S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB28:93 tager Χstds Forgrund eller · Baggrund bort. Χstus siger: jeg er kommet for
AE, note gteskabsbrud som en raffineret · Baggrund for en ny Forelskelse. Den uskyldige Poesie
SFV, note eels har den en heel religieus · Baggrund i Opfattelsen af » Nutiden«.
OTA, s. 189 for at Udflugtens kummerlige · Baggrund kan glemmes over den Skræk indjagende
NB8:36 at tænke paa mit Livs mørke · Baggrund lige fra det Tidligste. Den Angest med
G, s. 95 e han havt en dybere religieus · Baggrund, da var han ikke bleven Digter. Da havde
EE1, s. 390 kyer, den mørkner Skovens · Baggrund, det er som trak den Gardinerne til for
Papir 455 ikke faae et Landskab uden · Baggrund, eller at vi ikke faae det Meningsløse.
NB29:27 Hylen, skærpet ved en Dommens · Baggrund, hvor der skal gjøres Regnskab for hvert
Brev 75 saadan Følge til en fjern · Baggrund, ligesom man bortskyder Tanken om Dødens
Not10:1 prosaisk Tingenes Orden som · Baggrund, og ikke den Statens Umiddelbarhed som det
SLV, s. 138 g; thi en saadan religieus · Baggrund, som Augustinusushar, kan man da ikke vente
Papir 564 erer ved Hjælp af Evighedens · Baggrund. / Det egentlige store Forsøg i denne
SLV, s. 160 castitatis, har en religieus · Baggrund. En Saadan gjør da ikke dette Skridt,
NB9:42 varende proportioneret sædelig · Baggrund. Hvis han havde levet i et sydligt Land,
G, s. 28 kelighed dæmrer i Sjælens · Baggrund. Man føler en Lyst til at kaste Kappen
Papir 161 giver det denne historiske · Baggrund. Saaledes Heyne: es ist eine alte Geschichte,
Papir 564 jere ved Hjælp af Evighedens · Baggrund: en evig Salighed – eller en evig
NB30:30 dyl er rædsom, denne Idyl med · Baggrund: min Gud, min Gud hvi haver Du forladt mig.
SD, s. 171 iver en Slags blind Dør i · Baggrunden af hans Sjel, indenfor den er der Ingenting.
NB:107 estandigt tiltalt mig og ligget i · Baggrunden af min Sjæl det Ønske at engang at
EE1, s. 126 te Gang er det Nat; det er i · Baggrunden af Theatret, man kan ikke see ham, men
AA:7 af Siderne bevoxet med Bøgeskov. · Baggrunden dannes af Siv, og Forgrunden danner Søen
KM, s. 16 arons Mund, dog ikke traadte i · Baggrunden for at lade ham falde som et Offer for
JJ:109 det erindrer om det Gl. – I · Baggrunden har jeg Kirken, – og dens Klokkelyd,
SLV, s. 80 lintetgjørelsens Tableau i · Baggrunden havde givet Sjelen ny Elasticitet. En Miil
Papir 456 Tilstand ( Forgrunden ell. · Baggrunden hvordan Du vil) er: Dvaskhed, Sandselighed,
Not6:27 der tyde paa Blæst, – i · Baggrunden høiner Heden sig, – – blot
EE1, s. 295 i hvilken vi leve, fjernt i · Baggrunden ligger en anden Verden, der staaer omtrent
EE1, note det er Don Juan, der staaer i · Baggrunden og Elvira i Forgrunden. Antager jeg nu,
Papir 455 d der dog hører sammen, · Baggrunden og Forgrunden, at vi ikke faae et Landskab
DD:122.a n mægtigt fortætter sig i · Baggrunden og gjør det Dunkle og Hemmelighedsfulde
EE1, s. 126 er derfor bestandig holdt i · Baggrunden og saa taaget som mulig. Commandanten er
EE2, s. 47 ller Cain, som myrder Abel. I · Baggrunden seer man Adam og Eva. Om Stykket selv har
EE1, s. 123 or er det heller ikke saa. I · Baggrunden seer man Don Juan og Leporello i spændt
Papir 263:3 pe skimte Embedsmanden i · Baggrunden som et Klædeskab ell. andet Meubel,
Papir 318 er gjennem Snævringen i · Baggrunden søgte hen til afsides Dele af Haven,
NB30:30 us blev korsfæstet. / / / / I · Baggrunden Verdens Frelser; hans hele Liv var Qval;
DD:10 er, ( Moses træder reent i · Baggrunden), derpaa i Hiob den løsrevne Individualitæt
Not1:7 γμα er traadt i · Baggrunden). Det findes i Nicodemi apochryphiske E
LP, s. 56 rget, der altid har Klostret i · Baggrunden, der har forledet Andersen – men af
BI, s. 140 og forsvinder, glæder ham. · Baggrunden, der trækker sig uendeligt tilbage, danner
EE1, s. 430 n kommer ind ad den Dør i · Baggrunden, derom er Johan instrueret. Da falder hendes
IC, s. 51 ger dette, med Juletræet i · Baggrunden, hvorpaa alle de herlige Goder hænge,
EE1, s. 424 imod at lade mig anbringe i · Baggrunden, især dersom Pigebarnet Intet har derimod.
BI, s. 281 Begrebet stedse svævede i · Baggrunden, med en bestandig Trang til at tage Skikkelse
EE1, s. 123 r i Forgrunden og Don Juan i · Baggrunden, men Situationen vilde ligge i det uventede
SLV, s. 428 s-Dag for Haanden, Helvede i · Baggrunden, sig selv og de Udvalgte triumpherende;
EE1, s. 266 sten kunde ønske at see i · Baggrunden, Tante Judithe som en Aand, der skuer ned
SD, s. 171 skulde komme op igjen, Det i · Baggrunden. Saa lykkes det ham lidt efter lidt at glemme
SLV, s. 80 dent Landsted forraadte sig i · Baggrunden. Ved Enden af Haven ud mod Marken laae et
NB28:93 det Fortabte – see det er · Baggrunden; herpaa kan Χstd. anbringes. /
DD:30 skyggende Maane fra Prosceniet til · Baggrunden; man ligesom henslumrer i det Hele ( et
EE1, s. 124 grunden og Don Juan spotte i · Baggrunden; thi da forlanges der, at jeg skal høre
NB17:83 en har det at have et Selvmord i · Baghaanden naturligviis en vis Kraft til at gjøre
NB10:203 aa ikke har et Høiere i · Baghaanden til tilsidst at argumentere med fE et Martyrium.
NB18:83 n Trøst, at have Χstd. i · Baghaanden, men det er egl. ikke Χstd. /
SLV, s. 381 yn, der har Legioner Engle i · Baghaanden, og at han derfor resolut skal gaae i Døden
Papir 564 skene, at have Evigheden i · Baghaanden, saa det Borgerlige og det Χstlige
NB10:69 ud, saa kommer jeg atter i · Baghaanden. / » Synspunctet« kan ikke
NB26:91 n har jo Politiet og Tugthuset i · Baghaanden. / ..... Men vil En sige: » om nu
NB11:206 ste i Tillid til Gud, med ham i · Baghaanden. / / / Hvor dødt, udvortes, formelt Alt
BA, s. 324 have ganske andre Kategorier i · Baghaanden. / Synden tilhører da kun forsaavidt
AE har Taleren endnu et Argument i · Baghaanden: saa er Afgjørelsen udsat. Der er saaledes
JJ:435 der jo atter her, hvad der staaer · bagi Bogen, at Pseudonymen ikke er mig, og tillader
Papir 482 naar en Dør er lukket i · Baglaas – saa maa der Bud efter en Smed,
NB32:34 ed at svække bagvendt lukke i · Baglaas for Ideen og gjøre sig det umuligt endog
SD, s. 186 n Inderlighed der er gaaet i · Baglaas, er saa overveiende Det, der maa paaagtes.
NB31:68 de, ved at have lukket til her i · Baglaas, saa det endog er en Dyd af os, at vi ikke
Brev 198 ger at Ens Mund kan gaae i · Baglaas, saaledes og ikke anderledes er med Respekt
NB32:34 g i den Grad, at der er lukket i · Baglaas, thi ved at tilstaae at Foreningen er af
Papir 482 r det Christelige lukket i · Baglaas. / 31. Papir 483, bl. [ 1r] /
NB26:8 Efterfølgelsen« i · Baglaas. / En bestaaende Χsthed er en Formildelse,
Papir 482 at denne Literatur / At lukke i · Baglaas. / Naar der i et Land slet ingen Religion
Papir 482 at der, religieust, er lukket i · Baglaas. / Nei, men naar det, paa en fiin Maade
NB11:115 endnu stærkere gaaet i · Baglaas. / Noget Bedrag troer jeg dog ikke finder
Papir 482 , da er det Religieuse lukket i · Baglaas. / Og for at blive i Billedet: naar en Dør
NB16:54 : v: er det Christelige kommet i · Baglaas. Derfor er det en saa kunstig Operation
NB26:8 , saa er Χstd. lukket i · Baglaas. Det bliver i de 170,000 Aar Eet og det
NB17:49 dgrine mig. / Derved gik Sagen i · Baglaas. Havde man strax med sømmelig Respekt
NB26:8 en Dør et andet at lukke den i · Baglaas. Men den Art Forkyndelse lukker »
Brev 198 sige min R– gaaet i · Baglaas. Quid tibi videtur domine frater? /
IC, s. 215 at sige næsten er lukket i · Baglaas: om alle disse Tusinder og Tusinder virkelig
FV, s. 26 Byd Sømanden at seile uden · Baglast – han kulseiler; lad Slægten,
FF:27 stede i Fortvivlelsen den empirisk · Baglast over Bord og kuldseglede. – /
DD:18 Luften kaster lidt efter lidt · Baglast ud, saaledes at den her løber Fare for
JJ:363 n ikke skulde behøve lidt · Baglast, saa maa jeg dog være elsket af alle
NB17:35 i det er omvendt. Det er en · baglænds μεταβασις
NB17:68 genlunde streng Religieus. / Nei · baglænds – saa der maaskee neppe i ethvert
NB13:88.a jeg bestandig forstaaer bedst · baglænds – sammen med 1) den Uret og Mishandling
BOA, s. 242 sit Høieste, og saa igjen · baglænds ( ligesom Peer Degn med sol mi) indtil
AA:51 t nøiagtigt igjennem igjen · baglænds ( retrograd). / d. 11. Oct. 37. /
NB16:8 iere, fremdeles i, at jeg er lagt · baglænds an; men saa ogsaa i, at jeg forstaaer,
AE, s. 58 evirkende Kraft til historisk · baglænds at afskaffe Distinctionen mellem den synlige
BOA, s. 228 te er saa kan igjen tjene til · baglænds at forklare, hvorledes det dog nok egentligen
KG, s. 348 naar man skal til om igjen og · baglænds at see efter, hvad det var man ved Hjælp
BI, s. 80 igheden uendeligt gjenlydende · baglænds Echo ( thi ellers er Repliken Tankens Forplantelse
CT, s. 162 enten jeg skal kjøre · baglænds eller forlænds, enten jeg skal ride
NB17:68 s baglænds. / Det at existere · baglænds er egl. den strengeste Religieusitet, det
NB15:106 ab / Det at jeg bestandig gaaer · baglænds er et Udtryk, et qvalitativt Udtryk for
EE2, s. 130 Besidden er nemlig en · baglænds Erobren. I disse Udtryk seer Du allerede,
KG, s. 99 tter og hurtig til at love, · baglænds fjerner sig mere og mere fra det Gode.
EE1, s. 376 ikke at holde Lyset roligt, · baglænds flygter jeg for Dig, og kan dog ikke lade
AE, s. 531 lket forhindrer, at Individet · baglænds forholder sig til det Evige, da det nu
LP, s. 33 b bemærker, Livet forstaaes · baglænds gjennem Ideen. Har man nu ikke bragt det
DD:69 forstaaer nøie at spille Sangen · baglænds igjen, ell. Een bagfra skjærer Strengene
NB:131 de maatte spille det samme Stykke · baglænds igjennem, og, for hver Gang han tog den
NB36:3 relse er dog vel bestandigt · baglænds ikke forlænds. Som i Forhold til actuel
BA, s. 393 orbigangne, i hvilket man kun · baglænds kommer ind. Dog er det et aldeles abstrakt
EE:9 a lidet som den, der kjører · baglænds kommer tilbage til det Sted, han forlod;
CT, s. 162 ler dog bedst ved at kjøre · baglænds kunde komme til det Sted, hvor Du saa gjerne
EE1, s. 372 age, og i denne Bevægelse · baglænds lærer jeg hende paa mig at kjende alle
Papir 524:1 et, at da det naturligt gaaer · baglænds med et Msk ( det kan nu engang ikke være
Brev 154 mig endnu kjærere, ikke · baglænds men forlænds. Det er den Velsignelse
KG, s. 99 ng mod det Gode gaaer han dog · baglænds mere og mere bort derfra. Med hvert fornyet
NB13:31 lige. Nei, jeg opdager det blot, · baglænds opdager jeg hvorledes en saadan Existents
AE, s. 547 cfr. det Foregaaende), er det · baglænds Perspektiv: Christendom er Retningen fremad
PS, s. 279 ico-philosophus, er derfor en · baglænds Prophet ( Daub). At han er Prophet betegner
NB35:49 det Sexuelle, at spille Stykket · baglænds som man maa mod Trolddom: alt dette er
NB14:8 er lutter Reflexion, altsaa altid · baglænds stillet 4) at jeg er en Poeniterende, og
LF, s. 17 n, gudeligt, i en vis Forstand · baglænds til Begyndelsen. Begyndelsen er ikke det,
LF, s. 17 man kommer til; og man kommer · baglænds til den. Begyndelsen er denne Kunst at
EE1, s. 218 vel et ret passende Exempel. · Baglænds vilde han da komme til at opdage Betydningen
LP, s. 33 ning rigtige Stilling » · baglænds«, da denne Opgave snarere som en Pukkel er
Not1:9 Naaden. – Det er altid · baglænds, at Historien forstaaes. – /
CT, s. 162 nds eller jeg skal kjøre · baglænds, det er det Ligegyldige?« Det var
AE, s. 386 kan naae det Evige erindrende · baglænds, det gjelder, at den Evige forholder sig
AE, s. 207 antheisten er evigt beroliget · baglænds, det Øieblik, der er Tilværelsens
SD, s. 159 t maa spilles heelt igjennem · baglænds, ellers hæves Trolddommen ikke. Dog er
BA, s. 391 mte den ikke forlænds, men · baglænds, fordi Evighedens Atom væsentligen var
NB17:40 ies hermed, nøies med at leve · baglænds, forud have Sikkerheden, for at være
EE1, s. 397 e i Bredgaden, hun kjørte · baglænds, hun kunde ikke faae Vinduet op; jeg tog
NB20:152 a den hele Bevægelse er · baglænds, hvorfor jeg ikke fra Første af kunde
NB28:14 er Naaden paa andet Sted, Naaden · baglænds, i Forhold til det Forbigangne. /
DD:122.a skjøn Egn naar man kjører · baglænds, man bliver først ret det Skjønne
SLV, s. 234 , at maatte nærme sig ham · baglænds, med bortvendt Ansigt, for ikke at see hans
KG, s. 99 bort fra, hitter paa at gaae · baglænds, medens han med Mine og Blik og Tilraab
EE1, s. 219 gger foran. Hans Liv er ikke · baglænds, men i en dobbelt Retning bagvendt. Sin
NB27:88 iagtigt, nøiagtigt sagt: · baglænds, om det Forbigangne ɔ: naar jeg seer
EE2, s. 161 ede spillede det samme Stykke · baglænds, uden at tage Feil en eneste Gang. Dette
JJ:167 lig Ro til at indtage Stillingen: · baglænds. / Der er dog ikke Noget med Tiden at gjøre,
NB17:68 udvalgte Folks: det maa læses · baglænds. / Det at existere baglænds er egl. den
NB17:68 Men dette kan ogsaa kun læses · baglænds. / Moses saae Ryggen af Gud ikke hans Ansigt
NB35:45 n om at den foregaaende o: s: v: · baglænds. / Og dette er Χstds Perfectibilitet!
NB11:122 el Reflexion ɔ: lutter · Baglænds. Det er stridende mod Selvfornegtelsen at
PS, s. 294 Apollonius af Tyana opfundne · baglænds. Han nøiedes nemlig ikke som Socrates
JJ:167 ien siger, at Livet maa forstaaes · baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning,
CT, s. 162 jeg er kommen til at kjøre · baglænds.« Og saaledes ogsaa, dersom det var muligt,
KG, s. 99 mere og mere vel at mærke · baglænds: saa er det ikke saa let at blive opmærksom.
NB15:106 rmaaer. Saa vender jeg mig · baglænds: stræber idag af yderste Evne saa godt
G, s. 9 indres, har været, gjentages · baglænds; hvorimod den egentlige Gjentagelse erindres
Papir 221 dligere Arbeide og saa fremdeles · baglænds; men Heyne selv og Consorter ere netop selv
OTA, s. 160 kjører forlænds eller · baglænds; men Stedet og Veien er inden i et Menneske,
NB13:62 exionen glemmer ikke, den husker · baglænds; og Reflexionen sætter Lidelsen sammen
EE1, s. 293 k, paa et tredie en Linie · Baglænds-Skrift. Det viser ham let, at han er paa det rette
Papir 283:1 esom fordøies for den · Baglænds-Tænken / / er der ikke noget Lignende i Forhold
JJ:411 ell. om den kommer til at staae i · Bagordet): » Thi at jeg selv skal sige det:
EE1, s. 45 re mere ved dem end kaste dem · bagover mit Hoved. / Forgjæves strider jeg imod.
EE2, s. 16 som en vild Hest, styrte Dig · bagover og atter storme frem, saa, ja saa afholder
EE1, s. 358 lang han var, og kastede ham · bagover. Skjøndt han blev siddende, troer jeg
NB31:122 at ville have et Forstykke · bagpaa, eller at ville have først Munden fuld
NB28:103 krevet på indersiden af · bagpermen / En Trykfeil et Sted i » Stadier
CT, s. 94 ære ladet aaben, eller den · Bagport ubevogtet, ad hvilken Tvivlraadigheden,
Brev 28 ard. – / 4. Brev 28, for- og · bagside af konvolut / Til / Hr Magister Kierkegaard.
Brev 139 f SK og Regine Olsen på · bagsiden; naturlig størrelse / Es vergeht keine
EE1, s. 392 mit Billede. Han staaer paa · Bagstavnen, han skuer længselsfuld tilbage, han
2T44, s. 199 nigmyrde den i Hjertet, ikke · bagtale den i vor Berømmelse, som formaaede
NB9:67 il Profession og Næringsvei at · bagtale o: s: v: ( fE Goldschmidt) var at betragte
NB:12 Nu vel, lad dem lyve, lad dem · bagtale og fordreie. Men vist er det, at enhver
Oi7, s. 293 le, røve, plyndre, hore, · bagtale, fraadse o. s. v. er Gud imod: den officielle
NB10:191 mtids Raahed, Mishandling, · Bagtalelse ( altsaa efter at være ligesom saltede;
TS, s. 68 gevel i Sandhed, laae En, hvem · Bagtalelse og Bagvaskelse havde overfaldet og klædt
NB10:150 re. Saadanne ere Bagvaskelse, · Bagtalelse, Piatten o: s: v: naar det tager for stærkt
NB3:20 mænd, Generethed, Bysnak, · Bagtalelse. Thi Χstd.s Forfald har hverken sin
TS, s. 68 e, han hørte først, hvad · Bagtalelsen fortalte om det Menneske, og saa gik han
Oi2, s. 148 Forvanskningen, Løgnen og · Bagtalelsen skal fravriste Dig den Forestilling Du
IC, s. 28 rfundighedens og Bedragets og · Bagtalelsens og Misundelsens Offere, hvilke Nederdrægtigheden
KG, s. 284 ed Hjælp af Bagvaskelsens, · Bagtalelsens, Løgnens Digten, som han saa længe
NB4:45 aader: man kan som Tyv, Røver, · Bagtaler o: s: v: fratage ham hans jordiske Goder
BI, s. 314 gere Omrids paa Bevidsthedens · Bagteppe. Middelalderen havde ikke sin Gyldighed
BA, s. 435 gesom Elverpigen, der er huul · bagtil. Imidlertid gjør jeg det ikke gjerne,
AE, note rux, saa lidet som der er nogen · Bagtrappe; og selv den eminenteste Aand der møder
DS, s. 192 ublikums Bifald baade forud og · bagud, baade forud og bagefter, Du har det, om
F, s. 470 her paa rette Sted, og ligesom · Bagvadskelse i et Kaffeselskab, Noget, der hører
BI e en Tilfredsstillelse i en saadan · Bagvadskelse; eller man maatte tilskrive Plato en ligesaa
BI, s. 199 den gamle Beskyldning at have · bagvadsket Socrates. Thi, om end Socrates nok saa
NB4:8 besvig Enker og Faderløse, · bagvask, o: s: v:, det skal Verden tilgive Dig;
NB30:61 og for sig Synd end det at · bagvaske, at snigmyrde ved Hjælp af Pressen –
AE, note og beklagede sig over, at Folk · bagvaskede ham i hans Fraværelse; Socrates svarede:
Papir 440 som udbreder Piat, Bysnak, · Bagvaskelse – den litteraire Prostitution. /
OTA, s. 174 og tilfældigviis undgaaer · Bagvaskelse ( thi om han virkelig er Skyldig eller
PS, s. 292 den, hvad jo vilde være en · Bagvaskelse at sige om Troen. Dersom hiint Faktum kom
NB17:27 emmede Sted, og see ved mundtlig · Bagvaskelse at trænge igjennem, nei det lykkes ikke.
NB24:67 r Dobbelt-Faren. Allehaande · Bagvaskelse blev han udsat for, fordi han vilde leve
NB32:90.a Skyldig, Den, som fortæller · Bagvaskelse eller Den som hører derpaa. Saaledes
CT, s. 113 det formaaer ikke hverken · Bagvaskelse eller Forhaanelse eller Krænkelse eller
AE, note rigtigt mindre end Manden, thi · Bagvaskelse er dog et Noget, men at slaae En i Ens
AE, note staaelse. Hvis derimod hiin af · Bagvaskelse forfulgte Mand havde sagt hvad han sagde
TS, s. 68 d, laae En, hvem Bagtalelse og · Bagvaskelse havde overfaldet og klædt nøgen af
NB:7 Fordreielse og Galimathias og · Bagvaskelse kommer ud for at forstyrre Læseren og
KG, s. 289 at det er ubeboet: o, men ved · Bagvaskelse ligesom at sætte Ild paa et heelt Samfund,
DS, s. 158 ige Løgnagtighed, o, lumpne · Bagvaskelse mod alle Troes-Heltene og Martyrerne og
NB17:60 dtagen da i Forhold til mundtlig · Bagvaskelse o: D:) men der er det ikke saaledes muligt
IC, s. 168 priisgiven til al Løgn og · Bagvaskelse og Mishandling og Forfølgelse, et Smertens
NB3:53 Publikum sagt den Ondskab og · Bagvaskelse som det vil have sagt, derpaa overtag
CT, s. 148 Ex. Æren Du tabte, hvilken · Bagvaskelse stjal fra Dig; dersom hele Din Sjel hang
Papir 463 rværdige » om · Bagvaskelse«. Det var fiint, og tillige var det en frygtelig
Papir 463 igst at vidne mod » · Bagvaskelse«. Paa samme Tid sikkrer han sig Bagvaskerens
Oi2, s. 148 rvansken, al denne Løgn og · Bagvaskelse, alt dette Piat og Piank. Deels lærer
Papir 379 æse al mulig Misforstaaelse, · Bagvaskelse, Angreb mig betræffende, at de, ville
NB10:150 r med at gjøre. Saadanne ere · Bagvaskelse, Bagtalelse, Piatten o: s: v: naar det tager
NB30:12 mig tage et andet Forhold. · Bagvaskelse, Calumnie, nederdrægtigt Angreb o: s:
SLV, s. 73 Ægtemændenes Paafund og · Bagvaskelse, da jeg tvertimod anerkjender hende meget
KG, s. 317 ne mange Penge ved foragtelig · Bagvaskelse, det er Alvor. At forkynde noget Sandt –
SFV, s. 47 Helligdom, udspyede Løgn, · Bagvaskelse, Frækhed, Drengestreger: Alt i fordærvelige
NB32:106 Forhold. Kun i Retning af · Bagvaskelse, Misundelsens Grin, Piat o: D: vil Publikum
NB12:114 saadan Demoralisation, mod · Bagvaskelse, mod Løgn o: s: v:. Og alle havde de
NB12:114 paa en Tid, da Løgn og · Bagvaskelse, og Misundelse og Nederdrægtighed formeligt
NB7:98 re umuligt at forhindre Bysnak, · Bagvaskelse, Piat o: s: v: selv om Pressen ikke bruges
NB4:144 det var misundelig, smaalig · Bagvaskelse, Snakken om hinanden, et Usselhedens Tyrannie,
Oi1, s. 130 eg skriver, al den Løgn og · Bagvaskelse, som et Menneske er udsat for, mod hvem
Papir 463 ørre Stad en Last som hedder · Bagvaskelse. / Tænk nu en Præst. Skal en Saadan
Papir 392 n ikke straffer o: s: v: det om · Bagvaskelse. / Velvillig Henvendelse til Samtidige.
NB32:149 yndelse egentligen Formelen for · Bagvaskelse: at tale ilde om Dem der ikke er tilstede.
OTA, s. 174 har Tid til at efterforske, · Bagvaskelsen er blot det Farlige som en Standsning for
Papir 463 denne Last. / Bie nu lidt. Naar · Bagvaskelsen har taget saa almdl. Overhaand, saa maa
NB32:62 eligt til den Lidende, hvor · Bagvaskelsen lægger, som var den Tausheden, Fingeren
NB18:40 rt understøtte dem og udbrede · Bagvaskelsen, men I ville tillige være retfærdige;
KG, s. 289 om er værre end Østens, · Bagvaskelsen, som fordærver Sjel og Sind, den aabner
NB:7.b el er især den beqvemmeste for · Bagvaskelsen. / der saaledes ikke taler om ham, men om
Papir 463 paa det Bestemteste rette hele · Bagvaskelsens Magt mod denne bestemte Mand: saaledes
Papir 388 lighedens og Bysnakkens og · Bagvaskelsens Trælle-Aand, der fandt sin Helt –
3T44, s. 278 e med sin usle Viisdom, hvor · Bagvaskelsens Tunge forraader Hjertets Overflødighed
KG, s. 284 n opdager den ved Hjælp af · Bagvaskelsens, Bagtalelsens, Løgnens Digten, som han
KG, s. 288 vittighed, end som en udtjent · Bagvasker med dette rædsomme, uoverskuelige Læs
DS, s. 226 Ei heller var han en · Bagvasker, der forkleinede Nogens Ære og Anseelse,
NB23:207 r anseet for at være en · Bagvasker, der vilde denne elskværdige Mand ilde.
NB24:14 ig. Du Daare! Eller Pfui Du · Bagvasker, som taler saaledes om Gud. Nei, var der
DS, s. 225 eg maaskee ogsaa en Tyv og en · Bagvasker. Men man kan paa en langt underfundigere
NB18:38 paa det Vilkaar at holde en · Bagvasker; jeg vidste, at Ingen af dem, som leed under
CT, s. 86 e stjæle min Rigdom, eller · Bagvaskere min Ære, Forkrænkeligheden min Skjønhed,
DS, s. 225 e og Anseelse; men sandeligen · Bagvaskeren er af samme Mening som jeg, at Ære og
NB32:47 Maalestok. Som hos Romerne · Bagvaskeren indbrændtes Bogstavet C. saaledes er
DS, s. 225 at Penge er et stort Gode. Og · Bagvaskeren kan stjæle min Ære og Anseelse; men
DS, s. 225 a stor Forskjel mellem Tyven, · Bagvaskeren og mig; naar det ret kom til Stykket blev
TS, s. 48 den Næringsdrivende Sit, og · Bagvaskeren Sit, og Lediggængeren, ikke mindre travlt,
Papir 463 samme Tid sikkrer han sig · Bagvaskerens personlige Venskab, og er da altsaa sikker
TS, s. 89 d, eller maaskee miskjendt og · bagvasket; nei, han valgte Fornedrelse. Dette er i
NB32:80 ver Rekrutterne, stundom · bagved – for at passe paa, at han faaer
AE, s. 408 ighed denne, at Maalet ligger · bagved – og dog nødsages man til at vedblive
CT, s. 307 skjøndt Moderen holder det · bagved – og vi da see dette Barnets ubeskrivelige,
Papir 371-2.a itive ligger ikke foran men · bagved / som der staaer i Visen: hver ta' er sin,
EE1, s. 403 t lod sig gjøre, at staae · bagved Cordelia, idet hun modtager et Brev fra
LP, s. 33 , hvis egentlige Opgave ligger · bagved dem, uden at dette derfor hjælper dem
SLV, s. 22 an sig til en Anden, blot for · bagved denne Fortrolighed at gjemme en ny Reflexion,
EE1, s. 268 er den uvirkelige Situation, · bagved denne viser sig en ny Situation, der er
AE, s. 247 ndringens og Immanentsens Bro · bagved er afhugget; der hvor Afgjørelsen bliver
EE1, s. 251 Før laae hendes Illusion · bagved hende i det Forbigangne, nu vil hun søge
NB14:97 uligt troer, at jeg stikker · bagved i Henseende til Angrebet paa ham, og naar
BA, s. 358 lsen er sat, er Angesten lagt · bagved ligesom Muligheden. Den er derfor ikke
AE, s. 265 e avanceres, at intet Stadium · bagved lodes upaaagtet, som bagefter kunde reise
IC, s. 232 an, uendelig ophøiet. Men · bagved maa Forbilledet være for at kunne fange
IC, s. 232 stand, fremad drivende, ligge · bagved Menneskene, medens han i en anden Forstand
BI, s. 218 ikke vidste Noget, men at der · bagved nødvendigviis maa have ligget, at han
IC, s. 184 Høiheden, og langt, langt · bagved som en næsten glemt Erindring ligger
EE2, s. 181 nende, at det ængster, thi · bagved Øiet ligger Sjælen som et Mørke.
Brev 267 r » det faste Punkt · bagved« som de skulde have holdt fast ved, men
TS, s. 48 tørre Rædsel, der ligger · bagved, Anfægtelsens Rædsel, han skal frem
NB14:76 den større Fare ligger · bagved, derfor gaaer Hesten fremad – i Faren,
NB5:97 tiller sig ikke selv udenfor, men · bagved, for at tvinge Mskene ud. / som Gjenstand
IC, s. 157 Hans Fornedrelse, som ligger · bagved, og Høiheden: just derfor siges Han at
Papir 270 . Forglemmende hvad der er · bagved, rækkende efter det som er foran iler
3T43, s. 83 at see efter hvad der ligger · bagved, saa maatte det jo for det Øieblik slippe
NB22:159 dens forfærdelige Alvor · bagved. / Den ægte christelige Sætning: et
AE, s. 408 le, fordi Forklaringen ligger · bagved. / Som en Humorist existerer, saaledes udtrykker
TAF, s. 299 ie paa Den, der er skjult · bagved: saaledes skjuler Jesus Christus med sithellige
BI, s. 357 er bestandig maa stikke Noget · bagved; men den forhindrer ogsaa al Afgudsdyrkelse
Oi3, s. 194 kke Christendommen, eller at · bagvende den, at vende den aldeles om, eller paa
NB18:70 tum vender og endevender og · bagvender det ganske efter Lyst og Leilighed. Dette
NB31:122 førend jeg vover. Atter · bagvendt at have en Vished førend man vover,
SFV, s. 62 e, eller som jeg besynderlig · bagvendt at komme til at begynde der, hvor i hver
EE1, s. 74 vilde være en besynderlig · bagvendt Betragtning af et Billedhuggerarbeide eller
Not13:23 ler i ethvert Fald kun har · bagvendt Continuitet, det vil sige, ikke oprindeligt
PS, s. 255 selv opfinder Noget, men kun · bagvendt copierer en Anden. Jo dybere Forargelsens
NB15:114 seer heraf, hvor uendelig · bagvendt den Præstesnak er, der i et sværmerisk
JJ:124 en, – saa var der dog noget · Bagvendt deri, og det var egentlig en Art Sværmerie.
AE, s. 147 ja det er utroligt, saa · bagvendt det er – leve – hvis man allerede
NB20:89 r han faaet det at vide; og hvor · bagvendt ell. omvendt maa han ikke have været
Oi7, s. 284 kan der tænkes noget mere · Bagvendt end den Art Fiskerie, hvor det at fiske
NB32:111 for et Fremskridt. Aah, ja · bagvendt er det Fremskridt, et Fremskridt af samme
NB29:54 remstille hans Lidelser. Ja, saa · bagvendt er det, de ikke blot forstaae, hvad sandt
AE, s. 147 is der bliver Tid dertil. Men · bagvendt er det, istedetfor ved selv at leve at
SLV, s. 333 finde sig i? Saa fortvivlet · bagvendt er Stillingen, at jeg med Lethed kunde
Papir 258:1 il – ogsaa Begivenheder · bagvendt fata morgana. mindes Scene hos Scribe.
NB25:89 e Χstd., ( et lige saa · bagvendt Forhold som hvis en Stat hittede paa at
NB32:84 mere føler han sin Afstand. / · Bagvendt Fremskridt. / / I en Piece af en Prof.
BOA, s. 162 f de 1800 Aar har Forsvarerne · bagvendt gjort Christendommen til en Hypothese,
EE1, s. 30 om et Bogstav, der er trykket · bagvendt i Linien, og dog umaneerlig som en Pascha
EE:163 om et Bogstav der er trykket · bagvendt i Linien, umanerlig som en Pascha af tre
NB30:126 uchristelig aber aber ikke · bagvendt i Retning af: ergo skal Præsten ogsaa
CT, s. 144 t Uvisse, og neppe nogen mere · bagvendt Klogskab end den, der slipper det Evige
AE Logerende ikke, at han uden videre · bagvendt kunde slutte fra Navnkundighed til Sandhed),
KG, s. 375 rværende ( og noget mere · bagvendt lader sig da ikke tænke end fjernt at
NB32:34 holdet, og ikke ved at svække · bagvendt lukke i Baglaas for Ideen og gjøre sig
SFV, s. 71 istanke om – ja det er · bagvendt nok – det fattede en Mistanke om,
SLV, s. 209 derved noget Forkeert, noget · Bagvendt og derved noget Spøgelseagtigt. Naar
EE1, s. 33 ligger bag mig. Dette Liv er · bagvendt og rædsomt, ikke til at udholde. /
NB27:11 std – en latterlig, · bagvendt Overdrivelse. / / / Lydigheden. /
SD, s. 192 ert Ord af en Fortvivlet, er · bagvendt rigtigt og altsaa at forstaae omvendt)
SD, s. 167 om han forstaaer det; han er · bagvendt situeret, og hvad han siger maa forstaaes
NB5:108 Intet. Man gjør bestandig en · bagvendt Slutning. Man veed, at den og den Mand
NB32:53 r slet ikke mere til. / Men · bagvendt som altid Gavtyve Sproget er, sige vi ikke,
NB21:96 forklarer Tro, Begeistring · bagvendt som en høiere Forstandighed og Klogskab.
NB31:94 ighed. Derfor er det da saa · bagvendt som muligt naar Oehlenschläger vil
NB30:50 tismen, især i Danmark. / Saa · bagvendt som muligt. / / Alt, saaledes ogsaa Alt
NB28:37 kke lever i det Christelige, saa · bagvendt taler han, og altsaa heller ikke hjælper
NB28:37 te bevidst. Men saa, christelig, · bagvendt tales der. Æsthetisk kan det være
CT, s. 144 der gives da neppe nogen mere · bagvendt Tanke end den, at det Evige er det Uvisse,
NB16:72 / En Taler, Rhetor, frembringer · bagvendt Virkning: han taler om at Sandheden forhaanes
NB27:18 age den sidste Examen. Hvor · bagvendt! Det er aldeles som hvis En vilde mene,
NB32:67 r, med denne Maalestok ( · bagvendt) mestrer Evangelierne, naar han ikke finder
NB26:25 han heller ikke snakke saa · bagvendt) mærker ikke, at saaledes gaaer det ikke
BOA, s. 246 saa qvalitativ og derhos saa · bagvendt, at den mindst af Alt i Verden kan ignoreres
OTA, s. 389 orholdet bliver tilsidst saa · bagvendt, at hans hele Kraft gaaer op i at hitte
NB27:40 «, det er underligt · bagvendt, at hvad der var Tilværelsens Katastrophe,
NB27:40 men det er dog underligt · bagvendt, at i Forhold til hvad der i eminent Forstand
CT, s. 234 en, ved at betragte Historien · bagvendt, blot faaer Forvirring ud af den, saa henvender
BA Gange er Noget, hvilket er aldeles · bagvendt, da de mange Gange enten betyder hver især
Brev 152 gsaa, at Bogstaverne staae · bagvendt, deraf kommer det, at det » Din«,
Papir 593 en – mit hele Liv er · bagvendt, dog ikke mere af Bagvendthed ( Umgekeerheit,
NB5:108 aer man dog kun Alt omvendt ell. · bagvendt, ell. man forstaaer Intet. Man gjør bestandig
NB4:159 tagelserne begynde, aldeles · bagvendt, fra Barn af dialektisk ɔ: uden
BI, note hold til Græciteten aldeles · bagvendt, ligesom den Sætning: først at bekymre
JC, s. 57 mindre man vilde udtrykke sig · bagvendt, man maatte sige, Tvivlen forudsætter
OTA, s. 424 ereensstemmelse taler dog er · bagvendt, og der er kun eet eneste Menneske som taler
NB19:35 istedetderfor snakker jeg · bagvendt, og lader som var jeg da villig nok, men
JJ:211 Hans Climax er netop dannet · bagvendt, og medens Tanken skoggerleer af ham, fordi
EE2, s. 303 i som den paa mange Maader er · bagvendt, saa er den det ogsaa deri, at man først
Oi5, s. 232 e vistes, hvilket er lige saa · bagvendt, som, hvis Een fremstilledes som Forbillede
KG, s. 229 ilket er lige saa umuligt som · bagvendt, thi man troer ikke i Kraft af Viden. Det,
Papir 383 reren, saa er Forholdet · bagvendt, thi saa burde aabenbart Journalisterne
Papir 383 lære, saa er Forholdet · bagvendt, thi saa burde de ikke bedømme Forfatterne,
KG, s. 229 noget ganske Andet, naar der, · bagvendt, troes i Kraft deraf, hvilket er lige saa
NB26:31 en maa lide for Læren. / · Bagvendt. / / De der selv nyde stor Ære og Anseelse,
NB22:87 lig Videnskaben selv forstaae. / · Bagvendt. / / Der gives virkelig Folk endnu i vor
NB21:44 ts-Forbrydelse. / / / Et usaligt · Bagvendt. / / Fordi Præsterne, Graverne, Bedemændene
NB28:11 og almindelige Christne. / · Bagvendt. / / Tag en lærd, grundig Fremstilling
RK et Guddommelige: begge Dele er lige · bagvendt. /
Papir 47:1 Egne ( Tropper fE) men seer dem · bagvendt. / Guldkorset – Guddrun – /
NB4:99 o. / / / Man vil kun forstaae Alt · bagvendt. Derfor kun beundre de Afdøde, hvor
NB22:89 delse. / Her er igjen noget · Bagvendt. Dersom nemlig et Msk. virkelig kunde fastholde,
NB19:35 / Altsaa snakker jeg igjen · bagvendt. Istedetfor anklagende at dømme mig selv
NB29:16 ader. / Dette er dog nok aldeles · bagvendt. Jo ubetydeligere den Talende er, desto
BOA, s. 157 bakke snagvendt eller snakke · bagvendt. Lad os oplyse dette ved et andet Forhold.
AE, s. 170 Mirakel antager, det er mere · bagvendt. Miraklet indtraf Paaskemorgen. Aarstal
CT, s. 144 Timeligheden, der jo seer Alt · bagvendt. Og der gives da neppe nogen mere bagvendt
EE1, s. 219 ds, men i en dobbelt Retning · bagvendt. Sin Ulykke vil han snart mærke, om han
SD, s. 167 hvad han siger maa forstaaes · bagvendt: han staaer og peger paa det som ikke er
BOA, s. 188 han argumenterer frisk væk · bagvendt: jeg beraaber mig paa Skriftord som Beviissteder
NB15:107 t det Abstrakte. Hvor Verden er · bagvendt; er det Fremgang eller Tilbagegang. /
NB19:35 dsigelse. / Men saa taler jeg jo · bagvendt? O, ja vist, og just deri ligger Svigen.
GU, s. 335 ige, at det just er en Aarenes · bagvendte Barnagtighed at mene, at Noget er ubetydeligt
NB33:35 ske Adspredelse, Lettelse. / Det · Bagvendte ligger i, at man har gjort – Adspredelse
Oi1, s. 132 dommen forvandler den – · bagvendte Mirakel, eller mirakuløse Bagvendthed
Papir 383 aaet, saa vidste Alle Alt. · Bagvendte Nutid! Er en Forfatter Læreren, saa
YDR, s. 112 Reformation op og i Mode, den · bagvendte Reformation, der reformerende sætter
CC:12 s godt Ord for at betegne den · bagvendte Snak – Mundsveir, og at dette nu
BA, s. 346 an kommer saaledes ikke i den · bagvendte Stilling at skulle forstaae Forklaringen
FB, s. 140 skjellige Misforstaaelser, de · bagvendte Stillinger, de sjuskede Bevægelser,
TSA, s. 75 t Forbigangne; deraf vel den · bagvendte Tankegang. Ordentligviis antages formodentligen,
Papir 383 Subscribenterne. / Lykkelige ( · bagvendte) Nutid! / Lykkelige Nutid, en Tid da et
NB18:44 et, og de offentlige Forhold saa · bagvendte, at der maatte handles – og saa havde
PS, s. 286 arsag), end sige da det meest · Bagvendte, at det skulde blive nødvendigt paa Grund
CT, s. 172 den uforsvarligste, den meest · bagvendte, og den farligste – den er det ubevidst
JJ:145 orhold til Regine ere besynderlig · bagvendte; thi hvad der i Tiden var først bliver
Oi1, s. 132 Mirakel, eller mirakuløse · Bagvendthed – forvandler den til Vrøvl! Nei:
Papir 593 bagvendt, dog ikke mere af · Bagvendthed ( Umgekeerheit, jeg skriver Tydsk og det
NB26:62.a re, er det høieste. / eller · Bagvendthed / Om de Grunde der gjøre en Reformation
4T44, s. 337 der er Fare til, men hvilken · Bagvendthed at ville ved store Ord og ved Løfte
NB14:5 Denne Repliks sikkre · Bagvendthed bringer næsten Kongen til at smile,
KG, s. 232 e Tider er bleven – ja, · Bagvendthed er og bliver den, men i disse Tider er
NB26:61 Teleologie ud. / Det er en · Bagvendthed man har levet i, at jo mere » hvorfor«
NB2:205 som den er. Det er denne usalige · Bagvendthed med at alt skal først bevises. Mon vel
AE, s. 118 mig gjør kun den docerende · Bagvendthed mere og mere latterlig. Det, at Existents
NB23:179 og den størst mulige · Bagvendthed og Afstand fra det Ethiske er det altsaa
SD, s. 167 vil sige, ved en besynderlig · Bagvendthed og i en fuldkommen Mystification, sig selv
IC, s. 116 aa – o, Mesterstykke af · Bagvendthed! – til at gaae efter Paradigmet. Allerede
NB27:77 std. En. Hvilken uhyre · Bagvendthed! / Den uendelige Forandring i Guds-Begrebet
BOA, s. 124 ive en Extraordinair. Hvilken · Bagvendthed! Den Extraordinaire skal jo netop bringe
NB27:40 det Ubetingede ( mesterlige · Bagvendthed!) viser, hvor uendelig langt borte Gud maa
BOA, s. 233 a fremkommer den besynderlige · Bagvendthed, at Den, der er stillet over alle andre
NB27:76 en alvorlig Χsten. / Uhyre · Bagvendthed, da man just ikke kan være i strengere
4T44, s. 364 t kunne gavne ham. Der er en · Bagvendthed, der vil høste før den saaer, der
BOA, s. 157 og saa de Mange! Forunderlige · Bagvendthed, man vil bevise det Eviges Sandhed og Tilforladelighed
KG, s. 159 Alle. / Det er en sørgelig · Bagvendthed, som dog kun er altfor almindelig, idelig
NB22:138 Moderne Andet end just den · Bagvendthed, som hiin Christen udviste. Man lægger
NB34:43 Χstd. er blevet ved en · Bagvendthed, som Mskene behageligst kalde Perfectibilitet,
KG, s. 232 ller Viden i Afgjørelse er · Bagvendthed, som rigtignok i disse Tider er bleven –
NB25:46 tte er den størst mulige · Bagvendthed. / Christendom. / Christendommen er i den
NB28:24 forklarer man denne ubegribelige · Bagvendthed. / Ganske simpelt. / Naar nemlig Philosophien
KG, s. 142 k en besynderlig afkølende · Bagvendthed; men dog er det det Christelige og heller
NB27:76 blive Χsten i Christenhed, · Bagvendtheden. / / Egentligen leves der saaledes: man
BOA, s. 284 kulke sig igjennem Livet paa · Bagvendthedens Sandsebedrag; han er selv No 0, og har
SLV, s. 79 n slyngede det mod Døren i · Bagvæggen. De Andre fulgte hans Exempel, og fuldkommede
NB25:64 , spise en bestemt Art · Bagværk paa den Dag, tage i Skoven til Ære for
Not3:8 en- und Waffenthaten den Weg · bahnte und sie allen Schmerz, jede Aufopferung
EE1, s. 317 u mig ikke værdig? Som en · Bajadere dandser til Gudens Ære, saaledes har
NB23:163 den Dydzirede! eengang Grinets · Bajads – nu Ethikeren! eengang, i Skjul
EE1, s. 39 at der gik Ild i Coulisserne. · Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man
NB16:98 Sludder at Corsaren var Skjemt, · Bajadsstreger o: s: v: formodentlig i Modsætning til
Brev 57 rd. Men maaskee det kun er · Bajazzo, der har klædt sig ud for at udføre
NB22:8 som En vilde have Kanoner, Krudt, · Bajonetter bort o: D:, og saa lege modig Kriger. Just
Not1:8.g Infralapsarii. / Michael · Bajus. fordømt ved en Bulle af Pius V af Aar
NB31:66 en Hest for, kørende op ad en · Bakke ɔ: glidende ned ad en Bakke, dog med
EE2, s. 130 rst Kraft til, at gaae op ad · Bakke eller ned ad Bakke? Naar Bakken er lige
EE2, s. 130 ielighed til at gaae op ad · Bakke er næsten ethvert Menneske medfødt,
BOA, s. 157 t Saadant er som man siger at · bakke snagvendt eller snakke bagvendt. Lad os
TSA, s. 81 ad mig saa passe paa ikke at · bakke snagvendt, ikke at tale om hvad der er
EE2, s. 131 g Alvor. Naar man gaaer op ad · Bakke, da har man blot det Andet for Øie, naar
EE2, s. 131 Øie, naar man gaaer ned ad · Bakke, da maa man vaage paa sig selv, over det
NB31:66 Bakke ɔ: glidende ned ad en · Bakke, dog med Paastand paa at denne Expedition
NB28:26 Χstd. løber ned af · Bakke, indtil den, ligesom Rhinen ender i Mudder,
BOA, s. 234 vimmel ved at kjøre ned af · Bakke, selv vil paatage sig at være Kudsk,
SLV, s. 82 e det ud, satte Koppen paa en · Bakke, skjenkede Theen, serverede det Tilhørende,
AA:12 , men huske paa, at det er en · Bakke, vi stræbe op af. / / Det gaaer ikke
EE2, s. 130 vis Angst for at gaae ned ad · Bakke. Saaledes troer jeg ogsaa, at der er langt
EE2, s. 130 gaae op ad Bakke eller ned ad · Bakke? Naar Bakken er lige steil, hører der
AA:3 ig skrigende i Veiret. Det temmelig · bakkede Land danner nu inde i Skoven en Mængde
Brev 273 iver yngre. Thi en Cour, / · Bakkehuset d. 1ste August 1849 / Kjære Hr Magister
Brev 274 t med min Spadseren ud til · Bakkehuset, jeg var blevet siddende i Vanskelighederne.
AA:12 rstøvede og forpustede til · Bakken – ja saa see de paa hverandre –
F, s. 473 , saa er jeg nær ved at tabe · Bakken af Forskrækkelse, og fremfor Alt, saa
EE2, s. 130 akke eller ned ad Bakke? Naar · Bakken er lige steil, hører der aabenbart mest
SLV, s. 82 Medens Koppen endnu stod paa · Bakken, indsugede Assessoren den første Mundfuld
F, s. 473 Kaffen til Dig, har sat den paa · Bakken, kommer glad hen til Dig, staaer foran Dig,
NB28:26 som en Vogn løber ned af · Bakken, kun i denne Pathos er det Christelige luftæt
AA:12.1 og gjenfinde dem selv paa · Bakken. / d. 14. Jan. 37. / Hvor ofte hænder
BI, s. 288 muk, eller især har smukke · Bakkenbarter; eller bilder sig ind, at han er vittig
BOA, s. 157 n med i Legen; og naar saa En · bakker snagvendt, saa mener han, at den evige
BOA, s. 157 staae ham, saa siger Den, der · bakker snagvendt: nu er han kommen Sandheden nærmere
Brev 8 en Feiltagelse at beregne Frue · Bakkes foruderlagte Husleie for Sommeren med.
Oi9, s. 381 Pause, omtrent som det paa et · Bal at sidde en Dands over; en halv Time efter
Brev 193 . Er Øieblikket før et · Bal da saa gunstig en Leilighed til at skrive
NB4:122 en var liig en Forlovelse paa et · Bal i et overstadigt Øieblik, hvor man ikke
FF:181 ve et Bjerg lidt op og nu holde · Bal og Lystighed derinde. / d. 9 Feb: 38. /
SLV, s. 245 n dandse, men kun kommer paa · Bal to Gange om Aaret. / Hvilken er den lykkeligste
NB23:51 Det er som hvis der paa et · Bal var en ærværdig Matrone tilstede.
Brev 193 en er færdig til at tage paa · Bal«, hvad jeg derimod ikke seer og hell. ikke
SLV, s. 99 rinder føre op et luftigt · Bal, / Mens de Andre os forlyste sødt med
AE, s. 371 de den store Plan og gaae paa · Bal, conversere Damer, spille Kegler og hvad
NB4:151.b en Pige er pyntet og skal til · Bal, kan man see paa Paaklædningen, at hun
SLV, s. 421 ig en ny Kavaleer paa Livets · Bal, naar man nemlig ikke kan faae den Ene saa
NB3:24 e. Skal Livet sammenlignes med et · Bal, saa er Mynster ikke af dem der tager tidligt
NB4:151.b klædningen, at hun skal til · Bal. Saaledes er det at arbeide og være
SBM, s. 143 ds fandt paa at bruge den til · Bal: hvad var saa det mod under Navn af christelig
Brev 193 o: s: v:. Du tog da altsaa paa · Bal; dersom jeg havde været tilstæde ved
KM, s. 16 k Liniedands baade med og uden · Balanceerstang, med indlagte Declamationsnummere. Paa den
SLV, s. 54 da Een har sin Morskab af at · balancere med en Stok paa Næsen, af at svinge
SLV, s. 148 kelsens Ligelighed ikke mere · balancerer. Men, hører jeg den Elskende sige, i
KM, s. 16 n har brugt Fædrelandet som · Balancerstang, have vi ogsaa seet; hvad derimod Declamationsnummerne
BOA, s. 243 r, idet han traadte ud paa · Balconen – naar han da under en sagte festlig
NB30:50 nødt til at vise Dem paa · Balconen, der er vistnok nu en 20,000 Msk. paa Gaden.
G, s. 26 ze durch einander schwatze, und · bald ϰατ' ανϑϱωπον
G, s. 26 ϱωπον · bald ϰατ' εξοχην
Not7:1 utstroms Welle, / Und mussen · bald darin vertrinken; / Er zehrt das Fleisch
BB:7 sam als auf ein Absolutes, das · bald deutlicher hervortritt, bald mehr im Hintergrunde
BB:2 lben lebten, bemachtigten sich · bald dieser neuen Art des Dichtens, und sangen
Not3:8 Leset sein Leben, und ihr werdet · bald finden, wie artig er seinem Stoicismus,
Not7:1 dringen wir zur Hölle, / · Bald fühlen wir des Glutstroms Welle, /
BB:7 s bald deutlicher hervortritt, · bald mehr im Hintergrunde gehalten wird, seine
BB:7 hauung theils zugleich, theils · bald nachzeitig entgegen gebracht werden, so
BI, note t brachte es in der Mathematik · bald zu hoher Fertigkeit. Es wird ihm die Lösung
AA:46 chließen, aber ich erholte mich · bald, öffnete die Augen wieder, sah unverwandt
BB:7 nscht der abwesenden Mutter · baldige Ankunft.« I Anledning af Scenen
AE, s. 493 rgaaet En, og at man endog er · Baldirecteur i Klubben. Middelalderen lader derimod,
AE, s. 226 r, saa smaae Fødder som en · Bal-Direkteur i det Venskabelige, og in toto et saa fordeelagtigt
EE:73 orordets lyriske Underskov, ret at · baldre mig deri; thi ligesom det maa gaae Digteren,
NB2:136 høve som en Leviathan at · baldre mig, ved at kaste mig lige i den modsatte
DD:15 – ( Krischna Hercules, · Baldur.) / 26 Juni 37. / Middelalderen som romantisk
AE, s. 42 ligesom naar en elskende Pige · baldyrer den kunstige Indfatning til det Evangelium,
JJ:311 ... Eller mon ikke en Qvinde, der · baldyrer et Klæde til helligt Brug, gjør ethvert
JC, s. 47 re at lade Sværdet blive i · Balgen, og hellere at vedblive at være sig selv,
IC, s. 214 . Stik De derfor Sværdet i · Balgen, og lær, hvad der nu, da Uhyrernes Tid
NB23:141 stus bød at stikke i · Balgen. / Jeg har læst det i Böhringer 1ste
EE1, s. 320 flatterende Omgivelse for en · balklædt ung Pige; men deels viser hun sig sjeldent
EE2, s. 272 Kamppladsen, jeg saae op til · Balkonen, jeg saae Pigernes Kreds, saae dem ængstes
Not10:1 Poesie. / Epigram; Romanze; · Ballade; Leilighedsdigt. a) Hymne, Dithyrambe, Päan,
Not3:4 h über eurem Addiren und · Ballanciren das eigentliche Facit des Lebens«.
NB30:71 gtigt, og Skibet behøver · Ballast. / Denne Tyngde, denne regulerende Tyngde,
NB10:28 n og høre M., det aftales paa · Baller og Maskerader. / Saa synes jeg man maatte
SLV, s. 117 ar ikke mynstret Pigerne paa · Baller, Promenader, i Theatre og Concerter, jeg
EE1, s. 318 e i Theatret, paa Concerter, · Baller, Promenader. Det glæder mig i en vis
Brev 193 men maaskee kommer Du paa flere · Baller. / Du er dog den man kan faae Oplysninger
EE1, s. 187 i Skolen, at coquettere paa · Baller; om en Saadan bliver forført har ikke
EE2, s. 262 ilig og gjorde stor Lykke paa · Ballerne, saa fik hun en Kjærlighedshistorie,
LP, note e Bladene i en Bog .... Var det · Balles Lærebog eller Psalmebogen, den nye,
Brev 41 d Verden – hvorved ifølge · Balles Lærebog forstaaes Himmel og Jord, med
EE2, s. 257 ndighed, at de 10 Linier i · Balles Lærebog vare satte mig som en Opgave,
SLV, s. 411 lever i Timeligheden ( cfr. · Balles Lærebog), er den negative Uendelighed
EE2, s. 305 ed, betragt det som Noter til · Balles Lærebog, det gjør Intet til Sagen,
EE2, s. 253 digt til at kunne knyttes til · Balles Lærebog, eller forudsatte større
EE2, s. 254 ikke lært dem at kjende af · Balles Lærebog, jeg havde kun een Pligt, den,
EE2, s. 254 Dag, de første 10 Linier i · Balles Lærebog, som jeg skulde kunne udenad.
G, s. 71 Degn, og citerer ovenikjøbet · Balles Lærebog. » Om vi end have opnaaet
G, s. 71 aisenhusets Privilegium udgivne · Balles Lærebog. Spørger man mig om Noget,
Brev 193 Du har moret Dig godt paa · Ballet hos Fru Eckardt og vil ønske Dig, at
SLV, s. 32 ra Orchestret lød Toner af · Ballet i Don Juan, forklaredes de Indtrædendes
NB19:74 lmdl. maa være Lystspil, · Ballet o: D: – og engang imellem for en
NB23:51 Der kan saa samme Aften paa · Ballet og senere i Selskaberne fortsættes en
BA, note alt blive musicalsk. Man har en · Ballet, der hedder Faust. Dersom dens Componist
EE1, s. 109 Juan kan ikke fremstilles i · Ballet, og Enhver føler lettelig, hvor latterligt
G, s. 29 eraen præsteres for Opera og · Ballet, skal være großartig; hvad der i Skuespilhuset
BA, note m ind, at gjøre Faust til en · Ballet. / Derfor var lille Winsløvs Fremstilling
EE1, s. 133 jeg anføre Slutningen af · Ballet. / Spørger man, hvilket Moment der er
EE1, s. 109 lerbedst lod sig opfatte som · Ballet. Det er ogsaa bekjendt nok, at han er bleven
NB3:24 af dem der tager tidligt hjem fra · Ballet. Endnu i sit 72d Aar er han med, og venter
EE1, s. 195 vira i Operaen viser sig ved · Ballet. Hun traadte ind med en fornem Værdighed,
EE1, s. 105 derom, før hun gaaer paa · Ballet: hvad er det for en Magt, hvormed han fængsler
NB30:66 il en Begravelse sat i Scene som · Ballet: saaledes forholder Χstheden sig til
BA, s. 432 selige. I denne Henseende har · Balletmester Bournonville stor Fortjeneste af den Fremstilling,
FB, s. 183 t Høieste brugeligt for en · Balletmester, med hvem Digteren i vor Tid ofte nok forvexler
NB31:66.a iis en efter Forhandlinger med · Balletmesteren af Geistligheden truffet Foranstaltning
BA, s. 433 es' s første Optræden i · Balletten Faust er derfor ikke et Theatercoup, men
EE2, s. 27 n, uden forsaavidt Operaen og · Balletten har forbeholdt sig dette Moment, der vel
G, s. 33 nst, maaskee kom der en Tid, da · Balletten ikke mere afficerede ham, og dog havde
EE1, s. 109 øreren Don Juan, hvorimod · Balletten nærmest kun fremstiller Fortvivlelsens
G, s. 33 t dandse, maaskee saae han ofte · Balletter og beundrede Dandserens Kunst, maaskee
AE, s. 88 ebraisk, Billedhuggerkunsten, · Balletter og den verdenshistoriske Lyksaliggjørelse;
NB23:100 n ikke dannes efter Paradigmet: · Ballotation ( Ballotation, Ballotation med Discussion,
NB:215.h ndheden vil blive Gjenstand for · Ballotation / da skal man give dem en god Dag og blæse
NB23:35 vist, nei det siger jeg ikke. / · Ballotation / Jo ubetydeligere en Sag er, desto mere
DD:208 / Hastværks. Jeg fordrer · Ballotation / Præsident skal det være med Kugler
NB23:35 en. Thi om end vor Herre fik ved · Ballotation absolut Majoritet, ja Eenstemmighed: det
NB15:54 elige Lingams Tjeneste, thi · Ballotation det er jo den productive Kraft i Forhold
DD:208 i Discussion man opnaaer ved · Ballotation egl. ikke er nogen Endelighed, men snarere
YDR, s. 113 eligt-venskabeligt vindes ved · Ballotation eller i Tal-Lotteriet – at hjælpes
NB23:40 han da efter at det nu ved · Ballotation er afgjort af nogen anden Grund derpaa
NB23:40 til at troe, fordi det ved · Ballotation er afgjort med ja, at der er en Gud til.
NB23:40 Naar En, førend det ved · Ballotation er blevet afgjort med Ja, troer paa, at
NB23:63 for Ballotation, hvor Brugen af · Ballotation er Nonsens, ligesom det vilde være Nonsens
YDR, s. 114 rs er vore Fjender, kunde ved · Ballotation faae Majoriteten, at vi da kunne faae Samvittighedsfrihed
BN, s. 116 ingen Generalforsamling, ingen · Ballotation formaaer det, thi dette nærer blot Sygdommen
DD:208 bliver om vore Love tillade · Ballotation i et sligt Tilfælde / En Philolog Jeg
NB22:49 hvad Sandhed er. Er dette ( · Ballotation i Forhold til » Sandhed«)
NB23:35 igesaa ved den Art Sanction, som · Ballotation kan afgive. / De gammel Orthodoxe, /
NB23:100 met: Ballotation ( Ballotation, · Ballotation med Discussion, Ballotation uden Discussion,
NB:215 stifte Partie, ikke tillade · Ballotation men være, hvad han var, Sandheden, der
NB15:84 ns Tankegang retter sig mod · Ballotation o: D: – saa udtrykker han jo, at
DS, s. 256 d lidt Partie-Sammenhold, ved · Ballotation o: s: v: o: s: v:. / Nei, er der ingen
NB16:18 kal afgjøre deres Skjebne ved · Ballotation o: s: v:. / / / Peter er mig uforklarlig.
NB15:7 gheden. De ere ogsaa Tilbedere af · Ballotation og Majoritet o: s: v:. / Og da der nu i
NB23:35 d til, kan ikke deeltage i nogen · Ballotation om, at der er en Gud til. Udfaldet –
NB23:63 heden nu ene vedkjender sig · Ballotation som Afgjørelses Middel, viser hvor dybt
NB:215 Sandheden, dens Bravo, Hys, · Ballotation som Dommer, Mængden afskyer han mere
NB23:100 on, Ballotation med Discussion, · Ballotation uden Discussion, o Ballotation, af i med
NB15:85 men · Ballotation vender Alt ud efter. / Mange leve vel endnu
NB23:51.j ville have bort – og ved · Ballotation! / og Guds Opfindelse / Rustning. /
NB15:85 blik, som vove at vidne mod · Ballotation! Höchstens fik man vel » en dybsindig
NB23:100 o Ballotation, af i med paa ved · Ballotation) eller gaae efter Melodien af den Gadevise:
Papir 436 avere Former ( Vrøvl og · Ballotation) maa det ikke skee. Forsaavidt agter jeg
NB15:125 alitet. / / » Istedetfor · Ballotation, – hvor der dog saa let kan blive
NB23:100 Ballotation uden Discussion, o · Ballotation, af i med paa ved Ballotation) eller gaae
NB23:100 efter Paradigmet: Ballotation ( · Ballotation, Ballotation med Discussion, Ballotation
SFV, s. 89 vilde blive Gjenstand for · Ballotation, da var det Dette man skulde, man skulde
NB23:67 dette Faktiske – ikke ved · Ballotation, eller politisk Voldtægt. /
BA, s. 314 n den skeer ved Lodkastning og · Ballotation, eller Værdigheden selv gaaer paa Omgang,
NB23:63 ende til at vise Grændsen for · Ballotation, hvor Brugen af Ballotation er Nonsens,
DS, s. 257 er Hurra, Bravo, Acclamation, · Ballotation, Jav, Commerce, Spektakel – og blind
BN, s. 115 Generalforsamlinger, Synoder, · Ballotation, kort uden al Profanation. Jeg har i de
FB, s. 139 hvilken man ikke optages ved · Ballotation, men af hvilken Enhver er Medlem, der har
SFV, s. 89 stifte Partie, ikke tillade · Ballotation, men være, hvad han var, Sandheden, der
DD:208 e et sligt Spørgsmaal ved · Ballotation, og det er min uforgribelige Mening, at
NB23:36 d at indgive et Forslag til · Ballotation, og saa see, hvor mange Stemmer det vil
NB23:36 at de skulle opnaae det ved · Ballotation, og uden at opgive den Paastand, at de ere
NB23:49 egner sig til Afgjørelse ved · Ballotation, saa kunde jeg gjerne ballotere –
NB23:41 med ja, at der er en Gud til. / · Ballotation. / Alt Endeligt er commensurabelt for Ballotation.
NB23:63 den Art Afgjørelse som er ved · Ballotation. / Der ligger her yderst interessante og
NB23:35 ører kan ikke afgjøres ved · Ballotation. / En, der troer paa at der er en Gud til,
NB23:22 ved saa lurvede Midler som · Ballotation. / I Aandens Forhold er Prisen Kjøbet.
NB23:22 lde kunne naaes – ved · Ballotation. / selv R / Det er en høi Tanke, Luthers
NB23:22.b et skulde skee ved Hjælp af · Ballotation. / tør han ikke tage Tonen saa høit
YDR, s. 115 en Discussion, der ender med · Ballotation. Alt, hvad der er Parti og vil virke som
NB23:41 t Endeligt er commensurabelt for · Ballotation. Intet Uendeligt kan afgjøres ved Ballotation.
NB22:80 r at trænge igjennem ved · Ballotation. Men dette er irreligieust; derimod var
NB15:85 res paa, at afholde sig fra · Ballotation. Og det forstaaer sig, dette vil saa blive
NB23:41 et Uendeligt kan afgjøres ved · Ballotation. Thi Ballotations Afgjørelse betyder
SFV, s. 33 – Sandheden – til · Ballotation: ja, det er ikke forbundet med nogen Fare,
NB15:54 rge over Enhver, der gaaer til · Ballotation; hvor megen Dygtighed han end forresten
NB23:35 r den sig til at afgjøres ved · Ballotation; jo betydeligere, jo mindre. /
AE, note er som Noget, der afgjordes ved · Ballotation? Nei, han var alene beskjæftiget med
NB5:4 findes saaledes i d. 871de Nat. / · Ballotationen ( der egl. er Folke-Regjeringens Livs-Princip.
NB5:4 g Sandhed, og denne afskaffer · Ballotationen aldeles. Som evig Sandhed er Christd. ganske
NB5:4 eden i Minoriteten, ifølge · Ballotationen er Majoriteten Sandheden: godt! /
IC, s. 60 og saa, hvis han da ved · Ballotationen faaer Majoritet, blive modtaget og hilset
NB15:112 r det Numeriske, det Offer, som · Ballotationen har krævet. / / / Angaaende Udgivelsen
NB15:62 Mængden«, » · Ballotationen« o: D: Og den har maaskee ingen Offre krævet?
NB21:13 Majoriteten«, » · Ballotationen« o: s: v: / / / Plus dolet, quam necesse
NB15:54 denne Afgudsdyrkelse den dyrker · Ballotationen, omtrent, aandeligt forstaaet, ligesom hiin
NB15:54 formelt bestyrker han det Onde: · Ballotationen. / Og denne Afgudsdyrkelse den dyrker Ballotationen,
NB17:106 ndsven, der begeistret iler til · Ballotationen. Han kan rigtig være glad ved, at han
NB5:4 Majoriteten ell. ikke. Men i · Ballotationens Abracadabra er Majoriteten Beviset for
Brev 268 hne Hände ( nemlig for · Ballotationens Skyld) ist nichts anzufangen, aber der
NB23:41 afgjøres ved Ballotation. Thi · Ballotations Afgjørelse betyder blot nu har den Sag
NB23:41 Forstand, nu er den afgjort. Af · Ballotations Afgjørelse resulterer der, uendeligt,
NB22:124 men selv er den lige saa · ballotationssyg som de Andre. / Saaledes har jeg derfor
NB23:37 hed, selskabeligt Noget: en · Balloteermaskine – hvis man ikke foretrækker et
NB23:49 allotation, saa kunde jeg gjerne · ballotere – uagtet jeg forresten hverken dandser
NB15:80.c gjøre det end værre, saa · ballotere de med / , hvis de overhovedet udrette
NB15:80 , at der er en Gud til: der · ballotere De, og tilbede – christeligt! –
NB23:22 sligt at ballottere ( og at · ballotere det er Verdslighed) med Verdslighed om
NB23:122 re. Men dette Kludderie med at · ballotere med Creti og Pleti, indrømmende en Legion
NB15:80 , som det hedder, hen, og · ballotere med. Ja, de have rigtignok stundom et lille
NB15:28 Diæterne, være med at · ballotere o: D:. – Og det er Alvor! Hvis En
NB23:33 adt Forstand, i vor Magt at · ballotere ogsaa om Χstd. Vi kunne jo sige: saadan
NB22:49 or den sande Χstne: at · ballotere paa hvad Sandhed er. Er dette ( Ballotation
NB16:40 for det store Publikum. At · ballotere paa Selvfornegtelse om og hvorvidt –
NB23:45 r man paa blot formel Enighed · ballotere sammen med Dem, man ellers er uenig med,
NB23:64 std. – og det vil han · ballotere sammen med. / I en lille Opsats af Franklin
NB23:56 le Frihed? Og hvor tør saa de · ballotere sammen? Jeg spørger ikke Bondevennerne,
NB15:85.a og Religieusitet Farlige i at · ballotere, / , » gribende og rystende«,
NB23:33 limrende Udgang: lad os saa · ballotere. Der vil dog skee noget Andet. Nu vil der
NB23:33 d I begynde reformerende at · ballotere. Seer dog ret først hvor ideal Χstd.
NB23:35 temmighed: det er Blasphemie, at · ballotere; og om det saa kun var i de 5 Minutter da
NB23:22 man glemmer, at denne · Balloteren om Kirkens Emancipation er meget farligere.
NB15:85 pille Comedie. / Ved den idelige · Balloteren vil tilsidst ogsaa de ethiske Begreber
NB23:63 dan noget nær. / Haandbog for · Balloterende / Under denne Titel kunde man skrive en
YDR, note sig for det Samme. Naar vi da · balloterende holde sammen med dem, saa er det, efter
BOA, note t Snakketøi saa Ingen af de · Balloterende kunde nægte ham deres Stemme ved en
EEL, s. 66 sæt saa, at det kun var et · balloterende Medlem af Literaturen. Da nemlig hin Anmelder
NB15:84 e som I, Medlem af Klubben, · balloterende Medlem i alt Verdsligt, en behagelig Selskabs-Mand,
NB15:84 gorier, paa Farten som Politiker · balloterende og dandsende Medlem af Alt – –
NB16:100 e med hinanden og Forsamlingen, · balloterende, raaber Hys og bravo – er egl. slet
BN, s. 116 forsamling eller et Selskab af · Balloterende. Jeg har havt Meget at sige, jeg føler
Not4:41 n, thi saaledes per saturam · balloterer dog Kirken ikke paa Sandheden – saa
NB23:33 dret – troer mig: han · balloterer ikke om Χstd. / Vi Msker have det
NB23:33 ealet – troer mig han · balloterer ikke. / Og saaledes fremdeles. Thi saa
NB23:37 e sidder man saa – og · balloterer. / Dog jeg haaber, at det bliver ingen Reformation.
NB23:49 forresten hverken dandser eller · balloterer. / Jeg har een Gang talt paa en Generalforsamling,
IC, s. 225 næsten var, som skulde der · balloteres – lad gaae, paa det Vilkaar antage
AE, s. 67 saa fordrer jeg, at der skal · balloteres derpaa. Altsaa hans Resultat! Vidunderlige
NB12:117 der skal saa holdes Synoder, · balloteres o: s: v: / Selv de strengeste Orthodoxe
NB15:85 n Forsamling, at der skulde · balloteres paa, at afholde sig fra Ballotation. Og
DD:208 astv: Jeg forlanger der skal · balloteres paa, om der skal balloteres. Jeg kæmper
SFV, note Ti – og hvis der skulde · balloteres, det er, hvis Forsamlingen skal være
NB23:35 a kun var i de 5 Minutter da der · balloteres, saa længe er Guds Navn taget forfængeligt,
NB23:49 orlangte jeg, at der skulde · balloteres. Det var i Studenterforeningen, og Spørgsmaalet
DD:208 balloteres paa, om der skal · balloteres. Jeg kæmper for Friheden, vi ville ikke
NB23:36 ja saa kan der rigtignok · balloteres; men det var jo usømmeligt med saadant
NB24:114 n risikerer der tilsidst bliver · balloteret paa Χstd. / Saa var mit Forslag: lad
NB23:22 blodige. / Men verdsligt at · ballottere ( og at ballotere det er Verdslighed) med
AE, s. 141 Spidsen for Avis-Læsere og · ballotterende Løsgængere vil i en Pøbel-Opstand
Papir 189 aa Hoffmanns Skræder, der fik · Balonspiritus, og derfor begyndte paa Apotheket at hæve
FF:12 llingen om Skrædderen der fik · Balonspiritus. Dette blot som saadant er slet ikke humoristisk;
Brev 193 vil Du dermed sige, at Du i Din · Balpynt tænkte paa, at det kunde være ret
BOA, s. 211 n Side, som en Pige lægger · Bal-Pynten hen. Læren, som er ham meddeelt, kommer
EE1, s. 320 Fordele. En brillant oplyst · Balsal kan vel være en flatterende Omgivelse
EE1, s. 320 e jeg vel ikke undvære en · Balsal, jeg vilde ikke undvære dens kostbare
NB15:21 derpaa i 6 Maaneder salves med · Balsom og Myrrha, og derpaa med andre Spezerier
Brev 268 aa 20 Hestes Kraft – · Balthasar Christensen præsiderede. Det vilde saa
BB:3 » Erst jetzt fühlte er ( · Balthasar) es recht, wie unaussprechlich er die schöne
BI, note ( i hans Symbolik des Traumes, · Bamberg 1821) har til behageligt Udvalg en Mangfoldighed
Papir 1:1 udkom en ny Banbulle, hvori · ban lystes over ham og hans Tilhængere af
Papir 1:1 d. 3 Jan. 1521. udkom en ny · Banbulle, hvori ban lystes over ham og hans Tilhængere
Not2:9 . / Hoffmanns Schriften 10ter · Band » Meister Floh« p: 287.
Not3:14 Prenzlau 1825. / / I 2ter · Band af denne Samling ( Prenzlau 1826) findes
BB:51 nd. Zweite Auflage. Der erste · Band auch unter dem Titel: » Beiträge
BB:11 ept. 36. / I Tiecks Schriften 4ter · Band Berlin 1828 p. 199 o: f: i det andet Afsnit
BB:12 er Ausländer von Reichard · Band III. / 11. Scenen aus Fausts Leben von
BB:12 e der Poesie und Beredsamkeit · Band IX S. 422 erwähnt gleichfalls Faust
Not2:2 der Poesie und Beredsamkeit · Band IX, p. 422. / Ueber Calderons wunderthatige
BB:8 Schriften Berlin 1794. / XXII · Band p. 213-231. / Dette er af et Brev fra Engel,
NB2:130 ologie Berlin 1838. S: W. Erster · Band p. 25 m:) siger om Pøbelen »
LP, note Cfr. Hoffmanns Schriften neunter · Band p. 45: » Seltsam war die Gruppe,
BI, note . / Hegels Werke. Sechszehnter · Band Pag. 492 ( i en Anmeldelse af Solgers efterladte
BI, note Tieck und Fr. v. Raumer, 2ter · Band Pag. 514 ( i en Bedømmelse af Schlegels
BI, s. 115 acher, Dritten Theiles erster · Band Pag. 8: So behandelte Protagoras die Frage
BI eiermacher. Dritten Theiles erster · Band, Pag. 9. 10). Det vil derfor være gavnligt
BI, note alte deutsche Lieder. Dritter · Band. / K. W. F. Solgers Vorlesungen über
BI, note rmacher, ersten Theiles zweiter · Band. Berlin 1818: Nichts ist demnach wahrscheinlicher,
BB:5 e geheimsten Winkel. / Dto Dto 3ter · Band. Die Serapionsbrüder 3terB: p. 7-23.
BB:6 / Ludvig Tiecks Schriften 4ter · Band. Phantasus erster Theil. Berlin 1828. /
Not3:14 einrich v. der Hagen. 1ster · Band.      Prenzlau 1825. / / I 2ter Band
Not3:4 Mundt.) / Goethes Werke, 18 · Band. Stuttgart und Tübingen / 1828. –
BB:51 Baukunst«, 1. und 11. · Band. Zweite Auflage. Der erste Band auch unter
BB:51 Welt v. J. Görres. 1ster · Band: » hinterasiatische Mythen«;
BB:51 atische Mythen«; 2ter · Band: » vorderasiatische Mythen«;
JJ:375 den Syge længes efter at kaste · Bandagen af, saaledes længes min sunde Aand efter
AE, s. 404 Syge længes efter at kaste · Bandagen af: saaledes længes min sunde Aand efter
NB26:74 e forsikkre og sværge og · bande at det er afskyeligt, at for dem er Χstd.
BB:12 ersetzt v. Mylius. Im zweiten · Bande der Bibliothek der Romane. Das französische
Not2:2 eßt v. Mylius. Im zweiten · Bande der Bibliothek der Romane. Das französische
BB:12 tück steht auch im ersten · Bande der Old Plays being a continuation of Dodleys
SD, s. 227 epigramatisk nok, at det at · bande dog nok ikke var Skik i Hedenskabet, men
CC:12 re Phænomen: at man fra at · bande er vendt tilbage til det simple Udsagn.
SLV, s. 243 han vilde vel, at jeg skulde · bande gudeligt, ligesom Skipperen bander ugudeligt.
NB:56 storslaaet Karl, der kan slaaes og · bande og skjende. Den Art Undseelse og Undseelighed
BOA, s. 104 eblik ganske anderledes kunde · bande og sværge end den trofaste Mand kunde;
FB, s. 198 . Ex. en Doctor-Attest, eller · bande paa, at de have tvivlet om Alt, eller bevise
AE, s. 309 Nødvendighed, det vil jeg · bande paa; naar det ikke kan være anderledes,
SLV, s. 242 ipper kan gaae hele Dagen og · bande uden at tænke det Mindste derved, og
BB:12 Auszug davon steht im ersten · Bande von Reichards » Bibliothek der Romane«.
BB:12 avon stand vorher im sechsten · Bande von Reichards Theater-Journal für Deutschland.
Not3:13 eingeleitet v. Talvi. Zwei · Bände zweite Auflage. Halle und Leipzig 1835.
SFV, s. 24 vne hans Navn uden naar de · bande! Mennesker, for hvem det aldrig er gaaet
AE, note elig. Paa den Maade blev det at · bande, naar man bruger Guds Navn, ogsaa en gudelig
BOA, note ør Indtryk paa en Matros at · bande. Man bliver saa vant til Bladenes Hvirvel
EE2, s. 22 ustru raader ham at gjøre, · bandede Gud. Du vil vel sige, at disse Følger
SLV, s. 382 begeistres Poesien ikke ved · Banden og Trumfen i Bordet. / Poesiens Tid synes
G, s. 32 han maa støde i Fløiten, · Banden styrte til; hans Stemme maa overdøve
NB2:59 ibest gern in selbsterkornen · Banden. / Ich trag' auf meiner Stirn der Liebe
SD, s. 209 mere og mere sværgende og · bandende, at Synden er en Position, at det er Pantheisme
IC, s. 94 r Fader og Moder; og hvo som · bander Fader og Moder, skal visselig døe. (
NB6:13 lærværdighed om Søndagen · bander og tordner og korser sig ved at tale om,
SLV, s. 243 gudeligt, ligesom Skipperen · bander ugudeligt. For mig har det Alvor nok, og
NB3:33 Lige saa lidet som en Matros, der · bander, tænker det Mindste ved det Guds Navn,
BI, note e von Lic. Bruno Bauer. Dritten · Bandes erstes Heft Pag. 26): Ein Faktum oder auch
DD:1 ve Theologie v. Bauer. Zweites · Bandes erstes Heft) p. 1. siger som en historisk-religieus
Not4:46 . Dr. J.H. Fichte. / Ersten · Bandes erstes Heft. / / Weize søger i sin Afhandling:
BI, note hönen Künste, siebenten · Bandes erstes Stück Pag. 162: Leider kennen
AE, s. 119 ig. Men naar man længe har · bandet, saa vender man tilsidst tilbage til det
DD:10 Selbst ist, das sie nicht zu · bändigen vermag, ist seine Bewegung und Selbstgenuß
NB:194 P.L. Møller ell. en anden · Bandit skulde gaae i Fælden og skrive en Lovtale
NB2:138 et hænder stundom, at en · Bandit stiller sig i Spidsen for Pøbelen, ell.
AE, s. 270 den – at slaae en uhyre · Bandit, der var trængt ind i Stuen. Skjøndt
NB25:73 g hen i fuld Virksomhed som · Bandit: det er vel nu erkjendt. Men Spørgsmaalet
NB25:73 den, at vedblive at være · Bandit: sat den borgerlige Retfærdighed. Den
NB30:126 t! Saaledes helliger ogsaa · Banditen i Syden det at slaae ihjel ved iforveien
NB3:8 fatalt og fordærveligt, at just · Banditerne og de Fornemme enes i Eet at leve skjult.
Papir 380:2 mig, ville af alle disse · Banditter strax blive taget til Indtægt, idelig
SD, s. 219 hemmelighedsfulde Magt, der · bandt alle Kræfterne i Harmoni, afmattet,
EE1, s. 94 men overhugger Baandet, der · bandt dem. Stærkere end nogensinde før
SLV, s. 134 nke, og den Lænke, der · bandt Fenris-Ulven, var jo usynlig, var Noget,
SLV, s. 148 som den Elskende mener det, · bandt ham end uopløseligere til hende, den
4T43, s. 131 er skulde veilede Mennesket, · bandt ham i Nød og Modsigelse. Snart var Kundskaben
G, s. 18 live, han beed i Lænken, der · bandt ham; men jo meer hans Lidenskab fraadede,
2T44, s. 210 st, og kun den Kjerlighed · bandt hende, i hvilken hun havde sin Frihed,
HH:8 kløvede Brændet, og han · bandt Isaak og han antændte Baalet og han
FB, s. 117 Han kløvede Brændet, han · bandt Isaak, han antændte Baalet, han drog
NB28:41 løvede Brændet og han · bandt Isaak, og han antændte Baalet –
FB, s. 109 agde han Brændet til Orden, · bandt Isaak, taus drog han Kniven; da saae han
NB24:89 an kløvede Brændet; og han · bandt Isaak; og han antændte Baalet; og han
SLV, s. 184 re den Magt, der om den end · bandt mig saaledes, dog ogsaa gav mig en Trøst.
NB26:51 , der hver Dag og hver Time · bandt mig til Dig og mindede mig om Dig, er borttaget,
NB18:82 ligtet til at vente. Thi det der · bandt mig var bestandigt mit Guds-Forhold, at
NB12:118 der mig, men mig, der ved hende · bandt mig. Saaret jeg fik, ved hendes Haand,
NB19:22 i det sidste Øieblik; men ham · bandt ogsaa Syndens Bevidsthed og Dødens Situation.
FP, s. 24 ng, at vi troe, at, om man end · bandt os for Øinene og gav os en Stok i Haanden,
LP, s. 54 Det var de Icarus-Vinger, han · bandt paa Geniets Skuldre, dristigt formede Vinger,
KG, s. 150 telse, og ingen Dagleier, der · bandt sig for hver Dag, og ingen Timelærer,
KG, s. 150 g, og ingen Timelærer, der · bandt sig for hver Time, er saaledes bunden;
KG, s. 149 til Gud. Og ingen Konge, der · bandt sig ved den haardeste Haandfæstning,
KG, s. 149 tning, og intet Menneske, der · bandt sig ved den tungeste Forpligtelse, og ingen
NB22:20 em som med Pharisæerne, at de · bandt svære Byrder og lagde paa Andre, men
SLV, s. 60 jo være den, til hvem han · bandtes for Livet. Tilværelsen udtrykker det
BA, s. 381 vægelse, der bestandig dog · bandtes i Lydighed under Universets Lov; at det
NB17:71.h ulde det være muligt at han · bandtes til Sagen, maatte vistnok Begyndelsen være
AE, s. 217 t mig som var jeg Barnet, der · bandtes ved det hellige Løfte. Imidlertid følte
BI, s. 250 en det Faste, med hvilket den · bandtes, var det enkelte Subject. Det fik derfor
Not11:12 ve Philosophie bragtes paa · Bane ( Bruno 1802). – / Ideen falder ikke
OL, s. 35 nogen Tid har ført Snak paa · Bane ... Jeg fører lutter politiske og udenlandske
Papir 209 kan have en høist forskjellig · Bane at beskrive, ligefra den meest himelstormende
SLV, s. 152 n til Menneskenes Samfund og · bane den sikkre Vei, medens Forelskelsen ikke
CT, s. 94 et eller ingen Mulighed af at · bane den, han skal dog ved ganske at afskjære
AE, s. 390 nd som Planeten beskriver sin · Bane eller Mathematikeren beskriver en Cirkel.
Brev 267 vil Tyranner fordrive! / I · bane for Krigsdespoten en magelig Vej, /
SLV, s. 151 -Anskuelse, der ligesom skal · bane Forelskelsen Veien og sikkre den mod enhver
DS, s. 229 først for at forsøge at · bane ham Indgang) saa kommer jeg.« Og
3T44, s. 271 lot være et Middel for at · bane ham selv Veien til Hæder og Værdighed
Papir 460 tnok dette Ægteskab vil · bane ham Veien til at gjøre en glimrende
SLV, s. 28 gen engang været bragt paa · Bane imellem dem, men var falden aldeles igjennem,
BOA, s. 288 ldrig har været bragt paa · Bane mellem hende og hendes Mand, og da hun
Papir 254 ulpet den til at finde sin · Bane og bidraget til at regulere dens Løb;
Not3:4 e Spørgsmaalet kommer paa · Bane om naturligt Anlæg og Kunst ( Naturell):
BI, s. 171 af Staten maa sikkrest kunne · bane os Veien til en Opfattelse af Socrates.
EE2, s. 332 ærer Stjernerne paa deres · Bane over Himlens Hvælving, kunde Du ønske,
TTL, s. 440 ilhører. Det ene maa tungt · bane sig den trange Vei gjennem mange Gjenvordigheder,
2T43, s. 49 or et Menneskes Forstand at · bane sig en Vei gjennem den uoverskuelige Række
LP, s. 54 evens Yttring om at Geniet maa · bane sig selv Vei, idet han til Opmuntring giver
EE1, s. 113 kke med Kaarden i Haanden at · bane sig Vei gjennem Livets Vanskeligheder,
Not8:46 elige Lod; og kunde det dog ikke · bane sig Vei. Eller mener Du, at dette skulde
JC, s. 18 n endnu ikke havde formaaet at · bane sig Veien, da var han betynget; thi de
NB24:30 hvilket han selv bragte paa · Bane ved at fortælle at hans Datter skulde
3T44, s. 273 hvis Bestemmelse kun var at · bane Vei, og som allerede tidligen maatte blive
EE1, s. 78 sentlig skal tjene til at · bane Veien for Betegnelsen af de umiddelbare
EE2, s. 180 sine Lyster, for at de kunde · bane Veien for hans Røvertog. Jeg tænker
BI, s. 257 s Folk, Lovens Skepsis maatte · bane Veien, maatte ved sin Negativitet ligesom
KG, s. 370 men kommer det ud af sine · Bane, bliver det altfor let, saa bliver Letheden
NB28:91 t, at En religieust bryder en ny · Bane, fordi de forstaae, at jo en Saadan ikke
AA:12 g nu seer sin Gang hen af sin · Bane, først da faaer hans Liv Ro og Betydning,
EE:148 re det første Skridt paa en · Bane, hvor Alt er tabt, naar man ikke kan glimre.
2T43, s. 36 r i Tanken ud over den lange · Bane, i Tanken oplever han, hvad der skal komme:
Brev 251 r fulgt Dem paa Deres literaire · Bane, men at jeg virkelig har fundet mange Vink
Papir 254 nallitteraturen kommer paa · Bane, nemlig det om Trykkefrihed, og istedetfor
AA:26 det blev trukket blev det en Mands · Bane, nu drager han det, slaaer efter Troldene;
SLV, s. 297 Altsaa nu bringes Sagen paa · Bane. / Min Dom om hende er kort: jeg elsker
EE1, s. 358 dag bragte jeg denne Sag paa · Bane. At fortælle en Historie saaledes, at
AA:12 gaae frem paa deres bestemte · Bane; eller jeg opdager dem afsides fra den alfare
EE1, s. 204 r har bragt den hele Sag paa · Bane; med et halvt Øie overskuer han den Herlighed,
HH:27 erdens Forfængelighed ikke · banede sig Vei ind deraf, hvad hjalp det Dig,
4T43, s. 135 ns forfængelige Tale ikke · banede sig Vei ind derigjennem, hvad hjalp det
TS, s. 81 rkynderen efter ad den lette, · banede Vei. Er dette Christendom? Nei, christeligt,
3T44, s. 276 e, med hvilken Johannes blot · banede Veien for den Tilkommende, saa er der jo
NB22:70.a ender o: s: v: – men paa · Banen løbe de ikke. / » Hvad kan det
NB15:27 ignelsen om Dem, som løbe paa · Banen og ere afholdne i Alt. Det er utroligt,
NB22:70 . / » De løbe Alle paa · Banen« / / Ak, Tider og Leiligheder ere forskjellige.
3T43, s. 67 bet, den, hvem det traf paa · Banen, til at fremskynde Løbet, den, hvem det
HH:8 llig flytter Foden sig frem af · Banen. Ikke saaledes med Ab:, han svarer freidigt
Papir 270 øre sikkre Skridt henad · Banen; han, der erklærer sig selv at være
EE1, s. 393 en den er banet, og Elskoven · baner helst selv sine Veie. Man søger dybere
AE, s. 71 der frisk og vederqvægende · baner sig sin egen Vei, og ikke udaander i et
Not8:46 ynder Glæde, ja den, den · baner sig Vei ind gjennem hans Øre og stiger
F, s. 468 idenskab har Forordet faaet sit · Banesaar. Fra dens Standpunkt seet kommer den ældre
CT, s. 94 aben, ingen Sti op ad Bjerget · banet eller ingen Mulighed af at bane den, han
Papir 270 ud var udfyldt, at der var · banet en Vei, der forenede Dig med ham, en Vei
OTA, s. 329 gaae bag efter, da Veien er · banet og beredt og Porten viid; Christus derimod
BI, s. 75 ennem det haarde Udvortes har · banet sig Vei til en Opfattelse af den Uendelighed,
DS, s. 158 det din Undergang, som at have · banet Veien til at seire. Og see dette skrækker
TS, s. 81 Der er ikke to Veie, en let, · banet, ad hvilken Forkynderen gaaer, forkyndende,
EE1, s. 393 un er en Jagtvei; men den er · banet, og Elskoven baner helst selv sine Veie.
OTA, s. 336 am gavnligt, saa er jo Veien · banet, saa er det jo paa hans Vei. Gavnligheden
Ded:105 øivelbaarne / Hr Conf: Dr. O. · Bang / C af D og DM C af W m m / i dyb Ærbødighed
Brev 68 e Veien til Din      Oluf · Bang / S. T. / Hr Magister Søren Kierkegaard
Brev 67 deles uskadelig. / Deres / O · Bang / S. u. / S T / Hr. Magister S. Kierkegaard
Brev 67 ruden den Dem ubekendte Frue · Bang og Datter vil De træffe en Fætterske,
DBD, s. 130 rd som Madvig, en Læge som · Bang, sceniske Konstnere som Nielsen, Rosenkilde,
Brev 69 n river           Oluf · Bang. / Hr. / Magister / Søren Kierkegaard.
Brev 1 n maatte overlade samme til Hr · Bang. Vi maatte i al den Tid, han ei kunde gaae,