]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB7 NB7 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Kim Ravn og Steen Tullberg KA, A pk. 11 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2003 http://sks.dk/nb7/txt.xml 20100210 Karsten Kynde 1.4 NB7. d. 21 Aug. 48. 3. Journalen NB7. Optegnelse skrevet p&aa; forpermens inderside (NB7:2)Hvorfor er Christendommen kommet ind i Verden? Det Modsatte af en Apologetik. Som i alle Henseender saa ogsaa i denne har man afskaffet Guds-Forholdet. Hvor tr&ae;ffes nu en Existents, som udtrykker, at der er en Gud til, et Forsyn, der griber styrende ind i det Mindste. Nei, man pr&ae;ker derom &streg; men existerende udtrykker man, at det dog nok er klogest og rigtigst at hj&ae;lpe sig selv, _sat s&o-;ge Menneskenes Bistand for sin Sag o: s: v:, kort den blot menneskelige Maalestok er og bliver Maalestokken. Deraf kommer det, at man slet ikke kan begribe hvad der i mig er Frygt og B&ae;ven: om jeg overhovedet har Lov til at v&ae;re om mig i denne Henseende. Jeg, udrustet med et medf&o-;dt Talent for Intrigue, istand til at vinde for mig Enhver, med mit Kjendskab til Mskene, o: s: v:: jeg t&o-;r ikke bruge det Mindste deraf i Forhold til min Sag; thi saa er det mig, som sagde Gud: naa, Du vil selv styre &streg; ja saa beh&o-;ver jeg jo ikke. Det der i mine Tanker er absolut lige saa vigtigt som at Sandheden kommer frem, er at det Sande udtrykkes: at Gud er med; at dette ikke bliver en Talemaade eller _Noget,Noget som Det L&ae;gen skriver over sin Recept. Oven paa al denne hegelske-g&o..;thiske msklige Selvbehagelighed med at tilfredsstille sin Samtid &dvs;: at afskaffe Gud og gj&o-;re Generationen til Gud &streg; oven derpaa f&o-;lger jeg, og har derfor for Alt at vaage over, at jeg ikke sluddrer det Sande ind i denne vanskabende Form, men gudfrygtigt udtrykker, at Gud er Manden. Forv&ae;nt og forvirret som Sl&ae;gten er det ved hine Antecedentser, maa den naturligviis ansee min Adf&ae;rd for Stolthed og Arrogants &streg; den er jo ogsaa Gudsfrygt, og disse to Bestemmelser kan Verdslighed aldrig holde ude fra hinanden. O, i denne forvirrende Msk-Vrimmel er det allerede store Ting, at der er et Msk. iblandt, der har een Time _atom Ugen at t&ae;nke i (thi at l&ae;se Aviser og rende i Forsamling er virkelig ikke at t&ae;nke) &streg; og det er denne forvirrede M&ae;ngde, der skal bed&o-;mme Sandheden. Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig. 7 Taler ved Altergangen om Fredagen. No 1. ligger f&ae;rdig i Piedestalen. No 2. Det at drage er et sammensat Begreb (to Faktorer) is&ae;r da naar det gj&ae;lder om at drage et frit V&ae;sen (der jo selv skal v&ae;lge). Saaledes er her: Ringhed og H&o-;ihed, ikke Ringheden alene ei heller H&o-;iheden. No 3. At Du f&o-;rst maa f&o-;le Dig dragen til ham i hans Ringhed &streg; ellers er det Blendv&ae;rk med _HH&o-;iheden. No 4. Brug dette som Maalestok for hvad &g.Ch;std der er i Dig, om Du meest f&o-;ler Dig dragen til ham ved Ringheden ell. ved H&o-;iheden. &streg; &streg; No 7. Den B&o-;n: drag mig til Dig; den forskjellige Maade, paa hvilken det kan siges af de Forskjellige. For&ae;ldrene paa det sp&ae;de Barns Vegne. Det unge Msk. ved Livets Begyndelse. Synderen idet han betr&ae;der Omvendelsens Vei. Den Lidende i sit sidste &O-;ieblik (&anfbeg;Af mine mange Med Taarer, Ak og Vee, Opfyldte Gange, Jeg kan den sidste see o: s: v: Oldingen &streg; som en Olding, der glad i Gud skilles fra Verden. Og saaledes vilde vi &o-;nske Enhver det. a Disse Taler udvikle overhovedet Forholdet mellem hans Ringhed og H&o-;ihed. &g.Ch;stenhedens Kj&ae;tterier med blot at ville have H&o-;iheden, dog saa mildt som muligt, altid i den bedende, den r&o-;rende Toneart fE: naar Du seer _s&g.Ch;stus saaledes lidende, f&o-;ler Du da slet ingen Trang til at lide _menmed, men vil blot seire. Misforstaae ikke dette, det befales Dig ikke, o, nei, langt, langtfra, det er en &Ae;ressag. Den indirecte Alvor er i een Forstand (dialektisk) langt alvorligere (det Dialektiske i Frygt og B&ae;ven). Naar det f&o-;rst saadan engang er givet, at Dette og denne Mand er Alvor og Alvorlighed, saa bliver et Sandsebedrag det Underst&o-;ttende. Just derfor h&o-;rer der saa Mod og Selvfornegtelse til, at give Afkald paa den Art Assistance og Magelighed. Misforstaaelse kan v&ae;re en dobbelt, den i Retning af Sandheden farlige: er at Mskene ved Hj&ae;lp af Sandsebedrag bilde sig ind at v&ae;re alvorlige. Dette er Dvaskhedens Misforstaaelse, hvilken imidlertid er profitabel for Meddeleren, der nyder &Ae;re og Anseelse som Alvorlig, og for Modtagerne, der bilde sig ind at v&ae;re i Alvoren, hvad de ere h&o-;ist forn&o-;iede med. Den anden Misforstaaelse er farlig i egoistisk Forstand for Meddeleren, at Mskene d&o-;mme ham, at han ikke er _alvorlig.alvorlig, at han er en letsindig Fugl ell. vel endog en Forargelse. Det har man sjelden Mod til at uds&ae;tte sig for. Sagen er nemlig den, de fleste Msker ane end ikke den Art Alvor. Saasnart den for Alvorlig anseete s&ae;tter Misforstaaelsen, saa troe de virkelig, at han er blevet en Sp&o-;gefugl. De ane ikke, hvilken r&ae;dsom Anstrengelse det er, saaledes i Sandhed at v&ae;re alvorlig. R. Nielsen er dog en besynderlig En. _AfteAftalen mellem os var, ell. Overeenskomsten, at der mellem os skulde bestaae en Forbindelse, dog maatte det ubetinget ikke blive et Cotterie. Hvad er nu et Cotterie? Det er at der mell. de Vedkommende _{aftales forud}forud aftales hvad de ville gj&o-;re, at der mell. dem existerer en Dom, over hvad der er gjort, som s&ae;ttes i Circulation. Altsaa dette maatte ikke gj&o-;res. Saa skriver jeg et lille Brev til ham, ganske rigtigt holdt, og dog, thi det var sandelig ikke uheldigt, dog saaledes, at _n&ae;stender var nok til at holde Forholdet medens der blev st&o-;dt fra i Retning af hiin lille Produktivitet, der for min hele Forfatter-Virksomhed var af stor Vigtighed, og i Forhold til hvilken jeg derfor mindst turde give ligefrem Meddelelse strax. Havde jeg gjort_gjorde det, saa havde jeg tabt mig selv, faaet en Inconsequents paa Halsen, som jeg maaskee aldrig forvandt. Men R. N. bliver st&o-;dt &streg; og saa foretr&ae;kker han at lade aldeles v&ae;re at svare, saa jeg virkelig maatte troe, han slet ikke havde faaet Brevet. Og ham var det, der n&ae;sten tilbedende vilde gj&o-;re mig til en Apostel &streg; hvad jeg rigtignok frabad mig. Men det havde vel ikke hjulpet. Derimod en lille Forsigtigheds-Regel, saa bliver Alt aabenbart. Gud skal vide, om det dog ikke har v&ae;ret hans Idee: at jeg skulde v&ae;re Apostelen og han 1ste Tilh&ae;nger. Gud veed, om han er saa dybt udviklet at han virkelig for Alvor kunde fatte den Tanke at lide i _Verden;Verden. Hvor er Virkeligheden altid saa ubeskrivelig let. Min Frygt og B&ae;ven for R.N., fordi jeg havde faaet ham ind i mit Guds-Forhold. Jeg har maatte holde ud for Gud at gjennemgaae Alt. Endeligen er han da kommet til Byen, og jeg har talt med ham og forvisset mig om Virkeligheden. Her har neppe v&ae;ret megen Fare. Men summa summarum er, som jeg forstod det fra Begyndelsen det er mig, der skal opdrages og l&ae;re Noget. Dertil bruges altid et Msk, som jeg faaer ind i mit Guds-Forhold. Opdragelsen er, at jeg i eet v&ae;k er for Gud. Deri de uhyre Kriser og Anstrengelser for mig; comisk nok kan det stundom blive, naar jeg saa seer paa Virkeligheden. Men jeg har lidt ubeskriveligt &streg; rigtignok ogsaa l&ae;rt meget. Absolut indirecte Meddelelse forholder sig dog til det at v&ae;re mere end Menneske, og derfor har intet Msk Lov til at bruge den. Gud-Msk kan ikke anderledes, fordi han er en Qvalitet forskiellig fra det at v&ae;re Menneske. I Hedenskabet er det D&ae;moniske, men kan ikke finde Plads i Christenheden. Saasnart et Msk. afgjort er i Characteer af at v&ae;re Christen t&o-;r han ikke sp&ae;nde det Dialektiske saa h&o-;it, at han s&ae;tter Forargelsens Mulighed. Gud-Msk kan det ikke anderledes, just fordi han er Troens Gjenstand. I Hedenskabet kunde derfor den abstracte indirecte _MeddellelseMeddelelse vel bruges, fordi Forargelsens Mulighed ikke var der. Og saaledes ogsaa i Forhold til Christenheden (der er saare langt fra at v&ae;re lutter Christne, men snarere Hedenskab) af Den, som ikke absolut er traadt i Characteren af at v&ae;re Christen i afgjort Forstand. Thi naar Proportionerne ere disse kan Forargelsen ikke blive mere end en Art Opv&ae;kkelse. Men hvad jeg dog har lidt paa Grund af dette Forhold til R.N. At have ham ude, sv&ae;vende, maaskee endog til at forarges, og _ersaa at have mit Ansvar og min Frygt og B&ae;ven &streg; og _detdog ikke at have kunnet ell. kunne handle anderledes! Og saa ikke at kunne faae Virkeligheden at see, fordi han var paa Landet. Og saa menneskelig talt at vide at Faren vel ikke var saa stor, men dog for Gud at maatte holde ud i al den Tid ene i Selskab med de r&ae;dsomste Muligheder! Frygteligt! Og en D&o-;ende _ssom jeg, der var saa stille og _beroliget,beroliget og forligt med Tanken om D&o-;den &streg; og nu pludseligen at lide og at holde saa l&ae;nge den Qval ud ikke at kunne d&o-;e, fordi jeg f&o-;rst maatte have seet, hvorledes det hang sammen med ham og mit Ansvar. Frygteligt! Men saa har jeg ogsaa l&ae;rt ubeskriveligt meget, een Kategorie mere. Jeg havde dog altfor tungsindigt og veemodigt s&o-;gt Tr&o-;st i D&o-;dens Tanke, i Grunden haabende, at den skulde komme mig i Forkj&o-;bet, og lade _migmine nye B&o-;ger blive efterladte Skrifter, saa jeg blev fritagen for den Afgj&o-;relse at udgive dem, og fritagen fra at gjennemgaae det Sidste. Var jeg d&o-;d forinden, var jeg dog egl. d&o-;d i en Uklarhed, fordi jeg ikke bestemt havde forstaaet mig selv i, hvorledes jeg vilde gj&o-;re det, om overhovedet ligefrem Meddelelse var _rigtig.rigtig, om det var en Svaghed af mig ell. en Styrke. Jeg var d&o-;d bort fra Ansvaret af at s&ae;tte saadanne Tanker, som jeg efterlader i Manuscripterne, ind i Tilv&ae;relsen. Nu har jeg faaet at vide hvad jeg skal og hvad jeg vil. Gud har i en vis Forstand taget frygteligt paa mig, men ogsaa i en anden Forstand givet mig Fart, Klarhed, Bestemthed, og Indsigt og Ro, som jeg ikke har havt den f&o-;r. See, om jeg nu d&o-;de, var min D&o-;d ingen Udflugt, thi jeg har for Gud forstaaet mig i det N&ae;ste, jeg har at gj&o-;re. Gud skee Lov, at jeg udgav hiin Artikel, Gud skee Lov, at jeg holdt R.N. sv&ae;vende, og ikke blev svag og gav ham ligefrem Meddelelse; men fremfor Alt Gud skee Lov, at Gud altid er den han altid har v&ae;ret mod mig: Kjerlighed. Nu kan jeg d&o-;e imorgen, og jeg kan leve l&ae;ngere: Alt er i Orden. For hende kan der Intet gj&o-;res. Gud veed, hvor gjerne jeg vilde baade for min, og hvis hun &o-;nsker det for hendes Skyld. Hun bliver ubetinget l&o-;bsk, faaer hun det rette Sammenh&ae;ng at vide. Det at jeg er en Skurk, ell. dog Een, der vilde noget Stort i Verden, er og bliver Slutstenen for hendes &Ae;gteskab. Jeg havde imidlertid i de for mig saa m&ae;rkelige Dage (is&ae;r Torsdagen ell. Natten fra _{Torsdag til Fredag}Onsdag til Torsdag, hvor jeg havde ladet v&ae;re at bede for R.N., fordi jeg havde v&ae;ret lidt utaalmodig paa ham, men hvor det saa var mig, som en gruelig Synd mod ham, hvorfor jeg strax tog ham ind igjen i mit Guds-Forhold) Torsdag, Fredag, L&o-;verdag atter taget hendes Forhold frem. Om L&o-;verdagen (26 Aug.) kj&o-;rte jeg til Fredensborg. En uforklarlig Anelse drev mig, jeg var saa glad og saa forvisset n&ae;sten om, at jeg maatte tr&ae;ffe Familien der &streg; og at der saa maatte gj&o-;res et Fors&o-;g. Jeg ankom der. Der var Ingen &streg; Jeg gik min s&ae;dvanlige Tour, talte med Thomas ell. hvad det er han hedder den ene Matros, som sagde til _mig:mig, at det nok var f&o-;rste Gang jeg var i Fredensborg i aar, som sandt var. Jeg spurgte ham saadan en passant om Etatsraad Olsen havde v&ae;ret der tidt iaar. Han svarede: nei, kun een eneste Gang, 1ste Paaskedag. Saa gik jeg op til Kolds igjen, sad og spiste &streg; da gaaer der en Mand forbi Vinduet: det var Etatsraad Olsen. Han er den Eneste, jeg dog med Sikkerhed turde forlige mig med, thi her er ingen Fare _fsom for Pigen. Jeg skulde snart kj&o-;re, men gik dog blot een Gang ned i Skipper-Alleen, med det Fors&ae;t, kun at gaae den ene Gang, og for _viderden Gang at opgive Fors&o-;get, hvis jeg ikke m&o-;dte ham. Men ganske rigtigt jeg m&o-;der ham. Jeg gaaer hen til ham og siger: god Dag, Etatsraad Olsen, lad os dog engang tale med hinanden. Han tog sin Hat af og hilste, men derpaa slog han af mig med Haanden og sagde: jeg vil ikke tale med Dem. Ak, Taarerne stode ham _n&ae;sti &O-;inene, og det var en qvalt Lidenskabelighed med hvilken han sagde disse Ord. Saa traadte jeg ind paa ham, men derpaa gav Manden sig til at l&o-;be _l&u;&u;saa hurtigt, at det, selv om jeg vilde, havde v&ae;ret mig umuligt at naae ham. _SaaDog fik jeg sagt saa meget, og han h&o-;rte det: _{jeg gj&o-;rfra}nu gj&o-;r jeg _demDem ansvarlig, at De ikke vil h&o-;re mig. Mere kan der for det f&o-;rste ikke gj&o-;res. a 24. 25. 26 Aug. Hvor megen Reflexion jeg end har, der er i Alt hvad jeg foretager mig et uendelig Mere, som er Styrelsens Tilgift. Paa alle afgj&o-;rende Punkter hj&ae;lper den mig saa ubeskriveligt. Hiin lille Artikel Udgivelse er igjen et Exempel derpaa. Jeg havde i Reflexionen forud rigtigt seet, at dens Udgivelse kunde v&ae;re god til at h&ae;ve et Sandsebedrag. Imidlertid meente jeg dog tillige n&ae;sten at kunne gj&o-;re det som en Ubetydelighed. Saa bliver jeg pludselig ret _oopm&ae;rksom paa den Forargelses Mulighed, den kunde v&ae;kke. Saa bliver jeg saa tungsindig, at jeg hverken veed ud eller ind. Saa maa jeg endelig gj&o-;re Alvor af at udgive den ligefrem for at frelse mit Selv. Saa gj&o-;r jeg i Tillid til Gud, befalende Alt i hans Haand. Og see, saa var det ganske rigtigt. Det var Sp&o-;rgsmaalet om den ligefremme Meddelelse, jeg dog for Alvor maatte have afgjort, og dertil maatte jeg i Sp&ae;ndingen. Nu staaer hele det foregaaende Forfatterskab afsluttet i den normal-dialektiske Structur, og jeg fik en Kategorie, og Fart. Msklig talt havde det seet saa nemt ud, blot at lade v&ae;re at udgive hiin lille Artikel; thi Den, som Intet vover, taber jo hell. ikke. Ja, saa siger man, men glemmer, at Den, som Intet vover, taber det Allervigtigste, vinder sandselig Tryghed. Netop nu, da man taler om, at omorganisere Kirken, viser det sig ret, hvor lidt &g.Ch;std. der er, ell. hvad Christenheden er. Man behandler Kirke og Stat aldeles paa samme Maade; man glemmer reent, at christelig Kirke er et historisk Begreb. Naar Individerne til en given Tid samtlige ell. ved en Repr&ae;sentation blive enige om at vedtage den og den Forfatning for Staten, saa ere de i deres Ret. Naar derimod Individerne til en given Tid blive enige om at indf&o-;re den Gudsdyrkelse fE at tilbede og dyrke runde Taarn: ja, derimod er Intet at indvende, at denne Gudsdyrkelse saa er hiint Lands. Men at det skulde v&ae;re den christelige Kirke turde dog nok v&ae;re L&o-;gn. Men Sagen er, man forvexler (og dette er &g.Ch;sthedens usalige Sandsebedrag) det at v&ae;re &g.Ch;sten og det at v&ae;re Msk, gj&o-;r dem udenvidere identiske. Men den christelige Kirke er et reent historisk Begreb. Nu seer jeg mig istand til at skrive en kort og saa alvorlig Fremstilling som mulig af mit foregaaende Forfatterskab, hvilket er n&o-;dvendigt for Overgangen til det n&ae;ste. Og hvorfor seer jeg mig nu istand dertil? Just fordi jeg nu er klar over: den ligefremme Meddelelse i Forhold til det afgj&o-;rende &g.Ch;stlige. Just derfor kan jeg nu belyse og opfatte den indirecte Meddelelse. Tidligere havde jeg i eet v&ae;k v&ae;ret i en Uklarhed. Thi man maa altid v&ae;re ud over det man vil opfatte. Tidligere var der blevet en Usikkerhed i det Hele, fordi jeg ikke var mig selv klar, og i Grunden holdt Forbindelsen vedlige med den indirecte Meddelelse. Dette Forhold vilde ubetinget have ford&ae;rvet hele Fremstillingen. d. 1 Sept. Fredags-Pr&ae;diken. Da jeg om _TOnsdag-Aften havde min Tale f&ae;rdig til idag, havde jeg n&ae;r gaaet hen og forkastet den og valgt dette Thema, som saa st&ae;rkt greb mig. Den skal holdes over det Sted i Hebr&ae;erne: vi have en Ypperste-Pr&ae;st, der er fors&o-;gt i Alt uden Synd. Hvorledes Christus satte sig i vort Sted. 1) en Lidende klager altid over, at Den, der vil tr&o-;ste ham ikke s&ae;tter sig i hans Sted. Det kan hell. aldrig det ene Msk. ganske gj&o-;re i Forhold til det andet, der er en Gr&ae;ndse. Men &g.Ch;stus gjorde det. Han var Gud og blev Msk., altsaa han satte sig i vort Sted. Og han satte sig paa enhver Maade i enhver_{i en enhver} Lidendes Sted. Er det Armod og N&o-;d &streg; ogsaa han var fattig. Er det Van&ae;re o: s: v: &streg; ogsaa han var foragtet. Er det Frygt for D&o-;den &streg; ogsaa han leed D&o-;den. Er det Sorg over en Afd&o-;d &streg; ogsaa han gr&ae;d over Lazarus. Er det _VeedVeemod over Verdens Forvirring og Ford&ae;rvethed &streg; ogsaa han _gregr&ae;d over _JaJerusalem. 2) fors&o-;gt i _{&streg; dog uden Synd}Alt. Han fristedes ligesom Du. Her er det lige saa, at Den, der fornemmer Fristelsen, siger: den Anden forstaaer ham ikke, s&ae;tter sig ikke i hans Sted. Men Christus satte sig i Dit Sted. Gjennemf&o-;res. 3) dog uden Synd. I denne Henseende satte han sig ikke i Dit Sted. Dog i en ganske anden Forstand gjorde han det, Christi forsonende D&o-;d, han d&o-;de for Dig, leed i Dit Sted Syndens Straf. a Han kan have Medlidenhed med vore Skr&o-;beligheder &streg; thi han blev fors&o-;gt i Alt i lige Maade (dette er Betingelsen for Medlidenhed) og han maa have Medlidenhed med vore Skr&o-;beligheder, thi just for at kunne have Medlidenhed blev han efter sin egen frivillige Bestemmelse fors&o-;gt i Alt i lige Maade. b Ja, Han ogsaa i een Forstand mere end satte sig i vort Sted; thi er det tungest naar man har v&ae;ret riig at blive fattig, naar man har v&ae;ret lykkelig at blive ulykkelig: en saadan Omvexling fors&o-;gtes intet Msk i som den: at v&ae;re Gud og at blive en ringe Tjener, fra Himlen at komme ned til Jorden. c 3.) Han satte sig ganske i Dit Sted, blev fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade &streg; dog uden Synd. d ... Og naar den straffende Retf&ae;rdighed her i Verden ell. hisset i Dommen s&o-;ger det Sted, hvor jeg Synder staaer med al min Skyld, med mine mange Synder: den tr&ae;ffer mig ikke; jeg staaer ikke mere paa det _Sted;Sted, jeg har forladt det; der staaer en Anden i mit Sted paa mit Sted; jeg staaer frelst ved Siden af denne Anden, Ham, min Forsoner, der satte sig i mit Sted: hav Tak derfor Herre Jesus Christus. Her antages Talen v&ae;sentlig at ende; og saa blot et Par Ord til Dem, der nu gaae til _AltersAlteret. Den Herre J. &g.Ch;stus _varhan var ikke (o, gudsbespottelige Misforstaaelse!) han var ikke i jordisk Forstand en Lykkelig, der forkyndte et jordisk Evangelium om H&o-;ihed og Herlighed. Men Han (o, lige saa gudsbespottelige Misforstaaelse!) var lige saa lidet i jordisk Forstand en Ulykkelig, der dog maaskee havde havt andre &O-;nsker for sit Liv, og da disse negtedes Ham, tungsindigt besluttede at lide for Sandheden. Den Fredags-Pr&ae;diken jeg holdt idag, var en jeg tidligere havde udarbeidet i det V&ae;sentlige. Jeg finder mig bedre derved, end ved at komme i Produktivitetens Impetus i det sidste &O-;ieblik. Der kommer saa for mig saa let Noget for &ae;sthetisk ind deri. Den var oprindeligen bestemt til at holdes d. 14 Januar 48, men der var ingen Altergang hverken i Frue ell. Helliggeistes-Kirke. Forskjellen mellem Pharis&ae;eren og Tolderen. 1) Tolderen stod langt borte for sig selv Pharis&ae;eren har formdl. valgt den &o-;verste Plads, hvor han stod for sig selv. 2) Pharis&ae;eren taler med _Gud.sig selv. Tolderen taler med Gud. Thi rigtignok bilder Pharis&ae;eren sig ind, at han taler med Gud, men man seer let, at det er en Indbildning. Dette er en stor Forskjel. 3) Tolderen slaaer &O-;iet ned. Pharis&ae;eren har formdl. stolt h&ae;vet det op. 4) Pharis&ae;eren takker Gud &streg; og bespotter ham dog egl. Tolderen anklager sig selv beder &streg; &ae;rer Gud. 5) Tolderen gik retf&ae;rdig hjem. Antaget endog, at Pharis&ae;eren retf&ae;rdig var gaaet op &streg; den Maade han gik til Guds Huus paa blev en Skyld, han i ethvert Tilf&ae;lde tog hjem. Dette er formdl. ganske undgaaet ham, at hans Skyld blandt Andet just blev den, at han saaledes var gaaet op i Herrens Huus, _hvar han blevet hjemme, havde han havt een Skyld mindre. Det lader sig dog ikke negte (hvad ogsaa ligger i at &g.Ch;std. er absolut polemisk) at &g.Ch;std. l&ae;rer, at Verden gaaer tilbage. Det er derfor ogsaa et af disse Smigrerier til Verden, naar Pr&ae;sterne have saa travlt med at forsikkre at &g.Ch;stheden i samme Forstand som Verden gaaer frem, og at dette n&ae;sten gaaer af sig selv. Nei christeligt er Samfundet med Gud hvilende i Muligheden af at kunne adskille sig fra Gud. Jo mere _MskesMskets Forstand nu udvikles (og i den Forstand gaaer Verden frem) og Selvraadigheden _ogso: s: v:, desto mindre Lydighed mod &g.Ch;std. Allerede nu i dette &O-;ieblik er det jo kommet saa vidt, at Christendommen forkyndes i Christenheden saa Lydigheden tages bort og Raisonementet s&ae;ttes istedet. Derfor l&ae;rer &g.Ch;std. ganske consequent, at det er saa langt fra at _Verden&g.Ch;std. gaaer fremad, at det maa ende med &anfbeg;Affaldet.&anfslut; Men hvad der behager Mskene er altid at gj&o-;re &g.Ch;std. og Verden eensartede. At Verden gaaer fremad lader sig ikke negte, men sandeligen det er paa en Maade som ikke behager Gud, _{det er}han maa see derpaa med samme F&o-;lelse som en Fader betragter sit Barn, der nu er blevet kl&o-;gtig paa Livet &dvs;: har tabt det Bedste. Naar bare &g.Ch;std. og Verden bliver hips om haps, og alt det Stridende borttages, saa lader Mskene den passere &streg; det troer jeg nok en saadan &g.Ch;std. er jo just Verdslighed. a Christus siger selv mon jeg skal finde Troen paa Jorden. b Dette strider for&o-;vrigt ikke mod &g.Ch;sti Udsagn om een Hjord og een Hyrde, thi deri ligger egl. blot, at det skal v&ae;re blevet gjort muligt for Alle at blive &g.Ch;stne, ingenlunde at Alle skulle blive sande &g.Ch;stne. cfr. Luthers Pr&ae;diken over Evangeliet paa anden S&o-;ndag efter Paaske (jeg er den gode Hyrde.) Slutningen .. Ikke maae I forstaae det saaledes, som om hele Verden og alle Mennesker _skullskulde vorde troende. Men det er Meningen: altid maae vi have det hellige Kors, altid vil den st&o-;rste Part forf&o-;lge den Flok, som troer o: s: v:. Et Genie, som ikke har Bevidsthed over sig selv, som producerer nu maaskee et Mesterv&ae;rk, og nu noget Sludder uden selv ret at vide hvilket der er hvilket, har Msk. Forn&o-;ielse af at beundre. Just fordi han er uden Bevidsthed smigrer det dem at afgive Critiken. Men et Genie der netop er stor ved sin Bevidsthed, han v&ae;kker Modstand og Tv&ae;rhed. Det &ae;rgrer Mskene, at han selv veed, hvor godt det er gjort, og dern&ae;st ere de lidt &ae;ngstelige ved at yttre Beundring, da det n&ae;sten er som at v&ae;re til en Examen, da han jo selv veed, hvilket der er hvilket. Hvor gjerne jeg end vilde gj&o-;re Alt for hende baade for hendes og for min Skyld, det lader sig ikke gj&o-;re, jeg t&o-;r ikke, jeg frygter hendes hensynsl&o-;se Lidenskabelighed, naar hun blot faaer det Mindste at holde sig til. Jeg garanterer egl. hendes &Ae;gteskab, Gud veed det er frygtelig _{anstrengende;}anstrengende. Og hvad der dog er udholdt; det seer jeg allerbedst af dette indirecte Kjende, at nu f&o-;rst efter 7 Aars Forl&o-;b t&o-;r jeg betroe mig til Papiret hende betr&ae;ffende. Der blev i sin Tid gjort Skridtet til at oph&ae;ve Forlovelsen, og _dpaa en for mig saa ydmygende og for hende saa velvillig Maade som muligt, saa det var let nok at see, at det var Tungsind, jeg gjorde Alt for at skaane hende for end den mindste Ydmygelse, som var jeg den Overlegne o: D. Her ligger hendes Skyld, den eneste; thi hvor uskyldigt hun ell. har lidt og hvor frygteligt, det veed jeg bedst, jeg som netop har maattet lide at v&ae;re Skylden deri. Men her ligger hendes Skyld og egl. hendes Selvkjerlighed. Hun har taget mit Tungsind forf&ae;ngeligt, hun har troet det var muligt at &ae;ngste mig til at give efter. Dertil lidt phantastisk som hun var, vel ikke v&ae;sentlig men i denne Exaltationens Tid, forsikkrede hun mig, at hvis jeg kunde overbevise hende om, at _hunjeg var en Skurk, saa skulde hun let finde sig i det Hele. Det er, hun havde en Forestilling om mit Tungsind. Hun burde den Gang have givet efter, fundet sig i sin Lidelse, fundet sig i paa en saa mild Maade at skilles fra mig, fordi jeg var tungsindig. Hun overskred Gr&ae;ndsen for hvad det ene Msk. har Lov til mod det andet, hun &ae;ngstede mig frygteligt, hun bet&ae;nkte ikke, at der bag ved mit uhyre Tungsind laae den lige saa store Elasticitet. Den reiste sig. Maalestokken har hun selv ud&ae;sket, den er blevet anlagt. Men Ulykken er, hun var is&ae;r stolt af sit Forhold til mig. Og i denne Henseende kunde jo en lille Forklaring nu maaskee formilde og forskj&o-;nne hendes &Ae;gteskab. Og Gud veed, hvor gjerne jeg har villet det, hvor qvalfuldt det bestandigt har v&ae;ret mig, at hun skulde ydmyges for min Skyld, om jeg end havde gjort Alt for at forhindre det. Men min Skyld bliver det dog alligevel; thi min Skyld mod hende er saa stor at den sluger hendes Skyld mod mig. Saasnart jeg d&o-;er (hvad jeg da stadigt har ventet skulde skee snart) bliver hun naturligviis at inds&ae;tte i sine Rettigheder. I denne H: ligger Alt f&ae;rdigt. Hendes Navn skal tilh&o-;re min Forfatter-Virksomhed mindet saa l&ae;nge jeg mindes. Men i levende Live &streg; hvis hun ikke har forandret sig meget, er hun en h&o-;ist farlig Person. For mig var det en ubeskrivelig Lettelse, thi Virkeligheden er aldrig faldet mig sv&ae;r, men det har v&ae;ret frygteligt at holde hende saaledes i Muligheden. Dog dette er Betingelsen for hendes &Ae;gteskab. a cfr dog Journalen NB5 p. 65 n:. Man maa see det n&ae;rved, ell. troer man det ikke, hvorledes selv godmodigea _{Msker blive}Msker, saasnart de blive &anfbeg;M&ae;ngde&anfslut;, blive som andre V&ae;sener. Man maa see _detden n&ae;rved den Charakteerl&o-;shed, hvormed ell. selv retskaffne Msker, sige: det er en Skam, det er opr&o-;rende at gj&o-;re ell. yttre noget Saadant &streg; og saa selv bidrage deres lille Deel til at indhylde Stad og Land som i et Sneefog af Piat og Bysnak. Den Hjertetshaardhed, hvormed ellers kjerlige Msker handle i Egenskab af Publikum, fordi deres Deeltagen ell. Ikke-Deeltagen synes dem en Ubetydelighed &streg; en Ubetydelighed, der ved de Manges Bidrag blive uhyre. Man maa see, hvorledes intet Angreb er saa frygtet som Latterens, hvorledes selv det Msk, der modigt gik i Livsfare for en ham Uvedkommende, ikke vilde v&ae;re _bangelangt fra at forraade Fader og Moder, naar Faren var Latteren, fordi dette Angreb meest isolerer den Angrebne, og paa intet Punkt underst&o-;tter ved Hj&ae;lp af Pathos, medens Letf&ae;rdigheden og Nysgjerrigheden og Sandseligheden griner og Feigheden, som selv skj&ae;lver for et saadant Angreb i eet v&ae;k raaber det er Ingenting, og Feigheden, som usselt ved Bestikkelse ell. gode Miner til Vedkommende l&o-;skj&o-;ber sig for et Angreb, siger: det er Ingenting, og Deeltagelsen siger: det er Ingenting. a og brave Det som egl. er Ulykken i Forhold til Sandhedens Meddelelse, er at man maa v&ae;re angest og bange for at yttre det Sande, for at vise, hvori Vildfarelsen i en vis Retning tidligere har stukket &streg; thi der staae saa 10 for 1 f&ae;rdige til med en lille Modification at gjentage dette &dvs;: en ny og kun desto farligere Usandhed kommer op &streg; thi jo n&ae;rmere Usandheden ligger Sandheden desto farligere er Usandheden. _{&u;&u;&u; &u;&u;&u; &u;&u;&u;}Hvori ligger det Comiske, hvis man skrev en saadan Plakat til et Stykke, blandt andre Personer: Enkemadame Johansen f&o-;d Petersen? a Det Comiske ligger naturligviis i, at en saadan Virkelighedens Bestemmelse er i Modsigelse med blot at v&ae;re en Person i et Skuespil. b ell. hvis man tilf&o-;iede forlovet med Student Marcussen. L&ae;re Noget er der Ingen, der vil; smigres er der Tusinder og Tusinder, der vil. Indskrift paa en Grav. Dag-Pressen er Staternes Ulykke, &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; det Onde i Verden. &anfbeg;Hiin Enkelte&anfslut;. I Utaalmodighed kunde jeg n&ae;sten fristes til at sp&o-;rge: hvorfor blev jeg opdragen i &g.Ch;stdom? Uden den var det aldrig faldt mig ind at anl&ae;gge en saadan Maalestok for mit Liv. Hvor skulde det msklig talt falde_faldt noget Msk. ind, at hans Livs Bestemmelse var at _offres,offres? &streg; Jeg havde benyttet den mig rigelig forundte Klogskab &streg; og saa havde jeg kommet til at f&o-;re lige det modsatte Liv. At tale med Nogen kan ikke hj&ae;lpe. Thi de Fleste ville forstaae mig i min Klogskab og knap nok den &dvs;: hvor klogt jeg kunde have handlet. Men saa det N&ae;ste, ikke at turde bruge det Mindste af denne Klogskab. En v&ae;sentlig &g.Ch;sten har jeg ikke seet. Det H&o-;ieste jeg har seet er nogle faae Exemplarer af hvad jeg kalder den msklig-elskelige &g.Ch;std. Men her mangler den egl. Bestemmelse af det Absolute, det er mere en stille msklig Velvillie og Deeltagelse, Beskedenhed o: D: Noget, der naturligviis ogsaa har v&ae;ret at see i Hedenskabet. Den christelige Fordring til Opoffrelse standser paa intet Punkt. Man opgiver Alt, ubetinget Alt, v&ae;lger Gud, holder sig til Gud. Uhyre Opgave, hvor sjeldent, hvor sjeldent skete det. Og dog standser &g.Ch;std. ikke her. Det er mig som kunde jeg h&o-;re et saadant Msk: sige: naa, i Guds Navn, jeg v&ae;lger Gud &streg; og forlader Alt. Men saa &streg; saa er Gud dog vel til at stole paa, saa vil han dog vel ikke slippe mig. See der har vi det Sidste. Forbilledet l&ae;rer, at ogsaa dette h&o-;rer med til christelig Lidelse at Gud slipper Dig, just i den tungeste Lidelse. Frygteligt! Og det er den L&ae;re, som disse Levebr&o-;ds-Msker kalde den milde Sandheds-l&ae;re. En christelig Pr&ae;st har jeg aldrig kjendt. Den hele Strid om Orthodoxie og Heterodoxie er _detden unyttigste af alle. Men nu min Situation. Jeg har, uden at fordriste mig til at paastaae at jeg er nogen fuldk. Christen, jeg har existentielt str&ae;bt at udtrykke noget af det som er &g.Ch;stds Eiendomelighed, at der er noget Absolut til &streg; og jeg ansees for gal, stolt, selvkjerlig. Det Latterligste _{er, at}er at Scenen er i Christenheden, og at der er 1000 Pr&ae;ster, noget n&ae;r 2 Millioner &g.Ch;stne, og de see alle grangiveligt, at jeg er _Cgal. Ja, deri ligger dog egl. Conflikten mellem &g.Ch;std. og Msket, at &g.Ch;std. er det Absolute, eller l&ae;rer at der er noget Absolut til, og fordrer _ataf den Christne, at hans Liv skal udtrykke at der er noget Absolut til. Og i denne Forstand er det jeg siger, at jeg ingen Christen har kjendt; jeg har aldrig seet noget Msk., hvis Liv udtrykte dette. Deres &g.Ch;std. er en Bekjenden og Bekjenden, og Paastand paa Orthodoxie og Angreb paa Heterodoxie o: s: v:, men deres Liv udtrykker aldeles ligesom en Hednings at Msk. lever i Relativiteten. Deres Liv er lutter Relativiteter. Paa dette Punkt er jeg standset. Aabner jeg mig for Andre, saa er eo ipso mit Liv mindre _anstrenget,anstrenget. Msklig talt (&dvs;: i Forstand af msklig Selvkjerlighed) have Mskene Ret i at fordre dette af mig, men har jeg Lov til det mod Gud. Jeg kan see med et halvt &O-;ie, at saa langt ud som jeg selv er, faaer jeg Ingen, det at jeg aabner mig, vil betyde, at jeg drages ned. Paa den anden Side min Gang frem ad er den visse Undergang. Men er der da ikke noget Absolut til? Her har jeg det igjen. I det &O-;ieblik jeg l&ae;gger mit Liv ud i Relativiteter, saa er jeg forstaaet, og i dybere Forstand, min Sag tabt &streg; msklig talt er den saa vunden. Det eneste sande Udtryk for at der er noget Absolut til er at blive dets Martyr ell. Martyr for det. Saaledes er det allerede i Forhold til absolut Elskov. Saa langt er Sl&ae;gten fra Idealet, at der i enkelte Generationer er engang imell. Een, som dog er noget n&ae;rmere ved at udtrykke, at det Absolute er til og han bliver saa nedtraadt af Sl&ae;gten. &streg; Naar jeg skulde tillade mig et Indvendingens Ord mod &g.Ch;std. da er det dette: hvor er den dog faldet paa _{at hen}&streg; ikke at henvende sig til Alle (thi det er det Kjerlige) men selv at t&ae;nke sig Muligheden af Alle, ell. blot Mange. Og fra den anden Side udtrykkes dog ikke det Samme paa en Maade ved det om &anfbeg;den Enkelte&anfslut;, thi det kan jo v&ae;re _{Enhver &u;}Enhver. Men Indvendingen vilde ligge i, at det er mig som var &g.Ch;std. oprindeligen gaaet ud med et uforklarligt Haab om at Alle skulde ville f&o-;lge den &streg; og dog maa jo Stifteren selv have vidst det ganske anderledes, han som vidste, at han skulde offres, han som vist hell. ikke bedrages af dette usalige Skin med de utallige Millioner og Millioner i &g.Ch;stheden. Det Gudd. er igjen, at vide dette forud, og at det saa ikke influerer det Mindste paa hans Tale. Det Msklige er, naar man veed det forud, at sige: hiin Enkelte. Det Gudd. er, vidende det Samme, at sige alligevel: Alle. Saa langt er den moderne Tid, saa uendelig langt (i Sammenligning med Oldtid Middelalder) fra at have endog blot en Anelse om Sandheden at den troer det eneste Realitet Eensomhed har er som Straf (cfr. en tidligere Bem&ae;rkning) og det eneste det at gaae paa Gaden at v&ae;re seet af Alle, indlade sig med Alle er at v&ae;re Flaneur. Ak, at dette tillige er Sandhedens Bestemmelse, at Sandheden selv om den ell. var tilstede, hvis den ikke er tilstede i denne Form, er et Sandsebedrag, ell. underst&o-;ttet af et Sandsebedrag. Saaledes behandles jeg egl. i Ki&o-;bh. _HJeg betragtes som en Slags Engel&ae;nder, en halvgal_havlgal Original, som vi sku Alle de Fornemste og Gadedrengene bilde sig ind at have deres Commerce med. Min Forfatter-Virksomhed, denne enorme Productivitet, hvis Inderlighed synes mig maatte r&o-;re Stene, hvis enkelte Dele ikke _denen eneste Medlevende er istand til at concurrere med end sige dens Totalitet: denne Forfatter-Virksomhed ansees som et Slags Liebhaberie ad modum at fiske o: D:. De der selv kunne pr&ae;stere Noget, misunde mig og tie &streg; de Andre forstaae Intet. _MeIkke med eet eneste Ord i Form af Anmeldelse o: D: underst&o-;ttes jeg. Smaa-Propheter plyndre mig i piankede Foredrag paa Conventer o. D:, men n&ae;vne mig, nei det gj&o-;res ikke forn&o-;dent. Dette Liebhaberie ansees altsaa for Comerce. Comercen er egl., om man ikke kunde gj&o-;re mig gal: det var uhyre Comerce; ell. faae mig til at fortr&ae;kke, det var uhyre Commerce. Bag ved dette ligger saa en uhyre Forestilling om hvad jeg er, om det Overordl. der er mig betroet, men Kj&o-;bstadens Misundelse nyder ret denne Lyst, at det at jeg har et saadant Fortrin nok skal blive om muligt en st&o-;rre Qval end at v&ae;re den Elendigste af Alle; og Alt skal v&ae;re overladt Ki&o-;bstadens Vilkaarlighed. I en lidt mildere Skikkelse er Forholdet dette. Jeg skal v&ae;re et Genie, men et saa indadvendt Genie, at jeg Intet kan see ell. h&o-;re. Al denne Commerce det er Noget Ki&o-;bstaden skal have med hinanden indbyrdes (de Fornemste indbyrdes med Borgerne og disse med Gadedrengene), Noget som altsaa er Ingenting. Naa, lad saa v&ae;re! Da jeg var Barn, har man l&ae;rt mig, at man spyttede paa &g.Ch;stus. Jeg er nu kun et stakkels ringe Msk og en Synder, saa slipper jeg vel lidt mildere. See, det er den christelige Syllogisme, ikke det pr&ae;stelige _Vr&ae;Vr&o-;vl: v&ae;r et godt og kjerligt og uegennyttigt Msk, saa er Du elsket af Mskene &streg; thi &g.Ch;stus, som var Kjerlighed, han blev elsket af Msk. Overhovedet vil der vistnok over _ingenIngen i Evigheden gaae saa streng en Dom som over _&u;disse Levebr&o-;ds-Pr&ae;ster. De ere evigt forstaaet aldeles hvad de offentlige Fruentimmer ere i Timeligheden. Man siger nok, at det dog altid er bedre, at &g.Ch;std. forkyndes (om end maadeligt og forvirrende) end slet Intet, &dvs;: end Taushed. O, man feiler. Denne usalige Pr&ae;ken og Pr&ae;ken bidrager til at sv&ae;kke Undseelsen i Retning af at handle. Den der f&o-;rst kommer til at gj&o-;re Profession af al den Pr&ae;ken om h&o-;ie Dyder, han gaaer i eetv&ae;k tilbage, og lige saa med en saadan Tilh&o-;rer. Den, der i Forhold til hvad ham var forundt, taust havde forholdt sig til sig selv, var dog kommet lidt videre. Den, der engang har oplevet dette: at declamere, selv at gr&ae;de og at faae Tilh&o-;rerne til at gr&ae;de &streg; uden dog at gj&o-;re Noget deraf: han er tabt. Det Lurvede ved hele Forholdet med mig her hjemme er, at fordi jeg har Elasticitet nok til at udtrykke, at hele P&o-;belagtigheden mod mig er Intet, Ingenting: i Tillid dertil tillader man sig at v&ae;re p&o-;belagtig. Hvor v&ae;mmeligt, altsaa at faae Hj&ae;lpen fra mig for at kunne v&ae;re p&o-;belagtig mod mig. Men Ki&o-;bh. er nu engang et afsp&ae;rret lille Hul, uden Maalestok, en raadnende Sump. Man bliver Professor paa en Subscriptions-Plan ell. paa L&o-;ftet om Systemet, man bliver Minister paa et Par Blad Artikler: men min Forfatter-Virksomhed det er Galskab og Mangel paa Alvor. Det, som egl. Forstanden staaer stille paa, og hvor Forargelsens Mulighed er: &g.Ch;stds absolute _CharakterCharakteer: at Det, der skal hj&ae;lpe gj&o-;r Alt meget _v&ae;rev&ae;rre, &streg; det kunde man bedre slippe fra i Luthers Tid. Thi egl. gj&o-;r Luther her en Bev&ae;gelse i Retning af Phantasie. Nu kommer Dj&ae;velen. Den Modsigelse, paa hvilken Forstanden sigter, forklarer Luther af, at Dj&ae;velen spiller _op,op. Det vil sige Sagen bliver ikke dialektisk. Det Dialektiske er: her _bry&u;bydes Tr&o-;st &streg; og see Tr&o-;sten er v&ae;rre end hvad man ellers lider. Luther siger om &g.Ch;std.: her er Tr&o-;st. Nu s&ae;tter han _detikke det N&ae;ste _samdialektisk sammen _{dermed. Men}dermed; men han siger: idet man saa vil lade sig hj&ae;lpe af &g.Ch;std, strax er Dj&ae;velen ved Haanden, fra ham komme alle Lidelserne. Dette er aldeles udialektisk. Sagen er denne: &g.Ch;std. hj&ae;lper absolut, men det Absolute er atter i sin f&o-;rste Form en Liden for det relative Msk. Luthers Fremgangsmaade er ligesom naar man i Forhold til et Barn _henfl&ae;rer det at henf&o-;re alt det Gode til Gud &streg; det Onde kommer fra onde Msk, en slem Mand o: s: v:. Det er _adialektiskudialektisk. Saaledes ogsaa med Luthers Opfattelse af _&g.Ch;std:&g.Ch;std, han deler: det Gode henf&o-;res til &g.Ch;std, alle Lidelser, Anf&ae;gtelse o: s: v:, komme fra Dj&ae;velen. Dialektisk maa man sige: baade Tr&o-;sten og Lidelsen kommer med &g.Ch;std, thi dette er det Absolutes Dialektik, og &g.Ch;std. er det Absolute. Luther bortpractiserer egentlig Indvendingen. Den msklig Forstand siger, fra sit Standpunkt, ganske rigtigt: hvad skal jeg med en L&ae;re, ell. en Hj&ae;lp, som gj&o-;r Sagen v&ae;rre end den f&o-;r var. Dertil svarer saa Luther: hvilken Snak, &g.Ch;std. er Hj&ae;lpen, idel Tr&o-;st og L&ae;gedom, al Spektaklet kommer fra Dj&ae;velen. Dette er som sagt udialektisk. Ved n&ae;rmere Eftersyn vil man ogsaa see, at det ikke forklarer Noget; thi saa siger Forstanden: men er det saa som Du siger, hvorfor sikkrer &g.Ch;std. sig da ikke engang for alle mod Dj&ae;velen. Dialektisk maa Sagen stilles saaledes: &g.Ch;std. er det Absolute, deri ligger baade det ene og det Andet. Absolut Hj&ae;lp er (det ligger i selve Kategorie-Forholdene, da egl. Relationen mangler) for Den, der lever i det Relative f&o-;rst en Lidelse. Men Msket lever som saadan i det Relative. Derfor kan &g.Ch;std. ikke svare paa det Sp&o-;rgsmaal: hvorfor. Thi absolut kan der ikke sp&o-;rges: hvorfor, det Absolute er det Absolute. men sp&o-;rges der relativt: hvorfor, saa kan &g.Ch;std. ikke svare paa et relativt hvorfor; i det ene Tilf&ae;lde kan der ikke sp&o-;rges, i det andet ikke svares. Er jeg absolut grebet af &g.Ch;std., kan jeg ikke sp&o-;rge: hvorfor er denne L&ae;re. Er jeg levende i Relativiteten og sp&o-;rger: hvorfor, kan &g.Ch;std. ikke svare. Meget anstrenget er jeg dog, men nu har jeg ogsaa snart naaet Maalet. Det Skrift &anfbeg;Synspunktet for min Forf. Virksomhed&anfslut; er nu saa godt som f&ae;rdigt. Stolende paa hvad jeg i _detden forbigangne Tid har gjort for existerende at underst&o-;tte min Productivitet har jeg i denne sidste Tid blot v&ae;ret Forfatter. Min Aand er st&ae;rk nok, desto v&ae;rre kun altfor st&ae;rk for mit Legeme; i een Henseende er det min Aand der hj&ae;lper mig til at holde ud med et saa svageligt Helbred, i en anden Forstand er det min Aand, der overv&ae;lder mit Legeme. Pantheismen er et akustisk Bedrag, der forvexler vox populi og vox dei som da der raabtes: korsf&ae;st, korsf&ae;st &streg; vox populi. Det Ord af Savanarola om sig selv, at han var som en Hammer i Guds Haand: brug den saa l&ae;nge Du vil, og vil Du ikke bruge den l&ae;ngere saa kast den bort &streg; er egl. en Forn&ae;rmelse mod Gud. Saaledes kan intet Msk have et Forhold til Gud., det er altfor erotisk ligeligt, og underl&ae;gger dog egl. Gud Forandring; det er som naar en Pige _siger,siger om den Trol&o-;se: jeg er forn&o-;iet med at han har elsket mig en ganske kort Tid, saa kastede han mig bort, men jeg elsker ham _alligevel.alligevel og takker for den korte Tid. Altsaa dette kan ikke v&ae;re Forholdet at det dog er som forandrede Gud sig, som var det Gud der blev kjed af En. Det Forfeilede i hiint Ord er just det lidenskabelige Sving: naar Du ikke l&ae;ngere vil bruge den, thi Opgaven i Forholdet til Gud er bestandigt Troens, at han derfor og desuagtet elsker En lige h&o-;it. Altsaa maatte Savanarola sige: hvad enten Du bruger mig ell. Du ikke bruger mig, hj&ae;lp mig blot til at holde den Tro fast, at Du er Kjerlighed; at _SavarSavanarola altsaa ikke derfor troer at Gud elsker ham, fordi han bruger ham &streg; men fordi Gud er _Kjerlighed.Kjerlighed, saa der ikke, end sige i en Forandring underlagt Reflexion, reflecteres paa hans Forhold til Gud, men paa Guds V&ae;sen, at han er Kjerlighed. I Grunden er der noget Fortvivlet i hiint Ord af S., at altsaa Gud ikke skulde v&ae;re den Samme, ikke ganske v&ae;re Kjerligheden mod et Msk, naar han ikke l&ae;nger kunde bruge ham. Ja, saaledes er det med_{med det} et Msk., men, frygteligt, at t&ae;nke saaledes om Gud. Hvad Under, at jeg ansees for gal. Jeg er i min Str&ae;ben kun underst&o-;ttet af hvad der evigt maatte anbefale den, men timeligt misrecommenderer den og ber&o-;ver mig al Agtelse: jeg tjener ikke Penge derved, det er ikke mit Levebr&o-;d, ell. mit Embede. Og jeg er ene i et lille Land &streg; hvor der dog l&o-;nnes 1000 Pr&ae;ster &streg; for at indbilde Msk. at de ere &g.Ch;stne. En sand Christens Sjeldenhed. Hvor sjelden en sand &g.Ch;sten er, kan man ganske simpelt udregne som et algebraiske Stykke. F&o-;rst fordres: et Msk, der paa een ell. anden Maade er &o-;nskende, _{begjerende o:}begjerende, besiddende o: s: v: absolut i Lidenskab, kort absolut i Lidenskab ell i absolut Lidenskab. Dern&ae;st saa negtes dette &O-;nske o: s: v: ham, det er hans absolute Lidenskab ham et absolut d&o-;delig Saar (hvilket igjen kun kan skee, fordi han er absolut i Lidenskab) &streg; og saa beroer det paa, om han v&ae;lger Troen. Man kan nu _brugtebruge Digteren som Mellem-Revisor. Thi et Msk., der er absolut i Lidenskab (og dette er det F&o-;rste i Forhold til det at blive &g.Ch;sten) ham kan Digteren bruge. Men hvor sjelden er ikke en saadan? Digteren vidner at der neppe er ti i hver Generation. Og nu det at blive &g.Ch;sten, som altsaa begynder der, hvor Digteren slipper &streg; og Digteren finder saa godt som Ingen. Men forholder &g.Ch;std. sig da ikke til det Almene-Msklige? Jo, det gj&o-;r det Digteriske ogsaa. Det er _njo netop Poesie, at Alle ere lige for Lidenskaberne, at en Tjeneste-pige og en Prindssesse, en Skomager og en Greve o: s: v: absolut lige godt kunne v&ae;re forelskede. Dog l&ae;rer Digteren og paastaaer, at det _Digteriske,Digteriske (absolut Lidenskab) er saa uhyre sjelden. Hvad bliver det saa til med det at blive &g.Ch;sten. Det besynderlige er igjen, at Mskene egl. ikke forn&ae;rmes, naar Digteren nedl&ae;gger sin Protest mod Mskenes Liv, at de ikke ere digterisk brugbare, men altfor prosaiske; og derimod vredes, paa Den, der i &g.Ch;std.s Navn vilde nedl&ae;gge denne Protest. Man seer her (indirecte) hvorledes det staaer sig med &g.Ch;stheden, at man i &g.Ch;stheden egl. anseer det Poetiske for noget langt h&o-;iere end det at v&ae;re &g.Ch;sten, saa at der i et Land med 1 Million &g.Ch;stne, ell. for dog at v&ae;re strengere(!) med 100,000 &g.Ch;stne: der er neppe ti _digteriskedigterisk brugbare Msker. Hvilket Galimathias med denne bestaaende &g.Ch;sthed! Af et Bilag (4) til &anfbeg;Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed&anfslut;, som ikke blev brugt. Mit Hjerte har udvidet sig, ikke som havde det nogensinde slaaet snevert i mit Bryst; men den Inderlighed, der har v&ae;ret mit Liv, og som jeg troede skulde v&ae;re blevet min D&o-;d, har faaet Luft, det Dialektiskes Baand er l&o-;st, jeg t&o-;r tale ligefrem. Jeg elsker mit F&o-;deland (jeg er rigtignok ikke gaaet i Krig &streg; men mener paa anden Maade at have tjent det, og mener at forstaae at have Ret i hvad jeg forstaaer, at Danmark_{DanmarksDanmarks Vel} skal s&o-;ge sin Styrke i Aand og Intelligents. Jeg er stolt af mit Modersmaal, hvis Hemmeligheder Jeg kjender, det Modersmaal jeg behandler mere forelsket end en Fl&o-;itespiller sit Instrument. Jeg veed jeg oprigtigt har elsket hvert Msk. have end Mange v&ae;ret mine Fjender, jeg har ingen Fjende havt. Jeg har, som i _Skriftet,Skriftet bem&ae;rket, aldrig kjendt det, at Tanker og Ideer ikke vilde tilbyde sig. Men jeg har kjendt noget Andet. Dersom jeg saaledes efter en Spadseretour, hvor jeg mediterende henter Tankerne, vendte hjem, overv&ae;ldet af Tanker, hvert Ord f&ae;rdigt til at nedskrives, svag i en vis Forstand, saa jeg neppe kunde gaae (o, Den, som har haft med Ideer at gj&o-;re, veed, hvad dette vil sige) &streg; dersom da et fattigt Msk. underveis tiltalte mig, og jeg i min Iverighed for Ideerne ikke havde Tid til at tale med ham: saa, naar jeg kom hjem, skete det, at Alt var som borte, og jeg sank i den frygteligste Anfegtelse, ved Tanken om, at som jeg havde gjort mod dette Msk, kunde Gud gj&o-;re mod mig. Gav jeg mig derimod Tid til at tale med den Fattige, h&o-;re paa ham: saa er dette aldrig h&ae;ndt mig, saa stod Alt fix og f&ae;rdigt, naar jeg kom hjem. O, man forsmaaer i disse Tider alle Garantier &streg; og dog, dog er og bliver det den bedste Garantie for at et Msk. elsker Mskene, at han har Gud saa n&ae;r paa Livet af sig, som jeg har ham n&ae;sten hvert &O-;ieblik. Bliv f&o-;rst saa ulykkelig, at Du hver Aften m&o-;dig ankommer til Tanken om D&o-;den for at hvile &streg; og begynd saa at &ae;ngstes for Dommen, saa er der christeligt lagt V&ae;gt paa Evigheden. Den samme Lidenskab, der gudfrygtigt strammet f&o-;rer til Martyriet, den samme Lidenskab, naar den underveis, msklig, l&o-;ses, oms&ae;tter sig i msklig Medlidenhed, der breder sig paa Stedet, og selv bliver elsket, afholdt af Msk. Det er en Anf&ae;gtelse ell. kan dog v&ae;re det, det bes&o-;ger En i svage &O-;ieblikke, hvor Sjelen ikke kan holde sig paa det Absolute, &anfbeg;men saa kunde Du jo gj&o-;re lidt for Andre&anfslut; (ret som var en Opoffrelse i Sandhedens Tjeneste ikke at gj&o-;re Noget for Andre) &anfbeg;Du kunde slaae lidt af, der er jo overalt saa mange, som veed mindre end Du, saa mange Syge, som Du kunde tr&o-;ste&anfslut; o: s: v: Dersom denne _minmidlertidige Standsning seirer, saa er det egl. &g.Ch;stlige nedsat til den blot msklige Medlidenhed. Det &g.Ch;stlige og det Absolute er ubetinget Eet: absolut hensynsl&o-;st. &g.Ch;stus siger: lad de D&o-;de begrave deres D&o-;de. Anf&ae;gtelsen bliver n&ae;rmere den, at man paa det Sp&o-;rgsmaal: hvorfor, intet hvorfor har &streg; dette er just det Absolute. Den eneste &g.Ch;std. man har i &g.Ch;stheden er egl. J&o-;dedom, ganske rigtigt, thi &g.Ch;std. t&ae;nkt i Ro (et Bestaaende) er J&o-;dedom, &g.Ch;stdom i Bev&ae;gelse er &g.Ch;std. Endnu er jeg dog _lanikke istand til egl at blive en Martyr for &g.Ch;std, thi i saa h&o-;i Grad t&o-;r jeg ikke kalde mig Christen. Jeg er egl. et Genie, der muligt kunde blive Martyr for Sandheden &dvs;: for det sandt at fremstille hvad &g.Ch;std er. Derfor er det saa rigtigt, at jeg i _{Opfattelsen af}Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed bestandigt taler om at opdrages &streg; thi jeg maa endnu ganske anderledes opdrages. Mit Tungsind bedrager mig formdl. blot med Tanken om den n&ae;re D&o-;d. Det der &o-;del&ae;gger Danmark er hverken det ny ell. det gamle Ministerium, men at Landet lille som det er, ved at demoralisere endnu mindre er blevet en Kj&o-;bstad, hvor enhver Regjering er en Umulighed, fordi Misundelsen vogter paa alt hvad der er Noget, saa kun Foragtelighed kan have en Slags Magt, ell. en Tiln&ae;rmelse til en Martyr, for ikke at sige en Martyr regjere. Det der _stybragte det ny Ministerium op var ikke Viisdom, Patriotisme o: s: v:, men en Yttring af denne Demoralisation. Og det der styrter det ny Ministerium bliver igjen Misundelse, Lune, Smaalighed; det er ikke det &Ae;dle, det Gode der seirer, nei det er den samme Demoralisation der giver sig en ny Skikkelse. I den H. er Goldschmidt ikke um&ae;rkelig, han forholder sig som en Cholera-Flue til Cholera, man kan ikke sige at det er ham, der producerer Demoralisationen (og alle de Andre vare gode) men at han er, viser at der maa v&ae;re Demoralisation. Han er og bliver Misundelsens og Demoralisationens charakteerl&o-;se Redskab. Han har Intet at tabe, paa ham kan ikke slaaes, misundes hell. ikke, han er garderet ved Hj&ae;lp af Foragtelighed &streg; og saa gnaver og gnaver han. Og adskillige af det_de gl. Regimentes Repr&ae;sentanter synes godt derom &streg; fordi det gaaer ud over det ny Ministerium. O, s&o-;rgeligt, at der slet ingen Charakteer, ingen Betragtning, ingen consequent Anskuelse er nogetsteds i Danmark, men alt &o-;ieblikkelig Lidenskab. Naar Kjendetegnet paa det Sande er den Modstand det lider, naar jeg skal bevise min Anskuelses Rigtighed af hvad Modstand den finder: hvorledes skal jeg saa styre, saa ere jo alle Kjendetegn blevne absolut dialektiske. Ganske vist, thi just derved og derfor er Troen hvad den er, naar der forud er gaaet den absolute Dialektik, som har gjort alt dialektisk. Thi at Kjendetegnet er Modstanden er egl. Udtrykket for Overbeviisningens Inderlighed, det er jo at haabe mod Haab, at troe mod Forstand o: s: v: At ingen Reflexion udt&o-;mmer Guds-Forholdet ell. Forholdet til Gud, _seeskan blandt Andet sees saaledes. Absolut i ethvert &O-;ieblik og i ethvert &O-;ieblik absolut at forholde sig til Gud kan intet Msk, saa maatte han v&ae;re mere end Msk. Altsaa maa der Fjernhed til, Hvile, Adspredelse. Lad det nu foregaae i Reflexion. Den Fromme indseer altsaa, at han maa have Hvile, maa lade v&ae;re uafbrudt at t&ae;nke paa Gud ell. paa sit Guds-Forhold. Hvad gj&o-;r han saa? Han ligesom beder Gud om Forlov dertil. Men see, her fanger Reflexionen igjen, thi nu er han dog i Reflexion. Skal i ethvert &O-;ieblik af &anfbeg;Hvilen&anfslut; den Tanke v&ae;re hos ham, om han nu ogsaa har Lov dertil, om han ikke tager sig for lang en Ferie o: s: v:, saa er &anfbeg;Hvilen&anfslut; absolut lige saa anstrenget som det hvorfra han vilde hvile, thi Hvilen er atter Guds-Forholdet. Som &anfbeg;Troen&anfslut; er en dialektisk Bestemmelse saaledes ogsaa den sande christ. Kjerlighed. Derfor l&ae;rer &g.Ch;std. saa bestemt, at man skal elske sin Fjende, at det at elske sin Ven det gj&o-;r Hedningen ogsaa. Elske sin Fjende kan man kun for Guds Skyld ell. fordi man elsker Gud. Kjendetegnet paa at man elsker Gud er altsaa ganske rigtigt det dialektiske, thi umidd. hader man sin Fjende. Naar En elsker sin Ven er det ingenlunde tydeligt derfor om han elsker Gud; men naar En elsker sin Fjende, saa er det tydeligt, at han frygter og elsker Gud, og kun saaledes kan Gud elskes. Nu synes det, at jeg skal staae mig godt med de Fornemmere, og tildeels hvorfor, fordi de selv ere blevne polemiske; nu ere de selv ell. mene sig selv at v&ae;re i Minoriteten, og jeg, ja, hvis min Genialitet kan sige_siges at forholde sig til Noget, da er det til det at v&ae;re i Minoriteten. Den Art af &Ae;rb&o-;dighed, hvormed _deti Christenheden de Fleste tale om &g.Ch;stus er slet ikke Andet end Snerperie, og h&ae;nger sammen med, at de i dybere Forstand slet ikke indlade sig med ham. Den, der for Alvor indlader sig med Gud ell. Christus, saaledes, at han forstaaer, at det gj&ae;lder om hans Liv, at han forpligter sig til at finde sig i Alt, at hengive hele sit Liv til at tjene og med enhver Opoffrelse, han taler paa en ganske anden Maade.. Af hine Qvasi-Christne h&o-;rer man vistnok ikke et utaalmodigt Ord &streg; ja, det troer jeg nok, det have jo egl. slet Intet med &g.Ch;stus ell. Gud at skaffe. Men selv af Apostlene h&o-;rtes dog det reent Mskliges Utaalmodighed. Det er et ypperligt Motto paa Chateaubriands Memoirer, efter Iob: sicut _nilnubes ... quasi naves &streg; velut umbra. Dersom jeg ikke personligt var mig selv en Poeniterende maatte der have v&ae;ret &O-;ieblikke hvor jeg forargedes paa &g.Ch;std, men jeg t&o-;r ikke knye, og saa bag efter forliger jeg mig dog med det, jeg ell. vilde have forarget mig over. Saaledes forstaaer jeg de Ord af Peter: til hvem skulle vi gaae. I Almdl. declameres ogsaa disse Ord af Pr&ae;sterne ind i det Sentimentale. Jeg forstaaer det saaledes, at Syndsbevidstheden binder et Msk. til &g.Ch;std. Saaledes forstaaer jeg altsaa mig selv. Men er det da ikke en s&ae;rlig Forklaring, nemlig, at jeg nu i den Grad er mig bevidst som Synder, at jeg t&o-;r ikke Andet? Nu til en vis Grad, thi jeg l&ae;gger jo ikke D&o-;lgsmaal paa, at jeg har syndet anderledes end i denne almdl. Tale om at v&ae;re en Synder. Men paa den anden Side saa har jeg maaskee ogsaa havt Foruds&ae;tninger til at opdage og fatte Forargelsen ganske anderledes. Og da det nu er Gud, der gjennem Syndsbevidstheden binder hver enkelt Msk. til &g.Ch;std, saa maa det dog vel antages, at han bestemmer Collisionerne for hver is&ae;r. Saaledes bliver det dog Syndsbevidstheden der binder Msk. til &g.Ch;std. Enhver, der ikke er saaledes bundet er ikke christelig bundet; alt dette Sentimentale om det Dybe og det H&o-;ie og en Ven o: s: v: er Galimathias. Proportionerne er disse: dersom jeg ikke var mig bevidst som Synder maatte jeg forarges paa &g.Ch;std. Syndsbevidstheden stopper Munden paa mig, at jeg tiltrods for Forargelsens Mulighed v&ae;lger at troe. Saa dybt maa Forholdet v&ae;re. &g.Ch;std. st&o-;der fra for at drage til. Men man formilder &g.Ch;std, formilder hvad det dog vil sige at vende saaledes op og ned paa et Msk som &g.Ch;std. gj&o-;r, saa beh&o-;ves ikke Syndsbevidsthedens impetus for at drive En ind i det, &dvs;: saa er det Hele _{Semtimentalitet}Sentimentalitet. Tro er egl. det: at holde Muligheden fast. Det var det der behagede &g.Ch;stus saa meget hos den Lidende, naar han efter at have lidt i mange mange Aar bestandigt troede med samme Oprindelighed og Ungdom: at Hj&ae;lpen for Gud var muligt. Det Demoraliserende i Forhold til Lidelser er just dette Sl&o-;vende, at gaae og grunde i Haabl&o-;shed; nu er det for silde, nu er det bag efter o: s: v: Man siger, at Den, der skal tr&o-;ste Andre, selv maa have _lidtliidt. Godt, det er mit Tilf&ae;lde jeg har maaskee lidt saa meget, at jeg snarere maatte forskr&ae;kke _{Andre, dog}Andre. Dog det kan jeg jo holde for mig selv og saa bliver min Tr&o-;sten maaskee desto inderligere, n&ae;ret ved denne skjulte Ild. _{Men hvorledes skal jeg}Og saaledes at tr&o-;ste veed jeg ogsaa, det er som min L&ae;ge siger om mig, Ingen han kjender, formaaer det saaledes som jeg. Altsaa jeg gj&o-;r det. Jeg veed ogsaa at det ikke vil forfeile sin Virkning. Den Lidende vil f&o-;le sig saa lindret, og holde saa meget af mig. Men Ulykken er dette veed jeg tillige er slet ikke Christend. Jeg tager det af en anden Flaske, det er det Digteriske med en coroborerende Tils&ae;tning af det Ethiske. Men &g.Ch;std. er det ikke. &g.Ch;std vil _ordl.ordentligviis forf&ae;rde istedetfor tr&o-;ste. Selv jeg, der er bragt saa langt ud, kan neppe taale &g.Ch;stds Tr&o-;st &streg; og nu Gjennemsnittet af Msker! Men naar jeg er christelig Pr&ae;st er jeg jo forpligtet til at tr&o-;ste christeligt! Og dog er det et Sp&o-;rgsmaal, om jeg havde Mod til at v&ae;re christelig grusom. Sagen er den: den &o-;ieblikkelige Hj&ae;lpen er altid msklig Medlidenhed. En klynkende Moder, der forkj&ae;ler Barnet, har meest Medlidenhed, men det dadle vi; hun har meest Medlidenhed, hj&ae;lper altid &o-;ieblikkelig &streg; kan derfor ikke opdrage. Saa kommer _dendet almdl. Mskligs Proportioner. Men Christendommen gaaer qvalitativt videre og opdrager ved Hj&ae;lp af Evigheden og til Evigheden. Deri ligger det, og deraf det Forf&ae;rdelige i &g.Ch;stds Hj&ae;lpen; thi naar En lider, saa begynder &g.Ch;stds Hj&ae;lpen med at udvise hele det timelige Liv til Lidelse. Jo hurtigere Hj&ae;lp kommer, desto ringere og ubetydeligere er Opdragelsen, netop derfor negter &g.Ch;std. al Timelighedens Hj&ae;lp &streg; for at opdrage til Evigheden. Men det at negtes al Timelighedens Hj&ae;lpa er naturligviis v&ae;rre _erend enhver enkelt Lidelse i Timeligheden, ell. er at gj&o-;re det v&ae;rre for den Lidende. Har jeg nu (jeg et Msk) Lov til at gj&o-;re saaledes med et andet Msk, selv om jeg kunde v&ae;re christelig grusom? Og paa den anden Side, naar jeg er christelig Pr&ae;st, saa skal jeg jo v&ae;re det. I Forhold til Barnet negte vi &Ae;ldre at Barnet har Ret, naar det klager over, at Hj&ae;lpen negtes &o-;ieblikkeligt, for at Barnet skal opdrages og l&ae;re at hj&ae;lpe sig selv. Men vi &Ae;ldre forholde os (som et Barn til den &Ae;ldre) til Evigheden. Da vi nu selv her ere de &Ae;ldste (thi Evigheden er jo ikke synlig iblandt os som en Fader ell. L&ae;rer for Barnet) saa anl&ae;gge vi vor Maalestok. Men dette er egl. at afskaffe &g.Ch;std. Dog er det vist, at jeg aldrig har seet noget eneste Msk, der egl. anlagde &g.Ch;stds Maalestok &streg; men Alle ere vi &g.Ch;stne! a at proclamere hele Timeligheden bestemt til at lide &anfbeg;Hvad sukker et Msk over, hvert Msk. sukke over sin Synd.&anfslut; Hvor sjeldent skeer dette, hvor sjeldent blot forstaaes det; thi Den, der s&o-;rger over sine Synder &dvs;: over hvad han kalder sine Synder, han glemmer saa dog maaskee, om han ikke har ganske andre Synder, ja han overseer maaskee, at den Maade, paa hvilken han s&o-;rger _ovrover sine Synder, er en ny Synd, Utaalmodighed fE. Det eneste ethiske Forhold til det Store, (saaledes ogsaa til Christus) er Samtidigheden. At forholde sig til en saadan Afd&o-;d er et &ae;sthetisk Forhold, hans Liv har tabt Braadden, d&o-;mmer ikke mit Liv, tillader mig at beundre ham &streg; og selv leve i ganske andre Categorier, tvinger mig ikke til i afgj&o-;rende Forstand at d&o-;mme Men _detdette er jo dog ogsaa en Form af Tilbedelse: ligefrem at sige til Gud, jeg er et stakkels ringe Msk, kan ikke holde ud i ethvert &O-;ieblik bogstavelig i ethvert &O-;ieblik at t&ae;nke paa Dig, giv mig derfor Dit Minde til, at jeg hviler lidt, adspreder mig lidt, at jeg da ikke gj&o-;r Dig, Du evige Kjerlighed, smaalig ak som jeg maaskee selv er ikke langtfra at blive tungsindig smaalig mod mig selv.&anfslut; Og saa Punktum, thi ellers griber Reflexionen En i samme Secund igjen, at Gud jo dog bedst maa vide, om man beh&o-;ver Adspredelse (som skulde han altsaa umidd., maaskee ved en Aabenbarelse sige En, at nu beh&o-;ver man Adspredelse) og ellers kan give En Kr&ae;fter til at holde ud. Det er, der maa capituleres paa Naade og Unaade, og saa &o-;ieblikkelig handles. Her paa dette Punkt ligger egl. Betydningen af den religieuse Socialitet, at, idet Guds Forholdets Idealitet er blevet den Enkelte for st&ae;rk, (da han jo dog ikke kan forlange umidd. Aabenbarelse af Gud, og hans Reflexion fanger ham) han nu maa have et andet Msk at tale med derom. Man seer deraf, at Socialiteten ikke er det H&o-;ieste, men er en Indr&o-;mmelse i Forhold til det at v&ae;re Msk. efter sin Svaghed. Her ligger saa igjen Betydningen af, at Gud forholder sig til hele Sl&ae;gten. Sl&ae;gtens (Socialitetens) er saa en Mellembestemmelse mell. Gud og den Enkelte. Dette er den omvendte Bev&ae;gelse. Men overalt hvor der skal pr&ae;dikes til Opv&ae;kkelse, hvor Prisen skal _skrueskrues op, der skal Enkeltheden gj&o-;res gj&ae;ldende. Og ordl. er dette det meest forn&o-;dne, thi Msk. i Almdl. leve slapt og dorsk nok. Det Lindrende derimod er at bruge Socialiteten. Det er ikke godt for Msk. at v&ae;re ene, hedder det, derfor blev Qvinden givet ham til Selskab. Men det gj&ae;lder om at v&ae;re ene, bogstavelig ene med Gud, at det n&ae;sten ikke er til at udholde for Msk., det er for frygteligt anstrengende &streg; derfor beh&o-;ver Msk. Selskab. Gud og Msk. er _dogadskilte ved den uendelige Qvalitets Forskjel, naar saa Forholdet bliver for anstrengende, saa maa Selskabs-Bestemmelsen til som Mellembestemmelse, ogsaa i Forhold til saa mangen Smaa-Bekymring, som vistnok kan plage et Msk, men som det dog n&ae;sten turde blive Galskab i de h&o-;ieste Udtryk bedende at henvende sig til Gud om. Det er Gud viser ogsaa ligesom fra sig, Kjerlighed som han er, siger han dog ligesom: ja, ja mit Barn lad nu det v&ae;re godt, husk dog ogsaa paa, at jeg er Gud; hvor ydmyg, hvor troende, hvor br&ae;ndende Din B&o-;n og Hengivenhed end er, saaledes hverken kan ell. skal Du hvert &O-;ieblik blot t&ae;nke paa mig. Her ligger nemlig et farligt Punkt, den sande Religieusitets h&o-;ieste Culmination kan paa et h&ae;ngende Haar jo ogsaa komme til at see ud som en Formastelse. Thi selv den ydmygste Bevidsthed om at v&ae;re mindre end en Spurv for Gud, et Intet: ja det er godt, men det formastelige kunde dog ligge i: i denne Bevidsthed i ethvert &O-;ieblik at ville t&ae;nke paa Gud og v&ae;re sig bevidst at v&ae;re til for ham. Det er rigtigt at v&ae;re sig bevidst som Intet for Gud, men det er dog for meget forlangt at ville have denne Bevidsthed i ethvert _&O-;ieblik.&O-;ieblik, ell., om jeg saa t&o-;r sigea, at ville see den Elskede hvert &O-;ieblik selv om man nok saa dybt forstaaer, at man for ham er Intet. a (for at betegne det Feilagtige, at det er som en Forelskelse) Enkelthedens Guds-Forhold (at hver Enkelt forholder sig til Gud) er dog det Sande og Sunde; thi hvad der er sagt om Spurverne det er dog vel ganske bogstavelig Sandhed om Msk. at Gud kjender hver Enkelt, ja at v&ae;re Msk er just at tilh&o-;re den Sl&ae;gt, der har den M&ae;rkelighed, at hver Enkelt er kjendt qua Enkelt af Gud og kan kjende ham. Opgaven er just at arbeide sig ud af Socialiteten, mere og mere, men sundt og sandt, at kunne holde ud l&ae;ngere og l&ae;ngere at have Tanken om Gud n&ae;rv&ae;rende hos sig. Ogsaa &anfbeg;Dommens&anfslut; Betydning er jo dette. Men naar Enkelthedens Guds-Forhold i den Enkelte bliver sygeligt, saa s&ae;tter man midlertidig Socialitetens ell. _{et andet}&anfbeg;det andet Mskes&anfslut; Mellembestemmelse. Denne Sygelighed kan jo v&ae;re en n&ae;sten legemlig Art Tungsind o: D. Men hovedsaglig er den Sv&ae;rmerie, der forf&ae;ngeligt seer feil af det at den Enkelte forholder sig til Gud, bilder sig ind at ville v&ae;re ell. at v&ae;re den ganske sjeldne Enkelte, fremdeles saa Intet gider bestille men blot sidde ligesom og coquettere med Gud. Men Sagen er at der kan intet usundt Berusende blive i Tanken om som Enkelt at forholde sig til Gud, naar man bliver &ae;dru ved Hj&ae;lp af, at det jo er Enhver tilladt, ja Enhver befalet. For&o-;vrigt kan denne Sygelighed i den Enkeltes Guds-Forhold stundom ogsaa v&ae;re en Anf&ae;gtelse, og saa f&o-;lger da ingenlunde, at man skal give efter for den og s&o-;ge Socialiteten, men stride mod og bringe Kjerligheden til Gud ret til at br&ae;nde. En saadan Anf&ae;gtelse kommer af, at den til Grund for ethvert sandt Guds-Forhold liggende dybe F&o-;lelse af uendelig Uv&ae;rdighed bliver En overm&ae;gtig, ikke forklarer sig tila Gl&ae;de over Gud, men tynger paa En, saa man et &O-;ieblik bliver som angest og bange for Idealiteten og for sig selv &streg; og for Gud, saa det er En, som er han saa uendelig Oph&o-;iet, at man _sletslet ikke turde t&ae;nke paa ham, som maatte han blive leed og kjed af at h&o-;re paa Ens Vr&o-;vl, og v&ae;mmes ved Ens Synder. Men dette skal man ikke give efter for; man skal stride imod, takke Gud, at han har befalet En, at man skal bede til ham, thi ellers tr&ae;ngte man neppe gjennem Anf&ae;gtelsen. Man skal huske paa at Gud er Kjerlighed, Taalmodighedens, Tr&o-;stens Gud, og at han ikke er Den, som antager forf&ae;ngelige Titler, men er absolut, langt anderledes end jeg formaaer at fatte, det han siger sig at v&ae;re. At han ikke er lige saa kjerlig som det kjerligste Msk og lidt til, men at selv det kjerligste Msk. (selv som_{selv om} han ikke har levet men er digtet) er kun en Slags Carricatur, der dog ikke ligner Guds Kjerlighed mere end en Abekat Msk. Saa skal man huske paa, at Gud i ethvert Secund har 100,000 Muligheder til at hj&ae;lpe En, og lige saa mange Forklaringer, der, hvis han vilde, strax vilde vise En, at det han tilskikker En endnu i samme &O-;ieblik er det Bedste, og at Grunden hvorfor han ikke gj&o-;r det, er just fordi han har een Forklaring endnu, at det ikke at gj&o-;re det er det Bedste for En. Men Sandheden maa det v&ae;re i En, at man t&ae;nker paa Gud, fordi man beh&o-;ver ham, fordi ell. Alt vilde styrte sammen for En. Og derfor skal man bede ham ret inderlig at hj&ae;lpe sig til altid at have Arbeide ved Haanden, og saa forresten tage Alt af hans Haand &streg; ogsaa den forn&o-;dne Adspredelse. Og bestandigt skal man huske paa, ell bede ham at huske En paa, at Opgaven er i den Retning: mere og mere i l&ae;ngere Tid at kunne fastholde Tanken om Gud, ikke som en Dr&o-;mmer sidder og lefler, men at fastholde den ind i sin Arbeiden. Dr&o-;mmes skal der ikke; thi Gud er jo selv den rene Actuositet og derfor en blot dr&o-;mmende Dv&ae;len ved Tanken om ham, ikke sand Tilbedelse. a desto st&o-;rre Det er en daarlig &Ae;gtemand, der jublede i Forlovelsens Tid og &Ae;gteskabets f&o-;rste, men naar Gjenvordighederne komme, klager over Standen. Disse h&o-;re med til Standen. Saaledes er det ogsaa en daarlig Christen, der paa Grund af Gjenvordighederne klager over det at v&ae;re &g.Ch;sten, thi det h&o-;rer med til Standen. Et Msk. kan bestandigt kun som Enkelt sandest forholde sig til Gud; thi Forestillingen om den egne Uv&ae;rdighed kan man altid bedst have alene, og det er n&ae;sten ikke muligt ret at gj&o-;re sig tydeligt for et andet Msk. derom, og vilde desuden let blive affecteret. Luc XXIV, 31. Da bleve deres &O-;ine aabnede, og de kjendte Ham og Han blev usynlig for dem. Saaledes er Forholdet mell. den sandselige Seen af &g.Ch;stus og Troen: de kjendte ham, &streg; og saa blev han usynlig for _dem.dem, det ene er som en Interpretation af det Andet. At Dag-Pressen er en Form af det Onde, har jeg l&ae;nge v&ae;ret overbeviist om. Men hvilke Udsigter! Og nu derimod, nu er man bragt til det Punkt at de revolutionaire Regjeringer selv forbyde Pressen. See, saa faaer man Lyst til at v&ae;re Forf., nu kan man dog &o-;ine den Tid, da det vil blive forstaaet, hvad man har at sige om Dag-Pressen. Kun Taalmodighed og Tro! Kan det end v&ae;re piinagtigt nok i &O-;ieblikket at leve som jeg lever, aldeles til Overflod, n&ae;sten kun som til Moroe for P&o-;bel og til Vederqv&ae;gelse for Misundelsen, og til Bestyrkelse for Middelmaadighed: det kommer igjen, just dette vil bedre anbefale mig og min Sag til Eftertiden end _RecensetRecensenters Bravo. Derfor f&o-;ler jeg mig i en vis Forstand fremmed blandt de Medlevende; thi jeg forstaaer dog i Grunden, at selv om de vilde gj&o-;re stor Oph&ae;velse over mig, saa var min Sag netop ford&ae;rvet. Al denne Tale om Christed., der istedetfor paa ethvert Punkt at stille Forargelsens Mellembestemmelse, passer &g.Ch;std. ligefrema ind paa det naturlige Msk. under Bestemmelsen af at tilfredsstille det Dybeste i ham, er dog _For&ae;Forr&ae;derie. Antaget ogsaa at det naturlige Msk. har en Slags Forestilling om Gud, det som er det Charakteristiske for det naturlige Msk. er altid Selvraadigheden i Forhold til sin F&o-;lelse. Han vil saa en enkelt Gang vel at m&ae;rke naar han finder sig ret oplagt dertil sv&ae;rme lidt i denne Tanke om _&g.Ch;std.Gud. Men nu Christed.! Blot det at gj&o-;re Forholdet til Gud, denne F&o-;lelse til Gjenstand for Tugt og _Skole,Skole: skulde det ikke allerede v&ae;re nok til at forarge det Dybe i det naturlige Msk. Vilde det ikke ogsaa v&ae;re det naturlige Msk. til Forargelse naar man i Forhold til Elskov l&ae;rte at Msk. skulde optugte denne F&o-;lelse i en bestemt Skole. Men saaledes l&ae;rer jo just &g.Ch;std. Istedetfor at henstille Guds-Forholdet til Mskets libitum i sv&ae;rmeriske Timer ell i &anfbeg;stille Timer&anfslut;, l&ae;rer &g.Ch;std, at Msk. f&o-;rst af Gud ell. ved Aabenbaringen skal faae at vide hvor dybt han er sjunken, hvad Anger har at betyde samt at Msk, hvis han vil v&ae;re Christen, nu har at rette sig derefter, ikke saadan at t&ae;nke paa Gud paa samme Maade som man tager i Dyrehaugen, en Gang om Aaret, ell. naar man ret har Lyst dertil, men at man skal tage Magten fra Naturen, tvinge _den,den. Derfor komme saa de Christne til at opleve hvad det naturlige Msk. ikke m&ae;rker, just fordi han altid taler om og t&ae;nker Gud i en phantastisk Afstand. De Christne komme til at erfare, hvad det vil sige, slet ikke at f&o-;le sig oplagt, og saa just derfor at skulle t&ae;nke paa Gud. Thi her har vi det: det er det naturlige Msks Opfindelse, naar man har Lyst dertil, da at phantasere lidt med at t&ae;nke paa Gud, &g.Ch;std. er just naar man f&o-;ler sig kold, og langt borte fra Gud, da for Alt at komme til at _tr&ae;nget&ae;nke paa ham, at bede ham at hj&ae;lpe sig til at t&ae;nke paa ham. Her ligger dog vel, og det er jo Grund-Anl&ae;get, Forargelsens Mulighed saa bestemt som muligt. a , forbindtligt og complimenterende, Der hvor den msklige Medlidenhed i En selv ell. udenfor En tilraaber: skaan Dig selv, der svarer jo &g.Ch;std: Forbilledet skaanede ikke sig selv. Hvad vil dette sige, _athan henstillede Alt til Gud. Og saaledes ogsaa, naar Anstrengelsen, msklig talt, bliver over Ens Kr&ae;fter, da skal man ikke skaane sig selv, men henstille Alt til Gud, om han vil skaane En ell. ikke. I ethvert Tilf&ae;lde maatte man da paa ingen Maade skaane sig selv, men bede Gud om Tilladelse til at skaane sig _selv.selv, saa dog denne Bekjendelse af Svagheden bevarede En i Guds-Forholdet til atter at begynde, hvor man slap. Mynster siger i &anfbeg;Betragtningerne&anfslut; (No 36, Troen til vor Herre J. &g.Ch;stum) p. 43.: Derfor da Han (&g.Ch;stus) sendte sine Disciple ud at pr&ae;dike Evangelium for al Skabningen, sagde han: hvo som troer og bliver d&o-;bt &streg; altsaa: Den, som troer og hvis Tro er saa fast og st&ae;rk, at han i Daaben t&o-;r bekjende den for Alles &O-;ine, at han i Daaben t&o-;r vie sig til Forhaanelse og Forf&o-;lgelse for sin Troes Skyld &streg; han skal blive salig (Mc: 16, 16). See det er en Tale, der er Mening i; men at saa Mynster er en Forf&ae;gter af en bestaaende Christenhed, og aldrig har r&o-;rt ved denne r&ae;dsomme L&o-;gn, der har forvandlet det at blive d&o-;bt til Fadderstads og Piat, saa den eneste lille Smule Collision der er t&ae;nkelig, er, at man tilf&ae;ldigviis ikke var bleven d&o-;bt &streg; og derfor ikke kunde komme op til artium. O, det er saa r&ae;dsomt Vilderede af L&o-;gn og Sludder, at man hvert &O-;ieblik kunde fortvivle derover. Tag den Situation, at saa En ikke kunde _bkomme op til artium, fordi han ikke var d&o-;bt: hvad Indtryk vilde det gj&o-;re? Det vilde gj&o-;re Indtrykket af, at det var yderst fatalt for ham, noget keedsommeligt Noget. Mon Nogen vilde falde paa ell. komme til at t&ae;nke paa, at han jo (hvis man troede paa Daabens Realitet) ikke blot var udelukket fra Artium men fra Himlen; mon ikke De, der samtidigen med ham skulde op til artium, vilde t&ae;nke, hver is&ae;r: det var da en _LystLykke, at jeg er d&o-;bt; mon Nogen af dem vilde t&ae;nke paa Evigheden. See dette er Christendom. Christendommen siger: Du skal elske Msk. v&ae;re velvillig mod dem, omfatte dem med den meest opoffrende Kjerlighed. Str&ae;b derefter, str&ae;b at ligne _dettedit Forbillede. Saa vil det, i Forhold til som det lykkes Dig at ligne dette Forbillede, gaae Dig som _&u;det gik ham; i samme Grad som Du ligner ham, i samme Grad vil Du lide Mishandling. Naar Du bliver et &O-;ieblik tr&ae;t underveis, naar Du &o-;mmer Dig ved den Mishandling, Du _hallerede har lidt og bekymret sp&o-;rger, hvad skal jeg _gj&o-;re,gj&o-;re? Saa svarer &g.Ch;std, Du _menervil dog vel ikke indbilde Dig, at Du allerede er _sfuldkommen, Du skal altsaa str&ae;be videre, see at elske Mskene st&ae;rkere &streg; og saa vil naturligviis Mishandlingen blive endnu st&o-;rre. Der ligger for Dig, ja om Du saa havde 70 Aar at leve i, en idelig Stigen i at lide Mishandling, dersom Du da ellers gj&o-;r Fremgang i at v&ae;re Christen, og hvis ikke, da vee Dig. Thi dette er den anden Tvinger, &g.Ch;std. _bruger,bruger: dersom Du ikke elsker Msk. saaledes som &g.Ch;std. fordrer det, saa bliver Du evig ford&o-;mt og farer til Helvede. Egentligen er det dog vel dette Christus har fortiet for Apostlene og Disciplene, han har ladet dem forblive i den blot msklige Tanke, at maaskee, maaskee ikke, i den blot msklige Haaben, at om nogen Tid blev det nok godt igjen o: s: v: &dvs;: N&o-;dvendigheden af at dette _skeemaatte skee saaledes, at der uafbrudt indtil det Sidste kun kan v&ae;re Tale om at lide Mishandling, N&o-;dvendigheden deraf, Uundgaaeligheden har han fortiet dem. Men at det er n&o-;dvendigt og uundgaaeligt, viser jo deels Forbilledet, (hvis Liv i andet Fald kommer til at udtrykke noget Tilf&ae;ldigt) deels &g.Ch;stds udtrykkelige L&ae;re at at elske Gud er at hade Verden. Er nemlig Forholdet mell. Gud og Verden dette, saa er enhver intermediair Haaben et Forr&ae;derie mod Gud, en Tilbagegang. Consequent kan &g.Ch;stds Sp&ae;nding, ell. den Sp&ae;nding, hvori Christd. anbringer den Christne, kun f&o-;re til og aff&o-;de Martyriets Utaalmodighed, der da jo f&o-;r jo hellere begjerer at t&o-;mme D&o-;dens Kalk. Dog denne Utaalmodighed billiger &g.Ch;std. ingenlunde. Vil man kalde &g.Ch;std. hvad den blot msklig forstaaet er, Grusomhed, saa er den _gsystematisk i at v&ae;re grusom. Den fordrer Martyriet, men ikke dets Utaalmodighed, nei dets Langsomhed. Med samme Langsomhed som en Lykkelig seer et langt Liv an, der ligger for ham, med samme Langsomhed skal Martyren Skridt for Skridt lide hver Dags Qval og da endnu den, msklig talt, evig-tr&o-;stesl&o-;se Udsigt til dettes Vedvaren ell. Stigen for hele Livet. Nu lover jeg en Douceur af 10rd, om Nogen kan forklare mig, hvad Mening der er i, at denne L&ae;re er blevet og bliver introduceret under Navn af &anfbeg;milde Tr&o-;stegrunde.&anfslut; Hvo har overhovedet sagt at Sandheden skal seire i denne Verden? Christus idetmindste ikke. Nei, Sandheden skal lide ell. maa lide i denne Verden, ja den skal lide, thi hele denne Tilv&ae;relse skal v&ae;re Examinationen. Saaledes er det Evighedens Mening. Det Andet er noget Sludder. Det er ogsaa kun et Sandsebedrag med det at det formeentligen Sande seirer efter Mandens D&o-;d. Nei, naar Manden er d&o-;d, saa udvikler der sig en Indbildning, at man nu antager det for sandt, _{og denne}nu da der ingen Fare er og ingen Anstrengelse, denne Indbildning seirer &streg; ikke Sandheden. I ethvert &O-;ieblik vil det gj&ae;lde, at det udtalte Sande skaffer hundrede og hundrede Muligheder af Usandhed, og disse ere det der seirer. Ved Siden af Den, der i Sandhed forkynder det Sande, vil oftest staae een ell. flere Sophister, som faae saadan et Snu af hvad det er han vil og l&ae;rer. Disse seirer &streg; og hvorfor? Just fordi de ikke ere Sandheden. Men Sandheds-Vidnet bliver Martyr. Eller er der vel mindste Mening i, at sige, at Christd. nu har seiret ell. mere seiret end da den kom frem? Ja den Indbildning har seiret at Alle ere Christne. Nu da alle Fordele ere forbundne med det at v&ae;re Christen, nu er Alle ell. Alle sige sig dog at v&ae;re &g.Ch;stne: er dette _{Christendommen}Christendommens Seier. Forbarmende Gud, det var en frygtelig Maade at seire. Nei noget Vanskabt Noget, som ikke er Christendom, som ikke ligner &g.Ch;std. mere end Piat ligner Viisdom men endnu mindre, det har seiret. Men Sagen er altid vil Msket spille Gud paa N&ae;sen, og ikke t&ae;nke Tanken ud, som Gud vil have det gjort. Guds Mening er at Christd. bliver stridende indtil det Sidste, ikke forholdende sig til Seier i Tiden men til Evigheden. Msket laver det om. O, men tungt, tungt er dette dog. Man strider for Sandheden, man lider Forf&o-;lgelse o: s: v: &streg; i den Tid har man da ikke, msklig talt, Gl&ae;de af den, men M&o-;ie og Besv&ae;r (om end i dybere Forstand altid Gl&ae;de). Og saa, naar man er d&o-;d, saa seirer man &streg; ak, og saa er kun Forholdet endnu mere til at fortvivle over; thi saa har en Indbildning seiret, og til den bruges Ens Navn. Ja den der blot har noget Endeligt han vil han kan seire; men det er dog vel hell. ikke Sandheden. En Reformation af Lygte-V&ae;senet, ja den kan siges at seire. Den, der bek&ae;mper en Konge han kan maaskee seire og faae en Republik istedet &streg; men sligt Fjanterie er det Sandheden. Her ligger Satiren over Luther. Det Gode i Luther har saa vist ikke seiret, men derimod seirede han til en vis Grad over Paven. O, Herre Gud; dermed gaaer han ind under Analogier af Reformationer i Brandcorpset o: D: Det Msk. elske er den msklige Medlidenhed der hj&ae;lper blot mskligt (fE ved at give Penge, ved Deeltagelse kort i Forhold til jordiske ell. dog blot reent-msklige Ulykker, Smerter, Lidelser). En saadan Medlidende bliver elsket af Msk., det er sandt. Men blot han tillige qua &g.Ch;sten, ell. blot han tillige var Christen og da vilde tilf&o-;ie til Gaverne et Par Ord om &g.Ch;stus, at der dog kun er Frelse i ham: saa vilde Forf&o-;lgelsen v&ae;re i Gang. Man vilde i Betragtning af hans Godgj&o-;renhed, som man yndede, lade ham slippe_{ham slippe ham} mildere, holde ham hans &g.Ch;std til Gode &streg; som en S&ae;rhed. Kj&ae;rlige Gud! Du har ladet os befale at vi skulle _elsketilgive vore Fjender, vor feilende Broder ikke 7 Gange, men indtil 70 &gange; 7 Gange: hvor naar skulde Du da blive tr&ae;t af at tilgive en oprigtigt Angrende. Ja vist er der, msklig talt, noget Grusomt ved &g.Ch;std. Men dette ligger ikke i &g.Ch;std; det ligger i at den skal existere i den syndige Verden, aabenbare og udfolde sig i den syndige Verden. Det Grusomme er _detikke det Christelige, men er hvad der vederfares det Christelige. Det Christelige er i sig selv Mildhed og Kjerlighed, ell. Kjerligheden selv, ell. selve Kjerligheden. Ja vist er der, msklig talt, noget Grusomt i hvad der fordres af den &g.Ch;stne &streg; dog nei ikke i hvad der fordres af ham, men i hvad der vederfares ham; thi dette ligger ikke i &g.Ch;std, det ligger deels i, at han selv er en Synder, deels i, at Verden, hvori han skal leve, er syndig. &g.Ch;std. fordrer blot, at han skal elske Mskene af _sinsit ganske Hjerte; den kan ikke for, at dette l&o-;nnes med Forf&o-;lgelse. Men svar Dig selv _paaoprigtigt paa det Sp&o-;rgsmaal: kunde Du &o-;nske, at &g.Ch;std. ikke fordrede saa meget, ikke saa absolut, at den pruttede &streg; og dermed skaffede Dig lidt bedre Dage, kunde Du saa elske &g.Ch;std. saa h&o-;it. Din egen Svaghed er Det, der i et svagt &O-;ieblik kunde &o-;nske at &g.Ch;std. var anderledes, og saa naar den var anderledes, vilde Du misbillige det hos den. Det er som naar den elskende unge Pige fordrer svagt det af den Elskede, som hun i Grunden bag efter vilde fortryde, ogsaa derfor, fordi han havde tabt i hendes &O-;ine, maatte tabe ved at f&o-;ie hende &streg; og dog er hun svag nok til at bede. Husk paa Evigheden, _huskog paa hiint Eventyr i 10001 Nat. Et Par fattige Folk, der kun med N&o-;d og Neppe finde Udkommet, anraabe Himmelen atter og atter om Hj&ae;lp. Saa falder der en Nat en kostbar &Ae;delsteen ned til dem. De ere nu altsaa hjulpne. Men da dr&o-;mmer Konen en Nat, at hun var i Himlen, hvor hun saae pragtfulde, med &Ae;delstene indlagte Throner for alle Rettroende. Hun sp&o-;rger, om der ikke er en for hendes Mand. Man viser hende den &streg; men see, hiin &Ae;delsteen mangler. Da t&ae;nkte hun som saa, bedre at mangle lidt i Tiden, end hele Evigheden igjennem at sidde paa en Throne, hvor den &Ae;delsteen mangler. Saa bade de Gud om at tage hiin &Ae;delsteen tilbage igjen. Dette er Forholdet. En Synder omvender sig fra sine Synder, fra et strafv&ae;rdigt Levnet, og bliver, msklig talt, en retskaffen Mand. Nu venter han da altsaa at l&o-;nnes med gode Mskers Anseelse o: s: v:. Det vilde ogsaa v&ae;re Tilf&ae;ldet, naar vi udelade &g.Ch;std. Men det var ved &g.Ch;stds Hj&ae;lp han omvendtes &streg; og nu kommer han som &g.Ch;sten til at lide meget v&ae;rre end han nogensinde leed, da han var en Hoerkarl, en Svirebroder o: s: v:. Dette er &g.Ch;std. Men mon Den nu forkyndes saaledes? Og h&o-;rer der ikke Guddommens Mod til paa det Vilkaar at pr&ae;dike Omvendelse; thi msklig talt staaer han sig langt bedre ved ikke at omvende sig, ell. ved dog blot at gj&o-;re en Slags msklig Omvendelse, men uden at blive &g.Ch;sten. Thi en Hoerkarl o: s: v: lader Verden i Grunden skj&o-;tte sig selv; men den &g.Ch;stne forf&o-;lger den. Hverken er Verden selv saa god, ei hell. interesserer det den at forf&o-;lge En, fordi hans Vandel er strafv&ae;rdig. Men den &g.Ch;stne forenes alle (baade Hoerkarlene &streg; og de Agtv&ae;rdige) om at forf&o-;lge. En &anfbeg;Frelser&anfslut; er jo dog ikke blot, for at vi kunne tye hen til ham naar vi have _Syndetsyndet, og i Tillid til ham at faae Forladelsen, men just for at frelse os fra at synde. Det er en ganske egen Anf&ae;gtelse, naar et Msk. i strengeste Forstand synder mod sin Villie, forfulgt af Syndens _{Angest. Naar}Angest; naar der fE ere syndige Tanker, som han hell. end gjerne vil flye, gj&o-;r Alt for at undgaae, men som dog komme paa ham &streg; det er en egen Anf&ae;gtelse saa at troe, at dette er Noget han skal finde sig i, at &g.Ch;stus er givet ham til at tr&o-;ste sig ved ham i dette Kors, forfulgt som han er af en P&ae;l i Kj&o-;det. Nei, i dette Forhold er endnu en Art Fortvivlelse. Ved Troen paa &g.Ch;stus skal og maa han ogsaa blive Herre over disse onde Tanker. Stedet om P&ae;len i Kj&o-;det kan foranledige til denne Art Misforstaaelse. Der gives Tilf&ae;lde, hvor et Msk. kan med Sandhed sige jeg veed, at jeg ikke fremkalder disse onde Tanker, jeg veed, jeg gj&o-;r Alt for at modarbeide dem: altsaa det er bestandig mod hans Villie. Men dog er Christus ikke blot til for at tr&o-;ste ham men for at frelse ham af disse onde Tankers Magt. a Men kommer en halvstuderet Pr&ae;st _f&u;&u;rendende med den Anviisning, at den Lidende skal blive Herre over disse Tanker: saa veed Pr&ae;sten slet ikke hvad han taler om, vilde, hvis han fik Lov at raade, blot gj&o-;re den Lidende gal, der er et heelt Dialektisk tilbage, f&o-;rend han kan komme til det, Pr&ae;sten pr&ae;ker om. Den her omtalte Anfegtelse er en meget piinagtig og qvalfuld, derhos indtil Afsindighed n&ae;sten _{dialektisk-forviklet;}dialektisk-forviklet, den er, hvis man kunde t&ae;nke sig det saaledes, for teleologisk at bestemme den: en Opdragelses-Tortur, der, hvis ell. nogen, er beregnet paa at dr&ae;be al Egenvillie. Det er nemlig en Art Bes&ae;ttelse. Den Lidende er, msklig talt, aldeles uskyldigt Lidende. Det er ikke som i Forhold til Synd, at han selv fors&ae;tlig fremkalder disse Tanker, lige det Modsatte disse Tanker forf&o-;lge ham. I Angest flyer han dem paa _enhver,enhver Maade; han maaskee ansp&ae;nder indtil Fortvivlelse al sin Opfindsomhed og Opm&ae;rksomhed for at undgaae ikke blot dem, men endog hver den fjerneste Ber&o-;ring med hvad der kunde staae i Forhold til dem. Hj&ae;lper ikke, Angesten bliver saa kun desto st&o-;rre. Her hj&ae;lper altsaa ikke det s&ae;dvanlige Raad: see at glemme, undflye; thi det er jo just hvad han gj&o-;r, men det n&ae;rer blot Angesten. For at holde denne Qval ud beh&o-;ves der da ell. fordres der _den specifik _{Religieusitet;}Religieusitet, _thder ydmygt og uden at knye henf&o-;rer det til Gud omtrent saaledes: for Dig, o Gud, er jeg Intet, gj&o-;r Du med mig hvad Du vil, lad mig lide alt dette, som n&ae;sten bringer mig til Afsindighed, Du er dog den hvem ene Viisdom og Forstand tilh&o-;rer, den kjerlige Fader. _DEn saadan Religieusitet beh&o-;ves der for at holde det ud. St&o-;der denne Qval sammen med en lidenskabelig Egenvillie, der ikke saaledes kan blive til Intet for Gud, saa maa det ende med at den Lidende gaaer fra Forstanden. Altsaa den Lidende udholder det ved Hj&ae;lp af Religieusitet. Men nu kommer Friheds-Bevidstheden med Ansvaret. Lidelsen er i sig selv maaskee den meest martrende for et frit V&ae;sen, saaledes at v&ae;re som ufri i et Andets Vold. Men Frihedens Ansvar sp&o-;rger: er Msk. da ikke ansvarlig for sine Tanker? Denne Bekymring f&o-;der ny Angest, idet Lidelsen nu tillige synes at blive Skyld. Hvad skal han nu gj&o-;re? Her sigter det atter efter Forstanden, og er der Selvraadighed ell. Egenvillie i ham, saa gaaer han fra Forstanden. Det, som nemlig ell. skal hj&ae;lpe et Msk, at han bliver angest og bange og flyer fra det Onde, det er jo netop in casu Det, som styrter ham i hine onde Tankers Magt. Jo mere angest han bliver, jo mere Magt faae de over ham. Her maa endnu engang _Respecifik Religieusitet til for at holde ud. Lidelsen er blandt _Andet,Andet den, at han maatte taale, at ethvert Msk som Trediemand ansaae ham for skyldig og uden videre sagde til ham: Du skal str&ae;be at undflye saadanne Tanker &streg; som han maaskee med en n&ae;sten afsindig Opfindsomhed har str&ae;bt at undflye. Lidelsen er fremdeles, at han intet Fodf&ae;ste kan finde, om det nu er Lidelse ell. Synd, thi han er ene med Gud, og hvo turde saa v&ae;re saa sikker. Han er atter bragt som til Afsindighed. Han gj&o-;r Alt for at flye, han skj&ae;lver blot ved Tanken om den fjerneste Idee-Association, der kunde bringe hine Tanker frem &streg; og saa skal han ovenikj&o-;bet v&ae;re skyldig. I ethvert Utaalmodighedens &O-;ieblik maa det v&ae;re ham, som kunde ikke B&o-;rnene naar de pine en Sommerfugl, plage En v&ae;rre end han er plaget. Udd&o-;er ikke al Egenvillie i ham, saa gaaer han fra Forstanden. Han maaskee n&ae;sten i et Utaalmodighedens &O-;ieblik kunde &o-;nske dette, for dog at faae ende paa Selvmodsigelsen i Qvalen. Hvad er her nu at gj&o-;re? Intet; tie og bie i B&o-;n og Tro. Eet maa han gj&o-;re, ikke fortvivle om Frelsens Mulighed, ikke &streg; opgive Gud. Thi man taler om at opgive sig selv, men det er Sludder, nei Talen er om at opgive Gud. Er der nemlig i hans Qval nogen Skyld, saa maatte den stikke i, om han for hurtigt slutter af og vil finde sig i Lidelsen, men dog med den Selvraadighed, at det at vente at den skal borttages, det maa han nu engang opgive. Nei, just dette maa han opgive. Naar saa Hj&ae;lpen kommer, det veed intet Msk., om kort Tid ell. om 40 Aar, det veed _Iintet Msk. Men Hj&ae;lpen vil ligge i, at &anfbeg;Frelseren&anfslut; kommer til at stille sig paa en anden Maade for ham. _{Han har}Den Lidende har formdl. undgaaet af yderste Magt, at disse onde Tanker da ikke kom over ham i B&o-;nnen, ell. naar han t&ae;nkte paa Gud, antagende, at det da maatte v&ae;re en uhyre Synd. Og dog ligger netop Frelsen her, i, at han faaer Frimodighed til for Gud at t&ae;nke disse onde Tanker sammen med Gud &streg; for nemlig at blive af med dem. Frelsen ligger just i, at han faaer en Frelser, ell. at Frelseren bliver saaledes til for ham, at han til ham t&o-;r sige: disse onde Tanker forf&o-;lge mig, ikke ladende sig skr&ae;kke af, at det jo, idet han n&ae;vner disse onde Tanker, _varer som havde han dem nu igjen. Naar dette skal lykkes ham ell. forundes ham, kan intet Msk. sige. Vist er det, hvad enhver Erfaren veed, at ogsaa Naaden har sin Tid og sine Tider, at der kommer &O-;ieblikke, hvor det pludseligt lykkes og forundes, som man i Aar og Aar forgjeves har fors&o-;gt. Det der nemlig er Utaalmodigheden, hvori saa Selvraadigheden maa ligge, er at han paa een ell. anden Maade vil see en Ende &dvs;: en Forklaringens _Ende,Ende paa Sagen, selv om dette er, at der ingen Forklaring er, og hell. ingen at _v&ae;ntevente her i Livet. Dette vil han saa ydmygt finde sig i, dog troe Gud, elske Gud. Han er da ikke som Dem, der trodsigt opgive Gud, nei, han tv&ae;rtimod jo beh&o-;ver Gud i ethvert &O-;ieblik for at holde denne Lidelse, Meningsl&o-;shedens, ud. Men at hans Lidelse er og bliver meningsl&o-;st, det vil han have afgjort, for nu _ligesomat samle al sin Kraft paa at b&ae;re den taalmodigt, ydmygt. Men saaledes vil Gud ikke, Gud seer let heri lidt af Selvraadighed, thi Gud vil, at han tillige i ethvert &O-;ieblik skal haabe paa Frelsens Mulighed, og at han, hvilket &O-;ieblik den saa tilbydes ham, skal modtage den med samme Gl&ae;de som i f&o-;rste &O-;ieblik. Dette for&o-;ger jo vistnok i en vis Forstand end mere Lidelsen, gj&o-;r Sp&ae;ndingen, hvori han holdes sv&ae;vende (og hvori Selvraadigheden skal udd&o-;e) mere anstrengende. Det er ganske vist, at det for det dybere Msk dog er en Slags Lindring at faae det afgjort og vist, at Hj&ae;lp er ikke at vente, Opgaven er at tie og taale. Men Opgaven er tillige at haabe mod Haab. Just derfor kommer han til Dag ud og Dag ind at repetere sin Lidelse; thi han skal jo _vilhver Dag haabe &streg; mod Forstand &streg; at dog maaskee Gud vil hj&ae;lpe ham, og det skal han holde ud Aar efter Aar. See dette er at opdrages til, at l&ae;re Lydighed: ikke engang med Villighed til at finde sig i det Tungeste som Afgj&o-;relse, at faae Lov til det, men villig dertil tillige hver Dag at skulle haabe til Gud, at det dog maaskee kunde behage ham. Den blot msklige Haaben er forl&ae;ngst udmattet, en saadan Haaben er derfor en religieus Gjerning, en ny Lydighed der fordres af ham, der ret lader ham f&o-;le i hvilken Forstand Gud er Herren. Naar man finder det lettere at b&ae;re den tungeste Afgj&o-;relse qua Afgj&o-;relse (thi det _erat der er Afgj&o-;relse er just Lindringen) saa at skulle saaledes haabe Aar _ogefter Aar, der kun bekr&ae;fte, at der ingen Hj&ae;lp hidtil er kommet &streg; saaledes at haabe det er jo at forstyrres i eetv&ae;k i at hvile i Afgj&o-;relsen: see det er at l&ae;re Lydighed. a Thi hvad der vr&o-;vlevorrent ofte bliver gjort gj&ae;ldende m: H: t: Forbrydere, at en uimodstaaelig Lyst driver dem til at stj&ae;le o: s: v:, det gj&ae;lder i en ganske anden Forstand om Tanker, og det bliver da altid et stort Sp&o-;rgsmaal, hvorvidt et _AMsk. er absolut Herre over enhver Tanke, &dvs;: over hvilke Tanker ell. Tankebev&ae;gelser, der skal opkomme ell. fare gjennem hans Hoved; thi hvilke Tanker han besk&ae;ftiger sig med er jo noget Andet. Saa var der endda lidt Mening i Confirmationen naar den henlagdes til det 25de Aar. Eller vilde vel Nogen falde paa, at tillade et Barn paa 14 a 15 Aar at disponere over sit Liv fE betr&ae;ffende &Ae;gteskab o: D? De sentimentale Pr&ae;ster (som in parenthesi ogsaa gaaer videre end &g.Ch;std, da de jo, trods Ordet: at Discipelen ikke er over Mesteren, ere langt over Mesteren, _hande ere i Rangforordningen &ae;rede og anseete Mesteren var den Foragtede) de bedrage da her som allevegne Mskene naar de tale om at Christus bad for sine Fjender. Deels maae de f&o-;rst og fremmest gj&o-;re det N&ae;rv&ae;rende, og i Samtidighedens Situation er det jo det meest Ophidsende (saaledes have de Medlevende d&o-;mt) endog at ville bede for sine Fjender &streg; istedetfor at bede dem om Naade. Der er Intet, der mere kan ophidse et Msk. man strider med, end at bede for ham. Deels maa man huske paa, at Christus som frivilligt lidende selv er medvirksom til at han kommer til at lide, negter dem den Medlidenhedens Bistand at _propgive _sinsit Eget og accomodere sig efter dem. Forsaavidt h&o-;rer denne B&o-;n for Fjenderne i en ganske anden Forstand med til Christi Opoffrelse. Det er, han har fra Begyndelsen af havt dem i sin Magt, de mene at raade sig selv, og dog tjene de hans Villie: derfor beder han for dem. Joh: XVI, 10 den Hellig-Aand skal overbevise Verden: om Retf&ae;rdighed, at jeg gaaer hen til min Fader og I see mig ikke mere. Hvad forstaaes her ved Retf&ae;rdighed? Man kunde s&ae;tte det i Forbindelse med Pauli L&ae;re at Christus er opstanden til vor Retf&ae;rdiggj&o-;relse. Men maaskee rigtigere forstaaes det saaledes. Den Hellig-Aand skal overbevise Verden om Retf&ae;rdighed &dvs;: om min Sags Retf&ae;rdighed, at jeg var Den, jeg sagde mig at v&ae;re. Saa passer Slutningen: at jeg gaaer hen til min Fader og I see mig ikke mere. Dette er Retf&ae;rdiggj&o-;relsen af, at Christus i Sandhed var udgaaet fra Faderen, at han vender tilbage til Faderen. Ogsaa det n&ae;ste Vers: men om Dom, at denne Verdens Fyrste er d&o-;mt bekr&ae;fter denne Fortolkning. Det er curieust, at jeg idag i Arndts sande &g.Ch;std l&ae;ser et Ord som saa aldeles passer paa min Beskrivelse_Skrivelse af vor Tids Forvirring, medens Forf. vel neppe har t&ae;nkt det derved som jeg. Det hedder p. 225: wenn anders das Haupt und nicht die F&u..;sse im Lande regieren. Hvor det erindrer mig om Efterskriftet til den 2den Afhandling i en &anfbeg;Cyclus ethisk-religieuse _SkAfhandlinger&anfslut; Verdsligt forstaaet arbeider man &streg; og saa faaer man L&o-;nnen, ell. faaer man den ikke, beh&o-;ver man den dog; thi det at arbeide er, verdsligt, det T&ae;rende, og L&o-;nnen det N&ae;rende. Men christeligt er det at arbeide det N&ae;rende, som &g.Ch;stus siger: det er min Spise at gj&o-;re min Faders Villie. Altsaa ikke: jo mere jeg gj&o-;r min Faders Villie, desto mere anstrenget bliver jeg og ligesom sulten efter L&o-;nnen, nei desto mere m&ae;ttes jeg. &streg; Her gj&ae;lder det ogsaa fra den Spisende Spise kom. O, det er dog en Tr&o-;st, en Lindring naar det man har at meddele ikke forholder sig til Differents mell. Msk og Msk. Naar det ikke er Tilf&ae;ldet, o, da har man den Tr&o-;st, maaskee dog at kunne finde blandt den menige Mand et redeligt Msk, som kan og vil forstaae og kan bruges. Just blandt den simple Mand findes dog de bedste Kr&ae;fter. Man kunde ved f&o-;rste &O-;iekast _finfristes til at finde dette ogsaa som det Lidende i &g.Ch;sti Liv, hvad det jo i en vis Forstand ogsaa er: at han maatte s&o-;ge sine Disciple blandt Almuen. O, men hvilken Tr&o-;st dog for Den, der saa dybt _somsom han maatte f&o-;le sin Heterogenitet med det Bestaaende, at dog den menige Mand forholdt sig til ham som en Mulighed. Men Den, hvis Meddelelse forholder sig til Differentsen mell. Msk og Msk, ham er bortskaaren denne sidste, tr&o-;stelige Communication. En Fremstilling, hvor det Dialektiske netop er Pointen, kan ikke henvende sig til Almues-Manden. Han er altsaa indskr&ae;nket til at s&o-;ge i det Bestaaende. Han maa s&o-;ge disse Foruds&ae;tninger af Evner og Kundskaber &streg; og saa den specifike Redelighed. Hvad Under da, om han s&o-;ger forgjeves. Thi just denne sidste findes allersnarest hos en Almues-Mand, der kun gj&o-;r faae Fordringer til Livet og ikke er blevet indviet i den farefulde Dannelse. _dDer er, som jeg andetsteds har viist, to Former af Synd: Svagheds Synd, og Fortvivlelsens Synd, man synder af Fortvivlelse over at have v&ae;ret svag ell. over at v&ae;re svag nok til at synde. Denne sidste Form er den specifike Synd. Paa den er det derfor ogsaa &g.Ch;std. har taget Sigte. Thi L&ae;ren om Forsoningen forholder sig egl. til denne Fortvivlelse, Forsoningen vil standse denne Fortvivlelse; kun et saadant Msk fatter egl. Forsoningen &dvs;: har Trang til den. Dersom man _bet&ae;nkerbet&ae;nkte hvad det vilde sige i Forhold til Gud (og et Msk. forholder sig jo i Alt til Gud) altsaa i Forhold til Gud at tabe Taalmodigheden, ell. at det at tabe Taalmodigheden er at tabe den i Forhold til Gud: saa turde intet Msk. understaae sig dertil. Den der staaer h&o-;iere (den Foresatte i Forhold til den Undergivne, Faderen i Forhold til Barnet, Velgj&o-;reren i Forhold til Den, som modtager) kan tale om at tabe Taalmodigheden: men Du forbarmende Gud, at et Msk. i Forhold til Gud vil tabe Taalmodigheden. Altsaa selv om Gud vilde have Taalmodighed med ham, saa vilde han nu ikke l&ae;ngere have den med Gud. Hvilket Nonsens! Mon Nogen kunde udholde denne Tanke! Men Sagen er Msk. t&ae;nke ingen Tanke ud. De blive utaalmodige, sige de have tabt Taalmodigheden &streg; og glemme reent, hvem de tale med. Raad, Veiledning finder jeg da n&ae;sten aldrig. De enkelte udm&ae;rkede religieuse Individualiteter, de ligge gjerne i _MUmiddelbarheden. Umiddelbart begeistret er en Saadan; han er forvisset om, at han snart vil seire, saa (&streg; umiddelbart &streg;a) forvisset om sin Sags Rigtighed, at det ikke falder ham ind Andet end blot han faaer den forkyndt saa vil den modtages med aabne Arme. I denne Art Begeistring taler han til Andre, han river dem hen, som umidd. Begeistring altid er henrivende. Saa storme de da frem &streg; og nu kommer Modstanden. Maaskee holder saa dog Opmanden kj&ae;kt ud; men det som besk&ae;ftiger mig l&ae;rer jeg af ham Intet om: Begyndelsen. Thi i Reflexionen seer Alt anderledes ud. I Reflexionen forstaaer man forud, at Faren maa komme, n&o-;iagtigt dens Consequents. Man seer den i ethvert &O-;ieblik og Skridt for Skridt. Paa den anden Side, man kan hell. ikke rive Nogen hen; thi skulde En slutte sig til den Reflecterende, maatte denne for Alt gj&o-;re ham opm&ae;rksom paa Faren, altsaa advare, st&o-;de fra &streg; istedetfor at henrive. a Anm Thi i Reflexionen kan man ogsaa v&ae;re forvisset om sin Sags Rigtighed, uden at deraf f&o-;lger, at man er uvidende om Verdens Beskaffenhed, ell. ikke har en v&ae;sentlig Betragtning af Livet &streg; og Sandhed. Blot jeg dog kunne opleve at tr&ae;ffe sammen med en lidenskabelig T&ae;nker, det er, En, som redeligt og &ae;rligt holdt sit Liv bestandigt saaledes parat, at det kan udtrykke, hvad han har forstaaet. Men hvor ere saadanne T&ae;nkere. De _flesteFleste fastgj&o-;re deres Liv kun altfor tidligt paa utallige Maader. De ere gifte, have B&o-;rn, ere i Embede, have Udsigt til et vist Embede o: s: v: En saadan Mand l&ae;ser og studerer saa maaskee, og forstaaer, at den eneste sande Situation for at v&ae;re i Sandheden, christelig forstaaet er at blive Martyr. Det_De forstaaer han, han foredrager det. Men om det blot gjaldt om at give Afkald paa et lille Gratiale af 10rd, det kunde ikke falde ham ind. Saa skader en saadan Mand uhyre &streg; og hvorfor? just fordi han siger og foredrager det Sande. Mskene forv&ae;nnes ved den idelige Talen om det Sande. Som oftest driver man det i Maximum til Strid om: hvorvidt En siger det Sande. Det N&ae;ste, Hovedsagen om En gj&o-;r det, glemmes reent i Iver for at bek&ae;mpe Dem, som foredrage det Usande. Sorgen efter _GudVerden er selv Synd, og dog er man saa ofte ell. bliver saa ofte sig selv vigtig i denne S&o-;rgmodighed. Sorgen efter Gud er v&ae;sentligen Angeren &streg; og naar saa S&o-;rgmodigheden har varet for l&ae;nge, saa maa Angeren til for at skaffe S&o-;rgmodigheden lidt til Side. Det er ganske vist, at hvad man kan have ondt ved at b&ae;re _iaf S&o-;rgmodighed, det m&ae;rker man slet ikke, naar Angeren paa samme Tid gj&o-;r Skyldens Forhold til Gud gjeldende. Saaledes straffer derfor ofte Gud, at naar et Msk. i sin S&o-;rgmodighed bliver altfor utaalmodig, saa lader Gud ham synke i en ell. anden Synd. Nu maa Angeren til at l&o-;fte ham op, han har nu faaet Noget at gr&ae;de for. Man siger: en gylden N&o-;gle lukker overalt op. Men vist er det, ogsaa Bestemthed, Besluttethed lukker op, derfor hedder det jo ogsaa _ResResolverethed; ved Resolverethed ell. i Resolveretheden aabner Sjelens bedste Kr&ae;fter sig. Christus selv siger: Den, som vil opf&o-;re et Taarn s&ae;tter sig f&o-;rst ned og gj&o-;r Overslag over, hvor h&o-;it han kan opf&o-;re det. Godt. Men nu kommer f&o-;rst egl. Sp&o-;rgsmaalet (og dette N&ae;ste, Vanskeligheden udelader da Pr&ae;sterne altid) hvad maa forstaaes ved at gj&o-;re Overslag. Skal derved forstaaes et blot msklig Overslag over egne Kr&ae;fter, over Forhold og Omst&ae;ndigheder? I saa Fald hvad er saa Religion? Men skal han i Overslaget anbringe den St&o-;rrelse med hvad han i Tillid til Gud vil formaae, saa er jo Overslaget uberegneligt. Her har vi igjen dette Forvirrende, at man et &O-;ieblik taler ud af een Tanke et andet af en anden, men ikke s&ae;tter dem sammen. I Tillid til Gud formaae vi _Alt?Alt, hvad vil det sige? Vil det sige i Tillid til Gud formaaer jeg Alt det, jeg formaaer, hvilket rigtignok er saa godt som Ingenting? I saa Fald er den hele Tale Spilf&ae;gterie. Eller vil det virkelig sige: vi formaae Alt i Tillid til Gud. Eller lad os antage at et Msk. formaaer at erkjende det Sande, skal han saa ikke rask v&ae;k begynde paa at gj&o-;re det? Eller skal han, hvis han gj&o-;r Overslag og finder, at han mskligt talt ikke har Kr&ae;fter dertil, opgive det &streg; og er han saa angerl&o-;s. S&ae;t En forstod, hvad jo ogsaa christeligt er det eneste Sande, at det Sande er at blive ihjelslagen for &g.Ch;std, ell. for Sandhedens Skyld. Men idet han gj&o-;r Overslag, kommer han til det Resultat: det har jeg ikke Kraft til, hvad saa? Er han saa angerl&o-;s, naar han siger: jeg gj&o-;r det ikke. Hvor bliver saa den Tanke af: i Tillid til Gud formaae vi Alt, naar man ikke engang i Tillid til Gud skal beslutte sig til at gj&o-;re det Sande, man forstaaer. O, vee, vee over disse 100,000 Levebr&o-;ds-Pr&ae;ster, der ikke gj&o-;re Andet end pr&ae;dike Msk. fast i Vr&o-;vl. Men Sagen er ikke saa vanskelig. Der er i Gud (i det Godes Forstand maieutisk) en vis Underfundighed, han vil ingen Sludder bag efter have, og han vil have det klart, om det er i Tillid til ham, at et Msk. vover ell. ikke. Derfor skydes denne Mellembetragtning ind: gj&o-;r et Overslag. Dersom Du nemlig i at gj&o-;re Overslaget forvisser Dig om, at Du, msklig talt, ikke har Kr&ae;fterne &streg; og dog begynder, altsaa i Tillid til Gud: og det da mislykkes, saa maa det v&ae;re, fordi Du ikke har havt den sande Tillid. Det vil sige Gud vil intet Contracts Forhold have med et Msk, men vil ubetinget Lydighed, saa _msketMsket, selv naar det mislykkes, dog strax selv tager Skylden og ikke kommer og paadutter Gud Noget. Lykkes det, saa maa det v&ae;re ved Guds Bistand, mislykkes det, saa er Feilen min. Saa underfundig er Gud, fordi han ubetinget vil elskes ell. elskes ubetinget. Og dersom Du elsker Gud ubetinget, saa vil just denne Kjerlighed v&ae;re Dig Alt, alt det Andet, Udfaldet, det Ligegyldige. Da det engang er givet i &g.Ch;stheden, at Alle ere &g.Ch;stne, saa svinges der saa hurtigt af fra det at v&ae;re &g.Ch;sten, hele Ens Digten og Tragten vendes &o-;ieblikkelig ud efter i verdslig Udretten o: s: v:, at der maaskee sjelden ell. aldrig i &g.Ch;stheden er et Msk, hvis Liv faaer den Indadvendthed, og Tid til at udvikle sig saaledes indadvendt, at han blot nogenlunde oplever det at v&ae;re Christen. Derfor anes det slet ikke at Anf&ae;gtelse er til, item denne Vanskelighed, om ikke, naar det religieuse indre Liv n&ae;sten f&o-;rer En til idel Elendighed i stigende Angest, om det saa er rigtigt _areent at vende Sindet bort derfra, ell. man just skal holde ud. I Tider, da der dog var &g.Ch;std til, havde den saaledes Lidende dog den Tr&o-;st, at han var forstaaet, at Sjeles&o-;rgeren vidste Beskeed derom, at Andre fors&o-;gtes i det Samme. Men i den nu v&ae;rende &g.Ch;sthed vilde vel selv et Concilium af Geistlige, hvis En beskrev dem en saadan indre Tilstand, der var Anf&ae;gtelse, ligefrem erkl&ae;re den for Galskab aldeles i samme Forstand som naar En troer han er af Glas. Det ligger En dog, og mskligt, saa n&ae;r, bestandiga at komme til at t&ae;nke saaledes: men mon Du ikke selv har _Skyld,Skyld deri, dersom Du var mildere, ydmygere, sagtmodigere &streg; saa maatte jo vistnok Msk. holde af Dig. Ja, det er ganske bogstaveligen til at tabe Forstanden over, dette Christelige: nei, jo mere mild og ydmyg og sagtmodig Du bliver, desto galere vil det gaae Dig. Uden dette Christelige forskylder man jo ogsaa i eetv&ae;k en Blasphemie mod &g.Ch;stus, at han da formdl. ikke har v&ae;ret mild og ydmyg og sagtmodig nok, siden han blev mishandlet som han blev det. Men see det kommer der af, at man glemmer, at det Christelige aldrig er sandt uden i den christelige Situation. Naar jeg sidder paa et V&ae;relse og t&ae;nker: Mildhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, og til denne t&ae;nkte Mildhed Sagtmodighed o: s: v: t&ae;nker en Aabenbarelse af den i en Verden: saa ligger det eo ipso i Sagen selv, at jeg t&ae;nker mig den elsket. Men see denne t&ae;nkte Verden er jo ikke den virkelige Verden. Den sande &g.Ch;stens Liv er derfor altid dobbelt. Ligeoverfor Gud maa han ydmygt bekjende, at han vistnok langtfra er mild og sagtmodig nok, han maa takke for Lidelserne, at disse kunne hj&ae;lpe ham til at blive mere sagtmodig. Men dersom han lige overfor Mskene vil sige det Samme: At Grunden hvorfor han forf&o-;lges er fordi han ikke er blid og sagtmodig nok &streg; saa er det Sludder, thi var han det mere, vilde han blot mere blive forfulgt. O, frygtelige Anstrengelse at have to saadanne Tanker paa een Gang i Hovedet, at de ikke forvirre sig for ham og gj&o-;re ham afm&ae;gtig. For Gud kan det v&ae;re Sandhed, at han lider, fordi han ikke er ydmyg nok, og i Forhold til Verden er det Sandhed, at han lider, fordi han dog har nogen Ydmyghed, vilde lide mere, hvis han _{har m}havde mere Ydmyghed. Her nu ikke at tage feil, at holde dette uendeligt ude fra hinanden, bestandig ydmyg for Gud at man ikke er ydmyg nok, ikke at forvexle dette med Forholdet til Verden, og saa at have Mod til, bestandig ydmyg for Gud, at man ikke er ydmyg nok, at gaae frem ad i Ydmyghed, vis paa saa at blive mere forfulgt. O, det er i mangt et &O-;ieblik n&ae;sten til at tabe Forstanden over, at holde Fodf&ae;stet her, at man ikke usandt overf&o-;rer Ydmygelsen for Gud paa Forholdet til Mskene. a naar man lider Verdens Modstand Og her stikker det dog, den ydmyge Indvending mod &g.Ch;std.: at det er En, som var &g.Ch;std. dog for h&o-;i. O, man f&o-;ler kun hvor altfor langt man dog selv er fra at v&ae;re god &streg; og saa at skulle v&ae;re saaledes god, at man forfulgtes derfor. Naar man betragter Msk-Livet, seer hvor forn&o-;dent det allerede er blot at holde over den borgerlige Retf&ae;rdighed, naar man saa t&ae;nker sig S&ae;delighedens Fordring til Mskes Inderste, hvis han skal kaldes god &streg; som dog Ingen er, end ikke &g.Ch;stus vilde kaldes det &streg; : og saa at v&ae;re saaledes god, at man lider derfor. At dette var &g.Ch;sti Tilf&ae;lde er jo noget ganske Andet. Men saa synes det, at &g.Ch;std. egl. kun passer paa Christus. Men dertil maa svares, at saaledes er det ogsaa, saasnart Msk, ell. den Christne vender sig mod Gud; men han skal af &g.Ch;std. lade sig undervise om, at Verden er saa ond, at man langtfra beh&o-;ver at v&ae;re den Gode, for allerede at lide nogen Forf&o-;lgelse. Og dog dog, ja jeg turde ikke lade det Eftertryk falde paa mit Liv, at jeg lider, fordi jeg er god. Hvad er der saa at gj&o-;re, naar det dog nu engang er saaledes, at hvis jeg ikke vil slippe det Gode, saa maa jeg finde mig i den Udm&ae;rkelse, at lide derfor? _Ja,Derved er saa intet Andet at gj&o-;re, end saa meget som muligt bestandigt at vende Blikket indad, saa jeg er for Gud, hvor jeg ikke skal uleiliges af den Tanke, at jeg er saa god, og derimod v&ae;re om muligt som en Aandsfrav&ae;rende i Forhold til Lidelserne, som Verden tilf&o-;ier mig. Imidlertid kan det jo dog ogsaa v&ae;re en usand Svaghed, naar et gudfrygtigt Msk., fordi han er bange for Gud, n&ae;sten frembringer det Skin, at de der gj&o-;re ham Uret have Ret. En Christen skal jo have Frimodighed til frit og h&o-;it at vidne mod Verden, han skal ikke i at lide afstedkomme den erhabne L&u..;ge, at de Andre have Ret, at v&ae;re saa taalmodig er ikke gudeligt. Hvad er der saa at gj&o-;re? Dette, at en Christen hver Dag husker paa, at Rom ikke blev bygget paa een Dag, at han maaskee om eet Aar vil formaae hvad han ikke formaaer idag, naar han blot er redelig mod Gud. Er han saa overv&ae;ldet af sit Guds-Forhold, at hans Taalmodighed virkelig ikke er langt fra at forskylde den Usandhed, at de Andre, som gj&o-;re Uret, have Ret: saa skal han haabe og troe, at han nok faaer Frimodighed med Tiden. Man kan bedr&o-;ve Aanden ved at vove for meget. Det er sandt, men Tr&o-;sten er i saa Fald, at Straffen nok vil _kommerkomme over En, og hj&ae;lpe En, hvis man oprigtigt ydmyger sig under den. Men man kan ogsaa bedr&o-;ve Aanden ved at vove for lidt. Ak, og dette kommer f&o-;rst langt om l&ae;nge igjen, maaskee efter flere Aars _ForbForl&o-;b, naar man saa lever i den Tryghed, man s&o-;gte ved at undgaae Faren, og nu maa sande, at man var sig selv utro, maaskee f&o-;rst i Alderdommen, maaskee f&o-;rst i Evigheden. Men i ethvert Tilf&ae;lde gj&ae;lder det da i Forhold til det at vove for lidt, at man for Gud i Himlens Skyld, idet man gj&o-;r det, ydmygt tilstaaer, at man skaaner sig selv, at man svagt maaskee feigt skaaner sig selv, at man da ikke bliver indbildsk af, at det var det Klogeste &streg; o, thi da er et Msk. for evig tabt. I samme &O-;ieblik_&O-;ieblikke gaaer det Evige ud i et Msk, Guds-Forholdet lukker sig, Sandheden i ham udd&o-;er, og han bliver modbydelig Usandhed. Gj&o-;r han derimod den ydmyge Tilstaaelse, nu, maaskee var han syg og derfor saa forsagt, maaskee var han for haard mod sig selv i at d&o-;mme sig selv, men i ethvert Fald han beholder sit Guds-Forhold. Tilstaaelsen vil holde ham vaagen og s&o-;vnl&o-;s, vil ikke tillade ham at blive glad i den saaledes dyrt kj&o-;bte Tryghed og Fjernhed fra Faren, og maaskee imorgen, maaskee ad Aare reiser Troen og Frimodigheden sig i ham, saa han formaaer at vove. Det er en farlig Sag at ankomme i Evigheden med Muligheder _isom man selv har forhindret i at blive til Virkelighed. Muligheden er et Vink fra Gud. Den skal man f&o-;lge. Muligheden til det H&o-;ieste er i ethvert Msk, den skal han f&o-;lge. Vil Gud det ikke, saa lad ham forhindre det, men selv maa man ikke forhindre sig deri. Jeg har i Tillid til Gud vovet, men det lykkedes mig ikke: deri er der Fred og Hvile og Guds Fortrolighed. Jeg har ikke vovet: det er en h&o-;ist usalig Tanke, en Plage for hele Evigheden. Hvad jeg saa ofte for Sp&o-;g har sagt, at jeg kan leve lige godt under enhver Regjering, naar jeg blot faaer_for at vide, hvo det er, som er Imprimatur: dette falder mig nu paa er jo dog egl. &g.Ch;std. Thi i Fort&ae;llingen om Skattens Mynt siger jo &g.Ch;stus: hvis Billede er det, hvo er Imprimatur. Og &g.Ch;sti Mening er aabenbar denne: vil Du v&ae;re &g.Ch;sten, saa bl&ae;se Du f&o-;rst og fremmest og fremfor Alt al Politik et Stykke; den hvis Billede Du seer paa Mynten enten han hedder Peer ell. Povel er Fremmed ell. Indf&o-;dt, bl&ae;se v&ae;re med det, Du giver ham Skatten, spilder ikke eet eneste &O-;ieblik paa saadant Kj&ae;vlerie, Du, der som &g.Ch;sten har nok at gj&o-;re med at give Gud hvad Guds_{Guds hvad Gud} er; thi Keiserens Billede staaer paa Skattens Mynt, men den &g.Ch;stne b&ae;rer Guds Billede, og gj&o-;r derfor med hele sin Person, hvad der befales at gj&o-;re med Mynten, giver sig ganske hen til Den, hvis Billede han b&ae;rer. Der er en Form af Religieusitet, som i en vis Forstand ligner Fortvivlelsen, uden dog just at v&ae;re det, men som hell. ikke er den sande haabfulde Tillid til Gud, det er: altid at frygte og v&ae;re forberedt paa det V&ae;rste. Hermed er ingenlunde sagt, at en Saadan slipper Gud, ingenlunde, han paakalder Guds Hj&ae;lp just for at holde denne Tanke ud, og beder blot om Guds Kjerlighed. Der h&ae;nder ham Noget fE, hurtigt med hans tildeels tungsindige Phantasie, er han saa forberedt paa det V&ae;rste, han siger, hvorfor skulde jeg v&ae;re fritagen, men Gud vil nok give mig Styrke til at b&ae;re det: og saaledes er Bev&ae;gelsen, han gj&o-;r, religieus. Men den er lidt for utaalmodig. Dette kan have sin Grund i, at han er for meget bestemt som Aand, og maaskee har for lidt Legeme; thi den Haaben de fleste Mennesker har, er egl. en vegetativ Sundhed, ingen Aandens Bestemmelse. Imidlertid gj&ae;lder det om Den, der saaledes strax tager Gud til Hj&ae;lp for at v&ae;re forberedt paa det V&ae;rste (det Religieuse ligger i, at det, der besk&ae;ftiger ham meest, er Guds-Forholdet, ell. at det Tunge, naar det h&ae;nder ham, ikke skal forstyrre Guds-Forholdet), det gj&ae;lder om ham, at han dog burde bet&ae;nke, at det jo er Gud nok saa behageligt, om han l&ae;rte, at gj&o-;re den modsatte Bev&ae;gelse, der, naar Noget truer, siger: ja, skeet er det da endnu ikke, der naar Noget mislykkes, ikke strax resignerer paa at kunne gj&o-;re det og vil finde sig deri, men siger: Taalmodighed, maaskee lykkes det ad Aare. Det er en Art Taalmodighed, der i Tillid til og glad i Gud siger: Taalmodighed, jeg vil finde mig_sig i at miste Alt, en anden Art Taalmodighed er den, der siger: Taalmodighed, med Guds Hj&ae;lp kommer det nok. Men psychologisk vist er det, at jo mere et Msk. er blot Aand, desto vanskeligere er den sidste Form af Taalmodighed ham, da den, ikke som den _F&o-;rstef&o-;rste forholder sig strax til det Evige og det Eviges Tr&o-;st, men til det Timelige, og derfor falder denne Art af Taalmodighed allernaturligst for det Qvindelige, og for Umiddelbarheden. Joh: XIV, 27: jeg giver ikke som Verden giver; Eders Hjerter forf&ae;rdes ikke og forsager ikke. Altsaa har man Grund til at forf&ae;rdes og forsage, naar Verden giver. Det er hermed ligesom med hiint Ord i Hebr: at unddrage sig til egen Ford&ae;rvelse. Der er i een Forstand _naaenoget Frygteligt i den Tanke: disse tall&o-;se Millioner og Millioner af Msk. Et &O-;ieblik erindrer det En n&ae;sten om andre Dyre-Arter med de utallige Exemplarer i Millionsviis, og om Naturens n&ae;sten r&ae;dsomme _&O-;idselhed&O-;dselhed. Og naar man nu bet&ae;nker, at hver enkelt Msk. er lagt an til det H&o-;ieste religieust &streg; og det Religieuse er dog vel igjen det H&o-;ieste! Men Styrelsen er mere end angerl&o-;s; thi den har jo kjerligt gjort det muligt for Enhver, og kan ikke for, hvor mange Tusinder, der end forspilde det. Men saasnart Msk. ere dvaske, s&o-;ge Aflad, saa flye de strax ind under Socialiteten, hvorved Maalestokken bliver relativ, comparativ med de andre, og _{det at}Msket en Dyreart. Det seer saa skuffende ud og er saa uhyre fristende disse utallige Millioner &streg; dette Syn er Relativiteten &streg; men det er usandt; thi der er kun eet Ideal til, dette er beregnet paa den Enkelte, ikke paa Selskab og Compagnie. Man mener ved at slutte sig til Selskabet at udvikles til h&o-;iere Fuldkommenhed; tak for det, nei det er Tilbagegang. Talen er lige saa svigefuld som den om, at det skal v&ae;re Alvor at s&o-;ge en fast Stilling i det Bestaaende (i Mods&ae;tning til frit, kun bundet til Gud at tjene en Idee.) Nei Tak, er det Alvor saa er alle de religieuse Paradigmer Phantaster. Men man vil have den sandselige Tryghed, og saa tillige &Ae;ren af at det skulde v&ae;re Alvor. Ganske sandt, det vil v&ae;re umuligt at forhindre Bysnak, Bagvaskelse, Piat o: s: v: selv om Pressen ikke bruges dertil: men derved maa dog bem&ae;rkes, at Pressens Brug dertil absolut qvalitativt potenserer Demoralisationen. I Forhold til det Mundtlige kan vel den Enkelte bestandigt sige: jeg har h&o-;rt, &anfbeg;man&anfslut; siger. Men da han dog hell. ikke selv kan skaffe dette &anfbeg;man&anfslut; tilveie, saa bliver der dog en Deel af Ansvar paa ham, og ved Beh&ae;ndighed i Omgang kunde man let gj&o-;re ham det betydeligere, og han kan imponeres. Men den objektive Ro, paa den anden Side den Bravour og Tillidsfuldhed med hvilken den Enkelte siger: ja det har jeg l&ae;st i Bladene &streg; nei, den kan ikke imponeres. Fremdeles _vidvil i de blot mundtlige Forhold Bysnakken fordele sig, hver Classe af Samfundet har saa at sige sin Bysnak; men ved Hj&ae;lp af Pressen enes Alt, det meest Heterogene i at piatte om eet og samme Msk. Og nu Udbredelsens Proportioner! Hvor dog Nogen virkelig kan falde paa at prise denne Tilv&ae;relse, denne Tilv&ae;relse, hvor man enten afskyeligt maa tilbagetr&ae;nge (en Forbrydelse v&ae;rre end den at _qv&ae;lefordrive Fosteret) enhver _&ae;dlerei stor Forstand idealere Str&ae;ben og enhver sand Idealitetens Mulighed, ell. dog opr&o-;rende halvere _den,den &streg; for saa at opdunste ell. opsvulne i verdslig &Ae;re og Anseelses v&ae;mmelige Fedme; eller, hvis man ikke vil hiint, eo ipso er Martyr. Nei, &g.Ch;std. er dog den eneste Forklaring af Tilv&ae;relsen, som holder Stik. Denne jordiske Tilv&ae;relse er Lidelse, ethvert Msk. har sit Qvantum, hans D&o-;ds-Ord derfor: Gud skee lov, det er nu overstaaet. Denne jordiske Tilv&ae;relse er Pr&o-;vens Tid, er Examinationen. Alt dette Sludder om at udrette og at udrette er ogsaa Pr&ae;ste-Opfindelse for Penge, en Slags Alvor &streg; der afskaffer Gud. Nei, hverken Du ell. jeg har Noget med at spille Styrelsen at gj&o-;re, ell. med at ville udrette. Du er til Examen og jeg med hele mit Liv igjennem. Deraf f&o-;lger naturligviis, at Du maa arbeide baade paa den ene og paa den anden Maade ganske anderledes end de, der udrette, men Du er fritagen for al Indbildskhed. Derfor er det ogsaa Nonsens og igjen et Betragtning af Tilv&ae;relsen som afskaffer Gud, den, at Verden gaaer fremad. De, som ere travle med at udrette, de ere nemlig af den Mening at de lige som sp&ae;nde sig for Sl&ae;gten og sl&ae;be den fremad. O, spaer Din Uleilighed. Nei, Du er til Examen, og denne Tilv&ae;relse er af Gud lagt an saaledes at den just kan v&ae;re Examinationen, _SelvfornegelSelvfornegtelsens Kraftpr&o-;ver. Det er ikke Dig, som skal gj&o-;re Verden om, men det er Dig, som ved at leve i denne Verden skal examineres. a jeg mener ikke Naturtilv&ae;relsen, men Msk-Samfundet (thi Fuglesangen, den er deilig, og Spurven er forn&o-;ielig, og Lilien deilig, og Stjerneh&ae;ren evig uforglemmelig o: s: v: &streg; men Msk, Skabningens Vidunder, Prydelse som Pr&ae;sterne for Penge sige, han er det eneste Vanheldende.) Sagen er den, at egl. er Christd. altfor gl&ae;delig, og derfor _maaskeemaa et Msk. i Lidelse v&ae;re bragt til Afsindighed for egl. at forholde sig til &g.Ch;std. De fleste Msker ville derfor vel egl. kun kunne faae et Indtryk af &g.Ch;std. i deres D&o-;ds &O-;ieblik, fordi D&o-;den virkeligt tager det fra _hamdem, som maa opgives for at faae Indtrykket af &g.Ch;std. a Det er ypperligt hvad Arndt siger i sande &g.Ch;std. Bog 1. Cap. 42 &pgf;1: denn das ist unserer zarten, schmeichels&u..;chtigen Natur Art, da&ss; sie immer ehe will getr&o..;st seyn, ehe sie ihre _SundeS&u..;nde, Unart, und Bosheit erkennet. Reformationen afskaffede Klosteret. Godt; jeg vil nu ikke videre tale om, at saa Reformationen igjen har skaffet hele Verdslighedens Politik tillive. Men tag &g.Ch;stdheden, skal der v&ae;re Tale om at der dog er nogen &g.Ch;std, hvor er den at s&o-;ge, uden _{i de}hos: de Stille i Folket. De Stille i Folket er den eneste Smule &g.Ch;stne man har. Men de Stille i Folket ere egl. ikke i afgj&o-;rende Forstand Christne, de have ikke deres Liv i _{Udvortesheden}Dobbelt-Faren. De Stille i Folket ere egl. en mere verdslig Udgave af Klosteret; det er Msker, som passe deres borgerlige Forretninger, avle B&o-;rn o: s: v: og saa i deres stille Sind besk&ae;ftige sig ogsaa med &g.Ch;std. kort de ere den skjulte Inderligheds Religieuse. Men den anden Fare undgaae de ganske, at lide for Troens Skyld, de undgaae at f&o-;res ud i den egl. christelige Situation. Der er meget Smukt i deres Liv, men denne Stilhed er dog egl. ikke &g.Ch;std, ikke i dybeste _Forstand.Forstand, den har en Lighed med den Opfattelse, der gj&o-;r &g.Ch;std. til den milde Sandheds-L&ae;re. _DerDet er og bliver den eneste Tr&o-;st og absolute Adspredelse, i Alt, hvad man lider, at see hen til Gud, at t&ae;nke paa ham, henf&o-;re det til ham, bet&ae;nke at det kommer _tilfra ham derved at han tillader det. Paa den Maade bliver man rigtigt forstaaet objektiv og rigtigt forstaaet subjektiv, objektiv _formod Andre og subjektiv mod sig selv. I Folkeforsamlingerne er det jo befalet at henvende Talen til Pr&ae;sidenten, ikke til den enkelte Person, hvorfor, for at undgaae Personligheder. Og saaledes undgaaer man midt i alle Forf&o-;lgelser alle Personligheder. En spytter mig i Ansigtet; jeg seer slet ikke paa ham, men paa Gud, henvender Talen derom til Gud &dvs;: jeg bliver _aldelespersonligt aldeles udenfor, forholder mig kun personligt til_{til personligt til} Gud.a See, det er Seiren over al Nederdr&ae;gtighed. Ethvert Msk. vilde jo gj&o-;re dette i Forhold til et Dyr, i Forhold til Elementer o: s: v:, hvor han ikke anerkjender noget personligt Forhold. Men den Gudfrygtige har egl. kun eet personligt Forhold: til Gud. En Raahedens Repr&ae;sentant kan han ikke forholde sig anderledes til end han vilde forholde sig til en Hund, der beed ham. Dette var det Sande i Socrates Ord, da han irrettesatte En, der vilde Socrates skulde blive vred, fordi Xantippe gjorde Noget upassende mod ham &streg; Socrates svarede: om en H&o-;ne gjorde det Samme, vilde Du ikke blive vred. Men Feilen hos Socrates var, at han ikke havde den Gudfrygtiges Indadvendthed, men blot Objektivitetens Bortvendthed. Omvendt forholder det sig derimod med de fleste Msker, hvad jeg et andet Sted har bem&ae;rket. De ere objektive paa urette Sted, thi selv tillade de sig Alt; og subjektive paa urette Sted, thi det Mindste, der h&ae;nder dem, blive de strax subjektivt afficerede, stundom n&ae;sten paa en Hund, hvilket er den meest bestialske Indr&o-;mmelse et Msk. kan gj&o-;re. ajeg taler ikke med et saadant Msk, men selv i hans N&ae;rv&ae;relse om ham. At en Mand handler i den Tanke at skulle seire her i Verden, og saa seirer: ja, det forstaaer Verden og raaber bravo for. At han handler i den Tanke at han skal seire, men det mislykkes ham: det forstaaer Verden ogsaa, den forstaaer hans F&o-;rste, og d&o-;mmer nu paa forskjellig Maade om ham, om det var Overilelse o: s: v. ell. ikke, men _detden forstaaer ham. Men at en Mand handler, gj&o-;r Skridtet med den Tanke og Bevidsthed: jeg maa tabe, falde &streg; det anseer Verden for Galskab. Thi Verden har ingen Forestilling om Pligt, ell. om Guds Forholdets Forpligtelse, den kan ikke forklare l&ae;ngere end til Klogskab. Dette, at en Mand seer det Onde at have seiret paa eet ell. andet Punkt, og nu siger til sig selv for Gud: seire kan Du umulig, men handle skal Du, og derved kommer Du til at lide, altsaa _dDu skal handle og med den Tanke, at Du vil blive den Lidende: ja det er i Verdens &O-;ine Galskab, det er vil Verden sige at hade sig selv og &g.Ch;std svarer: den &g.Ch;stne skal hade sig selv &streg; for &g.Ch;sti Skyld. Her seer man forresten (dog erindret at der qvalitativt ingen Analogie er) en Analogie til det Udsagn om &g.Ch;stus, at han lider for vore Overtr&ae;delser og b&ae;rer vore Synder. Naar nemlig i et Forhold det Onde har faaet Magten, og de Andre tie stille, participere deri, og saa det Gode skal udtrykkes, saa vender Forholdet sig ganske rigtigt saaledes om, at den Gode kommer til at lide den Straf, som de Andre skulde have lidt. Den onde Verden &streg; straffer den Gode formentligen for det, som Verden selv skulde straffes for. Naar en heel By ved Hj&ae;lp af et Blad med Subscribenter i Tusindviis gj&o-;r Bysnak og Piat til _offentligden offentlige Mening &streg; og saa En standser det: saa siger man det er flaut, at han vil tale om det, som Ingen bryder sig om. Altsaa, o forunderlige Omvendthed, han bliver den Eneste, han, som netop maatte handle, fordi det Onde havde angrebet saa godt som Alle. Men det er altid bedre, at Een lider, end det hele Folk, og bedre at Een _harfaaer Skylden, alle de Andre blive frie. Den n&o-;iagtige, den tydelige, den afgj&o-;rende, den lidenskabelige Forstaaelse er af stor Vigtighed; thi den letter til Handling. Men der er i denne Henseende en stor Forskjel paa Msk. omtrent som paa Fuglene i Forhold til det at tage Flugtens Fart. Nogle slippe let og i Secundet afgj&o-;rende Grenen, paa hvilken de sidde, og stige _letstolt, dristigt, himmelsk i Flugten. Andre (de tungere og dorskere fE. Kragerne) er der et heelt Vr&o-;vl med, naar de skal til at flyve: de slippe med den ene Fod, men saa gribe de dog strax tilbage igjen, og der bliver ingen Flugt af; saa arbeide de med Vingerne, medens de blive ved at holde fast med F&o-;dderne; saaledes slippe de ikke saa meget Grenen, som de snarere blive liig en Klump h&ae;ngende paa den &streg; indtil det da endelig lykkes, at faae saa megen Fart, at de komme i en Slags Flugt. Saaledes paa saa saare mange Maader med Mskene, i Henseende til det fra Forstaaelsen at faae Fart til Handling. Paa dette Punkt kunde en skarpsindig Psycholog faae Arbeide nok for hele sit Liv naar han efter Iagttagelse n&o-;iagtigt vilde beskrive de abnorme Bev&ae;gelser som her gj&o-;res. Thi de fleste _MskerMskers Liv er og bliver dog _enet fingeret Udfald af den blot sandselige Tilv&ae;relse. Nogle faae drive det til den rigtige Forstaaelse af hvad _detde skulde gj&o-;re &streg; og der svinge de af. Thi skal man handle afgj&o-;rende i sidste Forstand, maa man have en ubegr&ae;ndset Tillid til Gud, og vove at betroe sig ubetinget ene til ham. Naar saaledes just Den, der efter &g.Ch;sti L&ae;re beflitter sig paa at elske Msk, maa blive anseet for Selvkjerlig: saa er han jo ganske i Guds Magt, frygteligt i en vis Forstand, i ethvert &ae;ngstet &O-;ieblik. Han &ae;ngstes maaskee for sig selv, om han nu ogsaa er kjerlig. Dersom han nu havde den Tr&o-;st, at Msk. ansaae ham for kjerlig, saa var det dog Lindring. Men Mskene anklage ham jo just &streg; see _derdet er et &ae;gte Guds-Forhold. Saa kan jo Gud hvad &O-;ieblik han vil give Mskene Ret, og saa er den Stakkel den Elendigste af Alt. Men saaledes er Gud nu vistnok ikke, men paa den anden Side saa langt ude, og saa aldeles i hans Magt maa man v&ae;re for at have et Guds-Forhold. Hvad Mskene ansee for Selvkjerlighed og Mangel paa Deeltagelse, kan ogsaa stundom v&ae;re Tungsind. Naar et Msk. er glad og lykkelig, saa er han ogsaa mere aaben; men naar han i sit Inderste f&o-;ler sig _lykkeligulykkelig, saa slutter han sig mere sammen, men det er derfor ikke sagt, at det er Selvkjerlighed, stundom kan det n&ae;sten v&ae;re Omsorg for Andre, for ikke at lade dem m&ae;rke, hvor ulykkelig han er. Saaledes forholder det Msklige sig til det Gudd.: Disciplene sove &streg; medens &g.Ch;stus lider. Det er denne Trang til at sove, der ved sin Grad afgj&o-;r, om et Msk. dog har nogen Aand, ell. han er aldeles aandl&o-;s. Dog antager jeg ikke, at Disciplene sov af Dorskhed, &dvs;: at de vare saaledes ligegyldige. Nei de sov af Lidelse. Et Msk. kan ved at lide blive saa tr&ae;t, at han falder i S&o-;vn. Men jo mere Aand jo mere S&o-;vnl&o-;shed; og derfor er det jo allerede i og for sig selv en uendelig absolut Lidelse, naar man er Gud at v&ae;re et enkelt Msk; thi Aand er lutter Vaagenhed og Actuositet, Msk. er mere eller mindre S&o-;vnighed. Det Sted Joh: _XIX, 1-10 er m&ae;rkeligt derved, at Christus sammenligner sig _mselv med D&o-;ren, og siger at den gode Hyrde (de sande L&ae;rere) gaaer ind igjennem D&o-;ren, medens han senere sammenligner sig selv med Hyrden og siger han er den gode Hyrde. Det er ligesom at han er Sandheden og Veien, han er baade D&o-;ren og Hyrden. Det er et ypperligt Ord af Antonin: betragt det Samme paa en anden Maade, det er en Gjenopleven. Ligeledes: Du vil dog hellere blive god imorgen end v&ae;re god idag. Ligeledes: til vort Livs Handlinger h&o-;rer ogsaa det at d&o-;e. Altsaa ogsaa i Henseende til denne er det nok at anvende det N&ae;rv&ae;rende vel. Og saaledes &o-;dsles jeg paa Danmark; og alle lade som Ingenting, som vidste de det ikke, fordi jeg, hvis jeg ikke skal blive en Gjenstand for Medlidenhed, holder Reisningen. Mit Fornavn existerer nu som et &O-;genavn til mig, hvilket enhver L&ae;redreng kjender. Desto ideligere bruges det samme Navn af Forfattere, i Comedier forekommer det nu stadigt, og Enhver veed det er mig. Og hvilken var saa min Br&o-;de? Var det en slet Bog jeg havde skrevet? i saa Fald vilde dog en saadan Forf&o-;lgelse v&ae;re en afsindig Proportion. Men det var ikke Tilf&ae;ldet. Var det da noget Godt, H&ae;derligt, Gavnligt jeg fr&ae;kt angreb. Nei, lige det modsatte. Det var en efter Landets Forhold vanvittig uproportioneret literair Nederdr&ae;gtighed. Der var blandt alle De, som havde nogen _Anseelse.Anseelse, og der kunde kun v&ae;re een Mening, men den yttredes naturligviis kun mere geheimt, thi Enhver frygtede dette P&o-;bel-Tyrannie, men vist og sandt er det, der lever neppe nogen eneste anseet Mand i Landet, uden at han mere end een og ti Gange har i Indignation sagt: det er en Nederdr&ae;gtighed uden Lige. Men Ingen turde offentlig gj&o-;re Noget. Mig pirrede man saa ved paa forskjellig Viis, snart ved at paadutte mig et Slags skjult Forhold til denne Ironiseren, snart ved at minde mig om, at jeg den Uafh&ae;ngige var den Eneste der kunde gj&o-;re det. Saa gj&o-;r jeg det &streg; og i samme &O-;ieblik, benytter de Fornemmes Misundelse Fordelen og siger han er gal at han vil gj&o-;re det. Her stikker Ulykken. P&o-;belagtigheden havde Intet formaaet over mig, men denne Lumpenhed, at hvad der feigt ikke havde turdet m&o-;de mig polemisk, hvor gjerne det end vilde, fordi det f&o-;lte min Overlegenhed, at det benyttede denne Situation, til at give deres Misundelse Luft: det er og bliver Ulykken. Og dog alt Det, vilde jeg kunde have baaret let og freidigt. Men der er en anden Fare, der truer mig langt dybere og fort&ae;rer min Lyst til at producere. Det er min Formues Tilstand, og disse forvirrede Penge-Tider, hvor man hverken veed ud ell. ind. Til min Art Productivitet beh&o-;ves der Tid og Ro. Jo mere jeg rykker frem, jo mere lidenskabelig vil Modstanden blive mod mig udenfra, jeg, der nu allerede er kommet saa vidt, at jeg er i P&o-;belens Vold. Naar jeg da skal have Sorg for Udkommet, saa kan min Productivitet ikke holde ud. Min Productivitet har bestandigt v&ae;ret opoffrende, derfor egl. er det jeg ansees for gal. Men naar jeg ikke mere har Formue, saa forbyder det sig af sig selv at continuere Productiviteten. Og naar jeg saa er styrtet, saa vil det hedde, han var det Overordl., han vilde i Sandhed Sandheden. O, Herre Gud! Naar jeg skal d&o-;mme, vilde jeg sige: han havde dog en lille Smule Forstand paa Sandheden, og gjorde dog Lidt for at udtrykke det Sande. Men hvilken Verden, hvor jeg, efterat man redeligt har &o-;delagt mig, bliver noget saa Overordentlig, at Ingen kan maale sig med mig: hvilken Verden, det er, hvad vil det sige, at tale om Sandhed i Forhold til en saadan Verden. Naar hvert Msk. var som jeg, og der saa var nogle Overordlige: det var der dog Noget i; men dette Forhold er dog reent Usselhed. Dog hvad der end skal skee, og hvordan det skal gaae, jeg haaber til Gud, at det skal forundes mig, hvad jeg Dag efter Dag i lang Tid har bedet om, at det maatte blive mit sidste Ord, _atnaar jeg for sidste Gang har angret min Synd og annammet mine Synders _Nnaadefulde Forladelse, altsaa mit sidste Ord som D&o-;ende, at jeg takker ham for det ubeskrivelig Gode, han har gjort imod mig, saa langt mere end jeg nogensinde havde ventet. Og dette bliver dog evig sandt. Thi hvad jeg lider har enten sin Grund i min Synd og mine Synder, ell. ogsaa er det just: fordi Gud har gjort saa overordentlig Meget for mig. F&o-;lgen deraf kan nemlig i denne Verden ikke blive Andet, end at man kommer til at lide derfor. Men derfor bliver det dog vel lige fuldt vist og sandt, at Gud har gjort det Overordl. for En. Saaledes er det gaaet Socrates, saaledes ogsaa forholdsviis Christus: Beundrere have de haft mange af, og blandt disse mange Beundrere_Beundre ogsaa nogle, som forstode at beundre &streg; men Efterf&o-;lgere have de haft meget faae af. Forskjellen mell. en Beundrer og en Efterf&o-;lger er, at Efterf&o-;lgeren er ethisk hvad Beundreren er &ae;sthetisk. En Beundrer er selv en anden V&ae;ren end det Beundrede; en Efterf&o-;lger er selv det Beundrede. Og dette er da den eneste sande Beundring. &streg; Beundrings Sandhed afh&ae;nger af ell. svarer til hvad Magt den ud&o-;ver over den Beundrende. Denne Magts Maximum er: selv at v&ae;re ell. ligne det Beundrede. Derimod er det jo usandt, at man i Sandhed beundrer det, som ingen Indflydelse ell. Magt har over En til at forandre En i Lighed med det Beundrede. En saadan Beundring er et Falsum, den kan til N&o-;d nok forstaae det Beundrede ell. hvad _detden beundrer, men den forstaaer sig ikke selv, ell. forstaaer ikke sig selv i at beundre. Forstod den det, saa vil den jo forstaae, at den egne Uforandrethed er som en Satire over _BeundringBeundringen og hvert &O-;ieblik gj&o-;r denne til en L&o-;gn. Men det t&ae;nker en saadan Beundrende ikke paa. Han declamerer st&ae;rkere og st&ae;rkere, Beundringens bravo og bravissimo stiger i Heftighed &streg; nu veed jeg da for Pokker, at han er i Sandhed beundrende &streg; ak, og kun desto spydigere bliver Satiren, som han er over sig selv. Overhovedet synes Msk. ganske uvidende om, at der dog er en Gr&ae;ndse for Forsikkringens Pathos, at denne Gr&ae;ndse er der, hvor _GjerningenGjerningens Pathos skulde begynde. Og naar denne mangler, saa bliver Ord-Forsikkringens Pathos kun jo heftigere og mere h&o-;ir&o-;stet den er, desto mere en Angivelse om, at det, med Respekt at sige, er L&o-;gn i den Forsikkrendes Hals. Men vee det Msk, der har forstaaet Tilv&ae;relsen saa dybt, og sandt udtrykker det, at han ikke vil have Beundrere men n&o-;ies med een _atà to Efterf&o-;lgere. Thi Beundrere kan man dog faae &streg; men man faaer dem paa Sandhedens Bekostning; og at _{forlange, at}forlange Efterf&o-;lgere det er at gj&o-;re Livet altfor anstr&ae;nget for Mskene. At beundre er oftest en Bl&o-;dagtighed, som _demange Msker f&o-;le Trang til. Og naar saa En vil lade sig beundre, saa er det godt, saa caressere de Beundrende ham, som man caresserer en sjelden H&o-;nsehund, der har en ganske sjelden Farve, og hvad der er saa uhyre sjeldent, en eneste hvid Plet i Panden. Antonin, der som Stoiker naturligviis billiger og priser Selvmord, misbilliger derimod _detde &g.Ch;stnes_{&g.Ch;stristes} Martyrium (XI, 3.) Han fordrer at Sjelens Beredvillighed (til at d&o-;e, at aflive sig selv) skal v&ae;re Virkningen af egen Overbeviisning, ikke som hos de Christne, en blot Gjenstridighed, nei denne Beredvillighed skal yttre sig med bet&ae;nksom V&ae;rdighed, og, for at overbevise Andre, uden al tragisk Pomp. Altsaa det han egl. misbilliger, er den hele christelige Anskuelse af at stride med Verden. Det han fordrer er den gjennemf&o-;rte Selviskhed, der ikke v&ae;lger D&o-;den for at tjene en Sag o: s: v:, men fordi det nu tiltaler Selvet meest. Det stoiske Selv er det meest isolerede Selv; det vilde derfor v&ae;re formeentligen en Feil, at hans D&o-;d skulde tjene en Sag. Nei hans D&o-;d skal blot tilfredsstille ham selv. Hvilken Tr&o-;st og Salighed dog, at Gud som er Kjerlighed er den Uforandrede (hvilket man jo igjen i en anden Forstand kunde ansee som en Egenskab ved hans Kjerlighed ell. som Kjerlighed; thi en Kjerlighed, der forandrede sig, er jo dog ikke Kjerlighed!). Thi s&ae;t der var et kjerligt Msk. til hvem Du forholdt Dig &streg; han var, om man saa vil, Kjerligheden selv, da han begyndte, men nu var der gaaet saa mange Aar hen, og i den Tid var der skeet saa meget, saa Dit Forhold dog efterhaanden havde forandret ham. Men Gud er uforandret Kjerlighed &streg; ikke er Kilden mere uforandret hver Morgen k&o-;lig, ikke er Solen mere uforandret hver gryende Dag varm, ikke er Havet mere uforandret hver Morgen forfriskende end Gud uforandret er Kjerlighed. Jeg havde t&ae;nkt paa, da jeg solgte Huset at oph&o-;re med Productiviteten, reise 2 Aar udenlands, og saa komme hjem og blive Pr&ae;st. Jeg havde nemlig tjent ₂₂₀₀c. 2200rd paa Stedet. _MMen da gik der _etden Tanke op for mig: Du vil reise til Udlandet, men hvorfor? For at afbryde Productivitet og recreere _Dig?Dig. Men veed Du da ikke af Erfaring, at Du aldrig bliver saa productiv som i Udlandet, i den uhyre Isolation Du der lever, saa Du fra en Udenlandsreise paa 2 Aar vil vende hjem med en uhyre Masse Manuscript. Saa leiede jeg V&ae;relser, en Leilighed, der paa en ganske besynderlig Maade _harhavde fristet mig i l&ae;ngere Tid, _menog om hvilken jeg oftere havde sagt mig selv, at det var den eneste, jeg kunde have Lyst til. Denne Plan med at reise 2 Aar var dog vistnok mere et Phantasie-Indfald. Det er notorisk at jeg havde et heelt V&ae;rk liggende, som dog skulde ud, og som sagt, ved at gaae til Udlandet, aabnede jeg netop alle Sluser for Productivitet. Men den Tanke at reise disse 2 Aar, gav dog Anledning til, at jeg for contantera, som jeg ellers havde besluttet at lade ligge, kj&o-;bte kgl. Obligationer &streg; det Dummeste jeg har gjort, og som jeg vel maa betragte som en Art _Lection.Lection; thi jeg har dog _etnu tabt en c. 700rd paa dem. Altsaa jeg leiede hiin Leilighed; trykkede &anfbeg;christelige Taler&anfslut;, sad midt_mit i Correcturen, da hele Forvirringen udbr&o-;d &streg; man tog Anders fra mig: og godt var det, at jeg havde V&ae;relser. Jeg flyttede derhen. I den Leilighed har jeg i een Forstand lidt ubeskrivelig meget paa Grund af dens Uhensigtsm&ae;ssighed. Men derimod som Styrelsen altid hj&ae;lper mig, til at naae det, som jeg attraaer men som jeg griber et feil Middel til ell. vil gribe et feil Middel til: saaledes her. Skal noget hj&ae;lpe mig til at blive mindre productiv, og mindske Farten, og overhovedet gj&o-;re mig endelig, da er det just endelige Bekymringer og Uleiligheder. Jeg har for&o-;vrigt skrevet i den Bop&ae;l noget af det Bedste, jeg har skrevet; men derunder har jeg bestandig faaet Leilighed til piano at ind&o-;ve mig i den Tanke at standse Productivitet ell. i ethvert Fald at v&ae;re noget _m&ae;remere opm&ae;rksom paa mit Udkomme. Det var i al Evighed ikke skeet i Udlandet, hvor jeg netop, fjernende alt Forstyrrende, tildeels lidende af lidt Melancholie, netop styrter mig i den enormeste Productivitet. I den forl&o-;bne Sommer drog jeg R. Nielsen lidt n&ae;rmere til mig; dette betyder just, at jeg mindsker min Productivitet og dog gj&o-;r lidt for at endeliggj&o-;re min Str&ae;ben. Ja, naar jeg kunde reise uden at blive productiv, reise og reise nogen Tid: det var maaskee godt. Men _det langvarigt Ophold paa eet Sted, saa er min Productivitet st&ae;rkere end nogensinde. Jeg har havt meget bedre af, at l&ae;re lidt ved at undv&ae;re Anders og andre saadanne Beqvemmeligheder, der maaskee for st&ae;rkt, begunstige Productivitet. Jeg _hvilde reise i to Aar; thi jeg var blandt Andet ogsaa kjed og tr&ae;t af alt Vr&o-;vlet her i Ki&o-;benhavn. Men det hj&ae;lper ikke. Jeg er just skikket til at holde alt Sligt ud, naar jeg blot taalmodig vil blive. paa Stedet. Men det Pecuniaire i disse forvirrede Tider har taget Adskilligt paa mig. Dog det er vistnok godt, at jeg, itide bliver tilgavns gjort opm&ae;rksom. Det hj&ae;lper ogsaa til at udbr&ae;nde det Selviske i mig og min Productivitet, forsaavidt Sligt er der; thi min Stilling som Forf. bliver sandelig alvorlig nok. a som jeg havde fra Hussalget b For Resten af Contanterne kj&o-;bte jeg senere Actier, som jeg dog maaskee ikke har tabt paa.