S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB15:80 gt Raserie. / Det er da ogsaa en · taabelig ( og i mange af de Vedkommende tildeels
BI, s. 334 k paa Forældre, der med en · taabelig Alvorlighed ønske at see deres Børn
SLV, s. 145 hvo vilde være saa · taabelig at sige Sligt? Men i Henseende til det
EE1, s. 380 k. Men hvo kunde være saa · taabelig at tænke sig en ung Pige tage Tilløb?
EE2, s. 278 te. Jeg skal ikke være saa · taabelig at ville glemme Differenserne, eller mene,
EE2, s. 277 Øieblik skulde være saa · taabelig at ville glemme Differenserne; det var
FB, note og ledig Tale paa Torvet, ingen · taabelig Bemærkning af en Idiot kunde han have
NB22:8 Capricer, forvirrede Tanker, · taabelig Efterabelse o: D:,) just derfor maa Modstand
KG, s. 236 er en Erkjendelse, det er en · taabelig Erkjendelse; det kjerligt at troe Alt er
NB31:31 l troe ham. Nei, det var en · taabelig Examination, og det blev aldrig det at
EE2, s. 29 høi Grad af Bornerethed og · taabelig Forstands Vigtighed, og ahner ikke, at
G, s. 48 m. Hvor man kan faae en saadan · taabelig Idee, og hvad der er endnu taabeligere
EE1, s. 69 rligviis være en høist · taabelig Indvending imod mig, da det jo følger
SFV, s. 50 og det forstaaer sig, saa · taabelig kan da min Elsker umulig være, at han
DS, s. 230 s saa, da er denne Syerske en · taabelig lille Jomfrue, for ikke at sige en næsvis
EE1, s. 134 ttelse paa en ikke mindre · taabelig Maade er latterlig anstændig og aldeles
NB:147 Spørgsmaalstegnet paa en · taabelig Maade, ved abstrakt at bruges ved enhver
SD, s. 197 tillige vise, hvor uendelig · taabelig man har baaret sig ad med at forsvare Christendommen,
LP, s. 52 ae Ungdom, spottes som en halv · Taabelig med sine Drømme, han hvis Sjæl usynligt
AE, note orklarer en Læseverden, hvor · taabelig min hele Bog er, hvad man mere end tilstrækkeligt
DD:29 lks Skrivemaade, der i en vis · taabelig Modestil skrive Hverdags-Tanker, hvor idethøieste
G, s. 61 har jeg ikke. » Hvilken · taabelig Modsigelse, man ofte møder i Menneskenes
PS, s. 302 et Mærkværdige; ikke er · taabelig nok til at ansee en saadan Død at være
AE, s. 55 rlig Betydning, naar Nogen er · taabelig nok til at forraade sin Skavank, hvad Under
AE, s. 548 lle Skrog, der har været · taabelig nok til at give noget Skriftligt fra sig,
KG, s. 262 aare den Kjerlige, at han var · taabelig nok til at gjøre sig latterlig, ved
SD, s. 234 derledes, en Enkelt, der var · taabelig nok til at gjøre sig selv sit Liv bekymret
NB3:29 l at lade sig mærke med Noget, · taabelig nok til at lade sig forstaae med, at man
NB30:40 t af som af En, der har været · taabelig nok til at lade sig narre, omtrent som
SD, s. 173 o heller ikke, om man end er · taabelig nok til at mene det. Tværtimod, man
AE, s. 561 s Mening, hvis man da ikke er · taabelig nok til at nedrive de store Mænd, thi
BA, s. 355 s ind. Naar da den Enkelte er · taabelig nok til at spørge om Synden som om noget
KG, s. 234 nderfundige, at have været · taabelig nok til at troe ham – thi det er
2T43, s. 34 e ikke Dit Sind, Du var ikke · taabelig nok til at ville indbilde Dig, at hvis
AE, s. 525 ning, og skal da ikke være · taabelig nok til bag efter at ville forstaae, da
NB26:112.c rfor skulde jeg ogsaa være · taabelig nok til, ved at undskylde mig, ligesom
FB, s. 130 eller Anden i vor Tid være · taabelig nok, misundelig nok paa det Store, til
EE2, s. 170 ragtning indblander sig megen · taabelig og inept Tale, det forekommer idetmindste
NB:25 saa lille Theater, medens en · taabelig og nysgjerrig og misundelig og trodsig
BI, s. 288 isforhold. / I Forhold til en · taabelig opblæst Viden, der veed Beskeed om Alt,
LF, s. 38 Evangeliets Tale synes ham en · taabelig Overdrivelse. Ak, men det er just, fordi
G, s. 25 rt af Mediationen, og saa megen · taabelig Passiar, der under det Firma har nydt Hæder
F, s. 490 Selskabs-Virken er jo lige saa · taabelig som det er en Daarskab, naar den Enkelte
NB4:117 sin Skjebne, en daarlig og · taabelig Travlhed, der har travlt med alt Andet
EE1, s. 134 bedring, der i samme Grad er · taabelig uanstændig som den tydske Oversættelse
BI, s. 357 ng maa ikke udarte til en vis · taabelig Utrættelighed, den bør have en Aprioritet
ATV, s. 209 Angaaende en · taabelig Vigtighed lige over for mig og den Opfattelse
LP, s. 41 orstaaet, ikke saaledes som en · taabelig Ængstelighed for Udviklingen har drømt
OTA, s. 193 erimod forsmaaer det Gode al · taabelig Ære og Anseelse, naar dets Storhed skal
ATV, s. 209 nseer denne Vigtighed for saa · taabelig, at der ikke burde tages det mindste Hensyn
OTA, s. 224 der og hvisker. Ingen er saa · taabelig, at han anseer den Hviskende for vigtigere
Papir 1:2 ellig, hvo vilde være saa · taabelig, at troe det; da det dog er klart, at det
NB12:164 hvor kan Du nu være saa · taabelig, at ville troe et saadant Msk, tag Du for
NB25:42 t vilde da ogsaa være en · taabelig, en dum – og dumme vare Sophisterne
IC, s. 55 ne samme Mand kan være saa · taabelig, saa indskrænket, saa aldeles blottet
AE, note n i Forhold til Skriftet er den · taabelig. Lad En have været tilstede ved en af
OTA, s. 232 etop forekomme en saadan Hob · taabelig. Men Den, der, ved at være sig bevidst
JJ:440 det Andet, bliver lige dum, lige · taabelig; men naar det gjør det Første er Forholdet
F, s. 503 det anderledes og mener, at den · taabelige Alvorlighed, med hvilken en Forfatter søger
AE, s. 71 ve Sociale og illuderer deres · taabelige Anmasselse, naar de ville excludere ham,
NB14:144 gnende. / Det er da en af disse · taabelige Bemærkninger, paa hvilke man ogsaa strax
JJ:87 Menneskeæder, fortvivl Du · taabelige Dreng, der indbildte Dig, at jeg var din
AF, s. 185 rende) Indtrykket enten af det · Taabelige eller af at en Snare sættes mig, for
NB31:135 g lade sig gjøre. / Det · Taabelige er forresten at ville besvige en Usynlig
EE1, s. 317 ed Principer eller ved, hvad · taabelige Folk kalde Charakteer, nei jeg vil digte
SLV, s. 117 aae Qvinden emanciperet, saa · taabelige forekomme mig ogsaa alle hedenske Reminiscentser.
SLV, s. 39 det Samme. Fraseet de aldeles · taabelige Forklaringer, der ende med at lade Een
NB32:72 dem. / Men Mskene leve hen i den · taabelige Formening, at man saadan udenvidere fortsætter
Not7:42 thi deels have vi alle vel mange · taabelige Forventninger, deels lærer Herren os
EE2, s. 197 end misunder de Enfoldige den · taabelige Glæde over Livet, Du jager ikke derefter.
BA, s. 345 etere her alle de sindrige og · taabelige Hypotheser, hvormed Tænkere og Projektmagere,
EE2, s. 204 rimod Enhver let føler det · Taabelige i at sige om disse, at de ere Tvivlere.
BA, s. 355 saa dum som Spørgeren. Det · Taabelige i hiint Spørgsmaal ligger ikke saa meget
BOA, s. 144 v ind, at hengive sig til den · taabelige Indbildning, at han eier alle de Penge,
KG, s. 13 ynet af den Selvbedragne, hvis · taabelige Indbildskhed af ikke at være bedragen
JC, s. 19 ng, der fik Lov at blande sine · taabelige Indfald deri ligesaa lystigt som han vilde;
Oi3, s. 195 ske andet Alvorligt end dette · Taabelige med kongelige Embedsmænd, hvor det til
EE2, s. 41 nogen Gyldighed, uden i nogle · taabelige Mennesker eller rettere Umenneskers tomme
KG, s. 140 re det indvortes Menneske. · Taabelige Mennesker have taabeligen travlt for i
NB30:15.1 jeg naturligviis ikke paa den · taabelige msklige Opfindelse med disse tusinder af
NB:183 et var Faarene selv der vare · taabelige nok til at holde med Ulven om at slaae
IC, s. 28 l at være ædle, hvorfor · taabelige nok til at være elskelige og uegennyttige
NB:132 m oversaae jeg næsten. O, · taabelige Opinion, som jeg da ogsaa har trællet
NB:73 sk saa er det videnskabelig Alvor. · Taabelige Overtroe paa Mikroskopet, nei ved Hjælp
NB18:65 jent Straf. O, falske eller · taabelige som I ere! Giv mig et Legeme, eller havde
BI, s. 197 de Scener, der blot indeholde · taabelige Spidsfindigheder eller lavcomiske Taskenspillerkunster
OTA, s. 246 jeg har frembragt: nei alle · taabelige Spørgsmaal skal Evigheden ganske fritage
F, s. 513 iere, med Glæde være det · taabelige Spørgsmaal, der gav en ung Pige Anledning
BA, s. 355 nskaben ikke energisk afviste · taabelige Spørgsmaal, og derimod bestyrkede overtroiske
SLV, s. 444 Dreng, han gjør saadanne · taabelige Spørgsmaal. Mig angaaer dette saare
EE2, s. 219 af Livets Jammerligheder den · taabelige Strid, der føres om, hvilken Differens
TSA, s. 83 mange Latterligheder i disse · taabelige Tider er dette dog maaskee det Latterligste,
OTA, s. 347 ge er Livets Alvor, selv det · taabelige Valg, som man næsten ikke kan lade være
ATV, s. 209 en Repræsentant for denne · taabelige Vigtighed, vil jeg nævne Dr. Zeuthen.
EE2, s. 274 ig deri, er en af disse deels · taabelige, deels ondskabsfulde Misforstaaelser, der
Papir 455 dem som det Latterlige det · Taabelige, saa hvis en Saadan kom, man da vilde briste
PS, s. 229 hi selv om En projekterer det · Taabelige, saa kan dog altid det Sande blive tilbage,
KG, s. 234 gger man Eftertrykket paa det · Taabelige: at troe Alt; istedenfor at hele Eftertrykket
IC andet Sted, og man vil let se det · Taabelige: hvad Mærkeligt skulde det vel være,
EE2, s. 309 Eensomhed, men de havde ikke · taabeligen indbildt sig selv at være blevne ualmindelige
KG, s. 140 ske. Taabelige Mennesker have · taabeligen travlt for i Christendommens Navn at gjøre
NB34:30 aturligviis latterligt, er endnu · taabeligere end at smide Pengene bort. Om hele Χstheden
Brev 116 det min Mening, at intet er · Taabeligere end at sætte sig hen for at udfinde
NB3:27 Der kan ikke let tænkes noget · Taabeligere end den Sludder om at en heel
IC an der overhovedet tænkes nogen · taabeligere Modsigelse end den, at ville bevise ( ligegyldigt
SLV, s. 406 et esse. Der er derfor intet · Taabeligere paa det religieuse Gebeet end at høre
G, s. 48 elig Idee, og hvad der er endnu · taabeligere ville gjøre den til Princip. Min unge
NB18:23 ler det til Discussion. Intet er · Taabeligere, og ingen vissere Vei til at tabe. Skal
JJ:264 ing, men i Kraft af Talent ( ell. · Taabelighed – Mode – o: s: v: for at være
IC, s. 220 ret at vise hiin Indvendings · Taabelighed ( » at dog umuligt Alle kunne blive
DS, s. 236 os Sligt, en grændseløs · Taabelighed af Den, der vovede det, da der dog ikke
Not11:32 sin Fald vilde være en · Taabelighed af os. Vor Udvikling har sin Slutning deri,
BI, s. 288 Begeistring er den største · Taabelighed af Verden. Og jo mere det lykkes Ironikeren
BI men da det vilde være en · Taabelighed at antage, at han gjorde det med sit Vidende,
NB4:48 ng sagde Χstd. ikke: hvilken · Taabelighed at begynde paa et saa uhyre og unyttigt
EE2, s. 178 er naturligviis, at det er en · Taabelighed at elske saaledes, Du mener, at det er
AE, note n derfor, og at det derfor er en · Taabelighed at fordre Beviset; medens det omvendt er
NB18:58 rtensens Virksomhed er egl. i al · Taabelighed at forraade og afskaffe Χstd. At det
LA, s. 25 ne Trang, var det dog en stor · Taabelighed at sige, at han derfor var en saadan Kunstner
EE1, s. 74 e dem tale. Derfor er det en · Taabelighed at sige, at Naturen er et Sprog, saa sandt
NB4:109 et ansee for Tab, Nederlag, ell. · Taabelighed Daarskab o: s: v:. Det er som naar Theatermaleren
BI s Hensigt at bevise, at det var en · Taabelighed eller en Feiltagelse af Athenienserne at
GU, s. 329 ge et Menneske een eller anden · Taabelighed for at bibringe ham en bedre Viden, altsaa
TTL, s. 397 mmer om paa Afstand. Indtil · Taabelighed fortælles det vel i vore Dage, at det
NB21:150 er jeg bag efter, at just denne · Taabelighed forvandlede Du til at være noget saare
Brev 234 e var besværet. Hvilken · Taabelighed her, at komme nu med aldl. Talemaader,
KG, s. 275 thi at bestyrke dem i deres · Taabelighed kalde de Kjerlighed, hvad Under da, at
NB21:150 ber der en Uforsigtighed, en · Taabelighed o: D: ind med – og jeg er færdig
KG, s. 57 e Kjerlighed er den største · Taabelighed og den urimeligste Tale; Christendommen,
NB13:28 / dømmer Du, at det var · Taabelighed og Phantasterie? / eller dømmer Du,
AaS, s. 44 r vel Enhver vilde være en · Taabelighed uden Lige. Jeg er ikke Prophet, og tilstaaer
EE2, s. 160 des, saa vilde det være en · Taabelighed, at det kunde være for sildigt for et
KG, s. 257 maatte døie nok af Verdens · Taabelighed, at han bestandigt kunde sige: uendelig
EE2, s. 274 e, og al Experimenteren er en · Taabelighed, der fører til Intet. Imidlertid troer
BA, s. 355 ens Indkommen i Verden, er en · Taabelighed, der kun kan falde Folk ind, der ere latterligen
BA, s. 414 have intetsteds forskyldt den · Taabelighed, der mener, at Mennesket maa synde, derimod
3T43, s. 83 n hvilket den vilde blive en · Taabelighed, eller en fad Leflen, som om det ene Menneske
NB24:118 den Enkelte, enten at det er en · Taabelighed, eller Sygelighed og Forfængelighed –
Oi9, s. 376 ræbe efter Idealerne er en · Taabelighed, en Daarskab, en Galskab, er Hovmod, Indbildskhed«
AE, s. 289 er Philosophien: Taabelighed, · Taabelighed, her er ikke Tale om mit Jeg eller Dit Jeg,
HH:10 ... Var det saa da var jo Alt · Taabelighed, hvor var da Grændsen. / – Enhver
EE1, s. 231 t og det andet Moment til en · Taabelighed, hvorved da Gud bliver overflødig og
IC, s. 211 er, hvorfor det vilde være · Taabelighed, ja Galskab, om En vilde gjøre det særligen
EE1, s. 373 en skulde binde hende, er en · Taabelighed, kun hende i hendes Frihed vil jeg eie.
SD, s. 173 . Det er overhovedet en stor · Taabelighed, og er just Uforstand paa, hvad Aand er,
EE1, s. 118 t Operaen er umoralsk, er en · Taabelighed, som ogsaa kun hidrører fra Folk, der
AE, s. 289 ske, saa raaber Philosophien: · Taabelighed, Taabelighed, her er ikke Tale om mit Jeg
TTL, s. 397 er nemlig Faren ikke, indtil · Taabelighed, thi Faren er der saa godt som i Forvirringen,
NB2:228 dre til uden til Fremgang i · Taabelighed. / For ikke at forskylde nogen Overdrivelse
AE, s. 500 i den overseer Barnet og dets · Taabelighed. / Jeg erindrer en Replik i en bestemt Situation,
PS, s. 289 onens Lidenskab, er blevet en · Taabelighed. / Modsætninger vise sig nu stærkest
NB2:37 liver jeg endog forfulgt. Hvilken · Taabelighed. Behag blot at vælge, saa behøver
JJ:435 andhed Udmærkede? Hvilken · Taabelighed. Dersom et saadant Blad som Corsaren ikke
EE1, s. 259 Conseqvens vilde være en · Taabelighed. Det Vittige ligger da deri, at Emmeline
EE1, s. 388 nd paa det Erotiske til slig · Taabelighed. Hvis det virkelig var Tilfældet, jeg
Brev 80 et den at det at reise er en · Taabelighed. Imidlertid haaber jeg, at mit Ophold ikke
NB2:207 r jeg altsaa ikke Noget. Hvilken · Taabelighed. Naar jeg lyder min Ordre og det paa Grund
Oi10, s. 408 unne vurdere det, er dog en · Taabelighed. Og at hvad der i den Grad har været
F, s. 523 at have udryddet min tidligere · Taabelighed; idet Du talte, blev mit Hjerte, der havde
AE, s. 309 andlingen til Handling, er en · Taabelighed; og paa den anden Side at ville vise, hvor
BA, s. 436 n. Denne Antagelse er en stor · Taabelighed; thi det har maaskee ikke nogensinde været
Not13:23 m hele Universet. Dette er · Taabelighed; thi er der et eneste Msk, der har gyldig
BA, s. 408 n kun altfor let, at Sligt er · Taabelighed; thi har man Vittighed og Talent for det
Oi10, s. 408 nalogie hertil, er ogsaa en · Taabelighed; ved et omhyggeligere Eftersyn vilde han
JC, note ke skal synes, at det er aldeles · Taabeligheder han beskjæftiger sig med, skjøndt
EE:196 ers særskilte ( besondre) · Taabeligheder i høiere Eenhed. Orthodoxe og Politikere
SLV, s. 37 er i de Indviedes Øine kun · Taabeligheder og Spindelvæv, maaskee er min Vankundighed
KG, s. 275 hjalp ved at fratage ham hans · Taabeligheder og tilliste ham det Sande. Thi den Kunst,
EE1, s. 366 Fredens Velsignelser. Hvilke · Taabeligheder! som om Tantens Velsignelse og Venners Gratulation
EE2, s. 202 nurrige Indfald, en Mængde · Taabeligheder, behold det Altsammen, jeg forlanger det
KG, s. 275 n Kunst, at berøve En hans · Taabeligheder, den er farlig at øve; hiin Ædle siger
BI, s. 169 tiserer sig ud af de Talendes · Taabeligheder, og at denne første Bog tilkæmper
KG, s. 56 t Digter sysle med kløgtige · Taabeligheder, som formeentligen skulle udtømme Lidenskabens
EE1, s. 389 fortrængt af ubetydelige · Taabeligheder. Ved ædsende Midler udslettes den senere
SFV, note altid er Daarskab og · Taabeligheder; at Sandheden i Verdens Øine er en latterlig
KG, s. 196 sig i Døden for en saadan · Taabeligheds Skyld. See, her er Livet at tabe, og sandeligen
NB32:93 vestregen, naturligviis den · taabeligst mulige, da det jo er det Taabeligste af
EE2, s. 196 kunde ønske, at Du var det · taabeligste af alle Mennesker og dog blev beundret
SLV, s. 434 andeplage, og at det var det · Taabeligste af Alt at betale ham, fordi han gjorde
NB32:93 st mulige, da det jo er det · Taabeligste af Alt at ville narre Gud. /
SLV, s. 271 til en vis Grad undtagen det · Taabeligste af Alt, at troe til en vis Grad; at man
EE2, s. 46 rste det Latterligste, det · Taabeligste af Alt, en af de Løgne, som den ene
BOA, s. 282 ersonlige Liv geraader i den · taabeligste Confusion. Hegelsk vil han kun kunne forstaae
F, s. 481 nsenters Dom geraader man i den · taabeligste Confusion. Jeg vil tillade mig at gjøre
LA, s. 101 den. 25 Underskrifter paa det · Taabeligste er en Mening; det eminenteste Hoveds grundigst
BOA, s. 187 Hvor skulde han, uden ved den · taabeligste Inconsequents falde paa at ville bevise
G, s. 47 med Salighedens Festlighed, det · taabeligste Indfald ikke mindre end den rigeste Idee.
BOA, s. 122 mlende abstrakt Forstand, den · Taabeligste lige saa godt kan snakke med som den Viseste.
KG, s. 228 og Sprog det Dummeste og det · Taabeligste man kan gjøre, ja det er Klogskaben
IC, s. 201 e det saaledes, ubetinget det · taabeligste og meest forvirrende Spørgsmaal, der
BI, s. 200 r sin Tid og sin Kraft paa de · taabeligste Ordkløverier ( λόγων
Papir 393 Domme, de uretfærdigste, de · taabeligste, har jeg hidtil taus holdt ud at passe mit
4T44, s. 363 dag kjøber dyrt, hvad den · Taabeligste, hjulpen af et Tilfælde, imorgen kjøber
Brev 147 ilde den erklære det for det · Taabeligste, jeg endnu havde skrevet, ja for aldeles
OiA, s. 9 lianer, og det forsaavidt var · taabeligt af Andersen, at tage Sætninger af min
AE, s. 59 et til dens Tjeneste, især · taabeligt af Den, der beundrer Grækerne. Thi han
AE, s. 59 stituere sig selv, og især · taabeligt af Den, hvis meste Liv efter fattig Leilighed
Oi9, s. 376 taler man saaledes: » · taabeligt af en Soldat at indbilde sig at blive General;
NB19:37 ornem mod Pseudonymerne. Det var · taabeligt af ham. Thi Pseudonymerne have en stor
AE, s. 300 hvad man har indvendt mod et · taabeligt Angreb paa den philosophiske Sætning
ATV, s. 209 Christendom: er dog virkelig · taabeligt at antage. / Imidlertid har jeg, grundigt
BOA, s. 274 ne Forvexling, vilde være · taabeligt at dadle ham for, deels vedkommer det jo
CT, s. 30 og Indbildning. Han finder det · taabeligt at henvise et voxent Menneske til Fuglen
NB31:136 Leeg, og, christeligt, lige saa · taabeligt at kalde det Alvor som at kalde det Askese
BOA, s. 146 r der et andet Middel end det · taabeligt at lade det skee strax idag, dette Middel
AE, s. 341 aae hen; det vilde jo være · taabeligt at sige imod, da han Intet siger. Men begynder
AE, s. 294 ts Virkelighed, ethisk er det · taabeligt at spørge om dets Virkelighed i Retning
AE, s. 294 etisk og intellectuelt er det · taabeligt at spørge om dets Virkelighed, ethisk
CT, s. 52 hed sig selv, uden dog derfor · taabeligt at ville ophøre at være det ringe
Brev 133 tand, der mener, at det er · taabeligt at ønske hvad man har. Men dette Ønske
ATV, s. 209 an gjøre det bedre. / Hvor · taabeligt da, lige over for mig og for hvad jeg nu
NB14:90 ndste seer den Sag an. Hvor · taabeligt da, med disse Folk, som faae travlt for
NB:10 har dog en underlig Magt; og hvor · taabeligt derfor al det Moderne om Systemer og Systemer,
NB31:128 llernærmeste, saa sees, hvor · taabeligt det er at ville paa anden Haand have et
NB31:128 aa paa en anden Maade sees hvor · taabeligt det er dette med et Forhold til Gud paa
NB12:92 de blive Enhver indlysende, hvor · taabeligt det er med den Art Lovprisen. Saaledes
NB17:30 Anm Man seer forresten her, hvor · taabeligt det er, at kalde Χstd en Lære,
NB17:31 / Man seer atter her, hvor · taabeligt det er, at kalde Χstd. en Lære,
KG, s. 240 her seer et Exempel paa, hvor · taabeligt det er, hvor uforstandig den Travlhed,
AE, s. 506 hos. Man vil derfor see, hvor · taabeligt det er, naar en Mand uden Pathos vil forholde
KG, s. 257 ngelighed, thi hvad der er · taabeligt er aldrig uendeligt; det var jo netop Dens
NB14:144 andre ikke«; det er et · taabeligt Forsøg paa at forklare in casu Galskab
AE, s. 402 v. Medens man derfor ofte nok · taabeligt har travlt med, om Præsten virkeligen
Oi2, s. 154 ndom er, saa er Staten kommet · taabeligt høit tilveirs, og maa for sin egen Skyld
SLV, s. 387 Hændelse, i et ondt eller · taabeligt Individ, der ved sin Indblanding sætter
AE, s. 297 det hele en Narrestreg af et · taabeligt Menneske, der end ikke har fattet det Æsthetiske
AE, s. 549 ker en Daarskab, ikke noget · taabeligt Noget, som baade Jøder og Græker
CT, s. 193 de finde det Høimodige saa · taabeligt og daarligt. Thi at En vælger et Liv,
AE, s. 549 illanim Skriftfortolkning, et · taabeligt og uchristeligt Forsvar for Christendommen,
KG, s. 257 gt at haabe Alt saa uendeligt · taabeligt og uendeligt latterligt. Men deri feiler
EE2, s. 156 det vilde jo ogsaa være et · taabeligt Pedanteri at aflade dermed; men dog kan
CT, s. 316 sindige, daarlige Hjerte, der · taabeligt regner paa Guds indbildte Storhed i at
4T44, s. 345 nok meget daarligt, ja endog · taabeligt sagt; thi naar man ikke har mere at begynde
NB34:34 e hele Indledning er Noget Msket · taabeligt selv har skabt, Vanskeligheder Msket selv
NB27:67 re Nar af Gud, og ligesaa · taabeligt som hvis En for at løbe Væddeløb
IC, s. 200 gen hans Spørgsmaal er saa · taabeligt som muligt, ikke det at han spørger:
Not11:21 dv: Existerende, det er · taabeligt spurgt; thi i Etwas har man allerede nævnet
KG, s. 317 den om Sligt? Ja, lad os ikke · taabeligt spørge, hvad Verden dømmer om hiin
SLV, s. 147 ligt viist Svar paa et meget · taabeligt Spørgsmaal. Ved at forvandle Svaret
JC, s. 55 Umiddelbarheden? Dette var et · taabeligt Spørgsmaal; thi hvis den kunde det,
NB21:32 vis. / Og derfor er det dog saa · taabeligt, at dømme et Msk. efter hans Ord –
F, s. 501 l maaskee vil kalde borneret og · taabeligt, at forstaae sig selv, som nu strax, hvorfor
ATV, s. 209 mig ikke; jeg finder det ikke · taabeligt, at man har den Anskuelse af Christendommen,
ATV, s. 209 t bag mig; men jeg finder det · taabeligt, at man i en belærende Tone med stor
BOA, s. 254 kke at indsee, at det dog er · taabeligt, at være stolt af sin Philosophie lige
EE1, s. 58 mnet er ubetydeligt, er jo · taabeligt, da det Classiske ligger i Ligevægten.
TS, s. 66 aa den yttrer sig, hvad der er · taabeligt, dumt og uklogt, som Politi-Forbrydelser,
AE, s. 352 n Galei. Og derfor er det saa · taabeligt, med mindre Ens Liv er dialektisk à
KG, s. 244 finder det saa ubeskriveligt · taabeligt, medens den dog ypperligt kan forstaae det,
BOA, s. 270 at sige noget Uklart, noget · Taabeligt, men den kan ogsaa være ubevidst at blive
NB:171 t Herlige. Derfor er det saa · taabeligt, naar man vil gjøre den ringere Classe
IC, s. 201 . Spørgsmaalet er lige saa · taabeligt, netop lige saa taabeligt, som hvis En vilde
EE1, s. 285 eske, en Skurk o. s. v. Hvor · taabeligt, og hvilket indirecte Angreb paa Ægteskabet.
SLV, s. 322 efter har indseet at være · taabeligt, og om end Angeren, naar den efterseer,
CT, s. 41 n fundet det indskrænket og · taabeligt, og udleet ham. Parabelen vil egentligen
F, s. 506 tning, saa bliver det dog lige · taabeligt, om en Ældre vilde blive sig selv vigtig
F, s. 483 af en Forfatter, var jo ligesaa · taabeligt, som at en Professor skulde kunne lære
IC, s. 205 eien, da er dette jo lige saa · taabeligt, som hvis en Student vilde triumphere i
IC, s. 201 saa taabeligt, netop lige saa · taabeligt, som hvis En vilde spørge en Mand, han
Papir 476.d det vilde jo være lige saa · taabeligt, som naar en Skuespiller efter at Tæppet
DS, s. 224 selv – være lige saa · taabeligt, som om Myrene vilde mene at være blevet
NB2:141 at tale med Dig og tale dog saa · taabeligt. Snart er det saa godt hvad der er skeet,
KG, s. 234 re saa indskrænket, saa · taabeligt: kjerligt at troe Alt. Men dette er en Misforstaaelse.
Papir 401:2 fandt man saa i en senere Tid · taabeligt; thi Synden blev jo lige stor enten den
Papir 189 rden, hun var dannet af Bjergets · Taage – og man nu tænker paa Hoffmanns
BI, s. 185 da de dog ikke ere Andet end · Taage eller den dunkelt sig rørende uendelige
TTL, s. 461 n egne Død fordunster i en · Taage for Øiet, og Paamindelsen om den egne
EE1, s. 310 vinde, Fee eller Hex lad Din · Taage forsvinde«, aabenbar Dig, Du er
CT, s. 97 r Aandens Lys ud, en døsig · Taage hænger for hans Øie, han gider slet
EE1, s. 189 ige, friske Luftning; en let · Taage hævede sig fra Jorden, Solen rev den
OTA, s. 222 ts Overflade; ingen døsig · Taage maa brede sig over det; ingen tvivlsom
SLV, s. 76 therisk som af Sommernattens · Taage og dog fyldig som den modne Frugt, let
BI, s. 155 ver ned som en velsignende · Taage over Individet. Forsaavidt der imidlertid
Papir 270 , naar Mathed lægger en · Taage over vore Øine, saa vi skue ud som i
SLV, s. 268 seligt, men saa faldt der en · Taage paa, og man kunde ikke faae Noget at vide
LP, s. 11 ynten af et ønsket Næs i · Taage« / – maaskee kan den da fremgaae i
4T44, s. 343 illestaaende Vands døsige · Taage, af hvilken usunde Luftninger og bedragerske
4T44, s. 331 andring i Uforstaaelighedens · Taage, da Forklaringen lyste ind deri og forklarede
SLV, s. 197 væv, og Tungsindet kun en · Taage, der flygter for denne Virkelighed, en Sygdom,
OTA, s. 341 rved kan man jo ikke see den · Taage, der, hvis man giver Øiet Raadighed,
BI, s. 185 ere ved at antage, at det var · Taage, Dug og Røg ( smlgn. V. 330). Men som
BI, s. 187 es meget rigtigt betegner som · Taage, Dug, Røg. Det han altsaa beholder, er
PS, note de, men var ikke bleven seet for · Taage, havde i Grunden holdt med Den, hvis Fange
OTA, s. 341 lkommende, thi da er den som · Taage, hvilken ikke kan sees nærved, men jo
2T44, s. 192 ør Intet lade staae hen i · Taage, ingen lille Hemmelighed lade hensidde i
EE2, s. 301 efuld Ting, han sees, ligesom · Taage, kun paa Afstand, thi først naar man
Brev 190 Tøeveir, og ubehagelig · Taage. Berlin ligger i en Sump, man behøver
EE:151 det end den af Jorden producerede · Taage; men de glemme, for at blive i Billedet
2T44, s. 206 imter end ikke Dæmringens · Taage; og Den, der holder Forventningens Lampe
DD:30 ige Tænkning, ere udsonede i en · taageagtig, drømmende Tilværelse. – O desværre
BB:40 Klarhed og ud over det Almindelige · taageagtige Ubestemte; paa et foregaaende Standpunct
FF:55 ertiden / ning ere udsonede til et · taageagtigt drømmende feeagtig Tilværelse –
EE1, s. 365 deres Bevidsthed et ubestemt · Taagebillede, der skal være et Ideal, hvorefter den
EE2, s. 112 r sig, lade det blegne og som · Taagebilleder flygte bort for Kjærlighedens uendelige
SLV, s. 75 , der stirrer ind i et Hav af · Taagebilleder, der bestandigt danne sig, eller som Den,
AE, s. 231 ivlelse. Gjennem gjøglende · Taagebilleder, gjennem et yppigt Tanke-Indholds Distractioner,
OTA, s. 168 lighed, Dunstens gøglende · Taagebilleder. Ak, ja for mange Mennesker ere disse høimodige
OTA, s. 162 lighed, Dunstens gøglende · Taagebilleder; ja, ligesom hiin Tvesindede, der vilde
EE1, s. 207 indring om ham? Dette blege, · taagede Billede er det den Faust, jeg tilbad? Jeg
AE, s. 131 e, der kun for Spekulationens · taagede Blik løber sammen til noget ganske Andet,
AE, s. 370 ος for Individets · taagede Blik. I det Udvortes skal der maaskee ingen
KG, s. 121 eller bedrages ved ubestemte, · taagede Forestillinger om hvad Kjerlighed er, men
KM, note andhedens Straaler forjage deres · taagede Gjøglebilleder« ( p. 170, 2den
OiA, s. 9 enhed skuer ned i Vrøvlets · taagede Rige; eller derved, at man tager Noget,
EE1, s. 108 maaskee for nogle Cousiners · taagede Sentimental-Blikke syntes en sand Don Juan,
KM, s. 14 just det Sentimentale, som den · taagede, dæmrende, endnu ikke til Klarhed komne
BI, s. 125 ns Himmel at ønske sig den · taagede, døsige Svælgen, som et Opiat kan
EE2, s. 236 Abstrakte er det Uklare, det · Taagede. Hans Forelskelse i Gud har derfor sit høieste
EE1, s. 387 Omrids, jeg seer Alt som et · Taage-Hav, hvor overalt qvindelige Væsener, der
Papir 254 geme dannes, som en saadan · Taagemasse forekommer Kjøbenhavnsposten mig, hvis
CC:12 t, saa aldeles opløst i en · Taagemasse, at man umuligt kan kjende det igjen. Begreberne
BI, s. 187 t Gudinde, er den formløse · Taagemasse, det som Strepsiades meget rigtigt betegner
Papir 254 en mangler Eenhed. Som den · Taagemasse, hvoraf efter Naturforskernes Mening ved
BB:34 og Opløselse i den oprindelige · Taagemasse, saa kunde man næsten fristes til at
BI, s. 125 vægelser rører sig i en · Taagemasse. Østerlænderen kan derfor vel ønske
BI, s. 187 kikkelser forsvinde, er selve · Taagemassen, der er en meget god Betegnelse paa Socrates'
DD:208 er en Sky Tobak ud) og disse · Taagemasser det er altsaa det Rige, jeg hører hjemme
4T44, s. 343 eder udvikle sig, medens dog · Taagen bliver der. Det Feigheden meest frygter
Brev 50 rkegaard. / Mandag Morgen. / Hvor · Taagen dog kan omtaage et sundt Begreb, kjære
2T44, s. 221 rne Skye i Ørkenen, efter · Taagen i det Viide, der forandrer sin Skikkelse
AA:12 vi ikke i den physiske Verden · Taagen som en stille Bøn at hæve sig op
EE1, s. 431 ens Barm, i Duggens Kys, i · Taagen, som udbreder sig over Jorden og skjuler
CT, s. 67 ens Løgtemand gjøgler i · Taagen; saaledes er han i denne hans jordiske Høiheds
NB3:77 Bedrag, et af Timelighedens · Taager dannet Dunstbillede eller et af dens
SFV, s. 103 Bedrag, et af Timelighedens · Taager dannet Dunstbillede, et af dens Reflex
EE1 or det Sandselige, ved Skygger og · Taager fjernes det, ved Afspeiling i disse bringes
3T44, s. 247 preder den travle Bekymrings · Taager i gudhengiven Sorgløshed; opløser
NB5:67 og den dybest rugende Elendigheds · Taager, at det intet Under er, jeg var, som jeg
SLV, s. 105 r, dannede af Døsighedens · Taager, forsvinde, da er hans Beslutning kun et
EE1, s. 221 øiner ham, om end gjennem · Taager, han indhenter ham, om end i Døden. Hans
4T43, s. 138 formørke det med Nattens · Taager, tage det Alt fra Dig, som havde det ikke
TS, s. 96 rmest kunde lignes med Mosens · Taager; men han troer dog paa Aand. Eller han troer
EE2, s. 122 I Drømme, i Æsthetikens · Taagerige der er I Helte. Jeg bekymrer mig forholdsviis
EE1, s. 299 a jeg er reven med ind i det · Taage-Rige, i den Drømme-Verden, hvor man hvert
OTA, s. 285 ige Adspredelse, der spreder · Taagerne, faaer Andet at tænke paa end Bekymringen,
4T44, s. 314 ere end Tanken der adspreder · Taagerne, nærværende – ak ja nærværende
OTA for Sjelens Øie til at sprede · Taagerne, styrk til uforandret kun at have dette
4T44, s. 343 eder altid for et Øieblik · Taagerne. Den Magt, Feigheden helst sammensværger
EE2, s. 236 i Aftenskumringen, i · Taagernes Tid smelter han sammen med sin Gud i ubestemte
F, s. 499 skjuler sig i det Tilkommendes · Taageslør og skjuler Slægtens Bedrift, da viste
EE1, s. 422 Veemod, der dæmrer som et · Taageslør skuffende over den mandlige Styrke, hører
Brev 130 lemsels halvgjennemsigtige · Taageslør, for at den da frigjort fra enhver udv:
LP, s. 25 , indhyllet i Umiddelbarhedens · Taageslør. Istedetfor vi i hine Noveller maae beundre
F, s. 516 dighed er ikke identisk med en · taaget Ahnen. Der er een Ting, jeg veed med temmelig
2T43, s. 28 meest, og Formodningen er et · taaget Blik, der ikke skuer meget langt, og Slutningen
Papir 84 ruere et Samfund – ( Krager · taaget Luft – de Henrettedes Kirkegaard)
KG, s. 242 les om; Bedrageren taler jo i · Taaget og veed ikke selv hvad han siger, ligesom
2T43, s. 27 e de nu fundet en Fjende, en · taaget Skikkelse, der var istand til at forfærde
EE1, s. 126 ig holdt i Baggrunden og saa · taaget som mulig. Commandanten er den kraftfulde
Brev 279 ndes mig, at jeg en Gang i · taaget Veier gik i Taaget, og gik feil af –
BI, note ar lys og klar, men mørk og · taaget, angstfuld og rædsom, hvor Sorgen ikke
IC, s. 105 bevise. Lad os ikke snakke i · Taaget, lad os ikke, vidende om, hvo Christus er
Brev 279 Gang i taaget Veier gik i · Taaget, og gik feil af – mig selv. /
NB12:162 llige vogtet mig for at tosse i · Taaget, som var Alt endnu som paa Luthers Dage.
AE, s. 256 et vil sige, at man snakker i · Taaget. I Aandens Verden ere de forskjellige Stadier
NB3:26 en gesvind Præsts Snaksomhed i · Taaget. Man kan nu eengang ikke have verdslig Fordeel
CT, s. 234 amænd, naar man vil tale i · Taaget; ellers ikke. Han har aldrig levet æret
NB26:86 at vi i det Høieste kun · taale » Efterfølgelsen« som
NB7:55 ragt saa langt ud, kan neppe · taale Χstds Trøst – og nu Gjennemsnittet
KG, s. 49 den stolt ingen Indvending vil · taale – af Omsorg for den Sørgende befaler
NB17:79 den Ydmygelse, han ikke kan · taale – derfor tilgiver Fornærmeren
CT, s. 156 r Intet som Medlevende mindre · taale af en Medlevende, end at leve som en Afdød.
NB4:118 en i Intet. Med Gud kan jeg · taale Alt – det haaber jeg til Gud; u
KG, s. 224 d taaler Alt.« Thi at · taale Alt er just at forudsætte, at Kjerligheden
SLV, s. 436 Lidenskab kan han ypperligen · taale alt Ondt, naar han veed sig bedre, men
PS, s. 239 n, derfor maa Guden lide Alt, · taale Alt, forsøge Alt, hungre i Ørkenen,
F, s. 516 m det findes tjenligt; jeg vil · taale Alt, lide Alt, gjøre Alt, naar det blot
FB, s. 193 Den stolte, ædle Natur kan · taale Alt, men een Ting kan den ikke taale, den
NB4:145 n igjen » det er bedre at · taale Armod disse faae Dage end at skulle sidde
KG, s. 132 Høieste, fordi Du ikke kan · taale at blive kaldet selvkjerlig! Beraab Dig
NB10:187 selv Χstus maatte jo · taale at blive ynket. / Som Χstus siger
NB20:154.b en bestaaende Kirke ikke vil · taale at dette siges end ikke paa det Vilkaar,
NB23:66 yge, Nivellementet ikke kan · taale at En staaer i Spidsen. Og dette har saa
DS, s. 149 ne som Børn, der ikke kunne · taale at faae det Sande at vide, eller som Daarer,
NB28:96 n ordentligviis Mskene ikke · taale at forholde sig til Idee umiddelbart. /
NB30:91 Dit Daglige, saa kan Du vel · taale at forstaae, hvad Mskene tvang Dig til
IC, s. 190 en dette kunde han endnu ikke · taale at forstaae, og derfor – uendelige
Brev 85 r god. Og jeg som ikke kunde · taale at hun stod ved Siden af mig, fordi jeg
DS, s. 231 en Smule kan Du vel ogsaa nok · taale at hæve Dit Hoved, saa Dit Blik følger
FB, s. 163 tte er en haard Tale, hvo kan · taale at høre paa den? Den høres desaarsag
EE:194 ver ham; men hvis den maatte · taale at høre, at de, der bleve kaldte ved
NB27:17 aa nær kan vi andre Msk. ikke · taale at komme det Ubetingede, vi fjerne det
EE2, s. 43 rkjelet, at den slet ikke kan · taale at komme i Berøring med Virkeligheden.
KG, s. 54 a vidt, at han ikke mere kunde · taale at læse en Digter – saa lidet
EE2, s. 181 ie saa mørkt, at Ingen kan · taale at see derpaa, hans Blik saa lynende, at
NB20:22 . Misundelsen kan ikke · taale at see det Fortrinlige, derfor protegerer
IC, s. 71 for ophøiet til at man kan · taale at see det til daglig Brug, man maa, for
EE2, note tning, at intet Menneske kan · taale at see det Uendelige. Det har viist sig
SLV, s. 345 ngt yderligere end jeg kunde · taale at see det. Derimod enten kan eller vil
IC, s. 76 kke taale Samtidigheden, ikke · taale at see dette Syn i Virkeligheden, kunde
EE2, s. 89 er virkelig ikke, at Du kunde · taale at see Din Kone, hvis Du nogensinde blev
SLV, s. 284 det Rette, det kan jeg ikke · taale at see forvexlet med noget Andet, jeg kan
KG, s. 74 k, thi Fjender kunne jo neppe · taale at see hinanden. Nu vel, saa luk Øiet
Not15:4 vde sagt, at hun ikke kunde · taale at see mig. Dette saae jeg nu vel var usandt;
NB23:12 f Bjerget med Loven, kunde Ingen · taale at see paa hans Ansigt – for Klarhed.
Not15:4 men at hun ikke kunde · taale at tale med mig, maatte jeg troe. /
FB, s. 154 e, hvis Navn man end ikke kan · taale at Verden nævner; thi en Digter kjøber
BI, s. 132 e, hvad det skal være, end · taale at være tre og tillige at blive lige«),
NB23:66 ge Herskesyge, der ikke vil · taale Charakterer. / Grundtvig. / Er Statskirken
BI, note hende, saa vilde han let kunne · taale de andre Mennesker, – denne Opfattelse,
EE:29.a stisk Eudaimonisme, der ikke vil · taale den Resignation, der ligger i at have sit
KG, s. 328 e og Kulde, at han ikke kunde · taale den vanskelige Luftning i Seirens Øieblik!
NB24:57 o spille med i Orchestret, kunde · taale denne Brusen af de forskjelligste Instrumenter,
NB32:134 dt den jordiske Keiser kan · taale denne Døds-Stilhed, han som maaskee
NB23:12 rget, kunde Disciplene ikke blot · taale denne Klarhed men fandt den endog uendelig
NB11:170 deri som i Dit Kors, at Du maa · taale denne Misforstaaelse, som havde Du i Dit
IC, s. 168 hvor længe skal jeg · taale denne Slægt«, han var Kjerligheden;
IC, s. 168 sagde: hvor længe skal jeg · taale denne Slægt, meente dermed at tale alene
IC, s. 169 e dog: hvor længe skal jeg · taale denne Slægt. Og da han saa blev den
NB25:101 vil, er den vil ikke længere · taale denne uforskammede Objektivitet med hvilken
NB9:42 sjeldent, jeg kan ikke godt · taale denne Venten i et Forgemak, det anstrænger
IC, s. 237 ene da, men blot han ikke vil · taale deres Beundring, fordi han forstaaer, at
IC, s. 190 en knuust ham. Nu kan han vel · taale det – ja, det maa han kunne, siden
NB35:8 hirurgiske Kniv » ikke kan · taale det Allermindste« uden at det virker
NB23:39.a ens Herskesyge kan heller ikke · taale det mere. / Nei, idet han siger: jeg er
EE2, s. 103 gtemand. Maaskee kan Du bedre · taale det Ord, naar ingen Anden hører derpaa.
NB29:98 rende Tid vil da for ingen Priis · taale det Overordentlige, hvilket er, at en Enkelt
TS, s. 41 iske og dets Formildelse, ikke · taale det sande Indtryk af Virkelighed: nu, saa
NB21:31 risk Afstand kan Menneskene · taale det Sande. – / Det er dog tvetydigt
NB20:143 og. Deels kan Mskene endnu ikke · taale det, deels er det en egen Ting med hvorvidt
IC, s. 71 g Brug, man maa, for at kunne · taale det, have det paa Afstand. Menneskene ere
NB36:37 Times Tid kan det naturlige Msk. · taale det, ja saa behager det ham endog. Men
NB11:152 edes end Gud kan tillade og vil · taale det, naar han i Forhold til al sin Lidelse
AaS, s. 42 orbedrings Skyld kan jeg ikke · taale det, og jeg beder derfor de gode Mennesker,
NB24:30 , gjør det, jeg kan godt · taale det, og jeg skal nok sørge for, at De
EE1, s. 331 klare, men hun kan aabenbart · taale det. Jo mere Hengivelse man kan bringe
KG, s. 38 t kjælne Barn, han kan ikke · taale dette » skal«, saasnart
NB30:79 saa vilde Middelmaadigheden ikke · taale dette Aristokratiske med ham). / Endelig
NB17:19 Enkelte«, kan ikke · taale dette Dobbelt-Syn, at Troens Indhold –
NB9:3 else, han kan godt i Virkeligheden · taale dette Syn, og har Intet imod, at Digteren
AA:12.7 ydning, men han er istand til at · taale disse Livets Kastevinde; thi jo mere Mennesket
DD:161.a deraf ingenlunde at man bør · taale disse moderne Naturligheder. – /
TS, s. 85 Eder? hvor længe skal jeg · taale Eder?« Det er et Suk. Det er som
NB26:86 Dyre-Skabning, og kun ikke · taale Eet, den frygtelige Formastelse af Msket
AaS, s. 42 min retfærdige Straf; man · taale ei, at jeg ansees for Forfatter af en eneste
KG, s. 269 a smaalig, som kunde han ikke · taale Eiendommelighed, – han, der kjerligt
NB20:59 til og som dog først maa · taale en Irrettesættelse, saa han altsaa ikke
BOA, note ngelighed, der vanskeligt kan · taale en væsentlig Forfatter, som veed med
JJ:307 r altid eens og det, den ikke kan · taale er Samtidigheden med det Store. –
KG, s. 29 et Selviske ubetinget ikke kan · taale er: Fordoblelse, og Budets Ord »
Papir 254 , at det ikke skulde kunne · taale et eller andet djærvt Ord; jeg troer
KG, s. 71 ledes kan Mennesket heller ei · taale Evighedens Glæde uden gjennem dette
KG, s. 29 ler i Kraft af denne Gløden · taale Fordoblelsen, der her vilde være: at
4T44, s. 373 mig, og troede, at jeg kunde · taale Forklaringen, da truede han ad mig med
KKS, s. 94 igt, i det 16de Aar at maatte · taale gamle skaldede eller halvfjantede Recensenters
NB33:50 s Liv: hvor skulde de kunne · taale ham! / Dog derom taler jeg nu ikke, jeg
NB29:98 men i Retning af, ikke at ville · taale ham, det rette afskyelige Oprør, som
EE:194 den endnu frapperes deraf og · taale ham; men hvis det stundom glippede for
TTL, s. 455 her ligge de Grav om Grav og · taale hinanden, de, hvem Fjendskabet adskilte
NB35:8 en fineste engelske Naal ikke kan · taale hvad Stoppenaalen kan taale, førend
DS, s. 248 det var det jeg sidst vilde · taale i mit Huus. Og om det var mit eget Barn,
NB35:5 n komme, at ingen Qvinde kan · taale Ironie, at Ironie i Forhold til hendes
EE1, s. 331 det for skrøbeligt til at · taale Klarhed og Gjennemsigtighed, nu vel, saa
Brev 273 gne faaer Læsero og kan · taale kraftigere Føde end Chateaubriand, Lamartine
Papir 74 opgives, at Christd. nok kan · taale lidt frisk Luft, og at der ligefuldt vil
NB:194 g hvorfor? Fordi de ikke kan · taale Maalestokken. At kunne arbeide efter
SLV, s. 203 Bonden svarede: kan Du ikke · taale man seer paa Dig, saa kan Du jo ride om
FB, s. 193 den ikke taale, den kan ikke · taale Medlidenhed. Der ligger en Krænkelse
NB30:88 ehøver, det han ikke blot kan · taale men just trænger til er En, der hersker
NB20:72 dførhed i Retning af at kunne · taale Mskenes Domme – men denne asketiske
NB5:130 kede, det Store, kan Danmark kun · taale Mulighed ikke Virkelighed. Det kan taale,
OTA, s. 159 aa sig selv, at det ikke vil · taale nogen anden, nogen fremmed Hjælper,
Brev 11 gen Genius, jeg kan ikke godt · taale nogen fremed Berøring, og i den Henseende
NB22:146 e paa ingen Maade » · taale nogen Indblanding af en Anden i Forholdet
BA, s. 450 Alvoret skal den vide ikke at · taale nogen Spøg, glemmer den dette, da kan
NB22:8 t, desto bedre kan jeg ogsaa · taale nogen Tvang, at jeg kan faae Leilighed
Oi10, s. 396 om nu leve, kunne slet ikke · taale noget saa Stærkt som det nye Testamentes
Not4:39 sætning i sig ikke heller kan · taale Noget som staaende over for sig.«
BI, s. 326 den Bornerthed, der ikke kan · taale Nøgenhed. Om det nu er en Bornerthed,
NB17:60 sær da en Pige, kan ikke · taale Offentligheden efter den Maalestok) altsaa
SLV, s. 198 tabte Forstanden. Kun ved at · taale og lide, ved at bøie mig under ethvert
CT, s. 177 ed os at gjøre, at han vil · taale og tillade, at vi nærme os ham, taale,
4T44, s. 340 rdi han var for stolt til at · taale Ridderslaget, da det som ethvert Ridderslag
NB11:186 ngere opdragen Generation kunde · taale saa meget uden at klage? Deraf, at Forestillingen
NB29:92 , thi en Mand kan ikke godt · taale saaledes at maatte tilstaae sig selv at
NB23:13 Ophævelser, kan netop derfor · taale saare meget, just fordi han veed med sig
NB31:62 Xenophons eller Moreaus kan · taale Sammenligning. / Scene-Forandringen. /
IC, s. 76 dheden at vide. / Kan Du ikke · taale Samtidigheden, ikke taale at see dette
SLV, s. 290 g ingen Fornærmelse vilde · taale som den, at det betragtedes saaledes. Her
AE, s. 512 tte den da snarere være at · taale som en Svaghed hos en svagere Troende,
Oi10, s. 396 rstand som Børn ikke kan · taale stærke Drikke, hvorfor man laver lidt
KG, s. 244 høieste Mod!), Mod til at · taale Verdens Foragt og Forhaanelse ( sandeligen
NB18:56 rskjeldte velsigne vi, forfulgte · taale vi, bespottede formane vi,« –
NB:18 ikke et Ord om at De ikke kan · taale Vinen, thi saa ægger De selv den sluddervorne
NB20:7 e for Alvorlige til at ville · taale Vittigheder og Narrestreger, at man om
NB25:109 re, fordi hun ikke kunde · taale Østenvinden paa lange Linie. Dog –
EE1, s. 156 græske Antigone ikke kan · taale, at Broderens Liig henslænges uden den
Papir 525 redelige nok til at ville · taale, at den sande Tilstand blottes. / en frygtelig
DS, s. 209 , at vi da ikke roligen ville · taale, at der er En blandt os, der kun vil tjene
NB5:130 lighed ikke Virkelighed. Det kan · taale, at der er et Msk., om hvem der kan siges:
NB4:31 jøbstad, kan naturligviis ikke · taale, at der lever et Msk, som er saaledes
TTL, s. 413 endighed, der intet bedre kan · taale, at det er til dette lumske Venskab, der
Papir 540 e Tider, som neppe roligt ville · taale, at En antog at han, i Modsætning til
NB20:22 Misundelsen vil ikke · taale, at en Enkelt skulde betyde Noget end sige
G, s. 84 r det kommer derpaa an, til at · taale, at et eneste Menneske har den stærkere
BI g hvorledes skulde den ogsaa kunne · taale, at et Menneske fik den fortvivlede Idee,
NB7:75 ndt Andet den, at han maatte · taale, at ethvert Msk som Trediemand ansaae ham
Oi8, s. 367 jeg vil virkelig ikke · taale, at han narrer mig« o. s. v. En
EE2, s. 104 og Christus, men jeg kan ikke · taale, at han vil bekjende mig for alle de hellige
CT, s. 138 ed! Et Menneske, han kan ikke · taale, at hans » Skabninger« ere
JJ:142 e overbevise hende og maa nu · taale, at hans Elskede gaaer ligesom de Andre.
JJ:142 il han undtage, han kan ikke · taale, at hun skal gaae i den latterlige Dragt,
BI, s. 356 et. Men vee den, der ikke kan · taale, at Ironien vil gjøre Regnskabet op.
SLV, s. 90 mskindet, jeg kan ikke godt · taale, at man leer ad mig. Det er en Svaghed,
NB30:88 adighed raaber: Eet kan jeg ikke · taale, at Nogen hersker over mig. Forstaae det
NB6:89 Taarer forsikkre, at hun ikke kan · taale, at see ham saaledes mishandlet, hun vil
CT, s. 178 llade, at vi nærme os ham, · taale, at vi formaste os til at troe, at han bryder
OTA, s. 297 gdommen og Lægemidlet, de · taale, de fordrage ikke hinanden, idetmindste
FB, s. 193 lt, men een Ting kan den ikke · taale, den kan ikke taale Medlidenhed. Der ligger
BB:7 ed stor Digter bør man ikke · taale, dennes Storhed er at søge i Totaliteten
EE2, s. 114 nok. Seer Du, det kan Du ikke · taale, det har Du ikke Kraft til. Altsaa mangler
NB30:88 dlet) er det eneste han ikke kan · taale, det vilde være yderst fordærveligt
NB33:50 n. Men Egoister kan vi ikke · taale, Egoister, som ville være mere egoistiske
OTA, s. 333 t ved Haanden. Men at tie og · taale, eller vel endog at finde Glæden i Lidelsens
NB35:8 e kan taale hvad Stoppenaalen kan · taale, førend den mærker Noget, eller Bordkniven
AE, s. 474 en Religieuse, som ikke kunde · taale, hvis saa skulde være, at Alle loe af
NB35:18 inger, som et Msk. ikke kan · taale, hvoraf han faaer ondt – o, men man
TS, s. 106 og Sluttethed, Intet kunde de · taale, Intet udholde, neppe kunde han kjøre
NB12:80 et kan et Msk. i vor Tid lettere · taale, men det at blive latterliggjort end sige
4T44, s. 341 rvede Menneske kan man dog · taale, naar han er stolt, men en Feig ..... Sandeligen,
SD, s. 223 delse kan hans Stolthed ikke · taale, og deraf denne dybe Bedrøvelse o. s.
DS, s. 250 , at hun svarede: Alt vil jeg · taale, thi kun da er jeg blevet ulykkeligst, naar
NB28:54 ing af at see, hvad jeg kan · taale. / Dog forekommer det mig saa, at Askese
NB18:44 . Men det agter jeg ikke at · taale. / Gjødvad kalder jeg personligt min
NB6:89 nei, nei, det kan hun ikke · taale. Her vil en Qvinde bede og bønfalde Manden
NB9:23 Sandheden kan hun aabenbart ikke · taale. Hun kan holde det ud, maaskee blive lykkelig,
NB28:61 e – just det ville vi ikke · taale. Men min Samtid er den jammerligste Usselhed.
NB7:75 vente, Opgaven er at tie og · taale. Men Opgaven er tillige at haabe mod Haab.
NB25:42 l det er Maximum Verden kan · taale. See derfor gjøre disse Declamateurs
NB23:186 det maatte være til at · taale: hvor latterligt!) saa maatte Forholdet
NB:18 kke Viin, og det kan jeg ikke · taale; men man kan ikke blive fri, thi saa begynder
Oi10, s. 396 er det Stærkeste de kan · taale; og dette Piank kalde de saa i deres Sprog
IC, s. 168 entligen bedre og mere til at · taale? Mon det virkeligen skulde kunne bedaare
EE2, s. 126 ang, saa var der dog endnu en · taalelig Udvei; man foryngede sig ved at opleve
NB11:194 aade bliver jeg Menneskene · taalelig, og kommer godt fra det. Det Andet kan blive,
BOA, s. 149 Ophøiethed som gjør ham · taalelig. Den hvem Gud ikke i den særlige Enkeltheds
NB24:167 atte Sagen vendes, for at blive · taalelig; thi det er da rigtignok, christeligt, utaaleligt,
Papir 371:1 t Noget, som gjør ham · taaleligere for en Verden, der aldeles er afvant med
BI, note Og dog er dette igien at komme · taaleligt derfra i Forhold til hvad Strepsiades selv
EE2, s. 114 r galt, saa er dette dog mere · taaleligt end det Utaalelige, naar det er Konen,
NB31:141 en Dialektiker, og gaae ganske · taaleligt med et Charakteer-Msk. / Men at betroe
LA, s. 104 mtid i det Høieste være · taaleligt og tilladeligt som et Recreations-Middel,
EE2, s. 276 saaledes bliver Livet dog ret · taaleligt, ja endog ret skjønt; thi det er ikke
NB24:74 g holdt den. Det gik da ret · taaleligt, men jeg talte da saa svagt, at man klagede
LA, s. 59 høiede, og hvad der findes · taaleligt, naar det angaaer En selv, kan berøre
NB10:51 en vis Forstand dog Alle De · taaleligt, som bleve angrebne; thi det interesserede
KG, s. 224 den. Naar vi sige, at Moderen · taaler alle Barnets Uartigheder, sige vi saa dermed,
KG, s. 224 ighed taaler Alt. Thi Taalmod · taaler Alt og tier, og dersom Moderen saaledes
KG, s. 224 i jo og om, hvorledes Taalmod · taaler Alt, ikke hvorledes Kjerlighed taaler Alt.
Papir 254 er gode Hjerter ( » · taaler Alt, lader sig spytte i Øinene«),
KG, s. 224 nden fremmede. Men Kjerlighed · taaler Alt, tier taalmodigt – men forudsætter
KG, s. 224 lt, ikke hvorledes Kjerlighed · taaler Alt. Thi Taalmod taaler Alt og tier, og
KG, s. 224 været. » Kjerlighed · taaler Alt.« Thi at taale Alt er just
EE2, s. 73 r Alt, troer Alt, haaber Alt, · taaler Alt.« Tænk Dig disse skjønne
KM, s. 15 t tilgiver man ham gjerne. Man · taaler at en stor Hund gjøer, ogsaa paa urette
KG, s. 71 det menneskelige Øie ikke · taaler at see Solens lys uden gjennem et dunklende
NB17:64 Anliggende. Den menige Mand · taaler bedre et Angreb paa hans Charakteer end
NB16:30 on. I Retning af Misundelse · taaler den Alt – saa siger den »
EE2, s. 44 g som jeg oprigtigt talt, kun · taaler Dit Angreb, fordi jeg overseer det, saa
F, s. 524 ! men hvis det er saa, hvorfor · taaler Du da, hvad der er skeet i disse sidste
OTA, s. 153 ledes med det Gode; naar det · taaler en saadan Bedrager, da er det som sagde
Oi9, s. 374 lader sig ikke spotte, evigt · taaler han ikke, hvad han ikke almægtigt vil
DBD, s. 131 sjeldent en Yngre gjør og · taaler i Forholdet til en Ældre – ville
Not9:1 ens Forplantelse. Arvesynden · taaler ikke den Forskjel mell. fremmed og egen
KK:4 ogen reen Objektivitæt. Den · taaler ingen udskaarne, udhugne eller støbte
SLV, s. 25 ngelse, naar den krænkes, · taaler ingen Undskyldning eller hjælpes ved
4T44, s. 349 lader sig ikke bedrage, den · taaler ingen Uredelighed, den er paaholdende indtil
KG, s. 62 ikke Selvfornegtelsen, og den · taaler ingenlunde, at en saadan Hengivenhed æres
EE2, s. 228 ismod, da reiser jeg mig; jeg · taaler intet Oprør, jeg vil ikke, at Noget
EE2, s. 16 eg for mildt til Dig, maaskee · taaler jeg for meget af Dig, jeg burde maaskee
NB22:149 / Ordene lyde saaledes: Hvo som · taaler Lidelser og takker Gud, har erhvervet sig
EE1, s. 319 rme mig i Deres Tanke, det · taaler mit gode Navn og Rygte ikke. Desuden var
SLV, s. 229 griber til Stokken, og ikke · taaler nogen Sladder eller Spærren af Passagen.
Brev 198 ad gjælder, at den ikke · taaler Udsættelse. Jeg lider nemlig af en forhærdet
Papir 306 s vældige Haand og glad · taaler, at en Apostel er som en Skovisk i Verden,
NB11:131 Skullen, som ingen Betingelser · taaler, fordi den ingen Betingelser forudsætter.
SLV, s. 348 drag, som Ægteskabet ikke · taaler, hvad enten nu den respektive Hustru forstaaer
EE1, s. 160 ndeligt, Noget, Naturen ikke · taaler. Med den Dybde, hendes Sjæl har, maa
NB11:173 for alt maatte der nu ikke · taales anonym ell. falsk Subscription. Subscribenternes
LA, s. 22 hverken kan rummes eller kan · taales der. At ville lade sig sige er Betingelsen
NB15:84 Boutiquen er lukket: ja saa · taales det naturligviis. Just dette er Tækkelighed
BOA, s. 288 igt, som Noget, der ikke kan · taales i de Dannedes Kreds. – Denne Mands
NB:169 igesom vivisecere den. Sligt · taales i erotiske Forhold ( at den Elskende spørger
Brev 46 se lidt over Tiden, Sligt · taales ikke i Berlin, man skrabede og hyssede,
EE1, s. 132 amatisk Situation. I Dramaet · taales ikke Snak, der fordres Handling og Situation.
FB, s. 170 les ikke an; i Aandens Verden · taales intet Snyderi. Et Dusin Secterikere tage
NB2:9 nitensen, naar den skal kunne · taales og tillades, maa være en Trang i Mennesket,
DD:138 lp af Vexler, nu da Jøderne · taales overalt vandre de ud af Tydskland ( det
PCS, s. 135 kikkelse kan i det Høieste · taales som Borgermajor, der jo netop i strengere
NB8:3 gevæhr. / Bøger kan vel · taales, dog helst store Bøger; thi de have ved
NB24:167 hed, en Ufuldkommenhed, som kan · taales, naar dog det sande Sammenhæng tilstaaes.
NB11:88 Overordl: nei det maa ikke · taales. Der maa udtrykkes, at det at være en
NB35:50 To Villier i Verden / / kan ikke · taales. Gud er den ene. / Nu har Gud vistnok givet
Papir 448:3 : nei, dette bør ikke · taales. Som mine Forfædre vil jeg med Glæde
LA, s. 43 raabe hyp, og Elskoven er det · taalige Dyr, der skal slæbe alt dette afsted.
OTA, s. 339 der er Taalmod, som · taaligt bærer Lidelser: men det sagte Mod, som
NB:108 alt Dette vil jeg jo glad og · taaligt finde mig i, naar blot det maa lykkes mig
BN, s. 113 elt Klædebond. Man give sig · Taalmod – og jeg har dog maaskee en Slags
OTA, s. 344 en opløfter sig over den; · Taalmod bærer ogsaa Uretten, men gjør den
NB26:112 t tænke paa, hvor megen · Taalmod der hørte til for at have Taalmod med
EE2, s. 135 d) men Tiden, og at den sande · Taalmod er den, der viser sig stridende mod Tid,
EE2, s. 136 ende. Naar saaledes Taalmod i · Taalmod erhverver sig selv, saa er det indvortes
OTA, s. 220 r, om man vil tale saaledes, · Taalmod et endnu større Under end Mod gjør,
OTA, s. 343 og opløfter sig over den; · Taalmod gjør Byrden tung og bærer den; men
OTA, s. 220 sig frit fange, men ved sit · Taalmod gjør den Fangne sig fri – dog
OTA, s. 220 lse, som kunde undgaaes, men · Taalmod gjør sig fri i den uundgaaelige Lidelse;
NB21:17 t Χstd. til at lære · Taalmod i dette Uundgaaelige, hvilket man da søger
2T44, s. 206 re Enden paa denne Tale. / · Taalmod i Forventning / / Evang. Luc. II, 33–40.
2T44, s. 214 dskab, da først skal hans · Taalmod i Forventning vise sig. Saalænge Forventningen
NB11:79.b l. en » Anna« ( · Taalmod i Forventning) for at vise det religieuse
2T44, s. 209 Tanken ville vi tale om: / / · Taalmod i Forventning. / / Af Evangeliet erfare
EE2, s. 136 rværende. Naar saaledes · Taalmod i Taalmod erhverver sig selv, saa er det
3T44, s. 246 mp og Strid, om Mod i Farer, · Taalmod i Trængsler, Kjerlighed i Livet, Seier
BOA, s. 182 ulig, at man anvender Flid og · Taalmod i Udarbeidelsen, da der slet ingen Grund
OTA, s. 220 Men hvad er saa Taalmod? Er · Taalmod ikke netop det Mod, der frit overtager
EE2, s. 134 rligt concentrere i Momentet, · Taalmod ikke, netop fordi Taalmod strider mod Tiden.
OTA, s. 340 kan man see og Høimod; og · Taalmod kan man see paa Anstrængelsen: men Sagtmod
NB26:112 r hørte til for at have · Taalmod med mig; og derfor forenede det sig: giv
NB26:112.c de mig, ligesom gjøre Guds · Taalmod mod mig mindre, og altsaa berøve mig
DS, s. 236 i Livets Gjenvordigheder med · Taalmod o: s: v:. / Men » Efterfølgelsen«
BOA, s. 158 e et Menneske, der har Tid og · Taalmod og Alvor og Tænkningens Lidenskab til
2T44, s. 221 til Gud. / Er denne Tale om · Taalmod og Forventning maaskee dunkel, nu saa ville
DSS, s. 122 vil blive at væbne mig med · Taalmod og Sinds-Ro i Retning af Proces, Arrest
2T44, s. 203 m, beskikker Eders Sjele til · Taalmod og stille Aarvaagenhed. / Saaledes er Ordet
NB14:4 er Alt, og forsvarede sig kun ved · Taalmod og Ydmyghed ..... Han forsvarede sig undertiden,
EE2, s. 134 et, Taalmod ikke, netop fordi · Taalmod strider mod Tiden. Du vil sige, at Kunsten
KG, s. 224 es Kjerlighed taaler Alt. Thi · Taalmod taaler Alt og tier, og dersom Moderen saaledes
KG, s. 224 talte vi jo og om, hvorledes · Taalmod taaler Alt, ikke hvorledes Kjerlighed taaler
OTA, s. 340 d larmer, Høimod kneiser, · Taalmod tier; men Sagtmod bærer det Tunge let.
EE2, s. 26 mod vel Besindighed, Viisdom, · Taalmod til at beseire den Mathed, der ofte pleier
EE2, s. 78 g, at Du vel neppe vilde have · Taalmod til at bære den. Og dog ere Børn
NB12:97 og ikke engang har · Taalmod til at fatte det. / Det er ganske vist,
EE2, s. 20 Dyd, Du følte ikke engang · Taalmod til at gide leve. Dit Liv opløser sig
EE2, s. 20 id – Din Ro – Din · Taalmod til at leve; thi Du veed meget godt selv,
CT, s. 115 ed at bede ham om at give Dig · Taalmod til at lide den Dag, saa bede Du ham ogsaa
KG, s. 274 Tanker hverken har Tid eller · Taalmod til at tænke een Tanke. Hiin ædle
BN, s. 113 en der hører vel endnu mere · Taalmod til at udføre Arbeidet – man give
BOA, s. 97 atteren har hverken Tid eller · Taalmod til at udtænke det Nærmere, han mener
OTA, s. 123 til at ville Eet, i Lidelser · Taalmod til at ville Eet. O, Du som giver baade
OTA, s. 250 til at ville Eet, i Lidelser · Taalmod til at ville Eet. O, Du som giver baade
IC, s. 30 en Synder dog vel skulde have · Taalmod til at ydmyge sig under. Nei, frygter Intet
SFV, s. 62 : han vilde give mig Iver og · Taalmod til den Gjerning, han selv vilde anvise
OTA, s. 343 imod ved Blikkets Stolthed, · Taalmod ved Lidelsens Kjender; men Sagtmod er ukjendelig.
KG, s. 361 at være forbi! Den stille · Taalmod, den ydmyge og lydige Langsomhed, den høimodige
NB26:112 ine Bønner til Gud: hav · Taalmod, giv Taalmod. / Ja, hvor meget Vrøvl
NB26:112 rfor forenede det sig: giv · Taalmod, hav Taalmod. Vist er det ogsaa, at der
NB14:144 ke har denne ydmyge Hengivelse, · Taalmod, Kjerlighed til at ville udholde den Lidelse,
NB11:194 i ubegribelig Kierlighed, · Taalmod, Naade gjort mod mig og for mig: og saa
2T44, s. 220 uffe sig selv; som var dette · Taalmod, naar han, som han gjorde Alt af Vane, nu
BN, s. 113 Arbeidet – man give sig · Taalmod, og saa give man sig hen. / Altsaa, paa
OTA, s. 340 kelsen og Blikket; at der er · Taalmod, seer man ved Munden, som dog tier: men
EE2, s. 134 llet Christus som Billede paa · Taalmod, som bærende al Verdens Synd, at religiøse
OTA, s. 339 g over Forurettelser; der er · Taalmod, som taaligt bærer Lidelser: men det
EE2, s. 131 Hæftighed, til at besidde · Taalmod, til at erobre – Begjærlighed;
EE2, s. 134 derimod veed lidt Beskeed om · Taalmod, veed meget godt, at dens egentlige Modsætning
NB26:112 til Gud: hav Taalmod, giv · Taalmod. / Ja, hvor meget Vrøvl er der dog ikke
NB26:112.c get af Forundringen over Guds · Taalmod. / Om mig selv. / / O, Gud skee Lov, og
OTA, s. 220 men man kan ikke tvinges til · Taalmod. Dersom Nødvendighedens Tvinger trykker
NB13:74 r at forstaae dette hører der · Taalmod. Men Bedragerne, der holde sammen med det
NB26:112 aa jeg raabte til Gud: giv · Taalmod. Og dog i samme Øieblik kom jeg til at
NB26:112 det sig: giv Taalmod, hav · Taalmod. Vist er det ogsaa, at der er Intet der
OTA, s. 220 odløshed. Men hvad er saa · Taalmod? Er Taalmod ikke netop det Mod, der frit
OTA, s. 220 ham; men trods dette finder · Taalmodet sig i Lidelsen, og finder sig netop derved
NB7:91 dre have Ret, at være saa · taalmodig er ikke gudeligt. / Hvad er der saa at
4T43, s. 172 , der derfor kun vil være · taalmodig for at erkjende sin Sjel, han vil ikke
2T44, s. 220 l den lange Tid har været · taalmodig i Forventning. Dette Bedrag er kun muligt
2T44, s. 213 et og Lysten. / Er Anna ikke · taalmodig i Forventningen? Den, der vil høste,
OTA, s. 220 og naar den Tvungne er · taalmodig i Lidelsen, saa siger man, » tak
2T44, s. 219 n skal komme! / Er Anna ikke · taalmodig i sin Forventning? Høres det end stundom
2T44, s. 220 thi ogsaa Den kan jo være · taalmodig og have været det, der ikke saae sin
DS, s. 249 ngen saa ikke blot er, at jeg · taalmodig skal bære dette, men at jeg skal finde
LA, s. 51 ertidige, » at hun vil · taalmodig vente« ( cfr. p. 269); men selv
NB7:114 alt Sligt ud, naar jeg blot · taalmodig vil blive. paa Stedet. / Men det Pecuniaire
2T44, s. 220 lde være en Feil at blive · taalmodig, dersom det var muligt, da han burde opgive
Papir 590 delige, thi Enhver, der · taalmodig, glad og taknemlig, offret bar at bære
EE2, s. 138 er trofast, bestandig, ydmyg, · taalmodig, langmodig, overbærende, oprigtig, nøisom,
NB10:213 ære for Gud er med Gud; · taalmodig, overbærende, eftergivende, langsom til
4T43, s. 168 erhverver sig selv, blot er · taalmodig, saa voxer han nok i Taalmodighed. Den ene
2T44, s. 220 Forventning, han er ved den · taalmodig, saaledes, at et Menneske, naar han bliver
IC, s. 175 kene, fordi han vilde være · taalmodig. Thi saaledes leed Christus, han leed, fordi
OTA, s. 220 ortrykt, men den bliver ikke · taalmodig; Taalmodigheden er Spænstighedens Gjentryk,
2T44, s. 220 mmer et Menneske, om han er · taalmodig? Er det Tiden? Ingenlunde eller kun i en
NB14:109 at være indadvendt, hvad den · Taalmodige er, medens den U-Taalmodige er udadvendt.
OTA, s. 220 overtage Lidelsen, idet den · Taalmodige giver sit Samtykke ved at ville finde sig
NB14:109 U-Taalmodige er udadvendt. Den · Taalmodige hviler stille i sig selv medens Tiden gaaer;
NB14:109 e at lukke Vinduet op, hvad den · Taalmodige ikke gjør, det vil sige, at være
NB14:109 Billede paa Utaalmodighed; Den · Taalmodige sidder ikke ved Vinduet, han har altid
OTA, s. 197 blikkets Tjeneste istedenfor · taalmodige til at ville noget Evigt; lader os ikke
OTA, s. 344 dige, og Du seer det paa den · Taalmodige; men idet den Sagtmodige med sit stille
4T43, s. 161 vedbliver at tale og venter · taalmodigen – dette forstaae Menneskene: at det
NB34:29 for at see Experimentet, venter · taalmodigen – dog uendelig interesseret. –
NB12:152 vis Lidelse jeg stræber · taalmodigen at bære, at just den skal blive ell.
DS, s. 249 forarges! Og om I end udholde · taalmodigen at lide Alt – dersom Eders Taalmodighed
4T43, s. 161 s Bund, sidder med sin Snoer · taalmodigen den lange Dag – at den Moder, der
EE2, s. 190 som de fleste Andre, naar Du · taalmodigen havde villet det, da at blive færdig,
NB26:112 men at saa Gud, dog · taalmodigen holder ud. Og derfor har det ogsaa gjenlydt
2T44, s. 198 er, der dog vil, at man skal · taalmodigen høre paa den. / Saaledes kan Utaalmodigheden
4T43, s. 161 hurtigen opvoxe, men venter · taalmodigen i søvnløse Nætter og bekymrede
4T43, s. 169 i den saaledes, at Den, der · taalmodigen ligesom afbladede Taalmodigheden, nu fandt
3T44, s. 270 d at ville forstaae Alt, men · taalmodigen see efter Pegepinden, der bestandigen viser
Brev 296 sig. Glück zu! Jeg der · taalmodigen stræber at bære min Torn ell. Pæl
NB34:29 etderfor tvinger han sig, holder · taalmodigen ud maaskee Aar, at den Lærende udtømmer
4T43, s. 160 er Gang det lakker ad Aften, · taalmodigen udhviler sig, at han den følgende Dag
4T43, s. 161 l Aftenstunden, og da sidder · taalmodigen ved sit Net uden Bevægelse til Fuglen
OTA, s. 243 shed; men saaledes, at Du · taalmodigen vil lide Alt, og derfor lade det Evige
4T43, s. 161 dder hos sine Vare og venter · taalmodigen, til Kjøberen kommer og til han kommer
4T43, s. 161 at Den, der dyrker sin Jord · taalmodigen, venter paa sildig Regn og tidlig Regn til
NB2:145 n ikke ogsaa mangen Hedning leed · taalmodigen. Og hvad Lighed er der ogsaa mellem det
NB30:124 og maaskee desto hurtigere, jo · taalmodigere man lider Straffen. / Men christeligt er
EOT, s. 267 bære de andre Bekymringer · taalmodigere, ydmygere, lettere. / Og Synderinden var
2T44, s. 201 a os. / At bevare sin Sjel i · Taalmodighed ɔ: at holde den i Taalmodighedens Magt,
2T44, s. 195 det. / At bevare sin Sjel i · Taalmodighed ɔ: at holde Sjelen beknyttet i Taalmodigheden,
2T44, s. 190 ed. / / At bevare sin Sjel i · Taalmodighed ɔ: ved Taalmodighed at forvisse sig
NB:89 jeg, at jeg kommer videre ved · Taalmodighed – ad Selvtænkningens lange Vei.
NB11:196 istet mig til at skrive om · Taalmodighed – jeg som selv staaer saa langt tilbage.
EE1, s. 338 Fugl slippe ud af min Haand. · Taalmodighed – quod antea fuit impetus, nunc ratio
NB11:196 lsen af Tertullians Bog om · Taalmodighed ( oversat af Ferd. Fenger i nyt theol.
2T44, s. 185 S. K. / At bevare sin Sjel i · Taalmodighed / / Luc. XXI, 19 / / / Det er ofte sagt
4T43, s. 159 re. / At erhverve sin Sjel i · Taalmodighed / I Eders Taalmodighed erhverver Eders
OTA, s. 244 sen utaalmodig, men lærte · Taalmodighed af hvad Du leed? Ak, maaskee forblev Din
NB7:95 g derfor falder denne Art af · Taalmodighed allernaturligst for det Qvindelige, og
2T44, s. 190 el i Taalmodighed ɔ: ved · Taalmodighed at forvisse sig om, hvad det er, man har
Papir 556 med maaskee exempelløs · Taalmodighed at have udholdt ( ogsaa af Pietæt for
OTA, s. 202 være travl, men i stille · Taalmodighed at overlade Alt til det Gode selv, hvad
2T44, s. 190 rst sin Sjel, og haver nu · Taalmodighed behov for at bevare den; men han vinder
2T44, s. 221 Sjel i Utaalmodighed, men i · Taalmodighed bringer han sin Forventning frem, i Taalmodighed
4T43, s. 159 den ret af Livet, hvo havde · Taalmodighed dertil? Hvo lærte et andet Menneske
2T44, s. 190 at bevare den, og derfor er · Taalmodighed det Første og Taalmodighed det Sidste,
2T44, s. 190 aalmodighed det Første og · Taalmodighed det Sidste, netop fordi Taalmodighed er
4T43, s. 167 vervede. / I det Udvortes er · Taalmodighed en Betingelse, der anprises, da nu Verden
NB7:95 i at miste Alt, en anden Art · Taalmodighed er den, der siger: Taalmodighed, med Guds
EE1, s. 355 t hilse. Hun loe ad mig .... · Taalmodighed er dog en kostelig Dyd, og den som leer
4T43, s. 159 den fattige Fugl – og · Taalmodighed er en fattig Fugl, der ikke kommer med
4T43, s. 159 orkrænkelige Væsen. Og · Taalmodighed er en fattig Kunst og dog er den saare
4T43, s. 160 ane sig selv og Andre, fordi · Taalmodighed er en Sjelens Styrke, der er ethvert Menneske
4T43, s. 168 hvervelse af sin egen Sjel i · Taalmodighed er en Taalmodighedens Gjerning, og at han
2T44, s. 190 ghed det Sidste, netop fordi · Taalmodighed er ligesaa meget handlende som lidende
2T44, s. 219 holdes; thi Forventningen i · Taalmodighed er som et godt Ord paa rette Sted, som
4T43, s. 159 jel i Taalmodighed / I Eders · Taalmodighed erhverver Eders Sjele. / Luc. XXI, 19 /
LF, s. 36 ragte ham: at det at tage hans · Taalmodighed forfængeligt, at det er at foragte Gud,
DD:207 ne. / d. 27 Jan: 39. / Lader os i · Taalmodighed forhverve vore Sjæle. ( cfr. Luc: XXI,
2T44, s. 199 r det herligen viser sig, at · Taalmodighed formaaede at overvinde Alt, formaaer at
NB26:112 der mig paa Sinde, hvilken · Taalmodighed fra Styrelsens Side at holde ud med mig,
NB7:95 ligere er den sidste Form af · Taalmodighed ham, da den, ikke som den første forholder
2T44, s. 222 en ordknap nok. Den timelige · Taalmodighed har Føde med sig for en længere Tid,
EE2, s. 65 ghed? / Efterat jeg nu med al · Taalmodighed har hørt paa Dig og Dine Udbrud, vildere
LA, s. 52 ee have endt med, at Marianes · Taalmodighed havde skaffet idetmindste eet Interim tilveie
Papir 371-1.a n Række Aar har med stor · Taalmodighed holdt ud at tænke, jeg beder Dem, m:
IC orestilling om ham, og Folket tabt · Taalmodighed i at forvente, siden hans Liv, istedetfor
OTA, s. 373 at der ingen Opgave er, thi · Taalmodighed kan jo være Opgaven; men naar der ingen
DS, s. 249 lide Alt – dersom Eders · Taalmodighed kun er taus Underkastelse, saa ere I dog
2T44, s. 193 t bevare den, for at den ved · Taalmodighed maa blive til hvad den er, og fortrøste
NB25:86 mig ret med Dig, eller: hav · Taalmodighed maaskee det nok kommer. / Ak, paa den Maade
TS, s. 61 til mig, om at jeg vilde have · Taalmodighed med dem, eller maaskee ganske forskaane
NB14:46 man er Gud i Himlen at have · Taalmodighed med et Mskes – Stræben! /
NB7:83 en. Altsaa selv om Gud vilde have · Taalmodighed med ham, saa vilde han nu ikke længere
Papir 371-1.a g beder Dem, m: H:, at have · Taalmodighed med i nogle faae Timer. / i Sandhed /
F, s. 521 ubscribenterne vilde have lidt · Taalmodighed med mig, indtil Philosophien havde forklaret
EE1, s. 302 Du da nu atter Dig selv! Hav · Taalmodighed med min Kjærlighed, tilgiv, at jeg vedbliver
NB2:141 lære anderledes. Saa hav lidt · Taalmodighed med os. / efter vor Mening /
NB2:141 igt. / Fader i Himlene! Hav lidt · Taalmodighed med os; thi vi mene ofte i al Oprigtighed
4T43, s. 167 vervede. / I det Udvortes er · Taalmodighed noget Tredie, der kommer til, og menneskelig
EE1, s. 383 Evigheder, og vel ikke have · Taalmodighed nok til at være et Øieblik adskilt
2T44, s. 221 han sin Forventning frem, i · Taalmodighed offrer han den, ved at henstille den til
4T43, s. 166 øvede Kjøbmanden ogsaa · Taalmodighed og Fiskeren, men behøvede tillige adskilligt
2T44, s. 219 ! Og dog er det saaledes, at · Taalmodighed og Forventning svare til hinanden, og først
2T44, s. 219 keer, naar det viser sig, at · Taalmodighed og Forventning svare til hinanden. Hvorfor
BN, s. 113 ren vilde velvilligt have lidt · Taalmodighed og ikke strax forhaste sig med at dømme
2T44, s. 221 in Forventning » i al · Taalmodighed og Langmodighed med Glæde« (
PH, s. 56 en Læser, der vil have · Taalmodighed og Overbærelse nok til at læse det
Brev 304 re det kræves der lidt · Taalmodighed og Sagtmodighed, hvoraf jeg dog maaskee
NB17:17 r er Intet at gjøre uden · Taalmodighed og Stilhed, saa kommer Saligheden igjen,
NB7:64 at sige om Dag-Pressen. / / / Kun · Taalmodighed og Tro! Kan det end være piinagtigt
4T43, s. 166 forstaae sig derpaa, sidde i · Taalmodighed og vente, vil han mene, at det, at forstaae
NB11:125 te, han havde anet – · Taalmodighed og Ydmyghed i denne Henseende. Men saares
OTA, s. 377 lse overmenneskelig, og hans · Taalmodighed overmenneskelig, saa intet Menneske kan
2T44, s. 204 otte den, der var stærk i · Taalmodighed paa Afstand, og derover glemme at agte
SLV, s. 53 man lidt Medlidenhed, og lidt · Taalmodighed saa længe han er tilstede, for at lee
4T43, s. 159 e Den, der lærte en Anden · Taalmodighed saa saare godt, derved at han selv var
4T43, s. 169 den selv, i hvilken Sjelen i · Taalmodighed spinder sig ind og derved erhverver den
4T43, s. 160 ede Ordet have Taalmodighed; · Taalmodighed til at adskille for atter at forene, hvad
4T43, s. 169 , da fordres der, at man har · Taalmodighed til at begynde saaledes, at man i Sandhed
EE2, s. 132 fligheder til dem, der have · Taalmodighed til at besidde, isærdeleshed hvis de
Brev 38 ighed til ikke at tabe Modet, · Taalmodighed til at bære Deeltagelsens Utaalmodighed.
EE2, s. 20 der engang skrev mig til, at · Taalmodighed til at bære Livets Byrder maatte dog
4T43, s. 166 hed, om han endnu ikke havde · Taalmodighed til at erhverve? / » I Taalmodighed.«
4T43, s. 168 ke eier sig selv; at han har · Taalmodighed til at forstaae, at en Erhvervelse af sin
4T43, s. 168 ste, der fordres, at han har · Taalmodighed til at forstaae, at han ikke eier sig selv;
LF, s. 34 foragte mig, at han har · Taalmodighed til at holde ud med Dig og mig og med os
LP, s. 19 r – eller som Mangel paa · Taalmodighed til at kunne finde sig ind i Livsforholdene,
LA, s. 9 abninger, der give sig Tid og · Taalmodighed til at kunne læse en lille Bog, uden
EE1, s. 33 nd? / Jeg mangler overhovedet · Taalmodighed til at leve. Jeg kan ikke see Græsset
KG, s. 80 gtigt frem. Og giv Du Dig kun · Taalmodighed til at læse, som jeg giver mig Flid
Papir 264:8 li 40. / Mysticismen har ikke · Taalmodighed til at oppebie Guds Aabenbarelse. /
F, s. 479 n, saa vil han dog maaskee have · Taalmodighed til at oppebie min næste, at det at
IC, s. 30 , som Taalmodighedens Gud har · Taalmodighed til at tilgive og som en Synder dog vel
4T43, s. 160 lader os da idetmindste have · Taalmodighed til at troe Ordet; Taalmodighed til ikke
4T43, s. 160 per Sjelen, have idetmindste · Taalmodighed til at troe, at Feilen ligger deri, at
4T43, s. 170 saa, og der derfor hører · Taalmodighed til at ville begynde paa den, da den, hvilket
NB17:76 . Havde han imidlertid havt · Taalmodighed til at ville forstaae, at det dog var velmeent
4T43, s. 172 . Om der derfor end hører · Taalmodighed til denne Erkjenden som til enhver anden,
G, s. 87 Avisen, og har siden ikke havt · Taalmodighed til et nærmere Eftersyn. Jeg er atter
FB, s. 209 der styrer Verden og som har · Taalmodighed til ikke at blive træt. Begynder Slægten
AE, s. 563 og Stykke for Stykke, han har · Taalmodighed til ikke at overspringe Mellemsætninger
Brev 38 er saaledes, er Taalmodighed, · Taalmodighed til ikke at tabe Modet, Taalmodighed til
4T43, s. 160 lmodighed til at troe Ordet; · Taalmodighed til ikke at udsætte Overveielsen til
EE:147 lidt sit Hastværk, den har dog · Taalmodighed til og Plads for en Monolog af den, om
2T44, s. 220 er og Beregninger; thi kun i · Taalmodighed træder han i Forhold til Forventningen,
LF, s. 35 der saa gjør Fordringen til · Taalmodighed uendelig større, er, at der, hvor Gud
Brev 77 r viist Standhaftighed eller · Taalmodighed ved at ville finde Dem i, at udholde disse
2T44, s. 207 n Fordærvelse, hvad der i · Taalmodighed vil forstaaes trøstende og lindrende,
NB7:91 af sit Guds-Forhold, at hans · Taalmodighed virkelig ikke er langt fra at forskylde
SLV, s. 292 e. / d. 25. April. Midnat. / · Taalmodighed! / d. 26. April. Morgen. /
2T44, s. 213 g i sin Utaalmodighed. Nogen · Taalmodighed! hvis et Menneske med denne Viisdom vilde
LF, s. 35 ette talløse Antal, hvilken · Taalmodighed! Og hvad der saa gjør Fordringen til
JJ:104 hvilken han sagde: » · Taalmodighed« i Carl den Store som Pipin – jfr.
4T43, s. 168 erhverve sin Sjel » i · Taalmodighed« og det formaner at » erhverve«
NB15:43 Troen« eller om » · Taalmodighed«. / /          /
BOA, s. 184 og jeg vil bede Læseren om · Taalmodighed, at jeg kan gaae ganske langsomt tilværks
Brev 1 maa i Sandhed besidde en stor · Taalmodighed, da Du ei er bleven kjed af at paaminde
3T43, s. 89 ldig, bærer sin Straf med · Taalmodighed, da har han ingen Roes deraf, men hvis han
3T43, s. 89 hvis han lider uskyldig med · Taalmodighed, da haver han Roes. Dette er skjønt at
2T44, s. 215 tningen af det Evige, og den · Taalmodighed, der forventer det. Og det, at man altid
NB7:95 s det ad Aare. Det er en Art · Taalmodighed, der i Tillid til og glad i Gud siger: Taalmodighed,
LA, s. 22 Lidelsen en mildere Side, ved · Taalmodighed, der venter et Smiil af Lykken igjen, ved
2T43, s. 45 de beskikke Din Sjæl til · Taalmodighed, Du vilde vente i stille Forlængsel,
NB14:59 hvilken Selvfornegtelse, hvilken · Taalmodighed, Eftergivenhed o: s: v:. Men for sit eget
4T43, s. 162 til ham, nu haver Du lært · Taalmodighed, eller som Fiskeren, der havde fisket den
NB26:112 unne hjælpe et Msk. til · Taalmodighed, end hvis han i sit utaalmodigste Øieblik
4T43, s. 159 ae! / At erhverve sin Sjel i · Taalmodighed, er dette Ord, som altid vel kom ubeleiligt,
NB2:139 k skal man sukke og bede om · Taalmodighed, for nu var Det og Det saa galt. Det er
4T43, s. 167 forstaae, at naar han vandt · Taalmodighed, han da vandt, hvad han behøvede, hvad
4T43, s. 172 der vil erhverve sin Sjel i · Taalmodighed, han erkjender, at hans Sjel ikke tilhører
JJ:87 ak at bære sin Skjebne med · Taalmodighed, han har ladet ham dunkelt forstaae, at
4T43, s. 168 g Eenheden. Den, der voxer i · Taalmodighed, han voxer jo og forfremmes; hvad er det
4T43, s. 160 es og at det maa erhverves i · Taalmodighed, hvortil de formane sig selv og Andre, fordi
4T43, s. 169 ende ved det Tilføiede: i · Taalmodighed, ja Ordet selv i sin Heelhed er ligesom
3T43, s. 80 m og siger til ham: hav blot · Taalmodighed, jeg bliver hos Dig, og vidner med Dig,
NB7:95 lid til og glad i Gud siger: · Taalmodighed, jeg vil finde mig i at miste Alt, en anden
SLV, s. 201 un kan beskikke sin Sjel til · Taalmodighed, kan med uskadt Samvittighed tage Sorgens
2T44, s. 213 kun Den, der vil afkaste al · Taalmodighed, kun ham kalder man utaalmodig og barnagtig
TS, s. 44 menneskelig ja med guddommelig · Taalmodighed, ligesom tager ham ved Haanden og hjælper
NB7:95 l finde sig deri, men siger: · Taalmodighed, maaskee lykkes det ad Aare. Det er en Art
NB7:95 lmodighed er den, der siger: · Taalmodighed, med Guds Hjælp kommer det nok. /
4T43, s. 166 er ikke ved eller formedelst · Taalmodighed, men » i« Taalmodighed, og
2T44, s. 213 enes Øine en Daare. Nogen · Taalmodighed, mener Enhver, er den Forventende fornøden,
NB24:53 id, deres Kjerlighed, deres · Taalmodighed, naar den er bleven ilde optagen. Af denne
4T43, s. 173 Taalmodigheden, der bliver i · Taalmodighed, naar Enhver har taget Sit indtil den sidste
4T43, s. 166 hed, men » i« · Taalmodighed, og antyder herved, at Betingelsen staaer
4T43, s. 170 g have end den intetsigende: · Taalmodighed, og denne igjen saaledes, at den ikke er,
4T43, s. 171 at erhverve sin egen Sjel i · Taalmodighed, og er en Viden, der ogsaa deri viste sin
NB14:90 get ud med ham i Retning af · Taalmodighed, og just fordi jeg har havt ham i mit Guds-Forhold;
OTA, s. 217 d. Her er ingen Tale om lidt · Taalmodighed, om at det nok bliver bedre paa Søndag;
3T43, s. 89 da skal han frelse sig i · Taalmodighed, om det end var saare tungt, at hans Forventning
TS, s. 62 nneskeligt at bede Gud at have · Taalmodighed, om man ikke strax kan, hvad man skal, men
EE1, s. 348 t Veir som idag, og saa lidt · Taalmodighed, saa faaer De nok Officieren. – Det
4T43, s. 171 rend han erhvervede den i · Taalmodighed, saa vilde dog denne Besiddelse i Erkjenden
4T43, s. 161 ved den naaer Ønsket, er · Taalmodighed, saaledes, at han ikke egentlig vinder Taalmodigheden,
TS, s. 44 menneskelig ja med guddommelig · Taalmodighed, sidder og staver med den Enkelte, at han
Brev 86 efter mig, hav nu blot lidt · Taalmodighed, snart skal jeg være hos Dig, og endnu
2T44, s. 213 thi hun havde dog nogen · Taalmodighed, som endogsaa den første havde nogen
NB26:112 ksom forundre mig over den · Taalmodighed, som vistes mig Jeg har vel stundom været
Brev 38 , naar man lider saaledes, er · Taalmodighed, Taalmodighed til ikke at tabe Modet, Taalmodighed
NB2:36 kelighedens Fare o: s: v:. / · Taalmodighed, Tro, Ydmyghed o: s: v: kort alle christelige
2T44, s. 220 Forventning, som den fordrer · Taalmodighed, uddanner ogsaa Taalmodigheden. Men den
NB15:15 frem ad den rette Vei. Uendelige · Taalmodighed, uendelige Taalmodigheds Lidelse! Hvor mangen
4T43, s. 167 at det, at forstaae sig paa · Taalmodighed, var tilstrækkeligt for at erhverve sit
NB14:90 kulde have Gavn af ham. Naa · Taalmodighed. – Hans store Bog maatte jeg næsten
2T44, s. 190 et. / / At bevare sin Sjel i · Taalmodighed. / / At bevare sin Sjel i Taalmodighed ɔ:
4T43, s. 123 n gode Jordbund vel dyrket i · Taalmodighed. / / Herren tog. Sagde Job ikke her noget
4T43, s. 172 vil ikke erhverve sin Sjel i · Taalmodighed. / Den, der vil erhverve sin Sjel i Taalmodighed,
NB10:192 har jeg forstaaet det. Nu blot · Taalmodighed. / Dersom En Mand vilde begynde paa følgende
4T43, s. 171 lære at ville begynde med · Taalmodighed. / Det at vide hvad et Menneskes Sjel er,
2T44, s. 209 tningens Skikkelse, der er i · Taalmodighed. / Det forelæste Evangelium taler kun
4T43, s. 160 r at lade ham erhverve den i · Taalmodighed. / Saa lader os da idetmindste have Taalmodighed
4T43, s. 168 almodig, saa voxer han nok i · Taalmodighed. Den ene Gang betyder Ordet det, hvori et
4T43, s. 171 at han kunde erhverve den i · Taalmodighed. Derfor er enhver Erkjenden, der ikke vil
LF, s. 36 svarer i en vis Forstand Guds · Taalmodighed. Det er Trøsten, men under et forfærdeligt
4T43, s. 168 indeholder en Formaning til · Taalmodighed. Det siger ikke: grib Din Sjel, som var
4T43, s. 168 den gode Sæd voxer kun i · Taalmodighed. Dog deri voxer den ogsaa, denne Sikkerhed
2T44, s. 190 det eneste. Dette Middel er · Taalmodighed. Et Menneske vinder ikke først sin Sjel,
2T43, s. 49 hed og frelse vor Sjæl i · Taalmodighed. Han siger da ved disse Ord Intet om de
EE2, s. 99 sig selv, erhverve sig selv i · Taalmodighed. I Syndens Bevidsthed er der optaget en
NB3:62 nge Udsigter – o, Skole for · Taalmodighed. Inden der kan være Tale om at fors
DD:196 som den gode Sæd voxer i · Taalmodighed. Lad os ikke glemme hvad Du haver gjort
LF, s. 35 har denne Egenskab, at han er · Taalmodighed. Men altsaa svarer jo i en vis Forstand
4T43, s. 170 den Svageres Vaaben? Det er · Taalmodighed. Men maa han da ikke eie sin Sjel for at
LA, s. 15 dertil synes man ikke at have · Taalmodighed. Men skulde det ogsaa kunne være Tidens
2T44, s. 213 , uden at han jo havde nogen · Taalmodighed. Mon det er Evangeliets Mening, at alle
4T43, s. 168 a, og hvorved voxer den? ved · Taalmodighed. Naar Den, der erhverver sig selv, blot
2T44, s. 213 aa den første havde nogen · Taalmodighed. Naar Opfyldelsen kommer strax eller snarligen,
2T44, s. 203 ndt, og slog Sjelen til Ro i · Taalmodighed. O! men der kom jo ogsaa Øieblikke, hvor
OTA, s. 376 jo Opgaven, at bære det i · Taalmodighed. Og fordredes end Taalmodighedens Yderste,
NB3:62 l at blive forstaaet, o Skole for · Taalmodighed. Og jo mere et Msk. forstaaer sig selv
NB14:88 de, er det ikke at friste hans · Taalmodighed. Tag et Billede. Blev Napoleon mere vred,
LF, s. 34 l, den Fare: at forspilde Guds · Taalmodighed. Thi har Du nogensinde ret alvorligt betragtet
4T43, s. 168 g naae. » Den voxer i · Taalmodighed.« I dette Ord er atter Betingelsen og det
4T43, s. 169 erhverver Eders Sjele i · Taalmodighed.« Lader der sig tænke nogen mere ophøiet
4T43, s. 168 At erhverve sin Sjel i · Taalmodighed.« Naar vi lægge Ordet sammen, og da overveie,
4T43, s. 166 il at erhverve? / » I · Taalmodighed.« Ordet siger ikke ved eller formedelst Taalmodighed,
SFV, s. 83 lvilligt ville give sig lidt · Taalmodighed: jeg er overbeviist om, at ogsaa han, endog
OTA, s. 217 en formaner til saadan nogen · Taalmodighed; den pusler lidt om den Lidende og siger,
4T43, s. 169 hed, og erhverver sin Sjel i · Taalmodighed; medens Menneskene skulle forsmægte af
4T43, s. 160 Egenskab, at bede Ordet have · Taalmodighed; Taalmodighed til at adskille for atter
4T43, s. 168 t da i ham der voxer? det er · Taalmodighed; Taalmodigheden i ham voxer altsaa, og hvorved
4T43, s. 168 anden ventede forgjeves med · Taalmodighed; thi den daarlige Sæd voxer ogsaa i Utaalmodighed;
4T43, s. 171 m fra at erhverve sin Sjel i · Taalmodighed? Eller var det ikke snarere det, han burde
2T44, s. 204 i Erfaring, ærværdig i · Taalmodighed? Ja det er i Sandhed velgjørende at høre