Tonny Aagaard Olesen Øieblikket Nr. 2 Søren Kierkegaards Skrifter 13 Oi2 Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg Kierkegaard Normalformat vers.1 Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2009 http://sks.dk/oi2/kom.xml 20120823 Karsten Kynde 1.7 4 Juni 1855 se tekstredegørelsen, s. 283. Til »min Læser!« Artiklen er i kladden (ms. 1.2) dateret 27. april 1855, dvs. den er fra o. samme tid, som SKs opsamlende bladartikel »Et Resultat«, der er dateret 23. april (udg. i Fædrelandet, nr. 107, den 10. maj 1855), samt artiklen »Hvilken grusom Straf«, der er dateret 25. april (udg. i Fædrelandet, nr. 97, den 27. april 1855). Du hvem jeg har kaldet »min Læser« Dette udtryk havde SK i sine værker, især i de opbyggelige, nærmest gjort til sin varebetegnelse. Se forordene til de opbyggelige taler 1843 og 1844, i SKS 5, 13, 63, 113, 183, 231 og 289; forordet til Tre Taler ved tænkte Leiligheder (1845), i SKS 5, 389; forordet til »En Leiligheds-Tale«, første afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847), i SKS 8, 121; forordet til »Hvad vi lære af Lilierne paa Marken og af Himmelens Fugle«, anden afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, i SKS 8, 257; forordet til Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen (1849) samt forordet til »Ypperstepræsten« – »Tolderen« – »Synderinden« (1849), i SKS 11, 9 hhv. 247. vover (...) ud vover sig ud. derhos tilmed, endda. for at med. tidlig og sildig fast udtryk, egl. både morgen og aften; hele tiden, altid. ret alvorligt i sandhed. lægge Dig Noget paa Sinde lægge dig noget på hjerte, gøre dig opmærksom på noget. Opvartere tjenere; hentyder til den alm. opfattelse af den gejstlige person som menighedens el. Guds tjener. jeg agter at see det adskilligt langsommere an med at modvirke al denne Forfalsken dvs. jeg vil opsætte mit svar på den forfejlede kritik til senere. møder forekommer, hænder, også: volder besvær, trætter. Kjendet paa kendetegnet på. At Opgaven er i en dobbelt Retning I kladden (ms. 1.3) er artiklen dateret 17. maj, dvs. dagen efter, at den nybrydende artikel »Til det nye Oplag af 'Indøvelse i Christendom'« blev trykt i Fædrelandet, nr. 112, den 16. maj 1855, og en uge efter udgivelsen af programskriftet Dette skal siges; saa være det da sagt fra 24. maj; den afsluttende bladartikel, »At Biskop Martensens Taushed er 1) christeligt uforsvarlig; 2) latterlig; 3) dum-klog; 4) i mere end een Henseende foragtelig«, udkom i Fædrelandet, nr. 120, den 26. maj 1855. ligefrem direkte, umiddelbart. Bestedelsen egl. anbringelsen, pladsen; stillingen, hvori man befinder sig, situationen. Sandsebedrag illusion, indbildning, falsk forestilling. opklare oplyse, klarlægge. Pathos lidenskab. pathologisk lidenskabelig. ved Ironiens, Spottens, Sarcasmens Bremsestik pirre dem op hentydning til Sokrates' Forsvarstale, 30e, hvor Sokrates () advarer medlemmerne af Athens nævningedomstol mod at dømme ham til døden: »For hvis I gør det, vil I ikke nemt kunne finde en anden af samme Slags som mig, en der – hvis jeg maa bruge et Udtryk, der maaske klinger lidt pudsigt – er blevet sat af Gud paa jeres By ligesom en Bremse paa en stor, ædel Hest, der paa Grund af sin store Krop er noget tung i det og maa holdes i Aande med Stik eller Slag. Det tror jeg virkelig har været Guds Tanke med mig: jeg bruger jo hele min Dag til at holde jer i Aande, til at drive jer frem, til at irritere hver enkelt af jer, ligesom en Bremse, der flyver fra det ene Sted af Kroppen til det andet« (Platons Skrifter () bd. 1, s. 281). – pirre (...) op: opildne, anspore. faaet Christendom og Stat smeltet sammen . Staten anbringer 1000 Embedsmænd . Rangspersoner personer med rang if. rangforordningerne af 14. okt. 1746 og 12. aug. 1808, omfattende ni klasser inddelt i et varierende antal rangnumre. Denne borgerlige rangforordning blev hvert år udgivet i Kongelig Dansk Hof- og Stats-Calender, hvori alle rangspersoner var anført. Ikke alle gejstlige optrådte i rangklasserne. I 6. klasse, nr. 13, befandt sig slots- og sognepræster i København; de, der havde forsvaret en teologisk disputats, tilhørte 6. klasse, nr. 3. I 5. klasse, nr. 8, var hofpræster, alle landets stiftsprovster samt provsten ved Holmens kirke og Garnisionskirken i København. I 4. klasse, nr. 4, var første hofprædikant, og i 3. klasse, nr. 9, var alle andre biskopper end Sjællands samt superintendenten i hertugdømmet Lauenborg. Endelig, som den højst rangerende i gejstligheden, tilhørte Sjællands biskop 2. klasse, nr. 10, men den afdøde biskop Mynster () blev dog rykket op i 1. klasse, nr. 13. Til disse rangklasser var knyttet bestemte titler () og titulaturer, fx »Høiærværdighed« (). virkes gås til værks. holder mig det til Gode bærer over med mig, tilgiver mig. destoværre desværre. Det Comfortable og – Bekymringen for en evig Salighed Artiklen er i kladden (ms. 1.4) dateret 11. april, dvs. samme dag, som dateringen af det andet følgebrev i Dette skal siges; saa være det da sagt, og samme dag, som SK fik trykt de to artikler »Var det rigtigst nu at 'standse med Klemtningen'?« og »Christendom med kongelig Bestalling og Christendom uden kongelig Bestalling« i Fædrelandet, nr. 83, den 11. april 1855 (»Feuilleton«). stræber paa bestræber sig på, stræber efter. derhos desuden, tilmed. betrygget sikret. en fuldstændig Folke-Tælling Den netop gennemførte folketælling af 1. feb. 1855 () var den første, der registrerede folks religiøse tilhørsforhold. skrives hele Landet i Skat beskattes alle landets borgere. ligesom det skete da Christendommen kom ind i Verden sigter til Luk 2,1-5, der begynder: »Men det begav sig [skete] i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal«, v. 1 (NT-1819). ansættes 1000 kongelige Embedsmænd . I skulle skal. uskatteerlige uvurderlige. ikke kan man have det beqvemmere med Vandtryk i Etagerne istedetfor ... at slæbe det op ad Trapperne hentyder formentlig til de store forventninger til det nye vandværk, som Københavns borgerrepræsentation den 19. april 1854 besluttede at opføre. Man havde gennem flere år været utilfreds med den elendige vandforsyning til byen, der bl.a. indebar, at man selv bragte vand op i lejligheden. Først med det nye vandværk, der blev indviet sommeren 1859, blev vandet vha. damptryk ført op i alle husenes etager. den bringes til Eder – ligesom Øl nutildags – af de dertil kongelig autoriserede Udskjenkere Kongen havde ved reskript af 27. okt. 1826 tilladt værthusholdere at sælge øl og brændevin ud af huset (jf. rådstueplakat af 1. nov. 1826). SK alluderer formentlig til de nye, populære ølsteder, som tegnede den nye tid. Se fx annoncerne i Adresseavisen, 3. tillæg til nr. 82, den 10. april 1855: »ØLUDSALG. Paa Vesterbro Nr. 20, i den nye Beværtning, faaes alle Sorter Hvidtøl, Dobbeltøl, bittert og Bairsk-Øl af Hr. Jacobsens«, eller bedre, i Adresseavisen, 2. tillæg til nr. 78, den 2. april 1855: »FRA ØLTUNELLEN i Norgesgaden 190, ligefor Garnisionspladsen, leveres alle Ølsorter af bedste Qvalitet. Handlende gives betydelig Rabat. Priiscourant udleveres. A.D. Christensen«. Katholicismens Ubluhed hentyder formentlig til den katolske kirkes forretning i middelalderen med at sælge afladsbreve med syndsforladelse. Posten vandposten, dvs. pumpen ved en af byens brønde el. nede i ens gård, hvis man havde betalt for det. naturligt naturligvis. ligegyldigt ved indifferent i forhold til, upåvirket af. som Christus betegner ... Ord: den Vei er snever og den Port er trang ... faae ere De, som finde den frit citat fra Matt 7,14, hvor Jesus siger: »den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den« (NT-1819). Notabene forbehold. i Retning af med henblik, sigte på. Cancellister egl. underordnede embedsmænd i det regeringskollegium, kaldet Det kgl. Kancelli, der frem til marts 1848 administrerede bl.a. de gejstlige anliggender for kongen; herefter om embedsmænd i andre myndigheders kontorer. Cancelli-, Justits-, Etats-, Conferents- og Geheime-Raader titler, der refererer til den borgerlige rangforordning () med denne trinfølge: kancelliråd (6. klasse), justitsråd (5. el. 4. klasse), etatsråd (3. klasse), konferensråd (2. klasse) og gehejmeråd (1. klasse). hver især hver enkelt. Procenter andel, fortjeneste. billigt rimeligt. er saa forholder sig således. Du har tilhørt det Rige, som for ingen Priis vil være et Rige af denne Verden hentyder til Joh 18,36, hvor Jesus, efter at Pilatus har spurgt ham, om han er jødernes konge, og om hvad han har gjort, svarer ham: »Mit rige er ikke af denne verden. Var mit rige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.« Det Menneskelige beskytter (protegerer) det Guddommelige Artiklen, der først bar titlen »Abracadabra / eller / Det Menneskelige beskytter (protegerer) det Guddommelige«, findes i kladden (ms. 1.5) dateret april 1855. – protegerer: beskytter, værner om, begunstiger. Abracadabra opr. trylle- el. besværgelsesformular; meningsløs tale, sludder, opspind. betjent varetaget, benyttet. i Charakteer af i overensstemmelse med. Indkomst i indtræden i, kommen til. quid tibi videtur lat. 'hvad synes du?' Den alm. kendte latinske vending spiller formentlig her på Jeppe paa Bierget, eller Den forvandlede Bonde (1723), 2. akt., scene 3, hvor den ene doktor, der skal kurere Jeppe, siger således til den anden. Jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 1. Bindene er uden årstal og sidetal. feig fej. Menneske-Frygt frygt for de andre menneskers mening og dom. spat lidende af spat, dvs. en sygdom, der rammer heste i haserne og kan medføre lammelse o.l.; halt, lam. skank (om heste) halt pga. spat; se forrige kommentar. bovlam lidelse hos hest, ofte lammelse, i boven. »Kretur« dialekt, dagligsprog for kreatur, dvs. et større husdyr, her en hest. tidligere eller sildigere fast vending: før eller siden. Musicanterne dvs. gejstligheden, præsterne. Mulkt erstatning, pengebøde. end vist sikkert og vist. som i Eventyret eller Fortællingen: en Konge ... tiltaler denne simple Borger: Deres Majestæt En kilde er ikke identificeret. – simple: jævne. – Borgermand: jævne borger. en af Apostlene SK havde i kladden (ms. 1.5) skrevet »Apostelen Peter« (Pap. XI 3 B 256,4); sml. også henvisningen nedenfor (). jo ikke. kommet forkeert an dvs. kommet galt af sted. quid pro quo lat. talemåde, 'noget i stedet for noget', dvs. en erstatning for det egentlige; forveksling, misforståelse. nogen eneste én eneste. har faaet Rang med Etatsraad dvs. er rykket op i 3. rangklasse, hvor alle biskopper var placeret. Sjællands biskop tilhørte dog 2. klasse og var således rangeret med konferensråder (). er blevet Ridder . Den, som ... er ved Eed forpligtet paa det nye Testamente . »Du skal frygte Gud, ære Kongen;« frit citat fra 1 Pet 2,17, hvor det hedder: »Ærer Alle; elsker Broderskabet; frygter Gud; ærer Kongen!« (NT-1819). et Rige, som for ingen Priis vil være af denne Verden . ladet Kongens Tilværelse dens Alvor jf. fx Jesu udsagn om skat til kejseren, Matt 22,21: »giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er« (NT-1819). – ladet: indrømmet. forskyldte gjorde sig skyldig i. hvis ellers nogen så sandt der er nogen (kongelig ære). Kongens Majestæt værdighed. Rang og Værdighed hentyder til den borgerlige rangforordning (). alle Hæderens Tegn . bødes blev tilbudt. flye undvige, undgå. Hvor hvordan. med Titler hentyder til den borgerlige rangforordning (). Stjerner og Hæderstegn hentyder til den kongelige ridderorden, Dannebrogsordenen (), nærmere bestemt til dens dengang højeste grad, storkorset, der blev båret som et guldkors i bånd om halsen og et storkors forsynet med sølvstråler, der dannede en stjerne på brystet. Menneske-Slægten dvs. menneskeheden, menneskene. Verdens Frelser Betegnelsen anvendes i Joh 4,42 om Jesus; se dog også Joh 3,16-17. Veien, som fører til Livet ... Faae de som finde den frit citat fra Matt 7,14 (). derhos desuden, derudover. en masse fr. i mængde, i fællesskab, i samlet flok. ergo lat. altså, følgelig. I en syllogisme, dvs. en logisk følgeslutning, betegner ordet overgangen fra de to præmisser til den deraf dragne konklusion. perfectibel som den er hentyder til læren om kristendommens perfektibilitet, dvs. dens evne til at udvikle sig, gøre fremskridt, blive mere og mere fuldkommen. Se fx afsnittet om »Det christelige Perfectibilitetsbegreb« i § 21 i H.N. Clausen Christelig Troeslære, Kbh. 1853, ktl. 256, s. 54-58, hvor det bl.a. hedder, s. 54f.: »Men, naar saaledes den Skikkelse, hvori Christendommen fra først af er indtraadt i Verden, er paa mange Maader bleven betinget med Hensyn til en bestemt Tidsalder, dens aandelige Vilkaar, og til bestemte personlige Forhold; naar det maa indrømmes, at hine Vilkaar og disse Forhold i mangen Henseende vare lidet gunstige for det guddommelige Ord, at Jordbunden, hvori Evangeliets første Udsæd skete, var mager og rig paa ondartet Ukrudt; naar det er unægteligt, at iblandt en mindre kjødeligsindet og vantro Slægt [generation] Hindringerne vilde have været færre, og saaledes en renere og friere Meddelelse af Ordet mulig: hvorledes skal det da kunne nægtes, at Christendommen, saaledes som den er overleveret i de hellige Bøger, er modtagelig for og trængende til Fuldkommengjørelse? Men – dette indrømmet, hvorledes kan der da endnu tillægges den en Fuldkommenheds-, en Absolutheds-Charakteer? Er ikke Fuldkommenheds-Begrebet ligefrem ophævet ved Begrebet af mulig Fuldkommengjørelse, Perfectibilitet? / Det er denne formeentlige Selvmodsigelse, der ligger til Grund for en Tanke, som fra Kirkens ældste indtil dens nyeste Tid kommer frem under de forskjelligste Skikkelser; at Evangeliet, saaledes som det foreligger, ikkun [blot] skal være at betragte som Forarbeide, Forberedelse til en fuldkomnere Sandheds-Aabenbarelse.« betænke vel dvs. man bør grundigt overveje. Sandhedsvidner (). Veterinairers dyrlæger. Jacobs List (...) at han for at faae spraglede Lam lagde spraglede Kjeppe i Vandkarrene ... fødte spraglede Lam sigter til beretningen om, hvordan Laban gik med til at give Jakob sine brogede og spættede geder og sorte får, men i smug sorterede dem fra og gav dem til sine sønner. Da Jakob næste gang vogtede Labans dyr, brugte han følgende list: »Og Jakob tog sig Kieppe af grønt Poppeltræ, og Hasle, og Castanie; og udskavede [skrabede, skar] hvide Streger paa dem, saa det hvide blev bart, som vare paa Kieppene. Og han lagde Kieppene, som han havde udskavet, i Renderne, i Vandtrugene, der som Faarene skulde komme til at drikke, ret for [foran] Faarene; og de undfik [parrede sig], der [da] de komme til at drikke. Og Faarene undfik hos Kieppene, og Faarene fødde braagede, spættede og spraglede. Saa lod Jakob skille Lammene ad, og skikkede Faarenes Ansigter mod det braagede, og alt det sorte iblandt Labans Faar; og giorde sig Hiorde for sig allene, og dem lod han ikke komme til Labans Hiord. Og det skede, der al den tidlige Faarenes Løb var, da lagde Jakob Kieppene for Faarenes Øine i Renderne, at de skulde undfange hos Kieppene. Men for dem, som løbe silde af Faarene, lagde han ikke; saa bleve de sildefødte Labans, og de tidligfødte Jakobs. Deraf blev Manden overmaade riig, at han havde mange Faar, og Piger og Svenne, og Kamele og Asne [æsler]«, 1 Mos 30,37-43 (GT-1740). hvorvel skønt, uagtet. »naar jeg kommer igjen, mon jeg skal finde Troen paa Jorden« frit citat fra Luk 18,8, hvor Jesus siger: »Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?« (NT-1819). da Du bøiede Dit Hoved i Døden hentyder til beretningen i Joh 19,25-37 om Jesu død på korset; her fortælles det: »Der [da] nu Jesus havde taget Æddiken, sagde han: det er fuldbragt, og bøiede Hovedet, og opgav Aanden«, v. 30 (NT-1819). Fritænker if. C. Molbech Dansk Ordbog bd. 1-2, Kbh. 1833, ktl. 1032; bd. 1, s. 319, sp. 2: »den, som tænker frit (især om den, der i Religionssager ikke antager Kirkens Lærdomme).« item lat. fremdeles, ligeledes. han kan efter Loven blive straffet Der sigtes formentlig til presseloven af 3. jan. 1851, hvori det hedder i § 8: »Udgives noget Skrift, hvori der drives Spot med noget her i Riget bestaaende Religionssamfunds Troeslærdomme eller Gudsdyrkelse, straffes den Skyldige med Fængsel fra 1 til 6 Maaneder. Paa samme Maade eller med Bøder fra 100 til 500 Rbd. straffes den, der offentliggjør et utugtigt Skrift« og i § 9: »Krænker Nogen i et trykt Skrift en Andens Ære ved ubeføiet at tillægge ham enten en Handlemaade, der vilde gjøre ham uværdig til Medborgeres Agtelse, eller Benævnelser, som alene kunde hjemles ved en saadan Handlemaade, straffes han med Fængsel fra 3 Maaneder til 1 Aar eller med Bøder fra 100 til 500 Rbd. For andre ubeføiede Sigtelser, der maa nedsætte den Angrebnes borgerlige Agtelse, samt for Uqvemsord eller Skjældsord anvendes Bøder fra 10 til 500 Rbd. eller Fængsel fra 14 Dage til 3 Maaneder. I alle foranførte Tilfælde blive derhos de ubeføiede Udladelser, efter den Fornærmedes Paastand, at kjende døde og magtesløse«, T. Algreen-Ussing Love og Anordninger, samt andre offentlige Kundgjørelser Danmarks Lovgivning vedkommende for Aarene 1851 og 1852, Kbh. 1853, s. 3 negtede sig benægtede. principiis obsta lat. 'kæmp straks mod ondets rod'. Udtrykket går tilbage til den rom. digter Ovids Remedia amoris (Midler mod elskov), v. 91. Vi har nu Tabelværkerne i Orden På denne tid havde den statistiske videnskab akkurat etableret sig, og der var gjort store indsamlinger af materiale til 'tabelværkerne', dvs. de statistiske tabeller. Der blev talt om »Tidens Sværmeri for statistiske Tabelværker«, jf. C.J. Brandt »Kristendom og Mandtalslister« i Dansk Kirketidende, nr. 33, den 29. juli 1855, sp. 529-535. afstikkende afvigende. Guds Mand fast udtryk, egl. om en troende, gudfrygtig mand, som står i pagt med Gud; ironisk brugt om en præst. kunne hver faae Sit kan. er det vist sikkert og vist. corporligt fysisk, 'i egen person'. som Modsigelsens Grundsætning udenfor Christenhed Modsigelsens grundsætning el. kontradiktionsprincippet er det ene af den klassiske logiks tre grundsætninger. Den hævder, at det er umuligt, at den samme bestemmelse på én gang både kan gælde og ikke gælde for den samme ting i samme betydning, fx at noget både besidder en bestemt egenskab og samtidig ikke besidder den. Den gr. filosof Aristoteles hævder i 4. bog af Metafysikken (1005b 17-20), at denne grundsætning er den sikreste af alle, da den er forudsat i enhver bevisførelse. I den spekulative (især hegelske) filosofi og teologi tillægges modsigelsens grundsætning dog kun relativ gyldighed, også i opfattelsen af kristendommen, hvilket bl.a. biskop Mynster () og SK havde protesteret imod; se fx Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), SKS 7, 277 med kommentar. En Vanskelighed ved det nye Testamente I forlægget til denne artikel, nemlig journaloptegnelsen NB29:58 (1854), har overskriften en uddybende tilføjelse: »En Vanskelighed med det nye Testamente, at det i een Forstand er som ubrugbart i det virkelige Liv«, SKS 25, 329. lagte an i det Store stort anlagte. der advares mod Hyklerie se fx Matt 6,2.5.16, hvor Jesus advarer mod at gøre, som hyklerne gør; og Matt 7,5; 15,7; 22,18; 23,13.14.15.23.25.27.29 og Luk 12,56;13,15, hvor Jesus bruger den direkte tiltale 'I hyklere'. Se også Matt 23,28, hvor Jesus anklager farisæerne og de skriftkloge for indeni at være fulde af hykleri og lovløshed; og Mark 12,15, hvor han gennemskuer farisæernes og herodianernes hykleri; samt Luk 12,1, hvor han advarer folk mod farisæernes hykleri. Se endelig 1 Pet 2,1, hvor der formanes til at aflægge al hykleri. mod allehaande Vranglære se fx Matt 7,15; 24,11.24; 2 Pet 2,1-22; 1 Joh 4,1; Judas 3-16, hvor der advares mod falske profeter og deres vranglære. Se også Rom 16,17, hvor Paulus formaner romerne til at være agtpågivende over for dem, der er i modstrid med den lære, de har modtaget; 2 Kor 11,4-6; Gal 1,6-9, hvor Paulus går hårdt i rette med dem, der forkynder et andet evangelium end det, han selv har prædiket, og dem, der forvrænger Kristi evangelium; Ef 4,14, hvor Paulus ser frem til, at når alle er nået til enhed i tro og erkendelse af Guds Søn, skal de ikke længere føres på afveje af lumske menneskers tilfældige lærdomme; Kol 2,16-23, hvor Paulus advarer mod falske menneskebud fra dem, der ikke holder sig til Kristus; 2 Thess 2,3, hvor Paulus formaner thessalonikerne til ikke at lade sig forlede af 'lovløshedens menneske' forud for 'Herrens dag'; 1 Tim 1,3-7, hvor Paulus har sat Timotheus til at sørge for, at der ikke føres vanglære i Efesos; 1 Tim 4,1-5, hvor Paulus forudsiger, at nogle i de sidste tider skal falde fra troen, fordi de lytter til dæmoniske lærdomme, der udbredes ved løgnagtige læreres hykleri; 1 Tim 6,3, hvor Paulus fastslår, at den, der fører vranglære, er hovmodig; og 2 Tim 3,1-9, hvor Paulus advarer Timotheus mod ugudelighed og vranglære i de sidste tider. Se endvidere Hebr 13,9, hvor der advares mod at lade sig føre på afveje af fremmede lærdomme; Jak 5,20, hvor det siges, at den, der får en forvildet bror til at vende om fra sin vildfarelse, skjuler en mangfoldighed af synder; og 1 Joh 2,18-29, hvor der advares mod Antikrist og dem, der vil vildlede de troende. mod Gjernings Formastelighed se fx Matt 23,5, hvor Jesus retter den anklage mod farisæerne og de skriftkloge, at de gør alle deres gerninger for at vise sig for mennesker. Se også Rom 3,28, hvor Paulus skriver, at et menneske gøres retfærdigt ved troen uden lovgerninger; Rom 4,6, hvor Paulus skriver, at Gud tilregner retfærdighed uden gerninger; Rom 9,31-32, hvor Paulus skriver, at da Israel ikke søgte retfærdighedens lov af tro, men som om den kunne fås ved gerninger, nåede de ikke til en sådan lov; Gal 2,16 og 3,11, hvor Paulus skriver, at intet menneske gøres retfærdigt af lovgerninger, men ved tro på Jesus Kristus; Ef 2,8-9, hvor Paulus skriver, at frelsen ikke skyldes gerninger, men skænkes af nåde ved tro, for at ingen skal have noget at være stolt af; 2 Tim 1,9, hvor Paulus om Timotheus og sig selv skriver, at Gud ikke frelste og kaldte dem pga. af gerninger, men ved nåden i Kristus; Tit 3,5, hvor Paulus om Titus og sig selv skriver, at Gud ikke frelste dem, fordi de havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig. – Formastelighed: hovmod. destoværre desværre. Nittengryn smålige, ubetydelige personer. foreholder fremholder, påpeger. sætte sig ned nedsætte sig, etablere sig. taget Sigte paa om indstilling af våben: sigtet på; taget hensyn til. »Sandhedsvidner« (). For ham er Veien trang – cfr. det nye Testamente . han bliver hadet af Alle – cfr. det nye Testamente hentyder til Matt 10,22, hvor Jesus i sin udsendelsestale til de tolv disciple siger: »Og I skulle [skal] hades af Alle for mit Navns Skyld; men den, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig« (NT-1819). at slaae ham ihjel ansees for en Gudsdyrkelse – cfr. det nye Testamente hentyder til Joh 16,2, hvor Jesus i sin afskedstale til sine disciple siger: »De skulle [skal] udelukke Eder af Synagogerne; ja den Tiid skal komme, at hver den, som ihielslaaer Eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse« (NT-1819). Ere vi virkeligen Christne – hvad er saa Gud? Denne udaterede artikel havde i kladden (ms. 1.9; Pap. XI 3 B 260) undertitlen »Enten – Eller«, hvilket afspejlede den opr. form. Den begyndte: »Enten er det vi forstaae ved at være Chrsten ...« og den fortsatte efter de nuværende fire tankestreger: »Eller ogsaa er det vi forstaae ved at være Chrsten ...«. SK har i marginen til samme kladde skrevet: »Omredigeres saa Formen enten – eller bortfalder.« en Statskirke . 1000 geistlig-verdslige Cancelliraader dvs. 1000 præster (), hvoraf mange var optaget i den borgerlige rangforordning i 6. rangklasse på lige fod med kancelliråder (). Øienforblindelse illusion. er kommet for Lyset har vist sig, kommet til syne. at sætte (som han jo gjør i sit Ord) Himmel og Jord i Bevægelse hentyder formentlig til Hag 2,6, hvor Gud siger: »endnu en Gang, om en liden Stund, saa vil jeg bevæge Himlene, og Jorden, og Havet, og det Tørre« (GT-1740). Dette henvises der til i Hebr 12,26. Udtrykket er endvidere en talemåde i betydningen: anvende alle midler for at få en sag gennemført. true med Helvede, med evige Straffe se fx Matt 25,41, hvor Menneskesønnen siger: »gaaer bort fra mig, I forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle« (NT-1819) og v. 46: »Og de skulle [skal] gaae hen, disse til den evige Pine«; og Mark 9,47-48, hvor Jesus siger: »det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine og blive kastet i Helvedes Ild; hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes« (NT-1819). til hen til. forskylder gør sig skyldig i, forvolder. Vrøvl sludrehoved, skvat. et Insekt, aandløsere end Alt SK havde i kladden (ms. 1.9; Pap. XI 3 B 260,9) skrevet: »et Insekt, en Lort [rettet fra: Dalai Lamas Excrementer], aandløsere end Alt«. eo ipso lat. 'ved selve dette', netop derved. høist Værd i den højeste værdi. Morskabslæsning underholdende litteratur. paa Jernbane Jernbanen var samtidens store anlægsprojekt. Den udvikledes i England for derefter at brede sig til det europæiske kontinent. De første, spredte banestrækninger blev åbnet i midten af 1830'erne, og i 1838 blev den første preussiske bane taget i brug, fra Berlin til det nærliggende Potsdam; i 1840'erne blev de strækninger indviet, der senere placerede Berlin som knudepunkt i ty. jernbanetrafik. Den første da. jernbane blev anlagt i hertugdømmet Holsten på strækningen ml. Altona og Kiel og taget i brug i sept. 1844. I juni 1847 blev driften af banen på strækningen ml. København og Roskilde påbegyndt; den blev udbygget i 1850'erne. Allerede i midten af 1840'erne var der planer om at føre en jernbane gennem Nordsjælland, men det skete først i 1860'erne. I 1854 blev banestrækningen ml. Flensborg og Tønder taget i brug. Ulvesvælg fast udtryk om en gabende slugt. styrter 70,000 Favne ned under Jorden formentlig allusion til J.L. Heibergs Alferne. Eventyr-Comedie i een Act (1835), hvor skolemester Grimmemann i slutningen af 1. scene pludselig styrter ned i en grube, som er 1400 fod dyb; se J.L. Heibergs Samlede Skrifter. Skuespil bd. 1-7, Kbh. 1833-41, ktl. 1553-1559 (forkortet Skuespil); bd. 6, 1836, s. 23. Selve udtrykket »70,000 Favne« har SK flere gange benyttet; se fx Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), i SKS 7, 131. – Favne: Indtil metersystemet i 1907 blev indført i Danmark, og de tidligere måleenheder ved lov blev afskaffet 1916, var 'favn' en officiel måleenhed, svarende til 1,88 m. Tilhold tilholdssted. har Du end ellers viist Dig at være Kjerlighed hentyder til tanken, at 'Gud er kærlighed', jf. dels 1 Joh 4,8: »Hvo [den] som ikke elsker, kiender ikke Gud; thi Gud er Kierlighed«, dels 1 Joh 4,16: »Gud er Kierlighed, og hvo [den] som bliver i Kierlighed, bliver i Gud, og Gud i ham« (NT-1819). hvilke ikke skulle skal. Hvilken Lykke, at vi ikke alle ere Præster SK har i kladden dateret artiklen 11 maj, dvs. dagen efter publikationen af de to bladartikler »Et Resultat« og »En Monolog« i Fædrelandet, nr. 107, den 11. maj 1855. Mænd, der (...) kunne kan. Vigeur vigør, dvs. livskraft, styrke. Christendommen, Læren om Forsagelse hentyder formentlig til Luk 14,33, hvor Jesus siger: »Saaledes og [også] Hver af Eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel« (NT-1819). om Lidelse hentyder til de lidelser, de kristne må udholde, se fx Matt 24,9, hvor Jesus forudsiger, hvad der skal overgå disciplene i de sidste tider: »Da skulle [skal] de overantvorde [overgive] Eder til Trængsel, og slaae Eder ihiel; og I skulle hades af alle Folkene for mit Navns Skyld« (NT-1819). Se også Matt 5,11, hvor Jesus siger til disciplene: »Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder, og taler allehaande [al slags] Ondt imod Eder for min Skyld, og lyver det [dvs. alt det onde, man siger, er løgn]« (NT-1819). Og se endvidere Jesu udsendelsestale (). Bagved ligger læren om Jesu lidelser; se fx Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler, udg. af N.E. Balle og Chr. Bastholm, Kbh. 1824, ktl. 183, (kaldet Balles Lærebog), kap. 4, § 7: »a) Jesus var aldeles uskyldig, og maatte lide, uden mindste Feyl eller Brøde paa hans egen Side. (...) b) Jesus havde frivilligen paataget sig at lide, af Kierlighed og Medynk over os Syndere, efter sin himmelske Faders Raad og Villie, da vi ellers havde været evig ulyksalige i vore Synder. (...). c) Jesus taalte sine Lidelser i alle Synderes Sted, og for os alle, paa det [for at] at han kunde giøre Forsoning for vore mange Overtrædelser, ved at lide den Straf, hvilken vi alle havde fortient; og herved blev det da mueligt, at Gud kunde tilgive vore Synder, uden at handle imod sin egen Retfærdighed, eller fornærme sin Lov, og svække sit Herredømme (...)«, s. 43f. om Ueensartethed med denne Verden se fx Jak 4,4: »I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.« Se også Rom 8,7-8, hvor Paulus skriver: »For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.« Se endvidere Luk 14,26 (). uden undtagen. anbragt indført. bortskrækker Alle skræmmer alle bort. aflagt gageret, lønnet. er vist sikkert og vist. ihjelslagen ihjelslået. at man, naar man vil sye, maa slaae Knude paa Traaden hentyder til en af de historier, der fortælles i folkebogen om Till Uglspil fra det 16. årh. I den udg., som SK ejede: Underlig og selsom Historie, om Tiile Ugelspegel, En Bondes Søn, barnefød udi det Land Brunsvig, Kbh. »Trykt i dette Aar« (formentlig mellem 1812 og 1842), ktl. 1469, fortælles i den 49. historie, hvordan Uglspil udsendte et brev til Tysklands skræddere. Han lovede heri at lære dem en kunst, der ville blive til nytte for dem og deres børn, og som ville blive husket til evig tid. Da skrædderne spændt samledes i Rostock, fik de denne belæring: »naar I have traadet Naalen, saa glemmer ikke, at I jo slaaer en Knude paa den ene Ende, ellers giør I mange Sting forgieves«, s. 82f. gesvindtere lettere, hurtigere, nemmere.