S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
EE1, s. 222 tilbage – Du kan ikke · sørge – saa kan Du jo haabe – Nei
NB24:6 de jo ikke selv at gjøre, det · sørge de Efterlevende for, at den ret tilgavns
FB, s. 110 l være saa nær mere. Saa · sørge de sammen den korte Sorg. Held den, der
EE1, s. 156 og dog er der Ingen, som kan · sørge derover, da der Ingen er, som veed det.
BA men egentlig kan han først ret · sørge derover, idet han selv bragte Skylden ind
EE:154 finde sig ulykkelig i Verden, kan · sørge derover; men det er ikke en Sorg, han ene
EE2, s. 222 e ud paa Mindre end at det at · sørge dog egentlig er Livets Betydning, og det
EE2, s. 197 thi naar et Menneske ikke kan · sørge dybere, saa har det sin Sandhed, naar jeg
EOT, s. 266 Bekymringer, at han saa kunde · sørge ene over sin Synd. Ak, neppe forstaae
EE2, s. 225 rg. Den, der siger, at det at · sørge er Livets Betydning, han har Glæden
EE2, s. 226 uldkomne Rigtighed, at det at · sørge er Livets Betydning, og her ere vi da ved
NB5:6.a o 7: at de ( Christne) indvortes · sørge ere bedrøvede, ængstes og dog ikke
SLV, s. 152 arn, der lader Forældrene · sørge for alle Besværligheder. Beslutningen
CT, s. 75 Lykkes Smed, selv Den der maa · sørge for Alt, men ogsaa Den, hvem Alt tilkommer,
NB14:42 d til Børn siger: nu skal jeg · sørge for Alt, vær I blot ganske rolige, og
EE2, s. 268 see et Forsyn mætte Alt og · sørge for Alt; men det er endnu skjønnere
CT, s. 59 ulde være beskikket til at · sørge for Andre; Fuglen siger i al Uskyldighed
NB16:91 an sige, at for at skabe maa han · sørge for at der er Intet. Enhver der begynder
Papir 141 Phantasien i Bevægelse, · sørge for at det bliver saa grandieust som muligt
NB26:117 ethvert Tilfælde skal vi nok · sørge for at han kommer til at lide. /
NB3:29 eqvemt, saa ethvert Huus maa · sørge for at have en saadan Beqvemmelighed. /
NB:124 Evigheden, og betænke forud at · sørge for at komme i godt Selskab. / /
SFV i absolut Isolation, men tillige · sørge for at være til at see paa enhver Tid
AE, s. 546 ge Forældre, som de ellers · sørge for Barnet, saaledes ogsaa die det med
NB9:17 . Præsten siger: man skal ikke · sørge for den Dag imorgen, og vi synes godt om
JJ:73 jeg saaledes lade være at · sørge for den Dag imorgen. Her møder de allervanskeligste
NB26:95 des ad: de lade Christus ligesom · sørge for deres evige Salighed i Betydning af,
EE2, s. 252 det til Børnenes Pligt, at · sørge for deres Forældre, saa havde de Vilde
BB:37 « nyttig og fornemlig · sørge for deres physiske Velvære. Den høieste
NB23:117 ster skulde have jordisk Gods, · sørge for det Jordiske, ikke for Sjelene. Men
Oi8, s. 357 have lidt for Sandhed. Vil Du · sørge for Din evige Fremtid, pas vel paa, at
EE1, s. 414 ig Forlovet, han kan dog kun · sørge for Een, men en saadan vidtløftig Mulighed
OTA, s. 295 tid at have Forældre, der · sørge for En, baade medens de leve og naar de
BOA, s. 155 aaende, og det Bestaaendes at · sørge for Følgerne. I en vaklende Tid, hvor
EE2, s. 99 iøse lader den ligesom Gud · sørge for hele Verden, i Forsættet vil den
Brev 159.2 i Livet – jeg skal · sørge for hendes Udødelighed. / Dette Brev
AA:26 paa den ængsteligste Maade · sørge for ikke blot at have gode Vaaben; men
NB24:4 / / nemlig idag vil jeg ikke · sørge for imorgen. / .... Du Lidende, Du sukker
OTA, s. 191 r haabe paa, at Staten vil · sørge for Kone og Børn: nei, aandeligt forstaaet,
PS, s. 259 det aldrig falder ham ind at · sørge for Mad og Drikke, hvis han er sikker paa
NB26:111 kke min Opgave, for saa at · sørge for mig selv i endelig Forstand: nei, det
NB26:51 og saa skulde jeg nok · sørge for mit Udkomme og ret msklig glæde
NB4:152.a da jeg er bragt til at maatte · sørge for mit Udkomme, at bryde igjennem. /
NB26:51 d i Verden at jeg ret kunde · sørge for mit Udkomme. / Da kom 48. Jeg fik det
KG, s. 92 edragt, at Hver især burde · sørge for og vogte paa, at have Baandene, hvormed
KM, s. 15 passede Sit og lod Regjeringen · sørge for Resten«; men man var derhos
NB27:43 le give os hen: saa skal den nok · sørge for Resten. / Ak, men vi tør det ikke.
4T43, s. 128 erden, og har ladet hver Dag · sørge for sig eller rettere bringe mig nye Glæder.
NB11:25 usle Slendrian, med blot at · sørge for sig selv, at leve i hæderlig Ubemærkethed
CT, s. 59 neppe Fuglen ind, at den skal · sørge for sig selv, end mindre, at den skulde
EE2, s. 268 en anden Skabning, at han kan · sørge for sig selv. Det er skjønt at see en
Papir 382 ernes Begunstigelse til at · sørge for sin Aands Dannelse, er og bliver det
OTA, s. 189 ndog en jordisk Regjering at · sørge for sine troe Tjenere, der i Troskab mod
OTA, s. 189 a Gud og det Gode ikke ogsaa · sørge for sine troe Tjenere, naar de blot ere
AE, s. 124 r jo have helliget sig til at · sørge for Sjelene ved at rive os hen i Andagt,
CT, s. 29 ligesom med Gud; han lader Gud · sørge for Spise og Drikke og alt Saadant, medens
IC, s. 99 istorium eller hvem det nu er · sørge for« – » min Salighed?«
NB5:46 skal, det er Noget han selv skal · sørge for) selv være lige saa polemisk som
NB24:30 taale det, og jeg skal nok · sørge for, at De ikke kommer til at lide derved,
G, s. 21 r bragt i Orden, skulde jeg nok · sørge for, at den Elskede ikke blev uvidende
NB18:85 o er hans Sag: han skal vel · sørge for, at den sande Forkyndelse ogsaa finder
NB28:34 lder om, er naturligviis at · sørge for, at der bestandigt strømmer mere
NB34:9 n Opgave at sørge for, at · sørge for, at der var Mælk i Brystet o: D:
NB26:90 e, hvad Dig angaaer, skal vi nok · sørge for, at Du kommer til at lide – og
BB:7 a andre Maader. Han har kun at · sørge for, at F. derved maa forekomme sig selv
DS, s. 208 r Levebrødets Skyld) vilde · sørge for, at Granskningen eller Forskningen
NB11:203 t handle, for min Pligt at · sørge for, at Gud kan komme til at faae fat i
NB25:107 ove – Resten skal Gud nok · sørge for, at han skal kunne formaae det, formaae
NB34:9 var Qvindens egen Opgave at · sørge for, at sørge for, at der var Mælk
CT, s. 249 staae mig – det vil Han · sørge for, paa hvem jeg troer. – Og saaledes
CT, s. 249 staae mig – det vil Han · sørge for, paa hvem jeg troer. Jeg elsker mine
KG, s. 216 en Husmoder, som har Mange at · sørge for, ved Tarvelighed og viis Sparsommelighed
OTA, s. 243 rhed – det vil Gud nok · sørge for. Talen spørger Dig da, eller Du
EE2, s. 225 . Og saaledes er det at ville · sørge Fortvivlelse aldeles i samme Forstand,
3T44, s. 257 ses Falskmaal lære ham at · sørge fortvivlet som Den, der ikke har Haab.
EE2, s. 224 , hvem han skal takke; det at · sørge fritager Een herfor, og Forfængeligheden
FB, s. 132 ød, det er ikke værd at · sørge før Tiden; det usle Haab, der siger:
TSA, s. 62 er har Inderlighed nok til at · sørge hele sit Liv stille men dybt over en ulykkelig
SLV, s. 280 hisk, at hun og jeg saaledes · sørge i Forening. Hvorledes skal hun overhovedet
3T44, s. 246 m en Spøg, og han lod Gud · sørge i Himlene, medens han valgte Glæden,
IC, s. 32 som ophørte at søge og · sørge indbyder han ikke. – » Kommer
AA:12 m og ikke spilde Tiden med at · sørge ligesom den, der i en Hængesæk først
SLV, s. 366 nsyn til hende? Hun vil ikke · sørge livsfarligt; deels er hendes Lidenskab
FB, s. 114 rge, det er menneskeligt at · sørge med den Sørgende, men det er større
NB31:83 , han vil høre hvert Dit Suk, · sørge med Dig, græde med Dig, tælle Dine
OTA, s. 298 er har overgivet sig: ved at · sørge med en Anden finder han selv Trøsten.
3T43, s. 89 , besøge den fangne Mand, · sørge med ham, trøste ham og opbygges ved
NB32:61 d bedst, er derfor villig til at · sørge med ham; men han forandrer det ikke. /
FB, s. 151 til Sorg, og hele Israel skal · sørge med hende over hendes jomfruelige Ungdom;
EE1, s. 159 , som lige skyldige ville de · sørge med hinanden. Men medens Faderen levede,
Brev 85 Straf over mig, hun vil ikke · sørge med mig, og det er det Eneste jeg ikke
EE2, s. 99 emføre, saa vil jeg gjerne · sørge med, men tillige erindre om, at Feilen
FB, s. 110 nær, og ikke behøvede at · sørge mere! / IV / Det var en aarle Morgen, Alt
Not7:44 lleder – . / Dersom det at · sørge og at græmme sig var det rigtige, da
KG, s. 167 saa blødagtigt at sukke og · sørge og blive sig selv vigtig ved sin formentlige
Not8:44 rgende, de som skamme sig ved at · sørge og de som sætte en Ære deri, og nu
2T43, s. 23 ulykkelig. Du kunde og ikke · sørge og sige: de gode Gavers Giver han gik min
2T43, s. 23 Dør forbi; Du kunde ikke · sørge og sige: Stormene og Uveiret tog den fra
EE1, s. 222 n, sørge om Natten, eller · sørge om Dagen, haabe om Natten. Vær stolt;
EE1, s. 222 Dig, Du maa haabe om Dagen, · sørge om Natten, eller sørge om Dagen, haabe
3T44, s. 246 at stirre paa Grunden som at · sørge over Adskillelsen, der paa saa forskjellig
AA:12 il ikke forsage. Jeg vil ikke · sørge over den forbigangne Tid – thi hvortil
NB5:86 en Borger han kan faae Tid til at · sørge over den mindste Synd. / Dog haaber jeg
BA, s. 417 e hæve Synden, den kan kun · sørge over den. Synden gaaer frem i sin Consequents,
BI, s. 329 nde, det vilde hun. Hun vilde · sørge over denne ulykkelige, fortabte Pige, hun
SLV, s. 280 jen: at vi i Forening skulle · sørge over en ulykkelig Kjærlighedshistorie.
NB15:54 il Hoffet: saaledes maa man dybt · sørge over Enhver, der gaaer til Ballotation;
EE1, s. 156 Hun helliger sit Liv til at · sørge over Faderens Skjæbne, over sin egen.
LA, s. 69 relsens Livsfare; den vilde · sørge over ham i Undergangen; den vilde forgude
SLV, s. 241 int Sørgeaar, da jeg skal · sørge over hende ( og mit Sørgeaar bestemmes
SLV, s. 247 nu kort eller langt, til at · sørge over hende, at han var den Eneste, der
NB:107 for at finde Tid og Ro til ret at · sørge over hvad jeg personligen kan have forbrudt.
SLV, s. 383 s bort, eller ak jeg maa vel · sørge over mig selv og min Stilling, er det en
NB5:86 aer altid den Inderlighed, til at · sørge over mig selv som jeg ønskede, og før
AE, s. 149 g mangen Gang sidde hjemme og · sørge over mig selv. Skjøndt nemlig min Fader
NB6:61 mmer det ene Fornødne, at · sørge over mine egne Synder. Denne Tanke kan
NB6:64 , anvendende dette Halvaar til at · sørge over mine Synder og arbeide videre i Fremstillingen
NB11:25 a travlt, at jeg glemmer at · sørge over mine Synder og betænke hvad jeg
Papir 380:2 gaard paa Landet, for at · sørge over mine Synder og over hvad jeg personligt
NB9:76 Lov til at sidde ganske stille og · sørge over mine Synder. Mig synes det kunde saa
NB6:62 t søge et Landsby Kald og · sørge over mine Synder. Min Produktivitet kunde
NB5:51 det, og i stille Tilbageholdenhed · sørge over mine Synder. Min Sjels Frygt og Bæven
EE2, s. 82 engang lukke vore Øine og · sørge over os. Det Modsatte er de Ugiftes Skjebne.
3T43, s. 83 Kjerligheden; eller han vil · sørge over sig selv og ikke glæde sig over
KG, s. 15 ære at begynde for Alvor at · sørge over sig selv! Den Selvbedragne mener maaskee
NB32:93 ar Samling nok i sig til at · sørge over sin Synd, til at mærke at det egl.
EOT, s. 267 ger ikke ret kan komme til at · sørge over sin Synd. Nei, » andre Bekymringer«
TTL, s. 411 jo ikke forsmaaer, m. T., at · sørge over sine Synder, han vil vel opdage at
NB4:86 t er at faste. / / At faste er at · sørge over sine Synder. / Og det gjør man
SD, s. 224 ellig Mand, der saaledes kan · sørge over Synden. Maaskee er ogsaa hans Tale
AE, s. 399 ngt ramme Enhver, der kun vil · sørge over Ulykken og kun vil høre den Trøst,
SLV, s. 426 ethed: » at vi skulle · sørge over vore Synder,« hvad Kirkesangeren
EOT, s. 265 at vi maatte lære at · sørge over vore Synder.« Vel Den, hos
NB20:48 idelse og fE ikke saa meget · sørge over Wilhelm som over at hun i Fortvivlelse
BI, s. 289 sig, medens man saa ofte maa · sørge over, at de gode Sider ligge under for
EE1, s. 165 eller skulle vi ikke snarere · sørge over, at det bestaaer, og glæde os over,
EE1, s. 176 rere glæde sig derover og · sørge over, at hun har elsket ham; og dog er
F, s. 524 ig, og vi Andre ikke for meget · sørge over, at vi bleve udelukkede; thi ikke
SLV, s. 228 d der glæder mig, og ikke · sørge over, hvad jeg sørger over. Dog har
AE, s. 90 baade til at smile og til at · sørge over. / Som den subjektive existerende
SLV, s. 285 skjellige Ting, om jeg vilde · sørge paa egne og paa Familiens Vegne. Dog vil
SLV, s. 285 ndnu er der ingen Tid til at · sørge paa egne Vegne, thi ogsaa dette viser min
SLV, s. 280 kker hendes Sorg? Jeg kan · sørge paa min Viis; skal hun sørge, maa hun
4T43, s. 120 r sin Ære i ikke at kunne · sørge paa Sorgens Dag, havde han ikke havt sin
SLV, s. 281 Har hun først begyndt at · sørge religieust, da forsvinder Ønsket som
SLV, s. 280 et ad denne Vei komme til at · sørge religieust, naar hun skal lade et saadant
Brev 271 tte forstaae hinanden i at · sørge sammen: saa er dette dog ingenlunde Tilfældet,
EE1, s. 197 kan hun aldrig komme til at · sørge sammenhængende og sundt, fordi hun bestandig
CT, s. 248 nde blive mig utro, jeg vilde · sørge som Den, der i denne Henseende paa den
EE2, s. 226 veed ogsaa, at man skal ikke · sørge som den, der ikke har Haab. Der er en absolut
AE, s. 379 temmelse, det Store, at kunne · sørge som en Mand. Lad os gaae i Theatret for
EE2, s. 225 Anskuelse, der gjør det at · sørge til Livets Betydning i og for sig, kunde
CT, s. 97 tesløshed. End ikke det at · sørge trøstesløst, men det, ganske at have
CT, s. 90 ner til at fritage ham for at · sørge trøstesløst. / Hvorledes er nu Lilien
EE2, s. 224 re glad er naturligt, det at · sørge unaturligt. Dertil kommer, at det at være
BA thi det er en Modsigelse at ville · sørge æsthetisk over Syndigheden. Den Eneste,
KG, s. 50 Derimod dette » Du skal · sørge«, det er baade det Sande og det Skjønne.
KG, s. 48 der » har ophørt at · sørge«, er den vel mindre Fortvivlelse end den
KG, s. 15 han » har ophørt at · sørge«, ville vi ikke negte ham; men hvad gavner
SLV, s. 216 , at jeg i Utide holdt op at · sørge, afmat ikke min Fyrighed, udsluk ikke Ilden
EE2, s. 184 at det ikke kan hjælpe at · sørge, at man skal slaae Sorgerne hen. Jeg vilde
FB, s. 114 ntning. Det er menneskeligt at · sørge, det er menneskeligt at sørge med den
EE2, s. 160 Men over Dig selv vil Du ikke · sørge, Du er tilfreds, ja stolt af Din tvetydige
EE2, s. 224 Tilbøielighed til at ville · sørge, end til at ville være glad. Det ansees
SLV, s. 308 at vi To i Forening ville · sørge, er Afsindighed, naar jeg er den Skyldige
EE2, s. 226 en. Nei, jeg veed, at det, at · sørge, er skjønt, og at der er Fynd i Taarer;
CT, s. 97 , ganske at have ophørt at · sørge, er Trøstesløshed. At kunne tabe Gud
EE2, s. 311 nt det er, men selv vil han · sørge, ikke feigt og forsagt, men dybt og frimodigt;
EE2, s. 226 , som mener, at man ikke skal · sørge, jeg foragter denne usle Forstandighed,
SLV, s. 280 rge paa min Viis; skal hun · sørge, maa hun ogsaa gjøre det for egen Regning.
Brev 271 ilket han var vedblevet at · sørge, medens hun mere ell. mindre havde forvundet
SLV, s. 133 ller Ingen, der saaledes kan · sørge, naar Døden atter henter det. Men en
SLV, note for dem, der have ophørt at · sørge, og altsaa ingen Trøst behøve). Wenn
EE1, s. 166 e os derover og ikke snarere · sørge, og kun fryde os i Haabet om, at Livets
EE2, s. 23 derne i Skjødet og lod Gud · sørge, saa var Konen dermed maaskee ikke hjulpen;
NB14:42 for at være glade og lade ham · sørge, selv ville sørge: saaledes mener jeg,
EE1, s. 157 ærdighed, der ligger i at · sørge, som er ligesaa æsthetisk retfærdigt
SLV, s. 426 il lære den Hørende at · sørge, som Kirkesangeren den ringe Tjener siger
KG, s. 50 e have Lov til at ophøre at · sørge, thi jeg skal sørge. Saaledes ogsaa med
EE1, s. 222 ngsel; Du kan jo erindre og · sørge. – Nei jeg kan ikke sørge; thi
EE1, s. 197 søger, hvorledes hun skal · sørge. / » Glemme ham vil jeg, udrive hans
EE1, s. 220 saa kan hun jo erindre og · sørge. / Er det et virkeligt Væsen eller er
Papir 416 dsaget til at opgive at · sørge. / I et sidste Numer af Aftenbladet orienterer
SLV, s. 280 over dens Følge, hun vil · sørge. Blot jeg i et halvt Aar maatte være
EE2, s. 224 at Livets Betydning bliver at · sørge. Den hele moderne Udvikling har det ved
EE1, s. 179 foragte? Saa er det bedre at · sørge. Dertil kommer, hun eier maaskee een eller
4T44, s. 328 ngst at have ophørt at · sørge. Formaaer end intet Menneske at frikjende
SLV, s. 334 deale Forestilling om det at · sørge. Hun er i endelig Forstand sund, og det
EE1, s. 209 thi ene formaaer hun ikke at · sørge. Ja, kunde hun, som den stakkels Florine
KG, s. 50 re at sørge, thi jeg skal · sørge. Saaledes ogsaa med Kjerlighed. Du skal
Brev 271 v at forbeholde sig det at · sørge. Thi omvendt lader det sig umuligt gjøre;
NB21:110 ade og fornøiede og lade mig · sørge. Vilde Barnet eller den unge Pige sige om
NB14:42 og lade ham sørge, selv ville · sørge: saaledes mener jeg, at Χstus qua Forsoner
HH:4 . / Der hører moralsk Mod til at · sørge; der hører religieust Mod til at være
OTA, s. 206 ke De, som have ophørt at · sørge; ikke De, hvis Taarer Evigheden ikke kan
KG, s. 50 od Livets Smerte, thi jeg skal · sørge; men jeg skal heller ikke have Lov til at
KG, s. 50 til at fortvivle, thi jeg skal · sørge; og dog skal jeg heller ikke have Lov til
EE1, s. 222 ge. – Nei jeg kan ikke · sørge; thi han var mig maaskee ikke utro, han
EE1, s. 208 « / » Kan jeg · sørge? Nei, nei! Sorgen ruger som en Nattetaage
EE1, s. 222 hvorledes Du kan ikke · sørge? træd nærmere, Udvalgte blandt Piger,
SLV, s. 241 sørge over hende ( og mit · Sørgeaar bestemmes ikke astronomisk, det kan blive
SLV, s. 367 ar, thi da vilde jeg have et · Sørgeaar i samme Forstand, som man har et Kirkeaar:
SLV, s. 241 g bliver færdig med hiint · Sørgeaar, da jeg skal sørge over hende ( og mit
FF:194 sin Fortids Erindringer – i · Sørgeaaret da besøgte Gud den – saaledes
EE1, s. 427 andlet til en Kilde. Derover · sørgede Alpheus saa meget, at han blev forvandlet
Brev 216 mindre derimod, at De ikke · sørgede for det til » Skriftlæsning«
NB18:47 illige er Theater-Minister) · sørgede for Dragtens Tilforladelighed – og
EE1, s. 400 salig Edvards Tid indirecte · sørgede for hendes Lecture, saa gjør jeg det
FB, s. 114 al han heller ikke glemmes. Da · sørgede han, og Sorgen bedrog ham ikke, som Livet
EOT, s. 267 t ubetinget: hendes Synd. Den · sørgede hun over og ikke over dens Følger,
BA Syndigheden, var Christus, men han · sørgede ikke over den som en Skjebne, i hvilken
NB5:93 ell. om dette ikke Qvinderne som · sørgede med dem o: s: v: / Naar et Blad af den
EOT, s. 266 over, end sige, hvis han ene · sørgede over den, vilde han mindre eller
3T43, s. 105 de, fordi Du sørgede, end · sørgede over det, hvorover Du sørgede; og Du
EOT, s. 265 seet Den, der ubetinget kun · sørgede over Eet, og over sin Synd: den fulgte
NB4:143 udvortes Retfærdighed og saa · sørgede over jordisk Nød og fattede Trøst
BA digheden. Den Eneste, der uskyldig · sørgede over Syndigheden, var Christus, men han
EOT, s. 266 at hvis det var sin Synd han · sørgede over, end sige, hvis han ene sørgede
Brev 271 nde, at hun, Moderen, ikke · sørgede saa dybt – som Bedstefaderen. Men
Not7:34 hens ( Echos) Kjærlighed. Hun · sørgede sig ihjel, saa kun hendes Stemme blev tilbage.
BA hvilken han maatte finde sig, men · sørgede som den, der frit valgte at bære al
EE1, s. 180 pørge hende, hvorover hun · sørgede, da vilde hun Intet have at svare, eller
TTL, s. 393 Andre, thi ellers taug han og · sørgede, eller han sagde: jeg søgte den ikke
3T43, s. 105 an mere sørgede, fordi Du · sørgede, end sørgede over det, hvorover Du sørgede;
3T43, s. 105 aaelig for ham, saa han mere · sørgede, fordi Du sørgede, end sørgede over
NB8:27 ede en Mistanke om, at han skjult · sørgede, vilde man føle sig generet, der vilde
G, s. 53 død dengang han sagde og hun · sørgede. En saadan Situation vilde være en Opgave
3T43, s. 105 rgede over det, hvorover Du · sørgede; og Du derimod sørgmodig, i Din Sjæls
NB23:150 en, fulgte Moderen, ikke i · Sørgedragt, men i hvide Klæder: » hun overvandt
2T44, s. 210 ler den langsomme Tærings · Sørgedragt. Hun er jo vor Betragtnings Gjenstand, og
4T44, s. 378 nyt, affører den Lidende · Sørgedragten og giver ham et nyt Hjerte og en vis Aand.
NB29:107 igt! Christeligt er det en · Sørge-Fest – skal der endelig være Fest,
4T43, s. 126 de. Thi vel er Jobs Huus et · Sørgehuus, dersom ellers noget Huus var det, men hvor
TTL, s. 444 naar Huset ikke synligt er et · Sørgehuus, naar ogsaa i Huset Sorgen er formildet
TTL, s. 443 for trangt, nu er det ham et · Sørgehuus. – En saadan ubemærket Mands Død
AE, s. 216 vel paa ti Aar. De vare begge · sørgeklædte og sad ved en frisk tilkastet Grav, hvoraf
NB2:48 es en Art Pietisme der er en · sørgelig Aands-Askese, den troer at Tornen i Kjødet
3T44, s. 246 rlagde han sig selv under en · sørgelig Alvor, der gjorde Livet hernede til en
OTA, s. 347 e at smile ad, er dog Alvor, · sørgelig Alvor; men det at ønske er, ligesom
3T44, s. 236 nde Tilstand, eller dog i en · sørgelig anet Forstaaelse med, at noget Lignende
NB2:157 fast, at tvinge Mskene i en · sørgelig Art Nødværge til at henrette En?
KG, s. 159 ne elske os Alle. / Det er en · sørgelig Bagvendthed, som dog kun er altfor almindelig,
Brev 234 e forsikkre Dem, at en saa · sørgelig Begivenhed, som den, der har truffet Deres
NB16:27 en Deel Læsning og – en · sørgelig benyttet – streng religieus Opdragelse.
BOA, note iver, og Gud veed, saa er det en · sørgelig Confusion at kalde ham Forfatter. Men Skinnet
NB25:59 t alle rystende Indtryk, en · sørgelig Demoralisation. / Sophistik. /
EE2, s. 225 i Ulykke, i Skjæbne, i en · sørgelig Disposition, i Andres Indflydelse o. s.
EE2, s. 197 ten frister Dig ikke. Og hvor · sørgelig end Din Tilstand er, det er i Sandhed en
3T43, s. 92 et uværdige Herskab. Hvor · sørgelig er ikke en saadan Fortabelse, der dog ikke
3T43, s. 92 g udslukkes som en Lue. Hvor · sørgelig er ikke en saadan Selvfortærelse, hvor
TTL, s. 409 den høieste Udmærkelse. · Sørgelig er jo enhver Art vildfarende Stræben,
BOA, s. 106 en mod Dig, thi det er dog en · sørgelig ethisk Letfærdighed at spøge saaledes
OTA, s. 138 n Uvidenhed om sig selv, lige · sørgelig for den Lærde og den Eenfoldige, som
Brev 118 hendes Død har været · sørgelig for os Alle; der bliver stridt om man kan
NB21:83 a er han ifærd med at blive i · sørgelig Forstand en Pialt. Nei just derfor har
NB23:203 peculation, hvem det kun i · sørgelig Forstand er altfor sandt, at Gud ikke er
SLV, s. 104 en Elendig, om hvem det i en · sørgelig Forstand maa siges: han kommer ikke til
Brev 272 ller ikke siden 48, da i en vis · sørgelig Forstand siden den Tid Alt er blevet muligt.
3T44, s. 264 det jo vel, at dette var en · sørgelig Forvildelse, der vel aldrig er forekommen,
KG, s. 360 ongelige Majestæt. Hvilken · sørgelig Forvirring! Thi i Forholdet til et Menneske
BOA, note lle tjene det Religieuse er en · sørgelig Forvirring. Dersom der skulde behøves
NB31:119 eed det jo, der var paa en · sørgelig frygtelig Maade kommet nogen Forvirring
NB11:100 en antage. / Det er da ogsaa en · sørgelig Følge af den reent forkeerte omvendte
TS, s. 105 lket vi ogsaa forklare som en · sørgelig Følge af sørgelige Erfaringer. Ak,
EE2, s. 159 nerkjende det. Der seer Du en · sørgelig Følge af, at et Menneskes Væsen ikke
NB11:100 ængden er, – det er en · sørgelig Følge deraf, at man bestandig taler,
4T44, s. 318 ganske særegen Maade have · sørgelig Følge, dersom Nogen pludselig kom til
BA, s. 398 løs. Men dette er en meget · sørgelig Grund, og deri er Hedenskabet forskjelligt
AE, note det Ord: opfyldt, hvilket er en · sørgelig Ironi for Vedkommende. Altsaa Socrates
DD:40 der Teufel redlich ( hvilken · sørgelig Ironie for Vedkommende.) / d. 26. Aug.
LF, s. 18 e Menneske-Liv, som kun paa en · sørgelig Maade beviser, at Mennesket ved Talen udmærker
FB, note af en Heros' s Liv, der paa en · sørgelig Maade forklarer dette, og dog hviler en
OTA, s. 139 elsens Vei, der jo kun paa en · sørgelig Maade fører til det Gode – naar
4T43, s. 141 er, der saa saare let paa en · sørgelig Maade gjør dem ligesom Velsignelsen
IC, s. 88 Menneske, han, der kun paa en · sørgelig Maade viste, hvad det er at være Menneske,
KG, s. 233 es, ak, da er det saa ofte en · sørgelig Misforstaaelse med denne – alvorsfulde
PS, s. 295 rkede det, og var det ikke en · sørgelig Misforstaaelse, om denne sidste Generation
Papir 399 ngen af dem, jeg elsker, ved en · sørgelig Misforstaaelse, saaledes skulde komme mig
Papir 306 gaaet enhver Anledning til · sørgelig Misforstaaelse; han gjorde det ikke med
EE2, s. 225 ing i og for sig, kunde synes · sørgelig nok, saa kan jeg dog ikke undlade at vise
4T44, s. 309 som var det at trænge en · sørgelig Nødvendighed, man søgte at afvinde
EE2, s. 39 ofte kan gjøre det til en · sørgelig Nødvendighed. Men hvad det Sidste angaaer,
EE2, s. 267 man ved dette Ord forstod en · sørgelig Nødvendighed. Pligten udtrykte da ikke
LF, s. 41 isforstaaelse, ak, en høist · sørgelig og bedrøvelig Misforstaaelse; thi just
NB20:101 vise sig for Dig, at det var en · sørgelig og beklagelig Utaknemlighed, at det Gode,
TTL, s. 426 Arbeide, afbrudte Planer, af · sørgelig og elendig Udgang paa den glimrende Begyndelse,
F, s. 503 Eiendom. En saadan Adskillen er · sørgelig og nærer kun den Illusion, at Videnskaben
TTL, s. 393 kee endogsaa retfærdig. En · sørgelig Retfærdighed! Thi det er ikke uretfærdigt,
EE1, s. 61 Hegel. Det er overhovedet en · sørgelig Sandhed med Hensyn til den hegelske Philosophi,
OTA, s. 340 kelig let; ligesom det er en · sørgelig Sandhed, at ved Utaalmodighed bliver den
SLV, s. 294 aa mig, hvilket der jo er en · sørgelig Sandsynlighed for, saa seer jeg vel, hvad
NB:7 nstrængende. Og fra hvilken · sørgelig Side man dog lærer Menneskene at kjende,
PS, s. 236 Forstaaelse, da var det jo en · sørgelig Skuffelse i hvilken Lilien befandt sig,
TTL, s. 448 rfængelig Sammenligning en · sørgelig Spøg. Havde end hiin Begunstigede god
TTL, s. 414 ns Letsindighed, men ogsaa en · sørgelig Svaghed at have sin Forfærdelse fra
TTL, s. 414 iden, fremdeles, at det er en · sørgelig Svaghed at have sin Trøst i en Andens
TAF, s. 296 sandere, tilstaae, at det er · sørgelig Svaghed og Feighed, at han ikke har Mod
KG, s. 285 r Afsindighed, den ene var en · sørgelig Sygdom, og man beklagede en saadan Ulykkelig,
NB17:37 ar lidt mere end Særhed, · sørgelig Særhed, Fortabelse – saa er denne
NB19:20 paa af ham. / Dette var en · sørgelig Tid. Jeg følte vel, at han egl. kun
AE, s. 514 n Religieusitet; og er det en · sørgelig Vildfarelse ved Dyd og Hellighed, istedenfor
BI, s. 192 r han at møde disse To, en · sørgelig Virkeligheds fatale Repræsentanter.
SLV, s. 262 s Indbildning gav en for ham · sørgelig Vished, at denne Opdagelse vilde bekræfte
SLV, s. 266 de indrømmet denne som en · sørgelig Vished, da vilde han atter ved sin Viden
2T43, s. 33 maaskee var der en · sørgelig Vished, der vidnede saa stærkt, at Din
DS, s. 245 ikke skal; thi det er dog en · sørgelig, en ussel Kortsynethed at ville sælge
Brev 43 ndig svinger sig; den er mig · sørgelig, fordi den lærer mig, hvor meget man
NB:107 , saa vil Forvirringen blive · sørgelig, fordi jeg har fortiet Noget inden jeg traadte
PS, s. 302 lt er spildt Uleilighed og en · sørgelig, ja en farefuld Møie. Dog dette, har
CT, s. 86 ag Idag er, glædelig eller · sørgelig, lykkelig eller ulykkelig, han kan hverken
EE2, s. 25 ke, god eller ond, glad eller · sørgelig, til dens yderste Grændse, dog saaledes,
OTA, s. 158 emme Gud i Lastens Hvirvel ( · sørgelige Adspredthed!), dagligt at bespotte Gud
NB15:93 alvorligt overveie den Sag. · Sørgelige Anti-Climax! » Alvoren«
EE1, s. 258 il at troe Visheden af denne · sørgelige Begivenhed; han kunde heller aldrig drømme
OTA, s. 404 m i Evigheden! / Efter denne · sørgelige Betragtning lad os saa gaae over til at
CC:13 Da-Da«; og med slige · sørgelige Betragtninger begynder Barnets første
TTL, s. 423 te Sted at fremkalde saadanne · sørgelige Betragtninger, som jo komme tidsnok med
LA, s. 19 her er et Sønderrivelsens · sørgelige Budskab ( og Gud veed hvor Nogen kan mene,
NB26:112 lmaadighed, der har man ogsaa ( · sørgelige Consequents af Protestantismen) faaet Χstd.,
Papir 134 ns egen Familie etc., hvor mange · sørgelige Consequentser fører ikke den lille Omstændighed
EE:175 . / Man har talt saa meget om det · Sørgelige der laae i Grækernes Forestilling om
SLV, s. 213 uligheder, ja tyve trods min · sørgelige Eensidighed, der kun har Sands for Ulykkens
Brev 40 ig, for at bringe den ham saa · sørgelige Efterretning, og da at fritage mig fra
Papir 247 en derfra har medbragt saa · sørgelige Efterretninger, at P. nu afsendte Titus
OTA, s. 355 Lægemidler have alle den · sørgelige Egenskab, at de frelse Legemet, men dræbe
OTA, s. 355 untringsmidler have alle den · sørgelige Egenskab, at de styrke Legemet, men bedrøve
OTA, s. 155 gik det tilbage med ham. O, · sørgelige Ende paa en god Begyndelse, o, Du det Godes
EE1, s. 42 af Sympathi med gamle Hestes · sørgelige Endeligt, har besluttet at æde disse.
NB28:36.a m det at være Regjering, o, · sørgelige Epigram eller Hieroglyph, som hans Excellence
JC, s. 53 da han havde gjort saa mange · sørgelige Erfaringer paa, hvor svigefulde deres Ord
EE2, s. 98 en Ægtemand at have gjort · sørgelige Erfaringer, at have lært at tvivle,
TS, s. 105 om en sørgelig Følge af · sørgelige Erfaringer. Ak, thi dette, saa sige vi,
JJ:120 han indvie hende i hele sin · sørgelige Existents, at han til visse Tider er et
NB20:14 ølgen maatte blive enten · sørgelige Extravagancer eller at man sank reent ned
CC:13 da intet andet er at opdrive i vor · sørgelige Familie, har maatte bruge. Ja min Broder
NB5:86 satte. / S.W. 24d B. p. 65. / Det · Sørgelige for mig ved alle disse anstrengede Forhold
NB10:157 blive slagen ihjel. / Det · Sørgelige for os Msk er egl., at det næsten gjælder
NB31:144 d udbasunes som saadant. / · Sørgelige Forandring med » Msket«.
CT, s. 298 Ingen tør dog glemme dette · sørgelige Forbillede, hvilket han dog nok neppe ellers
IC, s. 158 eden er Hans; dersom han ( o, · sørgelige Forvendthed!) med en urolig Aands Utaalmodighed,
SLV, s. 123 nesker have bidraget til den · sørgelige Forvexling, som desto værre en letsindig
EOT, s. 271 ykkes for ham. Nei – o, · sørgelige Forvildelse, eller frygtelige Formastelse,
NB:42 bragt i det personlige Liv – · sørgelige Følge af, at en Philosoph er Heros og
AE, s. 320 -Problemer fløiten; og den · sørgelige Følge heraf lyder dog med som et betænkeligt
KK:7 han viser i Pharaos Exempel de · sørgelige Følger af at reise sig mod Gud og gjøre
BOA, s. 189 te Ryggen, eller høstet de · sørgelige Følger af en holdningsløs og piattet
NB20:14 ræster, fører til det · sørgelige Galimathias, vi see for os. /
EE1, s. 214 elige Østen, men til hiin · sørgelige Grav i det ulykkelige Vesten. Ved hiin
NB31:35 et blevet opmærksom paa denne · sørgelige Hemmelighed; thi Χstd. behøves
KM, s. 15 et Galt deri? Det Forkeerte og · Sørgelige i Tiden maa man dog vel være bleven
2T43, s. 52 Har Du ret dybt følt det · Sørgelige i, at Du for at betegne Dit Forhold til
SLV, s. 223 mig, sæt hun nærer den · sørgelige Idee, at jeg var noget Stort. Hvor vanskeligt
NB26:86 e, og just han har, ved det · sørgelige Indblik jeg senere har faaet Leilighed
SLV, s. 351 ltagende maaskee vilde kalde · sørgelige Indfald, kalder jeg Rykkere: naar jeg blot
NB4:159 ler andet Kors, en af disse · sørgelige Indskrænkninger for Sjelen var dem fra
FP, s. 23 r betingede disse veemodige og · sørgelige Indtryk, sentimental-idyllisk eller afkræftet:
EE2, s. 263 ker, for at glemme / Den hele · sørgelige Jord. / Lad os nu træde lidt nærmere
NB15:77 ulere i Verden a la mig. O, · sørgelige Klogskab! Oprigtigt, jeg har engang selv
NB6:53 aaer over det. Exempler paa dette · Sørgelige kunde jeg let paavise. / Godt var det med
NB29:107 re Grundtonen ved denne · sørgelige Leilighed. / Omvendt, Ingen redelig Mand
OTA, s. 270 er er dog vel ikke Dødens · sørgelige Lighed, saa lidet som den væsentlige
NB32:16 ede, Idee, Aand, Idealerne. · Sørgelige Lyksalighed; thi hvad der er Masse er bestandigt
NB16:56 er idetmindste vil have den · sørgelige Lyst tilfredsstillet at gjøre Andre
Not1:8 k Eensidighed virker; og den · sørgelige Maade, paa hvilken denne Lære ofte bruges
IC, s. 189 o, i begge Tilfælde · sørgelige Mangel paa Alvor! – men ydmygt vil
EE:140 or. / d. 21 Juli 39. / Det er det · Sørgelige med mig, at den Smule Glæde og Beroligelse
DD:197 ge. / d. 16 Jan. 39. / Det er det · Sørgelige med mig, at mit Liv mine Sjælstilstande
TTL, s. 429 Aarene altid der førte det · Sørgelige med sig? O, hvor kort Tid behøvedes
TTL, s. 429 ng driver Misforstaaelsen sin · sørgelige Mellemhandel og fjerner dem fra hinanden
CC:13 rigtigt: » undgaae det · sørgelige Minde!« Det passer godt til Erklæringen
CC:13 n for at » undgaae det · sørgelige Minde.« Ja rigtigt: » undgaae
TS, s. 60 og gjøre efter Guds Ord. O, · sørgelige Misbrug af Lærdom, o, at det gjøres
NB31:76 d at der nu engang er dette · sørgelige Misforhold med Gud og Msk, saa det maa
NB:197 Lidelse og det deri grundede · sørgelige Misforhold mell. Sjel og Legeme er dog
NB:34 ieblik har jeg valgt. Hiint · sørgelige Misforhold, med samt dets Lidelser ( der
DS, s. 171 g selv, at vi gjøre det. O, · sørgelige Misforstaaelse, eller listige Paafund!
CT, s. 139 Gud, som giver lidt efter. O, · sørgelige Misforstaaelse, som glemmer, hvorledes
3T44, s. 263 for Andre. / Forsaavidt hiin · sørgelige Misforstand, » der blev et Rov for
AE, s. 151 Menneskeliv. Er jeg end i den · sørgelige Nødvendighed at maatte haste ligesom
EE2, s. 145 / Jeg er nu ikke som Du i den · sørgelige Nødvendighed, at maatte begynde et altid
AE, s. 345 st, og man undgaaer den baade · sørgelige og latterlige Confusion, at Peer og Povel,
SD, s. 158 saa er desto værre dette · Sørgelige og Latterlige de fleste Menneskers Tilfælde,
OTA, s. 278 , at Skovduen i Bekymringens · sørgelige Omgang med sig selv fra Dag til Dag opdagede
F, s. 490 et lykkedes ham ad den lange og · sørgelige Omvei at naae derhen til, at han var saaledes
OTA, s. 420 vi ville ikke standse ved de · sørgelige Opdagelser, som Ynglingen gjør sig selv
Papir 449 ende Christelige) blev min · sørgelige Opgave, er jeg mig selv som en bedraget
NB10:8 ghed: Kjerlighed til Næsten. / · Sørgelige Overlegenhed i en vis Forstand! Der er
BA, s. 431 ghed, hvilken er et Einerleis · sørgelige perpetuum mobile, saa vil Individualiteten
NB30:112.a ige Frimodighed fik man denne · sørgelige pusilanime ogsaa listige og underfundige
Brev 38 d til Livets Begivenheder, de · sørgelige saa vel som de glædelige – kommer
3T43, s. 67 arent at kunne fortolke hiin · sørgelige Sandhed, at Hevnen er sød. Skulde vi
NB14:81 re at skrive. / Og nu det · sørgelige Sandsebedrag, at det er min Broder »
EOT, s. 271 g ikke det svigefulde Hjertes · sørgelige Selvbedrag – saa langt fra at bidrage
BI, s. 134 nu det subjektive Standpunkts · sørgelige Selvmodsigelse. / Men herved ere vi endnu
AE, s. 231 e. Og dette er netop en af de · sørgelige Sider ved al Meddelelse, at den gode Meddeler,
OL, note kommen til at staae i den samme · sørgelige Situation, da han her har opstillet igjen
EE2, s. 51 il Frihedens Bestemmelse. Den · sørgelige Skikkelse heraf møde vi, hvor Individet
NB31:146 nsigter, og at da saa hans Livs · sørgelige Skjebne og hans Død havde lært Apostlene
AA:4 n paa min Fortælling om min · sørgelige Skjebne og nippede blot en Gang imellem
EE1, s. 155 en Natur-Magt, og Antigones · sørgelige Skjæbne er som Efterklang af Faderens,
EE1, s. 157 den i Contexten med Faderens · sørgelige Skjæbne, der underforstaaes fra de tvende
EE1, s. 155 ligt Forbud gjenlyder Oedips · sørgelige Skjæbne, det er ligesom Efterveerne,
EE:146 es ved Betragtningen af dets · sørgelige Skjæbne, og en ell. anden Skribent,
Brev 248 ig af Aviserne have erfaret den · sørgelige Skjæbne, som store Bededag rammede Nøddeboe
EE2, s. 39 r brugt en Slægt til dette · sørgelige Skuespil, at da en følgende vil være
SD, s. 203 ved Synet af dette lige saa · sørgelige som latterlige Misforhold: men hvor i al
BB:34 Æsthetikens og Theaterkritikens · sørgelige Status her og i den sidste in specie Overskou
BOA, note tring Plads betræffende min · sørgelige Stilling som Forfatter. Da jeg saa godt
KG, s. 168 eed, hvor ofte man seer dette · sørgelige Syn, hvorledes Lidenskaben strax udruster
TTL, s. 427 ar ingen Magt til at sætte · sørgelige Tegn paa Ægteskabets Vei gjennem Livet.
OTA, s. 159 sindetheden sig selv ved sit · sørgelige Tegn, ved sit » dersom«.
Brev 271 e forføiet sig hjem. O, · sørgelige Tidernes Tegn, maatte vel en Politiker
AE, s. 539 der jo vare i det i saa Fald · sørgelige Tilfælde at være voxne Mennesker;
NB9:64 re, og jeg vilde tilføie: · sørgelige Tvetydighed, thi Gudfrygtighedens Udtryk
TTL, s. 423 ledes han skulde have levet ( · sørgelige Udbytte af Livet!) og hvorledes han skulde
TTL, s. 430 aal: tør jeg negte, at den · sørgelige Udgang vel ogsaa har sin Grund i, at man
SLV, s. 268 kee slet ikke vidste af, det · Sørgelige var at have et saadant Mundheld. Jeg har
EE:36 . 12 Martz. 39. / Det er netop det · Sørgelige ved mig, at mit hele Liv er en Interjektion,
NB22:57 ltsaa heller ikke ved denne · sørgelige Viden blev foranlediget til den Angest,
OTA, s. 124 an bleven en Fraværende. O · sørgelige Viisdom, dersom det var om alt Menneskeligt,
NB25:67 det skal være. Det andet · Sørgelige vilde være, om Barnet, da det stræbte
KG, s. 163 jerligheden til det Usynlige. · Sørgelige Vildfarelse! Man siger om verdslig Ære
HH:19 et Glædelige men ogsaa det · Sørgelige ønsker han at have være prøvet
EE:173 eam.« / Det er netop det · Sørgelige, at det gaaer med det Glædelige i Ulykkens
KG, s. 106 i de jordiske Forhold om det · Sørgelige, at et Menneske for at begynde en Virksomhed
IC, s. 188 ak, og dette er det · Sørgelige, at i Virkeligheden, det eneste Sted, hvor
2T44, s. 201 der dog maa skjule sig i det · Sørgelige, da dette dog maa i Sandhed tjene ham til
OTA, s. 411 var muligt, at forstyrre det · Sørgelige, der er kun altfor mange Menneskers Tilstand.
4T44, s. 367 den Side det Smertelige, det · Sørgelige, det Ubehagelige ( og egentligen adskiller
KG, s. 21 Du har vist oftere seet dette · Sørgelige, Du har maaskee ogsaa stundom grebet Dig
EE2, s. 165 til et Valg. Og dette er det · Sørgelige, naar man betragter Menneskenes Liv, at
NB5:67 af Sorg og det i dybeste Forstand · Sørgelige, som et Barn opdraget af en tungsindig Olding
BOA, s. 126 og tillige misfornøiet. · Sørgelige, usædelige Confusion! Er han misfornøiet,
CT, s. 295 det Glædelige end ved det · Sørgelige, vi, der alle begjere gode Dage, lykkelige
NB33:39 reber møder mig, som naar det · Sørgelige. Alt, Alt, Alt er Kjerlighed. /
EE2, s. 239 r Een, baade det Glade og det · Sørgelige. Eller synes det Dig ikke saa? Mig forekommer
OTA, s. 134 ke feil, men seer kun det ene · Sørgelige: dette er den ældre, den stærke, den
KG, s. 48 ? Timelig Hjælp er en endnu · sørgeligere Art Fortvivlelse; men saa hjælper Evigheden.
AA:12 e sig mine Tankefostre, desto · sørgeligere blev min Stilling, ei ulig de Forældres,
NB23:167.a Afdl. p. 253. » endnu · sørgeligere end at blive bedraget af en Autoritet,
Oi7, s. 316 / O, der er dog Det, som er · sørgeligere end hvad Menneskene ere tilbøielige
KG, s. 200 nd at lee af. Forvirringen er · sørgeligere end i Christendommens første Tid. Det
KG, s. 200 istelige. Kun er Forvirringen · sørgeligere end nogensinde; thi engang forargedes Verden
KG, s. 295 et er Anledningen. I en endnu · sørgeligere Forstand er Synden i Andre Anledningen,
OTA, s. 133 den forekommer den Forbedrede · sørgeligere og sørgeligere. Det er ei heller Vinding,
LP, s. 18 ilfælde af Aandrighed. / En · sørgeligere Skikkelse af den samme Vildfarelse, og
BI, note lske Gebet viser sig i en endnu · sørgeligere Skikkelse, er vistnok, men i denne Henseende
Papir 566 t i sin Usandhed, og desto · sørgeligere vil Vilkaaret blive for den, naar man qvitterer
Oi7, s. 316 der er Det, som er · sørgeligere! Der gives en Sløvhed i Retning af at
OTA ot dette viser sig, men det endnu · Sørgeligere, at man ved Utaknemlighed, Uskjønsomhed,
TTL, s. 409 n paa Aarene; det er allerede · sørgeligere, naar Manden farer vild; men naar Nogen
KG, s. 159 af os var skjøn. Og endnu · sørgeligere, tillige endnu mere forvirret, om Kjerligheden
OTA, s. 133 Forbedrede sørgeligere og · sørgeligere. Det er ei heller Vinding, at Skylden ganske
OTA, s. 386 rer til Fortabelse, desto · sørgeligere. Og paa den anden Side, hvor tungt der end
EE1, s. 366 æret stridt eminus, desto · sørgeligere; thi desto ubetydeligere bliver Haandgemænget.
NB30:66 Musiks Takt foredrager det meest · Sørgeliges Melodier: saaledes forholder Χsthed
TTL, s. 409 r Art vildfarende Stræben, · sørgeligst dog de gudelige Udsvævelser. Naar den
JJ:444 » dette bekjendtgjøres · sørgeligst for hans Smaa-Venner«. bravo Drenge
OTA, s. 168 nd, fordi det er den i Livet · sørgeligst Forvænte, der taler vel at mærke
OTA, s. 167 aader. Men selv den saaledes · sørgeligst Forvænte, naar han med Ansvar taler
OTA, s. 365 den sygeligste Indbildnings · sørgeligst opfundne Rædsel, der blev til Virkelighed,
KG, s. 13 han er vaagen? Hvilket Syn er · sørgeligst, enten det, der strax og ubetinget rører
IC, s. 224 eent menneskelig Kløgt det · sørgeligste af alle Foretagender: at forraade Christendommen
AE, s. 257 en til en Frelsermand fra det · sørgeligste af alle Tyrannier: Tværhedens og Dumhedens
Papir 306 . Thi dette var jo dog det · Sørgeligste af Alt, om hvad der var Jøder en Forargelse,
NB30:36 ae ud – men det var jo det · Sørgeligste af Alt. / Altsaa har den Christne kun Trøst
Oi7, s. 316 gsaa uhelbredeligere. Og det · Sørgeligste der maaskee kan siges om et Menneske er:
NB:84 rvidenskaberne vil udbrede sig den · sørgeligste Differents mell. Eenfoldige, som troe eenfoldeligen,
KG, s. 44 lse Dig fra Vanen. Vane er den · sørgeligste Forandring, og paa den anden Side enhver
EE1, s. 205 mtid har dette imidlertid de · sørgeligste Følger. Havde Faust viist sig for hende
NB2:30 ing, jeg som med min ved den · sørgeligste Katastrophe forøgede indvortes Lidelse
KG, s. 218 Tale, ak, ligesom det er den · sørgeligste Klage, der kan føres over Verden: at
ER, s. 202 il, snarere maae siges – · sørgeligste Maade at tjene Penge paa! – at leve
3T44, s. 262 det var jo dog i Sandhed den · sørgeligste Misforstaaelse, om et Menneske i sin Iver
KG, s. 34 ristne. / Og dette er just den · sørgeligste og den ugudeligste Art Bedrag, ved Uskjønsomhed
Papir 369 Individ et Exempel paa den · sørgeligste og forfærdeligste, og dog tilsyneladende
OTA, s. 208 iv var saaledes udsat for de · sørgeligste Omskiftelser som Hesten; og nu gjennemgik
NB26:34 xlede det Høieste med de · sørgeligste Udsvævelser: mon det dog er saa afskyeligt
OTA, s. 404 e, at man anseer det for den · sørgeligste, den afskyeligste Forvirring, at et Menneske
Oi7, s. 316 ielige til at ansee for det · Sørgeligste, der kan hænde et Menneske: det at gaae
KG, s. 173 hvilken Forandring, selv den · sørgeligste, dog vel ikke betyder, at Mennesket hører
PS, s. 250 lladt, og kan jo ende med det · Sørgeligste, enten, hvis man har Udholdenhed dertil,
4T44, s. 297 menheden, og at dette er det · Sørgeligste, om et Menneske gik gjennem Livet uden at
DD:208 Du ogsaa / E. O hvor det er · sørgeligt at blive misforstaaet ikke at turde aabne
SLV, s. 114 Elendighed, saa er det ogsaa · sørgeligt at see alle en Saadans Tanke-Anstrængelser,
LP, note 11 p. 209. / Det er overhovedet · sørgeligt at see den ved aandelig Fattigdom betingede
AE, s. 539 smaae Børn? – Er det · sørgeligt at see en anmassende Speculation, der vil
EE2, s. 30 Klub af Forførere. Det er · sørgeligt at see en Mand, der har faaet Bugt med
SLV, s. 114 skjuler sig. / Som det nu er · sørgeligt at see hiin ene Fees Elendighed, saa er
NB:15 sig ikke anbringe. – Det er · sørgeligt at see, at der virkeligen skrives Blade
AE, s. 275 eilige Kniplinger, er det dog · sørgeligt at tænke paa denne forknyttede Stakkel,
NB9:41 Tid sagde til Christian d. VIII, · sørgeligt at være Genie i en Kiøbstad. Det
NB6:49 ed at gjøre, som latterligt og · sørgeligt baade ere Skyldige og Uskyldige. /
NB:14 rstaae min Consequents, er et · sørgeligt Beviis for i hvilke Kategorier i hvilken
Oi7, s. 315 g, snarere bedrøvelig, et · sørgeligt Beviis mere for, at Christendommen ikke
NB22:85 første store Bog var et · sørgeligt Beviis paa), men det Andet, kan jo Ingen
EE2, s. 157 men en dyb Spot over Dig, et · sørgeligt Beviis paa, hvor ledeløs Din Sjæl
OTA, s. 219 end ikke tænke paa, hvor · sørgeligt de forraade deres eget Indre: det skulde
FF:98 stillingen om, at hvor daarligt og · sørgeligt det end var, der dog var noget godt ( fE
G, s. 30 edens det paa den anden Side er · sørgeligt eller comisk, naar Individet tog feil og
KG, s. 44 armet, og dog, hvor langt mere · sørgeligt end denne Forandring er det, naar man seer
KG, s. 173 ler Ufuldkommenheder, ja hvor · sørgeligt end dette Menneske har forandret sig, da
OTA, s. 174 r jo som en Fortryllelse, og · sørgeligt er det at bemærke, hvorledes dens Magt
NB:7 af at et saadant Blad er til. · Sørgeligt er det at see den Mængde Daarer og Uforstandige,
EE2, s. 35 ødvendiggjøre. Men hvor · sørgeligt er det dog ikke, at det ligesom er den
OTA, s. 431 re, her har Ilden seiret. · Sørgeligt er det jo, naar Brandfolket siger: her
NB21:153 – det Bestaaende. / / · Sørgeligt er det virkeligt, at det Bestaaende ( de
NB18:36 en tvertimod benyttet mig som et · sørgeligt Exempel og sagt: seer der, hvad det bliver
OTA, s. 270 almindeligere nævnes i et · sørgeligt Fleertal, Næringssorgerne, ere ikke
NB4:117 rer Trøst; eller Du, som · sørgeligt foer vild, men dog begjerer Veiledning:
3T44, s. 278 , mørke Eneboer, der sang · sørgeligt for Folket, om det end ikke vilde græde,
OTA, s. 272 er Himlen«; Den, der · sørgeligt fornemmer, at han meget nær er i det
NB10:191 ar et vistnok alvorligt og · sørgeligt Fortrin, men dog i een Forstand et Fortrin
NB10:116 n Synd. I Forhold til alt andet · Sørgeligt gjælder det, kan Du tage Dig det let
NB28:36.a 48, 49, 50, 51 at gjøre et · sørgeligt Indblik i det religieuse Bestaaendes Charakteer,
NB25:84 nesvanger. 1) Aabner den et · sørgeligt Indblik i det Slette hos M. 2) Den giver
SLV, s. 120 isk. Jeg anseer dette for et · sørgeligt indirecte Beviis paa, at Ægteskabet
Papir 416 plager Folk med sin Snak. Noget · Sørgeligt ligger der i, at en Mand i en saa anseet
Brev 13 t vilde jo i Grunden kaste et · sørgeligt Lys over min Interesse for Dig; thi en
DD:68 der den Jeremiade, det er dog · sørgeligt med det Msk, at han bekymrer sig om saa
OTA, s. 204 le Liv. Dog, er det saaledes · sørgeligt med Ønsket, hvor glædeligt da med
EE1, s. 161 thi ogsaa hendes Liv er jo · sørgeligt medindflettet deri. Dette bekymrer hende
AE, s. 440 m var vist Vægterraabet et · sørgeligt Memento, og Søvnens Mindelse elendigere
NB:170 let er Leflerie. / Det er dog et · sørgeligt Misgreb af Servantes at ende D. Quixote
NB:34 g ane en Udvei af hvad ved et · sørgeligt Misgreb var begyndt, en Udvei, at hæve
ER, s. 202 gsaa Præsterne, der – · sørgeligt nok at tjene Penge paa den Maade! –
KG, s. 30 ighed, hvilken Christendommen, · sørgeligt nok, maa forudsætte at være i ethvert
Papir 115:1 / / Det er vistnok ofte noget · Sørgeligt og Deprimerende, naar man i Livet vil udrette
IC, s. 92 Mennesket. Overhovedet er det · sørgeligt og forfærdeligt, at, hvad man ikke bruger
SFV, note et ogsaa i vor Tid er saa, er · sørgeligt og forvirret bevendt med det Gode og Sande,
NB8:24 at lee er et Raffinement. Det er · sørgeligt og jo usædeligt at en Qvinde er letfærdig,
NB12:117 e! Unegteligt. Men det er ogsaa · sørgeligt og latterligt, at man slet ikke er opmærksom
EE1, s. 44 drag mere til at bevise, hvor · sørgeligt og usselt Alt er, maaskee opdage en ny
FB, s. 191 ra. Med denne Pige har det et · sørgeligt Sammenhæng. Hun har været given til
AE, s. 396 ligieuse Foredrag ofte nok et · sørgeligt Sammensurium af Lidt fra alle Sphærer.
NB32:92 dre end hine Praktiske, men · sørgeligt sandt er det dog egl., at de i dybere Forstand
Papir 306 skab! Var det ikke ligesaa · sørgeligt som hvis han vidste om hiin Gudfrygtighedens
KG, s. 199 Daarskaber i hundredeviis. O, · sørgeligt spildte Lærdom og Skarpsind, o sørgeligt
KG, s. 199 dte Lærdom og Skarpsind, o · sørgeligt spildte Tid paa dette uhyre Arbeide med
AE, s. 224 rhold. Og vel er Afguderie et · sørgeligt Surrogat, men at Artiklen Gud aldeles gaaer
AE, s. 565 e nu et glædeligt eller et · sørgeligt Tegn), saa er mit Forsøg eo ipso uden
3T44, s. 264 kymringen ophørte, var et · sørgeligt Tegn, hvorledes skulde han da nogensinde
JJ:411 re nu et glædeligt ell. · sørgeligt Tegn,« et glædeligt nemlig,
Papir 264:5 Viden er Erindring; thi hvor · sørgeligt vilde det ikke være om det, der saaledes
DD:208 her. / Ole Wadt. Venner hvor · sørgeligt vilde det ikke være om et sligt Spørgsmaal
F, s. 502 det være glædeligt eller · sørgeligt, assimilerer man sig strax in succum et
NB7:46 over det ny Ministerium. O, · sørgeligt, at der slet ingen Charakteer, ingen Betragtning,
4T44, s. 293 r afklædt; og er det ikke · sørgeligt, at det er Klæderne man beundrer, ikke
FB, note / I gamle Dage sagde man: det er · sørgeligt, at det ikke gaaer til i Verden som Præsten
EE2, s. 163 t smile ad Dig, og dog er det · sørgeligt, at Dine i Sandhed udmærkede Aandsevner
G, s. 23 ulde skee Skam; er det dog ikke · sørgeligt, at en ung Pige taler saaledes.«
GU, s. 328 nderlighed, Du, m. T., og jeg! · Sørgeligt, at Forandringen saa ofte er til det Værre!
CT, s. 82 r stundom over, og finder det · sørgeligt, at Fremtiden ligger saa mørk for En.
NB:35 r dette. / Og hvor det dog er · sørgeligt, at have det Mindste med al dette Rak af
TTL, s. 424 om ikke behage? Men er det da · sørgeligt, at hiint høimodige Ord virkelig betyder
OTA, s. 232 er latterligt, eller det er · sørgeligt, at Letsindige lee af et Menneske –
AE, s. 379 det o. s. v. Det er virkeligt · sørgeligt, at Middelalderens Excentricitet atter og
AE, s. 539 Alt, saa er det altid ligesaa · sørgeligt, at Nogen under Skin af Orthodoxie vil gjøre
NB31:162 vi Msker ere; ak, og hvor · sørgeligt, at vi selv ere Skyld i hvad vi ere. /
EE:6 Søn. – Forøvrigt er det · sørgeligt, at vi slet ikke veed Mere om Barrabas;
BB:44 t skrive og fandt det dobbelt · sørgeligt, da det netop var paa samme Tid som Dhr.
4T44, s. 355 og kun Hjertet udvidet. Hvor · sørgeligt, dersom Menneskene mere og mere glemme,
EE1, s. 31 iv-Couleurer. Er det dog ikke · sørgeligt, disse Farveblandinger, som jeg endnu med
3T44, s. 238 maningen, hvilket jo dog var · sørgeligt, Du skal ikke formaae det, Prædikeren
KG, s. 168 ax eller, hvad der er ligesaa · sørgeligt, efter lang Tids Forløb, give os Mennesker
OTA, s. 380 glædeligt og hvad der er · sørgeligt, en urigtig Tanke; ved at blive i denne
SLV, s. 262 vilde bekræfte ham noget · Sørgeligt, ham selv betræffende. /
4T44, s. 356 re hos Gud i Løndom! Hvor · sørgeligt, hvis Livets Larm og Uro fra Slægt til
OTA, s. 268 Evangeliet, hvorimod det er · sørgeligt, ja næsten forfærdeligt, om det end
KG, s. 200 ommens første Tid. Det var · sørgeligt, men der var Mening deri, da Verden stred
NB:21 saa pludselig. Der er ogsaa noget · Sørgeligt, noget i Sandhed Tragisk i, at et saadant
Papir 323:2 l der hænde mig meget · Sørgeligt, og dog skal jeg jo stride igjennem. Her
SLV, s. 449 ngsles for meget. Men hvor · sørgeligt, om de bleve Mange, der gik Glip af hvad
OTA, s. 430 viisning ( ak, og det var jo · sørgeligt, om Du ikke havde det), og hvis det fordres
KG, s. 159 Vilde det ikke ogsaa være · sørgeligt, om hvad der er bestemt til at forskjønne
NB12:164 det ulykkeligt at bedrages · sørgeligt, rørende – i en forstandig Tid,
NB23:63 sen. / Overhovedet er det dog · sørgeligt, saa lidet der tænkes i Verden. Man forandrer
NB29:107 om nu ved Begravelse. Hvor · sørgeligt, siger Χstd, at der nu igjen ere Tvende,
NB9:41 neeb, at see at faae det glemt. / · Sørgeligt, som jeg i sin Tid sagde til Christian d.
NB27:73 enskaben. / Forunderligt – · Sørgeligt. / / 1000 Mand lønnes for at forkynde,
NB29:95 lder det sig dog, og det er · sørgeligt. S. forholder sig ligefrem til Anerkjendelse,
NB9:33 t ikke være forekommet os blot · sørgeligt.« Men altsaa havde vi blot været tilstede
OTA, s. 145 es for dem. / Vel er dette nu · sørgeligt; men da er der en Viisdom, som ikke er herovenfra,
EE2, s. 56 Du anfører, være meget · sørgeligt; thi hvorledes maatte da ikke den Troende
Oi5, s. 228 ner, af en Satz eller to i en · Sørgemarche havde taget Anledning til frit digterisk
NB30:91 , med Din Ungdoms Sukken og · Sørgen – Din Ueensartethed var Din Udmærkethed,
EE1, s. 154 jeg sørger over, som min · Sørgen derover. Dertil kommer, at Angst altid
NB11:186 et Familie – hvilken · Sørgen var her ikke blevet, og vel med Føie,
NB11:186 g ogsaa hvilken fortvivlet · Sørgen, som Condolerende vilde deeltage i. Men
KG, s. 49 aale – af Omsorg for den · Sørgende befaler den » Du skal elske«.
TTL, s. 425 ar Døden skiller ad og den · Sørgende bliver ene tilbage? O, denne Magt har Døden
OTA, s. 131 ke bliver en Begivenhed, hvis · sørgende Efterladte er en veemodig Stemning: i Frihedens
SLV, s. 141 te Verdens Tilgivelse. O! en · sørgende Elsker! Han sørger ikke over sin Ustadighed,
EE2, s. 223 indring, som den æsthetisk · Sørgende ene attraaer, – Udtrykket. Det forlyster
EE2, s. 266 orstand, ergo. Dette har hiin · sørgende Enke ahnet, hun har følt det dybe Tragiske
EE2, s. 265 meget Mere heri, end hvad den · sørgende Enke eller en almindelig Læser af Adresse-Avisen
4T44, s. 368 deren tilfreds og bliver den · sørgende Enke en Forklaring. Barnet overspringer
G, s. 16 Anden, saa vilde hun blive hans · sørgende Enke, der blot levede i Mindet om ham og
OTA, s. 321 det nu kan vise sig, om den · sørgende Enke, uden hans Understøttelse, vil
TTL, s. 443 ra, da gaaer han hjem til den · sørgende Enke: og Navnet over Døren bliver en
G, s. 58 man ganske bange. Herre Gud den · Sørgende er altid lidt ærekjær i Forhold til
TTL, s. 409 ølelse er Tegn paa, at den · Sørgende er den Søgende som begynder at tage
TTL, s. 408 , og netop dette er fordi den · Sørgende er den Søgende, som begynder at tage
G, s. 58 oet sig til Dem. Herre Gud! den · Sørgende er lidt ærekjær paa sin Sorg. Han
TAF, s. 287 nærmest, som den saaledes · Sørgende er meest bange for sig selv, jo nærmere
EE1, s. 172 ens Aandedræt lettet. Den · Sørgende finder Lindring og Sorgens sympathetiske
G, s. 66 er underfundigt vil bedrage den · Sørgende for Sorgens midlertidige Trøst, at give
Brev 234 t er færdig, medens den · Sørgende først lidt efter lidt tiltræder den
KG, s. 70 Forandringen Eder ad, saa Du · sørgende gaaer eensomt, fordi Du fandt, men fandt
CT, s. 166 Skin af at kunne gjøre den · Sørgende glad, men blot paatage sig saadan at trøste
KG, s. 49 ig«, da skulde vel den · Sørgende have Indvendinger tilrede; men –
2T44, s. 193 sig en ny Skikkelse og sidde · sørgende hos den Unge og ønske, at det havde
4T44, s. 368 nkes sammen, som naar den · sørgende Hustru skal henføre Tabet og Bedrøvelsen
SLV, s. 133 ig Intet, siges der, uden en · sørgende Hustru, mig synes han efterlader sig en
SLV, s. 133 en Afdøde, hvilken er den · sørgende Hustrues Syssel, mangler hun Indvielse
EE2, s. 223 ter Dig at see, hvorledes den · Sørgende hviler sig i Stemningens Strengeleeg, naar
KG, s. 49 det, træd hen til en saadan · Sørgende i det Øieblik, da Tabet af den Elskede
SLV, s. 362 un den Forbigaaende seer den · Sørgende i Forgrunden, men videre seer han heller
G, s. 66 gten i vor Tid saa stor, at den · Sørgende ikke behøver det, hvad der var Skik
KG, s. 104 et, vidste de ved Lazari Grav · Sørgende ikke hvad der skulde skee, han vidste dog
KG, s. 50 e midlertidig Udsigt, hvor den · Sørgende ingen seer; men det er dog det Usande.
Brev 234 hvis Vidtløftighed den · Sørgende kun selv kjender, og fra hvilken han træt
Papir 340:8 over Dine gode Gaver, at den · Sørgende maatte vinde Frimodighed til ret med Dig
JJ:249 det ikke mere – og de · Sørgende meente, at hans Minde aldrig glemmes. /
EE2, s. 184 de at træde ligeoverfor et · sørgende Menneske. Men selv det Menneske, i hvis
SLV, s. 133 s Barn døe, og see da den · sørgende Moder. Der er dog Ingen, der med Moderens
Papir 532 l den over Faderens Død · sørgende Moder: Du maa ikke græde, nu har Fader
4T44, s. 291 emlig Tiden ofte bringer den · Sørgende ny Trøst, den Nedbøiede ny Opreisning,
NB15:50 paa Langfredag være dybt · sørgende og saa slet ikke have noget andet Indtryk.
EE2, s. 224 Naar Du da har trøstet den · Sørgende og til Erstatning for Din Uleilighed destilleret
Brev 234 man ikke skal erindre den · Sørgende om hans Sorg, ret ligesom han allerede
NB:167 / / Frelsen gaaer usynlig med de · Sørgende paa Veien. Det er i Grunden altid Tilfældet.
G, s. 53 han jo og død blev han. Den · sørgende Pige vilde da vaagne til at begynde hvor
NB8:27 det klæder den dybt · Sørgende saa godt, han skal sige: det bliver min
KG, s. 50 lsens Udtryk, som end ikke den · Sørgende selv formaaer; men det er dog det Usande.
SLV, s. 362 tillet paa Gravbilledet: den · Sørgende sidder i Forgrunden og siger: han gik bort,
EE2, s. 183 vet, hvorimod Sorgen hos den · Sørgende slet ikke er hævet derved, at han veed,
G, s. 67 ham selv, saaledes søger den · Sørgende Sorgen. Jeg har ikke eiet Verden, ikke
4T44, s. 377 e Tale, der vil forkorte den · Sørgende Tiden, men ikke selv af Sorger har lært
OTA, s. 205 hed, men vel, om muligt, den · Sørgende til Opbyggelse; det er Tilladeligt og det
EE2, s. 228 i de Taarer, den æsthetisk · Sørgende udgyder over sig selv, ere dog hykkelske
OTA, s. 260 st og Haab. Maaskee har den · Sørgende Uret, maaskee er han for utaalmodig, naar
OTA, s. 261 dette jo kun saa, dersom den · Sørgende virkelig giver Agt paa Lilierne og paa
EE2, s. 224 en virkelig Interesse for den · Sørgende, at det ligger Dig paa Sinde at helbrede
SLV, s. 133 som jeg dog efterlader hende · sørgende, da har jeg efterladt mig, hvad jeg vil
EE2, s. 224 ires. Naar Du da helbreder en · Sørgende, da nyder Du den Tilfredsstillelse, at Du
Not8:44 de ydmygt sørgende, de stolt · sørgende, de som skamme sig ved at sørge og de
Not8:44 t kunne være glade, de ydmygt · sørgende, de stolt sørgende, de som skamme sig
HH:11 aa stor Ret kunde have sagt til de · Sørgende, der søgte Trøst hos ham, see I da
SLV, s. 247 r den Eneste, der ikke saaes · Sørgende, eller rettere at han var forhindret i at
KG, s. 49 iges, næsten forbittrer den · Sørgende, fordi det synes det meest Upassende at
2T43, s. 43 tidlig bleve vendte fra; de · Sørgende, hvis Tanke søgte at trænge gjennem
IC, s. 28 n og Livet. Kommer hid alle I · Sørgende, I som forgjeves arbeide besværede! Thi
G, s. 66 Din Dør ogsaa lukket for den · Sørgende, kan han hos Dig ikke vente anden Lindring,
FB, s. 114 nneskeligt at sørge med den · Sørgende, men det er større at troe, saligere
KG, s. 70 n sørger ikke blot med den · Sørgende, nei Himlen har ny, har saligere Glæde
4T44, s. 377 d, der veed at synge for den · Sørgende, veed at understøtte Den, hvis Knæe
Brev 271 t glemme, og hun blive den · Sørgende. / Kjere Hr Conf., hvis jeg skulde sammenligne
Brev 271 ve ganske saaledes for den · Sørgende. / Man skal være langsom til at tale,
KG, s. 71 Glæde i Beredskab for den · Sørgende. Saaledes har Christendommen altid Trøst,
KG, s. 70 ger med den trøstesløst · Sørgende: nu vel, derom ville vi ikke stride. Men
OTA, s. 260 det bekymrede Evangelium den · Sørgende: til Lilierne paa Marken og til Himmelens
KG, s. 50 Forædlende. Sid hos en dybt · Sørgende; det kan et Øieblik lindre, hvis Du har
FB, note ved Hammerslaget befindes. Den · sørger blot for, at de Elskende faae hinanden,
NB29:96 sig slaae ihjel: det Andet · sørger Contra-Parten for. / Ja, men naar en Tid
TAF, s. 297 det længst Glemte, derfor · sørger denne Medvider, som har en frygtelig Hukommelse
NB34:41.a m Naar jeg siger, at Styrelsen · sørger derfor, maa naturligviis ikke oversees,
NB5:21 it virkende arbeider for), at man · sørger derover, at man ønsker det borte. –
NB15:93 Feilen er blot, at Du ikke · sørger dybt nok, saa fik Du den vel igjen. /
JJ:347 il Puden, hvorfor? Fordi saa · sørger Døden for at Alt bliver roligt. –
CC:13 død; men besynderligt nok, jeg · sørger egenlig ikke over ham, men min Sorg over
EE2, s. 183 ymring, han veed, hvorfor han · sørger eller er bekymret. Spørger man en Tungsindig,
SLV, s. 228 Ene eller det Andet, hverken · sørger eller seirer. Nu vil det vel og lykkes.
HH:17 Dit Sind og Din Tanke til ham, der · sørger for Alle, og fandt ham altid mægtig
PMH, s. 82 chologisk Skildring bestandig · sørger for at det Enkelte der udsiges tillige
NB2:34 Journal, ell i en Bog, som jeg · sørger for at faae Udbredelse? Ak, hvor mange
BOA, s. 182 elder det jo netop om, at man · sørger for at Formen bliver saa passende som mulig,
NB14:66 n prædiker sin Tour og Staten · sørger for at han faaer sine Indtægter. /
BOA, s. 216 blive Pauluss Ansvar, at han · sørger for at han frembringer dette Indtryk, hvad
Brev 81 forstyrre. Der er Ingen, der · sørger for Dig, Ingen, der har et gyldigt Krav
Not8:47 bevise, at Gud med faderlig Omhu · sørger for ethvert Msk., og ikke lader sig uden
NB30:27 et Samfund, der paa enhver Maade · sørger for og vaager over, at man bestyrkes i
NB18:85 d. / Den Gud i Himlene, der · sørger for Spurvene, den Gud i Himlene, der ikke
NB34:9 det var saa, at hvad Naturen · sørger for, at det var Qvindens egen Opgave at
TSA, s. 100 ive Paulus' s Ansvar, at han · sørger for, at han frembringer dette Indtryk,
F, s. 483 fungerende Vandinspecteur, der · sørger for, at Spildevandet løber frit og uhindret.
TTL, s. 460 naar den Hungrige bekymret · sørger for, hvad han skal faae at spise imorgen,
CT, s. 252 ar, hvad jo endog Regjeringen · sørger for, ordentligviis faaet mere end Kundskab
NB30:113 il spise Herre-Retter, saa · sørger Gud for at han trives lige saa godt af
NB11:203 e fat i mig – og saa · sørger han nok for Resten. / O, Klogskab er en
NB6:62 Vil han det anderledes, saa · sørger han nok selv derfor, jeg tør det ikke
EE1, s. 176 tiske Vanskelighed, thi hvad · sørger hun over? Var han en Bedrager, saa var
G, s. 63 hun bleg, eller maaskee død, · sørger hun, har hun smedet en Forklaring, der
EE1, s. 197 aaer der vel i hendes Indre? · Sørger hun? Om hun gjør! Men hvorledes skal
KG, s. 70 er, med den Glade, men Himlen · sørger ikke blot med den Sørgende, nei Himlen
SLV, s. 141 ! en sørgende Elsker! Han · sørger ikke over sin Ustadighed, ikke over denne
EE2, s. 226 det. Først og fremmest: Du · sørger jo ikke. Dette veed Du meget godt; thi
SLV, s. 141 Charakteren af et Brud, han · sørger lidt over den stakkels Pige, det er ikke
NB2:191 optagne Momenter ( en Pige · sørger lige saa dybt som Julie – men hun
NB18:7 træk blot Tiden ud. Imidlertid · sørger man selv for paa enhver Maade at gjøre
KG, s. 70 han – trøstesløst · sørger med den trøstesløst Sørgende:
NB34:16 ud i Verden, der er en Gud, han · sørger nok for Dig, stoel blot paa ham, han hjælper
NB11:8 digte. O, pfui! Nei Gud · sørger nok. Og en » Digter« mere
EE2, s. 114 eed Du, om hun ikke i Stilhed · sørger og sukker, om hun ikke tager Skade paa
CT, s. 82 Dag har nok i sin Plage. Gud · sørger ogsaa i denne Henseende, han tilmaaler
4T44, s. 296 ke nøies med Naaden: ikke · sørger over Det, som blev nægtet, ikke over
NB13:71 n Aandelighed, der i Sandhed ene · sørger over sin Synd, og ene i Forholdet til Gud:
NB7:56 blot forstaaes det; thi Den, der · sørger over sine Synder ɔ: over hvad han kalder
NB7:56 ee, at den Maade, paa hvilken han · sørger over sine Synder, er en ny Synd, Utaalmodighed
EE1, s. 154 meget kan udtrykke det, jeg · sørger over, som min Sørgen derover. Dertil
SLV, s. 228 ikke sørge over, hvad jeg · sørger over. Dog har jeg begyndt derpaa, saa holder
Brev 271 ndelig talt. Bedstefaderen · sørger paa en ganske anden Maade end den unge
NB12:7 maatte forstaae. / Forresten · sørger saa Gud vel nok for mig. / Dersom jeg nu
SLV, s. 141 Der gaaer nogen Tid hen, han · sørger selv med over det brudte Forhold, som dog,
DS, s. 210 ledes, det forstaaer sig, han · sørger vel ogsaa for, at hans Udsendinge eller
3T43, s. 90 dog med Gud i sit Hjerte; og · sørger vel som Den, hvem Brudgommen forlod og
KG, s. 194 ndenfor Verdsligheden. Derfor · sørger Verden bestandigt for, at der er et tilstrækkeligt
Papir 263:3 Forsørgelse; thi det · sørger vi jo for i Novellen. Heraf lader sig combinere
SLV, s. 141 , det er ikke Skrømt, han · sørger virkeligt – nei virkeligt! Det er
SLV, s. 270 andeligen hvis den Pige, der · sørger, eller volder mig min Sorg, hvis hun ønsker
SLV, s. 209 en Trediemand, hun sidder og · sørger, hun sysler med enhver lille Erindring,
EE2, s. 311 ed min Sorg, og jo dybere jeg · sørger, jo betydningsfuldere er mit Vidnesbyrd.
CC:17 Nei, Misforstaaelse! Jeg derimod · sørger, naar et Barn fødes, og ønsker: o,
3T44, s. 267 med Føie, at Videnskaben · sørger, og dens Dyrkere begræde Tabet, og Din
JJ:96 vil dette sige andet end: naar Du · sørger, thi Fasten var jo blot Sorgens udvortes
G, s. 83 nu sidder hun formodentlig og · sørger. At dette maa være ham yderst fatalt,
EE2, s. 183 ved, at han veed, hvorfor han · sørger. Men Tungsind er Synd, er egentlig en Synd
NB30:137 del og Vandel o: s: v: / O, det · sørgerlige er, at der i intet Forhold er saa stor
NB24:153 herskesyg Magt – saa · sørges der nok forresten. Men naar Magten betjenes
NB5:130 a altsaa ogsaa i hver Generation · sørges for, at der var Lidt til Stads, Lidt, som
NB21:92 Mit Forslag er da. / 1) Der skal · sørges for, at hele det N. T. ( undtagen maaskee
JJ:96 er vel Synd men ikke den, der skal · sørges over) og paa den Maade kan man bevare det
EE1, s. 197 er averterer Folk om, at her · sørges. Hun kan beherske ethvert Udtryk, thi Tabet
FB, s. 114 ende. Af Abraham have vi ingen · Sørgesang. Han talte ikke vemodig Dagene, medens Tiderne
JJ:72 ning som naar Leucipp sagde, at et · Sørgespil og et Lystspil bestaaer af de samme Bogstaver,
NB18:47 et grædes naar der gives · Sørgespil; men i Almdl. mener man rigtignok, at Graaden
BB:23 / Eenhed / / / Characteerstykket / · Sørgespillet / Lystspillet / ( Aristophanes) /
SLV, s. 434 for hvilken Helten segner i · Sørgespillet, her er ikke Forræderi af Den, hvem man
OTA, s. 191 orstaaet, har han netop selv · sørget allerbedst for dem, idet han vover; thi
BOA, s. 286 blot paa alle Maader bliver · sørget for at Barnet lærer Noget, lærer
BOA, s. 151 de probere; og han kunde have · sørget for at dette blev den authentiske Fortolkning.
BI, note man da ikke, hvorledes der blev · sørget for at faae Aftensmad, med mindre man vil
NB14:122 giftes) burde han dog have · sørget for at faae et saadant Vers i Avisen. /
AE, s. 334 t at hans Forældre vel har · sørget for at han blev døbt, og dermed ladet
AE, s. 334 eg i Qvalitet af Værge har · sørget for at mine Børn bleve døbte) forvandles
NB30:49 mener, han skulde blot have · sørget for at sætte det Faktum ind: uagtet
NB20:70 ing, just derfor er der med Flid · sørget for disse Uovereensstemmelser ( som da
Not7:3 st dem bort og sagt: nu haver jeg · sørget for Eders aandelige Vel, gaaer nu bort
Brev 169 s paa, at der fra Deres Side er · sørget for Gavn og Glæde for mig. /
NB12:138 er, saa skal der nok blive · sørget for hende, hun skal slippe meget godt derfra.
DS, s. 248 en. Og, sandeligen det er der · sørget for i det nye Testamente. Det glade Budskab
AE, s. 369 hvis man kun daarligen har · sørget for sin Alderdom, ved ikke at have lært
NB22:48 etsindighed, med hvilken man har · sørget for, at alle blive Χstne – medens
PMH, s. 83 agt humoristisk an, og derfor · sørget for, at der ogsaa var en dybere Tanke.
HH:10 nde sige med Ret mig blev der ikke · sørget for, i den store Husholdning var jeg glemt;
EE1, s. 220 r Antigone. Dog hende er der · sørget for; en Slægts Sorg er nok for et Menneskeliv.
EE1, s. 192 iets Glands, og vel har hun · sørget, men Sorgen har ikke udtæret Ungdommens
FB, note siddet nede paa Havsens Bund og · sørget. Dog veed han, som det jo læres i Sagnet,
FF:131 dder, hvori den træder. / / · Sørgetale over Favnebrænde holden i Charlottenlund
SLV, s. 247 at kjøre i Karreet, naar · Sørgetoget fulgte hende til Graven, om han dog trods
LA, s. 36 vendt en sjelden Omhu paa sit · Sørge-Toilet: man vil være istand til at huske hver
Papir 340:15 ham, men han saae hende · sørgmodig – naar han vaagnede saae han hende
NB34:7 g Ingen vil henvende sig til ham, · sørgmodig næsten, at Ingen vil forstaae hans Kjerlighed:
3T43, s. 105 l Gode – eller naar Du · sørgmodig og grædende kom til ham Din jordiske
LF, s. 14 dlig blev gammel og skyldig og · sørgmodig!« / Forunderligt; thi man siger jo rigtigt,
JJ:512 det til Dig selv, naar Du var saa · sørgmodig, at det var Dig, som om selv Gud i Himlen
EE2, s. 331 s Bekymring vil gjøre ham · sørgmodig, da opløfter han sig over det Endelige
2T43, s. 19 iver den ønskende Sjæl · sørgmodig, der sidder og venter paa, at Tanken skulde
2T43, s. 48 an en glad Giver, men ogsaa · sørgmodig, fordi han ikke vidste, om den virkelig
3T43, s. 105 Du sørgede; og Du derimod · sørgmodig, i Din Sjæls Bekymring kom til ham Din
HH:17 g Du da fandt ham selv nedbøiet · sørgmodig, og saaledes hans Sorg kun forøgede ikke
G, s. 40 vede en Evighed til at udhvile, · sørgmodig, saa jeg behøvede en Evighed til at glemme.
NB3:52 den nu strax gjør En glad ell. · sørgmodig. Det Mynsterske kunde let føre til Analogier
SLV, s. 187 , stod for Sønnen med sit · sørgmodige Aasyn, betragtede ham og sagde: stakkels
4T44, s. 377 steren? Christus svarede de · sørgmodige Disciple, hvilke han dannede som Handelslærlinge
2T43, s. 52 Du betænkt, at ogsaa den · Sørgmodige ikke elsker Gud af sit ganske Hjerte, men
Brev 37 synligste, hvorfor? fordi det · Sørgmodige ligger i ham. Der var i det givne Tilfælde
NB3:52 dem, som Christendom̄en gjør · sørgmodige og ulykkelige: jeg veed dog
Brev 37 ndre, saa komer saa let denne · sørgmodige Tanke, at man er som til Overflod i Verden,
CT, s. 185 adsprede Dig Dine mørke og · sørgmodige Tanker: at give Dig det end Forfærdeligere
2T43, s. 17 v beskæmmet. Ja naar vi i · sørgmodige Øieblikke ville styrke og opmuntre vort
NB22:21 Talen er. Til de Bekymrede, · Sørgmodige, De, som segne under den uhyre Opgave ganske
KG, s. 126 et mørke Veierligt for den · Sørgmodige, vilde samstemme med hans Sindsstemning,
KG, s. 307 ubeskrivelig langsomt for den · Sørgmodige. Eller vi sige, at » Tiden kommer«,
NB7:86 r ofte Gud, at naar et Msk. i sin · Sørgmodighed bliver altfor utaalmodig, saa lader Gud
Brev 37 n selv. Den, der har Hang til · Sørgmodighed fE, for ham er det Ulykkelige bestandigt
NB7:86 n kan have ondt ved at bære af · Sørgmodighed, det mærker man slet ikke, naar Angeren
NB7:86 saa ofte sig selv vigtig i denne · Sørgmodighed. Sorgen efter Gud er væsentligen Angeren
NB7:86 ligen Angeren – og naar saa · Sørgmodigheden har varet for længe, saa maa Angeren
NB7:86 saa maa Angeren til for at skaffe · Sørgmodigheden lidt til Side. Det er ganske vist, at hvad
LF, s. 20 delse, til Utaalmodighedens og · Sørgmodighedens Synd. Thi tro ikke, at det dog kun er lidt
CGN r det nye Testamentes Christendom, · sørgmodigt beklagende og sukkende over, at der i Menigheden
CT, s. 164 else, istedetfor til Gavn: og · sørgmodigt har han fattet en bekymret Mistillid til
GU, s. 330 erveiende Tilbøielighed til · sørgmodigt kun at ville tale om de menneskelige Tings
NB8:38 elag at gjøre det) til et · sørgmodigt Msk. at skrue ham Prisen saaledes op paa
HH:19 det dog er erfaret; thi hvor · sørrgeligt vilde det ikke være, at tænke sig
EE:102.a sorg for Sarah, at hun var hans · Søster – ikke hans Kone, som vi jo netop
EE:105 ive under et Forhold af Broder og · Søster ( i Χsto nemlig) gjorde den det ægteskabelige
NB30:72 en som elsker Fader, Moder, · Søster Broder o: s: v: mere end mig er mig ikke
LA, s. 30 tiger, bekymret for sin yngre · Søster Colettes Institut-Letsindighed: er hun
JJ:354 har ventet en halv Time, min · Søster er færdig at græde, Liigvognen var
CC:13 s af Smerte dybt nedbøiede · Søster fik Noget at tænke paa for derved at
Brev 80 7½ naar hun med hendes · Søster formdl. gaar til Børsen gjennem Buegangene.
Papir 1:1 ange Penge og ligeledes hans · Søster gift med en Prinds Cibo. For at inddrive
NB22:63 digt som at en Broder og en · Søster gifte sig. / / / / Denne Bog har en Mærkelighed:
CT, s. 227 gtede den Pige, men hendes · Søster havde ganske anderledes passet for Dig:
EE2, s. 254 eg da lært min Lectie. Min · Søster havde hørt mig flere Gange og forsikkret,
Not6:1 rn paa Dampskibet; den gifte · Søster leed af Krampe under Søsygen; den unge
EE1, s. 160 e Tragedie giver. Hun har en · Søster levende, hende vil jeg lade være noget
Brev 118 f dem i mit gamle Hjem; min · Søster Louise, veed Du vel, er død; hun lignede
NB18:34 ammel Historie i Familien at min · Søster Nicoline en Dag havde tabt en meget kostbar
Brev 3 us synderlig, da han har baade · Søster og Broder her i Byen og desuden, hiemkomende
OTA, s. 324 ikke elsker Fader og Moder, · Søster og Broder mindre end før, men elsker
Brev 39 lig Navnene paa min afdøde · Søster og Broder) bliver saaledes saa rigelig
NB22:63 sig som Mand Kone, men som · Søster og Broder. Kort Theater-Ægteskabet det
KG, s. 112 kunne hade Fader og Moder og · Søster og den Elskede – mon vel i den Forstand,
Not6:1 der fulgtes med hendes gifte · Søster og dennes Børn paa Dampskibet; den gifte
NB33:50 da i det Høieste har en · Søster og een Veninde med hvem hun taler om sin
EE2, s. 290 ammel Mand, min Kone en yngre · Søster til mig, der var lykkelig gift, i hvis
FB, s. 165 pdagede, at hun som Datter og · Søster var fuldkommen i Kjærlighed. Hvad man
FB, s. 174 ide, at det er hans Fader. En · Søster vil offre sin Broder, men i det afgjørende
CC:13 g det op: / » Kjære · Søster! Hvad han var for Dig, derom vil jeg ikke
FB, s. 192 s af Sengen og sagde: Staa op · Søster! og vi vil bede, at Herren maa forbarme
NB22:18 acquelines ( Pascals yngste · Søster) Brev til Faderen om at faae Lov til at
Oi7, s. 304 t være hans Moder, Broder, · Søster, at han ikke i anden Forstand har Moder,
EE1, s. 404 enskab. Naar en Broder og en · Søster, der ere Tvillinger, kysse hinanden, er
EOT, s. 263 Fornødne, af Maria, Lazari · Søster, der taus sad ved Christi Fødder med
JJ:354 hvor lav-comisk – den · Søster, der var nærved at græde er altsaa
Papir 263:3 dre end hendes ældste · Søster, hvis hun nu pludselig traadte op som en
DS, s. 219 gen Moder, ingen Broder eller · Søster, ingen Slægt han holder sammen med, nei,
EE:105 laae ogsaa Forholdet af Broder og · Søster, men det var dog mere i udvortes Forhold
TTL, s. 416 u maaskee siger til den voxne · Søster, om hun vil overhøre ham, men hun har
NB22:63 e – men som Broder og · Søster. / I Sandhed en original Art Kloster. /
PS, s. 260 n Lærende er ham Broder og · Søster. Det lader sig nu let forklare, at der snart
NB22:63 eg kan kun elske ham som en · Søster. Dette pleier saa at betyde, at de To ikke
EE1, s. 399 nker ad mig, som var hun min · Søster. Et Blik erindrer hende om, at hun er min
NB22:63 skab mellem en Broder og en · Søster. Som man fra Romanen kjender den Talemaade:
DS, s. 219 n Fader og Moder og Broder og · Søster.« / Men saa har han jo Disciplene? Disciplene;
CC:13 ind for at trøste hans · Søster; med sin fine, underligt skrattende Stemme,
LA, s. 27 Pige: Claudine, Grossererens · Søsterdatter. Og iblandt Franskmændene er der een:
FB, note syn havde hun blonde – men · Søsteren det er Idealet. Det mener man er en Opgave
JJ:300 dring). Hun skulde opleve at · Søsteren var gift med den hun selv elskede. Det
EE1, s. 179 oethe antyder med Hensyn til · Søsteren) væbner denne Interesse den netop imod
EE1, s. 155 oderens ulykkelige Død, i · Søsterens Collision med et enkelt menneskeligt Forbud
EE1, s. 154 tum, som en Collision mellem · søsterlig Kjærlighed og Pietet og et vilkaarligt
NB13:16 forklare hende, at just det · søsterlige Forhold var det Poetiske. Forstaaer hun
EE1, s. 155 ne elske Antigone for hendes · søsterlige Kjærlighed, men i Fatumets Nødvendighed
Not15:5.c gteskab som en Mulighed af et · søsterligt Forhold til mig i hvem hun vel har seet
NB14:44 Forhold, og udfandt, at et · søsterligt Forhold var en Mulighed, der vist vilde
NB11:79 25 Aar efter paa den anden · Søsters Sølvbryllup ( det kunde forøvrigt
G, s. 79 øste ham, hans Brødre og · Søstre forære ham hver en Penning og eet Guldsmykke
IC, s. 111 Judas? Og ere ikke alle hans · Søstre hos os? Hveden haver denne da alt dette?
AE, s. 538 ladt Huus og Brødre, eller · Søstre, eller Fader, eller Moder, eller Hustru,
NB11:79 e aabenbart have været 3 · Søstre, en tredie, en christelig » Maria«:
FB, s. 163 rn, og sine Brødre og sine · Søstre, ja endog sin egen Sjæl, han kan ikke
Brev 83 t har betroet sig til hendes · Søstre. Det maa hun om, mig kan det hverken friste
CC:12 aledes: Kjære Brødre og · Søstre. Hvor underligt, at see dem dadle Middelalderens
NB21:144 og Maria Magdalene jo dog vare · Søstre.« ( at altsaa ogsaa den anden Side af Livet
LA, s. 64 d det at være Brødre og · Søstre: saa er dette slet ikke Formløshed, thi
Oi7, s. 304 stand har Moder, Brødre og · Søstre; og naar han ideligt taler om den Collision
NB11:79 e at stride. / Noget om » · Søstrene paa Kinekullen« / /
Brev 82 Betydning, saa vil de nu med · Søstrene som Læsemødre nødv: blive forstaaede
Brev 82 un maa have meddeelt sig til · Søstrene, det var det jeg vilde, de vil nu puste
Not6:1 den unge Pige var selv · søsyg men søgte dog at holde sig overende
Not6:19 lgende Hav, blev jeg formelig · søsyg og desperat over trods al min anstrængte
Not6:1 g selv skulde være bleven · søsyg, eller i Mangel deraf samtlige øvrige
Not6:1 ige Undergang): det at blive · søsyg. Denne Tanke er Resonantsbunden for det
BOA, s. 234 etsteds forklaret, at det var · Søsyge de franske Soldater døde af i Rusland
Not6:1 saaledes ligger ogsaa ved · Søsyge det Komiske deri, at al den jordiske Relativitet,
NB20:112 var et godt Motto. / O, som den · Søsyge for Mathed og Ildebefindende er aldeles
Not6:1 et ufuldkomment Medium, thi · Søsygen er netop som en transitorisk Bestemmelse
Not6:1 ster leed af Krampe under · Søsygen; den unge Pige var selv søsyg men søgte
Not6:1 stor Kraft til at overvinde · Søsygens Livslede, saa man kan bekymre sig om Andre;
Not6:1 see Folk gaae ombord til en · Søtour. En Søexpedition er ligesom et lille
Not1:6 sænkes i en bevidstløs · Søvn ψυχοπαννυχια.
DD:20 dser og Prindsesser hvile i en dyb · Søvn – den skal blot vækkes belives
JJ:347 ave et mere quindeligt Præg. / · Søvn – Du kan komme og besove mig, og
NB35:12 en er en Søvn, en stille · Søvn – hvad vi Alt sige ikke for den Afdødes
NB25:12 an ellers forstyrre et Msks · Søvn – men saaledes at kunne sove. Fast
NB10:167 en Tanke at Døden er en · Søvn – saa græde vi. Thi i Kirken der
AA:1 ger over ikke at kunne falde i · Søvn ( i det Hele synes det noget ret smukt,
DD:164.a til at lulle de endnu Vaagne i · Søvn ........ søger den paa Torve og Stræder
EE1, s. 13 paa mig, at jeg atter faldt i · Søvn eller i Drømme. Min Tjener vilde formodentlig
AE, s. 215 den uendelige Horizont. Hvad · Søvn er for Legemet, er en saadan Udhvilen for
AE, s. 440 ødens Komme, thi Dødens · Søvn er kun et Øieblik og et Øiebliks
EE1, s. 417 a han skabte Eva, lod en dyb · Søvn falde paa Adam; thi Qvinden er Mandens
Brev 143 sagt, han lader en hellig · Søvn falde paa Dig og fører Dig til mig,
BI, s. 250 tiken ved Grunde dysser den i · Søvn igjen: ved Raisonnements mættes dette
SLV, s. 286 Bedrag mod hende, thi nogen · Søvn maa der til, for at holde Lidenskaben i
EE2, s. 254 engang mig selv; jeg faldt i · Søvn med det faste Forsæt, den følgende
DD:189 flagrer om, men som Barnet af sin · Søvn med sit himelske Smiil. / d. 6 Jan: 39.
Papir 344:2 en Trompeter, som er falden i · Søvn med Trompeten for Munden: kunde man saa
EE1, s. 39 n Afvexling, altid Opkog. Kom · Søvn og Død, Du lover Intet, Du holder Alt.
AE, s. 213 el, om jeg forkortede Nattens · Søvn og forøgede Dagens Arbeide fra Aar til
SLV, s. 268 men Souffleuren var falden i · Søvn og han kunde ikke komme til at kalde paa
AE, s. 428 g; men at forkorte Nattens · Søvn og kjøbe Dagens Timer og ikke spare
G, s. 46 pe et Aar gammelt, var faldet i · Søvn og laae ikke som et levende Væsen i
BI, s. 110 jølighed, har dysset ham i · Søvn og piint ham med urolige Drømme. /
Brev 273 aer bort med at stride mod · Søvn og Smerte) om Brøndgjæsternes Privilegier,
AE, s. 445 rholdet uden Afbrydelse, uden · Søvn om muligt! Man siger jo ellers, at Kjerlighed
Brev 273 Læseren skulde falde i · Søvn over det Arbejde, som jeg har brugt til
BOA, s. 266 ning for Læseren. Falde i · Søvn over ham gjør man ikke, heller ikke
2T44, s. 221 r, behøver ikke saa megen · Søvn som det udvortes. Hans Bekymring er daglig
PS, s. 262 selv havde indskrænket sin · Søvn til den korteste Tid for at følge hiin
YTS, s. 266 ielaag, tungere end Dødens · Søvn tynger, tyngede Forestillingen om Guds
FB, s. 146 ilhøreren kan godt falde i · Søvn under Talen; thi Alt gaaer nemt nok, uden
EE:53 aret, naar Naturen efter sin lange · Søvn vaagner en Smule men atter slumrer ind
AA:12 . Ofte dysser den Mennesket i · Søvn ved den Tanke: » det kan nu eengang
AE, s. 440 han syg; en vederqvægende · Søvn vilde styrke ham, og at sove, det er en
IC, s. 87 sige visse Ord for at falde i · Søvn) siger » jeg troer paa Ham«,
EE:53 ieblik er det behageligste i Msk. · Søvn) visse Dage, hvor Naturen synes saa drømmende
DD:92 Sæng og ifærd med at falde i · Søvn, at der galer en Hane ved Midnat, det er
TTL, s. 452 es, at Døden er en Nat, en · Søvn, beskæftiger den mindre. Alvoren spilder
JJ:61 e hele Verden en tryg og urokkelig · Søvn, blot for at hun da turde forunde sig selv
JJ:347 ar jeg veed det er Dødens · Søvn, da tør jeg lægge Hovedet til Puden,
EE1, s. 425 at dysse hende endnu mere i · Søvn, deels for at gjække Cordelia lidt, har
TTL, s. 468 til Dødens smertestillende · Søvn, den Misforstaaedes veemodige Trang til
JJ:347 il at døe, til den sidste · Søvn, der er min eneste, naar jeg veed det er
Papir 264:6 er ikke et Opiat der dysser i · Søvn, det er den endelige Aands Amen, og er en
IC, s. 97 høvede for ikke at falde i · Søvn, eller for ikke, hvad endnu værre er,
NB35:12 sov han hen, Døden er en · Søvn, en stille Søvn – hvad vi Alt sige
JJ:127 orskjellige Midler for at falde i · Søvn, et Vandsprings Pladsken o. s. v. Det lod
Papir 180 p 75, hvor han dysser ham i · Søvn, fordi han ei kan slippe bort, med den Forvexling
JJ:347 hun sætter sig hen: / Søvn, · Søvn, forfærdelige Opfindelse, forfærdelige
4T43, s. 130 være vaagnet af den dybe · Søvn, i hvilken Eva blev til, for atter at synke
EE2, s. 331 et, dysser den ham ikke i en · Søvn, i hvilken han drømmer om et Forhold
EE1, s. 13 formodentlig unde mig al den · Søvn, jeg kunde faae, thi først Kl. 6½
OTA, s. 388 a igjen ønsker at falde i · Søvn, men ikke kan. Tilsidst bliver han utaalmodig,
Not3:17 sterne at være faldne i · Søvn, netop paa en Tid, da han troer at have
SLV, s. 239 ian af en Postillon falder i · Søvn, og Hestene med. Rasende springer jeg ud
TTL, s. 451 else. / Ja vel er Døden en · Søvn, og saaledes ville vi sige om Enhver, der
EE2, s. 254 eng, og førend jeg faldt i · Søvn, overhørte jeg endnu engang mig selv;
NB18:39 Vel end om vi laae i en dyb · Søvn, saa Du, o Gud, dog alligevel maa vaage.
EE1, s. 336 Naar man nu har dysset dem i · Søvn, saa viser man netop ved en Leilighed, hvor
EE1, s. 241 Tilskueren pirret op af sin · Søvn, saafremt han sover. Naar man bliver skumplet
SD, s. 178 det lille Barn maa visses i · Søvn, saaledes behøve disse det Selskabeliges
TTL, s. 451 hviler stille, Dødens, een · Søvn, som ikke flygter, Dødens, eet kjøligt
JJ:347 ngerske hun sætter sig hen: / · Søvn, Søvn, forfærdelige Opfindelse, forfærdelige
NB2:113 d ligner det at spøge med sin · Søvn, thi jeg sover aldrig ombord og er altsaa
NB7:106 ive saa træt, at han falder i · Søvn. / Men jo mere Aand jo mere Søvnløshed;
BI, s. 337 – Romantikeren falder i · Søvn. Det er i Drømme han oplever Alt dette,
CT, s. 58 t den koster ham Nætternes · Søvn. Det er jo seet, hvad der kan tjene som
AE, s. 443 f Hvile, saavelsom af Nattens · Søvn. Det følger af sig selv at her ikke er
KG, s. 43 iddel til at dysse de Vaagne i · Søvn. Det har derimod Vanen; den lister sig søvndyssende
TTL, s. 450 tillingen ved at kalde den en · Søvn. Og det skal være formildende for den
SD, s. 169 dt paa Landeveien og faldt i · Søvn. Saa kom der en Vogn kjørende, og Kudsken
EE1, s. 241 ogsaa mere ugeneert falde i · Søvn. Saaledes med det nyere Drama, Alt skeer
TTL, s. 451 der trøster, end Dødens · Søvn. Sandeligen, er det svagt at frygte Døden:
TTL, s. 452 n eneste Trøst i Dødens · Søvn: da raab, da kald paa Dig selv, gjør
NB3:71.a adervor) saa falder det strax i · Søvn: o, men for Den, der uskyldigt blev forfulgt,
TTL, s. 454 lde bedøve Dig i Tungsinds · Søvn; naar Du hensank i Aandsfraværelsens
NB25:12 en – saa falder man i · Søvn; som man siger til et Barn at det skal læse
Papir 141 Hiinsides er en Dom ell: en · søvnagtig Dvale-Tilstand inden en Dom), saa var det
DD:32 tol tilbagebøiede Hoved et · søvndrukkent Blik hæver sig mod Loftet, mod det Høiere,
NB26:87 ker bedøvende, lammende, · søvndyssende – fordi det jo dog er forgjeves at
KG, s. 43 derimod Vanen; den lister sig · søvndyssende paa et Menneske, og naar dette er skeet,
KG, s. 98 ftets » Ja« er · søvndyssende, men det udtalte og altsaa af En selv hørte
CT, s. 66 aler om et Dødninge-Ridt i · Søvne – den Sovende stønner og puster,
SLV, s. 19 , sin Kone nemlig, ved selv i · Søvne at tale om Tidens Fordring som om han var
SLV, s. 38 og ikke faaet det indgivet i · Søvne at tvivle, og at have tvivlet om Alt, og
FF:180 ueurer ved et Billard, der i · Søvne gjentage deres quatre à pointe etc.
OTA, s. 161 i hans Drømme, naar han i · Søvne har afkastet Frygtens Tvang, naar Alt er
Not6:18 ide og slæbe, eller vi i · Søvne have Overflødighed, hvilket Liv føre
DS, s. 224 og Disciplene komme op af · Søvne og faae Øinene op: de flygte, den troeste
G, s. 64 vad jeg nu gjør? Jeg gaaer i · Søvne om Dagen og ligger vaagen om Natten. Jeg
3T44, s. 255 s Sjel er fuldt opvaagnet af · Søvne til at forstaae, hvad der vel vilde styrte
TTL, s. 451 som den besøger Oldingen i · Søvne! Naar Du i Livet seer et Tilfælde, som
SD, s. 123 hen for at opvække ham af · Søvne« ( XI, 11), sagde Han dem reent ud »
SLV, s. 38 ger jeg, faaet det indgivet i · Søvne, at forklare og at have forklaret Alt. Saa
NB:207 r det bliver født men smiler i · Søvne, denne Bemærkning skyldes Cardanus. /
IC, s. 186 slipper det ikke, end ikke i · Søvne, dette Billede, der gjør ham søvnløs,
SLV, s. 238 an veed af, hvad man siger i · Søvne, et saadant Ord er nok for mig. Jeg forekommer
EE1, s. 67 , hvad man har drømt om i · Søvne, hvad man er vaagnet op til for vaagen atter
BA, s. 370 ndre er Mennesket skjønt i · Søvne, hvorimod Barnet er skjønnest i Søvne.
OTA, s. 348 ved Fortrin, der erhverves i · Søvne, ikke feigt sidde paa Stads i Begunstigelsers
JJ:347 e Lady Machbeth: hun gaaer ikke i · Søvne, men hun tør ikke sove, hun frygter for
JJ:61 adet hende selv vide, at hun gik i · Søvne, og nu aldrig turde betroe sig til Søvnen
BOA, s. 121 som en Peer Ruus lod udgaae i · Søvne. Og skal Staten eller Stats-kirken hyppigt
BA, s. 370 imod Barnet er skjønnest i · Søvne. Venus dukker op af Havet, og fremstilles
TTL, s. 451 n rødmer ikke som Barnet i · Søvne; han samler ikke ny Kraft, som Manden, der
EE2, s. 113 ben Mund eller endog snakke i · Søvne; tvertimod, alle disse Smaa-Overraskelser