]> S&o-;ren Kierkegaard Stadier paa Livets Vei SLV Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup, Alastair McKinnon og Finn Hauberg Mortensen Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Finn Hauberg Mortensen elektronisk redigeret af Kim Ravn Niels W. Bruun, S&o-;ren Bruun, Jette Knudsen og Kim Ravn F&o-;rstetrykket, 1845 Renskrift i Kierkegaards h&aa;nd (trykmanuskript) Kierkegaards kladdemateriale Samlede V&ae;rker, 2. udg., 1920-36 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 1999 http://sks.dk/slv/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Stadier paa Livets Vei Studier af Forskjellige Sammenbragte, befordrede til Trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder Kj&o-;benhavn Hos Universitetsboghandler C. A. Reitzel Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri 1845 Indhold 1) &anfbeg;In vino veritas&anfslut; en Erindring efterfortalt af William Afham. 2) Adskilligt om &Ae;gteskabet mod Indsigelser. Af en &Ae;gtemand. 3) &anfbeg;Skyldig?&anfslut; &streg; &anfbeg;Ikke-Skyldig?&anfslut; En Lidelseshistorie. Psychologisk Experiment af Frater Taciturnus. Lectori benevolo! Saasom og eftersom der skal v&ae;re Redelighed udi Alt, besynderligt da udi Sandhedens Rige og Bogverdenen, samt at ingen velfornemme Professor eller h&o-;itstaaende Mand skulde tage det unaadigen op, om en Bogbinder, istedenfor at passe sin N&ae;ringsvei, blander sig ubef&o-;iet mellem Literatorernes Tal, hvilken Fripostighed ogsaa kun vilde foranledige str&ae;nge Domme over Bogen og muligen bevirke, at Mangen, skammende sig ved Bogbinderen, slet ikke vilde l&ae;se Bogen: saa f&o-;lger her Bogens sandf&ae;rdige Historie. For adskillige Aar siden sendte en mig velbekjendt Literatus en betydelig M&ae;ngde B&o-;ger til Indbinding item adskillige B&o-;ger Skrivpapir, som skulde h&ae;ftes i Qvarto. Da det var paa den travle Aarsens Tid, og Hr. Literatussen ikke jagede paa, som han altid var en gelind og f&o-;ielig Mand, forbleve B&o-;gerne med Skam at melde over et Fjerdingaar hos mig. Og som det gaaer som Tydsken siger: heute roth morgen todt, og som Pr&ae;sten siger: D&o-;den kjender ingen Stand og ingen Aldere, og som min salig Kone sagde det: den Vei skal vi Alle, men vor Herre veed bedst naar det er tjenligt og saa skeer det nok med Guds Hj&ae;lp, som det altsaa gaaer, at selv de bedste Mennesker maae herfra, saa var imidlertid Literatussen d&o-;d, og hans Arvinger, som vare i Udlandet, modtoge gjennem Skifteretten B&o-;gerne, og gjennem den samme Ret fik jeg Betalingen for mit Arbeide. Som en str&ae;bsom Mand og god Borger, der redeligen giver hver Sit, faldt der mig aldrig Andet ind, end at jeg havde sendt Hr. Literatussen Alt tilbage, da jeg engang finder en lille Pakke skrevne Papirer. Forgjeves grunder jeg paa, hvo der kunde have sendt mig disse, hvad der skulde gj&o-;res med dem, om de skulde indbindes, kort hvad Tanker saadan en Bogbinder kan gj&o-;re sig i saadan Anledning, eller om det Hele var en Feiltagelse. Endelig gaaer der et Lys op for min nu afd&o-;de salig Kone, der var mig en sjelden trofast Hjelper og Bistand i N&ae;ringsveien, at denne Pakke maa have ligget i den store Kurv, hvori Hr. Literatussens B&o-;ger kom. Denne Mening blev jeg ogsaa af, men nu var der saa lang Tid gaaet hen, Ingen havde t&ae;nkt paa at forlange Pakken tilbage, saa t&ae;nkte jeg: det Hele er vel ikke stort v&ae;rd, og lod Papirerne ligge, efterat jeg dog havde h&ae;ftet dem i et couleurt Omslag, at de ikke skulde ligge og flyde i Boutiquen, som min salig Kone pleiede at sige. I de lange Vinteraftener, naar jeg ikke havde Andet at bestille, tog jeg da stundom Bogen frem og l&ae;ste i den til min Forn&o-;ielse. Men jeg kan ikke sige, at Forn&o-;ielsen var stor, thi jeg forstod ikke Stort, men havde dog min Forn&o-;ielse af at sidde og spekelere over, hvad det Hele vel kunde v&ae;re. Og da en stor Deel var skreven af en i Skj&o-;nskrivning vel &O-;vet, saa lod jeg mine B&o-;rn af og til afskrive en Pagina, at de ved at efterskrive de skj&o-;nne Skriftbogstaver og Sving maatte &o-;ves udi Pennens F&o-;relse. Stundom maatte de ogsaa l&ae;se h&o-;it for at &o-;ves i Skriftl&ae;sning, hvad man ubegribeligt og uforklarligt nok, aldeles fors&o-;mmer i Skole-Underviisningen, og formodentligen l&ae;nge vilde vedblive at fors&o-;mme, hvis ikke nu den fortjente Literatus Hr. _{I Levin}I. Levin, som man l&ae;ser om i Aviserne, havde s&o-;gt at afhj&ae;lpe dette Savn, og l&ae;rt mig at sande min salig Kones Ord: &anfbeg;at Skriftl&ae;sning er n&o-;dvendig i adskillige Livets Stillinger, og aldrig burde fors&o-;mmes i Skolen.&anfslut; Hvad kan det ogsaa hj&ae;lpe, at man kan skrive, naar man ikke kan l&ae;se, det man skriver, som Henrich siger i Comedien: at han nok kan skrive Tydsk, men han kan ikke l&ae;se det. Min &ae;ldste S&o-;n var nu bleven en 10 Aar gammel, da jeg ifjor Sommer t&ae;nkte paa at lade ham begynde i en strengere Underviisning. Og blev der mig anbefalet af en anseelig Mand som s&ae;rdeles duelig en mig af Person ikke ubekjendt Seminarist og Candidatus i Philosophien, hvem jeg oftere havde h&o-;rt til sand Opbyggelse i vor Frelsers Kirke til Aftensang. Skj&o-;ndt han nemlig ikke havde naaet at faae Examen og aldeles opgivet at studere til Pr&ae;st, siden han opdagede, at han var en skj&o-;n Aand og Digter (saadan er det nok han siger) var han dog brav studeret og gjorde gode Pr&ae;dikener, men i S&ae;rdeleshed havde han en herlig R&o-;st paa en Pr&ae;dikestol. Vor Overeenskomst var, at han for Middagsmaden skulde undervise Drengen i de vigtigste L&ae;regjenstande to Timer daglig. Det var til sand Lykke for mit ringe Huus, at den omskrevne Seminarist og Candidatus i Philosophien blev L&ae;rer for Drengen, thi ikke blot gjorde Hans store Fremskridt, men noget langt Vigtigere kom jeg til at skylde denne brave Mand, som jeg nu skal fort&ae;lle. En Dag bliver han opm&ae;rksom paa den i couleurt Omslag h&ae;ftede Bog, hvilken jeg havde brugt til mine B&o-;rns Underviisning, han l&ae;ser lidt i den, og derpaa beder han, at laane den. Jeg siger til ham, som jeg mente det: &anfbeg;De maa saa vist gjerne beholde den, thi da nu Drengen har faaet en L&ae;rer, der selv kan skrive ham for, saa beh&o-;ver jeg den ikke.&anfslut; Men det var han dog, som jeg nu indseer, &ae;del nok til ikke at ville. Saa laante han den. Tredie Dagen derefter, jeg husker det saa tydeligen som var det igaar, det var den 5te Januar i dette Aar, kommer han hen til os og &o-;nsker at tale med mig. Jeg t&ae;nkte han muligen vilde aabne et lille Laan, men nei! Han overr&ae;kker mig den velbekjendte Bog og _{siger: Kj&ae;re}siger: &anfbeg;Kj&ae;re Hr. Hilarius! De har formodentlig ikke vidst, hvilken herlig Skjenk og Gave Forsynet haver beskaaret Deres Huus med i den Bog, De saa ligegyldigen vilde bortgive. En saadan Bog er Guld v&ae;rd, naar den kommer i de rette H&ae;nder. Det er ved saadanne nyttige B&o-;gers Prentelse, at man bidrager til gode og gavnlige L&ae;rdommes Forfremmelse mellem Menneskenes B&o-;rn i disse Tider, hvor ikke blot Pengene men ogsaa Troen bliver sjelden mellem Folk. Og ikke blot dette, men De, Hr. Hilarius, hvis &O-;nske det altid har v&ae;ret ogsaa paa anden Maade end som Bogbinder at kunne gavne deres Medmennesker, samt at h&ae;dre deres salig Kones Minde ved en eller anden ualmindelig god Gjerning, De, i hvis lykkelige Lod det er faldet at kunne gj&o-;re det, De vil ved dette Foretagende tillige selv kunne tjene en ikke ringe Sum, naar Bogen afh&ae;ndes.&anfslut; Jeg var dybt r&o-;rt, og blev det endnu mere, da han opl&o-;ftede R&o-;sten og med opl&o-;ftet R&o-;st vedblev: jeg for min Deel begjerer Intet eller saa godt som Intet; i Betragtning af den forventede store Capital forlanger jeg blot 10 Rbd. strax og en P&ae;gel Viin til Middag om S&o-;n- og Helligdagene. Saa er det da skeet, som den brave Seminarist og Candidatus i Philosophien raadede mig, blot jeg var den store Capital saa vis som han de 10 Rbd., hvilke jeg med Gl&ae;de betalte ham, saa meget mere som han gjorde mig opm&ae;rksom paa, at min Fortjeneste blev st&o-;rre derved, at det ikke var en Bog men flere B&o-;ger, jeg udgav, formodentlig af flere Forfattere. Min l&ae;rde _{Ven, antager}Ven antager nemlig, at der maa have v&ae;ret et Broderskab, et Selskab, en Forening, hvis Caput eller H&o-;vedsmand hiin Literatus har v&ae;ret, som derfor har opbevaret Skrifterne. Selv har jeg derom ingen Mening. At en Bogbinder vilde v&ae;re Forfatter kunde kun v&ae;kke billig Fort&o-;rnelse i den literaire Verden og bidrage til, at man kastede Vrag paa Bogen, men at en Bogbinder h&ae;fter, til Trykken befordrer og udgiver en Bog, at han &anfbeg;ogsaa paa anden Maade end som Bogbinder s&o-;ger at gavne sine Medmennesker,&anfslut; vil den billigtt&ae;nkende L&ae;ser ikke tage ilde op. Og hermed v&ae;re Bogen og Bogbinderen og Foretagendet &ae;rb&o-;digst anbefalede. Christianshavn i Januar 1845. &Ae;rb&o-;digst Hilarius Bogbinder. &anfbeg;In vino veritas&anfslut; En Erindring efterfortalt af WILLIAM AFHAM Solche Werke sind Spiegel; wenn ein Affe hinein guckt, kann kein Apostel heraus sehen. Lichtenberg Forerindring Hvilken skj&o-;n Syssel at tilberede sig en Hemmelighed, hvor forf&o-;rerisk at nyde den, og dog hvor bet&ae;nkeligt stundom at have nydt den, hvor let, at den ikke bekommer Een vel! Dersom nemlig Nogen troer, at en Hemmelighed er uden videre transportabel, at den kan tilh&o-;re en Ih&ae;ndehaver, da feiler han, thi det gj&ae;lder her: fra den Spisende kommer Spisen; men dersom Nogen troer, at man ved Nydelsen kun paadrager sig den Vanskelighed ikke at forraade den, da feiler han ogsaa, thi man forskylder jo tillige det Ansvar ikke at glemme den. Dog er det end modbydeligere at erindre halvt og forvandle sin Sjel til et Transit-Oplag for havareret Gods. I Forhold til Andre v&ae;re da Glemsel det Silkegardin, der drages for, Erindringen den vestalske Jomfru, som gaaer ind bag Gardinet; bag Gardinet er Glemselen atter, hvis det ikke er en ret Erindring, thi da er Glemselen udelukket. Erindringen maa ikke blot v&ae;re n&o-;iagtig, den maa ogsaa v&ae;re lykkelig; Erindringens Afpropning maa have gjemt det Oplevedes Duft inden den forsegles. Som Druen ikke lader sig perse til enhver Tid, som Veierliget i Persningens Tid har stor Indflydelse paa Vinen, saaledes lader det Oplevede sig heller ei erindre eller inderindres til enhver Tid, eller under enhver Omgivelse. At erindre er ingenlunde identisk med at huske. Man kan saaledes godt huske en Begivenhed til Punkt og Prikke uden derfor at erindre den. Hukommelsen er kun en forsvindende Betingelse. Ved Hukommelsen stiller det Oplevede sig frem for at modtage Erindringens Indvielse. Forskjellen skj&o-;nnes allerede i Menneskealdernes Forskjellighed. Oldingen taber Hukommelsen, der overhovedet er den Evne, som tabes f&o-;rst. Dog har Oldingen noget Digterisk, han er i Folkeforestillingen prophetisk, gudbeaandet. Men Erindringen er jo ogsaa hans bedste Kraft, hans Tr&o-;st, der tr&o-;ster ham med det poetiske Fjernsyn. Barndommen har omvendt i h&o-;i Grad Hukommelse og Nemme, slet ikke Erindring. Istedenfor at sige: Alderdommen glemmer ikke hvad Ungdommen nemmer, kunde man maaskee sige: hvad Barnet husker, erindrer Oldingen. Oldingens Brille slibes til at see n&ae;rved med. Naar Ungdommen bruger Briller er Glasset til at see paa Afstand, thi den mangler Erindringens Kraft, hvilken er: at fjerne, at bringe paa Afstand. Imidlertid er Alderdommens lykkelige Erindring ligesom Barnets lykkelige Nemme Naturens Naadegave, der med Forkj&ae;rlighed omfatter de tvende mest hj&ae;lpel&o-;se og dog i en vis Forstand lykkeligste Afsnit af Livet. Men derfor er ogsaa Erindringen saavelsom Hukommelsen stundom kun Ih&ae;ndehaver af Tilf&ae;ldigheder. Skj&o-;ndt Forskjellen mellem Hukommelse og Erindring er stor, forvexles de ofte. I Menneskelivet giver denne Forvexling Leilighed til at studere Individets Dybde. Erindringen er nemlig Idealiteten, men som saadan ganske anderledes anstr&ae;ngende og ansvarlig end den ligegyldige Hukommelse. Erindringen vil h&ae;vde et Menneske den evige Continuitet i Livet og sikkre ham, at hans jordiske Tilv&ae;relse bliver uno tenore, eet Aandedrag, og udsigeligt i Eet. Derfor frabeder den sig, at Tungen skal n&o-;dsages til atter og atter at slaae Sladder for at eftergj&o-;re Livs-Indholdets Sladder. Dette er Betingelsen for Menneskets Ud&o-;delighed, at Livet er uno tenore. Besynderligt nok er, saavidt jeg veed, Jacobi den Eneste, hos hvem man finder Yttringer om det Forf&ae;rdelige i at t&ae;nke sig selv ud&o-;delig. Det var ham stundom, som skulde Ud&o-;delighedens Tanke, hvis han fastholdt den lidt l&ae;nger i det enkelte &O-;ieblik, forvirre ham Forstanden. Er Grunden den, at Jacobi var nervesvag? En st&ae;rk Mand, der har faaet haard Hud i Haanden alene ved at slaae i Pr&ae;dikestolen eller Kathedret, hver Gang han beviste Ud&o-;deligheden, f&o-;ler ingen saadan Forf&ae;rdelse, og dog forstaaer han sig jo paa Ud&o-;deligheden, thi at have haard Hud betyder paa Latin at forstaae sig paa Noget tilgavns. Saasnart man imidlertid forvexler Hukommelse og Erindring, bliver Tanken ikke saa forf&ae;rdelig. For det F&o-;rste fordi man er modig, mandhaftig og robust, og for det Andet fordi man slet ikke t&ae;nker Tanken. Der er saa vist mangen Mand, som har skrevet Erindringer af sit Liv, hvori der ikke var Spor af Erindring, og dog vare jo Erindringerne hans Udbytte for Evigheden. I Erindringen tr&ae;kker Mennesket paa det Evige. Det Evige er humant nok til at honorere enhver Fordring og ansee Enhver for vederh&ae;ftig. Men det Evige kan ikke for, at et Menneske gj&o-;r sig selv til Nar &streg; og husker istedenfor at erindre og som en F&o-;lge deraf glemmer istedenfor at erindre, thi hvad der huskes det glemmes ogsaa. Men Hukommelsen gj&o-;r igjen Livet ugeneret. Ugeneret gjennemgaaer man de latterligste Metamorphoser; selv i fremrykkede Aar leger man endnu Blindebuk, spiller endnu i Livets Lotteri og kan endnu blive til hvad det skal v&ae;re, uagtet man har v&ae;ret utrolig mange Ting. Derpaa d&o-;er man &streg; og saa bliver man ud&o-;delig. Og skulde man dog ikke ogsaa netop ved at have levet saaledes have sikkret sig rigelig Nok at erindre en heel Evighed? Ja, hvis Erindringens Hovedbog ikke var andet end en Kladde, hvori man sm&o-;rer det F&o-;rste det Bedste ind. Men Erindringens Bogholderi er besynderligt. Man kunde s&ae;tte nogle saadanne Stykker frem til Opgave &streg; dog ikke i Selskabsregning. En Mand taler Dag ud og Dag ind paa Generalforsamlinger og bestandigt om hvad Tiden fordrer, dog ikke catonisk-kjedsommelig ved Gjentagelsen, men bestandig interessant og pikant f&o-;lger han med &O-;ieblikket og siger aldrig det Samme, item i Selskab kr&ae;ver han sig og udmaaler sit Veltalenheds Forraad snart med Stryg- snart med Top-Maal, bestandigt hilset med Haandklap, eengang om Ugen idetmindste er der Noget at l&ae;se om ham i Bladet, endog om Natten gavner han, sin Kone nemlig, ved selv i S&o-;vne at tale om Tidens Fordring som om han var paa Generalforsamling; en anden Mand tier f&o-;r han taler, og bringer det saa vidt, at han slet ikke kommer til at tale: de leve lige l&ae;nge, her sp&o-;rges om Facit: hvo har mest at erindre? En Mand forf&o-;lger een Tanke, een eneste, alene besk&ae;ftiget med den; en anden er Forfatter i syv Videnskaber og &anfbeg;afbrydes i sin betydningsfulde Virksomhed (det er en Journalist, som taler) just som han vilde omskabe Veterinair-Videnskaben&anfslut;: de leve lige l&ae;nge, her sp&o-;rges om Facit: hvo har mest at erindre? Egentlig kan man kun erindre det V&ae;sentlige, thi Oldingens Erindren er, som sagt, underlagt Tilf&ae;ldighed; om Analogierne til hans Erindren gjelder det Samme. Det V&ae;sentlige betinges ikke blot ved sig selv, men ogsaa ved sit Forhold til den Paagjeldende. Den, der har brudt med Ideen, kan ikke handle v&ae;sentlig, kan intet V&ae;sentligt foretage sig; det skulde da v&ae;re at angre, der er den eneste ny Idealitet. Alt, hvad han ellers gj&o-;r, er uv&ae;sentligt, trods de ydre Kjendetegn. At tage sig en Kone er jo noget V&ae;sentligt; men Den, som engang har jadsket i Elskov, han kan gjerne slaae sig for Panden og for Hjertet og paa R&streg; af lutter Alvor og H&o-;itidelighed; det bliver dog Fjas. Om hans &Ae;gteskab angik et heelt Folk, og der blev ringet med Klokkerne, og Paven holdt Vielsen, det er dog ikke for ham noget V&ae;sentligt, men v&ae;sentligen Fjas. Den ydre Larmen gj&o-;r slet Intet fra eller til, saa lidet som Fanfaren, og at der pr&ae;senteres Gev&ae;r gj&o-;r Tallotteriets Tr&ae;kning til en v&ae;sentlig Handling for den Dreng, som tr&ae;kker Lodderne. For at der skal handles v&ae;sentligen kommer det ikke v&ae;sentligen an paa, at der slaaes paa Tromme. &streg; Men det Erindrede kan man heller ei glemme. Det Erindrede er ikke, som det Huskte er ligegyldigt mod Hukommelsen, ligegyldigt mod Erindringen. Det Erindrede kan man kaste bort, det vender tilbage ligesom Thors Hammer, og ikke blot saaledes, men det har en L&ae;ngsel efter Erindringen som en Due, ja som den Due, der hvor ofte den end s&ae;lges til Andre aldrig kan blive en Andens Eiendom, fordi den bestandigt flyver hjem. Men saa har ogsaa Erindringen selv udruget det Erindrede, og denne Rugen er skjult og forborgen, l&o-;nlig og derfor ukr&ae;nket af nogen profan Viden: saaledes vil Fuglen ikke ruge over sit &Ae;g, naar nogen Fremmed har ber&o-;rt det. Hukommelsen er umiddelbar og kommes umiddelbart tilhj&ae;lp, Erindringen kun reflecteret. Derfor er det en Kunst at erindre. I Mods&ae;tning til at huske &o-;nsker jeg med Themistocles at kunne glemme; men at erindre og at glemme ere ikke Mods&ae;tninger. Erindringens Kunst er ikke let, fordi den i Tilberedelsens &O-;ieblik kan blive forskjellig, medens Hukommelsen kun har Fluctuationen mellem at huske rigtigt og at huske galt. Hvad er saaledes Hjemvee? Det er noget Husket, som erindres. Simpelt frembringes Hjemvee derved, at man er borte. Kunsten vilde v&ae;re, skj&o-;ndt man er hjemme, at kunne f&o-;le Hjemvee. Dertil fordres F&ae;rdighed i Illusion. At leve hen i en Illusion, hvori det bestandigt d&ae;mrer, aldrig dages, at reflectere sig ud af al Illusion er ikke saa vanskeligt, som at reflectere sig til Illusion, samt at kunne lade den virke paa sig med al Illusionens Magt, uagtet man er Vidende. At trylle det Forbigangne til sig er ikke saa vanskeligt, som at trylle det N&ae;rmeste fra sig for Erindringen. Dette er egentlig Erindringens Kunst og Reflectionen i anden Potens. For at tilveiebringe sig en Erindring h&o-;rer der Kjendskab til Stemningers, Situationers, Omgivelsers Mods&ae;tninger. En erotisk Situation, hvori Pointen var Landlivets hyggelige Afsideshed, lader sig stundom bedst erindre og _indrindreinderindre i et Theater, hvor Omgivelsen og Larmen tvinger Mods&ae;tningen frem. Altid er dog den ligefremme Mods&ae;tning ikke den lykkelige. Hvis det ikke var uskj&o-;nt at bruge et Menneske som Middel, var det maaskee stundom den lykkelige Mods&ae;tning for at erindre et erotisk Forhold at skaffe sig en ny Kj&ae;rlighedshistorie blot for at erindre. &streg; Mods&ae;tningen kan v&ae;re yderst reflekteret. Yderspidsen af Reflexions-Forholdet mellem Hukommelse og Erindring er at bruge Hukommelsen mod Erindringen. Tvende Mennesker kunne af den modsatte Grund ikke ville see et Sted igjen, der minder om en Begivenhed. Den Ene aner slet ikke, at der er Noget til, som hedder Erindring, men frygter blot Hukommelsen. Ude af &O-;ie ude af Sind t&ae;nker han, naar han blot ikke seer, saa har han glemt. Den Anden vil netop erindre, derfor vil han ikke see. Kun mod de ubehagelige Erindringer bruger han Hukommelsen. Den, der forstaaer sig paa _ErindringerErindringen, men ikke forstaaer dette, har vel Idealiteten, men mangler Forfarenhed i at bruge consilia evangelica adversus casus conscienti&ae;. Han vil vel endog ansee Raadet for et Paradox, og v&ae;re sky for at udholde den f&o-;rste Smerte, der dog altid er at foretr&ae;kke ligesom det f&o-;rste Tab. Naar Hukommelsen atter og atter opfriskes beriger den Sjelen med en Masse Details, som adspreder Erindringen. Angeren er saaledes en Erindren af Skyld. Reent psychologisk seet troer jeg virkelig, at Politiet er Forbryderen behj&ae;lpelig i ikke at komme til at angre. Ved den idelige Optegnen og Repeteren af hans Levnetsl&o-;b faaer Forbryderen en saadan Hukommelses-F&ae;rdighed i at opramse sit Liv, at Erindringens Idealitet fordrives. Der h&o-;rer stor Idealitet til virkeligt at angre og is&ae;r til at angre strax; thi Naturen kan ogsaa hj&ae;lpe et Menneske, og den sildige Anger, der i Henseende til at huske er ubetydelig, er ofte den tungeste og dybeste. &streg; Betingelsen for al Productivitet er det at kunne erindre. Vil man ikke mere v&ae;re produktiv, beh&o-;ver man blot at huske det Samme, man erindrende vilde producere, og Productiviteten er gjort umulig, eller den vil blive En saa &ae;kel, at man opgiver den jo f&o-;r jo hellere. Erindringens F&ae;lledsskab existerer egentligen ikke. En Art quasi-F&ae;lledsskab er en Mods&ae;tnings Form, som den Erindrende bruger for sit eget Vedkommende. Det frister stundom Erindringen bedst frem, at man lader som betroede man sig til en Anden, blot for bagved denne Fortrolighed at gjemme en ny Reflexion, hvori Erindringen bliver til for Een selv. Med Hensyn til Hukommelsen kan man godt slaae sig sammen til gjensidig Assistance. I denne Henseende ere Festmaaltider og Geburtsdags-Gl&ae;der, Elskovspanter og dyrebare Amindelser hensigtsm&ae;ssige ligesom at l&ae;gge Kr&o-;lle i en Bog for at huske, hvor man slap, og ved Hj&ae;lp af Kr&o-;llerne at kunne v&ae;re sikker paa at have l&ae;st hele Bogen igjennem. Erindringens Perse derimod maa Enhver tr&ae;de alene. I og for sig ligger deri langtfra nogen Forbandelse. Forsaavidt man altid er ene om en Erindring, er enhver Erindring en Hemmelighed. Selv om Flere ere interesserede i hvad der er den Erindrende Erindringens Gjenstand, han er dog ene om sin Erindring, den tilsyneladende Offentlighed er blot illusorisk. Det her Fremsatte er mig selv til Erindring om Tanker og Tankesysler, der mange Gange og paa mange Maader have besk&ae;ftiget min Sjel. Anledningen til at de henkastedes er, at jeg nu f&o-;ler mig stemt til at ville indfrie en oplevet Begivenhed for Erindringen, til at ville optegne, hvad der allerede i nogen Tid har ligget f&ae;rdigt husket og partielt ogsaa erindret. Det jeg har at huske er i Omfang lidet, Hukommelsens Arbeide forsaavidt let; derimod har jeg havt Vanskelighed ved ret at faae det ud for Erindringen, netop fordi det for mig er blevet noget ganske Andet end for Dhrr. Deeltagere, der formodentlig vilde smile ved at see en saadan Ubetydelighed tillagt nogetsomhelst V&ae;rd, et kaadt Indfald, en fortvivlet Idee, som de selv vilde kalde det. Ja hvor lidet Hukommelsen her har for mig at betyde, seer jeg deraf, at det stundom er mig, som havde jeg slet ikke oplevet det, men selv digtet det. Vel veed jeg, at jeg ikke saa snart skal glemme hiint Gjestebud, hvori jeg blev deeltagende uden at v&ae;re Deeltager; men desuagtet kan jeg nu ikke beslutte mig til at slippe det, uden at have sikkret mig et omhyggeligt &g.a;&g.p;&g.o;&g.m;&g.n;&g.e-;&g.m;&g.o;&g.n;&g.e;&g.u;&g.m;&g.a; af hvad der for mig virkelig var memorabile. &streg; Erindringens erotiske Forstaaelse har jeg s&o-;gt at begunstige, derimod har jeg Intet gjort for Hukommelsen. Erindringens Situation er dannet ved Mods&ae;tningen, og allerede i nogen Tid har jeg s&o-;gt at flette mig det Erindrede ind i Omgivelsens Mods&ae;tning. Den pragtfuldt oplyste Spisesal, hvor Gjestebudet holdtes, Lysreflexionens berusende Straalehav frembragte en phantastisk Virkning. Forsaavidt &o-;nsker Erindringen en Mods&ae;tning, der ikke er phantastisk. Det Exalterede i Deeltagernes Stemning, Festlighedens Larmen, Champagnens skummende Lyst erindres bedst i en stille, afsides Glemthed. Aandens Yppighed, som den svulmede i de Talendes Stemning, erindres bedst i fredsom Tryghed. Ethvert Fors&o-;g paa umiddelbart at komme Erindringen til Hj&ae;lp vilde kun v&ae;re forfeilet og straffe mig med Efterabelsens Afsmag. &streg; Saa har jeg da valgt Omgivelsen beregnet paa Mods&ae;tningen. Jeg har s&o-;gt Skovens Eensomhed, men ikke paa en Tid, hvor den selv er phantastisk. Nattens Stilhed vilde saaledes ikke have v&ae;ret begunstigende, fordi den ogsaa er i det Phantastiskes Potens. Jeg har s&o-;gt Naturens Fred netop en Tid, da den selv er mindst bev&ae;get. Derfor har jeg valgt Eftermiddagens Belysning. Forsaavidt det Phantastiske her er tilstede er det kun fjernt anet i Sjelen; derimod er Intet mildere og fredeligere og mere beroligende end Eftermiddagens matte Glands. Og som en Syg, der atter vindes for Livet, helst s&o-;ger denne lindrende Qv&ae;gelse, som en aandelig Anstr&ae;nget, der har lidt meget, helst s&o-;ger denne Lise, saaledes har jeg af modsat Grund s&o-;gt den netop for at opnaae det Modsatte. Der ligger i Gribs-Skov et Sted, som kaldes Otteveiskrogen; kun Den finder det, som s&o-;ger v&ae;rdeligen, thi intet Kort angiver det. Navnet selv synes ogsaa at indeholde en Modsigelse, thi hvorledes kan et Sammenst&o-;d af otte Veie danne en Krog, hvorledes kan det Alfare og Befarne forliges med det Afsides og Skjulte? Og hvad den Eensomme flyer er jo n&ae;vnet blot efter et Sammenst&o-;d af 3 Veie: Trivialitet, hvor trivielt maa der da ikke v&ae;re ved et Sammenst&o-;d af otte Veie? Og dog er det saaledes: der er virkelig otte Veie, men dog meget eensomt; afsides, skjult, l&o-;nligt er man der ganske n&ae;r ved et Hegn, som hedder Ulykkes-Hegnet. Modsigelsen i Navnet gj&o-;r da Stedet blot mere eensomt, som Modsigelse altid gj&o-;r eensom. De otte Veie, den megen F&ae;rdsel er kun en Mulighed, en Mulighed for Tanken, thi Ingen befarer denne Vei uden et lille Insekt, der haster tversover lente festinans; Ingen befarer den uden hiin flygtige Reisende, der idelig seer sig om, ikke efter Nogen, men for at undgaae Alle, hiin Flygtning, der selv i sit Skjulested ikke fornemmer den Reisendes L&ae;ngsel efter Budskab fra Nogen, hiin Flygtning, hvem kun den d&o-;dbringende Kugle indhenter, der vel forklarer, hvorfor Hjorten nu blev stille, men ikke hvorfor den var saa urolig; Ingen f&ae;rdes paa denne Vei uden Vinden, om hvem det ikke vides, hvorfra den kommer eller hvor den farer hen. Selv Den, der lod sig bedrage af hiin forf&o-;reriske Vinken, hvormed Indesluttetheden hist inde fanger efter Vandringsmanden, selv Den, der fulgte den snevre Fodsti, som frister ind i Skovens Indelukke: selv han er ikke der saa eensom, som man er det ved de otte Veie, paa hvilke Ingen reiser. Otte Veie og ingen Reisende! Det er jo som var Verden udd&o-;d, og den Efterlevende bragt i den Forlegenhed, at der var Ingen til at begrave ham; eller som var det hele Folkef&ae;rd vandret ud ad de otte Veie og havde glemt Een! &streg; Er det sandt, hvad Digteren siger: bene vixit qui bene latuit, saa har jeg levet vel, thi min Krog var godt valgt. Vist er det ogsaa, at Verden og Alt hvad som derudi befindes aldrig tager sig bedre ud, end naar det sees fra en Krog, og man maa liste sig til at see; vist er det ogsaa, at Alt hvad der er h&o-;rt i Verden og skal h&o-;res, lyder lifligst og mest fortryllende h&o-;rt fra en Krog, naar man maa liste sig til at lytte. Saa har jeg da oftere s&o-;gt ud til min Afkrog. Jeg kjendte den f&o-;r, l&ae;nge f&o-;r, nu har jeg l&ae;rt ikke at beh&o-;ve Natten for at finde Stilhed, thi her er altid stille, altid skj&o-;nt, men skj&o-;nnest synes det mig nu, naar H&o-;stsolen holder Midaften og Himlen blaaner sm&ae;gtende; naar Skabningen aander efter Heden, naar K&o-;lingen giver sig l&o-;s, og Engens Blad zittrer vellystigt medens Skoven vifter; naar Solen t&ae;nker paa Aftenen for at svale sig i Havet, naar Jorden skikker sig til Hvile og t&ae;nker paa Taksigelsen, naar de f&o-;r Afskeden forstaae hinanden i den &o-;mme Sammensmelten, der m&o-;rkner Skoven og gj&o-;r Engen gr&o-;nnere. O venlige Aand, Du, som beboer disse Steder, hav Tak, at Du altid fredede om min Stilhed, hav Tak for hine Timer tilbragte med Erindringens Syssel, hav Tak for dit Skjulested, som jeg kalder mit! Da voxer Stilheden som Skyggen, som Tausheden voxer: en besv&ae;rgende Trylleformel! Hvad er dog berusende som Stilhed! Thi hvor hurtigt end Drankeren bringer B&ae;geret til L&ae;ben, ikke voxer hans Beruselse hurtigt som Stilhedens, der voxer med hvert Secund! Og hvad er det berusende B&ae;gers Indhold kun en Draabe i Sammenligning med Taushedens uendelige Hav, hvoraf jeg drikker! Og hvad er al Vinens Syden kun et stakket Bedrag mod Taushedens Selvkog, der syder st&ae;rkere og st&ae;rkere! Men hvad er ogsaa hurtigt forsvundet som denne Sv&ae;lgen &streg; blot der tales! Og hvad er modbydeligt som Tilstanden, naar man pludseligt rives ud deraf &streg; v&ae;rre end Drankerens Opvaagnen, naar man i Tausheden har glemt M&ae;let, undselig ved Ordets Lyden, stammende som Den, hvis Tungebaand ikke blev l&o-;st, sv&ae;kket som en overrasket Qvinde, for afm&ae;gtig i &O-;ieblikket til at kunne bedrage med Sproget! Tak da, Du venlige Aand, at Du holdt Overraskelsen og Afbrydelsen borte, thi den Forstyrrendes Undskyldning gavner kun lidet. &streg; Hvor ofte har jeg ikke bet&ae;nkt dette! I Menneskevrimlen bliver man ikke skyldig, naar man er uskyldig; men den eensomme Stilhed er hellig, derfor bliver Alt skyldigt hvad der forstyrrer den, og Taushedens kydske Omg&ae;ngelse, naar den kr&ae;nkes, taaler ingen Undskyldning eller hj&ae;lpes ved den, saa lidet som Bluf&ae;rdigheden ved Forklaringer. Hvor har det smertet, naar det er h&ae;ndt mig selv, og man staaer der med en nagende Smerte i Sjelen, besk&ae;mmet ved sin Br&o-;de: at have forstyrret den Eensomme! Forgjeves vil Angeren udgrunde hvad det er: denne Skyld er uudsigelig ligesom Tausheden. Kun Den, der uv&ae;rdigt s&o-;gte Eensomheden, kun ham kan Overraskelsen gavne, som hvis et elskende Par end ikke der har Kraft til at danne en Situation. Er dette Tilf&ae;ldet, da kan man tjene Eros og de Elskende ved at vise sig, om end Eens Fortjeneste bliver de Elskende gaadefuld, som Skylden bliver det: at de stikke Hovederne t&ae;ttere sammen af Vrede mod Forstyrreren, hvem de dog skylde at de gj&o-;re _{det Men}det. Men er det to Elskende, der v&ae;rdigen s&o-;ge Eensomhed, hvor tungt da at overraske, hvor kunde man ikke forbande sig selv som hvert det Dyr var forbandet, der n&ae;rmede sig Sinai! Hvo f&o-;ler ikke dette, hvo kunde, naar han seer, skj&o-;ndt endnu useet, ikke &o-;nske at v&ae;re som en Fugl, der gynger sig vellystigt over de Elskendes Hoved, at v&ae;re som en Fugl, hvis Skrig er varslende for Elskov, at v&ae;re som en Fugl, der smutter mellem Buskene, forf&o-;rersk at see paa, at v&ae;re som den Natur-Eensomhed, der frister Eros, som den Gjenlyd, der bekr&ae;fter, at man er afsides, som den fjerne Larmen, der borger for, at de &O-;vrige tage bort og lade de Elskende tilbage! Og dette sidste &O-;nske er vel det bedste, thi da bliver man eensom, naar man h&o-;rer de Andre forsvinde. Den mest eensomme Situation i Don Juan er Zerlines; hun er ikke alene, nei hun bliver ene; man h&o-;rer Chorets Forsvinden, og ud af denne Larms fjerne Hend&o-;en bliver Eensomheden h&o-;rlig og bliver Eensomheden til: I otte Veie, I f&o-;rte kun bort fra mig alle Mennesker, og bragte mig blot mine egne Tanker tilbage. Saa v&ae;r da hilset nu til Afsked, Du deilige Skov; v&ae;r hilset, Du miskjendte Eftermiddagens Time, der Du Intet tillyver Dig, ikke som Morgenstunden, ikke som Aftenen, ikke som Natten vil betyde Noget, men uden Fordring ydmygt n&o-;ies med at v&ae;re Dig selv, n&o-;ies med Din landlige Smilen! Som Erindringens Arbeide altid er velsignet, saa har det ogsaa denne Velsignelse, at det selv bliver en ny Erindring, der atter f&ae;ngsler; thi Den, der een Gang forstod hvad Erindring er, han er fangen for alle Evigheder og fanges i den samme; og Den, der eier een Erindring, er rigere end om han besad hele Verden; og ikke blot den F&o-;dende, men fremfor Alt den Erindrende er i velsignede Omst&ae;ndigheder. Det var en af de sidste Dage i Juli Maaned om Aftenen henved Kl. 10, at Deeltagerne samlede sig til hiint Gjestebud. Datum og Aarstal har jeg glemt; Sligt interesserer da ogsaa kun Hukommelsen, ikke Erindringen. Stemning og hvad der sorterer under Stemning er alene Erindringens Gjenstand; og som den &ae;dle Viin vinder ved at passere Linien, fordi Vandpartiklerne fordampe, saaledes vinder Erindringen ogsaa ved at tabe Hukommelsens Vandpartikler: dog bliver Erindringen ligesaa lidet derved en Indbildning som den &ae;dle Viin bliver det. &streg; Deeltagerne vare fem: Johannes med Tilnavn Forf&o-;reren, Victor Eremita, Constantin Constantius og endnu Tvende, hvis Navn jeg just ikke har glemt, hvad der var temmeligt ligegyldigt, men hvis Navn jeg ikke fik at vide. Det var som havde disse Tvende intet proprium; thi de n&ae;vnedes bestandigt kun ved et Epitheton. Den Ene blev kaldet: det unge Menneske. Han var vel heller ei mere end nogle og tyve Aar, slank og fiint bygget, meget m&o-;rkladen. Udtrykket i hans Ansigt var t&ae;nksomt, men mere end dette behagede hans Mine, der elskelig og indtagende udpr&ae;gede en Sjele-Reenhed, der harmonerede ganske med hans hele Skikkelses n&ae;sten qvindelige vegetative Bl&o-;dhed og Gjennemsigtighed. Men denne ydre Skj&o-;nhed glemte man dog igjen over det n&ae;ste Indtryk, eller man beholdt det kun in mente medens man betragtede en Yngling, der kun dannet, eller for at bruge et endnu zartere Udtryk, opd&ae;gget ved Tanken, n&ae;ret ved sin Sjels eget Indhold, Intet havde havt med Verden at skaffe, hverken var bleven vakt og opflammet eller uroliget og forstyrret. Liig en S&o-;vng&ae;nger havde han Loven for sin Optr&ae;den i sig selv, og hans elskelige velvillige Mine angik Ingen, men afspeilede kun Sjelens Grundstemning. Den Anden kaldte de Modehandleren, hvilket var hans borgerlige Stilling. Af ham var det en Umuelighed at faae et heelt Indtryk. Han var kl&ae;dt efter den allernyeste Mode, kr&o-;llet og parfumeret, duftende af eau de Cologne. Hans Optr&ae;den var i eet &O-;ieblik ikke uden Aplomb, men i n&ae;ste &O-;ieblik antog hans Gang en vis dandsende Festlighed, en vis Sv&ae;ven, som hans F&o-;rlighed dog indtil videre satte en Gr&ae;ndse for. Selv naar han var mest ondskabsfuld i sin Tale, havde hans Stemme bestandigt noget af den Boutique-Behagelighed, den Galanteri-S&o-;dlighed, som vist var ham selv yderst modbydelig, og kun tilfredsstillede hans Trods. Naar jeg nu t&ae;nker paa ham, forstaaer jeg ham vel bedre, end da jeg saae ham tr&ae;de ud af Vognen og uvilkaarligt kom til at lee. Imidlertid er der dog Modsigelse tilbage. Han har forgjort eller forhexet sig selv, ved sin Villies Trolddom tryllet sig ind i en n&ae;sten fjantet Skikkelse, men har ikke ganske tilfredsstillet sig selv deri, hvorfor Reflexionen af og til titter frem. Naar jeg nu t&ae;nker derpaa, forekommer det mig n&ae;sten absurd, at fem saadanne Mennesker faae et Gjestebud arrangeret. Der var da formodentlig heller aldrig blevet noget af, havde ikke Constantin Constantius v&ae;ret med. Hos en Conditor, hvor de stundom traf hinanden i et afsides V&ae;relse, havde Sagen engang v&ae;ret bragt paa Bane imellem dem, men var falden aldeles igjennem, da Sp&o-;rgsmaalet blev, hvo der skulde staae i Spidsen. Det unge Menneske erkl&ae;redes uskikket, Modehandleren havde ikke Tid. Victor Eremita undskyldte sig vel ikke med, at han havde taget sig en Hustru eller kj&o-;bt sig et Par &O-;xne, han skulde pr&o-;ve; men om han end her vilde gj&o-;re en Undtagelse og komme, saa vilde han dog frabede sig den H&o-;flighed at staae i Spidsen, &anfbeg;og talte herved til itide&anfslut;. Dette fandt Johannes var et godt Ord paa rette Sted, thi efter hans Begreb var der kun een, der formaaede at anrette et Gjestebud, det var den Dug, der breder sig og s&ae;tter Alt frem, blot man siger: bred Dig. En ung Pige var det ikke altid rigtigt at nyde i Hast, et Gjestebud kunde han ikke vente paa, og var i Almindelighed kjed af det l&ae;nge forud. Dog, skulde der gj&o-;res Alvor af dette, fordrede han een Betingelse, at det blev indrettet paa auf einmal einzunehmen. Deri vare Alle enige. Den hele Omgivelse skulde dannes fra ny, og Alt tilintetgj&o-;res, ja f&o-;rend man stod op fra Bordet maatte man endogsaa gjerne fornemme Tilberedelserne til Tilintetgj&o-;relsen. Intet maatte blive tilbage, end ikke saa meget, sagde Modehandleren, som der bliver af en Kjole, naar den syes om til en Hat; Intet, sagde Johannes, thi Intet er ubehageligere end et Affections-Stykke, og Intet modbydeligere end at vide, at der et eller andet Sted er en Omgivelse, der paa en umiddelbar og n&ae;sviis Maade vil v&ae;re en Virkelighed. Som nu saaledes Samtalen var bleven levende, reiste Victor Eremita sig pludseligen op, stiller sig ud paa Gulvet, vinker med Haanden som Den, der befaler, holder Armen udrakt som Den, der l&o-;fter en Pokal, og som svingede han et B&ae;ger siger han: Med dette B&ae;ger, hvis Duft allerede bedaarer min Sands, hvis k&o-;lige Hede allerede opflammer mit Blod, hilser jeg Eder, kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, og byder Eder Velkommen; med det samme B&ae;ger &o-;nsker jeg Eder Velbekomme, forvisset om, at Enhver er tilstr&ae;kkelig m&ae;ttet blot af Talen om Gjestebudet, thi vor Herre m&ae;tter Maven f&o-;r &O-;iet, men Phantasien gj&o-;r det omvendt. Derpaa stak han Haanden i Lommen, tog et Cigarfoderal frem, udtog en Cigar og begyndte at ryge. Da Const. Constantius protesterede mod hans Magtfuldkommenhed til saaledes at forvandle det projecterede Gjestebud til et illusorisk Livsfragment, erkl&ae;rede Victor, at han slet ikke troede det lod sig realisere, og i ethvert Fald var der begaaet Feil ved, at det forud var blevet Gjenstand for Omtale. Hvad der skal v&ae;re godt maa v&ae;re strax; thi &anfbeg;strax&anfslut; er den guddommeligste af alle Kategorier og fortjener at h&ae;dres som i Romersproget: ex templo, fordi den er det Guddommeliges Udgangspunkt i Livet, saa hvad der ikke skeer strax er af det Onde. Dog havde han ikke Lyst til at disputere derom; vilde de Andre tale og handle anderledes, skulde han ikke sige et Ord, vilde de at han yderligere skulde udvikle sig, maatte det tillades ham at perorere, thi at foranledige en Discussion ansaae han ikke for livsaligt. Dette skete ogsaa, og da de Andre opfordrede ham til at gj&o-;re det strax, talede han saaledes. Et Gjestebud er i og for sig selv en vanskelig Sag, thi om det end er arrangeret med al mulig Smag og med Talent, saa h&o-;rer der dog endnu Noget til &streg; Lykke nemlig. Jeg mener herved ikke, hvad en bekymret Madmoder n&ae;rmest kunde t&ae;nke paa, men noget Andet, som Ingen absolut kan sikkre sig: et lykkeligt Sammenspil af Stemning og af Gjestebudets Smaaomst&ae;ndigheder, hiin fine &ae;theriske Strengeleeg, hiin inderlige Musik, man ikke forud kan bestille hos nogen Stadsmusicant. See derfor er det voveligt at begynde, thi slaaer dette feil, maaskee endog strax fra Begyndelsen af, saa kan man i eet Gjestebud s&ae;tte saaledes af i Henseende til Stemning, at man i lang Tid ikke indhenter det. Kun Vane og Tankel&o-;shed er Fader og Faddere til de fleste Gjestebud, og Manglen paa Kritik Skyld i, at man ikke opdager Ideel&o-;sheden. For det F&o-;rste burde der aldrig v&ae;re Qvinder tilstede ved et Gjestebud. In parenthesi sagt bruger jeg det Ord: Qvinde, fordi jeg aldrig har yndet det Ord: Damer, og nu siden Grundtvig i sin grundtvigske Brage-Snak grundtvigsk har brugt dette Ord, saa &streg; dog dette vedkommer ikke denne Sag. Kun i gr&ae;sk Stiil kan Qvinder bruges som et Chor af Dandserinder. Da det v&ae;sentligen ved et Gjestebud kommer an paa, at der spises og drikkes, b&o-;r Qvinden ikke v&ae;re med; thi hun kan ikke gj&o-;re Fyldest, og kan hun gj&o-;re det, er det h&o-;ist uskj&o-;nt. Saasnart der er en Qvinde tilstede, b&o-;r det at der spises og drikkes neds&ae;ttes til en Ubetydelighed. At der spises og drikkes maa i det H&o-;ieste v&ae;re som en lille qvindelig Syssel, at man har Noget at bruge H&ae;nderne til. Is&ae;r paa Landet kan et saadant lille Maaltid, der endogsaa helst maa henl&ae;gges til andre end de afgj&o-;rende Spisetider, v&ae;re yderst yndigt, og hvis det er det, skyldes det altid det andet Kj&o-;n. At lade, som Engelskmanden gj&o-;r, det andet Kj&o-;n tr&ae;de af, naar den egentlige Drikken begynder, er hverken det Ene eller det Andet, thi ethvert Anl&ae;g b&o-;r v&ae;re et Hele, og blot den Maade jeg s&ae;tter mig tilbords og tager Kniv og Gaffel staaer i Forhold til det Totale. Saaledes er og et politisk Gjestebud en uskj&o-;n Tvetydighed. Gjestebudets Elementer vil man neds&ae;tte til en Ubetydelighed, og Talerne vil man igjen maa ikke have Betydning af at de ere holdte inter pocula. Saavidt ere vi vel enige og vort Tal er, hvis der blev noget af vort Gjestebud, ogsaa rigtigt valgt, efter hiin skj&o-;nne Regel: ikke over Musernes, ikke under Gratiernes. Jeg fordrer nu den rigeste Overfl&o-;dighed af Alt, hvad der lader sig t&ae;nke. Om det end ikke Alt er tilstede, maa Muligheden deraf v&ae;re strax ved Haanden, ja sv&ae;ve fristende over Bordet, endnu mere forf&o-;rerisk end Synet. At gj&o-;re Gjestebud paa Svovlstikker eller ligesom Holl&ae;nderen paa et Stykke Sukker, hvoraf Alle slikke, frabedes. Min Fordring derimod er vanskelig at tilfredsstille, thi Maaltidet selv maa v&ae;re beregnet paa at v&ae;kke og incitere hiin un&ae;vnelige Higen, hvilken ethvert v&ae;rdigt Medlem bringer med sig. Jeg fordrer, at Jordens Frugtbarhed er i vor Tjeneste, som spirede Alt i samme Nu naar Lysten begj&ae;rer det. Jeg fordrer en yppigere Overflod af Viin, end naar Mephistopheles blot beh&o-;ver at bore i Bordet. Jeg fordrer en Belysning, mere vellystig, end Troldenes, naar de h&ae;ve Bjerget paa S&o-;iler og dandse i et Luehav. Jeg fordrer, hvad der mest ophidser Sandsen, jeg fordrer hiin Vellugtens liflige Vederqv&ae;gelse, herligere end den findes i Tusind og een Nat. Jeg fordrer en K&o-;lighed, der vellystigt opflammer Begjerligheden, og svaler over den tilfredsstillede Begjerlighed. Jeg fordrer et Springvands ustandsede Opmuntring. Kunde M&ae;cenas ikke sove uden at h&o-;re et Springvands Pladsken, saa kan jeg ikke spise uden det. Misforstaae mig ikke, jeg kan spise t&o-;r Fisk uden det, men jeg kan ikke spise ved et Gjestebud uden det, jeg kan drikke Vand uden det, men jeg kan ikke drikke Viin ved et Gjestebud uden det. Jeg fordrer et Tjenerskab, udvalgt og skj&o-;nt, som sad jeg ved Gudernes Bord, jeg fordrer Taffelmusik, st&ae;rk og d&ae;mpet, og jeg fordrer, at den hvert &O-;ieblik skal v&ae;re mig et Accompagnement; og hvad Eder angaaer, mine Venner, da gj&o-;r jeg utrolige Fordringer. See! paa Grund af alle disse Fordringer, hvilke ere lige saa mange Grunde imod, mener jeg, at et Gjestebud er et pium desiderium, og er jeg i denne Henseende saa langt fra at ville tale om en Gjentagelse, at jeg antager, det end ikke lader sig gj&o-;re f&o-;rste Gang. Den Eneste, der egentligen ikke havde deeltaget i hiin Samtale, ei heller i Gjestebudets Nederlag, var Constantin Constantius. Uden ham var det blevet ved Snakken. Han var kommen til et andet Resultat, og meente, at naar man tog de Andre med en Trumf, lod Ideen sig vel realisere. Der gik da nogen Tid hen, og baade Gjestebudet og Talen derom var glemt, indtil pludselig en Dag Deeltagerne modtoge et Indbydelseskort fra Constantin til et Gjestebud samme Aften. Selskabets Symbolum var af Constantin betegnet: in vino veritas, fordi der vel maatte tales, ikke blot samtales, men der maatte ikke tales uden in vino, og ingen Sandhed maatte der h&o-;res uden som den er in vino, naar Vinen er et Forsvar for Sandheden og Sandheden et Forsvar for Vinen. &streg; Stedet var valgt i en Skovegn, et Par Mile fra Kj&o-;benhavn. Salen, hvori der skulde spises, var ny decoreret, og paa enhver Maade gjort ukjendelig; et mindre V&ae;relse, der ved en Corridor skiltes fra Salen, var indrettet for et Orchester. Skodder og Forh&ae;ng vare anbragte for alle Vinduer, og bag disse stode Vinduerne aabne. Intimationen vilde Constantin skulde ligge i, at de kom kj&o-;rende i Aftenstunden. Selv om man veed, at man kj&o-;rer til et Gjestebud, og Phantasien derfor et &O-;ieblik fors&o-;ger sig i det Yppige, saa er dog Natur-Omgivelsens Indtryk for m&ae;gtigt til, at det ikke skulde seire. At dette ikke skulde skee, var det Eneste, Constantin frygtede, thi som der ingen Magt er, der saaledes veed at forskj&o-;nne Alt, som Phantasien, saa er der heller ingen Magt, der saaledes kan forstyrre Alt, naar det slaaer feil for Een, idet den skal ber&o-;re Virkeligheden. Men at kj&o-;re i en Sommeraften giver ikke Phantasien Retningen imod det Yppige, men lige den modsatte. Om man end ikke seer og h&o-;rer det, danner Phantasien dog uvilkaarlig et Billede af Aftenens hjemlige L&ae;ngsel, saa man seer Piger og Karle vandre hjem fra Markarbeidet, h&o-;rer H&o-;stvognens iilsomme Raslen, forklarer selv det fjerne Br&o-;l fra Engen som en L&ae;ngsel. Saaledes frister Sommeraftenen det Idylliske frem, qv&ae;ger selv et higende Sind med sin Beroligelse, bev&ae;ger selv den flyvende Phantasie til med autochtonisk Hjemvee at dv&ae;le ved Jorden, som det Sted man er kommen fra, l&ae;rer det um&ae;ttelige Sind at n&o-;ies med Lidet, stiller Een tilfreds, thi i Aftenstunden staaer Tiden stille og Evigheden dv&ae;ler. &streg; Saaledes ankom de i Aftenstunden: de Indbudne; thi Constantin var tagen noget tidligere ud. Victor E., der laae paa Landet i N&ae;rheden, kom ridende, de Andre kj&o-;rende, og just som deres Vogn kj&o-;rte til Siden, svingede en holsteensk Vogn ind ad Porten: et lystigt Compagnie af fire Haandv&ae;rkssvende, hvilke bleve bev&ae;rtede for dern&ae;st i det afgj&o-;rende &O-;ieblik at haves i Beredskab som et Nedrivningscorps: saaledes ere Brandfolkene af modsat Grund tilstede i Theatret for strax at slukke. Saa l&ae;nge man er Barn har man Phantasie nok til, om det var i en Time i det m&o-;rke V&ae;relse at kunne holde sin Sjel paa Spidsen, paa Forventningens Spidse; naar man er &Ae;ldre virker Phantasien let til at gj&o-;re Een kjed af Juletr&ae;et, inden man faaer det at see. Fl&o-;id&o-;rrene aabnedes; Virkningen af den straalende Belysning, K&o-;ligheden, der str&o-;mmede dem im&o-;de, Vellugtens krydrede Bedaarelse, Anretningens Smagfuldhed overv&ae;ldede et &O-;ieblik de Indtr&ae;dende, og da der i det samme fra Orchestret l&o-;d Toner af Ballet i Don Juan, forklaredes de Indtr&ae;dendes Skikkelser, og som af &Ae;rb&o-;dighed for en usynlig Aand, der omgav dem, standsede de et &O-;ieblik som Den, hvem Beundring har vakt og som er opstanden til Beundring. Hvo veed, hvad det lykkelige &O-;ieblik er, hvo har fattet dets Vellyst og ikke fornummet hiin Angest, at der pludseligen skulde skee Noget, det Ubetydeligste, der dog er m&ae;gtigt til at forstyrre Alt! Hvo har holdt Lampen i sin Haand og dog ikke f&o-;lt Vellystens Besvimelse, fordi man blot beh&o-;ver at &o-;nske! Hvo har holdt hvad der er Vinkende i sin Haand og ikke l&ae;rt at have Haandledet smidigt til strax at slippe. &streg; Saaledes stode de hos hinanden. Kun Victor stod noget afsondret, hensjunken i sig selv; en Gysen gik ham gjennem Sjelen, han sk&ae;lvede n&ae;sten; da samlede han sin Sjel og hilste Varslet med disse Ord: I skjulte, festlige, forf&o-;reriske Toner, der rev mig ud af en stille Ungdoms klosterlige Eensomhed, og bedrog mig med et Savn, som var det en Erindring, forf&ae;rdeligt, som hvis Elvira end ikke var bleven forf&o-;rt, men kun havde begjeret det! Ud&o-;delige Mozart, Dig, hvem jeg skylder Alt; dog Nei, endnu skylder jeg Dig ikke Alt. Men naar jeg er bleven en Olding, hvis jeg nogensinde bliver det, eller naar jeg er bleven 10 Aar &ae;ldre, hvis jeg nogensinde bliver det, eller naar jeg er bleven gammel, hvis jeg nogensinde bliver det, eller naar jeg skal d&o-;e, thi dette veed jeg dog, jeg skal, da vil jeg sige: ud&o-;delige Mozart, Dig, hvem jeg skylder Alt, da vil jeg lade den Beundring, der er min Sjels f&o-;rste og dens eneste, bryde frem af al sin Magt, lade den dr&ae;be mig, hvad den dog ofte har villet. Da har jeg beskikket mit Huus, da har jeg bet&ae;nkt min Elskede, da har jeg tilstaaet min Kjerlighed, da har jeg ganske sandet, at jeg skylder Dig Alt, da tilh&o-;rer jeg Dig ikke mere, ikke Verden, men kun D&o-;dens alvorlige Tanke! &streg; Nu l&o-;d fra Orchestret hiin Indbydelse, hvori Lysten jubler h&o-;iest, svinger sig himmelstormende over Elviras smertelige Taksigelse, og let apostropherende gjentog Johannes: viva la liberta; &streg; et veritas sagde det unge Menneske, men fremfor Alt in vino afbr&o-;d Constantin dem, idet han selv tog Plads ved Bordet og opfordrede de Andre dertil. Hvor let er det ikke at gj&o-;re et Gjestebud, og dog har Constantin forsikkret, at han aldrig mere vilde vove det! Hvor let er det ikke at beundre, og dog har Victor forsikkret, at han aldrig vil give sin Beundring Ord, fordi et Nederlag er forf&ae;rdeligere, end at blive Invalid i Krigen! Hvor let er det ikke at begjere, naar man har en &O-;nskeqvist, og dog er det stundom forf&ae;rdeligere, end at omkomme af Mangel! De toge Plads ved Bordet. I samme &O-;ieblik var det lille Selskab midt ude paa Nydelsens uendelige Hav, som med et eneste S&ae;t. Enhver havde al sin Tanke, al sin Begjering til Gjestebudet, havde gjort sin Sjel flot for Nydelsen, der tilb&o-;des i Overfl&o-;dighed, og hvori Sjelen fl&o-;d over. Den &o-;vede Kj&o-;resvend kjendes paa, at han veed, at lade det fnysende Spand begynde med et eneste S&ae;t, og at holde dem ligelig sammen; den dannede Ganger er kjendelig paa, at den reiser sig absolut afgj&o-;rende i et eneste Spring: var en eller anden af Gjesterne maaskee ikke saaledes, saa var Constantin en god Vert. Saa spiste de da. Snart havde Samtalen flettet sin skj&o-;nne Krands om Gjesterne, saa de sadde bekrandsede; snart var Samtalen forelsket i Maden, snart i Vinen, snart i sig selv, snart var det som vilde den betyde Noget, snart igjen betydede den slet Intet. Snart viklede Indfaldet sig ud, hiint pragtfulde, der kun blomstrer eengang, hiint zarte, der lukker sig strax; da l&o-;d der et Udbrud af den Spisende: disse Tr&o-;fler ere _{superbe: nu}superbe, nu et Tilraab af Verten: denne Chateau Margeaux! Nu var Taffelmusikken bleven borte i Larmen, nu l&o-;d den atter. Snart stod Tjenerskabet stille som in pausa i det afgj&o-;rende &O-;ieblik, naar en ny Ret sattes frem eller en ny Viin b&o-;des og n&ae;vntes ved Navn, snart blev der atter travlt. Nu indtraadte Tausheden et Secund, da gik atter Musikkens oplivende Aande over Gjesterne. Nu kastede den Enkelte sig med en dristig Tanke i Spidsen for de Samtalende og de fulgte ham, n&ae;sten glemmende Maden, og Musikken l&o-;d bag efter som den lyder efter de Stormendes Jubel, snart h&o-;rtes kun Glassenes Larm og _TallerkernesTallerknernes Klang, og Spisningens Gjerning skete taus, kun underst&o-;ttet af Musikken, der festlig gik foran og atter kaldte Samtalen frem. &streg; Saaledes spiste de. Hvor fattigt er dog ikke Sproget i Sammenligning med hiin vel intetsigende, men dog saa betydende Samklang af Lyd, i et Slag som ved et Gjestebud, hvilken end ikke den sceniske Fremstilling kan gjengive, og hvorfor Sproget kun har et Par Ord! Hvor er dog Sproget i &O-;nskets Tjeneste saa rigt i Sammenligning med, naar det beskriver Virkelighed. Kun en enkelt Gang traadte Constantin ud af sin Allestedsn&ae;rv&ae;relse, i hvilken man egentligen ikke m&ae;rkede hans N&ae;rv&ae;relse. Strax i Begyndelsen fik han dem til, &anfbeg;for at mindes hiin gemytlige Periode, da Mand og Qvinde sad sammen i Gjestebud&anfslut;, at afsynge en af de gamle Drikkeviser, et Forslag, der frembragte en reen parodisk Virkning, hvorpaa det maaskee ogsaa var beregnet, og som n&ae;r havde taget Overhaand, da Modehandleren vilde man skulde synge den: naar jeg engang skal i Brudeseng, falderi, faldera. Da et Par Retter vare spiste, foreslog Constantin, at Gjestebudet skulde ende med, at Enhver holdt en Tale, dog maatte man sikkre sig, at Talerne ikke fik Lov at flagre altfor ubestemt om. Han gjorde da tvende Betingelser. F&o-;rst, at der ikke maatte tales f&o-;r efter Maaltidet, og at Ingen maatte tale f&o-;rend han havde drukket saameget, at han kunde m&ae;rke Vinens Magt, eller at han var i den Tilstand, hvori man siger Meget, man ellers ikke gider sige, uden at derfor Talens og Tankens Sammenh&ae;ng bestandigt beh&o-;ver at afbrydes af Hikke. Enhver skulde derfor, f&o-;r han talte, h&o-;itideligt erkl&ae;re, at han var i denne Tilstand. Et bestemt Qvantum Viin lod sig ikke normere, da M&ae;ttelses-Evnen kunde v&ae;re forskjellig. Herimod protesterede Johannes. Han kunde aldrig blive beruset, og naar han var kommen til et vist Punkt, blev han mere og mere &ae;dru, jo mere han drak. Victor Eremita var af den _{Mening, at den Mening, at}Mening, at den experimenterende Reflexion, at man skulde passe paa, at blive beruset, forhindrede Een i at blive det. Skulde man blive beruset, maatte man blive det umiddelbart. Der samtaltes nu Adskilligt om Vinens forskjellige Forhold til Bevidstheden, samt om, at det at have drukket megen Viin, hos meget reflekterende Individer kunde yttre sig ikke ved nogen paafaldende impetus, men tvertimod ved en paafaldende kold Besindighed. Hvad Talernes Indhold angik, da foreslog Constantin, at der skulde tales om Elskov eller om Forholdet mellem Mand og Qvinde, dog maatte der ikke fort&ae;lles Kjerlighedshistorier, men vel maatte der gjerne ligge Historier til Grund for Opfattelsen. Betingelserne bleve antagne. &streg; Alle en Verts retf&ae;rdige og billige Fordringer til Gjester bleve opfyldte: de spiste, drak og drak og bleve drukne, som det hedder i det Hebraiske, &dvs;: de drak tappert. Desserten blev fremsat. Havde Victor hidtil ikke faaet sin Fordring opfyldt, at h&o-;re et Vandsprings Pladsken, hvad han da heldigviis for ham havde glemt igjen siden hiin Samtale, saa brusede nu Champagne i Overflod. Klokken slog 12; da paab&o-;d Constantin Taushed, hilsede det unge Menneske med et B&ae;ger og disse Ord: quod felix sit faustumque, og b&o-;d ham at tale f&o-;rst. Det unge Menneske reiste sig, erkl&ae;rede, at han f&o-;lte Vinens Magt, hvilket ogsaa var tildeels synligt; thi Blodet bankede st&ae;rkt i hans Tindinger, og hans Ydre var ikke saa skj&o-;nt, som f&o-;r Maaltidet. Han talede saaledes. Dersom _{det er}der er Sandhed i Digternes Ord, kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, da er jo ulykkelig Elskov den tungeste Smerte. Skulde det beh&o-;ve noget Beviis, saa agter paa de Elskendes Tale. De sige, at den er D&o-;den, den visse D&o-;d, og troe det f&o-;rste Gang fjorten Dage; anden Gang sige de det er D&o-;den, tredie Gang sige de det er D&o-;den, og endeligen d&o-;e de engang &streg; af ulykkelig Elskov; thi at de d&o-;e af Elskov, derom er ingen Tvivl, og at Elskoven maa tage tre Gange for at tage Livet af dem, er ligesom at L&ae;gen maa tage tre Gange for at faae den faste Kindtand dragen ud. Men er ulykkelig Elskov saaledes den visse D&o-;d, hvor lykkelig er jeg da ikke, som aldrig har elsket, og forhaabentligen kun driver det til at d&o-;e engang, og heldigviis ikke af ulykkelig Elskov? Men maaskee er netop dette den st&o-;rste Ulykke; hvor ulykkelig maa jeg da ikke v&ae;re? Elskovens Betydning maa formodentligen (thi jeg taler som den Blinde om Farverne) maa formodentligen v&ae;re dens Salighed, og Udtrykket herfor er igjen, at Elskovens Oph&o-;r er den Elskendes D&o-;d. Dette forstaaer jeg som et Tankeexperiment, der s&ae;tter Liv og D&o-;d i Forhold til hinanden. Men skal Elskoven blot v&ae;re et Tankeexperiment, saa ere jo de Elskende latterlige, som virkelig gaae hen og forelske sig. Skal den derimod v&ae;re noget Virkeligt, saa maa jo Virkeligheden bekr&ae;fte, hvad de Elskende sige om den. Men h&o-;res eller spores det nu i Virkeligheden, at dette skeer, om det end h&o-;res, at det siges. Allerede heri seer jeg een af de Modsigelser, hvori Elskov indvikler et Menneske; thi om den er anderledes for de Indviede, veed jeg ikke, men mig forekommer den at indvikle et Menneske i de besynderligste Modsigelser. Intet andet Forhold mellem Menneske og Menneske gj&o-;r Fordring paa den Idealitet, som Elskoven, og dog skj&o-;nnes den aldrig at have den. Allerede af den Grund frygter jeg Elskov, fordi jeg frygter den skulde have Magt til ogsaa at faae mig til at snakke hen i Luften om en Salighed, jeg ikke fornam, og om en Smerte, jeg ikke fornam. Jeg siger det her, da jeg er buden at tale om Elskov, skj&o-;ndt ukyndig, jeg siger det her i en Omgivelse, der tiltaler mig som et gr&ae;sk Symposium; thi ellers &o-;nsker jeg ikke at tale derom, &o-;nsker ikke at forstyrre Nogen i hans Lykke, men n&o-;ies med mine egne Tanker. Maaskee ere disse Tanker i de Indviedes &O-;ine kun Taabeligheder og Spindelv&ae;v, maaskee er min Vankundighed forklarlig af, at jeg aldrig har l&ae;rt eller &o-;nsker at l&ae;re af Nogen, hvorledes man kommer til at elske, at jeg aldrig, fordi det var raskt, har udfordret en Qvinde med et Blik, men altid slaaet &O-;iet ned, uden at ville hengive mig til et Indtryk, f&o-;rend jeg har udgrundet, hvad den Magt har at betyde, i hvis Vold jeg giver mig. Her blev han afbrudt af Constantin, der foreholdt ham, at han, ved at tilstaae, at han aldrig havde havt nogen Kjerlighedshistorie, havde udelukket sig fra at kunne tale. Det unge Menneske erkl&ae;rede, at han til enhver anden Tid skulde med Gl&ae;de efterkomme en Befaling, der paab&o-;d Taushed, da han ofte nok havde f&o-;lt det keedsommelige i at tale, men her vilde han forf&ae;gte sin Ret. Netop det, slet ingen Kjerlighedshistorie at have havt, var ogsaa en Kjerlighedshistorie, og Den, der kunde sige dette, var netop berettiget til at tale om Eros, fordi han i sin Tanke kunde siges at forholde sig til hele Kj&o-;nnet, og ikke til de Enkelte. Det bevilgedes ham at tale, og han vedblev. Da min Berettigelse til at tale nu har v&ae;ret dragen i Tvivl, saa har denne Tvivl vel tjent til at fritage mig for Eders Latter, thi jeg veed vel, at som det blandt B&o-;nderkarle ikke ansees for en ret Karl, der ikke har en Tobakspibe, saa ansees det blandt Mandfolk ikke for en ret Karl, der ikke er fors&o-;gt i Elskov. Vil Nogen lee, da lee han, Tanken er og bliver mig Hovedsagen. Eller har maaskee Elskov det Privilegium at v&ae;re det Eneste, hvorover man ikke skal t&ae;nke forud, men f&o-;rst bag efter? Hvis saa er, hvad vilde da skee, dersom jeg, den Elskende, kom til bag efter at t&ae;nke paa, at det var bag efter? See! derfor v&ae;lger jeg forud at t&ae;nke over Elskov. Vel sige de Elskende ogsaa, at de have t&ae;nkt forud derover, men det er ikke saa. De foruds&ae;tte, at det at elske h&o-;rer et Menneske v&ae;sentligen til, men det er jo ikke at t&ae;nke over Elskov, men at foruds&ae;tte den, for at v&ae;re bet&ae;nkt paa at faae sig en Elsket. Overalt hvor da min Reflexion vil gribe Elskoven, beholder jeg kun Modsigelsen. Stundom er det mig vel, som var der undgaaet mig Noget, men hvad dette er, kan jeg ikke sige, derimod kan min Reflexion atter strax her vise mig Modsigelsen. See, derfor er det min Betragtning af Eros, at den er den st&o-;rste Modsigelse, der lader sig t&ae;nke, og tillige comisk. Det Ene svarer til det Andet. Det Comiske ligger altid i Modsigelsens Kategori, hvad jeg ikke her kan udf&o-;re; men hvad jeg her vil vise, er, at Elskov er comisk. Jeg forstaaer da her ved Elskov Forhold mellem Mand og Qvinde, og t&ae;nker ikke paa Eros i gr&ae;sk Forstand, saaledes som den saa skj&o-;nt er lovpriset af Plato; men hos ham er der ogsaa saa langt fra at v&ae;re Tale om at elske Qvinder, at dette kun n&ae;vnes i Forbigaaende, og dette endog ansees for ufuldkomment i Sammenligning med at elske unge Mennesker. Jeg siger, at Elskoven er comisk for Trediemand, mere siger jeg ikke. Om det er derfor, at Elskende altid hade Trediemand, veed jeg ikke; men dette veed jeg, at Reflexionen altid er Trediemand, og derfor kan jeg ikke elske uden tillige i min Reflexion at v&ae;re mig selv Trediemand. Dette kan da ikke synes Nogen besynderligt, da Enhver jo har tvivlet om Alt, og jeg kun gj&o-;r et Fors&o-;g paa at tvivle om Alt i Henseende til Elskov, men derimod synes det mig besynderligt, at man har tvivlet om Alt og atter fundet Vished, og dog aldrig ymter et Ord om Vanskeligheder, der have bundet min Tanke, saa jeg stundom l&ae;ngselsfuld har &o-;nsket Befrielse ved Dens Hj&ae;lp vel at m&ae;rke, der f&o-;rst har t&ae;nkt Vanskelighederne, og ikke faaet det indgivet i S&o-;vne at tvivle, og at have tvivlet om Alt, og atter siger jeg, faaet det indgivet i S&o-;vne, at forklare og at have forklaret Alt. Saa skj&ae;nker mig da Eders Opm&ae;rksomhed, kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, og hvis I selv ere Elskende, da afbryder mig dog ikke, dysser ikke paa mig, fordi I ikke ville h&o-;re Forklaringen; vender Eder heller bort og h&o-;rer med bortvendt Aasyn paa, hvad jeg har at sige, hvad der nu lyster mig at sige, da jeg engang har begyndt. For det F&o-;rste finder jeg det comisk, at alle Mennesker elske og ville elske, og man dog aldrig kan faae oplyst, hvad det Elskelige, det, der er Elskovens egentlige Gjenstand, er. Det Ord at elske lader jeg staae hen, thi dermed er Intet sagt, men saasnart Talen skal begynde, saa bliver det f&o-;rste Sp&o-;rgsmaal, hvad er det man elsker. Herpaa gives da intet andet Svar, end at man elsker det Elskelige. Svarer man nemlig med Plato, at man skal elske det Gode, da har man ved et eneste Skridt overskredet hele det Erotiskes Omfang. Men saa svarer man maaskee, at man skal elske det Skj&o-;nne. Dersom jeg da vilde sp&o-;rge, om det at elske er at elske en skj&o-;n Egn, et smukt Maleri, saa vilde man strax see, at det Erotiske ikke forholder sig som Art til Elskovens Omfang, men er noget ganske S&ae;regent. Vilde saaledes en Elsker, for ret at udtrykke, hvor megen Elskov der boede i ham, holde saadan Tale: jeg elsker smukke Egne, og min Lalage, og den skj&o-;nne Dandser, og en skj&o-;n Hest, kort jeg elsker alt det Skj&o-;nne, saa vilde Lalage, om hun end ellers var tilfreds med ham, ikke v&ae;re tilfreds med hans Lovtale, selv om hun var skj&o-;n; og s&ae;t nu, at Lalage ikke var skj&o-;n, om han dog elskede hende. Vilde jeg da bringe det Erotiske i Forhold til hiin Adskillelse, om hvilken Aristophanes taler, naar han siger, at Guderne deelte Mennesket i to Dele, ligesom Flyndre, og at disse adskilte Dele s&o-;ge hinanden, saa st&o-;der jeg atter her paa Noget, jeg ikke kan udgrunde, i hvilken Henseende jeg kan beraabe mig paa Aristophanes, der i sit Foredrag, netop fordi der ingen Grund er for Tanken til at standse, t&ae;nker videre, og t&ae;nker, at Guderne kunde falde paa, til endnu st&o-;rre Morskab, at dele Mennesket i tre Dele. Til endnu st&o-;rre Morskab; er det ikke, som jeg siger, at Elskov gj&o-;r et Menneske latterligt, om ikke i Andres, saa i Gudernes &O-;ine. Dog jeg vil antage, at det Erotiske har sin Potens i Forholdet mellem det Qvindelige og det Mandlige, hvad saa? Hvis den Elskende vilde sige til sin Lalage: jeg elsker Dig, fordi Du er en Qvinde, jeg kunde ligesaa godt elske enhver anden Qvinde, ligesaa godt den stygge Zoe, saa vilde den skj&o-;nne Lalage blive forn&ae;rmet. Hvad er da saa det Elskv&ae;rdige? Det er mit Sp&o-;rgsmaal, men det Fatale er, at aldrig Nogen har kunnet sige det. Den enkelte Elskende troer bestandigt for sit Vedkommende, han veed det, men for en Anden kan han ikke gj&o-;re sig forstaaelig, og Den, der lytter til flere Elskendes Tale, han vil erfare, at ikke To sige det Samme, uagtet de dog Alle tale om det Samme. Fraseet de aldeles taabelige Forklaringer, der ende med at lade Een rende med N&ae;sen mod Stued&o-;ren, det vil sige, ende med, at det er den Elskedes smukke F&o-;dder eller den elskede Mands beundrede Knebelsbart, der egentlig er Elskovens Gjenstand, selv naar man h&o-;rer en Elskende tale i den h&o-;ie Stiil, da n&ae;vner han f&o-;rst adskillige Enkeltheder, men endeligen siger han: hele hendes elskelige V&ae;sen, og naar Talen har naaet det H&o-;ieste, da siger han: hiint Uforklarlige, som jeg ikke veed at gj&o-;re mig Rede for. Og denne Tale skal is&ae;r behage den skj&o-;nne Lalage. Mig behager den ikke, thi jeg forstaaer ikke et Ord, men finder, at Talen indeholder en dobbelt Modsigelse, deels fordi den ender i det Uforklarlige, og deels fordi den ender deri, thi den, der vil ende med det Uforklarlige, han gjorde egentligen rigtigst i at begynde dermed og slet ikke sige Andet, for ikke at blive mist&ae;nkelig. Begynder han med det Uforklarlige og siger ikke Andet, da beviser dette ikke hans Afmagt, thi i negativ Forstand er det dog en Forklaring, men begynder han med Andet og ender i det Uforklarlige, da beviser dette hans Afmagt. Altsaa at elske &streg; dertil svarer det Elskelige, og det Elskelige er det Uforklarlige. Det lader sig h&o-;re, men forstaae lader det sig ikke, ligesaa lidet som den uforklarlige Maade, paa hvilken Elskoven griber sit Bytte. Hvo vilde ikke f&o-;le det &Ae;ngstelige deri, hvis Menneskene omkring Een Tid efter anden faldt om og d&o-;de ganske pludselig, eller bleve convulsiviske, uden at Nogen formaaede at forklare Grunden. Men saaledes griber Elskoven netop ind i Livet, kun at man ikke bliver &ae;ngstelig derved, da de Elskende selv ansee det for den h&o-;ieste Lykke; men derimod kommer til at lee deraf, thi det Comiske og det Tragiske correspondere bestandigt. Idag taler man med et Menneske, kan nogenlunde forstaae ham, imorgen taler han i Tunger og i besynderlige Geb&ae;rder &streg; han er forelsket. Dersom Elskovens Udtryk var: at elske den f&o-;rste den bedste, saa lod det sig forstaae, at man ikke n&ae;rmere kunde forklare sig, men da Elskovens Udtryk er: at elske en Eneste, en eneste i den ganske Verden, saa synes en saadan uhyre Udsondrings-Act i sig at maatte indeholde en Dialektik af Grunde, man ikke saa meget maatte frabede sig at h&o-;re, fordi den Intet forklarede, som fordi den vilde blive altfor vidtl&o-;ftig at h&o-;re paa. Men nei, den Elskende kan slet Intet forklare. Han har seet hundrede og atter hundrede Qvinder, han er maaskee bleven &ae;ldre, har Intet fornummet, pludselig seer han hende, hende, den Eneste &streg; Cathrine. Er dette ikke comisk; er det ikke comisk, at det, der skal forklare og forskj&o-;nne hele Livet: Elskoven ikke er som et Senepskorn, hvoraf der voxer et stort Tr&ae;, men endnu mindre er i sin Grund slet Intet; thi ikke et eneste forudgaaende Kriterium lader sig angive, som var det f. Ex. i en vis Alder at Ph&ae;nomenet indtraadte, og ikke en eneste Grund lader sig angive, hvorfor han v&ae;lger hende, hende ene i den ganske Verden, og det ingenlunde i samme Forstand &anfbeg;som Adam valgte Eva, fordi der ingen Anden var.&anfslut; Eller er den Forklaring, som de Elskende give, ikke ligesaa comisk, eller rettere, udh&ae;ver den ikke netop det Comiske. De sige, at Elskov gj&o-;r blind, og deraf forklare de Ph&ae;nomenet. Dersom et Menneske, der gik ind i et m&o-;rkt V&ae;relse for at hente Noget, naar jeg raadede ham at tage et Lys med, svarede: det Hele er kun en Ubetydelighed, derfor tager jeg intet Lys med, o! da vilde jeg ypperligt forstaae ham. Dersom derimod den samme Mand tog mig afsides, og paa en hemmelighedsfuld Maade betroede mig, at det, han gik ind at hente, var af yderste Vigtighed, og derfor var det, at han kun kunde gj&o-;re det iblinde &streg; o! mon da mit svage d&o-;delige Hoved skulde kunne f&o-;lge denne Tales h&o-;ie Sving. Om jeg end, for ikke at forn&ae;rme ham, vilde lade v&ae;re at lee; saasnart han vendte mig Ryggen, vilde jeg neppe kunne bare mig. Men ad Elskov er der Ingen, som leer; thi dette er jeg forberedt paa, at jeg vilde komme i samme Forlegenhed, som J&o-;den, der efter at have endt sin Fort&ae;lling, sagde: er der Ingen, som leer. Dog har jeg ikke, som J&o-;den, udeladt Pointen, og forsaavidt jeg selv leer, er min Latter meget langt fra at ville forn&ae;rme Nogen. Tvertimod foragter jeg de Daarer, der indbilde sig, at deres Elskov har saa gode Grunde, at de kunne lee ad andre Elskende; thi da Elskov aldeles ikke lader sig forklare, er forsaavidt den ene Elskende ligesaa latterlig som den anden. Ligesaa daarligt og hoff&ae;rdigt finder jeg det ogsaa, at en Mand stolt seer sig om i Pigernes Kreds for at finde den, der er ham v&ae;rdig, eller at en Pige stolt slaaer med Nakken og vrager, fordi Saadanne kun sysle med endelige Tanker indenfor en uforklaret Foruds&ae;tning. Nei, det, der besk&ae;ftiger mig, er Elskoven som saadan, det er den, som forekommer mig latterlig, og derfor frygter jeg den, at jeg ikke skal blive mig selv latterlig, eller latterlig i Gudernes &O-;ine, som have dannet Mennesket saaledes. Dersom nemlig Elskov er latterlig, saa er det lige latterligt, enten jeg faaer en Prindsesse eller en Tjenestepige, og er det ikke latterligt, saa er det heller ikke latterligt, at elske en Tjenestepige, thi det Elskelige er jo det Uforklarlige. See derfor frygter jeg Elskov, men seer igjen her et Beviis for, at Elskov er comisk, thi min Frygt bliver af en saa _besynligbesynderlig tragisk Art, at den netop belyser det Comiske. Naar man river Mursteen ned h&ae;nger man et Skildt ud, og jeg gaaer af Veien, naar en Bom er bleven malet s&ae;tter man en Afviser, naar en Kudsk er n&ae;rved at kj&o-;re Een over, raaber han: varsko, naar der er Cholera, bliver der sat en Soldat udenfor o. s. v., det jeg mener, er, at naar der er Fare, lader Faren sig betegne, og man undgaaer den lykkelig ved at agte paa M&ae;rkerne. Da jeg nu frygter for ved Elskov at blive latterlig, saa anseer jeg den jo for en Fare, hvad skal jeg nu gj&o-;re for at undgaae den, eller hvad skal jeg gj&o-;re for at undgaae den Fare, at en Qvinde bliver forelsket i mig. Langtfra mig er den stolte Tanke, at jeg skulde v&ae;re en Adonis, som enhver Pige bliver forelsket i (relata refero, thi hvad det vil sige forstaaer jeg ikke), Guderne bevare mig; men da jeg ikke veed, hvad det Elskv&ae;rdige er, kan jeg jo slet ikke vide, hvorledes jeg skal b&ae;re mig ad for at undgaae denne Fare. Da desuden lige det Modsatte kan v&ae;re det Elskv&ae;rdige, og da endelig det Uforklarlige er det Elskv&ae;rdige, saa er jeg jo i samme Situation, som hiin Mand, Jean Paul taler om, der staaende paa eet Been l&ae;ser en Plakat af f&o-;lgende Indhold: her er sat R&ae;vesaxe; og nu ikke t&o-;r tr&ae;kke Benet til sig eller s&ae;tte det til Jorden. Elske Nogen vil jeg ikke f&o-;rend jeg har udt&o-;mt Elskovens Tanke; dette kan jeg ikke, jeg er tvertimod kommen til det Resultat, at den er comisk; saa vil jeg ikke elske, ak, men hermed er Faren ikke undgaaet, thi da jeg ikke veed, hvad det Elskv&ae;rdige er, hvorledes det kommer paa mig eller hvorledes det kommer paa en Qvinde i Forhold til mig, saa kan jeg ikke v&ae;re sikker paa at vide, om jeg har undgaaet Faren. Dette er tragisk, i en vis Forstand endog dybt tragisk, om end Ingen bryder sig om det, eller bryder sig om den bittre Modsigelse for den T&ae;nkende, at der er et Noget, som overalt ud&o-;ver sin Magt og dog ikke lader sig t&ae;nke, som maaskee endog pludselig kommer bag paa Den, der forgjeves s&o-;ger at t&ae;nke det. Men det Tragiske heri har sin dybe Grund i det paaviste Comiske. Maaskee vil enhver Anden vende mig Alt om og slet ikke finde det comisk, som jeg finder comisk, men vel det comisk, hvori jeg finder mit Tragiske; men selv dette viser, at jeg til en vis Grad har Ret, og det hvorfor jeg, hvis jeg bliver Offer, bliver et tragisk eller comisk Offer, er dog aabenbart: at ville t&ae;nke over Alt, hvad jeg gj&o-;r og ikke _bilderbilde mig ind, at jeg t&ae;nker over Livet, naar jeg i Forhold til det Betydningsfulde siger: lad gaae. Mennesket bestaaer af Sjel og Legeme, _{deri i}deri ere alle de viseste og bedste M&ae;nd enige. Dersom man nu s&ae;tter Elskovens Potens i Forholdet mellem det Qvindelige og Mandlige, saa vil atter det Comiske vise sig i det Omslag, som foregaaer derved, at det h&o-;ieste Sjelelige udtrykker sig i det mest Sandselige. Jeg t&ae;nker herved paa alle Elskovens h&o-;ist besynderlige Gesticulationer og mystiske Tegn, kort paa det hele Frimureri, der er en Continuation af hiint f&o-;rste Uforklarlige. Modsigelsen, hvori Elskoven her indvikler et Menneske, er denne, at det Symbolske slet ikke betyder Noget, eller hvad der er det Samme, at Ingen kan sige, hvad det skal betyde. To elskende Sjele forsikkre hinanden, at de ville elske hinanden for alle Evigheder; derpaa omfavne de hinanden, og ved et Kys besegle de denne evige Pagt. Jeg sp&o-;rger enhver T&ae;nker, om han var faldet paa det. Og saaledes vexler det bestandigt i Elskov. Det h&o-;ieste Sjelelige faaer sit Udtryk i den yderste Mods&ae;tning, og det Sandselige vil betegne det h&o-;ieste Sjelelige. Posito jeg var forelsket. Det vilde da v&ae;re mig af yderste Vigtighed, at den Elskede vilde tilh&o-;re mig i alle Evigheder. Det forstaaer jeg, thi egentligen taler jeg her kun om en gr&ae;sk Erotik, hvorved man elsker skj&o-;nne Sjele. Naar da den Elskede havde forsikkret mig det, da vilde jeg troe det, eller forsaavidt der blev nogen Tvivl tilbage, see at bek&ae;mpe den. Men hvad skeer; thi hvis jeg var forelsket, vilde jeg vel b&ae;re mig ad som alle Andre, jeg vilde s&o-;ge en anden Forvisning end den at troe hende, hvilken dog aabenbart er den eneste Forvisning. Her staaer jeg atter ved det Uforklarlige. Naar Kakkadue, som han bedst sidder, begynder at kroe sig som en And, der har forslugt sig, og derpaa opst&o-;der det Ord: Mariane, saa leer alle Mennesker, jeg med. Maaskee finder Tilskuerne det Komiske i, at Kakkadue, der slet ikke elsker Mariane, er kommen i et saadant Rapport til hende; men s&ae;t nu, at Kakkadue elskede Mariane, var det saa ikke comisk? mig forekommer det ligefuldt comisk, og det Comiske at ligge i, at Elskoven er bleven commensurabel og skal ansees som commensurabel for et saadant Udtryk. Om det har v&ae;ret Skik fra Verdens Begyndelse, gj&o-;r Intet til Sagen, det Comiske har Evighedens H&ae;vd paa at ligge i Modsigelsen, og her er en Modsigelse. En Gliedermand er der egentligen ikke noget Comisk ved; thi det er ingen Modsigelse, at han gj&o-;r de besynderlige Bev&ae;gelser, da man jo tr&ae;kker i Snoren. Men at v&ae;re en Gliedermand i noget Uforklarligts Tjeneste, det er comisk, Modsigelsen er den, at der ikke sees nogen fornuftig Grund til, at man snart faaer en Tr&ae;kning i det ene Been, snart i det andet. Naar jeg nu ikke kan forklare mig hvad det er jeg gj&o-;r, saa vil jeg ikke gj&o-;re det, naar jeg ikke kan forstaae den Magt, i hvis Vold jeg giver mig, saa vil jeg ikke give mig i dens Vold. Og er Elskoven en saadan gaadefuld Lov, der knytter de yderste Mods&ae;tninger sammen, hvo indestaaer mig da for, at der ikke pludselig kan komme Confusion deri. Dog besk&ae;ftiger dette mig mindre. Saaledes har jeg vel h&o-;rt, at nogle Elskende finde, at andre Elskende b&ae;re sig latterligt ad. Hvad en saadan Latter egentligen mener, fatter jeg ikke, thi er hiin Lov en Naturlov, saa er den jo eens for alle Elskende, og er den en Frihedens Lov, saa maae jo hine leende Elskende kunde forklare Alt, hvilket de dog ikke kunne. Forsaavidt forstaaer jeg det bedre, at det ganske i Almindelighed er Tilf&ae;ldet, at den ene Elskende leer ad den Anden, fordi den ene bestandig finder den anden latterlig men ikke sig selv. Dersom det er latterligt at kysse en styg Pige, er det ogsaa latterligt at kysse en smuk, og den Indbildning, at det at gj&o-;re det paa en vis Maade skulde berettige til at lee ad en Anden, som gj&o-;r det paa en anden Maade, er kun Hoff&ae;rdighed og en Sammensv&ae;rgelse, der dog ikke bringer en saadan Fornem udenfor det almindelige Latterlige, der ligger i, at Ingen kan sige, hvad det skal betyde, medens det dog skal betyde Alt, og betyde, at de Elskende ville tilh&o-;re hinanden for alle Evigheder, ja hvad endnu morsommere er, forvisse dem om, at de gj&o-;re det. Dersom en Mand, som han sidder bedst, l&ae;gger Hovedet paa den ene Side, eller ryster med Hovedet, eller sparker ud med Benet, vilde svare mig, naar jeg spurgte ham, hvorfor han gjorde det: jeg veed det saavist ikke selv, det faldt mig saaledes ind, en anden Gang gj&o-;r jeg det anderledes, thi det er uvilkaarligt, o! da vilde jeg vel forstaae ham. Men dersom han sagde, hvad jo de Elskende sige om hine Gesticulationer, at hele Saligheden ligger deri, hvorledes skulde jeg da ikke finde det latterligt, som jeg ogsaa fandt hine f&o-;rst omtalte latterlige, rigtignok i en noget anden Forstand, indtil Manden forhindrede Latteren ved at forklare, at de Intet skulle betyde. Hermed er nemlig Modsigelsen, som ligger til Grund for det Comiske, h&ae;vet; thi at det Intetbetydende forklares Intet at betyde er slet ikke latterligt, vel derimod naar det forklares, at betyde Alt. I Henseende til det Uvilkaarlige er Modsigelsen oprindelig tilstede, som den: at man af et frit Fornuftv&ae;sen ikke venter det Uvilkaarlige. Naar man saaledes antog, at Paven i det &O-;ieblik han skulde s&ae;tte Kronen paa Napoleons Hoved kom til at hoste, eller at Brud og Brudgom i Vielsens h&o-;itidelige &O-;ieblik kom til at nyse, saa viser det Comiske sig. Jo mere den givne Leilighed accentuerer det frie Fornuftv&ae;sen, desto mere comisk bliver det Uvilkaarlige. Saaledes med Hensyn til de erotiske Gesticulationer, hvor det Comiske anden Gang kommer frem, derved at man vil forklare hiin Modsigelse ved at _{give den}give dem absolut Betydning. B&o-;rn have som bekjendt stor Sands for det Comiske, til Vitterlighed t&o-;r man altid beraabe sig paa B&o-;rn i denne Henseende. I Reglen vil nu B&o-;rn altid komme til at lee ad Elskende, og foranlediger man dem til at fort&ae;lle hvad de have seet, kan vist Ingen lade v&ae;re at lee. Maaskee kommer det deraf, at B&o-;rn udelade Pointen. Saa besynderligt er det, da J&o-;den udelod Pointen, vilde Ingen lee, her er det omvendt, naar man udelader Pointen, lee Alle; men da Ingen kan sige, hvori Pointen ligger, saa er den jo udeladt. De Elskende forklare Intet, De, der prise Elskoven, forklare Intet, men ere blot bet&ae;nkte paa, som det bydes i Kongeloven, at sige Alt, hvad som behageligt og elskeligt kan v&ae;re. Men Den, der t&ae;nker, han gj&o-;r sig Rede for sine Kategorier, og Den, der t&ae;nker over Elskoven, t&ae;nker ogsaa strax over Kategorierne. I Forhold til Elskoven gj&o-;r man det dog ikke, og man savner endnu en Pastoral-Videnskab, thi om end en Digter i et pastorale gj&o-;r et Fors&o-;g paa, at lade Elskoven blive til, smugles dog Alt ind igjen ved Hj&ae;lp af et andet Menneske, hos hvem de Elskende l&ae;re at elske. &streg; Det Comiske fandt jeg altsaa i de erotiske Omslag, hvorved det H&o-;ieste i een Sph&ae;re ikke finder sit Udtryk i denne Sph&ae;re, men i det reent Modsatte fra en anden Sph&ae;re. Det er comisk, at Elskovens h&o-;ie Flugt (at ville tilh&o-;re hinanden for alle Evigheder) ender bestandigt ligesom Saft i Spisekamret; men endnu mere comisk er det, at denne Ende paa Sagen skal v&ae;re det h&o-;ieste Udtryk. Overalt hvor der er Modsigelse er ogsaa det Komiske tilstede. Dette Spor f&o-;lger jeg bestandigt. Skulde det forstyrre Eder, kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, at f&o-;lge mig, saa f&o-;lger med bortvendt Aasyn, jeg selv taler jo som med et Sl&o-;r for &O-;inene, thi da jeg kun seer det Gaadefulde, kan jeg jo ikke see, eller seer jeg jo Intet. Hvad er en Consequents? Dersom den ikke paa en eller anden Maade lader sig bringe under Identitet med det, hvoraf den er en Consequents, saa bliver det jo latterligt, om den alligevel skal gaae og gjelde for en Consequents. Naar saaledes en Mand, der vil bade sig, springer ud i Badekarret og idet han noget fortumlet atter dukker op, griber efter Badetouget for at holde sig fast, men tager feil og griber i Snoren til et Styrtebad, der nu ganske vel motiveret og med al mulig F&o-;ie styrter over ham, saa er Consequentsen ganske rigtig. Det Latterlige ligger i, at han greb feil, men der er intet Latterligt i, at et Styrtebad styrter ned, naar man drager i Snoren, snarere vilde det blive latterligt, hvis det udeblev, som hvis, for at eftervise Rigtigheden af min S&ae;tning om Modsigelsen, som hvis en Mand samlede sin Sjel for ret at v&ae;re forberedt og ret at v&ae;re istand til at b&ae;re hiin Gysen, med Beslutningens Begeistring greb i Snoren &streg; og Styrtebadet udeblev. Lader os nu see, hvorledes det er med Elskov. De Elskende ville tilh&o-;re hinanden for alle Evigheder. Dette udtrykke de paa hiin besynderlige Maade ved at omslutte hinanden i &O-;ieblikkets Inderlighed, og al Elskovens Saligheds Lyst skal ligge deri. Men al Lyst er selvisk. Den Elskendes Lyst er nu vel ikke selvisk i Forhold til den Elskedes, men _{begges Forening}begges i Forening er absolut selvisk, forsaavidt de i Foreningen og Elskoven danne et Selv. Og dog ere de bedragne; thi i samme &O-;ieblik triumpherer Arten over Individerne, Arten seirer medens Individerne ere nedsatte til at v&ae;re i dens Tjeneste. Dette finder jeg er mere latterligt end hvad Aristophanes fandt saa latterligt. Thi det Latterlige i hiin Halvering ligger i Modsigelsen, hvad Aristophanes ikke tilstr&ae;kkeligt udh&ae;ver. Naar man betragter et Menneske skulde man dog troe, at han var en Heelhed for sig, det troer man ogsaa, indtil man i Elskovens Bes&ae;ttelse seer, at han kun er en Halvhed, der l&o-;ber om efter sin anden Halvdeel. Der ligger intet comisk i et halvt &Ae;ble, det Comiske vilde f&o-;rst vise sig, hvis et heelt &Ae;ble var et halvt &Ae;ble; i det F&o-;rste er der ingen Modsigelse, men vel i det Sidste. Dersom man gj&o-;r Alvor af det med den Talemaade, at Qvinden er kun et halvt Menneske, saa vilde hun slet ikke v&ae;re comisk i Elskov. Manden derimod, der har nydt borgerlig Agtelse som et heelt Menneske, han bliver comisk, naar han pludselig begynder at l&o-;be om og derved forraader, at _{hun kun}han kun er et halvt Menneske. Jo mere man t&ae;nker derover, desto latterligere bliver det; thi hvis Manden virkelig er en Heelhed, saa bliver han jo ikke i Elskoven en Heelhed, men han og Qvinden bliver halvanden. Hvad Under da, at Guderne lee og is&ae;r ad Manden. Dog jeg vender tilbage til min Consequents. Naar nu de Elskende have fundet hinanden, skulde man dog troe, at de vare en Heelhed, og heri skulde jo Sandheden ligge af, at de vilde leve for hinanden i alle Evigheder. Men see, de begynde med, istedenfor at leve for hinanden, at leve for Sl&ae;gten, og dette ane de ikke. &streg; Hvad er en Consequents? Dersom man, naar den er fremtraadt, ikke kan see den ind i det, hvoraf den fremtraadte, saa er det en Latterlighed med en saadan Consequens, og de ere latterlige, hvem den vederfares. Dersom nu hine adskilte Halvheder have fundet hinanden, saa er dette jo den fuldkomne Tilfredsstillelse og Hvile, og dog f&o-;lger deraf en ny Tilv&ae;relse. At det, at de Elskende finde hinanden, for dem bliver en ny Tilv&ae;relse, lader sig forstaae, men ikke, at en ny Tilv&ae;relse derfra daterer sig for en Anden. Og dog er denne resulterende Consequents st&o-;rre end det, hvoraf den er Consequents, og dog maa jo en Afslutning som hin de Elskendes, der de fandt hinanden, v&ae;re et Tegn paa, at der ingen Consequents yderligere lod sig t&ae;nke. Har nogen anden Lyst en Analogi hertil? Tvertimod betyder jo ellers altid Lystens Tilfredsstillelse en Stilstand, og selv om der indtr&ae;der en tristitia, der tyder paa, at al Lyst er comisk, saa vil en saadan tristitia v&ae;re en simpel Consequents, om end ingen tristitia vidner saa h&o-;it for et foregaaende Comisk som Elskovens. Derimod er det noget Andet med en saadan uhyre Consequents, som den, om hvilken vi tale, en Consequents, hvorom Ingen veed hvorfra den kommer, eller om den kommer, medens den dog, hvis den kommer, kommer som en Consequents. Hvo fatter dette? Og dog er for de Indviede hvad der er Elskovens h&o-;ieste Lyst tillige det Betydningsfuldeste; det er saa betydningsfuldt, at de Elskende endog antage nye Navne, der ere deriverede af Consequentsen, som altsaa besynderligt nok faaer tilbagevirkende Kraft. Den Elskende kaldes nu Fader og den Elskede Moder, og disse Navne ere dem selv de skj&o-;nneste. Og dog er der Den, for hvem disse Navne ere endnu skj&o-;nnere; thi hvad er skj&o-;nt som Pieteten? mig forekommer den det Skj&o-;nneste af Alt, og heldigviis kan jeg forstaae dens Tanke. Menneskene l&ae;re, at det b&o-;r sig S&o-;nnen at elske Faderen. Det forstaaer jeg, jeg aner end ikke nogen Modsigelse, jeg f&o-;ler mig saligt bunden i Pietetens skj&o-;nne Kjerlighedsbaand. Jeg troer, at det er det H&o-;ieste at skylde et andet Menneske Livet, jeg troer, at denne Gjeld ikke lader sig opgj&o-;re eller udt&o-;mme ved nogen Beregning, og derfor finder jeg det ret, hvad Cicero siger, at S&o-;nnen altid har Uret mod Faderen, og det er jo netop Pieteten, der l&ae;rer mig at troe dette, l&ae;rer mig end ikke at ville gjennemtr&ae;nge det Skjulte men heller forblive skjult i Faderen. Ganske rigtigt, jeg er glad ved at v&ae;re et andet Menneskes st&o-;rste Skyldner, men omvendt. F&o-;rend jeg beslutter mig til at gj&o-;re et andet Menneske til min st&o-;rste Skyldner, vil jeg dog nok v&ae;re mig selv klar, thi i mine Tanker er der ingen Sammenligning mellem at v&ae;re et andet Menneskes Skyldner og at gj&o-;re et andet Menneske til sin, saa han i al Evighed ikke kan blive fri derfor. Hvad da Pieteten forbyder S&o-;nnen at bet&ae;nke, det byder Kjerligheden Faderen at bet&ae;nke. Og nu er Modsigelsen der atter. Er S&o-;nnen et evigt V&ae;sen ligesom Faderen, hvad vil saa det sige, at v&ae;re Fader; jeg maa jo smile ad mig selv, ved at t&ae;nke mig som Faderen, medens S&o-;nnen bev&ae;ges dybest naar han t&ae;nker sit Forhold til Faderen. Jeg forstaaer ret vel, hvad Plato skj&o-;nt har sagt, _{at Dyr}at et Dyr f&o-;der et Dyr af samme Art, en Plante en Plante af samme Art og saaledes et Menneske et Menneske; men hermed er Intet forklaret, Tanken ikke tilfredsstillet, kun en dunkel F&o-;lelse vakt; thi et evigt V&ae;sen lader sig ikke f&o-;de. Saasnart da Faderen betragter S&o-;nnen efter hans evige V&ae;sen, hvilket jo er den v&ae;sentlige Betragtning, saa maa han vel smile ad sig selv, idet han ingenlunde kan fastholde alt det Skj&o-;nne og Betydningsfulde, som gl&ae;der S&o-;nnen i Pieteten. Betragter han derimod S&o-;nnen efter hans sandselige Natur, saa maa han atter smile, fordi det at v&ae;re Fader er altfor betydningsfuldt et Udtryk derfor. Skulde det endeligen lade sig t&ae;nke, at Faderen havde Indflydelse paa S&o-;nnen, at Faderens V&ae;sen blev en Foruds&ae;tning, fra hvilken S&o-;nnens V&ae;sen ikke kunde frigj&o-;re sig, da kommer Modsigelsen fra en anden Side; thi da er den Tanke saa forf&ae;rdelig, at der Intet paa Jorden er saa forf&ae;rdeligt som at v&ae;re Fader. Der er ingen Sammenligning mellem at slaae et Menneske ihjel og at give et Menneske Livet, det f&o-;rste afgj&o-;r blot hans Skj&ae;bne for Tiden, det Andet for Evigheden. Saaledes er atter Modsigelsen her baade til at lee og til at gr&ae;de over. Er det at v&ae;re Fader en Indbildning, om ikke i den Forstand, hvori Magdelone siger det til Jeronymus i Erasmus Montanus, eller er det det Forf&ae;rdeligste af Alt; er det den st&o-;rste Velgjerning eller er det Lystens h&o-;ieste Nydelse, er det Noget, der h&ae;nder, eller er det den h&o-;ieste Opgave? See! derfor har jeg forsaget al Elskov, thi min Tanke er mig Alt. Er Elskov den saligste Lyst, saa forsager jeg den uden hverken at ville forn&ae;rme eller misunde Nogen, betinger Elskov den h&o-;ieste Velgjerning, saa fornegter jeg Leiligheden dertil, men min Tanke er frelst. Ikke er jeg uden &O-;ie for det Skj&o-;nne, ikke er mit Hjerte ubev&ae;get, naar jeg l&ae;ser Digternes Sange, ikke er min Sjel uden Veemod, naar jeg hendr&o-;mmer i hiin skj&o-;nne Forestilling om Elskov, men min Tanke vil jeg ikke v&ae;re utro, og hvad hjalp det, for mig er der dog ingen Salighed, hvor jeg ikke har min Tanke frelst, hvor jeg, hvis jeg var der, vilde indtil Fortvivlelse l&ae;nges efter Tanken, som jeg ikke t&o-;r forlade for at h&ae;nge fast ved en Hustru, da den er mig mit evige V&ae;sen og altsaa endnu mere v&ae;rd end Fader og Moder og endnu mere v&ae;rd end en Hustru. Vel indseer jeg, at dersom Noget maa v&ae;re helligt, da Elskov, at dersom nogetsteds Trol&o-;shed er nedrig da i Elskov, at dersom noget Bedrag er afskyeligt da i Elskov; men min Sjel er reen, jeg har aldrig seet paa nogen Qvinde for at begjere hende, jeg har ikke flagret ubestemt, indtil jeg iblinde styrtede eller hensvimlede i det mest Afgj&o-;rende. Dersom jeg vidste hvad det Elskv&ae;rdige er, saa vilde jeg med Vished vide, om jeg ikke havde forskyldt at friste Nogen, men da jeg ikke veed det, kan jeg kun med Bestemthed vide, at jeg ikke er mig bevidst at have villet det. S&ae;t jeg gav mig hen, s&ae;t jeg kom til at lee, eller s&ae;t jeg segnede under Forf&ae;rdelsen, thi mig er det umuligt at finde den smale Vei, som de Elskende gaae paa saa let som var det den brede, uforstyrret af alle Anf&ae;gtelser, som de vel have t&ae;nkt, da vor Tid jo har gjennemt&ae;nkt Alt, og som en F&o-;lge deraf let forstaaer, hvad jeg mener; at det at handle umiddelbart er nonsens, og man altsaa maa have gjennemt&ae;nkt alle mulige Reflexioner, inden man handler; &streg; s&ae;t jeg gav mig hen. Havde jeg da ikke uopretteligt forn&ae;rmet den Elskede, hvis jeg loe, eller ustandseligt styrtet hende i Fortvivlelse, hvis jeg segnede. Thi dette indseer jeg vel, at en Qvinde ikke kan v&ae;re saa gjennemreflekteret, og en Qvinde, der fandt Elskov comisk (hvad kun Guder og M&ae;nd kan finde den, og hvorfor Qvinden er en Fristelse, der vil forlokke dem til at blive latterlige), vilde forraade bet&ae;nkelige Forkundskaber, og mindst forstaae mig, men en Qvinde, der fattede Forf&ae;rdelsen vilde have tabt sin Elskelighed og dog ikke forstaae mig, vilde v&ae;re tilintetgjort, hvilket jeg ingenlunde er, saa l&ae;nge min Tanke frelser mig. Er der Ingen, som leer! Da jeg begyndte med at ville tale om det Comiske i Elskov, ventede I maaskee at komme _{til lee}til at lee, thi I ere alle lattermilde, som jeg selv er en Ven af Latter, og dog loe I maaskee ikke. Virkningen var en anden, og dog beviser den netop, at jeg har talet om det Comiske. Er der Ingen, som leer ad min Tale, nu vel saa leer lidt ad mig kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, det skal ikke forundre mig; thi hvad jeg leilighedsviis har h&o-;rt Eder sige om Elskov, forstaaer jeg ikke &streg; formodentligen ere I Indviede! Derpaa satte det unge Menneske sig ned, han var n&ae;sten bleven skj&o-;nnere end f&o-;r Maaltidet; nu sad han og saae hen for sig uden at bekymre sig om de Andre. Johannes Forf&o-;reren vilde strax til at gj&o-;re Indvendinger mod det unge Menneskes Foredrag, men blev afbrudt af Constantin, der advarede mod Discussioner og decreterede, at der nu blot maatte tales. I saa Fald betingede Johannes sig, at v&ae;re den, der talte sidst. Dette gav igjen Anledning til en Strid om, i hvilken Orden de skulde tale, hvilken Constantin atter standsede ved at tilbyde sig nu at tale, mod at man anerkjendte hans Competence til at byde de Andre at tale efter Tour. Constantin talede saaledes. Der er Tid til at tie, og der er Tid til at tale, nu synes Tiden at v&ae;re til at tale kort; thi vor unge Ven har talet Meget og meget besynderligt. Hans vis comica har bragt os til at stride ancipiti proelio, thi hans Tale var ligesaa tvivlsom som han selv er det, som han nu igjen sidder der: en raadvild Mand, der ikke veed, om han skal lee eller han skal gr&ae;de eller han skal forelske sig. Ja havde jeg v&ae;ret forudvidende om hans Tale, som han fordrer at v&ae;re det om Elskov, saa havde jeg forbudet ham at tale, men nu er det bag efter. Saa byder jeg Eder da kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, at &anfbeg;I lystige og muntre her skulle v&ae;re&anfslut; og kan jeg ikke byde dette, saa byder jeg Eder, at glemme hver Tale, saa hurtigt som den er holdt, at skylde den ned _{i eneste}i en eneste Slurk. Og nu til Qvinden, som jeg vil tale om. Ogsaa jeg har grundet, og jeg har udgrundet hendes Kategori, ogsaa jeg har s&o-;gt, men jeg har ogsaa fundet, og gjort en magel&o-;s Opdagelse, hvilken herved meddeles Eder. Hun opfattes ene rigtigt under Kategorien Spas. Manden tilkommer det at v&ae;re absolut, at handle absolut, at udtrykke det Absolute; Qvinden ligger i Relationen. Mellem tvende saa forskjellige V&ae;sener kan ingen sand Vexelvirkning finde Sted. Dette Misforhold er netop Spasen; og med Qvinden kom Spasen ind i Verden. Dog f&o-;lger det af sig selv, at Manden maa vide at holde sig under det Absolute, thi ellers viser der sig Intet, det vil sige der viser sig noget meget Almindeligt, at Manden og Qvinden passe for hinanden, han som Halvmand og hun som Halvmand. Spas er ingen &ae;sthetisk, men en ufuldbaaren ethisk Kategori. Den virker paa Tanken, som det vilde virke paa Sindet at h&o-;re en Mand h&o-;itideligt begyndende en Tale, reciterende et Comma eller to med denne Diction, derpaa sige: hm! en Tankestreg og saa tie stille. Saaledes med Qvinden. Man sigter med den ethiske Kategori paa hende, man lukker &O-;inene, man t&ae;nker det Absolute i ethiske Fordringer, man t&ae;nker Mennesket, man aabner &O-;iet, man f&ae;ster Blikket paa den dydzirede Jomfru, der experimenteres at indfrie Fordringen; man bliver benauet og siger ved sig selv: aah! det er vist Spas. Spasen er nemlig den, at l&ae;gge Kategorien an, at holde hende under den, fordi Alvoren aldrig kan blive Alvor, men dette er netop Spasen; thi turde man fordre det af hende, var det ikke Spas. At bringe hende under en Luftpompe og pumpe Luft fra hende er Synd og slet ikke moersomt, men at pumpe hende Luft til, at puste hende op i overnaturlig St&o-;rrelse, at lade hende have naaet al den Idealitet, som en lille Jomfru paa sexten Aar kan indbilde sig at ville have, er Forestillingens Begyndelse, og Begyndelsen paa en h&o-;ist underholdende Forestilling. Ingen Yngling har halv saa megen indbildt Idealitet som en ung Pige, men det kommer igjen, sagde Skr&ae;dderen, thi al hendes er Illusion. Betragter man ikke Qvinden saaledes, kan hun afstedkomme ubodelig Skade; ved min Opfattelse bliver hun uskadelig og moersom. For en Mand er intet Forf&ae;rdeligere end at gribe sig selv i Piat. Hermed er al sand Idealitet tilintetgjort; thi at v&ae;re en Skurk lader sig angre, ikke at have meent et Ord af hvad man har sagt, lader sig fortryde, men at v&ae;re Piat, vitterlig Piat, at have meent Alt og _{see: det}see! det var Piat: Sligt v&ae;mmes endogsaa Angeren ved. Med Qvinden anderledes. Hun har et oprindeligt Privilegium paa i mindre end 24 Timer at transfigureres i det uskyldigste og tilgiveligste Galimathias; thi langtfra hendes oprigtige Sj&ae;l v&ae;re det at ville bedrage Nogen; hun meente Alt, hvad hun sagde, nu siger hun det Modsatte; men med samme elskelige Aabenhjertighed, thi nu vil hun d&o-;e paa det Modsatte. Dersom da Manden af fuld Alvor giver sig hen i Elskov, da kan han sige, han har godt assureret, ifald han ellers nogetsteds kan faae assureret; thi et saa f&ae;ngeligt Stof som en Qvinde maatte altid gj&o-;re Assurandeuren bet&ae;nkelig. Hvad har han ogsaa gjort, han har identificeret sig med hende, gaaer hun af Nytaarsaften som et Knald, saa gaaer han med, og skeer det ikke, er han dog kommen i et temmeligt n&ae;rt Svogerskab med Faren. Og hvad kan han ikke tabe? Han kan tabe Alt; thi der er kun een absolut Mods&ae;tning til det Absolute, det er Piat. Han skal ikke s&o-;ge Tilflugt i noget Selskab for moralskford&ae;rvede Personer, thi han er ikke moralskford&ae;rvet, langtfra, han er blot reduceret in absurdum og lyksaliggjort i Galimathias, han er bleven til Nar. Imellem Mand og Mand kan dette aldrig skee. Futter en Mand saaledes af i Nonsens, saa foragter jeg ham; narrer han mig ved sin Klogskab, saa holder jeg blot den ethiske Kategori paa ham, og Faren er meget ubetydelig. Gaaer det meget vidt, nu vel, saa jager jeg ham en Kugle gjennem Hovedet, men at udfordre en Qvinde, hvad er det, hvo veed det ikke, det er Spas, ligesom da Xerxes lod Havet pidske. Naar Othello myrder Desdemona, og hun virkelig havde v&ae;ret skyldig, saa har han dog Intet vundet, han er til Nar og han bliver til Nar, thi selv idet han myrder hende gj&o-;r han kun en Concession i Henseende til en Conseqvents, som oprindeligt har gjort ham latterlig, hvorimod Elvire kan v&ae;re aldeles pathetisk bev&ae;bnet med Dolken for at h&ae;vne sig. At Shakspeare har opfattet Othello tragisk (ogsaa fraseet den ulykkelige Katastrophe, at Desdemona er uskyldig) lader sig kun forklare, men ogsaa absolut retf&ae;rdiggj&o-;re derved, at Othello er en farvet Mand. Thi en farvet Mand, kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, der ikke kan antages at repr&ae;sentere Aand, en farvet Mand, kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, der altsaa bliver gr&o-;n i Ansigtet, naar han bliver vred (hvilket er et physiologisk Factum), en farvet Mand kan vel blive tragisk ved at v&ae;re bleven bedragen af en Qvinde, ligesom Qvinden har hele Tragediens Pathos paa sin Side, naar hun er bedragen af Manden. En Mand, der bliver r&o-;d i Kammen, kunde maaskee blive tragisk, men en Mand, af hvem man t&o-;r fordre Aand, han bliver enten ikke jaloux, eller han bliver comisk, naar han bliver det, og allermest, naar han kommer l&o-;bende med en Dolk. Skade at Shakspeare ikke har leveret et saadant Digterv&ae;rk, hvor den i en Qvindes Utroskab indeholdte Fordring blev protesteret af Ironien; thi det er ikke givet Enhver, der indseer det Comiske deri, ja endog kan udvikle det, at frems&ae;tte det dramatisk. Men man t&ae;nke sig Socrates overraskende (thi det var allerede usocratisk at t&ae;nke sig Socrates v&ae;sentligt bekymret om eller vel endog udspionerende Xantippes Troskab) Xantippe in flagranti, jeg t&ae;nker, at hiint fine Smiil, der gjorde den styggeste Mand i Athen til den skj&o-;nneste, for f&o-;rste Gang har forvandlet sig til en Skoggerlatter. Paa den anden Side, da dog stundom Aristophanes har villet fremstille Socrates latterlig, ubegribeligt, at det ikke er faldet ham ind, at lade Socrates komme l&o-;bende ind paa Scenen raabende: hvor er hun, hvor er hun, at jeg kan myrde hende &dvs;: den utroe Xantippe. Thi om Socrates blev Hanrei eller ei gj&o-;r egentligen Intet til Sagen, Alt hvad Xantippe vil gj&o-;re i denne Henseende er spildt Uleilighed som at knepse i Lommen, Socrates bliver den samme intellectuelle Helt ogsaa med Horn i Panden; men at han kunde blive jaloux, at han kunde ville myrde Xantippe: ak da havde Xantippe havt en Magt over ham, som ikke hele den gr&ae;ske Stat og D&o-;dsstraffen &streg; at gj&o-;re ham latterlig. En Hanrei er derfor comisk i sit Forhold til Konen, men kan betragtes tragisk i sit Forhold til andre M&ae;nd. Her ligger n&ae;rmest den spanske Opfattelse af &Ae;re. Dog er det Tragiske v&ae;sentligen dette, at han ingen Opreisning kan faae og Smerten i hans Lidelse egentligen den, at hans Lidelse er meningsl&o-;s, hvilket er forf&ae;rdeligt nok. At skyde en Qvinde, at udfordre hende, at foragte hende, gj&o-;r Alt den stakkels Mand kun mere latterlig, thi Qvinden er det svagere Kj&o-;n. Denne Betragtning kommer igjen allevegne og forvirrer Alt. Gj&o-;r hun det Store, beundrer man hende mere end Manden, fordi man ikke har troet at turde fordre det af hende. Bliver hun bedragen, har hun al Pathos i sin Faveur, bliver en Mand bedragen, har man lidt Medlidenhed, og lidt Taalmodighed saa l&ae;nge han er tilstede, for at lee naar han er gaaet. See derfor gj&o-;r man vel i itide at betragte Qvinden som Spas. Morskaben er ubetalelig. Man betragter hende som en absolut St&o-;rrelse, og gj&o-;r sig selv til en relativ. Man siger hende ikke imod, langtfra, thi det er kun at hj&ae;lpe hende. Netop fordi hun ikke kan begr&ae;ndse sig selv, tager hun sig i Alvor talt bedst ud, naar man siger hende lidt imod. Man tvivler aldrig om hvad hun siger, langtfra, man troer hvert Ord. Med et i uudsigelig Beundring og salig Bedunstelse famlende Blik omkredser man hende i Tilbederens Dandsetrin: man falder paa Kn&ae;, man sm&ae;gter, man h&ae;ver sit &O-;ie op til hende, man sm&ae;gter, man aander atter. Man gj&o-;r Alt hvad hun siger som en lydig Slave. Nu kommer Humlen. At en Qvinde kan tale &dvs;: verba facere beh&o-;ver intet Beviis. Uheldigviis har hun ikke Reflexion nok til at sikkre sig mod paa L&ae;ngden &dvs;: maximum otte Dage at sige sig selv imod, naar Manden ikke hj&ae;lper hende regulativt ved at sige hende imod. F&o-;lgen er da, at i en f&o-;ie Tid er Confusionen i fuld Gang. Havde man ikke gjort, hvad hun sagde, saa vilde Confusionen v&ae;re bleven ubem&ae;rket, thi hun glemmer igjen ligesaa frisk v&ae;k, som hun snakker frisk v&ae;k. Men da hendes Tilbeder har gjort Alt og i alle Maader v&ae;ret hende til Tjeneste, saa bliver Confusionen haandgribelig. Jo mere begavet Qvinden er, desto morsommere. Jo mere begavet, desto mere Phantasi har hun. Jo mere Phantasi, desto gevaltigere er hun i &O-;ieblikket, desto mere Confusion viser der sig i det n&ae;ste &O-;ieblik. I Livet sees Morskaben sjelden, fordi denne blinde Lydighed under en Qvindes Indfald er meget sjelden. Findes den hos en sm&ae;gtende Hyrde, saa mangler han jo Evne til at see Morskaben. Den Idealitet, som en lille Jomfru har i Phantasi-&O-;ieblikket, findes virkelig hverken hos Guder eller Mennesker, men desto _morsommemorsommere er det at troe hende og puste til. Morskaben er som sagt ubetalelig, ja jeg veed det, jeg har stundom ikke kunnet sove om Natten blot for at bet&ae;nke, hvilke nye Confusioner jeg ved den Elskedes Haand og min underdanige Tjenstiver skulde opleve; thi Ingen, der spiller i Lotteriet kan opleve besynderligere Combinationer end den, der er passioneret for dette Spil. Og dette staaer fast, enhver Qvinde har denne Mulighed til at gaae op og forklares i Nonsens med en Elskelighed, med en Ugenerthed, en Sikkerhed, som det s&o-;mmer sig det svagere Kj&o-;n. Som en retskaffen Elsker opdager man enhver Ynde hos den Elskede. Naar man nu tr&ae;ffer paa denne Genialitet, da lader man den ikke staae hen som en Mulighed, men udvikler den tvertimod til Virtuositet. Videre beh&o-;ver jeg Intet at sige, videre lader Intet sig sige i Almindelighed, Enhver forstaaer mig. Som da Een har sin Morskab af at balancere med en Stok paa N&ae;sen, af at svinge med et Glas, uden at dets Indhold flyder ud, af at dandse mellem &Ae;g, og andre lignende ligesaa underholdende som gavnlige &O-;velser, saaledes og ikke anderledes har den Elskende i Samlivet med den Elskede den uvurderligste Morskab og det interessanteste Studium. I erotisk Henseende troer man hende absolut, ikke blot at hun er Een tro, den Leeg er man snart kjed af, men man troer absolut alle hine Udbrud af en ubr&o-;delig Romantik, i hvilken hun formodentligen vilde omkomme, hvis man ikke anbragte en Sikkerhedsventil, gjennem hvilken Sukket, og R&o-;gen og Romantikens Aria str&o-;mmer ud og lyksaliggj&o-;r den Tilbedende. Man holder hende beundrende paa en Julies Spidse, kun er Forskjellen den, at intet Menneske har t&ae;nkt paa saa meget som at krumme et Haar paa Romeos Hoved. I intellectuel Henseende tiltroer man hende Alt og, hvis man har v&ae;ret saa heldig at finde den Rette, da har man een to tre en &ae;ggesyg Forfatterinde og man selv skygger beundrende for &O-;inene med Haanden medens man admirerer, hvad den lille sorte H&o-;ne for&o-;vrigt yder. Ubegribeligt, at Socrates ikke valgte dette Parti istedenfor at skjendes med Xantippe, nu det forstaaer sig, han vilde jo &o-;ve sig ligesom Berideren, der, selv om han har den _bedstebedst tilredne Hest, dog veed at tirre den saaledes, at der kan blive Grund nok til at ride den til. Jeg vil gaae lidt concretere frem, for at belyse et enkelt og ret interessant Tilf&ae;lde. Der er talet meget om den qvindelige Troskab, men sjelden tales der retteligen om den. Reent &ae;sthetisk betragtet h&o-;rer den hjemme som et Phantom hos Digteren, der gaaer over Scenen for at finde den Elskede, det Phantom, der sidder ved Rokken og venter den Elskede &streg; thi naar hun har fundet ham og han er kommen, ja saa veed &Ae;sthetiken Intet videre. Hendes Utroskab, der umiddelbart kan s&ae;ttes i Forbindelse med hiin foregaaende Troskab, betragtes v&ae;sentligen ethisk, da m&o-;der Jalousien som en tragisk Lidenskab. Der bliver tre Tilf&ae;lde, og Forholdet er gunstigt for Qvinden, thi de to Tilf&ae;lde vise Troskab, det tredie Utroskab. Ubegribelig stor er hendes Troskab, saal&ae;nge hun ikke er sikker paa den Elskede, og noksaa ubegribelig stor, naar han frabeder sig hendes Troskab, det tredie Tilf&ae;lde det var Utroskaben. Saa snart man nu har Aand og Uinteresserethed nok til at t&ae;nke, saa vil man let allerede i det her Sagte finde Berettigelse for Kategorien: Spas. Vor unge Ven, hvis f&o-;rste Begyndelse paa en Maade vildledede mig, gjorde Mine til at ville begynde herpaa, men sprang fra forf&ae;rdet over Vanskeligheden. Dog er Forklaringen ikke vanskelig, naar man virkelig gj&o-;r Alvor af at s&ae;tte ulykkelig Kjerlighed og D&o-;den i Forhold til hinanden, naar man har Alvor til at fastholde denne Tanke; og saa megen Alvor b&o-;r man altid have &streg; for Spasens Skyld. Den hele Tale stammer naturligviis fra en Qvinde eller et qvindeligt_qvindagtigt Mandfolk. Man kjender den strax, thi den er et af disse absolute Udbrud, der sagte med stor Aplomb i &O-;ieblikket, ere sikkre paa stor Applaus i &O-;ieblikket; skj&o-;ndt den er en Tale om Liv og D&o-;d, er den dog beregnet paa at nydes ligesom spansk Vind i &O-;ieblikket; skj&o-;ndt den angaaer et heelt Liv er den dog aldeles ikke forpligtende for den D&o-;ende, men forpligter kun Tilh&o-;reren til i samme &O-;ieblik at ile den D&o-;ende til Hj&ae;lp. Hvis en Mand vil holde saadan Tale, da er det slet ikke morsomt, thi han er for foragtelig til at man kan lee ad ham. Qvinden derimod er Geni, er elskelig i sin Genialitet, er morsom f&o-;rst og sidst. Altsaa den Elskende d&o-;er af Elskov, det er vist; thi har hun ikke selv sagt det. Her ligger hendes Pathos; thi Qvinden er Mand, hun er idetmindste Mand for at sige hvad neppe nogen Mand er Mand for at gj&o-;re. Mand er hun. Idet jeg siger dette, har jeg sigtet ethisk paa hende. Gj&o-;rer ligesaa kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, og forstaaer nu Aristoteles. Han bem&ae;rker rigtigt, at Qvinden ikke ret er brugbar i Tragoedien. Det er ogsaa klart, hun h&o-;rer hjemme i det pathetiske og serieuse Divertissement, ikke i fem Akts Stykket, men i den dramatiske halvtimes Sp&o-;g. Altsaa hun d&o-;er. Men skulde hun derfor ikke kunne elske igjen? Hvorfor ikke; dersom man ellers kan faae hende tillive igjen. Kommer hun tillive igjen, saa er hun jo et nyt Menneske, og et nyt Menneske, et andet Menneske, begynder, elsker f&o-;rste Gang, og deri er Intet paafaldende. O! D&o-;d stor er din Kraft; ikke det heftigste Vomitiv, ikke det st&ae;rkeste Laxativ kunde virke saa udfeiende. &streg; Confusionen er ypperlig, naar man blot passer paa og ikke glemmer. En Afd&o-;d er en af de morsomste Figurer, man kan tr&ae;ffe sammen med i Livet. S&ae;rt nok, at den ikke bruges hyppigere paa Scenen, i Livet seer man af og til en Saadan. Allerede en forhenv&ae;rende Skind&o-;d har i Grunden en comisk M&ae;rkv&ae;rdighed, men en virkelig Afd&o-;d pr&ae;sterer Alt, hvad man med Billighed kan forlange af Bidrag til det Morsomme. Man passe blot paa; jeg selv blev egentligen opm&ae;rksom derpaa ved en Dag at gaae med en Bekjendter gjennem Gaden. Vi m&o-;dte et forbigaaende Par. Af hans Mine at slutte antog jeg, at han kjendte dem, og spurgte ham derom. &anfbeg;Ih! svarede han, meget godt og n&o-;ie kjender jeg is&ae;r Damen, thi det var min Afd&o-;de.&anfslut; Hvilken Afd&o-;de? spurgte jeg, &anfbeg;ih! min afd&o-;de f&o-;rste Kjerlighed; ja det var en besynderlig Historie; hun sagde: jeg d&o-;er; i samme &O-;ieblik afgik hun, som naturligt er, ved D&o-;den, ellers kunde man have sat i Enkekassen. Det var for silde; d&o-;d var hun og d&o-;d blev hun, og jeg vanker nu, som Digteren siger, om og s&o-;ger forgj&ae;ves den Elskedes Grav, at jeg kan offre hende en Taare.&anfslut; Saaledes hiin nedb&o-;iede Mand, der stod ene tilbage i Verden, ihvorvel det dog tr&o-;stede ham at finde den salig Elskede allerede langt henne om ikke ved en Anden, saa dog med en Anden. Godt er det, t&ae;nkte jeg, for Pigerne, at de ikke skulle begraves hver Gang de d&o-;e; havde For&ae;ldre hidtil anseet Drengeb&o-;rn for de mest bekostelige, saa kunde Pigeb&o-;rnene let blive endnu bekosteligere. En simpel Utroskab er ikke n&ae;r saa morsom, jeg mener, at en Pige forelsker sig i en Anden og siger til sin Mand: jeg kan ikke, frels mig fra mig selv; men at d&o-;e af Sorg, fordi hun ikke kan udholde, at den Elskede er fjernet fra hende paa en Reise til Vestindien, at maatte finde sig i at han reiser, og saa ved hans Hjemkomst ikke blot ikke v&ae;re d&o-;d, men knyttet for evigt til en Anden, det er virkelig en besynderlig Skjebne for en Elsker. Hvad Under da, at den nedb&o-;iede Mand stundom tr&o-;stede sig med Omqv&ae;ddet af en gammel Vise: Hurra for Dig og mig siger jeg, den Dag forglemmes aldrig! Tilgiver mig nu kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, hvis jeg har talet for l&ae;nge; og t&o-;mmer nu et Glas for Elskov og for Qvinden. Skj&o-;n er hun og deilig, naar hun betragtes &ae;sthetisk, det lader sig ikke negte. Men som det saa ofte er sagt, saa vil jeg ogsaa sige det; derved b&o-;r man ikke blive staaende, men gaae videre. Betragt hende da ethisk, begynd derpaa, og Du har Spasen. Selv Plato og Aristoteles antager, at Qvinden er en ufuldst&ae;ndig Form, altsaa en irrationel St&o-;rrelse, der maaskee engang i en bedre Tilv&ae;relse lader sig f&o-;re tilbage paa Manden; her i Livet maa man tage hende for hvad hun er. Hvad dette er, vil snart vise sig, thi ogsaa hun tilfredsstilles ikke ved det &Ae;sthetiske, hun gaaer videre, hun vil emanciperes, det er hun Mand for at sige. Saa skeer det, og saa vil Spasen blive over al Maade. Da Constantin havde talet, b&o-;d han &o-;ieblikkeligt Victor Eremita at begynde; denne talede saaledes. Som bekjendt takker Plato Guderne for fire Ting, og for det fjerde takker han, fordi han var bleven samtidig med Socrates. De tre f&o-;rste Goder, han n&ae;vner, har allerede en tidligere gr&ae;sk Philosoph bragt Guderne sin Tak for; og slutter jeg, at det er Taksigelse v&ae;rd. Ak! men vilde jeg end takke som hine Gr&ae;kere, jeg kan jo dog ikke takke for, hvad der blev mig negtet. Saa vil jeg da samle min Sjel i Tak for det Ene, der ogsaa blev mig givet: at jeg er bleven en Mand, ikke en Qvinde. At v&ae;re en Qvinde er noget saa besynderligt, saa blandet, saa sammensat, at intet Pr&ae;dicat udtrykker det, og at de mange Pr&ae;dicater, hvis man vilde bruge dem, sige hinanden imod paa en Maade, saa kun en Qvinde kan udholde det, ja hvad v&ae;rre er finde sig lykkelig derved. At hun i Virkeligheden betyder mindre end Manden, er ikke hendes Ulykke, end mindre hvis hun fik det at vide, thi det lader sig jo udholde, nei Ulykken er, at hendes Liv i den romantiske Bevidsthed er blevet meningsl&o-;st, saa hun det ene &O-;ieblik betyder Alt, i det n&ae;ste slet Intet, uden nogensinde at faae at vide, hvad hun dog egentligen har at betyde, og dog er dette ikke Ulykken, men v&ae;sentligen er den den, at hun ikke kan faae det at vide, fordi hun er Qvinde. Jeg for mit Vedkommende, hvis jeg var Qvinde, vilde hellere v&ae;re det i Orienten, hvor jeg var Slavinde; thi at v&ae;re Slavinde, hverken mere eller mindre, er dog altid Noget i Sammenligning med at v&ae;re hu hei og ingen Ting. Selv om en Qvindes Liv ikke havde saadanne Mods&ae;tninger, den Udm&ae;rkelse, hun nyder og som med Rette antages at tilkomme hende qua Qvinde, en Udm&ae;rkelse, hun ikke deler med Manden, peger allerede hen paa det Meningsl&o-;se. Denne Udm&ae;rkelse er Galanteriets. At v&ae;re galant mod Qvinden s&o-;mmer sig for Manden. Galanteriet bestaaer nu ganske simpelt deri, at man opfatter Den i phantastiske Kategorier, mod hvem man er galant. At v&ae;re galant mod Manden, er derfor en Forn&ae;rmelse, thi han frabeder sig Brugen af phantastiske Kategorier. Derimod er Galanteriet en Tribut til det smukke Kj&o-;n, en Udm&ae;rkelse, der v&ae;sentligen tilkommer det. Ak! Ak! Ak! Var det nu endda en enkelt Cavaleer, der var galant, saa var Sagen ikke saa bet&ae;nkelig. Men saaledes er det ikke. I Grunden er enhver Mand galant, han er det uvilkaarligt. Dette betyder altsaa, at det er Tilv&ae;relsen selv, der har regaleret det smukke Kj&o-;n med denne provenue. Paa den anden Side, Qvinden tager uvilkaarligt derimod. Det er atter Ulykken; thi at en enkelt gjorde det, maatte jo forklares anderledes. Altsaa er det her igjen Tilv&ae;relsens egen Ironi. Skulde Galanteriet have Sandhed, maatte det v&ae;re reciprok, og Galanteriet v&ae;re den noterede Cours for den opgivne Differents mellem Skj&o-;nhed og Magt, List og Kraft. Men saaledes er det ikke, Galanteriet tilkommer v&ae;sentligen Qvinden, og det, at hun uvilkaarligt tager imod det, lader sig forklare af Naturens Omsorg for den Svagere, den stedmoderligere Behandlede, hvem en Illusion giver mere end Vederlag. Men denne Illusion er netop det Fatale. Ikke sjeldent er det Tilf&ae;lde, at Naturen kommer en Vanheldet til Hj&ae;lp ved at tr&o-;ste ham med en Indbildning, at han er den skj&o-;nneste. Saa har jo Naturen gjort alt godt, han eier jo endogsaa mere end hvad en fornuftig Fordring kunde begjere. Men at eie dette i en Indbildning, ikke at v&ae;re tr&ae;lbunden i Elendighed, men at v&ae;re narret ind i en Indbildning, er jo en endnu dybere Spot. I den Forstand som en Vanheldet er nu Qvinden meget langt fra at v&ae;re verwahrlo&ss;t, men vel i en anden Forstand, forsaavidt hun aldrig kan komme ud af den Illusion, hvormed Tilv&ae;relsen har tr&o-;stet hende. Sammenfatter man en qvindelig Existents for indenfor dens Heelhed at udvise de afgj&o-;rende Momenter, saa gj&o-;r enhver qvindelig Existents et aldeles phantastisk Indtryk. Hun har i en ganske anden Forstand Vendepunkter i sit Liv end Manden; thi hendes Vendepunkter vende op og ned paa Alt. I Tiecks romantiske Dramer finder man stundom en Person, der, forhen Konge i Mesopotamien, nu er Urtekr&ae;mmer i Kj&o-;benhavn. Netop saaledes phantastisk er enhver qvindelig Existents. Hedder Pigen Juliane, saa er hendes Liv f&o-;lgende: &anfbeg;forhen Keiserinde i Elskovens vidtudstrakte Overdrev og Titulair-Dronning af alle Fjanteriets Overdrivelser nu Madam Petersen paa Hj&o-;rnet af Badstustr&ae;de.&anfslut; Som Barn er Pigen mindre anseet end Drengen. Lidt &ae;ldre veed man ikke ret hvad man skal gj&o-;re af hende; endeligen indtr&ae;der hiin afgj&o-;rende Periode, der gj&o-;r hende til Herskerinde. Tilbedende n&ae;rmer Manden sig, han er Beiler. Tilbedende, thi det er enhver Beiler, det er ikke et Paafund af en listig Bedrager. Selv Skarpretteren, naar han nedl&ae;gger fasces for at gaae ud paa Frieri, selv han b&o-;ier Kn&ae;, om han end er bet&ae;nkt paa snarest muligt at offre sig for huslige Executioner, hvilke han finder saa naturlige, at han langtfra s&o-;ger nogen Undskyldning i, at de offentlige blive saa sjeldne. Den Dannede b&ae;rer sig ad paa samme Maade. Han kn&ae;ler, han tilbeder, han opfatter den Elskede i de mest phantastiske Kategorier, og derpaa glemmer han meget hurtigt sin kn&ae;lende Stilling, og vidste fuldtvel imedens han kn&ae;lede, at det var phantastisk. Var jeg Qvinde, jeg vilde heller s&ae;lges af min Fader til den h&o-;ist Bydende som i Orienten, thi en Handel er der dog Mening i. Hvilken Ulykke at v&ae;re en Qvinde, og dog er Ulykken egentligen den, at naar man er Qvinde saa fatter man det ikke. Klager hun, saa klager hun ikke over det F&o-;rste, men over det Sidste. Var jeg Qvinde, vilde jeg f&o-;rst og fremmest frabede mig al Beilen, og finde mig i at v&ae;re det svagere Kj&o-;n, hvis jeg er det, men agte paa, hvad der er Hovedsagen, naar man vil v&ae;re stolt, at man ikke kommer udenfor Sandheden. Dette bekymrer hende mindre. Juliane er i den syvende Himmel og Madam Petersen finder sig i sin Skjebne. Saa takker jeg da Guderne, at jeg er bleven Mand ikke Qvinde. Og dog hvad giver jeg ikke Afkald paa! Fra Drikkevisen til Tragoedien er jo Poesien en Forgudelse af Qvinden. V&ae;rst for hende og for den, der beundrer, thi hvis han ikke tager sig iagt, bliver han, som han staaer der, pludseligen lang i Ansigtet. Det Skj&o-;nne, det Udm&ae;rkede, Mandens Daad skyldes Qvinden, thi hun begeistrer ham. Qvinden er den Begeistrende; hvor mangen kjelen Fl&o-;itespiller har ikke foredraget dette Thema og hvor mangen Sch&a..;ferinde ikke lyttet til? Sandeligen min Sjel er uden Misundelse og kun taknemlig mod Guden; thi jeg vil dog hellere v&ae;re Mand og v&ae;re lidt mindre og v&ae;re det virkeligt end v&ae;re Qvinde, og v&ae;re en ubestemmelig St&o-;rrelse og lyksaliggjort i Indbildningen; hellere v&ae;re en Concretion, der betyder Noget, end en Abstraktion, der betyder Alt. Ganske sandt altsaa: ved Qvinden kommer Idealiteten ind i Livet, hvad var Manden uden hende? Der er mangen Mand bleven Geni ved en Pige, mangen Mand bleven Helt ved en Pige, mangen Mand bleven Digter ved en Pige, mangen Mand bleven Helgen ved en Pige; &streg; men han blev ikke Geni ved den Pige, han fik; thi med hende blev han kun Etatsraad; han blev ikke Helt ved den Pige, han fik, thi ved hende blev han kun General; han blev ikke Digter ved den Pige, han fik, thi ved hende blev han kun Fader; han blev ikke Helgen ved den Pige, han fik, thi han fik slet ingen og vilde kun have en eneste, som han ikke fik, ligesom Enhver af de Andre blev Geni, blev Helt, blev Digter ved den Piges Hj&ae;lp, de ikke fik. Var Qvindens Idealitet i sig selv begeistrende, saa maatte den Begeistrende jo v&ae;re den, til hvem han bandtes for Livet. Tilv&ae;relsen udtrykker det anderledes. Det vil altsaa sige: i et negativt Forhold gj&o-;r Qvinden Manden productiv i Idealitet. Saaledes forstaaet er hun begeistrende, men at sige det ligefrem er at forskylde en Paralogisme, som man maa v&ae;re Qvinde for at oversee. Eller har man vel h&o-;rt, at Nogen er bleven Digter ved sin Kone? Saa l&ae;nge Manden ikke har hende, begeistrer hun. Det er denne Sandhed, der ligger til Grund for Poesiens og Qvindens Indbildning. Det, at han ikke har hende, betyder enten, at han endnu k&ae;mper for hende. Saaledes har en Pige begeistret Mangen og gjort ham til Ridder; men har man vel h&o-;rt, at Nogen er bleven tapper ved sin Kone! Eller det, at han ikke har hende, betyder, at han slet ikke kan faae hende. Saaledes har en Pige begeistret Mangen og vakt hans Idealitet, dersom han ellers har nogen at give til Bedste. Men en Kone, der har nok saa meget at give til Bedste, v&ae;kker neppe Idealiteten. Eller det, at han ikke har hende, betyder, at han jager efter Idealet. Han elsker maaskee Mange, men ogsaa det at elske Mange er en Art ulykkelig Kj&ae;rlighed, og dog ligger hans Sjels Idealitet egentligen i denne Str&ae;ben og Higen, ikke i de Br&o-;ksdele af Elskv&ae;rdighed, der udgj&o-;re summa summarum af alle de Enkeltes Contribution. Den h&o-;ieste Idealitet, Qvinden kan v&ae;kke hos Manden, er egentligen at v&ae;kke Ud&o-;delighedens Bevidsthed. Nerven i dette Beviis ligger i, hvad man kunde kalde N&o-;dvendigheden af en Replik. Som man siger om et Stykke, det kan ikke ende uden at den og den faaer en Replik, saaledes, siger Idealiteten, kan Tilv&ae;relsen ikke v&ae;re forbi med D&o-;den: jeg fordrer en Replik. Dette Beviis f&o-;res ofte positivt i Adresseavisen. Det finder jeg aldeles i sin Orden, thi skal det f&o-;res i Adresseavisen, maa det f&o-;res positivt. Madam Petersen har da levet adskillige Aar indtil det Natten mellem den 24 og 25de har behaget Forsynet o. s. v. Hr. Petersen faaer i denne Anledning et Anfald af Reminiscentser fra Beiler-Perioden, for at udtrykke mig ganske bestemt: kun Gjensynet tr&o-;ster ham. Til dette salige Gjensyn forbereder han sig ved midlertidig at tage en anden Kone, thi vel er det andet &Ae;gteskab ikke slet saa poetisk som det f&o-;rste, men det er dog et godt Eftertryk. Dette er det positive Beviis. Hr. Petersen n&o-;ies ikke med at fordre en Replik, nei Gjensynet hisset. Det er bekjendt, at det u&ae;gte Metal stundom antager en Glands af det &ae;gte, denne er det korte S&o-;lvblink. Med Hensyn til det u&ae;gte Metal er det tragisk, thi det u&ae;gte Metal maa nu engang finde sig i at v&ae;re u&ae;gte. Anderledes med Hr. Petersen. Idealiteten tilkommer ethvert Menneske med Rette, naar jeg da leer ad Hr. Petersen, er det ikke, fordi han, hvis han virkelig var u&ae;gte Metal, kun havde et eneste S&o-;lvblink, men fordi dette S&o-;lvblink forraader, at han er bleven u&ae;gte Metal. Saaledes tager Spidsborgerligheden sig allerlatterligst ud, naar den, if&o-;rt Idealiteten, giver en passende Anledning til med Holberg at sige: har ikke ogsaa den Ko faaet Adriene paa. Sagen er denne: v&ae;kker Qvinden Idealiteten og derved Ud&o-;delighedens Bevidsthed i Manden, gj&o-;r hun det altid negativt. Den, der virkelig blev Geni, blev Helt, blev Digter, blev Helgen ved en Qvinde, han greb i samme Nu det Ud&o-;delige. Var det Idealiserende positivt tilstede hos Qvinden, saa maatte Hustruen og kun Hustruen v&ae;kke Ud&o-;delighedens Bevidsthed i Manden. Tilv&ae;relsen udtrykker lige det Modsatte. Skal hun hos &Ae;gtemanden virkeligen v&ae;kke Idealiteten, saa maa hun d&o-;e. Hos Hr. Petersen v&ae;kker hun den alligevel ikke. V&ae;kker hun da ved sin D&o-;d Idealiteten hos Manden, da gj&o-;r hun Alt det Store, Poesien siger om hende, men vel at m&ae;rke, det, hun gjorde positivt for ham, vakte ikke Idealiteten. Imidlertid bliver hendes Betydning jo l&ae;nger hun kommer hen, altid tvivlsommere, fordi hun virkelig er begyndt at ville betyde noget positivt. Jo mere positivt Beviset f&o-;res, desto mindre beviser det, thi da vil L&ae;ngselen v&ae;re efter noget Oplevet, hvis Indhold da v&ae;sentligen maa antages at v&ae;re udt&o-;mt, da det er oplevet. Allermest positivt bliver Beviset, naar L&ae;ngselens Gjenstand er det &ae;gteskabelige Kringelkrogeri: dengang var de i Dyrehaugen sammen. Saaledes kan man ogsaa pludseligen faae en L&ae;ngsel efter et Par gamle Sl&ae;ber, man engang gik meget magelig i, men denne L&ae;ngsel er intet Beviis for Sjelens Ud&o-;delighed. Jo mere negativt Beviset f&o-;res, desto bedre er det, thi det Negative er h&o-;iere end det Positive, er det Uendelige og saaledes det eneste Positive. Hele Qvindens Betydning er negativ, hendes positive er intet i Sammenligning dermed, ja er vel endog snarere ford&ae;rvelig. Det er denne Sandhed, som Tilv&ae;relsen har skjult for hende og tr&o-;stet hende med en Indbildning, der overgaaer Alt, hvad der kan opkomme i nogen Mands Hjerne, og faderligen indrettet Tilv&ae;relsen saaledes, at Sproget og Alt bestyrker hende i Indbildningen. Selv naar hun opfattes modsat det at v&ae;re den begeistrende, som den, fra hvem Ford&ae;rvelsen udgaaer, hvad enten det nu er, at med hende Synden kom ind i Verden eller det er hendes Utroskab, der &o-;del&ae;gger Alt, Opfattelsen er stedse galant. Naar man nemlig h&o-;rer saadan Tale, skulde man jo troe, at Qvinden virkelig er istand til at blive uendeligt meget mere skyldig end Manden, hvilket jo er en uhyre Anerkjendelse. Ak! Ak! Ak! det h&ae;nger ganske anderledes sammen. Der er en hemmelig L&ae;semaade, som Qvinden ikke forstaaer; thi i n&ae;ste &O-;ieblik vedkjender hele Tilv&ae;relsen sig den samme Opfattelse som Staten, der gj&o-;r Manden ansvarlig for sin Kone. Man ford&o-;mmer hende, som man aldrig har ford&o-;mt nogen Mand, thi han faaer kun en virkelig Dom, derpaa ender det med, ikke at hun faaer en mildere Dom, saa var dog al hendes Liv ikke Illusion, men at man h&ae;ver Sagen og lader det Offentlige &dvs;: Tilv&ae;relsen betale Omkostningerne. I det ene &O-;ieblik skal hun v&ae;re i Besiddelse af al mulig List, i det n&ae;ste &O-;ieblik leer man ad den, hun bedrager, hvilket jo er en Modsigelse, og selv Potiphars Hustru sv&ae;ver der en Mulighed over, at kunne give det Udseende af, at hun var bleven forf&o-;rt. Saaledes har Qvinden en Mulighed, som ingen Mand har det, en uhyre Mulighed; men hendes Virkelighed er i Forhold dertil, og forf&ae;rdeligst af Alt er den Illusionens Trolddom, hvori hun f&o-;ler sig lykkelig. Lad da Plato takke Guderne for, at han blev samtidig med Socrates, jeg misunder ham, lad ham takke for, at han blev en Gr&ae;ker, jeg misunder ham, men naar han takker for, at han blev Mand ikke Qvinde, da stemmer jeg i med af mit ganske Sind. Hvis jeg var bleven en Qvinde og kunde forstaae, hvad jeg nu kan forstaae, forf&ae;rdeligt; hvis jeg var bleven en Qvinde og altsaa end ikke kunde forstaae det, endnu forf&ae;rdeligere! Men forholder dette sig saaledes, da f&o-;lger dette, at man holder sig udenfor ethvert positivt Forhold til hende. Overalt hvor Qvinden er med, faaer man strax hiin uundgaaelige Hiatus, der lyksaliggj&o-;r hende, fordi hun ikke m&ae;rker den, og tager Livet af Manden, hvis han opdager den. Et negativt Forhold til en Qvinde kan uendeliggj&o-;re, det skal altid v&ae;re sagt og v&ae;re sagt til &Ae;re for Qvinden, og kan siges ganske ubetinget; thi det kommer ikke v&ae;sentligt an paa den respective Qvindes s&ae;rlige Beskaffenhed, hendes Deilighed, eller paa hendes Deiligheds Vedvaren. Det beroer paa, at hun viser sig i det rette &O-;ieblik, naar Idealiteten faaer sit Syn. Det er et kort &O-;ieblik, da gj&o-;r hun vel i at forsvinde igjen. Thi et positivt Forhold til Qvinden endeliggj&o-;r Manden efter den st&o-;rst muelige Maalestok. Det H&o-;ieste derfor, en Qvinde kan gj&o-;re for en Mand, er at komme ham for &O-;ie i det rette &O-;ieblik, dog dette kan hun ikke gj&o-;re, det er Skjebnens Velvillie, men nu kommer det St&o-;rste, hun kan gj&o-;re for en Mand, det er at blive ham utro jo f&o-;r jo hellere. Den f&o-;rste Idealitet vil hj&ae;lpe ham til en potenseret Idealitet, og han er absolut hjulpen. Vel kj&o-;bes denne anden Idealitet med den dybeste Smerte, men den er ogsaa den st&o-;rste Salighed; vel kan han ingenlunde &o-;nske det, f&o-;r det er skeet, men derfor takker han hende, at det er skeet; og da han dog menneskeligt talt ikke har stor Grund til at v&ae;re saa meget taknemlig, saa er Alt vel. Men vee ham hvis hun bliver ham tro! Saa takker jeg da Guderne for, at jeg blev en Mand ikke en Qvinde; saa takker jeg da Guderne for det n&ae;ste, at ingen Qvinde ved et livsvarigt Engagement forpligter mig til bestandigt at t&ae;nke bag efter. Hvilket besynderligt Paafund er ikke ogsaa et &Ae;gteskab? Og hvad der gj&o-;r det endnu besynderligere er, at det skal v&ae;re et umiddelbart Skridt. Og dog er intet Skridt saa afgj&o-;rende; thi der er Intet saa selvraadigt og herskesygt i Forhold til et Menneskeliv som &Ae;gteskabet er det. Noget saa Afgj&o-;rende skal man altsaa gj&o-;re umiddelbart. Og dog er &Ae;gteskabet ikke noget Enkelt, men er yderst sammensat og fleertydigt. Ligesom Skildpaddens Kj&o-;d smager af al muligt Kj&o-;d, saa har &Ae;gteskabet en Smag af Alt, og ligesom Skildpadden er et langsomt Dyr, saaledes er &Ae;gteskabet det ogsaa. En Forelskelse er dog noget Enkelt, men et &Ae;gteskab! Er det noget Hedensk, eller noget Christeligt, eller noget Gudeligt eller noget Verdsligt eller noget Borgerligt eller lidt af Alt, er det Udtrykket for hiin uforklarlige Erotik, hiin ligestemte Sjeles Wahlverwandschaft eller er det Pligt eller er det Compagniskab eller en Hensigtsm&ae;ssighed i Livet eller Skik og Brug i visse Lande, eller er det Lidt af Alt; er det hos Stadsmusikanten, man skal bestille Musikken eller hos Organisten eller skal man have lidt af begge Dele; er det Pr&ae;sten eller Politi-Assistenten, der skal holde _TalerTalen og indskrive deres Navne i Livsens &streg; eller i Qvarterets &streg; Mandtal; er det paa Redekam at &Ae;gteskabet lader sig h&o-;re eller lytter det efter hiin Hvidsken, der lyder som &anfbeg;Feernes fra Sommernattens Grotter?&anfslut; Og et saa combineret Nummer, en saa sammensat Passage, der er saa compliceret som intet andet, mener enhver &Ae;gtepeer at have foredraget, idet han indgik et &Ae;gteskab, og mener at foredrage det idet han lever som &Ae;gtemand. Men kj&ae;re Drikkebr&o-;dre! skulle vi ikke i Mangel af anden Brudegave og Gratulation give hver af &Ae;gtefolkene et NB. og &Ae;gteskabet to NBner for gjentagen Uopm&ae;rksomhed! At udtrykke en enkelt Idee i sit Liv, kan v&ae;re anstr&ae;ngende nok, men at t&ae;nke noget saa Sammensat og altsaa bringe Eenhed deri, at udtrykke noget saa Sammensat, saa det Enkelte skeer sin Ret og Alt er tilstede paa eengang: ja sandeligen Den er stor, der gj&o-;r det. Og dog gj&o-;r jo enhver &Ae;gtepeer det, og han gj&o-;r det, det er vist, siger han ikke at han gj&o-;r det umiddelbart. Skal det gj&o-;res umiddelbart, maa det gj&o-;res i Kraft af en h&o-;iere Umiddelbarhed, der har gjennemtr&ae;ngt hele Reflexionen. Men dette ymtes der end ikke om. At sp&o-;rge en &Ae;gtemand, l&o-;nner ikke Umagen. Den, der engang har begaaet en Fadaise, hjems&o-;ges bestandigt af Conseqventsen. Fadaisen er at v&ae;re kommen ind i alt dette, H&ae;vnen er, at han nu bag efter skal see, hvad det er han har gjort. Snart slaaer han an, og bliver pathetisk, og troer han har gjort noget Overordentligt ved at gifte sig, snart stikker han Halen mellem Benene, snart er det af N&o-;dv&ae;rge han roser &Ae;gteskabet, men en Tanke-Eenhed, der sammenholder de heterogeneste Livsanskuelsers disjecta membra, venter jeg forgjeves paa. At v&ae;re en slet og ret &Ae;gtepeer er da jux, at v&ae;re en Forf&o-;rer er ogsaa jux, at ville _experimenterexperimentere med Qvinden for Morskabs Skyld er ogsaa jux. I Grunden indeholder de tvende sidste Methoder nok saa store Concessioner fra Mandens Side mod Qvinden, som &Ae;gteskabet. Forf&o-;reren vil h&ae;vde sig selv ved at bedrage, men det at han bedrager, at han vil bedrage, at han gider bedrage, er ogsaa et Udtryk for hans Afh&ae;ngighed af Qvinden, saaledes ogsaa med den Experimenterende. Skulde der t&ae;nkes et positivt Forhold til Qvinden, da maatte det v&ae;re saa reflekteret, at det af den Grund ikke blev noget Forhold til hende. At v&ae;re en udm&ae;rket &Ae;gtemand og dog i Stilhed forf&o-;re enhver Pige, at synes en Forf&o-;rer og dog gjemme al Romantikens Gl&o-;d i sig, var dog Noget, Concessionen i f&o-;rste Potens er dog altid tilintetgjort i anden. Dog har Manden sin sande Idealitet kun i en Reduplikation. Enhver umiddelbar Existents maa tilintetgj&o-;res og Tilintetgj&o-;relsen bestandigt v&ae;re sikkret ved et falsk Udtryk. En saadan Reduplikation kan Qvinden ikke fatte, den gj&o-;r Mandens V&ae;sen umuligt at udtale for hende. Kunde en Qvinde have sit V&ae;sen i en saadan Reduplikation, saa lod der sig intet erotisk Forhold til hende t&ae;nke, og som hendes V&ae;sen vitterligt er, forstyrres det erotiske Forhold af Mandens V&ae;sen, der bestandig har sit Liv i Tilintetgj&o-;relsen af det, hvori hun har sit Liv. Saa pr&ae;diker jeg da maaskee Klosteret og kaldes med Rette Eremita? Ingenlunde. Tag kun Klostret bort. Ogsaa det er dog kun et umiddelbart Udtryk for Aand, og Aand lader sig ikke udtrykke umiddelbart. Om Nogen bruger Guld eller S&o-;lv eller Papirspenge, det gj&o-;r ingen Forskjel, men Den, der bestandigt end ikke giver en Hvid ud, uden den er falsk, han forstaaer hvad jeg mener. Den, for hvem ethvert umiddelbart Udtryk kun er et Falsum, han og han alene er bedre sikkret, end om han gik i Kloster, han bliver en Eremita, selv om han Nat og Dag reiser i Omnibus. Neppe havde Victor endt, f&o-;rend Modehandleren sprang op, rev en Viinflaske omkuld, der stod for ham, og nu begyndte han saaledes. Vel talt kj&ae;re Drikkebr&o-;dre, vel talt, jo mere jeg h&o-;rer Eder tale, desto mere forvisses jeg om, at I ere Medsammensvorne, jeg hilser Eder som saadanne, jeg forstaaer Eder som saadanne, thi Sammensvorne forstaaer man langtfra. Og dog, hvad veed I, hvad er Eders Smule Theori, som I give Udseende af Erfaring, Eders Smule Erfaring, som I syer om til en Theori, og endeligen i hver anden Stund troe I dog et &O-;ieblik og hildes et &O-;ieblik. Nei jeg kjender Qvinden &streg; fra hendes svage Side, det vil sige jeg kjender hende. Jeg skyer ingen Forf&ae;rdelse i mit Studium og skyer intet Middel for at forvisse mig om hvad jeg har forstaaet; thi jeg er en Rasende, og Rasende maa man v&ae;re for at forstaae hende, og var man det ikke f&o-;r, naar man har forstaaet hende, bliver man det. Som R&o-;veren har sit Smuthul ved den larmende Landevei, og Myreslugeren sin Tragt ved det l&o-;se Sand, og Caperen sit Skjulested ved det brusende Hav, saa har jeg min Modeboutique midt i Menneske-Vrimlen forf&o-;rerisk, uimodstaaelig for en Qvinde som Venusbjerget for Manden. Her i en Modeboutique l&ae;rer man hende at kjende, praktisk og fra Grunden af uden al theoretisk Oph&ae;velse. Ja betydede Moden ikke Andet end at en Qvinde i Begjerligheds Brynde kastede Alt af sig, saa var det dog Noget. Men saaledes er det ikke, Moden er ikke aabenbar Vellyst, ikke tolereret Udsv&ae;velse, men en Uanst&ae;ndighedens Snighandel, der er autoriseret som Velanst&ae;ndighed. Og som i det hedenske Preussen den giftef&ae;rdige Pige bar en Klokke, hvis Ringen var til Signal for M&ae;ndene, saaledes er en Qvindes Existents paa Moden et evindelig Klokkespil ikke for Udsv&ae;vende men for slikvurne Vellystninge. Man troer Lykken er en Qvinde o! ja den er jo ustadig; men den er dog ustadig i Noget, thi den kan give Meget, forsaavidt er den ikke en Qvinde. Nei, Moden er en Qvinde, thi Moden er Ustadighed i Nonsens, der kun kjender een Conseqvents, at den altid bliver mere og mere pinegal. Een Time i min Boutique er mere v&ae;rd end Aar og Dage udenfor, hvis man &o-;nsker at l&ae;re Qvinden at kjende; i min Modeboutique, thi den er den eneste i Residentsen, der er ikke Tanke om Concurrence; hvo skulde vove en V&ae;ddestrid med Den, der ganske har offret sig og offrer sig som Ypperstepr&ae;st i denne Afgudsdyrkelse. Nei der er ikke et distingueret Selskab uden at mit Navn er det f&o-;rste og det sidste, og der er ikke et borgerligt Selskab, hvor jo mit Navn, naar det n&ae;vnes, indgyder hellig &Ae;refrygt som Kongens, og der er ingen Dragt saa vanvittig, at den jo, naar den er fra min Boutique ledsages af en Hvidsken, idet den gaaer gjennem Salen; og der er ikke en Dame af Byrd, der vover at gaae min Boutique forbi, og ikke en borgerlig Pige uden at hun gaaer den sukkende forbi og t&ae;nker: dersom jeg blot havde Raad. Nu hun var ei heller bedragen. Jeg bedrager Ingen; det Fineste, det Kostbareste leverer jeg, til de billigste Priser, ja under Prisen s&ae;lger jeg, saaledes &o-;nsker jeg ikke at vinde, nei jeg s&ae;tter aarligt store Summer til. Og dog vil jeg vinde, jeg vil det, jeg giver min sidste Hviid hen for at bestikke, for at underkj&o-;be Modens Organer, at mit Spil kan vindes. Det er mig en Vellyst uden Lige at tage de kosteligste T&o-;ier frem, at sk&ae;re til, at klippe &ae;gte Br&u..;sler-Kniplinger ud, for da at danne en Narredragt, jeg uds&ae;lger til de billigste Priser, &ae;gte Stoffer og paa Moden. I troer maaskee, at det kun er i enkelte &O-;ieblikke hun &o-;nsker at v&ae;re paa Moden. Langtfra, hun vil det altid, og det er hendes eneste Tanke. Thi Qvinden har Aand, men den er anbragt ligesaa godt som den forlorne S&o-;ns Midler, og Qvinden har Reflexion i ubegribelig h&o-;i Grad, thi der er intet saa Helligt, at hun jo i samme Nu finder det commensurabelt for Pynten, og Pyntens fornemste Udtryk er Moden; hvad Under at hun finder det commensurabelt, thi Moden er jo det Hellige; og der er intet saa ubetydeligt, at hun jo atter veed at bringe det i Forhold til Pynten, og Pyntens idel&o-;seste Udtryk er Moden; og der er Intet, Intet i hele hendes Paakl&ae;dning, ikke det mindste Baand, uden hun har en Forestilling om dets Forhold til Moden, og uden hun &o-;ieblikkeligt opdager, om den forbigaaende Dame har bem&ae;rket det; thi for hvem pynter hun sig, uden for andre Damer! Selv i min Boutique, hvor hun jo kommer for at vorde udstyret paa Moden, selv der er hun paa Moden. Ligesom der er en s&ae;rskilt Badedragt og Ridedragt, saaledes er der ogsaa en egen Art af Paakl&ae;dning, der er moderne til at gaae i Boutiquen med. Denne Dragt er ikke saaledes skj&o-;desl&o-;s som den Negligee, i hvilken en Dame behager at lade sig overraske tidligere om _{Formiddagen Pointen}Formiddagen. Pointen er da hendes Qvindelighed og Coquetteriet i at lade sig overraske. Modedragten derimod er beregnet paa at v&ae;re skj&o-;desl&o-;s, lidt letf&ae;rdig uden at v&ae;re generet derved, fordi en Modehandler staaer i et andet Forhold til hende end en Cavaleer. Coquetteriet ligger i at vise sig saaledes for en Mand, der paa Grund af sin Stilling ikke t&o-;r fordre Damens qvindelige Anerkjendelse, men maa n&o-;ies med de uvisse Indt&ae;gter, der rigelig falde af, men uden at hun t&ae;nker derpaa, eller uden at det falder hende ind ligeover for en Modehandler at ville v&ae;re Dame. Pointen er derfor den, at Qvindeligheden paa en Maade er udeladt, og Coquetteriet gjort ugyldigt i den distinguerede Dames fornemme Overlegenhed, der vilde smile hvis Nogen vilde alludere til et saadant Forhold. I sin Negligee ved en Visit skjuler hun sig og forraader sig gjennem Skjulet, i Boutiquen blotter hun sig med den yderste Nonchalence, thi det er kun en Modehandler &streg; og hun er en Qvinde. Nu falder Schawlet lidt ned og giver en lille Bl&o-;&ss;e, dersom jeg ikke veed, hvad det betyder, og hvad hun vil, saa er mit Renomee fortabt, nu sn&ae;rper hun apriorisk, nu gesticulerer hun aposteriorisk, nu svinker hun i Hofterne, nu speiler hun sig, og seer mit beundrende Fj&ae;s i Speilet, nu l&ae;sper hun, nu tripper hun, nu sv&ae;ver hun, nu sl&ae;ber hun Foden l&o-;sagtigt, nu synker hun bl&o-;dagtigt i en L&ae;nestol, medens jeg i ydmyg Stilling pr&ae;senterer hende en Flaçon og med min Tilbedelse svaler over hendes Hede, nu slaaer hun skjelmsk efter mig med Haanden, nu taber hun sit Lommet&o-;rkl&ae;de; uden en eneste Bev&ae;gelse lader hun endog Armen forblive i sin l&o-;st nedh&ae;ngende Stilling, medens jeg b&o-;ier mig dybt og tager det op, og byder det og faaer et lille protegerende Nik. Saaledes b&ae;rer en Dame sig ad, der er paa Moden, naar hun er i Boutiquen. Om Diogenes bev&ae;gede den Qvinde, der laae bedende i en noget uanst&ae;ndig Stilling ved sin Bem&ae;rkning, om hun ikke troede, at Guderne kunde see hende bagfra, veed jeg ikke; men det veed jeg, at hvis jeg vilde sige til hendes kn&ae;lende Naade, deres Kjoles Folder falde ikke paa Moden, da vilde hun frygte dette mere end at kr&ae;nke Guderne. Vee! den Udskudte, den Askepot, der ikke forstaaer dette. Pro dii immortales hvad er en Qvinde ogsaa, naar hun ikke er paa Moden, per deos obsecro hvad er hun _{naar hun ikke er}naar hun er paa Moden! Om det er sandt? Ja fors&o-;g det: Lad Elskeren, idet den Elskede synker salig til hans Bryst og hvidsker uforstaaeligt: Din for evig, skjulende sit Hoved ved hans Barm, lad ham sige til hende: s&o-;de Catinka din Frisure er slet ikke paa Moden. Maaskee t&ae;nke M&ae;ndene ikke derpaa, men Den, der veed det og nyder Anseelse af at vide det, er den farligste Mand i Kongeriget. Hvilke salige Timer, Elskeren tilbringer med den Elskede f&o-;r Brylluppet, veed jeg ikke, men de salige Timer, hun tilbringer i min Boutique, gaae hans N&ae;se forbi. Uden mit Kongebrev og min Sanction er dog et Bryllup en ugyldig Akt eller ogsaa et meget plebeiisk Foretagende. Lad &O-;ieblikket allerede v&ae;re kommet da de skal m&o-;de_m&o-;des for Alteret, lad hende tr&ae;de frem med den bedste Samvittighed i Verden, at Alt er kj&o-;bt hos mig og for mig gjort Pr&o-;ve paa Alt, hvis jeg vilde styrte til og sige: men min Gud min naadige Fr&o-;ken den Myrthekrands sidder reent forkeert, &streg; saa blev maaskee Ceremonien udsat. Men alt Sligt veed M&ae;ndene ikke, man maa v&ae;re Modehandler for at vide det. Der h&o-;rer en saa uhyre Reflexion til at controllere en Qvindes Reflexion, at kun en Mand, der offrer sig dertil, formaaer det, og formaaer det, hvis han oprindelig er begavet. Lykkelig er derfor den Mand, der ikke indlader sig med nogen Qvinde, hun tilh&o-;rer ham dog ikke, om hun end ikke tilh&o-;rer nogen anden Mand, thi hun tilh&o-;rer hiint Phantom, dannet af qvindelig Reflexions unaturlige Omgang med qvindelig Reflexion: Moden. See derfor skulde en Qvinde altid sv&ae;rge ved Moden, saa var der Fynd i hendes Eed; thi Moden er dog det Eneste, hun altid t&ae;nker paa, det Eneste, hun kan t&ae;nke sammen med og ind i Alt. Der er fra min Boutique til den fornemme Verden udgaaet det glade Budskab for alle distinguerede Damer, at Moden byder Brugen af en egen Art Hovedt&o-;i, naar man tager i Kirke, og at dette Hovedt&o-;i igjen maa v&ae;re noget forskjelligt til H&o-;imesse og til Aftensang. Naar da Klokkerne ringe, da holder Eqvipagen for min D&o-;r. Hendes Naade stiger ud (thi ogsaa dette er forkyndt, at Ingen kan s&ae;tte det Hovedt&o-;i rigtigt uden jeg Modehandleren); jeg styrter hende im&o-;de i dybe Buk, f&o-;rer hende ind i mit Cabinet; medens hun bl&o-;dagtigt vegeterer, bringer jeg Alt i Orden. Hun er f&ae;rdig, hun har speilet sig; hurtigt som et Gudernes Sendebud iler jeg forud, har aabnet Cabinetsd&o-;ren og bukker, iler til Boutiquesd&o-;ren, l&ae;gger min Arm paa Brystet som en &o-;sterlandsk Slave, men opmuntret af et naadigt Knix vover jeg endog at tilkaste hende et tilbedende og beundrende Haandkys &streg; hun sidder i Vognen, see! hun har glemt Psalmebogen, jeg iler ud og r&ae;kker den ind ad Vinduet til hende, tillader mig endnu engang at minde hende om, at holde Hovedet en lille Kjende til H&o-;ire, og selv at rette lidt ved det, hvis hun ved at stige ud skulde bringe Hovedt&o-;iet en Smule af Lave. Hun kj&o-;rer hen og opbygges. I troe maaskee, at det kun er fornemme Damer, der hylde Moden, langtfra. See! til mine Sye-Jomfruer, paa hvis Toilet jeg Intet sparer, at Modens Dogmer maae forkyndes med Eftertryk fra min Boutique. De danne et Chor af Halvgale, og jeg selv som Ypperstepr&ae;st foregaaer med et lysende Exempel, og bort&o-;dsler Alt, blot for ved Modens Hjelp at gj&o-;re enhver Qvinde latterlig. Thi naar en Forf&o-;rer brouter af, at enhver Qvindes Dyd er venibel for den rette Kj&o-;ber, da troer jeg ham ikke, men jeg troer, at enhver Qvinde i f&o-;ie Tid skal v&ae;re fanatiseret af Modens vanvittige og besmittende Selv-Reflexion, der ford&ae;rver hende ganske anderledes, end om hun var forf&o-;rt. Jeg har fors&o-;gt det mere end eengang. Formaaer jeg det ikke selv, saa hidser jeg et Par af Modens Tr&ae;lqvinder, som h&o-;re til hendes Stand, paa hende; thi som man afretter Rotter til at bide Rotter, saa er den fanatiserede Qvindes Bid ligesom Tarantellens. Og fremfor Alt er det farligt, naar en Mand tr&ae;der underst&o-;ttende til. Om jeg tjener Dj&ae;velen eller jeg tjener Guden, veed jeg ikke, men jeg har Ret, jeg vil have Ret, jeg vil det, saa l&ae;nge jeg eier en eneste Hviid, jeg vil det saa l&ae;nge til Blodet spr&o-;iter ud af mine Fingre. Physiologen tegner en Qvindes Skabning af for at vise Sn&o-;relivets forf&ae;rdelige F&o-;lger, ved Siden tegner han den normale Skikkelse. Det er rigtigt, men kun den ene har Virkelighedens Gyldighed: de gaae alle med Sn&o-;reliv. Skildrer saaledes den Modesyges elendige forkr&o-;blede Forskruethed, beskriv denne snigende Reflexion, der fort&ae;rer hende, og skildrer den qvindelige Bluf&ae;rdighed, der mindst af Alt veed noget om sig selv, gj&o-;r det godt og Du har tillige d&o-;mt Qvinden og i Virkeligheden d&o-;mt hende forf&ae;rdeligt. Opdager jeg engang en saadan Pige, der n&o-;isom og ydmyg ikke er ford&ae;rvet ved uanst&ae;ndig Omgang med Qvinder, hun skal dog falde. Jeg bringer hende i mine Garn, nu staaer hun paa Offerpladsen &dvs;: i min Boutique. Med det haanligste Blik, som fornem Nonchalance kan v&ae;bne sig med, maaler jeg hende, hun forgaaer af Skr&ae;k, en Latter fra Nabov&ae;relset, hvor mine afrettede Haandlangere sidde, tilintetgj&o-;r hende. Naar jeg da har faaet hende udmaiet paa Moden, naar hun seer vanvittigere ud end et Daarekistelem, saa vanvittig som Een, der end ikke kunde blive optagen i en Daarekiste, da gaaer hun salig fra mig, intet Menneske end ikke en Gud kunde forf&ae;rde hende, thi hun er jo paa Moden. Forstaaer I mig nu, forstaaer I, hvorfor jeg kalder Eder Medsammensvorne, om end kun langt fra. Forstaaer I nu min Opfattelse af Qvinden. Alt i Livet er en Modesag, Gudsfrygt er en Modesag, og Kj&ae;rlighed og Fiskebeensskj&o-;rter og en Ring i N&ae;sen. Saa vil jeg af yderste Evne komme den oph&o-;iede Genius til Hj&ae;lp, der begj&ae;rer at lee ad det latterligste af alle Dyr. Har Qvinden reduceret Alt paa Moden, saa vil jeg ved Modens Hj&ae;lp prostituere hende, som hun har fortjent; jeg raster ikke, jeg Modehandleren, min Sjel raser naar jeg t&ae;nker paa min Opgave, hun skal endnu komme til at gaae med en Ring i N&ae;sen. S&o-;ger derfor ingen Elsket, opgiver Elskov som det farligste Naboskab, thi ogsaa Eders Elskede skulle komme til at gaae med en Ring i N&ae;sen. Derpaa talede Johannes Forf&o-;reren saaledes: H&o-;ist&ae;rede Drikkebr&o-;dre, plager Satan Eder? I taler jo som Bedem&ae;nd, Eders &O-;ine ere r&o-;de af Taarer og ikke af Viin. Fast bev&ae;ger I ogsaa mig til Taarer, thi en ulykkelig Elsker frister en meget bedr&o-;velig Ans&ae;ttelse i Livet. Hinc ill&ae; lacrym&ae;. Jeg er nu en lykkelig Elsker, og &o-;nsker blot bestandig at v&ae;re det. Maaskee er det en Concession mod Qvinden, hvilken Victor frygter saa meget? Hvorfor ikke? Det er en Concession. At jeg l&o-;sner denne Champagneflaskes Sl&o-;ife, er ogsaa en Concession, at jeg lader dens Skummen styrte sig i Pokalen, er ogsaa en Concession, at jeg f&o-;rer Pokalen til L&ae;berne, er ogsaa en Concession &streg; nu t&o-;mmer jeg den &streg; concedo. Nu derimod er Pokalen tom, altsaa gj&o-;r jeg ingen Concession. Saaledes med Pigerne. Om en ulykkelig Elsker har kj&o-;bt et Kys for dyrt, beviser mig kun, at han hverken veed at tage for sig eller tage fra sig. Jeg kj&o-;ber det aldrig for dyrt; det lader jeg Pigerne om. Hvad det betyder? Mig betyder det det skj&o-;nneste, det lifligste, det mest overtalende og det n&ae;sten mest overbevisende argumentum ad hominem, men da enhver Qvinde idetmindste een Gang i sit Liv eier denne argumenterende Oprindelighed, hvorfor skulde jeg saa ikke lade mig overbevise! Vor unge Ven vil t&ae;nke det. Han kan jo kj&o-;be sig et Conditor-Kys og see paa. Jeg vil nyde. Ingen Snak. Derfor staaer der i en gammel Vise om et Kys: es ist kaum zu sehn, es ist nur f&u..;r Lippen, die genau sich verstehen, saa n&o-;ie, at Reflexionen er en N&ae;sviished og en Daarskab. Den, der naar han er 20 Aar gammel, ikke fatter, at der er et kategorisk Imperativ: nyd, er en Nar, og Den, som ikke griber til, bliver en Christiansfelder. Men I ere ulykkelige Elskere, derfor vil I skabe Qvinden om. Guderne forbyde det. Som hun er behager hun mig, ganske saaledes som hun er. Selv Constantins Spas indeholder et hemmeligt &O-;nske. Jeg derimod er galant. Hvorfor ikke? Galanteri koster Intet, og bringer Alt, og betinger al erotisk Nydelse. Galanteriet er Sandselighedens og Vellystens Frimureri mellem Mand og Qvinde. Det er et Natursprog, som Elskovens Sprog overhovedet. Det bestaaer ikke af Lyd, men af formummede Begjerligheder, der bestandig bytte Rolle. At en ulykkelig Elsker er ugalant nok til at ville convertere sit Deficit til en Vexel paa Evigheden, forstaaer jeg vel. Dog forstaaer jeg det ikke, thi for mig har Qvinden rigeligt Valuta. Det forsikkrer jeg enhver Qvinde, og det er Sandhed, og tillige er det vist, at jeg er den Eneste, som ikke bliver bedragen ved denne Sandhed. Om en kn&ae;kket Qvinde er mindre v&ae;rd end Manden, findes ikke paa min Priis-Courant. Jeg plukker ikke brudte Blomster, det lader jeg &Ae;gtem&ae;ndene om til at pynte Fastelavnsriis med. Om Edvard f. Ex. vilde t&ae;nke om, og atter forelske sig i Cordelia eller repetere sin Forelskelse indenad, det lader jeg ham om, hvorfor skulde jeg blande mig i uvedkommende Ting. Hvad jeg t&ae;nkte om hende, har jeg forklaret hende i sin Tid, og i Sandhed hun har ogsaa overbeviist mig, absolut fyldestgj&o-;rende har hun overbeviist mig om, at mit Galanteri var paa rette Sted. Concedo. _ConcessitConcessi. Kommer der mig en ny Cordelia for &O-;ie, opf&o-;rer jeg Ringen Nr. 2. Men I ere ulykkelige Elskere og Sammensvorne og mere bedragne end Pigerne, og det uagtet I ere rigeligt begavede. Men Resolution, Begjerlighedens Resolution er Pointen i Tilv&ae;relsen. Vor unge Ven bliver altid udenfor. Victor er en Sv&ae;rmer; Constantin har kj&o-;bt sin Forstand altfor dyrt; Modehandleren er en Rasende. Hvad kan det hj&ae;lpe! Alle fire om een Pige bliver det dog til Vind. Man have Sv&ae;rmeri nok til at idealisere, Smag nok til at st&o-;de til i Nydelsens festlige Klinken, Forstand nok til at bryde af, absolut som D&o-;den bryder af, Raseri nok til atter at ville nyde &streg; da er man Gudens og Pigernes Yndling. Dog hvad hj&ae;lper det her at tale. Jeg vil ikke gj&o-;re Proselyter. Stedet er heller ikke dertil. Vel ynder jeg Viin, vel ynder jeg Gjestebudets Overflod, det er godt, men en Pige v&ae;re mit Selskab, saa taler jeg. Saa skal da Constantin have Tak for Gjestebudet og Vinen og det ypperlige Arrangement; med Talerne derimod var det kun maadeligt bevendt. Men for at det ikke skal ende saaledes, saa vil jeg tale til Qvindens Priis. Som den, der skal tale om Guddommen, maa indbl&ae;ses af Guddommen for at kunne tale v&ae;rdeligen, og altsaa af Guddommen selv l&ae;res, hvad han skal sige, saaledes ogsaa med Talen om Qvinden. Thi Qvinden er endnu mindre end Guden et Indfald af en Mands Hjerne, en Dr&o-;m om Dagen, Noget man selv hitter paa, og disputerer om pro et contra. Nei man l&ae;rer kun af hende selv at tale om hende. Og af jo flere man har l&ae;rt, jo bedre. F&o-;rste Gang er man l&ae;rende, anden Gang er man allerede hjulpen, som naar man ved l&ae;rde Disputatser benytter den sidste Opponents H&o-;fligheder mod den n&ae;ste. Men desuagtet er der Intet tabt. Thi saa lidet som et Kys er en Mundsmag, og saa lidet som en Omfavnelse er en Anstr&ae;ngelse, saa lidet er dette ogsaa udt&o-;mt som Beviset for en mathematisk S&ae;tning, der bliver det samme, om man s&ae;tter andre Bogstaver. Sligt passer paa Mathematiken og Phantomer, men ikke paa Elskov og paa Qvinden, hvor hver ny er et nyt Beviis, der paa en anden Maade beviser den samme S&ae;tnings Rigtighed. Min Gl&ae;de er det, at Qvindekj&o-;nnet langtfra at v&ae;re ufuldkomnere end Manden tvertimod er det fuldkomneste. Min Tale vil jeg dog indkl&ae;de i en Mythe, og skal det gl&ae;de mig paa Qvindens Vegne, hvem I saa uretf&ae;rdigen have kr&ae;nket, om Talen maa d&o-;mme Eders Sjele, idet Nydelsen viser sig, men flyer Eder, som Frugterne Tantalus, fordi I have flyet dem og fordi I have kr&ae;nket Qvinden. Kun saaledes kr&ae;nkes hun nemlig, om hun end er h&o-;it oph&o-;iet derover, og Enhver straffet, der vover det. Jeg kr&ae;nker ingen. Sligt er kun &Ae;gtem&ae;ndenes Paafund og Bagvaskelse, da jeg tvertimod anerkjender hende meget mere end &Ae;gtemanden. Oprindeligen var der kun eet Kj&o-;n, saa fort&ae;lle Gr&ae;kerne, det var Mandens. Herligt udrustet var han, saa han gjorde Guder &Ae;re, saa herligt udrustet, at det gik Guderne som det stundom h&ae;nder en Digter, der har udt&o-;mt al sin Kraft i sin digteriske Skabning: de bleve misundelige paa Mennesket. Ja hvad v&ae;rre var, de frygtede ham, at han skulde uvilligt b&o-;ie sig under deres Aag, de frygtede, om end uden Grund, at han endog skulde bringe Himlen selv til at vakle. Saaledes havde de manet en Kraft frem, de neppe troede sig istand til at betvinge. Da var der Uro og Bekymring i Gudernes Raad. Meget havde de &o-;dslet paa at skabe Mennesket, det var h&o-;imodigt; nu maatte Alt voves, det var N&o-;dv&ae;rge, thi Alt var sat paa Spil, det meente Guderne, tilbagekaldes kunde han ikke, som en Digter tilbagekalder sin Tanke. Med Magt kunde han ikke tvinges, thi da kunde Guderne selv have tvunget ham, men derom var det jo netop de mistvivlede. Fanges og tvinges maatte han da ved en Magt, der var svagere end hans egen og dog st&ae;rkere og st&ae;rk nok til at tvinge. Hvilken vidunderlig Magt maatte dette ikke v&ae;re! Dog N&o-;d l&ae;rer Guder selv at overgaae sig selv i Opfindsomhed. De s&o-;gte og grundede og fandt. Denne Magt var Qvinden, Skabningens Vidunder, selv i Guders &O-;ine et st&o-;rre Vidunder end Manden, en Opdagelse, som Guderne i deres Naivetet ikke kunde lade v&ae;re at prise sig selv for. Hvad lader der sig sige mere til hendes &Ae;re, end at hun skulde formaae, hvad end ikke Guder tiltroede sig, hvad lader der sig sige mere end at hun formaaede det; hvor vidunderlig maa hun ikke v&ae;re for at formaae dette! Det var en List af Guderne. Svigefuldt var Tryllerinden dannet, i samme Nu som hun havde fortryllet Manden, da forvandlede hun sig og fangede ham i alle Endelighedens Vidtl&o-;ftigheder. Det var dette Guderne vilde. Men hvad kan dog v&ae;re lifligere, lysteligere, mere fortryllende end det, som Guder udt&ae;nkte, k&ae;mpende for deres V&ae;lde, som det Eneste, der kunde lokke Manden. Og sandeligen det er saaledes, Qvinden er det eneste og det mest Forf&o-;reriske i Himlen og paa Jorden. Naar de saaledes sammenlignes, er Manden noget saare ufuldkomment. Og Gudernes List lykkedes. Dog lykkedes den ikke altid. Der var til alle Tider nogle M&ae;nd, enkelte, som bleve opm&ae;rksomme paa Bedraget. Disse saae vel hendes Deilighed, mere end nogen Anden, men de anede Sammenh&ae;nget. Disse kalder jeg Erotikere, og t&ae;ller mig selv i deres Tal, M&ae;ndene kalde dem Forf&o-;rere, Qvinden har intet Navn for dem, en Saadan er for hende un&ae;vnelig. Disse Erotikere ere de Lykkelige. De leve yppigere end Guderne, thi de spise bestandigt kun hvad der er kosteligere end Ambrosia og drikke hvad der er lifligere end Nektar: de spise Gudernes snildeste Tankes mest forf&o-;reriske Indfald, de spise bestandigt kun Lokkemad, o! Vellyst uden Lige o! salige Leveviis, _{der spise}de spise bestandigt kun Lokkemaden &streg; de fanges aldrig. De andre M&ae;nd gribe til og spise Lokkemad som B&o-;nder spise Agurkesalat, og blive fangne. Kun Erotikeren veed at vurdere Lokkemaden, at vurdere den uendeligt. Dette aner Qvinden, derfor er der en hemmelig Forstaaelse mellem ham og hende. Men han veed ogsaa, at det er Lokkemad, denne Hemmelighed har han for sig selv. At der da intet Vidunderligere, intet Lifligere, intet mere Forf&o-;rerisk lader sig udt&ae;nke end en Qvinde, derfor borge Guderne, og deres N&o-;d, som sk&ae;rpede Opfindsomheden, borger atter for dem, at de have vovet Alt og i hendes V&ae;sens Dannelse bev&ae;get Himmelens og Jordens Kr&ae;fter. Jeg forlader Mythen. Mandens Begreb svarer til hans Idee. Man kan derfor t&ae;nke en eneste Mand tilv&ae;rende og intet mere. Qvindens Idee derimod er en Almindelighed, der ikke er udt&o-;mt i nogen Qvinde. Hun er ikke ebenb&u..;rtig med Manden, men senere, en Deel af Manden, og dog fuldkomnere end han. Lad Guderne have taget en Deel af ham, medens han sov, af Frygt for at v&ae;kke ham ved at tage for meget, eller lad Guderne have deelt ham og Qvinden v&ae;re Halvdelen: den, der blev deelt, var jo Manden. I Subdivisionen forholder hun sig altsaa f&o-;rst lige med Manden. Hun er et Bedrag, men dette er hun f&o-;rst i det andet &O-;ieblik, og for Den, der bliver bedragen. Hun er Endeligheden; men i sit F&o-;rste er hun Endeligheden potenseret i al guddommelig og menneskelig Illusions skuffende Uendelighed. Endnu er Bedraget der ikke. Men et eneste &O-;ieblik l&ae;ngere, og man er bedragen. Hun er Endeligheden, saaledes er hun et Collectivum; den ene Qvinde er de mange. Dette forstaaer kun Erotikeren, og derfor veed han at elske Mange, aldrig bedraget, men indsugende al den Vellyst, som listige Guder m&ae;gtede at tilberede. Derfor lader Qvinden sig ikke udt&o-;mme i nogen Formel, men er en Uendelighed af Endeligheder. Vil man t&ae;nke hendes Idee, da gaaer det En som Den, der stirrer ind i et Hav af Taagebilleder, der bestandigt danne sig, eller som Den, der forvildes ved at skue i B&o-;lgerne, hvis Skumpiger bestandigt gj&ae;kke, thi hendes Idee er kun et Mulighedens V&ae;rksted, og atter i Erotikeren er denne Mulighed Sv&ae;rmeriets evindelige Ophav. Saa dannede Guderne hende fiin og &ae;therisk som af Sommernattens Taage og dog fyldig som den modne Frugt, let som Fuglen, skj&o-;ndt hun b&ae;rer en Verdens Attraa i sig, let fordi Kr&ae;fternes Spil er enet i et negativt Forholds usynlige Centrum, i hvilket hun forholder sig til sig selv, slank i Skuddet, bestemt tegnet og dog for &O-;iet svulmende i Skj&o-;nhedens B&o-;lgelinier, fuldendt og dog som blev hun bestandig nu f&o-;rst f&ae;rdig, k&o-;lig, liflig, forfriskende som den nyfaldne Snee og dog r&o-;dmende i stille Gjennemsigtighed, lykkelig som en Sp&o-;g, der lader En glemme Alt, beroligende som det Maal, hvortil Begjeringen er, tilfredsstillende ved selv at v&ae;re Begjeringens Incitament. Og saaledes havde Guderne beregnet Situationen, at Manden, naar han fik hende at see, skulde forundres som Den, der seer sig selv, og dog igjen som var han fortrolig med dette Syn, forundres som Den, der seer sig selv i Fuldkommenhedens Afglands, forundres som Den, der seer hvad han aldrig havde anet, og dog seer, hvad der, saa synes det, n&o-;dvendig maatte v&ae;re faldet ham ind, seer, hvad der er n&o-;dvendigt i Tilv&ae;relsen, og dog seer dette som Tilv&ae;relsens Gaade. Netop denne Modsigelse i Forundringen elsker Begjeringen frem, medens Forundringen skyder ham n&ae;rmere og n&ae;rmere til, saa han ikke kan lade v&ae;re at see, ikke lade v&ae;re at synes sig fortrolig dermed, uden dog ret at turde n&ae;rme sig, om han end ikke kan lade v&ae;re at begjere. Da Guderne saaledes havde t&ae;nkt sig hendes Skikkelse, frygtede de selv for ikke at skulle kunne udtrykke den. Men hvad de frygtede mere var hende selv. Hvor skj&o-;n hun var, turde de nemlig ikke lade hende faae at vide af Frygt for en Medvider, der kunde forspilde Listen. Da blev Kronen sat paa V&ae;rket. Guderne dannede hende f&ae;rdig, men da skjulte de Alt for hende i Uskyldighedens Uvidenhed og skjulte det endnu engang for hende i Bluf&ae;rdighedens uigjennemtr&ae;ngelige Hemmelighed. Hun var f&ae;rdig, og Seiren vis. Indbydende var hun, nu var hun det ved at unddrage sig, n&o-;dende derved, at hun flyer, uimodstaaelig derved, at hun selv bestandig er Modstanden. Guderne jublede. Og ingen Tillokkelse er der udfunden i Verden, som Qvinden er det, og ingen Tillokkelse er saa absolut, som Uskyldighedens, og ingen Fristelse saa besn&ae;rende, som Bluf&ae;rdighedens, og intet Bedrag saa magel&o-;st, som Qvinden. Hun veed Intet, og dog indeholder Bluf&ae;rdigheden en Natur-Anelse, hun er adskilt fra Manden, og Bluf&ae;rdighedens Skillev&ae;g er mere afgj&o-;rende end Aladdins Sv&ae;rd, der skiller ham fra Gulnare; og dog fornemmer den Erotiker, der liig Pyramis l&ae;gger sit Hoved til Bluf&ae;rdighedens Skillev&ae;g, fjernt anet al Begjeringens Lyst histinde. Saaledes frister Qvinden. Menneskene s&ae;tte det Herligste frem som Spise for Guder, de vide intet Herligere at byde; saaledes er Qvinden en Skuefrugt, Guderne vidste Intet at sammenligne dermed. Hun er, hun er tilstede, n&ae;rv&ae;rende, t&ae;t hos, og dog er hun uendeligt fjernet, skjult i Bluf&ae;rdigheden, indtil hun selv forraader sit Skjulested, hvorved, det veed hun ikke, det er ikke hende, det er Tilv&ae;relsen selv, der er den listige Angiver. Skjelmsk er hun som Barnet i Legen, der titter frem af sit Skjul, og dog er hendes Skjelmeri uforklarligt, thi hun veed ikke selv af det, og er altid gaadefuld, gaadefuld naar hun skjuler &O-;iet, gaadefuld naar hun udsender Blikkets Sendebud, hvilket ingen Tanke, end mindre noget Ord, formaaer at f&o-;lge. Og dog er Blikket Sjelens &anfbeg;Tolk&anfslut;, hvor er da Forklaringen, naar Tolken selv taler uforstaaeligt. Rolig er hun som Aftenens Stilhed, naar intet Blad r&o-;rer sig, rolig som en Bevidsthed, der endnu ikke veed af Noget, hendes Hjertes Bev&ae;gelse saa regelm&ae;ssig, som var det ikke til, og dog opdager den Erotiker, der lytter stethoskopisk rigtigt, Lystens dithyrambiske Slag som et ubevidst Medlydende. Sorgl&o-;s som Vindens Pust, tilfreds som det dybe Hav, og dog l&ae;ngselsfuld som det Uforklarede er det. Mine Venner! mit Sind er formildet, ubeskriveligt formildet; jeg fatter, at ogsaa mit Liv udtrykker en Idee, om I end ikke forstaae mig. Ogsaa jeg har afluret Tilv&ae;relsens Hemmelighed, ogsaa jeg tjener noget Guddommeligt, og tilvisse jeg tjener ikke for Intet. Som Qvinden er et Bedrag af Guderne, saa er dette det sande Udtryk, at hun vil forf&o-;res; og som Qvinden ikke er en Idee, saa er Sandheden heraf, at Erotikeren vil elske saa mange, som muligt. Hvilken Vellyst det er at nyde Bedraget, uden at vorde bedragen, forstaaer kun Erotikeren. Hvor saligt det er, at vorde forf&o-;rt, veed egentligen kun Qvinden. Jeg veed det af Qvinden, om jeg end ikke har givet nogen Tid at forklare mig det, men h&ae;vdet mig selv og tjent Ideen ved et Brud, saa brat som D&o-;dens; thi en Brud og et Brud svare qvindeligt og mandligt til hinanden. Kun Qvinden veed det, og veed det med sin Forf&o-;rer. Sligt fatter ingen &Ae;gtemand. Hun taler heller aldrig til ham derom. Hun finder sig i sin Skjebne, hun aner, at det maa v&ae;re saa, at hun kun eengang kan blive forf&o-;rt. Derfor vredes hun egentligen aldrig paa sin Forf&o-;rer. Det vil sige, hvis han virkeligt har forf&o-;rt hende og udtrykt Ideen. Et brudt &Ae;gteskabsl&o-;fte og andet Saadant er naturligviis Galimathias og ingen Forf&o-;relse. Forsaavidt er det ikke saa stor en Ulykke for en Qvinde, at v&ae;re forf&o-;rt, og det er hendes Lykke, om hun bliver det. En udm&ae;rket forf&o-;rt Pige kan blive en udm&ae;rket Hustru. Hvis jeg ikke selv duede til at v&ae;re Forf&o-;rer, om jeg end, naar jeg betragter mig saaledes, dybt f&o-;ler min Ringhed, hvis jeg vilde v&ae;re en &Ae;gtemand, vilde jeg altid v&ae;lge en forf&o-;rt, at jeg ikke selv skulde begynde med at forf&o-;re min Hustru. &Ae;gteskabet udtrykker ogsaa en Idee, men i Forholdet til denne Idee er Det aldeles ligegyldigt, hvilket i Forhold til min Idee er det Absolute. Et &Ae;gteskab burde derfor aldrig l&ae;gges an med en Begyndelse, som var det Begyndelsen til en Forf&o-;relses-Historie. Saa meget er vist, at til enhver Qvinde svarer der en Forf&o-;rer. Hendes Lykke er netop at tr&ae;ffe ham. Ved &Ae;gteskabet derimod seire Guderne. Da vandrer den eengang Forf&o-;rte ved &Ae;gtemandens Side gjennem Livet, seer stundom l&ae;ngselsfuldt tilbage, finder sig i sin Skjebne, indtil hun har naaet Livets Gr&ae;ndse. Hun d&o-;er, men hun d&o-;er ikke i den Forstand som Manden, hun forflygtiges og opl&o-;ses i hiint Uforklarlige, hvoraf Guderne dannede hende, hun forsvinder som en Dr&o-;m, som en midlertidig Skikkelse, hvis Tid er forbi. Thi hvad er Qvinden Andet end en Dr&o-;m, og dog den h&o-;ieste Virkelighed. Saaledes forstaaer Erotikeren hende og f&o-;rer hende og f&o-;res ved hende i Forf&o-;relsens &O-;ieblik uden for Tiden, hvor hun h&o-;rer hjemme som Illusionen. Hos &Ae;gtemanden bliver hun timelig og han ved hende. Vidunderlige Natur, hvis jeg ikke beundrede Dig, vilde en Qvinde l&ae;re mig det, thi hun er Tilv&ae;relsens Venerabile. Herligt dannede Du hende, men endnu herligere, at Du aldrig dannede den ene Qvinde som den anden. Hos Manden er det V&ae;sentlige det V&ae;sentlige, og forsaavidt altid det Samme; hos Qvinden er det Tilf&ae;ldige det V&ae;sentlige og saaledes en uudt&o-;mmelig Forskjellighed. Kort er hendes Herlighed, men hurtigt er ogsaa Smerten forglemt, som havde jeg end ikke fornummet den, naar den samme Herlighed atter bydes mig. Vel sandt, ogsaa jeg seer det Uskj&o-;nne, der senere kan vise sig, men saaledes er hun ikke hos sin Forf&o-;rer. Taflet var h&ae;vet. Der beh&o-;vedes kun et Vink af Constantin; med militairisk Taktfasthed forstode Deeltagerne hinanden, naar det gjaldt at gj&o-;re et Sving og et Omsving. Med den usynlige Kommandostav, der i Constantins Haand var elastisk som en &O-;nskeqvist, ber&o-;rte han dem endnu eengang, for i en flygtende Reminiscents at minde om Gjestebudet og Nydelsens Stemning, der for en Deel var overvunden af Talernes Tankebev&ae;gelse, og for at, som det skeer i Resonantsen, den Festlighedens Tone, der var forsvunden, atter maatte vende tilbage over Gjesterne i Gjenlydens korte Nu. Han hilste til Afskeed med det fulde Glas, han t&o-;mte det, han slyngede det mod D&o-;ren i Bagv&ae;ggen. De Andre fulgte hans Exempel, og fuldkommede den symbolske Handling med en Indviets H&o-;itidelighed. Afbrydelsens Lyst skete saaledes sin Ret, denne keiserlige Lyst, der kortere end nogen anden dog er frigj&o-;rende som ingen anden. Med en Libation b&o-;r Nydelsen begynde, men denne Libation, hvorved man slynger Glasset hen i Tilintetgj&o-;relse og Glemsel, og river sig selv lidenskabeligt, som var man i Livsfare, ud af enhver Erindring, denne Libation er til de underjordiske Guder. Man bryder af, og der h&o-;rer Kraft til at gj&o-;re det, st&o-;rre Kraft end til at overhugge en Knude, fordi Knudens Vanskelighed giver Lidenskab, men den Lidenskab, der h&o-;rer til for at bryde af, maa man give sig selv. Resultatet er i en vis udvortes Forstand det samme, men i kunstnerisk Henseende er det himmelvidt forskjelligt, om Noget h&o-;rer op, faaer en Ende, eller det afbrydes ved Frihedens Act, om det er en H&ae;ndelse eller en lidenskabelig Afgj&o-;relse, om det er forbi som Skolemesterens Vise, naar der ikke er mere, eller det bevirkes ved Lystens Keisersnit, om det er en Trivialitet, Enhver har oplevet, eller hiin Hemmelighed, der undgaaer de Fleste. Det var en symbolsk Handling af Constantin, da han kastede B&ae;geret bort, og dog blev dette Kast paa en Maade et afgj&o-;rende Slag; thi ved det sidste Slag aabnedes D&o-;ren, og man saae som Den, der formasteligt har banket paa D&o-;dens Port, naar den aabnes, seer Tilintetgj&o-;relsens V&ae;lde, saaledes saae man hiint Nedrivningschor f&ae;rdigt til at &o-;del&ae;gge Alt &streg; et Memento, der i samme Secund gjorde Deeltagerne til Flygtninge fra hiint Sted, og i samme Secund allerede ligesom havde forvandlet den hele Omgivelse til en Ruin. For D&o-;ren holdt en Vogn forsp&ae;ndt. Paa Constantins Indbydelse toge de Plads og kj&o-;rte bort i en opr&o-;mt Stemning, thi hiint Tilintetgj&o-;relsens Tableau i Baggrunden havde givet Sjelen ny Elasticitet. En Miil derfra holdtes stille; her tog Constantin Afskeed som Vert, underrettede dem om, at der var fem Vogne til Tjeneste, Enhver kunde f&o-;lge sin Lyst, kj&o-;re hvorhen han vilde, alene eller om han &o-;nskede i Selskab, med hvem han &o-;nskede. Saaledes stiger en Raket ved Krudtets Kraft op i et eneste Skud, staaer et &O-;ieblik stille samlet heel i eet Moment, da splittes den ad for alle Vinde. Medens der sp&ae;ndtes for, spadserede de natlige Gjester et lille Stykke hen ad Veien. Den friske Morgenluft luttrede deres hede Blod med sin K&o-;lighed, i hvis Forfriskelse de ganske gave sig hen, medens deres Skikkelser og Gruppen, disse dannede, paa mig gjorde et phantastisk Indtryk. Thi at Morgensolen skinner over Mark og Eng og over hver en Skabning, der i Natten fandt Hvile og Styrke til jublende at staae op med Solen, deri er kun en velgj&o-;rende gjensidig Forstaaelse, men et Natteselskab, opfattet ved Morgenbelysning i en smilende Naturomgivelse, virker n&ae;sten unheimlich. Man kommer til at t&ae;nke paa Sp&o-;gelser, der ere blevne overraskede af Daggryet; paa Underjordiske, der ikke kunne finde Ridsen, gjennem hvilken de forsvinde, fordi denne kun er synlig i M&o-;rke; paa Ulykkelige, for hvem Forskjel paa Dag og Nat er forsvunden i Lidelsens Eensformighed. &streg; En Fodsti f&o-;rte dem over et lille Stykke Mark hen til en indhegnet Have, skjult af hvilken et beskedent Landsted forraadte sig i Baggrunden. Ved Enden af Haven ud mod Marken laae et Lysthuus, dannet af Tr&ae;er. Opm&ae;rksomme paa, at der var Nogen i Lysthuset, bleve de alle nysgjerrige og med Iagttagerens speidende Blik omsluttede Beleirerne hiint venlige Skjulested, selv skjulte og saa sp&ae;ndte som Politiets Udsendinge, naar det gjelder at overliste. Som Politiets Udsendinge, nu det forstaaer sig, deres Ydre gjorde en Forvexling mulig, at Politiets Udsendinge kunde s&o-;ge dem. Hver havde indtaget sin Plads for at titte ind, da tr&ae;kker Victor sig et Skridt tilbage og siger til sin Nabo: Ih! min Gud, det er jo Assessor Vilhelm og hans Frue. De bleve overraskede &streg; ikke hine Tvende, hvem L&o-;vet skjulte, hine tvende Lykkelige, der vare altfor fordybede i huslig Lyst til at v&ae;re Iagttagere, altfor trygge til at troe sig som Gjenstand for Nogens Opm&ae;rksomhed uden Morgensolens, der med Velbehag tittede ind til dem, medens en sagte Luftning viftede i Grenene, og medens Landlighedens Ro som Alt omkring dem fredede om dette lille Lysthuus. Det lykkelige &Ae;gtepar blev ikke overrasket og bem&ae;rkede Intet. At det var &Ae;gtefolk, var klart nok, det saae man strax, ak! hvis man er i Sl&ae;gtskab med en Iagttager. Selv om Intet, Intet i den vide Verden, intet Aabenlyst og intet Skjult aabenlyst eller skjult har til Hensigt at ville forstyrre de Elskendes Lykke, naar de sidde hos hinanden ere de ikke saaledes trygge; salige ere de, og dog er det som var der en Magt, der vilde skille dem ad, saa fast holde de hinanden omslyngede, og dog er det, som var der en Fjende til, mod hvilken de v&ae;rne sig, og dog er det, som kunde de aldrig blive tilstr&ae;kkeligt forvissede. Ikke saaledes med &Ae;gtefolk, og ikke saaledes med hiint &Ae;gtepar i Lysthuset. Hvor l&ae;nge de havde v&ae;ret gift, lod sig derimod ikke med Bestemthed angive. Fruens Syslen ved Theebordet skete vel med &o-;vet Sikkerhed, men dog ogsaa med saa megen n&ae;sten barnlig Inderlighed i Besk&ae;ftigelsen, som var hun en Nygift, i den Mellemtilstand, da hun endnu ikke med Bestemthed veed, om &Ae;gteskabet er Sp&o-;g eller Alvor, om det at v&ae;re Husmoder er en Gjerning eller en Leeg, en Tidsfordriv. Maaskee havde hun dog l&ae;ngere v&ae;ret gift, men var ikke i Reglen fungerende ved Theebordet, maaskee gjorde hun det kun her ude paa Landet, eller maaskee gjorde hun det kun den Morgen, der muligen havde en egen Betydning for dem. Hvo kan afgj&o-;re dette? Al Beregning strander til en vis Grad paa enhver Individualitet, der har en Oprindelighed i sin Sjel, thi denne forhindrer Tiden i at s&ae;tte sine M&ae;rker. Naar Solen skinner i al sin Sommerglands, saa t&ae;nker man strax paa, at der maa v&ae;re en eller anden H&o-;itidelighed, til daglig Brug kan det ikke v&ae;re saaledes, eller at det er f&o-;rste Gang, eller dog een af de f&o-;rste Gange, den gj&o-;r det, thi i Tidens L&ae;ngde lader det sig ikke gjentage. Saaledes t&ae;nker Den, der kun eengang seer det, eller seer det f&o-;rste Gang, og jeg saae Assessorinden f&o-;rste Gang; Den, der seer det hver Dag, t&ae;nker vel anderledes, hvis han ellers seer det Samme. Dog dette bliver Assessorens Sag. Vor elskv&ae;rdige Husmoder var altsaa besk&ae;ftiget; hun skjenkede kogende Vand i et Par Kopper, formodentligt for ret at ophede dem, hun t&o-;mte det ud, satte Koppen paa en Bakke, skjenkede Theen, serverede det Tilh&o-;rende, nu var hun f&ae;rdig, var det nu Sp&o-;g eller Alvor? Dersom Nogen ikke ellers er en Ven af Thee, han skulde have v&ae;ret i Assessorens Sted, mig forekom denne Drik i dette &O-;ieblik den mest indbydende, og kun den venlige Frues indbydende Mine forekom mig mere indbydende. Hun havde formodentlig hidtil ikke havt Tid til at tale, nu br&o-;d hun Tausheden, og idet hun b&o-;d Theen, sagde hun: &anfbeg;skynd Dig nu Kj&ae;re og drik, medens Theen er varm, Morgenluften er dog noget k&o-;lig; og det er da det Mindste, jeg kan gj&o-;re for Dig, at v&ae;re lidt omhyggelig.&anfslut; &anfbeg;Det Mindste?&anfslut; svarede Assessoren laconisk. &anfbeg;Ja, eller det Meste, eller det Eneste.&anfslut; Assessoren saae sp&o-;rgende paa hende, og medens han tilberedte sig Nydelsen, vedblev hun: &anfbeg;Du afbr&o-;d mig igaar, da jeg vilde begynde derpaa, men jeg har atter t&ae;nkt derover, mange Gange har jeg t&ae;nkt derover, og nu is&ae;r, Du veed nok i Anledning af hvem: det er dog vist og sandt, havde Du ikke giftet Dig, var Du bleven noget ganske anderledes Stort i Verden.&anfslut; Medens Koppen endnu stod paa Bakken, indsugede Assessoren den f&o-;rste Mundfuld med synligt Velbehag, ret vederqv&ae;get, eller var det maaskee Gl&ae;de over den Elskelige. Jeg troer det; hun derimod syntes blot at fryde sig ved at det smagte ham. Nu satte han Koppen paa Bordet hos sig, tog en Cigar frem og sagde: &anfbeg;maa jeg t&ae;nde ved dit Fyrfad.&anfslut; &anfbeg;Gjerne,&anfslut; svarede hun, og tog med en Theeskee en Gl&o-;d og bragte ham den. Han t&ae;ndte Cigaren, lagde sin Arm om hendes Liv, medens hun st&o-;ttede sig mod hans Skulder, han vendte Hovedet til den anden Side for at udbl&ae;se R&o-;gen, nu hvilede hans &O-;ie paa hende med en Hengivenhed, som Blikket kan forklare den, dog smilte han, men dette Gl&ae;dens Smiil havde en lille Tils&ae;tning af veemodig Ironi, endeligen sagde han: &anfbeg;Troer Du virkelig, min Pige?&anfslut; &anfbeg;Hvad mener Du,&anfslut; svarede hun. Han taug atter, Smilet fik Overhaand, medens dog Stemmen var ganske alvorlig: &anfbeg;saa tilgiver jeg Dig din tidligere Daarskab, da Du selv har glemt den saa hurtigt, thi paa daarlige Qvinders Viis er din Tale &streg; hvad Stort skulde jeg vel v&ae;re bleven i Verden?&anfslut; Fru Assessorinden syntes et &O-;ieblik forlegen ved denne Vending, dog hurtigt havde hun samlet sig og udviklede sig nu med qvindelig Veltalenhed. Assessoren saae hen for sig, han afbr&o-;d hende ikke, men alt som hun vedblev, begyndte han at tromme med Fingrene af den h&o-;ire Haand paa Bordet, han nynnede en Melodie, Visens Ord bleve et &O-;ieblik h&o-;rlige, ligesom M&o-;nsteret bliver synligt i V&ae;ven, og atter forsvinder, saaledes svandt Ordene atter hen i en Nynnen af Visens Melodi: &anfbeg;Manden gik ud i Skoven, skar af de Kjepper hvide.&anfslut; Efter dette melodramatiske Foredrag, Fruens Explication nemlig, der accompagneredes af Assessorens Nynnen, indtraadte atter Replikken: &anfbeg;Du er nok, sagde han, Du er nok uvidende om, at danske Lov tillader en Mand at slaae sin Kone, kun Skade, at Loven ikke angiver i hvilket Tilf&ae;lde det er tilladt.&anfslut; Fruen smilte ad hans Trudsel og vedblev: &anfbeg;men hvorfor kan jeg dog aldrig faae Dig til at v&ae;re alvorlig, naar jeg taler herom. Du forstaaer mig ikke; tro mig, jeg mener det oprigtigt, mig synes det at v&ae;re en saare skj&o-;n Tanke. Ja var Du ikke bleven min Mand, saa turde jeg ikke t&ae;nke den, men nu har jeg netop t&ae;nkt den for din Skyld og for min Skyld, og v&ae;r nu kj&o-;nt alvorlig, for min Skyld, og svar mig oprigtigt.&anfslut; &anfbeg;Nei alvorlig faaer Du mig ikke, og alvorligt Svar faaer Du ikke; jeg maa enten lee ad Dig, eller bringe Dig til at glemme det, som f&o-;r, eller prygle Dig, eller Du maa lade v&ae;re at tale derom, eller paa en anden Maade faae Dig til at tie. Du seer det er Sp&o-;g, og derfor er der saa mange Udveie.&anfslut; Han reiste sig op, trykkede et Kys paa hendes Pande, lagde hendes Arm i sin og forsvandt i en l&o-;vt&ae;t Gang, der f&o-;rte fra Lysthuset. Lysthuset var da tomt, her var Intet videre at gj&o-;re, det fjendtlige Occupationscorps trak sig tilbage uden Bytte. Ingen af dem syntes forn&o-;iet med dette Udbytte, dog n&o-;iedes de Andre med at gj&o-;re en ondskabsfuld Bem&ae;rkning. Man vendte nu tilbage, men savnede Victor. Han var svungen om Hj&o-;rnet, langs Haven var han kommen op til den landlige Bygning. Her stode en Havestues D&o-;rre aabne ud til en Gr&ae;splaine; et Vindue, som vendte ud til Veien, stod ligeledes aaben. Formodentlig havde han seet Noget, der tildrog sig hans Opm&ae;rksomhed. Han springer ind ad Vinduet, just som han springer ud stode de Andre hos, de havde s&o-;gt ham, triumpherende holder han et Papir i sin Haand og raaber: &anfbeg;et Manuscript af Hr. Assessoren. Har jeg udgivet hans andre, saa er det ikke mere end Skyldighed, ogsaa at udgive dette.&anfslut; Han stak det i Lommen eller rettere han vilde stikke det i Lommen, thi som han b&o-;iede Armen om og allerede havde Haanden med Manuscriptet halvt i Lommen, listede jeg det fra ham. Men hvo er da jeg? Ingen _sp&o-;rgersp&o-;rge derom. Er det ikke faldet ham ind f&o-;r at sp&o-;rge derom, saa er jeg hjulpen, thi nu er jeg over det V&ae;rste. Jeg er desuden ikke v&ae;rd at sp&o-;rge efter; thi jeg er det Ringeste af Alt, man gj&o-;r mig ganske undseelig ved at sp&o-;rge derom. Jeg er den rene V&ae;ren, og derfor mindre n&ae;sten end Intet. Jeg er den rene V&ae;ren, der er med allevegne, men dog ikke bem&ae;rkelig, fordi jeg bestandigt er oph&ae;vet. Jeg er ligesom den Streg, ovenover hvilken Regne-Opgaven staaer og under hvilken Facitet; hvo bryder sig om Stregen? Af mig selv formaaer jeg slet Intet, thi selv den Idee at fraliste Victor Manuscriptet, er end ikke mit eget Indfald, men Indfaldet selv, hvorved jeg, som Tyvene sige, laante Manuscriptet, er jo laant af Victor. Idet jeg nu udgiver Manuscriptet, er jeg igjen slet Intet, thi Manuscriptet er Assessorens, og jeg som Udgiver, er kun i min Intethed som en Nemesis over Victor, der vel meente at have H&ae;vd paa at udgive. Adskilligt om &Ae;gteskabet mod Indsigelser Af EN &Ae;GTEMAND Motto: &anfbeg;Den Bedragne er visere end den Ikke-Bedragne.&anfslut; Min kj&ae;re L&ae;ser! Dersom Du ikke skulde have Tid og Leilighed til at anvende en halv Snees Aar af dit Liv paa at reise Verden rundt for at see Alt, hvad en Jordomseiler l&ae;rer at kjende; dersom Du ikke skulde have Evne og Vilkaar til ved mangeaarig &O-;velse i fremmede Sprog at tr&ae;nge ind i Folke-Individualiteternes Forskjellighed, som disse vise sig for Granskeren; dersom Du ikke er bet&ae;nkt paa at opdage et nyt astronomisk System, der vil fortr&ae;nge baade det copernicanske og det ptolem&ae;iske &streg; saa gift Dig; og dersom Du har Tid til det F&o-;rste, Evne til det Andet, Tanke om det Sidste, saa gift Dig ogsaa. Selv om Du ikke fik hele Jordkloden at see eller talede i mange Tunger eller blev klog paa Himlen, Du vil ikke fortryde det; thi &Ae;gteskabet er og bliver den vigtigste Opdagelses-Reise, et Menneske foretager sig; ethvert andet Kjendskab til Tilv&ae;relsen er overfladisk i Sammenligning med en &Ae;gtemands, thi han og kun han har retteligen fordybet sig i Tilv&ae;relsen. Vel er det sandt, ingen Digter skal kunne sige om Dig, hvad Digteren siger om den forslagne Ulysses, at han saae mange Menneskers Byer og l&ae;rte deres Sind at kjende, men Sp&o-;rgsmaalet er, om han ikke havde faaet ligesaa Meget og ligesaa behagelige Ting at vide, hvis han var bleven hjemme hos Penelope. Er ingen Anden af den Mening, saa er min Kone det, og hvis jeg ikke h&o-;iligen feiler, er enhver Kone det. En saadan Majoritet er lidt mere end en simpel, saa meget mere, som Den, der har Konerne paa sin Side, han faaer nok M&ae;ndene med. Vel er det sandt, at Reiseselskabet paa denne Expedition er lille, at man ikke har, som paa de fem- og ti-Aars Expeditioner, en talrig Kreds, der da ogsaa, vel at m&ae;rke, bestandigt bliver den samme; men saa er det &Ae;gteskabet forbeholdt, at stifte en egen Art Bekjendtskaber, der er det Vidunderligste af Alt, og hvor hver ny Tilkommende bestandigt er den Velkomneste. Priset v&ae;re derfor &Ae;gteskabet, priset Enhver, der taler til dets &Ae;re; hvis en Begynder t&o-;r tillade sig en Yttring, da vil jeg sige, at det netop derfor forekommer mig saa vidunderligt, fordi Alt dreier sig om Ubetydeligheder, hvilke dog det Guddommelige i &Ae;gteskabet ved Miraklet forvandler til det Betydelige for den Troende. Og alle disse Ubetydeligheder have igjen den M&ae;rkelighed, at Intet lader sig forud optage, Intet udt&o-;mme ved et l&o-;seligt Anslag; men medens Forstanden staaer stille, og Phantasien l&o-;ber med Liimstangen, og Beregningen regner feil, og Kl&o-;gten fortvivler, gaaer det &ae;gteskabelige Liv fort og forvandles ved Underet fra Herlighed til Herlighed, bliver det Ubetydelige betydningsfuldere og betydningsfuldere ved Underet &streg; for den Troende. Men Troende maa man v&ae;re, og en &Ae;gtemand, der ikke er troende, er den kjedeligste Patron, et sandt Huskors. Der er intet Fatalere, naar man engang i Selskab med Andre tager ud for at frydes ved at see Experimenter og Fors&o-;g i den naturlige Magie, end da at have en Tv&ae;rdriver med, der bestandig er vantro, uden dog at kunne forklare Kunststykkerne. Dog en saadan Fatalitet finder man sig i; man tager jo kun sjeldent saaledes ud, og desuden kan man af en saadan muggen Tilskuer have den Fordeel, at han kommer til at spille med. I Almindelighed faaer Professoren i den naturlige Magi Ram paa ham, og lader ham nu holde Lyset, more os Andre ved sin Klogskab, ligesom Arv morer ved sin Dumhed. Men et saadant Murmeldyr af en &Ae;gtemand, han burde ligesom en Fadermorder puttes i en S&ae;k og kastes i Vandet. Hvilken Qval at see en Qvinde afmatte al sin Elskelighed paa at overbevise ham, at see ham, efterat han har modtaget Indvielsen, der berettiger til at v&ae;re Troende, kun ford&ae;rve Alt, ford&ae;rve Alt, thi bort med Sp&o-;g, &Ae;gteskabet er dog paa saa mange Maader Fors&o-;g i den naturlige Magi, og dets Fors&o-;g i Sandhed vidunderlige. Det er modbydeligt at h&o-;re en Pr&ae;st, der ikke selv troer, hvad han siger, men det er endnu modbydeligere at see en &Ae;gtemand, der ikke er Troende i Forhold til sin Stand, og mere opr&o-;rende er det, fordi Tilh&o-;rerne kunne forlade Pr&ae;sten, men en Hustru kan ikke forlade sin Mand, kan det ikke, vil det ikke, &o-;nsker det ikke &streg; og selv Dette kan ikke overbevise ham. Man taler i Almindelighed kun om en &Ae;gtemands Utroskab, men hvad der er lige saa slemt, er en &Ae;gtemands Mangel paa Tro. Tro er det Eneste, der fordres, og Troen gj&o-;r Fyldest for Alt. Lad kun Forstand og Kl&o-;gt og Raffineri t&ae;lle op, regne ud og beskrive, hvorledes en &Ae;gtemand b&o-;r v&ae;re: der er kun een Egenskab, som gj&o-;r ham elskv&ae;rdig, det er Tro, absolut Tro paa &Ae;gteskabet. Lad kun Forfarenhed i Livet ville n&o-;iagtigt bestemme, hvad der fordres af en &Ae;gtemands Trofasthed, der er kun een Trofasthed, een Redelighed, der i Sandhed er elskv&ae;rdig og skjuler Alt i sig, det er Redelighed mod Gud og sin Hustru og Standen til ikke at ville negte Underet. Dette er ogsaa min Tr&o-;st, naar jeg v&ae;lger at skrive om &Ae;gteskabet, thi medens jeg giver Afkald paa al anden Dygtighed, h&ae;vder jeg mig kun eet: Overbeviisning. At jeg har den, veed jeg med mig selv, og veed det med min Hustru, hvilket er mig af stor Vigtighed; thi s&o-;mmer det sig end Qvinden at tie i Menigheden og ikke at befatte sig med Videnskab og Kunst: hvad der siges om &Ae;gteskabet b&o-;r v&ae;sentligen v&ae;re saaledes, at det har hendes Bifald. Det f&o-;lger ikke, at hun skal kritisk vide at vurdere Alt, den Art Reflexion anstaaer hende ikke, men hun skal have et absolut veto, og hendes Bifald respecteres som tilstr&ae;kkeligt betryggende. Min Overbeviisning er da min eneste Berettigelse, og Garantien for min Overbeviisning er igjen V&ae;gten af det Ansvar, under hvilket mit, som enhver &Ae;gtemands Liv er lagt. Vel f&o-;ler jeg ikke V&ae;gten som Tyngde, men som Velsignelse, vel f&o-;ler jeg ikke Baandet som bindende, men som frigj&o-;rende, men dog er det der, Baandet, nei! de utallige Baand, ved hvilke jeg er fastknyttet i Tilv&ae;relsen, som Tr&ae;et ved Rodens mangfoldige Grene. S&ae;t Alt forandrede sig for mig, store Gud, hvis det var muligt, s&ae;t jeg fandt mig bunden ved at v&ae;re gift, hvad var da Laokoons Elendighed mod min; thi ikke kan een og ikke ti Slanger knuge saaledes og slynge sig saa &ae;ngstende og sammenpressende om et Menneskes Legeme, som det &ae;gteskabelige Liv, der binder mig paa hundrede Maader, og altsaa &streg; vilde l&ae;nke mig i hundrede L&ae;nker. See! dersom dette er en Garanti, at jeg, medens jeg f&o-;ler mig glad og tilfreds og takker uden Afladelse for min jordiske Lykke, at jeg da ogsaa aner den Forf&ae;rdelse, der ad denne Vei kan komme over et Menneske, det Helvede, Den bygger sig, der som &Ae;gtemand, adscriptus gleb&ae;, vil l&o-;srive sig, og derved kun bestandigt opdage, hvor umueligt det er _{ham vil}ham, vil hugge een L&ae;nke over og derved kun opdage een endnu mere elastisk, der binder ham uopl&o-;seligt &streg; dersom dette er tilstr&ae;kkelig negativ Garanti for, at hvad jeg kan have at sige ikke er &o-;rkesl&o-;se Tanker, undfangne i et ledigt &O-;ieblik, ikke sindrigt Hjernespind, beregnet paa at fange Andre, saa forsmaae man ikke, hvad jeg kan have at sige. Jeg er meget langt fra at v&ae;re l&ae;rd, jeg gj&o-;r ingen Fordring derpaa, det vilde v&ae;re mig generende, hvis jeg var daarlig nok til at paatage mig noget Saadant; jeg er ikke Dialektiker, ikke Philosoph, men &ae;rer efter fattig Leilighed Videnskab og Alt, hvad fortrinligt Begavede frems&ae;tte for at forklare Livet. Derimod er jeg &Ae;gtemand, og gjelder det om &Ae;gteskabet, frygter jeg Ingen. Jeg vilde staae tillidsfuld og tr&o-;stig paa Kathedret, hvis dette fordredes af mig, om end hvad jeg har at sige aldeles ikke egner sig til at foredrages fra Kathedret; jeg disputerer freidig med al Verdens Dialektikere, med Satan selv, han skal ikke kunne fravriste mig min Overbeviisning. Lad spidsfindige Chicaneurer hobe alle Indvendinger sammen mod &Ae;gteskabet; det skal nok give sig. Hurtigt deler man dem i to Dele: de Indvendinger, hvilke man, som Hamann siger, bedst besvarer ved at sige: B&ae;; de andre bliver man nok _f&ae;rdigef&ae;rdig med at besvare. Jeg er ellers noget &o-;mskindet, jeg kan ikke godt taale, at man leer ad mig. Det er en Svaghed, imidlertid har jeg ikke kunnet beseire den; men vil Nogen lee ad mig, fordi jeg er &Ae;gtemand, da frygter jeg Intet, i denne Henseende er jeg usaarlig for Latteren, i denne Henseende f&o-;ler jeg et Mod, som n&ae;sten contrasterer med en stakkels Assessors Leveviis, der gaaer fra sit Hjem til Retten, og fra Retten til sit Hjem, og omgaaes Documenter. S&ae;t mig saa i en Kreds af kl&o-;gtige Hoveder, der have sammensvoret sig om at gj&o-;re &Ae;gteskabet latterligt og at spotte det Hellige, udrust dem med al Vittighed, spids deres spottende Pile til med den Braad, som et tvetydigt Forhold til det andet Kj&o-;n hv&ae;sser, dyp Pilene i den Ondskab, der ikke er dum, men vunden ved dj&ae;velsk Kl&o-;gt, &streg; jeg frygter ikke. Hvor jeg end er, om det saa var i den gloende Ovn, naar jeg skal tale om &Ae;gteskabet, jeg m&ae;rker Intet, der er en Engel hos mig, eller rettere, jeg er borte, jeg er hos hende, hende, hvem jeg elsker endnu bestandig med Ungdommens salige Beslutning, jeg der, skj&o-;ndt &Ae;gtemand i flere Aar, endnu har den &Ae;re at stride under den lykkelige f&o-;rste Kj&ae;rligheds seierrige Banner, hos hende, ved hvem jeg f&o-;ler mit Livs Betydning, at det har Betydning og en mangfoldig. Thi hvad der for Opr&o-;reren er L&ae;nker, hvad der for Tr&ae;llesjelen er tunge Pligter, er for mig Titler og V&ae;rdigheder, som jeg ikke bytter med Kongens, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig o. s. v. Om nemlig disse Titler og V&ae;rdigheder ville have Betydning i et andet Liv, om de ere glemte, liig meget Andet, om hundrede Aar, om det lader sig t&ae;nke og n&ae;rmere bestemme, hvorledes Tanken om saadanne Forhold udfylder en evig Bevidsthed i Erindring, veed jeg ikke. Jeg &ae;rer Kongen, det gj&o-;r enhver god &Ae;gtemand, men jeg bytter ikke mine Titler med saadanne. Saaledes er jeg for mig selv, at enhver anden &Ae;gtemand er ligesaa, besk&ae;ftiger mig gl&ae;deligt, og sandeligen, hvad enten den Enkelte er langtfra eller n&ae;rved, jeg &o-;nsker ham, at han var ogsaa som jeg. See! inderst inde paa mit Bryst, der b&ae;rer jeg Ordensbaandet, Elskovens Rosenl&ae;nker, sandeligen, dens Roser ere ikke visnede, sandeligen, dens Roser visne ikke, forandre de sig end i Aarene, saa falme de dog ikke, er Rosen end ikke saa r&o-;d, saa er det fordi den er bleven en hvid Rose, falmet er den ikke. Og nu mine Titler og V&ae;rdigheder, &streg; og hvad der er saa herligt ved dem er, at de ere saa ligeligt fordeelte, thi kun &Ae;gteskabets guddommelige Retf&ae;rdighed formaaer bestandigt at give Lige for Lige. Hvad jeg er ved hende, det er hun ved mig, og Ingen af os er Noget ved sig selv, men ere det i Foreningen. Ved hende er jeg Mand, thi kun &Ae;gtemanden er den &ae;gte Mand, enhver anden Titel er Intet derimod og foruds&ae;tter egentligen denne; ved hende er jeg Fader, enhver anden V&ae;rdighed er kun en menneskelig Opfindelse, et Paafund, der er glemt om hundrede Aar; ved hende er jeg Familiens Hoved, ved hende er jeg Husets Forsvarer, dets Ern&ae;rer, B&o-;rnenes V&ae;rge. Naar man har saa mange V&ae;rdigheder, saa bliver man ikke Forfatter for at opnaae en ny V&ae;rdighed. Jeg begjerer heller ikke, hvad jeg ikke t&o-;r gj&o-;re Fordring paa, men jeg skriver, at Den, der er lykkelig som jeg, hvis han l&ae;ser det, maa mindes om sin egen Lykke, at Den, der tvivler, hvis han l&ae;ser det, maa vindes, var det kun en Eneste, jeg er dog glad, jeg begjerer kun Lidet, ikke fordi jeg er saa n&o-;isom, men fordi jeg er ubeskrivelig tilfreds. Naar man har saa mange Bestillinger, og alle saa kj&ae;re, saa skriver man efter Tid og Leilighed, &o-;nsker, at Den, der muligen kunde have Gavn deraf, ikke forstyrres af det Mangelfulde i Formen, frabeder sig al Kritik; thi en &Ae;gtemand, der skriver om &Ae;gteskabet, skriver vel mindst af Alle for at blive kriticeret. Han skriver som det bedst falder sig, ofte distraheret af sine kj&ae;rere Sysler. Om jeg nemlig kunde v&ae;re Noget for Flere ved at v&ae;re Forfatter, jeg foretr&ae;kker langt at v&ae;re saa meget som muligt for min Hustru. Jeg er hendes Mand, ved &Ae;gteskabet, det vil sige, ved &Ae;gteskabet blev Corsoen aabnet for mig, den L&o-;bebane, der er mit Rhodus og min Dandseplads; jeg er hendes Ven, o! at jeg maatte v&ae;re det i Hjertets Oprigtighed, o! at hun aldrig maatte f&o-;le Savn efter nogen oprigtigere; jeg er hendes Raadgiver, o! at min Viisdom maatte v&ae;re som Villien er det; jeg er hendes Tr&o-;st og Opmuntring, vel endnu ikke indkaldt, o! men, hvis jeg engang kaldes ind til denne Tjeneste, at da min Styrke maatte v&ae;re som mit Hjertelag er det; jeg er hendes Skyldner, mit Regnskab er redeligt, og Regnskabet selv en velsignet Gjerning; og endeligen, det veed jeg, bliver jeg en Erindring om hende, naar engang D&o-;den skiller os ad, o! at min Hukommelse er trofast, at den bevarer mig Alt, naar det er tabt, en Erindringens Livrente for de &o-;vrige Dage, at den giver mig selv det Ubetydeligste igjen, og jeg maa sige med Digteren, naar jeg er bekymret for den Dag idag: et h&ae;c meminisse juvat, og naar jeg er bekymret for den Dag imorgen: et h&ae;c meminisse juvabit. Ak! som Assessor i Retten maa man stundom d&o-;ie det Forf&ae;rdelige, at l&ae;se en Forbryders vita ante acta atter og atter beskreven, men en elsket Hustrues vita ante acta bliver man aldrig kjed af &streg; og man beh&o-;ver heller ikke den indprentende N&o-;iagtighed for at ville erindre. Vel sandt, Lyst driver V&ae;rket, og saaledes ogsaa Ihukommelsens Gjerning, vel sandt, det lyder forelsket sagt, at man i D&o-;den vil finde den Elskedes Billede i den trofaste Elskers Hjerte, men &ae;gteskabeligt t&ae;nkt, vaager en Villiens Beslutning hos Forelskelsen, at den ikke l&o-;ber vild i det Uendelige. Vel siger Forelskelsen, at et &O-;ieblik hos den Elskede er himmelsk Salighed, men &Ae;gteskabet vil Forelskelsen det vel og veed heldigviis bedre Beskeed. S&ae;t det var saa, at Forelskelsens f&o-;rste, skummende Sv&ae;rmeri, hvor skj&o-;nt det end er, ikke lod sig saaledes gjennemf&o-;re, saa veed &Ae;gteskabet, hvorledes netop det bedst_{det bedste} i Forelskelsen lader sig gjennemf&o-;re. Dersom et Barn, der af For&ae;ldrene har modtaget et Exemplar af sin Skolebog, allerede f&o-;rend Aaret er omme har ligesom fort&ae;ret _{det er}det, er dette et Tegn paa, at han som Discipel er at prise for sin Iver og Lyst; saaledes med &Ae;gteskabet, den &Ae;gtemand, der af Gud i Himlen modtog sit Exemplar, ak, saa skj&o-;nt som en Guds Gave kan v&ae;re det, og l&ae;ste daglig deri, hver Dag i et langt Liv, og see da det lagdes hen, da Natten kom og L&ae;sningen maatte oph&o-;re, da var det ligesaa skj&o-;nt, som da han engang modtog det: var da denne redelige Forsigtighed, der stod i et ligeligt Forhold til den Forelskelsens Lyst, med hvilken han l&ae;ser atter og atter, var den ikke nok saa priselig, nok saa st&ae;rk et Forelskelsens Udtryk, som det st&ae;rkeste Udtryk, Forelskelsen raader over? Kun om &Ae;gteskabet &o-;nsker jeg at skrive; at overbevise en Enkelt, er mit Haab; at fjerne dem, som tale imod, er min Agt. Saaledes er &Ae;gteskabet mig min ene Str&ae;ng, men den er saa sammensat, at jeg, uden just at fortr&o-;ste mig til Virtuositet, hvad der jo ellers fordres af Den, der kun har een Str&ae;ng, t&o-;r vove at lade mig h&o-;re, ikke just som en Kunstner for et talrigt Publikum, men hellere som en omvankende Musikant, der staaer udenfor det enkelte Huses D&o-;r, og ikke kalder Nogen bort fra sin Gjerning, om der dog ogsaa i hans Musik, naar den lyder med i Gjerningen, er T&ae;kkelighed. Jeg mener nemlig ingenlunde, at hvad jeg kan have at sige, skulde v&ae;re uskj&o-;nt. Adskilligt skylder jeg min Kone, om jeg end ikke taler ganske saaledes med hende, som jeg her skriver, men hvad der kommer fra hende, har altid en vis Ynde, hvad der er Qvindens Medgift. Ofte har jeg undret mig derover. Som Een, der kun skriver en maadelig Haand, naar han seer sit eget Manuscript udf&o-;rt af en kaligraphisk Kunstner, maa blive forundret, som Den, der sendte et gnidret Ark i Bogtrykkeriet, naar han modtager en nydelig Reentryk, neppe t&o-;r vedkjende sig dette som sit Eget, saaledes er det oftere gaaet mig i mit huslige Liv. Hvad der dunkelt bev&ae;ger sig i hende, det udtrykker jeg saa godt jeg kan, da forundres hun, at det netop var, hvad hun vilde sige, jeg udtaler det altsaa saagodt jeg kan, da tilegner hun sig det, men nu kommer Touren til mig, naar jeg med Forundring seer, at mine Tanker, mine Ord have faaet en Beaandelse, en Inderlighed, en Ynde, saa jeg med Rette kan sige, at det ikke er mine Tanker. Ulykken er, at denne Ordenes og Tankernes elskelige Pynt meer eller mindre n&ae;sten ganske forsvinder, naar jeg vil gjentage dem, og lader sig ikke udtrykke, saa lidet som jeg her paa Papiret kan beskrive hendes Stemme. Imidlertid er hun til en vis Grad Med-Forfatter, og et saadant literairt Firma forekommer mig ikke uskj&o-;nt, naar man kun vil skrive om &Ae;gteskabet. Hun billiger, det veed jeg, at jeg gj&o-;r Brug af hvad jeg skylder hende, hun tilgiver mig, det veed jeg, at jeg benytter Leiligheden til at sige Eet og Andet om hende, som jeg ellers ikke kan faae sagt uden i Eensomhed, thi hvor meget hun er for mig, kan jeg jo ikke sige ligefrem til hende selv, at min Lovpriisning ikke skulde blive besv&ae;rende og maaskee n&ae;sten forstyrre vor gode Forstaaelse. Som anonym, og som den, der med al Omhyggelighed vil bevare sin Anonymitet, har jeg jo sikkret mig mod, hvad jeg for&o-;vrigt haaber, at Delicatesse vil forbyde Enhver: at mit huslige Liv skulde blive Gjenstand for Nogens Nysgjerrighed. Priset v&ae;re &Ae;gteskabet, priset Enhver, der taler til dets &Ae;re! Hvad jeg har at sige, er ikke nye Opdagelser, det vilde ogsaa v&ae;re bet&ae;nkeligt, at gj&o-;re en ny Opdagelse med Hensyn til den &ae;ldste Indretning i Verden. Enhver &Ae;gtemand veed det Samme som jeg. Hovedtankerne ere og blive de samme, som Stammebogstaver (Radikaler), men medens disse staae uforandrede fast, kan man have sin Gl&ae;de af at s&ae;tte nye Vokaler til og da l&ae;se om igjen. Det f&o-;lger af sig selv, at dette maa forstaaes cum grano salis, og hvorledes jeg end b&ae;rer mig ad, jeg gj&o-;r det ikke, som en ondskabsfuld Spotter har sagt, at Elskov og &Ae;gteskab have de samme Consonanter, Vokalerne udgj&o-;re Forskjelligheden, og denne er igjen ligesom i et bekjendt Sted i f&o-;rste Mose-Bog, hvor der fort&ae;lles, at Esau kyssede Jacob, og de l&ae;rde J&o-;der, som ikke tiltroede Esau dette Sind, men heller ei turde forandre Consonanterne, blot satte andre Punkter, saa der stod: han beed ham. En saadan Indsigelse besvarer man bedst ved at sige b&ae;, enhver anden Indsigelse, netop jo mere _uforbeholdtuforbeholdent den rykker ud med Sproget, er velkommen, thi en conseqvent Indvending er et Stikbrev efter Sandheden, og yderst beleilig for Den, der eier Forklaringen. Elskov har dog sin Gud, hvo kjender ikke ham af Navn, hvor Mangen troer ikke at vinde Meget ved at n&ae;vne sit Forhold efter dette Navn: et erotisk Forhold. Eros, det Erotiske og Alt, hvad dertil h&o-;rer, har Krav paa det Poetiske. &Ae;gteskabet derimod er ikke saaledes begunstiget, ikke af saa h&o-;i Extraction; thi om der end siges, at Gud har stiftet _&Ae;gteskab&Ae;gteskabet, saa er det gjerne Pr&ae;sten eller om man saa vil Theologien, der siger det, og han eller denne taler da i en ganske anden Forstand om Gud end en Digter gj&o-;r det. F&o-;lgen deraf er, at alt det Hyggelige, det Duftrige, der er ved Eros, forsvinder, thi Eros kan netop blive concret i det ganske Enkelte; Tanken om Gud derimod er paa den ene Side saa alvorlig, at Elskovens Lyst synes at forsvinde, naar den Gud, der er Aandernes Fader, selv skal v&ae;re den copulerende, og paa den anden Side saa almindelig, at man forsvinder for sig selv som et Intet, der dog vil have en teleologisk Bestemmelse, hvorved man bestemmes i Forhold til den h&o-;ieste V&ae;ren. Den Overskuelighed, den Gjennemsigtighed og paa den anden Side det Skjelmeri og den Halvdunkelhed, som er Eros's Forhold til de Elskende, kan Aandens Gud ikke let faae i Forhold til &Ae;gteskabet. Det at han er med er i en vis Forstand for meget og netop paa Grund deraf betyder da hans N&ae;rv&ae;relse mindre end Eros's, der heel og udeelt kun er for de Elskende. Det er som i reent menneskelige Forhold, hvis den kongelige Majest&ae;t til en Fadderstads lader m&o-;de ved sin Kammerherre, kan det maaskee tjene til at forh&o-;ie de Vedkommendes Stemning, men hvis Kongen selv vilde m&o-;de, vilde det maaskee forstyrre, kun i Forhold til &Ae;gteskabet erindre man, at der jo ingen Stands-Forskjellighed er, som gj&o-;r, at den ene Klasse staaer Gud n&ae;rmere end den anden. Opgaven er heller ikke saa let, at t&ae;nke nemlig Gud som Aandens Gud og da at t&ae;nke ham saaledes med ind i &Ae;gteskabet, at Tanken ikke bliver en Indledning af saa almindelig Art, at den slet ikke leder ind, og at Forestillingen ikke bliver saa aandelig, at den i samme &O-;ieblik leder ud igjen. Vil man n&o-;ies med den digteriske Forklaring af Elskov, der v&ae;sentlig er hedensk, thi Forelskelsens Henf&o-;relse til en Guddom er kun Umiddelbarhedens skj&o-;nne sp&o-;gefulde Alvor, vil man lade &Ae;gteskabet skj&o-;tte sig selv, eller naar det kommer h&o-;it, v&ae;re Noget, der kommer bag efter, saa finder man maaskee ingen Vanskelighed, men paa den Maade ikke at finde Vanskelighed er en vanskelig Sag for Den, der er vant til at t&ae;nke. Eros gj&o-;r naturligviis ikke Fordring paa nogen Tro, og kan ikke blive dens Gjenstand, dette gj&o-;r Eros saa brugbar for Digteren, men en Aandens Gud, der er Gjenstand for en aandelig Tro, er jo i en vis Forstand uendeligt fjernet fra Forelskelsens Concretion. I Hedenskabet var der en Gud for Elskoven og ingen for &Ae;gteskabet; i Christendommen er der, om jeg saa t&o-;r sige, en Gud for &Ae;gteskabet, ingen for Elskov. &Ae;gteskabet er nemlig et h&o-;iere Udtryk for Elskov. Sees Sagen ikke saaledes, forvirres Alt, og man bliver enten ugift en Spotter, en Forf&o-;rer, en Eremit, eller Eens &Ae;gteskab bliver en Tankel&o-;shed. Vanskeligheden er, at saasnart man t&ae;nker Gud som Aand, bliver Individets Forhold til ham saa aandeligt, at den sandselige-sjelelige Synthese, der er Eros's Potens, let forsvinder, som hvis man vilde sige, at &Ae;gteskabet er en Pligt, det at gifte sig er en Pligt, at dette da var et h&o-;iere Udtryk end Forelskelsen, fordi Pligten er et aandeligt Forhold til en Gud som er Aand. Hedenskabet og Umiddelbarheden t&ae;nker ikke Gud som Aand, men naar dette er givet, er Vanskeligheden den, at kunne bevare de Bestemmelser, der ligge i det Erotiske, saa det Aandelige ikke udbr&ae;nder og fort&ae;rer dem, men br&ae;nder i dem uden at fort&ae;re dem. Saaledes trues &Ae;gteskabet med Farer fra to Sider; har Individet ikke sat sig troende i Forhold til Gud som Aand, sp&o-;ger Hedenskabet liig en phantastisk Reminiscents i hans Hjerne, da kan han ikke indgaae noget &Ae;gteskab; og paa den anden Side er han bleven aldeles aandelig, kan han det heller ikke, selv om saavel den F&o-;rste som den Sidste var gift, en saadan Forelskelse eller et saadant Giftermaal er intet &Ae;gteskab. Havde Hedenskabet nu end ikke en Gud for &Ae;gteskabet, som den havde en for Elskov, er &Ae;gteskabet end en christelig Idee, saa er det dog altid Noget, man kan holde sig til, at Zeus og Here bare et eget Pr&ae;dikat som &Ae;gteskabets Beskyttere: &g.t;&g.e;&g.l;&g.e;&g.i;&g.o;&g.sud; og &g.t;&g.e;&g.l;&g.e;&g.i;&g.a;. At forklare Udtrykket n&ae;rmere maa v&ae;re Philologernes Sag; jeg d&o-;lger ikke min Uvidenhed, og som jeg veed med mig selv, at jeg mangler den forn&o-;dne L&ae;rdom, saa anmasser jeg mig heller ikke et aandeligt Falkeblik, der skulde bemyndige mig til at lade haant om classisk L&ae;rdom og classisk Dannelse, hvilken dog altid bliver Kjernefoder for Sjelen, denne ganske anderledes tjenlig end Gr&o-;nfoder og Projektmageres Besvarelser af det Sp&o-;rgsmaal: hvad det er Tiden fordrer. Mig er det blot af Vigtighed at turde bruge disse Ord &g.t;&g.e;&g.l;&g.e;&g.i;&g.o;&g.sud; og &g.t;&g.e;&g.l;&g.e;&g.i;&g.a; om &Ae;gtefolkene, Jupiter og Juno lader jeg udenfor, den historisk-philologiske Vanskelighed &o-;nsker jeg ikke at blive til Nar ved at ville besvare. &Ae;gteskabet betragter jeg da som den individuelle Tilv&ae;relses h&o-;ieste &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;, det er saaledes det h&o-;ieste &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;, at Den, der gaaer uden om det, med et eneste Str&o-;g udstryger hele den jordiske Tilv&ae;relse og kun beholder Evigheden og Aandsinteresserne, hvad der vel ved f&o-;rste &O-;iekast ikke er Lidet, men i Tidens L&ae;ngde er meget anstr&ae;ngende og tillige paa en eller anden Maade et Udtryk for en ulykkelig Existents. At det h&o-;ieste &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;, naar &Ae;gteskabet betragtes saaledes, derfor ikke lader sig udt&o-;mme i en Suite af endelige &anfbeg;hvorfor,&anfslut; indseer Enhver let, og beh&o-;ver ikke at udf&o-;res. Det h&o-;ieste &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud; indbefatter altid de enkelte Bestemmelser, i hvilke det er udt&o-;mt som i sine Pr&ae;dikater, saaledes under sig, at de netop have deres Betydning som immanente, og derimod ere betydningsl&o-;se, saa snart de fors&o-;ge sig i at gaae paa egen Haand; thi en l&o-;sreven Tanke, der vil v&ae;re sin Egen, er comisk og tankel&o-;s. Dette for at fjerne Misforstaaelser; Hovedsagen er, at &Ae;gteskabet er et &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;, dog ikke for Naturens Str&ae;ben, saa ber&o-;re vi &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;'s Betydning i Mysterierne, men for Individualiteten. Men er det et &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;, er det ikke noget Umiddelbart, men Frihedens Gjerning, og som sorterende under Friheden realiseres Opgaven kun gjennem en Beslutning. Nu er Signalet givet, alle Indvendingerne, der som eensomme Figurer snige sig om det Sociale, hvis de ellers have nogen Kl&o-;gt, ville concentrere sig paa dette Punkt. Jeg veed det vel, det er her Slaget skal staae, det skal ikke v&ae;re glemt, om jeg end en liden Stund lader som var det glemt, for hypothetice at see mig lidt om. Vanskeligheden er denne: Elskov eller Forelskelsen er aldeles umiddelbar, &Ae;gteskabet er en Beslutning; imidlertid skal dog Forelskelsen v&ae;re optagen i &Ae;gteskabet eller i Beslutningen: at ville gifte sig, det vil sige, hvad der er det Umiddelbareste af Alt skal tillige v&ae;re den frieste Beslutning, hvad der er saa uforklarligt ved sin Umiddelbarhed, at det maa tilskrives en Guddom, skal tillige skee i Kraft af Overveielse, og en saa udt&o-;mmende Overveielse, at deraf resulterer en Beslutning. Fremdeles det Ene maa ikke f&o-;lge efter det Andet, Beslutningen maa ikke komme luskende bag efter, men det maa skee paa eengang, begge Dele maae v&ae;re tilsammen i Afgj&o-;relsens &O-;ieblik. Har Overveielsen ikke udt&o-;mt Tanken, saa fatter jeg ingen Beslutning, jeg handler enten genialt eller i Kraft af et Indfald. Vover den Elskende sig ud, det vil sige bliver hans Forelskelse ikke blot en Sindstilstand, men han forenes virkelig med den Elskede, uden dog at have noget andet Udtryk for Forelskelsen end Forelskelsen, vover han sig ud blot bev&ae;get og saligt fremskyndet i den impetus, der synes ham en Passat, hvilken uforandret maa f&o-;re ham ad den lyse Vei ved den Elskedes Side &streg; saa er det slet ikke sagt, at et &Ae;gteskab i n&ae;ste &O-;ieblik resulterer. I n&ae;ste &O-;ieblik; thi da han er blot umiddelbar bestemmet, maa der tidlig eller sildig komme et n&ae;ste &O-;ieblik. &Ae;gteskabet ligger i en Beslutning, men en Beslutning resulterer ikke ligefrem af Elskovens Umiddelbarhed. Enten beh&o-;ves der slet ikke mere end Elskovens Tilskyndelse, der da ligesom Magneten uden Misvisning peger urokkeligt mod det samme Punkt, eller Beslutningen maa v&ae;re tilstede fra Begyndelsen. Skal Beslutningen komme senere, kan der jo ogsaa skee noget Andet. Hvad sikkrer herimod? Forelskelsen, svarer man. Rigtigt, men det er jo netop Forelskelsens kritiske &O-;ieblik, hvor den altsaa ikke kan hj&ae;lpe sig selv, thi det, at Umiddelbarhedens Luftning ikke strammer Forelskelsens Seil, at dette fluctuerer i Krisen, tyder jo netop paa, at der skal skee et Omslag, medens Umiddelbarheden er if&ae;rd med ligesom ganske at ville standse i et Blikstille. Den anden Consequents af den umiddelbare Forelskelse, der er ligesaa n&ae;r, er &streg; Forf&o-;relsen. Hvo siger, at en Forf&o-;rer i det f&o-;rste &O-;ieblik var en Forf&o-;rer, nei han blev det i det andet. Naar der tales ud af den umiddelbare Forelskelse, kan man slet ikke afgj&o-;re, om det er en Ridder eller en Forf&o-;rer, der taler; thi det n&ae;ste &O-;ieblik afgj&o-;r dette. Med Hensyn til &Ae;gteskabet gjelder det ikke, thi Beslutningen er strax tilstede fra Begyndelsen af. Lad os tage Aladdin; hvilken Yngling med &O-;nsker og Higen i Sjelen, hvilken Pige med L&ae;ngsel i Hjertet har vel l&ae;st Aladdins Befaling til Aanden i 4de Act (hvor han giver Ordre betr&ae;ffende Bryllupet,) uden at Digterens Begeistring og Ordenes Ild har opflammet ja n&ae;sten opildnet den L&ae;sende! Aladdin er en Ridder, at fremstille en saadan Forelskelse er s&ae;deligt, siger man. Mit Svar er: nei; det er poetisk, og Digteren har ved sin lykkelige Tanke og ved sin Rigdoms Dyb i Fremstillingen for evigt bevist, at han absolut er Digter. Aladdin er aldeles umiddelbar, hans &O-;nske er derfor netop saaledes, at han i n&ae;ste &O-;ieblik kan v&ae;re en Digter. Det Eneste, der besk&ae;ftiger ham, er hiin &anfbeg;elskte, l&ae;ngst for&o-;nskte Brudenat,&anfslut; som forvisser ham Besiddelsen af Gulnare, og saa Palladset, Bryllupssalen, Bryllupet: Hold mig der et herligt Bryllup, gj&o-;r den m&o-;rke Nat til Dag, Med de virakblandte Fakler i den rummelige Sal. Lad et Chor Sandsigerinder f&o-;re op et luftigt Bal, Mens de Andre os forlyste s&o-;dt med Citharspil og Sang. Aladdin bliver selv n&ae;sten overv&ae;ldet, han daaner i den anede Lysts Besvimelse; ikke uden en vis Skjelven i Stemmen sp&o-;rger han Aanden, om han kan det, han besv&ae;rger den, at svare oprigtigt, og i dette Ord: oprigtigt h&o-;rer man ligesom Umiddelbarhedens Angst over sin egen Lykke. Det, hvorved Aladdin er stor, er hans &O-;nske, at hans Sjel har Marv til at begjere. Skulde jeg i denne Henseende indvende Noget mod et Mesterstykke, hvad da kun kan v&ae;re en forelsket Misundelse, da var det Dette, at det aldrig tr&ae;der tydeligt og st&ae;rkt nok frem, at Aladdin er en berettiget Individualitet, at det at &o-;nske, at kunne &o-;nske, at vove at &o-;nske, at v&ae;re dumdristig i at &o-;nske, resolut i at gribe til, um&ae;ttelig i at hige, at dette er en Genialitet, saa stor som nogen anden. Man troer det maaskee ikke, og dog f&o-;des i hver Generation maaskee ikke 10 Ynglinger, der have dette blinde Mod, denne Fynd i det Gr&ae;ndsel&o-;se. Undtag de 10, og giv enhver Anden &O-;nskets Fuldmagt, den bliver dog i hans Haand mere eller mindre et Tiggerbrev, han bliver bleg om N&ae;sen, han vil bet&ae;nke, &o-;nske vil han nok, men nu gjelder det at &o-;nske det Rette, &streg; det vil sige han er Fusker, ikke Geni, som Aladdin, der derfor er Aandens Yndling, fordi han er umanerlig. Opfyldelsen maa derfor ikke vise sig som en tilf&ae;ldig Begunstigelse, for ikke at give Stymperne et Paaskud, at naar de bare vidste Opfyldelsen sikker, saa skulde de nok &o-;nske. Usandhed, Usandhed, her er jo allerede en Reflexion. Nei selv om intet &O-;nske blev opfyldt for Aladdin, han rangerer ved &O-;nsket, ved denne V&ae;lde i Begjering, der tilsidst er mere v&ae;rd end enhver Opfyldelse. Stor er Aladdin; han holder Bryllup, rigtigt, men han gifter sig ikke. Sandeligen Ingen kan &o-;nske ham det bedre eller gl&ae;de sig oprigtigere over ham end jeg, men hvis jeg formaaede, som Digteren giver ham Lampens Aand, at give ham en lignende, hvis jeg formaaede ved en daglig Forb&o-;n, at skaffe ham det Eneste, jeg mener han savner, en Beslutningens Aand, der i Fynd og Concretion svarede til hvad hans &O-;nske er i Umaadelighed og Abstraktion (thi hans Higen er jo gr&ae;ndsel&o-;s og er br&ae;ndende som &O-;rkenens Sand) &streg; ak! hvilken &Ae;gtemand kunde Aladdin ikke blive. Nu kan man Intet sige, mine Fjender derimod, R&o-;verne, som lure paa Bytte, tage sig ganske roligt Aladdin til Indt&ae;gt. Forf&o-;reren styrker sin Sjel paa Aladdins Umiddelbarhed, og saa forf&o-;rer han, og saa siger han: Aladdin var ogsaa en Forf&o-;rer, det veed jeg fra en meget paalidelig Haand, han blev det Morgenen efter Brylluppet. Om det nemlig ikke var strax den n&ae;ste Morgen, men f&o-;rst et Par Aar efter, gj&o-;r v&ae;sentligen Intet til Sagen, og beviser kun, hvis det var efter et Par Aar, at Aladdin er bleven lille. Her har Forf&o-;reren Ret, skal det v&ae;re forbi med det Umiddelbare, saa gjelder det at bryde hurtigt af, (og derfor er det netop en s&ae;delig Opgave at fremstille en Forf&o-;rer) skal dette ikke v&ae;re Tilf&ae;lde, saa maa Beslutningen allerede v&ae;re tilstede fra Begyndelsen, og saa have vi en &Ae;gtemand. Kun Beslutningen kunde borge for Aladdin, Digteren ikke, Poesien ikke, thi Poesien kan ikke bruge en &Ae;gtemand. Digterens Begeistring er i Umiddelbarheden, Digteren er stor ved sin Tro paa Umiddelbarheden og paa dens Kraft til at tr&ae;nge igjennem. &Ae;gtemanden har tilladt sig en Tvivl, en uskyldig, en velmeent, en &ae;del, en elskelig Tvivl, thi sandeligen han er langt fra at ville forn&ae;rme Elskoven, eller at ville have den borte. Saavist nemlig som den umiddelbare Forelskelse ikke constituerer en &Ae;gtemand, saa vist paa den anden Side er et Giftermaal, hvor man har udeladt Elskoven, ligegyldigt af hvilken Grund, intet &Ae;gteskab. Ved at vove sig ud blot baaren af Forelskelsens uimodstaaelige salige Tilskyndelse, f&o-;res den Elskende vel i den Elskedes Favn, f&o-;res med hende, maaskee videre frem, men til &Ae;gteskabet kommer han ikke; thi er hiin de Elskendes Forening ikke fra Begyndelsen et &Ae;gteskab, bliver den det aldrig. Skal Beslutningen tr&ae;de til bag efter, er Ideen ikke udtrykt. Vel kan de Elskende leve lykkeligt, vel muligt, at de ikke bryde sig om Indvendinger, Fjenderne beholde dog paa en Maade Ret. Alt dreier sig om Idealiteten. &Ae;gteskabet maa ikke v&ae;re et fragmentarisk Noget, der kommer efter Tid og Leilighed, Noget, der h&ae;ndes de Elskende, efter at de have i nogen Tid levet med hinanden, saa beholde Fjenderne dog Ret. De h&ae;vde sig Idealitet, Idealitet i det Onde, d&ae;monisk Idealitet. Man vil ogsaa let paa Indvendingen see, om den Talende blot er en Chicaneur, eller han har d&ae;monisk Idealitet. Man kan handle ganske rigtigt i ikke at ville indlade sig med Indvendingerne, ikke at ville lade sig forstyrre af dem, men man b&o-;r have en god Samvittighed, og en ubrudt Pagt med Ideen. At n&o-;ies med at befinde sig vel, at v&ae;re lykkelig o. s. v. er Fortabelse, naar denne Lykke er baseret paa Tankel&o-;shed, eller Feighed, eller et verdsligt Sind, elendig_{Sind elendigeSinds elendige} Forgudelse af Tilv&ae;relsen. At have frelst sin Pagt med Ideen, selv om man blev ulykkelig, er et Himmerig mod en saadan Jammerlighed, det er ogsaa min Mening. Derfor t&o-;r jeg tale, jeg stikker ikke som &Ae;gtemand Halen mellem Benene, jeg t&o-;r tale med Fjender, ikke blot med Venner. Jeg veed, at jeg som &Ae;gtemand er &g.t;&g.e;&g.l;&g.e;&g.i;&g.o;&g.sud;, men jeg veed ogsaa, hvad der fordres af en Saadan i Forhold til Ideen. Ingen Prutten, Gaaen paa Accord; ingen Tr&o-;stegrunde mellem &Ae;gtemand og &Ae;gtemand, som var &Ae;gtem&ae;nd, liig Qvinder i et Seraille, Livsfanger, der havde Noget for sig selv, hvilket de ikke turde v&ae;re bekjendt for Verden; som var Elskoven den forgyldte Stads, man lader Digteren tage og vende ud, &Ae;gteskabet den luslidte Side, man vender ind. Nei aaben Feide, &Ae;gteskabets Idee seirer vel. Ydmyg for Gud, underdanig under Forelskelsens guddommelige Majest&ae;t opl&o-;fter jeg stolt mit Hoved over alle Vittigheder og b&o-;ier det ikke for nogen Indvending. Vi give da Fjenderne Ret i at stille hele Vanskeligheden frem, at den Synthese, der constituerer &Ae;gteskabet, er vanskelig, men give dem ikke Ret i at stille det som en Indvending, end mindre i, hvad Udvei de selv gribe til. Naar en Modstander triumpherende frems&ae;tter hele Indvendingens Vanskelighed for at forf&ae;rde, da gjelder det at have Mod til med Hamann at sige: saaledes er det netop. Det er et godt Svar og paa rette Sted. Svaret skal ogsaa her komme, dog fordrer jeg endnu blot nogle &O-;ieblikke Sagen udsat, for at orientere lidt i et Par almindelige Betragtninger om &Ae;gteskabet som Livets h&o-;ieste &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;. I Hedenskabet satte man Straf for Pebersvende, bel&o-;nnede dem, der avlede mange B&o-;rn; i Middelalderen var det en Fuldkommenhed ikke at v&ae;re gift. Dette er Extremerne. Hvad det F&o-;rste angaaer, da beh&o-;ver man ikke at s&ae;tte Straf derfor, thi Tilv&ae;relsen h&ae;vder altid sig selv og veed at straffe Den, der vil emancipere sig. Den, der vil emancipere sig, er her den, som ikke vil gifte sig. Der maa l&ae;gges Eftertryk paa, at han ikke vil det. Som &Ae;gteskabet er en Beslutning, saa er ogsaa den Mods&ae;tning, der kan blive Gjenstand for Omtale, en Beslutning, der ikke vil. Thi at fjante Livet hen, s&o-;gende efter Idealet (som var al saadan S&o-;gen andet end Dumhed og Formastelighed) uden at fatte hverken hvad Elskov eller &Ae;gteskab betyder, uden engang at fatte det uskyldige Sv&ae;rmeri, der sp&o-;gende paaminder Ungdommen, at Tiden gaaer hen, at Tiden gaaer hen, er en ideel&o-;s Existents; ligesom ogsaa knibsk at vrage og vrage, (som var al saadan Vragen Andet end Udtryk for at den Vragende ikke er reen) og Ingen faae, hvad der er det objektive Udtryk, som Tilv&ae;relsen giver den subjektive Vragen. At &Ae;gteskabet i Forhold til sligt Tosseri har absolut Fortrinnet er saa afgjort, at det n&ae;sten er en Forn&ae;rmelse mod &Ae;gteskabet at sige det. Nei den Indvending, der skal have nogen Betydning, maa vindicere sig denne ved en negativ Beslutning. &Ae;gteskabets Beslutning er en positiv Beslutning og egentligen den positiveste af alle; Mods&ae;tningen er ogsaa en Beslutning, der beslutter ikke at ville realisere denne Opgave. Enhver, der ikke blot bliver udenfor &Ae;gteskabet, men ogsaa bliver udenfor det uden Beslutning, hans Gjennemgang gjennem Livet er spildt Uleilighed. Enhver Menneske-Existents, der ikke vil v&ae;re Sladder, og det skal intet Menneske ville v&ae;re, t&o-;r ikke opgive noget Almeent uden i Kraft af en Beslutning, hvad der nu end foranlediger ham til at tage Beslutningen, hvilket med Hensyn til det ikke at ville gifte sig, kan v&ae;re saare forskjelligt, men her ikke beh&o-;ver at udf&o-;res for ikke at distrahere. Den Beslutning, ikke at ville gifte sig, giver naturligviis en Idealitet, men ikke en saadan Idealitet som det at fatte den positive Beslutning. Kun i Forhold til Tid og Omst&ae;ndigheder kan det for den Enkelte vorde mere tydeligt, at han har fattet en Beslutning, naar han har fattet den negative, forsaavidt den positive Beslutning i et almindeligt Omd&o-;mme kan v&ae;re bleven gjort let nok. Det kan vel saaledes lykkes at gifte sig, som man siger, uden at have fattet en Beslutning, uagtet man jo har fattet en Beslutning, men en Beslutning og en Beslutning er noget h&o-;ist Forskjelligt. En Beslutning, der bestemmer sig frisk v&ae;k i Continuitet med Andre, og beslutter sig i Kraft af, at Nabo og Gjenbo ogsaa have besluttet sig, er egentligen ingen Beslutning, thi om der gives en Poesi paa anden Haand, veed jeg ikke, men en Beslutning paa tredie Haand er ingen Beslutning. I Forhold til saadanne &Ae;gteskaber, der hverken spille i Forelskelsens eller Beslutningens bedste Couleur, men passe og passere, har naturligviis en negativ Beslutning Fortrinnet. Men saadanne &Ae;gteskaber er heller ikke &Ae;gteskaber, men Efterabelser. Al et Menneskes Idealitet ligger f&o-;rst og sidst i Beslutning. Enhver anden Idealitet er en Ubetydelighed, at beundre ham derfor er en Barnagtighed, og hvis den Vedkommende forstaaer sig selv ret, er det en Forn&ae;rmelse. Kun om positiv og negativ Beslutning kan der altsaa blive Tale. Den positive Beslutning har da den store Fordeel, at den consoliderer Tilv&ae;relsen og beroliger Individet ind i sig selv, den negative holder ham bestandigt in suspenso. En negativ Beslutning er altid langt mere anstr&ae;ngende end en positiv, den kan ikke blive habituel, og dog skal den bestandigen vedligeholdes. En positiv Beslutning er tryg i sit lykkelige Resultat, thi det Almene, som er det Positive i den, betrygger Lykken, at den vil komme, og giver Lykken Tryghed, naar den er kommen. En negativ Beslutning er bestandigt, selv i Forhold til et lykkeligt Resultat, tvetydig; den er, ligesom Lykken i Hedenskabet, skuffende, thi Lykken er f&o-;rst, naar den har v&ae;ret. Det vil sige, f&o-;rst naar jeg er d&o-;d, kan jeg vide, om jeg har v&ae;ret lykkelig. Saaledes med den negative Beslutning. Individet har aabnet Strid med Tilv&ae;relsen, derfor kan han intet &O-;ieblik v&ae;re f&ae;rdig, han kan ikke Dag fra Dag som den, der har fattet og holdes af en positiv Beslutning, fordybe sig i sin Beslutnings oprindelige Grund. En negativ Beslutning holder ikke ham, han maa holde den, og selv, hvor langt det end gaaer hen, selv om Lykken begunstiger ham, selv om det Betydningsfulde resulterer for ham, han t&o-;r dog ikke negte Muligheden af, at pludseligen Alt kan antage en anden Forklaring. Ved sin negative Beslutning existerer han nu egentligen hypothetisk eller conjunktivisk, og i Forhold til en Hypothese gjelder det, at den aldrig er f&ae;rdig, f&o-;r den har forklaret alle Ph&ae;nomenerne, thi selv ved en urigtig Hypothese kan man midlertidig faae meget Rigtigt ud, indtil det Ph&ae;nomen kommer, der st&o-;der Hypothesen om; og i Forhold til et conjunktivisk dersom gjelder: ja dersom. En positiv Beslutning har kun een Anf&ae;gtelse, den ikke at v&ae;re sig selv tro; en negativ Beslutning har altid dobbelt Fare: det ikke at v&ae;re sig selv tro, dette er ligesom ved den positive kun med den Forskjel, at al denne Troskab er uden L&o-;n, en vissen Herlighed og ufrugtbar som en Pebersvends Liv; og da den anden Anf&ae;gtelse, om al denne Troskab, hvorved man er sig selv tro i sin negative Beslutning, ikke er en Misvisning, der for al sin Troskab tilsidst l&o-;nnes med Angeren. Medens den positive Beslutning glad styrker sig ved Hvilen, glad staaer op med Solen, glad begynder, hvor den slap, og glad seer Alt trives om sig, som en &Ae;gtemand gj&o-;r det, glad seer med den nye Dag nyt Beviis for hvad der ikke beh&o-;vede noget Beviis (thi det Positive er ikke en Hypothese, der skal bevises) saa slumrer Den, der har valgt den negative Beslutning, uroligt i Natten, venter, at den Skr&ae;k pludseligen skal staae over ham, at han valgte feil, vaagner anstr&ae;nget op til at see den golde Hede om sig, styrkes aldrig, fordi han bestandigt sv&ae;ver. Sandeligen Staten beh&o-;ver ikke at s&ae;tte Straf for Pebersvende, Tilv&ae;relsen selv straffer den, der er v&ae;rdig at straffes, thi den, der ikke fatter en Beslutning, er en Elendig, om hvem det i en s&o-;rgelig Forstand maa siges: han kommer ikke til Dommen. Det er ikke fordi jeg er misundelig paa dem, som ikke ville gifte sig, at jeg taler saaledes, jeg er for lykkelig til at misunde Nogen, men jeg er nidkj&ae;r paa Tilv&ae;relsen. Jeg vender tilbage til mit Foregaaende, at Beslutningen er Menneskets Idealitet. Jeg vil nu fors&o-;ge at udvikle, hvorledes den Beslutning maa v&ae;re beskaffen, der er den mest dannende for Individualiteten, og gl&ae;de min Sjel ved at bet&ae;nke, at saaledes er netop &Ae;gteskabet beskaffent, hvilket jeg, som sagt, indtil videre antager at v&ae;re en Synthese af Forelskelse og Beslutning. Der gives et Phantom, som ofte nok er paa Benene, naar det gjelder at fatte en Beslutning, det er Sandsynlighed &streg; en Pialt, en B&o-;nhas, en Skakkerj&o-;de, som ingen fribaaren Sjel indlader sig med, en D&o-;genicht, der snarere burde s&ae;ttes i Tugthuset end kloge M&ae;nd og Koner, da den franarrer Menneskene hvad der er mere end Penge og Penges V&ae;rd. Ethvert Menneske, der i Forhold til Beslutning ikke er kommen videre, aldrig kommer videre end til at beslutte sig i Kraft af Sandsynlighed, er tabt for Idealiteten, hvad han saa end bliver. Naar et Menneske i Beslutningen ikke st&o-;der paa Gud, ingen Beslutning nogensinde har taget, ved hvilken han gjorde en Oms&ae;tning med Gud, kunde han ligesaa gjerne have ladet v&ae;re at leve. Men Gud handler altid en gros og Sandsynlighed er et Papir, som ikke noteres i Himlen. Det gjelder derfor om, at der i Beslutningen er et Moment, som imponerer den gesk&ae;ftige Sandsynlighed og gj&o-;r den maall&o-;s. Der er et Gj&o-;glebillede, som den Besluttende render efter, som Hunden efter Skyggen i Vandet, det er Udfaldet, et Endelighedens Tegn, et Fortabelsens Blendv&ae;rk, vee Den! som seer efter det, han er fortabt. Som Den, der saae paa Korset i &O-;rkenen, om han var bidt af Slanger, blev karsk, saa er Den, som f&ae;ster sit Blik paa Udfaldet, bidt af en Slange, saaret af det jordiske Sind, fortabt baade for Tid og Evighed. Naar et Menneske i Beslutningens &O-;ieblik ikke saaledes omstraales af Guddommens Klarhed, at alle Gj&o-;glebilleder, dannede af D&o-;sighedens Taager, forsvinde, da er hans Beslutning kun et st&o-;rre eller mindre Falsum &streg; lad ham tr&o-;ste sig med Udfaldet. Det er derfor saa saare vigtigt, at det, i Forhold til hvilket Beslutningen fattes, er saaledes beskaffent, at intet Udfald vover at byde med ved Auctionen, fordi det, der kj&o-;bes, kj&o-;bes à tout prix. Hvad her er sagt gjelder om enhver Beslutning, i hvilken det Evige er tilstede og afslutter Kj&o-;bet, ikke blot om hiin &Ae;gteskabets, naar den f&o-;rste Gang trykker Forelskelsen til sit Bryst og slutter den i Beslutningens trofaste Favnetag. Enhver Beslutning, der har det Evige i sig, gjelder dette om, forsaavidt ogsaa om den negative Beslutning, forsaavidt den kun er negativ mod Timeligheden, men vender sig positiv mod det Evige. Dog deri ligger jo netop dens Sv&ae;ven. I &Ae;gteskabets Beslutning derimod er Forelskelsen deponeret som et Fideicommis, og Forelskelsen har netop Magt til at drage den Besluttende ikke just ned til Jorden, langtfra, men ned ved den Elskedes Side i Tiden. Det Besluttende er det Ethiske, er Friheden; dette har den negative Beslutning ogsaa; men saaledes blank og bar er Friheden ligesom stum, haard at udtale, og har overhovedet noget Haardt i sit V&ae;sen. Forelskelsen derimod s&ae;tter strax Musik til, om denne Composition end indeholder en meget vanskelig Passage. Thi det Brudepar, der i hiint hellige &O-;ieblik, eller naar de ellers senere t&ae;nke derpaa, ikke finder, at det i en vis Forstand er Galmandstale af Pr&ae;sten, at sige til de Elskende, at de skulle elske hinanden, og paa den anden Side ikke finder, at det dog er, om jeg saa t&o-;r sige, ganske ypperligt sagt, et saadant Brudepar mangler &ae;gteskabeligt Geh&o-;r. Saa lifligt som det er, at fornemme Forelskelsens Hvidsken, dette dyrebare Vidne ved Brylluppet, lige saa kj&ae;rkomment er hiint dumdristige Ord, der siger, Du skal elske hende. Hvor dithyrambisk er ikke en Vielse, hvor n&ae;sten overmodig, at man ikke n&o-;ies med Forelskelsen, men kalder den en Pligt; hvad Under, at en Beslutning, der svarer til en saadan Tiltale, forekommer Nogen en vanskelig Tale! At Elskoven altsaa ikke n&o-;ies med at v&ae;re sikker paa sig selv, men at den i sin Forvovenhed fors&o-;ger sig paa hiint: Du skal, at altsaa &Ae;gteskabet har en Beslutning, der er det eneste &O-;nske, en evig Pligt, der er &O-;iets Lyst og er Hjertets Begjering! Frisk Mod derfor, dristigt vovet, Mod til at ville det Vanskelige, saa hj&ae;lper Vanskeligheden igjen; thi Vanskeligheden er ikke en vranten Mand, ikke en Chicaneur, men en Almagt, der vil gj&o-;re det saa saare godt. Medens Den, der i sin evige Beslutning forholder sig negativt til det Timelige, i Beslutningens &O-;ieblik bliver eensom, selv om han virkelig er stor, om han var en Prometheus, l&ae;nkes, ikke til et Bjerg, men fanges i Timeligheden som i en L&ae;nke, saa staaer &Ae;gtemanden, idet han atter aabner &O-;iet, forsaavidt det var som lukket i Beslutningens Evighed, atter der, hvor han var f&o-;r, aldeles paa samme Sted, ved den Elskedes Side, hvor han dog helst vil v&ae;re, f&o-;ler intet Savn efter det Evige, thi det er hos ham i Timeligheden. Den negative Beslutning lyder blot paa det Evige, den positive baade paa det Timelige og det Evige, og saaledes er nu Mennesket engang timeligt og evigt. Den sande Beslutningens Idealitet ligger derfor f&o-;rst i en Beslutning, der er lige saa timelig som evig, der er, om jeg saa t&o-;r sige, baade noteret og contranoteret, en Forsigtighed, der bruges ved en Obligation og som jo endog Banken bruger ved sine st&o-;rre Sedler. Den sande idealiserende Beslutning har da denne Egenskab: den er noteret i Himlen, og da er den contranoteret i Timeligheden. Men ikke blot dette, Tid efter anden, alt som Livet gaaer hen, faaer &Ae;gtemanden bestandig nye og nye Contranoteringer, den ene ligesaa dyrebar som den anden. Enhver &Ae;gtemand forstaaer hvad jeg mener, hvorledes skulde jeg troe Andet, at han var en Uv&ae;rdig, en Utaknemlig, der modvillig betragtede de yderligere Forsikkringer som byrdefulde; en retskaffen &Ae;gtemand derimod forstaaer, at en Hustru er Hovedcontranoteringen, at Enhver i den Kreds, der opvoxer under &Ae;gteskabets &O-;ine, er en ny og ny Paategning. O! salige Sikkerhed! O! rige Mand! O! betryggede Salighed, at eie sin hele Velstand i en eneste Obligation, der ikke kan forsvinde for Een som den evige Beslutning for Den, der forholder sig negativt til det Timelige. Denne Sidste er en Ulykkelig eller en Opr&o-;rer, og en saadan er jo ogsaa en Ulykkelig; han er en Ulykkelig, der gaaer med sin evige Beslutning gjennem Tiden, men han faaer den aldrig contranoteret, tvertimod, hvor han kommer, bliver den protesteret; han er en Udst&o-;dt af Sl&ae;gten, og om end tr&o-;stet af det Evige, dog borte fra Gl&ae;den, i Graad, maaskee i T&ae;nders Gnidsel; thi Den, der i Evigheden ikke har Bryllupskl&ae;dningen, han st&o-;des ud, men i Jordlivet er Bryllupskl&ae;dningen netop Bryllupskl&ae;dningen. Den sande idealiserende Beslutning maa v&ae;re lige saa sympathetisk som autopathisk. Men Den, der er negativ mod det Timelige, har ingen Afledning for sin Sympathi, der altsaa istedetfor at blive ham en Vederqv&ae;gelse, naar den udgyder sin velsignede Overflod og naar den atter samler ny, bliver ham en Plage, der t&ae;rer paa hans Sjel, fordi den ikke kan yttre sig. At qv&ae;les er forf&ae;rdeligt, men at have Sympathi og ikke kunne give den Luft, er ligesaa forf&ae;rdeligt. Jeg antager nemlig, at han har Sympathi, thi ellers er han ikke v&ae;rd at tale om. At have Sympathi h&o-;rer Mennesket v&ae;sentligen til, enhver Beslutning, der overseer dette, er ikke i st&o-;rste Forstand idealiserende, og er det heller ikke, naar Sympathien ikke faaer sit ad&ae;quate Udtryk. Lad Pebersvenden blive en Nar, der &o-;dsler sin Sympathi paa Hunde og Katte og Narrestreger; lad Eneboeren, der valgte negativt, lad ham v&ae;re en &ae;del Sjel, lad hans Sympathi s&o-;ge og finde Opgaver, der ere langt st&o-;rre end at have Hustru og B&o-;rn, han har dog ikke Gl&ae;den deraf. Hvis Himlens Dug ikke maatte falde paa Gr&ae;sset, og ikke maatte have Gl&ae;de af at see Blomstret vederqv&ae;get ved dens Liflighed, hvis den skulde udbrede sig over det vide Hav eller fordampe, f&o-;r den naaede Blomstret, var det ikke forf&ae;rdeligt? Hvis M&ae;lken i Moderens Bryst str&o-;mmede rigeligt, men der var intet Barn, hvis den spildte M&ae;lk var saa kostelig som Junos, efter hvilken M&ae;lkeveien n&ae;vnes, ak hvor tungt! Og saaledes ogsaa med et Menneske, hvis Sympathi ikke faaer Lov at see en Hustru gr&o-;nnes som Tr&ae;et, der er plantet i Sympathiens velsignede Hegn, ikke faaer Lov at see Tr&ae;et blomstre og b&ae;re sin Frugt, der modnes under Sympathiens Omsorg! Ulykkeligt det Menneske, der ikke har dette Udtryk for sin Sympathi, og det endnu herligere Udtryk for Alt, hvad hans Sympathi udtrykker: at det Alt er hans Skyldighed. Denne Modsigelse er Sympathiens saligste Lyst, en Salighed, over hvilken den ligesom taber Forstanden af Gl&ae;de. Lad en Ulykkelig, der ikke i &Ae;gteskabets _BeslutningerBeslutning er i Forstaaelse med det Timelige, lad ham pleie Syge, lad ham bespise Hungrige, lad ham kl&ae;de den N&o-;gne, lad ham bes&o-;ge den Fangne, lad ham tr&o-;ste den D&o-;ende, jeg priser ham, han har ikke sin L&o-;n borte, men han er ei heller i guddommelig Vanvid en unyttig Tjener, hans Sympathi s&o-;ger bestandigt sit dybeste Udtryk, men finder det ikke, s&o-;ger det viden om, som hans Omsorg jo vandrer fra Huus til Huus, medens &Ae;gtemanden finder Beleiligheden i sit Huus, i sit Hjem, hvor det er ham en Salighed at ville gj&o-;re Alt, og endnu st&o-;rre Salighed, et guddommeligt poscimur, at han er og bliver uden Fortjeneste. Den sande idealiserende Beslutning maa v&ae;re lige saa concret, som den er abstrakt. I samme Grad som en Beslutning er negativt udf&ae;rdiget, i samme Grad er den alene abstrakt. Men lad nu en Beslutning angaae, hvad den vil, der gives mellem Himmel og Jord intet saa concret som et &Ae;gteskab og det &ae;gteskabelige Forhold, Intet saa uudt&o-;mmeligt; selv det Ubetydeligste har sin Betydning, og medens den &ae;gteskabelige Forpligtelse elastisk omsp&ae;nder en Levetid (ligesom hiin Hud, der udmaalte Carthagos Omfang), saa slutter den sig ligesaa elastisk om &O-;ieblikket, og om ethvert &O-;ieblik; der er Intet saa stykkeviis som et &Ae;gteskab, og dog er der Ingen, der mindre fordrager et deelt Hjerte end &Ae;gteskabet, Gud selv er ikke saa nidkj&ae;r. Ethvert Pligtforhold lader sig dog aproximatorisk udt&o-;mme i Bestemmelser, ethvert Arbeide, enhver Bedrift, kort Alt, hvad man ellers fylder Tiden med, har sin Tid, men det &ae;gteskabelige Liv unddrager sig enhver saadan Bestemmelse. Ja vee! den, for hvem det er en Byrde, selv det at v&ae;re d&o-;mt paa Livstid giver ingen tilstr&ae;kkelig Forestilling om hans Strafslidelse, thi dette er et abstrakt Udtryk, men en saadan &ae;gteskabelig Forbryder f&o-;ler hver Dag Forf&ae;rdelsen af at v&ae;re d&o-;mt paa Livstid. Jo concretere et Menneske bliver i Idealiteten, desto fuldkomnere er Idealiteten. Den, der ikke vil gifte sig, har altsaa forsmaaet den mest idealiserende Beslutning. Desuden er det egentligen en Inconseqvents, naar man ikke vil gifte sig, da at ville beslutte sig til noget positivt Formaal i Timeligheden. Eller hvad Interesse kan Den have for Statens Idee, hvilken Kj&ae;rlighed til sit F&o-;deland, hvilken borgerlig Patriotisme for Alt hvad der angaaer det Sociales Vee og Vel, Den, der ikke vil lade &Ae;gteskabet have Realitet! &streg; jo mere abstrakt, desto ufuldkomnere er Idealiteten. Abstraktionen er Idealitetens f&o-;rste Udtryk, men Concretionen er dens v&ae;sentlige Udtryk. Dette udtrykker &Ae;gteskabet. I Forelskelsen ville de Elskende tilh&o-;re hinanden for evigt; i Beslutningen beslutte de at ville v&ae;re Alt for hinanden, og denne uhyre Abstraktion finder sit concrete Udtryk i hvad der er saa ubetydeligt, at ingen Trediemand dr&o-;mmer derom. Forelskelsens h&o-;ieste Udtryk er, at den Elskende f&o-;ler sig som Intet ligeoverfor den Elskede, og lige saa omvendt, thi at f&o-;le sig som Noget, strider mod Forelskelsen; Beslutningen har intet Ord, fordi Ordet selv n&ae;sten er for concret, L&o-;ftet er taust eller hiint ud&o-;delige: ja &streg; og denne Abstraction udtrykkes saaledes, at om alle Hurtigskrivere forenede sig formaaede de ikke at beskrive hvad der i 8 Dage tildrager sig i et &Ae;gteskab. &streg; Dette er den &ae;gteskabelige Lykke; jeg mener det ikke saaledes, som naar man taler om et enkelt lykkeligt Par, nei dette er den Lykke at v&ae;re &Ae;gtemand. Thi hvilket Liv er lykkeligere end dens, for hvem Alt har Betydning, hvor skulde Tiden vorde Den lang, for hvem &O-;ieblikket har Betydning. Og er denne Lykke ikke betrygget, thi det siger jo et gammelt Ord, at Ehestand er Wehestand, og saaledes forkynder jo &Ae;gteskabet sig selv, hvor sikkert maa det dog ikke v&ae;re paa sig selv, at det t&o-;r indbyde Mennesker til at fors&o-;ge det? Er der nogen anden Indretning i Livet, noget andet Forhold, der begynder saaledes, ak al anden Begyndelse er smigrende nok, og fortier Besv&ae;rlighederne. Figaro siger til Grevinden for at undskylde den Billet, han har sendt Greven: at hun var den eneste Dame i Kongeriget, mod hvem han turde tillade sig Sligt med Sikkerhed; saaledes troer jeg, at &Ae;gteskabet er det Eneste, der med Sikkerhed t&o-;r sige om sig selv, at det er en Plage, det &O-;vrige i Livet vilde det v&ae;re en Uforsigtighed af at lade sig m&ae;rke med Noget. Den sande idealiserende Beslutning maa v&ae;re ligesaa dialektisk i Retning af Friheden som af Tilskikkelsen. Uden at vove fattes der ingen Beslutning. Nu er Beslutningen fattet, jo abstraktere den er, desto mindre er den dialektisk i Retning af Tilskikkelse. Herved faaer Beslutningens Idealitet efterhaanden en vis Usandhed, den bliver let stolt, hoff&ae;rdig, umenneskelig, netop al Tilskikkelsens Argumenteren betragtes som udenretslig. Jo concretere Beslutningen _{er desto}er, desto mere tr&ae;der den i Forhold til Tilskikkelsen. Dette giver Ydmyghedens, Sagtmodighedens, Taknemlighedens Idealitet. Men en &Ae;gtemand, der er det med Liv og Sjel, han er vel Den, der har vovet og vover mest af Alle. Han vover sig ud af Forelskelsens Skjul med den Elskede, med de Elskede; hvad kan der ikke h&ae;nde? Han veed det ikke, hvis han vilde hengive sig til denne Overveielse, maatte hans Haar jo blive graat i een Nat, han veed det ikke, men det veed han, han kan tabe Alt, og det veed han, han kan ikke unddrage sig det Mindste, thi Beslutningen holder ham fast der, hvor Forelskelsen f&ae;ngsler ham, men ogsaa uforf&ae;rdet der, hvor Forelskelsen sukker. Der er et gammelt Ord, som maaskee er kommet lidt i Miscredit, det gj&o-;r Intet, Ordet lyder saaledes: hvad gj&o-;r man ikke for Kone og B&o-;rns Skyld. Antwort: man gj&o-;r Alt, Alt, &streg; og hvad gj&o-;r man saa mod Tilskikkelsen, hvo grunder dens Hemmelighed ud, man udstr&ae;kker sin Arm, man arbeider, man k&ae;mper, man lider, ak! der er Intet, uden at man jo finder sig deri. Jo positivere et Menneskes Beslutning er, desto declinablere bliver han selv, og kun en &Ae;gtemand declineres ved Tilskikkelsen i alle genera, numeri og casibus. &streg; Reent udvortes betragtet er der jo Hundrede og atter Hundrede, der have vovet mere end en &Ae;gtemand, vovet Riger og Lande, Millioner og Millioners, mistet Throner og Fyrstend&o-;mmer, Formue og Velf&ae;rd, og dog vover en &Ae;gtemand mere. Thi Den, der elsker, vover mere end alt Sligt, og Den, der elsker paa saa mange Maader som det er en Mand muligt at elske, han vover mest af Alle. Lad saa &Ae;gtemanden v&ae;re en Konge, en Millionair, beh&o-;ves ikke, beh&o-;ves ikke, Alt det Andet forvirrer blot Regnestykkets Klarhed, lad ham v&ae;re en Stodder, han vover mest. Lad saa den Modige vove sig i Heltedandsen paa Valpladsen, eller dandse paa det opr&o-;rte Hav, eller springe over Afgrunde, beh&o-;ves ikke, beh&o-;ves ikke, til daglig Brug beh&o-;ves det ikke, paa et Theater kunde det maaskee beh&o-;ves, men det var galt fat med Menneskeligheden_{Menneskeheden}, om Livet og vor Herre ikke havde nogle Forst&ae;rkningsbatailloner af Helte, der ikke blive applauderede, skj&o-;ndt de vove mere. En &Ae;gtemand vover hver Dag, og hver Dag sv&ae;ver Pligtens Sv&ae;rd over hans Hoved, og Journalen f&o-;res alt som &Ae;gteskabet gaaer fort, og Ansvarets Protokol er aldrig lukket, og Ansvaret er mere begeistrende end den herligste episke Digter, der skal vidne om Helten. Nu, det er sandt, han vover sig heller ikke for Intet, nei Lige for Lige, han vover Alt for Alt, og er &Ae;gteskabet ved sit Ansvar et Epos, saa er det jo ogsaa ved sin Lykke en Idyl. Saaledes er &Ae;gteskabet Livets og Tilv&ae;relsens skj&o-;nne Midte, et Centrum, der reflecterer lige saa dybt som Det er h&o-;it, det forraader: en Aabenbarelse, der i sin Forborgenhed forraader det Himmelske. Og dette gj&o-;r ethvert &Ae;gteskab, ligesom ikke blot Havet men ogsaa den stille Inds&o-; gj&o-;r det, dersom ellers Vandet ikke er plumret. At v&ae;re &Ae;gtemand er den skj&o-;nneste og betydningsfuldeste Opgave; Den, der ikke blev det, er en Ulykkelig, hvis Liv enten ikke tillod ham det, eller hvem Forelskelsen ikke bes&o-;gte, eller han er en mist&ae;nkelig Person, som vi senere skulle anholde. &Ae;gteskabet er Tidens Fylde, Den, som ikke blev &Ae;gtemand, er altid enten for Betragtningen ulykkelig, eller han er det ogsaa for sig selv: i sin Excentricitet vil han f&o-;le Tiden som en Byrde. Saaledes er &Ae;gteskabet. Det er guddommeligt, thi Forelskelsen er Vidunderet; det er verdsligt, thi Forelskelsen er Naturens dybeste Mythe. Forelskelsen er den uudgrundelige Grund, som er skjult i det Dunkle, men Beslutningen er Seiervinderen, der liig Orpheus henter Forelskelsen for Dagen; thi Beslutningen er Forelskelsens sande Form, den sande Forklaring, derfor er &Ae;gteskabet helligt og velsignet af Gud. Det er borgerligt, thi ved dette tilh&o-;rer de Elskende Staten og F&o-;delandet og Medborgeres f&ae;lleds Anliggender. Det er poetisk, uudsigeligt, som Forelskelsen er det, men Beslutningen er den samvittighedsfulde Overs&ae;tter, der s&ae;tter Sv&ae;rmeriet over i Virkelighed, og denne Overs&ae;tter er saa n&o-;ieregnende, o! saa n&o-;ieregnende! Forelskelsens Stemme &anfbeg;lyder som Feernes fra Sommernattens Grotter,&anfslut; men Beslutningen har Udholdenhedens Alvor, der lyder gjennem det Flygtige og det Forsvindende. Forelskelsens Gang er let som Dandsens over Enge, men Beslutning griber den Tr&ae;tte, indtil Dandsen atter begynder. Saaledes er &Ae;gteskabet. Det er barnligt glad, og dog h&o-;itideligt, fordi det har Vidunderet stadigt for &O-;ie; det er beskedent og i D&o-;lgsmaal, dog boer Festligheden derinde, men som den Handlendes D&o-;r er under Gudstjenesten lukket fra Gaden, saa er &Ae;gteskabets det altid, fordi der bestandigt er Gudstjeneste; det er bekymret, men denne Bekymring er ikke uskj&o-;n, da den hviler i Forstaaelse og F&o-;lelse med hele Tilv&ae;relsens dybe Smerte, hvo der ikke kjender denne Bekymring er uskj&o-;n; det er alvorligt og dog formildet i Sp&o-;g, thi ikke at ville gj&o-;re Alt, er en daarlig Sp&o-;g, men at gj&o-;re sit Yderste og da at forstaae, at det er Lidet, Lidet, Intet i Forhold til Kj&ae;rlighedens &O-;nske og til Beslutningens Begjering, er en salig Sp&o-;g; det er ydmygt og dog modigt, ja et saadant Mod findes kun i &Ae;gteskabet, fordi det er dannet af Mandens Kraft og af Qvindens Svaghed og forynget ved Barnets Sorgl&o-;shed; det er trofast, sandeligen hvis &Ae;gteskabet ikke var trofast, hvor var da Trofasthed! Det er trygt, beroliget, hjemlet i Tilv&ae;relsen, ingen Fare er en virkelig Fare, men kun Anf&ae;gtelse. Det er n&o-;isomt, det veed ogsaa at bruge Meget, men det veed at v&ae;re skj&o-;nt i tarvelige Kaar, og veed at v&ae;re ikke mindre skj&o-;nt i Overflod. Det er tilfredsstillet og dog forventningsfuldt, de Elskende ere sig selv nok, og dog kun til for Andres Skyld. Det er dagligdags, ja hvad er saa dagligdags som &Ae;gteskabet, det er ganske Timelighedens, og dog lytter Evighedens Erindring til og glemmer Intet. Dette maa v&ae;re nok sagt om &Ae;gteskabet, i dette &O-;ieblik falder det mig ikke ind at ville sige mere, en anden Gang, maaskee imorgen siger jeg mere, men &anfbeg;altid det Samme og om det Samme,&anfslut; thi det er kun Zigeunere og R&o-;verpak og Plattenslagere, der have det Valgsprog, at hvor man eengang har v&ae;ret skal man aldrig komme mere. Dog synes det mig selv at v&ae;re nok, og det eneste Mere jeg vil sige, er, at hvis &Ae;gteskabet blot var halvt saa godt, saa var det allerede t&ae;kkeligt i mine &O-;ine, saa meget mere som jeg vel f&o-;ler, at det ikke er en Lovtale over mig selv, jeg har holdt, men at jeg snarere har holdt Dom. Dog kan man jo ogsaa v&ae;re en lykkelig &Ae;gtemand uden at have naaet Fuldkommenheden, naar man blot har den for &O-;ie og ydmygt f&o-;ler sin Ufuldkommenhed. Her har jeg blot villet skrue Prisen lidt op; thi naar man har med Chicaneurer at gj&o-;re, der benytte Alt for at skumle, med Fribyttere, der skj&ae;nde og br&ae;nde, med Spioner, der lure ved D&o-;ren, med Gadestrygere, der lige fra Gaden ville styrte ind, saa paabyder man Respekt for det Hellige, og for&o-;vrigt leger man lidt Blindebuk med dem, da man meget godt veed, at de staae og famle ved Gaded&o-;ren, ved &Ae;gteskabets blinde D&o-;r, men ad den Vei faaer man Intet at vide om &Ae;gteskabet. Nu til Indsigelserne. Kan en &Ae;gtemand end ikke tilspidse disse som en Chicaneur kan det, saa veed han nok, hvor Knuden stikker, veed i at gj&o-;re Rede for &Ae;gteskabet ogsaa at t&ae;nke Sligt med, eller har idetmindste erhvervet en almindelig Duelighed til at forstaae en halvqv&ae;det Vise. At udf&o-;re Indsigelserne som saadanne er kun Tidsspilde, selv om man havde Talent dertil. Saa meget er imidlertid vist, at Enhver, der gj&o-;r Indsigelse, altid er at beklage. Han er enten l&o-;ben vild i Lysten og har derpaa forh&ae;rdet sig, eller han er bedaaret af Forstanden. Med Hensyn til enhver Indsigelse, der har denne sidste Grund, gjelder som f&o-;rste Tilsvar hiint à la Hamann: B&ae;! Man lader ham tale, saa l&ae;nge han vil, derpaa sp&o-;rger man, om han er f&ae;rdig, og saa siger man hiint Trylleord. Naar man saaledes har lukket sin D&o-;r, da har man et andet Svar. Sophisten Gorgias skal have sagt med Hensyn til Tragoedien, at denne er et Bedrag, hvorved den Bedragende synes retf&ae;rdigere end den Ikke-Bedragende, den Bedragne visere end den Ikke-Bedragne. Denne sidste Bem&ae;rkning er en evig Sandhed og et rigtigt Tilsvar hver Gang Forstanden farer vild i sine egne Tanker, og af Frygt for at blive bedragen, netop derved bedrages. Ja sandeligen der h&o-;rer en ganske anden Viisdom til, at forblive i Begeistringens, og Mysteriets, og Elskovens, og Illusionens og Vidunderets salige Bedrag, end til at rende fra Huus og Hjem, splittern&o-;gen, halvgal af lutter Forstandighed. Saa underligt fremkommer Mods&ae;tningen. Distraction har stundom sin Grund i Mangel paa Hukommelse, og dog er det ikke uden Exempel, at en Mand blev distrait, fordi han havde for megen Hukommelse. Skal Indsigelsen nu gaae fra Grunden af, da burde den, forsaavidt den vender sig mod &Ae;gteskabet, f&o-;rst vende sig mod Forelskelsen, thi det F&o-;rste skal dog altid v&ae;re det F&o-;rste. Dette skeer sjeldnere. I Almindelighed tage Indsigelserne sig netop af Forelskelsen, og deres forelskte Kys er et sandt Judaskys, hvorved de forraade &Ae;gteskabet. De Fjender, der vende sig mod Forelskelsen, ere mindre skadelige, og vinde kun meget sjeldent Geh&o-;r. Saasnart Forstanden vil fors&o-;ge sig paa at forklare eller t&ae;nke Forelskelsen, viser Latterligheden sig, hvilket bedst udtrykkes saaledes, at Forstanden bliver latterlig. Sagen faaer imidlertid et forskjelligt Udseende i Forhold til Den, som taler. Er det et ford&ae;rvet Menneske, der ender et maaskee udsv&ae;vende Liv med at ville gj&o-;re latterligt, hvad der altid har vidst at unddrage sig hans profane Ber&o-;ring, om han end har jadsket nok i saa kaldt Forelskelse, saa er ethvert Svar overfl&o-;digt. En antageligere Form af Indsigelsen lader sig dog t&ae;nke, den er saa antagelig, at man kan beslutte sig til at beklage den Forvildede og forklare hans Feiltagelse. Det maa da v&ae;re en Yngling, der virkelig var reen i Forhold til det Erotiske, men en Yngling, der ligesom et for tidligt klogt Barn var gaaet Glip af et Moment i Sjelen, og var kommen til at begynde sit Liv med Reflexionen. En saadan lod sig vel t&ae;nke i vor reflekterende Tid, han kan endogsaa i en vis Forstand ansees for en berettiget Individualitet, forsaavidt den megen Tale om Reflexion, Forgudelsen deraf, N&o-;dvendigheden, der indsk&ae;rpes af at tvivle om Alt, for ham udtrykker sig derved, at han mere alvorlig end mangen letsindig Systematiker, der vil gj&o-;re Lykke i en Bog ved at tvivle om Alt, faaer den fortvivlede Idee, at ville t&ae;nke det Erotiske, t&ae;nke sig til det &dvs;: t&ae;nke sig fra det. En saadan Individualitet er en ulykkelig Individualitet, og forsaavidt han virkelig er reen, kan jeg ikke uden Deeltagelse t&ae;nke hans Ulykke. Han er nemlig som hiin ene Fee, der har tabt sin Svaneham, og nu sidder forladt, forgjeves, trods al sin Anstr&ae;ngelse, fors&o-;gende paa at ville flyve. Han har tabt den Umiddelbarhed, der b&ae;rer et Menneske gjennem Livet, den Umiddelbarhed, uden hvilken en Forelskelse er umulig, den Umiddelbarhed, der bestandig forudsat, bestandigt har f&o-;rt ham et Stykke videre; han er udelukket fra den Umiddelbarhedens Velgjerning, for hvilken man aldrig ret kan komme til at takke, da Velgj&o-;reren altid skjuler sig. Som det nu er s&o-;rgeligt at see hiin ene Fees Elendighed, saa er det ogsaa s&o-;rgeligt at see alle en Saadans Tanke-Anstr&ae;ngelser, hvad enten nu hans Lidelse er stum, eller han med d&ae;monisk Virtuositet i at reflectere veed at skjule sin N&o-;genhed med det sindrige Ord. Al Forelskelse er et Vidunder, hvad Under da, at Forstanden staaer stille, medens de Elskende synke tilbedende for Vidunderets hellige Tegn. Man skulde i Henseende til hvad der her tales om, som overalt, bestandigt vaage over sit Udtryk. Der er en Kategori, der hedder: at v&ae;lge sig selv, en noget moderniseret gr&ae;sk Kategori, den er min Yndlingskategori og str&ae;kker over en individuel Existents, men den b&o-;r aldrig anvendes paa det Erotiske, som naar man taler om at v&ae;lge sig en Elsket, thi den Elskede er Gudens Gave; og ligesom den V&ae;lgende, der v&ae;lger sig selv, foruds&ae;ttes at v&ae;re til, saaledes maatte den Elskede ogsaa foruds&ae;ttes at v&ae;re til som den Elskede, hvis det at v&ae;lge skulde bruges eenstydigt i begge Forbindelser. Bruger man nu hiint Udtryk at v&ae;lge i Betydning af at ville s&ae;tte sig Een som den Elskede, istedenfor at ville overtage den Elskede, saa kan en vildledt Reflexion strax have Noget at holde sig til. Ynglingen opl&o-;ser da Elskoven i at elske det Elskv&ae;rdige, han skal jo v&ae;lge. Stakkels Fyr det er en Umulighed; og ikke blot dette, men hvo turde dog v&ae;lge, naar det skulde forstaaes saaledes, hvo turde v&ae;re saa mandligt forgabet i sig selv, at han ikke fattede, at Den, der frier, ham maa Guden selv f&o-;rst have friet til, og al anden Frieri er en daarlig Frispas. Jeg frabeder mig saaledes at v&ae;lge, jeg takker hellere Guden for Gaven, han v&ae;lger bedre, og at takke er saligere. Jeg &o-;nsker ikke at blive latterlig ved at ville begynde paa et meningsl&o-;st kritisk Foredrag over den Elskede, at jeg elsker hende derfor, og derfor og endeligen derfor &streg; fordi jeg elsker hende. Rigtigt benyttet kan et saadant Foredrag for de Elskende selv v&ae;re meget morsomt, ved reent humoristisk at s&ae;tte Elskovens hele Gehalt i Forhold til en Ubetydelighed, som hvis &Ae;gtemanden vilde sige til sin Hustru, at han egentligen elskede hende fordi hun havde blond Haar. En saadan Tale er en humoristisk Sp&o-;g, der for l&ae;ngst har tabt al Reflexions Vigtighed af Syne. Jeg giver Guden, hvad Gudens er, og det b&o-;r ethvert Menneske. Men han gj&o-;r det ikke, naar han negter ham Beundringens og Forundringens hellige Tribut. Netop naar Forstanden staaer stille, gjelder det at have Mod og Hjerte til at troe det Vidunderlige, og bestandigt styrket ved dette Syn at vende tilbage til Virkeligheden, ikke sidde stille og ville udgrunde det. Imidlertid vil jeg dog hellere et frugtesl&o-;st Fors&o-;g af en skarp udholdt Kritik, der bringer Fortvivlelse over den Reflekterendes Hoved, og maaskee netop derved frelser ham, end en snakkesalig, pianket Reflexion, en Pyntekone, der vil pynte Elskoven ud og vide mere end Vidunderet. Sandeligen Elskoven er et Vidunder, ikke noget Bynyt, dens Pr&ae;st en Tilbedende, ikke en Gadet&o-;ite. I Hedenskabet tilskrev man derfor Eros Forelskelsen. Da &Ae;gteskabets Beslutning s&ae;tter det Ethiske til, bliver derved hiin halv coquette Henf&o-;relse til en Guddom i &Ae;gteskabet et reent religieus Udtryk for, at man af Guds Haand modtager den Elskede. Saasnart Gud er for Bevidstheden, er Vidunderet der, thi anderledes kan Gud ikke v&ae;re det. J&o-;derne udtrykte dette saaledes, at Den, der saae Gud, maatte d&o-;e. Det var kun et uegentligt Udtryk, det egentlige og sande er, at man gaaer fra Forstanden, saaledes som den Elskende gj&o-;r det, naar han seer den Elskede og hvad han tillige gj&o-;r &streg; seer Gud. Vel er jeg &Ae;gtemand i adskillige Aar, maaskee vil man lee ad mit Sv&ae;rmeri, man lee! en &Ae;gtemand er altid forelsket, og anderledes kommer han aldrig til at forstaae Forelskelsen. Reflexionens bedr&o-;velige Ridder gaaer videre, han vil udgrunde Synthesen, der ligger i Elskov. Han m&ae;rker ikke, at der er h&ae;ngt et Sl&o-;r for hans &O-;ine, og at han atter staaer ved Vidunderet. Gud skaber af Intet, men her gj&o-;r han, om jeg saa t&o-;r sige, mere, at han omkl&ae;der en Drift al Elskovens Skj&o-;nhed, saa de Elskende kun see Skj&o-;nheden, og ere uvidende om Driften. Hvo l&o-;ftede Sl&o-;ret? Hvo vovede det? Den ideale Skj&o-;nhed er den tilsl&o-;rede, og skinner vel Maanen halv saa skj&o-;n gjennem Skyens Sl&o-;r, og dr&o-;mmer vel Himlen halvt saa l&ae;ngselsfuldt gjennem Florets Forh&ae;ng, og frister vel Havet med sin halve Gjennemsigtighed halvt saa st&ae;rkt som den Elskede, som Hustruen gjennem Bluf&ae;rdighedens Sl&o-;r. Jeg sv&ae;rmer &streg; jeg en stakkels &Ae;gtemand? Men hvad skal jeg sige om det Mysterium, der var mig et Mysterium, og er det og bliver det i Aarene; thi jeg veed ikke af, at der kommer nogen Forklaring, jeg fatter end ikke denne afskyelige Formastelighed, der troer, at Naturens Sl&o-;r skulde v&ae;re kosteligere end S&ae;delighedens. Saa gaaer da hiin stakkels Fyr, hvem Reflexionen, som altid, bringer til Bettelstaven, han gaaer videre; hans Sv&ae;rmeri gj&o-;r ham ulykkeligere, hans Rigdom gj&o-;r ham fattigere. Han standser ved, hvad han vel vilde kalde Elskovens Consequentser. Og hvo standser ikke ogsaa her; det er jo som standsede Tilv&ae;relsens naturlige Gang, medens Guden skabende griber ind. O! salige Forundring. Hvo takker ikke for her at see Guden, at han ikke, som Reflexionens tr&ae;ttede Stridsmand, skal synke i Tungsind, hvo takker ikke i Gl&ae;de over Tilv&ae;relsen, ikke som var Barnet et Vidunder af Barn (Forf&ae;ngelighed, Forf&ae;ngelighed), men det er et Vidunder, at et Barn er f&o-;dt. Den, der her ikke vil see Underet, han maa jo, dersom han ikke er aldeles aandl&o-;s, som Thales sige, at han ikke vil have B&o-;rn af Kj&ae;rlighed til B&o-;rn: det tungsindigste Ord (thi deri ligger, at det er st&o-;rre Br&o-;de eller Ulykke at give et Menneske Livet end at ber&o-;ve et Menneske Livet) og den usaligste Selvmodsigelse! Forelskelsen er da h&ae;vdet som Vidunderet, og Alt, hvad der h&o-;rer med til Forelskelsen, h&o-;rer med til Vidunderet. Forelskelsen antages nu som givet. Ethvert Reflexions-Fors&o-;g, hvor indsmigrende eller hvor opr&o-;rende, hvor dumdristigt eller hvor fad det end er, d&o-;mmes uden videre for Falsk. &streg; Sp&o-;rgsmaalet bliver videre, hvorledes kan dette Umiddelbare (Forelskelsen) finde sit Tilsvarende i en gjennem Reflexionen naaet Umiddelbarhed. Her er det Hovedslaget skal staae. Imidlertid vil jeg f&o-;rst tage en anden Side af Sagen frem. Forelskelsen bliver i Almindelighed priset nok. Selv en Forf&o-;rer lader det ikke mangle paa Fr&ae;khed til at ville v&ae;re med. Men Forelskelsens &O-;ieblik eller korte Tid skal v&ae;re Qvindens Culmination, og derfor gjelder det at slippe igjen. Indvendingerne tage da en anden Retning, og den galante indsmigrende Tilbedelse af Kj&o-;nnet ender med Forn&ae;rmelser. Jeg er for&o-;vrigt opdragen i den christelige Religion, og saa lidet som jeg kan billige alle uanst&ae;ndige Fors&o-;g paa at faae Qvinden emanciperet, saa taabelige forekomme mig ogsaa alle hedenske Reminiscentser. Min korte og eenfoldige Mening er, at Qvinden er vel saa god som Manden, og dermed Punktum. Enhver vidtl&o-;ftigere Udf&o-;relse af Forskjellen mellem Kj&o-;nnet, eller Overveielse af, hvilket Kj&o-;n der har Fortrinnet, er en &o-;rkesl&o-;s Tankesyssel for Ledigg&ae;ngere og for Pebersvende. Man kjender et velopdragent Barn paa, at det er forn&o-;iet med hvad det faaer, og saaledes kjender man en velopdragen &Ae;gtemand paa, at han er glad og taknemlig for det ham Beskikkede, med andre Ord, at han er forelsket. Man h&o-;rer stundom en &Ae;gtemand klage over, at &Ae;gteskabet giver ham saa meget at tage vare paa, hvor meget mere har han da ikke, naar han tillige er uforskammet nok til enten blot at ville v&ae;re sin Kones Kriticus og Recensent, der hvert andet &O-;ieblik paa Dagen plager hende med sine fade Pr&ae;tensioner, at hun skal smile saaledes, holde Ryggen saaledes, neie saaledes, kl&ae;de sig saaledes, udtale Ordene saaledes, eller han vil v&ae;re &Ae;gtemand og tillige Kritiker og Recensent. Som &ae;gteskabelig Kriticus er jeg en aldeles tiro; jeg har ingen letf&ae;rdige Forstudier fra en Lapseperiode, der stundom forgifter mere end man troer. Min Kj&ae;rlighedshistorie er i en vis Forstand kort; jeg har skj&o-;ttet mig selv og passet mine Studeringer, jeg har ikke mynstret Pigerne paa Baller, Promenader, i Theatre og Concerter, jeg har ikke gjort det letsindigt, jeg har heller ikke gjort det med den dumme Alvorlighed, hvormed en giftef&ae;rdig Mandsperson behager sig selv, at det maa v&ae;re en overordentlig Pige, der skal v&ae;re god nok til ham. Saaledes uerfaren l&ae;rte jeg hende at kjende, der nu er min, jeg har aldrig elsket f&o-;r, min B&o-;n er det, at jeg ikke maa elske senere, men hvis jeg et &O-;ieblik vilde t&ae;nke, hvad der dog er mig ut&ae;nkeligt, at D&o-;den ber&o-;vede mig hende, at der foregik en saadan Forandring med mig, at jeg anden Gang skulde indvies til at v&ae;re &Ae;gtemand, jeg er overbeviist om, at mit &Ae;gteskab ikke har ford&ae;rvet mig eller gjort mig mere duelig til at kriticere, vrage, mynstre. Hvad Under, at man h&o-;rer saa megen daarlig Tale om Forelskelse, da man h&o-;rer saa megen Tale, hvilket allerede er et Tegn paa, at Reflexionen overalt tr&ae;nger ind til at forstyrre det stille, beskednere Liv, hvor Forelskelsen helst tager Bolig, fordi det i sin Beskedenhed er Gudsfrygtigheden saa n&ae;r. Forsaavidt indseer jeg vel, at DHrr. &Ae;sthetikere uden videre ville erkl&ae;re mig for incompetent til at tale med, end mere, naar jeg ikke ford&o-;lger, at jeg, skj&o-;ndt nu &Ae;gtemand i 8 Aar, endnu ikke med Bestemthed veed, hvorledes min Kone i kritisk Forstand seer ud. At elske er ikke at kriticere, og &ae;gteskabelig Trofasthed bestaaer ikke i en udf&o-;rlig Kritik. Denne min Uvidenhed har dog ikke ganske sin Grund i, at jeg er uden Dannelse, jeg kan ogsaa betragte det Skj&o-;nne, men saaledes betragter jeg et Portrait, en Billedst&o-;tte, ikke en Hustru. Det takker jeg tildeels hende for, thi havde hun fundet nogensomhelst forf&ae;ngelig Gl&ae;de i at blive Gjenstand for en Courmagers kritiske Tilbedelse, hvo veed, om jeg ikke ogsaa var bleven en Courmager, og som s&ae;dvanligt havde endt med at blive en vranten Kritiker og &Ae;gtemand. Ei heller seer jeg mig istand til med Lethed og Routine at bev&ae;ge mig i en Deel termini, hvormed Kjendere slaae om sig, jeg forlanger det ikke, gaaer ikke til Gjestebud med Kjendere. Mildest talt forekommer saadanne Kjendere mig som De, der sidde og vexle i Forgaarden til Helligdommen; og ligesaa modbydeligt som det maa v&ae;re for Den, der med opl&o-;ftet Sind vil gaae ind i Templet, at h&o-;re Lyden af Pengenes Raslen, ligesaa modbydeligt er det mig, at h&o-;re Larmen af Ord som: slank, fyldig, svulmende o. s. v. Naar jeg l&ae;ser disse Ord hos en primitiv Digter, udsprungne af Stemningens og Modersmaalets Oprindelighed, da fryder jeg mig, men jeg profanerer dem ikke, og hvad min Kone angaaer, da veed jeg saavist den Dag idag ikke, om hun er slank. Min Gl&ae;de og min Forelskelse er ikke en Prangers, ei heller en snedig Forf&o-;rers hidsige Usundhed. Hvis jeg i Forhold til hende vilde udtrykke mig saaledes, er jeg overbeviist om, at jeg kom til at vr&o-;vle. Har jeg hidtil afholdt mig, saa er jeg formodentlig frelst for mit &o-;vrige Liv; thi blot et sp&ae;dt Barns Tilstedev&ae;relse gj&o-;r Forelskelsen endnu mere undseelig end den er i sig selv. Det har jeg oftere t&ae;nkt over, og derfor har jeg altid fundet det uskj&o-;nt, at en &ae;ldre Mand, der selv har B&o-;rn, gifter sig med en ganske ung Pige. Netop fordi min Kj&ae;rlighed er mig Alt, derfor er i mine &O-;ine ethvert kritisk Udbytte Nonsens. Skulde jeg da lovprise Qvindekj&o-;nnet, saaledes som man &ae;sthetisk taler om at lovprise, saa vilde jeg kun gj&o-;re det humoristisk, thi al denne Slankhed og Svulmen, og Brynet og Pilen i &O-;iet constituerer ikke en Forelskelse, end mindre et &Ae;gteskab, og kun i &Ae;gteskabet har Forelskelsen sit sande Udtryk, udenfor dette er den Forf&o-;relse eller Lefleri. Der existerer et lille Skrift af Hen. Cornel. Agrippa ab Nettesheim: de nobilitate et pr&ae;cellentia _foeminifoeminei sexus, ejusdemque supra virilem eminentia libellus. I dette lille Skrift siges paa den naiveste Maade _{den besynderligste}de besynderligste Ting til &Ae;re for Qvinden. At han derimod skulde have beviist, hvad han vil bevise, mener jeg just ikke, skj&o-;ndt han taler bona fide og vel og er godmodig nok til at troe, at han har beviist det, derimod billiger jeg ganske det Vers, Bogen ender med, der frabeder sig al ordgydende (vaniloquax) Roes over Manden. Naar man nu i fuld og absolut Forvisning om Forelskelsens og &Ae;gteskabets Lykke l&ae;ser denne naive Argumenteren, naar man ved ethvert Argument f&o-;ier et h&o-;ist pathetisk ergo eller quod erat demonstrandum til, medens den egentlige Pathos er hiin Forvisningens rige Gehalt, der intet Beviis beh&o-;ver, saa fremkommer en reen humoristisk Virkning. Jeg vil forklare det lidt n&o-;iere. Der blev i det 28de Mai-Selskab holdt en Tale af en ung Videnskabsmand, som begeistret for Naturvidenskaberne meente, at enhver ny Opdagelse, saaledes nu den sidste, at tilberede S&ae;be af Flintestene, f&o-;rte os Gud n&ae;rmere og overbeviste os om hans Godhed, Viisdom o. s. v. Skal Talen betragtes som et alvorligt Fors&o-;g paa at komme Gud n&ae;rmere, forekommer det mig ganske miserabelt. Anderledes derimod, hvis en Individualitet, som i Forhold til sin Tro paa Guds Godhed og Viisdom er Millionair og &anfbeg;bedre&anfslut;, end Londoner-Bank, hvis han, naar Reflexionen begyndte at gj&o-;re Mine til at ville bevise Noget desangaaende, afbr&o-;d dens Beviisf&o-;relse med dette Beviis: at nu var man endogsaa istand til at vadske sine H&ae;nder i S&ae;be af Flintestene; han kunde da ende _TaleTalen omtrent saaledes: see! nu vadsker jeg mine H&ae;nder, dersom dette ikke er et Beviis, som overbeviser, saa fortvivler jeg om at f&o-;re et saadant. I hiin lille Bog anf&o-;res som Beviis, at Qvinden paa hebraisk hedder Eva (Livet), Manden Adam (Jord) &streg; ergo. Som Sp&o-;g i en altercatio, hvor Alt er absolut afgjort og til Vitterlighed forseglet baade med Notarius publicus og Guds Segl, er Sligt ypperligt. Saaledes ogsaa, naar han anf&o-;rer som et andet Beviis, at naar en Qvinde falder i Vandet, sv&o-;mmer hun ovenpaa, Manden derimod, naar han falder i Vandet, synker &streg; ergo. Dette Beviis kan ogsaa benyttes paa en anden Maade, thi herved faaer man et Bidrag til en Forklaring af det Faktum, at der i Middelalderen bleve br&ae;ndte saa mange Hexe. Det er et Par Aar siden jeg har l&ae;st hiin lille Bog, men den var mig til overordentlig Morskab. De pudserligste Ting af Natur- og Sprogvidenskaber fremkomme paa den naiveste Maade. Adskilligt har prentet sig i min Hukommelse, og medens jeg aldrig taler til min Kone om, at hun er slank o. s. v., hvad der vist vilde mishage hende og mislykkes mig, saa er jeg stundom, at jeg selv skal sige det, meget heldig i saadanne Argumenter og Betragtninger, hvilke behage hende, formodentlig fordi de slet ikke bevise Noget og derfor just bevise, at vort &Ae;gteskab ingen vidtl&o-;ftig Kritik beh&o-;ver, men at vi ere lykkelige. Det har i denne Henseende tidt forundret mig, at ingen Digter egentligen fremstiller et Par &Ae;gtefolk talende. Fremstilles de en enkelt Gang, og det skal v&ae;re et lykkeligt &Ae;gtepar, saa tale de oftest som et Par Forelskede. I Almindelighed ere de kun Bipersoner og saa meget &ae;ldre, at de ere Fader og Moder til den Elskede, Digteren fremstiller. Skal et &Ae;gteskab fremstilles, da maa det idetmindste v&ae;re ulykkeligt, for at kunne komme i Betragtning. Saa forskjelligt er det, Forelskelsen skal v&ae;re lykkelig og have Farer udenfra, &Ae;gteskabet skal have Farer indenfra for at blive poetisk. Jeg anseer dette for et s&o-;rgeligt indirecte Beviis paa, at &Ae;gteskabet langtfra ikke nyder den Anerkjendelse, som det fortjener, thi det er jo som var et Par &Ae;gtefolk ikke ligesaa poetiske, som et Par Forelskede. Lad de Elskende tale med hele Forelskelsens Skummen, som det behager Ynglingen og den unge Pige, &Ae;gtefolkene ere heller ikke daarlige. Jeg antager, at det er en daarlig &Ae;gtemand, der ikke bliver Humorist ved sit &Ae;gteskab, i samme Forstand som, at det er en daarlig Elsker, der ikke bliver Digter; og enhver &Ae;gtemand antager jeg bliver noget humoristisk, faaer et Anstr&o-;g deraf, ligesom enhver Elsker bliver noget poetisk. Jeg beraaber mig paa mig selv, ikke saa meget med Hensyn til det Poetiske, som med Hensyn til en Sands for det Humoristiske, et vist Anstr&o-;g deraf, som jeg alene skylder mit &Ae;gteskab. I Forelskelsen har meget af det Erotiske en absolut Betydning, i &Ae;gteskabet vexler denne absolute Betydning med den humoristiske Opfattelse, der er den poetiske Udtale af det &ae;gteskabelige Livs stille og tilfredse Tryghed. Jeg vil anf&o-;re et Exempel og bede L&ae;seren, at v&ae;re humoristisk nok til ikke at ansee det for at bevise Noget. I Selskab med min Kone foretog jeg en lille Sommerreise i det sydlige Sjelland. Vi reiste ganske efter vor Beqvemmelighed, og da min Kone &o-;nskede at faae en Forestilling om, hvad visse Folk kalde at dr&o-;sse om paa Landeveien, tog vi ind i alle mulige Kroer, overnattede stundom i en saadan, men gav os fremfor Alt god Tid. I Kroen havde man da Leilighed til at faae seet sig om. Nu traf det sig saa besynderligt, at vi i 5 Kroer i Tr&ae;k paa V&ae;ggen fandt en Bekjendtgj&o-;relse, der altsaa fulgte os saaledes, at det var umuligt at undgaae den. Bekjendtgj&o-;relsen var af f&o-;lgende Indhold: en bekymret Familiefader takkede i de forbindtligste Udtryk en erfaren og &o-;vet Pratikus, at han med en Kunstner-Haand let og uden al Smerte _havehavde hjulpet Familiefaderen med samt hans Familie af med nogle slemme Liigtorne, og saaledes gjengivet ham og Familie til Selskabslivet. Familiens Personale var specificeret, og blandt disse var der da ogsaa en Datter, der, da hun, liig en Antigone, engang tilh&o-;rte denne ulykkelige Familie, heller ei var bleven fritagen for dette Familie-Onde. Da vi paa 3 Stationer havde l&ae;st dette Avertissement, hvad Under da, at det blev Gjenstand for Samtale. Jeg meente nu, at det var taktl&o-;st af Familiefaderen, at angive den unge Pige, thi om det nu end var vitterligt, at hun ganske var bleven helbredet, saa maatte det dog gj&o-;re en Frier bet&ae;nkelig, hvad der slet ikke havde beh&o-;vedes, thi Liigtorne maatte regnes med til de Svagheder, som man kunde l&ae;re at kjende efter Brylluppet. Jeg beder nu en Digter at svare mig, om Motivet til denne Samtale, hvilken jeg vel ikke var Mand for ganske humoristisk at udf&o-;re, om det ikke er humoristisk; men paa den anden Side, om det ikke ogsaa er vist, at kun i en &Ae;gtemands Mund er den rigtig, en Forelsket vilde f&o-;le sig saaret, fordi denne slemme Liigtorn, selv efterat den er tagen bort, virker aldeles forstyrrende ind i en &ae;sthetisk Phantasi-Anskuelse af det Skj&o-;nne. En saadan Sp&o-;g vilde i en Elskers Mund v&ae;re aldeles utilgivelig. Om nu end Samtalen ved min Ringhed blev en simpel dagligdags Passiar, saa veed jeg dog, at den morede min Kone, det morede hende, at en saadan Tilf&ae;ldighed blev bragt ind under &ae;sthetisk Absoluthed, som f. Ex. med at sp&o-;rge, om det ikke kunde blive en tilstr&ae;kkelig Grund til Skilsmisse o. s. v. Og naar der stundom i min Dagligstue af en eller anden Kjender og en eller anden lille superklog Jomfrue er blevet f&o-;rt h&o-;itravende Discurs om Forelskelsen og det Slanke, og at de Elskende ret maae l&ae;re hinanden at kjende for at blive sikkre i Valget, at man v&ae;lger en Feilfri, saa blander jeg stundom min Besyv med, som jeg da egentligen spiller ud til min Kone, og siger: ja det er vanskeligt, det er vanskeligt, saaledes nu med Liigtorne, hvormed_hvorimod Ingen kan vide sig sikker, om man har, eller har havt, eller om man kan faae dem. Dog nok herom, Det, der b&ae;rer det Humoristiske, er netop &Ae;gteskabets Tryghed, der, baseret paa det Oplevede, ikke har den Uro, som Elskovens f&o-;rste Salighed, om dets Salighed end er langtfra at v&ae;re mindre. Og naar jeg nu som &Ae;gtemand, &Ae;gtemand i 8 Aar, st&o-;tter mit Hoved til hendes Skulder, da er jeg ikke en Kritiker, der beundrer eller savner nogen jordisk Skj&o-;nhed, jeg er ei heller en sv&ae;rmersk Yngling, der besynger hendes Barm, men dog bev&ae;ges jeg ligesaa dybt som f&o-;rste Gang. Thi jeg veed, hvad jeg vidste, og hvad jeg atter og atter forvisser mig om, at der i denne min Hustrues Bryst slaaer et Hjerte, stille og ydmygt, men j&ae;vnt og ligeligt, jeg veed det slaaer for mig og mit Vel og for hvad der tilh&o-;rer os begge, jeg veed, at dets rolige, &o-;mme Bev&ae;gelse er uafbrudt, ak! medens jeg har travlt med mine Forretninger, ak! medens jeg adspredes i det Mangfoldige; jeg veed, at til hvilken Tid og under hvilke Forhold jeg tyer til hende, da har det ikke ladet af at slaae for mig. Og jeg er en Troende: som den Elskende troer, at den Elskede er ham Livet, saa troer jeg aandeligt, hvad der ogsaa stod i hiin lille Bog, at Naturforskerne l&ae;re, at Moderens M&ae;lk er frelsende for Den, der er syg indtil D&o-;den, jeg troer, at denne &O-;mhed, der uudt&o-;mmelig k&ae;mper for at finde et inderligere og inderligere Udtryk, jeg troer, at denne &O-;mhed, der var hendes rige Medgift som Brud, jeg troer den b&ae;rer rigelig Rente, jeg troer den vil fordoble sig, hvis jeg ikke for&o-;der hendes Midler; jeg troer, at dette &o-;mme Blik, hvis jeg var syg, syg indtil D&o-;den, dersom det hvilede paa mig, ak, som var hun selv, ikke jeg den d&o-;ende F&ae;gter, jeg troer, at det vilde kalde mig tilbage til Livet, dersom Gud i Himlene ikke selv vil bruge Magten, og hvis Gud bruger Magten, da troer jeg, at denne &O-;mhed atter binder mig til Livet som et Syn, der bes&o-;ger hende, som en D&o-;d, hvem D&o-;den dog ikke kan overtale, indtil vi igjen forenes. Men indtil da, indtil da, at Gud saaledes bruger Magten, troer jeg, at jeg ved hende indsuger Fred og Tilfredshed i mit Liv, og mange Gange er frelst fra Mismodets D&o-;d og Aandsfort&ae;relsens onde M&o-;ie. Saaledes taler enhver &Ae;gtemand, bedre, forsaavidt han er en bedre &Ae;gtemand, bedre forsaavidt han er en Begavet. Han er ikke en elskende Yngling, hans Udtryk har ikke &O-;ieblikkets Lidenskab, og hvilken Forn&ae;rmelse i et lidenskabeligt &O-;iebliks Blussen at ville takke for en saadan Kj&ae;rlighed. Han er som hiin redelige Regnskabsf&o-;rer, der i sin Tid n&ae;sten blev Gjenstand for Mistanke; thi da de, paa Grund af et Bedrag, str&ae;nge Revisorer kom til hans D&o-;r og fordrede at see hans Regnskabsb&o-;ger, da svarede han: jeg har ingen, jeg f&o-;rer mit Regnskab i Hovedet. Hvor mist&ae;nkeligt! Men &Ae;re v&ae;re den gamle Mands Hoved, hans Regnskab var ganske rigtigt! En &Ae;gtemand udtrykker sig maaskee endog lidt humoristisk, naar han taler derom til sin Hustru, men denne Humor, denne sorgl&o-;se Taksigelse, denne Qvittering ikke paa Papiret, men i Erindringens Hovedbog, beviser netop, at hans Regnskab er tilforladeligt, og hans &Ae;gteskab eier Beviisningens daglige Br&o-;d i Overflod. Hermed har jeg allerede antydet, i hvilken Retning jeg vil s&o-;ge Qvindens Skj&o-;nhed. Ak! selv redelige Mennesker have bidraget til den s&o-;rgelige Forvexling, som desto v&ae;rre en letsindig qvindelig Ungdom griber altfor begjerlig efter, uden at bet&ae;nke, at den er Fortvivlelse, at en Piges eneste Skj&o-;nhed er Ungdommens f&o-;rste, at hun blomstrer kun et &O-;ieblik, at dette er Elskovens Tid, og at man elsker kun een Gang. Rigtigt, man elsker kun een Gang, men Qvinden tiltager netop i Skj&o-;nhed med Aarene, og er saa langt fra at aftage, at den f&o-;rste Skj&o-;nhed kun er noget Tvivlsomt i Sammenligning med den senere. Hvo saae vel en ung Pige, dersom han ikke er en Rasende, uden at fornemme et vist Veemod, fordi det jordiske Livs Skr&o-;belighed her viser sig i sin st&ae;rkeste Mods&ae;tning: Forg&ae;ngelighed hurtig som en Dr&o-;m, Skj&o-;nhed, fager som en Dr&o-;m. Men hvor fager end hiin f&o-;rste Skj&o-;nhed er, den er dog ikke Sandheden, den er et Hylster, en Indkl&ae;dning, ud af hvilken f&o-;rst i Aarene den sande Skj&o-;nhed vikler sig for &Ae;gtemandens taknemlige Blik. &streg; Betragt derimod hende, den Bedagede. Du griber ikke uvilkaarligt derefter, thi det er ikke den flygtige Skj&o-;nhed, der haster som en Dr&o-;m; nei! s&ae;t Dig ved hendes Side, betragt hende n&ae;rmere: hun tilh&o-;rer ganske Verden med sin moderlige Omsorg, hvis travle Tid dog nu er forbi, og kun Omsorgen selv er bleven tilbage, og i den sv&ae;ver hun som Engelen over Pagtens Ark. Sandeligen, hvis Du ikke her f&o-;ler, hvilken Realitet en Qvinde har, saa er og bliver Du en Kriticus, en Recensent, en Kjender maaskee &dvs;: en Fortvivlet, der farer hen med i Fortvivlelsens Rasen, raabende: lader os elske idag, thi imorgen er det forbi &streg; ikke med os, det var tungt, men med Elskoven &streg; det er modbydeligt. Giv nu lidt Tid, s&ae;t Dig hos hende; det er ikke Begjeringens lystelige Frugt, vogt Dig for enhver formastelig Tanke eller at ville bruge Kjendernes termini; dersom det bruser i Dig, da sid her, at Du maa vorde beroliget. Det er ikke &O-;ieblikkets Skummen, vover Du at hengive Dig dertil i hendes N&ae;rv&ae;relse, eller vovede Du at byde hende Haanden til en Valts! Saa foretr&ae;kker Du maaskee at undgaae hendes Selskab, o! selv om den unge Sl&ae;gt, der omgav hende, var uh&o-;flig (saaledes t&ae;nker vel en Modeherre, der mener hun beh&o-;ver hans Conversation), nei, var forvildet nok til at lade hende sidde ene, hun savner ikke dens Lyst, hun f&o-;ler ingen Forn&ae;rmelsens Braad, hun er forligt med Tilv&ae;relsen, og dersom Du atter engang skulde f&o-;le Trang til et forsonende Ord, dersom Du skulde f&o-;le Trang til at glemme Dissonantserne i Livet, saa tye til hende, sid v&ae;rdigen hos den V&ae;rdige &streg; og hvad er saa skj&o-;nnest, den unge Moder, der f&o-;der ved Naturens Kraft, eller den udlevede, der f&o-;der Dig igjen ved sin Omsorg! Eller er Du ikke saaledes ilde medtagen af Verdens N&o-;d, sid blot v&ae;rdigen hos den V&ae;rdige, ogsaa hendes Liv er ikke uden Melodi, ogsaa denne Alderdom er non sine cithara; og Intet er glemt af det Oplevede, det lyder alt deri fra Livets forskjellige Tider s&o-;dt sammenklingende, naar denne Stemme bev&ae;ger Erindringens Strenge. Thi see! hun er kommen til Livets Opl&o-;sning, ja hun er _{ligesom selv ligesom}ligesom selv Opl&o-;sningen paa Livet, h&o-;rlig og synlig. Saaledes fuldender en Mands Liv sig aldrig, hans Regnskab er i Almindelighed vidtl&o-;ftigere, men en Huusmoder har kun Smaabegivenheder, de daglige Lidelser og de daglige Gl&ae;der, men derfor ogsaa denne Lykke, thi er en ung Pige lykkelig, da er jo den bedagede Qvinde endnu lykkeligere. Siig saa, hvad der er skj&o-;nnest: den unge Pige med sin Lykke, og den Udlevede, der fuldkommer en Guds Gjerning, der l&o-;ser op for den Bekymrede, og for den Glade er den bedste Lovtale over Tilv&ae;relsen ved at v&ae;re Livets skj&o-;nne Opl&o-;sning! Nu forlader jeg den Bedagede, hvis Selskab jeg dog visseligen ikke flyer, jeg gaaer tilbage i Tiden, glad ved, at jeg med Guds Hj&ae;lp har et kj&o-;nt Stykke af Livet endnu tilbage, men ogsaa uden at kjende Noget til den Feighed, der frygter for at &ae;ldes, eller der frygter derfor paa sin Kones Vegne, thi jeg antager jo, at Qvinden bliver skj&o-;nnere med Aarene. Allerede som Moder er hun i mine &O-;ine langt skj&o-;nnere end som ung Pige. En ung Pige er dog et Phantasma, man veed n&ae;sten ikke, om hun tilh&o-;rer Virkeligheden, eller om hun er et Syn. Og det skulde v&ae;re det H&o-;ieste? Ja lad Phantaster troe det. Som Moder tilh&o-;rer hun derimod ganske Virkeligheden, og Moderkj&ae;rligheden selv er ikke som Ungdommens L&ae;ngsler og Ahnelser, men et uudt&o-;mmeligt V&ae;ld af Inderlighed. Det er ei heller saa, at alt Dette var tilstede som en Mulighed i den unge Pige. Selv om det var saa, en Mulighed er dog mindre end en Virkelighed, men det er ikke saa. Saa lidet som Moderens M&ae;lk er tilstede i den unge Piges Bryst, saa lidet er denne Inderlighed der. Det er en Metamorphose, som Manden ingen Analogi har til. Kan man for Sp&o-;g sige, at Manden f&o-;rst er f&ae;rdig, naar han har faaet sine Viisdomst&ae;nder, saa kan man for Alvor sige, at Qvindens Udvikling f&o-;rst er f&ae;rdig, naar hun er Moder, da f&o-;rst er hun til i al sin Skj&o-;nhed og i sin skj&o-;nne Virkelighed. Lad saa hiin rapfodede, lette, skjelmske, lykkelige Pige springe hen over Engen, gj&ae;kkende Enhver, der vil fange hende, o ja, det gl&ae;der mig ogsaa at see derpaa, men nu, nu er hun fangen, f&ae;ngslet, jeg har saa vist ikke fanget hende (hvortil Tant og forf&ae;ngeligt Daarskab), jeg f&ae;ngsler hende saa vist ikke (hvor svagt et F&ae;ngsel!), nei hun har fanget sig selv og hun sidder f&ae;ngslet ved Vuggen; f&ae;ngslet, og dog har hun jo hele sin Frihed, en gr&ae;ndsel&o-;s Frihed, ved hvilken hun binder sig til Barnet; jeg er sikker paa, hun vil d&o-;e i sin Rede. &streg; Her blot et Ord i Forbigaaende. For at tale saa uskyldigt derom som muligt, jeg vil antage, at det var Moderens Forkj&ae;rlighed for Barnet, der gjorde &Ae;gtemanden lidt jaloux, naa Herre Gud, den Jalousi forvindes vel. Altsaa har jeg n&ae;vnet Ordet: Jalousi. Det er en m&o-;rk Lidenskab, &anfbeg;et Uhyre, der besudler den F&o-;de, ved hvilken den n&ae;res&anfslut;. Vrede er ogsaa en m&o-;rk Lidenskab, men deraf f&o-;lger ikke, at der jo ogsaa kan gives en &ae;del Vrede. Paa en lignende Maade er det med Jalousi, der gives ogsaa en &ae;del Forelskelses retf&ae;rdige Indignation, der sandeligen baade er bekymret og fort&o-;rnet, og fremfor Alt en normal Sjels-Tilstand, hvis det Forf&ae;rdelige er skeet. Jeg finder intet Dadelv&ae;rdigt deri, tvertimod fordrer jeg det af en &Ae;gtemand, at hans Sjel paa denne Maade viser den sidste &Ae;re: hende, der kr&ae;nkede ham, og hende, hvem han ogsaa indr&o-;mmer, om man saa vil, rigelig Betydning til at kunne kr&ae;nke ham. Jeg betragter denne Sjelstilstand som Forelskelsens ethiske Sorg over en Afd&o-;d. Derimod veed jeg ogsaa, at der gives d&ae;moniske Kr&ae;fter i Livet, jeg veed, der gives en lidet priselig Uforf&ae;rdethed, der plaget af en ond Aand vil v&ae;re lutter Aand, og vel ogsaa vil have Magt til at blive, hvad der er fuldt saa forkasteligt, som at rase i Jalousi, Magt til at blive kold, gjennemisnet i Vittighedens kolde Lidenskab. Thi der er Helvede, hvis Hede afsvier alt Liv, men der er ogsaa et Helvede, hvis Kulde dr&ae;ber alt Liv. Men jeg er end ikke jaloux paa Moderen. En Qvindes Liv som Moder er en Virkelighed saa uendelig riig paa Afvexling, saa min Forelskelse har nok at gj&o-;re med fra Dag til Dag at opdage noget Nyt. Qvinden som Moder har ingen Situation, om hvilken man maatte sige, at hun i denne er skj&o-;nnest; som Moder er hun bestandigt i Situation, og Moderkj&ae;rligheden er bl&o-;d som det pure Guld, og b&o-;ielig i enhver Bestemmelse, og dog heel. Og &Ae;gtemandens Gl&ae;de er daglig ny, den fort&ae;res ikke, om han end fort&ae;rer den, thi den er som Spisen i Valhalla; og lever han end ikke deraf, saa er det dog vist, at han ikke blot lever af Br&o-;d, men ogsaa af den velvillige Forundring, der ledsager Moderens Bedrifter: han har i sit Huus panis et circenses. Og hvilken Mangfoldighed af Collisioner er der ikke sat Moderkj&ae;rligheden, og hvor skj&o-;n er Moderen ikke hvergang hendes fornegtende, opoffrende Kj&ae;rlighed gaaer seierrigt ud deraf! Jeg taler nu ikke her om, hvad der vel er vitterligt og givet, at Moderen offrer Livet for Barnet. Det lyder saa h&o-;it, saa forelsket, og har ikke det rette &ae;gteskabelige Pr&ae;g. I Smaating sees den ligesaa godt, ligesaa stor, ligesaa elskelig. Hvor jeg seer den, beundrer jeg den, og man seer den da ikke saa sjelden, selv hvor man ikke venter saaledes at see den, paa Gaden for Exempel. Det var forleden Dag, jeg gik ufortr&o-;dent i mit Forretningstrav fra den anden Ende af Byen op til Retten for at afsige Domme, Klokken var omtrent halv To. Uvilkaarligt falder mit &O-;ie over paa den anden Side af Gaden: det var en ung Moder, der spadserede med sin lille S&o-;n ved Haanden. Personen var vel saa omtrent 2&br1-2; Aar. Moderens Paakl&ae;dning, hendes Optr&ae;den syntes at tyde paa, at hun h&o-;rte endogsaa til den fornemme Classe, og forsaavidt forundrede det mig, at man ingen Tjener eller Pige saae i hendes F&o-;lge. Gisninger havde jeg strax nok af, at hendes Vogn maaskee holdt i en anden Gade, eller nogle Huse derfra, eller hun maaskee blot skulde et Par Huse fra et Sted, hvor hun boede, eller var o. s. v.; jeg afbryder mine Gisninger, og haaber at L&ae;seren takker mig for, at jeg gj&o-;r Alvor af mine energiske og gjennemgribende Besparelser. Men i Grunden var det dog ogsaa forunderligt nok. Drengen var et nydeligt Barn; videbegjerlig spurgte han om Alt, stod stille og saae, og spurgte: hvad er det hvad? Hurtigt fik jeg mine Briller paa, for ret at see og ret at fryde mig over den elskelige Mine, den &o-;mme Moderlighed, med hvilken hun satte sig ind i Alt, den forelskte Gl&ae;de, med hvilken hun betragtede sin lille Yndling. Drengens Sp&o-;rgsmaal bragte hende i Forlegenhed, &streg; maaskee har Ingen sagt hende, hvad en dybsindig Viis har sagt, at det at tale med B&o-;rn er et tentamen rigorosum, maaskee har den Kreds, hvilken hun syntes at tilh&o-;re, endog havt den Mening, at det er ingen Kunst &streg; hvor fatal en Forlegenhed da at blive bragt i Knibe ved en lille Purks Sp&o-;rgsmaal, samt ved hans H&o-;ir&o-;stethed, der indb&o-;d de Forbigaaende til at h&o-;re efter &streg; og Scenen var paa &O-;stergade. Forlegenhed &streg; den opdagede jeg ikke; den moderlige Gl&ae;de stod skj&o-;n og l&ae;selig i hendes venlige Aasyn, og Situationen pr&ae;gede den ikke falsk ud. Pludselig staaer den Lille stille, og forlanger at b&ae;res. Dette var aabenbart mod Aftalen, da de gik hjemme fra, et Brud paa Overeenskomsten, ellers havde Barnepigen v&ae;ret med. Her var gode Raad dyre &streg; dog ikke for hende. Med den elskeligste Mine af Verden tog hun ham paa Armen, og gik ligefrem uden at s&o-;ge nogen Tvergade. I mine &O-;ine var det skj&o-;nt og h&o-;itideligt som en Procession, og fromt sluttede jeg mig til den. En og Anden vendte sig om, hun m&ae;rkede Intet, hun gik ikke hurtigere, aldeles uforandret, fordybet i sin moderlige Lykke. Jeg har siddet som Forh&o-;rsdommer i Inquisitionscommissionen, jeg har derved en vis F&ae;rdighed i at iagttage Ansigter, men ved mit Embedes Fortabelse, der var ikke Spor af nogen Generethed, eller af nogen tilbagetr&ae;ngt Vrede, eller af nogen opsat Utaalmodighed; der var ikke noget Fors&o-;g paa at lade Ansigtet udtrykke nogen Reflexion over det n&ae;sten Latterlige i Situationen. Som gik hun paa sit Stuegulv med den Lille paa Armen, saaledes gik hun gjennem &O-;stergade. Moderkj&ae;rligheden vil offre Livet for Barnet; i denne Collision forekommer den mig ligesaa skj&o-;n. Har den Lille havt Uret, kunde han maaskee godt gaae, var det en Uartighed af ham, den vil dog ikke v&ae;re bleven paaagtet hjemme, og hvad skulde da have gjort Forandringen, hvad Andet end at Moderen havde reflecteret paa sig selv. Der er maaskee faa Collisioner, hvor selv &o-;mme For&ae;ldre lettere gribe feil, end naar det Hele er en Ubetydelighed, men denne lille Ubetydelighed bringer dem selv i Forlegenhed. Har et Barn maaskee lidt keitede Manerer, saa leer man deraf til daglig Brug, og Barnet aner mindst, at det skal v&ae;re en Forseelse; da er der Nogen tilstede, og den forf&ae;ngelige Moder vil smigres lidt, see! Barnet hilser lidt keitet, og Moderen bliver vred &streg; ikke over en Ubetydelighed, nei, men hendes Reflexion paa sig selv gj&o-;r pludselig det Ubetydelige til noget Betydeligt. Ja var hiin lille Dreng falden, havde han st&o-;dt sig, eller var han maaskee kommen en Vogn for n&ae;r, havde Opgaven v&ae;ret med Livsfare at frelse Barnet, saa havde jeg vel faaet Moderkj&ae;rligheden at see, men mig forekommer hiin stilf&ae;rdige Yttring af den ligesaa skj&o-;n. Til daglig Brug er Moderkj&ae;rligheden ligesaa skj&o-;n som ved den mest afgj&o-;rende Leilighed, og egentligen er den v&ae;sentlig skj&o-;n til daglig Brug, fordi den der er i sit Element, fordi den der, uden at faae nogen Impuls eller nogen Tilv&ae;xt af Kraft ved Katastropher udenfra, kun er bev&ae;get i sig selv, ern&ae;res ved sig selv, fremskynder sig selv ved sin egen oprindelige Drift, beskeden og dog altid paa F&ae;rde i sin elskelige Gjerning. Stakkels Mand, der skal gaae ud i Verden for at s&o-;ge en saadan Tusindfryd, han finder den dog ikke; stakkels Mand, der i det H&o-;ieste har en Forestilling om, at Naboen dyrker den; lykkelig &Ae;gtemanden, hvis han ret veed at gl&ae;de sig ved sin Tusind-Fryd. Opdager han denne Blomst udenfor sin egen Grund, denne Blomst, der ligesom hiin Pragtplante er m&ae;rkelig, ved at den kun _blomsterblomstrer een Gang i hundrede Aar, har den endnu sjeldnere M&ae;rkelighed, at den blomstrer hver Dag, og end ikke lukker sig i Natten, &streg; da har han sin Gl&ae;de af derhjemme at fort&ae;lle, hvad han har seet ude. Igaar fortalte jeg min Kone en lille Begivenhed, der endog i den Grad tildrog sig min Opm&ae;rksomhed, at den gjorde mig til, hvad jeg ellers ikke er, en uopm&ae;rksom og adspredt Tilh&o-;rer af en Pr&ae;diken. Maaskee havde den unge Moder, der gav Anledning til, at jeg blev adspredt, Uret i at tage et lille Barn med sig i Kirken; _{maaskee jeg}maaskee, jeg tilgiver hende det, thi det var vistnok for ikke at betroe det til en Barnepige i sin Frav&ae;relse. Det slutter jeg deraf, at hun ret var en Moder, der gaaer i Kirke, ikke en Dame, der afl&ae;gger en fransk Visit. Man misforstaae mig ikke, som var det Tidens L&ae;ngde, man tilbringer i Kirken, der gj&o-;r Udslaget; langtfra, jeg troer ogsaa, at en stakkels Tjenestepige, der med N&o-;d og Neppe slipper hjemme fra, og dog trods al sin Hasten ikke naaer til at komme betimeligere end for at h&o-;re Pr&ae;sten sige Amen, jeg troer, at hun kan bringe Velsignelse hjem fra sit Kirkebes&o-;g; men Hvo, der ellers har rigelig Tid til allehaande Ting i Livet, kunde dog vel ogsaa faae Tid til ordentlig at gaae i Kirke. Vor Kirkeg&ae;ngerske kom altsaa meget betimeligt og med hende hendes lille Uro; dog er jeg forvisset om, at Pr&ae;dikenen og hele Gudstjenesten ikke har havt en and&ae;gtigere Tilh&o-;rer eller en v&ae;rdigere Deeltager end hende. Hun blev lukket ind i en Stol; det uberettigede Medlem af Menigheden blev sat op paa B&ae;nken, formodentlig i Haab om, at han skulde sidde som et ret Medlem. Dog denne Pr&ae;tension synes ikke at v&ae;re opgaaet for den Lille. Moderen b&o-;iede sit Hoved, holdt T&o-;rkl&ae;det for &O-;inene til en B&o-;n. L&ae;nge f&o-;r hun atter saae op, var den Lille sprungen ned og begyndte at krybe omkring i Stolen. Hun var og blev den Bedende, ganske uforstyrret. Da hun havde endt sin B&o-;n, satte hun ham igjen op paa B&ae;nken, og talte formodentlig et Par formanende Ord til ham. Gudstjenesten begyndte, men Legen var jo allerede begyndt f&o-;r Gudstjenesten, og den Lille syntes paa sin Viis at finde Behag i dette op, og saa ned igjen, og saa op igjen. Han havde hidtil siddet paa h&o-;ire Haand af Moderen, og havt en anden Dame paa sin H&o-;ire, medens Moderen sad yderst i Stolen; nu blev der skiftet Plads. F&o-;rst blev unders&o-;gt, at D&o-;ren var lukket, derpaa flyttede Moderen op, deelte redeligen med ham, saa han fik Krogen af Stolen til sin Disposition. Han gjorde ingen Larm, men som et Barn, der er vant at skj&o-;tte sig selv, fik han Moderens Parasol at lege med, og kun forsaavidt han vilde krybe l&ae;ngere op i Stolen, blev Veien ham afskaaren. Moderen var og blev fordybet i sin Andagt; kun naar Pr&ae;sten pauserede, saae hun kj&ae;rligt ned til den lille Underjordiske. Med et Aasyn fuldt af Gl&ae;de over Barnet vendte hun da atter Blikket op til Pr&ae;sten, og tilh&o-;rte nu Talen med hele sin Sjels Andagt. At kunne dele saaledes ligeligt, at have Gl&ae;de af Barnet, selv naar han forstyrrer, eller dog ligesom vil forstyrre, eller dog paa en Maade er i Veien, at v&ae;re fri for enhver daarlig Fordring til Barnet, thi mange For&ae;ldre fordre n&ae;sten mere Andagt af et saadant lille V&ae;sen end af sig selv, og forstyrre da baade sig selv og Barnet ved at sidde og skjende og s&ae;tte i Rette og til Rette &streg; altsaa at kunne dele saaledes ligeligt, at hun tillige med udeelt Sjel samledes til Andagt: det er ogsaa et skj&o-;nt Udtryk af Moderkj&ae;rligheden. Ubetydeligt; o ja, men Moderkj&ae;rligheden er netop v&ae;sentlig skj&o-;n i det Ubetydelige. Dog den aabnede Sands for Moderkj&ae;rlighedens skj&o-;nne Pr&ae;stationer har kun en &Ae;gtemand; han har tillige den sande Sympathi, der er dannet af Alvor til at fatte Opgavens uendelige Betydning, og Gl&ae;de i Tilv&ae;relsen til at ville opdage, om han derfor just ikke udbryder i Ord og Jubel. Eller skulde det alene v&ae;re Jalousi og onde Lidenskaber, der gjorde en &Ae;gtemand klartseende og aarvaagen, skulde ikke trofast Kj&ae;rlighed formaae det Samme, ja formaae at holde ham l&ae;ngere aarvaagen? Eller holdt de kloge Brudejomfruer sig ikke l&ae;ngere vaagne end de daarlige? En &Ae;gtemand er i denne Henseende, i god Forstand, saaledes som en Bedrager skildres af Shakspeare: ein Gelegenheithascher, dessen Blick Vortheile pr&a..;gt und falschm&u..;nzt, wenn selbst kein wirklicher Vortheil sich ihm darbietet, det vil sige, en &Ae;gtemand gj&o-;r det med den stille Gl&ae;de, der viser, at han ikke giver sig af med at v&ae;re Kjender, han pr&ae;ger ei heller falsk ud, og han kommer sjeldent i det Tilf&ae;lde, ikke at finde saadanne Fordele. Som Brud er Qvinden skj&o-;nnere end som ung Pige, som Moder skj&o-;nnere end som Brud, som Hustru og Moder er hun et godt Ord paa rette Sted, og med Aarene bliver hun skj&o-;nnere. Den unge Piges Skj&o-;nhed er aabenbar for Flere, den er abstractere, extensivere. Derfor flokkes de om hende, Phantasterne, de rene og de urene. Da bringer Guden Den, som er hendes Elsker. Han egentligen seer hendes Skj&o-;nhed, thi man elsker det Skj&o-;nne, og dette maa forstaaes identisk med, at det, at man elsker, er, at man seer det Skj&o-;nne. Saaledes gaaer det Skj&o-;nne altid Reflexionens N&ae;se forbi. Fra nu af bliver hendes Skj&o-;nhed intensivere og concretere. Hustruen har ikke en Flok af Tilbedere, hun er end ikke skj&o-;n, hun er kun skj&o-;n i sin Mands &O-;ine. I samme Grad som denne Skj&o-;nhed bliver concretere og concretere, i samme Grad bliver hun mindre og mindre vurderlig for en almindelig Maalen og Vragen. Er hun derfor mindre skj&o-;n? Er en Forfatter derfor mindre tankerig, fordi en almindelig Betragtning Intet opdager, naar dog den L&ae;ser, der har gjort ham til sit eneste Studium, opdager en st&o-;rre og st&o-;rre Rigdom? Er det en Fuldkommenhed ved menneskelige Pragtv&ae;rker, at de tage sig bedst ud paa Afstand? Er det en Ufuldkommenhed ved Markens Blomst, ved al Guds Gjerning, at den for den mikroskopiske Iagttagelse bliver yndigere og yndigere, finere og finere, zartere og zartere? Men er Hustruen og Moderen saaledes skj&o-;n i sin Lykke, eller rettere, er hun en Velsignelse for dem, hvem hun tilh&o-;rer, da er hun atter i sin Ulykke og paa N&o-;dens Dag mere poetisk end den unge Pige. Lad hendes Barn d&o-;e, og see da den s&o-;rgende Moder. Der er dog Ingen, der med Moderens Gl&ae;de hilser Barnet ved dets Ankomst, men heller Ingen, der saaledes kan s&o-;rge, naar D&o-;den atter henter det. Men en Sorg, der netop er ligesaa ideal som den er virkelig, er den mest poetiske Sorg. &streg; Eller en &Ae;gtemand d&o-;er; han efterlader sig Intet, siges der, uden en s&o-;rgende Hustru, mig synes han efterlader sig en uendelig Rigdom. Lad den unge Pige miste den Elskede, lad hendes Sorg v&ae;re nok saa dyb, lad hende mindes ham, hendes Sorg er dog abstrakt ligesom hendes Minde; til denne daglige Sjelemesse for den Afd&o-;de, hvilken er den s&o-;rgende Hustrues Syssel, mangler hun Indvielse og episke Foruds&ae;tninger. Sandeligen, jeg begjerer ikke at efterlade mig et stort og ber&o-;mmeligt Navn, hvis det saa skal v&ae;re, hvis jeg i D&o-;den, der er det Sidste af Alt, skal gj&o-;re det Sidste: skal s&o-;ge Skilsmisse fra hende, hvem jeg elsker, min Hustrue, min Lykke paa Jorden, dersom jeg dog efterlader hende s&o-;rgende, da har jeg efterladt mig, hvad jeg vil savne, ja hvad jeg sidst af Alt vilde undv&ae;re, men jeg har ogsaa efterladt mig, hvad jeg n&o-;digt vilde undv&ae;re: et Minde, der bedre end Digterens Sang og Monumentets trodsige Ud&o-;delighed, mange Gange og paa mange Maader vil bevare min Erindring, vil tage af sit Eget for at give mig. &streg; Lad saa endeligen Hustruen fors&o-;ges i den tungeste Skjebne, lad hende v&ae;re ulykkelig gift, hvad er en bedragen Piges korte Lidelse mod denne daglige Qual, hvad er hendes Smertes Fynd i Sammenligning med den tusindtungede Elendighed, denne Jammer, som Ingen kan udholde at see paa, denne langsomme Marter, hvilken Ingen kan forf&o-;lge &streg; og derfor glemmer man formodentlig, hvor skj&o-;n, hvor langt mere poetisk atter her Hustruen er end den unge Pige. Stor er Desdemona ved sin &anfbeg;oph&o-;iede L&o-;gn&anfslut;, man beundrer, man beundre hende; og dog er hun st&o-;rre ved den Engle-Taalmodighed, der kunde fylde flere B&o-;ger, end det st&o-;rste Bibliothek rummer, hvis den skulde beskrives, om den dog Intet formaaer at fylde i Skinsygens bundl&o-;se Afgrund, forsvinder som et Intet, ja n&ae;sten hidser Lidenskabens Hunger. Men Qvinden er det svagere Kj&o-;n. Denne Bem&ae;rkning synes i n&ae;rv&ae;rende Forbindelse at komme temmeligt mal à propos; thi saaledes har hun just ikke viist sig. En Silkesnoer kan jo ogsaa v&ae;re ligesaa st&ae;rk som en Jernl&ae;nke, og den L&ae;nke, der bandt Fenris-Ulven, var jo usynlig, var Noget, der slet ikke er til; hvis det nu var ligesaa med Qvindens Svaghed, at den er en usynlig Kraft, der yttrer sin Styrke ved Svaghed. Vil dog Indsigelserne have Lov til at bruge Udtrykket: det svagere Kj&o-;n om Qvinden, nu vel, lad dem have det, Talebrugen er jo ogsaa paa deres Side. Imidlertid maa man altid vogte sig for uden videre af enkelte Iagttagelser at danne en Regel. Jeg vil saaledes ikke negte, at det vel kan v&ae;re h&ae;ndt, at en ung Pige kan tage sig besynderligt, og om man endelig er ford&ae;rvet nok til at lee, hvor det gaaer ilde til, comisk ud, naar hun kastes hen i den yderste Afgj&o-;relses Forf&ae;rdelse, i en Hvirvel, hvor neppe Manden staaer imod, at han ikke henveires. Men hvo siger hun skal kastes derud. Den samme Pige, stille og omhyggeligt og kj&ae;rligt behandlet, vilde maaskee v&ae;re bleven et elskeligt V&ae;sen som Moder og Hustru. Ad Sligt skal man da ikke lee; _{thi det}thi der er Noget saare tragisk i at see Stormen rive det fredelige Hegn bort, der i Tryghed kunde have v&ae;ret lifligt at boe hos. Saaledes skal jo Qvinden heller ikke v&ae;re st&ae;rk, at Forf&ae;rdelsens N&o-;d maaskee udgaaer fra Manden selv. Staaer han fast, da staaer Qvinden ved hans Side atter ligesaa fast som Manden, og i Forening staae de fastere end nogen af dem ene. Ulykken ved Indsigelsen er igjen, at de, der tale saaledes om Qvinden, blot betragte hende &ae;sthetisk. Det er igjen den evindelig galante og uforskammede, kildrende og forn&ae;rmelige Tale om, at hun har kun eet &O-;ieblik i sit Liv eller en f&o-;ie Tid, det er Ungdommens f&o-;rste Opvaagnen. Men den, der egentligen vil tale om hendes Styrke eller Svaghed, maa jo dog see hende, naar hun staaer fuld rustet, og dette er som Hustru og Moder. Desuden skal hun da heller ikke slaaes eller gj&o-;re Kraftpr&o-;ver, og vil man endeligen tale om Styrke, saa er den f&o-;rste Betingelse eller v&ae;sentlige Form for al Styrke: Udholdenhed. I denne Henseende holder Manden maaskee ikke ud med hende. Fremdeles hvilken Kraft h&o-;rer der ikke til enhver fingeret Bev&ae;gelse? Men hvad er Hengivenhed andet end en skjult Kraftyttring, en Kraftyttring, der udtrykker sig ved sin Mods&ae;tning, ligesom f. Ex. Smagfuldhed og Omsorg for sit Toilet kan yttre sig ved at tilveiebringe en Art Skj&o-;desl&o-;shed, hvilken dog ikke er den Skj&o-;desl&o-;shed, som enhver Bagersvend forstaaer; ligesom f. Ex. den i megen Anstr&ae;ngelse fuldmodne Aandens Frembringelse har en Simpelhed, hvilken dog ikke er den, som enhver Seminarist priser i sin Eenfoldighed. Dersom jeg t&ae;nker mig tvende Skuespillere, den ene fremstillende Don Juan, den anden Commandanten i den Scene, hvor Commandanten holder hans Haand i sin, medens Don Juan vrider sig i Fortvivlelse, saa sp&o-;rger jeg, hvo af dem bruger mest Kraft. Don Juan er den Lidende, Commandanten staaer rolig med sin udrakte H&o-;ire. Dog holder jeg paa Don Juan. Dersom den Skuespiller, der fremstiller Don Juan, vilde bruge blot Halvdelen af sin Kraft, bringer han Commandanten til at vakle; hvis han paa den anden Side ikke vrider sig, ikke skj&ae;lver, saa forstyrrer han Virkningen. Hvad gj&o-;r han altsaa? Han bruger sin Krafts ene Halvdeel til at udtrykke Smerten, den anden Halvdeel bruger han til at underst&o-;tte Commandanten, og medens han med al sin Kraft synes at ville vriste sig ud af Commandantens Vold, holder han paa Commandanten, at denne ikke skal vakle. Saaledes, thi dette var kun en daarlig Tale, saaledes er det i Virkeligheden med Hustruen. Hun elsker Manden saa h&o-;it, at hun altid vil, han skal v&ae;re den Herskende, og derfor seer han saa st&ae;rk ud, og hun saa svag, fordi hun bruger sin Styrke til at underst&o-;tte ham, bruger den som Hengivenhed og Underkastelse. O! vidunderlige Svaghed! Om Galleriet troer, at Commandanten har flest Kr&ae;fter, om den Profane priser Mandens Styrke, og misbruger den til at ydmyge Qvinden, &Ae;gtemanden har en anden Forklaring, og den Bedragne er visere end den Ikke-Bedragne, den Bedragende retf&ae;rdigere end den Ikke-Bedragende. &streg; Fremdeles, man maaler Styrke paa forskjellig Maade. Naar Holger Danske trykker Sveden ud af en Jern-Handske, er det Styrke, men hvis man gav ham en Sommerfugl i Haanden, er jeg bange for, han havde ikke Styrke nok til at tage rigtigt paa den. Jeg vil n&ae;vne det H&o-;ieste. Guds Almagt viser sig stor i at have skabt Alt, men viser den sig ikke ligesaa stor i den alm&ae;gtige Moderation, der kan lade et Gr&ae;sstraa voxe sin Tid. Qvinden er de ubetydeligere Opgaver anviist, der netop derfor fordre Styrke. Hun v&ae;lger sin Opgave, v&ae;lger den glad, og har tillige Gl&ae;den af, at hun bestandigt udstyrer Manden med den i&o-;inefaldende Styrke. Jeg for mit Vedkommende troer, at min Kone kan gj&o-;re det Vidunderlige: og_{Vidunderlige, og Vidunderlige; og} selv den st&o-;rste Daad, jeg l&ae;ser om, forstaaer jeg lettere, end det fine Broderi, hvormed hun omkl&ae;der min jordiske Tilv&ae;relse. Naar man dog har faaet sat sig det i Hovedet, at Qvinden er det svagere Kj&o-;n, hvilket i Almindelighed af Chicaneurerne n&ae;rmere forstaaes saaledes, at hun har et Ungdommens f&o-;rste &O-;ieblik, hvor hun udt&o-;mmer ja overtr&ae;ffer enhver Lovpriisning, at det dermed er forbi, at hendes Kraft var en Illusion, og at den eneste virkelige Styrke, hun beholder tilbage, er Skrigets &streg; saa kan man naturligviis faae det Besynderlige ud. Jean Paul siger etsteds: solchen Secanten, Cosecanten, Tangenten, Cotangenten kommt Alles excentrisch vor, besonders das Centrum. Netop fordi &Ae;gteskabet er det Centrale, maa Qvinden sees i Forhold dertil, ligesom ogsaa Manden b&o-;r det, og al Tale om og Betragtning af hvert Kj&o-;n for sig er forvirret og profan, thi hvad Gud har sammenf&o-;iet, hvad Tilv&ae;relsen har bestemt for hinanden, skal Tanken ogsaa t&ae;nke sammen. Hitter et Mandfolk paa at holde det ude fra hinanden, synes han vel at have Fordelen af at lade det gaae ud over Qvinden, imidlertid bliver han selv en lige saa latterlig Person, en Mandsperson, der fornemt vil abstrahere fra et Forhold, hvori han jo af Tilv&ae;relsen ligesaa vel er bunden som Qvinden. Skeer det, saa forbeholder da Pebersvenden sig (thi om man er nok saa fors&o-;gt i hvad man behager at kalde det Erotiske, selv om man var en Slyngel eller hvad der vel findes hyppigere en Vindbeutel, Sprogbrug er at kalde den Ugifte en Pebersvend) de ethiske Kategorier. Dette kan da i det H&o-;ieste ansees for en Grille, thi at bruge ethiske Kategorier for at forn&ae;rme eller dog ville forn&ae;rme Qvinden, er just ikke Tegn paa en ethisk Individualitet. Et saadant Jagsammen af Hedenskab, der platonisk gj&o-;r Qvinden til en ufuldkommen Form, og af Christendommen, der h&ae;vder hende det Ethiske, har jeg aldrig seet udf&o-;rt. Det maatte da ogsaa v&ae;re en forvirret Hjerne, hvori et saadant Indfald kunde blive sig selv saa vigtigt, at det &o-;nskede sig givet et udf&o-;rligere Udtryk. Derimod kan Indsigelsen mod Qvinden faae et Anstr&o-;g af dyb Ironi, der, naar den frems&ae;ttes med en vis Godmodighed, ja med Sympathi for hendes formentlig ulykkelige Skjebne, at hun er lutter Illusion, ikke er uden tragisk og comisk Virkning. Det fastholdes da, at hun er det svagere Kj&o-;n; det Tragiske ligger i, at det er skjult for hende i Illusionen, og skjult for hende udenfra i Mandens Galanteri. Det er som legede hele Tilv&ae;relsen Blindebuk med hende. Her har Ironien ret faaet en Opgave. Skade, at det Hele er en Fiction. Der udsiges nu bestandigt det H&o-;ieste om Qvinden, i de mest smigrende Talemaader, indtil ja ud over det Phantastiskes Gr&ae;ndse. Alt hvad der er stort i Livet skyldes hende, deri er Poesien og Galanteriet enige, og Ironien er naturligviis allergalantest, thi Galanteriet er jo Ironiens Modersmaal, og den er aldrig saa galant, som naar den anseer det Hele for blind Allarm. Qvindens Existents i Verden bliver et Narreoptog, og Ironien er Galanteriets Cerimonimester; Processionen selv erindrer om en sindssvag Skolemester hos Hoffman, der med en Lineal i Haanden som Scepter, idet han huldsaligt hilser til alle Sider, siger, at hans General nu er vendt hjem fra en Seier over Longobarderne; hvorpaa han af sin Vestelomme fremtager et Par Kryddernelliker, r&ae;kker en Tilstedev&ae;rende dem med disse Ord: forsmaa ikke dette ringe Tegn paa min Naade. Ironien kaster sig paa sit Ansigt, og tilbeder allerunderdanigst. Det Gode ved denne Indsigelse er, at den i den Grad b&ae;rer Pr&ae;g af Fiction, at den end ikke kan forn&ae;rme den Svageste. Tvertimod er den underholdende, morsom, og man kan uden Bet&ae;nkelighed hengive sig i den, det skulde da v&ae;re, at man blev lidt bet&ae;nkelig ved at see den fremsat som ramme Alvor. Gj&o-;r Indsigelsen Fors&o-;g paa at ville forklare Noget i Tilv&ae;relsen, da kan man een-to-tre reducere den paa sit h&o-;ieste Udtryk, at &Ae;gteskabet eller ethvert positivt Forhold til Qvinden er en Sinkelse; i ulykkelig Elskov har hun sin h&o-;ieste Realitet, og her er hendes Betydning saa tvivlsom, at hun intet Positivt betyder, men negativt er Anledningen til, at den ulykkelige Elskers Idealitet v&ae;kkes. Saaledes er Indsigelsen reduceret paa sit korteste Udtryk, og derved ogsaa in absurdum, ligesom den selv gj&o-;r Mine til at ville lade hele Tilv&ae;relsen gaae samme Vei. Det er dog virkelig et Fandens Hastv&ae;rk, en C&ae;sars Hurtighed ikke i at erobre men i at tabe, at faae hele Tilv&ae;relsens Gehalt saa compendieus. Lichtenberg siger etsteds, at der gives Recensenter, der med et eneste Pennestr&o-;g ere ude over enhver den sunde Forstands Gr&ae;ndse, saaledes synes ogsaa en saadan hastende T&ae;nker ikke at faae Tid til saa meget som blot at begynde paa Efters&ae;tning af sin Foruds&ae;tning. Hvad Augustinusus l&ae;rer om, at ved Coelibatets Hj&ae;lp multo citius civitas dei compleretur, et acceleraretur terminus seculi, det synes en saadan T&ae;nker at ville gj&o-;re Alvor af, men som for Sp&o-;g; thi en saadan religieus Baggrund, som Augustinusushar, kan man da ikke vente af en slig Indsigelse. Men som en verdslig Betragtning af Livet er den i Sandhed, hvad man pleier at sige om Fruentimmernes Breve, i Hast, og savner, hvad man pleier at sige, at Fruentimmeres Breve v&ae;sentligen bestaae af, &streg; Efterskrifter. Med Hamann kan man passende tilraabe denne Festinator, der naturligviis anseer en &Ae;gtemand for en N&o-;lepeer, &streg; b&ae;! hvis der ellers bliver endogsaa blot Tid dertil, og Manden ikke allerede er langt _bortborte &anfbeg;saa neppe hans Kjolesk&o-;der ere tilbage i Tilv&ae;relsen.&anfslut; Jeg vender tilbage til Forelskelsen. Den staaer ur&o-;rt, ingen Tanke naaer den, den er det Vidunderlige. &Ae;gteskabets Beslutning er saa langt fra at ville omst&o-;de den, at den tvertimod foruds&ae;tter den. Men Forelskelse er intet &Ae;gteskab, og en Beslutning alene er heller intet _{&Ae;gteskab, Nu}&Ae;gteskab. Nu vil Nogen maaskee mene, at det er Livets og Tilv&ae;relsens Elendighed, der gj&o-;r at Forelskelsen alene ikke kan tr&ae;nge igjennem, og at det er derfor den maa tage &Ae;gteskabets Convoi. Langtfra. Forelskelsen gjennemtr&ae;nger netop hele Tilv&ae;relsen og gj&o-;r det i &Ae;gteskabet. Sagen forholder sig omvendt. Det er en Forn&ae;rmelse mod Forelskelsen ikke at ville lade &Ae;gteskabet tr&ae;de til, som var Forelskelsen noget saadant Umiddelbart, at det ikke kunde sp&ae;ndes med en Beslutning. Det er tvertimod ingen Forn&ae;rmelse mod et Geni, at sige om ham, at han i Forhold til sin geniale Umiddelbarhed har en ligesaa h&o-;ibaaren Beslutnings Kraft, at han som Selvskyldner overtager det Geniale. Det er at forn&ae;rme ham, hvis man siger, han er uden Beslutning eller hans Beslutning ikke staaer i Forhold til hans Genialitet. Meningen er heller ikke den, at Beslutningen lidt efter lidt skulde tr&ae;de til eftersom det Geniale satte af, saa han tilsidst i Beslutningen var bleven kl&ae;dt om og var bleven en Anden end i sin Genialitet. Den skj&o-;nne Mening derimod er, at Beslutningen er samtidig med Genialiteten, og paa sin Viis lige saa stor, saa Den, der annammede Umiddelbarhedens Naadegave, i Beslutningen lader sig vie til den: og dette er ogsaa &Ae;gteskabets skj&o-;nne Mening. I Forhold til &Ae;gteskabet er dette endogsaa lettere at vise end i Forhold til Genialiteten, fordi Forelskelsen selv allerede er en senere Umiddelbarhed, et Kornmoden, der indtr&ae;der til en Tid, da Villien kan v&ae;re udviklet nok til at fatte en ligesaa afgj&o-;rende Beslutning, som Forelskelsen umiddelbart forstaaet er afgj&o-;rende. Saaledes forstaaet er &Ae;gteskabet Forelskelsens dybeste, h&o-;ieste og skj&o-;nneste Udtryk. Forelskelsen er Gudens Gave, men i &Ae;gteskabets Beslutning gj&o-;re de Elskende sig v&ae;rdige til at modtage. At lade Beslutningen mangle, om Livet var nok saa paradisisk, er uskj&o-;nt, og ligesaa uskj&o-;nt i Retning af Aand, som det i modsat Retning er uskj&o-;nt, at Halvvoxne ville gifte sig. Det Samme skal jeg senere naae hen til og yderligere udf&o-;re, her var det maaskee bedst, at see os lidt om, at standse et &O-;ieblik ved Forelskelsen i det kritiske Moment. Hvad her eftervises i Erfaring skal naturligviis og kan naturligviis ikke tjene til at neds&ae;tte &Ae;gteskabet, men tjener blot til at belyse. Forelskelsen har der altid _v&ae;rev&ae;ret Rift nok om, og saa lidet &anfbeg;som Gjeden bliver tr&ae;t af at afgnave den gr&o-;nne Knop&anfslut; saa lidet blive visse Folk tr&ae;tte af at s&o-;ge (sit venia verbo) og &o-;nske Forelskelsens Vidunder. Men her er just Vanskeligheden, her er det Fjenden saaer ond S&ae;d, medens de Elskende ikke t&ae;nke derpaa. Selv Forf&o-;reren lader Forelskelsen staae som Noget, han ikke kan give sig selv, (og det er da kun ganske unge L&ae;rlinge eller M&u..;nchhausenere, der f&o-;re Tale om at gj&o-;re Erobringer), men det D&ae;moniske i ham gj&o-;r, at han med en d&ae;monisk Beslutning beslutter at gj&o-;re Nydelsen saa kort og som han derved mener saa intensiv som mulig. Ved denne d&ae;moniske Beslutning er egentligen Forf&o-;reren stor i Retning af det Onde, uden denne Beslutning er han egentlig ikke Forf&o-;rer. Derfor kan han imidlertid v&ae;re skadelig nok, og hans Liv blive forqvaklet nok, om det end er uskyldigere end en virkelig Forf&o-;rers, faaer et uskyldigere Udseende, fordi Tidens Glemsel gaaer imellem. En Saadan fornemmer da Forelskelsen; han er ikke ond nok til at fatte en d&ae;monisk Beslutning, men han er heller ikke god nok til at fatte den gode Beslutning, han er, for at udtrykke mig bestemt, ikke god nok til at blive &Ae;gtemand i den &ae;dle Forstand, i hvilken jeg tager dette Ord for hvad det er, i den &ae;dle Forstand, hvori en Mand alene er &Ae;gtemand, naar han er den V&ae;rdige til Gudens Gave. Skulde jeg n&ae;vne et Exempel paa Forelskelsens Misvisning, saa vil jeg n&ae;vne Goethe, det vil sige Goethe, som han har fremstillet sig selv i aus meinem Leben. Hans personlige Liv ligger udenfor, jeg afholder mig fra enhver Dom; hans Digtervirksomhed tiltroer jeg mig ikke &ae;sthetisk Dannelse nok til at vurdere, men der er visse Ting, som jeg godt kan forstaae saavel som et Barn, og der er een Ting, som &Ae;gteskabet ikke forstaaer, om det end, som sagt, er formildet i Sp&o-;g, det forstaaer ikke Sp&o-;g, og der er foruden Forf&o-;rerens endnu en Mods&ae;tning til den gode Beslutning: det er Udflugter. I aus meinem Leben skildres da en Existents, der ikke er en Forf&o-;rers, dertil er den for ridderlig, om end denne Ridderlighed i Retning af Aand (ethisk forstaaet) staaer under en Forf&o-;rers, thi den mangler afgj&o-;rende Beslutning; men en d&ae;monisk Beslutning er dog ogsaa ethisk, nemlig ethisk slet. Imidlertid finder en saadan Existents lettere Tilgivelse i Verden, ja altfor let; thi den Existerende er virkelig forelsket, men saa, ja saa, saa k&o-;lnedes denne Gl&o-;den, han havde taget feil, han fjerner sig &anfbeg;med h&o-;flig Maneer,&anfslut; et halvt Aar efter veed han endogsaa at give Grunde, gode Grunde for, at Afbrydelsen og Fjernelsen var fornuftig og n&ae;sten priselig: det var dog for Lidet, en lille Landsby-Skj&o-;nhed; der var for megen Lidenskab, det holder ikke ud i L&ae;ngden o. s. v. o. s. v., thi denne Snak kan blive saa lang det skal v&ae;re. Ved Hj&ae;lp af et halvt Aar og ved Hj&ae;lp af Perspectiv-L&ae;ren er Forelskelsens Faktum bleven en H&ae;ndelse, (dette er baade en Impietet mod Elskoven, og en Sviig mod det Ethiske, og en Satire over sig selv) ud af hvilken det nu er et Held at v&ae;re sluppen. Alt forvirres for mig, saa snart jeg bet&ae;nker, at en saadan Existents skal v&ae;re et poetisk Liv. Jeg bliver tilmode, som sad jeg i Forligelsescommissionen, fjernt fra Umiddelbarhedens Dristighed og fjernt fra Beslutningens H&o-;imod, fjernt fra Forelskelsens Himmel og fjernt fra Beslutningens Dommedag, som sad jeg i Forligelsescommissionen, omgiven af Halvtimes-Mennesker og h&o-;rte en talentfuld Prokurator forsvare Fadaiser med en vis poetisk Opfindsomhed. Thi dersom Prokuratoren selv var Helt i hine forelskte Fjellebodshistorier maatte man vel, ethisk forstaaet, tabe Taalmodigheden. At det er Fjellebods Historier har da de qvindelige Medspillende aldeles ikke Skyld i (&Ae;re v&ae;re Goethes Fremstilling, den v&ae;re Dichtung eller Warheit), thi, saavidt jeg erindrer, er der ikke Grund til at antage om en eneste af dem, at de ere traadte af fra Tragoedien i Vaudevillen. Om nemlig en lille Landsbyskj&o-;nhed har v&ae;ret saa uheldig at misforstaae hans Excellence, dersom hun bliver sig selv tro, saa veed jeg af min B&o-;rnel&ae;rdom og veed endnu ikke rettere, end at hun avancerer: fra Idyllen til Tragoedien. Dersom derimod hans Excellence har v&ae;ret saa uheldig at misforstaae sig selv, og yderligere er yderlig uheldig i den Maade, paa hvilken han vil gj&o-;re det godt igjen, saa veed jeg af min B&o-;rnel&ae;rdom, og veed endnu ikke rettere, saa er han gaaet af fra Tragoedien og Dramaet og er bosiddende i Vaudevillen. Tiden har en besynderlig Magt. Dersom hin poetiske Figur i aus meinem Leben havde vedkjendt sig, at det dog temmelig tidlig maatte v&ae;re forbi, eller dersom han, hvis han Intet anede forud, havde, dersom det ellers ikke paa anden Maade lod sig gj&o-;re godt, dog v&ae;ret ethisk nok til at opfatte sig selv som en Slyngel, saa var han bleven erkl&ae;ret for en Forf&o-;rer, og Allarmklokkerne havde ringet, hver Gang han n&ae;rmede sig en Landsby; men nu, nu er han Ridder, vel ikke ganske Ridder, men det er jo ei heller Riddertiden vi leve i, men dog Noget af en Ridder &streg; en V&ae;rdighed, om hvilken det i absolut Forstand gjelder aut C&ae;sar, aut nihil. Der gaaer nogen Tid hen, han s&o-;rger selv med over det brudte Forhold, som dog, saa forsigtigt det er muligt bliver forhindret i paa nogen alvorligere Maade at antage Charakteren af et Brud, han s&o-;rger lidt over den stakkels Pige, det er ikke Skr&o-;mt, han s&o-;rger virkeligt &streg; nei virkeligt! Det er dog at drive H&o-;fligheden temmelig vidt, det er dog vel en Deeltagelse og Condolence, som kun vil for&o-;ge Smerten. Brudet selv eller for at udtrykke mig bestemtere og n&o-;iagtigere, den h&o-;flige og mindelige Overeenskomst om en Fjernelse er netop det mest Forn&ae;rmelige, dette sidste Falsum, at ikke hvilkensomhelst Pige, naar det er givet, at en Mand har contraheret Forpligtelsen, skulde v&ae;re en uafviselig Creditor, dette Falsum, at en Fallent ikke vil angive sit fulde Deficit, er egentligen det mest Opr&o-;rende, og dog er det for denne H&o-;flighed han kj&o-;bte Verdens Tilgivelse. O! en s&o-;rgende Elsker! Han s&o-;rger ikke over sin Ustadighed, ikke over denne Opblussen, over denne Vexel i Aandens Verden, ikke over sine Synder, en saadan Sorg vilde hiin poetiske Figur formodentlig kalde Tungsind, thi han beklager sig jo netop over, at Tiden, og han i denne, var bleven tungsindig ved at l&ae;se engelske Forfattere som f. Ex. Young. Ja hvorfor ikke? Naar man er saaledes construeret, kan man blive tungsindig ved at h&o-;re en Pr&ae;diken, dersom den ellers har Fynd som Young har det, men tungsindig er Young meget langt fra at v&ae;re. En saadan Existents, der i v&ae;sentlig Forstand neppe er et Paradigma, kan dog i uegentlig Forstand antage en paradigmatisk Charakteer, eller v&ae;re paradigmatisk ved det Tilf&ae;ldige, at den er en uregelm&ae;ssig Declination, efter hvilken dog fleres Liv er dannet. Man t&o-;r ikke sige, at de danne deres Liv derefter, thi dertil ere de for uskyldige, og dette er netop deres Undskyldning: det h&ae;ndes dem, de veed ikke selv, hvorledes det gaaer til. Stundom ere saadanne Mennesker endog Sv&ae;rmere, der jage efter Idealet. Saalidet som den, der spiller i Lotteriet, l&ae;rer Noget af at tabe, saa lidet l&ae;re disse Noget af deres Forelskelse. Dette Sidste gjelder naturligviis ikke om hiin Digter i aus meinem Leben, han er for stor til ikke at l&ae;re, for overlegen til ikke at h&o-;ste Fordeel, og hvis han havde v&ae;ret ligesaa ethisk begeistret som han er herligt udrustet, saa vilde han, fremfor nogen Anden, have opdaget og l&o-;st det Problem, hvorvidt der gives en saa eminent Aandsexistents, at den i dybeste Forstand ikke kan blive commensurabel for det Erotiske, thi det Svar, at man elsker flere Gange, at man stykker sin Overlegenhed ud, er blot en Desorientation, der ligesaa lidet &ae;sthetisk som ethisk tilfredsstiller hvad man kunde kalde en skikkelig Mands alvorligere Fordring til Livet. Hiin Digter har vistnok l&ae;rt meget, ja ligesom den sidste Philosophi har gjort det til et Skjeldsord at tale om Kants &ae;rlige Vei, saaledes smiler Goethe fornemt ad Klopstock, fordi det besk&ae;ftigede ham saa meget, om Meta, hans f&o-;rste Kjerlighed, der havde giftet sig igjen, vilde tilh&o-;re ham i et andet Liv. Hvad er nu skeet i en saadan Existents? Man bliver ikke staaende ved Forelskelsen, men Beslutningen tr&ae;der ei heller til. Den Reflexion, ud af hvilken Beslutningen bliver til for at gribe Forelskelsen, griber feil, den bliver en Reflexion over Forelskelsen. Derfor har jeg dv&ae;let her, for at paapege, hvad senere skal igjen blive viist, at Beslutningens Reflexion netop har at lade Forelskelsen staae og at passe paa ganske andre Ting. Hiin existerende Digter i aus meinem Leben faaer da ingen Beslutning, han er ikke en Forf&o-;rer, han bliver ikke en &Ae;gtemand, han bliver &streg; Kjender. Hvorvidt enhver Digter-Existents selv burde v&ae;re et Digt, samt under hvilken Brydningsvinkel hans Liv i denne Henseende burde staae til hans Poesi, fordrister jeg mig ikke til at afgj&o-;re. Saa meget er dog vist, at en Existents som den i aus meinem Leben maa indfluere paa den poetiske Frembringelse. Dersom det er Goethes eget Liv, saa synes det at forklare, at det, man vel mest savner hos Goethe, er Pathos. Umiddelbarhedens Pathos har han ikke, dertil er han for forstandig, men han har heller ikke tr&ae;ngt igjennem for at vinde den h&o-;ieste Pathos. Hver Gang Krisen indtr&ae;der for hiin existerende Digter, springer han af. Det gj&o-;r han i alle mulige Retninger. Han fort&ae;ller, at han er str&ae;ngt religieust opdragen. Dette er et Barndommens Indtryk, og vel ikke af de Narrestreger, man l&ae;gger af med Aarene, da det i religieus Henseende ret for Alvor gjelder, at man l&ae;rer det Bedste som Barn, og vinder en Foruds&ae;tning, som aldrig aldrig lader sig erstatte. Der indtr&ae;der da en senere Periode i hans Liv, hvor Indtrykket af denne Religieusitet n&ae;sten overv&ae;lder ham. Det er Krisen, og ganske i sin Orden; netop jo mere aandeligt begavet en Individualitet er, desto vanskeligere en Opgave er der sat ham i at bevare og gjenvinde Barndommens fromme Tro. Hvad gj&o-;r nu hiin Digter, der ellers, som han selv fort&ae;ller, har anstillet allehaande Excercitier med at &o-;ve sig selv for ikke at v&ae;re bange i M&o-;rke, ikke &ae;ngstes ved at see Liig, eller ved om Natten at v&ae;re ene mellem Grave, han springer fra, han fjerner det og sig, undgaaer Ber&o-;ringen. Herre Gud om et Menneske ogsaa var lidt bange for at gaae alene i M&o-;rke, det var da ikke saa forskr&ae;kkeligt; men at tr&ae;kke sig tilbage, hvor det gjelder om at blive sig selv tro i sin Barndoms Indtryk, hvor det gjelder, om det saa var indtil Fortvivlelse, med Forsagelse af enhver Fordring paa Livet eller paa en betydningsfuld Existents, at k&ae;mpe for For&ae;ldres dyrebare Erindring (thi om hiin Digter end atter og atter mindes sin Moder, kan han troe, at det var i hendes eller i Faderens &O-;ine noget Tilf&ae;ldigt, at de lode det Religieuse faae en saa stor Magt over Barnet?) for Troens F&ae;lledsskab med Afd&o-;de, for hvad disse have anseet som det ene Forn&o-;dne, hvad man selv engang i barnlig Uskyld har annammet med den udelte Sjels Andagt &streg; her at springe fra, skulde dette ikke h&ae;vne sig ved at Pathos udeblev i Poesien. Dersom hiin Digter er Goethe selv, skulde dette da ikke forklare, at den forgudede Heros, hvis tilf&ae;ldigste Yttringer og Udsagn samles, udgives, l&ae;ses, tilbedes som hellige Reliqvier, at denne forgudede Heros, der kaldes Kongen i Tankens Rige, at han mildest talt er Titulair-Konge af Religieusitetens evige Rige. I Goethes sunde Viisdom skal der v&ae;re L&ae;gedom for Aandens Vildfarelse, og fremfor Alt for Tungsind, hvilket han selv har vidst at undflye. Hvor besynderligt. Enhver veed af sin B&o-;rnel&ae;rdom, at Adspredelse er det Farligste for den, der har Disposition til Tungsind, ja farlig endog for den, som ikke er saaledes disponeret; hvor besynderligt, den, der er bleven noget &ae;ldre og noget modnere (dersom han da troer, at den Visere skal v&ae;re deri forskjellig fra den Eenfoldige, at han forstaaer hvad denne forstaaer, og saa forstaaer det bedre, og forstaaer noget Mere, og ikke troer, at den Vise skal v&ae;re saaledes udm&ae;rket, at det Eneste, han ikke fatter, er hvad den Eenfoldige forstaaer) veed, at det at springe af fra en Opgave er at forskrive sig og sin Sjel til et tidligt eller sildigt Tungsind; men Goethe har vidst at undgaae det paa anden Maade. Dog dette kun for at belyse det Erotiske. Maaskee vil ogsaa Kyndigere give mig Ret i, at hans qvindelige Figurer ere hans mesterligste Figurer. Men naar man seer n&ae;rmere til, saa ere de bedste af dem netop ikke sete i den sande qvindelige Idealitet, men i den Belysning, i hvilken en Tvetydig seer dem, der netop veed at opdage det Yndige, at opflamme det Blussende, men ogsaa veed at see paa denne Ildebrand med en fornem Overlegenhed. De ere elskelige, i h&o-;i Grad, ypperligt tegnede, og dog er det ikke saa meget dem, der ere kr&ae;nkede, som det er Qvindeligheden, der kr&ae;nkes i deres Person, fordi man seer n&ae;sten som berettiget eller dog som undskyldelig ligeoverfor den dem_{dem den} overlegne Forstandighed, der veed at nyde, veed at goutere, men ogsaa veed at fjerne dem og sig, naar Lysten er forbi. I denne Distance-Theori er hiin Digter i aus meinem Leben en Mester. Han har selv v&ae;ret saa god at forklare, hvorledes det gaaer til dermed. Kun maa man dog erindre, at hiin Digter ikke vil v&ae;re instructiv, langtfra, han er sig bevidst, at det ikke er Noget, som gives Enhver, det er en Eiendommelighed for hans Natur, han er en privilegeret Individualitet. Vel er nu hiin Digter en Heros, og jeg, der er dumdristig nok til at tale om ham, en Spidsborger, men der er dog heldigviis visse Ting, som ethvert Barn kan forstaae, og hvor det gjelder lige meget enten man er Heros eller Assessor i Retten eller Ladegaardslem. Altsaa hver Gang et Livsforhold vil overv&ae;lde ham, saa maa han fjerne det fra sig ved at digte det. Hvor Naturerne dog ere forskjellige, eller ere de maaskee endda ikke saa forskjellige! Hvad vil det sige at digte et Livsforhold? Det gj&o-;r her Intet til Sagen, om man faaer et digterisk Mesterstykke ud deraf eller ikke, ak i denne Henseende er der en himmelraabende Forskjel mellem en Heros og en stakkels Assessor samt Ladegaardens Medlem. At digte et virkeligt Livsforhold ved Hj&ae;lp af Distancen (hvilken man vel at m&ae;rke har at forsvare som Selvskyldner) er hverken mere eller mindre end at forfalske det Ethiske deri, og pr&ae;ge det falsk ud som en Begivenhed og en Tankesyssel. Ja naar man har en saadan Tordenafleder i Lommen, hvad Under da, at man er tryg i Uveir! Hvor mangen Stymper og Fusker er ikke gaaet krum og krybende forbi beundrende denne Natur-Eiendommelighed? Og dog har ethvert Menneske meer eller mindre denne Natur-Eiendommelighed, det er ganske simpelt: det naturlige og lystne Menneskes Parade mod det Ethiske. Hos Forbrydere finder man ofte denne Evne til at digte &dvs;: til at fjerne det virkelige Livsforhold i poetiske Omrids; hos Tungsindige findes den ofte ogsaa, kun med den Forskjel, at den &ae;sthetisk Tungsindige derved vinder en Formildelse, den ethisk Tungsindige en Sk&ae;rpelse. Muligen var den heitere Goethe lidt tungsindig, ligesom den vise Goethe har en kj&o-;n Portion Overtro. Saaledes er det da en baade ikke saa sjelden og en bet&ae;nkelig Natur-Eiendommelighed med det at digte et virkeligt Livsforhold. Det forstaaer sig, ikke Enhver, der &anfbeg;digter&anfslut;, digter derfor Mesterstykker; hvo vilde v&ae;re saa taabelig at sige Sligt? Men i Henseende til det Ethiske gj&o-;r hiin Forskjel, ved hvilken den Ene er en Heros, ja maaskee endog eneste som Heros, den Anden en Stymper, slet Intet til Sagen. Det Ethiske er saa ubestikkeligt, at hvis vor Herre selv havde maattet tillade sig en lille Mislighed for at skabe Verden, saa vilde Ethiken ikke lade sig forstyrre, uagtet dog Himmel og Jord med Alt hvad som derudi befindes er et ganske artigt Mesterstykke. Er nu hiin Digter-Existents i aus meinem Leben poetisk, saa god Nat med &Ae;gteskabet, der da i det H&o-;ieste bliver en Tilflugt for de gamle Dage. Er hiin Existents poetisk, hvad gj&o-;r man saa for Qvinden? Saa maa hun vel ogsaa see at blive poetisk. Uskj&o-;nt allerede, naar en Mand, der er fors&o-;gt og erfaren i det Erotiske, ja udtjent, fr&ae;kt tager sig en ung Pige til Hustru for at forynges en Smule og for at komme paa bedste Pleie, nu da han begynder at blive gammel; men modbydeligt, at en &ae;ldre Dame, en erfaren Jomfru tager sig et ungt Menneske til &Ae;gtemand, for at sikkre sig et Tilholdssted og Raffinementets Pirring, nu da det Poetiske begynder at fordunste. Saa lidet &Ae;gteskabet tillader, at man vil tjene to Herrer, saa lidet ynder det Overl&o-;bere. Det er skj&o-;nt, hvad Salomo siger, at den, der faaer en Hustru, faaer en god Gave af Gud, eller for at modernisere Udtrykket lidt, at den, der bliver forelsket, ham har Guden gjort vel imod; naar han gifter sig med den Elskede, da gj&o-;r han en god Gjerning og gj&o-;r vel i at fuldkomme den, som han den har begyndt. Hvad i det n&ae;rmest Foregaaende er blevet sagt, kan naturligviis ikke ville paa nogen kummerlig Maade anbefale &Ae;gteskabets Beslutning. Denne anbefaler sig selv bedre, da den, som sagt, er den eneste ad&ae;quate Form for en Forelskelse. Nu gjelder det altsaa om at see, hvorledes Beslutningen kan tr&ae;de til, hvorledes den Reflexion, der er forudsat i Beslutningen, kan naae et Punkt, hvor den coinciderer med Forelskelsens Umiddelbarhed. Saasnart man tager Forelskelsen bort, bliver det en Latterlighed at ville reflectere over, om man skal gifte sig eller ikke. Dette er ganske sandt, men deraf f&o-;lger ikke, at man er berettiget til at tage Forelskelsen bort, som man gj&o-;r hver Gang man gj&o-;r et Fors&o-;g paa at holde Beslutningen borte fra Forelskelsen og da at gj&o-;re det latterligt at ville reflectere derover. At en saadan Reflexion over, om man vil gifte sig, naar der ingen Forelskelse er, er latterlig, har allerede et Par af Oldtidens Vise rigtigt indseet og dybtsindigt fremsat, men ikke, som man vil see, for at give Spottere Vaaben i H&ae;nde. Man fort&ae;ller, at Socrates skal have svaret Een, der spurgte ham om &Ae;gteskabet: gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele. Socrates var en Ironiker, der ironisk skjulte sin Viisdom og Sandheden formodentlig for at den ikke skulde blive Bysnak, Enhver kunde rende med, men han var ingen Spotter. Ironien er ypperlig. Den Sp&o-;rgendes Dumhed ligger nemlig i at sp&o-;rge Trediemand om, hvad man aldrig kan faae at vide af Trediemand. Men Alle ere ikke saa vise, som Socrates, og indlade sig ofte ganske alvorligt med Een, der gj&o-;r et dumt Sp&o-;rgsmaal. Mangler Forelskelsen, lader Reflexionen sig slet ikke udt&o-;mme; og er man forelsket, kan man ikke sp&o-;rge saaledes. Naar en Spotter vil bruge det socratiske Ord, da lader han, som var det en Tale, gj&o-;r det til noget Andet end hvad det er: et dybt ironisk, uendeligt viist Svar paa et meget taabeligt Sp&o-;rgsmaal. Ved at forvandle Svaret paa et Sp&o-;rgsmaal til en Tale kan man frembringe en vis Virkning i den vanvittige Comik, men man forliser den socratiske Viisdom, og gj&o-;r Vold paa det trov&ae;rdige Vidnesbyrd, der udtrykkeligt indleder Fort&ae;llingen saaledes: En spurgte ham (Socrates), om man skulde gifte sig eller ikke. Da svarede han: enten Du gj&o-;r det Ene eller det Andet vil Du fortryde det. Dersom Socrates ikke havde v&ae;ret saa ironisk, havde han vel udtrykt det saaledes: hvad Dig angaaer, Du kan gj&o-;re hvad Du vil, Du er og bliver en Dosmer. Thi ikke Enhver, der fortryder, beviser derved, at han nu, i Fortrydelsens &O-;ieblik, er en st&ae;rkere og bedre Individualitet end i den ubesindige Handlings &O-;ieblik, stundom kan netop Fortrydelsen bedst bevise, at den Fortrydende er en Nittengryn. &streg; Om Thales fort&ae;ller man, at da hans Moder drev paa, at han skulde gifte sig, svarede han f&o-;rst, at han var for ung, at det endnu ikke var paa Tiden; og da hun senere gjentog Opfordringen, svarede han, at det nu ikke mere var paa Tiden. Ogsaa i dette Svar ligger der noget Ironisk, der tugter den verdslige Forstandighed, som vil gj&o-;re et &Ae;gteskab til et Foretagende ligesom et Huuskj&o-;b. Der er nemlig kun een Alder, i hvilken det er betimeligt at gifte sig, det er, naar man er forelsket, i enhver anden Alder er man enten for ung eller for gammel. Sligt er altid forn&o-;ieligt at bet&ae;nke; thi er Letf&ae;rdighed paa det erotiske Gebeet fatal, saa er dog en vis Art Forstandighed endnu fatalere. Men Socrates's ene Ord, rigtigt forstaaet, er istand til at afmeie, som D&o-;den med sin Lee, den hele Frugtbarhed af Forstands-Passiar, der vil snakke sig ind i et &Ae;gteskab. Jeg standser altsaa her ved det afgj&o-;rende Punkt: der skal s&ae;ttes en Beslutning til Forelskelsen. Men en Beslutning foruds&ae;tter en Reflexion, men Reflexionen er Umiddelbarhedens Morder-Engel. Saaledes staaer Sagen, og hvis det var rigtigt, at Reflexionen skulde kaste sig paa Forelskelsen, saa bliver der aldrig noget &Ae;gteskab. Men det skal den netop ikke, ja hvad mere er, allerede forud for den Operation, der gjennem Reflexionen naaer Beslutningen og samtidig med denne gaaer den negative Beslutning, der holder enhver Reflexion i denne Retning borte som en Anf&ae;gtelse. Medens Reflexionens Morder-Engel ellers gaaer ud og raaber D&o-;d over det Umiddelbare, er der dog een Umiddelbarhed, den lader staae: Forelskelsens, hvilken er et Vidunder. Kaster Reflexionen sig paa Forelskelsen, da betyder dette, at man skal til at eftersee, om den Elskede svarer til den ideale abstrakte Forestilling om et Ideal. Enhver endog blot den luftigste Reflexion i denne Retning er en Forsyndelse, som den ogsaa er en Dumhed. Selv om den Elskende havde den tilsyneladende reneste Begeistring for at ville opdage det Yndige, s&ae;t han havde en Stemme &anfbeg;saa s&o-;d o! saa s&o-;d,&anfslut; s&ae;t han havde &O-;nskets Lethed, s&ae;t han havde al en Digters Veltalenhed til at reflectere saa fiint, at endog den zarteste qvindelige Sjel kun vilde h&o-;re Vellyden og fornemme Offerets s&o-;de Duft, ikke opdage Forsyndelsen, &streg; det er dog et Fors&o-;g paa at ville udt&o-;mme Elskoven. Men som Elskovens Gud er blind og Forelskelsen selv et Vidunder, hvad baade den Elskende og den mest fortvivlede Reflexion bekjender eller maa bekjende, saaledes b&o-;r den Elskende bevare sig selv i denne Clairvoyance. Der er en Bluf&ae;rdighed, mod hvilken endog den mest tilbedende Beundring er en Forn&ae;rmelse, det er en Art Utroskab mod den Elskede, selv om denne Beundring, som den Elskende mener det, bandt ham end uopl&o-;seligere til hende, den har dog allerede ligesom gjort ham l&o-;s; det er en Art Utroskab, fordi i denne Beundring slumrer der en Kritik. Desuden Skj&o-;nhed er forg&ae;ngelig og Deilighed kan forsvinde. Det er derfor en Forn&ae;rmelse mod den Elskede at ville lade hele hendes Elskelighed ligge i den Synthese, der ligger til Grund for Forelskelsens Bluf&ae;rdighed. Derimod er der en qvindelig Elskelighed, som da atter v&ae;sentligen er Hustruens og Moderens, der ikke fordrer denne Undseelse, medens, om det var en Engels Aasyn hun havde, det at ville beundre denne Skj&o-;nhed er en Forsyndelse, der allerede tyder paa, at Forelskelsens Ligelighed ikke mere balancerer. Men, h&o-;rer jeg den Elskende sige, i denne Beundring f&o-;ler jeg netop den Elskedes Oph&o-;iethed, og at der i Grunden ingen, ingen Reciprocitet er i, at jeg elskes igjen. O! selv Den, der regner med uendelige St&o-;rrelser, regner dog. Hvad enten derfor den Elskede er den Deiligste blandt Qvinder eller hun ikke saaledes er begunstiget, &streg; det eneste rigtige, korte, fyndige, tilstr&ae;kkelige Ord for hele Forelskelsens Indhold er: jeg elsker hende, og sandeligen Den, der f&o-;rste Gang intet Andet havde at sige, og senere ligesaa ordknap holdt sin Sjel knap paa Forelskelsens sande Udtryk, er hende mere tro end Den, der kunde byde Menneskenes og Gudernes Sl&ae;gt til Gjest paa Beskrivelsen af den Elskedes Deilighed og gj&o-;re det saa fuldendt, at de Alle Alle gik overv&ae;ldede og misundelige bort. Men hvad der t&o-;r sees, hvad der t&o-;r beundres er hendes V&ae;sens elskelige Gehalt. Her at beundre er ingen Forn&ae;rmelse, om Beundringen end vil af Forelskelsen l&ae;re ikke at blive en fad Ordgyder eller en Geburtsdags-Digter, men en stille Gl&ae;des uforkr&ae;nkelige Smaanynnen. Denne sjelelige Gehalt faaer f&o-;rst ret Leilighed til at aabenbare sig i &Ae;gteskabet, der har Opgavernes Overfl&o-;digheds-Horn i sin Magt: den bedste Gave man faaer paa Bryllupsdagen. Selv om den Elskede blot for at gl&ae;de Den, for hvem hun vilde offre Livet, da der ikke gives Leilighed til et st&o-;rre Beviis, beviser det ligesaa godt i det Mindre, selv om hun pyntede sig blot for at behage ham, og hun, den Skj&o-;nne, nu i sin elskelige Pynt var saa deilig, at Oldinge veemodigt saae efter hende, som efter Helena, der hun gik gjennem Salen, hvis han med en eneste Nerve i &O-;iet saae feil og beundrede istedenfor at fatte Forelskelsens rette Udtryk, at det var for at behage ham, saa er han paa Afveie, han er if&ae;rd med at blive Kjender. Naar man derfor t&ae;nker sig en Forelskelsens Tid, is&ae;r som Forlovelse, altsaa udenfor &Ae;gteskabet, saa l&o-;bes der maaske ofte vild, netop fordi Elskoven mangler de v&ae;sentlige Opgaver, og derfor stundom endog kan gj&o-;re Begge kritiske. Hvad Bedreddin siger om Gulnares Blik: Blidt som naar Graven aabner sig og sender Den saliggjorte Sjel til Paradis, Saaledes aabner hun det hulde &O-;inlaag, Og h&ae;ver op til Himlen sine Blik. Det kunde man forstaae om hele den elskelige sjelelige Gehalts Aabenbarelse i Forhold til Forelskelsens Umiddelbarhed. Denne Umiddelbarhed er det Dunkle, men blidt som naar Graven aabner sig, saaledes vikler den Forklarede sig ud af Forelskelsens Skjul i sjelelig Skj&o-;nhed, og i denne Forklarelse tilh&o-;rer hun &Ae;gtemanden. I hvilken Retning skal da Reflexionen bev&ae;ge sig, indtil den naaer Beslutningen, thi Forelskelsens hellige Sted og Umiddelbarhedens indviede Jord t&o-;r den ikke betr&ae;de? Reflexionen vender sig med Forelskelsens Forhold til Virkeligheden. At han er forelsket er ham det visseste af Alt, og ingen gesk&ae;ftig Tanke, ingen Vexel-M&ae;gler render mellem Forelskelsen og et saa kaldet Ideal, dette er en forbuden Vei. Reflexionen sp&o-;rger heller ikke, om han skal gifte sig, han glemmer ikke Socrates. Men det at gifte sig er at indtr&ae;de i en Virkelighed i Forhold til en given Virkelighed; det at gifte sig indeholder en overordentlig Concretion. Denne Concretion er Reflexionens Opgave. Men maaske er den saa concret (bestemt i Retning af Tid, Sted, Omgivelse, Klokkeslet, sytten Forhold o. s. v.), at ingen Reflexion kan gjennemtr&ae;nge den? Dersom dette antages, saa har man derved tillige antaget, at der overhovedet aldrig lader sig fatte en Beslutning. En Beslutning er endnu bestandig en Idealitet; jeg har Beslutningen f&o-;rend jeg begynder at handle i Kraft af denne Beslutning. Men hvorledes har jeg da faaet Beslutningen? En Beslutning er altid reflekteret; agter man ikke derpaa, saa er Sproget forvirret, og Beslutning identificeret med en umiddelbar Tilskyndelse, og Alt, hvad der siges om Beslutning ligesaa lidet en Udvikling som det er en Reise, naar Een kj&o-;rer hele Natten igjennem, men svinger feil af, saa han i Morgenstunden finder sig paa samme Sted, han forlod. I en reen ideel Reflexion har Beslutningen ideelt udt&o-;mt Virkeligheden, og Slutningen af denne ideelle Reflexion, der er noget Mere end summa summarum og enfin er netop Beslutningen: Beslutningen er den gjennem en reen ideel Reflexion tilveiebragte Idealitet, der er Handlingens erhvervede Drifts-Capital. &anfbeg;Dog&anfslut; siger Nogen, &anfbeg;det er nu godt nok, men det vil tage lang Tid og medens Gr&ae;sset groer &streg; en saadan &Ae;gtemand bliver vel ikke en Pebersvend, men en Oldgesel.&anfslut; Ingenlunde. Desuden vilde jo den samme Indvending lade sig gj&o-;re mod enhver Beslutning, og dog er Beslutning den sande Begyndelse for Friheden, men en Begyndelse fordrer man af, at den kommer betimelig, at den saaledes staaer i et passende Forhold til det, der skal udf&o-;res, at den ikke bliver som en Indledning, der anticiperer hele Bogen, eller som en Adresse, der tager hele Sessionen Ordet af Munden. Men Lysten driver ethvert Arbeide, og den Forelskedes Lyst, hvilken under alt Dette er den samme, fremskynder aarle og silde, holder ham vaagen og ustandset paa sin ridderlige Vandring; thi sandeligen denne den Elskendes Expedition efter at finde Beslutningen er ridderligere end et Tog mod Tyrker, end en Pillegrimsfart, t&ae;kkeligere i Elskovens &O-;ine end al anden Daad, fordi den er concentrisk med Elskoven selv. Saa gaaer da hiin lykkelige Ungersvend (thi at en forelsket Yngling er lykkelig beh&o-;ver man ikke at sige) ved sin Genius's Haand og seer over hiint ideelle Afbillede af Virkeligheden, der viser sig for ham, medens den Elskede sidder ventende, tryg og salig; thi hver Gang han er vendt tilbage til hende (for da igjen, efter at have bedet paa Vandringen, atter at forts&ae;tte den til han finder Klenodiet, Bryllupsgaven, Beslutningen, den skj&o-;nneste og eneste v&ae;rdige Gave) har hun aldrig seet ham forandret, saa lidet som hans Forelskelse har forandret sig endog blot til at ville v&ae;re en beundrende. Og Ungersvenden har ikke mange &O-;ieblikke at give bort, hvert &O-;ieblik, han giver bort, det veed han, er en Salighed han giver bort: dette skal v&ae;re et absolut Middel for at l&ae;re Skyndsomhed. Men Beslutningens gode Gave er ogsaa den h&o-;ieste Vinding, Bryllupskl&ae;dningen, uden hvilken han er en Uv&ae;rdig: dette skal v&ae;re et godt Middel for ikke at blive overilet, saa han af Hastv&ae;rk hastede fra Beslutningen. Netop fordi Beslutningen eller den Besluttende er saaledes stillet, bliver Reflexionen ideal, og man skyder hurtigt en vidunderlig Gjenvei. Og hvorfor skulde man ikke ogsaa gaae ad en Gjenvei, naar det er vist, at den f&o-;rer hurtigt til Maalet, hurtigere end nogen anden, men ogsaa sikkert, sikkrere end nogen anden? Man har rigtigt bem&ae;rket, at Reflexionen ikke lader sig udt&o-;mme, at den er uendelig. Ganske rigtigt, den lader sig ikke udt&o-;mme i Reflexion, saa lidet som Den, der er nok saa hungrig kan spise sin egen Mave, hvorfor man t&o-;r ansee Enhver, han v&ae;re systematisk Heros eller Bud ved en Avis, naar han fort&ae;ller at have gjort dette, for en M&u..;nchhausen. Derimod er Reflexionen udt&o-;mt i Troen, der netop er den ideelle Uendeligheds Anticipation som Beslutning. Saaledes er Beslutningen en gjennem den reent ideelt udt&o-;mte Reflexion vunden ny Umiddelbarhed, der netop svarer til Forelskelsens Umiddelbarhed. Beslutningen er en paa ethiske Foruds&ae;tninger construeret religieus Livs-Anskuelse, der ligesom skal bane Forelskelsen Veien og sikkre den mod enhver udvortes og indvortes Fare. See! i Forelskelsen ere de Elskende ligesom rykkede paradisisk udenfor Virkeligheden hen som i det fjerne Asien, ved de stille Inds&o-;er, eller i Urskoven, hvor Tausheden boer og hvor intet Spor af Mennesker viser sig, men Beslutningen veed at finde Veien til Menneskenes Samfund og bane den sikkre Vei, medens Forelskelsen ikke seer efter Sligt, men er lykkelig som et Barn, der lader For&ae;ldrene s&o-;rge for alle Besv&ae;rligheder. Beslutningen er ikke Mandens Kraft og ikke Mandens Mod og ikke Mandens Snille (dette er kun umiddelbare Bestemmelser, der ikke svare ligelig til Forelskelsens Umiddelbarhed, da de h&o-;re hjemme i samme Sph&ae;re, og ikke ere en ny Umiddelbarhed) men den er et religi&o-;st Udgangspunkt; hvis den ikke er dette, er den Besluttende kun bleven endeliggjort i sin Reflexion, han har ikke med Forelskelsens Fart skudt Gjenveien, men er bleven underveis, og en saadan Beslutning er for elendig, til at ikke Forelskelsen skulde lade haant om den og heller stole paa sig selv, end at betroe sig til en saadan halvstuderet R&o-;vers Veiledning. Forelskelsens Umiddelbarhed anerkjender kun een Umiddelbarhed, der er ebenb&u..;rtig, det er en religieus Umiddelbarhed; Forelskelsen er for jomfruelig til at anerkjende nogen Medvider uden Gud. Men det Religieuse er en ny Umiddelbarhed, har Reflexionen imellem sig, i andet Fald blev da Hedenskabet egentlig religieust, Christendommen ikke. At det Religieuse er en ny Umiddelbarhed forstaaer ogsaa let ethvert Menneske, der n&o-;ies med at f&o-;lge en sund Menneskeforstands &ae;rlige Vei. Og skj&o-;nt jeg kun t&ae;nker mig faa L&ae;sere, tilstaaer jeg dog, at jeg t&ae;nker mig mine L&ae;sere blandt disse, da jeg er langt fra at ville bel&ae;re de Beundrede, der gj&o-;re systematiske Opdagelser à la Niels Klim, der ere gaaede ud af deres gode Skind, for at if&o-;re sig det &anfbeg;virkelige Skin.&anfslut; Saaledes seierrigt at gjennemtr&ae;nge Reflexionen til man vinder Beslutningen, er ikke saa vanskeligt, is&ae;r naar man har en Forelskelsens Lidenskab som Impuls, og uden Lidenskab kommer man da aldrig til nogen Beslutning, men vel underveis i Passiar med Creti og Pleti, T&ae;nkere og Galanteri-Handlere, faaer meget at see i Verden og meget at snakke om, ligesom den Mand, der af Vanvare, ved at blive for l&ae;nge ombord, kom til at reise Verden rundt; eller for at udtrykke mig mindre sp&o-;gende: Den, som ikke har Lidenskab, seer aldrig det forj&ae;ttede Land, men omkommer i &O-;rkenen. Det, Beslutningen nu vil, er f&o-;rst at fastholde Forelskelsen. I denne ny Umiddelbarhed, der griber langt ud over enhver Reflexion, er den Elskende frelst fra at blive Kjender; han selv er b&o-;iet under Pligtens Imperativ og atter opreist i Beslutningens Optativ. Han er i Forhold til Forelskelsen rettet paa det V&ae;sentlige og forsager det kritiserende Reflexions-Spil. Dern&ae;st vil Beslutningen seire over al Fare og Anf&ae;gtelse. Netop fordi Reflexionen, der gaaer forud for Beslutningen, er aldeles ideel, vil en eneste t&ae;nkt Fare v&ae;re nok til at lade den Besluttende beslutte sig religieust. Han t&ae;nke hvilkensomhelst, om det saa blot var Den, at han ikke kan tage det Tilkommende forud ved T&ae;nkning. Idet han bruger sin Tankes Kraft og sin Forelskelses Bekymring til at t&ae;nke den, t&ae;nker han den eo ipso saa forf&ae;rdelig, at han ved sig selv ikke kan overvinde den. Han er da sat paa Grund, han maa enten slippe Forelskelsen &streg; eller troe Gud. Saaledes er Forelskelsens Vidunder f&o-;rt op i Troens Vidunder, Forelskelsens Vidunder er optaget i et reent religieust Vidunder, Forelskelsens Absurditet i guddommelig Forstaaelse med Religieusitetens Absurditet. Frisk Mod! Et simpelt, skikkeligt Menneske, der respekterer sund Menneskeforstand, kan godt forstaae, at det Absurde er til og at det ikke lader sig forstaae; for systematiske T&ae;nkere er dette heldigviis skjult. Endeligen vil han i Beslutningen stille sig selv gjennem det Almene i Forhold til Gud. Som s&ae;rlig t&o-;r han ikke fastholde sig selv, naar han skal vove sig ud med Forelskelsen. Hans Tr&o-;st er netop, at han er som andre Mennesker, og i denne almene Menneskelighed i Forhold til Gud ved Troen og ved Beslutningen. Dette er Beslutningens Renselsesbad, der er ligesaa skj&o-;nt som det gr&ae;ske f&o-;r Gjestebuddet eller som Aladdins for&o-;nskte f&o-;r Brylluppet. Alt, hvad der hedder jordisk Forf&ae;ngelighed, Selviskhed, fuselagtigt Mandsmod, kritisk Udsl&ae;t o. s. v. fort&ae;res, og i Beslutningen er &Ae;gtemanden Forelskelsens guddommelige Gave v&ae;rdig. Dersom den Elskende, idet han drager hen efter Beslutningen, underveis st&o-;der paa Misligheder, at han er bleven s&ae;rlig ikke i den Forstand, at denne S&ae;rlighed uden videre gaaer af i Beslutningens Tv&ae;t, men saaledes s&ae;rlig, at han ikke t&o-;r fortr&o-;ste sig til at v&ae;re et almindeligt Menneske, paa anden Dansk st&o-;der han her paa Angeren, saa kan det have lange Udsigter, og er han virkelig forelsket, som jo givet er, saa kan han betragte sig som Den, der er udseet til at skulle examineres af Tilv&ae;relsen, thi naar Forelskelsen sp&o-;rger paa Kryds og Angeren paa tvers om det Samme, kan Examinationen let blive altfor streng. &streg; Dog dette vil jeg ikke her forf&o-;lge, den Art Vanskeligheder har ikke hjemme i den almindelige Overveielse, den Besluttende st&o-;der ikke paa saadanne Misligheder, han vender hjem fra sin Expedition som Ridderen fra Tog, og saa: Men vender han hjem med Fj&ae;r i sin Hat Juchheisa da bli'er der en lystig Nat. Saa har da hiin lykkelige Ungersvend (thi at en forelsket Yngling er lykkelig beh&o-;ver man vel ikke at sige) fundet, hvad han s&o-;gte, han har som hiin Mand i Evangeliet solgt Alt for at kj&o-;be den Ager, hvori Perlen laae, kun deri er han forskjellig fra hiin Mand, at han paa en Maade eiede Ageren inden han solgte Alt for at kj&o-;be den; thi i Forelskelsens Ager fandt han ogsaa Beslutningens Perle. Han vender hjem fra sin hellige Valfart, han tilh&o-;rer hende, han er f&ae;rdig &streg; f&ae;rdig til at m&o-;de ved Alterets Fod, hvor Kirken skal forkynde ham en ret &Ae;gtemand at v&ae;re. Saa staae vi nu ved Vielsen. Vor Ungersvend er ikke bleven et gammelt Menneske, langtfra, der beh&o-;ves ikke Aar og Dag til at modnes saaledes. Ja er han ikke rigtigt forelsket, og har han ingen ethisk Trang, og ingen religieuse Foruds&ae;tninger i sin Sjel, saa bliver han alligevel ikke moden. Men det Evige beh&o-;ver ikke mange Gange at gribe til for at finde det rette beleilige &O-;ieblik, og i dette er han modnet. Denne Modenhed gj&o-;r ham vel i en vis Forstand &ae;ldre, men det er netop det Eviges Ungdom, den giver ham, og saaledes gj&o-;r Forelskelsen ogsaa et Menneske &ae;ldre. At en elskende Yngling er et lifligt Syn beh&o-;ver man ikke at sige, men vel maaskee, at en &Ae;gtemand er et endnu mere velgj&o-;rende Syn, med mindre Alteret skulde v&ae;re til Forargelse; thi det er dog forkeert, blot at v&ae;re en elskende Yngling, naar man vil tr&ae;de frem der. Men &Ae;gtemanden er den elskende Yngling, aldeles, hans Forelskelse er uforandret, kun har den Beslutningens hellige Skj&o-;nhed, hvad Ynglingens ikke har. Eller er han ikke ligesaa riig og lykkelig som Ynglingen? Er min Rigdom maaskee mindre, fordi jeg eier den i den eneste betryggende Sikkerhed; er min Fordring til Livet mindre, fordi jeg har den paa stemplet Papir; er min Lykke mindre, fordi Gud i Himlen vil borge for den, og ikke vil det for Sp&o-;g, som Eros vilde det, men vil det i Alvor og Sandhed, saa sandt Beslutningen holder ham fast! Eller skulde maaskee det Sprog, den elskende Yngling veed at f&o-;re, v&ae;re mere guddommeligt end det &Ae;gtemanden veed at forstaae? Er ikke Vielsen selv en saa m&o-;rk Tale, at der skal mere end en Digter til for at forstaae, er den ikke et saa dristigt vovet Ord, at Den, der kun forstaaer det halvt, maatte tabe Sands og Samling? At tale om Pligt til et Par Elskende &streg; og at forstaae det og dog v&ae;re forelsket, bundet til den Elskede med Umiddelbarhedens fasteste Baand! At tale om Forbandelsen, der hviler paa Sl&ae;gten, om &Ae;gteskabets Besv&ae;rligheder, om Qvindens Smerte og Mandens sure Sveed &streg; og dog v&ae;re forelsket, og i Forelskelsens Umiddelbarhed forvisset om at kun Lykke venter dem! At h&o-;re dette, at see Beslutningen, at holde Sindet fast paa den, og tillige at kunne see Myrthekrandsen paa den Elskedes Hoved &streg; sandeligen, en &Ae;gtemand, en ret &Ae;gtemand er selv et Vidunder! At kunne h&o-;re den Elskedes Stemme, medens Orgelet lyder! At kunne fastholde Elskovens Lyst, medens Tilv&ae;relsen samler al Alvorens Magt over ham og den Elskede! Men nu til hende, thi uden Beslutning er der intet &Ae;gteskab. En qvindelig Sjel har og skal ikke have den Reflexion som Manden. Saaledes skal hun derfor ikke naae Beslutningen. Men hurtig som Fuglen naaer hun fra den &ae;sthetiske Umiddelbarhed den religieuse, og man kan i en ganske anden Forstand sige om en Qvinde end om en Mand, at det er en ford&ae;rvet Qvinde, hvem Forelskelsen ikke gj&o-;r gudfrygtig. I den religieuse Umiddelbarhed m&o-;des de som &Ae;gtefolk. Men Manden naaer den gjennem en ethisk Udvikling. En gr&ae;sk Viis har sagt, at D&o-;ttre skulle giftes, naar de vare Piger i Alder, men Koner i Forstand. Det er ret smukt sagt, men man maa huske paa, at en Kone i Forstand er ikke en Mand i Forstand. Den h&o-;ieste Forstand, en Qvinde har og har med &Ae;re og hos Skj&o-;nheden, er en religieus Umiddelbarhed. Det har oftere gl&ae;det mig at bet&ae;nke, hvorledes en Pige og den unge Mand maa svare til hinanden for at v&ae;re rette &Ae;gtefolk. Og oprigtigt talt, Den, som ikke har Gl&ae;de af at bet&ae;nke dette, han har maaskee Sands for det Skj&o-;nneste i Natur-Sph&ae;ren: et elskende Par, men ikke Aandens Sands og ikke Tro paa Aand. Vil man sige, at Sligt sees vel sjeldent: et saadant &Ae;gteskab, som udtrykker Ideen; nu vel, saaledes sees det maaskee ogsaa sjeldent, at et Menneske, der gj&o-;r, som vi jo Alle gj&o-;re, troer paa Ud&o-;deligheden, paa Guds Tilv&ae;relse, virkelig udtrykker Ideen i sit Liv. Qvinden er i sin Umiddelbarhed v&ae;sentlig &ae;sthetisk, men netop fordi hun er det v&ae;sentligt, derfor er ogsaa Overgangen til det Religieuse ligeved. Den qvindelige Romantik er i n&ae;ste &O-;ieblik det Religieuse. Er den ikke dette: er den kun en sandselig Begeistring og Sandselighedens d&ae;moniske Inspiration, Bluf&ae;rdighedens hellige Reenhed er forvandlet til en Dunkelhed, der frister og hidser. I Qvinden er da den umiddelbare Forelskelse. Her er det F&ae;lles. Men Overgangen til det Religieuse skeer uden Reflexion. Idet nemlig en Anelse om den Tanke, hvis Indhold Mandens Reflexion ideelt udt&o-;mmer, gaaer hendes Bevidsthed forbi, da daaner hun, medens &Ae;gtemanden iler til, og ligesaa bev&ae;get, men tillige gjennem Reflexion, overv&ae;ldes han ikke, han staaer fast, den Elskede st&o-;ttet til ham, indtil hun atter slaaer &O-;iet op. I denne Besvimen er hun sat over fra Elskovens Umiddelbarhed i det Religieuses; og her m&o-;des de atter. Nu er hun f&ae;rdig til Vielsen, thi uden Beslutning intet &Ae;gteskab. Er der nu tabt Noget? Er Forelskelsens Lykke bleven mindre, fordi Elskovens Salighed reflecterer Himlens Velsignelse i sig? Er det blevet en timelig Bestemmelse, at de Elskende ville tilh&o-;re hinanden for evigt, fordi det er blevet Alvor? Er den h&o-;ieste Alvor som Medlyder i den elskeligste Sp&o-;g mindre skj&o-;n, end Alt hvad Forelskelsen umiddelbart vil; thi Den, der taler reent umiddelbart, han taler dog kun som for Sp&o-;g. Naar den Elskende vil vove Livet for sin Elskov, og hun siger Amen dertil: den Elskede; selv naar han vover Livet, det er &ae;delt, det kan r&o-;re Stene, vee Den, som leer, men det er dog i en vis Forstand kun Sp&o-;g; thi Den, der taber og vover umiddelbart, har endnu ikke forstaaet sig selv. Der er et Billede, som fremstiller Romeo og Julie, &streg; et evigt Billede. Om det i kunstnerisk Henseende er udm&ae;rket, lader jeg uafgjort, om Formerne ere skj&o-;nne, bed&o-;mmer jeg ikke, dertil mangler jeg baade Sands og Dygtighed. Det Evige i Billedet er, at det fremstiller et elskende Par og fremstiller dem i et v&ae;sentligt Udtryk. Der beh&o-;ves ingen Commentar, man forstaaer det strax, og paa den anden Side ingen Commentar giver denne Hvile i Forelskelsens skj&o-;nne Situation. Julie er sjunken beundrende ned for den Elskedes Fod, men fra denne tilbedende Stilling h&ae;ver Hengivenheden hende op i et Blik fuldt af Himlens Salighed, men Romeo standser dette Blik og i et Kys er al Elskovens L&ae;ngsel beroliget for evigt; thi Evighedens Afglands omstraaler &O-;ieblikket, og saa lidet som Romeo og Julie, saa lidet t&ae;nker Nogen, der betragter Billedet, paa, at der vil v&ae;re et n&ae;ste &O-;ieblik, om det saa blot var for at gjentage Kyssets hellige Besegling. Sp&o-;rg ikke de Elskende, thi de h&o-;re ikke din R&o-;st, men sp&o-;rg ud i Verden, om i hvilket Aarhundrede dette skete, i hvad Land, hvilken Tid paa Dagen, hvad Klokken var, Ingen siger det; thi det er et evigt Billede. Det er et elskende Par, en evig Opgave for Kunsten, men et &Ae;gtepar er det ikke. Skulde jeg ikke turde n&ae;vne et &Ae;gtepar, skulde hiint v&ae;re herligere, fordi der manglede Noget af den usynlige Herlighed, &Ae;gteskabet har. Hvis saa var, hvorfor vilde jeg da v&ae;re &Ae;gtemand. Saalidet nemlig som ethvert elskende Par er en Romeo og Julie, men det er ethvert elskende Pars skj&o-;nne Gl&ae;de at have dette Forbillede, saa lidet er ethvert &Ae;gtepar et fuldendt, men her tales jo kun om Forbilledet, efter den Souverainetet, om jeg saa t&o-;r sige, der bestemmer de Tjenendes Rang. Hun kn&ae;ler da ikke tilbedende, thi den Forskjel, der er sat i Elskovens Umiddelbarhed, den Mandens Styrke, der giver Overv&ae;gten, anes h&ae;vet i en h&o-;iere Eenhed, i det Religieuses guddommelige Ligelighed. Hun synker kun, hun vil til at kn&ae;le i Forelskelsens Beundring, men hans st&ae;rke Arm holder hende opreist. Hun er segnende, dog ikke for det Synlige, men for det Usynlige, for Indtrykkets Overv&ae;tteshed, da griber hun ham, som allerede holder hende underst&o-;ttet. Han selv er bev&ae;get, idet han griber hende, og hvis Kysset ikke var den gjensidige Underst&o-;ttelse, maatte de begge vakle. Dette er intet Billede, der er ikke Hvile i den maleriske Situation; thi som man seer hende n&ae;sten synkende i Tilbedelsen, saa seer man ud af denne afbrudte Stilling N&o-;dvendigheden af en ny, at hun staaer opreist ved hans Side, man aner et nyt Forbillede, der er &Ae;gteskabets virkelige, fordi &Ae;gtefolkene ere Nabovinkler paa den samme Basis. Hvad er det, der bringer hiin Uafsluttethed i det f&o-;rste Billede, hvad er det, der s&o-;ges i denne Vaklen, det er Beslutningens Ligelighed, det er det Religieuses h&o-;iere Umiddelbarhed. Bl&ae;se derfor med alle Indsigelser, som blot udelukke sig selv. Endog naar Indvendingen med Haan siger: habeat vivat cum illa, saa snakker den jo &Ae;gtemanden efter Munden, thi det er det han vil, og Indvendingen kan ikke ville, at man skulde lade v&ae;re at gifte sig, saa fik den jo Intet at spotte over, og vi bleve Alle ligesaa fornemme som den Indsigende. Saaledes synes &Ae;gteskabet mig det mest Betryggede af Alt. Forelskelsen siger: Din for evig; Vielsen siger: Du skal forlade Alt for at tilh&o-;re hende; Indsigelsen siger: behold hende. Men saa er der jo ingen Indsigelse; thi om Indsigelsen mener, at &Ae;gtemanden bliver latterlig, derved forhindres han jo ikke i at forlade Alt (Spotten med) for at blive hos hende. Ja dersom Spotteren selv vilde have hende, dersom han kom frem i Anledning af den Indsigelse, der efterlyses &streg; men det kan ikke skee, thi det er jo kun den lovlige, der efterlyses, og skal den lovlige endog &anfbeg;siden tie stille&anfslut;, saa er der aldrig Nogen, der har havt Bud efter den ulovlige. Da jeg imidlertid her efter Tid og Leilighed, og som det s&o-;mmer sig en &Ae;gtemand, i Hast har f&ae;gtet i Luften efter Indsigelserne, der oftest ere som grebne ud af Luften, saa vil jeg ogsaa see Sagen fra en anden Side. Jeg siger da ikke, at &Ae;gteskabet er det h&o-;ieste Liv, jeg kjender et h&o-;iere, men vee Den, der uberettiget vil springe det over. Det er i denne Sn&ae;vring, jeg v&ae;lger min Plads, for i Tanken, om jeg saa t&o-;r sige, at visitere dem, der ville slippe forbi. Det er let at see, i hvilken Retning hiint fingerede Udfald af Tilv&ae;relsen maa skee. Det maa skee i Retning af det Religieuse, i Retning af Aand, saaledes, at man over det at v&ae;re Aand vil glemme, at man ogsaa er Menneske, og ikke som Gud alene Aand. Middelalderens ringeagtende Betragtning af &Ae;gteskabet kan t&ae;nkes at komme igjen i en ganske anden Skikkelse, som Intellectualitet, der ikke af dogmatiske og hypers&ae;delige Grunde forsager det, men af Aandens Fandenivoldskhed forsmaaer det. Det tilsvarende Extrem yttrer sig allerede; thi netop fordi den opbl&ae;ste Intellectualitet har forfeilet den ethiske Pointe, kan den pr&ae;ke Kj&o-;dets Forgudelse, men Kj&o-;dets Forgudelse er eet Udtryk af, at Kj&o-;det er blevet indifferent i Forhold til Intellectualiteten. Det modsatte Udtryk er, at det aldeles annulleres, at Aandigheden ikke vil vedkjende sig det forkr&ae;nkelige Legeme, hvori den lever, denne Timelighed, hvori den har sit Hjem, sit transitoriske Blivested, denne Stykkevished, hvor ud af den skal samle sig. Der gives forskjellige Arter af Excentriskhed, den theocentriske har et billigt Krav paa at anvises Plads, hvor den h&o-;rer hjemme. Men theocentrisk er jo Speculationen, og theocentrisk Speculanten og theocentrisk Theorien. Saal&ae;nge det bliver derved og den Theocentriske indskr&ae;nker sig til at v&ae;re theocentrisk 3 Gange om Ugen fra 4 og til 5 paa Kathederet, men for&o-;vrigt er Borger og &Ae;gtemand og Fuglekonge som en af os Andre, kan man ikke sige, at Timeligheden er bleven forfordeelt; en saadan theoretisk Afstikker 3 Gange om Ugen, et Svinke&ae;rende kan betragtes at v&ae;re uden videre F&o-;lger. Gj&o-;r man derimod Alvor af det med Intellectualitetens Forgudelse, har Individet d&ae;monisk Idealitet nok til at danne hele sin Tilv&ae;relse om i Forhold til sin experimenterende Beslutning, saaledes som &Ae;gtemanden gj&o-;r det i Forhold til sin gode Beslutning i den Forstand nemlig, at enhver Indvending, ethvert Tilv&ae;relsens Contra-Argument betragtes som Anf&ae;gtelse, saa har han gjort, hvad han formaaede for at stille sig hen som en Undtagelse. Det lader sig heller ikke negte, at et Individ en tidlang idetmindste kan vove Alt for sin experimenterende Beslutning, det kan heller ikke negtes, at han endog kan vove Livet for den, men derved vinder han ingen Berettigelse, saa lidet som man vinder H&ae;vd paa stjaalet Gods. En Saadan er da vel i en vis Forstand en Undtagelse, han er ogsaa i den Forstand en Undtagelse, at han, som D&ae;mon, har mere Villies-Kraft end Gjennemsnittet af Mennesker, hvilke, for at tale d&ae;monisk, ikke drive det til at v&ae;re onde. Derimod har en Saadan ikke det Mindste, der kunde bestikke en Dommer og afholde ham fra at erkl&ae;re ham for uberettiget; han har ikke det Mindste, der kunde bev&ae;ge Medlidenhedens viscera, naar man seer ham styrte i den Afgrund, han har beredt sig. Den rene Intellectualitet er nemlig en uhyre Abstraktion, og paa hiin Side Abstraktionen &o-;ines Intet, Intet, end ikke den fjerneste Antydning af en religieus Idee. Undtagelsen er en Udvandrer, men af en egen Art, thi han vandrer ikke til Amerika eller til en anden Verdensdeel hiinsides Havet, eller hiinsides Graven, nei han forsvinder. Vi have ladet hans negative Betragtning rette sig n&ae;rmest mod &Ae;gteskabet, forsaavidt synes det, at han kunde have mange Timelighedens Interesser tilbage. Dette er dog ikke saa. &Ae;gteskabet er nemlig det Centrale i Timeligheden, og Personligheden kan ikke umiddelbart s&ae;tte sig i Forhold til Statens Idee. Det skulde da v&ae;re, at han ganske vilde offre sig for Staten, og derfor ikke gifte sig. Men dette er en forf&ae;ngelig Modsigelse, i hvilken han ikke respekterer sin Idees Consequents, hvem dog Lydighed er _{kj&ae;rere en}kj&ae;rere end V&ae;dderens Fedme. Skal han i Forhold til sin Idee v&ae;re berettiget til at springe &Ae;gteskabet over, da maa hans Idee v&ae;re ligegyldig mod Statens Idee. Man maa her som allevegne erindre, at der ikke er Tale om det Tilf&ae;ldige, at et Individ ikke gifter sig, her er kun Tale om ikke at ville gifte sig. Enhver, om jeg saa t&o-;r sige, i Aandens Verden rangerende Individualitet har Beslutning, og Rangen er i Forhold til Beslutningen. Den uendelige Abstraktion faaer et Tilholdspunkt bag ved sig, Tilintetgj&o-;relsens Begeistring bliver kun et lidet Vovet i Sammenligning med hvad der er at vinde, saasnart Den, der forsager Verden og afl&ae;gger votum castitatis, har en religieus Baggrund. En Saadan gj&o-;r da ikke dette Skridt, hvorved han overskrider Tilv&ae;relsen, for Intet. Vel stirrer han ikke paa Bel&o-;nningen, men dog arbeider han tr&o-;stig hen til den: ligesom Den, der roer, roer mod Maalet og dog bestandigt vender Ryggen mod Maalet, saaledes arbeider han sig ud af Tilv&ae;relsen. At en saadan F&ae;rd er en religieus Abstraktion, er ganske sandt, men at Sligt skulde v&ae;re saaledes for&ae;ldet, at det ikke kunde sp&o-;ge i en Gjentagelse, er mindre sandt. Det er aabenbart, at det Religieuse l&ae;nge nok har ligget brak; naar det begynder at r&o-;re sig med ideal Energi, er det ikke at forundre sig over, om det griber feil igjen. At finde den sande Concretion for det Religieuse er ikke let, thi det Religieuse har bestandigt som sin Foruds&ae;tning den uendelige Abstraktion, og er ingen simpel Umiddelbarhed. Man taler maaskee stundom vel meent meget skj&o-;nt og meget sandt om det Religieuse, og tilbagekalder stundom maaskee med et eneste Ord Alt, uden selv at bem&ae;rke det, idet det viser sig, at man taler om det reent Umiddelbare. Jeg sigter bestandigt paa &Ae;gteskabet. At faae et rigtigt religieust Udtryk for &Ae;gteskabet, at finde n&o-;iagtigt og kategorisk bestemt, hvad Middelalderen fortvivlede om, og hvad de sidste Aarhundreder, (der ere stolte nok af at v&ae;re langt videre end Middelalderen, hvilket da maa forstaaes ikke i Religieusitet men i Verdslighed) kun lidet have bidraget til, anseer jeg endnu for et pium desiderium. Sligt troer jeg en &Ae;gtemand gj&o-;r vel i at t&ae;nke over, og vil han v&ae;re en Smule Forfatter da at skrive om Sligt, desuden er jo ogsaa alt Andet optaget, om det saa er Astronomien. Det kan jo dog ikke negtes, at v&ae;sentligen religieust seet gj&o-;r det hverken fra eller til, om et Menneske har v&ae;ret gift eller ikke. Her aabner det Religieuse Abstraktionens uendelige Afgrund. Dobbelttungethed hj&ae;lper heller ikke. Vil man bekymret s&o-;ge Veiledning i den religieuse Tale, finder man maaskee oftere Fleertydighed, end man troer og end den Talende selv veed af. Man anpriser &Ae;gteskabet, naar der er Tale derom; d&o-;er derimod Een uden at v&ae;re gift, saa, ja saa er jo Talen ikke om &Ae;gteskab, og altsaa taler man med n&ae;sten humoristisk Opsving om, at enten man har v&ae;ret gift eller ikke gj&o-;r lige meget til Sagen. Men Den, som skal h&o-;re begge Taler? Thi naar man vil tale saaledes, er det ulige vanskeligere at v&ae;re en god Tilh&o-;rer, der tager efter Veiledning og Bel&ae;relse, end en Orator, der i alle Maader er til Tjeneste. Man h&ae;vder Timelighedens Betydning, dens ethiske Betydning, man kalder den Naadens Tid, Omvendelsens Spatium, Afgj&o-;relsens Termin, den afgj&o-;r for Evigheden; men saa d&o-;er et Barn og man holder en Ligtale eller man hentyder i en Pr&ae;diken til de bekymrede For&ae;ldre, der have mistet en Lille, og man er humoristisk ude over al Timelighedens Tant, man taler om de 70 Aar som en ond M&o-;ie og Aandsfort&ae;relse, om at alle Floder rinde i Havet, men det bliver dog ikke fuldt. Saa vare Romerne conseqventere, der lod de smaa B&o-;rn gr&ae;de i Elysium, fordi de ikke fik Lov at leve. Imidlertid arbeider man paa Systemet, Herre Gud, en Livsbetragtning vilde jo allerede v&ae;re for meget fordret i Forhold til Pr&ae;stationen. Og saa meget er da ogsaa vist, at det gaaer ikke an, at have mange deilige Taler, og Mening i dem alle, men ikke een i alle. Dog selv om det var saa, at den religieuse Abstraktion var noget Forsvundet, noget Antiqueret, noget Overvundet (dette sidste Udtryk skyldes den systematiske Bistand, der er saa god at forvexle en, om jeg saa t&o-;r sige, evig Generations Udvikling med hver Generations Repetitioner af det Oplevede), s&ae;t det var saa, derfor kunde den gjerne finde sin Plads her som Gjenstand for Omtale. Er det just ikke et hverdags Syn at see en sand Forelskelse, saa er det naturligviis endnu sjeldnere at see et virkeligt &Ae;gteskab. Prutten hj&ae;lper ikke, det er kun at spille Seiren i H&ae;nderne paa Chicaneurer, der ogsaa vide at destillere en &ae;dsende Substants af det Religieuse. Det er et maadeligt Forsvar at lade haant om, hvis det var den mest chicaneuse Indvending, naar man ikke har en god Samvittighed og veed man har Ret. Den religieuse Abstraktion vil nu alene tilh&o-;re Gud; for denne Kj&ae;rlighed vil den forsmaae, forsage, opoffre Alt (dette er Nuancer); fra denne Kj&ae;rlighed vil den ikke lade sig forstyrre, adsprede, f&ae;ngsle ved noget Andet; i Forhold til denne Kj&ae;rlighed vil den ikke, at Regnskabet skal have nogen Dobbelthed, al Oms&ae;tning skal bestandigt skee i et reent Forhold til Gud, der ikke igjennem noget Andet forholder sig til ham. Stoltheden i en saadan Abstraktion kan v&ae;re meget religieust tempereret med Ydmyghed i Forhold til Gud, men Abstraktionen maa indtil videre ansees for uberettiget, fordi den forholder sig aldeles abstrakt til Det, den forsager. Concretere at ville fatte (for at blive ved Mit) Forelskelsens skj&o-;nne og &Ae;gteskabets sande Realitet, besk&ae;ftiger ikke, en Syssels&ae;ttelse dermed er Anf&ae;gtelse. Dette er egentlig denne Abstraktions Inhumanitet, som man dog skal d&o-;mme forsigtigt om, og fremfor Alt ikke anprise Jernbane-Speculationer og Comite-Fjas og anden saadan Travlhed, som var en saadan Rumsteren eller et saadant Hurlumhei Timelighedens virkelige Indhold. Inhumaniteten mod Mennesker er tillige Paatr&ae;ngenhed mod Gud. Som sagt, Inhumaniteten ligger ikke i at ville det H&o-;ieste; det er slet ikke inhumant, og Proklamationer eller Anathemata fra et verdsligt velhavende men dog aandeligt Pialtenborg, hvor man er v&ae;rdig ved at v&ae;re som Folk er fleest, og hvor endnu bestandig Ostracismens Misundelse og Potteskaarenes Argument bruges mod enhver Bedre, betyder her slet Intet. Ei heller ligger Inhumaniteten i, at ville basere sin Livs-Anskuelse paa noget Tilf&ae;ldigt, hvorved Mange udelukkes, thi Undtagelsen negter jo ikke, at Enhver kan gj&o-;re ligesom han, og al Snak om, at det vel er noget Stort, men Enhver kan ikke gj&o-;re det, hvad vilde der saa blive af Verden, er fra Pjaltenborg, hvor man ikke kan forstaae og ikke vil forstaae, at er det rigtigt, saa maa man lade Gud om Resten, som da nok kan og heller ikke er saaledes reduceret, at han beh&o-;ver Pjaltenborgs Assistance. Nei, Inhumaniteten ligger i, at han ikke vil have nogen concret Forestilling om, hvad der for de fleste Mennesker er dem deres Livs Realitet. Men denne concrete Forestilling er og bliver en Betingelse for, at han blot kan have Skin af Ret. Paatr&ae;ngenheden mod Gud er en Art n&ae;rgaaende Kammeradskab, om han end ikke selv forstaaer det saaledes. Han kan endog v&ae;re i Sandhed ydmyg, men saaledes kan ogsaa, menneskelig talt, en Undersaat have den loyaleste Begeistring for sin Konge, og langt overtr&ae;ffe dem, der hverken ere kolde eller varme, men numerus og pecus, men dog kan han ville have Lov til at gaae ind ad en anden Vei, naar han s&o-;ger Audients, end den for alle Undersaatter befalede. Mig synes der maa ligge noget Forf&ae;rdeligt i nu at blive afviist, og h&o-;re disse Ord: den anden Vei, saa skal vi see, hvad der kan gj&o-;res. Den, der nemlig virkelig har havt Inderlighed nok til at fatte, at det Religieuse er den h&o-;ieste Kj&ae;rlighed, hvor nedb&o-;iende, hvor tilintetgj&o-;rende maa det ikke v&ae;re for ham, at opdage, at han har tilladt sig for meget, at han har v&ae;ret for fri, har bedr&o-;vet Aanden, har kr&ae;nket sin Forelskelse, ak desto tungere, dersom han virkelig har meent at give sit Forhold det h&o-;ieste Udtryk. En saadan religieus Undtagelse vil altsaa ignorere det Almene, han vil overbyde Virkelighedens Vilkaar. Derpaa seer man strax han er uberettiget. Vanskeligere bliver det, naar han vil underbyde. Ganske in abstracto anerkjender han Timelighedens Realitet, eller for at blive ved Mit, Realiteten af det at gifte sig; men han er ulykkelig, uskikket til denne Gl&ae;de, til denne Tryghed i Existentsen, han er tungsindig, sig selv en Byrde, og f&o-;ler han maa blive Andre det. Ingen Hidsighed med at d&o-;mme; ogsaa den Svagere har sin Ret; ogsaa Tungsind er noget Virkeligt, som man ikke udsletter med et Pennestr&o-;g. Altsaa, efter saaledes at have forklaret sig om Tilv&ae;relsen, finder han Tr&o-;st i en religieus Abstraktion. Naar Den, der ad us&ae;dvanlig Vei s&o-;ger Audientsen, n&ae;sten v&ae;kker Medlidenhed, synes det en anden Sag og i sin Orden, at han faaer Geh&o-;r. Misligheden er dog her igjen, at han taler aldeles abstrakt om hvad han vil opgive. Netop fordi han er tungsindig, har han en abstrakt Forestilling om, at Livet for Andre er saa gl&ae;deligt og lykkeligt. Men hvorledes det Fremmede er, kan man ikke vide in abstracto. Heri ligger ogsaa den Svigagtighed, som er uadskillelig fra al Tungsind. Hvilken Ulykke end den Tungsindige k&ae;mper med, er den end nok saa concret, den har bestandig for ham en Tils&ae;tning af Phantasi og derved af Abstraktion. Er imidlertid den Tungsindige engang nede i Tilv&ae;relsen, saa bliver det kun smaa Forretninger, et lille Falsum, som dog ikke forhindrer, at han godt kan gaae med i Handel og Vandel, og v&ae;re som andre Mennesker, om han end selv i det Mindste, han foretager sig eller lider, faaer et lille Tilskud fra Indbildningens uudt&o-;mmelige Fond ad usus privatos. Tillades det ham derimod at tage hele Tilv&ae;relsen op in abstracto, saa faaer han egentligen aldrig at vide, hvad det er han opgiver. Tilv&ae;relsens Gl&ae;de, som han mener de Andre nyde den, bliver for ham en Byrde, en dobbelt, da han har nok at b&ae;re paa iforveien. Her ligger Tungsindets comiske Side; thi det gaaer ofte en Tungsindig i Forhold til Livet, som det gik hiin Skr&ae;ddersvend, hvem Hebel fort&ae;ller om. Han vilde seile med et Skib, der blev trukken op ad Rhinen og accorderede om Prisen, da sagde Skipperen, at han skulde komme med for det Halve, hvis han vilde gaae ved Siden og hj&ae;lpe med at tr&ae;kke. Ak! saaledes gaaer det den Tungsindige; ved at forholde sig abstrakt til Livet troer han, han slipper gjennem for halv Priis, og m&ae;rker ikke, at han tr&ae;kker saa godt som Skibsfolkene og ovenikj&o-;bet giver Penge til. Hvad der mangler disse tvende Former af Undtagelser er aabenbart, at have erfaret. Hermed indsees da let, at Ingen ved sig selv kan blive en berettiget Undtagelse. Der maa f&o-;rst og fremmest h&ae;nde Noget. Jeg taler for&o-;vrigt, som yttret, hypothetisk, thi jeg veed ikke, om der er eller har v&ae;ret nogen berettiget Undtagelse, men jeg vil komme den saa n&ae;r, som det er mig muligt. Det maa da gaae anderledes til, det maa v&ae;re Een, der er gaaet hen i tryg Forstaaelse med Tilv&ae;relsen, og nu pludselig bliver standset. Han maa altsaa have en Forelskelse, en virkelig Forelskelse. Vel siger et gammelt Ord, at Elskovens Gud kan man ikke gj&o-;re Modstand, men Den, der fra Begyndelsen med Beslutning stemmer sig mod Virkeligheden, han vil altid have Magt til at fordrive Elskovens Indgydelse, eller til at dr&ae;be den i F&o-;dselen. Ligeoverfor en umiddelbar Existents er Elskoven den st&ae;rkere Magt, men ligeoverfor en Beslutning, der allerede forud har v&ae;bnet sig mod den, er den det ikke. Jeg fordrer da f&o-;rst, at han er virkelig forelsket. En brudt Forelskelse er nok for et Menneske, men skal den Elskende selv bryde den, da er denne Bryden et tve&ae;gget Sv&ae;rd i hans Haand, som ikke har noget Skjefte, uagtet han dog skal holde paa det; da smerter denne Operation ligesaa dybt autopathisk som sympathetisk. Maaskee siger Een: &anfbeg;er f&o-;rst Forelskelsen given, saa er det en Umulighed at faae Undtagelsen ad denne Vei; thi i Forelskelsen er Alt sat ind, det er at spille h&o-;it; og i Forelskelsen er Alt sat ind for en Elsket, det er at fordoble den h&o-;ieste Indsats; hvor umuligt da at springe fra, at ville tabe Alt, &Ae;ren med; det er umuligt, hvis han virkelig elsker.&anfslut; Ja hvis han ikke virkelig elsker, da er det umuligt, at han kan blive Undtagelsen, dersom der ellers er en saadan, men det Andet er ikke umuligt. Forf&ae;rdeligt er det, en R&ae;dsel; men saa skal det ogsaa v&ae;re. Den, der vil bryde med Virkeligheden, skal idetmindste vide, hvad det er han bryder med. Jeg er langtfra at v&ae;re grusom, saa lidet som jeg er grusom, naar jeg sidder rolig i Inquisitionens Tjeneste og maner alle R&ae;dsler frem for at skr&ae;kke tilbage indenfor Ret og Retf&ae;rdigheds fredelige Hegn; saa lidet er jeg grusom her. Det er muligt, at Den, der har b&o-;iet Lykkens Green ned til Jorden i Forelskelsen, at han kan hugge den over, og selv slynges ved dens Kraft hen i D&o-;dens Marter, som den Ulykkelige, hvem denne Livsstraf overgaaer, lidende endnu mere fordi han s&o-;nderrev den Elskede tillige; det er muligt, naar han seiler tryg med sin Lykke, at stige ned og bore et Hul i Skibet og bringe sig selv og Een til i Havsn&o-;d, det er muligt han kan gj&o-;re det, hvis han virkelig er forelsket; er han ikke dette, da er det umuligt, at han kan v&ae;re Undtagelsen, dersom der er nogen saadan. Det er forf&ae;rdeligt at give en Rasende Sv&ae;rdet i Haanden, men ligesaa forf&ae;rdeligt, at Lykken blev lagt i hans Haand, naar han er saaledes; thi afsindig beh&o-;ver han endnu ikke at v&ae;re. Hvad der bev&ae;ger ham vil jeg ikke her forf&o-;lge, jeg vil kun skildre de psychologiske Foruds&ae;tninger, de sjelelige Tilstande, der maae v&ae;re tilstede, hvis der overhovedet skal v&ae;re Tale om en berettiget Undtagelse. Dern&ae;st fordrer jeg, at han er &Ae;gtemand. Der er det, som er forf&ae;rdeligere at tabe end &Ae;ren, og Faderl&o-;ses Skrig raabe h&o-;iere end al Van&ae;rens Forsm&ae;delse, og forf&ae;rdeligere end den bedragne Piges Eensomhed er Hustruens, er Moderens tusindtungede Elendighed, naar hun er forladt. &anfbeg;Det er umuligt, siger Een, det er umuligt, naar han virkelig saaledes er knyttet til Tilv&ae;relsen, da at bryde af.&anfslut; Ja hvis han ikke saaledes er knyttet, er det umuligt, at han kan blive Undtagelsen, dersom der ellers er en saadan; umuligt er det Andet derimod ikke, om det er saa forf&ae;rdeligt, at det isner Sjelen og standser F&o-;lelsens Aandedr&ae;t. Dog Den, der sidder i Inqvisitionens Tjeneste, maa ikke bev&ae;ges, ikke ved nogen Forf&ae;rdelse fra Sandheden, ikke besvige Retf&ae;rdigheden for en Hviid; og Undtagelsen skal kj&o-;be sin Berettigelse ikke for en rund Sum, men betale indtil den sidste Penninge. Er det tvivlsomt, om Forelskelsen er fra Gud, beh&o-;ver en Forelskelse endnu ikke at foruds&ae;tte en religieus Opfattelse, &Ae;gteskabet er ubetinget af religieus Herkomst. Saa bringer da Den, der bryder det, ikke blot al Elendighed over sig selv, og over Dem, hvem han elsker, men han bringer Tilv&ae;relsen i Modsigelse med sig selv, han bringer Gud i Modsigelse med sig selv. Umuligt er det ikke for en Rasende, og dog beh&o-;ver han ikke at v&ae;re afsindig. Hvad der kan bev&ae;ge ham, vil jeg her ikke frems&ae;tte eller fors&o-;ge at frems&ae;tte, jeg udvikler kun de psychologiske Foruds&ae;tninger; ere disse ikke tilstede i al deres R&ae;dsel, da bliver han ikke den berettigede Undtagelse. Nu er da Brudet skeet, jeg gaaer videre. Jeg fordrer, at han efter dette skal elske Tilv&ae;relsen; bliver han Tilv&ae;relsen fjendsk, da er han uberettiget, thi fordi han er en Undtagelse, derfor er Det jo ikke mindre skj&o-;nt, fra hvilket han er undtagen. Med Sv&ae;rmeri som ingen Anden maa han elske Det, han br&o-;d, og i dette Sv&ae;rmeri opdage hver en Ski&o-;nhed yndigere og lifligere end selv Den, der gl&ae;der sig ved Lykken; thi Den, der vil forkaste noget Almeent, maa vide bedre Beskeed derom, end Den, der trygt lever deri. See! naar en Saadan, hvis der gives en Saadan, vilde tale om &Ae;gteskabet, han vilde have en Gl&o-;den, som neppe nogen &Ae;gtemand har, jeg idetmindste viger ham Pladsen, han vilde tale med et Kjendskab til al dets stille Fryd, som ingen &Ae;gtemand har det; thi det brudte Ansvars Qval maa holde hans Sjel aarvaagen og varagtig i Beskuelsen af hvad han tilintetgjorde, og det nye Ansvar fordrer f&o-;rst og fremmest, at han veed, hvad han gjorde. Vil en Saadan, hvis der er nogen Saadan, tale om Undtagelsernes Berettigelse, da er min Plads kun en Underbetjents i Sammenligning med hans, han som er en General-Visitator; thi han maa jo kjende ethvert Smuthul, enhver Afkrog, enhver Afvei der hvor Ingen t&ae;nker paa, at der engang er en Vei, han maa kunne see Misligheden i det M&o-;rke, hvor en Anden antager der er slet Intet til at adskille den fra Berettigelsen. Brudet selv maa han f&o-;le som Ulykke og Forf&ae;rdelse, thi det Lidende deri er, at han er standset, og ikke som en Eventyrer eventyrligt forsager Tilv&ae;relsens concrete Indhold. Han har virkelig fattet og fatter dens hele Gehalt, om han dog uden Svig blev en Fallent, hvem Tilv&ae;relsen selv ruinerede. Paa den anden Side maa han fatte Brudets Efterveer som Strafslidelse, thi uagtet Forstanden fortvivler over at opdage Skylden, da han jo er virkelig forelsket, virkelig tilh&o-;rer sit &ae;gteskabelige Liv med al sin Sjel, om end L&o-;srivelsens Smerte for ham er ligesaa stor, ja st&o-;rre end Tilintetgj&o-;relsens for de Elskede, saa maa dog Fortvivlelsens Begeistring endnu finde sin Gl&ae;de i at bringe Gud den &Ae;reserkl&ae;ring, i at underskrive den samme Haandf&ae;stning som den Lykkelige, at Forsynets Vei er idel Viisdom og Retf&ae;rdighed. Han maa fatte Brudet saaledes, at han, der havde fundet Tryghed i Tilv&ae;relsen (thi den elskeligste Opdragelse er at dannes ved en Hustrues ydmyge Underkastelse, og den mest foryngende Underviisning er at opdrage sine B&o-;rn, og det bedste Tilflugtssted er bag &Ae;gteskabets hellige Mure), nu kastes ud i ny, i den r&ae;dsomste Livsfare. Selv nemlig, om dette staaer fast, at han kan det ikke anderledes, han har dog ved dette Skridt vovet sig ud i det vildsomme uendelige Rum, hvor _DamoclesDamocless Sv&ae;rd sv&ae;ver over hans Hoved, hvis han seer mod Himlen, hvor ukjendte Fristelsers Snare fanger efter hans Fod, hvis han seer mod Jorden, hvor ingen menneskelig Hj&ae;lp r&ae;kker ud, hvor ikke den forvovneste Lods, der var villig at offre Livet, vover sig ud, fordi her er mere at tabe end Livet, hvor ingen Deeltagelse griber efter ham, ja end ikke den &o-;mmeste Sympathi kan &o-;ine ham, fordi han har vovet sig ud i det tomme Rum, for hvilket Mennesket gyser tilbage. Han er en Opr&o-;rer mod det Jordiske; og Sandseligheden, der i velvillig Forstaaelse med det Aandelige er en St&o-;ttestav, som Tiden er det, har han gjort sig til Fjende; thi Sandseligheden er bleven ham en Slange, og Tiden den onde Samvittigheds &O-;ieblik. Man troer, det er saa let at seire over Sandseligheden; ja det er ogsaa saaledes, naar man ikke hidser den, ved at ville tilintetgj&o-;re den. Sligt taler man ikke om til Elskende, thi Forelskelsen holder dem uvidende om de Farer, som kun Opr&o-;reren opdager, Forelskelsen veed ikke, hvorfor &Ae;gteskabet er indstiftet, men en alvorlig Tale veed dog, at det er indstiftet: ob adjutorium, ob propagationem, ob evitandam fornicationem, og Klostererfaringer kunne s&ae;tte forf&ae;rdelige Noter til denne Text. Ad denne Vei danner man psychologisk rigtigt Katastrophen paa Faust, der ved netop at ville v&ae;re lutter Aand, tilsidst ligger under for Sandselighedens vilde Opr&o-;r. Vee! Den, som saaledes er eensom! Han er forladt af hele Tilv&ae;relsen, dog ikke uden Ledsagelse; thi hvert &O-;ieblik maner en &ae;ngstet Erindring, i hvilken al Sympathiens Lidenskab br&ae;nder fort&ae;rende, ham Billeder frem af de Tilintetgjortes Elendighed, og hvert Minut kan det Pludselige komme over ham med sin Forf&ae;rdelse. Han maa fatte, at Ingen kan forstaae ham, og have Fatning til at finde sig i, at det menneskelige Sprog kun har Forbandelser for ham, og det menneskelige Hjerte kun den F&o-;lelse med hans Lidelser, at han lider skyldig. Og dog maa han ikke forh&ae;rde sig derimod, thi i samme &O-;ieblik er han uberettiget. Han maa f&o-;le, hvorledes Misforstaaelsen piner ham, ligesom Asketen hvert _{&O-;ieblikket}&O-;ieblik f&o-;lte Stikket af Bodsskjorten, han bar paa det blotte Legeme &streg; og saaledes har han jo ikl&ae;dt sig selv Misforstaaelsen, der er forf&ae;rdelig at v&ae;re i, som den Dragt, hvilken Hercules modtog af Omphale, og hvori han forbr&ae;ndte. For at gjentage de v&ae;sentligste Punkter, han maa ikke f&o-;le sig h&o-;iere end det Almene, men ringere, han maa à tout prix ville blive deri, fordi han er virkelig forelsket og, hvad mere er, er &Ae;gtemand, han maa ville blive deri for sin egen Skyld, og maa ville det for Deres Skyld, for hvem han er villig til at offre Livet, medens han nu derimod seer deres Elendighed, som Den, af hvem man har hugget H&ae;nder og Been, og ud af hvis Mund man har revet hans Tunge &dvs;: uden et eneste Meddelelsesmiddel. Han maa da f&o-;le sig selv som den Elendigste af Alle, et Udskud af Menneskeheden og f&o-;le det dobbelt, netop fordi han veed, ikke in abstracto, men in concreto hvad det Skj&o-;nne er. Saa segner han da, fortvivlet i al sin Elendighed, naar hiint eneste Ord, det sidste, det yderligste, saa yderligt, at det ligger udenfor det menneskelige Sprog, udebliver, naar Vidnesbyrdet ikke er hos ham, naar han ikke kan opvriste den forseglede Depesche, der f&o-;rst aabnes derude, og som indeholder Ordren fra Gud. Dette er Begyndelsen til at blive en Undtagelse, hvis der ellers gives en saadan; er alt Dette ikke givet, saa er han uden Berettigelse. Om der ud af denne Elendighed, der visselig er den dybeste, den mest qvalfulde, hvor Smerten ikke oph&o-;rer, uden for at Angeren kan svinge Sv&o-;ben over ham, hvor al menneskelig Lidelse personlig er tilstede for at martre, hvor Lidelsen ikke lader af, saa lidet som en By oph&o-;rer at v&ae;re beleiret, fordi Vagten bliver afl&o-;st af en anden Vagt, eller fordi den nye Vagt er af et andet fjendtligt Troppecorps, og saaledes l&o-;se de hinanden af: blunder den egne Smerte, da vaagner Sympathiens, blunder Sympathiens, da vaagner den egne, og hvert &O-;ieblik kan Angerens Runde komme for at see, om Vagten er vaagen &streg; om der, siger jeg, ud af denne Elendighed kan vikle sig en Salighed, om der i denne r&ae;dsomme Intethed kan ligge en guddommelig Betydning, hvilken Tro der maa til for at troe, at Gud kunde gribe saaledes ind i Tilv&ae;relsen, &dvs;: at det viser sig saaledes for den Lidende-Handlende, thi hvis Gud virkelig er Den, der griber ind, saa er han vel bet&ae;nkt paa de Tilintetgjortes Frelse, kun at den Grebne, den Udkaarne i Afgj&o-;relsens &O-;ieblik Intet kan vide derom &streg; alt Dette gaaer over min Forstand. Jeg veed ikke, om der er en berettiget Undtagelse, og er der en saadan, han veed det heller ikke, end ikke i det &O-;ieblik, han segner, thi aner han det Mindste, er han uberettiget. Jeg har ikke villet indlade mig paa, hvad der kan bestemme et Menneske til saaledes at fortvivle, at ville fraliste Guddommen Aand og ikke tage mod denne paa den Maade det har behaget Guddommen at uddele den, eller hvorledes et Menneske skulde kunne blive udsat for en guddommelig Forkj&ae;rlighed, der nidkj&ae;r for sig selv til sit f&o-;rste Udtryk bruger Misundelsens forf&ae;rdelige Anf&ae;gtelse, jeg har blot villet aftegne de psychologiske Foruds&ae;tninger. Seer her en Klostercandidat, der ikke t&o-;r smigre sig med Middelalderens Begunstigelse, men fremmed for den samtidige Bevidsthed kj&o-;ber den dyreste Lidelse for det dyreste Kj&o-;b. Min Skildring er ligesom en f&ae;rdigsyet Kl&ae;dning, det er den Lidelsernes Bodsskjorte, som Undtagelsen maa b&ae;re &streg; jeg troer ikke at Nogen af misforstaaet Lyst skulde forelske sig i denne Dragt. Ikke er jeg grusom; o! naar man er saa lykkelig som en &Ae;gtemand kan v&ae;re, naar man elsker Tilv&ae;relsen saa h&o-;it, elsker den under Eeds gjentagne Afl&ae;ggelse saa h&o-;it, at den ene Eed er Een dyrebarere end den anden, fordi man i denne Kj&ae;rlighed til Tilv&ae;relsen h&ae;nger fast ved hende, hvem jeg endnu omfavner med den lykkelige f&o-;rste Kj&ae;rligheds seierrige Beslutning, ved sin Hustru, for hvis Skyld man skal forlade Fader og Moder, h&ae;nger fast ved hvad der erstatter Tabet, hvad der forskj&o-;nner og forynger mit &ae;gteskabelige Liv, mine Yndlinge, hvis Gl&ae;de, hvis Munterhed, hvis uskyldige Sind, hvis Fremgang i det Gode gj&o-;r et tarveligt dagligt Br&o-;d til uvurdeerlig Overflod, gj&o-;r Taksigelsen for mit Udkomme og Forb&o-;nnen i mine &O-;ine ligesaa vigtig som en Konges for sit Land &streg; saa er man for lykkelig til at v&ae;re grusom. Men naar man sidder i Inquisitionscommissionen, er man uforf&ae;rdet af Alt, hvad der vil b&o-;ie Retf&ae;rdighedens Vei, af Alt, hvad der vil f&o-;re Sandheden paa et Vildspor. Jeg gaaer ikke om for at s&o-;ge og opdage, hvem man kunde if&o-;re hiin Bodsskjorte, tvertimod raaber jeg til den Ubesindige, dersom han vil h&o-;re det, at han ikke vover sig ad disse Veie &streg; Den, der vover sig paa egen Haand er fortabt. Men det er mig et nyt Beviis for Tilv&ae;relsens Herlighed, at den er saaledes omgjerdet, at Ingen fristes til at ville vove sig udenfor, saaledes begrundet, at blot Tanken om Forf&ae;rdelsen maa v&ae;re nok til at knuse al daarlig og letsindig og opbl&ae;st og usund og nervesv&ae;kket Tale om at ville v&ae;re Undtagelse; thi selv naar alt det er givet, som jeg har fordret, veed jeg dog ikke, om der gives en berettiget Undtagelse, ja jeg vil tilf&o-;ie det som det Forf&ae;rdeligste, at selv Den, der vil v&ae;re Undtagelsen, faaer det aldrig med Bestemthed i dette Liv at vide, om han er det. Altsaa med Fortabelse af Alt, med Qval over al Maade ikke at kunne tilkj&o-;be sig en Vished! Hvad jeg derimod veed med Bestemthed, hvad saalidet Spot som Kl&o-;gt, saalidet som denne Overveielses Forf&ae;rdelse kan frarive mig, er mit &Ae;gteskabs Lykke, eller rettere min Overbeviisning om &Ae;gteskabets Lykke. Forf&ae;rdelsen er nu langt borte, jeg sidder ikke l&ae;ngere i Inqvisitionscommissionen, men paa mit Arbeidsv&ae;relse, og som et Tordenveir atter gj&o-;r Landskabet smilende, saa er min Sjel atter opr&o-;mt til at skrive om &Ae;gteskabet, hvormed jeg i en vis Forstand aldrig bliver f&ae;rdig. Saa lidet nemlig som en &Ae;gtemand er et Bruushoved, saa lidet er &Ae;gteskabet Noget, man kan forklare paa en Studs. Jeg har v&ae;ret til en piinlig Forretning, nu er jeg kommen hjem, jeg er hos hende, hvem alle Tilv&ae;relsens Magter have forenet sig om at tilhjemle mig en lovlig Besiddelse af, hende, der forkorter mig de m&o-;rke Dage, og &o-;ger en Evighed til vor lykkelige Forstaaelse, hende, der tr&ae;kker fra i mine Lidelser, og drager med i mine Bekymringer, og for&o-;ger mine Gl&ae;der. See! nu gik hun netop min D&o-;r forbi; jeg forstaaer det, hun venter mig, men hun vil ikke gaae ind for ei at forstyrre. Blot et &O-;ieblik, min Elskede, blot et &O-;ieblik, min Sjel er saa riig, jeg er saa veltalende i dette &O-;ieblik, jeg vil skrive det ned paa Papiret, en Lovtale over Dig, min elskelige Viv, og saa overbeviser jeg hele Verden om &Ae;gteskabets Gyldighed. Og dog tidsnok imorgen, iovermorgen, om otte Dage, jeg kaster dig bort, elendige Skriverpen, mit Valg er gjort, jeg f&o-;lger Vinket og Indbydelsen. Lad en stakkels Forfatter sidde skjelvende, naar Tanken tilbyder sig i et lykkeligt &O-;ieblik, skjelvende for, at Nogen skal forstyrre ham, jeg frygter Intet, men jeg kjender ogsaa hvad der er bedre end det lykkeligste Indfald i en Mands Hjerne og bedre end det lykkeligste Udtryk for det lykkeligste Indfald paa Papiret, og hvad der er uendeligt Dyrebarere end enhver Hemmelighed, som en stakkels Forfatter kan have med sin Skriverpen. &anfbeg;Skyldig?&anfslut; &streg; &anfbeg;Ikke-Skyldig?&anfslut; En Lidelseshistorie Psychologisk Experiment af FRATER TACITURNUS Fremlysning Ethvert Barn veed, at S&o-;eborg Slot er en Ruin, som ligger i det nordlige Sjelland, omtrent en halv Miil fra Strandkanten, ved en lille By af samme Navn. Uagtet Slottet forl&ae;ngst er &o-;delagt, har det dog bevaret sig i Folkets Minde og vil bevare sig, da det har en riig historisk og historisk poetisk Fortid at t&ae;re paa. I en vis Forstand gjelder noget Lignende om den til Slottet h&o-;rende S&o-;eborg-S&o-;. Den har en oprindelig St&o-;rrelse af et Par Miil og en Dybde af flere Favne at t&ae;re paa, derfor er den endnu ikke forsvunden og vil vel, uagtet det faste Land fralister den een Overgangsformation efter den anden og saaledes &ae;ngster den mere og mere sammen, endnu en rum Tid h&ae;vde sin Existents som S&o-;. Det var ifjor Sommer, at jeg i Helsing&o-;er traf sammen med en &ae;ldre Ven af mig, en Naturforsker, der havde bereist Kysten fra Kj&o-;benhavn nord efter for at anstille Iagttagelser over S&o-;planter. Hans Bestemmelse var derpaa at bes&o-;ge Egnen om S&o-;eborg, der som han formodede maatte give et rigt Udbytte. Han foreslog mig at gj&o-;re Touren med, jeg tog mod Forslaget. S&o-;en er ikke god at komme n&ae;r, thi i en temmelig viid Udstr&ae;kning er den rundt omgiven med H&ae;ngemose. Her er det Gr&ae;ndsestridigheden Dag og Nat f&o-;res mellem S&o-;en og det faste Land. Der er noget veemodigt i denne Striden, hvilken dog ikke betegnes ved &O-;del&ae;ggelsens Spor, thi hvad Jorden efterhaanden vinder fra S&o-;en forvandles til en smilende og saare frugtbar Eng. Den stakkels Inds&o-; derimod, der saaledes svinder hen! Ingen har Medlidenhed med den, Ingen f&o-;ler med den, thi hverken Pr&ae;sten, hvis Jorder paa den ene Side gr&ae;ndse til, ei heller de tilgr&ae;ndsende B&o-;nder paa den anden Side have Noget mod at vinde et Stykke Eng efter det andet. Den stakkels Inds&o-;, baade paa den ene og paa den anden Side er den priisgiven! Hvad der giver S&o-;en et endnu mere indesluttet Pr&ae;g er, at H&ae;ngemosen bevoxes med det rigeste R&o-;rsk&ae;r; der findes vel i Danmark ikke Magen, saaledes sagde idetmindste min Ven Naturforskeren. Kun eet Sted er der aabnet en smal Canal; her ligger en fladbundet Baad, paa hvilken vi tvende, han paa Videnskabens jeg paa Venskabets og Nysgjerrighedens Vegne, stagede os ud. Med M&o-;ie fik vi Baaden afsted, thi Renden holder vel neppe en Fod Vand. R&o-;rv&ae;xten derimod er t&ae;t og fyldig som en Skov, voxen vel sine fire Alen; og skjult af den er man som evigt tabt for Verden, glemt i den Stilhed, der kun afbrydes af vor Anstr&ae;ngelse med Baaden, eller naar en R&o-;rdromme, denne hjemlige R&o-;st i Eensomheden, tre Gange gjentager sit Skrig, indtil den atter gjentager det. Forunderlige Fugl, hvorfor sukker og klager Du saa, Du &o-;nsker jo dog kun at blive i Eensomheden! Endeligen naaede vi udenfor R&o-;rene, og S&o-;en laae for os speilklar, tindrende i Eftermiddagens Belysning. Alt saa stille, Taushed hvilede _ovenover S&o-;en. Var jeg, medens vi stagede os frem gjennem R&o-;rsk&ae;ret, tilmode som sattes jeg hen i Indiens yppige Frugtbarhed, saa var det mig nu, som laae jeg ude paa det stille Ocean. Jeg blev n&ae;sten angest: at v&ae;re saa uendelig fjern fra Mennesker, at ligge i en N&o-;ddeskal paa et Verdenshav! Nu l&o-;d en forvirret Larm, et blandet Skrig af allehaande Fugle, og da gjorde Stilheden sig atter gjeldende n&ae;sten til &Ae;ngstelse, naar Lyden pludseligen afbr&o-;des og &O-;ret forgjeves greb efter en Underst&o-;ttelse i det Uendelige. Min Ven Naturforskeren tog sit Redskab frem, hvormed han rev S&o-;eplanter op; han kastede ud og begyndte sit Arbeide. Imidlertid sad jeg i den anden _EndenEnde af Baaden hendr&o-;mmende i Naturomgivelsen. Han havde allerede draget en Deel op, og begyndte at sysle med det Vundne, da bad jeg ham at maatte laane Instrumentet. Jeg indtog min forrige Plads og kastede ud. Med en dump Lyd sank det i Dybet. Maaskee var det fordi jeg ikke vidste Beskeed, men mig forekom det, da jeg vilde tr&ae;kke op, som holdt der Noget saa st&ae;rkt igjen, at jeg n&ae;sten frygtede at blive den Svagere. Jeg trak til, da steeg en Boble op fra Dybet. Den holdt sig et &O-;ieblik, den brast, og nu lykkedes det. Jeg var bleven ganske underlig om Hjertet, dog dr&o-;mte jeg mindst af Alt om mit Funds Beskaffenhed. Naar jeg nu t&ae;nker derover, nu da jeg veed Alt, da forstaaer jeg det, jeg forstaaer det var et Suk dernede fra, et Suk de profundis, et Suk, at jeg fravristede Havet sit Depositum, et Suk fra den indesluttede S&o-;, et Suk fra den indesluttede Sjel, som jeg fravristede hans Hemmelighed. Havde jeg to Minuter f&o-;r anet det, jeg havde ikke vovet at tr&ae;kke til. Naturforskeren sad ganske fordybet i sit Arbeide, han henkastede blot et Sp&o-;rgsmaal, om jeg havde faaet Noget, et Udraab, der ikke syntes at vente Svar, da han med F&o-;ie ikke betragtede mit Fiskeri at v&ae;re for Videnskabens Regning. Nu, jeg havde heller ikke fundet, hvad han s&o-;gte, men noget ganske Andet. Og saaledes sadde vi hver i sin Ende af Baaden, hver besk&ae;ftiget med sit Fund, han paa Videnskabens, jeg paa Venskabets og Nysgjerrighedens Vegne. Indsv&o-;bt i Voxdug, som var forsynet med flere Segl, laae en &Ae;ske af Palisander-Tr&ae;. &Ae;sken var lukket og da jeg med Magt aabnede den, laae N&o-;glen inden i: saaledes indadvendt er Indesluttetheden altid. I &Ae;sken fandtes et paa meget fiint Postpapir s&ae;rdeles omhyggeligt og nydeligt skrevet Hefte. Der var en Orden, en Ziirlighed i det Hele og dog en H&o-;itidelighed som var det skeet for Guds Aasyn. At jeg saaledes ved min Indblanding skulde bringe Uorden i den himmelske Retf&ae;rdigheds Archiver! Dog nu er det bag efter, jeg beder Himlen og den Ubekjendte om Tilgivelse. Unegteligt var Gjemmestedet godt valgt, og S&o-;eborg-S&o-; er paalideligere end den h&o-;itideligste Erkl&ae;ring: fuldkommen Taushed loves; thi den giver ikke engang denne Erkl&ae;ring. Besynderligt nok, hvor forskjellig end Lykke og Ulykke er, Eet enes de stundom i at &o-;nske: Taushed. Man priser en Collecteur, der uddeler Lykkens Gevinster, dersom han fortier Navnet paa den Lykkelige, at Lykken ikke skal vorde denne til Plage; men den Ulykkelige, der spillede hele sin Formue bort, &o-;nsker jo ogsaa sit Navn fortiet. I &Ae;sken fandtes tillige enkelte Pr&ae;ciosa, nogle endog af betydelig V&ae;rdi, Smykker og dyre Stene, ak! dyre Stene vilde vel Eiermanden sige, dyrebare, dyrekj&o-;bte, uagtet han jo selv fik Lov at beholde dem. Det er dette v&ae;rdifulde Fund, jeg f&o-;ler mig forpligtet til at fremlyse. Der fandtes en flad Guldring med Datum indgravet, et Halssmykke, bestaaende af et Brillant-Kors, bef&ae;stet i et lyseblaat Silkebaand. Det &O-;vrige var tildeels af slet intet V&ae;rd, et Fragment af en Comedie-Plakat, et udrevet Stykke af det nye Testamente, hvert is&ae;r i en omhyggelig Convolut af Velin-Papir, en vissen Rose i en s&o-;lvforgyldt Capsel og andet Lignende, der kun for Eiermanden kan have havt lige V&ae;rd med Brillanter à 2 Karat Stykket. Thi indkaldes herved Eiermanden af en i S&o-;borg-S&o-; Sommeren 44 fundet &Ae;ske i en forseglet Billet under M&ae;rket F. T. til mig at henvende sig gjennem den Reitzelske Boglade. For dog itide at forkorte enhver Mulighed af Vidtl&o-;ftighed, tillader jeg mig at bem&ae;rke, at Haandskriften strax vil forraade Eiermanden, samt at Enhver, der skulde ville be&ae;re mig med nogen Skrivelse, naar han intet Svar faaer, med Sikkerhed deraf t&o-;r slutte, at Haandskriften ikke var den rette, og kun denne kan jo gj&o-;re Fordring paa Svar. Til Tr&o-;st derimod for Eiermanden v&ae;re det sagt, at om jeg end har tilladt mig at udgive hans Manuscript, der da er af den Beskaffenhed, at det ikke som Haandskriften forraader Nogen, v&ae;re det sagt, at jeg ikke har tilladt mig at vise Nogen ikke en Eneste hverken Haandskriften eller Brillantkorset og det &O-;vrige. Hr. Cand. Bonfils har udgivet en Tabel, ved Hj&ae;lp af hvilken man af opgivne Datoer kan udregne Aaret. Hans Fortjenester i denne Henseende ere ogsaa komne mig til Gode, jeg har regnet, og regnet og endeligen udfundet, at det Aar, som svarer til de opgivne Datoer, er Aar 1751, eller det m&ae;rkv&ae;rdige Aar, da Gregr. Rothfischer gik over til den lutherske Kirke, et Aar, der for Den, som med eet dybtsindigt &O-;ie kyklopisk betragter det Vidunderlige i Verdenshistoriens Gang, tillige har den M&ae;rkv&ae;rdighed, at netop 5 Aar derefter udbr&o-;d Syvaarskrigen. Man n&o-;dsages da saaledes til at gaae noget langt tilbage i Tiden, hvis man ikke vil antage, at der er indl&o-;ben en Feil i Angivelserne eller i mine Beregninger. Vil man ikke saaledes n&o-;dsages til at gj&o-;re Noget, saa kunde man maaskee mir nichts og Dir nichts antage, at en stakkels Psycholog, der kun t&o-;r regne paa liden Sympathi for psychologiske Experimenter og uvirkelige Constructioner, har gjort et Fors&o-;g paa at friste En og Anden ved at give det et novellistisk Anstr&o-;g. Thi en psychologisk rigtig Tegning, der ikke sp&o-;rger, om der har levet et saadant Menneske, besk&ae;ftiger maaskee mindre vor Tid, hvor selv Poesien har grebet til det Middel at ville virke som Virkelighed. Lidt Psychologi, lidt Iagttagelse af saa kaldte virkelige Mennesker, vil man nok have, men naar denne Videnskab eller Kunst f&o-;lger sin egen Lyst, naar den seer bort fra de mangelfulde Udtryk for Sjelstilstande, som Virkeligheden byder, naar den smutter bort for ene med sig selv at danne en Individualitet af sin egen Viden, og i denne Individualitet at finde en Gjenstand for sin Iagttagelse, da bliver Mangen tr&ae;t. I Virkeligheden er det nemlig saaledes, at Lidenskaber, Sjelstilstande osv. kun findes til en vis Grad. Ogsaa dette gl&ae;der Psychologien, men den har tillige en anden Gl&ae;de af at see Lidenskaben f&o-;rt til sin yderste Gr&ae;ndse. Hvad Recensenter angaaer, vilde jeg &o-;nske, at min B&o-;n maatte forstaaes eenfoldigt og ganske efter Ordenes Lyden, som min oprigtige Mening, og at da Udfaldet maatte v&ae;re efter B&o-;nnens Begjering: saa Bogen slet ikke blev Gjenstand for nogen kriticerende Omtale, denne v&ae;re nu erkjendende eller anerkjendende, eller miskjendende. Naar man paa saa let en Maade kan erhverve sig Krav paa et Menneskes Taknemlighed, kunde man da sagtens f&o-;ie ham. F. T. Den rige Bonde i Norge s&ae;tter en ny Kobberkjedel over sin D&o-;r for hvert Tusinde mere, han erhverver; og Vertshusholderen s&ae;tter en Streg paa Bjelken for hver Gang Skyldneren bliver noget Mere skyldig: saaledes s&ae;tter jeg et nyt Ord til for hver Gang jeg bet&ae;nker min Rigdom og min Armod. Periissem nisi periissem. d. 3. Januar. Morgen. Altsaa idag for et Aar siden saae jeg hende f&o-;rste Gang, det vil da sige f&o-;rste Gang med besluttet Sjel. Jeg var ikke phantastisk, ikke vant til at beruse mig i store Ord og korte Dr&o-;mme, derfor bet&o-;d min Beslutning mig vel ikke, at jeg vilde d&o-;e, hvis hun ikke blev min. Jeg mente heller ikke, at min Sjel vilde adsplittes, mit Liv vorde mig aldeles indholdsl&o-;st, hvis hun ikke blev min, dertil havde jeg for mange religieuse Foruds&ae;tninger. Min Beslutning bet&o-;d for mig: hende eller Du gifter Dig slet ikke. Det var Indsatsen. At jeg elskede hende, derom var ingen Tvivl i min Sjel, men jeg vidste ogsaa, at der i Henseende til et saadant Skridt var saa mange Misligheder, at det for mig blev den vanskeligste Opgave. En Individualitet som min er ikke let tilfods; jeg kan ikke sige: faaer jeg ikke den Ene, saa tager jeg den Anden; jeg t&o-;r ikke tillade mig den Foruds&ae;tning, som falder Mange nem nok, at man selv altid er god, naar blot den Anden ogsaa er Een v&ae;rdig. For mit Vedkommende maatte Eftertrykket l&ae;gges paa et andet Sted &streg; om jeg ogsaa var istand til at give mit Liv et saadant Udtryk, som et &Ae;gteskab fordrer det. Forelsket var jeg trods Nogen, om end ikke Mange vilde forstaae, at jeg, dersom min Overveielse ikke havde tilladt mig dette Skridt, havde beholdt Forelskelsen hos mig selv. Med hende gifter jeg mig eller jeg gifter mig slet ikke. Burde en Gr&ae;ndsesoldat v&ae;re gift? T&o-;r en Gr&ae;ndsesoldat, aandeligt forstaaet, gifte sig, en Yderpost, der Dag og Nat k&ae;mper ikke just med Tartarer og Skyter men med et oprindeligt Tungsinds R&o-;verhorder, en Yderpost, der om han end ikke k&ae;mper Dag og Nat, om han end i l&ae;ngere Tid har Fred, dog aldrig kan vide, hvilket &O-;ieblik Krigen igjen begynder, da han ikke engang t&o-;r kalde denne Rolighed en Vaabenstilstand? Mit V&ae;sen er Tungsind, det er sandt, men takket v&ae;re den Magt, der om den end bandt mig saaledes, dog ogsaa gav mig en Tr&o-;st. Der gives Dyr, som kun slet ere bev&ae;bnede mod deres Fjender, men Naturen skjenkede dem en List, ved hvilken de dog frelses. En saadan List forundtes ogsaa mig, en Listens Magt, der gj&o-;r mig ligesaa st&ae;rk som Enhver, med hvem jeg har pr&o-;vet Styrke. Min List er den, at jeg kan skjule mit Tungsind; netop ligesaa dyb som mit Tungsind er, ligesaa listigt er mit Bedrag. Dette er ingen l&o-;s Formening. Jeg har ind&o-;vet mig deri og &o-;ver mig daglig. Ofte t&ae;nker jeg paa et lille Barn, jeg eengang saae i Esplanaden. Han gik paa Krykker, men paa sin Krykke kunde han hoppe, springe, l&o-;be omkaps n&ae;sten med den sundeste. Fra jeg var ganske ung har jeg &o-;vet mig; siden jeg saae hende og blev forelsket, har jeg anstillet de mest anstr&ae;ngende &O-;velser, inden der kunde v&ae;re Tale om at fatte en Beslutning. Jeg kan til hvilkensomhelst Tid paa Dagen aff&o-;re mig mit Tungsind eller rettere if&o-;re mig Bedraget, thi Tungsindet venter blot paa mig, til jeg bliver ene. Er der Nogen tilstede, hvo det saa end er, jeg er aldrig ganske som jeg er. Bliver jeg overrumplet i et ubevogtet &O-;ieblik, da kan jeg ved at tale i mindre end en halv Time fravriste Enhver, der er forekommen i min Praxis, dette Indtryk. Mit Bedrag er ikke Overgivenhed. I Forhold til Tungsind er denne Naturens eget Bedrag, der netop derfor strax vilde gj&o-;re Een mist&ae;nkt endog i en middelmaadig Iagttagers &O-;ine. Det sikkreste Bedrag er Forstandighed, lidenskabsl&o-;s Reflexion, og fremfor Alt et aabent Ansigt og et aabenhjertigt V&ae;sen. Bag denne skuffende Sikkerhed og Tryghed i Livet en s&o-;vnl&o-;s og tusindtunget Reflexion, der hvis den f&o-;rste Attitude bliver usikker, bringer Forvirring i Alt indtil Den, der strides med, hverken veed ud eller ind, og man atter naaer sin Sikkerhed. Og saa inderst inde &streg; Tungsindet. Det er sandt, det bliver tilbage, og er og bliver min Elendighed. Men denne Elendighed &o-;nsker jeg jo ikke at v&ae;lte over paa noget andet Menneske. Det er visseligen ikke derfor jeg vil gifte mig. Skulde jeg maaskee v&ae;re noget sophistisk mod mig selv? Forelsket er jeg, skulde det v&ae;re Forelskelsens Lyst, der indbildte mig, at jeg formaaede dette? Men jeg har jo excerceret mig i saa mange Aar, og det har hidtil aldrig slaaet feil. Min Fader var jo dog gift, og han var det tungsindigste Menneske, jeg har kjendt. Men den hele Dag var han glad og rolig, han brugte en Nattetime til ligesom Lokes Hustru at udt&o-;mme Bitterhedsskaalen, saa var han igjen helbredet. Saa megen Tid beh&o-;ver jeg end ikke. Jeg beh&o-;ver blot et &O-;ieblik efter Tid og Leilighed, saa gaaer Alt ordentligt. Af Tungsindets Bitterhed destilleres en Livsgl&ae;de, en Sympathi, en Inderlighed, som visseligen ikke kan forbittre noget Menneske Livet. Min Gl&ae;de, saaledes som den stundom er overv&ae;ttes i mit Hjerte, tilh&o-;rer hende ganske, til daglig Brug arbeider jeg redelig for at erhverve Gl&ae;dens Udkomme til hende, kun de enkelte m&o-;rke &O-;ieblikke har jeg for mig selv, hun skal ikke komme til at lide derunder. Saaledes staaer Sagen. Alle de Helte, som foresv&ae;ve min Indbildning, er det jo mere eller mindre Tilf&ae;ldet med, at de dybt og gjemt b&ae;re en Sorg, som de ikke kunne og ikke ville indvie Nogen i. Jeg gifter mig ikke for at lade et andet Menneske tr&ae;lle under mit Tungsind. Min &Ae;re, min Stolthed, min Begeistring er det mig at holde indesluttet hvad der skal v&ae;re indesluttet, at reducere det paa saa knappe Di&ae;ter som muligt; min Gl&ae;de, min Salighed, mit f&o-;rste, mit eneste &O-;nske er det at tilh&o-;re hende, hvem jeg for enhver Priis vil kj&o-;be med mit Liv og Blod, men hvem jeg ikke vil sv&ae;kke og tilintetgj&o-;re ved at indvie i mine Lidelser. Hende eller jeg gifter mig aldrig. Mere end eengang gj&o-;r man ikke disse Anstr&ae;ngelser, som kun en Forelskelse kan give al Trylleriets Herlighed. Thi dette indseer jeg vel, at et &Ae;gteskab for mig bliver den vanskeligste Opgave, en bekymret Sag, om den dog er mit h&o-;ieste &O-;nske. d. 3. Januar. Midnat. Naar en Fortvivlet styrter gjennem en Sidegade af Tilv&ae;relsen for at finde Fred i et Kloster, da gj&o-;r han vel i f&o-;rst at bet&ae;nke, om der ikke er Noget i hans Livs Forhold, der indtil videre binder ham og gj&o-;r det til Pligt f&o-;rst at arbeide en Anden flot, hvis denne Anden er til at frelse. Har han gjort alt Sit hertil, da kan han, om han end ikke blev Ridder i Livet, gj&o-;re sig Haab om den &Ae;re, hvilken Middelalderen tilstod Skolastikeren, naar han d&o-;de: at begraves som Ridder. Stille derfor. Det gjelder om at forblive saa apathisk og uafgjort som muligt. Jeg er jo en Morder, jeg har jo et Menneskes Liv paa min Samvittighed! Men saa kan man jo med F&o-;ie tye til Klostret? Nei! Det Eneste, en Morder ellers har at vente, er sin Dom, jeg venter en Dom, der skal afgj&o-;re, om jeg var en Morder, thi hun lever jo endnu. O! R&ae;dsel hvis det var en Overdrivelse, en &o-;ieblikkelig Stemning, hvis det var en Afmagtens Trods, der bragte dette Ord over hendes og hendes Omgivelses L&ae;ber! O! dybe Spot over Tilv&ae;relsen, hvis der Ingen var i den hele Verden uden jeg ene, der tog det Ord for Alvor! Min Forstand hitter paa den ene Mistanke efter den anden, Latterens D&ae;mon banker bestandigt paa, jeg veed hvad den vil, den vil hvirvle hende hen som et Abracadabra. Viig bort Du urene Aand! Min &Ae;re, min Stolthed byder mig at troe hende; mit Tungsind speider efter den l&o-;nligste Tanke derinde, at jeg ikke skal faae Lov til at skulke mig fra Noget. Hendes og de Talendes Ansvar bliver det, at have sagt det Forf&ae;rdelige, mit Ansvar bliver det, om jeg ikke holder mig n&o-;ie til Ordet. Jeg er jo ikke Iagttager, ikke Samvittighedsraad, men Handlende &dvs;: Skyldig. Min Phantasi tillades det altsaa at udmale hendes Skikkelse i al Elendighed, mit Tungsind at docere Applicationen: Du er Morderen. Bliver det nogensinde sandt hiin f&o-;rste Ord, jeg sagde til mig selv i Adskillelsens &O-;ieblik: hun v&ae;lger Skriget, jeg v&ae;lger Smerten &streg; bliver det nogensinde sandt, nu vil jeg ikke vide det, og kan ikke vide, om det nogensinde bliver sandt. Ak! at hun dog ikke maatte d&o-;e, ak at hun dog ikke maatte visne hen! Hvis det var muligt, Gud i Himlene, Du veed jo, det var jo, det er mit eneste &O-;nske &streg; hvis det da saa var muligt og det saa var for sildigt! Jeg saae hende igaar Eftermiddags paa Gaden. Hvor bleg, hvor lidende, hvor ganske som dens Skikkelse, der siger Een til at m&o-;de for Evigheden. Dette n&ae;sten brustne Blik, denne Gysen i min Sjel, fordi D&o-;den gaaer over min Grav. Og dog vil jeg intet glemme deraf, intet, kun til en &ae;ngstet Indbildnings Troskab, der giver mig det Betroede forf&ae;rdeligere igjen, kun til en besv&ae;ret Samvittigheds Hukommelse, der uds&ae;tter Skylden paa h&o-;ie Renter, kun til en saadan Redelighed vil og t&o-;r jeg betroe mig! &streg; Hun d&o-;er. Og jeg som et &O-;ieblik kunde troe Forstandens Snedighed, eller n&ae;sten lytte til Latterens D&ae;mon, afskyeligt. Og dog var hun maaskee kun saa bleg, fordi hun saae mig. Maaskee! Hvilken nedrig Plageaand boer der ikke i dette Ord? Er det ikke som naar et Barn l&ae;nge nok har martret Sommerfuglen, naar den hvert &O-;ieblik vil til at d&o-;e og han da pirrer ved den, saa den et Secund igjen griber efter Livet, griber med Vingerne efter Friheden. Men d&o-;er hun, jeg kan ikke overleve hende, jeg kan det ikke. Men intet &O-;ieblik f&o-;r, at ikke min D&o-;d giver hende en Forklaring, som jeg jo netop vilde offre mit Liv for at holde borte fra hende. Altsaa kold, rolig, besindig, uforandret. Besynderligt nok, da jeg friede til hende, var jeg angst nok for at v&ae;re intriguant, nu er jeg n&o-;dsaget til at v&ae;re det. d. 5. Januar. Midnat. Den stille Fortvivlelse Da Swift var bleven en gammel Mand, optoges han i den Daarekiste, han selv i sin Ungdom havde oprettet. Her stod han, saa fort&ae;lles der, ofte for et Speil med en forf&ae;ngelig og vellystig Qvindes Udholdenhed, om ikke just med hendes Tanker. Han betragtede sig selv og sagde: stakkels gamle Mand! Der var engang en Fader og en S&o-;n. En S&o-;n er ligesom et Speil, hvori Faderen seer sig selv, og for S&o-;nnen er igjen Faderen som et Speil, hvori han seer sig selv i den tilkommende Tid. Dog betragtede de sjeldent hinanden saaledes, thi en opr&o-;mt livlig Samtales Munterhed var deres daglige Omgang. Kun h&ae;ndte det faa Gange, at Faderen standsede, stod for S&o-;nnen med sit s&o-;rgmodige Aasyn, betragtede ham og sagde: stakkels Barn Du gaaer i en stille Fortvivlelse. Videre blev der aldrig talet om, hvorledes dette dog var at forstaae, hvor sandt det dog var. Og Faderen troede, at han var Skyld i S&o-;nnens Tungsind, og S&o-;nnen troede, at det var ham, der voldte Faderen hans Sorg &streg; men der blev aldrig vexlet et Ord derom. Saa d&o-;de Faderen. Og S&o-;nnen saae Meget, h&o-;rte Meget, oplevede Meget og fors&o-;gtes i adskillige Fristelser, men kun Eet l&ae;ngtes han efter, kun Eet bev&ae;gede ham, det var hiint Ord og det var Faderens Stemme, der han sagde det. Saa blev S&o-;nnen ogsaa en gammel Mand; men som Kj&ae;rlighed opfinder Alt, saa l&ae;rte L&ae;ngselen og Savnet ham vel ikke at fravriste Evighedens Taushed nogen Meddelelse, men den l&ae;rte ham at efterligne Faderens Stemme indtil Ligheden ingen Skuffelse var ham. Han betragtede sig da ikke i et Speil, som den gamle Swift, thi Speilet var jo ikke mere til, men i Eensomhed tr&o-;stede han sig selv ved at h&o-;re Faderens Stemme: stakkels Barn Du gaaer i en stille Fortvivlelse. Thi Faderen var den Eneste, der havde forstaaet ham, og dog vidste han jo ikke, om han havde forstaaet ham; og Faderen var den eneste Fortrolige, han havde havt, men Fortroligheden en saadan, at den blev den samme enten Faderen levede eller d&o-;de. d. 8. Januar. Morgen. Idag for et Aar siden saae jeg hende hos hendes Onkel, hvor jeg var i Selskab med hende. Hvor hemmelighedsfuld ruger jeg over min Forelskelse, hvor skjult indsuger jeg Forelskelsens N&ae;ring! Og hvorfor saa hemmelighedsfuld? Sandeligen det er ikke som beh&o-;vede Forelskelsen noget Mystificationens Incitament; men deels er jeg vant dertil fra tidligere Tid og end mere fra Forberedelsens Tid til dette tentamen rigorosum, deels synes jeg at skylde hende det. Det er dog uforsvarligt, at en Mand misbruger den friere Omgang med det andet Kj&o-;n, som vore Forhold tillade, til, som det hedder, at gj&o-;re Cour. Det er aldeles uberegneligt, hvorvidt og hvorledes denne Gj&o-;ren-Cour kan virke forstyrrende paa en Pige eller virke forstyrrende paa Den, hvem hun engang skal tilh&o-;re. Jeg veed vel, at en Forelskelse kan fjerne ubetydelige Bekymringer, og dog dersom jeg var forelsket i en Pige, det vilde altid smerte mig, det vilde ber&o-;re mig ubehageligt at vide, at hun havde v&ae;ret Gjenstand for en Courmagers Opm&ae;rksomhed. Langt hellere maatte hun have v&ae;ret virkelig forlovet eller gift, thi ethvert alvorligere Udtryk for det Erotiske forstyrrer ikke saaledes som dette Ubestemmelige, der netop derfor er en Leflen. Saaledes kunde jeg &o-;nske, at en Anden vilde t&ae;nke mod mig, og saaledes vil jeg t&ae;nke mod ham, thi jeg er meget langtfra at have Dumdristighed nok til uden videre at antage, at hun skal tilh&o-;re mig. Men hvad enten hun bliver min, eller hun ikke bliver min (hvor Sproget kan gj&o-;re kort Proces, og dog er Sproget til andre Tider i elskelig Forstaaelse med Sorgens Vidtl&o-;ftighed) min Dom bliver uforandret. Skal hun tilh&o-;re en Anden, da er det mit &O-;nske, at min Tanke hurtigt dr&ae;bt maa flygte tilbage i mit eget Indre, og intet intet Spor efterlade sig i det Udvortes. Heller ikke er jeg saa indesluttet, fordi jeg &o-;nsker at overrumple hende ved nogen Mystification. Hvad hjalp det mig? Saa maatte jeg jo have den Foruds&ae;tning, at jeg var en fortr&ae;ffelig Karl, der sagtens kunde gj&o-;re hende lykkelig, naar hun blot var god nok. Jeg veed ikke, om slig Tanke kan opkomme i en Forelskets Hjerne, i min huser den ikke. Jeg f&o-;ler kun altfor vel Ansvaret, og hvad vilde det sige med List at overrumple og da &streg; at liste Ansvarets V&ae;gt paa mig selv. Hvis hun nogensinde blev min, og jeg maatte tilstaae mig selv, at jeg havde brugt Klogskab mod hende, saa vilde jeg v&ae;re som tilintetgjort i al min Lykke, fordi det Forbigangne ikke kunde gj&o-;res om, ja end ikke construeres for Phantasien, da jo selv hendes Forklaring Intet vilde indeholde om, hvorledes Alt vilde have v&ae;ret anderledes, hvis dette ikke var skeet. Jeg veed ikke, om List nogensinde lader sig forene med det Erotiske, men det veed jeg, at naar man strider med Gud og med sig selv, om at turde f&o-;lge Forelskelsens Vinken, om at turde gribe efter det &O-;nske, der er &O-;iets Lyst og Hjertets Begjering, saa er man sikkret mod paa denne Maade at l&o-;be vild. Men derfor er jeg saa forsigtig, forsigtig indtil det sidste &O-;ieblik, ak, hvis der kom en Contra-Ordre inden i mig, at jeg da ikke skal have formasteligen grebet forstyrrende ind, og ikke blot have en ulykkelig Forelskelses Smerte, men ogsaa maatte gj&o-;re et Angerens Tilbagetog. Om der var et Trylleord, om der var en Rune, som kunde skaffe mig hende, jeg veed ikke, om jeg havde Alvor nok i Forhold til det Erotiske, Sands nok til at see, hvor uskj&o-;nt ethvert Middel er, Styrke nok til at forsmaae det, men jeg veed, at naar man er bunden som jeg er det, fristes man ikke. Dog Tidens Fylde n&ae;rmer sig. Jeg har vel nu i et Aar fra den f&o-;rste Gang jeg paa hende saae mig forelsket (thi f&o-;r den Tid havde jeg ogsaa seet hende) hengivet mig l&o-;nligt og skjult til denne Forelskelse. Jeg har seet hende i Selskab, seet hende i hendes Hjem, jeg har ubem&ae;rket fulgt hendes Vei. Det Sidste var mig paa en Maade det Kj&ae;reste, deels fordi det tilfredsstillede Forelskelsens L&o-;nlighed, deels fordi det ikke &ae;ngstede mig med Frygt for, at Nogen skulde opdage det, hvad der kunde kr&ae;nke hende og f&o-;r Tiden rive mig ubesluttet ud af &O-;velsens Skole. Dette Aar, &O-;velses-Aaret har for mig en egen Fortryllelse. Gjennem Alt, hvad jeg ellers foretog mig, slyngede Elskovens Silkesnor sig som i Amerikanerens Ankertoug; og hvad jeg ellers foretog mig stod i n&o-;ie Forhold dertil. Kan Ankertouget ingen Anelse have om Stormene, hvori det skal pr&o-;ves, saa t&ae;nkte jeg mig mangen Forf&ae;rdelse, og &o-;vede mig i den, medens Forelskelsens Lyst nynnede til Arbeidet. En forelsket Student l&ae;ser flittigt til sin Examen, hvor meget mere maatte jeg da ikke begeistres til at foretage saadanne &O-;velser, der i en ganske anden Forstand vare mig conditio sine qua non. Hvor udviklet jeg blev, fatter kun Den, som forstaaer hvad det vil sige Intet at foretage sig, ikke det Mindste uden i Kraft af Reflexion, hvilket er ligesom hvis Een maatte for at gaae bruge et konstigt Been og ikke kunde gj&o-;re et Skridt uden det, og tillige vilde skjule for Menneskene (hvad der da kan lykkes med Hensyn til Reflexionen) at det var et konstigt Been. Et Menneske skulde blot vide, hvor meget han gj&o-;r umiddelbart, og saa skulde han vide, hvad det er ikke at gj&o-;re det Mindste uden Beregning. Han skulde vide, hvilken Forskjel det er, at komme til den muntre Kreds og v&ae;re glad udenvidere, og derimod at komme fra Tungsindets yderste M&o-;rke og dog komme pr&ae;cise til det Klokkeslet, Indbydelsen lyder paa, og med den Art Munterhed, som Selskabet og Omgivelsen fordrer. Dersom man ikke er forelsket, bliver man tr&ae;t underveis. Hun gik eengang om Ugen til Sang, det vidste jeg. Jeg vidste, hvor Syngemesteren boede. Langtfra at gj&o-;re noget Fors&o-;g paa at tr&ae;nge mig ind i disse Kredse, &o-;nskede jeg blot skjult at see hende. Nu traf det sig saa heldigt, at der boede en Conditor i samme Gade, hvis Boutique hun passerede forbi, naar hun gik dertil og naar hun gik derfra. Her havde jeg mit Bedested. Her sad jeg og ventede, her saae jeg hende, selv useet, her tiltog og forfremmedes Elskovens skjulte Vext i Velbehagelighed for mine &O-;ine. Det var en Conditor af anden Rang, jeg kunde v&ae;re temmelig sikker paa, ikke at blive overrasket. Nogle af mine Omgangsvenner bleve dog opm&ae;rksomme derpaa. Dem indbildte jeg, at Kaffeen uden Sammenligning var den bedste i hele Staden, ja jeg opfordrede dem endog med stor Pathos til at fors&o-;ge det. Et Par af dem gik hen en Dag og smagte &streg; og fandt den naturligviis maadelig, som den var. Jeg disputerede imod med al Iver. F&o-;lgen deraf var, at da det engang paa tredie Sted kom paa Tale mellem dem og nogle Flere, hvorfor jeg altid gik hos den Conditor, sagde Een af dem: &anfbeg;aah! det er ikke Andet end hans s&ae;dvanlige Trods. Han har for et Indfalds Skyld paastaaet, at Kaffeen var superb, for nu blot at have Ret tvinger han sig til at drikke det Poit. Saaledes er han, et godt Hoved men det stridigste Menneske, og man h&ae;vner sig paa ham som paa Diogenes ikke ved at sige ham imod, men ved ikke at bryde sig om ham og in casu om hans Conditor-Bes&o-;g.&anfslut; En Anden meente, at jeg havde en stor Disposition til fixe Ideer, og han fandt det morsomt, at jeg virkelig kunde troe, at Kaffeen var god. I Grunden havde de dog alle Uret, thi Kaffeen var ogsaa efter min Smag slet. Derimod havde de ikke Uret i at h&ae;vne sig paa mig, ved at opfylde mit &O-;nske, at lade mig i Fred med min Conditor og hans Kaffee. Hvis jeg havde bedet dem derom, havde jeg neppe kunnet v&ae;re saa tryg. Jeg drak Kaffeen, t&ae;nkte ikke stort derpaa, men her var det jeg ventede, her var det jeg n&ae;rede Forelskelsen med L&ae;ngselen, og vederqv&ae;gede den med Synet, og herfra tog jeg meget hjem med mig, naar Synet var forsvundet. Ved Vinduet torde jeg aldrig sidde, men naar jeg sad midt inde i V&ae;relset, kunde mit &O-;ie beherske Gaden og det modsatte Fortoug, hvor hun gik; men den Forbigaaende kunde ikke see mig. O skj&o-;nne Tid, o elskelige Erindring, o s&o-;de Uro, o lykkelige Syn, naar jeg smykkede min skjulte Tilv&ae;relse med Forelskelsens Trylleri. Som Dreng havde jeg en Latin-L&ae;rer i den l&ae;rde Skole, hvem jeg oftere mindes. Han var meget duelig, det var ogsaa langtfra, at man ikke l&ae;rte Noget af ham, men stundom var han noget besynderlig eller, om man saa vil, noget distrait. Dog bestod hans Distraction ikke i at han faldt i Tanker, taug stille o. s. v., men i at han pludselig en enkelt Gang talte med en ganske anden Stemme, og ud af en ganske anden Verden. Vi l&ae;ste blandt Andet Terents Phormio med ham. Her fort&ae;lles der om Ph&ae;dria, at han, forelsket i en Citharspillerinde var reduceret til at f&o-;lge hende til og fra Skole. Nu staaer der hos Digteren: ex advorsum ei loco Tonstrina erat qu&ae;dam; hic solebamus fere plerumque eam opperiri, dum inde rediret domum. Latinl&ae;reren spurgte Discipelen med Underviisningens Gravitet, hvorfor styrer dum her Conjunctiv. Discipelen svarede: fordi det betyder det Samme som dummodo. Det er rigtigt, svarede L&ae;reren, men begyndte derpaa at forklare, at man ikke maatte betragte det Conjunctiviske paa en udvortes Maade, som var det Partiklen som saadan der styrede Conjunctiv. Det Indvortes og det Sj&ae;lelige var det, som bestemte Modus, og saaledes her den &o-;nskende Lidenskab, Utaalmodighedens L&ae;ngsel, Sjelens Bev&ae;gelighed_{Bev&ae;gethed} i Forventning. Derpaa blev hans Stemme aldeles forandret, og han vedblev: Den, der nemlig her sidder og venter i hiin Tonstrina, som var det hos en Conditor eller paa et saadant offentligt Sted, er ingen ligegyldig Mand, men en Forelsket, der venter den Elskede. Ja havde det v&ae;ret en Porteur, en Portechaisedrager, et Bud eller en Droskekudsk, der havde ventet, saa vilde egentligen det at vente v&ae;re at t&ae;nke som samtidigt udfyldende Tiden, medens Pigen var til Musik og Sang, hvilket ikke er conjunktivisk men indikativisk t&ae;nkt, det skulde da v&ae;re at disse Herrer ventede paa Betaling, hvilket er en meget maadelig Lidenskab. Egentligen burde Sproget slet ikke tillade, at en saadan Forventning udtrykkes i Conjunktiv. Men det er Ph&ae;dria, der venter, og han venter, blot hun dog, naar hun dog blot, at hun dog blot, snart, snart vilde vende tilbage; og alt Dette er ret egentlig Conjunktivisk. Der var en H&o-;itidelighed og en Lidenskab i hans Stemme, saa Disciplene sad som havde de h&o-;rt en Aande-R&o-;st. Han taug, derpaa r&o-;mmede han sig og sagde med Underviisningens s&ae;dvanlige Gravitet: den N&ae;ste. Dette var en Erindring fra min Skoletid, jeg indseer nu tydeligen, at min uforglemmelige Latin-L&ae;rer, skj&o-;ndt han kun gav sig af med Latin, ogsaa havde kunnet paatage sig andre Fag. Om Aftenen for et Aar siden fulgte jeg hende hjem. Der var ingen Anden, man kunde anmode derom. Jeg gik glad ved hendes Side, i Selskab med Flere. Og dog syntes jeg mig n&ae;sten lykkeligere i mit Skjul; det at komme Virkeligheden saa n&ae;r, uden dog i Virkeligheden at v&ae;re n&ae;rmere, fjerner, medens Skjulthedens Afstand drager Gjenstanden til sig. Hvis det Hele var en Illusion? Umuligt. Hvorfor f&o-;ler jeg mig da lykkeligere i Mulighedens Afstand? Af den Grund jeg selv har angivet, alt Andet er en m&o-;rk Indbildning; hun er jo den Eneste, jeg elsker, jeg har elsket, jeg vil aldrig elske nogen Anden. Men jeg vil heller ikke nedv&ae;rdige min Sjel ved som det hedder at l&ae;re hende at kjende, ved at pr&o-;ve og efterforske hendes V&ae;sen. Hun er min Elskede, og min Forelskelses skjulte Gjerning er det at t&ae;nke alt Elskeligt om hende, indtil jeg n&ae;sten omkommer af Utaalmodighed, Timen og Stunden maa vel n&ae;rme sig, min Sjel er besluttet. d. 9. Januar. Morgen. Idag for et Aar siden. Jeg t&ae;ller &O-;ieblikkene; blot en Beleilighed forundes mig til at tale med hende, saa er Loddet kastet. Paa ny har jeg overt&ae;nkt det Hele &streg; hende eller slet ikke. Gud i Himlene! at det nu maatte blive lykkeligt. Bede om hende turde jeg ikke, uden med den uendelige Reservation, der gj&o-;r at jeg ikke beder om hende, men om hvad der er mig tjenligt. Anderledes har jeg aldrig turdet bede Gud om Noget, har aldrig &o-;nsket at bede anderledes, ad Resignationens Gjenvei er vistnok Gud et Menneske allern&ae;rmest, men denne Gjenvei er en heel Reise omkring Tilv&ae;relsen. I en vis Forstand frygter jeg n&ae;sten mere hendes Ja end hendes Nei. Fortrolig som jeg er med Taushed og med m&o-;rke Tanker passer et Nei bedre for mig. Dog er et Ja &streg; ja det er mit eneste &O-;nske. Det skal jo heller ikke passe til det &O-;vrige, det skal betyde mig, at som jeg har en m&o-;rk Afkrog i min Sjel, hvor jeg er en Indsidder i Tungsind, saa skal Gl&ae;den nu ogsaa boe hos mig, naar jeg tilh&o-;rer hende, jeg skal kunne samle al min Sjel paa at gj&o-;re hende saa lykkelig som det er mig muligt. Mere forlanger jeg ikke i Verden, men at dog min Sjel maatte have eet Tilholdssted, hvor Gl&ae;den er tilhuse, een Gjenstand, paa hvilken jeg kan samle mig for at skabe Gl&ae;de og gl&ae;des. Hende havde jeg ikke bekymret mig om at pr&o-;ve eller som det hedder at l&ae;re at kjende. Det Ord rinder mig bestandigt ihu: Marthe, Marthe, Du bekymrer Dig om saa Meget, Eet er forn&o-;dent. Dette Forn&o-;dne er der, hun er den Elskede. Saaledes t&ae;nker jeg, vi passe for hinanden: er jeg god nok, hun er det altid. Farer frygter jeg ikke, Opoffrelser ikke heller, saa langtfra, at jeg n&ae;sten finder en Gl&ae;de i det absurde &O-;nske, at hun var ulykkelig. Sandeligen, det Eneste, jeg frygter, er, at hun uden mig skulde blive langt lykkeligere. Hendes Omgivelse, hendes Livsforhold har jeg derimod n&ae;sten udspioneret. Heldigviis ere disse mig gunstige. Hendes Familie lever i en n&ae;sten idyllisk Ro. Hendes Fader er en alvorlig Mand, og Moderens D&o-;d har formildet hans V&ae;sen og udbredt en Venlighed, der vel har noget veemodigt, men tillige noget aabent og indbydende. Munterheden er ikke bortvegen fra disse Steder, men Livsgl&ae;den s&o-;ges ikke udenfor eller i vidtl&o-;ftig Compagni med Creti og Pleti. Moderens D&o-;d har hjulpet B&o-;rnene til alvorligere at slutte sig sammen, og at have deres Tanker ved Hjemmet, hvor Faderen ikke uden Veemod men desto omhyggeligere freder om B&o-;rnene, og ikke uvenlig lader sig forynge ved Ungdommens berettigede Fordring til Livet. Det er som jeg &o-;nsker det. Hendes Omgivelse er en saadan, at den begunstiger mit Forehavende og min Fremtids Lykke mere end en Duenna begunstiger Ridderens Forstaaelse med den Elskede. At rive en Pige ud af en tilvant Omgivelse og omplante hende i en fremmed Leveviis vovede jeg ikke. Saa kom da, beleilige Stund. Tale med hende vil jeg, jeg vil ikke skrive eller henvende mig til nogen Trediemand. Det er min Tro, at en Forelskelse i Oprigtighed, en Overbeviisningens Inderlighed, en Valgets Besluttethed giver det korte Ord, giver Stemmen selv et Udtryk, en Tilforladelighed, som for den Vedkommende er mere overbevisende og mere fyldestgj&o-;rende end Resultatet af F&ae;dres og Venners Overveielse, som dog ikke kjende Een. Hvad jeg vil, lader sig sige kort; jo kortere jo bedre, kun at det siges Ansigt til Ansigt. Havde jeg Veltalenhed, havde jeg Kraft til at bedaare, hvor &ae;ngstelig vilde jeg ikke v&ae;re, at jeg skulde bruge den, og hvis jeg brugte den, jeg vilde komme til at betale det dyrest. Jeg frygter dog Ingen, som jeg frygter mig selv, vee mig, dersom jeg opdagede, at der havde v&ae;ret eet svigefuldt Ord i min Mund, et eneste Ord, hvormed jeg havde s&o-;gt at overtale hende. d. 11. Januar. Morgen. Idag for et Aar siden. Det er dog anstr&ae;ngende, n&ae;sten over mine Kr&ae;fter at holde Sjelen paa Beslutningens H&o-;ieste. Saaledes svinger en Br&ae;ndehugger &O-;xen over Hovedet, og denne Stilling fordobler V&ae;gten mange Gange; han stemmer ligesom sig selv imod af yderste Magt, hver Muskel skj&ae;lver i Anstr&ae;ngelsen. Det er kun et &O-;ieblik. O at disse &O-;ieblikke maatte forkortes! O at jeg ikke griber feil! Dersom jeg i denne n&ae;sten overnaturlige Tilstand ikke griber en Virkelighed, dersom denne Potensation i en ny Reflexions Tjeneste vender sig mod mig selv, saa er jeg afmattet, maaskee tilintetgjort for stedse. O Tid, Tid, hvor er Du forf&ae;rdelig at brydes med! O Menneske, hvor er Du dog besynderlig sammensat: at kunne v&ae;re saa st&ae;rk, og at kunne falde for Ingenting! Thi f&o-;ler jeg mig nu st&ae;rk, st&ae;rk som en gr&ae;sk Gud, saa indseer jeg ogsaa, skeer der Intet, da er jeg knuset. Saa traf jeg da hende. Vi m&o-;dtes, idet vi begge vilde bes&o-;ge Familien i Kronprindsessegaden. Fruen var oppe hos Bedstefor&ae;ldrene i anden Etage; da jeg havde et &Ae;rende til hende, var Datteren saa artig at ville hente hende ned. &streg; Vi vare altsaa ene. Maaskee vilde en gunstigere Leilighed ikke saa snart tilbyde sig, eller et saa sikkret &O-;ieblik. Bedstemoderen var noget tungh&o-;r, men, som gamle Folk ofte er det, meget nysgjerrig, altsaa skulde Alt fort&ae;lles h&o-;it og tydeligt, hvilket dog tager nogen Tid; Juliane havde, idet hun l&o-;b ud af D&o-;ren, slaaet Entr&eaigu;e-D&o-;ren i efter sig, og saaledes lukket sig og sin Frue Moder ude. Situationen begunstigede derimod ikke nogen vidtl&o-;ftigere Expectoration, eller en gl&o-;dende F&o-;lelses Natur-Bedragerier, men den vilde n&o-;dsage hende til at bruge al sin Magt for at Ingen skulde m&ae;rke Noget, og skulde endeligen de Indtr&ae;dende finde hende lidt anderledes end ellers, vilde de naturligt forklare det af den Mangel paa Takt, hvormed Juliane havde ladet os v&ae;re ene, saa meget mere som det, at jeg maatte ud og lukke op, vilde give Anledning til lidt Overgivenhed. Det Dramatiske er dog langt hurtigere, et halvt Minut var mig nok til at overskue hvad der bliver mig vidtl&o-;ftigt, naar jeg vil kalde det frem for Erindringen. Er jeg dog ikke lumsk, er der dog ikke noget Beregnet i Alt, hvad jeg foretager mig? Du gode Gud! naar jeg bruger min Klogskab netop af Omsorg for hende, hvad kan jeg saa gj&o-;re mere? Det udtalte Ord kunde nu blive en Hemmelighed mellem hende og mig, Ingen, ikke en Dj&ae;vel kunde falde paa, at et saadant &O-;ieblik blev benyttet saaledes, det udtalte Ord kunde v&ae;re d&o-;dt og magtesl&o-;st, som var det aldrig sagt, hvis det saaledes behagede hende. Situationen var netop saaledes, at den forhindrede det, hvis hun ellers i sin Sindsbev&ae;gelse skulde have yttret et Ord til Nogen, et Ord, hun bitterligen maaskee vilde fortryde. Hvad jeg sagde, det veed jeg ikke, men det g&o-;s i mig selv; og skj&o-;ndt rolig, var min Stemme dog bev&ae;get; hvorledes kan jeg ikke beskrive, kun var det ubeskriveligt lindrende, at give mig Luft. Jeg er overbeviist om, at hvad jeg har sagt har havt hele min Lidenskabs indre Sandhed. Hun blev som forstenet, hun skj&ae;lvede synligt, hun svarede ikke eet Ord. &streg; Jeg h&o-;rte Fodtrin paa Trapperne, der blev ringet paa, jeg lukkede op, Latteren hjalp paa Alt, Conversationen begyndte; det lykkedes. Mit &O-;nske var nu, at hun vilde gaae f&o-;rst og derved undgaae, at vi ikke kom til at f&o-;lges ad, hvilket kunde v&ae;re mist&ae;nkeligt; ved at gaae f&o-;rst sikkredes hun ogsaa mod ethvert Sp&o-;rgsmaal. Formodentligt har hun selv indseet det Samme; hun gik. Jeg blev en Timestid for at distrahere. Derpaa gik jeg hjem og henvendte mig skriftligt til hendes Fader og anholdt om hendes Haand. Nu var enhver verdslig Delibereren, enhver deeltagende og bekymret Betragtning i Anledning af et saa vigtigt Skridt mig kj&ae;r og i mine Tanker Sagen aldeles vedkommende. Jeg &o-;nsker langtfra ikke at undgaae det, tvertimod &o-;nsker jeg, at enhver Vanskelighed, enhver Tvivl maa komme bestemt til Orde, enhver Fare maa blive hende tydelig. Men mit f&o-;rste Ord, min Kj&ae;rligheds-Erkl&ae;ring skal h&ae;vdes; den skal ikke kastes ind mellem saadanne Overveielser som et Aktstykke mere. Har jeg tiet saa l&ae;nge, har jeg ogsaa Ret til at udsige Ordet, uden Kunst, uden Svig, men saaledes som min Stemning byder det, naar den samler en stille Lidenskabs Kraftfylde i et afgj&o-;rende Ord og i et afgj&o-;rende &O-;ieblik. Det Indtryk, vil jeg hun skal have af mig, det Indtryk vil jeg selv have, det &O-;vrige befaler jeg Gud i Vold, som da ogsaa Dette, men paa en anden Maade. Har jeg overv&ae;ldet hende; har jeg gjort for st&ae;rkt et Indtryk; kan en Pige maaskee ikke b&ae;re det Uventede og en Lidenskabs Udbrud samlet i Eet? Hvorfor taug hun? Hvorfor skj&ae;lvede hun? Hvorfor blev hun n&ae;sten angest for mig? Naar Borgporten i mange Aar ikke har v&ae;ret aabnet, da lukkes den ikke lydl&o-;st op som en Mellemd&o-;r, der dreier sig i Fjedere! Naar Taushedens D&o-;r l&ae;nge har v&ae;ret lukket, da lyder Ordet ikke som en hurtigl&o-;bende Tunges Goddag og Farvel; naar man med eet Ord skal s&ae;tte Alt ind, naar man i Aar og Dag kun har villet Eet, og nu skal sige det, ikke til en Ven, men til Den, i hvis Haand Opfyldelsen er lagt, da er Stemmen ikke uinteresseret som en V&ae;gters, der raaber hvad Klokken er, og anderledes interesseret end Eens, der t&ae;ller T&o-;rv. Hvorfor frygter jeg da, hvorfor er jeg urolig, hvorfor vil allerede Reflexionen til at saare mig, som var der noget Underfundigt i at tie saa l&ae;nge, noget D&ae;monisk i at kunne det, noget Listigt i at benytte &O-;ieblikket, noget Uforsvarligt i at bruge det simpleste Middel og den redeligste Fremgangsmaade, fordi denne maaskee er den st&ae;rkest virkende. d. 12. Januar. Morgen. Idag for et Aar siden. Det er afgjort. Man gjorde mig altsaa ikke Pr&o-;vens Tid lang; nu det beh&o-;vede jeg ogsaa, thi jeg er meget anstr&ae;nget. Du senest&ae;rke, smidige Athlet, o Mulighed, Dig s&o-;ger man forgj&ae;ves at l&o-;fte fra Jorden, at man kan tage Magten fra Dig, thi Du lader Dig tr&ae;kke ud saa lang som en Evighed og beholder dog Fodf&ae;ste; Dig s&o-;ger man forgj&ae;ves at fjerne fra sig, thi Du er Een selv. Ja jeg veed det, Du bliver dog Den, der engang tager Livet af mig, men denne Gang ikke. Slip mig, Du visne Hex, hvis Favnetag er mig modbydeligt, som Hexens i Skoven var det for Rolands Svende, skrump sammen til det Intet Du er, lig saa der som en vindt&o-;rret Snog, indtil der atter kommer Liv i Dig, og Du atter bliver seig og elastisk og livsfort&ae;rende for min Sjel! I dette &O-;ieblik er din Magt brudt. Pr&o-;vens Tid er forbi, blot den dog ikke har v&ae;ret for kort, blot dog Ingen har tilskyndet hende til at fatte en Beslutning, blot man har gjort hende Sagen vanskelig nok. V&ae;r da glad, min Sjel! Hun er min. Gud i Himlene, jeg takker Dig! Nu en lille Rastdag, at jeg ret kan fryde mig ved hende, thi det veed jeg vel, jeg kan dog Intet, slet Intet foretage mig uden at see og t&ae;nke paa hende. Det f&o-;rste Kys hvilken Salighed! En Pige glad i Hu, lykkelig i Ungdom! Og hun er min. Hvor er alle m&o-;rke Tanker og Indbildninger kun et Spindelv&ae;v, og Tungsindet kun en Taage, der flygter for denne Virkelighed, en Sygdom, der er helbredet og helbredes ved Synet af denne Sundhed, denne Sundhed, der jo er min, da den er hendes, mit Liv og min Fremtid. Rigdom har hun ikke, det veed jeg, jeg veed det nok, beh&o-;ves ei heller, men hun kan sige som en Apostel har sagt det til den V&ae;rkbrudne: S&o-;lv og Guld haver jeg ikke, men hvad jeg haver, det giver jeg Dig, stat op, v&ae;r karsk! Blev jeg igaar som 10 Aar &ae;ldre, idag er jeg bleven 10 Aar yngre, nei yngre end jeg nogensinde har v&ae;ret. Er dette en Krisis? Er det Afgj&o-;relsens Sv&ae;ven? Estne adhuc sub judice lis? Skal jeg v&ae;re bleven 10 Aar &ae;ldre, jeg som n&ae;sten var en Olding &streg; den stakkels Pige, der skal pusle om en Afd&o-;d; eller er jeg bleven ung, som jeg aldrig har v&ae;ret det &streg; misundelsesv&ae;rdige Lod at kunne v&ae;re saa meget for et Menneske. d. 12. Januar. Midnat. Alt sover; kun de D&o-;de stige nu frem af Graven og leve om igjen. Og end ikke det gj&o-;r jeg, thi da jeg ikke er d&o-;d, kan jeg jo ikke leve om, og dersom jeg var d&o-;d, kunde jeg jo heller ikke leve om, thi jeg har jo aldrig levet. For at holde min natlige Syssel saa skjult som mulig, bruger jeg den Forsigtighed at gaae i Seng Kl. 9. Kl. 12 staaer jeg op igjen. Det t&ae;nker Ingen paa, end ikke de Deeltagende, der have Deeltagelse nok til at opholde sig over, at jeg gaaer saa tidligt i Seng. Var det et Tilf&ae;lde, der bragte os saa n&ae;r sammen, eller hvilken Magt forf&o-;lger mig med hende, hvem jeg flyer og dog ikke vil undflye. At see hende er mig en R&ae;dsel, som det maa v&ae;re for Synderen at h&o-;re D&o-;dsdommen opl&ae;ses, og dog t&o-;r jeg ikke undgaae dette Syn, saa lidet som jeg t&o-;r s&o-;ge det, hvilket ligesaa godt kunde virke forstyrrende paa hende. Dersom jeg vidste med mig selv, at jeg var gaaet et Skridt af min s&ae;dvanlige Vei for at undgaae hende, var bleven borte fra noget Sted, hvor jeg pleier at komme, for at undgaae hende, jeg troer jeg tabte Forstanden. Kun ved at taale og lide, ved at b&o-;ie mig under ethvert Argument mod min s&o-;nderrevne Sjel, holder jeg Mening i min Existents. Hvis jeg gik en Gade for at s&o-;ge hende, et Skridt, jeg troer jeg tabte Forstanden af Bekymring for at skulle have forhindret hende i, at hj&ae;lpe sig selv. Jeg t&o-;r Intet foretage mig, Intet lade, min Tilstand er som den Ford&o-;mtes evige Qval. Og idag var det vor Forlovelsesdag! Hun vilde skraae ind paa Fortouget fra Gaden, jeg gik paa Fliserne og havde Fortougsret. Hun kunde ikke komme til at s&ae;tte sin Fod paa Rendesteensbr&ae;ttet f&o-;rend jeg var passeret, en Vogn, der kj&o-;rte forbi, gjorde hende det umuligt at tye ud paa Gaden. Havde jeg villet tale med hende, Situationen var saa gunstig som mulig. Men nei, ikke et Ord, ikke en Lyd, ikke en Bev&ae;gelse af L&ae;ben, ikke en tvivlsom Antydning i &O-;iet, Intet, Intet fra min Side. Store Gud, hvis hun var en Feberpatient, hvis dette Ord af mig var det Glas kolde Vand, hun &o-;nskede, jeg skulde negte det? Saa er jeg altsaa et Umenneske! Nei, min lille Jomfru, nei! vi have talet nok sammen! O at jeg kan tale saaledes om hende i min Tanke, hende, for hvis Skyld jeg vil vove Alt, naar jeg blot kan forstaae, at det er hende tjenligt. Men hvorfor forf&o-;lger hun mig? Jeg har Uret, sandt, vist, himmelraabende Uret. Men er jeg ikke straffet, har jeg ikke et Mord paa min Samvittighed? Har jeg da slet ingen Rettigheder? Skal hun slet ikke kunne forstaae hvad jeg lider? Er det en elskende Pige, der handler saaledes? Og hvorfor seer hun saaledes paa mig? Fordi hun troer, at inderst inde gj&o-;r det et Indtryk paa mig. Altsaa troer hun noget Godt om mig. Og da at ville saare den Martrede! Jeg gjorde &O-;ieblikket saa langt som muligt. Ved et saadant Sammenst&o-;d bliver der altid en Standsning, fordi den Ene maa vente til den Anden er passeret. Saa benyttede jeg mig af Fordelen for at bed&o-;mme hendes Udseende og om muligt hendes Sjelstilstand. Jeg havde taget mit Lommet&o-;rkl&ae;de op, og som man i al Beqvemmelighed holder det ud for at see, hvilken Deel man vil bruge, saaledes stod jeg pflegmatisk, som kjendte jeg hende ikke, skj&o-;ndt jeg saae paa hende og med Fortvivlelsens N&o-;iagtighed. Men intet Ord, enhver min Mine saa betydningsl&o-;s som et Intet. Ja brus kun derinde, thi ogsaa jeg har varmt Blod, maaskee kun for varmt; spr&ae;ng Hjertet, saa jeg styrter d&o-;d om, det lader sig h&o-;re, det finder man sig i; bank zittrende i Fingerspidserne, om det saa skal v&ae;re, bank indvendig med Forf&ae;rdelsens Slag paa Hjernen, men ikke synligt i Tindingerne, ikke i L&ae;berne, ikke i &O-;iet, det vil jeg ikke, jeg vil det ikke. Hvorfor blev jeg hidset, hvorfor blev jeg n&o-;dsaget til at opdage, hvilken Magt jeg har i Forstillelse, naar det gj&ae;lder en god Sag! Hun var mindre bleg, men maaskee var den friske Luft Skyld deri, maaskee havde hun gaaet l&ae;ngere. Hendes Blik gjorde et Fors&o-;g paa at d&o-;mme mig, men da slog hun &O-;iet ned, hun saae n&ae;sten bedende ud. En Qvindes B&o-;nner! Hvo gav hende uforsvarligt dette Vaaben i H&ae;nde, hvo giver den Rasende et Sv&ae;rd, og hvor afm&ae;gtig er dog ikke han i Sammenligning med den Afm&ae;gtiges B&o-;n! Da jeg svingede om Hj&o-;rnet, maatte jeg holde mig ved Husene. Dersom der nu var en Fortrolig, til hvem jeg vilde sige: saaledes er det, jeg kan see ganske rolig og lidenskabsl&o-;s ud, men naar jeg dreier om Hj&o-;rnet, da er jeg n&ae;rved at besvime, og dersom denne Fortrolige var en Nysgjerrig, der vilde belure mig, hvad saa? Saa vilde jeg blive opm&ae;rksom derpaa, thi som Kaspar Hauser kunde f&o-;le Metal gjennem utallige Lag T&o-;i, saa f&o-;ler jeg Bedrag og List gjennem ethvert Hylster, hvad saa, saa vilde jeg ikke blive svimmel, idet jeg dreiede om Hj&o-;rnet, men naar jeg da var gaaet igjennem den Gade, og den Nysgjerrige Intet havde seet, da vilde jeg s&o-;ge den n&ae;rmeste Tvergade for at synke om. Sov nu vel, sov vel, min Elskede! Give Gud hun maatte sove al sin Smerte ud og sove sig glad og r&o-;dmende til imorgen! Have Linie-Dandsere, der ere For&ae;ldre, ingen Fader- og Moderkj&ae;rlighed, have de ingen, naar de s&ae;tte Barnet op paa den smale Linie, og gaae i D&o-;dsens Angst nedenunder? Har man ikke afsagt min Dom, at jeg er en Morder, hvad kan altsaa skee v&ae;rre end at hun d&o-;er, og dog er der nu ingen Sandsynlighed derfor. Enten er hun den Sjeldne blandt Pigerne, saa vil netop min Fremgangsmaade bidrage Sit til, at hun ikke forstyrres i at blive det Udm&ae;rkede, en Pige, hvis Apotheose ikke begyndte med D&o-;den, men med Sorgen, &streg; eller hun er, ja jeg gider ikke sige det, hun har indbildt sig o. s. v., og derpaa bliver hun forstandig o. s. v. &dvs;: indbilder sig at v&ae;re bleven forstandig o. s. v. &streg; holdt! jeg eier ingen faktisk Oplysning, der berettiger mig til nogen Conclusion. Altsaa bliver jeg i min Elendighed, og holder hende i &Ae;re. Men min Forstand, min Forstand, den siger mig det, jo den siger mig det for at kr&ae;nke mig, thi det var jo ikke mit &O-;nske, at hun skulde vise sig at v&ae;re mindre end hvad hun syntes, og jeg kunde dog hverken for hendes eller for min Skyld &o-;nske saaledes at frelses &dvs;: saaledes at blive til Nar. Men Intet, Intet er der, som kan hj&ae;lpe mig med en lille Oplysning. Forgj&ae;ves kaster jeg mig utaalmodig nu paa den ene Side, nu paa den anden; naar man ligger paa en Pineb&ae;nk nager det overalt. Hun kan foragte &streg; store Gud! det er det jeg vil, det jeg arbeider for, og dog gyser det i mig ved Tanken om et saadant Martyrium paa Livstid. Om jeg vil kunne udholde det, om jeg ikke aldeles fortvivler, jeg veed det ikke, men det veed jeg, og det veed den Magt, der if&o-;lge sit V&ae;sen er Medvider i de skjulteste Tanker, den veed, at jeg har trukket i Snoren til Styrtebadet. Om det skal knuse mig, veed jeg ikke. &streg; Hun kan beskikke sin Sjel til Taalmodighed, kan med uskadt Samvittighed tage Sorgens Sl&o-;r, hvad kan jeg? Hvor skjuler jeg mig for mig selv, hvor er det Hvilested, at den M&o-;dige kan samle nye Kr&ae;fter, hvor redes det Natteleie, paa hvilket jeg kan slumre stille og qv&ae;gsomt. I Graven? Nei, thi det er usandt hvad Skriften siger, at der i Graven er ingen Erindring, jeg vil erindre hende. I Evigheden? Er der Tid til at sove? I Evigheden! Hvorledes vil jeg see hende igjen? Skal hun der tr&ae;de anklagende og d&o-;mmende frem? Forf&ae;rdelse! Eller skal hun maaskee have transpireret det Hele ud som en Barnestreg? Modbydeligt! Og dog ikke modbydeligt, men noget V&ae;rre, thi var maaskee ikke min Taushed Skyld i, at hun blev en Saadan. Og jeg, som netop har frygtet, at et Ord af mig skulde gj&o-;re hende pjattet og berolige hende i Passiar! d. 15. Januar. Morgen. Idag for et Aar siden. Er det saaledes at v&ae;re forlovet? Thi hvad det er at v&ae;re forelsket, det vidste jeg, men dette Nye, at vide sig Forelskelsens Gjenstand sikkret, at hun er min, min for evig. Er det saaledes at v&ae;re Moder, klagede Rachel, da Tvillingernes Strid begyndte i Modersliv, og saaledes har vel Mangen sagt til sig selv, naar det var opnaaet hvad han higede efter: er det saaledes? Og strider det ikke i mig som var der tvende V&ae;sener: er jeg bleven 10 Aar &ae;ldre eller er jeg bleven 10 Aar yngre? Hvor det dog maa v&ae;re besynderligt at v&ae;re en ung Pige, at leve saaledes frisk v&ae;k ind i Livet. Jeg troede jeg skulde v&ae;re sluppen, at jeg skulde v&ae;re forvandlet, at jeg havde seet mig forelsket og ved at see forelsket paa hende skulde see mig frelst, saa jeg var bleven som hun en Fugl paa Qvisten, en Frydesang i Ungdommen, at vi skulde v&ae;re opvoxede sammen, at vort Liv skulde v&ae;re lykkeligt for os i Foreningen, forstaaeligt i sin Lykke for Andre, som den Glades Hilsen, naar han iler os forbi og kaster et Kys til os. Meget forstaaer jeg, enhver Reflexion, som jeg h&o-;rer eller l&ae;ser, er jeg saa fortrolig med som tilh&o-;rte den mig. Men dette Liv forstaaer jeg ikke. At t&ae;nke paa ingen Ting, og dog v&ae;re saa elskelig, at leve Viisdom og Daarskab mellem hinanden, uden ret at vide, hvilket der er hvilket. Dersom en Juveleer, der havde udviklet sit Kjendskab til &ae;gte Stene indtil at have sit Liv i denne Distinction, dersom han saae et Barn, der legede med forskjellige Stene, &ae;gte og u&ae;gte, hvilke Barnet blandede mellem hinanden og havde lige Fryd af begge &streg; jeg t&ae;nker det vilde gyse i ham at see den absolute Distinction h&ae;vet; men dersom han saae Barnets Lykke, dets forn&o-;ielige Sind over Legen, saa vilde han maaskee ydmyge sig derunder og f&ae;ngsles til dette gysende Syn. Saaledes er der for den Umiddelbare ingen absolut Distinction mellem hvor Ideen bryder sig i Tanken og Sproget som &Ae;delstenen i Straaleglandsen, og hvor dette mangler, der er ingen absolut Distinction, der gj&o-;r det Ene til det Kostbareste af Alt, det Andet til Intet, det Ene til Det, der bestemmer Alt, det Andet til hvad der end ikke kan bestemmes i Forhold til dette. Elskende b&o-;r jo intet Mellemv&ae;rende have. Ak! ak! vi have for kort v&ae;ret forenede til at have noget Mellemv&ae;rende &streg; vi have Intet imellem os, og da have vi en Verden imellem os, netop en Verden. I de enkelte &O-;ieblikke er jeg lykkelig, fuldkommen lykkelig, lykkeligere end jeg nogensinde havde dr&o-;mt om; mig er dette rigeligt Vederlag for min Smerte; blot hun Intet aner, saa er Alt vel. Hun er taus, stillere idetmindste end hun pleier at v&ae;re, men kun naar vi ere ene. Om hun t&ae;nker? Blot hun ikke begynder at reflektere! d. 17. Januar. Morgen. Idag for et Aar siden. Hvad er dette? Hvad vil det sige, jeg er saa bev&ae;get som Skovens angstfulde Hvirvel mod Uveir. Hvad er det for en Anelse, der sammenknuger mig? Jeg kjender ikke mig selv igjen. Er dette Forelskelse? O! nei! Saa meget forstaaer jeg vel, at det ikke er med hende, ikke med Eros jeg skal stride. Det er religieuse Kriser, der tr&ae;kke sammen over mig. Min Livs-Anskuelse er bleven mig selv tvetydig, hvorledes kan jeg endnu end ikke sige. Og mit Liv tilh&o-;rer hende, men hun aner Intet. d. 17. Januar. Midnat. Hvad jeg skriver om Morgenen er fra det Forbigangne, og tilh&o-;rer det forgangne Aar, hvad jeg nu skriver, disse mine &anfbeg;Nattetanker,&anfslut; er Journalen for det l&o-;bende Aar. Det l&o-;bende Aar! Hvilken forf&ae;rdelig Spot over mig ligger der ikke i dette Ord. Dersom et Menneske havde opfundet Sproget, vilde jeg troe, han havde opfundet dette Ord for at haane mig. I gamle Dage brugte de Militaire en meget grusom Straf, at ride paa Tr&ae;hesten. Den Ulykkelige blev ved V&ae;gter tvungen ned paa en Hest, hvis Ryg var ganske skarp. Da den engang exequeredes, og Synderen vaandede sig i Smerte, kom en Bonde gaaende paa Volden, blev staaende for at see ned paa Exercer-Pladsen, hvor Synderen leed sin Straf. Fortvivlet af Smerte, ophidset ved Synet af en saadan Tv&ae;rdriver, raabte den Ulykkelige til ham: hvad gloer Du paa? Men Bonden svarede: kan Du ikke taale man seer paa Dig, saa kan Du jo ride om ad en anden Gade. Og som hiin ridende Synder var ridende, saaledes er det l&o-;bende Aar l&o-;bende for mig. Noget maa der gj&o-;res for hende. Mit Hoved spinder lutter Intriguer fra Morgen til Aften. Var min Adf&ae;rd f&o-;r hun blev min i al Oprigtighed, ved den &ae;ngsteligste Undgaaen af Alt, hvad der kunde synes List, saa er jeg nu bleven desto intriguantere. Hvo vilde ikke ansee mig for en Daare, hvis jeg sagde til ham, at hun nu i dette l&o-;bende Aar besk&ae;ftiger mig mere end nogensinde. Og dog er Vanskeligheden den, at jeg ikke t&o-;r foretage mig Noget, thi den fjerneste Anelse om, hvorledes hun besk&ae;ftiger mig, vilde v&ae;re det absolut Farligste, det kunde maaskee lokke hende ud ved et Haab i det Ubestemte, og lade hende frelses &dvs;: omkomme, fortabes i Halvhed. At ville betale enhver Oplysning, ethvert Ord med Guld, og ikke at turde det, fordi det er livsfarligt, da det kunde v&ae;kke hendes Mistanke, og forstyrre hende i at hj&ae;lpe sig selv! At maatte ad tusinde Krumningers Vei tiltrygle sig en Yttring en passant, naar man kunde have Meddelelse i Overflod, men ikke t&o-;r det, ikke t&o-;r det for hendes Skyld! Dersom jeg vilde iagttage absolut Taushed mod mine saakaldte N&ae;rmeste, kunde det ogsaa let v&ae;kke en Mistanke. Derfor har jeg lavet en Formular, jeg siger til dem. Kun siger jeg den ikke som Formular, men afdeclamerer den, saa m&ae;rker man det ikke, at det er Formular. Dette kan man l&ae;re af en Pr&ae;st. Han veed godt, at det er en gammel afdanket Pr&ae;diken, han holder, men naar han declamerer og aft&o-;rrer Sveden, saa troer Tilh&o-;reren, at det er en Tale. Saaledes troe ogsaa de Vedkommende, at jeg taler, uagtet jeg kun fremsiger en Formular, der er saa stereotyp og hvert Ord valgt efter langt Overl&ae;g. Det Modsatte er ogsaa brugeligt, at tale derom ad modum: deres meget &ae;rede af 25de styli novi rigtigt modtaget. Der er Intet, der bedre gj&o-;r Lidenskab uigjennemsigtig, end Contoir- og Bogholder- og Forretnings-Stiil. Dette Sidste er det bedste. Jeg har studeret det ved mine Operationer mod en Indesluttet, derfor kjender jeg det. Man skulde aldrig tr&ae;nge ind paa en Indesluttet, saa taber man; men som en Gigtsvag &ae;ngstes af Tr&ae;k, saaledes kan man ber&o-;re ham ved en tilf&ae;ldig Hentydning, man slet ikke forf&o-;lger. Eller man passer ham op, naar han tilf&ae;ldigt engang har givet sig lidt Luft. Man kan strax bed&o-;mme hans Indesluttethed af, hvor vanskeligt det falder ham at bryde af. Han fortryder, han har sagt Noget, han vil fordrive Indtrykket, man tier, nu bliver han mist&ae;nkelig mod sig selv, at det ikke er lykkedes ham, han vil gj&o-;re en Conversations-Overgang, det mislykkes, man tier, han &ae;rgrer sig over Pausen, han forraader mere og mere, om ikke ved Andet saa ved sin Iver for at skjule. Men naar man veed det, saa gj&o-;r man sine &O-;velser itide. Og Kunsten er, at tale lidt derom (thi aldeles Taushed er uklogt) og saa at holde en fort&ae;rende Lidenskab smidig paa Conversationens T&o-;mme, saa man, liig en Rytter, kan styre den med en Sytraad, og liig en Kj&o-;resvend, svinge i et Ottetal. At intriguere er dog en Adspredelse, at afh&o-;re Vidner og modtage Efterretninger, at conferere og controllere, at l&o-;be Verden rundt, at lure paa &O-;ieblikket er dog at foretage sig Noget, om der end Intet vindes, men det er utaaleligt at sidde og f&o-;de Vind, at udfinde den ene Plan sindrigere end den anden, og ikke turde bruge den, fordi det er endnu klogere, at lade v&ae;re, at man ikke skal blive forraadt; at see disse tantaliske lokkende Frugter, der friste Sympathien ved at love Alt! At have Lidenskab som en Spiller, og ikke at turde r&o-;re sig af Stedet, og kun v&ae;re bunden ved sig selv! At have Sjelen fuld af dumdristigt Mod, og Hjernen af Planer, og Ordet n&ae;rv&ae;rende, og da at have en Pen, der ikke kan skrive eller med stor M&o-;ie et Bogstav hver anden Time! At have Lidenskab som en Fisker, at vide hvor det vil bide, og ikke turde kaste ud, eller at see Floddet bev&ae;get og ikke turde tr&ae;kke til, at ikke denne Bev&ae;gelse skal forraade Noget! At have Den i sin Magt, der kunde sige Alt, at have Kniven paa hans Strube, hvis han forraadte Noget, og dog ikke turde bruge ham, fordi der dog for mig intet Forhold er imellem Hevnen over ham og den Skade, han kunde volde hende. Istedetfor saadanne Oplysninger at skulle n&o-;ies med et tilf&ae;ldigt Ord af en Pige, en Tjener, en Hyrekudskekarl, en Forbigaaende; og at skulle bringe Noget ud deraf, fordi det er Een en Saligheds-Sag. At skulle koge Suppe paa en P&o-;lsepind &streg; men at skulle koge Kraftsuppe paa en P&o-;lsepind og skulle det, fordi det er Een det Vigtigste af Alt! At skulle sidde her i Natten og tale efter de Forskjellige, at Stemmen ikke har forraadt Noget, at Conversationstonen er holdt! Ikke at turde troe Nogen! Hvad vil det ogsaa sige, om Den vilde troe Nogen, som ikke har turdet troe en Pige, han elskede, og hvem han kunde omsp&ae;nde med hundrede speidende Iagttagelser! Hvis man skulde betroe sig til Nogen, da ene at turde v&ae;lge Den, man ikke kan troe &dvs;: i Bedragets Form at betroe sig til ham. Den Eneste, jeg egentligen faaer Noget at vide af, er saare langtfra at v&ae;re i min Tjeneste. Dog er der en hemmelig Forstaaelse imellem os. Han veed Alt, maaskee er han den Paalideligste af Alle. Heldigviis hader han mig. Han vil om muligt pine mig, ja jeg forstaaer det. Directe siger han aldrig Noget, han n&ae;vner aldrig noget Navn, men han fort&ae;ller mig saadanne besynderlige Historier. I Begyndelsen forstod jeg ham slet ikke, men nu veed jeg, at han taler om hende, men under fingerede Navne. Han troer jeg har Phantasi nok til at forstaae enhver Hentydning; det har jeg ogsaa, men ogsaa Forstand nok til at lade som Intet. Dog maa jeg beregne, at han er ondskabsfuld. Gid hun var d&o-;d, gid hun var d&o-;d strax, gid hun var sjunken d&o-;d om for mine &O-;ine i det afgj&o-;rende &O-;ieblik, gid Familien var styrtet til, gid jeg var bleven arresteret, gid der var bleven en Criminelsag! O, gid dette var skeet! Jeg havde strax ans&o-;gt om at blive henrettet, og at vorde fritagen fra tomme Vidtl&o-;ftigheder. Den menneskelige Retf&ae;rdighed er dog en Narrestreg, og 3 Instantser gj&o-;r blot Spasen kjedsommelig. Aktor og Defensor er som Harlekin og Pierrot og Retf&ae;rdigheden er som Jeronymus eller Cassander, der tages ved N&ae;sen. Alt er her latterligt, V&ae;gterne inclusive, som paradere ved Executionen. Skarpretteren er den eneste antagelige Figur. Hvis min Ans&o-;gning da ikke afsloges, naar jeg selv vilde betale alle Omkostninger, saa havde jeg med denne min Fortrolige ops&o-;gt en Egn, der svarede til min Sjelstilstand, der havde jeg forlangt af ham, hvad ellers Ridderen fordrer af den troe Riddersvend at l&o-;be ham Sv&ae;rdet i Brystet, og det gj&o-;r jo ingen Forskjel om det er en Riddersvend eller en Skarpretter, tvertimod har denne Sidste den Fordeel, at han ikke beh&o-;ver at gj&o-;re sig nogen Samvittighed deraf. &streg; Saa havde der v&ae;ret Mening i det Hele. Men dette er der ingen Mening i. Jeg er en Skurk. Rigtigt, hvis jeg var den, jeg ansees for at v&ae;re, men jeg er lige det Modsatte. Hvad er jeg saa? En Nar, en Phantast, en oversp&ae;ndt Ridder, der vil tage sig en ung Piges Ord saa n&ae;r. Hvorledes! Er det en theologisk Fremgangsmaade mod mig, som Aristoteles fordrer den? Er der intet Tredie? Var det et l&o-;st Ord? D&o-;d og Helvede, naar jeg optager en Vidne-Forklaring, saa gj&o-;r jeg det tilgavns. Jeg brugte 2 Maaneder, jeg har fors&o-;gt i alle Stemninger, hun har sagt det paa saa afgj&o-;rende en Maade, som det er muligt. Er det et l&o-;st Ord? D