]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB3 NB3 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Leon Jaurnow og Steen Tullberg KA, A pk. 7 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2003 http://sks.dk/nb3/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 NB3. Novb: 1847. Hvilken uhyre Strenghed! Moses, den tro Moses, det udvalgte Redskab, blot fordi han een eneste Gang, og i et saa vanskeligt &O-;ieblik tvivlede, altsaa end ikke lod v&ae;re at gj&o-;re Guds Villie, men tvivlende slog Klippen, altsaa i Forhold til et Mirakel, hvor det at tvivle om _aKlippen skal give _&u;&u;&u;&u;Vand, ligger menneskeligt n&ae;rmest: til Straf kommer han ikke ind i det forj&ae;ttede Land. Gud havde _intetIntet mod, at hiin j&o-;diske Konge havde alle disse Skatte; men at han viste dem til Gesandterne &streg; at han broutede af dem, og altsaa tog dem forf&ae;ngeligt. Derom er ingen Tvivl, at vor Tid, at overhovedet Protestantismen kunde beh&o-;ve Klosteret igjen, ell. at det var til. &anfbeg;Klosteret&anfslut; er et v&ae;sentligt dialektisk Moment i det Christelige, derfor maa vi ogsaa have det ude som et S&o-;em&ae;rke, for at see hvor vi er &streg; selv om jeg just ikke selv vilde gaae i det. Men dersom der virkelig i enhver Generation er sand &g.Ch;std. saa maa der ogsaa v&ae;re Individer, som have denne Trang. Hvad vilde Luther t&ae;nke, _omnaar han nu skulde see sig om. At der altsaa i vor Tid er slet Ingen Flere af de Mennesker, hvem det Religieuse har overv&ae;ldet &streg; at vi Alle ere blevne saa st&ae;rke &streg; ell. saa svage i Religieusitet! At de faae Analogier til saadanne Msker nuomstunder henvises til Daarekisten. Hvad vilde Luther t&ae;nke, at den Stand, der alene afgj&o-;rende (si placet) repr&ae;senterer det Christelige: Pr&ae;sterne, ere i den Grad verdsliggjorte i Statens Tjeneste (for ikke at tale om deres Indre) at de have mere n&ae;sten med at t&ae;lle Faar og Sviin, og a la Augustus med at t&ae;lle Msker, med at agte paa Skind&o-;des Opv&ae;kkelse &streg; end med at rive &g.Ch;stheden ud af dens Skind&o-;d, ell. hvad der er v&ae;rre_v&ae;re af dens Skin Liv. Thi Skin-D&o-;d er ikke saa farlig, just fordi den synes endog D&o-;dens Fare; men Skin-Liv er det Farligste af Alt &streg; er uden Fare tilsyneladende. .... Den Klogskab er ikke mange sure Sild v&ae;rd; thi det er ikke den Klogskab, hvorved det Gode fremmes og det Sande, men den Klogskab, hvorved han holder sig uden for alle Ubehageligheder og Afgj&o-;relser. Vil han roses for den Klogskab &streg; saa gratulerer jeg hans Fjender .... &anfbeg;Det er hans egen Skyld&anfslut; Ja, det har han tilf&ae;lles med alle dem, som leed for en Overbeviisning, det var deres egen Skyld. poetice. Individualitets-Replik: &anfbeg;Som det fangne Dyr en Gang hver Dag gaaer Buret rundt for Motions Skyld, eller maaler _KL&ae;nkens L&ae;ngde: saaledes maaler jeg ogsaa hver Dag L&ae;nkens L&ae;ngde ved at gaae til Tanken om D&o-;den &streg; for Motions Skyld og for at holde ud at leve.&anfslut; Man skulde have indseet at netop min megen Gaaen paa Gaden successivt kunde v&ae;re blevet et brugbart Middel mod Anonymitet. Det er yderst fatalt og ford&ae;rveligt, at just Banditerne og de Fornemme enes i Eet at leve skjult. Den feige Usling, der anonymt sidder og sm&o-;rer, og som personligt ikke har Courage til at lade sig see, han nyder tillige den Fordeel &streg; at det jo er fornemt ikke at v&ae;re seet. &streg; O, men Tusinder og Tusinder og Tusinder d&o-;mme og d&o-;mme &streg; og gud veed, hvor Den findes, som virkelig har t&ae;nkt Noget over Tilv&ae;relsen, ikke over hvilket Levebr&o-;d han helst skulde tage, ell. hvilken Pige han helst skulde tage o: s: v: bestandigt inden for dette blot Efterabende at gj&o-;re som de Andre, men t&ae;nkt over Tilv&ae;relsen. &streg; At v&ae;re Noget, naar man saa hele Dagen skal leve paa Gaden: det er en Kunst. At v&ae;re Noget &streg; naar man aldrig sees, er saare let. Det er ganske rigtigt, at hvad P&o-;belagtighedens Blade sige er Ingenting, og er at ansee for Ingenting. Men hvad _dero&u;derover glemmes er noget ganske Andet. Dersom det nemlig lykkes Bladet ved idelig og idelig at _talesm&o-;re om det samme Msk og ved Udbredelsen af Bladet at faae ham saaledes udpeget, at P&o-;belen kan tage Kjende paa ham: saa er igjen summa summarum af al anden Mishandling og Forurettelse Intet mod dette. Det er godt nok at pr&ae;dike om at Verden er god og rar &streg; og saa selv leve under en Osteklokke saa _fjernfjerntfjernt fra Mskene, fra enhver Ber&o-;ring med &streg; den gode Verden, og leve saaledes af Forsigtighed og Klogskab fordi man nok veed, hvad det kunde f&o-;re til at komme i Ber&o-;ring med &streg; den gode Verden. Lev saaledes, at hvis Dit Liv fremstilledes paa _SkuesSkuepladsen ville Tilskuerne gr&ae;de af Begeistring &streg; lev saaledes i Virkeligheden: saa vil Du, i Forhold til hvor h&o-;it Du nu naaer i at udtrykke Idealet, blive forhaanet, udleet, bespyttet, henrettet. Det er let at forstaae, det er msklig N&o-;dv&ae;rge mod Idealets Anstrengelse. Det er m&ae;rkeligt nok, med det, der fort&ae;lles om Storken, at den naar Vandet er saa lavt, at den ikke kan drikke, kaster Steen i, til det bliver dybt nok. Det har jeg l&ae;st hos et Par Forfattere i Oldtiden, saa hos Montaigne, nu sidst hos Steffens i hans Religionsphilosophie. Gl&ae;de over Tilv&ae;relsen Hiin gl. Cancelliraad, der hver Aften naar Kl: var 10, stod i sit Vindue og talte med V&ae;gteren og sagde: naa, er Kl. 10, ja saa vil jeg gaae i Seng, skulde der komme Nogen og sp&o-;rge om mig, vil Du saa ikke bede ham at l&ae;gge min Maas. .... i disse Tider, hvor man reent har glemt, hvad Lydighed er, is&ae;r mod Gud, hvor Pr&ae;sterne ypperligt vide at bunde og grunde i Guds V&ae;sen, og i Gyldigheden af Mskets Forhold til Gud (men ikke at pr&ae;dike), naar de sige, at det at &anfbeg;bede&anfslut; er af 3 Grunde gavnligt. Sandelig er det at bede ikke mere v&ae;rd, saa er det ikke v&ae;rd at bede. &streg; d. 20 Novb. Deri ligger egl. hele den moderne Tids Grundforvirring (som forgrener sig i Logik, Metaphysik, Dogmatik, og hele Tidens Levemaade) ell. Forvirringen ligger i Grunden deri: at man _frahar borttaget Qvalitetens sv&ae;lgende Dyb fra Forskjellen mell. Gud og Msk. Deraf i Dogmatiken (fra Logik og Metaphysik) en Gudsbespottelsens Dybsind som Hedenskabet ikke kjendte (thi det vidste hvad Gudsbespottelse er, men just dette er glemt i vor Tid i det Theocentriske) og i Ethiken hiin fr&ae;kke Sorgl&o-;shed, ell. rettere, at der slet ingen Ethik er. _{DetDet er skee}Forvirringen er skeet paa mange Maader og er i mange M&o-;nstre, men hovedsageligen dog saaledes. Som M&ae;ngden imponerer Konger, som Publikum imponerer Conferentsraader og Forfattere: saaledes vil tilsidst Generationen imponere Gud, n&o-;dsage ham til at give Kj&o-;b, blive sig selv vigtig ligeoverfor ham, fr&ae;kt trodse paa at v&ae;re _Mange. Mange o:s:v: Det er saaledes ikke egl. Tvivl i vor Tid og i den moderne Tid, men det er _{Ops&ae;tsighed}Ops&ae;tssighed. Forgjeves vil man bringe det Religieuse frem, man kan ikke komme til at anbringe dets Maskinerie, thi Jordbunden er Mose ell. H&ae;nges&ae;k. &anfbeg;Vi bliver _skullesku alle sammen nok salige o: s: v:&anfslut; er omtrent Omqv&ae;det. Naar saa er, hvad vil saa Alt Dette med Religionens Tr&o-;st sige! See ved denne Gr&ae;ndse, hvor saavel Smuglernes som Opr&o-;rernes Trafik foregaaer har jeg, om man saa vil faaet min Plads som en ringe Betjent, der paa enhver Maade, ved List ved Magt (Aandens nemlig) maa confiskere alle Sandsebedrag, og opbringe hine formastelige Indbildninger grundede i en N&ae;rgaaenhed mod Gud, som hverken Hedenskab ell. J&o-;dedom har kjendt Mage til, da det er et uhyre Falsum, en Forfalskning af L&ae;ren om Gud-Mennesket. &streg; Til L&o-;n for min Arbeiden maa jeg naturligviis v&ae;re forberedt paa, at lide alt Muligt af Mskene, hvem det for det f&o-;rste ingenlunde kan v&ae;re behageligt at rives ud af alle disse h&o-;ittravende Indbildninger, hvori endnu bestandigt Sophister i M&ae;ngde bestyrke den. Selv har jeg, saa dybt som vanskeligt Nogen kommer til at l&ae;re det af mig ell. ved mig, maatte l&ae;re ydmyget og tilintetgjort og s&o-;nderknuset, at et _IMsk. er Intet for Gud. Det er dette jeg skal l&ae;re fra mig, ikke directe, men indirecte. For at kunne det, holdes jeg bestandig selv i Underviisningen ved Gud, der, naar forn&o-;dent gj&o-;res, strax lader mig begynde forfra paa at forstaae, hvad jeg, hvad et Msk. er for ham. Min _iOpgave er i Sandhedens Tjeneste, dens Form v&ae;sentlig: Lydighed. Noget Nyt skal der ikke bringes, men overalt skal Springfjedrene s&ae;ttes saaledes istand igjen, at det Gamle, aldeles det Gamle skal v&ae;re som nyt igjen. _SaaledesSaal&ae;nge jeg lever, vil jeg, msklig talt, kun have M&o-;ie og h&o-;ste Utak &streg; men min Str&ae;ben vil staae efter min D&o-;d trods Nogens. Saal&ae;nge jeg lever kan jeg ikke blive anerkjendt, thi kun Faae kunne forstaae mig, og begyndte _pman paa, at ville anerkjende mig, saa maatte jeg af al Livsens Kraft ved nye Mystificationer, faae dette forhindret. Den eneste Mand i min Samtid jeg har v&ae;ret opm&ae;rksom paa er Mynster. Men Mynster bryder sig blot om at sidde og regjere, i den Mening, at det er Sandheden, Sandheden bryder han sig ikke meget om, selv om den leed lige for hans &O-;ine. Han kan kun forstaae, at Sandheden maa og skal regjere, at den just maa og skal lide gaaer over hans Forstand. Saaledes forholder dog egl., efter Mynsters Begreb, &g.Ch;std. sig til det naturlige Msk. som Beridderens Kunst til Hesten, hvor det just gj&ae;lder ikke at tage _&g.Ch;std.Naturen bort, men at for&ae;dle den. Det er &g.Ch;std. er Dannelse; det at v&ae;re &g.Ch;sten omtrent hvad et naturligt Msk. i sit lykkeligste &O-;ieblik kunde &o-;nske sig at v&ae;re som det H&o-;ieste, den ligelige, harmoniske Fuldendthed i sig selv og i sit Selv gjennemarbeidede Virtuositet. Men naar man taler saaledes, er man da ikke som 100,000 Mile borte fra denne Tale om Forl&o-;seren som maatte lide i Verden og som fordrer Kj&o-;dets Korsf&ae;stelse, al denne Qval, som Salighedens Veer, fordi der nu engang er en uendelig, en qvalitativ Forskjel mell. Gud og Msk, og &g.Ch;std. R&ae;dsel er hvad dens Salighed er: at Gud vil v&ae;re L&ae;reren og Discipelen ligne ham. Skal Gud v&ae;re L&ae;reren saa maa Underviisningen begynde med at spr&ae;nge den L&ae;rende (Msket). Anderledes kan det ikke v&ae;re paa Grund af Qvaliteten. Det nytter kun lidet at tale om at Gud er L&ae;reren, og saa at ville lade Underviisningen reent msklig blot v&ae;re en For&ae;dling. Paa mange Maader er Mynster selv Opfinder af denne Forvexling af &g.Ch;std og Dannelse. Men i en anden Forstand har han gjort overordl. Gavn, og har dog vist dybe Indtryk fra sin tidligere Tid. Skal det ikke komme til Slag mell. &g.Ch;std. og Verden, skal der ikke b&ae;res Krigens Insignier, skal det saadan v&ae;re Fred, saa er det sandeligen et Stort at der er en saadan Skikkelse som M. Han har l&o-;st en saare vanskelig Opgave. Vil man begynde Disputen saaledes, at man vil drage selve Begrebet &anfbeg;Stats-Kirke under Discussion, saa er Ms Stilling mislig &streg; indr&o-;mmer man Statskirkens Begreb saa er M. Mesteren. Og det maa dog altid erindres, at det er en himmelraabende Uret, i at bed&o-;mme en Mand saadan udenvidere at ville slaae en Streg over de Foruds&ae;tninger, indenfor hvilke en Mand just er at bed&o-;mme. &Ae;re v&ae;re Biskop M. Der er dog Ingen jeg har beundret, ingen Levende uden Biskop M., og det er mig en Gl&ae;de altid at mindes min Fader. Han staaer saaledes stillet, at jeg meget godt seer Mislighederne, klarere end Nogen der har angrebet ham. Men hvad jeg har at sige er af den Art, at det ypperligt lader sig sige, _hamhan ganske uber&o-;rt &streg; dersom han blot ikke selv griber feil. Der er en Tvetydighed i hans Existents, som ikke kan undgaaes fordi &anfbeg;Statskirke&anfslut; er en Tvetydighed. Men nu lader det sig ypperligt gj&o-;re, at underskyde ham hele Opv&ae;kkelsens Moment indenfor det Bestaaende, &streg; og saa staaer han end een Gang h&o-;it stillet. Griber han feil, saa han istedenfor med Eminentsens Oph&o-;iethed at sidde ganske rolig og holde Scepteret, og lade en Second-Lieutenant afgj&o-;re Sagen, griber han feil, og troer, at han skal levere Slag, saa kan Ingen indestaae ham for F&o-;lgerne. Mit Corps er just den Unds&ae;tning han beh&o-;ver. Seer han feil, saa har han ikke blot tabt mit Auxiliair Chor, det var det Mindste, men han har tabt sin egen Stilling. asom den tilredne Hest til den ikke-tilredne &anfbeg;Myndighed&anfslut; er hverken det at v&ae;re Konge, ell. det at v&ae;re Keiser, General, at have Vaabenmagt, at v&ae;re Biskop, ell. det at v&ae;re _PolibetjentPolitibetjent; men er det i en fast og selvbevidst Beslutning at ville offre Alt, sit Liv for sin Sag; at tale en Sag saaledes, at man er enig med sig selv om Intet at beh&o-;ve Intet at frygte. Denne Uendelighedens Hensynsl&o-;shed er Myndighed. Den sande Myndighed er naar denne Sag er Sandheden. Derfor var just Pharis&ae;ernes Tale uden Myndighed, uagtet de jo dog vare de autoriserede L&ae;rere, fordi deres Tale som deres Liv var i 17 Hensyns endelige Vold. a det vil sige det er Begrebet Myndighed i Immanentsen, ikke det paradoxe Begreb: Myndighed. b den Myndige henvender sig derfor altid til Samvittigheden, ikke til Forstanden, Skarpsindigheden, Dybsindigheden, til Msket, ikke til Professoren. I Danmark, Levebr&o-;dets forj&ae;ttede Land, dreier Alt sig om Levebr&o-;d. Ikke blot at alle eftertragte det, og berolige sig derved, nei, naar En vil uegennyttigt arbeide for en Idee men uden Levebr&o-;d saa taber han al Agtelse hos disse Folk paa Berget &streg; thi det at eftertragte, at faae, at dovne i et Levebr&o-;d det er det S&ae;delige &streg; det Andet det Us&ae;delige. Det Tiden beh&o-;ver er ikke et Genie &streg; den har saa vist faaet og haft Genier _nok.nok, men en Martyr, En, der for at l&ae;re Msk. at lyde selv blev lydig indtil D&o-;den, En, hvem Mskene sloge ihjel og see just derved tabte; thi netop ved at slaae ham ihjel, ved saaledes at seire, bleve de bange for dem selv. Det er Opv&ae;kkelsen som Tiden beh&o-;ver. Journalen NB3, s. [22] (NB3:20)Skal der gj&o-;res Noget for &g.Ch;std.s Opv&ae;kkelse her i Danmark, saa maa f&o-;rst og fremmest det Onde naae sin H&o-;ide og saa bort, det Onde, som altid er og vil blive _DanmasDanmarks Grundskade: Smaalighed, Msk-Frygt i Forhold til Ligem&ae;nd, Generethed, Bysnak, Bagtalelsea. Thi &g.Ch;std.s Forfald har hverken sin Grund i en moderne Philosophie ell. i Jernbaner o: s: v: nei Grunden ligger dybere i almdl. Demoralisation, hvoraf alt dette kun er Udtrykket. See derfor var det saa rigtigt af mig, Gud v&ae;re lovet at jeg gjorde det, pludselig at tage Sigtet paa &anfbeg;Corsaren&anfslut;b, thi aldrig har Danmarks Arve-Onde haft saa glimrende Vilkaar som da en tr&ae;llesindet J&o-;de _(&u;&o-;vede Hersker-Magt med Tr&ae;llesind. Fornuftens Gudinde i Frankrig var et offentlig Fruentimmer (hvor dybt epigrammatisk) Tr&ae;lle-Herskeren var en J&o-;de-Dreng (hvor dybt epigramatisk). Det var efter redelig Overl&ae;gc en &anfbeg;god Gjerning af mig&anfslut; det t&o-;r jeg paastaae indtil mit sidste &O-;ieblik, velmeent netop mod alle de saa lumpent Forfulgte, og rask besluttet i Betragtning af, at jeg som personlig forbr&o-;d saa meget, maatte uds&ae;tte mig for meget. Til L&o-;n v&ae;ltede alt over mig, is&ae;r alle de Daarer, som skulde takket mig ydmygst, at jeg vilde gj&o-;re Noget for at betrygge deres personlige Sikkerhed. Ogsaa dette er i sin Orden: saaledes skal just christelig Selvfornegtelse l&o-;nnes. Hvilken Lykke, at jeg har gjort det, hvor det beroliger mig. Nu vil det hell. ikke vare l&ae;nge, maaskee neppe et Aar, f&o-;rend just dette Skridt vil vise sig som min Legitimation &streg; trods Nogen. Hvo skal forkynde &g.Ch;std? En Forhaanet, men vel at m&ae;rke En som kunde have haft Magten, just deri stikker Braadden. Det der egl. har gjort, at Folk havde saa travlt med at ansee mig for gal, var, at jeg slet ikke var forstaaet. Man saae i mig en Mand, der aspirerede til at blive et h&o-;ist&ae;ret dannet Publikums Yndling, faae Hurraer, blive Tidens &anfbeg;Genie&anfslut; paa Stads. Man tog feil, man saae ikke i den f&o-;rste Linie jeg har skrevet, at jeg var en Bods-Pr&ae;dikant.d Havde jeg v&ae;ret det, man ansaae mig for, nu ja, saa var det afsindigt. Men man tog feil. Og havde _jegen Bodspr&ae;dikant i almdl. Stiil gjort hvad jeg gjorde, saa havde det v&ae;ret forkeert, thi saa var Tiden sluppet fra at blive indirecte d&o-;mt, fra at blive aabenbar i al sin Usselhed og Selvmodsigelse &streg; dertil hjalp mit Incognito. a Mangel paa Frimodighed til at vedstaae en Overbeviisning, ell. til at turde have en h&o-;iere Bekymring end den om Levebr&o-;d, og den &anfbeg;andre M&ae;nder&anfslut; har. b(ligesom det jo ogsaa var et Ord af mig, _&u;&u;&u; dialektisk henkastet og misforstaaeta, der bestemte Goldschmidt til i sin Tid, at tage et nyt Sigte, at angribe _Alle)Alle; medens jeg i en anden Forstand gjorde Alt for at frelse G: ud af det hele Skidt, men bestandigt dialektisk for at give ham Leilighed til at blive aabenbar.) aYttringen var, at det var Nonsens at v&ae;re ironisk og tillige Partig&ae;nger, som blot angreb Regjeringen, Ironie maa tage Alle &streg; hvor jeg netop viste ham, hvor feig han var mod Publikum. En saadan Total-Ironie lod sig saa vel t&ae;nke netop som eiendommelig for det Moderne. Men den der skulde l&o-;se denne Opgave maatte 1) f&o-;rst have stort personligt Mod, 2) uhyre Godmodighed 3) En Reenhed i Villie og Charakteer som var heroisk: Jeg turde ikke paatage mig denne uhyre Opgave og dette uhyre Ansvar. cmsklig talt dDet lod sig da heller ikke saaledes see, ei hell. var det den Gang saaledes min Tanke, men min Tanke var det at blive Pr&ae;st. Da jeg begyndte at skrive Enten &streg; Eller, da havde jeg _f&u;faaet ved et ulykkeligt Forhold til et andet Msk. mit Livs Grund-Skade og Qval endnu een Gang rippet op og potenseret, og derved forstaaet, at min Existents msklig talt var sat paa Grund for hele mit Liv. Saaledes blev jeg Forfatter. Skal man leve sammen med Daarer, maa man v&ae;re forberedt paa at blive forhaanet &streg; hvis man da ikke vil bedrage dem, thi saa gj&o-;re de En til Konge og tilbede En. ... Og derfor vil just engang ikke blot mine Skrifter, men netop mit Liv, hele Maskineriets intrigante Hemmelighed blive studeret og studeret. Jeg t&o-;r ogsaa indestaae for, at der neppe er nogen Diplomat der har saa god Overskuelse over en Tid, medens han derhos staaer nede paa Gaden, og seer hver Enkelthed, som jeg. Hvorledes Gud er min Hj&ae;lper, glemmer jeg aldrig, og derfor er det jo ogsaa mit sidste &O-;nske, at Alt maatte tjene til hans &Ae;re! ... Det er dog sandt: det er saligt at lide Forhaanelse for en god Sag; man kan ikke blot holde det ud, men det er saligt! Det er dog Frugten af Velv&ae;re og gode Dage og Livs-Nydelse paa enhver Maade, at Mynster tilsidst troer at alt dreier sig om et Levebr&o-;d, og mener bedst derved at beherske Mskene. &anfbeg;Hvad vil Mag. Kierkegaard&anfslut;. &anfbeg;Nu ja, det er virkeligen en ualmdl. flink Candidat; skj&o-;ndt han ikke er saa gl. og hans Ancienitet ikke stor, saa kunde man dog nok give ham et _lillestort Levebr&o-;d, i en behagelig Egn.&anfslut; Pro dii immortales. Men Mynster holder ud, det maa man sige. Skal Livet sammenlignes med et Bal, saa er Mynster ikke af dem der tager tidligt hjem fra Ballet. Endnu i sit 72d Aar er han med, og venter paa den sidste Rundenom. Graa-Veier er der noget meget mere Forbarmende i end i Solskin, det er som en Udvikling af det Thema, at selv det Ubetydelige, ja det Forspildte kan der blive Noget af. Og Graa-Veier viser sig skj&o-;nnere jo l&ae;ngere man seer derpaa. Det er nu godt nok med den Tale, at hvis man selv var Den, der var bleven helbredet ved et Mirakel, ell. fra en anden Side: at dette h&ae;nder rigtignok ikke os, men vi maa dog tr&o-;ste os ved det Mindre. Men s&ae;t nu, det var, som det jo var i hiin Tid for 1800 Aar siden, at det at blive saaledes helbredet betydede tillige at blive udst&o-;dt af Synagogen (cfr. Joh IX, den Blindf&o-;dte). O, det gaaer dog ikke saa let, som i en gesvind Pr&ae;sts Snaksomhed i Taaget. Man kan nu eengang ikke have verdslig Fordeel af &g.Ch;stus. Var der ikke Mangen, der hell. vilde vedblive at v&ae;re blind end at faae sit Syn paa det Vilkaar! Der kan ikke let t&ae;nkes noget Taabeligere end den Sludder om at en heel Tid er reformatorisk. Det er igjen en Yttring af denne v&ae;mmelige Leflen med Alt, at man vil v&ae;re Alt men bestandigt uden Fare og Anstrengelse. Thi deri ligger just Faren men ogsaa Epigrammet og Opv&ae;kkelsen: at Reformatoren staaer ene i den hele Verden - men tillige udtrykker, at Gud formaaer dog mere end alle _GIndivider og General-Forsamlinger. Og naar det saa kom til Stykket, at dette Opl&o-;b af Reformatorer blev taget Enkelt, og bragt blot i en lille Smule: der har vistnok aldrig levet en feigere Sl&ae;gt end denne v&ae;mmeligt slikvurne, som nu bryster sig af at v&ae;re d. 19d Aarh. Af et Forord. ... Hiin Enkelte, som jeg med Gl&ae;de og Taknemlighed kalder min L&ae;ser, der oprigtigt og med Alvor f&o-;lger min Str&ae;ben, vil jeg bede ikke at tabe Lysten eller Taalmodigheden, fordi der arbeides saa st&ae;rkt. Jeg har ikke bedet f&o-;r; men har han troligt holdt saa l&ae;nge ud med mig, saa vil jeg ogsaa gjerne engang bede ham, at holde ud fremdeles. &streg; Om Daarskab eller Misundelse skulde ville gj&o-;re Ki&o-;benhavn til en Kj&o-;bstad, og det til en Forbrydelse i Ki&o-;bstaden Ki&o-;benhavn at v&ae;re mere end almdl. begavet, eller ualmindelig flittig: nu vel, jeg beder kun Gud, at han vil give mig Styrke og Velsignelse til at kunne begaae denne Forbrydelse, og takker ham for, at det hidtil er forundt mig. Der er som bekjendt, ingen Magt saa herskesyg som Dumhed &streg; naturligt, den er jo ogsaa, i Sandhedens Forstand, kun meget maadeligt sit Herred&o-;mme sikkret. Og der er dog ingen Magt saa v&ae;mmelig grusom ell. i at v&ae;re grusom saa v&ae;mmelig som P&o-;belagtighed, og det forstaaer sig den har jeg rigtignok st&o-;dt for Hovedet eller slaaet for Panden &streg; just for at gj&o-;re Mit til at omfrede den gode Aand i Danmark, at denne igjen kan frede om begunstige og opmuntre _enhversine &ae;gte B&o-;rn, istedenfor at offre disse i en Afgudsdyrkelse til en udansk Aands Tjeneste. Af den Tale om H&o-;ihedens Bekymring (i Hedningenes Bekymringer) ... Det var derfor ogsaa Tilf&ae;ldet til andre, naturligviis mere ford&ae;rvede og forfinede Tider, da Tiltroen mellem Menneske og Menneske ikke var saa stor som i disse oprigtige og redelige Tider, da man ikke var saa troskyldig, som i disse troskyldige Tider, det var Tilf&ae;ldet, at man havde lidt barnagtig Mistro til disse msklige Forsikkringer om i sit Inderste o: s: v:. Man gjorde da for en Forsigtigheds _SkjyldSkyld (thi man betragtede det ingenlunde som det H&o-;ieste ell. det Afgj&o-;rende, snarere som en &O-;velse for Begyndere) lidt Alvor deraf, man bortgav virkelig (hvad &g.Ch;stus raader den rige Yngling) sin Rigdom og blev bogstaveligen fattig, man opgav virkeligen den verdslige &Ae;re og Anseelse og blev bogstaveligen forhaanet, bespottet maaskee efter Skriften (Luc 18, 32) bespyttet; man nedlagde virkeligen den jordiske H&o-;ihed og blev bogstaveligen et ringe Msk &streg; udleet af de kloge Christne, at man var gal nok til at lade sig m&ae;rke med Noget, taabelig nok til at lade sig forstaae med, at man forstod den hellige Skrift, og hvorom Talen var ligefrem efter Ordene, istedenfor som de kloge og oplyste &g.Ch;stne aandrigt at lade som Ingenting, at leve hedensk lysteligt trods nogen Hedning, at besidde eller eftertragte de jordiske Goder trods nogen Hedning, og saa tillige v&ae;re Christen, maaskee endog christelig Pr&ae;st og altsaa endog tjene Penge ved denne fordeelagtige Oms&ae;tning. Det var til andre, naturligviis ford&ae;rvede i allehaande Usandhed og List og Underfundighed mere indviede Tider, hvor selvf&o-;lgeligt Tilliden mell. Mand og Mand var tabt, og Mistroen stor til disse menneskelige Forsikkringer om i sit Inderste o: s: v: det var Tilf&ae;ldet, at naar en Mand ell. Qvinde forsikkrede, at der kun var Een, som var den Elskede, at man kun elsker een Gang, det var Tilf&ae;ldet, at man fordrede, naturligviis i Betragtning af Tidernes Ford&ae;rvethed, at det udvortes Liv ogsaa udtrykte det. Men i vore eenfoldige, redelige, oprigtige troskyldige Tider, hvor, ligesom Eiendomssikkerheden er bleven saa stor, at det hverken gj&o-;r fra ell. til, om man lukker sin D&o-;r, saaledes ogsaa Tiltroen mellem Mand og Mand er bleven den st&o-;rst mulige &streg; naar der En forsikkrer det, om end hans udvortes Liv udtrykker det Modsatte, man troer ham alligevel, den gjensidige Tiltroe er saa stor, at Forsikkringen egl. gj&o-;r hverken fra eller til. Vi troe alle hinanden, at vi i det Inderste o: s: v:; vi have n&ae;sten vor Morskab af &streg; dog nei, bort med Sp&o-;g naar Talen er om Tidens Alvor &streg; vi s&ae;tte aandeligt en &Ae;re i, at vort udvortes Liv udtrykker det Modsatte, thi vi veed med os selv og med hinanden indbyrdes, at vi i det Inderste o: s: v:; vi smile aandeligt _afad hiin Usikkerhed og Mistillid til sig selv, der maatte tage Udvortesheden til Hj&ae;lp, thi vi ere sikkre nok paa os selv, at vi i vort Inderste o: s: v: Nu, i ethvert Tilf&ae;lde er det ganske _gbeqvemt, saa ethvert Huus maa s&o-;rge for at have en saadan Beqvemmelighed. ... Du taler om at ville s&o-;ge Tr&o-;st hos &g.Ch;stum, nu vel men tag Dig dog derfor i agt, at her ikke er noget Egoistisk. Du skal jo ligne &g.Ch;stum. Nu vel, saa fors&o-;g det, just naar Du selv lider meest, saa blot at t&ae;nke paa at tr&o-;ste Andre; thi det gjorde han. Opgaven er altsaa ikke at s&o-;ge Tr&o-;st &streg; men at v&ae;re til Tr&o-;st. At s&o-;ge Selskab med Spedalske, Foragtede, Syndere og Toldere. Hav _Ereegregie til theologisk Attestats, v&ae;r ovenikj&o-;bet den flinkeste blandt alle _Eregiister.Egregiister, staae paa H&o-;iden af Tidens Dannelse &streg; og l&ae;s saa engang eet af hine gl. theologiske Skrifter af en ordl. Sj&ae;les&o-;rger &streg; og l&ae;r saa at v&ae;mmes ved al Din Viden, qua theol. Viden &streg; l&ae;r at v&ae;mmes ved dette gudelige P&o-;lsesnak om S&o-;ndagen, dette Afhandlings-Piat, som Intet beviser uden dette Ene, at det er H&o-;nsetyv han der staaer og ramser det op, is&ae;r naar han dertil sveder og aft&o-;rrer Taarer. NB. Summa summarum af den _TOrthodoxie (der dog ikke blot mener sig at v&ae;re Orthodoxien men ovenikj&o-;bet bliver sig selv vigtig ved at v&ae;rge &g.Ch;std. mod Spekulation, mod Feuerbach, mod Gjend&o-;bere o: s: v:) er dog dette: &g.Ch;std. er det H&o-;ieste og det Dybeste, det Eneste, som kan kaste den sande Glands over dette Liv (dette er af Vigtighed for Blikkenslagere), uden den er Gl&ae;derne dog tomme, og Sorgerne tage Magten fra En; Enhver Dybere han holder sig derfor til &g.Ch;std. &streg; Godt, naar saa er, er det intet Under, at &g.Ch;std. med Held har kunnet lade sig introducere i de fornemme og dannede Kredse, naar den selv er saa fornem. Men hvor i al Verden er i hele denne Orthodoxiens Ramse Plads for dette &g.Ch;stlige, det Afgj&o-;rende, det om at Evighedens _Alvor,Alvor venter bag ved, Dommen, at Du skal antage &g.Ch;std, at &g.Ch;std. slet ikke saaledes foruds&ae;tter Trang ligefrem forstaaet hos det naturlige Msk (hverken det dybe ell. det eenfoldige) til &g.Ch;stend, og derfor mener, at den selv maa befale hvert Msk. at blive Christen, thi ell. blev han det aldrig. Dersom der var en absolut Monark, som havde en kl&o-;gtig Minister, der ved at vise at denne Konge var den viseste og bedste og dybsindigste og klogeste og meest velmenende o: s: v:, fik alle _UndersatterUndersaatter vundne for ham: hvad saa? Var saa Kongen tjent med det, og var saa denne tro Minister ikke, uden maaskee selv at forstaae det, en Forr&ae;der. Hvad fordrer det Absolute? Absolut Underkastelse &dvs;: Underkastelse som kommer fra et &anfbeg;Skal&anfslut;. Saasnart Overveielsen er begyndt om o: s: v:, saa naaes aldrig mere absolut Underkastelse. Saalidet som en Kanon, der er rund, kan skyde en rund Kugle fiirkantet ud: lige saa lidet resulterer absolut Underkastelse, Lydighed af en Overveielse om o: s: v:. Overveielsen, den f&o-;rste Begyndelse paa at overveie er Frafaldet, Opr&o-;ret. See, her ligger Missionen i vor Tid. At forkynde &g.Ch;std. beh&o-;ves ikke den er saam&ae;nd forkyndt nok, men dette &anfbeg;Du skal&anfslut; det er det, som Missionairen i Christenheden har at forkynde. Men dette har Pr&ae;ster og Biskopper ikke forstaaet, og om de havde forstaaet det, de turde ikke gj&o-;re det. Og det forstaaer sig, at gaae ud i Verden med den Bevidsthed, ell dog med Haab om og Udsigt til at dette &anfbeg;Du skal&anfslut; som man forkynder skal gj&o-;re En selv til den Herskende: nu ja det behager et Msk. Men at gaae ud i Verden med den Bevidsthed, at idet Du forkynder dette &anfbeg;Du skal&anfslut;, saa slaae de Dig maaskee ihjel, og selv om de ikke gj&o-;re det, saa kommer Du dog aldrig til at herske over Andre, da dette &anfbeg;Du skal&anfslut; angaaer Dig selv: see det smager ikke Mskene. Den hele moderne Tid har overalt tabt Forestillingen om, at der er et &anfbeg;Skal&anfslut; til, i Politik fremfor Alt. Ved Hj&ae;lp af Orthodoxien har &g.Ch;std. ogsaa tabt sit &anfbeg;Skal&anfslut;. See her stikker Ulykken. Man beh&o-;ver ikke at v&ae;re en Prophet, for at see, at det vil koste adskilligt for at faae dette Forhold ordnet igjen, koste de redelige Missionairer lige saa meget som det engang at indf&o-;re &g.Ch;std. i et hedensk Land; thi nu gj&ae;lder det at indf&o-;re den i &g.Ch;stheden. Hvad er det Eiendommelige, det Specifike ved &anfbeg;Pr&ae;dikenen&anfslut;. Det er 1) f&o-;rst, at den holdes af en Pr&ae;st. En Pr&ae;st er hvad han er ved Ordinationen. Her er Forargelsens Mulighed. Paradoxet. Dette er i disse Tider saa aldeles glemt, som havde man aldrig vidst det. Alt er Sladder om Genie og Talent og Studier og Stemme-Veltalenhed og at Pr&ae;stekjolen kl&ae;der godt o: s: v:. 2) For det andet: Myndighed. En Pr&ae;st skal bruge Myndighed, han skal sige til Mskene: I skulle, det skal han, om de saa sloge ham ihjel, det skal han, om saa alle faldt fra &g.Ch;std., medens Alle ville antage den hvis han sagde: jeg udbeder mig et h&o-;ist&ae;ret, dannet Publikums skaansomme Overb&ae;relse for disse evige Sandheder. Den moderne Tids hele Forvirring og Ulykke lader sig sige med eet Ord: den har taget &g.Ch;std. forf&ae;ngelig. Lige saa lidet som en Matros, der bander, t&ae;nker det Mindste ved det Guds Navn, han n&ae;vner: saaledes t&ae;nker man ligesaa lidet ved at man er Christen, hvad man siger man er. Pr&ae;sterne pr&ae;ke og h&o-;res omtrent lige saa godt som V&ae;gterne raabe og h&o-;res &streg; og V&ae;gterne forkynde jo ogsaa &g.Ch;std. Tilsidst bliver det vel Frugten af Reformationen, aldeles at afskaffe Pr&ae;sterne og at n&o-;ies med V&ae;gterne. Saaledes er Forholdet. Den, der forkynder Christend. (Pr&ae;sten) og saa overordl. orthodox, mod alle Kj&ae;tterier, og paa den anden Side ikke uden Sveed og Taarer: han generer sig dog for at sige om sig selv, og han har formdl. ogsaa generet sig ved at gj&o-;re det: jeg har antaget &g.Ch;std., fordi jeg skal det, fordi det er Gud, der befaler. Nei, han har antaget &g.Ch;std. fordi den er saa dybsindig, og saa h&o-;i. Aha! Vi faae nu at see om Evigheden vil antage ham. Al denne Sludder om Dybsindighed hvad er det andet end &anfbeg;for denne vanartede Sl&ae;gt&anfslut;, som man da selv tilh&o-;rer i intimt Sl&ae;gtskab, at skamme sig ved &g.Ch;std., at skamme sig ved Christus. Man vil saa gjerne vinde Mskene for Sandheden. Og for at gj&o-;re det, giver man dem en Usandhed &streg; og vinder rigtignok Mskene. Hvad er det Andet end at skamme sig ved Sandheden, skamme sig ved at _staaenstaae ene. Thi der er her intet Hovmodigt, just fordi her ikke er Tale om det Dybe og det Dybe, som maaskee Andre ikke kunne forstaae, men om at ville forstaae dette Fattige: Du skal. Men man generer sig ved at adlyde Kongen fordi han er Konge &streg; saa adlyder man ham, fordi han er klog. Man generer sig ved at adlyde Gud fordi han er Gud, saa adlyder man ham &streg; fordi han er et meget stort Genie, maaskee n&ae;stendeels det st&o-;rste, endog st&o-;rre end Hegel. aSaaledes al det om det Dybe og Dybsindige, og det &anfbeg;Magel&o-;se,&anfslut; Blosius p. 613. Amor Jesu me afficit; Ejus odor me reficit; In hunc mens mea deficit; Solus amanti sufficit. Fredags-Talerne kan dog ikke dediceres til Mynster. Jeg vilde det saa gjerne, mindende min Fader. _{Men der}Det var ogsaa ingen almdl. Dedication, men just i det &O-;ieblik, da jeg s&ae;tter et Slags Punktum om ikke her saa dog i min Str&ae;ben og paa den h&o-;itideligste Maade, da at tilegne ham det, det var, som jeg &o-;nskede _dettedet, igjen en Concentration af Veneration. Men det lader sig ikke gj&o-;re. Min Gang gjennem Livet er for tvivlsom m: H: t: om jeg skal nyde &Ae;re og Anseelse ell. forhaanes og forf&o-;lges til at jeg kan dedicere nogen Levende mit Arbeide; og dern&ae;st er der dog alt for betydelige Differentser mellem os. En saadan Dedication kunde baade paa den ene og paa den anden Maade vikle min Sag forkeert ind i Endelighedens Forhold. Dersom En hver 2den Maaned vilde underrette et h&o-;ist&ae;ret Publikum is&ae;r saadan under Haanden om, at nu havde Hertz igjen en Bog under Arbeide, som heed o: s: v: &streg; det vilde blive l&ae;st med Gl&ae;de. Men vee ham, om han virkelig gjorde Alvor af at arbeide efter den Maalestok, selv om han kunde det, selv om det var nok saa ypperligt! Thi hvad vil man? Man vil have Noget at snakke om, is&ae;r saadan underhaanden. 1ste December 47.. Jeg har nu ordnet og anlagt igjen den Bog om Adler. Alt er nu ved Anretningen gjort saa lyst og gjennemsigtigt som muligt. Bogen er ubetinget fortjenstlig. Men Ulykken er, at der _hvisvist er meget Faae i vor Tid, der have saa megen Religieusitet, at de kunne have Gavn af den. Am Ende har dog Adler med al sin Forvirrethed meget mere Religieusitet end de Fleste. Dern&ae;st er Ulykken, at man saa kommer i Ber&o-;ring med det forvirrede Msk, som ikke har Noget at bestille, og derfor vel vil skrive og skrive. Men saa faaer hele Sagen en forkeert Stilling. A. er dog i Bogen en Nebensach, men hvor let, at Sagen faaer den Vending: at det skulde v&ae;re en Hanef&ae;gtning mell. A: og _mig,mig for et nysgjerrigt Publikum. Nei, lad saa hell. Adler fare. Saa bliver Bogen smaa Afhandlinger. I denne H. er nu ogsaa alt ordnet, ved Hj&ae;lp af at l&ae;gge tilrette til Bilag. Indholdet vil saa blive. 1) Noget om Pr&ae;misse-Forfattere. (det er Indledningen) den kan saa ende saaledes: som Lichtenberg i mine Tanker lykkeligt i ethvert Tilf&ae;lde rigtigt har gjort opm&ae;rksom paa, at der er en Art af Prosa, _somen meget udbredt Art, som maa _klkaldes Candidat-Prosa: saaledes vilde jeg herved indf&o-;re den terminus: Pr&ae;misse-Forfattere. 2) En Pr&ae;misse-Forfatter paa et Aabenbarings-Faktum. (Slutning af Indl.) 3) En Aabenbaring i Samtidighedens Situation. Hypothesis: der antages, at en Mand nu pludselig traadte frem og beraabte sig paa en Aabenbaring, hvorledes vilde dette vise sig? 4) Bilag I. De dialektiske Forhold: det Almene, den Enkelte, den s&ae;rlige Enkelte. 5) Bilag II. om Forskjellen mell. et Genie og en Apostel. 6) Mag. Adler som Satire over den hegelske Philosophie og vor Tids &g.Ch;std. ... Nei i Forhold til de christelige Qvalitets-Kategorier er der for Privat-Docenter og Licentiater egl slet Intet at gj&o-;re. Men vel var det maaskee meget om at gj&o-;re, at det maatte behage Styrelsen at sende en Betjent, der paa den h&o-;fligste Maade af Verden kunde fjerne disse Herrer, dette Opl&o-;b fra det Hellige. Maaskee kan jeg anskueliggj&o-;re dette Optrin. Jeg var engang Vidne til en meget pragtfuld Begravelse. Liget skulde begraves paa Garnisons-Kirkegaard med militair Honeur. Et uoverskueligt F&o-;lge, en uhyre Menneske-Masse var samlet. Processionen begyndte. Med overordentlig Anstrengelse, skj&o-;ndt n&ae;sten bragt til Fortvivlelse, var det hidtil lykkedes den commanderende Politie-Officiant at holde den uhyre Msk-Masse fra at tr&ae;nge ind paa Kirkegaarden. Han saae, det kneb; Alt gjaldt om at faae Porten lukket og saaledes det sv&ae;lgende Dyb bef&ae;stet, Qvalitets-Forskjellen, dette distinguendum est inter et inter. Den f&o-;rste Deel af F&o-;lget, det indbudne, var lykkeligt og vel kommet indenfor og i _{processionens} en processions h&o-;itidelige Optog. Men det frivillige F&o-;lges lange, lange R&ae;kke stod tilbage &streg; og han maatte &o-;iensynligt tabe. Hvad gj&o-;r saa Officianten. Hurtigt deler han Betjentene i to Dele. I Spidsen for den ene kaster han sig selv endnu engang mod den larmende og rasende P&o-;bel; den anden Deel beordrer han at falde i Ryggen paa det frivillige F&o-;lge, for ved Hj&ae;lp af Stokke-Prygl at faae dem til at skynde sig med at komme ind paa Kirkegaarden. Det lykkedes. Porten blev derpaa lukket, Qvaliteten bef&ae;stet. Lad os dv&ae;le ved Situationen. Naar man er en alvorlig Mand, naar man ovenikj&o-;bet har Liigkappe paa, naar man aldeles uindbuden og uanmodet frivilligt har besluttet sig til at vise en Afd&o-;d den sidste &Ae;re, saa at behandles saaledes! Naar man som frivilligt F&o-;lge har den skj&o-;nneste Udsigt til imorgen paa det H&o-;itideligste at blive takket &streg; saa idag, midlertidigt at bringes i den maaskee af alle latterligste Situation: en Mand i Liigkappe, en frivilligt F&o-;lgende, der n&o-;dsages til at springe i kort Gallop efter Takten af en Politistok! Og saaledes ogsaa, naar det fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt har sat sig fast, at det er Alvor dette Dybsindige, denne Grunden og Grublen om hvorledes det er at forstaae med Pauli Omvendelse og Aabenbaringer; naar Privat-Docenten, h&ae;vdet ved Aarhundreder, med afmaalte, alvorlige, lange, gravitetiske Skridta bestiger Cathederet for at foredrage dette Dybsindige: at saa en Betjent skulde bruge Stokken mod denne alvorsfulde Skikkelse, at saa en Betjent ved at bruge Stokken skulde forvandle ham og hele denne Alvor til Fjas &streg; for at inds&ae;tte Alvoren, Qvaliteten i sin Ret! a(ja, som En der f&o-;lger Liig, som Holberg siger: han gaaer saa astadig og s&ae;delig som En der f&o-;lger Liig) Af den Bog om Adler 1ste Capitel en Passus som ikke blev brugt. .... Derpaa kunde han den Extraordinaire (thi hans ubetingede Taushed indtil videre gav ham ubetinget Raadighed) maaskee have leveret en digterisk Fremstilling, hvori han havde skildret en D&ae;mon, der kjendte vor Tids Mangel paa Religieusit&ae;t, vor Tids Christenhed; en D&ae;mon, som udsendt af Dj&ae;velen, for at vise, hvilken Christenhed det var, for at haane den, selv blev Pr&ae;st, han der i sit Hjerte ikke blot var Hedning men en Mephistopheles. &anfbeg;De Tider vare forbi, da Dj&ae;velen streed mod Christend., den Gang var der nemlig virkelige Troes-Helte, og virkelig &g.Ch;std. Nu fandt han _fend ikke dette Umagen v&ae;rd. Ganske sikker paa at have seiret _moretmorede han sig nu blot ved at lade en af sine Udsendinge blive Pr&ae;st, ikke for at forf&o-;re de &g.Ch;stne, beh&o-;ves ikke, nei for at spotte den &g.Ch;sthd, som er bleven en Titulatur. D&ae;monen blev da Pr&ae;st &streg; uden Vanskeligheder (deri laae Epigrammet!) og derpaa nedlagde han selv Embedet.&anfslut; Dette var at skrue sin Extraordinaritet om muligt end lavere ned. aNB. den Deel af Cap 1 blev i den ny Omarbeidelse forlagt til Bilag 1, men hell. ikke denne Passus der brugt. P.L. M&o-;ller har nu haft den Fr&ae;khed at udgive sine samtlige Bladartikler (fra Ki&o-;bhposten, Flyveposten, Figaro o: s: v:) i to Bind. Jeg har naturligviis &o-;ieblikkeligt sendt Reitzel dem tilbage. Her er imidlertid et lille Tr&ae;k, som lod sig benytte i en Vaudeville, hvortil P.L.M. var _brugeligebrugelig. Han har faaet offentlig Underst&o-;ttelse. Blot man skrev en Artikel derom, Titlen var nok: P.L. M&o-;ller &streg; offentlig Underst&o-;ttelse!. Der har vistnok aldrig nogensinde i Bladene v&ae;ret saa meget Tale om En, der har faaet offentlig Underst&o-;ttelse, som P.L.M., der ganske rigtigt for om muligt endnu l&ae;ngere at drage Profit deraf, ikke reiser. Hver &O-;ieblik har man l&ae;st i et Blad, der vil udkomme en Bog af Hr P.L.M, som derpaa agter at tiltr&ae;de en Kunst-Reise, hvortil han har faaet offentlig Underst&o-;ttelse. Saaledes har jeg l&ae;st bestemt 7 a 8 Gange, og nu igjen paa Omslaget. Sagen er denne, han indseer meget godt, at det er en Slags Anbefaling, at have offentlig Underst&o-;ttelse, og derfor omtaler han det saa tidt, han f&o-;ler vel, at hans Livs Usselhed tr&ae;nger til enhver Bistand. Dette er Plattenslageriet ganske ligesom disse lurvet-fornemme Kunstner-Tiggere, som beraabe sig paa Hs. kongl. H&o-;ihed Kronprindsen ell. Kongen. Det er uforsvarligt at give et saadant Msk. som P.L.M. offentlig Underst&o-;ttelse. Jeg siger det ikke for de lumpne 500 rd, han maatte for mig gjerne faae 1000, naar de udbetaltes ham paa Ladegaarden, men det er at compromitere Nationen, at lade et saadant Msk. faae off. Underst&o-;ttelse, og det er at forn&ae;rme Andre, som faae den, og det er at kr&ae;nke den bedre Aand i den yngre Sl&ae;gt. Men jeg har gjort nok for det Almenes Skyld i Forhold til P.L. M&o-;ller, og for min egen Skyld bryder jeg mig ikke om Noget. Kun denne Form af Plattenslagerie, paa den Maade at benytte en offentlig Underst&o-;ttelse er maaskee v&ae;rd at erindre for en anden Gangs Skyld til reent digterisk Brug. Der kunde skrives en Bog Vink til at belyse den moderne religieuse Forvirring i Aphorismer. Just ved den Form (det Glimtende) belyses den maaskee bedst thi en streng Udvikling af visse Begreber, som Tiden reent har glemt, vilde maaskee blive n&ae;rende for Sygdommen: det Docerende. I ethvert Tilf&ae;lde vil jeg maaskee engang selv turde gj&o-;re det, ell. maaskee min Efterf&o-;lger. Her vilde saa benyttes hvad der findes i disse Journaler. Om &anfbeg;Myndighed&anfslut;, om Forholdet mell. Gud og Msk, om Missionen i den nuv&ae;rende Christenhed o: s: v: Jeg kan med et besynderligt Frimurerie gj&o-;re disse Ord af Digteren til Motto om en Deel af mit Livs Lidelse Infandum me jubes Regina renovare dolorem. Den Pige har gjort mig Bryderie nok. Nu er hun da &streg; ikke d&o-;d &streg; men lykkelig og vel gift. Det sagde jeg samme Dag for 6 Aar siden &streg; og blev erkl&ae;ret for den nedrigste af alle nedrige Skurke. Besynderligt! Om det moderne Pr&ae;dike-Foredrags Hyklerie. Man taler ell. om, at den og den Pr&ae;st er en Hykler. Sligt kommer egl. ingen Tredie _veedved. Det her skal tales om er noget Andet, er _dendet i selve den objektive Bestemmelse af det moderne Pr&ae;dikeforedrag indeholdte Hyklerie. Sp&o-;rgsmaalet er ikke om den enkelte _Pr&ae;stenPr&ae;st mener hvad han siger, men Sagen er, at der ordentligviis, existentielt, er ingen Mening i det moderne Pr&ae;dikeforedrag, at det er en Umulighed at existere der efter, fordi det er Nonsens. Men saa er det Hyklerie, thi det at pr&ae;dike skal just staae i det n&ae;rmeste Forhold til det at existere. Dersom Christus havde _{sagt: saaledes}sagt &anfbeg;saaledes har jeg nu levet og lidt, Sligt har I ikke at befatte Eder med, I skulle blot holde Eder til mig og saa lade Alt v&ae;re godt&anfslut; &streg; og saa En _sigevilde nei det vil jeg ikke lade mig n&o-;ie med, jeg vil str&ae;be at ligne &g.Ch;stum: saa var det Anmasselse; og dette er omtrent Mynsters Theologie. Men forbarmende Gud her er jo netop det Christelige udeladt, thi det er jo just &g.Ch;stus der formaner og opmuntrer, ja der byder og befaler at ligne ham. Hvad er &g.Ch;std? Det er L&ae;ren om og Veiledning til at ligne &g.Ch;stus. Det er som oftest Sviig dette med at holde sig til &g.Ch;stus, og saa v&ae;re glad &dvs;: v&ae;re glad i ganske andre Categorier. O, idel, idel Bedrag, hvor man vender sig. Blosius p. 407. Totius perfectionis verissima regula h&ae;c est: esto humilis, et ubicunque te ipsum inveneris, te ipsum relinque. O, at jeg dog over al denne Vigtighed med at lide for en god Sag, at udlees og forhaanes (i hvilket Forhold jeg vistnok msklig talt har himmelraabende Ret, og hvad der med Guds Hj&ae;lp ogsaa skal blive til Gavn for den gode Sag) ikke glemmer det langt Vigtigere: hvad jeg personligt forbr&o-;d. Ogsaa derfor har jeg saa ogsaa ofte &o-;nsket, at tr&ae;kke mig tilbage, for at finde en mere passende Situation for Angerens Inderlighed. Det har v&ae;ret mit &O-;nske oprindeligt. Men en pr&ae;stelig Virksomhed er dog egl. hell. ikke Situationen. Derfor bliver jeg paa den Plads, der dog er mig anviist, men bedende Gud, at jeg for alt ikke maatte l&o-;be surr i det, forvexle hvad Ret jeg kan have imod Mskene qua Forfatter o: s: v:, med hvad Uret jeg har mod ham. Just fordi jeg saa dybt har f&o-;lt, hvad jeg for Gud er skyldig, og af den Grund ingen Lyst har haft til at tjene Verdens Penge ell. dens &Ae;re og Anseelse, just derfor _{f&o-;ler jeg}veed jeg, at jeg efter msklig Evne, har gjort min offentlige _Opm&ae;rksomVirksomhed saa reen og saa uegennyttig, som mulig, og just derfor veed jeg, hvor opr&o-;rende man her gj&o-;r mig Uret. Men alt Dette vedkommer jo slet ikke mit Forhold til Gud, uden forsaavidt jeg da ved at finde mig i Alt uden at knye, med Taknemlighed tagende det af Guds Haand, vinder Naade for ham. Ak, ja jeg tilstaaer det, det besk&ae;ftigede mig meget og i megen Inderlighed, at kjende ethvert fattigt Msk. som kjendte mig, at huske paa at hilse ethvert Tjeneste-Msk, som jeg havde det mindste Forhold til, at huske, at sidste Gang jeg saae ham, havde han v&ae;ret syg, og at sp&o-;rge til ham. Jeg har aldrig i mit Liv, ikke naar en Idee besk&ae;ftigede mig meest, havt saa travlt, at jeg jo kunde have Tid til at staae stille, hvis et fattigt Msk. _talettalte til mig. Er dette da en Forbrydelse. Jeg vilde have skammet mig for Gud og bedr&o-;vet min Sjel, hvis jeg var bleven mig selv saa vigtig, at jeg maatte udtrykke, at &anfbeg;andre Msker&anfslut; ikke vare til for mig. Er da ikke disse andre Msker til for Gud, og er det da ikke for ham langt mere det Fordrede, at jeg ikke indbildt bliver mig selv vigtig, men tilstaaer i Gjerning, at Lydighed er Gud kj&ae;rere end V&ae;dderens Fedme! Var dette en Forbrydelse, siden jeg forhaanes for det? Ja, det var uklogt, uklogt i den usle Kl&o-;gts Forstand. Og nu den ringere Classe, som efterhaanden bliver opl&ae;rt til i mig at see en Hovmodig, som vil anmasse mig Noget mod den. O, I Daarer, I kan let nok faae St&u..;venf&ae;ngere, der stj&ae;le Eders Penge ud af Lommen som Honorar for at de forvirre Eders Begreber: men En, der virkelig elsker Eder finder I vanskeligere. Man maa v&ae;re meget ulykkelig, og meget tungsindig, ja man maa vel n&ae;sten, naar man er Msk., have en bekymret Samvittighed til Hj&ae;lp for at elske N&ae;sten, for at udholde alt Det, som man derved uds&ae;tter sig for. &streg; Men man m&ae;rker ikke, at de, der leve skjult i Fornemhed, at de just foragte det ringe Msk. Min megen Gaaen paa Gaden ansaae man een Gang for Forf&ae;ngelighed, og var vred. Man anede ikke, at jeg gjorde det for at sv&ae;kke Indtrykket af mig. (det Majeutiske). Nu m&ae;rker man, at det at gaae meget paa _SkadenGaden ber&o-;ver En al Anseelse: og saa bliver man vred paa mig, at jeg ikke holder mere paa mig selv, at jeg ikke er _{O, I}fornem! Jeg kunde dog aldrig &o-;nske mig en anden Tid at leve paa. Saadan Menneskekundskab, ell. Kundskab til Sl&ae;gten som jeg erhverver lader sig ikke opveie med Guld; og var just hvad jeg beh&o-;vede for at belyse &g.Ch;std. Det er dog egl. ogsaa en feil Categorie m: H: t: Antagelsen af &g.Ch;std, naar Mynster (christelig forstaaet lidt for sundt i Retning af det naturlige Msk.s Sundhed) siger om dem, som _ChristendomChristendo&mm;en gj&o-;r s&o-;rgmodige og ulykkelige: jeg veed dog ikke hvorfor jeg skulde antage den L&ae;re, naar jeg ikke har Gavn af den. Thi Categorien er man skal antage &g.Ch;std, enten den nu strax gj&o-;r En glad ell. s&o-;rgmodig. Det Mynsterske kunde let f&o-;re til Analogier med Jobs Hustrues Raisonement: vil Du endnu holde fast. Men Mynster svinger _overhovetoverhovedet altid meget for tidlig af fra det Religieuse til Forretningslivet og Gjerningernes Travlhed. Man m&ae;rker saa tydeligt paa Mynster, at der kun er S&o-;ndag een Dag om Ugen &streg; de andre Dage leves dog tildeels i andre Kategorier. Just derfor er han stundom saa st&ae;rkt greben om S&o-;ndagen, men han opdager slet ikke det Religieuses inderlige Vanskeligheder til daglig Brug. Publikums Angerl&o-;shed. Fremgangsmaaden er ganske simpel. Ved Hj&ae;lp af en Anonym eller saadan En, som ikke rigtigt er Noget (det Ethiske &streg; Ansvaret) men saadan privat er saadan Digter en allerkj&ae;reste lille Fyr ell. F&ae;tter (fE Forfatter af en Studenter-Comedie for Studenter &dvs;: for hele Publikum) faaer Publikum sagt den Ondskab og Bagvaskelse som det vil have sagt, derpaa overtager det selv Skylden ell. at v&ae;re Fader til hvad denne elskv&ae;rdige lille Protege har givet fra sig. Men at faae Ret mod Publikum er en Umulighed, lige saa umuligt som at fange en Fj&ae;rt. Publikum er Nonsens. See dette er Rets-Sikkerheden! Man behandler mig i Danmark som man i Engeland behandler en Statsminister, man glemmer ganske Forskjellen: at saa Statsministeren er en h&o-;it oph&o-;iet staaende Mand, hvem Staten l&o-;nner brillant og l&o-;nner med alle dens Udm&ae;rkelser med Magten og Herred&o-;mmet &streg; og at jeg derimod er en Mag. artium, der for mine egne Penge gj&o-;r Nationen den Tjeneste at forskaffe den en Forfatter, noget som den lille _FattiNation ikke har Raad til at have; at jeg hverken har Embede ell. Gage, ell. Magt ell. Indflydelse, men er en privat Mand der omtrent skal leve paa lige Vilkaar med enhver theol. Candidat &streg; undtagen i Henseende til at udskjeldes. Ussel Charakteerl&o-;shed. Hr Hostrup skriver en Studenter-Comedie, naturligviis med al mulig Hensynsl&o-;shed, benyttende al mulig Licents &streg; det vilde jo v&ae;re ukameratlig af _nogenNogen at have noget derimod! Godt. Men maa det saa ikke ogsaa vedblive at v&ae;re en Studenter-Comedie &dvs;: for Studenter. Men hvad skeer Stykket reiser hele Landet rundt, opf&o-;res endeligen paa det kgl. Theater &streg; og nu, som jeg seer idag af Flyve-Posten, i Norge, hvor man i Rigs-Tidenden udenvidere kalder den Person, som skal v&ae;re mig: S&o-;ren Kierkegaard. Jeg betvivler ikke, at man for at gj&o-;re Stykket mere interessant allerede paa Plakaten ligefrem har sat mit Navn. See det er en Studenter-Comedie! Og den danske Scene har altsaa v&ae;ret nedv&ae;rdiget til at v&ae;re Corsar! Men hvor feigt det Hele. Enten lige fra det f&o-;rste at Stykket kom udenfor Studenter-Foreningen mit Navn paa Plakaten ell. hele den Figur bort. Det er dog v&ae;mmeligt, hvor de Danske van&ae;re sig selv, og med al Iver bestr&ae;be sig for, at Nabo-Folkene maa blive Vidne til vor Skj&ae;ndsel. Det er ypperligt sagt af Augustinus: Gud har vistnok lovet Dig Tilgivelse &streg; men han har ikke lovet Dig den n&ae;ste Dag. Det at &anfbeg;Flyveposten&anfslut; nu florerer med en lige saa stor Subscription som nogensinde &anfbeg;Corsaren&anfslut; er dog forsaavidt godt, at det beviser hvad det havde at betyde at Corsaren var saa overmaade vittig hvilket bevistes af, at den havde saa mange Subscribenter. Nei, Sagen er denne deels er Tiden demoraliseret, og deels kommer der bestandigt og er der kommen en Masse Msker til at l&ae;se Blade, som ikke f&o-;r have l&ae;st. Det har aldrig v&ae;ret og er ikke en christelig Reformation, der vender sig mod &O-;vrigheden, som var saa Alt godt; det er altfor verdslig en Bev&ae;gelse. Nei det Christelige er at vende sig mod M&ae;ngden, thi det Christelige er, at ethvert Msk. maa reformeres, og is&ae;r da den ugudeligste af alle uchristelige Categorier styrtes: M&ae;ngden, _{Publikum, Nonsens.}Publikum. Den r&ae;dsomste Collision vilde v&ae;re at t&ae;nke sig fE en Fugl, en Svale forelsket i en Pige. Svalen vilde nemlig kunne kjende Pigen (i hendes Forskjel fra enhver Anden) men Pigen kunde ikke kjende Svalen, ikke fra een eneste af de 100,000 Svaler. T&ae;nk dens _qvalQval naar den ved sin Ankomst om Foraaret sagde &anfbeg;det er mig&anfslut; og Pigen svarede &anfbeg;jeg kan ikke _{kjende&anfslut;,}kjende Dig&anfslut;. Svalen har nemlig ingen Individualitet. Man seer heraf, at en Individualitet er Foruds&ae;tning for at elske, denne Udsondringens Forskjel. Deraf kommer det, at de fleste Msker ikke kunne i Sandhed elske, fordi deres Individualitets Forskjel er for ubetydelig. Jo mere Individualitets-Forskjel, jo mere udpr&ae;get Individualitet, desto _mflere Kjender er det, desto mere at kjende. I denne langt dybere Forstand sees saa Betydning af det Hebraiske at kjende sin Hustrue, hvad er sagt om Genus-Forskjellen, men det Samme gj&ae;lder langt dybere om _Aandendet Sj&ae;lelige, om Individualitetens Pr&ae;gethed. ... Du klager over Din megen Lidelse. Men bet&ae;nk engang dette. S&ae;t der gik et Msk. om iblandt os, som sagde jeg veed nok Tr&o-;sten, men Ulykken er, at jeg aldrig kan komme til at anvende mit L&ae;gemiddel. Thi naar Mskene sende Bud efter mig, saa forvisser jeg mig i Reglen let om, at Sagen ikke er saa farlig &streg; ja, og dette er just Knuden, at L&ae;gemidlet som jeg bruger er i sig selv langt smerteligere og qvalfuldere end deres Smule Lidelse. Eller t&ae;nk_t&ae;nkt Dig et Msk, der gik omkring og tr&o-;stede Msk, og som sagde: jeg maa da lade som var jeg glad og forn&o-;iet og altid baade havde dandset og dandsede paa Roser; thi faae Msk. en Formodning blot om, hvad Den maa lide, der netop ved at lide saaledes s&ae;ttes istand til at tr&o-;ste: saa vilde de fortvivle. aEller t&ae;nk Dig, at det Msk. som gik omkring og tr&o-;stede Andre sagde ved sig selv &anfbeg;hvor _{dybt Saaret nager}dybt og hvor gabende det Saar er som jeg b&ae;rer skjult, hvorledes for mig hvert &O-;nske for Fremtiden jordisk forstaaet er tilintetgjort det veed jeg nok selv, og derfor er det mig dog stundom n&ae;sten en Modbydelighed at tr&o-;ste Andre. Thi i Farens &streg; og i Smertens &O-;ieblik saa gribe de efter Tr&o-;sten, det seer ud som forstode vi to hinanden &streg; o, men snart viser det sig at deres Lidelse dog kun var &o-;ieblikkelig de leve snart igjen i ganske andre Categorier. Men jeg bliver syg og beh&o-;ver Tr&o-;sten saa l&ae;nge jeg lever. Vilde jeg da tale ganske ud af mit Hjerte, da vilde jeg hvert &O-;ieblik v&ae;re ligesom forraadt &streg; thi de forvinde snart deres Lidelse, og blive verdsligt ganske karske igjen &streg; jeg aldrig.&anfslut; Forunderligt. Den Kategorie: &anfbeg;for Dig&anfslut; (Subjektiviteten, Inderligheden), hvormed Enten &streg; Eller sluttede (kun den Sandhed, der opbygger, er Sandhed for Dig) er just Luthers. Jeg har aldrig egl. l&ae;st Noget af Luther. Men nu jeg slaaer hans Postil op, &streg; strax i Evangeliet paa 1ste S&o-;ndag i Advent er det han siger &anfbeg;for Dig&anfslut;, det er derpaa det kommer an. (cfr 2det Blad 1ste Spalte, og 1ste Blad 4de Spalte). Naar det i Forhold til at meddele Noget, saadan uden videre er givet hvad det er at meddele, naar dette f&o-;lger saa ganske af sig selv, at der ikke skal spildes eet eneste &O-;ieblik paa at tale derom, ja at det er af den Sort Foruds&ae;tninger som end ikke beh&o-;ve at n&ae;vnes: saa gaaer det let nok som Fod i Hose med at meddele, hvis man har Noget at meddele. Men naar en Forfatter har et eiendommeligt Begreb om hvad Meddelelse er, naar maaskee just hele hans Eiendommelighed, hans historiske Betydnings Realitet er concentreret heri: ja saa har det lange Udsigter &streg; o, Skole for Taalmodighed. Inden der kan v&ae;re Tale om at forstaae Noget af det han har meddeelt, maa man f&o-;rst forstaae ham i hans eiendommelige Meddelelsens Dialektik, og i Alt hvad man forstaaer forstaae_forstaaer denne med. Og denne hans eiend. Meddelelsens-Dialektik kan han jo dog ikke meddele i den traditionelle Meddelelsens Dialektik. Det vilde Tiden rigtignok fordre af ham, som naturligt da det er Nonsens. O, lange Udsigter til at blive forstaaet, o Skole for Taalmodighed. Og jo mere et Msk. forstaaer sig selv i hvad han forstaaer desto lettere opdager han, at han ikke bliver forstaaet &streg; kun Msker som selv slet Intet forstaae kan det lykkes med det Sandsebedrag at troe sig forstaaet af Alle. O, Veemod at have forstaaet noget Sandt &streg; og saa at see sig kun misforstaaet. O, Veemod &streg; thi hvad er Ironie i Inderlighedens Hemmelighed Andet end Veemod. Det Veemodige er at v&ae;re ene om at have forstaaet noget Sandt, og saasnart man er i Selskab med Andre, med de Misforstaaende er dette Veemodige det Ironiske. Text til en Brudevielse Ordspr: 5, 18.19. Som Overtroen af et Barns Hjerteblod tilberedte Tryllemidlet: saaledes tilberedes i et dybt men skjult lidende Mskes inderlige Qval L&ae;gedommen for Andres Smerte. En saadan tr&o-;ster Andre, og selv om han ikke paa anden Maade tr&o-;stedes, han har dog den Tr&o-;st at tr&o-;ste Andre. cfr. Journalen NB2 p. 33 off., p 160 o: ff. Hvorledes _gvar det dog muligt, at Jesus Christus kunde blive korsf&ae;stet. Der var engang en Mand, ham havde som Barn For&ae;ldrene fromt indprentet Troen paa Jesum &g.Ch;stum &streg; da han var bleven &Ae;ldre kunde han _{slet ikke}mindre og mindre forstaae det. &anfbeg;Thi&anfslut; sagde han &anfbeg;dette begriber jeg vel, at han _afvar villig til at offre Livet for Sandheden, og at Han, hvis han offrede Livet, offrede det for Sandheden. Men det jeg ikke begriber er, at Han, som var Kjerlighed, ikke af Kjerlighed til Mskene forhindrede Msk. i at begaae den st&o-;rste af alle Forbrydelser: at slaae ham ihjel. Sagen er: Christus er ikke Kjerlighed, og allermindst i msklig Forstand, han var Sandheden, Sandheden absolut, derfor kunde han ikke blot ikke forsvare, men han maatte (og det Modsatte havde v&ae;ret ikke til at forsvare, som Svaghed) lade Mskene blive skyldige i hans D&o-;d, &dvs;: gj&o-;re Sandheden aabenbar indtil det Yderste. aBogen bliver pseudonym 2den Juledag. Thema: Guds Rige er ikke af denne Verden. 2den Juledag (Stephanus) indeholder den n&ae;rmere Forklaring til f&o-;rste Juledag, i hvilken Forstand &g.Ch;stus blev f&o-;dt &streg; for at det naturlige Msk. skal d&o-;e. Man har i den saakaldte &g.Ch;sthed gjort Julefesten til den store Fest. Dette er aldeles usandt, var hell. ei Tilf&ae;ldet i den &ae;ldste Kirke. Man forvexler det at v&ae;re Barn og det at v&ae;re &g.Ch;sten &streg; det er denne usalige Sentimentalitet med Pebern&o-;dderne og Julebarnet. &anfbeg;De _{saae&anfslut;}saae Stephanus Ansigt som en Engels Ansigt&anfslut;. Msklig forstaaet tale vi om, at Barnet seer ud som en Engel, men christelig er en D&o-;ende _{det at D&o-;e}det. At d&o-;e er at f&o-;des Det er dog af alle _r&ae;dsommer&ae;dsomste Mods&ae;tninger den _{r&ae;dsomste:}r&ae;dsomste, da der raabtes leve Barrabas! Saa langt var Christus fra at faae Ret i Verden. Analogier fattes ikke. Man pleier mere at gj&o-;re opm&ae;rksom paa Analogien &anfbeg;korsf&ae;st ham&anfslut; &streg; jeg skal dog engang fremh&ae;ve Analogien &anfbeg;leve Barrabas&anfslut;. Naar jeg engang skal til at udgive Taler om Forsoningen, bliver det bedst at ben&ae;vne dem &anfbeg;Kjerlighedens Gjerning.&anfslut; Christend. foruds&ae;tter egl. hos _MskTilh&o-;reren f&o-;rend der kan v&ae;re Tale om at h&o-;re dens L&ae;re, at han er kommen saa vidt i H&o-;imodighed og i Aandens Magt over det Verdslige, at alt Dette om Armod, uagtet han selv er fattig, om Sygdom, uagtet han selv er syg, om Fornedrelse og Forhaanelse og Forf&o-;lgelse og Forurettelse o: s: v: ikke besk&ae;ftiger ham stort: og saa forkynder &g.Ch;std. &anfbeg;Syndernes Forladelse.&anfslut; Det er &g.Ch;std. foruds&ae;tter, at et Msk. er kommen saavidt, at han kun har een Sorg Sorg over sine Synder &streg; og saa forkynder den Forsoningen. T&ae;nd saa Lygten og gaae om i hele &g.Ch;stheden og see om Du finder 10 saadanne Msker, der virkelig kun have een Sorg, Sorg over Synden! Og om S&o-;ndagen siger Biskop Mynster: _{jeg har kun}hvor saare sjeldent Den, som ret forstaaer, at Synden er Menneskets Ford&ae;rvelse &streg; og om Mandagen lader han som var Alt i sin Orden med at hele Landet er christent. Naar Sommerfuglen afd&o-;er fra Puppen &streg; og faaer _Vingerne,Vingerne: alt Det, den taber, Sv&o-;bet, det er Intet, den taber Intet. ... Da han (Stephanus) havde sagt dette, sov han hen &streg; Skulde man ikke ogsaa sagtens kunne sove, naar man har bedet for sine Fjender. a Man siger til et Barn, at det skal sige Noget (fE et Fadervor) saa falder det strax i S&o-;vn: o, men for Den, der uskyldigt blev forfulgt, mishandlet, tilsidst d&o-;mt fra Livet, er der i det sidste &O-;ieblik kun eet at sige &anfbeg;Fader tilgiv dem&anfslut; &streg; saa sover han nok hen. .... Altsaa Han blev bespottet, bespyttet, korsf&ae;stet &streg; saa dybt fornedret. Og dog der er endnu et lille Tr&ae;k, som maaskee allerst&ae;rkest og r&ae;dsomst betegner Fornedrelsen. Du kjender det muligen ikke, Du har aldrig h&o-;rt det omtale, ell. Du har h&o-;rt _atdet saa tidt &streg; at Du dog ikke kjender det. See, der var en berygtet Stratenr&o-;ver Barrabas &streg; ham fordrede Folket frigivet. Ikke sandt Mods&ae;tninger belyse hinanden: &g.Ch;stus og Barrabas &streg; ja og Mods&ae;tningerne: korsf&ae;st &streg; han leve! Et godt Exempel paa den Modsigelse der er det Comiskes. En Pr&ae;st, som bruger Manuscript paa Pr&ae;dikestolen men snyder &streg; just i det &O-;ieblik han i dristig opadvendt Stilling siger disse Ord &anfbeg;Sjelen svinger sig&anfslut; just i det Samme opdager han, at han ikke har faaet seet langt nok i Papiret til at gj&o-;re et saa stort Sving &streg; og maa nu see i Papiret. See derfor l&ae;res Intet af Historien. De herlige fra svunden Tid staae i Glorie selv Forf&o-;lgelse og Deslige tager sig godt ud, en n&ae;rmere Opfattelse meddeles ikke. Og saa l&o-;ber en Yngling hen og misforstaaer, indtil han selv sidder i det for Alvor. Dog saaledes maa det v&ae;re, ell. l&ae;rte Ynglingen ikke primitivt det Gode og Sande. NB. Det der beh&o-;ves er en ny theol. Vaabenl&ae;re &streg; nye Greb &streg; ved Hj&ae;lp af Dobbelt-Dialektiken. Det er en Ynk at see paa den orthodoxe Theologie i disse Tider, den holder paa Vaabnene (og _seetroer det er Forsvars-Vaaben i stedenfor Angrebs-Vaaben), den holder paa dem, som hvis En holdt en Stok ved Dupskoen og overrakte den til Angriberen &streg; for at han _slakunde slaae ham med den. Jean Paul gj&o-;r etsteds det Forslag at give Borgerv&ae;bningen en Stok i Haanden til at forsvare sig med (thi Gev&ae;ret forstaae de ikke at bruge, det kan kun Fjenden tage fra dem): saaledes med Theologien i vor Tid, den har blot Virtuositet i at lide Nederlag. Man har virkelig arbeidet herhjemme for om muligt at faae det Sp&o-;rgsmaal om min Betydning og Virksomhed som T&ae;nker afgjort paa en dog vistnok uphilosophisk Maade: af P&o-;belen &streg; med N&ae;verne. &anfbeg;Den Enkelte&anfslut; Et Vink. &anfbeg;Den Enkelte&anfslut; er den Kategorie, gjennem hvilken, i religieus Henseende, Tiden, Historien, Sl&ae;gten skal. Og han, der stod _vedog faldt ved Termopyl&ae;, var ikke saaledes sikkret som jeg er det, der staaer ved denne Sn&ae;vring &anfbeg;den Enkelte&anfslut;. Han skulde nemlig forhindre Skarerne fra at tr&ae;nge igjennem hiin Sn&ae;vring, tr&ae;ngte de igjennem, havde han tabt: min Opgave er, idetmindste ved f&o-;rste &O-;iekast langt lettere, langt mindre uds&ae;ttende mig for den Fare at blive nedtraadt, da den er, som ringe Tjener om muligt at v&ae;re Skarerne behj&ae;lpelig i at tr&ae;nge gjennem denne Sn&ae;vring &anfbeg;den Enkelte&anfslut;, gjennem hvilken dog, vel at m&ae;rke, i al Evighed Ingen tr&ae;nger uden ved at blive &anfbeg;den Enkelte&anfslut;. Og dog, ja, om jeg skulde forlange en Indskrift paa min Grav, jeg forlanger ingen anden end &anfbeg;hiin Enkelte&anfslut; &streg; er den end nu ikke forstaaet, sandeligen den vil blive det. Med den Kategorie &anfbeg;den Enkelte&anfslut; tog jeg i sin Tid, da Alt her hjemme var System og System, polemisk Sigte paa Systemet: nu n&ae;vnes Systemet aldrig mere. Til den Kategorie er min mulige historiske Betydning ubetinget knyttet. Mine Skrifter ville maaskee snart v&ae;re glemte, som mangen anden _{Forfatters; men}Forfatters. Men var denne Kategorie rigtig, var Det med denne Kategorie i sin Orden, saae jeg her rigtigt, forstod jeg rigtigt, at dette var min, om end ingenlunde lystelige, eller magelige eller taknemlige Opgave, forundtes dette mig, om end i inderlige Lidelser, som de vistnok sjeldent opleves, om end i udvortes Opoffrelser, hvilke der ikke alle Dage er et Msk, der er villig til at gj&o-;re: saa staaer jeg, og mine Skrifter med mig. &anfbeg;Den Enkelte&anfslut;; med denne Kategorie staaer og falder &g.Ch;stdommens Sag, efterat Verdens-Udviklingen er naaet saa vidt i Reflexion, som den er. Uden denne Kategorie har Pantheismen ubetinget seiret. Der vil derfor vistnok komme dem, som vide ganske anderledes dialektisk at stramme denne Kategorie (de have heller ikke haft Arbeidet med at faae den frem); men Kategorien &anfbeg;den Enkelte&anfslut; er og bliver Ankeret, der kan holde igjen mod pantheistisk Forvirring, er og bliver V&ae;gten, der kan l&ae;gges paa, kun at de, der skulle arbeide ved denne Kategorie (i Spillet &streg; eller med at anbringe V&ae;gten) maae v&ae;re mere og mere dialektiske i Forhold til som Forvirringen er st&o-;rre og st&o-;rre. I Forhold til ethvert Msk, som jeg kan faae ind under denne Kategorie &anfbeg;den Enkelte&anfslut;, forpligter jeg mig, at gj&o-;re ham til Christen, eller, da jo dog det ene Msk. ikke kan gj&o-;re dette for det andet, jeg indestaaer ham for, at han skal blive det. Som &anfbeg;den Enkelte&anfslut; er han ene, ene i den hele Verden, ene &streg; ligeoverfor Gud: saa gaaer det nok med at lystre. Al Tvivl har tilsidst sit Tilhold i det Timelighedens Sandsebedrag, at man saadan er nogle Stykker, eller saadan hele Mskheden, der tilsidst saadan kan imponere Gud (som &anfbeg;Folket&anfslut; imponerer Kongen og &anfbeg;Publikum&anfslut; Conferentsraader) og selv v&ae;re Christus. Pantheismen er et optisk Bedrag, et af _HTimelighedens _{eller af dens Reflex}Taager dannet Dunstbillede eller et af dens Reflex dannet Luftsyn, der skal v&ae;re det Evige. Men Sagen er, doceres kan denne Kategorie ikke; det er en Kunst at bruge den, en ethisk Opgave og en Kunst, en Kunst, hvis Ud&o-;velse altid er farlig og til sine Tider maaskee kunde kr&ae;ve Operateurens Liv. Thi hvad der gudd. forstaaet er det H&o-;ieste, det vil den selvraadige Sl&ae;gt og de Forvirredes Skarer ansee som Majest&ae;ts-Forbrydelse mod &anfbeg;Sl&ae;gten&anfslut; &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; &anfbeg;Publikum&anfslut; o: s: v:. Den Enkelte; denne Kategorie er kun een Gang f&o-;r (dens f&o-;rste Gang) brugt afgj&o-;rende dialektisk, af Socrates for at opl&o-;se Hedenskabet. I _ChristendChristenheden vil den lige omvendt anden Gang blive at bruge &streg; for at gj&o-;re Mskene (de Christne) til Christne. Det er ikke Missionairens Kategorie i Forhold til Hedninge, som han forkynder &g.Ch;std., men det er Missionairens Kategorie i selve Christenheden, for at inderliggj&o-;re det at v&ae;re og at blive Christen.b a er og bliver Nyseroden, der kan gj&o-;re Folk &ae;drue b Naar han, Missionairen, kommer, han vil bruge denne Kategorie. Thi dersom Tiden venter en Heros, venter den forgjeves, der vil snarere komme Den, som i guddl. Svaghed vil l&ae;re Mskene Lydighed &streg; derved, at de i ugudeligt Opr&o-;r slaae ham ihjel, ham, den mod Gud Lydige.