]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB6 NB6 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun og Finn Gredal Jensen KA, A pk. 10 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2003 http://sks.dk/nb6/txt.xml 20100106 Karsten Kynde 1.4 NB6. d. 16 Juli 1848. 1. Journalen NB6. Brev fra Rasmus Nielsen indkl&ae;bet p&aa; forsiden af f&o-;rste blad (NB6:2)S T Hr Magister _Kierkegaard Kjerkegaard. Torsdag. Kj&ae;re Hr Magister! Lad mig takke Dem, o lad mig takke Dem, at De har villet kalde paa mig. Jeg kommer nu snart &streg; i Stilhed; thi, jeg m&ae;rker det, hos Dem maa man v&ae;re meget stille, for ret at kunne h&o-;re, hvad De siger. Deres R. Nielsen. &streg; S T Hr Magister Kjerkegaard. &streg; Ved at blive samtidig med Christus (Forbilledet) opdager Du just, at Du aldeles ikke ligner det, end ikke i hvad Du kalder Dit bedste &O-;ieblik; thi i et saadant er Du jo ikke i den tilsvarende Virkelighedens Sp&ae;nding men betragtende. Deraf f&o-;lger saa, at Du l&ae;rer tilgavns at flye til Troen paa Naaden. Forbilledet er _det,det der kr&ae;ver sig af Dig, ak og Du f&o-;ler r&ae;dsomt Uligheden; da flyer Du til Forbilledet, at han vil forbarme sig over Dig. Saaledes er Forbilledet paa een Gang Den, der uendelig d&o-;mmer Dig strengest &streg; og tillige Den, der forbarmer sig over Dig. Det er i Grunden en syndig og strafv&ae;rdig Vellyst, lige saa syndig som al anden Vellyst, at ville betragte og betragte, opl&o-;ftes ved det H&o-;ieste &streg; i Betragtning, istedetfor at komme ud i den sande Virkelighedens Sp&ae;nding at betragte det at lide for _aten god Sag &streg; istedetfor at lide o: s: v:. Denne Vellyst gj&o-;r Kirken til et Theater; thi Forskjellen mell. Theater og Kirke er Forholdet til Virkelighed. Denne Betragtningens Vellyst er lige saa syndig, som naar en Udsv&ae;vende er bange for at faae B&o-;rn: man vil ved Betragtningen tage Nydelsen og give Alvoren en god Dag. Jeg indr&o-;mmer, jeg begyndte min Forfatter-Virksomhed med en Fordeel: at blive anseet saa noget n&ae;r for en Skurk, men et uhyre brillant Hoved &dvs;: en Salon-Helt, ret Tidens Ki&ae;led&ae;gge. _EDet var en lille Usandhed &streg; men ellers havde jeg ikke faaet Mskene med mig. Efterhaanden som Mskene bleve opm&ae;rksomme paa, at det dog nok ikke var ganske saa, saa faldt de fra, og falde fra. Ak, skulde det vise sig, at jeg i Frygt og B&ae;ven arbeider for min Saligheds Sag: saa god Nat, saa er det ude med Verdens Begunstigelse. Men her stak Spionen &streg; og det har man ikke taget sig iagt for. At f&o-;rst En er en udsv&ae;vende Vellystning, en Salon-Helt og saa mange Aar efter som det hedder bliver en Hellig: det fanger ikke Menneskene. Men at en Poeniterende, en Bodspr&ae;dikant i en vis Forstand for en Forsigtigheds Skyld begynder _si Costume af en Salon-Helt: det er man ikke ganske vant til. Dette har tillige beriget mig med en n&ae;sten enorm Kjendskab til Mskene. Naar i et lille Folk, alle vil tr&ae;ffe den Overeenskomst at ansee hvad enhver endog blot nogenlunde Dannet maa kunne indsee er Raahed, P&o-;belagtighed &streg; ikke Vittighed &streg; at ansee det for Vittighed, saa altsaa de h&o-;ieste Kredse i Samfundet l&ae;ser Sligt og er vidende derom, saa altsaa vore meest ansete Familiers qvindelige Ungdom hentyde dertil uden at r&o-;dme: saa er eo ipso Landet gaaet under, det har begaaet et Forr&ae;derie mod sig selv og mod alt hvad Godt og &Ae;delt det havde, og det vil forhindre sig selv i at faae det for Fremtiden. Naar et Land vil tillade en Dreng at gj&o-;re Drengestreger, og vil fordre, at Landets ansete skal finde sig deri og gj&o-;re gode Miner dertil &streg; saa skal Landet ogsaa betrygge, at det staaer fast, at det er en Dreng og Drengestreger &streg; at han ikke bliver gjort til et Genie paa Grund af hans Drengestreger. O, v&ae;mmeligt at leve i et lille bitte piattet Land, hvis eneste Charakteer er Charakteerl&o-;shed. Det ene &O-;ieblik skal man udtrykke, at man er den Anseete, i det n&ae;ste &O-;ieblik skal man v&ae;re en Slags gale Meyer &streg; og det for disse lumpne par hundrede Tusinde Msk, _{hvoraf, med}hvoraf (med Undtagelse af de Faae der forstaae Noget, men dem er det jo just der blive behandlede saaledes) Ingen forstaaer Noget. &streg; Lad det blive afgjort at man skal gaae og gj&ae;lde for et Slags Udskud &streg; godt, saa indretter man sit Liv derefter. Men denne Piattethed er v&ae;mmeligt; Sligt kan kun fremkomme i et Land, hvor Foragtelighed dominerer den offentlige Mening, thi Foragtelighed er netop gaaet Glip af et vist Point, hvilket ligger til Grund for Tvetydighedens Piinagtighed. Foragtelighed er i disse Tider den eneste Force. Thi hvilke ere de onde Magter? Inertie og Misundelse. Alt hvad der nu er godt og duer Noget bliver strax Bytte for disse onde Magter &streg; men &anfbeg;Foragteligheden&anfslut; har Fritegn til Passagen, Foragteligheden misundes ikke og kan hell. ikke s&ae;tte Inertien i Bev&ae;gelse, derfor gaaer det den saa godt. Foragtelighed er nu i Danmark blevet Veien &anfbeg;til Held og Magt&anfslut;. At d&o-;e er det Eneste der kan skaffe Luft; i samme Secund staaer jeg i min Idealitet, thi Ulykken er, at jeg er for _idelideel udviklet til at leve i en Ki&o-;bstad. O, v&ae;mmeligt at leve paa det Vilkaar, at det Eneste der kan hj&ae;lpe mig er at d&o-;e. Med hver Dag jeg lever, bliver jeg blot Ki&o-;bstadens Misundelse byrdefuldere. I Christenheden har man vendt Sagen saaledes, at hiin mythiske Christus det var fra Barndommens Tid, Barndoms-Alderen digter Myther. Charmant! Det er lige omvendt. F&o-;rst kommer den historiske &g.Ch;stus. Derpaa langt om l&ae;nge den mythiske &streg; en Opfindelse af Forstanden, hvilken den saa paadutter hiin barnlige Tid, ladende som _skuldehavde Forstanden nu den Opgave at forklare denne Mythe &streg; denne Mythe, den selv har digtet. _OAk, jeg er hverken stolt ell. forf&ae;ngelig, ell. &ae;resyg &streg; jeg er en T&ae;nker, en uhyre lidenskabelig T&ae;nker. Og just dette plager mig, at Nogle ville skjelde mig ud og insultere mig, andre plage mig med Udm&ae;rkelser og H&ae;dersbeviisninger: men om muligt at hj&ae;lpe mig videre, at v&ae;re mig behj&ae;lpelig i at forstaae Noget mere end jeg har forstaaet: Ingen, Ingen, ikke en Moders Sjel vil det. Det er, Alt er for mig blot sinkende. Og det er en Qval at maatte leve saaledes, at jeg n&ae;sten maa lade dem ansee mig for gal, blot for at faae Lov til at t&ae;nke &streg; thi ellers skal der maaskee stadses med mig, jeg skal klinke og snakke paa Forsamlinger, elsket og &ae;ret af alle Dem, som ikke t&ae;nke. See, det er Veemod: efter selv at have lidt _Alal Forsm&ae;delse o: s: v: tilsidst en Forbryders D&o-;d for Sandheden &streg; saa ikke at _kundekunne sige til sine Disciple: Nu skal I have det godt; men maatte sige: gaaer I nu hen og lider det Samme, begynder hvor jeg slap. Reduplikationen er egl. det Christelige, den er ikke blot som L&ae;re forskjellig fra andre L&ae;rer, men v&ae;sentlig forskjellig derved, at den er den L&ae;re, der reduplicerer, saa L&ae;reren er af Vigtighed. Der sp&o-;rges bestandig christelig: ikke blot at det er christelig sandt hvad _hEn siger, men: hvorledes er han, der siger det. Naar saaledes en Mand i Silke med Ordener og Stjerner siger: at _ChristiSandheden maa lide Forf&o-;lgelse o: s: v:: saa frembringer disse Proportioner, denne Sammens&ae;tning kun et &ae;sthetisk Forhold. Han r&o-;rer ved sin Fremstilling &streg; medens hans Skikkelse betrygger, at saaledes gaaer det nok nu ikke mere til &streg; det var i gl. Dage. Vel siger nemlig denne Silke-Manda: &anfbeg;husk paa, Du veed ikke naar det &O-;ieblik skal komme da Du skal lide for Sandheden&anfslut; og saa gr&ae;der Silke-Manden (thi han er i Indbildningen en Martyr): men Tilh&o-;reren t&ae;nker som saa: bl&ae;se v&ae;re med det, nei Mandens Skikkelse og hele hans Liv betrygger ganske anderledes, nu er det ikke mere saa, at Sandheden forf&o-;lges. Vee over ham! &streg; Naar ude paa Landet i stille Landlighed en _VelvVel&ae;rv&ae;rdighed om S&o-;ndagen _bandnerbander og tordner og korser sig ved _Tankenat tale om, hvorledes Verden forf&o-;lger den &g.Ch;stne (hans _VelvVel&ae;rv&ae;rdighed incl.) saa seer man let, at det er en _SkjelsmSkjelmsmester, der smigrer sin Forf&ae;ngelighed ved i landlig Tryghed, kun i Omgang med B&o-;nder og Deslige, der s&o-;mmeligt &ae;re ham, _indbilderat indbilde sig at han bliver forfulgt. Nei, Fatter, dette er ogsaa Comedie. Skal det v&ae;re Alvor, saa v&ae;r saa god, til Hovedstaden, og frem paa den store Scene. a (thi han er Orthodox, det skal _ingenIngen turde negte ham) ... Og saa ikke een Eneste, der vil forsage Noget for at tjene Sandheden. Alle de Andre rive til sig Verdens Goder, &streg; og blive netop derfor &ae;rede og ansete priste som alvorlig &streg; jeg som slet Intet deraf faaer, straffes tillige som letsindig. &streg; Og saa Den, der n&ae;rmest skulde have forstaaet En, holder sig selv overbeviist derom &streg; han, han smigrer mig i de forbindtligste Udtryk: &anfbeg;han kan kun fjernt ane mig&anfslut; Ah, aha, han lader som var Talen om Differentsen mell. Msk. og Msk., istedetfor den er om Selvfornegtelse. Aha! _hNei, men man er &o-;mskindet, _{som om}man kan slet Intet opgive derfor er det, at man tilstaaer &anfbeg;at man kun fjernt kan ane mig&anfslut;. Og dog, dersom en Tjenestepige virkelig _opiveopgiver Verden: _hsaa forstaaer hun mig ganske. Det Christenheden i ethvert &O-;ieblik beh&o-;ver er En, der ubetinget _{hensynsl&o-;s}hensynsl&o-;st udtaler det Christelige. Han bliver saa at betragte som Gradestokken &dvs;: det vil paa hvorledes man i Christenheden bed&o-;mmer ham blive at pr&o-;ve, hvor megen sand Christelighed der i det givne &O-;ieblik er i Christenheden. Bliver hans Skjebne at slaaes ihjel: saa er Christenheden endnu slettere end hiin med &g.Ch;stus samtidige J&o-;dedom; thi den Gang var Anst&o-;det dog uendelig langt st&o-;rre, da &g.Ch;std. var det absolute Ny, medens man jo dog i &g.Ch;stheden har Kundskab om det. Bliver hans Skjebne den at forhaanes og udlees, at ansees for gal, medens en heel samtidig Sl&ae;gt af Pr&ae;ster (der, vel at m&ae;rke, ikke vove at tale hensynl&o-;st) &ae;res og ansees tillige som sande Christne: saa er Christenheden en Indbildning. O: s: v:, kort hans Skjebne er Dommen. Ikke hvad han siger er Dommen, men hvad der siges om ham. Dette er den aldeles moderne Form af en Dommer. Allerede i Artiklen &anfbeg;aabenbare _{Skriftemaal&anfslut; (jeg}Skriftemaal&anfslut;, der var et Signalskud (jeg var den Gang f&ae;rdig med Manuscriptet til Enten &streg; Eller, og umidd. paa den fulgte Enten &streg; Eller; Artiklen var tillige en Mystifikation: efterat have fralagt mig Forfatterskabet til de mange Avisartikler &streg; som rigtignok Ingen havde tillagt mig &streg; endte jeg med at bede Folk aldrig at ansee Noget for at v&ae;re af mig, hvorpaa mit Navn ikke stod. Og da var det netop jeg agtede at begynde at v&ae;re Pseudonym) var antydet at Prof. _HelHeiberg var den Mand i Literaturen jeg &o-;nskede at omfrede, han, Mynster, begge vare n&ae;vnte der og saa umiskjendeligt som muligt. Men saa kom H. selv med sin fl&o-;sede og lapsede Anmeldelse af Enten &streg; Eller, item med et skj&o-;desl&o-;s L&o-;fte, som han aldrig holdt. Saa hans Cotterie-Modstand, hans Fors&o-;g at ville ignorere, et Falsum i _etsaa lille en Literatur. Alt Dette gav Anledning til at P&o-;belagtigheden kom saa st&ae;rk op. Jeg var Den, der skulde _kunnog kunde slaae til, men kunde ikke fordi jeg bestandigt maatte holde _{et po}en mulig Polemik aaben mod H. Endelig slog jeg saa dog til paa P&o-;belagtigheden &streg; og H. lod mig i Stikken. Der blev ofte f&o-;r den Tid munklet om, at jeg dog holdt med ell. indulgerede hiin Opstand. Nu fik man da Syn for Sagen &streg; men Heiberg t&ae;nkte som saa, kunde Kierkegaard der l&o-;be sig en Stav i Livet, saa var det godt. Pfui! Hvad jeg har skrevet i Blade. i Flyveposten. En Artikel &anfbeg;Ogsaa et Forsvar for Qvindernes Emancipation.&anfslut; 3 politiske Artikler. &anfbeg;Kj&o-;benhavnspostens Morgenbetragtninger.&anfslut; &anfbeg;om F&ae;drelandets Polemik&anfslut; &anfbeg;Til Orla Lehmann&anfslut;. I F&ae;drelandet. &anfbeg;Aabenbart Skriftemaal&anfslut; &anfbeg;Hvo er Forfatteren af Enten &streg; Eller&anfslut; under M&ae;rket FF. _{En Bem&ae;}Saa en lille Artikel angaaende den _sidste Pr&ae;diken i Enten &streg; Eller og en jeg havde holdt i Seminariet. &anfbeg;En flygtig Bem&ae;rkning betr&ae;ffende en Enkelthed i D. Juan.&anfslut; &anfbeg;En Erkl&ae;ring og Lidt til.&anfslut; Saa de to Artikler af Frater Taciturnus. .... _{O ....}O, man kan v&ae;re grusom paa flere Maader. En Tyran kan grusomt lade et Msk. mishandle. Men man kan ogsaa v&ae;re grusom paa _eten anden Maade, saaledes som En har v&ae;ret grusom mod mig. Med Taarer i &O-;inene, for min Fod, bad han mig for Jesu &g.Ch;sti Skyld at gj&o-;re, hvad jeg ikke kunde gj&o-;re &streg; o, det var meget _grusomt!grusomt; jeg har dog aldrig forvundet det! Hvad er vel grusomst enten selv at ville v&ae;re den Grusomme &streg; eller at paadutte et andet Msk., at han er saa grusom! Og selv om Danmark vilde, det er et stort Sp&o-;rgsmaal, om det kunde gj&o-;re godt, hvad Uret det har gjort mod mig: At jeg er en Forfatter som D. ubetinget vil have &Ae;re af, er udisputeerlig; at jeg for egen Regning saa godt som har existeret qua Forfatter, uden al Underst&o-;ttelse af Regjering ell. Folk; holdt ud, at _bvedblive at producere endog uden den mindste literaire Bistand af et Tidsskrift, fordi jeg indsaae hvor lille Landet var: og at jeg saa er blevet behandlet saaledes, mit st&o-;rste V&ae;rk ikke engang anm&ae;ldt &streg; og det totale Anl&ae;gs Maskinerie neppe anet: og saa dets Forfatter ved P&o-;belagtigheden udpeget til at kjendes af enhver Skomagerdreng, som _insulti &anfbeg;den offentlige Menings&anfslut; Navn insulterer ham paa Gaden (thi Pressen er jo den offentlige Menings Organ): nei, nei Danmark har d&o-;mt sig selv. Faktorerne ere disse. Jeg er _en Poeniterende derfor skal jeg finde mig i, uden at spare mig selv at vove mig ud i Farer, som Andre maaskee kunne have Lov til at fritage sig for. Hvor Meget jeg end lider, har jeg Intet at klage, thi jeg b&ae;rer min Straf og gj&o-;r Poenitentse. &streg; Men dette er mit Guds-Forhold, som ikke i fjerneste Maade vedkommer min Samtid, ell. gj&o-;r den angerl&o-;s, saalidet som Josephs Br&o-;dre ere det, fordi Joseph blev til noget Stort. Men Styrelsen som er den tredie Faktor er ubetinget Retf&ae;rdigheden selv. Havde jeg ikke v&ae;ret Den jeg er, blot v&ae;ret det jeg er som Forfatter, saa havde det n&ae;sten v&ae;ret for haardt, at jeg skulde opleve den Aandl&o-;shedens Qval, jeg har maattet d&o-;ie. Men jeg har mit personlige Liv at gj&o-;re Bod for &streg; og derfor er Alt, Alt i sin Orden. .... Saaledes har jeg i en vis Forstand begyndt min Forfatter-Virksomhed.a Sagen er, i den saakaldte bestaaende &g.Ch;sthed er Mskene saa faste i den Indbildning at de ere &g.Ch;stne, at man, hvis der skal v&ae;re Tale om at faae dem gjorte opm&ae;rksomme, maa bruge mange Kunster. Begynder En, som ellers ikke er bekjendt som Forfatter, strax som christelig Forfatter: saa faaer han ikke Tiden med sig. Man parerer strax, siger &anfbeg;det er ikke Noget for os&anfslut; o: s: v: Jeg begyndte som &Ae;sthetiker &streg; og saa med en dog vistnok useet Hurtighed naaede hen til det Religieuse, saa jeg her udviste det, at blive &g.Ch;sten o: s: v:. Saaledes fremstiller jeg mig selv her som Forfatter for de Medlevende &streg; og i ethvert Tilf&ae;lde saaledes tilh&o-;rer jeg Historien. _{Hvo jeg er, hvad}Jeg mener kun her at turde og at kunne tale om mig selv som Forfatter; min Personlighed, mit personlige _LivsLiv, hvad jeg her kan have at bebreide mig troer jeg ikke at vedkomme Offentligheden. Jeg er _herForfatteren. Og hvo jeg som saadan er, hvad der er mig forundt, det veed jeg vel selv. Jeg har fundet mig i Alt hvad der kunde tjene min Sag. Jeg vil bede is&ae;r enhver Dygtigere om at d&o-;mme langsomt betr&ae;ffende _Kr&ae;fterneKr&ae;fter og og en Brug af Kr&ae;fter som ikke alle Dage sees &streg; derom beder jeg is&ae;r enhver Dygtigere, Daarer vilde det vel ikke kunde hj&ae;lpe at bede derom. Men enhver Dygtigere har ordentligviis Agtelse for sig selv og sin Dom &streg; just derfor er det jeg beder ham, at d&o-;mme forsigtigt. Det er Christendommen jeg har _&o-;nsket villet og fremdeles vil fremstille, dertil har og er hver min Dags Time indviet. a med et falsum, ell. med en pia fraus. b Det var mig af Vigtighed at l&ae;re Tiden at kjende. Tiden fandt det maaskee let nok at danne sig en Forestilling om denne Forfatter: at han var en i al Nydelse indviet og i al Nydelse sv&ae;lgende med overordl. Aands-Evner begavet. O, den tog feil. Den t&ae;nkte vel mindst paa, at Forfatteren af Enten &streg; Eller l&ae;ngst havde sagt Verden Farvel, at han i megen Frygt og B&ae;ven tilbragde en ikke ringe Deel Tid af Dagen med at l&ae;se opbyggelige Skrifter, med B&o-;n og Paakaldelse, mindst af Alt t&ae;nkte den vel paa, at han var og er sig fra den f&o-;rste Linie af bevidst som: en Poeniterende. Dog er det i en vis Forstand un&o-;dig og med megen Modstr&ae;ben, at jeg saaledes fremstiller min hele Str&ae;bens Sammenh&ae;ng. Fornemlig af een Grund, fordi det trods al min, msklig talt, enorme Reflexion og Beregning, dog bestandigt er saa, at der er en tredie Magt: Styrelsen, der griber ind, og medens jeg med min Reflexion overskuer mange Forhold, har mig i sin Magt og f&o-;rer mig saaledes, at jeg dog bestandig bedst forstaaer bag efter, _{hvor rigtigt, at}hvorledes netop det tjener Sagen. Og saa at leve i et saa lille Land! Jeg bliver mig tilsidst n&ae;sten selv modbydelig, fordi jeg f&o-;ler min Uproportionerethed. Det er jo, som var jeg saa uhyre forf&ae;ngelig. Og dog er det ikke ganske saa, men i et stort Land vilde jeg adskilligt forsvinde Jeg havde i disse Dage t&ae;nkt paa at lade den lille Artikel: Krisen i en Skuespillerindes Liv trykke i F&ae;drelandet. Grundene for ere f&o-;lgende. De mindre vigtige men som have Overtalelsens Magt, hvorfor jeg f&o-;rst maa underkaste dem en Critik. Jeg mener at skylde Fru Heiberg det, deels ogsaa for den Artikel i sin Tid om Mad. Nielsen. Jeg &o-;nskede igjen at pirre lidt ved Heiberg. Jeg kan paa den Maade faae visse Ting sagt, som jeg ellers ikke faaer saaledes sagt, saa let, saa converserende. Det vilde gl&ae;de mig meget, at f&o-;ie Gi&o-;dvad, som har bedet om den. Og saa hovedsagelig, hvad der taler for: jeg har nu i saa lang Tid besk&ae;ftiget mig udelukkende med det Religieuse, at man dog maaskee vil gj&o-;re et Fors&o-;g paa at give det Udseende af at jeg har forandret mig, er blevet saa alvorlig (som jeg ikke f&o-;r har v&ae;ret), at de litteraire Angreb har gjort mig hellig, kort, at man igjen min Religieusitet betr&ae;ffende vil give det Skin af, at Sligt er Noget man tyer til, naar man er blevet &ae;ldre. Det er det Kjetterie som jeg anseer for yderst vigtigt at modarbeide. Nerven i min hele Forfatter-Virksomhed ligger egl. her, at jeg var v&ae;sentlig Religieus, da jeg skrev Enten &streg; Eller. Derfor var det min Mening, at det kunde v&ae;re tjenligt, for en Gangs Skyld igjen at vise Muligheden. Just deri mener jeg min Opgave at ligge, bestandigt at kunne, hvad Verdens Forf&ae;ngelighed og Verdslighed higer efter som sit H&o-;ieste, og fra hvilket 2. Journalen NB6. Et blad mellem s. [22] og 23 er udsk&aa;ret; noget af teksten blev til en marginalnote (NB6:24.a), og slutningen blev slettet. Synspunkt de fornemt see ned paa det Religieuse som Noget for reducerede Subjekter &streg; bestandigt at kunne, men ikke v&ae;sentlig at ville. Verden er engang saa svag, at naar den troer, at Den der forkynder det Religieuse er En, som ikke kan pr&ae;stere det &Ae;sthetiske, saa overseer den det Religieuse. Dette er en meget vigtig Grund pro. Men contra taler. Jeg er nu gaaet saa afgj&o-;rende ind i det Christelige, har fremstillet _sameget deraf saa strengt og alvorligt, at der vel nok ere De, som saaledes ere paavirkede. For disse kunde det nu n&ae;sten blive til Forargelse at h&o-;re om, at jeg i en Feuilleton skrev om en Skuespillerinde. Og sandeligen man har ogsaa et Ansvar mod saadanne. Ved at lade den Artikel trykke nu blev Forholdet det: der var maaskee Den, som jeg fik gjort opm&ae;rksom paa det Christelige, just fordi han slugent l&ae;ste hiin lille Feuilletons-Artikel. Men der var maaskee ogsaa Den, som n&ae;sten forargedes. Desuden har jeg i dette &O-;ieblik den til Gi&o-;dvad &streg; og saa lod jeg det v&ae;re, og blev saa syg om Eftermiddagen &streg; Ak, jeg vil hell. skrive en Foliant, end udgive en Pagina. Men ud maa den nu, hvad der saa end _skeer.skeer, jeg vil bitterligen fortryde, at v&ae;re blevet h&ae;ngende i Reflexion. a intet religieus Skrift f&ae;rdigt fra Trykken, der kunde komme i de samme Dage. Derfor, den skal ikke udgives. Min Stilling er for alvorlig, en lille di&ae;tetisk Feil kunde gj&o-;re ubodelig Skade. En Artikel i en Avis is&ae;r om Fru Heiberg v&ae;kker meget mere Sensation end store B&o-;ger. Det gj&ae;lder nu Troskab i at tjene min Sag. Det kan have haft sin afgj&o-;rende Betydning at _begyndtebegynde som jeg begyndte, men nu ikke mere. Og Artiklen selv er jo ogsaa meget &ae;ldre. NB. Dette er forstaaet om denne Sag, Indbildskhed, det er Reflexionen der vil gj&o-;re mig saa overordl. vigtig, istedetfor i Tillid til Gud at v&ae;re Den, jeg er. NB. d. 20 Juli. Og nu maa L&ae;ren om Syndsforladelsen for Alvor frem. Titlen kan blive: Helbredelsen fra Grunden. ell. Syndernes Forladelse og Forsoningen. Forinden bliver det dog rigtigst at skrive en mindre Bog &anfbeg;Salig Den, som ikke forarges paa mig&anfslut; Dette bliver et Pendant til &anfbeg;Kommer hid.&anfslut; Det skal v&ae;re mindre Taler, en Tale for hver Gang &g.Ch;stus har sagt dette Ord. Saaledes vil paa samme Tid en fuldkommen Begrebsbestemmelse af &anfbeg;Forargelsen&anfslut; blive udviklet, da jo dog vel &g.Ch;stus selv bedst vidste, hvor Forargelsens Mulighed stak. I hvert enkelt Tale bliver altsaa at udh&ae;ve Anledningen, Omgivelsen, Situationen, til hvem der tales. Det bliver bedst at ordne disse Taler ganske simpelt chronologisk. Jo eenfoldigere jo bedre. Man kunde jo ogsaa ordne dem efter Begrebs-Udviklingen, som man selv vilde l&ae;gge til Grund. a cfr Journalen NB2 p. 250. Dette er egl. det evig Tr&o-;stelige ved L&ae;ren om Syndernes Forladelse: Du skal troe det. Thi naar den &ae;ngstede Samvittighed begynder med tunge Tanker, og det er En som i al Evighed umuligt at glemme: saa hedder det, Du skal glemme, Du skal lade v&ae;re at t&ae;nke paa Din Synd, Du har ikke blot Lov til at lade det v&ae;re, Du t&o-;r ikke blot bede Gud om Tilladelse til at turde glemme, nei Du skal glemme thi Du skal troe at Din er Dig forladt. O, r&ae;dsomste af alle Standsninger naar et Msk.s Hukommelse som for evigt er standset paa hans Synd: Men Du skal glemme det kan hj&ae;lpe. Denne Tale det er guddommelig Tale, lige omvendt af det Menneskelige, der blot &ae;ngstes og fortvivler om at _denman ikke har Lov til at glemme, ja, at _denman ikke kan, selv om _denman har Lov &streg; man skal. Nei, nei den lille Artikel skal ud. Det er ikke Andet end tungsindig Reflexion jeg hilder mig i. Jeg har levet i den sidste Tid ganske sammen med den _IdTanke snart at d&o-;e, og derfor bestandigt produceret og produceret i Haab om, at det f&o-;rst skulde udgives efter min D&o-;d. Da vaagner den Tanke at udgive hiin lille Artikel; det tiltaler mig saa meget; Gi&o-;dvad falder ind paa samme Tid; jeg haaber paa det som paa et Vink af Styrelsen &streg; og saa, saa har nu min tungsindige Reflexion forvandlet _{det til,}det, der dog unegteligt, er en Ubetydelighed _tilen uskyldig Sag, en lille Gl&ae;de jeg havde &o-;nsket mig at have af at gl&ae;de nogle enkelte Msker &streg; det har saa min tungsindige Reflexion forvandlet til noget saa uhyre, at det er, som maatte jeg v&ae;kke Forargelse, som maatte Gud slippe _mig,mig.a O, Sagen er, Gjenstanden er for lille jeg t&o-;r ikke ret paakalde Guds Bistand &streg; men galt er det. Bliver jeg her h&ae;ngende i Reflexion, saa taber jeg mig selv, jeg slipper aldrig igjennem. Og Gi&o-;dvad som veed, at Artiklen er til, jeg beholder et bestandigt aabent Saar. som vil matte mig frygteligt ud, da jeg mod hans B&o-;nner egl. kun har tungsindige Paafund at s&ae;tte. Og hvad nu Forargelsen angaaer, lad mig da for Alt ikke udgive mig for mere religieus end jeg erb. Jeg har for _kunGud kunnet forsvare at skrive det &streg; nu vel, saa kan, saa skal jeg ogsaa udgive det, thi jeg skal v&ae;re sand. Vel sandt, jeg vilde nu ikke mere gj&o-;re det &streg; men det er jo ogsaa &ae;ldre. Derfor er ogsaa Artiklen underskrevet: Sommeren 1847 og altsaa al hiin &ae;ngstelige Tvivl fjernet. Altsaa i Guds _Navn.Navn &streg; o, det er saa sv&ae;rt, at bruge Guds Navn i Forhold til en saadan ringere Ting. Men det gj&ae;lder virkelig om noget Andet, om at v&ae;re mig selv tro, om at have Frimodighed for Gud til at v&ae;re _smig selv, og tage Alt af hans Haand. Maaskee vil det saa netop vise sig, at det vil ende, som jeg begyndte, at jeg vil have Gl&ae;de af at have gjort det. a Det er Indolents, Tungsind, hverken mere ell. mindre. Jeg har fors&o-;gt om jeg da nu _havdevilde udgive et af de allerede f&ae;rdige Manuscripter. Men nei. Det har sat sig fast, _jat jeg skal d&o-;e, og jeg forv&ae;nner mig med at skye Uleiligheden og M&o-;ien med at udgive. b eller foranledige at blive taget til Indt&ae;gt af nogensomhelst pietistisk Oversp&ae;ndthed. Desuden er da Alt det med Forargelsens Mulighed Noget som jeg saadan i et &O-;ieblik behagede at falde paa, som jeg hidtil aldrig har t&ae;nkt mig, som er mit V&ae;sen ganske fremmed, stridende med Det, som jeg netop maa kalde Pointen i min tjenende Stilling i Forhold til &g.Ch;std. Det skal endnu en Gang holdes oppe, dette om, at jeg ikke saadan har forandret mig i Aarene, men at det oprindeligen var min redelige Mening at tjene &g.Ch;std. Fra nu af begynder saa den i endnu strengere Forstand end hidtil afgj&o-;rende Fremstilling af det Christelige &streg; og saa t&o-;r jeg ikke mere, og det f&o-;lger af sig selv, at jeg hell. ikke mere faaer selv Tid ell. Oplagthed til at fremstille noget &Ae;sthetisk. Men det _ersom er og var det v&ae;rste paa dette Punkt, _ater, at jeg har faaet denne Sag saa forvr&o-;vlet i Reflexion, at jeg snart hverken vidste ud og ind. Og derfor, selv om der slet ingen anden Grund havde v&ae;ret maatte der handles. Intet matter mig saa r&ae;dsomt som negative _BeslutAfgj&o-;relser, at have v&ae;ret f&ae;rdig til at gj&o-;re det, altsaa fundet det ganske rigtigt, &o-;nskeligt o: s: v:, og saa pludselig sammenfyge Reflexions-Masser, i hvilke jeg n&ae;sten kan omkomme. Sligt kan aldrig h&ae;nge rigtigt _sammen.sammen, at Noget, som i sig selv er en Ubetydelighed, og overveiet, pludselig i Sandhed skulde kunne have slig r&ae;dsom Realitet. Det er Tegn paa at Reflexionen er bleven syg. Naar saa er, maa der handles, for at frelse Livet. Indolentsen vil saa blive ved at bilde En ind, at det negative var dog bedre &streg; men det er lutter L&o-;gn. Det eneste Rigtige er saa at flye til Gud &streg; og handle. Det var da en Lykke, at jeg gjorde Alvor _deraf:deraf, og Pfui! over mig, at der beh&o-;vedes saaledes at rykkes ved mig, at jeg saaledes kunde svulme op i tungsindig Reflexions Vattersot. Men derfor fik jeg heller ikke Lov at slippe f&o-;r end jeg gjorde, som jeg skulde. Jeg vilde have fortrydt det paa 1000 Maader om jeg ikke havde gjort det, og beredet mig selv en r&ae;dsom Plage, og aflivet ell. afsj&ae;let mig selv. F&o-;rend jeg rykker frem for sidste Gang var det saa vigtigt, og saa sandt i min Individualitet, endnu engang at lokke Farten, at _{friste. Det er den} friste, og saa vidt muligt samtidigt, at give et pr&ae;sentisk Indtryk af min Differents Virtuositet. Det er den foragtede og forsmaaede &g.Ch;stds Sag jeg har den &Ae;re at tjene. Men saaledes skal det ikke v&ae;re, at det er muligt, at det Sandsebedrag kunde opkomme, at det var, fordi jeg ikke mere formaaede at bev&ae;ge og tumle mig i &ae;sthetisk Lethed, at jeg var flyet til Christend. O, nei, det skal med Guds Hj&ae;lp gj&o-;res Verden umuligt. Dog er jeg ikke den Triumpherende der skal nyde saaledes at d&o-;mme Verden &streg; ak, jeg er paa andre Maader selv langt langt mere ydmyget. Men nu f&o-;ler jeg meget mere Gl&ae;de ved at gaae im&o-;de hvad der venter mig, naar jeg begynder sidste Gang, thi til at offres er jeg dog _indviet. indviet &streg; om saa fordres. Men ogsaa Dette vilde jeg have fra mig, at en Mand som Prof. Heiberg ikke skal klage over, at jeg har ikke gjort for ham og hans Alt hvad muligt er. Men her ender jeg disse Optegnelser. De ere mig for vidtl&o-;ftige, og dog udt&o-;mme de ikke hvad jeg b&ae;rer i mit Indre, hvor jeg dog langt lettere for Gud forstaaer mig selv, fordi jeg da kan faae Alt sammen paa een Gang, og dog tilsidst forstaaer mig bedst ved igjen at overlade Alt til ham. a Psl. 116, 10: jeg troer derfor taler jeg, men jeg er saare ydmyget. Ja, det er da ganske vist, der tr&ae;ngtes virkelig til, at der blev forvirret en lille Smule mig betr&ae;ffende. Ved udelukkende at v&ae;re opbyggelig Forfatter i to Aar og saa produktiv er der vel snart udviklet en Vane, at nu er jeg bleven alvorlig. Jeg var vel ikke selv langt fra at behage mig selv i at man ansaae mig for den Alvorlige. Det maa forhindres. Det er ligefrem _Medd.Meddelelse igjen, og den er netop ikke Alvor. See, en lille Artikel om en Skuespillerinde &streg; det er nok til at forvirre _{en Slump} igjen _somhvis _kNogen skulde v&ae;re bleven dvask og h&o-;itidelig i den Vane, at jeg var den Alvorlige &streg; maaskee en _Apostel.Apostel, hvad jeg da kun er altfor langt fra at v&ae;re. Og Dette havde jeg dog for en stor Deel glemt. Jeg var bleven for tungsindig, _thtil at kunne udholde den sande Selvfornegtelses Sp&ae;ndkraft. Forholdet mell. Gud og et Msk. er ganske eenfoldig dette. Msket t&o-;r ikke forlange at Gud skal give ham Aabenbaringer og Vink o: D. Nei, Msket skal have Frimodighed til at v&ae;re sig selv, og kan han ikke det, saa skal han begynde med at bede om denne Frimodighed, der er i Betragtning af, ikke at dette Selv skulde v&ae;re noget saa vigtigt, men at Guds Kjerlighed er saa uendelig, kan han t&ae;lle Haarene paa mit Hoved (og at sige det om ham er jo just at &ae;re hans Kjerlighed) saa er det saam&ae;nd ogsaa vistnok, at han bryder sig om mig. Saa b&ae;rer da Msk. sig saaledes ad. Naar det nu i Livet bliver ham tydeligt, hvorledes han vilde, dersom han skulde raade, gj&o-;re det ell. det &streg; det f&o-;lger da af sig selv, at det ikke maa v&ae;re noget Syndigt ell. Ugudeligt &streg;: saa gj&o-;r han det &streg; han t&o-;r ikke vente at Gud ved Aabenbaringer skal gribe ind og _{forhindredforsty}forhindre ham i at gj&o-;re det, hvis det var galt. Nei, Msk gj&o-;r det altsaa; men idet han gj&o-;r det, saa kalder han paa Gud, og siger til ham saadan gj&o-;r jeg nu i den Sag; det er meget muligt, at Det jeg nu gj&o-;r er noget reent galt noget og som vil have meget ubehagelige F&o-;lger for mig, men nu veed jeg ikke bedre, og jeg veed ogsaa, at jeg ikke t&o-;r skulke l&ae;ngere af mig, der maa handles. Altsaa gj&o-;r jeg det; men derfor siger jeg det til Dig og paakalder Dig, fordi Du jo er min Fader og en Kjerlighed som jeg ikke kan begribe. Idet jeg da slipper Handlingen ud af min Haand, overgiver jeg den og mig selv til Diga; gj&o-;r Du nu med den, hvad Du vil, det er jeg forvisset om, paa den Maade maa dog selv det Allergaleste tilsidst engang blive godt. O, at et Msk. har denne Assistence, og at denne Assistence er idel Kjerlighed! a i ubetinget Lydighed En Opmuntring _skhar jeg msklig talt tr&ae;ngt til &streg; maaskee skal den nu komme. Men maaskee er det dog ingen Opmuntring jeg beh&o-;ver, men et nyt St&o-;d eller Rap, at jeg kan komme til at tr&ae;kke endnu st&ae;rkere &streg; maaskee skal saa det komme. Ulykken med det Hele om den lille Artikel, var, at jeg oprindeligen har t&ae;nkt mig det som en Ubetydelighed, som jeg saadan kunde gj&o-;re paa min egen Haand. Det falder mig derfor lettere at udgive en Bog, en meget afgj&o-;rende Bog, thi saa er det strax fra Begyndelsen givet, at jeg henflyer til Gud. Men det er saa saare vanskeligt at bede Gud om Hj&ae;lp til at gj&o-;re en Ubetydelighed som en Ubetydelighed. Dog kan Gud ogsaa hj&ae;lpe En i den Henseende, thi hans Kjerlighed er dog i sin Guddomelighed mere mskelig end det bedste Msks. Skj&o-;ndt jeg som Forfatter arbeider med yderste Anstrengelse, og vel seer, baade hvad Gud giver og hvad han gj&o-;r ud af Det, som jeg ikke altid selv forstaaer, trods al min Reflexion: saa er Det hvori jeg egl. hviler, det er at v&ae;re det stakkels ringe syndige Msk jeg er, at v&ae;re det for Gud &streg; min Forfatter-Virksomhed t&o-;r jeg egl. ikke tale Noget om, den er paa en Maade ikke min egen. Jeg kunde maaskee _nu,nu (for overhovedet at sikkre mig mod at blive antaget for Forfatter af hvad jeg ikke er og existere ganske in toto) udgive i et lille Bind alle de Smaa-Artikler (dog med deres respektive M&ae;rke, ell. pseudonyme Navn) som jeg hidtil har skrevet. Det skal da vise sig, at jeg ikke har skrevet Leiligheds-Piat. Det kunde kaldes Tidligere trykte Smaa-Ting af S. K. Et Forord dertil skulde v&ae;re saa beskedent som muligt. At det maaskee kunde synes en Ubeskedenhed at udgive samlet saadanne Smaa-Ting. Men at jeg har gjort det for at existere saaledes som jeg faktisk indtil den mindste Linie existerer som Forfatter; og at jeg haaber at Den, der med s&ae;rligere Opm&ae;rksomhed har fulgt mig, at det vil v&ae;re ham kj&ae;rt at eie dette lille Skrift med. Saa har jeg engang for alle trukket mig heel ud af _JournaliJournalliteraturen. Enhver Linie jeg har skrevet existerer saa som Bog. Skulde det tr&ae;ffe sig saa besynderligt, at jeg paa nogen Maade blev foranlediget til at udgive den lille Artikel &anfbeg;Krisen og en Krise&anfslut; o: s: v: s&ae;rskilt: saa skulde Pseudonymet beholdes, men Tingesten dediceres til Prof. Heiberg Hr. Prof. J. L. Heiberg Danmarks &Ae;sthetiker helliget af en subaltern &Ae;sthetiker Forfatteren. Gud veed, jeg har altid meent H. det vel, som jeg altid holder fast ved mine f&o-;rste Indtryk. Men han har ikke handlet forsvarligt mod mig. Og selv efter den Tid, har jeg dog gjort hvad der lod sig gj&o-;re for at holde ham v&ae;sentligen i H&ae;vd. Med Biskop Mynster er Gud v&ae;re lovet lige det Omvendte Tilf&ae;ldet. Han var Landsbypr&ae;st, han blev Capellan, slet og ret ordinair Kl&ae;despr&ae;st og pr&ae;dikede hver S&o-;ndag Aar ud og Aar ind &streg; og havde Kirken saa bes&o-;gt som s&o-;mmeligt er. _AlNu er han en Olding, han har gjennemgaaet sin Periode _ognu kan hans Stilling ikke tillade ham at pr&ae;dike mere end hver 4de S&o-;ndag &streg; og nu er hans Kirke ikke just saa overordl. bes&o-;gt. O, i een Forstand Gud v&ae;re lovet. Disse Proportioner ere de rigtige. Man seer at det ikke er noget Sandsebedrag der har hjulpet ham. Tv&ae;rtimod nu har han det Sandsebedrag mod sig at han er en gammel Mand, og derfor kan han aldrig gj&o-;re Skade ved kun at pr&ae;dike hver fjerde S&o-;ndag. Men galt nok er det i _{&g.Ch;stheden,}&g.Ch;stheden med det, at det at v&ae;re Pr&ae;st er Levebr&o-;d, det er eet Sandsebedrag; endnu galere og aldeles uchristeligt med dette Pyntelighedens og Us&ae;dvanlighedens Sandsebedrag der indulgerer og coquetterer med den sandselige stupor og fremkogler et Skin som var Gudsfrygten stor &streg; fordi en saadan Pr&ae;dikant har Kirken stop og prop og sm&ae;kfuld. Det var dog en sand Lykke, at jeg kom til at udgive hiin lille Artikel &streg; og derved til at blive mig selv tro indtil det Sidste, at mit Liv ikke maa blive til Forstyrrelse istedetfor til Gavn. Var jeg d&o-;d uden den, jeg er forvisset om, at man var traadt til og sluddret, med vor Tids r&ae;dsomme letsindige Begrebs-Forvirring, Noget op om, at jeg var en Apostel. Store Gud, istedetfor at v&ae;re til Gavn til at holde det Christelige i H&ae;vd, var jeg kommet til at ruinere det. I Sandhed et deiligt Svogerskab for Apostle: at jeg ogsaa var saadan en Apostel. I Sandhed en deiligt Frugt af mit Liv at hj&ae;lpe til at etablere den mesterlige Categorie: ogsaa saadan en Apostel og saadan. Denne Forvirring, den r&ae;dsomme Forvirring, har jeg fra Begyndelsen vaaget over med Argus &O-;ine. I en saa sluddervorren Tid som vor, der lefler med Alt &streg; naar da den blot faaer &O-;ie paa En, som er noget Anderledes end Pr&ae;sterne &streg; o, saa ligger det, saa n&ae;r at afstedkomme Forvirringen. Har ikke Mag. Adler aspireret dertil? Jeg har med Frygt og B&ae;ven modarbeidet dette. Dertil mit stadige Udtryk: uden Myndighed; dertil Afhandlingen: om Forskjellen mell. Genie og Apostel. Men alt Sligt havde dog ikke hjulpet &streg; men nu en Artikel om en Skuespillerinde. Jeg er som Msk. personligt et Stakkels ulykkeligt Barn, som en tungsindig Olding har gjort af Kjerlighed saa ulykkelig som mulig &streg; og hvem saa Gud igjen har taget sig af, og for hvem han har gjort &anfbeg;saa ubeskriveligt, o, saa ubeskriveligt mere end jeg _hnogensinde havde ventet,&anfslut; o saa ubeskriveligt, at jeg blot l&ae;nges efter Evighedens Stilhed for ikke at bestille Andet end at takke. Jeg er som Msk. personligt i mere end almdl. Forstand en Synder, der har v&ae;ret langt nok henne paa Fortabelsens Vei, hvis Omvendelse kun altfor ofte blev m&ae;rket og er m&ae;rket af Tilbagefald &streg; en Synder, der dog troer at _allal denne Synd er ham tilgivet for &g.Ch;sti Skyld, om han end maa b&ae;re Straffens F&o-;lge; en Synder, der l&ae;nges efter Evigheden for at takke _hamHam og Hans Kjerlighed. Som Forfatter er jeg et Genie af en noget egen _Art.Art &streg; hverken mere ell. _mindre.mindre, ubetinget uden Myndighed og derfor bestandigt anviist at tilintetgj&o-;re sig selv, at han ikke bliver Autoritet for Nogen. Det Sjeldne, hvis endelig Nogen vil vide det, er at jeg har og har havt lige saa megen Phantasie som Dialektik og omvendt, samt at min T&ae;nkning er v&ae;sentlig pr&ae;sentisk. L&ae;nge har jeg vel nu ikke tilbage at leve i, men enten jeg har een Time ell. 70 Aar, mit Valg er gjort, hvert &O-;ieblik (forsaavidt jeg da maa udvise nogen Tid til Rekreation, men om den beder jeg hos Gud om Forlov) til at fremstille &g.Ch;std. Det er kun altfor sandt, at dena er afskaffet. Og i denne Henseende er jeg som en Spion. a v&ae;sentligen O, man haster i at pr&ae;dike om Hiob altid til Slutningen at han fik Alt igjen og dobbelt. Mig synes det er besynderligt at pr&ae;dike derom. Thi, ikke sandt, naar det f&o-;rst er skeet, saa kan Du nok hj&ae;lpe Dig selv til Rette med at tage Dig deri: see, derfor pr&ae;diker jeg helst om Tiden iforveien. Jo mere man beder, desto vissere at Ens sidste Tr&o-;st er den, at Gud har befalet at man skal bede; thi Gud er saa uendelig, at man i mangt et &O-;ieblik ell. neppe turde bede, hvor gjerne man end vilde. Men ved at bede gj&o-;r man sig ogsaa let i Forhold til Gud, ellers overv&ae;ldede han En ganske. Naar nogle B&o-;rn i en heel Dag fE ere samlede med hverandre, saa lege de nu med hverandre, ell. hvad de ellers foretage sig, og dette deres Forhold til hinanden, denne Relativitet bliver dem Virkeligheden, i hvilken de saa at sige respektive hver is&ae;r ere alvorlige St&o-;rrelser. Men hvad skeer, saa kommer der pludselig Bud, at lille Peter, Christian, S&o-;ren, Hans ell. hvad Personen nu hedder, han skal hjem. Saaledes griber det Absolute forstyrrende ind. Saaledes ogsaa med de &Ae;ldre &dvs;: med den Religieuse i Samlivet med den &Ae;ldre. Nu gaaer han og taler med de andre alvorlige M&ae;nder om, hvad han vil v&ae;re i Verden, at han vil v&ae;re det og det og det synes de andre alvorlige M&ae;nder, at han er en alvorlig Mand n&ae;sten ligesaa alvorlig som de Andre. Men hvad skeer, saa kommer der pludselig Bud, at han skal hjem &dvs;: Guds Forholdet gj&o-;r sig gjeldende. See derfor kan den sande Religieuse aldrig drive det til den besynderlige Art Alvor, som er den almdl. i Verden, den der udelader Guds-Forholdet. Barnet kan ikke faae Lov til at l&o-;be sig fast i det Sandsebedrag, at Forholdet til de andre B&o-;rn er det Hele &streg; thi saa kommer der Bud, at han skal hjem. For&o-;vrigt er det ikke umuligt, at det, efterat jeg indtil Tungsindets yderste Smerte har gjennemlidt det at skulle offres, og lide al mulig Mishandling i Verden, pludselig kan _faaeblive Guds Villie med mig, at jeg netop skal gj&o-;re Lykke i Verden. Sagen er, jeg er dog maaskee baade for svag og for bl&o-;d og for meget tungsindig til at kunne holde dette ud. Men derimod er jeg maaskee brugbar til at trykke paa de Andre. Generationens, Samtidens (ell hvad man vil kalde dette Abstraktere) Ulykke er, at den har afskaffet Guds Forholdet, gjort Opstand mod Gud, bildt sig selv ind at Forholdet mell. Msk. og Msk. var Livets h&o-;ieste Alvor. Saa udseer Gud sig en Pialt af et Msk, den elendigste af dem alle. Det er mig; jeg er i Guds Haand lutter Angest, Frygt og B&ae;ven. Saa udruster Gud mig med saa overordl. Evner, at ikke hele Samtiden kan tage det op med mig. Men jeg kan ikke _tilranmasse mig dette. Jeg kan bestandigt kun sige om mig selv, at jeg er en _enlelendig Stakkels Msk. Men derved trykker jeg igjen paa alle de Andre. Naar jeg nu ovenikj&o-;bet gjorde Lykke og blev anseet for det Store, saa trykker jeg endnu st&ae;rkere. Thi Gud har saadan fat i mig, at hvert Secund kan han trykke mig til Intet &streg; med dette Tryk, med hele F&o-;lelsen af at jeg er Intet trykker jeg igjen paa de Andre, jeg, som _{dog af dem}dog, efter denne Antagelse, altsaa var antaget af dem for at v&ae;re det Overordl. Det vil sige Forholdet kan ikke komme til at arrangere sig paa den s&ae;dvanlige selvbehagelige msklige Maade, at En skal v&ae;re det Store, og saa nogle ikke slet saa store o: s: v:; thi just den F&o-;rste f&o-;ler, ell. kan hvert Secund komme til i idel Frygt og B&ae;ven at f&o-;le, at han er Intet. Paa den Maade har Gud Haand i Hanke med de Andre. Saal&ae;nge Mskene forstaae dette mit Forhold som Forf&ae;ngelighed, Stolthed o: s: v: det er, som om jeg dog i sidste Grund kun forholdt mig til mig selv, selvisk og vilkaarligt, istedetfor at det er Guds Forholdet: saa l&ae;nge ville Mskene mishandle mig. Mit Forhold er saa saal&ae;nge dobbelt sv&ae;rt. Gud trykker paa mig, og Mskene slaae paa mig, fordi Gud trykker paa mig. Opdage de derimod, at det er anderledes, at det er Compositionen ell. Eenheden af Tungsind og Gudsfrygt og lade nu mine Evner vederfares Ret, forlige de sig med mig, og gj&o-;re sig frie netop ved Anerkjendelsen: saa hj&ae;lper det dem dog ikke. Thi jeg kan ikke skaffe Avancement og Befordring for de Andre, ved selv behagelig at n&o-;ies med at v&ae;re det Overordl &streg; ak, jeg er for Gud Intet, og hvert Secund kan der, i Skikkelsen af mit Tungsind, komme Bud efter mig, at jeg skal hjem, og _l&ae;reoverh&o-;res, om jeg ikke har glemt min Lectie, at jeg er Intet. Saa trykker jeg igjen. Jeg er lagt under Beslag &streg; og saa l&ae;gger jeg igjen ved Hj&ae;lp af mine mig forundte Evner Beslag paa de Andre. I triviel Forstand kan der ingen Ro komme i Forholdet. Det er ikke mig der er L&ae;reren, langtfra, det er mig der opdrages. Var jeg L&ae;reren, saa kunde jeg let fristes til at spille vigtig og blive &streg; en alvorlig Mand, maaskee Professor, men saa kan der pludselig komme Bud efter mig, at jeg skal hjem. Det er latterlig at l&ae;se en Orthodox, der har saa travlt at bevise et enkelt Moment i Christi Liv, at man nok kan antage det, da det er historisk &streg; o, _dersomden som troende har _{antaget, det}antaget det, msklig talt, af alle Absurditeter absurdeste, at et enkelt Msk. er Gud, han kommer umuligt i Forlegenhed med noget Enkelt. Men Sagen er, man seer _{heraf, at}heraf indirecte, at denne Orthodoxe ikke saadan ganske er i _sinOrden med sig selv betr&ae;ffende &g.Ch;stus, derfor indr&o-;mmer han det fE er saa vanskeligt at troe, at &g.Ch;stus foer til Himmels, hvis det ikke var historisk vist. For en saadan Orthodox er og har &g.Ch;stus umuligt nogensinde v&ae;ret Paradoxet. Gid man dog engang i Begyndelsen havde ladet mig vederfare Ret som Forfatter, en vederh&ae;ftig Mand udtalt en prompt Anerkjendelse, saa jeg kunde have faaet Leilighed til at tale paa en anden Maade om mig selv: man skulde let have seet, hvor langt fra jeg var at v&ae;re stolt. Men saaledes forraadt som jeg har levet qua Forfatter, kunde der ingen Anledning blive til at yttre mig saaledes. Det Usalige ved Tilstanden i Christenheden er _egl.,egl. al denne Pr&ae;diken, og at man saa bestandigt indirecte kan see, at _hPr&ae;sten slet ikke existerer i det, han taler om. Jeg har aldrig h&o-;rt een eneste Pr&ae;st pr&ae;dike ell l&ae;st Pr&ae;diken af ham om B&o-;nnen, uden at jeg forpligter mig til at bevise som 2 og 2 er 4 men indirecte, at Pr&ae;sten neppeligen selv pleier at bede bestemt een Gang hver Dag, end sige ved at bede stadigere at drage Gud ind med i Alt. Deraf kommer det, at Pr&ae;dike-Foredraget nu tildags bestandigt og ubetinget kun bev&ae;ger sig i en simpel Comparations Grader: _{beed, f}beed, beed flittig, stadig, hver Dag, hvert &O-;ieblik. Charmant, og just paa den Maade det siges, seer man at Pr&ae;sten er saa langt fra at have begyndt paa Sligt; thi ell. maatte han jo have vidst paa sine Fingre, at her begynder Anf&ae;gtelserne, dette R&ae;dsomme at et Msk. umuligt kan gj&o-;re det, fordi han vil opleve n&ae;sten vanvittige Collisioner, dersom han skal t&ae;nke Gud sammen med end det Mindste han gj&o-;r, at gaae hen at blive klippet, at kj&o-;be en ny Hat, at gj&o-;re et Bes&o-;g o: s: v:. Pr&ae;dikeforedraget er derfor nutildags v&ae;sentlig lutter L&o-;gn. Det er med Pr&ae;sterne _{som i med}som med en Gymnastik Directeur der ikke selv kan sv&o-;mme, og som underviser Folk i at sv&o-;mme, selv staaende paa Flydebroen, og raaber: slaae blot rask ud med Armene &streg; ret som kunde man ikke slaae altfor rask ud med Armene, hvad enhver Sv&o-;mmer veed. Men Sagen er, at directe er det ikke _dirtil at bevise; thi L&ae;rebegrebet er jo aldeles orthodox. Og derfor h&o-;rer ogsaa dette med til den moderne Tids Skinhellighed, naar en Pr&ae;st roser sig af at han l&ae;rer Orthodoxien ell. naar man har travlt for at udfinde endnu n&o-;iagtigere Bestemmelser mod anderledes Troende. O, I _SkjelsSkjelmsmestere, paa den Maade bortlede _iI Opm&ae;rksomheden fra det _aAfgj&o-;rende, fra den Magt som &g.Ch;std. skal og vil &o-;ve i Livet, at den vil omdanne Livet, ikke selv dreies i kunstige Zirater. Feilen i _{Christenheden}Christenhedens _sLiv ligger hverken i Regjerings-Formen ell. noget Saadant, nei Feilen ligger i, at de forskjellige Vilkaar i Livet leve for fjernt fra hinanden. Derved bliver alt for relativt og forh&ae;rdende sig i sin Relativitet uden Kjendskab til Andres. Dette gj&ae;lder is&ae;r om Geistligheden. I Ki&o-;bh. er der da egl. slet ingen Geistlighed. Derfor har en By som Ki&o-;bh. kunnet saa r&ae;dsomt demoralisere, og ikke En fandt sig bef&o-;iet til at vidne derimod. Med en Journalist er det egl. umuligt at stride. Han holder sig skjult, ham kan man ikke faae fat paa; og saa i en Haandevending hidser han disse Tusinder paa En, som man jo egl. ikke har med at gj&o-;re, som latterligt og s&o-;rgeligt baade ere Skyldige og _uskyldigeUskyldige. Man kan gjerne v&ae;re Hofpr&ae;dikant i denne stadselige Forstand _{deri er}det er endda ikke saa farligt skj&o-;ndt Christeligt er det da aldrig. Men man skal indr&o-;mme, at det er for Ens Svageligheds Skyld, fordi man ikke f&o-;ler Kraft og Styrke og Mod til den sande Maade at tjene Sandheden paa. Bliver man fr&ae;k, og vil at denne Stadselighed skal v&ae;re Alvor, en Existents a la et Sandheds-Vidne Phantasterie, saa protesteres der. Det samme gj&ae;lder om Levebr&o-;ds-Betragtningen; det Afskyelige ligger i den Fr&ae;khed, med hvilken man vil pynte den msklige Svagelighed, der tr&ae;nger til en fast Stilling, ud til Alvor. Jeg &o-;nsker (og i megen Frygt og B&ae;ven bet&ae;nker jeg altid Sligt) sandeligen ikke at forstyrre en Eneste, at vippe ham ud, hvor han ikke kan finde sig til Rette. Men Fr&ae;kheden er al &g.Ch;std.s Undergang. ... Thi viis mig en Eneste, der var Ingenting og saa dog arbeidede af al Magt for en Idee, viis mig en eneste Saadan, som det ikke er gaaet galt. Det at v&ae;re Ingenting er just Braaden i Alvoren; det at v&ae;re Ingenting er just det som gj&o-;r Sandsebedragene umuligt; kun naar man er Ingenting kan man i Sandhed tjene en Idee, uden at deraf f&o-;lger, at Enhver, der er Ingenting gj&o-;r det. &streg; Men Sagen er, naar en Mand tillige er Noget kort naar de endelige Formaal ere med, saa seer Mskene paa dem, og saa forstaae de Manden. Han forkynder det Sande &streg; det er Hans Embede og Levebr&o-;d: aha! Derfor vil de Kl&o-;gtigere i en Samtid der m&ae;rke Braaden have en Saadan ind i et Levebr&o-;d &streg; thi saa er Braaden taget fra ham. Ak det gaaer og det vil gaae mig med min Samtid, som det gik mig med min Fader. Jeg gjorde ham megen Sorg &streg; saa d&o-;de han, og jeg arvede ham. Tiden gj&o-;r Sit for at _m pine mig, just dette piner de bedste Kr&ae;fter ud af mig, saa d&o-;er jeg &streg; og saa arver Tiden mig. Der vil komme den Tid, da en Dansk vil v&ae;re stolt af mig qua Forfatter &streg; _{men han}i Grunden altsaa stolt af, at man mishandlede mig. Man kan jo ogsaa _v&ae;revinde &Ae;re og Anseelse ved at v&ae;re meget gudfrygtig. Selvfornegtelsen kr&ae;ver altsaa i denne Henseende at forvirre lidt. Men paa den anden Side har man en _Pligt,Pligt ikke at gaae for vidt, at det Hele ikke vildleder istedetfor at veilede. Og desuden passer man blot paa, at det er sand &g.Ch;std. man forkynder, saa vil det da vel v&ae;re vanskeligere, at komme i den Fare at vinde &Ae;re og Anseelse. Og fremfor Alt vaage man over, at man ydmygt udtrykker, at man selv i Frygt og B&ae;ven er bundet i det Religieuse, at det ikke faaer Udseende af, at man staaer over det. Exempler paa dette S&o-;rgelige kunde jeg let paavise. Godt var det med hiin lille Artikel. Det meest Afgj&o-;rende vil _{ligge bag ved,}komme bagefter. Men saa er dog maaskee Vanen m: H: t: at jeg skulde nu v&ae;re blevet alvorlig afbrudt, at St&o-;det igjen bliver desto st&ae;rkere. De der leve &ae;sthetisk her hjemme, have vel opgivet at l&ae;se mig, da jeg &anfbeg;er bleven _Hellig,Hellig og ikke skriver andet end Postiller&anfslut;, nu faaer jeg dem dog maaskee til at kigge lidt i den n&ae;ste Bog, i Haab om, at det skulde v&ae;re Noget for dem &streg; og jeg faaer dog maaskee en og Anden gjort opm&ae;rksom, faaer ham hjulpet til at saare sig. Derfor er det at de strengere Orthodoxe, at ogsaa Rudelbach kun virker paa en lille Kreds, fordi han slet ingen Opfindsomhed har til at smutte ind paa Livet af Folk i Almdl. De Orthodoxe skrive kun for og tale kun til de Orthodoxe, derved bliver det. Dette med, at et heelt Land kalder sig og indbilder sig at v&ae;re christeligt, dette med Christenheden ere de slet ikke opm&ae;rksomme paa. Det er virkelig afsindigt, men tillige tjenende til at vise hvor forvirret Verden er, og hvorledes noget Sandt altid maa blive _offeretOfferet. Tungsindig som jeg var, ogsaa forstaaende det Christelige om Lighed _medmell. Msk. og Msk, lever jeg Aar efter Aar saaledes, at alle de Fornemme (hvad jeg godt vidste) f&o-;rst opholdt sig derover, senere fandt at det var Forr&ae;derie mod _{dem, da}dem (da jeg burde slutte mig til deres Synagoge) og endelig bleve vante til det. Saaledes levede jeg, villig til at tale med og omgaas ethvert Msk. paa Gaden, aldeles hensynsl&o-;s mod enhver min Smule Anseelse. Og hvad saa? Saa angribes jeg, og af hvem? af de Fornemme? Ak, nei, det var der dog Mening i, nei jeg angribes af_de &streg; ja det maa man v&ae;re for at frembringe denne Confusion, vanvittige Almuetribuner, der k&ae;mpe for Ligheden &streg; og jeg angribes for Stolthed og Fornemhed! Noget Afsindigere er ikke let muligt at finde. Som Verdens-Forholdene nu ere, ligger Stolthed og Fornemhed ene i at undgaae Menneskenes M&ae;ngde, aldrig at v&ae;re seet paa Gaden o: s: v:. Og saa bliver jeg angrebet for Fornemhed. _SHvad mon Fatter Socrates vilde sige! de Fornemme have nu ikke Noget derimod, thi nu seer man jo, at de ikke ere Fornemme &streg; de gaae jo ikke paa Gaden, de sees aldrig. See, det kommer der ud af naar Drenge skal d&o-;mme os. Goldschmidt havde aldeles ikke caperet Pointen i Livet. Han bilder sig ind at han f&ae;gter for Ligheden &streg; og derpaa angribes jeg i Egenskab af at v&ae;re fornem! Quant&ae; tenebr&ae;! Ak, dette er Forskjellen mell. forblindede Lidenskaber, og redelig Iver. Jeg har meget godt seet hvori alle Cotteriernes (is&ae;r de Fornemmes) laae; og med s&o-;mmelig &Ae;rb&o-;dighed, som jeg altid baade glad og begeistret har udtrykt for hvad Udm&ae;rket der var i dem, har jeg med sikkert Sigte sigtet paa Usandheden i Cotteriet, paa Sandsebedraget o: s: v: Min Taktik har bestandigt v&ae;ret at s&ae;tte Splid i Cotterierne. Og nu bag _efter,efter seer jeg igjen, hvorledes Styrelsen har hjulpet mig. Det store Cotterie heed: Mynster, Heiberg, Martensen _{o: s: v:}med _Suite.Suite &streg; _DetThi Mynster var med deri, om han end aldrig nedlod sig til at v&ae;re ligefrem med. Dette Cotterie skulde nu have &o-;delagt mig ved negativ Modstand. Da traf det sig saa heldig, at jeg skulde venerere Mynster saa absolut. Det generede; rigtigt kunde Cotteriet dog ikke faae Snakken _ipaa Gang. Saa gik Tiden hen, og Heiberg bliver uvirksommere og uvirksommere, tillige seer han, at han har taget feil, at jeg slet ikke vil v&ae;re &Ae;sthetiker, maaskee han endogsaa saa smaat f&o-;ler, at han har gjort mig Uret (thi det var oprindelig ham jeg vilde have lagt an paa for at sprenge det &ae;sthetiske Cotterie). Cotteriet er svagt. Saa har jeg taget hans _Moder.Moder, og feteret. Det generer, forsaavidt dog Cotteriet har Tilhold i det Selskabelige. Saa nu hans Kone &streg; og for en Forsigtigheds Skyld en lille Troldkjerling til Martensen, at Cotteriet ikke skal synes alt for godt derom. Og dog har Styrelsen aabenbar hjulpet mig her; thi min Pietet for Mynster var mig Noget givet, Noget jeg skulde vise. Den Enkelte er _jdet jeg k&ae;mper for, og sandt er det, det har v&ae;ret og er den utaknemligste Jordbund Kongeriget Danmark; thi her er Alt Cotterie. Men overalt hvor der er et Cotterie, der passer jeg paa, at udtage _{En for}En, som jeg venererer ell. drager til mig, blot for at sv&ae;kke Cotteriet. Det Moersomste er med Grundtvig. Han er blevet angrebet for Partiets Skyld blandt Andet &streg; og saa er det lykkedes mig alligevel at holde en Slags opr&o-;mt Omgang vedlige med ham, hvad der i h&o-;i Grad forbittrer Partiet. Selv om jeg opgav alle mine Ideer, og min egl. Betragtning af &g.Ch;std, ell. den Sag, jeg v&ae;sentlig tilh&o-;rer: alene det om muligt at udrydde alle Cotterier i Danmark vilde v&ae;re en stor Fortjeneste af Landet. Landet er lille nok endda. Dog, dette vilde blive et uendelig Arbeide at opregne alle disse Krydsninger. Sandt er det, jeg er f&o-;dt til Intriguen; og vist er det, at der er en Magt med i Spillet, som hj&ae;lper mig ganske besynderligt.a Ogsaa i Forholdet til Cotteriet: P. L. M&o-;ller og Goldschmidt var det mit Bestik at s&ae;tte dem _sammen.sammen; og det er dog nok ikke umuligt, at det _{&u; &u;&u;&u;}lykkedes til en vis Grad. a thi selv hvor jeg ikke altid er mig saa klart bevidst, idet jeg gj&o-;r det, _{det la}men som jeg enten f&o-;lger min Umidd.s Instinkt i ell. henf&o-;rer til Gud, det viser sig saa bag efter som saa hensigtsm&ae;ssigt. Det er overhovedet i Forhold til &g.Ch;std. de tvende afgj&o-;rende Misvisninger. 1. &g.Ch;std. er ingen L&ae;re. (Saa kom al Orthodoxiens Uv&ae;sen op, med Strid om Dit og Dat, medens Existentsen bliver aldeles uforandret, saa man strider om hvad der er det Christelige ligesom om hvad der er platonisk Philosophie o: D:) men en Existents-Meddelelse. Der begyndes desaarsag forfra med hver Generation, al denne L&ae;rdom om de forrige Generationer er v&ae;sentlig overfl&o-;dig, men ikke at foragte naar den forstaaer sig selv og sin Gr&ae;ndse, yderst farlig, naar den ikke gj&o-;r det. 2. Det er (da &g.Ch;std ingen L&ae;re er) f&o-;lgelig ikke i Forhold til den som i Forhold til en L&ae;re ligegyldigt, hvo der foredrager den, naar han blot (objektivt) siger det Rette. Nei &g.Ch;stus har ikke indsat Docenter &streg; men Efterf&o-;lgere. Naar &g.Ch;std. (just fordi den ikke er en L&ae;re) ikke reduplicerer sig i Fremstilleren, saa fremstiller han ikke &g.Ch;std; thi &g.Ch;std. er en Existents-Meddelelse og kan kun fremstilles &streg; ved at existere. Overhovedet er jo det, at existere deri, existerende at udtrykke det o: s: v: det er at reduplicere. At reduplicere er at v&ae;re det man siger. Menneskene er derfor uendelig bedre tjent med En, der ikke taler i alt for h&o-;ie Toner, men er det han siger. Jeg har aldrig dristet mig til at sige at Verden _varer _Oond. Jeg gj&o-;r den Forskjel, jeg siger: &g.Ch;std. l&ae;rer, at Verden er ond. Men jeg t&o-;r ikke sige det, dertil er jeg langt fra reen nok. Men jeg har sagt: Verden er middelmaadig, og just det udtrykker mit Liv. Men hvor mangt et Fl&o-;deskj&ae;g af en Pr&ae;st staaer og tordner om at Verden er ond &streg; og hvad udtrykker vel hans Liv. &streg; Jeg har aldrig dristet mig til at sige: at jeg vilde vove Alt for _&g.Ch;std.,&g.Ch;std.. Saa st&ae;rk er jeg endnu ikke. Jeg begynder med det mindre, jeg veed jeg har vovet Adskilligt, og saa t&ae;nker jeg og troer jeg, at Gud vil opdrage mig til at l&ae;re at vove mere. Men Mynster han gr&ae;der ved Tanken om at han vil offre Alt, om end Alle faldt fra, han vil staae fast: Gud veed, hvad han har vovet. Saaledes skulde man aldrig tale. Den Smule Blussen i en Time om S&o-;ndagen efterlader kun desto mere Mathed og Dorskhed. Hvad man ikke har gjort skal man aldrig sige om det vil jeg gj&o-;re. Man kan saa sige: &g.Ch;std. fordrer det; men da jeg ikke er saaledes fors&o-;gt, t&o-;r jeg Intet sige om mig selv. Jeg har saaledes v&ae;ret uafh&ae;ngig, derfor har jeg altid talet med stor Forsigtighed om N&ae;ringssorg; ofte mindet om, at jeg jo ingen Erfaring har, at jeg her taler som en Digter. O, at der dog var Sandhed til i Meddelelse mell. Msk og Msk! En forsvarer &g.Ch;std., en Anden angriber &g.Ch;std. og til syvende og sidst naar man skulde revidere deres Existentser, bryder hverken den _eneEne ell. den Anden sig stort om &g.Ch;std; det er maaskee deres Levevei. See, hvad mig angaaer, jeg har en P&ae;l i Kj&o-;det fra tidligste Tid. Havde jeg ikke haft den, saa havde jeg sagtens v&ae;ret langt henne i Verdslighed. Men jeg kan ikke, selv om jeg nok saa gjerne vilde. Saaledes har jeg slet ingen Fortjeneste, thi hvad fortjenstligt er der i, at En gaaer ad en rigtig Vei, naar han gaaer i en Gangkurv, ell. at en Hest f&o-;lger Sporet, naar _detden endog har skarpt Mundbid paa. Det onde Princip i Verden er dog som jeg altid har sagt: M&ae;ngden &streg; og Piat. Intet er saa demoraliserende som Piat. Naar jeg t&ae;nker paa al det Vr&o-;vl om mine Been og Buxer! Her enedes Alle, Excellencer og Skomagerdrenge, og Skraldemanden som holdt _indinde med at skralde blot for at see, og Tjenestepiger, og Kr&ae;mmersvendene, og dannede Piger, og unge Videnskabsm&ae;nd o: s: v: Og havde jeg saa havt en Ven til hvem jeg havde sagt: det er dog noget &ae;rgerligt Noget&anfslut; saa havde han svaret: aah, det er jo Ingenting &streg; og derpaa havde vi spadseret Arm i Arm, han &streg; fordybet i Betragtningen af mine Been og Buxer. Det at blive Gjenstand for dette langvarige Angreb af Piat er i en vis Forstand det Allerfarligste; thi det er da ikke Andet end Skinhellighed at Mskene tale om, naar det blot ikke er Ens Charakteer o: s: v: &streg; som var Verden saa alvorlig. Nei Piat det er Verdens, og Usselhedens Element. Man er som stillet udenfor almdl. msklige Rettigheder, det er overladt til Enhver angerl&o-;st at gj&o-;re hvad han vil; og paa den anden Side Enhver mener sig forpligtet til at tage sig iagt at han ikke rives ind med i dette _{Phantastiske.}Phantastiske, hvor &anfbeg;Alle&anfslut; og &anfbeg;Ingen&anfslut; alternere. Mig har alt Dette, Gud v&ae;re lovet, ikke gjort uproduktiv, lige omvendt, og det har ret udviklet mig til at belyse det Christelige. Det har netop udviklet min Produktivitet, og dog ladet mig opleve den Art Isolation, uden hvilken man slet ikke opdager det Christelige. Men alt Sligt skal man ignorere vil Biskop M. sige, ell. rettere, man skal engang for alle l&ae;gge sit Liv saaledes an, at det er umuligt at komme i Ber&o-;ring dermed. leve skjult o: s: v:. I Grunden troer jeg virkelig, at M. i den Grad har _rentrendt sig fast i sin Fornemhed, at han nu er bleven naiv, og ganske er gaaet Glip af det Point: om det ogsaa skulde v&ae;re christelig tilladeligt. Nei, nei man skal netop kjende det fra Grunden _af.af, v&ae;re dannet i denne Mishandlingens Skole. Thi sandeligen Pr&ae;dikenen om &anfbeg;Synden&anfslut; rammer egl. ikke Verden; de ere meget Faae, som ere alvorlige nok til at v&ae;re sig bevidst som Syndere. Verden ligger i Piat. Det er denne usalige Overflod af Msker som Intet begribe, Intet due til &streg; men som piatte og piatte. Men hvad man end skal udholde med dem, det er grusommere, umenneskeligt og uchristeligt at leve saaledes, at have indrettet sit Liv saaledes, at man Dag ud og Dag ind udtrykker, at der er Msker i Tusindviis med hvem man egl. intet Sl&ae;gtskab har, som ikke ere til. Sandeligen det bliver i Evigheden et uhyre Ansvar at have levet saaledes, hvor smilende det end har seet ud i Timeligheden. Alt Andet har jeg kunnet holde ud, vilde have kunnet holde det ubeskriveligt langt lettere ud, alle Mskenes Angreb (thi i den Henseende er jeg min Overlegenhed tilstr&ae;kkelig bevidst) &streg; hvis ikke min finantsielle Fremtid havde piint paa mig. Det bliver dog vistnok det Rigtige: engang at give Samtiden et bestemt og ikke-redupliceret Indtryk af hvad jeg siger mig selv at v&ae;re, hvad jeg vil o: s: v: Det var det jeg havde t&ae;nkt mig som Program til &anfbeg;den bev&ae;bnede Neutralitet&anfslut; et Tidsskrift. Det skulde udkomme samtidig med 2det Oplag af Enten &streg; Eller. Og i det vilde jeg _omgirevidere Stykke for Stykke hele Christendommen og faae sat Springfjederen paa. Christendommens Sag er det jeg har indviet mig til og tilh&o-;rt fra f&o-;rst af. Og en _S saadan Skikkelse vil bestandig v&ae;re _ChristendChristenheden vigtig, En, der lokker Farten, _forafor at see hvor vi ere om ikke det Hele er l&o-;bet fast i et Sandsebedrag, En, der fremstiller Christendommen aldeles hensynsl&o-;st, dog uden at angribe Peer ell _Paul Poul, men overladende til enhver at pr&o-;ve sig selv. Dog Ulykken er, at jeg ved ligefrem Meddelelse vinder Menneskene &streg; og altsaa sv&ae;kker Sandheden. Forvirringen i Christenheden her er saa stor (&dvs;: _den Christendommen er afskaffet) at der beh&o-;vedes at En vitterlig blev slaaet ihiel for den Sags Skyld, at Folk kunde faae &O-;inene op. Men saasnart jeg meddeler mig ligefrem, saa bliver mit Vilkaar lettere, og paa den anden Side hvor faaer jeg Nogen der paa det strengeste Vilkaar vil tjene Sandheden. Jeg kiender Ingen, bogstaveligen Ingen. Dette er ikke Hovmod; men med mig er det jo en egen Sag, jeg er en _{Poeniterende.}Poeniterende, der i Frygt og B&ae;ven maa v&ae;re villig til at underkaste mig Alt. O, hvor det dog maa v&ae;re let at stille sig i Spidsen _sfor nogle Stykker og saa for Tusinder og saa st&o-;ie &streg; og saa lade Sandheden i Stikken, ski&o-;ndt man indbilder sig at tjene den og &ae;res derfor. Min Methode er langsommere. Det der gj&o-;r mig Sagen saa vanskelig er den Plage at min Fremtid maaskee maa n&o-;de mig til at kaste Alt bort for at arbeide for Udkommet. Al den anden Anstrengelse kom jeg let ud af &streg; men saaledes anstrenget endnu at have denne Bekymring! Dog er det vel mig gavnligt, at jeg ikke skulde gj&o-;re noget Ubesindigt, men ret beh&o-;ve Gud paa enhver Maade. I samme &O-;ieblik som jeg meddeler ligefrem, taber Sandheden i Intensitet, jeg undgaaer for en Deel Martyriet: er dette tilladt, er det ikke at bedrage Gud? Naar jeg kan forstaae, at den indirecte Meddelelse vil efter min D&o-;d give Sandheden, jeg har havt den _&Ae;re,&Ae;re at tjene en ganske anden Fart, er det saa ikke min Pligt at holde ud? Paa den anden Side: kan det ikke v&ae;re Stolthed og Hovmod ikke at ville meddele sig ligefrem? Men er der da i hvad _jajjeg har pr&ae;steret ikke nok for at lade enhver Alvorlig der vil forstaae, forstaae? Jo, det t&o-;r jeg for Gud paastaae. Saaledes staaer Sagen, efterat jeg nu har rokket lidt ved den Tanke, at _jagjeg skulde d&o-;e snarest muligt, og de afgj&o-;rende Skrifter udgives efter min D&o-;d. I Sandhed _jagjeg er en sv&ae;rt bev&ae;bnet, men med alt Det kan _jajjeg ikke noksom takke Gud for alt det Gode han har gjort mod mig, saa ubeskriveligt meget mere end jeg havde ventet. Nu vil jeg ved Gud rolig arbeide videre i det Skrift om Forargelsen jeg arbeider paa, i Tillid til Gud, at han vel vil give mig en vis Aand. Mit personlige Liv fordrer ogsaa sin Tid, at jeg over dette uhyre Arbeide ikke glemmer det ene Forn&o-;dne, at s&o-;rge over mine egne Synder. Denne Tanke kan strax gj&o-;re Luft, og forjage al Vigtighed. a cfr denne Journal p. 18. Hvad jeg ofte nok har sagt, kan jeg ikke ofte nok gjentage: jeg er en Digter, men af en ganske egen Art; thi det Dialektiske er mit V&ae;sens Natur-Bestemmelse, og Dialektik pleier ell. just at v&ae;re Digteren Fremmed. Fra tidlig Tid _anvist anviist et qvalfuldt Liv, som maaskee _faaFaa endog blot kunde forestille sig, styrtet i det dybeste Tungsind, og af dette Tungsind en Gang i Fortvivlelse: blev jeg saa mig selv klar i at producere. Det Ethiske var det, der begeistrede &streg; ak jeg der qvalfuldt var forhindret _paai at realisere det _fuldkomment. fuldkomment, fordi jeg var ulykkeligt sat udenfor det Almene-Msklige. Havde jeg kunnet det, var jeg vel blevet uhyre stolt. Saaledes forholdt jeg mig igjen til &g.Ch;std. _At Det var min Plan, strax Enten &streg; Eller var udgivet at s&o-;ge et Landsby Kald og s&o-;rge over mine Synder. Min Produktivitet kunde jeg ikke tvinge tilbage, jeg fulgte den &streg; naturligviis gik den nu ind i det Religieuse. Da forstod jeg det som min Opgave at gj&o-;re Poenitens ved at tjene Sandheden saaledes, at det i Sandhed bliver En besv&ae;rligt, et, msklig talt, utaknemligt Arbeide i Opoffrelse af Alt. Saaledes tjener jeg &g.Ch;std &streg; i al Elendigheden salig ved Tanken om det ubeskrivelige Gode Gud har gjort imod mig, saa langt mere end jeg har ventet. Det gj&ae;lder om at &g.Ch;std. engang igjen stilles frem i hele sin Hensynsl&o-;shed; og da Situationen er i &g.Ch;stheden: indirecte. Jeg maa holdes udenfor: desto st&o-;rre bliver Opv&ae;kkelsen. Den ligefremme Meddelelse elske Mskene, fordi den gj&o-;r Sagen magelig, og Meddelerne, fordi den gj&o-;r dem Livet mindre anstrenget, idet de dog altid faae Nogle at holde sammen med og slippe ud af Eensomhedens Anstrengelse. Saaledes lever jeg, forvisset om at _StyrelsenGud vil l&ae;gge Styrelsens Eftertryk paa min Str&ae;ben &streg; saasnart jeg er d&o-;d, ikke f&o-;r, det h&o-;rer med til Poenitentsen og til Anl&ae;gets St&o-;rrelse. I denne Tro lever jeg, i den haaber jeg til Gud at d&o-;e. Vil han det anderledes, saa s&o-;rger han nok selv derfor, jeg t&o-;r det ikke anderledes. a men ikke saaledes som En der begeistret forkynder &g.Ch;std. men saaledes som en Dialektiker kan gj&o-;re det, ved socratisk at hungre Livet ud af alle Sandsebedragene, hvori &g.Ch;stheden er l&o-;bet fast. Thi det er ikke Christend. der ikke er forkyndt, men det er &g.Ch;stdheden der er bleven Virtuositeten selv i at omgj&o-;re det i Sandsebedrag, og saaledes at omgaae det. Verden er blevet kun altfor klog. Den der skal virke for det Religieuse maa bag ved dem &streg; ell. gavner han ikke meget. Udgiver En sig for at v&ae;re den Religieuse, saa har Verden tusind Udflugter og Sandsebedrag, hvorved de sikkre sig mod ham og praktisere ham udenfor. Striden er nu ikke mere som i gl. Dage mod vilde Lidenskaber, imod hvilke den ligefremme Optr&ae;den er det Rigtige. Nei, &g.Ch;stheden er l&o-;bet fast i Klogskaben. For at praktisere den derud af maa der En til, som i Klogskab kan mere end hamle op med dem. Selv om Gud derfor behager at udsee et Msk til sit Redskab, bliver hans hele Taktik en ganske anden end i &ae;ldre Tider; Den der saaledes skal bruges maa v&ae;re i Besiddelse af Det, som Tiden er stolt af, skj&o-;ndt det er til dens egen Ulykke. Men han maa ikke misbruge sin Klogskab til at hj&ae;lpe ind i en ny Klogskab, han maa ved Hj&ae;lp af Klogskaben bringe tilbage til Eenfoldighed. Saaledes forstaaer jeg mig selv, uden at jeg dog t&o-;r kalde mig i s&ae;rlig Forstand et Guds Redskab, thi som Alt i mig, saa er ogsaa mit Forhold til Gud et dialektisk. Og paa den anden Side er dette min salige Overbeviisning, at ethvert Msk. er Gud v&ae;sentligen lige n&ae;r. Men just fordi saaledes Alt i min Existents er saa combineret, kan jeg egl. f&o-;rst frembringe Virkningen efter min D&o-;d. Ja saaledes maatte det v&ae;re. Jeg er ikke blevet religieus Forfatter, jeg var det: samtidig med Enten &streg; Eller fulgte to opbyggelige Taler &streg; nu, efter to Aar ene at have skrevet _v religieuse _B Skrifter f&o-;lger en lille Afhandling om en Skuespillerinde. Nu er der et &O-;ieblik et Hvilepunct; jeg har ved dette Skridt forstaaet mig selv og meget concretere. Saa maa der gaaes videre (&dvs;: jeg er naturligviis videre, jeg er f&ae;rdig med hvad der skal bruges: 1) en Cyclus ethisk-religieuse Afh. 2) Sygdommen til D&o-;den 3) Kommer hid alle I ..) i Henseende til Udgivelse, hvis det da ikke skulde skee saaledes, at jeg d&o-;de forinden. Mit Helbred er meget svagt, og denne Tanke har faaet megen Magt over mig, at jeg nu skulde d&o-;e, _{anvende efterat &u;}anvendende dette Halvaar til at s&o-;rge over mine Synder og arbeide videre i Fremstillingen af Christendommen. Maaskee er det en tungsindig Tanke, maaske ogsaa fordi jeg er blevet utilb&o-;ilig til Endelighedens Afgj&o-;relser med at udgive: i ethvert Fald nu har jeg faaet pirret ved den. Den n&ae;ste Udgivelse vil blive meget afgj&o-;rende for min ydre Existents. Jeg har dog bestandig opretholdt en fjern Mulighed af, at naar det gik allergalest for mig betr&ae;ffende Udkommet, kunde jeg s&o-;ge et Pr&ae;stekald. Naar jeg nu udgiver de sidste B&o-;ger er det vel muligt, at man vil negte mig det selv om jeg s&o-;gte det.a Det er til al den indre Lidelse og ydre Mishandling en tung Byrde mere, men mig vistnok gavnligt, at jeg ikke forrasker mig, men kommer mere og mere til at tr&ae;nge til Gud. Thi i samme Grad som Gud betroer mig mere l&ae;gger han ogsaa Byrder paa. Saa gaaes der videre, naar nu Tiden kommer, dersom jeg ikke d&o-;er _forinden.forinden, b&ae;rende den uhyre S&o-;ile af Reflexion, som jeg i Grunden b&ae;rer hvert &O-;ieblik &streg; og saa dog inderst inde tillidsfuld som et Barn. O, thi jeg kan jo aldrig noksom takke Gud for alt det Gode han har gjort og gj&o-;r mod mig, saa ubeskriveligt mere end hvad jeg havde _ventet. ventet, han der hj&ae;lper En Skridt for Skridt, naar man blot oprigtigt siger ham, hvor man er, og saa vil lade sig hj&ae;lpe, hj&ae;lper En ved at borttage Byrder, man maaskee ikke kunde b&ae;re, hj&ae;lper En lidt efter lidt til let at b&ae;re Byrder, som man engang gyste tilbage for. O, Den, der elsker Gud, ham elsker Gud saaledes op, dette er Opdragelsen. Hvert &O-;ieblik er der en Verden af Hj&ae;lp mulig thi for Gud er _alalt Muligt; naar jeg har gjort noget forkeert, om jeg end redelig overveiede det, hvert &O-;ieblik er der en Verden af Hj&ae;lp, thi for Gud er Alt muligt &streg; o, hvor saligt, at han saa tillige er Kierlighed, at for den Kierlige alt er Muligt, og at Den, for hvem Alt er muligt er Kjerligheden. Og snubler jeg, seirer Synden et &O-;ieblik over mig: o, i ethvert &O-;ieblik er der for den redelig Angrende en Verden af Hj&ae;lp i Forsoningen for _AltAl vor Synd hos ham vor Frelser og _Forsoner,Forsoner. Ja, saaledes overalt omgiven af Kierlighed o hvo skulde ikke f&o-;le sig _salig,salig midt i al Lidelsen, der vel er for at man ikke skal tage Saligheden forf&ae;ngelig, men dog tillige tjener til endnu saligere at fornemme Saligheden. a saa Vanskeligheden ikke bliver som f&o-;r om jeg t&o-;r paatage mig det, men at man end ikke vil give mig det Hvor ofte er det dog ikke h&ae;ndt mig, hvad nu igjen er h&ae;ndt mig? Saa synker jeg i det dybeste Tungsinds Lidelse, een ell. anden Tanke knytter sig saaledes _frfor mig, at jeg ikke kan l&o-;se den, og da den har Forhold til min egen Existeren lider jeg ubeskrivelig. Og saa, naar en Smule Tid er gaaet, saa gaaer der ligesom Hul paa Bylden &streg; og indenfor ligger saa den deiligste og riigholdigste Produktivitet &streg; og just den jeg i det &O-;ieblik skal bruge. Jeg har nu lidt saare meget i Anf&ae;gtelse betr&ae;ffende den Tanke, hvorvidt man t&o-;r negte ligefrem Meddelelse, o, denne Frygt og B&ae;ven har dog maaskee kun faae Msker _forestillingForestilling om,: at have Lethed til at kunne _gj&o-;resynes en Anden, i Sandhedens Tjeneste at gj&o-;re &streg; og saa saa sidde i Frygt og B&ae;ven, at man Ingen gj&o-;r Skade, medens man dog kan forstaae, at dette er den sandeste Maade at hj&ae;lpe en Anden paa. Og see, saa er det netop Noget jeg skal bruge for at fremstille Forargelsen i Forhold til Gud-Msk. Saaledes l&ae;gges saa ofte mig mit Liv tilrette. Jeg lider, som et Msk. kan lide, i ubeskriveligt Tungsind, det er som altid med min T&ae;nken om min Existeren at gj&o-;re &streg; og saa er det just det jeg skal bruge. Men saa l&ae;nge Lidelsen staaer paa, er det ofte uhyre qvalfuldt. Dog lidt efter lidt l&ae;rer man ved Guds Hj&ae;lp troende at blive hos Gud selv i Lidelsens _&O-;ieblik. &O-;ieblik, ell. dog saa hurtigt som det er muligt at komme hen til Gud igjen, naar det har v&ae;ret som havde han sluppet En et lille &O-;ieblik medens man leed. Saaledes maa det jo v&ae;re, thi kunde man have Gud ganske n&ae;rv&ae;rende hos sig, medens man leed, saa vilde man slet ikke lide. Det var dog godt med hiin lille Artikel, at jeg udgav den og kom i Sp&ae;ndingen. Havde jeg ikke udgivet den, havde jeg dog levet hen i nogen Uklarhed betr&ae;ffende Brugen af den indirecte Meddelelse for Fremtiden. Det er mig nu klart, at fra nu af vil det blive uforsvarligt at bruge den. Det Opv&ae;kkende ligger i, at Gud har givet mig Kraft til at kunne existere som en Gaade &streg; men saa heller ikke l&ae;ngere, at det Opv&ae;kkende ikke ender i det Forvirrende. Det vil vel nu gj&ae;lde ligefrem med fuld Stemme at overtage det Foregaaendes maieutiske Anl&ae;g, saa at tr&ae;de bestemt og ligefrem i Characteren som den der har villet og vil tjene Christendommens Sag. Havde jeg nu ikke udgivet hiin Artikel, saa havde den indirecte _MulighedMeddelelse dog _forevforesv&ae;vet mig som en Mulighed, jeg havde ikke faaet Indtrykket af at jeg ikke t&o-;r bruge den. Jeg turde jo dog heller ikke udsige om mig selv, at jeg fra Begyndelsen har havt Overskuelsen over hele Frembringelsens Anl&ae;g, jeg maa jo sige, hvad jeg bestandig bekjender, at jeg er bleven opdragen og udviklet under Arbeidet, at jeg selv er bleven bunden fastere og fastere til det Christelige end jeg var. Men dette staaer dog fast, at jeg begyndte med det dybeste religieuse Indtryk, ak jeg, der da jeg begyndte, bar det uhyre Ansvar af et andet Menneskes Liv, og forstod det som Guds Straf over mig. Den Tanke, at jeg nu skulde d&o-;e, den Tanke i hvilken jeg har hvilet, den er nu blevet forstyrret ved hiin lille Artikels Udgivelse, det vilde forstyrre mig, at _det Det skulde blive det Sidste jeg kom til at udgive. Men paa den anden Side var det kun en tungsindig Indbildning med at jeg nu skulde d&o-;e, hvor godt da, at jeg udgav hiin lille Artikel. Og dette maatte netop unders&o-;ges &streg; og dertil tjente Artiklens Udgivelse. a Men i ethvert Tilf&ae;lde staaer jo R. Nielsen som Den, der kan give Forklaring. Meddelelsen af det Christelige maa dog _tilsistilsidst ende i at &anfbeg;vidne&anfslut;, det Maieutiske kan ikke v&ae;re den _sisdtesidste Form. Thi, christeligt forstaaet, ligger Sandheden dog ikke i Subjektet (som Socrates forstod det) men er en Aabenbarelse, der maa forkyndes. I Christenheden kan ganske rigtigt det Maieutiske v&ae;re at bruge, just fordi de Fleste egl. leve i den Indbildning at v&ae;re Christne. Men da Christendommen dog er Christendom saa maa Maieutikeren blive Vidnet. Tilsidst vil Maieutikeren heller ikke kunne holde Ansvaret ud, thi det Majeutiske er dog altid hvilende i menneskelig Klogskab, om denne end er nok saa meget helliget og indviet i Frygt og B&ae;ven. Gud bliver Maieutikeren for m&ae;gtig og saa er Majeutikeren et Vidne, kun deri forskiellig fra det umiddelbare Vidne, at han har gjennemgaaet at blive det. Men paa den anden Side Forstanden, Reflexionen er dog vel ogsaa en Guds Gave. Hvad skal man gj&o-;re med den, hvor gj&o-;re af den, hvis man ikke skal bruge den? Og naar man nu bruger den i Frygt og B&ae;ven, ikke for selv at have Fordeel, men for at tjene det Sande, naar man bruger den saaledes i Frygt og B&ae;ven og saa derhos troende, at det dog er Gud der uendelig gj&o-;r Udslaget, i Tillid til ham at man vover, og ubetinget lydigt underkastende sig hvad han nu vil gj&o-;re det til: er det saa ikke Gudsfrygt og at _Gtjene Gud saaledes som et Menneske der nu engang har Reflexionen kan det, paa en noget anden Maade end den Umiddelbare, men maaske inderligere. Men naar saa er bliver der dog noget Majeutisk i Forholdet til andre Mennesker ell. til adskillige andre Mennesker. Thi det Majeutiske er egl. blot Udtrykket for en Overlegenhed mellem Menneske og Menneske. At den er til lader sig nu engang ikke negte &streg; men just som Maieutiker _Vtrykker Tilv&ae;relsen langt st&ae;rkere paa den Overlegne (thi han har Ansvaret) end paa den anden. Og hvad nu mig _Angaaer angaaer, da har det dog ikke manglet paa Vidnedsbyrd. Alle mine opbyggelige Taler er jo i ligefrem Meddelelse. Kun det kan der altsaa v&ae;re Tale om, hvad der jo i l&ae;ngere Tid (allerede tilbage i tidligere Journaler) har brudt sig i mig: engang bestemt at forklare mig som Forfatter, hvad jeg siger mig selv at v&ae;re, hvorledes jeg fra f&o-;rst af forstaaer mig som religieus Forfatter. Men nu er ikke &O-;ieblikket, jeg er desuden i denne Tid noget anstrenget. Jeg tr&ae;ngte mere til legemlig Recreation. Men siger En: dersom et Mske saaledes i sit Inderste er saa from, i den Grad vil det Gode: saa lad ham sige det ganske ligefrem, vil Gud saa, at han skal &ae;res og ansees derfor, saa tage han det; dette er det Simpleste. Dog hvo er det som taler? Den, som t&o-;r sige om sig selv, at Gud ved Aabenbaringer umiddelbart bestemmer ham hvad han skal gj&o-;re, ja en Saadan kan handle aldeles umiddelbart. I Forhold til ethvert andet Mske gj&ae;lder det dog vel at Gud ikke saaledes umiddelbart bestemmer ham, han maa selv _v&ae;lgeoverveie., v&ae;lge. Forholdet mellem Gud og ham er dog gjennem en Reflexion, den v&ae;re nu st&o-;rre ell. mindre. Nu er jeg paa Punctet. Reflexion opdager saa, at det i Sandhed at tjene det Gode er tillige at undgaae Skinnet af at man gj&o-;r det, for ingen Fordeel at have. Dette er Selvfornegtelsen, som Reflexionen opfinder, som Umiddelbarheden (ogsaa den med relativ Reflexion) egl. ikke kiender, thi Selvfornegtelse er en Reflexion. Hvad gj&o-;r vi nu? Er et _Me Mske ikke Gud lige saa ansvarlig for Brugen af sin Reflexion som af alt Andet; naar han kan forstaae, at Noget er det Rigtige er han saa ikke Gud forpligtet at gj&o-;re det, selv om denne Selvfornegtelse f&o-;rer ud i _eten Lidelsernes Smertelighed en Ansvarets V&ae;gt som den Umidd. ikke aner? Eller er Reflexionen i sig selv det Onde? Ingenlunde. Den er det, naar den er selvisk: enten den endelige Reflexion der eftertragter Endelighedens Fordele, ell. selvisk endende i det enkelte Selvs Forgabelse i sig selv. Anderledes dog vel, og dette er dog vel just Pligten: naar Reflexionen i Frygt og B&ae;ven ydmyger sig under Guds Haand, henstiller Alt til Gud (fordi hele dens Omfang dog for Gud er Intet), ikke behager sig i at v&ae;re skiult, men ydmygt for Gud forstaaer, at Gud jo hvad Secund han vil kan tilintetgj&o-;re Reflexionen, ved hvilken man undgaaer Skinnet af at ville det Gode, medens derimod Reflexion ikke kan handle anderledes end den gj&o-;r. Fremdeles naar Reflexion ydmygt tilstaaer at den ganske bogstaveligen opdrages af Gud, for hvem den er mindre end et Barn, til hvem den tr&ae;nger hvert &O-;ieblik. &streg; Men denne Forskiel er der mell. Mennesker at _en En har mere Reflexion end den anden. Men er derfor Reflexionens Gudsfrygt mindre fordi dens Sprog er noget forskiellig fra det man almdl. kalder den Umiddelbares (thi den overordl. Kaldede _&u;tales her ikke om), fordi Reflexions Sprog har eet Udtr&ae;k mere? Det Farlige er at Reflexion vil behage sig selv, og ende i sig selv, istedetfor at ende i _Tilbedelsen, Tilbedelsen. Men det gj&o-;r den gudfrygtige Reflexion ikke, den forstaaer saare let, og i megen Frygt og B&ae;ven, at Gud er den Alm&ae;gtige, der i samme Secund han vil kan tr&ae;kke saaledes i Traadene, at et _MeMskes Reflexion ikke kan holde _sSkiulet. Men Reflexionen selv t&o-;r ikke gj&o-;re det, fordi den forstaaer det at undgaae Skinnet af at ville det Gode at v&ae;re den sande Form for det Gode. Det derimod, at Gud saaledes er med forhindrer al Selvbehagelighed. Men bliver der saa dog ikke noget Fortjenstfuldt i Forholdet til Gud? Hvorledes. S&ae;t nu ogsaa at Reflexionens enkelte Reflexions-Overslag var, menneskelig talt, udm&ae;rket: hvad saa? Hvo er det der sluddrer Reflexionen denne Maalestok ind i _{Gud-Forholdet}Guds-Forholdet. For Gud er dog selv den eminenteste menneskelige Klogskab Piat; men deraf f&o-;lger ikke, at et Menneske, _hahvis han har denne _RfReflexion skal lade v&ae;re at bruge den, han skal blot l&ae;re Ydmyghed for _Gud. Gud, og saa gj&o-;re det han i Uegennyttighedens Forstand erkiender for det Viseste, men ikke glemmende, at naar Gud seer efter, var det vel muligt, at han fandt det var saare dumt. Fremdeles hvor skulde det Fortjenstfulde blive, naar Reflexionen saaledes aarle og silde fremstiller sig for Gud, og altsaa atter og atter og tusinde Gange maa l&ae;re sin Ringhed at kiende? Og endeligen, naar Reflexionen, der jo tilh&o-;rer et Menneske, altsaa er i en Synder, hvert &O-;ieblik maa henflye til Naaden, fordi just Reflexionen fanger sig selv, at den for Gud uendelig tr&ae;nger til Naade og Forbarmelse: hvor bliver saa det Fortjenstlige? Nei, dette er i sin Orden. Men derimod staaer det dog fast, at der engang bestemt og ligefrem skal meddeles en Oplysning om hvorledes jeg forstaaer mig i mit Forfatterskab. Og nu beh&o-;ver jeg Recreation og Hvile. Saaledes var det med Reflexion _{i og}reent t&ae;nkt Selvfornegtelse var at undgaae Skinnet af at man vil det _godeGode. Man er altsaa bedre end man synes. Men saa maa man v&ae;re reen. S&ae;t nu Forholdet var dette, at der var eet Menneske der i een Henseende maaske, menneskelig talt, var &ae;del og uegennyttig og han nu i Reflexionen forstod at det var det Sande at undgaae at synes at v&ae;re dette. Men s&ae;t nu det samme Menneske maaskee i andre Henseender var en _storst&o-;rre Synder end mange Andre: naar han nu i Reflexionen skiuler ell. undgaaer Skinnet af at synes saa god og uegennyttig som han er, men ikke passer paa eller ikke kan komme til at gj&o-;re den anden Side aabenbar, saa er her jo atter en Usandhed: Den _{Selvfornegtelse}Selvfornegtelse at undgaae at synes saa god som man er, er for fuldkommen, en for h&o-;it _oph&o-;ietopskruet for et Menneske, er noget d&ae;monisk &streg; er ikke for Syndere. En Synder maa aldrig bilde sig ind at han kan v&ae;re saa god, at det var farligt om Verden eller Menneskene fik at vide hvor god han var. Istedenfor denne hedenske Tanke med at undgaae Skinnet s&ae;tter Christendommen noget Andet Synds Bekiendelsen. Vil et Menneske i denne Henseende v&ae;re ganske oprigtig, saa kan det aldrig blive farligt, om Verden ganske fik at vide hvor god han er. Godt. Men naar nu det at erkjende sig selv for Synder og bekiende det igjen i Udviklingen er blevet et reflecteret Udtryk for Reenhed: saa er vi jo lige n&ae;r igjen. Og saaledes var det jo i Middelalderen. Saa kommer det dog igjen, at et Menneske i Frygt og B&ae;ven maa bruge sin Reflexion. Christenheden kunde paa mange Maader (og egl. er det vel det eneste L&ae;gemiddel) have godt af at opleve, at _Denden selv slog En ihjel for &g.Ch;sti Skyld &streg; for dog at faae &O-;inene op betr&ae;ffende hvad &g.Ch;std. er. Men dertil har jeg end ikke legemlige Kr&ae;fter, maaskee hell. ikke den Art Mod, og endeligen er jeg en Dialektiker, der vistnok i Retning af T&ae;nkning og Inderlighed kan pr&ae;stere meget, ogsaa vel v&ae;kke opv&ae;kkende, men ikke i en Situation, der egl. ikke er beregnet paa det Dialektiske. Instructivt. Man kan (i Betragtning af hvordan Mskene nu engang ere og hvordan man selv er) for dog at faae Mskene med slaae af paa Christendommens Fordringer, slaae af paa Christendommen, gj&o-;re Concessioner i Retning af den. Saa bliver man selv den h&o-;ist alvorlige Christen og vinder Mange saadan for &g.Ch;stdommen. Dette er til ubodelig Skade, ubegribeligt at Nogen har turdet paatage sig det Ansvar; thi det er at vinde Mskene for &g.Ch;std. ved at afskaffe Christendommen. Man kan derimod omvendt fremstille Christendommen i dens hele Hensynsl&o-;shed, og saa for ikke at synes at d&o-;mme Andre, d&o-;mme sig selv, at man er saa langt tilbage, at man neppe t&o-;r kalde sig en Christen, men str&ae;ber efter at blive det, elsker det at blive en Christen. Dette er det Rigtige. Det kan til sine Tider faae en vis Lighed med den socratiske Uvidenheds Forhold til den menneskelige Megen-Viden. Og dette er Pointen i Forandring fra den Tid da Christendommen streed med _{Hedenskab og}Hedenskab. Da var det forholdsviis hurtigere gjort med at blive Christen, for saa strax i _&g.Ch;stds&g.Ch;stdommens Tjeneste at benyttes som Stridsmand. Men i Christenheden er der en ganske anden Ro til den indadvendte Striden for at blive og v&ae;re Christen. Nu bliver det at blive Christen en saa uhyre Opgave, (fordi denne Opgave nu er sat ind i _Reflexionen.Reflexionen), at man neppeligen vover at sige om sig selv at man er Christen, men blot at man higer der efter, man elsker det, med hele sin Dags Tid k&ae;mpende blot derfor. Her en Analogie. F&o-;rst kom i Oldtiden: de Vise (&g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i;). Saa kom den Tid, da Ingen vovede at kalde sig Viis, da Pythagoras derfor opfandt det beskednere Navn: &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i; &streg; og hvorfor? fordi Opgaven var blevet uendelig meget st&o-;rre. Hine &g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i; var egl. Umiddelbarhedens Vise. Reflexionens Bestemmelse af Det at v&ae;re Viis, begyndte ganske rigtigt med f&o-;rst at gj&o-;re Opgaven saa uhyre, at der atter i Forhold til den kun blev et Reflexions Forhold; og dog var det forbundet med langt mere Anstrengelse at blive en &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.sud; end at v&ae;re en &g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.sud;. Saaledes forstaaet mener jeg at kunne forsvare at rykke frem og pr&ae;dicere om Christenheden at den har afskaffet Christendommen. Det er hverken min Hensigt ell. mit Kald at ville forn&ae;rme ell. personligt ber&o-;re og angribe et eneste Msk. Saaledes forstaaer jeg det slet ikke med _sigmig selv. Her er ikke Tale om at faae _densden L&ae;rer afsat o: s: v: O, nei. Det er en reen ideel Opgave: at l&o-;fte &g.Ch;stdommen heel og holden ind i Reflexionen. Jeg vil formodentlig segne under denne Opgave, men Gud v&ae;re lovet, at han har forundt mig at see dette, og v&ae;sentligen allerede at have gjort det f&ae;rdigt. Hvor meget jeg end lider, hans Godhed og Kjerlighed overv&ae;lder mig bestandigt. Og naar mit Hoved er tr&ae;t af alle disse uhyre Reflexioner, naar min Sjel er tr&ae;t af alle Mskenes Misforstaaelser og Forn&ae;rmelser og Mishandlinger: da forunder han mig at kunne hvile i dette korte Indbegreb, at han er Kjerlighed, at Christus er d&o-;d ogsaa for mig &streg; og saa begynder jeg igjen paa mit Arbeide, og Gud er atter hos mig. Det er Sandhed, at det er som var &g.Ch;std. menneskefjendsk, men det er, fordi Msket, det naturlige Msk. er dorsk og svagt, sandseligt, og &g.Ch;std. er det absolute. Det, det naturlige Msk. forstaaer ved Msk-Kjerlighed er hverken mere ell. mindre end dette: spar Dig selv og os. Naar et Msk. vil holde sig til Gud, angre sin Dvaskhed, saasnart den yttrer sig, ikke indbildsk bilde sig ind, at Gud skal dannes om efter den, men lige det Modsatte: saa er Christd ogsaa Kjerlighed. Men den er rigtignok ikke dette usle Piank som msklig Medlidenhed og Dumhed har gjort den til. a Instructivt for min Forfatter-Virksomhed. NB.␣NB. Ja saaledes var det dog godt med hiin lille Artikels Udgivelse. Jeg begyndte med Enten &streg; Eller &streg; og to opbyggelige Taler; nu ender det _medmed, efter hele det Opbyggeliges Udvikling &streg; _ogsaa ₂en lille &ae;sthetisk _OpsastOpsats. Det udtrykker: at det Opbyggelige, det Religieuse var Det, der skulde frem, og at nu er det &Ae;sthetiske tilbagelagt, det svarer omvendt til hinandena, for at vise, at det ikke var en &ae;sthetisk Forfatter, der i Aarenes L&o-;b var bleven _&ae;ldre.&ae;ldre, og paa Grund deraf var blevet religieus. Det er ikke egl. min Fortjeneste det er Styrelsens som har holdt mig i T&o-;mmerne ved Hj&ae;lp af et uhyre Tungsind og en bekymret Samvittighed. Men der havde dog manglet Noget, hvis den lille Artikel ikke var kommet, Sandsebedraget havde dog v&ae;ret sat, som var det mig, der v&ae;sentlig havde forandret mig i Aarene, og saa er et meget vigtigt Point i den hele Produktivitet tabt. Vistnok er jeg bleven ved denne Produktivitet opdraget, udviklet mere og mere religieust: men i afgj&o-;rende Forstand havde jeg faaet de Tryk, der havde vendt mig fra Verden, f&o-;rend jeg begyndte paa Enten &streg; Eller.b Mine Kr&ae;fter, det vil sige de legemlige ere i Aftagende, mit Helbred vakler frygteligt: jeg oplever dog nok neppe selv at udgive det egl. Afgj&o-;rende, som jeg har liggende f&ae;rdig. (&anfbeg;en Cyclus _{Afhandlinger)} Afhandlinger; &anfbeg;Sygdommen til D&o-;den&anfslut;; &anfbeg;Kommer hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede&anfslut;; &anfbeg;salig den, som ikke forarges&anfslut;.). Det er min Dom, at her er mig forundt at _gfremstille &g.Ch;std. endnu engang og saaledes, at derpaa en heel Udvikling kan begrundes. Det om Samtidighedens Situation; at &g.Ch;sti Liv er uendelig vigtigere end F&o-;lgen; Ukjendeligheden ell. Incognitoet i Forholdet til Gud-Msket; den _umidd.ligefremme Meddelelses Umulighed o: s: v:, alle Afhandlingerne indeholder i mine Tanker en saadan Rigdom af Ideefylde, at jeg atter, o atter og atter ikke noksom kan prise Gud, som har forundt mig saa uendelig meget mere end jeg havde ventet. Og jeg er derhos forvisset om, at det vil tjene til &g.Ch;stds _{Inderliggj&o-;relse.}Inderliggj&o-;relse, _tilo, thi man har dog taget den _{forf&ae;ngelig.}forf&ae;ngelig, gjort den for mild, saa man har glemt hvad Naade er; thi jo mere Strenghed, jo mere viser Naaden sig at v&ae;re Naade, og ikke saadan msklig Medlidenhed. Saa blot eet &O-;nske for denne min Str&ae;ben, hvis jeg skilles fra _{den &streg; jeg}den. Jeg _erlever i den Tro, at Gud vil l&ae;gge Styrelsens Eftertryk paa en msklig forstaaet h&o-;ist Ulykkeligs Liv, der dog ved Guds Hj&ae;lp har f&o-;lt sig ubeskrivelig salig &streg; men mit &O-;nske er, at nu R. Nielsen maatte v&ae;re til at stole paa. Den samme Sag, der har kostet mig mit Helbred og saa uhyre Anstrengelse, den samme Sag, der, saa l&ae;nge jeg lever, blot vil volde mig Forhaanelser og Kr&ae;nkelser fordi jeg paa mange Maader er en Gjenstand for Misundelse, den samme Sag er, saasnart jeg er d&o-;d, en seierrig Sag: blot han saa ikke giver altfor meget Kj&o-;b. Saa vender jeg mig til den anden Side, glemmende alle disse _mangemange, mange Tanker, kun bet&ae;nkende mine Synder og fortr&o-;stende mig til Jesu &g.Ch;sti Forsoning. a eller det er som en omvendt Confrontation b Mit eneste &O-;nske var allerede, saa afgjort som muligt, den Gang: om muligt paa anden Maade at gj&o-;re dog noget Godt til Vederlag for hvad jeg personlig havde forbrudt. At jeg er blevet mere _rog mere religieust udviklet, er just kjendeligt paa, at jeg nu tager Afskeed med det &Ae;sthetiske, fordi jeg ikke veed hvor jeg skulde faae den Tid, jeg kunde vilde ell. turde udfylde med &ae;sthetisk Frembringelse. S&ae;t nu D&o-;dens Tanke til hiin lille Artikels Udgivelse! Dersom jeg var d&o-;d uden den: ja, at udgive mine efterladte Papirer, det kunde Enhver, og i ethvert Fald var jo _&u;R. Nielsen der. Men hiint Sandsebedrag, at jeg f&o-;rst er blevet religieus eftersom jeg blev &ae;ldre, _havdeog maaskee paa Grund af _{tilf&ae;ldigheder}Tilf&ae;ldigheder, var dog blevet muligt. Nu derimod staae de dialektiske Standsninger saa tydelige: Enten &streg; Eller og to opbyggelige Taler; afsluttende Efterskrift; 2 Aars opbyggelige Skrifter og saa en lille &ae;sthetisk Afhandling. Forholdet til R. Nielsen har under denne Sag &ae;ngstet mig meget i Frygt og B&ae;ven. Jeg havde givet R. N. en ligefremmere Meddelelse. Men paa den anden Side, hvorvidt R. N. virkelig havde forstaaet mig, hvorvidt han var istand til at vove Noget for det Sande, er mig ingenlunde ganske klart. Her var Leiligheden til at pr&o-;ve, og jeg meente at skylde Sagen det, og ham og mig selv. Heldigviis opholdt han sig paa Landet. Han har bestandigt paastaaet, at han havde forstaaet dette med at det &Ae;sthetiske brugtes som et Lokke Middel og et Incognito. _MenHan har ogsaa paastaaet, at forstaae, at det altid kommer an paa ganske at blive n&ae;rv&ae;rende. Men om det var ganske saa, har han egl. aldrig fors&o-;gt. Han havde neppe forstaaet Betydningen af Enten &streg; Eller og to opbyggelige Taler. F&o-;rst l&ae;ngere efter, is&ae;r da jeg saa udelukkende blev religieus Forfatter, og da jeg saa drog ham til mig: forstod han det. Ja, godt, det vil sige han forstod det ikke i Reduplikationen, han forstod det i ligefrem Meddelelse, at jeg forklarede ham, at det er gjort saaledes. Det maatte nu sees, det maatte henstilles ganske til _{ham at bed&o-;mme}ham, hvorledes han vilde bed&o-;mme en saadan tilsyneladende pludselig &ae;sthetisk Artikel om en Skuespillerinde. Fremdeles Artiklen indeholdt en lille Hentydning til Martensen. Hvis R. Nielsen _npaa nogen Maade vilde undgaae _atikke at have Dom tilf&ae;lles med de Vedkommende, maatte dette overlades til ham. Kort han maatte et &O-;ieblik staae ubetinget alene, at jeg kunde see, hvor vi vare. Det er noget ganske Andet, at tale bagefter om denne Reduplikation, altsaa i ligefrem Form, end selv at skulde d&o-;mme i &O-;ieblikket. O, det er dog meget anstrengende at tjene Sandheden i Selvfornegtelse. Jeg havde nu paa mange Maader sikkret mig et Indtryk hos Mange af mig selv som opbyggelig Forfatter &streg; og saa maaskee at forstyrre sig selv det. Det var mig ogsaa kjert, at R. N. dog havde forstaaet mig saa meget, som han havde: og saa _pluat maatte slippe alt Dette. Ja, det er meget anstrengende saaledes at tjene Sandheden, bestandigt at maatte uds&ae;tte sig for Misforstaaelse &streg; at man om muligt kan holde Mskene vaagne, at det Religieuse ikke igjen bliver en dvask Vane. Og det maatte v&ae;re saaledes med R. N., jeg maatte i Frygt og B&ae;ven lade Gud d&o-;mme ham og mig imellem, at det ikke er mig han for meget knytter sig til, men at han holder sig til Gud. Dog for mig er det sv&ae;rt, saadan msklig talt at arbeide mig selv imod, just for at tjene Sandheden. Godt at jeg har gjort det. Det har udviklet mig grumme meget. Som det som oftest gaaer, gaaer det vel ogsaa her. Summa summarum af Virkeligheden bliver en Ubetydelighed &streg; men jeg er atter af Gud opdraget og dannet ved Muligheden. Det er mangen Gang n&ae;sten afsindigt, dette Misforhold: hvad den tilsvarende Virkelighed er, og saa Muligheden, som jeg opdrages ved. Og nu kommer Touren til en ligefrem Meddelelse og Opfattelse af min Forfatter-Virksomhed. Hvad jeg saa har at sige om det &Ae;sthetiske og mig som religieus Forfatter, der har brugt det, var dog ell. blevet til en vis Grad en Forsikkring: hiin lille Artikel er et ganske anderledes Argument til Vitterlighed og Confrontation. Saaledes er jeg, i en Forstand et stakkels Barn, i en anden Forstand et stakkels syndigt Msk &streg; men som Gud opdrager. Og derfor kan jeg aldrig noksom takke Gud for alt det ubeskrivelig Gode han gj&o-;r for mig. O, R. N. dr&o-;mmer neppe om, hvorledes han ved denne Leilighed har besk&ae;ftiget mig, og hvorfor? fordi han er kommet i Forhold til mit Guds-Forhold. Dette er det uendelig Afgj&o-;rende. Saaledes er jeg st&ae;rk og svag. Der lever egl. ikke noget Msk, som jeg ligefrem ikke vovede at tage det op med, stolende paa, at v&ae;re ham overlegen &streg; og ethvert Msk, hvo han _osaa end var, dersom han kommer i Ber&o-;ring med mit Guds-Forhold, saa bliver han mig en uhyre Gjenstand. Det var et strengt Pust &streg; men hvad har jeg ikke l&ae;rt! R. N. synes dog slet ikke at kunne tage Indtrykket af et N&ae;rv&ae;rende-Dialektisk, uden ligefrem Meddelelse. Hiin lille Artikel, som han dog har l&ae;st, synes ganske at v&ae;re undgaaet hans Opm&ae;rksomhed, end sige, at han skulde combinere o: s: v: Altsaa i denne Henseende Misforstaaelse; v&ae;sentlig Dialektiker bliver han maaskee aldrig. Og saa videre, ak! religieuse Foruds&ae;tninger synes han at have meget lidt af maaskee slet ingen. At han kan blive saa pirret! Han kunde misforstaae hiin Billet, og min hele Attitude: ih, Gud bevares, langtfra mig v&ae;re at miskjende det, det er tv&ae;rtimod mit Ansvar. Men dersom han har misforstaaet hiin Brev saaledes (n&ae;sten som en Yttring af en Slags Galskab, ell. _Lune)Lune og lige saa hiin Artikel) &streg; og dersom han i Sandhed har havt den Forestilling om mig han har yttret, en Forestilling der i mine Tanker var meget for _h&o-;i;h&o-;i; &streg; og dersom han havde religieuse Foruds&ae;tninger, saa var han blevet veemodig, ikke saaret, ikke st&o-;dt, men veemodig paa mine Vegne. Han derimod hvad gj&o-;r han? Han skriver et Brev omtrent i den Toneart som en Strid mell. to _M&ae;nder:M&ae;nder, af hvilken den Ene siger: jeg er altid lige saa god som han, lige saa stikken og prikken paa det. Nei saaledes taler Ingen, der har religieuse Foruds&ae;tninger i Forhold til det dog Forf&ae;rdelige, naar man nu engang har opfattet det saaledes: at see en m&ae;gtig Aand _ligblive sig selv utro. Vi faae nu at see. Sagen er det er mig, der skal opdrages, og dertil bruges et saadant Msk, som er draget ind i mit Guds-Forhold. Jeg anbringer det explorerende St&o-;d i uhyre Frygt og B&ae;ven, jeg vilde i en vis Forstand helst v&ae;re fri. Saae Vedkommende denne Frygt og B&ae;ven: ja saa vilde St&o-;det intet St&o-;d blive. I hans &O-;ine er det lige det Modsatte &streg; det er just St&o-;det. Men at det i mig er Frygt og B&ae;ven er Guds Opdragelse. See, det er ogsaa en af disse usalige F&o-;lger af at Christenheden er blevet bestaaende, at Sproget er blevet intetsigende, ell. omvendt-sigende. I Christend.s f&o-;rste Dage, i Mods&ae;tning til Hedenskabet, _detder satte al sin &Ae;re og Stolthed i Selvf&o-;lelse, kunde det v&ae;re et sandt og betegnende Udtryk _Mherforfor Mods&ae;tningen at tale om at det Alt var af Guds Naade. Men nu, i Christenheden, er det Udtryk: ved Guds Naades Hj&ae;lp, det er ikke mig der gj&o-;r det, det er Guds Naade &streg; det er blevet en triviel Talemaade, som alle enes om at sige &dvs;: der er altsaa ingen Mods&ae;tning. Eller ogsaa _erbliver dette Udtryk forstaaet som en _pretiopretensionsfuld Fromhed, fordi dette _{er hersens}hersens med Naaden er en Trivialitet men naar En l&ae;gger s&ae;rdeles V&ae;gt derpaa, saa maa han vilde ansees for s&ae;rdeles From. Det Meningsl&o-;se ligger i at Angriberne tale det samme Sprog. _IHedningene talte ingenlunde om at det var af Naade &streg; i Mods&ae;tning dertil er &g.Ch;stds Tale om Naade; Hedningene kaldte sig ingenlunde &g.Ch;stne, i Mods&ae;tning dertil var de Christne o: s: v:. Forskjellen mell. den ligefremme og den indirecte Meddelelse. Naar _en En vilde sige til en Anden, der paastod ganske at have forstaaet ham: ja det er nu godt nok, det gl&ae;der mig, og saaledes ville vi leve i Forstaaelse med hinanden, men jeg siger Dem det forud, der vil komme &O-;ieblikke, hvor jeg baade for Deres egen og for min egen Skyld og for Sandhedens Skyld (at Sandheden ikke i den bestandige _ligefremligefremme Meddelelse _dbliver dvask, bliver _iet sig bredende Sandsebedrag) og i Frygt og B&ae;ven for Gud (desto st&o-;rre jo mere jeg er kommet til at holde af Dem &streg; men det maa saa v&ae;re for at skaffe beh&o-;rig Plads for Gud, at ikke to Msker forholde sig til hinanden uden at forholde sig til Gud hver is&ae;r) &streg; altsaa der vil komme &O-;ieblikke, hvor jeg, (vel ikke af egen Drift men tilskyndet af noget H&o-;iere) maa s&ae;tte Misforstaaelsens V&ae;kkelse imellem os. Jeg vil selv i den Tid lide meest, men det maa saa v&ae;re. Og der vil komme for Dem &O-;ieblikke, hvor De fortryder bitterligt at have indladt Dem med mig. Naar en L&ae;rer der tillige er Kunstner gj&o-;r det: saa forstaaer den Anden dette ypperligt, holder n&ae;sten endnu mere af L&ae;reren end f&o-;r. Han forstaaer det og hvorfor? fordi det er ligefrem Meddelelse, fordi han i Grunden holder sig ved L&ae;reren. Men naar saa &O-;ieblikket kommer, hvad saa? Ja, saa if&o-;rer naturligviis L&ae;reren sig Bedraget, han anvender al sin Kunst paa at holde, han udt&ae;nker just den meest pirrende og saarende Maade &streg; ell. er han jo en daarlig Kunstner. Og saa: ja, hvis saa hiin Anden ikke er lige saa sikker paa sig selv som L&ae;reren, saa kan han ikke forstaae det, saa er det som _glemt,glemt alt Det, der blev forudsagt om, at det vilde gaae saaledes. Saaledes gaaer det med mig som det vilde gaae hiin L&ae;rer, kun at jeg ikke kalder mig en L&ae;rer, jeg er En, der selv opdrages &streg; men af Gud. Og heri er jo intet Anmassende, Pr&ae;sten siger jo hver S&o-;ndag, at ethvert Msk. opdrages af Gud &streg; men Ulykken er, at Ingen t&ae;nker Noget derved. Hvad Under saa, at de blive saa slet opdragne! a en L&ae;rer, der da tillige var Kunstner NB. NB. Ja saaledes bliver det: saa en ligefrem Forklaring af mit Forfatterskab og hvad jeg vil in toto. I Forhold til det afgj&o-;rende christelige kan man ikke b&ae;re Ansvaret i sin menneskelige Reflexions Mellembestemmelse. Og som det jeg i det Hele har tenderet til er til: det _{Eenfoldighedens}Eenfoldiges Restitution saa er dette et v&ae;sentligt medhenh&o-;rende, at saa den, der bringer det dertil ikke selv igjen benytter det Maieutiskes Kunster; dette er endog i en vis Forstand en Modsigelse. Dette gj&ae;lder om hvad man in toto vil, at det staaer ligefremt og tydeligt; noget Andet er det, hvad ikke er til at undgaae for _denDen, der nu engang har Reflexions-Overlegenheden, at man i det Enkelte kan bruge den, men inden for den ligefremme Vitterlighed af hvad man in toto vil. Det er ogsaa i Forhold til det Christelige farligt, at holde det in suspenso, om man da ikke selv afgjort f&o-;ler sig bunden ved det christelige: hvor meget man end tjente Christendommens Sag, det er en uchristelig Maade at _gj&o-;re,gj&o-;re det paa, om _enend til en Tid brugelig og relativ berettiget just fordi Christenheden er blevet Hedenskab. Det at holde det tvivlsomt hvad man selv vil in toto det er det egl. Majeutiske. Men det er ogsaa det D&ae;moniske, thi det er dog at gj&o-;re et Menneske til Mellembestemmelsen mellem Gud og andre Mennesker. For at forhindre dette Majeutiske er den ligefremme Meddelelse, en Vidnen een Gang for alle det Afgj&o-;rende. Det Majeutiske er ikke at v&ae;re gaadefuld i dette eller hiint Enkelte, men at v&ae;re gaadefuld betr&ae;ffende det Totale. Saaledes at v&ae;re gaadefuld betr&ae;ffende om man nu selv er en Christen eller ikke. Vanskeligheden kommer saa kun _{igjen at}igjen, at det ikke seer ud som havde man et umiddelbart Forhold til Gud. Thi i saa Fald er et Reflexions Forhold noget langt _ydmyger ydmygere. Dog alt Dette, at jeg _{er ret er}ret er kommet ind derpaa, skylder jeg hiin lille Artikels Udgivelse. Uden den var jeg hverken kommet til at blive mig selv saa tydelig i Forandringen der skal gj&o-;res, ikke heller havde jeg kunde s&ae;tte den saa afgj&o-;rende frem. Havde jeg gjort et saadant Skridt tidligere var det dog for meget blevet i Continuitet med et Foregaaende og hverken det ene ell. det Andet. a Det Majeutiske skiuler egl. over at Gud er Den, som driver det Hele. Men paa den anden Side i Mods&ae;tning til at det i Christenheden, som alt Andet er blevet det, er blevet en Trivialitet _menmed denne Vidnen, kunde det Majeutiske have sin Betydning. Mynster har paa disse to Maader nedsp&ae;ndt &g.Ch;std. 1) Han har gjort den om fra at v&ae;re gudd. Medlidenhed og &anfbeg;Sandheden&anfslut; til msklig Medlidenhed, den milde og venlig og kjerlige Tr&o-;st for Lidende, som vi alle kunne beh&o-;ve, da vi dog alle lide meget, og selv den Lykkeligste ikke kan vide, naar han skal lide. 2) Ved at gj&o-;re _ForkjForkynderens Forhold reent msklige: at den Dygtigste skal v&ae;re den Fornemste have meest &Ae;re og Anseelse &streg; istedetfor det _Christelg Christelige er: _jo den sande Ordets Tjener maa lide og i samme Grad mere som han er sandere. Der beh&o-;vedes i &g.Ch;stheden virkelig i h&o-;i Grad igjen en ugift Person til at tage &g.Ch;std. op igjen, ikke som er der noget at indvende mod &Ae;gteskabet, men det har dog ogsaa faaet altfor meget _overhovOverhaand. Det er tilsidst blevet det sande og h&o-;ieste Alvor at gifte sig. Men saaledes er det ikke christeligt. Du har Lov dertil &g.Ch;std. velsigner det; men aldrig glemmer den Pladsen for de mere afgj&o-;rende religieuse Existentser. Ellers maatte man jo consequent indvende det mod Paulus, at han ikke var gift. Overhovedet var det godt, at _{det faae det}faae det rigtigt m&o-;nstret ud med denne Pr&ae;dikeforedragets Exception: det gjaldt til hine Tider, i hine Forhold o: s: v:. I den Henseende er jeg dog oeconomisk: _jegal den Mishandling jeg lider i &O-;ieblikket &streg; det er en Spareskilling som vil komme mig til Gode i min D&o-;d. Som fattig Folk der ell. Intet have Raad til at l&ae;gge op, dog l&ae;gge lidt op til Begravelsen: saaledes er det, hvad jeg l&ae;gger op til Begravelsen. Det er som et Motto paa hele den moderne Maade at forkynde &g.Ch;std. det Ord af Thales: man skal sige det Sandsynlige, men fortie det Umulige. Plutarch de 7 Vises Gjestebud c. 17. a man har nemlig lagt hele &g.Ch;std. ud i det Sandsynlige &streg; og fortiet &g.Ch;std. Det hele Begreb af en Pr&ae;st i Betydning af en Taler er da eo ipso &g.Ch;stds Afskaffelse. Saa skjuler man da dette i endnu dybere Forvirring, naar man har travlt med at udvikle at Pr&ae;sten skal v&ae;re eenfoldig &streg; i sit Udtryk, ikke bruge mange kunstige Ord. Skidt paa det, det beroer desuden paa tilf&ae;ldige Omst&ae;ndigheder. Nei Sagen er Pr&ae;sten skal ikke v&ae;re en Taler, ell. &g.Ch;stds Forkynder skal ikke v&ae;re en Orator, men en i det han forkynder Existerende. Men det nu brugelige Begreb af en Pr&ae;st demoraliserer ligefrem Menigheden. Der sidder man i en hyggelig Kirke, omgiven af Pragt og Herlighed (ja som i et Theater) &streg; og saa tr&ae;der der en Mand frem, en Kunstner (thi lad os ikke bedrage, _hanshan _si&u;siger jo rigtignok han er eenfoldig, men dette vil sige, han har perfectioneret sig i den Kunst &streg; thi det sande Eenfoldige er, at Ens Liv udtrykker hvad man forkynder.), en Mand kl&ae;dt i bl&o-;de Kl&ae;der, i Besiddelse af alle Livets Begunstigelser &streg; og han udtaler det H&o-;ieste, om at ville offre Alt. O, det seer ganske anderledes smilende ud, end for Alvor at miste blot den mindste Smule. O, forf&ae;rdelige Forf&o-;relse, hvilket Raffinement at have Alt &streg; og saa kunstnerisk at gj&o-;re alt dette. See derfor kan Mskene ikke kjende det igjen. Tag Paulus da han stod i L&ae;nker &streg; hvor Mange vare De, som saae den Oph&o-;iede i ham, nei de Fleste, uendelig de Fleste saae en Sv&ae;rmer, som de h&o..;chstens havde lidt Medynk med. Men naar Biskop Mynster i Slotskirken, hvor Alt aander Tryghed og Fred, og hvor Alt er Pragt og Herlighed &streg; naar han der, m&ae;gtig som han er i personlig Skikkelse, tr&ae;der et Skridt tilbage i Pr&ae;dikestolen, udfolder hele sin personlige H&o-;ide, stor som han er qua Kunstner &streg; naar han saaledes beskriver dette,: saa forstaae vi det Alle &streg; vi ere n&ae;sten ikke langtfra at forvexle Biskop Mynster med en saadan &streg; Apostel. O, det er uhyre demoraliserende. Og dog holder jeg saa meget af Biskop _Mynster. Mynster, og ikke fordi Mindet om min Fader knytter mig til ham. Nei, M. udtrykker det reent Msklige saa mesterligt, som jeg aldrig har seet det. Derimod er han vistnok saa fremmed for det afgj&o-;rende &g.Ch;stlige, at han, hvis han skulde sige sin Mening derom, maatte sige: det er det D&ae;moniske. NB. NB. Forunderligt, forunderligt med hiin lille Artikel &streg; at jeg saa n&ae;r var gaaet hen og havde glemt mig selv. Nu saa anstrenget som jeg var, kan man ogsaa et &O-;ieblik glemme den dialektiske Oversigt over et saa uhyre Anl&ae;g som _dmit Forfatterskab. Derfor hjalp Styrelsen mig. Og nu staaer det Hele saa dialektisk rigtigt: Enten &streg; Eller og to opbyggelige Talera &streg; afsluttende Efterskrift &streg; 2 Aar igjennem kun opbyggelige Taler og saa en lille Artikel om en Skuespillerinde. Det Sandsebedrag med, at jeg tilf&ae;ldigviis _evar blevet &ae;ldre og derfor afgj&o-;rende religieus Forfatter er gjort umuligt. Var jeg d&o-;d forinden, saa var de to Aars Virksomhed gjort tvetydig, og det Hele vaklende. &streg; Dog det forstaaer sig, min Bekymring er i en vis Forstand overfl&o-;dig, naar jeg t&ae;nker paa den Virkelighedens Verden, hvori jeg lever &streg; thi _sandeli&u;sandeligen Dialektikere har jeg ikke fundet mange af. a Anm Og disse to Taler kom ganske rigtigt heller ikke samtidigt med Enten &streg; Eller, men nogle Maaneder efter &streg; aldeles ligesom den lille Artikel nu. O, nu forstaaer jeg det! Derfor var Socratess D&ae;mon altid blot fraraadende, fordi Socratess Guds-Forhold var et dialektisk. Det umidd. Guds-Forhold er et positiv; men det dialektiske Forhold begynder i en vis Forstand med Intet, og f&o-;rst _ai andet L&o-;b kommer Gud. Naar jeg ingen Umidd. har, saa maa jeg bestandigt gj&o-;re det f&o-;rste Skridt selv. Gud siger mig ikke umidd. hvad jeg skal gj&o-;re; jeg gj&o-;r det, jeg efter bedste Overl&ae;g anseer for det Rigtigste, og henstiller det nu til Gud, ydmygende mig og min Beslutning, min Plan, min Handling under Gud. Langt fra mig v&ae;re at paastaae, at jeg skulde v&ae;re en udm&ae;rket &g.Ch;sten &streg; blandt virkelige &g.Ch;stne; men i Forhold til &g.Ch;stheden har jeg dog det forud, at jeg veed hvorom Talen er. Man maa antage, at de Fleste aldrig have faaet noget Indtryk af hvad &g.Ch;std. er, derfor have de end ikke m&ae;rket Forargelsens Mulighed. Jeg har egl. ingen Fortjeneste heraf, thi det er egl. min Faders Opdragelse. Der maa nogle eenlige Msker til igjen. Det kan v&ae;re meget rigtigt af Luther at gifte sig; men havde han v&ae;ret gift, han var aldrig blevet Luther. Is&ae;r maae der eenlige Msker til i disse Tider, fordi det Onde, hvorimod der skal k&ae;mpes stikker i &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; og i Klogskaben og i Msk-Frygt. Nu lader det sig vel t&ae;nke, at en Hustru endda kunde forsone sig med den Tanke, at hendes Mand vilde vove at offre sig i Kamp med en stor Magt fE en Konge ell: en Keiser, warum? fordi det tiltaler hendes _Phant-Phantasie. Men dette at uds&ae;tte sig for Mskenes Vr&o-;vl, at udlees af dem at forhaanes, det er Noget en Qvinde if&o-;lge sit V&ae;sen gyser for. Hun vilde maaskee have Mod til at t&ae;nke ham halshugget af Regjeringen &streg; men mishandlet af P&o-;belen, udleet og forhaanet af M&ae;ngden &streg; nei, nei, det kan hun ikke taale. Her vil en Qvinde bede og b&o-;nfalde Manden for Guds i Himlens Skyld da ikke at uds&ae;tte sig derfor; hun vil med Taarer forsikkre, at hun ikke kan taale, at see ham saaledes mishandlet, hun vil bede for deres B&o-;rns Skyld, at de ikke skulle lide den Marter, at deres Fader behandledes saaledes, og at v&ae;re B&o-;rn af en saadan Fader. Og hvor har dette Onde sit Tilhold uden i Dag-Pressen. Og n&ae;sten alle Journalister ere eenlige Msker &streg; og saa seer man ikke _{n&o-;dvendigheden} N&o-;dvendigheden af eenlige Msker til at tjene det Gode. Alt dette om _&g.Ch;stdForargelsens Mulighed, kort Det der gj&o-;r &g.Ch;std. saa gudd. streng som den er, det kommer saa igjen paa et andet Sted i L&ae;ren om Synden, det bliver et Respekt-Udtryk for den &ae;ngstede Samvittigheds Kamp, hvad den har at betyde, thi kun den kan bringe et Msk. gjennem alle disse Forf&ae;rdelser (Forargelsens Mulighed) til Frelseren. Den bestaaende &g.Ch;sthed, forsaavidt den har nogen Guds-Frygt, er egl. J&o-;dedom. Naar man seer lidt n&ae;rmere efter, skal man see, at saadanne Christne have faaet alt Det op igjen, om at man skal have det godt paa Jorden &streg; hvilket er Guds Velsignelse over En &streg; at man samler mange Penge, har Held med sine Foretagender o: s: v:. Det har saaledes bestemt besk&ae;ftiget Peter meget at faae en Livs-Arving; thi tilsidst er han vel blevet saa j&o-;disk, at han troer, at Guds Velsignelse ikke er over et eenligt Msk. Overhovedet var det godt fra denne Kant igjen engang at faae Fingre i &Ae;gteskabet. Ordentligviis er der kun lidt Religieusitet i &g.Ch;stheden i Forhold til &Ae;gteskabet, men den _eder er er specifik J&o-;dedom, dette om at det skal gaae En godt paa Jorden, dette Jordliv som ligefrem commensurabel for Guds Velsignelse &streg; saa Uheld o: D. er Guds Straf. Denne Art &g.Ch;std. lader saa &g.Ch;stus een Gang for alle have gjort Sagen klar &streg; paa ham troer man &streg; og saa indretter man sit Liv i den j&o-;diske Fromheds Charakteer. a I den bestaaende &g.Ch;sthed er man snart kommet til den, christelig, latterlige Yderlighed: at &Ae;gteskabet er som saadan Hellighed, aldeles i samme Forstand som i Middelalderen den eenlige Stand ansaaes derfor. Derpaa kjender man det j&o-;diske Element. Der er dog en heel Side af Livet, det man egl. kalder det Daglige Smaatterie, om jeg skal gaae derhen ell. derhen, tage en tyk Frakke ell. en tynd Frakke paa o: s: v:, om hvilke det gj&ae;lder at de meget vanskelig kunne blive commensurable for Guds-Forholdet. Det vil Gud egl. hell. ikke have. Derfor har han skabt Mand og Qvinde &streg; og _shan siger: gift Dig: Sligt egner sig bedst til at det _Eneene Msk. hj&ae;lper det Andet. Det er som med en Faders Forhold til Barnet, han siger: saadan gaae hele Dagen og lege med Dig kan jeg virkelig ikke, dertil skaffer Du Dig en Legekamerat. Det er et meget farligt Forhold naar Faderen tillige skal v&ae;re Barnets Legekamerat, naar Barnet slet ingen anden Omgang skal have end med Faderen. Og saaledes ogsaa med _FGuds-Forholdet. Men i Forhold til et syg Barn gj&o-;r Faderen det dog. Og naar der er et Msk, som blev saa ulykkelig at han maatte give Afkald paa &Ae;gteskabets Lykke, langtfra forstaaende dette som var han noget Stort, lige omvendt maaskee overvurderende &Ae;gteskabet og desto dybere lidende sin Ulykke: saa paatager Gud sig ogsaa at hj&ae;lpe ham i Livets Smaating, og for et saadant Msk. kan saa mange Ubetydeligheder paa en r&o-;rende Maade blive commensurable for Guds-Forholdet. NB NB. Man har bestandigt meent, at Reflexionen maatte &o-;del&ae;gge &g.Ch;std. og var dennes naturlige Fjende. Jeg haaber nu nok, at det med Guds Hj&ae;lp skal vise sig, at den gudfrygtige Reflexion kan binde Knuder igjen, hvilke en overfladisk Reflexion saal&ae;nge har pillet ved. Bibelens guddommelige Autoritet og Alt hvad dertil h&o-;rer har man faaet afskaffet, det seer ud som ventedes der blot paa den sidste Afdeling af Reflexionen for at gj&o-;re det Hele f&ae;rdig. Men see, Reflexionen kommer til at gj&o-;re omvendt Tieneste, til at s&ae;tte Springfjederne igjen paa det Christelige og saa at det kan holde &streg; mod Reflexionen. Christendommen bliver naturligviis aldeles uforandret den samme, ikke et Iota er forandret. Men Kampen bliver en anden; hidtil har den v&ae;ret mellem Reflexionen og den umiddelbar eenfoldige Christendom, nu bliver den mellem Reflexionen og den i Reflexionen v&ae;bnede Eenfoldighed. Dette troer jeg der er Mening i. Opgaven er _ekkeikke at begribe Christend. men at begribe at man ikke kan begribe den. Dette er Troens hellige Sag, og Reflexionen derfor helliget ved at bruges saaledes. O, jo mere jeg t&ae;nker hvad der dog forundes mig, desto mere Trang til en Evighed for at takke Gud. Ganske simpelt historisk betragtet (altsaa ikke som Troens Gjenstand) er dette maaskee det Punkt _hvorihvor Christi Heterogenitet fra ethvert Msk. viser sig st&ae;rkest: det at Folket han tilh&o-;rte gik under. Ellers er dog Forholdet dette at selv den eminenteste i et Folk, om han saa er d&o-;d som Martyr saa tilegner Folket sig ham. Men dette er vistnok aldrig faldet J&o-;derne ind med &g.Ch;stus. Altsaa Folket gik under: dette er Udtrykket for at &g.Ch;stus var den Enkelte der er mere end hele Generationen. Og Folket gik ikke under og forsvandt saa af Historien &streg; nei det bliver staaende i Undergangs-Situation, udtrykkende Undergangen: dette er (ad modum militair Honeur) gudd. Honeur for &g.Ch;stus i Historien. Alle F&o-;lgerne af hans Liv ere dialektisk ikke n&ae;r saa m&ae;rkelige som denne F&o-;lge. Det Forunderlige, Gribende i, at Forsynet maa vaage over bestandigt at holde eet Folk paa samme Punkt: Undergangens, og det Aarhundrede efter Aarhundrede, som i et evigt Omqv&ae;d gjentagende Respekt-Udtrykket for &g.Ch;stus. Det Stygge ved den Mishandling jeg lider er egl, at Folk i deres stille Sind t&ae;nker som saa: aa, han har Kr&ae;fter nok til at kunne udholde Alt. Altsaa saa lumpent vil man have det: man vil have Lov til at tillade sig enhver Raahed mod mig, nydende den Pirring at jeg er den Fortrinlige &streg; og saa vil man regne paa, at jeg har Kr&ae;fter nok til at kunne holde ud &streg; ret som var der Eet jeg slet ikke havde: Msk-Rettigheder; ret som var der Eet, som Ingen skulde gj&o-;re: l&ae;re Noget af mig. Mit Martyrium er Reflexions-Martyriet, ell. Martyriet som dette kan vise sig i Verden efter at Reflexionen er traadt i den umidd. Lidenskabs Sted. Piinagtigheden ligger just i at v&ae;re forladt af al Pathos: det er Commerce, Ingenting. Og saa er det dog vist, der er intet Martyrium Mskene mere gyse for.