S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB18:86 r imellem fremstiller Luther den · Χstne » som en Guds Mand, et Msk., for
Papir 484 et er sandt, saaledes: Alle ere · Χstne ɔ: Ingen er det. / I » Christenhed«
NB34:10 aa vil man fra Barn opdrage · Χstne ɔ: man vil see at undgaae Bruddet med
Papir 491 – og vedblive at være · Χstne ɔ: vi ere Χstne efter at have
NB29:102 elig Sanction, end være · Χstne ɔ: være Aand. / » Aand«
NB31:135 ne, som det nye T. tilsiger den · Χstne – – og saa har man forfalsket
NB22:40 Min. / / Saaledes maatte vel den · Χstne – ak, især den som dog kun er
NB33:45 er umuligt, thi Fjenderne hedde · Χstne – antaget, at han blev Martyr i Retning
NB32:109 a os – vi som jo ere · Χstne – bliver grinagtig. Prøv det,
NB25:64 ske simpelt, hine første · Χstne – de have lidt; nu skulle vi nyde.
NB18:85 rligt af sig selv at de ere · Χstne – der er altsaa Intet at dvæle
NB34:18 af, at han vinder saa mange · Χstne – dette er farligt for hans Idealitet.
NB7:72 Grusomt i hvad der fordres af den · Χstne – dog nei ikke i hvad der fordres
NB30:136 dog dem, som slet ikke ere · Χstne – eller vi kan ikke standse førend
Papir 532 om spæde Børn ere vi · Χstne – ergo bliver det jo latterligt med
NB15:115 ind ved de Andre; de Andre ere · Χstne – ergo er jeg det ogsaa, og er det
NB15:10 nd er, at De ere de eneste sande · Χstne – ergo har de at protestere mod hele
NB26:115 et, dette vove vi Alle, alle vi · Χstne – et nyt Vovestykke, at vi vove at
NB29:23 udbredt sig, saa vi nu alle ere · Χstne – Gud i Himlene! det sande Sammenhæng
Papir 434 hele denne Tilstand ( Alle · Χstne – hele Verden Χsthed) en Frugt
NB33:51 af Præsterne, at de ere · Χstne – hvad naturligviis interesserer
NB14:145 em deres Skyld: at de vare · Χstne – hvad Saligere kunde de ønske
NB34:22 det jo endnu uforandret, at den · Χstne – hvis der ellers findes Nogen i
NB21:48 Men i Χstheden ere jo Alle · Χstne – hvo ere da Angriberne, mod hvem
Papir 481 . ja, ligesom alle de andre ere · Χstne – hvor tilforladeligt! /
NB32:14 Χstne. Der lever Millioner · Χstne – hvor tilforladeligt! ja, det er
NB35:40 g til at betragte Kirken som den · Χstne – i anden Forstand gives der ikke
NB11:225 nde der flere og flere at blive · Χstne – i Χstheden, hvor Alle ere
Papir 466 nanden og hvor vi alle ere · Χstne – Idealerne ville lyse ind: og see
NB35:5 holder, da det antog, at den · Χstne – ikke gifter sig. Lige saa ironisk
Papir 515 rtet, at Alle i Landet ere · Χstne – ja det troer jeg sku nok, der er
NB29:57 al Stilhed ere rette sande · Χstne – ja, am Ende, i skjult Inderlighed
NB20:136 g tordnet, sagt I ere ikke · Χstne – jeg er det o: s: v: saa havde jeg
NB34:33 vor der viser sig Millioner · Χstne – jo større Antallet er, desto
NB31:126 re for streng i Fordringen til · Χstne – Martyriet gaaer ud. /
NB22:48 har sørget for, at alle blive · Χstne – medens man saa dog er vidende om,
NB34:14 re Χstne, ogsaa saadanne · Χstne – men som naturligviis ikke vilde
NB15:7 nok af, at de ere de eneste sande · Χstne – naar de saa handle i Livet, saa
NB13:92 e angribe Χstd, men de · Χstne – nemlig med den Hensigt at faae
NB11:100 da, noget nær Alle ere · Χstne – nu behøves der ikke Mirakler.
NB32:7 n Christen. / Saa bleve Alle · Χstne – og af den Grund er der atter ingen
NB29:58 enheden« disse Millioner · Χstne – og da læser i det nye Testamente:
NB26:10 fik Titel af overordentlige · Χstne – og denne Usandhed gjør, at de
NB29:118 bilder dem ind, at de avle · Χstne – og derfra dette Børne-Vrøvls
NB26:65 te Indtryk af Χstd, de avle · Χstne – og derved bliver det. /
NB29:85 e betragtedes som overordentlige · Χstne – og det reent verdslige Vrøvl
NB5:48 flod til at forfølge den sande · Χstne – og dog vil det i en anden Forstand
Papir 586 eget tidligt Msk-Tallet af · Χstne – og fra det Øieblik er det muligt
NB27:80 lige saa alle de første · Χstne – og først vor Tids Christenhed
NB30:110 var i fuld Gang blandt de · Χstne – og her begynder det saa, dette
NB31:159 tighed med disse Millioner · Χstne – og i saa Fald har Gud forregnet
Papir 541 000 Msker ; vi ere tillige alle · Χstne – og jeg bliver naturligviis salig
NB8:80 eg lever, og hvori vi jo Alle ere · Χstne – og mit Bestik er ganske simpelt
NB15:122 d og Sværd forfulgte de · Χstne – og nu, da den med Løgnens Magt
Papir 500 lgelse. / Nu ere vi alle · Χstne – og Præsten endog Den, hvem det
NB29:105 kaffe Millioner, Millioner · Χstne – og saa i denne Mylder at kunne
NB25:73 entielle der fordres af den · Χstne – og saa Tro paa Forsoningen. /
NB35:26.a r just i, lad os Alle kalde os · Χstne – og saa ved » Tallet«
NB34:42 nske at blive begravede som · Χstne – og tillige anseer de Χstd.
NB24:139 re: alle Msker ere blevne · Χstne – og Χstdommen er slet ikke
NB22:35 or Veltalenhed. / / / Ordentlige · Χstne – Overordentlige Χstne. /
Brev 298 en med at vi i Sandhed Alle ere · Χstne – siden der er Tid til at systematisere.
NB12:21 den med at vi Alle i Sandhed ere · Χstne – siden der er Tid til at systematisere.
NB15:9 er naturligviis kun de sande · Χstne – vi ere en halvsnees Stykker som
NB12:69 ige Stat, som jo altsaa ere · Χstne –) lad os leve saa fjernt og fornemt
NB6:13 hvorledes Verden forfølger den · Χstne ( hans Velærværdighed incl.) saa
NB19:19 ndagen præker han om, at den · Χstne ( in abstracto) han beder, den Bedende
NB28:25 Hyklere, fordi de kalde sig · Χstne ( saaledes var jo Forholdet ikke i Χstds
NB33:50 mod denne: saaledes er den · Χstne ( som det nye T: stiller Sagen) optaget
Papir 466 sse Millioner og Millioner · Χstne , dette Mylder af Χstne, der rende
Papir 502 de i, at vi Msker kalde os · Χstne / Lad Staten faae det Indfald at anbringe
NB3:29 stedenfor som de kloge og oplyste · Χstne aandrigt at lade som Ingenting, at leve
NB27:59 endt: at ryste de indbildte · Χstne af sig, saa efter Aarhundreders Forløb
NB18:69 Χsten. At nu saadanne · Χstne af yderste Evne ville understøtte en
Papir 484 enhed« hvor vi Alle ere · Χstne Alle blive salige. / Som Sætningen:
NB9:64 de Gud og Χstus er blevet de · Χstne altfor fjernt uendelig Ophøiet, til
EE:168 uden Børn, saaledes burde den · Χstne ansee det for en Vanære, at være
NB21:33 havt og have med disse Millioner · Χstne at gjøre, som alle forsikkre ham, at
NB13:92 i Sandhed at ville være · Χstne at ville have Skin deraf. Nu behøves
NB29:117 ke langt fra at antage, at · Χstne avle Christne. Og saaledes har man overalt
NB34:38 endt Sagen saaledes, at den · Χstne benytter Evighedens Salighed som Raffinement
Papir 589 ræstens Attest for at de ere · Χstne betyder dem omtrent hvad en Billet til
NB30:37 abninger, blandt hvilke den · Χstne blev stukket, de ere meget glade og fornøiede,
NB8:30 ryggelse lege de den Leeg, at den · Χstne bliver forfulgt ( men ham, Taleren er der
Not4:12 heds Postulater. Medens den · Χstne bliver sig bevidst, at idet han siger den
NB34:10 d i Himlene, hvorledes man faaer · Χstne bragt tilveie, at det gaaer bedst, naar
NB7:94 staaer paa Skattens Mynt, men den · Χstne bærer Guds Billede, og gjør derfor
NB27:46 ven, der maa have været i de · Χstne da det virkelig gjaldt for dem: enten –
NB18:86 x Uveir« – saa den · Χstne da ikke just kan være kjærkommen
EE:20 herrens Tale, hvorledes skulde den · Χstne da ikke opflammes ved sit Feldtraab: naar
NB25:110 ler. De rige og mægtige · Χstne de ville stundom beraabe sig paa Paulus
NB25:93 at see ud, som var det de sande · Χstne der forraadte, angrebe, fordærvede den.
NB33:59 . Og det er disse Millioner · Χstne der saa engang efter Døden skulle befolke
EE:83 de hos den Enkelte), og medens den · Χstne derfor staaer med Bevidstheden om en Syndflod,
Papir 488 r aldeles ikke udtrykke de · Χstne det at være Χsten? Vilde man ikke
NB28:25 t det forstode de første · Χstne det, derfor blev det Alvor, de kom virkelig
NB28:25 ledes forstode de første · Χstne det. Det vilde nu for os, ved det vi ere
NB25:87 Men gjorde da ikke de første · Χstne det? Jo. Hvorfor var det da ikke Leflerie?
FF:95 alet Landskab end Naturen, maa den · Χstne dog ikke savne, Guds Øie møder han
Papir 491 ære Χstne ɔ: vi ere · Χstne efter at have afskaffet Χstd. /
NB26:33 igtighed med at vi kalde os · Χstne efter det N. T., naar det som just er Nerven
NB35:16 den gamle Kirke talte om, at den · Χstne efter Døden blev optaget blandt Engle
NB14:63 har været bestaaende af sande · Χstne ell. at negte at dog langt, langt det overveiende
NB11:151 den, thi de vare vel sande · Χstne ell. dog nogenledes. Desuden var den christne
NB27:80 ., at der skal skjenkes den · Χstne en Aand, som vil gjøre ham det at lide
NB35:32 m Χstus fuldkommede, at den · Χstne er – eenlig. / Blot Msket ikke kunde
Papir 515 ivle om, at dette med Millioner · Χstne er – instinktagtigt eller bevidst
NB20:19 d Χstd. fordrer af den · Χstne er at vidne for Sandhed – og saa
NB13:66 dsebedraget med at Alle ere · Χstne er bragt paa sit Høieste – nu
NB22:48 Χstd. ligeoverfor – · Χstne er bundløst Nonsens. / Samvittigheds-Pligt
NB31:159 d. / Regn nu! Naar der er 1000 · Χstne er der saa ikke allerede som en Mulighed
NB8:70 den bedste Verden. / Med den · Χstne er det lige Modsat; han lærer at Verden
NB32:23 « som nu kalder sig · Χstne er det sande Menneskelige, endog det høieste
NB34:22 r ikke af denne Verden, den · Χstne er en Fremmed og Udlænding. /
Papir 515 Saasnart der er Millioner · Χstne er eo ipso Maalestokken for det at være
NB12:41 stheden med alle disse Millioner · Χstne er et Sandsebedrag, saa siger jeg egl.
NB20:27.a t Msk. ulykkeligt. – Den · Χstne er salig, siger man, men man siger ikke
NB12:183 Sorgen«, for den · Χstne er Sorg over Synden, den dybeste Sorg.
NB12:70.b t give alle Skin af at være · Χstne er Spilfægterie. cfr Journalen NB11
NB24:46 deres indre Liv – men · Χstne ere de alle. / / / Mynster og jeg. /
NB14:64 u ved Vandcure o: D: – men · Χstne ere vi Alle! / » Naaden«
NB18:35 reladninger o: s: v: – men · Χstne ere vi Alle. / Min Ulykke. /
Papir 565 es Gud ligegyldigt hvorledes de · Χstne ere, han lider ikke derved. /
NB29:57 Samtidighed slet Ingen saadanne · Χstne ere, som man kunne vise paa som Forbilleder;
NB36:2 Virginiteten fordret af den · Χstne for at bevare Ilden. Χstheden blev
NB23:166 Χstus har givet de · Χstne Forbilledet ikke paa at dræbe men paa
NB7:73 Vandel er strafværdig. Men den · Χstne forenes alle ( baade Hoerkarlene –
NB7:73 nden skjøtte sig selv; men den · Χstne forfølger den. Hverken er Verden selv
NB30:110 ristiske Udtryk for at den · Χstne forholder sig standsende til denne Verden;
Papir 560 Omgivelse af Millioner som · Χstne forklædte naturlige Msker at udtrykke
Papir 515 ale om dette med Millioner · Χstne forsaavidt der er List og Underfundighed
NB20:25 kunne tage den Sag op. Ved sande · Χstne forstaaes saadanne, der troe og hvis Liv
NB28:25 ind. / Nei som de første · Χstne forstode det, de holdt det ud. Og just
NB36:2 d et Bryllup ( ergo skal den · Χstne gifte sig, Ægteskabet er Livets Betydning,
NB32:122 Ild paa Jorden, saa lad de · Χstne gjøre Tjeneste som Fakler. /
NB26:48 er rigtignok gaaet de sande · Χstne godt i denne Verden. / Præsterne derimod
NB29:94 er i virkelig Fordærvethed de · Χstne haardere mod Lidende, Fattige, Forladte
NB12:187 ode, hader Verden ikke. Kun den · Χstne hades, han maa tilintetgjøres og paa
Papir 460 ter og hvad Skrifter af de · Χstne han kunde faae fat – dersom han nu
NB36:4 glemmer, hvilken Majestæt, den · Χstne har den Ære at tjene, item hvilken Hader
NB15:118 et synker dybere og dybere. Den · Χstne har en Frelser; han flyer til »
NB35:42 il Hinder for Ægteskabet: den · Χstne har ikke Tid til at gifte sig; en Χsten
NB32:127 om, naar han siger at den · Χstne har Kamp ikke blot med Kjød og Blod
NB23:138 ngslet men I ere frie. Den · Χstne har ogsaa udenfor Fængslet forsaget
NB36:29.a dne: ved Millioner eftergjorte · Χstne har Χstheden sikkret sig ikke at have
NB11:97 ørst vide, hvad andre oplyste · Χstne have tænkt, alvorlige, prøvede Χstne;
NB8:69 et, hvad Χstus og alle sande · Χstne have udtrykt. Jeg tilstaaer, saa levende
NB11:160 s humani, som de første · Χstne heed), og slaaes ihjel. Det er jo ogsaa
NB35:5 nker sig det. Men da de rare · Χstne hittede paa, selv paa en Frisk at ville
DD:18 Alt er Nyt i Χsto / Den · χstne Humorist er som en Plante, hvis Rod kun
NB35:43 et Millioner x Millioner af · Χstne i alle mulige Mønstere, og har stadigt
NB23:22 st de » eneste sande · Χstne i Danmark«, det var just Dem, for
NB23:36 o var, at de var de eneste sande · Χstne i Danmark. / Ikke har jeg Noget imod, at
NB22:90.d Forhold, og regne paa at blive · Χstne i Døden – men som Du lever, saa
NB15:114 lene og saaledes videre de · Χstne i Henseende til, at Χstus gik bort
NB23:56 ne af at være de eneste sande · Χstne i Landet. Er en saadan jesuitisk Reticents
NB33:36 ære for Gud? / Og saa har man · Χstne i Millionviis! / Stat. Stats-Kirke. /
Papir 480 Slægt til Slægt, skaffer · Χstne i millionviis, er stolt deraf – og
NB27:78 ammen med det at Mskene ere · Χstne i Millionviis. / / / Feuchtersleben: Beiträge
NB33:37 aastaae at være de sande · Χstne i Modsætning til Andre: da maae dette
NB14:17 v:. / Saaledes har Gud den · Χstne i sin Magt. Anfægtelsens Skole er en
Papir 494 std. om muligt endnu flere · Χstne i Vrøvlets Forstand. / Syn paa Sagen
NB5:80 ke), at der kun findes saare faae · Χstne i Χstheden, at Mængden er langt,
NB24:142 r Gud, deels, at dette skal den · Χstne ikke eftergjøre, han skal jo ikke være
NB23:141 jeg det er, siger, at den · Χstne ikke maa gaae i Krig: man kan dog ikke
EE:20 hver Kjæmper. Eller skulde den · Χstne ikke opmuntres til at kjæmpe under en
NB15:122 rste Tid tvang Verden den · Χstne ind i Charakteren; nu vil Sandsebedraget,
NB22:145 er var engang, da smurte man de · Χstne ind med Beeg og lod dem tjene som Fakler
NB4:55 lingerie. Derfor kan de nulevende · Χstne Intet, formaae Intet at holde ud, aldeles
NB32:111 ildags slet ikke blandt de · Χstne især de protestantiske, især i D.
NB23:36.a er temmelig stort og de sande · Χstne jo efter R.s Mening saa meget faae. /
EE:154 verbord. / d. 7 Aug: 39. / Og den · Χstne kan vel ogsaa finde sig ulykkelig i Verden,
EE:133 hvori man kan sige, at den sande · χstne Kjærlighed ingen Fjender har ( elsker
NB24:26 rivillige er, saa vil altsaa den · Χstne kun forsøges i de Selvfornegtelsens
NB34:31 var det og saaledes, at den · Χstne kun prydede sit Hjem med: et Dødningehoved.
NB24:79 jo saa favorabelt som muligt. De · Χstne kunde jo have sagt: vi Par Msker, hvor
NB25:110 eet af To: enten skal den · Χstne leve i lige Vilkaar med den Fattige og
NB28:78 d, som særligen tilsender den · Χstne Lidelse – saa man altsaa ikke ved
NB22:100 rudsætter udenvidere, at den · Χstne lider for Læren, og meddeler nu Trøst
NB24:110 fE Er Forkyndelsen den, at den · Χstne lider i denne Verden, saa maa Forkynderen
NB30:36 , saa var der jo Mening i at den · Χstne lod sig trøste af en lykkelig Mand,
NB4:55 hvis Skyld der skal lides ( alle · Χstne maa forfølges siger Paulus – at
DD:18 l – Helvede – den · Χstne maa have foragtet Alt – Ironikeren
NB12:87 e Søndag efter Paaske: at den · Χstne maa holde over, hver Dag enten at Gud taler
NB33:53 hitte paa. / Det med at den · Χstne maa lide kommer ikke fra Djævelen. /
NB33:55 fra hvem det hidrører at den · Χstne maa lide: saa er det hermed ikke min Mening
NB7:101 lle i Folket er den eneste Smule · Χstne man har. Men de Stille i Folket ere egl.
NB11:225 rsaavidt bærer da de enkelte · Χstne mere ell. mindre et Ansvar for, at de slet
NB35:40 f, i Millionsviis saa en Million · Χstne mere eller mindre ikke betyder mere end
NB11:77 t dette: stundom bliver den · Χstne noget Stort i Verden, nyder Ære og Anseelse,
NB24:48 t. Jeg har seet blandt saakaldte · Χstne nogle smukke Exemplarer af jødisk Fromhed.
NB35:2 llioner Χstne, som avle · Χstne o: s: v: / Hvori laae egl. Socratess Ironie?
Papir 436 und, deraf bevise vi, at vi ere · Χstne o: s: v: lutter Sandsebedrag. /
NB36:7 i Χstd og døbes som · Χstne o: s: v: o: s: v:, overalt Χstd. ɔ:
NB16:40 det dannede Publikum – af · Χstne o: s: v: saa er Sagen afgjort. Dette synes
Papir 491 da vi jo vedblive at kalde dem · Χstne og behandle dem som Χstne: saa benytte
Papir 590 ng, at det med at Alle ere · Χstne og de 1000 Præster er Øienforblindelse,
NB25:105 d og indbildte, at de vare · Χstne og dette Χstd. Endeligen med Ansvaret
NB31:159 t hele med disse Millioner · Χstne og en christen Verden er Gavtyvestreger.
NB23:175 sten – og nu sidder den · Χstne og forundrer sig over, hvorledes det er
NB9:21 r ikke gjør Forskjellen mellem · Χstne og Hedninger, men mell. Christne og Christne
NB13:66 e, der sagde sig at være · Χstne og nu spurgte dem læns, saaledes begyndes
Papir 578 «, nu faae vi Millioner · Χstne og Præste-Næringsveien florerer.
NB34:4 de denne Uredelighed at kalde sig · Χstne og saa at være saa forskjelligt derfra
NB10:112 Illusionen med Trillioner · Χstne og saa paa Illusionen » Levebrødet«.
NB23:144 voxende Slæng af saadan · Χstne og saadan – saa begynder Taktiken:
NB28:24 et Lavere, paa de første · Χstne og som det Lavere, thi i Socrates var Philosophien
NB28:52 den Indbildning, at vi ere · Χstne og troe det – – men vee Den,
NB32:95 Nonsens med disse Millioner · Χstne og Tusinder af Præster; thi maa et Msk.
NB29:42 r de blive født, at de ere · Χstne og visse paa en evig Salighed. Ja kunde
NB30:36 risteligt Nonsens; saa kunde den · Χstne ogsaa lade sig trøste af en Ko, der
NB25:100 at Pladsen: overordentlige · Χstne opkom. Det hjalp! Istedetfor at der, christeligt,
NB25:100 kjendelige overordentlige · Χstne opkom. Feilen laae, som sagt, ikke i at
Not1:8 e til sit Maal. – / De · Χstne opmuntres til Eenhed: ομοϕϱονειν,
NB11:151 har seiret, og alle blive · Χstne paa den latterlige Maade som nu ved at
NB5:57 stlene, alle i strengere Forstand · Χstne Phantaster. / Men saaledes gaaer det altid
Papir 42:2 truerende. / Hvorfor strænge · Χstne saa let fristes af Smaating ( Mad og Drikke,
AA:28 mig at see ellers strænge · Χstne saa let fristes ved Smaating, som det aldrig
DD:170 denne Stemme, som netop er den · Χstne saa trøstelig. / d. 11 Nov. 38. –
NB22:42 Millioner 696,734 eller 35 · Χstne saadan til en vis Grad: derfor er Χstd
NB32:132 n Kirker vare, men de faae · Χstne samledes som Flygtninge og Forfulgte i
NB15:117 ikke det Hele med de mange · Χstne samt deres Opdragelse af deres Børn
NB33:50 deres Synsmaade maae i den · Χstne see deres Døds-Fjende, et U-Mske, En,
Papir 509 ølge Χstd. er ogsaa den · Χstne selv en vis Mand. / Embedsmand /
NB36:29 , thi i Χsthed maa den · Χstne selv frembringe Msk-Fjendskabet. Den sande
NB36:29 sthed« maa derfor den · Χstne selv passe paa at udtrykke Msk-Fjendskabet,
NB22:40 i den Forstand kalder den svage · Χstne sig Din. / Adspredelsen. /
NB13:6 s Dig selv – o, nei maa den · Χstne sige, frels Dig ikke selv, Du Verdens Frelser,
NB12:78 r Verden skal være Alvor. Den · Χstne skal altsaa villigt lide dette, at det,
NB20:140 det har man forkastet. Den · Χstne skal blive i Verden, siger man. Men saa
NB7:103 lv og Χstd svarer: den · Χstne skal hade sig selv – for Χsti
Papir 260:1 hers lille Kathech.: den · Χstne skal modtage Absolutionen som af Gud selv;
NB34:20 er situationsløs, og den · Χstne skal ud i Verden for at blive offret. /
Papir 497 naar man forlanger, at den · Χstne skal udgyde sit Blod for Herren, hvor kunde
NB34:13 t det Χstd. vil at den · Χstne skal være – og hvad Gud vil at
NB30:126 al være ugift, nei: den · Χstne skal være ugift; Distinktionen mellem
NB34:13 og hvad Gud vil at den · Χstne skal være, for at elske ham). Derfor
Papir 554 ed ved, at det at Alle ere · Χstne skulde forhindre Dig i at kunne elske Gud
NB22:14 Slør, som skjule Gud; men de · Χstne skulde kjende ham i Alt, og vi have ham
NB15:126 ristendommens Mening er, at den · Χstne skulde være saa aandelig, at han kunde
NB30:72 han tænker sig ikke den · Χstne som gift; / Og vist er det ogsaa, at de
NB27:77 Latterligt, at see saadanne · Χstne som i » Χsthed« i Gjennemsnit
NB11:225 ioner Millioner, lige saa mange · Χstne som Msker. / For det Første er nu dette
NB32:112 -Drift at der er saa mange · Χstne som muligt. Sæt der blev en Hverver-Officeer
NB21:110 lsen ikke var fordret, den · Χstne som virkelig bliver indadvendt og altsaa
NB11:129.a yttes saa til Slutning. / Den · Χstne staaer i Syndsbevidsthedens Inderlighed
NB11:47 n see, hvor sandt det er, at den · Χstne strax maa lide for sin Tro. /
NB34:24 ormede til og ville være · Χstne større og større. Men den christelige
NB12:187 det Verdslige, hvis Indtryk den · Χstne svækker, han som udtrykker, at Elskov
Papir 368-14.a m. / Præsten siger: Den · Χstne søger først Guds Rige. Ja, det er
NB12:187 ette Skin er det netop den · Χstne tager bort. / Jo sandere En er Χsten,
NB12:187 orestilling er det just, at den · Χstne tager bort. Ei hell. vilde Nogen bryde
Papir 430 g Forsoneren der hjælper den · Χstne til at ligne Forbilledet. /
NB25:71 p Apostlene og de første · Χstne til Frimodighed i at lide for Sandhed,
NB2:39 r at forklare Tilværelsen, den · Χstne til Postexistentsen. Dette hænger sammen
NB12:168 std og Verden, gjort Alle til · Χstne udenvidere, kort det dybeste Fald er Begrebet
NB35:40 rmbræt, bag hvilket den · Χstne unddrager sig den egl. Anstrengelse af
Papir 270 s Skyld«. / Og vi, · χstne V:, vi ville jo ikke snildelig liste os
EE:105 l andre Nationer, men hos de · Χstne var i dette Forhold allerede hiin Lighed
NB28:24 n eet Liv og i de første · Χstne var Χstd dog endnu kun o: s: v: /
NB28:24 tus, i Apostlene, i de første · Χstne var Χstd. endnu kun ( læg vel Mærke
NB25:71 p Apostlene og de første · Χstne var Χsti Liv, Lidelse og Død. Han
NB32:132 gen Præster var, men de · Χstne vare alle Brødre, da var Gud Virkeligheden
Papir 50 lig meente, at ogsaa de øvrige · Χstne vare Gjenstand for den gudd. Omsorg; men
NB26:10 e det Fordrede. Og de andre · Χstne vare jo ganske fritagne for Efterfølgelsen.
NB13:92 ikke sandt, han angriber de · Χstne ved at vise, at deres Liv ikke svarer til
Papir 466 fortjenstligt – Ikke · Χstne ved den Mands Virken, som fritog sig for
NB28:18 blevet aldeles Vrøvl; vi ere · Χstne ved Fødselen – i » Christenhed«
NB27:57 e har faaet disse Millioner · Χstne ved Hjælp af den Lære: at at elske
NB34:10 sterer en herlig Befolkning af · Χstne ved Hjælp af disse rare Msker, som godhedsfuldt
NB8:41 aturlig Msk. sig ad; men den · Χstne veed jo, at det at være Χsten er
NB27:80 Verden, nyde dette Liv; Den · Χstne vil lide hele Livet. / Saa lærer rigtignok
NB34:22 og Jødedommen. Men naar nu vi · Χstne ville føre os godt op, være rare
NB33:28 naar vel at mærke, den · Χstne virkelig vover ud. / O, men naar der stundom
NB34:22 ed og Udlænding skal den · Χstne være i denne Verden, i denne Verden,
NB18:5 vi ikke blive vidende om, vi · Χstne! / / / En Bedendes Suk. /
NB23:146 – og saa er vi Alle · Χstne! / At En lever fattigt og knebent –
NB7:55 stok – men Alle ere vi · Χstne! / at proclamere hele Timeligheden bestemt
NB17:110 stheden, hvor vi Alle ere · Χstne! / Det Frivillige. / Dette er en besynderlig
NB11:220 , som dog ikke ere rigtige · Χstne! Det manglede blot ( og hvo veed, maaskee
NB21:48 tsaa Angriberne ere ogsaa saadan · Χstne! Du min Gud! / Det Første man dog vel,
NB33:43 arhundreder med Millionviis · Χstne! Ja Mskene forstaae virkelig at fordærve
NB32:112 stheden, disse Millioner · Χstne! Man tænke sig, en skikkelig, gryntende,
NB23:132 stheden, hvor Alle ere · Χstne! Uhyre Confusion. / Men det skal høres
NB23:146 – og dog ere vi alle · Χstne! Vi ere alle Χstne; og hvis saa En
NB11:220 a, men de ere ikke rigtige · Χstne« – og i den Grad ikke rigtige Χstne,
NB34:9 std, saa faaer Du Millioner · Χstne« aldeles ligegyldigt! /
NB34:9 stholdes faaer Du slet-ingen · Χstne« hvis saa, aldeles ligegyldigt! »
NB11:225 std. lige over for » · Χstne«, istedetfor dog først og fremmest at
NB11:220 over for – » · Χstne«, lige over for » Χstne«,
NB15:80 ds løbe » strenge · Χstne«, som det hedder, hen, og ballotere med.
NB11:220 , lige over for » · Χstne«, som dog ikke ere rigtige Χstne! Det
Papir 580 thi Fjenderne hedde · Χstne«. / See her har vi det: Fjenderne hedde Χstne.
Papir 395.g eden« ( hvor Alle ere · Χstne) ansees for de strenge og alvorlige Christne,
NB12:18 turde at paastaae, at nu er Alle · Χstne) ikke meddeles i det Medium som er Ro. Derfor
Papir 580 sten at blive Martyr for · Χstne) og Mod i Brystet, og fremfor Alt, Tro.
Papir 27:1 υπος for den · Χstne) som bliver potenseret i Χstd. –
NB35:34 s der nogle Enkelte, ( det er de · Χstne) som ydmyge sig under Guds Tanke og sige:
NB20:7 stheden, hvor vi Alle ere · Χstne) sædeligt forraadnede frygteligere endnu
NB25:110 overordentlige« · Χstne): ja, saa var Χstd. vedblevet at være
NB19:60 der staaer, at de ere viste mod · Χstne, » og en Hedning vilde da neppe vise
NB11:100 stne; nu da der er saa mange · Χstne, – da, noget nær Alle ere Χstne
Papir 578.a / , begge naturligviis sande · Χstne, / At, christeligt, er just det Middelmaadige,
Papir 466.d et. / , en Svaghed / som avle · Χstne, / Skal » Præsten« være
NB5:7 christent; der er flere Millioner · Χstne, 10,000 Præster, og Tro og Tro er der
NB16:74 ing, og saa, at vi Alle ere · Χstne, 1000 christelige Præster, som alle tie,
Papir 590 std. til, Alle ere jo · Χstne, 1000 Præster – og nu den stakkels
NB33:57 t Enhver gjør, vi ere jo alle · Χstne, alle disse Millioner, og Enhver kan gjøre
NB33:37.a t til Slægt et Sortiment af · Χstne, alle med Statens Fabrik-Stempel, og saa
Papir 554 vil han, selv om Alle vare · Χstne, alligevel komme i Collision med »
NB25:86 Hurra, Hurra. Og saa ere vi · Χstne, alvorlige Χstne, betænkte paa at
NB26:69 dog Χstd. At Millioner ere · Χstne, at 1000 Præster forkynde, at det er
NB12:164 saa dog vil bevare Navn af · Χstne, at Alle ere Χstne. Og hvis En ganske
Papir 565 der det, – han advarer de · Χstne, at de ikke ved deres slette Sæder gjør,
NB15:48 ertale dem til saaledes at blive · Χstne, at de virkelig forlode Alt. Og saa er det
NB33:26 ra at være et Samfund af · Χstne, at den, som jeg andetsteds har viist, er
NB10:96 hristelig Land, at Alle ere · Χstne, at der er 1000 lønnede christelige Præster.
NB28:33 og nu ere vi Alle saaledes · Χstne, at det da ikke falder end ikke i fjerneste
Papir 448:2 dsat. / Og nu ere vi saaledes · Χstne, at det Eneste vi høre Noget om er om
Papir 494 just er, at Mange for Mange ere · Χstne, at det er blevet Vrøvl, saa Methoden
NB23:115 mmes der stiltiende, at vi ere · Χstne, at det er ganske vist og i sin Orden, siden
Papir 368-14.a t nok, men om Du og Jeg er · Χstne, at Du og Jeg skal søge først Guds
NB25:81 hvilken Egoitet i den sande · Χstne, at elske sig selv saa høit, at han for
NB34:33 ilde os ind, at de ere rare · Χstne, at Fritænkerne derimod, Sektmagerne
Not7:53 er bag paa Hesten, saa siger den · χstne, at Glæden sidder foran, og hvad der
NB33:6 rigtigt med dette, at vi Alle ere · Χstne, at idet jeg gaaer ud paa Gaden, den Første
NB14:66 illige indestaaer for, at de ere · Χstne, at jeg qua Χsten og Lærer tør
NB11:220 og i den Grad ikke rigtige · Χstne, at man endog maa » forsvare«
Papir 579 er Eder indbilde, at I ere · Χstne, at man ved den Art Χstd. kommer til
NB6:21 faste i den Indbildning at de ere · Χstne, at man, hvis der skal være Tale om at
NB33:37 indestaae os for at vi ere · Χstne, at Saligheden er os vis nok: det er dog
NB33:13 blandet ind med, at vi ere · Χstne, at vi have Χstd., medens vi løgnagtigt
NB12:14 gterie med alle disse Millioner · Χstne, at Χstd. snarere er forsvundet af
NB3:40 æst, ikke for at forføre de · Χstne, behøves ikke, nei for at spotte
NB25:86 re vi Χstne, alvorlige · Χstne, betænkte paa at – reformere Kirken.
NB21:101 an har ladet Alle i Fleng blive · Χstne, bibragt dem en Forestilling om Gud, især
NB32:51 faae Konger og Keisere til · Χstne, christne Stater og Lande, en christen Verden
NB30:110 den Maade at skaffe sande · Χstne, da er dette vist, at hvis det overhovedet
NB30:110 std. at skaffe Gud sande · Χstne, da vil jeg svare: Sludder; Sagen er Du
NB17:20 Χstheden, der ville være · Χstne, de ere forkjelede, ere forvænte med
NB31:123 g Børster som nu kaldes · Χstne, de komme virkelig ikke saa langt ud, at
NB10:77 at det er næsten de overordl. · Χstne, de, som gaae i Kirke hver Søndag: forfærdeligt!
NB35:40 er om Kirken – men enkelte · Χstne, dem er der ingen af, eller om Du saa vil,
NB24:35 der foregaaer med Dem, der blive · Χstne, den Stolte bliver ydmyg, den Vellystige
NB20:154.b strengere Forstand alvorlige · Χstne, den vilde behøve at mindes om dette
NB26:10 ae af disse to Arter: enten · Χstne, der aldeles fritages for » Efterfølgelsen«
NB33:59 r Aar disse Millioner, Millioner · Χstne, der alle hver især siger det er saligt,
NB25:57 at man lever i en Verden af · Χstne, der da for Alt passe paa at stemple det
NB21:63 t er: Hedninge, som skulle blive · Χstne, der er det første Indtryk Strengheden,
NB18:69 r i Χstheden, hvor alle ere · Χstne, der er en Sværm af lønnede Χstds
Papir 466 00 ell. en Million af Ikke · Χstne, der ere blevne – hvor fortjenst
NB8:65 m hvad der kan fordres af de · Χstne, der ere Præsterne opmærksomme nok
NB9:64 a Ulykken for de faae egentligere · Χstne, der ere) er at Forestillingen om Guds Ophøiethed,
Papir 590 forblindelse, den stakkels · Χstne, der i Frygt og Bæven forholder sig til
NB20:27 n med Millioner – døbte · Χstne, der Intet have forresten med Χstd.
NB25:100 Titlen af: overordentlige · Χstne, der ligefrem honoreres med Beundring af
NB33:50 t dette Mylder af Millioner · Χstne, der naturligviis ere Χstne, naturligviis
Papir 466 stne , dette Mylder af · Χstne, der rende mellem hinanden og hvor vi alle
NB20:110 ligt – og dog ere vi alle · Χstne, det er et christent Folk o: s: v: –
NB7:40 der i et Land med 1 Million · Χstne, ell. for dog at være strengere( !) med
Papir 506 is bestyrke os i at vi ere · Χstne, eller burde ikke snarere al Prædiken
NB23:51 : jeg og nogle Faae, vi ere · Χstne, eller dog idet mindste er jeg det ɔ:
Papir 515 ed for at skaffe Millioner · Χstne, eller for at opretholde / Det er disse
Papir 506 oldet være dette: vi er Alle · Χstne, eller man er Christen, og saa stræber
Papir 536 have Tro til i Sandhed at blive · Χstne, eller Mod til at bryde med Χstd, og
Papir 494 stenhed«, hvor Alle ere · Χstne, eller rettere hvor Ulykken just er, at
NB4:106 ig ind at de ere de eneste sande · Χstne, en lille Flok, som nu til deres egen
EE:154 den sande Tempelkiste, hvori den · Χstne, endnu fattigere end hiin fattige Enke,
NB17:59 tenheden, altsaa dog vel sagtens · Χstne, endsige da de vare Prof. i Theologie. De
NB11:213 et gjøres af disse Millioner · Χstne, er det da det Ligegyldigste af Alt. /
Papir 588 mation af, om man saa vil, · Χstne, er det, der afstedkommer al mulig Forvirring
Not1:8 ømme, fælleds for alle · Χstne, er ethvert Hierarchie udelukt af K., som
NB24:79 ordring paa at være de eneste · Χstne, ere kisteglade, naar de blot faae Lov at
NB28:34 ve flere og flere Millioner · Χstne, flere og flere Tusinder af Præster og
NB33:55 t, og til denne Kamp vil have · Χstne, for at bruge dem i denne Kamp: saa er det
NB13:13 Paastand, at alle Msker ere · Χstne, fordi de ere døbte som Børn. /
NB35:46 Samfund af Msker, der kalde sig · Χstne, fordi de sysselsætte sig med at vide
Not7:16 en fordi han er retfærdig; de · Χstne, fordi han er barmhjertig. Hvad Under da
NB33:55 er sig saaledes, at Gud vil have · Χstne, fordi han paa nogensomhelst Maade har Brug
NB5:80 le siger, at der kun er faae · Χstne, hans Liv udtrykker, at vi alle ere Χstne,
NB11:97 saa kaldte alvorlige, prøvede · Χstne, har da nogen af dem ell. de alle tilsammen
NB32:127 dette Nonsens af Millioner · Χstne, har ganske bogstaveligt gjort det at være
NB12:168 e med at Alle skulle blive · Χstne, har ikke hjemme i Χstd. Χstus
NB33:51 Digtere. Nei, men at de ere · Χstne, har jo Præsten bildt dem ind, item slaaet
NB33:55 nogensomhelst Maade har Brug for · Χstne, har Noget han skal bruge dem til: saa vil
NB24:46 lhed – og ere tillige · Χstne, have I ogsaa forstaaet dette, eller blot
NB23:222 olde det Skin, at Alle ere · Χstne, hele Lande og Stater: saa afsætter der
NB11:220 nske sikkre paa at være · Χstne, heller ikke ere saadan ganske rigtige Χstne.
NB33:37 Skyld, at Alle ligeligt ere · Χstne, hvad den agter med Eftertryk at overholde.
NB22:51 – saaledes bør det den · Χstne, hvem Gud skjenkede jordisk Magt og Vælde,
Papir 451 a den Maade er vi nok alle · Χstne, hver Enkelt er det ikke, men alle ere vi
NB27:59 Χsthed, hvor alle ere · Χstne, hver især døbt som Barn, confirmeret,
NB32:135 for ham, Lande og Riger af · Χstne, hvilket er at trække ham ned i Skidtet,
NB23:115 Kirken – og de ere sande · Χstne, hvilket Sidste jeg dog ikke engang mener.
NB20:124 heden, jeg lever, hvor alle ere · Χstne, hvor der er 1000 Levebrøds og Embedsmænd,
Papir 539 a mange Millioner, som kalde os · Χstne, hvor langt det end er fra at vi ere det,
NB11:220 en«, hvor Alle ere · Χstne, hvor Χstd. » forsvares«
Papir 493 inge Skalkeskjulet: at Alle ere · Χstne, hvorved det bliver saa let at være Χsten.
NB2:258 t ene Øieblik er der kun faae · Χstne, i det næste Øieblik er Staten christelig,
NB16:44 libere: hvor festligt! Og nu den · Χstne, i det Øieblik da han saligst fornemmer
NB28:7 ammenlignet med de ældste · Χstne, i en anden Forstand er der et Fremskridt
NB28:24 v istedetfor hine første · Χstne, i hvem Χstd. endnu kun var et Liv)
NB6:79 Hedningene kaldte sig ingenlunde · Χstne, i Modsætning dertil var de Christne
NB36:29 me Grad som Flere og Flere blive · Χstne, i samme Grad forandres aabenbart dette
NB18:75 Χstheden, hvor vi Alle ere · Χstne, i Verdslighed: at det at vove at drage
NB7:18.b gjort muligt for Alle at blive · Χstne, ingenlunde at Alle skulle blive sande Χstne.
NB25:13.a men Himlen aaben seer kun den · Χstne, især Martyren – for ham lukker
NB32:97 g Lande og Abstraktioner som ere · Χstne, item med Smaa-Børn som ere Χstne.
NB25:96 std., vi ere endog Alle · Χstne, ja, hvad der maaskee end ikke naaedes i
Brev 298 dste Gjennemsnittet af Msk. ere · Χstne, kan der blive Tid til Sligt; men hvornaar
NB25:108 , hvis vi virkelig skulle blive · Χstne, komme til at opleve en Analogie til de
NB18:98 tridende, at ved det vi alle ere · Χstne, kunde vi dog ikke mere forfølge hinanden
Papir 488 siig: disse Msker ere ikke · Χstne, lad det blive Talebrugen – og Du
Papir 556 a i en Stat, hvor alle ere · Χstne, lever et Msk., om hvem Ingen kunde falde
NB35:2 olde sig til de nuværende · Χstne, ligesom Knoklerne af hine Dyr til de nulevende:
Papir 580.a Opgaven, blev ikke Martyr for · Χstne, lod Sandsebedraget staae. / » Christenheds«
NB33:55 lfælde, at han havde Brug for · Χstne, maaskee skal bruge Χstne. Og i samme
NB12:186 e Kiøbh. har kaldet sig · Χstne, med hvad Ret 1000 Embedsmænd have gjort
NB5:91 e i Χstheden, at de alle ere · Χstne, medens en sand Χsten er sjeldnere
NB32:55 re den – af Chicane mod de · Χstne, medens han jo staaer udenfor. Dog vist
NB14:145 ikke forlangte at være · Χstne, medens nu den sande Χsten afsindigt
NB4:143 std. Thi Mskene vil være · Χstne, men de ville Intet høre om hvad Χstd.
NB12:69 pe er den bedste Samling af · Χstne, men er de verdslig Fornemme. Nei, selv
NB12:69 f Msker er intet mindre end · Χstne, men raa og uvidende Pøbel. /
NB35:9 illioner Msker, som ikke ere · Χstne, mene saa at det Numeriske skal bevirke,
NB22:92 llen mellem sande og falske · Χstne, naar der som Kjende paa de første anføres
NB33:50 stne, der naturligviis ere · Χstne, naturligviis ligesom alle de Andre, og
NB15:122 m fordum bløde, fordi de ere · Χstne, nei, de ville blive ihjelslagne: fordi
NB21:164 Menigheden, som ikke vare · Χstne, nu det lod sig da høre. Men Præsterne
NB11:61 stheden, hvor vi jo Alle ere · Χstne, nu tør man ikke forkynde det paa Gaden,
NB26:35 Forunderligt! Og saa ere vi Alle · Χstne, og 1000 christelige Præster have vi.
NB13:62 nd i den Indbildning, at de vare · Χstne, og afmandet Χstd., istedetfor at tage
NB18:96 trengelsen. / / O, naar Alle ere · Χstne, og Alle Alle, der forkynde Χstd.,
NB27:73 Gud er Kjerlighed, Millioner ere · Χstne, og Alle bestyrke vi os indbyrdes i, at
NB28:51 , hvor vi jo Alle ere · Χstne, og Alle blive salige! – /
NB11:78 vl om, at der skal blive lutter · Χstne, og altsaa Χstd. ophøre at stride.
NB5:50 skene i Millionviis ind at de ere · Χstne, og at blive til noget Stort i Verden ved
NB30:72.a.a ne og Børn, vilde være · Χstne, og at Christne ville gifte sig og avle
NB7:26 er, noget nær 2 Millioner · Χstne, og de see alle grangiveligt, at jeg er
NB21:4 o: s: v:: og saa ere vi Alle · Χstne, og der er 1000 lønnede Χstdoms
NB5:44 stheden jeg lever, og vi ere alle · Χstne, og der lønnes 1000 Præster: og ikke
NB5:80 iv udtrykker, at vi alle ere · Χstne, og derfor kan det at være Geistlig være
Papir 540 Skyld, antager, at vi Alle ere · Χstne, og derpaa forlanger denne Magelighed agtet
NB26:10 ( disse ere egl. ikke · Χstne, og det skulde noteres, at det er kun Approximation
NB11:151 ning at vi saadan Alle ere · Χstne, og dette polemiske Sigte maa kun tages
NB18:47 , i Χstheden ere vi jo alle · Χstne, og dog er Conformiteten med det Verdslige.
NB28:59 disse Millioner, Millioner · Χstne, og en langvarig lærd Strid om Sacramentet
NB10:112 t ikke lige saa alle sande · Χstne, og er det ikke gaaet dem lige saa beviser
NB14:145 ive ihjelslagen – af · Χstne, og fordi – han ikke er Χsten.
NB25:110 sse Millioner Millioner af · Χstne, og gjort ukjendelig i en politiserende
NB4:143 ed er. De kæmpe for Navnet af · Χstne, og hade derfor Den, der vil gjøre dem
NB4:47 en ind, at de ere de eneste sande · Χstne, og har saa dog alene med hinanden at
NB22:48 Indrømmelse, at de ogsaa vare · Χstne, og hvad disse heller slet ikke begjerede.
NB20:102 Man brouter af, at Alle nu ere · Χstne, og man mærker ikke, hvor satirisk det
NB27:46 vede. Disse Millioner, Millioner · Χstne, og saa fra Barndommen at forkiæles ved
NB4:47 paastaae, at der kun ere saa faae · Χstne, og saa ikke gjøre Alt, om det saa
NB15:9 ev Alt godt, saa var vi Alle · Χstne, og Statskirken et Samfund af Christne.
NB32:122 r er tændt en Ild i den · Χstne, og ved denne eller i denne Forbrænden
NB22:35 at der kun skal være een Art · Χstne, og vi Alle maales med Idealets Maalestok
NB34:14 Numerus, som ogsaa vilde være · Χstne, ogsaa saadanne Χstne – men som
NB34:10 Jorden med saadanne sjeldne rare · Χstne, rigtigt tilgavns Χstne: disse rare
NB32:116 i jo naturligviis Alle ere · Χstne, saa benytte Præsterne sig af dette til
NB12:74 vancement, skal Saadanne være · Χstne, saa bliver en maadelig Catechumen en udmærket
NB22:76 at naar der er saa utallig mange · Χstne, saa er da sagtens Fatter selv, hans Velærværdighed
NB31:17 Sted, hvor alle vare sande · Χstne, saa er det jo dog umuligt, da maa dertil
NB18:85 stne; naar vi Alle ere · Χstne, saa maa da en theol. Candidat sagtens være
NB14:66 opretholder et Skin, at alle ere · Χstne, saa Præsten, beskikket af Stats-Kirken,
NB7:89 i Χstheden, at Alle ere · Χstne, saa svinges der saa hurtigt af fra det
NB26:7 var jo netop at de alle vare · Χstne, saa var der ingen Fare mere forbunden med
NB14:66 skal det være nogle virkelige · Χstne, saaledes, at jeg ved at tage Løn tillige
NB12:74 er No 1. Apostlene, de første · Χstne, Sandheds-Vidnerne o: s: v: blive Phantaster.
NB11:151 re men Forholdet er til · Χstne, seer man jo allerede af Pastoralbrevene,
NB33:57 digt trodset paa at være · Χstne, skjøndt Ens hele Existeren ikke havde
Papir 525 vi i millionsviis ikke ere · Χstne, skjøndt vi alle kalde os saa. See, hvad
NB18:85 sig selv; naar vi Alle ere · Χstne, skulde saa ikke en ældre theol. Candidat,
NB35:2 des Præster, Millioner · Χstne, som avle Χstne o: s: v: /
NB9:21 mell. Christne og Christne ɔ: · Χstne, som blot ere det af Navn. / /
Papir 590 – og nu den stakkels · Χstne, som er fiint nok bygget til at kunne mærke,
NB25:100 t: der blev overordentlige · Χstne, som honoreredes ligefrem med Beundring,
NB29:57 ndt om i Landet lever sande · Χstne, som i al Stilhed ere rette sande Χstne
NB29:117 Folk ɔ: en Samling af · Χstne, som ikke engang have en Anelse om hvad
NB20:25 Χstd. / En lille Flok sande · Χstne, spredte ad som Enkelte, de ville kunne
NB30:72 n vil være elsket af den · Χstne, stiller han Colli12. Journalen NB30, s.
NB34:22 rn vi skulle opdrage, sande · Χstne, thi det maa tages itide ( Χstd. er
NB10:112 det blot, at de ikke vare · Χstne, thi Forbilledet afgjør Alt. /
NB28:24 og seer tilbage paa de første · Χstne, thi i dem var Χstd. dog endnu kun
NB34:24 lligere Priis vilde være · Χstne, trængte sig en Mellem-Instants, nogle
NB34:16 , at der kan leve Millioner · Χstne, Tusinder af Præster og Professorer,
NB26:113 ldes Χstd., Millioner · Χstne, Tusinder af Præster. Denne Lære forkynder
NB24:106 rsigtigheds Skyld vilde være · Χstne, vare bange for ikke at være det: der
NB28:52 verbeviser os om, at vi ere · Χstne, vi kan være ganske rolige – og
NB11:220 rden«! Vi ere Alle · Χstne, vi leve i » den christne Verden«,
NB25:64 følgelse« af den · Χstne, vil føre ham saa langt ud – ak,
NB25:96 e Præster. / Alle ere vi · Χstne, Χstd. bestaaer. Forunderligt! Her
NB35:49 / / / Og imidlertid ere vi alle · Χstne, Χstd. florerer » trindt i Landene«.
NB36:7 om til Verden) og saa er man · Χstne, Χstd. florerer trindt i Landene, der
Papir 515 mod naar vi faae Millioner · Χstne. » Hvor skjønt, hvor høitideligt,
NB26:35 Forunderligt! Og saa ere vi Alle · Χstne. / » Naar den Elskede, eller naar
NB11:225 stheden, hvor Alle ere · Χstne. / » Χstheden« er et
Papir 259:2 ilie end i Himlen med de · Χstne. / /      / / b) udenfor Χstd. ingen
NB29:5 tendom – og dog ere vi Alle · Χstne. / / / / Staten sædeligt opløses,
NB36:25 lig Dyd: og saa ere vi alle · Χstne. / / / At virke katastrophisk. /
NB15:51 re; og tillige ere vi alle · Χstne. / / / Man forstaaer ikke blot ikke min
NB30:35 / Og disse Msker ere ogsaa · Χstne. / / / Trøst hos Andre. / /
NB22:35 stne – Overordentlige · Χstne. / / Sophisterne foredrage udenvidere denne
NB9:22 d os alle, da vi jo Alle ere · Χstne. / 4. Journalen NB9. Fem blade mellem s.
NB26:10 . anerkjende overordentlige · Χstne. / Altsaa her seirede det Pruttende. Ja,
NB24:35 vor Tid blive en Satire over os · Χstne. / Apologie – Apologetik. /
NB20:29 vit. / Og imidlertid ere vi alle · Χstne. / At stride med Mskene om hvad Christendom
NB35:40 i anden Forstand gives der ikke · Χstne. / Bag dette Abstraktum ferierer saa den
NB24:168 andheds-Vidnerne, de sande · Χstne. / Belysning af hele Χstdommen. /
NB20:96 vi have den alle, ere alle · Χstne. / Besynderligt. / / I Verden, i Handel
NB7:18.b unde at Alle skulle blive sande · Χstne. / cfr. Luthers Prædiken over Evangeliet
Papir 515.c stilling, at der er Millioner · Χstne. / Der er een Synsmaade, som finder det
Papir 560 ande, Riger som det hedder · Χstne. / Der lever saa nogle Faae, som dog bevare
NB13:64 r sig dog af at være de sande · Χstne. / Der var noget Sandt i et Ord af Peter,
NB11:225 t formene Saadanne at kalde sig · Χstne. / Dernæst naar man skal tale om det
NB34:4 i deres gode Ret at de kalde sig · Χstne. / Dersom En kom til et Land, hvor alle
NB20:146 , saa ere vi Alle i Millionviis · Χstne. / Det er en ypperlig Historie, jeg idag
NB25:100 det blev saadan de almdl. · Χstne. / Det første Knæk Χstd. fik,
NB33:18 ghed at kunne være sande · Χstne. / Det Numeriske. / Lad mig tale billedligt.
NB26:10 r, at de heller ikke ere · Χstne. / Det var Verdsligheden, der havde seiret.
NB27:80 ges det at ville gaae alle sande · Χstne. / Du er i Lidelse. Ak, til hvem skal et
NB32:6 kyndelsens Ideal er at Alle blive · Χstne. / En anden Idealitet er den ( dette er
NB11:220 ere saadan ganske rigtige · Χstne. / En Anmærkning til et Sted i Skriftet
NB18:90 Χstheden!, hvor vi Alle ere · Χstne. / En Replik af den » Kloge.«
NB7:39 for at indbilde Msk. at de ere · Χstne. / En sand Christens Sjeldenhed. /
NB20:69 og det Skin oppe, at vi Alle ere · Χstne. / Et nyt Beviis for Bibelens Guddommelighed.
NB32:130 aa den Maade ere vi alle blevne · Χstne. / Falskneriet. / / Man har til forskjellige
NB22:48 sthed«, hvor alle ere · Χstne. / Grund-Usandheden ligger i den usalige
Papir 515 fastholdes, at vi Alle ere · Χstne. / Hvad er dog Msket en Gavtyv! Og hvad
NB9:19 jertighedsgjerninger uden troende · Χstne. / I Guds-Forholdet lyder Ordren til et
NB19:87 stheden, hvor vi alle ere · Χstne. / Indadvendthed. / / Man advarer mod Indadvendthed,
NB32:146 thi Fienderne hedde ogsaa · Χstne. / Ja, ganske rigtigt. Der har vi det. Ulykken
NB24:48 forlangt i det N. T. af den · Χstne. / Jeg formaaer det ikke. Jeg kan kun komme
NB29:5 engang – og saa ere vi alle · Χstne. / Jeg havde en Tid tænkt mig, at virke
NB20:46 telige, og de Millioner Titulair · Χstne. / Jo færre Tanker, jo mindre Reflexion,
NB34:28 ner Msker eller som de kalde sig · Χstne. / Man vilde formodentligen i vore Dage
Papir 580 ar vi det: Fjenderne hedde · Χstne. / Men hvorfor saa ikke et Martyrium? Hvor
NB12:41 et sige? Dog vel, at de ikke ere · Χstne. / Men tag nu Martensens personlige Existents.
Papir 556 stelig Stat, hvor Alle ere · Χstne. / Mig kan dette ikke forstyrre, jeg skriver
NB14:59 kt paa, at forfølge den sande · Χstne. / Naar Verden – der jo netop ingen
Papir 488 sige: disse Msker ere ikke · Χstne. / Nu saa gjør Alvor dermed, siig: disse
Papir 556 g Stat – vi ere Alle · Χstne. / Nu videre, hvad jeg har oplevet i denne
NB21:64 fgive for at Børnene ere · Χstne. / O, men den Afgjørelse at være Χsten,
NB32:112 ogsaa gjorde dem til · Χstne. / O, modbydelige Vrøvl og Nederdrægtighed!
NB24:51 ke i strengere Forstand ere · Χstne. / Og hvorledes opererer jeg nu i denne
NB19:18 mere – vi ere jo alle · Χstne. / og saa vel at mærke, at det dog ene
NB32:118 det at vi Alle ere blevne · Χstne. / Og saa venter man nye Apostle, thi nu
NB23:67 stand, at de ere de eneste sande · Χstne. / Paa sidste Rigsdag siger Grundtvig: at
NB23:46 stand, at de ere de eneste sande · Χstne. / Saa tolerante ere de! Saa tolerante at
NB5:48 t blot 11000> vil blive sande · Χstne. / Sagen er denne. Det at blive Χsten
NB19:63 s Bistand – og vi ere Alle · Χstne. / Scandalen. / / Handel blot saaledes engang,
NB26:7 lledsskab havde med de andre · Χstne. / Skulde denne maieutiske Formel: jeg er
NB36:3 og saa dog vedbliver at kalde sig · Χstne. / Som i Folke-Sagnet Skovens Feer unddrage
NB9:37 s Liv) – og saa ere vi Alle · Χstne. / Stiig saa høit tilveirs Du kan og
NB32:130 er i millionviis skulle være · Χstne. / Tag en langt lavere Idealitet det at
NB19:77 stlige, og hvor vi alle ere · Χstne. / Tersteegen siger rigtigt etsteds: dersom
NB12:41 t tale om, at de Fleste ikke ere · Χstne. / Tillige kan denne Yttring af ham tjene
NB29:107 at Flere og Flere bleve · Χstne. / Tilsidst har » Msket«
NB36:29 dette Vrøvl af Millioner · Χstne. / Ved at lade 11 Skjolde eftergjøre
NB24:152 mod – og vi ere alle · Χstne. / Verdens Forandring: Χstdoms Forandring;
Papir 532 af Χstd: at Alle ere · Χstne. / Vi ere alle Christne – men saa
NB26:30 e ikke ere fromme, og sande · Χstne. Altsaa disse skulle ikke blot have Lidelse
Papir 580.a ve Martyr thi Fjenderne hedde · Χstne. Altsaa han saae rigtigt, men han vovede
NB9:37 ud til – og saa ere vi Alle · Χstne. At jeg af Frygt for Gud og Guds Dom skulde
NB9:37 ud til – og saa ere vi Alle · Χstne. At slippe det Visse, Visheden for at jeg
NB29:117 ent Folk, hvor vi alle ere · Χstne. Christeligt er naturligviis denne Sikkerhed
NB33:51 ngde til at hidses paa den · Χstne. De blive saa Skyldige og ere dog i een
NB32:109 give os ud for at være · Χstne. Der gives ikke en eneste af den hellige
NB32:14 fødte i Χstheden vare de · Χstne. Der lever Millioner Χstne –
NB2:258 saa mange som mulig kunne blive · Χstne. Dersom Mynster i apostolisk Forstand skulde
Papir 580 lde som Martyr – for · Χstne. Dertil fordredes virkelig baade en stærk
NB12:74 er, har man udenvidere gjort til · Χstne. Derved bliver der saa Avancement, skal
NB28:34 ioner, Millioner, Billioner · Χstne. Det det fra nu af gjælder om, er naturligviis
NB21:164 de maae da sagtens være · Χstne. Det er antaget som en Grundsætning.
NB11:233 dem er Sandhed, at de ere · Χstne. Det var mit Væsen saa fremmed som muligt
NB5:39 stheden til en Samling af · Χstne. Det var nu Usandhed, og nu bliver det kun
NB15:10 greb: at vi Alle saadan ere · Χstne. Det vil sige, han klamrer sig lige saa
NB4:54 emlig Noget i det, at vi alle ere · Χstne. Det vil sige, Χstds Lære
NB11:225 i Χstheden, hvor Alle ere · Χstne. En anden Søndag, at nu begynde der flere
NB13:92 ogsaa vedgaae at I ikke ere · Χstne. Feuerbach har fattet Fordringerne, men
NB15:122 ihjelslagne: fordi de ikke ere · Χstne. Frygteligste Skuespil! Og hvor eensom vil
NB24:162 hedder det, at vi alle ere · Χstne. Gud i Himlene! Den Formel for Tilværelse,
NB33:57 vi due ikke til at være · Χstne. Her er Punktet, jeg bestandigt stiler efter.
NB13:66 og vil sige med at alle ere · Χstne. Her ligger en Analogie til den socratiske
NB33:50 fuld Fart med at avle flere · Χstne. Hos dem finder man virkelig ikke Oplysninger.
NB35:40 ette Abstraktum ferierer saa den · Χstne. Høitideligt, dybsindigt, aandeligt tales
NB24:131 e i strengere Forstand ere · Χstne. Kort Tegningen af det Hele er saa forskjellig
NB32:97 e, item med Smaa-Børn som ere · Χstne. Man har faaet det til at være Χsten,
Papir 484 Christenhed« er vi Alle · Χstne. Man har nemlig faaet det at være Χsten
NB11:100 i der nu er saa mange Millioner · Χstne. Man siger, da Χstd. kom ind i Verden,
NB33:45 n siger jo selv: Fjenderne hedde · Χstne. Men altsaa bør dog vel ogsaa Martyriet
NB18:5 et Spektakel. Og saa ere vi alle · Χstne. Men de Spedalske, de Afsindige, de Dæmoniske,
NB8:38 adan af at alle saa omtrent blive · Χstne. Men dersom den msklige Medlidenhed var
NB2:258 dog blot bryde sig om at være · Χstne. Men hvad er saa det Hele for et Blendværk
NB11:220 ristenheden, hvor Alle ere · Χstne. Men hvor i al Verden falder man saa paa
NB23:118 andsebedrag at vi Alle ere · Χstne. Men jeg er dog som et Anskrig, et Samvittighedens
NB20:110 std. florerer, vi ere alle · Χstne. Mynster veed det, men han vogter sig nok
NB35:34 de deres Straf – det er de · Χstne. Naaden er saa, at lide sin Straf i dette
Papir 540 salige lige som vi jo ere Alle · Χstne. Nei, det er Satan ikke Beskedenhed, Ydmyghed,
NB21:136 aa det Vilkaar, at være · Χstne. Nei, ingenlunde. Thi muligt de i deres
NB26:10 slig Ro vedblive at være · Χstne. Og » de Overordentlige«
NB12:41 jo siger, at de Fleste ikke ere · Χstne. Og dog vil man maaskee vredes paa mig.
NB12:164 af Χstne, at Alle ere · Χstne. Og hvis En ganske uforbeholdent vil sige
NB33:55 r Χstne, maaskee skal bruge · Χstne. Og i samme Secund det er opdaget, i samme
NB23:44 t, at han og hans Partie: de ere · Χstne. Og nu har han været fornøiet med
NB15:48 ere vi dog i Χstheden Alle · Χstne. Og nu i vor Tid hvor der ikke engang lever
NB33:37 for os Alle er: vi ere Alle · Χstne. Og saa er det for at forebygge al yderligere
NB33:37.a complet, ogsaa at præstere: · Χstne. Og som der paa Maskine kan arbeides efter
NB11:225 andet er christent, vi ere alle · Χstne. Saa hedder det. Og naar man saa hører
NB24:132 ul, skjøndt vi alle ere · Χstne. Saa hitter man paa, at forkynde, at Χstd.
NB25:110 t – de bleve tillige · Χstne. Saa maa der da – maaskee for en Skams
NB26:10 bort – og dog være · Χstne. Saa var der ikke Andet for, saa maatte
NB15:9 Sandsebedrag, at vi Alle ere · Χstne. Saa vilde de Orthodoxe vel endog have havt
NB13:92 Χstd. mod de nulevende · Χstne. Sagen er den bestaaende Χsthed er
NB22:54 anden, at vi vare overordentlige · Χstne. Sandeligen Intet er mit Væsen mere fremmed.
NB23:115 det i sin Orden med, at vi ere · Χstne. See her er min Forskjel fra Rudelbach,
NB12:41 dsebedrag, at vi saadan Alle ere · Χstne. See, saaledes har han Intet mod Sandsebedraget
Papir 519 Sandsebedrag, at vi jo alle ere · Χstne. Thi i Forhold til et almindeligt Mskligt
NB32:122 Ilden saaledes luttres den · Χstne. Ved Ilden maa man saa ikke blot tænke
NB33:55 » han skal jo bruge · Χstne.« / Det Ubetingede, det Iogforsigværende
NB22:49 ittigheds Sag for den sande · Χstne: at ballotere paa hvad Sandhed er. Er dette
NB23:106 t ubetinget fordres af den · Χstne: at lide Martyriet, om det ikke er lige
NB33:51 il sige dem, at de ikke ere · Χstne: blive de rasende, kunne med deres bedste
NB22:104 holder Beskrivelsen af den · Χstne: den Christne er som en Fremmed og Udlænding
Papir 502 at vi ere ɔ: kalde os · Χstne: den Dag, da vil Χstd. atter blive
NB7:40 re strengere( !) med 100,000 · Χstne: der er neppe ti digterisk brugbare Msker.
NB34:10 are Χstne, rigtigt tilgavns · Χstne: disse rare Msker ere Sludder-Masser eller
NB7:69 Alle sige sig dog at være · Χstne: er dette Christendommens Seier. Forbarmende
NB33:55 nsigt, hvorfor han vil have · Χstne: ergo nedsættes Fordringen. /
NB15:9 vsnees Stykker som ere sande · Χstne: ergo overtager vi Godset. Det bliver saa
NB12:69 om hiin Kreds var de bedste · Χstne: hvilken Usandhed. Han tager Profiten af
Papir 481 Der er jo Millioner, Millioner · Χstne: hvor tilforladeligt! Men see nøiere
NB22:49 n Samvittigheds Sag for den · Χstne: ikke at gaae i Krig. Jeg gad spørge:
NB28:83 llioner Præster og Trillioner · Χstne: o, min Gud, hvor skal man der faae Indtrykket
NB12:8 ua Hedning Ret i at kalde de · Χstne: odium generis humani. / » Den bestaaende
NB22:119 ethvert Msk, da vi jo Alle ere · Χstne: og tænk saa paa, hvorledes vi leve.
Papir 491 Χstne og behandle dem som · Χstne: saa benytte vi Andre os deraf, til at betragte
Papir 515 , at der kun er meget faae · Χstne: saa bliver det at være Læreren meget
NB35:5 ve fri for Børne-Avlen af · Χstne: saa er det muligt at Χstdommen kan
Papir 554 re – naar Alle ere · Χstne: saa vil jeg svare, bilder Du Dig virkelig
NB12:69 igen langtfra Gjennemsnittet ere · Χstne: saa vil jo den christne Kirke blive et
NB24:51 i Tusinder og Millioner ere · Χstne; 2) og dernæst, at han har forhærdet
NB18:59 derligere og sandere end 1000 af · Χstne; arbeid, om muligt, mere end 1000 Martyrer:
Papir 539 ængde, Billioner, Trillioner · Χstne; at der alene af Blodvidner maa være
Papir 436 : v: deraf bevise vi, at vi ere · Χstne; at vi leve i et christeligt Samfund, deraf
NB11:225 indes enkelte Kredse af sandere · Χstne; det er for Intet at regne mod det Uhyre,
Papir 588 der gives ingen overordl. · Χstne; det jeg udtrykker er blot en Tilnærmelse
NB24:48 tilsidst forlader Gud ogsaa den · Χstne; det viser Forbilledet. / Thi det i streng
NB16:40 er det store Publikum af – · Χstne; eller det dannede Publikum – af Χstne
NB12:14 aldeles i sin Orden; vi ere alle · Χstne; her er ingen Fare paafærde, vi har Leilighed
Papir 556 et Samfund, hvor Alle ere · Χstne; hvor der er 1000 eedsvorne Præster,
Papir 466 Millioner af – Ikke · Χstne; istedetfor selv at stræbe indtil det
Papir 515.a let – og at vi Alle ere · Χstne; kan det Sidste ikke fastholdes, saa heller
NB11:97 tænkt, alvorlige, prøvede · Χstne; man maa kalde Historiens Erfaring til Hjælp«
NB6:89 sten – blandt virkelige · Χstne; men i Forhold til Χstheden har jeg
NB18:85 rligt af sig selv at de ere · Χstne; naar vi Alle ere Χstne, saa maa da
NB11:100 rakler, fordi der vare saa faae · Χstne; nu da der er saa mange Χstne, –
Papir 556 den christelige Stat er jo Alle · Χstne; og D. er jo en christelig Stat. /
NB23:146 le Χstne! Vi ere alle · Χstne; og hvis saa En gjorde Alvor af, existentielt
Papir 556 ige Stat, hvor vi alle ere · Χstne; og lad mig til Oplysning benytte mit Liv,
NB12:41 det store Bedrag med at alle ere · Χstne; thi al denne Fornemhed med Hofprædikant,
NB11:220 urligviis lige over for – · Χstne; thi det er jo i Christenheden, hvor Alle
NB11:220 kal gjøres, ere – · Χstne? » Ja, men de ere ikke rigtige Χstne«
NB12:101 at ville gjøre Alle til · Χstne? / Disse Vanskeligheder have ofte beskæftiget
Papir 506 i at indbilde os at vi ere · Χstne? / Forbilledet. / Hvad der ellers fremstiller
NB11:107 t Skin, at Alle saadan ere · Χstne? Et saadant Skin kan kun tilintetgjøres
NB12:70 e være langt flere sande · Χstne? Kirken har hildet sig selv i et Sandsebedrag,
NB9:27 dog det saa sige, at vi Alle ere · Χstne? thi en Χsten maa nødvendigviis
NB23:158 og den historiske Virkning): de · Χstnes Eenhed i Modsætning til Philosophiernes
NB30:108 t ved dette Nonsens, at de · Χstnes Gud det er saadan en skikkelig Nittengryn,
NB34:13 logie engang opdager, at de · Χstnes Gud hverken hedder Jehova eller Adonai,
Papir 565 igt, hvorledes vi Msker ere, de · Χstnes Gud ligegyldigt hvorledes de Χstne
DD:198 Offer er hele hans Hjerte, og den · Χstnes Helligdag er hele hans Liv, og naar Du
NB7:112 Selvmord, misbilliger derimod de · Χstnes Martyrium ( XI, 3.) Han fordrer at Sjelens
NB20:14 ste Luther sig for i menige · Χstnes Navn at ryste dette utaalelige Aag af,
DD:198 . Nei den Christnes Tiende og den · Χstnes Offer er hele hans Hjerte, og den Χstnes
NB16:11 ket som De, saaledes med de · Χstnes Samfund: de maa passe paa, at Ingen kommer
NB15:122 s maa det ikke, at det jo er de · Χstnes Skyld, saa Χstdommen næsten kommer
NB21:53 hele Verden, uden netop for sine · Χstnes Skyld.« / Det er det Anti-Climacus
NB28:7 . Til Grund for de første · Χstnes Stræben laae en naiv Forestilling om
DD:6 s – Selvfornægtelse. / Den · Χstnes Uvidenhed ( denne reen socratiske Anskuelse,
DD:27 d om en Faddergave paa den · Χstnes Vugge, som betinget ved Generationens Udvikling
DD:6 i Grad sig Ophøien ( den · Χstnes Ydmyghed fE der i sin polemiske Skikkelse
JJ:112 Syndere. Dette er han først i · Χsto ɔ: Forsoningen. / Den Eneste, jeg nogensinde
FF:197 men Guds Mysteriet er aabenbart i · Χsto – hvorimod Djævelens Mysterium
NB22:159 n da han aabenbarede sig i · Χsto – ja, det var det Sidste han kunde
DD:18 l Jødedommen: Alt er Nyt i · Χsto / Den χstne Humorist er som en Plante,
CC:4 æc est enim voluntas dei in · Χsto ad vos Spiritum ne exstinguatis, prophetias
NB15:117 er det glade Budskab, at Gud i · Χsto antager sig Syndere; Χstus er Synderes
NB22:159 lvor! / Just da Gud blev i · Χsto den naadige Gud, da blev han ogsaa, om
Not10:8 am. / Det egl. Forsonende i · Χsto er deels den grændseløse Kjærlighed
Not10:8 egrebet. Guds Mskvordelse i · Χsto er en Antydning af Forsoningen. Hverken
Not9:1 Eenheden af begge Naturer i · Χsto er en historisk og Eenheden er en vermittelte,
Not9:1 den gudl. og msklige Natur i · Χsto er en Viden, det er en Aabenbaring. Først
NB22:159 evig, hver een Eneste. / I · Χsto er Gud bragt til sit Yderste: den uendelige,
NB4:100 argelsens Mulighed i Forhold til · Χsto er maaskee bleven større i Χs
Papir 270 rer, at det at være med · Χsto er saare meget bedre, ikke indblandede
Not10:8 Gud kjærere end Offer. I · Χsto faldt begge Dele sammen. Troen er den subjektive
NB32:79 te ikke Udødeligheden. I · Χsto forkyndes Udødeligheden, vel at mærke
HH:25 Naade og Barmhjertighed har i · Χsto forligt sig med Verden. – /
KK:2 ville lade det Guddommelige i · Χsto gjelde i den Maade, som Bibelen anerkjender
NB26:118 e denne Handling, at Gud i · Χsto gjør sig lige med den Ringe. /
Papir 270 ndnu den samme Dag var med · Χsto i Paradiis, men Du mener jo dog heller
CC:6 habeant. Obtestor coram deo et · Χsto Jes. et electis angelis, ut hæc observes
Papir 464 Forholdet. Der forkyndes Dig i · Χsto Jesu Dine Synders Forladelse, Naade, evig
CC:2 oriatio vestra superabundet in · Χsto Jesu in me ob præsentiam meam denuo
CC:6 coram deo omnia vivificanti et · Χsto Jesu testimonium edenti apud P. P. bonam
DD:158 nderknustes Aand levende i · Χsto Jesu vor Herre. / d. 15 Oct. 38. /
NB14:96 rer Hjerterne og Tankerne i · Χsto Jesu, saa forskjellig fra al anden Glæde,
Papir 430 oneren. Dette er Kjerligheden i · Χsto Jesu; forsaavidt der skal stræbes er
NB25:67.a e sig. Paa samme Tid som Gud i · Χsto kom Msket uendelig nærmere i »
Not9:1 ed Gud og hans Mskvordelse i · Χsto ligger Adam som Msk. I den anden Adam er
EE:105 orhold af Broder og Søster ( i · Χsto nemlig) gjorde den det ægteskabelige
KK:2 lse, at bringe Forskjellen fra · Χsto og Eenheden med ham dybere og dybere til
Not9:1 ng kommer i Fare. Det Msk. i · Χsto overveier aldeles det Gudd. i Χsto.
CC:3 is. / Cap. III / Si igitur cum · Χsto resuscitati estis, superna quærite,
DD:165.a i sin første Fremtræden i · Χsto selv har omskibet hele sit Omfang, det
CC:3 em hæreditatis, domino enim · Χsto servitis. Qui vero injuste egit accipiet
HH:3 Anskuelse – Alt er nyt i · Χsto som er en dogmatisk, verdenshistorisk speculativ
DD:139 af de Udbrud, hvor det msklige i · Χsto stærkest træder frem er dog i hans
Not10:9 ig i de Enkeltes Liv. De af · Χsto underrettede Apostle gik ud i Verden, udbredte
NB20:116 il at støde fra. / O, i · Χsto uudgrundelige Dyb af Veemod og Smerte:
NB4:56 han faae det Indtryk, at han uden · Χsto var fortabt? Det kan jo aldrig blive
DD:7 » Brødre og Medarvinger i · Χsto«); det er ikke den individualiserede Polytheisme,
NB10:147 te Liv ( ikke det skjulte Liv i · Χsto) i fornemme Kredses Forborgenhed: da satiriserer
Not9:1 e Religion. Det er skeet ved · Χsto, da han gav den et saadan Indhold og en
KK:2 ver væsentlig det Gudd. i · Χsto, det Msklige, og forkaster Sammenblandelsen
KK:5 d. Væsen ved Mskvordelsen i · Χsto, en speciell Aabenbaringsmaade af samme,
Papir 270 e herfra og at være med · Χsto, er saare meget bedre. Det er altsaa ikke
Not9:1 Jøderne ikke miskjende i · Χsto, faster, beder, er bedrøvet, lider og
DD:18 elige Forsoning ( Brødre i · Χsto, hvor jo enhver anden Forskjel er en absolut
Not9:1 dl. Maade er Tilfælde med · Χsto, kan man ikke paanøde Nogen, hans Fortjeneste
NB5:6.a t de i Alt maa vorde deres Hoved · Χsto, lige og annamme den Salighed han tilsiger
NB33:16 l at Sandheden var i eet Msk., i · Χsto, lige overfor hele Slægten) i Retning
Not9:1 sten troer og skuer Gud i · Χsto, men klügelt nicht, man beholder denne
Papir 270 s hiinsides at være med · Χsto, men som ængstes ved Tanken om hvor svagt
Papir 270 f, da han elskede Verden i · Χsto, naar Du fornam, at det svælgende Dyb,
EE:102 ls Rod, at Du er greben af · Χsto, o! har Du da ikke vundet, vundet det, hvis
Not10:9 Naaden, som er aabenbaret i · Χsto, og deri at Msk. midt i den almdl. Fordærvelse
Not9:1 aende ved en Guds Væren i · Χsto, og ved det Urbildliche, som man ikke engang
Not9:1 .T. Lære om gudd. Natur i · Χsto, om msklig, om Eenheden af dem. –
NB28:6 hiin Yngling ikke seet Gud i · Χsto, saa er han væsentligen i samme Tilfælde,
HH:3 . / Naar jeg siger, at Alt er nyt i · Χsto, saa gjælder dette isærdeleshed om
DD:11.a , nemlig som værende uden for · Χsto, som hvad Hegelianerne vilde kalde den rene
JJ:58 at have været samtidig med · Χsto, som Mange tale om, har ikke stort at betyde,
Papir 270 ndre herfra og være med · Χsto, thi dette var saare meget bedre, men at
NB27:88 » Naaden« i · Χsto. – Jeg har kæmpet længe paa
DD:41 r den chr: Svaghed: de ere svage i · Χsto. ( thi saa er Gud stærk i dem og derfor
NB12:190 rt Liv er skjult med Gud i · Χsto. / / / Noget mig selv betræffende, der
EE:102 hed vi saa at sige have med Gud i · Χsto. / 2) den udv: Bekjendelse. Da maa vi erindre,
NB34:29 almægtigt grebet ind: i · Χsto. / At forholde sig til Gud. /
NB15:32 g Sandheden blev aabenbar i · Χsto. / Det » Slægten« tenderer
BB:45 ødrene skulle elske hverandre i · Χsto. / Naar der ikke var en høiere Individualitet,
DD:18 il den at være Brødre i · Χsto. gjorde Χ. dog ikke Forskjel, elskede
Not9:1 verveier aldeles det Gudd. i · Χsto. Hovedsagen er at han er det praktiske Ideal,
KK:11 historiske Menneskevordelse i · Χsto. I denne Mskvordelse er Dualismen mellem
Papir 270 m deres Stifter og Fader i · Χsto. Men han tog ikke denne Ære forfængelig.
NB12:63 r just Gud, det gjør han jo i · Χsto. Og just dette er Χstd. Skabelsen er
NB32:132 rmere er han. Saaledes i · Χsto. Og just i det Øieblik, da Tilsyneladelsen
Not1:9 b: 2, 15. Vi skulle leve med · Χsto. Rom: 6, 8. 8, 11.17. 1 Cor: 15, 14. –
Papir 270 drage bort og være med · Χsto. Som levede han fri og ubunden i Verden,
Not10:9 sværger ved ham som ved · Χsto. Synden ved den er den største. Mth.
Not9:1 n af gudd. og msklig Natur i · Χsto. unio, communio, communicatio idiomatum.
HH:3 og altsaa i en anden Forstand ny i · Χsto.; her seer man fortrinlig Aabenbarings-Begrebets
Papir 270 thi vort Liv er skjult i · Χsto; det er aabenbart i os; thi dette Liv er
Not9:1 e den op. Men Rationalismens · Χstologie er en abstrakt sig tilbagetrækken paa
Papir 500 . / Saa prædiker han om · Χstum – – og dette, dette skal være
NB3:65 fromt indprentet Troen paa Jesum · Χstum – da han var bleven Ældre kunde
Papir 436 r forbunden med det at bekjende · Χstum – fordi vi have afskaffet at det
Papir 500 bryde Sabbathen. / At bekjende · Χstum – i Christenhed. / En Mand er theol.
Papir 436 il sige: at ville holde sig til · Χstum – men at ville have Faren bort, skjult
Papir 436 lut vi komme aabenlyst til · Χstum – og komme dog ikke til ham, vi komme
Papir 500 le nogen Trang til at bekjende · Χstum – Tiden gaae hen, indtil han er gammel
NB20:28 om. Men foruden at bekjende · Χstum ( at sige jeg er Χsten, og troer hvad
NB18:105 r mig til Gud og bekjender · Χstum ( Dette er Χstd). / / /
Papir 270 dner, at hvis vi haabe paa · Χstum alene i dette Liv, da ere vi de elendigste
NB32:59 er det at bekjende · Χstum blevet: at snakke alle de Andre efter Munden
NB14:80 saaledes er det at iføre sig · Χstum det stærkeste Udtryk for at Efterligningen
NB22:53 et), der sagde: vi have nu fulgt · Χstum efter gjennem Rækken af Helligdage i
Papir 448:1 ( at der fordres, at følge · Χstum efter, at forsage Verden, at afdøe,
NB20:23 Eller er dette at følge · Χstum efter, at lade ham saa at sige gaae sin
NB20:148 troe – og saa at følge · Χstum efter, blive Discipel. / Saa døer Χstus.
Papir 507 Formastelse, at ville følge · Χstum efter, ja som blev han maaskee ( ligesom
NB30:28 , at jeg virkelig kunde følge · Χstum efter: men disse Tusinder af hvad der er
NB21:156 r prædikes: Du skal følge · Χstum efter; men derved, at der prædikes om,
Papir 548 t være Christen, at bekjende · Χstum er derfor Udtrykket for den høieste
NB33:32 rkelige Verden. At bekjende · Χstum er ikke: at sige det om Søndagen
Papir 436 ve afskaffet at det at bekjende · Χstum er kun muligt ved Gjerning, –
NB14:80 e sig Χstum). / At iføre · Χstum er saa deels m: H: t: Forsoningen, at tilegne
Not1:8 Msks. Og Samfundet, som ved · Χstum er stiftet paa Jorden er i sin Natur og
NB33:32 Χstheden. At bekjende · Χstum er, christeligt, at gjøre det i den
NB18:4 dens Situation til at holde · Χstum fast. / Hvad er det der gjør Døden
Papir 548 isk at tale om at bekjende · Χstum for Verden, og det siger Præsten han
Papir 500 teder« at bekjende · Χstum for Verden. / Da Χstus fordrede Bekjendelse,
Papir 500 forstaaer ved at bekjende · Χstum for Verden. / Hvor der skal være Tale
Papir 520 dsætning, ei heller bekjende · Χstum i Modsætning – men ifølge det
NB32:59 tnings Forhold, at bekjende · Χstum i Modsætning til Mskene – og dette
Not1:8.b opter nostra merita sed propter · Χstum justificat hos, qui credunt se propter
CC:2 ue omnia quisquilias habeo, ut · Χstum lucrer atque inveniar in illo non meam
NB17:110 e han: jeg veed Intet uden · Χstum og ham korsfæstet – og han gik
NB9:68 saadan forklarer det at bekjende · Χstum om at gaae i Kirke om Søndagen, saa
Papir 436 Nicodemus – vi komme til · Χstum om Natten. / 1) Vi komme til ham, vel ikke
Papir 436 det a la Nicodemus at komme til · Χstum om Natten? Thi hvad vil det dog egl. sige,
Papir 436 t forandre det at bekjende · Χstum til noget ganske Andet. Det var dog muligt,
NB20:28 m, at dette med at bekjende · Χstum turde have sin Mislighed naar derved ikke
NB4:56 ing i, at fatte, at han uden · Χstum var forloren, ell. at vorde Χsten.
Papir 436 r bort fra det at bekjende · Χstum ved at forandre det at bekjende Χstum
Papir 436 stum; man kan kun bekjende · Χstum ved Handling. At synge digterisk til hans
Papir 436 nei vi komme aabenlyst til · Χstum« – ja, efter skjult eller aabenlyst
NB7:67 ( No 36, Troen til vor Herre J. · Χstum) p. 43.: Derfor da Han ( Χstus) sendte
NB14:80 klæder sig paa ( iføre sig · Χstum). / At iføre Χstum er saa deels m:
NB14:80 klæde sig paa ( iføre sig · Χstum). / Livet sammenlignes med en Dag; man vaagner
NB9:68 de, der gjøre det, de bekjende · Χstum, de andre ikke – det er dog for galt.
Papir 520 til Christenhed, bekjende · Χstum, fordi just » Christenhed«
NB13:26 ende Forstand at skulle bekjende · Χstum, hvad dog vel er fordret af den Christne;
NB9:68 alt. Store Gud er det at bekjende · Χstum, hvor reduceret dog det Christeliges Fordring
NB4:107 t jo, at En ved at bekjende · Χstum, kun beskæftiget dermed, egl. opgiver
Papir 428.e idende, der lide i Lighed med · Χstum, lide i denne Verden. / Ad Lidelses-Historien!
NB3:30 om at ville søge Trøst hos · Χstum, nu vel men tag Dig dog derfor i agt, at
NB26:7 dog bestandigt, at bekjende · Χstum, og Lidelsen han leed blev dog ikke for
NB14:113 om end Alle forlode · Χstum, om Χstdommen forsvandt af Verden,
NB20:28 kal det være at bekjende · Χstum, saa er det ikke sandsynligt, at man colliderer
NB19:22 Χstus. / / De forlode Alle · Χstum, selv Apostelen fornegtede ham – kun
Papir 436 ult at ville holde sig til · Χstum, skjult ja som Nicodemus, skjult ja som
Papir 436 mesterligt) er ikke at bekjende · Χstum, Sligt er ham imod som Slikkerie. Nei, Handling,
Not1:8 t enkelte Msk. træder til · Χstum, til de ved Χ. skjænkede aandelige
NB11:145 e af Kaadhed opsætte sig mod · Χstum, ville de giftes; paa det andet Sted: derfor
Papir 520 Fare forbunden med at bekjende · Χstum. ( Tertullian siger ogsaa meget rigtigt:
NB18:72.a lge efter, at efterfølge · Χstum. / ( den Gang, da Theologien endnu ikke
NB32:59 det kalder man at bekjende · Χstum. / / / Fremskridtet i det at være Christen
NB26:41 røste sig til den. / At elske · Χstum. / / Hvad er det at elske? Det er at ville
Papir 500 Betydning – bekjende · Χstum. / Er dette at danne til Lærer i Χstd.
Not1:8.b remitti nostra peccata propter · Χstum. / necessitas meriti og necessitas debiti.
Papir 500 slet ikke ind, at bekjende · Χstum. / Saa faaer han et Embede. Han bliver –
Papir 500 kalder man saa at bekjende · Χstum. Biskop M. raaber idelig paa, at han har
Not10:8 rekommende bezieht sich auf · Χstum. Denne Thun kaldes i det N.T. Kjærlighed,
NB20:74 rken, bekjender jeg dog vel · Χstum. Dertil maa svares: Dette er en Gavtyvestreeg;
NB12:179 ing derved, at vi troe paa · Χstum. Forresten gribe Grundtvig sig i sin Barm,
Not1:8 gen siges at kunne komme til · Χstum. Joh: 6, 44. Endelig siges ogsaa Troens
NB3:30 noget Egoistisk. Du skal jo ligne · Χstum. Nu vel, saa forsøg det, just naar
Papir 436 t Inderlighed holde os til · Χstum. Om vi gjøre det, nu derom veed jeg Intet,
NB20:74 at det var for at bekjende · Χstum. Thi naar galt skal være saa finder Verden
NB2:189 n særligen Forstand bekjender · Χstum. Thi som man finder det i sin Orden, at
Papir 428 der drive et Msk. hen til · Χstum: er han ifærd med at blive Χsten,
NB3:46 , jeg vil stræbe at ligne · Χstum: saa var det Anmasselse; og dette er omtrent
Papir 428 nvid) tvinge Msket hen til · Χstum; det betyder, at Enhver, der af nogensomhelst
Papir 436 ledes ogsaa med det at bekjende · Χstum; man kan kun bekjende Χstum ved Handling.
Papir 500 g paa, at han har bekjendt · Χstum; og Biskop Brammer ( i en lille Artikel
    · Χstus 1153
NB5:106 Protestantismen vil culminere i · Χstus-Billedet; men dette bliver den meest gjennemførte
KK:5 kelig msklige Natur fik man to · Χstusser. og for ret at vise, at de kun fik een –
GG:5 remgaae af Mth: XII, 24-29, at · Χtus ikke antog, at Dæmoner kunde uddrives
NB12:20.a « har forholdt sig til · Χtus. / 1. Et dogmatisk System er, christelig,
BI, note ὲν oὖν · χωϱία ϰαὶ τὰ δένδϱα
Papir 15 e Goder vare blevne. / v. 12. · Χωϱις Χ. Nogle have forklaret det: de ventede
NB23:191 achs Leben Andreä p. 269. / · Ψ 10, 14 / der skal Vulgata oversætte:
Not1:9 øst, Frost og Hede etc. / · Ψ 104. / i de apokryphiske Bøger findes
KK:7 inde hæc versio. – / · ψ 117, 1 Sensus communis sexcentis locis,
KK:7 ti ob piam in Jehovam fidem. / · ψ 18, 50. Commotus est auctor voce: εν
KK:7 hic locus etiam Joh: 12, 38. / · ψ 19, 5. est hymnus, qui celebrat majestatem
NB23:188 20, ( p. 30 i min Udgave.). / · Ψ 25, 6.7. / » Herre kom Din Miskundhed
NB23:189 , som skulde vi skilles. / · Ψ 26, 4. Ψ 27, 10 slog mig især.
NB23:189 i skilles. / Ψ 26, 4. · Ψ 27, 10 slog mig især. / Det at have
Not10:9 e Lære ind end draget den ud. · Ψ 33. Det ypperstepræstelig Tre Gange
Not1:5 Kræfter virkende Forsyn ( · Ψ 34, 8. 91, 11. 104, 4. Hiob 38, 7.) /
Not1:9.4 han ikke svare 1 Ord til 1000. · Ψ 51, 7. Jeg er født i Misgjerning og
Not9:1 ongenita, insita. Eph: 2, 3. · Ψ 58, 4. 3) dog er denne vitiositas ikke
KK:7 ης vare af Deut: / · ψ 69, 23.24. David ønsker Ondt over sine
Not1:7.v om bedækket med Havets Vand. · Ψ 85, 11: Godhed og Ærlighed skulle møde
NB20:62 hnen vergab und ihr Thun strafte · Ψ 99.« / Dette er jo som Hamann i
Not9:1 dergang, som det hedder i en · Ψ, Guds Villie antog nu Skikkelse af Lov,
Papir 1:1 klaring over d 22 Ψ, 68 · Ψ, 119 og 37 Ψ, hans Kirkepostill, og
Papir 1:1 an hans Forklaring over d 22 · Ψ, 68 Ψ, 119 og 37 Ψ, hans Kirkepostill,
Brev 6 . Mine Been vakle, som der staaer i · Ψ, engang imellem, ( det er nok lidt Hæmorroidal-Tilf.)
Papir 1:1 Ψ, 68 Ψ, 119 og 37 · Ψ, hans Kirkepostill, og hans Bog om geistlige
NB10:131.b iges Bøn skal blive Synd ( · Ψ. 109,7.). Paa den anden Side kunde Du hjemme
KK:7 , proximus, proximi. – / · ψ. 69, 10. עָל‎ נָפְלוּ‎
Papir 11:2 /     30        hans / · ψ.    ψ.    ψ.    Psi    #    R    †    ψ. /
NB28:9 e πϱωτον · ψευδος, der i sig indeholder Spiren til, og af
Papir 369 ϱωτον · ψευδος er det der har bragt en Uro, en Hasten
BA, s. 318 ϱωτον · ψευδος. Tabet er umiskjendeligt; thi Troen taber
Not12:10 εν, ου · ψογον αλλα το γελοιον
Not1:9 μου., og Ordet · ψυχη ( af ψυχος Kulde).
Not1:6 νευμα, · ψυχη og σωμα, σαϱξ.
BI, note ϱούδη · ψυχή, ϕϱούδη δ'
Not1:6 νευμα og · ψυχη: 1 Cor: 15, 44.45. – I 1 Thess. 5,
BI, s. 141 ς τῆς · ψυχῆς τοῦ τόπου
BI, note α τῆς · ψυχῆς, ϰαϰία δὲ
Not1:6 s i en bevidstløs Søvn · ψυχοπαννυχια. – Iblandt Folk herskede ogsaa den
Not1:6 ndre antoge en Sjelevandring · ψυχοπομποςις, μεταψυχηςις.
Not1:9 ψυχη ( af · ψυχος Kulde). Denne Lære forkjettredes 553.
BI, note μεῖς, · ὦ ἄνδϱες 'Αϑηναῖοι,
BI, s. 245 ν οὖν, · ὦ ἄνδϱες 'Αϑηναῖοι,
BI, s. 141 ἴη ἄν, · ὦ ἄνδϱες διϰασταί;
BI, note ω μὲν, · ὦ ἄνδϱες, eἶπεν
BI, s. 140 ιέναι, · ὦ ἄνδϱες, οὐδὲν
BI, note ὑμῶν, · ὦ ἄνϑϱωποι,
BI, note ϰέ μοι, · ὦ ἄϱιστε·
BI, note ν, ἔϕη, · ὦ ῾Ιππία, οὐ
BI, s. 169 ' ἄϱα, · ὦ μαϰάϱιε
BI, note ϰϱιναι, · ὦ Μέλιτε. ὑμεῖς
BI, note αντός, · ὦ παῖ, μία
Papir 264:13 ke Præst siger til Solon) · Ω Σολων, Σ
BI, note Αλλ', · ὦ Σώϰϱατες,
BI, note ύ, ἔϕη, · ὦ Σώϰϱατες,
BI, s. 169 ι, ἔϕη, · ὦ Σώϰϱατες,
AE, s. 8 δη γ', · ω Σωϰϱατες,
JJ:75 ς γαϱ, · ω ϕιλε Θεαιτητε,
Papir 15 st det foregaaende εν · ω, da der ellers opstaaer en besværlig
JJ:75 d Socrates siger til Theætet: / · Ωδινεις γαϱ, ω
CC:1.e disrumpor cum crepitu. – / · ωδιν-ος. חֵבֶל /
DD:41.a οϰιμοι · ωμεν, da jo dog netop i samme Grad som deres
BI, note ηϑῶς · ὤμην διὰ ϰοσϰίνου
BI, s. 166 μαχος · ὡμολόγησε μὲν πάντα
DD:137 lige pallium kaldes » · ωμοϕοϱιον« /
EE:48 εν αϕ' · ων επαϑε Heb 5, 8. /
BI, note άνειν / · ὧν οὐϰ ἐδιδάχϑης
BI, s. 245 χάνω · ὢν τοιοῦτος
PS, s. 244 ηϱιον · ων τυγχανω πολυπλοϰωτεϱον
BI, note . / εἰ δ' · ὢν χαμαὶ τἄνω
BI, note ὶ μὲν, · ὦνδϱες ἥλιϰες, δοϰεῖ
BI, note ϱόπῳ · ᾧπέϱ τίς ποτε
BI, s. 142 ϱ ἤδη · ὥϱα ἀπιέναι,
KK:7 ον εις · ωϱας. rimeligst er at חיה er et
Not13:28.a i / enkelte / sammensatte / / · ωϱισμενα /
DD:41.a εις δε · ως αδοϰιμοι
Not13:28.a ι' ου / · ως αισϑησις.
Not13:28.a ϕ' ου / · ως ανϑϱωπος.
BI, s. 141 όμενα, · ὡς ἄϱα ἐϰεῖ
BI, note Chairephon, og det da hedder: · ῾Ως δ'αὖ ταῦτ'
Not13:16 οιαυτα, · ως δει δε ϰαι
FB, note α λεγει · ὡς δις ες τον
BI, s. 166 α, οὑχ · ὡς ἐγὼ νῦν
BI, note τοῦτο, · ὡς ἐγώ ϕημι,
BI, note ν ἄϱα, · ὡς ἔοιϰεν, ὑγίειά
LP, s. 12 re Ark«« Amen! · ῞Ως εϕατ'. αὐτάϱ
EE1, s. 281 γματα, · ὡς ἑώϱας·
Not13:16 δε ϰαι · ως ο λογος υπομενει
Not13:10 πειϱου, · ὡς οἱ Πυϑαγοϱειοι
BI, s. 137 έασαι · ὡς πλεονεϰτιϰῶς,
BI, s. 140 τῇδε, · ὡς πολλὴ ἐλπίς
BI, note εῖξον · ὡς τάχιστά
Not1:7 τειτε · ὡς τεϰνα ϕωτος.
Not11:13 er lærte at Gud virkede · ως τελος, selv αϰινητος.
BI, s. 245 σϑαι, · ὥς τις ἂν οἴοιτο,
BA, note παντων · ὡσαυτως. § 129. B. C.) Fremgangsmaaden er imidlertid
BI, note νός ..... · ὥσπεϱ ἂν εἴποι:
BI, note ἐγώ, · ὥσπεϱ ἀπὸ σϰοπιᾶς
BI, note ϑεοῦ · ὥσπεϱ ἱππῳ μεγάλῳ
Not12:15.a ψυχια · ωσπεϱ ϰαι το ϰαλλος
BI, s. 169 servation: ἀλλ · ὥσπεϱ οἱ λίχνοι
BI, note στις, · ὧσπεϱ Σωϰϱάτης,
BI, s. 100 ῶντα, · ὥσπεϱ τοὺς ἐνταῦϑα,
BI, s. 165 τεϱος, · ὥστε αὐτῷ οἱός
BI, s. 141 αϱϑεν · ὥστε μηδ' ὄναϱ
BI, s. 169 νου· · ὥστε μοι νυνὶ