S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Brev 207 n Overtalelse og beredte mig et · u / Hils Jette. /
SD, s. 178 . » De reent pjattede · U- og Med-Mennesker« føle i den
Brev 67 delig. / Deres / O Bang / S. · u. / S T / Hr. Magister S. Kierkegaard /
NB32:43 Udødeligheden / / Engang var · U. det høie Maal for den størst mulige
KK:2 Julius Schaller Dr: d. Philos. · u. Privatdocent an der Universitæt Halle.
BI, s. 270 ren, düsteres Moralisiren · u. s. f. ( Pag. 58), alt Sligt stemmer ikke
BI, s. 147 umdet und beneidet ( 107) · u. s. f. Ferner schreibt er sich Weisheit
BI, s. 251 t seinen Halt. Grundsätze · u. s. f. gehören selbst dem Begriffe,
BI, s. 324 nogamie, ob Ehe en quatre ist · u. s. f.. Dersom det nu lod sig tænke,
BI, note heirathen, oder ein Haus bauen · u. s. f.: so ist der Erfolg nur für dieses
BI, s. 209 Unrechten, Unglücklichen · u. s. w. gehabt haben, nicht auch eine lebendige
NB23:80 der der Weg zum Wohlstand. Leben · u. Sch. v. Binzer 4d B. p. 95). indeholder
Brev 54 rmdl. at der fortælles om · U., at han blev sendt i Byen af hans Madmoder
Papir 365-10.a vil sige mig det« · U: » for Satan De maa ikke tale under
Papir 365-10.a det skal jeg nok« · U: » ja, og saa maa De ikke tale under
Papir 368-14.a k. R: ja det skal jeg nok. · U: » ja, og saa maa De ikke tale under
BB:2 mlig Viole, Harpe og Cither f: · u: a.). De ledsagede de i Musik ukyndige Hofdigtere
Papir 368-14.a . R. naa maa jeg ikke det, · U: nei, De maa ikke tale under Gevæhr R:
Not3:6 ilosophie, angelerntes Gebet · u: s: w:«. – / / III Goethes
Not11:24 Intet bliver uforsøgt, · uaabenbaret. Denne Lov er vel ikke over Gud, men sætter
LA, s. 95 Følelsens, Begeistringens · uaabnede Form, der ved sin indre Drift fremskynder
AE, s. 492 hed. Det Æsthetiske er den · uaabnede Inderlighed; derfor maa det der er eller
EE2, s. 134 og altsaa igjen vælge den · uaabnede Individualitet og Alt hvad der tilhører
EE1, s. 301 et Par Breve, som han sendte · uaabnede tilbage. Blandt de Breve, Cordelia overlod
Brev 159 eg bede Dem at sende mig Brevet · uaabnet tilbage men tillige at underrette hende
Not15:4.m v til Etatsraaden, det sendtes · uaabnet tilbage. / » Forførerens Dagbog«
Brev 159.8 ærede, og Brevet til hende · uaabnet tilbage. / Brevet til hende lød saaledes:
Brev 159.1 Dem at sende mig Pakken · uaabnet tilbage. / Dette Skridt, hvortil jeg følte
Brev 159.8 jeg bede Dem sende mig Brevet · uaabnet tilbage. / Jeg har den Ære o:s:v: /
Brev 292 neste, at sende mig den tilbage · uaabnet. Der er en vis Methode i mine Breve, og
Not11:37 n først komme, naar det · Uaandelige er bragt til Exspiration. Den virkelige
NB33:53 re Χsten. Nei den er · uadskillelig derfra. / Lidelsen, at den maa være,
IC et er Forargelsens Mulighed. / Saa · uadskillelig er Forargelsens Mulighed fra Troen, at
Not4:21 veed identisk med mit Jeg ( · uadskillelig forbunden) det er jeg vis paa, der opstaaer
Not1:7 men som tillige 3) er · uadskillelig forenet med den guddommelige Krafts Fylde
NB26:30.a ynde Evangeliet, da Lidelse er · uadskillelig fra Χstd. hører med hos Tilhørerne
SLV, s. 163 saa den Svigagtighed, som er · uadskillelig fra al Tungsind. Hvilken Ulykke end den
Not1:6 T: for at fremstille Synden · uadskillelig fra den msklige Natur, findes ingen nærmere
KG, s. 351 ruden den Velsignelse, som er · uadskillelig fra denne Kjerlighedens Gjerning, tillige
NB9:72 olute, og denne Grusomhed er · uadskillelig fra det Absolute. Eller er der vel mindste
IC, s. 118 Mulighed, hvilken som sagt er · uadskillelig fra det at være Christen, som ogsaa
NB26:86 hi Hyklerie er da næsten · uadskillelig fra det at være Msk) sige: det er meget
NB30:16 ske Gavtyveagtighed, der er · uadskillelig fra det at være Msk, og som derfor narrer
NB14:136 nd men en vis Raahed er · uadskillelig fra det at være Slagter, det hører
KG, s. 200 n, hvis Mulighed nu engang er · uadskillelig fra det Christelige. Kun er Forvirringen
NB20:73 og dog er Forargelsens Mulighed · uadskillelig fra enhver Bestemmelse af det Χstlige,
HCD, s. 180 gheden, den Strenghed, som er · uadskillelig fra Evighedens Alvor, den maa bort. Christus
NB27:23 yge eller Fornemhed, nei er · uadskillelig fra hans Væsen. Just idet han mere giver
F, s. 518 remstilling der paa et Haar er · uadskillelig fra Hegels, der altsaa paa ethvert Punkt
EE2, s. 313 ker, modtag en Hilsen, der er · uadskillelig fra min, men modtag ogsaa en særlig
NB12:198 ning. Ironie er dog engang · uadskillelig fra mit Væsen, men her er den meest
IC, s. 128 Og naar nu Læreren, som er · uadskillelig fra og væsentligere end Læren, er
NB14:136 vis Grad af Uredelighed er · uadskillelig fra selv den redeligste Journalist. /
AE, s. 90 eligheden ved at gjøre ham · uadskillelig fra sin Fremstilling. Det forstaaer sig,
NB26:7 se og Forfølgelse, som er · uadskillelig herfra og som er den christelige: kan han
DD:149 ølte man sig i Kirken saa · uadskillelig knyttet til dens Fortid, at man næsten
KK:11 en Msklivet er underkastet og · uadskillelig knyttet til, den hedenske Bevidsthed og
EE1, s. 219 rson, og denne Person, denne · uadskillelig paatrængende Ven, det er Misforstaaelsen.
NB15:72 det at være Msk. i al Evighed · uadskillelig Ufuldkommenhed. Det er at skille os af
4T44, s. 312 es for den fra hans Tungsind · uadskillelige Daarskab, at han meente, at denne Betragtning
TSA, s. 75 rihed og Selvbestemmelse ere · uadskillelige fra at offres, og Ansvar uadskilleligt
NB10:98 rre, en af de Løgne, som ere · uadskillelige fra det Martyrium jeg lider, Reflexions-Martyriet:
Not1:2 eligieuse Mysterier, der ere · uadskillelige fra en aabenbaret Religion i Almindelighed
BA, note vs Fremstilling af Klister i de · Uadskillelige saa dybsindig, fordi han ret havde fattet
2T43, s. 26 g og det Tilkommende, det er · uadskillelige Tanker. Med det Tilkommende beskæftiger
KG, s. 103 erdslighed og Travlhed ere da · uadskillelige Tanker. Thi hvad er det, at være travl?
EE2, s. 139 fra det ægteskabelige Liv · uadskillelige Vane bliver ikke blot tilintetgjort, men
JJ:104 jfr. hans Klister i de · Uadskillelige). / I Petrarchs Digt: Amors Triumph findes
SLV, s. 379 mt at Poesi og Lidenskab ere · uadskillelige, og comisk ved at have tilfredsstillet Tiden
KKS, s. 98 te sammen; og dog ere de just · uadskillelige, og det Dialektiske Opfinder af denne Sammensætning.
4T43, s. 168 Betingelsen og det Betingede · uadskillelige, og Ordet selv antyder Dobbeltheden og Eenheden.
LP, s. 9 nde, dog i strengeste Forstand · uadskillelige, om end vore fælleds Bekjendtere kun
Papir 24:6 de Gamle allerede længe i den · uadskillelige, som usammenblandelige Aktion og Reaktion
NB25:89 beet, disse to Prædikater ere · uadskillelige, thi det Overordl. forholder sig omvendt.
BI Tid og Inderlighed tilsyneladende · Uadskillelige. / Dette Mythiske kan man nu først see
OTA, s. 398 ngselen, thi de ere evigt · uadskillelige; og derfor er det evig vist, at denne Vei
BI, s. 281 lingen. Disse to Momenter ere · uadskillelige; thi hvis Begrebet ikke var i Phænomenet,
EE1, s. 427 e Ring slutter sig om os, jo · uadskilleligere den knytter os sammen, desto større
IC følger et Menneskes Skygge ham · uadskilleligere end Forargelsens Mulighed Gud-Mennesket,
EE1, s. 386 en Bedendes Sjæl ved Gud; · uadskilleligere end Planten ved sin Rod. – Dit Hoved
PS, s. 262 iin Lærer, hvem han fulgte · uadskilleligere, end den lille Fisk som følger Haien,
Not1:8 obs Lære om den indbyrdes · Uadskillelighed af Tro og Gjerninger, og at den høie
NB16:6 gelsens Mulighed i Forhold til og · Uadskillelighed fra hver een eneste Bestemmelse af det
KKS, s. 97 Nydelsen væsenligen borte. · Uadskilleligheden kan man ogsaa kjende derpaa, at der ganske
OTA, s. 394 em Trængselen og Veien er · Uadskillelighedens. Et nøiere Forhold kan aldrig gives.
4T43, s. 160 atter at forene, hvad der er · uadskilleligt forenet. / » At erhverve sin Sjel.«
AE Naar to Tanker staae i et · uadskilleligt Forhold til hinanden, saa, hvis man kan
EE2, s. 262 modige og Tungsindige, som er · uadskilleligt fra al Naturens og Kunstens Skjønhed,
KG, s. 336 – Dette er, hvad der er · uadskilleligt fra al sand Kjerlighed: hellig Undseelse.
BA, s. 353 sat, og det Ene skal være · uadskilleligt fra det Andet. Dette er af yderste Vigtighed
NB5:56 Samme, at Ringhed, Foragtethed er · uadskilleligt fra det at være Χsten. Christus
NB30:17 stillet saaledes, at Miraklet er · uadskilleligt fra det at være Christen ( Mc: 16, 17)
DS, s. 218 det at lide er i denne Verden · uadskilleligt fra det at være Christen i denne Verden.
NB29:99 . / Hyklerie / / er dog som · uadskilleligt fra det at være Msk, ligesom Sliim fra
NB31:124 cholske, Ulykkelige som er · uadskilleligt fra det Geniale. Det Geniale er en uproportioneret
KK:11 et Dogmatiske i Χstd. er · uadskilleligt fra det Historiske, hvis Middelpunkt er
NB32:135 de ( det at lide er nemlig · uadskilleligt fra det Ubetingede og fra det ubetinget
TS, s. 51 ag ud og Dag ind ( hvad der er · uadskilleligt fra en saadan Virken) lade sig ligesom
Papir 381 hvad der i mine Tanker er · uadskilleligt fra enhver dybere Forstaaen, have Tider,
TTL, s. 427 trælsomme Arbeide, der er · uadskilleligt fra ethvert begeistret Foretagende; naar
Papir 459 a Det, der jo skal være · uadskilleligt fra ethvert Genie: Galskaben. Det sande
TTL, s. 394 est. En Hedning, hvis Navn er · uadskilleligt fra Forestillingen om Seiervindinger og
TSA, s. 75 ige fra at offres, og Ansvar · uadskilleligt fra Frihed og Selvbestemmelse) forstaaet,
IC e Lidelsernes Hemmelighed, der var · uadskilleligt fra hans Liv i Ukjendeligheden, saasnart
KK:11 inger et Under og Miraklet er · uadskilleligt fra Ideen om den hist: Χ:. Miraklet
NB26:14 Natur-Bestemmelse i mig og · uadskilleligt fra mit Væsen, er atter her bevaret.
CT, s. 304 ing, høres med, som det jo · uadskilleligt hører med, at vi ikke i noget Øieblik
EE2, s. 157 Conjunktioner, nei de høre · uadskilleligt sammen og bør derfor skrives i eet Ord,
EE1, s. 231 istring og Anledning høre · uadskilleligt sammen; det er en Formation, som man ofte
EE2, s. 262 rens og Kunstens Skjønhed, · uadskilleligt selv fra de græske Guders evige Ungdom.
3T44, s. 260 med Glædens Inderlighed, · uadskilleligt som Alt, hvad Gud har sammenføiet, frugtbart,
AE, note remt Udsagn og saaledes aldeles · uadæqvat for en saadan Misforstaaelse, og beviser
AE, s. 304 e Yttringer om det Samme i en · uadæqvat Form. Nu gjør Logiken med dens samtlige
TTL, s. 440 jeler for og Lykken tilsmiler · uafbrudt – hvad saa? Saa har dog dette barnagtige
NB34:15 te. / Imidlertid opføres · uafbrudt af flere og flere Millioner det religieuse
KG, s. 296 r Kjerlighed aldrig, men som · uafbrudt af Kjerligheden tog Anledning til at synde:
NB33:35 ke. / Som Msket ikke kan udholde · uafbrudt Arbeiden men trænger til Adspredelse:
OTA, s. 340 agelse og Selvopoffrelse til · uafbrudt at bekymre sig om Andre, at hjælpe Andre,
NB34:22 hver især og vedblev saa · uafbrudt at dictere i 10 Aar: jeg betvivler dog
OTA, s. 412 de tungeste Lidelser vedblev · uafbrudt at forkynde denne Glæde, han har dog
AE, s. 445 n ikke udholde i Timeligheden · uafbrudt at føre Evighedens Liv. Og er hans Liv
Brev 17 havde ventet. Selv nu, efter · uafbrudt at have arbeidet saaledes i adskillige
IC til Ingen, reent objektiv, og saa · uafbrudt at sætte qvalitative Modsætninger
NB19:61 v dog een Salighed tilbage, · uafbrudt at takke Dig for det ubeskrivelige Gode
Papir 371:1 nkter, Alt for om muligt · uafbrudt at tilveiebringe det Nærværendes
NB7:48 maa have Hvile, maa lade være · uafbrudt at tænke paa Gud ell. paa sit Guds-Forhold.
SFV, s. 54 hele Forfatter-Virksomheden · uafbrudt behøvet Guds Bistand, for at kunne gjøre
Papir 589 ndse-Indtrykkenes Mangfoldighed · uafbrudt beskjeftiger det. I denne Forstand have
NB32:96 e Piat om min Paaklædning som · uafbrudt beskjeftiger og hvor tilsidst Skrædderne
BN, s. 122 e dette Billede, og altsaa saa · uafbrudt beskæftiget med saadanne Tanker, ikke
Not11:15 ker den Svindel som enhver · uafbrudt Bevægelse paa eet Punkt. Socrates Dialektik
Brev 271 en at dyppe Pennen – · uafbrudt blive ved at skrive hele Bøger derom.
Not4:5 tilstrækkelig, en levende · uafbrudt Communication med den apostoliske Kirke,
SFV, s. 53 g ned og blive ved at skrive · uafbrudt Dag og Nat og atter een Dag og een Nat,
SFV, s. 34 ed hver Time paa Dagen, og en · uafbrudt daglig Scala eller Finger-Øvelse i det
NB12:108 eg i adskillige Aar øvet mig · uafbrudt deri, og dog kan jeg ogsaa tidt gribe mig
SLV, s. 246 ng, som den Ulmen, der er en · uafbrudt dump Smerte, men ikke saa megen Lidelse.
NB28:103 denne Trykfeil har plaget · uafbrudt fra Aar til Aar, og jeg har bestandigt
EE1, s. 77 folder sig ikke, men stormer · uafbrudt frem ligesom i eet Aandedrag. Naar jeg
Brev 235 øndag at skulle være · uafbrudt følsom, patriotisk-følsom og »
BOA, s. 242 ge den enkelte Seddel frem og · uafbrudt gjentage hvad der stod paa den: saa vilde
NB27:32 er en enkel ( eenfoldig) og · uafbrudt Glæde. Ikke al Virksomhed er i Bevægelse
LA, s. 36 edens hele Fylde: selv om man · uafbrudt har seet paa Præsten, vil det dog være
Brev 178 eidet paa dette Blomster-Stykke · uafbrudt har tænkt paa Dig. Desto værre er
NB10:122 dog aabenbart, at han saaledes · uafbrudt holdt Folket i Spænding. Msklig talt
Brev 16 , tænk Dig dog, at jeg saaledes · uafbrudt i nu paa 5te Aar kan udholde hver evige
SFV, s. 76 ngsel efter Evigheden, for · uafbrudt ikke at bestille Andet end takke Gud.«
NB7:68 ette maatte skee saaledes, at der · uafbrudt indtil det Sidste kun kan være Tale
Oi3, s. 193 en faaer den Enkelte i Folket · uafbrudt Indtrykket heraf, hans hele Tankegang er
SLV, s. 233 fra hende har jeg aabnet en · uafbrudt Krig med den Magt, man kalder Tilfældet,
NB33:33 aa Skumring og Mørke men · uafbrudt lyst og med den høieste Grad af Klarhed.
CT, s. 218 een Gang. Enten arbeider man · uafbrudt med al sin Sjels Anstrengelse i Frygt og
NB31:114 ektiviteten dette Jeg, som · uafbrudt minder og vækker det Jeg, som anvender
FB, s. 201 er jeg ikke, om jeg end talte · uafbrudt Nat og Dag. Dette er Abrahams Tilfælde.
NB23:74 n paa Alvor o: D:, saa taler man · uafbrudt om at have en Sag, at ville arbeide for
NB16:34 a det, saaledes at fæste · uafbrudt Opmærksomheden paa ham. / O, jeg –
KG, s. 66 rt eet eneste Ord, raaber mere · uafbrudt paa dette eneste Ord, og Kragen ikke mere
KG, s. 66 neste Ord, og Kragen ikke mere · uafbrudt paa sit eget Navn end Dannelsen altid paa
NB15:122 tømmeligt i Opfindelse, · uafbrudt rive ham ud af Charakteren. At faae Fodfæste
4T43, s. 129 jenlydt fra Mennesket som en · uafbrudt salig Gjentagelse. Da skulde Fredens Tryghed
EE1, s. 87 adan ustandset Qviddren, der · uafbrudt sorgløs qviddrer fort i al Ørkesløshed,
SLV, s. 255 pleve Vanvidet hos en Anden, · uafbrudt stirrende paa et evigt Ansvars tvivlsomme
CT, s. 93 hed kun een Herre. Som Fuglen · uafbrudt synger til Skaberens Ære, saaledes er
Not3:18 de Bevægelse uden Ro, en · uafbrudt Synken og Stigen en bestandig Contrast
KG, s. 95 «, til hvem Evigheden · uafbrudt taler og siger: » Du« skal,
OTA, s. 261 Trøsten søges: der er · uafbrudt Taushed, der er ingen Tilstedeværende,
Oi5, s. 231 aledes for Udbredelse, at man · uafbrudt tidligt og sildigt forkynder Læren for
KKS, s. 94 n samme inderlige Fadhed, der · uafbrudt til hendes Pris slog paa Trivialitetens
SLV, s. 307 r jeg til, er jeg bunden, og · uafbrudt vil jeg i disse Tanker komme til at tænke
F, s. 475 blive min Mand saaledes, at jeg · uafbrudt vilde beundre Dig, medens jeg selv glad
BOA, s. 226 il at handle og lide, til det · uafbrudt virksomme Liv som Herrens Sendebud. At
SLV, s. 122 ige, ømme Bevægelse er · uafbrudt, ak! medens jeg har travlt med mine Forretninger,
KG, s. 103 æftiger sig med det Evige, · uafbrudt, i ethvert Øieblik, dersom dette var
Papir 369 . syder Generations-Livet, · uafbrudt, skjøndt det Hele er en Hvirvel, høres
NB19:11 Evigheden for at takke Gud · uafbrudt. / En yndig Pige, min Elskede – hendes
Brev 89 mit Værelse til Kl. henimod 3 · uafbrudt. Jeg kan knap see ud af Øinene. Derpaa
OTA, s. 121 vet for at kunne kjøbe den · uafbrudte Dagens og Nattens beleilige Tid til sit
SFV, s. 56 har i een Forstand havt den · uafbrudte Jævnhed, som om jeg ikke havde bestilt
TSA, s. 110 l at handle og lide, til det · uafbrudte virksomme Liv som Herrens Sendebud. At
LA, s. 77 dene bestaae; med en abstrakt · Uafbrudthed, som forhindrer Bruddet, yttrer der sig
LA, s. 77 en vis slæbende halvvaagen · Uafbrudthed. Man tillade mig med et ganske simpelt Billede
AE, s. 322 terende at ville forholde sig · uafficeret af Alt hvad der mødte, saa han beskæmmet,
AE, s. 363 g selv, ved at vinde skeptisk · Uafficerethed og Ataraxie, en abstrakt Ligelighed (
LP, s. 39 tilsk) ubenyttede, utilegnede, · uaffiltrerede, saa kunde man med Rette gjøre den Slutning
AE, s. 93 opulaire Foredrag, men som er · uafgjort – ak, ak, ak, og saa er det jo afgjort;
Papir 541 just at lade det staae hen · uafgjort dette: jeg bliver salig ligesom alle de
NB12:179 es Situation, hvor det endnu er · uafgjort om den Mand er den Gode ell. ikke. Kun
PS, s. 248 begynde Beviset, accurat lige · uafgjort om Guden er til eller ikke, saa beviser
SLV, s. 280 de et saadant ethisk Problem · uafgjort som det om min Adfærd mod hende, naar
SLV, s. 185 at forblive saa apathisk og · uafgjort som muligt. Jeg er jo en Morder, jeg har
SD, s. 240 Hele med Christus staae hen · uafgjort, at dømme saaledes: jeg tillader mig
EE1, s. 360 er en Fordeel, skal jeg lade · uafgjort, derimod anseer jeg det, at være fri
IC, s. 57 ersom det, hvad jeg dog lader · uafgjort, er det Gode og Sande, dette Menneske vil,
Brev 209 d Glæde lader staae hen · uafgjort, fordi det er mig kjært, men et Mellemværende,
SLV, s. 417 , fordi det er ligesom endnu · uafgjort, hvad det er, han skal angre; og han kan
CT, s. 222 det Christelige, men lade det · uafgjort, hvem det er han taler til? Skal han tale
AE, s. 143 t dog i sidste Instants lades · uafgjort, hvilken Grændsen er mellem det Individuelle
SLV, s. 278 ænge vi stride, er det jo · uafgjort, hvo der er den Stærkeste, men naar hun
SLV, s. 303 nledningen ville vi lade det · uafgjort, hvorvidt den var, at det rygtedes om hans
EE2, s. 94 jeneste dermed, skal jeg lade · uafgjort, men jeg troer, at Du ikke har fattet Qvindens
EE1, s. 66 nde Indledning skal jeg lade · uafgjort, men Ulykken bliver her for mig igjen, at
CT, s. 86 l døe imorgen, det lade vi · uafgjort, men vist er det, han lever ikke den Dag
SFV, s. 29 Lad det et Øieblik være · uafgjort, om Christenheden er et uhyre Sandsebedrag,
NB19:80.a re Geistlig. / ( jeg lader det · uafgjort, om det er den geistlige eller den verdslige,
SLV, s. 156 de er udmærket, lader jeg · uafgjort, om Formerne ere skjønne, bedømmer
AE, s. 78 rste Anstrængelse lade det · uafgjort, om han havde hjulpet noget Menneske: hvad
BN, s. 111 e, at jeg vilde lade det staae · uafgjort, om jeg selv er en Christen, tragter derefter,
AE, s. 103 ringet, eller ikke, lader sig · uafgjort. / 4. Lessing har sagt: Wenn Gott in seiner
FEE, s. 50 ert har ladet denne Sag staae · uafgjort. / Da Fortalen efter Fleres Forsikkring,
JC des ofte Tankegangen, og Sagen blev · uafgjort. Hvad der ikke sjeldent stødte ham, var,
FB, note vet kan blive det, lader jeg her · uafgjort. Kun vil jeg, fordi det altid er mig en
AE, s. 273 denne Retning, skal jeg lade · uafgjort. Om Enhver, der tier, skal jeg være villig
EE2, s. 32 r tjent dermed, skal jeg lade · uafgjort; for den Enkelte maa det i Sandhed være
Papir 541 at lade det Hele staae hen · uafgjort; thi det er just at lade det staae hen uafgjort
SLV, s. 318 Afgjørelser indenfor det · Uafgjorte. Altsaa ikke blot vi Præster. Denne Passus
OTA, s. 186 Tanker, halve Beslutninger, · Uafgjorthed, store Øieblikke – store Øieblikke,
TTL, s. 465 vert Øieblik i sit Liv ved · Uafgjortheden. Det jordiske Liv leves da ud, den Vise
TTL, s. 465 rt Øieblik udenfor Livet i · Uafgjorthedens Ligevægt, der bringer den paa Afstand.
TTL, s. 465 Stemning, som holder denne i · Uafgjorthedens Ligevægt. Døden faaer ikke Magt til
Oi10, s. 414 et Første er, ærligt, · Uafholdenhed, det Sidste er, raffineret, tillige Afholdenhed.
Not11:27 llende. Egl. er der en 4de · uafhængig af alle de tre, der ere som alle Potentser
Not11:33 taaer mell. de 3 Potentser · uafhængig af alle, svævende, som reen Bevægelse,
DD:144 nings objektive Realitæt ogsaa · uafhængig af den sig denne tilegnende Subjektivitæt
NB16:21 tændig Personlighed før og · uafhængig af dens timelige Realisation eller Udfoldelse
Not1:6 irksomhed, som blev tænkt · uafhængig af Guds Naade, der ved Χ. kalder Msk.
Not11:34 nnen kun i Faderen, ikke · uafhængig af ham. Nu er han Mskets Søn, ligesom
NB19:28 meente at være saa · uafhængig af Kjød og Blod, at jeg turde begynde
NB10:128 ære i at forkynde den ganske · uafhængig af Msker. Men saa sjeldent som der er En,
KG, s. 73 r denne Kjerlighed ikke stolt · uafhængig af sin Gjenstand, dens Ligelighed fremkommer
AE, s. 77 med den Uafhængighed, der, · uafhængig af Verden, behøver Verden som Vidne
NB10:21 sig for Forhaanelse, vil fri og · uafhængig arbeide saa anstrenget og saa ikke engang
EE2, s. 275 agtning spillede en Rolle, og · uafhængig er han nu engang ikke. / Maaskee kan han
NB25:114 at have Formue og være · uafhængig havde lettere ved existentielt at udtrykke
NB:41 for lige saa afsindigt som hvis en · uafhængig Mand vilde feie Skorstene. Det er, at feie
NB17:13 etning af at være ugift, · uafhængig o: s: v: / Saa gjorde jeg det, religieust
OTA, s. 279 or ophørte den at være · uafhængig og at være Sindbilledet paa Uafhængighed,
OTA, s. 279 m det Lykkelige i at være · uafhængig og det Tunge i at være afhængig.
AE, s. 448 ad. / Vor Religieuse er nu en · uafhængig og en velhavende Mand, der selv holder
EE2, s. 85 gte noget Godt ud af. Hun var · uafhængig og hvad mere er, saa nøisom, at hun
Not11:34 ge forudseet Sønnen som · uafhængig Personlighed af ham. Faderens Virksomhed
Brev 7 , at Din Formue sikkrer Dig en · uafhængig Stilling. En Anden vilde det derfor maaskee
Not11:34 tilskriver sig saaledes en fri · uafhængig Villie, idetmindste som Mulighed. Dette
NB:69 ngig, kun Almagt kan gjøre · uafhængig, af Intet frembringe hvad der faaer Bestaaen
Papir 264:11 Punkt, at det bliver absolut · uafhængig, da tvertimod den sande Frihed bestaaer
KG, s. 45 , fordi den skal elske, den er · uafhængig, den har Loven for sin Tilværelse i selve
NB6:57 v. Jeg har saaledes været · uafhængig, derfor har jeg altid talet med stor Forsigtighed
KG, s. 45 se Uafhængighed, der blev · uafhængig, fordi den ikke havde Mod til at binde sig,
NB9:56 hidtil har indtaget, altsaa · uafhængig, fri, ubunden, svævende, dersom jeg værende
SD, s. 143 er Fattig, Afhængig eller · Uafhængig, Lykkelig eller Ulykkelig; hvad enten Du
NB12:191 over, saa længe jeg er · uafhængig, men som gjør mig ubrugbar til en Tjeneste,
SFV r, hvorfor han dog skulde være · uafhængig, og altsaa kunne være saa flittig, og
NB5:66 er Faders Død) hvor jeg jo var · uafhængig, og hvor der ikke var Tanke om at søge
NB4:14 Livet. / Havde jeg ikke været · uafhængig, saa havde jeg staaet mig godt med min
NB:41 Naar man ansees for og lever · uafhængig, saa have Folk en stor Lyst til at sige
KG, s. 276 kes Bestemmelse at blive fri, · uafhængig, sig selv. Har den Kjerlige i denne Henseende
KG, s. 272 , til at blive sig selv, fri, · uafhængig, sin Egen, hjælpe ham til at staae ene:
KG, s. 273 for det andet, gjort ham fri, · uafhængig, til sig selv, til sin Egen, og netop ved
KG, s. 46 gig og i samme Øieblik evig · uafhængig. » Ikkun Loven kan give Friheden.«
KG, s. 47 «, netop derfor er han · uafhængig. / Kun naar det er Pligt at elske, kun da
AE, s. 77 at være vis paa, at man er · uafhængig. / Meddelelsens Form er noget Andet end
NB:69 lv tilbage gjør Modtageren · uafhængig. Al endelig Magt gjør afhængig, kun
Not11:36 e indtraadt en af Mskets Frihed · uafhængig. Den forkynder sig kun i Forestillinger.
NB:69 Udtryk for at kunne gjøre · uafhængig. Den som jeg absolut skylder Alt, medens
NB:69 Alt, han har netop gjort mig · uafhængig. Dersom Gud for at skabe Msk. selv tabte
NB:69 Magt ɔ: den kan gjøre · uafhængig. Dette er det ubegribelige, at Almagt ikke
NB5:41 egunstiget m: H: t: at kunne leve · uafhængig. Dette erkjender jeg fuldkomment, og føler
KG, s. 45 tabe den Elskede, just han er · uafhængig. Dog paa een Betingelse, at han ikke forvexler
EE2, s. 267 det Skjønneste at være · uafhængig. Hvad Agtelse skal da et yngre Menneske
NB9:26 v, det at skulle leve ganske · uafhængig. Hvad der, naar man har Baand paa sig og
KG, s. 46 ørende, altsaa er den evigt · uafhængig. Med denne Uafhængighed kan ingen sammenlignes.
NB9:26 gelse, naar man er ganske · uafhængig. Men paa den anden Side saa lærer man
NB10:96 have beilet; han er ugift, · uafhængig; han er det smukkeste yngre Firma i Literaturen,
NB18:38 min Fordeel ved at være · uafhængig? Gud veed det nei. / Men saaledes hænger
Not1:5 er, som i og for sig onde og · uafhængige af Gud. 1 Sam: 16, 14. 2 Sam: 24, 1.16.
OTA, s. 220 afskaffe det Gode. Naar den · Uafhængige frit vælger Møisommelighed, saa siger
KG, s. 46 Dog betyder dette ikke, at den · uafhængige Kjerlighed saa ophørte, forvandlede
NB24:17 er sig en Formuende som den · uafhængige Mand? Mon ikke deraf, at det reent er glemt,
SLV, s. 256 vert Pligtforhold, og da min · uafhængige Stilling har gjort, at jeg ikke er indtraadt
NB7:109 at minde mig om, at jeg den · Uafhængige var den Eneste der kunde gjøre det.
Not11:36 hologierne ere derfor ikke · uafhængige, de ere Momenter i den almdl., Mythologie
KG, s. 274 o ikke i dybeste Forstand den · Uafhængige, der hjælper og har hjulpet sig selv),
OTA en være fritagen, end ikke den · Uafhængige, der skal bære Ansvarets Byrde, naar
OTA, s. 280 d, den Bedende, nei han, den · Uafhængige, er jo en Takkende. / / /
KG, s. 273 Hjulpnes, nei, for ham, den · Uafhængiges Øie ( thi veed han af, at han er bleven
NB26:94 illige være sikkret pecuniair · Uafhængighed – saa var det netop ikke det Overordentlige.
NB5:44 g, saa smaat, at jeg med min · Uafhængighed ( ugift, uden Embeds-Forhold o: s: v.)
BI, s. 296 evare sig selv i den negative · Uafhængighed af Alt. / Forsaavidt endelig Ironien, idet
NB19:34 en Sag havt denne absolute · Uafhængighed af at behøve et andet Msk.: det er igjen
NB24:136 avidt en stor Hjælp til · Uafhængighed af Msker. Forsaavidt jeg nu stræber
BI, s. 229 en har søgt Ligheden i den · Uafhængighed af sandselig Nydelse, de begge søgte
EE2, s. 281 ee, at man hverken behøver · Uafhængighed eller 5 Timers Trælle-Arbeide, for at
BI, s. 328 selighedens Tjeneste. Næst · Uafhængighed elskede hun Penge umaadeligt, som hun dog
OTA, s. 279 skjønnere Sindbillede paa · Uafhængighed end Himmelens – fattige Fugl; og
NB:97 meget magtpaaliggende at vise sin · Uafhængighed er just Afhængighed /
KG, s. 46 te ikke Uafhængighed? Denne · Uafhængighed er kun afhængig af Kjerligheden selv
EE2, s. 273 t leve. Den saameget anpriste · Uafhængighed er ofte en Snare; enhver Lyst kan tilfredsstilles,
EE2, s. 275 egentlig er Ens Lyst. Ved sin · Uafhængighed heger man derom, for at det uforknyttet
KG, s. 46 evigt uafhængig. Med denne · Uafhængighed kan ingen sammenlignes. Stundom priser
EE1, s. 352 Den frister hende den stolte · Uafhængighed ligeoverfor Mennesker, en Frihed som Arabernes
OTA, s. 261 n sammenligner ikke sin rige · Uafhængighed med den Nødlidende, som sanker forgjæves.
SLV, s. 450 g ved det, at forfægte en · Uafhængighed saa ivrigt, at Iveren næsten synes at
NB10:192 nomiske jeg er blevet standset. · Uafhængighed var den Understøttelse jeg behøvede,
KG, s. 46 O, hvor usand er ikke denne · Uafhængighed! Den føler ingen Trang til at blive elsket,
KG, s. 45 jerlighedens trøstesløse · Uafhængighed, der blev uafhængig, fordi den ikke havde
KG, s. 276 lpe den Søgende til den · Uafhængighed, der hvert Øieblik finder Adgang til
KG, s. 45 den trøstesløse · Uafhængighed, der svæver, fordi den intet Tilhold
KG, s. 45 « den trøsteløse · Uafhængighed, der uafhængigt ikke bærer Lænker
AE, s. 77 r noget tilfælleds med den · Uafhængighed, der, uafhængig af Verden, behøver
NB:97 g i Smaa-Ting er langt fra at vise · Uafhængighed, det viser tvertimod Afhængighed. Gjenstanden
EE2, s. 188 se i Din Magt, Du har Formue, · Uafhængighed, Din Helbred er usvækket, Din Aand endnu
AE, s. 77 ver Verden som Vidne til sin · Uafhængighed, for at være vis paa, at man er uafhængig.
NB29:76 rdentlige Evner, begunstiget ved · Uafhængighed, med sjelden Gave til at vinde de enkelte
OTA, s. 350 t attraaede Gode i Verden er · Uafhængighed, og at der dog næsten Ingen er, som attraaer
OTA, s. 279 s Strid om Afhængighed og · Uafhængighed, om det Lykkelige i at være uafhængig
OTA, s. 280 at være Sindbilledet paa · Uafhængighed, ophørte at være Himmelens fattige
KG, s. 46 undom priser Verden den stolte · Uafhængighed, som formener ingen Trang at føle til
OTA, s. 280 ngighed af Gud er den eneste · Uafhængighed, thi Gud har ingen Tyngde, det har kun det
NB:69 a let, at det Tilblevne faaer · Uafhængighed. – Det er kun en ussel og verdslig
NB24:17 e gjøre Caprioler. / / / · Uafhængighed. / / Hvoraf kommer det dog, at man i vor
NB24:17 og Brød, er en sikkrere · Uafhængighed. / Det Humane – det Christelige /
OTA, s. 279 , ganske afhængig, det er · Uafhængighed. Den bekymrede Skovdue frygtede daarligen
NB:46 g for Forhaanelser. Men hvad er da · Uafhængighed. Dersom jeg af Frygt for at blive anseet
NB:69 rhold er jo netop Modtagerens · Uafhængighed. Guds Almagt er derfor hans Godhed. Thi
KG, s. 47 ighed er evig frigjort i salig · Uafhængighed. Han siger det ikke stolt – afhængig
KG, s. 45 ligheden evig frigjort i salig · Uafhængighed. Men er da hiin umiddelbare Kjerlighed ikke
KG, s. 47 i, Kjerligheden bliver, det er · Uafhængighed. Uforandrethed er den sande Uafhængighed;
KG, s. 46 « Kjerligheden i salig · Uafhængighed; en saadan Kjerlighed staaer og falder ikke
KG, s. 47 ed. Uforandrethed er den sande · Uafhængighed; enhver Forandring, det være Svaghedens
KG, s. 36 evig frigjort i salig · Uafhængighed; evig lykkelig sikkret mod Fortvivlelse.
NB26:120 Udveie og igjen skaffe Dig · Uafhængighed; men saa gaaer Din Sag ikke fremad, saa
KG, s. 47 t elske Dig«: er dette · Uafhængighed? Ak, det er jo Afhængighed, thi det,
KG, s. 46 bliver at elske: er dette ikke · Uafhængighed? Denne Uafhængighed er kun afhængig
EE2, s. 275 Mennesker. Dertil kommer, at · Uafhængigheden dog ogsaa i denne Æsthetikers Betragtning
NB:9 te, der netop har Græcitetens og · Uafhængighedens Dannelse dertil, og saa er jeg nok netop
AE, s. 11 r i Livet, selv om han var den · Uafhængigste af Alle. Laaner en Forfatter en Idee af
Not11:21 tillader det end ikke, er · uafhængigt af al Idee. Den p. Ph. lader Begrebet falde
Not1:8 dsfrygt. Dette Øiemeed er · uafhængigt af de ydre Betingelser for enhver anden
Not4:22 ge, at Jeget er fuldkomment · uafhængigt af enhver Auctoritæt. – Den krasseste
Not4:41.b , og er dog paa den anden Side · uafhængigt af og indolent for hvert især ( thi
KG, s. 310 delse og Ikke-Opfyldelse, men · uafhængigt af Tiden, thi Opfyldelsen er ingenlunde
KG, s. 45 teløse Uafhængighed, der · uafhængigt ikke bærer Lænker – idetmindste
Not11:27 at sige besværger det; · uafhængigt maa det være af begge Dele; thi det
NB4:31 mit Slag: saa lille er Landet. Et · uafhængigt Msk, og som dertil har Forudsætninger
NB8:13 / Dersom de andre Msker vare saa · uafhængigt og derved igjen saa idealt opdragne som
Not11:27 t Princip, der maa være · uafhængigt saa vel af det Contraire som det, der trinviis
Not11:34 Faderen, Sønnen havde Intet · uafhængigt Seyn, kun et fælleds Seyn. Her mangler
Not11:34 d ere de i eet fra Faderen · uafhængigt Seyn, som de have fra Msk, naar de sætte
NB:69 alt: et lige overfor Almagten · uafhængigt Væsen. At altsaa Almagten, der med sin
NB:69 han netop ikke gjøre Msk. · uafhængigt. / Umiddelbarhedens ell. Følelsens Dialektik
NB:69 lmagten Tilblevne kan være · uafhængigt. Derfor er det eet Msk. ikke ganske kan
Brev 39 hvile mig / I Rosensale / Og · uafladelig :|: / Min Jesum tale. /
G, s. 63 , vaagen og i Drømme, sysler · uafladelig dermed. Hendes Navn nævner jeg aldrig,
NB26:120 et evindeligt Kniberie og · uafladelig Smaalighed. Derfor har det slet ikke tiltalt
AE, s. 9 og Visionens og Speculationens · uafladelige Varslen befrygtede jeg, ved en Feiltagelse
Oi4, s. 220 ders Forbønner, ligesom vi · uafladeligen Nat og Dag beder for Eder og omfatter Eder
Oi8, s. 355 mere indtrængende og mere · uafladeligt end en Qvinde kan det, vil bringe et Menneske
NB18:95 ens Vræl og Trompetstødene · uafladeligt løde, boede en Nymphe, der kun havde
NB17:79 ll. de Eensomme): jeg taler · uafladeligt om at tilgive ( Sophie var blevet ham utro)
CT, s. 73 hristne vaager, og han vaager · uafladeligt paa Guds Villie, han begjerer blot at nøies
SLV, s. 157 vad er det, der bringer hiin · Uafsluttethed i det første Billede, hvad er det, der
NB17:99 Prædiken slap saa ham formdl. · uafvidende en høist poetisk Skjønhed ind. Han
NB17:99 a, at Clemmensen ganske sig · uafvidende er kommet til at sige det, maaskee endogsaa,
TSA, s. 83 skal have Prygl, Læreren · uafvidende faaer anbragt et Klæde under Trøien,
NB4:80 , der skal have Prygl, Læreren · uafvidende faaer anbragt et Klæde under Trøien,
DS, s. 209 gte Barn, som, al Slægt · uafvidende og ingen Slægt vedkommende, uden for
AE, s. 511 lykkes de Hyper-Orthodoxe dem · uafvidende), hvor det Uforstaaelige er det relativt
F, s. 476 Dog har jeg gjort det min Kone · uafvidende, idet jeg har benyttet et Ophold paa Landet
SD, s. 167 rtvivlelsen bag ved ham, ham · uafvidende. Det er, som hvis En stod og vendte Ryggen
SLV, s. 141 ligtelsen, skulde være en · uafviselig Creditor, dette Falsum, at en Fallent ikke
BI, s. 332 , som ethvert Menneske har en · uafviselig Fordring paa – at leve poetisk. /
EE2, s. 186 ere Form af Tilværelsen en · uafviselig Fordring. / Blot med et Par Ord vil jeg
EE2, s. 158 Ungdommens Prydelse, med den · uafviselige Fordring, der er Ungdommens Ret –
AE, s. 125 har Ethiken og det Ethiske et · uafviseligt Krav paa enhver Existerende ved at være
F retagende, der havde et kjært og · uafviseligt Krav paa hans kraftige Bistand; enhver
AE, s. 125 sentlige Tilhold, et saadant · uafviseligt Krav, at hvad end et Menneske udfører
PS aget sig. Spørgsmaalet synes da · uafviseligt som ogsaa Spørgsmaalets Fordring om
KG, s. 354 e det« – og det · uagtet » at gjøre det« i denne
NB15:114 vil det snart vise sig, at · uagtet » Naaden« blev mig tildeel,
NB10:74 Gebetbuch Aachen 1840. p. 570. / · Uagtet » Pseudonymerne kun ventede at faae
Brev 245 de Retning som De selv, og · uagtet Adskillige maae have fundet det saa naturligt,
BA, s. 378 t qualitative Spring), og det · uagtet Advarselen naturligviis var beregnet lige
TTL, s. 427 e, men at blive paa Stedet og · uagtet al Anstrængelse ikke synes at komme
Brev 267 skulde troe, at de Franske · uagtet al deres Bevægelse ikke vare komne meget
BI, note ads, det er det Mislige. / Men · uagtet al hans Virtuositet kan det dog godt være
EE:136 ersation at Træerne føre og · uagtet alle Blade snakke ( tiltrods for al Etiquette)
BB:44 merligt slæber det sig ikke hen · uagtet alle de udvortes Hjælpemidler hvorved
LP, note s comiske Side, saa kan jeg dog, · uagtet alle dens Fortjenester, ikke nægte,
EE1, s. 244 odt Begreb om derved, at han · uagtet alle disse ypperlige Theorier ikke er istand
EE2, s. 206 bestandig at blive sig selv, · uagtet Alt blev forandret. Altsaa er der i ham
EE2, s. 307 r hende høiere end Alt? Og · uagtet alt dette behager det Scribe, at enhver
NB:70 g denne quasi Viden om at man · uagtet alt dette dog til syvende og sidst ikke
3T44, s. 234 urpur, om han end meente, at · uagtet alt Dette er dog Tanken om Skaberen Ungdommens
G, s. 75 aften, Nerven, Ideen er: at Job · uagtet alt Dette har Ret. Ved denne Paastand exciperer
Papir 270 kke om dig? Og var der dog · uagtet alt dette ikke en Trods i Dig, der forbød
BA, s. 452 delig, men Udødeligheden. · Uagtet alt dette opdager man pludselig, at man
BOA, note at slæbe Comiteen frem. Men · uagtet alt Dette, uagtet de mange Forspand, kommer
PS, s. 243 denskab at ville Anstødet, · uagtet Anstødet paa en eller anden Maade maa
BI, s. 196 e betegne, da var det usandt, · uagtet Aristophanes' Opfattelse er comisk, at
NB32:150 m at lære at læse – · uagtet Barnet slet ikke lærte at læse; men
Not4:5 der udvikler Controverserne, · uagtet begge sidste basere sig paa den. /
AA:51 jo nok kan være tornefuld, · uagtet Bevidstheden om Syndsforladelse, fordi
Brev 46 r Christopher Columbus, der, · uagtet Censor har strøget 600 Vers, varer fra
FB, s. 198 som efter Aandens Næring. · Uagtet da al den Smerte, Faust lider, kan være
EE1, s. 125 dog Midlet dertil gives, og · uagtet de Begge ere Charakterer, der umulig saaledes
NB4:27 drive det dog til lidt mere, · uagtet de derhos villigt gjøre Tilstaaelsen.
SLV, s. 39 e, at ikke To sige det Samme, · uagtet de dog Alle tale om det Samme. Fraseet
BOA, s. 159 er, der vil udrydde hinanden, · uagtet de ere Alierede der vil Eet og det Samme
OTA, s. 334 m, dog saa ubeskrivelig let. · Uagtet de ere Tvende i Livsfare, og den Anden
EE2, s. 119 elige Kærlighed det ogsaa, · uagtet de Fjender, den har at kæmpe mod, ofte
SLV, s. 419 eare staaer uopnaaet – · uagtet de Fremskridt, som Verden skal gjøre;
AE, s. 371 at leve for hinanden, og det · uagtet de have været i Selskab paa samme Sted
EE2, s. 91 nkelt Moment i Ægteskabet, · uagtet de i deres Eensidighed blive ligesaa latterlige
Brev 265 dekrig der har faaet Ende, · uagtet De i Deres Phantasie har udmalt dens Uendelighed
FB, s. 175 Rang med virkelige Helte; thi · uagtet de ikke engang have faaet Tid at sove paa
OTA, s. 272 der føder Fuglene, og det · uagtet de ikke saae, og ikke høste og ikke
NB9:64 deres Tale saa menneskelig, · uagtet de jo aldrig glemme den uendelig qvalitative
NB3:17 ernes Tale uden Myndighed, · uagtet de jo dog vare de autoriserede Lær
NB32:77 del Qval og Lidelse – · uagtet de lige saa godt som jeg og naturligviis
BOA, note en frem. Men uagtet alt Dette, · uagtet de mange Forspand, kommer Comiteen ingen
AE, s. 135 opdaget, hvad Tiden fordrer, · uagtet de mange tilfredsstillende og høist
TS, s. 106 llehaande Nykker og Vaner, og · uagtet de naturligviis fik Foder i Overflod, skæmmede
BI, s. 81 iske Betragtninger, ville vi, · uagtet de ofte synes blot at være sammenbragte
NB12:103 et Phantom existentielt – · uagtet de rigtignok forsikkre, at Χstus var
AA:17 og, saaledes have Rationalisterne, · uagtet de rive hverandre ned, dog disse Ord tilfælleds:
Brev 37 udenvidere at skrive mig til, · uagtet De saa længe Intet har hørt af mig.
EE1, s. 85 anden kommer til Verden. Men · uagtet de saaledes absolut paa engang komme til
Not1:6 Msk. Medvirken til det Gode. · Uagtet de Vanskeligheder, som her maatte møde
NB18:72 sor i, at Petrus og Jacobus · uagtet de vare blevne kagstrøgne dog ikke lode
EE2, s. 268 de vilde ikke synes flittige, · uagtet de virkelig vare det, ret som om det var
AA:28 erne ikke kunne blive salige, · uagtet de, som man indvendte dog vare skikkelige
Brev 133 rbyder bestandig sig selv, · uagtet den anden, der byder er den selv, og den
KG, s. 307 ederfares den Noget, saa den, · uagtet den bliver, dog forandres i Tiden, kun
CT, s. 95 æst« har været, · uagtet den dog har havt mange Præster: saaledes
SLV, s. 220 ligger Hvalen ganske stille, · uagtet den dog ikke er død. Sprøiter jeg
AE, note r saaledes for vor Tid, at den, · uagtet den endogsaa er bleven færdig med dem
AE, s. 82 illid til Livet Barnagtighed, · uagtet den er bleven spekulativ, fornem paa den
EE1, s. 76 være høiere end Ordet, · uagtet den er ringere. Nu kunde man vel gjøre
NB24:40 r, Ingen maa røre den, og det · uagtet den er saa løs, at den ikke kan holde
AE, note Præst. Thi besynderligt nok, · uagtet den evige Salighed er det høieste Gode,
EE1, s. 57 me mig ved min Barnagtighed, · uagtet den for mig altid vil beholde mere Betydning
SLV, s. 401 n paa en naturlig Sundhed. / · Uagtet den Forkjærlighed, med hvilken han ellers
FB, s. 142 ning med Troens Urokkelighed, · uagtet den har indseet Umuligheden. Hver Gang
2T43, s. 24 n var bleven uvidende derom, · uagtet den havde adskilt dem for alle Evigheder,
BI, s. 262 terfølgende ogsaa negativ, · uagtet den i en anden Forstand er i begge Forhold
BI, s. 206 en til under denne Overveien, · uagtet den i en anden Forstand har været til
BI, s. 206 telse et nødvendigt Prius, · uagtet den i en anden Forstand resulterer deraf.
BOA, s. 147 Henseende som Helvedessteen, · uagtet den i en anden Henseende er Himlens Velsignelse;
JJ:494 t en Koe har Noget at betyde. Men · uagtet den i Hovedstaden circulairende Mske-Masse
Papir 460 erlig, hvorfor? fordi den, · uagtet den ikke er som Køerne almdl. dog tilhører
Brev 80 var meget tilfreds med; thi · uagtet den ikke indeholdt noget Nyt, var det dog
BB:37 rtælle« osv. / Men · uagtet den Klarhed, her hersker, kan der dog let
JC, note nehmendes B., Verstand o: s: v:, · uagtet den langt hellere maatte kalde det Sandsning,
BA, s. 399 t optræde som det, den er, · uagtet den ligefuldt er det. Naar Døden viser
Not4:42 les nøie undersøgt. / · Uagtet den Maade, paa hvilken Erdmann limiterer
EE2, s. 258 t der er Mening i denne Tale, · uagtet den naturligviis som al Skepsis er meningsløs.
AE, s. 450 nne Pirrelighed er stolt, thi · uagtet den Religieuse mere end eengang har forvisset
PS, s. 249 redsstilles ikke Lidenskaben, · uagtet den rigtigt har opfattet det Ubekjendte
EE2, s. 291 hende i hendes Gjerning, thi · uagtet den seer ud som en Leg, skeer den dog med
IC, s. 196 dder lige høit paa Himlen, · uagtet den seet i Havet synes at sidde langt nede
TTL, s. 427 er Begeistringens Undergang, · uagtet den synes saa lindrende, og maa miskjendes,
BI, s. 234 en i Forhold til Talekunsten, · uagtet den udretter det Samme som Talekunsten,
JC, s. 28 ldre Philosophie Philosophie, · uagtet den var begyndt med noget Andet. Hvis nemlig
NB10:130 m den gudd. Ophøiethed, der, · uagtet den veed, hvor Faae der ville følge,
EE2, s. 43 ndfolk. Saasnart den derimod, · uagtet den vil vedligeholde denne Adskillelse,
F, s. 519 re et Menneske; eller om jeg, · uagtet den, endnu er i Besiddelse af det, der
4T44, s. 289 e Bud aldrig vender hjem, og · uagtet Den, som udsender det, aldrig erfarer Noget
AE, s. 321 sens immanente Fremstøden, · uagtet den, ved at see bort fra Existents og det
BI, s. 327 bevægende Billede. – · Uagtet denne Confusion skal jeg dog bestræbe
BI, s. 245 Zeit, siger en vis Mand; men · uagtet denne Continuitet maa man dog huske paa,
EE2, s. 29 sig, titter frem derigjennem. · Uagtet denne Kjærlighed væsentlig er baseret
SLV, s. 332 etragtes som tilbagelagte. / · Uagtet denne lange Scala, er der dog Mening i
4T43, s. 113 iges disse Taler. / Forord / · Uagtet denne lille Bog ( som derfor blev kalden
2T43, s. 13 iges disse Taler. / Forord / · Uagtet denne lille Bog ( som derfor blev kalden
Not11:10 n knyttet til Identit:Ph., · uagtet denne slet ikke har forskyldt det. I den
AE, s. 268 g – Seier; Lidelse. Dog · uagtet denne Tredeling er Skriftet ligefuldt et
3T44, s. 274 uden at høre og lyde; men · uagtet denne Underordnethed under de Ældre
EE1, s. 269 , mere og mere meningsløs · uagtet dens Fornuftighed. / For ret at nyde Ironien
F, s. 522 aler saa menneskeligt til Een, · uagtet dens Tale er guddommelig; saa mildt og
JC il at tænke noget Forskjelligt, · uagtet der blev tænkt det Samme. Tænkte
PS, s. 241 at høre et Fløitespil, · uagtet der dog ingen Fløitespiller var til.
CT, s. 31 rstaaet er der aldrig to Veie, · uagtet der er Skillevei, der er kun een Vei, den
BA, s. 381 der Tale om det Selviske, men · uagtet der har levet talløse Millioner af saadanne
OL, s. 34 drage hans bona fides i Tvivl, · uagtet der i det, han siger, findes » haandgribelige
Not6:1 ndets Løsning dog er; thi · uagtet der i Smakken herskede fuldkommen Sognefrihed,
Papir 408 a den næste, som troer, · uagtet der intet Mirakel skeer. Disse to Bestemmelser
PS, s. 217 ennem Gaderne« – · uagtet der kun er een Sprøite i Fredericia
KG, s. 120 at der var endnu mange Flere, · uagtet der kun var Syv? Saaledes ogsaa, naar hele
EE2, s. 292 er han ikke ind til Spisetid, · uagtet der var kaldt paa ham. Hans Kone venter
EE2, s. 274 Folk er flest, uskjønsom. · Uagtet derfor Ethikeren var den, der hjalp ham
NB27:18 t være bedre end den forrige, · uagtet det aldeles er eens Bier, Slutning i Kraft
BOA, s. 195 skridtet ikke gaaer for vidt, · uagtet det aldeles tilintetgjør den qvalitative
EE2, s. 114 mme mig, fra Mændene, og · uagtet det altid er galt, saa er dette dog mere
EE2, s. 165 ilis ved det Ethiske, at det, · uagtet det beskedent stiller sig hen paa lige
F, s. 500 g med Liimstangen. Et Løfte, · uagtet det betyder Alt, betyder dog tillige i
LF, s. 24 rnæst var Andet at søge, · uagtet det dog er aabenbart, at det er Evangeliets
AE, s. 283 de have forstaaet den – · uagtet det dog i en vis Forstand er umuligt, da
AE, s. 136 r saa at komme til at handle, · uagtet det dog synes temmelig let at forstaae,
2T44, s. 191 ste og det Første, og det · uagtet det dog væsentligen er det Samme, og
BMT, s. 217 n den dybeste Taushed, og det · uagtet det egenligen først ret for Alvor begyndte
Brev 45 gaae med en Flaske i Lommen, · uagtet det ellers ansees for umoralsk, men det
EE1, s. 284 re Alt for hinanden; og det · uagtet det ene Menneske slet ikke kan være
AE, s. 178 aa forraade at Manden er gal, · uagtet det er aldeles sandt og især objektiv
OTA, s. 413 det. Og paa den anden Side, · uagtet det er befalet og indskærpet med Evighedens
G, s. 19 , der ikke lader sig realisere, · uagtet det er begyndt, Delicatesse det Fornærmeligste
BOA, s. 115 saaledes, som jeg pleier, at · uagtet det er et Moment i Tiden, hvorom Undersøgelsen
TSA, s. 82 deres Begreb ere Uskyldige, · uagtet det er faktisk, at det er dem, der sloge
PS, s. 299 har troet, at dette er skeet, · uagtet det er Forstanden en Daarskab og det menneskelige
F, s. 522 n, som var det fra Eens Indre, · uagtet det er fra Skyerne, som taler saa menneskeligt
Brev 41 aaer for fulde Seil – og det · uagtet det er ganske blikstille. Her maa man give
NB11:222 det kan det godt være, · uagtet det er hans eneste Form. At han siger:
Brev 275 Andet, som maa behage Dem, · uagtet det er historisk – og tildeels juridisk.
NB29:79 det Christendom man havde, · uagtet det er lige det Modsatte. Alle Løgne
SLV, s. 344 , kan jeg ikke gjøre det, · uagtet det er min Pligt, saa behøves der intet
SLV, s. 343 . Kan jeg ikke gjøre det, · uagtet det er mit Ønske, kan jeg ikke gjøre
Not8:13 ig naar ikke etc...... / Og · uagtet det er uklogt for min Rolighed, kan jeg
SLV, s. 175 ikke forsvunden og vil vel, · uagtet det faste Land fralister den een Overgangsformation
SLV, s. 342 der er saa betydningsfuldt, · uagtet det for ham slet Intet betød. Herved
4T44, s. 289 n Læser, ikke tilbage, og · uagtet det foregaaende Bud aldrig vender hjem,
JC, s. 53 det Følgende sagde Intet, · uagtet det gav sig Mine deraf, og forsaavidt var
NB26:54.b af Biskop M., et Punktum, der, · uagtet det Hele i een Forstand er slet ingen Ting,
PS, s. 305 e historiske Phænomen, der · uagtet det Historiske, ja netop ved det Historiske,
AE, s. 24 te historiske Phænomen, der · uagtet det Historiske, ja netop ved det Historiske
Not11:23 tesius tog det og Spinoza, · uagtet det hos Spinoza er et bedragerisk Ord;
Oi4, s. 218 ikke behager ham, og saa dog, · uagtet det ikke behager, kan ville indlade sig
DS, s. 218 r man jo paa Forbilledet; men · uagtet det ikke er det Høieste, er det dog
JJ:498 aar Heden er meget stærk, · uagtet det ikke er Skik og Brug her at gaae med
Brev 56 samvittighedsfuldt berette, · uagtet det ikke sees, at de – nemlig de
Papir 408 ee, saa alligevel at troe, · uagtet det ikke skeer. Men tager man Troens første
F, s. 506 er meget livlig og bevæget, · uagtet det ingen Fortælling er, men en reen
4T44, s. 373 gte den Vise som min Fjende, · uagtet det jeg nu indsaae netop var hvad han sagde;
PMH, s. 83 af verbum amavi amatum amare, · uagtet det jo dog er sandt, og ganske alvorligen
KG, s. 356 nkning overfladisk – · uagtet det jo rigtignok i disse kløgtige Tider
SLV, s. 358 r glemt er nærværende, · uagtet det jo var nærværende, denne Iil
FB, s. 129 r mig, at jeg maa see derpaa, · uagtet det just ikke altid er Landskaber eller
SLV, s. 451 land at være Øvrighed, · uagtet det kostede Penge at være det! Sæt
EE:32 hele Bataillonen«, · uagtet det kun er dem selv, der skulle gjøre
NB2:173 e Landet saa kisteglad over · uagtet det kun er en Kjøbstad. Den hedder Kiøbenhavn.
LP, s. 26 har oversprunget sit Epos. Og · uagtet det kunde synes besynderligt, at en saadan
NB9:58 af, at der er Overflod paa Bordet · uagtet det Modsatte er Tilfældet. Jeg glemmer
NB12:164 rer allehaande jordiske Savn, · uagtet det Modsatte tilbødes ham; at han saa
NB9:59 ørste. / Subdivisio. / At · uagtet det naturligviis intet ubetinget intet
NB25:67 elsen – Forsoningen. / Men · uagtet det nu visseligen er saaledes, at det er
EE1, s. 294 kativisk, men conjunktivisk. · Uagtet det Oplevede naturligviis er optegnet efter
NB29:97 iger og udtrykker som det Sande, · uagtet det paa en listig Maade er lige stik det
BA Exemplar forholdt sig til sin Art, · uagtet det paa samme Tid skulde sees under Individets
SLV, s. 431 rmed, thi Talen er tvetydig. · Uagtet det religieuse Udtryk: vor Herre, istedenfor
NB22:13.b se. / b Men det forstaaer sig, · uagtet det saaledes ikke er indirecte Meddelelse,
Brev 151 rem i Erindringens Hell-Dunkel. · Uagtet det saaledes jo netop er idag, at Øieblikket
AE, s. 438 lade være at bevæge sig · uagtet det smerter overalt: saaledes ligger den
NB27:81 r dog at holde sig til Gud, · uagtet det stiller sig for ham som idel Lidelse
AE, s. 406 saa Fald gaaer Talen tilbage, · uagtet det stundom er i denne sidste Deel en Velærværdighed
NB24:54.c sagt til mig selv for Gud, at, · uagtet det syntes mig, at hun maatte være Den,
PH, s. 55 ikke vilde lade sig trøste, · uagtet det tilbødes; thi besynderlig nok i
4T44, s. 308 i nye Ønskers Drømme, · uagtet det troede, at det var en Umulighed at
AE, note ge Virkning for en Tilhører, · uagtet det Udsagte var en dialektisk Tilbagegang.
AA:20 dt ikke mig at svare, men Heiberg. · Uagtet det unægteligt var det bedste af de
4T44, s. 294 Rige, Du den Nødlidende, · uagtet det var aldeles omvendt, lige indtil Du
Papir 102:1 ere, Disciple, kort af Alle, · uagtet det var de høieste Ideer, han vilde
2T44, s. 198 dog har lidt Tækkelighed, · uagtet det var dette, den arbeidede paa Dag og
JC wton opdagede Loven for Faldet; thi · uagtet det var et Tilfælde, forklarede dog
NB16:78 n catholske Kirke«, · uagtet det var saa lidet overeensstemmende som
AE, s. 196 var den urolige Beboer, der, · uagtet det var vitterligt, at han er Leier, dog
NB31:125 ere end denne Intellectualitet, · uagtet det virkelig er saa, at Apostelen ikke
EE1, s. 311 ngtfra at være skjønt, · uagtet det vistnok er forekommet de Elskende saa.
BI, s. 185 en Ulv ( V. 350. 51. 52). Thi · uagtet dette beskrives som en Magtfuldkommenhed
Papir 458 aaledes velkommen, at man, · uagtet dette dog nok er en Misforstaaelse, vil
3T44, s. 234 u hans kongelige Ord for, at · uagtet dette er dog Tanken om Skaberen Ungdommens
AE, s. 456 gsaa betegner Drilleriet! Men · uagtet dette er givet, er det endnu ikke givet,
NB21:110 Msket selv Intet formaaer; men · uagtet dette er saa, eller just fordi dette er
FB, s. 194 at vide om det Dæmoniske, · uagtet dette Gebeet netop i vor Tid har et gyldigt
BI, note et dog kun varede een Dag; men · uagtet dette havde han dog ganske emanciperet
LA, s. 37 e det trefarvede Skjærf og · uagtet dette Moment oftere bringes i Erindring,
EE2, s. 135 sporløst som Musikken. Men · uagtet dette nødsages ogsaa denne, som vi have
PS, s. 268 et. Altsaa: den Samtidige kan · uagtet dette være den Ikke-Samtidige; den virkelige
PS skjellighed fra den samtidige. Men · uagtet Dette, skulle vi dog ikke først betænke
4T44, s. 359 Gode, men være ene derom, · uagtet Dit Liv jo netop maatte lære Dig at
NB32:144 t være idel Salighed – · uagtet dog Apostelens Liv er idel Lidelse. /
SLV, s. 145 ken ikke lade sig forstyrre, · uagtet dog Himmel og Jord med Alt hvad som derudi
KG, s. 295 tand er som var den ikke til, · uagtet dog igjen Intet, som virkeligen er blevet
EE2, s. 223 virkelig godmodigt Menneske, · uagtet Du egentlig er ingen af Delene. Allerede
NB20:101 dog alligevel blev evig salig, · uagtet Du egl. aldrig havde fundet Leilighed til
Brev 144 eg kunde sige som Du har i Din, · uagtet Du er taus og det er mig som taler. /
NB23:7 ltsaa være idel Glæde, · uagtet Du føler lige det Modsatte. /
DS, s. 191 ikke har villet opnaae Sligt, · uagtet Du har kunnet det: Kjere, det er ikke Noget
LP, note r sig ved det Smaa, men at det, · uagtet en Modsætning er givet i Bevidstheden,
NB30:55 være at holde af, og det · uagtet en Presse-Nederdrægtighed her gjør
Papir 97:1 m som den, der dog er Tyv, · uagtet en Stemme i dens Indre stundom maaskee
LA, s. 55 ig henrive af Partier, og det · uagtet en verdenshistorisk Begivenhed er den Adskillelsens
SLV, s. 439 e gjort det, og blive troet, · uagtet enhver saadan Yttring er et tilstrækkeligt
NB31:30 len, Sandheds-Vidnet og sig · uagtet Ens Existents er aldeles forskjellig fra
NB32:23 aaledes anstrenget, at man, · uagtet Ens Liv ikke blot er ustraffeligt, men,
EE1, s. 263 Mand, hun ikke kan udstaae, · uagtet Faderen underretter hende om, at det skal
Brev 172 Maader til det bedre; men · uagtet Forandringen er total, saa er der dog en
SLV, s. 167 rveer som Strafslidelse, thi · uagtet Forstanden fortvivler over at opdage Skylden,
BI, s. 160 sig Skjønne skal skues. Og · uagtet Fremstillerinden engang har renonceret
NB29:73 ve saaledes at byde, og det · uagtet Følgen maa blive at man bliver arresteret.
Papir 340:10 n Gud, ei heller er Gud til, · uagtet Gud dog evigt forstaaet evigt er. /
EE2, s. 62 maa vide Noget derom, og det · uagtet Gud, for at bruge et lidt letsindigt Udtryk,
FB, s. 203 imod sige til hende: » · uagtet Guden fordrer Dig som Offer, saa var det
Papir 438 Parablerne ere). / Men at · uagtet Guds Rige saaledes er inden i Msket, er
NB:70 kke kan! Dersom En vidste, at · uagtet han afplukkede alle Blade af Blomstret,
AE, s. 564 end at lade den uskreven; og · uagtet han altid føier sig efter En og aldrig
EE1, s. 195 radox, om hun kan elske ham, · uagtet han bedrog hende. Hver Gang da Fortvivlelsen
EE1, s. 230 i det Ord Anledning, og det · uagtet han begynder saaledes: i Anledning af deres
EE2, s. 160 ud, let til at alterere det, · uagtet han bestandig overveier og overveier, og
BOA, s. 213 ifike Eiendommelighed, og det · uagtet han bruger Christi Navn idelig, ja uagtet
BI, note omslutter Dupliciteten, og det · uagtet han citerer de Ord af Heraklit: at det
NB11:146 at ville protegere Goldschmidt, · uagtet han dog baade anseer ham for En der har
NB14:97.d gjøre mig en Behagelighed, · uagtet han dog burde forstaae, at for at gjøre
AE, s. 431 d den ønskelige Munterhed, · uagtet han dog først gjør Guds-Bevægelsen.
KG, s. 332 Den, som kom først – · uagtet han dog nok i Retfærdighedens Forstand
BI, s. 265 Gesch. der Phil. findes der, · uagtet han dog selv bemærker, at der med Hensyn
KG, s. 370 Alt kun med Gud at gjøre, · uagtet han dog skal blive i Verden, og i Jordlivets
SLV, s. 164 som ikke har noget Skjefte, · uagtet han dog skal holde paa det; da smerter
AE, s. 222 angler, sees ikke ligefremt), · uagtet han dog snarere var som en Marionet-Figur,
DS, s. 211 andet kom i Pengeforlegenhed, · uagtet han dog var i Besiddelse af et meget stort
BMT, s. 217 r den dybeste Taushed. Og det · uagtet han er bleven opfordret til at yttre sig.
BI, s. 320 ter, og deraf kommer det, at, · uagtet han er en Bold for Verdens-Ironiens Lune,
Papir 81:1 lære, at Een kan have Troen · uagtet han er i Dødssynd, hvorimod Protestanterne
EE2, s. 284 rvisser sig om hun er, og det · uagtet han er indtagen imod hende. Han finder,
SLV, s. 423 jenstand for sin Opfattelse, · uagtet han er større. / Saasnart man forlader
BOA, note an En virkelig være Forfatter · uagtet han er svag i denne Henseende. Men trænger
OTA, s. 220 det i sin Magt at ødsle, · uagtet han er tvungen til at være – sparsommelig;
OTA, s. 220 top ikke tvinges til, altsaa · uagtet han er tvungen til at være fattig? Ak,
KG, s. 99 her er jeg« – · uagtet han fjerner sig mere og mere vel at mærke
EE2, s. 282 t ham » Helt«, · uagtet han flere Gange gjorde Mine til at ville
KG, s. 161 hi Gud fordrer Intet for sig, · uagtet han fordrer Alt af Dig. – Saaledes
SD, s. 207 ette ( den egentlige Trods), · uagtet han forstaaer det Rette, eller lader være
SD, s. 207 re at gjøre det Rette, · uagtet han forstaaer det; kort, den christelige
CGN Christen, det er vist nok, og det · uagtet han gaaer i lange Klæder, hvad dog Christus
OTA sin Sundhed, og dog ikke vil den, · uagtet han har det i sin Magt. At ønske, hvad
Papir 401:2 synder Den ikke dybest, der, · uagtet han har en udviklet Forestilling om Gud
Papir 340:1 og det meest Enkelte hos ham, · uagtet han har forspildt Alt. Dog er Forløsningen
G, s. 56 kjender det mindste til Pigen, · uagtet han har været knyttet til hende, og
JJ:245 nder, der kom i Pengeforlegenhed, · uagtet han havde en Note paa 100 Pund men paa
SLV, s. 360 , der kom i Pengeforlegenhed · uagtet han havde en Note paa 500 £ i sin
BI, note mssvaghed Skyld V. 855), og det · uagtet han havde mistet baade sin Kappe og sine
TSA, s. 75 t samtykker i at ville lide, · uagtet han hvert Øieblik har det i sin Magt
BOA, s. 227 dentitet med sig selv; og det · uagtet han i de sidste Bøger er blevet saa
CT, s. 73 od Gud? Ja, det er han ogsaa, · uagtet han i Muligheden af at kunne formaste sig
2T43, s. 55 iftelse, endnu idag, og det · uagtet han idag er den samme som han var igaar.
Not4:42 stedse det Udtryk Fornuft, · uagtet han ifølge p. 196., hvis han vil være
AE, s. 57 ige, at han er i den Tilstand · uagtet han ikke er det, men naar det træffer
SLV, s. 330 et siges, kan mene det godt, · uagtet han ikke har den samme Mening? Viser dette
OTA, s. 220 attige være sparsommelig, · uagtet han ikke har det i sin Magt at ødsle,
4T44, s. 300 der havde meget Gods, og det · uagtet han ikke havde meget Gods, men dog lignede
BOA, s. 244 ok ellers fornemt at mene, at · uagtet han ikke kan lære Noget af Forfatteren,
EE2, s. 85 Manden godt være virksom, · uagtet han ikke synes det, medens Qvindens huslige
KG, s. 373 igt selv at faae Tilgivelsen, · uagtet han ikke tilgav. Sandeligen, det er en
JJ:303 rfor var Socrates upopulair, · uagtet han ingen Konstudtryk brugte, thi hans
EE2, s. 274 p ham ud af hans Forlegenhed, · uagtet han ingen Penge havde at give ham. Han
AE, s. 87 yger Pengene i Lommen, og det · uagtet han jo ikke med Bestemthed kan vide, om
SLV, s. 177 ge, dyrebare, dyrekjøbte, · uagtet han jo selv fik Lov at beholde dem. Det
BI, s. 122 svare Protagoras' Sætning, · uagtet han jo ved selve Forsvaret tilintetgjør
BI, note roesværdig Udholdenhed; thi · uagtet han kommer hjem fra ϕϱοντ.
NB33:5 teer-Msk, en Regjeringsmand, · uagtet han kun var en Søndags-Declamator og
SLV, s. 373 være en ulykkelig Elsker, · uagtet han maaskee end ikke er det, ja at sætte
AE, s. 354 der adskiller Sphærerne), · uagtet han maaskee slet ikke er en religieus Individualitet.
NB27:40 en han frygtede ikke Msker, · uagtet han meget godt vidste, at de havde Magt
4T44, s. 373 en ham, og tiltrods for ham, · uagtet han netop vilde hjælpe mig til ved mig
EE1, s. 256 , han kunde vælge, og det · uagtet han nødvendig maatte troe at vælge
FB, s. 124 r dog ikke bleven en Abraham, · uagtet han offrede det Bedste. Det man udelader
NB32:35 paa Professor-Philosophien, · uagtet han ogsaa i dette Forhold burde erindre
BOA, s. 93 men Forfatter er han ikke, · uagtet han producerer. Hans Skrift vil være
AE, s. 431 n kommer lige paa rette Sted, · uagtet han sagte ved sig selv først gjør
NB29:95 Ethiske til Genialitet, og · uagtet han selv bryster sig nok af at være
NB3:69 Verdslige, at alt Dette om Armod, · uagtet han selv er fattig, om Sygdom, uagtet han
NB3:69 et han selv er fattig, om Sygdom, · uagtet han selv er syg, om Fornedrelse og Forhaanelse
EE2, s. 283 for det Æsthetiske, og det · uagtet han selv maa tilstaae, at ved den ethiske
DD:32 naar En beder om en Lysesax, · uagtet han sidder langt borte fra Vedkommende,
KK:5 ογος Søn · uagtet han siger, at han er født af Faderen,
BOA, s. 93 hvilken han disponerer. Nei, · uagtet han skriver, er han væsentligen ikke
PS, s. 263 rates saa saare meget, og det · uagtet han slet ikke skyldte ham Noget! Thi Den,
Brev 162 a meget som en Fortalelse, · uagtet han taler saa hurtigt som en Hest kan løbe.
BI, s. 267 dicere ham en Positivitet, og · uagtet han tilskriver ham det Godes Idee, saa
NB2:61 at tale med sig selv – · uagtet han troer at tale med Dig. / Det ender
EE2, s. 166 igjen kan vælge det Onde, · uagtet han valgte det Gode. Her seer Du igjen,
4T44, s. 373 ig selv at see det Sande, og · uagtet han var den Eneste, der havde kunnet forhindre
PMH, s. 68 ener, og lader det komme frem · uagtet han veed det er en Misforstaaelse, og nu
PMH, s. 68 hende og til hendes Glæde, · uagtet han veed det er en Misforstaaelse, og seer
IC, s. 73 m der havde været Den, der · uagtet han vidste, at hos denne Indbyder var egentligen
BOA, s. 213 ruger Christi Navn idelig, ja · uagtet han vil have haft en Aabenbaring af Frelseren.
Papir 580 e Mod? Ganske vist, og det · uagtet han visselig havde Mod nok til at blive
KG, s. 262 skal staae til Skamme – · uagtet hans Forventning jo gik i Opfyldelse. Men
OTA, s. 173 Fordring paa Udmærkelse, · uagtet hans Grad-Forskjel er indenfor den væsentlige
BA, s. 369 keren vel ikke mærkede, · uagtet hans plastiske Skjønhed bævede i
SLV, s. 262 nges Øine ikke sindssvag, · uagtet hans Sindssvaghed netop da gjennemtrængte
EE2, s. 317 glad, og ualmindelig jovial. · Uagtet hans Sjæl i dens Dyb var alvorlig, syntes
BI, s. 267 ynder i Socrates' Person. Thi · uagtet Hegel paa flere Steder synes at ville vindicere
EE1, s. 241 Replik og Situation, og det · uagtet hele Stykket kun er en Skizze. / Dervière,
AE, note klage sig over hendes Utroskab, · uagtet hun dog ikke elskede nogen Anden, men fordi
FB, s. 141 ning slet ikke Troens, og det · uagtet hun er opdragen af christelige Forældre,
G, s. 84 ( » nu«, · uagtet hun formodentlig havde sagt det hundrede
EE2, s. 28 og elske hende var eet, eller · uagtet hun kun gjennem en Ridse af det tillukkede
Not6:18 ine Forventninger feil; thi · uagtet hun lod til at kjende Hald fra gamle Dage,
SLV, s. 249 n see, saaledes gik det mig: · uagtet hun sad ved min Side, kunde jeg neppe see
EE1, s. 349 om Aand graviterer mod Aand. · Uagtet hun skal tilhøre mig, maa dette dog
SLV, s. 245 an i hende eier hele Verden, · uagtet hun slet Intet eier. / Og hvo er saa den
NB2:83 tast, han vilde ikke gifte hende, · uagtet hun var Enke. Nu kommer Nemesis over Paulus,
SLV, s. 72 bedragne end Pigerne, og det · uagtet I ere rigeligt begavede. Men Resolution,
FB, s. 194 ldigt Krav paa at opdages, og · uagtet Iagttageren, naar han ellers forstaaer
LF, s. 13 e Sangfugl, der ydmygt synger, · uagtet Ingen hører paa den, eller der –
LF, s. 13 ller der – stolt synger, · uagtet Ingen hører paa den: ak jeg, der intet
JJ:114 bleven et Msk. fjernere end Gud, · uagtet Intet er ham nærmere, derfor har det
NB9:66 handle i Kraft af Reflexion, · uagtet Intet er umuligere; da just Reflexion er
Brev 48 blev lukket ind af Gadedøren, · uagtet jeg baade ringede – og ventede. De
OIC, s. 213 rivat Samtale med mig, og det · uagtet jeg bad ham derom, efter at det, med hans
AE, s. 151 Gud slet ikke er til for mig, · uagtet jeg beder. Og det at bede er tillige en
SLV, s. 321 mig som angrende før nu, · uagtet jeg dog angrer og har angret, at jeg indgik
SLV, s. 408 ledes vil en Recensent tale, · uagtet jeg dog har saa bønligen bedet ham at
NB15:69 g til en bestemt given Tid, · uagtet jeg dog havde læst flittig, paa Grund
NB24:54 g saa gjerne vilde boe der, · uagtet jeg dog havde sagt ham, at jeg slet ikke
NB20:150 rfølgelse o: D: o: D: ( · uagtet jeg dog i Forordet til den nye Bog Indøvelse
2T43, s. 35 forekomme mig, at jeg troer, · uagtet jeg dog ikke gjør det. Naar jeg derimod
NB10:39 m Forf. at synes en Underlighed, · uagtet jeg dog nok ikke just er det: Men den Gang
NB10:39 e anseet i sin Tid for en Skurk, · uagtet jeg dog nok ikke just var en Skurk: saa
Brev 183 raget Tiden i lang Drag – · uagtet jeg dog sagde, at Bogen var til Dig. /
PS, s. 268 t jeg slet ikke kunde opdage, · uagtet jeg dog, naar det kommer an paa at være
Brev 57 eg heller ikke har deeltaget · uagtet jeg egentlig har været Part i Sagen,
EE1, s. 313 rive fra Top til Taa, og det · uagtet jeg egentlig ikke saae paa hende, men i
Not8:13 endte tilbage til hende. Og · uagtet jeg ell. troer, at jeg er temmelig stærk
EE1, s. 337 get Smukt i hans Barnlighed. · Uagtet jeg ellers bilder mig ind at være temmelig
G, s. 12 det Gjenkjærlighed.« · Uagtet jeg ellers har en Tilbøielighed til
SLV, note n kun er endeligt helbredet. / · Uagtet jeg ellers ikke ønsker Recensenters
AA:12 e Historier selv at troe dem. · Uagtet jeg endnu langt fra ikke saaledes inderlig
NB30:49 at sætte det Faktum ind: · uagtet jeg er Munk har jeg giftet mig –
NB25:22 l have med mig at gjøre, · uagtet jeg er saa svag, og ikke tør vove saa
NB23:49 nde jeg gjerne ballotere – · uagtet jeg forresten hverken dandser eller balloterer.
NB27:21 Pletten og møde mig; og · uagtet jeg gaaer tidligere ud i Sommer end ellers
SLV, s. 287 bliver hun strax bevæget, · uagtet jeg gjør den saa godmodigt og saa spøgende,
EE2, s. 314 langt fjernede fra hinanden, · uagtet jeg haaber at see Dig ligesaa ofte hos
Brev 80 Navn jeg ikke vil nævne, · uagtet jeg haaber, at Dine Breve vil indeholde
FP, s. 25 er: jeg kan ikke forstaae Dig, · uagtet jeg har den bedste Villie, – saa
SLV, s. 347 eg fri og lykkelig som Aand. · Uagtet jeg har den mest begeistrede Forestilling
AA:26.a g paa din Arm; men det beed ikke · uagtet jeg har et Sværd, der aldrig standser
SLV, s. 274 g Tanke-Contextens Samtykke, · uagtet jeg har og i al Stilhed forsøger enhver
Brev 178 dt en otte Dage for sildig, thi · uagtet jeg har siddet oppe hele den næstforegaaende
FB, s. 145 e nu Pligt eller hvad det er, · uagtet jeg hellere end gjerne vilde det. Om et
CC:13 or vel. Jeg vil blot sige, at · uagtet jeg her seer 100 falde daglig, jeg desuagtet
EE2, s. 155 itideligt og ærværdigt, · uagtet jeg i at vælge kun fulgte en Andens
EE2, s. 151 ig og uegentlig Forstand; thi · uagtet jeg i de 14 Dage, jeg har anvendt Aftentimerne
Brev 254 tragter som den Ældste, · uagtet jeg i det Foregaaende optræder som Barn,
BA, s. 427 jeg skrive et heelt Værk, · uagtet jeg ikke efter Skik og Vedtægt mellem
EE1, s. 337 r saa ypperlig en Leilighed. · Uagtet jeg ikke kan lade være, i mit stille
Not6:22 elsen var temmelig kold, og · uagtet jeg ikke kjendte hans Familie, havde jeg
SLV, s. 411 ar jeg meget godt forstaaet, · uagtet jeg ikke selv er religieus, men heller
EE1, s. 48 e istand til at følge mig, · uagtet jeg ingen Bevægelse gjør, vil jeg
EE1, s. 57 have den første Plads. Og · uagtet jeg ingenlunde agter at skamme mig ved
PS, s. 273 elv i denne Henseende; og det · uagtet jeg ingenlunde betvivler, at Du ganske
EE2, s. 175 nde det, han søger, og det · uagtet jeg ingenlunde er i Besiddelse af Dine
Brev 204 en med en mageløs Hurtighed, · uagtet jeg intet bestiller, nu i lang Tid ikke
NB23:209 forvandlet til Opposition, · uagtet jeg just er det Bestaaendes Forsvarer,
NB13:36 e Pennen til at skrive det, · uagtet jeg kun altfor godt veed og husker hvad
SLV, s. 204 e Vedkommende, at jeg taler, · uagtet jeg kun fremsiger en Formular, der er saa
NB20:85 rnemhed, som kostede meget, · uagtet jeg kun lidet havde Raad dertil. Dog forstod
AA:4 adant Sted viste sig nu ogsaa. · Uagtet jeg længe søgte efter en Indkjørsel,
KG, s. 255 dette Menneske«, ak, · uagtet jeg maaskee endog indbildte mig, at han
Brev 85 skrevet saa meget, ( og det · uagtet jeg maatte anvende saa megen Tid i Begyndelsen
Brev 133 de jeg dog kun 1 Ønske, · uagtet jeg med Glæde vilde ønske det 7 Gange,
NB10:185 itet som een Tanke – · uagtet jeg meget godt seer at den er det. Men
NB27:18 mpete om en bedre Eftertid, · uagtet jeg meget godt veed, at der vil komme en
NB31:124 eg mig som et Barn, og det · uagtet jeg meget godt veed, hvilken Intellectualitet
EE1, s. 349 er Tidsfordriv og evig Moro. · Uagtet jeg nemlig lægger an paa, at hun ligesom
Brev 167 / Hr. / Magister Kierkegaard! / · Uagtet jeg neppe tør vente hos Dem, høistærede!
EE1, s. 66 egtet mig denne Tjeneste. Og · uagtet jeg nu fuldkommen veed, at det nytter til
EE1, s. 321 ønne Kaabe har gjort det. · Uagtet jeg nu i saa lang Tid havde været forberedt,
LP, s. 44 vanskelig at eftergjøre. Og · uagtet jeg nu, idet jeg overskuer den sig frembydende
Brev 81 fterretning om hende, og det · uagtet jeg paa det instændigste havde forlangt
Brev 260 rgjæves til en Spadseretour, · uagtet jeg rigtignok har sagt, at jeg, med Undtagelse
Papir 366:4 ed det af egen Erfaring, · uagtet jeg saa længe har beskæftiget mig
SLV, s. 342 det er jeg ikke sikker paa, · uagtet jeg saae noget opmærksommere paa hende
NB31:140 imod i dybeste Grund. Nei, · uagtet jeg sammenlignet med Msk. i Almindelighed,
NB2:17 raget imellem Dem og mig. Og · uagtet jeg selv har forudsagt ham det, kan jeg
Brev 49 rer heller ikke til Noget, · uagtet jeg som sagt ved det Klokkeslet vender
Brev 253 ldet med denne Drøm – · uagtet jeg troer, at den er en af de Drømme,
AE, s. 149 f at passe lidt paa mig selv, · uagtet jeg unægteligen meget hellere vilde
NB19:31 , som ligger færdig. / / · Uagtet jeg veed, at der med en næsten overdreven
SLV, s. 236 Ligesindet, er mig umuligt, · uagtet jeg vel forstaaer, at man saa vilde finde
EE1, s. 318 en eneste Oplysning, og det · uagtet jeg visselig Intet har ladet uforsøgt,
F, s. 524 nner, det var umandigt; men · uagtet jeg, som jeg allerede tidligere havde opgivet
SLV, s. 355 lle indestaae ene for Begge, · uagtet jo Dokumentet skulde være gjensidigt.
LF, s. 33 hvad der dog var ham forundt, · uagtet kun den korteste Tilværelse var ham
Not13:23.b rden, at Gud lader det regne, · uagtet lavtliggende Stæder ikke er tjent dermed.
EE1, s. 20 fatter til begge Dele, og det · uagtet Læseren let kunde fristes til det Ordspil,
AE, s. 70 r der Fred og Tryghed, og det · uagtet maaskee Bogtrykkerdrengen og Verdenshistorien,
PS, note saa har den slet intet Værd, · uagtet man betaler den lige saa dyrt. Mon da ikke
KG, s. 238 ner, at Solen bevæger sig, · uagtet man dog veed, at det er Jorden. /
JC, s. 29 Cartesius begynder med Tvivl, · uagtet man dog vil betegne dette som noget Forbigangent,
IC, s. 191 at blive Yngling igjen: · uagtet man er blevet klog, klog af Erfaring, klog
NB:100 ldning, at man har det Høieste · uagtet man er fritagen for Byrderne. En saadan
NB10:133 desløst paaklædt, · uagtet man er skjødesløst paaklædt jo
KG, s. 373 , at man selv har Tilgivelse, · uagtet man er treven til at tilgive Andre. Nei,
SLV, s. 21 sig med al Illusionens Magt, · uagtet man er Vidende. At trylle det Forbigangne
SLV, s. 438 at vove noget Desperat. Men · uagtet man handler uden Overlæg, er der dog
NB23:74 else, vil holde med En; thi · uagtet man har en Sag, vil man dog spare sig selv
PH, s. 56 men indignere og oprøre; og · uagtet man har uendelig meget bedre Tid end det
SLV, s. 19 ve til hvad det skal være, · uagtet man har været utrolig mange Ting. Derpaa
NB5:107 n og finder, stundom finder man, · uagtet man ikke havde søgt. Den der fandt en
NB31:58 ke for Meneed at aflægge den, · uagtet man ikke holder den. En saadan Eed betragtes
NB10:111 aa Prent maa det være sandt, · uagtet man ikke kan see det. Og nu bliver dette
AE, s. 521 ge er: at man kan blive evig, · uagtet man ikke var det. / I A er det at existere,
EE2, s. 102 for den hele Menighed, og det · uagtet man in casu vil indskrænke sig til at
F, s. 469 , ligesom at svinge med Hatten, · uagtet man Ingen hilser. At skrive et Forord er
SLV, s. 103 t have fattet en Beslutning, · uagtet man jo har fattet en Beslutning, men en
BA, note af det Ikke-Værende, og det · uagtet man mener sig at være christelig. Den
NB4:122 et man havde til Hensigt – · uagtet man notorisk Intet vilde, ingen Hensigt
NB11:196 le Idealet af en Christen, · uagtet man selv er langt tilbage. Eet er nemlig
G, s. 49 og raskere end paa en Jernbane, · uagtet man selv sidder stille. Derom skal Alt
JC, s. 22 være Noget, man ikke kunde, · uagtet man vilde det, var ham utaaleligt. Men
SLV, s. 260 hvad han siger, er Galskab, · uagtet mangen Gang Ingen er listigere til at skjule,
SLV, s. 260 end en Sindssvag er det, og · uagtet mangt et Ord af en Afsindig indeholder
BB:49 nde Intuition kan indtræde · uagtet Menneskets indskrænkede Standpunct.
EE1, s. 412 re det umuligt for hende, · uagtet min Læbe af al Magt tilskyndede hende.
PS, s. 217 ldt om i Gaden – – · uagtet min Piece vel mindst af alle synes at minde
EE2, note gt, let at sætte sig ind i. · Uagtet nu alt dette skeer til Punkt og Prikke,
EE2, s. 157 ep efter en Jøde.« · Uagtet nu enhver Yttring fra Dig af den Art paa
BI, s. 212 2 B. Pag. 94 ff. P. 103 ff.). · Uagtet nu Hegel indlader sig paa at opstille Analogier
BA, s. 407 t tænke over Sligt, og det · uagtet nu mere end nogensinde det nærværende
EE1, s. 294 lader sig forbløffe. Men · uagtet nu min Reflexion vistnok er meget stærkt
EE2, s. 200 re en retskaffen Ægtemand, · uagtet ogsaa jeg har fortvivlet. / Naar jeg da
4T43, s. 133 rk Føde for den Ældre, · uagtet Ordet bliver det samme; det ahnede ham
EE1, s. 311 ne til Stevnemøder, hvor, · uagtet Pigen var yndig og Manden skjøn, Total-Indtrykket
Brev 304.1 den min offentlige Dom: · uagtet Prof. N. i Ideen seet ( men det forstaaer
NB18:41 idnedsbyrd for Sandhed. / / · Uagtet Præsterne have gjort Alt for at gjøre
AE, note lideligt, men nu kommer Knuden: · uagtet Referatet er rigtigt, vil Enhver, der blot
EE2, s. 36 gget paa det Timelige, og at, · uagtet Ridderen holdt sig inderlig overbeviist
BOA, s. 201 n maa afskediges. Det, at han · uagtet saadanne Concessioner, dog bilder sig ind
4T44, s. 289 n kun for ham og ved ham. Og · uagtet saaledes Sporet bestandig fører hen
BI, s. 186 f Alt at give Afkald paa Alt, · uagtet saavel Besiddelsen som Afkaldet er illusorisk,
Papir 254.5 æmperne til Veirmøller, · uagtet Sancho Pansa paa det høitideligste forsikkrer,
NB11:111 res eget Bedste maa antage den, · uagtet Sandheden sandeligen ikke trænger til
Papir 436 Men denne kan godt naaes, · uagtet Sandsebedraget bestaaer; ja den høieste
AE, s. 441 Gange før i Livet, og det · uagtet Scenen foregaaer i Aar 1844, i et christeligt
EE1, s. 113 g hente Don Juan, og at han, · uagtet Sganarel ogsaa har været Vidne til dette
EE1, s. 202 som han selv, og vilde dette · uagtet slet ingen Betydning have for ham, vilde
SLV, s. 175 d en lille By af samme Navn. · Uagtet Slottet forlængst er ødelagt, har
BI, s. 234 lod sig nemlig tænke, at, · uagtet Socrates begik en Forbrydelse mod Staten
BI, s. 185 fuldkommenhed ved Skyerne, ja · uagtet Socrates selv bemærker, at de antage
AE, s. 100 amle Been og sit tunge Hoved. · Uagtet Springet, som oftere bemærket, er Afgjørelsen,
JJ:208 ndifferent. Saaledes Plato og det · uagtet Stats-Ideen var hans Philosophies Culmination,
KG, s. 324 ? Nei, det vilde Du ikke. Thi · uagtet Stenen vilde frembringe Bevægelser og
JC, s. 29 hvis dette antages, dunkelt? / · Uagtet Sætningens Tvetydighed, saaledes som
AE, s. 479 s, desto mere gaaer han frem, · uagtet Udtrykket, om man saa vil, gaaer tilbage.
NB14:59 vilde dog nok helst være fri, · uagtet Verden kalder sig Χstheden. Saa er
NB8:106 vistnok svare: nei, ingenlunde, · uagtet vi ikke have læst et Ord deri, saa tvivle
NB27:40 i kalde Guds Ord – og · uagtet vi kalde det Guds Ord omgaaes vi det saa
KG, s. 307 kalde Affældighed, og det · uagtet vi maae sige om denne samme Kjerlighed,
KG, s. 168 tændige Indbegreb, og dog, · uagtet vi Mennesker alle ere ufuldkomne, seer
CT, s. 213 at tænke som saa » · uagtet vi negte Sjelens Udødelighed, saa maa
EE2, s. 314 n godt elske Dig paa Afstand, · uagtet vi ofte sees. Dit Væsen er for indesluttet
Papir 223:1 ten 2det Bind, Indledningen. / · Uagtet vi selv saa lidet stræbe hen til at
Not6:22 at være meget seiglivet; thi · uagtet Vingen var skudt ned ( idetmindste var
Not1:8 Forening, sin Ufuldkommenhed · uagtet, at ansee som den ene sande K. og Veien
NB21:139 tid ere heftigst – og det · uagtet, de Stridende ligge hinanden saa nær,
IC, s. 23 det – skal jeg nu sige · uagtet, eller skal jeg sige fordi, han ikke var
BI, s. 283 t, finder man den omtalt, men · uagtet, hvis man vilde lade det Alt aftrykke, man
EE:145 kan rummes i eet Hoved. / ... Og · uagtet, idet man vender sig om for at opfatte det
Brev 151 nægtet os sin Bistand, · uagtet, medens jeg skriver dette, Timen endnu ikke
NB16:65 det er vist, Christian VIII var · ualmdl. dannet; men i Forhold til det Pecuniaire
Brev 81 holdt paa mit Værelse med · ualmdl. Energie og det saa meget mere som jeg den
NB3:24 Nu ja, det er virkeligen en · ualmdl. flink Candidat; skjøndt han ikke er
Papir 556 betydelige Evner og Gaver, · ualmdl. flittig, sjelden uegennyttig. Og dog maa
Papir 375 r saa nødig vil tro det · Ualmdl. Han siger at det beroer paa hvorledes denne
Papir 263:1 lig Natten havde været saa · ualmdl. kjedelig) havde forberedt Gemyttet ( vakt
Not9:1 e sig med Gud, at det paa en · ualmdl. Maade er Tilfælde med Χsto, kan
Papir 373:3 r er intet mindre end et · ualmdl. Msk. / Den Gestus af ham med at synke i
Brev 83 Aften i en Loge har siddet Scenen · ualmdl. nær. Dette Svar er Du vel ikke tilfreds
Papir 571 a For-Sommeren. Det var en · ualmdl. oprømt Samtale, længe; mod Sædvane
Papir 460 nok være en sjelden, en · ualmdl. Pige, siden Forelskelsen kan virke saa
JJ:354 ilde jeg gaae ud til Faders Grav, · ualmdl. trængte jeg dertil, ualmdl. var jeg
JJ:354 v, ualmdl. trængte jeg dertil, · ualmdl. var jeg sjunken ind i mig selv, –
Papir 375 r altid Mod til at troe paa det · Ualmdl., og derfor er der vel altid en Deel, som
Brev 256 , Ansøgerens Værdighed er · ualmindelig – det vil sige, jeg kjender idetmindste
NB15:127 i hvilken der tales om en · ualmindelig ( lidt dannet o: s: v:) Pige, en Figur
PH, s. 55 af et Værk finder » · ualmindelig Aandrighed, Lærdom og stilistisk Færdighed«,
Brev 176 in Skrift. / Det er paa en · ualmindelig Art Papir jeg skriver dette Brev; imidlertid
EE2, s. 115 temet. Det var en yngre Mand, · ualmindelig begavet, et fortrinligt Hoved, en digterisk
EE1, s. 13 slykkedes, Marchandiseren var · ualmindelig bestemt. Jeg gik atter en Tidlang hver
BOA, s. 126 Grund der af endog bliver en · ualmindelig blandt de Ordinaire. Usalige Forvirring,
EE2, s. 115 ung, ikke uden Aand, men med · ualmindelig Charakteer. Dette fristede ham. Det var
SLV, s. 255 er hun senere bleven en saa · ualmindelig Dialektiker, saa kan hun sagtens, og er
SLV, s. 255 g selv, vilde der fordres en · ualmindelig Dialektiker. En Qvinde har sjeldent megen
EE2, s. 24 som jeg veed Du har endog en · ualmindelig dyb Agtelse for, og Enhver, som har Magt
NB32:74 t være Religieusitet, ja · ualmindelig dyb Religieusitet, thi Menighedens Religieusitet
SD, s. 178 nd, Mand, Fader, endogsaa en · ualmindelig dygtig Embedsmand, en respektabel Fader,
BOA, s. 252 er han vel endog at blive en · ualmindelig dygtig Præst. Dette er aldeles ikke
NB19:80 denne skal betyde, at han er en · ualmindelig dygtig Præst; men at han bærer en
NB29:82 ang i Virkeligheden viste sig en · ualmindelig Erscheinung, det vil hjælpe Folk til
NB10:16 sentlig digterisk ( om end · ualmindelig ethisk for en Digter m: H: t: at udtrykke,
NB3:28 re end almdl. begavet, eller · ualmindelig flittig: nu vel, jeg beder kun Gud, at
Not6:8 ttede en for gamle Folk ikke · ualmindelig Forkjærlighed for ham, der snart blev
FB, note en han havde tillige en høist · ualmindelig Gave til at forklare, hvad han selv har
EE1, s. 396 tage mig af ham. Jeg har en · ualmindelig Gave til at indtage Tørvebønder.
TNS, s. 147 øde Biskop havde en ganske · ualmindelig Gave til at skjule det Bestaaendes svage
EE2, s. 234 e sig for Nogen. Han havde en · ualmindelig Gave til at skjule sine Sjælstilstande,
TNS, s. 147 Den afdøde Biskop havde en · ualmindelig Gave til klogt at give efter, fire, lempe
SLV, s. 366 lighed. / Jeg gik til hende. · Ualmindelig glad traadte jeg hende imøde, erklærede,
SLV, s. 14 ones Minde ved en eller anden · ualmindelig god Gjerning, De, i hvis lykkelige Lod
Brev 177 har en betydelig, en næsten · ualmindelig Grad af Sandhed: da en Fødselsdag er
NB21:22 tanden i Danmark, der endog i en · ualmindelig Grad er tilbøieligt til Medlidenhed,
EE2, s. 174 disse endog maae være i en · ualmindelig Grad intensivt udviklede; men dog ere de
4T44, s. 319 en Gaade, syntes at aabne en · ualmindelig gunstig Leilighed for Enhver til at blive
Brev 6 e Forhold til Mennesker besidder en · ualmindelig høi Grad af Indolents; som en Følge
G, s. 19 til at indrømme en saakaldt · ualmindelig Individualitet; hun er den seirende, hun
NB12:12 sikkre ham, at jeg med en ganske · ualmindelig Interesse har læst den lille Bog, i
EE2, s. 317 Figur, munter, livsglad, og · ualmindelig jovial. Uagtet hans Sjæl i dens Dyb
AE, s. 360 rdenshistorien, altsaa vel en · ualmindelig Justitsraad – dog nei, jeg glemmer
EE2, s. 127 jeg gjerne indrømme Dig en · ualmindelig kategorisk Fuldstændighed. Du tænker
BN, s. 119 jeg paastaaer, at jeg veed med · ualmindelig Klarhed og Bestemthed, hvad Christendom
PS ighed, og Vanskeligheden er bleven · ualmindelig let.« – » Dette følger
EE1, s. 396 igtigt talt; uden at have en · ualmindelig levende Indbildningskraft kunde man vel
EE1, s. 380 rykkede hun min Haand med en · ualmindelig Lidenskab. Hun har formodentlig ret følt
NB30:104 der mod mig paa en ganske · ualmindelig Maade er brugt en Pige som Mellembestemmelse
NB19:32 2) Saa veed jeg derimod efter en · ualmindelig Maalestok Beskeed om, hvad Χstd. er,
Brev 21 ere Forskjel, at jeg efter en · ualmindelig Maalestok har bragt Offere, han efter en
Brev 21 ar bragt Offere, han efter en · ualmindelig Maalestok havt Profit. Og ogsaa dette burde
EE2, s. 308 at Dit Liv er anlagt efter en · ualmindelig Maalestok. Du synes ingenlunde at finde
EE2, s. 287 m Du f. Ex., eller en ligesaa · ualmindelig Mand som hun var Pige, saa var Alt i sin
Brev 254 ar jeg dog lært maaskee · ualmindelig mange Mennesker at kjende, og faaet Leilighed
G, s. 54 ndelige Casus-Former. Han havde · ualmindelig megen Aand, især Phantasi. Saasnart
EE1, s. 101 gtemand, der behøver en · ualmindelig Pige for at blive lykkelig; det, hvorved
EE1, s. 102 Passiar om, at Elvire er en · ualmindelig Pige o. s. v. Dette er Alt skudt forbi.
EE2, s. 286 lge, det maatte være en · ualmindelig Pige, der netop ved sin Ualmindelighed
NB15:127 er just qvindelig stor, en · ualmindelig Pige, i en ganske anden Forstand end den
EE1, s. 101 lære os, at Zerline er en · ualmindelig Pige. Enhver, der mener dette, viser, at
EE2, s. 287 der kun een Mening, det er en · ualmindelig Pige. Jeg selv, Ægtemanden, siger med
Brev 141 Jeg sad midt paa Sædet, · ualmindelig rank, Hovedet ikke bøiet ned, men glad
EE1, s. 396 være ualmindelig smuk og · ualmindelig smagfuld paaklædt. Den Degn maa have
EE1, s. 396 af en Degnedatter at være · ualmindelig smuk og ualmindelig smagfuld paaklædt.
G, s. 21 e i Snorene, og min Sjæl var · ualmindelig spændt paa Udfaldet. Han udeblev, jeg
Brev 54 . Den er, om man saa vil, en · ualmindelig stor Interjektion, et Udraab, der selv
EE1, s. 362 gjorde trods mit Pantser et · ualmindelig stærkt Indtryk paa mig. Hvor var hun
EE1, s. 288 jeg pludselig, at han svedte · ualmindelig stærkt, naar han talte. Denne Sved tildrog
SLV, s. 375 da, at han som Sværmer er · ualmindelig sværmersk, da den hele Capital med Renter
BOA, s. 252 at han som Hegelianer var en · ualmindelig udviklet og dannet Christen, vel skikket
G, s. 46 tod op en Morgen og befandt mig · ualmindelig vel; dette Velbefindende tiltog mod al
EE1, s. 237 . Han var i Besiddelse af en · ualmindelig Veltalenhed til at fange Sjæle og fangede
EE2, s. 144 il en ligesaa interessant som · ualmindelig Ven. Jeg derimod vil ingenlunde nøies
IC, s. 59 ører er der egentlig noget · ualmindelig Ærligt ved ham, hvorfor han da heller
BOA, s. 151 aa den Maade at ville være · ualmindelig, det er ved Charakteerløshed og Ustadighed
EE1, s. 161 s er ogsaa hendes Medgift en · ualmindelig, hendes Smerte. Tilhøre en Mand kan hun
Papir 141 n saadan Forsvinden er ikke · ualmindelig, hvad enten jeg vil tænke paa en Elias,
NB22:63 den for en ung Pige vistnok · ualmindelige Dannelse, som man med Udgiveren ikke noksom
NB12:99.a lv objektiv. Det Særlige og · Ualmindelige er den næsten idylliske Objektivitet,
EE2, s. 287 thi som Undtagelse, som det · Ualmindelige er han i Conflict, og da netop det, der
NB29:82 det er saa længe siden det · Ualmindelige er seet, at Romanen selv begynder at lide
NB23:186 t Latterligt i, at jeg har haft · ualmindelige Evner? Eller i, at jeg har været mere
EE2, s. 309 Men Guderne sælge ikke det · Ualmindelige for Spotpriis. Havde de, der trak sig tilbage
EE1, s. 243 s Dannelse. Han tiltroer sig · ualmindelige Gaver til at mystificere; men denne Tro
SLV, s. 394 paa eengang det Gode og det · Ualmindelige hos ham, men ogsaa det Dæmoniske, at
NB17:76 f jo ogsaa har været det · Ualmindelige hos mig. / cfr p. 127. /
EE1, s. 17 aftfuld, genial Pige faae den · ualmindelige Idee at ville hævne Kjønnet paa mig.
LA, s. 71 a ham og lee ad ham. Og denne · ualmindelige Kløgtighed vilde i gjensidig Anerkjendelse
SLV, s. 416 ndividualitet, som det giver · ualmindelige Kræfter i Forhold til Virkeligheden;
NB14:128 den: Dr. K. er en Mand med · ualmindelige Kundskaber og Læsning, et godt Hoved;
EE2, s. 309 deligt Menneske er. Det sande · ualmindelige Menneske er det sande almindelige Menneske.
EE2, s. 309 dt sig selv at være blevne · ualmindelige Mennesker, uden i den Forstand, at de vare
EE2, s. 312 være lystne efter at blive · ualmindelige Mennesker; thi at være det har noget
EE2, s. 309 vælge Klostret valgte det · Ualmindelige og selv blev et ualmindeligt Menneske;
SLV, s. 281 vedes for at construere det · Ualmindelige paa denne Grundvold. Den sidste Mulighed
AE, s. 154 en see, trods denne næsten · ualmindelige Viden eller Videns Færdighed kan jeg
NB29:82 denen saa megen Tro paa det · Ualmindelige, at de endog blot kunne troe paa det –
EE1, s. 298 Stolthed, der attraaede det · Ualmindelige, da angrer hun, men hun finder ikke Hvile;
SLV, s. 420 enfor det Æsthetiske. Det · Ualmindelige, der constituerer en æsthetisk Heltinde,
NB:34 ldledes til at jage efter det · Ualmindelige, det Extraordinaire. Som Den, der selv blev
EE1, s. 101 e Andre, men det er ikke det · Ualmindelige, Don Juan attraaer, men det Almindelige,
EE1, s. 354 t, hvad enten man bruger det · Ualmindelige, eller det Almindelige som Middel. Jeg erindrer
EE2, s. 282 vise Mod ved at gjøre det · Ualmindelige, en Anden ved at gjøre det Almindelige.
EE2, s. 287 elige Glæde at være det · Ualmindelige, for at give ham den sande Glæde at være
EE2, s. 287 netop det, der begrunder det · Ualmindelige, her var hans Lykke, saa maa han jo blive
4T44, s. 329 ter efter det Høie og det · Ualmindelige, men efter det Ydmyge, hvorledes har da
EE1, s. 101 n er en Qvinde, dette er det · Ualmindelige, som hun har tilfælleds med hundrede
LA, s. 27 and, og kun blive sand om den · Ualmindelige. / Isoleret allerede ved sin eensomme Viden
EE1, s. 349 te, har den en Trang til det · Ualmindelige. Min Ironi over Menneskenes Daarlighed,
EE2, s. 283 vis Tilbøielighed til det · Ualmindelige; han er tillige lidt uskjønsom og vil
EE2, s. 282 hed til at ville gjøre det · Ualmindelige; ja, jeg tør endnu ikke ganske indestaae
NB14:112 blive en religieus Existents af · ualmindeligere Art. Men Alt beroer paa, hvor dybt han
EE2, s. 310 an realisere i sit Liv, desto · ualmindeligere et Menneske er han. Jo mindre af det Almene
BOA, s. 252 aven voxen; i Tillid til sit · ualmindeligere Kjendskab til den hegelske Philosophie
AE, s. 51 ter langtfra arrogerer sig et · ualmindeligere lærd Kjendskab til. Hvad Grundtvigs
AE, s. 564 ster og væbner mig med en · ualmindeligere Sands for det Comiske og en vis Evne til
NB14:144 Forhold til det Vigtigere, det · Ualmindeligere, det Interessantere o: s: v: beskæftiger
EE2, s. 57 es Pynt giver Situationen det · Ualmindeliges Præg. Endnu har Du ikke sagt et Ord,
EE2, s. 286 delig Pige, der netop ved sin · Ualmindelighed gav Een en Betryggelse for Eens hele Fremtid.
EE2, s. 288 ske enkelte Mennesker i deres · Ualmindelighed kunne blive lykkelige, men hvorledes ethvert
NB:158 vil gjøre ham til noget i · Ualmindelighed, og hans Virksomhed ualmindeligt betydningsfuld
BOA, s. 111 ritiker respekteres efter sin · Ualmindelighed; og hans Skrifter skal kun benyttes til