S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB12:25 olde fra at gjøre som Du · tænkte – men Du skal vide det vil føre
OiA, s. 8 til hans Charakteristik. Jeg · tænkte allerede paa, at jeg vilde anmode ham gjennem
3T43, s. 102 ham; der var ingen Gud, der · tænkte Alt til det Gode, men Alt var overladt
3T43, s. 102 overladt til Menneskene, der · tænkte alt til det Onde. Men jo mere hans Sjæl
NB11:193 jeg denne Gang, som jeg pleier, · tænkte at gjøre disse Skridt men bestandig
NB17:13 e Skridtet, i min Sjel. Jeg · tænkte at ophøre som Forfatter med Afsl. Efterskrift,
NB25:70 talte han dog bestandigt om, og · tænkte bestandigt paa det Uendelige. /
NB17:16 Pøbelen. Oprigtigt talt, jeg · tænkte blandt andet, at hvor forbittret end den
G, s. 93 over hans Frembringelser. Jeg · tænkte da, det kunde vel være Umagen værd
Papir 134 af er det formodl. kommet, at de · tænkte dem Troldene boe under dem, og det galt
OTA, s. 274 / Da Skovduen kom hjem, · tænkte den nærmere over denne Sag; det forekom
SD, s. 215 get det Absolute, men at han · tænkte den saadan sammen med Indvendingerne mod
NB6:21.b n og Paakaldelse, mindst af Alt · tænkte den vel paa, at han var og er sig fra den
AE, s. 292 d han ved at faae den at vide · tænkte den, ɔ: forvandlede den til Mulighed.
OTA, s. 274 et. Det bliver derfor bedst, · tænkte den, at Du forsøger, om det ikke skulde
2T44, s. 190 are den. – Jo mere han · tænkte derover, desto mere ængstet blev han.
SD, s. 205 derpaa, end sige, hvis Mange · tænkte derpaa, da behøvedes han mindre. Det
NB10:144 den er skrevet, og om Nathanson · tænkte derpaa, o: D. gad jeg dog i sin Tid nok
Papir 306 hvorledes, og hver Gang Du · tænkte derpaa, paa Din Gjeld, da sagde Du endnu
JJ:249 en Forfatter som allermindst · tænkte derpaa. Disse korte Indskrifter, et fromt
SFV, s. 21 n betænkte sit Ansvar. Han · tænkte derved ( o, forunderligt!) især paa
NB29:11 n som Josephs Brødre: de · tænkte det til det Onde; men Gud har vendt det
EE1, s. 294 e mig ikke i og for sig; jeg · tænkte det var en Samling af Excerpter, hvilket
BA, s. 334 at tænke det; thi hvis man · tænkte det, da blev jo Synden Menneskets Substants.
OTA, s. 351 tte var det Første, at Du · tænkte Dig, m. T., det ringeste Menneske; men
EOT, s. 272 ved, som den Senere har det. · Tænkte Du Dig Synderinden i et senere Øieblik
EE2, s. 313 nogle Dage siden var hos os, · tænkte Du maaskee ikke paa, at jeg atter var færdig
Oi2, s. 158 iede Dit Hoved i Døden: da · tænkte Du vel mindst paa, at efter en saadan Maalestok
KG, s. 155 Tider har derfor Enhver, som · tænkte dybere over Menneskets Væsen, erkjendt
NB12:175 ig med mig snarest som hvis jeg · tænkte en Fyrste, der fangede en for sine gode
NB13:14 r jeg intet forlangt. Ak, ja jeg · tænkte engang, at det skulde være muligt at
AE, s. 291 keligheden, forsikkrer at det · Tænkte er det Virkelige, at Tænkningen ikke
IC, s. 202 at tænke Gyldighed, at det · Tænkte er, ɔ: har Gyldighed. Nei, Sandhedens
AE, s. 231 Eet, og det at existere i det · Tænkte et Andet. At existere er i Forhold til
NB26:72 t er, det veed Barnet.) saa · tænkte Faderen som saa: jeg skal nu udfinde Noget,
AE, s. 310 og identificerer sig med det · Tænkte for at existere deri. Dette er Handling.
TSA, s. 80 enhed, at han, græsk, kun · tænkte Forholdet mellem Menneske og Menneske?
JJ:154 havde, inddeelte Tiden. Det · tænkte formdl. som saa: hvor urimeligt at slaae
G, s. 46 un at pille sig i Næsen. Hun · tænkte formodentlig, hvad kommer det Hele mig
NB18:79 en meest udsvævende Phantasie · tænkte ham elendigere end nogensinde den af alle
EE1, s. 99 vilde bilde sig ind, at man · tænkte ham idealt. Har man nu ikke andet Medium
G, s. 75 n Tanke, naar Verden fortvæk · tænkte ham imod. Naar et Menneske mener, at en
3T44, s. 244 dt i sin Ungdom! I Ungdommen · tænkte han den, og den første Gang var det,
NB10:208 ndler« men en Hyrekudsk · tænkte han ikke paa. Det kunde man nu forklare
SLV, s. 342 en Grad streifer mig, og dog · tænkte han ikke stort derved. Jeg forklarede ham,
SLV, s. 13 nsker at tale med mig. Jeg · tænkte han muligen vilde aabne et lille Laan,
JC, s. 34 Vægt. Som historisk Tanke · tænkte han Tanken med Lethed. Han havde samlet
KG, s. 101 er min Næste«, da · tænkte han vistnok, at det maatte blive en meget
Papir 252:4 nu Abdallah ondt, og nu · tænkte han, at det var bedst at gribe kraftige
JC, s. 49 atter i Forlegenhed. Maaskee, · tænkte han, er det et fromt Bedrag. Maaskee vil
NB26:72 Gave af Kjerlighed, og saa · tænkte han, nu kan det da umuligt være Andet
AE, s. 311 e. Individets Forhold til den · tænkte Handling er dog endnu bestandigt kun en
AE, note hovedet er Forholdet mellem den · tænkte Handling og den virkelige ( i indvortes
AE, s. 311 re og hurtigere. / Mellem den · tænkte Handling og den virkelige, mellem Mulighed
JC, s. 18 an agtede ikke paa Menneskene, · tænkte heller ei paa, at de kunde agte paa ham,
SLV, s. 349 røst i Uendeligheden. Jeg · tænkte hende nu et 4de og et 5te Forsigtigheds-Middel
FB, s. 111 s og paa mange lignende Maader · tænkte hiin Mand, om hvilken vi tale, over denne
NB7:72 ee, hiin Ædelsteen mangler. Da · tænkte hun som saa, bedre at mangle lidt i Tiden,
NB33:56 n see, naar det kom til Stykket, · tænkte Hver især som saa: det er dog nok det
NB:201 r dialektisk at fordoble det · Tænkte i Existentsen. Den første Form af det
SLV, s. 191 saa tryg. Jeg drak Kaffeen, · tænkte ikke stort derpaa, men her var det jeg
EE1, s. 321 en med sine egne Tanker. Hun · tænkte ikke, men Tankernes stille Syslen vævede
TSA, s. 74 dette er i sin Orden, at den · Tænkte Intet mangler mindre end Mod, jeg taler
EE1, s. 234 rste Kjærlighed – · tænkte jeg – det er netop Udtrykket for
Brev 126 formaaet det. Hvor smukt, · tænkte jeg – det tænkte jeg strax, og
NB:98 ede til for at afværge det, saa · tænkte jeg ( den Gang da jeg var ung): Død
NB:98 grebet: det er Ingenting, saa · tænkte jeg ( det var i min Ungdom) saa kan den
NB:98 gtigt, lumpent Stykke, saa · tænkte jeg ( i min Ungdom) blot Manden holder
NB28:54 duktivitet pseudonym. / Saa · tænkte jeg atter at blive Landsbypræst –
NB28:54 st. / Ved hvert ny Skrift · tænkte jeg bestandigt, nu maa Du bryde af. /
AE, s. 219 en. Det var Noget for mig. Og · tænkte jeg da som saa: Du er dog nu kjed af Livets
NB11:192 nkt. Og oprindeligt hvad · tænkte jeg da? Lad mig samvittighedsfuldt gaae
FF:137 den hen af Veien – først · tænkte jeg hvilke Flaner, men da jeg kom nærmere
SLV, s. 336 dige i Babel. / 26. Saaledes · tænkte jeg i mit Sinds Løndom, da Ingen kjendte
AE høitidelige Beslutning, men saa · tænkte jeg igjen: Du har jo ikke lovet Nogen Noget,
EE1, s. 245 sværmerisk! » Ja, · tænkte jeg ikke nok, enten har man en Onkel eller
NB10:185 Gang ( i to opbgl. Taler) · tænkte jeg især paa det: min Læser, thi
NB27:88 ndt – men hiin Smerte · tænkte jeg kunde ikke tages fra mig, og da min
FB, s. 190 sømmelig Ærbødighed, · tænkte jeg kunde tugte mangen Enkelt i vor Tid,
NB10:60 Embede paa Landet. Men den Gang · tænkte jeg mig det jo egl. i Modsætning til
NB26:51 rne mig fra Dig. / Saaledes · tænkte jeg mig det. Imidlertid skete det ikke.
EE1, s. 70 ylde ham det, at de ere det. · Tænkte jeg mig en Gud eller en Gudinde for Længsel,
Papir 254 m Livet, man faaer Formen. · Tænkte jeg mig en Mand, der havde forliebet sig
IC, s. 209 en nu hvor ganske anderledes. · Tænkte jeg mig en Yngling, der med elskelig Troskyldighed
BI, s. 74 ere Tid kan bedømme ham; ja · tænkte jeg mig endog samtidig med ham, saa vilde
EE1, s. 218 lde erindre i sin Betydning. · Tænkte jeg mig et Menneske, der havde levet uden
NB10:200 At jeg skulde være det, · tænkte jeg mig heller ikke den Gang; jeg meente,
NB10:60 Forstand; thi oprindeligen · tænkte jeg mig jo det at være Forf. dog som
SLV, s. 190 vori det skal prøves, saa · tænkte jeg mig mangen Forfærdelse, og øvede
EE1, s. 175 faae den dybere Bevidsthed. · Tænkte jeg mig nu en reflekteret Sorg og spurgte,
EE1, s. 104 ige lod jeg gaae til Armeen. · Tænkte jeg mig nu, at den mythiske Page havde
Papir 52:2 ele et andet Udseende; thi · tænkte jeg mig nu, at et Menneske fik Lov til
EE2, s. 272 mte jeg ogsaa om Strid, da · tænkte jeg mig paa Kamppladsen, jeg saae op til
PMH, s. 83 løst. Læserens Forhold · tænkte jeg mig saaledes. Han vilde opdage Hovedtanken,
NB11:233 t, at have syndet meget, derfor · tænkte jeg mig, at Χstd. maatte vise sig
EE1, s. 187 at forfølge Don Juan, men · tænkte jeg mig, at alle Magter vare neutraliserede,
EE1, s. 218 ieblik fik Øie derfor, · tænkte jeg mig, at han ikke døde, hvilket vilde
Brev 69 Hvo« – · tænkte jeg mon disse mig tilmaaler«? /
EE2, s. 298 aae jeg ikke mere. Imidlertid · tænkte jeg ofte paa hende. Da jeg senere blev
NB11:192 Paa den anden Side, og det · tænkte jeg ogsaa, det veed Gud, selv om jeg vilde
Brev 316 faae Stykkerne opførte, · tænkte jeg paa at faae dem trykte. Men jeg er
NB19:62 ng saa der kom et nyt Uheld, saa · tænkte jeg paa Dig, paa at Du er Kjerlighed: det
NB19:62 ode Gaver, og for en Velgjerning · tænkte jeg paa Dig: dette var saligt. Da forandredes
EE1, s. 112 m som over de unge Piger. Da · tænkte jeg paa Don Juan. De løbe ham selv i
OiA, s. 8 opføre et Stykke, saaledes · tænkte jeg som bosiddende Mand at være ligesaa
NB28:54 et. / Nu gik Tiden hen. Saa · tænkte jeg som saa, naar Du ikke kan overtage
BMS e og derfor ikke var kommen strax, · tænkte jeg som saa: der er jo ingen Grund til
Brev 126 tænkte jeg – det · tænkte jeg strax, og har senere ofte betænkt
NB19:5 . I Alt hvad jeg overveiede, · tænkte jeg tillige det med: naar Det er Χstd,
G, s. 23 somt for hans Utaalmodighed, da · tænkte jeg ved mig selv, formodentlig er han aabenhjertet
EE1, s. 13 skal være den sidste Gang, · tænkte jeg, at Du er saa ødsel; ja det er netop
Brev 168 x med et Par Ord at takke. Men, · tænkte jeg, at gjøre det strax vil være
AaS, s. 43 en nedlagt i dets Archiv, saa · tænkte jeg, det er Systemet; og hvo veed, maaskee
AE, s. 238 Da jeg havde forstaaet dette, · tænkte jeg, det for en Forsigtigheds Skyld kunde
DD:208.j nde paa.« Forunderligt, · tænkte jeg, det har du aldrig lagt Mærke til.
ATV, s. 210 t i Slutningen af April. Men, · tænkte jeg, det har jo ingen Hast med at lade
G, s. 13 et rystende Indtryk. Store Gud! · tænkte jeg, en saadan Melancholi er endnu aldrig
Not15:4 un sig det ikke nærmere, · tænkte jeg, end at hun, som hun selv sagde engang
EE1, s. 36 sig.« Ih Gud bevares, · tænkte jeg, er det en Vandhose, og smurte Haser
SLV, s. 56 og med en Anden. Godt er det, · tænkte jeg, for Pigerne, at de ikke skulle begraves
EE1, s. 190 dvælede derved, saaledes, · tænkte jeg, ligger det der, som et Guds Huus fast
NB11:233 grusomt og usandt af Dig, · tænkte jeg, om Du dermed vilde forfærde Andre,
Brev 279 Det kunde jo tage sig ud, · tænkte jeg, som om Du ved et Fald fra Skrænten
EE1, s. 13 etairen. Du maa beslutte Dig, · tænkte jeg, sæt, den bliver solgt, saa er det
G, s. 28 , da jeg havde tændt Lysene, · tænkte jeg: Ak! Ak! Ak! er det Gjentagelsen. Jeg
SLV, s. 12 forlange Pakken tilbage, saa · tænkte jeg: det Hele er vel ikke stort værd,
BOA, s. 167 t Kahyt. Da jeg hørte det, · tænkte jeg: enten er dette Manden, vi behøve,
JJ:93 af ham, i mit stille Sind derimod · tænkte jeg: saa kan han jo være den »
NB26:86 en, jeg er ingen Heros: saa · tænkte jeg: vel, saa lad dette blive det Officielle,
TTL, s. 385 Tre Taler / ved / · tænkte Leiligheder / Af / S. KIERKEGAARD /
Brev 224 7) » Tre Taler ved · tænkte Leiligheder« /      /
AE, s. 478 aae saa ophøiet ud, og man · tænkte Lige for Lige, som Opgaven er, saa maa
NB10:35 den af mig størst mulige · tænkte Maalestok drev det til at blive Reformator,
AE, s. 310 at hjælpe en Lidende; han · tænkte maaskee endog allerede, hvilken Løn
JC agtet der blev tænkt det Samme. · Tænkte man det Samme ved begge Sætninger, saa
Papir 31 for bestemt at see et andet. Thi · tænkte man sig aldeles mørkt og nu eet Lyspunct,
IC, s. 213 ed, hvor Alle ere Christne. / · Tænkte man sig en Yngling opvoxe i den bestaaende
NB28:32 artyrier. I en ældre Tid · tænkte man ved Martyrium altid paa Blod Martyriet,
BA, s. 390 rende, thi det reent abstrakt · tænkte Mellemliggende mellem det Forbigangne og
BOA, s. 269 dende i den immanente, evigt · tænkte menneskelige Ligelighed. / Anderledes med
AE, s. 445 preises ved den Tanke, at han · tænkte menneskeligt om hende. Ja, blot en Pige
EE2, s. 138 e have sin Opgave, om jeg end · tænkte mig alle saakaldte udvortes og indvortes
3T44, s. 266 Liv tidlig og sildig, og kun · tænkte mig Alt til det Onde, skulde det kunne
NB17:71 gnok ogsaa hans eget. / Jeg · tænkte mig at døe, derfor ønskede jeg at
IC, s. 59 indrømme ham, at hvis jeg · tænkte mig at leve i en senere Slægt, og hvis
NB11:192.a at jeg jo dog ogsaa den Gang · tænkte mig at være Forf. uden oeconomiske Bekymringer,
NB16:65 Prellerie. / Replikken, som jeg · tænkte mig den, hvis jeg havde været Konge,
NB26:14 t som min Opgave, eller jeg · tænkte mig det saaledes: i reen intellectuel Enthusiasme
NB32:29 ge saa besynderligt som hvis jeg · tænkte mig dette: Ærlighed og Redelighed underskrevet
Papir 453 komme til Sagen. Hvis jeg · tænkte mig en Anden vilde udenvidere begynde med
SD, s. 197 advare mod den. / Dersom jeg · tænkte mig en fattig Dagleier og den mægtigste
NB9:42 e levet i et sydligt Land, og jeg · tænkte mig en listig Religieus, havde Chr. VIII
DD:28 ved hvert enkelt Tilfælde · tænkte mig en publicistisk Mulighed, hvilken maaske
NB:70 ld til Videnskaben. / / Dersom jeg · tænkte mig en ret dybt forelsket Pige, og der
NB22:103 ostel i vor Tid. / / Dersom jeg · tænkte mig en saadan i vor Tid, han vilde vel
NB13:88 d forelsket. Men dersom jeg · tænkte mig en Tid, som var sjunket saa dybt i
BI, s. 119 Nabo den i Øret, og jeg da · tænkte mig en uendelig Række af Soldater, Parolen
EE2, s. 177 rt af Forelskelse. Dersom jeg · tænkte mig en ung Pige forelsket af hele sin Sjæl,
NB30:41.b Sætning. Dersom jeg derfor · tænkte mig En, som lidenskabeligt havde oplevet
Papir 593 en bag efter. Som naar jeg · tænkte mig et Barn, afvexlende med overveiende
NB31:123 jeg troede det ogsaa og · tænkte mig Gud salig i idel Glæde. Ak, jo mere
AE, s. 72 ευς hvis jeg · tænkte mig ham tilstede, nærme sig, slaae mig
NB26:120.b.a agt om en Fremtid, hvis jeg · tænkte mig i Besiddelse af Rigdom og da at ville
EE1, s. 86 fører Liste end hvis jeg · tænkte mig Papageno holde Bog. Papageno udseer,
NB24:54 ve forqvaklet mig selv. Jeg · tænkte mig saa, at jeg blot vilde bruge den som
EE1, s. 72 er, end jeg selv. Dersom jeg · tænkte mig to Riger, der grændsede op til hinanden,
Papir 52:1 ologiske Experiment. Dersom jeg · tænkte mig, at det blev forudsagt et Menneske,
NB10:27         NB. / Hvis jeg · tænkte mig, at det pludseligt blev mig forelagt
EE1, s. 200 en Don Juan; ja selv om jeg · tænkte mig, at det var den samme Pige, der beskæftigede
BI, s. 119 gen af dem, ligesom, hvis jeg · tænkte mig, at enhver Soldat glemte Parolen i
Papir 52:2 1834. / / Naar jeg derimod · tænkte mig, at Guds Indretning af det Hele var
AA:12 at finde paa hine Veie ( jeg · tænkte mig, om jeg saa maa sige, min Sjæl som
NB7:90 yghed, Sagtmodighed, og til denne · tænkte Mildhed Sagtmodighed o: s: v: tænker
NB10:153 udvikledes enormt, og jeg · tænkte mindst paa Sligt. Men som det gik med Alt,
AE, s. 105 terlyste han en Nankings; han · tænkte nemlig som saa, siger jeg det er en Silkeparaplui,
SD, s. 205 ver. Dog det forstaaer sig, · tænkte Nogen derpaa, end sige, hvis Mange tænkte
NB17:71 jem in bona caritate. / Jeg · tænkte nu paa denne Torsdag at komme ind paa den
NB12:121 el paa Forskjel mellem det · Tænkte og det Virkelige. / / / cfr. p. 187 i denne
NB13:48 g da saa jeg gjorde det, da · tænkte og sagde Mange: det er Scandale, en Scandale,
NB13:28 Paulus: / Da jeg var Barn, · tænkte og talte jeg som et Barn, nu jeg er blevet
SLV, s. 72 i uvedkommende Ting. Hvad jeg · tænkte om hende, har jeg forklaret hende i sin
IC, s. 198 og Den, som i sit stille Sind · tænkte omtrent saaledes. Og hvad have vi saa fra
EE2, s. 61 Individer, imellem hvilke vi · tænkte os den første Kjærlighed, vare religiøse,
IC, s. 208 r Cirklen. Det vilde, hvis vi · tænkte os en Christen fra hine Tider, da Kirken
JC skulde tvivle? / Jo mere Johannes · tænkte over denne Sag, desto klarere blev det
Brev 84 jeg er mit Princip tro. Jeg · tænkte over denne Ting før jeg reiste fra mit
SLV, s. 209 s der var en Trediemand, der · tænkte over mit Forhold, saaledes vil jeg begynde,
SLV, s. 208 borte. / Hvis en Trediemand · tænkte over mit Kjærligheds-Forhold; eller
EE2, s. 48 ørste Synd, naar vi derved · tænkte paa Adams og Evas Syndefald, vilde allerede
NB16:73 a aandeligt at de slet ikke · tænkte paa at det var Betaling. Nei, skal det
NB19:13 ig bedre end Tolderen, slet ikke · tænkte paa at hjælpe ham til Frelse, men nøiedes
SLV, s. 12 r gammel, da jeg ifjor Sommer · tænkte paa at lade ham begynde i en strengere
4T44, s. 292 t, at han med Forfærdelse · tænkte paa at maatte behøve saa Lidet ( om
Brev 273 e for nogle Morgener siden · tænkte paa at skrive Dem til ( NB. Morgener
NB14:82 Qvinde anderledes, og da mindst · tænkte paa Begravelse – saaledes forstode
OTA, s. 146 sit Inderste ikke uden Veemod · tænkte paa den Eenfoldige, der om end i Skrøbelighed
NB28:78 ersom nemlig Χstus ikke her · tænkte paa den Frivillighed ( som forholder sig
2T43, s. 27 dom i Stridens Hede, naar de · tænkte paa den usynlige Kamp, der var gaaet iforveien.
IC, s. 179 fterhaanden som Barnet gik og · tænkte paa denne Historie, vilde det vel blive
SD, s. 123 . Vi vide nu vel, at Christus · tænkte paa det Under, der skulde lade de Medlevende,
NB17:80 aa min daglige Skikkelse) at jeg · tænkte paa Dig. / I, himmelske Magter, I som understøtte
NB17:80 maatte kunde see paa mig, at jeg · tænkte paa Dig. Og hvorpaa skulde man see det?
NB22:124 og Geistligheden hverken · tænkte paa eller duede til at danne Modstand,
NB2:30 dvortes Lidelse intet mindre · tænkte paa end paa at blive noget Stort, hvad
Papir 233:1 Giftermaal) / Een, der gik og · tænkte paa et Selvmord, i det Samme faldt en Steen
NB10:209 gik i Andet end i sit Ornat, og · tænkte paa Gud hele Dagen, Intet havde med Verdsligheden
NB7:75 m i Bønnen, ell. naar han · tænkte paa Gud, antagende, at det da maatte være
FB, s. 110 ed tankefuld hen ad Veien, han · tænkte paa Hagar og Sønnen, som han jog ud
EE2, s. 266 Lidenskabelighed, hvormed Du · tænkte paa hans Vegne, paa Din sympathetiske Spot,
AE, s. 447 og i sit stille Sind stadigen · tænkte paa hende, og hellere end gjerne vilde
Not15:4 bildning, at jeg paa Reisen · tænkte paa hende. Desuden havde Sibbern sagt mig,
SD, s. 182 g saaledes, at man ikke blot · tænkte paa hiin Sect. Og for nærmere at belyse
Not11:38 ge Livs Indskrænkninger · tænkte paa hiin Uendelighed, saa forestillede
EE2, s. 38 saaledes, at han ogsaa derved · tænkte paa hiin uudsigelige salige Følelse,
Brev 177 sad bedst i mine egne Tanker og · tænkte paa Ingenting, faldt pludselig følgende
Papir 368-7.b g den oprindelige Χstd · tænkte paa og exsequerede, at være til for
HH:11 den Lidelse var han ikke den, der · tænkte paa sig selv, ell. vel endog faldt andre
SLV, s. 264 det ham en Spøg, naar han · tænkte paa sit uhyre Regnskab. / Da døde Handelshusets
CT, s. 114 dre frimodig, fordi den ogsaa · tænkte paa Synden, og denne mindre frimodige Tale
BA, note nstnere, der maaskee selv neppe · tænkte paa, at deres Præstation ogsaa kunde
FB, s. 188 ilosophien blandt Andet ogsaa · tænkte paa, at det kunde falde et Menneske ind
Brev 193 ermed sige, at Du i Din Balpynt · tænkte paa, at det kunde være ret morsomt,
NB14:60 Var der vel en Eneste, der · tænkte paa, at jeg just i det ene Øieblik ene
EE2, s. 296 glad hver Søndag, naar jeg · tænkte paa, at jeg skulde hen at høre ham;
NB28:56 ibe ham i levende Live; jeg · tænkte paa, at jeg vel muligen selv kunde døe.
EE:9 Du maaskee ikke Du, hvem jeg · tænkte paa, Du som endnu aldrig har misundt Nogen,
JJ:487 paa ham – men Ingen, Ingen · tænkte paa, hvad han var, ell. fik noget Indtryk.
G, s. 51 af Modsigelsen. Dersom han selv · tænkte paa, hvor megen indirecte Anerkjendelse
Brev 17 meest af var hvad man mindst · tænkte paa, var Phantasie, rigtignok tungsindig
NB34:27 man ved et Kæmpe-Foretagende · tænkte paa: at det da var Een, eet Msk. –
NB34:26 og saa, at der levede Msker, som · tænkte primitivt over det at være Msk, hvad
AE, s. 377 λος hos os. Jeg · tænkte Præsten skulde lære os Ydmyghed og
4T44, s. 320 n at forstaae det, fordi han · tænkte ringe om sig selv og sine Lidelser i Sammenligning
NB10:200 vde jeg Alt færdigt, og · tænkte saa virkelig paa, om muligt at understøtte
F, s. 468 skrevet en Bog, eller naar man · tænkte sig at ville skrive den, saaledes som man
KKS, s. 99 l hans Kræfter. Dersom man · tænkte sig den Naturkraft, der bærer Himmellegemerne,
NB35:24 e. Istedetfor som Hedningen · tænkte sig det, og som det er ligefrem Tænken,
EE1, s. 142 nsvaret fra sig? Naar man nu · tænkte sig disse to Magter ligeoverfor hinanden,
BOA, s. 97 vertroisk at antage, hvis man · tænkte sig en Forening af fulde Mænd, at Foreningen
NB32:132 te med – at hvis man · tænkte sig en saadan Hersker senere etablere sig
OTA, s. 347 Forræder. / Dersom man da · tænkte sig en Skare Ynglinge, hver især ønskende,
CT, s. 23 ldet Hedningenes; eller at han · tænkte sig et christent Land, hvor der virkelig
IC, s. 209 g Udmærkelse. Ja, hvis man · tænkte sig et Medlem af den christne Kirke fra
CT, s. 236 gnok af sig selv, at hvis man · tænkte sig et Sted, hvor der levede lutter sande
Papir 128:1 ke vilde forsvinde, dersom man · tænkte sig hende mere dvæle ved Tanken om sit
IC, s. 185 ud, og nu er hvor han mindst · tænkte sig, hvor han saa vil give ham Skylden
NB17:38 e dog give efter – de · tænkte slet ikke paa, at noget egl. Paafaldende
G, s. 27 hengav mig i Fortvivlelsen, og · tænkte som jeg ved saadan Leilighed pleier: Gud
NB26:90 t heelt ud, saa maaskee Samtiden · tænkte som saa og gjorde derefter: ja, hvad enten
NB27:71 , i at turde – ja, thi jeg · tænkte som saa, en Almægtig skal man ikke selv
NB6:16 or Sagen – men Heiberg · tænkte som saa, kunde Kierkegaard der løbe
BOA, s. 97 r i vor, i Anskrigets Tid, · tænkte som saa: Anskrig bliver der saa vist nok
NB29:117 re dette, at de bona fide · tænkte som saa: den Mand er noget nær gal.
IC, s. 51 e er det Menneskelige), om Du · tænkte som saa: nei, Tak, saa vil jeg dog heller
DS, s. 234 remstillet det, saa han i Alt · tænkte Tanken om Gud ind med: saa er dette vistnok
LA, s. 84 elte og den selviske Slægt · tænkte til det Onde, men ogsaa hvad for den Enkelte,
Brev 173 unde for at glemme den Sag. Jeg · tænkte tvertimod: lad der nu tillige gaae nogen
SLV, s. 385 det simpleste Menneske, men · tænkte uendeligt meget derved. At kunne holde
HCD, s. 173 gt sigtende paa, hvad jeg nok · tænkte var Sammenhænget med den officielle
AE, s. 309 r den i Logiken. / Dersom det · Tænkte var Virkelighed, saa vilde altsaa det saa
AE, s. 156 altsaa virkelig tænker det · Tænkte ved at virkeliggjøre det, at han altsaa
OiA, s. 8 nsank i et stille Veemod. Jeg · tænkte ved mig selv: Nu reiser Andersen; maaskee
NB21:151 lidt knapere Kost. Hesten · tænkte vel i sit stille Sind, at lige det Omvendte
NB6:21.b r begavet. O, den tog feil. Den · tænkte vel mindst paa, at Forfatteren af Enten
Not9:1 I Idealismen er kun den · tænkte Verden den sande, Atomet er den en Tanketing,
NB7:90 ker mig den elsket. Men see denne · tænkte Verden er jo ikke den virkelige Verden.
NB20:74 ig Ting – og desuden, · tænkte Verden, det turde da maaskee ogsaa være
NB20:74 vær saa artig, sagde og · tænkte Verden, et saadant Had indrømmes med
EE1, s. 234 elden saae hinanden. Derimod · tænkte vi desto oftere paa hinanden. Denne gjensidige
AE, s. 293 for mig en Mulighed, og denne · tænkte Virkelighed forholder sig qva Mulighed
NB2:210 dste maatte mishage ham; men jeg · tænkte vistnok ham med og havde netop tænkt
NB17:23 te Dogmer; thi jeg » · tænkte«, ja jeg tænkte, ( det var ogsaa Tænkning)
Not11:19 en anden Verden ( den blot · tænkte) end Thesen ( den virkelige), saa siger
NB17:23 tænkte«, ja jeg · tænkte, ( det var ogsaa Tænkning) at først
EE1, s. 12 lavt Bud paa Secretairen. Jeg · tænkte, at muligen Marchandiseren skulde have slaaet
AE, s. 340 le om Christendommen, saa han · tænkte, der mangler kun Lidet i, at jeg bliver
IC, s. 76 eete, Poesien det Mulige, det · Tænkte, det Digtede. Men det der er virkelig skeet
NB16:49 Det, han valgte, end han maaskee · tænkte, det drager ganske andre Conseqventser –
JC, s. 33 gte han nu at combinere. Han · tænkte, det er vel Hemmeligheden, at den nyere
SLV, s. 235 Rædsel greb ham, naar han · tænkte, hvad det er at være Guds Udvalgte. Han
AE, s. 292 ke har gjort det saa er dette · Tænkte, hvor nøiagtigt det end er, om det end
AE, s. 478 ærmere Bestemmelse, og man · tænkte, ja, det maa en stakkels Existerende finde
LP, s. 55 enligninger. .... Hvad Hjertet · tænkte, maatte Munden sladdre om, enten det saa
NB10:45 mgikkes ham. Det var Dommen, jeg · tænkte, man mulig gjorde ham Uret. Han ønskede
FP, s. 21 rt Udtalte ogsaa er det uklart · Tænkte, saa ville vi, i det Hele følgende den
FB, s. 206 ge Smerte var et Mere end den · tænkte. Desuden vilde han ved en saadan Tale falde
NB10:200 den være det Digtede og · Tænkte. Selvplagersk, som jeg altid har været,
G, s. 43 g ud, da forlod jeg Theatret og · tænkte: der er slet ingen Gjentagelse til. Dette
FB, s. 146 m, satte sig hen i en Krog og · tænkte: det er et Øiebliks Sag det Hele, blot
SLV, s. 335 hed med Dyrets. / 13. Og jeg · tænkte: hvo er denne Vældige, Herren, Herren,
Oi7, s. 313 den i al Stilhed bag i Nakken · tænkte: ja, det er hans Levebrød. Dertil svarede
G, s. 48 n til Princip. Min unge Ven han · tænkte: lad gaae, og dermed stod han sig bedre
NB14:82 ndre Χstus ved Indtoget. De · tænkte: nu kommer det – Han vidste: nu er
JJ:301 det med simplere Sæd. / Og Een · tænkte: Sæden er jo nu min, hvorfor skal jeg
BOA, s. 261 elvbekymringens Brug for det · Tænkte; de tænke snarere som saa, det er altid
AA:12 om et Verdenslegeme, naar det · tænktes at skulle danne sig, først vilde fatte
Papir 270 ed underlagt, at Meget som · tænktes til det Gode kan vendes til det Onde, O
Not1:8 Naar al Frihed til det Gode · tænktes uddød, maatte 1) Omvendelse og Tro tænkes
Papir 549 et Tæppe for det, men dette · Tæppe er ifærd med at gaae istykker, saa er
Papir 549 nk et Malerie; der hænger et · Tæppe for det, men dette Tæppe er ifærd
OTA, s. 264 nstner, som væver Markens · Tæppe og virker Liliens Deilighed, gjælder
PS, s. 233 nne Ord, vil udfolde Talens · Tæppe, at ikke Arbeidet derpaa skjules ved at
EE2, s. 108 d Dag og Nat at prikke paa et · Tæppe, der kan skjule Gulvet i den store Sahl,
EE1, s. 429 e. Ligheden er skuffende. Et · Tæppe, flettet af Vidier, bedækker Gulvet,
EE1, s. 378 Egne. Gulvet er skjult af et · Tæppe, flættet af en egen Art Vidier, et Arbeide,
Papir 112 aldrig falde paa at løfte det · Tæppe, som ved Døden gjorde ham usynlig for
PS, s. 296 irker bestandigen sit brogede · Tæppe; den er som hiin ene Parce der spandt; men
BI, s. 328 for Stole ægte orientalske · Tæpper og nogle Grupper af Marmor i halv Legemsstørrelse.
NB31:161 ive ved at spille efter at · Tæppet er faldet, saa er i Grunden ogsaa den givne
NB31:161 adan Prik gaaer op; thi at · Tæppet falder betyder: Comedien er forbi, og at
EE1, s. 265 af bereder Alt deri. Naar da · Tæppet falder, da er Alt glemt, kun Intet bliver
EE1, s. 193 ment, hun gaaer over Scenen, · Tæppet falder, men vi, kjære Συμπαϱανεϰϱωμενοι,
EE1, s. 268 tspillet et Mesterværk. / · Tæppet falder, Stykket er forbi, Intet blev bestaaende,
AA:18 Piges Arme, og da faldt ogsaa · Tæppet for et ligesaa prosaisk Ægteskab som
EE1, s. 236 og hørte – og · Tæppet gik ned. Lysekronen forlod atter sit himmelske
G, s. 40 Stue. Orchestret er færdigt, · Tæppet løfter sig allerede en Smule, da begynder
EE1, s. 236 e, endnu mere sværmerisk. · Tæppet rullede op. Endnu engang var det mig, som
Papir 549 Hullerne; den Anden siger nei, · Tæppet skal rives bort, at vi kan faae Maleriet
Papir 476.d naar en Skuespiller efter at · Tæppet var faldet vilde vedblive at være det
NB15:28 ge i Kiøbh. og more sig, · tære Diæterne, være med at ballotere o:
NB32:136 nne med Familie leve af at · tære paa dem. Paa den anden Side der gives blandt
NB12:106 t, Lidelsen kan ikke antages at · tære paa ham; men ellers er det dog nok typisk
NB18:26 belen hver Dag have Lov til at · tære paa mit Navn. / See deraf Forvirringen.
SLV, s. 343 rholdet, det bliver Noget at · tære paa, at bryde et Pligtforhold – men
NB9:75 og har saa en Evighed til at · tære paa, at man lod sig bedrage af Tidens Succession,
SLV, s. 175 g en Dybde af flere Favne at · tære paa, derfor er den endnu ikke forsvunden
NB4:152.a t Tungsind hvad der var nok at · tære paa, o det fik en rædsom Tilgift. At
NB23:6 e jeg bestandigt havt det at · tære paa, om jeg dog ikke havde sparet mig selv.
SLV, s. 175 historisk poetisk Fortid at · tære paa. I en vis Forstand gjelder noget Lignende
EE1, s. 48 e den dobbelte Fortrydelse at · tære paa. Min Viisdom er da let at fatte; thi
LP, note ed aandelig Fattigdom betingede · Tæren paa Poesiens Activer ( Sagn etc.), den
NB32:136 kynder Χstd, er dette · tærende – paa hvad Χstd. der tidligere
NB32:136 orkynder Χstd, da er dette · tærende – paa Sandsebedragene, borttager
Brev 37 derligt smertende og langsomt · tærende Bekymring, der snart vender sig lidende
NB34:36 en saadan Dannet, en saadan · tærende Efterabelse, mener saa vel ogsaa at blive
NB34:36 i Verden, er en saadan Dannet en · tærende Efterabelse. / Og en saadan Dannet, en
BOA, s. 101 else viser sig et Talent, det · Tærende ligger dog i, at en saadan Forfatter, i
NB5:113 I Grunden lever Slægten · tærende paa hvad der er Traditionelt fra en forsvunden
3T43, s. 102 ør, sygnede i et langsomt · tærende Veemod, en Ængstelse for sig selv og
BOA, s. 108 rende i Sammenligning med det · Tærende, den Deficit hvori han som Forfatter indvikler
BOA, s. 101 orfatter tærende. / Han er · tærende, fordi han meddeler Tvivlen. Dette er
Papir 568 cielle Geistlighed, de ere blot · tærende, leve af Χstd, og dog give de det Skin
NB7:80 det at arbeide er, verdsligt, det · Tærende, og Lønnen det Nærende. Men christeligt
EE2, s. 28 i en Grad den nyere Poesi er · tærende, og saaledes har den alt i længere Tid
BOA, s. 108 misse-Forfatter, saa er han · tærende, saa kan Critiken desto værre faae fat
NB32:136 rad ere de Virtuoser i det · Tærende, Virtuoser i at omsætte Aand i Sandsebedrag,
NB32:136 t. / Det Nærende – det · Tærende. / / Naar et Sandheds-Vidne forkynder Χstd,
BOA, s. 101 enhver Præmisse-Forfatter · tærende. / Han er tærende, fordi han meddeler
NB35:14 at det at forplante Slægt er · tærende. / Saaledes vilde vel, selv om Χstdommen
BOA, s. 103 ter: saa er han i høi Grad · tærende. Det Abnorme, som ved at magtes og tvinges
NB34:36 smagfuldt Dannet er ret egl. en · Tærende. Medens enhver Eiendommelighed ( hvad jo
BOA, s. 102 den kunde vise, blot være · tærende; det vilde være ængsteligt at komme
EE1, s. 194 og hendes Sjæl fordrer en · Tærepenge at leve af. Her viser sig nu to Muligheder,
2T44, s. 199 n Syge, lader altid en lille · Tærepenge tilbage, som netop er tilstrækkelig
G, s. 10 er, Erindringen er en kummerlig · Tærepenge, der ikke mætter; men Gjentagelsen er
KG, s. 310 ar dette er Tilfældet, saa · tærer Forventningen. Tilsidst gaaer da Uroen
KG, s. 309 affældig, hans Kjerlighed · tærer ikke. Dersom Den, der misforstod ham, dersom
SLV, s. 107 ny, bliver ham en Plage, der · tærer paa hans Sjel, fordi den ikke kan yttre
SLV, s. 216 paa hende Nat og Dag, at jeg · tærer paa mit Liv blot for at frelse hende, at
EE2, s. 33 ennesker, hvem enhver Nydelse · tærer paa, for at tage et Exempel, de forliebte
NB35:14 erigelse for Tilværelsen. Den · tærer, den fortærer, den trækker flere og
SLV, s. 451 og modvillig, thi kun dette · tærer. Andre mene, at der forestaaer Danmark en
SLV, s. 451 indring, paa hvilken Danmark · tærer. Dette synes mig en besynderlig og utaknemlig
Not11:11 Begyndelsen var udelukket. Der · tæres paa Seyn, og nu dette er fortæret, saa
NB23:6.a / og det kunde jeg maaskee have · tæret paa hele mit Liv, da det jo var muligt,
BI, s. 110 ligesaa ironisk som al anden · Tæring, og lader Individet befinde sig bedst, naar
OTA, s. 128 naar den Syge, som svinder i · Tæring, troer sig sundest, er Sygdommen forfærdeligst.
EE2, s. 160 ke vælger, henvisner den i · Tæring. Et Øieblik er det saa, et Øieblik
KG, s. 310 mmen har antaget Skikkelse af · Tæring. Men den Kjerlige, som bliver, han har en
SD, s. 160 det gaaer Den, der lider af · Tæring: han befinder sig bedst, anseer sig for
KG, s. 186 nligning er som den hemmelige · Tærings skjulte Orm, der ikke døer, idetmindste
2T44, s. 210 ustning, eller den langsomme · Tærings Sørgedragt. Hun er jo vor Betragtnings
4T44, s. 381 er sig ved Lykkens Bord, ved · Tærningens Kast, ved et Spil af Kortet, den kalder
BOA, s. 124 Vittighed ligger da endnu og · tærper i det Forslidte med at spotte Regjeringerne
PS, s. 234 ns Tid, da Kongens Tanke skal · tærske al Bekymringens Sæd ud deraf. Thi om
NB10:20 else. Corsaren var liberal, · tærskede paa Christian VIII, Embedsmænd o: s:
3T44, s. 260 e Oxens er det, naar den dog · tærsker Sæd til Andre; og Den hvis Sjæl var
KG, s. 377 ade. Men Udvortesheden er for · tæt et Legeme til at være Gjenlyden, og
SLV, s. 77 r tilstede, nærværende, · tæt hos, og dog er hun uendeligt fjernet, skjult
G, s. 41 eget og nu svøbte sig ganske · tæt ind i sit Shavl og ikke vilde have mere
JC, s. 20 e Rum, han kunde ikke faae det · tæt nok om sig. Hans Phantasie var saa produktiv,
SLV, s. 176 . Rørvæxten derimod er · tæt og fyldig som en Skov, voxen vel sine fire
EE:194 tninger, og de Yngre sluttede sig · tæt og nøie til dem, de Ældre foryngedes
BI, s. 130 er det Universelle slutte sig · tæt og snevert om det Særegne, det Individuelle,
EE1, s. 429 Men den slutter sig for · tæt om Een, denne Ring – man træder
EE1, s. 188 mgivelsen vil slutte sig for · tæt om hende, den vil vel vide at aabne Geledderne
EE1, s. 39 r til ham. Han holdt Violinen · tæt op under Hagen; Kaskjetten var trykket
AA:12 dne Aarhundreder smeltede saa · tæt sammen, at det er vanskeligt at komme den
G, s. 41 n, der trak Tørklædet saa · tæt sammen, for ret at gotte sig. Hun anede
BI, s. 166 dig, som Behov gjøres, saa · tæt sluttet, som mig muligt. Socrates og Glaukon
Brev 176 emmelig bart Anlæg. Men · tæt udenfor Musæets Dør staaer der en
Papir 1:1 vede ham selv og slog ned · tæt ved ham. / pag 38. / pag. 39. han studerede
EE2, s. 177 var en lille Høitid i den · tæt ved Herresædet liggende Kirke. Grevinden
NB5:147 stus ret, at han kunde holde · tæt. De mærke derfor ikke, at det netop er
Papir 189 sin Ragekniv gaaer hen over den · tætbevoxede Kind. / d. 19 Sept. 36. /
JC, s. 20 e Skov, der dog havde hele den · Tæthed og Dunkelhed som Græsset havde det.
LP, note rinden holdt sig bestandig i en · tætsluttet Flok; thi den er som visse Slags Fugle,
SLV, s. 25 r det: at de stikke Hovederne · tættere sammen af Vrede mod Forstyrreren, hvem
Brev 148 , for atter at slutte Dig endnu · tættere til mig. Den, der eier sig selv, eier den
LF, s. 19 ræerne, endog hvor de staae · tættest i Mængde, holde hinanden, hvad Menneskene
4T44, s. 339 m hvor Fjendens Skare staaer · tættest; det er et stolt Ord, at ville standse Solens
EE2, s. 189 Du arbeider Dig ind i den · tætteste Klynge, seer, om muligt, at blive trykket
ELF, s. 61 i hint Værk ( paa 54 · tættrykte Ark) findes der en Prædiken ( paa 14
PH, s. 55 r seer, at Arkene ere » · tættrykte«, saa paaskjønner man Udgiverens Høflighed
BI, s. 136 fastholde som Punktet mellem · Tø og Frost, og dog ligger Phædon, naar
CT, s. 290 aaer Dig det Mindste, ikke en · Tøddel – dersom Du ikke hører Hans Røst,
NB:13 aldrig falder ind, at realisere en · Tøddel af hvad de skrive: ak, ja, hvo tænker
AE, note rge, hvorfor er dog den mindste · Tøddel af uendelig Vigtighed, saa maatte Svaret
AE, s. 34 n første kan være) er en · Tøddel af Vigtighed, af uendelig Vigtighed, eller
NB:214 killing, og da skal hver en lille · Tøddel beskæftige mig i den største og den
NB33:55 sten, der skal ikke tages en · Tøddel fra Fordringen. See det er Idealitet og
DS, s. 205 en bliver uforandret, ikke en · Tøddel giver den efter; om Alle antage den, ikke
EE1, s. 386 iagtigt, bogstaveligt, ingen · Tøddel har Du overhørt! Skal jeg udspænde
NB30:112 selv men ikke forandre en · Tøddel i Χstd – o, at den ikke var
BOA, s. 271 end at forandre den mindste · Tøddel i det Christelige – ak, de Kundskaber
SLV, s. 295 g, jeg har ikke forandret en · Tøddel i min Dom. Jeg har ikke fundet nogen aandrigere,
NB13:31 ndse er, at jeg Intet, ikke en · Tøddel kan sige forud. Deraf kommer det, at jeg
DS, s. 205 om Alle antage den, ikke en · Tøddel maa der forandres. Det er Guds Kjerlighed
AE, s. 49 t Afgjørende, saa maa hver · Tøddel uendeligt urgeres, og da dette kun lader
AE, s. 38 resserede Lidenskab vil enhver · Tøddel være af uendelig Værdie. Feilen ligger
BN, s. 116 havt og har det ikke, ikke en · Tøddel, der verdsligt frister ved at være det
SFV, s. 102 indtil den mindste, mindste · Tøddel, har Eiendomsretten til Christendommen.
SFV, s. 49 modificere eller forandre en · Tøddel, ja, at mit Foregaaende, hvis det nu læstes,
Papir 306 e Intet forandret, ikke en · Tøddel, om han saa skulde have taget Læren med
BN, s. 121 vis ikke, naturligviis ikke en · Tøddel. Vil Klynkeriet sige til mig » opgiv
BN, s. 121 aa vil jeg svare: nei, ikke en · Tøddel; ogsaa jeg kjender Smerten derved, men jeg
Papir 69 , ja hver tusinde Deel af en · Tøddel; thi ell. er jo Døren strax igjen aabnet
DS, s. 205 eve forenede fordrede blot en · Tøddels Forandring: nei aldrig! Hvert eet eneste
Brev 190 . rettere meget mildt, det · tøer, og vi har Vestenvind. I Berlin er det overhovedet
Brev 190 stenvind ell. Vestenvind · Tøeveir, og ubehagelig Taage. Berlin ligger i en
SLV, s. 322 ge: det er hende, under hvis · Tøffel Du dog staaer. Dette vilde jeg dog ikke
Brev 1 d af Døren hver Dag med een · Tøffel og een Støvle. Dog den Efterretning,
NB11:101 til at komme til at staae under · Tøflen, det ønsker han, han finder en Tilfredsstillelse
NB11:101 gteskabets Forhold staae under · Tøflen. / Forsøg i den vanvittige Comik. /
NB29:18 r jo ikke har af samme Sort · Tøi ( der er jo et Modsætnings-Forhold mellem
EE1, s. 41 lles. Vilde man komme med sit · Tøi for at faae det rullet, saa var man narret;
JJ:142.c jeg sætter altid det bedste · Tøi i Alt, ægte Guld, ægte Brüssler-Kniplinger,
EE1, s. 13 n var bestilt til Kl. 5. Hvad · Tøi jeg behøvede at have med, var pakket
SLV, s. 372 , at Eieren ikke omgaaes sit · Tøi med Omsorg som man gjorde det med hiint
Not15:4.m Den Dag jeg saa modtog alt mit · Tøi o: s: v: fra hende, skrev jeg et Brev til
SLV, s. 372 ved at kunne sjudske med sit · Tøi, er dog iøinefaldende. Denne Viisdom
Papir 37 men at see det Hele som et Stykke · Tøi, med forskjellige Striber i – det
EE1, s. 381 Jalousien er af meget tyndt · Tøi, og den, som kjender Pigen eller oftere
SLV, s. 200 e Metal gjennem utallige Lag · Tøi, saa føler jeg Bedrag og List gjennem
SLV, s. 67 n Lige at tage de kosteligste · Tøier frem, at skære til, at klippe ægte
DS, s. 230 dsesse, der af de kostbareste · Tøier lader sye hos den bedst lærte Syerske,
EE1, s. 327 edens de to Jfr. Jansen toge · Tøiet paa, bleve vi To alene i Stuen, og med
BOA, s. 157 entsens Idee strammer Tankens · Tøile indtil det Yderste: saa bliver der kun
TS, s. 88 saa let at give Lidenskaberne · Tøilen – dristige Fart, man neppe kan følge
TS, s. 88 skaberne, efter at have taget · Tøilen, som blev dem givet, med endnu dristigere
NB18:67 re Arm udrakt for at give Hesten · Tøilen, Sporerne trykkede ind mod dens Side, Blikket
EE1, s. 255 tilbøieligt til at lystre · Tøilen. Enhver Situation maa have sin Tid, og dog
NB24:28 , det er uforsvarligt saa I lade · Tøilerne tage fra Eder, og især I, I Geistlige,
BOA, s. 124 det Bestaaende ikke strammer · Tøilerne, saa bliver tilsidst Enhver, som ikke vil
BOA, s. 124 tor. Naar Skolemesteren taber · Tøilerne: saa forvexler den næsvise Discipel sig
BB:7 dertrykkelse, oprørsk Sind, · tøilesløs Frækhed i Tale og Handlen. – /
BI, s. 315 ingen Lænker kjender, men · tøilesløs og overgiven leger, boltrer sig som en
NB4:50 Enhver, der er Noget, fræk og · tøilesløs, mudret op til en Art Pøbel-Tyrannie.
LA, s. 60 maa den kunne være voldsom · tøilesløs, vild, hensynsløs mod alt Andet end sin
EE1, s. 107 eligere, hør Lidenskabens · tøilesløse Begjæring, hør Elskovens Susen, hør
FB, s. 192 ge, ubegrændsede, ubundne, · tøilesløse Fortabelse; thi der skulde jo først
EE1, s. 61 se Subject i dets ligesaa · tøilesløse Indholdsløshed. Denne Stræben som
NB2:128 nsinde har haft i Raahedens · tøilesløse Lidenskaber og vilde Sæder. /
NB32:47 ige Lyster og Begjeringer, vilde · tøilesløse Lidenskaber, det saaledes Dyriske i Msk.
NB32:47 Vold og Rov i det Store og · tøilesløse Lyster i colossal Stiil. /
3T43, s. 88 Intet kunde modstaae Tidens · tøilesløse Magt, der opslugte Alt, saa hurtigt som
BI, s. 197 teriet er den selviske Tankes · tøilesløse og vilde Springen omkring, Sophisten er
BI, s. 133 gjen mod dette Abstraktionens · tøilesløse Spring ud » i den vide Verden«
EE1, s. 61 r, den var en Yttring af det · tøilesløse Subject i dets ligesaa tøilesløse
NB26:110 n betyder nemlig Livs-Nydelse i · tøilesløseste Forstand. Saa ligger alle Mellem-Instantser:
EE2, s. 249 træben ud i Abstraktionens · Tøilesløshed finder man ofte. Der var en Sect blandt
OL, s. 31 g føre til den fuldkomneste · Tøilesløshed i stilistisk Henseende, og var forsaavidt
LA, s. 62 ender et Decorum, den er ikke · Tøilesløshed, der afstedkommer det Forfærdelige, men
NB4:71 lille Spor af Mening. Alt er · Tøilesløshed, Frækhed – og » Ingen«
LA, s. 76 nde brydes ikke i formastelig · Tøilesløshed, ingenlunde, Sømmeligheden iagttages
G, s. 38 ikler sig ud og river Alt hen i · Tøilesløshed. I denne Henseende er B.' s Dandsen uforlignelig.
BOA, s. 234 Svimmelheden selv er Sandsens · Tøilesløshed. Ubestemmeligheden er Svimmelhedens Grund,
LA, s. 61 e vi Voldsomhed, Ustyrlighed, · Tøilesløshed; men er der ingen Idee for Individerne en
NB14:99 an regjere Forholdene i Danmark. · Tøilesløsheden og Misundelsen og Piat og Middelmaadighed
NB33:34 delbart Liderlig, der raser · tøilesløst er maaskee ikke nær saa fordærvet
OTA, s. 142 ja, hvor raser Forandringen · tøilesløst som her, hvilken Overgang er hurtigere
AA:21 olde, – saaledes her at · tøire ham, det ville vi ikke, og det fornemlig,
4T44, s. 325 idet i Gud, og nu at være · tøiret med Kjødets Pæl i Timelighedens Trældom!
NB32:63 eligt, var ret en uopdragen · Tølper trods nogen Bondeknold fra Landet. /
LA, s. 59 d – og der da kommer en · Tølper, der i Forbigaaende overstænker hende,
NB4:62 hvert Msk – men en raa · Tølper, som har Ordre fra Pressen: han er ikke
NB32:63 m Mangel paa Opdragelse, en · Tølperagtighed mod det Guddommelige. Det at ville have
EE1, s. 418 ke naturligt, og det er blot · Tølperagtighed, Dumhed og Mangel paa erotisk Sands at sætte
EE2, s. 57 esvære hende med forliebte · Tølperagtigheder, men endog Speilet kommer Dig til Hjælp.
NB:47 man er vant til den raaeste, · tølperagtigste Gade-Drenge-Tone i Blade, saa mener formodentligen
BOA, note da man er vant til den raaeste · tølperagtigste Gadedrenge-Tone i Bladene, saa mener formodentlig
Not3:18 re Almuesfolk og saa kaldte · Tølpere i Kozebues Lystspil)« ..... ell.
NB32:50 hans Forhold til tykhudede · Tølpere. Hans Maade at dræbe paa, hans Ironie
LA, s. 59 holde Sjouerne og Dragerne og · Tølperne ude af Fortouget. / » Revolutions-Tiden«
JJ:506 at det er mit Velgaaende idet jeg · tømer den, mit Velgaaende, idet jeg ikke lader
NB24:31 af Gud, hvor de tillige maa · tømme den Bitterhed, at Verden nu endogsaa paa
3T44, s. 240 ar man er det, og anden Gang · tømme den Bitterhed, ei at have maattet være
3T44, s. 240 r Tiden, at den ikke skal · tømme den Bitterhed, ei at maatte være ung,
NB7:68 ør jo hellere begjerer at · tømme Dødens Kalk. / Dog denne Utaalmodighed
TS, s. 40 Alvorlige! Miskjendt maatte Du · tømme Giftbægeret; Du blev ikke forstaaet.
AA:6 flyde hen, og han vil hverken · tømme Stolthedens berusende Bæger eller Fortvivlelsens
NB21:38 n vis Grad god igjen og holdes i · Tømme ved den Dristighed, at bekjende sine Feil.
BA, s. 355 enneskene i Ave og sig selv i · Tømme! Naar Een gjør et dumt Spørgsmaal,
4T44, s. 299 eskelig talt, bitter Kalk at · tømme, før Trøsten kommer. Derfor er det
TS, s. 43 r, men holder ikke sin Tunge i · Tømme, og bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse
SLV, s. 204 b smidig paa Conversationens · Tømme, saa man, liig en Rytter, kan styre den
Brev 82 saa god at holde Dig lidt i · Tømme. Du veed jeg pleier at sige om mig selv,
AE, s. 440 vede om at holde sin Tunge i · Tømme. Og Den der aldrig gik grædende tilsengs,
NB:34 valen, i hvilken Gud har lagt · Tømmen paa mig, og saa præsterer maaskee det
F, s. 469 nstre Schenkel flad an, stramme · Tømmen til Høire, høre Gangeren sige: Pst,
SLV, s. 213 ør jeg give min Lidenskab · Tømmen, den skaffer mig Plads allevegne) hvilken
EE2, s. 16 r ogsaa den Haand, der holder · Tømmen, seer svære Skjebners Svøbe løftet
JJ:506 men jeg siger: mit Velgaaende og · tømmer dens Bitterhed, mit Velgaaende, thi jeg
FB, s. 135 delighedens Bevægelse. Han · tømmer i den uendelige Resignation Tilværelsens
SLV, s. 71 gsaa en Concession – nu · tømmer jeg den – concedo. Nu derimod er
SLV, s. 57 eg har talet for længe; og · tømmer nu et Glas for Elskov og for Qvinden. Skjøn
BA, s. 417 !), den har tabt Regjeringens · Tømmer og kun beholdt Kraften til at græmme
NB21:162 i til at faae Regjeringens · Tømmer. / O, naar en heel Generation mere og mere
IC, s. 50 oragtet Jomfru, hans Fader en · Tømmermand, i Slægtskab med nogle andre simple Folk
IC, s. 111 d skulde være Søn af en · Tømmermand, og Disse hans Familie. Forargelsens Retning
Papir 488 men man siger: den Mand er ikke · Tømmermand. / Gjør Anvendelsen. Naar man seer Tusinder
IC, s. 54 oragtet Jomfru, hans Fader en · Tømmermand. Men han fremtræder rigtignok under Forhold,
Papir 488 ger man ikke: see hvor forkeert · Tømmermanden bærer sig ad, men man siger: den Mand
IC, s. 112 for En, ei heller hans Fader, · Tømmermanden, et virkeligt enkelt Menneske, som man godt
IC, s. 111 » Er denne ikke den · Tømmermands Søn? Hedder ikke hans Moder Maria? og
DS, s. 165 aa kommer han hjem; han kaster · Tømmerne – i samme Øieblik forstaae Hestene,
NB21:153 og see saa igjen at faae · Tømmerne fat. / Kun paa den Maade kan det Bestaaende
Brev 134 ke paa Sommeren. Hesten fnyser, · Tømmerne ligge ustrammede i min Haand, Naturen vaagner,
NB16:30 at komme op, at Ingen tager paa · Tømmerne med Kraft og med Lyst til Afgjørelse.
EE1, s. 383 er Løsnet, der løsner · Tømmerne og Flugtens Lyst. Jeg fører Dig bort,
NB6:74 er Styrelsens som har holdt mig i · Tømmerne ved Hjælp af et uhyre Tungsind og en
OTA, s. 390 dersom han tager saaledes i · Tømmerne, at Hestene troe, at de blot skulle sætte
TS, s. 108 m, at den kongelige Kudsk tog · Tømmerne, hvad vistnok først indjog dem en Gysen,
OTA, s. 390 ie, nu rykker han forkeert i · Tømmerne, nu vil han gjøre begge Dele paa eengang
OTA, s. 390 er dersom han rykker ulige i · Tømmerne, saa den ene Hest troer, at den skal trække
BOA, s. 234 dsk, nødsages til at passe · Tømmerne, vil forhindre Svimmelheden. Saaledes med
NB23:9 – for saa ret at tage · Tømmerne. At det var en af de fortrinligste Situationer
NB23:9 om at tage ordentlig fat paa · Tømmerne. At man skulde gjøre Gud en lille Indrømmelse
NB21:153 Frygt, at det formelig har tabt · Tømmerne. For at kunne komme til at regjere igjen
Brev 61 / R af D og D M R af N o: s: v: / · Tømmerup Præstegaard. / 11 Mai 1848 /
OTA, s. 353 n, uden at sige dette, havde · tømt den bittre Kalk, da havde hans Lydighed
CT, s. 115 Guds Haand – Han har jo · tømt den, Lidelsens Kalk, thi hvad Han leed
FB, s. 136 itidelig som Dens, der har · tømt Giftbægeret og føler, hvorledes Saften
CT, s. 297 rbi, om Lidelsens Kalk end er · tømt, ikke et Forbigangent, skjøndt det er
IC, s. 141 or et Menneske Lidelsens Kalk · tømt. Her derimod iskjenkes den endnu engang,
EE1, s. 14 ede at ligge et Par Pistoler, · tømt; Papirerne deponerede i den. Glæden havde
OTA, s. 353 ens Første, og at han saa · tømte den bittre Kalk, er Lydighedens Andet.
SLV, s. 82 gt for ret at ophede dem, hun · tømte det ud, satte Koppen paa en Bakke, skjenkede
SLV, s. 79 skeed med det fulde Glas, han · tømte det, han slyngede det mod Døren i Bagvæggen.
NB26:30 , derfor samler han den ene · Tønde Guld efter den anden, og naar han svarer
CT, s. 36 odens Bekymring. Den første · Tønde Guld, sige Pengemændene, skal være
EE1, s. 287 is en Landmand kun havde een · Tønde Land, hvoraf Følgen vilde blive, at
PS, s. 216 Kappe sammen, og trillede sin · Tønde med stor Iver frem og tilbage igjennem
Papir 225 er Historien ude og tip tap · Tønde nu kan en Anden begynde. / Netop fordi
NB31:33 gradere med. Hvis En tog en · Tønde Vand, satte Couleur paa den og nu vilde
PS, s. 216 r beskæftiget og ruller min · Tønde, at jeg ikke skal være den eneste Lediggænger
Oi7, s. 308 frisk væk af Hedenskabets · Tønde, i Flugt med det Foregaaende: Det er en
F, s. 482 t skrive en Bog,« ind i · Tønden med ham, og nu begynder Lystigheden. Fanden
F, s. 484 jeg behændigen kaster ind i · Tønden, medens jeg selv staaer udenfor og morer
F, s. 482 rdenen, saa den vel har noget i · Tønden, men ikke Een selv, ikke Eens dybere Personlighed,
LA, s. 104 ler, eller at slaae Katten af · Tønden. / / / / Min Tanke, som intet Øieblik
F, s. 482 en Kat, der er bleven slagen af · Tønden. Naar blot Læseverdenen kan faae Fastelavnsløier,
Not7:19 r i sin kommanderede over 2 · Tønder Guld; jeg nævner ham ikke, han lever
F, s. 480 n og Larmen voxer; thi de tomme · Tønder rumle mest, og Synagogen har ligesom Kirkeklokken
NB23:210 lder Gud veed hvor mange tusind · Tønder Saft ( det har jeg læst etsteds i Corrodi
BB:42 Helvedes Brand, der tænder det · Tønder, der Journalen BB, s. [ 111] ( BB:42-44)
    · tør 1270
NB32:132 Talemaader om at elske Gud · tøre ham Næsen, saa seer Gud jo rigtignok
NB26:108 er slet ikke er Christendom, og · tører Gud om Munden med Basunstød og med at
BOA, s. 262 r som gik han, hver Gang han · tører Sveden af, hjem og hentede et nyt Moment,
NB15:128 skrattende Stemme, om med · Tørhed og Ubevægethed, eller med en Taare i
CT, s. 142 den meest fortørrede og i · Tørke sukkende Jordbund Regnens Vederqvægelse
2T43, s. 54 igjen, at jeg maa omkomme i · Tørke, qvæger ikke min Rod, at jeg ikke trives
Brev 194 et umuligt. / At det lille · Tørklæde behager Dig, glæder mig, at det er et
EE1, s. 322 hun løste et lille · Tørklæde, der under Schavlet var knyttet om Halsen;
JJ:327 ielskasket paa, fastbunden med et · Tørklæde, en stribet Bluse over en Frakke, en Stok
EE1, s. 401 at de ikke have Schavl, men · Tørklæde, ikke Hat paa, men høist en lille vims
Brev 194 nydeligt« lille · Tørklæde, kan Du takke Jfr. Dencker for, at Du paa
G, s. 41 g Maar, men svøbt i et stort · Tørklæde, og ud af dette Svøb bøiede hendes
EE1, s. 374 ren der tør De nok lade · Tørklædet flagre løst for Vinden .... eller er
SLV, s. 131 n bøiede sit Hoved, holdt · Tørklædet for Øinene til en Bøn. Længe før
EE1, s. 373 r det ikke tilfældigt, at · Tørklædet netop folder sig saaledes, at jeg faaer
G, s. 41 var et lykkeligt Barn, der trak · Tørklædet saa tæt sammen, for ret at gotte sig.
4T44, s. 302 ld tænder Luen i hvad den · tørre Brand ikke kunde fortære. – Saaledes
4T44, s. 302 at ville forstaae, at denne · tørre Brand kun fortærer indtil Gudskjærlighedens
NB2:82.a es det i Evigheden vil gaae det · tørre ell. visne Træ. Thi her i Verden er
Oi4, s. 221 deligt det er ham, at man vil · tørre ham om Munden med Formularer, opvarte ham
EE1, s. 404 olkene, i Mangel af Serviet, · tørre hinanden om Munden, idet der siges: velbekom'
BI, s. 104 og Kolde, Bittre og Søde, · Tørre og Vaade) Kjærlighed, derfor blev han
Brev 134 friske smidige Skud, ikke · tørre Pinde uden Duft og uden Bøielighed.
JJ:434 erviet har jeg endog seet en Mand · tørre sig af i Avisen. Men det gjelder i Forhold
KKS, s. 93 Alles Læber, selv naar de · tørre sig om Munden med Lommetørklædet,
DD:26 achtgebiete der Natur« saa · tørre, at man næsten deraf kunde føre et
IC, s. 193 en, eller dog har Sit paa det · Tørre, da kan man vel læse om Sligt, maaskee
BOA, s. 124 Mand der har alt Sit paa det · Tørre, en Mand der egentligen slet Intet vover,
EE2, s. 202 er mene at have Deres paa det · Tørre, fordi de ere forblevne i Endeligheden.
NB:111 Beenraden, Knokkelbygningen, det · Tørre, Kjærligheden er Fylden. / /
G, s. 39 mesterlige Ting, især i det · Tørre-Comiske, men han er ikke en saadan fermenterende
AA:8 Lyngbye saa god at skikke mig · tørrede og indsvøbte i Papir. / NB. »
NB32:74 havde været gjemt nogle · tørrede Theeblade, paa hvilke der allerede tre
EE1, s. 373 ee? ... De er bevæget, De · tørrer en Taare af Øiet ... Lommetørklædet
KK:7 et smurt paa den hede Ovn, det · tørrer ind og kommer aldrig igjen. – /
LF, s. 41 Lilien efter Badet, vellystig · tørrer sig i den første Solstraale; og hvilken
EE1, s. 391 med en Bue uden Stræng og · tørrer sine Øine. Bag hende staaer en bevinget
OTA, s. 282 rrede Taarer! Naar Veiret · tørrer Taaren af Øiet, som seer efter Fuglen:
NB30:113 dtil at omkomme af Sult og · Tørst – – saa strengt kan det gaae
Brev 68 Du selv ei stille kan Din · Tørst / » Du vil, som jeg, ei kunde hindre
OTA, s. 367 i Fristelse af den ugudelige · Tørst efter at udforske Guds Hemmeligheder, hvilken
EE:73 lder min Sjæl, en Længsel en · Tørst efter ret at forvilde mig i Forordets lyriske
Not1:7.v man skal ikke vansmægte ( af · Tørst efter sand Kundskab) paa mit hellige Bjerg,
G, s. 63 tte deres psychologiske Sult og · Tørst eller skrive Noveller. Blot jeg turde styrte
SBM, s. 142 for Læren at lide Sult og · Tørst og Kulde og Nøgenhed og Fangenskab og
CT, s. 36 Om den lille Fugl slukker sin · Tørst paa en Dugdraabe, der netop er nok, eller
EE2, s. 78 været forkommet af Sult og · Tørst, dette Bliks Velsignelse havde vederqvæget
CT, s. 147 ens Indtryk af den Febersyges · Tørst, ikke turde forbyde ham, men – forskrev
Papir 270 me lide vi baade Hunger og · Tørst, og ere nøgne, og faae Mundslag, og have
YTS, s. 253 ogsaa Han har lidt Hunger og · Tørst, og just i de vanskeligste Øieblikke
Not6:13 v det kun hans Lod: at kjende en · Tørst, som aldrig stilles. Den poetiske Existents
NB25:43 Giften – som drak han for · Tørst. Jeg vilde tilføie ( hvad der fremtræder
BOA, s. 147 lvede brændende rige Mands · Tørst: grib til, grib til; grib til medens det
OTA, s. 367 de med en evigt brændende · Tørst; derfor er det man især skal vogte sig
NB32:106 elige Art Blodtørst, at · tørste efter et Mskes Blod ikke som en Løve,
PS, s. 239 ge Alt, hungre i Ørkenen, · tørste i Qvaler, være forladt i Døden, absolut
NB30:113 s paa at maatte hungre, · tørste, lide alt muligt Ondt, saa Forfølgelse,
4T43, s. 122 el havde frydet sig ved, det · tørstede den nu efter, og Utaknemligheden straffede
EE:191 t og jordisk Vælde, Din Ungdom · tørstede efter, ja visselig, da kunde den komme
EE:191 Dig i Din Ungdom, som Din Sjæl · tørstede efter, ja visselig, de kunde komme for
CT, s. 283 ngrede i Ørkenen, han, som · tørstede paa Korset; ogsaa Han kjendte Armod, han,
CT, s. 28 hungrede i Ørkenen og · tørstede paa Korset; saa man da altsaa ikke blot
KG, s. 104 kke til som Fordring. Ligesom · Tørsten, naar den stilles, kun er til i Vederqvægelsens
CT, s. 45 Hungeren, og den stiller ikke · Tørsten, nei den pirrer Hungeren, og den hidser
CT, s. 45 pirrer Hungeren, og den hidser · Tørsten. / Sandeligen de, der ville være rige,
Papir 340:13 til, hungrende i Ørkenen, · tørstende paa Korset. Barmhjertige Gud og Fader!
GU, s. 339 n Kilde, der selv søger den · Tørstende, den Forvildede, hvad man aldrig har hørt
EE2, s. 91 blot gjør mere hungrig, en · Tørstende, hvem Drikken blot gjør mere tørstig.
EE1, s. 208 ansmægtende lædske den · Tørstende? Skal jeg da blive Morder? O Faust, vend
NB12:198 ! Og som en Popants i Eventyret · tørster efter Blod, saaledes tørster jeg efter
4T44, s. 303 .« Eller naar Folket · tørster i Ørkenen, og maaskee tyer til Moses
NB12:198 tørster efter Blod, saaledes · tørster jeg efter at give hende al den Opreisning,
EE1 kortelig fortælle, at Tantalus · tørster og at Sisyphus vælter en Steen op ad
AA:12 . Det er derefter min Sjæl · tørster, som Africas Ørkener efter Vand. Det
2T44, s. 215 nde omslutte, hvad han havde · tørstet efter, fordi det i hans Haand skulde været
EE2, s. 91 vem Drikken blot gjør mere · tørstig. / Dog jeg vender tilbage til det Foregaaende,
AE, s. 344 i den Tanke, at Træet var · tørstigt, besluttede at hjælpe det. Til den Ende
Papir 254 de danske Journaler ganske · tørt anmelde det Hele uden et eneste skelende
NB28:5 an tør spise sig mæt i · tørt Brød o: s: v: o: s: v: / Askese saaledes
NB13:29 eles ligegyldigt om jeg lever af · tørt Brød, altsaa for Sandhedens Skyld kan
LP, s. 28 med Smerte see Individerne som · tørt Sand smuldre hen mellem Fingrene? I vor
KG, s. 20 og lade Dig selv staae som et · tørt Træ«; thi netop paa Ord og Talemaader
Papir 397 jeg siger ikke » · tørt« nei han prædiker rørt over disse
Brev 45 drer mig; gjør det dygtig · tørt, saa kan Situationen blive ret morsom. /
Papir 254.3 g fortælles ganske kort og · tørt, uden noget Udraabs- eller Spørgsmaals
DS, s. 179 . Nei, Menigheden siger ganske · tørt, uden Taarer: det er hans Levebrød. En
BA, s. 397 liver til fast Jord, først · Tørv og siden Mere, veed jeg ikke. Fra Aandens
Papir 479 n som Brændsel billigere end · Tørv, bruger den om muligt istedetfor Tagsteen
NB23:51 re 70 Aar hver Dag træde · Tørv, end blot een Time at skulle styre paa det
BOA, s. 137 Dens Fødder, der træder · Tørv, ligesom Rygte og Bysnak, ligesom Sløven
AE, note men som har bestilt et Læs · Tørv, og Tydskeren utaalmodig over ikke at kunne
G, s. 64 iver Alt af; den, der træder · Tørv, udretter Mirakler mod mig. Kort, hvis De
SLV, s. 196 eret end Eens, der tæller · Tørv. Hvorfor frygter jeg da, hvorfor er jeg
EE1, s. 396 en Kro, ja en Station, og en · Tørvebonde er paa sin Viis altfor gudfrygtig til ikke
DS, s. 165 ed Pidsken; en Droskekudsk, en · Tørvebonde har ikke Smeld paa Pidsken, hvortil ogsaa
EE1, s. 396 at kjøre med en · Tørvebonde, det vækker kun i uegentlig Forstand
DS, s. 163 . Dersom Du vilde spørge en · Tørvebonde, en Droskekudsk, en Postkarl, en Heste-Udleier:
EE1, s. 397 Der kommer min Tjener med · Tørvebonden. Han er aldeles drukken. Det er afskyeligt,
EE1, s. 397 u værre Mennesker til end · Tørvebønder. – See saa nu er De kommen net op
EE1, s. 397 dærvet Folkefærd disse · Tørvebønder. Ak ja! Og dog er der endnu værre Mennesker
EE1, s. 396 mindelig Gave til at indtage · Tørvebønder. O! maatte det lykkes mig ogsaa at kunne
LP, s. 27 lig en god Stund fordybet os i · Tørve-Formationen. Eller var det vor Tids Generalforsamlinger,
AE, note ngelig Kudsk i Stue sammen med · Tørvegnidere, en Kokkepige hos Herskabet sammen med Lugekoner
SLV, s. 337 a jeg var Barn, var en lille · Tørvegrav mig mit Alt: de mørke Trærødder,
SLV, s. 338 e mig tilfreds ved min lille · Tørvegrav. / Saaledes gaaer det altid, saa barmhjertig,
EE1, s. 187 sitet. Det var ingen pjattet · Tøs fra et Institut, der har lært at elske
KKS, s. 105 ans nydelig og forbandet rask · Tøs paa 18 Aar, der leger Julie eller udgiver
KKS, s. 94 bandet nydelig og satans rask · Tøs paa 18 Aar. Disse 18 Aar, denne forbandede
DS, s. 230 for ikke at sige en næsvis · Tøs, af hvem Gud ingen Glæde kan have, og
JJ:113 des paa Manila Enhver har en · Tøs, ell. om det Comerce han i sin Ungdom har
NB28:94 t som en fjantet, indbildsk · Tøs, eller et sølle halvgalt Skrog, eller
KKS, s. 104 licum taler om en satans rask · Tøs, men kun i Idealitetens Forstand vil hun
EE2, s. 255 et, forskruet, ret en pjattet · Tøs, tænk Dig hende forelsket dybt og inderligt,
JJ:113 an i sin Ungdom har haft med · Tøsene ( det er hans Yndlingsudtryk) i London,
SLV, s. 267 London, og det Commerce med · Tøsene og saa om Indien. Derpaa klinkede de i
CT, s. 181 Du lover Gud et Løfte, da · tøv ikke at betale det; thi han haver ikke
LP, s. 20 d Molboen faae isinde at sige: · tøv lidt, mens a spytter i Næverne, saa
AE, s. 435 p derfor synes jeg man skulde · tøve med at afskaffe den gamle, at man ikke
Brev 280.1 niscents. / Men hvorfor vente · tøve saa længe med Svar paa et Brev –
EE1, s. 165 ke vor Opmærksomhed. Ikke · tøve vi derfor med vor Jubel over Nattens Seir
EE1, s. 165 bemærkelig for Alle, ikke · tøve vi til det dorske borgerlige Liv erindrer
Papir 1:2 nes d. 8 April; men Keiseren · tøvede indtil d. 15 Juni. d. 14 Martz befalede
Brev 2 som Du maatte blive efter mit Brev · tøvede jeg efter Dit, og det er mig kjært,
4T43, s. 150 in Gave var saa ringe, at Du · tøvede med at give. O! al god og al fuldkommen
Papir 340:3 s og som Lysets Fart; og · tøver Du, det er dog ikke Langsomhed men Viisdom;
Papir 340:3 ngsomhed men Viisdom; og · tøver Du, det er dog ikke Langsomhed, men fordi
Papir 340:3 Hjælps Hurtighed; og · tøver Du, det er dog ikke smaalig Paaholdenhed,
OTA, s. 176 se for det Gode. Men maaskee · tøver Hjælpen; istedenfor den kommer der en
NB11:161 stelig Betragtning. At Gud · tøver med Straffen forklarer Χstd. af Guds
NB17:98 ler før det er Tid, ei heller · tøver, naar det er Tid.« / Jeg hørte
OTA, s. 174 eblik – skjøndt den · tøver. / O, at da Talen, langtfra at sinke Nogen,
Brev 31 ganske naturligt, at det har · tøvet lidt for Dem, at besvare mit lidet betydende
BB:44 r paa samme Tid som Dhr. Blok · Tøxen og Lange nedlagde Pennen); naar man taler
Brev 27 med Dit Livs Skjæbne, med · Tålmodighed og stille Hengivenhed løser lige så