]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 4 Not4 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Kim Ravn og Steen Tullberg KA, C pk. 3 l&ae;g 2 og l&ae;g 7 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not4/txt.xml 20100112 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Rheinwald Repertorium 17d Bind p. 113 &anfbeg;Quaestionum scholasticarum specimen 1, quo doctorum scholasticorum placita de gratia et merito examinavit F.G. Rettberg. Gottingae 36. 4to. Scholastikerne vare Semipelagianere, ihvorvel forskjellige fra Cassian, idet de l&ae;rte, at den gudd. Naade begyndte V&ae;rket (Cassian omvendt.), men fordelte Fornyelsens V&ae;rk saa temelig lige mell. Gud og Msk; medens Augustinus alene tilskrev Gud Alt; Pelagius Msk. Det Ubibelske i dens L&ae;re laae nu deri, at det kaldte denne Msks Andeel ikke blot Frihed; men ogsaa Fortjeneste. Opgaven for Scholast: bestod i at forene Fortjeneste og Naade. Naaden maatte nu dels v&ae;re gratis data, deels gratum faciens og Fortjenesten deels meritum de _cogruocongruo, deels de condigno. Nu var Frelsens-Process f&o-;lgende: 1) gratia gratis data 2) meritum de congruo 3) gratia gratum faciens 4) m: de condigno. Alexandrinernes L&ae;re om &g.d;&g.i;&g.k;&g.a;&g.i;&g.o;&g.s;&g.u;&g.n;&g.e-; &g.s;&g.o-;&g.t;&g.e-;&g.r;&g.i;&g.o;&g.sud; som den hvor Guds Retf&ae;rdighed med indeslutter Naaden, hvor Befrielse fra Synd og fra Straf falde sammen i Eet. &streg; (samme Bind p. 105 lin 13 fr: n:) Benecke der Brief Pauli an die R&o..;mer Heidelberg 1831₁₈₃₂. &streg; Forel&ae;sninger over Indledning til speculativ Dogmatik af Marthensen. Vinter Semestret. 37 &et; 38. 1ste Foredrag. d. 15 Nov. En tidligere Tid (Middelalderen) fordrede at Theologen qua Theolog skulde v&ae;re Philosoph; Philosophen qua Philosoph Theolog. Senere adskilte. Nu igjen forenede. &streg; spec. D. er christelig Metaphysik &streg; den egl. centrale Viden, Skuen af Guds Dybder &streg; de andre theologiske Standpunkter ere peripheriske. &streg; den er Theologie par excellence. den er Eenhed af Speculation og Tradition &streg; den er Troens h&o-;ieste Bevidsthed &streg; den er Theologiens levende Begreb. &streg; Er den mulig? Dette vises forel&o-;bigt negativt de andre Standpunkter tilfredsstille ikke: a) det bibelsk-kirkelige. (Protestanter og Katholiker) ende i en Cirkel. Man skal troe Kirken ell. Skriften for Inspirationens Skyld; og Inspirationen skal man tro for Skriften ell. Kirkens Skyld. &streg; tilsidst provoceres til testimonium sp. sancti; men dette Beviis bliver reent personligt og det Positive i dette Standpunkt ender i reent Subjektivit&ae;t. b.) Troes-Standpunktet. (det bliver sig strax denne Vanskelighed bevidst istedetfor det foregaaende gaaer ud fra det Positive stoler trygt derpaa indtil det reduceres til Subjectivit&ae;t.) lider af samme Feil c) den vulgaire Rationalisme. n&ae;gter al objektiv Viden. Kritik der reinen Vernunft. Indvendinger mod speculativ D. gj&o-;res fra disse tre Standpunkter: a) &g.Ch;std. er positiv historisk. mangler Aanden. b.) &g.Ch;std. er Troes og Hjertets og Livets Sag c.) den msklige Viden er reen subjektiv. mangler: Fader og S&o-;n (Marheinecke). 2det Foredrag. d. 17 Nov. 37. a). &g.Ch;std. er positiv historisk. den maa _altfastholdes som saadan. Sandheden alterneres derved at Erkjendelsen tr&ae;der til. Der m&o-;der os her det samme Sp&o-;rgsmaal som i den egl. Philosophie behandles under den Titel om Forhold mell. det Subjektive og Objektive. &streg; det er Sp&o-;rgsmaalet om Sandheden holder sig aldeles indifferent til det erkjendende Subjektet. Uden Lyset vilde &O-;iet ikke v&ae;re; men ogsaa uden &O-;iet vilde Lyset ikke v&ae;re. Man anerkjender at det Gode kun er forsaavidt man _erkjengj&o-;r det; men saaledes er ogsaa Sandheden kun forsaavidt man erkjender den. (Baader). En ikke erkjendt Gud vilde ingen Gud v&ae;re. Det erkjendes ogsaa for en Deel paa dette Standpunkt saa vel i L&ae;ren om Himeriges-Rige &streg; som jo og deri at dette Standpunkt ikke blot fordrer &g.Ch;sti punktuelle Tilv&ae;relse engang i Tiden; men ogsaa at &anfbeg;han f&o-;des i enhver Troendes Hjerte&anfslut;; hvorved fordres hans Ubiquit&ae;t i Kirken. Men denne &g.Ch;sti ideelle _{Tilst&ae;dev&ae;relse,}Tilst&ae;dev&ae;relse mener man gjelder blot om Troen &streg; ikke om Erkjendelsen, med H. t: hvilken man holder sig indifferent. &streg; Anm: Det er denne Forskjel mell. Opfattelsen af Objektet, der ligger til Grund for Adskillelsen mell. Katholiker og Protestanter. Objektet er det Samme (Troes Artikler etc) men den ene gj&o-;r Alt for at holde Objektet udenfor _IndividetSubjektet. (Inspiration &streg; Pave); den anden vil tr&ae;nge ind deri. &streg; Men derved gaaer denne Indvending over til det andet Standpunkt b) &g.Ch;std. er Troes og Hjertets Sag. ikke Erkjendelsens Sag. Dette Standpunkt forholder sig negativt mod Dogmet &streg; fE Treenighed &streg; Nadverens Sacramente &streg; Unionen er egl. udgaaet fra en saadan Indiffrentisme. &streg; Dette Standpunkt faaer derfor en uendelig Mangfoldighed af N&u..;ancer. c). Msk. hele Verden er kun endelig. I Grunden en Modsigelse; thi Uendeligheden er Endelighedens Gr&ae;ndse, og jeg maa altsaa vide noget om Uendelighed. En Forskole. En Ph&ae;nomenologie.&streg;. (saaledes kalder Rosenkrants Daubs sidste Skrift: die Selbstsucht etc.) Prothagoras &anfbeg;Alt er Msk.s Maal&anfslut;. &streg; (Hegel. ogsaa Oedip.). &anfbeg;med det Maal I maale, skal Eder igjen maales&anfslut;. 3die Foredrag. d. 22 Nov. Ph&ae;nomenologie er altsaa Fremstilling af den videnskabelige Udvikling forsaavidt Selvbevidstheden er dens Maal. Forholdet mell. Subjekt og Objekt, men Objektet her er &g.Ch;stus. Nu kunde man vel her fra Troens Standpunkt sige: ja &g.Ch;stus er Maalet, hvortil Alt tenderer (her er den absolute Identit&ae;t af Aabenbaring og Selvbevidsthed.) Men denne &g.Ch;stus maa dog igjen optages, overs&ae;ttes i os. Her m&o-;der strax Vanskelighed: _hvi&u;&u;enhvilken er den absolute &g.Ch;st., ligesom Kunsten giver os forskjellige Billeder af &g.Ch;stus, saaledes ogsaa Erkjendelsen. Her ligger jo ogsaa Differentsen mellem Katholiker og Protestanter. De ere enige om det egl. factiske, om Troes-Artiklerne, ogsaa om tredie om &anfbeg;Aanden&anfslut;, naar den kun behandles som den tredie Person i Gudd.; men saasnart Sp&o-;rgsmaalet bliver om Tilegnelsen divergere _detde, men Aanden er jo netop det subjektive Princip, hvorved det Objektive overs&ae;ttes i _detden concrete Bevidsthed &streg; det Samme viser sig ogsaa i det Mindre, en &g.Ch;stus for Anselms Aand er forskjellig fra en B&o..;hmes. (den f&o-;rste mere blot historisk; den anden langt ideellere; langt mere opfattet i sin uendelige historiske og ideelle Ubiquitet.). En theologisk Ph&ae;nomenologie er altsaa Udvikling af den _dogmtheologiske Viden, forsaavidt Selvbevidstheden er dens Maal. (Ph&ae;nomenologie kunde ogsaa tages i en vidtl&o-;ftigere Forstand og omfatte hele Historien, da det ikke blot er den intellectuelle; men ogsaa den s&ae;delige Bevidsthed fE der gj&o-;r sig gjeldende. Hegel kaldte sin f&o-;rste Udgave af Ph&ae;nomenologien sin f&o-;rste Verdens Omsegling. &streg; senere har han dog alene holdt sig til videnskabelige Bevidsthed.) den er ikke Khistorie, der udvikler den chr Friheds concrete Fremtr&ae;delser, ikke Dogmehistorie, der beskj&ae;ftiger sig med Indholdet selv; ikke Symbolik, der udvikler Controverserne, uagtet begge sidste basere sig paa den. Quicquid cognoscitur cognoscitur per modum cognoscentis. (Deraf Betydningen af de forskjellige religieuse Standpunkter, _StadierSelvbevidsthedens n&o-;dvendige Stadier. &streg; Betydningen af Accomodation &streg; Antropomorphismer. Antropomorphismen har i Grunden samme Dialektik som den theologiske Ph&ae;nomenologie. Til enhver Antropomorphisme svarer en Theomorphisme.) Daubs sidste Skrift udvikler fornemlig Supranaturalisme og Rationalisme og Pietisme. Ph&ae;nomenologie 1ste Stadium. den apostoliske K., hvor Tro og Troens Gjenstand falde sammen, dens paradisiske Tilstand. &streg; Dog paa det _{Standpunkt af}f&o-;lgende Udviklingstrin som paa ethvert senere have vi kun &g.Ch;stus reflecteret gjenem deres Apostlenes Selvbevidsthed i vor. Nu opkommer der Tvivl om man ogsaa har den rigtig, og det eneste Middel man har til at sikkre sig, er, da Skriften paa dette Standpunkt, som underkastet Fortolkning, er utilstr&ae;kkelig, en levende uafbrudt Communication med den apostoliske Kirke, der i ethvert &O-;ieblik umiddelbart og reflexionsfrit kan besvare ethvert Sp&o-;rgsmaal: det er den katholske Kirke Men nu opkommer der Tvivl om Kirken virkelig har Objektet (Reformation) og jo mere Kirken udvikler Bestemmelserne om _{Kirk&u;&u;&u;}Kirken, desto mere fjerner den sig fra sit Objekt. 2det Stadium Reformationen, som kommer under Veier med, at Kirken ikke har Objektet. Da nu hiin levende Communication er afbrudt saa bliver det naturligt at tye tilbage til det Oprindelige. &streg; Bibelen &streg; Men hvorledes skal den fortolkes? af sig selv svarer Reformatorerne og glemme at de selv bragte et heelt dogmatisk System med dem, og at de saaledes bev&ae;ge sig i en Cirkel Troen faaes af Bibelen og Bibelen skal fortolkes af Troen som faaes af Bibelen; og at saaledes D&o-;ren er aabnet for enhver Fortolkning, og saaledes involverer Reformationen Rationalismen. &streg; Fors&o-;get med det apostoliske Symbolum hj&ae;lper ikke, da man om man end kunde tilveiebringe en historisk Vished, der vilde vise sig en Mangfoldighed af Fortolkninger, og man saaledes kun_kom tilbage foran den historiske Adskillelse. 3die Stadium. &g.Ch;stdommen s&o-;ges i Selvbevidstheden. a (Baader.) b (Baader.) c Jeg formoder at det skeer derved, at Kirken kommer til at reflectere over sig selv og derved taber, som det altid skeer forel&o-;bigt ved enhver Reflexion, sit Objekt. K. d Bibelen maa fortolkes og ethvert Fortolknings-Princip har en Foruds&ae;tning. Erdmann. 4 _Fore&u;ragForedrag. d. 24. Nov. Man vil s&o-;ge Sandheden i gjenem et _objetobjektivt Medium; men i sig selv ved en uendelig Ingre&ss;, det er egl. en fuldst&ae;ndig Udf&o-;relse af det gl. protestantiske testimonium sp. s. Dette er den uendelige Subjektivit&ae;t og beroer paa at Sandheden er ikke blot subjectiv; men ogsaa objektiv, ell. i det dogmatiske Sprog: der er ikke blot Fader og S&o-;n; men ogsaa Aand. Aanden har vi i sin f&o-;rste Skikkelse i den apostoliske Inspiration (hvorved er det M&ae;rkelige at medens Sandheden var blot objektiv for Apostlene, var, saa at sige, palpabel, forstode de den ikke; men f&o-;rst da den ved Aanden var subjektivt oversat i Bevidstheden &streg; Daub &streg; Grundtvig.) senere var den i Inspirationen i Kirken i Paven, i Concilier, etc; men indskr&ae;nket til Individualiteter og kun for en Tid tilst&ae;de Endelig m&o-;der den os i testimonium sp. s., men dette antog Charakteren af et privat personligt Beviis. Det er altsaa Positioner af samme speculative Tanke, kun indtoge de _eten gal Stilling til Ideen. (I Middelalderen havde Kirken ikke Aand; men Geistlighed. Daub.). I Protestantismen_{Prostetantismen} antog den en tilf&ae;ldig personlig Charakter. Den speculative Dogmatik afskj&ae;rer derfor ikke Traaden, tvertimod anerkjender den fuldkommen N&o-;dvendigheden af de foregaaende Stadier, og giver det egl. Begreb af Tradition. Methoden. Gjenem Indholdets egen Dialektik. Man maa ikke sige at et Standpunkt indeholder noget Sandt og Noget Falsk; thi ethvert relativt Standpunkt er _sandtSandt i det Samme som det er falsk, det indeholder sig selv og sin Mods&ae;tning, er en Janus Bifrons. &streg; Det er det tredie Stadium, der egl. vil blive Gjenstand for disse Forel&ae;sninger og man maa derfor gjenemgaae alle Selvbevidsthedens Facer. a Dogmatiken antog derfor et ganske andet Forhold i Katholicismen end i Protestantismen, der var flere Dogmatikere ligesom der var flere Paver og dog kun eet Papat altsaa per successionem (Daub) i Protestantismen havde ethvert nyt System en ny Horizont. 5te Foredrag. d. 29 Nov. Kant. Cartesius &kors;1650 han sagde cogito ergo sum og de omnibus dubitandum est og afgav derved Principet for den nyere protestantiske Subjectivit&ae;t. Ved sin sidste S&ae;tning de omnibus dubitandum est gav han egl. L&o-;snet, thi hermed betegnede han ingenlunde en Tvivlen om Dette ell. Hiint men om Alt, Alt skulde rokkes, ikke for at forblive i denne fluctuerende Tilstand; men for at paa den Maade det til syvende og sidst Visse maatte blive tilbage som saadant blev nu cogito ergo sum som den absolute Identit&ae;t af T&ae;nken og V&ae;ren. cogito ergo sum. dette ergo maa ikke v&ae;re conclusivt; thi da vilde den S&ae;tning v&ae;re en ufuldendt Slutning, der manglede sin Overs&ae;tning omne quod cogitat est; ego cogito; ergo sum; denne S&ae;tning vilde da blive en ny Foruds&ae;tning og som saadan alligevel reduceres paa den sidste, ergo er copulativ jeg t&ae;nker og er som t&ae;nkende. Dette er den eneste Vished jeg beholder tilbage, medens ved enhver anden T&ae;nkning Gjenstanden kan blive udenfor for mig, saa er derimod den T&ae;nkning, hvorved jeg t&ae;nker mig selv absolut identisk med min egen V&ae;ren. Det er hell. ikke et empirisk &anfbeg;cogito&anfslut; i Analogie med jeg f&o-;ler, jeg gaaer etc; thi det vilde da hell. ikke afgive et speculativt Princip. _{Dette Princip}Denne S&ae;tning er vel ikke meget indholdsriig; &streg; ; thi tilsidst bliver der jo ikke andet tilbage end den rene, almdl. t&ae;nkende Subjektivit&ae;t; men det indeholder Spiren til et heelt _nytSystem, og det f&o-;rste Moment i den Livsanskuelse, der istedetfor Tradition og Auctorit&ae;t s&ae;tter _SFrihed og Selvbevidsthed. Denne S&ae;tning har derfor samme Dialektik som den at Alt er Msk. Maal. Den vil Intet optage i sig uden hvad der falder sammen med dens _egensegen Selvbevidstheds Bestemmelser. Men derved staaer den Fare for at afslutte sig i den blotte T&ae;nken paa det cogito ergo sum og derved at tabe Objektet. dette Princip kan yttre sig forskjelligt i fE en Spiritualisme fE hos Kant og Fichte; i grov Materialisme; i Mysticisme fE hos Jacob B&o..;hme kort sagt, det kan bev&ae;ge sig mellem Faustisk Hoff&ae;rdighed og Guds B&o-;rns frie T&ae;nkning. Den engelske Philosophie. Baco Werulam. Det kunde synes underligt, at den nyere Philosophie i Engelland, der naturligviis ogsaa var v&ae;sentlig ber&o-;rt af den nyere Subjectivit&ae;ts-Retning, kunde saa meget gaae ind paa Empirie. Men det var ogsaa en F&o-;lge der af; thi Msk. vilde ligesom see med egne &O-;ine, h&o-;re med egne &O-;ren, altsaa ogsaa en Mods&ae;tning til Tradition. Locke gjorde nu, og derved repr&ae;senterende det &ae;gte protestantiske Princip, T&ae;nkningen selv til Gjenstand for T&ae;nkning, og n&ae;gtede alle aprioriske Anskuelser og f&o-;rte Alt tilbage paa Erfaring. Hume udf&o-;rte dette skarpsindigere og besvarede det Sp&o-;rgsmaal, hvoraf det dog kunde komme at man havde Forestillinger om noget Almeengyldigt og N&o-;dvendigt med at det var Vane og Indbildning. Vilde man sige, fE at Solen gik op imorgen, ell. at Msk var d&o-;deligt, saa var der vel en Sandsynlighed for at Solen vilde staae op og Msk. d&o-;e, men ved Vished kunde man dog ingenlunde sige det; naar Een skj&o-;d en Kugle af og et Dyr faldt, saa kunde man vel vide begge Facta: Skuddet og Faldet, og man kunde ogsaa sige, at det var rimeligt, at det vilde skee; men at det var n&o-;dvendigt kunde man ikke sige (Nexusset er naturligviis utilgj&ae;ngeligt for Erfaring); men ved saaledes at n&ae;gte Almeengyldighed og N&o-;dvendighed, Fornuftens egl. Bestemmelser h&ae;vede han i Grunden al T&ae;nkning. a &anfbeg;Sj&ae;len er ligesom en tabula rasa; al Viden er et Produkt af Erfaring.&anfslut; 6te Foredrag. d. 1 Dec: Hume udviklede nu en fuldst&ae;ndig Skepticisme, man kunde i alle Ting i det h&o-;ieste bringe det til Sandsynlighed, og gjenemf&o-;rte denne Livs Anskuelse ogsaa i Moral, der derved sank ned til Convenients og i Religion, hvor da &g.Ch;std. is&ae;r blev at forkaste deels fordi den som Historie, der laae langt borte (da al Historie bliver jo l&ae;ngere den gaaer tilbage desto vanskeligere at controlere og desaarsag desto usansynligere.) var usansynlig; deels fordi den som berettende Mirakler etc jo derved streed i h&o-;ieste Grad mod Alles Erfaring. Han ben&ae;gtede altsaa Almeengyldigheds og N&o-;dvendigheds Realit&ae;t og gjorde derved et Attentat paa al Sandhed. Det er til denne Humeske N&ae;gten af _{Causalit&ae;tensal}Causalit&ae;ten at Kant historisk knytter, og i hans Kritik der reinen Vernunft opstiller han det Sp&o-;rgsmaal: hvorvidt der gives synthetiske Omd&o-;mmer a priori. Kant historiske Betydning er ud&o-;delig ved hans Forhold til den foregaaende Metaphysik Denne antog nemlig, at naar jeg blot kunde t&ae;nke mig Sandheden, men Kant meente, at man f&o-;rst burde _opfatteunders&o-;ge det Instrument, hvormed man vilde opfatte Sandheden. Dette var da en Opdagelse liig den copernicanske. Han distinguerede mellem analytiske og synthetiske Omd&o-;mmer a priori. De f&o-;rste vare saadanne hvor Pr&ae;dikatet blot indeholdt en Udvikling af hvad der laae i Subjektet fE Alle Legemer have Udstr&ae;kning; de sidste, hvor Pr&ae;dikatet _tilligeindeholdt noget derfra forskjelligt fE alle Legemer have Tyngde, ell. alle Legemer have en Aarsag. Saadanne s. O. a priori gaves der nu i Naturvidensk. fE at enhver Ting har en Aarsag. Dette maatte enhver Naturforsker foruds&ae;tte, og det l&ae;rte ingen Erfaring ham; hele Mathematiken beroede derpaa. Idet man gik ud fra et Punkt som ikke er en Erfarings Gjenstand. det Sp&o-;rgsmaal altsaa _{hvorvidt der gives}hvorvidt gives der en apriorisk Erkjendelse ell. hvorvidt gives der en Videnskab, opl&o-;ste sig i de tre, hvorvidt gives der en mathematisk Videnskab, hvorvidt en Natur Videnskab og hvorvidt en Metaphysik. (de svare til Sands, Forstand, Fornuft) Mathematik. Naar jeg skal t&ae;nke mig en logisk Tankebestemmelse saa er der intet for Sandsningen ell. Anskuelsen, i Mathematiken derimod er der noget for Anskuelsen og Sandsning og dog er det ikke for den umidd. Erfaring; thi den rene _ErfaringCirkel erfarer jeg intetsteds, de mathematiske Figurer ere vel Gjenstande for Sandsningen og dog ere de ikke Gjenstand for Sandsningen; de ere udvortes og dog ikke udv., M: er L&ae;ren om det Sandselige Ikke-Sandselige og det Ikke-Sandselige Sandselige. Men da disse ikke-sandselige Gjenstande dog tillige ere sandselige ere udv. maa jeg have et Medium i hvilket jeg fastholder dem, et Medium, der _{hverken er}er sandseligt _ellerog dog ikke sandseligt og det er det rene Rum og den rene Tid. Disse _liggeaprioriske Anskuelser ligge nu til Grund for al Mathematik, men tillige for al Sandsning, Alt, hvad jeg opfatter, opfatter jeg gjenem Tid og Rum. Disse ere mine egne Tankebestemmelser, den Brille gjenem hvilken jeg n&o-;dvendigviis seer Tingen, enhver Ting jeg opfatter opfatter jeg gjenem Tid og Rum. K. n&ae;gtede saaledes ikke Objektet; men paastod kun at min Opfattelse deraf var betinget ved Tid og Rum, der var mine egne Tingen _{udvedkommende}uvedkommende Tankebestemmelser. Hans Standpunkt bliver derfor _IdelIdealisme &dvs;: T&ae;nkningen bestemmer Alt, thi hvad Tingen er &anfbeg;an sich&anfslut; det ved jeg ikke; den er tillige transcendental &dvs;: den anerkjender sine Gr&ae;ndser. Han sagde nemlig at den Paastand, at vide hvorledes Sagen egl. var var transcendent &dvs;: den oversprang Erkjendelsens n&o-;dvendige Begr&ae;ndsning, derimod den Paastand, at vide, hvorledes vi n&o-;dvendig maa _t&ae;nkest&ae;nke os Tingen var transcendental. Vi har altsaa 3 Momenter 1) den aprioriske Anskuelse 2) den aposterioriske Erfaring; thi K. n&ae;gtede jo ikke den hele udenfor os liggende Verden 3) den ubekjendte St&o-;rrelse x &dvs;: &anfbeg;_Gjenstandenell. der Ding an sich.&anfslut;, der drager sig igjenem hele Systemet. 7de Foredrag. d. 13 Dec: det Foregaaende handlede om Sandsning, hvorfor K. ogsaa kaldte det &anfbeg;rationell &Ae;sthetik&anfslut;, idet han tog dette Ord i en vidtl&o-;ftigere Forstand end den ell. brugelig &dvs;: L&ae;ren om det Skj&o-;nne. Han kaldte ogsaa sit System Criticisme i Mods&ae;tning til Dogmatisme, idet han ved det sidste forstod enhver L&ae;re, der udgav sig for at v&ae;re i Besiddelse af Tingen &anfbeg;an sich&anfslut; Forstand. hvorledes er en Erfarings Videnskab mulig? Ved Erfaring forstod K. en Iagttagelse der er h&ae;vet til Almeengyldighed og N&o-;dvendighed, altsaa ikke enhver Erfaring. Sp&o-;rgsmaalet selv besvarede han nu paa samme Maade som det foregaaende, ved et aprioriske Tilgrundliggende. Dette var da Kategorierne, en Anskuelse (dette forstaaet i den laveste Forstand) uden Begreb, sagde han, er blind, og et Begreb uden Anskuelse tomt. Kategorierne ere de almdl. Tankebestemmelser, de i Alt tilst&ae;dev&ae;rende Universalia. Imidlertid maatte naturligviis disse opfattes om vel i deres N&o-;dvendighed dog tillige stedse i deres reen msklige subjektive N&o-;dvendighed, for ikke at gj&o-;re os skyldige i en Transcendents. Qualit&ae;t; Quantit&ae;t; Relativit&ae;t; Modalit&ae;t. Eenhed. Substants Mangfoldighed. Aarsag Alhed. Vexelvirkning. Han udviklede nu tillige de dertil svarende Omd&o-;mmer. Kategoriernes store Betydning (en Ode af Marthensen _dedet Daarligste af hvad han hidtil har leveret en forceret Aandrighed .... de ere det n&o-;dv: Baand for al T&ae;nkning, T&ae;nkningens Atmosph&ae;re etc. deraf Betydningen af Sprogene, Muligheden af at overs&ae;tte fra et Sprog i et andet, Betydningen af Pr&ae;positionerne. fE i det N:T. &anfbeg;i ham leve r&o-;res og ere vi, det er Substantsialit&ae;ts Kategorie, Andre opfatte det, for at undgaae al Pantheisme, som Causalit&ae;tens. Hans Opfattelse af Kategorierne er i Grunden den gl. Aristoteliske, og ikke den Hegelske i deres egen immanente Dialektik. Sp&o-;rgsmaalet bliver nu, hvorledes man skal opfatte om som objektive ell. subjektive, det sidste gjorde K. En Vanskelighed bliver det at forklare, hvoraf det kom, at Ph&ae;nomenet svarede til Kategorien, dette Sp&o-;rgsmaal kunde man enten besvare derved at man _besops&o-;gte den h&o-;iere Eenhed; ell. ved at n&ae;gte al Objektivit&ae;t (Fichte). Fornuft. hvorledes er Metaphysik mulig? her udvikledes L&ae;ren om Ideer &dvs;: n&o-;dvendige Begreber hvis Gjenstand _laaeligge ud over Erfaring. 1) Sj&ae;l &dvs;: det t&ae;nkende Jegs n&o-;dvendige Eenhed. 2) Verden &dvs;: Totalit&ae;ten af alle Ph&ae;nomener. 3) Gud &dvs;: Muligheden af al Tilv&ae;relse overhovedet. De ere forskjellige fra Categorierne og Tids og Rums Anskuelsen; thi disse staae i et v&ae;sentligt Forhold til Ph&ae;nomenet.a For&o-;vrigt svarer denne Inddeling til den gl., der havde fire Dele: a) Ontologie (det var L&ae;ren om Kategorierne) b) rationell Psychologie (K. f&o-;rste Idee &streg; Sj&ae;len) c) rationell. Kosmologie (K. anden Idee &streg; Verden) d) rationell Theologie (K. tredie Idee &streg; Gud). a de ligge til Grund for al Erkjenden, men dertil h&o-;rer Ph&ae;nomenet og Kategorien; og der Ding &anfbeg;an sich&anfslut;. &streg; 8de Foredrag. d. 15 Dec: Ved disse tre Ideer viser nu K; at den &ae;ldre Philosophie i sin Behandling har gjort sig skyldig i en Transcendents, idet den overhovedet vilde vide Noget som objektivt vist om dem. 1) Sj&ae;len, den er nu, hvilket K. ogsaa indr&o-;mmer Eenheden af t&ae;nkende &anfbeg;Jeg&anfslut;; men vil man nu deraf slutte, hvilket de &ae;ldre have gjort at Sj&ae;len er udelelig Substants og derved ud&o-;delig; thi idet jeg vil opfatte Jeget har jeg jo ikke Andet dertil end_en Kategorierne, og forsaavidt er jeg altsaa ikke kommen videre. Disse Ideer ere derfor blot regulative, idet jeg maa s&ae;tte dem som Alt Relativts Gr&ae;ndser, det bekjendte &g.g;&g.n;&g.o-;&g.th;&g.i; &g.s;&g.e;&g.a;&g.u;&g.t;&g.o;&g.n; har derfor ingen Betydning, ligesom ogsaa Sp&o-;rgsmaalet om Ud&o-;delighed; thi jeg har ikke andet end Kategorierne og disse ere kun i Relation til Verden, og altsaa mangler jeg saa at sige Organer for en anden Verden. Men her var K. i Grunden ikke idealistisk nok; thi det er netop Betydningen af cogito ergo sum, at T&ae;nkningen er det ene Reale, og T&ae;nkning og V&ae;ren ere identiske. Men Sj&ae;len kom til at staae som et Objekt, og saaledes blev det naturligviis umuligt at opfatte, idet man jo paa en Maade vilde opfatte Sj&ae;len udenfor Sj&ae;len, og herved komme vi igjen ind paa Sandhedens subjektive Betydning. Ellers siger man vel jeg kan t&ae;nke det; men derfor er det ikke; men det gjelder kun i _detde underordnede Sph&ae;rer, men i Ideerne er det ikke saa, naar jeg t&ae;nker Friheden og i samme Grad og med samme Energie som jeg t&ae;nker den er jeg ogsaa fri. 2) Verden. her gjorde nu den &ae;ldre Philosophie, efter K. Mening sig skyldig i Antinomier, idet den med lige Ret maatte om det Samme udsige de contradictorisk modsatte Pr&ae;dikater. Beviset her for f&o-;res apagogisk, idet man for at bevise det Enes Rigtighed beviser det Andets Urimelighed. 1) Verden er ikke bleven til i Tiden. og det Modsatte. 2) Materien bestaaer af Atomer og den er delelig i det Uendelige. 3) 4) der gives en anden N&o-;dvendighed end Causalitetens &dvs;: Frihed og det Modsatte. 3.) Gud. Her st&o-;dte K. nu paa de saa kaldte Beviser for Guds Tilv&ae;r, der bestandig ville beholde en stor Betydning som betegnende ligesom de Tanke-Veie, ad hvilke den msklige T&ae;nkning har h&ae;vet sig til Gud. a) det kosmologiske, e contingentia mundi. dette Beviis gaaer _fornemligformenlig ud paa at vise, at for at t&ae;nke det Endelige maa jeg t&ae;nke det Uendelige; thi hvorledes kan jeg ellers t&ae;nke det Endelige_{s&u;&u;&u;&u;k&u;}, naar jeg ingen Forestilling har om det Uendelige. Dette Beviis fandt _Cartesius Spinoza stort Behag i, idet han netop ved at fastholde Tanken om Alt det Endeliges Forg&ae;ngelighed bestyrkede sig i _{det Uendelige Overbeviisningen om} Overbeviisningen om det Uendelige. b.) det physicotheologiske ell. det teleologiske. der gaaer ud fra Forestillingen om al den Harmonie og Viisdom, der_er i Verden, og derved h&ae;vede sig til Forestillingen om det absolute Formaal, hvilket allerede er et Stadium videre; thi ved det foregaaende Beviis kom vi kun til den absolute Substants. ligesom ogsaa Individet derved bliver mere og indtr&ae;der under Kategorien &anfbeg;Middel&anfslut;, medens det f&o-;r var det blot Endelige i Mods&ae;tning til den absolute Substants. Om K. end misbilligede dette _SagfBeviis, saa sagde han dog, at der laae en smuk Tanke til Grund derfor, og at det, is&ae;r i det popoulaire Foredrag er af stor Vigtighed. Al L&ae;ren om Forsynet beroer nemlig paa Categorierne Middel og &O-;iemed. c) det ontologiske. Det er m&ae;rkeligt nok, at de &o-;vrige Beviser ogsaa vare kjendte i den gl. Verden, medens dette f&o-;rst fremkom i den &g.ch;stlige Verden. _lAnselm. det H&o-;ieste jeg kan t&ae;nke maa v&ae;re; thi dersom det ikke var, saa kunde jeg t&ae;nke mig det, _{og saa kun}og saa kunde jeg t&ae;nke mig det som det der var, men det var en h&o-;iere Tanke o:s:v: senere blev det fremsat af Leibnitz og Wolff: det h&o-;ieste V&ae;sen maa besidde alle Egenskaber, det maa besidde Salighed men dertil h&o-;rer at v&ae;re ens, cujus essentia _et existentia. a 1. b 3. c dermed er ikke sagt, at fordi jeg t&ae;nker Gud, at Gud derfor er; men fordi Guds Tanken er i mig, derfor maa jeg t&ae;nke Gud. 9de Foredrag. d. 21 Dec: Ad to Veie s&o-;gte altsaa det t&ae;nkende Subjekt at mediere sig &anfbeg;Gud&anfslut;. _AdGjenem Objektet ell. gjenem Subjektet, Ad den f&o-;rste Vei fremgik det kosmologiske og teleologiske Beviis, der s&o-;gde at vise, at Verden vilde v&ae;re ut&ae;nkelig uden at t&ae;nke Gud, og ad den anden Vei, at al T&ae;nken var umulig naar der ikke i selve T&ae;nkningen indeholdtes et Objekt en V&ae;ren, at Selvbevidstheden var umulig, naar den ikke tillige satte sig som Guds Bevidsthed. Det er i Grunden det sidste Beviis, der b&ae;rer de to f&o-;rste, thi naar ikke T&ae;nkningens eget V&ae;sen bliver udforsket, kunde jo den Gud, der kommer ud, v&ae;re en blot Tanke-Ting uden Realit&ae;t. Det var derfor paa det sidste Beviis, at K. fornemlig concentrerede sin Kraft, idet han s&o-;gde at vise, at den hele Kraft, man tillagde dette Beviis, beroede paa en Forvexling af T&ae;nkning og Erkjenden. Han rettede sig fornemlig mod Beviset saaledes som det var fremsat af Spinoza, at det h&o-;ieste V&ae;sen maa v&ae;re i Besiddelse af alle Qualit&ae;ter, men dertil h&o-;rte ogsaa V&ae;rens Qualit&ae;t. K viste nu, at det med H. t: Begrebet var en aldeles ligegyldig Bestemmelse &anfbeg;V&ae;ren&anfslut;, det var blot en Bestemmelse m: H.t: Subjektet og anf&o-;rte det bekjendte Exempel med de 100 Rbd. Jeg kunde derfor gjerne t&ae;nke mig det, men deraf fulgte ingenlunde, at det var. Imidlertid forkastede K. ikke Ideen Gud, men opfattede den &anfbeg;regulativt&anfslut;, som et Ideal Msk. i hele sit Liv skulde realisere; men som han dog aldrig opnaaede. _{Nu aabnede}Halv-Kantianisme. Rationalisme forskjellig fra Naturalisme. Nu aabnede der sig en anden Vei for K., det var den praktisk. Under de tre Sp&o-;rgsmaal: hvad kan jeg vide, hvad skal jeg gj&o-;re, hvad skal jeg haabe, meente K. at Alt, hvad der interesserede et Msk., kunde opfattes. Det f&o-;rste Sp&o-;rgsmaal er nu besvaret. Men med det andet indtraadte et relativt &anfbeg;an sich&anfslut;. &dvs;: en inderlig Uendelighed en i sig selv tilbagegaaende Cirkel. Jeg bliver mig en Lov bevidst, der _betyderbyder absolut (kategorisk) men skal denne Byden have Realit&ae;t maa jeg kunde ud&o-;ve den &dvs;: er jeg frie. Derved begyndte det Moralske, der _is&ae;rfordrede Consequents, og Handlen efter almeengyldige Regler. Men herved blev det ogsaa omtrent med K.s Moral. Alle n&ae;rmere Bestemmelser i Moralen bleve blot Formalismer uden Indhold, han _&u;kom ikke til denne moralske Idee som den skabende Kraft i Historien. Eet er det fE at udvikle &Ae;ren, Kjerlighedens etcs Begreb, et andet er det fE at eftervise den i hele sin Betydning i Middelalderen, hvorledes disse Begreber forskjelligt manifestere sig i den n&ae;rv&ae;rende Tid. Hans Moralsystem blev derfor blot Ra&mm;er. Men hvad opnaae vi da herved? K. svarer ved min Philosophie er man for stedse befriet for Dogmatismens Hjernespin, (hans sokratiske Ikke-Viden) og vi ere henviste til det Moralske, ethvert System, der docerer &anfbeg;Materialisme, Naturalisme, Fatalisme er for stedse fortr&ae;ngt. &streg; Ogsaa i en anden Henseende var K. Sandheden n&ae;r, idet nemlig _hanshan udviklede L&ae;ren om det Skj&o-;nne, hvor han meente, at finde det Hvilepunkt, hvor saa at sige Idealet udsonede sig med Sandseligheden, hvor vi paa en Maade st&o-;dte paa et nyt _anrelativt an sich. Det samme var ogsaa Tilf&ae;lde med hans uendelige ell. indv. teleologiske _{Betragtning, ikke}Betragtning (ikke den endelige Teleologie, hvor man udvikler, hvorledes den Klasse af Planter er til for at n&ae;re den Classe Dyr etc) men hvor han udviklede Betydningen af det organiske Liv, hvor vi jo netop igjen st&o-;dte paa denne indv. Uendelighed. Men Alt dette blev dog ved det _vadet var, idet han saa strax frakjendte disse Ideer al objektiv _Betydning.Betydning, og Realit&ae;t. &streg; 10 Foredrag. d. 23 Dec. Philosophien havde altsaa ved K. spillet Bankerot i theoretisk Henseende, og det blev kun nu Sp&o-;rgsmaalet om der ikke var Noget at redde ad den praktiske Vei. Dette udvikler K. i sin &anfbeg;Religion innerhalb etc.&anfslut;. Han gaaer ud fra at antage en Lov, en s&ae;delig Lov, der byder med absolut Gyldighed, men saasandt, vedbliver han, som denne Lov har Realit&ae;t, saa sandt maa ogsaa den _Str&ae;beStr&ae;ben, den _opfodreropfordrer til, have sand Realit&ae;t. Vi maae derfor postulere et V&ae;sen, der maa kunde realisere Msk. Bestr&ae;belser; thi i denne Verden, hvor Dyden blot maa kj&ae;mpe sig igjenem, kan ikke det h&o-;ieste Gode opnaaes, da ikke blot Msk. _Realit&ae;tImoralit&ae;t l&ae;gger mange Hindringer i Veien derfor; men fornemlig, fordi jo hele Verden paa en Maade er kl&o-;ftet i en Dualisme, idet Naturen gaaer sin n&o-;dv: Gang, ubekymret om Moral-loven, jeg vilde derfor modsige min s&ae;delige Bevidsthed, dersom jeg ikke antog et saadant V&ae;sen. Dette er det K. (moralske) Beviis for Guds Tilv&ae;r. (Man har angrebet det ogsaa fra denne Side, at K. forvexlede Salighed og Lyksalighed, idet han postulerede dette h&o-;ieste Gode, idet _SDyden er Salighed.) I Grunden beviser jo K., og det f&o-;ler han ogsaa selv, blot N&o-;dvendigheden af at troe paa en Gud, men ikke af Guds Tilv&ae;r. Paa samme Maade beviser han Sj&ae;lens Ud&o-;delighed, som en n&o-;dvendig fortsat Tilv&ae;r for at realisere Morallovens Bud, der jo have absolut Realit&ae;t. Derved, mener K., vinde vi ogsaa den Fordeel, at vi nu istedetfor alene at beraabe os paa Morallovens Gyldighed, kunne beraabe os paa disse Bud som paa Guds Bud. Saaledes indtraadte nu ogsaa hos K. Begrebet &anfbeg;Tro&anfslut;; men med ham begyndte en Forflygtigelse af dette Begreb, saaledes som ogsaa senere hos Jacobi. K.s Begreb af Tro forholder sig til det kirkelige (protestantiske) som hans Metaphysik til den &ae;ldre. I den &ae;ldre M: var Identit&ae;t af T&ae;nken og V&ae;ren, Tanken indeholder Objektet. I Troen er den umidd. Identit&ae;t af T&ae;nken og V&ae;ren. Troen er den dybeste Akt i Msk, den er Frihedens egl. Akt, det er mig som griber Troen, men paa den anden Side er ogsaa Gud tilst&ae;de, det er Naaden, uden Aanden kan ingen troe, i Troen har jeg Gud, hvorledes skulde Troen ellers involvere Saligheden? Ligesaa i Samvittigheden, der i Grunden er det meest Subjektive og det meest Objektive paa eengang, det er mig selv, det er det bedre &anfbeg;Jeg&anfslut; i mig der taler, og paa den anden Side er der en Magt i dens Yttringer, en Hellighed i dens Bud, saa at den tillige er Gud. Ikke saaledes hos K. Jeg postulerer Gud, fordi jeg ellers kom i Modsigelse med min s&ae;delige Bevidsthed. Men hvad er det for en Modsigelse, hvad er det for en s&ae;delig Bevidsthed? Det praktiske er eengang for alle ved en Kl&o-;ft afskaaret fra det theoretiske, denne Modsigelsens Grunds&ae;tning maa der derfor ikke till&ae;gges nogen objektiv Charakter; ligesaa denne s&ae;delige Bevidsthed. det er blot &anfbeg;Jeget&anfslut; der frygter for at modsige sig selv, det er blot &anfbeg;Jegets&anfslut; s&ae;delige Bevidsthed, der postulerer Gud. dette er derfor Jegets Egoisme. Og hvad gj&o-;r det egl. derfor? Det fordobler blot sig selv, det opfatter sig selv som det i en Str&ae;ben sig befindende, og tillige t&ae;nker det sig et H&o-;idepunkt deraf, et Ideal. Det er en Gud, som det selv s&ae;tter sig (og denne Gud _{optager det}er egl. ikke Andet end jeget selv&anfslut;), og som det igjen optager i sig. Ligesom Een, der vil aande i et luftomt Rum, f&o-;rst udaander, og derpaa inddrager sin egen Aande &streg; et Slags Bugtalerie. Dette viser sig ogsaa med H: t: Cultus, hvor Andagten skulde fremtr&ae;de, _sved B&o-;nnen, hvor det Subjektive taber sig i det Gudd, og det Gudd. ligesom indbl&ae;ser det sit Liv, ja K. mener endog, at man kan bede uden at v&ae;re overbeviist om, at Gud er til. Thi B&o-;nnen er for K. jo ikke andet end et Middel til at holde de moralske Ideer levende hos sig. Medens K. dadler den fremherskende Phantasie i de almdl. Udtryk om Gud, saa gj&o-;r han sig selv skyldig i en lignende &streg; Forstands Antropomorphisme, enhver Egenskab af Gud har ingen objektive Realit&ae;t, jeg t&ae;nker mig ham blot saaledes, fordi han maa v&ae;re saaledes, for at v&ae;re det Ideal, _jegder kan opfylde min s&ae;delige Bevidstheds Postulater. Medens den &g.Ch;stne bliver sig bevidst, at idet han siger den treenige Gud, er det ikke et Navn han har givet _{sig selv}ham; men som Gud har givet sig selv. K. har derfor vel Friheden; men mangler Naaden. &streg; Notesbog 4. Excerpter p&aa; 12 l&o-;se blade indlagt mellem s. 50 og [51] (Not4:13-40) Erdmann. 1ste Forel&ae;sning. Sp&o-;rgsmaalets Vigtighed anerkjendt gjenem alle Tider (articuli puri og mixti &streg; Alderdommen kjendte det ikke &streg; den f&o-;rste christne Tid hell. ikke &streg;) dog ved en Misforstaaelse sat saa h&o-;it &streg; Hvor h&o-;rer overhovedet det Sp&o-;rgsmaal hjemme i Theologie ell. Philosophie &streg; intet af St&ae;derne. &streg; i Indledning &streg; thi dette Sp&o-;rgsmaal foruds&ae;tter en Reflexion over Videnskaben, der er denne exoterisk. Dette har man ei indseet, det har skadet: Philosophien, der har optaget det som et Hovedproblem, og derved kommet til istedetfor at philosophere at philosophere over det at philosophere. (Form), dens Indhold er n&ae;sten skrumpen sammen til Religionsphilosophie ja igjen til det for denne exoteriske Sp&o-;rgsmaal om dennes Forhold til Dogmatik. (Indhold); den har derved tabt i Selvst&ae;ndighed. &streg; _TheologienReligionen leed ved i sig at optage det den exoteriske Sp&o-;rgsmaal om Forhold til Philosophie. Deraf Reflexion over det at v&ae;re from, istedetfor at v&ae;re det &streg; Theologien leed i Fylde i Behandlingen af sit Dogma ved at et saadant Stykke blev et Problem i Videnskaben. &streg; Deraf lutter Indledninger. &streg; . 2den Forel&ae;sning. Dilemma. det man is&ae;r i Philosophien skal begynde med skal v&ae;re beviist &streg; og tillige det f&o-;rste. (altsaa ubeviist; thi at bevise er jo netop at f&o-;re tilbage paa noget _beviistVist i det Uendelige indtil det f&o-;rste. &streg;). Maaskee ad en anden Vei &streg; Philosophien skal ikke begynde med en enkelt S&ae;tning &streg; Betydning af Postulat. (&g.a;&g.i;&g.t;&g.e-;&g.m;&g.a;.). Postulatet bliver realiseret om det bliver realiseret afh&ae;nger af vor Villie; men er det realiseret, kan der ikke v&ae;re Tale om et manglende Beviis. Betydningen af Postulat i den nyere Philosophie &streg; dets store Rolle &streg; Fichte Wissenschaftslehre &streg; derved en vis Lighed med den mathematiske Construeren dog ikke det Vilkaarlige &streg; det Vilkaarlige der var blevet tilbage i F. forsvandt i Hegel &anfbeg;T&ae;nk&anfslut; &streg; forhold Dig t&ae;nkende &streg; Dette tillige som Msk. v&ae;sentlige Bestemmelse &streg; producerende &streg; reproducerende &streg; ikke genetisk &streg; evolverende &streg; dialektiske &streg; begribende &streg; (i den genetisk[e] _{bliver vel}lader man vel Tingen entstehen; men seer den ikke i sin N&o-;dvendighed.) &streg; En Beskrivelse af denne Methode kan naturligviis ikke gives den er Indholdets egen Dialektik. &streg; 3die Forel&ae;sning. Den umiddelbare Bevidsthed om Forsoningen kalde vi Tro. &streg; . Troen er nemlig ingenlunde en ringere Grad af Vished &streg; hell. ikke er den en blot Holdenfor ligegyldigt af hvilket Indhold, hvor altsaa Troens Indhold og Troen tr&ae;de i et udvortes Forhold til hinanden. &streg; Tro h&o-;rer derfor egl. kun hjemme i Religionen og igjen egl. kun i den chr. Religion. Det l&ae;rer _TrKirken ogsaa: &anfbeg;Troen er Salighed&anfslut; Men ved Salighed kan dog den, der engang har erfaret Syndens Braad ikke forestille sig Andet end at have Fred med Gud, saa er altsaa Troen Bevidsthed om Forsoningen med Gud. Men gives denne umiddelbare Vished i Verden. &streg; 4die Forel&ae;sning. Sandheden maa aabenbare sig som Factum som Noget man umiddelbar kan blive sig bevidst. &streg; Den maa aabenbare sig i Form af hinanden modsigende Facta. &streg; Guds og Msks Identit&ae;t som umidd. Vished er Tro &streg; som umiddelbar Sandhed er den Dogmet. &streg; Troen og dens Objekt falde slet ikke ud fra hinanden. Den ubefangne Tro er at tro som verbum neutrum. Tro er altsaa en Bevidsthed om Forsoningen med Gud &streg; en gjenopnaaet Eenhed; Troen er en Salighed, som en Usalighed er gaaet iforveien for. Paa den anden Side forekommer der i ethvert troende Subjekt &O-;ieblikke, hvor hans Forsoning med Gud skjuler sig for hans Bevidsthed, og han falder tilbage i den foregaaende Usalighed. F&o-;lger nu derpaa Momenter af Salighed, saa er dermed tillige sat Bevidstheden om den foregaaende Usalighed. Paa samme Tid er altsaa begge Dele i Bevidstheden og satte i Forhold til hinanden. en sammenlignende Bevidsthed &streg; en reflecterende Bevidsthed. 5te Forel&ae;sning. Men idet Individet enten i det salige Moment bliver sig sin foregaaende Usalighed bevidst &streg; ell. i det usalige savner hiin Salighed &streg; staae jo dog begge i v&ae;sentlig Forhold til denne; men noget som staaer i et v&ae;sentligt Forhold til Subjektet og ikke er dette selv kaldes Objektet; men dette Objekt er igjen Saligheden der if&o-;lge det Foregaaende var _TroenReligion i objektiv Forstand og den ubefangne Tro bliver saaledes Tro paa Noget Troet, fides, qua creditur og fides, qu&ae; creditur. 6te Forel&ae;sning. Dogmatismus. 7de Forel&ae;sning. overtroisk Dogmatismus. Tertullian: Credibile est quia ineptum, verum, quia impossibile est. F.H. Jacobi: Ein gewu&ss;ter Gott ist kein Gott. Harms der med en Anspielung til Nebucadnezar lader sin Fornuft gaae paa Gr&ae;s. Der tales derfor om Intet saa meget som om Guds Ubegribelighed og glemmes derved, at det, at Gud er ubegribelig, kun udsiger om ham, hvad han ikke er (begribelig), og fremdeles, at det dog egl. ikke er en Egenskab hos Gud; men kun en Beskaffenhed hos det Erkjende-Villende Subjekt. &streg; derved forenes en praktisk Forkeerthed: at det er bedst, naar Msk slet ikke vil Noget. I Philosophien en vis Retning (Sengler) der betegner sig ikke saa meget ved sin Polemik mod det Logiske som ved sin egen alogiske Fremf&ae;rd. Sengler&anfbeg;: &anfbeg;I det Irrationale begynder Philosophien og altsaa ogsaa Sandheden.&anfslut; &streg; Foruden Fichte har den religieuse Malebranche talt om, hvilken Anmasselse der ligger i &o-;ieblikkeligt at udvide sin Fornuft-Svaghed over hele Mskheden. &streg; 8ttende Forel&ae;sning. Vi ere nu komne til, at det Sande er bestemt som det Modsatte af &anfbeg;Jeget&anfslut; og det skal v&ae;re det Sande kun fordi det er det Modsatte af &anfbeg;Jeget&anfslut;. Enhver anden Bestemmelse ved Sandheden er tilf&ae;ldig, v&ae;sentlig er den kun det Modsatte af &anfbeg;Jeget&anfslut; Men saaledes er det, der gj&o-;r Sandheden til Sandhed ikke andet end &anfbeg;Jeget selv&anfslut;. Og Sandheden har til sit Indhold, kun hvad Jeget giver det. &streg; Nu slaaer det over til det Modsatte.1 &streg; den religieuse Overtroes Faldensammen med det Modsatte, netop Jegets Herred&o-;mme over det troede Indhold lader sig ogsaa empirisk eftervise. Her indtr&ae;der en Sv&ae;ven imellem den st&o-;rste Overtroe og altsaa slavisk Frygt og den st&o-;rste Vilkaarlighed og Ubundethed (Fetischisme). 1 Grunden hvorfor det er saa vanskeligt at faae Folk til at indsee denne dialektiske Bev&ae;gelse, og hvorfor det falder dem langt lettere ved de ph&ae;nomenologiske Analogier Erdmann anf&o-;rer, er at en saadan Overgang _{er de}synes at involvere den Livets Incommensurabilit&ae;t, der er utilgj&ae;ngelig for den abstrakte gjenem _{N&o-;vendighedens}N&o-;dvendighedens Tankeknuder sig udviklende Dialektik. &streg; Kierkegaard. d. 7 Nov. 37. 9de Forel&ae;sning. Hidtil befandt Sandheden sig paa Objektets Side &streg; Naar altsaa Jeget skulde v&ae;re deelagtigt i _OSandheden, gjaldt det blot om at opgive sig selv, og at antage Objektet. &streg; denne Antagen skete f&o-;rst uden at reflectere derover &streg; derpaa med Bevidstheden om, at en saadan Overeensstemmelse mellem Jeget og Objektet var ligegyldig &streg; endelig med Erkjendelsen af at Objektet var lige det Modsatte af &anfbeg;Jeget&anfslut;. Men er Forholdet saaledes, er Sandheden blot sat ved &anfbeg;Jeget&anfslut; saa f&o-;lger _ingenlundeat den blotte Objektivitet ikke er Sandheden endnu; men at den blot er det derved at Objektet er af &anfbeg;Jeget&anfslut; gjort til Sandhed ell. er sat som det Sande. Derved opstaaer nu ved &anfbeg;Jeget&anfslut; det Sp&o-;rgsmaal om det _&u;&u;ogsaa er sandt &dvs;: om det er sat af &anfbeg;Jeget&anfslut; og stemmer overeens dermed. Nu maa altsaa Objektet f&o-;rst legitimere sig for Subjektet, denne Legitimation bestaaer deri, at der eftervises Objektets Identit&ae;t med &anfbeg;Jeget.&anfslut;. Noget som jeg veed identisk med mit Jeg (uadskillelig forbunden) det er jeg vis paa, der opstaaer altsaa nu det Sp&o-;rgsmaal, om Objektet ogsaa er vist og af dets Vished afh&ae;nger dets Sandhed. F&o-;r var Visheden eet med dets (Objektets) Givethed, ell. naar den var noget Andet, laae der ingen V&ae;gt derpaa. Der opstaaer altsaa ved Objektet det Sp&o-;rgsmaal, om det er vist. 10de Forel&ae;sning. Religieus Nihilisme &streg; Modstykke til Dogmatisme. Ved D. var Sandheden kun paa Objektets Side &streg; ved N. indeholder Objektet som Objekt slet ingen Sandhed. &streg; Ved D. kom det slet ikke an paa om det stemmede overeens med _&u;&u;&u;&u;Jeget; men kun paa at det var givet, positivt. &streg; ved N. derimod er dette uv&ae;sentlig kun derpaa kommer det an, at &anfbeg;Jeget&anfslut; stemmer overeens med sig selv. &streg; Ved D. kunde det v&ae;re, at den positive L&ae;re ogsaa havde den Bestemmethed at stemme overeens med Jeget; men da maatte det ikke troes af den Grund &streg; Her kan Indholdet fE v&ae;re et positivt Factum; men dette er ingen Grund til at holde det for sandt. &streg; Ved D. var det det V&ae;sentlige, at Sandheden var sat ved en Auctorit&ae;t &streg; ved N. er det det V&ae;sentlige, at Jeget er fuldkomment uafh&ae;ngigt af enhver Auctorit&ae;t. &streg; Den krasseste Skikkelse af religieus Ironie viste sig, da n&ae;sten et heelt Folk indtog dette Standpunkt og dekreterede, at der var en Gud, hvor altsaa Troens Indhold blev gjort til Eet af Troen selv decreteret. &streg; 11 Forel&ae;sning. Bevidstheden vil s&ae;tte Sandheden i ikke Andet end deri, at ethvert objektivt Indhold, fordi det er objektivt bliver forkastet. Det Standpunkt, hvor Bevidstheden veed sig sand og tilfredsstillet, idet og kun fordi det forkaster alt Indhold &streg; kalde vi Vantro. &streg; Overtro &streg; Vantro. &streg; 12 Forel&ae;sning. Vantroen maa saaledes n&o-;dvendigen gaae over til Overtro. Men derfor staae vi ingenlunde nu paa det samme Punkt som f&o-;r; thi f&o-;r kunde man vel endnu v&ae;re bleven staaende ved Overtro, thi Bevidstheden kom til den uden at have gjort Erfaring for at man maatte gaae videre. Vantro slaaer derfor over til Overtro, Overtro til Vantro og saaledes i det Uendelige. &streg; den uendelige Proces viser sig hver Gang, hvor to modsatte Bestemmelser skulle v&ae;re satte paa eengang og hvor Bevidstheden istedet derfor (lige meget af hvilken Grund) alternerende fastholder den ene og saa den anden. &streg; Drift er altsaa Bevidstheden om to hinanden modsatte og lige berettigede Bestemmetheder. Idet begge gjensidig oph&ae;ve og igjen fremkalde hinanden vise som Driftens Maal hen til en Forening, i hvilken Mods&ae;tningerne forsvinde. 13 Forel&ae;sning. Det har viist sig ved den ene Factors Henvisen paa den anden; men fortrinlig i det vi kalde den religieuse Drift N&o-;dvendigheden af at Begge forenes. Men denne Forening kan naturligviis ikke bestaae i en Underkastelse af det ene under det andet; thi de ere lige berettigede. Det kan heller ikke v&ae;re en Forening, i hvilken der bliver foretaget en Forandring med begge Sider; thi da bleve de jo behandlede, som indeholdt de ikke saaledes som de vare Sandheden. Der bliver altsaa en Forandring n&o-;dvendig, i hvilken Begge ganske blive det, hvad de hidtil vare. &streg; En Forbindelse af ikke i og for sig Identiske, der ikke blive saaledes istandsat, at begge de Forbundne ikke blive modificerede; men i hvilken de blive hvad de f&o-;r Forbindelsen vare, kalde vi en voldsom ell. mechanisk Forening. Vi ville derfor _omtalekalde den Anskuelse, der paastaaer at Jeget og Objektet ere Sandhed en mechanisk ell. voldsom Forbindelse af Mods&ae;tningens begge Sider; naar disse i Forbindelsen ikke lide nogen Forandring ell. Modification. Mystik. &streg; Unio mystica er desaarsag Identification og bliver derfor rigtigt kaldet &g.e;&g.n;&g.o-;&g.s;&g.i;&g.sud; ikke &g.e;&g.n;&g.o-;&g.t;&g.e-;&g.sud;. De forholde sig derfor til hinanden som den umidd. (og normale) Identit&ae;t af Embryo med Moderen til den kunstig frembragte af Somnamb&u..;len til L&ae;gen. Scholastikerne lode Adskillelsen mell. &anfbeg;Objektet&anfslut; og &anfbeg;Jeget&anfslut; bestandig blive st&o-;rre, idet de gjorde i deres spin&o-;se Unders&o-;gelser over Kirkel&ae;ren det til Hovedsagen, der ikke vedkom den egne Forn&o-;denhed, ell. igjen betragtede de rene Tankebestemmelser istedetfor Troes-Objektet. (en Adskillelse, der senere reiste sin Spidse i den S&ae;tning, at Noget kunde v&ae;re sandt i Theologien, der var falskt i Fornuft-L&ae;ren). 1 Det er en i mine Tanker s&ae;rdeles heldig Bestemmelse ved Begrebet Mystik som Erdmann giver p. 104. Objektet skal blive hvad det var &dvs;: eet _{sig som}for Jeget gegen&u..;berstehendes og Jeget det det var &dvs;: eet sig som enkelt Jeg forholdende&anfslut;; thi Mystikeren gaaer netop Glip af Samfundet og har jo endog polemisk afsondret sit Jeg, og dog vil det med dette isolerede &anfbeg;Jeg&anfslut; tr&ae;de i Forhold til det Almeengyldige. &streg; d. 13 Nov. 37.␣ Kierkegaard. 14.de Forel&ae;sning. Vi have &anfbeg;Jeget&anfslut; og &anfbeg;Objektet&anfslut;, og Jeget ikke modificeret; men saa som det er det individuelle Jeg som saadant. &streg; Det har viist sig, at begge vare _{hinanden modsatte}udelukkede hinanden og denne Erfaring har Bevidstheden ikke glemt; men naar de udelukke hinanden, er Sandheden ikke i _AdskillelsenForeningen, men i Adskillelsen. Dette er nu en Modsigelse, _atthi S&ae;tningerne Jegerne ere forbundne med Objektet og Jegerne og Objektet ere ikke forbundne ere hinanden contradictorisk modsatte &streg; Skulle de forenes, maa det altsaa skee derved at de to S&ae;tninger indskr&ae;nke hinanden i &streg; Omfang. &streg; Nogle Jeger ere forenede med Objektet, andre ere adskilte derfra. De f&o-;rste ere aabenbart kun delagtige i Sandheden. Disse Alle ere i Sandheden; thi de der ikke ere det h&o-;re til de andre &streg; de ere aldeles i Sandheden; thi &anfbeg;Jegets&anfslut; Forening med Sandheden galdt ikke om en enkelt Deel af &anfbeg;Jeget&anfslut;; men om &anfbeg;Jeget&anfslut; som saadant. &streg; Men ere de ganske i Sandheden ere de det i deres Umiddelbarhed &streg; Jeget i dets Umiddelbarhed kalde vi F&o-;lelse. &streg; denne F&o-;lelse vil v&ae;re tilf&ae;lleds for alle disse Enkelte &streg; det Standpunkt, hvor Sandheden bliver opfattet som udelukkende Besiddelse for nogle Enkeltes f&ae;lleds F&o-;lelse kalde vi mystisk Separatisme. (religieus Sv&ae;rmerie.) &streg; Kjendetegn: a) Nogle ere i Sandheden, Andre ikke b.) de Enkelte ere1 ganske i Sandheden c) den f&ae;lles F&o-;lelse er Kriterium paa Sandheden. &streg; Idet jeg f&o-;ler Noget er det sammensmeltet med mig og er saa vist som jeg er; men det er ikke ved Grunde eller Sligt bleven min Eiendom; men ganske umidd. &streg; 1 det Eftertryk der derfor l&ae;gges paa Partikulariteter og Tilf&ae;ldigheder. &streg; 15de Forel&ae;sning. Dersom Alt det er Sandhed, der stemmer overeens med F&o-;lelsen saa a) er Alt _DSandhed &streg; Paa den anden Side er kun det Sandhed, der stemmer overeens med Alles F&o-;lelse saa er b) Intet _{Sandhed. &streg;}Sandhed.; thi da som sagt intet Indhold bliver udelukket fra F&o-;lelsen, altsaa intet er mere eiendommeligt for F&o-;lelsen end det andet, saa f&o-;lger ogsaa at der ikke gives Noget, som maa findes i Alles F&o-;lelse. Var dette Tilf&ae;ldet saa vilde det fremfor alt andet Indhold tilh&o-;re F&o-;lelsen, denne altsaa ikke mere v&ae;re det indifferente Kar for ethvert muligt Indhold. Intet er altsaa f&o-;lt af Alle &streg; thi tot capita tot sensus den mystiske Separatisme modsiger altsaa sig selv. Den f&o-;rste S&ae;tning (a) kan man see i det Praktiske i den Overvurdering af Tilf&ae;ldigheder &streg; den anden (b) ved den Mangel paa al objektiv Maalestok. &streg; Men ligesom Mystiken kom i Modsigelse med sig selv, saaledes gaaer det ogsaa med den mystiske Separatisme &streg; Det er den samme Feil som her gjentager sig, den Forandring med ₍Jeget (og det er det det her kommer an paa) er aldeles tilf&ae;ldig &streg; den Almindelighed der opnaaes, er Reflexions-Almindelighed, der lader de Enkelte bestaae som Enkelte, saaledes at Almindeligheden viser sig som Resultatet af de Enkelte. Reflexions-Almindelighed. Collectiv-Almdl. Allhed. &streg; Begrebs-Almindelighed. Men Jeget saaledes at det ikke blot er subjektivt; men tillige objektivt, og saaledes at det ikke _{blot er}er enkelt; men almindeligt er ikke mere blot Jeg; men Fornuft ell. T&ae;nken. aufgehoben (tollere &streg; conservare &streg; elevare.) Jeget maa h&ae;ve sig til et Standpunkt, hvor det ikke l&ae;nger som f&o-;r staaer &anfbeg;spr&o..;de&anfslut; lige overfor_{overfor for} Objektet ligesom assimilerer sig med Objektivit&ae;ten og indgaae en organisk Forbindelse med den. Dette skeer, naar Jeget oph&o-;rer blot at v&ae;re subjektivt, og h&ae;ver sig til en Form af Bevidsthed, hvor det ligesaavel er subjektivt som objektivt. Det vil da ikke forholde sig udelukkende til Objektivit&ae;ten, fordi denne er bleven dets egen immanente Bestemmethed. Paa den anden Side t&o-;r Jeget ikke l&ae;nger blive blot &anfbeg;enkelt&anfslut; men maa h&ae;ve sig til Almdlighed. Dette er Begrebs Almindelighed. &streg; Men Jegets virkelige Almindelighed er som vi veed sammes egl. Substants ell. indre V&ae;sen. I den danner ikke det Enkelte den substantielle Basis; men &anfbeg;Enkeltheden&anfslut; er meget mere oph&ae;vet deri &streg; 2den Deel. &streg; NB. ad p. 149 n: og 150 &o-;:. Det synes underligt, at Erdm. her pludselig tager det Ord at &anfbeg;troe&anfslut; i en vis vulgair Betydning, som han netop i de tidligere Foredrag har protesteret mod, idet han kun vilde have det i en bestemt historisk Betydning. &streg; d. 16 Nov: Kierkegaard. 16te Forel&ae;sning. (Psychologien.) 1) er Fornuften almdl. Selvbevidsthed. Tage vi det Almindelige ikke i Betydning af Reflexions; men Begrebs Almdlighed, saa vil vi, ligesom vi ved Folkets almdl. Villie ikke forstaaer alle Enkelte f&ae;lleds Villie, men meget mere den Substants, der ligger til Grund for alle Partikulair-Villier, saaledes under almdl. Selvbevidsthed ikke forstaae Andet end _deBevidsthedens Substants, det, der overhovedet gj&o-;r en Selvbevidsthed mulig og constituerer dens inderste V&ae;sen. NB. p. 141. &anfbeg;Ist aber dies so, so ist die Frage, was denn das Allgemeine in Selbstbewu&ss;tsein gleich bedeutend mit der, wodurch sich der seiner selbstbewu&ss;te Mensch von allen andern Gesch&o..;pfen unterscheide. &streg; &anfbeg;an sich&anfslut; &streg; da&ss; es als das, was es an sich war, gesetzt worden ist. &g.d;&g.u;&g.n;&g.a;&g.m;&g.e;&g.i; &streg; &g.e;&g.n;&g.e;&g.r;&g.g;&g.e;&g.i;&g.a;. potentia &streg; actus. &streg; det andet Standpunkt er det f&o-;rstes Sandhed. &streg; Viden. empirisk; historisk; speculativ &streg; I den f&o-;rste Deel havde vi med de forskjellige Skikkelser af den religieuse Bevidsthed at gj&o-;re &streg; her maae vi betragte de forskjellige theologiske Anskuelser. &streg; 17de Forel&ae;sning. Fornuften saaledes, at den _opfatteradskiller det V&ae;sentlige og det Uv&ae;sentlige i Objekterne, og kun tager det Almdl., Loven, som det V&ae;sentlige, erfarer ell. er Viden ved Erfaring. 18de Forel&ae;sning Som Erfaren tager Fornuften ud af Objekterne det Almdl. ell. det V&ae;sentlige. Men som Almindeligt forekommer dette ikke i Virkeligheden; men det viser sig i mange Enkelte. Disse Enkelte ere forskjellige, og denne Forskjellighed er v&ae;sentlig for dem; men uv&ae;sentlig for det Almdl, kun Noget udvortes fra det tilfallende &streg; &dvs;: tilf&ae;ldigt accidentelt. &streg; det Almdl. altsaa, hvilket Fornuften har at udtage, viser sig altsaa _samed en Tils&ae;tning af dette Accidentelle, for altsaa at holde det Almdl. reent, maa det afdrages den det skjulende Maske. Fornuftens F&ae;rd, idet den fjerner ell. tilintetgj&o-;r det blot Individuelle, for at det Almdl. kan komme ud, kalde vi Experiment og sige, at Fornuften experimenterer, naar den gaaer ud paa at gj&o-;re Erfaringer. For at nu det kan komme til Syne, hvorved det Enkelte er et Exempel paa det Almdl., maa Fornuften vide, hvad der ikke tilh&o-;rer det som Enkelt, for at den ikke ogsaa skal bortfjerne dette Men tillige skal dog f&o-;rst ved Experimentet det, hvorpaa det kommer an &dvs;: det Almdl. erkjendes. Fornuften maa altsaa vide det, og dog have et Experiment n&o-;digt &streg; altsaa ikke vide det. &streg; Fornuften veed det altsaa, men dens Viden beh&o-;ver en Bestyrkelse. En saadan Viden kalde vi en Hypothese. Fornuften kan altsaa kun experimentere idet den har ell. gj&o-;r en Hypothese. &streg; Theorie. Fornuften saaledes som den experimenterer &dvs;: saaledes som den med Hypotheser ell. Theorier tr&ae;der til Objekterne er Iagttagelse ell. iagttagende Viden. &streg; Er altsaa kun den _bekr&ae;ftetbekr&ae;ftede Theorie Sandhed, saa gjelder det Samme om det _kunved Theorien forklarede Tilf&ae;lde. &streg; 1) Beviset som bliver f&o-;rt af Underet for den chr: L&ae;res Sandhed. 2) Adskillelsen af Troesartikler _ifi fundamentales og non fundamentales eftersom de ere organiske Bestanddele af &anfbeg;summa_suma fidei&anfslut;. 19de Forel&ae;sning. Den dogmatiske Interesse sp&o-;rger: hvad er _SandhedSandt &streg; dogmatistiske ....... : hvad er der skeet &streg; historiske ........ hvad har hidtil gjeldet for Sandhed ell. hvad har _hman hidtil overleveret som et Erfaret. (_TKirken beh&o-;ver ingen Theologie. Theologien adskiller sig altsaa fra Religionen, de theologiske S&ae;tninger fra Dogmerne, at de sidste udtale ubefangent Sandheden: saa er det eengang; hvorimod de f&o-;rste indeholde Fors&o-;get at bevise dem &dvs;: at forsone dem med det tvivlende Jeg. &streg;) 20de Forel&ae;sning. Vi saae N&o-;dvendigheden af Fornuften for at vorde Sandhed maatte finde sin Bestyrkelse i et Almdl., for at befries fra det Enkeltes Magt. Men _{dette d&u;}denne Erfaring er dog kun et Vidnesbyrd, og der udvikler sig altsaa Forn&o-;denhed at udvikle, at det virkelig er en Erfaring. For at bevise dette kan Fornuften jo ikke synke ned paa et foregaaende Standpunkt, og bevise det af _UnderretUnderet der jo igjen beroer paa Vidnedsbyrd, ell. af Troes-Analogie, der jo igjen beroer paa disse. Nu staaer der altsaa intet andet tilbage end at Vidnedsbyrdets Sandhed ved et andet Vidnedsbyrd, _ell.og gj&o-;r vi det, komme vi enten til at bev&ae;ge os i en Cirkel, som det skeer i mange Prolegomena til den orthodoxe Dogmatik; ell. skjule Cirklen under en uendelig Proces saaledes som det skeer i Indledninger til det N.T., hvor man udvikler de ydre Grunde for de bibelske Vidnedsbyrds Sandhed. For nu at undgaae dette maa man f&ae;ste Blikket paa Vidnedsbyrdets egen indre Beskaffenhed &streg; de indvortes Beviser for de chr. Vidnedsbyrds Sandhed; men skal her ikke igjen indtr&ae;de den samme uendelige Proces, ledes man til at indsee, hvad man dog egl. mener med disse indre Beviser, at deri indr&o-;mmes Fornuften en Competence til efter egne Love at bed&o-;mme Objektet. 2det Afsnit. 21 Forel&ae;sning. Fornuften, forholdt sig vel virksom paa alle de udviklede Trin af den empiriske Viden, men dens Virksomhed var dog indskr&ae;nket fordi den var betinget ved et Objekt Men Kriterierne for Sandheden vil Fornuften ikke kunne finde noget andet Sted end i sig selv, men dens tvende Bestemmetheder var Almindelighed og Objectivit&ae;t, den vil altsaa nu paa dette Standpunkt a priori bestemme, at kun det er Sandhed, der har Almindelighedens og Objektivitetens Charakter. &streg; Betr&ae;ffende det F&o-;rste vil altsaa Fornuften bestemme, at kun de Religionsl&ae;rdomme ere at ansee for sande, som ikke ere indskr&ae;nkede til _AlleEnkelte (Kredse, Menigheder, Folkeslag.), men hvad der gjelder som Indhold for Alle. Betr&ae;ffende det sidste, vil den bestemme, at kun det kan v&ae;re sandt, der gjenfinder sig i det &o-;vrige Complex af Objekter, det vil derfor ikke turde have Charakteren af det Abnorme, af det mod alle andre Ting Anst&o-;dende. 22de Forel&ae;sning. Det vil altsaa v&ae;re aldeles lige om vi sige: kun det Abstrakte er Sandhed, ell. kun det er sandt, der stemmer overeens med de logiske Tankebestemmelser, ell Forstanden afgj&o-;r hvad der er sandt. den sunde Mskforstands Theologie. Fornuften forsaavidt den bev&ae;ger sig i Abstractioner (det Almdl. som modsat det Enkelte og som det der kun kommer istand ved en negativ Forholden mod (Abstraheren) mod det Enkelte er det Abstracte) og holder fast paa det Abstracte som paa det Sande kalde vi Forstand. &streg; 23de Forel&ae;sning. Uden Objekter kan Forstanden _sletIntet t&ae;nke; thi dens T&ae;nken bestaaer jo i _entenAbstraheren fra det Enkelte i Objekterne eller im &anfbeg;Hinzutragen&anfslut; af dens Begreber1 (som Form) til Objekterne (som Materie); men ligesaalidet t&ae;nker den Objekterne som de ere; thi ved sin T&ae;nken har den jo forandret dem. Hvad der nu gjelder om ethvert Objekt gjelder naturligviis ogsaa om Objektet for den religieuse Viden &streg; Sandheden. Da Alt bliver forandret idet det bliver erkjendt, saa f&o-;lger deraf at Sandheden ikke kan blive uforandret erkjendt. Den religieuse Sandhed er et Uerkjendt og Uerkjendeligt, er L&ae;ren af den Skikkelse af Viden, som vi have betegnet som Ikke-Videns Theologie. Men det bliver gjerne anf&o-;rt fra Supranatural. Side, at dens Standpunkt er det bibelske. Men det er en reen Opdigtelse. Thi da _NaturalismenS.Naturalismens V&ae;sen bestaaer i at den gj&o-;r Ikke-Videnen gjeldende, og betegner denne Negation med Ordet Tro, saa har den netop dermed forladt Bibelens Standpunkt, der ikke veed Noget af saadan Adskillelse. Bibelen bruger at troe og at erkjende ifl&ae;ng, og forstaaer derved den aandelige Besiddelse af Sandheden. Men er det supranaturalistiske Standpunkt da ikke _detden kirkelige Dogmatiks Standpunkt. 1 dens egne Almindeligheds Begreber &dvs;: Kategorier. 24de Forel&ae;sning. Fornuften, der som empirisk Viden ikke kom til at svare til sit Begreb begyndte at forholde sig d&o-;mmende kritiserende og frembragte paa det theologiske Gebeet: Naturalisme, Forstandstheologie; Ikke-Viden. Men Resultatet af denne _VidenIkke-Viden _{er af aldeles}at vi aldeles ikke kunne erkjende Noget Oversandseligt er aldeles ikke af sandselig Charakter. Den transcendentale Betragtning beroer altsaa paa en Modsigelse, der ikke viser Andet end Fornuftens Instinct til at gaae ud over hiin Skikkelse. Dette Instinkt kan nu ikke gaae paa Andet end paa at fjerne det, hvoraf Ikke-Viden fremgik som et n&o-;dvendigt Resultat. Men dette er ikke Andet end at Fornuften bestandig refererede sig til Sandheden som til sit Objekt. Vel ikke som til et fremmed Objekt, (der er Viden); men dog til et Objekt, hvorimod det forholder sig som Subjekt. 25de Forel&ae;sning. Gjennem den f&o-;r paaviiste Modsigelse ledes Fornuften ind i en Sph&ae;re, hvor Fornuften ikke mere forholder sig receptiv mod et_en Objekt, hvor der derfor ikke l&ae;ngere kan v&ae;re Tale om en Anvendelse af Kategorierne, fordi der overhovedet ikke l&ae;ngere er et Objekt i Mods&ae;tning til et Subjekt og dette er det Praktiskes Sph&ae;re. Fornuften som praktisk har ikke mere med Objekterne at gj&o-;re, ikke som om den ignorerede dem; men idet Fornuften er praktisk, autonomisk, kort Villie, er det hvormed den har at gj&o-;re Lov, Postulat, og der gives for den ingen Objektivit&ae;t, uden forsaavidt det skal v&ae;re en frembragt. Men dette af Fornuften frembragte er virkelig Subjekt-Objekt. &streg; 26de Forel&ae;sning. Bestaaer nu Forskjellen mellem det Standpunkt, hvortil vi nu ere komne, og den praktiske Idealismus kun deri, at det opfatter som &anfbeg;V&ae;ren&anfslut;, hvad dette_detter s&ae;tter som blot &anfbeg;Skullen&anfslut;, saa vil ogsaa paa dette Standpunkt den v&ae;rende Sandhed _kundekunne _{opfattes paa}anskues paa en dobbelt Maade, nemlig det der hidtil f&o-;rst var Objekt, dern&ae;st moralsk Verdensorden[,] vil nu blive anskuet som det anskuende Subjects v&ae;rende Substants, hvorimod det der f&o-;rst var &anfbeg;Jeg&anfslut; derpaa villende Subject, vil nu blive anskuet som det, der v&ae;sentligt kun er Moment, Accidens til hiin Substants. Anskuelse af det _Uni&u;&u;&u;Absolute den absolute Afh&ae;ngigheds F&o-;lelses Theologie Det Absolute &anfbeg;er det, der er h&ae;vet over enhver Mods&ae;tning, og som derfor hverken kan have en Mods&ae;tning i sig ikke heller kan taale Noget som staaende over for sig.&anfslut; 27de Forel&ae;sning. Sandheden er her opfattet som V&ae;ren &dvs;: Identit&ae;ten af det Subjektive og det Objektive er noget Fuldendt. Men nu har det viist sig paa de foregaaende Standpunkter, og ogsaa paa de sidste, at begge ere differente, at altsaa Sandheden ikke er. Denne Differents er paa Anskuelsens Standpunkt ikke kommen til sine Rettigheder; men paa en lignende Maade som det skete i Mystiken ignoreret og voldsomt negeret. Men idet den kun voldsomt er skudt til Side, men har viist sig selv som berettiget, staae nu de to modsatte Bestemmetheder imod hinanden, at Sandheden ikke er, og at den er, ell. at Sandheden er en Skullen, og at den er en V&ae;ren. Er nu den virkelige Forening af Ikke-V&ae;ren og V&ae;ren Vorden, saa bliver Sandheden at opfatte hverken som Ikke V&ae;ren ell. som V&ae;ren; men som Vorden. Fornuften vil altsaa svare til hine to Fordringer, naar den erkjender Sandheden i sin Vorden. Noget bliver erkjendt i sin Vorden, naar _detman veed Loven ell. Reglen for dets Vorden. Loven ell. Reglen for Vorden kalde vi Bestemmelsen ell. Begrebet. Denne er Gjenstandens V&ae;ren, der tillige er en Skullen, en Skullen, der tillige er en V&ae;ren. Sandheden vil altsaa blive erkjendt idet dens Begreb bliver erkjendt. Var nu Fornuftens Adf&ae;rd, hvor den havde med en Skullen at gj&o-;re: Produceren, hvor den har med en V&ae;ren at gj&o-;re _SkullenAnskuen, saa vil dens Forhold til Sandheden som en Vordende v&ae;re begge Dele. Fornuften vil altsaa idet den besidder Sandheden som et Vordende _{v&ae;re begge Dele}ell. hvad der er det Samme, idet den erkjender Sandhedens Begreb, ligesaa vel anskue den som frembringe den. Denne Fornuftens Handlen, der forbinder den umidd. Anskuen med den ved egen Virksomhed medierede Frembringen kalde vi Begriben, ell. speculativ erkjenden i engere Forstand. Den indeholder de sidstomtalte Skikkelser af Viden som oph&ae;vet Moment i sig. Speculativ Theologie ell. Religions-Videnskab. Er man ved &anfbeg;Vorden&anfslut; kommen videre end den idealistiske Skullen.? Hvad vil Vorden sige (forskjellig fra Forandring ell. Bev&ae;gelse &streg; Historie &streg;?) Begreb er Loven for Vorden, ell. Loven for Udvikling? (forskjellig fra en Almeen-Forestilling.) Vi kunne derfor sige at Begrebet er den guddommelige Tanke _ell.i Tingene, ell. det, Gud har for med dem, hvortil han bestemmer dem &streg; at erkjende Begrebet er = at begribe, deri ligger nu begge Momenter. 1) man har efter almdl. Sprogbrug ikke f&o-;r _{&u;&u;&u;&u;dh&u;}begrebet en Sandhed end man har seet, at den n&o-;dvendigviis fremgaaer af de Grunde, man till&ae;gger Gyldighed. Men det er jo ikke Andet end at det er Begrebet, der fremgaaer som Resultat af det Bevisende og vor Virksomhed. 2) paa den anden Side har man ogsaa den Bevidsthed, at man kun _detkan begribe det, hvad virkeligt er, &streg; Altsaa skeer Begriben _&u;&u;&u;&u;efter vor almdl. Forestilling ved at frembringe det, der er uden vor Frembringen. Den begribende Betragtning har derfor med Gjenstandens Genesis at gj&o-;re. Kun maa man derved ikke t&ae;nke paa den udv: Genesis, hvorledes den er betinget ved Forandledninger, der ere det sig Udviklendes V&ae;sen fremmed; men indeholder den evige, indre Genesis og Udvikling, som man meest passende betegner med det Ord: &anfbeg;Dialektik&anfslut;. &streg; I denne Modsigelse, at Noget egl. er et Andet, end det virkeligt er, ligger _{N&o-;dvendi&u;heden}N&o-;dvendigheden af Udviklingen, som man kalder Dialektik. Da altsaa vor Handlen er T&ae;nken; men det Erkjendte ligeledes er T&ae;nken, saa er vor Erkjendelse deri identisk med Gjenstanden. &dvs;: den er speculativ Erkjenden. Speculativ Dogmatik Religionsphilosophie Forskjel 1) m: H: t: Omfang. 2) m: H: t: Form. f&ae;rdig d. 12 Dec: 37. Erdmann: Vorlesungen &u..;ber Glauben und Wissen. Berlin 1837. &streg; 21 Nov. 37. &streg; Den f&o-;rste Deel af denne Bog synes mig langt bedre holdt end den anden (Wissen). Den begynder saaledes, som det idetmindste nu staaer for mig, med reent at lade Personen (Jeget) forsvinde og istedetfor dette at substituere et Subjekt-Objekt (Fornuften &streg; T&ae;nkning), hvilket den foregaaende Udvikling ikke berettiger til; thi er det endogsaa givet, at Subjektet maa staae i et v&ae;sentligt Forhold til Objektet, (hvis dybere Grund senere da maatte blive at paavise i begges evige Concentricitet) saa kan man dog forel&o-;big nu kun gjenem Consequentsen naae til et fornuftigt Jeg, der bliver sig et Sl&ae;gtsskabsforhold bevidst med Objektet. I dette Tilf&ae;lde er det ogsaa rigtigt at _detFornuften opdrages til Fornuft; thi det vil da sige det fornuftige Jeg, der nu gjenem en Genesis gaaer op i det sande Subjekt-Objekt, der har Vide nok til at rumme alle endelige Subjekt-Objekter. Det er derfor vel sandt at Fornuften er almindelig Selvbevidsthed; men derfor er man endnu ikke berettiget til at sige (cfr p. 141) at det Sp&o-;rgsmaal hvad der er det Almdl. i Selvbevidstheden er lige betydende med det, hvorved _{Msk. adskiller det sig selv bevidste}adskiller det sig selv bevidste Msk. fra alle andre Skabninger; thi Fornuften som saadan ligger ud over Msk. Men en lignende Subreption viser sig ogsaa fra en anden Side, som er bleven meget almdlig i den senere Tid, og som har sin Grund i man overseer &g.Ch;std. historiske Side. Medens det nemlig, naar man udvikler den hedenske Selvbevidsthed er sandt, at Hypothesen f&o-;rst finder sin Bestyrkelse i et Almdl., en Erfaring, (ell: da det ved Hj&ae;lp af Hypothesen foretagne Experiment selv er en Erfaring: at kun den ved _SandhErfaring bestyrkede Erfaring er Sandhed) og at saaledes Begrebet Tradition f&o-;rst indtr&ae;der paa et senere Trin, saa er den ved den chr. Udvikling allerede givet tidligere; thi Hypothesens Paradigma der deklineres i Experimentet er jo Troen (ell i dette Afsnit Troesl&ae;ren) altsaa en Erfaring (af Andre). Feilen ligger i dette Tilf&ae;lde altid i en Gaaen ud over en vis traditionell-sproglig Relativit&ae;t, en Gaaen ud over, der ofte udgiver sig for at v&ae;re speculativ; thi &g.Ch;std. har egl. udviklet Begrebet Tradition, men nu opdagede man bag efter den dertil svarende hedenske Analogie, og hvad der f&o-;r var en Hovedinddeling bliver nu en Subdivision &streg; En almdl. i Msks historiske (dets Sl&ae;gts Side) begrundet almdl. msklige Communication et til ethvert Moment givet, naturligviis da det er historisk, ud over ethvert Msk liggende Relief for deres Ideer &streg; som Underafdeling kommer saa denne almdl. Tradition, og den egl. stricte saa kaldte Tradition. En anden Betragtning, denne Bog foranlediger mig til, er den, hvorledes det dog egl. forholder sig med Forholdet mellem Deductionen af Standpunktet og Standpunktet selv historisk efterviist. Paa flere Steder forekommer det mig, at det blot er en Carrikatur, der som saadan naturligviis b&ae;rer Tilf&ae;ldighedens Pr&ae;g, b&ae;rer _detden Villies Yttring i sig, hvorved det _til&streg;til Trods for Tankens N&o-;dvendighed afslutter og crystalliserer sig. Jo mere nu Deductionen tager Hensyn herpaa desto mere staaer den Fare for at blive en saa god som mulig Ordnen af Livets tilf&ae;ldige Concretioner, og ikke af Ideens n&o-;dvendige Kj&o-;dvordelse. Dette er overhovedet det sv&ae;lgende Dyb mellem den abstracte Deduction og det historisk Virkelige, at om det endog kan vise, at Tankens N&o-;dvendighed afs&ae;tter et saadant Tanke-Moment, det dog derfor ingenlunde har viist dets historiske Virkelighed: cur deus homo? &streg; Jeg skal oplyse det med et Exempel som jeg tager af den 19de Forel&ae;sning: Naar der saaledes p. 171 bliver sagt, at fordi at Fornuften ved Experimentet f&o-;rst faaer den Bestyrkelse, der er n&o-;dvendig for at den skal v&ae;re Sandhed, saa f&o-;lger ingenlunde deraf det, der uddrages at det &anfbeg;Beglaubigende, weil das Beglaubigte von ihm abh&a..;ngt gegen dieses das Wesentlichere ist&anfslut;; thi _ligesaadeels gjelder det jo dog ikke om det enkelt Tilf&ae;lde, da i det Fald det ikke skulde slaae til, der jo staaer den Udvei aaben, som han ogsaa f&o-;r omtaler, at det er et mislykket Experiment, og man altsaa kan sige, at _gjnaar man taler om det enkelte Tilf&ae;lde, det da ingenlunde gjelder om noget; men tager man det i sin abstracte Form, at Fornuften overhovedet maa finde sin Bestyrkelse ved Experimentet, saa er det vel sandt; men det er jo lige saa sandt at det enkelte Tilf&ae;lde maa finde sin Bestyrkelse ved Fornuften (cfr 166 Wenn altso nur die best&a..;tigte Theorie die Wahrheit ist, so andrerseits auch _dernur der durch die Theorie erkl&a..;rte Fall.) Standser nu Deductionen her saa er det den tilf&ae;ldige Empirie, der retarderer. Dette paa den ene Side; men see vi n&ae;rmere til saa forholder det sig dog i Virkeligheden heller ikke saa; thi om end dette Standpunkt urgerer det historiske, og saaledes ikke distinguerer mellem articuli fundamentales og non f., _menog altsaa ikke gj&o-;r Indholdets Sandhed til Gjenstand for sin Betragtning; men indifferent derimod blot sp&o-;rger hvad l&ae;rer Kf&ae;dre etc; saa kommer det samme Sp&o-;rgsmaal dog igjen blot paa en forandret Maade; thi naar jeg saa igjen maa sp&o-;rge hvilket Kirken n&o-;dvendigviis maa gj&o-;re, hvilke Kl&ae;rere l&ae;re det, &dvs;: hvor betydelige etc kort sagt hvilket Forhold stode de i til Sandhedenc, thi saaledes per saturam balloterer dog Kirken ikke paa Sandheden &streg; saa er jo dog ved n&ae;rmere Eftersyn dette Standpunkt ikke indifferent for Sandheden, og medens det vel under Forskningen _derefterefter, hvad K. l&ae;rer, hvad Skriften, s&o-;ger at glemme sit Standpunkt, sig selv, sin Interesse, saa kommer dog den senere igjen, og er i ethvert Tilf&ae;lde latent tilst&ae;de. Saaledes synes altsaa saavel Deductionen som det historiske Standpunkt _{vilkaarligt corrumperet,}corrumperet. Han standser Deductionen for at fremstille en Carrikatur og af denne tager han ikke den sande men en carikeret Midte. a Medens derfor Erd. saa heldig fastholder Troena i sin reen historiske Side som ikke v&ae;rende udenfor &g.Ch;std, gj&o-;r han det derimod ikke ved Traditionen. a cfr de f&o-;rste Forel&ae;sninger. b Jeg troer, at den Overgang som den 19 Forel&ae;sning indeholder, bedre lod sig gj&o-;re saaledes: Hypothesen skal finde sin Bestyrkelse ved Experimentet, og _{dog er}er dog paa den anden Side uafh&ae;ngigt _derafaf og _inddolentindolent for hvert is&ae;r (thi den Indr&o-;mmelse, at det kunde v&ae;re et mislykket Experiment viser Hypothesens Superiorit&ae;t) og dog igjen afh&ae;ngigt, dette kan kun opnaaes derved, at Tilf&ae;ldet er v&ae;sentligt besl&ae;gtet med Hypothesen &dvs;: er almdligt, at Hypothesens Adam finder sin Eva (medens han kun giver Dyrene, de empiriske Isolationer &streg; Navn). d. 23 Nov. 37.␣ K. c denne Bem&ae;rknings Rigtighed seer jeg bestyrket ved _EdErd: egen Recapitulation i den 20 Forel&ae;sning p. 187. So sucht sie endlich aus den gegebenen Objekten das heraus was von Andern als wahr bezeugt worden ist. d &anfbeg;Wie liesest Du? &anfbeg;so da&ss; die Lesart Criterium der Wahrheit wird.&anfslut; p. 178. Forel&ae;sning No 21. Men nu m&o-;der en ny Vanskelighed. Thi maa man vel indr&o-;mme Erd., at Erfaring slet ikke er saa passivisk som man i Almindelighed er tilb&o-;ilig til at troe, og man _{maa derfor}derfor maa indr&o-;mme Erds. Udvikling Fortjeneste (fE den Bem&ae;rkning at det hedder: at gj&o-;re Erfaring.) saa kan man dog vist heller ikke n&ae;gte at han netop idet han gj&o-;r Anvendelse deraf paa det christelige Gebeet, han netop derved vover sig ind paa det allerfarligste Gebeet; thi virker, hvad man dog vel med Rette kan sige, i Almdl. al Erfaring v&ae;kkende, saa virker den chr befrugtende, og her opstaaer da en Gr&ae;ndse-Strid, thi Sp&o-;rgsmaalet bliver da, hvorvidt jeg i samme Forstand kan underkaste &g.Ch;std. min aprioriske Bed&o-;mmelse som ethvert andet Factum. Det er dette Sidste, der ei er klart udviklet idet han siger: so wird also die Vernunft sich damit beruhigen k&o..;nnen, da&ss; irgend ein religi&o..;ser Inhalt durch die innere Erfahrung sich als wahr zeigt. Alt dette viser sig paa en Maade ogsaa derved at han her som ellers efter at have givet en Udvikling _{af det &u;&u;&u;&u;}af det ny Standpunkt, nu gj&o-;r Overgangen til den speciellere Application deraf med de Ord: Machen wir die Anwendung auf dasjenige Gebiet, mit dem wir es zu thun haben. Men saaledes turde det v&ae;re muligt at Forholdet mell. disse to Gebeter ikke er saa aldeles n&o-;ie unders&o-;gt. Uagtet den Maade, paa hvilken Erdmann limiterer p. 196. det foregaaende Standpunkt saa bruger han Dog stedse det Udtryk Fornuft, uagtet han if&o-;lge p. 196., hvis han vil v&ae;re _consequentsconsequent maa, saa synes mig, bruge et _{&u;&u;&u;d&u;e}andet engere Udtryk. Dette paa den anden Side; men naar han beskriver Naturalismen saaledes som han rigtigt gj&o-;r, saa synes pludselig det hele Standpunkt at faae en Excentricit&ae;t, hvorved det falder udenfor den Horizont, der betegnes med Glauben og Wissen, naar Glauben skal forstaaes paa denne reent historisk christelige Maade. Og saaledes bestyrkes jeg nu ogsaa i at alle de Udviklinger, som handle om &anfbeg;Erfaring, og Iagttagelse egl. ikke h&o-;re hjemme indenfor en saa rigtigt christelig determineret Tro, som her er givet, men at det f&o-;rste Standpunkt er det hvor ikke Fornuften men den chr Erfaring s&o-;ger sin Bestyrkelse i en anden Erfaring. d. 26de. Nu formoder jeg at forstaae, hvad Erdmann mener, at nemlig det senere Standpunkts Excentricit&ae;t er betinget ved dets Overgang til det egl. Speculative, hvorved dets egen Foruds&ae;tning (Troen) er draget med indenfor Tvivlen, hvorved man altsaa opdager at der i det Umidd. ligger et Moment, der nu tvinger det senere Standpunkt som et Moment i Totalit&ae;ten at _blbetvivle sin Foruds&ae;tning. Forsaavidt h&o-;rer Naturalismen her med, fordi den er en Betvivlen af et positivt Standpunkt og altsaa har dette til sin Foruds&ae;tning; medens den har dets Indhold til sin Tvivls Gjenstand. ad p. 218. Her m&o-;der en Vanskelighed ved Fremstillingen af Supranaturalismen; thi det er vistnok en Sandhed at har K. viist, at der_{det er} ikke gives nogen theoretisk Viden, saa vil det jo aabenbart sige, at den hele Sph&ae;re i den an sich er lukket for den msklige Bevidsthed, og altsaa kommer den hell. ikke ind i Msk. gjenem Bevidstheden, og jeg vil derfor gjerne indr&o-;mme G&o..;schel, at Ikke-Viden consequent ender i Ikke-Troen. &streg; men derfor mener ogsaa Supranaturalisten, at der maa foregaae en total Forandring med Bevidstheden, der maa begynde en Udvikling aldeles forfra og ligesaa evig i Ideen som den f&o-;rste. Det er derfor vistnok en Feil af S. at knytte sin Troe til K. Ikke Viden; thi af K. Ikke-Viden maa der som sagt komme Ikke-Troe, og den S. Troe er netop en ny Bevidsthed. Feilen viser sig derfor tydeligere i Rationalismen, der netop bliver indenfor den samme Bevidstheds Gr&ae;ndser, uden dog at opdage, at naar indr&o-;mmes Ikke-Viden i den K. Betydning, den aldrig kan faae Troe i sin Forstand indenfor den samme Bevidsthed, og at det eneste Middel til paa den Maade at komme til Tro er en dybere Unders&o-;gelse af Bevidsthedens V&ae;sen. &streg; d. 4 Dec. Om Forholdet mell. Kant og Fichte. 1) betr&ae;ffende Deductionen af begge disse Standpunkter da forekommer den mig at l&o-;be ud paa det Samme. Fornuften har nemlig nu fundet et Standpunkt, hvorved det undgik den Vanskelighed, at Sandhed, da den var et Objekt, derved blev altereret i det &O-;ieblik: _&u;&u;&u;&u;Subjektet vilde tilegne sig den. Denne Sph&ae;re er den reen praktiske. Den har det ikke her med Objekter at gj&o-;re (cfr p. 235 n:) uden forsaavidt disse skulle vorde frembragte. Den har derfor intet Dogme, ingen L&ae;re, men kun Postulat, at troe paa Gud er at realisere ham. Men saaledes forholder det sig jo ogsaa med Fichte, og hvad Erd. i Anm&ae;rkninger n&ae;rmere udvikler _dom at Kant ikke altid str&ae;ngt fastholdt sit Standpunkt; men undertiden tog det Ord &anfbeg;Postulat&anfslut;, i en Betydning, hvorved det n&ae;rmede sig til at blive d. samme som et Axiom, saa er der jo ikke taget Hensyn dertil i _Deductionen,Deductionen. 2) Men hvorfra faaer_for K og F. et Objekt, uden at dettes Betragtning standser Handling (og gjelder da ikke om denne Betragtning af Objektet her det som K. engang for Alle har gjort gjeldende om alle Objekter.); men da nu den uendelige Aproximation gjenem Handling netop er Sandhed, saa faaer den jo Sandheden gjenem en Usandhed; og hvorfra faaer de overhovedet disse Ideer om Gud etc (om man end og fastholder Idee i den K. Betydning saa det ikke er en theoretisk Erkjendelse; men et &anfbeg;regulativt Princip&anfslut;.) Disse kunne jo i det h&o-;ieste staae som Resultater af &streg; den uendelige Udvikling, hvilket ikke vil sige stort &streg; det er da et Indhold, som ingen V&ae;ren har, hvorom jeg altsaa ikke kan sige stort, deels fordi jeg da maatte synke ned i en theoretisk Betragtnings Snarer, deels fordi jeg ikke har Tid dertil. Det Objektive kommer jo bagefter cfr. p. 244. n: og 245 &o-;:, men kommer det bag efter, og tillige som det der i samme &O-;ieblik skal fortr&ae;nges af et nyt subjektivt Maal, saa indseer jeg ikke hvorledes man kan kome til om det endog blot hedder at postulere det; thi end ikke det vil der v&ae;re Tid til. og ethvert &O-;ieblik der anvendes til at postulere det er jo i Begreb med at blive af theoretisk Art. &streg; Et Bidrag til at forstaae dette Forhold er p. 245 og 46., hvor han siger: das n&a..;mlich, was bis dahin Object gewesen war (der religi&o..;se Inhalt, Gott) ist itzt moralische Weltordnung d: h: seyende Vern&u..;nftigkeit, also die Substants des wollenden Subjectes d: h: mit ihm identisch&anfslut;. Idet nemlig i de Ord: Gud etc. hos Kant endnu optraadte en om end nok saa lille Rest af theoretisk Betragtning, hvorimod den reen praktiske, som den ene gjeldende, Side tr&ae;der st&ae;rkere frem i de Ben&ae;vnelser: moralische Weltordnung. Det er s&ae;rdeles rigtigt, hvad han siger om Schl. p. 251: Der Schleiermachersche Standpunkt hat daher das gro&ss;e Verdienst, da&ss; er das Gef&u..;hl der blo&ss;en Accidentalit&a..;t des Einzelwesens geltend gemacht hat. Eben aber, weil es dies specifische Gef&u..;hl ist, welches er geltend machte, treffen ihn die Einw&a..;nde, welche die Gef&u..;hlstheologie &u..;berhaupt treffen, nicht. Fremdeles p. 253. &anfbeg;Es braucht aber der gro&ss;e Unterschied zwischen dem mystischen Gef&u..;hl der Einheit mit Gott, wo das Einzelwesen als Einzelwesen sich der Wahrheit theilhaft wei&ss;, und dem schlechthinnigen Abh&a..;ngigkeitsgef&u..;hl, wo es seine Einzelheit als verschwindend wei&ss;, nicht mehr besonders hervorgehoben zu werden. Fremdeles p. 266 n: og 67 &o-;: Schleiermacher konnte auf einem Standpunkt, wo Alles als Seyn gefa&ss;t wird, auch die Verschiedenheit nur als eine Seyende fassen; daher unterscheiden sich bei ihm die Religionen nicht nur als Stufen sondern auch als Arten. Auf einen Standpunkte, wo dagegen die Wahrheit als sich Entwickelndes gewu&ss;t wird, werden die verschiedenen Religionen zu verschiedenen nothwendigen Entwiklungsstufen der Religion &u..;berhaupt. &streg; d. 12 Dec. 37. Zeitschrift f&u..;r Philosophie und spekulative Theologie. v. Dr. J.H. Fichte. Ersten Bandes erstes Heft. Weize s&o-;ger i sin Afhandling: &anfbeg;die drei Grundfragen der gegenw&a..;rtigen Philosophie&anfslut;, stilet mod die Philosophie unserer Zeit. Zur Apologie und Erla&u..;terung des Hegelschen Systemes v. Dr. Julius Schaller. Leipzig 1837.8.&anfslut;, at bringe det f&o-;rste Sp&o-;rgsmaal om Methoden d. v. s: den absolute Methode til Evidents. Dette Sp&o-;rgsmaal og dets L&o-;sning som et v&ae;senttlig og H. alene tilskriveligt Resultat af Kants Idee til en Fornuft Kritik og Schellings umidd. Anskuelse. &streg; Hegel springer dog et Standpunkt over, hvorfor det bliver n&o-;dvendigt endnu engang at vende tilbage til Kants &ae;rlige Vei. Hans Ph&ae;nomenologie skulde egl. repr&ae;sentere denne Erkjendelsens Kritik, men det kan den ikke, deels vises det ogsaa ved H. tause Erkjendelse deraf, fordi han udelukkede den i Encyclopedien ell. idetmindste kun benyttede dens adsplittede Dele paa forskjellige St&ae;der &streg; deels fordi den paa en Maade fuldender hele Systemet, idet dens enkelte Evoloutioner ikke ere den igjenem sin egen Dialektik til Erkjendelsens Begrebet henf&o-;rte almdllige Erkjendelse, hvorved Overgangen er funderet fra den almdl. Erkjenden til den egl. speculative, men tillige indeholder det for Bevidstheden endnu ikke fremtraadte; men dog an sich tilst&ae;dev&ae;rende Objekt, og saaledes de enkelte Bev&ae;gelser tillige er dettes Bestemmetheder. Den Philosophie, der som Hegel antager den absolute Identit&ae;t af T&ae;nken og V&ae;ren maa n&o-;dvendigviis begynde med Logiken, med &anfbeg;V&ae;ren&anfslut; som den f&o-;rste umidd. Identit&ae;t af begge som den enkelte med sin Gjenstand umidd. identiske Tanke. Dern&ae;st udvikles, hvorledes det staaer sig med den Fordring om _FMethodens absolute N&o-;dvendighed for Indholdet. W. fordrer kun en relativ N&o-;dvendighed. d. 18 Dec: a Om Betydningen af Methode. Om Forholdet mell. Logik og Natur-Videnskab. b &anfbeg;den speculative Logik&anfslut; efter Weize. c &anfbeg;Methodiken beroer v&ae;sentligt paa den Bevidsthed, at Methoden som saadan har sit S&ae;de i Subjektet, at den f&o-;lgelig ogsaa maa vorde retf&ae;rdiggjort for Subjektet, _{at Subjektet}maa opstaae i Subjektet paa en lovm&ae;ssig Selv-Udviklings Vei&anfslut;. Weize. W. mener altsaa Methoden ikke fordrer absolut men relativ N&o-;dvendighed, opfattet i sin Sandhed fordrer den meget mere kun en relativ N&o-;dvendighed _vaf Indholdet, een af en Foruds&ae;tning, der tilforn maa v&ae;re anerkjendt som _SandhedFactum ell. snarere som Fordring afh&ae;ngende ell. af denne Fordring sig givende N&o-;dvendighed.