]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB4 NB4 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Leon Jaurnow og Finn Gredal Jensen KA, A pk. 8 KA, A pk. 48 KA, B pk. 40 l&ae;g 1 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2002 http://sks.dk/nb4/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 NB4. d. 28 Dec: 47. Journalen NB4. L&o-;st blad indkl&ae;bet p&aa; forpermens inderside (NB4:2) Af &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut;. B&o-;n. Fader i Himlene! Saa ofte fremb&ae;rer Menigheden _h&o-;itsin Forb&o-;n til Dig for alle dem, som syge og _sorrigfuldsorrigfulde ere; og naar Nogen iblandt os ligger, ak paa sit Yderste, i livsfarlig Sygdom, da _{begjerer han}begjeres der stundom Menighedens s&ae;rlige Forb&o-;n: give Du os, at vi, hver is&ae;r, itide ret maatte vorde opm&ae;rksomme paa, hvilken Sygdom det er, der er Sygdommen til D&o-;den, og paa, hvorledes vi alle ere saaledes syge! Og Du, vor Herre, Jesus Christus, Du, der kom til Verden for at helbrede dem, der lide af denne Sygdom, ak under hvilken vi Alle lide, men for hvilken Du kun kan helbrede dem, der ere sig bevidste, at v&ae;re saaledes syge: hj&ae;lpe Du os i denne Sygdom at tye til Dig, for at helbredes fra den! Og Du, Gud den Hellig-Aand, Du, der _komko&mm;er os til Hj&ae;lp i vor Sygdom, hvis vi oprigtigt ville helbredes: bliv Du hos os, at vi intet &O-;ieblik, til vor egen Ford&ae;rvelse, unddrage os L&ae;gens Hj&ae;lp, men blive hos Ham &streg; frelste fra Sygdommen. Thi at v&ae;re hos _hamHam er at frelses fra Sygdommen, og kun naar vi ere hos _hamHam, ere vi frelste fra Sygdommen! a NB. bruges maaskee ikke; da en B&o-;n her n&ae;sten ligger det for opbyggeligt an. .... Det &O-;nskelige i at kunne om muligt undgaae al Averteren af B&o-;gerne, og derved forhaabentligen al velmeent Avis-Efterstr&ae;belse, der vil f&o-;lge En hjem eller ud; thi vel skal det v&ae;re us&ae;dvanligt og forsaavidt upassende, at en ung Pige gaaer alene hjem om Aftenen, men, naar galt skal v&ae;re, naar hun &anfbeg;ikke kan _faafaae Andre til at f&o-;lge sig&anfslut;, saa vil hun dog vistnok langt foretr&ae;kke at gaae alene. Det er dog saare dybsindigt hele Anl&ae;get til 1001 Nat. Denne Strid mellem Mandlighed og Qvindlighed, at Qvindligheden seirer ved Hj&ae;lp af sin Fort&ae;llen, sin Overtalen. Sultanen, der fra Grunden har opdaget alle Qvinders Utroskab, vil for Fremtiden lade enhver Qvinde ihjelslaae efter een eneste Nat. Da tilbyder Schehersad sig at frelse Kj&o-;nnet (thi da Sultanen fordrer een hver Nat, maatte det jo snart ende med Qvindernes Udryddelse) og hun frelser Kj&o-;nnet ved at fort&ae;lle. &dvs;: h&o-;r aldrig paa en Qvinde. Faaer hun f&o-;rst Lov at fort&ae;lle, saa bliver Du hende aldrig qvit. Det er i Grunden en frygtelig Seighed. Saaledes kunde ingen Mand holde ud at leve hen, i D&o-;dens Mulighed gjennem tre Aar &streg; men en Qvinde kan det, naar hun blot faaer Lov at fort&ae;lle. Et Brud har en Qvinde ikke Styrke til, ell. ondt ved at beslutte, men hun kan seire derved, at Du ikke kan blive hende qvit. Der skal skrives nogle Taler til Opv&ae;kkelse Tanker, som anfalde saare bag fra &streg; til Opbyggelse. &anfbeg;Forvar Din Fod naar Du gaaer til Herrens Huus&anfslut; (Pr&ae;dikeren) cfr en af de tidligere Journaler. Denne skal v&ae;re Indgangen. I de f&o-;lgende Taler skal saa Texten v&ae;lges saaledes, at det seer ud som et Evangelium, og ogsaa er det, men saa kommer Braaden. No 1). ␣␣&anfbeg;Hvad skulle vi have, som have _fornegtetforladt Alt&anfslut;. og Christus svarer: I skulle sidde paa Throner o: s: v: Det Satiriske for _os,os i dette Sp&o-;rgsmaal &streg; vi som nok slet ikke have forladt Noget. No 2. Al Ting tjener os til Gode, naar vi elske Gud. naar vi elske Gud. (Ironien). No ₄3. ␣␣De D&o-;des Opstandelse forestaaer baade de Retf&ae;rdiges og de Uretf&ae;rdiges. Gl&ae;d Dig, Du skal ikke sp&o-;rge om de 3 Beviser &streg; det er vist nok, at Du er ud&o-;delig &streg; det er ganske vist &streg; thi Du skal for Dommen. Dette er et nyt Argument for Ud&o-;deligheden. No 4. ␣␣Det er saligt &streg; at blive forhaanet for en god Sag. (gl&ae;der Eder, naar Mskene tale allehaande Ondt om Eder). Saa gl&ae;d Dig da &streg; men maaskee er her Ingen tilstede _hvadhvem denne Tale angaaer. Du, m: T:, gl&ae;der Dig maaskee ved at v&ae;re h&o-;it &ae;ret og agtet og anseet. Ja, saa er det jo et Maaltid for Dig som Storkens hos R&ae;ven. det Satiriske. &anfbeg;Vee Eder om Alle tale godt om Eder.&anfslut; Her tilf&o-;ies ikke &anfbeg;og lyver&anfslut;, det beh&o-;ves ikke, thi hvis alle tale godt om _enEn, saa maa det v&ae;re L&o-;gn. No 5. ␣␣&anfbeg;Vi ere nu Frelsen n&ae;rmere end da vi bleve Troende.&anfslut; Men er Du sikker paa at Du er bleven en Troende. No 6. ␣␣Han (Christus) blev troet paa Jorden (1 Tim: 3, 16) Men det er maaskee blot en historisk Efterretning. a &anfbeg;Et Overfald af Tanker&anfslut; b Journalen NB2 p 147-48 Dto p. 242 n: og 243 &o-;. Det er dog meget ubetydeligt hvad der er skrevet om Psalmebogssagen. Mig besk&ae;ftiger ubetinget Psalmesangen meest af hele Gudstjenesten. Jeg fordrer til en god Psalme _ganskeeganske eenfoldige og tildeels ubetydelige Ord (i hvilken H. der findes flere i den evangeliske Psalmebog der ligefrem ere ypperlige, ganske som de skulle v&ae;re, og som det var den brusende Grundtvig umulig at skrive dem) og saa een af disse inderlige Melodier. Kingos Psalmer kan jeg uden ad, men de egne sig slet ikke til at synges, hele Incarnatet er for st&ae;rk, det Lyriske altfor meget Pr&ae;tenderende. Saadanne Psalmer l&ae;ser man hjemme til sin Opbyggelse. Men den Fromhed som egl. er en stille Lidendes (og dette er det rette) kjender Grundtvig slet ikke. Grundtvig er og var og bliver en St&o-;iende, selv i Evigheden vil han v&ae;re mig ubehagelig. Ikke som havde Grundtvig ikke gjennemgaaet Noget, jo vist, men altid st&o-;iende. Det er saa noget Enkelt der standser ham paa hans Vei, og saa gj&o-;r han et Spektakel som naar _enet Jernbanetog st&o-;dte an underveis. Den dybere, inderlige Smerte, der i stille Veemod forligte sig med Gud, kjender Gr. slet ikke, og just den er Psalmesangens &ae;gte Tone. Gr. er en jodlende Friskfyr, ell. en br&o-;lende Grovsmed. Hvilken Inderlighed dog i en saadan Tone som den &anfbeg;hjertelig mig nu l&ae;nges&anfslut;. Saalidet som det var mig muligt nogensinde i al Evighed at blive tr&ae;t af at see paa Himlen _iom Efteraaret i Graa-Veier, naar disse sagte bl&o-;de Farver vexle med hinanden i den fineste Tegning: saa lidet var det mig muligt at blive tr&ae;t af at gjentage en saadan Tones stille Bev&ae;gelser. Dersom eet Msk. beder et andet Msk om at gj&o-;re Noget, ham en Tjeneste, og det den F&o-;rste beder om _eglved en Omst&ae;ndighed som han den Bedende er uvidende om, er _{hans Fordeel}den Andens Fordeel: saa vil den Anden, _lhvis han er et godt og godmodigt Msk ligefrem sige til _F&o-;rden F&o-;rste &anfbeg;Det skal Du ikke bede mig om som en Tjeneste ei heller takke mig for som for en Tjeneste, thi det er min egen Fordeel at gj&o-;re det, Du beder mig om.&anfslut; Men er det et smaaligt, sneverhjertet, usselt Msk, saa gj&o-;r han naturligviis, hvad der bedes ham, men lader sig takke derfor. Jeg arbeider af yderste Evne, mere og mere anstr&ae;nget, ene fordybet i at bringe Tankerne frem i den klareste, den skj&o-;nneste, den sandeste Form &streg; ligegyldig ved alt Andet! Just derfor (fordi jeg er uegennyttig) ansees jeg for gal, tilsides&ae;ttes _jeg,jeg. Havde jeg som de sande store M&ae;nd blandt de Medlevende, anvendt en Tiendedeel af min Kraft til Aands-Arbeide, og 9 Tiendedele til at passe paa min Fordeel, passe paa at faae mit Smule Arbeide rigelig betalt med Penge og &Ae;re: saa var jeg bleven en stor Mand, en agtet, en h&o-;it agtet!!! Derfor t&o-;r jeg roligt f&o-;ie mit Forfatter-Livs Erfaring som et lille Exempel til at oplyse den Sandhed, eller den Betragtnings Sandhed, som &g.Ch;std. (den i det N. T. ikke S&o-;ndags-Sluddren af dem i Bombasin, Kl&ae;de, Silke, Fl&o-;iel) foredrager. O, Yngling tag Dig iagt. Vogt Dig is&ae;r for Pr&ae;sterne og Digterne. Tag Dig i agt for at gj&o-;re hvad Pr&ae;sten om S&o-;ndagen kalder det H&o-;ieste (thi om Mandagen er han selv med i Complotten, som udleer Dig, ja allerede S&o-;ndag-Aften er han henne i Klubben for at sp&o-;rge Nyt, om Nogen skulde v&ae;re saa gal, at gj&o-;re efter hvad han siger, at hans H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed kan faae Noget at lee af, Noget at beklage som Umodenhed); vogt Dig for at gj&o-;re, hvad Digterne lovsynge paa _VerdsVers (thi i Hverdags-Livets Prosa er Digteren med at raabe Pereat for Den, der var dum nok o: s: v:). Spil, sviir, hoer, besvig Enker og Faderl&o-;se, bagvask, o: s: v:, det skal Verden tilgive Dig; men vogt Dig for Alt for, at der fattes Mistanke om, at Du kunde faae i Sinde existerende at udtrykke det som Pr&ae;sten siger om S&o-;ndagen: thi saa er Satan l&o-;s, det tilgives aldrig. Det er en Kamp paa Liv og D&o-;d, det er Enhver, der blev Justitsraad og Excellence, Enhver der i aandl&o-;s Tryghed blev &Ae;gtepeer og B&o-;rneavler kort det er Alle af yderste Vigtighed, at et saadant Foretagende bliver qvalt om muligt strax. Den der horer og spiller, han forn&ae;rmer jo hell. ikke Verden. Tv&ae;rtimod det behager Verden, at der er En, som er v&ae;rre end Gjennemsnittet. Men Vee, Vee ham, der uden at sige et Ord ved sit Liv pirrer ved Verdslighedens _Hemmelighed,Hemmelighed! Thi at Pr&ae;sten pr&ae;ker om S&o-;ndagen, det finder man sig i, da jo Tilh&o-;rerne let af Pr&ae;stens Liv om Mandagen see, hvorledes det egl. er at forstaae &streg; og saa kan man jo gjerne for en Skams Skyld, og for at gj&o-;re Nar af vor Herre og af godtroende Ynglinge lade den Skik vedblive med at der om S&o-;ndagen af en Mand, som paa den Maade _tr&ae;dertjener sit Br&o-;d, pr&ae;kes de h&o-;ie Dyder. Sandeligen, skulde Helligdags-Anordningen conseqvent gjennemf&o-;res, skulde der ogsaa forbydes Pr&ae;sterne at pr&ae;dike om S&o-;ndagen, hvorfor skal een N&ae;ringsdrivende begunstiges fremfor andre! Naar alle Boutiquer skulle v&ae;re lukkede, hvorfor skal saa Pr&ae;sten have Lov at holde sin aaben om S&o-;ndagen. Det at tjene Penge, Penge-Oms&ae;tningen er egl. det, der strider mod Helligdags-Anordningen; men Pr&ae;sten tjener jo Penge om S&o-;ndagen. aOg hvad er i vore Tider egl. Kirken Andet end Pr&ae;stens Boutique! I Forhold til Socrates allerede gj&ae;lder det, at Vanskeligheden ikke er at forstaae hans L&ae;re, men at forstaae ham: hvor meget mere da i Forhold til Christus. Hermed er der sat Punktum for hele Spekulationen, thi dens Hemmelighed er just at vende Forholdet om. Socrates, skj&o-;ndt kaldet Populair-Philosoph quoad doctrinam, er og var og bliver v&ae;sentlig upopulair. Hvor mange have forstaaet, hvor mange leve der i hver Generation (og i denne Henseende gj&o-;r da Sl&ae;gts-Udviklingen slet Intet, Opgaven begynder for fra med hver Enkelt) som forstaae, at Tanken kunde have den Magt over et Msk., at han for Tanken, f&o-;lgende den gik i D&o-;den. Dette er det Heroiske, og det Heroiske bliver v&ae;sentlig lige upopulairt i hver Generation. Kun forholder det Heroiske sig til hver enkelt Individ, ethvert kunde blive en Heros. Heroisme forholder sig ikke til Differentsen mell. Msk. og Msk (at v&ae;re Genie, Kunstner, Digter, ell. f&o-;dt Adelig o: s: v:) nei Heroisme er i Virtuositet i det Almene-Msklige. Heroisme er at v&ae;re stor i Det, som ethvert kunde v&ae;re. At kalde Socrates et Genie er en stor Dumhed, havde han v&ae;ret et Genie saa havde han ikke forholdt sig til det Almene-Msklige (&dvs;: til _ethvert)ethvert Msk) men v&ae;ret stillet udenfor, saa havde han ikke v&ae;ret en Bremse. Omvendt Dialektik. Tro, at Du &anfbeg;vinder Alt&anfslut;, saa taber Du ikke blot Intet (cfr Themaet i Talen VI af Stemninger i Lidelsers Strid) men saa er Tabet selv Vinding, saa det at tabe ikke blot ikke er at tabe Noget, ikke blot er at tabe Intet men er at vinde. Det Alt, Du taber, maa jo v&ae;re det usande Alt, thi af det Alt, Du vinder, taber Du jo ikke Noget, men det Alt Du vinder, er det sande Alt. Og at tabe det usande Alt er ikke blot ikke at tabe Noget, er ikke blot Intet at tabe ell: at tabe Intet men er at vinde. Tab ganske al det verdslige Menneskes Forstand paa Verden, og hvad Verdens er, tab enhver end den mindste Modtagelighed for ethvert Verdslighedens Sandsebedrag, bliv glemsom i denne Henseende som en sv&ae;kket Olding, glem det Alt, som Den, der aldrig har vidst det, forandre Dig saaledes som Den, der i et fremmed Land har tabt al mulig F&ae;rdighed i sit Modersmaal og taler det meningsl&o-;st, tab saaledes Alt: ethvert saadant Tab &streg; hvis Du troer, at Du vinder Alt, er Vinding. Om Du ogsaa tabte al Forstand paa disse kunstige Slutninger, al Sands for dette dog tvetydige Gode &streg; hvis Du troer, at Du vinder Alt,: ogsaa dette Tab er Vinding. Altsaa at tabe er at vinde; ligefrem er at tabe at tabe, omvendt er at tabe at vinde. aSom Sommerfuglen vinder ved at tabe Larvens Sv&o-;b. Dette er Christendommens Idee, at den Ulykkeligste, Den, som lider meest, at just han skal forkynde Tr&o-;st for Andre. Netop er Udtrykket for hans Lidelses Uendelighed, at der ikke er Tale om, at Nogen skulde tr&o-;ste ham, men at just han skal tr&o-;ste Andre: saa tr&o-;stesl&o-;s i en vis Forstand er hans Lidelse. Dette er Poesie og Dialektik. De Tr&o-;stegrunde, som Pr&ae;sterne skralde _{sammen og for}sammen, det er Nonsens, kan i det H&o-;ieste hj&ae;lpe dem, som egl. ikke have noget Synderligt at klynke over. O, Yngling, dersom Du er overordl. begavet saa ligger der to Veie for Dig. Enten benytter Du disse Dine Gaver til at bestyrke Mskene i deres elskede Dumheder og Vildfarelser, dog vel at m&ae;rke under Skin af at hj&ae;lpe dem til Sandhed og Klarhed: saa bliver Du forgudet, faaer &Ae;re og mange mange Penge, bliver ofte besjungen og lovpriist, og ved Din Grav bliver der saglet en M&ae;ngde Lovtale af de Dybts&o-;rgende. Eller Du for Gud, Dig Dit Ansvar bevidst, beslutter Dig til, om muligt, ved enhver Opoffrelse virkelig at hj&ae;lpe dem dog lidt til Klarhed: tag Dig saa i agt. Det l&o-;nnes ubetinget med Forhaanelser og Kr&ae;nkelser (Dumhedens og Misundelsens &streg; den farligste Conspiration i jordisk Forstand, naar de Dumme ikke forstaae Dig, og de, der kunne forstaae Dig misundeligt bestyrke de Dumme) &streg; maaskee endog med Livet. Havde jeg ikke v&ae;ret uafh&ae;ngig, saa havde jeg staaet mig godt med min Samtid. For det F&o-;rste havde jeg ikke kunde faae Tid til store og sammenh&ae;ngende Arbeider, mine Pr&ae;stationer vare blevne som de _AndresAndre M&ae;nders. Saa bliver man elsket. Det var bleven Smaatterie &streg; saa bliver man l&ae;st. Literair Critik existerer ikke i Danmark. Loven for Dagbladenes Critik er denne: skriver jeg 53 Ark, saa bliver Anmeldelsen en Spalte i det Allerh&o-;ieste &streg; skriver jeg en Piece paa 10 Pagina saa bliver Anmeldelsen et heelt Nummer, maaskee to. Og denne Fr&ae;khed den synes man naturligviis godt om i en Kj&o-;bstad, thi der er selvf&o-;lgeligt i det H&o-;ieste kun en to a tre Forfattere, som lide derved, alle de andre M&ae;nder staae sig godt ved, at et V&ae;rk er en Ubetydelighed, en Piece noget meget Vigtigt. Det er baade til at lee og til at gr&ae;de over. Aftenbladet gj&o-;r en Undskyldning for, at Anmeldelsen af min &anfbeg;Kjerlighedens Gjerninger&anfslut; er uforholdsm&ae;ssig stor. Og et Par Dage efter leverer samme Aftenblad omtrent en lige saa lang Artikel, som er Politie-Rapporten i en Tyvs Sag. Her beh&o-;ves ingen Undskyldning; thi det er af uhyre Vigtighed. Syndens to Former. 1) synder et Msk af Svaghed. 2) saa af Fortvivlelse. Dette er egl. Synden. Her ligger derfor ogsaa Forsoningen. Et Msk. fortvivler over, at den Synd han af Svaghed begik, kan tilgives, Alt mener han er tabt, og saa synder han. Derfor maa Forsoningen til for at standse ham. Text til en Fredags-Pr&ae;diken. Til min Ihukommelse. 1) gj&o-;rer det til Hans Ihukommelse &streg; dette er til hans &Ae;re og Priis, derfor fordres det, ligesom Gud fordrer at Du skal komme Sabbathens Dag ihu og holde den hellig. 2) gj&o-;rer det til Hans Ihukommelse &streg; thi at ihukomme Ham, Hans Ihukommelse er Din Frelse. Han, Frelseren fordrer aldrig Andet af Dig end hvad der er Din Frelse: det er til hans &Ae;re og det Samme er Din Frelse, det er for Hans Skyld og det er for Din egen Skyld: o skj&o-;nne Forening, saaledes at gj&o-;re to Ting paa een Gang. Den strengeste Dom over Verden. Ingen har dog gjort saaledes Uret mod et Msk som _denDen, der opdrog et Barn i den meest ideale Anskuelse af Livet og paa det Strengeste, og derpaa sendte Barnet med dette evig uforglemmelige Indtryk ud i Verden. Ikke Den, der forledte et Barn til at spille og svire _gjortgjorde msklig talt saa megen Uret mod det &streg; thi derfor forf&o-;lges man dog ikke. Men see den strengt Opdragne, opdraget som var et Msk i Sl&ae;gtskab med Guderne, og nu sendt ud i den Dyre-Sl&ae;gt Msket: _Hanhan vil _lide.komme til at lide. Blot dette dagligt at udholde dette r&ae;dsomme Dobbeltsyn, at naar han vender sig ind ad mod sig selv og pr&o-;ver sit Liv i _{Sammenlignings}Sammenligning med Idealets Fordring, saa seer han hvor uendeligt langt han endnu er fra at v&ae;re det Mindste, &ae;ngstet og bekymret for sig selv for sin Sjels Frelse forstaaer han da, at dette betyder, at han maa anstrenge sig endnu mere, og dog endnu ydmygere bede om Naade og Tilgivelse: og naar han saa vender Blikket ud af, saa seer han, i en vis msklig Forstand at han er forud for Andre, og at dette udtrykkes saaledes, at man just derfor, just derfor forhaanes og forf&o-;lges. Dersom han blot som de andre M&ae;nder af Dyre-Sl&ae;gten vil bl&ae;se Gud et Stykke, og n&o-;ies med Byens Dom saa er han agtet, elsket, afholdt. NB. Til &anfbeg;Stemninger i Lidelsers Strid&anfslut; blev kun 7 Themata benyttede, her blev tre lagte til Siden. No 1. ␣␣Det Gl&ae;delige i: at formaaer i Anf&ae;gtelsen den Troende ikke at holde Ankeret, saa formaaer Ankeret at holde den Troende. cfr Journalen NB2 p. 73. No 2. ␣␣Det gl&ae;delige Sammenh&ae;ng i: at _{Str&ae;ngselen}Tr&ae;ngselen giver Standhaftighed, Standhaftigheden Forfarenhed, Forfarenheden Haab. cfr Journalen NB2 p. 238. _NBNo 3. ␣␣Det Gl&ae;delige i: at det er for Gl&ae;de man ikke t&o-;r tro det Saligste. cfr Journalen NB2 p. 190 og 191 Saaledes Act: 12, 14. Den Pige, Rhode, der skulde lukke Peder op: da hun kjendte Petri R&o-;st &anfbeg;aabnede hun af Gl&ae;de ikke D&o-;ren&anfslut; &streg; af Gl&ae;de lod hun ham staae udenfor. a Man siger: _eenen Ulykke kommer sjeldent alene &streg; saaledes her med det Gl&ae;delige, det kommer hell. ikke alene. At jeg har Ret, at det der almdl. anprises som Alvor og Kjerlighed hverken er mere ell. mindre end Selvkjerlighed, vil ethvert Msk. kunde indsee i sit D&o-;ds-&O-;ieblik, og hvorfor? Fordi saa frister det Jordiske ham ikke mere, hverken Penge ell. Anseelsea ell. de andre verdslige Goder, for hvis _HErhvervelse man kjerligt maa holde sammen med nogle Andre &streg; i Selvkjerlighed. Men blandt levende er Sagen en ganske anden. Jeg kjender ikke eet eneste Msk, hvem jeg i min D&o-;ds &O-;ieblik kunde bede om at overtage mine Partes. Der ere de, som nok _saadannesaadan have forstaaet mig, naar de faae Lov at blive i Kakkelovnskrogen, endsige naar de kunne vinde lidt Fordeel ved at have forstaaet mig. Men skal Consequentsen strammes i Virkeligheden, saa give de Kj&o-;b og summa summarum bliver, at jeg bliver den Selvkjerlige. Man kan jo dog hell. ikke forlange at Alt skal vendes om for Eens Skyld: jeg er den Selvkjerlige, alle de Andre de Kjerlige det lader sig h&o-;re &streg; og forstaae. Og dog har jeg Ret; og om saa alle i Ki&o-;bh., og om saa Alle i Danmark, og om saa hele Europa, og om saa de i Africa og Asia og Australien ville lee af mig: jeg har dog Ret. Jeg t&ae;nker som saa: summa summarum, enten man har levet i Ki&o-;bh. ell. i Australien, summa summarum saa ankommer tilsidst Enhver i Evigheden: og der har jeg som T&ae;nker Ret. Hvad jeg personligt har forbrudt, hvad jeg personligt har _syndentsyndet er noget Andet; men qua T&ae;nker og i min Virksomhed har jeg msklig &dvs;: i Forhold til Mskene ubetinget, evig Ret. Mod Gud har et Msk. ubetinget Uret. a ell. Andres Omd&o-;mme Jeg negter ikke om Biskop Mynster, at det er min Overbeviisning, hvad han maaskee end ikke selv vilde paastaae, det er min Overbeviisning, at hvis det skete pludseligen en Dag, at Verden vendtes op og ned, og man pludselig ved at true ham med D&o-;den fordrede, at han skulde opgive &g.Ch;std: saa valgte han D&o-;den. Men, men, Knuden stikker paa et andet Sted. Naar man har Klogskab og Forholdene gaae en roligere Gang, saa kan man naturligviis forud beregne Faren, og altsaa svinge af fra den. Endnu er der ikke Tale om at offre Livet, det er en Ubetydelighed &streg; og just fordi det er en Ubetydelighed, saa gj&o-;r man sig slet ingen Bebreidelse ved at svinge af: og man kommer aldrig i Faren. Imidlertid kan man maaskee have _fuldRet i, det kan v&ae;re Sandhed, at hvis det gjaldt Livet, vilde man vove Livet. Aber. Biskop M: har ved sin Klogskab Magt over Mange, men der er _eenEen han ikke har Magt over: hans Klogskab, han har ikke hans Klogskab i Begeistringens Magt. Da nu Livet sjelden viser de store Optrin, hvor det gjelder Liv og D&o-;d (og mindst komme de som Juleaften paa Kjerlingen, de komme netop successive ved ikke at svinge af ved Klogskabens Hj&ae;lp) og da han parerer enhver mindre Afgj&o-;relse ved Hj&ae;lp af Klogskab: saa er hans Liv i et betydelig Sandsebedrags Magt. Til &anfbeg;Stemninger i Lidelsers Strid&anfslut; blev intet Forord skrevet. Skulde der v&ae;re skrevet et, vilde det v&ae;re bleven af f&o-;lgende Art. Hiint tappreste Folk i Oldtiden (Lacedemonierne) forberedte sig til Kamp ved Musik: saaledes ere disse Stemninger den seierrige Gl&ae;des, der stemmer til Striden, og langt fra at forstemme En i Striden, netop vil gj&o-;re En velstemt. Instruxen for &anfbeg;Stemninger i Lidelsers Strid&anfslut;. Disse Taler holdes saaledes, at der bestandigt _stangeres Synds-Bevidstheden og Syndens Lidelse: en anden Sag er det med Synden o: s: v:, i disse Taler kommes der til Synden. Idet Tr&o-;sten lyrisk h&ae;ver sig saa h&o-;it som muligt over al jordisk N&o-;d og Elendighed selv den tungeste, bliver Syndens Forf&ae;rdelse bestandigt udviist. Der er saaledes i disse Taler underfundigt skjult et andet Thema: Synden er Mskets Ford&ae;rvelse. I det almdl. Pr&ae;dikeforedrag er dette just Forvirringen, at man pr&ae;diker N&o-;d og Gjenvordighed &streg; og Synd sammen. Kategorien for disse Taler er saaledes forskjellig fra Lidelsernes Evangelium, der lod Lidelsen ubestemt. Her gj&o-;res Forskjellen: den uskyldige Lidelse &streg; for saa at naae Synden. Det er dog en uhyre og v&ae;mmelig Raahed. En lille Replik af en Pseudonym (den af Climacus om det at tage Hatten af) en lille hummoristisk Replik af en Humorist (og som saadan ypperlig) en lille Replik i Forordet til en meget stor Bog som kun er til for ganske Faae: denne Replik rives ud, trykkes i et P&o-;belblad (som l&ae;ses af _Fhele Folket &streg; thi i Danmark er Alt P&o-;bel som det jo bevises heraf at Alle l&ae;se P&o-;belbladet) det gives _udseendeUdseende af at _derdet er mig (S. Kierkegaard) der har sagt det, og til de virkelige Indvaanere i Ki&o-;bh. Dette skrives for alle &O-;ltappere, Vertshusholdere, Mursvende o: s: v: o: s: v:, for Skoledrenge o: s: v: _ogo: s: v: og for at de kunne tage Kjende paa mig, leveres min Tegning: og nu ophidses Alt mod _mig,mig &streg; fordi jeg af Stolthed ikke vil tage Hatten af for dem. Pro dii immortales. At et Land hvori dette kan h&ae;nde intet Land er, er vist, det er en Ki&o-;bstad, en demoraliseret Ki&o-;bstad. &streg; Endnu idag (2 Aar derefter) beraaber en Mand sig paa, at jeg i Forordet til den Bog (som han naturligviis aldrig _{har l&ae;st}har l&ae;st, har l&ae;st det) har sagt det. At jeg har Ret, ja det forstaae de mere Oplyste meget godt &streg; men hvad hj&ae;lper det. Naar Mskene troe, at der er Fare forbunden med at sige om En, han har Ret: saa give de Sandheden en god Dag. Dog Gud den alm&ae;gtige som holder Mskenes Tanker som Vandb&ae;kke i sin Haand, han kan sagtens, hvis det behager ham, skaffe Lys i Sagen. Og hvis det ikke behager ham: o, hvor gjerne lider jeg ikke dette, naar det blot saaledes maatte lykkes mig at t&ae;kkes ham. Af en mulig Fredags-Pr&ae;diken ... .... Men I der nu her ere forsamlede, for til vor Herre J. &g.Ch;sti Ihukommelse at deeltage i det Maaltid, som blev indstiftet hiin Nat, I have vel selv bedet Ham om, at han vil stille Eder sin Lidelse og D&o-;d ret levende for &O-;ie. O, der ere de, som maaskee bede, at det maatte forundes dem at see, hvad Konger og Fyrster forgjeves begjerede at see, een af hans Herligheds Dage: fortryder ikke Eders Valg; thi sandeligen Den valgte dog den bedre Deel, der f&o-;rst og fremmest beder, at det Forf&ae;rdelige maatte staae levende for ham. &streg; At slutte mig til Nogen, kan der ikke v&ae;re Tale om. Man kan _vil vel faae Mskene til at udholde nogen Besv&ae;r og Modstand i Haab snarest muligt at _seire,seire. Men den Tanke at skulle tabe mere og mere (hvilken er den christelige Tanke), at see et heelt Liv for sig indviet til at lide, at skulle forsage Fordelene som bydes (da ingen jordisk Fordeel kan vindes og indcasseres, uden at bed&ae;rve Foretagendet selv &streg; ligesom man jo bed&ae;rver en uegennyttigt opoffrende Handling ved at tage Penge for den): det faaer man Ingen til at gaae ind paa. Mynsters Religieusitet er dog omtrent denne: man lever v&ae;sentligen som en retskaffen Hedning, gj&o-;r sig Livet beqvemt og godt, nyder dets Behageligheder &streg; men tilstaaer dog derhos, at man er meget langt fra at have naaet det H&o-;ieste. Det er denne Tilstaaelse han egl. anseer for &g.Ch;std. Dem, han bek&ae;mper som Hedninge, det er ikke dem, der leve saaledes lystelig, men dem, som ikke ville gj&o-;re denne Tilstaaelse. &streg; Det er en temmelig Godtkj&o-;bs Udgave af det Christelige, den Tilstaaelse kan man da sagtens give fra sig. Og dog er dette summa summarum af hans Orthodoxie, lige saa ivrigt, om muligt endnu ivrigere end han bek&ae;mper dem, som ikke ville gj&o-;re hiin Tilstaaelse, bek&ae;mper han dem, som ville str&ae;be at drive det dog til lidt mere, uagtet _detde derhos villigt gj&o-;re Tilstaaelsen. Dem bek&ae;mper han allerivrigst, med mindre da de ere Afd&o-;de, thi saa &ae;rer han dem. Hav Troen, saa kan det v&ae;re det samme med Resten. Ethvert andet Gode er saaledes dialektisk, at der dog altid er et aber derved, at det seet fra en anden Side dog maaskee ikke er et Gode. Troen er det Gode, som er saaledes dialektisk, at om den st&o-;rste Ulykke vederfores mig, saa vilde Troen lade mig see denne som et Gode. Christus siger: salig Den, som ikke forarges paa mig. Hvor uhyre bekymret &streg; men altsaa ogsaa, hvor n&ae;r maa Forargelsen ligge det Christelige! Dersom nu Det, som man nu kalder &g.Ch;std. var &g.Ch;std, denne L&ae;re, der is&ae;r tilfredsstiller de Dannede som Dannelsens H&o-;ieste: hvor i al Verden er der saa Plads til denne Bekymring: salig Den, som ikke forarges paa mig. Hvor i al Verden skulde noget Msk. kunde forarges paa det moderne &g.Ch;stlige! Ja jeg veed kun een Form (som man dog nok ikke t&ae;nker paa) at et eenfoldigt Msk forargedes over, at Sandheden og &g.Ch;std. skulde v&ae;re utilg&ae;ngelig for ham. Men i den Forstand kunde man da ogsaa forarges paa Kunst og Videnskab og paa det at v&ae;re Liniedandser o: s: v:. Har Mynster nogensinde vovet at _sige:sige, at det er det Christelige: gj&o-;r det Gode, saa bliver Du straffet derfor. Og hvorfor har han ikke gjort det? Fordi han selv vil &ae;res og ansees fordi han gj&o-;r det Gode, vil vide med sig selv, at han fortjener den Anseelse han nyder, da han jo gj&o-;r det Gode. Men dette er Hedenskab. Tildeels har det dog ogsaa en anden Grund, fordi Mynster har en travl Forestilling om det praktiske Liv og Virkeligheden: at det ikke kan hj&ae;lpe Noget, at fordre saa meget. Ganske vist det kan ikke hj&ae;lpe Noget &streg; uden at det kan hj&ae;lpe En til, at netop det h&ae;nder En som &g.Ch;std. taler om. Men saa har jo &g.Ch;stus v&ae;ret den meest _upraktiskeUpraktiske af Alle. Overhovedet er der stor Confusion med dette om det Praktiske. I Mods&ae;tning til en tom Formalisme, en opbl&ae;st Videnskabelighed o: s: v: taler man om det Praktiske, og anpriser &g.Ch;std. som praktisk. Og naar det saa kommer til Stykket er man nok lige saa lidet tjent med &g.Ch;std. Praxis og maa finde den h&o-;ist upraktisk. Er der vel Noget mere upraktisk, end at offre sit Liv for Sandheden, noget mere upraktisk end ikke at see paa sin egen Fordeel, noget mere upraktisk end at gj&o-;re sig sit Liv besv&ae;ret og anstr&ae;nget og at l&o-;nnes med _Forhaanelse.Forhaanelse, er der noget mere upraktisk end at udm&ae;rkes ikke ved Titler og V&ae;rdigheder men ved Skjeldsord og Spot. Og dog skulde jeg vel mene, at dette er &g.Ch;std; og dog skulde jeg vel mene, at gl. Fatter Socrates var uendelig langt videre end hele den nu v&ae;rende, den geographiske Christenhed. Men det forstaaer sig, Socrates, der i Mods&ae;tning til de _theorethisketheoretiske Philosopher, kaldes praktisk han er da ligesaa upraktisk, n&ae;sten lige saa upraktisk som &g.Ch;std. Hvor upraktisk ikke at tage Penge for sin Underviisning, hvor upraktisk ikke at forsvare sig paa den Maade, om hvilken han selv vidste at den vilde bevirke hans Frifindelse, hvor upraktisk ikke at flygte ud af _F&ae;ngslet.F&ae;ngslet, hvor upraktisk at d&o-;e for Sandheden. Thi at en S&o-;mand d&o-;er paa Havet &streg; _{for at}hvor han vovede sig ud i Haab om Vinding, at en Soldat falder i Slaget, hvor han vovede sig ud i Haab om at blive General: det lader sig h&o-;re, det er praktisk &streg; men at d&o-;e for Sandheden. Her ligger den dialektiske Vanskelighed med H: til det at v&ae;re en virkelig &g.Ch;sten for Den, der er villig til at lystre i Gjerning hvad han forstaaer i Tanken: at finde Hvilepunktet mell. Ro og Uro. Dersom En der var forlovet med en Pige vilde sige: jeg elsker hende saa h&o-;it, at jeg for hendes Skyld vilde vove mit Liv &streg; dersom han nu, med en &ae;del Mistillid til sig selv (hvad is&ae;r i disse Tider _vkan v&ae;re ganske i sin Orden) vilde sige: men dette er maaskee blot Mundsveier, derfor maa jeg gj&o-;re Alvor deraf &streg; saa gjorde han jo den st&o-;rste Ulykke paa sig selv og paa hende &streg; denne af Gud for ham og hende bestemte lykkelige Elskov ell. Elskovs Lykke, blev jo saa deres Ulykke. Saaledes med det Christelige. Dog maa der huskes paa, at Vanskeligheden i Elskov _ikkeer Noget anderledes, fordi Elskov tilh&o-;rer denne timelige Tilv&ae;relse, saa i Forhold til Elskov er det virkelig den st&o-;rste Ulykke han kunde gj&o-;re at gj&o-;re sig den umulig her i Livet. Men nu det Christelige. Her er Collisionen igjen mell. Inderlighed og Yttring. Dersom jeg forvandler min Christend. til en blot skjult Inderlighed, og udv: bestemmer mig ganske conform med Verden, slet ikke lader mig m&ae;rke med, at jeg i mit Inderste anerkjender en ganske anden Maalestok (Guds-Forholdet) men er en retskaffen Mand som Folk er _fleest: fleest o: s: v:: saa er det jo dog aabenbart et Forr&ae;derie. Forholdet er hell. ikke ganske som ved Elskov. Det kan nemlig ikke antages at v&ae;re forbunden med nogen Fare at bekjende min Elskov for Andre, det er blot Taktl&o-;shed &streg; men det Christelige forholder sig fjendtligt til Verden, saa jeg maa blive ilde lidt ved at bekjende det. Lader jeg det altsaa v&ae;re, saa er dette ikke en fiin Takt (som i Elskov) men et Forr&ae;derie. Det Christelige fordrer nu af mig den Inderlighed, at jeg for dets Skyld er villig til at opgive Alt. Men naar jeg nu beholder det Christelige som Inderlighed i mig, saa kommer jeg jo i en vis Forstand ikke til virkelig at opgive Noget. Hvor n&ae;r ligger her den bekymrede Mistillid. Det er aabenbar en falsk L&ae;re, naar man vil indbilde Msk. at det virkelig at opgive det Udv: skulde v&ae;re at friste Gud, at jeg nemlig skal vente til Gud selv tager det; thi &g.Ch;std. bruger bestandigt det Ord: at opgive. Og paa den anden Side dersom jeg vil unddrage mig, og bruge Klogskab dertil, saa bliver det vel ikke umuligt (thi for Gud er Alt muligt) _atfor Gud at tage det fra mig, men det bliver gjort vanskeligt. Hvad er nu her at gj&o-;re? Jeg veed ikke Andet end dette. Jeg troer at det dog altid er at foretr&ae;kke, at vove lidt mindre og tilstaae, at man ikke har Mod til mere, end at vove for Meget. Det Sidste kan nemlig v&ae;re Formastelse mod Gud, det kan dog det F&o-;rste ikke v&ae;re. O, dette er ubeskriveligt vanskeligt, naar man som jeg har hele Dagen fri, og Tanke-Kraft som jeg har den. De fleste Msker m&ae;rke det slet ikke. Deres Livs meste Tid er udfyldt med ganske andre Ting, de have hverken Tid ell. Udvikling til saaledes at blive sig selv gjennemsigtige, at de egl. blive selvbekymrede. Og saa er Forholdet til Gud evigt uudt&o-;mmeligt, thi hvad enten jeg msklig talt vover meget ell. lidet, for Gud er begge Dele lige Intet og Naaden dog Det, baade den Ene og den Anden maa henflye til. Atter her er det saa sandt: salig Den, der ikke forarges. At Den der msklig talt redeligt og oprigtigt vover meest, at han just derfor forf&o-;lges og forhaanes &streg; medens han dog for Gud ikke kommer det Mindste videre end Den, der feigt flyer al Fare: det er just til Forargelse. Der er dog aabenbart ubeskrivelig lidt Religieusitet i Danmark. Dette er ganske naturligt. _Et20 Freds-Aar, almdl. Velstand, omtrent Ligelighed imell. alle St&ae;nder, et lille bitte Land, hvor vi alle kjende hinanden: der maa Msk-Frygt, og Generethed, og det at v&ae;re som de Andre, og det at det er saa flaut ikke at v&ae;re ganske som de Andre, det maa v&ae;re det Herskende. Men dette er just al sand Religieusitets v&ae;rste Mods&ae;tning, dens arrigste Fjende. Ganske simplement udvortes betragtet er jeg i Danmark eneste i mit Slag: saa lille er Landet. Et uafh&ae;ngigt Msk, og som dertil har Foruds&ae;tninger til _ogat kunne besk&ae;ftige sig med Aands-Interesserne, og som saa gj&o-;r det. Medens jeg nu ydmygt maa takke Gud for denne min Begunstigelse, saa er den ganske ligefrem i en anden Forstand min Forbandelse, thi dette er mit Martyrium. Danmark er en Kj&o-;bstad. Men den Misundelse og Smaalighed og Dumhed, der kan trives i en Kj&o-;bstad, kan naturligviis ikke taale, at der lever et Msk, som er saaledes begunstiget, naar han da, vel at m&ae;rke, ved at anvende sit otium vel, giver denne Begunstigelse Relief; thi spillede, svirede og horede jeg, saa blev jeg ikke Martyr i Ki&o-;bh. Selv de faae udm&ae;rkede M&ae;nd med hvilke jeg lever og som jeg agter og anslaaer h&o-;it, de kunne dog egl. ikke ganske forstaae mig. Ikke fordi de dertil mangle Evner, endnu mindre Kundskaber (thi der ere dem, som jeg i denne Henseende glad og beundrende b&o-;ier mig for). Men fra tidlig Tid have de maattet v&ae;re bekymrede for Udkommet, og derved har deres Sjel faaet en indskr&ae;nkende Begr&ae;ndsning, de have aldrig faaet det fri og i Evighedens Forstand hensynsl&o-;se Blik paa Livet, som er mit Fortrin, og min Ulykke da jeg skal leve i Danmark. P&o-;belen og Smaahedsaanden har Magten i Danmark og faaer den mere og mere, bliver den offentlige Mening. De, der kunne &o-;ve nogen Magt blive bange og tr&ae;kke sig tilbage. Alt bliver ugudelig, fr&ae;k Verdslighed. I en stor Nation er det dog en Umulighed, at Een kan v&ae;re eneste i sit Slags. Der er dog altid flere af samme Art. Et Msk. kommer der ikke til ved at forf&o-;lge sin Idee at staae udpeget som en reen Abnormitet, fordi han ikke er ganske som de normale Dusind-Msker. At min Betragtning af Tilv&ae;relsen og af &g.Ch;std. er sand, det er evig vist, og naar disse M&ae;nder jeg leve med engang i Evigheden blive Enkelte, naar der er Stilhed omkring dem, naar Evigheden har fritaget dem fra N&ae;ringssorger og Deslige: saa ville de forstaae _mig.mig, eller rettere saa ville de v&ae;re enige med mig, thi det maa Enhver v&ae;re, der driver det til nogenlunde ideelt at forstaae sig selv. At Danmark er et lille _FLand, hvor der Intet er at tjene for en _{v&ae;sentlige}v&ae;sentlig Forfatter: det vidste jeg, f&o-;rend jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover, skal hell. ikke &streg; om det end er tungt nok, at jeg hvis jeg havde levet i et stort Land vilde have tjent en anseelig Formue i den Tid, i hvilken jeg har her sat Penge til, for at leve som Forfatter. At Danmark er et lille Land, hvor der selvf&o-;lgeligt kun _vkan v&ae;re ganske enkelte L&ae;sere for en v&ae;sentlig _Forfatter;Forfatter: det vidste jeg f&o-;rend jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover, skal aldrig &streg; min Sag har besk&ae;ftiget mig i den Grad, at jeg ikke beh&o-;ver mange. At Danmark (in specie Ki&o-;bh) er et lille Sted, hvor der er megen Bysnak om enhver, der er Noget: det vidste jeg f&o-;rend jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover, skal aldrig, hvor meget end mit Navn og mit Hjerte og min Charakteer blev overvr&o-;vlet. Men at jeg, fordi jeg h&o-;imodigt gjorde et alvorligt Skridt for dog at rive Samtiden _udenud af det P&o-;belagtighedens og Msk-Frygtens Tyrannie, hvorunder &streg; P&o-;belen befinder sig vel, at jeg _{derfor skal derfor}derfor skal v&ae;re, hvad der er dobbelt piinagtigt i en Ki&o-;bstad, ber&o-;vet almdl. Msk-Rettigheder, mishandles hver Dag af Forhaanelser, v&ae;re et usselt Leget&o-;i til Morskab _{for endog for}endog for Skoleb&o-;rnene: det kunde jeg ikke vide forud, det beklager jeg mig over. Men det bliver ogsaa Danmarks Undergang, ikke fordi jeg er noget saa stort; men et Land, hvori dette kan h&ae;nde et Msk, er eo ipso oph&o-;rt at v&ae;re et Land. Pressens Misbrug har egl. spr&ae;ngt Danmark. Danmark var saa lille, at det til N&o-;d og Neppe kunde v&ae;re et Land, men nu er det spr&ae;ngt. Der skrives ogsaa neppe en Bog mere &streg; men P&o-;belblade triumphere. Det er gaaet Danmark, som hvis en lille Jolle fik sig et Maskinerie der passede til et stort Dampskib: ved Hj&ae;lp af Maskineriet gik det is&ae;nk. d. 29 Januar 48. Christus uddrev en Dj&ae;vel, og han var stum. Har Du aldrig v&ae;ret stum, ell. vidst hvad det er at v&ae;re stum. Man kan jo gaae og v&ae;re stum, ikke gide tale: ikke saaledes. Man kan spille den Hemmelighedsfulde og v&ae;re stum: ikke saaledes. Men har Du nogensinde ret v&ae;ret uudsigelig bedr&o-;vet, saa Sorgen har haft Magt over Din hele Tilv&ae;relse, n&ae;sten Naturmagt: saa har Du ogsaa oplevet hvad det er at v&ae;re stum, at det var Dig umuligt, om det gjaldt Dit Liv at udsige den Qval der rugede i Dit Inderste og selvsyg paa sig selv gjorde Dig stum &streg; for at Du ikke skulde blive den qvit. Thi saaledes er den uendelige Sorg egoistisk, den gj&o-;r Msk. stum for at beholde Magten over ham. Lumpent, v&ae;mmeligt har man behandlet mig, en Nationalforbrydelse er der begaaet mod mig, et Forr&ae;derie af en samtidig Sl&ae;gt: men mig har det v&ae;ret gavnligt, ubeskriveligt. Jeg var tungsindig, uendelig tungsindig: dette er det, der har hjulpet mig. Thi i mit Tungsind elskede jeg dog Verden: nu er jeg v&ae;nt fra. Det skal med Guds Hj&ae;lp nok lykkes. Det er en ret m&ae;rkelig Udvikling af det, at Gud er Kjerlighed, som findes etsteds i Gerhards Meditationes sacr&ae;. Hvad et Msk. elsker h&o-;iest det er hans Gud ergo er _KGud Kjerlighed. Det et Msk. elsker h&o-;iest er jo hans Kjerlighed, men det han elsker h&o-;iest er hans Gud ergo er Gud Kjerlighed. En &o-;nskende, haabende, higende Individualitet kan aldrig v&ae;re ironisk. Ironie ligger (som constituerende en heel Existents) i det lige Omvendte, at have sin Smerte just der hvor _&O-;Andre have &O-;nsket. Ikke at kunne faae den Elskede det bliver aldrig Ironie. Men kun altfor let at kunne faae hende, at hun selv tigger og beder om at blive Ens, og saa dog ikke at kunne faae hende: det bliver Ironie. Ikke at kunne faae Verdens Herlighed det bliver aldrig Ironie, men at kunne faae den over al Maade, at en heel Samtid n&ae;sten bedende paan&o-;der En Magten og Regjeringen, og saa dog ikke at kunne modtage den: det bliver Ironie. I Forhold til saadanne Former gj&ae;lder det at Individualiteten maa have en Hemmelighed, en tungsindig ell. en tungsindig Viisdommens Hemmelighed. Derfor kan en Ironiker aldrig blive forstaaet af en &o-;nskende Individualitet, thi denne t&ae;nker naar man bare kunde faae sit &O-;nske. Ironie er en Art Hypersthenie, hvoraf man som bekjendt ogsaa kan d&o-;e. Hvert Offer skal saltes! Saaledes med Den, der skal offres: Forhaanelsen og Forf&o-;lgelsen som gaaer forud er _{Saltet &streg;.}Saltet. Den, der ikke skal offres, han forsukkres (candiseres) derimod i Verdslighedens Godt-Godt. Naar Verdslighedens Forstandighed, som den nu er begyndt, tilsidst har ganske gjennemtr&ae;ngt Verden: saa vil den eneste Opfattelse af det Christelige, der staaer tilbage v&ae;re at gj&o-;re Christus og Apostlene o: s: v: comiske. Det vil da blive et Sidestykke til Don Quixote, en Mand, der har den fixe Idee, at Verden ligger i det Onde, at hvad Verden &ae;rer er Middelmaadighed, ell. det endnu V&ae;rre. Saa dybt er det dog endnu ikke sunken. Man korsf&ae;stede &g.Ch;stus, man har kaldet ham en Sv&ae;rmer o: s: v: &streg; men at gj&o-;re ham comisk! Og dog er det ubetinget den eneste Consequents, det Eneste, der vil tilfredsstille Tidens Fordring, naar engang Verdsligheden ganske har seiret. Og dertil arbeides der &streg; thi Verden gaaer fremad! Socrates Smiil. Man troede dette Smiil var _iroondskabsfuldt men det var det ikke. Det var fordi det var _denhans eneste Lyst og Gl&ae;de at see det slaae til med at sp&o-;rge den Anden tom &streg; derfor smilede han. T&ae;nk Dig en Kunstner (der da altsaa Intet har at gj&o-;re med at sp&o-;rge Andre ud); _ideti det &O-;ieblik Ideen til et stort Kunstv&ae;rk ret bliver ham klar, smiler han. Og saaledes ogsaa en T&ae;nker, idet han ret har begrebet Noget. Dersom det ikke var saa aandl&o-;s en Kunst at fiske, saa vilde Fiskeren ogsaa smile idet Fisken bider. Dette er Intellectualitetens Smiil. Text til en Brudevielse Eph: 5, 20: hvo, som elsker sin Hustru, elsker sig selv. Dette er Selvkjerlighed i god Forstand. Om man kunde l&ae;gge alle Verdens Herligheder i Din Haand, Alt Alt, dertil Skjebnernes F&o-;ielighed _ifor Dine &O-;nskers Lune: kunde Du &o-;nske at tage mod det, men saaledes, at Du selv skulde ene og alene raade for Dit Liv, der skulde ingen Gud v&ae;re. Bet&ae;nk, hvad Du tabte, blandt Andet at Du Intet slet Intet fik at forundre Dig over, slet Intet betr&ae;ffende Dit Livs Gang &streg; slet Intet at forundre Dig over, hvor viist, hvor ubeskriveligt kjerligt Gud havde styret Dit Liv. Thi saaledes er ethvert Mskes Liv, det ringeste &streg; hvis han vilde n&o-;ies med at v&ae;re sig selv, og saa gl&ae;des og forundres over Gud: han skulde opdage det Guddommeliges uendelige Viisdom ogsaa i hans Liv &streg; ligesom den mindste Blomst vidner om Gud. M: T: selv _denneden ubetydelige lille Blomst, som hverken Du ell. jeg l&ae;gger M&ae;rke til &streg; dertil er den for ubetydelig, neppe et Barn l&ae;gger M&ae;rke til den &streg; _derfordertil er den for ubetydelig: for Gud er den ikke noget Ubetydeligt, for ham er den noget meget Betydeligt &streg; ja ell. noget lige saa ubetydeligt som Keiser af Rusland er for ham, det er for Gud lige eens denne lille Blomst og Keiseren af Rusland! I Forhold til en Konge er det en Slags Pr&ae;tension at v&ae;re kjendt af ham, hvorfor? Just fordi Kongen kun er et Msk, og altsaa umulig kan kjende _Alle.Alle, men kun et _&u;Udvalg. I Forhold til Gud skal Du netop troe, at han kjender Dig, det er slet ingen Pr&ae;tension. Ethvert Msk., der blot eengang Dybere forstod sig selv, forstaaer _detdog, at det vilde v&ae;re ham en Umulighed nogensinde at blive tilfreds, hvis han skulde v&ae;re sin Skjebnes Herre, at der for et Msk. kun er Tilfredshed og Gl&ae;de, og Salighed i at lyde .. Naar En frivilligt uds&ae;tter sig for Farer og Tab for en _godsgod Sags Skyld, saa sige Mskene bebreidende &anfbeg;det er hans egen Skyld&anfslut;, og de blive vrede paa ham. Hvad er det de blive vrede paa? Det er paa det Frivillige, paa at han er _uegennyttigtuegennyttig, paa at han lader haant om Det, som de eftertragte som det H&o-;ieste. Man kan saare et selvkjerligt Msk paa to Maader: man kan som Tyv, R&o-;ver, Bagtaler o: s: v: fratage ham hans jordiske Goder &streg; men man kan ogsaa ved Uegennyttighed og Opoffrelse fratage de Goder deres V&ae;rd, de Goder, hvis V&ae;rd er ham hans H&o-;ieste. Det ene bliver Mskene n&ae;sten lige saa forbittret over som over det Andet. Det er jo ogsaa en Art Reduktion, naar det som et Msk. anseer for Maximum, og som han besidder, vel ikke _betragtefratages ham, men det gj&o-;res aabenbart, at det er tomt, at det er at foragte. Ogsaa dette er en Besmykkelse som Mskene bruge, naar de enten fr&ae;kke _Dedeeltage i Uretten, som gj&o-;res mod et Msk, ell. feige ikke t&o-;r vise ham Deeltagelse, ikke t&o-;r tr&ae;de til: de sige &anfbeg;det er Guds Straf over ham&anfslut;. Hvor det seer helligt og h&o-;itideligt ud, det er Guds Straf over ham, derfor skal Du have Lov at v&ae;re med og gj&o-;re ham Uret, derfor skal Du v&ae;re fritagen fra at staae ham bi! S&ae;t det var Guds Straf (skj&o-;ndt denne Tale dog vistnok i Reglen kun kommer frem ved de Leiligheder, hvor det er det lige omvendte, hvor det blot er et Udtryk for, at Mskene finde det beqvemmere at skyde Skylden paa den _uskyldigeUskyldige og sige han er Skyld deri, end at sige: vi Andre ere de skyldige) er mit Forhold til et saadant ikke derfor lige det Samme som mod ethvert Msk, har jeg at indblande mig i dette Forhold. O, Hyklerie! Man slaaer sig nogle Stykker sammen, og bilder hinanden ind, at de ere de eneste sande &g.Ch;stne, og har saa dog alene med hinanden at gj&o-;re. Ypperligt, paa den Maade undgaaer man rigtignok den Uleilighed med at gj&o-;re Mskene opm&ae;rksomme, og al Faren deraf. Men skulde det ogsaa v&ae;re Christeligt, at paastaae, at der kun ere saa faae &g.Ch;stne, og saa ikke gj&o-;re Alt, om det saa var at vove Livet for at gj&o-;re Mskene opm&ae;rksomme. At paastaae at de Christne ere saa faae, og saa ikke at blive Missionair er en uchristelig Selvmodsigelse. Da Alt i disse Tider skal v&ae;re saa raskt, saa forstandigt med et rask Sving, saa overordl. kl&o-;gtigt med et humoristisk _Tr&ae;k,Tr&ae;k: saa _jegl&ae;ser blandt Andet ogsaa f&o-;lgende Yttring af En, der dog anseer sig for _otorthodox &anfbeg;det kunde da aldrig falde ham ind at paatage sig _detell. begynde paa det aldeles unyttige Arbeide at ville omvende Verden.&anfslut; Ypperligt! Ved Verden forstaaes her aabenbar den i Christenheden _&u; v&ae;rende Verden ell. _VerslighedVerdslighed. Og nu Christend., der begyndte med at ville omvende Verden den Gang, da der ikke var een eneste &g.Ch;sten; den Gang sagde &g.Ch;std. ikke: hvilken Taabelighed at begynde paa et saa uhyre og unyttigt Arbeide, som dog aldrig fuldf&o-;res. Men nu v&ae;rende &g.Ch;std er i de Orthodoxe en m&ae;sket Selvbehagelighed, der skyer enhver Uleilighed, som f&o-;rer Farer med sig, og bader sig i alt dette Dybsindige og Dybsindige og Vidunderlig-Deilig og Dybe og Dybe. Dersom jeg var Fader ell. havde Noget over Een ell. Anden og befale, og den Adlydende i eet v&ae;k vilde have travlt med at gaae og snakke om, at det var saa deiligt og saa vidunderlig-deiligt, og saa dybt og saa magel&o-;st deiligt o: s: v: det jeg sagde: saa vilde jeg sige &anfbeg;gaae Pokker i Vold, adlyd og hold saa Din Mund&anfslut;. Men saaledes omgaaes visse Orthodoxe virkeligen Gud og &g.Ch;stus altid denne Snak om Deiligt _{al denne theatralske Festlighed med at dandse om en}og Deiligt, jeg synes tilsidst at Gud og &g.Ch;stus maa blive kjed deraf og sige &anfbeg;v&ae;r Msker, og dermed Punktum, adlyd, frygt, elsk og saa ingen Vr&o-;vl.&anfslut; Den hele Frygt for Tydskland er en Indbildning, en Leeg, et nyt Fors&o-;g paa at smigre National-Forf&ae;ngelighed. 1 Mill. Msk. der redeligt _tilstatilstod sig selv at v&ae;re et lille Folk, og nu for Gud hver is&ae;r besluttede at ville v&ae;re hvad man er: er en uhyre Magt; her er slet ingen Fare. Nei Ulykken er en ganske anden; Ulykken er at dette lille Folk er demoraliseret, splidagtig i sig selv, v&ae;mmelig misundelig Mand mod Mand, ops&ae;tsig mod Enhver, der skal regjere, smaalig mod Enhver, der er Noget, fr&ae;k og t&o-;ilesl&o-;s, mudret op til en Art P&o-;bel-Tyrannie. Det giver en ond Samvittighed, derfor frygter man Tydskerne. Men Ingen t&o-;r sige, hvor Ulykken stikker &streg; saa smigrer man alle disse usunde Lidenskaber og bliver sig selv vigtig ved at stride mod Tydskerne. Der forestaaer Danmark en v&ae;mmelig Periode. Kj&o-;bstads-Aand og Smaalighed-Arrigskab mod hinanden indbyrdes; man vil tilsidst blive mist&ae;nkt for at v&ae;re tydsk, hvis man ikke gaaer _imed en vis Art Hat o: s: v: o: s: v:. Fra den anden Side den communistiske Opstand; Enhver, der eier lidt, vil blive udpeget, forfulgt ved Hj&ae;lp af Pressen. See dette er Danmarks Ulykke &streg; ell. dette er Straffen over Danmark, et Folk, uden sand Gudsfrygt, et Folk der kun har Bysnak til National-Bevidsthed, et Folk, der forguder det at v&ae;re Ingenting, et Folk, hvor Skole-Drenge ere Dommerne, et Folk, hvor de, der skulde styre ere bange og de, der skulde lyde ere fr&ae;kke, et Folk, hvor man hver Dag kan faae et nyt Beviis paa, at der ingen offentlig S&ae;delighed er i Landet &streg; et Folk, der enten maa frelses ved en Tyran, ell. ved et Par Martyrer. &anfbeg;Beder, saa skulle I faae, at Eders Gl&ae;de maa vorde fuldkommen&anfslut; (Joh: Ev:) Saaledes viser &g.Ch;std selv, at B&o-;nnen hvor salig den end er i sig selv, dog ikke er den h&o-;ieste Salighed. I Forhold til det Jordiske er B&o-;nnen det at bede st&o-;rre Salighed, men Himlens Salighed er st&o-;rre end det at bede. ... Jeg har _maaskeevel nu en ₄₀30 Aar at leve i, ell. maaskee 40, eller maaskee kun een Dag: derfor har jeg besluttet at anvende denne Dag, ell. hvad det var jeg vilde sige disse 30 Aar, ell. hvad det var jeg vilde sige denne Dag, som jeg maaskee har at leve, den har jeg besluttet at anvende saaledes, at om der ellers ikke er een eneste Dag i mit Liv vel anvendt, saa skal den med Guds Bistand blive det. I en Henseende bliver jeg _aldrigda aldeles aldeles misforstaaet. Man vil bestandigt mene, ja, hvorfor tr&ae;kker han sig ikke tilbage og lever som vi Andre skjult &streg; saa kunde han jo undgaae alt Vr&o-;vl. I en vis Forstand unegteligt; men saa blev det heller aldrig gjort aabenbart, hvor demoraliseret Tiden er. Just dette har v&ae;ret Ulykken hidtil, at saasnart En blev ber&o-;rt af noget den triumpherende P&o-;belagtigheds Angreb, saa trak han sig tilbage. Just derfor blev vi saa vante til at betragte P&o-;belagtigheden som triumpherende, den vandt en H&ae;vd som Konge og Hersker. Men saaledes er det altid, det der l&ae;gges et Msk til Last er det Evigheden fordrer af ham og Evigheden vil paaskj&o-;nne. I &g.Ch;stds f&o-;rste Tider, da den indf&o-;rtes i Verden, var det vistnok mere L&ae;ren, der gav Anledning til Strid. I &g.Ch;stheden er L&ae;ren egl. saadan antaget, og her bliver det let blot sekterisk Bev&ae;gelse, naar der strides om L&ae;ren. Det der skal strides om i &g.Ch;stheden, er om at give L&ae;ren den ethiske Magt over Ens Liv, som &g.Ch;std. fordrer. Der ligger nemlig Noget i det, at vi alle ere &g.Ch;stne. Det vil sige, &g.Ch;stds L&ae;re kan ikke staae os saaledes fremmed som Hedningerne. Men Ulykken er, at L&ae;ren er bleven en _Trivialitet,Trivialitet for de Fleste, af de Fleste saadan antaget som en Trivialitet. Derfor gj&ae;lder det om L&ae;rens Inderliggj&o-;relse. Grund-Skaden i &g.Ch;stheden er dog den at man har givet det Christelige en reen forkeert Stilling. Det Christelige, hedder det, skal v&ae;re Tr&o-;st, og Tr&o-;st og Beroligelse og Lindring o: s: v:. Men Herre Gud &g.Ch;std. siger jo selv, at det Christelige er det for hvis Skyld der skal lides (alle &g.Ch;stne maa forf&o-;lges siger Paulus &streg; at lide for Ordets Skyld, i Parabelen om S&ae;demanden). Hvilken Selvmodsigelse: at _DenDet man har grebet til forlokket af den Snak om Tr&o-;st, at det er Det, for hvis Skyld man skal lide. Men det er F&o-;lgen af hele dette Pr&ae;ste-Fitterie. &g.Ch;std. skal antages: saa ordner Alt sig naturligt. Men &g.Ch;std. er bleven lutter Kj&ae;llingerie. Derfor kan de nulevende &g.Ch;stne Intet, formaae Intet at holde ud, aldeles som B&o-;rn, hvem der aldrig har v&ae;ret befalet, men hvor Alt skal gaae saa kj&ae;rligt og saa _slikvurrentslikvorrent til med. Men hele Tiden vil ikke vide af Noget Absolut at sige, alt skal bestemmes i endelig Teleologie. Saaledes er det ogsaa gaaet &g.Ch;std. Hvad skal &g.Ch;std. egl. til? Dette Sp&o-;rgsmaal er Grund-L&o-;gnen. Og som nu det kgl. danske Cancellie ikke har kunnet faae i sit Hoved hvad Pr&ae;sterne egl. skulle til, og derfor har faaet dem besk&ae;ftigede med at t&ae;lle Faar og &Ae;nder: saaledes er &g.Ch;std. bleven en Slags Tr&o-;st, forsaavidt man ikke har Penge-Hj&ae;lp nok. See dette er &g.Ch;std! Hvor i al Verden skal dog En, der fra Barn af er opdragen i &g.Ch;std, og indbildt at han er &g.Ch;sten, &streg; hvor skal han faae det Indtryk, at han uden &g.Ch;sto var fortabt? Det kan jo aldrig blive Andet end en Ord-Forsikkring, noget Pr&ae;ste-Sludder, som hverken Pr&ae;sten ell. Degnen ell. Menigheden t&ae;nker det Mindste videre ved? Hvor skal Den, der bestandigt overv&ae;ldes med Mad og Drikke, inden han bliver sulten, hvor skal han faae Indtrykket af &streg; at uden Mad og Drikke maatte han sulte ihjel. Han kan gjerne sige noget Saadant, men det bliver noget till&o-;iet Noget. Det er Ulykken, i &g.Ch;stheden opdrages et Msk. fra Barn af i en Tryghed om det H&o-;ieste, en Tryghed der tilsidst bliver identisk med Ligegyldighed. En Hedning var sandeligen ikke tryg, men angest &streg; see derfor kan der v&ae;re Mening i, at fatte, at han uden &g.Ch;stum var forloren, ell. at vorde &g.Ch;sten. Her stikker igjen verdenshistorisk Ulykken: man har atter etableret det Princip &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; (og dette Begreb vil nu efter Culturens Overhaandtagen og ved Hj&ae;lp af Pressen faae en ganske forf&ae;rdeligere Magt end i Oldtiden) &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; er Instantsen, &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; er Gud, M&ae;ngden er Sandheden M&ae;ngden er Magten og &Ae;ren. Nu gj&ae;lder det altsaa blot om at ville ligge og spille med denne &anfbeg;M&ae;ngde&anfslut;. Ligesom man spiller om Penge: saaledes er &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; Alt, og det gj&ae;lder ene og alene om at bem&ae;gtige sig den, at faae den paa sin Side. For denne Magt b&o-;ier Alt sig. Og saa kan man ikke blive opm&ae;rksom paa min L&ae;re om &anfbeg;den Enkelte&anfslut; &streg; og dog just da det er saa, hvad Under, at man ikke kan blive opm&ae;rksom. Det gj&ae;lder fra nu af, at ethvert Sandhedens Vidne vil rette sig mod M&ae;ngden, enhver sand Martyr vil falde for M&ae;ngden, det gj&ae;lder, at just det at ville staae _ene,ene i Guds Navn, for at vidne om at der er en Gud til, at just det som man vil bebreide enhver Saadan, at han Ingen vil have til Hj&ae;lp, er hans Opgave. Men man vil ikke forstaae mig, dertil har man ikke Mod, og ikke Gudsfrygt. Min Gjerning er r&ae;dsom anstrengende &streg; takket v&ae;re den Gud, som hj&ae;lper mig. Endnu staae de Fleste med den gl. front mod Konge, Keiser og Conferentsraader istedenfor mod M&ae;ngden. Alt hvad M&ae;ngden gj&o-;r, den r&ae;dsomste Grusomhed det er godt, det er Guds Villie. Aldrig er nogen Despot i Osterlandet bleven saa servilt betjent og smigret af Hofkryb, som &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; af Journalisterne, af alle &O-;ieblikkets Msker. Og saa kan man ikke forstaae min L&ae;re om den Enkelte. Ja, Sagen er, man t&o-;r det ikke. aOg naar En Intet vil have med M&ae;ngden at gj&o-;re, vil i reen Str&ae;ben efter Sandhed blot eftertragte den og ikke M&ae;ngdens Bifald, Penge, o: s: v: saa betragter man en saadan Str&ae;ben omtrent som man betragter det at spille Kort om Ingenting. Sandheden troer man er Ingenting, Ideen er Ingenting, men M&ae;ngden det er Noget. Springfjederen i hele Tilv&ae;relsens uhyre Bygning, og Springfjederen ved hvilken igjen hvert lille Leed er (som en Ring i _KjedetKjeden) indordnet i det Hele er: Personligheden, Alt er Personlighed &streg; (i Natur-Verdenen) Enhver er Personlighed (i Aands Verdenen). Og saa har man afskaffet Personlighed. Gud er bleven upersonlig, al Meddelelse er upersonlig, &streg; og her is&ae;r de to r&ae;dsomme Ulykker, der egl. ere Upersonlighedens Hovedkr&ae;fter: Pressen &streg; og Anonymitet. Den h&o-;ieste Triumph for alle Vildfarelser er det at faae et upersonligt Meddelelses-Middel og saa Anonymitet. Det er Sludder at Pressen selv helbreder de Saar den slaaer. Thi da al sand Meddelelse er personlig (thi Personlighed er Sandhed), saa vil den altid have vanskeligere ved at bruge Pressen. Men Vildfarelsen er altid upersonlig. Uden Presse og uden Anonymitet, saa bliver _det der dog altid den Tr&o-;st, at det da bliver et bestemt faktisk enkelt Msk, der skal give Vildfarelsen Ordet, udtale Fr&ae;kheden o: s: v:. Man t&o-;r saa haabe, at Mangen dog vil gyse for at v&ae;re denne Enkelte, og man veed da i ethvert Tilf&ae;lde hvo det er. Men at En der er Ingen (altsaa her er intet Ansvar) uden Tanke om Ansvar kan s&ae;tte enhver Vildfarelse i Circulation ved Hj&ae;lp af det r&ae;dsomst uproportionerede Meddelelses-Middel: det er frygtelig.a Tilsidst forsvinder Sandheden af Verden (thi Sandhed er Personlighed) og det Eneste der h&o-;res vil blive dette Sl&ae;gtens Bugtalerie. Og saa kan man ikke forstaae min L&ae;re om den Enkelte. Ja, Sagen er, man kan nok forstaae den, men man gyser tilbage for den som for en Afsindighed, at et Msk. kan falde paa at ville s&ae;tte sig en saadan Opgave at arbeide for. Men jeg har hell. ikke sat mig den, den er mig sat og mig foresat. Der er et Ord som er for mig et Trylle-Ord: Lydighed er Gud kj&ae;rere _indend V&ae;dderens Fedme. Om min Smule Virkekraft forsvinder, msklig talt, i Sammenligning med Opgaven som et Intet, saa farer jeg dog fort: Lydighed er Gud kj&ae;rere end V&ae;dderens Fedme. aOg at derpaa denne uansvarlige Vildfarelse overtages af Publikum, som igjen er Ingen! Der er overalt Ingen, ak og just derfor overalt Vildfarelse! Hvilken _&u;Tr&o-;st for Den, der naar han h&o-;rer og l&ae;ser de nulevende Pr&ae;ster omtrent maa sige til sig selv &anfbeg;ah, jeg _forstaaer,forstaaer Eder, hvad jeg har at gj&o-;re, jeg har blot at slaae af, thi jeg er allerede bleven for fuldkommen&anfslut; &streg; hvilken Tr&o-;st at l&ae;se Luther. Det er dog en Mand der kan holde ud med En, og pr&ae;dike En l&ae;ngere ud, istedenfor at pr&ae;dike En tilbage. Jeg har slet Ingen, for hvem jeg kan gj&o-;re mig forstaaelig. Det vil sige, naar jeg vil udvikle Noget for dem, saa forstaae de det ypperligt, og naar de saa forlade _demig, saa gj&o-;re de det Gamle, saa have de ikke Mod til at opgive jordiske _Fordele.Fordele, og saa misbruge de blot hvad jeg har sagt. Jeg er til Overflod. Imidlertid plyndrer man mig. Og naar saa en Forfatter der har laant Adskilligt hos mig, faaer udgivet det i en Piece, saa bliver denne anmeldt og ber&o-;mmet &streg; men jeg er til Overflod. Saa l&ae;ser man _mig.mig; derpaa laver man Noget af hvad man har l&ae;st hos mig sammen til en Indvending, man gj&o-;r sig selv, Noget man l&ae;ngst selv har t&ae;nkt over. Mit Navn n&ae;vnes aldrig. Af alle de nulevende Forfattere er jeg den Eneste, som ingen Betydning har, den Eneste, fra hvem der ikke udgaaer en ny Retning &streg; thi det gj&o-;r der fra de Andre. Livs-Anskuelsen en Dobbelt Pr&o-;ve. T&ae;nk Dig en Yngling, og hvorledes han nu kunde &o-;nske at leve &streg; men lad os saa gj&o-;re Pr&o-;ven. T&ae;nk Dig en D&o-;ende, hvorledes han kunde &o-;nske at have levet: og Du skal see Du kommer lige til det modsatte Resultat. Hvo har saa Ret? Dog vel den D&o-;ende. Thi Ynglingen &o-;nsker for Livet (for disse 70 Aar), den D&o-;ende &o-;nsker for Evigheden, ell. at han havde levet for Evigheden. See, dette er Forskjellen. Naar man lider Forf&o-;lgelse af en Regjering, saa tager dette sig ud, _manen Forf&ae;ngelig kunde for den Sags Skyld fristes til at overdrive, fordi det tager sig ud, at v&ae;re Gjenstand for en saadan Magts Forf&o-;lgelse. Men naar man lider Forf&o-;lgelse af P&o-;belen, af Folket, af Publikum kort af det Rak som Dag-Pressen kan muddre op, _&u;&u;bedst af en Anonym Opmudrer: saa maa man bruge &br9-10; af sin Kraft for at gj&o-;re Forf&o-;lgelsen selv mindre end den virkelig er, man kan ikke godt v&ae;re bekjendt at tale om Sligt o: s: v:. See dette er Forskjellen, naar man lider Forf&o-;lgelse af Regjeringen, af Magten: saa vil dette concentrere sig i Afgj&o-;relser som Tid efter anden vil indtr&ae;de (en Mulkt, en Domf&ae;ldelse o: s: v); men P&o-;bel-Forf&o-;lgelsen, ell. Forf&o-;lgelsen af Publikum er just det Daglige, Dag ud og Dag ind, hver Dag de Samme, hvert &O-;ieblik ny, Tilreisende som _blotIntet veed om En uden at de paa den impertinenteste Maade grine af En; det veed de, at de skal, det er deres Pligt, thi Pressen har jo beordret det. Her er ikke Tale om Undseelse &streg; det er en god Gjerning, de gj&o-;re, i Kraft af Almeen-Aanden, naar de udlee En, udskjelde En, raabe efter En o: s: v:, naar de endog insultere Ens Kudsk, saa han n&ae;sten bliver bange, fordi han ikke kan begribe hvad _detdette skal betyde. Hvad der fattes mig er legemlig Kraft. Min Aand er rolig; jeg har altid t&ae;nkt mig at skulle offres, nu har jeg faaet min Ordre, jeg staaer ved mit Bud. Til daglig Brug kan jeg bedre holde det ud. Men naar jeg fE for at s&o-;ge Rekreation har kj&o-;rt en 3, 4 Miil, og siddet i Vognen salig i T&ae;nkningens Gjering, saa er mit Legeme successive blevet lidt svagt deels af Kj&o-;rselen, deels af den rene Aands-Besk&ae;ftigelse, naar jeg da stiger ud, og det h&ae;nder, at jeg modtages af en grinende Forsamling, at der vel endog er Nogen tilstede, som er rar nok til at skjelde mig ud: saa virker det meget st&ae;rkt paa mit legemlige Befindende. Eller naar jeg har gaaet en lang Tour ud ad eensomme Veie, h&ae;ngende efter mine Tanker, og _sjeg saa der pludseligen m&o-;der en tre 4 L&o-;mler, der ude, hvor jeg er ganske ene, og disse da give sig til at skjelde mig ud, saa virker det uhyre st&ae;rkt paa mit legemlige Befindende. Jeg har ikke legemlige Kr&ae;fter til at slaaes, &streg; og jeg veed Intet der i den Grad har bedr&o-;vet min Aand som et saadant Optrin. Jeg har Gaver til at kunne tale mig til Rette med ethvert Msk &streg; men en raa T&o-;lpera, som har Ordre fra Pressen: han er ikke til at tale med. Dog staaer min Tro urokket, at jeg skal blive staaende paa Pletten. Der maa Opv&ae;kkelse til, hvis ikke Raaheden ubetinget skal seire i Danmark. Og for mig har det jo haft sit Gode. Sandeligen aldrig havde jeg formaaet saaledes at belyse &g.Ch;std., som det er forundt mig, hvis Alt dette ikke var h&ae;ndt mig. a, end sige da naar der er tre, Min Broders Smaalighed og Misundelse har da v&ae;ret det eneste min Familie har gjort for mig. Han har ene havt travlt med at faae et fri-Exemplar af hvad jeg skrev. Da saa jeg styrtede mig i &anfbeg;Corsaren&anfslut;, saa blev han _pludtilfredsstillet, thi nu fandt han, at Alt hvad der h&ae;ndte mig var Guds Straf. Man kan misbruge Guds Navn paa mange Maader. Nu begynder han at skrive lidt &streg; han laaner saa Smaat hos mig, men derom tales ikke, han er jo Grundtvigianer, han l&ae;ser formodl ikke hvad jeg skriver, saaledes hedder det vel i hans Omgangskreds, &streg; og saa kan man jo godt benytte En. Og naar jeg saa d&o-;er, saa kommer han luskende frem og er &streg; min Broder, min Broder, som med broderlig Deeltagelse har fulgt min Str&ae;ben, som kjender mig ganske n&o-;ie o: s: v:. Nei, da er hans Liv lykkeligere. Han ops&ae;tter sig mod Regjeringen. Og hvad saa? Han nyder &Ae;re og Anseelse og Beundring som Martyr &streg; og hvad saa? Saa beholder han sit Embede, Ingen r&o-;rer et Haar paa hans Hoved. See, et saadant Martyrium kan der vel findes Aspiranter til! Stephanus. Naar man skal d&o-;e, saadan i det sidste &O-;ieblik har man gjerne en M&ae;ngde at arrangere, _maninden man faaer Lov at d&o-;e; man skal gj&o-;re Testamente o: s: v:, saa vender man sig om og d&o-;er. Og Stephanus havde ogsaa Noget at arrangere, han skulde f&o-;rst bede for sine Fjender &streg; da saa det var arrangeret, _dasaa d&o-;de han. Han efterlod sig egl. Intet, thi _{den Forb&o-;n}Forb&o-;nnen for dem vilde jo Ingen modtage, saa tog han den ogsaa med sig. NB Kan der nu dog v&ae;re den mindste Tvivl om, at det &g.Ch;stheden beh&o-;ver er igjen en Socrates, der med samme dialektiske, underfundige Eenfoldighed kan existerende udtrykke Uvidenhed, ell. som det her maa hedde: jeg kan ikke begribe det Allermindste af Troen, men jeg troer. Det er denne Begriben og Begriben der er bleven Ulykke. Der har nu til forskjellige Tider saa reist sig sande L&ae;rere i &g.Ch;stheden, der eenfoldigen have holdt sig til Troen. Men disse L&ae;rere have aldrig i eminent Forstand v&ae;ret Dialektikere. Nu er efterhaanden Videnskaben udviklet mere og mere, saa saadanne Eenfoldige ikke mere formaae at tr&ae;nge igjennem. Der maa altsaa nu en Dialektiker til, just den eminente Dialektiker maa v&ae;re den Eenfoldige. Skal man l&o-;fte en heel Tid, maa man sandeligen kjende den. See deraf kommer det, at disse Christendommens Forkyndere der begynde lige lukt med Orthodoxie de virke ikke meget, og kun paa Faae. Thi Christenheden er meget langt tilbage. Man maa begynde med Hedenskabet. Saaledes begynder jeg med Enten &streg; Eller. Derved har jeg faaet Tiden med mig; den har mindst dr&o-;mt om, hvor den skulde hen, ell. hvor vi nu ere. Men opm&ae;rksomme paa Problemerne ere Mskene blevne. De kan ikke blive mig qvit, just fordi de gik saa gladelig saa gladelig med til Enten &streg; Eller. De kunne nu gjerne lade mig fare, de kunne slaae mig ihjel: det hj&ae;lper dem ikke, de har faaet mig paa Livet. Begynder man strax med &g.Ch;std, saa sige de: det er ikke Noget for os &streg; saa ere de strax paa deres Post. Men som det hedder i mine sidste Taler, saaledes er hele mit frygtelige Forfatter-Arbeide det er een stor Tanke og det er: at saare bagfra. &Ae;re v&ae;re Gud i Himlene, mere siger jeg ikke, Resten er dog Sludder hvad et Msk. videre tilf&o-;ier. Min hele Existents er Opv&ae;kkelsens Epigram. Derfor maa jeg netop af yderste Evne arbeide for at staae ene &streg; desto dybere saarer Epigrammet, naar dets Tid er kommen. Det er frygteligt anstrengende, mangen Gang t&o-;r jeg knap t&ae;nke paa, hvilken uhyre V&ae;gt, jeg b&ae;rer paa mit Hoved. Men jeg tager hver Dag et lille Stykke for, og siger saa til mig selv: Lydighed er Gud kj&ae;rere end V&ae;dderens Fedme. Jeg kan f&o-;rst forstaaes efter min D&o-;d; jeg kan medens jeg lever, troende v&ae;re saligt forvisset om, at jeg vil blive forstaaet, jeg kan selv forstaae, hvorfor jeg ikke kan blive forstaaet f&o-;r, og at det er min Opgave, Selvfornegtelsens Gjerning: men sandeligen det er et uhyre Arbeide. Naar man er saaledes stillet, saa beh&o-;ver man ikke 3 Beviser for Sjelens Ud&o-;delighed. Store Gud, om jeg ikke havde det med Troen paa Evigheden anderledes paa rede Haand: ja saa var jeg forl&ae;ngst segnet. Mit Forhold til Martensen o: s: v:, kan jeg ypperligt komme ud af det med. I deres stille Sind kunne de dog nok forstaae en Deel af mig, og derfor morer det mig, at gj&ae;kke dem. Dette er Ironie. P&o-;belagtighedens Angreb er aldeles Meningsl&o-;shed. Her er min Overlegenhed mig til ingen Nytte; thi jeg maatte jo v&ae;re gal om det kunde tilfredsstille mig at v&ae;re Skoledrenge og Kr&ae;mmersvende og Muurhaandlangere, og Urtekr&ae;mmere overlegen. Folket har hidtil v&ae;ret det dialektiske Moment i Msk-Sl&ae;gtens Udvikling. Folket _{har v&ae;ret}er ligesom Massen i en Fabrikation, den store Beholdning, hvor der bestandigt str&o-;mmes til (Numerus) og hvoraf der saa bliver det, der skal blive &dvs;: nogle Enkelte, ell. Enkelte &streg; men der spildes uhyre Meget, hvilket dog ikke er Styrelsens Skyld, der har lagt Enhver an til at blive en Enkelt, det hedder derfor, at det forspildes. Folket det har v&ae;ret impetus. Folket er Magten der har sl&o-;ifet Konger og Keisere; Konger og Keisere have stundom igjen brugt Folket for at sl&o-;ife Adel ell. Geistlighed; Folket har sl&o-;ifet Adel, Folket har sl&o-;ifet Geistlighed, og Geistlighed har brugt Folket for at sl&o-;ife Adel, og Adelen brugt Folket for at sl&o-;ife Geistlighed. Men altid &anfbeg;Folket&anfslut;. Nu kommer den sidste Evolution Begrebet Folket bliver selv dialektisk. &anfbeg;Folket&anfslut; er nu det som skal sl&o-;ifes. Hvorledes skal det skee? Ja her kommer Categorien: den _NuEnkelte. MskSl&ae;gtens Opdragelses-Proces er en _UdsoIndividualisations Proces. Derfor maa Sl&ae;gten f&o-;rst hugges i Stykker i tre St&ae;nder &streg; men saa tilsidst saa gaaer det l&o-;s paa, at hugge dette uhyre Abstraktum i Stykker Folket ved Hj&ae;lp af den &anfbeg;Enkelte&anfslut;. Enhver der kan t&ae;nke, kan forstaae dette. Men de Fleste kunne ikke t&ae;nke, naar de skulle fastholde en Tanke maa de strax v&ae;re nogle Stykker om den, som bestyrke hinanden i at den er rigtig, ellers t&o-;r de ikke t&ae;nke den. Naar saa er, er det vistnok en Umulighed at t&ae;nke denne den Enkeltes _Tanke. Tanke &streg; thi den lader sig vistnok ikke t&ae;nke en masse, da den just er beregnet paa at adsprede Massen. Dog vil Verdenshistorien have lang Tid for sig, inden den ret kommer til den Enkelte. F&o-;rst maa Staterne hugges i mindre Stykker. Jo mere Udvikling jo mindre Stat. Skal alle v&ae;re med i Regjeringen maa Staten v&ae;re meget lille. Hvorfor skal jeg dog tvinges til at blive fornem! Forunderligt. Jeg har netop ikke villet v&ae;re fornem, jeg har paadraget mig de Fornemmes Ugunst ved min hele Maade at leve paa, just fordi jeg var villig til at omgaaes ethvert Msk. Saa pludselig hidses P&o-;belen paa mig, og jeg udskriges for at v&ae;re den Stolte. Netop derved n&o-;dsager man mig tilsidst til at blive fornem. Jeg maa gj&o-;re det ligefrem for at v&ae;rge mig mod _alP&o-;belagtigheden. Nu bliver igjen de vrede, som jeg har v&ae;ret vant til at omgaaes som Ligem&ae;nd. Det er Takken; og det er F&o-;lgen af at Pressen skal misbruges til at skrive om det Piat, som neppe nogen kan v&ae;re bekjendt at have snakket om. Det er og bliver dog Vanvid, at en Anonym med 3000 Subscribenter og formdl 50,000 L&ae;sere ell. mere afhandler om en Mands Skj&ae;g er klippet rigtigt ell. ikke. See, det kalder man Offentlighed. Naar en Politie-Betjent forl&o-;ber sig, saa gj&o-;res der Anskrig i hele _Landet,Landet &streg; og naar en Journalist misbruger Magten, (ved hvilket Misbrug jo just Udbredelsen er _Skyldenden qvalificerede Skyld) saa kan man i det H&o-;ieste faae et eneste Msk. d&o-;mt, ikke engang det. Pressen f&o-;lger den Taktik, altid naar den angriber et enkelt navngivent Individ at gj&o-;re ham til Princip &streg; naar man omvendt kalder F&ae;drelandet Ploug saa _kskal det v&ae;re Udannet. Naar man medens Corsaren florerer hentyder til at Subscribenterne ere Medskyldige, saa raser Pressen mod denne Afsindighed. Og naar saa Goldschmidt retf&ae;rdiggj&o-;r sig for hele sin Virksomhed i Corsaren, saa forklarer han, at et saadant Blad er berettiget, naar det har et talrigt Publikum. Altsaa Publikum er den Skyldige; men det var jo just hvad jeg sagde. Saaledes er Alt Galimathias det eneste der ikke er i vore sociale Forhold det er endog blot et lille Spor af Mening. Alt er T&o-;ilesl&o-;shed, Fr&ae;khed &streg; og &anfbeg;Ingen&anfslut; er den Skyldige. &streg; NB. Jeg kunde i dette &O-;ieblik vistnok temmelig let skaffe Een og Anden, der vilde docere mine _Ideer. Ideer; det vilde ogsaa v&ae;re mig let at v&ae;re en Saadan behj&ae;lpelig i denne Henseende; og det vilde for mig v&ae;re noget Lindrende, at jeg dog ikke stod ganske ene. Dette seer jeg altsammen og vil nu gj&o-;re mig selv Rede for hvad jeg gj&o-;r. Sagen er den, der skal ikke doceres, hvad jeg har at sige maa ikke doceres, det bliver ved at doceres noget ganske Andet. Det jeg beh&o-;ver er et Msk, der gestikulerer ikke med Armene paa en Pr&ae;dikestol og ikke med Fingeren paa et Catheder, men En, der gesticulerer med _eten heel personlig Existents, med Villighed til n&o-;iagtigt med enhver Fare at ville i Gjerning udtrykke hvad han l&ae;rer. En Docent, det er En, som har 17 Hensyn, han vil have et Levebr&o-;d, han vil gifte sig, han vil v&ae;re godt anseet, han vil tilfredsstille Tiden o: s: v:. Hvad jeg har udtalt foredraget af en saadan Docent bliver eo ipso noget ganske Andet. Just dette er Usandhedens Dyb i al den moderne Doceren, at man slet ikke har _&u;&u;nogen Forestilling om, hvorledes det influerer paa Tanken, at den der fremstiller den ikke i Gjerning vover at udtrykke den, at just derved Tankens Blomst, ell. Hjertet i Tanken, forsvinder, Tankens Magt gaaer ud. Vel sandt, naar jeg nu i dette &O-;ieblik d&o-;de, saa kan jeg dog ikke forhindre, at det vil blive doceret. Sandt nok. Men min Forpligtelse kan dog hell. ikke str&ae;kkes ud over mit Liv. Dertil kommer, at just dette, at jeg, saa l&ae;nge jeg levede, holdt Sagen reen, giver Sp&ae;ndkraft, som dog muligt kunde virke opv&ae;kkende paa Een ell. Anden. Tidens Grund-Skade er denne Doceren, der just lader et Mskes Inderste aldeles trygt. Som Novellister og Deslige graadige styrte over en ell. anden m&ae;rkelig Personlighed, _{for at gj&o-;re ham}(thi som Skyggerne i Uverdenen sugede Blodet af de Levende for dog at leve saa l&ae;nge, saaledes er Novellisterne o: D. uvirkelige, Skygger) saaledes ville Docenterne sluge en existentiel T&ae;nker, for at faae Blod og Livs-Varme i Paragrapherne for nogen Tid. Dette er Systemets Hemmelighed denne Skygge-Existents, en Viden om, ikke en V&ae;ren. Saaledes har jeg forstaaet mig selv. Og som altid anseer jeg det for min Pligt at gj&o-;re hvad jeg kan forstaae, forvisset om Guds Bistand. Altsaa, jeg anskaffer mig ikke et Par Docerende, for hvem jeg saa selv docerer denne Vanskelighed, nei jeg tier og handler. Det er anstr&ae;ngende, det bliver mere og mere anstr&ae;ngende. Ganske vist, men det er til at udholde, naar jeg n&o-;iagtigt holder mig til det guddommelige Regulativ, ikke at bekymre mig om den n&ae;ste Dag, men at takke Gud hver Dag, at han idag giver mig Kr&ae;fter nok. Al Udmattelse kommer is&ae;r af en Rutten med Tiden, at man forestiller sig mange Aar o: s: v:, istedenfor at sige, kan Du ikke holde det ud idag. Og naar Svaret derpaa er ja, saa holder man det ud, og troer for imorgen. Dertil kommer endnu en Omst&ae;ndighed, som gj&o-;r mig al ligefrem Meddelelse, ell. Talen om min Forfatter-Virksomhed uhyggelig. Hvor Meget, der er mig forundt f&o-;ler jeg vel selv. Men, at jeg ikke skal blive stolt ell. hovmode mig deraf, saa b&ae;rer jeg i en bekymret Bevidsthed et uhyre Ansvar, tunge, tunge Erindringer, mange mange Anf&ae;gtelser. Alt Dette kan jeg ikke tale om. Skal jeg nu tale med En blot om min Forfatter-Virksomhed, saa kommer jeg til blot at tale om det _Store,Store. Jeg kan hell. ikke saadan i eet v&ae;k til et andet Msk. tale om, at jeg for Gud f&o-;ler mig mindre end en Spurv, ell. lige saa ubetydelig. I Samtale mell. Msk. og Msk. bruger man den msklige Maalestok, og efter den har jeg en uhyre Overlegenhed. Men at tale saaledes er mig yderst piinligt, det bedr&o-;ver min Aand bag efter, det er mig som bedrog jeg Gud. Derfor tier jeg og gaaer videre. Vil Gud lade det skee, at der optr&ae;der En samtidigt med mig, som selvst&ae;ndigt med Ansvaret for Gud erkl&ae;rer sig enig med mig: saa takker jeg derfor. Men jeg har ikke Lov til for at gj&o-;re mig min Stilling lettere at s&ae;tte Nogen i et ligefremt, &dvs;: i et usandt Forhold til mig. Jeg har intet Ansvar, som vilde jeg holde det Sande hos mig. Mine Skrifter ligge jo for Verdens &O-;ine, ere publici juris; men jeg har ikke Lov til ved personlig Snakken at hj&ae;lpe Nogen paa billigere Vilkaar end jeg selv er bleven hjulpen, det er at bedrage dem. Vil Nogen kalde dette Selvkjerlighed, saa vil jeg kalde Det, han kalder Kjerlighed, Kjellingerie. Hvilken Afsindighed: en Gardercaptain siger et Ord maaskee forn&ae;rmeligt o: s: v: &streg; det paataler Pressen. Men at Pressen er bleven misbrugt efter den r&ae;dsomste Maalestok som et reent Tyrannie: det t&o-;r Pressen ikke paatale, det skal ignoreres, det skal v&ae;re Ingenting. Paa den Maade er hele Tilv&ae;relsen ikke langt fra at v&ae;re en Daarekiste. Men Sagen er Pressen er feig mod Pressen, just fordi der er Faren. Regjeringen ignorerede Oppositionen, derved blev den til Noget. Oppositionen er ikke bleven klogere: den ignorerer P&o-;bel-Opstanden i Pressen, &streg; og derved bliver _dendenne til Noget, og _{P&o-;belens Under}Oppositionens Undergang. Det er dog sindrigt den Fort&ae;lling i 1001 Nat (Geschichte der zwei neidischen Schwestern Nacht 617-637, 3de _{Bind p.}Bind) hvor der fort&ae;lles om Expeditionen efter den talende Fugl, det syngende Tr&ae; og det gule Vand. Opgaven var at bestige et h&o-;it Bjerg. Men Modstanden var usynlig (som Dervischen ogsaa siger til den ene Prinds, der ikke var bange for nogen Fare: har Du bet&ae;nkt hvad det vil sige at stride med Usynlige), det var ikke Andet end R&o-;ster, som raabte og st&o-;iede, skjeldte En ud, forf&ae;rdede, hvinede, spottede o: s: v: &streg; og saae man sig om, saa blev man til en Steen. NB NB. Der skal skrives en ny Bog, som skal hedde: Tanker, der helbrede i Grunden, christelig L&ae;gedom. Her skal L&ae;ren om Forsoningen afhandles. F&o-;rst vises hvori Sygdom i Grunden ligger: Synden. Det bliver altsaa en To-Deling Det vil saa igjen bedst blive en tre-Deling f&o-;rst kommer 1) Tanker, som saare bagfra &streg; til Opbyggelse. Det bliver det polemiske Element, ligesom Hedningenes Bekymringer, men noget st&ae;rkere end hiint, da &anfbeg;christelige Taler&anfslut; skulde holdes totalt i en mildere Toneart. ₂₎1) bliver om Syndens Bevidsthed. Sygdommen til D&o-;den. christelige Taler. _{3) Tanker, der helbrede i Grunden.}2) Helbredelsen i Grunden. den christelige L&ae;gedom. Forsoningen. N&ae;r havde jeg gaaet hen og forstyrret hele Anl&ae;gget i &anfbeg;christelige Taler&anfslut; og hele deres oprindelige Bestemmelse ved i dem at optage &anfbeg;Tanker, som saare bagfra til Opbyggelse&anfslut;, fordi jeg just havde disse Taler liggende f&ae;rdige. En saadan Polemik egnede sig mindst af Alt til at gaae ind med der, den vil selv v&ae;re sv&ae;kket ved Omgivelsen, og aldeles bortdrage Opm&ae;rksomheden fra Fredags-Talerne.&anfslut; Nei, min Bestemmelse er at v&ae;re saa mild som mulig, just ovenpaa den st&ae;rke Polemik i Kjerlighedens-Gjerninger. Saaledes er de christelige Taler holdte. Maaskee reiser jeg ogsaa, og saa &o-;nsker jeg at skilles i Fred. _&u;Endeligen var Bogen bleven meget for stor; jo mindre, jo bedre l&ae;ses jeg. Nei, Nei, Nei, nei snarere: n&ae;r havde jeg ikke paaskj&o-;nnet hvorledes Styrelsen havde i den 3die Afdeling f&o-;iet det til som jeg beh&o-;vede. Men Sagen er, jeg vilde v&ae;re lidt klog, selv arrangere Noget. Som det saa ofte er h&ae;ndt, saaledes ogsaa her. Den 3die Afdeling som er skrevet sidst havde jeg vel ikke t&ae;nkt mig skulde h&o-;re med i christelige Taler. _{Jeg har skrevet det af.}Men see just den h&o-;rer med. Det havde jeg ikke t&ae;nkt paa, men Styrelsen f&o-;iede det saaledes, at ganske rigtigt den _Aflille Bog var f&ae;rdig just som jeg skulde til at udgive christelige Taler. Uden 3die Afdeling er christelige Taler meget for milde, usande i Forhold til min Charakteer, de ere milde nok endda. Og hvor i al Verden skulde jeg faae en lykkeligere Sammenstilling end den uhyre impetus i 3die Afdeling &streg; og saa den skjulteste Inderlighed i 4de, just fordi det er Altergang om Fredagen. Bogen bliver hell. ikke for stor tvertimod uden denne 3die Afdeling havde jeg jo endog maattet lade den trykke med st&o-;rre Typer end ellers for dog at naae et vist Arke-Antal. Uden 3die Afdeling er ogsaa christelige Taler for meget Repetition. Men som sagt, jeg vilde v&ae;re klog. Det er ikke godt. I Tillid og Tro til Gud vil jeg hellere af hans Haand tage, hvad det saa end er, end det behagelige Vilkaar naar jeg selv klogt har undgaaet en Fare, der var mig sat, for at naae det. Jeg tr&ae;nger vistnok til lidt Opmuntring. Vil Gud give mig den: med inderlig Tak tager jeg den. Men den Benauelse, der vilde bringe mit Hjerte til at staae stille, den Benauelse der kommer over mig ved Tanken om, at jeg muligen havde ladet Gud kalde men klogt var gaaet af Veien: nei det kunde jeg ikke udholde. Naar den kj&ae;rlige L&ae;rer seer venlig paa Barnet og siger til ham: spring Du kun frisk til min lille Ven, men er Du bange har Du ikke _kLyst saa lad det hellere v&ae;re &streg; o, f&o-;i om Barnet kunde bedr&o-;ve L&ae;reren ved at lade det v&ae;re. Og saaledes ogsaa med et Mskes Forhold til Gud; han tvinger Ingen, han siger En Farerne forud, han forskr&ae;kker En ved Hj&ae;lp af bange Indbildninger &streg; og seer hen paa En og siger: gaae Du kun freidigt frem mit Barn, men er Du bange, nu jeg vil ikke tvinge Dig. O, i Sandhed gives der nogen mere tvingende Maade. Paa Dit Ord o Herre! Naar man gj&o-;r Noget saaledes, saa er man menneskelig talt forberedt paa det V&ae;rste &streg; men dog, dog jeg kan det ikke anderledes. Man venter saa ikke en lystelig Udgang, msklig talt; man troer, at det er muligt, at det alligevel kan skee &streg; men Eet er En det Visse: at Gud ikke vil slippe En, at Gud vil blive hos En i en Frimodighed, der er uendeligt mere v&ae;rd end al Verdens gode Dage. Det f&o-;lger af sig selv, at jeg atter her har t&ae;nkt mig Muligheder, som, hvis jeg indviede en eneste Anden i dem, strax vilde gj&o-;re at han sagde: for Guds Skyld lad v&ae;re. Derfor tier jeg. Jeg kan det ikke anderledes Amen. Det er for&o-;vrigt ogsaa meget muligt, at _megetMeget af Det, jeg gruer for, er en tungsindig Indbildning. Maaskee. Men Trykket af den er lige st&ae;rkt. Og det er dog, hvad jeg altid har sagt og l&ae;rt, at den sande Handling er den indre Afgj&o-;relse. Men Mynster har r&o-;rt mig, at han har bevaret _sigsit Venskab for mig trods &anfbeg;Kjerlighedens Gjerninger&anfslut;. Jeg vilde saa gjerne engang f&o-;ie ham. Jeg veed han vilde synes saa godt om christelige Taler, naar 3die Afdeling ikke var. Nu, men jeg kan det ikke. Jeg vilde ogsaa saa gjerne have dediceret ham 4de Afdeling, men det kan ikke lade sig gj&o-;re. Maaskee er det atter her kun en tungsindig Tanke at han skulde blive saa vred over 3die Afdeling, det er endog uretf&ae;rdigt af ham; men i ethvert Tilf&ae;lde, jeg har handlet ogsaa med dette Tryk paa mig. O, jo flere Tryk &streg; desto tydeligere, at man tr&ae;nger til Gud; og desto tydeligere, _a&u;&u;at det er i Tillid til Gud, at man beslutter sig. aDen 3die Afdeling er just Styrelsens Isl&ae;t: at den er bleven f&ae;rdig i det rette &O-;ieblik uden at jeg egl. ret havde forstaaet, hvorledes den h&o-;rte med. Instrux. Der bliver saa f&o-;rst at udgive et Bind Afhandlinger. Hertil bruges Bogen om Adler, som jeg i sin Tid har indrettet den. Og saa bliver der en ny at tilf&o-;ie: hvorledes var det dog muligt at Jesus Christus kunde blive ber&o-;vet Livet. Denne Afhandling maa frem, samt is&ae;r de tvende om Collisionen mell. det Almene og den Enkelte, samt om Forholdet mell. et Genie og en Apostel, inden jeg begynder paa L&ae;ren om Synden. aNB. Skal denne Afhandling v&ae;re pseudonym, maa jeg f&o-;ie den til som et Anhang, saa Titlen bliver: Afhandlinger af S. K, med et Anhang. Af Tanker som saare bagfra til Opbyggelse Tale _IVVI ... Som naar et Barn, der skal have Prygl, L&ae;reren uafvidende faaer anbragt et Kl&ae;de under Tr&o-;ien, saa han ikke m&ae;rker Slagene: saaledes er, ak, _afja selv en Straffepr&ae;dikant &streg; af gode Grunde Menigheden behj&ae;lpelig i at underskyde en anden Skikkelse, der nu bliver afstraffet &streg; til Menighedens Opbyggelse, Contentement og Forn&o-;ielse. Af gode Grunde; thi i hiint Tilf&ae;lde med Barnet er der ingen Fare forbunden med at v&ae;re L&ae;reren, der skal slaae; men i Sandhed at v&ae;re en Straffepr&ae;dikant, ja her slaaer Begrebet om, det betyder ikke saa meget at slaae Andre som selv at blive _slaaet;slaaet. Jo flere Prygl Straffepr&ae;dikanten faaer, jo bedre er han. Derfor t&o-;r en saakaldet Straffepr&ae;dikant ikke slaae virkelig, fordi han meget godt veed og kun altfor godt forstaaer, at det ikke er B&o-;rn han har for sig, at de Andre, dem han skal slaae, &O-;ieblikket ell. de _ived at tjene &O-;ieblikkets Lidenskaber &Ae;rede og Anseete og Prisede med samt deres _Tusinder,Tusinder ere langt langt de St&ae;rkeste, der slaae virkeligen igjen, slaaer ham maaskee ihjel; thi at v&ae;re den store Straffepr&ae;dikant er at blive slaaet. Derfor indskr&ae;nker Straffepr&ae;dikanten sig til &streg; at slaae i Pr&ae;dikestolen. Paa den Maade opnaaer han sin latterlige Hensigt, at blive den latterligste af alle Vanskabninger: en Straffepr&ae;dikant, som er &ae;ret og anseet, hilset med Acclamation! Den som i Sandhed troer, at Christus var og er Gud (her er Forargelsens Hoved-Anst&o-;d) beder til ham dagligen atter og atter _omgaahar hele sin Salighed i at omgaaes ham i at t&ae;nke paa ham: han kommer dog vel nok i Orden med det Historiske. Hvilket Nonsens at det skulde forstyrre ham saa meget om en Evangelist sagde eet Ord en Anden et andet &streg; han kan jo i B&o-;nnen henvende sig til Christus og sige: dette forstyrrer mig &streg; men ikke sandt, Du er og bliver jo dog hos mig. Det er Nonsens at den historiske Details Vigtighed skulde v&ae;re afgj&o-;rende med H: t: Troen paa Den, man har n&ae;rv&ae;rende hos sig, hvem man daglig taler til og henvender sig til. Ordenen er denne: f&o-;rst maa et Msk. faae en nogenlunde Kundskab om Christus. Men begynder vi her paa al det l&ae;rde Uv&ae;sen, saa skeer det N&ae;ste aldrig. Det N&ae;ste er, at nu Msk. beslutter sig til selv bedende at henvende sig til &g.Ch;stus. Men man behandler virkelig &g.Ch;stus som var han en blot historisk Person, der har levet for 1800 Aar siden. Christus siger: hvor To ell. Tre ere samlede i mit Navn &dvs;: bedende til mig, paakaldende mig, troende mig, der er jeg. Her er slet ingen Tale om al denne ugudelige og pusilanime Skrift- ell. Symbol-Smaalighed. Tro at &g.Ch;stus er Gud &streg; kald saa paa Ham, beed til Ham, saa kommer Du nok ud af Resten. Naar det _inderligereninderligen er Dig uendelig langt vissere end al historisk Efterretning, at han er til &streg; saa kommer Du nok ud af det med Hans historiske Tilv&ae;rs Details &streg; om det var i Kana at Brylluppet var ell maaskee et andet Sted, om der var _bto Disciple ell. blot een. En simpel historisk Person et Msk. han er kun historisk til &streg; derfor er her enhver Detail af stor Vigtighed. Det hj&ae;lper mig saa vist ikke at bede til Socrates, hvad jeg skal vide om ham, det maa jeg l&ae;re af Historien, ell. danne ud af mit eget Hoved. Men &g.Ch;stus er dog vel i ganske anden Forstand til. Man seer atter her, hvorledes den str&ae;nge Orthodoxie egl. nedv&ae;rdiger &g.Ch;stus. Thi hvor paradoxt det end er, sandt er det og christeligt,: i Forhold til Christus er den historiske Details ikke n&ae;r saa vigtig som i Forhold til Socrates og Deslige, just fordi Christus er Christus, en evig _{N&ae;rv&ae;rende.}N&ae;rv&ae;rende, da han er sand Gud. Men Mskene ere feige, og ogsaa de Orthodoxe. Det er ganske vist, at Christendommen mskligt talt er Galskab. Saa t&o-;r man ikke v&ae;re ene derom &streg; ene derom med Gud og Christus. Deraf denne sig Klamren til det Historiske til disse utallige Tusinder og Tusinder som have v&ae;ret ligesaa gale. Men dette er Leflerie og Uchristeligt. cfr p. 21 i denne Journal. Det Thema: at det er for Gl&ae;de man ikke t&o-;r tro det Saligste. kunde ogsaa bruges til Altergangs-Tale. dog bedst til sin oprindelige Bestemmelse. Det Dialektiske bliver bedre: _ermen det er dog gl&ae;deligt, at det er for Gl&ae;de. Den r&o-;rende Naivetet i Middelalderens Lyrik har sin Grund i Individualitets Bestemmelse. Denne Naivetet svarer til det Afsnit af Barnets Liv, hvor det siger &anfbeg;mig vil&anfslut;, hvor det kalder sig selv ved Navn (Carl fE) istedenfor at sige &anfbeg;jeg&anfslut;. Individualiteten er ikke udsondret men er universel. Deraf dette underlig Dr&o-;mmende, der n&ae;sten gj&o-;r det tvivlsomt om hvem der tales, om den Talende taler om sig selv, ell. hvem det er, fordi det nemlig er &anfbeg;Mennesket&anfslut;. Dette Underlige, Gaadefulde, at det Lyriske paa en Maade er det Impersonale, og dog just saaledes saa uhyre personligt. &streg; Som hvis en Blomst (en Lillie fE) kunne tale, vilde den tale saaledes, at man ikke med Bestemthed vidste hvilken Lillie det var der talte, men dog som Lilie. Og saaledes med Middelalderens Lyrik: det er ligesom ubestemt hvilket Jeg der taler _{&streg; men desto b}ell hvilket Msk. det er der taler &streg; men desto bestemtere at det er et Msk. Ak i vor Tid er det ofte omvendt, det er ganske bestemt, at det er det Msk, der taler, og dog er det intet Msk, der taler. Gud er Den som oph&o-;ier og Den, som nedtrykker. Om en Verden vilde forgude Dig: Gud er Den, som nedtrykker; om en Verden styrtede sammen over Dig: Gud er Den, som oph&o-;ier. Hvad det er at faste. At faste er at s&o-;rge over sine Synder. Og det gj&o-;r man bedst ved at salve sit Hoved og toe sit Ansigt, at man ikke maa synes fastende. &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; er efter sit Begreb altid vildledt &streg; thi er den rigtig ledet er der ingen _M&ae;ngde.M&ae;ngde, hvor der, evig forstaaet, ledes rigtigt er der ingen M&ae;ngde. Pr&ae;sterne pr&ae;dike Aflad og l&ae;re at det at forlade Alt er kun fordret af nogle Enkelte. Absit. Nei det er Fordringen til Alle; men kun af nogle Enkelte fordres det s&ae;rligen. Men den af hvem det ikke s&ae;rligen fordres, han l&ae;rer saa desto st&o-;rre Ydmyghed. Thi det at forlade Alt er Frihedens Spatium. Gud siger ligesom: det er mig kj&ae;rt om Du vilde forlade Alt for &g.Ch;sti Skyld; men absolut fordres det ikke af Dig. At en Fugl kan leve, det begriber jeg vel, den veed jo heller ikke af, at den er til for Gud &streg; og det kan jeg vel begribe, at man kan udholde det at v&ae;re til for Gud, naar man ikke selv veed det. Men at vide at man er til for Gud &streg; og saa at kunne leve! Jeg har meget godt forstaaet, at det var et Slags Forskud, en Driftscapital jeg begyndte med, og som jeg ogsaa efter Evne benyttede: det, at jeg var anseet for saa omtrent en Skurk. Det gj&o-;r En interessant. Jeg vidste nok, at det efterhaanden maatte gaae tilbage for mig, efterhaanden som Mskene opdagede, at jeg endda ikke var saa ond, maaskee endog et godt Msk. Men hiint F&o-;rste hjalp mig til at faae Farten, og Mskene med mig. Den, der skal rive Mskene med sig maa v&ae;re anseet for en Skurk, den fuldk. Kjerlige korsf&ae;ste de, enhver anden Kjerlige mishandles i Forhold til som han er kjerlig. Tauler Nachfolgung des armen Lebens Christi 2d Afdeling &pgf; 17 Det H&o-;ieste bliver: jetzt wird sie (die Weisheit Vernunft) vom Erkennen _{kenntni&ss;lo&ss;}kenntni&ss;los, und von Liebe liebelos. I christelige Taler 3die Afdeling No 6. Denne Tale er ganske rigtigt anlagt saaledes at den n&ae;sten lige saa godt kunde v&ae;re en Tale om hvad den ogsaa har indflettet som Comentar: vee Eder, naar Alle tale vel om Eder. Dens polemiske Sigte maa derfor ogsaa v&ae;re paa den Art _ExistensExistents: at v&ae;re med, at v&ae;re Ingenting, at have ingen Mening o: s: v:. Enhver der er stillet noget fremragende maa dog uds&ae;tte sig for Noget &streg; men Tallet, det triumpherende Tal, M&ae;ngden er i den Vanskelighed at kunde undgaae al Anf&ae;gtelse. _Parlerende!Parlerende. ... Ja, i den Henseende indr&o-;mmer jeg gjerne de fleste Medlevende et stort Fortrin for mig, hvad de jo ogsaa idelig nok lade mig h&o-;re: betragtet under Dyrebestemmelsen, som Plougb&ae;st ell. som Slagteqv&ae;g staaer jeg langt tilbage for dem, jeg har hverken Muskler og st&ae;rke Been, ell. feedt Kj&o-;d. Hvad Under da at jeg oversees af de Andre. Det samme er jo Tilf&ae;ldet blandt Hornqv&ae;get. _denDen Stud, den gaaer stolt med opl&o-;ftet Hoved, Den, der veed med sig selv, at den veier 70 L&pund;, og at _detden vil blive en uhyre feed Steg. Og den Stakkel derimod, den gaaer besk&ae;mmet omkring, den Stakkel, som kun veier 25 L&pund;, og som der ikke er en _PildePille Fedt paa. Det kunde v&ae;re moersomt og psychologisk rigtigt engang at give Sagen denne Vending mod een ell. anden Grundtvigianer. De ere nemlig aabenbart opbl&ae;ste af at v&ae;re aandrige og geniale og skimtende i det Vidunderlige; men naar En angriber deres _Chakteer Charakteer, saa lade de saa hellige, som saarede dette dem virkelig saa dybt. Altsaa man skrev mod En af dem omtrent saaledes. Jeg troer virkelig at man gj&o-;r (Birckedahl fE.) Uret. Det jeg egl. vilde sige om ham, t&o-;r jeg heldigviis sige ganske frit og uforbeholdent; jeg veed det kan ikke saare ham, og hvad der derimod kunde saare ham, at mist&ae;nke hans Redelighed, det finder jeg at v&ae;re i h&o-;i Grad Uret mod ham, han er vistnok et meget godt, inderligt godt og redeligt Msk uden Sviig og Deslige. Men han er noget dum. Jeg vedder paa, han forl&o-;b sig og blev rasende. Christi Lidelse kan naturligviis ikke begribes, da det Gudd. og Msklige maa troes sammen, hvad kun Troen formaaer. Man kan begribende foranledige Tanken til at blive opm&ae;rksom indtil det &O-;ieblik hvor man maa _sigetilraabe den: tro nu, kast Dig nu tilbedende ned og tro. Lidelses Inderlighed er st&o-;rst ved den Dialektik naar den Lidende har det i sin Magt at fritage sig for _LidendeLidelsen, og dog _lidervil lide den, og dog lider den, medens de ham N&ae;rmeste, de Medlidende maa fordre det af ham, at han fritager sig fra Lidelsen, skaaner sig, da han kan. Det er, Lidelsen er her dialektisk, det er som til at tabe Forstanden over. Naar Lidelsen er ufrivillig, saa har jeg min hele Kraft til at staae imod med, og fremdeles Enhver vil kunne forstaae mig. Men den frivillige Lidelse er dialektisk paa to Steder: jeg maa bruge min Kraft til at tvinge mig selv ud i Lidelsen, og saa bruge den til at b&ae;re den. Og nu &g.Ch;sti Lidelse: guddommeligt at have Alt i sin _Magt,Magt &streg; og saa dog frit at ville _Lidlide mskligt, hvert &O-;ieblik gudd. formaaende at forandre Alt. Derfor siger han ogsaa til Disciplene: I ville Alle forarges paa mig i denne Nat. Hvor ligger da Forargelsens Mulighed? Ganske simpelt: de maa enten mistvivle om at &g.Ch;stus er Den, han har sagt sig _sat v&ae;re, siden han ikke viser sig at v&ae;re den St&ae;rkere &streg; ell. Han er det, men saa er det jo mskligt talt en r&ae;dsom Afsindighed det Hele, at Han, at Gud lider saaledes. &anfbeg;Min Gud, min Gud, hvi haver Du forladt mig&anfslut; er saa Frihedens yderste Anf&ae;gtelse. Den Lidelse som ikke er paalagt, men som frit er overtagen har jo i sin yderste Spidse af Ansvarets Dialektik denne Smerte, at Gud lader _EMsket f&o-;le, at han jo selv frit har overtaget den. Men begribe disse Ord af &g.Ch;stus kan man ikke, thi i Christus er jo igjen det Gudd. tilstede. Det er den reent msklige Side deraf jeg fremh&ae;ver. Men dette vilde jo v&ae;re Blasphemie, om jeg efterat have oplyst _deNoget den Betr&ae;ffende gav mig _mineMine af at have begrebet &g.Ch;stus. Intet mindre. Hans V&ae;sen er kun for Troen og Tilbedelsen. Det kunde dog v&ae;re r&o-;rende og opbyggeligt for mig selv, engang at gjennemgaae Lidelses-Historien. Thi vistnok skal hovedsagelig &g.Ch;sti Lidelse omtales saaledes, at jeg skj&ae;lver &dvs;: hans Lidelse er jo Forsoningen &streg; jeg Synderen. Men Hans Lidelse har dog ogsaa en anden Side, hvorved den ligefrem er til Opbyggelse for Lidende. Den uendelige Sorg der er i dette tre Gange at finde Disciplene sovende &streg; og saa tilsidst at sige: sover nu kun, nu er det afgjort. O, at stride ene &streg; og den eneste Deeltagelse man finder er at de Andre _sove,sove &streg; saa ligegyldige som angik det dem slet ikke. Hvilket r&o-;rende Udtryk for msklig Forladthed ligger der dog i at &g.Ch;stus siger til Peder tre Gange: elsker Du mig. O, Den, der er omgiven af en Verden af Fjender, Den der lever saaledes, at hvad Ulykke der kunde h&ae;ndes ham synes de Medlevende en Morskab, hvad Ondt der kan siges om ham en Forlystelse, hvad Uret og Kr&ae;nkelse der kan tilf&o-;ies ham et Skuespil til Tidsfordriv: han l&ae;rer at sp&o-;rge den _Enesteeneste Ven tre Gange &anfbeg;elsker Du mig&anfslut; &streg; den eneste Ven, og dog nei, ogsaa denne Ven fornegtede ham jo. Man vil kun forstaae Alt bagvendt. Derfor kun beundre de Afd&o-;de, hvor Resultatet er sikkert, og hvor det altsaa er tvivlsomt, om det var en umidd. Genialitet der drev til at vove sig saa langt som de gjorde, ell. det var Frihedens Selvbestemmelse med Ansvarets Bevidsthed. Man siger et Msk. t&o-;r gj&o-;re det, hvis han har Kraft dertil? Men saa, naar man saa taler videre taler man bestandigt om de Afd&o-;de, hvor Udfaldet viser at de havde Kraft. Men paa den Maade l&ae;rer man Intet; thi man l&ae;rer kun af Begyndelsen. Forargelsens Mulighed i Forhold til &g.Ch;sto er maaskee bleven st&o-;rre i &g.Ch;stenhed (ved Hj&ae;lp af den forflygtigede christelige Tradition hvori man lever uden dog at v&ae;re &g.Ch;sten) end nogensinde. Alt beroer paa hvor udviklet Ens Forestilling om Gud er. J&o-;dernes var dog ikke n&ae;r saa udviklet og reen og aandelig som Guds-Forestillingen er bleven det ved &g.Ch;std. Men desto st&o-;rre er ogsaa Forargelsens Sp&ae;ndkraft: at et Msk. var Gud. Denne hele Vanskelighed kommer af at opdrages i &g.Ch;std. Det kan nu ikke v&ae;re anderledes, men Vanskeligheden er man slet ikke opm&ae;rksom paa. Man taler nu aldrig om Forargelse &streg; ak og selv til Disciplene, de troende Disciple, sagde &g.Ch;stus: I ville forarges paa mig. Den som banker, for ham oplades. Og selv om det er saa at Gud ikke strax lukker op: tr&o-;st Dig. T&ae;nk Dig en &Ae;ldre, der sad i sin Stue og gjorde nogle Tilberedelser til at gl&ae;de et Barn, der skulde komme til en vis Tid. Men Barnet kom for tidligt. Det bankede, men der blev ikke opladt. _DogOg Barnet kunde see, at der var Nogen i Stuen, thi der var Lys. Altsaa h&o-;rtes jo Barnets Banken &streg; og dog blev der ikke lukket op. Da blev Barnet mistr&o-;stigt. O, og hvorfor lukkedes der ikke op? Fordi Tilberedelserne til Gl&ae;den endnu ikke vare ganske f&ae;rdige. I Taulers Nachfolgung des armen Lebens Jesu &g.Ch;sti, som jeg i denne Tid l&ae;ser til Opbyggelse, finder jega en ypperlig Overeensstemmelse med hvad jeg har udviklet i christelige Taler _2de3die Afdeling Tale 2. Is&ae;r er det fortr&ae;ffeligt: at Kjerlighed heller vil lyde Raad end Bud. Det er altsaab et christeligt Raad at forlade Alt, som et &O-;nske af &g.Ch;stus, at Du vil gj&o-;re det, men han befaler ikke, han d&o-;mmer hell. ikke hver Den, som ikke gj&o-;r det, ikke at v&ae;re en Christen. a2den Afdl. &pgf; 33 p. 137 bsom jeg og har fremstillet det, En psychologisk Bem&ae;rkning. Aldrig er nogen Fare st&o-;rre og man l&ae;ngere fra at overvinde den end den, om hvilken man saadan siger det er Ingenting, medens man kan see paa den Talende at det er L&o-;gn, at det er Angesten der l&ae;rer ham at lyve, saa han taler saaledes, naar Andre h&o-;re derpaa, saa Alle tale saaledes &streg; og f&o-;rst naar man _harer hos den Enkelte og han veed, at D&o-;ren er lukket, f&o-;rst da siger han: det er lumpent, opr&o-;rende. Dette viser at Faren har en uhyre Magt. Naar der tales pathetisk om den, naar man t&o-;r udlade sig saaledes, saa er Faren mindre; naar der handles er den betydelig mindre. Men st&o-;rst naar det usandt siges: det er _Ingenting.Ingenting, det er Tegn paa en Art panisk Skr&ae;k, liig den for Sp&o-;gelser o: D. Den jeg har fremstillet (i 1ste Tale af Hedningenes Bekymringer) saa grelt talende om Livets Alvor, er, som man strax seer ikke hvad man saadan kalder et fattigt Msk, o, med et saadant kunde jeg aldrig falde paa at tale saaledes. Nei det er saadan en Journalist, En af dem, der leve af, maaskee yppigt og overfl&o-;digt, leve af at skrive om &streg; Pauperisme. Mods&ae;tningen _mell.imell. 3die og 4de Afdeling i christelige Taler er saa st&ae;rk som mulig og saa inderlig: F&o-;rst som en Tempelrenselses-Fest &streg; og saa den stille og inderligste af alle Gudstjenester: en Altergang om Fredagen. Til Grund for al denne Striden med Grundtvigianerne ligger en Misforstaaelse. Sagen er den, Grundtvigianerne bilde sig ind at de ere de eneste sande &g.Ch;stne, en lille Flok, som nu til deres egen Besk&ae;ftigelse sysler med allehaande Petitesser. Man maa bebreide dem noget ganske Andet: det at de ikke gj&o-;re Noget for at bibringe andre _mMsker &g.Ch;std. Det er en Art Eudaimonisme en Art Yppighed at leve saaledes hen med det Christelige; det er en Art Utroskab mod det Christelige, at holde det saaledes for dem selv. Og deres Tale om Tolerance er Vr&o-;vl. &g.Ch;std. har aldrig v&ae;ret saaledes tolerant at den har villet tillade de andre Msker at v&ae;re Hedninger ell. at _tabesfortabes. Nei den har v&ae;ret saaledes intolerant, at Apostelen hellere vilde miste sit Liv for at forkynde dem &g.Ch;std. Man glemmer, at Intolerance vistnok er at ville herske over Andre; men at det sandeligen ikke er Intolerance at ville lide for at hj&ae;lpe Andre. Det Forfeilede _vi Middelalderen var, at det ansaaes for noget Fortjenstligt at forlade de udvortes Goder o: s: v:. Dern&ae;st at det at forlade dem ganske in abstracto ansaaes for det Christelige. Begge Dele er uchristeligt. Noget Andet er det jo, at En ved at bekjende &g.Ch;stum, kun besk&ae;ftiget dermed, egl. opgiver Alt, ikke faaer Tid til at passe sin Formue, ikke forlanger en Hustrue til &ae;gte o: s: v:, uds&ae;tter sig for at Regjeringen ell. Folket confiskerer hans Eiendom o: s: v:. Det er Noget som feige og pusilanime Msker strax har travlt med naar de see, at En, der har vovet et dristigere Skridt, har lidt Modgang &streg; at de sige: det er Nemesis. Og naar de saa have sagt det, saa ere de kisteglade, at de &streg; gudfrygtige ikke have udsat sig for at skulle hjemfalde til Nemesis; og kisteglade, ell. dog saa smaat i behageligt Velbefindende, at noget mere end Almindeligt blev miskjendt. Men hvorledes mon saadanne Msker forstaae den reen msklige Side af Christi Liv. Dette at han, msklig talt, aldeles gik under &streg; ja hvad endnu mere er, dette, at Han, msklig talt, ligesom tabte sig selv, _{da han}altsaa leed Undergangen, da han raabte min Gud, min Gud hvi haver Du forladt mig? Om saadanne feige og pusilanime Msker kan man sige: selv gaae de ikke ind ad D&o-;ren (til noget H&o-;it og &Ae;delt) og de forhindre ogsaa Andre, som ville gj&o-;re det. En lille Smule, mener man, kan der voves i Livet, men saa maa man strax see det lykkelige Udfald til Tegn paa Guds Bifald, at man ikke _blivhjemfalder til Nemesis! Pfui over dem, de ere ligesom disse modige J&o-;der, der sv&o-;mme paa Lavden. &streg; Nei &g.Ch;std. har villet m&o-;nstre Mskene ud, den vil ikke lade sig snare_snarerenarre mindst af den stundom saa snilde og n&ae;sten raffinerede Kl&o-;gt med hvilken en vis Classe af Gudsfrygtige i at holde sig til Gud ere saa n&ae;rgaaende og smaalige som muligt. &g.Ch;std. l&ae;rer derfor, at det at seire i Tiden egl. er en _tvivlsomttvivlsom Seier. Nei, complet Undergang, med Haar og Hud &streg; at man ikke er en svigefuld Krabat, der saadan vil gj&o-;re det Christelige til en fordeelagtig Conversion &streg; og saa Seiren. Det er i en vis Forstand uhyre anstrengende at fastholde denne Viden: at Det, just Det vil tage sig bedst ud for Erindringen, funkle som den &ae;gte Perle i Mindet &streg; Det, som _detde Medlevende i Nu'et ansee for Tab, Nederlag, ell. Taabelighed Daarskab o: s: v:. Det er som naar Theatermaleren veed at hvad der n&ae;rved er for det u&o-;vede &O-;ie en Klat &streg; at det paa Afstand bliver en Skj&o-;nheds-Plet. Goldschmidt ender nok med at blive Minister. Han er ganske rigtigt begyndt med at foragte sig selv, saa bliver man nok til noget Stort i disse Tider, hvor Bev&ae;gelsens B&o-;lger ere for st&ae;rke til at man kan bem&ae;rke hvorledes den Enkelte skifter 17 Gange &streg; naar han saa blot foragter sig selv, at der ingen Standsning bliver invendig fra, saa gaaer det. I 3die Afdeling af christelige Taler 6te Tale. Det Sted i _Slutning; Slutning: hvis eneste Bekymring er at naae hiint Ugudelige, at man overalt taler vel om dem. Dette er ganske rigtigt, just fordi &g.Ch;std l&ae;rer, at dette ikke kan h&ae;nde En uden ved Ugudelighed. Det er umuligt at Nogen der har en alvorlig Overbeviisning (og det skal Enhver, christeligt, have) kan naae det. Altsaa naaer Nogen det, saa er det eo ipso hans Ugudelighed. &g.Ch;std. har ikke en letsindig Forestilling om hvad der h&ae;nder et Msk, at det fE h&ae;nder ham, at Alle tale vel om ham. Thi &g.Ch;std. siger: Sligt maa ikke h&ae;nde Dig, saa lidet som det at stj&ae;le, hore o: s: v: Du skal ikke kunde forsvare Dig med, at Du ikke har eftertragtet det, at Du ikke var Skyld deri &streg; thi Du skal leve saaledes som &g.Ch;std. fordrer, og saa er det eo ipso en Umulighed, at det kan h&ae;nde Dig. H&ae;nder det Dig saa er det eo ipso et Beviis for, at Du ikke lever, som &g.Ch;std. fordrer det. Det at nyde er seet fra Evigheden som det at &o-;de at &o-;dsle; det at lide som det at samle Sparepenge &streg; udm&ae;rkede Sparepenge, skj&o-;ndt man her i Timeligheden _almdl.almdligviis slet ikke kjender denne M&o-;ntsort, ell. bestemmer dens V&ae;rd. Ligheds-Sp&o-;rgsmaalet vil nu engang v&ae;re at betragte som opgivet, det er sat ind i den europ&ae;iske Discussion. Altsaa enhver Form af Tyrannie som tilh&o-;rer &ae;ldre Former vil nu v&ae;re afm&ae;gtigt (Keiser, Konge, Adel, Geistlighed, selv Penge Tyranniet). Men til Ligheden svarer en Form af Tyrannie: Msk-Frygt. Det er den jeg allerede har gjort opm&ae;rksom paa i den sidste Tale af Lidelsernes Evangelium. Det er den jeg nu igjen i 3die Afdeling af christelige Taler No 6 har gjort opm&ae;rksom paa. Den er af alle Tyrannier den farligste, deels ogsaa fordi der beh&o-;ves at man bliver opm&ae;rksom paa den, da den ikke sees ligefrem. Communisterne her hjemme og andetsteds k&ae;mpe for Msk-Rettigheder. Godt, det gj&o-;r jeg ogsaa. Just derfor k&ae;mper jeg af al Magt mod Msk-Frygtens Tyrannie. Communisme f&o-;rer i Maximum til Msk-Frygtens Tyrannie (see blot, hvor Frankrig i dette &O-;ieblik _liderledes af den); netop der begynder &g.Ch;std. Det som Communismen gj&o-;r saa store Oph&ae;velser over det antager &g.Ch;std. at v&ae;re Noget som f&o-;lger af sig selv; at alle Msker ere lige for Gud, altsaa v&ae;sentligen lige. Men da gyser &g.Ch;std. for denne Afskyelighed, der vil afskaffe Gud og gj&o-;re Frygt for Mskenes M&ae;ngde, for Majoriteten, for Folket, for Publikum. Enhver Bev&ae;gelse, der virkelig skal v&ae;re et Fremskridt, maa udgaae fra Een &streg; at det kan v&ae;re tydeligt, at Gud er med i Spillet, saa det Hele egl. udgaaer fra ham. Enhver Bev&ae;gelse og Forandring der skeer ved Hj&ae;lp af 100,000, eller 10,000, eller 1000 st&o-;iende og knurrende og brummende og jodlende Mennesker (Alt ligesom Mavens Knurren og Vinde) er eo ipso Usandhed, et Falsum, et Tilbageskridt. Her er nemlig Gud kun meget forvirret med, maaskee slet ikke, _smaaskee snarere Dj&ae;velen. Men det sandselige Msk seer altid feil og seer paa det Udvortes, at den og den Forandring er skeet i det Udvortes. Gud hj&ae;lpe os. Det Eneste, der skal sees paa, er Guds-Forholdet, og det har man maaskee fjernet sig endnu mere fra. En maadelig Regent er en meget bedre Forfatning end dette Abstractum, 100,000 brummende U-Msker. Og naar saa et saadant Abstractum har faaet deres Creaturer til Regjeringen, saa lystre de, som det hedder. Ja, og hvorfor? fordi det smigrer deres Vilkaarlighed, at Regjeringen, som de adlyde, er deres egen Opfindelse. Det er som naar en Hedning &streg; tilbeder &streg; den Gud, han selv har lavet &streg; det er omtrent at tilbede sig selv. Som den &o-;vede Skyttes Piil, naar den _fremfarer fra Buestr&ae;ngen, ikke under sig Hvile f&o-;r den er ved Maalet: saaledes er Msket skabt af Gud med Sigte paa Gud, og kan ikke finde Hvile f&o-;r i Gud. Journalen NB4. L&o-;st ark m&ae;rket &anfbeg;139&anfslut;, indlagt mellem s. [138] og 139 (NB4:117)Af &anfbeg;Hedningenes Bekymringer.&anfslut; Udgang. Saa blot et Ord endnu til Slutning. Du Stridende, hvo Du end er, Du som maaskee b&ae;rer timelige og jordiske Bekymringers tunge Kors, fors&o-;gt i denne Kamp; eller Du som &ae;ngstes derfor, og gruer, men dog begjerer Tr&o-;st; eller Du, som s&o-;rgeligt foer vild, men dog begjerer Veiledning: Du vil maaskee stundom, is&ae;r i Begyndelsen af den enkelte Tale finde Fremstillingen ikke at v&ae;re alvorlig nok. D&o-;m imidlertid ikke for tidlig, l&ae;s kun, og l&ae;s ubekymret, o tro mig, det ethvert Menneske f&o-;rst og fremmest beh&o-;ver er at formildes, at formildes til og ved det Smiil, som er i Taarer. Ikke Alt hvad der kaldes Alvor er Alvor; der er Meget, som kun er m&o-;rk Forstemthed, et verdsligt besv&ae;ret Hjertes Fortredelighed, et Sinds Forbittrelse, der ikke sukker til Gud men mod Gud og anklager sin Skjebne, en daarlig og taabelig Travlhed, der har travlt med alt Andet end det ene Forn&o-;dne, der gjennem et langt Liv faaer Tid til alt Andet men ikke eet eneste &O-;ieblik til det eneste Forn&o-;dne. Men at hj&ae;lpe et Menneske til det Smiil, der formilder, medens Taaren lindrer, det vil blandt Andet ogsaa det gudelige, det opbyggelige Foredrag, og det skal det. Det skal kunne tale strengt, det skal kunne holde Opgavens Fordring i H&ae;vd, og Pligten i &Ae;re, men det skal ogsaa kunne aflokke Smilet. Vi tale ikke her om den skingre Latters Kaadhed, som er den Vise en V&ae;mmelse, og er fr&ae;k Formastelighed at byde en Lidende, nei vi tale om det Smiil, der formaaer, hvad Taaren i sig selv vanskeligt formaaer, at gj&o-;re det at gr&ae;de velgj&o-;rende, dette Smiil, _dersom man oftest lader uden Tak, fordi man mener, det var Taaren, der hjalp &streg; ak ligesom naar man hj&ae;lpes af et Barn, og f&o-;ler sig hjulpen, men ikke ret t&ae;nker paa, at Barnet var Hj&ae;lperen. Thi et Barn er jo for uerfarent til at kunne hj&ae;lpe; og et Smiil er for lidt Alvor til at kunne hj&ae;lpe. See, det er dette Smiil, som det opbyggelige Foredrag vel ikke beiler til, thi det opbyggelige Foredrag beiler ikke til noget Smiil og tr&ae;nger til Ingen, men det er dette Smiil, som den K&ae;mpende tr&ae;nger _{til, og}til. Og det opbyggelige Foredrag beder til Gud (sandeligen det veed og, hvad det beder om), at det maatte have Held til at afvinde ham Smilet, ved at tale med ham saaledes, at det f&o-;rst og fremmest bev&ae;ger ham til et &O-;ieblik at glemme alle andre Baand for at tr&ae;kke paa Smilebaandet. Tro mig, just dette h&o-;rer med til Alvor; tro mig, det er et sikkert Kjende paa at et Menneske gj&o-;r Fremgang i det Evige og modnes for Evigheden, hvis han, jo mere han lider (den uskyldige Lidelse, hvori han fors&o-;ges, eller hvad han selv forskyldte som Straf) bliver desto mere formildet, desto mere istand til med dette Smiil at b&ae;re hvad han skal b&ae;re, med dette Smiil i Taarer. Tro heller ikke, at det er Svaghed at gr&ae;de saaledes. T&ae;nk Dig, for at tage et Exempel paa _dnoget Enkelt, t&ae;nk Dig en viis Olding, der dog var bleven kraftfuldere og mere haardf&o-;r med Aarene og med Aarenes Besindighed. Han havde gjennemgaaet meget i Livet, var fors&o-;gt i allehaande jordiske Gjenvordigheder; nu var hans Livs Vilkaar betrygget, sorgfrit, og som vi Mennesker kalde det lykkeligt. I Gjenvordighedernes Tid havde Ingen seet ham gr&ae;de, heller aldrig havde Nogen seet ham gr&ae;de ved Andres jordiske N&o-;d, thi man gr&ae;der ikke, pleiede han at sige, over Sligt, man hj&ae;lper saavidt man kan. Men da traf det sig en Dag, som han sad og talte med en Ungdoms-Ven om dette _LivsLiv og dets Gjenvordigheder, just om N&ae;ringssorg, det traf sig, at et lille Barn, der var tilstede, blandede i al Uskyldighed et Ord deri i Form af et Sp&o-;rgsmaal: og see Oldingen smilede, og i samme &O-;ieblik kom han til at gr&ae;de. Hvoraf kom nu _{vel dette B}vel, eller hvoraf kommer dette Besynderlige, at _{et Barns}et Ord af et Barn, just naar det falder uskyldigt ind midt i Alvoren, kan frembringe denne Virkning? Det kommer deraf, at Barnet aldeles ikke har Forstand paa eller Anelse om det Forbittrende, som Jordlivets Bekymringer kunne have &streg; uden at derfor Barnet beh&o-;ver at tale uforstandigt; Barnet taler endogsaa _ganskeforstandigt, men udelader, af gode Grunde, ganske og aldeles det Forbittrende. Man siger derfor ved en saadan Leilighed: ja, det Du der siger, det er ganske sandt mit Barn&anfslut;, og dermed aff&ae;rdiger man Barnet, man &o-;nsker ikke videre at indlade sig med det. Ak, Barnet har i Grunden bragt En i Forlegenhed, og derfor s&o-;ger man at undslippe Samtalen med den skalkagtige Vise, der rigtignok ikke selv veed hvor ironisk han er eller hvorledes han er det. I Anledning af hvad Barnet siger, kommer man uvilkaarligt til, samlet i eet eneste Indtryk at t&ae;nke paa alt det gjennem mange Aar erfarede Forbittrende, som man selv veed den Sag betr&ae;ffende, o, og som Barnet endnu ingen Anelse har om &streg; ak, og dog, dog er det i Grunden ganske sandt det som Barnet siger. Dette er Modsigelsen, ad hvilken man smiler; men Barnet r&o-;rer. Man kommer et &O-;ieblik ved Hj&ae;lp af Barnets Oprindelighed til at t&ae;nke ganske uhildet, ja n&ae;sten som var man i Evigheden saa uhildet og saa formildet over Jordlivets Tryk: derfor smiler man. Er det ikke ogsaa besynderligt, at Den, som taler om, hvad han slet ikke forstaaer, skal gaae hen og sige det Rette, og saa igjen selv end ikke forstaae, at han har sagt det Rette; og er det ikke r&o-;rende, at denne gaadefulde Viismand er et Barn, ak, altsaa Noget man selv engang var! &streg; O, og som et Barn saaledes er just hine u-examinerede men dog af Gud beskikkede L&ae;remestere Lilien og Fuglen! d. 27 Martz 48. Jeg har igjen et &O-;ieblik bekymret optaget mit Ansvar ved nu at lade de christelige Taler, is&ae;r 3die Afdeling udgaae. Hvad der er skrevet under ganske andre Forhold, at lade det l&ae;se under disse, er ligefrem farefuldt for mig. Men jeg kan det ikke anderledes. Det er Styrelsen, der har lagt det saaledes til Rette for mig. Jeg har ikke styrtet mig i nogen Fare. Mit Manuscript har v&ae;ret indleveret l&ae;nge f&o-;rend dette Sidste skete, som vistnok har forandret Mskene en Deel. At det er sandt hvert Ord i mine Taler, _intetIntet er vissere; jeg har Intet at forandre. Altsaa af Frygt for personlig Fare skulde jeg nu tage det tilbage? Nei, det t&o-;r jeg ikke. Hvad jeg er, er jeg ene og alene _aved at troe og lyde Gud. I det &O-;ieblik jeg griber mig selv i _atfeigt at have flygtet _nogetnogen Fare, hvori han har villet f&o-;re mig: saa har jeg rigtignok undgaaet den Fare &streg; men _vtil min egen Ford&ae;rvelse, vee mig &streg; jeg synker sammen i Intet. Med Gud kan jeg taale Alt &streg; det haaber jeg til Gud; uden Gud Intet. Maaskee er der ogsaa megen Hypochondrie i denne min Frygt; men dette gj&o-;r jo hverken fra ell til. Gud veed, hvorledes jeg lider &streg; men Gud vil ogsaa hj&ae;lpe mig, og min Sag. Og saaledes sidder jeg her. Derudenfor Alt i Bev&ae;gelse, Nationaliteten gjennemb&o-;lger Alle, Enhver taler om at offre Liv og Blod, er maaskee ogsaa villig dertil, men underst&o-;ttet af en Opinions Almagt. Og saa sidder jeg paa et stille V&ae;relse _{&streg; udskreget}(&streg; udskreget vil jeg vel snart blive for Ligegyldighed ved Nationens _{Sag &streg;}Sag &streg;) jeg kjender kun een Fare: Religieusitetens. Men derom bekymrer Ingen sig &streg; og Ingen aner hvad der foregaaer i mig. Saaledes er mit Liv nu engang. Altid Misforstaaelse. Der, hvor jeg lider forstaaes jeg ikke &streg; og jeg hades. aOg mod S&ae;dvane paa en Hverdag slog jeg op l&ae;ste min Pr&ae;diken i Mynster, den jeg ellers skulde have l&ae;st paa S&o-;ndag, og see det var: om Nicodemus. Hvor advarende, at jeg ikke flyer tilbage. 27. Og nu da Tilv&ae;relsen ganske slaaer til i Forhold til Alt, hvad jeg har forklaret; nu da Styrelsen har hjulpet mig ved at jeg iforveien har indleveret Manuscriptet, saa her ikke engang er Tale om at gj&o-;re Skridtet, men om feigt at gj&o-;re Skridtet tilbage; nu da jeg saa ganske forstaaer mig selv i at v&ae;re et eenligt Msk., uden Forhold til Nogen, med dybe Smerter i mit Indre, kun med een Tr&o-;st Gud, _dersom er Kjerlighed, kun med Attraae efter een Ven, at jeg ganske maatte v&ae;re hans, den Herre Jesus &g.Ch;st., med L&ae;ngsel efter en afd&o-;d Fader, v&ae;rre end ved D&o-;den skilt fra det eneste levende Msk, jeg i afgjort Forstand har elsket: nu at tr&ae;de tilbage &streg; nei, nei! Naar en Sandhed seirer ved Hj&ae;lp af en 10,000 brummende Msker &streg; antaget ogsaa at Det, der seirer, saadan er saadan en Sandhed: der seirer, ved Seierens Form og Maade, en langt st&o-;rre Usandhed. Tilsidst bliver hele Verdenshistorien Vr&o-;vl. Man afskaffer aldeles Handling; forsaavidt der skeer Noget er Alt Begivenhed. Den Magt, der er den St&ae;rkere handler ikke, veed ikke bestemt hvad den vil, siger det ikke bestemt &streg; end mindre at der er nogen enkelt Mand i Spidsen, en Heros. Nei som et Abstractum tvinger man _enin abstracto den Svagere til at gj&o-;re Noget, lidende &streg; og dette bliver Begivenheden. Man stormer mod Slottet i Paris, en ubestemt Folke-M&ae;ngde, som ikke veed hvad den selv vil, uden bestemt Tanke. Saa flygter Kongen &streg; og saa er det Republik. Vr&o-;vl. Herhjemme rykker en 15,000 Msk syngende mod Slottet. Man har ikke forlangt et Ministerium: Hvidt, nei, man har benyttet ganske ubestemte Udtryk om at omgive Thronen med folkeligsindede M&ae;nd; end mindre har man forlangt ansvarlige Ministre. Saa bliver Frederik VII _altereret.altereret, gj&o-;r Hvidt o: s: v til Ministre, til ansvarlige &streg; og Folket jubler, det er Folkets Seier. Mig synes det er mere til at gr&ae;de over, over al den umenneskelige Feighed, hvor der ikke findes Spor af personligt Mod. aHvidt o: s: v: burde aldrig have v&ae;ret andet og aldrig selv fordret at blive Andet end _AlFolke-Tribuner med Adgang til Statsraadet den ene Sag (Nationaliteten) betr&ae;ffende. Den franske Republik er en Pr&ae;sent af Skjebnen. Den er grundet paa en Usandhed, og maa saa begynde med den Usandhed, at man skal bilde hinanden ind, at det var det man vilde, det man havde til Hensigt &streg; uagtet man notorisk Intet vilde, ingen Hensigt havde. Dette kan Tscherning ypperligt forstaae i en Samtale med mig, Aftenen iforveien &streg; n&ae;ste Dag er han selv Minister paa samme Maade, just som jeg sagde det om den franske _Revolution:Revolution, at den var liig en Forlovelse paa et Bal i et overstadigt &O-;ieblik, hvor man ikke _veedvidste hvad man gjorde. Ulykken i dette &O-;ieblik er at det ny Ministerium beh&o-;ver Krig for at holde sig, beh&o-;ver al mulig Agitation af National-F&o-;lelsen. Om vi end let nok kunde faae _Fred,Fred &streg; hvis Ministeriet ikke er ganske dumt, maa det see, det beh&o-;ver Krig. Den Tanke kan da aldrig nogensinde i noget &O-;ieblik &anfbeg;&O-;ieblikket&anfslut; faae i sit Hoved, at En kunde blive ihjelslagen, fordi han var Kjerlig. &O-;ieblikket forstaaer, og ganske rigtigt paa sin Viis, at den Kjerlige maa v&ae;re _elsket,elsket. Men &O-;ieblikket forstaaer ikke sig selv, forstaaer ikke at Det, det kalder Kjerlighed, er Selvkjerlighed (&anfbeg;&O-;ieblikkets&anfslut; Kjerlighed er Selvkjerlighed) og at det just er &anfbeg;&O-;ieblikket&anfslut; der altid har slaaet den Kjerlige ihjel. Hvad jeg har skrevet om &anfbeg;M&ae;ngden,&anfslut; det forstod i sin Tid de Liberale, Oppositionen, F&ae;drelandet &streg; nu forstaae de det formdl. ikke mere. Dette vil sige, de have aldrig haft nogen v&ae;sentlig ethisk Betragtning. De ville have M&ae;ngden paa deres Side &streg; ellers ere de vrede paa den. Men at &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; selv er det Onde, forstaaes ikke. d. 29. Forunderligt. Da jeg idag mod S&ae;dvane en Eftermiddag l&ae;ser den efter Tour mig foreliggende Pr&ae;diken i Luthers Postil &streg; hvad skeer? Det er igjen Evangeliet om Nicodemus. Og naar saa det er forbi det Hele med Holsteen, naar det ikke blev til Noget &streg; naar vi saa skal til at ford&o-;ie det Faktum, som een Aftens Bev&ae;gelser skaffede Staten paa Halsen &streg; naar saa Blodet overalt er i Bev&ae;gelse for Patriotisme, og Masserne gi&ae;rende: _&u;hvad saa? I dette &O-;ieblik maa der naturligviis ingen Opposition v&ae;re, ingen Modstand mod Regjeringen &streg; og hvorfor? Fordi Oppositionen er kommen til Regjerringen! Leve den msklige Dumhed! Det kan man kalde Frihed. Noget Veemodigt ligger der for mig deri, at jeg virkelig troer de gl. Embedsm&ae;nd, just fordi det dog er s&ae;delig opdragne Msker, der har en Forestilling om at lyde, bedre kunne finde sig i at lyde endog et saa phantastisk Ministerium, som vistnok er uden Exempel i Europa, end de Unge i at lyde de Gamle. Det er som i en Familie, hvor For&ae;ldrene ikke have kunnet faae B&o-;rnene til at lyde &streg; saa siger For&ae;ldrene: nu vel, saa tag _iI Commandoen og lad os lyde, det gaaer bedre. Og ved For&ae;ldrenes Respekt for hvad det er at lyde, gaaer det virkelig et &O-;ieblik bedre. O, men denne Usandhed! Og den maa dog tilsidst f&o-;de Ulykker af sig. Det er for mig r&o-;rende, men det er saa, jeg troer virkelig at hiin gl. stolte Hersker, der i Sandhed er f&o-;dt til at regjere og har l&ae;rt det ved at lyde og tugte sig selv &streg; jeg troer at Biskop Mynster bedre kan gj&o-;re det Kunststykke at lyde Monrad &streg; end den unge Monrad nogensinde har kunnet gj&o-;re sin Skyldighed, at lyde den gl. Biskop. Nei, Opdragelse, Opdragelse er det Verden beh&o-;ver. Det er det, jeg altid har talt om; det var det, jeg sagde Christian VIII &streg; og det er Det, som man af Alt anseer for det Overfl&o-;digste. Maaskee l&ae;ser ikke en Sjel mine christelige Taler &streg; maaskee bliver der Allarm i Leiren &streg; og jeg _falddet mishandlede Offer. Maaskee. O, det er sv&ae;rt at b&ae;re en saadan Mulighed. Hvad er dog det i en fortumlet Tilstand at lade sig slaae ihjel paa Kamppladsen, Arm i Arm med 1000 andre, baaret af Opinionen, til syvende og sidst maaskee uden en eneste _{Tanke m}Tanke &streg; h&o-;ist en uklar F&o-;lelse &streg; hvad er det mod denne langsomme med Bevidsthed forberedte Fremadskriden, bestandigt med Mulighed af at kunne forhindre det. Og under hele denne Bev&ae;gelse h&o-;res der ikke et Ord om Religieusitet &streg; ikke eet eneste. Hvo i al Verden vilde falde paa at Danmark er et christeligt Land. Mon virkelig Nogen af dem der nu gaae i Krig t&ae;nke paa at opgj&o-;re deres Regnskab med Gud. O, det er saa langtfra, at neppe nogen Pr&ae;st engang turde minde derom. Naar de ikke troe Moses og Propheterne, _tro&u;troe de heller ikke, om Nogen opstod fra de D&o-;de&anfslut;. Ganske vist. Thi at troe, er ikke at blive phantastisk forskr&ae;kket o: s: v:, som man bliver det for en Afd&o-;d, der kommer igjen. En _saadanSaadan har maaskee mere Forf&ae;rdelse end Moses og Propheterne, men har ikke Alvor &streg; ikke dette Alvorlige: Du skal troe; slig Skr&ae;k er ikke Frygt og B&ae;ven, ei heller slig Underkastelse Troens. I gl. Dage var det saaledes. Der stod en Enkelt som havde forstaaet noget Sandt. Just fordi han stod saa eensom b&ae;rende dette uhyre Ansvar og maaskee ogsaa i Lidelse st&ae;rkere og st&ae;rkere: just derfor opdagede han saa det Sande inderligere og _inderligere.inderligere, thi dette er just Sp&ae;ndingen, hvori det opdages. Nu derimod s&ae;tter man strax M&ae;ngden til, man skyder den Gjenvei, _atistedenfor at seire lidende, vil man strax seire. Men at seire ved Hj&ae;lp af M&ae;ngden, er just Usandhed, er at forraade Sandheden. Det kunde v&ae;re interessant, engang i Exempler at_ad udvikle hvad der &ae;sthetisk og kunstnerisk forstaaes ved evige Billeder, hvilket Stemningens Grund-Forhold der maa v&ae;re mell. Billedets enkelte Dele for at h&o-;re sammen til et evig Billede. En Baad i Kallebro-Strand, en Baad med een Mand i, som staaer bagerst i Enden, stagende Aal, hvorved han tvinger Baaden til at l&o-;fte den anden Ende i Veiret &streg; et fiint n&u..;anceret Graa-Veir: det er et evig Billede. En almdl. Seilbaad i Kallebrostrand er intet evigt Billede og hvorfor ikke, fordi en Seilbaad intet v&ae;sentlig Forhold har til Kallebrostrands Eiendommelighed. Esrom-S&o-;e fordrer en Seilbaad, men med Damer i. _DettDet Abstrakte kan frembringe en uhyre Virkning. Naar jeg saaledes i en Tale siger: der hennea, der ved Leddet, hvor Bondemanden _svingerstaaer &streg; lutter abstracta: der &streg; Veien &streg; svinger af &streg; Leddet &streg; Bondemanden. Leddet kan v&ae;re 100,000 Led; Bondemanden kan v&ae;re Millioner. Dette er Phantasiens evig Eet. Ligesom dette Phantasiens evige ene Gang: saa gaaer da Msket ud i Livets Morgen. a der hvor Veien svinger af Disputeret e concessis. Antaget (posito), at Det &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; nu har bragt op er saa Fortr&ae;ffeligt: for fjorten Dage siden var det jo forhaanet og man trak paa Skuldrene af det. Er det saa ikke saligt at lide Forhaanelse for en god Sag! Det er et ypperligt Ordsprog, som staaer i ₁₀₀₀₁1001 Nat: Den, som ikke vil lade sig regjere af sine Egne, han skal tyranniseres af en Fremmed. Det staaer i Slutningen af 3die Bind, i een af de Lignelser (tagne fra Dyrene, som ender dette Bind. Det vildfarende Faar &streg; er Billedet paa den Elendighed: at fare vild; Den tabte Penning Billedet paa den Elendighed at blive borte i Verden. I det ene er der mere Skyld, i det andet mere Lidelse. Et _Eringe _Msk,Msk taber saa let Forestillingen om sig selv, som var han slet Intet, han der er overseet af alle. Men &g.Ch;stus s&o-;ger den tabte Penning; den tabte Penning er Ham vigtigere end de 99. Det vilde v&ae;re en rigtig humoristisk Replik i Situation, hvis En m&o-;dte en Anden og sagde: &anfbeg;god Dag, naa, det er da l&ae;nge siden jeg har seet Dem&anfslut; &streg; og den Anden svarede &anfbeg;ja, Gud skee Lov og Tak.&anfslut; Jeg har (i Kjerlighedens Gjerninger) bem&ae;rket: T&ae;nkernes Tid er forbi. Snart maa man sige: Tankernes Tid er forbi. Text til en Fredags-Tale Joh: Aab: _{3, 22.}3, 20. Jeg forstaaer mindre og mindre Mskene. Det der forkyndes i Kirkerne er egl. ikke &g.Ch;std; Paa den ene Side synes det at interessere Regjeringerne og Pr&ae;sterne at Landet ansees for at v&ae;re &g.Ch;sten, paa den anden Side _afhave Mskene selv en dunkel Forestilling om at det dog maa v&ae;re et Gode at v&ae;re en Christen, hvorfor de endda nok vil have Navn deraf, og &o-;nske, at man beviser dem at v&ae;re det. Men egl. &g.Ch;std. er der Intet af. Det Pr&ae;sten pr&ae;diker er ikke langt fra at blive Blasphemie. Man finder i allehaande Livets Trivialiteter Analogier til det H&o-;ieste. En Mand har et Tab, vupti kalder Pr&ae;sten det Isaak som Abraham offrer. Hvilket Vr&o-;vl. Er det at offre er det at tabe? At offre er frivilligt at bibringe sig et Tab. En Mand er sygelig vupti er det P&ae;len i Kj&o-;det. Pro dii immortales. Der leves aldeles som i Hedenskabet, hvor man dog ogsaa eftertragtede en vis udvortes Retf&ae;rdighed og saa s&o-;rgede over jordisk N&o-;d og fattede Tr&o-;st derfor. Men i &g.Ch;stheden tales der strax om Gethsemane. Derfor kan man let blive slaaet ihjel for at forkynde &g.Ch;std. Thi Mskene vil v&ae;re &g.Ch;stne, men de ville Intet h&o-;re om hvad &g.Ch;std. i Sandhed er. De k&ae;mpe for Navnet af &g.Ch;stne, og hade derfor _denDen, der vil gj&o-;re dem det anstrenget at v&ae;re det. Mit Forhold Danmark er et meget lille og smaaligt Land, hvor alle kjende hinanden, hvor Msk-Frygten er den h&o-;ieste Gud, det at blive _ridiculeridicul (det v&ae;re nu med Rette ell. ikke) det meest Frygtede. Disse Proportioner er Landets Undergang: Danmark gaaer op i Ki&o-;bh., Ki&o-;bh. bliver en Kj&o-;bstad. I denne H: var i min Tid Alt saa demoraliseret som muligt, og efter en Maalestok som er uh&o-;rt: det eneste L&ae;ste og det af alle L&ae;ste i Landet var misundelig, smaalig Bagvaskelse, Snakken om hinanden, et Usselhedens Tyrannie, hvis Aand var j&o-;disk tr&ae;llesindet sigselvforagtende Nedrighed. Her har jeg vovet at handle. Jeg blev v&ae;sentligen offret.a P&o-;belen forhaanede, de Fornemme, hvem jeg ellers var for stor, lode mig i _Stikken.Stikken; Ingen, ikke een Eneste, bogstaveligen ikke een Eneste var der, som havde &O-;ie for _denDanmarks Eiendommelighed, hvor Ondet var (i dette ell. lykkeligt begavede og i udv. Forstand begunstigede Folk, der netop derfor ingen st&o-;rre Fare kjendte end at blive latterlig), hvor rigtigt jeg havde opfattet Forholdet, hvor uegennyttigt jeg handlede. Give Gud, at mit personlige Liv var saa reent, som mit Forfatterliv er dybsindigt og uegennyttigt. a den eneste Maade paa hvilken der var Noget at udrette. I 4de Bind af 1001 Nat findes flere ypperlige Smaahistorier. fE 759 Nat, 760. 763.-765. Om de fattige Folk, der bad til Gud at faae lidt Hj&ae;lp, og saa lod han en Rubin falde ned. De gl&ae;dede dem meget. Men om Natten dr&o-;mte Konen, at hun var i Paradiis og saae der utallige Pr&ae;dikestole og Throner. Da hun spurgte for hvem de vare? svaredes, at det var for Propheterne, for de Oprigtige og Fromme. Hun spurgte, om der ingen var for hendes Mand. Den vistes hende &streg; men hun bem&ae;rkede en Spalte paa den ene Side, og man forklarede hende, at denne Spalte _betyddbetydede den Rubin, der var faldet ned til dem. Saa blev hun saa bedr&o-;vet, bad hendes Mand at bede Gud at tage Rubinen igjen &anfbeg;det er bedre at taale Armod disse faae Dage end at skulle sidde blandt de Herlige paa en Throne, som har en Feil. aAlle disse Fort&ae;llinger ere ypperlige og b&o-;r bringes i Erindring. Man pleier jo dog ellers at antage _AnalogietAnalogien mell. Generationens Liv og Individets, at Generationen har Aldere ligesom Individet. Hvorfor da ikke antage, at det ender med, at Generationen gaaer i Barndommen. Psalm: 116, 10: jeg troer, derfor taler jeg, men jeg er saare ydmyget. Brorson No 70 v. 5 At Himlen er mit &O-;iemeed, Og Veien er Bestandighed. _{Pharis&ae;ren}Pharis&ae;eren og Tolderen. Den Ene slog &O-;iet op Den Anden slog &O-;iet ned hvorledes den sande Beden slaaer &O-;iet op og hvorledes den slaaer det ned. Efterhaanden som i Verdens-Udviklingens stigende Reflexion ogsaa Individualiteterne blive mere og mere subjektiv reflekterede, hver Subjektivitet for sig: desto mere _{uproportionerede}uproportioneret viser det sig saa, at En er _Konge,Konge. Kongen er egl. et Appellativum, tilh&o-;rer v&ae;sentligen Naturstaterne, hvor Individet ikke er reflekteret i sig selv, hvor det derfor, som i Rusland, ikke falder Kongen ind, at hans Personlighed skal influere paa Stats-Styrelsen, at en ny Personlighed igjen skal omforandre hele Organismen. Der kunde skrives 7 Taler over de Ord: Kommer hid til mig alle I som arbeide og ere besv&ae;rede, jeg vil give Eder Hvile. Kommer hid; thi Han antager, at de som arbeide og ere besv&ae;rede tungt nok f&o-;le Byrden og Arbeidet, og nu staae der_{der den} raadvilde og _betsukkende, En staaer og seer allevegne om, om han dog ikke kunde finde en Udvei, en Anden sidder ved sit Tab og &o-;iner ingen Tr&o-;st o: s: v: men alle s&o-;gende: derfor siger han kommer hid. Den, som oph&o-;rte at s&o-;ge_s&o-;rge indbyder han ikke. Kommer hid. Thi han antager at de der _S&u;arbeide og ere besv&ae;rede de ere saaledes tr&ae;ttede og anstrengede, at det som i en Bed&o-;velse, n&ae;sten er gaaet dem af Glemme, at der er Tr&o-;st, om de dog saa gjerne vilde hj&ae;lpes &streg; det er en Art Aandens Besvimen: derfor maa han kalde paa dem og bringe dem i Erindring, at der er Tr&o-;st. acfr Journalen NB5 p. 26 o: fl. b Kommer hid! Thi ethvert Selskab har et Symbolum ell. Noget, hvorpaa man kan see, at han h&o-;rer til det. Naar en Pige er pyntet og skal til Bal, kan man see paa Paakl&ae;dningen, at hun skal til Bal. Saaledes er det at arbeide og v&ae;re besv&ae;ret Skjelnetegnet. cKommer hid! Selv om I ikke b&ae;re Skjelnetegnet i det udvortes &streg; naar I blot b&ae;re det skjult. Kom kun med salvet Hoved og med toet Ansigt, naar Du blot inderligt arbeider og er besv&ae;ret, Du er en Indbuden. NB NB. Onsdagen. 19 April. Mit hele V&ae;sen er forandret. Min _SkjulthedsSkjulthed og Indesluttethed er brudt &streg; jeg maa tale. Store Gud giv Naade! Det er dog et sandt Ord om mig, hvad min Fader sagde &anfbeg;der bliver aldrig Noget af Dig, saa l&ae;nge Du har Penge.&anfslut; Han har talt prophetisk, han troede jeg vilde _sv&ae;resvire og sv&ae;rme. Men det just ikke. Nei men med min Skarpsindighed og med mit Tungsind og saa med Penge: o, hvilke Begunstigelser for at udvikle al Selvplagelsens Qvaler i mit Hjerte. Saa forunderlig beleiligt, just som jeg havde besluttet at tale, kom min L&ae;ge. Dog talede jeg _detikke til ham, det er mig for pludselig. Men min Beslutning staaer fast, at tale. Skj&ae;rtorsdag og Langfredag ere for mig blevne sande Hellig-Dage. a Ak, hun kunde ikke bryde mit Tungsinds Taushed. At jeg elskede hende &streg; intet er vissere &streg; og saaledes fik mit Tungsind hvad der var nok at t&ae;re paa, o det fik en r&ae;dsom Tilgift.a At jeg blev Forfatter skyldes v&ae;sentligen hende, mit Tungsind og mine Penge. Nu skal jeg med Guds Hj&ae;lp blive mig selv, jeg troer nu paa, at Christus vil hj&ae;lpe mig til at seire over mit Tungsind, og saa bliver jeg Pr&ae;st. Jeg har i dette Tungsind dog elsket Verden, thi jeg har elsket mit Tungsind. Alt har hjulpet til at sp&ae;nde mig Forholdet _h&o-;iere:h&o-;iere, hendes Lidelse, al min Anstrengelse, endeligen at jeg har levet forhaanet har bidraget ved _HGuds Hj&ae;lp til endeligen nu, da jeg er bragt til at maatte s&o-;rge for mit Udkomme, at bryde igjennem. aog endnu kunde hun ikke v&ae;re blevet min. Jeg var og er en angrende Individualitet, og fik kun min Straf r&ae;dsomt for&o-;get ved at v&ae;re begyndt paa det Forhold. L&o-;verdag. Jeg har idag l&ae;st Luthers Pr&ae;diken efter Tour, den var Evangeliet om de 10 Spedalske. O, Luther er dog Mesteren for _alos Alle. Nye Taler om Lilierne og Fuglen. Men siger Du maaskee: o, gid jeg var en Fugl, der lettere end alt jordisk Tyngende h&ae;ver sig i Luften, _letsaa let, at den endog kan gj&o-;re sig let nok til at bygge Rede paa Havet. Gid jeg var som en Blomst i Engen o: s: v: Det vil sige, det som Digteren anpriser som den h&o-;ieste Lykke, til hvilket Mskets &O-;nske str&ae;ber tilbage, hvor ubilligt at gj&o-;re det til L&ae;remesteren for Den, som skal fremad. Digterisk er nemlig Umidd. det man &o-;nsker sig tilbage til (man &o-;nsker Barndommen tilbage o: s: v:), men christelig er Umidd. tabt og den skal ikke &o-;nskes tilbage men naaes igjen. I disse Taler vil altsaa blive at udvikle Conflikten mell. Poesie og &g.Ch;std. Hvorledes &g.Ch;std i en vis Forstand i Sammenligning med Poesien (der er &o-;nskende, bedaarende, bed&o-;vende, forvandlende Livets Virkelighed til en &o-;sterlandsk Dr&o-;m, som naar en ung Pige kunde &o-;nske at ligge hele Dagen paa en Sopha og lade sig fortrylle) er Prosa &streg; og dog netop Evighedens Poesie. Selvf&o-;lgeligt vil Lilien og Fuglena denne Gang faae end mere poetisk Colorit og Farvepragt, just for at vise, at det _skalPoetiske skal bort. Thi naar Poesien i Sandhed skal falde (ikke for en tv&ae;r og treven Pr&ae;sts Snak) saa skal den have H&o-;itidskl&ae;derne paa. a&dvs;: Natur-Skildringen. b Her kunde ogsaa tages et Hensyn til den Bem&ae;rkning af Zeuthen i et Brev for en _Uges-TidenUges Tid siden (som jeg i en skj&o-;desl&o-;s Hentydning i Svaret ligesom slog paa at ville tage H: t:): &anfbeg;at der ogsaa gives en Bekymring for den Dag Igaar betr&ae;ffende hvad man har spiist &streg; og ikke betalt.&anfslut; Vanskeligheden er nemlig at faae den Dag Idag foruds&ae;tningsl&o-;s. d. 17 Mai 48. NB NB. 2den Paaskedag. Nei, nei min Indesluttethed lader sig dog ikke h&ae;ve idetmindste ikke nu. Den Tanke at ville h&ae;ve _det den kommer til at besk&ae;ftige mig saa meget og saaledes i ethvert &O-;ieblik, at den blot s&ae;tter sig mere og mere fast. Det tr&o-;ster mig dog, at jeg har talt til min L&ae;ge. Jeg har ofte gaaet og v&ae;ret bange for mig selv, at jeg maaskee skulde v&ae;re for stolt til at tale til Nogen. Men som jeg har gjort det _entidligere, saa har jeg gjort det nu igjen. Og hvad veed egl. L&ae;gen at sige? Intet. Men for mig er det af Vigtighed, at jeg har respekteret den msklige _ExistInstants. Min Aands-Arbeiden tilfredsstiller mig saa aldeles, og gj&o-;r at jeg med Gl&ae;de finder mig i Alt, naar jeg blot maa tilh&o-;re den. Saaledes kan jeg ogsaa _forstaaerforstaae mit Liv: at jeg forkynder andre Tr&o-;st og Gl&ae;de, selv bunden i en Smerte, som jeg ingen Lindring seer for &streg; uden just den, at jeg saaledes kan arbeide med min Aand. O, i denne H. er der fra min Side sandeligen Intet at indvende mod mit Livs-Vilkaar, tv&ae;rtimod jeg takker Gud hver Dag, at han har forundt mig meget mere end jeg nogensinde havde ventet, jeg beder ham hver Dag at tillade mig at turde takke ham &streg; det veed han. Men Sagen var denne. Min Fremtid bliver vanskeligere og vanskeligere m: H: t: Udkommet. Havde jeg nu ikke denne Indesluttethed at tr&ae;kkes med, saa kunde jeg blive Embedsmand. Nu vanskeligt. Saa har jeg ogsaa l&ae;nge gaaet og grundet paa om det dog ikke skulde v&ae;re muligt at tr&ae;nge igjennem, og ved det jeg hidtil v&ae;sentligen har opereret eviterende, glemmende, har jeg oftere t&ae;nkt, at _jegdet var min Pligt, is&ae;r forsaavidt denne Indesluttethed kan blive mig Anledning til Synd, at gj&o-;re et Fors&o-;g paa offensivt at gaae tilv&ae;rks. Havde jeg ikke gjort det, vilde jeg altid have det at bebreide mig. Nu har jeg gjort det og forstaaer mig selv _igjen.igjen, bedre end f&o-;r, hvortil dette just har v&ae;ret mig behj&ae;lpelig. Jeg haaber nu til Gud, at han paa een ell. anden Maade vil komme min Virksomhed som Forf. til Hj&ae;lp, ell. paa anden Maade hj&ae;lpe paa mit Udkomme, og saa lade mig vedblive at v&ae;re Forf. Vel troer jeg paa Syndernes Forladelse, men jeg forstaaer det saaledes, _atsom hidtil, at jeg maa b&ae;re min Straf Livet igjennem at blive i denne Indesluttetheds smertelige F&ae;ngsel, fjernt fra Samfund med andre Msker i dybere Forstand &streg; dog formildet ved Tanken om, at Gud har tilgivet mig. Saa h&o-;it kan jeg idetmindste endnu ikke komme i Troen,a at jeg kan troe denne smertelige Erindring bort. Men troende v&ae;rger jeg mig mod Fortvivlelsen, b&ae;rer Indesluttethedens Smerte og Straf &streg; og er saa ubeskrivelig lykkelig ell. salig i _densden Aandens Virksomhed, som Gud saa rigeligt og naadigt har forundt mig. Skal min _IndesluttehIndesluttethed brydes igjennem, skeer det maaskee snarere ved at Gud paa een ell. anden Maade hj&ae;lper mig ind i en Livs-Stilling, og nu hj&ae;lper mig til at faae hele mit Sind derhen. Men paa denne formelle Maade at ville h&ae;ve en Indesluttethed ved _ati eetv&ae;k at t&ae;nke paa at h&ae;ve den f&o-;rer lige til det Modsatte. asaadan Troens Frimodighed kan jeg endnu ikke vinde Det var et Mirakel, da Christus sagde til den V&ae;rkbrudne: Dine Synder ere Dig forladte ell. stat op at gaae. Men naar dette Mirakel nu ikke skeer mig &streg; hvilken Troens mirakul&o-;se Frimodighed for at troe, at Synden ganske er glemt, saa Mindet om den intet &Ae;ngstende har, Dette i Sandhed at troe sig til at blive et nyt Msk., saa man neppe kan gjenkjende sig selv igjen. L&ae;ren om Syndernes Forladelse maa jeg dog bestandigt komme n&ae;rmere og n&ae;rmere. a NB Men jeg tr&ae;nger til legemlig Recreation og Hvile. Correctur-L&ae;sningen af den sidste Bog i en saadan Tid, Anf&ae;gtelsen m: H. t: Udgivelsen, det pecuniaire Sp&o-;rgsmaal i Tidens Vanskelighed, 7 Aars fortsatte Arbeiden, at jeg skal flytte, at man nu endog tager min _AderAnders fra mig, og jeg staaer _eneganske &streg; dog bestandigt (Gud v&ae;re lovet! det Eneste, der hj&ae;lper mig!) arbeidende og producerende (thi selv i disse Dage har jeg skrevet paa den ny Bog om Sygdommen til D&o-;den): alt Dette har anstrenget mig lidt. Nu havde jeg tillige regnet paa iaar at skulle reise endog meget &streg; og saa er der _{intet &streg;}intet Sted at reise hen. Deraf en bekymret Anf&ae;gtelse &streg; som dog med Guds Hj&ae;lp skal hj&ae;lpe mig til og har hjulpet mig til _atbedre at forstaae mig selv. Priset v&ae;re Gud; det er dog mit Livs lykkelige Side, denne hidtil Gud v&ae;re lovet uopslidelige og altid sig foryngende Kilde til Gl&ae;de: at Gud er Kjerlighed. Mere og mere forstaaer jeg, at &g.Ch;std egl. er os Msker for salig. Man _t&ae;nkebet&ae;nke dog hvad det vil sige, at turde troe, at Gud ogsaa for min Skyld er kommen til Verden. Det lyder jo n&ae;sten som var det den meest gudsbespottelige Formastelse, at et Msk. turde formaste sig til at troe noget Saadant. Dersom det ikke var Gud selv, der havde sagt det &streg; dersom et Msk. havde hittet paa det, for at vise, hvilken Betydning et Msk. har for Gud: ja, det vilde af alle Gudsbespottelser v&ae;re den r&ae;dsomste. Men derfor er det hell. ikke opfundet, for at vise, hvilken Betydning et Msk. har for Gud &streg; men for at vise, hvilken uendelig Kjerlighed Guds Kjerlighed er. Thi vel er det uendeligt, at han bryder sig om en Spurv, men for _enSynderes Skyld (og en Synder er jo endnu mindre end en Spurv) at lade sig f&o-;de og d&o-;e: o, uendelige Kjerlighed. NB. NB. d. 11 Mai 48. De fleste Mennesker ville (hvis een eller anden Lidelse, eet eller andet Kors, en af disse s&o-;rgelige Indskr&ae;nkninger for Sjelen var dem fra deres tidligste Tid anviist at b&ae;re) begynde med at haabe og som det hedder at troe, at det nok _vildevil blive bedre, at Gud nok vil gj&o-;re det godt o: s: v:, og saa langt om l&ae;nge, naar der dog ingen Forandring indtraadte, vilde de lidt efter lidt l&ae;re at tye til det Eviges Hj&ae;lp &dvs;: resignere og styrkes ved at n&o-;ies med det Evige. &streg; Den dybere Natur, eller Den, hvem Gud har anlagt mere evigt, begynder lige strax med at forstaae, at dette maa han nu b&ae;re, saa l&ae;nge han har at leve, en saadan overordentlig, paradox Hj&ae;lp t&o-;r han ikke forlange af Gud. Men derfor er Gud lige fuldt Kjerlighed, Intet ham vissere. Han resignerer altsaa, og da det Evige ligger ham n&ae;r, finder han saaledes Hvile, bestandigt saligt forvisset om at Gud er Kjerlighed. Men Lidelsen maa han finde sig i. Saa langt om l&ae;nge, naar han bliver mere og mere _concret,concret i Livets Virkelighed, kommer mere og mere til sig _selv,selv qua endeligt _&u;V&ae;sen, naar Tiden og Tidens Succession ud&o-;ver sin Magt over ham, naar det trods al Anstrengelse dog bliver saa vanskeligt Aar efter Aar at leve hen ene hjulpet af det _TimeligeEvige, naar han i en mere ydmyg Forstand bliver Msk, ell. l&ae;rer hvad det er at v&ae;re Msk. _thi(thi i hans Resignation er han dog for ideal, ell. _abstrakt)abstrakt, hvorfor der ogsaa i al saadan Resignation er nogen Fortvivlelse): saa er Troens Mulighed for ham, om han nu i Kraft af det Absurde vil troe, at Gud vil hj&ae;lpe ham timeligt.1 (Her ligger alle Paradoxerne. Saaledes er ogsaa Synds-Forladelse at hj&ae;lpes timeligt, _ell.ellers er det Resignationen, der kan udholde at b&ae;re Straffen, dog forvisset om, at _GudsGud er Kjerlighed; men Troen paa Syndsforladelse er at troe, at i Tiden er Synden af Gud glemt, at det virkelig er sandt, at Gud glemmer.) Dette vil sige, de fleste Msker komme slet ikke til Troen. De leve en lang Tid hen i Umiddelbarhed, og endelig drive de det saa til nogen Reflexion, og saa d&o-;e de. Undtagelserne begynde, aldeles bagvendt, fra Barn af dialektisk &dvs;: uden Umiddelbarhed, begynde med det Dialektiske, med Reflexionen, leve saaledes hen Aar efter Aar (omtrent _ligesaalige saa l&ae;nge som de Andre leve blot umiddelbart) og saa, i en modnere Alder, saa viser Troens Mulighed sig for dem. Thi Troen er Umiddelbarheden efter Reflexionen. Undtagelserne faae naturligviis en h&o-;ist ulykkelig Barndom og Ungdom; thi at v&ae;re v&ae;sentlig Reflexion i den Alder, der naturligt er umiddelbar, er det dybeste Tungsind. Men det kommer igjen; thi de fleste Msker drive det saa ikke til at v&ae;re Aand, hele deres Umiddelbarheds mange lykkelige Aar er i Retning af Aand Sinkerie, og derfor komme de aldrig til Aand. Men Undtagelsernes ulykkelige Barndom og Ungdom forklarer sig til Aand. Forunderligt, hvor dog Guds Kjerlighed overv&ae;lder _mig.mig &streg; ak, jeg veed tilsidst _{ikke Andet}ingen sandere B&o-;n, end hvad jeg atter og atter beder, at Gud overhovedet vil tillade mig, at _jeghan ikke vil blive vred paa mig, fordi jeg _{i eetv&ae;k}ieetv&ae;k takker ham, at han har gjort og gj&o-;r, ja og gj&o-;r, saa ubeskriveligt meget Mere for mig end jeg nogensinde havde ventet. Omgivet af Forhaanelse, plaget Dag ud og Dag ind af Menneskenes selv mine N&ae;rmestes Smaalighed veed jeg intet Andet der hjemme, eller i mit Inderste, end at takke og takke Gud; thi jeg forstaaer, at det er ubeskriveligt hvad han har gjort for mig. Et Menneske &streg; og hvad er dog et Msk for Gud, et Intet, mindre end Intet; og nu et stakkels Menneske, der fra Barn af er faldet i det elendigste Tungsind, sig selv en Angestens Gjenstand: og saa hj&ae;lper Gud saaledes, og forunder mig, hvad han har forundt mig! Et Liv, som var mig selv til Byrde, hvor meget jeg end stundom forstod _{al det}alle de lykkelige Anl&ae;g, men som Alt forbittredes mig ved det sorte Punkt, som ford&ae;rvede det Hele; et Liv, hvorom jeg selv forstod, at hvis andre Msker kjendte dets Hemmelighed, da var jeg fra tidligste Tid anviist at v&ae;re en Gjenstand for Ynken og Medlidenhed, en Byrde for mig selv: et saadant Liv tager Gud sig af. Han lader mig i stille Eensomhed gr&ae;de for ham, udgr&ae;de og atter udgr&ae;de min Smerte, saligt tr&o-;stet ved at vide, at han bekymrer sig om mig &streg; og imidlertid giver han dette Smertens Liv en Betydning, som n&ae;sten overv&ae;lder mig, giver mig Lykke _tilog Kraft og Viisdom til alle mine Pr&ae;stationer, til at gj&o-;re hele min Existents til et reent Udtryk for Ideer, ell. det gj&o-;r han den til. Thi saaledes seer jeg nu saa tydeligt (atter til ny Gl&ae;de over Gud, ny Leilighed til at takke), at mit Liv er anlagt. Mit Liv er begyndt uden Umiddelbarhed, med et r&ae;dsomt Tungsind, i den tidligste Barndom allerede forstyrret i dets dybeste Grund, et Tungsind, der styrtede mig en Tid i Synd og Udsv&ae;velse, og dog mskelig talt n&ae;sten mere afsindig end skyldig. Saa standsede min Faders D&o-;d mig v&ae;sentligen. At hiin mit _{V&ae;sen Grunds-Elendighed}V&ae;sens Grund-Elendighed kunde h&ae;ves, turde jeg ikke _troe,troe: saa greb jeg det Evige, saligt forvisset om, at Gud dog er Kjerlighed, om jeg ogsaa hele mit Liv skulde lide saaledes; ja, saligt forvisset derom. Saaledes saae jeg mit Liv an. Da bliver jeg endnu engang, og sympathetisk, st&o-;dt ned i mit Tungsinds Afgrund ved at maatte bryde min Forlovelse, og hvorfor, just fordi jeg ikke turde troe, at Gud vilde h&ae;ve mit V&ae;sens Grund-Elendighed, tage mit n&ae;sten afsindige Tungsind bort, hvad jeg nu &o-;nskede med min Sjels hele Lidenskab for hendes og saaledes igjen for min Skyld. Det var saa tungt som muligt at maatte reproducere min egen Elendighed. Jeg resignerede atter anden Gang. Blot bet&ae;nkt paa at arbeide hende flot, gik jeg et saadant Liv im&o-;de, men, Gud v&ae;re lovet, stadigt forvisset og saligt forvisset om, at Gud er Kjerlighed, Intet har v&ae;ret mig vissere. Og nu, nu da jeg paa mange Maader er bragt til det Yderste, nu (siden sidste Paaske-Fest, om end med Mellemrum) nu er der vaagnet et Haab i min Sjel, at Gud dog kunne ville h&ae;ve hiin mit V&ae;sens Grund-Elendighed. Det er, nu er jeg ved Troen i dybeste Forstand. Troen er Umiddelbarheden efter Reflexionen. Som Digter og T&ae;nker har jeg i Phantasie-Mediet fremstillet Alt, selv levende i Resignationen. Nu kommer Livet mig n&ae;rmere, ell. jeg kommer n&ae;rmere til mig selv, kommer til mig selv. &streg; For Gud er Alt muligt, denne Tanke er nu i dybeste Forstand mit L&o-;sen, har vundet en Betydning for mig, som jeg aldrig havde t&ae;nkt mig. At jeg aldrig i noget &O-;ieblik maatte formaste mig, fordi jeg ingen _selvUdvei seer, til at sige, at der derfor ingen skulde v&ae;re for Gud. Thi dette er Fortvivlelsen og det Formastelige, at forvexle sin Smule Phantasie og Deslige med den Mulighed Gud raader over. 1Anm. Dette er den inverse Gang, hvilken overhovedet er &anfbeg;Aand&anfslut;. Aand er den anden Gang. Humor er ikke Lune; men findes, dialektisk rigtigt, hos et Msk, der ulykkeligt blev bedragen for sin Barndom, og saa senere blev Aand og nu opm&ae;rksom paa Barndommen. d. 13 Mai 48. Rapport angaaende Sygdommen til D&o-;den. Denne Bog har en Vanskelighed; den er for _rhetoriskdialektisk og streng til ret at kunne bruge det Rhetoriske, det Opv&ae;kkende, det Gribende. Titlen selv synes at tyde paa at det skulde v&ae;re Taler, Titlen er lyrisk. Maaskee bliver den slet ikke at bruge men i ethvert Tilf&ae;lde har den beriget med et ypperligt Schema, som altid kan bruges men mere skjult i Taler. Sagen er f&o-;rend jeg egl. kan begynde at bruge det Rhetoriske, maa jeg altid have det Dialektiske aldeles gelaufigt, mange Gange gjennemgaaet det. Det var ikke Tilf&ae;lde her. a Skulde den _l&ae;ggerl&ae;gges rhetorisk an, maatte den samles under visse _{Hovedpr&ae;dikater.}Hovedpr&ae;dikater, som hver blev een Tale. Hvorledes det maa forstaaes med det Udtryk &anfbeg;Sygdom til D&o-;den.&anfslut; No 1. Dens Skjulthed. Ikke blot at Den, der har den, ell. at En der har den, kan &o-;nske at skjule den. Nei, det _frygteligeFrygtelige, at den er i den Grad skjult, at En kan have den, uden at vide det. No 2 dens Almindelighed. enhver anden Sygdom er dog paa en ell. anden Maade begr&ae;ndset, ved Clima, Alder o: s: v: No 3 dens Vedvarenhed gjennem alle Aldere &streg; i Evigheden. No 4 Hvor den har sit S&ae;de? I Selvet. fortvivlet _UdUvidenhed om at have et Selv; _fortvivletvidende om at have et Selv, fortvivlet ikke at ville v&ae;re sig selv, ell. fortvivlet at ville v&ae;re sig selv. Men Sagen er for et rhetorisk Anl&ae;g er Opgaven altfor stor, idet saa hver enkelt Skikkelse skulde tillige digterisk tegnes. Det Dialektiskes Bogstavregning gj&o-;r det bedre af. Men her blev det dog bedst at bruge Titelen Sygdommen til D&o-;den den er saa rhetorisk L&ae;ren om Synden kunde maaskee foredrages saaledes. 1.) det Sted i Jacob : Ingen fristes af Gud, Enhver fristes af sig selv (_Selvet.Selvet) 2) Rom 7. Kj&o-;d og Blod. En anden Lov i Kj&o-;det. 3) Eph: Vi have ikke blot Strid med Kj&o-;d og Blod men med Fyrstend&o-;mmer og Magter. Her Selviskheden fortvivlet ikke at ville v&ae;re sig selv ell f. at ville v&ae;re sig selv. 4) Enhver, der gj&o-;r Synd, er Syndens Tr&ae;l. Syndens Tr&ae;ldom.