bekymringen for en evig Salighed. Saaledes er ogsaa jeg gaaet ud i Livet, at saa langt jeg kan huske tilbage, der da intet var mig vissere end det med den evige Salighed; naar jeg blot d&o-;de og saa n&ae;vnede &g.Ch;sti Navn, saa var det det Visseste af Alt. &streg; Og saaledes vel med Enhver, der fra Barn er opdragen i &g.Ch;std. Gj&o-;r nu denne Vished et Msk. st&ae;rkere i dette Livs Lidelser? Nei, den gj&o-;r ham egl. kjelnere. Den st&o-;rre Fare er det just der hj&ae;lper til at vove sig i den mindre. See her det uhyre Sandsebedrag i _&g.Ch;sthed.&g.Ch;sthed, selv hvor det dog er Sandhed, at et Barn virkelig er opdragen i &g.Ch;std. Bekymringen for den evige Salighed maa gj&o-;res fri, ud af Sandsebedraget. Det er gaaet i &g.Ch;stheden som med Den, der arver Formue og aldrig har maattet erhverve: saaledes er denne illusoriske Tryghed fra Barndommen af det Forki&ae;lende. Som et Mske er, saa er hans Christus-Billede. a Mynster kunde ikke t&ae;nke sig ham uden en vis fornem Afstand fra Virkeligheden &streg; og Martensen ikke uden Docerende o: s:: v: Fredens Evangelium Saaledes kaldes &g.Ch;std. og kalder sig selv &streg; og saa er det Den, der opr&o-;rte Tilv&ae;relsen som aldrig. Man seer her atter hvor langt alle ligefremme Bestemmelser str&ae;kke til at betegne det Christelige, der altid er Omvendthed. Overlegenheds Lidelse. Ja naar den Overlegne vil bruge sin Overlegenhed til at slaae af, ell. vel endog til at profitere af de Andres _fomindre klare Begreber ved at bedrage dem: saa er der ingen Lidelse; det er naturligt. Men Lidelsen er, naar den Overlegne skal blive Ideen tro, og nu maa d&o-;ie deres Misforstaaelse, som han saa let kunde undgaae &streg; ved at bedrage dem. At v&ae;re Ingenting. Det Uendelige i Skikkelse af at v&ae;re Ingenting, blot og bart &anfbeg;Menneske&anfslut; (omtrent som Lilien og Fuglen, der jo ikke ere Noget) er i Verden Punktet udenfor Verden, der kan bev&ae;ge hele Tilv&ae;relsen. Er det Uendelige Noget, kan det kun bev&ae;ge relativt. Og derimod Alt, hvad der hovedsaglig vil v&ae;re Noget i denne Verden, det er ikke Bev&ae;gende, men bliver det usande Bestaaende, det verdsligt Sinkende som det Bestaaende er, der breder sig selvbehageligt i jordisk Tryghed. Min Thesis. Min Thesis er ikke at Det, der saadan forkyndes i &g.Ch;stheden ikke skulde v&ae;re &g.Ch;std. Nei, min Thesis er: at Forkyndelsen er ikke &g.Ch;std. Det er et hvorledes, en Reduplikation jeg strider om &streg; men det forstaaer sig: uden den er &g.Ch;std. ikke &g.Ch;std. Altid Sandsebedrag, altid vil Verden bedrages, ja med en saadan Lidenskab, at Martyrerne altid blive slagne ihjel, fordi de ikke ville bedrage, hvad Verden partout vil, at de skulle. Tag nu her et Exempel paa Sandsebedrag. For at Verden skal ansee En for alvorlig, maa han tr&ae;kke sig tilbage, sees sjeldent o: s: v: &streg; men Sandhedens Alvor er just at tage dette Sandsebedrag (hvilket saa Mangen lumpent har benyttet, saa der gik stort Ry af ham blot fordi man saae ham sjeldent) og at leve paa Gaden saa man ansees for en Dagdriver, saa Mskene blive kjede af En, saa der slet ingen stupor er forbunden med at see En o: s: v:. Sandsebedrag. Just den Geistlige, hvis Liv fra Morgen til Aften er _iverdslig Klogskab, just han vil ogsaa f&o-;le meest Trang til, engang imellem, eller een Gang om Ugen at gr&ae;de over disse oph&o-;iede Dyder, som han i en stille Time skildrer. Det vil maaskee qua Stemning v&ae;re sandt i ham i &O-;ieblikket men det er Digterisk, eller Digter-Forholdet, det er som naar den Yppige f&o-;ler Trang til at digte Idyller, ell. som naar et forulykket Subjekt f&o-;ler Trang til at hensmelte i Taarer ved Tanken om en Dyds-Helt. En saadan Talers Bev&ae;gethed anslaaer Tilh&o-;rerne nu h&o-;it, og glemme, at den Art Bev&ae;gethed er lige det Modsatte, et indirecte Modbeviis. En, der virkelig til daglig Brug k&ae;mper for at gjennemf&o-;re det Religieuse i sit Liv, han vil neppe v&ae;re saa gl&o-;dende og henrivende; thi i ham er det ikke Mods&ae;tningens Digter-Trang. Og naar saa en saadan gr&ae;dende Taler en lang Tid fE ved Sygdom eller Deslige har v&ae;ret forhindret i at pr&ae;dike &streg; saa fort&ae;ller hans Familie r&o-;rt, at han l&ae;nges efter sin Pr&ae;dikestoel. Jo, jeg takker, saaledes l&ae;nges jo ogsaa en Skuespiller i lignende Tilf&ae;lde efter Bredderne, og en gl. Comedieg&ae;nger efter Theateret. Naar man har en lille Smule Phantasie, lidt Gave &streg; og saa sit daglige Liv i ganske andre Categorier: saa kan det jo nok v&ae;re en Trang, som en Vellyst, at tr&ae;de frem, at skildre denne Oph&o-;iethed, at henrives og at henrive, at foranledige Forvexlingen, at man selv er en Saadan, at fornemme Menighedens Sp&ae;nding, at tage en qvindelig Ungdoms Taarer o: s: v: &streg; aah jo det er ret exquisit. Min Fremstilling skal v&ae;re en Overdrivelse. Nu vel, man vise mig, hvor da det N. T. slaaer af og prutter &streg; og Andet end det N. T. have vi dog vel ikke at holde os til. Men &g.Ch;stheden har opfundet f&o-;lgende Vr&o-;vl: der er et aabenbaret Guds Ord &streg; men saa existerer der imellem os Msker en Tradition, _{i f&o-;lge}if&o-;lge hvilken det er vedtaget, at det da saadan udenvidere f&o-;lger af sig selv, at vi ikke skulle tage det saa n&o-;ie, Guds Ord er egl. ikke for os. Eller man vise mig, hvor Kirkef&ae;drene sloge af. Eller er Luther da ogsaa en Overdrivelse. Man ophidser sin egen og Menighedens Phantasie om S&o-;ndagen &streg; i en stille Time; og om Mandagen er Pr&ae;sten den F&o-;rste til at raabe korsf&ae;st over Den, som vover at gj&o-;re derefter, ell. om man ikke raaber korsf&ae;st, saa finder man det dog lige saa latterligt, som om En vilde gj&o-;re efter hvad han seer eller h&o-;rer i Theateret. Disse stille Timer &streg; afskyelige Opfindelse. Hvad der blev foredraget paa Torvet, paa Gaden, og blev Virkelighedens Katastrophe &g.k;&g.a;&g.t;&g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n; det kan nu kun foredrages i en stille Time &streg; det Andet vilde v&ae;re profant. Saa var da altsaa J. &g.Ch;stus profan. Og saa dadler man Klostret, at det er at flygte ud af Livet &streg; men at have al sin Religieusitet i en stille Time een Gang om Ugen, og forresten at v&ae;re conform med Verdsligheden: det er dog nok at flygte endnu mere ud af Virkeligheden det vil_i da sige i Forhold til det Religieuse, thi at man forresten stikker kun altfor dybt i Virkeligheden det negtes ikke. Mynster har dog oprindeligen havt Indtryk, de ere vistnok noget sagtnede i verdslig Selvbehagelighed. Og der vil saa Martensen begynde. Ja, det bliver bedre og bedre. Stats-Kirken. Hvilken Lykke for Poesien, at Staten ikke har fundet paa, at Poesie var en Forn&o-;denhed, at der paa hver tusind Msker maatte beskikkes en Digter &streg; saa havde Poesien v&ae;ret &o-;delagt;_&o-;delagt, vi havde faaet examinerede Embedsm&ae;nd til Digtere, og Mskene vare blevne forv&ae;nte ved denne idelige Digter-Vr&o-;vlen, saa de ikke engang gad h&o-;re den Kaldede. Saaledes med &g.Ch;std. Staten beskikker _{landfaderligt}landsfaderligt 1000 examinerede Embedsm&ae;nd &streg; og &g.Ch;std. omkommer i Vr&o-;vl. Pietisme. Ja vist er Pietisme (ret forstaaet, ikke just i Betydning af _justat afholde sig fra Dands o: d: Udvorteshed, nei i Betydning af at vidne for Sandhed og at lide _forderfor, samt at det i den Forstand h&o-;rer _{et Msk.}en &g.Ch;sten tila a at lide i denne Verden, og at verdslig Kl&o-;gts Conformitet med denne Verden er uchristelig) ja vist er det den eneste Consequents af &g.Ch;stdommen. Og det mildeste Forslag synes det mig: at man dog idetmindste finder sig i at det bliver sagt, uden at Nogen derfor d&o-;mmes, men at hver Enkelt, _{jeg medta}som jeg selv, henvises til Naaden og Indulgentsen. 16. Journalen NB20, s. [274], med optegnelsen NB20:176 indf&o-;rt p&aa; modsat led. De sidste linjer er skrevet i hele sidens breddeHvis den &ae;sthetiske Productivitets Tid ikke l&ae;ngst var forbi, ell. hvis der engang skulde blive en saadan Rekreation at indr&o-;mme, saa kunde jeg have Lyst til at skrive en Bog, som skulde hedde: Samtaler mellem min Kone og mig. Forfatteren fort&ae;ller i Forordet, at hans Kone var 19 Aar den Dag de holdt Bryllup, at Samtalerne hidr&o-;re, som man vil see, fra det f&o-;rste Halvaar af deres &Ae;gteskab. Det skulde v&ae;re Dialoger. Jeg vilde fremstille det Humoristiske som fremkommer i dette Forhold, naar Manden er en overlegen Aand og dog oprigtigt forelsket, og den qvindelige Figur yndig i Naivetet &streg; det Humoristiske som fremkommer, naar de tale sammen om deres Forhold. Jeg vilde vove dristigt i en vis Ligefremhed, og dog skulde det v&ae;re saa fromt og decent, at, om man saa vil, vor Herre selv kunde h&o-;re derpaa.