]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 10 Not10 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Kim Ravn og Steen Tullberg KA, C pk. 4 l&ae;g 3 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not10/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 Hegels &Ae;sthetik 3die Bind. Poesiens Arter. A.) den episke Poesie. Forholdet mell. dramatisk og episk Collision. Den sidste f&o-;rer Alt hen til Charakterens Natur-Side, derfor er Tapperhed et saa fortrinligt episk Motiv, derimod ikke dramatisk; thi den f&o-;rer Alt hen til Charakterens Inderlighed. I Epos har Helten en Skjebne, i Dramaet er han sin egen Skjebne. Forholdet mell. Begivenhed, _Skjebne Handling, das Geschehen. Begivenhed foruds&ae;tter en vis Umiddelbarhed; deri ligger ogsaa Berettigelsen for den Brede et Epos kan have. Paa den ene Side gjelder det om Helten, men han er ikke reflekteret i sig saaledes som den dramatiske Helt; denne Mellemtilstand, hvor Omgivelse t&o-;r fordre ligesaa megen Opm&ae;rksomhed, ikke haster til Opl&o-;sningen, det er Begivenhed. Afarter af Epos: Idyll, L&ae;redigt, Roman. Den sidste foruds&ae;tter en fuldst&ae;ndig udviklet prosaisk Tingenes Orden som Baggrund, og ikke den Statens Umiddelbarhed som det egl. Epos har. B) den lyriske Poesie. Epigram; Romanze; Ballade; Leilighedsdigt. a) Hymne, Dithyrambe, P&a..;an, Psalme b) Ode c) Vise. &g.a;) Volkslieder &g.b;) gesellige Lieder &g.g;) Sonetter, Sestiner, Elegier, Epistler o: s: v: a) den orientalske Lyrik b) den classiske &g.a;) Hymnen &g.b;) det elegiske Versemaal &g.g;) det jambiske &g.d;) den meliske Lyrik &g.e;) den choriske Lyrik. c) den romantiske &g.a;) den hedenske Lyrik i de romantiske Folkeslag &g.b;) den chr: Lyrik i Middel: &g.g;) den, der fulgte af Protestantismen. C)) den dramatiske Poesie p. 493. Det kunde synes, at, idet den dram: Poesie v&ae;sentlig s&ae;tter Hindringen, Collisionen, i en ganske anden Forstand end den episke, at denne Hindren og Opholden maatte v&ae;re dens Princip, men det er ikke Tilf&ae;ldet, tvertimod er Fortbev&ae;gelsen det; men dette kommer netop deraf, at den s&ae;tter Collisionen. Det naturlige Antal af Akter er 3, Spanierne iagttage gjerne dette; Engel&ae;nder, Franskm&ae;nd og Tydskere have 5. (i Tiecks Phantasus er dette for&o-;vrigt, saavidt jeg husker, udf&o-;rt med stor Kunst). Choret og Monologen danne de discrete Momenter til Dialogen. Det har H. ikke ret klart udf&o-;rt. Hvad enten nemlig Choret mere n&ae;rmer sig til den episke Substantialit&ae;t, ell. til det lyriske Sving, saa angiver det dog ligesom det Mere, der ikke vil gaae op i Individualit&ae;t; Monologen er igjen mere den lyriske Concentration og har paa sin Side det Mere, der ikke vil gaae op i Handling og Situation. p. 506₄₀₆. &anfbeg;In diesem Sinne hat Aristoteles Recht, wenn er behauptet (Poet: c. 6) f&u..;r die Handlung in der Tragoedie g&a..;be es zwei Qvellen (&g.d;&g.u;&g.o; &g.a;&g.i;&g.t;&g.i;&g.a;) Gesinnung und Charakter (&g.d;&g.i;&g.a;&g.n;&g.o;&g.i;&g.a; &g.k;&g.a;&g.i; &g.e-;&g.th;&g.o;&g.sud;) die Hauptsache aber sey der Zwek (&g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;); und die Individuen handelten nicht zur Darstellung von Charakteren, sondern diese w&u..;rden um der Handlung willen mit einbegriffen&anfslut;. p. 531. Det Tragiske skal som Aristoteles siger, v&ae;kke Frygt og Medlidenhed. Msk. kan frygte to Ting, det Udvortes og Endelige; den s&ae;delige Magt, der er hans egen fri Fornufts Bestemmethed, naar han vender sig imod det. Medlidenhed har ogsaa 2 Arter: den s&ae;dvanlige R&o-;relse, der vender sig mod det Endelige i Lidelsen &anfbeg;bemitleidet und bedauert will aber der edle und gro&ss;e Mensch auf diese Weise nicht seyn. Denn insofern nur die nichtige Seite, das Negative des Ungl&u..;cks herausgehoben wird, liegt eine Herabsetzung darin. Das wahrhafte Mitleiden ist im Gegentheil die Sympathie mit der zugleich sittlichen Berechtigung des Leidenden&anfslut;. Hoved-Collisionen i den gr&ae;ske Tragoedie er deels den substantielle, Familie, Stat o:s:v:, deels en mere formel, is&ae;r fremstillet i Oedipus rex og Oed. af Col:, hvor der handles om, hvorvidt Msk. er skyldig i det, han ubevidst og villiel&o-;s efter Gudernes Bestemmelse har foretaget sig. de gr&ae;ske Helte ere nu ikke bange for at paatage sig Skyld. Sophokles von J.J.C. Donner. Heidelberg. 1839. Oedipos Kolon&ae;us v. 308␣␣␣Antigone. Ich seh' ein Weib Uns immer n&a..;her kommen, auf &a..;tn&a..;ischem Ro&ss;f&u..;llen _sizendsitzend; und die Sonne abwehrend, schirmt Gesicht und Haupt ihr bergend ein Thessalerhut. Wen seh' ich? Und _istist es Etwas oder Nichts? Und irr' ich wohl? Ich glaub's, und glaub' es wider nicht, und zweige still Ich Arme! Sie ist es wirklich: n&a..;her kommend l&a..;chelt sie Mir zu mit heiterm Auge, ja nun seh' ich klar Sie ist es leibhaft, sie nur ist's, Ismenes Haupt. Antigone. v. 844. Nicht unter Menschen, nicht unter Todten Im Leben nicht heimisch noch im Tode. Det er en ganske m&ae;rkelig Ting; Gudernes Vrede forf&o-;lger Labdakoss Sl&ae;gt, det er &o-;iensynligt i _AntigonesOedips Skjebne, hans D&o-;ttre af hans ulykkelige &Ae;gteskab er Antigone og Ismene. Antigone er imidlertid som man seer forlovet med Kreons S&o-;n. Familien udvikler sig ganske roligt. Det er det gr&ae;sk tragiske. Det romantiske Tragiske lod sig knytte hertil, naar jeg fE lod Antigone v&ae;re forelsket med hele Kj&ae;rlighedens Energie, men hun ikke vilde gifte sig, for at standse Hevnens Guddom, hun ansaae sig selv for at v&ae;re et Offer for dens Vrede, da hun tilh&o-;rte Oedips Sl&ae;gt, men hun vilde ingen Sl&ae;gt efterlade, der igjen kunde blive Gjenstand for de vrede Guders Forf&o-;lgelse. &streg; Philoktetes. v. 96.␣␣␣Odysseus Mir, Sohn des edlen Vaters war als J&u..;ngling auch Die Zunge langsam und die Hand zu Thaten schnell. Nun durch Erfarung reifer, seh' ich auf der Welt Vollendet Alles nur die Zung', und nicht die That. I Philoktet bliver Situationen selv endog reflekteret v. 878. 879. Philoktet staaer saa vel paa Gr&ae;ndsen til at v&ae;re Drama, som til at v&ae;re interessant. Philoktets stigende Forbittrelse og den dermed forbundne stigende Selvmodsigelse i hans Adf&ae;rd er dyb psychologisk Sandhed; men det Hele er ikke antikt. Marheinecke. at den er for alle Msker. Forsoningen foruds&ae;tter et Widerspruch mod Gud i alle Msker. &g.k;&g.o;&g.sud;&g.m;&g.o;&g.sud; betyder i det N. T. den ford&ae;rvede Verden. Jeget tr&ae;kker sig tilbage fra Gud, sucht sich selbst, _SelbstzuchtSelbstsucht og bliver Entzweiung og Entzweiung med Gud. Ford&ae;rvelsens Overgang fra Ich til Verden er medieret gjennem Kategorier Einzelnes, Besonderes, Allgemeines. Det Onde er Alles Krig mod Alle. Ford&ae;rvelsen viser sig som Thun, hvori Verdens Gesinnung udtaler sig. Det Negative er v&ae;sentlig L&o-;gn, og Verden mangler Sandhed. Dette er den objektiv Trang. Ford&ae;rvelsen viser sig som Liden, den er Hemnung, Vernichtung des Lebens, der Schmerz. Verden beh&o-;ver Sandhed og Frihed. Ford&ae;rvelsen er Skyld, Identit&ae;ten af Thun og Leiden, er Skyld-Last, som hviler paa den, ikke som om den var lagt paa den udv: Forsoningens N&o-;dv: fra Guds Side. Ford&ae;rvelsen kan altsaa ikke v&ae;re i det gudl: V&ae;sen selv. Gud er ikke der Ungrund til det Onde, hell. ikke blot Abfall, der n&ae;sten bliver et Zufall, og ikke der Fall, Syndefaldet, det er Verden der fri adskiller sig fra Gud og Verden er den af Gud forst&o-;dte. Dog er den ikke kommen ud af alt Forhold til Gud. Gud siger: fiat justitia, men tilf&o-;ier ikke pereat mundus. Verden maa ikke t&ae;nkes i Gud. Guds Retf&ae;rdighed vil bortskaffe Synden ved Straf. Uden Guds Retf&ae;rdighed var Synden hell. ei Uretf&ae;rdighed. Tillige er Retf&ae;rdigheden Kj&ae;rlighed og denne er Retf&ae;rdighedens Form. Indv: Gud har straffet en Uskyldig Svar 1) det er frit af den Uskyldige paataget sig 2) det er Gud selv. Som den forsonende manifesterer Gud f&o-;rst sin evige Kj&ae;rlighed. Gud er den forsonende og Forsoningen selv, der er ligesaa vel Guds evige That som Skabelse og Opholdelse. Muligheden. Det der fjerner Gud fra Msk, kan ikke v&ae;re det der forener ham med Gud. Vel siger man, at Synden er Aarsag til Forsoningen. Det Onde kan ikke v&ae;re Grund til det Gode. Det Onde maa ikke v&ae;re absolut uden al Godt, det Gode er Trangen til Forsoningen. Msk. er Syndens Tr&ae;ld, men ikke bestemt til saadan Tr&ae;lddom. Til dette Gode kan Forsoningen ankn&u..;pfen. &streg; Troen paa Gud, hvorledes den end viser sig, har denne Bevidsthed, at Forsoningen ikke er en Fiction, men at Gud if&o-;lge sin Natur er den evig forsonende Kj&ae;rlighed. Ingen Religion har manglet ganske denne Tro. Offeret beroer paa den Tanke, at Gud selv er Forsoneren. Heri er Troen paa 1) Guds Retf&ae;rdighed, hvorved han oph&ae;ver alt Endeligt som saadant, og 2) paa Guds Kj&ae;rlighed, der h&ae;ver det op til Gud. Forsoningen gaaer i alle Skikkelser ud fra Gud. At Guds Kj&ae;rlighed er virkende er Troens Indhold, ved Troen er f&o-;rst Msk der vers&o..;nliche, der vers&o..;nbare, men denne Troe skylder han Naaden. &streg; Det gudl. V&ae;sen er det allgenugsame og allgen&u..;gende, som _{tilfredstiller}tilfredsstiller Alle dem, der &o-;nske at komme ud af Widerspruch, det er sig ikke alene genug, det maa sig selv _genutgenugthun, dette er den gudd. Kj&ae;rlighed og heri ligger en Historie, som er alle Religioners Historie. Forsoningen er evig, men det er dog egl. kun Ideen og Muligheden, &dvs;: naar Forsoningen er kan det kun skee ved Gud. Den faktiske Forsoning. Indeholdt Ideen ikke mere end Mulighed saa var den en svag og magtesl&o-;s, men er den til alle Tider mere ell. mindre realiserende, saa har den ogsaa i Tidens Fylde viist sin fuldk. Realit&ae;t. Uden Ideen lader den faktiske F: sig ikke forklare &streg; Troen paa Forsoning har ikke til Gjenstand et Msk, der selv er Synder, men den forsonende Kj&ae;rlighed, det gudl. V&ae;sen selv, dog ikke hiinsides Virkeligheden, Verden og Msksl&ae;gt. De andre Religioner mangle Identit&ae;ten af Forsoningen og Forsoneren (Pr&ae;st &streg; Offer som to forskjellige). Midler var og Moses, men viiste dog kun Muligheden. Skal det gaae over i absolut Virkelighed, saa maatte Gud selv blive Msk, og gjorde og fuldbragte hvad Msk. skulde, og det med Gud forenede Msk. paatog sig, hvad der ikke passede sig for Gud, den dybeste Fornedrelse. Satisfactio er saaledes i dobbelt Henseende vicaria. Det Store i &g.Ch;std. m: H: t: Forsoning er at Idee og Realit&ae;t fuldkommen ere sammensluttede, og kan ikke rives fra hinanden. Virkeligheden. 1) Begrebet Forsoning 2) Momenterne 3) der Zweck. 1) Begrebet. Guds Mskvordelse i &g.Ch;sto er en Antydning af Forsoningen. Hverken Gud ell. Msk. kunde tilveiebringe Forsoningen, er ist an sich die Versohnung. Den virkelige F. er en Thun og Vollbringen. I chr. Mensklige Natur kom F. til _{Virkeligheden}Virkelighed. &g.Ch;st. staaer i Forhold til Verdens Synd, selv skyldfri. Den msklige Natur har vel Trang til F., men kan ikke forsone. Der beh&o-;ves et reent Offer. &g.Ch;stus b&ae;rer al Verdens Synd. a) Aufnehmen der S&u..;nden in sich b) das Vertilgen derselben. Dog maae disse to forstaaes dialektisk overgaaende i hinanden. Hans Liden var ikke en Liden i Phantasie. Verdens Synd sluttes inde i en Uskyldig og b&ae;res af ham. Synden har dog bestandig en udv: Side, og forholder det ikke sig ligesaa udv: som alle andre Offere? I. N. T. forestilles &g.Ch;st. som Pr&ae;st og Offer. Det synes som den gudd. Retf&ae;rdighed tager en Uskyldig for de Skyldige. Det er ikke det for alt Godt fremmede Onde som Forsoneren optager i sig, har det intet Forhold til det Gode saa er det et reent negativ og nedsjunken til physiske Bestemelser. Moralsk Ondt er det kun ved Bevidsthed om det Gode. Kun saadanne Synder har han baaret, hvori der endnu er et Glimt af Forsoningstrang. Hans B&ae;ren af Verdens Synd vinder saaledes i Intensit&ae;t, hvorledes kan den gewissensfrie b&ae;re den? (thi &g.Ch;stus har ikke Samvittighed, er st&o-;rre). Bevidstheden om Synd, jo dybere den er, desto mere er den gjennemtr&ae;ngt af det Gode, og dens Oph&ae;velse mulig. _MomenterneDet Individuelle og Universelle. er &g.Ch;stus blot det enkelte Msk., saa har Msksl&ae;gten ikke v&ae;ret indvirksom; har han blot baaret Verdens Synder ikke sine egne, saa er der intet Forhold. Det F&o-;rste er Rationalisme; det andet Supranaturalisme. &g.Ch;stus opoffrer sig vel for sit Folk, men det er kun en relativ Opoffrelse. Af Analogier kunde man sige, at noget Lignende er mulig for hele Mskheden. I &g.Ch;stus er Middelpunkt af Verdenhist. han er et enkelt Msk. tillige hele Artens Liv, som Centrum bestemer han hele Peripherien i sig, som einzelne Msk. er han det almene, som det almene det enkelte, det er den hele Mskhed der i ham bringer sig Gud til Offer. Her er han Analogie til Adam den anden Adam. Det egl. Forsonende i &g.Ch;sto er deels den gr&ae;ndsel&o-;se Kj&ae;rlighed og Selvfornegtelse i at underkaste sig Faderens Villie. Verdens Selbstsucht staaer i hans Person ligeoverfor den uendelige Kj., og dette Forhold er et indre, og derved hiin oph&ae;vet ved denne. Idet Verdens Lidelse gaaer over i &g.Ch;sti Lidelse, forvandles den fra N&o-;dv: til Frihed. Formedelst den uendelige Kj&ae;rlighed tr&ae;der istedetfor Skyld den uendelige Frihed. &streg; Guds Forhold til Forsoneren er ikke blot et tr&o-;stende og styrkende, det er et udv: Forhold, den v&ae;sentlig Eenhed komer i Betragtning, han adskiller sig som Mskets S&o-;n, beder til Gud, det er ikke Faderen, men S&o-;nnen der lider; men det er i begge Naturers Eenhed, og den gudl. bliver ikke uber&o-;rt deraf. Det er &g.Ch;sti Fortjeneste at begive sig i den yderste Endelighed, hvori han n&ae;sten forsvinder, men derved opl&o-;ftes Endeligheden. I &g.Ch;sti Deeltagelse i alle msklige Affectioner ligger, at det ikke kan blive ved D&o-;den, men ved Opstandelsen. Momenterne. De faktiske Zust&a..;nde, hvori hans Gesinnung viser sig, an sich ere de satte ved Forsoningens Begreb; die Erscheinungsweise er en udv:. Ein Thun, i Mods&ae;tning til Verdens onde Thun, en Thun des Einzelnes bezieht sich mittelst des Besonderen auf das Allgemeine. Hans Reflexion i sig er ikke egoistisk. Hans Thun er v&ae;sentlig aandelig og saaledes uendelig. Som uendelig svarer det til Ideen, og Forsoningens absolute Idee, der er virksom i ham, udelukker al anden msklig Thun ved Siden af ham som forsonende, alt tidligere og sildigere forekommende bezieht sich auf &g.Ch;stum. Denne Thun kaldes i det N.T. Kj&ae;rlighed, den er den uendelige Kj&ae;rlighed. Identisk med hans Kj&ae;rlighed str&o-;mmer gjennem hans Thun til Verden uendelig Kj&ae;rlighed. Leiden. er aandelig og uendelig, det er det deprimerede Thun, man maa ingenlunde forstaae det som en reen Passivit&ae;t. Denne Liden fremstiller sig f&o-;rst som legemlig (Korsf&ae;stelse etc). Den sandselige Affektion, det legemlige Blod er ikke det Forsonende, det er kun en Liden i Endelighed, men det har Betydning som det Aandeliges Erscheinung. Sj&ae;lelidelser., Sj&ae;leangst, er vel indv: men dog endnu sinnlich. _{D&o-;dsfrygten har}D&o-;dsfrygten som almdl. msklig har han gjort til sin. Aandelig Lidelse., en Liden i det Godes og Sandes Ideer. _AltAl Liden af endelig Natur er optaget i denne aandelige Liden. Den ene R&o-;ver, er den Verden durch die er _leitetleidet, den anden er den Verden, f&u..;r die er _leitetleidet, dette er den bodf&ae;rdige R&o-;ver. D&o-;den er den yderste Widerspruch, som den yderste Liden, bliver Gud vel ikke uden Andeel, men at lide og d&o-;e er ikke Guds Bestemmelse. Forsoningen er Aandens Tilbagevenden fra _dendens Mods&ae;ttelse med sig selv i sin Eenhed med sig selv. Aandens Rolighed i denne Bev&ae;gelse gjennem sin Mods&ae;tning, er det h&o-;ie, og deri befinder han sig allerede i sin Oph&o-;ielse. D&o-;den er Begyndelsen til et nyt Liv, det er Lidelsens Tilbagevenden i Thun. Eenheden af Thun og Liden er Lydighed, det er Begrebets Totalit&ae;t, Thun og Leiden er kun dens Momenter er dens Erscheinung. Kirken indbefatter Alt under obedientia som den deler i activa og passiva. Den gj&o-;r det udv: som om Handlen og Liden traadte tilf&ae;ldig til. I Lydighed er forenet N&o-;dv: og Frihed, M&u..;ssen og Wollen. N&o-;dv: er Loven, Friheden oph&ae;ver den i sig, forvandler det til Villen. Disses Eenhed i Lyden opl&o-;ses i _detden nye Dogmatik. Rationalismen l&ae;gger meest V&ae;gt paa Thun, og hans Liden har kun moralsk N&o-;dv:, for ikke at blive Forr&ae;der mod den erkjendt Sandhed. Lidelse stod ikke i hans Villie, D&o-;den ikke en fri paatagen. D&o-;den var den Declaration, at han hell. vilde d&o-;e end blive Sandheden utro, og den var Segl paa hans L&ae;re. &g.Ch;stus adl&o-;d sin Pligt. D&o-;den beholder saaledes blot et udv: Forhold, og den bliver ikke absolut n&o-;dv:. Alt kunde ogsaa v&ae;re opnaaet uden D&o-;d, og D&o-;den som saadan beviser ikke Sandheden. &streg; Supranaturalisme negerer det Frivillige, mors _&u;&u;&u;voluntaria, saaledes aner den ikke t&ae;nker at den oph&o-;rte at v&ae;re den n&o-;dv. Det Vilkaarlige har kun Skin af M&u..;ssen og er ingen Lyden. &streg; Eenheden af begge er den uendelige Lydighed. &g.Ch;stus er ikke en privat Person, og hans D&o-;d ikke blot den endelig D&o-;d. Han bliver et Offer for sit Folk, der i Dommen giver sig Skin af Retf&ae;rdighed; men dette er kun en endelig Lydighed. Det N&o-;dv: er dermed her det fri. Lydigheden er den Frihed der er sat sig selv. Han har oph&ae;vet Loven, det er opfyldt den. Denne Magt er vel over og uden for ham, da det er Faderens Villie. Den Villie gj&o-;r S&o-;nnen, dette er N&o-;dvendigheden og Loven; men Faderens Villie er ogsaa S&o-;nnens. Forskjellen er vel sat men i samme &O-;ieblik h&ae;vet. Hans Lydighed er uendelig fri og uendelig n&o-;dv:. Forsoningen er den absolute Lyden. For Forsoningens_Forsoningen Skyld er Lyden _leistetgeleistet, idet den er geleistet er Forsoningen fuldbragt. Der Zweck der Vers&o..;hnung Strauss har oph&ae;vet den historiske Proces, idet han s&ae;tter Forsoningens Idee, uden en Forsoner, i Totalit&ae;ten af Mskheden. Det er kun den subjektive Side, Tilegnelsen. Uden den objektive Fors. vilde Bevidstheden ikke v&ae;re i Msket. Feilen er at Forsoningen an sich realiserer sig umiddelbart uden _MiddlerMidler, Midleren bliver selv her blot en Tanke, der vel ikke har Kraft til at fuldbringe Forsoningen i et enkelt Msk., men vel i alle Msk. Men Msk. er ikke forsonet, men skal vorde det. Forsoningen er et Hiinsides som ved &g.Ch;stus bliver et Dennesidigt. &g.Ch;stus faaer ellers blot Betydning som Exempel. Alle Mskers Forsoning er betinget ved &g.Ch;sti uendelige Lydighed. Lydigheden i de enkelte Msk. skal til sin Grund have den Lydighed, som &g.Ch;stus har viist sin Fader. Dette Zweck er endnu ikke opnaaet i &g.Ch;sti D&o-;d, og forsaavidt er Forsoningen ikke fuldbragt, thi Mskheden er endnu ikke den ved Gud virkelig forsonede, forsaavidt er &g.Ch;stus D&o-;d en vicarierende, han offrer i sin D&o-;d Faderen den hele Mskhed. Realisationen er Troens V&ae;rk. De foregaaende Offere i Verden vare de uegentlige Offere i Forhold til det egl. som er &g.Ch;stus. Som nu Alt her tenderede til &g.Ch;sti Offer, saaledes har Troen i omvendt Retning sin Str&ae;ben tilbage til &g.Ch;sti Offer. Lydighed er Gud kj&ae;rere end Offer. I &g.Ch;sto faldt begge Dele sammen. Troen er den subjektive Tilegnelse. Troen er fri: &anfbeg;Lader Eder forsone med Gud&anfslut;. Det skeer derved, at &g.Ch;sti Livs forsonende Kjendsgjerninger, der som saadanne staae uden for os, gaaer ind i os. Dette anseer Strauss for en rethorisk Anklingen an der Spekulation og _Mystiskmystisk. Men dette er Tilf&ae;lde med al _objektiveobjektiv Sandhed naar den gaaer ind i den subjektive Leven. Troen lader endnu dunkle Dele tilbage. F&o-;rst derved at den hele Mskhed er den virkelig forsonede er Forsoningens Zweck opnaaet, uden det er Forsoningen blot Mulighed. Dog maa man ikke forstaae det som om Alt blot kom an paa det Indv:. Det er Mysticisme. Denne Maxime er us&ae;delig, da den antager Forbedring mulig, uden at Msket er bragt tilbage i et Forhold til Gud. Mysticisme og Rationalisme behandler &g.Ch;sti Lidelse og D&o-;d blot som udv:, ikke som aandeligt Faktum. Ligesaa utilfredstillende er &g.Ch;sti Fortjeneste, naar man kun udv: tr&o-;ster sig ved det, beroliger sig ved Troen om Forsoningen, uden Gjenf&o-;delse. Saa er &g.Ch;sti Fortjeneste Sj&ae;len et Fremmedt. Det er ikke i den sande Tro, den slutter den Troende sammen med den, paa hvem den troer. Troen er Tilregnelse af &g.Ch;sti Fortjeneste, og det skeer af fri Naade, ikke merito. Troen er ogsaa Handlen, som indeslutter &g.Ch;sti Retf&ae;rdighed i sig, kun Forskjellen bliver mell. &g.Ch;sti uendelige Lydighed og Mskets endelige; naar &g.Ch;stus lyder, saa vil det sige, han forsoner; naar det hedder om Msk., de lyde, saa betyder det, at de ere mulige til Forsoning, ell. forsonede. 3. &g.Ch;sti kongelige Embede. Det er Sandheden af hans prophetiske og pr&ae;stelige Embede. Derved gaae de over fra Timelighed til Evighed. Mig er givet al Magt, &anfbeg;er givet&anfslut; udtrykker Afh&ae;ngigheden, &anfbeg;al Magt&anfslut; udtrykker Identit&ae;ten. hans kongelige Embede er hans evige Ud&o-;velse af hans prophetiske og pr&ae;stelige Embede. Aandens Rige concret t&ae;nkt er Kirken. Her er &g.Ch;stus i sin forklarede Msklighed _erKonge. III.␣␣␣␣␣␣ III L&ae;ren om Aanden. 1. Treenigheden. Den bibelske L&ae;re. i det gl.T. dunkel og skjult. Dog tiltroer Kirken det gl.T. denne L&ae;re, dog kommer f&o-;rst L&ae;ren i &g.Ch;std. En str&ae;ng J&o-;de kan ikke have Treenighed. Det er sandt, hvad Calixt sagde, at Treenigheden ikke lader sig demonstrere af det gl.T. Det er deri kun som Hemmelighed, det er derfor deri og dog ikke. Det Skjulte er an sich men det er. Det har Udtrykkene Fader, S&o-;n, Aand, og saaledes en Selvadskillen i Gud, der dog ikke udelukker Eenheden. Alle St&ae;der derfor man har anf&o-;rt, synes man mere at have lagt denne L&ae;re ind end draget den ud. &g.Ps; 33. _{&u;&u; M. 6}Det ypperstepr&ae;stelig Tre Gange helligt. &streg; i det N.T. Adskillelsen af Fader og S&o-;n er fremtr&ae;dende. Aand bruges ogsaa &g.p;&g.n;&g.e;&g.u;&g.m;&g.a; &g.a;&g.g;&g.i;&g.o;&g.n;. Mth. 28, 29. 2 Cor. 11, 13. Paraklet, betyder ikke Hj&ae;lp men Hj&ae;lperen. Gaverne komme fra Aanden, &g.ch;&g.a;&g.r;&g.i;&g.sud;&g.m;&g.a;&g.t;&g.a; ere altsaa adskilte fra Aanden, og Aanden adskilles igjen fra &g.o.a.; &g.k;&g.u;&g.r;&g.i;&g.o;&g.sud; og &g.o.a.; &g.th;&g.e;&g.o;&g.sud;. 1 Cor. XII, 5-6. Aandens Virksomhed betegnes ved personlige Egenskaber, see, h&o-;re Joh. 16, 13. Stundom adskilles Aanden ikke fra Gud, hvor han n&ae;vnes i Forbindelse med Fader og S&o-;n. alvidende 1 Cor. 2. Joh. 16, 13 Almagt 1 Cor XII, 4-11. &streg; inspiration Joh. 14, 15. 1 Pet. 1, 21. Mskets moralske Forbedring Joh. 3. Apostelen sv&ae;rger ved ham som ved &g.Ch;sto. Synden ved den er den st&o-;rste. Mth. 12. Kaldes Gud Act: 5, 3.4. &streg; ogsaa Eenheden af Fader S&o-;n og Aand Mth: 28, 18-20. &streg; Bretschneider vil at D&o-;beformelen ingen dogmatisk Interesse har. &streg;&streg;&streg;&streg; Den kirkelige Forestilling, den tilegner sig alle de Spoer, der tidligere i Verden maae v&ae;re givet til en Guds Treenighed. Intet Folk er ganske uden Spor. Inder, Chineser, Perser have Antydninger dertil. Den platoniske Forestilling. Trinit&ae;ten gaaer i Almdl. over hos Hedninge i Fleerguderie. Hos Plato er der Eenhed, han kalder den &g.p;&g.a;&g.t;&g.e-;&g.r;, &g.l;&g.o;&g.g;&g.o;&g.sud;, &g.n;&g.o;&g.u;&g.sud;, &g.s;&g.o;&g.ph;&g.i;&g.a;, og Verdensj&ae;l. I Tim&ae;us adskiller han de andre Principer for Gud. Sp&o-;rgsmaalet er om han hypostaserede _detde gudd. V&ae;sener. I Neo-Pl. komer disse Ideer i Forbindelse med Dogmet., og Kirkef&ae;drene tilegnede sig det Sande deri som det &g.ch;stlige. Ogsaa de alexandrinske J&o-;der havde en bestemt Art af Treenighedsl&ae;re, Philo: 1) h&o-;ieste Gud, 2) &g.l;&g.o;&g.g;&g.o;&g.sud;, &g.d;&g.e;&g.u;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.sud; &g.th;&g.e;&g.o;&g.sud;, 3) &g.p;&g.n;&g.e;&g.u;&g.m;&g.a; Kabbalisterne havde den ogsaa midt i den str&ae;ngeste j&o-;diske Monotheisme. &streg; Symbolum apostolicum &streg; Formelerne variere deri, at de ere udf&o-;rligere og kortere. Fast Skikkelse vandt Formelen f&o-;rst i det apostoliske Symbolum, som efter sin Redaction f&o-;rst falder i det 4d Aarh. &streg; Paulus Samosatenus og Sabellius, den absolute Identit&ae;t, uden al Unterschied. Einerleiheit. &streg; Photinus og Arius. her er wesentlicher Unterschied. S&o-;nnen er en Creatur. &streg; de anerkjende ikke Guds absolute Spiritualisme. Macedonius. Synoden i Nic&ae;a og Constantinopel. nic&ae;noconstantinopolitanum. &streg; Den evangeliske Kirke. slutter sig til de romerske Symboler i dette Punkt. Ford&o-;mme _dAlle der n&ae;gte Trinit&ae;ten is&ae;r gl. og ny Samosaterne, Socinianerne. &streg; Den protestantisk Dogmatik. Det indre Forhold mell. de 3 Personer, characteres ell. proprietates personales. Faderens &g.a;&g.g;&g.e-;&g.n;&g.e;&g.s;&g.i;&g.a;, generatio activa. S&o-;nnens &g.g;&g.e;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;, generatio passiva. f&ae;lleds for begge er spiratio, Aanden er processio e patre filioque. (Tils&ae;tningen filioque). Den protestantiske Kirke forsvarer den. Dogmets Begreb. Troens Forhold til L&ae;ren. Kirken betegner denne L&ae;re som Hemmelighed. F&o-;lelse og Forstand finder liden N&ae;ring, Forstanden Modsigelse deri. Det er vel et Mysterium, men ikke absolut ukjendelig. Den spekulative Erkjendelses Opgave var at indsee den Modsigelse, der blev for Forstanden mell. Eenhed og Fleerhed. Eenheden gaaer vel ud i Trehed; men Trehed ikke tilbage i Eenhed. Abstrakt opfattet er Trinit&ae;ten ikke Troens Gjenstand. Han troer paa den objektive Personalit&ae;t, f&o-;rst i Reflexionen forlanger han at begribe Eenheden i Flerheden. Herved er Viden og Speculation indtraadt. &streg; Gud er ikke i almdl. Forstand alle Mskers Fader, han er egl. kun Fader forsaavidt han er _alS&o-;nnens Fader og derved Fader til alle. S&o-;nnen er egl. en negativ Bestemmelse m: H: t: alle andre Msk., de ere ikke i den Forstand S&o-;n som andre Msk. Supranaturalisme holder is&ae;r paa S&o-;nnen og Aanden, Rationalismen paa Faderen. Troen tilfredsstiller sig med den hellige Aand, uden at bekymre sig om hans Forhold til Fader og S&o-;n. Gud som Aand er det Standpunkt, hvorfra Videnskaben seer Treenigheden. Indvendinger mod denne L&ae;re. Reflexionen mener vel at man maa t&ae;nke Gud som den treenige, men siger ikke, at Gud er den treenige. Der er en Spaltung mell. Seyn og Denken. Det er den _dreflekterende Bevidsthed, der gj&o-;r Indvendingerne. Eenheden holder man fast paa, i Mods&ae;tning til Polytheismen. Vi troe alle paa een Gud. ell. mere indifferent vi troe alle paa en Gud. Det er rigtigt, forsaavidt der ingen Religion har v&ae;ret saa slet, at den jo har havt en Gud. Sp&o-;rgsmaalet er, hvilken Gud er den, Du troer paa. Troen vil give Ideen et Indhold. Paa denne Forskjel maa T&ae;nkningen indlade sig. Vi troe ikke alle paa een Gud, om end paa en Gud. Den abstrakte Forstand udv. og negativt, Gud er ikke Verden o: s: v:. Man s&ae;tter al Forskjel udenfor Gud og saaledes mener man kun at beholde Eenheden. Forstanden opfatter Eenheden numerisk, og seer ingen Grund til at blive staaende ved 3, man kan faae en Uendelighed, en Endel&o-;shed. &streg; Augustin siger om Personerne, at de ere in se invicem. Forstanden stiller Personerne op efter hverandre, og faaer derved, at S&o-;nnen og Aanden ere Faderen underdanige og mindre end Faderen. Alle Forestillinger om Tids Succession maa fjernes. Dogmet selv. Hvor forskjellige Formler man end har brugt, saa er der dog visse Bestemelser der er absolut n&o-;dv: Substantialit&ae;t, Subjektivit&ae;t, Identit&ae;t. &streg; Lessing siger, at det fuldk. V&ae;sen ikke har kunnet beskj&ae;ftige sig med Andet end Betragtningen af det Fuldkomneste, her er jo aabenbart Forskjellen og Eenheden, denne er nemlig Betragtningen. Videre siger han, at Gud skabte sig et V&ae;sen som ingen af de Fuldkommenheder manglede, som han selv havde. Her er Feilen at sige, at han skabte. &anfbeg;Dette V&ae;sen er Gud selv og ikke forskjellig fra ham, fordi saa snart man t&ae;nker Gud, t&ae;nker man det og man kan ikke t&ae;nke Gud uden dette, man kan kalde det et Billede, men det er det fuldkommen lige Billede. Dette er Aanden, der er Harmonien.&anfslut; Schelling bragte Philosophien dette Dogme. &anfbeg;Det Absolute bliver sig selv objektivt i et Modbillede, som _dettillige er det Selv. Gud overf&o-;rer hele sin V&ae;senhed paa det, hvori han bliver objektiv.&anfslut; Hegel. &streg; Seer man i alt Sligt kun Construktioner, det er en subjektiv Bestemmelse, saa bliver Alt til Intet. Dogmet har disse Momenter 1) Gud er absolut Substants. Seyn som saadan., Den abstrakte V&ae;senhed; man kan ligesaa godt sige: das Seyn ist Gott. han erkjendes som v&ae;rende in sich er causa sui. Spinoza. Gud er Fader. Her er allerede Personligheden udtalt, Spinoza identificerer Substants med Natur. Han har ikke sin Grund i en anden; thi saa var S&o-;nnen. Gud er Fader uden nogensinde at have v&ae;ret S&o-;n. 2) den absolut Subjekt. f&u..;r sich. I Naturen er det Materielle o:s:v: Naturen selv ikke f&u..;r sich. Seyn ell. Wesen f&u..;r sich er kun mulig i T&ae;nken, er Bevidsthed. T&ae;nken er kun f&u..;r sich. T&ae;nken er kun for T&ae;nken. Den T&ae;nken som er Gud, er denkendes Seyn, Realit&ae;t og Idealit&ae;t, Substants og Subjekt. Fixerer man Forskjellen mell. Seyn og T&ae;nken, saa er der ingen Sandhed deri, saa er det et Gud uv&ae;rdigt T&ae;nken. I den chr. Religion er Guds f&u..;r sich Seyn hypostaseret og forestillet i Tanken om S&o-;nnen. Det gudl. V&ae;sen aabenbarer sig som Fader i S&o-;nnen. An sich er Gud den uudforskelige. 3) Forholdet mell. Fader og S&o-;n er et negativt, Faderen er ikke S&o-;nnen, S&o-;nnen ikke Faderen. Det maa negeres. Her er L&ae;ren om Treenigheden, der manifesterer sig for enhver, der veed at Gud er Aand. er ist der Geist von Vater und Sohn. I disse to er Gud sig selv en anden, forholder sig til sig selv. Han er Identit&ae;ten af Differents og Identit&ae;t. Faderen er Aand, S&o-;nnen er Aand, men det er ikke en forskjellig Aand. Aand som Fader er Hellighed, S&o-;nnen er Sandhed, Aanden er Kj&ae;rlighed, som forener begge. Kj&ae;rlighed er netop det, at den ene er i den anden. Aanden som Kj&ae;rlighed h&ae;ver Faderens og S&o-;nnens Personligheder evig op i sig, det vil sige, det at de ere Personligheder, ligger netop i, at de ere Aander. 2. L&ae;ren om Naaden. 1. Kaldelsen. Udv&ae;lgelsen. Forudbestemmelse. Augustinus. &streg; Den nyere Dogmatik. Saavel Universalister som Particularister beraabe sig paa Skriften. Bretschneider mener, at Skriften har en dobbelt L&ae;retypus. Saaledes er da den hellige Skrift bragt i Modsigelse med sig selv. Knapp erkl&ae;rer den bibelske Modsigelse for tilsyneladende og s&o-;ger at h&ae;ve den ved Sprogfortolkning. Dogmets Begreb. Guds Regjering af Verden er netop, at han som Aand er i Verden. Kaldelsen er den gudl. Bestemmelse med Msk, men denne Bestemmelse er an sich, er endnu umidd., den ene kan blive en Werden f&u..;r sich, og deri en Werden f&u..;r Gott, endelig disse to i Eenhed. Werden f&u..;r _sich.sich er ikke uden det umidd. Forhold til Gud, men dette Forhold er det ansichseiende. Mskets Vorden er ved Natur og Historie bestemt., det er Aandens endelige Liv, ell. den _&u;&u;&u;&u;endelige Aand. Men deri ligger et Forhold til Gud, umidd. og forborgent; tager man Bevidstheden som Jeg, saa har det an sich tomme Jeg sit Indhold i Natur og Historie, og forholder sig efter den anden Side negativ. I dette Jeg er Naturen bleven msklig, kommen til sig selv. For Msk. har Naturen umidd. Virkelighed. Naturen faaer en Beziehung auf sich selbst og en Richtung zu sich selbst. Denne Neigung til sig selv er Abneigung mod det, som gaaer ud over den. Det er Selbstsucht. Vil ikke forklares til Aand. Msket som han udgaar fra Naturen har samme Retning som Naturen, han indskr&ae;nker sig til Verden i Tid og Rum. &streg; Det naturlige Msk. er tillige den Sandheden manglende. Den abstrakte T&ae;nken. Saaledes betegnes Msk i Skriften som der selische. &streg; Werden f&u..;r Gott. Identit&ae;t. Den gudl. Bestemmelse, at Mskets _VerdenWerden f&u..;r sich ikke er Negationen af dets _Verden Werden f&u..;r Gott; thi denne Negation er netop Ford&ae;rvelsen. 1) Det er Aandens Naadev&ae;rk, at den gudl. Kaldelse er, at det identiske Forhold an sich er tilst&ae;de. Denne Mulighed er ikke Mskets men Guds V&ae;rk, gratia pr&ae;veniens. 2) i Mskene er det den F&a..;higkeit at kunne tr&ae;de i dette Forhold, hvis Mulighed er den gudl. Naade. Dog er denne Bef&a..;higung ikke Mskets Thun, men er atter Naaden; thi det fornuftige s&ae;delige V&ae;sen kan ligesaa lidet bringe sig i et Forhold til Gud som Gud i et Forhold til sig. Men er dette absolute Forhold an sich, saa er derved Muligheden givet. Denne Mulighed viser sig i Msket deri, at han er Fornuft og Frihed. Skj&o-;ndt alle Msk. durch die Gnade berufen sind, saa bringen sie sich nicht selten drum. Her er Modsigelse mell. Naadens Almdl. og Erfaring, at ikke Alle blive salige. 3) Eenheden heraf er det sande Naadevalg. Den abstrakte Forstand udretter her Intet Speculationen begriber det. Den gudl. Raadslutning er ubetinget og dog betinget. Raadslutningen har et Forhold til Msk. og til Indhold den gudl. Bestemmelse om hans Salighed ell. Usalighed. Ogsaa Pelagianerne indr&o-;mmede, at Frihed og Fornuft vare Naadegaver; men da Msket derved blev salig, saa blev det muligt ved Naaden; men Fornuft og Frihed ere blot Mulighed. Det hj&ae;lper ikke at gj&o-;re det betingede Naadevalg gjeldende som begrundet i Forudvidenhed. Det er en aldeles ugyldig Adskillelse af Wollen og Wissen i Gud. Guds Forudbestemmelse er ikke afh&ae;ngig af hans Forudvidenhed, de ere eet og deri har Calvin Ret. &streg; Den gudl. Raadslutning er vel ikke afh&ae;ngig af Tid og Endelighed Denne Raadslutning er villende, v&ae;lgende, og det er Naadevalget; men Naadevalgets Sandhed ligger i, at Alle ere valgte. Det egl. Naadevalg beroer paa en Adskillelse mell: Gode og Onde, og den er ikke i Guds evige Raadslutning. &streg; Modsigelsen h&ae;ves, Naadens Almdl. og Naadens _UbedUbetingethed maa beholdes som begrundede i Gud fra al Abstraktion _mfra Forskjellen mell. Gode og Onde. est homo a deo creatus pr&ae;destinatus. Msk. som saadan i sin Umidd. er den til hvem Naadens ubetingede Decret kommer. Den ubetingede og almdl. Naade forvirkliger sig og h&ae;ver sig positivt. Selv Particularismen kan ikke n&ae;gte, at Msket maa holde fast paa Naaden (stille halten), dette er dog vel Thun. Idet det Gode er det an sich er det givet, idet det tr&ae;der til Msk. er det modtaget. I Forhold til dets an sich er Msket ikke virksom; men i Modtagelsen deraf er han activ. Det ene Forhold negeres _&u;ved det andet og saaledes det modsigende Sande; og m: H: t: Msket er det den mod det Sande og Gode rettede Drift, for tillige at komme ud af Modsigelsen. &streg;. Msk. antager Naaden, idet han anerkjender sin Bestemmelse, han antager den ikke, idet han negerer sin Bestemmelse. Fra Guds Side er Raadslutning ubetinget, fra Mskets Side er Udv&ae;lgelsen den betingede, uden at derfor Naaden oph&o-;rer at v&ae;re den ubetingede. At Naaden er en betinget har sin Grund i den selv som den ubetingede. Den abstrakte Mods&ae;tning mell. gudl. og msklige Frihed er det der forhindrer at man ikke kan l&o-;se Mods&ae;tning, som om den gudl. Frihed var en Hemmung for den msklige; den gudl. er netop derved den ubetingede, at den ikke hemmer Friheden uden for sig, men s&ae;tter og begrunder den. Den moralske Friheds Sandhed er den ubetingede Frihed. Omvendelsen. Skriftens L&ae;re. &streg; Kkensl&ae;re. i det 16d Aarh. bragtes enkelte ny Bestemmelser til, som ikke altid stemme med Skriften. alle Aandens Naadevirkninger til Omv: vare middelbare og knyttede til Skriften.. Troen sola justificans. 1) interna, ikke den historiske Tro blot. 2) viva. 3) salvifica. Dogmets Begreb. Kaldelsen er alle Naadevirkningers Begyndelse. Den er den msklige Bestemmelse t&ae;nkt uden Opnaaelsen af Maalet. Dens Maal er Mskets Omvendelse. Muligheden er indeholdt i Naaden, som er aabenbaret i &g.Ch;sto, og deri at Msk. midt i den almdl. Ford&ae;rvelse dog er forbleven det personlige V&ae;sen. Virkeligheden kommer frem ved at lade sig omvende og ved at omvende sig, og Omvendelsen skeer naar Kaldelsen finder en den ad&ae;quat Tilstand hos Msket, og begges Virksomhed falder sammen. At Msk. omvender sig til Gud uden Gud er en Modsigelse. Men Gud omvender hell. Ingen mod sin Villie. Denne Bev&ae;gelse maa mediere sig gjennem sine enkelte Momenter. Mediationen er Oplysningen, Helliggj&o-;relsen og Begnadigung. Disse Udtryk antyde allerede selv begge Momenter. Die Erleuchtung. 1) Wahrheit als Wesenheit Gottes. Gud er Lyset og boer i et utilgj&ae;ngeligt Lys 2) Msklige V&ae;sens Forhold til gudl. Sandhed. Den msklige Forstand er af Naturen Dunkel og M&o-;rke 3) Den msklige Forstands Opklarelse ved den gud. Sandhed. 1) Die Wahrheit Gottes. Det ligger i at Gud er Aand, som Aand er han villende, som villende er han t&ae;nkende. T&ae;nken i Identit&ae;t med V&ae;sen er Sandhed. Aandens V&ae;sen som er Gud er altsaa Sandhed. &streg; Jegheden har al Sandhed til Princip, dog gaaer Fornuften feil i sine Slutninger. Subjektet er ved Sp&o-;rgsmaalet om Sandheden n&o-;dt til at abstrahere fra sig selv. &streg; Guds Forstand er en _intinitivinfinitiv. Men Gud er som Sandhed ogsaa Kj&ae;rlighed og som saadan Meddelelse. &streg; L&ae;ren om Gud som det utilg&ae;ngelige Lys maa ikke eensidig fixeres. Dets Aabenbarelse er S&o-;nnen. Ogsaa Aanden bliver kaldet et Lys. 2) Der foruds&ae;ttes M&o-;rke i den msklige Aand. &streg; Subjektet bliver sig bevidst at det mangler Sandheden, derved er Mangelen h&ae;vet ud over sig selv og er Trang. Det indseer han, naar han reflekterer paa sig selv og paa Verden. Msk. har saaledes den absolute Sandheds Idee som Ahnelse og Postulat, men er dog allerede som saadant ude over sig selv som sinnlich og verst&a..;ndig. I Mangelen er han M&o-;rke; men i Bevidstheden herom ell. i Trangen er han det ikke mere. Han har den Bevidsthed, at han beh&o-;ver en h&o-;iere Hj&ae;lp. Msket er Sandheden f&a..;hig. an sich er denne F&a..;higkeit den gudl. Kaldelse. Denne Tanke om det gudl. Sande er ved det gud. Sande selv i ham, er ikke mere den _gudl.blot msklige Tanke. 3) Mskets Oplysning ved den gudl. Sandhed. Denne Sandhed er i Msk. derved, at Msk. er i Gud., og det i Gud v&ae;rende Msk. er Gud selv. Helliggj&o-;relse 1.) Gott als die Heiligkeit. Alle Religioner have Forestilling om det Hellige, men blot udv:, som man kan see af Mythologierne. &streg; Denne Tanke viser sig i den rene Abstraktion i den rene Tanke om ham. Den j&o-;diske Religion danner Mods&ae;tningen til Hedenskabet. Is&ae;r kommer Retf&ae;rdigheden tilsyne; Kj&ae;rligheden mangler. &streg; I &g.Ch;std. er Helligheden ikke seet fra Lovens Standpunkt. 2) Mskets Forhold til den gudl. Hellighed. Det Hellige som det Uskyldige forestilles i Skriften som det Rene. Efter sin Natur er Msket den ikke hellige, efter sin Bevidsthed den unheilige. &streg; Msket har Trang til Helliggj&o-;relse. Dette er den bevidste Trang, og Helliggj&o-;relsens f&o-;rste R&o-;relse 3) Mskets Helliggj&o-;relse ved Gud. Er ligesaa meget gudl. som msklig Akt. &streg; Her farer den nyere Theologie vild is&ae;r siden Kant. Aandens Andeel er aldeles udv: &streg; det Hellige er ikke det Naturlige, thi i Naturen forekommer den ikke; den er det Historiske og er deels Hellighed, deels Helliggj&o-;relse. Det viser sig i de Enkeltes Liv. De af &g.Ch;sto underrettede Apostle gik ud i Verden, udbredte Evangeliet i den. Til Fromhed h&o-;rer Begeistring. I denne er Neid og Gleichg&u..;ltichkeit ikke. Deraf opstaaer N&o-;dv: af at s&ae;tte Alt i at forn&ae;gte sig selv, og bringe det subjektiv Hellige til Objektivit&ae;t. Martyriet. I Menigheden tr&ae;der den Enkelte tilbage og er kun i Samfund med Andre. De Helliges Samfund. Det viser sig i Valget af Midler til ethvert Formaal. Der Zweck ist rein geistig so auch die Mittel. Hat kein Mittel, das ein nur sittliches w&a..;re, und auf der Sinnlichkeit abzweckte. &streg; ihr Gottesdienst. Der &o..;ffentliche, ist nicht eine Zwangsanstalt.. &streg; Die Sittlichkeit, des Einzelnen in seinem Verhaltni&ss;e zu sich selbst, und im Verhaltni&ss; zu Anderen, die Sittlichkeit des Volks. das Gesetz wird heilig gehalten, ist die Anerkenntni&ss; seiner _heildigenheiligen Ursprung. 3) Die Begnadigung. I det gl. T. er n&ae;rmest Retf&ae;rdiggj&o-;relsen i judiciel Forstand &streg; Msket kan ikke yde Andet end Troen. Det andet Moment er Fornyelsen. Catholikerne adskille ikke begge Dele. protestantismen fastholder dog ogsaa et nyt Liv som den n&o-;dv: F&o-;lge. III. Friheden. Den bibelske L&ae;re. subjektiv &streg; objektiv &streg; universell. Ki&o-;benhavn. Stoikernes fire Kategorier: &g.t;&g.a; &g.u;&g.p;&g.o;&g.k;&g.e;&g.i;&g.m;&g.e;&g.n;&g.a;, &g.t;&g.a; &g.p;&g.o;&g.i;&g.a;, &g.t;&g.a; &g.p;&g.o-;&g.sud; &g.e;&g.ch;&g.o;&g.n;&g.t;&g.a;, &g.t;&g.a; &g.p;&g.r;&g.o;&g.sud; &g.t;&g.i; &g.e;&g.ch;&g.o;&g.n;&g.t;&g.a;. (Tennemann). Quantitet. Eenhed &streg; Fleerhed &streg; Alhed. Qualitet. Realitet; Negation; Limitation. Relation Inh&ae;rents og Substants; Causalitet og Dependents; Vexelvirkning. Modalitet Mulighed, Umulighed &streg; Tilv&ae;r, Ikke-Tilv&ae;r; N&o-;dvendighed, Tilf&ae;ldighed. Domme. efter Qualiteten: bekr&ae;ftende, ben&ae;gtende, uendelige. efter Quantiteten: singulaire, particulaire, generelle. efter Relationen: kategoriske, hypothetiske, disjunktive. efter Modaliteten: assertoriske, problematiske, apodiktiske. Slutninger efter Qualiteten: S&ae;rskilthedens, Enkelthedens, Almindelighedens. Quantiteten: Alhedsslutning, Analogie, Induction. Relationen: kategoriske, hypothetiske, disjunktive.