Knud Bjarne Gjesing og Richard Purkarthofer Til Hr. Orla Lehmann Søren Kierkegaards Skrifter 14 OL Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg Kierkegaard Normalformat vers.1 Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2010 http://sks.dk/ol/kom.xml 20120823 Karsten Kynde 1.7 Til Hr. Orla Lehmann sigter til Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« i Kjøbenhavnsposten (), nr. 96, 31. marts 1836, s. 383-385. I SKs eget eksemplar af artiklen findes forskellige anmærkninger og understregninger (KA, B pk. 1, læg 2, jf. Pap. I B 4); se tekstredegørelsen, s. 84f. Artiklen findes i Bl.art., s. 192-197, og den er genudgivet i Teddy Petersen Kierkegaards polemiske debut, Odense 1977, s. 88-93. – Orla Lehmann: Peter Martin Orla Lehmann (1810-70), student fra Borgerdydskolen 1827, cand.jur. 1833, derefter udenlandsrejse til Tyskland, studium i Berlin; i maj 1834 vendte han tilbage til Danmark og sluttede sig til den liberale bevægelse, fra 1835 som medarbejder ved Kjøbenhavnsposten. Ganske ret ... som er excellent citat fra dyrlæge Blases sang til Lise i Johan Ludvig Heibergs (1791-1860) vaudeville Kjøge Huuskors, Kbh. 1831, 13. scene, s. 22. Stykket opførtes første gang på Det kgl. Teater den 28. nov. 1831, i 1836 den 16. jan. og den 2. feb. Forandring behager Talemåden 'forandring fryder' kan føres tilbage til den gr. litteratur, men er især blevet udbredt gennem den lat. overs. af Æsops fabler, hvor det hedder: 'variatia delectat' el. 'varietas delectat'. min Strid med Kjøbenhavnsposten sigter til SKs med mærket »B.« signerede artikel »Kjøbenhavnspostens Morgenbetragtninger i Nr. 43« i Kjøbenhavns flyvende Post. Interimsblad (), nr. 76, 18. feb. 1836, uden paginering, sp. [1]-[6], i SKS 14, 11-16. Artiklen, der var signeret med mærket »B.«, polemiserede mod »Trykkefrihedssagen. V« () i Kjøbenhavnsposten, nr. 43, 12. feb. 1836. – Kjøbenhavnsposten var en avis med nyheder, litteratur- og kulturkritik, som blev grundlagt af den da. jurist, forf. og journalist Andreas Peter Liunge (1798-1879) og udkom første gang 2. jan. 1827, fra 1. sept. 1835 syv gange om ugen. I tiden 1831-33 udviklede Kjøbenhavnsposten sig til et af de førende liberale blade, senere hen var det radikalt demokratisk orienteret og støttede socialismen. 1834-37 var udgiveren A.P. Liunge bladets officielle redaktør, fra 1835 stod dog i realiteten J.F. Giødwad (1811-91) og Orla Lehmann () for redaktionen af det politiske stof. svarer Fædrelandet sigter til den usignerede artikel »Om Flyvepostens Polemik« i Fædrelandet, nr. 77, 4. marts 1836, sp. 633-647, som er skrevet af J.D. Hage (). Korte uddrag af artiklen findes i Bl.art., s. 190f., en delvis genudgivelse i Teddy Petersen Kierkegaards polemiske debut, Odense 1977, s. 73-78. – Fædrelandet: avis, der 14. sept. 1834 blev grundlagt som ugeblad af prof. C.N. David og overlærer, cand.theol. J.D. Hage (). Under redaktørerne David og (fra. 4. sept. 1835 til 26. juni 1837) Hage blev bladet, der i 1835 havde en vækst fra 535 til 800 abonnenter, hurtigt til et vigtigt debat- og informationsorgan. Fra jan. 1844 udkom bladet seks gange om ugen og havde o. 1500 abonnenter. Det var især af betydning som den liberale oppositions vigtigste talerør frem til enevældens fald i marts 1848. Forfatteren af ... Trykkefriheds-Sagen i Kjøbenhavnsposten Den række på fem artikler, der blev afsluttet med »Trykkefrihedssagen. V« i Kjøbenhavnsposten (), nr. 43, udkom i nr. 15, 15. jan., s. 57-58; nr. 16, 16. jan., s. 61-62; nr. 19, 19. jan., s. 73-75; nr. 38, 7. feb., s. 149-152; og nr. 43, 12. feb. 1836, s. 169-172. Artikelrækken er ikke signeret, men at den har Orla Lehmann () som forf., fremgår af Orla Lehmanns Efterladte Skrifter bd. 1-4, udg. af H. Hage og C. Ploug, Kbh. 1872-74; bd. 3, 1873, s. 32-60. Her findes et redigeret uddrag fra artiklerne, og i et tillæg hedder det om pressepolemikken: »Jeg skal (...) af det Meget, der i denne Retning er flydt af min Pen, kun som Prøve meddele det Svar, jeg gav paa en Artikel i 'Kjøbenhavns flyvende Post,' [SKs »Kjøbenhavnspostens Morgenbetragtninger i Nr. 43« i Kjøbenhavns flyvende Post. Interimsblad, nr. 76] som var rettet mod de ovenstaaende Betragtninger (...)«, s. 61. Den sidste del af Lehmanns tekst findes optrykt i Bl.art., s. 184-190, og genudgivet i Teddy Petersen Kierkegaards polemiske debut, Odense 1977, s. 60-66. at det er Hr. Hage, erfarer jeg nu Af Orla Lehmanns »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 1, synes at fremgå, at J.D. Hage er forf. til den usignerede artikel »Om Flyvepostens Polemik« i Fædrelandet, nr. 77, 4. marts 1836, sp. 633-647. Her omtaler Lehmann nemlig SKs »Anfald« som noget »vist flere end Hage have fundet 'skamløst'« (). – Hage: Johannes Dam Hage (1800-1837), student 1817, cand.theol. 1824, 1827 adjunkt, fra 1830 til 1836 overlærer ved Roskilde Katedralskole; han var med til at grundlægge Fædrelandet () og fungerede som dets medredaktør fra 4. sept. 1835, indtil han den 26. juni 1837 idømtes livsvarig censur. Rundsangen i Nr. 90 af Kjøbenhavnsposten sigter til Kjøbenhavnsposten (), nr. 90, 27. marts 1836, hvor det i den redaktionelle del hedder, at »de ærede Abonnenter ikke mindre ville vide os Tak for, at vi ei fylde dette Blads Spalter med Besvarelser af Flyvepostens og Dagens, for ikke at tale om vore mange smaae Døgn-Pasqvillanters [forfattere af smædeskrifter] uafladelige og ufortrødne Angreb paa Kjøbenhavnsposten og dens Redacteur. Naar det til Oplysning af en Sag eller et enkelt Factum maatte være nødvendigt at tale, skulle vi visselig ikke tie; men til at indlade os paa en Polemik, der enten hænger sig ved enkelte Udtryk i en Artikel eller med fræk Pøbelagtighed bevæger sig paa Personlighedens Gebeet, vilde være et Brud paa den Agtelse, vi skylde vore Læsere og os selv«, s. 360, sp. 2. – Rundsangen: egl. et musikstykke, hvor et hovedtema stadig vender tilbage og afsynges af forskellige deltagere; især betegnelse for et sangnummer som afslutning på et teaterstykke, hvor hver af de optrædende synger sit vers, el. for en selskabssang, hvor deltagerne synger efter tur. Det er formentlig i den sidste betydning, betegnelsen anvendes af SK, så der er tale om en sangrunde, hvor deltagerne synger [her: nævnes] efter tur. end endnu. sidde paa Forundringsstolen selskabsleg, hvor en person anbragt på en stol skal gætte, fra hvem af de tilstedeværende forskellige (ofte drillende) udtalelser om personen stammer; udtalelserne, som hviskes til en udpeget deltager, skal dreje sig om, hvad der især vækker forundring ved personen. Udtrykket 'sidde på forunderingsstolen' benyttes i betydningen 'at være på en udsat plads', dvs. være skydeskive for kritik, udsat for alles blikke. de Liberale fra ca. 1835 den uofficielle samlebetegnelse for oppositionen mod enevælden i Danmark; deres fortrukne organ var Fædrelandet, men også aviser som Kjøbenhavnsposten og Den Frisindede gav spalteplads til liberale skribenter. Dragen i lang Drag trækken i langdrag. en Trediveaars-Krig fast udtryk for en langvarig strid. Den historiske Trediveårskrig (1618-48) var en lang række delvis konfessionelt motiverede og indbyrdes sammenhængende militære konflikter mellem Den protestantiske Union og Den katolske Liga. Efterhånden blev på den ene side også Frankrig, Holland, Danmark og Sverige, på den anden side Spanien involveret i krigen. »alt tidligere vilde ... turde være Tid dertil« sammensatte citater fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 383, sp. 2: »Noget mere Opfordring til Svar laae der i en af Hr. B. skreven Artikel 'Kjøbenhavnspostens Morgenbetragtninger' [], der angriber en Artikel, som var indført i dette Blad, om 'Trykkefrihedssagen' [], og da jeg vedkjender mig de i denne udtalte Anskuelser, vilde jeg alt tidligere have gjort nogle Modbemærkninger, hvis jeg ikke havde vidst, at dette vilde skee paa et andet Sted. Men da Vedkommende ikke dermed har været fornøiet, turde det endnu være Tid dertil.« De kursiverede passager er i SKs eget eksemplar understreget med blyant; derudover findes et kors i marginen og bemærkningen »cfr sidste Spalte«, begge med blyant. »at det kommer vel sildigt ... noget bedre at bestille« sigter til det afsluttende afsnit i Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 2: »Hvad jeg her har svaret paa, er det eneste Punkt, jeg i Hr. B's. Artikel har kunnet opdage, Sagen vedkommende; og kun om Sagen er det mig at gjøre. Jeg behøver derfor ikke nogen Undskyldning for at jeg forbigaaer alle Allotria. Derimod må jeg bede min ærede Vederpart undskylde, at mit Svar kommer noget vel sildigt, men jeg havde tidligere noget bedre at bestille. Naar jeg sætter mit Navn under disse Linier, da haaber jeg Hr. B. vil betragte det som en lille Høflighed mod ham, da jeg seer, at det er ham behageligt, at vide, med hvem han har at gjøre; men maa tillige bede ham, ikke derved at lade sig genere i at bevare sin egen Anonymitet, da det er mig aldeles ligegyldigt, hvad Navn min Modstander har.« De kursiverede passager er i SKs eget eksemplar understreget med blyant; derudover findes i forlængelse af det understregede »noget vel sil-« et blyantkors i marginen. »gjerne vilde have ... til sine Artikler« citat fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), hvor det i fodnoten til s. 383, sp. 2, hedder: »Jeg vilde gjerne have fastholdt den Fiction, at Flyveposten, som Organ for en vis Anskuelse, for et vist Parti, selv var Ophav til sine Artikler, uden nogen forstyrrende Hensyn til Tilfældigheden i, hvilken Person der i hvert enkelt Tilfælde fører Ordet for dette Parti. Jeg vilde i den Henseende heller ikke lade mig forstyrre ved det under Artiklen satte B.; thi hvorvel dette rimeligviis skal betegne, at denne hidrører fra en anden Haand, end alt det øvrige, hvad da ogsaa dens livsfriske og energiske Sprog noksom viser, saa anseer jeg dog et saadant Mærke for et aldeles tilladeligt Middel til at betegne en vis Nyancering i den fælles Hovedretning, og kunde altsaa saa meget mindre tage Anstød deraf i et Blad, hvis Redacteur ved tidligere Leiligheder har drevet Friheden i denne Henseende – mildest talt – til det Tilladeliges yderste Grændse.« I SKs eget eksemplar er passagen fra »Fiction, at Flyve-« indtil »selv var Ophav til sine« afmærket ved blyantunderstregninger, der fortsætter i marginen. Desuden er »dens livsfriske og energiske Sprog« understreget med rødkridt, mens »aldeles tilladeligt Middel til at betegne en vis Nyancering« og »Redacteur« er understreget med blyant. »et Mærke« ... »en vis Nyancering« . Invectiv skældsord. »livsfriske og energiske Sprog« . »at den hidrører fra en anden Haand end alt det øvrige.« . Nyancering dvs. nuancering (). »et Brud paa den Agtelse ... og sig selv« . mærkelige bemærkelsesværdige. Edict i Kjøbenhavnsposten Nr. 90 . »at fylde sine Spalter« . »i det Hele som en Stiiløvelse i den humoristiske Maneer« citat fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), hvor det med henblik på SKs artikel »Om Fædrelandets Polemik« () hedder, s. 385, sp. 2: »Overhovedet synes hiint Angreb fornemmeligen kun at være Vehiklet for en Deel mere eller mindre passende Spøg, og forsaavidt som dette giver grundet Anledning til at betragte det Hele som en Stiløvelse i den humoristiske Maneer, kan man som saadan vist ikke frakjende det en vis Virtuositet, men idet Hensigten dermed da ikke bliver at oplyse noget, men kun at more – ligegyldigt, om sig selv eller andre – kan man gjerne nægte den Sandhedskjærlighed, uden derved at træde Forfatterens Moralitet for nær.« I SKs eget eksemplar er passagen fra »hiint Angreb fornemmeligen« indtil »Hensigten dermed da ikke« afmærket med blyantstreger, der fortsætter i marginen. Desuden er »Hensigten dermed da ikke« og »nægte den Sandhedskjærlighed« understreget med blyant. »Sag eller et enkelt Factum« . Fallenter her: personer, der står på randen af fallit. litterair-stodderkongelige Udtrykket 'stodderkonge' kan betegne to ting: dels en konge uden ære, rigdom og magt, dvs. en fattig, ynkelig konge; dels en tigger (stodder), der var fører for en kreds af tiggere, el. en person (inden el. uden for tiggernes kreds), der havde politimæssig myndighed over tiggere. Begge betydninger kan komme på tale her, måske dog især den første. paa Probenreuterviis på samme måde som en probenreuter, der er en nedsættende betegnelse for en (ty.) handelsrejsende. »han forbigaaer alle Allotria« . – Allotria: substantiveret pl. af gr. 'allótrios', 'uvedkommende, upassende', biting, uvedkommende ting, spilopper. incriminerede egl. beskylde, sigte for en forseelse el. forbrydelse ( og ). Artikel i Nr. 43 af Kjøbenhavnsposten . det er en underlig ... »en tro Gjengiven af Hovedtanken« referat af og citat fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 384, sp. 2 - s. 385, sp. 1: »Dette er nu rigtignok en underlig Fordring til et Referat paa et Par Linier, hvori man i Almindelighed ikke søger mere, end en tro Gjengiven af Hovedtanken; men synker hele Anken sammen til en blot Utilfredshed med Formen, maaskee endog blot med enkelte noget stærke Ord, da er dette en Smagssag, hvorom hver maa have sin Mening.« I SKs eget eksemplar er »paa et Par Linier« understreget med en dobbelt blyantstreg, der fortsætter i marginen; desuden er »Par Linier« understreget med en dobbelt blækstreg oven i den dobbelte blyantstreg. En enkelt blyantunderstregning findes under »en tro Gjengiven af Hovedtanken«, hvori »Gjengiven« atter er understreget med blæk. Udtrykket »en Smagssag« er understreget med en blyantstreg, der fortsætter ud i venstre margin. »at Enhver maa have sin Mening.« . Invectiver skældsord. Ævret (...) opgivet Udtrykket 'at give ævret/ævred op' el. 'at opgive ævret/ævred' betegner egl. at slippe kreaturerne løs til græsning på afhøstede marker, men i overført betydning at give frit spil, lade det gå på bedste beskub. vistnok helt sikkert. »maaskee noget stærke Ord« . »usømmelig Kaadhed eller krænkende Uretfærdighed« sigter til Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 2, hvor han med henblik på »Om Flyvepostens Polemik« () skriver: »Idetmindste findes der saa haandgribelige, skjøndt stundom ret morsomme, Fordreielser og Skjævheder, at man under en anden Forudsætning maatte drage enten Forfatterens Intelligents eller hans bona fides i Tvivl; men da der til det første ikke er nogen Andledning, og det sidste er noget, hvortil jeg ikke letteligen kan beqvemme mig, saa er den Fortolkning, jeg har fulgt, vistnok den billigste [rimeligste] af alle, at nemlig Forfatteren i Kjøbenhavspostens Artikel har troet at see en uretfærdig Nedsætten af den foregaaende, og en uretfærdig Ophøien af den nærværende Tid, og idet han optraadte mod denne formeentlige Eensidighed, har givet sin dialectiske Aandsretning og satiriske Lune frit Spil med en poetisk Licents, som stundom rigtignok har forledet ham til usømmelig Kaadhed eller krænkende Uretfærdighed.« De kursiverede passager er i SKs eget eksemplar understreget med blyant; derudover er »sin dialectiske Aandsretning og satiriske Lune« understreget med rødkridt. »at flere end Hr. Hage have fundet mit Anfald skamløst« sigter til Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 1, hvor han med henblik på de tidligere artikler skriver: »Naar han nu derved baner sig Vei til et Angreb mod Kjøbenhavnspostens 'Offerlam' og 'bjæffende Smaahunde', et Anfald, som vist flere end Hage have fundet 'skamløst', saa vil han vist ved roligere Eftertanke finde, at selv om alt, hvad han siger derom, var sandt, deri dog ikke vilde ligge noget Argument mod den incriminerede Artikels Paastand.« Den kursiverede passage er i SKs eget eksemplar understreget med blyant. – I citatet sigtes til J.D. Hages »Om Flyvepostens Polemik« (), hvor forfatteren skriver, sp. 644: »Derimod ville vi sige et Ord om det skamløse Udfald paa Liunge, 'der' som det hedder, 'dog i en vis Henseende er for god til at være Redacteur af Kjøbenhavnsposten, da Arbeiderne i den heller maatte ønske dem (sig) et fuldkomment Nul dertil.'« Hage selv citerer fra SKs artikel »Kjøbenhavnspostens Morgenbetragtninger i Nr. 43« (), sp. [5], hvor det hedder: »Og det er Liunge, der er ansvarhavende Redacteur, der bliver som et Offerlam fedet og vel næret, for engang at falde for Censurens Ragekniv, denne Liunge som dog i en vis Henseende er for god til at være Redacteur af Kjøbenhavnsposten, da Arbeiderne i den hellere maatte ønske dem et fuldkomment Nul dertil.« SKS 14, 16,9-16. Amendement af fr. 'amendement', 'forbedring, forslag til ændring el. tillæg i et lovforslag'; forbedrende tillæg. »Videnskaben democratiseret« sigter til Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 1, hvor det hedder: »At vor reformerende Stræben endnu ikke ligesom er bleven Kjød i enkelte store Individer, kan forresten ikke undre Nogen, der med Forstand har iagttaget hele vor Tids Retning; thi denne gaaer ud paa at democratisere alt, Formuen, Videnskaben, ja endog Characteren, og det er saaledes let forklarligt, at om end Summen af materiel Velværen, af Indsigt og Kraft nu er større, end nogensinde tilforn, alt dette dog ikke saaledes findes sammendynget, som tidligere, hos enkelte fremragende Individualiteter; hvorhos dog ogsaa maa erindres, at Begrebet om en saadan Fremragen er aldeles relativt, og at meget derfor nu kan tabe sig i Massen, hvad der tidligere var hævet høit over Mængden.« De her kursiverede passager er i SKs eget eksemplar understreget med rødkridt. »I de tre sidste Decennier ... af dette Aarhundrede.« henviser til følgende passage i Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 384, sp. 1: »I de tre sidste Decennier af det forrige Aarhundrede befandt Danmark sig i en livlig og meget lovende Udvikling, der aabenbarede sig i vigtige Reformer i vor Lovgivning, i en frugtbar industriel og commerciel Virksomhed og et kraftigt fremspirende Folkeliv; omtrent med Begyndelsen af dette Arhundrede indtraadte heri en sørgelig Tilstand, og en Række af tunge Ulykker bragte senere Staten i en meget sørgelig Forfatning«. I SKs eget eksemplar findes ud for afsnittet indtil »Folkeliv« en tuborgklamme og et indvisningstegn i marginen. hiin ubekjendte Forfatter . »forfølge en vis Retning sigter til Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), hvor han med henblik på »Trykkefrihedssagen. V« () skriver, s. 384, sp. 2: »Her var nemlig ikke Tale om at bevare en omfattende Characteristik af en vis Tid, men kun om at forfølge en vis Retning fra dens Udgang gjennem dens Forfald og indtil dens Gjenopstandelse.« I SKs eget eksemplar findes mellem »Udgang« og »gjennem« et indvisningstegn, der ligner det, som er nævnt ovenfor (). »meget lovende Udvikling« . »en noget polemisk Colorit« sigter til Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 1: »Forresten har Forfatteren til den incriminerede Artikel ved de tidligere Affsnit af samme [] viist, at naar han har givet Slutningen en noget polemisk Colorit; dette ikke er skeet, fordi han jo nok [dvs. ikke] kunde skrive med objectiv Rolighed og dialectisk Kulde, og underligt bliver det dog altid at høre denne Anke fra en Forfatter, hvis eneste Fortjeneste – forsaavidt denne ved hiin Artikel i Flyveposten er documenteret – bestaaer i et rigtignok umiskjendeligt Talent i Brugen af kraftige Ord og kjække Billeder.« I SKs eget eksemplar er »dialectisk« markeret med en dobbelt blyantunderstregning, der fortsætter ud i marginen; desuden er »eneste Fortjeneste« understreget med rødkridt. i den flyvende Post Nr. 82 sigter til SKs artikel »Om Fædrelandets Polemik« i Kjøbenhavns flyvende Post. Interimsblad, hvis første del udkom i nr. 82, 12. marts 1836, uden paginering, sp. [1]-[8], og hvis anden del udkom i nr. 83, 15. marts 1836, uden paginering, sp. [1]-[4]; artiklen er signeret med mærket »B.«; SKS 14, 17-26. – flyvende Post: gængs betegnelse for Kjøbenhavns flyvende Post, der blev redigeret og i vid udstrækning skrevet af J.L. Heiberg (1791-1860), udkom fra 1. jan. 1827 - 21. dec. 1828, først to gange om ugen, i 1830 tre gange om ugen og 1834-37 uregelmæssigt ca. en gang ugentligt som Interimsblade. I »Flyveposten«, som det politisk konservative tidsskrift også kaldtes, fremlagde Heiberg sine æstetiske og filosofiske synspunkter, der afgørende påvirkede samtiden. »at ofte en i Almindelighed ... en vis Dygtighed« citat fra følgende passage i Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 384, sp. 2: »Forresten behøver man ikke at miskjende det Dygtige i hiin literaire Productivitet, fordi man mener, at Perioden fra 1807 indtil 1827, der vel nærmest var tilsigtet, var ikke blot en sørgelig, men ligefrem en daarlig Tid, og det saa meget mindre, som Historien lærer, at ofte en i Almindelighed fattig Tid kan føde enkelte store Talenter, ja endog i visse isolerede Retninger ved at concentrere sin Kraft – og aldeles tom er ingen Tid – kan udfolde en vis Virtuositet.« SK skriver »Dygtighed« i stedet for »Virtuositet«. I SKs eget eksemplar er »der vel nærmest var tilsigtet« dobbelt understreget med blyant, og desuden findes dér et spørgsmålstegn i marginen. Derudover er »kan udfolde en vis Vir-« understreget med en blyantstreg, der fortsætter ud i marginen, og »vis Vir-« er tillige understreget med blæk. fornemlig først og fremmest. alt allerede. Catechisation undervisning (især i katekismen) ved spørgsmål og svar. Kjøbenhavnsposten Nr. 43 siger ... med Fr. 1799 henviser til Orla Lehmanns artikel »Trykkefrihedssagen. V« (), s. 169, sp. 1: »Det vil da være i Folks Minde, hvorledes der allerede i Slutningen af det forrige Aarhundrede, især siden Fr. 1799 [Forordningen af 27. sept. 1799, der indeholdt en række strafferetlige bestemmelser bl.a. mod skribenter, der kritiserede forfatningen, regeringen, kongen og religionen], endog indtraade en Stilstand i den fremskridende Aand, som i de to foregaaende Decennier havde viist sig iblandt os. Krig, Nederlag, Ydmygelse, Bankerot, Misvæxt stormede senere ind paa det ulykkelige Folk, og den endnu svage offentlige Aand bukkede under for alle disse haarde Slag.« Hr. Lehmann siger ... lovende Tilstand;« . »at det var Perioden for 1807–27, der nærmest var tilsigtet« . Hr. Hage siger ... den triste Tid begyndte hentyder til J.D. Hages artikel »Om Flyvepostens Polemik« (), hvor det med henblik på »Kjøbenhavnspostens Morgenbetragtninger i Nr. 43« () hedder, sp. 643: »I denne i det Hele velskrevne Artikel vises der, hvorledes saavel Europas almindelige som Danmarks særegne Skjæbne for endeel Aar tilbage havde svækket Almeensandsen«. »jeg skal have opgivet ... den angrebne Artikels Tankegang« tillempet citat fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 384, sp. 2: »Hr. B. synes ogsaa selv i Realiteten at have opgivet det, idet han paa en Maade vedkjender sig de Meninger, Hr. Hage fremstiller som den angrebne Artikels Tankegang, og kun anker over, at han ikke tillige har gjengivet den Fremstillingsmaade, som herskede i Kjøbenhavnsposten.« Den her kursiverede passage er i SKs eget eksemplar forsynet med blyantunderstregninger, der fortsætter ud i marginen. han den 4de Marts sagde det, som jeg den 18de Febr. havde sagt og . betræffende vedrørende, med hensyn til. »istedetfor vor Tids ... og Medarbeidere.« tillempet citat fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 1, hvor det hedder: »Hvad den anden Anke angaaer, da er jeg enig med Forfatteren i at beklage, at Reformværket hos os endnu ikke kan opvise nogen O'Connel, end sige nogen Luther eller Moses, derimod geraader han aldeles paa Afveie, naar han først istedetfor vor Tids reformatoriske Stræben sætter vore Reformatorer, og derpaa identificerer disse med Kjøbenhavnspostens Udgiver og Medarbeidere.« I SKs eget eksemplar er »reformatoriske Stræben« og »vore Reformatorer« understreget med blyant. Kjøbenhavns flyvende Post Nr. 76 sigter til SKs artikel »Kjøbenhavnspostens Morgenbetragtninger i Nr. 43« i Kjøbenhavns flyvende Post. Interimsblad (), nr. 76, 18. feb. 1836, uden paginering, sp. [1]-[6]; SKS 14, 11-16. Artiklen var signet med mærket »B.«. »man gjerne kan være ... at vaagne hos Folket« forkortet og tillempet citat fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 1, hvor det i forlængelse af foregående citat () hedder: »Naar han nemlig frakjender vore Reformatorer Kraft og Mandighed, saa kan man gjerne være enig med ham deri – naturligviis med Undtagelser, som han rimeligviis ogsaa vil erkjende – fordi man mener, at en alvorligere og kraftigere Aand begynder at vaagne hos Folket, – og andet har Kjøbenhavnspostens Artikel ikke sagt.« I SKs eget eksemplar er »Aand« understreget med blyant og en vandret blyantstreg sat i marginen ud for. »den beroer paa en Misforstaaelse ... det selvsamme;« citat med flere afvigelser fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 1f.: »Saaledes turde ogsaa den anden Anke beroe paa en Misforstaaelse, idet Hr. B. vel har Ret i, at vort politiske Liv og dettes reformatoriske Retning endnu ikke har udfoldet nogen stor Kraft, men har Uret i at indvende dette mod en Artikel, der har paastaaet det selvsamme.« eo ipso lat., netop derved, dermed tillige. Børnekorstoget det tog af Børn, der i begyndelsen af 1200-tallet udgik fra Frankrig og Tyskland, og som havde til hensigt at erobre Det hellige Land, jf. Karl Friedrich Beckers Verdenshistorie, omarbeidet af Johan Gottfried Woltmann, overs. af J. Riise, Kbh. 1822-29, bd. 1-12, ktl. 1972-1983 (forkortet Beckers Verdenshistorie); bd. 4, 1823, s. 568: »Hvorvidt det hellige Raseri dengang gik i at hverve flere og flere Kiæmper til Guds Fane, kan man slutte af den næsten utrolige Begivenhed, at 30000 Børn fra Frankrig og 20000 fra Tyskland i Aaret 1213 droge under Anførsel af en Præst til Orienten, af hvilke de sidste for største Delen omkom af Hunger og Strabadser, de første derimod faldt i Hænderne paa Slavehandlerne, som solgte hele Skibsladninger af dem til Saracenerne i Ægypten.« Gottfred af Bouillons Godefroy af Bouillon (o. 1060 - o. 1100) blev 1087 hertug af Nedre Lothringen og drog 1096 på 1. korstog, belejrede Konstantinopel og blev efter erobringen af Jerusalem 1099 den første regent i korsfarerriget. En idealiseret fremstilling af hans velordnede tog gennem Europa findes i Beckers Verdenshistorie (), bd. 4, 1823, s. 426-435. »vistnok Kjærnen er skjult under en meget tyk Skal« citat fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 2: »Jeg har søgt efter bedste Skjønnende at udfinde, hvori i Realiteten egentlig Hr. B's. Opposition mod den angrebne Artikel bestaaer; men jeg er rigtignok ingenlunde sikker paa at have truffet det Rette, da vistnok Kjærnen er skjult under en meget tyk Skal.« I SKs eget eksemplar er »en meget tyk Skal« udhævet med en blyantunderstregning, der fortsætter ud i marginen. den døve Minister, Jean Paul fortæller om Anekdoten fortælles i Jean Paul (dvs. Johann Paul Friedrich Richter) Flegeljahre. Eine Biographie, nr. 47 »Titanium. Karthause der Phantasie – Bonmots –«, i Jean Paul's sämmtliche Werke bd. 1-60, Berlin 1826-28, ktl. 1777-1799; bd. 28, 1827, s. 108-118; s. 116. Bordconversation angaaende Hr. Liunges Sandhedskjærlighed . Hjertekjenderen allusion til ApG 1,24, hvor det i en bøn hedder: »Herre, du som kender alles hjerter«, og til ApG 15,8, hvor Peter taler om »Gud, som kender hjerterne«. »Overhovedet synes hiint Angreb ... krænkende Uretfærdighed.« citat fra Orla Lehmanns artikel »Svar til Flyvepostens Hr. B.« (), s. 385, sp. 2, hvor han dog skriver »fornemmeligen« og »ligegyldigt, om« i stedet for »fornemligen« og »ligegyldigt om«. Angående SKs anmærkninger og understregninger i sit eget eksemplar, og . – fornemligen: først og fremmest. – Vehiklet: af lat. 'vehiculum', 'køretøj, transportmiddel'; midlet, redskabet til at udføre noget. – bona fides: lat., 'god tro', redelighed, oprigtighed. – poetisk Licents: digterisk frihed. Prædikeforedraget på SKs tid alm. betegnelse for den holdte prædiken. Immoralitet usædelighed. det skolastiske Æsel fordum Den fr. skolastiske filosof Jean Buridans (ca. 1280-1358) indgående diskussion af problemet om den frie vilje, som han fandt uløseligt, gav anledning til anekdoten om 'Buridans æsel'. Æslet dør af sult midt mellem to lige store og lige gode høstakke, hvis man antager, at dyret opfører sig rationelt. I dette dilemma har det nemlig ingen grund til at bevæge sig mod den ene stak frem for mod den anden og bliver altså stående. Bedemandsstiil dels vidtløftig, naragtig udtryksmåde, dels dunkel, uforståelig tale. Sml. 3. akt, 4. scene, i Ludvig Holbergs komedie Den Stundesløse (1731), hvor Pernille på Vielgeschreys spørgsmål om, hvad »efter Løfte« vil sige, svarer: »Det heder saa udi Bedemands Stiil. De Slags Folk har altid en hob Fyldekalk for at giøre deres Tale vidtløftig. De har egne Talemaader, som for Exempel, Pigerne udi Huset kalder de Døttre, naar han har taelt med mig om Herren, saa har han sagt, i Steden for jer Herre og Principal, jer kiere Far.« Et øjeblik efter føjer hun til: »Derfor giør man Forskiel imellem Bedemands Stiil og anden menneskelig Stiil.« Jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal. sige med Gert Westphaler ... kaste paa Nakken af min Tale.« citat med enkelte afvigelser fra Ludvig Holbergs komedie Mester Gert Westphaler eller Den meget talende Barbeer, 4. akt, 3. scene, i femakts-versionen (1723); 8. scene i énakts-versionen (1724), hvor den sidste del af citatet om Jørgen Handskemager dog ikke forekommer. – kaste paa Nakken af: slå med nakken ad, kimse ad. Hr. Lehmann siger ... lille Høflighed .