S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
JJ:61 og nu aldrig turde betroe sig til · Søvnen af Skræk for at forraade sig: I en saadan
EE1, s. 189 der, og Bladene gned ligesom · Søvnen af Øinene, det ene Træ bøiede
SLV, s. 237 jeg som han, jeg skrækker · Søvnen bort og vrider min Sjel. / Det er ikke
3T44, s. 267 m Dagen glemme Alt, og holdt · Søvnen borte fra Dig om Natten; mon det skulde
KG, s. 44 lighed over ham og gjør ham · Søvnen endnu lifligere. – Saaledes kan den
KG, s. 43 lighed over ham og gjør ham · Søvnen endnu lifligere. Saaledes er Vanen –
AE, s. 440 t Øiebliks Standsning, men · Søvnen er en langvarig Sinkelse. Men saa maa han
JJ:347 t? Hvis jeg kunde undvære · Søvnen hele mit Liv! Umenneskeligt, jeg næsten
NB2:256 an blev forraadt. Det er Midnat; · Søvnen hviler over Byen, den folkerige Stad er
OTA, s. 127 naar Sandsen sløves, naar · Søvnen ikke styrker mere, men forøger Matheden:
EE1, s. 354 let paa hende. Man siger, at · Søvnen kan gjøre et Øielaag saa tungt, at
EE1, s. 408 ges det for stærkt til at · Søvnen kan nedlade sig paa mit Øie. /
CT, s. 177 uds Huus, for at vækkes af · Søvnen og for at udrives af Fortryllelsen. Men
EE1, s. 67 atten, hvad der har forjaget · Søvnen og gjort den urolig, hvad man har drømt
SLV, s. 236 Stillinger og bortskrække · Søvnen og i Ligevægtens Kriser søge efter
YTS, s. 266 in Elendighed; og tungere end · Søvnen paa den Udmattedes Øielaag, tungere
G, s. 42 ve! Hvo der kunde sove let! saa · Søvnen selv ikke blev en tungere Byrde end Dagens!
JJ:347 r ikke sove, hun frygter for at · Søvnen skal forraade Noget. / Scene ved Midnat:
JJ:347 fordrer. Hvorfor frygter jeg · Søvnen som en Forbandelse, da den er den største
JJ:347 , hvorfor kan jeg ikke undvære · Søvnen som jeg har lært at undvære Hjertets
OTA, s. 294 ns Tid i samme Forstand, som · Søvnen stjæler Nattens! Thi vel vaagner Fuglen
PMH, s. 79 agnede op af sin Dvale, gneed · Søvnen ud af Øiet, og nu kom til at tænke
SLV, s. 263 sig selv; Indtrykkene havde · Søvnen udslettet, men han erindrede dog saa meget,
4T44, s. 313 ud er hos ham i Natten, naar · Søvnen vederqvæger og naar han vaagner op i
CT, s. 66 te Sidste kan vække ham af · Søvnen, rive ham ud af Indbildningen, aabne hans
EE2, s. 51 allerede forbi og dog flygter · Søvnen, som ellers saa trolig besøger hende,
Brev 273 nd til at beskytte mig mod · Søvnen, som paa Grund af min tidlige Opstaaen og
G, s. 17 uden, og slog Øiet op, fordi · Søvnens Gud, der havde siddet ved hendes Leie,
OTA, s. 388 . Thi er det saa, at man fra · Søvnens Hvile staaer styrket op, er det stundom
SLV, s. 416 som Budet afgik, vil søge · Søvnens Hvile, finder han den ikke, men Forfærdelsen
AE, s. 440 t et sørgeligt Memento, og · Søvnens Mindelse elendigere end Dødens Komme,
JJ:347 da Bevidstheden flygter for · Søvnens Nærværelse, kan jeg forraade Alt,
JJ:347 over mig et halvt Secund som · Søvnens Nødvendighed grusomt fordrer. Hvorfor
CT, s. 46 er som en Søvngjænger, i · Søvnens Vold, den seer Intet; den rige Christen,
CT, s. 119 og Ynglingen som Sovende, som · Søvngjengere? I en anden Forstand er jo dog Barnet vaagent,
CT, s. 46 Den uvidende Fugl lever som en · Søvngjænger, i Søvnens Vold, den seer Intet; den
JJ:61 e i Machbet har ladet det blive en · Søvngjænger-Scene, hvori vi ahne Lady M. Samvittigheds Nag.
SLV, s. 27 oliget og forstyrret. Liig en · Søvngænger havde han Loven for sin Optræden i sig
BA, s. 318 man nævner det, ligesom en · Søvngænger vaagner i samme Øieblik hans Navn nævnes.
FB, s. 154 Sletter, hvis han ikke er en · Søvngænger, der gaaer trygt over Afgrunden, medens
EE2, s. 97 tilintetgjort, den er som en · Søvngænger, der med uendelig Sikkerhed kan gaae over
OTA, s. 423 det ængsteligt at see en · Søvngænger, der vistnok gaaer med en uhyre Sikkerhed
KG, s. 164 aabent eller stirrende som en · Søvngængers) at oversee Virkeligheden. Det er Pligten,
JJ:347 saaledes er hun næsten som en · Søvngængerske hun sætter sig hen: /
AE, s. 328 ven søvnløs, men vel en · søvnig Beundrer eller höchstens en lydende
EE1, s. 241 hed, idet Situationen bliver · søvnig og Dialogen eensidig snaksom. Den første
Papir 344:1 Sommeren ere de dvaske, · søvnige – men om Efteraaret: drømmende.
AE, s. 440 ater, lad ham finde det i sin · søvnige Orden, at han skal tilsengs; men Den der
OTA, s. 145 de paa dem; men der ere ogsaa · søvnige Sjele, som kalde det, ikke behageligt,
AE, s. 361 ede som en Kjellingepræst, · søvnige som en daarlig Brudejomfru; da de ikke
EE1, s. 36 og dorske, deres Lidenskaber · søvnige; de gjøre deres Pligter, disse Kræmmersjæle;
EE2, s. 125 ger, enten som Frugt af deres · Søvnighed eller af deres Pedanteri.« Jeg
Papir 97:6 Gjerriges Angst, til Politiets · Søvnighed, – dog især ynder Du Tyveriet,
NB7:106 , Msk. er mere eller mindre · Søvnighed. / / / Det Sted Joh: X, 1-10 er mærkeligt
EE2, s. 307 d skal være et trægt og · søvnigt Murmeldyr, et ufuldkomnere Væsen, der
NB25:12 u formaaer: han sover! Bliv selv · søvnløs af Forbittrelse, formaae at forstyrre Alt
NB17:28 yre Anstrengelse, næsten · søvnløs dialektisk Udholdenhed: at holde Traadene
TTL, s. 450 nde for den Levende, naar han · søvnløs forgjeves søger Hvile paa Natteleiet,
BA, s. 405 agten holder Menneskenes Sjel · søvnløs i Ønske og Higen, er noget saare Ufuldkomment
TAF, s. 297 k, hvis han ikke gjør ham · søvnløs med sin Prædiken! overalt, i Verdens
SLV, s. 278 ad jeg altid har sagt, i een · søvnløs Nat kan man forandres utroligt. Idag kom
KG, s. 105 ider, som var opmærksom og · søvnløs nok til at forske efter, det var Loven
4T44, s. 341 n en saadan Tilværelse er · søvnløs og meget anstrængende og efterstræbt
SLV, s. 184 kerhed og Tryghed i Livet en · søvnløs og tusindtunget Reflexion, der hvis den
KG, s. 344 ad enten Du for hans Skyld er · søvnløs og ventende, eller Du ganske glemmer ham,
FB, s. 124 men der var kun Een, der blev · søvnløs over dem. Der var talløse Slægter,
CT, s. 176 e, der i Midnattens Time laae · søvnløs paa Sygeleiet, eller dersom Du blot var
OTA, s. 133 ung og svag. Der er en stille · søvnløs Sorg ved Forestillingen om det Forspildte;
Brev 38 let, tidlig om Morgenen, i en · søvnløs Time om Natten, paa den Tid af Dagen hvor
NB36:31 en piinligste Maade holder ham i · søvnløs Uro, istedetfor at Endeligheden dysser
NB10:21 ing, medens jeg med en næsten · søvnløs Utrættethed har arbeidet, vovet mig
CT, s. 219 s ved Tanken derom og blev · søvnløs ved at have giort det, med den mindste,
AE, s. 328 ulighed. Da Themistocles blev · søvnløs ved Forestillingen om Miltiades' s Triumpher,
SLV, s. 216 vens Uro, jeg bliver maaskee · søvnløs, fordi jeg ikke kan faae at vide, om jeg
IC, s. 186 var med hiin Yngling der blev · søvnløs, indtil han selv blev ligesaa stor en Seierherre
AE, s. 328 det: saa var han neppe bleven · søvnløs, men vel en søvnig Beundrer eller höchstens
G, s. 42 Venstre. Naar da min Sjæl er · søvnløs, og Synet af min Seng ængster mig mere
IC, s. 186 ette Billede, der gjør ham · søvnløs, som Tilfældet var med hiin Yngling der
NB7:92 staaelsen vil holde ham vaagen og · søvnløs, vil ikke tillade ham at blive glad i den
SLV, s. 278 renede sig om at holde hende · søvnløs. Det er, hvad jeg altid har sagt, i een
AE, s. 209 m, men Pilatus selv bleven · søvnløs. Men naar man har noget saa uendeligt Stort
IC, s. 186 beundrede Billede gjorde ham · søvnløs. Til dette Fuldkommenhedens Billede forholder
AE, s. 328 som Mulighed, der gjorde ham · søvnløs; havde han havt travlt med, om nu virkelig
BOA, note , at det let kunde gjøre En · søvnløs; men man bliver saa vant dertil, at man
FB, s. 169 Troens Ridder derimod holdes · søvnløs; thi han prøves bestandig, og i ethvert
FB, s. 124 braham, hvor Mange gjorde den · søvnløs? / Fortællingen om Abraham har nu den
CT, s. 45 t den kunde lyste mig; ham den · søvnløse Gjerrige, hvem Pengene grusommere end den
NB2:63 . Det synes mig en Opgave for mit · søvnløse intriguante Hoved. Jeg forestillede mig
KG, s. 344 te ikke ved sin Vanskelighed, · søvnløse Nætter – thi, forunderligt nok,
4T43, s. 161 xe, men venter taalmodigen i · søvnløse Nætter og bekymrede Dage – at
KG, s. 344 rimod en Afdød, han volder · søvnløse Nætter, jo bedre han var! O, men selv
KG, s. 344 ok, det gode Barn volder ikke · søvnløse Nætter, og derimod en Afdød, han
EE1, s. 67 kuffet det speidende Øres · søvnløse Opmærksomhed; hvad man har levet i om
FB, s. 189 ed, at give den Tid til i sin · søvnløse Utrættelighed at udforske hver en lønlig
CT, s. 45 den grusomste Bøddel holde · søvnløsere end den afskyeligste Forbryder; ham denne
Oi8, s. 366 old til ham, at et heelt Livs · søvnløseste Anstrengelse i Døds-Angest for at behage
SFV, s. 34 Aar og Dags Arbeiden, og den · søvnløseste Opmærksomhed hver Time paa Dagen, og
4T44, s. 323 ørelse, Dagens og Nattens · Søvnløshed en herlig Anvendelse – selv om Verden
PMH, s. 82 enne Frihedens lidenskabelige · Søvnløshed er en aandelig Fremtrængen, og en legemlig
OTA, s. 141 fandt han nogen Hvile i sin · Søvnløshed for at fange efter den og for at holde
SLV, s. 244 tale om den. I Eensomhed, i · Søvnløshed har jeg fornummet den, naar man i eet Secund
NB8:38 nne Frygt og Bæven, denne · Søvnløshed i at vove sig langt ud, tabende hele Endeligheden
Brev 85 m end ikke om Natten. Kulde, · Søvnløshed partielt, Nerveaffektioner, skuffede Forventninger
NB31:114 s: v: Det Jeg, der er den · Søvnløshed som betinger det Ethiske. /
KG, s. 275 ankestreg er skjult Angestens · Søvnløshed, Arbeidets Nattevaagen, næsten fortvivlet
FB, s. 146 en Mand tilstede, som leed af · Søvnløshed, da gik han maaskee hjem, satte sig hen
FB, s. 124 erne var en Mand, der leed af · Søvnløshed, da ligger den forfærdeligste, den dybeste,
BOA, s. 146 ng, der kun altfor let bliver · Søvnløshed, og altfor let Afsindighed; han veed ogsaa,
JJ:127 tælles, at han i 3 Aar leed af · Søvnløshed. S. 229 anføres et andet Exempel paa
NB7:106 / Men jo mere Aand jo mere · Søvnløshed; og derfor er det jo allerede i og for sig
TS, s. 73 gtige Hoved, det er blevet som · søvnløst for at udfinde nye, nye Midler til at forøge
EE2, s. 307 kan føre et saa uroligt og · søvnløst Liv, som han nødsages til; med mindre
OTA, s. 240 maatte gjøre et Menneske · søvnløst og derpaa afsindigt, at han ikke har Tiden
SFV, note g, frygtende og elskende Gud, · søvnløst vogte paa, at det Sande blev udtrykt, at
FB, s. 126 vel kan gjøre et Menneske · søvnløst, og dog er Abraham ikke den, han er, uden
Brev 27 en, at Din Fader var hos mig, · så der atter er gået nogen Tid hen, inden
Brev 26 me som et Besøg i Andres. / Kom · så engang hen til mig. Jeg vilde nødigt
Brev 26 at jeg tænker på Dig – · så gjøre de dog Noget; betragt dem som
Brev 26 skulde kjøre forgjæves; men · så kan Du jo lade Din Karl springe hen og
Brev 27 ang imellem at besøge mig, · så kom Du kun, Du er velkommen / Din /
Brev 27 keren, når Alt er hørt, · så kommer det dog hovedsageligen an på
Brev 27 og når Alt er glemt, · så kommer det også an på Inderligheden.
Brev 26 re om jeg er hjemme, Vejen er ikke · så lang. Når Du gjør således, kunde
Brev 27 res i Inderlighed, ikke lige · så megen Betydning og Gyldighed som ethvert
Brev 27 lle Hengivenhed løser lige · så stor en Opgave som vi Andre, der spille
Brev 25 der ingen Gjentagelse er. Men · så tvivl om Gjentagelsen og kom igjen; Gjentagelsen
Brev 27 et og at tabe sig selv. / Lev · så vel i det nye År; kan det fornøje
Brev 26 ikke så lang. Når Du gjør · således, kunde Du også måske træffe mig