S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
EE1, s. 353 lmer, er desuden heller ikke · Tydsken ganske mægtig; fandt sig derimod ganske
AE, s. 134 Dansken ikke bag efter, naar · Tydsken har gjort det! I Forhold til det Forbigangne
AE, s. 134 le derud af. Ak, hvad gjør · Tydsken ikke for Penge – og hvad gjør
EE2, s. 119 den Livsglæde, eller hvad · Tydsken kalder » Heiterkeit,« som
JC, s. 47 er, det havde han altid givet · Tydsken Ret i, men denne Begyndelse forekom ham
SLV, s. 11 hos mig. Og som det gaaer som · Tydsken siger: heute roth morgen todt, og som Præsten
G, s. 28 en prægnante Forstand, hvori · Tydsken tager dette Ord, og, saavidt jeg veed,
Oi7, s. 297 gjør ikke, endnu mere end · Tydsken, Præsterne for Penge), dette paastaae
JJ:218 atte Opgaverne. Naar den hedenske · Tydsker gik i de uhyre Skove, naar Solens Straaler
NB29:95 som en sjelden Lykke, at en · Tydsker har sendt dem en Afhandling. Pro dii immortales!
NB30:11 Tydskerne, saa grovt som kun en · Tydsker kan være. / Schopenhauer og Χstd.
NB30:13 ogsaa omtrent Forholdet: en · Tydsker til at gjøre Vind – og en Dansker
AE, note Døren hos en Mand der er en · Tydsker, faaer ham i Tale for at spørge om der
TSA, s. 106 e. Jeg tager det helst af en · Tydsker, saa veed jeg da, at Ingen, ikke den Dummeste
BOA, s. 222 te. Jeg tager det helst af en · Tydsker, saa veed jeg da, at Ingen, ikke den Dummeste
Not10:1 lænder, Franskmænd og · Tydskere have 5. ( i Tiecks Phantasus er dette forøvrigt,
AE, note hineser, naar man har saa mange · Tydskere. / Jeg ønsker ved disse Ord at minde
AE, s. 109 nkt blive vrede, ja vrede som · Tydskere? Eller er det en dialektisk Bestemmelse:
NB30:13 Philosophien. / See, derfor har · Tydskeren det Ord, hvilket der saa ideligt og ideligt
AE, note ed: saa er Modsigelsen den, at · Tydskeren og Bonden ikke kunne tale sammen, fordi
AE, note bestilt et Læs Tørv, og · Tydskeren utaalmodig over ikke at kunne forstaae
JJ:462 i Kiøbhposten aftrykkes et Par · Tydskeres ugunstige Dom over Madvigs latinske Gram̄atik.
NB30:13 udmærket Ord; jeg kan misunde · Tydskerne det; især er det ogsaa ypperligt da
Brev 55 vel blive som det er indtil · Tydskerne igjen engang falder paa at oprøre Vandet
NB16:30 sande Tilstand. Det er ikke · Tydskerne, der vilde æde os, o, nei. Det er os
NB30:11 n siger, og atter hvad jeg under · Tydskerne, saa grovt som kun en Tydsker kan være.
NB4:50 sig selv vigtig ved at stride mod · Tydskerne. / Der forestaaer Danmark en væmmelig
AE, note ...... saavidt kan jeg forstaae · Tydskerne. Han kan ogsaa blive Tænker, eller en
NB4:50 Samvittighed, derfor frygter man · Tydskerne. Men Ingen tør sige, hvor Ulykken stikker
Papir 1:1 , at Tyrkerne skulde indtage · Tydskl:, at Paverne skulde omkomme, at Jorden skulde
DD:138 ne taales overalt vandre de ud af · Tydskland ( det unge Tydskland) og trække gl.
Papir 1:1 forhørt af en Comission i · Tydskland ei i Rom. Leo X befalede nu Kajetan at
JC eressere at vide, om den begynder i · Tydskland eller i Frankrig, og med hvem; foregik
NB15:17 , Intet hverken om Danmark eller · Tydskland eller Sverrig o: s: v: ei heller om det
BI, note , tvertimod har den i det unge · Tydskland en talrig Planteskole. Til dette unge Tydskland
Papir 323:2 or Præster, som man i · Tydskland endog har faaet en Haandbog for Elskende).
BI, note ig Planteskole. Til dette unge · Tydskland er der ogsaa i den almindelige Udvikling
NB4:50 vl.« / Den hele Frygt for · Tydskland er en Indbildning, en Leeg, et nyt Forsøg
NB23:211 ke Husliv, læses, saaledes i · Tydskland fE Erzählungen aus Ghetto ( jeg har
LA, s. 28 s. Under Skin af at reise til · Tydskland forlader hun ene Byen med den Spæde,
LA, s. 28 gteskabstilbud gjøres fra · Tydskland gjennem Tanten; afslaaes. Under Skin af
FB, note t af de mest omfattende Hoveder, · Tydskland har eiet; han var ikke blot i Besiddelse
LA, s. 99 Arbeiderne overflødige. I · Tydskland har man endog Haandbøger for Elskende,
Papir 253 / Det er ogsaa mærkeligt, at · Tydskland har sin Faust, Italien og Spanien sin D.
SLV, s. 422 Polemik, der blev ført i · Tydskland i den Anledning, hvor den ene Part beraabte
NB:25 r sig ganske anderledes ud; i · Tydskland lod dette sig ikke frembringe, dertil var
AE, s. 42 lille Bevægelse begyndte i · Tydskland med Delbrück o. s. v., ymtet om, at
Brev 61 uhyre Religionsforvirring i · Tydskland og andetsteds end netop saadan oprindelig
NB30:26 hvad dog Tilfældet er i · Tydskland og andre Lande – at have Katholicismen
BI, s. 320 tningerne forsvinde. At baade · Tydskland og Frankrig i dette Øieblik har en kun
EE2, s. 183 r saaledes den, hele det unge · Tydskland og Frankrig sukker under. Jeg vil ikke
Not6:8 t Haanden af ham, han vandrer til · Tydskland og lever som Vagabond paa Landeveien. Kom
BI, s. 325 der ligger deri, at det unge · Tydskland saa aldeles skulde have taget Feil af den.
NB21:93 en lige saa godt kunde være i · Tydskland som her, ikke pludselig nævne et enkelt
NB:32 dmærkede. Chr. W. vilde ogsaa i · Tydskland være fremragende, medens de andre vilde
LP, note Partiegængerske for det unge · Tydskland«; denne hele Undersøgelse erindrer om
DD:138 dre de ud af Tydskland ( det unge · Tydskland) og trække gl. Tydsklands Kapitaler til
NB29:95 Sagerne nu staae saaledes i · Tydskland, at – man kjender det let paa at de
NB30:13 item hvad der nu forestaaer · Tydskland, at komme ind paa det Resultat af den hegelske
LP, note der at udtale sig hos Enkelte i · Tydskland, en Art Fritænkeri ...« 2,129
Brev 162 n er vel det eneste Sted i · Tydskland, hvor det lønner sig i videnskabelig
Brev 8 , da jeg paa Mandag reiser til · Tydskland. / Naar jeg kommer hjem, skal jeg vel lade
Papir 1:1 ilagt ell dog undersøgt i · Tydskland. / pag. 108. 1518 d. 9 Nov: blev i Rom udstedt
Papir 1:1 ernes Overherredømme over · Tydskland. / pag. 151. i Mai d. A. lovede Sylvester
NB29:95 igviis ogsaa hans Skiebne i · Tydskland. / S. har rigtigt lært at sande, at der
NB30:13 g ideligt maa være Brug for i · Tydskland. / Vi Danske har ikke det Ord; men det,
LA, s. 29 som mener Cl. utro og gift i · Tydskland. F. indleder Efterretningen saa delicat
NB30:51 var blevet Erkebiskop etsteds i · Tydskland. I hans Tiltrædelses Tale heed det naturligviis:
NB13:86 ldene forandret sig noget i · Tydskland. Ved Universitetet staaer Martensen ikke
AE, s. 396 mark f. Ex. ligesaa stort som · Tydskland: saaledes forstyrre et religieust Foredrags
BI e Roman Lucinde, der blev det unge · Tydsklands Evangelium, Systemet for dets Rehabilitation
DD:138 unge Tydskland) og trække gl. · Tydsklands Kapitaler til sig ved Eftertrykkerie. –
BI, s. 321 mt at en og anden af det unge · Tydsklands og det unge Frankrigs unge Tillæg forlængst
EE2, s. 204 de ved at betragte enkelte af · Tydsklands Philosopher. Deres Tanke er beroliget,
Brev 55 slutte. Dog veed jeg, at De · Tydsksindede ikke have Noget imod mig, og – man
NB25:35 da smager Χstd. ham. Derfor · tye de Fleste til Χstd. i Døden. /
AA:4 ansaae jeg det for rigtigst at · tye et eller andetsteds ind. Et saadant Sted
NB7:74 jo dog ikke blot, for at vi kunne · tye hen til ham naar vi have syndet, og i Tillid
EE1, s. 191 Hun har derfor intetsteds at · tye hen uden til ham, kun ved at være i
OTA, s. 245 lighed dog igjen ende med at · tye til den; skulle vi trøste os med et
NB4:159 lidt efter lidt lære at · tye til det Eviges Hjælp ɔ: resignere
Papir 254 mberagtige Livsflor gjerne · tye til dets friske Knop for da ved Phantasiens
NB4:2 lpe Du os i denne Sygdom at · tye til Dig, for at helbredes fra den! Og Du,
EE1, s. 223 sommelige i deres Angst maae · tye til Dig; gid Mødrene maae haabe paa
EE1, s. 155 saadan Pige, eller skal jeg · tye til en captatio benevolentiæ? Ogsaa
EE2, s. 279 Folk er flest. / Lad os atter · tye til Ethikeren. Han siger: det, ethvert
AE, s. 69 isk-systematiske Jernbane, at · tye til ham er at dømme sig selv, er at
AE, s. 558 estemt fremsat, næsten maa · tye til ham. / Al ironisk Iagttagelse ligger
AE, s. 72 amtidige Systematiske, for at · tye til ham? / See, en saadan vanskelig Sag
AE, s. 331 tundom ved Begravelser f. Ex. · tye til hedenske Udtryk om Elysium, og andet
SLV, s. 126 Dissonantserne i Livet, saa · tye til hende, sid værdigen hos den Værdige
EE2, s. 75 naar jeg derfor ikke kan · tye til Kirken, saa tager jeg min Tilflugt
SLV, s. 186 n saa kan man jo med Føie · tye til Klostret? Nei! Det Eneste, en Morder
AE, s. 183 ndheden? Ak, maae vi ikke her · tye til Mediationen, og sige: den er paa ingen
JC, s. 49 en Maade lære Disciplen at · tye til Mesteren, ligesom man lader Barnet
DS, s. 238 ikke kan holde den ud uden at · tye til mig – og saa kan vi begynde.
NB22:112 n ret lærer at ydmyges og at · tye til Naaden. / At slaae af paa Fordringen,
NB12:177 aaledes synder og sammen, at de · tye til Naaden. Thi Grundfeilen i Middelalderen
FB, s. 188 da Agnete. Imidlertid maa han · tye til Paradoxet. Naar nemlig den Enkelte
AE, s. 192 støde alt dette fra sig og · tye til Speculationen, men antage det og saa
Not4:5 saa bliver det naturligt at · tye tilbage til det Oprindelige. – Bibelen
BB:22 men derimod vil man neppe · tye tilbage til det som man gjør ved det
NB19:30 il Fortvivlelse, og maa saa · tye tilbage til mit Lavere. Kun fastholder
SLV, s. 198 gjorde hende det umuligt at · tye ud paa Gaden. Havde jeg villet tale med
Brev 311 nde Nogen til hvem man kan · tye, Kirken lægger os i Lænker og Baand
CT, s. 184 Vink ... hvis Du af den Grund · tyede derhen: saa har Du jo taget feil, Du kommer
SFV, s. 30 gt, han blev ældre, og saa · tyede han til det Religieuse. Man deler Livet
G, s. 40 ille Nymphe, til hvem jeg atter · tyede hen, træt af Menneskene, træt af
Brev 313 t mig. Var jeg bedrøvet · tyede jeg til dem og fandt Trøst; havde Trangen
Papir 306 g, da fornam Du vel, at Du · tyede til Hukommelsen, fordi den selv leed med
KK:11 Luthers Skygge, Catholikerne · tyede til Middelalderen til Kirkens Idee; Andre
Papir 4:1 t den Forklaring, som Luther · tyede til, i den nyere Tid er bleven gjentaget
DS, s. 247 este et forresten udmærket · Tyende, som jeg saare nødigt skilte mig ved
Not6:8 f Familien, saa dog heller ei som · Tyende, spiste paa sit eget Værelse osv. En
EE2, note re jo Alt godt. Det lærer · Tyendet snart at benytte sig af, det gjelder altsaa
DS, s. 251 ymret, det tager paa ham. Saa · tyer han, som naturligt, derhen, hvor han pleier
TTL, s. 440 n Laane-Anstalt, hvor Armoden · tyer hen. Den Fattige bliver hjulpen, men mon
EE1, s. 195 ivlelsen vil gribe hende, da · tyer hun ind i Mindet om Don Juans Kjærlighed,
BA, s. 426 for det Onde cfr. § 1, da · tyer Individet til Frelsen.). / Exempler herpaa
SFV, s. 30 rst naar man bliver gammel, · tyer man til Christendom og Religieusitet. /
SFV, s. 30 rst naar man bliver gammel, · tyer man til Christendommen og Religieusitet;
SLV, s. 406 igteren er her en Taler. Man · tyer nu her igjen til det Historiske. Forbilledet
JJ:439 agtning kun holder sig ved at man · tyer til asylum ignorantiæ – man er
3T44, s. 264 Sjel, formedelst hvilken han · tyer til en Naade, hvorledes skulde det falde
G, s. 57 fessor publicus ordinarius; han · tyer til en privatiserende Tænker, der engang
4T44, s. 299 st; thi naar den Bekymrede · tyer til ham, og han da vil sige: » jeg
SLV, s. 122 og under hvilke Forhold jeg · tyer til hende, da har det ikke ladet af at
4T44, s. 304 ter i Ørkenen, og maaskee · tyer til Moses og siger: tag Din Stav og byd
SFV, s. 9 tendom er Noget, man først · tyer til, naar man bliver ældre / /
SFV, s. 29 tendom er Noget, man først · tyer til, naar man bliver ældre. / Det Æsthetiske
NB6:24 et Skin af, at Sligt er Noget man · tyer til, naar man er blevet ældre. Det er
FV, note at det Religieuse er Noget, man · tyer til, naar man er blevet ældre; »
IC, s. 73 rt af hans Medlidenhed havde · tyet hen til ham: nu flygter ogsaa han tilbage.
Brev 265 Vægge, just ikke for at · tygge paa sine Negle, men for at lade Sjælen
LP, note end en Gumlen paa Stumperne, en · Tyggendrøv paa det Gamle, istedetfor en sand digterisk
Not3:17 u Vinduet aabner sig, og en · tyk feed Person ( Hr Publicum) lader sig gabende
NB6:92 derhen ell. derhen, tage en · tyk Frakke ell. en tynd Frakke paa o: s: v:,
AA:12.7.1 ind i Theatret og møder en · tyk og fed Mand, der paa hans Spørgsmaal,
NB33:26 t med Noget. Naar En bliver · tyk og feed af stærk Føde – nu,
Brev 280 Noget. / De er vel blevet · tyk og feed og solbrændt, jeg er ikke blevet
OL, s. 33 rnen er skjult under en meget · tyk Skal«, hvori dog vel ligger et
OL, s. 33 den, siden han ikke veed, hvor · tyk Skallen er. At jeg saalænge har opholdt
NB31:150 vis En stod med en svær · tyk Stok for at slaae 10 Msker, og disse 10
G, s. 46 n lille Pige paa omtrent 2 Aar, · tyk, buttet, med korte Ærmer, ganske som
PCS, s. 135 io staaende. / Capt. S. er en · tyk, corpulent Mand; han har ikke blot et tilladeligt
Papir 263:1 som Overskrift over en meget · tyk, meget trofast indbunden Bog – med
NB32:50 være saa fiin, at disse · Tykhudede aldeles Intet mærke, ja vel endog fristes
NB32:50 d afgive i hans Forhold til · tykhudede Tølpere. Hans Maade at dræbe paa,
NB10:32 ikke; han er for tung, for · tykhudet, for fordærvet fra Christian VIII Tid.
JJ:458 Philosoph tillige skal have · tykke ell. dog velskabte Been, og at hans Klæder
JJ:458 g antager, at enhver der har · tykke eller dog velskabte Been og hvis Klæder
CT, s. 270 der sidder indenfor syv Alens · tykke Mure, lænket om Haand og Fod, naglet
NB31:150 tætiske at lægge den · tykke Stok fra sig og tage en ganske tynd Stok
JJ:404 lle vedblive at gjøre sig · tykke ved den Illusion, de have faaet sig selv
Brev 253 saa disse Penge gav De mig. Jeg · tykkedes, at det Hele maatte i det Mindste være
SFV, s. 75 en deres Tyndhed eller deres · Tykkelse, hvor, in parenthesi sagt, han, Gud være
NB35:18 ller Cholera o: D: gaaer og · tykker paa Noget for at forhindre Indaandingen,
NB29:93 ert Tilfælde der bliver smurt · tykkere paa, saa atter her en fiin Kjender naar
TTL, s. 411 Fangne aander i det Frie, saa · tykkes det ham et Øieblik. Hvis han saaledes
KG, s. 30 » hvilken af disse Tre · tykkes Dig nu at have været hans Næste,
SD, s. 241 at dette Spørgsmaal: hvad · tykkes Dig om Christus, virkelig er det meest
TTL, s. 435 at besidde det Mindste; hvad · tykkes Dig om en Saadan, hvis han var Ægtemand,
TTL, s. 435 e Livets Forvirring, men hvad · tykkes Dig, m. T., om et saadant Menneske, der
IC, s. 101 ekom Jesus ham og sagde: hvad · tykkes Dig, Simon? af hvem tage Konger paa Jorden
3T44, s. 236 dikeren, og et saadant Ord · tykkes Letsindigheden et sindrigt Legetøi,
Papir 318 ørt mig derud, hvor der · tykkes mig saa godt at være, saa hjemligt,
KG, s. 54 Digteren«, hvad ham · tykkes om Digteren, hvorledes han læser ham,
TTL, s. 456 rt digterisk Skikkelse, vil · tykkes sig bedre, om den dog i Væsen er ligesaa
4T44, s. 348 den Anden med Sorg i Sindet · tykkes sig selv kun en Byrde for Andre, naar de
TTL, s. 401 ens Gjentagelse. Om Nogen vil · tykkes sig viis ved at sige, at der ere tilbagelagte
LP, note Forfædres Skuldre staae, / Vi · tykkes store – ere smaa ... / Cfr. Hoffmanns
SLV, s. 212 skete ved Vinterens Tid, mig · tykkes, at Blomsterne maatte springe ud af Glæde,
3T44, s. 254 Afgrunden er fra Himlen: mig · tykkes, at dette Menneske maatte døe igjen af
3T44, s. 254 fordrages med hinanden; mig · tykkes, at dette Menneske maatte føle sig ulykkelig
SLV, s. 212 , om det var i Sommeren, mig · tykkes, at Solen maatte dandse af Glæde, og
EE1, s. 384 kkede sine Elskere ind i det · tykkeste Krat og forsvandt. Janus vilde hun ogsaa
CT, s. 129 rænge ind selv indenfor de · tykkeste Mure, saa umuligt er det, for sig selv
DD:122.a t Dunkle og Hemmelighedsfulde i · Tykningen endnu mere fremtrædende ved de enkelte
Ded:15 hirting med guldsnit, trykt på · tykt papir ( Dedikation 16). / Begge i privateje
Ded:26 permer samt guldsnit, trykt på · tykt papir ( Dedikation 27). Begge i privateje
OTA, s. 288 t – bydende, og derfor · tyktes det hiin Forundrede saa herligt, at Mennesket
FB, s. 105 il at komme ud over Troen; det · tyktes ham at maatte være det Herligste, at
SLV, s. 264 Copi-Bøger, men glimtviis · tyktes ham det Hele en unyttig Møie, og at
4T44, s. 300 ag, og fordi en saadan Udvei · tyktes ham endnu tungere end den tvivlende Sjels
TTL, s. 395 , da hans Fjende, ak, som det · tyktes Hedninger, viste det høieste Mod ved
OTA, s. 266 den atter kom igjen, hvilket · tyktes Lilien besynderligt og uforklarligt, uforklarligt,
TTL, s. 402 m uden videre tog den hen, og · tyktes sig at være det, han havde Navn af.
FB, s. 184 ygt som den ringe Blomst, hun · tyktes sig selv at være, absolut tillidsfuldt
3T43, s. 81 rdighed i Himlene; thi han · tyktes sig selv retfærdig. Da saae Himlens
NB35:5 lket dog ofte nok gjøres) · tylde Brændeviin i Barnet, fordi Forældrene
AE, s. 536 er dets Forfængelighed. At · tylde Christendom i et Barn lader sig ikke gjøre,
NB35:5 den derover, om Du end vilde · tylde det af al Magt i ham. Qvinden kan komme
ER, s. 201 ad det er for Noget Menneskene · tylde i sig under Navn af Kaffe, mig beskæftiger
NB35:5 Navn af Χstd. at ville · tylde Noget i Barnet som ikke er Χstd. er
NB33:53.a Pessimissme, saa kan Du gjerne · tylde Optimisme i det, og saa selv slikke med
NB35:5 il hans Tid kommer. At ville · tylde sand Χstd. i et Barn er ( hvis det
NB35:14 teer. Derfor maa saa Barnet · tyldes fuld med alt dette om, at det er en rar
Oi7, s. 308 rne-Opdragelse bestaaer i at · tylle Barnet fuldt af – lutter Løgn.
Oi7, s. 308 selv baseret paa en Løgn, · tyller det christelige Familie-Liv Barnet fuldt
NB30:18 præker og præker, og · tyller det i Børnene: Beskedenhed og Beskedenhed,
Oi7, s. 297 det hedder, det vil sige, man · tyller noget Barne-Slik, som aldeles ikke er det
NB33:53.a fortvivler, just fordi man har · tyllet denne Χstd. i ham som Barn. /
NB30:27 man fra den spæde Alder af er · tyllet fuld af alt dette Gavtyveagtige, der gjør
Oi7, s. 308 telig Børne-Opdragelse har · tyllet i ham. / See, det er Følgen af den saa
CC:10 urrectione mortuos suos, alii · tympano adhibito mortui sunt, non accipientes redemtionem,
NB6:92 , tage en tyk Frakke ell. en · tynd Frakke paa o: s: v:, om hvilke det gjælder
F, s. 503 Prøvelse og hvad der som en · tynd Iisskorpe kun kan bære en Skøiteløbers
FF:47 egreber – en belieblich lang · tynd Mand, som dog Naturen ligesom har standset
PCS, s. 135 , ja, da jeg var ung, var jeg · tynd nok, men Sorger og Bekymringer have saaledes
EE1, s. 195 ndtryk paa mig. Hun havde en · tynd og let Silkekaabe paa, næsten som den
Brev 271 lodshest: en høi, lang, · tynd Rad, det bare Skind og Been, en reen Beenrad.
DD:31 rreport med 4 ß i Lommen og en · tynd Rørstok i Haanden; de have ingen Ahnelse
NB32:74.a kets Interesse at faae den saa · tynd som mulig, og man takker ikke for at faae
NB31:150 fra sig og tage en ganske · tynd Stok til at slaae 20. Saa langt er det
Brev 193 Forbigaaende betragtet en · tynd Stok, som stod i Vinduet hos en Kunstdreier;
Brev 69 gs Marter. / Ja, Søbemad, · tynd Suppe med et Par / Rosiner i, paa en Leerskaal
LP, s. 52 em Begge er Grændsen kun en · tynd Væg. Skal han maaskee vække Tusinders
BOA, s. 268 d modum: Philosophen N.N. er · tyndbenet – ergo er han ingen stor Philosoph.
NB5:61 selv med en Enkelt over mine · tynde Been – men at det skal blive Pøbelen,
NB8:47 bestialsk nok til at svare: Dine · tynde Been og Dine Buxer) saa maatte han vel
NB17:93 r det Første alt Det med mine · tynde Been og korte Buxer betyde Ingenting; thi
NB17:77 samme Secund er Alt Det om mine · tynde Been og mine Buxer og Øgenavnet »
NB5:61 r forvisset om, at Tanken om mine · tynde Been og mine forhaanede Buxer vil være
NB17:64 Comiske, at En, der fE har · tynde Been vil skjule det, ved udstoppede Lægge
NB9:78 besynderlig at see til, med · tynde Been, en Driver o: s: v:. Alt Dette var
Papir 316:1 sk., har et stort Hoved, · tynde Been, lægger Hovedet skjævt             paa
NB:36 Forening med ham leer af mine · tynde Been, saa statuerer jeg dermed, at vi have
NB8:83 : o: s: v:) om mine Stakkels · tynde Been. Og saa overalt disse Reflexions Collisioner,
NB17:64 at mit uheldige Ydre, mine · tynde Ben o: s: v: forstyrrede mig, tvertimod
Brev 81 Kork-Støvlerne og gik med · tynde Dto, og desaarsag lettere kunde faae den
TTL, s. 436 n Besluttede løber paa den · tynde Iis, ja hvad Under da, at han altid maa
LA, s. 69 laae langt ude paa den ganske · tynde Iisskorpe, saa Livsfaren altsaa holdt Vagt
NB33:17 ykke ligesom naar den lange · tynde Mand i Schlemihl tager hele Teltet og putter
EE1, s. 36 nskab. Menneskenes Tanker ere · tynde og skrøbelige som Kniplinger, de selv
Brev 46 min egen Tyndhed og med min · tynde Stok kom ind deraf, saa lad dette lille
NB13:41 end at jeg idag havde taget · tynde Støvler paa istedetfor Korkstøvler:
NB13:41 t mangler det at have taget · tynde Støvler paa istedetfor Korkstøvler
EE1, s. 229 ller Venstre, deres Passiars · tynde Traad, og de gjøre med deres Snak og
JJ:296 keste, men Forskjellen er, at det · tynde Øls Skum holder sig en Minut i det Høieste,
NB5:122 idere bliver Alt blot tyndere og · tyndere – ved Hjælp af Guds Styrelse bliver
NB5:122 ige Gaaen-videre bliver Alt blot · tyndere og tyndere – ved Hjælp af Guds
NB5:113 Men denne Tradition bliver · tyndere og tyndere, der kommer ingen ny Tilstrømmen
NB29:12 nerationer, hvor Alt bliver · tyndere og tyndere, slettere og slettere Efterabelse.
NB5:113 Tradition bliver tyndere og · tyndere, der kommer ingen ny Tilstrømmen fra
NB29:12 hvor Alt bliver tyndere og · tyndere, slettere og slettere Efterabelse. L. har
JJ:296 plar lagt Mærke ved dem. / det · tyndeste Øl kan skumme ligesaa stærkt som
SLV, s. 286 idste skummer, thi ogsaa det · tyndeste Øl kan skumme og skumme ligesaa stærkt,
SFV, s. 75 re Udslaget, hverken deres · Tyndhed eller deres Tykkelse, hvor, in parenthesi
Brev 46 en gik op, og jeg i min egen · Tyndhed og med min tynde Stok kom ind deraf, saa
EE1, s. 295 l denne. Man seer gjennem et · tyndt Flor ligesom en Verden af Flor, lettere,
EE1, s. 317 t mig til Din Tjeneste; let, · tyndt paaklædt, smidig, ubevæbnet forsager
EE1, s. 381 idder. Jalousien er af meget · tyndt Tøi, og den, som kjender Pigen eller
Brev 223 ædvanligt 525, hvoraf 20 paa · tyndt Velin, som sædvanligt. Reitzels Forlag.
SLV, s. 381 ttere bag efter; det gjør · tyndt Øl altid. I Tro paa sig selv er der
Oi10, s. 418 ikke havde vidst før, at · tyndt Øl hedder: Convent-Øl. Dersom Biskop
Oi10, s. 417 nvent-Præstationerne for · tyndt Øl. / Det er derfor med en vis Tilfredsstillelse,
SLV, s. 286 . – Forskjellen mellem · Tyndtøl og det stærkeste Øl, Engeland brygger,
CT, s. 55 er alle de Andre. Denne uhyre · Tyngde » alle de Andre«, den tynger
NB12:102 re Lidelserne – om end en · Tyngde – en gavnlig Tyngde, som de Skinner,
NB2:181.b fornem Nedladenheds Afgift og · Tyngde – er dette ikke saligt – men
NB35:19 rd har dog vel altid nogen · Tyngde – og saa at hænge i et Hestehaar.
NB35:19 ar ogsaa ethvert Msk. nogen · Tyngde – og saa at hænge svævende
LF, s. 13 er mig, lader føle, hvilken · Tyngde der hviler paa mig! O, gid jeg var en Fugl,
OTA, s. 244 e uforandrede Eensformigheds · Tyngde er foregaaet en uendelig Forandring, ikke
SD, s. 221 Gode fra sig ( thi det Godes · Tyngde er Opløftelse), han synker, selv mener
FF:24 idet det Ideelle, tabende sin · Tyngde fastholdes i den jordiske Skikkelse. /
NB30:71 r Værket i Uhret en stor · Tyngde for at gaae rigtigt, og Skibet behøver
Brev 269 , som han har baaret, hvis · Tyngde han bedst har kjendt; fritagen for Ansvaret
KKS, s. 99 r hende, just fordi hun ingen · Tyngde har paa; i den theatralske Spænding
KKS, s. 99 , kun Letheden aabenbares. En · Tyngde kan tynge Noget ned, men den kan ogsaa
NB24:46 n. / Stemning. / / Hvilken uhyre · Tyngde lægger ikke den christelige Forestilling
BN, s. 113 nden Side, at det med hele sin · Tyngde maatte knuse al den Formastelighed med
KG, s. 145 man strax har Guds uendelige · Tyngde med. / Kjerlighed er Samvittighedens Sag,
NB11:203 og deels fordi jeg har een · Tyngde mere end sædvanligt. / Troende kan jeg
KKS, s. 99 netop fordi han ikke kan faae · Tyngde nok paa sig. Sagen er kun, at Angsten slaaer
OTA, s. 170 rfor skal Tiden hvile som en · Tyngde paa dem, hvorfor skal Adskillelsen lægge
EE1, s. 297 lede det med en ængstende · Tyngde paa hende. Saadanne Offere vare derfor
SD, s. 130 t nerveust Bedrag taler om en · Tyngde paa Hovedet, eller om at det er som faldt
NB28:25 e ind, vilde faae den uhyre · Tyngde paa sig, at gjøre paa en Maade de Andre
NB30:71 stesløshed. / Der maa · Tyngde til – saaledes behøver jo Uhret
NB:65 Tyngde, der hører en betydelig · Tyngde til for at blive saa let at man kan flyve.
NB30:71 std. Tyngden. Og denne · Tyngde var beregnet paa at regulere Timeligheden,
NB30:71 std. som den regulerende · Tyngde, altsaa som Tyngde, men som regulerende
NB31:82 er den meest generende, en uhyre · Tyngde, at saa snart Du er med, saa bliver der
NB:65 elkloderne, fordi de have en uhyre · Tyngde, de svæve ved Hjælp af Tyngden. Dette
NB30:71 behøver Ballast. / Denne · Tyngde, denne regulerende Tyngde, vilde Χstd.
EE1, s. 394 jeg er? jeg er den jordiske · Tyngde, der fængsler Dig til Jorden. Hvad er
NB:65 ed Hjælp af en omvendt virkende · Tyngde, der hører en betydelig Tyngde til for
KKS, s. 99 af Alles Øine er en uhyre · Tyngde, der lægges paa et Menneske; hvor derfor
EE1, s. 115 r han med ethisk Gravitet og · Tyngde, der næsten gjør ham latterlig; i
OTA, s. 280 ngighed, thi Gud har ingen · Tyngde, det har kun det Jordiske og især jordiske
G, s. 46 Legemet havde tabt sin jordiske · Tyngde, det var som havde jeg intet Legeme, netop
Not4:8 forskjelligt fE alle Legemer have · Tyngde, ell. alle Legemer have en Aarsag. /
OTA, s. 430 de alvorlige Betragtningers · Tyngde, for om muligt at holde igjen. Thi denne
KKS, s. 99 r let ved Hjælp af – · Tyngde, man svinger sig høit og frit ved Hjælp
KKS, s. 99 d ganske kunne skjule Byrdens · Tyngde, men hvor den lykkelige Rapport er, der
OTA, s. 410 ikke synker under Lidelsens · Tyngde, men snarere segner under Salighedens Overvægt,
NB30:71 ulerende Tyngde, altsaa som · Tyngde, men som regulerende Tyngde. / Vistnok er
SLV, s. 89 ler jeg ikke Vægten som · Tyngde, men som Velsignelse, vel føler jeg ikke
4T43, s. 167 an negter ikke, at den er en · Tyngde, og at han forsaavidt har mere at bære
BI, s. 304 i taber ganske sin historiske · Tyngde, og den her citerede Passus er saa moderne,
NB:65 sige Troens Lethed er en uendelig · Tyngde, og dens Høide ved et uendeligt Tryk.
3T43, s. 101 erdslige Ønskers jordiske · Tyngde, og hvilede med Vidnesbyrdet i Gud, salig
SD, s. 130 ned paa ham o. s. v., hvilken · Tyngde, og hvilket Tryk dog ikke er noget Udvortes,
BI, s. 202 igjør sig fra den jordiske · Tyngde, saa svæver han i begge Tilfælde.
OTA, s. 403 an, idet han veier Lidelsens · Tyngde, slet ikke veier paa Saligheden: hvad Under
NB12:102 nd en Tyngde – en gavnlig · Tyngde, som de Skinner, der bruges paa det orthopediske
NB:65 g let ved Hjælp af en betydelig · Tyngde, som man paatager sig, at blive objektiv
BI, s. 103 e, men snarere som en jordisk · Tyngde, Tanken mere og mere maa frigjøres for.
OTA, s. 233 ive Hver især en uendelig · Tyngde, ved at gjøre ham tung – som den
NB30:71 e Tyngde, denne regulerende · Tyngde, vilde Χstd. afgive ved at gjøre
NB30:71 / Christendommen som regulerende · Tyngde. / / Saaledes omtrent er det vel gaaet til
NB30:71 Tyngde, men som regulerende · Tyngde. / Vistnok er det nemlig saa, som jeg andetsteds
NB18:66 men Gud er med. Frygtelige · Tyngde: i Bevidsthed om uendelig Intet at formaae
EE1, s. 399 it Bryst, let, uden legemlig · Tyngde; de bløde Former berøre mig neppe;
KKS, s. 99 ledes ved Hjælp af en stor · Tyngde; Fuglen flyver ved Hjælp af en stor Tyngde;
KKS, s. 99 n er ved Hjælp af en uhyre · Tyngde; Haabets høieste Sving er just ved Hjælp
KKS, s. 99 lyver ved Hjælp af en stor · Tyngde; Troens lette Svæven er ved Hjælp
DS, s. 243 gsaa den udtrykker: Du er med · Tyngden af al Din objektive Videnskab, Dine Folianter
OTA, s. 328 Lidelserne der komme, da er · Tyngden det Overveiende, ja endog saaledes det
NB30:71 de Dage o: s: v: / Og fordi · Tyngden gik ud – derfor kan Uhret ikke gaae,
DS, s. 249 dette der uendeligt lægger · Tyngden paa. Eller hvis Christus havde forkyndt
KG, s. 370 som i Naturens Forhold, hvor · Tyngden tillige er Letheden. Himmellegemet svæver
KKS, s. 99 le, at den tynger og udtrykke · Tyngden ved det Modsatte, ved at hæve Noget
KG, s. 370 tfor let, saa bliver Letheden · Tyngden, og det falder tungt – ved Letheden.
NB:65 gt, altsaa jeg løfter det ved · Tyngden. Derfor svæver Himmelkloderne, fordi
NB:65 yngde, de svæve ved Hjælp af · Tyngden. Dette er ligesom i Forhold til det Elastiske:
NB30:71 re Alt, anbragte Χstd. · Tyngden. Og denne Tyngde var beregnet paa at regulere
KG, s. 370 t i det Uendelige – ved · Tyngden; men kommer det ud af sine Bane, bliver
CT, s. 33 er dog ogsaa Fuglen underlagt · Tyngdens Lov. I Sammenligning med Fuglen, der lever,
AE, s. 133 tetens Differents er ogsaa en · Tyngdens Lov. Jo mere man kan simplificere det Ethiske,
AE, s. 119 lhøre Jorden og respektere · Tyngdens Love, saa Springet kun er det Momentane,
EE1, s. 322 en er ubegribelig og spotter · Tyngdens Love. – Hun bemærkede Intet og
BB:25 idstheden, ikke har faaet sit · Tyngdepunct i sig, saa udøver det Mangfoldige et
NB26:6 Følgen blev, at Staten fik to · Tyngde-Punkter: Regjering og Opposition, og tilsidst blev
LP, s. 36 enhed, der giver denne at have · Tyngdepunktet i sig; den befrier denne fra at blive vilkaarlig
NB27:40 d, eller at Χstd. har faaet · Tyngdepunktet paa det forkeerte Sted, eller, at den staaer
EE2, s. 131 mellem Understøttelses- og · Tyngde-Punktet. / Dog, jeg gaaer videre. Du vil maaskee
SD, s. 221 erostat, stiger ved at kaste · Tyngder af sig, saaledes synker den Fortvivlede
NB25:114 g vel at mærke med alle · Tyngder paa. / Da forstod jeg først ret, at
NB20:56 og har yderligere faaet nye · Tyngder paa. Var dette ikke saa, da havde vel jeg
NB26:68 iske Hensyn. Og det vil saa · tynge bestandigt paa Dig som en ond Samvittighed.
NB32:127 se hjælper ikke, derfor · tynge de ikke mere: et Exemplar-Msk. og 1 Million
EE:60 uer«) der øieblikkeligt · tynge det ned igjen, saaledes ogsaa mit Haab;
OTA, s. 230 k til ogsaa at ville jordisk · tynge Dig ned: da skal en Qvindes Daarlighed
KKS, s. 99 den aabenbares. En Tyngde kan · tynge Noget ned, men den kan ogsaa omvendt skjule,
AE, s. 147 g, med Centner-Vægt maatte · tynge paa ethvert Menneskes besværede Samvittighed,
SLV, s. 375 eirens Banner, eller han vil · tynge paa Tilværelsen ved sin Lidelse ɔ:
NB11:192 men i ethvert Fald lad det · tynge, der skal dog ikke handles klogt. /
SLV, s. 337 sad saa yderligt som muligt, · tyngede den lidt ned for at kunne stirre ned i
YTS, s. 266 end Dødens Søvn tynger, · tyngede Forestillingen om Guds Hellighed hans Øie
EE2, s. 209 ig selv. Forfædrenes Skyld · tyngede paa ham, rugede over ham, han segnede under
CT, s. 315 var det Forfærdelige, der · tyngede saaledes paa Din Samvittighed, at Dit Hjerte
Papir 388 at betyde, faaer et behørigt · tyngende Eftertryk. Gjøres dette ikke, saa har
KG, s. 256 Undergang, Fortabelse. Dette · Tyngende er det verdslige og saaledes det ukjerlige
LF, s. 13 l, der lettere end alt jordisk · Tyngende hæver sig i Luften, lettere end Luften,
NB4:154 der lettere end alt jordisk · Tyngende hæver sig i Luften, saa let, at den
JJ:375 saaledes holder mit Legeme som en · tyngende Vægt fast i min Aand, saa det bliver
AE, s. 404 edes holder mit Legeme som en · tyngende Vægt fast ved min Aand, saa det bliver
NB31:148 i min Virken, at ogsaa det · Tyngende, som er Sorg over sin Synd, dog ikke lod
OTA, s. 334 i Livsfare, og den Anden den · Tyngende, vil han dog kun Eet, han vil frelse sit
DS, s. 183 ad der trækker den ned, det · Tyngende; aldrig har nogen Lære saaledes betjent
NB8:83 Scenen er for lille; derfor · tynger Alle paa mig, da Alle ere mere ell. mindre
BI, s. 182 ne Uvæsen. Thi denne Alvor · tynger for meget, ligesom den ogsaa begrændser
DS, s. 243 denskab, der Intet mindre end · tynger i Vægtskaalen. – Naar »
OTA, s. 404 idelsen tynger, men han selv · tynger med paa Lidelsen ved den formastelige Tanke,
OTA, s. 410 lv naar den timelige Lidelse · tynger meest har dog Saligheden Overvægt; at
OTA, s. 404 der, at den timelige Lidelse · tynger meest! Og naar saa den Lidende Øieblikket
OTA, s. 406 lv naar den timelige Lidelse · tynger meest, dog Saligheden Overvægt. I hvilken
OTA, s. 401 lv naar den timelige Lidelse · tynger meest, Evighedens Salighed dog har Overvægt,
OTA, s. 404 og naar den timelige Lidelse · tynger meest, forskaffer en saadan Vægt af
OTA, s. 315 lv naar den timelige Lidelse · tynger meest, har dog Evighedens Salighed Overvægt.
OTA, s. 401 v, naar den timelige Lidelse · tynger meest, har dog Evighedens Salighed Overvægt.
OTA, s. 412 elig, thi selv naar Lidelsen · tynger meest, har dog Saligheden Overvægt.
OTA, s. 412 lv naar den timelige Lidelse · tynger meest, har dog Saligheden Overvægt.
OTA, s. 405 rvægt, selv naar Lidelsen · tynger meest. Hiint Gode er saa uendeligt høiere
TAF, s. 286 at kaste af Dig hvad der jo · tynger og besværer. Hvad kan være lettere!
DS, s. 183 e – betjent af, hvad der · tynger og endeliggjør, Rangspersoner og gagerede
KG, s. 256 re, fordi der er Noget, som · tynger og giver ham en Tilbøielighed til at
KKS, s. 99 ogsaa omvendt skjule, at den · tynger og udtrykke Tyngden ved det Modsatte, ved
CT, s. 158 r ogsaa saa let, naar Modgang · tynger paa den Tanke, som skulde gjøre Svinget,
NB7:59 g til Glæde over Gud, men · tynger paa En, saa man et Øieblik bliver som
CT, s. 55 t den tynger paa ham, nei den · tynger paa ham gjennem den Forestilling, at han
CT, s. 55 n om, at han er Noget, at den · tynger paa ham, nei den tynger paa ham gjennem
OTA, s. 400 ge er bleven Ældre, Livet · tynger paa ham, nu er han ( thi lader os kun haste
CT, s. 55 alle de Andre«, den · tynger paa ham, og med Fortvivlelsens fordoblede
OTA, s. 160 thi det er Frygten selv, der · tynger paa ham, saa han ikke kan komme af Stedet.
EE2, s. 183 har dertil, hvad det er, der · tynger paa ham, saa vil han svare, jeg veed det
KG, s. 293 at tage Synden bort. Naar jeg · tynger paa Tilgivelsen ( det være, at jeg er
KG, s. 279 Herskesyges Nærværelse · tynger som Tordenluftens dumpe Tryk: saa giver
NB12:123 a stærk over paa mig, at hun · tynger sympathetisk og i Guds-Forholdet. Sagen
OTA, s. 405 elsen forskaffer. / Thi naar · tynger vel den timelige Lidelse forfærdeligst
TAF, s. 286 Barn, paa hvem Intet, Intet · tynger, altsaa endnu lettere om Hjertet, forsaavidt
OTA, s. 404 lse, naar ikke blot Lidelsen · tynger, men han selv tynger med paa Lidelsen ved
YTS, s. 266 tungere end Dødens Søvn · tynger, tyngede Forestillingen om Guds Hellighed
NB25:23 at Andre mærke, hvor den · tynger. Den nye Napoleon mangler den intensive
CT, s. 29 attige Fugl sig i Sky, uden at · tynges af Armodens Bekymring, men den Christne
TAF, s. 286 jertet, forsaavidt meget har · tynget paa Dit Hjerte; der er ved Alteret Ingen,
BOA, s. 126 Bestaaende, udarbeide sig til · Type for det Bestaaende; eller han skal for
DD:44 oriske. / d. 28 Aug. 37. / Hvilken · Type for det msklige Hjertes Historie er dog
NB19:52 stus, men hun bliver en · Type paa Dem, der have Troen, men af visse Grunde
Papir 387 ende Individualiteter. Som · Type paa en saadan kunde Saint-Aubain tjene.
Papir 370 urnalisten er jo bleven en · Type, den enkelte døer men Journalisten døer
Papir 373:3 – er ikke. Hummer er en · Type, et » offentligt Ansigt«
NB17:59 « er dog en sandere · Type, just ved sit Livs Alvor, den høiærværdige
AA:17 g, hvorpaa Sprogforvirringen er en · Type, og ligesom man har bemærket, at mange
EE1, s. 108 har lagt Mærke til er, at · Typen for alle andre Opfattelser væsentlig
NB10:208 des en Stat ( Genua) at udfinde · Typen for en Minister i vor Tid: en Hyrekudsk.
NB32:112 den alvorlige Χsten, · Typen, i Sandhed lige saa latterligt som hvis
NB4:78 tet lade den trykke med større · Typer end ellers for dog at naae et vist Arke-Antal.
NB12:112 en, og derfor kan overalt finde · Typer o: D. Dette er slet ingen Feil. Feilen
Papir 372:2 nder, Gjæs, Køer ere · Typer paa et lyksaligt og fuldkomment Liv): er
LA, s. 36 paa Gaden, fordi de ere sande · Typer paa Udvorteshedens Statister, der slet
EE:7 ivid har sine Prophetier, sine · Typer, sine Myther, sit Gamle Testamente. Overalt
SLV, s. 429 lige Tidsaldere forskjellige · Typer. Vor Tid er ikke den daarligste, thi det
BOA, note este Udtryk; det er faktisk, at · Typerne bleve staaende i Officinet, da han formodentligen
BOA, s. 226 han forsaavidt consequent lod · Typerne til hans Prædikener staae i Bogtrykkeriet,
Not13:28 mere foranderligt Dyr end · Typhon ( cfr Platons Phædrus.) / Det er med
AE, s. 91 rallellen med Isis, Osiris og · Typhon beskjæftiger mig ikke, men naar Plutarch
PS n) var et besynderligere Uhyre end · Typhon eller et venligere og mere enkelt Væsen,
Not11:38 r, men dog ikke ganske saaledes · Typhon Gott der Vergangenheit), nyder ingen Tilbedelse,
Not11:38 Guderne ere bange for, at · Typhon skal komme tilsyne. Hades er imidlertid
PS, s. 251 r et besynderligere Uhyre end · Typhon, eller om der var noget Guddommeligt i ham.
PS, s. 244 esynderligt sammensat Dyr end · Typhon, eller om han i sit Væsen har en mildere
AE, note eller et mere sammensat Dyr end · Typhon. / Det følger af sig selv, at jeg blot
G, s. 37 endnu mere foranderligt Dyr end · Typhon.« I Possen derimod virker det underordnede
Not11:38 pterne ansaa Havet for det · typhoniske Element. – Demeter udtrykte altsaa
Not11:37 r sin sidste Kraft. Det er · Typhons, det reale Princips Dødskamp. Osiris
SLV, s. 219 lsk, – men naar der er · Typhus ..... / d. 7. Februar. Morgen. /
EE:107 ldes Bjergprædikenen og derved · typisk ( ligesom den gjør det i dybere Forstand
EE:107 af Bjerget, og antydede saaledes · typisk at Χstus var Lovens Opfyldelse, og
NB12:106 ham; men ellers er det dog nok · typisk at han ikke blev mere end 34 Aar. Skal
NB18:4 Røveren paa Korset noget · Typisk fra en Side som man ikke fremhæver.
NB34:7 eget af det Peer Degnske er noget · Typisk saa ogsaa i denne Replik » vil Du
Papir 29 et maa vel forstaaes saaledes · typisk,: Joh: 11, 7. ( Mth: 27, 34.), / επαυλις
KK:7 ffende, enten man søger det · Typiske deri, at I. blev født paa en underfuld
EE2, s. 247 nfor sig selv i sig selv. Det · typiske Selv er imidlertid det ufuldkomne Selv,
BB:42.a fra hvem Forargelsen udgaaer. / · Typologiens Betydning med H. t. en Theorie om Ahnelser.
Not1:8 ot billedlige Betegnelser. I · typologisk Betydning have Dogmatikerne antaget Sacramenter
CC:2 i ita ambulant, ut habetis nos · typum – Multi enim ambulant, quos sæpe
CC:5 os metipsos præbeamus vobis · typum ut nos imitemini. Nam cum essemus apud
CC:4 sp. sancti, ut facti sitis vos · typus omnibus, qui fidem habent in Macedonia
BI, s. 185 ur, et Pantherdyr, en Ulv, en · Tyr o. s. v., ligne dem, vel at bemærke,
TSA, s. 89 saaledes var samtidig med en · Tyran ( denne være nu et enkelt Menneske eller
OTA, s. 418 hold til Ligemænd. Ak, en · Tyran ( hvis der ellers er nogen saadan, og hvis
CT, s. 95 idelig Oprør, hvor den ene · Tyran afløser den anden, men hvor der dog
AE, s. 145 r sig: den bedste Konge og en · Tyran afstedkomme samme Ulykke. Eller rettere,
SLV, s. 302 et er ligesaa farligt for en · Tyran at nedlægge Herredømmet, som at blive
Papir 491 n Kjød og Blod er som enhver · Tyran baade klog og forsigtig ogsaa billig –
NB32:64 ges Mærke til det, ingen · Tyran despotiserer værre end slige Bagatellerier.
DD:156 Efter den gl. Verdens største · Tyran Dionysius arvede den ny Verdens største
NB9:65 amme Egoitet som er en Despot, en · Tyran en af disse store Skikkelser i den Retning,
Papir 405 Nonsens er det Regjerende. / En · Tyran er dog kun Een, man kan altsaa, hvis det
Papir 405 og Ophøiets Undergang. / En · Tyran er dog M. ell. et enkelt Msk. Han har dog
NB2:16 fast i den fixe Idee, at en · Tyran er et enkelt Msk, saa vilde man ogsaa let
NB15:54 m for en Degn! / Vor Tids Afgud, · Tyran er: » Mængden« det Numeriske.
TSA, s. 80 ogensinde ikke den værste · Tyran handlet som Mængden, eller som, hvad
NB26:26 hvad nogensinde den rædsomste · Tyran har udtænkt eller øvet – er
NB2:44 da en Mand var: Philosoph og · Tyran i Corinth. Denne Combination vilde forekomme
SLV, s. 303 sa var en Datter af Prokles, · Tyran i Epidaurus. Da Moderen var dræbt, flygtede
KG, s. 269 ds, eller en lille, om han er · Tyran i et Keiserdømme, eller Huus-Tyran i
SLV, s. 301 , og blev selv efter Faderen · Tyran i Korinth. Om ham siges der: han talede
SLV, s. 303 ar af hans Ven, Thrasybolus, · Tyran i Milet, der betegnende, skjøndt taust,
NB6:18 re grusom paa flere Maader. En · Tyran kan grusomt lade et Msk. mishandle. Men
NB17:27 delsens Tyrannie. / Fra en anden · Tyran kan man reise til et fremmed Sted –
NB5:95 d Gud, men anseer ham for en · Tyran man snarere smigrer end elskende tilbeder,
Brev 268 a dog en Jernhaand ell. en · Tyran med en Jernhaand, en militair Despot med
AE, s. 292 det igjen hver Enkelt, kun en · Tyran og et afmægtigt Menneske nøies med
SLV, s. 302 vede det, og herskede som · Tyran over Ufrie, selv bunden ved den Vælde,
Papir 405 et Opløb, en Majoritet. / En · Tyran som enkelt Msk. er da saa ophøiet En
SLV, s. 301 rd til Skamme. / Da han blev · Tyran udmærkede han sig ved Mildhed, ved Retfærdighed
BOA, s. 150 ige saa tyrannisk som naar en · Tyran vil misbruge dem til at trælle. /
NB28:45 et lettere. / I at stride med en · Tyran vil nemlig den stridende være forstaaet
OTA, s. 143 Lænker var saa ufri som en · Tyran! Nei, det Verdslige er ikke Eet; mangfoldigt
Papir 1:1 , kalder Paven en Kjetter en · Tyran, Antichrist, en Foragter af Concilierne.
SD, s. 180 ke sig en saadan dæmonisk · Tyran, der følte Trang til at tale med et Menneske
KG, s. 269 samme – den største · Tyran, der har levet, og som havde en Verden at
BI, s. 118 er Soc.s Opfattelse er som en · Tyran, der ikke har Mod til at herske over den
4T44, s. 367 tærke, thi maaskee har en · Tyran, der misbrugte sin Vælde, en Bedrager,
F, s. 516 g Magt, ikke en selvkjærlig · Tyran, der vil stride, men en menneskekjærlig
NB4:50 olk, der enten maa frelses ved en · Tyran, ell. ved et Par Martyrer. / / /
BOA, note en Konge, en Keiser, Paven, en · Tyran, eller Folke-Høvding fra hvem al Fordærvelsen
G, s. 75 han dunkelt opfatter Gud som en · Tyran, hvad Mennesket paa en meningsløs Maade
NB15:62 nskaber triumphere. / Og hvilken · Tyran, hvilken Afgud er det han dyrker ved denne
Brev 268 t at vide, at De venter en · Tyran, hvor jeg venter en Martyr? Det har jeg
NB15:64 ve den Enkelte i Retning af · Tyran, men den religieuse Enkelte, hvis Intention
EE2, s. 115 ikke er, fordi Du er en stolt · Tyran, men fordi hun er et skrøbeligt Væsen?
NB12:138 forresten aldeles været · Tyran, og bestandigt havende dette frygteligt
NB2:16 r og bliver Mængden den eneste · Tyran, og Grund-Fordærvelsen. – Men dette
NB28:45 . Naar En strider med en · Tyran, vel, saa kommer det da til en Afgjørelse,
DD:188 k: og gaae til Grunde som en · Tyran. – / d. 3 Jan: 39. / Det er det samme
NB28:45 den« og at stride med en · Tyran. / / Det Sidste er maaskee det lettere.
SLV, s. 302 nde Indskrift: her hviler en · Tyran. Dog saaledes gjorde Grækerne det ikke;
G, s. 84 e end Frihedsmænd frygte en · Tyran. Hun vilde ængste mig, hvert Øieblik
AE, s. 362 rernes Herre og Eneherskerens · Tyran. Hvo har ikke beundret Napoleon, at han
NB10:184 r den saa klog som enhver anden · Tyran. Men derfor gjælder det om at faae den
NB2:16 Konge, Pave o: s: v:) blive · Tyran. Tyranniet maa blive et Reflexions-Forhold.
SLV, s. 303 om et veiledende Vink for en · Tyran; eller endeligen om Anledningen var Fortvivlelse
NB26:42 » de Andre« · Tyranen. / Dog bliver ogsaa den ethiske Sandhed,
EE2, s. 73 fra Vaner, fra Eensidigheders · Tyrani, fra Luners Aag, og hvor skulde alt sligt
NB:30 lig god Tid. / Journalliteraturens · Tyranie er det ussleste det ringeste af alle Tyrannier;
AE, s. 147 er det han vil: o Rædsel, · tyranisk at ødsle Myriader Menneskeliv. Men hvad
AE, s. 312 Dion gik ombord for at styrte · Tyrannen Dionysius, skal han have sagt, at selv
NB33:32 Ord – at sige det til · Tyrannen er livsfarligt. Hvad gjør man saa? saa
IC, s. 247 hed, en grusom Lyst, som naar · Tyrannen fik Velklangens Nydelse ud af de Martredes
SD, s. 181 r den visse Død: saasnart · Tyrannen havde udtalt sig for ham, blev han ihjelslaaet.
TSA, s. 89 ngden), saa vilde maaskee · Tyrannen misforstaaet betragte dette som en Satire
SLV, s. 302 dragere.« Derfor var · Tyrannen Periander aldrig sikker, og det eneste
3T43, s. 88 der hidsede Folket og bragte · Tyrannen til at skjælve; førtes han dog nu
BI, note eit, feste Rechtlichkeit gegen · Tyrannen und δῆμος, entfernt
NB10:47 , ell. grusom Vellyst ( som naar · Tyrannen ved kunstige Indretninger forvandlede de
SLV, s. 304 ise sagt, og man lærer af · Tyrannen, at det endogsaa er vanskeligt at blive
Papir 405 t Msk. er jo i en vis Forstand, · Tyrannen, det er blot han skaffer et Opløb, en
NB32:106 rre. Saa bliver Publikum · Tyrannen, En som hykkelsk skjules under at være
SLV, s. 301 i eet Menneske: den Vise og · Tyrannen, hvilket vil sige, han blev et Umenneske.
NB29:2 Een, i Demokratiet de Mange · Tyrannen. / Men tilbage til det at have Sag. Man
Papir 405 eg i en Folke-Regjering undflye · Tyrannen. Ethvert Msk. er jo i en vis Forstand, Tyrannen,
SLV, s. 304 dste Gang enedes den Vise og · Tyrannen. Hans fortvivlede Beslutning og Frygt for
NB33:32 – men ikke til · Tyrannen. Saaledes leger Børn – og saaledes
SLV, s. 301 de vise Ord som en Spot over · Tyrannens Hoved, der ved sin Gjerning gjorde sine
3T43, s. 88 de – ja maaskee skulde · Tyrannens Throne være bleven omstyrtet! Men saaledes
EE1, s. 27 Skrig kunde ikke naae hen til · Tyrannens Øre for at forfærde ham, for ham
NB17:102 ris Oxe lød som Musik i · Tyrannens Øre: saaledes lyder det N. T.s gudd.
NB32:106.b le Tyranners Spytslikkere, Du · Tyrannens, Lusenes Øientjener: » Journalisten«!
EE2, s. 122 ddel af Theater-Digter, i den · Tyranner forbeholdne vellystige Nydelse af at pine
Brev 267 ej, / I Pennefolk, som vil · Tyranner fordrive! / I bane for Krigsdespoten en
NB20:22 I Journalister! O, af alle · Tyranner modbydeligste I Journalister, I som tyrrannisere
LA, s. 78 nen, der gjør det, og ikke · Tyranner og hemmeligt Politie, ikke Præster og
SLV, s. 302 d Vinding«. » · Tyranner«, sagde han, » som ville være sikkre,
NB13:64 atvang den mægtigere end alle · Tyranner. / De Orthodoxe ane ikke, at denne deres
NB16:99 orfor? Blev han forfulgt af · Tyranner? Nei, nei, det er næsten kun Barnestreger
BI, note vorledes? kunde de ikke ligesom · Tyrannerne dræbe hvem de vilde, berøve Enhver
BI, s. 250 rykt og underkuet under de 30 · Tyranners ( Sophisternes) Aag. Hegel bemærker
NB32:106.b og væmmeligst af alle · Tyranners Spytslikkere, Du Tyrannens, Lusenes Øientjener:
FV, s. 27 t for, kæmpende mod ethvert · Tyranni, ogsaa det Numeriskes. Denne min Stræben
Not6:18 rt, saa emanciperet fra det · Tyranni, som Overflod ikke mindre end Mangel binder
NB17:39 men kastet mig mod et Slags · Tyrannie – det maa dog snart blive Samtiden
NB:30 le Tyrannier; det er det tryglende · Tyrannie – ligesom en Tigger, hvem man siger
NB4:113 i Maximum til Msk-Frygtens · Tyrannie ( see blot, hvor Frankrig i dette Øieblik
NB:211 Raahedens og Pøbelagtighedens · Tyrannie her hersker i Kiøbh., hvilken ækel
NB29:2 vis Misundelsen og de Manges · Tyrannie ikke altfor stærkt skal sættes i
NB:2 kum, mod Dagbladenes tryglende · Tyrannie o.s:v: – lige saa sømmelig skal
NB29:2 litik eller Ethik) har sagt: · Tyrannie og Demokratie hade hinanden ligesom den
NB4:113 on. / Altsaa enhver Form af · Tyrannie som tilhører ældre Former vil nu
AE, s. 563 være frie? Nei, men det er · Tyrannie, at Alle vil regjere, og ovenikjøbet
AE, s. 563 ok kan paaminde En om. Er det · Tyrannie, at Een vil regjere, og saa lade os Andre
NB18:43 afryste det Pøbelagtighedens · Tyrannie, der despotiserede Alle, mig den Forgudede
NB10:51 l dette af alle tvetydigste · Tyrannie, endnu tvetydigere end en Aagerkarls ( hvortil
NB4:144 om hinanden, et Usselhedens · Tyrannie, hvis Aand var jødisk trællesindet
NB4:32 belagtighedens og Msk-Frygtens · Tyrannie, hvorunder – Pøbelen befinder
NB13:76 t et Jeg skulde være et Slags · Tyrannie, og derfor skal ethvert Jeg nivelleret trykkes
NB5:44 viklede sig, at det var et infamt · Tyrannie, successive forstummede de Anseete, kjede
NB4:113 af al Magt mod Msk-Frygtens · Tyrannie. / Communisme fører i Maximum til M
NB17:27 nier: Dag-Pressens, Udbredelsens · Tyrannie. / Fra en anden Tyran kan man reise til
NB2:54 Ende paa Pøbelagtighedens · Tyrannie. Man finder det forholdsviis dog ret godt,
NB18:44.a ighed, var en Magt og et reent · Tyrannie. Man saae paa hinanden, at der maatte gjøres
NB4:73 dsomste Maalestok som et reent · Tyrannie: det tør Pressen ikke paatale, det skal
NB32:106.b / Væmmeligst af alle Arter · Tyrannie: Lusenes; og væmmeligst af alle Tyranners
NB4:113 Ligheden svarer en Form af · Tyrannie: Msk-Frygt. Det er den jeg allerede har
Papir 366-1.d , Journalernes Brochurernes · Tyrannie; der skrives for » Mængden«,
NB28:36 lidt Mod, maaskee faaer vi endog · Tyrannier – Oppositionen synes ogsaa at være
NB4:113 rksom paa. / Den er af alle · Tyrannier den farligste, deels ogsaa fordi der behøves
Papir 405 er en Afskye o: s: v: / Af alle · Tyrannier er en Folkeregjering den qvalfuldeste,
NB17:27 Replik. / Væmmeligste af alle · Tyrannier: Dag-Pressens, Udbredelsens Tyrannie. /
AE, s. 257 ra det sørgeligste af alle · Tyrannier: Tværhedens og Dumhedens og Stivhedens.
NB:30 det ussleste det ringeste af alle · Tyrannier; det er det tryglende Tyrannie – ligesom
NB29:2 mme Regjeringsform, kun at i · Tyranniet er Een, i Demokratiet de Mange Tyrannen.
SLV, s. 302 og omformede Regjeringen som · Tyranniet krævede det, og herskede som Tyran over
NB2:16 Pave o: s: v:) blive Tyran. · Tyranniet maa blive et Reflexions-Forhold. See her
SLV, s. 304 lige farligt at nedlægge · Tyranniet og at blive det berøvet«, det
NB4:113 el, Geistlighed, selv Penge · Tyranniet). / Men til Ligheden svarer en Form af Tyrannie:
OTA, s. 418 til Ligemænd og Ligemands · Tyranniet, denne onde Aand, man selv maner frem, og
NB29:84 stride mod Massen, Ligmands · Tyranniet, mod Aandløshedens Grin og Piat og Nederdrægtighed
Papir 405 » de Andre« · tyrannisere En. / Naar i denne Tid Præsten prædiker
KG, s. 269 g kjed deraf, og endte med at · tyrannisere Fluer, men sandeligen han blev den Samme!
NB2:16 og Paver og Embedsmænd der vil · tyrannisere os. Ak, Du lieber Augustin. See det er
Oi1, s. 129 som misbruger sin Magt til at · tyrannisere, eller En, hvem Lysten til at regjere bringer
KG, s. 269 et, og som havde en Verden at · tyrannisere, han blev jo dog kjed deraf, og endte med
NB23:9 ller ikke hjælpe at ville · tyrannisere. / Religionsfrihed. / Just vor Tids Begreber
NB11:154 get forfængeligt til selvisk · Tyranniseren over Andre. / Jeg er ogsaa Kjød og Blod,
NB30:132 ber bestandigt nivellerende og · tyranniserende at forvandle Alt til Eensartethed, saa
Brev 40 seire over den Indolents, der · tyranniserer mig; længselsfuldt kommer det fra Den,
NB4:138 g regjere af sine Egne, han skal · tyranniseres af en Fremmed. / Det staaer i Slutningen
Brev 271 gnetten: en fri Forfatning · tyranniseres som aldrig under det absoluteste Monarchie;
NB13:64 r har seiret; Forstanden der har · tyranniseret Begeistring o: D: ned til det Latterlige.
NB30:123 r grusom, ikke intolerant, ikke · tyrannisk – man lader ham jo ikke slaae ihjel,
BOA, s. 117 -Kirken er ikke selvisk, ikke · tyrannisk ( hvad kun Ildesindede og Misfornøiede
EE2, s. 261 ler ikke, at der ligger noget · Tyrannisk heri, da det Samme jo gjælder om ethvert
BOA, s. 150 ntention kan være lige saa · tyrannisk som naar en Tyran vil misbruge dem til
NB24:28 jeg paastod, at Regjeringen var · tyrannisk, ell. misbrugte paa anden Maade sin Magt
DD:208 nger lade os trykke af disse · tyranniske Philosopher. / Ole Wadt. Venner hvor sørgeligt
AE, s. 563 r. Kun Demokratiet, den meest · tyranniske Regjeringsform, forpligter Enhver til positiv
4T44, s. 303 dets Trællestand under en · Tyrans Aag? Hvad er selv den største Helts
PS der med en Tyrans Magt forbandt en · Tyrans Lidenskab, og han havde faaet det Indfald
PS avde levet et Menneske, der med en · Tyrans Magt forbandt en Tyrans Lidenskab, og han
AA:26 lles der p. 8 at Svafurlame faaer · Tyrfing af Troldene, et Sværd der havde den
KK:7 Græcis dicebatur: Hercules · Tyrius. Per hunc deum indicabatur vis solis ɔ:
AE at værge hele Christenheden mod · Tyrken – istedenfor at værge om Troen
AE e er, for at kunne værge os mod · Tyrken og Russen og Romeraaget, og tappert fægte
EE1, s. 277 ee, at man sælger ham til · Tyrken, han vil nok vide at gjøre ham i Penge.
AE roen i sig mod det Sandsebedrag om · Tyrken. / 2) Man siger: nei, ikke enhver Antagelse
SLV, s. 150 ridderligere end et Tog mod · Tyrker, end en Pillegrimsfart, tækkeligere i
Papir 1:1 høiere Aand efter ham, at · Tyrkerne skulde indtage Tydskl:, at Paverne skulde
NB8:38 m naar En vinder et Slag mod · Tyrkerne, og næste Aar igjen maaskee han ell.
Papir 213 ke, førend han var kommen til · Tyrkiet, erindrede, at Flygtningene formodenlig
NB16:57 ved fE at gaae klædt paa · tyrkisk at henlede Opmærksomheden paa sig: saaledes
Not3:14 d en Rantzel om Skulder med · tyrkisk Hvede i, hvoraf han bestandig kastede en
Papir 254 ed II og Keiser Alexander; · tyrkisk Jurisprudents; Migueliana. Nyhedsposten
BI, s. 318 an med Benene overkors som en · tyrkisk Pascha i sit Harem; snart flakker han omkring
BI, s. 328 rrelse. Her sad hun ofte paa · tyrkisk Viis hele Dage, alene, Hænderne ørkesløst
Brev 39 ne anbringes en lille Busk af · tyrkiske Roser troer jeg man kalder dem, nogle ganske
Brev 188 kelte Stæder spiller en · Tyroler og synger dertil. / Du er vel allerede
NB13:33 tilmed næsten øvende · tyrranisk Indflydelse. Skulde saadanne Omstændigheder
NB20:22 igste I Journalister, I som · tyrrannisere ved feig Msk-Frygt. / Imidlertid turde
BB:7 hed, Spil, Havesyge, Lumskhed, · tyrrannisk Undertrykkelse, oprørsk Sind, tøilesløs
Not1:6 15 ( Sodoma og G:) 11, 22 ( · Tyrus og S.) Luc: 12, 47. / Lyksaligheden og
KK:5 amon af Heraclea paa Synoden i · Tyrus sigter ham for, at han i sin Tid er sluppen
Not1:9 skabt i Tiden ( Methodius i · Tyrus) – ell. fra Evighed ( Alexandr.) Augustinus:
BI, note lfærdighed er, der bestandig · tysser paa Athenienserne, for ikke at forskrække
SLV, s. 389 lmodig, Een vender sig om og · tysser paa ham, han troer at han muligen har taget
BI, s. 291 fvexling selv at komme som en · Tyv – om Natten, en Mand i en underordnet
Papir 97:1 ver sig sin Virksomhed som · Tyv bevidst som en Opponeren mod det Bestaaende;
Papir 97:1 llagt denne eller hiin concrete · Tyv dem. Ved denne Idee maa vi nu fornemlig
NB2:101.a egyldig mod enten Eieren er en · Tyv ell. en Redelig. – / Apostlene sige:
JC, s. 44 and eier den, enten det er en · Tyv eller en virkelig Eier, der besidder den.
NB32:90.a ge: hvo er størst Synder en · Tyv eller En, der bogstavelig ansaae Tyverie
NB26:21 n Hoerkarl, en Røver, en · Tyv er i Misgjerningens Øieblik saa langt
2T44, s. 189 komme paa et Menneske som en · Tyv i Natten, inden han fik at vide, hvad der
4T44, s. 321 tet skal komme paa En som en · Tyv i Natten, som Fødselsveerne paa Den,
BA, s. 433 er kommer pludseligere end en · Tyv i Natten, thi ham tænker man sig dog
Oi5, s. 235 ( Christen!) » er · Tyv i sin Næringsvei«; men Snyderiet
DS, s. 235 Næringsvei; thi at være · Tyv i sin Næringsvei, det kan godt forenes
JJ:485 sku ikke mig ved. Enhver er · Tyv i sin Næringsvei, og det er min Næringsvei,
Oi7, s. 288 Grundsætning er: Enhver er · Tyv i sin Næringsvei. » Det er umuligt«,
Oi7, s. 288 lde den Sætning: Enhver er · Tyv i sin Næringsvei. / Hvad Religion angaaer
Oi7, s. 288 r egentligen dette: Enhver er · Tyv i sin Næringsvei. Forresten har han
NB32:62 ndskrænker sig til at være · Tyv i sin Næringsvei; en rar Verden, hvor
Oi7, s. 297 m ellers om Enhver, at han er · Tyv i sin Næringsvei; Præsten gjør
DS, s. 225 være Menneske! Thi see en · Tyv kan stjæle mine Penge; forsaavidt han
BOA, s. 212 en Aabenbaring fra sig som en · Tyv kaster Kosterne fra sig, naar Politiet
NB32:124 ikke uden Sindrighed – en · Tyv kommer jo heller ikke saaledes, at han
Papir 97:1 ænkt sig et vist Ideal af en · Tyv med enkelte store Træk, og nu har man
NB34:33 r et gammelt Kneb, at fE en · Tyv naar han forfølges hitter paa selv at
NB23:79 dem, han blev udskjeldt som · Tyv o: s: v: af Anklageren. Under Proceduren
DS, s. 225 ket blev jeg maaskee ogsaa en · Tyv og en Bagvasker. Men man kan paa en langt
CT, s. 38 fra den Rige. Og dog kan ingen · Tyv og ingen Røver saa ganske tage Alt fra
Papir 97:6 Du Tyveriet, Du, som selv er en · Tyv og stjæler Dit Lys fra Solen!
NB32:124 Mskens Søn skal komme som en · Tyv om Natten. / / / / I den lille Piece af
TTL, s. 453 , Døden er jo ogsaa som en · Tyv om Natten. / Ikke sandt, m. T., saaledes
NB18:30 . / Saaledes kunde en · Tyv sige: paa Mandag agter jeg, om Gud vil,
NB18:70 re Sted i denne Journal: en · Tyv siger: paa Søndag agter jeg, om Gud
NB17:65 jo selv de Skyldige, og hvis en · Tyv skulde bestemme om Tyverie var en Forbrydelse,
CT, s. 38 nkens Magt! Saaledes kan ingen · Tyv stjæle, saaledes kan ingen Voldsmand
AE, s. 361 t allerfarligste, som naar en · Tyv udgiver sig for at være Politiet. I
NB24:91 Overordentlige og at saa en · Tyv vilde sige: jeg er ikke saa ubeskeden,
NB17:15 d paa Gaden og udskjelde ham for · Tyv« o: s: v:; Publikum er forbauset og indigneret
NB33:59 beviis, at hvert Msk er en · Tyv, beviis at hvert Msk. har Fnat, beviis,
Papir 97:5 e Ven i Liv og Død, er ingen · Tyv, elsker ham og vil opoffre Alt for ham,
PS, s. 241 Menneske, ja endog en lumpen · Tyv, gav mig Mine af at være Guden; o, Kjære,
PS, s. 241 Menneske, ja endog en lumpen · Tyv, gav mig Mine af at være hele Slægten?
OTA, s. 174 er om sig, for ikke at sige · Tyv, i sin Næringsvei, naar han sparer og
KG, s. 287 vel og nogen Røver, nogen · Tyv, nogen Voldsmand, kort nogen Forbryder i
Papir 97:1 e har der svævet et Ideal af · Tyv, og vi vil see, at, hvor forskjellig end
NB4:45 gt Msk paa to Maader: man kan som · Tyv, Røver, Bagtaler o: s: v: fratage ham
NB12:187 ngen, ganske bogstavelig, ingen · Tyv, Røver, Bedrager Ingen kan siges saaledes,
Papir 97:1 aa ham som den, der dog er · Tyv, uagtet en Stemme i dens Indre stundom maaskee
Oi8, s. 364 re Tyveriet og ham i at blive · Tyv. / Klag derfor aldrig, naar Du seer det
3T43, s. 96 deraf, at han maaskee er en · Tyv. Den menneskelige Retfærdighed er kun
Oi9, s. 387 gerligt taler om at stoppe en · Tyv. Og som der er blevet raabt Hep efter en
NB17:15 r blevet anholdt af en anden som · Tyv; Personen er meget vel klædt, taler let
Papir 97:1 ar tænkt sig det Slette, det · Tyvagtige osv. som det ene og alene til Grund liggende.
NB11:66 sk som Judas, der havde Hang til · Tyvagtighed, til Kassemester – man kunde da snarere
KG, s. 173 maa man sige, at der er lidt · Tyvagtigt ved den, at den dog stjæler den Elskedes
Papir 223:1 s knyttede Liv ( Munke – · Tyve – Røvere – det spidsborgerlige
KG, s. 176 , at der virkeligen er et for · Tyve ( altsaa ogsaa for Misundelsen) dirkefrit
KG, s. 176 ligesom der er Skatte, hvilke · Tyve ( altsaa ogsaa Misundelsen) ikke formaae
TS, s. 39 estillinger, Begreber jeg nu i · tyve Aar ( saa længe var det) kjendt af Enhver,
NB20:89 men at et Msk paa nogle og · tyve Aar begynder saaledes, hvor har han faaet
DS es Aften, og en Maaned derefter, og · tyve Aar derefter, og endnu i deres Dødsstund
LA, s. 19 er for Inderligheden. Snart i · tyve Aar er dette skeet saaledes, medens det
LA, s. 106 , der forøger Glæden. I · tyve Aar fordobler som bekjendt en Capital sig,
LA, s. 16 xet fra Indtrykket. / I snart · tyve Aar har der bestaaet et lykkeligt Forhold
TS, s. 40 vidtløftigere; hvis jeg fik · tyve Aar igjen, vilde jeg kunne vedblive at
LA, s. 16 ke sige: kun tyve Aar, men: i · tyve Aar! Men da vilde vel hine Fortællingers
TSA, s. 68 Pauser, fordeelt sit Liv paa · tyve Aar, istedetfor at fortætte det i tre
LA, s. 16 Han vilde ikke sige: kun · tyve Aar, men: i tyve Aar! Men da vilde vel
TS, s. 40 ke, da jeg har forberedt mig i · tyve Aar, og ganske uden Bistand er jeg heller
SLV, s. 27 l heller ei mere end nogle og · tyve Aar, slank og fiint bygget, meget mørkladen.
BOA, s. 98 elige Idee, for at skrække · Tyve bort, at raabe paa en Mængde Navne,
Papir 97:5 Idee, udholder han det; de usle · Tyve foragter han, og dog fører Skjebnen
TS, s. 59 tag saa ti Ordbøger, fem og · tyve Fortolkninger: saa kan Du læse den lige
Papir 458 efter at have anvendt sine · tyve kraftfuldeste Aar ( de Aar, i hvilke man
DS, s. 156 i Christenheden) at ikke blot · Tyve og Røvere og Mordere og Hoerkarle, men
NB25:81 d er. Ei heller ere 100,000 · Tyve og Røvere saa farlige for det Sandselige,
Oi5, s. 237 – være stemplede som · Tyve og Røvere, altsaa indenfor Bestemmelsen,
OTA, s. 161 Skriften lærer, ikke blot · Tyve og Røvere, men ogsaa den Frygtagtige
NB:215 , som opfanger nogle enkelte · Tyve og Røvere: naar det offentlige Liv selv
F, s. 493 age, at der igjennem de fire og · tyve Prædikener, hvoraf Værket bestaaer,
CT, s. 86 et idag; imorgen skal maaskee · Tyve stjæle min Rigdom, eller Bagvaskere
SLV, s. 213 g tænke 10 Muligheder, ja · tyve trods min sørgelige Eensidighed, der
NB33:57 t seer en af deres øvede · Tyve ved et Opløb, strax siger: er han tilstede
Papir 97:1 at adskille ham fra simple · Tyve, – hvad enten saa Tyveriet skeer for
Papir 97:1 ntring kan finde hos andre · Tyve, da de staae alt for langt under ham, og
DS, s. 156 Tal end under disse Rubrikker: · Tyve, Røvere, Mordere tilsammen. Saaledes
BOA, s. 96 / Som Leilighed gjør · Tyve, saaledes gjør en saadan usund Giæring,
Papir 97:1 des coursere mange Historier om · Tyve, som tillægges af Nogle Peer Mikkelsen,
DS, s. 189 af det Jordiske, holdt det hen · tyve, tredive, fyrretyve Aar, kort et heelt Liv
EE1, s. 328 Huus, der gjør Leilighed · Tyve. Det gjør imidlertid ikke stort; thi
BI, s. 158 erliv, at Socrates kaldte den · tyveaarige Plato tilbage paa den abstrakte Selverkjendelse,
NB31:38 han risikerer ikke, at det · tyveaarige Vognmandsøg bliver igjen hiin 5aarige
NB23:207 er hemmeligt Chef for en lille · Tyvebande, som man offrer en vis Tid, hvis Forretninger
TTL, s. 453 han vaager over sin Skat, at · Tyvehaand ikke skal bryde ind og tage den fra ham:
EE1, s. 155 ære, det er en evig Skat, · Tyvehaand kan ikke bryde ind og stjæle den, dertil
CT, s. 113 el umuligere!), saa lidet som · Tyvehaand kan stjæle den: saa lidet formaaer al
2T44, s. 189 Afkrog i Verden, hvor ingen · Tyvehaand naaede hen, hvor Ingen vilde søge den,
TTL, s. 454 ragtigt som efterstræbt af · Tyvehaand. / Saa lad da Døden beholde sin Magt,
NB36:25 l, bestjernet o: s: v: han er en · Tyveknegt, aldeles i samme Forstand som En der stjæler
NB36:25 stjæler i denne Verden er en · Tyveknegt; thi alle disse Tusinder og Fløielet
NB30:102 em ind i den Sandhed, at de ere · Tyveknegte – tænk denne Forsamling af Tugthusfanger
NB30:102 har Magt til at udtrykke: I ere · Tyveknegte o: s: v: / Men tænk nu denne Forsamling
Oi5, s. 237 antag, at vi Alle vare · Tyveknegte, hvad Politiet kalder straffede Personer
NB27:9 har stjaalet, han løb med · Tyvekosterne ( Naaden) og skjulte sig i Verdsligheden
BMT, s. 219 t have stjaalet, der beholder · Tyvekosterne. – Viser det sig derimod, at Phænomenet
AA:12 en Totalitet, en Organisme af · Tyve-Liv, forfølge det i hele dets dunkle Side
EE1, s. 145 and og mener, at han har med · Tyven at gjøre og ikke med Tyvens Moder. Forsaavidt
OTA, s. 197 Anmeldelse: saaledes veed jo · Tyven de skjulte Veie – og gaaer ad dem;
BOA, s. 98 ildhed lykkes det kun at faae · Tyven det indbildt. Men Anskrigeren er mere dum
OTA, s. 198 n saadan Skyldig er ikke som · Tyven eller Røveren; den borgerlige Øvrighed
DS, s. 225 aldeles enige, thi sandeligen · Tyven er af samme Mening som jeg, at Penge er
Oi8, s. 364 Tyveriet, naar man straffede · Tyven før han stjal, men at forhindre Tyveriet
Oi8, s. 364 les det Samme) skulde straffe · Tyven førend han stjal. Men naar Forbrydelsen
OTA, s. 305 hed, er dette ikke, som naar · Tyven gjør Ret og Skjel med de Penge, han
NB18:57 rengeste Ethiske, Budene. Dersom · Tyven naar man sagde til ham: Du skal lade være
CT, s. 25 emmes til Natten«, kan · Tyven stjæle, Det der er brugt om Dagen kan
SFV, s. 48 re Bylten, som man tvinger · Tyven til selv at bære Kosterne. Og med denne
Papir 369 r intet Farligere end naar · Tyven udgiver sig for Politiet, intet Farligere
BI, note e to sidste Linier; thi ligesom · Tyven vilde have havt Fordeel ved virkelig at
Oi9, s. 387 raabt efter Præsten: stop · Tyven! Stop ham, han stjæler, hvad der tilhører
DS, s. 225 ikke saa stor Forskjel mellem · Tyven, Bagvaskeren og mig; naar det ret kom til
NB12:187 dre end han, hader Verden ikke; · Tyven, der jo nok saa stærkt som en Gjerrig,
NB34:33 ter paa selv at raabe: stop · Tyven, for at bortlede Opmærksomheden fra sig.
KG, s. 266 Forbrydelse, Misgjerning; thi · Tyven, Røveren, Bedrageren, Voldsmanden, han
DS, s. 226 u forstod mig, Du vilde ansee · Tyven, som stjal Alt fra Dig, for Din største
OTA, s. 197 ad dem – for at opdage · Tyven; men Begges Viden er som Viden den samme.
NB32:28 aber ( uden dog at fornegte · Tyve-Naturen) – men pludselig bliver en Politie-Officiant
NB26:70 g, gjerne tage istedetfor Tiende · Tyvende eller Tredivte – men ikke lade som
CC:18 ud af et Individs Pande, paa · tyvende Haand og meget mere, – hvormeget
SLV, s. 84 faldet selv, hvorved jeg, som · Tyvene sige, laante Manuscriptet, er jo laant
NB10:149 es, og blive at betragte som om · Tyvene til Forsvar for at have slaaet igjen paa
NB20:22 en: hvilken Glæde blandt · Tyvene! Og hvilken Glæde blandt Journalisterne,
NB31:44 var saaledes anseet blandt · Tyvene, at naar man til Nogen af dem sagde: kjender
Papir 101 og Ild« være sagt til · Tyvene; thi Snildhed og Klogskab synes mere at
Papir 456.c fundet – eller kun blot · Tyvene? – tjent med, at han kom til at skrive
EE1, s. 145 yven at gjøre og ikke med · Tyvens Moder. Forsaavidt her nu er Tale om en
BI, note atte bide, / Al Fordeel var paa · Tyvens Side. / Især maa Læseren bemærke
PS, s. 241 i jo alle lige lumpne; ja mit · Tyveri er maaskee mindre skadeligt, da det er
CT, s. 211 en uden at frygte nogen Fare; · Tyveri høres sjeldent, og da kun et ubetydeligt
CT, s. 146 Alt ikke glemme, at ikke blot · Tyveri og Mord og Drukkenskab og Deslige er Synd,
DS, s. 226 dt, at sætte Livsstraf paa · Tyveri og Røveri: for den Art Røveri han
LP, note et Facit til og skjule nu deres · Tyveri ved en saadan Garantie. / Cfr. de 6 første
BI, note en staaer paa Grændsen af et · Tyveri, paa hvilken Maade man ogsaa kan forklare,
SD, s. 161 mte sædelig strengt om · Tyveri, Utugt o. d. Han manglede Synspunktet for
SD, s. 195 ordi den ikke taler om Mord, · Tyveri, Utugt o. D.? Men taler den da ikke derom?
NB18:84 jender een Art Forbrydelse: · Tyverie – frygtelige indirecte Beviis mod
NB21:131 ismen raaber at Eiendom er · Tyverie – ja i Sandhed paa den Maade at eie
NB20:22 i kan jo tænke det) hvor · Tyverie ansaaes for Mskslægtens største Opdagelse,
NB15:85 er da Verden aldrig, at fE. · Tyverie bliver Dyd. Hvo veed det? See paa Frankrig!
BOA, s. 233 ler uskyldig forsaavidt dette · Tyverie efter hans Mening er tilladeligt: saa fremkommer
NB32:90 / At antage saa noget nær at · Tyverie er den eneste Forbrydelse – o, hvor
NB15:85 sig den Overbeviisning: at · Tyverie er Synd. / Hvor Mange ere der vel i dette
NB15:85 der vovede at vedstaae, at · Tyverie er Synd. Det vilde nemlig i saa Fald blive
KG, s. 374 , har begaaet en Brøde, et · Tyverie f. Ex., og Du ikke veed, hvad Du skal gjøre
NB32:90.a ler En, der bogstavelig ansaae · Tyverie for den eneste Art Synd. / Aandelige Synder.
NB20:22 har Ro og Lov til at ansee · Tyverie for en Forbrydelse, og det ansees for en
BOA, s. 233 t forsvare den Sætning: at · Tyverie i Aandens Verden er aldeles tilladeligt.
Papir 456.c Præg af, at han antog, at · Tyverie ikke forekommer – saaledes som det
NB22:148 ndle begyndte at docere om · Tyverie o: D: / Ogsaa Chrysostomus /
NB22:72 . / Nei hvad der som Hoer, Mord, · Tyverie o: s: v: allerede gjør Allarm her paa
NB32:91 r Allarm over er enten – · Tyverie og Alt hvad der angaaer Eiendoms-Sikkerheden,
NB23:207 er – dog det er ikke · Tyverie og Røverie, nei det er fE Calumnie han
NB11:173 Naar man i Forhold til et · Tyverie spørger: hvo har gjort det? saa udfinder
DS, s. 235 ler, ikke bogstavelig gjør · Tyverie til sin Næringsvei; thi at være Tyv
NB17:65 g hvis en Tyv skulde bestemme om · Tyverie var en Forbrydelse, er Udfaldet let at
Oi8, s. 363 ed? Indgreb i Andres Eiendom, · Tyverie, Bedragerie, Alt hvad der forholder sig
KG, s. 374 oget Privat betræffende et · Tyverie, han lader strax den Skyldige fængsle
DS, s. 159 stendommen afskyer Hoer, Mord, · Tyverie, og Alt hvad der forresten kan besmitte
JJ:495 med en anden gjort et betydeligt · Tyverie, og fik ved Delingen blandt Andet 3 Hunderdalesedler.
NB17:60 er den samme, begge Dele er · Tyverie. / Naar en Mand en Aftenstund i Sovekameret,
NB21:131 Titel af Reformator det er · Tyverie. / Verdens-Bevægelsen. / /
NB18:102 stjæle af. Men dette lumpne · Tyverie: at hvad en Anden i uhyre Qval, med Livsfare,
BOA, s. 233 rden er det saa langt fra, at · Tyveriet er tilladeligt, at det er umuligt, fordi
Oi8, s. 364 r han stjal, men at forhindre · Tyveriet og ham i at blive Tyv. / Klag derfor aldrig,
Papir 97:1 ve, – hvad enten saa · Tyveriet skeer for om mulig derved at skaffe ham
Papir 97:6 d, – dog især ynder Du · Tyveriet, Du, som selv er en Tyv og stjæler Dit
Oi8, s. 364 gesom det ikke var at straffe · Tyveriet, naar man straffede Tyven før han stjal,
NB22:8.e ing. Men i Tidens løgnagtige · Tyvesprog hedder det: vi kæmpe for Samvittigheds-Frihed.
DS, s. 169 ande Sammenhæng. Men i vort · Tyvesprog udtrykke vi Mennesker det anderledes, vi
NB31:56 st og sidst det msklige Sprog et · Tyve-Sprog, der hykkelsk altid vender Alt forkeert.
NB30:87 te af at det msklige Sprog er et · Tyvesprog, hvor det man siger betyder noget Andet.
NB27:71 , som altid i dette msklige · Tyvesprog, løgnagtigt endog kalder det Ydmyghed,
NB16:53 eligere. / Saadant er nu Verdens · Tyve-Sprog, naar En paataler den faktiske Nederdrægtighed,
4T44, s. 341 en Øre for Lidenskabernes · Tyvesprog, naar han ikke mærker, at det maa hænge
G, s. 22 , at han kan udtrykke Alt i sit · Tyvesprog, saa intet Suk er saa dybt, at han jo har
NB31:13 r hedder det altid i det msklige · Tyvesprog, som altid taler sort: han var kun Personlighed,
NB32:118 sk-Naturen og dermed i det · Tyve-Sprog, som vi Msker tale. / Det christelige Sprog
TS, s. 89 en Umulighed, hvad dog i det · Tyvesprog, vi Mennesker tale indbyrdes, ikke lød
NB30:49 der det igjen i det msklige · Tyvesprog: det er ethvert Mskes Pligt at gifte sig;
G, s. 22 den Latter, der svarer dertil i · Tyvesproget, og ingen Bøn saa nærgaaende, at han
Papir 508 derover. O, msklige Hyklerie! / · Tyvesproget. / Det anprises som Mildhed, Kjerlighed
DS, s. 170 tingede beruser – det er · Tyvesproget. Christendommen siger: » det Ubetingede
DS, s. 173 n berusende.« Dette er · Tyvesproget. Det hedder, at det er Ens Erkjenden, der,
Papir 508 k ogsaa muligt, at her igjen er · Tyvesproget. Sagen er, man har en hemmelig Gru for at
NB30:87 dette udtrykkes saa i · Tyvesproget: det er feigt at aflive sig selv. Maaskee
G, s. 81 skyldigheden? som det hedder i · Tyvesproget; eller paa Kongens Naade? Jeg veed det ikke;
NB20:22 erne juble. Tænk Dig, at · Tyveverdenen havde opdaget en Maade at stjæle paa,
NB4:15 el, som er Politie-Rapporten i en · Tyvs Sag. Her behøves ingen Undskyldning;
AE, note Incognito var en Røvers, en · Tyvs, en Morders Virkelighed; thi saa dybt er
NB20:22 Gode o: s: v: – ja en · Tyvs-Lovgivning paa de Betingelser var jo en Umulighed.
NB20:22 r: saa har man dog ret gode · Tyvs-Lovgivninger. / Saaledes med Anonymitet. Lad Glandsen
NB29:96 derdrægtighed – en · tyvstiaalet Doceren, men som ganske vist vilde blive
NB22:34 avde Hedenskabet ikke – og · Tzschirner ( i hans Breve til Ch. Leipzig 1828) stemmer
G, s. 10 r Sommerfugle, eller staaer paa · Tæerne for at kigge efter Verdens Herligheder;
AE, s. 366 fri for saaledes at gaae paa · Tæerne, fri for – at nøies med Forholdet
NB24:28 olitisk leflende at gjøre den · tækkelig for Mængden, istedetfor at lære med
NB17:106 n vinder dermed at gjøre sig · tækkelig i » Mængdens« Øine,
NB34:2 og et Værd, gjør hende · tækkelig i den Elskedes Øine. / Og saaledes elsker
CT, s. 183 gik lysteligt hen, gjorde Dig · tækkelig i egne Øine, velbehagelig i Andres,
Oi7, s. 307 lige, hvorved man gjør sig · tækkelig i hans Øine, at man befatter sig med
4T44 ristes paa en alvorlig, men ogsaa · tækkelig Maade. Thi Gud være lovet, der er flere
Papir 263:2 m besidder et godt Hierte, er · tækkelig og munter, hvilket tages meget Hensyn paa,
TTL, s. 428 a ikke ogsaa kunde være en · tækkelig Skik, om Brudefolkene, før de gaae til
4T44, s. 344 om det Onde altid lokker med · tækkelig Skikkelse og da afkaster Masken og lader
4T44, s. 363 r ikke om Nogen vil mene ved · tækkelig Tale at gjøre ham begribeligt, hvad
G, s. 37 et af hende see paa, at hun var · tækkelig, at hele hendes Fremtræden, hendes Syslen
EE2, s. 19 inder hende ret smuk, især · tækkelig, det gjør jeg ogsaa; og dog veed jeg
SLV, s. 450 rædende, har en yndig, en · tækkelig, en livsalig Forkjærlighed for Mellemtanken
EE2, s. 188 ivlelse, saa klædelig, saa · tækkelig, især i Pigernes Øine, ( derom veed
NB15:84 Ingen, maaskee Ingen er saa · tækkelig, som en Præst, der er Politiker. Thi
SLV, s. 151 rker, end en Pillegrimsfart, · tækkeligere i Elskovens Øine end al anden Daad,
PS, s. 239 ste Bloddraabe; og om jeg var · tækkeligere i hans Øine end den reneste blandt Qvinder
BA, note sorgløs, – mildere og · tækkeligere, men manglede det Høieste. Man læse
NB12:44 e, at han ikke blot i Almdl. har · tækkeliggjort de endelige Formaal, men ogsaa stræbt
NB22:36 er virkelig Maalestok, og vinder · Tækkelighed i Ubetydelighedens Øine, der kun elsker
OTA, s. 201 f det Gode, saa dette vinder · Tækkelighed i Verdens Øine og han bliver en allerkjæreste
TTL, s. 395 e uden Skyld men havde fundet · Tækkelighed i Verdens Øine, ak, stakkels bedragne
NB15:84 naturligviis. Just dette er · Tækkelighed i Verdens Øine. Ingen, maaskee Ingen
NB24:99 ve feige, og sidde og vinde · Tækkelighed ved Hjælp af deres Msk-Frygt. Og saa
2T44, s. 198 stsidste, der dog har lidt · Tækkelighed, uagtet det var dette, den arbeidede paa
SLV, s. 93 n lyder med i Gjerningen, er · Tækkelighed. Jeg mener nemlig ingenlunde, at hvad jeg
SLV, s. 112 a godt, saa var det allerede · tækkeligt i mine Øine, saa meget mere som jeg
NB15:84 elige Sandheder – og selv, · tækkeligt i Verdens Øine, existentielt levende
OTA, s. 199 have det Gode, usandt, gjort · tækkeligt, hvorledes Mængden vil vindes, den frygtede
OTA, s. 181 saaledes gjort Lægemidlet · tækkeligt, som denne Overveielse ligesom indyndede
KG, s. 362 i en Fortid, ei heller om at · tækkes de faa Fortræffelige, der leve samtidigen
KG, s. 12 aaledes, at ingen Gjerning kan · tækkes der, uden den er en Kjerlighedens Gjerning:
NB17:36 : s: v:, i denne lette Form · tækkes det Verden, vel nærmest ogsaa som et
Brev 79 ee en Simpelhed, hvorved den · tækkes Dig, vil jeg bede Dig at læse først
CT, s. 74 ldre men lydige Barn, der vil · tækkes Forældrene, i endnu inderligere Forstand
4T43, s. 122 ns Sind vel forberedt til at · tækkes Gud ogsaa ved det næste Ord: Herren
NB33:30 re at vove er Beskedenhed, maa · tækkes Gud som Ydmyghed. Nei, nei det ikke at
KG, s. 116 be, at hans Kjerlighed maa · tækkes Gud. Det er altsaa ikke Hustruen, der skal
CT, s. 189 Fordeel som Noget, der maatte · tækkes Gud. Dog det forstaaer sig, han tilføier
Oi10, s. 412 ave Raad til fuldkomment at · tækkes Gud: Millionairer. / / / 2 /
NB4:24 aaledes maatte lykkes mig at · tækkes ham. / Af en mulig Fredags-Prædiken
KG, s. 362 stelen siger, ei heller om at · tækkes hine Herlige, der have levet i en Fortid,
KG, s. 116 Gud, ikke først søge at · tækkes Hustruen, men først stræbe, at hans
AE, s. 447 forandres ganske blot for at · tækkes Manden, hvorfor skulde det da ikke lykkes
NB23:74 ar ingen Sag, uden den, at ville · tækkes Mskene ved denne Talen om at have en Sag.
NB22:52 lger en Stræben efter at · tækkes, som dog bestandigt opmuntres ved, at om
DD:190 ri«, hvor man begynder at · tælle Aarene, sin Deuteronomion. / d. 6 Jan:
BOA, s. 161 ige, saasnart man begynder at · tælle Aarene: saa begynder man at ville forandre
NB29:79 rt Arithmetik for at kunne · tælle baade Ægene og det Andet – –
NB32:48 lper ikke, stricte taget · tælle de blot med, saa hvis Folkestormens Antal
OTA, s. 191 selv om det lykkedes ham at · tælle dem alle, og et Øieblik at holde dem
Brev 265 jeg kan ikke engang · tælle dem eller gider ikke. Kort at fortælle,
EE1, s. 63 æller de Fleste eller kan · tælle dem. Jeg kunde nu inhærere mit Foregaaende
NB31:83 rge med Dig, græde med Dig, · tælle Dine Taarer – – men forandre
SLV, s. 301 e blandt de Vise have kunnet · tælle en saadan Nar, som Periander var. Men en
OTA, s. 142 Tusindes. Er da det at ville · tælle er det at ville Eet; at tælle og tælle
NB28:71 røvl og Prutten ( thi at · tælle er her at prutte); eller bliver Du blandt
OTA, s. 133 blev Ældre. Man skal kunne · tælle et Træes Aar ved at see paa Barken:
NB3:4 ) at de have mere næsten med at · tælle Faar og Sviin, og a la Augustus med at
NB4:55 faaet dem beskæftigede med at · tælle Faar og Ænder: saaledes er Χstd.
EE1, s. 63 Section tæller eller kan · tælle flere Værker end den anden. Men da dette
NB6:31 hed er saa uendelig, kan han · tælle Haarene paa mit Hoved ( og at sige det
G, s. 61 e Mod; men at see hende blegne, · tælle hendes Taarer, være Vidne til hendes
OTA, s. 273 mange ind, saa jeg ikke kan · tælle længere, saa veed jeg, at der er Forraad
NB32:48 or ikke Gavn – nei de · tælle med, omtrent som hvis der ved en Folkestorm
NB3:4 og Sviin, og a la Augustus med at · tælle Msker, med at agte paa Skindødes Opvækkelse
OTA, s. 142 lle saa det slaaer til, at · tælle og tælle saa det slaaer feil: er det
OTA, s. 142 lle er det at ville Eet; at · tælle og tælle saa det slaaer til, at tælle
CT, s. 110 ig, tælle Øieblikke, og · tælle og tælle sammen – naar det Evige
LA, s. 88 d sig selv, til istedenfor at · tælle og tælle, at finde Hvilen i sig selv
KG, s. 312 rkonger tale om Gavmildhed og · tælle og tælle; men lad os aldrig overhøre,
NB22:42 sikker, han maa flere Gange · tælle om, og dog er det kun et større Antal
EE1, s. 368 tterairt Udgangsøg til at · tælle op i Eventyr, Sagn, Folkeviser, Mythologier,
EE2, s. 253 rfor ikke, om et Menneske kan · tælle op paa Fingrene, hvormange Pligter han
SLV, s. 89 and og Kløgt og Raffineri · tælle op, regne ud og beskrive, hvorledes en
FB, s. 104 aben inddeelte sin Tale ved at · tælle Ordene, saa der gik 50 Ord paa et Punktum
NB15:125 ælleren: vil De nu behage at · tælle paa Knapperne. Den Mening, der saa seirer,
NB15:125 . Hans Opgave skulde være at · tælle paa Knapperne. Saasnart en Sag er uddebatteret,
OL, s. 29 edsommelig, og hvis Een ved at · tælle Pulsslagene mellem Lynild og Torden, vilde
OTA, s. 142 et slaaer til, at tælle og · tælle saa det slaaer feil: er det at ville Eet?
OTA, s. 142 at ville Eet; at tælle og · tælle saa det slaaer til, at tælle og tælle
CT, s. 110 Øieblikke, og tælle og · tælle sammen – naar det Evige faaer Lov
OTA, s. 232 frister det at tælle, at · tælle sig selv med i Mængden, her løber
EE1, s. 141 e overfor en høiere Magt, · tælle sig selv. Alle disse Associationer bære
AE, note til fem, naar det gjaldt om at · tælle Stemmer ( cfr. Xenophon), duede ikke til
F, s. 486 igjen at være Rodemester og · tælle Stemmerne ligesom i sin Tid med Hensyn
Papir 303 er synligt, – saaledes at · tælle Stjerner. / Situation: / Bag ved mig: Orgelet;
BA, s. 441 og veed saa meget, at han kan · tælle Takten, skjøndt han selv aldrig er saa
3T43, s. 76 dernes Mangfoldighed, for at · tælle Tallet paa de Retfærdige, hvis der var
AE, note ig selv, forstod ikke engang at · tælle til fem, naar det gjaldt om at tælle
AE, s. 217 t glædeligt Regnestykke at · tælle til, for hver Gang Tallet forhøies;
BA, s. 441 rer en saadan Hellig ligesom · tælle ved sig selv, aldeles som naar Een, der
CT, s. 110 ligheden gjøre sig vigtig, · tælle Øieblikke, og tælle og tælle sammen
CT, s. 112 blev færdig med, at ville · tælle Øieblikkene og Gangene! Pas for Alt
4T44, s. 377 r har lært hvad det er at · tælle, al den løse Tale, der har Trøstens
LA, s. 88 til istedenfor at tælle og · tælle, at finde Hvilen i sig selv for Gud. Og
OTA, s. 232 r Tallet, her frister det at · tælle, at tælle sig selv med i Mængden,
KG, s. 109 esket er bleven træt af at · tælle, og dog tillige desto mere længselfuld
KG, s. 109 længe Du end bliver ved at · tælle, og Du skal see, dette er forgjæves Arbeide,
SLV, s. 312 feiler, hvis man begynder at · tælle. / Hun saae endogsaa frisk ud, noget bleg,
EE1, s. 141 Herlighed, lod han sit Folk · tælle; i vor Tid derimod kan man sige, at Folkene,
KG, s. 312 om Gavmildhed og tælle og · tælle; men lad os aldrig overhøre, at Christendommen
KG, s. 109 rykket selv at indbyde til at · tælle; men naar da Mennesket er bleven træt
3T43, s. 72 ik er, da man kan begynde at · tælle; thi i ethvert Øieblik fødes der utallige.
OTA, s. 213 it Liv gaae hen i en unyttig · Tællen af de unyttige Lidelsers Dage og Aar, glem
PS, note ae videre. Adskilles Tanken i en · Tællen af Præexistentsens forskjellige Tilstande,
LA, s. 60 Bøiethed, den tillærte · Tællen af Takten i Forhold til den manglende Dandsens
KG, s. 183 r. I samme Øieblik er han, · tællende og veiende, ifærd med at komme ud af
EE1, s. 34 dtages som Draaber, langsomt, · tællende. / Ingen vender tilbage fra de Døde,
Papir 191 ver let en Følge, at han · tæller 2, medens Kl. er 7 o: s: v: / d. 20 Sept.
NB22:42 es mechanisk disse Penge og · tæller aldrig feil. Men sæt der en Aften var
AE, s. 42 ligesom naar en elskende Pige · tæller Bogstaverne i det Brev, han har skrevet
EE1, s. 63 te den Classe øverst, der · tæller de Fleste eller kan tælle dem. Jeg kunde
SLV, s. 312 hører et Kirkeuhrs Slag, · tæller dem, følger deraf ikke, at man veed,
Oi5, s. 246 da Gud selv siger det) at han · tæller den Lidendes Taarer og gjemmer dem i en
BI, s. 318 Tilfældet afgjøre. Han · tæller derfor ligesom Børnene paa Fingrene:
Oi6, s. 266 elagtigste, ligesom den ogsaa · tæller det største Antal Næringsdrivende,
SLV, s. 323 er Tiden, der angives, og 2 · tæller dog; men 1 er jo en Angivelse, som var
EE1, s. 63 t er det, at den ene Section · tæller eller kan tælle flere Værker end
AE, s. 130 Alle og talte Alle, jeg, som · tæller et Menneskes Hovedhaar, vare utallige,
BI, s. 123 dte socratiske, af hvilke han · tæller fire: Protagoras, Phædros, Gorgias,
EE1, s. 62 let vise sig, at een Section · tæller flere Arbeider end en anden, og om den
JJ:470 ber det ikke surr, han som · tæller Haarene. Den Uskyldige faaer derfor ikke
4T44 r et Menneske, at den, medens den · tæller ham Dage til hans Liv, ogsaa med hver Dag
4T44 til hans Liv, ogsaa med hver Dag · tæller ham hans Liv længere bort fra det Guddommelige,
NB34:26 dning, fast som var Idee liig en · Tæller i Banken, der reflecterer paa Tal. /
EE2, s. 162 u: eller Haarskærer, eller · Tæller i Banken, jeg siger bare enten–eller.
PMH, s. 68 and videnskabeligt, at enhver · Tæller i vor philosophiske Bank kunde sige: 1.
EE2, s. 104 kun sparsomt bleve tilmaalte. · Tæller ikke enhver Familie flere saadanne i sit
PS, note Approximations-Milepæl, men · tæller ikke til men fra, ikke hen til Paradoxet,
OTA, s. 231 rkeste. Evigheden derimod · tæller ikke, den Enkelte er bestandigt kun Een,
NB32:34 r være denne Ene. / Evigheden · tæller ikke, er Qvalitet, og saaledes ikke Tallet
OTA, s. 231 Styrke. See, i Timeligheden · tæller man og siger: » een mere eller mindre,
OTA, s. 231 om sig selv! I Timeligheden · tæller man og siger: » een mod Hundrede,
NB33:17 det et stort Tal, aandeligt · tæller man sammen og det store Tal svinder ind
NB33:17 Alting omvendt. Sandseligt · tæller man sammen og saa bliver det et stort Tal,
LA, s. 81 ot om at realisere et Indfald · tæller man sig nogle Stykker sammen, og saa gjør
LA, s. 81 Individ, og ganske consequent · tæller man sig sammen ( man kalder det jo rigtignok
NB23:164 den Kirke, som forfølges og · tæller Martyrer, er eo ipso den sande. /
NB32:48 a er det i sin Orden at han · tæller med i Fordærvelsens Masse. /
SLV, s. 74 isse kalder jeg Erotikere, og · tæller mig selv i deres Tal, Mændene kalde
NB25:61 v er ham en Gjenstand, ja at han · tæller mine Hovedhaar. / See derfor det Sande
KG, s. 109 Forhold til Troen. Forstanden · tæller og tæller, beregner og beregner, men
NB22:42 nder i Omsætning, han · tæller om Aftenen aldeles mechanisk disse Penge
NB:70 shed med hvilken en Physiolog · tæller Pulsslagene, og studerer Nerverne staaer
F, s. 487 Øiet paa de himmelske Ting, · tæller Stjernerne, beregner deres Løb, speider
SLV, s. 244 ng o! stakkels Bedragne, der · tæller Taaren, som lindrer min Sjel) sæt Tallet
FB, s. 207 ndom, og kjender Nøden og · tæller Taarerne og glemmer Intet. / Enten er der
Papir 340:8 rædendes Medvider, naar Du · tæller Taarerne; Du den Sidste ved Dødsleiet,
NB24:57 orstyrrer ham, der sidder han og · tæller Takten o: s: v: Men han skal jo spille
Not6:24 e bleven mig det saa bevidst) og · tæller Timerne til jeg skal see Sæding. Jeg
SLV, s. 196 s interesseret end Eens, der · tæller Tørv. Hvorfor frygter jeg da, hvorfor
BA, s. 441 r, hvorledes han ganske sagte · tæller ved sig selv, og man seer, hvorledes han
SLV, s. 193 / Idag for et Aar siden. Jeg · tæller Øieblikkene; blot en Beleilighed forundes
DD:129 ( Manden Nævner – Konen · Tæller). – Quindens Slaverie – Nordboen
KG, s. 109 roen. Forstanden tæller og · tæller, beregner og beregner, men den naaer aldrig
LA, s. 76 at forholde sig til hinanden, · tæller, som man siger, hinanden Forholds-Yttringen
NB32:34 dee, saa begynder Tallet, thi To · tæller. / Tilsidst bliver saa Tallet saa overmægtigt,
NB33:17 a er det: to. / I Tallets Verden · tæller: Eenheden; i Aandens Verden tælles der
AaS, s. 46 Skridt med dem, medens Dr. B. · tæller: ein, zwei, drei; Noget, alle tydske Underofficierer
NB33:17 en tælles der ikke, eller der · tæller: Forskjelligheden, altsaa der tælles
DD:208 e Nævner for alle msklige · Tællere, Du absolute Aand, som nu ikke længer
NB15:125 d og siger: det er Guds Villie. · Tælleren burde tillige være en hellig Person,
NB2:96 t er blevet Moderen. / Pengene er · Tælleren, Barmhjertigheden er Nævneren. Men Nævneren
NB15:125 vælges een officiel Person: · Tælleren. Han burde være en Analogie til Notarius
NB15:125 teret, siger Præsidenten til · Tælleren: vil De nu behage at tælle paa Knapperne.
NB33:17 ller: Eenheden; i Aandens Verden · tælles der ikke, eller der tæller: Forskjelligheden,
NB33:17 er: Forskjelligheden, altsaa der · tælles ikke. / Men dette maa indøves, ligesom
SLV, s. 429 trætte, naar det ikke kan · tælles paa Fingrene, hvad de udrette, naar den
CT, s. 315 yk saa forfærdeligt, at Du · tælles udenfor. Og Han, der døde for Dig da
PS, s. 248 ysipp til ham, at man kunde i · Tællingen holde et Øieblik inde, og saa, og saa
EE1, s. 264 han nok er den Mand, der kan · tæmme saadan en lille Jomfru. Det lykkes ham
EE2, s. 65 vde Kjærlighed ikke kunnet · tæmme. Ja, sige nu visse Folk, man elsker kun
NB3:69 a forkynder den Forsoningen. · Tænd saa Lygten og gaae om i hele Χstheden
OTA, s. 282 Øieblik mellem hvert nyt · Tænd, saa bliver Tilskueren træt. Kløgtens