]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 6 Not6 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Finn Gredal Jensen og Jette Knudsen Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer H.P. Barfods fortegnelse 447 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not6/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 [Jyllandsrejsen.] d. 17. Juli. Kallundborg. &streg; Smakken. Det er forf&ae;rdeligt saa tr&ae;ttende Konversationen i Almindelighed er, naar man saaledes skal v&ae;re i saa lang Tid sammen; ligesom gamle tandl&o-;se Folk saa ofte maa vende Maden i Munden, saaledes blev her en enkelt Bem&ae;rkning saa ofte gjentaget, at man tilsidst maatte spytte den ud. Der var 4 Pr&ae;ster med, og skj&o-;ndt Overfarten varede i 8 à 9 Timer (for mig en Evighed), fandt dog de erfarne Passagerer, at det var en us&ae;dvanlig hurtig Overfart, hvilket gav samtlige Pr&ae;ster Anledning til f&o-;rst hver is&ae;r at gj&o-;re den Bem&ae;rkning, at Skippere pleiede ikke at &o-;nske at have Pr&ae;ster ombord, fordi det gav Modvind, samt at denne Bem&ae;rknings Sandhed nu var omstyrtet, derefter til ved Slutningen af Seiladsen i fuldst&ae;ndigt Chor at etablere det som en Grunds&ae;tning, at det med Modvinden ikke forholdt sig saa. Forgj&ae;ves udsp&ae;ndte jeg alle H&o-;re-Organernes Seil for at opfange en Luftning; en D&o-;dsstilhed herskede; kun fra 4 Kanter h&o-;rte man Fort&ae;llingen om: at Skipperne ikke &o-;nskede Pr&ae;ster ombord (man seer heraf, hvor tvivlsomt et Gode Sognebaandets L&o-;sning dog er; thi uagtet der i Smakken herskede fuldkommen Sognefrihed, saa jeg kunde h&o-;re hvilken Pr&ae;st jeg vilde, saa var jeg dog ingenlunde hjulpen). Da hver af Pr&ae;sterne syntes sig selv at v&ae;re lige interesseret i og berettiget til at eie denne Historie, vilde naturligviis ingen af dem indr&o-;mme den anden et privilegium exclusivum. &streg; Jeg havde haabet, at jeg selv skulde v&ae;re bleven s&o-;syg, eller i Mangel deraf samtlige &o-;vrige Passagerer. Der er noget Eget i at see Folk gaae ombord til en S&o-;tour. En S&o-;expedition er ligesom et lille Billede af det hele Menneskeliv. Der komme de ombord fra de forskjelligste Forhold og Stillinger, men een f&ae;lleds Fare truer dem alle (jeg t&ae;nker dog ikke paa Skibets mulige Undergang): det at blive s&o-;syg. Denne Tanke er Resonantsbunden for det Hele, den er den Grundtone, der gjenlyder i Alt, hvad enten den yttrer sig i en vis h&o-;itidelig Stilhed eller i en forceret Lystighed eller en overmodig Kj&ae;khed; det Specifique ved alle disse Stemninger er bestandig deres Forhold til denne ene Tanke, &streg; deraf det Tragikomiske. Ligesom D&o-;den er den uendelige Humorist, der omfatter Alt, (medens derimod den menneskelige Humor altid er begr&ae;ndset, fordi den dog i sin meest fortvivlede Skikkelse altid har en Linie, den ikke kan komme ud over, Noget, hvis Storhed den selv maa indr&o-;mme,) &streg; den ford&o-;ier Alt med lige Lethed: en Konge og en Tigger, en Himmelskriger og en stille Korsdrager, &streg; saaledes ligger ogsaa ved S&o-;syge det Komiske deri, at al den jordiske Relativitet, som dog Ingen aldeles kan emancipere sig fra, her er suspenderet. Uden smaalig Jalousie ligge de ved Siden af hinanden, de st&o-;rste Kontraster. Men netop fordi der i D&o-;den er den uhyre Alvor, derfor er D&o-;den selv den Belysning, hvori store Lidenskaber, baade gode og onde, ere transparente, hvor det Udvortes ikke limiterer dem; derfor den Kj&ae;rlighed, der yttrer sig saa r&o-;rende, fordi den er tilstede i sin yderste Mods&ae;tning i Adskillelsen. C. Boesen fortalte mig om en ung Pige, der fulgtes med hendes gifte S&o-;ster og dennes B&o-;rn paa Dampskibet; den gifte S&o-;ster leed af Krampe under S&o-;sygen; den unge Pige var selv s&o-;syg men s&o-;gte dog at holde sig overende for at hj&ae;lpe de Smaa. Her var Kj&ae;rligheden vel tilst&ae;de og maaskee ligesaa st&ae;rk, saa sandt som der visselig h&o-;rer stor Kraft til at overvinde S&o-;sygens Livslede, saa man kan bekymre sig om Andre; men Kj&ae;rligheden bev&ae;gede sig i et ufuldkomment Medium, thi S&o-;sygen er netop som en transitorisk Bestemmelse saa ubetydelig, at man ikke kan fastholde den egentlige Alvor, naar man t&ae;nker sig den unge Pige idelig afbrudt i sin kj&ae;rlige Omsorg ved &streg; Opkastning. Aarhuus, d. 18. Juli. Livet i disse Kj&o-;bst&ae;der er ligesaa kummerligt, latterligt og abgeschmakt som den Gang, man s&ae;tter op i Gaderne. Forgj&ae;ves anstr&ae;nger man sig for at tr&ae;de frem i en vis V&ae;rdighed (thi at gaae og meditere, det er da reent umuligt; selve Meditationen vilde da falde ud til lutter Tankestreger), &streg; og naar man nu tillige t&ae;nker sig som Gjenstand for den saa eiendommelige Kj&o-;bstad-Nysgjerrighed &streg;? NB. Anders ved Borgerparaden. &streg; Kall&o-;e-Slot og Marsk-Stig = &anfbeg;Kong Mastix&anfslut;. &streg; Knebel: De tre H&o-;ies Formation. &streg; Bes&o-;get i Aarhuus Domkirke; Orglet. &streg; Kj&o-;bst&ae;dernes Ulve-Hunger efter &anfbeg;Nyheder fra Hovedstaden&anfslut; (de have intet selvst&ae;ndigt Liv, saaledes som Landet eier det), hvilket is&ae;r er behageligt for En, der, som jeg, reiser for at glemme. &kors; Jeg er saa mat og saa gl&ae;del&o-;s, at jeg ikke blot Intet har, der udfylder min Sj&ae;l, men ikke begriber hvad der skulde kunne m&ae;tte den, &streg; ak, end ikke Himlens Salighed. &kors; Til Dig, o Gud, vende vi os om Fred .... men giv Du ogsaa den salige Forvisning, at Intet skal kunne ber&o-;ve os denne Fred, ikke vi selv, ikke vore daarlige, jordiske &O-;nsker, mine vilde Begj&ae;ringer, ikke mit Hjertes urolige Higen! &kors; Det er forf&ae;rdeligt med den totale aandelige Uformuenhed, hvoraf jeg i denne Tid lider, netop fordi den er parret med en fort&ae;rende L&ae;ngsel, med en aandelig Brynde, &streg; og dog saa forml&o-;s, at jeg end ikke veed, hvad det er jeg savner. L&o-;sg&ae;ngeren; Vagabonden. Et ungt Menneske, f&o-;dt i Christiansfeldt af en velhavende Fader, der opdrog ham meget str&ae;ngt; han blev udsv&ae;vende; Faderen slog tilsidst Haanden af ham, han vandrer til Tydskland og lever som Vagabond paa Landeveien. Kom efter et Par Aars Forl&o-;b tilbage, kom til Fyen, hvor en &ae;rv&ae;rdig Geistlig formanede ham til at gaae i sig selv; det hjalp; han blev hos ham i nogen Tid, blev behandlet meget venligt, om end ikke som Medlem af Familien, saa dog heller ei som Tyende, spiste paa sit eget V&ae;relse osv. En Dag arbeidede han i Haven, og smuk af Udvortes som han var, tildrog han sig en gammel Oberst's Opm&ae;rksomhed, der var i Bes&o-;g hos Pr&ae;sten. Han vilde have ham til sin Tjener. Bev&ae;gede ham dertil. Nu opgik et nyt Liv for det unge Menneske. Obersten var Pebersvend og fattede en for gamle Folk ikke ualmindelig Forkj&ae;rlighed for ham, der snart blev ham Alt og aldeles uundv&ae;rlig. &streg; Saaledes hengik to Aar. En Morgen ringer Obersten som s&ae;dvanlig men der kommer Ingen; den gamle Mand bliver urolig, gaaer ind paa det unge Menneskes V&ae;relse, hvor han finder et Brev til sig, hvori hiin beder ham meget om Tilgivelse: &anfbeg;men Stokken er engang bleven for varm i min Haand, og min Lyst staaer til de tydske Landeveie&anfslut;. Siden den Tid har man aldrig h&o-;rt Noget fra ham. &streg; I Forbindelse hermed kunde jeg som en sidste Akt have Lyst til at fort&ae;lle den Opdragelsesscene, som Md. Boesen i Knebel fortalte mig fra Viborg Tugthuus. Hun og hendes Mand bes&o-;gte Tugthuset. I et s&ae;rskilt Lukaf fandt de en 5 à 6 voxne Zigeunere (paa en 25 à 30 Aar), der bleve underviste i at l&ae;se Bogstaver, for at forberedes til Confirmation. C. Boesen spurgte L&ae;reren, hvem der var den flinkeste af dem, og han pegede paa een, hvorpaa C. opmuntrede ham til udholdende Flid, &anfbeg;da han jo Intet havde at bebreide sig, og der paa saa mange Maader nu aabnedes Udsigt for ham til at blive et nyttigt Medlem af Staten&anfslut;. De forlode derpaa Arresten og forundrede sig vel lidt over, at Slutteren laasede igjen og saaledes sp&ae;rrede L&ae;reren inde hos Eleverne. De spurgte desaarsag Slutteren, hvem L&ae;reren var, og erfarede til deres store Forundring, at ogsaa han var en Tugthuus-Fange, der i tidligere Tid havde v&ae;ret Huusl&ae;rer men havde forgrebet sig paa en Kasse. Nu faldt den Tale, C. B. havde holdt, ham ret paa Sinde, da den jo i h&o-;i Grad maa have v&ae;ret ydmygende for L&ae;reren, der seet netop fra dette Standpunkt maatte have saare Meget at bebreide sig. &streg; Jeg vilde nu t&ae;nke mig, at denne L&ae;rer var min L&o-;sg&ae;nger. Paa Mols Ligesaalidet som Syndsbevidstheden b&o-;r forflygtiges igjennem en sorgl&o-;s Betragtning af et commune naufragium, ligesaalidet b&o-;r den sammensn&ae;rpe sig i en fortvivlende Stirren paa det for den Enkelte Selvforskyldte, ikke udarte til et Selvplagerie, som om deri laae en Art Fyldestgj&o-;relse. Thi som Sindet b&o-;r v&ae;re redebon til at b&ae;re Tilskikkelserne, ogsaa naar disse vise sig som selvforskyldte F&o-;lger, ligesaa forvisset b&o-;r Manden v&ae;re om, at der ogsaa skal gives ham Kraft til at b&ae;re dem; &streg; men hvorledes skal Individet kunne blive overbeviist om, at han skal faae Kraft til at b&ae;re en Byrde, naar det nu er en, han paa egen Haand paal&ae;gger sig, og han altsaa maa stride proprio marte &streg;? Sokrates Det er dog en ubeskrivelig herlig Fremstilling af Kj&ae;rlighedens Magt til at for&ae;dle Mennesket, eller Menneskets Igjenf&o-;delse ved Eros, som findes i Symposion. Det er en underlig veemodig F&o-;lelse, der griber En, naar man seer det Poetiske i Fremtr&ae;delsen gjennem Individet i Forhold til Udviklingen. Thi det Poetiske er jo det guddommelige Isl&ae;t i den reen menneskelige Existents, det er de Fibre igjennem hvilke Guddommen fastholder Existentsen. Man skulde jo altsaa troe, at de vare de lykkelige, disse begavede Individer, disse levende Telegrapher mellem Gud og Mennesker. Men saaledes er det jo netop ikke. Vanvid var deres Lod, ja og Miskjendelse, Fortabelse, kort sagt Tilintetgj&o-;relse af deres personlige Existents, som uformuende til at b&ae;re det Guddommeliges R&o-;relser. Og saaledes gaae de igjennem Verden misforstaaede, upaaagtede, recenserede (kan der t&ae;nkes noget latterligere!), &streg; ja misforstaaede, thi maatte det ikke gaae enhver den ligesaa, der forstod dem, maatte ikke ogsaa han forbr&ae;nde? Og dette er Verdens Herlighed, det er det H&o-;ieste og Bedste paa Jorden: Digteren, ... dette h&o-;i&ae;rv&ae;rdige Navn, hvortil man knytter de meest oph&o-;iede Forestillinger, de saligste Forventninger, &streg; og dog blev det kun hans Lod: at kjende en T&o-;rst, som aldrig stilles. Den poetiske Existents i Personligheden er det ubevidste Offer1, det Guddommeliges molimina, &streg; f&o-;rst i det Religieuse2 er Offret bevidst og derved Misforholdet h&ae;vet. 1 Ligesom Frugtbarhed hos J&o-;derne var Indbegrebet af den h&o-;ieste Lyksalighed, saaledes er det Poetiske det for ethvert Menneske, i hvem der r&o-;rer sig noget H&o-;iere, og dog gik Rachel i Rette med Gud og siger: er det at v&ae;re frugtsommelig saaledes, hvorfor blev jeg det da. 2 Derfor tiltaler Goethe mindre, fordi han er sig for meget bevidst til at v&ae;re et Offer, og ikke dybt nok til at ville v&ae;re det. Det er ikke Mangel, der v&ae;kker de sande ideale L&ae;ngsler hos Mennesket, men Overfl&o-;dighed; thi Manglen har endnu en jordisk Skepsis i sig. Min Ulykke er overhovedet, at i den Tid, jeg gik frugtsommelig med Ideer, da forsaae jeg mig paa Idealet; derfor f&o-;der jeg Vanskabninger, og derfor svarer Virkeligheden ikke til mine br&ae;ndende L&ae;ngsler, &streg; og Gud give, at det ikke blot ogsaa bliver Tilf&ae;ldet i Kj&ae;rlighed; thi ogsaa der griber en hemmelig Angst mig for at have forvexlet et Ideal med en Virkelighed. Gud forbyde det! Endnu er det ei Tilf&ae;ldet. Men denne Angst, som gj&o-;r, at jeg saa gjerne vilde vide det Tilkommende forud og dog frygter det! &streg; Seiladsen ned ad _GudenaaenGudenaa til Alb&ae;k; Bes&o-;get paa St&o-;vringgaards Kloster; Aftenbelysningen. Jeg havde t&ae;nkt paa at pr&ae;ke for f&o-;rste Gang i S&ae;ding Kirke, og det maatte blive nu paa S&o-;ndag; til ikke liden Forundring seer jeg derfor, at Texten er Mc. 8, 1-10 (Bespiselsen af de 4 Tusinde), og disse Ord: &anfbeg;hvorfra skulde Nogen kunne m&ae;tte disse med Br&o-;d her i &O-;rken&anfslut;, slog mig, da jeg netop skal tale i det fattigste Sogn i Jylland i Hede-Egnen. Bes&o-;get ved Hald; den gamle Mand, jeg m&o-;dte, der laae sorgl&o-;s henkastet paa Ryggen i Lyngen, kun Kj&ae;ppen i Haanden. Vi fulgtes ad til Non M&o-;lle. Vi kom forbi et rindende Vand, Koldb&ae;k kaldet; han forsikkrede, at det var det lifligste Vand der var i hele Egnen, hvorpaa han gik ned til det, lagde sig ligesaa lang han var paa Maven og drak af det. Vi fulgtes nu videre ad, og han betroede mig, at han egentlig var gaaet ud for at tigge. Lykkelige Liv! Saa ubekymret som han der laae i Lyngen og sov, saa tilfreds han der forfriskede sig med det k&o-;lige Vand. Sov han maaskee lidt forl&ae;nge, nu hvad saa, han havde ingen B&o-;rsforretninger, ... og naar han nu kommer til sit Bestemmelsessted, saa hilser han paa Herskabet, taler om de trange Tider, beklager &anfbeg;at han ikke fik Kongen i Tale i Viborg, da der dog ikke var Nogen, der fik ringere end 2 Rdl.&anfslut;; han bliver nu anviist Plads i Borgestuen. Folkene komme hjem fra Marken, Maden bliver sat frem; Alt hvad Huset har oplevet bliver fortalt, og medens han m&ae;tter sig, skummer han i en Timestid Fl&o-;den af det ringe Qvantum Begivenheder (thi det gaaer med Stilleben i Forhold til det mere complicerede historiske Liv som med de Schweitzer-K&o-;er i Forhold til Holl&ae;nderi-K&o-;erne: de give mindre M&ae;lk men mere aromatisk. Thi hvilken Aroma hviler der ikke over det stille huuslige Livs sparsomme Begivenheder). Derpaa vandrer han hjem, l&ae;gger sig maaskee til at sove underveis. Og det er dette Liv, vi opdrages til at foragte! Og vi Andre, hvad enten vi slide og sl&ae;be, eller vi i S&o-;vne have Overfl&o-;dighed, hvilket Liv f&o-;re vi dog ikke. Jorden giver ikke mere af sig selv det Mennesket N&o-;dvendige til Livets Ophold, men er dog ikke et saadant Liv det, der meest erindrer om vor paradisiske Oprindelse? Endog det Firma, hvorunder det gaaer: &anfbeg;I Guds Navn&anfslut;. Er det ikke en Besv&ae;rgelses-Formular, der paa overnaturlig Maade skaffer, hvad der ikke paa naturlig Maade er at erholde? Og er Sj&ae;len ikke netop ved denne Levemaade saa frigjort, saa emanciperet fra det Tyranni, som Overflod ikke mindre end Mangel binder os i? Der gives for&o-;vrigt flere Stadier af dette Liv. Dette er det simpleste. Andre repr&ae;sentere mere enkelte Momenter af det Poetiske: Spillem&ae;nd, Virtuoser i at fort&ae;lle, i at insinuere sig osv. Disse give ligesom et Vederlag for usus fructus. Er det ikke overhovedet dette Liv i alle sine Former, der har lovet Intet at eie, men som blot beholder usus fructus &streg;? Det der gjorde mig ondt var, at den gode Mand vilde kysse mig paa Haanden, fordi jeg gav ham 1 Mk. Jeg vilde have mere Frimodighed. &streg; (Jeg traf underveis en gammel Kone, der bar en Vugge paa Nakken. Uvilkaarlig vaagnede derved hos mig Forestillingen om et af disse gamle V&ae;sener, der ere Poesiens Goldammer for B&o-;rn, bibringe dem den poetiske Die. Imidlertid slog mine Forventninger feil; thi uagtet hun lod til at kjende Hald fra gamle Dage, viste det sig dog, at det var ikke mere end i en 70 à 80 Aar). Min Tigger vidste derimod god Besked. Da jeg spurgte ham, hvem der i &ae;ldre Tid havde eiet det, svarede han, at det gik tilbage i meget gamle Tider. Jeg blev allerede halv bet&ae;nkelig og frygtede for, at det ogsaa skulde falde ud til 70 Aar, men derpaa kom han dog frem med Historien om Hr. Bugge, der i 7 Aar blev beleiret paa Hald, tilsidst ikke havde mere end een Ko, som hver Dag if&o-;rt forskjellige Huder blev f&o-;rt til Vands. En fattig Kone blev indladt paa Borgen og vendte tilbage med store Gaver, hvorpaa hun forsikkrede Fjenderne, at Hald vilde kunne udholde en Beleiring endnu i 7 Aar uden at udhungres. Marschen paa Heden. (Skovegnen ved Hald; den Kone og den lille Dreng, der smuttede ind i Krattet, da jeg kom og uden at ville see paa mig svarede paa mine Sp&o-;rgsmaal). Jeg foer vild; langt borte h&o-;inede en m&o-;rk Masse sig, som idelig Uro b&o-;lgedes den hid og did. Jeg troede det var en Skov. Jeg blev ganske forundret, da jeg vidste, at der ingen Skov var i N&ae;rheden uden den jeg havde forladt; ene paa den br&ae;ndende Hede, paa alle Sider omgivet af den fuldkomneste Eensformighed undtagen ligeforan mig det b&o-;lgende Hav, blev jeg formelig s&o-;syg og desperat over trods al min anstr&ae;ngte Vandring ikke at kunne drive det til at komme Skoven n&ae;rmere; det kom jeg da heller ikke, thi da jeg kom ud paa Viborg Landevei, viste den sig endnu, kun at jeg nu, da jeg havde den hvide Landevei at gaae ud fra, saae, at det var Lyngbakker paa den anden Side af Viborg S&o-;. Netop fordi man har saa viid en Udsigt paa Heden, har man slet ingen Maalestok; man gaaer og gaaer, Gjenstandene forandre sig ikke, da der egenlig ingen Gjenstand er (thi til at der skal v&ae;re en Gjenstand, udfordres der bestandig det Andet, hvorved det bliver en Gjenstand, men det er &O-;iet ikke; &O-;iet er det Combinerende). _ManHundrup fortalte mig om et forulykket Genie, en stakkels Adjunkt Andresen, der var meget forfalden, gik omkring paa de simpleste Steder og der udfoldede sine mathematiske Kundskaber. Engang traf han paa sligt et Sted sammen med en Reisende, hvem han strax attraperede og udfoldede sine Kundskaber for i en Deel sindrige mathematiske Beregninger og betingede sig til Vederlag herfor fri Fort&ae;ring; da han nu var f&ae;rdig og den Reisende, som virkelig havde fundet Nydelse i hans Udvikling, spurgte hvor meget han skulde betale for hans Fort&ae;ring, svarede han: 4 &sk;, 2 &sk; for &O-;l og 2 &sk; for Br&ae;ndeviin. En Mystiker h&o-;rer man ligesom visse Fugleskrig kun i Nattens Stilhed; som oftest har derfor en Mystiker ikke saa stor Betydning for den larmende Samtid som efter Tiders Forl&o-;b i Historiens Stilhed for den lyttende Aandsbesl&ae;gtede. Overalt hvor jeg kommer til Kj&o-;bst&ae;derne er altid det f&o-;rste, jeg m&o-;der, en Mand, der slaaer paa Tromme og med h&o-;i R&o-;st forkynder en eller anden vigtig Begivenhed, f. Ex. i Aarhuus: at man paa Grund af det st&ae;rke Regnveir skal feie Gaderne. Hvor dog alle Ting er vigtige i disse Smaakj&o-;bst&ae;der. I Holstebro var der Skiveskydning, som allerede havde varet i een Dag. Jeg vil &o-;nske de &ae;rede Indvaanere i Holstebro til Lykke med, at denne sjeldne Forn&o-;ielse maa vare i det mindste 8 Dage. Fuglen syntes ogsaa at v&ae;re meget seiglivet; thi uagtet Vingen var skudt ned (idetmindste var Gevinsten tildeelt den Lykkelige), sad den der dog endnu. Byfogden var i egen h&o-;ie Person tilstede og anstillede ved Hj&ae;lp af en Kikkert mikroskopiske Iagttagelser. Det Eneste, der manglede, var at Byen skulde have haft en officiel Avis, hvori Resultaterne bleve bekjendtgjorte. Anders morer sig fortr&ae;ffelig, saa vel over Borgerparaden i Aarhuus som over Skydeselskabet i Holstebro, da det med fuld Musik vandrede ud paa Plainen. &streg; I Viborg kom Kongen en Nat for sildig, hvisaarsag samtlige Indvaanere ikke kom i Seng, men sad oppe som de kloge Brudejomfruer. Dronningen kom Kl. 2&br1-2; om Natten, og derpaa begyndte Illuminationen. I enhver af de Kj&o-;bst&ae;der, hvor jeg hidtil har v&ae;ret efter Kongen, paastaae Indvaanerne at vide fra en meget sikker Haand, at han intetsteds har v&ae;ret saa forn&o-;iet som hos dem. I Holstebro, Hosekr&ae;mmernes Jerusalem, var Fader naturligviis erindret. Jeg traf den gamle Fell, der har v&ae;ret i Compagni med Troels Lund. Da vi kom forbi Idum Kirke, paastod Postillonen, at Pr&ae;sten heed Giedde, hvorpaa jeg sprang af for at hilse paa ham. Modtagelsen var temmelig kold, og uagtet jeg ikke kjendte hans Familie, havde jeg dog langtfra ikke forestillet mig den saaledes. Det viste sig da og, at det var en Misforstaaelse, eftersom Pr&ae;sten heed Gjeding. Pigerne her i Egnen om Ringkj&o-;bing gaae med Mandfolke-Hatte. Det seer ret kunstigt ud; jeg saae en af dem underveis l&o-;be ude i Marken; man skulde troe, det var et Mandfolk, men Gangen forraadte, at det var et Fruentimmer. I Eftermiddag m&o-;dte jeg en af dem og ventede, at jeg skulde have den Forn&o-;ielse, at hun vilde tage Hatten af for mig, for at jeg kunde tage min af igjen. Jeg sidder her ganske ene (jeg har vel oftere v&ae;ret ligesaa ene, men jeg er ikke bleven mig det saa bevidst) og t&ae;ller Timerne til jeg skal see S&ae;ding. Jeg kan aldrig erindre nogen Forandring med min Fader, og nu skal jeg see de Steder, hvor han som fattig Dreng vogtede Faar, de Steder, jeg paa Grund af hans Beskrivelse har haft Hjemvee efter. Hvis jeg nu blev syg, og blev begravet paa S&ae;ding Kirkegaard! Underlige Tanke. Hans sidste &O-;nske til mig er opfyldt, &streg; skulde virkelig min hele jordiske Bestemmelse gaae op deri? I Guds Navn! Opgaven var dog ikke saa ringe i Forhold til hvad jeg skyldte ham. Jeg l&ae;rte af ham, hvad Faderkj&ae;rlighed er, og derved fik jeg et Begreb om den guddommelige Faderkj&ae;rlighed, det eneste Urokkelige i Livet, det sande archimediske Punkt. Jeg gad nok vide, hvad en ung Pige Man fort&ae;ller her i _S&ae;dingS&ae;dding Sogn, at der ligger et Huus, hvori der har boet en Mand, der i Pestens Tid overlevede alle de Andre og begravede dem. Han grov dybe Furer i Lyngen og begravede Ligene der i lange R&ae;kker. I den Aroma, som H&o-; altid udbreder, at staae lige uden for Porten til det lille Sted i den sildige Aftenbelysning; Faarene drive hjem og afgive Forgrunden; m&o-;rke Skyer, afbrudte af de enkelte st&ae;rke Lysglimt, som Skyer har, der tyde paa Bl&ae;st, &streg; i Baggrunden h&o-;iner Heden sig, &streg; &streg; blot jeg maatte ret kunne huske Indtrykket af denne Aften. &kors; Som man pleier at sige: nulla dies sine linea, saaledes kan jeg om denne Reise sige: nulla dies sine lacryma. Heden maa netop v&ae;re skikket til at udvikle kraftige Aander; her ligger Alt n&o-;gent og afsl&o-;ret for Gud, og her har ikke de mange Adspredelser hjemme, de mange Krinkelkroge, hvori Bevidstheden kan skjule sig, og hvorfra Alvoren saa ofte har ondt ved at indhente de adspredte Tanker. Her maa Bevidstheden slutte sig bestemt og n&o-;ieregnende om sig selv. &anfbeg;Hvor skulde jeg henflye for Dit Aasyn&anfslut; maa man vel med Sandhed sige her paa Heden. I Aarhuus, Randers _osv.etc staae K&o-;erne virkelig paa et h&o-;iere Culturtrin end i Kj&o-;benhavn (de vide selv Besked med at hitte hjem o. desl.). Derfor omtales de ogsaa med en vis Agtelse, saaledes af min Postillon fra Salten; da jeg spurgte, hvad det var for Dyr, der gr&ae;ssede, svarede han: &anfbeg;Det er samtlige Aarhuus K&o-;er&anfslut;. Det synes som om jeg ret skal opleve Mods&ae;tninger. Efter i 3 Dage at have levet hos min stakkels Faster n&ae;sten som Ulysses' Staldbr&o-;dre hos Circe, er det f&o-;rste Sted, jeg derfra kommer til, saa overfyldt med Grever og Baroner, at det var forskr&ae;kkeligt. Jeg tilbragte Natten i Them og saavel Aften som Morgen i Selskab med Grev Ahlefeldt, som inviterede mig til at bes&o-;ge sig paa Langeland. Nu idag er den eneste Bekjendt jeg har truffet min gamle adelige Ven Rosen&o-;rn. Degnen i S&ae;ding holdt en meget serieus Afskeds-Tale til mig, hvori han forsikkrede mig, at han indsaae af min Faders Gave, at han maatte v&ae;re en Ven af Oplysning, og jeg kunde holde mig overbeviist om, at han skulde arbeide for den i S&ae;ding Sogn. Jeg saae paa Veien til Aarhuus et saare grinagtigt Syn: to K&o-;er, der vare bundne sammen, kom i kort Galop os forbi, den ene bissede og havde geniale Sving paa Halen, den anden var, som det lod, mere prosaisk og reent fortvivlet over, at maatte deltage i de samme Bev&ae;gelser. &streg; Er ikke de fleste &Ae;gteskaber saaledes indrettede? Der er dog en Ligev&ae;gt i Verden. Den Ene gav Gud Gl&ae;derne, den Anden Taarerne, og Lov til en Gang imellem at udhvile sig i hans Favn; &streg; og det Guddommelige reflecterer sig dog langt skj&o-;nnere i det taareblendte &O-;ie, saa meget skj&o-;nnere som Regnbuen er end den klare blaa Himmel. Hvor det lyder herligt det Appel, Dragonerne bl&ae;se; det er som h&o-;rte jeg allerede Hovslaget, som huggede de ind, &streg; h&o-;r, de seire, Seiersskriget hviner i Luften, &streg; og dog? Hvad er alle Appeller mod naar engang Erkeengelen bl&ae;ser Appel: &anfbeg;Vaagner op, I som sove, Herren kommer!&anfslut;