Søren Kierkegaard Kirkehistorie, bibelsk eksegese, excerpter fra Schleiermachers dogmatik og fra Baaders spekulative dogmatik m.m. Søren Kierkegaards Skrifter 27 P2 Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg Lena Wienecke Andersen, Elise Iuul, Stine Holst Petersen, Rasmus Sevelsted og Steen Tullberg Manuskripter KA, C pk. 1 læg 1, 3 og 5 samt pk. 3 læg 1 og 7; Nks 1577 II, 2o Kierkegaard Normalformat vers. 1 (hebraisk ordnet i læseorden efter UTF std., ord afsluttes med lrm) Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2011 http://sks.dk/p2/txt.xml 20120402 Karsten Kynde 1.7 StenersenI D. pag. 121. Allerede Gregor 7d erklærede sig mod at Skriften skulde oversættes paa Landets Sprog; da den kun vilde misforstaaes og foragtes af Folket. Synoden 1129 i Toulouse forbød Aldeles Almuesmanden Skriftens Læsning. Inocens d. 3d erklærede, at det gjaldt om Skr: hvad sagt var 2 Moseb: 19, 12.13. »At om et Dyr endog rørte det, saa skulde det dræbes« og sendte nogle Abbeder til Metz for at opbrænde de Oversættelser af Sk som der fandtes. Endelig gjorde Gregor d. 9d dette Forbud mod Bibelens Læsning af Lægfolk til en almindelig Kirkelov paa Kirkeforsamlingen i Toulouse 1229. pag. 141. 42. 43. Thomas af Aquinas »Summa« indeholdt 15000 Argumenter ɔ: opkastede og med megen Kunst besvarede Spørgsmaal. Albertus Magnus opstillede 230 Spørgsmaal om Mariæ Bebudelse. fE: hvorfor det var skeet ved Erkeengel i hvilken Gestalt han kom, som en Slange ell som en Due etc. paa hvilken Tid af Dagen etc. Om Maria var smuk? hvor gammel hun var? hvorfor hun heed Maria og ikke hellere Eva? Om Englen kom til hende gjenem lukte Døre ell ei? – Af saadanne var det vel at det berygtede Spørgsmaal _{fremsattes, om}fremsattes angaaende Chr: Mskblivelse, om han ikke kunde have antaget en anden Natur end den msklige? Om ikke maaskee et Dyrs ell Plantes? Om ikke maaske et Græskars? Om han da ogsaa som et Græskar kunde have gjort Mirakler? etc – pag. 152. Mariale ɔ: 60 Prædikener til Mariæ Ære holdne af Franciskanermunken Bernardinus de Bustis 1493. Han anfører Pandecter. romerske Digtere Aristoteles. Fortæller, at Djævelen havde villet friste Maria til at indgaa Ægteskab med sig og havde ved den Leilighed citeret de 12 Tavlers Love og Pandekterne; men var bleven afviist_avviist. Johan Tauler Dominicaner † 1361 i Kølln Henrich Suso. Johan Ruysbrock. Gerhard Groot født i Deventer 1340. † 1384. Thomas a Kempis født 1380 † 1471. Johan Wessel (Gansfoet) † 1489. _HermHerman von dem Büsches. begyndte sine Reiser 1498. 1502 i Erfurt. Luther? – 1522 – 1534. Melanchtoni loci edidit Augusti pag 127. Imo et vilissima fuerit libertas Chr: et plus quam servitus, si solas ceremonias tollat, partem legis omnium facillime ferendam. Quis enim non pecus mactet _majoreminore negotio quam iræ, amori aut similibus cupiditatibus imperet? cfr Stenersen Reformat: H: 2, pag. 155. Munkebjerg. nordøstlig for Heyde_nordved Henrich v. _ZütphensZütphen. (Hans Martyrdød er beskreven af Luther. L. W. XXI, 94.) d. 10 og 11 Decbr. 1524. Gichtel af Kanne. – † d. 21 Jan: 1710._{Gichtel af} Poul Gerhard født i Gräfenheinichen i Sachsen Aar 1606. † 1679. I A. Franke født i Lübeck 1663, hvor hans Fader var Physicus. 1694 var det han kom til Halle, (Waisenhuus). † 1727. Spener. født 1633. i Elsas. 1666 Præst i Dresden; 1686 til Berlin? † 1707. cfr Thisted for Christne. 5te Bind. Luc: 3, 1. Aar 753 er Chr: født efter Dionys. 767 kom (efter D:) Tiberius paa Thronen altsaa 14 + 15 = 29 altsaa Chr: 29 Aar gl Men Dionys siger at Herodes kom paa Thronen 713 ell. 14 og Josephus siger, at han regjerede 37 Aar, altsaa 713 37 –––– 750 v. 751 † Herodes Men nu er det bekjendt, at Chr: blev født under H:, ja at endog det Bethlehemitiske Barnemord fandt Sted under ham, altsaa har Dionys feilet 6 a 7 Aar. Luc: 3, 1. Archel: bliver forviist i sit 9 Regjeringsaar og derpaa indføres Procuratores. Pontius Pil: var den 5te Luc: 3, 1. Hos Josephus omtales en anden Lysanias, der var bleven dræbt 30 Aar iforveien af Antonius. Luc: 11, 39. ? Skulde dette Sted ikke være at forstaae _saaledes,saaledes: I rense det Udvortes af Fade og Skaale« ɔ: I rense det Udv: men Apostlen har her vildet anføre et Exempel; men har saa i det første Leed holdt fast ved Exemplet ei som det var Exempel, idet han nemlig saae, at ogsaa den samme Bemærkning kunde gjøres om Fade etc (da her netop ligesom hos Msk: der var at skilne mell: noget Indv. og Udv:) – derpaa i den anden Deel το δε εσωϑεν gaaer han ind i Billedet igjen. Saaledes synes det hele at klare sig, idet vi antage en Tankefeil. Mc: 4, 27. homo solita ratione vitam degebat, sed interea semina progerminabant, ipso homine ignorante, nam deus prosperitatem concedebat, ita ut appareat, hunc successum non tam pendere ex hominibus quam ex gratia Dei cfr 1 Cor: 3, 6. Mth: 13, 36 etc. Meningen af Parabelen er denne: Her paa Jorden leve gode og onde imell. hverandre, der skal nok engang blive en Adskillelse; men den maae vi overlade Gud. Det onde maa ei her forstaaes om borgerlige Forbrydelser; men om Msk. slette Indre. Novatianerne Donatisterne o: a: vilde allerede her i Livet skille Gode og Onde. Mth: 15, 5. Constructio difficilis aut dicta sunt per aposiopesin ita ut apodosis suppleatur hoc modo »si quis dixerit patri matrique donum etc tum is innocens est.« Aut apodosis incipit a verbis ϰαι ου μη, ergo non est ϰαι conjunctivum sed ϰαι illativum. Mc: 7, 11. ϰοϱβαν ex hebr: קָרְבָן donum sacrificium, legitur bis in N. T. Mc. 7, 11 Deo devotum est. Josephus commemorat, Naziræos sese appellasse ϰοϱβαν, quia sacerdotibus s. templo dare debuissent triginta siclos. – hinc ϰοϱβανας, α, ὁ est thesaurus sacer in N. T. Mth: 27, 6. קָרַב appropinquare. Mth: 15, 32 εϰλυϑωσιν ne languescant, deficiant, deliquium patiantur. Luc: 12, 54 sq: Skulde Forbindelsen ikke være saaledes: Jeg har nu forudsagt Eder, at der vil opkomme megen Strid angaaende min Lære. Idet han nu taler om denne Strid kommer han til at tænke paa Strid overhovedet, og siger nu: I ere forresten saa kloge og forstaaer Eder paa Veierliget, kan I da ei indsee, at I bør forsone Eder med Eders Fjender; μηποτε ϰατασυϱη σε πϱος τον ϰϱιτην etc. ??? Mth: 16, 16. Χϱιςος indicat munus hac in terra, υιος ϑεου nexum cum Deo. Mth: 16, 21. Απο τοτε ηϱξατο ο Ιησους δειϰνυειν τοις μ. αυτου etc Skulde man ei heraf kunne slutte, at Mth: 12, 40 maa forklares efter L: saaledes at σεμειον forstaaes om Læren ei om Chr: Død, da Mth: her udtrykkelig bemærker, at fra denne Tid af begyndte Chr: at lære om sin Død, da det synes at Apostlen ved disse Ord ligesom gjør opmærksom paa, at der til Chr: Lære blev føiet ligesom et nyt Afsnit. ??? Mth: 16, 27. Alii judicium futurum εν τη συντελεια των αιωνων sed describitur reditus ut proxime instans, alii de eversione Hierosolymæ. Nexus inter v. 27 et 28 ita constituendus videtur, _utαμην λεγω υμιν sed quod dico, non opus est ad illud judicium provocare, jam enim initium habebit ab eo tempore, quo ecc: mea condita est. – ? Mth: 17, 24. Admodum urbane tributum exigunt, unde concluserunt nonnulli, doctores judaicos fuisse immunes ab hoc tributo solvendo, sed plerosque pietate ductos sponte solvisse; sed est mera conjectura. Tradunt Rabbini, exactores tributi sacri a die 15 Adar comiter ac benigne singulos rogare, a 25 vi adhibita exigere. Mth: 18, 15: μεταξυ σου ϰαι αυτου μονου בֵינְךָ‎ וּבֵינוֹ‎ לְבַדְכֶם αμαϱτανειν εις τινα i: e: αδιϰειν Mth: 18, 24. ταλαντον כִּכַר Erant diversa genera talentorum atticum, syriacum, babylonicum. h: l: sine dubio talentum syriacum = 3000 sicli = 500 Th. Alii en Sekl. 4 ℳ. en Drachme 1 ℳ. en Talent 2000rd. en Denarius_Denaria 1 ℳ. 1 As først 110 Drachme, dernæst 116. En Kodrans ¼ As. λεπτος = ½ Kodrans. en Stater = 1 Sek. 4 ℳ. Mina = 10 Rbd. en Stater = 2 ℳ. Luc. 10, 26. πως _{αναγινωσϰειν}αναγινωσϰεις formula inter Rabb. solita מָה‎ קָרָאתָ 27. εξ ολης της ισχυος כָל־מאֹדךָ Mth: 16, 18 Den første Mand, der urgerede denne Sætning om Pavens Primat grundet paa Peters Primat var Pave Gelasius 1 † 496. – Iøvrigt er det mærkeligt, at den Forklaring, som Luther tyede til, i den nyere Tid er bleven gjentaget nemlig ved Stolbergs Omvendelse, da man søgde at afholde ham derfra. – Grundtvig har 1. Papir 4:1, bl. [2v]-[3r], med Papir 5:1, bl. [1r], vedlagt. Sammenvisningstegn ses til venstre midt på Papir 4:1, bl. [2v], og øverst til venstre på Papir 5:1 i en af sine Prædikener erindret om, at man maa skilne mell. πετϱος og πετϱα. Du er Klippemanden og paa Klippen vil jeg bygge min Kirke; saa at Klippen var Chr:. – Mth: 16, 14 Jeremias. De troede, at Jeremias under den _aldalmdl: Forvirring havde gjemt de hell. Kar, og at det altsaa var nødvendigt, at han kom for at bringe Alt paa den gl. Fod. Dette omtales i Esræ 4 Bog. – Luc: 17, 19. η πιστις σου σεσωϰε σε. Det synes underligt, at Chr: tilføier det; thi det angav han jo altid som en Betingelse for at blive frelst, at de troede; men hvorledes bleve da de _andreAndre frelste, som ikke viste deres Troe, ja som ikke engang synes at have havt den, da de ikke vendte tilbage for at give Gud Æren. ?? 1cfr. pag. 1. Luc: 17, 16. ϰαι αυτος ην Σαμ: inde cognoscere discipulum Pauli. Videtur enim hæc esse observatio ipsius Lucæ, qui ut ipse Paulus erexit gentiles præ Judæis. Luc: 17, 20. Videtur hæc quæstio esse ab Pharisæis ironice proposita hoc sensu: Institutio vestra semper eo redit, ut inculcetis poenitentiam ante quam venerit regnum Messianum. Quando vero illud regnum venturum est. Luc: 17, 24. Fulgus adhibetur ad maximam celeritatem indicandam ita de Satana Luc. 10, 18. _Luc:Mth: 19, 7. Jussit Moses hoc in Deut _24,24 initio. Jesus respondet: Moses non jussit (ενετειλατο) sed permisit (επετϱεψεν), ratione habita duri vestri cordis (קָשֵה־לב). Chr. igitur malit ενετειλατο in επετϱεψεν. Hiericho laae i en smuk Egn 7 Mile 5? (Bram̄er) fra Jerusal. 2 M. fra Jordan bekjendt for sine Palmetræer. Dalen ved Jericho var gjenemskaaret af en _Dal,Bæk, som engang var salt men Elisa forvandlede den til fersk. – Josva. – Herodes døde her – Den var _enet vigtigt Toldsted, da de fleste Jøder fra Gallilæa drog denne Vei. Luc. 19, 1. Ζαϰχαιος ex זַכָאִי ex זָכָה purus fuit. Mth: 21, 33 ληνον torcular 2) vas, in quo uvæ calcantur גַת‎ 3.) ut h: l:יֶקֶב lacus _locuslocus, torcularis v. fovea, in quam excipiebatur succus. Mth: 21, 44. συνϑλαω (ex συν_σον et ϑλαω tero, tundo) contero, h: l: salute excidet. bis occurrit Luc: 20, 18. Luc. 20, 16. μη γενοιτο Alii statuunt _esseeos metu perculsos hoc dixisse »averruncet hoc Deus« alii rectius ironice: certe non fiet, major enim erit _eGratia Dei. – Mth: 23, 16 etc. Chr: refutat doctrinam Pharisæorum de jurejurando. Is enim, qui jurat, semper jusjurandum refert ad Deum. Nam inde pendet omne pretium jurisjurandi. Mth: 24, 24. Docet Chr: quam lubricum sit modo miraculis fidem superstruere, nam ut distinguantur falsa miracula a veris, requireretur plena naturæ cognitio. Igitur in iis dijudicandis respicimus non naturam sed consilium. Mth: 26, 3. Καιαϕα. Observandum, Josephum narrare nomen ejus fuisse Josephum, ergo Cajaphas erat cognomen ejus vel ex כַיפָא πετϱα ob duritiem vel ex _{כָיָבָא‎}כַיָבָא‎ oppressor. Luc: 22, 48. Sensus horum verborum pendet ex pronuntiatione aut: num tanta est impudentia tua ut osculo signo _armorisamoris turpiter abutaris, ita si emphasis quæritur in ϕιληματι. aut noli credere me latere animum tuum erga me hostilem. Mth: 26, 61. δυναμαι ϰαταλυσαι respiciunt hæc verba ad Joh: 2, 20. verba incertæ interpretationis, certe false explicarunt ea Judæi. Act. 6, 14 simillima occurrunt de Stephano. Luc: 23, 30 etc. ex hac narratione de mulieribus Chr: prosequentibus orta est legenda de Veronica pia matrona Hierosolymitana, quæ accurrit _adet linteo Jesu abstersit sudorem, atque ut ei esset præmium perenne effecit Jesus ut facies sua linteo impressa maneret, quod sudarium servatur Romæ in basilica Petri, et ostenditur una cum lancea, qua latus Chr: perfossum est σιτιστος ex σιτιζω saginatus, altilis Mth: 22, 4. Φιμοω (ex ϕιμος capistrum) 1) capistro os obturo 1 Cor 9, 9. 2) obmutescere facio – ϕιμοομαι obmutesco. διυλιζω (ex δια et υλιζω defaeco ex υλη faeces) percolo, percolando purgo – δ. τον ϰωνωπα vinum percolando purgare a culice. αϑωος (ex a pr: et ϑωη poena, mulcta persolvenda LXX pro נָקִי) qui culpa vacat. insons. apud profanos genitivo conjungitur αϑωος τινος immunis, liber ab aliqua re, nostri vero scriptores secuti hebr: מִן‎ נָקִי dicunt αϑωος απο τινος. 1I Prædiken af Grundtvig bemærker han, at det vistnok var nødvendigt, at Troen var tilstede; thi dersom de Ord »Herre Chr: frels os« blot havde været Mundsveier, var han ikke bleven frelst; men paa det første Sted tales om den umidd. Troe, som kan fremkaldes ved Lidelser etc, paa sidste Sted om _{den saa kaldte}en om jeg saa maa kalde potenseret Troe. 2. Papir 5:2, bl. [1v] rask paa det     exstinguere     exsting rask paa det                          exstinguere         Syst rask paa det            ––– rask paa det    Naaden     exstinguere Wieland –    Systemer rask paa det                    exs     kjendt     Wieland ש          Naaden          Syst         rask paa det     W. שְפַל־רוּחַ         System         W                     Wieland.                             Syst    –                 Systemer                 Systemer                                 Systemer.                 1 Tim. 5, 17.                          משפת                                 Systemer Systemer                         Dannelse Systemer.                                 הוֹכִיחַ‎                  הוֹכִיחַ‎                                  הוֹכִיחַ             W.        W        W        W                 W                                         Systemer Steder om Chr: nærforestaaende παϱουσια. 1 Cor: X, 11. 1 Thess. 4, 15. 1 Cor: 15, 51. Jac. 5, 7-9. 1 Joh. 2, 18. Phil 4, 5. πιστευομαι significat 1) fidem invenio creditur mihi. 2 Thess: 1, 10 2) committitur s: concreditur mihi. Rom 3, 2. 1 Thess. 2, 4. _{Rom: VI, 7. Rom: 9, 28.}(Rom: VI, 7. Rom: 9, 28.) Act: 12, 6 αλυσις – εως. vinculum, catena 2) status vincti, status custodiæ Eph: 6, 10; 2 Timth: 1, 16. – 13, 4. αποπλεω – ευσω. navigo, nave discedo. quater: _actAct: 14, 26; 20, 15; 27, 1. – 13, 50 παϱοτϱυνω (παϱα et οτϱυνω instigo) instigo ad aliquid, incito, concito. est apud profanos poeticum. 13,50 οϱιον – ου. גְבוּל neutrum ex οϱιος ad terminum spectans. terminus finis. 14, 1 ϰατα το αυτο simul. 14, 10 ἡλατο aor. 1. 3 sing. ex ἁλλομαι. 14, 13 στεμμα – τος (ex στεϕω perf. pass. εστεμμαι corona circumdo, cingo) vitta, infula potissimum vittæ, quibus victimæ ornabantur. 14, 16 παϱοιχομαι, f. παϱοιχησομαι perf. παϱῳχημαι. (ex παϱα et οιχομαι abeo discedo.). 15, 20 αλιςγημα apud profanos non legitur, nec αλιςγεω ex quo deducendum. αλιςγεω (est ex αλιω voluto) volutando inquino, contamino, polluo, et legitur in versione Alex. pro גֵאֶל hinc substantivum de carne e victimis gentilium residua_ressidua. 17, 4 πϱοςϰληϱοω. sorte alicui aliquid tribuo, de sorte, quæ a Deo s. fato definitur pass. ex Dei voluntate attribuor, adjungor. – – 17, 6 αναστατοω ex αναστατος (surgens, expulsus; destructus), sedibus suis expello – destruo, perturbo – – 18, 2 πϱοςϕατως ex πϱοςϕατος (πϱο et σϕαζω macto) nuper mactatus deinde in universum recens. – 18, 7. συνομοϱεω (ex _··συν – ὁμου – ὁϱος finis) confinis. 19, 12 χϱως (_excognatum nominibus χϱοα, χϱοος ex χϱαω) superficies rei alicujus, hinc etiam color ejus, superficies corporis humani, cutis hic: quæ cutem corporis, nudum corpus contegerant – 19, 35 ϰαταστελλω 1) demitto, contraho ut vela 2) mitigo tranquillo. 36 opportet vos esse tranquillos. Gal: 3, 19-4, 8. De nexu nonnulla præmonenda videntur. In cap: 3 duobus momentis probat homines ad salutem per legem pervenire non posse. Alterum argumentum est _hæcex historia petitum; docet, Abrahamo salutem contigisse, non ob circumcisionem, non ob facta, sed ob fidem (Gen: 12, 3.). In altero testem argumentationis suæ ipsam legem inducit, afferens verba Deut: 27, 26; Lev: 18, 5: Hanc argumentationem vero penitus pertractanti apparebit, P: hoc loco argumentationem accommodare lectoribus; quæ res quamquam explicatu facillima, tamen, cum multos interpretes (Calvin) torserit, silentio non prætermittenda videtur. P: enim h: l: a priori statuit, homines omnino non posse legi satisfacere, atque adeo salutem ex ea non adipisci; id vero non probat. Hæc vero difficultas, si ad lectores respexerimus, prorsus evanescit. Habebant enim ii, prouti Chr: religioni dediti, sibi persuasum, sese non potuisse legem explere (Mth: 5, 17.). Ita ad liquidum perducto, homines non posse salutem petere ex lege, ad rem fortasse a Judæis objiciendam respondit. Sæpius P:, ubi de auctoritate legis deque efficacia ejus ad homines salvos præstandos agit, huic objectioni obviam it. Atque non possumus non fateri, hance quæstionem, si aliquando Judæorum cogitationes respexerimus, jure suo esse propositam. Jam vero si quæritur, quid insit huic quæstioni τι ουν ὁ νομος, ratione habita commatis, quod sequitur; statuendum puto duas quæstiones in hacce latere. Si enim tenemus, Judæos plurimum tribuisse legi M:, eamque pignus benevolentiæ Dei habuisse, atque videmus P: vehementer invehi in legem, eundemque demonstrare, homines per legem æternam salutem consequi non posse, eumque adeo statuere, legem hominibus, quod promiserit, non posse præstare, – tum necesse est, Judæi hanc quæstionem proponant: »Quid est igitur lex«. estne illa divinæ an humanæ originis. – Ad hanc quæstionem _responditrespondet P: hisce verbis ετεϑη διαταγεις δι' αγγελων. Nam aliter, cur hæc verba adjecerit P, equidem non video. – Altera qæstio est: cur igitur lex data est. Judæos enim hoc sibi persuasum habuisse, homines posse per legem salvos præstari, _osteneditostendit et doctrina Pauli; si enim Judæi negassent homines posse per legem salvos esse, tum omnino superfluum fuisset, hoc iis inculcare; et vivendi ratio Judæorum, nam _{summa opera}summam operam _···tisfsadederunt, legi satisfacerent, _cuarequare etiam legalitas maxime inter eos floruit. Ad hanc quæstionem respondet hisce verbis: των παϱαβασεων ενεϰα. των παϱαβασεων ενεϰα. primum de singulis verbis. παϱαβαςις indicat peccatum, cujus sibi conscius est auctor, quo ille certam legem transgreditur. (Verbum synonymon est παϱαπτωμα.) Hanc notionem inesse verbo ex etymologia videre licet, derivatur enim ex παϱα et βαινω. _UndeInde etiam ortum est, ut P: semper hoc vocabulum _usurpetusurparet, ubi est sermo de peccato Adami. Adhibet vero αμαϱτια ubi sermo est de peccatis _gentilium.cujus auctor non est sibi conscius. – De sensu, quod attinet, nonnulli statuerunt hunc esse sensum: legem datam esse, ut cohiberet peccata. Sed observ: est. 1) si hoc fuisset consilium legis, nondum ad scopum sibi propositum pervenisset; re igitur infecta abrogata est, quod _{··· non}non convenit cum sapientia Dei; et si pervenisset, tum religio Chr:, cum lex homines salvos præstare potuisset (Lev. 18, 5.), opus non fuisset. 2) hic sensus omnino non congruit cum doctrina Pauli. Docet enim ille tantum abesse, ut lex removere peccata possit, ut etiam ansam det peccati (1 Cor: 15, 56.). – Si igitur analogiam spectamus hic sensus evadit: lex data est, ut homines peccatorum sibi conscii fiant, atque adeo animus ad deum convertatur. (Rom: 3, 20. 7, 8.13.). διαταγεις δι' αγγελων. Constat Judæos semper narrationem de lege Mosaica auxisse et exornasse. Hujus rei etiam h: l: documentum habemus. De præsentia enim angelorum nihil exstat in libro Ex. Hæc traditio est serioris originis, nec quidquam in V. T. occurit. In LXX vero in libro Deut: XXX, 2 adduntur hæc verba οι αγγελοι _εεξ δεξιων αυτου. Rabbini multa simplici narrationi sacræ scripturæ addiderunt, ita tradiderunt, Mosem de monte decedentem oblitum fuisse verba Dei, sed duos angelos missos esse, qui ei verba Jehovæ in memoriam revocarent. Statuerunt enim Rabbini Deum semper apparere hominibus angelis cinctum, ut majestatem ejus indicarent. Occurrit hæc traditio etiam in Act: 7, 53. εις διαταγας αγγελων. (quæ verba tamen nonnulli de variis classibus angelorum explicarunt); Heb: 2, 2. εν χειϱι μεσιτου. μεσιτης_{μησιτης} qui medius inter duas partes stat, mediator. εν χειϱι בְיָד occurrit hæc formula etiam Act 7, 35; fere idem indicat quod δια cum genitiv:, quod sæpissime occurrit, ubi Chr: commemoratur ut instrumentum Dei ita in creatione mundi etc. (Heb. 1, 2. Joh. 1, 3. Col: 1, 16. etc.). ὁ δε μεσιτης ενος ουϰ εςτιν. Difficultas in vocabulo ενος absolute posito. Nonnulli subintelligunt πϱαγματος, muneris, ministerii, consilii ɔ: omnibus mediatoribus non idem est consilium, Deus vero unus est. Alii _{sunbintelligunt}subintelligunt σπεϱματος hoc sensu: mediator non est unius partis s. factionis; nam semper duæ partes adesse debent. Alii subintelligunt νομου. Hæc explicatio maxime in hunc locum quadrat. Ita fere apostolus ratiocinatur: lex Mosaica quidem data est per mediatorem, sed inde non sequitur, legem Mosaicam ita per se sufficere, ut religio perfectior in locum ejus succedere non possit; nam in notione _mediatoris,mediatoris nihil est, quod prohibeat, quo minus plures mediatores admittamus. – d. ₄3die Decemb: 1833. a 19. b NB. c v. 20. det jo netop anføres som noget Characteristisk ved ham, at han vedbliver at synke dybere. (Maaskee kunde og det Udtryk απ' αιωνος Luc: 1, 70 forstaaes paa en lignende Maade, saa at derved tilkjendegaves, at det især var Væsentlig for Propheterne at forkynde Messiæ Komme?) Stedet Joh: 8, 44. blev da at forstaa saaledes: Djævelen dræbte (i aandelig og deraf flydende physisk Henseende) Msk, og det hørte Væsentlig med til hans Væren, at han forlokkede Msk og forlokker dem. Imidlertid bruges her paa dette Sted Imperf: ην med Betydning, da nu ved Chr: Komme Djævelens Magt er ophævet; vel vedblev han at synde (αμαϱτανει 1 Joh: 3, 8), men han ophørte at være ανϑϱωποϰτονος, uden forsaavidt Msk. selv gav sig i hans Magt. Udtrykket απ' αϱχης angiver saaledes en Tidsbestemmelse, som fE i dette Tilfælde: saa længe der har været Msk til, har Djævelen forsøgt at forføre dem, altsaa lige fra de første Msk. af. d 10 3 34. pag. 5 øverst. Skal Ethiken opstille dette Begreb af K: a priori, saa seer jeg ikke, hvorledes det _vildvil kunne bestemme de Steder, i hvilke de individuelle Skikkelser, saasnart de historisk ere fundne; thi det kunde jo være at Historien ei svarede til vor Forestilling; skal den opstille den a posteriori, hvori bliver saa dens Virksomhed forskjellig fra Religionsphilosophie. – Begrebet K. maa jo være saaledes opstillet, at alle Arter af K. passe ind der under; thi ellers kunde jo det Tilfælde møde, at vi stødte paa noget, som vi maatte kalde K, og som dog ei lod sig henføre under det opstillede B. pag. 6. wissenschaftlichen Disciplinen. Disse maa da vel ogsaa igjen være gjenemtrukne af den chr. Aand; thi ellers komme vi jo til at bygge med fremedartig Materiale? Jeg kan ikke see Andet, end at S. ligefrem sætter Selvbevidstheden istedetfor Følelse (pag. 16) i Modsætning (til pag. 8. 2.) § 4.. Naar vi selv indenfra blive paa een ell. anden Maade, uden at Andet tillige dermed er sat, saa er dette det simple Forhold af et sig selv væsentligt ligt blivende. m.m.m. m. C    V Absolut Frihedsfølelse kan det ei være; thi _deudsiger Frihedsfølelsen en af os udgaaende Selvvirksomhed, saa maa denne have en Gjenstand, der paa en ell. anden Maade er givet os, hvilket ikke kunde skee uden en Indvirkning af den paa vor Modtagelighed Dogmatik er en _theologiskTheologisk Vidensk. Kirke – (Fromhed) _vorVor Sætning vil træde mod den Mening, at denne Afhængighedsfølelse selv er betinget ved en ell. anden foregaaende Viden om Gud. – saa at Gud nærmest betegner os det, som i _Følelsendenne Følelse er medbestemmende, og hvortil vi referere denne vor saaledes-Væren, men ethvert_enhver andet Indhold af denne Forestilling maa først blive udviklet af det _givneangivne Grundgehalt. Den absolute Afhængighedsfølelse udsiger jo: hvorfra vor modtagelige og selvvirksomme (pag 22) Tilvær er.« hvorledes kan man da sige (pag 26.) das schlechthinnige Abhængigkeitsgefühl, in welchem dieser Gegensatz wieder verschwindet – Hvorledes kan man sige (pag 26), at Alt det, som Subj. modsatte sig paa det mitterste Standpunct, viser sig som identisk med ham. Naturen hører jo og dertil. Den høieste Selvbevds. i og for sig, da den _sletikke afhænger af _Andreyderlig givne Gjenst., som nu kunne berøre os, nu igjen ei, og da den som abs. Afhængf. er ganske einfach, og bestandig bliver den samme Den sandselige Selvb. falder efter dens Natur i det Behagelige og Ubehagelige. Den høiere Selv. bærer ikke en saadan Modsætning i sig. – Dets første Fremtræden er stedse Livs Opløftelse – Tænke vi det i dets sig selv lige Væren uden H. t. den s. S B. saa bevirker det en uforanderlig Lighed i Livet, som udelukker enhver saadan Modsætning. Naar den abs. Afhængighedsfølelse, saaledes som den udtaler sig som Gudsbevidsthed, er det første Trin af den umidd _GuSelvb., saa er det og et for den msklige Natur væsentlig Element. – – Men naar Følelsen af den abs. Afhængighed er det høieste, hvorledes forholder det sig da med Bønnen? Saa bliver da Bønnen kun at betragte som en Fiction 3. Papir 9:7-8, bl. [2r] I den modsatte Retning viser Underordningen sig i dens Fuldkommenhed, naar Selvbevidstheden om en Virksomhedstilstand kun i det Forhold bliver optaget i den abs. Afhæng., som Tilstand selv viser sig som en Følge af de mell. Subj: og den øvrige samlede Væren bestaaende Forhold. Men hvorledes kan Schl: paa eengang paastaae, at Chrsd. tenderer til den teleologiske Fromhed og dog _erantage Prædestination. – #. Jochum Nielsen Naa Den herskende Anskuelse er, at det Meste i alle Religioner paa det høieste Trin er det Samme, og at der til Dette, for alle fælleds, kommer i hver noget Eiendommeligt til. 4. Papir 9:8-9, bl. [1v] Kun den Bestemmelse vilde jeg ikke gjerne optage, at den er en Virkning paa Msk som erkjendende; thi da er Aabenb. ogsaa oprindelig og væsentlig Lære. – = 65                 2        67 67                             R R    R    R VI            VI         R         R    R Vens – naar man ikke vil gaae tilbage dertil, at en Aabenbaring kun er at antage der, hvor ikke et enkelt Moment; men en heel Existents er bestemt ved en saadan gudd. Meddelelse, og hvad der da bliver bekjendtgjort om en saadan, det er gud. Aab.                                                             Schiller                        R    R                                                                                                 VI        VI                                                                 Sch                                                                             20rd                        R                                         Schiller                Schiller.                            90                             Hauff R VI Calvin                                        90        90         90        90         90        90    90             90 60             25        90 90                                     W    W                                 70    W                                     70                             §    §    R                         R        §    100 # m. m. Men Relationen til Forløsningen er kun af den Grund i enhver chr. from Bevidsth., fordi Stifteren af det chr. Samfund er Forløseren; og Chr: er kun paa den Maade Stifter af et fromt Selskab, som Lemmerne af samme blive sig Forløsningen bevidst ved ham. Deres Hovedbeskjæftigelse er at stifte et Samfund paa bestemt Lære og under bestemt Form. Men bestaaer i Samfundet en betydelig Forskjel i den fri Udvikling af Gudsbevidstheden, saa ere Nogle, hos hvilke den er bunden, mere trængende til Forløsning; og Andre, i hvilke den er høiere, mere skikkede til F., og saaledes følger ved de Sidstes Indvirkning paa de Første en Nærmelse til Forløsning, kun ikke videre _{end til til}end til Forskjellen mel. begge er hævet, blot derved at Samfundet bestaar. – #    2496    lmg    mg                  4)                                            Mg             Dogmatiske Sætninger ere Troessætninger af den fremstillende belærende Art, ved hvilke den størst mulige Bestemthed bliver tilsigtet. 600            hans        800     30        hans ψ.    ψ.    ψ.    Psi    #    R    †    ψ. men ogsaa alle Læresætninger, som ere et dogmatisk Udtryk for det, som i Kirkens offentlige Forhandl., om end og kun i enkelte Egne af samme, bliver hørt som Fremstilling af den fælleds Fromhed uden at foranledige Trette ell Adskillelse 1. 2. _{ovenover er slettet ··}Den msklige Natur saaledes at ingen Forløs. k. finde Sted. Forløseren saaledes, at han ei kan fuldføre den. Naar Msk. skal forløses; maa de trænge til den; og virkelig kunne modtage den. 1ste Afsnit Beskrivelse af vor fromme Selvbevidsthed, forsaavidt Forholdet mellem Gud og Verden deri udtrykker sig. § 39 Læren om Skabelsen er fortrinlig at udvikle i den Hensigt, at _fremedartetFremedartet _kanbliver afværget, for at ikke af den Maade, hvorpaa Spørgsmaalet om Oprindelsen, andetsteds bliver _beesvaretbesvaret, Noget skal indliste sig i vort Gebeet, som staar i Modsigelse med den _reneabs. Af F. rene Udtryk. Læren om Opholdelsen fortrinlig for derved fuldkommen at fremstille hiin Grundfølelse. Naar Begrebet om Skabelse skal videre blive udviklet, saa maa Verdens Opstaaen vel ganske blive henført til den gudd. Virksomhed; men ikke saaledes, at denne bliver bestemt efter Msklig Viis; og Verdens Opstaaen skal fremstilles som den al Vexel betingende _{Tidsopfyldelse;}Tidsopfyldelse, men ikke saaledes, at den gudd. Virksomhed selv bliver en timelig. – Har Skabelsen selv indtaget en _Tid.Tid? Har _VerdenTiden været før Verden ell. først med _den.den? Kan der tænkes en Guds Væren uden Skabning? – Forestillingen om Djævelen, som den har uddannet sig blandt os, mangler saa aldeles Hold, at man ikke kan tilraade Nogen Overbeviisningen om _deresdens Sandhed; men vor Kirke har ogsaa aldrig gjort en doctrinel Brug deraf. – a _{Jeg formoder}Antager Schl., at Msk. er skabt syndig. – (Theorie om Englenes Syndefald.) – Sichverführenlassen (pag 232) _{er noget}forudsætter noget ondt. Præg af en ordsproglig Brug bærer Stedet _DLuc. 22, 31. – a ad pag. 242 – Da dog i Almindelighed de, der knytte Troen paa Chr til Troen paa Djævelen, ogsaa antage, at Djævelen forledte Msk, _oghvorved Synden kom ind i Verden, saa synes jeg dog at de med Rette kunne vedgaae deres Paastand. Hermed er at mærke, at paa den ene Side ikke sjelden en urigtig Værd bliver sat på en udtrykkelig Tilbageføren ogsaa af det Mindste til dette _Forhold:Forhold; paa den anden Side, at vi ofte med ikke større Ret modstræbe en saadan Henføren. #. Thi i Totaliteten af endelig Væren tilkommer hver enkelt kun en besynderlig og partiel _UAarsagelighed, idet ethvert ikke er afhængig af et andet; men af Alt andet; den almindelige er kun i det, hvoraf Totaliteten af denne delte Aarsagelighed selv er afhængig. – 2det Om de gudd: Egenskaber, som referere sig til den fromme Selvbevidsth., forsaavidt den udtrykker det almdl. Forhold mellem Gud og Verden. a 62. b 50 – c 4. 5. § 50. Alle Egenskaber, som vi tillægge Gud, skal ikke betegne noget besynderligt i Gud, men kun noget besynderligt i _{den Maade}Maaden at henføre den absolute Afhængighedsfølelse til ham. 5. Papir13:8, bl. [3r] Uforanderlighed Substants. – Existents. – R. (Einfachheit.) (Evighed.) – rumelige     mg    R.    mg. mg mg    R.    mg. συνουσια    mg αδιαστασια – συνουσια. ενεϱγητιϰη – υποστατιϰη. – Benægtelsen af al Bortfjernelse udtrykker Modsætningen til den endelige Aarsagelighed, som bliver svækket ved Bortfjernelse fra dens oprindl. Sted ell Midtpunct. R. Adskillelsen af den gudd. Allestedsnærværelse som en hvilende og en virksom Egenskab ophæver ufeilbarlig den gudd. Aarsageligheds væsentlige Sigselvligeværen. –––– Umaadelighed enten = Uendel. ell. Uendel. Substants Existents (Umaadelighed) (Evighed) Naar Naar – teleo – Middel Naar – = § 54. I Begrebet af den gudd. Almagt er saavel det indeholdt, at det hele alt Rum og Tid omfattende Natursammenhæng er grundet i den gudd., som evig og allestedsnærværende al endelig modsat, Aarsagelighed – som ogsaa det, at den gudd. Aarsagelighed, som vor Afhængighedsfølelse udtaler den, fuldk: bliver fremstillet i Totaliteten af endelig Væren, tilmed at Alt virkelig skeer, hvortil der gives en Aarsagelighed hos Gud. Virkelig – Mulig. Gud kan bevirke Alt, hvad der er muligt ell. ikke indeslutter nogen Selvmodsigelse i sig: middelbar – umidd. | absolut – _geordnetengeordnet. absolut gudd. Villen – betinget. – Jeg synes, at man saaledes kunde vise, hvor urimeligt det var, at skilne mellem en umidd. og midd. Guds Virksomhed. Til Begrebet af en midd. V. hører at man bruger Midler; men den Gjenstand, jeg bruger som Middel, maa eo ipso træde op som givet, som jeg altsaa udøver en Magt over; men som igjen udøver en Magt over mig; men et saadant Forhold kan ei tænkes bestaaende med Guds absolute Frihed. d. 1 Octbr. 1834. nødvendig – fri (hvad Gud vil ifølge sit Væsen.) (hvad han ifølge sit Væsen ligesaa kunde ikke ville) virksom – uvirksom § 55. Ved den gudd. Alvidenhed maa forstaaes: den gudd. Almagts absolute Aandelighed. – Imidlertid ogsaa afseet herfra vil det vise sig, at, naar overhovedet noget er muligt for Gud udenfor det Virkelige, der da ogsaa paa ethvert Punct er uendelig meget muligt, og da ethvert Punct er medbestemmende for alle øvrige; saa opstaaer for ethvert Tilfælde fra hvert Punct af en anden Verden. _{W – W.}Men at vilde bestemme Ligheden mell. Gud og det _Aandelige,Aandelige i endelig Væren. – Tager man hertil at unægtelig der idetmindste er stor Sandsynlighed for, at man paa den ene Side tillægger Gud en dobbelt Selvbevidsthed (en oprindelig og en reflecteret), og paa den anden Side ogsaa forudsætter en Sønderlemming af Viden i ham. Einheit – _{UnendlilichkeitUendlilichkeitEinf}Unendlichkeit – Einfachheit. – det kan stricte taget ikke være en Tings Egenskab, at _······den kun er forhaanden i et bestemt Antal. = Gud har ikke sin Lige. (Einzigkeit) = Den Egenskab, ifølge hvilken der ingen Forskjel i Gud finder Sted mellem Væsen og Tilvær. Einfachheit Materien bliver fjernet fra Gud, ell. Alt hvad der er Deel og Sammensætning bliver udelukket. afledet af den fromme Selvbevidsthed saaledes som den allerede bliver forudsat i ethvert chr: fromt Livmoment. 6. Papir14:1-5, bl. [1r] Opstaaen af et mskligt Liv kan betragtes bbelt Maade, som ein Ergebniβ i den lille n det umidd. falder hjem til og som af den msklige Natur i Almdl. Foreningen er at Foreningen af begge viser sig at Personen J. Chr. med constituerende nen meget mere som en Handling af                                                             gaae                            aldeles         Vi     Vi Vi         V Vi gaae Vi ningen af _{begge Naturer}den gudd. Natur med den r den gudd. alene virksom ell. nde, og                         nde ell. ingen ge Skjebnens Veie pag. 31.... raabte Ynglingen med Hæftighed skjød Hjertet op i Livet og stillede sig i en mandig Positur. Lund G. W.    G G G G W G W. G Gerhard. Groot. P Lund. S Kierkegaard                             Liges L Ligesaa L Ligesaa.                                         Mth: 5, 45. – Luc. 15, 11.              Eph. 2, 7. Tit. 3, 4.                                         Joh. 3, 16. 1 Joh. 4, 10. 16. 19. Rom. 5, 8. 7. Papir14:6, bl. [1v] Ord. Gjerning διδαςϰαλος. πϱοϕητης. γλωςςαις λαλων χαϱιςμα ϰυβεϱνηςεως. ell. Den naturlige Side, som meest beroede paa Udvikling af Msk. Kræfter (Forstand) (potenseret Gudsbevidsth.) (abs. Tilbagetræden af Selvbevidsth.) ––– του _{πϱοιςταναι}πϱοεςταναι. λογος γνωςεως. – λ. σοϕιας. εϱμενεια γλωςςων. ––– διαϰονιας (Theorie) (Praxis) διαϰϱιςις πνευματων ––– αντιληψεως. Til den anden Side hører Gaven til at gjøre Under, til at helbrede Syge. Det Charisma, hvoraf denne Gave udgaaer, er πιςτις; thi πιςτις kan i slige Tilfælde ei være den almindelige chr. Tro; men der maa her betegnes noget besynderligt nemlig: »den ved Troen besjelede, potenserede practiske Villies-Kraft.« Secundum Rückert. Epheserne. 1, 8_{1, 9} εν παση σοϕια ϰαι ϕϱονησει. Nogle have forbundet disse Ord med de følgende γνωϱισας; men det er der ingen videre Grund til. I Almdl. forstaaes det saaledes, at σοϕια og ϕϱονηςις forklares om de Goder Gud har tildeelt Msk, _hvorfhvorved han altsaa har viist sin Naade (χαϱις). Men denne Forklaring synes ikke at harmonere med det hele Nexus. Her hvor han taler om Guds Naade med H. t. Msk Frelse ved Chr., synes det underligt, at _{h·· g·· ud}gaae saa snart over til saadanne Guds Gaver som disse. Rigtigere derfor forstaaes disse Ord om Gud, som ved den fri Naades-Foranstaltning, ifølge hvilken han ogsaa kaldte Hedninger til Χdommen, netop havde vist sin σοϕια og ϕϱωνηςις cfr Rom XI, 33. – (cfr 1 Cor. 1, 24., hvor Paulus siger, at Chr: Korsfæstelse var for de kaldede ϑεου σοϕια, saa mener han dermed, at denne gudd. Foranstaltning netop var et Beviis for Guds Viisdom). v. 12 πϱοηλπιϰοτας. ελπιζειν εν τινι er at sætte sin Tillid til Nogen ell. Noget. πϱοελ. εν Χ. er altsaa at sætte sin Tillid til Chr. forud (enten foriveien ell. foran Andre). Betænker man nu, 1) at Composita med πϱο hos P. aldrig refereres til Personer; men til Gjenstande (cfr. III, 3.) og at 2) ἡμας slet ikke har noget Eftertryk; saa maa man her ansee de Christne overhovedet for Subj.; og da tillige den rigtige ειναι εις επαινον etc ikke strax indtræder, saa kunne vi ikke give disse Ord nogen anden Betydning end: at vi _iforveientilforn, altsaa førend det kommer dertil, altsaa forud have sat vor Tillid til Gud. Apostelen staaer nemlig i Aanden _forudallerede paa Fuldendelsens Standpunct. – Andre have forklaret det med H. t præscientia Dei. Andre have forklaret dette: »Vi« om Jødechristne, der allerede som Jøder haabede paa Chr. _DetteDet havde de vel; men hverken finder denne_dette specielle _{Forhold Sted}Hentydning Sted; ikke heller er ελπιζειν εν τινι eenstydigt med exspectare aliquem. v. 14. εις απολυτϱωςιν της πεϱιποιησεως. πεϱιποιεν bemærker at gjøre, at Noget bliver tilovers; Med. at gjøre at Noget bliver tilovers for sig; deraf at erhverve, dernæst at gjøre at noget ikke omkommer, deraf at opholde. I d. N. T. kun Med. at erhverve sig Noget. Deraf πεϱιποιηςις, som ikke forekommer i den gode Græcitæt. Erhvervelse; men ogsaa Eiendom. hebr. סְגֻלָה, hvorved Israels Folk som Guds specielle Eiendom blev betegnet, istedetfor _{for hvilket}hvilket ellers πεϱιουςιος. Antager man nu denne Genitiv for en genitiv obj., saa maa man tillige antage, at her er sat Abstract istedetfor Concret. Og saaledes kom vi da til at tænke paa Jøderne. Men nu pleier P. at overføre de Udtryk, som almdl. brugtes om Jøderne paa de Christne. v. 15 ϰαϑ' υμας forklares i Almdl. som om det stod istedetfor ὑμων. Winer bemærker, at det egl. betegner: fides, quæ ad vos pertinet. Rückert mener at den locale Betydning maa bibeholdes altsaa: den Tro, som finder Sted blandt Eder. – v. 17. πατηϱ της δοξης. Nogle af Kfædrene have, for at dette Sted ikke skulde afgive noget Vidnesbyrd mod Homousien, forklaret δοξα om Chr: gudd: Natur. Men det er søgt. Rigtigere forklares det med ενδοξος. v. 17. σοϕια maa her forstaaes mere om Erkjendelsens Omfang og Dybde, end om den practiske Dygtighed. v. 18. πεϕωτισμενους τους οϕϑαλμους er at henføre til δωη. Nogle have villet, for at lette Forklaringen, underforstaae ειναι; ell. finde en Hebraismus deri. v. 18. ο πλουτος της δοξης της ϰληϱ. εν τοις αγιοις. Nogle (Koppe) forbinde disse Ord med τις εςτιν: hvor stor er hos de Hellige Haabet og Herligheden af den gudd: Arv; men saaledes bliver det slæbende. Andre forbinde disse Ord med ϰληϱον. Da mangler vel Artiklen; men det er noget vi hyppigere finde hos P; men da forandrer ϰληϱονομια sin Betydning, istedetfor _fden Salighed vi skulle arve, betegner det nemlig nu den Stilling, vi træde i til Andre _tilved vor Arv: hvor stor Herlighed ligger deri, at I iblandt og med de Hellige ere Guds Arvinger. εν τοις αγιοις have Nogle taget som Neutrum om Himlen; men denne Sprogbrug lader sig ikke godtgjøre. 2d Caput. v. 3. τεϰνα ϕυσει οϱγης. ϕυσει have nogle (Koppe) forklaret ved revera; og beraabt sig paa Gal. 4, 8., men vel ere de Guder, som ikke ϕυσει ere Guder, ikke sande Guder; men derfor betegner ϕυσει endnu ikke: »isandhed.« Ordet betegner: Afstammelse, Nedstammelse etc. Nu mener vel Rückert at her egl. læres Arvesynd; men om den er her dog paa dette Sted egl. ikke Tale (cfr. Usteri); her er nemlig blot Tale, om hvorledes vi blive os vor Tilstand bevidst. – v. 5. (χαϱιτι εςτε σεσωμενοι). Er et Udtryk af den inderlige Følelse, at Msk kun har at anerkjende Naade i det, som skeer med ham ved Chr:, og det inderlige Ønske, at hans Læsere dog ogsaa ville erindre sig det. v. 8. σεσωςμενοι. Dette Verb. er netop med Flid valgt her, ikke, som Nogle have meent, betegner det purgare a vitiis, heller ei »ad fidem evangelicam perducere«. Men det er brugt med H. t., hvad han havde sagt i det Foregaaende; at de vare døde ved deres Synder, og τεϰνα οϱγης. En saadan Tilstand kunde ikke andet end føre til απωλεια: Den var de nu udrevne af, og overført i en lykkeligere Tilstand; det var nu virkelig en σωτηϱια (1, 13 Rom. 1, 16); og denne var allerede fuldendt og derfor Præteritum. v. 10. επ' εϱγοις αγαϑοις. i den Hensigt at fuldbringe εϱγα αγαϑα (cfr. Gal. 5, 13. επ' ελευϑεϱια εϰληϑητε). Meningen er altsaa: Gud har derfor sat os i den ny Forbindelse ved Chr:, for at deraf skulde udgaae et sædeligt Levnet. Det kunde nu synes som om dette ikke hørte til Argumentet, som ligger i Hovedsætningen; men P. _Pgik ud over sammes Grændser; for foreløbig ogsaa at erindre om de Christnes sædelige Forpligtelse. Men erindrer man, at han i det Foregaaende har sagt ουϰ εξ εϱγων, saa opdager man Hensigten. Ikke εξ εϱγων have vi opnaaet σωτεϱιαν, men επι εϱγοις αγαϑοις. Disse ere ikke Grunden til vor Optagelse i den ny Forfatning; men de skulle følge af den, og da ikke blot εϱγα, befalede Gjerninger; men i Sandhed gode Gjerninger. εϱγα αγαϑα i Plur. er sjeldnere; almindeligere Singul.; men aldrig εϱγα νομου αγαϑα. – v. 11. Overgang. Omtalen om de store Velgjerninger, hvilke Gud har udvist mod den hele Mskslægt i Χ., fører nu Apostlen til at vise hans Læsere (Hedninge-Chr:; thi kun til saadanne er Brevet skrevet)_{(Hedninge-Chr:); thi kun til saadanne er Brevet skrevet} den store Forskjel mellem hvad de engang havde været, og hvad de nu i Nydelsen af de høieste Goder vare blevne. v. 12. Χωϱις Χ. Nogle have forklaret det: de ventede ikke Chr. men siger R. hvor stor end denne Fordeel kunde være, saa synes dog Ordene at udtrykke noget mere. Nu laae det ikke blot dybt grundet i den paulinske Lære, ogsaa at antage en Virksomhed af Chr. (som Verdensskaber) ogsaa i det Gl. T.; men vi have ogsaa et meget sikkert Beviis derpaa (l Cor: X, 4.). – ? ? απηλλοτϱιωμενοι. οω. abalieno alienum reddo (entfremden) cum acc: pers. et _genitGenit: rei. destituo aliquem aliqua re. – Med. me abalieno, desero. Hvad nu Stedet her angaaer, da bemærker R., απαλλ. bemærker egl. entfremden; men for at det skal kunne skee, maa, strængt taget, en Forbindelse have fundet Sted iforveien. Ogsaa i Kol: 1, 21. kan man finde det, forsaavidt nemlig Hedningerne ved deres _Synder,Synder virkelig maatte ansees for fremmede og adskilte fra Gud. Men i πολιτεια I. have dog Hedningerne aldrig taget Deel, og forsaavidt kunde det synes, at han blot skulde have sagt αλλοτϱιοι. Men lægge vi Mærke til, at πολιτεια maaskee ei her betegner Borgerret, men at πολιτεια i ethvert Tilfælde betegner Forfatning, og at P. vistnok under Forfatning her ikke forstaaer mindre end Theocratiet, og det ikke saaledes som det i Virkeligheden var; men idealt, _Ogsaa kunde man maaskee her tænke paa Msk. allerældste Tilstand. ? ? ? αϑεοι kan bruges om Msk., som negte Guds Tilvær, og om Msk, som ikke undsee sig for dem (Frevler). Her kalder han Hedningerne αϑεοι, fordi de Guder, som de antage, erklærede han jo for ikke Guder (Gal IV, 8.) v. 15. ινα τους δυο ϰτιση etc. Vi kjende noksom P: teleologiske Retning til at vide, at overalt hvor han omtaler en ell. anden Guds Foranstaltning med Msk, han ogsaa omtaler Hensigten deraf. Saaledes ogsaa paa dette Sted. Men deraf bliver nu ofte en Følge, at han gjentager sig selv, idet nemlig det han har sagt i v. 14, og det han nu siger i Slutningen af v. 15 ganske er det samme. v. 16. αποϰτεινας την εχϑϱαν. Dette την εχϑϱαν forstaaer _P:R: om Fjendskabet mellem Gud og Msk; nemlig ikke fra Guds Side; thi det Hele fremgik jo af Guds Kjerlighed (Rom. 5, 8). v. 21. εν ϰυϱιῳ. Herved maa bemærkes at ϰυϱιος betegner Chr. ikke Gud. Idetmindste, siger R., erindrer jeg mig intet Sted uden i Citater af det Gl. T, hvor det forekommer anderledens. Nogle forklare ναος εν ϰυϱιῳ for ναος ϰυϱιου; men den falder da strax; thi ikke Chr:, men Guds skal Templet være. Andre antage, at det staaer istedetfor Dativ. Men det er ligesaa usikkert. Andre opstille en instrumental Forklaring: per Chr:. Men saa bequem den _ogsog kunde være, synes den dog ikke at være rimelig her formedelst det foregaaende εν ω, da der ellers opstaaer en besværlig Tautologie. Rigtigst bliver det, at henføre εν ϰυϱιῳ til αγιον, og omendskjøndt det ikke giver noget ret klart Begreb, saa kunde man dog kalde dette Tempel helligt i Herren, for at betegne, at dets Hellighed ikke var _nogetNoget Eiendommeligt for det; men beroede kun paa Forbindelsen med Chr:. Caput 3. v. 2. Efter Affattelsen _{af af}af disse sidste Ord (v. 1.) synes det at være faldet Apostelen ind, at hans Læsere dog muligen maatte behøve en Forklaring over, hvorledes det forholdt sig med dette υπεϱ υμων, hvorledes han nemlig virkelig var _{af den}den af Gud udkaarede Hedninge-Apostel. – ειγε ηϰουσ. er paa Dansk ordret: dersom I nemlig. ɔ: I have vel nemlig hørt; hvilket tydeligen lod sig udtrykke saaledes: ηϰουσατε γαϱ που. ἡ χαϱις η δοϑεισα μοι maa forstaaes som sædvanlig om hans _{Aposteleembede}Apostelembede, og den af Gud ham dertil skjenkede Dygtighed. – οιϰονομια maa forstaaes her ei om provincia officium dispensandi gratiam; men om Anordning, og οιϰ. της χ. om den gudd. Anordning og Foranstaltning, som gik ud derpaa, at han paa en vidunderlig Maade blev kaldet til Apostel, og havde modtaget det Hverv, at forkynde Chr. Navn blandt Folkeslagene. v. 4. πϱος ὁ med Hensyn hvorpaa ɔ: hvoraf v. 5. τοις υιοις των ανϑϱωπων. Denne Formel forekommer ellers ei hos P.; det er derfor vanskeligt at afgjøre, om han blot derved har villet betegne Msk. overhovedet, ell. han har brugt dette Udtryk med noget specielt Eftertryk. Rückert mener, at han muligen derved har villet betegne Menneskeheden i Almindl. (Jøder og Hedninger), forsaavidt de ikke havde noget forud for hverandre. v. 6. εν τω Χϱ. maa ikke, som Nogle have gjort, henføres til επαγγ. αυτου; men til alle de foregaaende Ord συγϰληϱον., συσσ., συμμ.. v. 10. ινα tage Koppe, Rosenmüll., Flatt consequutiv; men uden Grund. v. 11. ϰατα πϱοϑεσιν των αιωνων. Disse Ord maa forbindes med v. 10 (ινα γνωϱ.) ei med ϕωτισαι παντας; ell. med σοϕια (som Andre). Denne Genitiv των αιωνων have Nogle taget som betegnende Obj.: Beslutningen om _Aarhundrer.Aarhundreder. Men αιωνες bruges af P. egl. ikke om Aarhundreder, og πϱοϑεσις refererer sig ikke til den lange Tidsrække; men til Det, som engang var fuldendt ved Chr. Medens vi derfor gjerne kunne forklare et Udtryk som οιϰονομια των αιωνων saaledes, maae vi hellere forklare denne Genitiv som ligebetydende med αιωνιος. Og vi have da og bemærket hos P., at han opfatter _dendet gudd. _StVæsen paa den Maade, at han betegner enhver Raadslutning af Gud som en evig. – v. 13. μη εγϰαϰειν Subj. kan være enten εμε ell. υμας Det Sidste er det bedste. v. 18. εν αγαπῃ εϱ. enten maa man med Koppe antage en Inversion istedetfor ινα εν αγαπη etc εξισχυσητε; eller ogsaa en anacoluthon for εϱϱιζωμενων. v. 19. ινα πληϱωϑητε εις παν etc. Koppius jungit ινα. cum præcedentibus, et explicat de ecclesia: accipi in ecclesiam omnes complectentem; sed obstat παν, quod non multitudinem sed totalitatem omnium membrorum, tum igitur παν superfluum esset; quare de summa beneficentia, quæ ex multis membris composita est, _explicandum;explicandum: ut impleamini tota, integra copia beneficiorum Dei. – Cap. 4. v. 9. ϰατωτεϱα μεϱη Calvin: »Hoc inepte torquent quidam »ad inferos«, quum P. de præsentis tantum vitæ conditione agat, et argumentum, quod sumunt ex gradu comp: nimis infirmum est, comparatur enim non una pars terræ cum altera sed tota terra cum coelo, ac si diceret: ex sede tam excelsa in hoc nostrum barathrum descendit«. – v. 13. πληϱωμα. 1) fartum, fartura, id, quo impletum est aliquid. Hinc. copia, plenitudo 1) omnia, quæ continet aliquid 2) copia, quæ implet, multitudo. – Quum πληϱουν etiam dicatur de iis, quæ se diffundunt per spatium, idque _·implentimplent et tenent πληϱωμα 2) transfertur ad locum s. spatium impletum ab aliquo. Sic sens. metaph. Paulus a) quemcunque Christianum apellat πλ. του ϑεου v. Χϱ., quatenus plenus esse debet a Chr. b) ecclesia dicitur πληϱ. Χϱ. _quatenusquasi templum, in quo habitat, quod occupat et regit, ut anima corpus. – v. 16. επιχοϱηγια. (επι – χοϱηγια choragium, ludus choricus) largitio, impensæ. Hinc επιχ: apud profanos est suppeditatio, subministratio et sic. Phil. 1, 19. Sed Eph. 4, 16. de constructione dicitur, qua alterum alteri ordine jungitur, ut fit in choris, σωμα i: e: ecclesia connexum et compactum δια παςης αϕης της επιχ. per juncturas quascunque constructionis, quod pro δια παςης επιχ. των αϕων per summum perfectissimum nexum juncturarum. – v. 19 απηλγηϰοτες af απαλγειν af αλγος dolor, dolorem non sentire. Indicatur captus membris 2) metaph. animi obduratio לֵב‎ הִקְשָה. v. 26. ο ἡλιος μη επιδυετω_{επιδυετο} Ps. 4, 5. simile quid. Deut 24, 15 jubet Moses, mercedem mercenariis solvere antequam occiderat sol. Plutarchus dicit, legem fuisse Pythagoræis, non licere iis iram in alterum diem proferre. Cap 5. v. 4._3. ευτϱαπελια versatilitas dexteritas, deinde urbanitas et sensu malo scurrilitas. v. 18₁₉ ϰαι μη μεϑυσϰεςϑε etc. _PaulusOffendit, quod h: l: transit P. subito a vitiis inebriationis ad celebrationem. Koppius statuit, eum respexisse ad compotationes, quas instituebant Christiani in cultibus sacris. Tum: Nolite in conventibus sacris indulgere inebrietati, sed satisfacite piis ritibus. Sed nihil est, quod indicat, P. has respexisse; amat sermonis audaciam, qua iisdem verbis utitur ad res physicas et spirituales describendas. Collos 1, 14 hvorledes forholder det sig med V. 14. I Collegiet siges at Gud kan ikke tænkes vilkaarlig at eftergive Straffen; men Straffen sigter til deres sande Vel, og ved Straffen forbedres de; og saaledes blive de igjen Gud velbehagelige; men nu bemærker Collegiet »altsaa betegner απολυτϱωςις non solum veniam poenæ, sed liberationem a peccatis.« – ····    Samarit Samarit     S Coloss: 1, 24. παϑημασιν υπεϱ υμων ita etiam 2 Timoth: 2, 10 similia occurrunt de Chr:, _{qui sæpius dicitur}ideo antiqui dogma de satisfactione passiva ɔ: Chr: _pertulipertulisse poenas omnium hominum, hoc vero eodem jure si respicimus alia loca N. T. _ergodicitur de apostolis ergo υπεϱ non vertend: pro sed propter. 2 Cor hvorledes er vers 27 at forstaae og oversætte. _{Cap: 49.}Constat Judæos plurimum semper tribuisse _circumsicircumcisioni, erat enim ea signum externum foederis cum Deo facti. Ita dicit Philo circumcisio est εϰτομη_εϰτωμη των ηδονων, Sens: ratione quidem physica non circumcisi estis, at doctrina chr: pariter ac circumcisione omni peccato omittendo omnique virtuti colendæ adstricti estis.« Circumcisio igitur indicat obligationem moralem. Collos: 2,22 α εστι παντα εις ϕϑοϱαν τη αποχϱησει. Nonnulli statuunt esse verba Pauli concedentis aliquid adversariis: quæ certe omnia nocent per abusum – alii ad ipsos doctores referunt: num omnia illa usu nocent – potius ad Paulum declarantem: hisce præceptis nulla vis inest sed omnia per usum perniciosa sunt. – αποχϱησις enim sæpe indicat _usususum. 2 Thess: 2, 1-12. Opponuntur sibi in omnibus hisce ο ανϑϱωπος της αμαϱτιας, ο αντιϰειμενος, ὁ υιος της απωλειας et ab altera parte ο ϰατεχων. Omnes fere interpretes antiquiores eccl: protest: explicarunt de pontificibus Romanis et imperatore. Sed obstat, quod Paulus docet prope eminere. Hugo Grotius explicat _deο απολλυμενος etc de Caligula, ο ϰατεχων de Vitellio, tum Syriæ et Palæstinæ præfecto, cujus metuit Caligula auctoritatem multitudinemque copiarum. Obstat tempus. Constat enim hanc epistolam scriptam esse post mortem Caligulæ; P: loquitur de tempore futuro. (H: G: ex conjectura statuit epistolam esse scriptam antea). Bastholm explicat de Nerone, cujus atrocitas cohibebatur per aliquod tempus per Burrhum et Senecam. Recentiores explicarunt de exitio Hierosolymæ, tum ο απολλ: est gens Israelit:, nominatim Pharisæi Rabbini, vel inprimis gens Flaviana (Titus et Vespasian), ο ϰατεχων vero Christiani e Judæis, qui pietate sua ad tempus vastationem retardabant. Obstat ( 1) contextus, qui docet sermonem esse de judicio extremo, de universali omnium rerum commutatione, non de excidio singularum urbium.) NB. Adhibet P: nomina numm: singl: ideo arbitrium est hoc sumere sensu collectivo. Koppe expl: ο απολ. de omnibus impiis et ο ϰατεχων de ipso Apostolo, sed obst: 1) sensus collect: est arbitrarius et 2) articulus ὁ. Statuendum est ap: indicasse res privatas Thess:, et verba hæc intelligenda esse de duumviris invicem sibi resistentibus, et forsan ο αντιϰ: erat sum̄æ auctoritatis inter Thess:; ideoque fugit ap: perspicuitatem, ne odium sibi contraheret. – Sensus sic constituendus erit: Adest inter vos, uti nostis homo nomini Chr: infestissimus, alius adest nominis patronus, quo sublato impius ille demum sua consilia patefaciet. – Sed res privatæ Thess: nobis sunt ignotæ. Neque mirum est, P: de hisce rebus obscurius dixisse, si quidem ipsa verba ostendunt, P: antea de hisce rebus cum illis locutum esse. Hic igitur locus in medio reliquendus est. Om Ordene ευλογειν, ευλογητος, ευλογια og ϰαταϱασϑαι, επιϰαταϱατος. Disse Ords sande Betydning maa hentes fra det hebraiske: ברך‎, ברוך‎, ברכה‎, ארר‎, קלל‎, ארור‎, קללה. 1. om ευλογ., ευλ. ευλ: Disse bruges A om Msk: 1) naar Msk: velsigne andre Msk:, hvor det da er α) bede Godt over Een β) gjøre vel imod Een γ) hilse _Eeen.Een. α) Det bruges i denne Betydning især om Patriarcherne, hvis Velsignelse ansaaes for fortrinlig vigtig, formedelst deres Ærværdighed og Hellighed. Heb: 7, 1.6.7. 11, 20.21. Mc: 10, 16. Luc: 2, 34. 1 Cor: 4, 12. β) Mth: 5, 44. Luc: 6, 28. Act: 3, 26. Rom: 12, 14. 1 Pet: 3, 9. γ) Denne Betydning synes mig passer slet ikke paa det af Pott anførte Sted Luc: 24, 51. Derimod synes det bedre at passe i de af Pott anførte Steder nemlig Luc: 1, 28,42. Mth: 21, 9. 23, 39. etc, dog her Begrebet at nedbede noget Godt ogsaa tilstede. Af disse Verbets forskjellige Betydninger kommer naturligvis Subst: dog forekommer ευλογια i ond Betydning Rom: 16, 18. 2) om Msk. mod Gud. Da er det at at ære Gud, hvad enten det skeer i Bøn, ell ved at takke ham ell ved at prise ham paa en hvilkensomhelst Maade. Saaledes bruges det om Jesus mod Gud Mth: Mth: 14, 19; 26, 26. om Msk: i Almindl: Luc: 1, 64. 24, 53. Jac: 3, 9 etc. Heraf er Ordet ευλογητος, som anvendes i Doxologier, hvad enten ϑεος staaer ell ei. B. siges Gud _Msk:ευλογειν 1) Msk: ɔ: vise dem Velgjerninger. Heb: 6, 14. etc. her af Talemaaden _{ευλογη του}ευλογημενος του Θεου יי‎ ברוך Mth. 25, 34. 2) velsigne andre Ting saaledes Gen: 2, 2 Gud siges at velsigne Sabbathen ɔ: Gud bød at denne Dag skulde være en _festdagFestdag fremfor andre. Saaledes Heb: 6, 7 om Jorden. Heraf følger nu let hvorledes man har at forklare sig de modsatte Begreber. ϰαταϱ. επιϰ: A om Msk: mod 1) andre Msk: Jac: 3, 9 Mth: 5, 44. Luc: 6, 28. Rom: 12, 4. 2) Ting. Mc. 11, 21. B. om Gud. 1) Mskene. da betyder det at straffe. Mth: 25, 41. Gal: 3, 10,13. 2) om Ting i den Betydning forekommer ei Verbet; men vel Subst: ϰαταϱα og det kun eengang Heb: 6, 7. om Jorden, hvor Meningen er den skal blive ufrugtbar. Marheineke. »der Skepticismus, der innerhalb des Zweifels stehen bleibt, beweiset die Unmöglichkeit eines Wissens von Gott so wenig, daß er vielmehr die Ungewißheit nur für gewiß ausgebend, sein Zweifel und Nichtwissen selbst nur mittelst eines Wissens von Gott geltend machen kann.« Hr P······ # 8. Papir20, bl. [1r] Fraregnet, at denne Nægtelse af det Onde modsiger ––– er det ufornuftigt af Begrebet om Kreaturets nødvendige Indskrænkning, hvorved det netop som det bestemte adskiller sig fra alle Andre, at ville udlede Synden, som tvertimod netop stræber derhen, at tilintetgjøre Kreaturets Skranke og Bestemthed og dermed dets Sandhed. (En 3die Vildfarelse er den Kantiske, der antager det Onde som primitiv opstaaet i _hamMsk, og _indskrafsluttet i ham.) 10. Papir21:1, bl. [1r] 6te Forelæsning. Forfatteren godtgjør, hvorfor han har stillet sig paa det anthropologiske Standpunct. 1) Msk. skal være Guds Billede i Verden og for Verden. 2) Den ved Msk Fald og 1.    2. #    # prim skal                         skal                        1)        1)         4)                             p                    1)2,000. 1) Dette erkjendte og erkjendelige Andet er som Obj et sig selv ligeledes erkjendende ɔ: et Øie seer et andet, et Øre hører et andet, og det ell. rettere den Erkjendte, Skuede erkjender, skuer, veed ikke blot sin Erkjendtværen og Bliven, men erkjender hermed og sin Erkjender – 2) Eller dette andet er et Selvløs, Følelsesløs 9. Papir21:2, bl. [1v] Denne falske Sucht_Zucht kan ikke umidd blive tilintetgjort; men kun midd ved at vække en anden. – Deus est sphæra, cujus centrum ubique, circumferentia nusquam. 11. Papir22:1-2, bl. [1r] hvad jeg erkjender det skuer og gjenemskuer jeg og min Skuen er fri, activ, unødt ligesa d. E. S. sk. – saal bl den sk. udt.                             # G      som intellig-Aand. W=W Nihil est in intellectu quod non ante fuit in sensu. Nihil est in sensu, quod non fuit in intellectu. – W. = W              K generatio unius – destructio alterius. – immateriell Kier Philosophisk dersom Kierkeg Usteri          Usteri Vel paastaaer v. B, at det Onde er ældre end Msk; men _desuagtetmener dog, at det Onde ved Msk. er kommen ind i Verden, saaledes at ved Msks. Syndefald betinges _detNaturens Fordærvelse, og at Msk Tilbagevenden til Gud skal føre Verden med sig, _saamen dog synes han her pag 84 at paastaae, at det Onde er kommen ind i Verden ved _h···andre onde Væsener end Msk. Skal man kalde Guds Productioner immanente ell. _emmanenteemanente? Msk. Skabelse maa jo dog kaldes en _emmanentemanent Production, og naar den nu forudsætter en Grund als locus (pag 87.), hvor er da denne? Her synes jeg paatrænger sig Spørgsmaalet om Materiens Skabelse? 12. Papir23:1-3, bl. [1r] Man maa skilne Grundvæsenet med dets 3 Grundkræfter (Tænken – Villen – Virken) fra de tre heri givne Attributer ell. Organer: (Aand, Sjel, Legeme) kierkegaard W = W. W =          W = W. Msk. gik vel fuldk ɔ. indført i den fuldkomne Tilvær, men denne Fuldkommenhed (Integritet) skulde han fixere og sætte sig i blivende Besiddelse deraf. Men da nu her i Aanden Gudsbillede (Idee) ell. Guds Væren i Billedet af ham selv var og er, saa havde Msk. maattet underkaste sig Aanden, hvilket vilde have gjort hans Sjel og Legeme aandig Dette gjorde Msk ikke og ved en Misbrug ell Forkerthed af de ham givne Organer, tabte han dem, og fandt sig blottet for dem ɔ: sin Skam. Istedetfor hans gudd. Aand blev ham en anden – 3 Hefte Msk: befinder sig bestandig i en 5dobbelt _rapport·rapport til og med Gud, med sig, med andre Msk, med andre intelligente Væsener, med de ikke-intelligente Naturvæsener. Af disse 5 er et nemlig det til Gud centralt par excellence. – 2den Forelæsning. 3die Forelæsning Vilde man indvende mod en saadan scientifisk Behandl. af den religieuse Vidensk, at Theologien er en afsluttet Vidensk, saa maa man erindre, at Aabenbaringen, som en Gave til Erkjendelsesevnen, tillige er en Opgave for os med Hjælp af denne Gave, som et Lys, at forske videre. 1) Man maatte ikke sammenblande Tegnene med Skriverne (Sabaismus). 2) Maa man ikke tro, at en saadan Kundskab til Himlen og Stjernerne er bleven fortrængt ved en nøiagtigere graphisk _{Betegnelse for}ell. beskrivende Astronomie. 3) ogsaa den blot beskrivende Kundskab til Stjernerne havde hos hine gl. Folk opnaaet en Grad af Fuldstændighed, som vi desto mindre kunne begribe, da de manglede vore optiske Instrumenter. 4) Denne Astrologie havde bestandig en høiere religieus Betydning _referederefererede sig til en ell. anden Cultus. Vi skilne Valgfrihed ell: Vilkaarlighed fra den sande Frihed ell. Ufrihed, som betinges ved Individets Opløftelse til Gud ell. Ikke-Opløftelse til Gud, og opponere mod dem, som sammenblande Individualitet, som Selvhed, med det Onde. Den første umidd. Individ: er, som uskyldig, hverken fixert god ell. ond. Dersom alt værende (umidd. ell. midd.) ikke gik ud fra een og den samme Aarsag og bestod i den, saa havde Intet værende en Aarsag. – Saaledes bestod ingen Videnskab, thi at vide er at skue en Tings Aarsag (per causas scire). – Saa bevæger et saadant Legeme sig overalt fri i et saadant Medium, idet det overalt bliver baaret af det, hviler i det. Dette Medium træder ham _aldintetsteds og aldrig som noget andet, omendskjøndt bestandig anderledens i møde, og viser sig bestandig som det _Objectsamme ein gottloses Sein T            q 13. Papir 24:6, bl. [1r] X. Theologerne have gjerne benyttet Philos., og saaledes have ogsaa Nogle optaget Identitætsphilos. ell. Subj og Ob. Identitet (i Grunden Eetværen). Det er underligt, at de ei mærkede, at denne Lære egl. ikke er andet end hiin ældre Activ-Reaktive, ell. Identitæten af Agens og Reagens, ifølge hvilken de Gamle allerede længe i den uadskillelige, som usammenblandelige Aktion og Reaktion erkjendte enhver Kausalitets Duplicitet, og da begge igjen gaaende i hver andre gaa ud i en Aktion som fælleds Virker, hines _{Tripliciteten}Triplicitet ɔ: enhver Kausalitets som saadan. Expansivitet Hvad _Phus.Phys. ell. Naturphilos. kalde Expansivitæt (Repulsivitæt) og Compressivitet (Attraktivitet), Driften til »Fülle und Hülle«, er ikke andet end hiin Activ-Reaktivitet, og ligesom Fornemmelse af sig selv ell. Selvfølelse og Selvanskuelse just udtrykker Identitæten af det sig expanderende og comprimerende, det sig opfyldende og det sig fattende (omhyllende) Væsen, saaledes finder ogsaa Sensation og Anskuen af en anden kun under samme Betingelse af en Identitæt Sted, som nu som Midte staaer indenfor og over begge. Hvorved Erkjendelsens Imp: #. af _detet Værendes givne Vanform at udfinde de constitutive Elementers Forkeerthed. Denne Sætning _kjenderanerkjender allerede Æstetikeren paa sin Maade, idet han efterviser Formens Eenhed og Reenhed, som dens Ureenhed og Ueenhed i bestemte Konfigurationer af samme Elementer. – destructio unius – constructio alterius XIII. Ordet Sandhed bliver enten henført til Erkjendelsen af et Tilværende, Erkjendeligt, ell. til dette selv, i hvilken sidste Betydning de ældre Philos. toge en Tings Sandhed for ligegjeldende med dens Uforgængelighed, som fE Plato adskiller den staaende og flydende Væren. Herimod taler Erfaring, idet hyppig hine Tilfælde indtræffe, i hvilke det, der skal erkjendes, træder den Erkjendende ligesom imøde, ja paanøder sig. – Erkjendelsens Imp. – En Uvidenhed kan være Forbrydelse – Et tredobbelt Forhold mellem det Erkjendende og det Erkjendte (vexelviis ell. eensidig nach oben          nach unten. I sidste Betyd. tage Logikerne det cognoscibile. De ahnede ikke den Fundamentalsandhed, at Alt Erkjendeligt kun ved sig selv gjør sig erkjendelig, hvad enten nu det, som et sig selv bevidst Væsen (intelligent) selv bevirker denne manifestatio sui, udtaler sig selv; hvad ell. det erkjendte Væsen hertil bliver bestemt af en Intelligents. * 15. Papir 25, bl. [1r] το ον Eleatikerne (Parmenides) den rene Væren. – 1) den er almeengyldig 2) almindeligste. enkelt – umidd. 3) ikke en Distinction som om det var noget objectivt 4) copula uden Prædicat og Subj.     forsaavidt er den Intet. (ɔ. Intet udsiges om den). Tilværelsen. – το ἑτεϱον (τατεϱον). gaaer ud af det Savn – Væren forudsætter et andet ɔ: er Tilværelse. – Grændse. – Enhver Negation indeholder en Affirmation da den ell. selv vilde være aldeles meningsløs. Det er det Heiberg kalder uendelige Slutninger. Den abstracte Begyndelse er hverken Noget ell. Intet; thi var den Intet, var den jo ikke begyndt, var den Noget var_hed den jo mere end Begyndelsen. – = F = =         #        F fe fet De beskyldte Religionen. med H. t: Handlinger for: 1.) at den foranledigede uanstændige, skrækkelige Handlinger paa det fælleds borgerlige-sædelige Liv. – – Hans Argumentation forstaaer jeg ikke; thi han gaaer ud paa at vise at Religion kan findes i høi Grad hos et Msk: forenet med Usædelighed, fordi det ene tilhører Følelsen, det andet Handlingen 2) saadanne Handlinger, som ingen Betydning have for Sandseligheden, ingen for Sædeligheden. 14. Papir25, bl. [1v] Man skulde dog imidlertid tro, at disse Handlinger som ere Følelsernes næsten umidd. Udtræden i Livet maatte være gode, da jo Følelserne selv ere gode ere sande. – Nogle mener, at naar Phantasien ligger under for det Arbeide at udføre de formindskede Billeder i deres fulde Storhed, at _··denne Erschöpfung er Følelsen af det Store og Majestætiske i Naturen.                         Erschöpfung Erschöpfung                Erschöpfung Erschöpfung Erschöpfung        E    Ers        Ersch    2     egoist eg                                                                                                                     4.                                                                                                                      Erschöpfung            Erschöpfung                                                                          § 16.        4            § 16.         2             4     Skulde Rom. 1, 17 εϰ πιστεως εις πιστιν ikke være at forklare (med _{H. t: til}H. t: den Tvedeling der gaaer i hele Brevet »først Jøde og saa Hedninger« og som jo allerede er begyndt i 16 Vers) om Jødernes Tro (han anfører jo ogsaa paa andre Steder fE Abraham som πϱωτοτυπος_{πϱοτοτυπος} for den Χstne) som bliver potenseret i Χstd. – Feilen med H. t. Prædestinationslæren, som man endelig _vildvil finde i det N. T forledet ved et saadant enkelt Ord som πϱοϑεσιν fE nu Rom: 8, 28, ligger deri: πϱοϑεσις betyder vel en forudlagt Plan, men det er at forstaae om hele Χstd., hele dens Fremtrædelse er besluttet fra Evighed; den enkelte derimod kaldes ifølge en Lære, hvis hele Forhold til Tiden er fra Evighed bestemt; men saaledes, at dermed ikke er udsagt hans Kaldelse fra Evighed. – Usteri pag. 265. Da nu ikke alle Msk, hvem Ev. blev forkyndt, grebe den tilbudne Frelse, saa spørges, hvorefter det da bestemtes, hvilke der skulde deeltage i Frelsen og hvilke ikke. Acta.                     Cap 1. Psl. 69₆₂, 26.         om Davides ell. Forfatteren, som beklager sig over sine Fjender og ønsker dem gudd. Straf; de ældre meente, om Xst._de, og det maa vel forstaaes saaledes typisk,: Joh: 11, 7. (Mth: 27, 34.), επαυλις = טִיר Pallads. – αυτου i Texten Pluralis Ps: 109, 8.         ligesaa.                     פְקֻדָה                     Cap. 2. Joel 3. απο του πν. i Texten min Aand, altsaa ikke partielt εσχαταις ημ אֲחַרֵי־כֵן.     v. 18 μου er tilsat i LXX.     v. 20 επιϕανη נוֹרָא.     v. 21. Rom X, 13. Psl. 16, 8. af de Ældre om en virkelig Opstandelse fra Døde, af de Nyere han haaber ikke at døe.     v. 26 γλωσσα כְבוֹדִי     οσιον = חַסִידֵיךָ dine Fromme, LXX har læst: Singularis uden det andet י.         Act: 13, 35 Psl. 110, 1.    Mth: 22, 44. Heb. 1, 12.                     Cap. 3. Deut: 18, 15.18 de Nyere forstaae om hele Prophetstanden.                     Cap. 4. Psl: 2, 1.2    Nogle om David nogle om Salomon.                     Cap. 7. Gen: 12, 1. Amos 5, 25.     σϰηνην του Μολοχ סִכוּת‎ מַלְכְכֶם Eders Konges Telt, det har LXX taget som et nomen proprium. v. 43. de to Leed ere ombyttede; thi i Texten kommer først כִיוּן‎ צַלְמֵיכֶם, og derpaa αστϱον του ϑεου. כיוּן har LXX taget som proprium og oversat ved Ρεμϕαν et coptisk Navn paa Saturn. πϱοςϰυνειν αυτοις staaer ikke i Texten. – de sidste Ord ere af et ganske andet Sted; thi i Texten staaer: jeg vil bortføre Eder paa hiin Side Damaskus. Es. 66, 1.2.                     Cap. 8. Es. 53, 7.8. hører til den Afdeling af Es., der begynder med 40 cap. og gaaer til 66, hvilket af de Nyere ansees for ikke at være af Es., men af en Prophet i Exilet. (afvigende Sprog b) forudsætter Hierusalem som ødelagt, Folket bortført c) nævner bestemt Cyrus.), der handles om en יי עֶבֶד, som alle de Ældre ansaae for Xst, indvendes herimod, at Xst. ellers aldrig kaldes saa, undertiden er det i selve Stykket Cyrus, og igjennem hele Stykket viser sig at være Israel Folket 44, 1., de Nyere forklare det derfor om det _{israelistiske}israelitiske Folk, hvis Lidelser i Exilet skulde være for Hedningernes Skyld (umueligt) ell. _fom de _frommeFromme af Folket, der maa lide for de Andres Skyld; Andre om Propheterne i Almdl., andre om Forfatteren Pseudo-Esaias. v. 33 i Texten: men han er taget fra Angst og fra Dom. – han er adskilt fra de Levendes Land.