SKS · Ordkonkordans

Brev 207	n Overtalelse og beredte mig et	· u / Hils Jette. /
SD, s. 178	. » De reent pjattede	· U- og Med-Mennesker« føle i den
Brev 67	delig. / Deres / O Bang / S.	· u. / S T / Hr. Magister S. Kierkegaard /
NB32:43	Udødeligheden / / Engang var	· U. det høie Maal for den størst mulige
KK:2	Julius Schaller Dr: d. Philos.	· u. Privatdocent an der Universitæt Halle.
BI, s. 270	ren, düsteres Moralisiren	· u. s. f. ( Pag. 58), alt Sligt stemmer ikke
BI, s. 147	umdet und beneidet ( 107)	· u. s. f. Ferner schreibt er sich Weisheit
BI, s. 251	t seinen Halt. Grundsätze	· u. s. f. gehören selbst dem Begriffe,
BI, s. 324	nogamie, ob Ehe en quatre ist	· u. s. f.. Dersom det nu lod sig tænke,
BI, note	heirathen, oder ein Haus bauen	· u. s. f.: so ist der Erfolg nur für dieses
BI, s. 209	Unrechten, Unglücklichen	· u. s. w. gehabt haben, nicht auch eine lebendige
NB23:80	der der Weg zum Wohlstand. Leben	· u. Sch. v. Binzer 4d B. p. 95). indeholder
Brev 54	rmdl. at der fortælles om	· U., at han blev sendt i Byen af hans Madmoder
Papir 365-10.a	vil sige mig det«	· U: » for Satan De maa ikke tale under
Papir 365-10.a	det skal jeg nok«	· U: » ja, og saa maa De ikke tale under
Papir 368-14.a	k. R: ja det skal jeg nok.	· U: » ja, og saa maa De ikke tale under
BB:2	mlig Viole, Harpe og Cither f:	· u: a.). De ledsagede de i Musik ukyndige Hofdigtere
Papir 368-14.a	. R. naa maa jeg ikke det,	· U: nei, De maa ikke tale under Gevæhr R:
Not3:6	ilosophie, angelerntes Gebet	· u: s: w:«. – / / III Goethes
Not11:24	Intet bliver uforsøgt,	· uaabenbaret. Denne Lov er vel ikke over Gud, men sætter
LA, s. 95	Følelsens, Begeistringens	· uaabnede Form, der ved sin indre Drift fremskynder
AE, s. 492	hed. Det Æsthetiske er den	· uaabnede Inderlighed; derfor maa det der er eller
EE2, s. 134	og altsaa igjen vælge den	· uaabnede Individualitet og Alt hvad der tilhører
EE1, s. 301	et Par Breve, som han sendte	· uaabnede tilbage. Blandt de Breve, Cordelia overlod
Brev 159	eg bede Dem at sende mig Brevet	· uaabnet tilbage men tillige at underrette hende
Not15:4.m	v til Etatsraaden, det sendtes	· uaabnet tilbage. / » Forførerens Dagbog«
Brev 159.8	ærede, og Brevet til hende	· uaabnet tilbage. / Brevet til hende lød saaledes:
Brev 159.1	Dem at sende mig Pakken	· uaabnet tilbage. / Dette Skridt, hvortil jeg følte
Brev 159.8	jeg bede Dem sende mig Brevet	· uaabnet tilbage. / Jeg har den Ære o:s:v: /
Brev 292	neste, at sende mig den tilbage	· uaabnet. Der er en vis Methode i mine Breve, og
Not11:37	n først komme, naar det	· Uaandelige er bragt til Exspiration. Den virkelige
NB33:53	re Χsten. Nei den er	· uadskillelig derfra. / Lidelsen, at den maa være,
IC	et er Forargelsens Mulighed. / Saa	· uadskillelig er Forargelsens Mulighed fra Troen, at
Not4:21	veed identisk med mit Jeg (	· uadskillelig forbunden) det er jeg vis paa, der opstaaer
Not1:7	men som tillige 3) er	· uadskillelig forenet med den guddommelige Krafts Fylde
NB26:30.a	ynde Evangeliet, da Lidelse er	· uadskillelig fra Χstd. hører med hos Tilhørerne
SLV, s. 163	saa den Svigagtighed, som er	· uadskillelig fra al Tungsind. Hvilken Ulykke end den
Not1:6	T: for at fremstille Synden	· uadskillelig fra den msklige Natur, findes ingen nærmere
KG, s. 351	ruden den Velsignelse, som er	· uadskillelig fra denne Kjerlighedens Gjerning, tillige
NB9:72	olute, og denne Grusomhed er	· uadskillelig fra det Absolute. Eller er der vel mindste
IC, s. 118	Mulighed, hvilken som sagt er	· uadskillelig fra det at være Christen, som ogsaa
NB26:86	hi Hyklerie er da næsten	· uadskillelig fra det at være Msk) sige: det er meget
NB30:16	ske Gavtyveagtighed, der er	· uadskillelig fra det at være Msk, og som derfor narrer
NB14:136	nd men en vis Raahed er	· uadskillelig fra det at være Slagter, det hører
KG, s. 200	n, hvis Mulighed nu engang er	· uadskillelig fra det Christelige. Kun er Forvirringen
NB20:73	og dog er Forargelsens Mulighed	· uadskillelig fra enhver Bestemmelse af det Χstlige,
HCD, s. 180	gheden, den Strenghed, som er	· uadskillelig fra Evighedens Alvor, den maa bort. Christus
NB27:23	yge eller Fornemhed, nei er	· uadskillelig fra hans Væsen. Just idet han mere giver
F, s. 518	remstilling der paa et Haar er	· uadskillelig fra Hegels, der altsaa paa ethvert Punkt
EE2, s. 313	ker, modtag en Hilsen, der er	· uadskillelig fra min, men modtag ogsaa en særlig
NB12:198	ning. Ironie er dog engang	· uadskillelig fra mit Væsen, men her er den meest
IC, s. 128	Og naar nu Læreren, som er	· uadskillelig fra og væsentligere end Læren, er
NB14:136	vis Grad af Uredelighed er	· uadskillelig fra selv den redeligste Journalist. /
AE, s. 90	eligheden ved at gjøre ham	· uadskillelig fra sin Fremstilling. Det forstaaer sig,
NB26:7	se og Forfølgelse, som er	· uadskillelig herfra og som er den christelige: kan han
DD:149	ølte man sig i Kirken saa	· uadskillelig knyttet til dens Fortid, at man næsten
KK:11	en Msklivet er underkastet og	· uadskillelig knyttet til, den hedenske Bevidsthed og
EE1, s. 219	rson, og denne Person, denne	· uadskillelig paatrængende Ven, det er Misforstaaelsen.
NB15:72	det at være Msk. i al Evighed	· uadskillelig Ufuldkommenhed. Det er at skille os af
4T44, s. 312	es for den fra hans Tungsind	· uadskillelige Daarskab, at han meente, at denne Betragtning
TSA, s. 75	rihed og Selvbestemmelse ere	· uadskillelige fra at offres, og Ansvar uadskilleligt
NB10:98	rre, en af de Løgne, som ere	· uadskillelige fra det Martyrium jeg lider, Reflexions-Martyriet:
Not1:2	eligieuse Mysterier, der ere	· uadskillelige fra en aabenbaret Religion i Almindelighed
BA, note	vs Fremstilling af Klister i de	· Uadskillelige saa dybsindig, fordi han ret havde fattet
2T43, s. 26	g og det Tilkommende, det er	· uadskillelige Tanker. Med det Tilkommende beskæftiger
KG, s. 103	erdslighed og Travlhed ere da	· uadskillelige Tanker. Thi hvad er det, at være travl?
EE2, s. 139	fra det ægteskabelige Liv	· uadskillelige Vane bliver ikke blot tilintetgjort, men
JJ:104	jfr. hans Klister i de	· Uadskillelige). / I Petrarchs Digt: Amors Triumph findes
SLV, s. 379	mt at Poesi og Lidenskab ere	· uadskillelige, og comisk ved at have tilfredsstillet Tiden
KKS, s. 98	te sammen; og dog ere de just	· uadskillelige, og det Dialektiske Opfinder af denne Sammensætning.
4T43, s. 168	Betingelsen og det Betingede	· uadskillelige, og Ordet selv antyder Dobbeltheden og Eenheden.
LP, s. 9	nde, dog i strengeste Forstand	· uadskillelige, om end vore fælleds Bekjendtere kun
Papir 24:6	de Gamle allerede længe i den	· uadskillelige, som usammenblandelige Aktion og Reaktion
NB25:89	beet, disse to Prædikater ere	· uadskillelige, thi det Overordl. forholder sig omvendt.
BI	Tid og Inderlighed tilsyneladende	· Uadskillelige. / Dette Mythiske kan man nu først see
OTA, s. 398	ngselen, thi de ere evigt	· uadskillelige; og derfor er det evig vist, at denne Vei
BI, s. 281	lingen. Disse to Momenter ere	· uadskillelige; thi hvis Begrebet ikke var i Phænomenet,
EE1, s. 427	e Ring slutter sig om os, jo	· uadskilleligere den knytter os sammen, desto større
IC	følger et Menneskes Skygge ham	· uadskilleligere end Forargelsens Mulighed Gud-Mennesket,
EE1, s. 386	en Bedendes Sjæl ved Gud;	· uadskilleligere end Planten ved sin Rod. – Dit Hoved
PS, s. 262	iin Lærer, hvem han fulgte	· uadskilleligere, end den lille Fisk som følger Haien,
Not1:8	obs Lære om den indbyrdes	· Uadskillelighed af Tro og Gjerninger, og at den høie
NB16:6	gelsens Mulighed i Forhold til og	· Uadskillelighed fra hver een eneste Bestemmelse af det
KKS, s. 97	Nydelsen væsenligen borte.	· Uadskilleligheden kan man ogsaa kjende derpaa, at der ganske
OTA, s. 394	em Trængselen og Veien er	· Uadskillelighedens. Et nøiere Forhold kan aldrig gives.
4T43, s. 160	atter at forene, hvad der er	· uadskilleligt forenet. / » At erhverve sin Sjel.«
AE	Naar to Tanker staae i et	· uadskilleligt Forhold til hinanden, saa, hvis man kan
EE2, s. 262	modige og Tungsindige, som er	· uadskilleligt fra al Naturens og Kunstens Skjønhed,
KG, s. 336	– Dette er, hvad der er	· uadskilleligt fra al sand Kjerlighed: hellig Undseelse.
BA, s. 353	sat, og det Ene skal være	· uadskilleligt fra det Andet. Dette er af yderste Vigtighed
NB5:56	Samme, at Ringhed, Foragtethed er	· uadskilleligt fra det at være Χsten. Christus
NB30:17	stillet saaledes, at Miraklet er	· uadskilleligt fra det at være Christen ( Mc: 16, 17)
DS, s. 218	det at lide er i denne Verden	· uadskilleligt fra det at være Christen i denne Verden.
NB29:99	. / Hyklerie / / er dog som	· uadskilleligt fra det at være Msk, ligesom Sliim fra
NB31:124	cholske, Ulykkelige som er	· uadskilleligt fra det Geniale. Det Geniale er en uproportioneret
KK:11	et Dogmatiske i Χstd. er	· uadskilleligt fra det Historiske, hvis Middelpunkt er
NB32:135	de ( det at lide er nemlig	· uadskilleligt fra det Ubetingede og fra det ubetinget
TS, s. 51	ag ud og Dag ind ( hvad der er	· uadskilleligt fra en saadan Virken) lade sig ligesom
Papir 381	hvad der i mine Tanker er	· uadskilleligt fra enhver dybere Forstaaen, have Tider,
TTL, s. 427	trælsomme Arbeide, der er	· uadskilleligt fra ethvert begeistret Foretagende; naar
Papir 459	a Det, der jo skal være	· uadskilleligt fra ethvert Genie: Galskaben. Det sande
TTL, s. 394	est. En Hedning, hvis Navn er	· uadskilleligt fra Forestillingen om Seiervindinger og
TSA, s. 75	ige fra at offres, og Ansvar	· uadskilleligt fra Frihed og Selvbestemmelse) forstaaet,
IC	e Lidelsernes Hemmelighed, der var	· uadskilleligt fra hans Liv i Ukjendeligheden, saasnart
KK:11	inger et Under og Miraklet er	· uadskilleligt fra Ideen om den hist: Χ:. Miraklet
NB26:14	Natur-Bestemmelse i mig og	· uadskilleligt fra mit Væsen, er atter her bevaret.
CT, s. 304	ing, høres med, som det jo	· uadskilleligt hører med, at vi ikke i noget Øieblik
EE2, s. 157	Conjunktioner, nei de høre	· uadskilleligt sammen og bør derfor skrives i eet Ord,
EE1, s. 231	istring og Anledning høre	· uadskilleligt sammen; det er en Formation, som man ofte
EE2, s. 262	rens og Kunstens Skjønhed,	· uadskilleligt selv fra de græske Guders evige Ungdom.
3T44, s. 260	med Glædens Inderlighed,	· uadskilleligt som Alt, hvad Gud har sammenføiet, frugtbart,
AE, note	remt Udsagn og saaledes aldeles	· uadæqvat for en saadan Misforstaaelse, og beviser
AE, s. 304	e Yttringer om det Samme i en	· uadæqvat Form. Nu gjør Logiken med dens samtlige
TTL, s. 440	jeler for og Lykken tilsmiler	· uafbrudt – hvad saa? Saa har dog dette barnagtige
NB34:15	te. / Imidlertid opføres	· uafbrudt af flere og flere Millioner det religieuse
KG, s. 296	r Kjerlighed aldrig, men som	· uafbrudt af Kjerligheden tog Anledning til at synde:
NB33:35	ke. / Som Msket ikke kan udholde	· uafbrudt Arbeiden men trænger til Adspredelse:
OTA, s. 340	agelse og Selvopoffrelse til	· uafbrudt at bekymre sig om Andre, at hjælpe Andre,
NB34:22	hver især og vedblev saa	· uafbrudt at dictere i 10 Aar: jeg betvivler dog
OTA, s. 412	de tungeste Lidelser vedblev	· uafbrudt at forkynde denne Glæde, han har dog
AE, s. 445	n ikke udholde i Timeligheden	· uafbrudt at føre Evighedens Liv. Og er hans Liv
Brev 17	havde ventet. Selv nu, efter	· uafbrudt at have arbeidet saaledes i adskillige
IC	til Ingen, reent objektiv, og saa	· uafbrudt at sætte qvalitative Modsætninger
NB19:61	v dog een Salighed tilbage,	· uafbrudt at takke Dig for det ubeskrivelige Gode
Papir 371:1	nkter, Alt for om muligt	· uafbrudt at tilveiebringe det Nærværendes
NB7:48	maa have Hvile, maa lade være	· uafbrudt at tænke paa Gud ell. paa sit Guds-Forhold.
SFV, s. 54	hele Forfatter-Virksomheden	· uafbrudt behøvet Guds Bistand, for at kunne gjøre
Papir 589	ndse-Indtrykkenes Mangfoldighed	· uafbrudt beskjeftiger det. I denne Forstand have
NB32:96	e Piat om min Paaklædning som	· uafbrudt beskjeftiger og hvor tilsidst Skrædderne
BN, s. 122	e dette Billede, og altsaa saa	· uafbrudt beskæftiget med saadanne Tanker, ikke
Not11:15	ker den Svindel som enhver	· uafbrudt Bevægelse paa eet Punkt. Socrates Dialektik
Brev 271	en at dyppe Pennen –	· uafbrudt blive ved at skrive hele Bøger derom.
Not4:5	tilstrækkelig, en levende	· uafbrudt Communication med den apostoliske Kirke,
SFV, s. 53	g ned og blive ved at skrive	· uafbrudt Dag og Nat og atter een Dag og een Nat,
SFV, s. 34	ed hver Time paa Dagen, og en	· uafbrudt daglig Scala eller Finger-Øvelse i det
NB12:108	eg i adskillige Aar øvet mig	· uafbrudt deri, og dog kan jeg ogsaa tidt gribe mig
SLV, s. 246	ng, som den Ulmen, der er en	· uafbrudt dump Smerte, men ikke saa megen Lidelse.
NB28:103	denne Trykfeil har plaget	· uafbrudt fra Aar til Aar, og jeg har bestandigt
EE1, s. 77	folder sig ikke, men stormer	· uafbrudt frem ligesom i eet Aandedrag. Naar jeg
Brev 235	øndag at skulle være	· uafbrudt følsom, patriotisk-følsom og »
BOA, s. 242	ge den enkelte Seddel frem og	· uafbrudt gjentage hvad der stod paa den: saa vilde
NB27:32	er en enkel ( eenfoldig) og	· uafbrudt Glæde. Ikke al Virksomhed er i Bevægelse
LA, s. 36	edens hele Fylde: selv om man	· uafbrudt har seet paa Præsten, vil det dog være
Brev 178	eidet paa dette Blomster-Stykke	· uafbrudt har tænkt paa Dig. Desto værre er
NB10:122	dog aabenbart, at han saaledes	· uafbrudt holdt Folket i Spænding. Msklig talt
Brev 16	, tænk Dig dog, at jeg saaledes	· uafbrudt i nu paa 5te Aar kan udholde hver evige
SFV, s. 76	ngsel efter Evigheden, for	· uafbrudt ikke at bestille Andet end takke Gud.«
NB7:68	ette maatte skee saaledes, at der	· uafbrudt indtil det Sidste kun kan være Tale
Oi3, s. 193	en faaer den Enkelte i Folket	· uafbrudt Indtrykket heraf, hans hele Tankegang er
SLV, s. 233	fra hende har jeg aabnet en	· uafbrudt Krig med den Magt, man kalder Tilfældet,
NB33:33	aa Skumring og Mørke men	· uafbrudt lyst og med den høieste Grad af Klarhed.
CT, s. 218	een Gang. Enten arbeider man	· uafbrudt med al sin Sjels Anstrengelse i Frygt og
NB31:114	ektiviteten dette Jeg, som	· uafbrudt minder og vækker det Jeg, som anvender
FB, s. 201	er jeg ikke, om jeg end talte	· uafbrudt Nat og Dag. Dette er Abrahams Tilfælde.
NB23:74	n paa Alvor o: D:, saa taler man	· uafbrudt om at have en Sag, at ville arbeide for
NB16:34	a det, saaledes at fæste	· uafbrudt Opmærksomheden paa ham. / O, jeg –
KG, s. 66	rt eet eneste Ord, raaber mere	· uafbrudt paa dette eneste Ord, og Kragen ikke mere
KG, s. 66	neste Ord, og Kragen ikke mere	· uafbrudt paa sit eget Navn end Dannelsen altid paa
NB15:122	tømmeligt i Opfindelse,	· uafbrudt rive ham ud af Charakteren. At faae Fodfæste
4T43, s. 129	jenlydt fra Mennesket som en	· uafbrudt salig Gjentagelse. Da skulde Fredens Tryghed
EE1, s. 87	adan ustandset Qviddren, der	· uafbrudt sorgløs qviddrer fort i al Ørkesløshed,
SLV, s. 255	pleve Vanvidet hos en Anden,	· uafbrudt stirrende paa et evigt Ansvars tvivlsomme
CT, s. 93	hed kun een Herre. Som Fuglen	· uafbrudt synger til Skaberens Ære, saaledes er
Not3:18	de Bevægelse uden Ro, en	· uafbrudt Synken og Stigen en bestandig Contrast
KG, s. 95	«, til hvem Evigheden	· uafbrudt taler og siger: » Du« skal,
OTA, s. 261	Trøsten søges: der er	· uafbrudt Taushed, der er ingen Tilstedeværende,
Oi5, s. 231	aledes for Udbredelse, at man	· uafbrudt tidligt og sildigt forkynder Læren for
KKS, s. 94	n samme inderlige Fadhed, der	· uafbrudt til hendes Pris slog paa Trivialitetens
SLV, s. 307	r jeg til, er jeg bunden, og	· uafbrudt vil jeg i disse Tanker komme til at tænke
F, s. 475	blive min Mand saaledes, at jeg	· uafbrudt vilde beundre Dig, medens jeg selv glad
BOA, s. 226	il at handle og lide, til det	· uafbrudt virksomme Liv som Herrens Sendebud. At
SLV, s. 122	ige, ømme Bevægelse er	· uafbrudt, ak! medens jeg har travlt med mine Forretninger,
KG, s. 103	æftiger sig med det Evige,	· uafbrudt, i ethvert Øieblik, dersom dette var
Papir 369	. syder Generations-Livet,	· uafbrudt, skjøndt det Hele er en Hvirvel, høres
NB19:11	Evigheden for at takke Gud	· uafbrudt. / En yndig Pige, min Elskede – hendes
Brev 89	mit Værelse til Kl. henimod 3	· uafbrudt. Jeg kan knap see ud af Øinene. Derpaa
OTA, s. 121	vet for at kunne kjøbe den	· uafbrudte Dagens og Nattens beleilige Tid til sit
SFV, s. 56	har i een Forstand havt den	· uafbrudte Jævnhed, som om jeg ikke havde bestilt
TSA, s. 110	l at handle og lide, til det	· uafbrudte virksomme Liv som Herrens Sendebud. At
LA, s. 77	dene bestaae; med en abstrakt	· Uafbrudthed, som forhindrer Bruddet, yttrer der sig
LA, s. 77	en vis slæbende halvvaagen	· Uafbrudthed. Man tillade mig med et ganske simpelt Billede
AE, s. 322	terende at ville forholde sig	· uafficeret af Alt hvad der mødte, saa han beskæmmet,
AE, s. 363	g selv, ved at vinde skeptisk	· Uafficerethed og Ataraxie, en abstrakt Ligelighed (
LP, s. 39	tilsk) ubenyttede, utilegnede,	· uaffiltrerede, saa kunde man med Rette gjøre den Slutning
AE, s. 93	opulaire Foredrag, men som er	· uafgjort – ak, ak, ak, og saa er det jo afgjort;
Papir 541	just at lade det staae hen	· uafgjort dette: jeg bliver salig ligesom alle de
NB12:179	es Situation, hvor det endnu er	· uafgjort om den Mand er den Gode ell. ikke. Kun
PS, s. 248	begynde Beviset, accurat lige	· uafgjort om Guden er til eller ikke, saa beviser
SLV, s. 280	de et saadant ethisk Problem	· uafgjort som det om min Adfærd mod hende, naar
SLV, s. 185	at forblive saa apathisk og	· uafgjort som muligt. Jeg er jo en Morder, jeg har
SD, s. 240	Hele med Christus staae hen	· uafgjort, at dømme saaledes: jeg tillader mig
EE1, s. 360	er en Fordeel, skal jeg lade	· uafgjort, derimod anseer jeg det, at være fri
IC, s. 57	ersom det, hvad jeg dog lader	· uafgjort, er det Gode og Sande, dette Menneske vil,
Brev 209	d Glæde lader staae hen	· uafgjort, fordi det er mig kjært, men et Mellemværende,
SLV, s. 417	, fordi det er ligesom endnu	· uafgjort, hvad det er, han skal angre; og han kan
CT, s. 222	det Christelige, men lade det	· uafgjort, hvem det er han taler til? Skal han tale
AE, s. 143	t dog i sidste Instants lades	· uafgjort, hvilken Grændsen er mellem det Individuelle
SLV, s. 278	ænge vi stride, er det jo	· uafgjort, hvo der er den Stærkeste, men naar hun
SLV, s. 303	nledningen ville vi lade det	· uafgjort, hvorvidt den var, at det rygtedes om hans
EE2, s. 94	jeneste dermed, skal jeg lade	· uafgjort, men jeg troer, at Du ikke har fattet Qvindens
EE1, s. 66	nde Indledning skal jeg lade	· uafgjort, men Ulykken bliver her for mig igjen, at
CT, s. 86	l døe imorgen, det lade vi	· uafgjort, men vist er det, han lever ikke den Dag
SFV, s. 29	Lad det et Øieblik være	· uafgjort, om Christenheden er et uhyre Sandsebedrag,
NB19:80.a	re Geistlig. / ( jeg lader det	· uafgjort, om det er den geistlige eller den verdslige,
SLV, s. 156	de er udmærket, lader jeg	· uafgjort, om Formerne ere skjønne, bedømmer
AE, s. 78	rste Anstrængelse lade det	· uafgjort, om han havde hjulpet noget Menneske: hvad
BN, s. 111	e, at jeg vilde lade det staae	· uafgjort, om jeg selv er en Christen, tragter derefter,
AE, s. 103	ringet, eller ikke, lader sig	· uafgjort. / 4. Lessing har sagt: Wenn Gott in seiner
FEE, s. 50	ert har ladet denne Sag staae	· uafgjort. / Da Fortalen efter Fleres Forsikkring,
JC	des ofte Tankegangen, og Sagen blev	· uafgjort. Hvad der ikke sjeldent stødte ham, var,
FB, note	vet kan blive det, lader jeg her	· uafgjort. Kun vil jeg, fordi det altid er mig en
AE, s. 273	denne Retning, skal jeg lade	· uafgjort. Om Enhver, der tier, skal jeg være villig
EE2, s. 32	r tjent dermed, skal jeg lade	· uafgjort; for den Enkelte maa det i Sandhed være
Papir 541	at lade det Hele staae hen	· uafgjort; thi det er just at lade det staae hen uafgjort
SLV, s. 318	Afgjørelser indenfor det	· Uafgjorte. Altsaa ikke blot vi Præster. Denne Passus
OTA, s. 186	Tanker, halve Beslutninger,	· Uafgjorthed, store Øieblikke – store Øieblikke,
TTL, s. 465	vert Øieblik i sit Liv ved	· Uafgjortheden. Det jordiske Liv leves da ud, den Vise
TTL, s. 465	rt Øieblik udenfor Livet i	· Uafgjorthedens Ligevægt, der bringer den paa Afstand.
TTL, s. 465	Stemning, som holder denne i	· Uafgjorthedens Ligevægt. Døden faaer ikke Magt til
Oi10, s. 414	et Første er, ærligt,	· Uafholdenhed, det Sidste er, raffineret, tillige Afholdenhed.
Not11:27	llende. Egl. er der en 4de	· uafhængig af alle de tre, der ere som alle Potentser
Not11:33	taaer mell. de 3 Potentser	· uafhængig af alle, svævende, som reen Bevægelse,
DD:144	nings objektive Realitæt ogsaa	· uafhængig af den sig denne tilegnende Subjektivitæt
NB16:21	tændig Personlighed før og	· uafhængig af dens timelige Realisation eller Udfoldelse
Not1:6	irksomhed, som blev tænkt	· uafhængig af Guds Naade, der ved Χ. kalder Msk.
Not11:34	nnen kun i Faderen, ikke	· uafhængig af ham. Nu er han Mskets Søn, ligesom
NB19:28	meente at være saa	· uafhængig af Kjød og Blod, at jeg turde begynde
NB10:128	ære i at forkynde den ganske	· uafhængig af Msker. Men saa sjeldent som der er En,
KG, s. 73	r denne Kjerlighed ikke stolt	· uafhængig af sin Gjenstand, dens Ligelighed fremkommer
AE, s. 77	med den Uafhængighed, der,	· uafhængig af Verden, behøver Verden som Vidne
NB10:21	sig for Forhaanelse, vil fri og	· uafhængig arbeide saa anstrenget og saa ikke engang
EE2, s. 275	agtning spillede en Rolle, og	· uafhængig er han nu engang ikke. / Maaskee kan han
NB25:114	at have Formue og være	· uafhængig havde lettere ved existentielt at udtrykke
NB:41	for lige saa afsindigt som hvis en	· uafhængig Mand vilde feie Skorstene. Det er, at feie
NB17:13	etning af at være ugift,	· uafhængig o: s: v: / Saa gjorde jeg det, religieust
OTA, s. 279	or ophørte den at være	· uafhængig og at være Sindbilledet paa Uafhængighed,
OTA, s. 279	m det Lykkelige i at være	· uafhængig og det Tunge i at være afhængig.
AE, s. 448	ad. / Vor Religieuse er nu en	· uafhængig og en velhavende Mand, der selv holder
EE2, s. 85	gte noget Godt ud af. Hun var	· uafhængig og hvad mere er, saa nøisom, at hun
Not11:34	ge forudseet Sønnen som	· uafhængig Personlighed af ham. Faderens Virksomhed
Brev 7	, at Din Formue sikkrer Dig en	· uafhængig Stilling. En Anden vilde det derfor maaskee
Not11:34	tilskriver sig saaledes en fri	· uafhængig Villie, idetmindste som Mulighed. Dette
NB:69	ngig, kun Almagt kan gjøre	· uafhængig, af Intet frembringe hvad der faaer Bestaaen
Papir 264:11	Punkt, at det bliver absolut	· uafhængig, da tvertimod den sande Frihed bestaaer
KG, s. 45	, fordi den skal elske, den er	· uafhængig, den har Loven for sin Tilværelse i selve
NB6:57	v. Jeg har saaledes været	· uafhængig, derfor har jeg altid talet med stor Forsigtighed
KG, s. 45	se Uafhængighed, der blev	· uafhængig, fordi den ikke havde Mod til at binde sig,
NB9:56	hidtil har indtaget, altsaa	· uafhængig, fri, ubunden, svævende, dersom jeg værende
SD, s. 143	er Fattig, Afhængig eller	· Uafhængig, Lykkelig eller Ulykkelig; hvad enten Du
NB12:191	over, saa længe jeg er	· uafhængig, men som gjør mig ubrugbar til en Tjeneste,
SFV	r, hvorfor han dog skulde være	· uafhængig, og altsaa kunne være saa flittig, og
NB5:66	er Faders Død) hvor jeg jo var	· uafhængig, og hvor der ikke var Tanke om at søge
NB4:14	Livet. / Havde jeg ikke været	· uafhængig, saa havde jeg staaet mig godt med min
NB:41	Naar man ansees for og lever	· uafhængig, saa have Folk en stor Lyst til at sige
KG, s. 276	kes Bestemmelse at blive fri,	· uafhængig, sig selv. Har den Kjerlige i denne Henseende
KG, s. 272	, til at blive sig selv, fri,	· uafhængig, sin Egen, hjælpe ham til at staae ene:
KG, s. 273	for det andet, gjort ham fri,	· uafhængig, til sig selv, til sin Egen, og netop ved
KG, s. 46	gig og i samme Øieblik evig	· uafhængig. » Ikkun Loven kan give Friheden.«
KG, s. 47	«, netop derfor er han	· uafhængig. / Kun naar det er Pligt at elske, kun da
AE, s. 77	at være vis paa, at man er	· uafhængig. / Meddelelsens Form er noget Andet end
NB:69	lv tilbage gjør Modtageren	· uafhængig. Al endelig Magt gjør afhængig, kun
Not11:36	e indtraadt en af Mskets Frihed	· uafhængig. Den forkynder sig kun i Forestillinger.
NB:69	Udtryk for at kunne gjøre	· uafhængig. Den som jeg absolut skylder Alt, medens
NB:69	Alt, han har netop gjort mig	· uafhængig. Dersom Gud for at skabe Msk. selv tabte
NB:69	Magt ɔ: den kan gjøre	· uafhængig. Dette er det ubegribelige, at Almagt ikke
NB5:41	egunstiget m: H: t: at kunne leve	· uafhængig. Dette erkjender jeg fuldkomment, og føler
KG, s. 45	tabe den Elskede, just han er	· uafhængig. Dog paa een Betingelse, at han ikke forvexler
EE2, s. 267	det Skjønneste at være	· uafhængig. Hvad Agtelse skal da et yngre Menneske
NB9:26	v, det at skulle leve ganske	· uafhængig. Hvad der, naar man har Baand paa sig og
KG, s. 46	ørende, altsaa er den evigt	· uafhængig. Med denne Uafhængighed kan ingen sammenlignes.
NB9:26	gelse, naar man er ganske	· uafhængig. Men paa den anden Side saa lærer man
NB10:96	have beilet; han er ugift,	· uafhængig; han er det smukkeste yngre Firma i Literaturen,
NB18:38	min Fordeel ved at være	· uafhængig? Gud veed det nei. / Men saaledes hænger
Not1:5	er, som i og for sig onde og	· uafhængige af Gud. 1 Sam: 16, 14. 2 Sam: 24, 1.16.
OTA, s. 220	afskaffe det Gode. Naar den	· Uafhængige frit vælger Møisommelighed, saa siger
KG, s. 46	Dog betyder dette ikke, at den	· uafhængige Kjerlighed saa ophørte, forvandlede
NB24:17	er sig en Formuende som den	· uafhængige Mand? Mon ikke deraf, at det reent er glemt,
SLV, s. 256	vert Pligtforhold, og da min	· uafhængige Stilling har gjort, at jeg ikke er indtraadt
NB7:109	at minde mig om, at jeg den	· Uafhængige var den Eneste der kunde gjøre det.
Not11:36	hologierne ere derfor ikke	· uafhængige, de ere Momenter i den almdl., Mythologie
KG, s. 274	o ikke i dybeste Forstand den	· Uafhængige, der hjælper og har hjulpet sig selv),
OTA	en være fritagen, end ikke den	· Uafhængige, der skal bære Ansvarets Byrde, naar
OTA, s. 280	d, den Bedende, nei han, den	· Uafhængige, er jo en Takkende. / / /
KG, s. 273	Hjulpnes, nei, for ham, den	· Uafhængiges Øie ( thi veed han af, at han er bleven
NB26:94	illige være sikkret pecuniair	· Uafhængighed – saa var det netop ikke det Overordentlige.
NB5:44	g, saa smaat, at jeg med min	· Uafhængighed ( ugift, uden Embeds-Forhold o: s: v.)
BI, s. 296	evare sig selv i den negative	· Uafhængighed af Alt. / Forsaavidt endelig Ironien, idet
NB19:34	en Sag havt denne absolute	· Uafhængighed af at behøve et andet Msk.: det er igjen
NB24:136	avidt en stor Hjælp til	· Uafhængighed af Msker. Forsaavidt jeg nu stræber
BI, s. 229	en har søgt Ligheden i den	· Uafhængighed af sandselig Nydelse, de begge søgte
EE2, s. 281	ee, at man hverken behøver	· Uafhængighed eller 5 Timers Trælle-Arbeide, for at
BI, s. 328	selighedens Tjeneste. Næst	· Uafhængighed elskede hun Penge umaadeligt, som hun dog
OTA, s. 279	skjønnere Sindbillede paa	· Uafhængighed end Himmelens – fattige Fugl; og
NB:97	meget magtpaaliggende at vise sin	· Uafhængighed er just Afhængighed /
KG, s. 46	te ikke Uafhængighed? Denne	· Uafhængighed er kun afhængig af Kjerligheden selv
EE2, s. 273	t leve. Den saameget anpriste	· Uafhængighed er ofte en Snare; enhver Lyst kan tilfredsstilles,
EE2, s. 275	egentlig er Ens Lyst. Ved sin	· Uafhængighed heger man derom, for at det uforknyttet
KG, s. 46	evigt uafhængig. Med denne	· Uafhængighed kan ingen sammenlignes. Stundom priser
EE1, s. 352	Den frister hende den stolte	· Uafhængighed ligeoverfor Mennesker, en Frihed som Arabernes
OTA, s. 261	n sammenligner ikke sin rige	· Uafhængighed med den Nødlidende, som sanker forgjæves.
SLV, s. 450	g ved det, at forfægte en	· Uafhængighed saa ivrigt, at Iveren næsten synes at
NB10:192	nomiske jeg er blevet standset.	· Uafhængighed var den Understøttelse jeg behøvede,
KG, s. 46	O, hvor usand er ikke denne	· Uafhængighed! Den føler ingen Trang til at blive elsket,
KG, s. 45	jerlighedens trøstesløse	· Uafhængighed, der blev uafhængig, fordi den ikke havde
KG, s. 276	lpe den Søgende til den	· Uafhængighed, der hvert Øieblik finder Adgang til
KG, s. 45	den trøstesløse	· Uafhængighed, der svæver, fordi den intet Tilhold
KG, s. 45	« den trøsteløse	· Uafhængighed, der uafhængigt ikke bærer Lænker
AE, s. 77	r noget tilfælleds med den	· Uafhængighed, der, uafhængig af Verden, behøver
NB:97	g i Smaa-Ting er langt fra at vise	· Uafhængighed, det viser tvertimod Afhængighed. Gjenstanden
EE2, s. 188	se i Din Magt, Du har Formue,	· Uafhængighed, Din Helbred er usvækket, Din Aand endnu
AE, s. 77	ver Verden som Vidne til sin	· Uafhængighed, for at være vis paa, at man er uafhængig.
NB29:76	rdentlige Evner, begunstiget ved	· Uafhængighed, med sjelden Gave til at vinde de enkelte
OTA, s. 350	t attraaede Gode i Verden er	· Uafhængighed, og at der dog næsten Ingen er, som attraaer
OTA, s. 279	s Strid om Afhængighed og	· Uafhængighed, om det Lykkelige i at være uafhængig
OTA, s. 280	at være Sindbilledet paa	· Uafhængighed, ophørte at være Himmelens fattige
KG, s. 46	undom priser Verden den stolte	· Uafhængighed, som formener ingen Trang at føle til
OTA, s. 280	ngighed af Gud er den eneste	· Uafhængighed, thi Gud har ingen Tyngde, det har kun det
NB:69	a let, at det Tilblevne faaer	· Uafhængighed. – Det er kun en ussel og verdslig
NB24:17	e gjøre Caprioler. / / /	· Uafhængighed. / / Hvoraf kommer det dog, at man i vor
NB24:17	og Brød, er en sikkrere	· Uafhængighed. / Det Humane – det Christelige /
OTA, s. 279	, ganske afhængig, det er	· Uafhængighed. Den bekymrede Skovdue frygtede daarligen
NB:46	g for Forhaanelser. Men hvad er da	· Uafhængighed. Dersom jeg af Frygt for at blive anseet
NB:69	rhold er jo netop Modtagerens	· Uafhængighed. Guds Almagt er derfor hans Godhed. Thi
KG, s. 47	ighed er evig frigjort i salig	· Uafhængighed. Han siger det ikke stolt – afhængig
KG, s. 45	ligheden evig frigjort i salig	· Uafhængighed. Men er da hiin umiddelbare Kjerlighed ikke
KG, s. 47	i, Kjerligheden bliver, det er	· Uafhængighed. Uforandrethed er den sande Uafhængighed;
KG, s. 46	« Kjerligheden i salig	· Uafhængighed; en saadan Kjerlighed staaer og falder ikke
KG, s. 47	ed. Uforandrethed er den sande	· Uafhængighed; enhver Forandring, det være Svaghedens
KG, s. 36	evig frigjort i salig	· Uafhængighed; evig lykkelig sikkret mod Fortvivlelse.
NB26:120	Udveie og igjen skaffe Dig	· Uafhængighed; men saa gaaer Din Sag ikke fremad, saa
KG, s. 47	t elske Dig«: er dette	· Uafhængighed? Ak, det er jo Afhængighed, thi det,
KG, s. 46	bliver at elske: er dette ikke	· Uafhængighed? Denne Uafhængighed er kun afhængig
EE2, s. 275	Mennesker. Dertil kommer, at	· Uafhængigheden dog ogsaa i denne Æsthetikers Betragtning
NB:9	te, der netop har Græcitetens og	· Uafhængighedens Dannelse dertil, og saa er jeg nok netop
AE, s. 11	r i Livet, selv om han var den	· Uafhængigste af Alle. Laaner en Forfatter en Idee af
Not11:21	tillader det end ikke, er	· uafhængigt af al Idee. Den p. Ph. lader Begrebet falde
Not1:8	dsfrygt. Dette Øiemeed er	· uafhængigt af de ydre Betingelser for enhver anden
Not4:22	ge, at Jeget er fuldkomment	· uafhængigt af enhver Auctoritæt. – Den krasseste
Not4:41.b	, og er dog paa den anden Side	· uafhængigt af og indolent for hvert især ( thi
KG, s. 310	delse og Ikke-Opfyldelse, men	· uafhængigt af Tiden, thi Opfyldelsen er ingenlunde
KG, s. 45	teløse Uafhængighed, der	· uafhængigt ikke bærer Lænker – idetmindste
Not11:27	at sige besværger det;	· uafhængigt maa det være af begge Dele; thi det
NB4:31	mit Slag: saa lille er Landet. Et	· uafhængigt Msk, og som dertil har Forudsætninger
NB8:13	/ Dersom de andre Msker vare saa	· uafhængigt og derved igjen saa idealt opdragne som
Not11:27	t Princip, der maa være	· uafhængigt saa vel af det Contraire som det, der trinviis
Not11:34	Faderen, Sønnen havde Intet	· uafhængigt Seyn, kun et fælleds Seyn. Her mangler
Not11:34	d ere de i eet fra Faderen	· uafhængigt Seyn, som de have fra Msk, naar de sætte
NB:69	alt: et lige overfor Almagten	· uafhængigt Væsen. At altsaa Almagten, der med sin
NB:69	han netop ikke gjøre Msk.	· uafhængigt. / Umiddelbarhedens ell. Følelsens Dialektik
NB:69	lmagten Tilblevne kan være	· uafhængigt. Derfor er det eet Msk. ikke ganske kan
Brev 39	hvile mig / I Rosensale / Og	· uafladelig :\|: / Min Jesum tale. /
G, s. 63	, vaagen og i Drømme, sysler	· uafladelig dermed. Hendes Navn nævner jeg aldrig,
NB26:120	et evindeligt Kniberie og	· uafladelig Smaalighed. Derfor har det slet ikke tiltalt
AE, s. 9	og Visionens og Speculationens	· uafladelige Varslen befrygtede jeg, ved en Feiltagelse
Oi4, s. 220	ders Forbønner, ligesom vi	· uafladeligen Nat og Dag beder for Eder og omfatter Eder
Oi8, s. 355	mere indtrængende og mere	· uafladeligt end en Qvinde kan det, vil bringe et Menneske
NB18:95	ens Vræl og Trompetstødene	· uafladeligt løde, boede en Nymphe, der kun havde
NB17:79	ll. de Eensomme): jeg taler	· uafladeligt om at tilgive ( Sophie var blevet ham utro)
CT, s. 73	hristne vaager, og han vaager	· uafladeligt paa Guds Villie, han begjerer blot at nøies
SLV, s. 157	vad er det, der bringer hiin	· Uafsluttethed i det første Billede, hvad er det, der
NB17:99	Prædiken slap saa ham formdl.	· uafvidende en høist poetisk Skjønhed ind. Han
NB17:99	a, at Clemmensen ganske sig	· uafvidende er kommet til at sige det, maaskee endogsaa,
TSA, s. 83	skal have Prygl, Læreren	· uafvidende faaer anbragt et Klæde under Trøien,
NB4:80	, der skal have Prygl, Læreren	· uafvidende faaer anbragt et Klæde under Trøien,
DS, s. 209	gte Barn, som, al Slægt	· uafvidende og ingen Slægt vedkommende, uden for
AE, s. 511	lykkes de Hyper-Orthodoxe dem	· uafvidende), hvor det Uforstaaelige er det relativt
F, s. 476	Dog har jeg gjort det min Kone	· uafvidende, idet jeg har benyttet et Ophold paa Landet
SD, s. 167	rtvivlelsen bag ved ham, ham	· uafvidende. Det er, som hvis En stod og vendte Ryggen
SLV, s. 141	ligtelsen, skulde være en	· uafviselig Creditor, dette Falsum, at en Fallent ikke
BI, s. 332	, som ethvert Menneske har en	· uafviselig Fordring paa – at leve poetisk. /
EE2, s. 186	ere Form af Tilværelsen en	· uafviselig Fordring. / Blot med et Par Ord vil jeg
EE2, s. 158	Ungdommens Prydelse, med den	· uafviselige Fordring, der er Ungdommens Ret –
AE, s. 125	har Ethiken og det Ethiske et	· uafviseligt Krav paa enhver Existerende ved at være
F	retagende, der havde et kjært og	· uafviseligt Krav paa hans kraftige Bistand; enhver
AE, s. 125	sentlige Tilhold, et saadant	· uafviseligt Krav, at hvad end et Menneske udfører
PS	aget sig. Spørgsmaalet synes da	· uafviseligt som ogsaa Spørgsmaalets Fordring om
KG, s. 354	e det« – og det	· uagtet » at gjøre det« i denne
NB15:114	vil det snart vise sig, at	· uagtet » Naaden« blev mig tildeel,
NB10:74	Gebetbuch Aachen 1840. p. 570. /	· Uagtet » Pseudonymerne kun ventede at faae
Brev 245	de Retning som De selv, og	· uagtet Adskillige maae have fundet det saa naturligt,
BA, s. 378	t qualitative Spring), og det	· uagtet Advarselen naturligviis var beregnet lige
TTL, s. 427	e, men at blive paa Stedet og	· uagtet al Anstrængelse ikke synes at komme
Brev 267	skulde troe, at de Franske	· uagtet al deres Bevægelse ikke vare komne meget
BI, note	ads, det er det Mislige. / Men	· uagtet al hans Virtuositet kan det dog godt være
EE:136	ersation at Træerne føre og	· uagtet alle Blade snakke ( tiltrods for al Etiquette)
BB:44	merligt slæber det sig ikke hen	· uagtet alle de udvortes Hjælpemidler hvorved
LP, note	s comiske Side, saa kan jeg dog,	· uagtet alle dens Fortjenester, ikke nægte,
EE1, s. 244	odt Begreb om derved, at han	· uagtet alle disse ypperlige Theorier ikke er istand
EE2, s. 206	bestandig at blive sig selv,	· uagtet Alt blev forandret. Altsaa er der i ham
EE2, s. 307	r hende høiere end Alt? Og	· uagtet alt dette behager det Scribe, at enhver
NB:70	g denne quasi Viden om at man	· uagtet alt dette dog til syvende og sidst ikke
3T44, s. 234	urpur, om han end meente, at	· uagtet alt Dette er dog Tanken om Skaberen Ungdommens
G, s. 75	aften, Nerven, Ideen er: at Job	· uagtet alt Dette har Ret. Ved denne Paastand exciperer
Papir 270	kke om dig? Og var der dog	· uagtet alt dette ikke en Trods i Dig, der forbød
BA, s. 452	delig, men Udødeligheden.	· Uagtet alt dette opdager man pludselig, at man
BOA, note	at slæbe Comiteen frem. Men	· uagtet alt Dette, uagtet de mange Forspand, kommer
PS, s. 243	denskab at ville Anstødet,	· uagtet Anstødet paa en eller anden Maade maa
BI, s. 196	e betegne, da var det usandt,	· uagtet Aristophanes' Opfattelse er comisk, at
NB32:150	m at lære at læse –	· uagtet Barnet slet ikke lærte at læse; men
Not4:5	der udvikler Controverserne,	· uagtet begge sidste basere sig paa den. /
AA:51	jo nok kan være tornefuld,	· uagtet Bevidstheden om Syndsforladelse, fordi
Brev 46	r Christopher Columbus, der,	· uagtet Censor har strøget 600 Vers, varer fra
FB, s. 198	som efter Aandens Næring.	· Uagtet da al den Smerte, Faust lider, kan være
EE1, s. 125	dog Midlet dertil gives, og	· uagtet de Begge ere Charakterer, der umulig saaledes
NB4:27	drive det dog til lidt mere,	· uagtet de derhos villigt gjøre Tilstaaelsen.
SLV, s. 39	e, at ikke To sige det Samme,	· uagtet de dog Alle tale om det Samme. Fraseet
BOA, s. 159	er, der vil udrydde hinanden,	· uagtet de ere Alierede der vil Eet og det Samme
OTA, s. 334	m, dog saa ubeskrivelig let.	· Uagtet de ere Tvende i Livsfare, og den Anden
EE2, s. 119	elige Kærlighed det ogsaa,	· uagtet de Fjender, den har at kæmpe mod, ofte
SLV, s. 419	eare staaer uopnaaet –	· uagtet de Fremskridt, som Verden skal gjøre;
AE, s. 371	at leve for hinanden, og det	· uagtet de have været i Selskab paa samme Sted
EE2, s. 91	nkelt Moment i Ægteskabet,	· uagtet de i deres Eensidighed blive ligesaa latterlige
Brev 265	dekrig der har faaet Ende,	· uagtet De i Deres Phantasie har udmalt dens Uendelighed
FB, s. 175	Rang med virkelige Helte; thi	· uagtet de ikke engang have faaet Tid at sove paa
OTA, s. 272	der føder Fuglene, og det	· uagtet de ikke saae, og ikke høste og ikke
NB9:64	deres Tale saa menneskelig,	· uagtet de jo aldrig glemme den uendelig qvalitative
NB3:17	ernes Tale uden Myndighed,	· uagtet de jo dog vare de autoriserede Lær
NB32:77	del Qval og Lidelse –	· uagtet de lige saa godt som jeg og naturligviis
BOA, note	en frem. Men uagtet alt Dette,	· uagtet de mange Forspand, kommer Comiteen ingen
AE, s. 135	opdaget, hvad Tiden fordrer,	· uagtet de mange tilfredsstillende og høist
TS, s. 106	llehaande Nykker og Vaner, og	· uagtet de naturligviis fik Foder i Overflod, skæmmede
BI, s. 81	iske Betragtninger, ville vi,	· uagtet de ofte synes blot at være sammenbragte
NB12:103	et Phantom existentielt –	· uagtet de rigtignok forsikkre, at Χstus var
AA:17	og, saaledes have Rationalisterne,	· uagtet de rive hverandre ned, dog disse Ord tilfælleds:
Brev 37	udenvidere at skrive mig til,	· uagtet De saa længe Intet har hørt af mig.
EE1, s. 85	anden kommer til Verden. Men	· uagtet de saaledes absolut paa engang komme til
Not1:6	Msk. Medvirken til det Gode.	· Uagtet de Vanskeligheder, som her maatte møde
NB18:72	sor i, at Petrus og Jacobus	· uagtet de vare blevne kagstrøgne dog ikke lode
EE2, s. 268	de vilde ikke synes flittige,	· uagtet de virkelig vare det, ret som om det var
AA:28	erne ikke kunne blive salige,	· uagtet de, som man indvendte dog vare skikkelige
Brev 133	rbyder bestandig sig selv,	· uagtet den anden, der byder er den selv, og den
KG, s. 307	ederfares den Noget, saa den,	· uagtet den bliver, dog forandres i Tiden, kun
CT, s. 95	æst« har været,	· uagtet den dog har havt mange Præster: saaledes
SLV, s. 220	ligger Hvalen ganske stille,	· uagtet den dog ikke er død. Sprøiter jeg
AE, note	r saaledes for vor Tid, at den,	· uagtet den endogsaa er bleven færdig med dem
AE, s. 82	illid til Livet Barnagtighed,	· uagtet den er bleven spekulativ, fornem paa den
EE1, s. 76	være høiere end Ordet,	· uagtet den er ringere. Nu kunde man vel gjøre
NB24:40	r, Ingen maa røre den, og det	· uagtet den er saa løs, at den ikke kan holde
AE, note	Præst. Thi besynderligt nok,	· uagtet den evige Salighed er det høieste Gode,
EE1, s. 57	me mig ved min Barnagtighed,	· uagtet den for mig altid vil beholde mere Betydning
SLV, s. 401	n paa en naturlig Sundhed. /	· Uagtet den Forkjærlighed, med hvilken han ellers
FB, s. 142	ning med Troens Urokkelighed,	· uagtet den har indseet Umuligheden. Hver Gang
2T43, s. 24	n var bleven uvidende derom,	· uagtet den havde adskilt dem for alle Evigheder,
BI, s. 262	terfølgende ogsaa negativ,	· uagtet den i en anden Forstand er i begge Forhold
BI, s. 206	en til under denne Overveien,	· uagtet den i en anden Forstand har været til
BI, s. 206	telse et nødvendigt Prius,	· uagtet den i en anden Forstand resulterer deraf.
BOA, s. 147	Henseende som Helvedessteen,	· uagtet den i en anden Henseende er Himlens Velsignelse;
JJ:494	t en Koe har Noget at betyde. Men	· uagtet den i Hovedstaden circulairende Mske-Masse
Papir 460	erlig, hvorfor? fordi den,	· uagtet den ikke er som Køerne almdl. dog tilhører
Brev 80	var meget tilfreds med; thi	· uagtet den ikke indeholdt noget Nyt, var det dog
BB:37	rtælle« osv. / Men	· uagtet den Klarhed, her hersker, kan der dog let
JC, note	nehmendes B., Verstand o: s: v:,	· uagtet den langt hellere maatte kalde det Sandsning,
BA, s. 399	t optræde som det, den er,	· uagtet den ligefuldt er det. Naar Døden viser
Not4:42	les nøie undersøgt. /	· Uagtet den Maade, paa hvilken Erdmann limiterer
EE2, s. 258	t der er Mening i denne Tale,	· uagtet den naturligviis som al Skepsis er meningsløs.
AE, s. 450	nne Pirrelighed er stolt, thi	· uagtet den Religieuse mere end eengang har forvisset
PS, s. 249	redsstilles ikke Lidenskaben,	· uagtet den rigtigt har opfattet det Ubekjendte
EE2, s. 291	hende i hendes Gjerning, thi	· uagtet den seer ud som en Leg, skeer den dog med
IC, s. 196	dder lige høit paa Himlen,	· uagtet den seet i Havet synes at sidde langt nede
TTL, s. 427	er Begeistringens Undergang,	· uagtet den synes saa lindrende, og maa miskjendes,
BI, s. 234	en i Forhold til Talekunsten,	· uagtet den udretter det Samme som Talekunsten,
JC, s. 28	ldre Philosophie Philosophie,	· uagtet den var begyndt med noget Andet. Hvis nemlig
NB10:130	m den gudd. Ophøiethed, der,	· uagtet den veed, hvor Faae der ville følge,
EE2, s. 43	ndfolk. Saasnart den derimod,	· uagtet den vil vedligeholde denne Adskillelse,
F, s. 519	re et Menneske; eller om jeg,	· uagtet den, endnu er i Besiddelse af det, der
4T44, s. 289	e Bud aldrig vender hjem, og	· uagtet Den, som udsender det, aldrig erfarer Noget
AE, s. 321	sens immanente Fremstøden,	· uagtet den, ved at see bort fra Existents og det
BI, s. 327	bevægende Billede. –	· Uagtet denne Confusion skal jeg dog bestræbe
BI, s. 245	Zeit, siger en vis Mand; men	· uagtet denne Continuitet maa man dog huske paa,
EE2, s. 29	sig, titter frem derigjennem.	· Uagtet denne Kjærlighed væsentlig er baseret
SLV, s. 332	etragtes som tilbagelagte. /	· Uagtet denne lange Scala, er der dog Mening i
4T43, s. 113	iges disse Taler. / Forord /	· Uagtet denne lille Bog ( som derfor blev kalden
2T43, s. 13	iges disse Taler. / Forord /	· Uagtet denne lille Bog ( som derfor blev kalden
Not11:10	n knyttet til Identit:Ph.,	· uagtet denne slet ikke har forskyldt det. I den
AE, s. 268	g – Seier; Lidelse. Dog	· uagtet denne Tredeling er Skriftet ligefuldt et
3T44, s. 274	uden at høre og lyde; men	· uagtet denne Underordnethed under de Ældre
EE1, s. 269	, mere og mere meningsløs	· uagtet dens Fornuftighed. / For ret at nyde Ironien
F, s. 522	aler saa menneskeligt til Een,	· uagtet dens Tale er guddommelig; saa mildt og
JC	il at tænke noget Forskjelligt,	· uagtet der blev tænkt det Samme. Tænkte
PS, s. 241	at høre et Fløitespil,	· uagtet der dog ingen Fløitespiller var til.
CT, s. 31	rstaaet er der aldrig to Veie,	· uagtet der er Skillevei, der er kun een Vei, den
BA, s. 381	der Tale om det Selviske, men	· uagtet der har levet talløse Millioner af saadanne
OL, s. 34	drage hans bona fides i Tvivl,	· uagtet der i det, han siger, findes » haandgribelige
Not6:1	ndets Løsning dog er; thi	· uagtet der i Smakken herskede fuldkommen Sognefrihed,
Papir 408	a den næste, som troer,	· uagtet der intet Mirakel skeer. Disse to Bestemmelser
PS, s. 217	ennem Gaderne« –	· uagtet der kun er een Sprøite i Fredericia
KG, s. 120	at der var endnu mange Flere,	· uagtet der kun var Syv? Saaledes ogsaa, naar hele
EE2, s. 292	er han ikke ind til Spisetid,	· uagtet der var kaldt paa ham. Hans Kone venter
EE2, s. 274	Folk er flest, uskjønsom.	· Uagtet derfor Ethikeren var den, der hjalp ham
NB27:18	t være bedre end den forrige,	· uagtet det aldeles er eens Bier, Slutning i Kraft
BOA, s. 195	skridtet ikke gaaer for vidt,	· uagtet det aldeles tilintetgjør den qvalitative
EE2, s. 114	mme mig, fra Mændene, og	· uagtet det altid er galt, saa er dette dog mere
EE2, s. 165	ilis ved det Ethiske, at det,	· uagtet det beskedent stiller sig hen paa lige
F, s. 500	g med Liimstangen. Et Løfte,	· uagtet det betyder Alt, betyder dog tillige i
LF, s. 24	rnæst var Andet at søge,	· uagtet det dog er aabenbart, at det er Evangeliets
AE, s. 283	de have forstaaet den –	· uagtet det dog i en vis Forstand er umuligt, da
AE, s. 136	r saa at komme til at handle,	· uagtet det dog synes temmelig let at forstaae,
2T44, s. 191	ste og det Første, og det	· uagtet det dog væsentligen er det Samme, og
BMT, s. 217	n den dybeste Taushed, og det	· uagtet det egenligen først ret for Alvor begyndte
Brev 45	gaae med en Flaske i Lommen,	· uagtet det ellers ansees for umoralsk, men det
EE1, s. 284	re Alt for hinanden; og det	· uagtet det ene Menneske slet ikke kan være
AE, s. 178	aa forraade at Manden er gal,	· uagtet det er aldeles sandt og især objektiv
OTA, s. 413	det. Og paa den anden Side,	· uagtet det er befalet og indskærpet med Evighedens
G, s. 19	, der ikke lader sig realisere,	· uagtet det er begyndt, Delicatesse det Fornærmeligste
BOA, s. 115	saaledes, som jeg pleier, at	· uagtet det er et Moment i Tiden, hvorom Undersøgelsen
TSA, s. 82	deres Begreb ere Uskyldige,	· uagtet det er faktisk, at det er dem, der sloge
PS, s. 299	har troet, at dette er skeet,	· uagtet det er Forstanden en Daarskab og det menneskelige
F, s. 522	n, som var det fra Eens Indre,	· uagtet det er fra Skyerne, som taler saa menneskeligt
Brev 41	aaer for fulde Seil – og det	· uagtet det er ganske blikstille. Her maa man give
NB11:222	det kan det godt være,	· uagtet det er hans eneste Form. At han siger:
Brev 275	Andet, som maa behage Dem,	· uagtet det er historisk – og tildeels juridisk.
NB29:79	det Christendom man havde,	· uagtet det er lige det Modsatte. Alle Løgne
SLV, s. 344	, kan jeg ikke gjøre det,	· uagtet det er min Pligt, saa behøves der intet
SLV, s. 343	. Kan jeg ikke gjøre det,	· uagtet det er mit Ønske, kan jeg ikke gjøre
Not8:13	ig naar ikke etc...... / Og	· uagtet det er uklogt for min Rolighed, kan jeg
SLV, s. 175	ikke forsvunden og vil vel,	· uagtet det faste Land fralister den een Overgangsformation
SLV, s. 342	der er saa betydningsfuldt,	· uagtet det for ham slet Intet betød. Herved
4T44, s. 289	n Læser, ikke tilbage, og	· uagtet det foregaaende Bud aldrig vender hjem,
JC, s. 53	det Følgende sagde Intet,	· uagtet det gav sig Mine deraf, og forsaavidt var
NB26:54.b	af Biskop M., et Punktum, der,	· uagtet det Hele i een Forstand er slet ingen Ting,
PS, s. 305	e historiske Phænomen, der	· uagtet det Historiske, ja netop ved det Historiske,
AE, s. 24	te historiske Phænomen, der	· uagtet det Historiske, ja netop ved det Historiske
Not11:23	tesius tog det og Spinoza,	· uagtet det hos Spinoza er et bedragerisk Ord;
Oi4, s. 218	ikke behager ham, og saa dog,	· uagtet det ikke behager, kan ville indlade sig
DS, s. 218	r man jo paa Forbilledet; men	· uagtet det ikke er det Høieste, er det dog
JJ:498	aar Heden er meget stærk,	· uagtet det ikke er Skik og Brug her at gaae med
Brev 56	samvittighedsfuldt berette,	· uagtet det ikke sees, at de – nemlig de
Papir 408	ee, saa alligevel at troe,	· uagtet det ikke skeer. Men tager man Troens første
F, s. 506	er meget livlig og bevæget,	· uagtet det ingen Fortælling er, men en reen
4T44, s. 373	gte den Vise som min Fjende,	· uagtet det jeg nu indsaae netop var hvad han sagde;
PMH, s. 83	af verbum amavi amatum amare,	· uagtet det jo dog er sandt, og ganske alvorligen
KG, s. 356	nkning overfladisk –	· uagtet det jo rigtignok i disse kløgtige Tider
SLV, s. 358	r glemt er nærværende,	· uagtet det jo var nærværende, denne Iil
FB, s. 129	r mig, at jeg maa see derpaa,	· uagtet det just ikke altid er Landskaber eller
SLV, s. 451	land at være Øvrighed,	· uagtet det kostede Penge at være det! Sæt
EE:32	hele Bataillonen«,	· uagtet det kun er dem selv, der skulle gjøre
NB2:173	e Landet saa kisteglad over	· uagtet det kun er en Kjøbstad. Den hedder Kiøbenhavn.
LP, s. 26	har oversprunget sit Epos. Og	· uagtet det kunde synes besynderligt, at en saadan
NB9:58	af, at der er Overflod paa Bordet	· uagtet det Modsatte er Tilfældet. Jeg glemmer
NB12:164	rer allehaande jordiske Savn,	· uagtet det Modsatte tilbødes ham; at han saa
NB9:59	ørste. / Subdivisio. / At	· uagtet det naturligviis intet ubetinget intet
NB25:67	elsen – Forsoningen. / Men	· uagtet det nu visseligen er saaledes, at det er
EE1, s. 294	kativisk, men conjunktivisk.	· Uagtet det Oplevede naturligviis er optegnet efter
NB29:97	iger og udtrykker som det Sande,	· uagtet det paa en listig Maade er lige stik det
BA	Exemplar forholdt sig til sin Art,	· uagtet det paa samme Tid skulde sees under Individets
SLV, s. 431	rmed, thi Talen er tvetydig.	· Uagtet det religieuse Udtryk: vor Herre, istedenfor
NB22:13.b	se. / b Men det forstaaer sig,	· uagtet det saaledes ikke er indirecte Meddelelse,
Brev 151	rem i Erindringens Hell-Dunkel.	· Uagtet det saaledes jo netop er idag, at Øieblikket
AE, s. 438	lade være at bevæge sig	· uagtet det smerter overalt: saaledes ligger den
NB27:81	r dog at holde sig til Gud,	· uagtet det stiller sig for ham som idel Lidelse
AE, s. 406	saa Fald gaaer Talen tilbage,	· uagtet det stundom er i denne sidste Deel en Velærværdighed
NB24:54.c	sagt til mig selv for Gud, at,	· uagtet det syntes mig, at hun maatte være Den,
PH, s. 55	ikke vilde lade sig trøste,	· uagtet det tilbødes; thi besynderlig nok i
4T44, s. 308	i nye Ønskers Drømme,	· uagtet det troede, at det var en Umulighed at
AE, note	ge Virkning for en Tilhører,	· uagtet det Udsagte var en dialektisk Tilbagegang.
AA:20	dt ikke mig at svare, men Heiberg.	· Uagtet det unægteligt var det bedste af de
4T44, s. 294	Rige, Du den Nødlidende,	· uagtet det var aldeles omvendt, lige indtil Du
Papir 102:1	ere, Disciple, kort af Alle,	· uagtet det var de høieste Ideer, han vilde
2T44, s. 198	dog har lidt Tækkelighed,	· uagtet det var dette, den arbeidede paa Dag og
JC	wton opdagede Loven for Faldet; thi	· uagtet det var et Tilfælde, forklarede dog
NB16:78	n catholske Kirke«,	· uagtet det var saa lidet overeensstemmende som
AE, s. 196	var den urolige Beboer, der,	· uagtet det var vitterligt, at han er Leier, dog
NB31:125	ere end denne Intellectualitet,	· uagtet det virkelig er saa, at Apostelen ikke
EE1, s. 311	ngtfra at være skjønt,	· uagtet det vistnok er forekommet de Elskende saa.
BI, s. 185	en Ulv ( V. 350. 51. 52). Thi	· uagtet dette beskrives som en Magtfuldkommenhed
Papir 458	aaledes velkommen, at man,	· uagtet dette dog nok er en Misforstaaelse, vil
3T44, s. 234	u hans kongelige Ord for, at	· uagtet dette er dog Tanken om Skaberen Ungdommens
AE, s. 456	gsaa betegner Drilleriet! Men	· uagtet dette er givet, er det endnu ikke givet,
NB21:110	Msket selv Intet formaaer; men	· uagtet dette er saa, eller just fordi dette er
FB, s. 194	at vide om det Dæmoniske,	· uagtet dette Gebeet netop i vor Tid har et gyldigt
BI, note	et dog kun varede een Dag; men	· uagtet dette havde han dog ganske emanciperet
LA, s. 37	e det trefarvede Skjærf og	· uagtet dette Moment oftere bringes i Erindring,
EE2, s. 135	sporløst som Musikken. Men	· uagtet dette nødsages ogsaa denne, som vi have
PS, s. 268	et. Altsaa: den Samtidige kan	· uagtet dette være den Ikke-Samtidige; den virkelige
PS	skjellighed fra den samtidige. Men	· uagtet Dette, skulle vi dog ikke først betænke
4T44, s. 359	Gode, men være ene derom,	· uagtet Dit Liv jo netop maatte lære Dig at
NB32:144	t være idel Salighed –	· uagtet dog Apostelens Liv er idel Lidelse. /
SLV, s. 145	ken ikke lade sig forstyrre,	· uagtet dog Himmel og Jord med Alt hvad som derudi
KG, s. 295	tand er som var den ikke til,	· uagtet dog igjen Intet, som virkeligen er blevet
EE2, s. 223	virkelig godmodigt Menneske,	· uagtet Du egentlig er ingen af Delene. Allerede
NB20:101	dog alligevel blev evig salig,	· uagtet Du egl. aldrig havde fundet Leilighed til
Brev 144	eg kunde sige som Du har i Din,	· uagtet Du er taus og det er mig som taler. /
NB23:7	ltsaa være idel Glæde,	· uagtet Du føler lige det Modsatte. /
DS, s. 191	ikke har villet opnaae Sligt,	· uagtet Du har kunnet det: Kjere, det er ikke Noget
LP, note	r sig ved det Smaa, men at det,	· uagtet en Modsætning er givet i Bevidstheden,
NB30:55	være at holde af, og det	· uagtet en Presse-Nederdrægtighed her gjør
Papir 97:1	m som den, der dog er Tyv,	· uagtet en Stemme i dens Indre stundom maaskee
LA, s. 55	ig henrive af Partier, og det	· uagtet en verdenshistorisk Begivenhed er den Adskillelsens
SLV, s. 439	e gjort det, og blive troet,	· uagtet enhver saadan Yttring er et tilstrækkeligt
NB31:30	len, Sandheds-Vidnet og sig	· uagtet Ens Existents er aldeles forskjellig fra
NB32:23	aaledes anstrenget, at man,	· uagtet Ens Liv ikke blot er ustraffeligt, men,
EE1, s. 263	Mand, hun ikke kan udstaae,	· uagtet Faderen underretter hende om, at det skal
Brev 172	Maader til det bedre; men	· uagtet Forandringen er total, saa er der dog en
SLV, s. 167	rveer som Strafslidelse, thi	· uagtet Forstanden fortvivler over at opdage Skylden,
BI, s. 160	sig Skjønne skal skues. Og	· uagtet Fremstillerinden engang har renonceret
NB29:73	ve saaledes at byde, og det	· uagtet Følgen maa blive at man bliver arresteret.
Papir 340:10	n Gud, ei heller er Gud til,	· uagtet Gud dog evigt forstaaet evigt er. /
EE2, s. 62	maa vide Noget derom, og det	· uagtet Gud, for at bruge et lidt letsindigt Udtryk,
FB, s. 203	imod sige til hende: »	· uagtet Guden fordrer Dig som Offer, saa var det
Papir 438	Parablerne ere). / Men at	· uagtet Guds Rige saaledes er inden i Msket, er
NB:70	kke kan! Dersom En vidste, at	· uagtet han afplukkede alle Blade af Blomstret,
AE, s. 564	end at lade den uskreven; og	· uagtet han altid føier sig efter En og aldrig
EE1, s. 195	radox, om hun kan elske ham,	· uagtet han bedrog hende. Hver Gang da Fortvivlelsen
EE1, s. 230	i det Ord Anledning, og det	· uagtet han begynder saaledes: i Anledning af deres
EE2, s. 160	ud, let til at alterere det,	· uagtet han bestandig overveier og overveier, og
BOA, s. 213	ifike Eiendommelighed, og det	· uagtet han bruger Christi Navn idelig, ja uagtet
BI, note	omslutter Dupliciteten, og det	· uagtet han citerer de Ord af Heraklit: at det
NB11:146	at ville protegere Goldschmidt,	· uagtet han dog baade anseer ham for En der har
NB14:97.d	gjøre mig en Behagelighed,	· uagtet han dog burde forstaae, at for at gjøre
AE, s. 431	d den ønskelige Munterhed,	· uagtet han dog først gjør Guds-Bevægelsen.
KG, s. 332	Den, som kom først –	· uagtet han dog nok i Retfærdighedens Forstand
BI, s. 265	Gesch. der Phil. findes der,	· uagtet han dog selv bemærker, at der med Hensyn
KG, s. 370	Alt kun med Gud at gjøre,	· uagtet han dog skal blive i Verden, og i Jordlivets
SLV, s. 164	som ikke har noget Skjefte,	· uagtet han dog skal holde paa det; da smerter
AE, s. 222	angler, sees ikke ligefremt),	· uagtet han dog snarere var som en Marionet-Figur,
DS, s. 211	andet kom i Pengeforlegenhed,	· uagtet han dog var i Besiddelse af et meget stort
BMT, s. 217	r den dybeste Taushed. Og det	· uagtet han er bleven opfordret til at yttre sig.
BI, s. 320	ter, og deraf kommer det, at,	· uagtet han er en Bold for Verdens-Ironiens Lune,
Papir 81:1	lære, at Een kan have Troen	· uagtet han er i Dødssynd, hvorimod Protestanterne
EE2, s. 284	rvisser sig om hun er, og det	· uagtet han er indtagen imod hende. Han finder,
SLV, s. 423	jenstand for sin Opfattelse,	· uagtet han er større. / Saasnart man forlader
BOA, note	an En virkelig være Forfatter	· uagtet han er svag i denne Henseende. Men trænger
OTA, s. 220	det i sin Magt at ødsle,	· uagtet han er tvungen til at være – sparsommelig;
OTA, s. 220	top ikke tvinges til, altsaa	· uagtet han er tvungen til at være fattig? Ak,
KG, s. 99	her er jeg« –	· uagtet han fjerner sig mere og mere vel at mærke
EE2, s. 282	t ham » Helt«,	· uagtet han flere Gange gjorde Mine til at ville
KG, s. 161	hi Gud fordrer Intet for sig,	· uagtet han fordrer Alt af Dig. – Saaledes
SD, s. 207	ette ( den egentlige Trods),	· uagtet han forstaaer det Rette, eller lader være
SD, s. 207	re at gjøre det Rette,	· uagtet han forstaaer det; kort, den christelige
CGN	Christen, det er vist nok, og det	· uagtet han gaaer i lange Klæder, hvad dog Christus
OTA	sin Sundhed, og dog ikke vil den,	· uagtet han har det i sin Magt. At ønske, hvad
Papir 401:2	synder Den ikke dybest, der,	· uagtet han har en udviklet Forestilling om Gud
Papir 340:1	og det meest Enkelte hos ham,	· uagtet han har forspildt Alt. Dog er Forløsningen
G, s. 56	kjender det mindste til Pigen,	· uagtet han har været knyttet til hende, og
JJ:245	nder, der kom i Pengeforlegenhed,	· uagtet han havde en Note paa 100 Pund men paa
SLV, s. 360	, der kom i Pengeforlegenhed	· uagtet han havde en Note paa 500 £ i sin
BI, note	mssvaghed Skyld V. 855), og det	· uagtet han havde mistet baade sin Kappe og sine
TSA, s. 75	t samtykker i at ville lide,	· uagtet han hvert Øieblik har det i sin Magt
BOA, s. 227	dentitet med sig selv; og det	· uagtet han i de sidste Bøger er blevet saa
CT, s. 73	od Gud? Ja, det er han ogsaa,	· uagtet han i Muligheden af at kunne formaste sig
2T43, s. 55	iftelse, endnu idag, og det	· uagtet han idag er den samme som han var igaar.
Not4:42	stedse det Udtryk Fornuft,	· uagtet han ifølge p. 196., hvis han vil være
AE, s. 57	ige, at han er i den Tilstand	· uagtet han ikke er det, men naar det træffer
SLV, s. 330	et siges, kan mene det godt,	· uagtet han ikke har den samme Mening? Viser dette
OTA, s. 220	attige være sparsommelig,	· uagtet han ikke har det i sin Magt at ødsle,
4T44, s. 300	der havde meget Gods, og det	· uagtet han ikke havde meget Gods, men dog lignede
BOA, s. 244	ok ellers fornemt at mene, at	· uagtet han ikke kan lære Noget af Forfatteren,
EE2, s. 85	Manden godt være virksom,	· uagtet han ikke synes det, medens Qvindens huslige
KG, s. 373	igt selv at faae Tilgivelsen,	· uagtet han ikke tilgav. Sandeligen, det er en
JJ:303	rfor var Socrates upopulair,	· uagtet han ingen Konstudtryk brugte, thi hans
EE2, s. 274	p ham ud af hans Forlegenhed,	· uagtet han ingen Penge havde at give ham. Han
AE, s. 87	yger Pengene i Lommen, og det	· uagtet han jo ikke med Bestemthed kan vide, om
SLV, s. 177	ge, dyrebare, dyrekjøbte,	· uagtet han jo selv fik Lov at beholde dem. Det
BI, s. 122	svare Protagoras' Sætning,	· uagtet han jo ved selve Forsvaret tilintetgjør
BI, note	roesværdig Udholdenhed; thi	· uagtet han kommer hjem fra ϕϱοντ.
NB33:5	teer-Msk, en Regjeringsmand,	· uagtet han kun var en Søndags-Declamator og
SLV, s. 373	være en ulykkelig Elsker,	· uagtet han maaskee end ikke er det, ja at sætte
AE, s. 354	der adskiller Sphærerne),	· uagtet han maaskee slet ikke er en religieus Individualitet.
NB27:40	en han frygtede ikke Msker,	· uagtet han meget godt vidste, at de havde Magt
4T44, s. 373	en ham, og tiltrods for ham,	· uagtet han netop vilde hjælpe mig til ved mig
EE1, s. 256	, han kunde vælge, og det	· uagtet han nødvendig maatte troe at vælge
FB, s. 124	r dog ikke bleven en Abraham,	· uagtet han offrede det Bedste. Det man udelader
NB32:35	paa Professor-Philosophien,	· uagtet han ogsaa i dette Forhold burde erindre
BOA, s. 93	men Forfatter er han ikke,	· uagtet han producerer. Hans Skrift vil være
AE, s. 431	n kommer lige paa rette Sted,	· uagtet han sagte ved sig selv først gjør
NB29:95	Ethiske til Genialitet, og	· uagtet han selv bryster sig nok af at være
NB3:69	Verdslige, at alt Dette om Armod,	· uagtet han selv er fattig, om Sygdom, uagtet han
NB3:69	et han selv er fattig, om Sygdom,	· uagtet han selv er syg, om Fornedrelse og Forhaanelse
EE2, s. 283	for det Æsthetiske, og det	· uagtet han selv maa tilstaae, at ved den ethiske
DD:32	naar En beder om en Lysesax,	· uagtet han sidder langt borte fra Vedkommende,
KK:5	ογος Søn	· uagtet han siger, at han er født af Faderen,
BOA, s. 93	hvilken han disponerer. Nei,	· uagtet han skriver, er han væsentligen ikke
PS, s. 263	rates saa saare meget, og det	· uagtet han slet ikke skyldte ham Noget! Thi Den,
Brev 162	a meget som en Fortalelse,	· uagtet han taler saa hurtigt som en Hest kan løbe.
BI, s. 267	dicere ham en Positivitet, og	· uagtet han tilskriver ham det Godes Idee, saa
NB2:61	at tale med sig selv –	· uagtet han troer at tale med Dig. / Det ender
EE2, s. 166	igjen kan vælge det Onde,	· uagtet han valgte det Gode. Her seer Du igjen,
4T44, s. 373	ig selv at see det Sande, og	· uagtet han var den Eneste, der havde kunnet forhindre
PMH, s. 68	ener, og lader det komme frem	· uagtet han veed det er en Misforstaaelse, og nu
PMH, s. 68	hende og til hendes Glæde,	· uagtet han veed det er en Misforstaaelse, og seer
IC, s. 73	m der havde været Den, der	· uagtet han vidste, at hos denne Indbyder var egentligen
BOA, s. 213	ruger Christi Navn idelig, ja	· uagtet han vil have haft en Aabenbaring af Frelseren.
Papir 580	e Mod? Ganske vist, og det	· uagtet han visselig havde Mod nok til at blive
KG, s. 262	skal staae til Skamme –	· uagtet hans Forventning jo gik i Opfyldelse. Men
OTA, s. 173	Fordring paa Udmærkelse,	· uagtet hans Grad-Forskjel er indenfor den væsentlige
BA, s. 369	keren vel ikke mærkede,	· uagtet hans plastiske Skjønhed bævede i
SLV, s. 262	nges Øine ikke sindssvag,	· uagtet hans Sindssvaghed netop da gjennemtrængte
EE2, s. 317	glad, og ualmindelig jovial.	· Uagtet hans Sjæl i dens Dyb var alvorlig, syntes
BI, s. 267	ynder i Socrates' Person. Thi	· uagtet Hegel paa flere Steder synes at ville vindicere
EE1, s. 241	Replik og Situation, og det	· uagtet hele Stykket kun er en Skizze. / Dervière,
AE, note	klage sig over hendes Utroskab,	· uagtet hun dog ikke elskede nogen Anden, men fordi
FB, s. 141	ning slet ikke Troens, og det	· uagtet hun er opdragen af christelige Forældre,
G, s. 84	( » nu«,	· uagtet hun formodentlig havde sagt det hundrede
EE2, s. 28	og elske hende var eet, eller	· uagtet hun kun gjennem en Ridse af det tillukkede
Not6:18	ine Forventninger feil; thi	· uagtet hun lod til at kjende Hald fra gamle Dage,
SLV, s. 249	n see, saaledes gik det mig:	· uagtet hun sad ved min Side, kunde jeg neppe see
EE1, s. 349	om Aand graviterer mod Aand.	· Uagtet hun skal tilhøre mig, maa dette dog
SLV, s. 245	an i hende eier hele Verden,	· uagtet hun slet Intet eier. / Og hvo er saa den
NB2:83	tast, han vilde ikke gifte hende,	· uagtet hun var Enke. Nu kommer Nemesis over Paulus,
SLV, s. 72	bedragne end Pigerne, og det	· uagtet I ere rigeligt begavede. Men Resolution,
FB, s. 194	ldigt Krav paa at opdages, og	· uagtet Iagttageren, naar han ellers forstaaer
LF, s. 13	e Sangfugl, der ydmygt synger,	· uagtet Ingen hører paa den, eller der –
LF, s. 13	ller der – stolt synger,	· uagtet Ingen hører paa den: ak jeg, der intet
JJ:114	bleven et Msk. fjernere end Gud,	· uagtet Intet er ham nærmere, derfor har det
NB9:66	handle i Kraft af Reflexion,	· uagtet Intet er umuligere; da just Reflexion er
Brev 48	blev lukket ind af Gadedøren,	· uagtet jeg baade ringede – og ventede. De
OIC, s. 213	rivat Samtale med mig, og det	· uagtet jeg bad ham derom, efter at det, med hans
AE, s. 151	Gud slet ikke er til for mig,	· uagtet jeg beder. Og det at bede er tillige en
SLV, s. 321	mig som angrende før nu,	· uagtet jeg dog angrer og har angret, at jeg indgik
SLV, s. 408	ledes vil en Recensent tale,	· uagtet jeg dog har saa bønligen bedet ham at
NB15:69	g til en bestemt given Tid,	· uagtet jeg dog havde læst flittig, paa Grund
NB24:54	g saa gjerne vilde boe der,	· uagtet jeg dog havde sagt ham, at jeg slet ikke
NB20:150	rfølgelse o: D: o: D: (	· uagtet jeg dog i Forordet til den nye Bog Indøvelse
2T43, s. 35	forekomme mig, at jeg troer,	· uagtet jeg dog ikke gjør det. Naar jeg derimod
NB10:39	m Forf. at synes en Underlighed,	· uagtet jeg dog nok ikke just er det: Men den Gang
NB10:39	e anseet i sin Tid for en Skurk,	· uagtet jeg dog nok ikke just var en Skurk: saa
Brev 183	raget Tiden i lang Drag –	· uagtet jeg dog sagde, at Bogen var til Dig. /
PS, s. 268	t jeg slet ikke kunde opdage,	· uagtet jeg dog, naar det kommer an paa at være
Brev 57	eg heller ikke har deeltaget	· uagtet jeg egentlig har været Part i Sagen,
EE1, s. 313	rive fra Top til Taa, og det	· uagtet jeg egentlig ikke saae paa hende, men i
Not8:13	endte tilbage til hende. Og	· uagtet jeg ell. troer, at jeg er temmelig stærk
EE1, s. 337	get Smukt i hans Barnlighed.	· Uagtet jeg ellers bilder mig ind at være temmelig
G, s. 12	det Gjenkjærlighed.«	· Uagtet jeg ellers har en Tilbøielighed til
SLV, note	n kun er endeligt helbredet. /	· Uagtet jeg ellers ikke ønsker Recensenters
AA:12	e Historier selv at troe dem.	· Uagtet jeg endnu langt fra ikke saaledes inderlig
NB30:49	at sætte det Faktum ind:	· uagtet jeg er Munk har jeg giftet mig –
NB25:22	l have med mig at gjøre,	· uagtet jeg er saa svag, og ikke tør vove saa
NB23:49	nde jeg gjerne ballotere –	· uagtet jeg forresten hverken dandser eller balloterer.
NB27:21	Pletten og møde mig; og	· uagtet jeg gaaer tidligere ud i Sommer end ellers
SLV, s. 287	bliver hun strax bevæget,	· uagtet jeg gjør den saa godmodigt og saa spøgende,
EE2, s. 314	langt fjernede fra hinanden,	· uagtet jeg haaber at see Dig ligesaa ofte hos
Brev 80	Navn jeg ikke vil nævne,	· uagtet jeg haaber, at Dine Breve vil indeholde
FP, s. 25	er: jeg kan ikke forstaae Dig,	· uagtet jeg har den bedste Villie, – saa
SLV, s. 347	eg fri og lykkelig som Aand.	· Uagtet jeg har den mest begeistrede Forestilling
AA:26.a	g paa din Arm; men det beed ikke	· uagtet jeg har et Sværd, der aldrig standser
SLV, s. 274	g Tanke-Contextens Samtykke,	· uagtet jeg har og i al Stilhed forsøger enhver
Brev 178	dt en otte Dage for sildig, thi	· uagtet jeg har siddet oppe hele den næstforegaaende
FB, s. 145	e nu Pligt eller hvad det er,	· uagtet jeg hellere end gjerne vilde det. Om et
CC:13	or vel. Jeg vil blot sige, at	· uagtet jeg her seer 100 falde daglig, jeg desuagtet
EE2, s. 155	itideligt og ærværdigt,	· uagtet jeg i at vælge kun fulgte en Andens
EE2, s. 151	ig og uegentlig Forstand; thi	· uagtet jeg i de 14 Dage, jeg har anvendt Aftentimerne
Brev 254	tragter som den Ældste,	· uagtet jeg i det Foregaaende optræder som Barn,
BA, s. 427	jeg skrive et heelt Værk,	· uagtet jeg ikke efter Skik og Vedtægt mellem
EE1, s. 337	r saa ypperlig en Leilighed.	· Uagtet jeg ikke kan lade være, i mit stille
Not6:22	elsen var temmelig kold, og	· uagtet jeg ikke kjendte hans Familie, havde jeg
SLV, s. 411	ar jeg meget godt forstaaet,	· uagtet jeg ikke selv er religieus, men heller
EE1, s. 48	e istand til at følge mig,	· uagtet jeg ingen Bevægelse gjør, vil jeg
EE1, s. 57	have den første Plads. Og	· uagtet jeg ingenlunde agter at skamme mig ved
PS, s. 273	elv i denne Henseende; og det	· uagtet jeg ingenlunde betvivler, at Du ganske
EE2, s. 175	nde det, han søger, og det	· uagtet jeg ingenlunde er i Besiddelse af Dine
Brev 204	en med en mageløs Hurtighed,	· uagtet jeg intet bestiller, nu i lang Tid ikke
NB23:209	forvandlet til Opposition,	· uagtet jeg just er det Bestaaendes Forsvarer,
NB13:36	e Pennen til at skrive det,	· uagtet jeg kun altfor godt veed og husker hvad
SLV, s. 204	e Vedkommende, at jeg taler,	· uagtet jeg kun fremsiger en Formular, der er saa
NB20:85	rnemhed, som kostede meget,	· uagtet jeg kun lidet havde Raad dertil. Dog forstod
AA:4	adant Sted viste sig nu ogsaa.	· Uagtet jeg længe søgte efter en Indkjørsel,
KG, s. 255	dette Menneske«, ak,	· uagtet jeg maaskee endog indbildte mig, at han
Brev 85	skrevet saa meget, ( og det	· uagtet jeg maatte anvende saa megen Tid i Begyndelsen
Brev 133	de jeg dog kun 1 Ønske,	· uagtet jeg med Glæde vilde ønske det 7 Gange,
NB10:185	itet som een Tanke –	· uagtet jeg meget godt seer at den er det. Men
NB27:18	mpete om en bedre Eftertid,	· uagtet jeg meget godt veed, at der vil komme en
NB31:124	eg mig som et Barn, og det	· uagtet jeg meget godt veed, hvilken Intellectualitet
EE1, s. 349	er Tidsfordriv og evig Moro.	· Uagtet jeg nemlig lægger an paa, at hun ligesom
Brev 167	/ Hr. / Magister Kierkegaard! /	· Uagtet jeg neppe tør vente hos Dem, høistærede!
EE1, s. 66	egtet mig denne Tjeneste. Og	· uagtet jeg nu fuldkommen veed, at det nytter til
EE1, s. 321	ønne Kaabe har gjort det.	· Uagtet jeg nu i saa lang Tid havde været forberedt,
LP, s. 44	vanskelig at eftergjøre. Og	· uagtet jeg nu, idet jeg overskuer den sig frembydende
Brev 81	fterretning om hende, og det	· uagtet jeg paa det instændigste havde forlangt
Brev 260	rgjæves til en Spadseretour,	· uagtet jeg rigtignok har sagt, at jeg, med Undtagelse
Papir 366:4	ed det af egen Erfaring,	· uagtet jeg saa længe har beskæftiget mig
SLV, s. 342	det er jeg ikke sikker paa,	· uagtet jeg saae noget opmærksommere paa hende
NB31:140	imod i dybeste Grund. Nei,	· uagtet jeg sammenlignet med Msk. i Almindelighed,
NB2:17	raget imellem Dem og mig. Og	· uagtet jeg selv har forudsagt ham det, kan jeg
Brev 49	rer heller ikke til Noget,	· uagtet jeg som sagt ved det Klokkeslet vender
Brev 253	ldet med denne Drøm –	· uagtet jeg troer, at den er en af de Drømme,
AE, s. 149	f at passe lidt paa mig selv,	· uagtet jeg unægteligen meget hellere vilde
NB19:31	, som ligger færdig. / /	· Uagtet jeg veed, at der med en næsten overdreven
SLV, s. 236	Ligesindet, er mig umuligt,	· uagtet jeg vel forstaaer, at man saa vilde finde
EE1, s. 318	en eneste Oplysning, og det	· uagtet jeg visselig Intet har ladet uforsøgt,
F, s. 524	nner, det var umandigt; men	· uagtet jeg, som jeg allerede tidligere havde opgivet
SLV, s. 355	lle indestaae ene for Begge,	· uagtet jo Dokumentet skulde være gjensidigt.
LF, s. 33	hvad der dog var ham forundt,	· uagtet kun den korteste Tilværelse var ham
Not13:23.b	rden, at Gud lader det regne,	· uagtet lavtliggende Stæder ikke er tjent dermed.
EE1, s. 20	fatter til begge Dele, og det	· uagtet Læseren let kunde fristes til det Ordspil,
AE, s. 70	r der Fred og Tryghed, og det	· uagtet maaskee Bogtrykkerdrengen og Verdenshistorien,
PS, note	saa har den slet intet Værd,	· uagtet man betaler den lige saa dyrt. Mon da ikke
KG, s. 238	ner, at Solen bevæger sig,	· uagtet man dog veed, at det er Jorden. /
JC, s. 29	Cartesius begynder med Tvivl,	· uagtet man dog vil betegne dette som noget Forbigangent,
IC, s. 191	at blive Yngling igjen:	· uagtet man er blevet klog, klog af Erfaring, klog
NB:100	ldning, at man har det Høieste	· uagtet man er fritagen for Byrderne. En saadan
NB10:133	desløst paaklædt,	· uagtet man er skjødesløst paaklædt jo
KG, s. 373	, at man selv har Tilgivelse,	· uagtet man er treven til at tilgive Andre. Nei,
SLV, s. 21	sig med al Illusionens Magt,	· uagtet man er Vidende. At trylle det Forbigangne
SLV, s. 438	at vove noget Desperat. Men	· uagtet man handler uden Overlæg, er der dog
NB23:74	else, vil holde med En; thi	· uagtet man har en Sag, vil man dog spare sig selv
PH, s. 56	men indignere og oprøre; og	· uagtet man har uendelig meget bedre Tid end det
SLV, s. 19	ve til hvad det skal være,	· uagtet man har været utrolig mange Ting. Derpaa
NB5:107	n og finder, stundom finder man,	· uagtet man ikke havde søgt. Den der fandt en
NB31:58	ke for Meneed at aflægge den,	· uagtet man ikke holder den. En saadan Eed betragtes
NB10:111	aa Prent maa det være sandt,	· uagtet man ikke kan see det. Og nu bliver dette
AE, s. 521	ge er: at man kan blive evig,	· uagtet man ikke var det. / I A er det at existere,
EE2, s. 102	for den hele Menighed, og det	· uagtet man in casu vil indskrænke sig til at
F, s. 469	, ligesom at svinge med Hatten,	· uagtet man Ingen hilser. At skrive et Forord er
SLV, s. 103	t have fattet en Beslutning,	· uagtet man jo har fattet en Beslutning, men en
BA, note	af det Ikke-Værende, og det	· uagtet man mener sig at være christelig. Den
NB4:122	et man havde til Hensigt –	· uagtet man notorisk Intet vilde, ingen Hensigt
NB11:196	le Idealet af en Christen,	· uagtet man selv er langt tilbage. Eet er nemlig
G, s. 49	og raskere end paa en Jernbane,	· uagtet man selv sidder stille. Derom skal Alt
JC, s. 22	være Noget, man ikke kunde,	· uagtet man vilde det, var ham utaaleligt. Men
SLV, s. 260	hvad han siger, er Galskab,	· uagtet mangen Gang Ingen er listigere til at skjule,
SLV, s. 260	end en Sindssvag er det, og	· uagtet mangt et Ord af en Afsindig indeholder
BB:49	nde Intuition kan indtræde	· uagtet Menneskets indskrænkede Standpunct.
EE1, s. 412	re det umuligt for hende,	· uagtet min Læbe af al Magt tilskyndede hende.
PS, s. 217	ldt om i Gaden – –	· uagtet min Piece vel mindst af alle synes at minde
EE2, note	gt, let at sætte sig ind i.	· Uagtet nu alt dette skeer til Punkt og Prikke,
EE2, s. 157	ep efter en Jøde.«	· Uagtet nu enhver Yttring fra Dig af den Art paa
BI, s. 212	2 B. Pag. 94 ff. P. 103 ff.).	· Uagtet nu Hegel indlader sig paa at opstille Analogier
BA, s. 407	t tænke over Sligt, og det	· uagtet nu mere end nogensinde det nærværende
EE1, s. 294	lader sig forbløffe. Men	· uagtet nu min Reflexion vistnok er meget stærkt
EE2, s. 200	re en retskaffen Ægtemand,	· uagtet ogsaa jeg har fortvivlet. / Naar jeg da
4T43, s. 133	rk Føde for den Ældre,	· uagtet Ordet bliver det samme; det ahnede ham
EE1, s. 311	ne til Stevnemøder, hvor,	· uagtet Pigen var yndig og Manden skjøn, Total-Indtrykket
Brev 304.1	den min offentlige Dom:	· uagtet Prof. N. i Ideen seet ( men det forstaaer
NB18:41	idnedsbyrd for Sandhed. / /	· Uagtet Præsterne have gjort Alt for at gjøre
AE, note	lideligt, men nu kommer Knuden:	· uagtet Referatet er rigtigt, vil Enhver, der blot
EE2, s. 36	gget paa det Timelige, og at,	· uagtet Ridderen holdt sig inderlig overbeviist
BOA, s. 201	n maa afskediges. Det, at han	· uagtet saadanne Concessioner, dog bilder sig ind
4T44, s. 289	n kun for ham og ved ham. Og	· uagtet saaledes Sporet bestandig fører hen
BI, s. 186	f Alt at give Afkald paa Alt,	· uagtet saavel Besiddelsen som Afkaldet er illusorisk,
Papir 254.5	æmperne til Veirmøller,	· uagtet Sancho Pansa paa det høitideligste forsikkrer,
NB11:111	res eget Bedste maa antage den,	· uagtet Sandheden sandeligen ikke trænger til
Papir 436	Men denne kan godt naaes,	· uagtet Sandsebedraget bestaaer; ja den høieste
AE, s. 441	Gange før i Livet, og det	· uagtet Scenen foregaaer i Aar 1844, i et christeligt
EE1, s. 113	g hente Don Juan, og at han,	· uagtet Sganarel ogsaa har været Vidne til dette
EE1, s. 202	som han selv, og vilde dette	· uagtet slet ingen Betydning have for ham, vilde
SLV, s. 175	d en lille By af samme Navn.	· Uagtet Slottet forlængst er ødelagt, har
BI, s. 234	lod sig nemlig tænke, at,	· uagtet Socrates begik en Forbrydelse mod Staten
BI, s. 185	fuldkommenhed ved Skyerne, ja	· uagtet Socrates selv bemærker, at de antage
AE, s. 100	amle Been og sit tunge Hoved.	· Uagtet Springet, som oftere bemærket, er Afgjørelsen,
JJ:208	ndifferent. Saaledes Plato og det	· uagtet Stats-Ideen var hans Philosophies Culmination,
KG, s. 324	? Nei, det vilde Du ikke. Thi	· uagtet Stenen vilde frembringe Bevægelser og
JC, s. 29	hvis dette antages, dunkelt? /	· Uagtet Sætningens Tvetydighed, saaledes som
AE, s. 479	s, desto mere gaaer han frem,	· uagtet Udtrykket, om man saa vil, gaaer tilbage.
NB14:59	vilde dog nok helst være fri,	· uagtet Verden kalder sig Χstheden. Saa er
NB8:106	vistnok svare: nei, ingenlunde,	· uagtet vi ikke have læst et Ord deri, saa tvivle
NB27:40	i kalde Guds Ord – og	· uagtet vi kalde det Guds Ord omgaaes vi det saa
KG, s. 307	kalde Affældighed, og det	· uagtet vi maae sige om denne samme Kjerlighed,
KG, s. 168	tændige Indbegreb, og dog,	· uagtet vi Mennesker alle ere ufuldkomne, seer
CT, s. 213	at tænke som saa »	· uagtet vi negte Sjelens Udødelighed, saa maa
EE2, s. 314	n godt elske Dig paa Afstand,	· uagtet vi ofte sees. Dit Væsen er for indesluttet
Papir 223:1	ten 2det Bind, Indledningen. /	· Uagtet vi selv saa lidet stræbe hen til at
Not6:22	at være meget seiglivet; thi	· uagtet Vingen var skudt ned ( idetmindste var
Not1:8	Forening, sin Ufuldkommenhed	· uagtet, at ansee som den ene sande K. og Veien
NB21:139	tid ere heftigst – og det	· uagtet, de Stridende ligge hinanden saa nær,
IC, s. 23	det – skal jeg nu sige	· uagtet, eller skal jeg sige fordi, han ikke var
BI, s. 283	t, finder man den omtalt, men	· uagtet, hvis man vilde lade det Alt aftrykke, man
EE:145	kan rummes i eet Hoved. / ... Og	· uagtet, idet man vender sig om for at opfatte det
Brev 151	nægtet os sin Bistand,	· uagtet, medens jeg skriver dette, Timen endnu ikke
NB16:65	det er vist, Christian VIII var	· ualmdl. dannet; men i Forhold til det Pecuniaire
Brev 81	holdt paa mit Værelse med	· ualmdl. Energie og det saa meget mere som jeg den
NB3:24	Nu ja, det er virkeligen en	· ualmdl. flink Candidat; skjøndt han ikke er
Papir 556	betydelige Evner og Gaver,	· ualmdl. flittig, sjelden uegennyttig. Og dog maa
Papir 375	r saa nødig vil tro det	· Ualmdl. Han siger at det beroer paa hvorledes denne
Papir 263:1	lig Natten havde været saa	· ualmdl. kjedelig) havde forberedt Gemyttet ( vakt
Not9:1	e sig med Gud, at det paa en	· ualmdl. Maade er Tilfælde med Χsto, kan
Papir 373:3	r er intet mindre end et	· ualmdl. Msk. / Den Gestus af ham med at synke i
Brev 83	Aften i en Loge har siddet Scenen	· ualmdl. nær. Dette Svar er Du vel ikke tilfreds
Papir 571	a For-Sommeren. Det var en	· ualmdl. oprømt Samtale, længe; mod Sædvane
Papir 460	nok være en sjelden, en	· ualmdl. Pige, siden Forelskelsen kan virke saa
JJ:354	ilde jeg gaae ud til Faders Grav,	· ualmdl. trængte jeg dertil, ualmdl. var jeg
JJ:354	v, ualmdl. trængte jeg dertil,	· ualmdl. var jeg sjunken ind i mig selv, –
Papir 375	r altid Mod til at troe paa det	· Ualmdl., og derfor er der vel altid en Deel, som
Brev 256	, Ansøgerens Værdighed er	· ualmindelig – det vil sige, jeg kjender idetmindste
NB15:127	i hvilken der tales om en	· ualmindelig ( lidt dannet o: s: v:) Pige, en Figur
PH, s. 55	af et Værk finder »	· ualmindelig Aandrighed, Lærdom og stilistisk Færdighed«,
Brev 176	in Skrift. / Det er paa en	· ualmindelig Art Papir jeg skriver dette Brev; imidlertid
EE2, s. 115	temet. Det var en yngre Mand,	· ualmindelig begavet, et fortrinligt Hoved, en digterisk
EE1, s. 13	slykkedes, Marchandiseren var	· ualmindelig bestemt. Jeg gik atter en Tidlang hver
BOA, s. 126	Grund der af endog bliver en	· ualmindelig blandt de Ordinaire. Usalige Forvirring,
EE2, s. 115	ung, ikke uden Aand, men med	· ualmindelig Charakteer. Dette fristede ham. Det var
SLV, s. 255	er hun senere bleven en saa	· ualmindelig Dialektiker, saa kan hun sagtens, og er
SLV, s. 255	g selv, vilde der fordres en	· ualmindelig Dialektiker. En Qvinde har sjeldent megen
EE2, s. 24	som jeg veed Du har endog en	· ualmindelig dyb Agtelse for, og Enhver, som har Magt
NB32:74	t være Religieusitet, ja	· ualmindelig dyb Religieusitet, thi Menighedens Religieusitet
SD, s. 178	nd, Mand, Fader, endogsaa en	· ualmindelig dygtig Embedsmand, en respektabel Fader,
BOA, s. 252	er han vel endog at blive en	· ualmindelig dygtig Præst. Dette er aldeles ikke
NB19:80	denne skal betyde, at han er en	· ualmindelig dygtig Præst; men at han bærer en
NB29:82	ang i Virkeligheden viste sig en	· ualmindelig Erscheinung, det vil hjælpe Folk til
NB10:16	sentlig digterisk ( om end	· ualmindelig ethisk for en Digter m: H: t: at udtrykke,
NB3:28	re end almdl. begavet, eller	· ualmindelig flittig: nu vel, jeg beder kun Gud, at
Not6:8	ttede en for gamle Folk ikke	· ualmindelig Forkjærlighed for ham, der snart blev
FB, note	en han havde tillige en høist	· ualmindelig Gave til at forklare, hvad han selv har
EE1, s. 396	tage mig af ham. Jeg har en	· ualmindelig Gave til at indtage Tørvebønder.
TNS, s. 147	øde Biskop havde en ganske	· ualmindelig Gave til at skjule det Bestaaendes svage
EE2, s. 234	e sig for Nogen. Han havde en	· ualmindelig Gave til at skjule sine Sjælstilstande,
TNS, s. 147	Den afdøde Biskop havde en	· ualmindelig Gave til klogt at give efter, fire, lempe
SLV, s. 366	lighed. / Jeg gik til hende.	· Ualmindelig glad traadte jeg hende imøde, erklærede,
SLV, s. 14	ones Minde ved en eller anden	· ualmindelig god Gjerning, De, i hvis lykkelige Lod
Brev 177	har en betydelig, en næsten	· ualmindelig Grad af Sandhed: da en Fødselsdag er
NB21:22	tanden i Danmark, der endog i en	· ualmindelig Grad er tilbøieligt til Medlidenhed,
EE2, s. 174	disse endog maae være i en	· ualmindelig Grad intensivt udviklede; men dog ere de
4T44, s. 319	en Gaade, syntes at aabne en	· ualmindelig gunstig Leilighed for Enhver til at blive
Brev 6	e Forhold til Mennesker besidder en	· ualmindelig høi Grad af Indolents; som en Følge
G, s. 19	til at indrømme en saakaldt	· ualmindelig Individualitet; hun er den seirende, hun
NB12:12	sikkre ham, at jeg med en ganske	· ualmindelig Interesse har læst den lille Bog, i
EE2, s. 317	Figur, munter, livsglad, og	· ualmindelig jovial. Uagtet hans Sjæl i dens Dyb
AE, s. 360	rdenshistorien, altsaa vel en	· ualmindelig Justitsraad – dog nei, jeg glemmer
EE2, s. 127	jeg gjerne indrømme Dig en	· ualmindelig kategorisk Fuldstændighed. Du tænker
BN, s. 119	jeg paastaaer, at jeg veed med	· ualmindelig Klarhed og Bestemthed, hvad Christendom
PS	ighed, og Vanskeligheden er bleven	· ualmindelig let.« – » Dette følger
EE1, s. 396	igtigt talt; uden at have en	· ualmindelig levende Indbildningskraft kunde man vel
EE1, s. 380	rykkede hun min Haand med en	· ualmindelig Lidenskab. Hun har formodentlig ret følt
NB30:104	der mod mig paa en ganske	· ualmindelig Maade er brugt en Pige som Mellembestemmelse
NB19:32	2) Saa veed jeg derimod efter en	· ualmindelig Maalestok Beskeed om, hvad Χstd. er,
Brev 21	ere Forskjel, at jeg efter en	· ualmindelig Maalestok har bragt Offere, han efter en
Brev 21	ar bragt Offere, han efter en	· ualmindelig Maalestok havt Profit. Og ogsaa dette burde
EE2, s. 308	at Dit Liv er anlagt efter en	· ualmindelig Maalestok. Du synes ingenlunde at finde
EE2, s. 287	m Du f. Ex., eller en ligesaa	· ualmindelig Mand som hun var Pige, saa var Alt i sin
Brev 254	ar jeg dog lært maaskee	· ualmindelig mange Mennesker at kjende, og faaet Leilighed
G, s. 54	ndelige Casus-Former. Han havde	· ualmindelig megen Aand, især Phantasi. Saasnart
EE1, s. 101	gtemand, der behøver en	· ualmindelig Pige for at blive lykkelig; det, hvorved
EE1, s. 102	Passiar om, at Elvire er en	· ualmindelig Pige o. s. v. Dette er Alt skudt forbi.
EE2, s. 286	lge, det maatte være en	· ualmindelig Pige, der netop ved sin Ualmindelighed
NB15:127	er just qvindelig stor, en	· ualmindelig Pige, i en ganske anden Forstand end den
EE1, s. 101	lære os, at Zerline er en	· ualmindelig Pige. Enhver, der mener dette, viser, at
EE2, s. 287	der kun een Mening, det er en	· ualmindelig Pige. Jeg selv, Ægtemanden, siger med
Brev 141	Jeg sad midt paa Sædet,	· ualmindelig rank, Hovedet ikke bøiet ned, men glad
EE1, s. 396	være ualmindelig smuk og	· ualmindelig smagfuld paaklædt. Den Degn maa have
EE1, s. 396	af en Degnedatter at være	· ualmindelig smuk og ualmindelig smagfuld paaklædt.
G, s. 21	e i Snorene, og min Sjæl var	· ualmindelig spændt paa Udfaldet. Han udeblev, jeg
Brev 54	. Den er, om man saa vil, en	· ualmindelig stor Interjektion, et Udraab, der selv
EE1, s. 362	gjorde trods mit Pantser et	· ualmindelig stærkt Indtryk paa mig. Hvor var hun
EE1, s. 288	jeg pludselig, at han svedte	· ualmindelig stærkt, naar han talte. Denne Sved tildrog
SLV, s. 375	da, at han som Sværmer er	· ualmindelig sværmersk, da den hele Capital med Renter
BOA, s. 252	at han som Hegelianer var en	· ualmindelig udviklet og dannet Christen, vel skikket
G, s. 46	tod op en Morgen og befandt mig	· ualmindelig vel; dette Velbefindende tiltog mod al
EE1, s. 237	. Han var i Besiddelse af en	· ualmindelig Veltalenhed til at fange Sjæle og fangede
EE2, s. 144	il en ligesaa interessant som	· ualmindelig Ven. Jeg derimod vil ingenlunde nøies
IC, s. 59	ører er der egentlig noget	· ualmindelig Ærligt ved ham, hvorfor han da heller
BOA, s. 151	aa den Maade at ville være	· ualmindelig, det er ved Charakteerløshed og Ustadighed
EE1, s. 161	s er ogsaa hendes Medgift en	· ualmindelig, hendes Smerte. Tilhøre en Mand kan hun
Papir 141	n saadan Forsvinden er ikke	· ualmindelig, hvad enten jeg vil tænke paa en Elias,
NB22:63	den for en ung Pige vistnok	· ualmindelige Dannelse, som man med Udgiveren ikke noksom
NB12:99.a	lv objektiv. Det Særlige og	· Ualmindelige er den næsten idylliske Objektivitet,
EE2, s. 287	thi som Undtagelse, som det	· Ualmindelige er han i Conflict, og da netop det, der
NB29:82	det er saa længe siden det	· Ualmindelige er seet, at Romanen selv begynder at lide
NB23:186	t Latterligt i, at jeg har haft	· ualmindelige Evner? Eller i, at jeg har været mere
EE2, s. 309	Men Guderne sælge ikke det	· Ualmindelige for Spotpriis. Havde de, der trak sig tilbage
EE1, s. 243	s Dannelse. Han tiltroer sig	· ualmindelige Gaver til at mystificere; men denne Tro
SLV, s. 394	paa eengang det Gode og det	· Ualmindelige hos ham, men ogsaa det Dæmoniske, at
NB17:76	f jo ogsaa har været det	· Ualmindelige hos mig. / cfr p. 127. /
EE1, s. 17	aftfuld, genial Pige faae den	· ualmindelige Idee at ville hævne Kjønnet paa mig.
LA, s. 71	a ham og lee ad ham. Og denne	· ualmindelige Kløgtighed vilde i gjensidig Anerkjendelse
SLV, s. 416	ndividualitet, som det giver	· ualmindelige Kræfter i Forhold til Virkeligheden;
NB14:128	den: Dr. K. er en Mand med	· ualmindelige Kundskaber og Læsning, et godt Hoved;
EE2, s. 309	deligt Menneske er. Det sande	· ualmindelige Menneske er det sande almindelige Menneske.
EE2, s. 309	dt sig selv at være blevne	· ualmindelige Mennesker, uden i den Forstand, at de vare
EE2, s. 312	være lystne efter at blive	· ualmindelige Mennesker; thi at være det har noget
EE2, s. 309	vælge Klostret valgte det	· Ualmindelige og selv blev et ualmindeligt Menneske;
SLV, s. 281	vedes for at construere det	· Ualmindelige paa denne Grundvold. Den sidste Mulighed
AE, s. 154	en see, trods denne næsten	· ualmindelige Viden eller Videns Færdighed kan jeg
NB29:82	denen saa megen Tro paa det	· Ualmindelige, at de endog blot kunne troe paa det –
EE1, s. 298	Stolthed, der attraaede det	· Ualmindelige, da angrer hun, men hun finder ikke Hvile;
SLV, s. 420	enfor det Æsthetiske. Det	· Ualmindelige, der constituerer en æsthetisk Heltinde,
NB:34	ldledes til at jage efter det	· Ualmindelige, det Extraordinaire. Som Den, der selv blev
EE1, s. 101	e Andre, men det er ikke det	· Ualmindelige, Don Juan attraaer, men det Almindelige,
EE1, s. 354	t, hvad enten man bruger det	· Ualmindelige, eller det Almindelige som Middel. Jeg erindrer
EE2, s. 282	vise Mod ved at gjøre det	· Ualmindelige, en Anden ved at gjøre det Almindelige.
EE2, s. 287	elige Glæde at være det	· Ualmindelige, for at give ham den sande Glæde at være
EE2, s. 287	netop det, der begrunder det	· Ualmindelige, her var hans Lykke, saa maa han jo blive
4T44, s. 329	ter efter det Høie og det	· Ualmindelige, men efter det Ydmyge, hvorledes har da
EE1, s. 101	n er en Qvinde, dette er det	· Ualmindelige, som hun har tilfælleds med hundrede
LA, s. 27	and, og kun blive sand om den	· Ualmindelige. / Isoleret allerede ved sin eensomme Viden
EE1, s. 349	te, har den en Trang til det	· Ualmindelige. Min Ironi over Menneskenes Daarlighed,
EE2, s. 283	vis Tilbøielighed til det	· Ualmindelige; han er tillige lidt uskjønsom og vil
EE2, s. 282	hed til at ville gjøre det	· Ualmindelige; ja, jeg tør endnu ikke ganske indestaae
NB14:112	blive en religieus Existents af	· ualmindeligere Art. Men Alt beroer paa, hvor dybt han
EE2, s. 310	an realisere i sit Liv, desto	· ualmindeligere et Menneske er han. Jo mindre af det Almene
BOA, s. 252	aven voxen; i Tillid til sit	· ualmindeligere Kjendskab til den hegelske Philosophie
AE, s. 51	ter langtfra arrogerer sig et	· ualmindeligere lærd Kjendskab til. Hvad Grundtvigs
AE, s. 564	ster og væbner mig med en	· ualmindeligere Sands for det Comiske og en vis Evne til
NB14:144	Forhold til det Vigtigere, det	· Ualmindeligere, det Interessantere o: s: v: beskæftiger
EE2, s. 57	es Pynt giver Situationen det	· Ualmindeliges Præg. Endnu har Du ikke sagt et Ord,
EE2, s. 286	delig Pige, der netop ved sin	· Ualmindelighed gav Een en Betryggelse for Eens hele Fremtid.
EE2, s. 288	ske enkelte Mennesker i deres	· Ualmindelighed kunne blive lykkelige, men hvorledes ethvert
NB:158	vil gjøre ham til noget i	· Ualmindelighed, og hans Virksomhed ualmindeligt betydningsfuld
BOA, s. 111	ritiker respekteres efter sin	· Ualmindelighed; og hans Skrifter skal kun benyttes til