S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB11:11 ligt o: s: v:. Collisionen er en · Tænkers Collision med Verden og Mskene, og for
AE, s. 291 kke for den verdenshistoriske · Tænkers comiske Distraction, der glemmer sig selv.
AE, s. 291 at foretrække for den rene · Tænkers comiske Uvirkelighed; og dog er Eneboerens
AE hedens Reflexion er den subjektive · Tænkers Dobbelt-Reflexion. Tænkende tænker
BI en talende, hvorledes en dybsindig · Tænkers dogmatiske Ansigt uden med en Mund, der
AE, s. 326 i Forhold til den subjektive · Tænkers Existents-Meddelelse. Bipersoner, Scenerie
AE, s. 326 Aarhundrede. / Den subjektive · Tænkers Form, hans Meddelelses Form er hans Stiil.
AE, s. 496 rværende kan da kun ved en · Tænkers gudelige Klodderagtighed bringes i denne
AE, s. 570 digterisk-virkelig subjektiv · Tænkers Individualitets-Replik. Jeg er i Lidelses-Historien
NB11:97 d om Meget, hvad der angik denne · Tænkers Levemaade o: s: v: – men netop Intet
AE, s. 275 . Naar man læser en saadan · Tænkers Levnet ( thi hans Skrifter ere maaskee
NB11:97 stus. Dersom En vilde lære en · Tænkers Lære at kjende og til den Ende henvendte
AE, s. 321 eherske det. / Den subjektive · Tænkers Opgave er at forstaae sig selv i Existents.
AE, s. 325 re Menneske. Den subjektive · Tænkers Opgave er at forvandle sig selv til et
TSA, s. 101 gebud og en Digters eller en · Tænkers Ord? Og hvilken er Forskjellen, uden den,
BOA, s. 217 ngebud og en Digters eller en · Tænkers Ord? Og hvilken er Forskjellen, uden den,
AE, s. 326 ig selv er bredt. En abstrakt · Tænkers Person er ligegyldig i Forhold til Tanken,
SLV, s. 339 maaskee foranlediget ved en · Tænkers Veiledning, maaskee ved et tilfældigt
AE, s. 297 r nysgjerrig i Forhold til en · Tænkers Virkelighed, finder det interessant, at
Papir 323:2 et blev en Opgave for en · Tænkers yderste Anstrængelse at knytte en bestemt
NB10:200 ngelsen, der tillige er en · Tænkers. / Jeg har været langt, langt længere
DD:6 ung for Verden den tungeste der kan · tænkes – Selvfornægtelse. / Den Χstnes
TSA, s. 103 d. Det ene Menneske kan ikke · tænkes ( saa hører al Tænkning op, som den
BOA, s. 220 ed. Det ene Menneske kan ikke · tænkes ( saa hører al Tænkning op, som den
EE1, s. 99 r kort Proces og maa altid · tænkes absolut seierrig. Dette kunde synes en
Not9:1 s. De to Stænder maa ikke · tænkes absolut udenfor hinanden ell. i Succession,
Papir 54 1834. / En Inspiration maa enten · tænkes alene at være indskrænket til Apostlenes
SD, s. 220 hvorom vi nu skulle handle, · tænkes altsaa ikke saa meget paa de enkelte nye
KK:11 en uendelige Personlighed her · tænkes at fuldbyrde sig gjennem en evig immanent
FB, s. 182 er dog in casu ikke let kunde · tænkes at have nogen Tilsætning af den Forfængelighed,
SLV, s. 158 agtning af Ægteskabet kan · tænkes at komme igjen i en ganske anden Skikkelse,
TSA, s. 103 enneske qua Menneske kan kun · tænkes at ligge Forskjelligheden indenfor Immanentsens
BOA, s. 220 Menneske qua Menneske kan kun · tænkes at ligge Forskjelligheden indenfor Immanentsens
Papir 204 ilken sidste consequent maa · tænkes at pege paa en Gjenkomst o: s: f:, idet
Papir 13:10 men et saadant Forhold kan ei · tænkes bestaaende med Guds absolute Frihed. /
Not9:1 g maa den msklige Natur ikke · tænkes blot passiv, thi ellers er Forholdet blot
EE:185 Evighed kun at Evigheden ikke maa · tænkes blot som et denominativ af transitus, men
BA, note Frastøden, men saasnart den · tænkes bort, er det hævet, og saasnart den
EE:22 der har sit Udgangspunkt heri maa · tænkes borte, da vi jo skulde vorde Engle lige
SD, s. 214 ennesker tilsidst slet Intet · tænkes derved ( ligesom der ved det at være
Papir 340:15 g Mængde om: kan der · tænkes en forfærdeligere Misforstaaelse end
Not3:18 hiint Folk, og der kan vel · tænkes en Grad Forskjel af et » hvorvidt«
Papir 13:3 ell. først med den? / Kan der · tænkes en Guds Væren uden Skabning? /
SLV, s. 285 t om. Og dog kan der jo ikke · tænkes en mere Indviet, til hvem jeg kunde henvende
NB16:32 r Side.« Kan der nu · tænkes en usædeligere Tale! Og det er Videnskab!
NB33:43 , msklig talt, har Sag, kan ikke · tænkes end dette: at Dem, som vilde holde sig
DD:69 n mere musicalsk Dands kan der vel · tænkes end en saa immateriell, hvor saa at sige
SD, s. 214 e Mængde slet intet Andet · tænkes end ved det aldeles Søgne at være
BA, note r det hævet, og saasnart den · tænkes er den forvandlet, saaledes, at man enten
NB20:127 ver mig som over Andre. Kan der · tænkes et billigere Forslag! O, men end ikke det
SLV, s. 65 xperimenterende. / Skulde der · tænkes et positivt Forhold til Qvinden, da maatte
NB19:34 er det absolute Brud, kan der da · tænkes et smukkere end dette: blot at betinge
4T44, s. 316 Betydning, og hvis der kunde · tænkes et Valg, at et Menneske ved sig selv og
Not1:9 ge paa, men som dog ikke maa · tænkes existerende som saadan. kun Systemet har
EE1, s. 112 og i denne Henseende kan der · tænkes flere Opfattelser af Don Juan, indtil man
KK:7 ndre, mere ell. mindre bevidst · tænkes forhærdende sig imod den. Saaledes at
EE1, s. 355 dst, leer bedst. / Der kunde · tænkes forskjellige Midler til at overraske Cordelia.
EE:22 komnere Tilværelse jo netop maa · tænkes frie for alle de Adspredelser, Alt det
OTA, s. 345 n Byrde, da kan derved ogsaa · tænkes ganske særligen paa en Byrde, som han
SLV, s. 376 nderledes. Der kan jo nemlig · tænkes Hindringer af den Beskaffenhed, at man
FB, s. 201 ænkes, om den end ikke kan · tænkes i Almindelighed; thi saa hæves Paradoxet.
Not5:9 urlige Fødsel om Sjælen maa · tænkes i et spontant Forhold til den skabende
JJ:368 er. Det Indifferente kan kun · tænkes i Forhold til Existents og Vorden. Saasnart
Not10:8 eat mundus. Verden maa ikke · tænkes i Gud. Guds Retfærdighed vil bortskaffe
FF:189 bjekts-Casus – de kunne kun · tænkes i Pluralis og i Forholds-Casus. –
NB2:203 g bør her i Timeligheden ikke · tænkes i Ro. Dersom der var en Plet, hvor der
Not1:8 lse ved Χstendommen maa · tænkes i sig selv een, almindelig, omfattende
Not1:7 til Msk: Frelse ved Chr: maa · tænkes i sine Følger udstrakt til Alle. –
NB23:63 dog sørgeligt, saa lidet der · tænkes i Verden. Man forandrer Regjeringsform,
KG, s. 144 r i Guds Navn. Men som oftest · tænkes ikke herpaa, derimod kun paa, at Elskov
Papir 263:3 et. De 14 første Dage · tænkes ikke paa andet end Fryd og Gammen, men
AE, s. 154 aa netop fordi den er Uvished · tænkes ind med i Alt, ind med altsaa endog i min
Not1:8 Naade –, da kan den ei · tænkes indskrænket til dem, der til en vis
NB12:123 der ikke, uden til visse Tider, · tænkes mere derpaa, ellers har jeg Selvplageriet
SD, s. 227 e, og ubetinget det Ord, der · tænkes mindst ved, og bruges meest skjødesløst,
Papir 97:3 – om han end ei altid maa · tænkes misfornøiet, – dog let kan forenes
Not1:6 og Ulyksalighed, uden at der · tænkes Msk: nægtet Evne og Leilighed i det
NB11:15 Der kan ikke, erotisk talt, · tænkes nogen grusommere og mere oprørende Behandling,
EE1, s. 277 gten i Europa. Der kan ikke · tænkes nogen lykkeligere Existens. Jeg veed det
EE2, s. 326 At have Uret – kan der · tænkes nogen smerteligere Følelse end denne,
IC Spørgsmaal: kan der overhovedet · tænkes nogen taabeligere Modsigelse end den, at
LA, s. 77 vidende om, at der ikke skal · tænkes noget Afgjørende derved. Og man vil
NB20:127 ke det maa skee – kan der · tænkes noget bedre Beviis for, at Χstd ikke
EE2, s. 323 ve forsøgte deri. Kan der · tænkes noget Feigere og mere Trøstesløst
EE2, s. 266 lt er det Pligt, der kan ikke · tænkes noget Kjedsommeligere end denne Sammensnærpen,
EE1, s. 276 tænderforsamling. Kan der · tænkes noget Kjedsommeligere saa vel for de Herrer
EE1, s. 276 ser ved Besparelser. Kan der · tænkes noget Kjedsommeligere. Istedenfor at forøge
NB33:6 traffe, Himlens Salighed. Kan der · tænkes noget Latterligere end at ville bruge en
NB33:6 om vel er muligt. Thi kan der vel · tænkes noget Latterligere end for at frembringe
Not6:13 paaagtede, recenserede ( kan der · tænkes noget latterligere!), – ja misforstaaede,
Oi7, s. 284 ikke praktisk. Eller kan der · tænkes noget mere Bagvendt end den Art Fiskerie,
NB8:53 at slutte sig til Venner! Kan der · tænkes noget mere polemisk end saaledes at maatte
EE1, s. 428 edøve hende. Der kan ikke · tænkes noget mere Uerotisk end denne Passiar om
JJ:208 andkjønnet til ( naar der ikke · tænkes noget Qvindekjøn er jo Kjønsforskjellen
NB3:27 a det Vilkaar! / Der kan ikke let · tænkes noget Taabeligere end den Sludder om at
EE1, s. 45 en Digter-Existents. Kan der · tænkes noget Ulykkeligere? Jeg er udseet, Skjebnen
NB23:203 udover intet Høiere kan · tænkes o: s: v:« er en blot Tanketing.
NB23:203 kke blot en Tanke, der kan · tænkes og bliver tænkt og ligger i den msklige
BA, note un det Almene er derved, at det · tænkes og lader sig tænke ( ikke blot experimenterende;
BOA, s. 122 den er, over hvilken der skal · tænkes og om hvilken man skal yttre sig, desto
BOA, s. 170 nnere Lovtale kunde der vel · tænkes over et Lands Geistlighed, end at den beroliger
Oi10, s. 413 n, det kan der aldeles ikke · tænkes paa at bevæge ham.« Det Hele
Not9:1 den uendelig. Der maa altsaa · tænkes paa dens Fürsichseyn. Opholdelsen ligger
NB28:62 gsaa saaledes, at der ikke altid · tænkes paa det at blive Martyr for Mskene, men
BI, s. 167 e, uden Hensyn til, om derved · tænkes paa en enkelt Person eller paa Magten i
OTA, s. 161 mme. / Naar der ved Straffen · tænkes paa Evighedens Straf, saae det skuffende
BOA, s. 178 kan vel nærmest kun · tænkes paa Fyldestgjørelsen af den Fordring
BMS, s. 123 rkyndelse« nærmest · tænkes paa, hvorvidt nu Forkynderens Liv udtrykker
AE, s. 178 g objektiv Sikkerhed kan ikke · tænkes sammen), den mener at undgaae en Fare,
4T44, s. 368 rt de modsatte Tanker skulle · tænkes sammen, som naar den sørgende Hustru
SD idt Klarhed og Fortvivlelse kunne · tænkes sammen. Hvorvidt fuldkommen Klarhed over
Not11:26 en maatte det ikke snarere · tænkes som den største Indskrænkning ikke
Not9:1 n. Guds Avling maa hell. ei · tænkes som en Liden, ell. som havende Ophør.
NB10:85 g kan hell. ikke just saa ganske · tænkes som et Triumphtog. En Mand der er saa foragtet
EE:39 fast om sit Gjernings Indhold ell. · tænkes som opløst i det Gudd. Alt, og det er
EE1, s. 418 , men dersom denne Vælgen · tænkes som Resultatet af en lang Overveielse,
BI, s. 124 Opfattelser kan nu ingenlunde · tænkes som saa gunstigt stemte mod hinanden, at
BI, s. 345 ikke, at Gud maa spinozistisk · tænkes som Substants, men det kommer deraf, at
Not1:6 Fordømmelse, dersom denne · tænkes som uforanderlig Følge af Msk: Tro og
NB31:142 saaledes maatte han vel · tænkes talende » jeg skal forbarme mig
PS, note er idetmindste ikke socratisk. / · Tænkes Tanken absolut, saa at der altsaa ikke
SLV, s. 357 tlige Kjærlighed ikke kan · tænkes uden Agtelse saa o. s. v. Det kan som Du
KK:7 grebet om Naaden; men hvad der · tænkes uden for denne Naade, men dog i Forhold
KG, s. 38 tænker det Evige, ikke kan · tænkes uden Veemod, ligesom det er sagt med Gysen:
F, s. 518 en ikke, at naar det Uendelige · tænkes udenfor det Endelige, saa blive begge Endeligheder?
Not1:9 / ( Englelæren maa enten · tænkes udgaaet fra en overvunden Polytheisme,
Not1:8 maatte 1) Omvendelse og Tro · tænkes udledt af en overnaturlig uimodstaaeligt
Papir 97:3 / / Naturligviis maa han ogsaa · tænkes udrustet med en høi Grad af Humor1,
Papir 54 . Aands Meddelelse noget, der maa · tænkes udstrakt til hele deres Levetid. ( Noget
EE:39 eligheden, om nemlig Sjælen maa · tænkes ved Døden at slutte sig fast om sit
Not11:34 Et saadant Forhold kan nu ikke · tænkes ved Enden af Skabelsen. Der var kun een
Papir 16 I Collegiet siges at Gud kan ikke · tænkes vilkaarlig at eftergive Straffen; men Straffen
Not1:8 – Ligesom Troen ei kan · tænkes virksom uden Anger, saaledes er Omvendelsen
AE, s. 305 denne Tale Gud virkelig ikke · tænkes værende, saa kan Talen slet ikke komme
NB17:61 n maa lide i denne Verden. / Der · tænkes, at Du ene bekymret for Din Sjels Frelse
NB24:14 ren af Rusland ham kunde det vel · tænkes, at Gud kunde oversee, Gud har saa Meget
TS, s. 73 ighed – dersom det kunde · tænkes, at han vilde sige ligefrem til hende »
AE, s. 292 og ikke kun kan vides ved at · tænkes, da det er hans egen Virkelighed, hvilken
AE, s. 506 Bestemmelse, at den ikke kan · tænkes, er den vanskeligste af alle at fastholde,
DD:48 at Alt kommer an paa hvorledes det · tænkes, hvor altsaa Tænkningen i sin Absoluthed
AE, s. 303 ( i Betydning af Enkelt) der · tænkes, hvor Existentsen giver den existerende
KG, s. 371 kan jo intet gladere Budskab · tænkes, intet mildere, mere forbarmende Ord! Og
AE, s. 506 Dumrianer, fordi den ikke kan · tænkes, og ret som ikke netop den Bestemmelse,
FB, s. 201 eneste Berettigelse, der kan · tænkes, om den end ikke kan tænkes i Almindelighed;
AE, s. 304 dette Udsagn Noget, der skal · tænkes, saa er jo eo ipso Tænken igjen høiere
NB16:60 t meest Fabelagtige der kan · tænkes. / Naar en forhenværende Konge nu boer
NB:102 n saaledes at intet Modbeviis kan · tænkes. Netop derfor kan man ikke have en Overbeviisning
SD, s. 230 d Synden, naar den blot skal · tænkes. Thi Alvoren er just, at Du og jeg er Synder;
SD, s. 230 at være Det, som ikke kan · tænkes; den maa, hvis den vilde gjøre Noget
KK:2 en blot Bevægelse inden vor · Tænke-Sphære, saa at man blot fjerner den Forestilling,
IC, s. 248 sindig, og Noget for den dybe · Tænkning – saa faaer man Ingen til at høre
AE, s. 508 mærke, ikke er Opgave for · Tænkning ( som var Christendommen en Lære, ikke
BA, note id og Rum ere for den abstrakte · Tænkning aldeles identiske ( nacheinander og nebeneinander),
Not8:53 onlige Liv ikke fuldbyrder sig i · Tænkning alene, men i en Totalitæt af Existents-Arter
AE Facitet, sætter den subjektive · Tænkning alt i Vorden, og udelader Resultatet, deels
KG, s. 355 n Tænker forklarer ved sin · Tænkning Andet, og see, han forstaaer sig ikke selv;
Papir 433 Enhver der har nogen sund · Tænkning at disponere over, vil vistnok være
EE1, s. 232 t er umuligt for en immanent · Tænkning at faae fat paa den, dertil er den altfor
Brev 296 lig. For at have med denne · Tænkning at gjøre maa man være en fra tidligste
Not11:23 den p. Ph. har med den fri · Tænkning at gjøre, det viser sig ogsaa her, thi
JC, s. 57 te ved en saa kaldet objektiv · Tænkning at overvinde Tvivlen, var dette en Misforstaaelse;
BI, s. 161 ed Hjælp af den subjective · Tænkning at ville gribe det, og da det at gribe
AE, s. 280 ge var en i Lidenskab ved sin · Tænkning begeistret Existerende, som det var Tilfældet
AE, s. 326 Ex. er i Forhold til abstrakt · Tænkning Brede, men i Forhold til concret Existents-Meddelelse
AE, s. 326 g er i Forhold til abstrakt · Tænkning Brede, men ikke i Forhold til concret Existents-Meddelelse,
JJ:344 l sit Instrument. / den objektive · Tænkning bryder sig slet ikke om den Tænkende,
NB15:25 høieste Principer for al · Tænkning ell. Beviset for dem er jo negativt. Den
BOA, s. 260 ghedens Lyst, eller abstrakt · Tænkning eller hvad det nu er der er det Adspredende,
AE existerende i den. Derfor har hans · Tænkning en anden Art af Reflexion, nemlig Inderlighedens,
AE, s. 292 ed, og høiere i Retning af · Tænkning end Virkelighed, men ikke i Retning af
TSA, s. 91 vet, ikke være til. Deres · Tænkning ender, som viist blev, just der, hvor min
AE, s. 107 s Abbreviatur, om den logiske · Tænkning er abstrakt efter Tilværelse eller abstrakt
AE, s. 76 ipel at have. / Den objektive · Tænkning er aldeles ligegyldig mod Subjektiviteten
Papir 340:11 for den saa kaldte immanente · Tænkning er bleven saa moderne næsten blandt
AE, s. 76 ader sig ramse. Den objektive · Tænkning er derfor blot opmærksom paa sig selv,
AE, s. 276 Menneske. Dog docerer man, at · Tænkning er det Høieste, at Tænkningen indbefatter
AE il man nu antage, at den abstrakte · Tænkning er det Høieste, saa følger deraf,
NB:201 en Redupplicationen af denne · Tænkning er Handling i Livet. Men enhver Tænker,
AE, s. 276 , viser, at man blot docerer. · Tænkning er høiere end Følelse og Phantasie,
AE, s. 276 er Lidenskab; det doceres, at · Tænkning er høiere end Ironie og Humor, og det
AE, note alt derimod, hvor den objektive · Tænkning er i sin Ret, er dens ligefremme Meddelelse
KG, s. 355 Men naar Gjenstanden for Ens · Tænkning er i udvortes Forstand vidtløftig, eller
Papir 250 ningen af samme i Aanden og ved · Tænkning er kun dens væsentlige Form, ikke en
AE Dialektik. / Medens den objektive · Tænkning er ligegyldig ved det tænkende Subjekt
AE, s. 76 Misforstaaelse. Den objektive · Tænkning er ligesom de fleste Mennesker saa inderlig
LA, s. 98 og Objektivitet. Som abstrakt · Tænkning er Raisonnementet ikke dialektisk dybt
AE rklares. Netop fordi den abstrakte · Tænkning er sub specie æterni, seer den bort
NB6:38 ktik og omvendt, samt at min · Tænkning er væsentlig præsentisk. /
AE t vise, hvor svigefuld Menneskenes · Tænkning er, der er ligesom Discipelens Læsning:
AE, note ualitet er, hvor dialektisk den · Tænkning er, i hvilken han har sit daglige Liv.
BOA, s. 215 or den væsentlige og evige · Tænkning et Forsvindende, et Moment, der momentant
NB:201 væk et Sandsebedrag. Hans · Tænkning faaer aldrig Handlingens afgjørende
BI, s. 174 mellem Ironi og en subjektiv · Tænkning finder en ofte skuffende Lighed Sted. Hvad
Papir 371-1.a et Punkt berigtiget ved sin · Tænkning for Andre, som strax gaae ind derpaa, da
TSA, s. 99 r den væsentlige og evige · Tænkning Forsvindende, et Moment, der momentant
Papir 340:11 e Menneskers saa kaldte · Tænkning fra deres Existents, hvor sjelden endog
BI, s. 270 Interesser, og rettede deres · Tænkning fra det bestemte Tilfælde hen paa det
AE ar vidst at frigjøre sig og sin · Tænkning fra ethvert slæbende og krybende Forhold
JJ:192 som kunne give den skarpeste · Tænkning fuldt op at gjøre. / Det er og bliver
Not4:7 tilbage, medens ved enhver anden · Tænkning Gjenstanden kan blive udenfor for mig,
AE, s. 322 / Istedenfor at den abstrakte · Tænkning har den Opgave, at forstaae det Concrete
AE, s. 74 om han selv existerende i sin · Tænkning har det. Kunstnerisk vel at mærke, thi
PMH, s. 74 a an, min Smule philosophiske · Tænkning har dog den gode Egenskab at den hverken
AE, s. 81 , at det existerende Subjekts · Tænkning har en Form, hvori det kan gjengive dette.
BI, s. 176 hvorimod den subjektive · Tænkning har en Skrøbelighed, en Svaghed, igjennem
AE, s. 79 bbelt-reflekterede subjektive · Tænkning har Hemmeligheder, ɔ: al dens væsentlige
Not4:10 Veie, ad hvilke den msklige · Tænkning har hævet sig til Gud. / a) det kosmologiske,
AE, s. 79 ige Meddelelse, den objektive · Tænkning har ingen Hemmeligheder, først den dobbelt-reflekterede
AE, s. 118 med sig selv. Denne objektive · Tænkning har intet Forhold til den existerende Subjektivitet,
AE, s. 92 n kan blive. At den objektive · Tænkning har sin Realitet, nægtes ikke, men i
AE, s. 275 i at existere. Den abstrakte · Tænkning hjælper derfor paa min Udødelighed
BOA, s. 230 Genie, der har sit Liv og sin · Tænkning i det Momentane. Hans egen Existents forklarer
AE, s. 277 omisk! Som den hele abstrakte · Tænkning i Forhold til Christendommen og i Forhold
AE, s. 47 ny Forsagelse, den af al sand · Tænkning i Forhold til den mageløse Opdagelse
AE Forstaaelse af dette; Exempler paa · Tænkning i Retning af at blive subjektiv /
AE, s. 14 taaelse af dette. Exempler paa · Tænkning i Retning af at blive subjektiv. /
Papir 433 verveiende Element af sund · Tænkning i Rigsdagen. Lad det engang blive afgjort
Not11:15 r sig tilbage til den rene · Tænkning i sig, saa er det en ret god Definition
AE, note at han paa eengang vil have sin · Tænkning i sin subjektive Existentses Inderlighed
KK:11 paa den anden Side den spec: · Tænkning ideligt paa nye maa styrke sig og forynge
NB25:56 t de høieste Principer for al · Tænkning ikke kunne bevises men kun tautologisk
NB2:209 end. forholder sig ikke til · Tænkning ikke til Tvivl, men til Villien og til
FB, s. 147 am Isaak igjen, hvilket ingen · Tænkning kan bemægtige sig, fordi Troen netop
TSA, s. 104 en ingen uden en formastelig · Tænkning kan lade forsvinde i den Blasphemie, at
BOA, s. 220 ken ingen uden en formastelig · Tænkning kan lade forsvinde i den Blasphemie, at
AE, s. 102 . Det Sidste den menneskelige · Tænkning kan ville er at ville ud over sig selv
AE, s. 482 er Barnagtighed i Forhold til · Tænkning kjendelig paa, at den kun tænker leilighedsviis,
AE, s. 201 e øverste Principer for al · Tænkning lade sig kun bevise indirecte ( negativt):
AE sitive. Det Positive i Forhold til · Tænkning lader sig henføre til disse Bestemmelser:
FB, s. 149 er hvad der ved en consequent · Tænkning lader sig uddrage af disse. Dette burde
AE, s. 94 e i Forhold til det Evige, al · Tænkning ligger i Immanentsen, og hvad gjør saa
TSA, s. 104 g troende til ham, medens al · Tænkning ligger og er og aander i Immanentsen. Men
BOA, s. 221 ig troende til ham, medens al · Tænkning ligger og er og aander i Immanentsen. Men
AE, s. 74 n subjektive og den objektive · Tænkning maa ogsaa yttre sig i Meddelelsens Form,
AE, s. 81 ts Negativitet ( hvilken hans · Tænkning maa væsentligen gjengive i en adæqvat
AE hvad Fælledsskab har vel logisk · Tænkning med det meest Pathetiske ( Spørgsmaalet
Papir 250 som de have i den msklige · Tænkning nærmest ved den gudd. Væren, hvilket
AE, s. 507 at opgive sin Forstand og sin · Tænkning og at holde sin Sjel paa det Absurde, og
AA:12 everet et Substrat for Andres · Tænkning og Bearbeidelse. Og disse Mennesker staae
KK:2 ningen at være philosophisk · Tænkning og bliver troende og andægtig Tænkning;
Not4:11 is, beroede paa en Forvexling af · Tænkning og Erkjenden. Han rettede sig fornemlig
NB19:27 e jeg udvikles i Retning af · Tænkning og Forstand og Begriben, desto naturligere
NB6:72 er, der vistnok i Retning af · Tænkning og Inderlighed kan præstere meget, ogsaa
Not1:6 navnlig i Sjelens Evner til · Tænkning og Selvbestemmelse. / Act: 17, 29. Jac:
AE, s. 75 elelse, skal modsige hele sin · Tænkning og sin Verdens-Anskuelse, at trøste
Not4:10 ningen er det ene Reale, og · Tænkning og Væren ere identiske. Men Sjælen
BOA, s. 220 e tænkes ( saa hører al · Tænkning op, som den ganske consequent gjør det,
TSA, s. 103 tænkes ( saa hører al · Tænkning op, som den ganske conseqvent gjør det
PS er man ikke har den. Den socratiske · Tænkning ophævede egentligen Disjunctionen, idet
TSA, s. 72 tiske benyttet i Menneskenes · Tænkning over det at handle i Livet; man kommer
Brev 296 saa, at den egl concretere · Tænkning over det Existentielle, dersom man har
KK:2 ik fra Selvfølelse ikke fra · Tænkning over Tænkningen; men just derfor er
KG, s. 356 Vanskelighed, saa bliver hans · Tænkning overfladisk – uagtet det jo rigtignok
KG, s. 356 denne Anstrengelse bliver Ens · Tænkning overfladisk. Thi aandelig forstaaet gjælder
AE, s. 277 aaledes er den saakaldte rene · Tænkning overhovedet en psychologisk Mærkværdighed,
AE, s. 322 trakte concret. Den abstrakte · Tænkning seer bort fra de concrete Mennesker til
AE, s. 244 vilket netop den systematiske · Tænkning seer bort. Ved » Angest«
AE, note noget – og ikke en løs · Tænkning skjult af de meest anmassende Udtryk. /
AE, s. 317 ng. I Retning af Existents er · Tænkning slet ikke høiere end Phantasie og Følelse,
AE, s. 299 agende An-sich) i Forhold til · Tænkning som en Anfægtelse, hvilken lig al anden
Papir 264:3 i Tænkningen; men den hele · Tænkning som gaaende ud fra dette Umidd ( ell. som
IC, s. 201 Mand, der i Grunden overseer · Tænkning som Noget der intetsteds har hjemme, men
KK:2 Tænkning; den philosophiske · Tænkning som saadan var altsaa ikke underordnet
AE, s. 158 sk Forstand er al systematisk · Tænkning sub specie æterni, og forsaavidt er
AE ingen Anden. Medens den objektive · Tænkning sætter Alt i Resultat, og forhjælper
AE, s. 321 lv i Existents. Den abstrakte · Tænkning taler jo rigtignok om Modsigelse, og om
Papir 264:1 rved at den metaphysiske · Tænkning tillige paastaaer at den tænker den
Papir 276:3 ig, har besat mig, saa al min · Tænkning tænker ham med – Jeg har altid
AE, s. 521 Dialektik. – Det for al · Tænkning Utilgjængelige er: at man kan blive
NB36:32 er sig ikke tænke, det er for · Tænkning utilgængelig Umiddelbarhed; men derfor
Papir 340:14 et Msk. ved en abstrakt · Tænkning var istand til at blive saa abstrakt, at
Papir 340:14 en abstrakt phantastisk · Tænkning vil et Msk. omskabe sig selv, ( medens
Papir 340:14 i, at Msk. ved den abstrakte · Tænkning vil gjøre sig selv lige saa uforandret
NB17:23 tænkte, ( det var ogsaa · Tænkning) at først maatte man være paa det
Not11:18 d. n: Ph. har den nødv: · Tænkning) det Aposterioriske, som det Virkelige ikke
Not4:41 -Objekt ( Fornuften – · Tænkning), hvilket den foregaaende Udvikling ikke
SD, s. 228 re menneskelig Forstand og · Tænkning), man maatte rose den Hedning, der virkelig
Papir 277:1 er udenfor den immanente · Tænkning, altsaa udenfor Logiken. / /
Papir 371:2 ler over den primitivere · Tænkning, at den bliver hængende i visse fundamentelle
CC:25 aer som anerkjendt Udbytte af · Tænkning, at det, det kommer an paa, er at leve for
BI, s. 160 n sig ogsaa fra den egentlige · Tænkning, bedaarer Tanken, gjør den kjælen
JJ:261 blot Grændsen for den msklige · Tænkning, den er som de blaae Bjerge, som den Linie,
BI, s. 176 onien ude over den subjektive · Tænkning, den er ude over den, forsaavidt den er
Papir 371-1.a rbundne med den primitivere · Tænkning, der først holder længe ud i stille
BA, s. 447 flydende og sammenløbende · Tænkning, der har afskaffet Definitionen, men fordi
Brev 122 til at vække dem til en · Tænkning, der ikke var beregnet blot paa Examen,
BA, note ndringsværdig mod den moderne · Tænkning, der kun altformeget er løs paa Traaden.
KG, s. 355 det første er en uklar · Tænkning, der lider af den Modsigelse, at Det, der
Not13:38 Anderledes med den menneskelige · Tænkning, der maa have en Grund til at den blev til
AE sentligen interesseret i sin egen · Tænkning, er existerende i den. Derfor har hans Tænkning
NB24:46 Blot een Time at omgaaes den Art · Tænkning, er mere mattende end store Anstrængelser
DD:30 ordøielige for den menneskelige · Tænkning, ere udsonede i en taageagtig, drømmende
Brev 312 rsøg i den emanciperede · Tænkning, et philosophisk specimen o: D:
KK:2 tog, ikke Form af philosophisk · Tænkning, fordi den udgik fra Selvfølelse ikke
BA Enhver, som det vilde ophæve al · Tænkning, fordi der da blev et Individ, der ikke
EE2, s. 204 øvende Middel som abstrakt · Tænkning, fordi det der gjelder om at forholde sig
Papir 250 g offenbaren Sein svarende · Tænkning, fører en indre Nøden og Nødvendighed,
SD, s. 177 dt Andet ogsaa, i Retning af · Tænkning, har en stor Foragt for denne. /
AE t Forhold er lige stridende mod al · Tænkning, hvad enten man reflekterer paa Individet
BOA, note udførlig og anstrængende · Tænkning, hvem det derfor falder let nok at forstaae
KG, s. 355 isk, og derfor bliver al hans · Tænkning, hvor grundig den end synes, dog i Grunden
AE, s. 92 kke, men i Forhold til al den · Tænkning, hvor netop Subjektiviteten maa accentueres,
Not4:7 enfor for mig, saa er derimod den · Tænkning, hvorved jeg tænker mig selv absolut
DS, s. 162 elv i Erkjenden, i Begriben, i · Tænkning, i kunstnerisk Frembringelse o: s: v: det
NB19:30 ldendteste Mesterværk af sand · Tænkning, Kunst o: D:, eller at jeg udretter det
AE, s. 107 re det Objektive har over al · Tænkning, limiteres igjen derved, at det subjektivt
AE, s. 276 ar en Umulighed i Forhold til · Tænkning, man skulde troe, det kun tilhørte den
AE, s. 174 keer i Kraft af den immanente · Tænkning, men gjøres i Kraft af en Beslutning,
AE, s. 265 ikke i Retning af Forstand og · Tænkning, men i Retning af Inderlighed. Quidams Inderlighed
Papir 408 vel kan være klaret ved · Tænkning, men ikke er forsøgt i Anfægtelse,
AE, s. 230 re mellem en umoden og moden · Tænkning, men mellem ikke at existere og at existere.
AE, s. 506 ighed dog ikke som Opgave for · Tænkning, men netop paradox som frastødende til
AE, note Religieuse, hvor den objektive · Tænkning, naar den skal være det Høieste, netop
OiA, s. 9 , flygtigt berørt af denne · Tænkning, nu bedaarede sig selv i et Resultat, han
Not1:8 lighed for den reflecterende · Tænkning, og afskjærer Veien for enhver Slutning,
AE, s. 243 vedet al ligefrem menneskelig · Tænkning, og det gaaer som Intet – stort mere
Not4:7 ingen selv til Gjenstand for · Tænkning, og nægtede alle aprioriske Anskuelser
EE:73 Glæde ved at opgive al objektiv · Tænkning, og ret at udtømme mig i Ønsker og
AE, s. 525 jør det, bryder jeg med al · Tænkning, og skal da ikke være taabelig nok til
Not1:2 ætningerne af den msklige · Tænkning, og styrker Agtelsen for og Tilliden til
Not11:10 r tænkt i den virkelige · Tænkning, som det i Tænkningen Ikke-Tænkte.
AE, s. 74 , men som existerende i denne · Tænkning, som erhvervende denne i sin Inderlighed
EE1, s. 232 saa meget den vil i immanent · Tænkning, styrte sig fra Intet ned i den concreteste
EE2, s. 204 dsprede sig ved den objective · Tænkning, thi et Menneske kan adsprede sig paa mange
Papir 323:2 existerer han ikke i sin · Tænkning, thi saa vilde han vide ganske anderledes
AE, s. 177 Vei fører nu til abstrakt · Tænkning, til Mathematik, til historisk Viden af
AE der beskæftiger sig med logisk · Tænkning, tillige er menneskelig nok til ikke at
Not4:9 re det nødv: Baand for al · Tænkning, Tænkningens Atmosphære etc. deraf
BI, s. 159 har givet sig af med abstrakt · Tænkning, vil vist have bemærket, hvor forførerisk
AE, s. 276 egen Existents modsiger hans · Tænkning, viser, at man blot docerer. Tænkning
AE, s. 293 e Sandsning for høiere end · Tænkning. – Ethisk spørges der rigtigt,
Not4:7 r hævede han i Grunden al · Tænkning. / » Sjælen er ligesom en tabula
AE, s. 525 det end at det strider mod al · Tænkning. / § 3 / Den dialektiske Modsigelse,
Not4:7 dighed og Guds Børns frie · Tænkning. / / Den engelske Philosophie. /
Not11:11 n egl. intetsteds virkelig · Tænkning. / 12. / d. 8 Dec. / Feilen ved Hs Logik
EE:145 en sin Tanke sig selv forklarende · Tænkning. / 26 Juli 39. – / Som det gaaer i
JC, s. 21 ans Liv; thi hans hele Liv var · Tænkning. / Climacus blev Student, tog anden Examen,
EE:88 ligesaa vildledende for al dybere · Tænkning. / d. 29 Mai 39. / Der gives en Livs-Anskuelse,
NB23:203 r benyttet af den – frie · Tænkning. / Forunderligt! Ved Bøn og Paakaldelse
NB17:23 Punkt om Troens Forhold til · Tænkning. / See det kalder man at tænke over Troen
NB:135 ges, der opererer ved Hjælp af · Tænkning. / Sirach 2, 12 / » Vee de frygtagtige
NB25:66 lavere, exseqveret Omvendthedens · Tænkning. / Ælian ( i variæ historiæ) fortæller
Not11:16 r var den blot nødv: · Tænkning. Den er derfor ikke mod Erfaring, tvertimod
AE, s. 279 e den høieste menneskelige · Tænkning. Derimod gaae man ikke hen og sige, at sub
EE1, s. 262 ved en egen Art af abstrakt · Tænkning. Det hun imidlertid efter og ved Abstraktionen
CT, s. 214 ling til et Spørgsmaal for · Tænkning. Dette er af alle Vildfarelser og Udflugter
NB:201 ktik reduppliceret selve sin · Tænkning. Eet er at være skarpsindig i Bøger,
AE, s. 59 e Guders salige Tidsfordriv i · Tænkning. Han maa fremdeles have baade Forestilling
Not13:19 der ikke er Spor af systematisk · Tænkning. Hans Moral falder i følgende Dele, Bog
Papir 371:2 ler jeg mig forladt med min · Tænkning. I hvilkensomhelst Retning næsten jeg
SLV, s. 153 ge det Tilkommende forud ved · Tænkning. Idet han bruger sin Tankes Kraft og sin
AE, s. 75 am i Modsigelse med hele hans · Tænkning. Igjen ligefrem at udsige dette vilde atter
NB17:23 es alt Dette? Ved Dialektik, ved · Tænkning. Jeg drister mig til at paastaae, at der
EE1, s. 232 surditet for enhver immanent · Tænkning. Men derfor er ogsaa Anledningen den morsomste,
Not11:20 t gaae over i den nødv: · Tænkning. Men fordi han havde denne Retning hen til
NB15:19 den og omskaber den ved sin · Tænkning. Men see, for i Sandhed at hvile i denne
AE, s. 507 er trods mod hans Forstand og · Tænkning. Naar han paa dette Absurde sætter hele
Not1:6 Principerne for den msklige · Tænkning. Saaledes behandlede de som orthodoxe Theologer
AE, s. 526 r, døer, er et Brud med al · Tænkning. Skal derimod den Eviges Tilbliven i Tiden
Papir 371:2 ler over den primitivere · Tænkning: at den tager sig saa fattig ud. Tillad
AE, s. 526 istoriske er sammensat mod al · Tænkning: udelader man den første, og forflygtiger
KK:2 bliver troende og andægtig · Tænkning; den philosophiske Tænkning som saadan
SD, s. 210 ori den poneres, er den rene · Tænkning; det Medium er meget for flygtigt til at
AE, s. 230 t fineste af alle Bedrag, ved · Tænkning; han har tænkt alt Muligt, og dog har
AE, s. 299 e Virkeligheden i Forhold til · Tænkning; istedenfor at henvise Virkeligheden til
JC, s. 57 øiere Form end al objektiv · Tænkning; thi den forudsætter denne, men har et
Papir 250 n den ikke begynde med sin · Tænkning; tilmed selv ikke i Sandhed begynde; Guds
AE, s. 303 rfra? – Hvad er concret · Tænkning? Det er den Tænken, hvor der er en Tænkende,
AE, s. 303 uccession. / Hvad er abstrakt · Tænkning? Det er den Tænken, hvor der ingen Tænkende
CT, s. 214 forvandlet til et Problem for · Tænkning? Thi hvad er Pligten? Pligten er hvad man
TSA, s. 104 æsentlig paradox og efter · Tænkningen ( ikke før, foran Tænkningen) mod
BOA, s. 220 væsentlig paradox og efter · Tænkningen ( ikke før, foran Tænkningen) mod
Not9:1 n es seine Form hat. Den med · Tænkningen af det Onde sig identificerende Wollen.
EE1, s. 65 mere man vil gjøre er for · Tænkningen af det Onde. Forsaavidt er hele det Foregaaende
Not9:1 s nødvendige Bestemmelse. · Tænkningen af Forskjellen mell. Godt og Ondt er ikke
NB2:209 v i den Forstand som skulde · Tænkningen afgjøre Noget, saa er Alt tabt –
AE, s. 302 nes, den er Udtrykket for, at · Tænkningen aldeles har forladt Existentsen, at den
AE, s. 319 nde vil f. Ex. Intet have med · Tænkningen at gjøre; en eensidig Handlende vil
AE, s. 319 det en barnagtig Overtro paa · Tænkningen at ville gjøre det. Det Sande er ikke
KK:2 kelige Underordning ophører · Tænkningen at være philosophisk Tænkning og
Not4:8 iver derfor Idealisme ɔ: · Tænkningen bestemmer Alt, thi hvad Tingen er »
KG, s. 355 vidst, sig sin Tilstand under · Tænkningen bevidst, eller hvorledes det gaaer til
AE, note d. Det siges atter og atter, at · Tænkningen bliver concret. Men hvorledes concret?
AE, note or Bestemmelsen abstrakt bliver · Tænkningen concret, ɔ: den forbliver væsentligt
NB2:209 er christeligt Begrebet og · Tænkningen dethroniseret, ligegyldigt enten den vil
BOA, s. 264 eller i Jerusalem, hverken i · Tænkningen eller i Videnskaben, men i Inderlighedens
BI, s. 250 i Forhold derimod til · Tænkningen er den i høi Grad positiv. I sin første
Not4:10 ngen af cogito ergo sum, at · Tænkningen er det ene Reale, og Tænkning og Væren
AE, s. 315 t kan det see godt nok ud, at · Tænkningen er det Høieste, verdenshistorisk ligesaa,
AE Overalt vindes det som afgjort, at · Tænkningen er det Høieste, Videnskaben vender sig
BA forlangte, et gudeligt Forspil; men · Tænkningen fik Intet. Paa en dobbelt Maade holdtes
Not11:17 en gaaer ud fra det blot i · Tænkningen Givne, ligesaalidet ud fra Noget i Erfaringen
AE orholdet til noget Historisk / For · Tænkningen gjelder det, at det Evige er høiere
KK:4 s Strid med Følelsen og med · Tænkningen gjort Begyndelsen til en Forsoning, som
AE, s. 318 nts gjelder dette ikke. Lader · Tænkningen haant om Phantasien, saa lader Phantasien
AE, s. 299 anke-Realitet er Mulighed, og · Tænkningen har blot at afvise ethvert yderligere Spørgsmaal,
Not11:11 gt tilsvarende i Virkeligheden. · Tænkningen har blot sig selv til Indhold, har hele
EE:71.a lleds at de gik paa Eventyr; thi · Tænkningen har ogsaa en vis Gaaen paa Eventyr, der
AE, s. 299 Forskjelligheden. – At · Tænkningen har Realitet, antog den græske Philosophie
NB2:209 ngen til Anstød. Skal nu · Tænkningen have Lov til at afgjøre Noget, fordi
BA tisk med at forklare Adams Synd. Da · Tænkningen her stødte paa Vanskeligheder, valgte
AE, s. 304 ader det sig tænke, saa er · Tænkningen høiere; lader det sig ikke tænke,
FB, s. 147 roen netop begynder der, hvor · Tænkningen hører op. / Problema I /
AE, note sig selv, at jeg blot taler om · Tænkningen i den subjektive existerende Tænker;
NB17:23 . M. og mig er: han vil hævde · Tænkningen i Forhold til Troen, tænke over Troen
DD:48 orledes det tænkes, hvor altsaa · Tænkningen i sin Absoluthed afløser en tilsyneladende
AE, s. 291 ænkte er det Virkelige, at · Tænkningen ikke blot er istand til at tænke, men
BA, s. 319 ret det Tidligere, saaledes at · Tænkningen ikke har Realitet i Kraft af en Forudsætning,
Not11:10 rie, som det, uden hvilken · Tænkningen ikke kan finde Sted, men som dog ikke bliver
AE, s. 276 ts Differents. At Udsagnet om · Tænkningen ikke reduplicerer sig i Forestillingen
Not11:10 ige Tænkning, som det i · Tænkningen Ikke-Tænkte. / Hegel havde altsaa, som
AE, s. 276 nkning er det Høieste, at · Tænkningen indbefatter Alt under sig, og paa samme
Not4:11 var umulig naar der ikke i selve · Tænkningen indeholdtes et Objekt en Væren, at Selvbevidstheden
Not10:9 old. Paa denne Forskjel maa · Tænkningen indlade sig. Vi troe ikke alle paa een
AE, s. 306 psis, der har sin Grund i, at · Tænkningen istedenfor at være tjenende ved at tænke
BI g reflecterede over Reflexion, var · Tænkningen kommen paa en Afvei, og ethvert Skridt,
BI, s. 311 n, maatte den negeres; for at · Tænkningen kunde blive virkelig, maatte den blive
AE, s. 102 ation i Springet. Idet nemlig · Tænkningen lyrisk søger ud over sig selv, er den
SD, s. 233 løitespiller er; men selv · Tænkningen maa dog vistnok indrømme, at Forargelse,
AE, s. 298 Enkelt, og derfor er det, at · Tænkningen maa see bort fra Existents, fordi det Enkelte
NB2:209 kal troe. Det at ville have · Tænkningen med er Ulydighed, ligegyldigt enten den
JC, s. 35 itæt. Kunde det end lykkes · Tænkningen med Hensyn til det Forbigangne at ahne
Not11:17 t gaae over i Seyn og rive · Tænkningen med sig. det er et absolut Prius, som ingen
AE, s. 309 kun fastholdes ved at anvise · Tænkningen Muligheden, Interesseløsheden, Objektiviteten
AE, s. 305 iere, der dog følger af · Tænkningen og syllogistisk naaes, eller noget saa
Not11:3 en, philosophisk Tænken. · Tænkningen opdager nu i dette Indhold dets bevægelige
BA, s. 319 kulde være Forklaringen. At · Tænkningen overhovedet har Realitet, var hele den
Not13:37 us behøvede for at give · Tænkningen Realitet. / opera omnia p. 5 og 6. /
AE, note svarer til det Enkelte, hvorfra · Tænkningen seer bort. Qua Tænker, kan det være
Not4:7 gte protestantiske Princip, · Tænkningen selv til Gjenstand for Tænkning, og
AE, s. 299 sis, der lægger Beslag paa · Tænkningen selv, kan ikke standses ved at gjennemtænkes,
EE2, s. 214 ve Selvbestemmelsens Moment i · Tænkningen siger Philosophien: det Absolute er derved
AE, s. 300 nke er det at existere, hvad · Tænkningen slet ikke har med at gjøre. Men hvorledes
Not11:17 ndents, der kommer saa vel · Tænkningen som Erfaringen zuvor. Dens Prius er ikke
TSA, s. 103 e qua Menneske forsvinde for · Tænkningen som Momenter i Identitetens Totale og Qvalitet.
BOA, s. 220 ke qua Menneske forsvinde for · Tænkningen som Momenter i Identitetens Totale og Qvalitet.
BOA, s. 236 og er Øieblikket et Intet. · Tænkningen standser her ved den forfærdeligste
BA, note ab, med hvilken den veed at lade · Tænkningen støde an mod det Utænkelige, hvilken
AE, s. 312 gt for det Hellige. / At give · Tænkningen Suprematiet over alt Andet er Gnosticisme;
AE, s. 289 r er da en Modsigelse, thi · Tænkningen tager netop omvendt Tilværelse bort
NB2:209 0 o: fl.) at Miraklerne ere · Tænkningen til Anstød. Skal nu Tænkningen have
AE, s. 306 ed til den hæver sig selv, · Tænkningen trænger seierrig igjennem og faaer atter
BI, s. 309 ar Doketisme. Hos Fichte blev · Tænkningen uendeliggjort, Subjectiviteten blev den
OTA, s. 395 nkningens Forstand er for · Tænkningen umuligt, at tvivle derom. Ak, fordi det
KK:2 harakteer, at den underordnede · Tænkningen under Troen og altsaa Philosophien under
JC, s. 22 t til Eet, snart til et Andet, · Tænkningen var og blev hans Lidenskab; men endnu manglede
AE, s. 306 til Hovedsætningen. / Naar · Tænkningen vender sig mod sig selv for at tænke
TSA, s. 100 forkynde dette Nye. Selv om · Tænkningen vilde mene at kunne assimilere sig Læren:
BOA, s. 216 at forkynde dette Ny. Selv om · Tænkningen vilde mene at kunne assimilere sig Læren:
TSA, s. 104 kningen ( ikke før, foran · Tænkningen) mod Tænkningen. Har en saadan Kaldet
BOA, s. 221 nkningen ( ikke før, foran · Tænkningen) mod Tænkningen. Har en saadan Kaldet
AE, s. 317 an svare: ganske rigtigt; for · Tænkningen, den abstrakte Tænken, kan den ikke holde
OTA, s. 395 Ak, fordi det er umuligt for · Tænkningen, deraf følger ikke, at det er umuligt
AE, s. 317 g, som ikke kan holde sig for · Tænkningen, ergo kan man vel tale derom i det populaire
BA, s. 386 gnorere den, fromt bedragende · Tænkningen, for at faae Speculationen flot og Bevægelsen
BI, s. 309 ved at lægge det indenfor · Tænkningen, han uendeliggjorde Jeget i Jeg-Jeget. Det
CT, s. 208 at tænke noget ringere om · Tænkningen, især den rene. Hans Tankes Gang blev
KK:2 odsigelse man kan frembyde for · Tænkningen, men dette er netop Personens Begreb og
BI, s. 161 det man har faaet den udenfor · Tænkningen, nu vil lade Phantasien bøde paa og godtgjøre
AE, s. 517 s at bryde med Forstanden, og · Tænkningen, og Immanentsen, for da at tabe Immanentsens
AE, s. 318 tasien til Gjengjeld haant om · Tænkningen, og ligesaa med Følelsen. Opgaven er
PS, s. 243 i Grunden overalt tilstede i · Tænkningen, ogsaa i den Enkeltes, forsaavidt han jo
JC e, naar det ikke stod i Forhold til · Tænkningen, saaledes var han ogsaa indifferent mod
AE, s. 293 nke. Han suspenderer altsaa · Tænkningen, skal han eller rettere vil han desuagtet
AE, s. 300 es, thi dette maa jo skee ved · Tænkningen, som er paa Oprørerens Side. Den maa
BI, s. 310 er ikke videre. For at nemlig · Tænkningen, Subjectiviteten, skal faae Fylde og Sandhed,
BA, note lder sig, at den er tagen med i · Tænkningen. / Den latinske Sætning unum noris omnes
Papir 340:14 , som ikke kan holde sig for · Tænkningen. / Dette vil sige: ved den abstrakte Tænken
AE, s. 318 e, det Umiddelbare ophæver · Tænkningen. Abstrakt seer det godt nok ud, men jeg
BA, s. 333 Dog var Forklaringen ikke for · Tænkningen. Deraf lader det sig godt forstaae, at et
AE, s. 208 ise, hver Gang han sysler med · Tænkningen. Engang om Aaret at betænke, at man altid
TSA, s. 104 r, foran Tænkningen) mod · Tænkningen. Har en saadan Kaldet en Lære at bringe
BOA, s. 221 r, foran Tænkningen) mod · Tænkningen. Har en saadan Kaldet en Lære at bringe
JC, s. 17 i Tanken eller rettere i · Tænkningen. Ingen elskende Yngling kan inderligere
BI, s. 309 erved frigjorde han uendeligt · Tænkningen. Men denne Tænkningens Uendelighed hos
KG, s. 355 det gaaer til i En selv under · Tænkningen. Men kun det Sidste er væsentligen at
AE, s. 305 det uden videre følger med · Tænkningen. Naar man saaledes har sagt: Gud maa have
FB, s. 150 Paradox, utilgængeligt for · Tænkningen. Og dog er Troen dette Paradox eller ogsaa
NB16:56 re Reflexions-Udbytte for · Tænkningen. Og saaledes kommer han egl. slet ikke til
NB2:176 og pirre ved Mskene og skærpe · Tænkningen. Overveielsens Øieblik er jo ogsaa før
AE, s. 317 Illusion, som forsvinder for · Tænkningen. Rigtigt, men saa er Tænkningens Abstraktion
EE1, s. 65 geste Forstand en Opgave for · Tænkningen; derimod er den anden Stræben med Hensyn
Papir 264:3 overhovedet var Realitæt i · Tænkningen; men den hele Tænkning som gaaende ud
KK:2 else ikke fra Tænkning over · Tænkningen; men just derfor er det eensidigt og ubestemt
Not11:16 kke en blot Tænken over · Tænkningen; thi dette Væsen tænker jo sig selv.).
AE, s. 317 nkningen. Rigtigt, men saa er · Tænkningens Abstraktion igjen et Phantom, der forsvinder
Not1:2 elige Lære kan stride mod · Tænkningens almdl. Love og de almdl. religieuse Ideer,
AE, s. 208 egeistret igjen tager fat paa · Tænkningens Anstrængelse.« Og en saadan
Not4:9 v: Baand for al Tænkning, · Tænkningens Atmosphære etc. deraf Betydningen af
BOA, s. 243 det forstyrres derimod ved · Tænkningens Besindighed og Sammenhæng. Og dog er
JC, s. 34 hi han gjorde Forskjel mellem · Tænkningens Besværlighed og Tankens Vægt. Som
BA, s. 319 n Forudsætning, er da denne · Tænkningens bevidst tilveiebragte Realitet en Forsoning?
NB2:209 ste, som man vil underkaste · Tænkningens Correctiv i den Forstand som skulde Tænkningen
DD:10 tning i Atheisten, der ved · Tænkningens Dialectik fornægter Guderne; det Tragiske
AE, s. 319 ed Videnskab at gjøre; men · Tænkningens Eensidighed frembringer et Skin af at have
AE, s. 319 vil have Alt ved Hjælp af · Tænkningens Eensidighed. En eensidig Troende vil f.
EE1, s. 97 oncentreret i eet Individ er · Tænkningens egen Medfør, hvorimod at tænke sig
EE1, s. 65 en Stræben med Hensyn til · Tænkningens egentlige Gebeet aldeles udenvælts.
Not4:11 r de to første, thi naar ikke · Tænkningens eget Væsen bliver udforsket, kunde jo
BI, s. 175 Ironiens er negativ, hvorimod · Tænkningens er positiv. Plato var derfor i en anden
BI, s. 159 g. Men dette Negative, som er · Tænkningens evige Uro, adskillende og forbindende,
BA, note r Feil føder sin egen Fjende. · Tænkningens Feil har Dialektiken uden for sig, Stemningens
KG, s. 275 en for den Kjerlige, om end i · Tænkningens Forstand den uendelige Lethed, i en anden
OTA, s. 395 ere end det Sikkre: at det i · Tænkningens Forstand er for Tænkningen umuligt,
AE, s. 290 gt. At det jeg tænker er i · Tænkningens Forstand, behøver jo intet Beviis, eller
Papir 369 alitativ. I Forhold til en · Tænkningens Forvirring ved Selvreflexion er Ethik det
Not11:22 des ikke Tænken, det er · Tænkningens første Objekt ( primum quod se objicit
BI, s. 305 ammenhæng, revet den ud af · Tænkningens Gebeet og directe anvendt den paa Virkeligheden
BI, s. 246 ig den Trold, der huserer paa · Tænkningens Gebet, og dens Navn er Legio. Med disse
NB4:62 Miil, og siddet i Vognen salig i · Tænkningens Gjering, saa er mit Legeme successive blevet
JC, s. 26 nart glemte han denne Smerte i · Tænkningens Glæde. / Ved at lytte til de Andres
AeV, s. 83 s Modsigelse: at nøies med · Tænkningens guddommelige Nydelse. Den existentielle
PS, s. 243 e dens Undergang. Dette er da · Tænkningens høieste Paradox, at ville opdage Noget,
AE, s. 413 nde. / Som for en Existerende · Tænkningens høieste Principer kun lade sig bevise
AE, s. 275 tte dette bestemte Noget og · Tænkningens Idealitet sammen ved at ville tænke
Not11:22 cogitationi), der ikke er · Tænkningens Indhold men kan blive det. Man kunde indvende,
PS, s. 243 ikke selv kan tænke. Denne · Tænkningens Lidenskab er i Grunden overalt tilstede
BOA, s. 158 ar Tid og Taalmod og Alvor og · Tænkningens Lidenskab til vel optugtet at respektere
JJ:458 andens Evne, Sindets Frihed, · Tænkningens Lidenskab. Man sammenligne Nutiden, nu
NB32:36 nkeligt i Logik at oplyse · Tænkningens Love med interessante Exempler –
AE, s. 101 vrigt ganske rigtigt angivet · Tænkningens lyriske Culmination i Springet. Idet nemlig
BA, s. 354 gesaa lidet i Skriftens som i · Tænkningens Medfør. Muligheden er at kunne. I et
BB:1 Følelsens Fylde og Dybde, i · Tænkningens mod Ideer rettede Kraft, hvori vi maae
BA, s. 416 el for min egen Skyld som for · Tænkningens og for Næstens Skyld, at udtrykke det
EE2, s. 169 r to Sphærer med hinanden, · Tænkningens og Frihedens. For Tanken bestaaer Modsætningen
DD:49 nker noget som Virkeligt ( · Tænkningens og Virkelighedens Identitæt). Conjunctivet
CT, s. 207 ger strax i ham, Tænkeren, · Tænkningens Retning: om Gud ogsaa er Kjerlighed –
AE, s. 306 r nok træt. Med Hensyn til · Tænkningens Selv-Reflexion lader dette sig ikke sige,
AE lelsens Stadier ere tilbagelagte, · Tænkningens som det høieste er det sidste. Overalt
JJ:204 er Syndsbevidsthed. / Der gives i · Tænkningens Sphære en Prutten, en til en vis Grad
BI, s. 78 fra at arbeide sig op i selve · Tænkningens Sphære. Denne socratiske Mulighed af
KG, s. 354 og stærkere, der strammer · Tænkningens Streng, og saa, fra den anden Side, i Stigen
AE, s. 317 deordnede. I Existents bliver · Tænkningens Suprematie forvirrende. Naar man f. Ex.
NB2:209 k, Ak. Er det da ikke ogsaa · Tænkningens Suprematie, naar den afgjør, at jeg
Brev 5 e, for atter at hengive mig til det · Tænkningens Sværmeri, hvorved Guderne har givet
Papir 344:1 om Efteraaret, der igjen er · Tænkningens Tid. Jeg har forlængst træt opgivet
AE, s. 513 enskabens og Kundskabernes og · Tænkningens trange Vei, springer fra og bliver absolut
BI, s. 309 ligt Tænkningen. Men denne · Tænkningens Uendelighed hos Fichte er ligesom al Fichtes
EE1, s. 177 men formaaer det ikke. Denne · Tænkningens Vei er uendelig og hører først op,
NB:201 Dialektik i Bøger er blot · Tænkningens, men Redupplicationen af denne Tænkning
NB:201 , som ikke redupplicerer sin · Tænknings Dialektik han udvikler i eet væk et
PS, s. 220 rer. Dette er den socratiske · Tænknings Dybsind, dette hans ædle gjennemførte
PS, note ande, da er denne approximerende · Tænknings evige præ' er ligesom den tilsvarende
TTL, s. 437 orestilling i den ligegyldige · Tænknings Fjernhed er ingen virkelig Forestilling.
AE, s. 276 aet sig selv og den abstrakte · Tænknings Forhold til Existents, enten følger
IC, s. 92 ller i den meest phantastiske · Tænknings Forvildelser Mulighed af en, menneskelig
AE, s. 76 den har ikke hiin subjektive · Tænknings gudfrygtige og humane Omsorg i at meddele
AE ektisk Bornerethed; thi i den rene · Tænknings himmelske sub specie æterni er Distinctionen
AE, s. 71 nnesker om sig i den eensomme · Tænknings Livsfare, da denne jo netop er Veien. Alt
NB11:53 en forvirret og formastelig · Tænknings Løsagtighed. / Det er et deiligt Vers,
EE2, s. 214 Absolute, og deri ligger min · Tænknings Nødvendighed, deri ligger den Nødvendighed,
BOA, s. 256 ivt Spring fra den abstrakte · Tænknings Objektivitet kom til sig selv, thi al Religieusitet
BOA, s. 256 sætning til den abstrakte · Tænknings Objektivitet og Interesseløshed maa
AE, s. 322 rømme, at den systematiske · Tænknings Opgaver ere langt større, og at saadanne
AE, s. 303 saa det sige, i den abstrakte · Tænknings Sprog at spørge om Virkelighed i Betydning
BI, s. 175 et ironiske og den subjektive · Tænknings Standpunkt bliver altsaa en Personlighed
AE, s. 180 i Tjeneste hos en phantastisk · Tænknings Stundesløshed, saa vilde den have indseet,
Not1:7 dommen har gjort til vor · Tænknings urokkelige Ledestjerne, som den 4) sikkrer
AE, s. 283 tere ved Hjælp af den rene · Tænknings Veiledning, er ligesom at skulle reise
OiA, s. 9 Energie havde omfattet denne · Tænknings Verdens-Anskuelse, tilegnet sig den, fundet
KG, s. 232 ven det ægte-dybe den dybe · Tænknings ægte Dybsind. Viden er ikke Mistroiskhed;
BI, s. 213 mmenligning med hans Aands og · Tænknings, smlgn. Pag. 106: Dieß Dämonion des
Brev 177 kunde være faldet en mindre · Tænksom ind, da den ikke just udmærker sig ved
AE, s. 93 g Usalighed. Den menneskelige · Tænksomhed bærer sig anderledes ad. En evig Salighed
AE, note vilde vistnok den menneskelige · Tænksomhed have fundet, at det er Noget at spørge
AE, s. 93 te. Vidunderlige menneskelige · Tænksomhed, hvo kan skue Dig ind i dit tænksomme
PCS, s. 128 gnante Betydning: Studium, · Tænksomhed, Reflexionens Omsorg for hver end den mindste
PCS, s. 143 aneder og hele sit Genie, sin · Tænksomhed, sin Flid for at løse Opgaven. /
EE1, s. 85 ver utænkeligt for lutter · Tænksomhed. / En saadan Behandling af Tryllefløiten
AE, s. 93 r Resultatet af den fortsatte · Tænksomhed: det Ene forstaaer man, det Andet lader
AE, s. 93 gjør saa den menneskelige · Tænksomhed? Den gjør ikke som Smulerne, den bliver
AE, s. 94 gjør saa den menneskelige · Tænksomhed? Den tænker Immanentsen, lader som denne
Ded:119 fra For. / Til / Reflexionens og · Tænksomhedens store Komiker / Danmarks største /
TSA, s. 93 af en Tænker, vil vel den · tænksomme Læser finde det i sin Orden, at jeg
AE, s. 93 d, hvo kan skue Dig ind i dit · tænksomme Øie uden en stille Opløftelse! Altsaa
EE1, s. 85 æg seer saa dybsindigt og · tænksomt ud, at det næsten bliver utænkeligt
PCS, s. 129 id benytter han saa intensivt · tænksomt, at det bliver Studium. Der er derfor maaskee
SLV, s. 27 . Udtrykket i hans Ansigt var · tænksomt, men mere end dette behagede hans Mine,
NB35:13 Msker« har man vel · tænkt » det indrømme vi, det er Nonsens
KK:2 sig ikke selv, men bliver kun · tænkt ɔ: er virkelig ikke i og for sig absolut,
NB2:88 s at udtrykke hvad de hidtil have · tænkt – og hvor der derimod ganske rigtigt
NB16:46 er jeg mig at Styrelsen har · tænkt – vel det skal forundes ham. Men
F, s. 501 ar skrevet den, er Een, der har · tænkt Adskilligt over den Sag, om hvilken han
2T43, s. 20 ar jo ædelt og velvilligt · tænkt af ham. Men den, der ikke havde det, han
AE, s. 93 nke. Dette er philosophisk · tænkt aldeles i sin Orden. Nu kommer Christendommen
SLV, s. 388 ham, thi det at han selv har · tænkt alt det Comiske, beviser netop, at han
AE, s. 230 rag, ved Tænkning; han har · tænkt alt Muligt, og dog har han slet ikke existeret.
SLV, s. 350 Den stakkels Hustru! hun har · tænkt Alt, hvad hun kan hitte paa; siger jeg
Papir 307 nden troer jeg, at jeg har · tænkt altfor meget over den Sag, og derved gjort
Papir 382 ttelses Slutning, har jeg · tænkt at afrunde hvert Hefte lyrisk eller dialektisk
Not8:20 r underligt, jeg har egl. aldrig · tænkt at blive gift, men at det paa den Maade
AE, s. 334 , der for sit Vedkommende har · tænkt at hans Forældre vel har sørget for
Papir 446 eg rigtignok et Øieblik · tænkt at kunne paatage mig, deels fordi den danske
NB11:22 rf. / / / En Gang havde jeg · tænkt at lade Skriftet » Kommer hid alle
NB10:105 d. Havde jeg ellers ikke · tænkt at reise, saa maatte jeg reise langt, langt
NB11:222 dningen er den den er havde jeg · tænkt at tilføie: / fraseet, at det jo tillige
NB11:38 simpel. Et Øieblik havde jeg · tænkt at tilføie: / Havde han levet i 48,
NB18:60.a t Elskovs Forhold. / Jeg havde · tænkt at ville prædike over dette Evangelium
AE, s. 158 et min Opgave. Og dog har jeg · tænkt atter og atter, søgt Veiledning i Skrifter
Papir 415 lske. / Hvilket Msk. kan ideelt · tænkt blive meest elsket? Den, der gjør mig
AE, s. 94 rste Halvdeel, og saa har den · tænkt Christendommen. / Nu til Lessing. Stedet
Brev 36 mtale, som jeg bestandigt har · tænkt Dem tilstede. / Lev vel! / Deres /
Brev 245 saaledes rimeligviis ikke · tænkt Dem, at jeg vilde komme igjen; dog, da
AE tænke den anden, ja eo ipso har · tænkt den anden – hvis han har tænkt
3T44, s. 244 det, som havde han allerede · tænkt den en Evighed. Med en saadan Uforglemmelighed
AE nkt den anden – hvis han har · tænkt den ene. Jeg sigter herved til Quasi-Dogmet
SLV, s. 83 nke den, men nu har jeg netop · tænkt den for din Skyld og for min Skyld, og
AE, s. 157 øden, om hvorledes han har · tænkt den og tænkt dens Uvished f. Ex., saa
G, s. 79 l opdrage. / Hvo kunde nu have · tænkt denne Slutning? Og dog er ingen anden Slutning
AE, s. 157 ledes han har tænkt den og · tænkt dens Uvished f. Ex., saa følger endnu
SLV, s. 319 eroligelse. Ved hvad jeg har · tænkt derover, er jeg kommen til det Resultat,
SLV, s. 82 nde derpaa, men jeg har atter · tænkt derover, mange Gange har jeg tænkt derover,
SLV, s. 82 derover, mange Gange har jeg · tænkt derover, og nu især, Du veed nok i Anledning
Papir 456 rst har man leilighedsviis · tænkt derover, saa har man ordentlig taget det
NB17:99 ee endogsaa, hvis han havde · tænkt derover, vilde have foretrukket at sige:
NB28:37 e, var – uden at jeg havde · tænkt derpaa – Trinitatis-Søndag, Evangeliet
AE, s. 230 Værket an, havde han neppe · tænkt derpaa, og vilde maaskee ved Værket
NB14:30 thi jeg har ikke oprindelig · tænkt derpaa. / Deraf følger naturligviis
Not15:12 astaae, at Du aldrig havde · tænkt derpaa. Men siig sømmede det sig for
SD, s. 211 de ret have vidst det, eller · tænkt det – lad os aldrig glemme, at Socrates'
BOA, s. 154 , uden som det synes, at have · tænkt det allermindste over alle de vanskelige
Brev 159.6 t og bestemmet mig; jeg havde · tænkt det anderledes, at min Døds Nærmelse
Brev 159.7 t og bestemmet mig; jeg havde · tænkt det anderledes, at min Døds Nærmelse
Brev 159 g bestemmet mig; jeg havde · tænkt det anderledes. / Grusom var jeg, det er
JJ:342 Tiden) saa har han eo ipso ogsaa · tænkt det Andet. Kan Tiden være et adæquat
NB7:79 rring, medens Forf. vel neppe har · tænkt det derved som jeg. Det hedder p. 225:
AE, s. 94 ig selv som Den, der ikke har · tænkt det Første. Christendommens Paradox
OTA, s. 224 g altsaa maa Du jo selv have · tænkt det Gudelige sammen med den verdslige Kunst,
AE, s. 94 Disjunktionen, og saa har den · tænkt det Hele, indtil den saa i Forhold til
Not11:9 en. Om Hegel stiltiende har · tænkt det med, ell. om han selv ikke er bleven
Brev 13 tyrre en Handlende. Du har formdl. · tænkt det Meste og valgt. Kun et Eneste vil jeg
JC oget Forskjelligt, uagtet der blev · tænkt det Samme. Tænkte man det Samme ved
SLV, s. 388 slet ikke, han har allerede · tænkt det Snurrige i, at en saadan α
FB, s. 126 Taushed. Havde jeg imidlertid · tænkt det, saa havde jeg formodentlig tiet dermed;
KG, s. 321 u aldrig seet, saa har Du dog · tænkt Dig den Elendighed eller deres Elendighed,
CT, s. 164 ver sig selv. / Har Du aldrig · tænkt Dig dette? Det vilde dog vistnok just for
NB17:71.g e om ham. / Jeg havde først · tænkt dog at skrive et Par Ord til ham, men det
NB29:36 e end I maaskee nogensinde havde · tænkt Eder muligt, thi Følgen blev at I for
JJ:363 n Slags Lediggang, vel læst og · tænkt en Deel men min Indolents havde været
BA af at have sagt det, da det logisk · tænkt end ikke er correct; thi det Umiddelbare
BA, s. 330 lse af Syndens Virkelighed som · tænkt er den uvedkommende og tilhører Ethiken
AE, s. 313 var: ganske rigtigt, abstrakt · tænkt er der intet Brud, men heller ingen Overgang;
BA, s. 389 imod er det Nærværende. · Tænkt er det Evige det Nærværende som den
Not10:8 mbede. Aandens Rige concret · tænkt er Kirken. Her er Χstus i sin forklarede
BA, s. 318 middelbare. Hvad der da logisk · tænkt er rigtigt, at det Umiddelbare eo ipso
SD, s. 161 det og Selvet; reent hedensk · tænkt er Selvmord det Indifferente, Det, Enhver
Not9:1 uddl. Thun. For Gud abstrakt · tænkt er Underet ikke, og det er intet Under;
NB2:105 Grund af lidt Anstrengelse · tænkt et Øieblik paa at reise til Berlin.
PS, s. 224 igjorde han sig selv. Saaledes · tænkt faaer Øieblikket da ingen afgjørende
SLV, s. 153 aldeles ideel, vil en eneste · tænkt Fare være nok til at lade den Besluttende
KG, s. 346 at have sagt det; thi jeg har · tænkt for meget over Døden til ikke at vide,
BA, s. 330 tilhører den endnu. Ethisk · tænkt forekommer naturligviis Syndens Mulighed
SLV, s. 37 de Elskende ogsaa, at de have · tænkt forud derover, men det er ikke saa. De
SLV, s. 212 Møie, for hvad jeg comisk · tænkt giver op uden om og hvad jeg tragisk lidende
NB2:210 e vistnok ham med og havde netop · tænkt ham med – uden dog at forandre det.
Brev 271 O, hvor ofte har jeg ikke · tænkt herover! Jeg kunde, dersom ellers Blækket
NB26:93 senere har vel baade Den og Den · tænkt hvorfor reiser K. dog ikke. Jeg kunde fristes
Not11:10 d, men som dog ikke bliver · tænkt i den virkelige Tænkning, som det i
AE, s. 137 det mellem Aarsag og Virkning · tænkt i Immanents. Begge have Uret; Spotteren
NB7:44 m, ganske rigtigt, thi Χstd. · tænkt i Ro ( et Bestaaende) er Jødedom, Χstdom
3T44, s. 238 e ere matte, da har man ikke · tænkt i sin Ungdom paa Skaberen, og har ikke
KK:4 tion, at det Absolute som blot · tænkt ikke var det Absolute, men at først
AE, note ingen ud af Timeligheden. Evigt · tænkt lader der sig kun tænke en evig Salighed,
Brev 55 saa har jeg dog vel ialfald · tænkt ligesaa meget, og denne Tænken er stegen
BOA, s. 154 han har maaskee · tænkt ligesom hiin Portskriver der skrev saa
SLV, s. 365 noget Comisk; thi pathetisk · tænkt maatte jeg sige: om hun havde været
BOA, s. 230 r vundet ny Klarhed, eller er · tænkt med sand Originalitet. Derimod berører
Papir 365:9 en Meddeler: Gud. / Nu har vi · tænkt Meddelelsens Dialektik igjennem som Viden,
3T44, s. 263 forhindre. Selv naar han har · tænkt meest derover, maa han dog tilstaae, at
NB2:262 De have saa igjen som det hedder · tænkt meget over den Sag, ofte tænkt sig hen
CT, s. 208 Han har maaskee som Tænker · tænkt meget ringe om Troen, indtil han –
Brev 36 n halvanden Time, havde faaet · tænkt meget, og var ved Bevægelsens Hjælp,
Brev 55 De jo spaaede mig – her har · tænkt mere paa Dem end jeg gjorde i Kjøbenhavn
NB11:122 Maade, hvad jeg altid har · tænkt mig – mere formaaer jeg ikke ɔ:
SLV, s. 281 saa er hun jo fri. Jeg har · tænkt mig 3 Muligheder: at hun gjennem Stolthed
NB10:192 ere som jeg jo bestandigt havde · tænkt mig at bryde af. / Digter er jeg. Reise
NB26:86 e Grunde bestemmet, har jeg · tænkt mig at gjøre Bevægelsen først
NB4:62 Min Aand er rolig; jeg har altid · tænkt mig at skulle offres, nu har jeg faaet
NB11:132 , aldrig aldrig nogensinde · tænkt mig at skulle væsentligen noget Øieblik
PS, s. 272 lignende Maade har jeg ogsaa · tænkt mig at ville udfylde Mellemtiden ved at
Brev 75 orstaaet hinanden. / Jeg har · tænkt mig Claudine, i hendes første, ungdommelige
NB11:14 edes end jeg oprindelig har · tænkt mig den, men saaledes er det jo allerede
SLV, s. 346 jeg efter Prøvelsen havde · tænkt mig den. Den passer for mig som ingen anden,
NB13:35 ikke sige saaledes at have · tænkt mig det forud. Der er et Digterisk deri.
NB24:69 gik det da ikke mig, som jeg har · tænkt mig det kunde gaae med en Taler der rigtigt
AE, s. 272 derligt. Jeg har nemlig altid · tænkt mig det saaledes, at en Forfatter er En,
NB24:54.g a derfor ogsaa egl. bestandigt · tænkt mig det saaledes, at hun selv maatte forlange
NB6:33 var, at jeg oprindeligen har · tænkt mig det som en Ubetydelighed, som jeg saadan
DD:22 e ikke mere frem; jeg har saa tidt · tænkt mig det som en Verdens Ironie naar fE en
NB10:67     NB. / Bestandigt har jeg · tænkt mig det som Øieblikket til at holde
SLV, s. 300 uttet til at handle; jeg har · tænkt mig det Værste, Virkeligheden kan ikke
NB36:26 Paa den Maade som jeg havde · tænkt mig det, lader det sig virkelig ikke naae.
NB11:35 edes har jeg jo ogsaa bestandigt · tænkt mig det, og gjort det i alle de ligefremme
NB10:146 det blevet, som jeg havde · tænkt mig det, saa skulde hell. ikke Goldschmidt
PMH, s. 85 Gode. Saaledes som jeg havde · tænkt mig det, var det Hele en Ubetydelighed,
NB11:14 jo hell. aldrig oprindelig · tænkt mig det: enten Forf: i Charakteer –
Papir 453 jeg sandeligen aldrig har · tænkt mig det; og jeg tør med god Samvittighed
NB17:76 ven som jeg altid er, havde jeg · tænkt mig dog at skrive ham et Par Ord til, som
NB9:79 vidste at holde op. Jeg havde jo · tænkt mig egentligen at holde op allerede med
NB11:217 a Dit Liv. / Først havde jeg · tænkt mig en Efterskrift af Udgiveren. Men deels
NB10:45 de Pøbel-Ironien. / Jeg havde · tænkt mig en Mulighed af at indlade mig mere
SLV, s. 230 estandigt, medens jeg skrev, · tænkt mig En, der havde havt eller har Tandpine,
EE2, s. 36 ndt jeg først blot havde · tænkt mig et større Brev) naaet hen til det
SLV, s. 397 sin Samvittighed, havde jeg · tænkt mig ham saaledes, saa havde det været
Brev 75 ffer høit. Jeg har aldrig · tænkt mig hans Frieri som en Fristelse for Claudine.
NB9:42 an blot Kongen. Jeg har ofte · tænkt mig hvorledes en Konge burde være. For
NB:64 s Nogen. – Ofte har jeg · tænkt mig i Dødens Afgjørelse; hvis der
NB15:92 Exempel derpaa. / Jeg havde · tænkt mig i en forblommet Dedication til Skrifterne
Papir 391 een Ting; thi jeg har ofte · tænkt mig i en Præsts Sted, men nu kan jeg
NB:64 min Læser. / Ofte har jeg · tænkt mig i en Præsts Sted; hvis da Mængden
BOA, s. 170 Som sagt et Dilemma havde jeg · tænkt mig i Forhold til Opfattelsen af det Overordentlige,
NB27:71 e jeg under dette Synspunkt · tænkt mig mit Liv. Jeg lever nu engang i Tungsindets
NB18:88 nder hvilket jeg oftere har · tænkt mig mit Liv. Sæt der levede eet eller
NB2:137 ovet Sligt. Jeg har naturligviis · tænkt mig Muligheden, men jeg har ikke vidst,
NB4:78 g selv, at jeg atter her har · tænkt mig Muligheder, som, hvis jeg indviede
KK:3 temmer ganske med hvad jeg har · tænkt mig og som der ogsaa findes Hentydninger
NB10:146 nert. / Som jeg i sin Tid havde · tænkt mig Sagen, var Operationen blevet saa let
NB4:78 skrevet sidst havde jeg vel ikke · tænkt mig skulde høre med i christelige Taler.
SFV, s. 65 eus Forfatter. Det jeg havde · tænkt mig som det energiske Udtryk for, at jeg
NB6:61 s: v: Det var det jeg havde · tænkt mig som Program til » den bevæbnede
NB18:92 just sin Omgivelse som jeg havde · tænkt mig Strube. Og nu al den Omsorg for ham,
NB:64 g varme! – Jeg har ofte · tænkt mig ved en Grav; hvis da alt Udmærket
Brev 75 e forklare Dem, hvad jeg har · tænkt mig ved et Par enkelte Punkter, hvori jeg
NB:7 lse. / Den sidste Form jeg har · tænkt mig vilde være denne: / / Kort og Godt.
NB5:51 stus. / Oprindeligen havde jeg · tænkt mig, at ende min Forfatter-Virksomhed med
NB10:89 et Skridt videre, end jeg havde · tænkt mig, at Katastrophen i 48 ogsaa har Betydning
NB20:85 kan jeg ikke. Jeg har altid · tænkt mig, at naar jeg ikke mere havde Penge
NB29:5 le Χstne. / Jeg havde en Tid · tænkt mig, at virke i Retning af dette Ethiske
NB10:163 gt større end jeg havde · tænkt mig, det forstaaer sig, den er ogsaa blevet
NB28:15 og vi fik ikke Det, jeg har · tænkt mig, en msklig Redelighed der interpreterer
NB10:38 nten som jeg tidligst havde · tænkt mig, en Qvart med hele den sidste Productivitet
NB11:192 iere Sving end jeg havde · tænkt mig, er vel sandt, men saa meget tør
NB36:26 virket katastrophisk, havde jeg · tænkt mig, ganske uventet efter den fuldkomneste
Not8:13 saaledes har jeg egl. altid · tænkt mig, hver Gang jeg hengav mig til hende
NB10:60 f. end jeg oprindelig havde · tænkt mig, især da jeg jo er blevet Forf.
NB16:42 jeg ogsaa oprindelig havde · tænkt mig, med humoristisk Vending ligefrem sige
NB11:14 e hvad jeg oprindeligen har · tænkt mig, og Alt kunde jeg vel ikke have forstaaet
NB36:35 anden Genre end jeg hidtil havde · tænkt mig, om jeg ikke egl. vil blive navnkundig
SLV, s. 370 d: og saaledes har jeg ogsaa · tænkt mig, skal det være Misforstaaelse, saa
NB6:28 de paa, som jeg hidtil aldrig har · tænkt mig, som er mit Væsen ganske fremmed,
SLV, s. 452 se dette, hvad jeg ikke har · tænkt mig, thi saa havde jeg ikke skrevet det,
NB17:76.b cfr p. 127. / ( Hvad jeg havde · tænkt mig, var: enten at vove at paatage mig
NB28:54 rstand end jeg hidtil havde · tænkt mig. / Altsaa det var 48; Stærk har
NB11:233 , end hvad jeg oprindelig havde · tænkt mig. / Da jeg begyndte som Forf. af Enten
NB4:159 r mig, som jeg aldrig havde · tænkt mig. At jeg aldrig i noget Øieblik maatte
NB10:39 re end jeg oprindelig havde · tænkt mig. Men det gjælder dog ogsaa om at
NB10:39 re end jeg nogensinde havde · tænkt mig. Sandt nok, man maa ogsaa huske paa,
NB15:49 taget Sagen frem jeg havde · tænkt mig: Regnskabet, de tre Noter og første
SLV, s. 346 et anderledes, end jeg havde · tænkt mig; et lille Optrin hjælper paa os,
NB20:128 storie, var en Opgave jeg havde · tænkt mig; jeg har allerede lagt Adskilligt til
NB12:138.c for. Derfor har jeg jo ogsaa · tænkt mit Liv lidende, jeg søgte det først
JJ:335 este, saa maa han virkeligen have · tænkt Muligheden af det Værste, men denne
AE, s. 310 lad os tage det Gode. At have · tænkt noget Godt, man vil gjøre, er det at
AE, s. 263 en: en Lidelses-Historie, men · tænkt noget meget Bestemt derved, og selv udhævet
NB9:42.a eg svarede, at jeg aldrig havde · tænkt Noget over Sorøe. Han spurgte, om jeg
NB3:8 hvor Den findes, som virkelig har · tænkt Noget over Tilværelsen, ikke over hvilket
JJ:511.b ønsker at forstaae den, ell. · tænkt noget Videre ved den: Diese Angst in der
LA, s. 33 ave levet i Revolutionstiden, · tænkt og følt og handlet som hun gjør;
NB23:203 er kan tænkes og bliver · tænkt og ligger i den msklige Aand – ellers
AE, s. 98 enier og Privat-Docenter have · tænkt og skrevet; hans Fortjeneste er ikke at
Papir 391 styrelsen af Selskabet har · tænkt og tænker som saa: hvad gjør saa
EE2, s. 92 u maa her erindre, at vi have · tænkt os de paagjeldende Individer religiøst
Papir 344:1 fteraaret. Har Du før · tænkt over Andet, saa tænk om igjen. Betænk
EE1, s. 417 isset. Saaledes har jeg ofte · tænkt over denne Sag; men hver Gang jeg tænker
BA, s. 453 ydning. Naar man tilgavns har · tænkt over det Comiske, har executivt studeret
Papir 373:2 / Indl. / Mange Gange har jeg · tænkt over det Utaknemlige i at være Skuespiller
Papir 462 altsaa. Men har Du aldrig · tænkt over dette, mon det dog virkelig er saa,
KG, s. 72 mme Mening? Thi har Du aldrig · tænkt over Guds Kjerlighed; dersom da det var
AE, s. 230 bedrage, som var det at have · tænkt over Noget identisk med at existere. Havde
EE2, s. 58 t havde Du glemt. Du, der har · tænkt over saa meget, ogsaa over dette ved andre
NB2:88 er 10 som i dybere Forstand have · tænkt over Tilværelsen, saaledes, at de i
NB3:8 ende at gjøre som de Andre, men · tænkt over Tilværelsen. – At være
NB24:145 s-Vidner. / / Ofte har jeg · tænkt over, at hvis ellers Nogen fortjente en
JJ:176 krive om Ting, som de aldrig have · tænkt over, end mindre oplevet, – jeg har
Brev 245 et. – / Jeg har ofte · tænkt over, hvad der egentlig kunde være Grunden
KG, s. 321 gevel være. / Ofte har jeg · tænkt over, hvorledes en Kunstner maatte fremstille
AE, s. 283 lig Tænker. Jeg har oftere · tænkt over, hvorledes man kunde bringe et Menneske
SLV, s. 119 sig selv. Det har jeg oftere · tænkt over, og derfor har jeg altid fundet det
NB4:60 elv, Noget man længst selv har · tænkt over. Mit Navn nævnes aldrig. Af alle
Papir 456 e Forhold. Der er Noget man har · tænkt over; først har man leilighedsviis tænkt
JJ:120 jeg skal angre. / Jeg havde · tænkt paa at bearbeide Agnete og Havmanden fra
Brev 40 fordi jeg virkeligen ofte har · tænkt paa at besøge Dig og ofte beklaget,
SLV, s. 12 ng Tid gaaet hen, Ingen havde · tænkt paa at forlange Pakken tilbage, saa tænkte
NB10:199 orsaavidt jeg virkelig har · tænkt paa at gjøre Alvor af at gjøre dette
EE1, s. 46 ed dette Liv. Stundom har jeg · tænkt paa at gjøre et afgjørende Skridt,
NB6:24 orsvinde / Jeg havde i disse Dage · tænkt paa at lade den lille Artikel: Krisen i
NB28:37 ge i Sligt. / Jeg havde virkelig · tænkt paa at lade være at gaae i Kirke og
NB28:37 Søndag paa hvilken jeg havde · tænkt paa at lade være at gaae i Kirke, var
NB20:108 m aldrig i deres Liv har engang · tænkt paa at offre 4 ß for Χsti Skyld,
Not6:17 Aftenbelysningen. / / Jeg havde · tænkt paa at præke for første Gang i Sæding
NB2:113 / Jeg havde igjen et Øieblik · tænkt paa at reise til Stettin blot for Reisens
NB26:19 derligt nok, jeg havde just · tænkt paa at samle de Taarer op, som Mynster
EE1, s. 403 dant Forhold yde. Jeg har da · tænkt paa at samle Materialier til et Skrift,
NB14:112 aaledes havde jeg et Øieblik · tænkt paa at skrive ham til . Hans Liv er lagt
NB8:11 Mand, der taler om, at han nu har · tænkt paa at søge et nyt Embede, men det beroer
EE1, s. 299 ikke lykkes. Jeg har stundom · tænkt paa at tale til ham derom. Dog hvad hjalp
EE1, s. 257 betroer Rinville, at han har · tænkt paa at udfinde een eller anden List, ved
DS, s. 149 jeg ikke i fjerneste Maade har · tænkt paa at ville træde ham for nær eller
EE2, s. 250 yk angaaer, er der nærmest · tænkt paa de Fluctuationer, som de borgerlige
OL, s. 29 anske ret! vil De see, jeg har · tænkt paa Dem, / Jeg har her Medicin, som er
Brev 54 nne Anledning har jeg oftere · tænkt paa Dem, og tænkt paa, under hvor utaknemlige
Brev 119 Du har maaskee slet ikke · tænkt paa den Sag, da Du udgav den; men jeg læste
NB28:29 n i fjerneste Maade at have · tænkt paa den Tanke, falder den mig pludselig
Papir 259:1 rates, har man slet ikke · tænkt paa denne Side; thi Socrates var som bekjendt
EE1, s. 18 sser til Aaret 1834. Om A har · tænkt paa dette kan jeg ikke afgjøre, jeg
Brev 115 krevet til Dig; jeg har dog ofte · tænkt paa Dig og ønsket, jeg kunde gaae hen
EE2, s. 318 aa mig selv, læst den, og · tænkt paa Dig. / Det Opbyggelige, der ligger
Brev 178 te Blomster-Stykke uafbrudt har · tænkt paa Dig. Desto værre er jeg begyndt
Brev 173 vendt. Jeg har tvertimod oftere · tænkt paa disse Dage end paa de Andres Fødselsdage
DS, s. 239 der aldrig en Gang selv havde · tænkt paa dog at tilveiebringe nogle af disse
EE2, s. 54 e Hoved har Du i en stor Hast · tænkt paa en Mangfoldighed af videnskabelige
NB14:44 aderens Død, muligen har · tænkt paa en Tilnærmelse fra min Side ( hvad
3T44, s. 237 d Møie, eller det at have · tænkt paa ham i Ungdommen ogsaa engang skulde
Not15:4 foruden hvad jeg ellers har · tænkt paa hende. / Da Baandet brast, var mit
OTA, s. 429 ighed. De have maaskee ogsaa · tænkt paa hine Ord: ethvert Offer skal saltes.
NB10:173 paa, at der kunde være · tænkt paa mig ( som den hele Novelle havde et
NB17:16 L. Møller. Havde jeg nu blot · tænkt paa mig selv, havde jeg tiet; thi for min
EE2, s. 318 n at jeg har læst den, og · tænkt paa mig selv, læst den, og tænkt
NB23:44 erimod som ganske simplement har · tænkt paa mig selv. / Tør man paa blot formel
DS, s. 149 l Andre om ham, da jeg kun har · tænkt paa mig selv; naar han læser saaledes
SLV, s. 284 jørelse, men da havde jeg · tænkt paa mit eget ikke paa hendes Vel, hvis
NB23:44 ret fornøiet med Udsagnet og · tænkt paa Mynster. / Og jeg derimod som ganske
IC, s. 194 ve salig, og dog maaskee ikke · tænkt paa nogen længere Tid end før, men
EE1, s. 416 t Naturen har ved denne Pige · tænkt paa Noget, men det blev derved. Mit Øie
DD:88 Kl. 11½. / Jeg har saa tidt · tænkt paa om jeg, naar jeg takkede Gud for Noget,
NB21:121 øre Noget, virkelig har · tænkt paa privat at ville gjøre det; men senere
SLV, s. 54 en den, at intet Menneske har · tænkt paa saa meget som at krumme et Haar paa
JJ:121 yld. – Til den Ende har jeg · tænkt paa Salomo og David, Salomos Ungdoms Forhold
Brev 141 . Du fortalte, at Du havde · tænkt paa selv at bringe Brevet. Jeg saae Dig
NB14:147 n, at han har aldeles ikke · tænkt paa sig selv. / Saa fordrer Sønnen at
3T44, s. 248 des det, i Ungdommen at have · tænkt paa Skaberen, er Tilbagetogets frelsende
NB11:71 ot var Selskabet, der er vistnok · tænkt paa Slægts-Forholdet, Afkommet, og i
Brev 3 til at giennemgaae den, og jeg har · tænkt paa Tholuch, ifald det ikke maatte synes
Papir 431.l hvad hiin Forf. vel neppe har · tænkt paa) at der er Noget at profitere, at man
AE, note ved Indvendingen ikke saa meget · tænkt paa, at de opbyggelige Taler vare philosophiske,
TSA, s. 75 hjertet. Han selv har mindst · tænkt paa, at denne Tale skulde føre ham til
NB24:73 ke især ex tempore, havde jeg · tænkt paa, at gjøre det et Par Gange og saa
NB7:114 t er Kjerlighed. / / / Jeg havde · tænkt paa, da jeg solgte Huset at ophøre med
NB12:162 anden Maade end egl. Luther har · tænkt paa, ell. Middelalderen. Χstus som
Papir 414 skabens Omraade, hvad Ingen har · tænkt paa, endnu mindre paa, at Hemmeligheden
NB4:78 hører med. Det havde jeg ikke · tænkt paa, men Styrelsen føiede det saaledes,
FF:98 t deri. – / Jeg har saa tidt · tænkt paa, naar jeg følte mig stemt til at
NB2:113 ng, i den senere Tid oftere · tænkt paa, og følt mig tiltalt ved den Tanke:
Brev 54 oftere tænkt paa Dem, og · tænkt paa, under hvor utaknemlige Vilkaar De
NB22:70 dette har vel Paulus nærmest · tænkt paa. / Men nu, maatte Themaet blive: der
NB10:208 men en Hyrekudsk havde han ikke · tænkt paa. Aristophanes selv har i Ridderne brugt
IC, s. 122 aber, som jeg slet ikke havde · tænkt paa. Det at jeg indlader mig med den Læge,
NB17:44 g af andre Grunde bestandigt har · tænkt paa. Det Sidste, at reise lidt, vilde være
NB15:30 tod, har vist neppe ellers Nogen · tænkt paa. En Pseudonym pleier blot at være
Not11:10 r derved nærmest kan være · tænkt paa. Identitæts-Ph. gik ud fra Indifferentsen
AE, note sen ikke er tænkt, men denne · tænkt puur og pære positiv. I Dobbelt-Reflexionens
Brev 27 oftere i de forløbne År · tænkt på Dig, og agter at gjøre ligeså
Brev 27 ffende blandt Andet oftere · tænkt på, eller betænkt, og agter fremdeles
NB26:113 dlertid har jeg visseligen ikke · tænkt rigtigt om Styrelsen. Det er mig nu som
JJ:115 gjøre; thi havde jeg ikke · tænkt saa meget paa hendes Vel, da kunde jeg
NB17:71.h iver aabenbar. Han har vistnok · tænkt saadan blot at banke paa hos mig, og at
NB6:71 ledes var det med Reflexion reent · tænkt Selvfornegtelse var at undgaae Skinnet
NB5:46 e, saa maa jeg dog vel ogsaa have · tænkt Selvfornegtelsen. / Den der forkynder det
SLV, s. 349 ig. Ganske rigtigt hun havde · tænkt sig 3 Forsigtighedsmidler; men da hun var
HGS, s. 198 d, at Christus nærmest har · tænkt sig Affaldet fra Christendommen skeet i
Papir 96:1 holder mig kun til, at Folk har · tænkt sig dem som blinde, thi dermed synes ligesom
PMH, s. 83 aaledes havde han hidtil ikke · tænkt sig den, og forsaavidt finde det i sin
BI, s. 114 været, eller som Plato har · tænkt sig den; thi Enhver, der kjender Noget
HGS, s. 198 e skal finde. Hvad om han har · tænkt sig det saaledes: der vil findes Millioner
Papir 97:1 g erindre, at man slet ikke har · tænkt sig det Slette, det Tyvagtige osv. som
2T43, s. 23 de ogsaa hiin raadvilde Mand · tænkt sig det. Han vilde ligesom sige til den,
CT, s. 249 er, og saa nogensinde at have · tænkt sig et saadant dersom«: saa vilde
Papir 97:1 hvilket netop viser, at man har · tænkt sig et vist Ideal af en Tyv med enkelte
OTA, s. 181 ig. Han havde i Overveielsen · tænkt sig helbredet, tænkt, hvor godt det
NB2:262 ænkt meget over den Sag, ofte · tænkt sig hen i hine Tider o: s: v:. Men saaledes
EE1, s. 155 ke var kommet til, man kunde · tænkt sig hendes Liv i dets trinvise Udfoldelse
SLV, s. 76 . / Da Guderne saaledes havde · tænkt sig hendes Skikkelse, frygtede de selv
Papir 97:1 Nei tvertimod, man har tillige · tænkt sig Mestertyven forsynet med Godmodighed,
Brev 235 den ærede Recensent har · tænkt sig ved » blandet med Klarhed«;
KG, s. 269 et er hvad den Herskesyge har · tænkt sig ved ham. Skabe kan den Strenge og Herskesyge
F, s. 493 Helligdag, og har nu nærmest · tænkt sig, at den Enkelte fremtog hans Bog paa
IC, s. 194 men det havde han ikke · tænkt sig, at skulle forlades af Gud, at Gud,
IC, s. 193 ste – af Gud. Han havde · tænkt sig, i Tillid til Gud at skulle bære
G, s. 77 Prøvelse, hvilken uendeligt · tænkt slet ikke er, men kun er for Individet?
KK:11 ent Genesis og Proces, er den · tænkt som den absolute Gjennemtrængelse af
Not1:8 Tvangens Baand. Denne Aand, · tænkt som det Alt gjenemtrængende, i Alle
KK:2 re absolut, naar samme blev · tænkt som medieret og betinget ved Mskets endelige
Brev 254 er nøiagtigere, jeg har · tænkt som saa, hvad om Du bidrog den Smule Du
Brev 254 r det ikke. / Nu har jeg · tænkt som saa, hvad om vi to Gamle ( jeg mener
NB31:68 overalt instinktivt kløgtigt · tænkt som saa, ved saaledes at være ærlige
ELF, s. 61 iken i Seminariet. Han har nu · tænkt som saa: » i hint Værk ( paa
SFV, s. 101 hristendommen engang er til, · tænkt som saa: det er nu saa længe siden,
AE, s. 88 teligt i ham. Ak, han har vel · tænkt som saa: havde jeg endda været Professor
NB30:92 dem, havde vel hver selvtilfreds · tænkt som saa: jeg er da klog nok til ikke at
NB15:90 hed, velmenende mangen Gang, har · tænkt som saa: naar Du overhovedet vil det Sande,
SLV, note ud af hende, som hun ikke har · tænkt stort ved, da hun sagde dem, medens han
EE1, s. 98 , men Momentet er i Begrebet · tænkt Summen af Momenter, og saaledes har vi
SLV, s. 426 saa veed dog Enhver, der har · tænkt to sunde Tanker om Tilværelsen, at han
Not1:6 msklige Virksomhed, som blev · tænkt uafhængig af Guds Naade, der ved Χ.
NB13:87 s Skyld blev aabenbar. / Jeg har · tænkt ubeskrivelig meget derover; og Collisionen
Not10:9 er den msklige Bestemmelse · tænkt uden Opnaaelsen af Maalet. Dens Maal er
AE, s. 86 tede saasnart Alts Uvished er · tænkt uendeligt. Derfor kan Den, som virkeligen
SLV, s. 38 at mærke, der først har · tænkt Vanskelighederne, og ikke faaet det indgivet
DD:29 fornuftige Folk allerede have · tænkt ved det blotte Ord: Candidat-Prosa.«
AE, s. 292 Virkelighed, hvilken han som · tænkt Virkelighed ɔ: som Mulighed vidste
NB15:103 un for mig være til som · tænkt Virkelighed ɔ: som Mulighed. Om de
AE, s. 293 d det opløsende posse ( en · tænkt Virkelighed er en Mulighed) støder paa
AE, s. 292 den over i Muligheden, thi en · tænkt Virkelighed er en Mulighed, og høiere
NB15:103 en dog vel kun er » · tænkt Virkelighed« ɔ: er Mulighed.
AE, s. 294 tuelt interesseløs, men en · tænkt Virkelighed, der forholder sig til min
AE, s. 292 d nok saa meget maa kaldes en · tænkt Virkelighed, en Mulighed. Omvendt, naar
NB15:103 som ideel Virkelighed, som · tænkt Virkelighed, som Mulighed. / Men Menneskene
BA, s. 318 tjent dermed; thi hvis den har · tænkt Virkeligheden, da har den optaget Noget
IC, s. 202 Tænken, hvilket blot giver · tænkt Væren, blot sikkrer det at tænke
Papir 141 denne hans Herlighed bliver · tænkt væsentlig som en Liden, som en Hvilen
KG, s. 178 var dette ikke kjerligt · tænkt! Naar saa er, er det jo udtrykt, at et egentligt
NB11:97 ad andre oplyste Χstne have · tænkt, alvorlige, prøvede Χstne; man maa
NB14:132 std. / Saa er det jeg har · tænkt, at der maa et Digterisk til. I et Digterisk
NB17:16 deraf. Han har saa tillige · tænkt, at det ikke vilde blive videre end at jeg
AE, s. 83 ); maaskee har en Anden · tænkt, at det var en snurrig Vending i Talen,
BOA, s. 155 at læse: saaledes har han · tænkt, at det var hans Sag at kaste en Brand ind
NB4:155 , glemmende, har jeg oftere · tænkt, at det var min Pligt, især forsaav
JJ:115 Pige siden den Tid; jeg har · tænkt, at enhver Slyngel af en Forloved saae i
AE, s. 283 eske i Lidenskab. Saa har jeg · tænkt, at hvis jeg kunde faae ham sat op paa en
NB17:16 belen, har han dog maaskee · tænkt, at jeg kunde have godt deraf. Han har saa
NB25:109 mærke. Ak, hvis hun har · tænkt, at nu skulde jeg være Den, der havde
FB, s. 181 g efter, da det, æsthetisk · tænkt, bliver en Nødvendighed, at lade ham
SLV, s. 49 fægtelser, som de vel have · tænkt, da vor Tid jo har gjennemtænkt Alt,
FB, s. 113 vel ikke vandret ud, men havde · tænkt, det er jo urimeligt. Ved Troen var han
SLV, s. 192 njunktivisk men indikativisk · tænkt, det skulde da være at disse Herrer ventede
AE, s. 93 , det har enhver Systematiker · tænkt, enhver Troende, og vi ere jo Alle Troende,
JC, s. 33 gte at glemme hvad han havde · tænkt, for atter at begynde, – see! han
OTA, s. 229 Enkelt har sagt og gjort og · tænkt, Godt eller Ondt. / Lever Du nu saaledes,
NB26:80 hvad ogsaa Senere, der have · tænkt, have været enige om: at Talekunstens
OTA, s. 181 lsen tænkt sig helbredet, · tænkt, hvor godt det var, naar det var overstaaet
Brev 56 vistnok neppe nogensinde har · tænkt, ikke engang die Helden des jungen Deutschlands,
PS, s. 237 reren Alt. Som da, socratisk · tænkt, Lærerens Kjærlighed kun var en Bedragers,
KG, s. 157 . Af den Grund, har vel Peder · tænkt, maa Herren finde Spørgsmaalet tredie
AE, note Negative i Meddelelsen ikke er · tænkt, men denne tænkt puur og pære positiv.
EE2, s. 161 ng. Dette er saare dybsindigt · tænkt, men saare vanskeligt udført, og dog
DD:29 idenskaben, som ikke selv har · tænkt, men veed 1000 historisk-litterariske Omstændigheder.
EE1, s. 421 gsmaal: Hvo er, æsthetisk · tænkt, mest blufærdig, en ung Pige eller en
AE, s. 295 r en Virkelighed forstaaet og · tænkt, naar dens esse er opløst i dens posse.
Brev 126 or Dronningen. Saa har jeg · tænkt, nu er Øieblikket, nu da andet Oplag
SLV, s. 374 vel svare: det har jeg selv · tænkt, nu skal I blot høre. Og derpaa vilde
AE, note vig er Meddelelsens Negativitet · tænkt, og derfor er denne Meddelelse, der i Sammenligning
CC:21 løser den anden; ligesom den er · tænkt, og jeg vil skrive den ned, er der en ny
Brev 254 ee faae at see, at det, jeg har · tænkt, ogsaa er for at fornøie Barnet, det
SFV, s. 83 t lykkeligste Øieblik har · tænkt, om han end vil finde det Religieuse upraktisk
KG, s. 371 hvad mon Christus vilde have · tænkt, om Høvidsmanden, istedenfor at komme
NB19:52 og er han det, har hun saa · tænkt, saa kan han vel ogsaa gjøre det blot
IC, s. 168 usle Verden, har han maaskee · tænkt, saa længe jeg er fattig, saa flye Alle
SLV, s. 92 Hjerte, men ægteskabeligt · tænkt, vaager en Villiens Beslutning hos Forelskelsen,
NB10:153 r: nei, det havde jeg ikke · tænkt. / ( at der ligger et langt Liv for En,
Brev 159.4 ok end Du nogensinde har · tænkt. / Da jeg blev forlovet med Dig, var jeg
EE1, s. 20 u lettere Maade end jeg havde · tænkt. Det faldt mig nemlig ind, at disse Papirer
JJ:482 t dybere Grund end jeg før har · tænkt. Dette er nemlig en Gjengivelse af Socratess
GU, s. 338 e anden Vending, end han havde · tænkt. Han forvildede sig engang bort, blev saa
AE, s. 93 in evige Salighed og faae det · tænkt. Midt i denne Tryghed og Tilforladelighed
NB12:185 Daler mindre end han havde · tænkt. Og det veed Tryde. Jeg gjør ingen Indvendinger
NB12:196 Pseudonymitet, havde jeg aldrig · tænkt. Og dog er den ny Pseudonymitet, men vel
NB11:192 d end jeg oprindelig havde · tænkt. Og oprindeligt hvad tænkte jeg da? Lad
G, s. 55 Tilbagevendelsen reent formelt · tænkt. Om hun døde Dagen efter, det vilde ikke
NB23:131 Øieblik ved at see Sligt an, · tænkt: » den Mand, han er ikke farlig,
Brev 159.1 mod Gud – stundom · tænkt: det er dog frygteligt » at der skal
Brev 38 gyndelsen har De vel nu og da · tænkt: det er dog underligt, at jeg slet Intet
NB11:106 blevet utaalmodig og havde · tænkt: det er jo dog vel ikke mig der behøver
BOA, s. 291 om det Christelige, de have · tænkt: det maa Præsten gjøre; og Præsten
NB12:51 aa m: H: t: mig, at han har · tænkt: det Mskes Ulykke er, at han har megen Idealitet
F, s. 517 læst dem igjennem, har jeg · tænkt: hvo er nu egentlig Forfatteren. Hegel,
NB20:36.b ing, og nu reent egoistisk har · tænkt: kunde jeg bemægtige mig den. Helst vilde
JJ:124 ge. Maaskee skulde han strax have · tænkt: nu er det forbi, etc., jeg vil alene tænke
BOA, s. 291 gjøre; og Præsten har · tænkt: undervise den Unge i Religionen, det kan
Brev 115 rkere Kræfter, end jeg havde · tænkt; herovre bryder man sig Intet om Saadant;