]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 8 Not8 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Leon Jaurnow og Jette Knudsen KA, A pk. 3 l&ae;g 5 og C pk. 4 l&ae;g 5 H.P. Barfods fortegnelse 383 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not8/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 De vita. E vita. Digteriske Fors&o-;g. .... Du siger, &anfbeg;hvad jeg har tabt ell. rettere ber&o-;vet mig selv&anfslut;, hvad jeg har tabt, ak hvor skulde Du vide ell. forstaae det. Naar der er Tale herom, gj&o-;r Du bedst i at tie &streg; og hvor skulde Nogen vide det bedre end jeg som havde gjort hele min uhyre reflekterede Sj&ae;l til en saa smagfuld Indfatning som mulig for hendes rene dybe &streg; mine m&o-;rke Tanker &streg; mine tungsindige Dr&o-;mme, mine glimrende Forhaabninger &streg; og over Alt dette, min hele Ustadighed kort alt det Glimrende ved Siden af hendes Dybde &streg; og naar jeg da svimlede ved at skue ned i hendes uendelige Hengivenhed; thi Intet er dog saa uendeligt som Kj&ae;rlighed &streg; ell. naar hendes F&o-;lelser ikke saaledes s&ae;nkede sig ned i Dybet &streg; men de i Kj&ae;rlighedens lette Spil dandsede hen derover &streg; &streg; &streg; hvad jeg har tabt, det Eneste, jeg elskede, hvad jeg har tabt, i Mskers &O-;ine mit ridderlige Ord, hvad jeg har tabt, det jeg altid har og altid skal, ogsaa uden at frygte dette St&o-;d, s&ae;tte min &Ae;re, min Gl&ae;de, min Stolthed i &streg; at v&ae;re trofast. ...... Dog min Sj&ae;l er saa urolig som mit Legeme i det &O-;ieblik jeg skriver dette &streg; i en Kahyt rystet af et Damskibs Dobbeltbev&ae;gelser. a og tungt er det for mig netop i dette Tilf&ae;lde, hvor jeg saa gjerne vilde handle, at see mig anviist som min eneste Virksomhed, hvad man ell. overlader Qvinder og B&o-;rn &streg; at bede. Nu hvi gnider Du saa voldsomt, See jeg lystrer jo Dit Vink Naar Du bruger _{mig kalder}mig og kalder Kommer jeg som Lynets Blink. Ikke jeg alene, min R. men hver anden Ringens Aand, dog vel at m&ae;rke ved Ringens _Aandforskjellige Aander, forstaar jeg alle de forskjellige villige Tjenere, der ere i mig for at lystre Dit Vink, en Tjener for hvert Dit &O-;nske og om muligt _trti for hvert; men alle disse samle sig i _Digmig i een Ringens Aand, der ikke som hiin, der fremtraadte for Alladin, ved en udv: og tilf&ae;ldig Forbindelse er knyttet i Dig; men med en Sj&ae;ls hele L&ae;ngsel, thi bragte jeg Dig ikke selv den Ring, jeg lystrer. I en anden Forstand ere vi atter begge Ringens Aand_{i Ringens Aand} forenede. &streg;) Du siger: hun var smuk. O hvad veed Du derom, jeg veed det; thi denne Skj&o-;nhed har kostet mig Taarer &streg; jeg kj&o-;bte selv Blomster for at pynte hende, jeg vilde have h&ae;ngt al Verdens Prydelser paa hende, naturligviis blot forsaavidt de havde tjent til at fremh&ae;ve hendes Ynde &streg; og naar hun da stod der, if&o-;rt sin Stads &streg; da maatte jeg gaae &streg; naar hendes sj&ae;leglade, livsfro Blik m&o-;dte mit &streg; da maatte jeg gaae &streg; da gik jeg ud og gr&ae;d bitterlig. hun elskede ikke min velformede N&ae;se, ikke mine smukke &O-;ine, ikke mine smaa F&o-;dder &streg; ikke mit gode Hoved &streg; hun elskede kun mig og dog forstod hun mig ikke. &streg; Naar Maanen saaledes reflekterer sig i Havet, da er det som om den spillede paa Strenge. Det er dog intet Under, at man har kaldet Havet Alts Moder &streg; naar det saaledes vugger et Skib mell. sine Moderbryster. Det er dog velgj&o-;rende engang imell. at f&o-;le, at man er i Guds Haand, og ikke evig og altid snige sig omkring i en velbekjendt Byes Kringelkroge, hvor man altid veed en Udvei. Jeg kan ret m&ae;rke, hvorledes Sproget var mig af Vigtighed for at skjule min Melancholie &streg; her i Berlin er det mig umuligt, jeg kan ikke bedrage med Sproget. Man f&o-;ler dog ret, hvor meget man savner, naar man ikke kan tale et Sprog som sit Modersmaal &streg; alle Mellemtoner. Man siger Kj&ae;rlighed gj&o-;r blind; den gj&o-;r mere end det, den gj&o-;r d&o-;v, den gj&o-;r lam; den, der lider deraf, han er den Plante Mimosa, der lukker sig, og ingen Dirk aabner den, jo mere man gj&o-;r Vold, jo mere lukker den sig. Og naar det da stundom er som du ikke agtede paa min R&o-;st, o Herre, ikke agtede min Klage, mit Suk, ikke min Tak &streg; da vil jeg dog vedblive, at bede Dig indtil Du b&o-;nh&o-;rer min Taksigelse, fordi Du haver b&o-;nh&o-;rt mig. Og mener Du da ikke, at jeg l&ae;nges efter at give hende dette Beviis paa min Kj&ae;rlighed, denne Opreisning for al den Ydmygelse, hun dog maa have lidt af deeltagende Sl&ae;gtninge og Venner (Gud veed det, det var ikke min Skyld, at det skete saaledesa ved endnu engang at styrte frem, ved at vise, at det var ikke Hensyn til Pligt, ikke Frygt for Mskers Omd&o-;mme, der lod mig blive hos hende &streg; men, at jeg, det ustadigste af alle Msk. dog vendte tilbage til hende. Hvor vilde de ikke blive beskjemmede, hvor vilde de ikke blive afbrudte i deres tandl&o-;se Kjellingesludder, hvormed de vel var istand til at forkvakle den Pige, jeg engang satte min &Ae;re i at kalde min. Og i Sandhed dersom jeg ikke afskyede Selvmord, dersom jeg ikke f&o-;lte, at alle slige Dyder er glimrende Laster, da vendte jeg tilbage til hende &streg; for derpaa at ende mit Liv, en Plan, der destov&ae;rre altfor l&ae;nge har foresv&ae;vet mig, og som gj&o-;r, at Skilsmissen fra mig bliver hende dobbelt tung; thi hvo elsker dog som en D&o-;ende, og saaledes har jeg egl. altid t&ae;nkt mig, hver Gang jeg hengav mig til hende &streg; at leve med hende i den rolige og tillidsfulde Betydning, som dette Ord har, er aldrig falden mig ind. Det er i Sandhed til at fortvivle over. Det var mit eneste &O-;nske, at maatte blive hos hende; men fra det &O-;ieblik, jeg f&o-;lte, at det maatte gaae galt, og dette &O-;ieblik kom desto v&ae;rre altfor tidlig, besluttede jeg at indbilde hende, at jeg ikke elskede hende; og nu staaer jeg der, hadet af alle Msk. for min Trol&o-;shed, tilsyneladende Skyld i hendes Ulykke og dog er jeg hende trofast som altid. Og kunde jeg endda see hende lykkelig med en Anden, hvor meget Smerteligt der end laae for den msklige Stolthed deri, jeg skulde dog v&ae;re glad; men nu fort&ae;rer hun sig selv i Sorg over, at jeg som kunde gj&o-;re hende lykkelig, ikke vilde det. Og i Sandhed jeg kunde have gjort hende lykkelig naar ikke etc...... Og uagtet det er uklogt for min Rolighed, kan jeg dog ikke aflade at t&ae;nke mig det ubeskrivelige &O-;ieblik, da jeg vendte tilbage til hende. Og uagtet jeg ell. troer, at jeg er temmelig st&ae;rk i at lide, hvad jeg anseer for Guds Straf over mig, saa bliver dette mig stundom for tungt. Tillige synes jeg, at jeg har gjort Uret mod hende ved ikke at lade hende vide, hvor meget jeg lider. Og naar jeg stundom t&ae;nker paa at jeg sagde, at Videnskaberne vilde tabe en Dyrker i mig, saa f&o-;ler jeg, kun altfor vel, hvor usandt det var, thi netop derved, at jeg ikke bliver hos hende, har Videnskaben tabt, hvad den kan tabe i mig; thi kun paa hende t&ae;nker jeg, og jeg er overbeviist om, at hun ikke lider saa meget som jeg; Gud give, at der dog blot af min Liden, maa f&o-;lge noget Godt for hende ... Du skal vide, at Du anseer det for din Lykke aldrig at have elsket nogen uden hende, at Du s&ae;tter Din &Ae;re i aldrig at elske nogen Anden. Hvor er dog qvindelig Hengivenhed stor. &streg; Men dette er den Forbandelse, der hviler over mig, aldrig at turde lade noget Msk. dybt og inderligt knytte siig til mig. Gud i Himlen veed, hvad jeg har lidt, de mange Gange, naar jeg barnagtigt glad havde udt&ae;nkt Noget, der ret vilde gl&ae;de hende, og jeg da maatte gj&o-;re mig det til Princip aldrig at udf&o-;re noget i Gl&ae;dens &O-;ieblik, men vente til Forstanden og Klogskaben havde forbudet det af Frygt for at drage hende n&ae;rmere til mig. Mit Forhold til hende troer jeg, at man i Sandhed kan kalde ulykkelig Kj&ae;rlighed &streg; jeg elsker hende &streg; jeg besidder hende &streg; hendes_mit eneste &O-;nske er at blive hos hende &streg; Familien b&o-;nfalder mig &streg; det er mit h&o-;ieste &O-;nske &streg; jeg maa sige Nei. For at gj&o-;re hende det lettere vil jeg om muligt bringe hende til at troe, at jeg var en simpel Bedrager, et letsindigt Msk., for om muligt at bringe hende til at hade mig; thi jeg troer, at det altid vil blive hende endnu tungere, hvis hun ahnede, at det var Tungsind &streg; hvor ligner dog Tungsind og Letsind hinanden. Og taler man om, at jordisk Kj&ae;rlighed gj&o-;r Een veltalende, hvor meget mere skulde da Kj&ae;rlighed til Dig o Gud, ikke gj&o-;re et Msk. veltalende, Du der selv dannede Mskets Mund til at tale. ... og naar jeg da f&o-;ler mig saa ulykkelig, saa er det min Tr&o-;st, min eneste, at hun ikke lider med. Det er haardt at gj&o-;re den Erfaring, at den man elsker blev Een trol&o-;s, men denne daglige Liden, ... og naar jeg da blev hos hende, da burde jeg dog v&ae;re glad, og naar hun da desuagtet fik mig at see lide.... naar jeg er glad er det min bestandige Sorg, at hun ikke kan dele den. Jeg kan ikke blive dette Forhold qvit; thi jeg kan ikke digte det, fordi i det &O-;ieblik jeg vil digte farer der en Angst i mig, en Utaalmodighed, der vil handle. Og klager Du maaskee over, at Msk. bleve Dig trol&o-;se &streg; Du har maaskee Uret; thi hvo kjender saa n&o-;ie et andet Mskes inderste Hemmelighed &streg; Du har maaskee Ret, Du har maaskee i Gjerningen erfaret det. &streg; Ak, der er dog Een, der ikke bliver Dig trol&o-;s &streg; og synes det Dig end, at Msk. dog vare Dig de n&ae;rmeste, og synes det Dig tungt, at Du f&o-;rst ved deres Trol&o-;shed skal l&ae;re Guds Trofasthed at kjende, synes det Dig langt smukkere, om det var muligt ved Mskers Trofasthed at l&ae;re at ahne Guds Trofasthed &streg; Ak Du vilde dog aldrig have fornummet den saaledes som nu &streg; Du vilde aldrig have fornummet at Gud er Din N&ae;ste, Din N&ae;rmeste. &streg; ... og denne r&ae;dsomme Uro &streg; i ethvert &O-;ieblik ligesom at ville overbevise mig om, om det dog ikke var muligt, at vende tilbage til hende, o Gud give jeg turde det. Det er saa tungt jeg havde sat det Sidste jeg haabede i Livet paa hende, og jeg maa ber&o-;ve mig det. Hvor underligt, jeg har egl. aldrig t&ae;nkt at blive gift, men at det paa den Maade skulde gaae i Opfyldelse og efterlade et saa dybt Saar, det havde jeg ikke troet. Jeg har altid spottet dem, der talte om Qvindens Magt; det gj&o-;r jeg endnu, men en ung skj&o-;n, sj&ae;lefuld Pige, der elsker af alt sit Sind og al sin Tanke, der hengiver sig absolut, der beder &streg; hvor ofte har jeg ikke v&ae;ret n&ae;rved at opflamme hendes Kj&ae;rlighed til en Ildebrand, ikke til en syndig Kj&ae;rlighed, men jeg beh&o-;vede blot at sige til hende, at jeg elskede hende, saa var Alt i Gang, for da at ende mit unge Liv. Men da faldt det mig ind, at dermed var hun ikke tjent, at jeg maaskee vilde samle et Tordenveir over hendes Hoved, idet hun vilde tilregne sig Skylden for min D&o-;d. Jeg foretrak det jeg har gjort; mit Forhold til hende var altid holdt saa sv&ae;vende, at det stod i min Magt at give det hvilken Fortolkning, jeg vilde. Jeg gav det den Fortolkning, at jeg var en Bedrager. Msklig talt er det den eneste Maade at frelse hende paa, at give hendes Sj&ae;l Sp&ae;ndkraft. Min Synd er at jeg ikke havde Tro, Tro paa, at for Gud er alt muligt, men hvor er Gr&ae;ndsen herimell. og at friste Gud; men min Synd har det aldrig v&ae;ret, at jeg ikke elskede hende. Ja havde hun ikke hengivet sig saa Meget til, betroet sig til mig, oph&o-;re at leve sig selv, for at leve for mig; ja saa var den hele Sag en Sm&o-;rrebr&o-;d; at gj&o-;re Nar af hele Verden, det hviler ikke tungt paa mig, men at bedrage en ung Pige. &streg; Ak hvis jeg turde vende tilbage til hende, og hun som om hun end ikke troede, at jeg var falsk, dog visselig troede, at naar jeg f&o-;rst var bleven fri, vilde jeg aldrig vende tilbage. Men rolig min Sj&ae;l, jeg vil handle fast og bestemt ud af den Anskuelse, jeg anseer for den rigtige. Ogsaa mine Breve vil jeg vaage over. Jeg kjender mine Stemninger. Men ved et Brev kan jeg ikke som naar jeg taler, &o-;ieblikkeligt fordrive Indtrykket, naar jeg seer det bliver for st&ae;rkt. Der staaer i dette &O-;ieblik en Mand nede paa Gaden og spiller paa en Lirekasse og synger dertil &streg; det er underligt det er det Tilf&ae;ldige og Ubetydelige i Livet, der faaer Betydning. Jeg t&ae;nker paa de Skibsdrenge, paa Finlapperne, der spillede i Maaneskin ombord paa Skibet &streg; en Finlapper, hvo vilde ellers bryde sig om ham. Der var i N&ae;rheden af det Huus, hvor hun boede, en Kirke, jeg kan endnu huske og tydelig h&o-;re dens dumpe Slag. Naar den bestemte Time var kommen, da l&o-;d midt i Dagligstue-Passiaren Signalet, nu begyndte Aftenhvidskningerne. Og det var en Kirkeklokke, der antydede deres Tid. Og det veed jeg med mig selv, at endnu i dette &O-;ieblik, hvor jeg kun altfor meget f&o-;ler, hvor megen V&ae;rdie Penge har for mig, dersom hun &o-;nskede den, min hele Formue stod til hendes Tjeneste; og jeg vilde takke Gud for, at han gav mig denne Anledning til at bevise, hvor meget jeg holdt af hende. Og naar da Solen lukker sit speidende &O-;ie, naar Historien er forbi, da vil jeg ikke blot indhylle mig i min Kappe, men jeg vil kaste Natten som et Sl&o-;r om mig, og jeg vil komme til Dig, &streg; jeg vil lytte som den Vilde lytter &streg; ikke efter Fodtrin, men efter Hjertebanken. &streg; Efter Aftale sender jeg Dig herved den Blomst tilbage, der nu i 8 Dage har gl&ae;det mig, har v&ae;ret Gjenstand for min Omhu og &O-;mhed. Dog det vil kun lidt sige; thi Du har jo selv opelsket den &streg; opelsket den, hvad det dog er for et skj&o-;nt og indholdsrigt Ord, hvad dog et Sprog eier for Skatte &streg; opelsket; thi skulde Dit fyrige Blik, der atter og atter har f&ae;stet sig paa den sp&ae;de Plante, skulde hele Din Elskovs Varme ikke v&ae;re mere end tilstr&ae;kkelig til i en ganske kort Tid at bringe den til at udfolde sig. Ubegribeligt, at dit &O-;ies Ild ikke har fort&ae;ret den; men ikke sandt, desto v&ae;rre ikke sandt, der var ogsaa enkelte &O-;ieblikke, hvor Du tvivlede om min Kj&ae;rlighed, ell. hvor bange Ahnelser for at vor Lykke ikke skulde blive bestandig, drog hen over Dit Hoved, og da _{vederqv&ae;dede}vederqv&ae;gede en mild Dug af Taarer den, og see den voxede dobbelt, blev dobbelt skj&o-;nt; ogsaa paa denne Maade blev den opelsket. &streg; Hvor det dog ydmyger min Stolthed, at jeg ikke kan vende tilbage til hende. Jeg havde sat al min Stolthed i at blive hende tro, og dog t&o-;r jeg det ikke. Jeg er ikke vant til at s&ae;tte min &Ae;re i min Skjendsel &streg; Trofasthed har jeg altid sat min &Ae;re i. Og dog maa jeg staae i hendes &O-;ine som en Bedrager, og det er den eneste Maade jeg kan gj&o-;re godt igjen hvad jeg har gjort galt. Med en r&ae;dsom Consequents tiltrods for alle mine egne inderlige &O-;nsker, thi de udvortes Anf&ae;gtelser af Msk. som vil tr&ae;nge ind paa mig, agter jeg ikke stort, har jeg holdt Stand. Og dog plager en Angst mig endnu. S&ae;t hun ret inderlig bliver overbeviist om, at jeg er en Bedrager, s&ae;t hun forlover sig med en Anden, hvad jeg i mange Maader naturligviis maa &o-;nske &streg; s&ae;t at hun da pludselig _forfaaer at vide, at jeg virkelig har elsket hende, at jeg af Kj&ae;rlighed til hende har gjort det, af inderlig Overbeviisning om, at det maatte gaae galt, eller allenfals, at jeg med den st&o-;rste Gl&ae;de af Verden med Tak til Gud vilde dele min Gl&ae;de med hende, men ikke min Sorg &streg; ak det Sidste kan blive v&ae;rre end det f&o-;rste. Jeg nyder ingen Gl&ae;der mere, jeg hengiver mig ikke i dem med al den Uendelighed som i gl. Dage, jeg vil ikke v&ae;re glad, naar hun er bedr&o-;vet. atter idag har jeg taget mig i et Fors&o-;g paa at bringe hende en Slags Efterretning om, lade hende ahne, at jeg dog elsker hende. Mit Hoved er saa opfindsomt, og det har noget Tilfredsstillende ved sig naar man troer at have fundet et snildt Raad. Jeg vilde skrive et Brev til Hjemmet, der skulde trykkes. Overskriften skulde v&ae;re: Min R det var nok for hende. Brevet selv kunde v&ae;re fuldt af fine Antydninger. Dog jeg maae lade det v&ae;re; jeg ydmyger mig under Guds Haand. Hver Gang en _sligSlig Tanke falder mig ind og det skeer i Almdl. mange Gange om Dagen, saa forandrer jeg den til B&o-;n for hende, at det i Sandhed maa blive til Bedste for hende som jeg &o-;nsker det. Jeg saae idag en smuk Pige &streg; det f&ae;ngsler mig ikke mere &streg; jeg vil det ikke &streg; ingen &Ae;gtemand kan v&ae;re sin Kone mere trofast end jeg er hende. Det er tillige godt for mig; thi disse smaa Kj&ae;rlighedshistorier forstyrrede mig dog meget. Ja &streg; dersom det var hende, der havde slaaet op med mig, hvor meget jeg end elskede hende, det skulde v&ae;re mig let at glemme hende; jeg turde s&ae;tte alle Seigl til for at glemme; jeg turde digte hende &streg; men nu kan jeg ikke overtale mig dertil. Jeg erindrer mig selv derom ofte nok, og ofte nok kommer Erindringen uden at jeg beh&o-;ver at fremkalde den. Min Sj&ae;l bliver derved mere alvorlig, ak gid det maa v&ae;re mig til Bedste. Bestandig sv&ae;ver min Tanke mell. to Skikkelser af hende &streg; hun er ung livsfro, sj&ae;leglad, gjennemsigtig kort saaledes som jeg maaskee aldrig har seet hende &streg; hun er bleeg, indsunken i sig selv, venter paa de ensomme Timer for at gr&ae;de kort saaledes som jeg maaskee hell. aldrig har seet hende. Dog den Sag er nu engang afgjort og dog bliver jeg aldrig f&ae;rdig. Hun veed ikke hvilken Prokurator hun har inden i mig. Hun var klog. Til Afskeed bad hun mig dog engang imell. at erindre hende. Hun vidste godt at naar jeg f&o-;rst kom til at erindre saa er _fanden Fanden i Papirene. Dog ogsaa uden at hun havde bedet derom havde jeg gjort det. &streg; Jeg er saa glad ved at have h&o-;rt Schellings 2den Time &streg; ubeskrivelig. Saa har jeg da l&ae;nge nok sukket og Tankerne sukket i mig; da han n&ae;vnede det Ord: &anfbeg;Virkelighed&anfslut; om Philosophiens Forhold til Virkelighed, da sprang Tankens Foster i mig af Gl&ae;de som i Elisabeth. Jeg erindrer n&ae;sten hvert Ord, han fra det &O-;ieblik sagde. Her maaskee kan der komme Klarhed. Dette ene Ord, det erindrede mig om alle mine philosophiske Lidelser og Qvaler. &streg; &streg; Og for at hun ogsaa skal blande sig i min Gl&ae;de: Hvor vendte jeg ikke gjerne tilbage til hende; hvor gjerne vilde jeg ikke besnakke mig selv, at det var det Rigtige. Ak, dersom jeg kunde det! &streg; Nu har jeg sat alt mit Haab til Schelling, &streg; men dersom jeg dog vidste, at jeg kunde gj&o-;re hende lykkelig; jeg reiste endnu i Aften. Det er dog tungt at have gjort et Menneske ulykkeligt, og tungt, at det: at have gjort hende ulykkelig, n&ae;sten er det eneste Haab jeg har om at gj&o-;re hende lykkelig. Stundom falder det mig ind: naar jeg nu kommer tilbage, maaskee vil hun have sat sig fast i den Tanke, at jeg var en Bedrager; s&ae;t hun havde Kraft til at knuse mig med sit Blik (og det kan kr&ae;nket Uskyld gj&o-;re), &streg; jeg gyser ved denne Tanke, det er mig forf&ae;rdeligt, &streg; ikke at lide dette, det vilde jeg vel, naar jeg vidste det var til hendes Bedste, &streg; men det r&ae;dsomme Spil med Livet, der ligger deri, saaledes at bringe et Menneske hvorhen man vil. Og i Sandhed, der er et Lidelsernes Samfund med Gud, en Taarernes Pagt, der i og for sig er saa saare skj&o-;n. Og Du som siger: &anfbeg;ja lykkelig den, det blev forundt at v&ae;re troe over Lidet, men mig blev der slet Intet givet at virke med, thi det Pund, der betroedes mig, var ikke en Virkekraft, men en V&ae;gt, en Byrde, der blev lagt paa mine Skuldre&anfslut;. Det er vel sjeldnere, at et Menneske med Sandhed kan tale saaledes. Men dersom Du bar den med Ydmyghed, dersom Du tabte al Verden uden at tage Skade paa Din Sj&ae;l, dersom Du elskede Gud, dersom selv Dit bekymrede Liv stundom forklares af Taksigelse, dersom Du troede Gud, hans Rigdoms Dyb baade paa Viisdom og Kundskab, &streg; og dersom Du ikke turde opl&o-;fte ubesmittede H&ae;nder til Gud, dersom denne Byrde, som forskyldt, hvilede endnu tungere paa Dig, dersom Du dog ydmygede Dig under Guds v&ae;ldige Haand, ikke klagede, ikke fulgte Verdens vise Raad at glemme, ikke fordristede Dig til at sige: skal da disse Lidelser aldrig oph&o-;re, dersom Du elskede Gud i Din Sorg, &streg; var Du da ikke &anfbeg;tro over Lidet?&anfslut; Min. Salomo siger: et godt Svar er som et s&o-;dt Kys. Du veed jeg er bekjendt, ja n&ae;sten ilde lidt, fordi jeg altid sp&o-;rger. Ak, de veed ikke hvad jeg sp&o-;rger om. Kun Du veed hvorom jeg sp&o-;rger, kun Du kan svare; o giv mig et Svar; kun Du kan give mig et godt Svar; thi et godt Svar, siger Salomo, er som et s&o-;dt Kys. Din. Det er m&ae;rkeligt: i Evangeliet om den barmhjertige Samaritan giver Christus en egen Definition paa det Ord: N&ae;ste. Man troer i Almindelighed, at den er Ens N&ae;ste, af hvem man n&ae;rmest kan fordre Noget. Christus synes at antyde, at man ikke saa meget skal bestr&ae;be sig for at have Mange, man kan kalde N&ae;ste, som selv at v&ae;re N&ae;ste for Mange; thi han siger: hvo var hans N&ae;ste? og Svaret er: den, der gjorde vel mod ham. Altsaa: ikke den han n&ae;rmest havde kunnet regne paa, men den, der selv gjorde sig til N&ae;ste. Lidenskab det er dog Hovedsagen, det er den egentlige Kraftmaaler for Menneskene. Derfor er vor Tid saa ussel, fordi den ingen Lidenskaber har. Dersom min gode Jonas Olsen, som han skrev i hiin mindev&ae;rdige Billet, virkelig kunde hade som Ingen f&o-;r har hadet, saa vilde jeg prise mig lykkelig ved at v&ae;re bleven Samtidig med ham, lykkelig ved at v&ae;re bleven Gjenstanden for dette Had, &streg; det er dog en Kamp1. 1 Hvor skj&o-;nt siger Hegel ikke i &anfbeg;&Ae;sth.&anfslut; 3. Bd. S. 362: &anfbeg;Denn das Hauptrecht dieser gro&ss;en Charakteren besteht in ihrer Energie, sich durchzusetzen, da sie in ihrer Besonderheit zugleich das Allegemeine tragen; w&a..;hrend umgekehrt die gew&o..;hnliche Moralit&ae;t in der Nichtachtung der eignen Personlichkeit und in dem Hineinlegen der ganzen Energie in diese Nichtachtung besteht.&anfslut; Situation: En Forf&o-;rer, der allerede har taget adskillige Pigers Kj&ae;rlighed paa sin Samvittighed, forlieber sig i en Pige, han i den Grad elsker, at han ikke har Mod til at forf&o-;re hende, men heller ei kan beslutte sig til i Sandhed at knytte hende til sig. Han seer tilf&ae;ldig en anden af en paaNotesbog 8, bl. [6r] (Not8:40-45)faldende Lighed med hende; hende forf&o-;rer han, for i denne Nydelse at nyde den Anden. Man har aabenbart i D. Juan netop fordi han fremstilles musicalsk, udh&ae;vet Natur-Genialit&ae;ten, man kunde naar man vilde give en mere reflekteret D.J. benytte Vilkaarlighed. saaledes, han forf&o-;rer en Pige, ikke fordi han engang finder sig ber&o-;rt af hende, men hun v&ae;kker en behagelig Erindring, til Tidsfordriv vil han see om den lader sig realisere, ell. hun v&ae;kker en behagelig Erindring, &streg; for altid at blive ubegribelig. a Man har i D. Juan, netop fordi han fremstilles musicalsk, udh&ae;vet Natur-Genialit&ae;ten, man kunde, naar man vilde give en mere reflekteret D.J. benytte Vilkaarligheden, saaledes, han forf&o-;rer en Pige, ikke fordi han egl. finder sig ber&o-;rt af hende, men fordi hun v&ae;kker en Erindring, til Tidsfordriv vil han see om den lod sig realisere &streg; ell. for altid at blive ubegribelig. &streg; Her i Berlin udf&o-;rer en Demoiselle Hedevig Schulze, en Sangerinde fra Wien, Elviras Partie. Hun er ret smuk, determineret i sin Optr&ae;den, &streg; hun har i Gang, H&o-;ide, Paakl&ae;dning (sort Silkekjole, bar Hals, hvide Handsker) en paafaldende Lighed med en ung Dame, jeg har kjendt. Det er dog et besynderligt Tilf&ae;lde. Jeg maatte ordl. anvende lidt Magt mod mig selv for at fordrive dette Indtryk. .. Og naar Gud ret vil knytte et Msk. til sig, saa kalder han af sin meest trofaste Svend, sit paalideligste Sendebud, og det er Sorgen og siger til ham: Iil efter ham, hent ham ind, vig ikke bort fra hans Side. ... og ingen Qvinde kan slutte sig &o-;mmere til hvad hun elsker end Sorgen. Paulus skriver i Brevet til Philipp.: Gl&ae;der Eder, derpaa t&ae;nker jeg mig, h&o-;rer han et &O-;ieblik op, lyt nu den larmende Klagesang af Alle dem som mene, ikke at kunne v&ae;re glade, de ydmygt s&o-;rgende, de stolt s&o-;rgende, de som skamme sig ved at s&o-;rge og de som s&ae;tte en &Ae;re deri, og nu vedbliver han &streg; og atter siger jeg: Gl&ae;der Eder. Det er et stort Sp&o-;rgsmaal, i hvilken Forstand man kalder det j&o-;diske Folk det udvalgte; det lykkeligste var det ikke; det var snarere et Offer, som hele Mskheden kr&ae;vede; Lovens og Syndens Smerte maatte det gjennemgaa som intet andet Folk. Det var det udvalgte i samme Forstand som Digtere o: s: v: ere det ofte, &dvs;: de ere de ulykkeligste. ... Og Noget kan Du jo dog altid udrette ved at give Gl&ae;den Vidnedsbyrd. Eller siger Du: hvorledes dette; Ingen veed jo hvad jeg lider ell. hvad jeg har lidt; min Sorgens Stie den er eensom og afsides, sjelden betraadt af en Vandrer. Men jeg vilde svare: er det Dig da af saa stor Vigtighed at Andre _{at faae}faae at vide paa det n&o-;iagtigste, hvad Du lider, ell. mener Du, at det er din Betydning, at Du har lidt alle mulige Lidelser, saa naar Du havde fundet Hvile i Verden, saa var Alt beroliget, ell. kan Du ikke lade Dig n&o-;ie med Mskets almindelige Lod; og kunde det dog ikke bane sig Vei. Eller mener Du, at dette skulde v&ae;re umuligt, at Du_man, naar man ikke kjender dine Lidelser ikke vil kunne forstaae Dig! O den Lidendes &O-;re er dannet paa en egen Maade, og som den Elskendes &O-;re, skj&o-;ndt det h&o-;rer alt Andet i Verden, _tillegl. er dannet saaledes, at det blot h&o-;rer den Elskedes Stemme, saaledes opfanger ogsaa den Lidendes &O-;re enhver Tr&o-;stens Stemme, og kjender den strax, naar det er den sande Tr&o-;stens R&o-;st. Som Skriften siger, at Troen og Haabet uden Kj. kun er et lydende Malm og en klingende Bjelde, saaledes er ogsaa den Gl&ae;de der forkyndes uden at Smerten n&ae;vnes, kun et lydende Malm og en klingende Bjelde, der upaaagtet suser forbi den Lidendes &O-;re, _menden lyder for &O-;ret men gjenlyder ikke i Hjertet, den ber&o-;rer &O-;ret men gjemmes ikke deri; men denne Stemme, der b&ae;ver i Smerte og dog forkynder Gl&ae;de, ja den, den baner sig Vei ind gjennem hans &O-;re og stiger ned i hans Hjerte, og gjemmes der. Eller mener Du, at Din Sorg er saa forf&ae;rdelig, at hvad der nu hidtil har gjeldt som Sandhed, det skulde Dit Liv modbevise, at Gud med faderlig Omhu s&o-;rger for ethvert Msk., og ikke lader sig uden Vidnedsbyrd! Bet&ae;nk det dog, Saa er da hiin evige Lov i Aandens Verden, skj&o-;nnere og m&ae;gtigere end hiin der i Naturen holder Himmellegemerne i deres bestemte afmaalte Gang, saa er den da oph&ae;vet, saa skal da Alt styrte sammen i Fortvivelse forf&ae;rdeligere end om Himmelegemerne styrtede sammen i r&ae;dsom Forvirring. Hvis det var Sandhed, hvis du virkelig var denne Udm&ae;rkede blandt Msker, der kunde sige Sligt med Sandhed &streg; jeg er ikke feig &streg; men jeg vilde dog sige til Dig &streg; skjul Dig for Msk., skjul din Viisdom, lad dem leve i denne skj&o-;nne Tro paa et faderligt Forsyn. Men det er ikke saa og jeg beh&o-;ver ikke at bede Dig at flygte bort, men jeg siger tr&ae;d frem forkynd Din h&o-;itflyvende Viisdom, jeg frygter ikke. Som hin Troldmand Simon, der n&ae;vnes i de hellige Skrifter, der vilde flyve i Luften og Apostlene ydmygt b&o-;iede sig til Jorden og bade, og _kanhan faldt ned. Og ligesom den, der har &O-;re til at h&o-;re, ogsaa har Evne til at sp&o-;rge, saa har Gud det ogsaa &streg; han sp&o-;rger til Dig, flittigere end Nogen Anden, han sp&o-;rger til Dig; thi hvad er vel Samvittigheden Andet end et Sp&o-;rgsmaal,? han sp&o-;rger i dit Livs mangehaande Skjebner &streg; og naar han da haver spurgt, da b&o-;ier han ligesom sit &O-;re til Dig _tilfor at h&o-;re, men Du vil ikke svare. &streg; Notanda. ad philosophiam pertinentia. d. 1 Dec. I det som Werder hidtil har gjennemgaaet er der to Punkter som jeg troer maa have Betydning for enhver dogmatisk Unders&o-;gelse. Det ene er Overgangen fra &anfbeg;Werden&anfslut; til &anfbeg;Daseyn&anfslut;, det andet fra Foranderlighed til Uforanderlighed, Endelighed til Uendelighed. Entstehen (Nichts i Seyn) og Vergehen (Seyn i Nichts) er i hinanden dette _Udryktudtrykt som Ro som Produkt er altsaa ikke werden, men was geworden ist &dvs;: Daseyn. Dette lyder smukt nok, men indeholder dog et reent Spil med Tidens Begreb som endnu ikke er givet og som jeg_mener overhovedet ikke kan gives i Logiken. &streg; Etwas og Anderes er ikke blot i hinanden, men Etwas er kun forsaavidt det er Anderes, og Anderes kun forsaavidt det er Etwas, de forme hinanden,. Bev&ae;gelsen fordobler sig. Paa _deneden ene Side Etwas. Som an sich er det Etwas, som V&ae;ren for Andet er det Anderes &streg; Anderes er an sich Anderes som v&ae;ren for Andet er det Etwas. Men hvorved er altsaa Etwas &streg; ved Anderes &streg; og altsaa er Etwas ikke blot Anderes men nur Anderes og dette udtrykkes ved Andersseyn. men dette udtrykt som _{Ro som Produkt}Eenhed er Forandring. &streg; Endelighed er hvad am Ende ist. det Endelige er altsaa was _gengewesen ist. Men Uendelighed? det er Endeligheden der ikke er sig selv (U-Endelighed &streg; begge Dele) altsaa er Uendelighed: was nicht gewesen ist. Forsaavidt nu dette skal v&ae;re Udtryk for Endelighedens Betydning saa er denne jo aabenbart slet ikke skeet sin Ret. &streg; d. 6 Dec. En Bem&ae;rkning til Bidrag om Philosophiens Forhold til Virkeligheden efter Hegels Mening, som man ofte bedst griber Hegel i hans leilighedsviis henkastede Yttringer, findes &Ae;sthetik 3 D. p. 243. Til Oplysningen om den philosophiske Forflygtigelse af det chr. L&ae;rebegreb, tjener L&ae;ren om Aabenbaringen saaledes som den foredrages af Marheincke i hans Dogmatik &streg; den logiske S&ae;tning det Endelige er det Uendelige, ogsaa med den Forklaring som Werder giver den, at Eftertrykket ligger paa det sidste Ord. Alt dette maa n&o-;iagtig gjennemgaaes, for om mulig at bringe Klarhed i denne Forvirring. &streg; Ogsaa L&ae;ren om Guds-Billedet efter Marheinckes Foredrag er en saadan Forflygtigelse. Et Sted, hvor Hegel selv synes at antyde Ufuldst&ae;ndigheden af den blotte T&ae;nken, at dog ikke Philosophie alene er det tilstr&ae;kkelige Udtryk for det msklige Liv, _rettereell., at _faltsaa det personlige Liv ikke fuldbyrder sig i T&ae;nkning alene, men i en Totalit&ae;t af Existents-Arter og Udtryks-Maader. cfr. &Ae;sthetik 3d B p. 440 nederst