Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| NB29:107 | Eed forpligtet paa det nye | · T – deeltage i den Art Festlighed som |
| NB27:6 | – lige stik mod det N. | · T – være Tegn paa Guds Naade. / |
| NB27:57 | erom kan man efterlæse det N. | · T ( at forlade Alt, at hade sig selv, sit |
| Brev 315 | henvendt mig til Dem. / S | · T / Hr Dr: S: Kirkegaard / Østerbro |
| Brev 192 | givne Neveu / Michael. / S | · T / Hr Mag. art. S. Kjerkegaard. / Kjøbenhavn. |
| Brev 305 | adsere. / Deres / R Nielsen / S | · T / Hr Mag. Kierkegaard / S T / Hr Magist. |
| Brev 299 | S T / Hr Magist Kierkegaard / S | · T / Hr Mag. Kierkegaard / Torsdagen d 17 |
| Brev 300 | rest. / Deres / R. Nielsen. / S | · T / Hr Mag. Kierkegaard. / S T / Hr Magister |
| Brev 299 | . N. / Torsdag. d 20 Sptbr. / S | · T / Hr Magist Kierkegaard / S T / Hr Mag. |
| Brev 306 | Hr Magist. Kierkegaard / S | · T / Hr Magist. Kierkegaard / Kjere! / |
| Brev 306 | enskabelig / R Nielsen / S | · T / Hr Magist. Kierkegaard / S T / Hr Magist. |
| Brev 305 | / S T / Hr Mag. Kierkegaard / S | · T / Hr Magist. Kierkegaard. / Hr Magister! |
| Brev 289 | Deres / R. N. – / S | · T / Hr Magist. Kierkegaard. / S T / Hr Magister |
| Brev 282 | / Hr Magister Kierkegaard. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / 22. Brev 283, |
| Brev 303 | r Magister Kierkegaard / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / Denne Billet |
| Brev 289 | r Magist. Kierkegaard. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / i / Kbhvn. |
| Brev 291 | ste see Noget fra mig. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjere! / |
| Brev 293 | an Intet paa Posthuset / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjere! / |
| Brev 295 | ale. / Deres / R N. – / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjere! / |
| Brev 277 | Deres / R. N. – / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjære Hr |
| Brev 301 | T / Hr Magst. Kierkegaard. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjære Hr |
| Brev 279 | te om 14 Dage. – / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjære! / |
| Brev 287 | anden? / Deres / R. N. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / P. S. Det er |
| Brev 283 | r den skjønne Gave. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / S T / Hr Magister |
| Brev 303 | iligt. / Deres / R. N. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / S T / Hr Magister |
| Brev 302 | N. / Torsd d 4 April 1850. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard / Torsdagen d |
| Brev 287 | ubitandum est. – / S | · T / Hr Magister Kierkegaard. / |
| Brev 300 | / Hr Mag. Kierkegaard. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard. / d 22 Fbr. |
| Brev 285 | Magister Kierkegaard. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard. / Et sort Forsøg |
| Brev 283 | r Magister Kierkegaard / S | · T / Hr Magister Kierkegaard. / Onsdag Middag |
| Brev 285 | . / Deres / R. N. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard. / S T / Hr Magister |
| Brev 282 | R. N. / Den 2den Mai 1849. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard. / S T / Hr Magister |
| Brev 276 | Magister Kjerkegaard. / S | · T / Hr Magister Kierkegaard. / Søndag. |
| Brev 278 | k Kroe d 21 Juli 1848. / S | · T / Hr Magister Kjerkegaard / i Kbhvn. / |
| NB6:2 | s / R. Nielsen. – / / S | · T / Hr Magister Kjerkegaard. – / Ved |
| NB6:2 | f første blad ( NB6:2) / S | · T / Hr Magister Kjerkegaard. / / Torsdag. |
| Brev 276 | / R. Nielsen. – / S | · T / Hr Magister Kjerkegaard. / S T / Hr Magister |
| Brev 301 | at spadsere. / Deres / R N. / S | · T / Hr Magst. Kierkegaard. / S T / Hr Magister |
| Brev 67 | / Deres / O Bang / S. u. / S | · T / Hr. Magister S. Kierkegaard / Rosenborggade |
| Brev 313 | mlighed / e – e. / S | · T / Hrr Mag. S. Kierkegaard / Nørregade |
| DS, s. 235 | simpelt, fremdrager af det N. | · T Det, som tydeligt nok staaer der og med |
| Not1:5 | hvilket hell. ikke i det N. | · T findes noget Spor. – / Englene betragtedes |
| Papir 27:2 | m man endelig vil finde i det N. | · T forledet ved et saadant enkelt Ord som |
| Papir 251 | ds Rige bliver nu i det N. | · T forskjellig opfattet. Imod Pharisæernes |
| Papir 251 | kjellen mell. d. N. og Gl. | · T fremhævet, og nu følger den almdl |
| Papir 251 | ret i eet Billede. Det Gl. | · T indeholder Skildringen af et Billede, hvori |
| Not11:37 | mer, den tredie Potens, er | · T overvundet. Isis er det med Gud forbundne |
| Papir 15 | dre have forklaret det med H. | · t præscientia Dei. Andre have forklaret |
| Papir 24:5 | det samme / ein gottloses Sein / | · T q / 13. Papir 24:6, bl. [ 1r] / |
| Papir 251 | 31. Joh: 18, 36) I det N. | · T skilles ogsaa i Ideen om Guds Rige dets |
| Papir 251 | egrundet. – I det N. | · T skilles tydelig mellem dette β: indvortes |
| NB27:36 | hvad Χstd. er efter det N. | · T! Christendommen, det at blive og være |
| NB18:28 | Fordringen staaer i det N. | · T) Gud er naadig o: s: v:. Nei, det har jeg |
| Papir 524:1 | e Priser ( de findes i det N. | · T) har hver Generation og hver Enkelt i Generationen |
| Papir 58 | rklare mig, at det hedder i d. N. | · T, at den, som ikke troer skal straffes. – |
| NB17:101 | ig til at gjøre efter det N. | · T, at leve overeenstemmende med det N. T. |
| NB27:57 | an man atter efterlæse det N. | · T, der er saare langt fra at lægge Dølgsmaal |
| NB19:12 | andet af hine Ord i det N. | · T, der indeholde Fordring i Retning af Selvfornegtelse |
| Papir 520 | risten thi der er, efter det N. | · T, Fare forbunden med at bekjende Χstum. |
| NB26:104 | hvor er det Sted i det N. | · T, hvor denne Fremgangsmaade anbefales? Nei, |
| Papir 15 | ted uden i Citater af det Gl. | · T, hvor det forekommer anderledens. Nogle |
| Not1:7 | nd at henvende os til det N. | · T, hvoraf vi kunne udlede: / 1 at Forestillingen |
| JJ:387 | jeg kjender ikke Dit Liv m: | · T, jeg veed ikke hvad der nærmest ligger |
| 3T44, s. 267 | / Er dette ikke saaledes, m. | · T, og derfor sagde Du vel til Din Gud hos |
| EE:57 | var » forudskrevet i det Gl | · T, var forudskrevet, for at de Christne skulde |
| JJ:417.a | et tydske Ordsprog: Gott richt' | · t, wenn niemand spricht ( ɔ: naar Alle |
| Papir 470 | r det nu engang ikke er det nye | · T. Χstd vi have saa lidet som vi stræbe |
| NB25:68 | g dette er ifølge det N. | · T. Χstd.): han kan ikke bære sig saaledes |
| NB30:22 | t meest Modsatte af det nye | · T. Χstus kommer til Verden for at frelse |
| Not13:27 | ng, saaledes oversætter | · T. ϰινησις, |
| Not1:7.h | / ( Chr: kaldes ogsaa i det N. | · T. υιος το |
| Not1:9 | . / Læren herom i det Gl. | · T. – / Der sigtes til Læren i Genes. |
| Not1:8 | ntaget Sacramenter i det Gl. | · T. – / Man har anseet denne Lære |
| NB26:55 | r selv. / Christd. i det N. | · T. – Christenhed. / / I det N. T. fremstilles |
| NB21:145 | deres Koner læse det N. | · T. – de stole naturligviis paa, at det |
| Not1:7 | inger have hersket i det Gl. | · T. – Desuagtet finde vi dem dog benyttede |
| KK:4 | gjelder Godt med Godt. / d. N. | · T. – i Χsti Liv adskiller sig 3 |
| NB21:99 | estemmelser findes i det N. | · T. – og saa gjøre Tilstaaelse om |
| NB30:22 | et at være Christen i det nye | · T. – Uro – Martyriet – Luther. |
| NB26:33 | Opgave. / / Jeg fremtager det N. | · T. ( iforveien har jeg forskaffet mig et nøiagtigere |
| Papir 71 | og meget prægnant er hele Gl. | · T. ( Lov Standpunctet) i Modsætning til |
| Papir 254 | Mand, der underskriver sig | · T. ( og som NB. i de foregaaende 1 ½ |
| CT, s. 195 | re, Du spørger Dig selv m. | · T. ( thi saaledes er det baade rigtigst og |
| NB21:92 | al sørges for, at hele det N. | · T. ( undtagen maaskee Aabenbaringen) læses |
| NB26:22 | impelt, som ogsaa sees af det N. | · T. / » Det Ubetingede« bliver |
| NB26:33 | ammenlignet med hele det N. | · T. / / / Angreb paa Den og Den er mig væsentligen |
| SLV, s. 179 | da sagtens føie ham. / F. | · T. / / Den rige Bonde i Norge sætter en |
| NB18:71 | r jeg vil udlægge det N. | · T. / Adgangen vil staae Enhver aaben, med |
| EE:33 | idstheden i sig ikke som i det gl. | · T. / d. 9 Martz 39. / Det er dog yderst betegnende, |
| NB21:127 | r end der egl. fordres i det N. | · T. / Det er dette Sving mere som egl. er min |
| NB31:119 | m det forudsiges i det nye | · T. / Det er evig Løgn, at Apostlene bleve |
| NB32:25 | vad Χstd. er i det nye | · T. / det Ubetingedes Ueensartethed vilde snart |
| NB22:98 | endog flygtigt at læse det N. | · T. / Dog dette er Antiqveret. / / Her Exempler |
| NB17:101 | eve overeenstemmende med det N. | · T. / Eller er Meningen maaskee den, at » |
| NB22:100 | ikke Efterfølgelse. / Det N. | · T. / er dog som en Satire over os. / Det N. |
| Brev 248 | oe / pr. Hillerød. / S. | · T. / Her Mag. art. S. Kjerkegaard. / S. T. |
| Brev 248 | art. S. Kjerkegaard. / S. | · T. / Her Mag. artium S. Kjerkegaard / Gl. |
| Brev 29 | l tillade Eder at Skrive / S. | · T. / Herr Dr. P. Chr. Kierkegaard / i / |
| Brev 226 | vne / S. Kierkegaard. / S. | · T. / Herr Mag. S. Kierkegaard. / Kiøbenhavn |
| Brev 245 | iegade 126 øverst) / S. | · T. / Herr Magister S. Kierkegaard / Kjøbenhavn. |
| Brev 222 | . / S. Kierkegaard. / / S. | · T. / Herr Magister S. Kierkegaard / Kjøbenhv. |
| Brev 222 | digst / Bianco Luno. / S. | · T. / Herr Magister S. Kierkegaard / Nytorv. |
| Brev 253 | / ( Jac. 2, 14. etc) / S. | · T. / Herr Magister S. Kjerkegaard / Kjøbenhavn |
| Brev 31 | edersdatter Kierkegaard. / S. | · T. / Hr Doctor P. Chr. Kierkegaard / i / |
| Brev 200 | Jæger Corps. / Ds. / S. | · T. / Hr Mag. art S. Kierkegaard / Hjørn. |
| Brev 203 | ngivne Neveu / Henrik / S. | · T. / Hr Mag. art. S. A. Kierkegaard / Hjørn. |
| Brev 204 | . / Glædelig Juul! / S. | · T. / Hr Mag. art. S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn |
| Brev 201 | givne Neveu / Henrik. / S. | · T. / Hr Mag. art. S. Kierkegaard / Hj. af |
| Brev 202 | ngivne Neveu / Henrik / S. | · T. / Hr Mag. art. S. Kierkegaard / Hjørnet |
| Brev 261 | 48 / Kolderup Rosenvinge / / S. | · T. / Hr Mag. S. Kierkegaard / Kiære Hr |
| Brev 265 | / Kolderup Rosenvinge / S. | · T. / Hr Magister Kierkegaard / S. T. / |
| Brev 169 | / Hr Magister Kierkegaard. / S. | · T. / Hr Magister Kierkegaard. / Høistærede! |
| Brev 169 | . 1847. / F.C. Petersen. / / S. | · T. / Hr Magister Kierkegaard. / S. T. / |
| Brev 259 | / Kolderup Rosenvinge / S. | · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Det gjør |
| Brev 273 | / Kolderup Rosenvinge / S. | · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Kjere Hr |
| Brev 260 | Mag. S. Kierkegaard. / S. | · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Kjære |
| Brev 265 | Magister Kierkegaard / S. | · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Kjære |
| Brev 267 | / Kolderup Rosenvinge / S. | · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Tornebuskgaden |
| Brev 170 | Mag. S. Kierkegaard. / S. | · T. / Hr Magister S. Kierkegaard. / |
| Brev 68 | l Din Oluf Bang / S. | · T. / Hr Magister Søren Kierkegaard / |
| Brev 31 | aard / i / Kjøbenhavn / S. | · T. / Hr. Doctor P. Chr. Kierkegaard / i / |
| Brev 205 | vne / Neveu / Henrik. / S. | · T. / Hr. Mag. art. S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn |
| Brev 199 | / Din Neveu / Henrik. / S. | · T. / Hr. Mag. art. S. Kierkegaard / Hjørn: |
| Brev 61 | taknemmelige / Zeuthen / S. | · T. / Hr. Mag. Art. S. Kierkegaard / i / fr. |
| Brev 250 | r. Paludan Müller / S. | · T. / Hr. Mag. art. S. Kjerkegaard. / Den 17de |
| Brev 73 | l 1846. / JL Heiberg. / / S. | · T. / Hr. Magister S. Kierkegaard. / Høistærede |
| Brev 53 | digst / J. F. Giødwad / S | · T. / Hr. P. L. Møller / Copi / Høistærede! |
| Brev 119 | ræget, hvor vi ere. / S. | · T. / Hr: Magister S: Kierkegaard. / Østerbro |
| NB35:18 | odsatte af hvad den er i det nye | · T. / Hvo Du end er – er det nu Din Agt, |
| Papir 524:2 | flægge Eed paa det N. | · T. / Hvorledes jeg forstaaer Fremtiden / |
| Papir 545 | den« saaledes i det N. | · T. / I Χsthed gaae vi Alle ad een og |
| Papir 546 | – saaledes i det N. | · T. / i Christenhed er Χstdom Beroligelse |
| NB13:84 | ørn og læser i det N. | · T. / Jeg dadler ikke de Næringsdrivende, |
| NB21:99 | ikke, at de staae i det N. | · T. / Jeg mener, at det er dog bedre at tage |
| NB25:6 | , hvorom der blev Strid. / Det N. | · T. / Luther siger udtrykkelig etsteds, at |
| Brev 318 | dgaar fra Deres Hond. / S. | · T. / Magister Kierkegaard / |
| NB29:107 | Eed forpligtet paa det nye | · T. / Med det nye T. som Instrux maatte Præsten |
| Papir 467:1 | skal forpligte sig paa det N. | · T. / Men hvis han ikke ved Eed vil forpligte |
| NB26:30 | gt, dette er Evangeliet i det N. | · T. / Men snart indtraadte Forandringen og |
| NB27:33 | ndet end den er ifølge det N. | · T. / Men vi have ingen officiel Bestemmelse |
| NB25:68 | nne Χstd. efter det N. | · T. / Naar saa er, er hans Χstds-Forkyndelse |
| NB27:33 | r hvad Χstd. er uden det N. | · T. / Nu er altsaa Enhver forpligtet til, indtil |
| NB25:68 | d er, er indeholdt i det N. | · T. / Og M. har paa det Høitideligste forpligtet |
| Papir 464 | n forsker lærd i det N. | · T. / Og see, Ordets guddommelige Korthed i |
| Papir 1:1 | e i s: A: en ny Udgave af N. | · T. / pag. 375. Af ældre Oversættelser |
| NB24:122 | r, for at faae det ud af det N. | · T. / Stedet af Ruysbroek er citeret efter |
| LP, note | ætning.« / f. Ex. O. | · T. / Was ich nicht weiß, macht mich nicht |
| AA:46 | n. / ( Goethes W. 8to Stuttgart og | · T. 1830 34 B. p. 365 n: og 66 ø.). / Philosophien |
| NB28:51 | k Alle blive salige: det N. | · T. aander i den Modsætning: en lille Flok, |
| TS, s. 88 | : o, evige Seierherre! / / M. | · T. ad hvilken Vei gaaer Du i Livet? Husk paa, |
| CC:4 | factus esset. Cum jam veniret | · T. ad nos a vobis lætum nuntium afferens |
| NB24:48 | « forlangt i det N. | · T. af den Χstne. / Jeg formaaer det ikke. |
| NB30:136 | en Betingelse, som det nye | · T. afgiver: Efterfølgelsen. / Og her har |
| Not1:5 | ligesom Yttringerne i det N. | · T. alle ere fremførte leilighedsviis uden |
| NB36:24 | Oplysning. Og hvad det nye | · T. angaaer, da er dette jo dog Gud-Msk, og |
| Papir 71 | ndpunctet) i Modsætning til N. | · T. angivet i Heb: 12, 24. » αιματι |
| Not1:5 | ekommer som saadan i det Gl. | · T. Apocrypher og i andre med dem samtidige |
| NB26:23 | Lidelse, hvad ogsaa det N. | · T. Apostlene, Sandhedsvidnerne o: s: v: udtrykke. |
| NB14:123 | ikke gjøre Noget selv med H: | · t. at blive Troende? Enten maa man nu her |
| NB19:55 | Jeg. / / Jeg læser i det N. | · T. at det at forkynde Χstd. er Veien |
| NB30:135 | og da ifølge det nye | · T. at elske Gud er at hade Verden, saa har |
| NB25:10 | af Msker. / Derfor har vi det N. | · T. at holde os til; og saa maa Enhver for |
| NB27:71 | t det Anstrengende i det N. | · T. at være sagt særligen til Apostlene |
| NB26:36 | og dog siger Jesus i det N. | · T. atter og atter: Den, som ikke følger |
| EOT, s. 264 | : at finde Tilgivelse. / / M. | · T. Bekymrede Mennesker seer man ofte nok i |
| DD:208 | andt det Rette saavel med H. | · t. Beregningen af Rotationen i denne litteraire |
| Not13:40 | være af Vigtighed m. H. | · t. Besvarelsen af det Spørgsmaal om det |
| NB19:81 | vi ere saavidt, at man af det N. | · T. beviser at saaledes forholder det sig. |
| Papir 523 | steligt, Nonsens. I det N. | · T. bevises den derfor heller ikke saaledes, |
| NB25:6 | m han ogsaa siger, at naar det N. | · T. blev draget frem, oversat i Modersmaalet, |
| Not9:1 | Tilkommende. Ogsaa i det gl. | · T. bliver det udv: Forhold tilbage. At Χstus |
| Not11:37 | indtil det føder Horos. | · T. bliver selv Osiris. Han er nemlig kun i |
| Not1:7 | 8, 7. – Ogsaa i det N. | · T. bruges υιος τ |
| NB11:180 | r glemt, at det staaer i det N. | · T. cfr. Luc: 10, 23. / Men ellers har man |
| NB10:54 | avidt ogsaa sin Gyldighed med H: | · t. Christus som historisk virkelig Person. |
| Papir 251 | gaaer gjenem hele det Gl. | · T. Daniel skildrer denne af alle Propheter |
| NB26:10 | den Tegning som er i det N. | · T. De » Overordentlige« var |
| Not1:6 | denne Fortælling i det N. | · T. De senere Lærdomme om Syndefaldet som |
| KK:4 | Forhold mell. det Gl. og N. | · T. Den bibelske Dogmatik falder som historisk |
| Not10:8 | ς betyder i det N. | · T. den fordærvede Verden. Jeget trækker |
| Papir 9:5 | ts sig selv lige Væren uden H. | · t. den s. S B. saa bevirker det en uforanderlig |
| NB28:7 | . / Luther er næst det N. | · T. den sandeste Skikkelse. Hvad udtrykker |
| Not1:7 | 1 Tim: 2, 6. / Naar i det N. | · T. denne forsonende Virksomhed især tillægges |
| Papir 525 | ringen som den er i det N. | · T. der er ikke een af os, ikke een eneste, |
| TS, s. 97 | en der levendegjør. / / M. | · T. Der er, i Forhold til Christendommen, Intet, |
| Oi7, s. 294 | aisonerer hver især som S. | · T. deres Hr. Fader og Fru Moder raisonerede: |
| TS, s. 96 | a gaae til Hjerte! / / / / A. | · T. Dersom Du vil agte, ikke paa den Tale, |
| OTA, s. 327 | dette Suk: jeg gaaer ene. M. | · T. Dersom et Barn, der var ifærd med at |
| BB:24 | ens Kjerligheds Vaagnen m. H. | · t. det endnu ikke udviklede Sandselige? Lader |
| NB26:25 | dette Liv. / Anderledes i det N. | · T. Det er ikke Sværdet der hænger i |
| NB17:102 | vært at forstaae det N. | · T. Det er Menneskehedens Sag jeg taler, naar |
| TAF, s. 301 | neske, som jeg afskyer. / A. | · T. Det er til den Kjerlighed, der skjuler |
| DD:6.e | oses derfor). / Et Træk med H. | · t. det Humoristiske i Χstd. er ogsaa |
| NB26:33 | som just er Nerven i det N. | · T. det Iogforsigværende er gaaet ud af |
| NB17:59 | ning) men man finde dog i det N. | · T. det Sted, hvor der omtales: Professorer |
| OTA, s. 223 | ke Himlen reent. / III. / M. | · T. Det var ved Anledningen af et Skriftemaal, |
| F, s. 482 | n staver det Ord Indolents uden | · t. Dette er mig nok, thi deraf slutter jeg, |
| KK:10 | Forvirring, der har hersket med H. | · t. dette Skrift, idet man deels med en ængstelig |
| Papir 16 | re si respicimus alia loca N. | · T. dicitur de apostolis ergo υπ |
| NB27:46 | dse forundret, at dette i det N. | · T. dog fremstilles som noget Begeistrende, |
| KK:4 | ionen i Apokrypherne 3) det N. | · T. dogmatiske Bestemmelser. – / Det |
| KK:4 | historisk i 3 Dele. 1) det gl. | · T. dogmatiske Grundanskuelse 2) Reflexionen |
| TAF, s. 292 | rdi Meget blev forladt. / M. | · T. Du erindrer vel Begyndelsen af denne Tale. |
| 2T44, s. 203 | nd han kommer saa vidt. / M. | · T. Du stred jo ogsaa derinde, hvor man ikke |
| Papir 520 | an har at holde sig det N. | · T. efterrettelig, og i Modsætning til Christenhed, |
| Not1:9 | avn findes hverken i det Gl. | · T. ell i LXX men i testamentum duodecim patriarcharum. |
| Brev 116 | ldig Læsning i det N. | · T. ell. i et gudeligt Skrift; naar Du gaaer |
| JJ:87 | d os antage ( hvad hverken det gl. | · T. ell. Koranen melder om) at Isaak vidste, |
| 2T43, s. 44 | det maa skee, sagde Du, m. | · T. Eller er der da kun en Aand, som vidner |
| NB27:71 | alet er, anerkjender det N. | · T. en anden Art Christne end » Discipelen«. |
| Not1:6 | s: 8, 7. / Vi finde i det N. | · T. en Modsætning mell. νους, |
| BB:42.a | . / Typologiens Betydning med H. | · t. en Theorie om Ahnelser. / Hertil hører |
| NB17:102 | at være ene med det N. | · T. Ene med det, det vil sige, være saaledes |
| Papir 589 | ivet 30,000rd. Thi det nye | · T. er af den Mening, at det er saa uendelig |
| NB27:80 | rledes det ifølge det N. | · T. er at forstaae, at det er Tegn paa, at |
| NB31:116 | inger om hvorledes det nye | · T. er at forstaae, item indskyder sig den |
| Papir 492 | este Udsvævelser. / I det N. | · T. er Christendom en Udførelse af » |
| KK:3 | n. – / / Theocratismus / | · T. er den Vildfarelse, ifølge hvilken det |
| NB27:57 | officielle. / / Ifølge det N. | · T. er der kun een Art af Christne: » |
| Papir 468 | d stik imod. / Ifølge det N. | · T. er der Strid mellem Gud og Msk. Selvfølgeligt |
| NB33:41 | od Gud. / Ifølge det nye | · T. er der Strid mellem Gud og Msket – |
| Papir 519 | atterligste. / Ifølge det N. | · T. er det at være Christen det naturlige |
| NB30:22 | et – Luther. / / I det nye | · T. er det at være Christen udtrykt af Apostlene; |
| NB22:159 | end nogensinde. I det gl. | · T. er det dog mere som sad han og passede |
| Not9:1 | re, men omvendt. Uden det n: | · T. er det gl. T. ikke blot ikke forstaaelig, |
| Papir 469 | std. ifølge det nye | · T. er det lige stik Modsatte er Forsagelse |
| NB26:104 | De ikke? Og selv i det Gl. | · T. er det saa end sige i det N. T., hvor Lidelsen |
| NB33:3 | Timeligheden – Evigheden. / | · T. er det Sinkende, det sig bredende, forholder |
| NB27:80 | nge. / Thi ifølge det N. | · T. er egl. det at være Χsten: at offres. |
| Papir 484 | elagtig i – i det N. | · T. er en evig Salighed Dette mindst af Alt. |
| NB28:54 | rt Msk. sige. O, men det N. | · T. er en frygtelig Bog; thi det regner jo |
| NB17:102 | n Vildfarelse. Nei, det N. | · T. er en Lære, og Videnskaben maa man have |
| NB29:89 | Evangeliet. / / I det nye | · T. er Forholdet dette: Evangelium er i Forhold |
| NB29:61 | tes Christendom / / / / I det n: | · T. er Forholdet: Gud-Msket, et enkelt Msk. |
| Papir 587 | sten i Msk-Frygt / I det nye | · T. er Formelen for det at være Χsten: |
| NB17:102 | . Men i Forhold til det N. | · T. er Forsigtigheden endnu større: man |
| NB31:83 | det nye Testamente. / I det nye | · T. er Gud Kjerlighed, uendelig Kjerlighed, |
| NB25:11 | nderligt! Man antager, at det N. | · T. er Guds Ord – men man synes reent |
| NB21:54 | det maa Enhver tilstaae: det N. | · T. er i Grunden let nok at forstaae – |
| Papir 370.a | even Videnskab – det N. | · T. er ikke mere Medium men critisk gjort dialektisk |
| Papir 469 | / At Χstd. i det nye | · T. er Intet mindre end en Næringsvei, et |
| NB27:80 | til. / Thi ifølge det N. | · T. er jo Forholdet dette: Hedningen vil slet |
| Papir 484 | ge. / Christendom i det N. | · T. er just at dette afgjøres i Timeligheden, |
| NB26:51 | jeg skulde videre. / Det N. | · T. er Lidelse indtil det Sidste – men |
| NB29:105 | med Χstd. / / / / Det nye | · T. er med guddommelig Hensigt just indrettet |
| Not10:9 | ie Begnadigung. / I det gl. | · T. er nærmest Retfærdiggjørelsen |
| NB24:100 | for Χstd. / I det N. | · T. er Sagen saa yderst simpel. / Christus |
| NB26:67 | færdige Gud; og i det N. | · T. er Sagen vendt saaledes, at just Efterfølgelsen |
| Papir 548 | den o: s: v:«. I det N. | · T. er Situationen, at der er Verden som staaer |
| NB14:106 | ret til eller ikke, hvem det N. | · T. er skrevet af o: s: v:. / Altsaa han gjør |
| NB21:145 | g saa vante til, at det N. | · T. er til – og at vi da saadan forstaae |
| JJ:146 | eftersom det gl. ell. det n: | · T. er transparent deri. / Jeg kunde maaskee |
| NB17:102 | Sagen er ganske simpel. Det N. | · T. er yderst let at forstaae. Men vi Mennesker, |
| NB27:65 | le det Sprog der bruges i det N. | · T. er, skjøndt der bruges de samme Ord |
| NB28:23 | ten og vi Msker sige Eet, det N. | · T. et Andet er ikke det forunderlige; det |
| TTL, s. 411 | ved Talen at bedrage Dig, m. | · T. Fandtes den hos Dig, da blev Talen jo næsten |
| Not1:5 | førte Yttringer af det N. | · T. finde vi Anvendelse gjort af de enkelte |
| Not1:9.3 | til den Synthese, der i det N. | · T. findes af ethvert Dogma, saaledes, at det |
| Not1:6 | reland i Himmelen. I det Gl. | · T. findes ei Udødelighedslæren fremsat |
| BA, note | r Gud som et Øie. / I det N. | · T. findes en poetisk Omskrivelse af Øieblikket. |
| NB10:140 | en er ganske simpel. Tag det N. | · T. for Dig, læs. Kan Du negte, tør Du |
| Not1:5 | evne begunstigede ved det N. | · T. Forbigaaelse af alle disse Spørgsmaal; |
| NB25:111 | ngenlunde er betjent som det N. | · T. fordrer, men i denne fordærvede Verden |
| Papir 491 | den Aandelighed, hvilken det N. | · T. fordrer. Nei, hvis en Christen fra Oldtiden |
| BA, note | i disse Sphærer. / I det N. | · T. forekommer Benævnelsen σοϕια |
| Not10:8 | om alle andre Offere? I. N. | · T. forestilles Χst. som Præst og Offer. |
| Papir 560 | Mai 55. / At blive hvad det n: | · T. forstaaer ved Christen er Noget som det |
| Papir 513 | pligtet ved Eed paa det N. | · T. forsvare at lade sig underholde af » |
| NB17:101 | re overeenstemmende med det N. | · T. Fortræffeligt. Her er saa senere opstaaet |
| NB31:119 | r og Anstrengelser, som det nye | · T. forudsiger ( og hvilke aldeles ere afskaffede |
| NB28:7 | , de Existentser, som det N. | · T. fremstiller er en heel Qvalitet forskjellig |
| NB26:55 | Christenhed. / / I det N. | · T. fremstilles det at blive Χsten ( som |
| Papir 520 | t bekjende Christum. / I det N. | · T. fremstilles det saaledes: man kan kun være |
| NB29:117 | tes Χstd. / I det nye | · T. fremtræder Χstus henvender sig |
| Papir 487 | thi, ifølge det n. | · T. fødes intet Msk. som Aand, efter naturlig |
| BA, s. 443 | dighed paa at vise, at det N. | · T. først er skrevet i det andet Aarhundrede, |
| Papir 524:2 | ved Eed forpligtet paa det N. | · T. Ganske rigtigt; men ved nærmere Eftersyn |
| NB17:63 | skal lære, hvad det N. | · T. ganske simpelt forpligter ham som enhver |
| NB17:102 | det: saaledes lyder det N. | · T. gjennem Videnskaben. Som hiint den Piintes |
| Papir 462 | Jeg troer det ikke. Det N. | · T. gjør paa det allerbestemteste Undtagelse |
| Not1:7.z3 | ning lader sig tænke med H. | · t. Gud end moralsk Forbedring. Naar det hedder, |
| Ded:15 | ). / Begge i privateje / Til / S. | · T. Hans Excellence / Hr Geheimeconf: Ørsted |
| NB24:77 | Dogma, til Pligt. / Det N. | · T. har aabenbart en Forkjerlighed for den |
| NB20:172 | ter – og Andet end det N. | · T. have vi dog vel ikke at holde os til. Men |
| Papir 529 | me. Men saaledes er det N. | · T. heller ikke. Enhver der troer, at der er |
| BA, s. 442 | bevise, at hvert Ord i det N. | · T. hidrører fra den vedkommende Apostel, |
| NB18:79 | Grad, naar man antager at det N. | · T. holder 14. / Deraf er ogsaa Følgen, |
| Brev 260 | / Kolderup Rosenvinge / S. | · T. Hr Mag. S. Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister |
| Ded:8 | sor Dr theol Engelstoft / Til / S. | · T. Hr Professor Heiberg. / R. af D. / Til |
| Ded:13 | nter / R af D. og DM. / Til / S. | · T. Hr Professor Petersen. / R af D. / Til |
| CC:26 | t ikke at see en Phraseolog som S. | · T. Hr. Leander saaledes ved et eneste Ord |
| Brev 75 | Heiberg / R af D. / Copie./ / S. | · T. Hr. Magister S. Kierkegaard! / At jeg ikke |
| TS, s. 87 | – Saa døer han. / M. | · T. husk nu paa, hvad det var, vi sagde ved |
| 2T44, s. 195 | da den Unge ud i Verden. M. | · T. hvad enten denne Tale synes som en gammel |
| NB28:54 | til Naaden igjen. / Det N. | · T. hviler aabenbart i den Betragtning, der |
| NB27:78 | e er Χstd efter det N. | · T. Hvo Du er, svar mig, troer Du, at et Msk. |
| TS, s. 54 | rlig Gransken og Grublen. / M. | · T. hvor høit holder Du Guds Ord i Priis? |
| 2T44, s. 223 | Enken maaskee gift igjen? M. | · T. hvorfor skammer Du Dig næsten ved, at |
| 2T44, s. 217 | avde hilset i det Fjerne. M. | · T. hvorledes Du end dømmer om hvad der |
| Ded:14 | or Petersen. / R af D. / Til / S. | · T. Høivelbaarne Hr Directør Waage / |
| Ded:10 | ra Forfatteren – / Til / S. | · T. Høivelbaarne Hr Etatsraad Kolderup Rosenvinge |
| Ded:11 | nge / R af D. og D. M. / Til / S. | · T. Høiærværdige / Hr. Prof: Dr: theol: |
| Brev 148 | jadsket Convolut afgaae til S. | · T. Høiærværdige Hr Hofprædikant |
| Ded:12 | : Dr: theol: Martensen / Til / S. | · T. Høiærværdige Hr Hofprædikant |
| Ded:6 | / Hr. Rector V. Borgen / Til / S. | · T. Høiærværdige Hr Prof. Dr. theol. |
| Papir 520 | ng – men ifølge det N. | · T. hører til det at bekjende, at der er |
| JJ:336 | blive til Intet). I det Gl. | · T. i Muhamedanismen i Midd. fremkommer her |
| Papir 548 | de pathetiske Udtryk af det N. | · T. i Retning af det Existentielle især |
| KK:7 | , at Forhærdelsen i det Gl. | · T. ikke alene tilskrives Gud; der siges ogsaa: |
| Not9:1 | t. Uden det n: T. er det gl. | · T. ikke blot ikke forstaaelig, men uforstandigt. |
| NB28:7 | re. / Heraf sees ogsaa, at det N. | · T. ikke ganske ligefrem og udenvidere kan |
| DD:17 | sti Taler og overhovedet det h: N. | · T. ikke har det ironiske ell. humoristiske |
| Papir 520 | saa Fald vil altsaa det N. | · T. ikke mere kunne afgive Regelen for det |
| NB29:102 | I den Forstand kan det nye | · T. ikke ret forstaaes uden det gl., thi Forargelsens |
| NB4:8 | som Χstd. ( den i det N. | · T. ikke Søndags-Sluddren af dem i Bombasin, |
| NB28:7 | / Heraf seer man, at det N. | · T. ikke udenvidere er Regulativet for os almindelige |
| CC:7 | , et profectus est T. K. in G. | · T. in D. Lucas solus est mecum, Marcum assume, |
| NB17:102 | have vi spærret det N. | · T. inde ved Hjælp af Videnskaben. Forgjeves |
| NB22:100 | som en Satire over os. / Det N. | · T. indeholder Trøst og atter Trøst for |
| NB31:116 | Læreres Eed og det nye | · T. indskyder sig 1800 Aars Meninger om hvorledes |
| NB35:5 | til hvis Besvarelse det nye | · T. Intet indeholder, da det antog, at den |
| NB27:84 | g end andre Msker. / Det N. | · T. især Evangelierne forjætter aabenbart |
| NB20:15 | / / Det er let at see, at det N. | · T. især Evangelierne kun indeholder Idealitetens |
| Papir 516 | Og hvilken af dem kommer det N. | · T. især Evangelierne nærmest? / » |
| NB27:77 | ed« læser det N. | · T. især Evangelierne. / / Man deler saaledes: |
| NB27:87 | aet af i Forhold til det N. | · T. især Evangeliernes Fordring til det |
| NB27:80 | og at elske Gud. / Tag nu det N. | · T. især Evangeliet hvad lærer det? Det |
| NB27:84 | les ikke negte, at i det N. | · T. især i Evangelierne fremstilles det |
| NB11:108 | taaende beraaber sig paa det N. | · T. Ja, da Χstd. selv var » en |
| NB25:5 | er en Bog, som hedder det N. | · T. Jeg føler mig af den saaledes og saaledes |
| NB17:102 | at være ene med det N. | · T. Jeg gjør mig ikke bedre end jeg er, |
| NB17:102 | belyse o: s: v: o: s: v: det N. | · T. Jo, jeg takker! Ja vi Mennesker vi ere |
| NB23:208 | f Justinus Martyr: dialogus cum | · T. judæo): Messias, om han ogsaa er født, |
| CC:7 | c sæculum, et profectus est | · T. K. in G. T. in D. Lucas solus est mecum, |
| Papir 474 | iken ( 5te Søndag e: H: | · t. K.) Mindetalen over Biskop M., vovet at |
| NB22:159 | ængeligt, Gud i det Gl. | · T. kan man ikke nær saa let snyde. Men |
| NB18:79 | ehøve – hvorimod det N. | · T. kan trøste den Elendigste af Alle, om |
| Papir 525 | Saligheds-Vilkaaret er i det N. | · T. knyttet til det at være Christen – |
| NB17:102 | være Christen uden at det N. | · T. kommer En altfor nær. / Den christelige |
| NB32:79 | gang Anelse om hvad det nye | · T. kræver: Mortification o: s: v:) staaer |
| NB17:102 | dprente Enhver, at det nye | · T. kun kan forstaaes gjennem Videnskaben. |
| Papir 15 | er, deraf at opholde. I d. N. | · T. kun Med. at erhverve sig Noget. Deraf πεϱιποιηςις, |
| 2T44, s. 212 | m? / Men Anna derimod ... M. | · T. lad Din Tanke hvile paa denne ærværdige |
| TS, s. 100 | ar hans Hjertes Begjering! M. | · T. lad os her passe paa, for ret at see, hvor |
| CC:1.j | frementibus. fremo ferocio. In N. | · T. legitur semel et quidem Aor: 1. act. / |
| NB19:12 | e sig ind i det Hele. Med det N. | · T. lige omvendt. Det forholder sig blot til |
| Papir 69 | kan vi altsaa sige ( med H: | · t. Lindberg, der argumenterer af det døde |
| Not1:7 | r: 36, 12-17. Ogsaa i det N. | · T. Luc: 1, 68. sq: Luc: 24, 21. Act: 1, 6. |
| Not1:7 | i dem dog benyttede i det N. | · T. Luc: 24, 46. Act: 3, 18. 26, 23. 1 Cor: |
| NB28:27 | hen og hænge mig. / I det N. | · T. læres, hvorledes vi Msker skulde tjene |
| NB27:48 | og Symboler til Side, tag det N. | · T. læs det – og siig er Det her læres |
| NB17:59 | em faldt det ind, at tage det N. | · T. læse det ligefremt og eenfoldigt og |
| NB26:35 | ae ad den Vei.« I det N. | · T. læse vi: I skulle blive hadede af Alle |
| NB26:35 | gaae den Vei!« I det N. | · T. læse vi: jeg er kommet at tvistiggjøre |
| NB21:145 | 68. / / / Hvorledes det N. | · T. læses. / / Vi ere nu engang saa vante |
| NB24:154 | saa alle tempora i det N. | · T. maa forandres til Perfectum eller Plusquamperfectum; |
| Papir 527 | blodigste Satire. / Det N. | · T. maa virkelig ( ogsaa blot pathetisk) have |
| Papir 422 | Sorgen ei synde / Indgang. / M. | · T. maaskee gyser Du næsten ved dette Ord, |
| NB27:80 | det igjen, ifølge det N. | · T. maatte Gud svare Dig: ja, min Ven, mig |
| NB21:99 | strengende Steder af det N. | · T. Man fortier dem – og saa indretter |
| Papir 4:1 | crificium, legitur bis in N. | · T. Mc. 7, 11 Deo devotum est. Josephus commemorat, |
| KK:2 | sthed overleverede Arv det Gl. | · T. med sine Forestillinger, Ønsker, Forhaabninger |
| NB10:135 | har en Specificitet m: H: | · t. Meddelelse, som gjør at i Forhold til |
| Papir 420:2 | der anmeldt i Berlingske | · T. meget rosende. Vilde En anlægge en ordl. |
| NB18:88 | et egl. er fordret i det N. | · T. Men alligevel, det var meget for Høit |
| NB18:73 | ogsaa fremstillet i det N. | · T. Men idet nu Χstd. forkyndes i sin |
| Not1:9 | ς der omtales i det N. | · T. mod Legemernes Opstandelse? σαϱξ |
| Papir 15 | vor han taler om Guds Naade med H. | · t. Msk Frelse ved Chr., synes det underligt, |
| NB31:142 | Saaledes staaer Sagen i det nye | · T. Msk. i al sin Jammer og Nød stedse plaget |
| Papir 61:2 | de komme til Kundskab om med H. | · t. Msk. Tilstand efter Døden at Alt dreier |
| Papir 4:1 | est thesaurus sacer in N. | · T. Mth: 27, 6. קָרַ |
| Papir 548 | forandret i Forhold til det N. | · T. Naar vi da lade som Ingenting og benytte |
| BA, s. 421 | at det Dæmoniske i det N. | · T. netop først viser sig ved Christi Træden |
| Papir 7 | s originis, nec quidquam in V. | · T. occurit. In LXX vero in libro Deut: XXX, |
| KK:7 | og ønsker nu efter det gl. | · T. Oekonomie, at den gudl. Retfærdighed |
| Papir 1:1 | / p. 374. 1522 udkom det n: | · T. og 5 Mosebøger udkom oversatte af L., |
| NB27:83 | objektivt) Læren efter det N. | · T. og de symbolske Bøger – – |
| NB26:30 | std. Sammenlign saa det N. | · T. og Du skal see det er den størst mulige |
| NB18:71 | gt at ville forstaae det N. | · T. og eenfoldigt stræbe i Gjerning at udtrykke |
| Not1:7 | ved hvilke Messias i det Gl. | · T. og ellers blandt Jøderne blev betegnet. |
| Papir 464 | beskjeftige sig med det N. | · T. Og i en ældre Tid iagttoges dog den |
| NB26:104 | uds Vrede ifølge det N. | · T. og jeg har Intet Andet at holde mig til. |
| CT, s. 282 | re komne hid i denne Time, a. | · T. Og kan det end ikke gives saaledes, som |
| Not11:37 | rincip som svæver mell. | · T. og O., indtil det føder Horos. T. bliver |
| Papir 474 | t ved Eed forpligtet paa det N. | · T. og ordineret – er ikke en Jesu Christi |
| NB27:33 | d Χstd er efter det N. | · T. Og saa vil Collisionerne fremkomme, ɔ: |
| Brev 150 | ddag et Exemplar af det N. | · T. og takker Gud for, at jeg blev den, hvem |
| NB23:189 | dvanlige Pensum i det gl. | · T. Og Touren var til Davids Psalmer 24, 25, |
| NB27:61 | mægtiger Fjenderne sig det N. | · T. og viser saare let, at det hele Officielle |
| Not1:7 | Formel forekommer i det gl. | · T. om Jøderne: Ex: 4, 22. Deut: 14, 1. |
| DD:11.a.a | erfor tales der ogsaa i det N. | · T. om, at al Guds Gjerning er god ( hvor Differentserne |
| NB27:19 | Collisioner som dem det N. | · T. omtaler at hade Fader og Moder o: s: v: |
| Not1:7 | ægtens Frelse. / I det N. | · T. omtales en evig Raadslutning grundet i |
| NB17:102 | ben. At ville slaae det N. | · T. op, forstaae hvad man læser deri udenvidere |
| NB17:102 | krift. / Jeg slaaer det N. | · T. op, jeg læser: » vil Du være |
| NB23:118 | . / Vor Maade at læse det N. | · T. paa / Tænk en af de ældre Kirke |
| Oi5, s. 243 | der nyser, eller at skrive S. | · T. paa et Brev. Forgjeves søger Eeden og |
| Papir 27:2 | std. – / Feilen med H. | · t. Prædestinationslæren, som man endelig |
| Not1:7 | t foran Chr: Tid. / A. I Gl. | · T. Ps: 22, 17.19. Her kommer det især an |
| CC:7 | et A. et domum O. E. mansit K. | · T. reliqui Mileti ægrotum. Festina ad me |
| NB26:33 | : v: o: s: v:. / Men det N. | · T. repræsenterer just det Iogforsigværende, |
| DD:170 | Dig – uden den, som det gl. | · T. saa forfærdelig har skildret uden den |
| NB26:23 | Χstd. ifølge det N. | · T. Saa høit er jeg langtfra, men jeg forstaaer |
| Papir 467:1 | re bundet ved Eed paa det N. | · T. saa kan han ikke forsvare at lade sig lønne |
| Papir 467:1 | vil forpligte sig paa det N. | · T. saa vil Staten vel ikke lønne ham. / |
| TS, s. 102 | aaledes med at afdøe. / M. | · T. Saa, saa – saa kommer den levendegjørende |
| KK:5 | f Læren om d. h. Aand m: H: | · t. Sabellius, motiveret ved Schleiermachers |
| BA, s. 443 | og derfor maa han have det N. | · T. sat i Classe med alle andre Bøger. Det |
| NB27:80 | fer mere behøves; det N. | · T. selv forudsiger, at enhver sand Χsten |
| CC:2.b | er produco efficio, ut sit. In N. | · T. semel Phill. 4, 10 resuscitastis curam |
| JJ:146 | r. Thi hvad vilde vel det n: | · T. sige om en Tro, der mener at skulde faae |
| BA, s. 426 | onen. En Dæmonisk i det N. | · T. siger derfor til Christus, da han nærmer |
| BA | ligesom hiin Dæmoniske i det N. | · T. siger i Forhold til Frelsen: τι |
| NB27:77 | se, om hvilken der i det N. | · T. siges Χstus sagde til Apostlene, findes |
| Not11:30 | d er mere end einzig. I det gl. | · T. siges der ikke Herren vor Gud Herren er |
| NB17:102 | rgjeves opløfter det N. | · T. sin Stemme høiere end Abels Blod, der |
| NB20:172 | l, man vise mig, hvor da det N. | · T. slaaer af og prutter – og Andet end |
| Not1:7 | at paa andre Steder i det N. | · T. snart Chr: Død, snart Opstandelsen bliver |
| Not11:37 | uvis, snart sønderrives | · T. snart O. Først naar Horos kommer, den |
| CC:10 | d vos scripsi Scitote fratrem | · T. solutum esse, quocum, si celerius venerit, |
| NB29:107 | a det nye T. / Med det nye | · T. som Instrux maatte Præsten bære sig |
| AA:40 | en talrig Skare af Msk, der med H. | · t. Spørgsmaalet om Χstd. Forening |
| AE, note | e om: lidt efter lidt. I det n. | · T. staaer ogsaa, at der er to Veie, og at |
| NB31:69 | t kalde det Χstd! I det nye | · T. staaer Sagen saaledes, at det der interesserer |
| NB27:77 | Indtægt. Om der i det N. | · T. staaer: Χstus sagde til Apostlene, |
| Papir 519 | er overhovedet ifølge det N. | · T. Strid paa Liv og Død mellem Gud og Msk. |
| NB30:22 | Gange om Aaret. / I det nye | · T. svarer altsaa det Ene til det Andet: Uroen |
| Papir 577 | rax en Anonym i Berlingske | · T. søgte at give den størst mulige Udbredelse. |
| NB23:33 | ræde frem ene med det N. | · T. tage den simpleste christelige Leveregel |
| Papir 525 | og i den Forstand som det N. | · T. tager det er ikke en eneste af os Χsten, |
| NB:50 | om Barnealderens Fortrin i H. | · t. til at blive Christen har sit Tilhold i |
| NB17:102 | rde være ene med det N. | · T. Til hvilke frygtelige Conseqventser kunde |
| SLV, s. 178 | et Billet under Mærket F. | · T. til mig at henvende sig gjennem den Reitzelske |
| NB28:7 | envidere at ville gjøre det N. | · T. til Regulativ for mig, jeg som dog ikke |
| NB31:135 | Forjættelserne, som det nye | · T. tilsiger den Χstne – – |
| NB31:69 | d – – medens det nye | · T. totalt er den Pligt: at elske Gud. Men |
| KK:7 | demus P. liberius loca veteris | · T. tractantem in commodum suum, sed h: l: |
| NB35:5 | Alt stiller sig som det nye | · T. tænker sig det. Men da de rare Χstne |
| NB16:84 | Regel. / / Læs for Alt det N. | · T. uden Commentar. Vilde vel en Elsket falde |
| NB17:102 | gen for at gjøre det N. | · T. vanskeligere og vanskeligere at forstaae; |
| GG:1 | kjellen mell. det N og det Gl. | · T. var den, at der i hiint ikke lærtes |
| Not1:7.z | orklaret om sig, hvad i det Gl. | · T. var sagt om Messias. / Ligesom den forsonende |
| NB30:112 | er, hvad forstaaer det nye | · T. ved Χstd; og stricte taget viser det, |
| TAF, s. 285 | orlades elsker lidet. / / A. | · T. Ved Alteret lyder jo Indbydelsen » |
| NB27:71 | f den Hellige Skrift det N. | · T. vise mig, at det at være elsket af Gud |
| NB25:68 | saa holdes over for det N. | · T. viser det sig ikke at være det Χstlige. |
| NB17:102 | else: at jeg finder det N. | · T. yderst let at forstaae, men at jeg hidtil |
| CT, s. 221 | og de Uretfærdiges. / / M. | · T.! denne Tale er dog vel beroligende? Mere |
| GU, s. 338 | ham, den Uforanderlige. / / M. | · T.! denne Time er nu snart forbi, og Talen. |
| OTA, s. 326 | delige i denne Tanke. / M. | · T.! Dersom Du tænker Dig en Yngling, der |
| LF, s. 26 | ragte den anden.« / M. | · T.! Du veed, i Verden er der ofte Tale om et |
| OTA, s. 248 | uden denne Bevidsthed. / M. | · T.! erindrer Du nu, hvorledes denne Tale begyndte, |
| CT, s. 322 | , da velsignede Han dem. / A. | · T.! Hvad end et Menneske skal foretage sig, |
| OTA, s. 221 | frit Fangenskab. / M. | · T.! hvis det nu synes Dig saaledes, saa ville |
| OTA, s. 301 | tigt. / Et Valg; veed Du, m. | · T.! i et eneste Ord at udtrykke Noget, som |
| 4T43, s. 127 | de i Sorgens Dyb. – M. | · T.! ikke sandt, Du har forstaaet Jobs Lovprisning, |
| YTS, s. 268 | s med Tolderen. Men nu Du, m. | · T.! Ligheden tilbyder sig saa nær. Fra at |
| OTA, s. 210 | nder Ønskets Smerte. / M. | · T.! maaskee er Du træt af denne megen Talen |
| OTA, s. 240 | gtigt som Maalet. Altsaa, m. | · T.! under Udførelsen af Din Gjerning, som |
| NB23:118 | , paa hvilken vi læse det N. | · T.! Vi udelade alt det Existentielle, lade |
| NB31:116 | er især Eed paa det nye | · T.«. Ja ganske vist, men mellem hver især |
| BA, s. 424 | af Fortællingerne i det N. | · T.) / Det Dæmoniske er det Indesluttede |
| NB25:86 | get langt høiere ( cfr det N. | · T.) det virkelig at være i Slægt med |
| NB18:28 | dog er Fordringen i det N. | · T.) end sige har jeg Lov til at paatage mig |
| Not3:16 | . Den grusomme Prindsesse ( | · T.) har gjort det til Betingelse for enhver |
| NB25:68 | ge er ikke Eet ( cfr. d. N. | · T.) just derfor er det godt, at Repræsentanten |
| Papir 438 | g i det Exemplar af det N. | · T., af hvilket Bindet er revet, til det Sted |
| NB26:56 | orlanges. Det staaer jo i det N. | · T., altsaa det er forlangt, nemlig hvis Du |
| LF, s. 24 | n og Fuglen at lære Dig, m. | · T., Alvoren, og mig, at gjøre Dig ganske |
| OTA, s. 223 | oer. / Saa tænk Du nu, m. | · T., Anledningen; og medens Syndens Bevidsthed |
| NB33:13 | gen staae saaledes i det n: | · T., at Χstus overveiende talte om sin |
| NB26:67 | ette staaer udtrykkelig i det N. | · T., at Christus syntes godt om ham, fordi der |
| TTL, s. 422 | delse, da ere vi jo enige, m. | · T., at denne er det gudelige Foretagendes Vidunderlighed, |
| 4T44, s. 381 | ærlighed. Vil Du sige, m. | · T., at denne Tale ikke er let ( maaskee skal |
| NB27:80 | a lærer rigtignok det N. | · T., at der skal skjenkes den Χstne en |
| NB19:55 | lge M. / Jeg læser i det N. | · T., at det at forkynde Χstd. fører |
| NB24:158 | Religieusitet følger det N. | · T., at det at holde sig i Sandhed nær til |
| NB17:102 | det lidt godt igjen for det N. | · T., at det ikke skal blive vred paa os og finde |
| TTL, s. 404 | r var det ikke frygteligt, m. | · T., at det Søgte var Dig saa nær, at |
| CT, s. 266 | ltid. / Synes Dig nu ikke, m. | · T., at dette dog hører i en dybere Forstand, |
| TTL, s. 448 | nker, da ere vi jo enige, m. | · T., at dette er det Eiendommelige ved enhver |
| 4T44, s. 373 | e i Bønnen. Siig ikke, m. | · T., at dette er en from Indbildning, beraab |
| 4T43, s. 137 | ke. / Eller vil Du negte, m. | · T., at dette kan ingen Tvivl omstøde, netop |
| OTA, s. 234 | e. / Lever Du nu saaledes m. | · T., at Du er Dig tydeligt og evigt bevidst |
| TTL, s. 447 | / Og deri ere vi jo enige, m. | · T., at en gudelig Tale aldrig bør være |
| NB21:60 | e, hvor det staaer i det N. | · T., at en Præst absolut skal være gift, |
| OTA, s. 346 | ke en let Byrde? Veed Du, m. | · T., at forklare det anderledes, saa forklar |
| NB28:57 | erfor lærer ogsaa det N. | · T., at Guds-Aand maa hjælpe Msk. til at |
| NB27:88 | g! Vi see jo ogsaa i det N. | · T., at han i Forhold til Dem, hvem han helbreder |
| 2T44, s. 223 | i Tiden, vil Du da negte, m. | · T., at hun dog gik ind i Evigheden med sin |
| 3T43, s. 105 | et Dig derfor end engang, m. | · T., at idet Tanken vandrede ud fra det fædrene |
| Papir 504 | g man nu gjør af det N. | · T., at man tager Ordene situationsløs eller |
| TTL, s. 412 | g. Vil Nogen sige til Dig, m. | · T., at saa kan det jo slet ikke hjælpe at |
| TTL, s. 411 | som Du jo ikke forsmaaer, m. | · T., at sørge over sine Synder, han vil vel |
| Papir 251 | ee findes overalt i det N. | · T., at ved Chr: Parousie Guds Rige skal vise |
| NB17:102 | lpe til at forstaae det N. | · T., at vi bedre kunde høre dets Røst. |
| NB25:89 | m den er indeholdt i det N. | · T., begynder forfra med hver Slægt. / |
| OTA, s. 427 | e denne Frimodighed! Thi, m. | · T., betænk det dog, hvad det vil sige, at |
| TTL, s. 432 | en saadan Indvending, men, m. | · T., betænk nu selv Vielsen. Hvo fuldbyrder |
| 4T43, s. 127 | gaae Nogen? Hvis Du selv, m. | · T., blev forsøgt som Job og bestod som han |
| NB26:66 | kal foredrages efter det N. | · T., bliver det saare vanskeligt at anbringe |
| YTS, s. 263 | r mig Synder naadig! / / A. | · T., de forelæste hellige Ord ere, som Du |
| Not1:5 | lken de ere optagne i det N. | · T., deels i den Maade, paa hvilken de ere blevne |
| 4T44, s. 292 | r, han behøver. Og Du, m. | · T., deeltage deri, som Du nu i Forhold til |
| OTA, s. 166 | Talen ikke at spørge, m. | · T., den er forud forvisset om Dit Svar; men |
| TTL, s. 454 | , der er dog een Forskjel, m. | · T., den raaber til Himlen denne Forskjel, Forskjellen |
| 4T44 | paa Seiren? Saa opflam Du da, m. | · T., den Stridende, kald ham ud til Kamp og |
| NB17:102 | at holde igjen paa det N. | · T., denne – som Videnskaben siger » |
| YTS, s. 278 | mastelse bevare Gud mig! / M. | · T., denne Qvinde var en Synderinde. Pharisæerne |
| Papir 448:2 | s ind som den findes i det N. | · T., denne uendelige Fordring, der uendeligt |
| 4T44, s. 302 | ndheden. / Men i Himlene, m. | · T., der boer den Gud, som formaaer Alt, eller |
| NB35:17 | ok det Sandeste Tag det nye | · T., der er ingen, ingen Bestemmelse af det |
| 2T44, s. 210 | u end dømmer om dette, m. | · T., der jo er overladt til Enhver at afgjøre |
| NB18:58 | kanten« omtales i det N. | · T., der kun taler om » Vidner«, |
| Papir 474 | rdomme, thi den Side af det N. | · T., der vilde belyse hele dette Væsen, forties |
| TTL, s. 421 | n Elskende at forene. Men, m. | · T., derfor kan Du jo gjerne agte paa den. Thi, |
| TTL, s. 422 | for rette Ægtefolk: o, m. | · T., derom ere vi jo enige, at den Gud, som |
| KG, s. 94 | mlyser Forskjelligheden. / M. | · T., derom kan vistnok ingen Tvivl være, |
| 3T44, s. 257 | som vi have forelæst. M. | · T., dersom Du aldrig havde hørt Paulus' |
| OTA, s. 371 | Opgave, og altid Haab. O, m. | · T., dersom Du blev forsøgt i Livet, dersom |
| OTA, s. 364 | er Gud slet ikke til. O, m. | · T., dersom Du har oplevet et Menneskelivs tungeste |
| KG, s. 318 | este Forstand paa Penge. / M. | · T., dersom Du var en Taler, hvilken Opgave |
| NB27:57 | som det forudsiges i det N. | · T., det er evig vist. / Men mon Den vil slippe |
| KG, s. 95 | u skal elske Næsten. O, m. | · T., det er ikke Dig, til hvem jeg taler, det |
| NB17:102 | jeg blot forstaaer det N. | · T., det med at gjøre det, det skal jeg nok.« |
| OTA, s. 351 | ste, at Du tænkte Dig, m. | · T., det ringeste Menneske; men tænk Dig |
| EOT, s. 266 | sees saare sjeldent. Thi, m. | · T., det sees ofte nok i Verden, et Menneske, |
| CT, s. 250 | troer paa Ham.« / M. | · T., dette er dog vel ogsaa en Troesbekjendelse, |
| TTL, s. 451 | vi Andre sove ind! / Men, m. | · T., dette er Stemning, og at tænke Døden |
| TTL, s. 456 | ds blive Alle lige. / Men, m. | · T., dette er Stemning; og egentligen er det |
| Papir 464 | skjeftigede sig med det N. | · T., dog forsaavidt var strengere i Charakteer |
| 2T43, s. 23 | ighed. Og den kjender Du, m. | · T., Du bliver ikke bange, naar den nævnes, |
| GU, s. 328 | Eders Sjele salige. / / / / M. | · T., Du har hørt Texten forelæse. Hvor |
| 2T44, s. 215 | ragtelig Gjæk! Men Du, m. | · T., Du har ikke sat Din Forventning til det, |
| TS, s. 50 | benytter Troes-Heltene. Du, m. | · T., Du kalder Dig jo en Christen. Nu, og Du |
| CT, s. 210 | vi elske Gud«! O, m. | · T., Du som maaskee er vant til at fordre Alt |
| IC, s. 156 | jo ingen Christen. Og Du, m. | · T., Du til hvem min Tale henvender sig, Du |
| IC, s. 158 | meget Omvendelse behov. / M. | · T., Du til hvem min Tale henvender sig, Du |
| IC, s. 159 | den Angergivne, til sig. / M. | · T., Du til hvem min Tale henvender sig, Du |
| 4T44, s. 311 | aldeles Intet formaaer. / M. | · T., Du troer dog vel ikke, at dette er et » |
| TTL, s. 414 | g der er jo Stedet dertil, m. | · T., Du veed hvor, og der er jo Beleiligheden, |
| TTL, s. 391 | g der er jo Stedet dertil, m. | · T., Du veed hvor; og der er jo Beleiligheden, |
| TTL, s. 414 | g der er jo Beleiligheden, m. | · T., Du veed hvorledes, og der er jo Øieblikket, |
| TTL, s. 391 | g der er jo Beleiligheden, m. | · T., Du veed hvorledes; og der er jo Øieblikket, |
| TTL, s. 414 | l ogsaa en ny Synd! Og Du, m. | · T., Du veed jo, at det Alvorlige er at blive |
| TTL, s. 403 | ikke tveægget! Men Du, m. | · T., Du veed jo, at Talen netop nu staaer ved |
| YTS, s. 273 | thi hun elskede meget. / / M. | · T., Du veed, om hvem Talen er, at den er om |
| TS, s. 41 | aae at gjøre det. Og Du, m. | · T., Du vil betænke, at jo høiere det |
| 2T43, s. 54 | Gud elsker os. / Og Du, m. | · T., Du, der paa en eenfoldigere og ydmygere |
| IC, s. 159 | Han drage Alle til sig. / M. | · T., Du, til hvem min Tale henvender sig! Idag |
| NB27:23 | holdet ikke fremstillet i det N. | · T., ei heller kan Forholdet være saaledes |
| 4T44, s. 295 | alen ikke overrumple Dig, m. | · T., eller frembringe en pludselig Virkning. |
| OTA, s. 152 | og ikke bedrage hinanden, m. | · T., eller tillade et Sandsebedrag at gjøre |
| 4T44, s. 371 | er det ikke saaledes, m. | · T., eller var det ikke saaledes? Den, der falder |
| YTS, s. 259 | r, Herre Jesus Christus! / M. | · T., en saadan Medlidenhedens Ypperstepræst |
| Papir 492 | llisioner, som stikker i det N. | · T., en Umulighed dersom der ikke er Pligter |
| 4T44, s. 367 | nker Dig det saaledes, m. | · T., end sige da, at en Engel skulde falde paa |
| TS, s. 53 | gen, og spørger saa Dig, m. | · T., er den ikke som myntet paa vore Tider og |
| 4T44, s. 362 | e i uegentlig Forstand. / M. | · T., er denne Tale ikke et Billede paa hvad |
| NB26:33 | Livet som er indeholdt i det N. | · T., er der ikke sammenlignet hermed foregaaet |
| 4T44, s. 302 | g Mennesket slet Intet. / M. | · T., er det nu ikke saaledes, at disse Tvende |
| TS, s. 41 | hyggeligt udarbeidede Tale. M. | · T., er Du af denne Mening, saa tag imod dette |
| 4T44, s. 347 | ngen har deelt Dig Tiden, m. | · T., faaer sin Betydning som Deling og som Maal. |
| TTL, s. 402 | saa fjernt, saa har Du vel m. | · T., fattet, at der ogsaa er en anden Vanskelighed, |
| BA, note | tionen απο i det N. | · T., for at betegne Bortfjernelsen fra Gud, |
| NB17:102 | for at værge sig mod det N. | · T., for at sikkre sig, at man kan vedblive |
| TTL, s. 393 | ed ikke er ene om. Men Du, m. | · T., frygter Du denne Stilhed, skjøndt beflittende |
| NB17:102 | ag hvilketsomhelst Ord i det N. | · T., glem Alt uden det, forpligt Dig til at |
| TTL, s. 469 | n er jo ikke Din Lærer, m. | · T., han lader Dig jo blot, ligesom han selv |
| NB25:68 | er til Ordination og det N. | · T., han maatte sige: » det jeg forkynder |
| 4T44, s. 372 | en rette Bedende. – M. | · T., har Du aldrig talet med et Menneske, der |
| 2T43, s. 51 | ? Og hvis Du gjorde det, m. | · T., har Du da ikke dulgt det for Dig selv? |
| TAF, s. 289 | ens Ord. / Ikke veed jeg, m. | · T., hvad Du forbrød, hvilken Din Skyld, |
| 3T44, s. 278 | nes dette Ord. Dersom Du, m. | · T., hvad Du jo gjør, erindrer Døberens |
| OTA, s. 249 | ville Eet. Og dersom Du, m. | · T., hvad Du jo gjør, veed meget Mere betræffende |
| TS, s. 91 | ynderlig stor! / Og nu Du, m. | · T., hvad gjør Du? Tvivler Du om Himmelfarten? |
| Papir 15 | . Men det er brugt med H. | · t., hvad han havde sagt i det Foregaaende; |
| KG, s. 32 | Ord. Og sandeligen, m. | · T., hvis Du formaaer at danne Dig en Forestilling |
| 4T44, s. 326 | at være saa beroliget! M. | · T., hvis Du kjender Andres Tale, der have fornummet |
| TTL, s. 418 | al Guds Velsignelse! Men, m. | · T., hvis Nogen, angreben af hiin fornemme Sygdom, |
| CT, s. 282 | de Stedet. Men Du veed jo, m. | · T., hvo Indbyderen er, og Du har fulgt Indbydelsen |
| NB22:158 | a udtrykkeligt udtrykt i det N. | · T., hvor Χstus til Disciplene, der begjerede |
| Papir 428.a | trykkes med et Ord af det gl. | · T., hvor den erfarne, gudfrygtige, fromme Viismand |
| IC, s. 160 | g det selv. Ikke veed jeg, m. | · T., hvor Du er, hvor langt Han maaskee allerede |
| NB26:40 | edes læres det ogsaa i det N. | · T., hvor jo fE Christus udtrykkelig siger til |
| NB26:104 | det saa end sige i det N. | · T., hvor Lidelsen er blevet uendelig større |
| NB13:77 | ket. See saa efter i det N. | · T., hvor meget han behøvede at leve af. |
| 3T44, s. 254 | lsen af Himlens Salighed, m. | · T., hvorledes vilde Du ønske at modtage |
| NB26:25 | velsen« i det gl. | · T., hvorved dog maa erindres, at hvor der intet |
| CT, s. 307 | Dig, der holder paa os. / A. | · T., I ere nu idag forsamlede her, for at fornye |
| NB21:127 | , at det skylder vi Gud, det N. | · T., Idealerne, stadigt at bringe det i Erindring, |
| IC, s. 160 | ge. O, det er jo ikke mig, m. | · T., ikke noget andet Menneske, der siger, eller |
| TS, s. 106 | vel behov i disse Tider. / M. | · T., jeg har endnu et Ord, jeg vilde sige; men |
| TAF, s. 291 | som vel ogsaa Du finder, m. | · T., just naar Du hører Ordet saaledes, at |
| 4T44, s. 312 | t ogsaa i Sandhed, og Du, m. | · T., kalder ham dog vel ikke Tungsindig, da |
| TAF, s. 287 | Trøstens Ord. / Og Du, m. | · T., lad Dig ikke forstyrre af, at jegtaler |
| TS, s. 58 | ds Ord. / Ene med Guds Ord! M. | · T., lad mig her gjøre en Tilstaaelse om |
| 3T44, s. 253 | des ved at han kan aande. M. | · T., lad os et Øieblik tale daarligen, eller |
| TS, s. 100 | al berøve sig den selv. M. | · T., lad os gaae videre, for at forfølge |
| BA | llinger derom, som findes i det N. | · T., lader man i Almindelighed staae hen. Forsaavidt |
| IC, s. 161 | eg drage Alle til mig. / / A. | · T., lader os først til Indledning gjøre |
| NB19:57.b | kjæget af vor Herre, det N. | · T., Luther, især af Luther, dette Guds udvalgte |
| CT, s. 283 | rer Dig i Særdeleshed, m. | · T., maaskee skulde jeg heller ikke forstaae |
| KG, s. 65 | sdommen en Daarskab. Er Du, m. | · T., maaskee som det hedder en Dannet, nu vel, |
| TTL, s. 468 | Dig at betænke. / / / / M. | · T., maaskee synes det Dig, at Du af denne Tale |
| NB17:101 | skal blot lære efter det N. | · T., men saa skal han forpligte Tilhørerne |
| TTL, s. 413 | il sinke, det veed Du vel, m. | · T., men strid ikke dermed; der er dog ikke |
| NB17:102 | ker saa farlig, som det N. | · T., naar det blev sat paa frie Fod. / Sandt |
| NB26:33 | os Χstne efter det N. | · T., naar det som just er Nerven i det N. T. |
| YTS, s. 269 | rt hjem i sit Huus. Og Du, m. | · T., naar Du fra Alteret vender hjem til dit |
| YTS, s. 266 | r mig Synder naadig. O, m. | · T., naar et Menneske i Ørkenens Eensomhed |
| NB32:146 | e af hvad den er i det nye | · T., nei Tak, vi ere nok ikke gale, dette er |
| KG, s. 244 | t blive bedragen! Veed Du, m. | · T., noget stærkere Udtryk for Overlegenhed |
| Papir 474 | age nogle Lærdomme af det N. | · T., nogle Lærdomme, thi den Side af det |
| 2T44, s. 185 | n! Har Du aldrig seet det m. | · T., nu saa har Du dog hørt derom; Du har |
| TTL, s. 408 | Talen ikke overliste Dig, m. | · T., og bringe Noget ud om Dig, tvertimod giver |
| Papir 467:2 | tages for Eed paa det N. | · T., og der i Statens Navn og paa dens Ansvar |
| DS, s. 256 | sand Christendom efter det N. | · T., og derved dømme og tilintetgjøre |
| NB25:5 | er en Bog som hedder det N. | · T., og Enhver skal ved sig selv for Gud lade |
| NB23:118 | er, at det staaer i det N. | · T., og gjør Indrømmelse. / Jeg kan ikke |
| OTA, s. 245 | ulde saa den Enkelte, Du, m. | · T., og jeg forene os om at sige: » vort |
| KG, s. 33 | dog vel ikke, da baade Du, m. | · T., og jeg have været Hedninger, have været |
| OTA, s. 245 | hvis nu den Enkelte, Du, m. | · T., og jeg maatte tilstaae os selv, at vi vare |
| OTA, s. 245 | skal jo den Enkelte, Du, m. | · T., og jeg spørges som Enkelt, ene for sig |
| OTA, s. 246 | den skal den Enkelte, Du, m. | · T., og jeg spørges som Enkelt, ene for sig |
| OTA, s. 246 | den skal den Enkelte, Du, m. | · T., og jeg spørges, som Enkelt, ene for |
| GU, s. 328 | ene ere Foranderlighed, Du, m. | · T., og jeg! Sørgeligt, at Forandringen saa |
| NB27:48 | lere hele Mildheden ud af det N. | · T., og lade Strengheden blive tilbage. Og denne |
| TTL, s. 422 | ielse indbyder jeg Dig da, m. | · T., og med Vielsen i Tanken vil jeg tale om: |
| NB11:77 | – som var det det N. | · T., og som var ikke Χsti eget Liv, Apostlenes, |
| KG, s. 22 | e til den Enkelte, til Dig, m. | · T., og til mig, for at opmuntre ham, at han |
| NB26:104 | og saa mange mange Ord i det N. | · T., ogsaa dette naar Χstus siger til Apostlene: |
| OTA, s. 227 | ger Dig selv netop derom, m. | · T., om denne Bevidsthed er i Dig, hvis Du ret |
| YTS, s. 279 | len forbi. Men ikke sandt, m. | · T., om end Pharisæerne have dømt, at |
| TTL, s. 435 | ring, men hvad tykkes Dig, m. | · T., om et saadant Menneske, der vel havde Alvorens |
| TTL, s. 432 | eslutning, vel mindet Dig, m. | · T., om hvad Du selv oftere har betænkt, |
| KG, s. 22 | det Menneske, ikke til Dig, m. | · T., om mig, eller til mig om Dig; nei, naar |
| TSA, s. 108 | og paa Jorden. Du maa nu, m. | · T., overveie med Dig selv, om Du vil bøie |
| 2T43, s. 50 | nemlighed? / Ikke sandt, m. | · T., paa denne Maade fortolkede Du hine apostoliske |
| TTL, s. 435 | v den beskikkede Veileder, m. | · T., paa det Sted, Du lever, maaskee var uduelig, |
| TTL, s. 407 | og han nu, som Du sad der, m. | · T., pegede paa Dig og sagde: Du, Du er en Synder, |
| NB14:132 | sin Sandhed som den er i det N. | · T., saa er den et Gude-Sprog, og der maa egl. |
| TTL, s. 436 | ns Tanke utydelig, nu vel, m. | · T., saa læg Talen bort, eller hvis Du vil |
| TTL, s. 410 | veed. Men naar Du faster, m. | · T., saa salv Dit Hoved og toe Dit Ansigt, da |
| NB21:145 | 50 pc. lavere end i det N. | · T., saa veed jeg Exempler paa Mænd, der |
| OTA, s. 146 | er ham negtet. Dersom Du, m. | · T., saae et saadant Menneske, det er vel sjeldnere, |
| TTL, s. 458 | hed for Gud. / Ikke sandt, m. | · T., saaledes har Du selv erfaret det. Og naar |
| TTL, s. 453 | v om Natten. / Ikke sandt, m. | · T., saaledes har Du selv erfaret det? Og naar |
| IC, s. 156 | Han drage Alle til sig. / A. | · T., skal et Menneskes Liv ikke føres ganske |
| 4T44, s. 316 | ng vil jeg spørge Dig, m. | · T., skulde da det at kjende Gud ikke i og for |
| 3T44, s. 245 | t da, der skiller dem ad? M. | · T., skulde Du ikke selv vide, hvad det var, |
| 2T43, s. 25 | Troens Forventning. / Vi, a. | · T., skulle vi ikke gjøre det Samme, og efter |
| NB30:40 | odsatte af hvad den er i det nye | · T., som det vel er muligt. Til Exempel kan |
| CT, s. 297 | n saa ikke den Samme! / O, m. | · T., som et Menneske maaskee stundom har en |
| Papir 451 | t har Gud ifølge det N. | · T., som jo Taleren altid lægger til Grund |
| 3T44, s. 260 | En evig Salighed hisset; m. | · T., spørger Du, hvori den bestaaer, og hvad |
| KG, s. 88 | n, der gjorde Gjestebudet, m. | · T., synes det Dig ikke, at han har Ret? Men |
| OTA | ville lide Alt for det Gode. / M. | · T., synes det Dig nu saaledes, saa ville vi, |
| KG, s. 88 | kke kommen alligevel. / O, m. | · T., synes Dig at det her Fremsatte kun er en |
| TS, s. 49 | ler det sidste.« O, m. | · T., Troen er en urolig Ting. / Saa forkynder |
| TTL, s. 436 | e Mod til at leve, men Du, m. | · T., troer jo, at Beslutningen er den høieste |
| OTA, s. 166 | om vort Aarhundrede; men, m. | · T., turde Du som Fader ( og jeg er forvisset |
| 4T44, s. 379 | ighed. / Men nu Udfaldet! M. | · T., tænk Dig et Barn, der med sin Griffel |
| NB27:33 | er Χstd. efter det N. | · T., tør han ikke negte. Men siger han: skal |
| 2T43, s. 53 | barmende Naade. / Eller, m. | · T., var der maaskee i Dit Liv ingen Anledning |
| TTL, s. 407 | eden Anger i den Fortabte. M. | · T., var det ikke saaledes! Talen skal jo ikke |
| 3T44, s. 266 | Menneske, og Du derimod, m. | · T., var en Viis, der dybsindigen spurgte, hvad |
| 2T43, s. 22 | Udmærkede. Vi derimod, a. | · T., vi der vare for ubetydelige til at blive |
| NB17:102 | m kunne vi ikke forstaae det N. | · T., vi ville ikke forstaae det. / See her ligger |
| TTL, s. 445 | øden. / Naar Du derfor, m. | · T., vil fastholde Tanken og ikke paa anden |
| OTA, s. 164 | ynes Dig mere indbydende, m. | · T., vil jeg bruge et andet Udtryk, der dog |
| TTL, s. 422 | ets Beslutning. / / Og Du, m. | · T., vil jo ogsaa holde hiint alvorlige Øieblik |
| OTA, s. 350 | leed.« Dersom Du, m. | · T., vil tænke Dig et ganske ringe Menneske; |
| NB18:73 | i sin Sandhed, som i det N. | · T., viser det sig, at denne Lære kommer |
| NB17:102 | thvert Msk. kan eie det N. | · T.: o, men hvad gjøre vi ikke, for at indprente |
| Papir 566 | llet raadføre sig med det n: | · T.: vilde den have seet, at det n: T: ubetinget |
| OTA, s. 245 | Du ikke spørges derom, m. | · T.; ei heller noget Menneske af hvem jeg kunde |
| Papir 15 | erdensskaber) ogsaa i det Gl. | · T.; men vi have ogsaa et meget sikkert Beviis |
| KG, s. 225 | Du ikke selv erfaret dette m. | · T.? Dersom nogensinde noget Menneske har talt |
| 2T43, s. 53 | . Var det ikke saaledes, m. | · T.? Du vilde altid takke Gud, men selv dette |
| Papir 450 | odsatte af hvad den er i det N. | · T.? Er det saa Χstd? Eller er det ikke |
| NB28:7 | for os, thi hvad udtrykker det N. | · T.? Først Χsti Liv, dog dette er jo |
| 4T44, s. 308 | er vel denne Hemmelighed, m. | · T.? Hvilken anden, end at et Menneske i Forhold |
| TTL, s. 415 | a være Dit Tilfælde, m. | · T.? Jeg dømmer jo ikke, jeg spørger Dig |
| Papir 474 | r ved Eed forpligtet paa det N. | · T.? Nei, det hjælper visseligen ikke, thi |
| 2T43, s. 55 | Andet. / Gjorde Du det, m. | · T.? Om da det udvortes Menneske end blev fordærvet, |
| 2T43, s. 50 | rne. / Var det saaledes, m. | · T.? Skyldes hine Ord maaskee ikke en Herrens |
| Brev 151.1 | Ordet den Mærkelighed, at | · T.C. Bruun udfandt det Riim paa det Ord » |
| Papir 581 | inger samme Virkning som det n: | · T.s Χstd ( Forfølgelse o: D:), det |
| NB35:18 | anmark) dens Afstand fra det nye | · T.s Χstd, at jeg dog bestandigt maa indskærpe: |
| Papir 587 | det Eneste, der ligner det nye | · T.s Χstd, der er: en Sect, hvad den ogsaa |
| NB34:33 | mensværgelsen mod det n: | · T.s Χstd, og langt farligere end alle |
| NB32:119 | nnens Epoche var det nye | · T.s Χstd, og nu forestaaer – Aandens |
| NB25:68 | -Forkyndelse være det N. | · T.s Χstd. ( og dette er den eneste sande |
| NB34:31 | dette er Χstd, det nye | · T.s Χstd. / Hedenskab – » |
| Papir 470 | ie » bort fra det nye | · T.s Χstd. / Saaledes mener jeg at være |
| NB31:79 | har ladet som var dette det nye | · T.s Χstd. eller vel endog et Fremskridt. |
| Papir 450 | n Guds-Mand. / Ifølge det N. | · T.s Χstd. er den Guds-Mand Den, som hades |
| Papir 581 | den mindste Trævl af det nye | · T.s Χstd. er der en Pointe, der er et |
| Papir 470 | at det ganske var det nye | · T.s Χstd. Ja jeg veed det, hvis jeg vilde |
| Papir 467:2 | erledes være i det N. | · T.s Charakteer og Aand; ganske anderledes, |
| NB31:29 | lig Lidelse. / Nei, det nye | · T.s Christendom ( det er Jesu Χsti Christendom; |
| NB27:48 | ghed – og det er jo det N. | · T.s Christendom hun confirmeres i – altsaa |
| KK:4 | estemmelser. – / Det gl. | · T.s Dogmatik. Gud fastholdes i sin Abstraktion |
| NB27:36 | te let, da det, ifølge det N. | · T.s egen Lære ellers vilde blive ikke til |
| NB33:50 | t blive Χsten i det n: | · T.s Forstand ( dette Punkt har H. H. i de to |
| NB30:22 | at være Χsten i det nye | · T.s Forstand. Altsaa er Martyriet ikke en Grusomhed, |
| NB17:102 | re: saaledes lyder det N. | · T.s gudd. Myndighed gjennem Videnskaben som |
| NB27:57 | Alt afgjort. / / / / Det N. | · T.s Lære er: at Χstd er at hade sig |
| KK:3 | Død for nødv: b) det N. | · T.s Udsagn om denne Gjenstand ere at ansee |
| Not1:7 | 3, 2. Den fremstilles med H. | · t: Χ: Kald paa Jorden: Joh: 3, 16. 6, |
| EE:147 | r ( i Fichte o: s: v:) med med H: | · t: Χstd, saa kan man ikke frakjende den |
| NB33:13 | lige det Modsatte af det n: | · T: Χstd. / Hvor afskyeligt, at det paa |
| JJ:298 | t: Χstdommen. Jeg kan med H: | · t: Χstd. ikke forlange større og anden |
| EE:80 | er Ulykken for Philosopherne m: H: | · t: Χstd., at de bruge Kort over Verdensdele, |
| JJ:298 | samme Tvivl maa finde Sted m: H: | · t: Χstdommen. Jeg kan med H: t: Χstd. |
| Papir 288 | e er af yderste Vigtighed m: H: | · t: Χstdommens Opfattelse af Virkeligheden. |
| NB11:147 | gjør Indvendinger m: H: | · t: Χsti Udsagn om den nær forestaaende |
| Not1:9 | Jac: 3, 2. / ogsaa i det Gl. | · T: – / Læren om Syndens Almdl. anskueliggjøres |
| Papir 561:4 | te Faktum, indeholdt i det n: | · T: – alt Andet er jo om den Ting. Og |
| NB26:6 | d, som denne findes i det N: | · T: – altsaa dog vel uden Hensyn til |
| NB35:22 | ller ikke ifølge det nye | · T: – lidende, see bekymrede ud, have |
| BB:7 | rethe. / S: bemærker med H: | · t: ( p. 182 i min Udg:) Margrethes Angst for |
| Not7:2 | . – / 7de Søndag e: | · T: / cfr. min Dagbog fra min Reise. / / |
| Papir 587 | hvad den ogsaa kaldes i det n: | · T: / Frygt især at fare vild ved at kalde |
| Brev 118 | sens d. 20 Dcbr. 1850. / S: | · T: / Hr: Magister S: Kierkegaard. / Nørregade |
| DD:164.a | ker i Ørkenen«. / A: | · T: / Hvad ere I udgangne for at see i Ørkenen? |
| NB2:138 | Journalen JJ. p. 160 m: / M: H: | · t: Adler skulde det eneste Formildende, man |
| Papir 553 | b. / C. / Ifølge det n: | · T: afgjøres Ens evige Salighed her i dette |
| AA:23 | er Pardon; men for silde) / Med H: | · t: Ahnelse findes der ogsaa Adskilligt i Steffens' |
| AA:23 | kjøn Ane, og af Betydning m: H: | · t: Ahnelse. Den er i høieste Grad folkelig, |
| Not10:9 | n negativ Bestemmelse m: H: | · t: alle andre Msk., de ere ikke i den Forstand |
| NB3:52 | gl. ogsaa en feil Categorie m: H: | · t: Antagelsen af Χstd, naar Mynster ( |
| Not13:23 | alle Vanskeligheder m: H: | · t: Apollo ( den forudvidende) men lader Sagen |
| NB26:40.a | Trøsteren« m: H: | · t: at » Efterfølgelsen« |
| NB2:229 | stok, som min Fader fulgte m: H: | · t: at bekjende Christum. Men gjør jeg det, |
| NB:57 | en stor Vanskelighed for mig m: H: | · t: at blive Præst, paatog jeg mig det løb |
| NB16:19 | ed, hvorledes det gaaer til i H: | · t: at blive valgt, veed dog temmelig godt |
| DS, s. 178 | Begeistrende.« / / M: | · T: at blive ædru det var Opgaven; og » |
| NB10:210.a | latterlige Figentræ, m: H: | · t: at det paa Grund af dets Skikkelse tjente |
| Papir 487 | blive Aand er, ifølge det n: | · T: at døe, at afdøe – thi, ifølge |
| Papir 472 | gents. / og til sand Alvor i H: | · t: at forkynde Χstd. troede han det hørte |
| NB12:176 | mig noget Trøsteligt, m: H: | · t: at forvisse mig om, at jeg styrer rigtigt, |
| NB11:25 | kke skadet Χstd, m: H: | · t: at fremkogle et løgnagtigt Skin – |
| NB11:83 | igt været Vanskelighed med H: | · t: at fremstille Χstd. i dens sande Strenghed, |
| NB6:54 | en saa er dog maaskee Vanen m: H: | · t: at jeg skulde nu være blevet alvorlig |
| Papir 46 | mange Msk ogsaa Philosopher m: H: | · t: at komme til et Resultat som det gaaer |
| NB5:41 | eg har været begunstiget m: H: | · t: at kunne leve uafhængig. Dette erkjender |
| Papir 69 | jort opmærksom paa med H. | · t: at man heller ikke fandt det hos de ældste |
| Not13:32 | no inddelte Lidenskaberne m: H: | · t: at Skin-Dyder og Skin-Onder kunne betragtes |
| JJ:272 | schte. – det er med H: | · t: at Skuespillerkonsten er og vil være |
| NB15:128 | Forskiel, om et Msk m: H: | · t: at sætte sin Tanke ind i Verden, forstaaer |
| NB9:16 | r er dog kun Eet at gjøre i H: | · t: at tjene Sandheden: at lide derfor, det |
| NB12:143 | gaaet Anfægtelser m: H: | · t: at udgive den færdige Productivitet. |
| NB10:16 | ethisk for en Digter m: H: | · t: at udtrykke, at ville være det Digtede) |
| NB15:115 | id var det, som det nu er m: H: | · t: at være Χsten, m: H: t: at være |
| NB15:115 | t: at være Χsten, m: H: | · t: at være Msk. Den Enkelte var ikke qua |
| Papir 192 | moderne ( Accentuations) med H. | · t: Begrebet af det Romantiske har Steffens |
| Not4:11 | æt. K viste nu, at det med H. | · t: Begrebet var en aldeles ligegyldig Bestemmelse |
| Not11:18 | d. p. Ph. apriorisk, m: H: | · t: Begrebet, til Gud, er den aposteriorisk. |
| Not13:11.a | s Magt, Dyden ikke uden m: H: | · t: Begyndelsen, fordi den er en Færdighed |
| Not13:27.b | e fortjener at paaagtes m: H: | · t: Bevægelserne i Logikken. / Ogsaa den |
| Brev 81 | d. Min Operations-Plan m: H: | · t: Børnene maa forandres. Det gjør mig |
| Not1:7 | 8, 28. 6, 45. 8, 38. Med H: | · t: Chr: Gjerninger: ὁ πατεϱ |
| Not1:8 | , enten i Almdl. ell. med H. | · t: Chr: Lære og hans Person. / Den almdl. |
| Not1:7 | 17, 10. Det udtrykkes med H: | · t: Chr: Lære: ο πατ |
| Not4:12 | ette viser sig ogsaa med H: | · t: Cultus, hvor Andagten skulde fremtræde, |
| DS | t maatte gjøre os ædrue! / A: | · T: Da Apostlene traadte frem paa Pintsedagen, |
| DD:2 | er en høist speculativ og med H: | · t: Daubs philosophiske Anskuelse meget interessant |
| KK:2 | else er istand til ogsaa m: H: | · t: de enkelte Momenter af Jesu Liv at lede |
| Papir 317.a | g / Først et Forord med H: | · t: de philosophiske Smuler. / Med Motto af |
| Not13:11 | es dog egl. kun gjeldende m: H: | · t: de saa kaldte sædelige Dyder. Her er |
| EE:116 | isputats om Selvmord, baade m: H: | · t: de statistiske Oplysninger, dets Forhold |
| NB17:21 | on i Lidenskab. / Saaledes m: H: | · t: den Afgjørelse om jeg skal antage, at |
| Papir 242 | nd« mærkelige m: H: | · t: den Ahnelse – den betyngende Ah. |
| NB12:36 | et belyse af Χsti Liv m: H: | · t: den Christnes Lod i Verden i Almdl. / |
| Papir 247 | meget vaklende heri med H. | · t: den chronol. Bestemmelse, og det at Felix |
| Papir 416 | ogsaa veed Trøst m: H: | · t: den Confusion som muligt kunde indtræde |
| Not12:16 | især af Vigtighed m: H: | · t: den Destinction han gjør mellem en frivillig |
| Not13:13 | cap 4 i 2d Bog.) / Det er m: H: | · t: den græske Æsthetik mærkeligt, |
| KK:2 | mme ogsaa kan paastaaes med H: | · t: den hele Christi sinnlose Erscheinung, |
| DD:41 | . – / Som overhovedet med H: | · t: den humoristiske Opfattelse af Χstd., |
| NB11:19 | Ting, blandt Andet ogsaa med H: | · t: den Indbildning, om denne Fromhed der har |
| NB8:99 | Anledning til at advare dem i H: | · t: den Maade, de forkyndte hans Lære paa; |
| NB12:10 | llige jo blevet betegnende m: H: | · t: den ny Pseudonym. / Det er ypperligt sagt |
| Papir 27:1 | kke være at forklare ( med H. | · t: den Tvedeling der gaaer i hele Brevet » |
| NB2:39 | et er meget betydningsfuldt m: H: | · t: den verdenshistoriske Tankes Retning, at |
| Papir 367 | eleren har Myndighed m: H: | · t: den Videns Meddelelse som her er et Første). |
| JJ:331 | en var ikke absolut nok.). Med H: | · t: denne dialektiske Krydsen finder man slet |
| BB:45.a | aliseredes, saa vilde det med H: | · t: denne i Kjærlighed gaae med Individualiteten |
| Papir 306 | en ikke ved Dig selv. / M: | · T: denne Tale har ikke vandret vide om i Verden |
| HH:8 | Baalet og han drog Kniven. Min | · T: der var mangen Fader i Israel der troede |
| DD:61 | rchen, om hvilke han siger m: H: | · t: deres engelske Original at de netop ere |
| Papir 263:3 | liquiderer) ell. med H: | · t: deres fremtidige Forsørgelse; thi det |
| NB5:51 | Min Sjels Frygt og Bæven i H. | · t: det at være Χsten, min Anger syntes |
| NB22:121 | t er her som overalt med det N. | · T: det er den største Satire over Χstheden. |
| Not1:8 | – / Angeren maa med H. | · t: det forbigangne Liv være forbunden med |
| NB22:138.a | t Gudd. Saaledes ogsaa med H. | · t: det Historiske ved Χstd. Den viste, |
| KK:5 | om Χsti Mskblivelse m: H: | · t: det meget omstridte Punkt om Χ: har |
| Papir 368-13.a | Myndighed / m: H: | · t: det Moment af Viden der meddeles. / Forsaavidt |
| Papir 242 | elsesfulde egl. ikke meest m: H: | · t: det Onde – Arvesynd – / Et |
| Not9:1 | siger, kun eet Msk. / M: H: | · t: det Ondes Oprindelse læres, at den actuelle |
| NB15:116 | ituation for et Barn m: H: | · t: det Religieuse. / / Det Farligste er ikke, |
| DD:61 | det mærkeligt nok at der med H: | · t: det Spørgsmaal om det » stille |
| NB9:54 | lyrisk Commentar. / Exempel. / A: | · T: Det var i en ældre Tids Psalmedigtning |
| BB:25 | enshistorisk Betydning, m: H: | · t: dette Spørgsmaals Løselse, besvaret |
| Not11:30 | reb, Eenheden er kun m: H: | · t: die Gottheit. den er den sande Modsætning |
| BB:7.c | ynes mig af stor Vigtighed med H: | · t: Digtet) som den, der gaaer Haand i Haand |
| Papir 340:15 | inde og Spedalske. / M: | · T: Du kalder Dig jo en Christen; Den altsaa, |
| NB5:31 | tandsningen. / Ikke sandt m: | · T: Du vil ikke at jeg skal bedrage Dig, at |
| Not9:1 | des af Synd. Knapp vil m: H: | · t: Døden skille mell. Straf og Følge; |
| NB14:88 | ller er Luther ganske klar m: H: | · t: en anden Side af det Frivillige. De lumske |
| NB34:31 | resætninger: saa er det n: | · T: en latterlig Bog – at sætte saaledes |
| Not11:16 | t har kun Betydning med H: | · t: en mulig Erklæring at sige at det enkelte |
| DD:178 | er et betydningsfuldt Ord med H: | · t: en utidig Glæde over Magt og Myndighed |
| Papir 260:3 | stemmelse, ell. timelig m: H: | · t: en Vedvaren.) Men ihvorvel Luther saaledes |
| NB30:85 | hristen forstaaes i det nye | · T: En, som frivilligt har brudt med alt hvad |
| NB14:25 | e i den farlige Bog, det N: | · T: endte med at gjøre sig selv ulykkelige« |
| NB28:33 | aende Χsthed? I det N: | · T: er Χstd. bestandigt Mission, enhver |
| NB33:50 | ed da fra Mskene. I det nye | · T: er ( det dølges heller ikke) Χstd: |
| JJ:236 | t man mærkede det. Saaledes m: | · T: er der maaskee Mangen, der bærer Livets |
| Not7:3.a | den. ... ogsaa naar Du giver m: | · T: er det Velsignelsen, der mætter, og |
| NB34:38 | evigt blev salig. Det er, det n: | · T: er i den Grad ene fortabt i det Evige, |
| NB33:13 | / Χstd. som den er i det n: | · T: er i Retning af: Villien i Msk, Alt dreier |
| NB10:61 | ten – Eller det m: H: | · t: Exceptionen fra at gifte sig. / Saa kom |
| Papir 553 | ydelse. / B. / Ifølge det n: | · T: fanger Gud efter Mskene, fordi han vil |
| Papir 202 | ephistopheles Optræden med H: | · t: Faust humoristisk, er ogsaa de mange Exempler |
| NB10:112.a | a nok seet, hvor man i det ny | · T: finder det Skriftsted, som lader det saadan |
| NB2:143 | e med Programmer, som Berlingske | · T: finder interessante o: s: v: – Bartholin! |
| Not1:6 | il Fortællingen i det gl. | · T: for at fremstille Synden uadskillelig fra |
| NB11:97 | gen er ganske simpel. Tag det n: | · T: for Dig – luk Din Dør, tal med |
| NB7:75.a | bliver gjort gjældende m: H: | · t: Forbrydere, at en uimodstaaelig Lyst driver |
| DD:145 | et ret Betydningsfuldt m: H: | · t: Forholdet mellem det Poetiske og det Faktiske |
| Not4:40 | m: H: t: Omfang. / 2) m: H: | · t: Form. / / færdig d. 12 Dec: 37. / |
| Not9:1 | ea discerni potest. / Med H: | · t: Forplantningen er denne vitiositas 1) physica. |
| Not10:8 | et Store i Χstd. m: H: | · t: Forsoning er at Idee og Realitæt fuldkommen |
| NB14:80 | re Χstum er saa deels m: H: | · t: Forsoningen, at tilegne sig hans Fortjeneste |
| NB33:28 | e: at den istedetfor hvad det n: | · T: forstaaer ved Χstd. har hittet paa |
| Not1:8 | 4. / Sk: beroliger os med H. | · t: Følgerne af Ev: endnu stedse indskrænkede |
| NB11:160 | negtelse, Forsagelse, i H: | · t: først at tragte efter Guds Rige, det |
| Papir 581 | Χstd. er, ifølge det n: | · T: Glæde; men saaledes, at Undersætningen |
| NB10:20 | anke ved Skridtet var m: H: | · t: Goldschmidt denne. / 1) enten maa han, |
| CC:7 | et K. Dominus J. Chr. cum sp. | · t: Gratia vobiscum / εμπλεϰω |
| DD:61.a | et Gode og det Onde ogsaa med H: | · t: Guds Standpunktet og jeg tør nok paastaae, |
| NB12:51 | at han er upraktisk. M: H: | · t: ham kan jeg derfor være ganske rolig. |
| Papir 26 | / De beskyldte Religionen. med H. | · t: Handlinger for: / 1.) at den foranledigede |
| NB33:7 | std., som den er i det nye | · T: har dog vistnok skjult Inderlighed trods |
| HH:18 | har Navn i Himlen og paa J. O! m: | · T: har Du fattet denne Salighed, eller rettere |
| NB9:33 | et«. / p. 70 dersom vi m: | · T: havde været tilstede ved dette Optrin, |
| NB:101 | et hvad jeg misbilliger i H. | · t: hele det Vrøvl med den literaire Foragtelighed |
| NB16:21 | re af stor Vigtighed med H: | · t: hele Læren om Arvesynden. / Hedensk |
| Papir 340:15 | ke føre Din Tanke m: | · T: hen til hvad Du jo veed om hans Lidelse |
| AA:23 | lig almndl. Art; men dog det m: H: | · t: hiin Fortælling mærkelige, at det |
| JJ:298 | den Vished end den jeg har med H: | · t: hiin Forvisning om Guds Tilværelse. |
| JJ:377 | Vildledelse« med H. | · t: hvad Synd er findes vel stundom, maaskee |
| NB8:17 | Mulighed af det Forskjellige i H: | · t: hvad Udfald min Stræben skal faae; men |
| Papir 553 | td. er Χstd. Uro. / Det n: | · T: hviler i den Betragtning, at et Msk. undfanget |
| Not4:4 | ikke om Erkjendelsen, med H. | · t: hvilken man holder sig indifferent. – |
| Papir 283:2 | er han en Hegelianer. / M: H: | · t: hvorledes fremgaaer af en fortsat quantitativ |
| AA:32 | Naivitæt findes der ogsaa m: H: | · t: ikke at huske hvad man før har sagt. |
| NB13:86 | den Peer Degn gjør m: H: | · t: Indbindingen i Vælskbind og i Skindbind |
| NB12:74 | dviis, der langt, langt fra i H. | · t: Indtryk af Χstd staae paa lige Trin |
| JJ:351 | bide de: saaledes med Mskene i H: | · t: Indtrykket, som Livets Begivenheder gjøre |
| JJ:48 | vad Een vilde sige, hvis jeg m: H: | · t: Jordskjælv fulgte den gl. Terminologie. |
| NB33:50 | re Χsten er i det n: | · T: just denne: qvalitativ Ueensartethed fra |
| NB33:57 | ste Lighed med hvad det nye | · T: kalder at være Χsten, men var lige |
| Papir 577 | e En. Men naar Eeden paa det N: | · T: kommer imellem bliver det, christeligt, |
| NB33:55 | være Χsten er i det nye | · T: lagt saa høit an – at om saa Gud |
| NB34:33 | an skulde ifølge det nye | · T: ligge i Kamp med, og forfølges af) til |
| NB14:65 | kke det mindste Afslag i H: | · t: Lovens Fordring, nu skal Du netop til at |
| Papir 232 | blev og anvendt i sin Tid med H: | · t: Luthers Giftermaal) / Een, der gik og tænkte |
| Not13:40 | Det er af Vigtighed m: H: | · t: Læren om Forholdet mell. det Tilkommende |
| NB33:50 | , der ( som jo ogsaa det n: | · T: lærer) er Had til Verden, Had til sig |
| NB34:39 | ed viser sig, som jo det n: | · T: lærer, at det at være Χsten |
| Papir 562 | at naar man kun har det n: | · T: mener han ikke at kunne holde sig over |
| Not9:1 | cialis, specialissima; m: H: | · t: Middel: pr: ordinaria s. media, extraordinaria |
| NB12:51 | ret opmærksom paa m: H: | · t: mig, at han har tænkt: det Mskes Ulykke |
| Brev 151 | er jeg. Imidlertid er jeg m: H: | · t: min Erindring endnu ung, hvilket Du vil |
| JJ:145 | kkere. / / Mine Optegninger m: H: | · t: mit Forhold til Regine ere besynderlig |
| Not10:9 | modsigende Sande; og m: H: | · t: Msket er det den mod det Sande og Gode |
| Not1:7 | 19. Es: 54, 8. Ogsaa i d. N. | · T: Mth. 1, 21. Luc: 1, 77. Den messianske |
| NB24:73 | agt et Par opbyggelige Ord m: H: | · t: Mynsters Prædikens Betydning for mig, |
| NB8:17 | t ud) da skulde det være m: H: | · t: Nødvendigheden af at lide, at ligge |
| Not9:1 | ( Udførelsen selv) med H: | · t: Objekt: providentia generalis, specialis, |
| Not1:5 | forandret optaget af det Gl. | · T: og den jødiske Folketro, og ligesom |
| NB34:9 | , hvilken er lige mod det n: | · T: og en Svagheds-Concession i Retning af |
| Papir 306 | . Har Du da hørt det m: | · T: og hvorledes? Var Forkyndelsen maaskee |
| Papir 306 | e see. / Saae Du det da m: | · T: og hvorved? Var det ved Hjælp af hiin |
| NB3:36 | ennem Livet er for tvivlsom m: H: | · t: om jeg skal nyde Ære og Anseelse ell. |
| Not4:40 | hie / / Forskjel / 1) m: H: | · t: Omfang. / 2) m: H: t: Form. / / færdig |
| JJ:414.a | ret raadvild, om jeg ikke af H: | · t: Omstændighederne ( Corsar-Vrøvlet |
| Papir 425 | gen, slet ingen Vaklen var i H: | · t: Opgaven og ingen deraf flydende Lidelse. |
| Not1:8 | emt ordnet Virksomhed med H. | · t: Ordets Forkyndelse, og en Overdragelse |
| Papir 68:1 | nd i en Modsigelse, da der i N: | · T: paa andre Stæder tydelig læres, at |
| BB:25 | lidt.« er egl. m: H: | · t: Philosophernes Stræben) / NB. Angaaende |
| Not1:7 | nd paa Opstandelsen i det N. | · T: Rom: 1, 4. 10, 9. 1 Cor: 15, 17. 2 Cor: |
| Not9:1 | Die Erfüllung Det gl. | · T: s Theophanier, de ere blot forbigaaende |
| Brev 85 | skuffede Forventninger m: H: | · t: Schelling, Forvirring i mine philosophiske |
| NB4:42 | indste Blomst vidner om Gud. / M: | · T: selv den ubetydelige lille Blomst, som |
| NB11:160 | std. forpligter til i H: | · t: Selvfornegtelse, Forsagelse, i H: t: først |
| JJ:269 | skjold bedrog Svensken m: H: | · t: sine Troppers Antal ved at lade de samme |
| NB30:130 | ing, thi ifølge det nye | · T: skal Kjød og Blod slet Intet have. / |
| Papir 306 | Var det da i Dit Hjerte m: | · T: som det, der ikke var opkommet derinde, |
| Not13:8.b | Besynderligt nok, at han m: H: | · t: Sprogets Oprindelse negtede det. cfr. Tennemann |
| EE:39 | il udgjøre Hovedproblemet m: H: | · t: Spørgsmaalet om Sjælens Udødelighed |
| NB35:42 | Christenhed. / / I det nye | · T: staaer Sagen saaledes, at hvis En blot |
| NB33:13 | lpe Dig. Og see, i det n: | · T: staaer Sagen saaledes: det Gud vil er, |
| Not13:27 | σις. / m: H: | · t: Stedet / ϕοϱα. / Schelling |
| NB33:50 | en Χstne ( som det nye | · T: stiller Sagen) optaget af Gud – og |
| NB33:50 | den Betydning hvori det n: | · T: tager det, er virkelig for evigt at skilles |
| BB:10 | ffende Goethes Virksomhed med H: | · t: Theatret i Weimar, hvor der yttres at denne |
| KK:7 | ikke beraaber sig paa det gl. | · T: theokratiske Indretning for derved at retfærdiggjøre |
| NB12:42.a | n) og Sygd. til Døden m: H: | · t: Tiden, paa hvilken de ere skrevne. / Hvad |
| Papir 592 | skee, tog altfor meget H: | · t: Tidsbegrebet, hvilket vi jo maa fjerne |
| NB4:81 | ulde være afgjørende med H: | · t: Troen paa Den, man har nærværen |
| Papir 566 | vilde den have seet, at det n: | · T: ubetinget fordrer Adskillelse af Kirke |
| NB4:158 | saadan Tid, Anfægtelsen m: H. | · t: Udgivelsen, det pecuniaire Spørgsmaal |
| NB4:155 | igere og vanskeligere m: H: | · t: Udkommet. Havde jeg nu ikke denne Indesluttethed |
| Papir 251 | ς. Men i det Gl. | · T: udvikles aldrig en Idee i dens Fortgang |
| Not13:29 | / Det er ret interessant m: H: | · t: Udviklingen af de ethiske Begreber, den |
| NB:159 | n ængstelige Bekymringer m: H: | · t: Vandets mulige Udebliven. Men naar man |
| Not11:18 | men er dens Totale. M: H: | · t: Verden er altsaa d. p. Ph. apriorisk, m: |
| Papir 306 | hvis Hjerte den opkom. M: | · T: vi tale jo ikke saaledes for at overbevise |
| JJ:83 | de Intet bestemt udsige m: H: | · t: Viden, men derimod turde de vel handle, |
| BB:2 | istes jener ganzen Zeit. Er nu | · T: virkelig opstaaet derved, at to Digtere |
| DD:208 | rette Standpunkt ogsaa m: H: | · t: vort Selskabs Beskaffenhed. Jeg tør |
| DD:208 | etop har indrettet det m: H: | · t: vort Selskabs Tarv. / Præsident Jeg |
| Papir 180 | , der nu ogsaa yttrer sig med H. | · t: Wagner« p. 36 o: f:. / Forøvrigt |
| Papir 556 | rstyrre. Mig kommer det n: | · T: ypperligt til Hjælp; thi det forklarer |
| NB2:2 | første blad ( NB2:2) / A: | · T:! Det var vistnok ingenlunde gavnligt, om |
| NB25:48 | ra ikke saa stærkt som det N: | · T:!) saa raaber man: det er Overdrivelse, er |
| NB33:50 | isten er ( ifølge det n: | · T:) det Guddommelige sat saaledes sammen med |
| NB33:50 | s som Sagen staaer i det n: | · T:) forholder sig nu som en Qvalitets Forskjel |
| NB4:154.b | esom slog paa at ville tage H: | · t:): » at der ogsaa gives en Bekymring |
| Papir 586 | den Veiledning. Thi det n: | · T:, Χsti Forkyndelse hviler i, at det |
| Papir 577 | Eed forpligtede paa det n: | · T:, / Min Opgave er at bevare Urokkelighed, |
| JJ:236 | Middel. Smiil derfor kun lidt, m: | · T:, af hvad jeg nu vil fortælle, det er |
| NB34:4 | ne, der ere eedsvorne paa det nye | · T:, angaaer, da er det jo en anden Sag. / |
| NB14:90.d | Sandheden. – Dette m: H: | · t:, at det nu næsten kunde synes Nogen, |
| NB35:5 | tte af hvad den er i det nye | · T:, Barne-Slik, saa forsaavidt Mændene som |
| Papir 558 | get saa høit som det n: | · T:, bringer han hele sit Liv i den qvalfuldeste |
| NB36:2 | tte af hvad den er i det nye | · T:, da det er aldeles umuligt for et Barn at |
| Papir 340:15 | gaaer det hen, thi, m: | · T:, det er jo ikke et gammelt Eventyr jeg fortæller |
| HH:23 | g saa vi det kunne bære. Du, m: | · T:, du der blev forsøgt i svare Fristelser, |
| Papir 306 | t. / Hørte Du det da m: | · T:, eller er det Dig blot som om Du hørte |
| Papir 306 | ar seet. Saae Du det da m: | · T:, eller var Dit Forhold ikke Dens, der saae |
| Papir 578 | fastholdes som det er i det n: | · T:, et betænkeligt NB, som bevirker, at, |
| NB31:16 | n, som ved Eed bunden paa det n: | · T:, forpligtet til at sige nei, det hjælper |
| NB4:5 | em denne Tale angaaer. Du, m: | · T:, glæder Dig maaskee ved at være høit |
| NB35:42.a | eedfæstet paa det n: | · T:, hvilken Eed han vel forstaaer saaledes: |
| NB29:105 | , som det staaer i det nye | · T:, maa lide for Læren. / Naar man saa gjennemløb |
| Papir 306 | Talen da blive hos Dig m: | · T:, og handle om: / Dit Forhold til den hemmelighedsfulde |
| Papir 306 | n. / Hørte Du det da m: | · T:, og hvorledes fastholdt Du det; thi Den, |
| Brev 153 | rger imidlertid kun derom m: H: | · t:, om jeg kan træffe Dig hjemme idag. / |
| BOA, s. 224 | og paa Jorden. Du maa nu, m: | · T:, overveie med Dig selv, om Du vil bøie |
| NB31:69 | Een, og Gud er, ifølge det n: | · T:, saa opsat paa det Intensive, at han ødsler |
| NB25:6 | at forbyde Læsningen af det N. | · T:, saa sikkrede Protestantismen sig ved Hjælp |
| Papir 306 | de Viisdom i Dit Hjerte m: | · T:, som den der ikke var opkommen i Dit Hjerte, |
| Papir 306 | an maaskee føre Dig, m: | · T:, ud af det hellige Huus, ud paa Gader og |
| NB33:29 | r Gud jo ogsaa, ifølge det n: | · T:, villig til at gribe ind, hjælpe, rigtignok |
| NB30:126 | des er det ogsaa i det nye | · T:. Χstus udtrykker ved sit Liv: det at |
| NB32:128 | ige det Modsatte af det n: | · T:. / / / ... Men saa er der en Evighed, og |
| NB36:2 | tte af hvad den er i det nye | · T:. / Man seer, hvor nødvendigt det er at |
| NB14:106 | ham saa tage og læse det N: | · T:. Dette kan Ingen nægte, at den Dydslære, |
| Not1:6 | e Yttringer findes i det gl. | · T:. Gen: 6, 5. 8, 21. Job: 9, 1. Ps: 143, 2. |
| NB30:43 | stede, i hvert et Ord af det nye | · T:: atter dette kan selv det dummeste Asen |
| Papir 306 | ndtes. / Saae Du det da m: | · T:; eller siger Du blot: salige de Øine |
| Papir 306 | . / Hørte Du det da, m: | · T:; eller var Du ikke som Den, der forargedes, |
| NB33:13 | med Gud. Thi hvad er det n: | · T:? en Haandbog for dem, der skulle offres. |
| NB30:126 | og dette er det nye | · T:s Χstd – denne Verdens Tilværen |
| Papir 554 | delse. / Den Lidelse som det n: | · T:s Χstd sigter paa som den specifike |
| NB33:14 | ben i Retning af det nye | · T:s Χstd, ( begge Dele er Løgnen i |
| NB33:14 | itet forskjellig fra det n: | · T:s Χstd, ei heller løgnagtigt udgiver |
| NB34:32 | , at det de prædike er det n: | · T:s Χstd. / Maaskee var i Hedenskabet |
| Papir 561:3 | « Χstd og det n: | · T:s Χstd. Det er derfor just » |
| Papir 553 | bende. / A. / Ifølge det n: | · T:s Χstd. er Χstd. Uro. / Det n: |
| NB34:33 | mmensværgelse mod det n: | · T:s Christd. Jeg veed det vel, Christenheden |
| NB34:14 | ikke vilde være det i det nye | · T:s Forstand ( en Iver for at blive Χsten |
| NB30:136 | heller kan det være det nye | · T:s Mening, at Apostlene var engang for alle |
| KK:7 | c verba nusquam leguntur in V. | · T; conflatus est locus ex duobus: 28, 16: |
| NB21:54 | ist, at det staaer i det N. | · T; men der skal være Variant, Læsemaaden |
| Brev 68 | lte, at jeg maatte Pennen | · ta' e / For paa Papiret at udgyde / Den Tak, |
| Papir 371-2.b | Visen: hver ta' er sin, saa | · ta' er jeg min, saa faae de Andre Ingen, kun |
| Papir 371-2.b | om der staaer i Visen: hver | · ta' er sin, saa ta' er jeg min, saa faae de |
| EE1, s. 313 | kan jeg beskrive fra Top til | · Taa, og det uagtet jeg egentlig ikke saae paa |
| FB, s. 133 | er hans Skikkelse fra Top til | · Taa, om der ikke skulde være en Revne, igjennem |
| NB20:45 | , at Gud har gjort Verden til en | · Taabe og vil elskes ogsaa under Kors og Jammer. |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
