]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 13 Not13 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Finn Gredal Jensen og Jette Knudsen KA, C pk. 5 l&ae;g 4 og C pk. 9 l&ae;g 1 H.P. Barfods fortegnelse 451 Afskrift af Kierkegaards original, foretaget af Barfod Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not13/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Philosophica. Bagfra findes: Problemata. d. 2 Dec. 42. i Martz. 46. M: Georgii Pauli _RoettRoetenbeccii Disputatio: de principio Aristotelico et Cartesiano. Altdorf. 1685. findes citeret i Tennemann Geschichte der Philos. 3d B. p. 437. Darvin Zoonomie &u..;bersetzt v. Brandis. I det V&ae;rk findes barokke men dog ogsaa originelle ell. primitive Tanker. &g.p;&g.e;&g.r;&g.a;&g.sud; &g.k;&g.a;&g.i; &g.a;&g.p;&g.e;&g.i;&g.r;&g.o;&g.n; &g.p;&g.e;&g.r;&g.i;&g.t;&g.t;&g.o;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.a;&g.r;&g.t;&g.i;&g.o;&g.n; &g.e.a.;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.p;&g.l;&g.e-;&g.th;&g.o;&g.sud; &g.d;&g.e;&g.x;&g.i;&g.o;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.a;&g.r;&g.i;&g.s;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.n; &g.a;&g.r;&g.r;&g.e;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.th;&g.e-;&g.l;&g.u; &g.e-;&g.r;&g.e;&g.m;&g.o;&g.u;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.k;&g.i;&g.n;&g.o;&g.u;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.n; &g.e;&g.u;&g.th;&g.u; &g.k;&g.a;&g.i; &g.k;&g.a;&g.m;&g.p;&g.u;&g.l;&g.o;&g.n; &g.ph;&g.o-;&g.sud; &g.k;&g.a;&g.i; &g.s;&g.k;&g.o;&g.t;&g.o;&g.sud; &g.a;&g.g;&g.a;&g.th;&g.o;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.k;&g.a;&g.k;&g.o;&g.n; &g.t;&g.e;&g.t;&g.r;&g.a;&g.g;&g.o-;&g.n;&g.o;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.e;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.m;&g.e-;&g.k;&g.e;&g.sud;. Erdmann Geschichte der Philosophie. Deraf er udkommen 2 Bind, i flere Afdelinger. Andet Binds anden Afdeling indeholder Leibnitz og Idealismen f&o-;r Kant. I Gotschedens Overs&ae;ttelse af Leibnitz Theodicee (Udgaven af 1763 Hanover og Leipzig) omtales p. 80 i en Note i Anledning af Malebranches Passivit&ae;ts L&ae;re et V&ae;rk af en Professor Gabriel Fischer: Vern&u..;nftige Gedanken von der Natur; was sie sey? da&ss; sie ohne Gott und seine allweise Beschr&a..;nkung unmachtig sey; und wie die einige untheilbare g&o..;ttliche Kraft in und durch ihre Mittelursachen nach dem Maa&ss;e ihrer verliehenen Wirkbarkeit oder _{T&u;&u;htigkeit}T&u..;chtigkeit, hier in der Welt alles wirke. 1743 uden Sted ell. Forl&ae;gger. Bogen blev confiskeret siger han. I Gotschedens Overs&ae;ttelse af Leibnitz Theodicee (Udg. 1763) p. 81 omtales et V&ae;rk af en Jesuit Thomas Bonartes de concordia scienti&ae; cum fide. Jesuiten Friedrich Spee (han der har skrevet cautio criminalis.) har ogsaa skrevet et V&ae;rk om de chr. Dyder i det tydske Sprog, og paastaaer Guds Kj&ae;rligheds Kraft til at tilgive Synder ogsaa uden Sacramenter og den chr. Kirkes Mellemkomst. cfr Leibnitz Theodicee 1, &pgf; 96. Franciscus v. Sales de amore Dei. Cardanus de utilitate ex adversis capienda. citeres hos L. &pgf; ₂₁₅260. Novarinus de occultis Dei beneficiis _TheagnesTheagenes og Chariklea en Roman af Heliodor Biskop i Larissa, den omtales i Gottschedens Overs&ae;ttelse af Leibnitz V&ae;rk om King de origine mali (Udgaven 1763), han henviser til Huetius de l'Origine des Romans. Der er to tydske Overs&ae;ttelser, en gl. uden Tid og Sted, en ny af den evangeliske Pr&ae;st, M: Agricola i det Mannsfeldske Jena 1750. Cartesius (i hans Opsats de passionibus) gj&o-;r rigtig opm&ae;rksom paa, at admiratio ingen Mods&ae;tning har (cfr artic: LIII.). Ligeledes at cupiditas ikke b&o-;r have sin Mods&ae;tning i aversio; men ingen Mods&ae;tning b&o-;r have (cfr artic. LXXXVII.). Dette er mig af Vigtighed for min Theorie af Angst. cfr. JJ. bagfra p. 3. Det er et Moderm&ae;rke som Cartesiuss Philosophie har. Efterat have udsondret Alt for at finde sig selv som et t&ae;nkende V&ae;sen, saaledes, at denne T&ae;nken netop er mig selv, udfinder han nu, at med samme N&o-;dvendighed t&ae;nker han Gud. Nu fordrer imidlertid hans System dog ogsaa paa en eller anden Maade, at redde Endeligheden. Bev&ae;gelsen hertil er f&o-;lgende. Gud kan ikke bedrage, han har nedlagt alle Ideer i mig, ergo ere de sande. For&o-;vrigt er det m&ae;rkeligt, at Cartesius, der selv i en af Meditationerne forklarer Muligheden af errores ved at erindre om, at Friheden hos Msket har Overv&ae;gten over Tanken, dog har gjort Tanken til det Absolute, ikke Friheden. Her ligger aabenbart den gamle Fichte, ikke cogito ergo sum, men jeg handler ergo sum, thi dette cogito er noget Deriveret eller ogsaa er det _idetidentisk med jeg handler, enten er det Frihedens Bevidsthed i Handlingen, og da b&o-;r det ikke hedde cogito ergo sum, eller det er den efterf&o-;lgende Bevidsthed. a NB. Denne Overgang er aabenbart en pathetisk Overgang, ingen dialektisk; thi dialektisk lader der sig Intet bringe ud deraf. Dette er mig af Vigtighed. En pathetisk Overgang kan ethvert Msk. fatte, naar han vil det; thi til den Uendelighed, der ligger i Pathos h&o-;rer blot Mod. En lignende Overgang var det, naar Plato lod Gud forene Ideen med Materien. (cfr Tennemann Gesch. d. Ph. 1st B. p. 78. not.). Hermed kan ogsaa sammenlignes hvad der fandt sit Udtryk i systema _cassistenti&ae;. Hvad senere Leibnitz udviklede i sin harmonia pr&ae;stabilita. b Den platoniske L&ae;re om Ideen. cfr Tenneman. 2d D. p. 370. 371. Besynderligt nok, at han m: H: t: Sprogets Oprindelse negtede det. cfr. Tennemann 2d D. p. 343. c Ogsaa hos Spinoza pathetisk Overgang. cfr _cogitat&u;cogitat: metaph: Pars 1. cap III Slutning. (om Frihed og Pr&ae;destination.). Det er Skj&o-;nt at see den redelige Alvor, med hvilken Cartesius har fattet den Idee, at man b&o-;r tvivle om Alt, hvorledes han intet Bestaaende vil kr&ae;nke, ikke _herhenrive andre Msker i den samme Tvivl. Exempler nok herpaa findes i hans Dissertatio de _mothodomethodo. Jeg har bem&ae;rket dem i mit Exemplar. Man faaer dog et ganske andet Indtryk af Cartesius ved selv at l&ae;se ham. Han mener man b&o-;r tro en gudl. Aabenbaring, om den end l&ae;rer quod naturali lumini contrarium. &g.t;&g.o; &g.g;&g.a;&g.r; &g.k;&g.a;&g.k;&g.o;&g.n; &g.t;&g.o;&g.u; &g.a;&g.p;&g.e;&g.i;&g.r;&g.o;&g.u;, &g.o-.a.;&g.sud; &g.o;&g.i.a.; &g.P;&g.u;&g.th;&g.a;&g.g;&g.o;&g.r;&g.e;&g.i;&g.o;&g.i; &g.e;&g.i;&g.k;&g.a;&g.z;&g.o;&g.n;, &g.t;&g.o; &g.d;&g.e; &g.a;&g.g;&g.a;&g.th;&g.o;&g.n; &g.t;&g.o;&g.u; &g.p;&g.e;&g.p;&g.e;&g.r;&g.a;&g.sud;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.u;. &g.e;&g.s;&g.th;&g.l;&g.o;&g.i; &g.m;&g.e;&g.n; &g.g;&g.a;&g.r; &g.a;&g.p;&g.l;&g.o-;&g.sud;, &g.p;&g.a;&g.n;&g.t;&g.o;&g.d;&g.a;&g.p;&g.o-;&g.sud; &g.d;&g.e; &g.k;&g.a;&g.k;&g.o;&g.i;. cfr Aristoteles Ethik. 2d B. cap. 5. b Den S&ae;tning, at Dyden er Middelveien gj&o-;r Aristoteles dog egl. kun gjeldende m: H: t: de saa kaldte s&ae;delige Dyder. Her er Bem&ae;rkningen fuldkommen rigtig; thi det de har at _hakj&ae;mpe med er hverken godt ell. Ondt; thi Lyst og Ulyst er i og for sig hverken Godt ell. Ondt. a At han ikke mener, at Dyden er den i ethvert &O-;ieblik satte Midte, kan man see af hans Distinction mell. Dyd og den fri Handling. Den fri Handling er det Discrete, Dyden det Continuerlige. Meget dybsindigt siger han derfor, at den fri Handling totalt staaer i et Menneskes Magt, Dyden ikke uden m: H: t: Begyndelsen, fordi den er en F&ae;rdighed (Continuit&ae;t) 3, 8. b De s&ae;delige Dyder har kun med den ufornuftige Deel af Sj&ae;len at gj&o-;re cfr 6 B. cap. 1. cfr. 10, 8. Aristoteles adskiller 3 Sider i Sj&ae;len: &g.p;&g.a;&g.th;&g.e-;, &g.d;&g.u;&g.n;&g.a;&g.m;&g.e;&g.i;&g.sud;, &g.e;&g.x;&g.e;&g.i;&g.sud;. (Det sidste overs&ae;tter Garve ved F&ae;rdigheder cfr cap. 5. hos Arist: cap 4 i 2d Bog.) Det er m: H: t: den gr&ae;ske &Ae;sthetik m&ae;rkeligt, hvad Aristoteles siger i 3d B. af Ethiken cap 2. &anfbeg;en Handling af Uvidenhed kan vel ikke i og for sig betragtes som frivillig; men for ganske ufrivillig kan den da kun holdes, naar den skeer med Misforn&o-;ielse og senere v&ae;kker Anger.&anfslut; Naar den v&ae;kker Anger saa opfattes den jo som frivillig; og dog er det kun i det &O-;ieblik, at Aristoteles mener, at den kan ansees for ufrivillig. Den aristoteliske S&ae;tning om det Frivillige, vil man ogsaa bedre forstaae, naar man erindrer, at der gj&o-;res en Hoved-Destinction mell. &g.t;&g.o; &g.e;&g.k;&g.o;&g.u;&g.s;&g.i;&g.o;&g.n; og &g.p;&g.r;&g.o;&g.a;&g.i;&g.r;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud; (Fors&ae;ttet), saaledes at Noget kan v&ae;re frivilligt uden at v&ae;re med Fors&ae;t. (cfr. 3 B. cap. 4.). Den idealistiske S&ae;tning af Socrates og Plato, at al Synd er Uvidenhed forkaster Arist: i 3d B. cap. 7, men h&ae;ver ikke Vanskeligheden, idet han blot ender i en realistisk Mods&ae;tning. Dette Problem er for &o-;vrigt af overordentlig Vigtighed, og kunde godt egne sig til en Monographie. a cfr. Arist: Ethik 7, 3. Identit&ae;ten af Dyd og Skj&o-;nhed sees ogsaa af Arist: 3, 10: &g.ph;&g.o;&g.b;&g.e-;&g.s;&g.e;&g.t;&g.a;&g.i; &g.m;&g.e;&g.n; &g.o;&g.u;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.t;&g.a; &g.t;&g.o;&g.i;&g.a;&g.u;&g.t;&g.a;, &g.o-;&g.sud; &g.d;&g.e;&g.i; &g.d;&g.e; &g.k;&g.a;&g.i; &g.o-;&g.sud; &g.o; &g.l;&g.o;&g.g;&g.o;&g.sud; &g.u;&g.p;&g.o;&g.m;&g.e;&g.n;&g.e;&g.i; &g.t;&g.o;&g.u; &g.k;&g.a;&g.l;&g.o;&g.u; &g.e;&g.n;&g.e;&g.k;&g.a;&g.semiko; &g.t;&g.o;&g.u;&g.t;&g.o; &g.g;&g.a;&g.r; &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud; &g.t;&g.e-;&g.sud; &g.a;&g.r;&g.e;&g.t;&g.e-;&g.sud;. Det er en meget vigtig Definition af Videnskab, som Aristoteles giver i 6, 3. Objekterne for Videnskaben ere Ting, som kun kan v&ae;re paa en eneste Maade; det videnskabeligt Erkjendelige er derfor det N&o-;dvendige, det Evige; thi Alt hvad der er absolut n&o-;dvendigt er ogsaa absolut immerv&ae;rende. &streg; Med Hensyn til Poesiens Begreb vil det v&ae;re godt at erindre om, hvorledes Aristoteles adskiller &g.p;&g.o;&g.i;&g.e;&g.i;&g.n; og &g.p;&g.r;&g.a;&g.t;&g.t;&g.e;&g.i;&g.n; og definerer Kunsten. cfr. 6., 4. &streg; At man hos Aristoteles ikke altid finder en str&ae;ng systematisk Udvikling er vel sandt, men dog existerer der vel neppe et Skrift af ham, uden at man ahner den systematiske T&ae;nker, medens vi i vor Tid har Systemer nok, hvori der ikke er Spor af systematisk T&ae;nkning. Hans Moral falder i f&o-;lgende Dele, Bog 1-3. om det Gode, om Dyd, og en M&ae;ngde andre Unders&o-;gelser; Bog 4-5 Udvikling af de s&ae;delige Dyder &dvs;: de Dyder som have med den ufornuftige Deel af Sj&ae;len at gj&o-;re: Tapperhed, Maadehold, Gavmildhed &g.e;&g.l;&g.e;&g.u;&g.th;&g.e-;&g.r;&g.i;&g.o;&g.t;&g.e-;&g.sud;., Retf&ae;rdighed. 6te Bog om _deForstands-Dyder: &g.t;&g.e;&g.ch;&g.n;&g.e-;, &g.e;&g.p;&g.i;&g.s;&g.t;&g.e-;&g.m;&g.e-;, &g.s;&g.o-;&g.ph;&g.r;&g.o;&g.s;&g.u;&g.n;&g.e-;, &g.n;&g.o;&g.u;&g.sud;, &g.s;&g.o;&g.ph;&g.i;&g.a;. Her benytter A: ikke mere sin Bem&ae;rkning om Dydens &g.m;&g.e;&g.s;&g.o;&g.t;&g.e-;&g.sud;. 7d B. om Afholdenhed o: s: v: Forn&o-;ielse. 8d Bog om Venskab; 9de Bog om Venskab. 10de Bog om Forn&o-;ielser. Selvkj&ae;rlighed fremstiller ogsaa Aristoteles som det H&o-;ieste; det vil da sige i god Forstand cfr. 9, 8. 10, 7. &anfbeg;ethvert Mskes egl. Selv ligger i denne Deel, nemlig den t&ae;nkende Deel.&anfslut; Derfor anbefaler han det beskuelige Liv som _de den h&o-;ieste Lyksalighed; men Lyksalighed er igjen Maalet for Alt; og definerer Lyksalighed som en i sig selv attraav&ae;rdig Virksomhed (cfr. 10, 6.). cfr. 10, 8. om Gudernes Salighed. Man seer her let, at Aristoteles ikke har opfattet dette Selv dybt nok; thi den contemplative T&ae;nken har kun i &ae;sthetisk Forstand Entelechie; og Guddommens Salighed bestaaer ikke i Beskuelse, men i evig Meddelelse. &streg; Aandens Bestemmelse har Arist: ikke fattet. Derfor anbefaler han endnu de udvortes Goder om end kun som et Accompagnement, et Draperie; men mangler paa dette Punkt Kategorie til at gj&o-;re den gjennemf&o-;rte Bev&ae;gelse. I det sidste Capitel af 10d Bog afhandler Aristoteles Ethikens Forhold til Politiken, som han ogsaa begynder &g.e-;&g.th;&g.i;&g.k;&g.a; &g.m;&g.e;&g.g;&g.a;&g.l;&g.a; med at Ethik er en Deel af Politik. For&o-;vrigt er det m&ae;rkeligt, at hans egen Dialektik n&ae;sten h&ae;ver denne Betragtning, da jo det anskuelige Liv er det H&o-;ieste, og den lavere Lyksalighed ligger i Ud&o-;velsen af de politiske Dyder. (cfr. 10, 8.). Men det beskuelige Liv er Isolation. &streg; Aristoteless Politik I 1 B. cap. 8 findes nogle Bem&ae;rkninger angaaende &Ae;gteskabet, som tilstr&ae;kkeligt viser, at Gr&ae;citeten ikke har kunnet fatte &Ae;gteskabet. I 1ste Bog findes Bem&ae;rkninger af almindelig Art, om Statens Oprindelse, det huslige Liv, dets Betydning i Politiken, da Staten er en Samling af Familier. Hvorledes de forskjellige Regjeringsformer afspeile sig i det huslige Livs Forhold (Herre &streg; Tjener &streg; Mand &streg; Kone &streg; For&ae;ldre &streg; B&o-;rn.). 2d Bog indeholder historiske Oversigter deels over ideale Planer til en Stat; deels historiske Stater. 3d Bog, begynder med en Udvikling af, hvad en Borger er; hvad det er, der constituerer en Stat, hvorvidt en Stat vedbliver at v&ae;re den samme, naar Regjeringsformen forandres. Leibnitzs Theodicee ubersetzt mit Anmerkungen v. Gottscheden. 1763. Hanover und Leipzig. _{F&o-;rste Deel}Indledning handler om Overeensstemmelsen mell. Fornuften og Troen. p. 52. han bruger det Udtryk at see om hvad man _afa priori erkjender af rigtige Aarsager; troe om det, man kun slutter af Virkningen. Hvad jeg pleier at udtrykke saaledes, at &g.Ch;std. ligger i Paradoxet, Philosophien i Mediationen, det udtrykker Leib. ved at gj&o-;re Forskjel imell. hvad der er over Fornuften og mod Fornuften. Troen er over Fornuften. Ved Fornuften forstaaer han, som han flere Steder siger en Sammenkjedning af _Aarsager Sandheder (enchainement), en Slutning af Aarsager. Troen kan derfor ikke bevises, begrundes, begribes, thi der mangler det Leed, der gj&o-;r en Sammenkjedning mulig, og hvad vil det sige andet end at den er Paradox; thi dette er netop det Desultoriske i Paradoxet, der mangler Continuit&ae;ten, eller i ethvert Fald kun har bagvendt Continuitet, det vil sige, ikke oprindeligt viser sig som en Continuitet. Der skal, efter min Mening, med &g.Ch;stds Paradoxie og Urimelighed ikke siges Andet end at den er den f&o-;rste Form, saa vel i Verdens-Historien som i Bevidstheden. Den hele Strid mell. Leibnitz og Bayle har sin store Realit&ae;t, og naar man sammenligner den med vor Tids Kampe frapperes man; thi vi er virkelig gaaet tilbage, jeg troer, at Hegel ikke egl. har forstaaet, hvad der var Tale om. F&o-;rste Deel om det Onde, Guds Godhed o: s: v: For at oplyse Guds Forhold til det _GodeOnde frems&ae;tter han et Billede af en Str&o-;m og den bekjendte Naturlov l'inertie naturelle des corps cfr &pgf; 30. Leibnitz mener, at Grunden til det Onde ikke er at s&o-;ge i Materien, men i Skabningens ideale Natur (cfr. &pgf; 20. &pgf; 31. De forskjellige Udtryk maa sammenlignes, paa det sidste Sted siger han: les raisons ideales qui la bornent) hvad forstaaer han derved Tanken om de flere mulige Verdener er den ved hvilken han egl. gj&o-;r Gud vidende; thi naar der var flere mulige saa foruds&ae;ttes der et Valg, og et Valg foruds&ae;tter Bevidsthed (&pgf; 7.). Ved den forklarer han ogsaa Guds Forudviden af det Tilf&ae;ldige; det er et Moment af en heel mulig Verden. &streg; scientia simplicis _{intelligentia}intelligenti&ae;, scientia visionis, scientia media. &streg; Ved L&ae;ren om den tilstr&ae;kkelige Grund viser han at der intet indifferentia &ae;quiliberii er. Han kommer tilbage paa Aristoteles. (cfr. &pgf; 34.). Jeg har selv udh&ae;vet det i hans Ethik, hvor de n&o-;dvendige Citater vil findes bem&ae;rkede. Deri har vistnok Leibnitz Ret mod Bayle, at ved alene at gj&o-;re _Msker Msket til Alts Maal, indvikler man sig i Modsigelser. Bayle som mange andre har i Grunden givet det Udseende af, at Msk. havde faaet den fornemme Ans&ae;ttelse i Livet at bed&o-;mme Alt et quidem i Forhold til hvorledes Mskets Stilling i Skabningen blev derved. Leibnitz viser, at Alt er sammenkjedet, han etablerer en Teleologi, der tager Msket med. cfr. &pgf; 119. i Theodiceen. Man kan ikke n&ae;gte, at der er en Svaghed i alle de Svar L. giver Bayle i &pgf; 121, 22 o: f., han s&o-;ger, at undgaae Vanskeligheden ved at sige, at der ikke er Tale om _heledet enkelte Msk. men om hele Universetb. Dette er Taabelighed; thi er der et eneste Msk, der har gyldig Grund til Klage, saa hj&ae;lper Universet ikke. Svaret er, at selv i Synden er Msk. st&o-;rre end om den ikke var kommen, lykkeligere; thi selv hans Splid har et mere at betyde end den umiddelbare Uskyld. &streg; Epicur har allerede h&ae;vet Modsigelsens-Grunds&ae;tning; hans Strid med Crysippus. cfr. Leibnitz Theodicee &pgf;. 169. Striden mell. Diodor og Crysipp, Diodor _n&ae;gtedepaastod, at hvad der ikke havde v&ae;ret og ikke vilde v&ae;re, var _muligtumuligt, Crysipp n&ae;gtede det, og paastod at det var muligt &pgf; 170. Om Forholdet mell. hvad der er ret til alle Tider og til s&ae;rlige Tider, den S&ae;tning, at den chr. L&ae;re paastaaer, at Noget er ret f&o-;rend Gud beslutter det cfr. &pgf; 182. Platos Eutyphron. Notesbog 13, s. 7 (Not13:23)For&o-;vrigt ligger her Skepsisen, naar Gr&ae;ndsen ikke n&o-;iagtig bestemmes. Analogien som Leibnitz anf&o-;rer, at Reglerne for Harmonie er til f&o-;rend _nogenNogen spiller, _b(cfr. &pgf; 181) beviser Intet. Ad denne Vei bevises da kun den abstrakte Sandhed. Men &g.Ch;std. er en historisk Sandhed, hvorledes kan den da v&ae;re den absolute? Er den den historiske Sandhed er den jo fremkommen til en vis Tid og paa et vist Sted, og er altsaa kun gjeldende til en vis Tid og et vist Sted. Vil man sige, at den har v&ae;ret til f&o-;rend den blev til, ligesom Harmonien er det, saa siger man ikke mere om den end om enhver anden Idee, thi ogsaa den er &g.a;&g.p;&g.a;&g.t;&g.o-;&g.r;, &g.a;&g.m;&g.e;&g.t;&g.o-;&g.r;, &g.a;&g.g;&g.e;&g.n;&g.e;&g.a;&g.l;&g.o;&g.g;&g.e-;&g.t;&g.o;&g.sud;; urgerer man det st&ae;rk, saa enerverer man &g.Ch;stds V&ae;sen; thi det Historiske er netop det V&ae;sentlige ved den, hvorimod ved de &o-;vrige Ideer dette er det Tilf&ae;ldige. Det er en meget vigtig Bem&ae;rkning som L. gj&o-;r &pgf; 212 at Slutningen fra Quantit&ae;t til Qualit&ae;t er forbunden med stor Vanskelighed, ligesom den fra _derdet Lige til det Lignende. En Hr Sturm skal have skrevet en Bog (_EuchlidesEuclides catholicus) hvori han opstiller den S&ae;tning: si similia similibus addas tota sunt similia, L. mener man burde sige: si similia similibus addas similiter, tota sunt similia. &streg; Det er Forskjellen mell. Beskaffenhed og St&o-;rrelse, Qualit&ae;t og Quantit&ae;t. En Deel af den korteste Vei mell. to yderste Ender er ogsaa den korteste Vei mell. Enderne af denne Deel, mais la partie du mellieur tout n'est pas necessairement le mellieur, qu'on pouvoit faire de cette partie (&pgf;. 213.). Den engelske Pr&ae;lat som Leibnitz citerer &pgf; 270 kan ikke v&ae;re nogen anden end King. Han afvinder Helvede et comisk Anstr&o-;g, Stedet fortjener at efterl&ae;ses. Ogsaa Fechts Skrift om de Ford&o-;mtes Tilstand synes at indeholde noget Saadant. Denne og den f&o-;lgende &pgf; er vel v&ae;rd at l&ae;se. En fuldkommen ligegyldig Villie (&ae;quilibrium) er en Uting, en Chimaire; det viser Leib. ypperligt paa flere St&ae;der, ogsaa Bayle tilstaaer det (mod Epicur) I hvilket Forhold staaer Villien til Forstandens sidste Akt, f&o-;lger den med N&o-;dvendighed Forstandens sidste Erkjendelse. cfr. &pgf; 311. Om Guds Medvirken med Creaturet, begynder &pgf; 377. velleit&eaigu; er Udtryk for den lidende Villen, volition for den handlende. cfr &pgf; 401. Fra &pgf; 406 f&o-;lger en Samtale, som L. Valla, har digtet for at gjendrive Boethius. Vanskeligheden skal v&ae;re at forene Guds Forudvidenhed med Friheden. Han viser at Viden ikke gj&o-;r hverken fra ell. til ved min Handlen, altsaa Forudviden hell. ikke. Han forklarer alle Vanskeligheder m: H: t: Apollo (den forudvidende) men lader Sagen strande paa Jupiter (paa Forsynet) og ender nu med en Formaning. Derpaa f&o-;rer L. Sagen videre ved Hj&ae;lp af sin Theorie om de uendelige mulige Verdener. a I Bayles Dictionaire under Artiklerne: Manich&ae;er, Rorarius, Xenophanes findes Bayles Polemik. b Tilsidst recurrerer han endog til Analogier fra den udvortes Verden, at Gud lader det regne, uagtet lavtliggende St&ae;der ikke er tjent dermed. cfr &pgf;. 134. c Forskjellen mell. N&o-;dvendighed og la raison du mellieur; at en aldeles ligegyldig Frihed er nonsens, ere de tvende Cardinal-Tanker i Leibnitzs Theodicee. Leibnitz Bem&ae;rkninger over Kings Bog. &pgf; 4. Naar man forandrer Materien saa meget som mulig, saa bliver dog altid disse Egenskaber tilbage: Udvidelse, Bev&ae;gelse, Deelbarhed, Modstand. Den Forskjel som Bonaventura gj&o-;r efter nogle Kf&ae;dre mell. &g.s;&g.u;&g.n;&g.t;&g.e-;&g.r;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud; og conscientia cfr Tennemann Geschichte der Philos. 8 B. 2d Af: p. 532 Ab&ae;lard har skrevet et V&ae;rk de pr&ae;dicamentis cfr. Tennemann 8 B. 1ste Af. p. 186 a ogsaa Leibnitz i hans tydske Brev til Wagner, det eneste Tydske der er i Erdmanns Udgave. &streg; Tennemann Geschichte der Philosophie 3die B. Aristoteles. Hvad der indtil p. 120 har _v&ae;rketv&ae;ret m&ae;rkeligt har jeg understreget i mit Exemplar. Den hele Unders&o-;gelse angaaende &g.p;&g.r;&g.o-;&g.t;&g.e-; &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.i;&g.a;, det Tvetydige heri, snart er det en _ontologieOntologie, snart Theologie. Denne Forvirring forekommer det mig gjentager sig i den nyere Philosophie, cfr p. 67. Han inddeler at alle Ting ere foranderlige &streg; uforanderlige p. 72. forg&ae;ngelige uforg&ae;ngelige | (Himlen Gud. hvor finder nu Msk. Plads? Han deler ikke som Plato dichotomisk: Substants &streg; Accidents han har en Trichotomie: Materie &streg; Form &streg; Ber&o-;velse (&g.s;&g.t;&g.e;&g.r;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;. Materien har nemlig en oprindelig Form. der gives fire Arter af Aarsager (cfr. p. 120). Materie, Form og Modell, den virkende Aarsag, Endzweck. p. 121. Lykke og Tilf&ae;lde. Overgangen fra Mulighed til Virkelighed er en Forandring, saaledes overs&ae;tter T. &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;, er det rigtigt saa er denne S&ae;tning af yderlig _VitVigtighed (cfr. p. 127. &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud; er vanskelig at bestemme; thi det h&o-;rer hverken med til Mulighed ell. til Virkelighed, er mere end Mulighed og mindre end Virkelighed. cfr. p. 128. Bestaaen og Forgaaen er ikke &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;. der er 3 Arter &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;, i Henseende til Quantit&ae;t &g.a;&g.u;&g.x;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud; &streg; &g.ph;&g.th;&g.i;&g.s;&g.i;&g.sud; (Aftagen) m:H:t: _AQualit&ae;t ell. Accidentser &g.a;&g.l;&g.l;&g.o;&g.i;&g.o-;&g.s;&g.i;&g.sud;. m: H: t: Stedet &g.ph;&g.o;&g.r;&g.a;. a Schelling i Berlin vilde, at Logikken skulde v&ae;re &g.p;&g.r;&g.o-;&g.t;&g.e-; &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.i;&g.a;. cfr. mit Manuscript. b Alt dette fortjener at paaagtes m: H: t: Bev&ae;gelserne i Logikken. c Ogsaa den Maade, paa hvilken Skeptikerne n&ae;gtede Bev&ae;gelsen. cfr. Diogenes af Laerte 9 Bog 11 Capitel &pgf; 99. Ogsaa Parmenides og overhovedet Eleaternes Ben&ae;gtelse af Bev&ae;gelsen cfr Tennemann 1ste B. p. 171 IV. 173 VII. p. 184. V. is&ae;r Zeno p. 196. Leucipp og alle Atomistikere antoge derimod Bev&ae;gelsen. For at forklare den, brugte de det tomme Rum som det negative. &streg; Hvad det tomme Rum er paa Naturbetragtningens Gebeet er Muligheden paa Frihedens Gebeet, jeg troer der lod sig drage her en betydningsfuld Paralelle, som jeg besynderlig nok aldeles ikke finder end ikke intenderet hos Gr&ae;kerne. Notesbog 13, s. 10 (Not13:28)Tenneman Geschichte der Philosophie 5te B. p. 302. Angaaende Sextus Empiricus Tvivl om Kriterierne paa Sandhed. Det f&o-;rste Kriterium han opstiller er: Mennesket, og her v&ae;kker han strax Tvivlen om hvad det er at v&ae;re et Menneske. Socrates skal have sagt, at han veed ikke, om han er et Msk. eller et endnu mere foranderligt Dyr end Typhon (cfr Platons Ph&ae;drus.) Det er med megen Skarpsindighed, at S. E: veed at bruge den S&ae;tning, at kun det Lige erkjendes ved det Lige til at v&ae;kke Skepsis cfr p. 308. 9. &streg; den chr: S&ae;tning, at jeg _kerkjender i samme Grad som jeg selv er kjendt, er ogsaa her af stor Vigtighed. Sextus gj&o-;r opm&ae;rksom paa, at Academikerne overhovedet indlod sig for meget i Detaill, istedenfor som Skeptikerne at holde sig ved de egl. Hovedpunkter. cfr Tennemann p. ₂102. Sex. Emp.: ingen Videnskab er mulig; discere et docere disciplinam foruds&ae;tter 4 Betingelser: et Objekt for det videnskabelige Foredrag, Een der _l&ae;rer,l&ae;rer en Anden, _enEen, der l&ae;rer selv og endelig en Methode. a Sextus Empiricus L&ae;re om Criterierne paa Sandhed. &g.u;&g.ph;&g.apos; &g.o;&g.u; &g.o-;&g.sud; &g.a;&g.n;&g.th;&g.r;&g.o-;&g.p;&g.o;&g.sud;. &g.d;&g.i;&g.apos; &g.o;&g.u; &g.o-;&g.sud; &g.a;&g.i;&g.s;&g.th;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;. Er Mennesket Sandhedens Criterium? Stoikerne dele Domme (&g.a;&g.x;&g.i;&g.o;&g.m;&g.a;&g.t;&g.a;) i enkelte sammensatte &g.o-;&g.r;&g.i;&g.s;&g.m;&g.e;&g.n;&g.a; &g.a;&g.o;&g.r;&g.i;&g.s;&g.t;&g.a; &g.m;&g.e;&g.s;&g.a;. &g.s;&g.e-;&g.m;&g.e;&g.i;&g.o;&g.n; er Fors&ae;tningen i en rigtig hypothetisk Dom, der aabenbarer Efters&ae;tningen, og indeholder et N&ae;rv&ae;rendes Forhold til et N&ae;rv&ae;rende. Demonstration (&g.a;&g.p;&g.o;&g.d;&g.e;&g.i;&g.x;&g.i;&g.sud;) er en Slutning, hvor, af indr&o-;mmede Pr&ae;misser, ved Begrebernes Sammenknytning udledes en Slutningsf&o-;lge, ved hvilken noget Ubekjendt bliver erkjendt. fE naar der er Bev&ae;gelse er der et tomt Rum. Zeuzippus Agrippa Zeuxis Menodotus Antiochus Theodos fra Laodic&ae;a Apelles. Herodot fra Tharsus Sextus Empiricus Sextus Saturninus. Aenesidem 10 &g.t;&g.r;&g.o;&g.p;&g.o;&g.i; &g.t;&g.e-;&g.sud; _{&g.s;&g.k;&g.e-;&g.ps;&g.e;&g.o-;&g.sud;} &g.s;&g.k;&g.e;&g.ps;&g.e;&g.o-;&g.sud;. Agrippa 5. senere 2. &g.p;&g.a;&g.n; &g.t;&g.o; &g.k;&g.a;&g.t;&g.a;&g.l;&g.a;&g.m;&g.b;&g.a;&g.n;&g.o;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.n; &g.e-;&g.t;&g.o;&g.i; &g.e;&g.x; &g.e.a.;&g.a;&g.u;&g.t;&g.o;&g.u; _{&g.k;&g.a;&g.t;&g.a;&g.l;&g.a;&g.m;&g.b;&g.a;&g.n;&g.e;&g.t;&g.a;&g.i;} &g.k;&g.a;&g.t;&g.a;&g.l;&g.a;&g.m;&g.b;&g.a;&g.n;&g.e;&g.s;&g.th;&g.a;&g.i; &g.d;&g.o;&g.k;&g.e;&g.i;, &g.e-; &g.e;&g.x; &g.e.a.;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.u; _{&g.k;&g.a;&g.t;&g.a;&g.l;&g.a;&g.m;&g.b;&g.a;&g.n;&g.e;&g.s;&g.th;&g.a;&g.i;} &g.k;&g.a;&g.t;&g.a;&g.l;&g.a;&g.m;&g.b;&g.a;&g.n;&g.e;&g.t;&g.a;&g.i;. Det er ret interessant m: H: t: Udviklingen af de ethiske Begreber, den Modsigelse der findes hos Zeno, at han siger, at det h&o-;ieste Gode er indifferent mod Tiden, _atog at han tillige siger, at den Gode, den _Dydige, Dydige er den, der gj&o-;r det Gode i sit hele Liv. Kun den Dydige kan jo v&ae;re i Besiddelse af det h&o-;ieste Gode, og saaledes faaer man dog en Tidsbestemmelse. (cfr. Tennemann Ges. d. Ph. 4d B. p. 89, p. 93 not:, p. 134.) &streg; dog en Modifikation deraf p. 145. Is&ae;r er det tillige m&ae;rkeligt, at den samme L&ae;re tillod Selvmord. Det er yderst m&ae;rkeligt, at Chrysipp bruger den S&ae;tning, at &anfbeg;enhver S&ae;tning er enten sand ell. falsk&anfslut; til at bevise, at Alt skeer efter Fatum. Her synes Mediationens Idee at v&ae;re n&o-;dvendig for at finde et Forsyn. (cfr. Tennemann Ges. d. Ph. 4d B. p. 272.) Det er en meget m&ae;rkelig Ting, at n&ae;sten alle Skeptikere altid have ladet Villiens Realit&ae;t uanf&ae;gtet. Derved vare de egl. komne til det Punkt, de skulde; thi gjennem Villien foregaaer Helbredelsen. _DennDen Maade paa hvilken Skeptikerne i Almdl. udtrykte dem, er meget paafaldende. De meente, at man i Henseende til Handling gjerne kunde lade sig n&o-;ie med Sandsynlighed, ret som om det var mindre vigtigt, at handle rigtigt end at erkjende rigtigt. Zeno inddelte Lidenskaberne m: H: t: at Skin-Dyder og Skin-Onder kunne betragtes i et dobbelt Hensyn enten til den n&ae;rv&ae;rende eller den tilkommende Tid &g.e-.a.;&g.d;&g.o;&g.n;&g.e-; &streg; &g.l;&g.u;&g.p;&g.e-;. De fornuftige Sindsbev&ae;gelser vare: &g.b;&g.o;&g.u;&g.l;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud; (Villen af det Gode) &g.ch;&g.a;&g.r;&g.a; (Gl&ae;de ved at besidde det Gode) &g.e;&g.u;&g.l;&g.a;&g.b;&g.e;&g.i;&g.a; (klog Forsigtighed mod det Onde.) Academikere. Arcesilaus; Karneades; Klitomachus; Philo. Hemmeligheden i hele Tilv&ae;relsen: Bev&ae;gelsen, forklarer Hegel nemt nok, thi han siger etsteds i Ph&ae;nomenologien, at der foregaaer Noget bag ved Ryggen af Bevidstheden. (cfr Indl: p. 71 n:). Paa en lignende Maade hj&ae;lper Plotin sig for at faae Eet til To. &anfbeg;Diese (die Vernunft) als Eins anfangend, beharrt nicht als Eins, sondern wird sich selbst unbemerkt ein Vieles, gleichsam unter ihrer eignen Last erliegend.&anfslut; (cfr Marbach Gesch. d. Philosoph. 2d B. p. 82.). Tvivlen standser ingenlunde paa Erkjendelsens N&o-;dvendighed (at der er Noget, man maa erkjende) men paa Villiens kategoriske Imperativ, at der er Noget man ikke kan ville. Dette er Villiens Concretion i sig selv, hvorved den viser sig at v&ae;re noget Andet end et luftigt Phantom. Skolasticismen. 1ste Periode. fra Scotus Erigena &streg; Anselm. Mods&ae;tningen mellem Gjenstand og Bevidsthed m&ae;rkes endnu ikke. 2d Periode. Mods&ae;tningen mellem Nominalisme og Realisme slaaer over i Realisme ved Hj&ae;lp af Kjendskab til Aristoteles. 3d Periode. Realisme. &streg; N&ae;rmer sig igjen til Nominalisme. 4d Periode. Nominalisme. Wilhelm Occam. Notesbog 13, s. [16]-17 (Not13:37-39)Spinoza vil udvikle eller avancere Guds Tilv&ae;relse af Guds Ideen, og mener derved at omgaae den pathetiske Mellems&ae;tning (om at Gud ikke kan bedrage) som Cartesius beh&o-;vede for at give T&ae;nkningen Realitet. opera omnia p. 5 og 6. Man kan ingen Vished have om Noget uden f&o-;rst at have en Idee om Gud; men en Idee om Gud kan man ikke have saa l&ae;nge man ikke veed, om vor Naturs Ophav har dannet os til at bedrages. Spinoza svarer: det F&o-;rste indr&o-;mmes, det Sidste ben&ae;gtes. Jeg kan have en Idee om en Triangel uden at vide om den menneskelige Naturs Ophav har os til at bedrages. Ganske i samme Forstand kan jeg have Guds Idee, og nu af den faae Existentsen ud. p. 11 Axioma X. Anderledes med den menneskelige T&ae;nkning, der maa have en Grund til at den blev til og til at den vedbliver; thi efter dens Tilblivelse indeholder dens V&ae;sen ikke mere en n&o-;dvendig Existents end f&o-;rend den tilblev, og derfor beh&o-;ver den samme skabende Magt udenfra for at vedblive som for at begynde. I Martz. 1846. Spinozas Ethik. Spinoza kan have megen Ret i den hele indadvendte Methode &streg; at finis, &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud; er selve appetitus; at beatitudo ikke er virtutis pr&ae;mium men ipsa virtus &streg; Sp&o-;rgsmaalet er kun, om hele hans Ethik ikke forskylder en Dobbelthed, at han paa eengang (for at afskaffe Teleologien) betragter Alt i Ro, og saa igjen (i Kraft af _{Definitionen:}Definitionens suum esse conservare faaer Endeligheden i Vorden. Dette vil sige: Begrebet Bev&ae;gelse mangler her. Det er ganske sandt, at Sandheden maa forstaaes ved sig selv, og at derfor alle fingerede Underst&o-;ttelses-Midler for ved deres Hj&ae;lp bedre og lettere at forstaae den ere Sandsebedrag, som Miraklet fE, thi for den Troende er Miraklet netop Sandheden, men ikke Sandheden for den, der ikke har grebet Troen. (dette har jeg selv ofte nok paaviist i afsluttende Efterskrift.). Det er ligesaa, at Dyden maa eftertragtes for sin egen Skyld. Men dersom Individet nu oprindeligen ikke er stillet saaledes, hvad jo Spinoza ben&ae;gter, saa sp&o-;rges om det da ikke selv kan gj&o-;re Noget til. Og Spinoza taler jo selv om en Vei til denne perfectio; han definerer selv l&ae;titia ved transitio in perfectionem, og urgerer netop transitio, altsaa Overgangen, Bev&ae;gelsen. Men her er netop Dobbeltheden. Det F&o-;rste giver seet sub specie &ae;terni Immanentsen. Men vil Spinoza tale om virkelige Individer, som han jo gj&o-;r, saa maa han eo ipso indr&o-;mme at _Maximum,Maximum dog bliver at vide dettec, og i en Approximeren at str&ae;be til det, men vel at m&ae;rke i Existents, der netop giver Teleologien ved at adskille Immanentsens Acquiescentia in se ipso, og ved sin Vorden frembringer det Modsatte en nisus, en Trang, og derved en Interesse. a cfr Journalen J.J. p. 274, 276, _278.278, 280. b I Cogitata Metaphysica pars 1. p. 60 siger Spinoza selv (under den Artikel quare aliqui bonum metaphysicum statuerunt at de have gjort Forskjel mellem rem ipsam et conatum qui in unaquaque re est ad suum esse conservandum, og at det er en Misforstaaelse. Men her er det igjen, saa er jo hele Ethiken tilbagekaldt, al hans Veiledning for den Vise o: s: v:. c in abstracto d cfr ogsaa cogitata metaph: pars 1. p. 57 conciliationem libertatis nostri arbitrii et pr&ae;destinationis _Dei,Dei humanum captum superare. hvor han altsaa selv pathetisk statuerer noget Uforstaaeligt. Problemata. Er det Forbigangne mere n&o-;dvendigt end det Tilkommende? Dette kunde v&ae;re af Vigtighed m. H. t. Besvarelsen af det Sp&o-;rgsmaal om det Mulige &streg; hvorledes besvarer Hegel det? I Logiken, i L&ae;ren om V&ae;senet. Her faaer vi nu den Forklaring, at det Mulige er det Virkelige, det Virkelige det Mulige. Det er nemt nok i en Videnskab, ved hvis Slutning man netop er arriveret til Muligheden. Det er da en Tautologie. Det er af Vigtighed m: H: t: L&ae;ren om Forholdet mell. det Tilkommende og Guds Forudvidenhed. Den gl. S&ae;tning, at Viden Intet hverken tager fra ell. l&ae;gger til. cfr. Boethius p. 126. 27. senere benyttet af Leibnitz. Hvad er en Kategorie? De Nyere har saavidt vides ikke givet nogen Definition derpaa, Hegel idetmindste ikke; ved Hj&ae;lp af sin inverse Gang overlader han det altid til L&ae;serens Virtuositet at gj&o-;re det Vanskeligste, at samle det Mangfoldige i een Tankes Energie. &streg; Det eneste Sted hos Hegel jeg har fundet Noget, er i den lille af Rosenkrantz udgivne Encyclop&ae;die S. 93; der er det aldeles Vilkaarlige i hans Terminologie aldeles i&o-;inefaldende ved den Inddeling han gj&o-;r. Kategorien har netop der faaet den Plads, den ikke skulde have, og man maa dern&ae;st sp&o-;rge, hvad det nu er, der omfatter denne Tredeling. Aristoteles giver besynderligt nok hell. ingen Definition (maa eftersees n&o-;iere.) &g.k;&g.a;&g.t;&g.e-;&g.g;&g.o;&g.r;&g.i;&g.a;. (Cicero pr&ae;dicamentum, Skolastikerne ligesaa. a Er nu V&ae;ren en Kategorie? Ingenlunde hvad er Qualit&ae;t, det er bestemmet V&ae;ren, bestemmet ved sig selv, Accenten ligger paa bestemmet, ikke paa V&ae;ren. V&ae;ren er hverken forudsat ell. udsagt. I denne Forstand har Hegel Ret i, at V&ae;ren er Intet, dersom den derimod var en Qualit&ae;t, da var det vel at &o-;nske, at man oplyste, hvorledes det blev identisk med Intet. Hele L&ae;ren om V&ae;ren er et intetsigende Forspil i L&ae;ren om Qualit&ae;ten. _hvorfor Hvorfor begyndte Kant med Quantit&ae;ten, Hegel med Qualit&ae;ten. Angaaende V&ae;ren cfr ogsaa de Steder, jeg har udpeget i mit Exemplar af Spinoza, og mine Anm&ae;rkninger dertil som findes paa smaa Lapper i Exemplaret. Den Definition som Plato giver af V&ae;ren i Parmenides &pgf; 151 de sidste Ord: V&ae;ren er ikke Andet end Participeren i et V&ae;sen i den n&ae;rv&ae;rende Tid. a cfr. Hegels Propedeutik p. 96. 97. b Dersom V&ae;ren virkelig var en Qualit&ae;t, saa maatte jeg jo ogsaa kunne bestemme den quantitativ, thi Quantit&ae;ten er den mod _ligegy Qualit&ae;t ligegyldige Bestemmen; jeg kan bestemme en Ager quantitativt, den bliver dog ved at v&ae;re Ager, men at bestemme V&ae;ren quantitativt er meningsl&o-;st; thi enten er det ell. det er ikke, et mere ell. mindre er her nonsens, der vilde oph&ae;ve Qualit&ae;ten selv. Hvad er det Tilf&ae;ldige? Dets Medhenh&o-;ren til Begrebet af det Virkelige. Aristoteles tvende Fordringer til den fri Handling, at den skal have Spontaneit&ae;t og Viden. Skolastikerne fordrede endnu et Tredie: det er Tilf&ae;ldighed. Leibnitz har optaget dette. Er det Gode godt, fordi Gud vil det, ell. er det i og for sig godt. ? Hobbes og Engelskmanden King. Er det Gode godt i og for sig, hvorledes er Gud da frie i Forhold _dertil.dertil; hvorledes den menneskelige Frihed? Trods alle Forsikkringer om den Positivit&ae;t, der ligger i Hegels System, er han dog netop kun kommen til det Punkt, hvor man i gl. Dage begyndte (fE Leibnitz.) Hvad er det Positive, hvad det Negative? Den positive Viden er den uendelige Viden, den negative Viden er den endelige. Forsaavidt er den positive Viden _detden negative, den negative den positive. Naar jeg veed, at jeg er uvidende, naar jeg veed, at jeg altid har Uret, saa er dette en _positivnegativ Viden, og dog er den _negativpositiv; naar jeg veed, at der har levet 7000 Keisere i China, ell. jeg veed af Erfaring, at dette er skeet, saa og saa mange Gange, saa er dette en positiv Viden og dog er den negativ. Hvad l&ae;rer jeg af Erfaring? Intet, ell. en blot numerisk Viden. Saasnart jeg af Erfaringen danner en Lov, saa l&ae;gger jeg noget Mere ind i den end der er i Erfaringen. Erfaringens blotte V&ae;rk vilde blive et tabellarisk V&ae;rk ligesom det, der resulterer af de metereologiske _{Iagttagelser.}Iagttagelser; der deels enkeltviis opt&ae;ller, deels giver et Gjennemsnits Tal, dette Gjennemsnits Tal beviser imidlertid Intet, det er kun en Figur jeg bringer ud af det Forbigangne, og dermed Punktum. Hvilket er det Almeen-Msklige og er der noget Almeent-Mskligt til. Er ethvert Msk. et Individuum, og i den Forstand den ene ikke som det andet, ligesom Leibnitz Blade. Er alle Msker hinanden lige som _GulletsGuldets Dele. Hvad er det Selv, der bliver tilbage, naar et Msk. har tabt den ganske Verden, og dog ikke tabt sig selv. _DeDet maa vel Pr&ae;sterne vide, de pr&ae;ke jo _derom,derom hver S&o-;ndag. Er Forstand, F&o-;lelse og Villie v&ae;sentlige Bestemmelser i et Msk, h&o-;rer det Msk-Naturen v&ae;sentlig til, saa forsvinder al den Passiar om, at Verdens-Udviklingen nu indtager et h&o-;iere Trin end f&o-;r; thi om der i Verdenshistorien er en Bev&ae;gelse, saa h&o-;rer denne v&ae;sentlig Forsynet til, og Mskets Viden derom er h&o-;ist ufuldkommen. Hvor Meget derfor end Forstanden tiltager kan dog Religion aldrig blive afskaffet, ikke blot for de Umyndige, der formentligen skulde vedblive, men ogsaa for de Myndige. Den store Individualit&ae;t vil netop v&ae;re stor ved, at han har det Alt paa eengang. Enhver anden Betragtning overseer Individernes Betydning i Sl&ae;gten, og reflekterer blot paa Sl&ae;gtens Historie, hvoraf der vilde f&o-;lge, at der til forskjellige Tider frembragtes v&ae;sentlig forskjellige Msker, og den universelle Eenhed i det at v&ae;re et Msk. oph&o-;rte. Det store Individ er derfor ikke derved forskjellig fra det ubetydelig, at det har noget V&ae;sentligt Andet, ell. at det har det i en anden Form, (thi ogsaa dette vilde jo v&ae;re en v&ae;sentlig Forskjel is&ae;r efter den moderne Form-Theorie) men at han har Alt i h&o-;iere Grad. Det Collaterale. I L&ae;ren om V&ae;ren er Alt, der gaaes ikke over, (det er Noget som selv Werder indr&o-;mmede, cfr. de smaa B&o-;ger). I L&ae;ren om V&ae;sen er Beziehung. &streg; Misligheder i Hegels Logik. V&ae;sentlig er dette Afsnit kun Dichotomier &streg; Aarsag &streg; Virkning &streg; Grund &streg; F&o-;lge &streg; Vexelvirkning er en Vanskelighed, h&o-;rer maaskee andetsteds henne. Begrebet er Trichotomie. V&ae;ren h&o-;rer slet ikke med til Logikken. Den b&o-;r begynde med Dichotomie. Overgangens-Categorie har Hegel aldrig retf&ae;rdiggjort. Det kunde v&ae;re af Vigtighed at sammenligne dermed den aristoteliske L&ae;re om &g.k;&g.i..a;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud;. Er Mediationen Nulpunktet, eller er det et Tredie. &streg; Kommer det tredie selv frem ved de Tvendes immanente Bev&ae;gelse eller hvorledes kommer det frem. &streg; Vanskeligheden viser sig is&ae;r, naar man vil overf&o-;re det paa Virkelighedens Verden. a cfr Tennemann 3d B. p. 125; han overs&ae;tter det Ord &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud; ved Forandring. Grunden hvorfor at Mennesket bliver salig ved Troen og ikke ved Gjerning, eller rettere sagt i Troen, ligger dybere end man troer. Den hele Forklaring, der hentes fra Synden er ingenlunde udt&o-;mmende. Grunden er, at om Msket selv gjorde det Gode, saa kan han ikke vide det, thi da maatte han v&ae;re alvidende. Derfor kan intet Msk. disputere med Vor-Herre, selv den meest oph&o-;iede den, msklig talt &ae;dleste Gjerning, t&o-;r jeg ikke kalde en god Gjerning; thi jeg maa bestandig sige: Gud veed dog ene, om det virkelig var saa; derfor kan jeg umulig bygge min Salighed derpaa. Hvad ligger der i den af Antisthenes opstillede Paastand, at ingen Ting kan defineres efter hvad den er, og ethvert saadan Fors&o-;g paa en Definition er kun en Tautologie. _ArKun Tingens Beskaffenheder kan angives. Aristoteles bekj&ae;mpede den. cfr Tennemann Ges. d. Ph. 3 B. p. 235. cfr ogsaa Tennemann Ges. d. Ph. 2d B. p. 97. Det absolute Paradox Forsaavidt Philosophien er Mediationen, saa gjelder det om at den ikke afslutter sig f&o-;rend den har seet den sidste Paradox under &O-;inene. Dette Paradox er Gud-Msk. og bliver at udvikle reent af Ideen, og _{det vil}igjen med stadig Hensyn til &g.Ch;sti Fremtr&ae;den for at see, om denne er tilstr&ae;kkelig paradox, om &g.Ch;sti msklige Existents ikke b&ae;rer Pr&ae;get af, at han ikke i dybeste Forstand er det enkelte Msk., _forsaav hvorvidt hans jordiske Existents ikke falder ind under det Metaphysiske og &Ae;sthetiske. NB I Bogen &anfbeg;JJ&anfslut; findes nogle enkelte Bem&ae;rkninger p. 18; 23 og 24; 28. I Grunden l&o-;ber enhver ethnisk L&ae;re, altsaa den rene Philosophie (i Mods&ae;tning til den, der svigefuldt har beblandet sig med &g.Ch;std.) ud paa: at Viden (Viisdom) er Dyd. Denne S&ae;tning opstillede allerede Socrates, senere alle Sokratikere. &streg; Den &g.ch;stlige L&ae;re er omvendt: at Dyd er Viden. Deraf det Udtryk at gj&o-;re Sandheden. &streg; Imidlertid bliver det dog altid en Vanskelighed for &g.Ch;std., at etablere en Existents i Kraft af Aand der er indifferent i Forhold til Viden, saaledes, at Een kunde v&ae;re fuldkommen, skj&o-;ndt han var fuldkommen uvidende. Sp&o-;rgsmaalet er, om Erkjendelsen accentueres f&o-;rst ell. sidst. Men selv da er en saare dialektisk Overveielse n&o-;dvendig. Notesbog 13. Tilf&o-;jelser p&aa; et l&o-;st blad indlagt mellem s. 8 og 9 (Not13:27 og 55)Bev&ae;gelsen hos Aristoteles. &g.k;&g.i;&g.n;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud; er _{i Fo} i Kategoriernes Forskjellighed f&o-;lgende i Substantsen &g.g;&g.e;&g.n;&g.e;&g.s;&g.i;&g.sud; &streg; &g.ph;&g.th;&g.o;&g.r;&g.a; i Qvantitet &g.a;&g.u;&g.x;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.sud; &streg; &g.ph;&g.th;&g.i;&g.s;&g.i;&g.sud; i Qvalit&ae;t &g.a;&g.l;&g.l;&g.o;&g.i;&g.o-;&g.s;&g.i;&g.sud; i Relation &g.ph;&g.o;&g.r;&g.a;. cfr Trendlenburgs to Afhandlinger om Categorie-L&ae;ren p. 188. cfr p. 163. alt dette staaer i Forhold til den min Thesis, som findes iblandt mine logiske Theses: Forskjellen mell. en dialektisk og pathetisk Overgang. cfr pp. 136-137. cfr. p. 99. Aristoteles siger: at &g.p;&g.a;&g.th;&g.o;&g.sud; er den Qvalit&ae;t, if&o-;lge hvilken det er muligt at forandres (&g.a;&g.l;&g.l;&g.o;&g.i;&g.o;&g.u;&g.s;&g.th;&g.a;&g.i;). Det er utroligt hvad Gavn jeg har af Trendlenburg, hvad jeg flere Aar iforveien har udt&ae;nkt faaer jeg nu Apparat til. Der findes i denne Bog af _Aristotel Trendlenburg et Register, som er ypperligt. i Febr. _&u;7 47.