S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB26:6 te at blive sandselig Magt. Dette · søgte » Oppositionen« derimod,
Brev 148 des Sandhed, som min Længsel · søgte – og jeg jeg forbinder dermed, den
EOT, s. 265 mheden, og naar han forgjeves · søgte Adspredelse i Selskab med Andre; den saarede
Not4:11 edrag. / d. 21 Dec: / Ad to Veie · søgte altsaa det tænkende Subjekt at mediere
KG, s. 169 at sige, da Forhaanelsen blot · søgte Anledning, saa det høimodige Ord om
TTL, s. 406 p derved var ufri! / Naar det · Søgte antages givet, betyder det at søge,
AA:16 k af, da den enten gjennem en Pave · søgte at afstikke Grændser, eller den vilde
4T44, s. 309 rgelig Nødvendighed, man · søgte at afvinde en blidere Side ved selv at
2T43, s. 35 avde frataget ham den, eller · søgte at bedaare sig selv i den Forestilling,
Papir 596 lige, at jeg paa den Maade · søgte at bestemme mit Forhold til Dem? /
LA, s. 30 er, som han eengang forgjeves · søgte at bevare sin neutrale Stilling som Iagttager,
TS, s. 90 rste var, at man ved Grunde · søgte at bevise det Christelige, eller at anbringe
Papir 90 ig Indlednings Vidensk, hvori man · søgte at bevise, at den ved sin oprindelige Udspringen
KG, s. 129 vkjerlighed, om den Forgudede · søgte at bibringe hende denne Kundskab. Er det
NB14:90 ide saa afgjørende som muligt · søgte at blive draget til. / Men Det, der hovedsaglig
BI, s. 105 g Forvirring mellem hverandre · søgte at blive hele Mennesker. Efter Aristophanes
Papir 255:2 rde at Folk med saa stor Iver · søgte at blive Martyrer for at gjøre Prøven
EE1, s. 411 ftiget hende, idet jeg atter · søgte at bringe hende i Extase. » Der
DD:39 der sig mod Verden, idet Verden nu · søgte at constituere sig som en perennerende
DS, s. 193 ristendommen. / Saasnart da En · søgte at drage Christendommen frem i sin Sandhed,
BI, s. 229 f sandselig Nydelse, de begge · søgte at erhverve. Det er imidlertid vistnok
BI enne Afhandling via negationis jeg · søgte at faae fat paa Socrates, saa skal denne
Papir 130 en af det Andet; medens hiin Tid · søgte at faae saa at sige hele Slægten til
Oi8, s. 350 Christus vistnok meest af Alt · søgte at forebygge. / Man lever kun een Gang
PS, s. 263 , skulde vredes paa os, om vi · søgte at forklare ham, at hiin Lærer blot
JC, s. 17 r kjendte ham lidt nærmere, · søgte at forklare hans indesluttede Væsen,
AE, s. 159 ogsaa, at han i en Afhandling · søgte at forklare sig, og at denne Afhandling
BOA, s. 109 lod det Hele gaae tilbage, og · søgte at forlige sig med Gud desangaaende, saa
Papir 340:14 mørket, og de derpaa · søgte at formilde den, og saa den skinnede igjen,
AE, s. 280 ar en Troende, der begeistret · søgte at forstaae sig selv i Troens Existents.
3T43, s. 99 imod forstod sig selv, eller · søgte at forstaae sig selv, hvis han i Sandhed
BI, s. 262 d deres Grundes Mangfoldighed · søgte at fortøie og gjøre til et Bestaaende,
Papir 575 maadighed paa enhver Maade · søgte at forurette mig. / Mit Blik, som ene var
2T43, s. 28 iden med det Tilkommende; vi · søgte at forvandle dette til noget Nærværende,
SLV, s. 266 ig til svigefulde Hypotheser · søgte at forvandle hiint ubekjendte X til en
F, s. 523 for dens ophøiede Væsen · søgte at føie mine Ord saa godt som muligt,
Not3:17 n, begyndte sin Virksomhed, · søgte at føre Middelalderens Riddertider tilbage.
Papir 577 en Anonym i Berlingske T. · søgte at give den størst mulige Udbredelse.
F, s. 481 tol, thi i samme Øieblik jeg · søgte at gjennemtænke hvad han sagde, sortnede
BI, s. 282 nu ogsaa i Fr. Schlegel, der · søgte at gjøre den gjeldende i Forhold til
BI, s. 282 l Virkeligheden, i Tieck, der · søgte at gjøre den gjeldende i Poesien, i
OTA, s. 169 som Talen i det Foregaaende · søgte at gjøre den; han vil nemlig ikke tjene
BB:37 st gjøre Alt dertil; deels · søgte at gjøre denne » Barndommens
BOA, s. 120 re Kalds Tjeneste, medens han · søgte at gjøre det Bestaaende Sagen saa let
KK:5 a at bekjæmpe Arianisme, og · søgte at gjøre det gjeldende, at de ledende
4T44, s. 365 . Dersom derimod et Menneske · søgte at gjøre et andet Menneske hans evige
Papir 1:1 Nuntius Hieronymus Aleander · søgte at gjøre L. mistænkelig, og da han
BI, s. 282 tandpunkter, der efter Fichte · søgte at gjøre Subjectiviteten i anden Potents
BI, s. 161 eller han kastede det bort, · søgte at glemme det. Forsaavidt han derimod stundom
JC, s. 33 tningen atter og atter, han · søgte at glemme hvad han havde tænkt, for
BI, s. 134 siskes salige Tilfredshed, nu · søgte at gribe den i sin Reflekterethed og derfor
NB2:129 at give nogle Prædikener, der · søgte at gribe Mskene fra den ømme Side. Saaledes
NB36:18 rt, at jeg paa enhver Maade · søgte at hjælpe ham godt igjennem. /
3T44 r det maatte være en Mand, der · søgte at hærde sin Sjæl, ligesom Andre
TSA, s. 86 igere, hvis han bespotteligt · søgte at indbilde sig og dem, at det var for
JC, s. 52 ere eensformig. / Idet han nu · søgte at komme sin Hukommelse til Hjælp, da
PS, s. 236 stod ham, om end Bebreidelsen · søgte at krænke hans Sjel. / Ad denne Vei
BI ion af Phædon til Hjælp, der · søgte at lade det Dialektiske i denne Dialog
NB30:24 g paa enhver Maade med dem, · søgte at lokke dem til at stige lidt høiere,
TS, s. 90 r igjen Nogle, som ved Grunde · søgte at modbevise Tvivlen. Egentligen er dog
EE2, s. 321 og de Øverste for Folket · søgte at omkomme ham. Og de fandt ikke hvad de
EE1, s. 325 ves med mit fineste Øre · søgte at opfange; derpaa loe de alle Tre, og
Brev 43 Huul-Speil, hvori jeg hidtil · søgte at opfatte Livet uden for mig, mod mig
Papir 97:6 lav comisk Person), som nu · søgte at ophidse Bønderne ved sine Taler om
Papir 445 der var heller Ingen, som · søgte at oplyse Mængden om dens Vildfarelse.
BI, s. 281 ladet det blive til, idet jeg · søgte at orientere mig i Phænomenet. Jeg har
4T44, s. 331 eller en enkelt Overløber · søgte at overrumple; og Troen holdt de oprørske
AE t Sandsebedrag, som ogsaa Smulerne · søgte at paavise, og hvortil jeg maa henvise,
3T44, s. 247 om bragt til det Yderste kun · søgte at samle sin Forbittrelse, sin Vrede i
DS, s. 236 lse, ved ethvert klogt Middel · søgte at sikkre sig den størst mulige jordiske
AA:12 gtigt som naar Achilles Moder · søgte at skjule ham for at undgaae den hurtige,
NB31:20 herfor stod der en Klogskab, som · søgte at skjule. / Men hvilket Nonsens er dette
Brev 79 d,« – / og Du · søgte at slaae det Hele hen i Spøg.? Det blev
FB, s. 163 aa saa mange Maader i vor Tid · søgte at snige sig lumskelig ind i det Store.
KG, s. 69 enne Tingen var det, at Talen · søgte at stille Dig mellem » Digterens«
NB26:6 ion, der aldeles som Oppositionen · søgte at styrke sig ved det Numeriske, altsaa
NB23:50 iserende. hvem man saa dog ogsaa · søgte at svække ved at kalde ham en Særling.
Not1:8.c keligt, at formula concordiæ · søgte at sætte begge Dele i Indifferents ved
2T43, s. 43 de Sørgende, hvis Tanke · søgte at trænge gjennem det Vexlende til det
SLV, s. 266 oriske Efterforskningers Vei · søgte at trænge hen til hiin Erindrings Udspring,
TTL, s. 432 / Saa har da Talen, idet den · søgte at tydeliggjøre Ægteskabets hellige
FQA, s. 9 avt saameget imod, at Damerne · søgte at uddanne sig, foruden i en practisk,
Papir 97:6 tuleret Secretair, som da ogsaa · søgte at udmærke sig ved sin Titel, sin Dannelse
LA, s. 29 Faveur af Claudine forgjeves · søgte at udsone sig: Ferdinand W. bringer igjen
CC:13 ret faldt ud af sin Rolle og · søgte at udvikle for mig, at den egenlige Gentleman
2T44, s. 187 havde hentet frem, forgjeves · søgte at undflye dem, forgjeves søgte et Skjul
AaS, s. 41 østet, at jeg forgjæves · søgte at undflye dens Straffedom. Der er nu igjen
SLV, s. 285 en Forsigtighed, hvormed jeg · søgte at undgaae det. Antager jeg det, saa gaaer
SLV, s. 291 iende mig selv under Ideen, · søgte at vinde hendes Opmærksomhed for, har
EE2, s. 283 dhold, samt hvorledes jeg der · søgte at vise, at Ægteskabet netop var ved
F, s. 483 udeville-Digter blev træt og · søgte at vorde, hvad man kalder et andet Menneske.
EE1, s. 66 ste og kunde intet finde, · søgte bestandig Bund, men kunde hverken svømme
EE1, s. 66 ndig tilbage i sig selv. Den · søgte bestandig Fodfæste og kunde intet finde,
BI, s. 302 uvidende og vidste Intet, men · søgte bestandig Oplysning hos Andre, men idet
KG, s. 114 ciplene forstode ham ikke, og · søgte bestandigt ligesom at vinde ham for deres
BB:49 ke var det Spørgsmaal, han · søgte besvaret, men Spørgsmaalet om: hvad
JC, s. 49 ventyrlige Sjæl, der helst · søgte Besværligheder. Han vidste, at en saadan
NB34:28 det Numeriske er hvad Adam · søgte blandt Træerne: Skjul. Lønligt gyser
BB:37 vt den Følge, at man deels · søgte blot at faae Tiden til at gaae, –
JC, s. 54 enneskelige Bevidsthed. / Han · søgte da at orientere sig i Bevidstheden saaledes
Papir 270 at bære Livets Byrder, · søgte de at tillyve sig et Mod, der tør haabe.
EE1, s. 297 i dem selv; tabte for Andre, · søgte de forgjeves at finde dem selv. I samme
CT, s. 53 and, og at Han til sin Omgang · søgte dem, som Verden forskjød og foragtede;
IC, s. 29 e søgte den, eller fordi I · søgte den forgjeves: o, vender om, og kommer
TTL, s. 393 rgede, eller han sagde: jeg · søgte den ikke retteligen, derfor fandt jeg den
EE:29 opgave deres egen Tilværelse og · søgte den kun i en Andens. / d. 25. Feb: 39.
TTL, s. 393 ygter den. Hvo som siger, han · søgte den men fandt den ikke, han er en misundelig
AE, s. 214 ger Skov og Eng og sukker som · søgte den Noget, overtalt af Stilhedens fjerne
NB24:106 t: der var det naturligt, at de · søgte den saa billigt som muligt. Men nu er Tiden
IC, s. 29 ngen Tilgivelse, fordi I ikke · søgte den, eller fordi I søgte den forgjeves:
NB5:107 lse udtrykker han omvendt at han · søgte den; thi saaledes efter at have faaet,
Papir 306 gheder. Ogsaa i Menigheden · søgte denne Forskjellighed at gjøre sig gjeldende
AE, s. 498 ge sig selv, at han pruttende · søgte denne Lindring. Enhver der i Sandhed har
OTA, s. 209 tede paa deres Forklaringer, · søgte deres Veiledning, deeltog i deres Forsamling,
KK:6 sti Lidelse og Død. Den · søgte derfor at løse Opgaven ved at ignorere
OTA, s. 290 kke opmærksom paa Gud, og · søgte derfor Ligheden i det at herske. Men saaledes
AE, s. 95 bestemt enkelt Mand. Smulerne · søgte derimod at vise, at Samtidigheden hjælper
NB12:138.c tænkt mit Liv lidende, jeg · søgte det først ved » Forførerens
NB15:34 un søgte det utrættet. Hun · søgte det i Templet. / I Prædiken over Epistelen
Not7:3 ste dem strængt bort der endnu · søgte det Jordiske » lad de Døde begrave
BI, s. 223 tere Udvikling Schleiermacher · søgte det Opbyggelige i Følelsen af den absolute
NB15:34 rn komme ind i Guds Rige. Hun · søgte det utrættet. Hun søgte det i Templet.
PS, s. 221 kke kan finde det, selv om jeg · søgte det, fordi der intet Her og Der er, men
EE1, s. 304 det er som om den forgjeves · søgte det, hvorpaa den kan hvile sig, ja gyser
NB6:64 il negte mig det selv om jeg · søgte det. / Det er til al den indre Lidelse
2T43, s. 23 nske som hiin raadvilde Mand · søgte det; han var ikke længere bestedt i
LA, s. 83 torien ud. Jeg traadte til og · søgte dialektisk at forklare en af Hævnerne
TTL, s. 404 at Du ikke søgte, men Gud · søgte Dig; var det ikke frygteligt, at Du ikke
SLV, s. 263 aa meget, at han aldrig mere · søgte disse Venners sømmelige, end mindre
Not6:1 e Pige var selv søsyg men · søgte dog at holde sig overende for at hjælpe
KG, s. 170 mt, forhaanet; forgjæves · søgte Du at opdage en Skikkelse, der dog lignede
Brev 179 i Flasken« ( men · søgte Du den, det skulde ikke være forgjeves
2T43, s. 45 med brændende Begjering · søgte Du ligesom at friste Gud: Dette Ønske
2T43, s. 45 lev ikke opfyldt. Forgjeves · søgte Du Ro; Du lod Intet uforsøgt i Din ufrugtbare
2T43, s. 34 klage Gud.« Saaledes · søgte Du, min Tilhører, at standse Dig selv,
AE, s. 214 ødet undgik han En, da han · søgte Døde, ei Levende; og altid hersker der
NB2:37 Liv, betyder dog vel ikke at han · søgte Døden, ell. tvang Jøderne til at
OTA, s. 332 skyldte sig ikke med, at han · søgte Eensomhed, han undskyldte sig ikke med,
SLV, s. 25 den. Kun Den, der uværdigt · søgte Eensomheden, kun ham kan Overraskelsen
AA:4 nu ogsaa. Uagtet jeg længe · søgte efter en Indkjørsel, viste der sig dog
AE, s. 440 r et Udtryk, aldrig forgjeves · søgte efter Ordet: Den der endog blot forstummede
OTA, s. 246 rages til Ansvar for, at jeg · søgte eller ikke undgik hans Omgang, og at jeg
OTA, s. 301 sit eget Indre, han stod og · søgte en Adspredelse ved at betragte Elementernes
NB10:185 gt sandt i mig, at jeg kun · søgte en enkelt Læser. Denne Tanke er saa
2T43, s. 31 troede, at Nogen i Din Mine · søgte en Forklaring, et Vidnesbyrd. Livet havde
SLV, s. 353 des i, og hvad jeg, hvis jeg · søgte en Fortrolig, vilde finde bekræftet:
EE1, s. 186 ledning til at hun bestandig · søgte en Gjenstand for Sorgen. Hvis et Menneske
2T44, s. 189 ng, og den Elendige, der kun · søgte en Grav at skjule sig for Menneskene. Saa
Papir 306 r og Partier, og fornemlig · søgte en hedensk Viisdom at trænge sig frem
FB, s. 101 , der ængstelig og bekymret · søgte en lille Oplysning, fandt en saadan, et
BI ubegribeligt Had til Socrates, der · søgte en Tilfredsstillelse i en saadan Bagvadskelse;
AE, s. 76 rberede frit eengang om Ugen, · søgte Engagement med at forkynde denne Lære,
TTL, s. 407 r, at Gud vil dømme. / Det · Søgte er altsaa givet, Gud er nær nok, men
TTL, s. 403 elsens Tankestreg, men at det · Søgte er givet, at det haves af Den, som i Misforstaaelsen
CT, s. 251 rer Næringen med sig, det · Søgte er i den Søgen, der søger det, Troen
TTL, s. 407 , kalde vi Synden. Altsaa det · Søgte er, den Søgende er Stedet, men forandret
TTL, s. 403 l ikke finde Stedet, hvor det · Søgte er, thi dette er lige hos ham, han skal
KK:11 adt den apostoliske Umidd: og · søgte et Erkjendelsens-Princip for at vedligeholde
IC, s. 240 ede ham dog saa meget, at han · søgte et Forhold til den. Skjult af Natten listede
TTL, s. 401 et næste Øieblik er det · Søgte et Intet, og derfor var det han formaaede
Papir 305:5 e en Anskuelse af Verden, det · søgte et reflecterende Jeg ligesom at indprente
2T44, s. 187 te at undflye dem, forgjeves · søgte et Skjul i Menneskenes Vrimmel, fordi de
JC, s. 54 øre til Intet. Naar han da · søgte et Svar paa hiint Spørgsmaal maatte
4T43, s. 133 ste, af hvad Jordlivet eier, · søgte et Udtryk for det Himmelske. Her lød
TTL, s. 431 ved Indbildningens Kraft det · Søgte for Tanken. Vi prise ham; og et Folk er
EE:193 , og Gud nu, idet dette Menneske · søgte Forbindelsen med det Samfund, der vidner
CT, s. 314 s forbarmende Storhed; Tanken · søgte forgjeves en Sammenligning, da fandt den
3T44, s. 247 este Lidenskabens Udbrud, og · søgte forgjeves hos den Kløgt, der ellers
EE2, s. 121 delig havde begyndt Samtalen, · søgte forgjæves at føre Dig tilbage til
BI, s. 336 Klokkeslet, slig Ugudelighed · søgte forgjæves at indsnige sig. Alt gik sin
AE, s. 435 et andet Sted, og veemodigen · søgte Forlig med Psalmebogen og Confirmations-Dagen,
NB12:105 ønskede og derfor ogsaa · søgte Forliget med. Her var aldeles ingen farlige
KG, s. 310 rstaaende søgte tilbage og · søgte Forstaaelsen, da Uvennen søgte tilbage
CT, s. 29 og endnu høiere; det er som · søgte Fuglen Gud i sin Flugt mod Himmelen, men
KK:4 iske Opfattelse af Χstd., · søgte Gnosticismen at raade Bod paa ved en talløs
TTL, s. 440 om først i Gjenvordigheden · søgte Gud, ak, og søgte ham som en Laane-Anstalt;
4T44, s. 374 Den, hvis rolige Øie kun · søgte Gud? Dertil maa det ogsaa komme, hvis Inderligheden
DS, s. 168 Liv udtrykte, at han først · søgte Guds Rige, altsaa udtrykte det Ubetingede,
TTL, s. 440 digheden søgte Gud, ak, og · søgte ham som en Laane-Anstalt; og Enhver, der
IC, s. 65 n Een, kun Een, som for Alvor · søgte ham, og han kom til ham – om Natten.
IC, s. 167 fattig, da var der Ingen som · søgte ham. Det vil sige, Ordet har egentligen
AE, s. 85 rmelse mod Guden, hvis Sukket · søgte ham; hvilken Fornærmelse mod Guden,
BOA, s. 154 en gjorde nogle Skridt, og da · søgte han at forblive i sin Stilling, uden at
JC For ikke her at føres for vidt, · søgte han at gjøre sig Rede for Følgende:
NB17:81 g jeg har ikke standset ham. Saa · søgte han at knibe sig ud med en Slags Selvstændighed
JC, s. 21 han ikke Mennesker, tvertimod · søgte han at træffe Ligesindede. Dog udtalte
AA:36 blev befrugtet af Χstd. · søgte han at udskille det humoristiske Element,
KG, s. 263 te i Sandhed vorde hans Egne: · søgte han da ikke sit Eget? Jo, han søgte
4T44, s. 318 lv i Adspredelsens Uro, hvor · søgte han den ikke forgjæves, selv i Graven!
4T44, s. 318 Ro søger Mennesket, hvor · søgte han den ikke, selv i Adspredelsens Uro,
JC, s. 28 ste han ikke. I de Andres Tale · søgte han forgjeves at finde et oplysende Vink.
AE, s. 499 Idealets Vei og Maalestok: da · søgte han Lindring og fandt den, fandt den hos
JC, s. 26 iin Sætning og Philosophien · søgte han nu at blive sig bevidst. Beskjæftigelsen
JC, s. 33 eller en reen historisk, det · søgte han nu at combinere. Han tænkte, det
BI, s. 310 α. Paa den anden Side · søgte han og, hvad der fremgaaer af de af hans
NB19:39.c at slippe mig forbi, og derfor · søgte han om muligt at sikkre sig ved personlig
NB18:49.a at slippe mig forbi; og derfor · søgte han privat Tilnærmelse. / Et Sandsebedrag
KG, s. 171 rholdet: » ja, hvorfor · søgte han sit Selskab med Syndere og Toldere,
IC, s. 182 . I og med at fuldkomme dette · søgte han tillige at drage Alle til sig. Da han
DS, s. 167 ald – men det Ubetingede · søgte han vel heller ikke. Dog han er tilfreds;
3T43, s. 102 lper ham til at finde. Da · søgte hans Sjæl i Bekymringen inderligere
Papir 318 Snævringen i Baggrunden · søgte hen til afsides Dele af Haven, bort fra
Papir 318 eilere, der langtborte fra · søgte hen til Mængden for at tabe sig i Mængden.
LA, s. 29 orening, til hvilken Claudine · søgte hen. Sønnen Charles Lusard de Montalbert
EE1, s. 312 over mig, som troede, at hun · søgte hendes Familie heroppe, medens hun søgte
Not1:7.p r den polemiske Anvendelse; man · søgte heri et Beviis for Chr: personlige Nærværelse
EE1, s. 322 el ikke gaaet stærkt, dog · søgte hun en Afkølelse; hun løste et lille
EE1, s. 424 ret og seer ud i Verden, som · søgte hun Noget, hun maaskee ved en senere Anledning
EOT, s. 265 beidet, og naar han forgjeves · søgte Hvile efter Arbeidet, i Eensomheden, og
Brev 80 ion til. Jeg tror Ingen. Han · søgte i Anledning af Sibb. Besøg at trænge
Not11:13 ions-Række.« H: · søgte i den sidste Tid at komme til en fri Skabelse,
Papir 306 ham, da han selv forgjeves · søgte i den vide Verden, mon han da nogensinde
BI, s. 310 rere og faa Tilhængere, og · søgte i enkelte Skrifter paa en mere opbyggelig
G, s. 12 ig af gode Grunde, forgjæves · søgte i Poesi, Kunst og Videnskab, saa sætter
SLV, s. 264 kyldte ham Livet. Og det han · søgte i sin Bekymring, og det der gjorde ham
G, s. 51 em Ideen er i Bevægelse! Jeg · søgte i sin Tid at komme Ideen i ham til Hjælp,
OTA, s. 156 han heller ikke hvad han nu · søgte i Verden, og saaledes bukkede han under,
BI l og Moment i en Fremstilling, der · søgte idealt at afrunde, at transfigurere hans
Papir 126 Præsens som den nu netop · søgte igjen at gjøre til et Præsens, medens
2T43, s. 43 ennemtrænge Livet, snart · søgte igjen det bekymrede Sind og den raadvilde
TTL, s. 403 , fordi han ligesom taber det · Søgte igjen! Ønskets Herlighed, Dumdristighedens
NB15:75 ve Χsten. / / Socrates · søgte ikke først at sanke nogle Beviser for
3T43, s. 103 n Tillid og Frimodighed. Han · søgte ikke sin Fred og Hvile i det Udvortes,
3T43, s. 86 ernes Mangfoldighed. Dog hun · søgte ikke Verdens Dom, » men hun stod
Brev 188 hvor vi sædv: spise. Vi · søgte isærdeleshed ved nogle Æbleskiver
NB:12 Plan. / Da jeg saa var færdig, · søgte jeg at gjøre lidt for Andre. Jeg skrev
AaS, s. 41 ephemer Betydning. En Tidlang · søgte jeg at skjule for mig selv, hvor megen
AE, s. 363 en. / I et foregaaende Afsnit · søgte jeg at vise det Chimairiske i Mediationen,
OiA, s. 8 Mennesker; selv hos Andersen · søgte jeg det – forgjeves. Borte vare mine
AE, s. 335 have sikkret mig Hedenskabet, · søgte jeg fra det at finde en saa afgjørende
AA:12 dt jeg? Ikke mit Jeg; thi det · søgte jeg netop at finde paa hine Veie ( jeg
AE, s. 220 lærd Viden. Men fornemlig · søgte jeg ved egen Eftertanke at komme paa Spor
TTL, s. 407 en saadan Magt, at Dit Øie · søgte Jorden, at Blodet veeg fra Din Kind og
TTL, s. 406 a han bliver Stedet, hvor det · Søgte kan være i Sandhed. Og det Søgte
2T43, s. 23 rgeløse Qvinde, der kun · søgte Ly mod Uveiret, – det gjør Intet
4T43, s. 123 tkastede sig selv. Eller han · søgte løgnagtigt at besvige det Gode, der
SLV, s. 266 ndom forekom det ham, at det · Søgte maatte være langt borte, stundom, at
NB16:81 ar det saa: letsindigt, trodsigt · søgte man at unddrage sig Tanken om en evig Straf,
Papir 254 af det liberale Chaos; dog · søgte man i Begyndelsen at give den spæde
TTL, s. 447 d Friheden og Omgivelsen, som · søgte man i en skjøn Egn Forfriskelse, som
DS, s. 160 det var Alle bekjendt, at · søgte man i en vanskelig og forviklet Sag det
FQA, s. 9 , som allerede her viste sig, · søgte man i Østerlandene at tilfredsstille;
NB18:44.a handlede var denne. Officielt · søgte man saa godt som muligt, at opretholde
EE1, s. 221 ing, han var begeistret. Han · søgte Martyriet. I Tanken saae han sig naglet
FQA, s. 9 en stor Mængde · søgte mere i Livet at gjøre deres Dygtighed
Not15:4 ksomhed. Ganske rigtigt hun · søgte mig efter Mynsters Prædiken 1ste Paaskedag.
NB27:58.b n sad langt borte, i eetvæk · søgte mig med sit Blik. / Maaskee var det en
G, s. 41 vendte tilbage til mig selv, da · søgte mit Øie hende, og Synet af hende vederqvægede
SLV, s. 322 hvor absurd det var, om jeg · søgte nogen Fortrolig. Ja var min Smerte riig
G, s. 18 medens hans Tanke, hans Sjæl · søgte noget Andet, som han overførte paa hende,
EE1, s. 312 Familie heroppe, medens hun · søgte noget ganske Andet. Dette Smiil gjør
NB15:34 de være gjort smukkere. Maria · søgte Noget, som ikke var hendes Eget, Noget,
NB22:172 Verdslighed. Men det Bestaaende · søgte nu at faae ham stødt udenfor, og det
CT, s. 266 rede solgt Ham; Forræderen · søgte nu blot den » beleilige Tid, at
Not11:16 selv.). / Neo-Platonikerne · søgte nu en positiv Philosophie. Aristoteles
FP, s. 20 saadanne Intet bevise. Derfor · søgte nu vi i bemeldte Nr. 76 af Flyvende Post
EE1, s. 98 e maaskee trætte deraf og · søgte ny Elskov. I Ustadighed kunde de vel have
FB, s. 114 s Klagesange, naar han i Vemod · søgte og fandt det Tabte. Af Abraham er der ingen
TTL, s. 464 den, at den bragte ham det · Søgte og forhindrede ham i at blive skyldig,
SLV, s. 74 e sig selv i Opfindsomhed. De · søgte og grundede og fandt. Denne Magt var Qvinden,
KG, s. 361 ed Paaskud for Gjerrighed, vi · søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af
SLV, note t og sidst ved Tænkere, der · søgte og stræbte at forstaae sig selv og sig
NB31:88 , en Gjenstand! Det var hvad jeg · søgte og søgte. / Ja, og jeg fandt den! Thi
4T43, s. 143 diske Digten og Tragten, der · søgte ogsaa at trænge sig ind i Menigheden
G, s. 41 anker bleve kun Stemninger, der · søgte over til hende, saa jeg et Øieblik syntes,
BB:2 g for Novelle og Roman. Troub: · søgte overhovedet at gjøre Formen ved Versene
NB28:54 anden Maade forlangte det, · søgte paa en officiel og afgjørende Maade
NB33:9 t værgede sig mod Dig, grusomt · søgte paa enhver Maade at blive Dig qvit, for
TTL, s. 398 staaer i hans Magt, da er det · Søgte paa et bestemt Sted. Finder han blot Stedet,
BI udgjør Pointet i Socrates' Liv, · søgte Plato at udfylde ved at give ham Ideen,
NB21:80 elation: denne affecterede, · søgte Plebeiiskhed. o: s: v: o: s: v: /
NB27:58.b od allerede inde i Kirken. Jeg · søgte saa min sædvanlige Plads; men det undgik
NB18:84 om Ham, Medlidenheden, der · søgte saadanne Lidende, satte sig ganske i deres
KK:10 emgaaet af et tvivlende Gemyt, der · søgte Sandhed. fE § 1 Deum esse, eum colendum
EE1, s. 312 jeg i den Formening, at hun · søgte sin Familie eller et Selskab heroppe, og
3T43, s. 102 æl, dybere og inderligere · søgte sin Gjenstand. Og den, der søger Gud,
EE2, s. 258 e spørge ham om, hvori han · søgte sin Lykke, thi han var jo bleven lykkelig,
BI, s. 314 ns mørke Huler, kort sagt, · søgte sin Virkelighed i Middelalderen i Omgang
JJ:378.a den bekymret vendte om igjen og · søgte sit eensomme Tilholdssted. / eller ved
TSA, s. 65 rede paa Ham; thi hver af dem · søgte sit Eget og vilde, at Han skulde i Egenkjerlighed
TSA, s. 65 ihjel, Han som i Intet, Intet · søgte sit Eget, hvor er det muligt, at nogen
KG, s. 263 han da ikke sit Eget? Jo, han · søgte sit Eget, ved at hengive sig for Alle,
TSA, s. 65 agen ihjel, fordi Han i Intet · søgte sit Eget. Just derfor vare de Ringe og
NB12:180 ed hvilken Iver Χstus · søgte Sjelene, at han endog gik ind gjennem lukkede
EE:27 sig tilbage, desto nødvendigere · søgte Sjælen et Tilkommende, der var ligesom
Papir 595 mteste Advocat, den meest · søgte Skriftefader med Værdighed kunde sidde
SLV, s. 212 st, hvis Ungdoms-Blodet ikke · søgte til hendes Hoved som til mit, hvis det
KG, s. 310 et kom, da den Misforstaaende · søgte tilbage og søgte Forstaaelsen, da Uvennen
KG, s. 310 bet, da Den, der havde hadet, · søgte tilbage og søgte Udsoningen –
KG, s. 310 gte Forstaaelsen, da Uvennen · søgte tilbage og søgte Venskabet, da Den,
KG, s. 107 at Du atter hvert Øieblik · søgte tilbage til denne Tilintetgjørelse,
OTA, s. 202 nlige Stilling; dengang, han · søgte Tilhold hos Andre og Sammenhold –
EE2, s. 252 Ondt, er noget Andet, men han · søgte tillige at indbilde sig selv og Andre,
BI, s. 260 en ikke har været der. Jeg · søgte tillige at vise, hvilke Tryllerier Ironien
NB14:62 s opsøgte de Dæmoniske, og · søgte Toldere og vitterlige Syndere. /
YTS, s. 255 Han var ikke en Lidende, der · søgte Trøst hos Andre, endnu mindre, at Han
HH:11 have sagt til de Sørgende, der · søgte Trøst hos ham, see I da ikke hvor meget
Brev 313 g erkjendte det snart. Jeg · søgte Trøst i Bønnen, men jeg følte
NB19:9 else tilbage, for hvilken de · søgte Trøst, naar de først udholdt alle
KG, s. 310 de hadet, søgte tilbage og · søgte Udsoningen – hvad var saa trøstesløst,
TTL, s. 404 kke frygteligt, m. T., at det · Søgte var Dig saa nær, at Du ikke søgte,
TTL, s. 406 an dumdristigt vovede, da det · Søgte var i det Fjerne, da Selvfølelsen trodsede
TTL, s. 406 kan være i Sandhed. Og det · Søgte var jo givet, det var saa nær, at det
TTL, s. 402 dre stundom sukket, fordi det · Søgte var saa fjernt, saa har Du vel m. T., fattet,
TTL, s. 407 ave været Stedet, hvor det · Søgte var. O, nu er der ingen Forundring, ingen
NB7:92 man saa lever i den Tryghed, man · søgte ved at undgaae Faren, og nu maa sande,
Brev 313 med dyb Beundring, og jeg · søgte ved Laan, thi jeg havde ikke Evne til at
EE:105 α. – netop fordi den · søgte ved sin Anskuelse af Ægteskabet at stille
Papir 340:7 m den forlorne Søn, da han · søgte Veien tilbage, fandt Alt, endog Broderens
TTL, s. 433 en Snare. Hiin Længselens · søgte Veileder er den Sjeldne. Stundom findes
Papir 1:1 itt: / pag 47. Nogle Fyrster · søgte vel at paatale det; men paa den anden Side
TTL, s. 466 i Opfyldelse; den blev nu den · søgte Ven, den Elskede, den rige Velgjører,
KG, s. 310 a Uvennen søgte tilbage og · søgte Venskabet, da Den, der havde hadet, søgte
NB21:121 var lidt Spydighed, og jeg · søgte øieblikkelig at opretholde Situationen.
KG, s. 291 de Held til at finde hvad han · søgte«, » han seirede med sin Forklaring«
CT, s. 219 ger Intet; hun, der engang · søgte, ak, med hele Forelskelsens Inderlighed,
TTL, s. 403 igen opdagede, at han har det · Søgte, at Ulykken er, at han staaer og taber det!
TTL, s. 400 idrage Noget til at finde det · Søgte, da er han stræbende. Altsaa er Forundringen
TTL, s. 401 gjøre Alt for at finde det · Søgte, da er Trylleriet forbi, Forundringen glemt,
FB, s. 112 g, men naar han har fundet det · Søgte, da vandrer han om for hver Mands Dør
PS, s. 243 den hele græske Philosophi · søgte, eller omtvivlede, eller postulerede eller
SLV, s. 262 de Lidenskab ogsaa et x, den · søgte, en Lov der nøiagtigt angav Ligheds-Forholdet
G, s. 21 odeboutique fandt jeg, hvad jeg · søgte, en ung ret smuk Pige, hvis Fremtid jeg
EE2, s. 277 r Helt har da faaet, hvad han · søgte, et Arbeide, hvoraf han kunde leve, han
SLV, s. 154 ke at sige) fundet, hvad han · søgte, han har som hiin Mand i Evangeliet solgt
2T43, s. 20 som det hiin raadvilde Mand · søgte, han kunde ønske et andet Menneske det
3T43, s. 85 hi den, der finder, hvad han · søgte, han skjuler jo hvad han ikke søgte.
2T43, s. 23 a fandt han endelig hvad han · søgte, hvad han trygt kunde ønske, og see det
FB, s. 183 i Havmanden fundet, hvad hun · søgte, hvorefter hun stirrede ned paa Havsens
G, s. 57 ner han at have fundet hvad han · søgte, i denne lille Kreds af Job og Kone samt
TTL, s. 404 ar Dig saa nær, at Du ikke · søgte, men Gud søgte Dig; var det ikke frygteligt,
OTA, s. 352 ad han leed, da han vel selv · søgte, men jo ogsaa ligesom maatte søge det
SLV, s. 177 heller ikke fundet, hvad han · søgte, men noget ganske Andet. Og saaledes sadde
KG, s. 70 n Elsket fandt, og dersom han · søgte, men, uden egen Skyld, forgjeves at finde
Papir 458 den Tilfredsstillelse han · søgte, naar han nu pludseligt ligesom bragt til
PMH, s. 65 have fundet den Menighed, han · søgte, nu ogsaa at vende dens Blik op ad mod det
AE, s. 433 s Dig ikke den Oplysning, jeg · søgte, om hvorledes Du bærer Dig ad med at
EE:156 . / .... er mine Vittigheder · søgte, som vel En og Anden siger, nu vel det skal
EE2, s. 275 s han at have fundet den, han · søgte, thi det er jo netop det, han ogsaa mener.
EE1, s. 172 ved at have fundet, hvad han · søgte, thi vi søge jo ikke det Nærværende
BI, s. 309 rkede slet ikke, at det, den · søgte, var i selve dens Søgen, og naar den
AE, s. 166 selv om jeg fandt hvad jeg · søgte, var jeg maaskee ikke halv saa god; men
EE2, s. 107 til for at erstatte det. Jeg · søgte, ved at paaminde Dig om, at dette var et
JC, s. 21 aturligviis disses Selskab han · søgte. / At ville være Philosoph, at ville
3T43, s. 85 han skjuler jo hvad han ikke · søgte. / Er det apostoliske Ord da ikke en Trøst,
SLV, s. 264 t finde en Vished, og da det · Søgte. / Imidlertid kunde han i Begyndelsen godt
NB31:88 nd! Det var hvad jeg søgte og · søgte. / Ja, og jeg fandt den! Thi Du, Du Du evige
NB31:88 jeg har fundet hvad jeg · søgte. / Jeg har fundet det. » Men nok«
LA, s. 31 ne er Ferdinand Bergland, den · Søgte. / Just da som en lignende Adskillelse skal
NB20:136 u har jeg Beviset, som jeg · søgte. Jeg har ikke dømt Andre, de Andre have
EE2, s. 38 i den reflekterende forgjeves · søgte. Men dersom det Religiøse, saa vist som
NB35:2 kjeftigede Socrates, Det han · søgte. Men hvad vilde vel Socrates tænke, naar
TTL, s. 400 en er netop Veien hen til det · Søgte. Saaledes var Enhver engang i sin tidligere
SLV, s. 266 lse: han fandt ikke hvad han · søgte. Stundom forekom det ham, at det Søgte
BB:24 op af Jorden for at finde det · Søgte. Tvertimod synes det Attraaede i store Masser
DS, s. 167 get Andet, som han biløbigt · søgte: en Hustrue, hvilket ganske forholder sig
SFV, s. 76 ogsaa her i Verden hvad han · søgte: var ingen Anden det, han var selv »
NB31:115 Moral-Systemerne forgjeves · søgte: ved at fremstille Pligten at faae Mskene
FF:212 Mine Vittigheder, siger han, ere · søgte; det er hans ikke – de ere vragede.
DS, s. 166 Endelig faaer han det · Søgte; han finder Skriftens Ord bekræftede:
KG, s. 291 Held til at opdage, hvad han · søgte; hvorledes han ved ret at fordybe sig i
BI, s. 161 t, som Dialectikeren Socrates · søgte; i Drømmens Verden finder Ironiens ulykkelige
4T43, s. 152 dt den Tilfredsstillelse, Du · søgte? Ak et Menneske kan jo ikke blot besvære
NB15:13 m ind som et Mysterium, der · søgtes den størst mulige msklige Garantie inden
NB6:64 rinden, bærende den uhyre · Søile af Reflexion, som jeg i Grunden bærer
Not11:8 Alt er einerlei i den voltaiske · Søile, en Opdagelse der mærkelig nok var samtidig
NB9:77 dle, løfte den Reflexions · Søile, som jeg, er uhyre anstrengende. /
SLV, s. 30 , naar de hæve Bjerget paa · Søiler og dandse i et Luehav. Jeg fordrer, hvad
BI, s. 102 Samson griber Socrates om de · Søiler, der bar Erkjendelsen og styrter nu Alt
LA, s. 59 erne paa i Betragtning af det · sølede Føre, saa lader han trøstig staae
NB35:12 l denne Sal var en ækel, · sølet Hønsetrappe, og det var umuligt at komme
EE1, s. 309 kke gjøre, at gaae med en · sølet Tjener er ubehageligt, at gaae alene er
AE, s. 104 Systemet er Veien ikke lidet · sølet), saa fik jeg altid det Svar: nei, endnu
NB26:86 Liv. Men derimod, at jeg en · sølle Bondekarl skal rives ind i hele den fornemme
NB22:98 – og Du selv er en fattig · sølle Djævel – nei, det er ikke Noget
NB31:3 vad Slægten forskyder, en · sølle enkelt forladt Stakkel, et Udskud: det
HGS, s. 197 Veltalenhed – jeg, jeg · sølle Faar, der hverken kan læse eller skrive,
NB28:94 indbildsk Tøs, eller et · sølle halvgalt Skrog, eller som en letfærdig
EE1, s. 379 et ham. Herre Gud, saadan en · sølle Licentiat – og en sund, blomstrende,
IC, s. 67 elig gjøre En ondt for det · sølle Menneske, at han skal ende saaledes. Det
DS, s. 185 ) og mig, den Enkelte, det · sølle Menneske, der nu skal til at bide i det
NB33:43 aahæng en Omklædning om et · sølle Msk. ligesom vi Andre. / Men hvilken Majestætiskhed,
NB8:68 som deels for sit Vedkommende er · sølle nok til at nøies med de moralske Garantier,
LP, s. 55 see vi ham da som et » · sølle Skrog« blive hjemme, saa forundres
LP, s. 54 blive blasphemisk. Et » · sølle Skrog« maatte han blive, fordi
AE, s. 548 f Gud, at behandle ham som et · sølle Skrog, der har været taabelig nok til
BOA, s. 123 jør ham til hvad han er et · sølle Skrog, der i Publikums, i Critikens, i
LP, s. 54 live en stor Kunstner eller et · sølle Skrog, eller til at sætte saa langtfra
LP, s. 52 ner maatte han blive, eller et · sølle Skrog, en Spurv med Bogguld paa Vingerne,
BOA, s. 123 at det dog er flauest for det · sølle Skrog, naar man har hjulpet ham af det
NB2:63 Det dreier sig om 4 ß og om et · sølle Skrog. / Saa var det mit Ønske at blive
KG, s. 244 jerlige for et indskrænket · sølle Skrog. Og dog er det just ved dette Samme,
TS, s. 61 ikke den meest indskrænkede · sølle Stakkel kan med Sandhed negte at kunne
Papir 537 Hvad er et Msk, en · sølle Stakkel, han formaaer Ingenting o: s: v:«
Papir 525 i Herre Gud denne forkiælede · sølle Stakkel, han har jo dog ikke selv al Skyld
SLV, s. 258 jende hinanden, at der er en · sølle Stakkel, som idetmindste hver anden Dag
NB2:216 on mon man ikke ville lee af den · sølle Tosse, der troede Maria; mon man ikke ville
LP, s. 54 lde,« og ved » · sølle« nærmest paa hans ubeskrivelige Forfængelighed.
Brev 315 Fru Ross paa Suhms-Minde i · Søllerød hun er syg, har været syg længe.
NB2:94 ykke som forestiller Com̄andeur · Sølling – og en Lodsbaad, staaer underneden
NB:130 Og saaledes har jeg hell. ei · Sølv ell. Guld, men en formildende, rørende,
SLV, s. 65 t. Om Nogen bruger Guld eller · Sølv eller Papirspenge, det gjør ingen Forskjel,
OTA, s. 217 e den Lidende med en saadan, · Sølv eller vel endog det uægte Metal, naar
Not1:7.v bringe Guld istedetfor Ærts, · Sølv for Jern, Erts for Træ, Træ for Stene.
NB:130 l den Værkbrudne: Guld og · Sølv har jeg ikke, men hvad jeg har, det giver
NB12:127 gde Geistligheden: Guld og · Sølv have vi – men vi have Intet at give.
NB12:127 t ikke mere sandt: Guld og · Sølv have vi ikke. Saaledes som jeg har redigeret
EE:154 r det eneste han har; thi Guld og · Sølv haver han ikke som Petrus sagde, /
NB12:127 ig! / / / » Guld og · Sølv haver jeg ikke« sagde Peter »
KG, s. 325 Petrus sagde til ham » · Sølv og Guld haver jeg ikke, men det som jeg
SLV, s. 197 t det til den Værkbrudne: · Sølv og Guld haver jeg ikke, men hvad jeg haver,
4T43, s. 148 in Herlighed og gjøre Dit · Sølv og Guld til en falsk Mønt, som Ingen
OTA, s. 301 dt og Grønt, ikke mellem · Sølv og Guld, nei, et Valg mellem Gud og Verden.
JJ:142.c agløse ud deraf; thi Guld og · Sølv og ægte Schawler foragter jeg netop
Papir 270 t, der ikke eier Guld ell. · Sølv, den eier kun een jordisk Skat et kosteligt
OTA, s. 361 t kostelige Kar af prøvet · Sølv, hvori det Sande er ægte indfattet i
EE2, s. 179 keiserlig Garde, ikke Guld og · Sølv, ikke al Verdens Skatte, det kan man være
NB22:102 lv – solgte det for · Sølv, men for at dupere, betroede han Kjøberen,
Brev 61 , der hverken har Guld eller · Sølv, men ved Skrifter som Deres, da ere vi dog
OTA, s. 327 det saa herligt at spise paa · Sølv, naar Andre hungre; at boe i Paladser, naar
NB:130 er dog vel mere end Guld og · Sølv. Men hvis de havde sagt: vi have blot en
Papir 451 Silke, Fløiel, Guld og · Sølv: nei, nei, saaledes tager jeg ikke Χstd.
EE1, s. 281 a Porcellain, man spiser paa · Sølv; man er kjed heraf, man spiser paa Guld,
EE2, s. 140 ørst kom Guld-Alderen, saa · Sølv-Alderen, saa Kobber-Alderen, saa Jern-Alderen. I
Papir 434.b ning, som det uægte Metals · Sølvblink – og Faarene troe ham. Ja, den virkelige
SLV, s. 61 Sølvblink, men fordi dette · Sølvblink forraader, at han er bleven uægte Metal.
BI, s. 237 dningsfulde Øieblik, i det · Sølvblink, der i et Nu belyste deres Bevidstheds Verden,
SLV, s. 61 te Metal, kun havde et eneste · Sølvblink, men fordi dette Sølvblink forraader,
3T44, s. 261 om det uægte Metals korte · Sølvblink. Den derimod, hvis Sjel er forventende en
SLV, s. 61 t ægte, denne er det korte · Sølvblink. Med Hensyn til det uægte Metal er det
Oi9, s. 384 ære; fortjener han ikke en · Sølv-Bordopsats, et Ridderkors, en heel Besætning af
NB11:79 er paa den anden Søsters · Sølvbryllup ( det kunde forøvrigt været snurrigt
EE2, s. 140 omvendt, der kommer først · Sølvbryllup, derpaa Guldbryllup. Eller er ikke Erindringen
EE2, s. 141 blot giftede sig i Haab om et · Sølvbryllup, og altsaa haabede og atter haabede i 25
EE2, s. 140 trax at kunne begynde med sit · Sølvbryllup, og have Haab om at blive første Opfinder
EE2, s. 141 kom, ubeføiet til at holde · Sølvbryllup; thi man havde jo Intet at erindre, da Alt
JJ:19 se, der slog sin Slave, der bar en · Sølv-Drachme hos sig, paa hvilken Keiserens Billede
FF:63 enge Peberkorn, Katten blæser i · Sølverhorn. / Der gives enkelte Ting, man aldrig bliver
Brev 267 om Grækerne, som forestille · Sølvet og ere den anden Flod i Paradis, og, kort
SLV, s. 178 n-Papir, en vissen Rose i en · sølvforgyldt Capsel og andet Lignende, der kun for Eiermanden
JC, s. 20 den er mørk paa Ryggen, · sølvhvid under Bugen. Det skal være et herligt
SLV, s. 335 r taget hans Guldkar og hans · Sølvkar, og lagt hans Tempel øde. /
SLV, s. 336 r taget hans Guldkar og hans · Sølvkar. / 32. Babel er ikke mere det navnkundige
Papir 451 g alvorlig ud. Thi at faae · Sølv-Opsatser o: s: v: o: s: v: er da ikke saa skrækkeligt
Brev 253 , at De gav mig et Convolut med · Sølvpenge i; det var betydelig stort og saa fuldt,
FB, s. 143 erige for den, eller en ussel · Sølvpenge. Men ved egen Kraft kan jeg ikke faae det
2T44, s. 220 ted, som et Guldæble i en · Sølvskaal, og ikke blot saaledes en død Herlighed,
OTA, s. 361 , er som et Guldæble i en · Sølv-Skaal. Det er, som havde Udsagnet meest Værd,
DJ, s. 73 lads, ikke et Guldæble i en · Sølvskaal. Don Juan er ingen kjælen Citharspiller,
EE1, s. 155 e Sted er som Guldæbler i · Sølvskaaler, saaledes har jeg her lagt Sorgens Frugt
Brev 176 d i en rød Kjole med et · Sølv-Skildt paa Brystet, og tager en Mængde Breve
Brev 43 paa Havets Overflade med sit · Sølvskær. Heller ikke troer jeg mig saa svag, at
PCS, s. 132 Galla-Dragt med Sløifer og · Sølvstads. Efter hvad mig er fortalt var det nu Hr
NB25:69 e ham 50rd, en Anden et Par · Sølvstager, en Tredie, efter sin ringere Evne, en Gaaes
AA:4 men. Først paa venstre Side · Sølyst, der næsten er bygget paa Søen selv,
NB22:41 dret paa eet eneste Punkt, fE et · Søm i Væggen: men saaledes er ogsaa dette
NB23:51 og det glemmer den forfarne · Sømand aldrig! – er lykkelig gjort. Saa
EE1, s. 287 ieblikket. Som en erfaren · Sømand altid forskende seer hen over Vandet, og
NB4:29 e for Sandheden. Thi at en · Sømand døer paa Havet – hvor han vovede
SLV, s. 266 han paa anden Maade end som · Sømand havde været meget omtumlet i Livet.
SLV, s. 267 dt. Capitainen havde, som en · Sømand kan have været det, i al Sømmelighed
OTA, s. 295 nhed. Men naar den kjække · Sømand veed at styre, naar han ved Snilde, ved
Brev 274 s maa være saa, hvorledes en · Sømand, efterat have flere Maaneder været paa
SLV, s. 267 hvad der oplivede den gamle · Sømand, han saae saa skalkagtig ud, at man neppe
Not3:18 etisk Billede af den danske · Sømand, hans uforfærdede, alle Farer og Døden
KG, s. 321 e, der forestiller en kjæk · Sømand, hvem det skyldes, at nu Lodsens Baad saa
NB23:51 m den sees hos den forfarne · Sømand, naar en vanskelig Manouvre med Guds Hjælp
NB23:51 dette sees hos den forfarne · Sømand. Saa gaaer han, uden at sige et Ord, ind
FV, s. 26 til en vis Grad«. Byd · Sømanden at seile uden Baglast – han kulseiler;
SLV, s. 351 t end i de larmende Byer, at · Sømanden har mere Gudsfrygt end Indvaaneren i Kjøbstaden,
4T43, s. 156 takke ham, ligesaa lidet som · Sømanden kan takke Vinden, naar den fylder hans
OTA, s. 295 le vi jo ikke saaledes. Naar · Sømanden lægger sig i sin Baad og lader staae
Not3:18 gt for Besiddelsen, der hos · Sømanden pleier at gaae ved Siden af Savnet og Trangen.
NB24:131 neste Slag at gjøre som · Sømanden siger et Slag, Vendingen. /
SLV, s. 210 for Beslutningens Vind. Som · Sømanden siger, at Skibet gaaer uforandret med den
NB23:51 ssagerer at maatte blive. / · Sømanden taler om at gjøre et Slag. Naar det
TTL, s. 415 n Viden. Hvad Magsveir er for · Sømanden, er for det enkelte Menneske det at leve
CT, s. 68 hvad et Sømærke er for · Sømanden, Læremesteren, ak, og dog igjen Den,
CT, s. 281 dige Vandrer ønsker; og · Sømanden, som omtumles paa Havet, søger Hvile;
BI, s. 233 m han selv i Gorgias siger om · Sømanden: » den, der udøver denne Kunst
BI, s. 234 Og som han sammesteds priser · Sømandskunsten for, at den i Forhold til Talekunsten,
BI, s. 233 , der udøver denne Kunst ( · Sømandskunsten) og har viist os saa stor en Tjeneste (
SLV, s. 267 aae for hans Liv og for hans · Sømands-Raskhed. Han var nu utrættelig i at fortælle
NB14:126 ad Comik er, naar den skal · sømme sig en høimodig Aand. Der fordres ubetinget,
F, s. 518 ltfor ubestemt, til at det kan · sømme sig for Philosophien. Kan Philosophien
Not15:12 tænkt derpaa. Men siig · sømmede det sig for Dig at handle smaaligt, i pianket
JC, s. 49 fattede tillige, at det ikke · sømmede sig for Disciplen at criticere Mesteren.
Oi10, s. 413 mmer en Anledning, hvor det · sømmede sig for En at handle lidt modigt, behjertet,
Papir 476 nnelse, den holder sig paa · sømmelig Afstand fra dem, taler ganske i Almdl.
AE, s. 66 rm! Yttringen er visseligen i · sømmelig Afstand uden Paatrængenhed, den er uden
NB28:24 v: de forraade, jeg tilstaaer i · sømmelig Beskedenhed, jeg er kun en Lærling,
JJ:513 rst denne Kjærlighed er dog · sømmelig for et Msk. først den gjør ham lykkelig.
NB5:61 af Cynisme; jeg har været · sømmelig og anstændig paaklædt, – jeg
PH, s. 55 t Fortalen paa en beskeden, og · sømmelig og tilstrækkelig Maade har sagt det.
LA, s. 26 lede Titel, forvandlet til en · sømmelig og ærbødig Erkjendelse af Opgavens
NB11:198 e havde dog meget mere Takt for · sømmelig Religieusitet i det daglige Liv end især
NB17:49 n i Baglaas. Havde man strax med · sømmelig Respekt for hvad her var præsteret,
NB17:7 ori han, talende ikke uden en vis · sømmelig Selvfølelse om de Studier i Philosophie,
NB:2 rannie o.s:v: – lige saa · sømmelig skal jeg med Guds Hjælp forblive hvad
AE, s. 215 Følelsens Inderlighed, som · sømmelig skjules og kun er aabenbar for Gud, ligesom
NB6:55 sær de Fornemmes) laae; og med · sømmelig Ærbødighed, som jeg altid baade glad
FB, s. 190 ne Forestilling, opfattet med · sømmelig Ærbødighed, tænkte jeg kunde tugte
4T44, s. 358 a tilbageholdende, ærbar, · sømmelig, altid blufærdig, da bære han Verdens
NB14:147 else, den holder sig inden · sømmelige Grændser; og Ret har han, msklig talt.
2T44, s. 218 il den Enkelte kunne være · sømmelige og værdige, men hvo vilde negte, at
SLV, s. 263 mere søgte disse Venners · sømmelige, end mindre deres slette Selskab. Havde
IC, s. 231 fordi det er givet den Anden, · sømmeligen at nøies med at beundre og tilbedende
TS, s. 74 eligt, indenfor sin Grændse · sømmeligen at ville have sin Betydning, være –
AE, s. 572 Dernæst vil jeg, efter · sømmeligen forud at have bedet om Undskyldning og
IC, s. 231 e Efterfølgere, istedetfor · sømmeligen ikke at tragte efter hvad der maaskee ikke
AE, s. 571 gen ikke min Skyld, der netop · sømmeligen og i Interesse af Forholdets Reenhed fra
AE, s. 435 hørte Prædikenen, blev · sømmeligen, bevarede Indtrykket om Mandagen, gik videre,
NB2:257 m min Samtid havde behandlet mig · sømmeligen, med Billighed anerkjendt hvad der lykkes
LA, s. 22 ed hvilke Midler? Ja spørg · sømmeligen; thi om Du end spørger rigtigt, vil Du,
AE, s. 563 inde, ham forbyder Troskab og · Sømmelighed at hænge efter en indbildt Forelskelse,
AE, s. 23 han afholder sig i ungdommelig · Sømmelighed fra enhver Slutning betræffende Manglen
BOA, s. 293 og Christen, naar han da med · Sømmelighed ikke træder det Religieuse for nær,
BOA, s. 112 ker jeg glad med æsthetisk · Sømmelighed min Ærbødighed for den overlegne
NB31:57 handlet ærligt og med msklig · Sømmelighed mod Gud? Nei, nei! Sandt er det nemlig,
NB16:73 ghed, og selv vedgaae det. / Med · Sømmelighed og Agtelse skal han alligevel behandles.
AE nder, han havde ikke havt Tid og · Sømmelighed og Oprømthed til for Spøg ligesom
NB24:157 Videnskaben« · Sømmelighed og Respekt paa det christelige Gebeet.
SLV, s. 267 kan have været det, i al · Sømmelighed været en lystig Broder i sin Ungdom,
NB26:118 e Folk, saa har han da den · Sømmelighed, ( og det er just kongeligt) at han da spiser
Papir 464 ldre Tid iagttoges dog den · Sømmelighed, at Den, der saaledes beskjeftigede sig
NB:45 get Forfatterskabet kræver · Sømmelighed, at jeg viser mig mindre. Det er forsaavidt
EE2, s. 249 den paradigmatiske Anstand og · Sømmelighed, der er skjønnere end alt Andet. Men
EE2, s. 291 dog med en Værdighed og en · Sømmelighed, der indgyder Respect, og hun er saa langtfra
BOA, s. 289 en frimodige og dog beskedne · Sømmelighed, der klæder et ungt Menneske vel. Faderen
BOA, s. 228 igt gjøres med menneskelig · Sømmelighed, kan derimod Intet være at indvende,
SLV, s. 267 sin Ungdom, men vistnok i al · Sømmelighed, thi hans Mine var saa værdig og hans
F, s. 512 noget Brud paa Beskedenhed og · Sømmelighed. De Egenskaber, der udfordres, ere: Dumhed
LA, s. 76 ilesløshed, ingenlunde, · Sømmeligheden iagttages saaledes, at der bestandigt om
LA, s. 26 s-Historie. Jeg har, hvad dog · Sømmeligheden tillader i Forhold til en Anonym, en gjettende
FB, s. 157 læde i at iagttage ethvert · Sømmelighedens Bud med glad og tillidsfuldt Sværmeri,
AE, s. 562 eller nogen anden Pligtens og · Sømmelighedens Forskrift, at tænke sig en Læser,
EE1, s. 344 t mit Vink, holder sig inden · Sømmelighedens Grændser, fornærmer ingen smuk Pige,
EE1, s. 410 t indenfor den strængeste · Sømmeligheds Grændser. Medens vi saaledes spøgede
KG, s. 342 r som oftest baade for en vis · Sømmeligheds og for Sikkerhedens Skyld er at foretrække,
TS, s. 72 ikke er glemsom. Du efterkomme · sømmeligt Apostelens Formaning: Qvinden tie i Menigheden;
NB31:140 redelighed, der istedetfor · sømmeligt at lade sig anvise sin Plads af hiin Idealitetens
NB16:73.a gik det jo ogsaa ypperligt og · sømmeligt en lang Tid med Farten fra Evangeliets
NB6:37 og havde Kirken saa besøgt som · sømmeligt er. Nu er han en Olding, han har gjennemgaaet
LA, s. 61 ighedens Blufærdighed, der · sømmeligt fjerner den Ene fra den Anden; saa er der
DS, s. 207 ar det da er en Præst, der · sømmeligt iagttager decorum, indskrænker sig til
Papir 382 endeligen, at Udgivelsen · sømmeligt kan gaae ganske stille og ubemærket
EE1, s. 400 er, og jeg ogsaa. Her er Alt · sømmeligt og decent, Lystigheden selv stillere og
BOA, note til. Nei det er høfligt og · sømmeligt og fornuftigt saadan at troe Manden indtil
PMH, s. 83 etning af at docere viist mig · sømmeligt tvivlsom, at jeg intet Øieblik har skrevet
DS, s. 243 forresten skaanes Enhver, som · sømmeligt vil forholde sig til Christendommen, han
NB6:13 ang med Bønder og Deslige, der · sømmeligt ære ham, at indbilde sig at han bliver
Papir 455 u jeg antager, ( det er jo · sømmeligt) at han siger: mig tilkommer det ikke at
OTA, s. 121 Det var tilladeligt, det var · sømmeligt, det var Pligt, det var en kjær Pligt,
SLV, s. 257 Sligt lige ud, man siger det · sømmeligt, man ærer sig selv i Alt, hvad man i
TS, s. 72 inden tie i Menigheden; det er · sømmeligt. Heller ikke befatte hun sig med hjemme
NB32:104 an forholder sig roligt og · sømmeligt. Nei, det om Folke-Stimlen larmer eller
NB19:52 / Det Ord: blot jeg rører ved · Sømmen af hans Kjortel er jeg hjulpen. Det Ord
CT, s. 306 er rørte end ingen Syg ved · Sømmen af Hans Klædebon uden at helbredes (
EE2, s. 293 e Sorg tilside, thi hvorledes · sømmer det sig at besøge en Elskende med Tanker
SLV, s. 89 r mig af stor Vigtighed; thi · sømmer det sig end Qvinden at tie i Menigheden
Brev 288 ere! / Hvilken Anticlimax, · sømmer det sig for en logisk Prof. De takker »
EE1, s. 184 Eller var det en Ustadighed, · sømmer det sig for en Mand at være ustadig?
EE1, s. 311 liver sagt til Jfr. Lisbeth: · sømmer det sig for en ung Pige at være saa
Brev 172 ent kunne slutte mit Brev. · Sømmer det sig for et Fornuftvæsen, der gaar
3T44, s. 242 er dette ikke et stort Ord, · sømmer det sig for Ungdommen? Hvad har vel den
BI, s. 71 r og fastholder Phænomenet. · Sømmer det sig nu for dette, der som saadant altid
OTA, s. 243 lighed for de Ulykkelige, da · sømmer det sig vel en opbyggelig Betragtning kun
Brev 84 er trække fra Læderet. · Sømmer det sig, at hengive sig saaledes til en
Brev 16 kterer Stridskræfterne, som det · sømmer sig den Eenlige at respektere de ægteskabelige
SLV, s. 54 erthed, en Sikkerhed, som det · sømmer sig det svagere Kjøn. Som en retskaffen
EE2, s. 59 i dristige Billeder, som det · sømmer sig en Brudenat, og under den uhyre Himmelhvælving
KG, s. 313 dmende i Undseelse, som det · sømmer sig en Christen, saaledes villig til at
Brev 188 get uheldigt Omen. Som det · sømmer sig en Digter river jeg Dig midt ind i
EE1, s. 246 vant til at herske, som det · sømmer sig en Heltinde, men det, hun behersker,
LA, s. 54 ang at erindre derom, som det · sømmer sig en Kritiker at være tro over Forfatterens
AE, s. 201 directe Berigtigelse, som det · sømmer sig en overlegen Aand i Forhold til den
NB:17 t dybsindigt Fjæs, som det · sømmer sig en Tænker, et Professor-Ansigt:
F, s. 521 losophien, for at tale som det · sømmer sig en Videnskab og ikke snakke som det
SLV, s. 158 Tid og Leilighed, og som det · sømmer sig en Ægtemand, i Hast har fægtet
G, s. 67 r Ingen vover at klage, som det · sømmer sig et Menneske. Tael, opløft Din Røst,
EE1, s. 307 eves. Man bør dog som det · sømmer sig for en stor og voxen Pige vide lidt
EE2, s. 22 erdanig Høflighed, som det · sømmer sig for en tjenende Aand; Du gav hende
Oi10, s. 415 er Deres Ven, vil, som det · sømmer sig for en Ven, hjælpe Dem ud af Deres
AE, s. 429 anden Religieus, at det ikke · sømmer sig for ham at tage i Dyrehaven. Hvis saa
CT, s. 146 e trøste, uden, som det jo · sømmer sig for Lægen, først at undersøge
SLV, s. 58 At være galant mod Qvinden · sømmer sig for Manden. Galanteriet bestaaer nu
TS, s. 39 ammel, saa synes jeg, det ikke · sømmer sig for mig at benytte en Talers Kunst.
AE, s. 366 abelig Afgjørelse, som det · sømmer sig i Forhold til det absolute τελος,
NB30:52 ge til sig selv: Du er Mand, det · sømmer sig ikke at skrige, og see at tvinge Skriget
FB, s. 173 dan Existents forfængelig, · sømmer sig ikke for Nogen, der tænker alvorligere
LF, s. 31 Mestere. De forstaae, som det · sømmer sig Læremestere, mesterligen at træffe,
AE, s. 235 e paa en anden Maade, som det · sømmer sig naar der er Tale om Inderlighed; thi
BI, s. 162 Udødeligt, det synes mig, · sømmer sig vel at antage, og det lønner Umagen
Brev 269 Spadseretoure. Jeg var, som det · sømmer sig, Den, der begyndte, Den, der spurgte
AE, s. 378 Men Ærbødighed, som det · sømmer sig, for Middelalderens Klosterbevægelse.
AE, s. 381 ei, Ærbødighed, som det · sømmer sig, for Middelalderens Klosterbevægelse;
AE, s. 120 Henseende, og derfor, som det · sømmer sig, have Ærbødighed for hans Evner,
FB, s. 119 ring, han talede kort, som det · sømmer sig, men han skal aldrig glemme, at Du
HJV, s. 180 gt, aabent, oprigtigt som det · sømmer sig, naar man taler med sin Gud, hvad derfor
EE1, s. 362 og høitidelig-dum som det · sømmer sig, naar man vil bevirke, at noget Betydningsfuldt
3T44, s. 266 Du det, beskæmmet som det · sømmer sig, thi vi ere alle unyttige Tjenere,
EE1, s. 382 rfærdelig Standhaftighed. · Sømmer Sligt sig for en Soldat? Min Herre, bærer
BI, s. 162 har sat det ud fra hinanden, · sømmer vel ingen fornuftig Mand; men at det forholder
EE:148 da harpunerer jeg vel stundom et · Sø-Monstrum, naar det mig saa synes – Flag-Captain
IC gn ikke det Umiddelbare det er. Et · Sømærke er et Tegn. Umiddelbart er det nu vistnok
CT, s. 68 n er for ham mere end hvad et · Sømærke er for Sømanden, Læremesteren, ak,
IC, s. 248 t er for Christenheden som et · Sømærke med Hensyn til at opdage, i hvilken Retning
FV, note ind paa det Hele. Den er som et · Sømærke, efter hvilket der styres, vel at mærke,
SD, s. 196 styrer som efter det sikkre · Sømærke. Tro er: at Selvet i at være sig selv
BOA, s. 280 an raabe efter En, hvor alle · Sømærker ere dialektiske, han styrer for en betydelig
BN, s. 112 et om jeg saa tør sige alle · Sømærker i Forhold til det at være Christen;
Not11:34 skets Søn, ligesom Guds · Søn υιος του
NB27:23 Guds-Forholdet. / Fader – · Søn – Aand. / / I Almdl. fremstilles
NB14:147 ust da han fik en forloren · Søn – da blev han ret for Alvor Fader.
NB19:54 r ikke Fader. / / / Den forlorne · Søn – den Eenbaarne Søn. / /
NB34:16 , faae det fedt. / Fader – · Søn – det nye Testamente. / / Saaledes
KG, s. 97 selv for at være den gode · Søn – sagde han ikke ogsaa » ja«,
FB, s. 191 han er Forældrenes eneste · Søn ( 6, 15), deels fordi det Afskrækkende
LA, s. 63 , i Forholdet mellem Fader og · Søn ( Justitsraad W. og Ferdinand W.), den
SLV, s. 234 re dette!) var han Kongens · Søn ( misundelsesværdige Lod), den Konges
NB19:54 ette Evangelium har den forlorne · Søn ( Mske-Slægten) en ældre Broder (
Not4:3 bjektiv. / mangler: Fader og · Søn / ( Marheinecke). / 2det Foredrag. /
Brev 3 den 13 Julii 1829. / Meget kiære · Søn / Dit Brev af 28-30 f. M. erholdt jeg i
Brev 23 er min Død. / Min kiære · Søn / For at berolige Dig ihenseende til Din
NB14:147 gelse. / 1. / Den forlorne · Søn / Lad os begynde med Begyndelsen; Begyndelsen
BB:2 ng ved Ludvig, Phillip Augusts · Søn 1209. Forfatteren er et Øienvidne. /
SLV, s. 301 Periander / Periander var en · Søn af Cypselus, af Heraklidernes Slægt,
BI, s. 238 ilværelse: den Anden er en · Søn af den himmelske, som ikke nedstammer fra
NB30:120 e Skjønhed: Socrates han er: · Søn af en – Billedhugger og en Gjordemoder.
EE1, s. 113 rer man nemlig, at han er en · Søn af en meget fornem Mand, der ogsaa søger
IC, s. 111 s over, at Gud skulde være · Søn af en Tømmermand, og Disse hans Familie.
SLV, s. 262 betræffende. / Han var en · Søn af en underordnet Embedsmand, der levede
NB10:207 hun sover blot; Enkens · Søn af Nain – han bæres allerede ud;
NB14:56 et er Dig, der tales til. Enkens · Søn af Nains Opvækkelse er altid fremstillet
BI, s. 103 Fremstilling, hvor Eros er en · Søn af Poros og Penia. Den Ene er den moderløse
KG, s. 175 at » Kjerlighed er en · Søn af Rigdom og Armod«. Hvo var vel
Not11:39 gt frem. Denne Dionysos er · Søn af Semele, en dødelig Moder, hvis dødelige
PMH, note Adresseavisen, hvor Bing & · Søn allerede har anmeldt Bogen, og saa træffende
OTA, s. 370 t en opbyggelig Tanke, at en · Søn altid har Uret mod sin Fader: o, da er
EE2, s. 208 a ham. Og det er smukt, at en · Søn angrer Faderens Brøde, og dog vil han
SD, s. 177 Som naar en Fader gjør en · Søn arveløs, saaledes vil Selvet ikke vedkjende
Papir 317.b stinde, der forbød hendes · Søn at blive Folketaler. /
OTA, s. 370 r det forfærdeligt for en · Søn at have Ret mod sin Fader, er det en opbyggelig
4T43, s. 134 behov, som naar den forlorne · Søn bad om Brød, og der gaves ham Olden
JJ:111 te Paradox vilde være, at Guds · Søn blev Menneske, kom til Verden, gik saaledes
JJ:73 d. Ph. 1ste B. p. 264 n: / At Guds · Søn blev Mske er vistnok det høieste metaphysiske
LA, s. 51 med disse Ord: ogsaa Du, min · Søn Brutus! Den høieste Modstand, hun, selv
NB13:6 Mtth 27, 40: » er Du Guds · Søn da stiig ned af Korset« /
NB35:18 bringe Tvedragt mellem Fader og · Søn Datter og Moder, kort i de inderligste
NB13:6 mvendt, vil slutte at han er Guds · Søn deraf, om han steeg ned af Korset –
Not11:37 nden Gud frem som Ouranias · Søn Dionysos. Det er vor anden Potens, som
KG, s. 254 t, at selv den meest forlorne · Søn dog kunde frelses; at den meest forbittrede
Papir 340:13 ynder, at for hans Skyld Din · Søn dog vilde komme til Verden, ikke for at
KK:5 n Monas, der hverken er Fader, · Søn ell. Aand. ( Dette Spørgsmaal vilde
FB, s. 152 hiske Forhold mellem Fader og · Søn eller Datter og Fader til en Følelse,
AE, s. 535 rodse i Arrigskab: en trofast · Søn elsker uforandret; og det er altid Tegn
YTS, s. 277 en Synderinde. Da Menneskens · Søn en Dag sad tilbords i en Pharisæers
TTL, s. 443 igtighed, sin Hustru tro, sin · Søn en Fader: see, alt Dette, og al den Sandhed
NB19:54 iint Evangelium har den forlorne · Søn en ældre Broder; men han vil Intet gjøre
JJ:390 og ikke saa underligt: thi er min · Søn end ikke en Prinds, saa burde han være
Not9:1 en. Forholdet mell. Fader og · Søn er absolut Forhold. Sønnen erkjender
NB14:147.f maa see paa hos den forlorne · Søn er at det er en virkelig Omvendelse. /
BOA, s. 130 f det huslige Liv ( og som en · Søn er bundet i Pieteten, saa skal og bør
Not9:1 – Det at være Guds · Søn er endnu ikke at være Msk, end ikke
Not10:9 3) Forholdet mell. Fader og · Søn er et negativt, Faderen er ikke Sønnen,
NB21:129 r han, at han vil vise, at Msks · Søn er forundt Magt til at tilgive Synder,
Not10:9 et N.T. Adskillelsen af Fader og · Søn er fremtrædende. Aand bruges ogsaa πνευμα
Not9:1 er Adskillelsen, og som Guds · Søn er han ene at betragte i det guddommelige
Not9:1 Forestilling om Gud som · Søn er ikke blot skjøn, men umidd. i Begrebet.
SLV, s. 187 ng en Fader og en Søn. En · Søn er ligesom et Speil, hvori Faderen seer
NB11:179 en omvendt, Troen paa Guds · Søn er Vidnedsbyrdet. Det er Uendelighedens
Not9:1 Fader er evig Fader, og Gud · Søn evig Søn. Guds Avling maa hell. ei tænkes
IC, s. 108 da faae at see, at Menneskens · Søn farer op, hvor han var før«.
LA iden,« er Royalist; dennes · Søn Ferdinand W. er Republikaner; og for Høiesterets
PS, s. 292 ligesaa antageligt, som at en · Søn fik tilbagevirkende Kraft til at skabe
CT, s. 315 des, at han gav sin eenbaarne · Søn for at Ingen skulde fortabes, hvorledes
FB, s. 168 kongeligt at offre en saadan · Søn for det Almene, han selv skulde have fundet
Papir 340:13 hvad er den faldne Slægts · Søn for Dig, Du Hellige, at Du dog vil besøge
IC, s. 63 har ogsaa alvorligt taget min · Søn for, advaret og foreholdt ham, at han ikke
NB14:147 ang saaledes. Den forlorne · Søn forekommer ofte i Virkeligheden; men Gud
FB, s. 151 r tages fra Folket? / Naar en · Søn forglemmer sin Pligt, naar Staten betroer
JJ:377 netop for ret at afskrække sin · Søn fra det Samme, opfattede Kjønsdriften
NB25:36 gelse som Troens Frugt. / Enkens · Søn fra Nain / eller / Mødet mellem Død
NB14:46 Luther ( i Prædiken om Enkens · Søn fra Nain): Evangeliet lærer os ikke
4T44, s. 336 re tilmode som hiin Enkens · Søn fra Nain, der han vaagnede op paa Baaren,
NB24:164 tning til Din Frelse, ladet sin · Søn føde, lide og døe. Troer Du dette,
NB8:100 elsen, den tredie ugift, den ene · Søn gift med Grosserer Jespersens fraskilte
JJ:73 dox, vilde være, naar Guds · Søn gik ind i hele den Virkelighed, blev et
BB:28 i Pretiosa 4de Act, hvor Fader og · Søn gjenkjendes Fad: hvor er Du kommen her
AE, note begræder Tabet af sin lille · Søn gjennem tre Linier, indtil han endelig
3T44, s. 253 vil udslette det Land, hvis · Søn han er: enhver Saadan er en god Borger,
Not9:1 thi idet Gud er aus sich som · Søn har han bestemt sig som Grund. Gud er ikke
OTA, s. 293 e have Huler, men Menneskens · Søn har ikke Det, hvortil han kan helde sit
NB12:183 e man over Evangeliet om Enkens · Søn have lagt en Prædiken an med Thema:
4T44, s. 323 telen seer ham og Menneskets · Søn hos Kraftens Høire – ikke siddende,
SLV, s. 304 : at han ikke kunde faae sin · Søn hævnet, at han besluttede, at tage sig
JJ:462 g ikke høie Skolepenge for min · Søn i den lærde Skole: skulde jeg saa ikke
EE2, s. 172 i Verden. Ja dersom min lille · Søn i dette Øieblik var i den Alder, at
NB12:183 rte over Evangeliet om Enkens · Søn i Nain, kom Visby dog til at gjøre en
Papir 329 ker. / Det Evangelium om Enkens · Søn i Nain. / Han blev opreist, Christus sagde:
Not9:1 aer sammen, mell. Guds evige · Søn i sin Lighed med Gud og hans Mskvordelse
AE, s. 365 v: hvor skal jeg sætte min · Søn i Skole, i det nittende Aarhundrede, hvor
AE, s. 219 ings Smerte over at miste sin · Søn ikke blot ved Døden, men, som han forstod
3T44, s. 272 ggelig: ligesom Medhustruens · Søn ikke var uden Abrahams Velsignelse, om
HGS, s. 198 siger jo ikke: mon Menneskens · Søn ingen Christne skal finde. Hvad om han
AE, s. 536 meget for sin Søn, hvilken · Søn kan dog komme til at skylde Faderen saa
AE, s. 38 fyldelse: dog, naar Menneskens · Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?
NB14:24 denhed!) paa det Vilkaar, at min · Søn lader sig offre for Eder – hvilken
OTA, s. 349 der sagt: alligevel han var · Søn lærte han Lydighed af hvad han leed.
EE2, s. 208 , thi naar jeg seer min lille · Søn løbe over Gulvet, saa glad, saa lykkelig,
NB22:149 Om hun end ikke har offret sin · Søn med egen Haand, saa var hun dog villig
Not3:14 i sin Hule og der avlede en · Søn med hende. Der findes en saare paafaldende
FB, s. 119 0 Aar for at faae en Alderdoms · Søn mod Forventning, at Du maatte drage Kniven,
FB, s. 105 ede Troen og anden Gang fik en · Søn mod Forventning. Da han blev ældre,
FB, s. 174 lade sig paavirke af den. En · Søn myrder sin Fader, men først bag efter
NB18:34 og sagde, at jeg var en forloren · Søn o: D. Da gjorde jeg Indsigelse, og erindrede
NB28:23 mmen at tvistiggjøre Fader og · Søn o: s: v:. / Hvilket er nu hvilket? At Præsten
KK:5 t han er en Person, men Fader, · Søn og Aand for dem kun ere Aabenbaringer,
KK:11 Midten og Enden og som Fader, · Søn og Aand ikke blot har aabenbaret sin Villie
KK:5 kun aabenbarer sig som Fader, · Søn og Aand ikke som Monas. / / 2det Bind.
Not10:9 ogsaa Eenheden af Fader · Søn og Aand Mth: 28, 18-20. – Bretschneider
Not9:1 en samme Virksomhed af Fader · Søn og Aand. Faderens ɔ: Skabelsen grundet
BI, s. 167 re, hvorpaa Polemarchus, hans · Søn og Arving ( ὁ τοῦ
NB26:86 kal adopteres som Keiserens · Søn og blive hans Efterfølger. Lad os nu
KK:5 ldste Kirkes Lære om Guds · Søn og d. Hellig-Aand. og opstiller derpaa
TS, s. 85 gtiggjøre Fader og Søn, · Søn og Fader, Moder og Datter, Datter og Moder,
KK:11 18. / Troen paa Gud Fader · Søn og Hellig-Aand, der efter sin substantielle
Brev 55 ledes troer jeg. / Hveranden · Søn- og Helligdag præker jeg i det tydske
SLV, s. 14 n Pægel Viin til Middag om · Søn- og Helligdagene. / Saa er det da skeet,
KK:5 ved at distinguere mell. Guds · Søn og Logos, og opholder sig over, at M. ikke
BI, s. 108 ns Søn, Euthydem, Diokles' · Søn og mange Andre, hvilke han som tilsyneladende
BI, s. 189 adet i Pengeforlegenhed. Hans · Søn Pheidippides har ved sit Hesteliebhaberi
BI, s. 191 ved Tanken om sin haabefulde · Søn Pheidippides, der nu endelig, skjøndt
Brev 315 ers Huus, ( hans elskelige · Søn Poul Martin har De kjendt). Bispinde Boisen
IC, s. 110 efter skulle I see Menneskens · Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme
G, s. 91 il maaskee frygte for, at hans · Søn skal komme paa samme Vei som min Ven, og
NB32:124 det er Χstd. / / / Mskens · Søn skal komme som en Tyv om Natten. /
SD, s. 123 til Guds Ære, at Guds · Søn skal æres ved den« ( XI, 4):
SLV, s. 304 hinanden, ikke som Fader og · Søn skifte i Kjærlighed, men som Dødsfjender
BOA, s. 130 en Vildfarelse! Dersom fE en · Søn skulde føle sig kaldet til at bringe
AE, s. 216 r sig: at han, min ulykkelige · Søn skulde lade sig bedrage! Hvortil saa al
Not10:9 de ere ikke i den Forstand · Søn som andre Msk. Supranaturalisme holder
NB30:55.a jeg ingenlunde opgive; men en · Søn som blev Journalist, ham vilde jeg ansee
Brev 257 anonym? Naar det er Deres · Søn som bringer den, kunde jeg jo spørge
3T44, s. 235 o en Konge. Og naar Armodens · Søn staaer undrende i Palladset, naar uforklarede
NB19:81 rigtigste at en Fader lader sin · Søn studere Theologie, » thi det er
NB9:39 igjen og helst ikke en Alderdoms · Søn thi disse mangle gjerne legemlige Kræfter,
Not1:7.c.a i Himmelens Skyer som et Msks · Søn til den Gamle og blev ført for ham og
BI ismen, og gik ligesom den forlorne · Søn til sin Fader og fordrede, at han skulde
KK:5 de λογος · Søn uagtet han siger, at han er født af
NB17:99 llede om en Fader som sender sin · Søn ud i Verden, ret smukt. Saa forlodes Billedet
BI, s. 310 d der fremgaaer af de af hans · Søn udgivne efterladte Skrifter, at blive Herre
Brev 41 nbart, at vi idag gjorde Din lille · Søn Uret, at det var os, der gik for stærkt,
EE:56 en Fader, der med Smerte seer sin · Søn vandre sine egne Veie, har jeg Intet ladet
KG, s. 262 vorledes! Dersom den forlorne · Søn var død i sine Synder, og altsaa med
SLV, s. 12 læse det. / Min ældste · Søn var nu bleven en 10 Aar gammel, da jeg
KG, s. 97 m hvem her er Talen, hans ene · Søn var ogsaa en forloren Søn, som vi nu
KG, s. 183 ntage det, at det for Kongens · Søn var uværdigt og usømmeligt at omgaaes
SLV, s. 128 der spadserede med sin lille · Søn ved Haanden. Personen var vel saa omtrent
NB22:167 isk Fader, som da hans forlorne · Søn vendte tilbage angrende, forhærdede
LA, s. 64 . I Forholdet mellem Fader og · Søn vil den reactionairt have Pietetens Uforklarlige
TTL, s. 444 erindre, og den stræbsomme · Søn vil ikke finde det Sinkende at erindre.
NB14:147 n Søe. Til den forlorne · Søn vil man ikke være Fader – men
TSA, s. 108 Troens Gjenstand. Dersom en · Søn vilde sige » jeg lyder min Fader,
BOA, s. 224 e Troens Gjenstand. Dersom en · Søn vilde sige » jeg lyder min Fader,
NB34:16 lde indtræffer, at en · Søn virkelig læser i det nye Testamente.
DD:195 / Den chr: Frimodighed. / Min · Søn vær ved Godt Mod dine Synder ere Dig
BA, s. 409 n Røst, der siger: vel min · Søn! kun fremad; thi den, der taber Alt, han
FB, s. 206 Lammet til Brændoffer min · Søn! Man seer heraf Dobbeltbevægelsen i Abrahams
FB, s. 203 ammet til Brændofferet min · Søn!« / Dette sidste Ord af Abraham skal jeg
NB14:2 8. / / » Den forlorne · Søn« – » Faderen«
NB14:147 en / » Den forlorne · Søn« – » Faderen«
NB19:54 ældre Broder ( den eenbaarne · Søn) og han gjør Alt, sætter Livet til
Not10:9 et er. Det har Udtrykkene Fader, · Søn, Aand, og saaledes en Selvadskillen i Gud,
IC, s. 243 Overordentlige, end sige Guds · Søn, at modbevise, at det var sandt hvad han
Not10:8 an adskiller sig som Mskets · Søn, beder til Gud, det er ikke Faderen, men
NB8:82 ham skulde fødes en Alderdoms · Søn, blev han til Straf stum: saaledes skal
OTA, s. 194 gt Alt Forklarende), at Guds · Søn, da han aabenbaredes i menneskelig Skikkelse,
NB14:147 ansee ham for den forlorne · Søn, da han havde sat Pengene overstyr, han
SLV, s. 264 e elsket Bogholderen liig en · Søn, da han selv var barnløs, saa indsatte
Papir 340:7 armende Gud! Som den forlorne · Søn, da han søgte Veien tilbage, fandt Alt,
Papir 66 thi var han virkelig Guds · Søn, da vilde Beviset derfor være en Latterlighed,
NB14:147 ide, som havde han kun een · Søn, den forlorne, som var den Anden den Forskudte,
NB15:86 edsstilles, maatte Din egen · Søn, den Hellige, lide den grusomme Død.
SLV, s. 234 sværdige Lod), den Konges · Søn, der blandt Konger var den Udvalgte! /
NB14:136 e. Men dersom jeg havde en · Søn, der blev Journalist og vedblev at være
TTL, s. 394 ger og Lande, og ikke Guldets · Søn, der eier Alt, og ikke Forsørgeren, der
NB16:73.a Erfaring: naar en Fader har en · Søn, der ellers ikke duer til Studering, saa
NB29:106 Fader, som har en 24 Aarig · Søn, der er theologisk Candidat – og hør
4T44, s. 336 endnu mere liig hiin Enkens · Søn, der han bares død ud. Derfor prise vi
JJ:390 Tilforladelighed, siger om hendes · Søn, der har faaet en overordlig Dame til Ægte,
NB15:35 theden, naar en Mand har en · Søn, der ikke duer til Andet, saa lad ham blive
TTL, s. 442 il Gud. Han efterlader sig en · Søn, der lærte at elske ham og at finde Tilfredshed
KG, s. 97 ham som om hiin den forlorne · Søn, der ødte sit Gods med Skjøger og
NB13:6 / Nei, just fordi han var Guds · Søn, derfor blev han paa Korset, ell. just fordi
LP, s. 52 log. Det var den store Keisers · Søn, derfor fik Verden dette at høre; Ingen
NB14:147 re Fader til den forlorne · Søn, det er næsten som brød han sig ikke
FB, s. 168 d Abraham; endelig fik han en · Søn, det varede længe nok, saa vil han offre
KK:5 t vise Forskjel mell. Fader og · Søn, dette Udtryk var for stærkt og paadrog
NB9:35 nner sig. / / Dersom jeg havde en · Søn, ell. der var en Yngling der betroede sig
JC r Christus der sagde, han var Guds · Søn, eller et hvilketsomhelst Menneske; eller
KK:5 ve Forskjellen mellem Fader og · Søn, eller til at gjøre Sønnen til en
KG, s. 156 til Simon Peder: Simon, Jonas · Søn, elsker Du mig mere end disse. Peder siger
KG, s. 157 ie Gang til ham: Simon, Jonas · Søn, elsker Du mig? Peder blev bedrøvet,
KG, s. 156 en Gang til ham: Simon, Jonas · Søn, elsker Du mig? Peder siger til ham: ja,
BI, s. 232 egaaende var Tale om, Anytus' · Søn, er bleven misfornøiet med sin Stilling.
BI, s. 108 men ogsaa Charmides, Glaukons · Søn, Euthydem, Diokles' Søn og mange Andre,
EE1, s. 253 s iler hjem som den forlorne · Søn, for at kaste sig i Onklens Arme, blive
KG, s. 97 k til den første og sagde: · Søn, gak hen, arbeid i Dag udi min Viingaard.
EE1, s. 186 forvandles til en Glædens · Søn, haabe kan hun ikke, at Clavigo skulde vende
Papir 380:2 l at irrettesætte den · Søn, han i Grunden holder af, men ikke kan lide
FB, s. 152 emme, at den Skyldige er hans · Søn, han skal høimodigen skjule sin Smerte,
NB11:179 Hvo som troer paa Guds · Søn, har dette Vidnedsbyrd i sig selv.«
NB14:147 thi han var jo dog en god · Søn, har vel ogsaa elsket sin Fader og har meent
NB32:98 helliget: Baandet mellem Fader, · Søn, Hustrue og Mand, Forældre og Børn
3T44, s. 248 Livet fattigere end Armodens · Søn, hvem Forældrene efterlod Armod, fattigere
AE, s. 536 r dog gjort saa meget for sin · Søn, hvilken Søn kan dog komme til at skylde
NB30:60 n Fader siger til sin voxne · Søn, hvilken Vei ønsker Du nu at betræde
KG, s. 262 n Frelse var for den forlorne · Søn, hvis han var for evigt fortabt –
3T44, s. 281 ampen: » Du seer, min · Søn, hvorledes det gaaer til: den Overvundne
EE:52 elsignelse for sin letsindige · Søn, hvorledes skulde da vor himmelske Fader,
FF:195 Χstus til en Slags naturlig · Søn, høiest til en Adoptiv-Søn. –
FB, s. 177 giske Helt Ethikens elskelige · Søn, i hvem den haver Velbehagelighed. Tier
Brev 85 ine Øine som den forlorne · Søn, ikke mindre stolt end før er jeg, hendes
KG, s. 223 eren vandt igjen den forlorne · Søn, just fordi han, som haabede Alt, forudsatte,
Not11:34 g af ham. Nu er han Mskets · Søn, ligesom Guds Søn υιος
Not11:32 ed Sønnen den virkeliggjorte · Søn, ligesom igjen Sønnen virkeliggjør
JJ:58 ere at forestille sig ham som Guds · Søn, men nu kommer det Anstødelige, at han
NB11:179 er begrunde Troen paa Guds · Søn, men omvendt, Troen paa Guds Søn er Vidnedsbyrdet.
Sa, s. 174 lyder saaledes: mon Menneskens · Søn, naar han kommer igjen, skal finde Troen
HGS, s. 198 isti egne Ord: Mon Menneskens · Søn, naar han kommer igjen, skal finde Troen
NB12:168 tus selv siger: mon Mskens · Søn, naar han kommer igjen, skal finde Troen
EE1, s. 351 som var han min Broder, min · Søn, og dog er han min Ven, min Jævnaldrende,
FB, s. 152 us havde havt en retfærdig · Søn, og dog vilde have kaldt ad Lictorerne for
Not9:1 ikke er forskjellig fra Guds · Søn, og i det N.T Χsti Præexistents.
NB14:147 ksomheden paa den forlorne · Søn, og næsten at glemme Faderen. /
CT, s. 193 dens Forskjel mellem Fader og · Søn, og Sønnen levende troer af sit ganske
NB:34 e nedskrive) faaer en Alderdommens · Søn, paa hvem hele dette Tungsind gaaer i Arv
FB, s. 126 g Handling at ville myrde sin · Søn, saa lad den samme Dom gaae over Abraham
Not9:1 an siger at Mskheden er Guds · Søn, saa ophæves egl. Historie; thi Geniernes
NB14:147 n naar det er den forlorne · Søn, saa siger Faderen: jeg vil ikke være
NB27:80 saaledes gik det hans elskelige · Søn, saaledes Apostlene, saaledes forudsiges
KG, s. 97 Retfærdige eller den gode · Søn, saaledes har maaskee ogsaa denne Broder
BOA, s. 290 ene have ret Glæde af den · Søn, som de dog nu sjeldnere see, da han er
FB, s. 115 til ham, tag Isaak Din eneste · Søn, som Du elsker, gaa hen i det Land Morija
FB, s. 107 til ham, tag Isaak, Din eneste · Søn, som Du elsker, og gaae hen i det Land Morija
FB, s. 117 g lyder med i Tilsigelsen: den · Søn, som Du elsker. Jacob havde 12 Sønner
EE2, s. 16 ine Bizarrerier elsker som en · Søn, som en Broder, som en Ven, elsker med en
AE, s. 535 an forfærdede dem. Men den · Søn, som Faderen gjorde ulykkelig, naar han
AE, s. 216 l Forfærdelse, at han, min · Søn, som nu er nedlagt i Graven, kunde slippe
KG, s. 99 tilbage. Vi anprise ikke den · Søn, som sagde Nei, men vi stræbe af Evangeliet
KG, s. 97 Søn var ogsaa en forloren · Søn, som vi nu skulle høre af Fortællingen.
NB34:16 viis hænder det, at der er en · Søn, som virkelig læser i det nye Testamente.
SLV, s. 240 og en Mand i Jylland har en · Søn, som ønsker den. Faderen er en gammel
TS, s. 85 e splidagtiggjøre Fader og · Søn, Søn og Fader, Moder og Datter, Datter
KG, s. 223 ste, at han havde en forloren · Søn, thi Faderens Kjerlighed haabede Alt. Broderen
AE, s. 196 ulanten var ikke den forlorne · Søn, thi saaledes vilde den bekymrede Gud vel
HH:8 dder, der skulde frelse hans · Søn, vilde han da ikke beskæmmet være
IC, s. 170 iede? Det er Guds eenbaarne · Søn, vor Herre, som fra Evighed var hos Gud,
NB25:85 bevise, at han ikke er Guds · Søn. » Stiig ned af Korset; hjælp
Not5:25 t under Billedet af den forlorne · Søn. – / Der kom i Verden det Øieblik
DD:182.a Alt, at vi ere frelste ved Din · Søn. – / Har Du ret følt, det Trøstelige,
EE:6 ר, filius patris, sin Faders · Søn. – Forøvrigt er det sørgeligt,
NB19:54 rne Søn – den Eenbaarne · Søn. / / I hiint Evangelium har den forlorne
NB13:6 og saa var han netop ikke Guds · Søn. / / No 3. / Mtth: 27, 42. / » Han
NB14:147 anden Tone om den forlorne · Søn. / 2 / Faderen / I Almdl. pleier man ganske
NB25:85 an netop ikke været Guds · Søn. / Christenhed. Status. / Egentligen er
EE:184 o, han sparede ikke sin eenbaarne · Søn. / d. 13 Sept: 39. / Saaledes er Forholdet
BB:7 i den skjæggeløse Moders · Søn. / De følgende Scener udføres saa
NB33:21 see Beviset for at han var Guds · Søn. / Der er et dybt, gaadefuldt Sammenhæng
Not9:1 indsee. / 3.) Gud: Fader og · Søn. / Hvad er Ordet uden Tanke, og Tanke uden
NB10:85.a , om hvo der har hjulpet deres · Søn. / I Luc: 19, 37 staaer: Disciplenes ganske
NB23:153 ave i ham kjendt Guds eenbaarne · Søn. / Kan det ogsaa hænge rigtigt sammen?
NB13:6 rved beviste han, at han var Guds · Søn. / Men Mennesket fatter ikke hvad Guds er,
IC, s. 108 salig est Du, Simon, Jonas' s · Søn. / Men nu til Stedet selv for at vise, at
NB19:53 r at gjenvinde den forlorne · Søn. / Saaledes er der Glæde i Himlen over
NB26:86 gjerer at være Keiserens · Søn. / Saaledes i Forholdet til Gud. Gud vil
Not10:9 nogensinde at have været · Søn. 2) den absolut Subjekt. für sich. I
Not9:1 ser. / 1) Skabelsen ved Guds · Søn. alle opera dei ad extra sættes i den
Not10:9 i Forbindelse med Fader og · Søn. alvidende 1 Cor. 2. Joh. 16, 13 Almagt
JJ:226 le Mand. / Det var en Fader og en · Søn. Begge meget aandeligt begavede, begge vittige
Not11:37 for sin Guddom satte Guds · Søn. Chronos er den falske Gud, han kan ikke
Papir 252:4 t var hans afdøde Kanzlers · Søn. Denne holdt sig ogsaa beskeden inden sine
BOA, note havde netop ikke været Guds · Søn. Det der havde seiret var ikke Christendommen,
Not11:32 nu Seyn fælleds for Fader og · Søn. Det Samme gjelder om Aanden. Ikke have
Not9:1 vet høit over Msk. Guds · Søn. Det synes en Modsigelse, men er kun Tanken
FB, s. 201 benbarelse Ethikens elskelige · Søn. Dette passer ikke paa Abraham, han gjør
JJ:226 er, uden at være Fader og · Søn. En sjelden Gang, naar Faderen saae paa
SLV, s. 187 er var engang en Fader og en · Søn. En Søn er ligesom et Speil, hvori Faderen
NB22:159 i Forhold til en forloren · Søn. En tidlang gjør han Noget for ham. I
NB25:86 m. / Tænk en Fader og en · Søn. Faderen eier alle jordiske Goder –
NB:15 f Husarerne. Han kom med sin lille · Søn. Faderen hilste med sin sædvanlige næsten
Not10:4 som man seer forlovet med Kreons · Søn. Familien udvikler sig ganske roligt. Det
JJ:58 lgte Skik og Brug, at han var Guds · Søn. For enhver senere Tid er Paradoxet et andet;
Not10:9 m hans Forhold til Fader og · Søn. Gud som Aand er det Standpunkt, hvorfra
Not9:1 ig Fader, og Gud Søn evig · Søn. Guds Avling maa hell. ei tænkes som
NB33:21 er: sandelig var dette Msk. Guds · Søn. Han har aabenbart hørt feil ligesom
NB19:53 a Faaret. / 3) Den forlorne · Søn. Her begynder det med en Historie, hvorledes
JJ:259 havl, rask gaaende) med sin lille · Søn. Hun lod sig aldeles ikke forstyrre af Drengens
FB, s. 168 Aar for at faae en Alderdoms · Søn. Hvad Andre faae hurtigt nok og længe
LF, s. 14 dog Faderen kalder Glædens · Søn. I Smerten bliver Ønsket til i Digteren;
BOA, note saa havde Adam været Guds · Søn. Men de syndede. Tanken fordybede sig i
NB33:21 , Udtrykket for, at han var Guds · Søn. Men det Vidunderlige er, at Omgivelsen
SLV, s. 264 e, som havde han været en · Søn. Og derpaa sluttede Bogholderen Regnskabet
AE, s. 548 og inderligt mellem Fader og · Søn. Og saaledes er det heller intet inderligt
BI og Socrates betræffende Anytus' · Søn. Socrates' Forsvar løber i det Væsentlige
NB19:53 – » Den forlorne · Søn.« / / 3 christelige Taler. /
FB, s. 124 esat Dig, at Du vil myrde din · Søn.« Og Præsten, som ikke havde sporet nogen
Papir 337 er nu bleven forlovet med hans · Søn: ergo er vi dog paa en Maade i Familie.
NB34:16 r i Χsthed en Fader til sin · Søn: gaae Du ganske rolig ud i Verden, der er
BOA, note tus var blevet anseet for Guds · Søn: saa var den slet ikke kommen ind i Verden
SLV, s. 303 et af Tarquinius Superbus' s · Søn: som et veiledende Vink for en Tyran; eller
Not4:6 Sprog: der er ikke blot Fader og · Søn; men ogsaa Aand. Aanden har vi i sin første
IC, s. 111 denne ikke den Tømmermands · Søn? Hedder ikke hans Moder Maria? og hans Brødre
KG, s. 97 af disse To var den forlorne · Søn? Mon ikke han, der sagde ja, han den Lydige,