]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 14 Not14 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Leon Jaurnow og Steen Tullberg KA, C pk. 5 l&ae;g 3 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not14/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 Tennemann. 1. Den joniske Skole. Thales; Anaximander; _AnaxaminesAnaximenes Alle fra Milet. Anaximander antog, at til Grund for Alt laae det Uendelige. &anfbeg;Det Uendelige er finere end Vand, grovere end Luft; finere end Luft grovere end Ild.&anfslut; &streg; Han meente, at i Begyndelsen bleve Mskene f&o-;dte af Dyr; thi Dyret finder strax sin F&o-;de, Msket maa opammes. &streg; Anaximenes antog det Uendelige for Urstof, men antog tillige, at _detdette var Luft. &streg; 2. Den pythagor&ae;iske Skole. (Ocellus Lucanus, Tim&ae;us Locrus). I Archytas Skrift &g.p;&g.e;&g.r;&g.i; &g.t;&g.o;&g.u; &g.p;&g.a;&g.n;&g.t;&g.o;&g.sud; &g.ph;&g.u;&g.s;&g.i;&g.o;&g.sud; skal de ber&o-;mte 10 aristoteliske Categorier allerede findes. Dog er dette Skrift vel u&ae;gte. I dette Fragment l&ae;res, at Kategorierne anvendes paa Erfaringsgjenstande ikke paa Noumena. f&o-;dt paa Samos &streg; reiste &streg; gik til Croton, hvor han oprettede det bekjendte Institut. Alcm&ae;on; Philolaus; Tim&ae;us; Archytas; Eudoxus. &anfbeg;Tallene er Tingenes Princip.&anfslut; Tingene selv ere Tal, og det tomme Rum er Skyld i, at de ikke danne et Continuum, et sammenh&ae;ngende Qvantum. Tallets Element er det Lige og det Ulige. Eet er intet Tal; thi ethvert Tal er en Fleerhed af Eenheder. de lige Tal ere ufuldkomne og ufuldst&ae;ndige; de ulige ere fuldkomne og fuldst&ae;ndige. det ulige Tal har Begyndelse, Midte og Ende, da det ikke kan deles i lige Dele; det lige Tal har ingen Midte. det Gr&ae;ndsel&o-;se og det Begr&ae;ndsede (&g.t;&g.o; &g.p;&g.e;&g.p;&g.e;&g.r;&g.a;&g.s;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.n; &streg; &g.t;&g.o; &g.a;&g.p;&g.e;&g.i;&g.r;&g.o;&g.n;) ere Tingenes Principier. det Endelige (&g.p;&g.e;&g.r;&g.a;&g.sud;) det Uendelige (&g.a;&g.p;&g.e;&g.i;&g.r;&g.o;&g.n;) det Ene (&g.e;&g.n;) det Mange (&g.p;&g.l;&g.e-;&g.th;&g.o;&g.sud;) det Ulige (&g.p;&g.e;&g.r;&g.i;&g.t;&g.t;&g.o;&g.n;) det Lige (&g.a;&g.r;&g.t;&g.i;&g.o;&g.n;) det _H&o-;iereH&o-;ire (&g.d;&g.e;&g.x;&g.i;&g.o;&g.n;) det Venstre (&g.a;&g.r;&g.i;&g.s;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.n;) det Mandlige (&g.a;&g.r;&g.r;&g.e;&g.n;) det Qvindlige (&g.th;&g.e-;&g.l;&g.u;) det Hvilende (&g.e-;&g.r;&g.e;&g.m;&g.o;&g.u;&g.n;) det Bev&ae;gede (&g.k;&g.i;&g.n;&g.o;&g.u;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.n;) det Lige (&g.e;&g.u;&g.th;&g.u;) det Kru&mm;e (&g.k;&g.a;&g.m;&g.p;&g.u;&g.l;&g.o;&g.n;) Lys (&g.ph;&g.o-;&g.sud;) M&o-;rke (&g.s;&g.k;&g.o;&g.t;&g.o;&g.sud;) det Gode (&g.a;&g.g;&g.a;&g.th;&g.o;&g.n;) det Onde (&g.k;&g.a;&g.k;&g.o;&g.n;.) Fiirkant (&g.t;&g.e;&g.t;&g.r;&g.a;&g.g;&g.o-;&g.n;&g.o;&g.n;) den uligesidede Fiirkant (&g.e.a.;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.m;&g.e-;&g.k;&g.e;&g.sud;) Eenheden er Tingenes Princip, og ved at participere deri bliver enhver Ting kaldet een. Denne Eenhed som identisk med sig er en Monade, men Eenheden forbunden med sig som noget Forskjelligt giver den ubestemte Tohed (&g.a;&g.o;&g.r;&g.i;&g.s;&g.t;&g.o;&g.sud; &g.d;&g.u;&g.a;&g.sud;). Tingene inddeles i absolute (Mske, Hest o:s:v:) modsatte (Godt &streg; Ondt) relative (H&o-;ire, Venstre) denne Inddeling f&o-;rer tilbage paa hine to Principer. &g.e-.a.; &g.d;&g.i;&g.k;&g.a;&g.i;&g.o;&g.s;&g.u;&g.n;&g.e-; &g.a;&g.r;&g.i;&g.th;&g.m;&g.o;&g.sud; &g.i;&g.s;&g.a;&g.k;&g.i;&g.sud; &g.i;&g.s;&g.o;&g.sud;.&anfslut; Dyden er et Tal, der taget ligemange Gange bliver lige. Pythagoras vil ikke have sagt, at Alt opstaaer af Tal, (&g.e;&g.x; &g.a;&g.r;&g.i;&g.th;&g.m;&g.o;&g.u;) men &g.k;&g.a;&g.t;&g.a; &g.a;&g.r;&g.i;&g.th;&g.m;&g.o;&g.n; &g.p;&g.a;&g.n;&g.t;&g.a; &g.g;&g.i;&g.n;&g.e;&g.s;&g.th;&g.a;&g.i;. Philolaus l&ae;rte: Alt, hvad der er til, maa enten v&ae;re Ubegr&ae;ndset ell. Begr&ae;ndset eller begge Dele. Det Ubegr&ae;ndsede og det Begr&ae;ndsede kan ikke v&ae;re alene til altsaa er Verden og Alt, hvad der er i den baade begr&ae;ndset og ubegr&ae;ndset. 3. Eleaterne. Xenophanes; Parmenides; Zeno fra Elea; Melissus. de &ae;ldre Philosopher havde antaget, at af Intet bliver Intet; Eleaterne opdagede Vanskeligheden af at t&ae;nke en Vordelse. &anfbeg;I Verden er kun V&ae;ren ikke Vorden.&anfslut; Parmenides. Hvad er det er, hvad ikke er, det er ikke. At t&ae;nke Intet er det Samme som slet ikke at t&ae;nke. V&ae;ren er identisk; thi er der flere Ting maa de v&ae;re forskjellige enten ved det at v&ae;re eller det Ikke at v&ae;re, hvilket er en Umulighed. Hans Digt bestaaer af 2 Dele: &g.p;&g.e;&g.r;&g.i; &g.n;&g.o;&g.e-;&g.t;&g.o;&g.u; &streg; &g.t;&g.a; &g.p;&g.r;&g.o;&g.sud; &g.d;&g.o;&g.x;&g.a;&g.n;. Zeno. Forkastede Bev&ae;gelsen. Uendeligheden af det Rum, der skal gjenneml&o-;bes, strider mod Tidens Endelighed. de 4 Beviser mod _EndBev&ae;gelsen. 1) Naar et Legeme bev&ae;ger sig, gjenneml&o-;ber det en Linie, f&o-;r det kommer til Enden, maa det have tilbagelagt Halvdelen, men nu er ethvert Rum deleligt i det Uendelige. 2) Et Legeme, der bev&ae;ger sig med den st&o-;rste Hurtighed kan aldrig indhente et andet, der bev&ae;ger sig med den st&o-;rste Langsomhed; thi det maa bestandig f&o-;rst komme til det Punkt, hvor det andet har v&ae;ret.1 3) naar et Legeme bev&ae;ger sig, saa maa det paa eengang v&ae;re baade i Ro og i Bev&ae;gelse, thi ethvert Legeme maa i ethvert &O-;ieblik v&ae;re i et Rum, der er lige med Legemet, hvilket er at v&ae;re i Ro. 4) To Legemer gjenneml&o-;be med samme Hurtighed ulige Rum, hvilket er en Modsigelse. Han sagde: &g.e;&g.i; &g.t;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.u;&g.t;&g.o-i..; &g.t;&g.o; &g.e.a.;&g.n; &g.a;&g.p;&g.o;&g.d;&g.o;&g.i;&g.e-; &g.t;&g.i; &g.p;&g.o;&g.t;&g.e; &g.e;&g.s;&g.t;&g.i;&g.komma; &g.l;&g.e;&g.x;&g.e;&g.i;&g.n; &g.t;&g.a; &g.o;&g.n;&g.t;&g.a;. Han meente, at man ikke kunde bestemme &g.t;&g.o; &g.e.a.;&g.n;. &g.m;&g.e-;&g.d;&g.e;&g.n; &g.t;&g.o-;&g.n; &g.o;&g.n;&g.t;&g.o-;&g.n; &g.e;&g.s;&g.t;&g.i; &g.t;&g.o; &g.e.a.;&g.n;. 4. Heraklit. Ild er den Kraft, ved hvilken alle Forandringer i Verden blive virkelige. Verdens oprindelige Tilstand har v&ae;ret Ild. Alt er i bestandig Vexel og Forandring. &g.e-.a.; &g.k;&g.a;&g.t;&g.o-;_{&g.k;&g.a;&g.t;&g.o-i..;} &g.o.a.;&g.d;&g.o;&g.sud;; &g.e-.a.; &g.a;&g.n;&g.o-; &g.o.a.;&g.d;&g.o;&g.sud;. Alt er og Alt er ikke. den Lov, efter hvilken Fornuften virker, er en Virksomhed, hvorved modsatte Bestemmelser blive virkelige (&g.e;&g.n;&g.a;&g.n;&g.t;&g.i;&g.o;&g.t;&g.r;&g.o;&g.p;&g.e-;; &g.e;&g.n;&g.a;&g.n;&g.t;&g.i;&g.o;&g.t;&g.e-;&g.sud;; &g.e;&g.n;&g.a;&g.n;&g.t;&g.i;&g.o;&g.d;&g.r;&g.o;&g.m;&g.i;&g.a;.) 5. Empedocles. Al Erkjenden beroer paa _IdentetIdentiteten af det Erkjendende og det Erkjendte. 6. Leucippus Det er umuligt, at der af det, der i sig er Eet, kan opstaae en Fleerhed, det er umuligt, at der af den objektive Fleerhed kan opstaae en Eenhed. Principierne for al Virkelighed er det Reale i Rumet (&g.p;&g.l;&g.e-;&g.r;&g.e;&g.sud;) og det tomme Rum (&g.t;&g.o; &g.k;&g.e;&g.n;&g.o;&g.n;) &streg; &g.t;&g.o; &g.o;&g.n; &streg; &g.t;&g.o; &g.m;&g.e-; &g.o;&g.n;. Han er egl. Opfinder af Atom-Systemet. 7. Democrit 1 dette Beviis kaldes Achilles.