]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB8 NB8 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Kim Ravn og Steen Tullberg KA, A pk. 12 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2003 http://sks.dk/nb8/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 NB8. 26 Novb. 48. Det er en skj&o-;n Bem&ae;rkning af Luther (i Pr&ae;diken om Nicodemus) at Kobberslangen saae ganske ud som de andre Slanger, dog var Forskjellen den, ikke blot, at den ikke var giftig, men at den var frelsende. Saaledes seer &g.Ch;stus ud som alle andre Msk, tilh&o-;rer den faldne Sl&ae;gt, og dog er han ikke blot uden Synd, men den _frelsendeFrelsende. Den Tid maa n&o-;dvendigviis komme, da der vil foregaae en heel Omforandring i Betragtningen af, ell. Forestillingen om Pressen., men endnu imponerer denne Opdagelse (Pressen) altfor meget Msk. Menneskene maa v&ae;re endnu mere vante til at see Pressens Misbrug, for ganske roligen at kunne begynde at gj&o-;re Overslag over Forholdet mell. Gode og Skade, som denne Opfindelse har bragt Msk. I de h&o-;iere Classer af Samfundet er man i Grunden allerede ikke langt fra, at Pressen gj&o-;r uendelig mere Ulykke end Gavn. Jeg taler bestandig om Dag-Pressen. Forandringen i Synspunktet for _PressenDag-Pressen bliver, at man forlader den juridiske Distinction mell. det Tilladelige og det Utilladelige, som kunde Pressen (Dag-Pressen) ikke gj&o-;re Ulykke ved at trykke og udbrede Noget som man paa ingen Maade kan kalde Usandt ell. Forbudet. Opm&ae;rksomheden maa f&ae;stes paa Meddelelses-Midlets Uproportionerethed i og for sig. Ved fE at fort&ae;lle paa Prent om en ung Pige (men med fulde Navn &streg; og det er jo Sandhed), at hun har faaet en ny Kjole (og det antages at v&ae;re Sandhed) og ved at gjentage det et Par Gange: kan man gj&o-;re den Pige ulykkelig for hele Livet. Og det kan et eneste Msk. afstedkomme i 5 Minutter, og hvorfor? fordi Presse (Dag-Presse) er et uproportioneret Meddelelsesmiddel. S&ae;t En opdagede et Instrument, et beqvemt lille Taler&o-;r, der dog var saa st&ae;rkt, at det kunde h&o-;res hele Landet over: mon saa ikke Politiet vilde forbyde _det.det, af Frygt for, at hele Samfundet vilde blive vanvittigt forstyrret, hvis det brugtes. Saaledes forbyder man jo ogsaa Skydegev&ae;hr. B&o-;ger kan vel taales, dog helst store B&o-;ger; thi de have ved deres Proportion intet Forhold til det &O-;ieblikkelige. Overhovedet ligger det Onde i Dag-Pressen i, at den er saa aldeles beregnet paa at gj&o-;re _{&O-;ieblikkelig}&O-;ieblikket om muligt tusind ell _tusindgangetitusindgange mere opbl&ae;st og vigtigt end det allerede er. Men al s&ae;delig Opdragelse bestaaer f&o-;rst og fremmest i at afv&ae;nnes fra det &O-;ieblikkelige. Dog dette oplever jeg vistnok ikke, men derom er jeg dog forvisset, at det vil komme engang dertil. Som China er standset paa et Udviklings-Trin, saa vil Europa standse paa Pressen, blive staaende som et Memento, at Msk-Sl&ae;gten der har gjort en Opdagelse, som tilsidst blev den selv overm&ae;gtig. &anfbeg;Om en liden Stund&anfslut; &streg; og &anfbeg;omsider&anfslut;! en Tale. At disse Ord sige Eet og det Samme; det beroer blot paa hvor n&ae;r det Evige er. Er det ganske n&ae;r, saa er al vor Lidelse og Ulykke og Elendighed &anfbeg;om en liden Stund&anfslut;; er _dendet langt borte sukke vi omsider. Kast Forestillingen bort, siger Stoikeren, saa er Smerten der hell. ikke; thi just Forestillingen er Smerten. Det er nu godt. Men religieust seet er det at kaste Forestillingen bort egl. at kaste Gud bort; thi i og med Forestillingen begynder just _ForholdetGuds-Forholdet. Fromhed er jo netop at henf&o-;re Smerten (men saa maa man dog vel have Forestillingen) til Gud, _ogat forstaae, at man opdrages o: s: v:. a Kast Forestillingen bort, saa er der intet Ak og Vee, er der intet Ak og _{Vee og}Vee, saa er der hell. ingen Smerte. (Antonin) Man pr&ae;diker om den rige Mand og Lazarus. Man pr&ae;diker _dada, at man skal _gj&o-;rev&ae;re barmhjertig. Men aldrig n&ae;sten seer jeg her Dobbelt-Faren stillet. Thi v&ae;r i Sandhed barmhjertig, hav Penge at give til de Fattige, og ikke blot dette, men hav_have i Sandhed et Hjerte i Barmen, v&ae;r velvillig mod enhver Fattig og Tr&ae;ngende, v&ae;r &streg; og dette er vistnok forn&o-;den for i Sandhed at v&ae;re barmhjertig &streg; enten saaledes ulykkelig i Dit Inderste ell. saaledes veemodig, at jordisk &Ae;re og Anseelse ikke frister Dig, altsaa v&ae;r villig til at modtage Hilsen af den Fattige, og venligt at hilse igjen (ikke fornemt i 3die Person en passant, men kjerligt som man hilser en Bekjendt) v&ae;r villig til at tale med den Fattige paa Gaden, v&ae;r villig til at lade Dig tiltale af ham paa Gaden: kort v&ae;r i Sandhed &o-;m og barmhjertig &streg; og Du skal see, hvis Du ikke paa een ell. anden Maade nyder en ganske overordl. Anseelse som noget ganske Us&ae;dvanligt, saa vil Du blive udleet og spottet derfor; og nyder Du denne overordl. Anseelse, saa vil man i det h&o-;ieste holde Dig Din besynderlige og s&ae;re Adf&ae;rd til Gode. Den letf&ae;rdige M&ae;ngde af Msker vil grine, hver Gang man igjen seer Dig staae der i Samtale med en Fattig; og bliver det, maaskee ved Hj&ae;lp af Pressen (som jo arbeider for den simple Classes Vel!) bekjendt om Dig, saa vil det maaskee ende med, at P&o-;belen insulterer Dig. De Kloge, som tragte efter endelige Formaal, ville ansee Dig for gal, ikke saa meget fordi Du giver Dine Penge saaledes ud, som fordi Du paa den Maade taber og sv&ae;kker Din Anseelse, da jo naturligviis Fattig-Folket ikke altid har Takt nok til ikke stundom at bringe Dig i besynderlige Situationer. Og de Fornemmere, som dog have lidt dybere Forstand, de ville med et flygtigt Blik opdage Situationens Forkeerthed, hurtigt tr&ae;kke &O-;iet ind for ikke at see Dig, og derpaa med verdslige &Ae;re og Anseelses fulde Oppakning gaae forbi &streg; en Gjenstand for den studsende M&ae;ngdes &Ae;rb&o-;dighed. Og en saadan Fornem vilde v&ae;re istand til paa S&o-;ndag at gr&ae;de, idet han pr&ae;diker om Barmhjertighed. Han vil begeistret forklare, at &g.Ch;std. ikke bef&ae;ster en Adskillelse som skulde vi blot v&ae;re hellige om S&o-;ndagen, nei &g.Ch;std. skal gjennemtr&ae;nge vort hele Liv ogsaa de daglige Dage. Og dersom Du imorgen vilde consulere om eet ell. andet Tilf&ae;lde, om hvad Du skulde gj&o-;re: ja lad os tie om, hvad han vil raade. Og han vil ikke r&o-;dme, idet han gj&o-;r det; thi han er ingen Hykler, han er blot en sentimental Sluddermads, der om S&o-;ndagen opbyggeligt forlyster sig og Menigheden med disse h&o-;ie F&o-;lelsers Divertissement, medens det om Mandagen ganske bogstaveligen slet ikke falder ham ind, at t&ae;nke paa hvad han selv har sagt igaar. Dette har jeg seet; og hvor meget jeg end stundom kan v&ae;mmes ved Tilv&ae;relsen, naar jeg bet&ae;nker det: Eet tr&o-;ster mig, at jeg ved at have seet det og saaledes _ln&ae;r ved som jeg har seet det, l&ae;rer at forstaae &g.Ch;std. Thi det er lykkeligviis gaaet mig i mange Henseender saaledes. Jeg har oplevet Noget, et Forhold, og selv grublet og grundet derover &streg; og saa f&o-;rst bag efter er jeg kommet til at t&ae;nke paa: men det er jo &g.Ch;std.s L&ae;re. De Fleste gaae det omvendt, de foredrage &g.Ch;stds L&ae;re, og have intet &O-;ie for hvordan de selv b&ae;re sig ad ell. hvordan det gaaer til i Verden. Anderledes med mig; jeg har, at jeg selv skal sige det, en eminent Attention for, hvorledes det gaaer til i Verden, oplever nu at det gaaer saaledes til &streg; og saa f&o-;rst kommer jeg til at bet&ae;nke: ja men dette er jo netop Proportionerne, som &g.Ch;std. l&ae;rer. I dybere Forstand kan dog egl. Ingen l&ae;re af det Forbigangne, ell. hvor levende han end veed at s&ae;tte sig _dind deri, fordi det er det Forbigangne og altsaa kun at opfatte ved Phantasie. Men Phantasie og Phantasie-Mediet er et idealt Medium og kan derfor _ikkevel udtrykke og betegne det Store, det Herlige, men Virkelighedens Usselhed kan den ikke udtrykke, uden i en meget forkortet Maalestok. Dog ligger Pointen i Lidelsen, som den Gode har at udholde, just i Virkelighedens, Tidens og Verdslighedens Sandselighed ell. lavere Virkelighed. Saaledes kan man i en vis Forstand sige, har Styrelsen med Flid indrettet det, for at det med Hver is&ae;r kan blive Alvor, en virkelig Lidelse. Kunde man aldeles fuldst&ae;ndig i Phantasie i Idealitet anticipere Virkelighed, og ved en saadan Phantasie-Bev&ae;gelse _blivel&ae;re sig selv at kjende, blive udviklet o:s:v: aldeles lige saa godt som i Virkeligheden: saa maatte man egl. sige, at Virkeligheden er overfl&o-;dig, at Gud, hvis jeg saa t&o-;r sige, har baaret sig besynderligt ad. Men saaledes er det ikke. Nei, det gaaer til paa en anden Maade. Nu lever der altsaa fE i Aar 1848 en Yngling, en opvakt Yngling. Han har Phantasie og Idealitet nok til at gribes af det Store, han gj&o-;r sig det_{sig det sig} ogsaa saa levende og n&ae;rv&ae;rende som det er Phantasie muligt, _altAlt hvad det Store maa lide i Verden. Dette Billede griber nu hans Sjel, han vil ikke slippe det, han vil selv v&ae;re det. Godt; nu fanger Styrelsen ham og nu bliver det Alvor. Han vover sig, dragen af dette Billede, i Tillid til Gud saa langt ud, at han nu selv staaer i Virkeligheden. Nu gj&o-;r Virkeligheden sin Magt gj&ae;ldende. At lide om det saa blot var eet _virkeligvirkeligt Aar er en ganske anderledes lang Tid end hvad Phantasien kan fremstille. At v&ae;re den Overlegne, men dog leve i Virkelighed med alle disse virkelige Msk, som snarere _Eansee En for gal: det er Alvor. I Phantasien (altsaa i Forhold til det Forbigangne) dannes Forestillingen om Overlegenheden saa st&ae;rkt ud, at det i Phantasien egl. slet ikke kan udtrykkes, at disse virkelige Msker ansaae den Overlegne for gal. Dette Endelighedens virkelige Tryk kan Phantasien ikke gjengive. Man t&ae;nke sig fE Socrates. I Phantasie-Opfattelse er han den saa uendelig Overlegne, at alle disse med ham levende Msker blot bliver som en Sp&o-;g &dvs;: det er saa uendelig let. Men i Virkeligheden var det anderledes, Socrates har inderlig lidt derunder. Idealiteten er just i Modsigelsen ved at v&ae;re i Virkeligheden. Saa ideal kan et Msk. kun v&ae;re i Idealitetens Medium, at han hvert &O-;ieblik er Ideal, i Virkeligheden er dette umuligt. Deraf f&o-;lger, at Virkeligheden har en Magt over ham. Har den Overmagt over ham, saa er han ikke det Store; men den Magt, den har over ham, er Lidelsen. Den, som ikke kunde forf&o-;re Menneskene, kan hell. ikke frelse dem. Dette er Reflexions Bestemmelsen. Laurentius Valla skal, da han i Rom l&ae;ste Evangeliet: salige de Barmhjertige, de Fredsommelige o:s:v: (Mth: 5, 7) have sagt: visseligen, enten er dette ikke sandt, ell. vi ere ikke Christne. cfr Arndt. 2den Bog Cap. 5, &pgf; 2. Thi ikke Den, der bliver slaaet ihjel, fordi han vil forf&o-;re Folket, er dog vel en Martyr. Men kun Den, der bliver slaaet ihjel, fordi han vil veilede eller frelse det, naar han tillige kunde have forf&o-;rt det; thi ellers er denne hans Villen maaskee en indbildsk Idee, som intetsteds har hjemme, en afm&ae;gtig Tanke o: D: O, der er dog noget _medmeget Anstrengende i denne _{Selvmodsigelse}Modsigelse: jeg bet&ae;nker meget bekymret, om jeg virkelig har Lov til at tjene Penge ved mit Arbeide, sikkre mig maaskee en fast Indt&ae;gt, Noget som nu vilde berolige mig &streg; jeg bet&ae;nker det meget bekymret, fordi jeg jo nok forstaaer, at i samme &O-;ieblik er min Virksomhed som Forf og overhovedet min Virksomhed sv&ae;kket, da jeg faaer den trivielle Bestemmelse af Alvor op, bliver anseet for en alvorlig Mand &streg; der tjener Penge, bliver saa mere l&ae;st og citeret og hvorfor? fordi nu er jeg blevet Alvorlig &dvs;: nu tjener jeg Penge. Men nu Modsigelsen. Er der nogen Tvivl om, at det at arbeide og give Afkald paa Vinding af jordisk Fordeel, er _{uegennyttighed}Uegennyttighed. Altsaa d&o-;mmes, straffes jeg si placet, fordi jeg er uegennyttig. Dette er &g.Ch;std. Hemmeligheden ligger i, at Mskene jo ere Instantsen, der d&o-;mmer. Men mon nu Nogen kunde falde paa, at alle ell. Majoriteten vare i Sandhed uegennyttige. Men ere de Egenyttige, saa ere de selvf&o-;lgeligen ogsaa saa conseqvente at anprise deres egen Begjerlighed som det Gode. Thi mon vel Nogen kunde falde paa, at Alle ell. Majoriteten i nogen given Tid var saa oprigtig, at den ligefrem tilstod sig at v&ae;re _uegenyttig. O, nei allerede dette er en saare saare sjelden Oph&o-;iethed, og er da ogsaa et farligt Naboskab for den Egennyttige, thi saa har han jo egl. ingen Forn&o-;ielse af Egennyttens Vinding, naar han selv oprigtigt tilstaaer sig selv, at det er Lurvethed. Man seer hvorledes Synd og L&o-;gn h&ae;nge sammen. Men Anstrengende er det. Thi det Jordiske i En &o-;nsker naturligviis hellere end gjerne at man skal tage den jordiske Vinding &streg; og saa blive &ae;ret, anseet, afholdt. Thi en Mand, der taler om, at han nu har t&ae;nkt paa at s&o-;ge et nyt Embede, men det beroer paa, om det virkelig er 200rd st&o-;rre end det forrige, samt om hvorvidt en Afgift af 50rd kan falde bort: han er ikke blot en alvorlig Mand &streg; ja, naar For&ae;ldrene tale til B&o-;rnene om, at han igaar var hos dem, saa sige de: det er en alvorlig Mand; men han er tillige en interessant Mand, man kan blive klog paa ham og paa hvad der besk&ae;ftiger ham &streg; en saadan Mand, siger For&ae;ldrene til B&o-;rnene, en saadan Mand _mskulle I tage Eder til Forbillede. Det siger For&ae;ldrene de S&o-;gnedage &streg; thi B&o-;rnene gaae jo til Pr&ae;sten, og han siger om _S&o-;ndagen,S&o-;ndagen de h&o-;ie Dyder o: s: v: det siger han om S&o-;ndagen, og see, hiin Mand det er een og samme det er Pr&ae;sten. Vidunderlige Opgave at v&ae;re Barn ved den Art Veiledelse. Men atter her et Exempel paa Forskjel mell. Idealitet og Virkelighed. I denne Fremstilling gj&o-;r _IdaIdealiteten sig endog comisk saa let fri for en saadan Pr&ae;st, at enhver Yngling maa t&ae;nke som saa: det kan man sagtens. Men i Virkelighedens _{Liv, Aar}Liv (Aar efter Aar i den personlige Omgang, i Ber&o-;ring paa mange Maader) trykker en saadan Vel- ell. H&o-;i&ae;rv&ae;rdighed, det bliver Alvor, ak, det bliver Alvor, at han er den Alvorlige og Du Phantasten, de Medlevende ere Alle af den Mening, og give Dommen Eftertryk. Og stod der En ved Din Side, der dog saae hvordan det h&ae;ngte sammen: ogsaa han, der rigtignok har l&ae;rt at sige det Sande adskilligt n&o-;iagtigere end det f&o-;r er sagt, ogsaa han holder sig dog til Alvoren &streg; ak, og han gj&o-;r saa just ubodelig Skade. Thi der er kun to antagelige Former. Den f&o-;rste er, i Sandhed at v&ae;re uegennyttig, opoffrende o: s: v:. Den anden er, dog at v&ae;re oprigtig, med _PahPathos at tilstaae om sig selv vitterligt for Alle at man er egenyttig men man ikke f&o-;ler Kr&ae;fter til ganske at slippe det Jordiske. O, og ogsaa en saadan Pr&ae;st vilde dog kunde gj&o-;re _Gavn:Gavn. En Pr&ae;st, der h&o-;it forkyndte: min hele Stilling, det at jeg har et Levebr&o-;d, min Embeds-Charakteer ell. Charakteer af Embedsmand er i Grunden et Falsum, dette bevidner jeg h&o-;it og dyrt, alt dette er slet ikke &g.Ch;std. Men eh bien, jeg h&ae;nger fast ved det Jordiske. Men man synes godt om_som det Ungdommelige i visse Aar; saa skal man blive Alvorlig &dvs;: see paa Penge og det Endelige. Man tager sig ikke iagt for, at som det Barnlige anden Gang er det H&o-;ieste (blive Barn igjen), saaledes er Ungdom og Ungdommens Hensynl&o-;shed anden Gang det H&o-;ieste ja kun den er, evig forstaaet, Alvor. Timeligheden kan umuligt vide, hvad Alvor er; thi Alvor er jo Forholdet til det Evige &streg; og for Alvor &dvs;: hensynsl&o-;st, absolut. Dersom de andre Msker vare saa uafh&ae;ngigt og derved igjen saa idealt opdragne som jeg, saa vilde de ogsaa bedre forstaae min Bekymring og Tvivl, om ikke Penge-Fortjeneste saa langt fra at v&ae;re Alvoren egl. er en Art nefas_nefes, en Nedv&ae;rdigelse, som man i ethvert Fald skal undgaae saa l&ae;nge som muligt. Man vilde saa ogsaa bedre forstaae min Tvivl, om det Sving man gj&o-;r hen til at sikkre sig det Pecuniaire, ikke egl. er et Sving bort fra Gud, om hvor naar man t&o-;r sige: nu maa jeg gj&o-;re dette Sving, nu er det mig tilladt, nu har jeg offret nok. Og naar de Andre vare saaledes udviklede, saa vilde jeg maaskee ogsaa just ved Hj&ae;lp af de Andre have lettere ved at bed&o-;mme, om disse mine Tanker ere Griller ell. Stolthed o: D:. Men som Forholdene nu ere, er det ikke saa godt at tale til Nogen om Sligt; thi han vil naturligviis strax holde med det Jordiske i mig, og jeg skylder derfor n&ae;sten snarere at frede om mine Bet&ae;nkeligheder, at der dog idetmindste kan v&ae;re en Enkelt, som har dem. Naar Luther i Evangeliet om det fortabte Faar siger at saaledes er det ogsaa med en _{Modera: naar}Modera &anfbeg;naar et Barn er sygt, saa seer det saa l&ae;nge ud som elskede hun kun det syge Barn&anfslut; &streg; da er dette jo egl. at fortolke Evangeliet forkeert. Thi en Moder holder jo virkelig alligevel af sine andre B&o-;rn, og det er egl. kun en Tilsyneladelse, at hun alene elsker det syge Barn. Men saaledes er dog vel ikke Guds Forhold til Synderen, som han elsker, at han i Grunden elsker de 99 _{retf&ae;rdige}Retf&ae;rdige lige saa h&o-;it. a der har flere B&o-;rn NB. Maaskee var det rigtigst at udgive alle de 4 sidste B&o-;ger (Sygdommen til D&o-;den; Kommer hid; Salig Den som ikke forarges; den bev&ae;bnede Neutralitet) i eet Bind under Titel Fuldendelsens samtlige V&ae;rker. saaledes at f&o-;rst kom Sygdommen efter D&o-;den som 1ste Deel. 2den Deel kom til at hedde &anfbeg;Fors&o-;g&anfslut; til &g.Ch;stds Indf&o-;relse i &g.Ch;stheden&anfslut; og paa Foden: digterisk &streg; uden Myndighed. Her blev de to at opf&o-;re som Afdelinger: Kommer hid &streg; og Salig Den, som ikke forarges. _MasMaaskee ogsaa her kunde blive et Tredie, det jeg nu skriver paab, men i saa Fald maatte Talen No 1. blive en Slags Indgang, der ikke taltes med. Og saa skulde der sluttes af. a Hellere maaskee: Fuldbringelsens samtlige V&ae;rker og Bogen skulde v&ae;re i Quart. b Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig. De tre: Kommer hid; salig Den som ikke forarges; fra H&o-;iheden fik saa et s&ae;rskilt Titelblad: Fors&o-;g til at indf&o-;re &g.Ch;std. i &g.Ch;stheden; men paa Foden af Titelbladet: digterisk Fors&o-;g &streg; uden Myndighed. Arndt 2 B. Cap. 8, &pgf; 2: Denn wie Dich Gott findet (nemlig i D&o-;den) so wird er Dich richten. De Orthodoxes Forestilling, at man for evig blev i den Tilstand, i hvilken man fandtes ved D&o-;den. Deraf deres Skr&ae;k for at d&o-;e, og deres Fors&o-;g paa at gj&o-;re Pr&o-;ve paa at d&o-;e, ell. forud at opleve D&o-;ds-Situationen. Skulde der v&ae;re Tale om, at jeg i dette &O-;ieblik var kommet en lille Smule for langt ud (det vil sige saa langt er jeg endnu ikke gaaet, _destdet staaer endnu i min Magt at svinge af, men jeg forholder mig til Muligheden af at gaae saa langt ud) da skulde det v&ae;re m: H: t: N&o-;dvendigheden af at lide, at ligge under &dvs;:, at jeg ikke vil holde det sv&ae;vende, henstillende det til en uvis Afgj&o-;relse, om jeg ikke maaskee lige saa godt kunde seire, ell. dog komme nogenlunde derfra o: s: v:. Sagen er denne, Idealet maa n&o-;dvendigviis lide, gaae under, blive Offer i denne Verden, her er det ubetinget N&o-;dvendigt; thi i Forhold til _IdealitetIdealet lader Tilv&ae;relses-Forholdene sig reent dialektisk udregne. Men intet Msk. er reen Idealitet, ell. Idealet, og jeg da naturligviis ingenlunde. Just derfor ogsaa har mig v&ae;ret en Mulighed af det Forskjellige i H: t: hvad Udfald min Str&ae;ben skal faae; men vel at m&ae;rke dette er ingen Fuldkommenhed hos mig, det er min Ufuldkommenhed. Fremdeles Idealet gj&o-;r hell. Intet for at komme til at lide; thi at det kommer til at lide ligger n&o-;dvendigt i at det er Idealet &streg; og at det skal v&ae;re i Realitetens Verden. Vilde derimod et enkelt Msk, som ikke er Idealet, mene at han slet ikke skulde gj&o-;re Noget for at komme til at lide (&dvs;: vove), maaskee for ikke at friste Gud: saa kan Tilv&ae;relsen ikke i sidste Grund faae fat i ham, det er, ikke pr&o-;ve ham i _alAnf&ae;gtelse; thi Anf&ae;gtelse er just det Frivilliges Lidelse ell. den Lidelse: om man ikke har vovet for meget. Dersom jeg levede i en streng religieus Tid, hvor man som i gl. Dage erkjendte, at &g.Ch;std er, at hele dette jordiske Liv skal v&ae;re Lidelse: saa vilde jeg lettere opdage, om der dog ikke skulde v&ae;re lidt Selvplagerisk i min Religieusitet. Men i den verdslige Sorgl&o-;shed_{Sorgsl&o-;shed}, hvori &g.Ch;stheden nu lever, kan jeg ingen Hj&ae;lp finde; thi naar galt skal v&ae;re, saa er da en Smule Selvplagelse langt at foretr&ae;kke for denne hedenske, der ved at ville v&ae;re christelig tillige bliver denne fr&ae;kke Sorgl&o-;shed. _DersDette er dog ubetinget vist og sandt, at dersom et Msk. for Alvor vilde efterkomme det Ord: hvad Du vil at Andre skulle gj&o-;re mod Dig, det gj&o-;re Du mod dem; dersom Gud i Guds-Forholdet trykkede saa st&ae;rkt paa et Msk, at han ene med Gud for &O-;ie blev blind for alle Hensyn og gjorde _defter hiint Ord: saa vilde _{in m}i Minimum de Medlevende briste i Latter. Thi Verdslighedens Viisdom er altid Relativitet, i at gj&o-;re vel skal jeg ogsaa v&ae;re relativ, tage Hensyn, gj&o-;re Forskjel paa en Rangsperson og en simplere Mand og en Tigger o: s: v: og indrette min Gj&o-;ren-Vel i Forhold til denne Relativitet. Springer jeg denne Relativitet over, saa er det comiske der. Og det med at det er af Frygt for Gud jeg gj&o-;r det, vil da Ingen bryde sig om. Det er absolut umuligt, absolut, for en Christen ikke at gj&o-;re sig latterlig. Thi hvad er Latterligere end det Absolute i denne Verden, der er Relativitetens (her er dialektisk n&o-;iagtigt Kategorie-Bestemmelsen); men den sande &g.Ch;sten frygter Gud absolut. Han t&o-;r ikke n&o-;ies med relativt at udtrykke at han finder saadan en vis relativ Lighed mell. sig og et fattigt Msk; nei han udtrykker, hvad der jo for Gud er Sandheden, absolut Ligheden: og saa er Verdens Latter aldeles umulig at undgaae; og &ae;sthetisk har Verden aldeles _dRet i denne Latter, det er ganske efter &Ae;sthetikens Regler. Det er atter her som allevegne, det er ikke Noget jeg hitter paa, og _maaskeesmaaskee st&o-;ier over at saaledes, saa ond er Verden nu. Nei, saa var det Aar 1 og Aar 335 og Aar 1848 og Aar 10,008 vil det v&ae;re lige saa. Tag et Barn, som man ikke har ford&ae;rvet i Piat og ved at lade det l&ae;re uden ad at Christus blev korsf&ae;stet; tag et saadant Barn, l&ae;g for det saadan adskillige _BillArk Billeder, en Mand til Hest med trekantet Hat o:s:v. Alexander, Napoleon o: D. Bland saa mell. disse Billeder den Korsf&ae;stedes. Barnet vil nu, ved dette Billede som ved ethvert af de &o-;vrige, sp&o-;rge: hvo er det? Siig saa til Barnet: det var det kjerligste Msk, der nogensinde har levet &streg; saa vil Barnet sp&o-;rge: men hvem slog ham da ihjel og hvorfor slog man ham ihjel? O, selv naar man er blevet &Ae;ldre, men dog har bevaret _nogetnogen Barnlighed: hvor det kan gribe En, idet man gaaer forbi en Isenkr&ae;mmer, i hvis Vindue der h&ae;nger Nurmberger-Billeder, at see dette Billede ind mellem de andre. Saa kom der efter flere Aarhundreders Forl&o-;b Tider, da man gav uhyre Summer for at faae et lille Stykke af det Kors, til hvilket han blev naglet. Og dersom det havde v&ae;ret muligt, dette Umulige, at der etsteds i J&o-;deland maaskee ad en mindre befaret Markstie ell. deslige, var et virkeligt Spor af hans Fod: hvad vilde man ikke have givet for at eie dette lille Stykke Land, for virkelig at have sat sin Fod i hans virkelige Spor. Arndt 2 B. Cap. 9, &pgf; 2: Ein Jeder sehe auf sich selbst, und bessere einen, so werden wir alle gebessert. Det er ypperlig sagt, og dog saa aldeles en passant. Replik af en digterisk Individualitet. Antaget, hvad jeg holder mig overbeviist om, at Evigheden er for alvorlig til at man der vil _lee:lee, saa synes det, at der maa v&ae;re en Mellemtilstand, hvor man faaer Lov til at lee ud. For Den, der just ved uhyre Anstrengelse og megen Opoffrelse opdager det Comiske, for ham er der egl ingen ret Leilighed her i Livet til at faae leet ud; thi dertil er han for anstrenget og bekymret. Men saa synes en saadan Mellemtilstand at v&ae;re antagelig. Og man antog jo ogsaa at i Mellemtilstanden befinde de fromme Hedninger sig fE Socrates. Der er dog noget M&ae;rkeligt i den Tanke, at Graad skulde v&ae;re Guddommens Opfindelse, Latter Dj&ae;velens. Det er ganske vist, at dersom jeg var ell. naar jeg t&ae;nker mig den rene Alvor absolut idealt, saa bliver der intet Latterligt; thi denne Alvor vil bestandig sigte ethisk paa et Msk. og altsaa ikke finde Noget til at lee ad men det Samme til at gr&ae;de over. Og m&ae;rkeligt er det ogsaa, at Verden aabenbart tenderer til det Comiske, til Latterens st&ae;rkere og st&ae;rkere Udvikling, hvilket Alt h&ae;nger sammen med at Verden gaaer tilbage. Man standser paa intet Sted pathetisk, gyser for Intet &streg; men siger: lad gaae og finder det comisk: den msklige Ford&ae;rvelse er comisk og man s&o-;ger at fremstille den comisk; Staternes Demoralisation, hele _detden snigende Sygdom i det offentlige Liv, _altal denne Usselhed og Sviig og Underfundighed, der blot overgaaer sig selv i _ogny og ny Sindrighed, fremstiller man comisk. (fE Scribe). Det vil sige Livs-Anskuelsen, som ligger bag ved, er Fortvivlelse: Alt er Bedrag &streg; saa lad os lee. Det erindrer i en vis Forstand om Drikkevise-Perioden: Alt er Usselhed &streg; saa lad os klinke. Men det at lee er et Raffinement. Det er s&o-;rgeligt og jo us&ae;deligt at en Qvinde er letf&ae;rdig, men den Qvinde, der er istand til at forlystes ved at Letf&ae;rdighed opfattes comisk er dog langt dybere sjunken. Dog er der naturligviis en v&ae;sentlig Forskjel mell. denne Verdsligheds Higen_{Higen er} efter Latteren, og saa den Trang til at lee, som har sin reent &ae;sthetiske Grund, og i Forhold til de Msker man leer af, stundom just er, fordi man ikke fordrister sig til ethisk at d&o-;mme dem fE som Hyklere, og derfor hellere &ae;sthetisk forklarer Ph&ae;nomenet som Dumhed. Hvilken er msklig talt min Ulykke? Den, at jeg har for stor Undseelse, eller Inderlighed, thi dette er i en vis Forstand Eet og det Samme, da Undseelsen er Inderlighedens skjulende Betingelse. Jeg kan godt lide Tab, og f&o-;lelige Tab &streg; men jeg kan ikke skrige, jeg s&o-;ger saa vidt muligt, at gj&o-;re det til en Ubetydelighed. Men Verden fordrer og er kun altfor r&ae;dsomt vant til Fr&ae;khed. Is&ae;r gj&ae;lder dette i Forhold til Penge. Det er i Grunden frygteligt den Fr&ae;khed med hvilken n&ae;sten ethvert Msk. raaber paa at han beh&o-;ver Underst&o-;ttelse, er Tr&ae;ngende. Den, der i denne Henseende har Undseelse, mener netop at skylde en Sag og sin Idee det, han er eo ipso udelukket. Og saaledes er det i Grunden med Alt. Jeg kan godt lide, lide dybt &streg; men skrige, gj&o-;re Allarm kan jeg ikke. Jeg kan meget godt see, hvorledes et Msk. bedrager mig, hvor lumpent et Msk. stundom misbruger min Godhed; men skjende, nei det kan jeg ikke, jeg undseer mig ved det. Jeg kan overhovedet ikke lade v&ae;re at t&ae;nke mig Andre Msker som jeg selv er; og mig vilde Tanken om Andres Taushed v&ae;re mere end Straf nok. Et Msk. maa v&ae;re i aandl&o-;s Forstand meget perfectibel for at v&ae;re elsket og afholdt. Et saadant Msk. forelsker sig fE, men det gj&o-;r han omtrent _spaa samme Tid som hans J&ae;vnlige. Det synes man godt om. Saa holder _manhan Bryllup; det er godt. Saa d&o-;er Konen man condolerer. Et Aar efter har man naturligviis glemt den Sorg &streg; og ganske rigtigt han har ogsaa glemt den. Det synes man godt om; thi selv om han skjulte sin F&o-;lelse nok saa dybt, dersom man fattede en Mistanke om, at han skjult s&o-;rgede, vilde man f&o-;le sig generet, der vilde jo n&ae;sten v&ae;re lidt absolut i hans F&o-;lelse. Altsaa han gifter sig &streg; man gratulerer. See det er en elskv&ae;rdig Mand; piattet og pianket aldeles som de Andre &streg; just deri ligger det Elskv&ae;rdige. Men Inderlighed, hvor skjult den end holdes, maa dog Mskene fatte en Mistanke om at den er der, hvilket jo maa skee i Anledning af de manglende ydre Fakta: den elsker Mskene ikke; den er for dem en Braad, som vilde gj&o-;re Livet anstrenget. &O-;ieblikkelig Opblussen og saa i Retning af Handlen charakteerl&o-;s Piatten, den elsker Msk. Man skal agere tr&o-;stesl&o-;s &streg; det kl&ae;der den dybt S&o-;rgende saa godt, han skal sige: det bliver min D&o-;d, jeg vil aldrig elske mere &streg; og saa Aaret efter v&ae;re gift: saa har han gjort hvad man forlanger, bidraget til Divertissementer i Livet. Men Inderlighedens stille Eensformighed, den gyser Mskene for. _UIntellectuel Vellyst. Under denne Titel kunde man behandle hele det moderne Begreb af Geistlighed. Man har klaget saa meget over Klosterets Udsv&ae;velser; det Moderne er nok saa ford&ae;rveligt og langt mere farligt, fordi det ikke er saaledes afskyeligt i Menneskenes &O-;ine som Utugt. Det er nemlig ikke specifik Vellyst, det er blot ligefrem Verdslighed, at en Kr&ae;mmer, en Professionist o: s: v: vil samle Penge, at en Jurist, en L&ae;ge o: s: v: kort en verdslig Embedsmand vil tragte efter verdslig Anseelse: nei, det _{Vellystige er}Vellystige, Udsv&ae;velsen kommer f&o-;rst, naar man saa tillige vil v&ae;re geistlig, saa man vil m&ae;skes i Verdslighed og farceres med Hellighed. Al denne R&o-;ren til Taarer, al denne henrivende _FremstillingFremstillen og Skildren af, hvorledes Sandheden har lidt i Verden: det er, naar man selv er saaledes verdslig, Vellyst. Hvor sandt dog det gl. Testamentes Udtryk at kalde Sligt: _HorHoer. Hvilken _Lumpenlumpen Svigefuldhed _afi Pr&ae;dikeforedraget! Man siger Christus gik ikke ud i &O-;rken eller i Kloster, han blev i Verden: ergo &streg; ja _{det er}med Dette mener man at have forsvaret al den uendelige Verdslighed, hvori Geistligheden lever. Nei holdt. Unegteligt, &g.Ch;stus gik ikke ud i &O-;rken, ikke i Kloster, det havde for ham v&ae;ret en reen Formildelse; han blev i Verden &streg; men dog vel ikke for at blive Justitsraad, Ridder, &Ae;resmedlem af Dit og Dat, men for at lide. Det var den Profit, han havde af at blive i Verden, og den Profit havde han ganske rigtigt undgaaet ved at gaae i Kloster. Sligt h&o-;rer Menigheden naturligviis paa med idel Gl&ae;de &streg; det Hele er Verdslighed, og det Forunderlige kun Guds Langmodighed, at saadan en Slyngel af Pr&ae;st ikke pludselig faaer Slaget paa Pr&ae;dikestolen. Og der skulde han dog egl. have det, lige i det samme &O-;ieblik, inden han faaer Kjolen af, for at gaae hen i Klubben. Som B&o-;rnene (i den _tryggtryge Dagligstue) lege Krig, saaledes leger hele Christenheden (eller Pr&ae;sterne, forsaavidt disse ere de Agerende) &g.Ch;std.; indenfor hele Verdslighedens Betryggelse lege de den Leeg, at den &g.Ch;stne bliver forfulgt (men ham, Taleren er der Ingen der forf&o-;lger), at Sandheden bliver korsf&ae;stet (men han Taleren han rangerer allerede med Justitsraader). Saa var Middelalderen &ae;rligere med sine gudelige Comedier. &streg; Naar jeg nemlig selv lever betrygget, saa skulde jeg (&ae;sthetisk n&o-;iagtigt) i det H&o-;ieste humoristisk tale om, at Sandheden forf&o-;lges; thi hvad mig angaaer, saa seer man jo det Modsatte. Enten er det altsaa L&o-;gn hvad jeg siger, ell. det er L&o-;gn, at jeg siger det, en Modsigelse, en h&o-;ist satirisk Modsigelse er der ubetinget. Er der egl. siden den europ&ae;iske Katastrophe gjort noget st&ae;rkere Angreb paa &g.Ch;std. end f&o-;r? Ingenlunde. Men f&o-;r taug alle Pr&ae;sterne; thi da var Levebr&o-;det sikkret &streg; den Gang var det blot &g.Ch;std, der blev forraadt, og bl&ae;se v&ae;re med den. Nu, angriber man ikke &g.Ch;std (thi det gj&o-;r Opr&o-;ret i vor Tid egl. ikke) men Levebr&o-;det &streg; og saa kommer Geistligheden paa Benene. Quod erat demonstrandum. Det er dog forskr&ae;kkeligt med al den Sentimentalitet om at s&ae;tte sig ved Kristi Kors for derfra at skue ud over Verden. Man skulde dog huske paa, at skal det v&ae;re Alvor (og ellers er det jo ugudeligt Leflerie) saa maa det v&ae;re i Samtidighedens Situation, men saa havde man neppe faaet Leilighed til at sidde l&ae;nge og skue, thi saa var der formodl. blevet opreist _eteet Kors mere &streg; og det vil saa beroe paa om man f&o-;lte sig oplagt som Betragter i den eneste sande Situation selv korsf&ae;stet ved Siden af. Jeg kunde fristes til at sige: at jeg har taget een Examen mere end de Fleste, medens rigtignok denne Examen er af den Beskaffenhed, at Een og Anden har underkastet sig den som ellers ikke er en Examineret: jeg har ladet min F&o-;lelses Inderlighed examinere af en Qvinde. Hvad jeg selv end leed, da jeg havde sat Alt ind paa dette &O-;nske, og endnu engang sat Alt ind derpaa, da hun bad mig derom, og endnu engang sat Alt ind derpaa, jeg som maatte b&ae;re Ansvaret og v&ae;re den Handlende: jeg havde dog Styrke nok til, for at lindre Sagen for hende, at udtrykke at jeg var en _Skurk.Skurk, en Bedrager. Saa blev der lagt et Mord paa min Samvittighed; det blev sagt og gjentaget saa h&o-;itideligt som muligt, at det _varblev hendes D&o-;d. Altsaa denne Pige var Examinatoren. 1&br1-2; Aar derefter var hun forlovet igjen &streg; jeg har siden den Tid neppe n&ae;sten talt med nogen ung Pige, og ingen Tanke har da v&ae;ret min Sjel mere fremmed end den at ville endog blot t&ae;nke paa at blive forelsket igjen. Har det stundom tilfredsstillet min Vrede at v&ae;re som et Epigram over _Tidede Medlevende, her har jeg l&ae;rt, hvor veemodigt det er, saaledes at v&ae;re Epigrammet. F&o-;rst naar en Mand foragter det at handle _{klogt li}klogt, og om det end bragte ham nok saa stor en Fordeel, lige saa dybt og netop paa den Maade som en gift alvorlig Mand vilde foragte det at see efter ethvert Fruentimmer paa Gaden: f&o-;rst da kan der egl. v&ae;re Tale om i Sandhed at kunne tjene det Gode. &g.Ch;stus siger: selv har jeg udvalgt dem (de 12) og dog skal een af Eder forraade mig. Disse Ord kunne forstaaes forskjelligt; men det er jo n&ae;sten som ogsaa her var en Antydning af Lidelsens Frivillighed, at han selv har udvalgt den til Apostel, der skulde forraade ham. Det er dog forf&ae;rdeligt, naar jeg saaledes et enkelt &O-;ieblik kommer til at t&ae;nke paa mit Livs m&o-;rke Baggrund lige fra det _tidligsteTidligste. Den Angest med hvilken min Fader fyldte min Sjel, hans eget frygtelige Tungsind, det Meget, som jeg i den Henseende end ikke kan optegne. En saadan Angest fik jeg for &g.Ch;std, og dog f&o-;lte jeg mig saa st&ae;rkt dragen til den. Og saa i en senere Tid hvad jeg leed ved Peter, da han var blevet sygelig grebet af det Religieuse. Som sagt i et enkelt &O-;ieblik er det frygteligt at t&ae;nke paa dette Liv jeg saaledes har f&o-;rt i det skjulteste Inderste, naturligviis bogstaveligen aldrig talt til noget eneste Msk. ikke eet Ord derom, end ikke turdet optegne det Mindste deraf &streg; og at jeg saa har kunnet omkl&ae;de dette Liv med en saadan ydre Existents af Livslyst og Munterhed. Hvor sandt er derfor ikke det Ord, jeg saa ofte har sagt om mig selv, at som Schehersade frelser Livet ved at fort&ae;lle Eventyr, saaledes frelser jeg Livet ell. holder mig i Livet ved at producere. Miraklet om de 5 Br&o-;d er dog en skj&o-;n Commentar til de Ord: tragter f&o-;rst efter Guds Rige og hans Retf&ae;rdighed, saa skal det &O-;vrige vorde Eder tillagt. Det var for at h&o-;re &g.Ch;stus at _deFolket havde holdt saa l&ae;nge ud &streg; og det &O-;vrige blev da ogsaa tillagt. Men siger maaskee Nogen: Mirakler kan man dog ikke vente paa. Dertil vilde jeg svare: nei vist ikke. Men turde Du da maale Din Forstand og Din Phantasie med Gud, &dvs;:, fordi Din Phantasie ikke l&ae;ngere str&ae;kker til at hitte paa Muligheder, skulde Gud derfor ikke have Muligheder. I ethvert &O-;ieblik har Gud 100,000 Muligheder, uden at nogen af disse Muligheder er et Mirakel. Men det Vilkaarlige ligger i, at Du vil slutte af, fordi Du ingen Mulighed mere seer. Dette kan jeg ikke noksom indsk&ae;rpe. Man t&ae;nke blot Forholdet mell. et mere indskr&ae;nket og et eminent begavet Msk. Maaskee kommer der det &O-;ieblik, hvor det mere indskr&ae;nkede Msk, som har fortroet sig til hiin eminent Begavede, siger: nei, nu er det forbi, nu er der ingen Hj&ae;lp mere muligt. Men besk&ae;mmet vilde dette indskr&ae;nkede Msk. opdage ved at tale med den Anden, at han endnu har adskillige Muligheder. Det Utaknemlige, det Dadelv&ae;rdige er saa, at hiint indskr&ae;nkede Msk. bryder af og siger: der er ingen Mulighed, istedetfor at sige: jeg seer ingen Mulighed. NB.␣␣␣NB. Maaskee vilde Nogen sige. &anfbeg;Men dersom Din Opfattelse af det at v&ae;re &g.Ch;sten er rigtig, saa bliver der jo saa godt som ingen Christne, ell. i det h&o-;ieste efter Proportionen af f&o-;rste Generation &streg; 12&anfslut; Hertil vilde jeg svare. Nei, der gj&o-;r Du min Fremstillingskunst ell. Magt for stor &Ae;re. Jeg formaaer ikke saaledes at tr&ae;kke et Forbigangent, saa det bliver ganske N&ae;rv&ae;rende. Men hvis Nogen formaaede dette, saa mener jeg ogsaa deraf F&o-;lgen vilde blive, at det at blive &g.Ch;sten ell. at v&ae;re &g.Ch;sten var Noget lige saa sjeldent som i f&o-;rste Generation, ell. i ethvert Tilf&ae;lde i f&o-;rste Generation efter &g.Ch;sti D&o-;d. Dersom saa den Samme vilde vedblive: altsaa det at v&ae;re &g.Ch;sten skulde v&ae;re saa sjeldent &streg; det er jo absurd. Saa vilde jeg svare. Hvorfor taler Du saaledes? Mon det ikke er, fordi Du vil imponere mig ved Hj&ae;lp af den msklige Medlidenhed, der er _efteraf den Mening, at man dog maa slaae saadan af at alle saa_som omtrent blive &g.Ch;stne. Men dersom den msklige Medlidenhed var Instantsen for at bed&o-;mme &g.Ch;std. ell. Sandhed, hvad _viskal man saa d&o-;mme om &g.Ch;stus &streg; _hvofhvorfor slog Han ikke af, ell. for ikke at _Nn&ae;vne Ham, da om Apostlene, hvorfor sloge de ikke af, men skruede Prisen saa h&o-;it op som det var muligt ved, istedetfor at slaae af, at lade sig slaae ihjel. Nei &g.Ch;std. er det Absolute, og det Absolute skal igjennem; om 100 Millioner trodse ell. raabe og skrige vi kan ikke: det Absolute skal igjennem, ikke slaae af; og det skal igjennem ved saa at lade sig slaae ihjel. Og just denne Optugtelse kunde vor Tid vel beh&o-;ve, for at l&ae;re at der er et skal til, som ikke vil slibes kantet Msk. til Behag, men absolut vil igjennem. Saaledes vilde jeg tale. Naar jeg saa havde talet saaledes, vilde jeg tilf&o-;ie. Men for&o-;vrigt, jeg er jo ogsaa et Msk, et stakkels ringe Msk; jeg udgiver mig jo hell. ikke selv for at v&ae;re _eten saadan &g.Ch;sten, og dog fortr&o-;ster jeg mig til at Gud vil tage mig til Naade som &g.Ch;sten. Men det forstaaer sig, Eet er _detder, som jeg hell. ikke gj&o-;r, jeg f&o-;ler hell. ingen Trang til at gaae videre end det at v&ae;re &g.Ch;sten. Men naar en heel Sl&ae;gt saa fr&ae;kt som den seneste vover at negligere &g.Ch;std, at ville gaae videre: saa er det paa den h&o-;ie Tid, at Idealet kommer ell. fremstilles for at holde Dom. Og her mener jeg min Fortjeneste ligger, ell. ikke min Fortjeneste, men det Sjeldne som blev mig forundt. Jeg har vundet en Seier. Men det er ikke som naar En vinder et Slag mod Tyrkerne, og n&ae;ste Aar igjen maaskee han ell. en Anden skal begynde forfra. Nei, det Slag jeg har vundet, bestaaer i at det er lykkedes mig at s&ae;tte Categorie-Forholdene i Forhold til det at v&ae;re &g.Ch;sten saaledes fast, at fornagle dem saaledes, at ingen _DialektikDialektiker skal formaae at l&o-;se dem. Jeg har seet rigtigt, at det der skal holde igjen er ikke &g.Ch;std. men det at v&ae;re &g.Ch;sten, og saa Begrebet Samtidighed, og saa Forargelsens Mulighed, og saa Begrebet Tro i Spidsen som af alle h&o-;ieste Begreber. Men f&o-;rst Strenghed, (det er Idealitetens) Strenghed, saa Mildhed. Jeg selv beh&o-;ver saa vel som nogen Anden at der tales mildt til mig, min Sjel er saare tilb&o-;ielig til at tale mildt &streg; men i _F&u;Forvirringens Tid maa det F&o-;rste gj&o-;res _f&o-;rst.f&o-;rst, at Mildheden ikke bliver et dorsk Aflad. Og hvor anstrengende, hvor uhyre anstrengende dette Arbeide har v&ae;ret med saaledes at stille Idealet frem, det veed jeg bedst selv. Denne Frygt og B&ae;ven, denne S&o-;vnl&o-;shed i at vove sig langt ud, tabende hele Endeligheden af Syne, at holde det ud Aar efter Aar med stigende Fart: frygteligt. Men Gud v&ae;re lovet, som har styrket mig til det. Jeg har ingen Ret _{til, og}til (og Gud veed hvor langt det er fra mit Hjertelag at gj&o-;re det) til et s&o-;rgmodigt Msk. at skrue ham Prisen saaledes op paa det at v&ae;re &g.Ch;sten. Men ligeoverfor al den Fr&ae;khed, der vil gaae videre end det at v&ae;re &g.Ch;sten, har jeg Lov dertil, ja, det er Gud _{velbelhageligt}velbehageligt, at det gj&o-;res, og derfor forundtes det mig at kunne gj&o-;re det. Jeg har ikke sp&o-;get dermed, ikke taget det forf&ae;ngeligt, ikke leget at jeg selv var denne ideale &g.Ch;sten, der skulde d&o-;mme Andre; nei, jeg har f&o-;rst og fremmest selv ydmyget mig derunder. Men rigtignok har jeg hell. ikke villet &dvs;: ikke vovet at bryde mig om en klynkende msklig Medlidenhed, der hverken veed ud ell. ind. a Msklig Medlidenhed er det at slaae af paa Fordringen; gudd. Medlidenhed er det at indrette Fordringen saaledes, at den absolut ikke forholder sig til Differents mell. Msk og Msk, men at hvert Msk. kunde. NB.␣␣NB. Det at v&ae;re Christen er Dobbelt-Faren. F&o-;rst hele Inderlighedens Lidelse med at blive Christen, det at tabe Forstanden og korsf&ae;stes til Paradoxet. &streg; Her ligger afsluttende Efterskrift, der fremstiller dette saa idealt som muligt. Saa Faren af at den Christne skal leve i Verdslighedens Verden og udtrykke i den at han er Christen. Her ligger hele den senere Productivitet, som vil culminere i hvad jeg nu har liggende f&ae;rdigt, og som kunde udgives under Titel: Fuldendelsens samtlige V&ae;rker (cfr. denne Journal p. 21.). Naar saa det er gjort, saa bryder ligesom med en elementarisk Magt det Sp&o-;rgsmaal frem: men _hvorforhvor falder da et Menneske paa at vilde underkaste sig alt Dette, hvorfor skal han v&ae;re Christen, naar det er saa sv&ae;rt. Hertil kunde f&o-;rst svares: hold Mund, Christendommen er det Absolute, Du skal. Men tillige kan der gives et andet Svar: fordi Syndens _BevisBevidsthed i ham intetsteds under ham Hvile, dens Smerte gj&o-;r ham st&ae;rk til at udholde alt Andet, naar han blot kan finde Forsoning. Dette vil sige, saa dyb skal Syndens Smerte v&ae;re i et Menneske, derfor skal det fremstilles, som det er, saa vanskeligt, at det ret maa blive aabenbart, at &g.Ch;stdom ene forholder sig til Syndens Bevidsthed. Af nogen anden Grund at ville indlade sig paa at blive Christen, er ganske bogstavelig Daarskab; og saaledes skal det v&ae;re. Et Exempel paa manglende Reduplikation i Situation. En Taler paa en Folke-Forsamling siger: jeg beiler ikke til noget Bifald (almindelig Bifald!), jeg vil blot Sandheden_{o: s: v:} (Bifald fra Venstre) jeg gaaer den lige Vei uden at see hverken til H&o-;ire ell. Venstre (Bifald fra H&o-;ire og Centrum) o: s: v: Dette er Forskjellen mell. j&o-;disk Fromhed og christelig Fromhed: at christelig Fromhed strax er i Forstaaelse med at skulle lide. Man l&ae;se Davids Psalmer; den hele K&ae;mpen ved Hj&ae;lp af umidd. Sundhed, at Gud vil knuse hans Fjender, holde deres Angreb borte o: s: v: er egl. ikke christelig Fromhed. Saaledes b&ae;rer det naturlig Msk. sig ad; men den &g.Ch;stne veed jo, at det at v&ae;re &g.Ch;sten er at lide, og forholder sig derfor strax til Lidelsen, blot besk&ae;ftiget med at lide paa den sande gudvelbehagelige Maade. I det H&o-;ieste siges det Ord med: er det muligt, at jeg kunde undgaae det; men denne Tanke _harfaaer ingen Magt. Det kunde maaskee v&ae;re ret opv&ae;kkende, for ogsaa saaledes at st&o-;de til det Betragtende, en S&o-;ndag at v&ae;lge til Psalme en Morgenpsalme, der altsaa blot taler om den Dag idag &streg; og derfra at gj&o-;re et Indhug, at istedetfor det Betragtende, der taler om disse h&o-;ie Sandheder, gj&ae;lder det netop at bede for den Dag idag; istedetfor det Betragtende, der skuer ud over hele Verdenshistorien og Tiden, at bede for den Dag idag &streg; og da formdl. Huus-Andagten reent er gaaet af Brug, saa at bruge S&o-;ndagen engang i den Stiil. At det sande &g.Ch;stlige, den sande Christen i Verden maa blive Offeret, sees let af den Maade, paa hvilken Alle ubetinget i det daglige Liv, de S&o-;gnedage, tale om hvorledes det _magaaer og maa og skal gaae til i det praktiske Liv. Dette om det praktiske Liv er det Afgj&o-;rende. Man mener at saadanne F&o-;lelser som en Julie og en Romeos h&o-;re hjemme paa Skuepladsen &streg; i det praktiske Liv gifter man sig 3 Gange. Saaledes mener man ogsaa, at de christelige Fordringer til at existere h&o-;re hjemme &streg; paa Pr&ae;dikestolen, men i &streg; det praktiske Liv der er det Galskab. Ja ganske vist. Men hvad er nu &g.Ch;std? &g.Ch;std. er jo just disse Fordringer exeqverede i det praktiske Liv: ergo er &g.Ch;std. Galskab. &g.Ch;std. er at Idealet og Idealiteten skal bevares i det praktiske Liv. Men det er utroligt saa ugeneret man taler om det praktiske Liv. Jeg kan huske engang Biskop Mynster sagde til mig: &anfbeg;ja, De skal see, naar De f&o-;rst komer ind i det praktiske Liv, saa forsvinder det nok&anfslut; hvilket? ih Idealiteten. Og jeg vil give mit Hoved paa, at det i det &O-;ieblik M. sagde det, var saa oprigtigt meent i ham som muligt, ret hans Hjertens Mening &streg; just det er Ulykken &streg; is&ae;r naar man saa t&ae;nker paa S&o-;ndagen. Man siger, at det Gode giver Kr&ae;fter. Det er ogsaa ganske sandt, men det er meget fine og zarte Kr&ae;fter &streg; det Onde derimod giver robuste Kr&ae;fter. Hvoraf kommer det ell., at naar En har gjort det Gode, og saa lider, saa lider han langt mere &streg; uden fordi det Gode ogsaa i &ae;del Forstand gj&o-;r ham fiin og zart. Man kan fors&o-;ge det paa sig selv. Naar man har gjort noget Urigtigt &streg; saa vil strax det Onde hj&ae;lpe En med at give En Kr&ae;fter; thi Sagen er, man maa nu tage sig sammen, just fordi man har Uret. Den Gode er i Sammenligning hermed svag. Deraf kommer det, at fortvivlede Individualiteter, der hverken troe paa Gud ell. Evighed, i dette Liv oftest vise sig saa st&ae;rke &streg; de ere ganske ukjendte med den Zarthed, som det Evige giver. Derfor siger Ordsproget rigtigt: Ukrudt forgaaer ikke. At det Gode giver Kr&ae;fter bliver lige vist, men det giver den Art Kr&ae;fter, som ikke tage sig ud i Verden. Ak; thi i Theateret lee vi Alle af Kammeraterne; men i Virkeligheden lee vi _Alle,Alle af den Enkelte, der bogstaveligen ikke vil paa nogen Maade v&ae;re i et Kammeraderie. Den, som ikke vil det, gaaer nemlig Glip af alle jordiske og verdslige Fordele (Penge, &Ae;re, Anseelse o: s: v:); og naar det nu er En, som let kunde naae det, naar han blot vil tage et Par Kammerater til Hj&ae;lp: er det saa ikke s&ae;rt og latterligt! Gud hj&ae;lpe os, for den Moral, Scenen skal bibringe Mskene; det demoraliserer dem just end mere, dette vittige Kjendskab til Usselheden. &anfbeg;Lad Hjertet i Sorgen ei synde&anfslut; Under denne Titel kunde jeg have Lyst til at skrive et Par Taler, der behandle de msklig talt skj&o-;nneste og &ae;dleste Former af Fortvivlelse,a dem som &anfbeg;Digteren&anfslut; elsker, og som kun Christendommen vover at kalde Synd, medens det msklig gj&ae;lder, at Saadannes Liv dog er uendelig v&ae;rdifuldere end alle disse Millioner af Prosa-Pak. a ulykkelig Elskov, Sorg over en elsket Afd&o-;d, Sorg over ikke at v&ae;re kommet paa sin rette Plads i Verden Thi hvad er det Modsatte af et Kammeraderie det er selv at ville v&ae;re en Enkelt og vedkjende sig denne Anskuelse af den Enkelte, og handlende at gjennemf&o-;re den, consequent, ubetinget at gj&o-;re sit Forhold til ethvert andet Msk. dialektisk i Ideen, strengt consequent at v&ae;rge sig mod Roes og Anerkjendelse (da denne saa let aff&o-;der Compagnieskabet) og tie til Angreb, da disse ikke kunde virke saaledes. Men skulde nu Nogen, paa det Sp&o-;rgsmaal hvad det da er han finder saa s&ae;rt og latterligt hos mig (antaget at han da ikke er bestialsk nok til at svare: Dine tynde Been og Dine Buxer) saa maatte han vel svare: just dette. Men Scribe, der hverken veed ud ell. ind den Sag betr&ae;ffende, selv i Stykket, der bek&ae;mper Kammeraderie, etablerer det: han beundres. I Virkeligheden kan man slet ikke kjende det, og slet ikke see, at jeg, ganske anderledes grundig og ethisk er den sande _existentilleexistentielle Mods&ae;tning dertil &streg; nei mig finder man s&ae;r. Det sagde man ogsaa om Johannes d. D&o-;ber &streg; hvad Mynster saa skj&o-;nt udh&ae;ver i sin Tale om ham; men i Livet var det nok det Mynster sidst vilde have sagt om sig, at han var s&ae;r. Det veed Gud, der er ogsaa i hele hans Existents ikke det Mindste, som verdslig Forstandighed kunde kalde s&ae;r, hans Existents er denne Art Forstandighed saa conform som mulig. Luther fort&ae;ller (i Pr&ae;dikenen over Evangeliet paa 10d S&o-;ndag efter Trinitatis) efter Josephus, at der blev 90,000 J&o-;der f&o-;rte fangne bort fra Jerusalem, og at Prisen paa dem var saa ringe at 30 af dem solgtes for 1 Penning. Man seer altsaa, at der er Tilf&ae;lde hvor Evangeliets Udsagn, at vi ere mere v&ae;rd end Spurver, ikke holder Stik, thi der gaar 2 a 3 paa een Penning. Dog her var det jo ogsaa Guds-Straffedom. a Det er ved saadan Leilighed man saa r&ae;dsomt f&o-;ler Trykket at v&ae;re Msk: denne Modsigelse: det Ideale der fordres af hvert enkelt Msk, og saa pludselig at see, at man dog kun er som Dyr. Her seer man ganske st&ae;rkt Mods&ae;tningen mell. J&o-;dedom og _Christendom:Christendom. Den j&o-;diske Fromhed h&ae;nger altid fast ved det Jordiske, og faaer egl. Conformiteten ud: jo frommere, jo bedre gaaer det En her paa Jorden, man lever_l&ae;ver l&ae;nge o: s: v: Et staaende Billede, hvormed den j&o-;diske Fromhed beskriver Ugudelighed er derfor dette: han spirer op som et stort Tr&ae; &streg; men i et Nu er det forbi. Nu sp&o-;rger jeg: er dette ikke, msklig forstaaet (naar vi ikke_{vi ikke vi} lyve ved Hj&ae;lp af hvad vi bagefter fik at vide) Beskrivelsen af &g.Ch;sti Liv: et Msk. der i tre Aar driver det til at v&ae;re saa h&o-;it skudt op, at man vil udraabe ham til Konge, og saa at blive korsf&ae;stet som en Forbryder. J&o-;dedom s&ae;tter Eenhed _medmellem det Gudd. og dette Liv &streg; &g.Ch;std. s&ae;tter Splid; den sande &g.Ch;stens Liv vil netop v&ae;re dannet efter det Paradigme som for J&o-;derne er Paradigmet for den Ugudelige. Ogsaa det h&o-;rer med til Verdens Lumpenhed, at naar saa den christelige _VerdenSelvfornegtelse vil finde sig i at lide, saa vil alle De, der feigt og lumsk lod v&ae;re at komme ham til Hj&ae;lp, tage sig dette til Indt&ae;gt, som havde de slet Intet at bebreide sig. Sagtmodighed gj&o-;r som jeg har viist de Andres Skyld mindre; men deraf f&o-;lger ikke, at den Sagtmodige ikke meget godt seer al _denderes Feighed og Usselhed. Og christelig gj&ae;lder det, at det skal der ogsaa passes paa, at Uretten bliver aabenbar; ell. bestyrker jo en Sagtmodig kun Verden i det Onde, og Verden kunde aldrig faae noget bedre Skalkeskjul end den Sagtmodiges Sagtmodighed. Arndt 2 B. Cap. 20 &pgf; 5. Naar vi bede skulle vi glemme alt Andet, &streg; derimod naar man gj&o-;r andre udvortes Ting, saa skal man ikke h&ae;nge ved dem med hele Sindet, men v&ae;re adspredt. Evangeliet om Pharis&ae;eren og Tolderen. Luthers Pr&ae;diken. Luther siger rigtigt at den Dom af Gud, at _PhariTolderen gik retf&ae;rdiggjort hjem fremfor den Anden, ikke blot er stridende mod Fornuft, men er forargelig &dvs;: maa v&ae;re det for Msk-Forstanden, for det verdslige Sind. Luther beundrer Tolderen at han i sin B&o-;n sammenf&o-;ier saa modsigende Ord som: mig &streg; Synder &streg; naadig. Men forkeert er det, at han mener, at Tolderen maa have h&o-;rt Evangeliet, slige B&o-;nner findes jo ofte hos David. Rigtigt oplyser han betr&ae;ffende _SamvittigSynden, at f&o-;rst lokker det Onde, som var det Ingenting, og saa forskr&ae;kker det, naar man har ladet sig lokke. Derfor har jeg ogsaa et Sted talt om at Angeren anden Gang er den sande Anger. Det er dog et V&ae;v af Sviig den hele Pr&ae;diken af Mynster om &g.Ch;sti Forhold til hans Venner. At kalde dette &g.Ch;sti Forhold Venskab, og i den Anledning pr&ae;ke op om at slutte sig til Venner! Kan der t&ae;nkes noget mere polemisk end saaledes at maatte vrage hele _SamtidighedSamtiden for saa endelig at finde et Par af den simpleste Klasse. Hvis Mynster istedetfor at blive hvad han er maaskee ved Hj&ae;lp af Venskab, efter &g.Ch;sti Exempel havde holdt Sandheden saa stivt fast, at hans Forhold blev polemisk mod alle der _matmaatte kaldes _Hanshans Lige og han saa endeligen fandt en Skomager- og Skr&ae;ddersvend, med hvem han indgik det &streg; n&o-;ieste Venskab: mon ikke _M.Biskop M. vilde have leet sig ford&ae;rvet over det Venskab. Blosius Consolatio Pusillanimium p. 381. &anfbeg;Satis rogat, qui morbum (Synden) agnoscit; vehementer rogat, qui plorat et confidit.&anfslut; See der have vi Biskop Mynster. I den Pr&ae;diken om Johannes d. D&o-;ber (upaatvivleligt er det den, ell. det er den om B&o-;nnens Kraft, ell. 1 af _demde f&o-;rste 5 i de f&o-;rste Pr&ae;dikener) siger _han:han, at man skal overveie for Gud hvad man v&ae;lger som sin _Opgave,Opgave og Gjerning, &anfbeg;og hvad Du ikke kan forstaae, hvorledes det skal skee ved Dig, det kan Du v&ae;re vis paa, det er hell. ikke Din Opgave.&anfslut; Paa den Maade bliver der altsaa ingen Plads for det egl. Religieuse: at vove i Tillid til Gud. Det bliver en slet og ret Forstand-Overveielse, men religieus Handling bliver der Intet af. Man bruger sin Smule Forstand, og_saa s&ae;tter man maaskee stadselig Guds Navn til ell. Guds Navn til for Stads Skyld. a Moses fE kunde jo ikke begribe, hvorledes det skulde skee ved ham, han som ikke kunde tale; han sagde: nei, send en Anden. I Samtidighedens Situation har man egl. ikke d&o-;mt saa ufordeelagtigt om Judas. Dette med de 30 Secler har man ikke videre accentueret, man har sagt: hvor meget ell. hvor lidet gj&o-;r Intet til Sagen. Men man har lagt Eftertrykket paa: at &g.Ch;stus jo i Grunden havde bedraget Judas, skuffet hans Forventninger &streg; derfor er det i sin Orden, at han hevner sig, og han kunde forsaavidt gjerne have ladet v&ae;re at tage de 30 Secler, som Ypperstepr&ae;sten vel mere havde paan&o-;dt ham, for ikke ligefrem at have ham til deres Medindviede og Forbundne. Hvor forunderligt det dog er med &O-;ieblikkets Syn og Historiens Syn. Til en vis Grad var det jo rigtignok Feighed, at Msk. saadan talte om at &anfbeg;Corsaren&anfslut; var Ingenting, men skj&o-;ndt dette altsaa forholder sig anderledes, saa er det dog de Flestes oprigtige Mening, at Corsaren vil hurtig v&ae;re glemt, stolt seer alle de andre Blade ned paa det i denne Henseende og tr&o-;ste sig med at tilh&o-;re Historien; ja dersom jeg vilde yttre min modsatte Anskuelse, saa vilde man forklare det af min formentlige Pirrelighed. Og dog sie irren. Det er Danmarks Opl&o-;snings Historie vi leve &streg; og netop Corsaren er det normale Ph&ae;nomen i een Retning, Marts-Ministeriet det andet; men Corsaren har et l&ae;ngere Liv og har besp&ae;ndt Terrainet uhyre. Den var i en vis Forstand betydelig, netop i Retning af det Onde, &streg; og Historien er det i en vis Forstand ligegyldigt enten det er det Gode ell. det Onde, naar det blot er det Betydelige, med Talent og Consequents og Dristighed Gjennemf&o-;rte. &anfbeg;Corsaren&anfslut; har til en vis Grad selv forstaaet dette, og der af dens Fors&o-;g paa at ville v&ae;re et Slags s&ae;delig Foretagende, der ved ethisk Satire gavnede det Gode (a la Aristophanes). Denne L&o-;gn anseer jeg at v&ae;re af stor Vigtighed at man fik gjort aabenbart, det lykkedes mig. Men paa den anden Side har Goldschmidt ogsaa i een Forstand havt Ret mod de fleste Samtidige, thi deres formentlige Overseen, var, forsaavidt Sp&o-;rgsmaalet var om Talent, _Usandhed.Usandhed, det var et Fors&o-;g paa at tillyve sig at kunne oversee hans Talent, fordi han misbrugte det. Jeg anseer, det saa vigtigt for min hele historiske Stilling, at det bliver n&o-;iagtigt opbevaret, at jeg anseer de to Artikler for ganske ubetinget medhenh&o-;rende til hele min Forfatter-Existents, hvorfor jeg ogsaa maa, hvad jeg tidligere har paat&ae;nkt, see at faae de Par Avis-Artikler, jeg overhovedet har skrevet, udgivne i en s&ae;rskilt lille Bog. I Luthers Pr&ae;diken over Evangeliet paa _12d12te S&o-;ndag efter Trinitatis (Ephata) findes nogle rigtige Bem&ae;rkninger om Troen paa andres Vegne, men ogsaa den _{us&ae;dvanlige}s&ae;dvanlige dialektiske Uklarhed, naar han taler om, at kun naar vi kunne tilf&o-;ie: det skeer visseligen, saa skeer det ogsaa; thi Sagen er jo, at enhver B&o-;n maa gj&o-;res dialektisk, men Luther vakler mell. den umidd. Bestemelse af Tro og den dialektiske. Sp&o-;rgsmaalet er det dog, om ikke Munkeordener igjen blive forn&o-;dne, for dog at faae _{Pr&ae;ster; thi}Pr&ae;ster, ell. Mennesker der ene leve for at pr&ae;dike. Det var dog en Vildfarelse, der fulgte af Reformationen, og dens hele politiske Sving, at fordi Luther giftede sig (i Mods&ae;tning til Coelibatet) derfor blev det n&ae;sten en Fuldkommenhed at gifte sig. Naar det ikke at gifte sig blot forstaaes rigtigt, saa _{beh&o-;ves der}beh&o-;ver Religionen altid ugifte, is&ae;r i vor Tid. Kom &g.Ch;stus nu til Verden, vilde han dog maaskee ikke blive slaaet ihjel, men udleet. Dette er Martyriet i Forstandens Tid, i F&o-;lelsens og Lidenskabens _Tid,Tid slaaes man ihjel. Mc. 7, 36. &anfbeg;&g.Ch;stus b&o-;d dem, at de ikke skulde tale derom, men jo mere han forb&o-;d dem det, jo mere forkyndte de det.&anfslut; Her kunde gj&o-;res den Reflexion, at det maatte jo &g.Ch;stus selv vide forud, og hvorfor forb&o-;d han dem det saa. For&o-;vrigt er det et af de vanskelige Tilf&ae;lde, thi Ens Samvittighed kan byde En at gj&o-;re det, medens dog Ens Forstand desto v&ae;rre n&ae;sten kan forudsee, at det Modsatte vil skee. Humoristisk Replik. &anfbeg;H&o-;rte De N.N. idag pr&ae;dike?&anfslut; &anfbeg;Jo, jeg gjorde.&anfslut; &anfbeg;Hvad syntes De om den Pr&ae;diken?&anfslut; &anfbeg;Ja, der_det var virkelig gode Ting deri, fE Fadervor. Christus siger: Den, der elsker mig, for ham vil jeg aabenbare mig. Men saaledes gj&ae;lder det overalt, det man elsker, det aabenbarer sig for En; Den, der elsker Sandheden, for ham aabenbarer den sig o: s: v:; thi man t&ae;nker sig gjerne Modtageren uvirksom og saa det Aabenbarende meddelende ham, men Forholdet er, at Modtageren er den Elskende, saa bliver det Elskede ham aabenbart, thi han omdannes selv i Lighed med det Elskede, og selv at blive det man forstaaer, er den eneste grundige Maade at forstaae paa, og man forstaaer kun i Forhold til som man selv bliver det. Man seer for&o-;vrigt her, at det at elske og kjende (&h.aj;&h.a;&h.d;&h.aa;&h.j;) er v&ae;sentligen eenstydige; og som det at elske betyder at det Andet bliver aabenbart, saa betyder det naturligviis ogsaa at man selv bliver aabenbar. Forholdet er saa inderligt (et at v&ae;re ell. ikke at v&ae;re) at alle Forsikkringer og Deslige om at_{forstaae og forstaae,} elske og elske, hverken gj&o-;r fra ell. til. Det er ogsaa et Skalkeskjul man har opfundet, denne Strid: om man pr&ae;diker h&o-;itravende ell. eenfoldigt &dvs;: om man bruger kunstigere Ord som kun faae forstaae ell. eenfoldigere. Nei det eenfoldige er: at gj&o-;re hvad man siger; at _{handle, og}handle er Eenfoldiggj&o-;relse, hvad jeg i Gjerning udf&o-;rer er ogsaa eenfoldigt, thi ell. lader det sig ikke gj&o-;re. Men det derimod at bruge yderst eenfoldige Ord &streg; og saa dog ikke at gj&o-;re hvad man siger, i eenfoldige Ord at tale om at lide Fornedrelse og selv eftertragte H&o-;ihed: det er ogsaa H&o-;itravenhed. Luc: 10, 23. Salige de &O-;ine, som see det, I see. Det er dette Sted, som de leflende Pr&ae;ster og en leflende &g.Ch;sthed altid har misbrugt, til at verdsliggj&o-;re &g.Ch;stus som var der Noget ligefrem at see. En Misbrug bliver det nu vist nok; men lad os see om Skriften ikke har gjort Alt for at forhindre den. &g.Ch;stus siger til Disciplene i S&ae;rdeleshed (Han vendte sig til Disciplene i S&ae;rdeleshed). Forunderligt nok, i de Steder af Bjergpr&ae;diken, hvor &g.Ch;stus taler om hvad der kan fordres af de &g.Ch;stne, der ere Pr&ae;sterne opm&ae;rksomme nok paa, at der staaer han talte til Disciplene i S&ae;rdeleshed. Men her falder det Pr&ae;ke-Foredraget bequemmest, at oversee det. Altsaa Han sagde det til Disciplene i S&ae;rdeleshed. Og hele _Capi&u;&u;Capitlet forklarer dette, thi &g.Ch;stus beklager sig _over,over de Andres Dorskhed og Ugudelighed, at de Intet saae (12. 13. 14. 15.). Just i Mods&ae;tning dertil, til denne msklige Dorskhed og Sandselighed, bliver Jesus sig sin uendelige Betydning bevidst, ell. sin Guds-Bevidsthed, og da er det han siger det til Disciplene. Dette vil sige, hele denne Herlighed er kun for Troen. I Pr&ae;diken over_paa Evangeliet paa 13de S&o-;ndag efter Trinitatis (barmhjertige Samaritan) gj&o-;r Luther den _{Bem&ae;rkning:}Bem&ae;rkning, at den Skriftkloge blot sp&o-;rger: hvo er da min N&ae;ste, ikke: hvo er da min Gud, thi han bildte sig ind, at i Forhold til Gud havde han opfyldt Loven. I Grunden vilde en Reformation, der skaffer Bibelen til Side, have nu nok saa megen Gyldighed som Luthers Afskaffelse af Paven. Dette med Bibelen har udviklet L&ae;rdommens og _JuristensPenJuristeriets Religieusitet, lutter Adspredelse. En Slags Viden i den Retning er efterhaanden tr&ae;ngt ned i den allersimpleste Classe, saa intet Msk. mere menneskeligt l&ae;ser Bibelen. Men saa gj&o-;r den ubodelig Skade; dens Tilv&ae;relse er saa som en Bef&ae;stning af Undskyldninger og Udflugter o: s: v: i Forhold til det at existere; thi altid er der Noget, man f&o-;rst skal see efter, og altid dette Skin, at f&o-;rst maa man have L&ae;ren fuldk. i Form, inden man kan begynde at leve &streg; det er, man kommer aldrig til at begynde paa det Sidste. Bibelselskaberne, dette matte Vr&ae;ngbillede af Missionen, et Selskab der ganske som andre v&ae;sentligen blot virke ved Penge, og lige saa verdsligt have travlt med at udbrede Bibelen, som andre Compagnier med deres Enterpriser: Bibelselskaberne have gjort ubodelig Skade. &g.Ch;stheden har l&ae;ngst beh&o-;vet en religieus Heros, der i Frygt og B&ae;ven for Gud havde Mod til at forbyde Folk at l&ae;se i Bibelen. Dette er noget ligesaa forn&o-;dent, som at der pr&ae;dikes mod &g.Ch;stdommen. Det med at afskaffe de moralske Garantier for at s&ae;tte de juridiske istedet var en Opfindelse af indbildsk og mistroisk menneskelig Kl&o-;gt; men det var tillige noget Andet, et Fors&o-;g paa at afskaffe Gud ell. at gj&o-;re Gud til en Dumrian, han som deels for sit Vedkommende er s&o-;lle nok til at n&o-;ies med _dem,de moralske Garantier, og deels er alle de moralske Garantiers Garant. Naar man kun altfor n&o-;ie har l&ae;rt at kjende Verdens _SelvskhedSelviskhed, dens Higen efter egen Fordeel o: s: v:, nu vel saa er man da ikke saa sangvinisk, at det falder _enEn ind, at man skulde komme godt derfra, naar man paa nogen Maade colliderer med Andres Egoisme. Men da fatter man et Haab om, at man ved selv at v&ae;re i Sandhed uegennyttig, givende Afkald paa al jordisk Fordeel, dog maa r&o-;re Mskene. Dette var mit Haab. Men, nei. Der gives _enden langt dybere Egoisme, den, at Mskenes Egoisme ophidses, just fordi de maae indr&o-;mme En denne Uegenyttighed, og dermed en vis Heterogenitet. Her begynder saa den sidste Form af Forf&o-;lgelse. Dette er &g.Ch;stds L&ae;re, og dette er det, hvad &g.Ch;stus og alle sande &g.Ch;stne have udtrykt. Jeg tilstaaer, saa levende havde jeg ikke forestillet mig det, som jeg nu har l&ae;rt det at kjende af Erfaring. I Grunden er jeg ogsaa i denne Henseende for idealt opdragen; jeg kommer ganske eenfoldigt tossende i den Tanke, at man skal gj&o-;re Alt for at gj&o-;re Msk. opm&ae;rksomme, _ati den Tanke, at ethvert Msk. er en uhyre Gjenstand, at der ikke er een end sige 1000 tilspilds. Ja, god_godt Nat! Det er i Grunden frygteligt den Objektivitet, med hvilken de Fleste ere vidende om, ja deres daglige Liv udtrykker det saa, at der er Tusinder og Tusinder og Tusinder, som ligefrem gaae spildte, et Rov for alle snedige ell. feige Folkeforf&o-;rere &streg; og Ingen siger et Ord derimod. Ja, i Grunden vilde Msk. skoggerlee, naar En for Alvor vilde sige, at det var et Mskes (altsaa ogsaa hans) Pligt at forbedre Verden. Oh Herre Gud, vilde man sige, saa Du vil v&ae;re en Reformator; nei min Ven, dertil er Du for lille o: s: v: _{o: s: v: &streg; og paa samme Tid}o: s: v:. Og dog vilde man _{&streg; dette}(dette er en ny Confusion) ikke have Noget imod, at en Pr&ae;st &dvs;: En der taler universelt, ell. at en L&ae;rebog siger: det er et Mskes, ethvert Mskes _hPligt at arbeide til Verdens Forbedring. Sagt vil man nok h&o-;re det, helst af en Anonym. Men naar En vil gj&o-;re det, altsaa en Enkelt (thi idet Handling kommer, kommer den Enkelte) finder man det latterligt. Det er, man finder det ikke latterligt at s&ae;tte et x sammen med Idealet, men vel at s&ae;tte et enkelt Msk. sammen med det, &dvs;: man vil i Maximum at der tales om det H&o-;ieste; men skal det gj&o-;res, saa maa det v&ae;re den Enkelte, og _s&ae;ttersaa finder man det latterligt. Man seer her den dybere Betydning af Anonymitet og Socialitet, det er for at afv&ae;rge &streg; det Latterlige (&dvs;: for at umuliggj&o-;re det Sande) at en Enkelt vil. Naar en Anonym taler i de h&o-;ieste Toner om det H&o-;ieste; det finder man er ypperlig; man indbilder sig at en Anonym er mere end en Enkelt, i ethvert Tilf&ae;lde faaer man ikke Indtrykket af, at en Enkelt vil gj&o-;re det. Det er egl. frygteligt, den Fortvivlelse med hvilken Mskene saadan engang for alle betragte Verden som opgivet, og som i en Ildebrand Hver blot seer at rive til sig, og undgaae Farerne. At deres Betragtning er denne, seer man, naar man seer paa deres Handlinger; i Ord og Tale ere de Philosopher, Optimister, der prise denne den bedste Verden. Med _&g.Ch;std.den &g.Ch;stne er det lige Modsat; han l&ae;rer at Verden ligger i det Onde, men desuagtet opgiver han den ikke, men han vover Alt for at bidrage Sit til, at den maatte blive bedre og det Gode maatte komme. Det m&ae;rker man dog paa hele Mynsters Fremstilling af &g.Ch;std, at han aldrig har existeret christeligt; han har f&o-;rt sit personlige Liv i en Slags hedensk Retsindighed ved Hj&ae;lp af msklig Forstand, det han pr&ae;diker er en Forgyldning som kommer til om S&o-;ndagen, og som han maaskee i en Betragtnings &O-;ieblik har. Deraf kommer det, at i enhver Fremstilling er der altid en Udflugt mulig, en ubestemmelig Noget, om at man til andre Tider, under andre Forhold handler anderledes o: s. v:. Og derfor har han egl. Noget mod den Fremstilling af det Christelige, der i sin Tegning er saa n&o-;iagtig, at ingen Udflugt bliver mulig. Af en Mand i en saa h&o-;i Embedsstilling, derhos saa meget indviet i det Verdslige som han, har han vistnok megen Religieusitet; men dog er hele hans Existeren en saadan Gaaen paa Kj&o-;b, en Tingen. Han dadler med Rette dem, der opgive Alt fordi de maae opgive Noget; men Sp&o-;rgsmaalet er, om han dog ikke har taget sig det for let med at opgive. Dersom &g.Ch;stheden er et Sandt, saa har Biskop M: forsvaret &g.Ch;std., er &g.Ch;stheden en Usandhed, saa har Biskop M. bidraget uhyre til at afskaffe &g.Ch;std. Hvilken Forandring! I Oldtiden opf&o-;rtes _ordl.ordligviis hvert Stykke kun een Gang, nu giver man en Fest-Forestilling paa Abonnement. Det at et Skuespil nu opf&o-;res saa mange Gange, betyder egl. (i Mods&ae;tning til Oldtiden) at Interessen er gaaet fra Digtet over paa andre Gjenstande: Udf&o-;relsen, Skuespilleren, tilsidst paa Theater-Maleren, Decorationerne, Friseuren, Skr&ae;dderen. Det haaber jeg ved mine Skrifter at naae: at efterlade mig en saa n&o-;iagtig Tegning af det Christelige og dettes Forhold i Verden, at en &ae;del begeistret Yngling kan her finde et saa n&o-;iagtigt Kaart over Forholdene som noget topographisk af de ber&o-;mteste Instituter. Jeg har ikke havt en saadan Forfatter til Hj&ae;lp. De gl. Kirkel&ae;rere manglede den ene Side, de kjendte ikke Verden. Saaledes er _detden h&o-;ieste Magt Afmagt: hvor afm&ae;gtig at &g.Ch;stus er den Eneste, der aldrig fik Ret, thi endog hans D&o-;d blev jo en Velgjerning og endog for hans _FMordere. Ogsaa dette med Menigheden er en Arrangeren af Evigheden indenfor Timeligheden. Man seer det strax paa Mediet. Menighed er i V&ae;rens Medium, deraf det sig bredende, det beroligende. Den Enkelte er i Vordens Medium &streg; og denne jordiske Tilv&ae;relse er Pr&o-;vens Tid derfor er der her ingen Menighed. Ogsaa i denne Henseende var der da som i Alt en uendelig Forskjel mell. hende og mig; hun &o-;nskede ell. havde dog &o-;nsket at glimre i Verden &streg; og jeg med _minmit Tungsind og min tungsindige Opfattelse af at lide og at skulle lide. Hun havde nu vel indtil videre v&ae;ret n&o-;iet med sit Forhold til mig, som netop maaskee f&o-;rst vilde have tilfredsstillet hende i Retning af at glimre. Men naar det saa var blevet Alvor enten med _&u;min Tilbagetrukkenhed i Ubetydelighed, ell. min Styren ud i virkelig og i christelig Lidelse, hvor ingen &Ae;re ell. Anseelse er at vinde: saa havde hun let tabt Humeuret. Og jeg &streg; ja jeg var aldrig blevet mig selv. I Umidd. Forstand kjender man kun een Fare, naar man vil stride i Verden: den, om man nu ogsaa har Kr&ae;fter til at stride. Den lumske Fare: om det ikke kunde h&ae;nde En, at man blev beundret taget til Indt&ae;gt, der hvor man vilde stride: den Fare, kjender Umiddelbarhed ikke. I Umidd. er det derfor en Lyst at polemisere; man kjender ikke sine egne Kr&ae;fter, har en Forestilling om at Modparten maaskee har st&o-;rre Kr&ae;fter: her er det hele Spil af Conflicter. Hvor langt mere udmattende, at stride, naar man har Overlegenheden, og kun har med Aandsl&o-;shedens sandselig-virkelige Modstand, Numerus at gj&o-;re. Just Overlegenhedens Magt er i Endeligheden Afmagt. Socrates havde Overlegenhedens Magt, derfor blev han henrettet; havde han v&ae;ret som aldlmdl. Msker, saa havde han gr&ae;dt og fl&ae;bet for Domstolen, smigret Folket: og saa var han ikke blevet d&o-;mt. Saaledes den St&ae;rke, der kan b&ae;re alle Usselhedens Mishandlinger let, smilende, han er netop derfor den Afm&ae;gtige; var han den Svage, saa vilde man have Medlidenhed med ham, og han kom slet ikke til at lide. Og naar jeg saa er d&o-;d, vil det hedde: ja, han var det Overordl., det var vi Alle enige i. Og dersom en Naiv (&dvs;: en Ironiker) vilde sp&o-;rge _dem;dem: &anfbeg;men hvordan kunde det da gaae til, at han blev saaledes mishandlet og priisgivet til P&o-;bel-Forf&o-;lgelse?&anfslut; saa vilde jeg svare ham: ja, min Ven, det kom netop af at Alle vare enige om, at jeg var det Overordl. I Forhold til Andre, der blive Gjenstand for en lignende P&o-;belagtighed, gik det snart over, og hvorfor? Fordi der vare Nogle, som ingenlunde ansee dem for det Overordl. Og De, som slet _ingenIngen ansaae for det Overordl. slap allerlettest. Men just fordi man ansaae mig derfor, og fordi man ikke kunde faae mig sv&ae;kket, men hver min ny Pr&ae;station _vidnededvidnede om det Samme: derfor maatte jeg lide saaledes af Alle og i eetv&ae;k &streg; det var Misundelsens Offer. Stakkels Danmark, fra et uhyre Navn som Stat i _EuropeEuropa, er Du sunket ned til en Ubetydelighed, tilsidst til en _Kj&o-;bstad.Kj&o-;bstad &streg; det er nu hele Klatten. Hvad Klogskaben b&o-;d at gj&o-;re i Anledning af hele P&o-;bel-Opstanden mod mig, har jeg da altid vidst. Jeg skulde v&ae;re reist til Udlandet. Den Indr&o-;mmelse var det egl. Misundelse vilde have fordret af mig. Havde jeg gjort det, vare mine Actier endog stegne. Men mit Bestik forstaaer da Ingen &streg; ak, og saa er det Christenheden, hvori jeg lever, og hvori vi jo Alle ere &g.Ch;stne &streg; og mit Bestik er ganske simpelt det christelige. Guds Bespottelse er vistnok min Sjel temmelig fremmed; altsaa jeg siger ikke at et Msk. skal bilde sig ind at v&ae;re &g.Ch;stus, men _skaEnhver skal have ham til sit Forbillede, og her er altsaa det at lide indsat som absolut bedste Couleur. Ja havde jeg v&ae;ret En, der higede efter &Ae;re og Anseelse, som da Alle hige efter i disse Tider &streg; saa havde det formdl. v&ae;ret en Forl&o-;belse af mig at gj&o-;re et saa marqveret Skridt som jeg gjorde, og saa havde det v&ae;ret rigtigt at expatriere for _{at saa at}saa at vinde en ny Triumph. Det Anstrengende, det egl. Examinerende er det Daglige, daglig at skulle ved Hj&ae;lp af det H&o-;ieste holde de ussleste Kr&ae;nkelser _ud.ud, daglig ved Hj&ae;lp af det H&o-;ieste holde det ud, ligesom at v&ae;re aldeles til Overflod. Den, som vil M&ae;ngdens Bifald maa derfor altid klogt samle paa Knaldeffect, paa Halvetimer &streg; thi l&ae;ngere har M&ae;ngden af Msk. ikke det Store, l&ae;ngere kan den ikke holde det. Derfor en Expatrieren med Ecclat og en Tilbagekomst med endnu st&o-;rre. Men hele mit Forfatter-Liv har v&ae;ret en systematisk gjennemf&o-;rt, ja med maaskee 10 Gange saa megen Klogskab som de Kloge har, gjennemf&o-;rt Operation i modsat Retning. Altid kommer jeg forkeert, aldrig paa den Aarstid hvor der er Allarm i Literaturen; altid i store B&o-;ger; aldrig saaledes indrettet, at det giver L&ae;seren Leilighed til at lapse sig med at l&ae;se det h&o-;it ell. Sligt o: s: v: o: s: v: Og dette gaaer igjennem lige til den mindste Ubetydelighed. En lille Theater-Artikel om Frue Heiberg &streg; ja det kunde let blive en Troldkj&ae;rling. Men for en _{forsigtigheds}Forsigtigheds Skyld udkomer den i Sommer-Maanederne, netop i den Tid, da ikke et Msk. bryder sig om at l&ae;se Theater-Artikler. Den skulde v&ae;re kommet ved Saisonens Begyndelse, aabnet Saisonen: jo, jeg takker. Og overhovedet veed jeg da trods Nogen Beskeed om Kunsterne &streg; men jeg foragter at bruge dem, ja jeg bestr&ae;ber mig for at gj&o-;re lige det Modsatte. Thi jeg har hidtil stadig v&ae;ret i Minoriteten, og jeg vil v&ae;re i Minoriteten, og jeg haaber med Guds Hj&ae;lp, at det skal lykkes mig indtil min sidste salige Ende &streg; fordrister jeg mig end langtfra ikke (Gud forbyde det) til at sige, at mit Liv ligner &g.Ch;sti, en Satire over ham skal det dog ikke v&ae;re: at jeg blev &ae;ret og anseet fordi jeg talte Sandhed &streg; og Han, der var Sandheden blev korsf&ae;stet. L&ae;ngere komme Mskene egl. aldrig end til at gaae og snakke om det Gode, om hvad man burde gj&o-;re, men at der er saa meget til Hinder derfor o: s. v: &streg; og til at ansee det at gj&o-;re det for en latterlig Overdrivelse. Da Johannes den D&o-;bers _FadersFader ikke vilde _troe,troea Forkyndelsen om, at ham skulde f&o-;des en Alderdoms_Aldersdoms S&o-;n, blev han til Straf stum: saaledes skal Tvivlen have det, lige paa &O-;ieblikket skal der siges til den: hold Mund. For&o-;vrigt blev jeg ved at h&o-;re Pastor Helveg idag opm&ae;rksom paa Noget, som han ogsaa ber&o-;rte, at nemlig dersom Johannes den D&o-;bers Fader havde talet saa havde Ingen troet ham, men just det, at han var blevet stum, maatte der til for at v&ae;kke Opm&ae;rksomhed for og Tiltro til, at ham var h&ae;ndt noget Overordl. a da han tvivlede Det er dog anstrengende og en Skole for Taalmodigheden, saaledes Aar efter Aar hver evige _DageDag de mangfoldige Gange overalt n&ae;sten at erindres om Eet og det Samme (nu af et Barn, nu af en Skomagerdreng, en Brygerknegt, en Student en Borger o: s: v: o: s: v:) om mine Stakkels tynde Been. Og saa overalt disse Reflexions Collisioner, at jeg paa samme Tid skal udtrykke, at jeg er en Slags anseet Mand i Folket o: s: v: o: s: v:. Og saa at jeg nu engang er saa overordl. begavet at jeg kan blive ved at pr&ae;stere &streg; thi var jeg en simpel Borgermand saa var denne e Mishandling ut&ae;nkelig, man var l&ae;ngst kjed af den blot i L&o-;bet af 8 Dage. Saaledes anerkjendes det Udm&ae;rkede i Kj&o-;bstaden Ki&o-;bh. En Uegennyttighed i Str&ae;ben, som man ikke har her, en Begavethed, som s&o-;ger sin Lige, en oprindelig christelig Villighed til at ville v&ae;re lige med Alle: Egenskaber, der, som synes mig, maatte r&o-;re den lille Nation, som jeg sandeligen ikke gj&o-;r Skam: det l&o-;nnes saaledes. Og hvor let vilde dog det Hele falde mig, dersom der blot var Nogle, som ret kunde gj&o-;re Dandsetrinene med mig; men der er Ingen, de have ikke Mod til at svinge sig h&o-;it, og Scenen er for lille; derfor tynger Alle paa mig, da Alle ere mere ell. mindre Medskyldige. Selv den Enkelte, der i Begyndelsen var meest indigneret, han er i L&o-;bet af Aar naturligviis _afslebetafsl&o-;vet, og d&o-;mmer saa tilsidst mig. Og hvorfor holder jeg saa dette ud, hvorfor er jeg ikke reist for l&ae;nge siden? Jeg kan det indtil videre ikke anderledes; jeg troer jeg vilde i Udlandet fortryde min Reise som en Utroskab mod min Idee; jeg har at blive paa Stedet, saa l&ae;nge som muligt, troende forvisset om, at Styrelsen vil lade Eftertrykket falde paa mit Liv, naar jeg har holdt ud, og lade Alt Dette tjene til at belyse &g.Ch;std, tjene min Sag, som jeg har den &Ae;re at tjene. Det er Tilf&ae;ldet n&ae;sten med alle Msk, at de_det gaae ud i Livet med _eneen ell. anden Tilf&ae;ldighed i deres Liv, om hvilken de sige: saadan er jeg nu engang, jeg kan det ikke anderledes. Dertil svarer Styrelsen: saa Du kan det ikke anderledes, det skal jeg nok l&ae;re Dig; og saa begynder den at bearbeide dem &streg; og M&ae;ngden af Msk. slibes saa til i Livet. Dette er Massen af Msker i hver Generation. Saa kommer der en lille Afdeling i hver Generation, der staae faste paa_{paa faste paa} deres: jeg kan det ikke anderledes, at de gaae fra Forstanden. Endeligen er der saa i hver Generation nogle ganske Faae, som trods alle Livets Forf&ae;rdelser _trodsstaae inderligere og inderligere fast ved deres: jeg kan det ikke anderledes. Det er Genierne. Deres: jeg kan det ikke anderledes, er en uendelig Tanke; thi er det en Endelighed man vil holde saa st&ae;rkt fast, saa gaaer et Msk. fra Forstanden. Og har han ikke Charakteer nok til at holde saaledes ud, saa slibes han af. Derom er da ingen Tvivl, at Joh. Climacus har Ret i Alt hvad han siger om den Sentimentalitet med den saa kaldte barnlige &g.Ch;std. Julefesten er egl. et Kj&ae;tterie, &dvs;: saaledes som den nu holdes. Den h&ae;nger sammen med hele det uhyre Sandsebedrag af en bestaaende &g.Ch;sthed. Hvor det tr&o-;ster mig (thi jeg har l&ae;nge havt en Mistanke i den Retning, men ikke ret turdet lade den komme frem) at jo ogsaa Julefesten f&o-;rst opkom i 3de og 4de Aarh. &streg; og som et Surrogat for en hedensk Fest. a NB. Barnedaaben kan man gjerne lade staae, men Confirmationen maa henl&ae;gges til det 25de Aar. Noget om det at &anfbeg;bede&anfslut; Den rigtige Bem&ae;rkning af de Gamle: at det at bede er at aande. Her seer man det Dumme i at tale om et hvorfor; thi hvorfor aander jeg? fordi jeg ell. d&o-;de &streg; saaledes med det at bede. Ei hell. mener jeg ved at aande at omdanne Verden, men selv blot at reproducere Vitaliteten og fornyes &streg; saaledes med det at bede i Forhold til Gud. Jeg har det jo for en Deel i min Magt at gj&o-;re Ende paa alt Vr&o-;vlet her hjemme: blot en Vending, saa kan jeg vinde Mskene; men det t&o-;r jeg ikke. Om der kommer Hj&ae;lp, det vilde gl&ae;de mig; men jeg t&o-;r Intet gj&o-;re, uden hvad jeg bestandigt har gjort, at fremstille min Sag klar tydelig, levende, overbevisende &streg; men ingen private Haandtryk, at man skulde gj&o-;re Noget for min Skyld. Selv om man havde et Par Syvmile St&o-;vler: ikke Enhver var istand til at bruge dem. Denne Pludselighed, med hvilken man i et Secund var henflyttet 7 Mile vilde gj&o-;re dette Skridt til et h&o-;ist alvorligt Skridt, som man neppe havde Mod til. Msket er dog beregnet paa det Alm&a..;hlige. Fjernelsen af Relativitet i Forhold til Tid og Rum virker comisk fE hvis der var en Jernbane til Hirscholm, og da en Mand var ansat i Rentekameret fE &streg; og gik hjem om Middagen og kom igjen i Contoiret om Eftermiddagen, hvilket Alt let lod sig gj&o-;re ved Hj&ae;lp af Jernbane. Deri ligger det Isolerende i at v&ae;re Gjenstand for Grinets Angreb, at der jo ikke er det mindste af en Sag, men i allerstrengeste Forstand det reent Personlige. Derfor er det umuligt i Forhold til dette Angreb at Andre kunne deeltage med En, hvilket er Tilf&ae;ldet naar det er en Sag. Jeg kan ikke godt tale med Nogen om mit Inderste; thi hvad der paa saa mange Maader opmuntrer mig, mit &O-;ies Dannelse for det historiske Perspektiv, hvormed jeg, foruden min Tro, allerede kan see min Sags Rigtighed: alt Dette kan jeg ikke godt gj&o-;re Andre til Gjest paa, de ere paa en Maade _{Uvedkommende.}Uvedkommende, og kunne jo ikke dele det med mig. At det er Pressen der har demoraliseret Staterne, kan man ogsaa see saaledes. Kun en meget Dannet kan uden Skade l&ae;se Aviser; saadanne Dannede ere i hver Generation bestandigt meget faae &streg; og disse Faae l&ae;se jo n&ae;sten ikke mere Aviser. Men M&ae;ngden l&ae;ser Aviser, M&ae;ngden for hvem den i og for sig usunde F&o-;de absolut er det Usundeste. Man kan see det Samme paa en anden Maade. Det, hvorved Pressen vil virke er Udbredthed; men Udbredthed er just L&o-;gnens Magt, en sandselig Magt, liig N&ae;vernes. Man kommer til at t&ae;nke paa Goethes Ord: man har afskaffet Dj&ae;velen og faaet Dj&ae;vle. Havde jeg levet i et stort Land, var jeg aldrig blevet istand til saaledes at belyse &g.Ch;std og den christelige Lidelse, som nu. I et stort Land vilde jeg have haft en Modstand, som jeg maatte anerkjende for Noget, jeg var kommet til at stride ud efter. Her i Danmark har jeg fra f&o-;rste &O-;ieblik let seet, at jeg var Alle overlegen, at der ikke var Tanke om virkelig Modstand. Saaledes uden Sv&ae;rdslag Seierherre maa jeg lide al Smaalighedens og Usselhedens Modstand. Men dette er just christelig Lidelse. Naar man har virkelig Kamp ud efter, det er Kamp med virkelige St&o-;rrelser, saa faaer Inderligheden ikke Ro til ret i dybere Forstand at besinde sig paa Ansvaret ene for Gud. Men christelig Lidelse er egl. hverken mere ell. mindre end Ansvarets Lidelse ene og alene; thi i udv. Forstand er man Seierherre, om _mandman end bliver bespyttet. Man vil faae et dybt Indblik i hver Tidsalders Christelighed ved at see, hvorledes den opfatter Judas. Abraham a St. Clara er naiv overbeviist om, at han var den nederdr&ae;gtigste af alle Skurke, om hvem man blot har at sige alt opt&ae;nkeligt Ondt &streg; men ikke at forklare ham. Daub bliver altfor dybsindig metaphysisk. Den Eneste, jeg kan sige jeg er misundelig paa, er han, naar han kommer, ham jeg kalder min L&ae;ser, der i Ro og Stilhed reent intellectuelt _vildvil kunne sidde og nyde det den uendelige Comiks Drama, jeg ved at existere dersteds, har ladet Ki&o-;benhavn opf&o-;re. Dette Dramas V&ae;rd seer jeg vel bedre end han; men jeg har haft det Forbittrende og V&ae;mmelige i det Daglige, og ogsaa denne ny Misforstaaelse, at man end ikke har turdet lee _afmed mig, fordi man var mistroisk, og ikke kunde faae det i sit Hoved, at jeg i al dette Vr&o-;vl endnu kunde have &O-;ie for det Comiske. Digterisk interesserer det slet ikke, ja det er digterisk for galt, at dette Drama er blevet opf&o-;rt hver evig Dag Aar efter Aar; digterisk maa det forkortes. Saaledes vil det v&ae;re for min L&ae;ser. Ved og med det Daglige begynder derimod det Religieuse, og saaledes forstaaer jeg mit Liv: dette den uendelige Comiks Drama er for mig et Martyrium. Men vist er det, dersom jeg ikke var mig bevidst som uendelig religieust forpligtet, kunde jeg have Lyst til at reise hen til et eensomt Sted og s&ae;tte mig til at lee og lee &streg; om det dog end vilde smerte mig, at dette Kr&a..;hwinckel er mit elskede F&o-;deland, denne prostituerede Spidsborgerligheds Residents mit kj&ae;re Ki&o-;benhavn. Julefesten som den nu celebreres i den saakaldte Christenhed er reent Hedenskab, Mythologie. Dens Idee ell. Tanke er saa denne: et Barn er det Frelsende, ell. det at blive Fader og Moder er Livet anden Gang, det Luttrende, For&ae;dlende. Livets Alvorc begynder ganske rigtigt med at blive selv den der afs&ae;tter en ny Sl&ae;gt, og som nu egl. f&o-;rst i dybere Forstand kommer til at leve i Kjerligheden til Afkommet, i Ansvaret for dets Opdragelse o: s: v:. Men denne Tanke er ikke videre specifik christelig, det er hedensk sexuel-sjelelig Sentimentalitet. Man har atter her rykket hele &g.Ch;std. et Dialektisk tilbage. Jesus blev f&o-;dt af en _PiJomfrue, og er saaledes, hvis vi skulle tale om en Julefest, ikke forholdende sig til &Ae;gteskabet og B&o-;rnestuen og alt Dette som egl. indynder Julen for M&ae;ngden af Mskener, saa disse ansee den for den h&o-;ieste christelige Fest og blive sentimentale ved Tanken om at blive B&o-;rn igjen dette forstaaet i den Forstand at det er at dandse om Juletr&ae;et, have Lyst til at spille Gnav og spise Pebern&o-;dder. Nei &g.Ch;stus Barnet forholder sig til Aands Bestemmelsen af det at v&ae;re _Msk.Msk, forholder sig altsaa ikke til &Ae;gteskabet, Fader, Moder, Barn, men til hver enkelt Msk. qua Aand. a NB. b som der staaer i evangl. PsB. 573 2d Vers: det lille Barn paa Moders Skj&o-;d. c _(&dvs;:(det er da _legemligsjeleligt) Det vil formdl. gaae mig i Forhold til hele min Samtid som det gik _medmig med min Forlovelse og tidligere med min Fader og paa ethvert afgj&o-;rende Punkt i mit Liv. En ung Pige siger et Ord til mig, et Ord hvis Betydning for hende ikke er meget stor (thi meget religieus _udviklet)udviklet var hun ikke) &streg; og hun frembringer en uhyre Virkning, medens hun dr&o-;mmer om Ingenting og gifter sig igjen. Saaledes har vel ogsaa Samtiden bildt sig ind at kunne sp&o-;ge saadan en lille Smule med mig. Den t&ae;nker ikke paa, at med min Phantasie og min Opdragelse til religieust at parere Ordre til det Yderste, bliver Sagen en ganske anden. Det vil gaae Samtiden som hiin Pige: pludselig vil den opdage hvad den har afstedkommet, og saa f&o-;rst bag efter egl. komme til at fortryde. Det er ikke ut&ae;nkeligt, at Christus i tidligere Samtaler &streg; just for at vise Disciplene, at Hans Rige ikke var af denne Verden, og just for at vise dem, hvor n&ae;r Forvexlingen kunde ligge &streg; har viist dem, at Han med eet eneste Greb kunde gj&o-;re det Hele til et jordisk Rige og sig selv til en jordisk Messias. Han har saa deraf vel taget Anledning til at advare dem i H: t: den Maade, de forkyndte hans L&ae;re paa; thi det egl. Afgj&o-;rende ligger bestandigt i den anden Gang, i Maaden hvorpaa det Sande siges, i Reduplicationen i at existere og handle. En kan fE forkynde et Rige, som ikke er af denne Verden, og ikke tage sig iagt for, at den hele Sag bliver Verdslighed ved Maaden, paa hvilken han forkynder det. Dog, som sagt, dette har Christus maaskee i tidligere Samtaler viist Disciplene, hvor n&ae;r det Ene ligger det Andet, at der blot beh&o-;ves et lille Tryk, for at verdsliggj&o-;re det Hele. Og dette er det maaskee, der har bev&ae;get Judas til at forraade Ham, for at forcere ham til ved dette lille Tryk at give Sagen en anden Vending. Eller en anden Fortolkning. Judas var en Skeptiker, der mistroisk ikke kunde troe ganske paa &g.Ch;sti Hellighed, men havde en verdensklog Mistanke om, at der dog maatte stikke nogen &Ae;rgjerrighed under. Saa vover han Experimentet, for at gj&o-;re den formente &Ae;rgjerrighed aabenbar, t&ae;nker i ethvert Tilf&ae;lde ikke paa, at Katastrophen skulde blive saa frygtelig. Deraf hans Ord: jeg forraadte uskyldig Blod. Der ligger nemlig i disse Ord Noget, som var han nu f&o-;rst ret blevet forvisset om, at &g.Ch;stus var den Rene, og hvorledes det? jo, thi nu havde &g.Ch;stus bestaaet i Pr&o-;ven, og blev sig selv tro. I det Hele maa Judas f&o-;res langt l&ae;ngere ind end som en blot Skurk. Ogsaa om ham gj&ae;lder det jo at &g.Ch;stus siger: jeg har selv valgt dem. Og det hele Forhold maa langt mere virkeliggj&o-;res, frem for Anskuelsen. I Verdslighedens daglige Liv kan man neppe begaae sig, naar man ikke er Justitsraad og Ridder. Men det kommer igjen, hvis man saa fE efter sin D&o-;d blev _udn&ae;vtudn&ae;vnt til Helgen. Sandt nok Helgenes Tid er forbi, der creeres ikke flere; men is&ae;r Protestantismen er virkelig ogsaa blevet for conform med Verdsligheden til at det lod sig gj&o-;re uden at lyde satirisk. fE En, der i levende Live havde v&ae;ret Justitsraad, _R.,R af D, Fader til 5 B&o-;rn, to Drenge og 3 Piger, af hvilke den ene var gift med Borgemester Marcussen, den anden med Lyssest&o-;ber Nielsen, den tredie ugift, den ene S&o-;n gift med Grosserer Jespersens fraskilte Kone o: s: v: o: s: v:: denne Geschichte vilde blive en complet Satire. En Helgens Existents fordrer en betydelig Heterogenitet i levende Live. Men heraf seer man i en vis Forstand, hvor lurvet &anfbeg;Virkeligheden&anfslut; er: man bliver ved at have indladt sig meget med den, comisk for n&ae;ste Generation. Feilen i Pharis&ae;eren (Pharis&ae;eren og Tolderen) ligger slet ikke i, at han f&o-;ler sig bedre; det er sandt, han er menneskelig talt bedre end Tolderen. Men Feilen ligger i, at han gj&o-;r det i Guds Huus, ligeoverfor Gud. I Omgang med Menneskene er det let en overdreven og pusillanim Frygt og B&ae;ven, om jeg bruger Guds-Maalestokken; der taler jeg som Msk; og naar Andre vitterligt blot s&o-;ge jordiske Fordele og fr&ae;kt under det Godes Skin, saa siger jeg: nei, det gj&o-;r jeg dog ikke, jeg er dog saaledes bedre. Men til Gud understaaer jeg mig ikke at komme med sligt Vr&o-;vl. I disse Tider have Pr&ae;sterne travlt med at tale om Lighed. Men sige de: nogen Forskjellighed maa der v&ae;re mell. Msk. og Msk. Det vil sige: den Forskjel, der er mit (den Talendes) Vilkaar_{Talendes Vilkaar)} er ikke for stor; en anden Sag er det med &streg; her kommer saa en af de st&o-;rre Forskjelligheder, som Pr&ae;sten formdl. ikke regner paa skal falde i hans Lod. Sludder, Sludder, Sludder! Frygtelige Misforhold! Skriften siger: at et Msk. skal i Evigheden gj&o-;re Gud Regnskab for hvert utilb&o-;rligt Ord, han har talet &streg; og det er dog den sidste Tr&o-;st man har, at man i detmindste i Evigheden skal blive fri for Aviser. Man t&ae;nke blot. Regnskabet. Sandt nok, jeg lider en Behandling saa nederdr&ae;gtig som sjelden Nogen, thi jeg lider den daglig, og det er ikke saa meget fordi man misforstaaer mig som fordi man misunder mig; og derfor kan det aldrig faae nogen Ende, fordi Misundelsen bestandigt kr&ae;ver denne Tilfredsstillelse. Som Aristides blev forviist fordi han var den Retf&ae;rdige, saaledes bliver jeg, til de Anseete og Mellemclassens, Borgerskabets o: s: v: Gl&ae;de mishandlet af P&o-;belen, &streg; fordi jeg er og i _Aderes Hjerte af dem er anseet for den Udm&ae;rkede. Deri ligger just _{nederdr&ae;gtigheden}Nederdr&ae;gtigheden, og den Demoralisationens vilkaarlige Lyst, som er Symptom i en Opl&o-;snings Tilstand. Men saa kommer det igjen; thi faae, meget faae Forf. ville v&ae;re saa lykkelig situerede historisk som jeg. Det lille Land er min Ulykke, men det kommer igjen. Danmark _harer stadig v&ae;k saa lille at det kun er beregnet paa Een. Den Ene har jeg ganske rigtigt v&ae;ret fra det &O-;ieblik jeg begyndte som Forf. med Enten &streg; Eller; og det er Danmarks Opl&o-;sning; og det har jeg seet lige fra Begyndelsen af, saa hele min Produktivitet egl. forholder sig dertil. See det er en sjelden Lykke, som kun kan vorde En til Deel efterat have udholdt al den Lidelse og Mishandling som er F&o-;lgen af at leve i et saa lille Land. Men saa kommer Lykken: at man ikke bliver en enkelt Forf. paa Listen af et Lands samtidige Literatur, men En, der tager et lille Land med sig. Siden jeg begyndte med Enten &streg; Eller er der ingen Literatur v&ae;sentlig udkommet. Heiberg h&o-;rte op; Hverdagshistorien h&o-;rte op; Blicher skrev ikke videre; Oehlenschl&a..;ger kun Ubetydeligheder; og saaledes i alle Retninger; der er ikke udkommet en Bog, og alle de Renomeer vi har ere &ae;ldre, og tilh&o-;re ikke Danmarks Opl&o-;sning. Her ligger jeg med en Productivitet i L&o-;bet af 5 Aar, som Danmark ikke har haft og da aldrig i Prosa. Vilde jeg sige dette til de Levende, saa bleve de Rasende, de sloge mig maaskee ihjel &streg; maaskee, det hjelper ikke, jeg er sikker nok, ved at slaae mig ihjel forl&ae;nger de blot _Lmit Liv i Historien. See her er dog en Gr&ae;ndse, og _iI tusinder af virkelige Msk., som enten have v&ae;ret medvirksomme i Mishandlingen ell. gl&ae;det sig i Stilhed over den, hvor ere I saa afm&ae;gtige. Exempel paa fuldkommen Galimathias af en Climax. Ak, og den Talende var Biskop Mynster 2d Juledag. Han samler Forf&ae;rdelse i sin Skikkelse og siger &anfbeg;dersom den Tid, der nu forestaaer er Frafaldets&anfslut; (ypperligt, det er netop Hemmeligheden, men som man vil see for M. blot en simpel Anvendelse af et Bibel-Ord) &anfbeg;saa vil dog jeg blive Dig (&g.Ch;stus) tro&anfslut; (n&ae;sten for stolt, men stort &streg; hvis det er andet end en Talemaade) &anfbeg;og jeg haaber ogsaa at Alle De, som her ere tilstede, der saa villigen h&o-;re Guds Ord, ville blive Dig troe&anfslut; (see nu begynder Galimathias) &anfbeg;ja, jeg haaber at hele det lille Folk, hvis Roes i Historien det er at v&ae;re et christelig Folk, vil blive Dig tro&anfslut; &streg; god Nat Ole, Pengene ligger i Vinduet. Thi apropos hvad var det vi talte om i Begyndelsen det var &anfbeg;Frafaldet&anfslut;, dette m&ae;rkv&u..;rdige Frafald &streg; at Alle blive troe. Pfui! Saa ussle ere Forholdene her i Danmark, at dersom jeg nu paa een Gang vilde udgive, hvad Gud har forundt mig at gj&o-;re f&ae;rdig: saa vilde jeg formelig blive udleet, og paa Gaden antastet af enhver L&o-;mmel. Og dersom da En vilde sige til dem: men er det da noget Daarligt, han har skrevet: saa vilde man vistnok svare: nei, ingenlunde, uagtet vi ikke have l&ae;st et Ord deri, saa tvivle vi egl. ikke om, at det er noget Overordl., men det er dog uhyre grinagtigt her i Danmark hvor _viman ellers skriver kun i det H&o-;ieste en Piece, at see en saadan Literatur, det var dog uhyre vittigt sagt af Prof. Heiberg i sin Tid og ganske ud af vort Hjerte: at Forf. kunde lade sine B&o-;ger see for Penge. Og de Faae, som egl. dog nogenlunde vide at vurdere det (Heiberg fE, Martensen og hvad dertil h&o-;rer) de tie og gl&ae;de dem i Stilhed; thi de ere misundelige. Og Studenterne og Landets Geistlighed og Deslige de tie, de gl&ae;de dem i Stilhed, at der dog bliver Avancement for deres Smaatterie. Og de Faae, der virkelig mene mig det vel, de n&ae;sten dog misbillige at jeg gjorde det, de mene at jeg ikke burde uds&ae;tte mig for Sligt. Forbarmende Gud, var det da noget Ondt jeg gjorde. At jeg atter i det forl&o-;bne Aar havde v&ae;ret saa flittig, at Gud havde forundt mig disse Evner,: var det da en Forbrydelse. Og af Menneskefrygt for Kj&o-;bstaden skulde jeg fornegte Gud! Man vise mig i noget andet Land en Forf., der har lidt i disse Proportioner! Kan man vise mig ham, saa meget desto bedre, saa har jeg En at tr&o-;ste mig ved. Det er en meget dygtig Pr&ae;diken af Luther, den paa 19de S&o-;ndag e: Trinitatis. Han viser her, at en Christens Fromhed er Syndsforladelse; at Synds-Forladelse h&o-;rer hjemme i det rene Guds Forhold, langt paa den anden Side af Synd &streg; og Dyd. Syndsforladelsen er Totalitets-Bestemmelse paa Grund af, at jeg forholder mig til Gud. Man seer atter her, hvor afskr&ae;kkende i en vis Forstand &g.Ch;std. er: den opfordrer _{os til}et Msk f&o-;rst og fremmest til alt hvad der hedder borgerlig Retskaffenhed &streg; og saa, just som Manden nu vilde gj&o-;re Fordring paa at det skulde v&ae;re Noget, saa styrter &g.Ch;std. ham dette Hele i Intet, _oggaaer et Skridt videre, ind i det egl. Christelige: at han heelt og holdent er Synder. Hvor lidet Opv&ae;kkelse der dog er i Livet, fordi man n&ae;sten aldrig faaer det rene Idee-Indtryk af en Str&ae;ben, men altid beblandet med Endelighedens Sandsebedrag. Lad os tage Hegel. Hvorledes gaaer nu det til med at han bliver den store Philosoph Forf. af de 17 Bind. Ja, han var maaskee et meget godt Hoved, meget flittig, saa bliver han Candidat, Mag, derpaa Prof. &streg; og nu begynder han at arbeide. Hvad Opv&ae;kkelse er nu deri &streg; bestandigt dette trivielle bag ved: det er hans Levebr&o-;d. Saa tjener han maaskee Penge ved sine Skrifter &streg; der har vi det igjen. Rigtignok tales der jo i h&o-;ie Toner om at Sligt t&ae;nker Ingen paa: ja, tag det der, nei det er Verdens Hyklerie, at den i Grunden vil i Stilhed have en lurvet Forklaring af Alt &streg; og saa tale i h&o-;ie Toner. Gj&o-;r Fors&o-;get: s&ae;t en Str&ae;ben lige for N&ae;sen af Mskene (her i Ki&o-;bh. ell. hvor Du vil) men en Str&ae;ben, som ikke har eet eneste Sandsebedrag (hverken Penge, Embede, &Ae;re, Anseelse) en Str&ae;ben, som derhos er saa arbeidsom i streng Arbeiden at man ikke kan forklare den som en Slags Lyst: og Du skal see, naar man paa nogen Maade hj&ae;lper Mskene til at yttre sig ganske uforbeholdent, saa vil de ansee dette Msk. for gal, ell. dog for saa s&ae;r, at det gr&ae;ndser til Galskab. Der tales i Verden bestandigt om, ene at_{at ene at} ville Sandheden o: s: v:, men man underforstaaer bestandigt noget Andet. En Journal, der ene vil Sandheden: ja, det finder man i sin Orden, naar den har flere Tusinde Subscribenter, paa den Maade ene at ville Sandheden, det lader sig forstaae, og hvorfor? fordi det store Antal Subscribenter viser, at der maa tjenes mange Penge og at Journalen maa have stor Indflydelse. T&ae;nk en Journalist, der ene vil Sandheden, og selvf&o-;lgeligt, hvis han oprindeligen havde flere Subscribenter, bestandigt faaer f&ae;rre og f&ae;rre; tilsidst har han saa faae, at det er aabenbart, at han s&ae;tter Penge til derved, og dog arbeider han med en Flid og Iver som ingen Anden: og Du skal see, han bliver udleet, ell. idetmindste anseet for s&ae;r. Vee, Vee, Vee over disse Pr&ae;ster, der enten ere Bagb&ae;ster, som ikke vide hvorledes det h&ae;nger sammen, ell. usle nok til ikke at ville gj&o-;re det aabenbart, af Frygt for Fortjenesten. Jeg faaer Leilighed til at opdage _det.det, og selv, hvor jeg dog ikke havde ventet det. Jeg kan huske engang for eet ell. halvandet Aar siden, at jeg sagde til Peder: jeg troer jeg vil ganske opgive at v&ae;re Forf., og l&ae;gge mig efter at ride Heste til ell. Deslige &streg; og han svarede, (og med virkelig Alvor): det var det Rigtigste. Saa hensigtsl&o-;s forekommer altsaa min Str&ae;ben ham. _HiHavde det v&ae;ret mit Tilf&ae;lde, at jeg som Forf. var blevet noget Stort, tjente mange Penge, saa havde han sagt: Du er da ikke gal. Gud bliver mere og mere min eneste Tr&o-;st. Til hvem skulde jeg henvende mig? Saaledes som man i Almindl. opfatter mit Liv, opfattes det ikke ganske sandt, og derfor kan man dog endnu lidt forsone sig med mig. Man mener, at jeg er en Phantast, og at det er &Ae;rgjerrighed, der driver mig. Store Gud, at v&ae;re &ae;rgjerrig i Danmark! hvad &Ae;re har vel _detden lille Plet at give mig, jeg der, som Forf., allerede ved mit f&o-;rste V&ae;rk egl. havde indtaget en &Ae;resplads. Men vilde jeg sige Mskene reent ud, hvad _derdet er der bestemmer mig, at jeg meget godt veed, at jeg med hvert Skridt jeg gaaer videre, arbeider mig selv imod: saa blev jeg ligefrem erkl&ae;ret for gal. At ikke et Msk. l&ae;ste mine B&o-;ger, at det saaledes udtryktes, at jeg er aldeles til Overflod: det har jeg og det kan jeg let udholde; min indre Overbeviisning, min Tro er for stor til at Sligt besk&ae;ftiger mig _iend det Mindste. Men derimod er det piinagtig nok nok denne Sk&ae;rpelse, der er beregnet paa ret at lade mig f&o-;le Mods&ae;tning mell. min Idealitet og hvad man kalder Virkeligheden: dette Aar efter Aar Dag ud og Dag ind at mindes om Eet og det Samme, om mine Been, og om at det er dem, man skriver om. Den dyriske Sundhed med hvilken en Skomagerdreng, en Slagtersvend o: s: v: grinende bem&ae;gtiger sig _mitmin Skikkelse: det er v&ae;mmeligt. Og at holde det ud hver evige Dag! Og at det saa gl&ae;der Alle Dem, som misunde mig! Og at man saa selv i Forhold til de En meest velvillige har den Byrde at de blive forlegne, ikke vide at tage sig deri! Men kunde jeg saa ikke sige som ell. vel en Mand siger: jeg er dog _rvel den Uegennyttigste her hjemme og vel ogsaa den meest Begavede, saa b&o-;r jeg jo seire. Og det kunde nok lade sig gj&o-;re, naar jeg vilde bruge min Klogskab endeligt. Men dertil svares: nei. Saaledes at seire er at bedr&o-;ve min Aand, er christeligt usandt. Og paa den anden Side, naar jeg saa havde seiret, saa havde jeg hell. ikke gavnet min Sag. Vel sandt, man vilde af mit Liv faae det Indtryk, at en redelig Str&ae;ben dog tilsidst seirer; det Indtryk vilde man faae, deels fordi man ikke kunde gjennemskue den Klogskab, jeg i saa Fald maatte bruge, og deels fordi man, hvis man kunde det, ganske billigede den. Men denne Opv&ae;kkelse er aldeles illusorisk og aldeles Intet i Forhold til Tidens Demoralisation. Nei, de skal faae Lov at tr&ae;de mig ned &streg; men fangne ere de, jeg den St&ae;rkeste. Kun saaledes kan der modarbeides en saadan Demoralisation. Det skal gaae saavidt, at naar de selv have faaet Lov til Alt og tilladt sig Alt, da falder Consequentsen og Ansvaret paa dem; men nu er det bagefter. M&ae;ngden er i sandselig Forstand den St&ae;rkere; ingen Enkelt kan sandseligt seire over M&ae;ngden. Men er den _Enkelte,Enkelte den sande Berettigede, saa er han dog uendelig den St&ae;rkere. Disse Forhold udtrykkes saaledes: at han maa ligge under for M&ae;ngden, der altsaa seirer &streg; men just i samme &O-;ieblik har tabt, thi nu seirede han. Og hvor uendeligt jeg saaledes er den St&ae;rkere, det f&o-;ler jeg med en Vished, som Intet, Intet kan rokke; al Mishandlingen for&o-;ger mig kun denne Vished. Nu, at tale i de h&o-;ie Toner om Sandhed og Selvfornegtelse, og saa leve i _detde modsatte Kategorier: det er for galt. Men at lade Mskene forstaae, hvori Ens Selvfornegtelse ligger, hvad man vil og hvad man offrer derfor: det er dog det msklige, og saaledes have dog egl. Alle De gjort, om hvem jeg l&ae;ser. Har jeg nu ikke optaget et Dialektisk for meget, det just at skjule hvori min Selvfornegtelse ligger? Men paa den anden Side: skal jeg selv sige, hvori min Selvfornegtelse ligger, saa forekommer det mig, at jeg lige saa godt kunde lade v&ae;re med min Selvfornegtelse, det bliver saa jo dog kun Spilf&ae;gterie. Vist er det rigtignok, at naar man s&ae;tter den Reduplication til, det Dialektiske mere, som jeg gj&o-;r, saa bliver Selvfornegtelsen den inderligst mulige, og Guds-Forholdet absolut absolut det eneste man har at holde sig til. I den anden Form af Selvfornegtelse har man saa smaat sikkret sig lidt Tilhold hos Msk, Vidner, &streg; hvis Gud skulde lade En i Stikken. Er det at troe, er det at elske Gud? See atter her er det hypothetisk uendeligt inderligere end al denne Vished. Her ligger nemlig et Enten &streg; Eller. Enten er Gud Kjerlighed: og saa gj&ae;lder det absolut, absolut at s&ae;tte Alt absolut ind paa dette ene, det Salige er just ene at have Gud; ell. Gud er ikke Kjerlighed: og saa, ja saa er dette Tab et saa uendelig, at hvad jeg forresten taber er uendelig ligegyldigt, ja saa er Alt saa ligegyldigt, at jeg dog maa ansee det for en uendelig Lykke for hvilken jeg (o, underlige Tale!) maatte takke Gud af mit ganske Hjerte &streg; hvis han var Kjerlighed, en uendelig Lykke hvert &O-;ieblik jeg har levet i den Indbildning, at han var Kjerlighed. Istedetfor al den Sludder om Mediationen, var det bedre at s&ae;tte en L&ae;re om Medierne: Phantasie-Mediet &streg; Virkeligheden ell. den forskjellige V&ae;ren, i hvilken Sandheden er, og som forandrer alle Sandhedens Forhold, at i det ene Medium forholder Alt sig ligefrem (det Gode har &Ae;re o: s: v.) i det Andet _altAlt sig omvendt, Sandheden kjendes just paa, at den lider. Dersom mit Tungsind paa nogen Maade har vildledet mig, saa maa det v&ae;re ved at det har bragt mig til som Skyld og Synd at ville opfatte hvad dog maaskee kun var ulykkelig Lidelse, Anf&ae;gtelse. Dette er den frygteligste Misforstaaelse i een Forstand &dvs;: den er Signalet til n&ae;sten vanvittig Qval; men om jeg end er gaaet _{for vidtforvidt}forvidt i denne Henseende, saa har det dog tjent mig til Gode. Saaledes er jeg dog kommet til efter en us&ae;dvanlig Maalestok at opdage den msklige Egoisme. Det var i Sandhed Sandhed i mig, da jeg gik ud som Forf, at jeg Intet attraaede, hverken &Ae;re ell. Anseelse ell. Penge, dette hang sammen med mit Tungsind og min Opfattelse af mig selv som en Poeniterende; ja det vilde have _ismertet mig, at naae Noget i denne Henseende, thi da vilde jeg kommet til at t&ae;nke paa hende, hvorimod Erindringen om hende endog tr&o-;ster mig, naar jeg lider al mulig Mishandling, thi det var det jeg vilde. Altsaa saaledes gik jeg ud i Verden. Hvad &Ae;re og Anseelse, hvis den skulde blive mig til Deel, angik, da var det mit &O-;nske udenvidere at transportere den paa de &Ae;ldre, som jeg holdt af. Deri ligger noget Veemodigt, som ret tiltalte mig, og ganske vist er det, selv Biskop Mynster var i Sammenligning med _minmit Tungsind og min Bekymring en Yngling. Men see, de enkelte Egoismer kunde naturligviis ikke falde paa Sligt ell. faae det i deres _HovdHoved ell. troe paa Sligt: derfor meente de at burde egoistisk v&ae;rge sig imod mig. Det blev deres Ulykke, thi at jeg var den St&ae;rkeste og min Sag den st&ae;rkeste, det f&o-;lte jeg vel. Det var &g.Ch;stds Sag jeg vilde have frem, derpaa l&o-;d min Ordre, ell. det var min Tr&o-;st saaledes dog at gj&o-;re noget Godt igjen. Men &Ae;re og Anseelse Penge, nei derom var det ikke jeg streed, intet mindre. Jeg &o-;nskede ikke at angribe eet eneste virkeligt Msk, uden ligefrem hvor S&ae;delighedens Forhold _kr&ae;vede,kr&ae;vede det, og har jeg ogsaa redeligt altid taget Partes der, hvor ingen L&o-;n var at vente. Ak, men Prof. Heiberg var en Egoist &streg; ja det blev aabenbart, just fordi Forholdet var dette. Og saaledes er det gaaet hele R&ae;kken igjennem. Og ganske rigtigt, bestandigt har det lydt om mig: at jeg var den st&o-;rste af alle Egoister &streg; ganske rigtigt, thi jeg var netop ikke Egoist. Men det er dette Bugtalerie, som egl. er det Ondes Hemmelighed. Havde jeg v&ae;ret Egoist, saa var jeg kommet godt ud af det med de andre Egoister; thi saa havde jeg ligesom de ogsaa tragtet efter &Ae;re og Anseelse, Penge o: D:; og saa havde jeg skjult over deres Egoisme, og deres over min: det kalder man Sammenhold, Venskab, Elskv&ae;rdighed. Men jeg maatte n&o-;dvendigviis komme til Skade med at gj&o-;re Andres Egoisme aabenbar. Der lever i hver Generation maaskee ikke 20 Msker, som ikke naar Alt kommer til Alt, og naar de i Livet skulle d&o-;mme og ikke pr&ae;kende ell. digtende forsikkre, ikke ansee Alvor for en Overdrivelse. En Bodspr&ae;dikant, der i Sandhed har Alvor, han uds&ae;tter sig naturligviis for Fare, skeer selv en Ulykke for sin Uleilighed &streg; just dette er Alvoren: men see alle de Medlevende ere enige om, at det er Overdrivelse. Og dersom der derimod samtidig med ham lever en af disse halvford&ae;rvede, leflende Naturer, der l&ae;rer Bodspr&ae;dikanten _Kneblidt af, og nu leger Bodspr&ae;dikanten: saa gj&o-;r han naturligviis uhyre furore og Alle sige: det er Alvor, den sande Alvor; naturligviis sige Alle det, thi hvad vil det ell. sige, at han gj&o-;r uhyre Furore. Saaledes ogsaa med en Satiriker. Men ved Hj&ae;lp af en saadan Bodspr&ae;dikant og en saadan Satiriker kommer Verden naturligviis ikke videre, men synker blot dybere. Og vil man see efter, skal man see her som allevegne, at det Mskene see paa, er Endeligheden. Derfor sige de, at han er en dygtig og alvorlig Satiriker ell. Bodspr&ae;dikant, fordi han har Fordeel deraf &streg; han gj&o-;r jo furore. O, det er saa rodf&ae;stet i ethvert Msk. Natur denne Betragtning, at Sandheden kjendes ligefrem paa Majoriteten, paa Anerkjendelsen, den vinder o: s: v:. Det har jeg selv erfaret, og kan endnu ofte gribe mig selv i, at det Umidd. dog et &O-;ieblik l&o-;ber af med mig. En sophistisk Bem&ae;rkning kunde gj&o-;res i Anledning af Evangeliet om den ubarmhjertige Medtjener: Herren eftergav ham 10,000 Talenter, han vilde ikke eftergive Medtjeneren hundrede Penninge; men forholder ikke Eftergivelse sig til dens Rigdom, som eftergiver, saa maaskee de 100 Penninge var mere for Tjeneren end de 10,000 Talenter for Herren &streg; Jo ringere man er, jo mere kr&ae;nker maaskee en lille Uret. Men hertil maatte svares, at de 10,000 Talenter ikke blot ere i sig en st&o-;rre Sum, men hver enkelt en st&o-;rre Skyld, da den jo (i Lignelsen) er Synd mod _Gud.Gud, og det, der afgiver Maalestokken for Skyld er igjen Den, mod hvem der syndes. Jeg skal ansee Skyld mod mig for en Ubetydelighed, just fordi jeg skal d&o-;mme ringe om mig selv.