S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB29:107 Eed forpligtet paa det nye · T – deeltage i den Art Festlighed som
NB27:6 – lige stik mod det N. · T – være Tegn paa Guds Naade. /
NB27:57 erom kan man efterlæse det N. · T ( at forlade Alt, at hade sig selv, sit
Brev 315 henvendt mig til Dem. / S · T / Hr Dr: S: Kirkegaard / Østerbro
Brev 192 givne Neveu / Michael. / S · T / Hr Mag. art. S. Kjerkegaard. / Kjøbenhavn.
Brev 305 adsere. / Deres / R Nielsen / S · T / Hr Mag. Kierkegaard / S T / Hr Magist.
Brev 299 S T / Hr Magist Kierkegaard / S · T / Hr Mag. Kierkegaard / Torsdagen d 17
Brev 300 rest. / Deres / R. Nielsen. / S · T / Hr Mag. Kierkegaard. / S T / Hr Magister
Brev 299 . N. / Torsdag. d 20 Sptbr. / S · T / Hr Magist Kierkegaard / S T / Hr Mag.
Brev 306 Hr Magist. Kierkegaard / S · T / Hr Magist. Kierkegaard / Kjere! /
Brev 306 enskabelig / R Nielsen / S · T / Hr Magist. Kierkegaard / S T / Hr Magist.
Brev 305 / S T / Hr Mag. Kierkegaard / S · T / Hr Magist. Kierkegaard. / Hr Magister!
Brev 289 Deres / R. N. – / S · T / Hr Magist. Kierkegaard. / S T / Hr Magister
Brev 282 / Hr Magister Kierkegaard. / S · T / Hr Magister Kierkegaard / 22. Brev 283,
Brev 303 r Magister Kierkegaard / S · T / Hr Magister Kierkegaard / Denne Billet
Brev 289 r Magist. Kierkegaard. / S · T / Hr Magister Kierkegaard / i / Kbhvn.
Brev 291 ste see Noget fra mig. / S · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjere! /
Brev 293 an Intet paa Posthuset / S · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjere! /
Brev 295 ale. / Deres / R N. – / S · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjere! /
Brev 277 Deres / R. N. – / S · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjære Hr
Brev 301 T / Hr Magst. Kierkegaard. / S · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjære Hr
Brev 279 te om 14 Dage. – / S · T / Hr Magister Kierkegaard / Kjære! /
Brev 287 anden? / Deres / R. N. / S · T / Hr Magister Kierkegaard / P. S. Det er
Brev 283 r den skjønne Gave. / S · T / Hr Magister Kierkegaard / S T / Hr Magister
Brev 303 iligt. / Deres / R. N. / S · T / Hr Magister Kierkegaard / S T / Hr Magister
Brev 302 N. / Torsd d 4 April 1850. / S · T / Hr Magister Kierkegaard / Torsdagen d
Brev 287 ubitandum est. – / S · T / Hr Magister Kierkegaard. /         
Brev 300 / Hr Mag. Kierkegaard. / S · T / Hr Magister Kierkegaard. / d 22 Fbr.
Brev 285 Magister Kierkegaard. / S · T / Hr Magister Kierkegaard. / Et sort Forsøg
Brev 283 r Magister Kierkegaard / S · T / Hr Magister Kierkegaard. / Onsdag Middag
Brev 285 . / Deres / R. N. / S · T / Hr Magister Kierkegaard. / S T / Hr Magister
Brev 282 R. N. / Den 2den Mai 1849. / S · T / Hr Magister Kierkegaard. / S T / Hr Magister
Brev 276 Magister Kjerkegaard. / S · T / Hr Magister Kierkegaard. / Søndag.
Brev 278 k Kroe d 21 Juli 1848. / S · T / Hr Magister Kjerkegaard / i Kbhvn. /
NB6:2 s / R. Nielsen. – / / S · T / Hr Magister Kjerkegaard. – / Ved
NB6:2 f første blad ( NB6:2) / S · T / Hr Magister Kjerkegaard. / / Torsdag.
Brev 276 / R. Nielsen. – / S · T / Hr Magister Kjerkegaard. / S T / Hr Magister
Brev 301 at spadsere. / Deres / R N. / S · T / Hr Magst. Kierkegaard. / S T / Hr Magister
Brev 67 / Deres / O Bang / S. u. / S · T / Hr. Magister S. Kierkegaard / Rosenborggade
Brev 313 mlighed / e – e. / S · T / Hrr Mag. S. Kierkegaard / Nørregade
DS, s. 235 simpelt, fremdrager af det N. · T Det, som tydeligt nok staaer der og med
Not1:5 hvilket hell. ikke i det N. · T findes noget Spor. – / Englene betragtedes
Papir 27:2 m man endelig vil finde i det N. · T forledet ved et saadant enkelt Ord som
Papir 251 ds Rige bliver nu i det N. · T forskjellig opfattet. Imod Pharisæernes
Papir 251 kjellen mell. d. N. og Gl. · T fremhævet, og nu følger den almdl
Papir 251 ret i eet Billede. Det Gl. · T indeholder Skildringen af et Billede, hvori
Not11:37 mer, den tredie Potens, er · T overvundet. Isis er det med Gud forbundne
Papir 15 dre have forklaret det med H. · t præscientia Dei. Andre have forklaret
Papir 24:5 det samme / ein gottloses Sein / · T            q / 13. Papir 24:6, bl. [ 1r] /
Papir 251 31. Joh: 18, 36) I det N. · T skilles ogsaa i Ideen om Guds Rige dets
Papir 251 egrundet. – I det N. · T skilles tydelig mellem dette β: indvortes
NB27:36 hvad Χstd. er efter det N. · T! Christendommen, det at blive og være
NB18:28 Fordringen staaer i det N. · T) Gud er naadig o: s: v:. Nei, det har jeg
Papir 524:1 e Priser ( de findes i det N. · T) har hver Generation og hver Enkelt i Generationen
Papir 58 rklare mig, at det hedder i d. N. · T, at den, som ikke troer skal straffes. –
NB17:101 ig til at gjøre efter det N. · T, at leve overeenstemmende med det N. T.
NB27:57 an man atter efterlæse det N. · T, der er saare langt fra at lægge Dølgsmaal
NB19:12 andet af hine Ord i det N. · T, der indeholde Fordring i Retning af Selvfornegtelse
Papir 520 risten thi der er, efter det N. · T, Fare forbunden med at bekjende Χstum.
NB26:104 hvor er det Sted i det N. · T, hvor denne Fremgangsmaade anbefales? Nei,
Papir 15 ted uden i Citater af det Gl. · T, hvor det forekommer anderledens. Nogle
Not1:7 nd at henvende os til det N. · T, hvoraf vi kunne udlede: / 1 at Forestillingen
JJ:387 jeg kjender ikke Dit Liv m: · T, jeg veed ikke hvad der nærmest ligger
3T44, s. 267 / Er dette ikke saaledes, m. · T, og derfor sagde Du vel til Din Gud hos
EE:57 var » forudskrevet i det Gl · T, var forudskrevet, for at de Christne skulde
JJ:417.a et tydske Ordsprog: Gott richt' · t, wenn niemand spricht ( ɔ: naar Alle
Papir 470 r det nu engang ikke er det nye · T. Χstd vi have saa lidet som vi stræbe
NB25:68 g dette er ifølge det N. · T. Χstd.): han kan ikke bære sig saaledes
NB30:22 t meest Modsatte af det nye · T. Χstus kommer til Verden for at frelse
Not13:27 ng, saaledes oversætter · T. ϰινησις,
Not1:7.h / ( Chr: kaldes ogsaa i det N. · T. υιος το
Not1:9 . / Læren herom i det Gl. · T. – / Der sigtes til Læren i Genes.
Not1:8 ntaget Sacramenter i det Gl. · T. – / Man har anseet denne Lære
NB26:55 r selv. / Christd. i det N. · T. – Christenhed. / / I det N. T. fremstilles
NB21:145 deres Koner læse det N. · T. – de stole naturligviis paa, at det
Not1:7 inger have hersket i det Gl. · T. – Desuagtet finde vi dem dog benyttede
KK:4 gjelder Godt med Godt. / d. N. · T. – i Χsti Liv adskiller sig 3
NB21:99 estemmelser findes i det N. · T. – og saa gjøre Tilstaaelse om
NB30:22 et at være Christen i det nye · T. – Uro – Martyriet – Luther.
NB26:33 Opgave. / / Jeg fremtager det N. · T. ( iforveien har jeg forskaffet mig et nøiagtigere
Papir 71 og meget prægnant er hele Gl. · T. ( Lov Standpunctet) i Modsætning til
Papir 254 Mand, der underskriver sig · T. ( og som NB. i de foregaaende 1 ½
CT, s. 195 re, Du spørger Dig selv m. · T. ( thi saaledes er det baade rigtigst og
NB21:92 al sørges for, at hele det N. · T. ( undtagen maaskee Aabenbaringen) læses
NB26:22 impelt, som ogsaa sees af det N. · T. / » Det Ubetingede« bliver
NB26:33 ammenlignet med hele det N. · T. / / / Angreb paa Den og Den er mig væsentligen
SLV, s. 179 da sagtens føie ham. / F. · T. / / Den rige Bonde i Norge sætter en
NB18:71 r jeg vil udlægge det N. · T. / Adgangen vil staae Enhver aaben, med
EE:33 idstheden i sig ikke som i det gl. · T. / d. 9 Martz 39. / Det er dog yderst betegnende,
NB21:127 r end der egl. fordres i det N. · T. / Det er dette Sving mere som egl. er min
NB31:119 m det forudsiges i det nye · T. / Det er evig Løgn, at Apostlene bleve
NB32:25 vad Χstd. er i det nye · T. / det Ubetingedes Ueensartethed vilde snart
NB22:98 endog flygtigt at læse det N. · T. / Dog dette er Antiqveret. / / Her Exempler
NB17:101 eve overeenstemmende med det N. · T. / Eller er Meningen maaskee den, at »
NB22:100 ikke Efterfølgelse. / Det N. · T. / er dog som en Satire over os. / Det N.
Brev 248 oe / pr. Hillerød. / S. · T. / Her Mag. art. S. Kjerkegaard. / S. T.
Brev 248 art. S. Kjerkegaard. / S. · T. / Her Mag. artium S. Kjerkegaard / Gl.
Brev 29 l tillade Eder at Skrive / S. · T. / Herr Dr. P. Chr. Kierkegaard / i /
Brev 226 vne / S. Kierkegaard. / S. · T. / Herr Mag. S. Kierkegaard. / Kiøbenhavn
Brev 245 iegade 126 øverst) / S. · T. / Herr Magister S. Kierkegaard / Kjøbenhavn.
Brev 222 . / S. Kierkegaard. / / S. · T. / Herr Magister S. Kierkegaard / Kjøbenhv.
Brev 222 digst / Bianco Luno. / S. · T. / Herr Magister S. Kierkegaard / Nytorv.
Brev 253 / ( Jac. 2, 14. etc) / S. · T. / Herr Magister S. Kjerkegaard / Kjøbenhavn
Brev 31 edersdatter Kierkegaard. / S. · T. / Hr Doctor P. Chr. Kierkegaard / i /
Brev 200 Jæger Corps. / Ds. / S. · T. / Hr Mag. art S. Kierkegaard / Hjørn.
Brev 203 ngivne Neveu / Henrik / S. · T. / Hr Mag. art. S. A. Kierkegaard / Hjørn.
Brev 204 . / Glædelig Juul! / S. · T. / Hr Mag. art. S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn
Brev 201 givne Neveu / Henrik. / S. · T. / Hr Mag. art. S. Kierkegaard / Hj. af
Brev 202 ngivne Neveu / Henrik / S. · T. / Hr Mag. art. S. Kierkegaard / Hjørnet
Brev 261 48 / Kolderup Rosenvinge / / S. · T. / Hr Mag. S. Kierkegaard / Kiære Hr
Brev 265 / Kolderup Rosenvinge / S. · T. / Hr Magister Kierkegaard / S. T. /
Brev 169 / Hr Magister Kierkegaard. / S. · T. / Hr Magister Kierkegaard. / Høistærede!
Brev 169 . 1847. / F.C. Petersen. / / S. · T. / Hr Magister Kierkegaard. / S. T. /
Brev 259 / Kolderup Rosenvinge / S. · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Det gjør
Brev 273 / Kolderup Rosenvinge / S. · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Kjere Hr
Brev 260 Mag. S. Kierkegaard. / S. · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Kjære
Brev 265 Magister Kierkegaard / S. · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Kjære
Brev 267 / Kolderup Rosenvinge / S. · T. / Hr Magister S. Kierkegaard / Tornebuskgaden
Brev 170 Mag. S. Kierkegaard. / S. · T. / Hr Magister S. Kierkegaard. /
Brev 68 l Din      Oluf Bang / S. · T. / Hr Magister Søren Kierkegaard /
Brev 31 aard / i / Kjøbenhavn / S. · T. / Hr. Doctor P. Chr. Kierkegaard / i /
Brev 205 vne / Neveu / Henrik. / S. · T. / Hr. Mag. art. S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn
Brev 199 / Din Neveu / Henrik. / S. · T. / Hr. Mag. art. S. Kierkegaard / Hjørn:
Brev 61 taknemmelige / Zeuthen / S. · T. / Hr. Mag. Art. S. Kierkegaard / i / fr.
Brev 250 r. Paludan Müller / S. · T. / Hr. Mag. art. S. Kjerkegaard. / Den 17de
Brev 73 l 1846. / JL Heiberg. / / S. · T. / Hr. Magister S. Kierkegaard. / Høistærede
Brev 53 digst / J. F. Giødwad / S · T. / Hr. P. L. Møller / Copi / Høistærede!
Brev 119 ræget, hvor vi ere. / S. · T. / Hr: Magister S: Kierkegaard. / Østerbro
NB35:18 odsatte af hvad den er i det nye · T. / Hvo Du end er – er det nu Din Agt,
Papir 524:2 flægge Eed paa det N. · T. / Hvorledes jeg forstaaer Fremtiden /
Papir 545 den« saaledes i det N. · T. / I Χsthed gaae vi Alle ad een og
Papir 546 – saaledes i det N. · T. / i Christenhed er Χstdom Beroligelse
NB13:84 ørn og læser i det N. · T. / Jeg dadler ikke de Næringsdrivende,
NB21:99 ikke, at de staae i det N. · T. / Jeg mener, at det er dog bedre at tage
NB25:6 , hvorom der blev Strid. / Det N. · T. / Luther siger udtrykkelig etsteds, at
Brev 318 dgaar fra Deres Hond. / S. · T. / Magister Kierkegaard /
NB29:107 Eed forpligtet paa det nye · T. / Med det nye T. som Instrux maatte Præsten
Papir 467:1 skal forpligte sig paa det N. · T. / Men hvis han ikke ved Eed vil forpligte
NB26:30 gt, dette er Evangeliet i det N. · T. / Men snart indtraadte Forandringen og
NB27:33 ndet end den er ifølge det N. · T. / Men vi have ingen officiel Bestemmelse
NB25:68 nne Χstd. efter det N. · T. / Naar saa er, er hans Χstds-Forkyndelse
NB27:33 r hvad Χstd. er uden det N. · T. / Nu er altsaa Enhver forpligtet til, indtil
NB25:68 d er, er indeholdt i det N. · T. / Og M. har paa det Høitideligste forpligtet
Papir 464 n forsker lærd i det N. · T. / Og see, Ordets guddommelige Korthed i
Papir 1:1 e i s: A: en ny Udgave af N. · T. / pag. 375. Af ældre Oversættelser
NB24:122 r, for at faae det ud af det N. · T. / Stedet af Ruysbroek er citeret efter
LP, note ætning.« / f. Ex. O. · T. / Was ich nicht weiß, macht mich nicht
AA:46 n. / ( Goethes W. 8to Stuttgart og · T. 1830 34 B. p. 365 n: og 66 ø.). / Philosophien
NB28:51 k Alle blive salige: det N. · T. aander i den Modsætning: en lille Flok,
TS, s. 88 : o, evige Seierherre! / / M. · T. ad hvilken Vei gaaer Du i Livet? Husk paa,
CC:4 factus esset. Cum jam veniret · T. ad nos a vobis lætum nuntium afferens
NB24:48 « forlangt i det N. · T. af den Χstne. / Jeg formaaer det ikke.
NB30:136 en Betingelse, som det nye · T. afgiver: Efterfølgelsen. / Og her har
Not1:5 ligesom Yttringerne i det N. · T. alle ere fremførte leilighedsviis uden
NB36:24 Oplysning. Og hvad det nye · T. angaaer, da er dette jo dog Gud-Msk, og
Papir 71 ndpunctet) i Modsætning til N. · T. angivet i Heb: 12, 24. » αιματι
Not1:5 ekommer som saadan i det Gl. · T. Apocrypher og i andre med dem samtidige
NB26:23 Lidelse, hvad ogsaa det N. · T. Apostlene, Sandhedsvidnerne o: s: v: udtrykke.
NB14:123 ikke gjøre Noget selv med H: · t. at blive Troende? Enten maa man nu her
NB19:55 Jeg. / / Jeg læser i det N. · T. at det at forkynde Χstd. er Veien
NB30:135 og da ifølge det nye · T. at elske Gud er at hade Verden, saa har
NB25:10 af Msker. / Derfor har vi det N. · T. at holde os til; og saa maa Enhver for
NB27:71 t det Anstrengende i det N. · T. at være sagt særligen til Apostlene
NB26:36 og dog siger Jesus i det N. · T. atter og atter: Den, som ikke følger
EOT, s. 264 : at finde Tilgivelse. / / M. · T. Bekymrede Mennesker seer man ofte nok i
DD:208 andt det Rette saavel med H. · t. Beregningen af Rotationen i denne litteraire
Not13:40 være af Vigtighed m. H. · t. Besvarelsen af det Spørgsmaal om det
NB19:81 vi ere saavidt, at man af det N. · T. beviser at saaledes forholder det sig.
Papir 523 steligt, Nonsens. I det N. · T. bevises den derfor heller ikke saaledes,
NB25:6 m han ogsaa siger, at naar det N. · T. blev draget frem, oversat i Modersmaalet,
Not9:1 Tilkommende. Ogsaa i det gl. · T. bliver det udv: Forhold tilbage. At Χstus
Not11:37 indtil det føder Horos. · T. bliver selv Osiris. Han er nemlig kun i
Not1:7 8, 7. – Ogsaa i det N. · T. bruges υιος τ
NB11:180 r glemt, at det staaer i det N. · T. cfr. Luc: 10, 23. / Men ellers har man
NB10:54 avidt ogsaa sin Gyldighed med H: · t. Christus som historisk virkelig Person.
Papir 251 gaaer gjenem hele det Gl. · T. Daniel skildrer denne af alle Propheter
NB26:10 den Tegning som er i det N. · T. De » Overordentlige« var
Not1:6 denne Fortælling i det N. · T. De senere Lærdomme om Syndefaldet som
KK:4 Forhold mell. det Gl. og N. · T. Den bibelske Dogmatik falder som historisk
Not10:8 ς betyder i det N. · T. den fordærvede Verden. Jeget trækker
Papir 9:5 ts sig selv lige Væren uden H. · t. den s. S B. saa bevirker det en uforanderlig
NB28:7 . / Luther er næst det N. · T. den sandeste Skikkelse. Hvad udtrykker
Not1:7 1 Tim: 2, 6. / Naar i det N. · T. denne forsonende Virksomhed især tillægges
Papir 525 ringen som den er i det N. · T. der er ikke een af os, ikke een eneste,
TS, s. 97 en der levendegjør. / / M. · T. Der er, i Forhold til Christendommen, Intet,
Oi7, s. 294 aisonerer hver især som S. · T. deres Hr. Fader og Fru Moder raisonerede:
TS, s. 96 a gaae til Hjerte! / / / / A. · T. Dersom Du vil agte, ikke paa den Tale,
OTA, s. 327 dette Suk: jeg gaaer ene. M. · T. Dersom et Barn, der var ifærd med at
BB:24 ens Kjerligheds Vaagnen m. H. · t. det endnu ikke udviklede Sandselige? Lader
NB26:25 dette Liv. / Anderledes i det N. · T. Det er ikke Sværdet der hænger i
NB17:102 vært at forstaae det N. · T. Det er Menneskehedens Sag jeg taler, naar
TAF, s. 301 neske, som jeg afskyer. / A. · T. Det er til den Kjerlighed, der skjuler
DD:6.e oses derfor). / Et Træk med H. · t. det Humoristiske i Χstd. er ogsaa
NB26:33 som just er Nerven i det N. · T. det Iogforsigværende er gaaet ud af
NB17:59 ning) men man finde dog i det N. · T. det Sted, hvor der omtales: Professorer
OTA, s. 223 ke Himlen reent. / III. / M. · T. Det var ved Anledningen af et Skriftemaal,
F, s. 482 n staver det Ord Indolents uden · t. Dette er mig nok, thi deraf slutter jeg,
KK:10 Forvirring, der har hersket med H. · t. dette Skrift, idet man deels med en ængstelig
Papir 16 re si respicimus alia loca N. · T. dicitur de apostolis ergo υπ
NB27:46 dse forundret, at dette i det N. · T. dog fremstilles som noget Begeistrende,
KK:4 ionen i Apokrypherne 3) det N. · T. dogmatiske Bestemmelser. – / Det
KK:4 historisk i 3 Dele. 1) det gl. · T. dogmatiske Grundanskuelse 2) Reflexionen
TAF, s. 292 rdi Meget blev forladt. / M. · T. Du erindrer vel Begyndelsen af denne Tale.
2T44, s. 203 nd han kommer saa vidt. / M. · T. Du stred jo ogsaa derinde, hvor man ikke
Papir 520 an har at holde sig det N. · T. efterrettelig, og i Modsætning til Christenhed,
Not1:9 avn findes hverken i det Gl. · T. ell i LXX men i testamentum duodecim patriarcharum.
Brev 116 ldig Læsning i det N. · T. ell. i et gudeligt Skrift; naar Du gaaer
JJ:87 d os antage ( hvad hverken det gl. · T. ell. Koranen melder om) at Isaak vidste,
2T43, s. 44 det maa skee, sagde Du, m. · T. Eller er der da kun en Aand, som vidner
NB27:71 alet er, anerkjender det N. · T. en anden Art Christne end » Discipelen«.
Not1:6 s: 8, 7. / Vi finde i det N. · T. en Modsætning mell. νους,
BB:42.a . / Typologiens Betydning med H. · t. en Theorie om Ahnelser. / Hertil hører
NB17:102 at være ene med det N. · T. Ene med det, det vil sige, være saaledes
Papir 589 ivet 30,000rd. Thi det nye · T. er af den Mening, at det er saa uendelig
NB27:80 rledes det ifølge det N. · T. er at forstaae, at det er Tegn paa, at
NB31:116 inger om hvorledes det nye · T. er at forstaae, item indskyder sig den
Papir 492 este Udsvævelser. / I det N. · T. er Christendom en Udførelse af »
KK:3 n. – / / Theocratismus / · T. er den Vildfarelse, ifølge hvilken det
NB27:57 officielle. / / Ifølge det N. · T. er der kun een Art af Christne: »
Papir 468 d stik imod. / Ifølge det N. · T. er der Strid mellem Gud og Msk. Selvfølgeligt
NB33:41 od Gud. / Ifølge det nye · T. er der Strid mellem Gud og Msket –
Papir 519 atterligste. / Ifølge det N. · T. er det at være Christen det naturlige
NB30:22 et – Luther. / / I det nye · T. er det at være Christen udtrykt af Apostlene;
NB22:159 end nogensinde. I det gl. · T. er det dog mere som sad han og passede
Not9:1 re, men omvendt. Uden det n: · T. er det gl. T. ikke blot ikke forstaaelig,
Papir 469 std. ifølge det nye · T. er det lige stik Modsatte er Forsagelse
NB26:104 De ikke? Og selv i det Gl. · T. er det saa end sige i det N. T., hvor Lidelsen
NB33:3 Timeligheden – Evigheden. / · T. er det Sinkende, det sig bredende, forholder
NB27:80 nge. / Thi ifølge det N. · T. er egl. det at være Χsten: at offres.
Papir 484 elagtig i – i det N. · T. er en evig Salighed Dette mindst af Alt.
NB28:54 rt Msk. sige. O, men det N. · T. er en frygtelig Bog; thi det regner jo
NB17:102 n Vildfarelse. Nei, det N. · T. er en Lære, og Videnskaben maa man have
NB29:89 Evangeliet. / / I det nye · T. er Forholdet dette: Evangelium er i Forhold
NB29:61 tes Christendom / / / / I det n: · T. er Forholdet: Gud-Msket, et enkelt Msk.
Papir 587 sten i Msk-Frygt / I det nye · T. er Formelen for det at være Χsten:
NB17:102 . Men i Forhold til det N. · T. er Forsigtigheden endnu større: man
NB31:83 det nye Testamente. / I det nye · T. er Gud Kjerlighed, uendelig Kjerlighed,
NB25:11 nderligt! Man antager, at det N. · T. er Guds Ord – men man synes reent
NB21:54 det maa Enhver tilstaae: det N. · T. er i Grunden let nok at forstaae –
Papir 370.a even Videnskab – det N. · T. er ikke mere Medium men critisk gjort dialektisk
Papir 469 / At Χstd. i det nye · T. er Intet mindre end en Næringsvei, et
NB27:80 til. / Thi ifølge det N. · T. er jo Forholdet dette: Hedningen vil slet
Papir 484 ge. / Christendom i det N. · T. er just at dette afgjøres i Timeligheden,
NB26:51 jeg skulde videre. / Det N. · T. er Lidelse indtil det Sidste – men
NB29:105 med Χstd. / / / / Det nye · T. er med guddommelig Hensigt just indrettet
Not10:9 ie Begnadigung. / I det gl. · T. er nærmest Retfærdiggjørelsen
NB24:100 for Χstd. / I det N. · T. er Sagen saa yderst simpel. / Christus
NB26:67 færdige Gud; og i det N. · T. er Sagen vendt saaledes, at just Efterfølgelsen
Papir 548 den o: s: v:«. I det N. · T. er Situationen, at der er Verden som staaer
NB14:106 ret til eller ikke, hvem det N. · T. er skrevet af o: s: v:. / Altsaa han gjør
NB21:145 g saa vante til, at det N. · T. er til – og at vi da saadan forstaae
JJ:146 eftersom det gl. ell. det n: · T. er transparent deri. / Jeg kunde maaskee
NB17:102 Sagen er ganske simpel. Det N. · T. er yderst let at forstaae. Men vi Mennesker,
NB27:65 le det Sprog der bruges i det N. · T. er, skjøndt der bruges de samme Ord
NB28:23 ten og vi Msker sige Eet, det N. · T. et Andet er ikke det forunderlige; det
TTL, s. 411 ved Talen at bedrage Dig, m. · T. Fandtes den hos Dig, da blev Talen jo næsten
Not1:5 førte Yttringer af det N. · T. finde vi Anvendelse gjort af de enkelte
Not1:9.3 til den Synthese, der i det N. · T. findes af ethvert Dogma, saaledes, at det
Not1:6 reland i Himmelen. I det Gl. · T. findes ei Udødelighedslæren fremsat
BA, note r Gud som et Øie. / I det N. · T. findes en poetisk Omskrivelse af Øieblikket.
NB10:140 en er ganske simpel. Tag det N. · T. for Dig, læs. Kan Du negte, tør Du
Not1:5 evne begunstigede ved det N. · T. Forbigaaelse af alle disse Spørgsmaal;
NB25:111 ngenlunde er betjent som det N. · T. fordrer, men i denne fordærvede Verden
Papir 491 den Aandelighed, hvilken det N. · T. fordrer. Nei, hvis en Christen fra Oldtiden
BA, note i disse Sphærer. / I det N. · T. forekommer Benævnelsen σοϕια
Not10:8 om alle andre Offere? I. N. · T. forestilles Χst. som Præst og Offer.
Papir 560 Mai 55. / At blive hvad det n: · T. forstaaer ved Christen er Noget som det
Papir 513 pligtet ved Eed paa det N. · T. forsvare at lade sig underholde af »
NB17:101 re overeenstemmende med det N. · T. Fortræffeligt. Her er saa senere opstaaet
NB31:119 r og Anstrengelser, som det nye · T. forudsiger ( og hvilke aldeles ere afskaffede
NB28:7 , de Existentser, som det N. · T. fremstiller er en heel Qvalitet forskjellig
NB26:55 Christenhed. / / I det N. · T. fremstilles det at blive Χsten ( som
Papir 520 t bekjende Christum. / I det N. · T. fremstilles det saaledes: man kan kun være
NB29:117 tes Χstd. / I det nye · T. fremtræder Χstus henvender sig
Papir 487 thi, ifølge det n. · T. fødes intet Msk. som Aand, efter naturlig
BA, s. 443 dighed paa at vise, at det N. · T. først er skrevet i det andet Aarhundrede,
Papir 524:2 ved Eed forpligtet paa det N. · T. Ganske rigtigt; men ved nærmere Eftersyn
NB17:63 skal lære, hvad det N. · T. ganske simpelt forpligter ham som enhver
NB17:102 det: saaledes lyder det N. · T. gjennem Videnskaben. Som hiint den Piintes
Papir 462 Jeg troer det ikke. Det N. · T. gjør paa det allerbestemteste Undtagelse
Not1:7.z3 ning lader sig tænke med H. · t. Gud end moralsk Forbedring. Naar det hedder,
Ded:15 ). / Begge i privateje / Til / S. · T. Hans Excellence / Hr Geheimeconf: Ørsted
NB24:77 Dogma, til Pligt. / Det N. · T. har aabenbart en Forkjerlighed for den
NB20:172 ter – og Andet end det N. · T. have vi dog vel ikke at holde os til. Men
Papir 529 me. Men saaledes er det N. · T. heller ikke. Enhver der troer, at der er
BA, s. 442 bevise, at hvert Ord i det N. · T. hidrører fra den vedkommende Apostel,
NB18:79 Grad, naar man antager at det N. · T. holder 14. / Deraf er ogsaa Følgen,
Brev 260 / Kolderup Rosenvinge / S. · T. Hr Mag. S. Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister
Ded:8 sor Dr theol Engelstoft / Til / S. · T. Hr Professor Heiberg. / R. af D. / Til
Ded:13 nter / R af D. og DM. / Til / S. · T. Hr Professor Petersen. / R af D. / Til
CC:26 t ikke at see en Phraseolog som S. · T. Hr. Leander saaledes ved et eneste Ord
Brev 75 Heiberg / R af D. / Copie./ / S. · T. Hr. Magister S. Kierkegaard! / At jeg ikke
TS, s. 87 – Saa døer han. / M. · T. husk nu paa, hvad det var, vi sagde ved
2T44, s. 195 da den Unge ud i Verden. M. · T. hvad enten denne Tale synes som en gammel
NB28:54 til Naaden igjen. / Det N. · T. hviler aabenbart i den Betragtning, der
NB27:78 e er Χstd efter det N. · T. Hvo Du er, svar mig, troer Du, at et Msk.
TS, s. 54 rlig Gransken og Grublen. / M. · T. hvor høit holder Du Guds Ord i Priis?
2T44, s. 223 Enken maaskee gift igjen? M. · T. hvorfor skammer Du Dig næsten ved, at
2T44, s. 217 avde hilset i det Fjerne. M. · T. hvorledes Du end dømmer om hvad der
Ded:14 or Petersen. / R af D. / Til / S. · T. Høivelbaarne Hr Directør Waage /
Ded:10 ra Forfatteren – / Til / S. · T. Høivelbaarne Hr Etatsraad Kolderup Rosenvinge
Ded:11 nge / R af D. og D. M. / Til / S. · T. Høiærværdige / Hr. Prof: Dr: theol:
Brev 148 jadsket Convolut afgaae til S. · T. Høiærværdige Hr Hofprædikant
Ded:12 : Dr: theol: Martensen / Til / S. · T. Høiærværdige Hr Hofprædikant
Ded:6 / Hr. Rector V. Borgen / Til / S. · T. Høiærværdige Hr Prof. Dr. theol.
Papir 520 ng – men ifølge det N. · T. hører til det at bekjende, at der er
JJ:336 blive til Intet). I det Gl. · T. i Muhamedanismen i Midd. fremkommer her
Papir 548 de pathetiske Udtryk af det N. · T. i Retning af det Existentielle især
KK:7 , at Forhærdelsen i det Gl. · T. ikke alene tilskrives Gud; der siges ogsaa:
Not9:1 t. Uden det n: T. er det gl. · T. ikke blot ikke forstaaelig, men uforstandigt.
NB28:7 re. / Heraf sees ogsaa, at det N. · T. ikke ganske ligefrem og udenvidere kan
DD:17 sti Taler og overhovedet det h: N. · T. ikke har det ironiske ell. humoristiske
Papir 520 saa Fald vil altsaa det N. · T. ikke mere kunne afgive Regelen for det
NB29:102 I den Forstand kan det nye · T. ikke ret forstaaes uden det gl., thi Forargelsens
NB4:8 som Χstd. ( den i det N. · T. ikke Søndags-Sluddren af dem i Bombasin,
NB28:7 / Heraf seer man, at det N. · T. ikke udenvidere er Regulativet for os almindelige
CC:7 , et profectus est T. K. in G. · T. in D. Lucas solus est mecum, Marcum assume,
NB17:102 have vi spærret det N. · T. inde ved Hjælp af Videnskaben. Forgjeves
NB22:100 som en Satire over os. / Det N. · T. indeholder Trøst og atter Trøst for
NB31:116 Læreres Eed og det nye · T. indskyder sig 1800 Aars Meninger om hvorledes
NB35:5 til hvis Besvarelse det nye · T. Intet indeholder, da det antog, at den
NB27:84 g end andre Msker. / Det N. · T. især Evangelierne forjætter aabenbart
NB20:15 / / Det er let at see, at det N. · T. især Evangelierne kun indeholder Idealitetens
Papir 516 Og hvilken af dem kommer det N. · T. især Evangelierne nærmest? / »
NB27:77 ed« læser det N. · T. især Evangelierne. / / Man deler saaledes:
NB27:87 aet af i Forhold til det N. · T. især Evangeliernes Fordring til det
NB27:80 og at elske Gud. / Tag nu det N. · T. især Evangeliet hvad lærer det? Det
NB27:84 les ikke negte, at i det N. · T. især i Evangelierne fremstilles det
NB11:108 taaende beraaber sig paa det N. · T. Ja, da Χstd. selv var » en
NB25:5 er en Bog, som hedder det N. · T. Jeg føler mig af den saaledes og saaledes
NB17:102 at være ene med det N. · T. Jeg gjør mig ikke bedre end jeg er,
NB17:102 belyse o: s: v: o: s: v: det N. · T. Jo, jeg takker! Ja vi Mennesker vi ere
NB23:208 f Justinus Martyr: dialogus cum · T. judæo): Messias, om han ogsaa er født,
CC:7 c sæculum, et profectus est · T. K. in G. T. in D. Lucas solus est mecum,
Papir 474 iken ( 5te Søndag e: H: · t. K.) Mindetalen over Biskop M., vovet at
NB22:159 ængeligt, Gud i det Gl. · T. kan man ikke nær saa let snyde. Men
NB18:79 ehøve – hvorimod det N. · T. kan trøste den Elendigste af Alle, om
Papir 525 Saligheds-Vilkaaret er i det N. · T. knyttet til det at være Christen –
NB17:102 være Christen uden at det N. · T. kommer En altfor nær. / Den christelige
NB32:79 gang Anelse om hvad det nye · T. kræver: Mortification o: s: v:) staaer
NB17:102 dprente Enhver, at det nye · T. kun kan forstaaes gjennem Videnskaben.
Papir 15 er, deraf at opholde. I d. N. · T. kun Med. at erhverve sig Noget. Deraf πεϱιποιηςις,
2T44, s. 212 m? / Men Anna derimod ... M. · T. lad Din Tanke hvile paa denne ærværdige
TS, s. 100 ar hans Hjertes Begjering! M. · T. lad os her passe paa, for ret at see, hvor
CC:1.j frementibus. fremo ferocio. In N. · T. legitur semel et quidem Aor: 1. act. /
NB19:12 e sig ind i det Hele. Med det N. · T. lige omvendt. Det forholder sig blot til
Papir 69 kan vi altsaa sige ( med H: · t. Lindberg, der argumenterer af det døde
Not1:7 r: 36, 12-17. Ogsaa i det N. · T. Luc: 1, 68. sq: Luc: 24, 21. Act: 1, 6.
Not1:7 i dem dog benyttede i det N. · T. Luc: 24, 46. Act: 3, 18. 26, 23. 1 Cor:
NB28:27 hen og hænge mig. / I det N. · T. læres, hvorledes vi Msker skulde tjene
NB27:48 og Symboler til Side, tag det N. · T. læs det – og siig er Det her læres
NB17:59 em faldt det ind, at tage det N. · T. læse det ligefremt og eenfoldigt og
NB26:35 ae ad den Vei.« I det N. · T. læse vi: I skulle blive hadede af Alle
NB26:35 gaae den Vei!« I det N. · T. læse vi: jeg er kommet at tvistiggjøre
NB21:145 68. / / / Hvorledes det N. · T. læses. / / Vi ere nu engang saa vante
NB24:154 saa alle tempora i det N. · T. maa forandres til Perfectum eller Plusquamperfectum;
Papir 527 blodigste Satire. / Det N. · T. maa virkelig ( ogsaa blot pathetisk) have
Papir 422 Sorgen ei synde / Indgang. / M. · T. maaskee gyser Du næsten ved dette Ord,
NB27:80 det igjen, ifølge det N. · T. maatte Gud svare Dig: ja, min Ven, mig
NB21:99 strengende Steder af det N. · T. Man fortier dem – og saa indretter
Papir 4:1 crificium, legitur bis in N. · T. Mc. 7, 11 Deo devotum est. Josephus commemorat,
KK:2 sthed overleverede Arv det Gl. · T. med sine Forestillinger, Ønsker, Forhaabninger
NB10:135 har en Specificitet m: H: · t. Meddelelse, som gjør at i Forhold til
Papir 420:2 der anmeldt i Berlingske · T. meget rosende. Vilde En anlægge en ordl.
NB18:88 et egl. er fordret i det N. · T. Men alligevel, det var meget for Høit
NB18:73 ogsaa fremstillet i det N. · T. Men idet nu Χstd. forkyndes i sin
Not1:9 ς der omtales i det N. · T. mod Legemernes Opstandelse? σαϱξ
Papir 15 vor han taler om Guds Naade med H. · t. Msk Frelse ved Chr., synes det underligt,
NB31:142 Saaledes staaer Sagen i det nye · T. Msk. i al sin Jammer og Nød stedse plaget
Papir 61:2 de komme til Kundskab om med H. · t. Msk. Tilstand efter Døden at Alt dreier
Papir 4:1 est thesaurus sacer in N. · T. Mth: 27, 6. קָרַ
Papir 548 forandret i Forhold til det N. · T. Naar vi da lade som Ingenting og benytte
BA, s. 421 at det Dæmoniske i det N. · T. netop først viser sig ved Christi Træden
Papir 7 s originis, nec quidquam in V. · T. occurit. In LXX vero in libro Deut: XXX,
KK:7 og ønsker nu efter det gl. · T. Oekonomie, at den gudl. Retfærdighed
Papir 1:1 / p. 374. 1522 udkom det n: · T. og 5 Mosebøger udkom oversatte af L.,
NB27:83 objektivt) Læren efter det N. · T. og de symbolske Bøger – –
NB26:30 std. Sammenlign saa det N. · T. og Du skal see det er den størst mulige
NB18:71 gt at ville forstaae det N. · T. og eenfoldigt stræbe i Gjerning at udtrykke
Not1:7 ved hvilke Messias i det Gl. · T. og ellers blandt Jøderne blev betegnet.
Papir 464 beskjeftige sig med det N. · T. Og i en ældre Tid iagttoges dog den
NB26:104 uds Vrede ifølge det N. · T. og jeg har Intet Andet at holde mig til.
CT, s. 282 re komne hid i denne Time, a. · T. Og kan det end ikke gives saaledes, som
Not11:37 rincip som svæver mell. · T. og O., indtil det føder Horos. T. bliver
Papir 474 t ved Eed forpligtet paa det N. · T. og ordineret – er ikke en Jesu Christi
NB27:33 d Χstd er efter det N. · T. Og saa vil Collisionerne fremkomme, ɔ:
Brev 150 ddag et Exemplar af det N. · T. og takker Gud for, at jeg blev den, hvem
NB23:189 dvanlige Pensum i det gl. · T. Og Touren var til Davids Psalmer 24, 25,
NB27:61 mægtiger Fjenderne sig det N. · T. og viser saare let, at det hele Officielle
Not1:7 Formel forekommer i det gl. · T. om Jøderne: Ex: 4, 22. Deut: 14, 1.
DD:11.a.a erfor tales der ogsaa i det N. · T. om, at al Guds Gjerning er god ( hvor Differentserne
NB27:19 Collisioner som dem det N. · T. omtaler at hade Fader og Moder o: s: v:
Not1:7 ægtens Frelse. / I det N. · T. omtales en evig Raadslutning grundet i
NB17:102 ben. At ville slaae det N. · T. op, forstaae hvad man læser deri udenvidere
NB17:102 krift. / Jeg slaaer det N. · T. op, jeg læser: » vil Du være
NB23:118 . / Vor Maade at læse det N. · T. paa / Tænk en af de ældre Kirke
Oi5, s. 243 der nyser, eller at skrive S. · T. paa et Brev. Forgjeves søger Eeden og
Papir 27:2 std. – / Feilen med H. · t. Prædestinationslæren, som man endelig
Not1:7 t foran Chr: Tid. / A. I Gl. · T. Ps: 22, 17.19. Her kommer det især an
CC:7 et A. et domum O. E. mansit K. · T. reliqui Mileti ægrotum. Festina ad me
NB26:33 : v: o: s: v:. / Men det N. · T. repræsenterer just det Iogforsigværende,
DD:170 Dig – uden den, som det gl. · T. saa forfærdelig har skildret uden den
NB26:23 Χstd. ifølge det N. · T. Saa høit er jeg langtfra, men jeg forstaaer
Papir 467:1 re bundet ved Eed paa det N. · T. saa kan han ikke forsvare at lade sig lønne
Papir 467:1 vil forpligte sig paa det N. · T. saa vil Staten vel ikke lønne ham. /
TS, s. 102 aaledes med at afdøe. / M. · T. Saa, saa – saa kommer den levendegjørende
KK:5 f Læren om d. h. Aand m: H: · t. Sabellius, motiveret ved Schleiermachers
BA, s. 443 og derfor maa han have det N. · T. sat i Classe med alle andre Bøger. Det
NB27:80 fer mere behøves; det N. · T. selv forudsiger, at enhver sand Χsten
CC:2.b er produco efficio, ut sit. In N. · T. semel Phill. 4, 10 resuscitastis curam
JJ:146 r. Thi hvad vilde vel det n: · T. sige om en Tro, der mener at skulde faae
BA, s. 426 onen. En Dæmonisk i det N. · T. siger derfor til Christus, da han nærmer
BA ligesom hiin Dæmoniske i det N. · T. siger i Forhold til Frelsen: τι
NB27:77 se, om hvilken der i det N. · T. siges Χstus sagde til Apostlene, findes
Not11:30 d er mere end einzig. I det gl. · T. siges der ikke Herren vor Gud Herren er
NB17:102 rgjeves opløfter det N. · T. sin Stemme høiere end Abels Blod, der
NB20:172 l, man vise mig, hvor da det N. · T. slaaer af og prutter – og Andet end
Not1:7 at paa andre Steder i det N. · T. snart Chr: Død, snart Opstandelsen bliver
Not11:37 uvis, snart sønderrives · T. snart O. Først naar Horos kommer, den
CC:10 d vos scripsi Scitote fratrem · T. solutum esse, quocum, si celerius venerit,
NB29:107 a det nye T. / Med det nye · T. som Instrux maatte Præsten bære sig
AA:40 en talrig Skare af Msk, der med H. · t. Spørgsmaalet om Χstd. Forening
AE, note e om: lidt efter lidt. I det n. · T. staaer ogsaa, at der er to Veie, og at
NB31:69 t kalde det Χstd! I det nye · T. staaer Sagen saaledes, at det der interesserer
NB27:77 Indtægt. Om der i det N. · T. staaer: Χstus sagde til Apostlene,
Papir 519 er overhovedet ifølge det N. · T. Strid paa Liv og Død mellem Gud og Msk.
NB30:22 Gange om Aaret. / I det nye · T. svarer altsaa det Ene til det Andet: Uroen
Papir 577 rax en Anonym i Berlingske · T. søgte at give den størst mulige Udbredelse.
NB23:33 ræde frem ene med det N. · T. tage den simpleste christelige Leveregel
Papir 525 og i den Forstand som det N. · T. tager det er ikke en eneste af os Χsten,
NB:50 om Barnealderens Fortrin i H. · t. til at blive Christen har sit Tilhold i
NB17:102 rde være ene med det N. · T. Til hvilke frygtelige Conseqventser kunde
SLV, s. 178 et Billet under Mærket F. · T. til mig at henvende sig gjennem den Reitzelske
NB28:7 envidere at ville gjøre det N. · T. til Regulativ for mig, jeg som dog ikke
NB31:135 Forjættelserne, som det nye · T. tilsiger den Χstne – –
NB31:69 d – – medens det nye · T. totalt er den Pligt: at elske Gud. Men
KK:7 demus P. liberius loca veteris · T. tractantem in commodum suum, sed h: l:
NB35:5 Alt stiller sig som det nye · T. tænker sig det. Men da de rare Χstne
NB16:84 Regel. / / Læs for Alt det N. · T. uden Commentar. Vilde vel en Elsket falde
NB17:102 gen for at gjøre det N. · T. vanskeligere og vanskeligere at forstaae;
GG:1 kjellen mell. det N og det Gl. · T. var den, at der i hiint ikke lærtes
Not1:7.z orklaret om sig, hvad i det Gl. · T. var sagt om Messias. / Ligesom den forsonende
NB30:112 er, hvad forstaaer det nye · T. ved Χstd; og stricte taget viser det,
TAF, s. 285 orlades elsker lidet. / / A. · T. Ved Alteret lyder jo Indbydelsen »
NB27:71 f den Hellige Skrift det N. · T. vise mig, at det at være elsket af Gud
NB25:68 saa holdes over for det N. · T. viser det sig ikke at være det Χstlige.
NB17:102 else: at jeg finder det N. · T. yderst let at forstaae, men at jeg hidtil
CT, s. 221 og de Uretfærdiges. / / M. · T.! denne Tale er dog vel beroligende? Mere
GU, s. 338 ham, den Uforanderlige. / / M. · T.! denne Time er nu snart forbi, og Talen.
OTA, s. 326 delige i denne Tanke. / M. · T.! Dersom Du tænker Dig en Yngling, der
LF, s. 26 ragte den anden.« / M. · T.! Du veed, i Verden er der ofte Tale om et
OTA, s. 248 uden denne Bevidsthed. / M. · T.! erindrer Du nu, hvorledes denne Tale begyndte,
CT, s. 322 , da velsignede Han dem. / A. · T.! Hvad end et Menneske skal foretage sig,
OTA, s. 221 frit Fangenskab. / M. · T.! hvis det nu synes Dig saaledes, saa ville
OTA, s. 301 tigt. / Et Valg; veed Du, m. · T.! i et eneste Ord at udtrykke Noget, som
4T43, s. 127 de i Sorgens Dyb. – M. · T.! ikke sandt, Du har forstaaet Jobs Lovprisning,
YTS, s. 268 s med Tolderen. Men nu Du, m. · T.! Ligheden tilbyder sig saa nær. Fra at
OTA, s. 210 nder Ønskets Smerte. / M. · T.! maaskee er Du træt af denne megen Talen
OTA, s. 240 gtigt som Maalet. Altsaa, m. · T.! under Udførelsen af Din Gjerning, som
NB23:118 , paa hvilken vi læse det N. · T.! Vi udelade alt det Existentielle, lade
NB31:116 er især Eed paa det nye · T.«. Ja ganske vist, men mellem hver især
BA, s. 424 af Fortællingerne i det N. · T.) / Det Dæmoniske er det Indesluttede
NB25:86 get langt høiere ( cfr det N. · T.) det virkelig at være i Slægt med
NB18:28 dog er Fordringen i det N. · T.) end sige har jeg Lov til at paatage mig
Not3:16 . Den grusomme Prindsesse ( · T.) har gjort det til Betingelse for enhver
NB25:68 ge er ikke Eet ( cfr. d. N. · T.) just derfor er det godt, at Repræsentanten
Papir 438 g i det Exemplar af det N. · T., af hvilket Bindet er revet, til det Sted
NB26:56 orlanges. Det staaer jo i det N. · T., altsaa det er forlangt, nemlig hvis Du
LF, s. 24 n og Fuglen at lære Dig, m. · T., Alvoren, og mig, at gjøre Dig ganske
OTA, s. 223 oer. / Saa tænk Du nu, m. · T., Anledningen; og medens Syndens Bevidsthed
NB33:13 gen staae saaledes i det n: · T., at Χstus overveiende talte om sin
NB26:67 ette staaer udtrykkelig i det N. · T., at Christus syntes godt om ham, fordi der
TTL, s. 422 delse, da ere vi jo enige, m. · T., at denne er det gudelige Foretagendes Vidunderlighed,
4T44, s. 381 ærlighed. Vil Du sige, m. · T., at denne Tale ikke er let ( maaskee skal
NB27:80 a lærer rigtignok det N. · T., at der skal skjenkes den Χstne en
NB19:55 lge M. / Jeg læser i det N. · T., at det at forkynde Χstd. fører
NB24:158 Religieusitet følger det N. · T., at det at holde sig i Sandhed nær til
NB17:102 det lidt godt igjen for det N. · T., at det ikke skal blive vred paa os og finde
TTL, s. 404 r var det ikke frygteligt, m. · T., at det Søgte var Dig saa nær, at
CT, s. 266 ltid. / Synes Dig nu ikke, m. · T., at dette dog hører i en dybere Forstand,
TTL, s. 448 nker, da ere vi jo enige, m. · T., at dette er det Eiendommelige ved enhver
4T44, s. 373 e i Bønnen. Siig ikke, m. · T., at dette er en from Indbildning, beraab
4T43, s. 137 ke. / Eller vil Du negte, m. · T., at dette kan ingen Tvivl omstøde, netop
OTA, s. 234 e. / Lever Du nu saaledes m. · T., at Du er Dig tydeligt og evigt bevidst
TTL, s. 447 / Og deri ere vi jo enige, m. · T., at en gudelig Tale aldrig bør være
NB21:60 e, hvor det staaer i det N. · T., at en Præst absolut skal være gift,
OTA, s. 346 ke en let Byrde? Veed Du, m. · T., at forklare det anderledes, saa forklar
NB28:57 erfor lærer ogsaa det N. · T., at Guds-Aand maa hjælpe Msk. til at
NB27:88 g! Vi see jo ogsaa i det N. · T., at han i Forhold til Dem, hvem han helbreder
2T44, s. 223 i Tiden, vil Du da negte, m. · T., at hun dog gik ind i Evigheden med sin
3T43, s. 105 et Dig derfor end engang, m. · T., at idet Tanken vandrede ud fra det fædrene
Papir 504 g man nu gjør af det N. · T., at man tager Ordene situationsløs eller
TTL, s. 412 g. Vil Nogen sige til Dig, m. · T., at saa kan det jo slet ikke hjælpe at
TTL, s. 411 som Du jo ikke forsmaaer, m. · T., at sørge over sine Synder, han vil vel
Papir 251 ee findes overalt i det N. · T., at ved Chr: Parousie Guds Rige skal vise
NB17:102 lpe til at forstaae det N. · T., at vi bedre kunde høre dets Røst.
NB25:89 m den er indeholdt i det N. · T., begynder forfra med hver Slægt. /
OTA, s. 427 e denne Frimodighed! Thi, m. · T., betænk det dog, hvad det vil sige, at
TTL, s. 432 en saadan Indvending, men, m. · T., betænk nu selv Vielsen. Hvo fuldbyrder
4T43, s. 127 gaae Nogen? Hvis Du selv, m. · T., blev forsøgt som Job og bestod som han
NB26:66 kal foredrages efter det N. · T., bliver det saare vanskeligt at anbringe
YTS, s. 263 r mig Synder naadig! / / A. · T., de forelæste hellige Ord ere, som Du
Not1:5 lken de ere optagne i det N. · T., deels i den Maade, paa hvilken de ere blevne
4T44, s. 292 r, han behøver. Og Du, m. · T., deeltage deri, som Du nu i Forhold til
OTA, s. 166 Talen ikke at spørge, m. · T., den er forud forvisset om Dit Svar; men
TTL, s. 454 , der er dog een Forskjel, m. · T., den raaber til Himlen denne Forskjel, Forskjellen
4T44 paa Seiren? Saa opflam Du da, m. · T., den Stridende, kald ham ud til Kamp og
NB17:102 at holde igjen paa det N. · T., denne – som Videnskaben siger »
YTS, s. 278 mastelse bevare Gud mig! / M. · T., denne Qvinde var en Synderinde. Pharisæerne
Papir 448:2 s ind som den findes i det N. · T., denne uendelige Fordring, der uendeligt
4T44, s. 302 ndheden. / Men i Himlene, m. · T., der boer den Gud, som formaaer Alt, eller
NB35:17 ok det Sandeste Tag det nye · T., der er ingen, ingen Bestemmelse af det
2T44, s. 210 u end dømmer om dette, m. · T., der jo er overladt til Enhver at afgjøre
NB18:58 kanten« omtales i det N. · T., der kun taler om » Vidner«,
Papir 474 rdomme, thi den Side af det N. · T., der vilde belyse hele dette Væsen, forties
TTL, s. 421 n Elskende at forene. Men, m. · T., derfor kan Du jo gjerne agte paa den. Thi,
TTL, s. 422 for rette Ægtefolk: o, m. · T., derom ere vi jo enige, at den Gud, som
KG, s. 94 mlyser Forskjelligheden. / M. · T., derom kan vistnok ingen Tvivl være,
3T44, s. 257 som vi have forelæst. M. · T., dersom Du aldrig havde hørt Paulus'
OTA, s. 371 Opgave, og altid Haab. O, m. · T., dersom Du blev forsøgt i Livet, dersom
OTA, s. 364 er Gud slet ikke til. O, m. · T., dersom Du har oplevet et Menneskelivs tungeste
KG, s. 318 este Forstand paa Penge. / M. · T., dersom Du var en Taler, hvilken Opgave
NB27:57 som det forudsiges i det N. · T., det er evig vist. / Men mon Den vil slippe
KG, s. 95 u skal elske Næsten. O, m. · T., det er ikke Dig, til hvem jeg taler, det
NB17:102 jeg blot forstaaer det N. · T., det med at gjøre det, det skal jeg nok.«
OTA, s. 351 ste, at Du tænkte Dig, m. · T., det ringeste Menneske; men tænk Dig
EOT, s. 266 sees saare sjeldent. Thi, m. · T., det sees ofte nok i Verden, et Menneske,
CT, s. 250 troer paa Ham.« / M. · T., dette er dog vel ogsaa en Troesbekjendelse,
TTL, s. 451 vi Andre sove ind! / Men, m. · T., dette er Stemning, og at tænke Døden
TTL, s. 456 ds blive Alle lige. / Men, m. · T., dette er Stemning; og egentligen er det
Papir 464 skjeftigede sig med det N. · T., dog forsaavidt var strengere i Charakteer
2T43, s. 23 ighed. Og den kjender Du, m. · T., Du bliver ikke bange, naar den nævnes,
GU, s. 328 Eders Sjele salige. / / / / M. · T., Du har hørt Texten forelæse. Hvor
2T44, s. 215 ragtelig Gjæk! Men Du, m. · T., Du har ikke sat Din Forventning til det,
TS, s. 50 benytter Troes-Heltene. Du, m. · T., Du kalder Dig jo en Christen. Nu, og Du
CT, s. 210 vi elske Gud«! O, m. · T., Du som maaskee er vant til at fordre Alt
IC, s. 156 jo ingen Christen. Og Du, m. · T., Du til hvem min Tale henvender sig, Du
IC, s. 158 meget Omvendelse behov. / M. · T., Du til hvem min Tale henvender sig, Du
IC, s. 159 den Angergivne, til sig. / M. · T., Du til hvem min Tale henvender sig, Du
4T44, s. 311 aldeles Intet formaaer. / M. · T., Du troer dog vel ikke, at dette er et »
TTL, s. 414 g der er jo Stedet dertil, m. · T., Du veed hvor, og der er jo Beleiligheden,
TTL, s. 391 g der er jo Stedet dertil, m. · T., Du veed hvor; og der er jo Beleiligheden,
TTL, s. 414 g der er jo Beleiligheden, m. · T., Du veed hvorledes, og der er jo Øieblikket,
TTL, s. 391 g der er jo Beleiligheden, m. · T., Du veed hvorledes; og der er jo Øieblikket,
TTL, s. 414 l ogsaa en ny Synd! Og Du, m. · T., Du veed jo, at det Alvorlige er at blive
TTL, s. 403 ikke tveægget! Men Du, m. · T., Du veed jo, at Talen netop nu staaer ved
YTS, s. 273 thi hun elskede meget. / / M. · T., Du veed, om hvem Talen er, at den er om
TS, s. 41 aae at gjøre det. Og Du, m. · T., Du vil betænke, at jo høiere det
2T43, s. 54 Gud elsker os. / Og Du, m. · T., Du, der paa en eenfoldigere og ydmygere
IC, s. 159 Han drage Alle til sig. / M. · T., Du, til hvem min Tale henvender sig! Idag
NB27:23 holdet ikke fremstillet i det N. · T., ei heller kan Forholdet være saaledes
4T44, s. 295 alen ikke overrumple Dig, m. · T., eller frembringe en pludselig Virkning.
OTA, s. 152 og ikke bedrage hinanden, m. · T., eller tillade et Sandsebedrag at gjøre
4T44, s. 371 er det ikke saaledes, m. · T., eller var det ikke saaledes? Den, der falder
YTS, s. 259 r, Herre Jesus Christus! / M. · T., en saadan Medlidenhedens Ypperstepræst
Papir 492 llisioner, som stikker i det N. · T., en Umulighed dersom der ikke er Pligter
4T44, s. 367 nker Dig det saaledes, m. · T., end sige da, at en Engel skulde falde paa
TS, s. 53 gen, og spørger saa Dig, m. · T., er den ikke som myntet paa vore Tider og
4T44, s. 362 e i uegentlig Forstand. / M. · T., er denne Tale ikke et Billede paa hvad
NB26:33 Livet som er indeholdt i det N. · T., er der ikke sammenlignet hermed foregaaet
4T44, s. 302 g Mennesket slet Intet. / M. · T., er det nu ikke saaledes, at disse Tvende
TS, s. 41 hyggeligt udarbeidede Tale. M. · T., er Du af denne Mening, saa tag imod dette
4T44, s. 347 ngen har deelt Dig Tiden, m. · T., faaer sin Betydning som Deling og som Maal.
TTL, s. 402 saa fjernt, saa har Du vel m. · T., fattet, at der ogsaa er en anden Vanskelighed,
BA, note tionen απο i det N. · T., for at betegne Bortfjernelsen fra Gud,
NB17:102 for at værge sig mod det N. · T., for at sikkre sig, at man kan vedblive
TTL, s. 393 ed ikke er ene om. Men Du, m. · T., frygter Du denne Stilhed, skjøndt beflittende
NB17:102 ag hvilketsomhelst Ord i det N. · T., glem Alt uden det, forpligt Dig til at
TTL, s. 469 n er jo ikke Din Lærer, m. · T., han lader Dig jo blot, ligesom han selv
NB25:68 er til Ordination og det N. · T., han maatte sige: » det jeg forkynder
4T44, s. 372 en rette Bedende. – M. · T., har Du aldrig talet med et Menneske, der
2T43, s. 51 ? Og hvis Du gjorde det, m. · T., har Du da ikke dulgt det for Dig selv?
TAF, s. 289 ens Ord. / Ikke veed jeg, m. · T., hvad Du forbrød, hvilken Din Skyld,
3T44, s. 278 nes dette Ord. Dersom Du, m. · T., hvad Du jo gjør, erindrer Døberens
OTA, s. 249 ville Eet. Og dersom Du, m. · T., hvad Du jo gjør, veed meget Mere betræffende
TS, s. 91 ynderlig stor! / Og nu Du, m. · T., hvad gjør Du? Tvivler Du om Himmelfarten?
Papir 15 . Men det er brugt med H. · t., hvad han havde sagt i det Foregaaende;
KG, s. 32 Ord. Og sandeligen, m. · T., hvis Du formaaer at danne Dig en Forestilling
4T44, s. 326 at være saa beroliget! M. · T., hvis Du kjender Andres Tale, der have fornummet
TTL, s. 418 al Guds Velsignelse! Men, m. · T., hvis Nogen, angreben af hiin fornemme Sygdom,
CT, s. 282 de Stedet. Men Du veed jo, m. · T., hvo Indbyderen er, og Du har fulgt Indbydelsen
NB22:158 a udtrykkeligt udtrykt i det N. · T., hvor Χstus til Disciplene, der begjerede
Papir 428.a trykkes med et Ord af det gl. · T., hvor den erfarne, gudfrygtige, fromme Viismand
IC, s. 160 g det selv. Ikke veed jeg, m. · T., hvor Du er, hvor langt Han maaskee allerede
NB26:40 edes læres det ogsaa i det N. · T., hvor jo fE Christus udtrykkelig siger til
NB26:104 det saa end sige i det N. · T., hvor Lidelsen er blevet uendelig større
NB13:77 ket. See saa efter i det N. · T., hvor meget han behøvede at leve af.
3T44, s. 254 lsen af Himlens Salighed, m. · T., hvorledes vilde Du ønske at modtage
NB26:25 velsen« i det gl. · T., hvorved dog maa erindres, at hvor der intet
CT, s. 307 Dig, der holder paa os. / A. · T., I ere nu idag forsamlede her, for at fornye
NB21:127 , at det skylder vi Gud, det N. · T., Idealerne, stadigt at bringe det i Erindring,
IC, s. 160 ge. O, det er jo ikke mig, m. · T., ikke noget andet Menneske, der siger, eller
TS, s. 106 vel behov i disse Tider. / M. · T., jeg har endnu et Ord, jeg vilde sige; men
TAF, s. 291 som vel ogsaa Du finder, m. · T., just naar Du hører Ordet saaledes, at
4T44, s. 312 t ogsaa i Sandhed, og Du, m. · T., kalder ham dog vel ikke Tungsindig, da
TAF, s. 287 Trøstens Ord. / Og Du, m. · T., lad Dig ikke forstyrre af, at jegtaler
TS, s. 58 ds Ord. / Ene med Guds Ord! M. · T., lad mig her gjøre en Tilstaaelse om
3T44, s. 253 des ved at han kan aande. M. · T., lad os et Øieblik tale daarligen, eller
TS, s. 100 al berøve sig den selv. M. · T., lad os gaae videre, for at forfølge
BA llinger derom, som findes i det N. · T., lader man i Almindelighed staae hen. Forsaavidt
IC, s. 161 eg drage Alle til mig. / / A. · T., lader os først til Indledning gjøre
NB19:57.b kjæget af vor Herre, det N. · T., Luther, især af Luther, dette Guds udvalgte
CT, s. 283 rer Dig i Særdeleshed, m. · T., maaskee skulde jeg heller ikke forstaae
KG, s. 65 sdommen en Daarskab. Er Du, m. · T., maaskee som det hedder en Dannet, nu vel,
TTL, s. 468 Dig at betænke. / / / / M. · T., maaskee synes det Dig, at Du af denne Tale
NB17:101 skal blot lære efter det N. · T., men saa skal han forpligte Tilhørerne
TTL, s. 413 il sinke, det veed Du vel, m. · T., men strid ikke dermed; der er dog ikke
NB17:102 ker saa farlig, som det N. · T., naar det blev sat paa frie Fod. / Sandt
NB26:33 os Χstne efter det N. · T., naar det som just er Nerven i det N. T.
YTS, s. 269 rt hjem i sit Huus. Og Du, m. · T., naar Du fra Alteret vender hjem til dit
YTS, s. 266 r mig Synder naadig. O, m. · T., naar et Menneske i Ørkenens Eensomhed
NB32:146 e af hvad den er i det nye · T., nei Tak, vi ere nok ikke gale, dette er
KG, s. 244 t blive bedragen! Veed Du, m. · T., noget stærkere Udtryk for Overlegenhed
Papir 474 age nogle Lærdomme af det N. · T., nogle Lærdomme, thi den Side af det
2T44, s. 185 n! Har Du aldrig seet det m. · T., nu saa har Du dog hørt derom; Du har
TTL, s. 408 Talen ikke overliste Dig, m. · T., og bringe Noget ud om Dig, tvertimod giver
Papir 467:2 tages for Eed paa det N. · T., og der i Statens Navn og paa dens Ansvar
DS, s. 256 sand Christendom efter det N. · T., og derved dømme og tilintetgjøre
NB25:5 er en Bog som hedder det N. · T., og Enhver skal ved sig selv for Gud lade
NB23:118 er, at det staaer i det N. · T., og gjør Indrømmelse. / Jeg kan ikke
OTA, s. 245 ulde saa den Enkelte, Du, m. · T., og jeg forene os om at sige: » vort
KG, s. 33 dog vel ikke, da baade Du, m. · T., og jeg have været Hedninger, have været
OTA, s. 245 hvis nu den Enkelte, Du, m. · T., og jeg maatte tilstaae os selv, at vi vare
OTA, s. 245 skal jo den Enkelte, Du, m. · T., og jeg spørges som Enkelt, ene for sig
OTA, s. 246 den skal den Enkelte, Du, m. · T., og jeg spørges som Enkelt, ene for sig
OTA, s. 246 den skal den Enkelte, Du, m. · T., og jeg spørges, som Enkelt, ene for
GU, s. 328 ene ere Foranderlighed, Du, m. · T., og jeg! Sørgeligt, at Forandringen saa
NB27:48 lere hele Mildheden ud af det N. · T., og lade Strengheden blive tilbage. Og denne
TTL, s. 422 ielse indbyder jeg Dig da, m. · T., og med Vielsen i Tanken vil jeg tale om:
NB11:77 – som var det det N. · T., og som var ikke Χsti eget Liv, Apostlenes,
KG, s. 22 e til den Enkelte, til Dig, m. · T., og til mig, for at opmuntre ham, at han
NB26:104 og saa mange mange Ord i det N. · T., ogsaa dette naar Χstus siger til Apostlene:
OTA, s. 227 ger Dig selv netop derom, m. · T., om denne Bevidsthed er i Dig, hvis Du ret
YTS, s. 279 len forbi. Men ikke sandt, m. · T., om end Pharisæerne have dømt, at
TTL, s. 435 ring, men hvad tykkes Dig, m. · T., om et saadant Menneske, der vel havde Alvorens
TTL, s. 432 eslutning, vel mindet Dig, m. · T., om hvad Du selv oftere har betænkt,
KG, s. 22 det Menneske, ikke til Dig, m. · T., om mig, eller til mig om Dig; nei, naar
TSA, s. 108 og paa Jorden. Du maa nu, m. · T., overveie med Dig selv, om Du vil bøie
2T43, s. 50 nemlighed? / Ikke sandt, m. · T., paa denne Maade fortolkede Du hine apostoliske
TTL, s. 435 v den beskikkede Veileder, m. · T., paa det Sted, Du lever, maaskee var uduelig,
TTL, s. 407 og han nu, som Du sad der, m. · T., pegede paa Dig og sagde: Du, Du er en Synder,
NB14:132 sin Sandhed som den er i det N. · T., saa er den et Gude-Sprog, og der maa egl.
TTL, s. 436 ns Tanke utydelig, nu vel, m. · T., saa læg Talen bort, eller hvis Du vil
TTL, s. 410 veed. Men naar Du faster, m. · T., saa salv Dit Hoved og toe Dit Ansigt, da
NB21:145 50 pc. lavere end i det N. · T., saa veed jeg Exempler paa Mænd, der
OTA, s. 146 er ham negtet. Dersom Du, m. · T., saae et saadant Menneske, det er vel sjeldnere,
TTL, s. 458 hed for Gud. / Ikke sandt, m. · T., saaledes har Du selv erfaret det. Og naar
TTL, s. 453 v om Natten. / Ikke sandt, m. · T., saaledes har Du selv erfaret det? Og naar
IC, s. 156 Han drage Alle til sig. / A. · T., skal et Menneskes Liv ikke føres ganske
4T44, s. 316 ng vil jeg spørge Dig, m. · T., skulde da det at kjende Gud ikke i og for
3T44, s. 245 t da, der skiller dem ad? M. · T., skulde Du ikke selv vide, hvad det var,
2T43, s. 25 Troens Forventning. / Vi, a. · T., skulle vi ikke gjøre det Samme, og efter
NB30:40 odsatte af hvad den er i det nye · T., som det vel er muligt. Til Exempel kan
CT, s. 297 n saa ikke den Samme! / O, m. · T., som et Menneske maaskee stundom har en
Papir 451 t har Gud ifølge det N. · T., som jo Taleren altid lægger til Grund
3T44, s. 260 En evig Salighed hisset; m. · T., spørger Du, hvori den bestaaer, og hvad
KG, s. 88 n, der gjorde Gjestebudet, m. · T., synes det Dig ikke, at han har Ret? Men
OTA ville lide Alt for det Gode. / M. · T., synes det Dig nu saaledes, saa ville vi,
KG, s. 88 kke kommen alligevel. / O, m. · T., synes Dig at det her Fremsatte kun er en
TS, s. 49 ler det sidste.« O, m. · T., Troen er en urolig Ting. / Saa forkynder
TTL, s. 436 e Mod til at leve, men Du, m. · T., troer jo, at Beslutningen er den høieste
OTA, s. 166 om vort Aarhundrede; men, m. · T., turde Du som Fader ( og jeg er forvisset
4T44, s. 379 ighed. / Men nu Udfaldet! M. · T., tænk Dig et Barn, der med sin Griffel
NB27:33 er Χstd. efter det N. · T., tør han ikke negte. Men siger han: skal
2T43, s. 53 barmende Naade. / Eller, m. · T., var der maaskee i Dit Liv ingen Anledning
TTL, s. 407 eden Anger i den Fortabte. M. · T., var det ikke saaledes! Talen skal jo ikke
3T44, s. 266 Menneske, og Du derimod, m. · T., var en Viis, der dybsindigen spurgte, hvad
2T43, s. 22 Udmærkede. Vi derimod, a. · T., vi der vare for ubetydelige til at blive
NB17:102 m kunne vi ikke forstaae det N. · T., vi ville ikke forstaae det. / See her ligger
TTL, s. 445 øden. / Naar Du derfor, m. · T., vil fastholde Tanken og ikke paa anden
OTA, s. 164 ynes Dig mere indbydende, m. · T., vil jeg bruge et andet Udtryk, der dog
TTL, s. 422 ets Beslutning. / / Og Du, m. · T., vil jo ogsaa holde hiint alvorlige Øieblik
OTA, s. 350 leed.« Dersom Du, m. · T., vil tænke Dig et ganske ringe Menneske;
NB18:73 i sin Sandhed, som i det N. · T., viser det sig, at denne Lære kommer
NB17:102 thvert Msk. kan eie det N. · T.: o, men hvad gjøre vi ikke, for at indprente
Papir 566 llet raadføre sig med det n: · T.: vilde den have seet, at det n: T: ubetinget
OTA, s. 245 Du ikke spørges derom, m. · T.; ei heller noget Menneske af hvem jeg kunde
Papir 15 erdensskaber) ogsaa i det Gl. · T.; men vi have ogsaa et meget sikkert Beviis
KG, s. 225 Du ikke selv erfaret dette m. · T.? Dersom nogensinde noget Menneske har talt
2T43, s. 53 . Var det ikke saaledes, m. · T.? Du vilde altid takke Gud, men selv dette
Papir 450 odsatte af hvad den er i det N. · T.? Er det saa Χstd? Eller er det ikke
NB28:7 for os, thi hvad udtrykker det N. · T.? Først Χsti Liv, dog dette er jo
4T44, s. 308 er vel denne Hemmelighed, m. · T.? Hvilken anden, end at et Menneske i Forhold
TTL, s. 415 a være Dit Tilfælde, m. · T.? Jeg dømmer jo ikke, jeg spørger Dig
Papir 474 r ved Eed forpligtet paa det N. · T.? Nei, det hjælper visseligen ikke, thi
2T43, s. 55 Andet. / Gjorde Du det, m. · T.? Om da det udvortes Menneske end blev fordærvet,
2T43, s. 50 rne. / Var det saaledes, m. · T.? Skyldes hine Ord maaskee ikke en Herrens
Brev 151.1 Ordet den Mærkelighed, at · T.C. Bruun udfandt det Riim paa det Ord »
Papir 581 inger samme Virkning som det n: · T.s Χstd ( Forfølgelse o: D:), det
NB35:18 anmark) dens Afstand fra det nye · T.s Χstd, at jeg dog bestandigt maa indskærpe:
Papir 587 det Eneste, der ligner det nye · T.s Χstd, der er: en Sect, hvad den ogsaa
NB34:33 mensværgelsen mod det n: · T.s Χstd, og langt farligere end alle
NB32:119 nnens Epoche var det nye · T.s Χstd, og nu forestaaer – Aandens
NB25:68 -Forkyndelse være det N. · T.s Χstd. ( og dette er den eneste sande
NB34:31 dette er Χstd, det nye · T.s Χstd. / Hedenskab – »
Papir 470 ie » bort fra det nye · T.s Χstd. / Saaledes mener jeg at være
NB31:79 har ladet som var dette det nye · T.s Χstd. eller vel endog et Fremskridt.
Papir 450 n Guds-Mand. / Ifølge det N. · T.s Χstd. er den Guds-Mand Den, som hades
Papir 581 den mindste Trævl af det nye · T.s Χstd. er der en Pointe, der er et
Papir 470 at det ganske var det nye · T.s Χstd. Ja jeg veed det, hvis jeg vilde
Papir 467:2 erledes være i det N. · T.s Charakteer og Aand; ganske anderledes,
NB31:29 lig Lidelse. / Nei, det nye · T.s Christendom ( det er Jesu Χsti Christendom;
NB27:48 ghed – og det er jo det N. · T.s Christendom hun confirmeres i – altsaa
KK:4 estemmelser. – / Det gl. · T.s Dogmatik. Gud fastholdes i sin Abstraktion
NB27:36 te let, da det, ifølge det N. · T.s egen Lære ellers vilde blive ikke til
NB33:50 t blive Χsten i det n: · T.s Forstand ( dette Punkt har H. H. i de to
NB30:22 at være Χsten i det nye · T.s Forstand. Altsaa er Martyriet ikke en Grusomhed,
NB17:102 re: saaledes lyder det N. · T.s gudd. Myndighed gjennem Videnskaben som
NB27:57 Alt afgjort. / / / / Det N. · T.s Lære er: at Χstd er at hade sig
KK:3 Død for nødv: b) det N. · T.s Udsagn om denne Gjenstand ere at ansee
Not1:7 3, 2. Den fremstilles med H. · t: Χ: Kald paa Jorden: Joh: 3, 16. 6,
EE:147 r ( i Fichte o: s: v:) med med H: · t: Χstd, saa kan man ikke frakjende den
NB33:13 lige det Modsatte af det n: · T: Χstd. / Hvor afskyeligt, at det paa
JJ:298 t: Χstdommen. Jeg kan med H: · t: Χstd. ikke forlange større og anden
EE:80 er Ulykken for Philosopherne m: H: · t: Χstd., at de bruge Kort over Verdensdele,
JJ:298 samme Tvivl maa finde Sted m: H: · t: Χstdommen. Jeg kan med H: t: Χstd.
Papir 288 e er af yderste Vigtighed m: H: · t: Χstdommens Opfattelse af Virkeligheden.
NB11:147 gjør Indvendinger m: H: · t: Χsti Udsagn om den nær forestaaende
Not1:9 Jac: 3, 2. / ogsaa i det Gl. · T: – / Læren om Syndens Almdl. anskueliggjøres
Papir 561:4 te Faktum, indeholdt i det n: · T: – alt Andet er jo om den Ting. Og
NB26:6 d, som denne findes i det N: · T: – altsaa dog vel uden Hensyn til
NB35:22 ller ikke ifølge det nye · T: – lidende, see bekymrede ud, have
BB:7 rethe. / S: bemærker med H: · t: ( p. 182 i min Udg:) Margrethes Angst for
Not7:2 . – / 7de Søndag e: · T: / cfr. min Dagbog fra min Reise. / /
Papir 587 hvad den ogsaa kaldes i det n: · T: / Frygt især at fare vild ved at kalde
Brev 118 sens d. 20 Dcbr. 1850. / S: · T: / Hr: Magister S: Kierkegaard. / Nørregade
DD:164.a ker i Ørkenen«. / A: · T: / Hvad ere I udgangne for at see i Ørkenen?
NB2:138 Journalen JJ. p. 160 m: / M: H: · t: Adler skulde det eneste Formildende, man
Papir 553 b. / C. / Ifølge det n: · T: afgjøres Ens evige Salighed her i dette
AA:23 er Pardon; men for silde) / Med H: · t: Ahnelse findes der ogsaa Adskilligt i Steffens'
AA:23 kjøn Ane, og af Betydning m: H: · t: Ahnelse. Den er i høieste Grad folkelig,
Not10:9 n negativ Bestemmelse m: H: · t: alle andre Msk., de ere ikke i den Forstand
NB3:52 gl. ogsaa en feil Categorie m: H: · t: Antagelsen af Χstd, naar Mynster (
Not13:23 alle Vanskeligheder m: H: · t: Apollo ( den forudvidende) men lader Sagen
NB26:40.a Trøsteren« m: H: · t: at » Efterfølgelsen«
NB2:229 stok, som min Fader fulgte m: H: · t: at bekjende Christum. Men gjør jeg det,
NB:57 en stor Vanskelighed for mig m: H: · t: at blive Præst, paatog jeg mig det løb
NB16:19 ed, hvorledes det gaaer til i H: · t: at blive valgt, veed dog temmelig godt
DS, s. 178 Begeistrende.« / / M: · T: at blive ædru det var Opgaven; og »
NB10:210.a latterlige Figentræ, m: H: · t: at det paa Grund af dets Skikkelse tjente
Papir 487 blive Aand er, ifølge det n: · T: at døe, at afdøe – thi, ifølge
Papir 472 gents. / og til sand Alvor i H: · t: at forkynde Χstd. troede han det hørte
NB12:176 mig noget Trøsteligt, m: H: · t: at forvisse mig om, at jeg styrer rigtigt,
NB11:25 kke skadet Χstd, m: H: · t: at fremkogle et løgnagtigt Skin –
NB11:83 igt været Vanskelighed med H: · t: at fremstille Χstd. i dens sande Strenghed,
NB6:54 en saa er dog maaskee Vanen m: H: · t: at jeg skulde nu være blevet alvorlig
Papir 46 mange Msk ogsaa Philosopher m: H: · t: at komme til et Resultat som det gaaer
NB5:41 eg har været begunstiget m: H: · t: at kunne leve uafhængig. Dette erkjender
Papir 69 jort opmærksom paa med H. · t: at man heller ikke fandt det hos de ældste
Not13:32 no inddelte Lidenskaberne m: H: · t: at Skin-Dyder og Skin-Onder kunne betragtes
JJ:272 schte. – det er med H: · t: at Skuespillerkonsten er og vil være
NB15:128 Forskiel, om et Msk m: H: · t: at sætte sin Tanke ind i Verden, forstaaer
NB9:16 r er dog kun Eet at gjøre i H: · t: at tjene Sandheden: at lide derfor, det
NB12:143 gaaet Anfægtelser m: H: · t: at udgive den færdige Productivitet.
NB10:16 ethisk for en Digter m: H: · t: at udtrykke, at ville være det Digtede)
NB15:115 id var det, som det nu er m: H: · t: at være Χsten, m: H: t: at være
NB15:115 t: at være Χsten, m: H: · t: at være Msk. Den Enkelte var ikke qua
Papir 192 moderne ( Accentuations) med H. · t: Begrebet af det Romantiske har Steffens
Not4:11 æt. K viste nu, at det med H. · t: Begrebet var en aldeles ligegyldig Bestemmelse
Not11:18 d. p. Ph. apriorisk, m: H: · t: Begrebet, til Gud, er den aposteriorisk.
Not13:11.a s Magt, Dyden ikke uden m: H: · t: Begyndelsen, fordi den er en Færdighed
Not13:27.b e fortjener at paaagtes m: H: · t: Bevægelserne i Logikken. / Ogsaa den
Brev 81 d. Min Operations-Plan m: H: · t: Børnene maa forandres. Det gjør mig
Not1:7 8, 28. 6, 45. 8, 38. Med H: · t: Chr: Gjerninger: ὁ πατεϱ
Not1:8 , enten i Almdl. ell. med H. · t: Chr: Lære og hans Person. / Den almdl.
Not1:7 17, 10. Det udtrykkes med H: · t: Chr: Lære: ο πατ
Not4:12 ette viser sig ogsaa med H: · t: Cultus, hvor Andagten skulde fremtræde,
DS t maatte gjøre os ædrue! / A: · T: Da Apostlene traadte frem paa Pintsedagen,
DD:2 er en høist speculativ og med H: · t: Daubs philosophiske Anskuelse meget interessant
KK:2 else er istand til ogsaa m: H: · t: de enkelte Momenter af Jesu Liv at lede
Papir 317.a g / Først et Forord med H: · t: de philosophiske Smuler. / Med Motto af
Not13:11 es dog egl. kun gjeldende m: H: · t: de saa kaldte sædelige Dyder. Her er
EE:116 isputats om Selvmord, baade m: H: · t: de statistiske Oplysninger, dets Forhold
NB17:21 on i Lidenskab. / Saaledes m: H: · t: den Afgjørelse om jeg skal antage, at
Papir 242 nd« mærkelige m: H: · t: den Ahnelse – den betyngende Ah.
NB12:36 et belyse af Χsti Liv m: H: · t: den Christnes Lod i Verden i Almdl. /
Papir 247 meget vaklende heri med H. · t: den chronol. Bestemmelse, og det at Felix
Papir 416 ogsaa veed Trøst m: H: · t: den Confusion som muligt kunde indtræde
Not12:16 især af Vigtighed m: H: · t: den Destinction han gjør mellem en frivillig
Not13:13 cap 4 i 2d Bog.) / Det er m: H: · t: den græske Æsthetik mærkeligt,
KK:2 mme ogsaa kan paastaaes med H: · t: den hele Christi sinnlose Erscheinung,
DD:41 . – / Som overhovedet med H: · t: den humoristiske Opfattelse af Χstd.,
NB11:19 Ting, blandt Andet ogsaa med H: · t: den Indbildning, om denne Fromhed der har
NB8:99 Anledning til at advare dem i H: · t: den Maade, de forkyndte hans Lære paa;
NB12:10 llige jo blevet betegnende m: H: · t: den ny Pseudonym. / Det er ypperligt sagt
Papir 27:1 kke være at forklare ( med H. · t: den Tvedeling der gaaer i hele Brevet »
NB2:39 et er meget betydningsfuldt m: H: · t: den verdenshistoriske Tankes Retning, at
Papir 367 eleren har Myndighed m: H: · t: den Videns Meddelelse som her er et Første).
JJ:331 en var ikke absolut nok.). Med H: · t: denne dialektiske Krydsen finder man slet
BB:45.a aliseredes, saa vilde det med H: · t: denne i Kjærlighed gaae med Individualiteten
Papir 306 en ikke ved Dig selv. / M: · T: denne Tale har ikke vandret vide om i Verden
HH:8 Baalet og han drog Kniven. Min · T: der var mangen Fader i Israel der troede
DD:61 rchen, om hvilke han siger m: H: · t: deres engelske Original at de netop ere
Papir 263:3 liquiderer) ell. med H: · t: deres fremtidige Forsørgelse; thi det
NB5:51 Min Sjels Frygt og Bæven i H. · t: det at være Χsten, min Anger syntes
NB22:121 t er her som overalt med det N. · T: det er den største Satire over Χstheden.
Not1:8 – / Angeren maa med H. · t: det forbigangne Liv være forbunden med
NB22:138.a t Gudd. Saaledes ogsaa med H. · t: det Historiske ved Χstd. Den viste,
KK:5 om Χsti Mskblivelse m: H: · t: det meget omstridte Punkt om Χ: har
Papir 368-13.a Myndighed / m: H: · t: det Moment af Viden der meddeles. / Forsaavidt
Papir 242 elsesfulde egl. ikke meest m: H: · t: det Onde – Arvesynd – / Et
Not9:1 siger, kun eet Msk. / M: H: · t: det Ondes Oprindelse læres, at den actuelle
NB15:116 ituation for et Barn m: H: · t: det Religieuse. / / Det Farligste er ikke,
DD:61 det mærkeligt nok at der med H: · t: det Spørgsmaal om det » stille
NB9:54 lyrisk Commentar. / Exempel. / A: · T: Det var i en ældre Tids Psalmedigtning
BB:25 enshistorisk Betydning, m: H: · t: dette Spørgsmaals Løselse, besvaret
Not11:30 reb, Eenheden er kun m: H: · t: die Gottheit. den er den sande Modsætning
BB:7.c ynes mig af stor Vigtighed med H: · t: Digtet) som den, der gaaer Haand i Haand
Papir 340:15 inde og Spedalske. / M: · T: Du kalder Dig jo en Christen; Den altsaa,
NB5:31 tandsningen. / Ikke sandt m: · T: Du vil ikke at jeg skal bedrage Dig, at
Not9:1 des af Synd. Knapp vil m: H: · t: Døden skille mell. Straf og Følge;
NB14:88 ller er Luther ganske klar m: H: · t: en anden Side af det Frivillige. De lumske
NB34:31 resætninger: saa er det n: · T: en latterlig Bog – at sætte saaledes
Not11:16 t har kun Betydning med H: · t: en mulig Erklæring at sige at det enkelte
DD:178 er et betydningsfuldt Ord med H: · t: en utidig Glæde over Magt og Myndighed
Papir 260:3 stemmelse, ell. timelig m: H: · t: en Vedvaren.) Men ihvorvel Luther saaledes
NB30:85 hristen forstaaes i det nye · T: En, som frivilligt har brudt med alt hvad
NB14:25 e i den farlige Bog, det N: · T: endte med at gjøre sig selv ulykkelige«
NB28:33 aende Χsthed? I det N: · T: er Χstd. bestandigt Mission, enhver
NB33:50 ed da fra Mskene. I det nye · T: er ( det dølges heller ikke) Χstd:
JJ:236 t man mærkede det. Saaledes m: · T: er der maaskee Mangen, der bærer Livets
Not7:3.a den. ... ogsaa naar Du giver m: · T: er det Velsignelsen, der mætter, og
NB34:38 evigt blev salig. Det er, det n: · T: er i den Grad ene fortabt i det Evige,
NB33:13 / Χstd. som den er i det n: · T: er i Retning af: Villien i Msk, Alt dreier
NB10:61 ten – Eller det m: H: · t: Exceptionen fra at gifte sig. / Saa kom
Papir 553 ydelse. / B. / Ifølge det n: · T: fanger Gud efter Mskene, fordi han vil
Papir 202 ephistopheles Optræden med H: · t: Faust humoristisk, er ogsaa de mange Exempler
NB10:112.a a nok seet, hvor man i det ny · T: finder det Skriftsted, som lader det saadan
NB2:143 e med Programmer, som Berlingske · T: finder interessante o: s: v: – Bartholin!
Not1:6 il Fortællingen i det gl. · T: for at fremstille Synden uadskillelig fra
NB11:97 gen er ganske simpel. Tag det n: · T: for Dig – luk Din Dør, tal med
NB7:75.a bliver gjort gjældende m: H: · t: Forbrydere, at en uimodstaaelig Lyst driver
DD:145 et ret Betydningsfuldt m: H: · t: Forholdet mellem det Poetiske og det Faktiske
Not4:40 m: H: t: Omfang. / 2) m: H: · t: Form. / / færdig d. 12 Dec: 37. /
Not9:1 ea discerni potest. / Med H: · t: Forplantningen er denne vitiositas 1) physica.
Not10:8 et Store i Χstd. m: H: · t: Forsoning er at Idee og Realitæt fuldkommen
NB14:80 re Χstum er saa deels m: H: · t: Forsoningen, at tilegne sig hans Fortjeneste
NB33:28 e: at den istedetfor hvad det n: · T: forstaaer ved Χstd. har hittet paa
Not1:8 4. / Sk: beroliger os med H. · t: Følgerne af Ev: endnu stedse indskrænkede
NB11:160 negtelse, Forsagelse, i H: · t: først at tragte efter Guds Rige, det
Papir 581 Χstd. er, ifølge det n: · T: Glæde; men saaledes, at Undersætningen
NB10:20 anke ved Skridtet var m: H: · t: Goldschmidt denne. / 1) enten maa han,
CC:7 et K. Dominus J. Chr. cum sp. · t: Gratia vobiscum / εμπλεϰω
DD:61.a et Gode og det Onde ogsaa med H: · t: Guds Standpunktet og jeg tør nok paastaae,
NB12:51 at han er upraktisk. M: H: · t: ham kan jeg derfor være ganske rolig.
Papir 26 / De beskyldte Religionen. med H. · t: Handlinger for: / 1.) at den foranledigede
NB33:7 std., som den er i det nye · T: har dog vistnok skjult Inderlighed trods
HH:18 har Navn i Himlen og paa J. O! m: · T: har Du fattet denne Salighed, eller rettere
NB9:33 et«. / p. 70 dersom vi m: · T: havde været tilstede ved dette Optrin,
NB:101 et hvad jeg misbilliger i H. · t: hele det Vrøvl med den literaire Foragtelighed
NB16:21 re af stor Vigtighed med H: · t: hele Læren om Arvesynden. / Hedensk
Papir 340:15 ke føre Din Tanke m: · T: hen til hvad Du jo veed om hans Lidelse
AA:23 lig almndl. Art; men dog det m: H: · t: hiin Fortælling mærkelige, at det
JJ:298 den Vished end den jeg har med H: · t: hiin Forvisning om Guds Tilværelse.
JJ:377 Vildledelse« med H. · t: hvad Synd er findes vel stundom, maaskee
NB8:17 Mulighed af det Forskjellige i H: · t: hvad Udfald min Stræben skal faae; men
Papir 553 td. er Χstd. Uro. / Det n: · T: hviler i den Betragtning, at et Msk. undfanget
Not4:4 ikke om Erkjendelsen, med H. · t: hvilken man holder sig indifferent. –
Papir 283:2 er han en Hegelianer. / M: H: · t: hvorledes fremgaaer af en fortsat quantitativ
AA:32 Naivitæt findes der ogsaa m: H: · t: ikke at huske hvad man før har sagt.
NB13:86 den Peer Degn gjør m: H: · t: Indbindingen i Vælskbind og i Skindbind
NB12:74 dviis, der langt, langt fra i H. · t: Indtryk af Χstd staae paa lige Trin
JJ:351 bide de: saaledes med Mskene i H: · t: Indtrykket, som Livets Begivenheder gjøre
JJ:48 vad Een vilde sige, hvis jeg m: H: · t: Jordskjælv fulgte den gl. Terminologie.
NB33:50 re Χsten er i det n: · T: just denne: qvalitativ Ueensartethed fra
NB33:57 ste Lighed med hvad det nye · T: kalder at være Χsten, men var lige
Papir 577 e En. Men naar Eeden paa det N: · T: kommer imellem bliver det, christeligt,
NB33:55 være Χsten er i det nye · T: lagt saa høit an – at om saa Gud
NB34:33 an skulde ifølge det nye · T: ligge i Kamp med, og forfølges af) til
NB14:65 kke det mindste Afslag i H: · t: Lovens Fordring, nu skal Du netop til at
Papir 232 blev og anvendt i sin Tid med H: · t: Luthers Giftermaal) / Een, der gik og tænkte
Not13:40 Det er af Vigtighed m: H: · t: Læren om Forholdet mell. det Tilkommende
NB33:50 , der ( som jo ogsaa det n: · T: lærer) er Had til Verden, Had til sig
NB34:39 ed viser sig, som jo det n: · T: lærer, at det at være Χsten
Papir 562 at naar man kun har det n: · T: mener han ikke at kunne holde sig over
Not9:1 cialis, specialissima; m: H: · t: Middel: pr: ordinaria s. media, extraordinaria
NB12:51 ret opmærksom paa m: H: · t: mig, at han har tænkt: det Mskes Ulykke
Brev 151 er jeg. Imidlertid er jeg m: H: · t: min Erindring endnu ung, hvilket Du vil
JJ:145 kkere. / / Mine Optegninger m: H: · t: mit Forhold til Regine ere besynderlig
Not10:9 modsigende Sande; og m: H: · t: Msket er det den mod det Sande og Gode
Not1:7 19. Es: 54, 8. Ogsaa i d. N. · T: Mth. 1, 21. Luc: 1, 77. Den messianske
NB24:73 agt et Par opbyggelige Ord m: H: · t: Mynsters Prædikens Betydning for mig,
NB8:17 t ud) da skulde det være m: H: · t: Nødvendigheden af at lide, at ligge
Not9:1 ( Udførelsen selv) med H: · t: Objekt: providentia generalis, specialis,
Not1:5 forandret optaget af det Gl. · T: og den jødiske Folketro, og ligesom
NB34:9 , hvilken er lige mod det n: · T: og en Svagheds-Concession i Retning af
Papir 306 . Har Du da hørt det m: · T: og hvorledes? Var Forkyndelsen maaskee
Papir 306 e see. / Saae Du det da m: · T: og hvorved? Var det ved Hjælp af hiin
NB3:36 ennem Livet er for tvivlsom m: H: · t: om jeg skal nyde Ære og Anseelse ell.
Not4:40 hie / / Forskjel / 1) m: H: · t: Omfang. / 2) m: H: t: Form. / / færdig
JJ:414.a ret raadvild, om jeg ikke af H: · t: Omstændighederne ( Corsar-Vrøvlet
Papir 425 gen, slet ingen Vaklen var i H: · t: Opgaven og ingen deraf flydende Lidelse.
Not1:8 emt ordnet Virksomhed med H. · t: Ordets Forkyndelse, og en Overdragelse
Papir 68:1 nd i en Modsigelse, da der i N: · T: paa andre Stæder tydelig læres, at
BB:25 lidt.« er egl. m: H: · t: Philosophernes Stræben) / NB. Angaaende
Not1:7 nd paa Opstandelsen i det N. · T: Rom: 1, 4. 10, 9. 1 Cor: 15, 17. 2 Cor:
Not9:1 Die Erfüllung Det gl. · T: s Theophanier, de ere blot forbigaaende
Brev 85 skuffede Forventninger m: H: · t: Schelling, Forvirring i mine philosophiske
NB4:42 indste Blomst vidner om Gud. / M: · T: selv den ubetydelige lille Blomst, som
NB11:160 std. forpligter til i H: · t: Selvfornegtelse, Forsagelse, i H: t: først
JJ:269 skjold bedrog Svensken m: H: · t: sine Troppers Antal ved at lade de samme
NB30:130 ing, thi ifølge det nye · T: skal Kjød og Blod slet Intet have. /
Papir 306 Var det da i Dit Hjerte m: · T: som det, der ikke var opkommet derinde,
Not13:8.b Besynderligt nok, at han m: H: · t: Sprogets Oprindelse negtede det. cfr. Tennemann
EE:39 il udgjøre Hovedproblemet m: H: · t: Spørgsmaalet om Sjælens Udødelighed
NB35:42 Christenhed. / / I det nye · T: staaer Sagen saaledes, at hvis En blot
NB33:13 lpe Dig. Og see, i det n: · T: staaer Sagen saaledes: det Gud vil er,
Not13:27 σις. / m: H: · t: Stedet / ϕοϱα. / Schelling
NB33:50 en Χstne ( som det nye · T: stiller Sagen) optaget af Gud – og
NB33:50 den Betydning hvori det n: · T: tager det, er virkelig for evigt at skilles
BB:10 ffende Goethes Virksomhed med H: · t: Theatret i Weimar, hvor der yttres at denne
KK:7 ikke beraaber sig paa det gl. · T: theokratiske Indretning for derved at retfærdiggjøre
NB12:42.a n) og Sygd. til Døden m: H: · t: Tiden, paa hvilken de ere skrevne. / Hvad
Papir 592 skee, tog altfor meget H: · t: Tidsbegrebet, hvilket vi jo maa fjerne
NB4:81 ulde være afgjørende med H: · t: Troen paa Den, man har nærværen
Papir 566 vilde den have seet, at det n: · T: ubetinget fordrer Adskillelse af Kirke
NB4:158 saadan Tid, Anfægtelsen m: H. · t: Udgivelsen, det pecuniaire Spørgsmaal
NB4:155 igere og vanskeligere m: H: · t: Udkommet. Havde jeg nu ikke denne Indesluttethed
Papir 251 ς. Men i det Gl. · T: udvikles aldrig en Idee i dens Fortgang
Not13:29 / Det er ret interessant m: H: · t: Udviklingen af de ethiske Begreber, den
NB:159 n ængstelige Bekymringer m: H: · t: Vandets mulige Udebliven. Men naar man
Not11:18 men er dens Totale. M: H: · t: Verden er altsaa d. p. Ph. apriorisk, m:
Papir 306 hvis Hjerte den opkom. M: · T: vi tale jo ikke saaledes for at overbevise
JJ:83 de Intet bestemt udsige m: H: · t: Viden, men derimod turde de vel handle,
BB:2 istes jener ganzen Zeit. Er nu · T: virkelig opstaaet derved, at to Digtere
DD:208 rette Standpunkt ogsaa m: H: · t: vort Selskabs Beskaffenhed. Jeg tør
DD:208 etop har indrettet det m: H: · t: vort Selskabs Tarv. / Præsident Jeg
Papir 180 , der nu ogsaa yttrer sig med H. · t: Wagner« p. 36 o: f:. / Forøvrigt
Papir 556 rstyrre. Mig kommer det n: · T: ypperligt til Hjælp; thi det forklarer
NB2:2 første blad ( NB2:2) / A: · T:! Det var vistnok ingenlunde gavnligt, om
NB25:48 ra ikke saa stærkt som det N: · T:!) saa raaber man: det er Overdrivelse, er
NB33:50 isten er ( ifølge det n: · T:) det Guddommelige sat saaledes sammen med
NB33:50 s som Sagen staaer i det n: · T:) forholder sig nu som en Qvalitets Forskjel
NB4:154.b esom slog paa at ville tage H: · t:): » at der ogsaa gives en Bekymring
Papir 586 den Veiledning. Thi det n: · T:, Χsti Forkyndelse hviler i, at det
Papir 577 Eed forpligtede paa det n: · T:, / Min Opgave er at bevare Urokkelighed,
JJ:236 Middel. Smiil derfor kun lidt, m: · T:, af hvad jeg nu vil fortælle, det er
NB34:4 ne, der ere eedsvorne paa det nye · T:, angaaer, da er det jo en anden Sag. /
NB14:90.d Sandheden. – Dette m: H: · t:, at det nu næsten kunde synes Nogen,
NB35:5 tte af hvad den er i det nye · T:, Barne-Slik, saa forsaavidt Mændene som
Papir 558 get saa høit som det n: · T:, bringer han hele sit Liv i den qvalfuldeste
NB36:2 tte af hvad den er i det nye · T:, da det er aldeles umuligt for et Barn at
Papir 340:15 gaaer det hen, thi, m: · T:, det er jo ikke et gammelt Eventyr jeg fortæller
HH:23 g saa vi det kunne bære. Du, m: · T:, du der blev forsøgt i svare Fristelser,
Papir 306 t. / Hørte Du det da m: · T:, eller er det Dig blot som om Du hørte
Papir 306 ar seet. Saae Du det da m: · T:, eller var Dit Forhold ikke Dens, der saae
Papir 578 fastholdes som det er i det n: · T:, et betænkeligt NB, som bevirker, at,
NB31:16 n, som ved Eed bunden paa det n: · T:, forpligtet til at sige nei, det hjælper
NB4:5 em denne Tale angaaer. Du, m: · T:, glæder Dig maaskee ved at være høit
NB35:42.a eedfæstet paa det n: · T:, hvilken Eed han vel forstaaer saaledes:
NB29:105 , som det staaer i det nye · T:, maa lide for Læren. / Naar man saa gjennemløb
Papir 306 Talen da blive hos Dig m: · T:, og handle om: / Dit Forhold til den hemmelighedsfulde
Papir 306 n. / Hørte Du det da m: · T:, og hvorledes fastholdt Du det; thi Den,
Brev 153 rger imidlertid kun derom m: H: · t:, om jeg kan træffe Dig hjemme idag. /
BOA, s. 224 og paa Jorden. Du maa nu, m: · T:, overveie med Dig selv, om Du vil bøie
NB31:69 Een, og Gud er, ifølge det n: · T:, saa opsat paa det Intensive, at han ødsler
NB25:6 at forbyde Læsningen af det N. · T:, saa sikkrede Protestantismen sig ved Hjælp
Papir 306 de Viisdom i Dit Hjerte m: · T:, som den der ikke var opkommen i Dit Hjerte,
Papir 306 an maaskee føre Dig, m: · T:, ud af det hellige Huus, ud paa Gader og
NB33:29 r Gud jo ogsaa, ifølge det n: · T:, villig til at gribe ind, hjælpe, rigtignok
NB30:126 des er det ogsaa i det nye · T:. Χstus udtrykker ved sit Liv: det at
NB32:128 ige det Modsatte af det n: · T:. / / / ... Men saa er der en Evighed, og
NB36:2 tte af hvad den er i det nye · T:. / Man seer, hvor nødvendigt det er at
NB14:106 ham saa tage og læse det N: · T:. Dette kan Ingen nægte, at den Dydslære,
Not1:6 e Yttringer findes i det gl. · T:. Gen: 6, 5. 8, 21. Job: 9, 1. Ps: 143, 2.
NB30:43 stede, i hvert et Ord af det nye · T:: atter dette kan selv det dummeste Asen
Papir 306 ndtes. / Saae Du det da m: · T:; eller siger Du blot: salige de Øine
Papir 306 . / Hørte Du det da, m: · T:; eller var Du ikke som Den, der forargedes,
NB33:13 med Gud. Thi hvad er det n: · T:? en Haandbog for dem, der skulle offres.
NB30:126 og dette er det nye · T:s Χstd – denne Verdens Tilværen
Papir 554 delse. / Den Lidelse som det n: · T:s Χstd sigter paa som den specifike
NB33:14 ben i Retning af det nye · T:s Χstd, ( begge Dele er Løgnen i
NB33:14 itet forskjellig fra det n: · T:s Χstd, ei heller løgnagtigt udgiver
NB34:32 , at det de prædike er det n: · T:s Χstd. / Maaskee var i Hedenskabet
Papir 561:3 « Χstd og det n: · T:s Χstd. Det er derfor just »
Papir 553 bende. / A. / Ifølge det n: · T:s Χstd. er Χstd. Uro. / Det n:
NB34:33 mmensværgelse mod det n: · T:s Christd. Jeg veed det vel, Christenheden
NB34:14 ikke vilde være det i det nye · T:s Forstand ( en Iver for at blive Χsten
NB30:136 heller kan det være det nye · T:s Mening, at Apostlene var engang for alle
KK:7 c verba nusquam leguntur in V. · T; conflatus est locus ex duobus: 28, 16:
NB21:54 ist, at det staaer i det N. · T; men der skal være Variant, Læsemaaden
Brev 68 lte, at jeg maatte Pennen · ta' e / For paa Papiret at udgyde / Den Tak,
Papir 371-2.b Visen: hver ta' er sin, saa · ta' er jeg min, saa faae de Andre Ingen, kun
Papir 371-2.b om der staaer i Visen: hver · ta' er sin, saa ta' er jeg min, saa faae de
EE1, s. 313 kan jeg beskrive fra Top til · Taa, og det uagtet jeg egentlig ikke saae paa
FB, s. 133 er hans Skikkelse fra Top til · Taa, om der ikke skulde være en Revne, igjennem
NB20:45 , at Gud har gjort Verden til en · Taabe og vil elskes ogsaa under Kors og Jammer.