S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB24:133 altsaa for Mediationen at have · ubetinget » Mængde« paa sin Side:
NB12:103 uværende Χsthed gjør · ubetinget Χstus til et Phantom existentielt
NB32:25 stheden. Χstd. er et · Ubetinget – det har man saa fra Slægt til
NB32:25 . / / Naar der skal anbringes et · Ubetinget – og da Samtiden efter den rædsomste
NB26:22 at anprise, anbefale, betjene et · Ubetinget – ved Grunde? Nei, Den der gjør
NB35:29 vil lide. Nei, Docenten er · ubetinget ( som en stokdøv er sikkret mod at høre)
NB30:97 hans Liv var derfor ogsaa · ubetinget absolut Lidelse. / Qvinden. /
KG, s. 121 Ordre, og saa, hver især, · ubetinget adlyde den ene og samme. Da det er den
Papir 394.f var i dansk Literatur · ubetinget af alle den brillanteste Næringsvei,
NB36:2 t nok at see, at Christus er · ubetinget af den Anskuelse at det at være Χsten
Papir 434 / Saa Du seer, at man ikke · ubetinget af den store Iver for at forhindre, at
NB32:127 ykkelige. Nei, selv grebet · ubetinget af det Ubetingede taler han om Salighed
NB19:28 og fordres heller ikke saaledes · ubetinget af Enhver, at han i strengeste Forstand
NB2:173 gjort i Avisen, og læses · ubetinget af hele Folket. Ja, saa samvittighedsfuldt
LF, s. 46 tstedshen, saa bliver man ikke · ubetinget af med den, den kommer saa paa en eller
SLV, s. 166 Opfattelse, Ægteskabet er · ubetinget af religieus Herkomst. Saa bringer da Den,
NB9:67 ørst og fremmest at han gjorde · ubetinget Afbigt, og een Gang hvert Aar idetmindste
NB27:71 ghed, endnu tør jeg ikke · ubetinget afgjøre, om Gud ikke kunne ville at
IC, s. 242 i denne mildere Prøve ikke · ubetinget afgjørende blive aabenbart, hvorvidt
IC, s. 242 vorvidt Ens Overbeviisning er · ubetinget afgjørende en Efterfølgers. I Samtidigheden
NB15:103 saa er ogsaa Χstd. · ubetinget afskaffet. / Men sandt er det ogsaa, hvad
Brev 20 , Frue Regine Schlegel, arver · ubetinget al den Smule, jeg kan efterlade mig. Vil
Brev 177 f al Fuldkommenhed, dog er · ubetinget aldeles ubrugelig, hvis man ikke veed,
NB6:76 n maatte et Øieblik staae · ubetinget alene, at jeg kunde see, hvor vi vare.
KG, s. 94 Næsten« ligne vi · ubetinget alle hinanden. Forskjelligheden er Timelighedens
DS, s. 202 samme Aandedrag kalder Alle, · ubetinget Alle til mig, forkynder, at Gud vil, at
DS, s. 202 bryder Staven over Alle, · ubetinget Alle, og dog i samme Aandedrag kalder Alle,
NB33:16 erfor, i Modsætning til Alle, · ubetinget Alle. / Denne Collision er den intensivest
KG, s. 56 rer at elske alle Mennesker, · ubetinget alle. Ligesaa ubetinget og stærk som
YTS, s. 276 bogstaveligen slet Intet, Han · ubetinget Alt – hun elskede meget. O, evige
SFV, s. 66 nske vist, at Gud kan fordre · ubetinget Alt af ethvert Menneske, at han ubetinget
Oi5, s. 235 Christendom er: at Alt, · ubetinget Alt er blevet som det var, kun at Alt har
KG, s. 267 Kjerlighed det; men dog, Alt, · ubetinget Alt kan ikke være » Dit«,
OTA, s. 193 øbes til enhver Priis, at · ubetinget Alt maa opgives og sælges for at kjøbe
Papir 405 alfuldeste, den aandløseste, · ubetinget alt Storts og Ophøiets Undergang. /
KG, s. 56 Gang, her derimod er een Gang · ubetinget Alt, den anden Gang ubetinget Alts Undergang.
NB12:138 ten gjøre ved hende Alt · ubetinget Alt, hun vilde ubetinget finde sig i Alt
CT, s. 305 lutter sig til Christus. Alt, · ubetinget Alt, hvad Gud gjør, det er Dig tjenligt;
LF, s. 28 , som var han ikke den Eneste, · ubetinget Alt, men blot saadan ogsaa Noget, En, der
NB23:18 te. Thi har jeg gjort Det, vovet · ubetinget Alt, saa er jeg igjen i god Forstaaelse
NB7:26 ntet Punkt. Man opgiver Alt, · ubetinget Alt, vælger Gud, holder sig til Gud.
YTS, s. 276 igen slet Intet, Han formaaer · ubetinget Alt. Men dette er jo at elske meget. Naar
DS, s. 166 rsaavidt han søger » · ubetinget Alt.« Endelig faaer han det Søgte;
KG, s. 107 eest, tabte, – Du taber · ubetinget Alt.« Og dette er jo ogsaa sandt,
YTS, s. 276 vige Sandhed, at Han formaaer · ubetinget Alt; o, ubeskrivelige Sandhed i denne Qvinde,
Oi7, s. 290 saadant Forhold: han søger · ubetinget Alt; skriver det ene Ark stemplet Papir
KG, s. 71 e, som viist blev; ham kan Du · ubetinget altid finde, som viist blev; ham kan Du
NB18:12 r den egl. Forklaring. / Det der · ubetinget altid forarger Msk. er naar det udtrykkes,
KG, s. 56 ubetinget Alt, den anden Gang · ubetinget Alts Undergang. Dette er Poesie, og Eftertrykket
Oi5, s. 231 ten saaledes, at det blev til · ubetinget Alvor med ubetinget at ville det Evige.
DS, s. 204 , at Forstandighed aldrig vil · ubetinget anerkjende nogen Fordring om det saa var
CT, s. 136 i den Grad gjælder, at den · ubetinget angaaer ethvert Menneske. Thi den Strid
NB32:24 lstand Symptomet, der byder · ubetinget Angreb. Her kan ikke være Tale om et
KG, s. 228 anske er enig med sig selv om · ubetinget at afskye al Mistroiskhed, eller, at man
KG, s. 228 nske er enig med sig selv om, · ubetinget at anprise Kjerligheden, der troer Alt.
NB27:55 kke vil lykkes ham saaledes · ubetinget at beseire – og saaledes selv den
NB15:93 gfrihed) uendeligt iler med · ubetinget at binde sig selv ved Hengivelsens Valg,
NB21:18 selv, der derfor ogsaa fordrede · ubetinget at bryde med Alt for at følge ham –
NB21:29.a ghed ikke Χsten. / a Vov, · ubetinget at bryde med Alt, for at faae det klart
NB27:52 Nydelsen, Lysten – og · ubetinget at bryde med den. / 12 Betragtning henimod
NB18:82 et med ham, saa jeg altsaa havde · ubetinget at finde mig i Alt. / Og hvad har jeg saa
SFV, s. 66 st derved kan tvinge ham til · ubetinget at finde sig i Alt, at lystre, og ingen
AE, s. 376 gier til Klosterbevægelsen · ubetinget at foretrække, hvad enten man piber
NB28:62 s, at ogsaa det, i sig selv · ubetinget at forholde sig til det Ubetingede er at
NB28:62 std. er det Ubetingede, og · ubetinget at forholde sig til det Ubetingede er eo
NB28:77 forvandle Spørgsmaal om · ubetinget at forholde sig til det Ubetingede til
Papir 458 ningers Fortjenstlighed er · ubetinget at forkaste. / Men saa siger jeg, at Gjernings-Principet
NB26:22 den ubetingede Sandhed for · ubetinget at forkynde den. Vilde Nogen sige til ham,
NB26:22 ra Gud, har heller ei noget · Ubetinget at forkynde, hvor meget han end »
NB16:92 a hvilket Punkt man gaaer ud ved · ubetinget at gjennemføre, kan komme til det lige
NB24:152 nne Sætning, saa er det ikke · ubetinget at gjennemkæmpe, thi To er et Tal er
NB8:47 t gjennemføre den, consequent, · ubetinget at gjøre sit Forhold til ethvert andet
NB20:132 mmes. – / Sandt nok ved · ubetinget at hengive Dig til Χstus, der er absolut
NB2:157 r den uhyreste Maalestok og · ubetinget at holde den fast, at tvinge Mskene i en
Papir 371:1 lde gjør jeg Alvor af · ubetinget at holde mig til Gud, giver altsaa det
KG, s. 121 n ved selv ubetinget at lyde, · ubetinget at holde sig til Guds-Forholdet og Guds-Fordringen,
LF, s. 46 ydigt Middel mod Sorg. Derimod · ubetinget at kaste al Sorg – paa Gud, er »
NB24:136 n er først selv optugtet til · ubetinget at kunne undvære ethvert andet Msk.
CT, s. 180 thi den forpligter Dig til nu · ubetinget at lade Dig hjælpe som Han vil. Et Menneske
Oi9, s. 386 Vidner, der vare villige til · ubetinget at lide Alt for deres Tro, og virkelig
NB2:198 oldet til en Almægtig, nemlig · ubetinget at lyde ham. / Tænk Dig fE Moses og
LF, s. 38 t at lyde, men omvendt, at ved · ubetinget at lyde kommer Mennesket først til at
LF, s. 47 ns er Magten; og derfor har Du · ubetinget at lyde og ubetinget lydig at finde Dig
LF, s. 38 det siges, og derpaa beslutter · ubetinget at lyde, men omvendt, at ved ubetinget
KG, s. 121 til at lyde Gud, men ved selv · ubetinget at lyde, ubetinget at holde sig til Guds-Forholdet
DS, s. 187 ikke var, hvad den aldrig er, · ubetinget at prise, dog var mindre anstødelig,
EM, s. 205 t. Ogsaa Prisbillighed er ikke · ubetinget at prise, har sin Grændse; naar man
2T44, s. 186 e opdagende Kraft atter ikke · ubetinget at rose. Dersom et Menneske liig en Eventyrer
NB18:73 de Lykkelige o: s: v:. / Ganske · ubetinget at sige dette, har jeg ikke Mod til; men
NB15:88 n ubetinget Forestilling om · ubetinget at skulle søge Sandheden, enten den
NB12:105 ar hun emanciperet sig fra · ubetinget at sortere under mit Ansvar. /
IC, s. 64 e ham. Du udsætter Dig for · ubetinget at tabe saa godt som Alt i alle de Kloge
NB29:18 ide, hvad Χstd. er ved · ubetinget at tage Guds Ord bogstaveligt. /
LF, s. 47 ans er Riget; og derfor har Du · ubetinget at tie, at Du ikke forstyrrende lader Dig
NB35:16 gsaa ubetinget den eneste Kunst: · ubetinget at tilbede – ikke i Ord og Vrøvl,
IC, s. 77 Det Du har at gjøre er saa · ubetinget at tilstaae Dig det selv, at Du fremfor
NB32:135.a d til et Ubetinget, eller ved · ubetinget at tjene et Ubetinget er Lidelse uundgaaelig
NB32:135 det Ubetingede og fra det · ubetinget at tjene Gud – msklig Klogskab undgaaer
NB21:29 n Gang for Sandhedens Skyld · ubetinget at udsætte Dig for Alt, saa skal Du
NB28:32 bruges til. Han kommer ikke til · ubetinget at udtrykke Forholdet til det Ubetingede,
NB31:43 gjøre det complet, for ganske · ubetinget at udtrykke i hvilken Grad han er den eneste
KG, s. 62 , men ved at vælge, ja ved · ubetinget at udvælge een eneste Enkelt –
NB2:126 ldt frem som muligt, men da · ubetinget at undgaae Blods-Udgydelse, det vil sige,
NB28:62 ngede Fordring i Retning af · ubetinget at undgaae Forargelse. Og da hedder det
Oi5, s. 231 blev til ubetinget Alvor med · ubetinget at ville det Evige. Kun Gud-Mennesket kan
IC, s. 23 hvo han saa end er; saaledes · ubetinget at ville hjælpe Alle – ak deri
Oi5, s. 231 ar igjennem og atter 1000 Aar · ubetinget at virke for Lærens Udbredelse ved at
NB25:96 ividet heller ikke Fart til · ubetinget at vove. – / Det Ubetingede, det
NB31:91 og ikke betænkte sig paa · ubetinget at vælge det Ubetingede, saa var det
NB22:44 rdi intet blot Msk. kan holde ud · ubetinget at være den Enkelte. / » Den
NB27:72 ide Gud maa dog vel antages · ubetinget at være Mester i at tale ethisk om det
NB16:24 n Side, ubetinget priisgiven ved · ubetinget at være negtet Maalestokken. At Goldschmidt
NB16:24 saa at leve i en Kjøbstad, og · ubetinget at være priisgivet til Raahed fra den
KKS, s. 93 af Alt hvad der fordres, for · ubetinget at være rangerende; lad os tænke,
NB25:10 om. / Det, at Christendommen for · ubetinget at være Trøst for alle Lidende, maa
KG, s. 157 enneskeligt forstaaet er det, · ubetinget at være vis paa at være elsket, ikke
SD, s. 204 akker Gud derfor – ved · ubetinget at være æret og anseet af Alle, Alle:
IC, s. 232 en stor Mængde Mennesker. · Ubetinget bag ved maa Forbilledet være, bag ved
NB21:29 en elendig Stakkel, saa Du · ubetinget behøver Naaden. / Uden Situation, uden
BOA, s. 138 e en Aabenbaring, tør ikke · ubetinget benægtes; men en saadan Udvalgts hele
Brev 159.3 , hvorfor ogsaa hvad der · ubetinget beskæftiger mig er, at jeg har gjort
NB2:178 n Fare, naar Du ikke er saa · ubetinget besluttet med Dig selv, om hvad Du vil,
Not11:27 thi det første vil · ubetinget bestaae, det andet ubetinget undertrykke.
KG, s. 108 eller kan være aldeles og · ubetinget bestemt. Saaledes er Loven Udkastet, Kjerligheden
TS, s. 63 m det meest Afgjørende, som · ubetinget Betingelsen, hvis Du skal komme til at
NB31:91 Steder, hvor Χstus saa · ubetinget betoner det Ubetingede maa dog forstaaes
AE, note De ganske paa mig, mig kan man · ubetinget betroe en Hemmelighed, thi jeg glemmer
KG, s. 21 ruger dette Ord, saa er derved · ubetinget beviist, at der er Kjerlighed i ham. Tvertimod,
NB32:38 rdentlige. Fremdeles er det · ubetinget bevirkende at han bliver erklæret for
KG, s. 22 er ubetinget kan siges, at det · ubetinget beviser Kjerlighedens Tilstedeværelse,
KG, s. 22 lstedeværelse, eller at det · ubetinget beviser, at den ikke er der. /
NB14:90 t. Og hans Stilling her var · ubetinget blevet betydningsfuld; thi just ved Forholdet
NB2:67 anmark. Just af den Grund vil jeg · ubetinget blive læst og studeret i Fremtiden.
LF, s. 46 en Samling, ved hvilken Du · ubetinget bliver af med al Sorgen. / Lær da af
NB28:9 ectiva eller quæ creditur · ubetinget bliver uforandret, han antager dog, at
NB16:76 stikket: relative Formaal, enten · ubetinget blot relative Formaal, eller dog for en
PPM, s. 138 tillige« har man · ubetinget brudt med denne Verden, hvilket svarer
AE, s. 494 ed Noget paa tredie Haand, er · ubetinget comisk i Qvalitet af Elskerinde, hvor saadanne
Papir 365:7 t gjelder her at være · ubetinget consequent, een eneste Usikkerhed i Attituden,
NB4:38 jøre ham comisk! Og dog er det · ubetinget den eneste Consequents, det Eneste,
NB32:100 To. / Og dog er jeg i Samtiden · ubetinget den Eneste der er Magt – thi det
NB35:16 te Kunst, som de øve er ogsaa · ubetinget den eneste Kunst: ubetinget at tilbede
OTA, s. 305 a gjøres først, det er · ubetinget den eneste Maade, paa hvilken det lader
Brev 126 Saadant; og vist, han var · ubetinget den Eneste, der formaaede at gjøre det
NB:171 . / / / I Verdsligheden er Kongen · ubetinget den Eneste, som er bunden ved Samvittigheds-Forholdet,
NB22:33 en, der formaaer at være · ubetinget den Enkelte, det de vil er at fuske i Partier
NB22:33 aende – eller den Enkelte, · ubetinget den Enkelte, men Intet derimellem, hvilket
YDR, s. 111 t skal være, jeg vælger · ubetinget den første. Den første Art har dog
NB2:37 af Verden: at den var saa ond, at · ubetinget den Hellige maatte døe – hvis
NB2:17 rie og derfor i Timeligheden · ubetinget den meest anstrængende og meest opoffrende.
NB2:160 / Og den fornemme Verden er · ubetinget den meest fordærvede Deel af Samfundet.
YTS, s. 255 nei lige det Modsatte. Den er · ubetinget den meest Lidende, om hvem det –
YTS, s. 253 en anden Gang – Han var · ubetinget den meest Lidende. Stort allerede om menneskelig
KG, s. 237 i Forhold til ethvert Bedrag, · ubetinget den Overlegne: følgelig kan den aldrig
NB32:113 om gjorde ham i Profit? dog vel · ubetinget den sidste, ja kun den sidste maa egl.
SFV, s. 95 til Alles Kundskab. Dette er · ubetinget den sikkreste Art Repetitorier. Men Enhver,
NB12:110 des ikke mere, jeg ene var · ubetinget den Stærkeste. / Alt hvad der har været
NB5:54 t Øieblik, som engang, er · ubetinget den størst mulige msklige Fare forbunden
NB10:173 m muligt at standse den. Det er · ubetinget den uegennyttigste Handling i den Tid jeg
NB12:12 en, bliv De ved at skrive, De er · ubetinget Den, jeg vilde betroe at afløse mig.
KG, s. 21 som gjør dette, han beviser · ubetinget derved Kjerlighed. Det beroer paa, hvorledes
NB11:131 inget er; medens det Ethiske er · ubetinget derved, at der ingen Betingelse er, og
NB23:74 yde sig, fordi Sagen er dem · ubetinget det Absolute, Jeg' et Intet ubetinget.
SD, s. 215 n ikke var ham det Absolute, · ubetinget det Absolute, men at han tænkte den
NB27:88 ligefrem at være Msk. er · ubetinget det Afgjørende. Uden et Asketisk er
BMS, s. 124 Dig derom, at dertil fordres · ubetinget det at lide for Læren. Og naar der skærpende
NB34:28 unkt. / Just fordi Χstd. er · ubetinget det Betydelige forholder den sig, ifølge
OTA, s. 216 dhed griber det, det Eneste, · ubetinget det Eneste, hvorom der ubetinget maa siges:
NB25:79 ig, maa et Msk. have sagt og ret · ubetinget det Høieste om sig selv. At tale om
NB15:103 denskab« er blevet · ubetinget det Høieste, just da er Religieusitet
LF, s. 32 , saa forstaaer man, at det er · ubetinget det Ligegyldige, om » Stedet«
NB12:110 den store Pseudonyme«, · ubetinget det meest ansete Firma, hidtil uden en
NB32:25 er noget Ubetinget, nemlig · ubetinget det Modsatte af hvad Χstd. er i det
KG, s. 224 tede i Grunden. Derfor er det · ubetinget det opbyggeligste Syn at see Kjerlighed
KG, s. 224 pbygges ved, og derfor er det · ubetinget det Opbyggeligste, hvis det lykkedes et
IC, s. 52 at han – ja, det er · ubetinget det Ord man sidst skulde vente at høre
SD, s. 227 mmer meest i daglig Tale, og · ubetinget det Ord, der tænkes mindst ved, og bruges
NB11:151 arn: fra det Øieblik er · ubetinget det polemiske Sigte at tage paa den Indbildning
IC, s. 201 kunde forstaae det saaledes, · ubetinget det taabeligste og meest forvirrende Spørgsmaal,
NB33:55 det er saa heller ikke mere · ubetinget det Ubetingede, det Iogforsigværende;
NB29:46 slukkede thi ellers er det ikke · ubetinget det Ubetingede. / Christendommen forener
NB14:5 siig blot frem, hvad Du vil, · ubetinget Du skal have det, jeg føler mig mægtig
BOA, s. 230 g ikke frakjende ham, men vel · ubetinget Dybsind, dersom ellers den Forklaring,
NB:56 . De fleste Msker er og bliver dog · ubetinget Dyre-Skabninger, de have egl. kun Respekt
NB33:16 dheden kan være i een Eneste, · ubetinget een Eneste lige overfor, i Modsætning
LF, s. 45 de Talemaade; men der hører · ubetinget Eenfold til for at tage det ubetinget ganske
SFV, s. 60 de og fik Lov til at være · ubetinget eensom med Smerten – det forstaaer
NB31:161 ste Satirer over Slægten: et · ubetinget eensomt Msk, i Phænomenet tilsyneladende
LF, s. 48 gjør og i Alt hvad Du lider · ubetinget Eet endnu at gjøre, at give ham Æren,
NB15:69 aldrig havde faaet Examen: · ubetinget Eet vilde være skeet, jeg var vedblevet
NB23:51 er hun efter og siger: dog, · ubetinget Eet, en Valts bliver det ikke, jeg vil
SFV, s. 13 elv medvirksom dertil. Der er · ubetinget Eet, som ikke kan forstaaes hverken paa
NB7:43 stlige og det Absolute er · ubetinget Eet: absolut hensynsløst. Χstus
Oi8, s. 350 de afledede Forbilleder ikke · ubetinget ei heller ubetinget Enhver, saa forpligter
Papir 371:1 Meddelelse, hvorom det enten · ubetinget ell. dog betingelsesviis gjælder, at
NB10:32 ag, som enten skal strammes · ubetinget ell. gjemmes i dybeste Taushed. /
NB11:131 ingelse er, og saaledes overalt · ubetinget ell. ubetinget ubetinget. / /
NB28:29 g nemlig til: enten-eller, enten · ubetinget eller ikke. Her er det derfor saare langtfra,
NB25:44 at man hverken selv har et · Ubetinget eller ubetinget forholder sig til et Ubetinget.
EE1, s. 169 und i et Bedrag, saa have vi · ubetinget en reflekteret Sorg, hvad enten nu denne
IC, s. 246 jeg svarer: nei, mig var det · ubetinget en Umulighed. Ja, jeg mener end ikke hermed
NB18:29 heri stikker Ulykken. Jeg gjorde · ubetinget en Velgjerning – men det blev forstaaet
BOA, s. 109 elt, der dette betræffende · ubetinget ene og alene maa søge Visheden hos sig
NB27:85 den Tilstand, hvor han ene, ene, · ubetinget ene spørger om sin Frelse, og i uendelig
NB7:104 Gud, og vove at betroe sig · ubetinget ene til ham. Naar saaledes just Den, der
NB2:17 anstrænget, ved ikke at staae · ubetinget ene, men saadan sluddervorrent blive en
NB2:17 jeneste jeg just derfor stod · ubetinget ene, og dog bemærket næsten af Alle.
NB24:136 re optugtet til at kunne staae · ubetinget ene, undvære ubetinget ethvert andet
Oi10, s. 410 i, det er for Alle. Enhver, · ubetinget Enhver – hvis han ubetinget vil,
NB33:57 : hvor herligt, at Enhver af os, · ubetinget Enhver af os, og til hvilken somhelst Tid
OTA, s. 242 e holde sammen med Gud, hvad · ubetinget Enhver kan, det er Samdrægtighed. Og
NB30:43 er det Majestætiske) at ikke · ubetinget Enhver kunne forstaae dem. / Og at det
DS, s. 202 aledes spotter det Ubetingede · ubetinget enhver menneskelig Stræben. Det Ubetingede
NB21:164 . Men Præsterne – · ubetinget enhver Præst skulde han ikke være
NB15:87 den udvalgte Apostel og saaledes · ubetinget Enhver qvalitativ forskjellig fra Gud-Msket:
NB33:56 et er vitterligt for os alle, at · ubetinget Enhver staaer Adgang aaben til Hans Majestæt.
NB2:53 t stillet uden for det Almene, at · ubetinget Enhver vilde have Medlidenhed med ham (
NB35:16 an gjøre enhver Bevægelse, · ubetinget enhver, i de for Msk. meest radbrækkende
NB34:7 at han er Kjerlighed, at Enhver, · ubetinget Enhver, kan ganske udenvidere henvende
Oi8, s. 350 eder ikke ubetinget ei heller · ubetinget Enhver, saa forpligter derimod »
Oi8, s. 350 Jesus Christus, ubetinget, og · ubetinget Enhver. Lever der da i Din Samtid Ingen,
YTS, s. 255 den er ikke fast, Du er ikke · ubetinget enig med Dig selv derom, det er, det er
YTS, s. 255 Sted, saa længe er Du ikke · ubetinget enig med Dig selv derom, ellers vilde Du
YTS, s. 255 ndre, saa længe er Du ikke · ubetinget enig med Dig selv om, at Ingen kan sætte
NB10:134 i Betragtningens Form er · ubetinget enig om, at der skal gjøres Noget, og
NB25:44 hi at ville gaae ind paa et · Ubetinget er at ville lide og det er ikke Enhvers
NB31:114 rer. Lige overfor hvad der · ubetinget er beregnet paa at opflamme Subjektiviteten
KKS, s. 97 kjælmeri og Livlighed ikke · ubetinget er betrygget ved en absolut Tilforladelighed,
Not15:12 b. Min Interpretation, der · ubetinget er den eneste sande, gjør den til hvad
TS, s. 102 Du saa vil, grusom, naar det · ubetinget er det Eneste, der kan frelse fra Undergangen
OTA, s. 139 Forord og uden Overeenskomst · ubetinget er det Eneste, et Menneske tør og skal
IC, s. 119 hans Øie eller hans Haand. · Ubetinget er det ikke hans Agt at give efter for
NB31:53 undt for dermed at skjule at jeg · ubetinget er det tauseste Menneske i Samtiden. /
EOT, s. 264 s, især i denne Henseende, · ubetinget er et Fortrin, da han saa desuden ogsaa
DS, s. 225 et paa det Øieblik, da det · ubetinget er for silde, da han selv har gjort det
NB14:19 , at enhver sand Χsten · ubetinget er fornedret i denne Verden. /
LF, s. 30 e, i samme Øieblik det ikke · ubetinget er Guds Villie, er det ophørt at være
IC, s. 231 etop dette Udtryk, der ene og · ubetinget er i den inderligste og dybeste Overeensstemmelse
NB32:135.a ler ved ubetinget at tjene et · Ubetinget er Lidelse uundgaaelig i denne Verden der
Brev 17 gt i en saadan 1ste Prioritet · ubetinget er lige saa sikker som i hvilketsomhelst
NB15:103 e Vildfarelse, og naar det · ubetinget er lykket ( o, hvor vil » Tiden«
NB19:18.a rke, at det dog ene og alene · ubetinget er Naade, at man frelses, aldeles lige
NB11:223 eddelelses første Betingelse · ubetinget er Personlighed, da » Sandhed«
NB28:29 det ubetinget gjælder at den · ubetinget er Rigdom, Rigdom er en Relativitet –
NB26:22 er den ubetingede Sandhed eller · ubetinget er Sandhed, det » Ubetingede«
NB29:62 r Schopenhauer at dette dog ikke · ubetinget er sandt, at der gives mange Docenter,
NB15:123 man negter egl. at den · ubetinget er Spisen, at Feilen ligger i Mskene, at
NB31:30 fres paa Andre. / Dersom En · ubetinget er villig dertil, glad forvisset om, at
NB19:35 r det i Sandhed saa, at jeg · ubetinget er villig, men at der er noget Andet, som
NB32:88 ig for. Loven for at anbringe et · Ubetinget er: luk Øinene, bliv blind i Tro, see
NB11:131 kun ubetinget, hvor Betingelsen · ubetinget er; medens det Ethiske er ubetinget derved,
NB23:106 / Saa komme Apostlene, der · ubetinget ere villige til at døe. længes efter
NB:39 beholde samtlige Pseudonymer · ubetinget et sprogligt Værd, i at have opdyrket
CT, s. 62 Mægtige, end mod ethvert, · ubetinget ethvert andet Menneske, at den uforandrede
NB24:136 staae ubetinget ene, undvære · ubetinget ethvert andet Msk, hvad de Hjertelige neppe
NB:215 der lever i Landet med mig, · ubetinget ethvert enkelt Msk., hvis jeg kunde overkomme
KG, s. 76 r Christendommen sat ethvert, · ubetinget ethvert Menneske – thi for Christus,
IC, s. 235 r Det, hvad ethvert Menneske, · ubetinget ethvert Menneske formaaer, hvad der ikke
TAF, s. 281 ert Menneske, endnu en Gang, · ubetinget ethvert Menneske Gud lige nær; og hvorledes
IC, s. 99 mmer jo, at ethvert Menneske, · ubetinget ethvert Menneske har og skal have for sit
SFV, s. 97 i hvilken ethvert Menneske, · ubetinget ethvert Menneske kan være og skal være,
KG, s. 67 Næste, men denne Lighed har · ubetinget ethvert Menneske og har den ubetinget.
SFV, s. 91 re hvert enkelt Menneske, · ubetinget ethvert Menneske, det er Sandheden og er
TAF, s. 281 ert Menneske ( den Enkelte), · ubetinget ethvert Menneske, endnu en Gang, ubetinget
KG, s. 73 nemlig er ethvert Menneske, · ubetinget ethvert Menneske, saa er jo alle Forskjelligheder
FV, s. 17 elte, dog at ethvert Menneske, · ubetinget ethvert Menneske, som han jo er det, kan
KG, s. 74 n« er alle Mennesker, · ubetinget ethvert Menneske. / Den, der i Sandhed
CT, s. 136 n denne Strid med Gud angaaer · ubetinget ethvert Menneske. / Dog saa ansees denne
KG, s. 85 ørste det bedste Menneske, · ubetinget ethvert Menneske. Paa Afstand er »
NB32:102 andhed er, at ethvert Msk, · ubetinget ethvert Msk er Individualitet bliver det
NB17:69 for maa og vil dømmes af · ubetinget ethvert Msk, evig guddommelig forvisset
NB15:19 enne Tanke, at ethvert Msk. · ubetinget ethvert Msk, hvor eenfoldig han end er
NB32:102 om Ingen i D.) at tale med · ubetinget ethvert Msk, idealisere dem i Samtalen.
NB32:132 vilde vove. / Og vove kan · ubetinget ethvert Msk, og villig til at indlade sig
NB32:132 lig til at indlade sig med · ubetinget ethvert Msk, som vover, er Gud. Men det
NB29:81 rbilledet – og ethvert Msk · ubetinget ethvert Msk. af disse utallige Millioner
NB17:69 re til for ethvert Msk., · ubetinget ethvert Msk. Forsaavidt kunde det synes
NB34:2 et forkynde, at ethvert Msk. · ubetinget ethvert Msk. kan henvende sig til mig –
NB30:43 fdøe o: s: v: – det kan · ubetinget ethvert Msk. strax forstaae, det dummeste
NB15:19 ligt trøste ethvert Msk, · ubetinget ethvert Msk. Tag denne Trøst bort, saa
NB33:18 Begavethed. Nei, nei, nei, · ubetinget ethvert Msk. tilbyder den sig. Men den
NB32:102 r, en Droskekudsk o: s: v: · ubetinget ethvert Msk. var for mig af uendelig Værd.
OTA, s. 239 t i Timeligheden, men han er · ubetinget evigt ansvarlig for hvilket Middel han
NB25:9 et staaer ikke mere saaledes · ubetinget fast for os, hvad det er Gud vil, og at
LF, s. 48 aldrig Ende. Hold derfor blot · ubetinget fast ved dette, at hans er Riget og Magten
NB24:46 t msklig talt staaer det da · ubetinget fast, at det at ligge under, det er da
FV, s. 26 at Noget staaer og skal staae · ubetinget fast, trænger til, hvad Guddommen, den
FV, s. 26 at Noget staaer og skal staae · ubetinget fast; aldrig følte vel » Meningerne«
DS, s. 169 rue. Men dersom det Ubetingede · ubetinget fik Øie paa os – dog dette Blik
NB30:76 indlade sig med Gud, saa maa man · ubetinget finde sig i Alt – see, derfor ville
NB12:138 t ubetinget Alt, hun vilde · ubetinget finde sig i Alt og dog takke mig hele sit
Oi10, s. 410 betinget hade sig selv, vil · ubetinget finde sig i Alt, lide Alt ( og det kan
NB21:110 lt, hvilket jo ogsaa gjælder · ubetinget for al sand Χstd, men Individet lever
Oi5, s. 230 Christendommen skal forkyndes · ubetinget for Alle, derfor ere Apostlerne ganske
NB12:46 var fyldestgjørende for Alle, · ubetinget for Alle, og den Trøst, at med hvert
EOT, s. 264 bekymret for Eet, og saaledes · ubetinget for dette Ene, at alt Andet bliver ham
NB28:29 nei, er det Ubetingede ikke · ubetinget for En, er man det dog altid nærmere
IC, s. 234 saa fornedret, der var altsaa · ubetinget for ethvert Menneske umuligt, at skulke
Oi5, s. 231 ket kan ene dette: at arbeide · ubetinget for Udbredelse og at holde ubetinget lige
SLV, s. 316 jøre det Sidste vilde jeg · ubetinget foranledige min Deportation. Vilde jeg
OTA, s. 223 idet med Taleren; nu maa den · ubetinget fordre hans afgjørende Selvvirksomhed,
Papir 566 lde den have seet, at det n: T: · ubetinget fordrer Adskillelse af Kirke og Stat
NB23:106 ver det Dialektisk, om det · ubetinget fordres af den Χstne: at lide Martyriet,
CT, s. 197 veed ikke, at der nogetsteds · ubetinget fordres af et Menneske i Christenheden
CT, s. 196 et af Enhver, men det er ikke · ubetinget fordret af Enhver, ɔ: det er overladt
OTA, s. 414 hine Tider var Bekjendelsen · ubetinget fordret af Enhver; thi hvad var det Verden
CT, s. 65 re. Christendommen har aldrig · ubetinget fordret af Nogen, at han skal bogstaveligen
NB26:33 alt Forstand: istedetfor en · ubetinget Forelskelse – Fornuft-Giftermaal,
NB15:88 sige, M: har dog egl. ingen · ubetinget Forestilling om ubetinget at skulle søge
NB31:120 . Han begynder saa at sige · ubetinget forfra hver Morgen, begynder med Intet,
NB2:37 e – saa bliver Du forfulgt, · ubetinget forfulgt, tertium non datur. Vil Du prutte:
Papir 483 vilde have bort , og derfor saa · ubetinget forhindrede Jøderne i at berolige sig
NB32:127 Χsten, ɔ: En, der · ubetinget forholder sig til det nye Testamente, der
NB28:62 elv om han ikke forfulgtes, · ubetinget forholder sig til det Ubetingede. /
NB25:44 selv har et Ubetinget eller · ubetinget forholder sig til et Ubetinget. /
DS, s. 168 ykte det Ubetingede, og at han · ubetinget forholdt sig til det Ubetingede, eller
DS, s. 170 s Liv det Ubetingede, og at de · ubetinget forholdt sig til det Ubetingede, ganske
NB27:55 rligt for Dig, om Du ganske · ubetinget formaaede at være ubetinget Redskab,
EOT, s. 269 hun ganske forstaaer, at han · ubetinget formaaer Alt. / Saa hører hun ham tale
NB25:67 syndes: ergo er Forsoningen · ubetinget fornøden. / Efterfølgelsen skal være
Oi8, s. 349 et af de afledede Forbilleder · ubetinget forpligter Enhver – men saa da vel
CT, s. 180 Ham, da er Du Den, der derved · ubetinget forpligtes til at skulle lyde og tjene.
DS, s. 160 Intet for ham, dog uendeligt, · ubetinget forpligtet. / At komme til sig selv. Altsaa,
DS, s. 163 tet for Gud, og dog uendeligt, · ubetinget forpligtet. Den blot menneskelige Betragtning
NB11:201 . / Χsti Forsoning er Alt, · ubetinget forsaavidt er det i Grunden det Samme,
NB29:99 saa godt gjøre det Onde. · Ubetinget forsage Alt, ubetinget, er et Msk. umuligt,
NB29:90 ades, idet Forsagelse forkyndes, · ubetinget Forsagelse. / Denne redelige Verden. /
OTA, s. 302 g Mammon, de ere da ikke saa · ubetinget forskjellige, man kan i Valget forene begge
NB32:126 edes med Apostelen, han er · ubetinget fortabt i det Ubetingede, blind for alt
NB32:127 ! Apostelen han er · ubetinget fortabt i det Ubetingede, han seer slet
NB3:38 gtigt som muligt. / Bogen er · ubetinget fortjenstlig. Men Ulykken er, at der vist
Oi5, s. 240 aaledes overmægtig, at han · ubetinget fortvivler om at gjøre Oprør i Trods
Not1:8 maatte søges i en evig og · ubetinget Forudbestemmelse, ved hvilken nogle bleve
KG, s. 268 Den sande Kjerlige bliver den · ubetinget Forurettede – hvad han da i en vis
NB:215.k han i denne Henseende stødte · ubetinget fra / eller dog tale til Mængden ikke
OTA, s. 396 r Veien, saa er denne Vei jo · ubetinget fremkommelig. Den Lidende kan, om han saa
DS, s. 219 tjene kun een Herre. / Han er · ubetinget Fremmed i Verden, uden det mindste Sammenhold
NB16:42 7aarig Forfatter-Virksomhed · ubetinget fri for ethvert endeligt Hensyn, benyttende
NB23:136 ? Fordi Philosophien giver · ubetinget Frihed i at forske. » Da man skal
NB2:80 Umulighed hver Dag at møde med · ubetinget friske Kræfter som den første Dag.
NB29:66 -Vidnet er den, at Gud-Msk. · ubetinget frivilligt overtog at lide – derfra
NB30:136 riet. Enten gjør Naaden · ubetinget Fyldest gjør os alle, alle Salige, ogsaa
NB31:91 en Betingelse, altsaa ikke · ubetinget først vilde søge Guds Rige. /
LF, s. 45 et Eenfold til for at tage det · ubetinget ganske bogstaveligt. » Kaster al
SFV, s. 97 rende hos sig, vil dog vel · ubetinget give mig Ret i, at det er umuligt at opbygge
DS, s. 163 kket af det Ubetingede – · ubetinget giver sig i dets Magt; at derimod dette
NB16:92 » Lidelsernes Evangelium) · ubetinget gjennemført har den dobbelte Fare, at
NB28:29 er ingen Riigdom om hvilken det · ubetinget gjælder at den ubetinget er Rigdom,
TS, s. 89 Veie, om hvilke det dog ikke · ubetinget gjælder, at Christus er Veien, eller
FB, s. 174 p af Sminken og Parykken, der · ubetinget gjør ham uimodstaaelig. Han fanger en
NB25:71 . Han den Hellige han kunde · ubetinget gjøre dette fast: Lidelsen betyder slet
LF, s. 42 se svare jo til hinanden. Nei, · ubetinget glad bliver kun Den, som er Glæden selv,
LF, s. 47 har at bede og begjære, men · ubetinget glad ender i Lovpriisning og Tilbedelse,
LF, s. 47 g Fuglen er lige glad, og lige · ubetinget glad i Eensomhed og i Selskab. Saa lær
LF, s. 45 at være, det er, at være · ubetinget glad idag – hvorledes bærer den
LF, s. 45 saa uendelig dyb Sorg, dog er · ubetinget glad og Glæden selv. / Hvorledes bærer
LF, s. 47 ed hvilken Fuglen og Lilien er · ubetinget glad over Gud – at det dog egentlig
LF, s. 47 t Taushed og Lydighed at blive · ubetinget glad over Gud. / Dog Eet endnu. Maaskee
LF, s. 46 len gjør det: saa bliver Du · ubetinget glad som Lilien og Fuglen. Det er nemlig
LF, s. 47 o beder sig glad og gladere og · ubetinget glad), tilsidst Intet, Intet mere har at
LF, s. 42 en selv, og kun ved at være · ubetinget glad, bliver man Glæden selv. /
LF, s. 48 radiis, skulde Du ikke være · ubetinget glad, Du som endogsaa burde, da Du jo kunde,
LF, s. 41 , ligesom omvendt, Den, der er · ubetinget glad, er Glæden selv. O, os Mennesker
LF, s. 41 der er Glæden selv, han er · ubetinget glad, ligesom omvendt, Den, der er ubetinget
LF, s. 47 er det, at hvis Du ikke bliver · ubetinget glad, saa er Skylden Din, at Du ikke vil
LF, s. 46 Bliver Du ikke i dette Forhold · ubetinget glad, saa ligger Feilen ubetinget hos Dig,
LF, s. 45 glen, derfor er den i samme Nu · ubetinget glad. Og det er jo ganske i sin Orden;
LF, s. 46 , bliver ikke glad, end mindre · ubetinget glad. Og kaster man den ikke ubetinget
LF, s. 47 paa Gud og være eller blive · ubetinget glad. Thi » Selskabet«,
LF, s. 45 til – i samme Nu er den · ubetinget glad. Vidunderlige Behændighed! At kunne
LF, s. 45 kel: i dybeste Sorg at være · ubetinget glad; naar der er et saa frygteligt Imorgen,
LF, s. 45 / Men dog er Lilien og Fuglen · ubetinget glad; og her seer Du ret, hvor sandt det
LF, s. 41 læde, der just fordi de ere · ubetinget glade ere Glæden selv. Den nemlig, hvis
LF, s. 42 leve vi maaskee alligevel ikke · ubetinget glade. Dog, ikke sandt, I, dybsindige Læremestere
OTA, s. 378 var det end det bittreste, · ubetinget glædeligt. Dersom det derfor ikke var
TTL, s. 468 det at vide Meget ikke er et · ubetinget Gode. Maaskee synes det Dig, at Tanken
NB11:176 ste er just ogsaa, jo mere · ubetinget Gud faaer og gives Ret just i hvad der,
LF, s. 30 staaet: det er intet Andet end · ubetinget Guds Villie, i samme Øieblik det ikke
LF, s. 31 oe, at Alt, hvad der skeer, er · ubetinget Guds Villie, og at de slet ikke have Andet
Oi10, s. 410 hvis han ubetinget vil, vil · ubetinget hade sig selv, vil ubetinget finde sig
Oi5, s. 231 e var en noget anden; thi saa · ubetinget han forkyndte Læren for Alle, kun levende
NB21:29 sandeligen Den, der ved en · ubetinget Handling brød med Alt, saa nu de Andre
NB21:29 at bevise, fordrede, var en · ubetinget Handling: bryd med Alt for at slutte Dig
Brev 307 Yttring. Nei, nei! Som De · ubetinget har Deres Frihed saa forbeholder jeg mig
NB20:132 orud, nei, det er, efter at jeg · ubetinget har hengivet mig, en Bøn jeg gjør
YTS, s. 253 t Menneske, der af Alle, Alle · ubetinget har lidt meest; der var aldrig født,
AE, s. 269 Maade anerkjender, medens han · ubetinget har Magten over ham ved Sikkerhed, Erfarenhed
NB2:17 pildt. Og derimod dersom jeg · ubetinget har staaet ene, med enhver Opoffrelse stødende
EOT, s. 268 t hende vigtigt, at alt Andet · ubetinget havde været hende ligegyldigt,
NB7:13 delelse. Dette Forhold vilde · ubetinget have fordærvet hele Fremstillingen.
NB9:72 d skal og maa den Religieuse · ubetinget have med alle de Svage; han vilde gjerne
NB10:112 , hvor Mskene naturligviis · ubetinget have Overmagten over Dig et enkelt Msk
SLV, s. 402 og dog vilde det, som viist, · ubetinget have været hans Undergang. Han er til
NB20:141 ig selv – og deri har han · ubetinget havt Ret, har det endnu bestandigt –
NB12:164 et saadant Liv vil forekomme · ubetinget hele vor Tid comisk. Det er en Don Quixote.
NB9:78 Opoffrelse, det er jo dog det jeg · ubetinget helst vilde blive ved at være. /
NB20:132 sig. Han skulde have givet sig · ubetinget hen, sagt, selv om dette forlanges af mig,
Not15:14 n Tilværelse skal accentuere · ubetinget hendes Liv, min Forfatter-Virksomhed ogsaa
DS, s. 195 and«, og dog alligevel · ubetinget henflyende til » Naaden«,
DS, s. 163 betinget og, hvad deri ligger, · ubetinget hengive sig til det.« Christendommen
Papir 306 ieblik, da Du, frelst i · ubetinget Hengivelse, opdagede, hvor nært den
IC, s. 70 det mindste om sig selv, og i · ubetinget hensynsløst at bekymre sig om enhver
NB15:69 accommoderes efter mig, men · ubetinget hensynsløst skulde det sees, hvad Χstd.
NB6:15 Øieblik behøver er En, der · ubetinget hensynsløst udtaler det Christelige.
NB13:29 nge Du kan, saavidt Du formaaer · ubetinget hensynsløst; ødsle Alt i den Tjeneste
BB:7 s, drømmer sig noget om et · ubetinget Herredømme over Naturen som Guds Afbillede.
NB26:64 / Barnedaaben. / / Vil man · ubetinget holde paa Barnedaaben, saa burde man da
Papir 371:1 , som viser, at jeg ikke · ubetinget holder mig til Gud – og Een og Anden,
Oi5, s. 231 , kun levende derfor, ligesaa · ubetinget holdt han igjen paa, det at blive Discipel,
NB24:170 lse af Biskop M. vilde jeg · ubetinget honorere. Men denne Maade han har anbragt
LF, s. 46 tinget glad, saa ligger Feilen · ubetinget hos Dig, i Din Ubehændighed i at kaste
NB11:12 or Sandheden?) ende aldeles · ubetinget humoristisk: saa blev der til H. Hs sidste
NB5:95 ens jeg mindes ham hver Dag, · ubetinget hver Dag siden hiin 9d August 38 og vil
NB33:59 t Msk. har Fnat, beviis, at · ubetinget hver Mand og hver Qvinde er venerisk smittet:
NB2:192 ke mig mere end hvilketsomhelst, · ubetinget hvilketsomhelst andet Menneske; men min
YTS, s. 255 var den Lidende, hvis eneste, · ubetinget hvis eneste Trøst var at trøste Andre.
DS, s. 207 den ubetingede Fordring skal · ubetinget hævdes, at disse To, Forstandigheden
CT, s. 308 ikke i Dette eller Hiint, men · ubetinget i Alt! Ak, hvo kjender sig selv! Er det
NB12:138 ar villig til at finde sig · ubetinget i Alt«, hvad ham selv og øvrige
NB35:16 er noget Hvorfor, at tilbede ham · ubetinget i Alt, altid glad, taknemlig, smilende.
LF, s. 28 enten holder Du Dig til mig og · ubetinget i Alt, eller Du – foragter mig. Anderledes
SFV, s. 60 kun ikke i Eet, ellers · ubetinget i Alt, men i Eet ikke, at hæve dette
LF, s. 36 am ene og at holde Dig til ham · ubetinget i Alt. Da skulde ogsaa den Bøn, som
LF, s. 34 ed: den lydige Fugl finder sig · ubetinget i Alt; eenfoldigt, ved Hjælp af den
DS, s. 210 s Vand. Discipelen derimod er · ubetinget i Armod, han er bogstavelig trængende
NB24:89 estaaer Lydigheden, i dette · ubetinget i det allersidste Øieblik strax at lyde.
NB8:43 et af den Maade, paa hvilken Alle · ubetinget i det daglige Liv, de Søgnedage, tale
NB15:93 n Maade: ved i samme Secund · ubetinget i fuld Hengivelse at give Gud den igjen
NB31:43 uendelige Kjerlighed. / Forkyndt · ubetinget i Guds-Frygt er Christd. kun een Gang –
NB31:43 asnart Χstd. forkyndes · ubetinget i Guds-Frygt falde Alle fra; naar Χstd.
NB25:49 videre. Og Eet fordrer Gud · ubetinget i hvert Øieblik: Redelighed, at han
NB10:166 staveligen Enhver har tiet · ubetinget i Løbet af over 3 Aar, medens dette
NB12:138 de, der skulde være saa · ubetinget i min Vold, som havde hun hverken Slægt
NB29:32 Distinction er ubetinget, ganske · ubetinget i Modsætning til hele Slægtens talløse
NB25:44 ates. Han hviler i den Grad · ubetinget i sit ubetingede Forhold til Det, han har
NB30:15 et Knæk og derved er han · ubetinget i Styrelsens Magt, og de ham forundte Evner
NB9:30 / Det sande Gudfrygtige lyder dog · ubetinget i Virkelighedens Situation som Galskab.
LF, s. 31 Eet forstaaer Lilien og Fuglen · ubetinget ikke – ak hvad de fleste Mennesker
KG, s. 243 n sande Kjerlige har just ved · ubetinget ikke at fordre den mindste Gjenkjerlighed
NB28:29 et dog altid nærmere ved · ubetinget ikke at forholde sig til det, end ved at
KG, s. 64 rskjel, og evig Ligelighed er, · ubetinget ikke at gjøre den mindste Forskjel,
SFV, s. 42 der absolut holdt over Eet, · ubetinget ikke at modtage Nogen uden Fattige, der
Papir 460 ade at kunne bruge det, og · ubetinget ikke at være bange for det. Den, d
NB7:6 aae en Forbindelse, dog maatte det · ubetinget ikke blive et Cotterie. Hvad er nu et Cotterie?
KG, s. 56 jerlighed«, men den er · ubetinget ikke christelig Kjerlighed. Og dog er dette
NB30:118 an ikke behandle et eneste Msk, · ubetinget ikke et eneste Msk. som skikkelig, ellers
NB:146 Andet; her bøier jeg mig · ubetinget ikke for Nogen, og jeg tvivler høiligen
KG, s. 295 Men der er een Omgivelse, som · ubetinget ikke giver og ikke er Anledning for Synden:
KG, s. 348 dog i sin Hjælpeløshed · ubetinget ikke har det allermindste Nødende. Og
SFV, s. 45 er er i Majoriteten, eo ipso · ubetinget ikke Ironie. Intet er vissere, da det ligger
KG, s. 29 nnesker. Men hvad det Selviske · ubetinget ikke kan taale er: Fordoblelse, og Budets
NB26:120 n Gud, saa det Eneste, han · ubetinget ikke kan undvære er Gud; thi Gud frygter
NB29:16 Gud er den Eneste, hvor der · ubetinget ikke kan være Tale om, at det skulde
IC, s. 121 de forkjelede Mennesker, der · ubetinget ikke leve halvt saa dygtigt som Hedningerne,
AE, s. 572 rde nu virkeligen en hvilken) · ubetinget ikke ligger i at gjøre noget nyt Forslag,
NB32:4 d end til det Sandsynlige, er Gud · ubetinget ikke med; uden dog at deraf følger,
NB11:204 / Jeg er hidtil en Digter, · ubetinget ikke mere, og det er en fortvivlet Kamp
NB16:88 dslig Stræben, i ethvert Fald · ubetinget ikke reformatorisk. / Det i at arbeide
SD, s. 154 en eller anden Rædsel som · ubetinget ikke til at udholde. Nu hænder den ham,
Sa, s. 173 ) Lande, Riger, Stater eller ( · ubetinget ikke!) hele Verden. Gjælder det derimod
NB27:29 nei siger Gud, det vil jeg netop · ubetinget ikke, ikke for nogen Priis vil jeg tvinge
NB29:48 se, ingen Forbrydelse er Gud saa · ubetinget imod som Alt, hvad der er det Officielle;
Oi5, s. 232 Christendom: Slægten blev · ubetinget imponeret. / Men naturam furca expelles,
NB15:75 er at sætte hele mit Liv · ubetinget ind derpaa. Saaledes levede han –
Papir 519 er det i Charakteer, gaaer · ubetinget ind i dette: Enhver kan begribe ergo; en
IC, s. 220 at blive Christen er at blive · ubetinget indadvendt. Saaledes uendelig indadvendt
Papir 367 2) Ethisk Kunnens Medd. er · ubetinget indirecte Medd. / / 3) religieus Kunnens
Papir 371:2 Saa ethisk Medd. den er · ubetinget indirecte. / Saa ethisk religieus Medd,
BB:37 at ivre derimod, saa vil jeg ikke · ubetinget indrømme det, da jeg dog kun har ivret
IC, s. 240 s fra at være redelig, maa · ubetinget indrømme, at en Nicodemus er i hver
NB31:99 rden, og senere blev Ordren · ubetinget indskærpet i Χstd. / Men saa er
Not15:4 dedes jeg hver Dag. Jeg har · ubetinget indtil Dato holdt det: hver Dag idetmindste
NB28:92 det saa blive muligt at faae et · ubetinget Indtryk af det Ubetingede. / Nei, der begyndes
YTS, s. 255 i Sandhed er sandt, at han · ubetinget ingen anden Trøst har end den: at trøste
Papir 367         ( hvor der · ubetinget ingen                                                         Gjenstand
NB11:27 er vanskeligt nogen Forf., · ubetinget ingen i Danmark der paa nogen Maade kan
YTS, s. 255 e i noget Menneske, at Ingen, · ubetinget Ingen kan sætte sig i hans Sted; thi
NB35:29 Docenten« gjør · ubetinget ingen Lidelse det Indtryk: nu saa vil jeg
Brev 159.1 er i Danmark ingen Pige, · ubetinget ingen, om hvem det engang skal siges i
IC, s. 234 Der var, saaledes forstaaet, · ubetinget Intet at beundre, med mindre man da vil
NB5:138 ordre Noget af Gud: han har · ubetinget Intet at fordre, men kun at finde sig i
NB9:59 agtet det naturligviis intet · ubetinget intet Fortjenstligt kunde have med nogen
NB31:91 først«, kan · ubetinget Intet indrømmes. Derimod kan Meningen
IC, s. 234 der levede intet, · ubetinget intet Menneske samtidigen med ham saa fornedret,
SFV, s. 49 bsolut, at jeg som Tænker · ubetinget intet mere forlanger i Verden. De sidste
NB32:97 ns Væsen. / Kun Synden er det · ubetinget isolerende. Min Synd angaaer ikke eet eneste
NB32:97 e. / Men Synds Bevidsthed er det · ubetinget Isolerende. Selv den primitiveste Originalitet
NB15:68 amtidighed. / Den Samtidige, der · ubetinget kan faae Indtrykket af, at en stridende
NB31:68 gjøre af Gud, for at han · ubetinget kan faae sin Villie frem. / /
OTA, s. 213 rængeste Forstand Lidende · ubetinget kan gjøre det Høieste fuldt saa vel
LF, s. 46 , over hvem og i hvem Du altid · ubetinget kan glæde Dig. Bliver Du ikke i dette
Brev 38 egentligen er Den, der ganske · ubetinget kan holde ud med samme evig uforandrede
NB24:107 – saaledes ogsaa: for et · Ubetinget kan ikke gives Grunde, Maximum er, der
OTA, s. 241 Det, hvori ethvert Menneske · ubetinget kan og skal trøstes? Dersom en Konge
AE, s. 496 ning og Cultur langt fra ikke · ubetinget kan siges at føre med sig), at der ikke
KG, s. 22 Saaledes«, hvorom der · ubetinget kan siges, at det ubetinget beviser Kjerlighedens
IC, s. 237 Venner, paa hvis Taushed man · ubetinget kan stole, aldeles uden mindste Følge
KG, s. 229 d saa skuffende, at der intet · ubetinget Kjende er, fordi der med hver det Sandes
KG, s. 229 som Ærlighed, der er intet · ubetinget Kjende paa det Sande eller paa den Ærlige,
BOA, s. 130 xtra ordinem: maa han være · ubetinget kjendelig paa, at han er villig til at
NB3:77 mulige historiske Betydning · ubetinget knyttet. Mine Skrifter ville maaskee snart
SFV, s. 99 min mulige ethiske Betydning · ubetinget knyttet. Var denne Categorie rigtig, var
NB28:15 e ved Sandsebedrag, han vil · ubetinget komme forkeert fra det i levende Live,
OTA, s. 388 ligt Fortrin, den Svage, der · ubetinget kommer til at anvende hele sin Styrke paa
NB32:50 Besidder. At snyde her er altsaa · ubetinget kun at bedrage sig selv. Og fremdeles ethvert
NB6:47 redraget nu tildags bestandigt og · ubetinget kun bevæger sig i en simpel Comparations
NB12:120.b frygteligt. Der var kun Eet, · ubetinget kun Eet at gjøre, at understøtte
BOA, s. 244 elighed vil upaatvivlelig, ja · ubetinget kun kunne have Skade af at læse As Skrifter,
EOT, s. 265 e ogsaa – seet Den, der · ubetinget kun sørgede over Eet, og over sin
OTA, s. 240 dte sig til Dig, turde Du da · ubetinget lade ham vide Alt? Er der i Din hele Færd
NB27:39 Deraf følger endnu ikke · ubetinget Lidelse, skjøndt det maa dog begynde.
NB25:96 grebes deraf – saa fik vi · ubetinget Lidenskab i Retning af Forsagelse. I Reflexionen
NB29:77 ge Χstdommens Indhold, · ubetinget Lidenskab, det Ubetingedes Lidenskab. /
Oi7, s. 309 lvor hermed, bliver dette Liv · ubetinget lige det stik Modsatte af hvad et Menneske
KG, s. 230 andhed og Falskhed strække · ubetinget lige langt, altsaa kan det være muligt,
OTA, s. 324 gter sig selv, saa en Tigger · ubetinget lige saa godt kan fornegte sig selv som
KG, s. 229 relse strække i at bedrage · ubetinget lige saa langt som Kjerlighed strækker,
NB:213 – Denne sidste Fare er · ubetinget lige saa stor som den første; men det
Oi5, s. 231 et for Udbredelse og at holde · ubetinget lige saa stærkt igjen paa, hvad der
NB23:95 get, det fattigste og elendigste · ubetinget lige saa vel som den fornemste og en Professor,
KG, s. 229 » Bedraget strækker · ubetinget lige saa vidt som det Sande, Falskhed ubetinget
KG, s. 245 , at, da Bedraget strækker · ubetinget lige saa vidt som det Sande, saa kan det
KG, s. 229 vidt som det Sande, Falskhed · ubetinget lige saa vidt som Ærlighed, der er intet
NB15:19 er alligevel i Guds Øine · ubetinget lige saa vigtigt og betydningsfuldt som
Brev 37 thvert Menneske lige vigtigt, · ubetinget lige vigtigt, ja var der Forskjel, saa
NB32:111 aa er Satan løs. Derfor · ubetinget ligegyldig! være mere ligegyldig mod
NB32:111 ikke bange, ganske rolig, · ubetinget ligegyldig. / Anfægtende Tanker ( som
EOT, s. 267 eldent, at En saaledes bliver · ubetinget ligegyldig; den samme Synd, for hvilken
EOT, s. 266 saa det, at alt Andet er ham · ubetinget ligegyldigt, er en Dødssygdom, der dog
EOT, s. 264 Ene, at alt Andet bliver ham · ubetinget ligegyldigt. / Dog dette sees, om end ikke
KG, s. 228 med det at troe Alt, saa man · ubetinget ligesaa godt kan sige, at Kjerlighed troer
Oi7, s. 304 drig – ligesaalidet nu, · ubetinget ligesaa lidt nu som Aar 30 – efter
OTA, s. 240 netop fordi Midlet er den · ubetinget ligesaa vigtigt som Maalet. Altsaa, m.
OTA, s. 240 g – hvis Midlet er ham · ubetinget ligesaa vigtigt som Maalet. Evigheden er
OTA, s. 240 eller netop fordi Midlet er · ubetinget ligesaa vigtigt som Maalet. Jordisk og
OTA, s. 240 derligt, er saa Midlet Dig · ubetinget ligesaa vigtigt som Maalet? Eller svimler
KG, s. 27 . Gud skal et Menneske elske · ubetinget lydende og elske ham tilbedende. Det er
KG, s. 121 ste Herskende, han derimod en · ubetinget Lydende. – Kun da er der Fynd og
LF, s. 47 or har Du ubetinget at lyde og · ubetinget lydig at finde Dig i Alt, thi hans er Magten.
LF, s. 32 et Øieblik – gik den · ubetinget lydig sin Undergang imøde. Et Menneske
NB27:18 lige saa lidet ved at blive · ubetinget lydig som Du gavner Andre ved at tage theologisk
LF, s. 36 eller. / Men hvis Du kan blive · ubetinget lydig som Lilien og Fuglen, da har Du lært
LF, s. 36 og Fuglen, lære at være · ubetinget lydig som Lilien og Fuglen, lære ikke
LF, s. 39 ilien og Fuglen, Du skal blive · ubetinget lydig som Lilien og Fuglen. Betænk,
NB30:129 Χsten. / / / / Denne er i · ubetinget lydig Taushed og Underkastelse af det nye
LF, s. 30 ubetinget lydige Spurv falder · ubetinget lydig til Jorden, naar det er hans Villie.
LF, s. 34 nneske vanskeligere at være · ubetinget lydig, at der saa ogsaa igjen for Mennesket
LF, s. 36 stelse«; thi er Du Gud · ubetinget lydig, da er der i Dig intet Tvetydigt,
LF, s. 33 Anderledes med Lilien; den var · ubetinget lydig, derfor blev den sig selv i Deilighed,
LF, s. 32 get lydig; og fordi den er Gud · ubetinget lydig, derfor er den ubetinget sorgløs,
NB11:69 saa Charakteer-Msket, beder, Gud · ubetinget lydig, fatter det som Charakteer-Opgave,
Papir 371:1 vinde Msk – og Gud · ubetinget lydig, udtrykkende, at Guds Forsyn skal
LF, s. 32 en, sig selv, fordi den er Gud · ubetinget lydig; og fordi den er Gud ubetinget lydig,
NB13:92 elige Forrædere, der ham · ubetinget lydige ganske troskyldigt fremsætte
LF, s. 37 ikke uden Gysen betragter den · ubetinget Lydige ham; dette funklende Blik, der seer
NB17:68 orud, den Religieuse er blot det · ubetinget lydige Redskab – og saa bag efter
LF, s. 30 ikke et Suk høres der; den · ubetinget lydige Spurv falder ubetinget lydig til
LF, s. 31 . Thi Lilien og Fuglen ere Gud · ubetinget lydige, de ere i Lydigheden saa eenfoldige
LF, s. 35 ilien og Fuglen, der altid ere · ubetinget lydige, ikke kjende; eller Gud var kjerlig
LF, s. 32 inget sorgløs, hvad kun den · ubetinget Lydige, især da under saadanne Omstændigheder,
LF, s. 31 ghed. Lilien og Fuglen ere Gud · ubetinget lydige. Heri ere de Mestere. De forstaae,
LF, s. 31 at gjøre Guds Villie eller · ubetinget lydigen at finde sig i Guds Villie. /
LF, s. 31 t gjøre i Verden, end enten · ubetinget lydigen at gjøre Guds Villie eller ubetinget
NB26:33 nuft-Giftermaal, istedetfor · ubetinget Lydighed – Lydighed i Kraft af Raisonements,
NB6:31.a istence er idel Kjerlighed! / i · ubetinget Lydighed / En Opmuntring har jeg msklig
NB28:15 blot vare betænkte paa i · ubetinget Lydighed at blive nedtraadte, offrede –
CT, s. 94 en, Høisangen: ved glad og · ubetinget Lydighed at prise Gud, naar man ikke kan
LF, s. 36 g paa Jorden«; thi ved · ubetinget Lydighed er jo Din Villie Eet med Guds
LF, s. 37 ind i Forhold til Den, som ved · ubetinget Lydighed er skjult i Gud: saa er der jo
LF, s. 43 den, fordi de ved Taushed og · ubetinget Lydighed ganske ere sig selv nærværende
GU, s. 330 han allerede længst havde i · ubetinget Lydighed ganske givet sig hen i Guds Uforanderlighed,
LF, s. 37 ristelse. Og bliver han da ved · ubetinget Lydighed i sit Skjulested, saa er han ogsaa
LF, s. 33 Øieblikket«; kun · ubetinget Lydighed kan benytte » Øieblikket«,
LF, s. 32 derfor er den deilig. Kun ved · ubetinget Lydighed kan man ubetinget nøiagtigt
LF, s. 33 r Øieblikket iforveien. Kun · ubetinget Lydighed kan ubetinget nøiagtigt træffe
Papir 466 et, er en Svaghed nemlig i · ubetinget Lydighed mod den Magt, som tvinger ham:
NB27:18 eistre, dette Ubetingede, der er · ubetinget Lydighed mod Gud: jeg tager mit Livs Examen,
NB25:52 il at tænke paa, hvilken · ubetinget Lydighed og Hengivenhed Gud maa fordre:
IC, s. 99 an nu vil kalde det, En der i · ubetinget Lydighed og ved ubetinget Lydighed, ved
LF, s. 37 ham. Men det Menneske, der ved · ubetinget Lydighed skjuler sig i Gud, han er ubetinget
LF, s. 38 en skulde være saa stor, at · ubetinget Lydighed skulde være fornøden; at
LF, s. 38 fornøden; at Fordringen om · ubetinget Lydighed skulde være grundet i Kjerlighed
NB17:9 Det vil sige Χstd. vil · ubetinget Lydighed som Sindelag. / Den Forestilling
NB9:65 n saa er denne Egoisme knust og i · ubetinget Lydighed underlagt Gud. –
GU, s. 327 rlighed lade os opdrage til, i · ubetinget Lydighed, at finde Hvilen og at hvile i
NB27:18 l at tage Dit Livs Examen i · ubetinget Lydighed, der fører Dig til at blive
LF, s. 38 af Kjerlighed, at Gud fordrer · ubetinget Lydighed, ei heller Forestilling om det
LF, s. 30 Almægtige, men fordi Alt er · ubetinget Lydighed, hans Villie den eneste: ikke
LF, s. 34 ellig fra Naturen, hvor Alt er · ubetinget Lydighed, har Du nogensinde anstillet denne
LF, s. 30 hører, det er Alt Adlyden, · ubetinget Lydighed, saa Du kan høre Gud deri,
NB7:88 old have med et Msk, men vil · ubetinget Lydighed, saa Msket, selv naar det mislykkes,
KG, s. 28 delse. Men Gud skal Du elske i · ubetinget Lydighed, selv om det han fordrer af Dig,
IC, s. 99 r i ubetinget Lydighed og ved · ubetinget Lydighed, ved at forfølges, lide, døe,
CT, s. 90 Glæde, hvis Hemmelighed er · ubetinget Lydighed. / Men saaledes er just Lilien
SFV, s. 54 dt mig til ham og Arbeidet i · ubetinget Lydighed. Det Dialektiske ligger i, at
LF, s. 33 in Deilighed: det formaaer kun · ubetinget Lydighed. Et Menneske vilde, som sagt,
LF, s. 30 ig. I Naturen er Alt Lydighed, · ubetinget Lydighed. Her » skeer Guds Villie
LF, s. 30 r er det tillige, fordi Alt er · ubetinget Lydighed. Men dette er dog vel en uendelig
LF, s. 30 hans Villie. I Naturen er Alt · ubetinget Lydighed. Vindens Susen, Skovens Gjenlyden,
OTA, s. 356 erkastet Dig i fuldkommen, i · ubetinget Lydighed: da har Du ogsaa fornummet det
CT, s. 94 il, at bevise det ved glad og · ubetinget Lydighed: det er Lovsangen. Ikke er Lovsangen
LF, s. 28 Eller? Han fordrer Lydighed, · ubetinget Lydighed; er Du ikke lydig i Alt ubetinget,
LF, s. 30 len«. I Naturen er Alt · ubetinget Lydighed; her er det ikke blot saa –
NB35:16 osa eller klangfulde Vers, nei i · ubetinget Lydigheds Handling. / Som en Linie-Dandsers
LF, s. 34 en Dyd af Nødvendighed, ved · ubetinget lydigt at finde Dig i Guds Villie, saa
LF, s. 34 , men ogsaa ubetinget, er, Gud · ubetinget lydigt at finde sig deri. / Saaledes Lilien
LF, s. 34 en Dyd af Nødvendighed, ved · ubetinget lydigt at gjøre Guds Villie. Guds Villie
NB24:89 ven – saa at kunne og · ubetinget lydigt at ville forstaae: det fordres ikke.
NB6:69 lid til ham at man vover, og · ubetinget lydigt underkastende sig hvad han nu vil
NB11:70 i man skal): gudfrygtigt og · ubetinget lydigt værge sig mod den forfængelige
LF, s. 34 t finde Dig i Guds Villie, saa · ubetinget lydigt, at Du med Sandhed maatte kunne
NB:22 den Art af Virksomhed. Det er · ubetinget lykkedes mig. Maaskee havde det dog været
KKS, s. 96 igt gjør sig gjældende, · ubetinget lystres. Det vrantneste, det kedsommeligste
NB11:173 I Forhold til Dag-Pressen · ubetinget lægger jeg en stor Deel af Ansvaret
NB7:10 det for hendes Skyld. Hun bliver · ubetinget løbsk, faaer hun det rette Sammenhæng
BOA, s. 106 m er den toniske Dominant som · ubetinget maa accentueres. Dersom den største
NB34:35 else, at de have Nogle, som · ubetinget maa adlyde dem, Nogle, som de ganske have
BOA, s. 107 hvis Værker Æsthetiken · ubetinget maa beundre, var gaaet hen og havde sat
NB20:132 Den ubetingede Hengivelse. / / · Ubetinget maa Du hengive Dig til Χstus; der
Oi7, s. 287 e være, som Christendommen · ubetinget maa fordre og ethvert fornuftigt Menneske,
CT, s. 197 og der er Eet, som Gud · ubetinget maa fordre, det er Oprigtighed. Holder
NB28:7 kal kunne udtrykke det Ubetingede · ubetinget maa han have et umiddelbart Forhold til
NB20:132 d kan Du ikke hengive Dig. Nei, · ubetinget maa Hengivelsen være. Saa kan Du –
OTA, s. 216 inget det Eneste, hvorom der · ubetinget maa siges: det fortrydes aldrig. Men af
NB29:53 Der er Eet, som Χstus · ubetinget maatte frabede sig: Pengehjælp. Men
NB5:9 ød stor Tillid, og til hvem man · ubetinget maatte have Tillid. En Dag kommer han til
NB11:175 e: man skulde troe, at han · ubetinget maatte søge til Χstus og der finde
NB10:173 el for at vove Slag; jeg var en · ubetinget Magt, og der var end ikke Een, der havde
NB4:13 tag Dig saa i agt. Det lønnes · ubetinget med Forhaanelser og Krænkelser ( Dumhedens
NB8:57 anseer de to Artikler for ganske · ubetinget medhenhørende til hele min Forfatter-Existents,
NB32:87 ritagen for den Skyld, som Du da · ubetinget meente Dig sikkret mod: at give Forargelse.
NB28:9 den af alle Kirkefædrene · ubetinget meest conseqvente og meest christelig tveæggede,
KG, s. 184 gelighed, ved at tage mod det · ubetinget meest smigrende Vilkaar, som rigtignok
SFV, s. 91 elsker Næsten, udtrykker · ubetinget Menneske-Lighed; Enhver, der, om han end,
Brev 307 ed saa forbeholder jeg mig · ubetinget min Frihed, jeg kan det ikke anderledes.
Brev 280 jeg frygter ikke · ubetinget Misforstaaelse, jeg troer paa, at Misforstaaelse
NB26:14 dog uden selv at bestemme · ubetinget mit Forhold til Χstd, derimod i intellectuel
LF, s. 38 en til den ene Side bliver det · ubetinget Modsatte fra den anden Side seet. Naar
4T43, s. 164 da er Verden og Timeligheden · ubetinget mægtigere end han. Eie det kan derfor
SFV, s. 91 r fuldkommen Menneske-Lighed · ubetinget naaet; Enhver, der i Sandhed elsker Næsten,
NB27:72 rer at sætte alt Andet · ubetinget ned til det uendelige Ligegyldige. Til
NB14:123 n maa man nu her strax svare et · ubetinget Nei, og saa har vi Naadevalget i fatalistisk
NB17:38 end den anden. alt det Andet var · ubetinget Noget, der Intet var at gjøre ved. Her
LF, s. 28 e om sig selv som var han ikke · ubetinget Nr. 1, som var han ikke den Eneste, ubetinget
NB31:68 tig kan i hvert Secund give · ubetinget nye Kræfter heelt og holdent. /
NB14:139 . Som Følge deraf maatte med · ubetinget Nødvendighed hans Liv absolut collidere
NB8:17 Offer i denne Verden, her er det · ubetinget Nødvendigt; thi i Forhold til Idealet
LF, s. 32 ved ubetinget Lydighed kan man · ubetinget nøiagtigt træffe » Stedet«,
LF, s. 33 en. Kun ubetinget Lydighed kan · ubetinget nøiagtigt træffe » Øieblikket«;
IC, s. 72 mmelige Medlidenhed er derfor · ubetinget Offeret, saasnart den viser sig i Verden.
NB23:102 saa maa det ene Msk. ubetinget, · ubetinget offre Alt. / See det ene Msk. vil man nok
NB5:23 see just det er min Ulykke. · Ubetinget og det tør jeg paastaae i Evigheden,
Not10:9 . Den gudl. Raadslutning er · ubetinget og dog betinget. Raadslutningen har et
OTA, s. 333 en Fjerneste. Men dersom han · ubetinget og evigt er Forbilledet: da lader os lære
LF, s. 36 ndheden er – at det ikke · ubetinget og i Alt at holde sig til Gud, at det »
LF, s. 29 ader man ham, at hvis man ikke · ubetinget og i Alt holder sig til ham, foragter man
LF, s. 29 er, holder Du Dig ikke til ham · ubetinget og i Alt, saa holder Du Dig ikke til ham,
SFV, s. 102 ffende, hvo af de To der, · ubetinget og indtil den mindste, mindste Tøddel,
KG, s. 21 den, saaledes er den heller ei · ubetinget og ligefrem til at kjende paa nogen dens
KG, s. 56 esker, ubetinget alle. Ligesaa · ubetinget og stærk som Elskov strammer i Retning
KG, s. 56 er een eneste Elsket, lige saa · ubetinget og stærk strammer den christelige Kjerlighed
NB33:49 aadan Existents erklæres · ubetinget og til alle Tider af alle Practici for:
NB33:56 Forvisning, at hver Enkelt · ubetinget og til enhver Tid kan reent personligt
NB25:96 elbarhed forholdt man sig til et · Ubetinget og ubetinget. Hvad Under saa, at man vovede
YTS, s. 255 e Usandhed, betænk, at Han · ubetinget og uden al Sammenligning ubetinget var
NB25:79 ed det, at sige sig selv aldeles · ubetinget og uden den mindste Tilbageholden, at være
DS, s. 163 m man vilde hengive sig til et · Ubetinget og, hvad deri ligger, ubetinget hengive
DS, s. 208 gen: Een har dog opfyldt den, · ubetinget opfyldt den, han som har sagt Ordet, »
NB33:55 , hvorfor skal jeg saaledes · ubetinget opgive Alt – og tænk saa, at Svaret
NB:137 de mig ihjel – saa blive de · ubetinget opmærksomme, og jeg har absolut seiret.
DS, s. 248 e en ængstet Samvittighed: · ubetinget Opsigelse; det var det jeg sidst vilde
CT, s. 252 er lever i Christenheden, har · ubetinget ordentligviis Kundskab nok i Christendommen,
NB25:44 ikke selv gal) det er ikke · ubetinget overbeviist om sin Sags ubetingede Rigtighed,
NB25:44 t vil sige han er ikke selv · ubetinget overbeviist om, at han er det Guddommelige;
KG, s. 24 Det sidste, det saligste, det · ubetinget overbevisende Kjende paa Kjerlighed bliver
NB15:86 ge blive elsket af en hende · ubetinget overlegen Mand; jo oprigtigere han elsker
NB23:53 kke er til. Forresten holder jeg · ubetinget paa Biskop Mynster, der, som jeg haaber,
NB33:55 t, og altsaa ikke kan staae · ubetinget paa det Ubetingede. / Derfor har jeg ogsaa
NB30:24 a maa den fremfor alt passe · ubetinget paa Eet: at den da bevarer sig selv; saasnart
SD, s. 185 t maatte tage mod Hjælpen · ubetinget paa enhver Maade, at blive som et Intet
Papir 581 ternes Sirups Slik. Og saaledes · ubetinget paa ethvert Punkt af det Christelige. /
LF, s. 46 t glad. Og kaster man den ikke · ubetinget paa Gud, men andetstedshen, saa bliver
KG, s. 56 Poesie, og Eftertrykket ligger · ubetinget paa Lidenskabelighedens Høieste: at
JJ:140 ig, det er mig nok. Hun kan stole · ubetinget paa mig, men det er en usalig Existents.
NB15:69 mpel. Jeg havde religieust, og i · ubetinget Pietet for Χstd., indviet mig til
NB24:77 gjort til Dogma: at det er · ubetinget Pligt for ethvert Msk. at gifte sig. /
NB2:138 Nul; men min Dom satte han · ubetinget Priis paa. Ja, saa hildet var han, at jeg
NB16:24 g Misundelse fra den anden Side, · ubetinget priisgiven ved ubetinget at være negtet
TS, s. 64 den, deres Samtale vil bære · ubetinget Præget af Dannelse. Desuden de ere begge,
NB4:6 bogssagen. Mig beskæftiger · ubetinget Psalmesangen meest af hele Gudstjenes
BOA, s. 152 ere, gav ham jo indtil videre · ubetinget Raadighed) maaskee have leveret en digterisk
NB3:40 ede Taushed indtil videre gav ham · ubetinget Raadighed) maaskee have leveret en digterisk
NB27:55 tinget formaaede at være · ubetinget Redskab, det kunde friste Dig til Hovmod
NB24:46 at hvis jeg naaede det at bruge · ubetinget rene Midler og kun saadanne Midler, at
CK, s. 193 – have en saa næsten · ubetinget Respect for en kongelig Bestalling som
Oi1, s. 135 Sagen holdes. Istedetfor med · ubetinget Respekt for hvad det nye Testamente forstaaer
Brev 159.6 Naar man i den Grad har · ubetinget Ret som fE Din Afdøde Fader mod mig,
NB23:149 Side: Gud har dog vel alligevel · ubetinget Ret, at Forholdet til ham er en saadan
NB6:20 elsen som er den tredie Faktor er · ubetinget Retfærdigheden selv. Havde jeg ikke
KG, s. 13 ligst, enten det, der strax og · ubetinget rører til Taarer, Synet af den i Kjerlighed
NB24:139 er guddommelig Opfattelse, · ubetinget sand som den aldrig bliver det mere. –
NB29:97 ud af den. / Det Sande, det · ubetinget Sande, det Ubetingede har som sit Modsatte
NB26:22 Rang o: s: v:. Ja en saadan · ubetinget Sandhed den kan godt betjenes med –
KG, s. 232 ste Betydning. Dersom man med · ubetinget Sandhed kunde dømme ethvert Menneske
NB26:22 ulle vi antage, at dette er · ubetinget Sandhed, kan Du ikke anføre nogle Grunde,
NB26:22 bliver ved Sit, at dette er · ubetinget Sandhed, og vedbliver at forkynde det.
NB26:22 t han havde at forkynde var · ubetinget Sandhed, var fra Gud. / Den der giver Grunde,
TS, s. 104 esom trodser paa, at Du mener · ubetinget seierrigt at kunne gjøre det indlysende
SFV, s. 102 ne Categorie har Pantheismen · ubetinget seiret. Der vil derfor vistnok komme Dem,
NB3:77 ne Kategorie har Pantheismen · ubetinget seiret. Der vil derfor vistnok komme dem,
NB13:86 terer saaledes: saa har han · ubetinget seiret. I samme Øieblik han selv vil
NB25:44 – men just fordi han · ubetinget selv forholder sig til den, støder han
NB14:118 enhver Fornedrelse, han lider, · ubetinget selv maa give Samtykket, approbere, at
NB27:16 ig selv i den Grad, at han turde · ubetinget sige: nei. Nei, det er muligt: Men det
LF, s. 37 ghed skjuler sig i Gud, han er · ubetinget sikker; han kan fra sit sikkre Skjulested
NB22:63 den, indrømmer Udgiveren · ubetinget sin Clientinde Raphael, forbeholder sig
NB9:42 ns Styrelse at anvise Enhver · ubetinget sin Gjerning. Det var derfor ogsaa først
KG, s. 123 og er Herren, hvis Forklaring · ubetinget skal adlydes. / Guds-Forholdet er Mærket,
SFV, s. 66 af ethvert Menneske, at han · ubetinget skal finde sig i Alt, men det er ogsaa
Papir 371:1 ell. To, om jeg absolut, · ubetinget skal holde mig til Gud, ell. jeg skal rette
NB4:62 else til, hvis ikke Raaheden · ubetinget skal seire i Danmark. Og for mig har det
NB25:9 vad det er Gud vil, og at vi · ubetinget skal; men » Naaden« er blevet
TAF, s. 297 n Synd, der ogsaa var ganske · ubetinget skjult for En selv, vilde jo ikke være
IC, s. 130 r det Modsatte af et Tegn, en · ubetinget Skjulthed. – En Meddelelse, der er
NB25:44 han, i at ville vinde Alle · ubetinget skrækker Alle tilbage. / Sophisterne.
KG, s. 107 nke, hvem han uendeligt og · ubetinget skylder Alt, derom kan jo heller ikke det
BOA, s. 138 barnagtige Vrede mod ham. Men · ubetinget skylder enhver Extraordinair det Bestaaende
OTA, s. 380 Hiint, men væsentligen og · ubetinget skyldig. Men er han væsentligen skyldig,
NB20:101 naar en evig Salighed viser sig · ubetinget som det eneste Gode, og alt Andet som Intet.
NB27:42 aa den igjen blive forkyndt · ubetinget som Efterfølgelse, som Lov, saa Χstd.
NB11:192 ydelse – ell. en saa · ubetinget som muligt gjennemført Existents. /
NB15:75 iger mig i den Grad, at jeg · ubetinget som var den det Visseste af Alt, vover
EOT, s. 264 ligegyldige for alt Andet, i · ubetinget Sorg over vore Synder, dog saaledes,
LF, s. 32 ubetinget lydig, derfor er den · ubetinget sorgløs, hvad kun den ubetinget Lydige,
LF, s. 32 heelt og fuldt er sig selv, og · ubetinget sorgløs: derfor er den deilig. Kun ved
SD, s. 233 g er Synder, hvilken Lære · ubetinget splitter » Mængden« ad,
IC, s. 221 dsagn, ikke snever, men enten · ubetinget staaende paa vid Gab, eller dog ved Ombygning
DS, s. 164 g den staaer ubetinget stille. · Ubetinget stille! Hvorledes skal jeg beskrive dette?
DS, s. 165 ille, saa man just ikke staaer · ubetinget stille, eller man gjør sig lidt magelig,
DS, s. 164 af det Ubetingede, og den blev · ubetinget stille, ligesom ganske ædru og vaagen.
DS, s. 164 nu staaer Hesten stille, · ubetinget stille. Hvad var dette? Den fik Indtrykket
DS, s. 164 det Ubetingede, derfor er den · ubetinget stille. Naar en Hest, som den kongelige
DS, s. 165 kjører. Han holder – · ubetinget stille. Saa kommer han hjem; han kaster
DS, s. 164 øieste Kunst, og den staaer · ubetinget stille. Ubetinget stille! Hvorledes skal
NB30:84 derfor hører med til en sand · ubetinget Stræben. / Men sandt er det, Alt er
KG, s. 236 mme, at Bedraget og Sandheden · ubetinget strække lige langt, og nu slutter den
SFV, s. 89 fordi han i denne Henseende · ubetinget stødte fra, ikke vilde stifte Partie,
NB33:23 kunde han det, kan han ikke · ubetinget subjektivt gjengive dette Syn af sig selv.
AE, s. 108 elbart dermed? Herpaa maa vel · ubetinget svares Nei. Antages Systemet at være
NB32:117 m just i denne Retning var · ubetinget Talent – men det var en af de dømte
NB34:2 t til den Elskede, at hun er · ubetinget taus, ikke taler til noget eneste andet
NB34:2.a oldet til Gud er Styrkelse; den · ubetinget Tause vilde være som en Donkraft, eller
Papir 469 om Χstd; thi Taushed, · ubetinget Taushed forfalsker ikke Χstd, men
LF, s. 47 re af Lilien og Fuglen, ved · ubetinget Taushed og Lydighed at blive ubetinget
SD, s. 139 hvor han lider o. s. v., var · ubetinget til at stole paa, saa var det at være
NB32:135.a an virkelig skal forholde sig · ubetinget til et Ubetinget. / Det Nærende –
NB32:135 ede ham er at forholde sig · ubetinget til ham. Men Alt hvad der vil forholde
NB32:97 / / At Χstd. forholder sig · ubetinget til Isolation ( den Enkelte) sees ogsaa
Brev 244 ig, altid invortes vaagen, · ubetinget tilforladelig, vant til at tie, ikke uden
NB32:72 d ere saadanne, at naar han ikke · ubetinget tilhører dem ( og det kan han ikke naar
NB31:68 live Redskab blev ubetinget · ubetinget tilintetgjort af Gud. / At elske Gud fordi
NB11:66 t Msk er gjerne just at vise ham · ubetinget Tillid, hjælper det ikke, saa er han
SD, s. 139 ge ( den Indsigtsfulde) ikke · ubetinget Tiltro til Menneskets eget Udsagn om sit
OTA, s. 201 , men derved, at hans Liv er · ubetinget tjenende det Gode i Handling. Opgaven er
NB30:122 i dette Had elskende Gud, · ubetinget tjenende det Ubetingede; hvorimod der jo
NB26:83 r denne Lidelse ikke er, er · ubetinget Troen ikke, der er Troen blot en Indbildning.
NB11:176 ndvending mod ham. Gud vil · ubetinget troes; men Han, den Uendelige, kan ikke
KG, s. 309 an, dybere forstaaet, være · ubetinget trofast, eller blive i hvad der ikke selv
IC, s. 90 telse!), men til hvem de Alle · ubetinget trængte: Sandheden og Livet! Uendelige
IC, s. 222 te Spørgsmaal gjordes mig, · ubetinget turde sige, at den var christelig –
KG, s. 21 ikke den bedste, om hvilken vi · ubetinget tør sige: den, som gjør dette, han
NB17:102 rtede hersteds) ikke endnu · ubetinget tør vove at være ene med det N. T.
NB31:68 m for at blive Redskab blev · ubetinget ubetinget tilintetgjort af Gud. /
NB11:131 saaledes overalt ubetinget ell. · ubetinget ubetinget. / / / NB. / /
NB10:38 t om Adler udelades ( og det maa · ubetinget udelades, thi at komme i Berøring med
KG, s. 123 d Opoffrelse, som maa være · ubetinget uden Løn. Vi tør derfor ikke i at
NB6:38 – hverken mere ell. mindre, · ubetinget uden Myndighed og derfor bestandigt anviist
NB15:80 ɔ: ved at trække sig · ubetinget udenfor, ikke for at tie, nei for at staae
NB28:12 . Guds-Forhold kunne derfor ikke · ubetinget udtrykke det Ubetingede, behøve bestandigt
NB31:43 e er den eneste. Og det skal han · ubetinget udtrykke lige over for Konger og Keisere
CGN esus Christus, staaer – selv · ubetinget udtrykkende Modsætningen – i en
NB31:146 Apostelen er den: at Χstus · ubetinget udtrykker den ubetingede Pessimisme, det
CGN gen – i en Verden, der igjen · ubetinget udtrykker Modsætningen til ham og hans
NB25:71 var Gud alene deraf, at han · ubetinget udtrykker, at Guds Forholds Inderligheds
NB28:32 Ubetingede kan kun paa een Maade · ubetinget udtrykkes: ved at offres. / Det er Betydningen
DS, s. 217 este Andre, end sige at blive · ubetinget ueensartet med Alle, og dog at ville blive
DS, s. 218 det ikke. Det Høieste er: · ubetinget ueensartet med Verden, ved ene at tjene
IC, s. 236 g Ret, med enhver Opoffrelse, · ubetinget uegennyttig: nu ja, det forstaaer sig,
KKS, s. 102 f – et Sandsebedrag. De · ubetinget uegennyttige Sandhedens Tjenere have derimod
NB2:43 t talt, er, at jeg er mig bevidst · ubetinget uegennyttigt og opoffrende at have gjort
LF, s. 33 ele sin Mulighed, uforstyrret, · ubetinget uforstyrret af den Tanke, at det samme
LF, s. 33 Øieblikket«, · ubetinget uforstyrret af det næste Øieblik.
NB31:21 / / Tænk en Fæstning, · ubetinget uindtageligt, forsynet med Proviant for
LF, s. 31 ed, at det ikke skulde være · ubetinget Ulydighed, det kan Lilien og Fuglen ikke,
DS, s. 225 de, da han selv har gjort det · ubetinget umuligt, for saa at sige: jeg er dog en
NB15:46 il bruge det. / Mere er mig · ubetinget umuligt; thi saa maatte jeg have Myndighed,
NB:146 avering angaaer, bøier jeg mig · ubetinget under Auctoritet ( Molbech); det falder
Not11:27 etinget bestaae, det andet · ubetinget undertrykke. – dette Tredie er givet
NB28:62 altsaa om Dem, som saaledes · ubetinget undflye Forargelse): » Thi hver
NB33:49 idnedsbyrd – » · ubetinget upraktisk.« » Saa der er
NB4:20 vig Ret. Mod Gud har et Msk. · ubetinget Uret. / ell. Andres Omdømme /
LF, s. 27 d Gud er i dybeste Forstand og · ubetinget uselskabelig. Tag blot to Elskende, et
SFV, s. 45 ker var Ironikere. Ironie er · ubetinget usocial, en Ironie, der er i Majoriteten,
DS, s. 216 det Modsatte for mig var den · ubetinget utaaleligste Smerte eller var Døden:
SFV, s. 45 t nær, jeg turde paastaae · ubetinget var dem umuligt at blive, især en masse
YTS, s. 255 nget og uden al Sammenligning · ubetinget var den af alle Lidende meest Lidende.
NB:15 at være en Dagdriver medens jeg · ubetinget var den Flittigste af alle Yngre; saaledes
NB10:146 Sagen været endt. Thi at jeg · ubetinget var Manden troede i Grunden Alle Goldschmidt
KG, s. 288 re streng i at paasee, at det · ubetinget var sandt, hvad Ondt han fortalte, og saa
NB15:69 i det Øieblik, hvor jeg · ubetinget var sympathetisk: ja, det var egl. til
NB:35 jeg raade mig selv, blev jeg · ubetinget ved i nogen Tid at skrive. Men see netop
NB2:17 Saasnart derfor et Msk. ikke · ubetinget ved sig selv har forstaaet Noget, saa kan
NB31:51 eller saaledes, at man redeligt · ubetinget vedgaaer den sande Tilstand. Dette Sidste
NB23:149 m er en saadan Salighed, at det · ubetinget veier uendeligt høiere end al Lidelse.
EOT, s. 268 igtigt, naar dette Ene er det · ubetinget Vigtige! Hun har Fortvivlelsens
OTA, s. 239 jordiske Lidenskab er Maalet · ubetinget vigtigere end Midlet, og derfor er dette
EOT, s. 268 en en Fortvivlet, hvem Eet er · ubetinget vigtigt, naar dette Ene er det ubetinget
EOT, s. 266 er, at det Eneste, der er ham · ubetinget vigtigt, ogsaa er i Sandhed det eneste
EOT, s. 264 edes, at Eet er os vigtigt og · ubetinget vigtigt: at finde Tilgivelse. /
EOT, s. 267 vede det, fordi Eet var hende · ubetinget vigtigt: at finde Tilgivelse. Og den var
EOT, s. 266 vet er i dette, at Eet er ham · ubetinget vigtigt: at finde Tilgivelse. Vel
EOT, s. 266 Bekræftende: at Eet er ham · ubetinget vigtigt; saa det, at alt Andet er ham
NB32:138 end er til Begyndelsen, naar Du · ubetinget vil begynde. / Det er med denne ubetingede
NB15:90 , at Du efter den Maalestok · ubetinget vil bruge de reneste Midler. /
NB7:88 nderfundig er Gud, fordi han · ubetinget vil elskes ell. elskes ubetinget. Og dersom
NB11:152 Han siger: men naar jeg nu · ubetinget vil finde mig i Alt, tilsidst maa jo dog
NB2:17 e vilde foredrage ham dette, · ubetinget vil forstaae det, og i næste Secund
NB14:5 anvid, indseer han, at Pigen · ubetinget vil gaae fra Forstanden hvis dette skal
SFV, s. 71 det lille Danmark, hvad der · ubetinget vil glæde mig i min Dødsstund, kastede
NB6:19 t jeg er en Forfatter som D. · ubetinget vil have Ære af, er udisputeerlig; at
KG, s. 184 nder tilfældigviis, men · ubetinget vil hænde, saa længe Verden er Verden),
DSS, s. 122 k giver Kræfter, men ogsaa · ubetinget vil lystres, ubetinget, blindt som Soldaten
NB10:58 naaet en Berømthed, som · ubetinget vil sikkre ham, at Alt vil storme i Kirke
Oi10, s. 410 get Enhver – hvis han · ubetinget vil, vil ubetinget hade sig selv, vil ubetinget
NB13:5 man dog om, at naar man ret · ubetinget vilde anstrenge sig rasende som en Forelsket
Not15:11.a et Forhold til hende istand, · ubetinget vilde gjøre Begyndelsen med at skjende
Papir 483 Χstus kom for at tage bort · ubetinget vilde have bort , og derfor saa ubetinget
Papir 483 tive) Beroligelse, som Christus · ubetinget vilde have bort og derfor at han stadigt
AE, s. 233 jeg ogsaa, hvis ingen Anden, · ubetinget vilde have protesteret imod, da de kun
AE, s. 19 et paa Sensation, og vel ogsaa · ubetinget vilde have vakt en uhyre Sensation. Du
G, s. 13 han være sikker paa, at jeg · ubetinget vilde være ham til Tjeneste. Jeg benyttede
AE, s. 282 gribe ham, han skal tvertimod · ubetinget ville bøie sig under Hegel med qvindelig
NB:71 vne dem. Her er en Yngling, han er · ubetinget villig til at bøie sig for mig, han
Oi6, s. 274 at gjøre, kaldet dertil og · ubetinget villig til at vove afgjørende, eller,
SD, s. 202 n Ethiker ( hvad Oldtiden jo · ubetinget vindicerer ham, Ethikens Opfinder), den
NB24:46 Midler, at saa var min Undergang · ubetinget vis! / Det er som vilde Χstd. dræbe
NB26:92 meest imod.« Sandt; · ubetinget vist er det ikke, det skal det aldrig være,
NB8:19 kke Sorgløshed. / Dette er dog · ubetinget vist og sandt, at dersom et Msk. for Alvor
Oi10, s. 398 nedrig Løgn. Det er ikke · ubetinget vist, at En, der gaaer med Bøilen om
NB26:92 hvad saa? er det saa derfor · ubetinget vist, at han vil blive salig? dog vel ikke?
NB23:34 er Samvittighedssag, det er · ubetinget vist, nei det siger jeg ikke. /
NB5:61 g at saa i et lille Folk den · ubetinget Vittigste er den eneste som ikke er Vittig
NB2:37 lade sig ypperlig beregne. Vil Du · ubetinget vove Alt for det Gode – saa bliver
NB31:126 tyriet har Værd i og for sig · ubetinget Værd, saaledes udviser Forbilledet det
Brev 125 dt som trængende og saa · ubetinget værdig til Understøttelse og i den
OTA, s. 326 ge Alvor; der maa ved Valget · ubetinget være Alt at vinde og Alt at tabe, hvis
NB30:53 / En off. Personlighed maa · ubetinget være ilde lidt. Atter her kan man ikke
OTA, s. 366 ghed, da maatte han først · ubetinget være reen og være aldeles uden Skyld,
DS, s. 221 kun tjener een Herre, han vil · ubetinget være: Ingenting. / Med Almagts Kræfter
NB25:50 vendt: kun een Gang har den · ubetinget været til i Sandhed, da Χstus levede,
DS, s. 169 ræerne; eller dersom vi fik · ubetinget Øie paa det Uendelige – dog dette
LF, s. 33 er den ubetinget, at nu er det · ubetinget Øieblikket. – Naar Fuglen berøres
OTA, s. 238 en Vise svarer: jeg kan ikke · ubetinget ønske det, da jeg ikke med Bestemthed
NB26:22 et er Christendom. / Et » · Ubetinget« betjent – ved » Grunde«!
Papir 367 / æsthetisk Kunnen ikke · ubetinget, / / ethisk Kunnen ubetinget, /
Papir 367 etinget, / / ethisk Kunnen · ubetinget, / / religieus Kunnen ikke ubetinget, forsaavidt
LF, s. 34 kun Eet, men det forstaaer den · ubetinget, at Alt hvad der saaledes vederfares den
NB16:68 saa er, saa gjælder det · ubetinget, at Bedraget kan eftergjøre Alt. Det,
NB14:126 imodig Aand. Der fordres · ubetinget, at den Paagjældende skal være sig
LF, s. 33 den Eet, men det forstaaer den · ubetinget, at det er dens Arbeide, at den ene har
Papir 371-1.h hiske gjælder det nemlig · ubetinget, at det kan ikke doceres. Det docerende
NB23:28 følger dog ikke heller deraf · ubetinget, at han skal nu igjen gjøre det lige
DS, s. 156 at han ikke fordrer af Enhver · ubetinget, at han skal være » Discipelen«)
Brev 42 et til Sagen, kun Eet fordres · ubetinget, at man er absolut oplagt. Naar saa er –
LF, s. 33 kun Eet, men det forstaaer den · ubetinget, at nu er det ubetinget Øieblikket. –
NB27:5 ld til det gjælder det dog vel · ubetinget, at vi, om vi end mene ikke at formaae det,
DSS, s. 122 ogsaa ubetinget vil lystres, · ubetinget, blindt som Soldaten Commandoen, om muligt
NB26:22 f det Ubetingede, den er et · Ubetinget, der – naar der da passende er ventet
OTA, s. 287 ondret, er intet Særskilt · ubetinget, det enkelte Dyr er Tal og hører under,
NB33:49 er altsaa dog noget som er · ubetinget, det var dog godt, jeg var bange for at
EE1, s. 357 usven. Edvard vilde troe mig · ubetinget, det var jo mig, han saa godt som skyldte
NB33:18 d den Ydmyghed der fornedrer sig · ubetinget, Du skal see, det vil blive udraabt som
NB32:135.a er et Axiom: i Forhold til et · Ubetinget, eller ved ubetinget at tjene et Ubetinget
KG, s. 56 sit ubetingede, sit, digterisk · ubetinget, eneste Udtryk i, at der kun er en eneste
LF, s. 46 uges. Det, der skal bruges, og · ubetinget, er – » Eftergivenhed«;
IC, s. 221 tingede Væren; er den ikke · ubetinget, er den afskaffet; i Forhold til Christendommen
NB29:99 nde. Ubetinget forsage Alt, · ubetinget, er et Msk. umuligt, eller har dog aldrig
FV, s. 18 ersonligt beskjeftiger mig Eet · ubetinget, er mig vigtigere end hele Forfatterskabet
LF, s. 34 ligen vedkommer den, men ogsaa · ubetinget, er, Gud ubetinget lydigt at finde sig deri.
NB4:20 ɔ: i Forhold til Mskene · ubetinget, evig Ret. Mod Gud har et Msk. ubetinget
KG, s. 85 ke seer ham saa nær, at Du · ubetinget, for Gud, seer ham i ethvert Menneske, saa
BA, s. 426 klet, seirer Indesluttetheden · ubetinget, fordi de første ikke formaae at holde
LF, s. 30 lie skeer, fordi Alt lyder ham · ubetinget, fordi der ingen anden Villie er end hans
Papir 367 / / religieus Kunnen ikke · ubetinget, forsaavidt her er en Videns Meddelelse.
Not10:9 a Guds Side er Raadslutning · ubetinget, fra Mskets Side er Udvælgelsen den betingede,
NB33:23 etræffende, han kan ikke · ubetinget, fuldkomment objektivt see sig selv, og
NB29:32 ham. / Gud-Mskets Distinction er · ubetinget, ganske ubetinget i Modsætning til hele
GU, s. 331 ham, er Din Villie, er den, og · ubetinget, hans Villie, Dine Ønsker, hvert dit
NB21:29 bryde med Alt, uden at vove · ubetinget, havde rendt hele Dagen efter Χstus,
NB31:119 td. budt Msket, hvert Msk, · ubetinget, hvert, hvert, hvert Msk – og gid
NB27:57 t ville foredrage, forkynde · ubetinget, hvilken Fordringen er, uden hverken selv
NB24:125 ge Bevægelses Dialektik · ubetinget, hvilken Meddelelse render et Bestaaende
NB11:131 tter Betingelserne og er kun · ubetinget, hvor Betingelsen ubetinget er; medens det
NB30:97 een Gang har Ideen været · ubetinget, i Χstus; hans Liv var derfor ogsaa
IC, s. 229 diker, forpligter sig selv · ubetinget, lægger sit Liv frem, at man, om muligt,
NB32:135 hvad der vil forholde sig · ubetinget, maa eo ipso støde an i denne Verden,
KG, s. 125 eskes Stræben gaaer ud paa · ubetinget, med alle Opoffrelser, med Opoffrelse af
SFV, s. 60 n Eet ikke, ellers alt Andet · ubetinget, men Eet ikke, ikke hæve det Tungsind,
OTA, s. 347 liges Svigefuldhed lyder ham · ubetinget, men lokker ham netop derved til at forraade
NB28:29 n betjener det Χstlige · ubetinget, mener man er dog altid Noget og bedre end
NB32:25 un i een Betydning er noget · Ubetinget, nemlig ubetinget det Modsatte af hvad Χstd.
Oi8, s. 350 det«, Jesus Christus, · ubetinget, og ubetinget Enhver. Lever der da i Din
NB35:16 gede Majestæt, at tilbede ham · ubetinget, saa der ikke er Tanke om nogen Grund eller
LF, s. 28 er Du ikke lydig i Alt · ubetinget, saa elsker Du ham ikke, og elsker Du ham
LF, s. 32 og naar man træffer det · ubetinget, saa forstaaer man, at det er ubetinget
LF, s. 28 Du ham; er Du ikke lydig i Alt · ubetinget, saa holder Du Dig ikke til ham, eller,
NB32:138 aa forhindre Dig – begynd · ubetinget, saa hører dette med til Begyndelsen,
Papir 395.f onligt beskæftiger eet mig · ubetinget, saa stærkt som muligt, at udtrykke min
NB7:88 get. Og dersom Du elsker Gud · ubetinget, saa vil just denne Kjerlighed være Dig
NB32:138 est Anstrængende: at begynde · ubetinget, som Alt hvad der forholder sig til det
LF, s. 46 t al Din Sorg paa Gud, ganske, · ubetinget, som Lilien og Fuglen gjør det: saa bliver
NB23:102 Msk. / Men saa maa det ene Msk. · ubetinget, ubetinget offre Alt. / See det ene Msk.
NB35:17 eligt kun kan ved at lystre · ubetinget, ved at ville lade sig tilintetgjøre,
NB31:79 om man istedetfor En, som elsker · ubetinget, vil byde en halv Snees, som saadan til
KG, s. 67 et ethvert Menneske og har den · ubetinget. / / / II. C / / » Du« skal
NB11:131 veralt ubetinget ell. ubetinget · ubetinget. / / / NB. / / Meget af det jeg har plaget
NB25:44 tinget forholder sig til et · Ubetinget. / C. / Gud-Msket. / Han siger: jeg er Gud,
NB32:135.a forholde sig ubetinget til et · Ubetinget. / Det Nærende – det Tærende.
NB8:30 ist satirisk Modsigelse er der · ubetinget. / Er der egl. siden den europæiske Katastrophe
KG, s. 89 ligt til for ethvert Menneske · ubetinget. Aabenlyst kun at ville være til for
KG, s. 80 nnesker, med ethvert Menneske · ubetinget. Ak, ak, at bevare sig reen fra Verden,
NB24:104 t Forestilling om, at der er et · Ubetinget. Alt hans er det Betingede. Hans Forkyndelse
NB25:44 i ham er et Forhold til et · Ubetinget. Den almdl. Iver for at vinde Msker er blot
EOT, s. 266 il, fordi hiin Sorg var hende · ubetinget. Dette er, om Du saa vil, Velsignelsen,
NB31:126 at M. har Værd i og for sig · ubetinget. Et Martyrium og 1000 Martyrer men saaledes,
NB26:22 man kan forholde sig til et · Ubetinget. Han forkynder dette Ubetingede tidlig og
NB25:96 oldt man sig til et Ubetinget og · ubetinget. Hvad Under saa, at man vovede Liv og Død.
SFV, s. 42 vor« manglede jeg da · ubetinget. Jeg repræsenterede Verdslighedens Ironie,
FV, s. 26 tand, dog forholder sig til et · Ubetinget. Leve blot i det Ubetingede, indaande kun
DS, s. 206 der, ikke i at Fordringen var · ubetinget. Nei, det der i disse forstandige Tider
NB32:25 sin Opgave, at anbringe et · Ubetinget. Nei, som Rovdyrets Spring og som Rovfuglens
NB7:88 inget vil elskes ell. elskes · ubetinget. Og dersom Du elsker Gud ubetinget, saa
NB23:74 det Absolute, Jeg' et Intet · ubetinget. Og dette er i høieste Grad at have en
LF, s. 45 e det gjør Lilien og Fuglen · ubetinget. Ved Hjælp af den ubetingede Taushed
NB32:132 i Tillid til Gud vil vove · ubetinget: der er Gud tilstede, gjør ham saa msklig
IC, s. 221 til Christendommen gjælder · ubetinget: enten – eller. Den er nu hørt
EOT, s. 267 jeftigede i Bekymring kun Eet · ubetinget: hendes Synd. Den sørgede hun over og
NB25:96 Χstd. marquerede en Lidelse · ubetinget: Syndens. Umiddelbarheden grebes deraf –
NB20:132 jeg opgiver det. Jeg giver mig · ubetinget; dette med at begrave min Fader er ikke
DS, s. 166 – fast søger han det · ubetinget; ellers er dette ikke i Retning af det Ubetingede
NB25:96 ens Hemmelighed er: der er intet · Ubetinget; Intet er saa usandt, at der jo dog er Noget
NB10:146 og forsaavidt forberedt paa Alt · ubetinget; jeg klager derfor hell. ikke. Men vist
NB21:31 ganske sand, da skulde den seire · ubetinget; lykkelig er han i en vis Forstand, thi
NB26:83 denne Lidelse er, er Troen · ubetinget; men overalt hvor denne Lidelse ikke er,
NB11:176 ing. Thi Ret vil Gud have, · ubetinget; o, men Salighedens Høieste er just ogsaa,
SLV, s. 63 Qvinden, og kan siges ganske · ubetinget; thi det kommer ikke væsentligt an paa
Not11:34 en stor Forsigtighed, ikke · ubetinget; thi saa maatte Gud overhovedet ikke have
NB26:22 Mund. / Hvorledes betjenes da et · Ubetinget? Ganske simpelt, som ogsaa sees af det N.
Not10:9 , Naadens Almdl. og Naadens · Ubetingethed maa beholdes som begrundede i Gud fra al
DS, s. 205 andret fremstilles i hele sin · Ubetingethed, at saa Enhver kan overveie med sig selv,
BB:7 elig nødvendig for F:. Hiin · Ubetingethed, hiin Absoluthed er det nemlig, hvoraf vor
NB31:60 fra ham som Forbillede og dettes · Ubetingethed. / Men saa har vi da Apostelen. Sandt nok.
OTA, s. 287 oldes i de første Tankers · Ubetingethed. Det enkelte Dyr er ikke afsondret, er intet
OTA, s. 287 s ved hine første Tankers · Ubetingethed; Den, der vil give sig selv hen til at forsvinde
IC, s. 72 tingede, Alt hvad der afgiver · Ubetingethedens Maalestok, er eo ipso Offeret. Thi Menneskene
Oi7, s. 290 eren, kort han er ganske i et · Ubetingets Tjeneste. Ja, en af hans Bekjendte, der
KKS, s. 101 saa svagt, saa mechanisk, saa · ubetonet, skjønt der sagdes det samme. O, der
AE, s. 218 ts stille Kraft, vor indre · ubetvingelige Ild, idet I troe vor Sag, vort Værk