S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB7:83 ve utaalmodige, sige de have tabt · Taalmodigheden – og glemme reent, hvem de tale med.
4T43, s. 170 den ikke er, men vorder. / I · Taalmodigheden affinder Sjelen sig med alle sine Eiere,
2T44, s. 203 Sjel blev atter ædru, og · Taalmodigheden begyndte igjen sin gode Gjerning. /
2T44, s. 196 egunstigelse. Kun Sjelen vil · Taalmodigheden bevare, alt Andet har den Mod til at opgive;
4T43, s. 170 hverver den? Ingenlunde; thi · Taalmodigheden bliver til under Erhvervelsen, i hvilken
DS, s. 249 n blive for Eder saaledes, at · Taalmodigheden brister og Troen, at I oprøres mod mig
2T44, s. 200 n, hvor Faren dog var. / Har · Taalmodigheden da noget tilfælleds med hiin usle Forstandighed,
2T44, s. 201 thi i denne Strid er · Taalmodigheden den ene Herskende, ikke til at forvexle
2T44, s. 220 pludselig fjerner den sig. · Taalmodigheden derimod henstiller sin Forventning til
2T44, s. 196 ndtil Forvirring, saa tør · Taalmodigheden det. Den har seet Faren og Forfærdelsen,
2T44, s. 192 den Uvedkommende. Dog tør · Taalmodigheden det; thi dette er det Dybsindige i den,
2T44, s. 199 ilstaaelse. Eller er maaskee · Taalmodigheden en luftig Skikkelse, der vinker i Skyerne,
2T44, s. 204 en Haandfæstning, at hvis · Taalmodigheden engang brast for ham og dermed Evighedens
NB7:83 almodigheden, ell. at det at tabe · Taalmodigheden er at tabe den i Forhold til Gud: saa turde
2T44, s. 199 olde tilraade med Lidet, thi · Taalmodigheden er bestandig ligesaa meget handlende som
2T44, s. 193 vor afmægtig. O! langtfra · Taalmodigheden er dette, som jo endog veed at gjøre
2T44, s. 191 nesket, og hvor nødvendig · Taalmodigheden er for Overveielsen, da seer man i Betragtningen
4T43, s. 173 er kun i Taalmodigheden, og · Taalmodigheden er ikke det Mangfoldige, men det Enkelte
OTA, s. 220 n den bliver ikke taalmodig; · Taalmodigheden er Spænstighedens Gjentryk, hvorved
4T43, s. 173 an langsomt erhverver den, i · Taalmodigheden erhverver han sin Sjel, hvad enten han
2T44, s. 201 ho og Jerusalem; thi ham gik · Taalmodigheden forbi som den barmhjertige Samaritan? Skulle
LF, s. 35 g Sag, at Mennesket ikke tager · Taalmodigheden forfængeligt. Mennesket opdagede en
2T44, s. 190 beste Forstand alvorlig, som · Taalmodigheden forstaaer det. / / At bevare sin Sjel i
4T43, s. 167 t sin Fisk, han da lægger · Taalmodigheden fra sig ligesom Redskaberne for at glæde
4T43, s. 172 ndringsmanden, han lægger · Taalmodigheden fra sig, naar han har vundet Erkjendelsen.
2T44, s. 197 Den Unge gik nu sin Gang, og · Taalmodigheden gjentog sit Løfte, ikke at slippe ham,
2T44, s. 197 aa gik da den Unge sin Gang, · Taalmodigheden gjentog til Afskeed sit Løfte. Og Veien
2T44, s. 202 orgen er der atter en Dag. / · Taalmodigheden har et andet Ord, et stærkt Ord, som
2T44, s. 195 der var sat ham til Opgave. · Taalmodigheden har intet Fælledsskab med Fortvivlelsens
2T44, s. 202 selv skriger det jo ud. Men · Taalmodigheden har opdaget Faren, at denne ikke er, at
2T44, s. 195 dette i Overveielsen og uden · Taalmodigheden havde han ikke forstaaet det. /
2T44, s. 197 aledes som den faderlige Ven · Taalmodigheden havde lært ham det. De Yngre sluttede
2T44, s. 202 at der var Tid. / Dersom da · Taalmodigheden her har et Raad, da har den dog vel Intet
2T44, s. 200 fte. / See derfor veed ogsaa · Taalmodigheden her meget godt, hvor Faren og Forfærdelsen
KG, s. 314 Samaritanen, langtfra at tabe · Taalmodigheden herover atter havde forføiet sig bort
2T44, s. 201 yttige Strid med Verden. Har · Taalmodigheden hjulpet hertil, da gjelder det atter at
2T44, s. 192 ver lidt bekymret, da staaer · Taalmodigheden hos. Er dens Ord end ikke Smigrens Tale,
2T44, s. 196 Livet tillod det. Drager da · Taalmodigheden i Aag med den sammensnærpende Klogskab,
4T43, s. 168 voxer? det er Taalmodighed; · Taalmodigheden i ham voxer altsaa, og hvorved voxer den?
2T44, s. 200 mest Fortvivlede? Eller seer · Taalmodigheden ikke den største Fare i, at det ikke
4T43, s. 172 ig derved, at i Erkjendelsen · Taalmodigheden ikke paa eengang er Betingelsen og det
4T43, s. 173 n, at det maa ligge deri, at · Taalmodigheden ikke var den rette, eller at Grunden ligger
2T44, s. 200 mes ved Livet. Sligt frygter · Taalmodigheden ikke, og har dog mod hiin Fare endnu et
2T44, s. 216 Utaalmodigheden Frygten, men · Taalmodigheden jager ligesom Kjerligheden Frygten ud.
2T44, s. 199 Den er kun lille, ikke fordi · Taalmodigheden jo gjerne vilde give mere, men den hersker
2T44, s. 195 er ikke Mistillid til Livet, · Taalmodigheden lærer, ikke i Mistillid den opdager,
2T44, s. 199 for sidste Gang ikke vil! Er · Taalmodigheden maaskee udeeltagende, fordi dens forskyldte
2T44, s. 193 uden Sandhed. Taler maaskee · Taalmodigheden med Forstandens kolde Beregning, at det
OTA, s. 332 idag har jeg tabt · Taalmodigheden med Menneskene, jeg er saa ofte bleven
4T43, s. 173 rager, fordi det ogsaa tager · Taalmodigheden med Vold. Naar det Forbigangne vil forfærde
OTA, s. 341 rdeligere synes den. Naar · Taalmodigheden med Øiet løfter paa det Tilkommende,
4T43, s. 174 maaede at tage, uden at tage · Taalmodigheden og Erhvervelsen, der er i Taalmodigheden,
LF, s. 35 Mennesker, saa maatte man tabe · Taalmodigheden og fortvivle; thi det vilde intet Menneske
2T44, s. 201 edens Gud, fordi han selv er · Taalmodigheden og intetsteds er langt borte fra os. /
4T43, s. 159 ale, og saaledes vel fattede · Taalmodigheden og Talen derom, men ikke fattede, at saaledes
NB30:56 ig. / Gud-Msk. havde aldrig tabt · Taalmodigheden og vendt Forholdet om og sagt »
2T44, s. 198 Kjerlighed. Forgjeves talede · Taalmodigheden om, hvor Faren var, var der da ikke Fare
2T44, s. 193 burde det ikke bekymre ham. · Taalmodigheden opdager Faren, og Faren vilde netop være,
2T44, s. 200 nu et godt Haab tilbage. Men · Taalmodigheden opdager, at dette var Faren, om den gamle
4T43, s. 161 ge? – Saavidt hjalp da · Taalmodigheden os, at det Ord, der i sin Korthed syntes
NB26:113 det maa jo være til at tabe · Taalmodigheden over saaledes at vente. /
4T43, s. 173 rag, at den vil gjøre ham · Taalmodigheden overflødig og lade ham, hvis han nogensinde
4T43, s. 173 thi den vil gjøre ham · Taalmodigheden overflødig, og Erhvervelsen er kun i
2T44, s. 199 ig, han har Ret! Maatte ikke · Taalmodigheden selv oprøres derover! Thi vel er der
2T44, s. 204 e! derfor valgte vi, at lade · Taalmodigheden selv tale. Den søger ikke Bekræftelse
4T43, s. 169 nde, men saaledes, at det er · Taalmodigheden selv, i hvilken Sjelen i Taalmodighed spinder
4T43, s. 173 t han maa erhverve den selv. · Taalmodigheden slipper han aldrig, ikke naar han har erhvervet
2T44, s. 193 rde hvad den er. Eller siger · Taalmodigheden spottende til et Menneske, at Ingen formaaer
2T44, s. 196 de Forskjelligheden. Ak nei! · Taalmodigheden taler meget tvivlsomt om en saadan Begunstigelse.
2T44, s. 196 trang. Vil han nu ikke tage · Taalmodigheden til Hjælp, da skal al hans Kamp og Strid
2T44, s. 190 s et Menneske ikke her tager · Taalmodigheden til Hjælp, da vil han maaskee komme
2T44, s. 195 og i denne Forstand lærer · Taalmodigheden Tillid til Livet, og dens Forsæt er
2T44, s. 200 ygter, thi da kunde end ikke · Taalmodigheden trøste mere? Nu kan den, hvis den Syge
2T44, s. 199 e, og lidende som handlende. · Taalmodigheden trøster den Syge, at han formaaer det
2T44, s. 194 e river det hen med sig. Dog · Taalmodigheden tør det. Ja saa længe Ungdommen tillidsfuld
2T44, s. 204 elen. Vi have talet, som var · Taalmodigheden udenfor et Menneske; vi vide vel, at det
2T44, s. 204 nfor? Vi have ladet, som var · Taalmodigheden udenfor, og vi have ladet den ligesom selv
2T44, s. 204 Dig andetsteds fra, som stod · Taalmodigheden udenfor? Vi have ladet, som var Taalmodigheden
2T44, s. 195 agt med Gud og Mennesker. Og · Taalmodigheden velsignede Pagten, og lovede ikke at forlade
4T43, s. 174 et Evige, hvis han døer i · Taalmodigheden! /
2T44, s. 195 at holde Sjelen beknyttet i · Taalmodigheden, at den ikke kommer udenfor denne, og saaledes
2T44, s. 201 dette, behøver den strax · Taalmodigheden, at den ikke løber tilbage og heller
4T43, s. 167 hi kun naar han vil erhverve · Taalmodigheden, da bliver han Ingens Skyldner. Om Menneskene
Brev 127 er formodentlig vilde tabe · Taalmodigheden, da han efter al Sandsynlighed ikke vilde
4T43, s. 173 ede, og saasnart han opgiver · Taalmodigheden, da opgiver han Erhvervelsen igjen, heller
4T43, s. 173 dskille ham Erhvervelsen fra · Taalmodigheden, der bliver i Taalmodighed, naar Enhver
4T43, s. 174 en og Erhvervelsen, der er i · Taalmodigheden, der selv i Dødens Øieblik erhverver
2T44, s. 199 ke lod sig udholde, da lyver · Taalmodigheden, der vil overvinde Alt. O! lader os ikke
NB7:83 altsaa i Forhold til Gud at tabe · Taalmodigheden, ell. at det at tabe Taalmodigheden er at
4T43, s. 173 rdelige Øieblik erhverver · Taalmodigheden, eller han langsomt erhverver den, i Taalmodigheden
OTA, s. 376 r jo Opgaven, ikke at slippe · Taalmodigheden, end ikke paa det Yderste.« Ved
NB3:28 eg bede ikke at tabe Lysten eller · Taalmodigheden, fordi der arbeides saa stærkt. Jeg har
4T43, s. 173 rhvervet den, thi det var jo · Taalmodigheden, han erhvervede, og saasnart han opgiver
SLV, s. 369 t lade ham fare og at opgive · Taalmodigheden, hvilket er det Samme, hvorfor jeg ogsaa
4T43, s. 170 kke eie sin Sjel for at have · Taalmodigheden, i hvilken han erhverver den? Ingenlunde;
4T43, s. 169 et, der skal erhverves, er i · Taalmodigheden, ikke skjult i den saaledes, at Den, der
AE, s. 308 or denne Længde, man taber · Taalmodigheden, man tænker: lad gaae – og saa
2T44, s. 194 det Ringere. Faren opdagede · Taalmodigheden, men Faren var ikke, at Forsættet skulde
4T43, s. 161 at han ikke egentlig vinder · Taalmodigheden, men vinder det Attraaede. Saaledes er der
4T43, s. 173 igjen, heller ei slipper han · Taalmodigheden, naar det synes, at hans Stræben bliver
PS, s. 233 seren maaskee allerede tabt · Taalmodigheden, naar han hører at Begyndelsen er som
4T43, s. 169 aalmodigen ligesom afbladede · Taalmodigheden, nu fandt det inderst inde, men saaledes,
4T43, s. 173 thi den vil afskedige · Taalmodigheden, og Erhvervelsen er kun i Taalmodigheden,
2T44, s. 204 le reent, ene og alene ud af · Taalmodigheden, og kun give den Vidnesbyrd. Han saae Meget,
4T43, s. 169 ter ikke saaledes Sindet paa · Taalmodigheden, og kunde let vække Tanken om en Skynding,
4T43, s. 173 en, og Erhvervelsen er kun i · Taalmodigheden, og Taalmodigheden er ikke det Mangfoldige,
4T43, s. 167 d i det udvortes Liv anprise · Taalmodigheden, saa er og bliver den dog en Byrde. Saaledes
NB8:83 anstrengende og en Skole for · Taalmodigheden, saaledes Aar efter Aar hver evige Dag de
NB26:112 det, hvad om nu Gud tabte · Taalmodigheden, see Det kan give En Andet at tænke paa,
2T44, s. 196 og i hidsig Tale klager over · Taalmodigheden, som vil den gjøre Livet til idel Kjede,
NB15:15 ortvivlelsens: men Du tabte ikke · Taalmodigheden. Ak, ikke passer paa mig, hvad Din udvalgte
NB7:83 t Msk. i Forhold til Gud vil tabe · Taalmodigheden. Altsaa selv om Gud vilde have Taalmodighed
SLV, s. 140 vel, ethisk forstaaet, tabe · Taalmodigheden. At det er Fjellebods Historier har da de
4T43, s. 172 at vinde Erkjendelsen vandt · Taalmodigheden. Den Erkjendende gjør ligesom Vandringsmanden,
2T44, s. 194 , han hviler sig til? Det er · Taalmodigheden. Den har opdaget Faren og Forfærdelsen,
NB26:112 : men hvad om Gud nu tabte · Taalmodigheden. I al Lidelse er det Hjælpende altid
2T44, s. 197 an blot raadfører sig med · Taalmodigheden. I Livet, der virker Forskjelligheden til
4T43, s. 170 Nogen kan tage det fra den: · Taalmodigheden. Med Magt kan Sjelen Intet faae; thi den
2T44, s. 220 Taalmodighed, uddanner ogsaa · Taalmodigheden. Men den sande Forventning er en saadan,
4T43, s. 173 ig, og Erhvervelsen er kun i · Taalmodigheden. Naar Erkjendelsens Utaalmodighed vil betrygge
NB7:83 som modtager) kan tale om at tabe · Taalmodigheden: men Du forbarmende Gud, at et Msk. i Forhold
2T44, s. 197 dristigere. Forgjeves kaldte · Taalmodigheden; naar der i ethvert Øieblik er en Verden
2T44, s. 200 . Ak vi ere Alle i Gjeld til · Taalmodigheden; til os alle kan den med Rette sige: i Forhold
2T44, s. 199 et, Intet prøvet i Livet. · Taalmodigheden? Denne Sjelesørger, der kjender al Nød
LF, s. 35 gsaa Skriften siger, at Gud er · Taalmodighedens – og » Trøstens Gud«;
2T44, s. 193 Ønsket, men opbygges ved · Taalmodighedens Advarsel, der i Sandhed tænker Alt til
NB27:62 her ligger saa Selvmordet, · Taalmodighedens Elasticitet brister – og her ligger
TTL, s. 426 sidder uvirksom, mismodig ved · Taalmodighedens fattige Opgave, der jo bliver endnu ringere,
4T43, s. 168 en Sjel i Taalmodighed er en · Taalmodighedens Gjerning, og at han derfor ikke bør
4T43, s. 169 ender sig selv, at det er en · Taalmodighedens Gjerning. Begynder man ikke saaledes, da
Brev 38 et Leilighed til at sande, at · Taalmodighedens Gud egentligen er Den, der ganske ubetinget
IC, s. 30 over ethvert Tilbagefald, som · Taalmodighedens Gud har Taalmodighed til at tilgive og
LF, s. 34 er, at Gud kalder sig » · Taalmodighedens Gud«, at han den Gud, som siger
2T44, s. 203 os imøde. Priset være · Taalmodighedens Gud, dette er Enden paa denne Tale. /
2T44, s. 205 r uskyldig. / Priset være · Taalmodighedens Gud, dette være Enden paa denne Tale.
LF, s. 35 lydighed er Skyld i, at Gud er · Taalmodighedens Gud, en forfærdelig alvorlig Sag, at
2T44, s. 201 lpe. Derfor kalde vi jo Gud · Taalmodighedens Gud, fordi han selv er Taalmodigheden og
LF, s. 36 rst ved at sige Dig, at Gud er · Taalmodighedens Gud, men da tilføier det: Du skal lære
LF, s. 35 gten i den, maa han være · Taalmodighedens Gud, thi ellers var den menneskelige Ulydighed
NB14:67 et, netop skade ham. Nei, Gud er · Taalmodighedens Gud. / Dog vil Gud, at Msk. skal forstaae,
LF, s. 35 Menneske holde ud, det kan kun · Taalmodighedens Gud. / Og tænk nu det talløse Antal
LF, s. 36 pgive sig selv, saa er dog Gud · Taalmodighedens Gud. Det er en uvurdeerlig Rigdom. O, men
LF, s. 35 ud. See, derfor kalder Gud sig · Taalmodighedens Gud. Og han veed nok, hvad han siger. Det
LF, s. 35 i Forhold til Mennesket er han · Taalmodighedens Gud. Sandt nok, det er en Trøst, en
LF, s. 35 kunde udholde det; det kan kun · Taalmodighedens Gud. See, derfor kalder Gud sig Taalmodighedens
2T44, s. 195 d ham end blev negtet. / Ved · Taalmodighedens Hjelp forstod han dette i Overveielsen
2T44, s. 195 der gjorde det! han gik med · Taalmodighedens Hjelp, ikke riig paa Ønsker, ikke beruset
2T44, s. 201 vad enten nu et Menneske ved · Taalmodighedens Hjælp i Livets Nød tog mod Trøsten,
2T44, s. 204 le. / / / / Vi have talet om · Taalmodighedens Kraft til at bevare Sjelen. Vi have talet,
NB11:106 aa de opgivet Ham. Hvilken · Taalmodighedens Lidelse! at være » Sandheden«
NB11:106 ed ( en Reticents) hvilken · Taalmodighedens Lidelse! O, » Sandheden«
NB11:106 ge absolut til. Og hvilken · Taalmodighedens Lidelse: at opdrage Apostlene, og selv,
2T44, s. 201 dighed ɔ: at holde den i · Taalmodighedens Magt, saa den ikke slipper udenfor, naar
OTA, s. 373 abets og Kjærlighedens og · Taalmodighedens og Ydmyghedens og Lydighedens Opgaver,
OTA, s. 377 ethvert Menneske altid har, · Taalmodighedens Opgave, der er grundet i, at Gud ikke har
NB14:58 og uendelig ulige større · Taalmodighedens Opgave: at være Gud! /
2T44, s. 224 il Intet, vidste at sætte · Taalmodighedens Segl for hvad han havde forstaaet, o! da
2T44, s. 204 de nye Overveielser, at da · Taalmodighedens simple, eenfoldige, men dog forglemte Ord
2T44, s. 192 n opdager Faren, og dette er · Taalmodighedens Sundhed, at den ikke gjør Larm, men
NB14:46 r sit Barn, – hvilket · Taalmodighedens Underværk, for Gud i Himlene eller naar
OTA, s. 376 almodighed. Og fordredes end · Taalmodighedens Yderste, som aldrig før af noget Menneske:
2T44, s. 204 steligt Ord, der dog ikke er · Taalmodighedens, men Livs-Erfaringens, med hvilket han kan
NB7:59 ke paa at Gud er Kjerlighed, · Taalmodighedens, Trøstens Gud, og at han ikke er Den,
4T43, s. 159 ge og Keiser, til den stille · Taalmodigheds Gjerning, ja, er det ikke endnu mere ængstende,
NB15:82 at indvie sig selv til den · Taalmodigheds Lidelse at det er som udrettede man slet
NB15:18 Msket en Trang, om den end er en · Taalmodigheds Lidelse for Forbilledet. /
NB15:15 endelige Taalmodighed, uendelige · Taalmodigheds Lidelse! Hvor mangen Gang blev jeg ikke
NB17:7 lært saare meget i denne · Taalmodigheds Prøve. / R. Nielsen. /
NB16:46 at udgive det, saa blev det · Taalmodigheds Øvelse at maatte fornegte mig selv saaledes.
NB12:143 g forstaaer den kun som en · Taalmodigheds Øvelse, og haaber at den dog ogsaa saaledes
LF, s. 35 ennesker tale om, at det er et · Taalmodigheds-Arbeide at være Skolemester for Smaabørn;
2T44, s. 191 es heller ikke Overveielsens · Taalmodighedsgjerning nødvendig; thi man kan jo godt leve
NB15:15 og forløsende udholde, denne · Taalmodigheds-Lidelse at have med mig at gjøre, jeg som saa
NB10:123 røvrigt er det ogsaa en · Taalmodigheds-Prøve, at udvikles som jeg gjør det, idealere
SFV, s. 27 re den Herskesygeste men den · Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil
NB31:120 ndt sig deri; Nogle som bar det · taalmodigt – men der var kun Een saa behændig,
KG, s. 224 n Kjerlighed taaler Alt, tier · taalmodigt – men forudsætter i al Stilhed,
IC, s. 175 sig paa at bære sin Byrde · taalmodigt – og han da blev spottet og udleet
NB2:145 er der ogsaa mellem det at lide · taalmodigt ( den uundgaaelige Lidelse) og det, at
NB25:57 r hvis Lidelse vedbliver da · taalmodigt at bære den, men den er et Onde. /
OTA, s. 342 ogsaa at bære den tungt, · taalmodigt at bære Lænken er dog ikke at bære
CT, s. 269 s jeg beskikkede min Sjel til · taalmodigt at nøies med dette – at dog Ingen,
KG, s. 164 Beundringens lystelige Frugt · taalmodigt at skulle bære over med Mangler. Ak,
NB14:46 Rede med at styrke ham til · taalmodigt at stræbe, bestandigt givende Tid, Naadens
KG, s. 322 , eller ved at lide stille og · taalmodigt barmhjertigt at vogte paa, at man ikke
OTA, s. 341 Byrde tungt. Men dersom han · taalmodigt beslutter sig til at ville bære Byrden,
NB25:52 rdre: at man ikke blot skal · taalmodigt bære Gjenvordighederne, som han tilskikker,
NB12:98 vilde hell., Du skulde finde Dig · taalmodigt deri – betænk, denne Tids Lidelse
Papir 590 ham og finder han sig ikke · taalmodigt deri, hvorved han dog i en anden Forstand
2T44, s. 220 afgjør, om et Menneske er · taalmodigt eller ikke; thi Den, hvis Forventning i
CT, s. 249 og Ansvarets Byrde, bærer · taalmodigt enhver Fordømmelsens Dom over mig, selv
CT, s. 112 lader sig sige om det at lide · taalmodigt er egentligen og er væsentligen indeholdt
NB2:145 atte leve til den Tid. / At lide · taalmodigt er slet ikke det specifik Christelige –
NB23:81 trukket det korteste Straa, · taalmodigt finder Dig deri – thi saa er Fo
NB22:149 ands Kones barn døer, og hun · taalmodigt finder sig deri, saa rangerer hun med Abraham,
OTA, s. 342 han Byrden tungt; dersom han · taalmodigt finder sig i sin Skjæbne og taalmodigt
NB12:58 jel, saa bærer han dette · taalmodigt for Guds Skyld, og saa bliver det vel ikke
NB15:18 træbe. Derfor maa Forbilledet · taalmodigt give lidt efter; saa gaaer det da, trods
OTA, s. 342 nder sig i sin Skjæbne og · taalmodigt haaber Friheden, da bærer han dog ikke
IC, s. 175 Lidelser taalmodigt; men hvor · taalmodigt han end bar dem, det falder ham aldrig
NB30:107 nter en evig Salighed, hvis man · taalmodigt holder ud, just derfor er Selvmordet Styrelsen
IC, s. 175 hristus er ikke, at finde sig · taalmodigt i det Uundgaaelige, men det er, at lide
NB12:163 edrages, den vil bedrages, · taalmodigt lider jeg Følgerne af at jeg ikke vil
KG, s. 224 , at hun som Qvinde betragtet · taalmodigt lider Ondt. Nei, vi sige noget Andet, at
OTA, s. 353 nogen Fortjeneste, hvis han · taalmodigt lider sin Straf. Naar derimod En lider
SFV, s. 57 gjort Overmagten, men venter · taalmodigt lidt paa, at Digteren faaer Lov til at
CT, s. 249 hvem jeg troer. Jeg bærer · taalmodigt mit eget Tab, og jeg bærer al hendes
Brev 280 e. Derfor bærer jeg den · taalmodigt ogsaa da, naar jeg, forpligtet i det største
OTA, s. 343 ees. Dersom hun bærer det · taalmodigt, da kan det maaskee sees, men hvis hun lever
OTA, s. 340 han bærer den maaskee · taalmodigt, men han bærer den ikke sagtmodigt. Thi
NB25:82 ud, lider, ikke blot lider · taalmodigt, nei, at han holder sig til Gud saaledes,
NB7:75 sin Kraft paa at bære den · taalmodigt, ydmygt. Men saaledes vil Gud ikke, Gud
CT, s. 112 , og Du faaer Livs-Lyst. Liid · taalmodigt; men Alt, Alt hvad der lader sig sige om
IC, s. 175 t han bærer disse Lidelser · taalmodigt; men hvor taalmodigt han end bar dem, det
OTA, s. 325 ornegtelse bar Krænkelser · taalmodigt; om hvad Du har lidt, ikke for Din egen
SLV, s. 352 er man at slaae sin Sjel til · Taals i noget Andet end i Tillid til Nattevægtere
NB34:22 op nu, jeg har længe nok · taalt denne verdenshistoriske Proces, vistnok
KK:7 avde med Langmodighed ( v. 22) · taalt hans Opsætssighed. Men af denne Langmodighed
DBD, s. 131 gre mod en Ældre, gjort og · taalt, hvad saare sjeldent en Yngre gjør og
NB10:115 ed altid er af det Onde. / Hiob · taalte Alt – først da hans Venner kom
KG, s. 224 r, og dersom Moderen saaledes · taalte Barnets Uartigheder, saa sagde vi egentligen
NB11:57 te Nicodemus, saa han dog altsaa · taalte ham – men Discipel blev han rigtignok
PS, s. 299 det andet; selv om hiin Anden · taalte, bar, led Alt for Troens Skyld, den der
Brev 278 / Deres / R. N. – / · Taarbæk Kroe d 21 Juli 1848. / S T /
Brev 279 rggaden / og Tornebuskegaden. / · Taarbæk. Aug. / Kjære Hr Magister! /
SLV, s. 244 tter, der havde talt hver en · Taare ( o! foragtelige Gjerning o! stakkels Bedragne,
EE1, s. 373 bevæget, De tørrer en · Taare af Øiet ... Lommetørklædet hænger
SLV, s. 361 e Øieblik aander jeg hver · Taare bort af hendes Øie, ak som Skolebørnene
EE2, s. 58 n. Du rækker hende den, en · Taare bæver i hendes Øie, hun giver Dig
NB23:149 rste leed! Hver den Førstes · Taare har han talt – det troer jeg, han
EE1, s. 305 der er en Bøn, en · Taare i Deres Øie; begge Dele ere lige skjønne,
AE, s. 218 lidenskabelig Omfavnelse, en · Taare i Øiet er dog ikke ganske det Samme
NB15:128 evægethed, eller med en · Taare i Øiet o: s: v: nei, Forskiellen er
NB23:213 re det i alle Tonearter, med en · Taare i Øiet o: s: v:, det er ham end ikke
Papir 399 jeg vilde, maaskee ikke uden en · Taare i Øiet, svare: jeg troer det. Men vee
EE:61 skjule meget – ogsaa en · Taare i Øiet. – / d. 11 Mai 39. /
EE1, s. 355 troer næsten jeg havde en · Taare i Øiet. Jeg tog min Hat af. Hun standsede.
SLV, s. 279 a leer hun, om der end er en · Taare i Øiet; saa siger jeg: » ja det
F, s. 491 ne Time, og om han afviskede en · Taare medens han aftørrede den gamle Romer,
CT, s. 113 ntet kunne mærke det; hver · Taare skal være aftørret af det Øie,
2T44, s. 219 e. Med et Smiil eller med en · Taare tilstaaer man, at Forventningen er en Oprindelighed
PS, s. 239 e Synderindes, og om hver min · Taare var kosteligere end en benaadet Synderindes
EE:194 m: den vil skjænke dem en · Taare, beklage dem ... og lade dem gaae Fortabelsens
G, s. 13 l! / Hans Øie fyldtes med en · Taare, han kastede sig hen paa en Stol, han gjentog
G, s. 14 Øie vil atter fyldes med en · Taare, han vil atter gjentage Digterens Ord. Hvilken
EE1, s. 157 være bleven fældet en · Taare, hun næsten takker Guderne, fordi hun
SLV, s. 244 Jeg fortryder Intet, ikke en · Taare, ikke en eneste, som jeg har udgydt for
BI, s. 329 vilde maaskee offre hende en · Taare, men at denne Pige var hende selv, det vilde
SLV, s. 378 rere Shakspeare end Julia en · Taare, og man føler sig i Theatret i en næsten
EE1, s. 239 , han har intet Smiil, ingen · Taare, roligt følger Øiet Pennens Gang over
Brev 147 t Bryst – / Selv den · Taare, som Du græder / Er ei uden Lyst. /
SLV, s. 56 av, at jeg kan offre hende en · Taare.« Saaledes hiin nedbøiede Mand, der stod
Not6:34 sig dog langt skjønnere i det · taareblendte Øie, saa meget skjønnere som Regnbuen
EE1, s. 186 t intet Andet tilbage end et · taareblændet Øie. / 2. Donna Elvira /
Brev 278 øbenhavn, kjender ogsaa · Taarebæk med dens Fiskerleie mellem Skoven og Stranden.
Brev 278 rende paa Sind og Sands. Her i · Taarebæk ved Fiskerleiet imellem Skoven og Stranden
SLV, s. 388 se Philologer, hvis » · taaredrivende« Betragtninger over dette Dydsmønster
KG, s. 192 dende, baade opløftende og · taaredrivende, i et henrivende Foredrag. Ak, men dette
OTA, s. 282 aarer! Naar Veiret tørrer · Taaren af Øiet, som seer efter Fuglen: er det
NB4:117 t Smiil, der formaaer, hvad · Taaren i sig selv vanskeligt formaaer, at gjøre
NB4:117 miil, der formilder, medens · Taaren lindrer, det vil blandt Andet ogsaa det
2T43, s. 29 d, der neppe har aftørret · Taaren over det nærværende Tab, han danner
OTA, s. 282 rre paa Bekymringen. Naar da · Taaren standser, medens Øiet seer ned ad til
EE1, s. 423 , naar Stemmen svigter, naar · Taaren zittrer, før Gaaden forklares, naar
NB4:117 k, fordi man mener, det var · Taaren, der hjalp – ak ligesom naar man hjælpes
OTA, s. 282 ge sidder hos og aftørrer · Taaren, hvis dog den Bekymrede bliver ved at græde:
FB, s. 154 r Snørelivet, han aflokker · Taaren, idet den Lidende glemmer sine Lidelser
SLV, s. 244 kels Bedragne, der tæller · Taaren, som lindrer min Sjel) sæt Tallet var
EE1, s. 414 er man sig ved Siden deraf i · Taarepersen. Man hader mig altsaa pligtskyldigst. Dertil
G, s. 44 l, i hvilken han saae ud som en · Taarepiil, han var tabt for mig og vunden for det
SLV, s. 248 og formildet og lykkelig som · Taarepilen, naar den bevæges af Aftenvinden. Men
NB31:83 græde med Dig, tælle Dine · Taarer – – men forandre ham, nei det
Papir 434.b arene, han forsikkrer det med · Taarer – ak, maaskee er det kunstige Taarer,
TAF, s. 290 i Sorg over sig selv, disse · Taarer – de slukke ikke Ilden, nei dertil
TS, s. 81 rbevisende, maaskee ikke uden · Taarer – dog maaskee det ogsaa falder ham
NB5:31 r-Spiller skal lokke Dig til · Taarer – Du vil jeg skal sige Sandheden.
Brev 147 ngs Smiil – Ikke Modgangs · Taarer – Ikke Længselens utaalmodige
Not8:4 denne Skjønhed har kostet mig · Taarer – jeg kjøbte selv Blomster for
NB5:82 ing, som maatte røre Stene til · Taarer – men de Medlevende bevæger det
NB16:19 gt, er han næsten rørt til · Taarer – risum teneatis amici. Man kan for
EE:168 for en Vanære, at være uden · Taarer ( der ligesom Børn ere Guds Gaver),
SD, s. 220 d, bede for sig, han kan med · Taarer bede for sig, at han ikke vil tale til
NB18:68 er Sagen tro. Christus kunde med · Taarer bede ham at være tro – i den Grad
SFV, s. 95 ie Latteren. Havde jeg med · Taarer bedet og besværget alle Mennesker, dog
FB, s. 177 hvem Intet rørte, som dog · Taarer bevægede. I Stykket faaer Iphigenia
PS, s. 303 gten af den Sæd, som under · Taarer blev saaet i den første. Men denne triumpherende
3T43, s. 84 er fra Begyndelsen, Angerens · Taarer bleve Tilbedelsens. Hende bleve hendes
TAF, s. 290 ndende, o nei, just disse · Taarer bringer Ilden til at flamme: men imidlertid
NB21:4 clameren maaskee endog under · Taarer den vil skuffende see ud som sand Begeistring.
Not8:25 erqvægede en mild Dug af · Taarer den, og see den voxede dobbelt, blev dobbelt
Oi5, s. 247 , at Talerens egne dramatiske · Taarer dog ere det langt Forfærdeligere end
NB26:19 meget pathetisk, hvor lidet · Taarer dog forslaae; han siger at han vil opsamle
PS, s. 239 g om mine Øine havde flere · Taarer end en angrende Synderindes, og om hver
EE2, s. 228 at græde for, og Angerens · Taarer er der en evig Velsignelse i. Da Frelseren
FB, s. 177 mentation. Nu er det vist, at · Taarer er et forfærdeligt argumentum ad hominem,
NB10:166 en Offre er der faldne, og · Taarer ere der udgydte i Stilhed af Qvinder (
G, s. 67 vigefuld ved Dit Arnested, mine · Taarer ere ikke falske, om jeg end ikke formaaer,
EE:135 nerations Horizont. / / / ... Thi · Taarer ere som Regn, Himlens Taarer; snart et
OTA, s. 132 bliver aldrig Angerens; dens · Taarer ere uden velsignende Frugtbarhed, som de
OTA, s. 206 t at sørge; ikke De, hvis · Taarer Evigheden ikke kan aftørre, thi som
SLV, s. 420 øftes ved, medens han har · Taarer for den Døende. / Skulde Experimentets
FB, s. 152 den at han har Medlidenhedens · Taarer for deres Smerte, Beundringens for deres
NB6:89 dsætte sig derfor; hun vil med · Taarer forsikkre, at hun ikke kan taale, at see
NB20:138 paa Prædikestolen, ikke uden · Taarer forsikkrer, hvorledes han ofte har længtes
G, s. 60 Besværgelser; sæt hun med · Taarer havde bedet mig, besværget mig ved min
NB25:113 ldigt har hun lidt, hendes · Taarer have rørt mig: jeg ønsker at gjøre
OTA, s. 336 erget – en Fange kan i · Taarer høre den Elskedes Stemme udenfor, men
EE:71 ( der som enhver Døen har sine · Taarer i Begyndelsen bittre, fordi vi skulle adskilles
NB23:149 jeg, han gjør hver af disse · Taarer i Guld! Hvert hans Suk har han hørt
Oi5, s. 247 eg vil samle alle de unyttige · Taarer I have udgydt i Kirken, og med dem vil
Oi5, s. 241 aader, og himmelske Blikke og · Taarer i Strømmeviis, Alt af dertil gagerede
2T43, s. 34 tunge Tider kunne vel bringe · Taarer i Øiet og Sorg i Sindet, men berøve
Brev 29 Glæde Modtaget; Meest med · Taarer i Øiet, med et Længselfuld og Beklemt
EE1, s. 312 jeg, eller idetmindste havt · Taarer i Øiet. Det er oprørende –
EE1, s. 245 s, udbryder han rørt, med · Taarer i Øiet: o! den gode Cousine. Han har
NB23:213 e, æsthetisk faaer han ogsaa · Taarer i Øinene – kort Legen har en vis
NB10:20 t græde over, da han med · Taarer i Øinene ( som han da, hvad gjerne er
EE1, s. 410 e Collision bragte næsten · Taarer i Øinene paa dem. – Jeg fortalte,
NB5:43 stor i denne sidste Forstand, med · Taarer i Øinene rører – til Taarer
NB10:20 et bevægelig til at faae · Taarer i Øinene) sagde: at De kunde dømme
NB6:18 har været grusom mod mig. Med · Taarer i Øinene, for min Fod, bad han mig for
IC, s. 243 . Det kan han sige med · Taarer i Øinene, medens den lyttende Menighed
AE, s. 244 xledes med Allehaande, Suk og · Taarer item Flæben over os selv og denne Jammerdal;
NB28:21 t – men derfor kunde deres · Taarer jo være lige alvorligt meente, eller
AE, s. 276 det andet, saa man ikke uden · Taarer kan beundre Kniplingerne, naar man tænker
Papir 1:1 ed Smigrerie, ja endog under · Taarer kyssede ham. / pag. 114. Luther havde lovet
NB30:44 ne afbøde, ikke om han i · Taarer laae paa Knæ for Barnet, hvad Skyld
IC, s. 193 aa i Talens Løb lade nogle · Taarer løbe med: og dog maaskee i sit Inderste
NB26:19 o hans Samling af hykkelske · Taarer med Samlingen af hans Taarer. / /
NB20:171 tage en qvindelig Ungdoms · Taarer o: s: v: – aah jo det er ret exquisit.
3T43, s. 84 t væde hans Fødder med · Taarer og aftørre dem med sit Hovedhaar og
YTS, s. 273 at væde hans Fødder med · Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar,
NB23:217 iner, Gebærder, Declamation, · Taarer og alt hvad som et theaterbesøgende
DS, s. 191 en dramatisk Forestilling med · Taarer og Armbevægelser o: D:. / Tag nogle
NB12:138 / Hun selv bønfaldt med · Taarer og Besværgelser ( for Jesu Χsti
NB12:191 d kostede mig de bittreste · Taarer og bragte mig til Fortvivlelse, det gav
TS, s. 100 saaledes, Gjenstanden bruger · Taarer og Bønner, paakalder baade Levende og
Oi5, s. 246 r ved at understøttes af · Taarer og den qvalte Hulken – men han vilde
EE2, s. 228 r sig selv, ere dog hykkelske · Taarer og frugte Intet; men det, at føle sig
Oi5, s. 246 at han tæller den Lidendes · Taarer og gjemmer dem i en Flaske: da vee disse
NB10:199 kke komme til Bønner og · Taarer og Guds Navns Nævnelse; thi saa er jeg
FB, s. 154 tragiske Helt han behøver · Taarer og han fordrer Taarer, og hvor var det
SLV, s. 71 Eders Øine ere røde af · Taarer og ikke af Viin. Fast bevæger I ogsaa
PS, s. 263 der maaskee end ikke er uden · Taarer og ikke uden at røre Andre til Taarer,
AE, s. 217 mle Mand min Deeltagelse, med · Taarer og skjælvende Stemme forsikkrende ham,
FB, s. 202 estra og Iphigenia – og · Taarer og Skrig lindre, men uudsigelige Sukke
NB12:128 ge saa pædagogisk rigtig som · Taarer og Strenghed. / Det er nu ogsaa en Ucorrecthed
NB14:5 r saa bevæget, at han med · Taarer omfavner ham. » Om jeg tilgiver
NB26:19 st tænkt paa at samle de · Taarer op, som Mynster selv har ladet flyde paa
NB20:35 stus, eller det er Beundrings · Taarer over Mynster / Da han sagde disse Ord –
JC, s. 47 t smile, som jo ofte Smiil og · Taarer paa en underlig Maade berøre hinanden.
NB5:108 e har en Præst rørt indtil · Taarer rørt andre til Taarer. Men lad os see
EE:52 ogsaa høre os, naar vi med · Taarer sige som Esau: Fader har du da kun een
NB26:72 paa Trompet for ham, og med · Taarer sige: Gud er Kjerlighed, hvo skulde ikke
NB32:102 iin Kone i Barselstuen med · Taarer siger det om Kjødet, der dog kostede
3T43, s. 86 kuffe, hendes Sorg og hendes · Taarer skjulte Intet, men aabenbarede Alt, og
EOT, s. 269 ke faldet hende ind, at disse · Taarer skulde være selv at gjøre Noget,
NB31:92 hæftigere end Korybanternes, · Taarer strømme ud af mine Øine«)
LA, s. 35 ere end Korybanternes, medens · Taarer strømmede ud af hans Øine«,
NB31:92 ybt bevægede A. / A. græd, · Taarer strømmede ud af hans Øine, hans Hjerte
SLV, s. 207 el saaledes været rystet, · Taarer trænge sig frem i mine Øine, en anet
BI, s. 109 ftigere end Korybanternes, og · Taarer udstrømme under hans Tale. Andre Talere
JJ:354.a ironisk Teint under den Titel: · Taarer ved en Grav. / Nyseelænderne kysse hinanden
NB5:43 i Øinene rører – til · Taarer ved sin mesterlige Tale om hine Herlige;
OTA, s. 263 rbeidets Fiinhed, fyldes med · Taarer ved Tanken om den stakkels Kniplerskes
NB20:171 r Trang til at hensmelte i · Taarer ved Tanken om en Dyds-Helt. / En saadan
FB, s. 177 Klytaimnestras og Iphigenias · Taarer vil berede ham. Hvad gjør Æsthetiken?
NB26:19 let der efter, og med disse · Taarer vil han træde frem paa Dommens Dag og
KG, s. 14 ved at betegne, at han ikke er · Taarer værd. / At bedrage sig selv for Kjerlighed
Oi6, s. 258 græde, baade hans og vore · Taarer være paa ingen Maade hykkelske, men
Brev 142 igt Nytaar: Mange Smiil og faae · Taarer! / Jeg sender Dig hermed et Lommetørklæde.
OTA, s. 282 det Lilien, der aftørrede · Taarer! Naar Veiret tørrer Taaren af Øiet,
Oi5, s. 246 ulke, Stemmen svigter qvalt i · Taarer! O, dersom det er saaledes ( og saaledes
OTA, s. 282 det Fuglen, der aftørrede · Taarer! Selv naar den Kjærlige sidder hos og
JJ:451 at Gud skal aftørre vore · Taarer« – han tilføier nemlig det ypperlige
IC de til Deeltagelse, selv Stene til · Taarer, » han har hjulpet Andre, lad ham
4T44, s. 326 et, der skal atter saaes med · Taarer, Aanden skal atter sidde beklemt, atter
NB7:4 » Af mine mange / Med · Taarer, Ak og Vee, / Opfyldte Gange, / Jeg kan
NB8:28 Hellighed. Al denne Røren til · Taarer, al denne henrivende Fremstillen og Skildren
FB, s. 140 agn. Traaden er spunden under · Taarer, bleget ved Taarer, Skjorten syet i Taarer,
NB13:21 . Læseren bevæges til · Taarer, da har jeg den Opgave endnu at sige: jeg
EE2, s. 228 havde været æsthetiske · Taarer, da havde det kun saare lidet baadet, og
Papir 270 e, hvormed den aftørrer · Taarer, den eier kun een Rigdom – Taarer.
Brev 142 , om at Du har aftørret mine · Taarer, den eneste der har gjort det som Du jo
EE2, s. 228 rende for et Menneske; thi de · Taarer, den æsthetisk Sørgende udgyder over
FB, s. 158 et er Stort at fortjene deres · Taarer, der fortjene at udgyde Taarer; det er Stort,
Oi6, s. 258 rerne, som hensvømmede i · Taarer, der fortælles at han beroligende sagde:
NB28:21 e Tale havde bevæget Alle til · Taarer, der fortælles, at han, formodentlig
IC, s. 174 evæge Dig – ikke til · Taarer, der her ere paa urette Sted, overflødige,
Brev 159.1 ghed, tak ogsaa for Dine · Taarer, der mægtigt have udviklet mig, tak –
SLV, s. 356 for et Aar siden. Dog disse · Taarer, der pine sig frem i hendes Øine, pine
JJ:387 skal han maaskee aflokke den · Taarer, der vilde sidde ubevæget hvis han virkelig
EE2, s. 298 bevæger Guddommen ved sine · Taarer, derpaa kommer Manden med sin Bøn, han
TTL, s. 427 sig selv. Hvad her saaes med · Taarer, det høstes med Frydesang, og Sorgen
KG, s. 167 en. / Som der gives hykkelske · Taarer, en hykkelsk Sukken og Klagen over Verden,
PS, s. 263 kke uden at røre Andre til · Taarer, er en Misforstaaelse; thi Tankerne, som
FB, s. 154 tyngede over ham, svangre med · Taarer, han viser sig for ham, han hæver Sorgens
EE1, s. 221 g han haaber, om end gjennem · Taarer, han øiner ham, om end gjennem Taager,
NB12:138 s Reflexion at byde hendes · Taarer, hendes Besværgelser, Faderens Lidelser,
NB17:110 seer den unge Pige hendes · Taarer, hendes Vrede, at hun dog enten paa den
NB31:92 eseire. Derfor blev det ved · Taarer, Hjertebanken – var det, vilde S.
TAF, s. 290 es hende; disse Bekymringens · Taarer, hun fælder i Sorg over sig selv, disse
Not15:15 rpes ved hendes Bønner og · Taarer, hun som ikke aner, at det er Din Straf,
Papir 434.b ak, maaskee er det kunstige · Taarer, i ethvert Tilfælde kun en øieblikkelig
KG, s. 33 ngne Herlighed i Smiil eller i · Taarer, i Ønske eller i Savn, hvilken Forskjel
FB, s. 207 sker Gud, han behøver ikke · Taarer, ikke Beundring, han glemmer Lidelsen i
4T44, s. 368 t Moderen selv, skjøndt i · Taarer, ikke kan lade være at smile af det,
SLV, s. 324 mer, saa kommer Bønner og · Taarer, indtil hun igjen er bleven træt, men
CT, s. 271 intet Angestens Skrig, ingen · Taarer, ingen Bønner afværgede, de Rædseler,
EE2, s. 228 . Havde det været Angerens · Taarer, ja, da havde der været Fynd i dem, og
TTL, s. 394 om blev forøget ved Enkens · Taarer, maaskee brød den Fortvivlede, som krænker
FB, s. 140 t ved Taarer, Skjorten syet i · Taarer, men da beskytter den ogsaa bedre end Jern
EE1, s. 146 k til at forsmaae Tragediens · Taarer, men den er ogsaa selvklog nok til at ville
EE1, s. 186 ie vilde stundom fyldes med · Taarer, men jo oftere det hændte ham, jo mindre
YTS, s. 276 O, salige Selvforglemmelsens · Taarer, naar det at hun græder, naar ikke engang
NB23:88 ende naar dette behøves, · Taarer, naar disse behøves, kort han har Alt.
OTA, s. 206 hisset kunne aftørre Dine · Taarer, naar Du ikke har grædt?« –
YTS, s. 276 etænkt paa at standse sine · Taarer, nei, at græde er jo hendes Gjerning.
NB12:116 besat mig med sine Bønner og · Taarer, og dermed, at jeg har taget hende ind i
EE1, s. 222 ve udgydt, men drukket mange · Taarer, og dog flammer der en Ild deri, der kunde
3T43, s. 85 e Skyldner; byd den Angerens · Taarer, og Dommen fordrer den egne Retfærdighed.
FB, s. 151 ren skal røre ham ved sine · Taarer, og Faderen skal vende sit Ansigt bort,
FB, s. 154 øver Taarer og han fordrer · Taarer, og hvor var det misundelige Øie, der
NB10:166 Qvinderne skjulte deres · Taarer, og Ingen blev opmærksom; thi de Lidende
NB13:72 gter mig til at røre til · Taarer, og jeg, Taleren, vil blive anseet for en
Papir 476 Stemmen næsten qvalt i · Taarer, Røsten mægtigt opløftet, trodsende
SD, s. 204 t et Menneske rørt indtil · Taarer, saa altsaa ikke blot Sveden men Taarerne
KG, s. 44 iv, at der er ikke Suk og ikke · Taarer, saa kunde man tilføie: der er og ikke
Oi9, s. 384 , der, selv bevæget indtil · Taarer, saaledes kan skildre de Herliges Lidelser.«
AE, s. 85 Leilighed ikke uden Sveed og · Taarer, siger det ligefrem og rører sig selv
FB, s. 140 nden under Taarer, bleget ved · Taarer, Skjorten syet i Taarer, men da beskytter
NB28:21 ere de ikke alvorligt meente de · Taarer, som fældes i Theateret, hvor dog Menigheden
NB26:19 psamle alle disse hykkelske · Taarer, som man har fældet ved at høre hans
SLV illid og Tro, Opførelsen deres · Taarer, støtter sig ved det Historiske, at hans
NB30:54 ust, at hun strax har Bønner, · Taarer, Suk o: s: v: for at værge sig mod Lidelse,
KG, s. 13 trax og ubetinget rører til · Taarer, Synet af den i Kjerlighed ulykkeligt Bedragne,
SLV, s. 433 il at vække æsthetiske · Taarer, thi det er fordømmeligt, og man skal
SLV, s. 71 st bevæger I ogsaa mig til · Taarer, thi en ulykkelig Elsker frister en meget
FB, s. 158 lidet som Abraham behøver · Taarer, thi hun var ikke Heltinde, og han ikke
2T44, s. 224 t Livets Smerte og saaet med · Taarer, tidligen mistet sin Husbond, siden hensiddet
G, s. 61 e hende blegne, tælle hendes · Taarer, være Vidne til hendes Nød, dertil
FB, s. 177 in Kunst, » der kun er · Taarer,« og snoe sig selv istedenfor en Oliegreen
NB26:19 aarer med Samlingen af hans · Taarer. / / / Guds Ukjendelighed. /
EE:135 og er ingen Regn saa frugtbar som · Taarer. / Det er dog den behageligste, den meest
OTA, s. 282 at græde: han aftørrer · Taarer. / Dette er, hvad man tør kalde en gudelig
JJ:316 kes med Vand, – her kun med · Taarer. / Et nyt Skrift. / Guds Dom. /
OTA, s. 400 alg ikke uden Inderlighedens · Taarer. / Imidlertid er dermed ingenlunde Alt afgjort,
4T44, s. 367 ug af Bønner, af Skrig og · Taarer. / Men hvilken er da den Tilstand, hvor
G, s. 30 noget Forbigangent, der fordrer · Taarer. / Naar man i en Bjerg-Egn hører Vinden
NB3:31 dertil sveder og aftørrer · Taarer. / NB. / / Summa summarum af den Ortho
EE1, s. 245 gnation kun kan afpresse Een · Taarer. Denne Tro vaagner nu med sit fordums Sværmeri.
Papir 270 ier kun een Rigdom – · Taarer. Der er en Forsonlighed, den vinder den
IC, s. 243 ende Menighed hensvømmer i · Taarer. Det er Skuffende; det er af uforlignelig
NB4:117 og ved det Smiil, som er i · Taarer. Ikke Alt hvad der kaldes Alvor er Alvor;
NB13:72 om Gud: det vil røre til · Taarer. Lad En realisere det, og han bliver en
NB5:108 indtil Taarer rørt andre til · Taarer. Men lad os see i Samtidighedens Situation.
EE1, s. 312 at volde en saadan Pige · Taarer. Men vær rolig, Du skal blive hævnet,
NB10:199 indeligt: ved Bønner og · Taarer. Og denne Kamp er og bliver mit visse Nederlag,
NB4:117 bære, med dette Smiil i · Taarer. Tro heller ikke, at det er Svaghed at græde
PF, s. 88 som ikke kan fortælles uden · Taarer: de maatte saamænd bære Skræddermesteren
SD, s. 238 mende jublede ved) ikke uden · Taarer: der svæver over dette, hvad skal jeg
DS, s. 179 den siger ganske tørt, uden · Taarer: det er hans Levebrød. En eneste Handling,
NB3:34 nden Side ikke uden Sveed og · Taarer: han generer sig dog for at sige om sig
FB, s. 192 , hvis man ellers kan det for · Taarer: men da de begge vare indelukte tilhobe,
FB, s. 158 aarer, der fortjene at udgyde · Taarer; det er Stort, at Digteren tør holde
NB14:5 han rører Kongen til · Taarer; han skildrer Forstaaelsens Salighed –
FB, s. 179 enne Begivenhed neppe af uden · Taarer; hvis en Digter vilde adoptere den, da turde
EE2, s. 226 kjønt, og at der er Fynd i · Taarer; men jeg veed ogsaa, at man skal ikke sørge
EE:89 ivs-Anskuelse, der erhverves under · Taarer; men som saa ogsaa er stærkere end Jern,
EE:135 Thi Taarer ere som Regn, Himlens · Taarer; snart et Skybrud fra den svangre Himmel
DS, s. 192 fter, Du har det, om Du vil, i · Taarer; thi Dit Liv afgiver Garantien for, at Forkyndelsen
OTA, s. 282 da egentligen at aftørre · Taarer? Men Den, der bringer den Bekymrede til
BI, s. 216 dekoners og aandsfattige men · taarerige Menneskevenners Skare, af hvis Tuden og
SD, s. 204 altsaa ikke blot Sveden men · Taarerne hagle ned af ham, kan sidde og læse
EE1, s. 192 hi vel har hun grædt, men · Taarerne have ikke udslukket Øiets Glands, og
SD, s. 204 , vupti, næsten endnu med · Taarerne i Øinene, er i fuld Gang med, i sit
EE1, s. 208 emme, at det er Dig; tal, at · Taarerne kunne bryde frem. Er jeg da slet Intet,
EE2, s. 208 , vælge sig absolut, og om · Taarerne næsten vilde udslette ham Alt, han holder
NB31:92 ethisk Handlen, saa var vel · Taarerne og denne Hjerte-Banken standset. /
FB, s. 207 kjender Nøden og tæller · Taarerne og glemmer Intet. / Enten er der da et
NB7:10 g vil ikke tale med Dem. Ak, · Taarerne stode ham i Øinene, og det var en qvalt
EE1, s. 236 iede ud, min Elskede ogsaa, · Taarerne stode hende i Øinene, saa stærkt
Brev 142 naar Du ikke formaaer at holde · Taarerne tilbage, da aftørre Du dem med dette
EE1, s. 181 kan hun maaskee ikke tvinge · Taarerne tilbage, saa er hun sikker paa at blive
EOT, s. 269 . Nu ja, hun kunde ikke holde · Taarerne tilbage. Dog var den Tanke faldet hende
NB23:150 er: » hun overvandt · Taarerne ved Philosophie, Sorgen ved Psalmesange.«
Not6:34 e gav Gud Glæderne, den Anden · Taarerne, og Lov til en Gang imellem at udhvile sig
3T44, s. 260 den Gud, der skal aftørre · Taarerne. Og der er et Lidelsernes Samfund med Gud,
Papir 340:8 s Medvider, naar Du tæller · Taarerne; Du den Sidste ved Dødsleiet, naar Du
3T44, s. 260 ter over al Maade. Der er en · Taarernes Pagt med Gud, og denne Pagt sees ikke,
Not8:35 lsernes Samfund med Gud, en · Taarernes Pagt, der i og for sig er saa saare skjøn.
FB, s. 204 Medlidenhedens, Følelsens, · Taarernes Procedure var fuldendt, og for øvrigt
NB13:19 At græde over sig selv det er · Taarers eneste rette Sted: priset være Den,
EE:2 ben Du Øiets Kilder, lad en · Taarestrøm som en Syndflod udslette hele det forbigangne
FB, s. 104 senter i denne Omnibus; thi et · Taarn bliver det nok neppe. Jeg ønsker dem
4T44, s. 348 let Intet for det Gode, hvis · Taarn bliver saa høiest, naae de ikke begge
4T44, s. 348 eblik frelser sig selv, hvis · Taarn bliver saa høiest? Dersom Feigheden
4T44, s. 348 til det Godes Tjeneste: hvis · Taarn bliver saa høiest? Eller naar den Ene
Brev 201 Omkring St Knuds Kirkes · Taarn flyver bestandig, med vedvarende hæse
PMH, s. 64 ømme, at gaae op paa runde · Taarn for at see igjennem en Kikkert, let indseer,
NB7:88 siger: Den, som vil opføre et · Taarn sætter sig først ned og gjør Overslag
EE1, s. 276 ede de den Tanke at bygge et · Taarn, der var saa langt, at det ragede op i Skyen.
FB, s. 164 des Een, der vil opføre et · Taarn, først gjør Overslag, om han er istand
4T44, s. 348 tningen, da vorder der intet · Taarn, hvor indbildt eller hvor virkelig herligt
NB33:33 sætssighed mod Gud ( Babylons · Taarn, Jernbaner, det Masseagtige) eller forsaavidt
DS, s. 156 at naar En vil opføre et · Taarn, sidder han først og beregner Bekostningen,
EE1, s. 150 at arbeide paa et babylonisk · Taarn, som Gud i sin Retfærdighed kan stige
NB22:75 aa, at Den, som vil opføre et · Taarn, sætter sig først ned og gjør Overslag,
4T44, s. 347 e. Den, der vil opføre et · Taarn, sætter sig ned og gjør Overslag,
BOA, s. 234 ved at see ned fra et høit · Taarn, thi idet Blikket styrter sig ned, finder
EE1, s. 276 Eva, saa fra det babyloniske · Taarn. Hvad var det paa den anden Side, der opholdt
BOA, note r et lavt lille Huus ud som et · Taarn. Nei een Mand behøves der blot, han skriver
NB7:12 else fE at tilbede og dyrke runde · Taarn: ja, derimod er Intet at indvende, at denne
BI, s. 212 ende i den Tankebølge, der · taarner sig op over det og skyller det bort, medens
KG, s. 214 sse paa at grave dybt; thi om · Taarnet end, hvis det var muligt, hævede sig
4T44, s. 352 turde beslutte at opføre · Taarnet høit. Var Beslutningen stor, saa er
EE2, s. 323 e dette? Eller de atten, som · Taarnet i Siloam faldt paa og ihjelslog, mener
2T44, s. 192 . Da opdager man maaskee, at · Taarnet ikke kan blive saa høit som man ønskede.
NB29:67 00«. Verden vil rive Dig · Taarnet om, eller lee af Dig at Du begyndte. /
OTA, s. 399 om han handlende kan føre · Taarnet op, og hvor høit, om han lidende har
NB22:75 om hvor høit han kan føre · Taarnet op. / Derom er det egl. Alt dreier sig,
NB12:7 re om han formaaer at bygge · Taarnet saa høit. / Men høres skal det. Og
OTA, s. 194 erved, at Du kunde opføre · Taarnet saa høit?« Men den Beundrede
EE1, s. 276 er ligesaa kjedsommelig som · Taarnet var langt, og et forfærdeligt Beviis
KG, s. 214 vor høit han kan opføre · Taarnet«, men hvis han skal opbygge, da lad ham endeligen
4T44, s. 347 or høit han kan opføre · Taarnet. Ak, hvilken Forskjellighed viser der sig
FB, s. 164 havde Mod til at begynde paa · Taarnets Opførelse. Men ærlig maa han være,
SLV, s. 331 ndkanten, at Vægteren paa · Taarnets Spidse, at Spionen ved Stevnet, at Røveren
Brev 68 r af disse Blade!« / · Taarnhøie, skummende og uden Dæmning /
F, s. 502 nder en Videnskabsmand, som en · Taarnvægter fra fjerne ubekjendte Egne, hvilket har
KM, s. 13 staaer til det politiske Livs · Taarnvægter, har meddeelt os, at det endnu ikke var
EE1, s. 344 Hundene begynde at gjøe, · Taarn-Vægteren at klemte. I mager det saaledes, at hendes
NB35:19 hold til Tilværelse, paa · Taaspidsen berørende Timeligheden, og i en Zarthedens
NB35:19 kun lige med det Yderste af · Taaspidsen ved Jorden er en uhyre Anstrengelse. Man
F, s. 487 d at staae forventningsfuld paa · Taaspidsen, naar kun Udsigten er der, at Forklarelsens
NB20:68 dog Unaade eller volde ham andet · Tab – han blev nu, anonymt, et Sandheds-Vidne.
NB4:11 aaledes Alt: ethvert saadant · Tab – hvis Du troer, at Du vinder Alt,
OTA, s. 424 vi ville Alle gjerne undgaae · Tab – kun er igjen Uenigheden saa stor,
NB8:26 kan godt lide Tab, og følelige · Tab – men jeg kan ikke skrige, jeg søger
Papir 462 ndigt undgaaende Fare og · Tab ( hvad de Medlevende ikke noksom kunde
4T44, s. 365 id med Gud, om det egentlige · Tab ( thi dersom Tilintetgjørelsens Smerte
CT, s. 155 else, tab Sundhed og Helbred, · tab Aandens fyrige Kraft, tab Din bedste Ven,
AaS, s. 46 a har Rec. tilføiet mig et · Tab af 9 Mk. Det negter jeg ikke, er et Tab,
Not9:1 siv, saa er det ikke absolut · Tab af Fornuft og Frihed, er hat eingebüßt
Brev 5 eg dog nok troer, saa skal det · Tab alene bæres af mig; thi Du kan jo ikke
SFV hvad, christeligt, maa ansees for · Tab at besidde, enhver Verdslighedens Form
Brev 242 gtignok, at det er det tungeste · Tab at miste hvad der var eneste i sit Slags,
Not11:38 ndes Erstatning for hendes · Tab begynder nu den egl. Seyn-Sollende at vise
2T44, s. 189 æle den fra ham, saa hans · Tab blev uerstatteligt. Altsaa at tabe sin
NB22:23 r forkynder Læren, om han har · Tab derved paa alle Maader, eller Profit paa
LF, s. 39 n og Fuglen, giv Dig hen deri, · tab Dig deri; bevæger dette Syn Dig ikke?«
CT, s. 155 ed, tab Aandens fyrige Kraft, · tab Din bedste Ven, tab Din Elskedes Kjerlighed,
CT, s. 155 ge Kraft, tab Din bedste Ven, · tab Din Elskedes Kjerlighed, tab meget mere
OTA, s. 206 Sted – ved Ønskets · Tab dog som blandt Fremmede, saa det at gaae
CT, s. 149 ogsaa anseet for det tungeste · Tab eller kun saaledes betragtet af Dig i Din
CT, s. 148 det vise sig, hvor tungt Dit · Tab end er, at det Glædelige dog er, at
NB4:11 Verden, og hvad Verdens er, · tab enhver end den mindste Modtagelighed
TTL, s. 427 vindes vel; thi det første · Tab er det bedste, og den første Smerte
CT, s. 152 inder Du evigt, det Timeliges · Tab er det Eviges Vinding. Kun Synden er Menneskets
KG, s. 71 en, thi Smerten og Glædens · Tab er det Øiebliklige – selv om dette
AE, s. 379 lute, hvor altsaa det mindste · Tab er et absolut Tab, hvor det mindste Tilbageskridt
EE1, s. 201 n, men Bevidstheden om dette · Tab er ikke udslettet, den er bestandig tilstede,
SLV, s. 283 ilken er mig mit Liv og hvis · Tab er min aandelige Død, at den skal tages
CT, s. 189 finder sig i det uundgaaelige · Tab er ogsaa seet i Hedenskabet. At en Mand
EE1, s. 205 saa forladt Margrete. Hendes · Tab er saa forfærdeligt, at Omgivelsen selv
Papir 469 rette Sandhedsvidner, hvis · Tab er uerstatteligt, hvor nær det end kunde
KG, s. 14 rog sig selv for at leve, hans · Tab er uerstatteligt. Endog Den, der hele Livet
NB12:183 udmærket elskeligt Msk, hans · Tab er uerstatteligt; men dette er ikke sandt.
NB4:11 Du vinder Alt,: ogsaa dette · Tab er Vinding. Altsaa at tabe er at vinde;
NB8:111 rlighed: og saa, ja saa er dette · Tab et saa uendelig, at hvad jeg forresten
CT, s. 152 forstaaet er ethvert timeligt · Tab et Øieblik – bruger Du meget lang
CT, s. 149 g Maade, sætte et timeligt · Tab evig fast i Din Sjel, evigt erindre et
Brev 242 finder det ellers allertungeste · Tab for allerlettest: at miste en mageløs.
Brev 36 eg fandt Dem ved min Ankomst. · Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: jeg gaaer
NB4:45 ligt udsætter sig for Farer og · Tab for en god Sags Skyld, saa sige Mskene
KG, s. 255 den Maade lader det sig uden · Tab for En selv gjøre med Penge, men ikke
AA:34 l at forhindre hvad der er ofte et · Tab for Forfat. stundom for Læserne –
CT, s. 151 ke tillader, at Timelighedens · Tab for ham bliver Andet end, hvad det er,
2T44, s. 193 ket blev opfyldt, var det et · Tab for Mennesket, han vilde tabe det Bedste,
Brev 1 ammer. Det er vistnok et stort · Tab for Skolen, da Friedenreich har de meest
CT, s. 146 om Tab, dette er Fortabelse. · Tab forholder sig til det Timelige. Der antages,
SLV, s. 327 a skeer Forvandlingen. / Mit · Tab forvinder jeg aldrig, længe nok kan
NB4:11 tabe Intet men er at vinde. · Tab ganske al det verdslige Menneskes For
CT, s. 155 de Levendes Forstand er Alt. · Tab Guld og Gods, tab Magt og Vælde, tab
TTL, s. 424 r den Mennesket et Gode, hvis · Tab han dog føler, og hans Smerte er stor,
EE:102 kke vundet, vundet det, hvis · Tab hele Verden ikke kunde erstatte Dig ell.
CT, s. 157 i Forhold til de forskjellige · Tab i Livet maaskee en Forsikkrings-Anstalt,
NB:70 en saa er al hans Begriben et · Tab i Sammenligning med Begeistringen, selv
CT, s. 189 m en Mand, der har havt store · Tab i Verden, en Mand, hvem Gud maaskee har
EE2, s. 275 være en Arbeider i Livet. · Tab ikke Modet, ogsaa dette har sin Betydning,
AE, s. 517 der kun lønnes med Utak og · Tab istedenfor en Magelighed, der vilde lønnes
SD, s. 148 som var det Ingenting. Intet · Tab kan gaae saa stille af; ethvert andet Tab,
CT, s. 246 tsammen være usandt: dette · Tab kunde jeg endnu forvinde. Men jeg har troet
OTA, s. 424 r mulig, thi vi forstaae ved · Tab lige det Modsatte af, hvad Apostelen forstaaer
CT, s. 155 and er Alt. Tab Guld og Gods, · tab Magt og Vælde, tab Ære og Anseelse,
CT, s. 150 gheden vil give Timelighedens · Tab Magt til at blive noget ganske Andet end
CT, s. 155 tab Din Elskedes Kjerlighed, · tab meget mere end hiin Konge, der dog talte
Not9:1 aaer under, er endnu ikke et · Tab men Gevinst; før den Tid er her alt
CT, s. 152 saa i Verden egentligen intet · Tab men idel Vinding. Thi ethvert »
OTA, s. 246 ning har frembragt, eller om · Tab og Andres Spot over mig var den eneste
4T44, s. 362 kelige Sind forstaaer ved et · Tab og et Nederlag, at derimod det at seire
CT, s. 190 igt skulde udsætte sig for · Tab og Fare, det er i Verdens Øine Galskab
OTA, s. 133 ke er glemt, det er tvertimod · Tab og Fortabelse; men det er Vinding, at vinde
EE2, s. 211 n blive uanfægtet af dette · Tab og lide Skade ved denne Gevinst? For den
NB13:45 Skridt, der vil medføre · Tab og Lidelse for mig: saa vil han ganske
DD:121 som under deres Formues · Tab og Livsfare standhaftigen bekjendte Χstd.
AE, note orvirring, der er forbunden med · Tab og Skade, som naar Tilværelsen retter
CT, s. 147 et ind med i al denne Tale om · Tab og Tab; saasnart det er det Evige, der
CT, s. 150 t, hvor der i Timeligheden er · Tab og Tabets Smerte, er ved Haanden for at
NB32:118 besidde det er Tab. Ordene · Tab og Vinding bruge vi jo ogsaa. Men vi tage
NB32:118 ed, og forstaae derfor ved · Tab og Vinding lige det Modsatte af hvad Χstd.
NB4:151 n Udvei, en Anden sidder ved sit · Tab og øiner ingen Trøst o: s: v: men
CT, s. 156 en kalder Alt, for Dig Intet. · Tab saa Verden, hver dens Lyst, dens Venskab,
NB4:11 og taler det meningsløst, · tab saaledes Alt: ethvert saadant Tab –
Oi8, s. 353 an lever kun een Gang; der er · Tab som ere evigt uoprettelige, saa Evigheden
CT, s. 155 lde, tab Ære og Anseelse, · tab Sundhed og Helbred, tab Aandens fyrige
BA phantastisk Forudsætning, i hvis · Tab Syndefaldets Følge bestod. Man vandt
SD, s. 167 e det Evige – og dette · Tab taler han jo ikke om, drømmer han ikke
Brev 271 naar der saa kommer et nyt · Tab til, og vel at mærke et saadant, som
SD, s. 175 ltsaa først det virkelige · Tab uendeligt, og saa fortvivler det over det
BI, s. 240 om han havde Penge, det intet · Tab var for ham at miste dem, med andre Ord,
EE2, s. 295 til ikke at indsee, at hendes · Tab var ubodeligt? Ingen nedrig Forfører
Brev 271 des med Sorgen. Naar fE et · Tab volder Sorgen – hvor dyb Sorgen end
CT, s. 155 g Gods, tab Magt og Vælde, · tab Ære og Anseelse, tab Sundhed og Helbred,
CT, s. 152 Vinding. Thi ethvert » · Tab« er timeligt; men hvad Du taber timeligt,
CT, s. 149 Fald er jo Talen om » · Tab« meningsløs), saa staaer det evig fast,
4T44, s. 362 ed at bruge det Ord » · Tab«, at dette ikke var et uegentligt Udtryk,
Papir 556 e alt Jordisk som » · Tab«, udsættende sig endog for, at lide al
NB11:96 feile, det at I forsvare er Alts · Tab, angrib, og om I saa blot var Een tilbage,
CT, s. 189 g saaledes i det uundgaaelige · Tab, at han ikke blot ikke taber Troen paa Gud,
CT, s. 157 en hvilken Sikkerhed mod alle · Tab, at man ved dem alle Intet taber –
CT, s. 146 yldt, hvad der ligger i intet · Tab, at tage Skade paa sin Sjel. Skeer dette
KG, s. 71 gen Erstatning for Glædens · Tab, da den er Glæden; al anden Glæde
AE, s. 216 var let, at det var et nyligt · Tab, der beskjæftigede dem. Oldingens ærværdige
Papir 451 olgt for 3 ß, at det er · Tab, det mener han ogsaa; men at 100,000 Flasker
CT, s. 145 skeligt det er at bære sit · Tab, dets Sorg og dets Smerte, nu vel om saa
CT, s. 146 vige, da tale vi ikke mere om · Tab, dette er Fortabelse. Tab forholder sig
SD, s. 148 saa stille af; ethvert andet · Tab, en Arm, et Been, 5 Rbd., en Hustru o. s.
Papir 128:1 ere dvæle ved Tanken om sit · Tab, end beskjæftiget med Frithiofs Færd
EE1, s. 206 kke formaaer at tænke sit · Tab, endog Kraften til at forestille sig sin
OTA, s. 424 nfoldigt og klynkende, kalde · Tab, er for den seierrige Frimodighed Vinding,
GG:3 r et eller andet Individ lider · Tab, f. Ex. Gergesenerne). Men vil man end ikke
KG, s. 14 forfærdeligste, er et evigt · Tab, for hvilket der ingen Erstatning er hverken
KG, s. 279 rligt at betænke en Andens · Tab, glemmer sin Fordeel for kjerligt at see
2T43, s. 29 en over det nærværende · Tab, han danner det Tilkommende anderledes,
KG, s. 71 end Dit Savn var, hvilket Dit · Tab, hvilken Dit Livs Trøstesløshed i
AE, s. 379 det mindste Tab er et absolut · Tab, hvor det mindste Tilbageskridt er Fortabelse,
3T44, s. 278 sløsheden stirrer paa sit · Tab, hvor Spotten ængster Andre med sin usle
IC, s. 124 ydeliggjøre ham Fordeel og · Tab, kan svare ham paa det Spørgsmaal, hvorfor
NB10:201 velse i den Anledning, om det · Tab, Landet lider o: s: v: Dertil maatte jeg
SLV, s. 384 truer ham med Ærens visse · Tab, med den Elskedes Død: altsaa han fastholder
AaS, s. 46 k. Det negter jeg ikke, er et · Tab, men det er dog ikke fulde 9 Mk. Maaskee
4T44, s. 376 i, han sidder stille hos sit · Tab, men dog ikke ledig, thi han grubler, og
NB4:109 de Medlevende i Nu' et ansee for · Tab, Nederlag, ell. Taabelighed Daarskab o:
AE, s. 362 al være Lønnen, absolut · Tab, og den Stræbende staaer sig bedre ved
AaS, s. 46 har nemlig tilføiet mig et · Tab, og det har i Sandhed ikke været til
NB8:26 nde Betingelse. Jeg kan godt lide · Tab, og følelige Tab – men jeg kan
NB32:91 res, det er et uopretteligt · Tab, og han selv dømmer saa strengt, at han
AE, s. 88 Staten da have forvundet mit · Tab, og hvor skulde dens Indvaanere have faaet
CT, s. 249 bærer taalmodigt mit eget · Tab, og jeg bærer al hendes Vrede og Misforstand,
KG, s. 71 lsen og Smerten og Glædens · Tab, og saa, bagefter, ak langt om længe
KG, s. 71 lsen og Smerten og Glædens · Tab, og saa, bagefter, ak stundom langt om længe,
CT, s. 209 Man vil saa gjerne i Talen om · Tab, om hvad et Menneske kan tabe i Verden,
CT, s. 146 naar der skal være Tale om · Tab, om Tabets Smerte og Lidelse – hvis
Brev 271 de til hende tale om dette · Tab, over hvilket han var vedblevet at sørge,
TTL, s. 402 røst med Andre i fælles · Tab, saa er vel Forfærdelsen over Tabet en
CT, s. 150 end hvad det er, et timeligt · Tab, saa vinder han evigt. / Dog siger maaskee
EE1, s. 188 vil afdisputere hende hendes · Tab, snarere vil maaskee Een eller Anden paatage
CT, s. 150 ilføier ham det største · Tab, som den formaaer at tilføie, saa gjælder
Brev 271 t efter lidt at glemme det · Tab, som i sig selv var lettere for hende end
NB12:183 , der er jo en Evighed; men det · Tab, som Synden tilføier er for evig uerstattelig.
NB12:183 en dette er ikke sandt. Kun det · Tab, som Synden tilføier, er uerstatteligt.
SD, s. 219 te Inconseqvents er et uhyre · Tab, thi han taber jo Conseqventsen; i samme
NB4:143 l det Høieste. En Mand har et · Tab, vupti kalder Præsten det Isaak som Abraham
NB12:183 med Thema: / Det uerstattelige · Tab. / Man siger rigtignok for ret at betegne
OTA, s. 424 re, men anseer dem endog for · Tab. Altsaa, som ellers et Menneske tragter
NB31:52 kede af Skole: uoprettelige · Tab. Derfor vaager Du, uendelige Kjerlighed,
OTA, s. 424 er, at ansee Besiddelsen for · Tab. Dersom Nogen er begeistret nok til at ansee
BA, s. 445 at den aldrig har lidt noget · Tab. Det Tilfælde er ogsaa forekommet i Livet,
NB4:143 er frivilligt at bibringe sig et · Tab. En Mand er sygelig vupti er det Pælen
CT, s. 151 end, hvad det er, et timeligt · Tab. Gjør han dette saa har det Evige i ham
NB:70 andrer Formen er det et stort · Tab. Her gjælder et Valg, man kan vælge
Brev 271 d at gjentage et tidligere · Tab. Istedetfor da at være forstaaet af den
CT, s. 209 me gjælder naar vi tale om · Tab. Man vil saa gjerne i Talen om Tab, om hvad
CT, s. 190 em, der lede det uundgaaelige · Tab. Men at man selv frivilligt skulde udsætte
DRT, s. 164 en kunne fastholde, at det er · Tab. Men, men 100,000 Flasker: her sætter
SLV, s. 21 ække ligesom det første · Tab. Naar Hukommelsen atter og atter opfriskes
NB23:125 see det slog feil; han leed et · Tab. Og det vil han nu ved Hjælp af Udfaldet
DRT, s. 164 k., solgt til 3 Sk., er 1 Sk. · Tab. Ogsaa i Forhold til 10 Flasker vil Øltapperen
NB32:118 Vinding, at besidde det er · Tab. Ordene Tab og Vinding bruge vi jo ogsaa.
OTA, s. 423 ier: » alt Andet er · Tab.« Ak, saadanne Ord ere saa ofte gjentagne,
CT, s. 232 te, thi » alt Andet er · Tab.« Men hvo berøvedes meest? Den, der ikke
FP, s. 23 g ofte mindedes med Veemod sit · Tab: det vilde være ubilligt og upsychologisk
CT, s. 149 el, evigt erindre et timeligt · Tab: ogsaa dette er Fortabelse. Naar noget Timeligt
Brev 271 gt repeterer det første · Tab: saa kom der Resonants i Sorgen. Jeg kan
Papir 251 r denne Form. cfr Clausens · Tab: synop:. – / Mth: føier til et
Brev 49 orestilling om sit virkelige · Tab; ellers følger det ingenlunde af sig
2T43, s. 29 ar kun for tungt følt sit · Tab; og tilhører det end en forbigangen Tid,
CT, s. 147 med i al denne Tale om Tab og · Tab; saasnart det er det Evige, der er tabt,
G, s. 55 vilde ikke egentlig føle et · Tab; thi hans Væsen var i Ro. Den Splid,