Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
Brev 207 | n Overtalelse og beredte mig et | · u / Hils Jette. / |
SD, s. 178 | . » De reent pjattede | · U- og Med-Mennesker« føle i den |
Brev 67 | delig. / Deres / O Bang / S. | · u. / S T / Hr. Magister S. Kierkegaard / |
NB32:43 | Udødeligheden / / Engang var | · U. det høie Maal for den størst mulige |
KK:2 | Julius Schaller Dr: d. Philos. | · u. Privatdocent an der Universitæt Halle. |
BI, s. 270 | ren, düsteres Moralisiren | · u. s. f. ( Pag. 58), alt Sligt stemmer ikke |
BI, s. 147 | umdet und beneidet ( 107) | · u. s. f. Ferner schreibt er sich Weisheit |
BI, s. 251 | t seinen Halt. Grundsätze | · u. s. f. gehören selbst dem Begriffe, |
BI, s. 324 | nogamie, ob Ehe en quatre ist | · u. s. f.. Dersom det nu lod sig tænke, |
BI, note | heirathen, oder ein Haus bauen | · u. s. f.: so ist der Erfolg nur für dieses |
BI, s. 209 | Unrechten, Unglücklichen | · u. s. w. gehabt haben, nicht auch eine lebendige |
NB23:80 | der der Weg zum Wohlstand. Leben | · u. Sch. v. Binzer 4d B. p. 95). indeholder |
Brev 54 | rmdl. at der fortælles om | · U., at han blev sendt i Byen af hans Madmoder |
Papir 365-10.a | vil sige mig det« | · U: » for Satan De maa ikke tale under |
Papir 365-10.a | det skal jeg nok« | · U: » ja, og saa maa De ikke tale under |
Papir 368-14.a | k. R: ja det skal jeg nok. | · U: » ja, og saa maa De ikke tale under |
BB:2 | mlig Viole, Harpe og Cither f: | · u: a.). De ledsagede de i Musik ukyndige Hofdigtere |
Papir 368-14.a | . R. naa maa jeg ikke det, | · U: nei, De maa ikke tale under Gevæhr R: |
Not3:6 | ilosophie, angelerntes Gebet | · u: s: w:«. – / / III Goethes |
Not11:24 | Intet bliver uforsøgt, | · uaabenbaret. Denne Lov er vel ikke over Gud, men sætter |
LA, s. 95 | Følelsens, Begeistringens | · uaabnede Form, der ved sin indre Drift fremskynder |
AE, s. 492 | hed. Det Æsthetiske er den | · uaabnede Inderlighed; derfor maa det der er eller |
EE2, s. 134 | og altsaa igjen vælge den | · uaabnede Individualitet og Alt hvad der tilhører |
EE1, s. 301 | et Par Breve, som han sendte | · uaabnede tilbage. Blandt de Breve, Cordelia overlod |
Brev 159 | eg bede Dem at sende mig Brevet | · uaabnet tilbage men tillige at underrette hende |
Not15:4.m | v til Etatsraaden, det sendtes | · uaabnet tilbage. / » Forførerens Dagbog« |
Brev 159.8 | ærede, og Brevet til hende | · uaabnet tilbage. / Brevet til hende lød saaledes: |
Brev 159.1 | Dem at sende mig Pakken | · uaabnet tilbage. / Dette Skridt, hvortil jeg følte |
Brev 159.8 | jeg bede Dem sende mig Brevet | · uaabnet tilbage. / Jeg har den Ære o:s:v: / |
Brev 292 | neste, at sende mig den tilbage | · uaabnet. Der er en vis Methode i mine Breve, og |
Not11:37 | n først komme, naar det | · Uaandelige er bragt til Exspiration. Den virkelige |
NB33:53 | re Χsten. Nei den er | · uadskillelig derfra. / Lidelsen, at den maa være, |
IC | et er Forargelsens Mulighed. / Saa | · uadskillelig er Forargelsens Mulighed fra Troen, at |
Not4:21 | veed identisk med mit Jeg ( | · uadskillelig forbunden) det er jeg vis paa, der opstaaer |
Not1:7 | men som tillige 3) er | · uadskillelig forenet med den guddommelige Krafts Fylde |
NB26:30.a | ynde Evangeliet, da Lidelse er | · uadskillelig fra Χstd. hører med hos Tilhørerne |
SLV, s. 163 | saa den Svigagtighed, som er | · uadskillelig fra al Tungsind. Hvilken Ulykke end den |
Not1:6 | T: for at fremstille Synden | · uadskillelig fra den msklige Natur, findes ingen nærmere |
KG, s. 351 | ruden den Velsignelse, som er | · uadskillelig fra denne Kjerlighedens Gjerning, tillige |
NB9:72 | olute, og denne Grusomhed er | · uadskillelig fra det Absolute. Eller er der vel mindste |
IC, s. 118 | Mulighed, hvilken som sagt er | · uadskillelig fra det at være Christen, som ogsaa |
NB26:86 | hi Hyklerie er da næsten | · uadskillelig fra det at være Msk) sige: det er meget |
NB30:16 | ske Gavtyveagtighed, der er | · uadskillelig fra det at være Msk, og som derfor narrer |
NB14:136 | nd men en vis Raahed er | · uadskillelig fra det at være Slagter, det hører |
KG, s. 200 | n, hvis Mulighed nu engang er | · uadskillelig fra det Christelige. Kun er Forvirringen |
NB20:73 | og dog er Forargelsens Mulighed | · uadskillelig fra enhver Bestemmelse af det Χstlige, |
HCD, s. 180 | gheden, den Strenghed, som er | · uadskillelig fra Evighedens Alvor, den maa bort. Christus |
NB27:23 | yge eller Fornemhed, nei er | · uadskillelig fra hans Væsen. Just idet han mere giver |
F, s. 518 | remstilling der paa et Haar er | · uadskillelig fra Hegels, der altsaa paa ethvert Punkt |
EE2, s. 313 | ker, modtag en Hilsen, der er | · uadskillelig fra min, men modtag ogsaa en særlig |
NB12:198 | ning. Ironie er dog engang | · uadskillelig fra mit Væsen, men her er den meest |
IC, s. 128 | Og naar nu Læreren, som er | · uadskillelig fra og væsentligere end Læren, er |
NB14:136 | vis Grad af Uredelighed er | · uadskillelig fra selv den redeligste Journalist. / |
AE, s. 90 | eligheden ved at gjøre ham | · uadskillelig fra sin Fremstilling. Det forstaaer sig, |
NB26:7 | se og Forfølgelse, som er | · uadskillelig herfra og som er den christelige: kan han |
DD:149 | ølte man sig i Kirken saa | · uadskillelig knyttet til dens Fortid, at man næsten |
KK:11 | en Msklivet er underkastet og | · uadskillelig knyttet til, den hedenske Bevidsthed og |
EE1, s. 219 | rson, og denne Person, denne | · uadskillelig paatrængende Ven, det er Misforstaaelsen. |
NB15:72 | det at være Msk. i al Evighed | · uadskillelig Ufuldkommenhed. Det er at skille os af |
4T44, s. 312 | es for den fra hans Tungsind | · uadskillelige Daarskab, at han meente, at denne Betragtning |
TSA, s. 75 | rihed og Selvbestemmelse ere | · uadskillelige fra at offres, og Ansvar uadskilleligt |
NB10:98 | rre, en af de Løgne, som ere | · uadskillelige fra det Martyrium jeg lider, Reflexions-Martyriet: |
Not1:2 | eligieuse Mysterier, der ere | · uadskillelige fra en aabenbaret Religion i Almindelighed |
BA, note | vs Fremstilling af Klister i de | · Uadskillelige saa dybsindig, fordi han ret havde fattet |
2T43, s. 26 | g og det Tilkommende, det er | · uadskillelige Tanker. Med det Tilkommende beskæftiger |
KG, s. 103 | erdslighed og Travlhed ere da | · uadskillelige Tanker. Thi hvad er det, at være travl? |
EE2, s. 139 | fra det ægteskabelige Liv | · uadskillelige Vane bliver ikke blot tilintetgjort, men |
JJ:104 | jfr. hans Klister i de | · Uadskillelige). / I Petrarchs Digt: Amors Triumph findes |
SLV, s. 379 | mt at Poesi og Lidenskab ere | · uadskillelige, og comisk ved at have tilfredsstillet Tiden |
KKS, s. 98 | te sammen; og dog ere de just | · uadskillelige, og det Dialektiske Opfinder af denne Sammensætning. |
4T43, s. 168 | Betingelsen og det Betingede | · uadskillelige, og Ordet selv antyder Dobbeltheden og Eenheden. |
LP, s. 9 | nde, dog i strengeste Forstand | · uadskillelige, om end vore fælleds Bekjendtere kun |
Papir 24:6 | de Gamle allerede længe i den | · uadskillelige, som usammenblandelige Aktion og Reaktion |
NB25:89 | beet, disse to Prædikater ere | · uadskillelige, thi det Overordl. forholder sig omvendt. |
BI | Tid og Inderlighed tilsyneladende | · Uadskillelige. / Dette Mythiske kan man nu først see |
OTA, s. 398 | ngselen, thi de ere evigt | · uadskillelige; og derfor er det evig vist, at denne Vei |
BI, s. 281 | lingen. Disse to Momenter ere | · uadskillelige; thi hvis Begrebet ikke var i Phænomenet, |
EE1, s. 427 | e Ring slutter sig om os, jo | · uadskilleligere den knytter os sammen, desto større |
IC | følger et Menneskes Skygge ham | · uadskilleligere end Forargelsens Mulighed Gud-Mennesket, |
EE1, s. 386 | en Bedendes Sjæl ved Gud; | · uadskilleligere end Planten ved sin Rod. – Dit Hoved |
PS, s. 262 | iin Lærer, hvem han fulgte | · uadskilleligere, end den lille Fisk som følger Haien, |
Not1:8 | obs Lære om den indbyrdes | · Uadskillelighed af Tro og Gjerninger, og at den høie |
NB16:6 | gelsens Mulighed i Forhold til og | · Uadskillelighed fra hver een eneste Bestemmelse af det |
KKS, s. 97 | Nydelsen væsenligen borte. | · Uadskilleligheden kan man ogsaa kjende derpaa, at der ganske |
OTA, s. 394 | em Trængselen og Veien er | · Uadskillelighedens. Et nøiere Forhold kan aldrig gives. |
4T43, s. 160 | atter at forene, hvad der er | · uadskilleligt forenet. / » At erhverve sin Sjel.« |
AE | Naar to Tanker staae i et | · uadskilleligt Forhold til hinanden, saa, hvis man kan |
EE2, s. 262 | modige og Tungsindige, som er | · uadskilleligt fra al Naturens og Kunstens Skjønhed, |
KG, s. 336 | – Dette er, hvad der er | · uadskilleligt fra al sand Kjerlighed: hellig Undseelse. |
BA, s. 353 | sat, og det Ene skal være | · uadskilleligt fra det Andet. Dette er af yderste Vigtighed |
NB5:56 | Samme, at Ringhed, Foragtethed er | · uadskilleligt fra det at være Χsten. Christus |
NB30:17 | stillet saaledes, at Miraklet er | · uadskilleligt fra det at være Christen ( Mc: 16, 17) |
DS, s. 218 | det at lide er i denne Verden | · uadskilleligt fra det at være Christen i denne Verden. |
NB29:99 | . / Hyklerie / / er dog som | · uadskilleligt fra det at være Msk, ligesom Sliim fra |
NB31:124 | cholske, Ulykkelige som er | · uadskilleligt fra det Geniale. Det Geniale er en uproportioneret |
KK:11 | et Dogmatiske i Χstd. er | · uadskilleligt fra det Historiske, hvis Middelpunkt er |
NB32:135 | de ( det at lide er nemlig | · uadskilleligt fra det Ubetingede og fra det ubetinget |
TS, s. 51 | ag ud og Dag ind ( hvad der er | · uadskilleligt fra en saadan Virken) lade sig ligesom |
Papir 381 | hvad der i mine Tanker er | · uadskilleligt fra enhver dybere Forstaaen, have Tider, |
TTL, s. 427 | trælsomme Arbeide, der er | · uadskilleligt fra ethvert begeistret Foretagende; naar |
Papir 459 | a Det, der jo skal være | · uadskilleligt fra ethvert Genie: Galskaben. Det sande |
TTL, s. 394 | est. En Hedning, hvis Navn er | · uadskilleligt fra Forestillingen om Seiervindinger og |
TSA, s. 75 | ige fra at offres, og Ansvar | · uadskilleligt fra Frihed og Selvbestemmelse) forstaaet, |
IC | e Lidelsernes Hemmelighed, der var | · uadskilleligt fra hans Liv i Ukjendeligheden, saasnart |
KK:11 | inger et Under og Miraklet er | · uadskilleligt fra Ideen om den hist: Χ:. Miraklet |
NB26:14 | Natur-Bestemmelse i mig og | · uadskilleligt fra mit Væsen, er atter her bevaret. |
CT, s. 304 | ing, høres med, som det jo | · uadskilleligt hører med, at vi ikke i noget Øieblik |
EE2, s. 157 | Conjunktioner, nei de høre | · uadskilleligt sammen og bør derfor skrives i eet Ord, |
EE1, s. 231 | istring og Anledning høre | · uadskilleligt sammen; det er en Formation, som man ofte |
EE2, s. 262 | rens og Kunstens Skjønhed, | · uadskilleligt selv fra de græske Guders evige Ungdom. |
3T44, s. 260 | med Glædens Inderlighed, | · uadskilleligt som Alt, hvad Gud har sammenføiet, frugtbart, |
AE, note | remt Udsagn og saaledes aldeles | · uadæqvat for en saadan Misforstaaelse, og beviser |
AE, s. 304 | e Yttringer om det Samme i en | · uadæqvat Form. Nu gjør Logiken med dens samtlige |
TTL, s. 440 | jeler for og Lykken tilsmiler | · uafbrudt – hvad saa? Saa har dog dette barnagtige |
NB34:15 | te. / Imidlertid opføres | · uafbrudt af flere og flere Millioner det religieuse |
KG, s. 296 | r Kjerlighed aldrig, men som | · uafbrudt af Kjerligheden tog Anledning til at synde: |
NB33:35 | ke. / Som Msket ikke kan udholde | · uafbrudt Arbeiden men trænger til Adspredelse: |
OTA, s. 340 | agelse og Selvopoffrelse til | · uafbrudt at bekymre sig om Andre, at hjælpe Andre, |
NB34:22 | hver især og vedblev saa | · uafbrudt at dictere i 10 Aar: jeg betvivler dog |
OTA, s. 412 | de tungeste Lidelser vedblev | · uafbrudt at forkynde denne Glæde, han har dog |
AE, s. 445 | n ikke udholde i Timeligheden | · uafbrudt at føre Evighedens Liv. Og er hans Liv |
Brev 17 | havde ventet. Selv nu, efter | · uafbrudt at have arbeidet saaledes i adskillige |
IC | til Ingen, reent objektiv, og saa | · uafbrudt at sætte qvalitative Modsætninger |
NB19:61 | v dog een Salighed tilbage, | · uafbrudt at takke Dig for det ubeskrivelige Gode |
Papir 371:1 | nkter, Alt for om muligt | · uafbrudt at tilveiebringe det Nærværendes |
NB7:48 | maa have Hvile, maa lade være | · uafbrudt at tænke paa Gud ell. paa sit Guds-Forhold. |
SFV, s. 54 | hele Forfatter-Virksomheden | · uafbrudt behøvet Guds Bistand, for at kunne gjøre |
Papir 589 | ndse-Indtrykkenes Mangfoldighed | · uafbrudt beskjeftiger det. I denne Forstand have |
NB32:96 | e Piat om min Paaklædning som | · uafbrudt beskjeftiger og hvor tilsidst Skrædderne |
BN, s. 122 | e dette Billede, og altsaa saa | · uafbrudt beskæftiget med saadanne Tanker, ikke |
Not11:15 | ker den Svindel som enhver | · uafbrudt Bevægelse paa eet Punkt. Socrates Dialektik |
Brev 271 | en at dyppe Pennen – | · uafbrudt blive ved at skrive hele Bøger derom. |
Not4:5 | tilstrækkelig, en levende | · uafbrudt Communication med den apostoliske Kirke, |
SFV, s. 53 | g ned og blive ved at skrive | · uafbrudt Dag og Nat og atter een Dag og een Nat, |
SFV, s. 34 | ed hver Time paa Dagen, og en | · uafbrudt daglig Scala eller Finger-Øvelse i det |
NB12:108 | eg i adskillige Aar øvet mig | · uafbrudt deri, og dog kan jeg ogsaa tidt gribe mig |
SLV, s. 246 | ng, som den Ulmen, der er en | · uafbrudt dump Smerte, men ikke saa megen Lidelse. |
NB28:103 | denne Trykfeil har plaget | · uafbrudt fra Aar til Aar, og jeg har bestandigt |
EE1, s. 77 | folder sig ikke, men stormer | · uafbrudt frem ligesom i eet Aandedrag. Naar jeg |
Brev 235 | øndag at skulle være | · uafbrudt følsom, patriotisk-følsom og » |
BOA, s. 242 | ge den enkelte Seddel frem og | · uafbrudt gjentage hvad der stod paa den: saa vilde |
NB27:32 | er en enkel ( eenfoldig) og | · uafbrudt Glæde. Ikke al Virksomhed er i Bevægelse |
LA, s. 36 | edens hele Fylde: selv om man | · uafbrudt har seet paa Præsten, vil det dog være |
Brev 178 | eidet paa dette Blomster-Stykke | · uafbrudt har tænkt paa Dig. Desto værre er |
NB10:122 | dog aabenbart, at han saaledes | · uafbrudt holdt Folket i Spænding. Msklig talt |
Brev 16 | , tænk Dig dog, at jeg saaledes | · uafbrudt i nu paa 5te Aar kan udholde hver evige |
SFV, s. 76 | ngsel efter Evigheden, for | · uafbrudt ikke at bestille Andet end takke Gud.« |
NB7:68 | ette maatte skee saaledes, at der | · uafbrudt indtil det Sidste kun kan være Tale |
Oi3, s. 193 | en faaer den Enkelte i Folket | · uafbrudt Indtrykket heraf, hans hele Tankegang er |
SLV, s. 233 | fra hende har jeg aabnet en | · uafbrudt Krig med den Magt, man kalder Tilfældet, |
NB33:33 | aa Skumring og Mørke men | · uafbrudt lyst og med den høieste Grad af Klarhed. |
CT, s. 218 | een Gang. Enten arbeider man | · uafbrudt med al sin Sjels Anstrengelse i Frygt og |
NB31:114 | ektiviteten dette Jeg, som | · uafbrudt minder og vækker det Jeg, som anvender |
FB, s. 201 | er jeg ikke, om jeg end talte | · uafbrudt Nat og Dag. Dette er Abrahams Tilfælde. |
NB23:74 | n paa Alvor o: D:, saa taler man | · uafbrudt om at have en Sag, at ville arbeide for |
NB16:34 | a det, saaledes at fæste | · uafbrudt Opmærksomheden paa ham. / O, jeg – |
KG, s. 66 | rt eet eneste Ord, raaber mere | · uafbrudt paa dette eneste Ord, og Kragen ikke mere |
KG, s. 66 | neste Ord, og Kragen ikke mere | · uafbrudt paa sit eget Navn end Dannelsen altid paa |
NB15:122 | tømmeligt i Opfindelse, | · uafbrudt rive ham ud af Charakteren. At faae Fodfæste |
4T43, s. 129 | jenlydt fra Mennesket som en | · uafbrudt salig Gjentagelse. Da skulde Fredens Tryghed |
EE1, s. 87 | adan ustandset Qviddren, der | · uafbrudt sorgløs qviddrer fort i al Ørkesløshed, |
SLV, s. 255 | pleve Vanvidet hos en Anden, | · uafbrudt stirrende paa et evigt Ansvars tvivlsomme |
CT, s. 93 | hed kun een Herre. Som Fuglen | · uafbrudt synger til Skaberens Ære, saaledes er |
Not3:18 | de Bevægelse uden Ro, en | · uafbrudt Synken og Stigen en bestandig Contrast |
KG, s. 95 | «, til hvem Evigheden | · uafbrudt taler og siger: » Du« skal, |
OTA, s. 261 | Trøsten søges: der er | · uafbrudt Taushed, der er ingen Tilstedeværende, |
Oi5, s. 231 | aledes for Udbredelse, at man | · uafbrudt tidligt og sildigt forkynder Læren for |
KKS, s. 94 | n samme inderlige Fadhed, der | · uafbrudt til hendes Pris slog paa Trivialitetens |
SLV, s. 307 | r jeg til, er jeg bunden, og | · uafbrudt vil jeg i disse Tanker komme til at tænke |
F, s. 475 | blive min Mand saaledes, at jeg | · uafbrudt vilde beundre Dig, medens jeg selv glad |
BOA, s. 226 | il at handle og lide, til det | · uafbrudt virksomme Liv som Herrens Sendebud. At |
SLV, s. 122 | ige, ømme Bevægelse er | · uafbrudt, ak! medens jeg har travlt med mine Forretninger, |
KG, s. 103 | æftiger sig med det Evige, | · uafbrudt, i ethvert Øieblik, dersom dette var |
Papir 369 | . syder Generations-Livet, | · uafbrudt, skjøndt det Hele er en Hvirvel, høres |
NB19:11 | Evigheden for at takke Gud | · uafbrudt. / En yndig Pige, min Elskede – hendes |
Brev 89 | mit Værelse til Kl. henimod 3 | · uafbrudt. Jeg kan knap see ud af Øinene. Derpaa |
OTA, s. 121 | vet for at kunne kjøbe den | · uafbrudte Dagens og Nattens beleilige Tid til sit |
SFV, s. 56 | har i een Forstand havt den | · uafbrudte Jævnhed, som om jeg ikke havde bestilt |
TSA, s. 110 | l at handle og lide, til det | · uafbrudte virksomme Liv som Herrens Sendebud. At |
LA, s. 77 | dene bestaae; med en abstrakt | · Uafbrudthed, som forhindrer Bruddet, yttrer der sig |
LA, s. 77 | en vis slæbende halvvaagen | · Uafbrudthed. Man tillade mig med et ganske simpelt Billede |
AE, s. 322 | terende at ville forholde sig | · uafficeret af Alt hvad der mødte, saa han beskæmmet, |
AE, s. 363 | g selv, ved at vinde skeptisk | · Uafficerethed og Ataraxie, en abstrakt Ligelighed ( |
LP, s. 39 | tilsk) ubenyttede, utilegnede, | · uaffiltrerede, saa kunde man med Rette gjøre den Slutning |
AE, s. 93 | opulaire Foredrag, men som er | · uafgjort – ak, ak, ak, og saa er det jo afgjort; |
Papir 541 | just at lade det staae hen | · uafgjort dette: jeg bliver salig ligesom alle de |
NB12:179 | es Situation, hvor det endnu er | · uafgjort om den Mand er den Gode ell. ikke. Kun |
PS, s. 248 | begynde Beviset, accurat lige | · uafgjort om Guden er til eller ikke, saa beviser |
SLV, s. 280 | de et saadant ethisk Problem | · uafgjort som det om min Adfærd mod hende, naar |
SLV, s. 185 | at forblive saa apathisk og | · uafgjort som muligt. Jeg er jo en Morder, jeg har |
SD, s. 240 | Hele med Christus staae hen | · uafgjort, at dømme saaledes: jeg tillader mig |
EE1, s. 360 | er en Fordeel, skal jeg lade | · uafgjort, derimod anseer jeg det, at være fri |
IC, s. 57 | ersom det, hvad jeg dog lader | · uafgjort, er det Gode og Sande, dette Menneske vil, |
Brev 209 | d Glæde lader staae hen | · uafgjort, fordi det er mig kjært, men et Mellemværende, |
SLV, s. 417 | , fordi det er ligesom endnu | · uafgjort, hvad det er, han skal angre; og han kan |
CT, s. 222 | det Christelige, men lade det | · uafgjort, hvem det er han taler til? Skal han tale |
AE, s. 143 | t dog i sidste Instants lades | · uafgjort, hvilken Grændsen er mellem det Individuelle |
SLV, s. 278 | ænge vi stride, er det jo | · uafgjort, hvo der er den Stærkeste, men naar hun |
SLV, s. 303 | nledningen ville vi lade det | · uafgjort, hvorvidt den var, at det rygtedes om hans |
EE2, s. 94 | jeneste dermed, skal jeg lade | · uafgjort, men jeg troer, at Du ikke har fattet Qvindens |
EE1, s. 66 | nde Indledning skal jeg lade | · uafgjort, men Ulykken bliver her for mig igjen, at |
CT, s. 86 | l døe imorgen, det lade vi | · uafgjort, men vist er det, han lever ikke den Dag |
SFV, s. 29 | Lad det et Øieblik være | · uafgjort, om Christenheden er et uhyre Sandsebedrag, |
NB19:80.a | re Geistlig. / ( jeg lader det | · uafgjort, om det er den geistlige eller den verdslige, |
SLV, s. 156 | de er udmærket, lader jeg | · uafgjort, om Formerne ere skjønne, bedømmer |
AE, s. 78 | rste Anstrængelse lade det | · uafgjort, om han havde hjulpet noget Menneske: hvad |
BN, s. 111 | e, at jeg vilde lade det staae | · uafgjort, om jeg selv er en Christen, tragter derefter, |
AE, s. 103 | ringet, eller ikke, lader sig | · uafgjort. / 4. Lessing har sagt: Wenn Gott in seiner |
FEE, s. 50 | ert har ladet denne Sag staae | · uafgjort. / Da Fortalen efter Fleres Forsikkring, |
JC | des ofte Tankegangen, og Sagen blev | · uafgjort. Hvad der ikke sjeldent stødte ham, var, |
FB, note | vet kan blive det, lader jeg her | · uafgjort. Kun vil jeg, fordi det altid er mig en |
AE, s. 273 | denne Retning, skal jeg lade | · uafgjort. Om Enhver, der tier, skal jeg være villig |
EE2, s. 32 | r tjent dermed, skal jeg lade | · uafgjort; for den Enkelte maa det i Sandhed være |
Papir 541 | at lade det Hele staae hen | · uafgjort; thi det er just at lade det staae hen uafgjort |
SLV, s. 318 | Afgjørelser indenfor det | · Uafgjorte. Altsaa ikke blot vi Præster. Denne Passus |
OTA, s. 186 | Tanker, halve Beslutninger, | · Uafgjorthed, store Øieblikke – store Øieblikke, |
TTL, s. 465 | vert Øieblik i sit Liv ved | · Uafgjortheden. Det jordiske Liv leves da ud, den Vise |
TTL, s. 465 | rt Øieblik udenfor Livet i | · Uafgjorthedens Ligevægt, der bringer den paa Afstand. |
TTL, s. 465 | Stemning, som holder denne i | · Uafgjorthedens Ligevægt. Døden faaer ikke Magt til |
Oi10, s. 414 | et Første er, ærligt, | · Uafholdenhed, det Sidste er, raffineret, tillige Afholdenhed. |
Not11:27 | llende. Egl. er der en 4de | · uafhængig af alle de tre, der ere som alle Potentser |
Not11:33 | taaer mell. de 3 Potentser | · uafhængig af alle, svævende, som reen Bevægelse, |
DD:144 | nings objektive Realitæt ogsaa | · uafhængig af den sig denne tilegnende Subjektivitæt |
NB16:21 | tændig Personlighed før og | · uafhængig af dens timelige Realisation eller Udfoldelse |
Not1:6 | irksomhed, som blev tænkt | · uafhængig af Guds Naade, der ved Χ. kalder Msk. |
Not11:34 | nnen kun i Faderen, ikke | · uafhængig af ham. Nu er han Mskets Søn, ligesom |
NB19:28 | meente at være saa | · uafhængig af Kjød og Blod, at jeg turde begynde |
NB10:128 | ære i at forkynde den ganske | · uafhængig af Msker. Men saa sjeldent som der er En, |
KG, s. 73 | r denne Kjerlighed ikke stolt | · uafhængig af sin Gjenstand, dens Ligelighed fremkommer |
AE, s. 77 | med den Uafhængighed, der, | · uafhængig af Verden, behøver Verden som Vidne |
NB10:21 | sig for Forhaanelse, vil fri og | · uafhængig arbeide saa anstrenget og saa ikke engang |
EE2, s. 275 | agtning spillede en Rolle, og | · uafhængig er han nu engang ikke. / Maaskee kan han |
NB25:114 | at have Formue og være | · uafhængig havde lettere ved existentielt at udtrykke |
NB:41 | for lige saa afsindigt som hvis en | · uafhængig Mand vilde feie Skorstene. Det er, at feie |
NB17:13 | etning af at være ugift, | · uafhængig o: s: v: / Saa gjorde jeg det, religieust |
OTA, s. 279 | or ophørte den at være | · uafhængig og at være Sindbilledet paa Uafhængighed, |
OTA, s. 279 | m det Lykkelige i at være | · uafhængig og det Tunge i at være afhængig. |
AE, s. 448 | ad. / Vor Religieuse er nu en | · uafhængig og en velhavende Mand, der selv holder |
EE2, s. 85 | gte noget Godt ud af. Hun var | · uafhængig og hvad mere er, saa nøisom, at hun |
Not11:34 | ge forudseet Sønnen som | · uafhængig Personlighed af ham. Faderens Virksomhed |
Brev 7 | , at Din Formue sikkrer Dig en | · uafhængig Stilling. En Anden vilde det derfor maaskee |
Not11:34 | tilskriver sig saaledes en fri | · uafhængig Villie, idetmindste som Mulighed. Dette |
NB:69 | ngig, kun Almagt kan gjøre | · uafhængig, af Intet frembringe hvad der faaer Bestaaen |
Papir 264:11 | Punkt, at det bliver absolut | · uafhængig, da tvertimod den sande Frihed bestaaer |
KG, s. 45 | , fordi den skal elske, den er | · uafhængig, den har Loven for sin Tilværelse i selve |
NB6:57 | v. Jeg har saaledes været | · uafhængig, derfor har jeg altid talet med stor Forsigtighed |
KG, s. 45 | se Uafhængighed, der blev | · uafhængig, fordi den ikke havde Mod til at binde sig, |
NB9:56 | hidtil har indtaget, altsaa | · uafhængig, fri, ubunden, svævende, dersom jeg værende |
SD, s. 143 | er Fattig, Afhængig eller | · Uafhængig, Lykkelig eller Ulykkelig; hvad enten Du |
NB12:191 | over, saa længe jeg er | · uafhængig, men som gjør mig ubrugbar til en Tjeneste, |
SFV | r, hvorfor han dog skulde være | · uafhængig, og altsaa kunne være saa flittig, og |
NB5:66 | er Faders Død) hvor jeg jo var | · uafhængig, og hvor der ikke var Tanke om at søge |
NB4:14 | Livet. / Havde jeg ikke været | · uafhængig, saa havde jeg staaet mig godt med min |
NB:41 | Naar man ansees for og lever | · uafhængig, saa have Folk en stor Lyst til at sige |
KG, s. 276 | kes Bestemmelse at blive fri, | · uafhængig, sig selv. Har den Kjerlige i denne Henseende |
KG, s. 272 | , til at blive sig selv, fri, | · uafhængig, sin Egen, hjælpe ham til at staae ene: |
KG, s. 273 | for det andet, gjort ham fri, | · uafhængig, til sig selv, til sin Egen, og netop ved |
KG, s. 46 | gig og i samme Øieblik evig | · uafhængig. » Ikkun Loven kan give Friheden.« |
KG, s. 47 | «, netop derfor er han | · uafhængig. / Kun naar det er Pligt at elske, kun da |
AE, s. 77 | at være vis paa, at man er | · uafhængig. / Meddelelsens Form er noget Andet end |
NB:69 | lv tilbage gjør Modtageren | · uafhængig. Al endelig Magt gjør afhængig, kun |
Not11:36 | e indtraadt en af Mskets Frihed | · uafhængig. Den forkynder sig kun i Forestillinger. |
NB:69 | Udtryk for at kunne gjøre | · uafhængig. Den som jeg absolut skylder Alt, medens |
NB:69 | Alt, han har netop gjort mig | · uafhængig. Dersom Gud for at skabe Msk. selv tabte |
NB:69 | Magt ɔ: den kan gjøre | · uafhængig. Dette er det ubegribelige, at Almagt ikke |
NB5:41 | egunstiget m: H: t: at kunne leve | · uafhængig. Dette erkjender jeg fuldkomment, og føler |
KG, s. 45 | tabe den Elskede, just han er | · uafhængig. Dog paa een Betingelse, at han ikke forvexler |
EE2, s. 267 | det Skjønneste at være | · uafhængig. Hvad Agtelse skal da et yngre Menneske |
NB9:26 | v, det at skulle leve ganske | · uafhængig. Hvad der, naar man har Baand paa sig og |
KG, s. 46 | ørende, altsaa er den evigt | · uafhængig. Med denne Uafhængighed kan ingen sammenlignes. |
NB9:26 | gelse, naar man er ganske | · uafhængig. Men paa den anden Side saa lærer man |
NB10:96 | have beilet; han er ugift, | · uafhængig; han er det smukkeste yngre Firma i Literaturen, |
NB18:38 | min Fordeel ved at være | · uafhængig? Gud veed det nei. / Men saaledes hænger |
Not1:5 | er, som i og for sig onde og | · uafhængige af Gud. 1 Sam: 16, 14. 2 Sam: 24, 1.16. |
OTA, s. 220 | afskaffe det Gode. Naar den | · Uafhængige frit vælger Møisommelighed, saa siger |
KG, s. 46 | Dog betyder dette ikke, at den | · uafhængige Kjerlighed saa ophørte, forvandlede |
NB24:17 | er sig en Formuende som den | · uafhængige Mand? Mon ikke deraf, at det reent er glemt, |
SLV, s. 256 | vert Pligtforhold, og da min | · uafhængige Stilling har gjort, at jeg ikke er indtraadt |
NB7:109 | at minde mig om, at jeg den | · Uafhængige var den Eneste der kunde gjøre det. |
Not11:36 | hologierne ere derfor ikke | · uafhængige, de ere Momenter i den almdl., Mythologie |
KG, s. 274 | o ikke i dybeste Forstand den | · Uafhængige, der hjælper og har hjulpet sig selv), |
OTA | en være fritagen, end ikke den | · Uafhængige, der skal bære Ansvarets Byrde, naar |
OTA, s. 280 | d, den Bedende, nei han, den | · Uafhængige, er jo en Takkende. / / / |
KG, s. 273 | Hjulpnes, nei, for ham, den | · Uafhængiges Øie ( thi veed han af, at han er bleven |
NB26:94 | illige være sikkret pecuniair | · Uafhængighed – saa var det netop ikke det Overordentlige. |
NB5:44 | g, saa smaat, at jeg med min | · Uafhængighed ( ugift, uden Embeds-Forhold o: s: v.) |
BI, s. 296 | evare sig selv i den negative | · Uafhængighed af Alt. / Forsaavidt endelig Ironien, idet |
NB19:34 | en Sag havt denne absolute | · Uafhængighed af at behøve et andet Msk.: det er igjen |
NB24:136 | avidt en stor Hjælp til | · Uafhængighed af Msker. Forsaavidt jeg nu stræber |
BI, s. 229 | en har søgt Ligheden i den | · Uafhængighed af sandselig Nydelse, de begge søgte |
EE2, s. 281 | ee, at man hverken behøver | · Uafhængighed eller 5 Timers Trælle-Arbeide, for at |
BI, s. 328 | selighedens Tjeneste. Næst | · Uafhængighed elskede hun Penge umaadeligt, som hun dog |
OTA, s. 279 | skjønnere Sindbillede paa | · Uafhængighed end Himmelens – fattige Fugl; og |
NB:97 | meget magtpaaliggende at vise sin | · Uafhængighed er just Afhængighed / |
KG, s. 46 | te ikke Uafhængighed? Denne | · Uafhængighed er kun afhængig af Kjerligheden selv |
EE2, s. 273 | t leve. Den saameget anpriste | · Uafhængighed er ofte en Snare; enhver Lyst kan tilfredsstilles, |
EE2, s. 275 | egentlig er Ens Lyst. Ved sin | · Uafhængighed heger man derom, for at det uforknyttet |
KG, s. 46 | evigt uafhængig. Med denne | · Uafhængighed kan ingen sammenlignes. Stundom priser |
EE1, s. 352 | Den frister hende den stolte | · Uafhængighed ligeoverfor Mennesker, en Frihed som Arabernes |
OTA, s. 261 | n sammenligner ikke sin rige | · Uafhængighed med den Nødlidende, som sanker forgjæves. |
SLV, s. 450 | g ved det, at forfægte en | · Uafhængighed saa ivrigt, at Iveren næsten synes at |
NB10:192 | nomiske jeg er blevet standset. | · Uafhængighed var den Understøttelse jeg behøvede, |
KG, s. 46 | O, hvor usand er ikke denne | · Uafhængighed! Den føler ingen Trang til at blive elsket, |
KG, s. 45 | jerlighedens trøstesløse | · Uafhængighed, der blev uafhængig, fordi den ikke havde |
KG, s. 276 | lpe den Søgende til den | · Uafhængighed, der hvert Øieblik finder Adgang til |
KG, s. 45 | den trøstesløse | · Uafhængighed, der svæver, fordi den intet Tilhold |
KG, s. 45 | « den trøsteløse | · Uafhængighed, der uafhængigt ikke bærer Lænker |
AE, s. 77 | r noget tilfælleds med den | · Uafhængighed, der, uafhængig af Verden, behøver |
NB:97 | g i Smaa-Ting er langt fra at vise | · Uafhængighed, det viser tvertimod Afhængighed. Gjenstanden |
EE2, s. 188 | se i Din Magt, Du har Formue, | · Uafhængighed, Din Helbred er usvækket, Din Aand endnu |
AE, s. 77 | ver Verden som Vidne til sin | · Uafhængighed, for at være vis paa, at man er uafhængig. |
NB29:76 | rdentlige Evner, begunstiget ved | · Uafhængighed, med sjelden Gave til at vinde de enkelte |
OTA, s. 350 | t attraaede Gode i Verden er | · Uafhængighed, og at der dog næsten Ingen er, som attraaer |
OTA, s. 279 | s Strid om Afhængighed og | · Uafhængighed, om det Lykkelige i at være uafhængig |
OTA, s. 280 | at være Sindbilledet paa | · Uafhængighed, ophørte at være Himmelens fattige |
KG, s. 46 | undom priser Verden den stolte | · Uafhængighed, som formener ingen Trang at føle til |
OTA, s. 280 | ngighed af Gud er den eneste | · Uafhængighed, thi Gud har ingen Tyngde, det har kun det |
NB:69 | a let, at det Tilblevne faaer | · Uafhængighed. – Det er kun en ussel og verdslig |
NB24:17 | e gjøre Caprioler. / / / | · Uafhængighed. / / Hvoraf kommer det dog, at man i vor |
NB24:17 | og Brød, er en sikkrere | · Uafhængighed. / Det Humane – det Christelige / |
OTA, s. 279 | , ganske afhængig, det er | · Uafhængighed. Den bekymrede Skovdue frygtede daarligen |
NB:46 | g for Forhaanelser. Men hvad er da | · Uafhængighed. Dersom jeg af Frygt for at blive anseet |
NB:69 | rhold er jo netop Modtagerens | · Uafhængighed. Guds Almagt er derfor hans Godhed. Thi |
KG, s. 47 | ighed er evig frigjort i salig | · Uafhængighed. Han siger det ikke stolt – afhængig |
KG, s. 45 | ligheden evig frigjort i salig | · Uafhængighed. Men er da hiin umiddelbare Kjerlighed ikke |
KG, s. 47 | i, Kjerligheden bliver, det er | · Uafhængighed. Uforandrethed er den sande Uafhængighed; |
KG, s. 46 | « Kjerligheden i salig | · Uafhængighed; en saadan Kjerlighed staaer og falder ikke |
KG, s. 47 | ed. Uforandrethed er den sande | · Uafhængighed; enhver Forandring, det være Svaghedens |
KG, s. 36 | evig frigjort i salig | · Uafhængighed; evig lykkelig sikkret mod Fortvivlelse. |
NB26:120 | Udveie og igjen skaffe Dig | · Uafhængighed; men saa gaaer Din Sag ikke fremad, saa |
KG, s. 47 | t elske Dig«: er dette | · Uafhængighed? Ak, det er jo Afhængighed, thi det, |
KG, s. 46 | bliver at elske: er dette ikke | · Uafhængighed? Denne Uafhængighed er kun afhængig |
EE2, s. 275 | Mennesker. Dertil kommer, at | · Uafhængigheden dog ogsaa i denne Æsthetikers Betragtning |
NB:9 | te, der netop har Græcitetens og | · Uafhængighedens Dannelse dertil, og saa er jeg nok netop |
AE, s. 11 | r i Livet, selv om han var den | · Uafhængigste af Alle. Laaner en Forfatter en Idee af |
Not11:21 | tillader det end ikke, er | · uafhængigt af al Idee. Den p. Ph. lader Begrebet falde |
Not1:8 | dsfrygt. Dette Øiemeed er | · uafhængigt af de ydre Betingelser for enhver anden |
Not4:22 | ge, at Jeget er fuldkomment | · uafhængigt af enhver Auctoritæt. – Den krasseste |
Not4:41.b | , og er dog paa den anden Side | · uafhængigt af og indolent for hvert især ( thi |
KG, s. 310 | delse og Ikke-Opfyldelse, men | · uafhængigt af Tiden, thi Opfyldelsen er ingenlunde |
KG, s. 45 | teløse Uafhængighed, der | · uafhængigt ikke bærer Lænker – idetmindste |
Not11:27 | at sige besværger det; | · uafhængigt maa det være af begge Dele; thi det |
NB4:31 | mit Slag: saa lille er Landet. Et | · uafhængigt Msk, og som dertil har Forudsætninger |
NB8:13 | / Dersom de andre Msker vare saa | · uafhængigt og derved igjen saa idealt opdragne som |
Not11:27 | t Princip, der maa være | · uafhængigt saa vel af det Contraire som det, der trinviis |
Not11:34 | Faderen, Sønnen havde Intet | · uafhængigt Seyn, kun et fælleds Seyn. Her mangler |
Not11:34 | d ere de i eet fra Faderen | · uafhængigt Seyn, som de have fra Msk, naar de sætte |
NB:69 | alt: et lige overfor Almagten | · uafhængigt Væsen. At altsaa Almagten, der med sin |
NB:69 | han netop ikke gjøre Msk. | · uafhængigt. / Umiddelbarhedens ell. Følelsens Dialektik |
NB:69 | lmagten Tilblevne kan være | · uafhængigt. Derfor er det eet Msk. ikke ganske kan |
Brev 39 | hvile mig / I Rosensale / Og | · uafladelig :|: / Min Jesum tale. / |
G, s. 63 | , vaagen og i Drømme, sysler | · uafladelig dermed. Hendes Navn nævner jeg aldrig, |
NB26:120 | et evindeligt Kniberie og | · uafladelig Smaalighed. Derfor har det slet ikke tiltalt |
AE, s. 9 | og Visionens og Speculationens | · uafladelige Varslen befrygtede jeg, ved en Feiltagelse |
Oi4, s. 220 | ders Forbønner, ligesom vi | · uafladeligen Nat og Dag beder for Eder og omfatter Eder |
Oi8, s. 355 | mere indtrængende og mere | · uafladeligt end en Qvinde kan det, vil bringe et Menneske |
NB18:95 | ens Vræl og Trompetstødene | · uafladeligt løde, boede en Nymphe, der kun havde |
NB17:79 | ll. de Eensomme): jeg taler | · uafladeligt om at tilgive ( Sophie var blevet ham utro) |
CT, s. 73 | hristne vaager, og han vaager | · uafladeligt paa Guds Villie, han begjerer blot at nøies |
SLV, s. 157 | vad er det, der bringer hiin | · Uafsluttethed i det første Billede, hvad er det, der |
NB17:99 | Prædiken slap saa ham formdl. | · uafvidende en høist poetisk Skjønhed ind. Han |
NB17:99 | a, at Clemmensen ganske sig | · uafvidende er kommet til at sige det, maaskee endogsaa, |
TSA, s. 83 | skal have Prygl, Læreren | · uafvidende faaer anbragt et Klæde under Trøien, |
NB4:80 | , der skal have Prygl, Læreren | · uafvidende faaer anbragt et Klæde under Trøien, |
DS, s. 209 | gte Barn, som, al Slægt | · uafvidende og ingen Slægt vedkommende, uden for |
AE, s. 511 | lykkes de Hyper-Orthodoxe dem | · uafvidende), hvor det Uforstaaelige er det relativt |
F, s. 476 | Dog har jeg gjort det min Kone | · uafvidende, idet jeg har benyttet et Ophold paa Landet |
SD, s. 167 | rtvivlelsen bag ved ham, ham | · uafvidende. Det er, som hvis En stod og vendte Ryggen |
SLV, s. 141 | ligtelsen, skulde være en | · uafviselig Creditor, dette Falsum, at en Fallent ikke |
BI, s. 332 | , som ethvert Menneske har en | · uafviselig Fordring paa – at leve poetisk. / |
EE2, s. 186 | ere Form af Tilværelsen en | · uafviselig Fordring. / Blot med et Par Ord vil jeg |
EE2, s. 158 | Ungdommens Prydelse, med den | · uafviselige Fordring, der er Ungdommens Ret – |
AE, s. 125 | har Ethiken og det Ethiske et | · uafviseligt Krav paa enhver Existerende ved at være |
F | retagende, der havde et kjært og | · uafviseligt Krav paa hans kraftige Bistand; enhver |
AE, s. 125 | sentlige Tilhold, et saadant | · uafviseligt Krav, at hvad end et Menneske udfører |
PS | aget sig. Spørgsmaalet synes da | · uafviseligt som ogsaa Spørgsmaalets Fordring om |
KG, s. 354 | e det« – og det | · uagtet » at gjøre det« i denne |
NB15:114 | vil det snart vise sig, at | · uagtet » Naaden« blev mig tildeel, |
NB10:74 | Gebetbuch Aachen 1840. p. 570. / | · Uagtet » Pseudonymerne kun ventede at faae |
Brev 245 | de Retning som De selv, og | · uagtet Adskillige maae have fundet det saa naturligt, |
BA, s. 378 | t qualitative Spring), og det | · uagtet Advarselen naturligviis var beregnet lige |
TTL, s. 427 | e, men at blive paa Stedet og | · uagtet al Anstrængelse ikke synes at komme |
Brev 267 | skulde troe, at de Franske | · uagtet al deres Bevægelse ikke vare komne meget |
BI, note | ads, det er det Mislige. / Men | · uagtet al hans Virtuositet kan det dog godt være |
EE:136 | ersation at Træerne føre og | · uagtet alle Blade snakke ( tiltrods for al Etiquette) |
BB:44 | merligt slæber det sig ikke hen | · uagtet alle de udvortes Hjælpemidler hvorved |
LP, note | s comiske Side, saa kan jeg dog, | · uagtet alle dens Fortjenester, ikke nægte, |
EE1, s. 244 | odt Begreb om derved, at han | · uagtet alle disse ypperlige Theorier ikke er istand |
EE2, s. 206 | bestandig at blive sig selv, | · uagtet Alt blev forandret. Altsaa er der i ham |
EE2, s. 307 | r hende høiere end Alt? Og | · uagtet alt dette behager det Scribe, at enhver |
NB:70 | g denne quasi Viden om at man | · uagtet alt dette dog til syvende og sidst ikke |
3T44, s. 234 | urpur, om han end meente, at | · uagtet alt Dette er dog Tanken om Skaberen Ungdommens |
G, s. 75 | aften, Nerven, Ideen er: at Job | · uagtet alt Dette har Ret. Ved denne Paastand exciperer |
Papir 270 | kke om dig? Og var der dog | · uagtet alt dette ikke en Trods i Dig, der forbød |
BA, s. 452 | delig, men Udødeligheden. | · Uagtet alt dette opdager man pludselig, at man |
BOA, note | at slæbe Comiteen frem. Men | · uagtet alt Dette, uagtet de mange Forspand, kommer |
PS, s. 243 | denskab at ville Anstødet, | · uagtet Anstødet paa en eller anden Maade maa |
BI, s. 196 | e betegne, da var det usandt, | · uagtet Aristophanes' Opfattelse er comisk, at |
NB32:150 | m at lære at læse – | · uagtet Barnet slet ikke lærte at læse; men |
Not4:5 | der udvikler Controverserne, | · uagtet begge sidste basere sig paa den. / |
AA:51 | jo nok kan være tornefuld, | · uagtet Bevidstheden om Syndsforladelse, fordi |
Brev 46 | r Christopher Columbus, der, | · uagtet Censor har strøget 600 Vers, varer fra |
FB, s. 198 | som efter Aandens Næring. | · Uagtet da al den Smerte, Faust lider, kan være |
EE1, s. 125 | dog Midlet dertil gives, og | · uagtet de Begge ere Charakterer, der umulig saaledes |
NB4:27 | drive det dog til lidt mere, | · uagtet de derhos villigt gjøre Tilstaaelsen. |
SLV, s. 39 | e, at ikke To sige det Samme, | · uagtet de dog Alle tale om det Samme. Fraseet |
BOA, s. 159 | er, der vil udrydde hinanden, | · uagtet de ere Alierede der vil Eet og det Samme |
OTA, s. 334 | m, dog saa ubeskrivelig let. | · Uagtet de ere Tvende i Livsfare, og den Anden |
EE2, s. 119 | elige Kærlighed det ogsaa, | · uagtet de Fjender, den har at kæmpe mod, ofte |
SLV, s. 419 | eare staaer uopnaaet – | · uagtet de Fremskridt, som Verden skal gjøre; |
AE, s. 371 | at leve for hinanden, og det | · uagtet de have været i Selskab paa samme Sted |
EE2, s. 91 | nkelt Moment i Ægteskabet, | · uagtet de i deres Eensidighed blive ligesaa latterlige |
Brev 265 | dekrig der har faaet Ende, | · uagtet De i Deres Phantasie har udmalt dens Uendelighed |
FB, s. 175 | Rang med virkelige Helte; thi | · uagtet de ikke engang have faaet Tid at sove paa |
OTA, s. 272 | der føder Fuglene, og det | · uagtet de ikke saae, og ikke høste og ikke |
NB9:64 | deres Tale saa menneskelig, | · uagtet de jo aldrig glemme den uendelig qvalitative |
NB3:17 | ernes Tale uden Myndighed, | · uagtet de jo dog vare de autoriserede Lær |
NB32:77 | del Qval og Lidelse – | · uagtet de lige saa godt som jeg og naturligviis |
BOA, note | en frem. Men uagtet alt Dette, | · uagtet de mange Forspand, kommer Comiteen ingen |
AE, s. 135 | opdaget, hvad Tiden fordrer, | · uagtet de mange tilfredsstillende og høist |
TS, s. 106 | llehaande Nykker og Vaner, og | · uagtet de naturligviis fik Foder i Overflod, skæmmede |
BI, s. 81 | iske Betragtninger, ville vi, | · uagtet de ofte synes blot at være sammenbragte |
NB12:103 | et Phantom existentielt – | · uagtet de rigtignok forsikkre, at Χstus var |
AA:17 | og, saaledes have Rationalisterne, | · uagtet de rive hverandre ned, dog disse Ord tilfælleds: |
Brev 37 | udenvidere at skrive mig til, | · uagtet De saa længe Intet har hørt af mig. |
EE1, s. 85 | anden kommer til Verden. Men | · uagtet de saaledes absolut paa engang komme til |
Not1:6 | Msk. Medvirken til det Gode. | · Uagtet de Vanskeligheder, som her maatte møde |
NB18:72 | sor i, at Petrus og Jacobus | · uagtet de vare blevne kagstrøgne dog ikke lode |
EE2, s. 268 | de vilde ikke synes flittige, | · uagtet de virkelig vare det, ret som om det var |
AA:28 | erne ikke kunne blive salige, | · uagtet de, som man indvendte dog vare skikkelige |
Brev 133 | rbyder bestandig sig selv, | · uagtet den anden, der byder er den selv, og den |
KG, s. 307 | ederfares den Noget, saa den, | · uagtet den bliver, dog forandres i Tiden, kun |
CT, s. 95 | æst« har været, | · uagtet den dog har havt mange Præster: saaledes |
SLV, s. 220 | ligger Hvalen ganske stille, | · uagtet den dog ikke er død. Sprøiter jeg |
AE, note | r saaledes for vor Tid, at den, | · uagtet den endogsaa er bleven færdig med dem |
AE, s. 82 | illid til Livet Barnagtighed, | · uagtet den er bleven spekulativ, fornem paa den |
EE1, s. 76 | være høiere end Ordet, | · uagtet den er ringere. Nu kunde man vel gjøre |
NB24:40 | r, Ingen maa røre den, og det | · uagtet den er saa løs, at den ikke kan holde |
AE, note | Præst. Thi besynderligt nok, | · uagtet den evige Salighed er det høieste Gode, |
EE1, s. 57 | me mig ved min Barnagtighed, | · uagtet den for mig altid vil beholde mere Betydning |
SLV, s. 401 | n paa en naturlig Sundhed. / | · Uagtet den Forkjærlighed, med hvilken han ellers |
FB, s. 142 | ning med Troens Urokkelighed, | · uagtet den har indseet Umuligheden. Hver Gang |
2T43, s. 24 | n var bleven uvidende derom, | · uagtet den havde adskilt dem for alle Evigheder, |
BI, s. 262 | terfølgende ogsaa negativ, | · uagtet den i en anden Forstand er i begge Forhold |
BI, s. 206 | en til under denne Overveien, | · uagtet den i en anden Forstand har været til |
BI, s. 206 | telse et nødvendigt Prius, | · uagtet den i en anden Forstand resulterer deraf. |
BOA, s. 147 | Henseende som Helvedessteen, | · uagtet den i en anden Henseende er Himlens Velsignelse; |
JJ:494 | t en Koe har Noget at betyde. Men | · uagtet den i Hovedstaden circulairende Mske-Masse |
Papir 460 | erlig, hvorfor? fordi den, | · uagtet den ikke er som Køerne almdl. dog tilhører |
Brev 80 | var meget tilfreds med; thi | · uagtet den ikke indeholdt noget Nyt, var det dog |
BB:37 | rtælle« osv. / Men | · uagtet den Klarhed, her hersker, kan der dog let |
JC, note | nehmendes B., Verstand o: s: v:, | · uagtet den langt hellere maatte kalde det Sandsning, |
BA, s. 399 | t optræde som det, den er, | · uagtet den ligefuldt er det. Naar Døden viser |
Not4:42 | les nøie undersøgt. / | · Uagtet den Maade, paa hvilken Erdmann limiterer |
EE2, s. 258 | t der er Mening i denne Tale, | · uagtet den naturligviis som al Skepsis er meningsløs. |
AE, s. 450 | nne Pirrelighed er stolt, thi | · uagtet den Religieuse mere end eengang har forvisset |
PS, s. 249 | redsstilles ikke Lidenskaben, | · uagtet den rigtigt har opfattet det Ubekjendte |
EE2, s. 291 | hende i hendes Gjerning, thi | · uagtet den seer ud som en Leg, skeer den dog med |
IC, s. 196 | dder lige høit paa Himlen, | · uagtet den seet i Havet synes at sidde langt nede |
TTL, s. 427 | er Begeistringens Undergang, | · uagtet den synes saa lindrende, og maa miskjendes, |
BI, s. 234 | en i Forhold til Talekunsten, | · uagtet den udretter det Samme som Talekunsten, |
JC, s. 28 | ldre Philosophie Philosophie, | · uagtet den var begyndt med noget Andet. Hvis nemlig |
NB10:130 | m den gudd. Ophøiethed, der, | · uagtet den veed, hvor Faae der ville følge, |
EE2, s. 43 | ndfolk. Saasnart den derimod, | · uagtet den vil vedligeholde denne Adskillelse, |
F, s. 519 | re et Menneske; eller om jeg, | · uagtet den, endnu er i Besiddelse af det, der |
4T44, s. 289 | e Bud aldrig vender hjem, og | · uagtet Den, som udsender det, aldrig erfarer Noget |
AE, s. 321 | sens immanente Fremstøden, | · uagtet den, ved at see bort fra Existents og det |
BI, s. 327 | bevægende Billede. – | · Uagtet denne Confusion skal jeg dog bestræbe |
BI, s. 245 | Zeit, siger en vis Mand; men | · uagtet denne Continuitet maa man dog huske paa, |
EE2, s. 29 | sig, titter frem derigjennem. | · Uagtet denne Kjærlighed væsentlig er baseret |
SLV, s. 332 | etragtes som tilbagelagte. / | · Uagtet denne lange Scala, er der dog Mening i |
4T43, s. 113 | iges disse Taler. / Forord / | · Uagtet denne lille Bog ( som derfor blev kalden |
2T43, s. 13 | iges disse Taler. / Forord / | · Uagtet denne lille Bog ( som derfor blev kalden |
Not11:10 | n knyttet til Identit:Ph., | · uagtet denne slet ikke har forskyldt det. I den |
AE, s. 268 | g – Seier; Lidelse. Dog | · uagtet denne Tredeling er Skriftet ligefuldt et |
3T44, s. 274 | uden at høre og lyde; men | · uagtet denne Underordnethed under de Ældre |
EE1, s. 269 | , mere og mere meningsløs | · uagtet dens Fornuftighed. / For ret at nyde Ironien |
F, s. 522 | aler saa menneskeligt til Een, | · uagtet dens Tale er guddommelig; saa mildt og |
JC | il at tænke noget Forskjelligt, | · uagtet der blev tænkt det Samme. Tænkte |
PS, s. 241 | at høre et Fløitespil, | · uagtet der dog ingen Fløitespiller var til. |
CT, s. 31 | rstaaet er der aldrig to Veie, | · uagtet der er Skillevei, der er kun een Vei, den |
BA, s. 381 | der Tale om det Selviske, men | · uagtet der har levet talløse Millioner af saadanne |
OL, s. 34 | drage hans bona fides i Tvivl, | · uagtet der i det, han siger, findes » haandgribelige |
Not6:1 | ndets Løsning dog er; thi | · uagtet der i Smakken herskede fuldkommen Sognefrihed, |
Papir 408 | a den næste, som troer, | · uagtet der intet Mirakel skeer. Disse to Bestemmelser |
PS, s. 217 | ennem Gaderne« – | · uagtet der kun er een Sprøite i Fredericia |
KG, s. 120 | at der var endnu mange Flere, | · uagtet der kun var Syv? Saaledes ogsaa, naar hele |
EE2, s. 292 | er han ikke ind til Spisetid, | · uagtet der var kaldt paa ham. Hans Kone venter |
EE2, s. 274 | Folk er flest, uskjønsom. | · Uagtet derfor Ethikeren var den, der hjalp ham |
NB27:18 | t være bedre end den forrige, | · uagtet det aldeles er eens Bier, Slutning i Kraft |
BOA, s. 195 | skridtet ikke gaaer for vidt, | · uagtet det aldeles tilintetgjør den qvalitative |
EE2, s. 114 | mme mig, fra Mændene, og | · uagtet det altid er galt, saa er dette dog mere |
EE2, s. 165 | ilis ved det Ethiske, at det, | · uagtet det beskedent stiller sig hen paa lige |
F, s. 500 | g med Liimstangen. Et Løfte, | · uagtet det betyder Alt, betyder dog tillige i |
LF, s. 24 | rnæst var Andet at søge, | · uagtet det dog er aabenbart, at det er Evangeliets |
AE, s. 283 | de have forstaaet den – | · uagtet det dog i en vis Forstand er umuligt, da |
AE, s. 136 | r saa at komme til at handle, | · uagtet det dog synes temmelig let at forstaae, |
2T44, s. 191 | ste og det Første, og det | · uagtet det dog væsentligen er det Samme, og |
BMT, s. 217 | n den dybeste Taushed, og det | · uagtet det egenligen først ret for Alvor begyndte |
Brev 45 | gaae med en Flaske i Lommen, | · uagtet det ellers ansees for umoralsk, men det |
EE1, s. 284 | re Alt for hinanden; og det | · uagtet det ene Menneske slet ikke kan være |
AE, s. 178 | aa forraade at Manden er gal, | · uagtet det er aldeles sandt og især objektiv |
OTA, s. 413 | det. Og paa den anden Side, | · uagtet det er befalet og indskærpet med Evighedens |
G, s. 19 | , der ikke lader sig realisere, | · uagtet det er begyndt, Delicatesse det Fornærmeligste |
BOA, s. 115 | saaledes, som jeg pleier, at | · uagtet det er et Moment i Tiden, hvorom Undersøgelsen |
TSA, s. 82 | deres Begreb ere Uskyldige, | · uagtet det er faktisk, at det er dem, der sloge |
PS, s. 299 | har troet, at dette er skeet, | · uagtet det er Forstanden en Daarskab og det menneskelige |
F, s. 522 | n, som var det fra Eens Indre, | · uagtet det er fra Skyerne, som taler saa menneskeligt |
Brev 41 | aaer for fulde Seil – og det | · uagtet det er ganske blikstille. Her maa man give |
NB11:222 | det kan det godt være, | · uagtet det er hans eneste Form. At han siger: |
Brev 275 | Andet, som maa behage Dem, | · uagtet det er historisk – og tildeels juridisk. |
NB29:79 | det Christendom man havde, | · uagtet det er lige det Modsatte. Alle Løgne |
SLV, s. 344 | , kan jeg ikke gjøre det, | · uagtet det er min Pligt, saa behøves der intet |
SLV, s. 343 | . Kan jeg ikke gjøre det, | · uagtet det er mit Ønske, kan jeg ikke gjøre |
Not8:13 | ig naar ikke etc...... / Og | · uagtet det er uklogt for min Rolighed, kan jeg |
SLV, s. 175 | ikke forsvunden og vil vel, | · uagtet det faste Land fralister den een Overgangsformation |
SLV, s. 342 | der er saa betydningsfuldt, | · uagtet det for ham slet Intet betød. Herved |
4T44, s. 289 | n Læser, ikke tilbage, og | · uagtet det foregaaende Bud aldrig vender hjem, |
JC, s. 53 | det Følgende sagde Intet, | · uagtet det gav sig Mine deraf, og forsaavidt var |
NB26:54.b | af Biskop M., et Punktum, der, | · uagtet det Hele i een Forstand er slet ingen Ting, |
PS, s. 305 | e historiske Phænomen, der | · uagtet det Historiske, ja netop ved det Historiske, |
AE, s. 24 | te historiske Phænomen, der | · uagtet det Historiske, ja netop ved det Historiske |
Not11:23 | tesius tog det og Spinoza, | · uagtet det hos Spinoza er et bedragerisk Ord; |
Oi4, s. 218 | ikke behager ham, og saa dog, | · uagtet det ikke behager, kan ville indlade sig |
DS, s. 218 | r man jo paa Forbilledet; men | · uagtet det ikke er det Høieste, er det dog |
JJ:498 | aar Heden er meget stærk, | · uagtet det ikke er Skik og Brug her at gaae med |
Brev 56 | samvittighedsfuldt berette, | · uagtet det ikke sees, at de – nemlig de |
Papir 408 | ee, saa alligevel at troe, | · uagtet det ikke skeer. Men tager man Troens første |
F, s. 506 | er meget livlig og bevæget, | · uagtet det ingen Fortælling er, men en reen |
4T44, s. 373 | gte den Vise som min Fjende, | · uagtet det jeg nu indsaae netop var hvad han sagde; |
PMH, s. 83 | af verbum amavi amatum amare, | · uagtet det jo dog er sandt, og ganske alvorligen |
KG, s. 356 | nkning overfladisk – | · uagtet det jo rigtignok i disse kløgtige Tider |
SLV, s. 358 | r glemt er nærværende, | · uagtet det jo var nærværende, denne Iil |
FB, s. 129 | r mig, at jeg maa see derpaa, | · uagtet det just ikke altid er Landskaber eller |
SLV, s. 451 | land at være Øvrighed, | · uagtet det kostede Penge at være det! Sæt |
EE:32 | hele Bataillonen«, | · uagtet det kun er dem selv, der skulle gjøre |
NB2:173 | e Landet saa kisteglad over | · uagtet det kun er en Kjøbstad. Den hedder Kiøbenhavn. |
LP, s. 26 | har oversprunget sit Epos. Og | · uagtet det kunde synes besynderligt, at en saadan |
NB9:58 | af, at der er Overflod paa Bordet | · uagtet det Modsatte er Tilfældet. Jeg glemmer |
NB12:164 | rer allehaande jordiske Savn, | · uagtet det Modsatte tilbødes ham; at han saa |
NB9:59 | ørste. / Subdivisio. / At | · uagtet det naturligviis intet ubetinget intet |
NB25:67 | elsen – Forsoningen. / Men | · uagtet det nu visseligen er saaledes, at det er |
EE1, s. 294 | kativisk, men conjunktivisk. | · Uagtet det Oplevede naturligviis er optegnet efter |
NB29:97 | iger og udtrykker som det Sande, | · uagtet det paa en listig Maade er lige stik det |
BA | Exemplar forholdt sig til sin Art, | · uagtet det paa samme Tid skulde sees under Individets |
SLV, s. 431 | rmed, thi Talen er tvetydig. | · Uagtet det religieuse Udtryk: vor Herre, istedenfor |
NB22:13.b | se. / b Men det forstaaer sig, | · uagtet det saaledes ikke er indirecte Meddelelse, |
Brev 151 | rem i Erindringens Hell-Dunkel. | · Uagtet det saaledes jo netop er idag, at Øieblikket |
AE, s. 438 | lade være at bevæge sig | · uagtet det smerter overalt: saaledes ligger den |
NB27:81 | r dog at holde sig til Gud, | · uagtet det stiller sig for ham som idel Lidelse |
AE, s. 406 | saa Fald gaaer Talen tilbage, | · uagtet det stundom er i denne sidste Deel en Velærværdighed |
NB24:54.c | sagt til mig selv for Gud, at, | · uagtet det syntes mig, at hun maatte være Den, |
PH, s. 55 | ikke vilde lade sig trøste, | · uagtet det tilbødes; thi besynderlig nok i |
4T44, s. 308 | i nye Ønskers Drømme, | · uagtet det troede, at det var en Umulighed at |
AE, note | ge Virkning for en Tilhører, | · uagtet det Udsagte var en dialektisk Tilbagegang. |
AA:20 | dt ikke mig at svare, men Heiberg. | · Uagtet det unægteligt var det bedste af de |
4T44, s. 294 | Rige, Du den Nødlidende, | · uagtet det var aldeles omvendt, lige indtil Du |
Papir 102:1 | ere, Disciple, kort af Alle, | · uagtet det var de høieste Ideer, han vilde |
2T44, s. 198 | dog har lidt Tækkelighed, | · uagtet det var dette, den arbeidede paa Dag og |
JC | wton opdagede Loven for Faldet; thi | · uagtet det var et Tilfælde, forklarede dog |
NB16:78 | n catholske Kirke«, | · uagtet det var saa lidet overeensstemmende som |
AE, s. 196 | var den urolige Beboer, der, | · uagtet det var vitterligt, at han er Leier, dog |
NB31:125 | ere end denne Intellectualitet, | · uagtet det virkelig er saa, at Apostelen ikke |
EE1, s. 311 | ngtfra at være skjønt, | · uagtet det vistnok er forekommet de Elskende saa. |
BI, s. 185 | en Ulv ( V. 350. 51. 52). Thi | · uagtet dette beskrives som en Magtfuldkommenhed |
Papir 458 | aaledes velkommen, at man, | · uagtet dette dog nok er en Misforstaaelse, vil |
3T44, s. 234 | u hans kongelige Ord for, at | · uagtet dette er dog Tanken om Skaberen Ungdommens |
AE, s. 456 | gsaa betegner Drilleriet! Men | · uagtet dette er givet, er det endnu ikke givet, |
NB21:110 | Msket selv Intet formaaer; men | · uagtet dette er saa, eller just fordi dette er |
FB, s. 194 | at vide om det Dæmoniske, | · uagtet dette Gebeet netop i vor Tid har et gyldigt |
BI, note | et dog kun varede een Dag; men | · uagtet dette havde han dog ganske emanciperet |
LA, s. 37 | e det trefarvede Skjærf og | · uagtet dette Moment oftere bringes i Erindring, |
EE2, s. 135 | sporløst som Musikken. Men | · uagtet dette nødsages ogsaa denne, som vi have |
PS, s. 268 | et. Altsaa: den Samtidige kan | · uagtet dette være den Ikke-Samtidige; den virkelige |
PS | skjellighed fra den samtidige. Men | · uagtet Dette, skulle vi dog ikke først betænke |
4T44, s. 359 | Gode, men være ene derom, | · uagtet Dit Liv jo netop maatte lære Dig at |
NB32:144 | t være idel Salighed – | · uagtet dog Apostelens Liv er idel Lidelse. / |
SLV, s. 145 | ken ikke lade sig forstyrre, | · uagtet dog Himmel og Jord med Alt hvad som derudi |
KG, s. 295 | tand er som var den ikke til, | · uagtet dog igjen Intet, som virkeligen er blevet |
EE2, s. 223 | virkelig godmodigt Menneske, | · uagtet Du egentlig er ingen af Delene. Allerede |
NB20:101 | dog alligevel blev evig salig, | · uagtet Du egl. aldrig havde fundet Leilighed til |
Brev 144 | eg kunde sige som Du har i Din, | · uagtet Du er taus og det er mig som taler. / |
NB23:7 | ltsaa være idel Glæde, | · uagtet Du føler lige det Modsatte. / |
DS, s. 191 | ikke har villet opnaae Sligt, | · uagtet Du har kunnet det: Kjere, det er ikke Noget |
LP, note | r sig ved det Smaa, men at det, | · uagtet en Modsætning er givet i Bevidstheden, |
NB30:55 | være at holde af, og det | · uagtet en Presse-Nederdrægtighed her gjør |
Papir 97:1 | m som den, der dog er Tyv, | · uagtet en Stemme i dens Indre stundom maaskee |
LA, s. 55 | ig henrive af Partier, og det | · uagtet en verdenshistorisk Begivenhed er den Adskillelsens |
SLV, s. 439 | e gjort det, og blive troet, | · uagtet enhver saadan Yttring er et tilstrækkeligt |
NB31:30 | len, Sandheds-Vidnet og sig | · uagtet Ens Existents er aldeles forskjellig fra |
NB32:23 | aaledes anstrenget, at man, | · uagtet Ens Liv ikke blot er ustraffeligt, men, |
EE1, s. 263 | Mand, hun ikke kan udstaae, | · uagtet Faderen underretter hende om, at det skal |
Brev 172 | Maader til det bedre; men | · uagtet Forandringen er total, saa er der dog en |
SLV, s. 167 | rveer som Strafslidelse, thi | · uagtet Forstanden fortvivler over at opdage Skylden, |
BI, s. 160 | sig Skjønne skal skues. Og | · uagtet Fremstillerinden engang har renonceret |
NB29:73 | ve saaledes at byde, og det | · uagtet Følgen maa blive at man bliver arresteret. |
Papir 340:10 | n Gud, ei heller er Gud til, | · uagtet Gud dog evigt forstaaet evigt er. / |
EE2, s. 62 | maa vide Noget derom, og det | · uagtet Gud, for at bruge et lidt letsindigt Udtryk, |
FB, s. 203 | imod sige til hende: » | · uagtet Guden fordrer Dig som Offer, saa var det |
Papir 438 | Parablerne ere). / Men at | · uagtet Guds Rige saaledes er inden i Msket, er |
NB:70 | kke kan! Dersom En vidste, at | · uagtet han afplukkede alle Blade af Blomstret, |
AE, s. 564 | end at lade den uskreven; og | · uagtet han altid føier sig efter En og aldrig |
EE1, s. 195 | radox, om hun kan elske ham, | · uagtet han bedrog hende. Hver Gang da Fortvivlelsen |
EE1, s. 230 | i det Ord Anledning, og det | · uagtet han begynder saaledes: i Anledning af deres |
EE2, s. 160 | ud, let til at alterere det, | · uagtet han bestandig overveier og overveier, og |
BOA, s. 213 | ifike Eiendommelighed, og det | · uagtet han bruger Christi Navn idelig, ja uagtet |
BI, note | omslutter Dupliciteten, og det | · uagtet han citerer de Ord af Heraklit: at det |
NB11:146 | at ville protegere Goldschmidt, | · uagtet han dog baade anseer ham for En der har |
NB14:97.d | gjøre mig en Behagelighed, | · uagtet han dog burde forstaae, at for at gjøre |
AE, s. 431 | d den ønskelige Munterhed, | · uagtet han dog først gjør Guds-Bevægelsen. |
KG, s. 332 | Den, som kom først – | · uagtet han dog nok i Retfærdighedens Forstand |
BI, s. 265 | Gesch. der Phil. findes der, | · uagtet han dog selv bemærker, at der med Hensyn |
KG, s. 370 | Alt kun med Gud at gjøre, | · uagtet han dog skal blive i Verden, og i Jordlivets |
SLV, s. 164 | som ikke har noget Skjefte, | · uagtet han dog skal holde paa det; da smerter |
AE, s. 222 | angler, sees ikke ligefremt), | · uagtet han dog snarere var som en Marionet-Figur, |
DS, s. 211 | andet kom i Pengeforlegenhed, | · uagtet han dog var i Besiddelse af et meget stort |
BMT, s. 217 | r den dybeste Taushed. Og det | · uagtet han er bleven opfordret til at yttre sig. |
BI, s. 320 | ter, og deraf kommer det, at, | · uagtet han er en Bold for Verdens-Ironiens Lune, |
Papir 81:1 | lære, at Een kan have Troen | · uagtet han er i Dødssynd, hvorimod Protestanterne |
EE2, s. 284 | rvisser sig om hun er, og det | · uagtet han er indtagen imod hende. Han finder, |
SLV, s. 423 | jenstand for sin Opfattelse, | · uagtet han er større. / Saasnart man forlader |
BOA, note | an En virkelig være Forfatter | · uagtet han er svag i denne Henseende. Men trænger |
OTA, s. 220 | det i sin Magt at ødsle, | · uagtet han er tvungen til at være – sparsommelig; |
OTA, s. 220 | top ikke tvinges til, altsaa | · uagtet han er tvungen til at være fattig? Ak, |
KG, s. 99 | her er jeg« – | · uagtet han fjerner sig mere og mere vel at mærke |
EE2, s. 282 | t ham » Helt«, | · uagtet han flere Gange gjorde Mine til at ville |
KG, s. 161 | hi Gud fordrer Intet for sig, | · uagtet han fordrer Alt af Dig. – Saaledes |
SD, s. 207 | ette ( den egentlige Trods), | · uagtet han forstaaer det Rette, eller lader være |
SD, s. 207 | re at gjøre det Rette, | · uagtet han forstaaer det; kort, den christelige |
CGN | Christen, det er vist nok, og det | · uagtet han gaaer i lange Klæder, hvad dog Christus |
OTA | sin Sundhed, og dog ikke vil den, | · uagtet han har det i sin Magt. At ønske, hvad |
Papir 401:2 | synder Den ikke dybest, der, | · uagtet han har en udviklet Forestilling om Gud |
Papir 340:1 | og det meest Enkelte hos ham, | · uagtet han har forspildt Alt. Dog er Forløsningen |
G, s. 56 | kjender det mindste til Pigen, | · uagtet han har været knyttet til hende, og |
JJ:245 | nder, der kom i Pengeforlegenhed, | · uagtet han havde en Note paa 100 Pund men paa |
SLV, s. 360 | , der kom i Pengeforlegenhed | · uagtet han havde en Note paa 500 £ i sin |
BI, note | mssvaghed Skyld V. 855), og det | · uagtet han havde mistet baade sin Kappe og sine |
TSA, s. 75 | t samtykker i at ville lide, | · uagtet han hvert Øieblik har det i sin Magt |
BOA, s. 227 | dentitet med sig selv; og det | · uagtet han i de sidste Bøger er blevet saa |
CT, s. 73 | od Gud? Ja, det er han ogsaa, | · uagtet han i Muligheden af at kunne formaste sig |
2T43, s. 55 | iftelse, endnu idag, og det | · uagtet han idag er den samme som han var igaar. |
Not4:42 | stedse det Udtryk Fornuft, | · uagtet han ifølge p. 196., hvis han vil være |
AE, s. 57 | ige, at han er i den Tilstand | · uagtet han ikke er det, men naar det træffer |
SLV, s. 330 | et siges, kan mene det godt, | · uagtet han ikke har den samme Mening? Viser dette |
OTA, s. 220 | attige være sparsommelig, | · uagtet han ikke har det i sin Magt at ødsle, |
4T44, s. 300 | der havde meget Gods, og det | · uagtet han ikke havde meget Gods, men dog lignede |
BOA, s. 244 | ok ellers fornemt at mene, at | · uagtet han ikke kan lære Noget af Forfatteren, |
EE2, s. 85 | Manden godt være virksom, | · uagtet han ikke synes det, medens Qvindens huslige |
KG, s. 373 | igt selv at faae Tilgivelsen, | · uagtet han ikke tilgav. Sandeligen, det er en |
JJ:303 | rfor var Socrates upopulair, | · uagtet han ingen Konstudtryk brugte, thi hans |
EE2, s. 274 | p ham ud af hans Forlegenhed, | · uagtet han ingen Penge havde at give ham. Han |
AE, s. 87 | yger Pengene i Lommen, og det | · uagtet han jo ikke med Bestemthed kan vide, om |
SLV, s. 177 | ge, dyrebare, dyrekjøbte, | · uagtet han jo selv fik Lov at beholde dem. Det |
BI, s. 122 | svare Protagoras' Sætning, | · uagtet han jo ved selve Forsvaret tilintetgjør |
BI, note | roesværdig Udholdenhed; thi | · uagtet han kommer hjem fra ϕϱοντ. |
NB33:5 | teer-Msk, en Regjeringsmand, | · uagtet han kun var en Søndags-Declamator og |
SLV, s. 373 | være en ulykkelig Elsker, | · uagtet han maaskee end ikke er det, ja at sætte |
AE, s. 354 | der adskiller Sphærerne), | · uagtet han maaskee slet ikke er en religieus Individualitet. |
NB27:40 | en han frygtede ikke Msker, | · uagtet han meget godt vidste, at de havde Magt |
4T44, s. 373 | en ham, og tiltrods for ham, | · uagtet han netop vilde hjælpe mig til ved mig |
EE1, s. 256 | , han kunde vælge, og det | · uagtet han nødvendig maatte troe at vælge |
FB, s. 124 | r dog ikke bleven en Abraham, | · uagtet han offrede det Bedste. Det man udelader |
NB32:35 | paa Professor-Philosophien, | · uagtet han ogsaa i dette Forhold burde erindre |
BOA, s. 93 | men Forfatter er han ikke, | · uagtet han producerer. Hans Skrift vil være |
AE, s. 431 | n kommer lige paa rette Sted, | · uagtet han sagte ved sig selv først gjør |
NB29:95 | Ethiske til Genialitet, og | · uagtet han selv bryster sig nok af at være |
NB3:69 | Verdslige, at alt Dette om Armod, | · uagtet han selv er fattig, om Sygdom, uagtet han |
NB3:69 | et han selv er fattig, om Sygdom, | · uagtet han selv er syg, om Fornedrelse og Forhaanelse |
EE2, s. 283 | for det Æsthetiske, og det | · uagtet han selv maa tilstaae, at ved den ethiske |
DD:32 | naar En beder om en Lysesax, | · uagtet han sidder langt borte fra Vedkommende, |
KK:5 | ογος Søn | · uagtet han siger, at han er født af Faderen, |
BOA, s. 93 | hvilken han disponerer. Nei, | · uagtet han skriver, er han væsentligen ikke |
PS, s. 263 | rates saa saare meget, og det | · uagtet han slet ikke skyldte ham Noget! Thi Den, |
Brev 162 | a meget som en Fortalelse, | · uagtet han taler saa hurtigt som en Hest kan løbe. |
BI, s. 267 | dicere ham en Positivitet, og | · uagtet han tilskriver ham det Godes Idee, saa |
NB2:61 | at tale med sig selv – | · uagtet han troer at tale med Dig. / Det ender |
EE2, s. 166 | igjen kan vælge det Onde, | · uagtet han valgte det Gode. Her seer Du igjen, |
4T44, s. 373 | ig selv at see det Sande, og | · uagtet han var den Eneste, der havde kunnet forhindre |
PMH, s. 68 | ener, og lader det komme frem | · uagtet han veed det er en Misforstaaelse, og nu |
PMH, s. 68 | hende og til hendes Glæde, | · uagtet han veed det er en Misforstaaelse, og seer |
IC, s. 73 | m der havde været Den, der | · uagtet han vidste, at hos denne Indbyder var egentligen |
BOA, s. 213 | ruger Christi Navn idelig, ja | · uagtet han vil have haft en Aabenbaring af Frelseren. |
Papir 580 | e Mod? Ganske vist, og det | · uagtet han visselig havde Mod nok til at blive |
KG, s. 262 | skal staae til Skamme – | · uagtet hans Forventning jo gik i Opfyldelse. Men |
OTA, s. 173 | Fordring paa Udmærkelse, | · uagtet hans Grad-Forskjel er indenfor den væsentlige |
BA, s. 369 | keren vel ikke mærkede, | · uagtet hans plastiske Skjønhed bævede i |
SLV, s. 262 | nges Øine ikke sindssvag, | · uagtet hans Sindssvaghed netop da gjennemtrængte |
EE2, s. 317 | glad, og ualmindelig jovial. | · Uagtet hans Sjæl i dens Dyb var alvorlig, syntes |
BI, s. 267 | ynder i Socrates' Person. Thi | · uagtet Hegel paa flere Steder synes at ville vindicere |
EE1, s. 241 | Replik og Situation, og det | · uagtet hele Stykket kun er en Skizze. / Dervière, |
AE, note | klage sig over hendes Utroskab, | · uagtet hun dog ikke elskede nogen Anden, men fordi |
FB, s. 141 | ning slet ikke Troens, og det | · uagtet hun er opdragen af christelige Forældre, |
G, s. 84 | ( » nu«, | · uagtet hun formodentlig havde sagt det hundrede |
EE2, s. 28 | og elske hende var eet, eller | · uagtet hun kun gjennem en Ridse af det tillukkede |
Not6:18 | ine Forventninger feil; thi | · uagtet hun lod til at kjende Hald fra gamle Dage, |
SLV, s. 249 | n see, saaledes gik det mig: | · uagtet hun sad ved min Side, kunde jeg neppe see |
EE1, s. 349 | om Aand graviterer mod Aand. | · Uagtet hun skal tilhøre mig, maa dette dog |
SLV, s. 245 | an i hende eier hele Verden, | · uagtet hun slet Intet eier. / Og hvo er saa den |
NB2:83 | tast, han vilde ikke gifte hende, | · uagtet hun var Enke. Nu kommer Nemesis over Paulus, |
SLV, s. 72 | bedragne end Pigerne, og det | · uagtet I ere rigeligt begavede. Men Resolution, |
FB, s. 194 | ldigt Krav paa at opdages, og | · uagtet Iagttageren, naar han ellers forstaaer |
LF, s. 13 | e Sangfugl, der ydmygt synger, | · uagtet Ingen hører paa den, eller der – |
LF, s. 13 | ller der – stolt synger, | · uagtet Ingen hører paa den: ak jeg, der intet |
JJ:114 | bleven et Msk. fjernere end Gud, | · uagtet Intet er ham nærmere, derfor har det |
NB9:66 | handle i Kraft af Reflexion, | · uagtet Intet er umuligere; da just Reflexion er |
Brev 48 | blev lukket ind af Gadedøren, | · uagtet jeg baade ringede – og ventede. De |
OIC, s. 213 | rivat Samtale med mig, og det | · uagtet jeg bad ham derom, efter at det, med hans |
AE, s. 151 | Gud slet ikke er til for mig, | · uagtet jeg beder. Og det at bede er tillige en |
SLV, s. 321 | mig som angrende før nu, | · uagtet jeg dog angrer og har angret, at jeg indgik |
SLV, s. 408 | ledes vil en Recensent tale, | · uagtet jeg dog har saa bønligen bedet ham at |
NB15:69 | g til en bestemt given Tid, | · uagtet jeg dog havde læst flittig, paa Grund |
NB24:54 | g saa gjerne vilde boe der, | · uagtet jeg dog havde sagt ham, at jeg slet ikke |
NB20:150 | rfølgelse o: D: o: D: ( | · uagtet jeg dog i Forordet til den nye Bog Indøvelse |
2T43, s. 35 | forekomme mig, at jeg troer, | · uagtet jeg dog ikke gjør det. Naar jeg derimod |
NB10:39 | m Forf. at synes en Underlighed, | · uagtet jeg dog nok ikke just er det: Men den Gang |
NB10:39 | e anseet i sin Tid for en Skurk, | · uagtet jeg dog nok ikke just var en Skurk: saa |
Brev 183 | raget Tiden i lang Drag – | · uagtet jeg dog sagde, at Bogen var til Dig. / |
PS, s. 268 | t jeg slet ikke kunde opdage, | · uagtet jeg dog, naar det kommer an paa at være |
Brev 57 | eg heller ikke har deeltaget | · uagtet jeg egentlig har været Part i Sagen, |
EE1, s. 313 | rive fra Top til Taa, og det | · uagtet jeg egentlig ikke saae paa hende, men i |
Not8:13 | endte tilbage til hende. Og | · uagtet jeg ell. troer, at jeg er temmelig stærk |
EE1, s. 337 | get Smukt i hans Barnlighed. | · Uagtet jeg ellers bilder mig ind at være temmelig |
G, s. 12 | det Gjenkjærlighed.« | · Uagtet jeg ellers har en Tilbøielighed til |
SLV, note | n kun er endeligt helbredet. / | · Uagtet jeg ellers ikke ønsker Recensenters |
AA:12 | e Historier selv at troe dem. | · Uagtet jeg endnu langt fra ikke saaledes inderlig |
NB30:49 | at sætte det Faktum ind: | · uagtet jeg er Munk har jeg giftet mig – |
NB25:22 | l have med mig at gjøre, | · uagtet jeg er saa svag, og ikke tør vove saa |
NB23:49 | nde jeg gjerne ballotere – | · uagtet jeg forresten hverken dandser eller balloterer. |
NB27:21 | Pletten og møde mig; og | · uagtet jeg gaaer tidligere ud i Sommer end ellers |
SLV, s. 287 | bliver hun strax bevæget, | · uagtet jeg gjør den saa godmodigt og saa spøgende, |
EE2, s. 314 | langt fjernede fra hinanden, | · uagtet jeg haaber at see Dig ligesaa ofte hos |
Brev 80 | Navn jeg ikke vil nævne, | · uagtet jeg haaber, at Dine Breve vil indeholde |
FP, s. 25 | er: jeg kan ikke forstaae Dig, | · uagtet jeg har den bedste Villie, – saa |
SLV, s. 347 | eg fri og lykkelig som Aand. | · Uagtet jeg har den mest begeistrede Forestilling |
AA:26.a | g paa din Arm; men det beed ikke | · uagtet jeg har et Sværd, der aldrig standser |
SLV, s. 274 | g Tanke-Contextens Samtykke, | · uagtet jeg har og i al Stilhed forsøger enhver |
Brev 178 | dt en otte Dage for sildig, thi | · uagtet jeg har siddet oppe hele den næstforegaaende |
FB, s. 145 | e nu Pligt eller hvad det er, | · uagtet jeg hellere end gjerne vilde det. Om et |
CC:13 | or vel. Jeg vil blot sige, at | · uagtet jeg her seer 100 falde daglig, jeg desuagtet |
EE2, s. 155 | itideligt og ærværdigt, | · uagtet jeg i at vælge kun fulgte en Andens |
EE2, s. 151 | ig og uegentlig Forstand; thi | · uagtet jeg i de 14 Dage, jeg har anvendt Aftentimerne |
Brev 254 | tragter som den Ældste, | · uagtet jeg i det Foregaaende optræder som Barn, |
BA, s. 427 | jeg skrive et heelt Værk, | · uagtet jeg ikke efter Skik og Vedtægt mellem |
EE1, s. 337 | r saa ypperlig en Leilighed. | · Uagtet jeg ikke kan lade være, i mit stille |
Not6:22 | elsen var temmelig kold, og | · uagtet jeg ikke kjendte hans Familie, havde jeg |
SLV, s. 411 | ar jeg meget godt forstaaet, | · uagtet jeg ikke selv er religieus, men heller |
EE1, s. 48 | e istand til at følge mig, | · uagtet jeg ingen Bevægelse gjør, vil jeg |
EE1, s. 57 | have den første Plads. Og | · uagtet jeg ingenlunde agter at skamme mig ved |
PS, s. 273 | elv i denne Henseende; og det | · uagtet jeg ingenlunde betvivler, at Du ganske |
EE2, s. 175 | nde det, han søger, og det | · uagtet jeg ingenlunde er i Besiddelse af Dine |
Brev 204 | en med en mageløs Hurtighed, | · uagtet jeg intet bestiller, nu i lang Tid ikke |
NB23:209 | forvandlet til Opposition, | · uagtet jeg just er det Bestaaendes Forsvarer, |
NB13:36 | e Pennen til at skrive det, | · uagtet jeg kun altfor godt veed og husker hvad |
SLV, s. 204 | e Vedkommende, at jeg taler, | · uagtet jeg kun fremsiger en Formular, der er saa |
NB20:85 | rnemhed, som kostede meget, | · uagtet jeg kun lidet havde Raad dertil. Dog forstod |
AA:4 | adant Sted viste sig nu ogsaa. | · Uagtet jeg længe søgte efter en Indkjørsel, |
KG, s. 255 | dette Menneske«, ak, | · uagtet jeg maaskee endog indbildte mig, at han |
Brev 85 | skrevet saa meget, ( og det | · uagtet jeg maatte anvende saa megen Tid i Begyndelsen |
Brev 133 | de jeg dog kun 1 Ønske, | · uagtet jeg med Glæde vilde ønske det 7 Gange, |
NB10:185 | itet som een Tanke – | · uagtet jeg meget godt seer at den er det. Men |
NB27:18 | mpete om en bedre Eftertid, | · uagtet jeg meget godt veed, at der vil komme en |
NB31:124 | eg mig som et Barn, og det | · uagtet jeg meget godt veed, hvilken Intellectualitet |
EE1, s. 349 | er Tidsfordriv og evig Moro. | · Uagtet jeg nemlig lægger an paa, at hun ligesom |
Brev 167 | / Hr. / Magister Kierkegaard! / | · Uagtet jeg neppe tør vente hos Dem, høistærede! |
EE1, s. 66 | egtet mig denne Tjeneste. Og | · uagtet jeg nu fuldkommen veed, at det nytter til |
EE1, s. 321 | ønne Kaabe har gjort det. | · Uagtet jeg nu i saa lang Tid havde været forberedt, |
LP, s. 44 | vanskelig at eftergjøre. Og | · uagtet jeg nu, idet jeg overskuer den sig frembydende |
Brev 81 | fterretning om hende, og det | · uagtet jeg paa det instændigste havde forlangt |
Brev 260 | rgjæves til en Spadseretour, | · uagtet jeg rigtignok har sagt, at jeg, med Undtagelse |
Papir 366:4 | ed det af egen Erfaring, | · uagtet jeg saa længe har beskæftiget mig |
SLV, s. 342 | det er jeg ikke sikker paa, | · uagtet jeg saae noget opmærksommere paa hende |
NB31:140 | imod i dybeste Grund. Nei, | · uagtet jeg sammenlignet med Msk. i Almindelighed, |
NB2:17 | raget imellem Dem og mig. Og | · uagtet jeg selv har forudsagt ham det, kan jeg |
Brev 49 | rer heller ikke til Noget, | · uagtet jeg som sagt ved det Klokkeslet vender |
Brev 253 | ldet med denne Drøm – | · uagtet jeg troer, at den er en af de Drømme, |
AE, s. 149 | f at passe lidt paa mig selv, | · uagtet jeg unægteligen meget hellere vilde |
NB19:31 | , som ligger færdig. / / | · Uagtet jeg veed, at der med en næsten overdreven |
SLV, s. 236 | Ligesindet, er mig umuligt, | · uagtet jeg vel forstaaer, at man saa vilde finde |
EE1, s. 318 | en eneste Oplysning, og det | · uagtet jeg visselig Intet har ladet uforsøgt, |
F, s. 524 | nner, det var umandigt; men | · uagtet jeg, som jeg allerede tidligere havde opgivet |
SLV, s. 355 | lle indestaae ene for Begge, | · uagtet jo Dokumentet skulde være gjensidigt. |
LF, s. 33 | hvad der dog var ham forundt, | · uagtet kun den korteste Tilværelse var ham |
Not13:23.b | rden, at Gud lader det regne, | · uagtet lavtliggende Stæder ikke er tjent dermed. |
EE1, s. 20 | fatter til begge Dele, og det | · uagtet Læseren let kunde fristes til det Ordspil, |
AE, s. 70 | r der Fred og Tryghed, og det | · uagtet maaskee Bogtrykkerdrengen og Verdenshistorien, |
PS, note | saa har den slet intet Værd, | · uagtet man betaler den lige saa dyrt. Mon da ikke |
KG, s. 238 | ner, at Solen bevæger sig, | · uagtet man dog veed, at det er Jorden. / |
JC, s. 29 | Cartesius begynder med Tvivl, | · uagtet man dog vil betegne dette som noget Forbigangent, |
IC, s. 191 | at blive Yngling igjen: | · uagtet man er blevet klog, klog af Erfaring, klog |
NB:100 | ldning, at man har det Høieste | · uagtet man er fritagen for Byrderne. En saadan |
NB10:133 | desløst paaklædt, | · uagtet man er skjødesløst paaklædt jo |
KG, s. 373 | , at man selv har Tilgivelse, | · uagtet man er treven til at tilgive Andre. Nei, |
SLV, s. 21 | sig med al Illusionens Magt, | · uagtet man er Vidende. At trylle det Forbigangne |
SLV, s. 438 | at vove noget Desperat. Men | · uagtet man handler uden Overlæg, er der dog |
NB23:74 | else, vil holde med En; thi | · uagtet man har en Sag, vil man dog spare sig selv |
PH, s. 56 | men indignere og oprøre; og | · uagtet man har uendelig meget bedre Tid end det |
SLV, s. 19 | ve til hvad det skal være, | · uagtet man har været utrolig mange Ting. Derpaa |
NB5:107 | n og finder, stundom finder man, | · uagtet man ikke havde søgt. Den der fandt en |
NB31:58 | ke for Meneed at aflægge den, | · uagtet man ikke holder den. En saadan Eed betragtes |
NB10:111 | aa Prent maa det være sandt, | · uagtet man ikke kan see det. Og nu bliver dette |
AE, s. 521 | ge er: at man kan blive evig, | · uagtet man ikke var det. / I A er det at existere, |
EE2, s. 102 | for den hele Menighed, og det | · uagtet man in casu vil indskrænke sig til at |
F, s. 469 | , ligesom at svinge med Hatten, | · uagtet man Ingen hilser. At skrive et Forord er |
SLV, s. 103 | t have fattet en Beslutning, | · uagtet man jo har fattet en Beslutning, men en |
BA, note | af det Ikke-Værende, og det | · uagtet man mener sig at være christelig. Den |
NB4:122 | et man havde til Hensigt – | · uagtet man notorisk Intet vilde, ingen Hensigt |
NB11:196 | le Idealet af en Christen, | · uagtet man selv er langt tilbage. Eet er nemlig |
G, s. 49 | og raskere end paa en Jernbane, | · uagtet man selv sidder stille. Derom skal Alt |
JC, s. 22 | være Noget, man ikke kunde, | · uagtet man vilde det, var ham utaaleligt. Men |
SLV, s. 260 | hvad han siger, er Galskab, | · uagtet mangen Gang Ingen er listigere til at skjule, |
SLV, s. 260 | end en Sindssvag er det, og | · uagtet mangt et Ord af en Afsindig indeholder |
BB:49 | nde Intuition kan indtræde | · uagtet Menneskets indskrænkede Standpunct. |
EE1, s. 412 | re det umuligt for hende, | · uagtet min Læbe af al Magt tilskyndede hende. |
PS, s. 217 | ldt om i Gaden – – | · uagtet min Piece vel mindst af alle synes at minde |
EE2, note | gt, let at sætte sig ind i. | · Uagtet nu alt dette skeer til Punkt og Prikke, |
EE2, s. 157 | ep efter en Jøde.« | · Uagtet nu enhver Yttring fra Dig af den Art paa |
BI, s. 212 | 2 B. Pag. 94 ff. P. 103 ff.). | · Uagtet nu Hegel indlader sig paa at opstille Analogier |
BA, s. 407 | t tænke over Sligt, og det | · uagtet nu mere end nogensinde det nærværende |
EE1, s. 294 | lader sig forbløffe. Men | · uagtet nu min Reflexion vistnok er meget stærkt |
EE2, s. 200 | re en retskaffen Ægtemand, | · uagtet ogsaa jeg har fortvivlet. / Naar jeg da |
4T43, s. 133 | rk Føde for den Ældre, | · uagtet Ordet bliver det samme; det ahnede ham |
EE1, s. 311 | ne til Stevnemøder, hvor, | · uagtet Pigen var yndig og Manden skjøn, Total-Indtrykket |
Brev 304.1 | den min offentlige Dom: | · uagtet Prof. N. i Ideen seet ( men det forstaaer |
NB18:41 | idnedsbyrd for Sandhed. / / | · Uagtet Præsterne have gjort Alt for at gjøre |
AE, note | lideligt, men nu kommer Knuden: | · uagtet Referatet er rigtigt, vil Enhver, der blot |
EE2, s. 36 | gget paa det Timelige, og at, | · uagtet Ridderen holdt sig inderlig overbeviist |
BOA, s. 201 | n maa afskediges. Det, at han | · uagtet saadanne Concessioner, dog bilder sig ind |
4T44, s. 289 | n kun for ham og ved ham. Og | · uagtet saaledes Sporet bestandig fører hen |
BI, s. 186 | f Alt at give Afkald paa Alt, | · uagtet saavel Besiddelsen som Afkaldet er illusorisk, |
Papir 254.5 | æmperne til Veirmøller, | · uagtet Sancho Pansa paa det høitideligste forsikkrer, |
NB11:111 | res eget Bedste maa antage den, | · uagtet Sandheden sandeligen ikke trænger til |
Papir 436 | Men denne kan godt naaes, | · uagtet Sandsebedraget bestaaer; ja den høieste |
AE, s. 441 | Gange før i Livet, og det | · uagtet Scenen foregaaer i Aar 1844, i et christeligt |
EE1, s. 113 | g hente Don Juan, og at han, | · uagtet Sganarel ogsaa har været Vidne til dette |
EE1, s. 202 | som han selv, og vilde dette | · uagtet slet ingen Betydning have for ham, vilde |
SLV, s. 175 | d en lille By af samme Navn. | · Uagtet Slottet forlængst er ødelagt, har |
BI, s. 234 | lod sig nemlig tænke, at, | · uagtet Socrates begik en Forbrydelse mod Staten |
BI, s. 185 | fuldkommenhed ved Skyerne, ja | · uagtet Socrates selv bemærker, at de antage |
AE, s. 100 | amle Been og sit tunge Hoved. | · Uagtet Springet, som oftere bemærket, er Afgjørelsen, |
JJ:208 | ndifferent. Saaledes Plato og det | · uagtet Stats-Ideen var hans Philosophies Culmination, |
KG, s. 324 | ? Nei, det vilde Du ikke. Thi | · uagtet Stenen vilde frembringe Bevægelser og |
JC, s. 29 | hvis dette antages, dunkelt? / | · Uagtet Sætningens Tvetydighed, saaledes som |
AE, s. 479 | s, desto mere gaaer han frem, | · uagtet Udtrykket, om man saa vil, gaaer tilbage. |
NB14:59 | vilde dog nok helst være fri, | · uagtet Verden kalder sig Χstheden. Saa er |
NB8:106 | vistnok svare: nei, ingenlunde, | · uagtet vi ikke have læst et Ord deri, saa tvivle |
NB27:40 | i kalde Guds Ord – og | · uagtet vi kalde det Guds Ord omgaaes vi det saa |
KG, s. 307 | kalde Affældighed, og det | · uagtet vi maae sige om denne samme Kjerlighed, |
KG, s. 168 | tændige Indbegreb, og dog, | · uagtet vi Mennesker alle ere ufuldkomne, seer |
CT, s. 213 | at tænke som saa » | · uagtet vi negte Sjelens Udødelighed, saa maa |
EE2, s. 314 | n godt elske Dig paa Afstand, | · uagtet vi ofte sees. Dit Væsen er for indesluttet |
Papir 223:1 | ten 2det Bind, Indledningen. / | · Uagtet vi selv saa lidet stræbe hen til at |
Not6:22 | at være meget seiglivet; thi | · uagtet Vingen var skudt ned ( idetmindste var |
Not1:8 | Forening, sin Ufuldkommenhed | · uagtet, at ansee som den ene sande K. og Veien |
NB21:139 | tid ere heftigst – og det | · uagtet, de Stridende ligge hinanden saa nær, |
IC, s. 23 | det – skal jeg nu sige | · uagtet, eller skal jeg sige fordi, han ikke var |
BI, s. 283 | t, finder man den omtalt, men | · uagtet, hvis man vilde lade det Alt aftrykke, man |
EE:145 | kan rummes i eet Hoved. / ... Og | · uagtet, idet man vender sig om for at opfatte det |
Brev 151 | nægtet os sin Bistand, | · uagtet, medens jeg skriver dette, Timen endnu ikke |
NB16:65 | det er vist, Christian VIII var | · ualmdl. dannet; men i Forhold til det Pecuniaire |
Brev 81 | holdt paa mit Værelse med | · ualmdl. Energie og det saa meget mere som jeg den |
NB3:24 | Nu ja, det er virkeligen en | · ualmdl. flink Candidat; skjøndt han ikke er |
Papir 556 | betydelige Evner og Gaver, | · ualmdl. flittig, sjelden uegennyttig. Og dog maa |
Papir 375 | r saa nødig vil tro det | · Ualmdl. Han siger at det beroer paa hvorledes denne |
Papir 263:1 | lig Natten havde været saa | · ualmdl. kjedelig) havde forberedt Gemyttet ( vakt |
Not9:1 | e sig med Gud, at det paa en | · ualmdl. Maade er Tilfælde med Χsto, kan |
Papir 373:3 | r er intet mindre end et | · ualmdl. Msk. / Den Gestus af ham med at synke i |
Brev 83 | Aften i en Loge har siddet Scenen | · ualmdl. nær. Dette Svar er Du vel ikke tilfreds |
Papir 571 | a For-Sommeren. Det var en | · ualmdl. oprømt Samtale, længe; mod Sædvane |
Papir 460 | nok være en sjelden, en | · ualmdl. Pige, siden Forelskelsen kan virke saa |
JJ:354 | ilde jeg gaae ud til Faders Grav, | · ualmdl. trængte jeg dertil, ualmdl. var jeg |
JJ:354 | v, ualmdl. trængte jeg dertil, | · ualmdl. var jeg sjunken ind i mig selv, – |
Papir 375 | r altid Mod til at troe paa det | · Ualmdl., og derfor er der vel altid en Deel, som |
Brev 256 | , Ansøgerens Værdighed er | · ualmindelig – det vil sige, jeg kjender idetmindste |
NB15:127 | i hvilken der tales om en | · ualmindelig ( lidt dannet o: s: v:) Pige, en Figur |
PH, s. 55 | af et Værk finder » | · ualmindelig Aandrighed, Lærdom og stilistisk Færdighed«, |
Brev 176 | in Skrift. / Det er paa en | · ualmindelig Art Papir jeg skriver dette Brev; imidlertid |
EE2, s. 115 | temet. Det var en yngre Mand, | · ualmindelig begavet, et fortrinligt Hoved, en digterisk |
EE1, s. 13 | slykkedes, Marchandiseren var | · ualmindelig bestemt. Jeg gik atter en Tidlang hver |
BOA, s. 126 | Grund der af endog bliver en | · ualmindelig blandt de Ordinaire. Usalige Forvirring, |
EE2, s. 115 | ung, ikke uden Aand, men med | · ualmindelig Charakteer. Dette fristede ham. Det var |
SLV, s. 255 | er hun senere bleven en saa | · ualmindelig Dialektiker, saa kan hun sagtens, og er |
SLV, s. 255 | g selv, vilde der fordres en | · ualmindelig Dialektiker. En Qvinde har sjeldent megen |
EE2, s. 24 | som jeg veed Du har endog en | · ualmindelig dyb Agtelse for, og Enhver, som har Magt |
NB32:74 | t være Religieusitet, ja | · ualmindelig dyb Religieusitet, thi Menighedens Religieusitet |
SD, s. 178 | nd, Mand, Fader, endogsaa en | · ualmindelig dygtig Embedsmand, en respektabel Fader, |
BOA, s. 252 | er han vel endog at blive en | · ualmindelig dygtig Præst. Dette er aldeles ikke |
NB19:80 | denne skal betyde, at han er en | · ualmindelig dygtig Præst; men at han bærer en |
NB29:82 | ang i Virkeligheden viste sig en | · ualmindelig Erscheinung, det vil hjælpe Folk til |
NB10:16 | sentlig digterisk ( om end | · ualmindelig ethisk for en Digter m: H: t: at udtrykke, |
NB3:28 | re end almdl. begavet, eller | · ualmindelig flittig: nu vel, jeg beder kun Gud, at |
Not6:8 | ttede en for gamle Folk ikke | · ualmindelig Forkjærlighed for ham, der snart blev |
FB, note | en han havde tillige en høist | · ualmindelig Gave til at forklare, hvad han selv har |
EE1, s. 396 | tage mig af ham. Jeg har en | · ualmindelig Gave til at indtage Tørvebønder. |
TNS, s. 147 | øde Biskop havde en ganske | · ualmindelig Gave til at skjule det Bestaaendes svage |
EE2, s. 234 | e sig for Nogen. Han havde en | · ualmindelig Gave til at skjule sine Sjælstilstande, |
TNS, s. 147 | Den afdøde Biskop havde en | · ualmindelig Gave til klogt at give efter, fire, lempe |
SLV, s. 366 | lighed. / Jeg gik til hende. | · Ualmindelig glad traadte jeg hende imøde, erklærede, |
SLV, s. 14 | ones Minde ved en eller anden | · ualmindelig god Gjerning, De, i hvis lykkelige Lod |
Brev 177 | har en betydelig, en næsten | · ualmindelig Grad af Sandhed: da en Fødselsdag er |
NB21:22 | tanden i Danmark, der endog i en | · ualmindelig Grad er tilbøieligt til Medlidenhed, |
EE2, s. 174 | disse endog maae være i en | · ualmindelig Grad intensivt udviklede; men dog ere de |
4T44, s. 319 | en Gaade, syntes at aabne en | · ualmindelig gunstig Leilighed for Enhver til at blive |
Brev 6 | e Forhold til Mennesker besidder en | · ualmindelig høi Grad af Indolents; som en Følge |
G, s. 19 | til at indrømme en saakaldt | · ualmindelig Individualitet; hun er den seirende, hun |
NB12:12 | sikkre ham, at jeg med en ganske | · ualmindelig Interesse har læst den lille Bog, i |
EE2, s. 317 | Figur, munter, livsglad, og | · ualmindelig jovial. Uagtet hans Sjæl i dens Dyb |
AE, s. 360 | rdenshistorien, altsaa vel en | · ualmindelig Justitsraad – dog nei, jeg glemmer |
EE2, s. 127 | jeg gjerne indrømme Dig en | · ualmindelig kategorisk Fuldstændighed. Du tænker |
BN, s. 119 | jeg paastaaer, at jeg veed med | · ualmindelig Klarhed og Bestemthed, hvad Christendom |
PS | ighed, og Vanskeligheden er bleven | · ualmindelig let.« – » Dette følger |
EE1, s. 396 | igtigt talt; uden at have en | · ualmindelig levende Indbildningskraft kunde man vel |
EE1, s. 380 | rykkede hun min Haand med en | · ualmindelig Lidenskab. Hun har formodentlig ret følt |
NB30:104 | der mod mig paa en ganske | · ualmindelig Maade er brugt en Pige som Mellembestemmelse |
NB19:32 | 2) Saa veed jeg derimod efter en | · ualmindelig Maalestok Beskeed om, hvad Χstd. er, |
Brev 21 | ere Forskjel, at jeg efter en | · ualmindelig Maalestok har bragt Offere, han efter en |
Brev 21 | ar bragt Offere, han efter en | · ualmindelig Maalestok havt Profit. Og ogsaa dette burde |
EE2, s. 308 | at Dit Liv er anlagt efter en | · ualmindelig Maalestok. Du synes ingenlunde at finde |
EE2, s. 287 | m Du f. Ex., eller en ligesaa | · ualmindelig Mand som hun var Pige, saa var Alt i sin |
Brev 254 | ar jeg dog lært maaskee | · ualmindelig mange Mennesker at kjende, og faaet Leilighed |
G, s. 54 | ndelige Casus-Former. Han havde | · ualmindelig megen Aand, især Phantasi. Saasnart |
EE1, s. 101 | gtemand, der behøver en | · ualmindelig Pige for at blive lykkelig; det, hvorved |
EE1, s. 102 | Passiar om, at Elvire er en | · ualmindelig Pige o. s. v. Dette er Alt skudt forbi. |
EE2, s. 286 | lge, det maatte være en | · ualmindelig Pige, der netop ved sin Ualmindelighed |
NB15:127 | er just qvindelig stor, en | · ualmindelig Pige, i en ganske anden Forstand end den |
EE1, s. 101 | lære os, at Zerline er en | · ualmindelig Pige. Enhver, der mener dette, viser, at |
EE2, s. 287 | der kun een Mening, det er en | · ualmindelig Pige. Jeg selv, Ægtemanden, siger med |
Brev 141 | Jeg sad midt paa Sædet, | · ualmindelig rank, Hovedet ikke bøiet ned, men glad |
EE1, s. 396 | være ualmindelig smuk og | · ualmindelig smagfuld paaklædt. Den Degn maa have |
EE1, s. 396 | af en Degnedatter at være | · ualmindelig smuk og ualmindelig smagfuld paaklædt. |
G, s. 21 | e i Snorene, og min Sjæl var | · ualmindelig spændt paa Udfaldet. Han udeblev, jeg |
Brev 54 | . Den er, om man saa vil, en | · ualmindelig stor Interjektion, et Udraab, der selv |
EE1, s. 362 | gjorde trods mit Pantser et | · ualmindelig stærkt Indtryk paa mig. Hvor var hun |
EE1, s. 288 | jeg pludselig, at han svedte | · ualmindelig stærkt, naar han talte. Denne Sved tildrog |
SLV, s. 375 | da, at han som Sværmer er | · ualmindelig sværmersk, da den hele Capital med Renter |
BOA, s. 252 | at han som Hegelianer var en | · ualmindelig udviklet og dannet Christen, vel skikket |
G, s. 46 | tod op en Morgen og befandt mig | · ualmindelig vel; dette Velbefindende tiltog mod al |
EE1, s. 237 | . Han var i Besiddelse af en | · ualmindelig Veltalenhed til at fange Sjæle og fangede |
EE2, s. 144 | il en ligesaa interessant som | · ualmindelig Ven. Jeg derimod vil ingenlunde nøies |
IC, s. 59 | ører er der egentlig noget | · ualmindelig Ærligt ved ham, hvorfor han da heller |
BOA, s. 151 | aa den Maade at ville være | · ualmindelig, det er ved Charakteerløshed og Ustadighed |
EE1, s. 161 | s er ogsaa hendes Medgift en | · ualmindelig, hendes Smerte. Tilhøre en Mand kan hun |
Papir 141 | n saadan Forsvinden er ikke | · ualmindelig, hvad enten jeg vil tænke paa en Elias, |
NB22:63 | den for en ung Pige vistnok | · ualmindelige Dannelse, som man med Udgiveren ikke noksom |
NB12:99.a | lv objektiv. Det Særlige og | · Ualmindelige er den næsten idylliske Objektivitet, |
EE2, s. 287 | thi som Undtagelse, som det | · Ualmindelige er han i Conflict, og da netop det, der |
NB29:82 | det er saa længe siden det | · Ualmindelige er seet, at Romanen selv begynder at lide |
NB23:186 | t Latterligt i, at jeg har haft | · ualmindelige Evner? Eller i, at jeg har været mere |
EE2, s. 309 | Men Guderne sælge ikke det | · Ualmindelige for Spotpriis. Havde de, der trak sig tilbage |
EE1, s. 243 | s Dannelse. Han tiltroer sig | · ualmindelige Gaver til at mystificere; men denne Tro |
SLV, s. 394 | paa eengang det Gode og det | · Ualmindelige hos ham, men ogsaa det Dæmoniske, at |
NB17:76 | f jo ogsaa har været det | · Ualmindelige hos mig. / cfr p. 127. / |
EE1, s. 17 | aftfuld, genial Pige faae den | · ualmindelige Idee at ville hævne Kjønnet paa mig. |
LA, s. 71 | a ham og lee ad ham. Og denne | · ualmindelige Kløgtighed vilde i gjensidig Anerkjendelse |
SLV, s. 416 | ndividualitet, som det giver | · ualmindelige Kræfter i Forhold til Virkeligheden; |
NB14:128 | den: Dr. K. er en Mand med | · ualmindelige Kundskaber og Læsning, et godt Hoved; |
EE2, s. 309 | deligt Menneske er. Det sande | · ualmindelige Menneske er det sande almindelige Menneske. |
EE2, s. 309 | dt sig selv at være blevne | · ualmindelige Mennesker, uden i den Forstand, at de vare |
EE2, s. 312 | være lystne efter at blive | · ualmindelige Mennesker; thi at være det har noget |
EE2, s. 309 | vælge Klostret valgte det | · Ualmindelige og selv blev et ualmindeligt Menneske; |
SLV, s. 281 | vedes for at construere det | · Ualmindelige paa denne Grundvold. Den sidste Mulighed |
AE, s. 154 | en see, trods denne næsten | · ualmindelige Viden eller Videns Færdighed kan jeg |
NB29:82 | denen saa megen Tro paa det | · Ualmindelige, at de endog blot kunne troe paa det – |
EE1, s. 298 | Stolthed, der attraaede det | · Ualmindelige, da angrer hun, men hun finder ikke Hvile; |
SLV, s. 420 | enfor det Æsthetiske. Det | · Ualmindelige, der constituerer en æsthetisk Heltinde, |
NB:34 | ldledes til at jage efter det | · Ualmindelige, det Extraordinaire. Som Den, der selv blev |
EE1, s. 101 | e Andre, men det er ikke det | · Ualmindelige, Don Juan attraaer, men det Almindelige, |
EE1, s. 354 | t, hvad enten man bruger det | · Ualmindelige, eller det Almindelige som Middel. Jeg erindrer |
EE2, s. 282 | vise Mod ved at gjøre det | · Ualmindelige, en Anden ved at gjøre det Almindelige. |
EE2, s. 287 | elige Glæde at være det | · Ualmindelige, for at give ham den sande Glæde at være |
EE2, s. 287 | netop det, der begrunder det | · Ualmindelige, her var hans Lykke, saa maa han jo blive |
4T44, s. 329 | ter efter det Høie og det | · Ualmindelige, men efter det Ydmyge, hvorledes har da |
EE1, s. 101 | n er en Qvinde, dette er det | · Ualmindelige, som hun har tilfælleds med hundrede |
LA, s. 27 | and, og kun blive sand om den | · Ualmindelige. / Isoleret allerede ved sin eensomme Viden |
EE1, s. 349 | te, har den en Trang til det | · Ualmindelige. Min Ironi over Menneskenes Daarlighed, |
EE2, s. 283 | vis Tilbøielighed til det | · Ualmindelige; han er tillige lidt uskjønsom og vil |
EE2, s. 282 | hed til at ville gjøre det | · Ualmindelige; ja, jeg tør endnu ikke ganske indestaae |
NB14:112 | blive en religieus Existents af | · ualmindeligere Art. Men Alt beroer paa, hvor dybt han |
EE2, s. 310 | an realisere i sit Liv, desto | · ualmindeligere et Menneske er han. Jo mindre af det Almene |
BOA, s. 252 | aven voxen; i Tillid til sit | · ualmindeligere Kjendskab til den hegelske Philosophie |
AE, s. 51 | ter langtfra arrogerer sig et | · ualmindeligere lærd Kjendskab til. Hvad Grundtvigs |
AE, s. 564 | ster og væbner mig med en | · ualmindeligere Sands for det Comiske og en vis Evne til |
NB14:144 | Forhold til det Vigtigere, det | · Ualmindeligere, det Interessantere o: s: v: beskæftiger |
EE2, s. 57 | es Pynt giver Situationen det | · Ualmindeliges Præg. Endnu har Du ikke sagt et Ord, |
EE2, s. 286 | delig Pige, der netop ved sin | · Ualmindelighed gav Een en Betryggelse for Eens hele Fremtid. |
EE2, s. 288 | ske enkelte Mennesker i deres | · Ualmindelighed kunne blive lykkelige, men hvorledes ethvert |
NB:158 | vil gjøre ham til noget i | · Ualmindelighed, og hans Virksomhed ualmindeligt betydningsfuld |
BOA, s. 111 | ritiker respekteres efter sin | · Ualmindelighed; og hans Skrifter skal kun benyttes til |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet