S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 269 Ubetydelighed. Tag en saadan · Ubetydelig – dersom han har havt Mod til for
NB33:57 re en ved sin idelige Forekommen · ubetydelig Begivenhed at En personligt qua Enkelt
Papir 406:3 Liv havde, at en saadan · ubetydelig Begivenhed fortjener evig at erindres,
AE, s. 170 ar Fortælling om en yderst · ubetydelig Begivenhed, der derfor heller ei foregik
LP, s. 51 rtiden selv ved en eller anden · ubetydelig Begivenhed, som om vi nu vare ved et Vendepunkt
EE1, s. 398 have deraf. En i og for sig · ubetydelig Billet, læst under saadanne Omstændigheder,
EE2, s. 57 omst, en i og for sig aldeles · ubetydelig Blomst. Altid, naar Du har sendt hende
NB11:77 men min Fader var en · ubetydelig Borgermand, en af de Stille i Folket, levende
EE2, s. 219 æsthetiske Differens, hvor · ubetydelig denne end er, og det er een af Livets Jammerligheder
NB2:185 Afdød til Hjælp bliver en · ubetydelig ell. en blot verdslig stor Existents /
NB26:28 ntonin – Epiktet. / / Hvor · ubetydelig er dog Antonins Skrift i Sammenligning
NB29:9 og vægtfyldigste Udtryk om en · ubetydelig Existeren. / / / Samtidigheden. /
EE1, s. 95 urde oversee en saadan lille · ubetydelig Folkebog. Det falder ham aldrig ind, at
BI, s. 167 deels selv erhvervet en ikke · ubetydelig Formue, henleder Socrates Opmærksomheden
Brev 76 at ville modtage en saadan lille, · ubetydelig Gave fra samtlige disse ubetydelige Gavers
Brev 76 etydelige mine Gaver ere, og hvor · ubetydelig Giveren i Sammenligning med Modtageren,
IC, s. 191 g Verdens Spot bliver dog saa · ubetydelig i Sammenligning dermed – saa ubetydelig,
LA, s. 79 , der f. Ex., lader en saadan · Ubetydelig ironisk blive Hersker, netop fordi Landflygtighed
F, s. 516 søger Belærelse. Jo mere · ubetydelig jeg er, desto større Triumph for Philosophien.
YTS, s. 247 sammenlignes med » en · ubetydelig lille Blomst, i Skjul af den store Skov«,
2T43, s. 13 den. Den stod da der som en · ubetydelig lille Blomst, i Skjul af den store Skov,
DJ, note en af Anna og Elvira), eller en · ubetydelig lille elskværdig Bondepige med Natur-Skjelmeri
Brev 45 chelling selv er en høist · ubetydelig Mand at see til, han seer ud som en Rodemester;
LA, s. 79 s' s Aand, at lade en aldeles · ubetydelig Mand blive viist i Landflygtighed ved Ostracismen.
3T43, s. 88 levede Apostelen Paulus, en · ubetydelig Mand, i eensomt Fængsel, stille og tilbagetrukken,
NB:7 ldt. Hvor betydelig eller hvor · ubetydelig min Forfatter-Existents end er, saa meget
CC:25 ler det er kun en eller anden · ubetydelig Modification. / Hvor ulyksalige ere ikke
NB28:91 Nabo, hvorfor? fordi min Nabo er · ubetydelig nok til at passe nøie paa mig. Men,
JC, s. 23 r, men vel at gjøre den saa · ubetydelig og værdiløs som mulig. /
EE2, s. 68 t det som oftest var en saare · ubetydelig Omstændighed, der blev det Afgjørende,
LA, s. 94 to mere vil Samtalen blive en · ubetydelig Opramsen og Refereren af Navne paa Personer,
NB23:183 sk. i at han er en Nar, en · ubetydelig Person – men saa Ansvaret mod Gud:
BMT, s. 218 d, naar det ikke er en ganske · ubetydelig Person, der er Modparten. Og her er det
NB35:28 en Ubetydelighed betyder for en · ubetydelig Personlighed Intet – men for en betydelig
Papir 449 op M. / Dersom Biskop M. var en · ubetydelig Personlighed, dersom – ja, det skulde
NB15:96 e have været en temmelig · ubetydelig Personlighed, uden Livs-Indtryk –
EE1, s. 424 e Øieblik gjør selv en · ubetydelig Pige betydelig, selv en lille Zerline bliver
EE1, s. 349 hende. Hun er ikke en lille · ubetydelig Pige, der forsvinder mellem Fingrene, saa
NB34:2 m vi Msker grusomt sige det, · ubetydelig Pige, har den Egenskab i Forholdet til
AE, s. 9 rret. Om man end er en nok saa · ubetydelig Reisende, er det altid misligt at ankomme
OTA, s. 431 ens det dog sandeligen ingen · ubetydelig Sag er, om vi, i vor ubetydelige Strid,
OTA, s. 431 vor Strid i Verden kun er en · ubetydelig Sag i Sammenligning med hine Herliges,
NB34:10 std. skulde være en saa · ubetydelig Sag, at den end ikke havde Alvor som en
Brev 318 . / Kjøbenhavn / Fra en · ubetydelig som disse Linier vidner om som og i oplysning,
F, s. 515 g for Alle. Jeg være nu saa · ubetydelig som jeg være vil; jeg finde ingen Plads
PMH, s. 71 dog ønskede at henleve saa · ubetydelig som mulig i Mængdens Øine, men ogsaa
EE1, s. 101 r med Flid holdt Zerline saa · ubetydelig som mulig, Noget som ogsaa Hotho er opmærksom
SLV, s. 250 gjøre den Uværdige saa · ubetydelig som mulig. I denne Henseende har jeg understøttet
EE1, s. 327 aa mig. Jeg forholdt mig saa · ubetydelig som muligt, for desto bedre at kunne være
CT, s. 132 en, eller med at spilde den i · ubetydelig Tidsfordriv; og Du er desto mere foranlediget
NB32:127 ke, denne hele Existeren er for · ubetydelig til at berøre Tilværelsen, der er
EE2, s. 182 er en anden slig i og for sig · ubetydelig Ting, kan skaffe dem en overordentlig Glæde.
NB9:42 sentation, hun saae endog · ubetydelig ud – men er andet muligt, naar en
LA, s. 61 ene Hensyn, og Alt bliver en · ubetydelig Udvorteshed uden Charakteer, saa er Idealitetens
NB30:23 svært«, » · ubetydelig« og » let« ere nemlig Correlater,
OTA, s. 283 r Stjernehimlen sig ligesom · ubetydelig, ak, derfor er der maaskee Mangen, som aldrig
NB34:25 Ubetydelighed kunde være saa · ubetydelig, at den ikke bemærkedes af Gud, han bedrage
NB29:111 kalder Christne, blive saa · ubetydelig, at den ikke engang kan faae Fjender; og
IC, s. 191 menligning dermed – saa · ubetydelig, at det dog seer saa let ud. Vanskeligheden,
Not13:49 derved forskjellig fra det · ubetydelig, at det har noget Væsentligt Andet, ell.
LF, s. 48 elv Dødens Fare for Dig saa · ubetydelig, at det hedder: » endnu idag er Du
OTA, s. 267 Ingenting, ja at den var saa · ubetydelig, at det var et Spørgsmaal, med hvad Ret
BOA, note s-Phrase. Anmælderen er saa · ubetydelig, at han neppe vilde være istand til at
NB:47 -Phrase. Anmælderen er saa · ubetydelig, at han neppe vilde være istand til at
AE, s. 171 Smulerne« er jeg saa · ubetydelig, at jeg staaer udenfor Literaturen; end
Not6:1 transitorisk Bestemmelse saa · ubetydelig, at man ikke kan fastholde den egentlige
NB17:6 ed til at gjøre Sagen saa · ubetydelig, at Vennerne ( om jeg kan tale saa) dog
KG, s. 358 beklageligt) denne Tanke saa · ubetydelig, da det at være elsket af Gud jo ikke
KG, s. 269 men sandeligen, en saadan · Ubetydelig, dog hvad siger jeg, nei, en saadan Ædel,
LA, s. 56 erfor ogsaa kun kan lykkes en · Ubetydelig, eller er, ved selv væsentligen at være
NB25:68 g stiler paa. Thi var M. en · ubetydelig, en talentløs en halvdannet Mand, saa
SLV, s. 21 r i Henseende til at huske er · ubetydelig, er ofte den tungeste og dybeste. –
EE1, s. 159 Sammenhæng, saa blev hun · ubetydelig, hun vilde da ikke have andet end en Ahnelse
SLV, s. 392 lsen, og han er bleven hende · ubetydelig, i det samme Øieblik er hun bleven ham
AeV, s. 81 . / Sagen er saaledes aldeles · ubetydelig, kun ubehagelig for Prof. Hauchs Skyld;
NB4:42 rke til – dertil er den for · ubetydelig, neppe et Barn lægger Mærke til den
EE2, s. 262 ønhed. Han være nok saa · ubetydelig, nok saa ringe, jeg seer ham efter hans
EE1, s. 165 Glæde. Vel er Seiren kun · ubetydelig, og Dagens Overvægt vil vel vare en Tidlang,
AE, s. 285 Existerendes Existents bliver · ubetydelig, og hans Tale noget afsindig, hvad næsten
LA, s. 55 Tvende. Bliver Tiden derimod · ubetydelig, Partie-Differentsen et Slags dramatisk
F, s. 515 aaskee Een: » Du er for · ubetydelig, Philosophien finder det ikke Umagen værd
LA, s. 96 ligesom Ens Existents bliver · ubetydelig, selv om man for Principets Skyld understøtter
NB12:120 egyndte at ansee Faren for · ubetydelig, siden hun tog sig Sagen saa let. /
EE1, s. 175 eller lille, betydelig eller · ubetydelig, skjøn eller mindre skjøn, Alt dette
EE2, s. 270 r den tilsyneladende ringe og · ubetydelig, smaalig og forknyttende, saa veed man,
OTA, s. 267 elv, » at være saa · ubetydelig, som den lille Fugl siger jeg er: o, hvorfor
OTA, s. 257 ens Myndighed, til Overflod, · ubetydelig, som Lilien og Fuglen – o, at den
3T43, s. 88 ikke behandlet. Han var for · ubetydelig, til at Rom skulde frygte ham, hans Daarskab
PMH, s. 85 Gjentagelsen« var · ubetydelig, uden al philosophisk Prætension, en
FQA, s. 10 ournal, som Manden anseer for · ubetydelig, undgaaer ikke deres skarpe Blik –
NB20:24 er vi gjøre Gud temmelig · ubetydelig. / / / × » Naaden«
NB3:59 ividualitets Forskjel er for · ubetydelig. / Jo mere Individualitets-Forskjel, jo
BI, s. 230 igheden vist ikke være saa · ubetydelig. Den sande Frihed bestaaer naturligviis
AaS, s. 44 , Professor Heiberg er bleven · ubetydelig. Det er et kiækt Udtryk for Tidens Betydningsfuldhed,
SLV, s. 52 ri paa ham, og Faren er meget · ubetydelig. Gaaer det meget vidt, nu vel, saa jager
NB4:72 end en Spurv, ell. lige saa · ubetydelig. I Samtale mell. Msk. og Msk. bruger man
NB15:113 re, at jeg er holdt for · ubetydelig. Men min Betydelighed kan nu engang ikke
NB2:54 ed af at forhaane – en · Ubetydelig. Men saa er det jo umuligt for mig at standse
EE1, s. 234 normale Egenskab, at den er · ubetydelig. Scribes Stykke: den første Kjærlighed,
EE1, s. 203 n kunde fristes til at kalde · ubetydelig. Vi ville nu, da det er af Vigtighed med
NB17:79 ier gjør Sætningen · ubetydelig: » uden Tvivl har det været hendes
NB4:42 til den – dertil er den for · ubetydelig: for Gud er den ikke noget Ubetydeligt,
EE1, s. 228 i en anden Forstand uendelig · ubetydelig; saaledes har det behaget Guderne at knytte
EE2, s. 318 hans Virksomhed var ham for · ubetydelig? Nu derimod har han gjenvundet sin Tilfredshed,
NB:32 mellem deres Navne, med adskillige · ubetydelige – som ogsaa ere noget Lignende. Chr.
Brev 75 istelse at turde tale om mit · ubetydelige Arbeide med En, der saa venligt har forstaaet
NB35:48 lv betræffende det meest · Ubetydelige at være Partie, nogle Stykker, og for
DS, s. 212 Herligheden ogsaa her: dette · ubetydelige Barn, som fødtes i en Stald, det bliver
SLV, s. 188 at en Forelskelse kan fjerne · ubetydelige Bekymringer, og dog dersom jeg var forelsket
F, s. 467 agelse. For at imidlertid denne · ubetydelige Bemærkning ikke skal vanarte og blive
F, s. 490 en at gjøre det i og for sig · Ubetydelige betydningsfuldere end det Betydningsfuldeste
SLV, s. 88 ed til Herlighed, bliver det · Ubetydelige betydningsfuldere og betydningsfuldere
EE2, s. 218 fferenserne, fordi vi ere for · ubetydelige dertil, ikke fordi vi have været store
F, s. 468 ser Tiden, lemper sig dog i det · Ubetydelige efter Skik og Brug ɔ: i Forordet, og
NB15:64 en fremragende Enkelte; den · ubetydelige Enkelte levede uefterstræbt af Skjebnen.
NB15:64 horus er egl. Publikum. Den · ubetydelige Enkelte lever lykkeligt i Publikum, medens
NB19:48 selv i Forhold til det meest · Ubetydelige er det mig som trykkede Du med hele Din
NB22:8 Nei, nei. I Forhold til det · Ubetydelige er end den mindste Tvang utaalelig, som
4T44, s. 350 an blive forvirret, hvis det · Ubetydelige for ham bestandigen bliver det Betydelige.
Brev 76 samtlige disse ubetydelige Gavers · ubetydelige Forf. / Deres Ærb. / Til /
3T43, s. 79 Leilighed til selv i Livets · ubetydelige Forhold at bevise sin Kjerlighed til Næsten.
EE1, s. 335 ænkeligt; to hver for sig · ubetydelige Friere kunde virke skadeligt ved deres
Brev 76 betydelig Gave fra samtlige disse · ubetydelige Gavers ubetydelige Forf. / Deres Ærb.
DBD, s. 130 og just i Forhold til alt det · Ubetydelige gjælder det, at det egner sig for, at
IC, s. 155 s tilbage: tomme Idrætter, · ubetydelige Glæder, uværdige Bekymringer; der
JJ:368 Bemærkninger som især · ubetydelige Hoveder forbauses af og forbause med. Saasnart
BOA, s. 103 at det kan passe paa aldeles · ubetydelige Hoveder og paa de fortrinligt Begavede,
BOA, s. 121 lermeest frister – alle · ubetydelige Hoveder, alle Snakkesalige, alle tomt Opblæste,
Not8:21 ligt det er det Tilfældige og · Ubetydelige i Livet, der faaer Betydning. Jeg tænker
BI, s. 213 dens Aabenbaringer ere saare · ubetydelige i Sammenligning med hans Aands og Tænknings,
DD:100.a n ængstes ved, hvorledes det · Ubetydelige i Verden dog ogsaa kan skee sin Ret. /
KG, s. 30 g sin Kraft i forfængelige, · ubetydelige Idrætters Tjeneste, er dette da ikke,
NB34:25 men, som sagt, det meest · Ubetydelige kan tildrage sig hans Opmærksomhed,
NB9:68 , trækker den ned i det altfor · ubetydelige kan tjene No XXII: hvorledes kunne vi udbrede
JJ:467 behageligheder, og som skjøndt · ubetydelige kan være kjedelige nok. Dertil regner
NB4:42 t vidner om Gud. / M: T: selv den · ubetydelige lille Blomst, som hverken Du ell. jeg
NB17:90 anden at snakke om, om vort · ubetydelige Liv og især om dets Ubetydeligheder.
4T43, s. 150 an maatte give Tid, han, den · Ubetydelige maatte vente. O! Gud i Himlene lader ikke
IC, s. 176 hine i kunstnerisk Henseende · ubetydelige men for Børn saa værdifulde Billeder,
EE2, s. 39 for den for alle Andre saare · ubetydelige men for mig desto vigtigere Opgave, at
Brev 76 staae, at jeg der bedst veed hvor · ubetydelige mine Gaver ere, og hvor ubetydelig Giveren
LF, s. 24 e Navn, det elendige Navn, det · ubetydelige Navn, for i Taushed at bede til Gud: »
KG, s. 168 ad det i Almindelighed er for · ubetydelige og dog saa omhyggeligt opsamlede og saa
PMH, s. 86 nd kaster sit Øie paa hans · ubetydelige og fordringsløse Tanker og lover dem,
NB34:26 behøver Tallet er eo ipso det · Ubetydelige og i samme Grad mere som det større
BOA, s. 233 bsolut Eiendomssikkerhed. Kun · ubetydelige og maadeligt udviklede Mennesker mene,
LA, s. 96 i sin Frakke: saa vilde denne · ubetydelige og ret hensigtsmæssige Forsigtighedsregel
AE, s. 122 r det med alle tilsyneladende · ubetydelige Opgaver: netop denne tilsyneladende Ubetydelighed
IC, s. 125 de i Forhold til de mindre og · ubetydelige Opoffrelser. Og naar det nu er et heelt
NB4:6 ganske eenfoldige og tildeels · ubetydelige Ord ( i hvilken H. der findes flere i den
OiA, s. 7 g, uden at berøre min egen · ubetydelige Person. Jeg antager nemlig for vist, at
NB29:16 e viser sig ogsaa saaledes, · ubetydelige Personer kan man fornærme ved at tage
EE1, s. 125 Ottavio og Anna er meget for · ubetydelige Personer til at turde standse Gangen. Naar
BI, s. 325 den af den vise sig som saare · ubetydelige Personer. At Lucinde nu virkelig har en
EE1, s. 234 staaer den i Forhold til min · ubetydelige Personlighed og tør da anbefale sig
NB15:127 blot Msk: ja, denne lille · ubetydelige Pige hun er just qvindelig stor, en ualmindelig
NB35:42 kan mangle Øie men denne · ubetydelige skikkelige Villighed er Synd er Charakteerløshed,
OiA, s. 10 e at bebyrde Bladene med mine · ubetydelige Skriverier, foreslaae ham, at vi udgive
CT, s. 95 ller det at vælge Gud. Det · Ubetydelige staaer i intet Forhold til en lang Overveielse;
Papir 593 ar istand til af den meest · ubetydelige Streg af den meest forulykkede Pfratze
OTA, s. 431 tydelig Sag er, om vi, i vor · ubetydelige Strid, tabte Frimodigheden. /
EE1, s. 389 b er bleven fortrængt af · ubetydelige Taabeligheder. Ved ædsende Midler udslettes
PMH, s. 81 and frister hans uskyldige og · ubetydelige Tanker til, i et skjødesløst og vidtløftigt
EE2, s. 156 n ringe Dragt, jeg glemmer de · ubetydelige Tanker, de adskilte, de træde op for
2T43, s. 22 imod, a. T., vi der vare for · ubetydelige til at blive Disciple, hvad skulle vi sige?
SLV, s. 130 g selv gjør pludselig det · Ubetydelige til noget Betydeligt. Ja var hiin lille
CT, s. 180 med da ogsaa dette ingenlunde · Ubetydelige, at Du paakaldte den Høiestes Bistand:
AE, s. 266 ved paradox at accentuere det · Ubetydelige, at opgive Alt og samle sig paa at spille
EE2, s. 260 r selv det Tilfældige, det · Ubetydelige, Betydning, og Livet Skjønhedens Præg.
OL, s. 30 torers Fordringer vare aldeles · ubetydelige, deels at byde ham tilsyneladende anstændige
KKS, s. 100 tninger, at bruge den i den · ubetydelige, den let henkastede, converserende Repliks
2T44, s. 224 hed. Barnet studser over det · Ubetydelige, den Ældre haver aflagt det Barnagtige,
4T44, s. 333 e Tilfældige, det maaskee · Ubetydelige, der i den Enkelte kan være ham Pælen
KG, s. 299 igt langt borte fra alt dette · Ubetydelige, der neppe er værd at leve for: o, da
NB22:154 vil nu hverken holde det i det · Ubetydelige, ei heller beskylde ham for at være en
OTA, s. 224 han er skjult, han er den · Ubetydelige, han skal og vil oversees. Men da er der
AE, s. 58 det Phænomenale er det · Ubetydelige, har kun for Ægtefolkene ved Kjærligheden
KG, s. 299 igt langt borte fra alt dette · Ubetydelige, hvilket neppe er værd at leve for; naar
EE2, s. 213 le Betydningen selv af det · Ubetydelige, ikke i endelig Forstand men i uendelig,
NB3:25 ng af det Thema, at selv det · Ubetydelige, ja det Forspildte kan der blive Noget af.
SLV, s. 453 unne tage Skade endog af det · Ubetydelige, kun paa en saadan Tid kunde man fristes
NB35:8 et en Sygelighed at kunne see det · Ubetydelige, naar dette betyder, at see ubestemt; men
Papir 564 s. Dette falder mere i det · Ubetydelige, og er Staten dog vist egl. bona fide kommet
BI, s. 351 igesaa meget paa det Ringe og · Ubetydelige, overhovedet misundelig paa Endeligheden.
NB24:80 er, som vi føre dem, saa · ubetydelige, saa endelig- og verdsliggjorte, bilde vi
4T44, s. 351 an skal gjøre det som det · Ubetydelige, skal gjøre det som en yderligere Affølge
Oi1, s. 130 tage noget Hensyn til alt det · Ubetydelige, som Middelmaadigheden med stor Vigtighed
KKS, s. 102 e dømt Verden ved at synes · ubetydelige. / Dersom en Forfatter, som hverken har
SLV, s. 132 væsentlig skjøn i det · Ubetydelige. / Dog den aabnede Sands for Moderkjærlighedens
NB25:19 e sig om det Vigtige ikke om det · Ubetydelige. / O, frygtelige Trøstesløshed, ell.
SLV, s. 313 re at glæde hende ved det · Ubetydelige. Naar jeg saa har Kjolen paa, saa begynder
NB11:194 igheden, og det Hele gjort · ubetydeligere – for at skaffe mig et Embede, og
NB12:198 t mere ligefrem. / / / men · ubetydeligere /
EE1, s. 366 to sørgeligere; thi desto · ubetydeligere bliver Haandgemænget. Til Haandgemænget
NB29:16 er dog nok aldeles bagvendt. Jo · ubetydeligere den Talende er, desto mere kan det have
NB29:16 være Talemaade. Loven er: jo · Ubetydeligere den Talende, jo snarere er det Udsagte
DD:6 eams propheterende Æsel. Jo · ubetydeligere derfor Miraklet er, om jeg saa maa sige,
NB23:35 ger jeg ikke. / Ballotation / Jo · ubetydeligere en Sag er, desto mere egner den sig til
EE1, s. 378 jerne. Emilie var yndig, men · ubetydeligere end Cordelia. Omgivelsen var ogsaa beregnet
NB35:13 ste Slægt bliver stedse · ubetydeligere end den foregaaende, med hvis Ubetydelighed
CT, s. 140 og svagere, sig selv for Gud · ubetydeligere end en Spurv, som et Intet, i ham er Gud
FB, s. 207 ra at være Abraham, han er · ubetydeligere end en tragisk Helt, ja han er en uresolveret
NB7:55 lp kommer, desto ringere og · ubetydeligere er Opdragelsen, netop derfor negter Χstd.
AE, s. 56 øre en Tilstaaelse, men jo · ubetydeligere Gjenstand, ubetydeligere nemlig derved,
NB33:42 ad som det ubetydeligere og · ubetydeligere Kram af Msker faae fat i den. /
IC, s. 191 ietheden og Reenheden er, jo · ubetydeligere maa, ved Modsætningen, Modstanden synes,
NB30:71 andetsteds har viist, at jo · ubetydeligere man gjør Livet, desto lettere, og at
LA, s. 56 i Alderdommen, medens kun det · ubetydeligere Menneske bliver vranten som Olding. Men
AE, s. 56 n jo ubetydeligere Gjenstand, · ubetydeligere nemlig derved, at Alle have den, desto
AE, s. 441 likket, men dens Vedvaren. Jo · ubetydeligere Noget derimod er, desto vanskeligere at
NB33:42 stet i samme Grad som det · ubetydeligere og ubetydeligere Kram af Msker faae fat
NB35:17 mere og mere degenereret, blevet · ubetydeligere og ubetydeligere, bestandigt mere og mere
NB35:48 ne ( sit venia verbo) blive · ubetydeligere og ubetydeligere. Derimod perfectioneres
SLV, s. 136 voxe sin Tid. Qvinden er de · ubetydeligere Opgaver anviist, der netop derfor fordre
DS, s. 256 ver sig, og gjøre en langt · ubetydeligere Skikkelse til den berettigede ligeoverfor
EE1, s. 12 Grad, forsaavidt han under et · ubetydeligere Udvortes har skjult et betydeligere Indre.
NB35:17 nereret, blevet ubetydeligere og · ubetydeligere, bestandigt mere og mere trøstende sig
4T44, s. 375 hans jordiske Begreb er det · Ubetydeligere, da han ikke ret tør komme frem med det
NB30:23 Loven for Tilværelsen er: jo · ubetydeligere, jo lettere ( Plantens Liv lettere end Dyrets,
NB30:38 er aandsfrit) som muligt; thi jo · ubetydeligere, jo lettere bliver ogsaa Livet. /
OTA, s. 324 det Store. Men jo mindre, jo · ubetydeligere, jo smaaligere Fordringen er, desto mere
NB25:19 Elendigere, jo mere Forladt, jo · Ubetydeligere, jo Ulykkeligere Du er – vær forvisset:
SLV, note : det Væsentlige selv i den · Ubetydeligere, naar hun dog i Stykket er seet i et væsentligt
NB16:32 øbigt i Betydning af det · Ubetydeligere, Noget som ikke saaledes kan være Gjenstand
NB35:48 rbo) blive ubetydeligere og · ubetydeligere. Derimod perfectioneres de mere og mere
NB35:17 nerationernes Løb blevet · ubetydeligere. Dette hænger sammen med, at den i en
OTA, s. 324 e at fornegte sig selv i det · Ubetydeligere? Mon ikke, fordi en vis forædlet Selvkjærlighed
EE1, s. 280 fordi det Betydeliges og det · Ubetydeliges Differens for dem har indifferentieret
NB35:15 pbevares for Historien, det · Ubetydeliges uhyre Masse slæbes med, saa hvad der
NB34:28 faaet sat Χstd. over i det · Ubetydeliges Væren, hvor Loven er: Tallet, Antallet
NB33:41 edenskabet og Jødedommen · ubetydeliggjorde enten Gud, som havde en Sag lige overfor
NB29:6 . / Culturen / / At Culturen · ubetydeliggjør Mskene, perfectionerer dem som Exemplarer,
NB29:92 emt til at ydmyge Manden og · ubetydeliggjøre ham. Tilværelsen er ogsaa en Souverain,
Oi9, s. 380 høver blot mere og mere at · ubetydeliggjøre sig selv, det at være Menneske: saa
Oi7, s. 298 efter opdage), at Menneskene · ubetydeliggjøres ved Ægteskabet, at det derfor gjælder
CT, s. 49 for at lade den føle dens · Ubetydelighed – dersom Du betragter den, idet den
SFV, s. 93 rtet, ligger naturligviis en · Ubetydelighed – ellers var det jo heller ikke Misforstaaelse,
SFV, s. 45 Ikke-Deeltagen synes dem en · Ubetydelighed – en Ubetydelighed, der ved de Manges
NB7:21 Ikke-Deeltagen synes dem en · Ubetydelighed – en Ubetydelighed, der ved de Manges
NB:101 gribe de Liberale for enhver · Ubetydelighed – hvor der ingen Fare er! Men der
NB10:98 sig selv er Lidelsen jo en · Ubetydelighed – Lidelsen er jo just Ideligheden
NB6:76 m af Virkeligheden bliver en · Ubetydelighed – men jeg er atter af Gud opdraget
SFV, s. 94 er, at man anseer det for en · Ubetydelighed – og at jeg saa vil gjøre saa
NB4:21 Tale om at offre Livet, det er en · Ubetydelighed – og just fordi det er en Ubetydelighed,
DS, s. 212 et fødes som mindre end en · Ubetydelighed – og saa er det pludselig en saa
NB21:139.b r Nære komme i Strid om en · Ubetydelighed ( hvilket kan skee just fordi det er Venner
NB30:41 n enhver end den største · Ubetydelighed ( thi dette var egl. det senere Arbeide,
EE:119 ionen, at endog den ubetydeligste · Ubetydelighed af den slette Uendeligheds Hastværks-Produktioner
NB20:68 lighed rendte nu for enhver · Ubetydelighed af Lidelsernes Skole – og blev anonym
NB28:60 d er Lydighed, at den største · Ubetydelighed altsaa kan forvandles til hvad der er vigtigere
PMH, s. 71 ns Øine, men ogsaa ved sin · Ubetydelighed at frelses fra Berigtigelsers Vigtighed.
CT, s. 219 det, med den mindste, mindste · Ubetydelighed at have mishaget ham; den unge Pige, der
EE1, s. 244 trods al dets Elendighed og · Ubetydelighed at opfatte i en romantisk Forklarelse.
NB21:28 re vidende om end den mindste · Ubetydelighed betræffende Embedet, forudsættes
NB35:28 med af sin Person. At feile i en · Ubetydelighed betyder for en ubetydelig Personlighed
AE, s. 424 ette Enkelte, ved denne lille · Ubetydelighed bidrager Sit, forskylder sin Deel. –
NB30:53 retager sig, den største · Ubetydelighed bliver bedømt, dømt og sat i Forhold
4T44, s. 350 omvendt Maade derved, at en · Ubetydelighed bliver det Betydeligste; thi hvad der er
NB19:28 O, alene det, at den største · Ubetydelighed bliver i et saadant Liv af uendelig Vigtighed,
NB10:185 nd og adspredt, thi enhver · Ubetydelighed bliver mig overdrevent vigtigt, saasnart
SLV, s. 130 etydelighed, men denne lille · Ubetydelighed bringer dem selv i Forlegenhed. Har et
NB25:61 eg jo for Gud) er den største · Ubetydelighed commensurabel for den største Afgjørelse
NB35:13 d den foregaaende, med hvis · Ubetydelighed den begyndte, og tillige talrigere, og
EE2, s. 196 ieblik fængsler en lille · Ubetydelighed Dig. Vel betragter Du den med al den Fornemhed
NB20:132 tet, Intet, ikke den største · Ubetydelighed eller det for Dig Betydeligste være
NB20:150 krumpet sammen til en reen · Ubetydelighed en parodisk Udgave af Læren om Naaden,
NB6:27 t, der dog unegteligt, er en · Ubetydelighed en uskyldig Sag, en lille Glæde jeg
SLV, s. 220 Fyr, da sees, at denne lille · Ubetydelighed er et Ildhav. / Nu vil jeg begynde paa
AE, s. 312 er det Noget, en saadan · Ubetydelighed er ikke værd at holde paa, lad saa den
NB15:127 kke siges mere; thi hendes · Ubetydelighed er just Storhed, om det end er aldeles
NB15:19 det daglige Livs største · Ubetydelighed er mere værd end en verdenshistorisk
NB15:26 ig – blot den mindste · Ubetydelighed er nok for at man aner det Uheldiges, det
SFV, s. 94 sende, at det sandelig ingen · Ubetydelighed er; i saa Fald var jo dog Uenigheden hævet.
NB20:71 lv og lod hiin eller denne lille · Ubetydelighed fare. O, men eet stort Gode havde dog hiin
4T43, s. 145 ad der forekommer den Ene en · Ubetydelighed for den anden voxer op til det Uhyre, at
F, s. 475 med en eller anden linguistisk · Ubetydelighed for dog at faae Ret i Noget, og Autor høfligen
4T44, s. 379 et Tilfælde kjøbte en · Ubetydelighed for dyrt, naar han dog kjøbte den af
AE er ganske i sin Orden, thi over en · Ubetydelighed forarges man ikke, og det er Christendommen
JJ:388 Det er mærkeligt nok: en lille · Ubetydelighed frister naturligviis et høist foragtet
SFV, s. 93 den Enkelte« / En · Ubetydelighed frister, som bekjendt, en foragtet og overseet
NB15:128 terabende indtil den største · Ubetydelighed gjentager eet eller andet Gammelt, saa
AE, s. 122 r: netop denne tilsyneladende · Ubetydelighed gjør dem uendeligt svære, fordi Opgaven
NB16:11.a rde, at end deres Livs mindste · Ubetydelighed har en Interesse, saa det kan blive trykt
NB36:28 ende til denne Individernes · Ubetydelighed har man saa ogsaa faaet Χstd lavet
NB14:144 Andre skulde troe, at en saadan · Ubetydelighed havde den Magt over ham«
OTA, s. 342 igt, at det seer ud som idel · Ubetydelighed hvad han har at bære. Det er jo saaledes,
BOA, s. 111 alt Sligt maa ansees for · Ubetydelighed i Sammenligning med det qvalitativ Afgjørende.
NB27:55 te – maaskee en lille · Ubetydelighed i sig selv, men som dog just ved denne
NB28:60 den aller-aller største · Ubetydelighed interessere ham. Dog er det Første en
NB5:71 ttrer med i næsten den mindste · Ubetydelighed jeg foretager mig, mon Gud ikke bliver
NB32:134 er igjen at den største · Ubetydelighed kan beskjeftige ham lige saa meget som
NB28:89 Magt, hvor altsaa den største · Ubetydelighed kan blive commensurabel for den frygteligste
SFV, s. 56 fordi jeg indtil den mindste · Ubetydelighed kan forstaae det Hele; men det jeg ikke
NB34:25 behager ham saa, den største · Ubetydelighed kan tildrage sig hans Opmærksomhed.
KG, s. 175 den Elskende, hvor lille den · Ubetydelighed kan være, som den Elskende ( i sin Armod!)
KG, s. 175 restilling om, hvor lille den · Ubetydelighed kan være, som har uendeligt Værd
4T44, s. 379 , der selv i Anledning af en · Ubetydelighed kjøbte Guds Fortrolighed og Venskab,
NB34:25 gieuse mener, at een eller anden · Ubetydelighed kunde være saa ubetydelig, at den ikke
OTA, s. 230 iagtigt indtil den mindste · Ubetydelighed kunne overbevises om, hvilket hans Liv
LP, s. 10 g Du vil da lettelig fra denne · Ubetydelighed kunne slutte Dig til Resten. Min Ven lider
KG, s. 44 ilbords og høre den mindste · Ubetydelighed langt tydeligere end de hundrede Kanoners
NB20:22 n eminenteste Enkelte er en · Ubetydelighed lige over for et Abstraktum selv om dette
AE, s. 21 at tænke ringe om sin egen · Ubetydelighed ligeoverfor de ved Lærdom og Skarpsindighed
NB15:127 At bevare denne qvindelige · Ubetydelighed ligeoverfor en saa marqueret Individualitet
NB21:139 om Fjendskab) at just en lille · Ubetydelighed meest hidser Lidenskab. Dette mener jeg
NB32:106 kke værd at tale om, en · Ubetydelighed men længe – see det er hvad der
BA, s. 459 m, saa gjør Angesten denne · Ubetydelighed mærkelig som Flækken Marengo blev
GU, s. 334 nden Forstand selv den mindste · Ubetydelighed noget uendelig Betydeligt. Er da Din Villie
G, s. 59 iis man holdt hende, thi for en · Ubetydelighed offrer man ikke sin Ære! At brændemærke
4T44, s. 351 rst Opgaven, kalder den en · Ubetydelighed og da lader han være at fuldkomme den.
GU, s. 327 dog hvad vi Mennesker kalde en · Ubetydelighed og gaae ubevægede forbi, Spurvens Trang,
NB15:82 phæ for Middelmaadighed, · Ubetydelighed og Hjertelighed. Adspredelse har han trængt
Papir 565 . ned i Middelmaadighed og · Ubetydelighed og hjerteligt Vrøvl – at have
NB21:132 ning med som det nu er, da · Ubetydelighed og Middelmaadighed egl. har indtaget det
NB18:49 re min Virksomhed til en · Ubetydelighed og Mynster tier. / I en vis Forstand glæder
NB20:68 frister Middelmaadighed og · Ubetydelighed og smaalig Lidenskab at spille Reformator,
NB32:115 sk Natur, og omgiven af Mskenes · Ubetydelighed og Smaalighed og jammerlige Misundelse
4T44, s. 350 thi hvad der er en · Ubetydelighed og som saadan kan oversees, det er ingen
NB9:22 er, kort denne hele Concretion af · Ubetydelighed og Ubetydelighed, at jeg vover at forholde
NB12:141 l om ham. Hver den mindste · Ubetydelighed om ham, vilde i de 10,000 Exemplarer udbredes
Papir 420:2 kan faae Narrestreger og · Ubetydelighed pustet op til Alvor og yderste Alvor. Saaledes
4T44, s. 379 e Dagen efter vilde kalde en · Ubetydelighed saa nær, at han ved Tabet af den havde
4T44, s. 379 saadant Barn, der tog sig en · Ubetydelighed saa nær, et saadant Barn, der slet ikke
4T44, s. 353 des er knyttet sammen, at en · Ubetydelighed saaledes spotter det Store, følger det
CT, s. 98 at tabe sig selv. At tabe en · Ubetydelighed saaledes, at man ikke gider tage den op,
JJ:388 il Gjengjeld revancerer den lille · Ubetydelighed sig stundom, thi naar en Mand bliver gal
NB14:144 ende over » at en saadan · Ubetydelighed skulde have den Magt over ham, at Andre
NB6:33 Hjælp til at gjøre en · Ubetydelighed som en Ubetydelighed. Dog kan Gud ogsaa
KG, s. 181 jør for Dig, i den mindste · Ubetydelighed som i den største Opoffrelse, giver
CT, s. 61 nshistoriske Bedrifts mindste · Ubetydelighed som i det meest dagligdags Foretagende,
NB33:18 saa tænker den middelmaadige · Ubetydelighed strax: det er Noget for mig, og betænker
NB21:139 rer som et Exempel paa, at en · Ubetydelighed sætter stærkest Lidenskab, at Partie
SLV, s. 22 de smile ved at see en saadan · Ubetydelighed tillagt nogetsomhelst Værd, et kaadt
AA:12 ter igjen at lade hver enkelt · Ubetydelighed træde frem i et levende Lys. Naar Mennesket
CT, s. 27 aledes en ringe Gave, en lille · Ubetydelighed uendeligt Værd for den Elskende, naar
EE1, s. 251 tte Scribes Stykke til en · Ubetydelighed ved at paastaae, at der findes Noget deri,
JJ:217 t man ikke kan indsee, at en · Ubetydelighed ved et Menneskes Indbildningskraft o. s.
BOA, s. 161 lige svækket, gjort til en · Ubetydelighed ved Hjælp af Afstanden, ved Hjælp
Oi5, s. 237 vilde indtil den allermindste · Ubetydelighed være som det er, thi er vi Alle straffede
NB20:71 ti Skyld lod, om det saa var, en · Ubetydelighed være, fornegtede sig selv: han gavner
NB32:147 ger det oftest sammen med deres · Ubetydelighed) have en lykkelig Gave til at komme prægtigt
4T44, s. 353 vorfor er den der? Det er en · Ubetydelighed, altsaa er det stolt ikke at bekymre sig
SLV, s. 103 Enhver anden Idealitet er en · Ubetydelighed, at beundre ham derfor er en Barnagtighed,
AE, s. 207 rskjellen er den intetsigende · Ubetydelighed, at den Vise veed af, at han veed eller
AE, s. 241 anskriver ansee for en saadan · Ubetydelighed, at han slet ikke kunde indlade sig paa
NB9:22 le Concretion af Ubetydelighed og · Ubetydelighed, at jeg vover at forholde mig til Gud, at
EE2, s. 305 t hvad jeg har skrevet som en · Ubetydelighed, betragt det som Noter til Balles Lærebog,
4T44, s. 350 netop skal gjøres som en · Ubetydelighed, da den ellers nødsages til at gjøre
AE, s. 26 dogsaa som noget Givet, som en · Ubetydelighed, de end ikke agte stort værd, eller som
NB20:70 erretningerne indtil den mindste · Ubetydelighed, den maa være det fuldkomneste Græsk
4T44, s. 350 n indrømmer, at det er en · Ubetydelighed, den vil, at det netop skal gjøres som
NB21:139 at det jo maa være oftest en · Ubetydelighed, der adskiller dem: da maa bemærkes,
BOA, s. 111 er ikke skal behandles som en · Ubetydelighed, der bedst ignoreres: saa er det af Vigtighed,
Papir 420:2 n Maalestok for en lille · Ubetydelighed, der blev henkastet, et Foredrag, man blev
SFV, s. 93 edes, at det i Grunden er en · Ubetydelighed, der er dem imellem, at de i Misforstaaelsen
BA, s. 459 den afviist, fordi det er en · Ubetydelighed, der er Tale om, saa gjør Angesten denne
SLV, s. 278 t i Hovedet. Det Hele var en · Ubetydelighed, der flød lidt Blod, der lagdes en Stump
AE, s. 26 te stort værd, eller som en · Ubetydelighed, der først ved nogle Beviser bliver maiet
NB35:42 t dette Mylder af skikkelig · Ubetydelighed, der kun er fræk i Flokken, men forresten
NB16:27 Han er et Væv af Usandhed og · Ubetydelighed, der kun kan afstedkomme Skade, da han har
NB7:21 en Ubetydelighed – en · Ubetydelighed, der ved de Manges Bidrag blive uhyre. Man
SFV, s. 45 en Ubetydelighed – en · Ubetydelighed, der ved de Manges Bidrag bliver det Uhyre.
4T44, s. 379 det han kjøbte var ingen · Ubetydelighed, derfor borger Betalingen og Gud. Hvis et
OTA, s. 363 ar Ret eller Uret, det er en · Ubetydelighed, derfor kan jeg godt leve, thi har jeg Uret,
SLV, s. 40 , svarede: det Hele er kun en · Ubetydelighed, derfor tager jeg intet Lys med, o! da vilde
NB21:139 t Vanvittige, at det er en reen · Ubetydelighed, det dreier sig om. / Forsaavidt man anfører
Papir 445 gjælder her ikke om en · Ubetydelighed, det gjælder om Alt. Blive Menneskene
LA, s. 38 ette Mesterskab i at gjengive · Ubetydelighed, disse korte Replikker, den idelige Indfletten
OTA, s. 168 , Øieblikkets opblæste · Ubetydelighed, Dunstens gøglende Taagebilleder. Ak,
OTA, s. 162 , Øieblikkets opblæste · Ubetydelighed, Dunstens gøglende Taagebilleder; ja,
NB8:76 med min Tilbagetrukkenhed i · Ubetydelighed, ell. min Styren ud i virkelig og i christelig
NB4:14 sig godt ved, at et Værk er en · Ubetydelighed, en Piece noget meget Vigtigt. /
F, s. 467 bekræftet sig, at man ved en · Ubetydelighed, en Smaating, en hensynsløs Yttring,
NB35:42 Ynkelige, at det er Piank, · Ubetydelighed, endog en vis skikkelig Villighed, der vel
4T44, s. 350 tning utro i Anledning af en · Ubetydelighed, er ogsaa Utroskab og intet Ubetydeligt.
CT, s. 248 st ligegyldig Person, en reen · Ubetydelighed, et Intet. Jeg kunde heller ikke, ikke faae
Papir 420:2 dette Foredrag? En lille · Ubetydelighed, et latterligt Spilleværk, der indeholder
BOA, s. 122 ntet kan slutte af hans Svars · Ubetydelighed, fordi Opgavens uhyre Størrelse berøver
AE, s. 498 rste Anstrængelse til en · Ubetydelighed, forvandler Aar efter Aars fortsatte Stræben
SD, s. 235 meldelse om hver den mindste · Ubetydelighed, han forbrød eller efterlod. At holde
4T44, s. 352 tydeligere, der er en lille · Ubetydelighed, han ikke formaaer, en Mislighed. Var hans
OTA, s. 130 ende Forestilling om Skyldens · Ubetydelighed, han styrker sig ved en bedragersk og travl
PCS, s. 129 evidsthed om hver den mindste · Ubetydelighed, hans Præstation er en Fordring paa at
TS, s. 72 Sjel ved end den mindste lille · Ubetydelighed, hun er glad, stundom fuld af Spøg og
AE, s. 209 igt, om det skulde lykkes min · Ubetydelighed, hvad der end ikke lykkedes Christendommen,
NB32:141 ighed som er forbeholdt al · Ubetydelighed, hvilket saa Ubetydeligheden igjen anseer
NB26:81 in Skepsis end lige over for den · Ubetydelighed, i hvilken det Χstlige nu repræsenteres.
EE2, s. 310 t, og gjøre Smerten til en · Ubetydelighed, idet han forvandler det Almene til det
NB:189 . Summa summarum det er altsammen · Ubetydelighed, ikke een eneste Charakteer. /
4T44, s. 345 har tilladt sig at kalde en · Ubetydelighed, ikke ganske skulde vise sig saaledes; og
Papir 388 r af Nord og Syd er han en · Ubetydelighed, just fordi han selv i Forhold til dette
NB8:116 ansee Skyld mod mig for en · Ubetydelighed, just fordi jeg skal dømme ringe om mig
PMH, s. 85 nkt mig det, var det Hele en · Ubetydelighed, lidt Spøg og Alvor mellemhverandre,
NB35:8 tage sig, hvad vi Msker kalde en · Ubetydelighed, lige saa nær som den største Forbrydelse,
Brev 235 er til at tænke paa min · Ubetydelighed, maa finde det betydeligt besynderligt,
SLV, s. 130 eil, end naar det Hele er en · Ubetydelighed, men denne lille Ubetydelighed bringer dem
NB23:34 , det synes enhver Anden en · Ubetydelighed, men det er dog nok til at vise, at det
AE, s. 137 er vel det enkelte Subjekt en · Ubetydelighed, men det Verdenshistoriske føies jo ogsaa
BA, s. 460 chondre ængstes for enhver · Ubetydelighed, men naar det Betydelige kommer, da begynder
4T44, s. 350 n kan oversees, det er ingen · Ubetydelighed, naar Beslutningen har nedlagt Fordring
AE, s. 213 saadant lille Studium for en · Ubetydelighed, naar det skulde berettige mig til at dømme
JJ:95 r mig, og hvad jeg anseer for · Ubetydelighed, naar jeg tager den hemmelige Note bort,
SLV, s. 130 er vred – ikke over en · Ubetydelighed, nei, men hendes Reflexion paa sig selv
PMH, s. 88 øie Dig over, den snurrige · Ubetydelighed, og at saa Comedien kommer bag efter, Forvandlingen,
NB15:90 l imellem: saa er det da en · Ubetydelighed, og desuden saadan er nu Verden engang,
FB, s. 146 at han gjorde Abraham til en · Ubetydelighed, og dog vilde formene den Anden at bære
EE2, s. 128 sse for Dig, men enhver lille · Ubetydelighed, og Du veed da skjønt nok at tale om
EE2, s. 279 en Anerkjendelse af min egen · Ubetydelighed, og en Agtelse for enhver Andens Betydning.
DJ, s. 75 ielig til at ansee det for en · Ubetydelighed, og føler mig derfor forpligtet til at
SFV, s. 94 r de Andre Ret, at det er en · Ubetydelighed, og jeg burde opgive det; eller det er,
NB6:28 Noget, som i sig selv er en · Ubetydelighed, og overveiet, pludselig i Sandhed skulde
AE, note Straffen i det Udvortes er en · Ubetydelighed, og saa langtfra med æsthetisk Travlhed
SLV, s. 30 er vil man nedsætte til en · Ubetydelighed, og Talerne vil man igjen maa ikke have
BA, s. 458 l Noget. I sig selv er det en · Ubetydelighed, og udenfra af Endeligheden kan Individet
4T44, s. 353 ftiget med hvad de kalde en · Ubetydelighed, om det end ikke var saa, da det Modsatte
NB28:5 kaste sig paa den største · Ubetydelighed, om han tør spise en Tvebak mere, om
SLV, s. 345 Vrøvlets Form tale om min · Ubetydelighed, saa bestyrker jeg kun en saadan Indbildning,
AE, s. 153 an døe af en saa latterlig · Ubetydelighed, saa det alvorligste Menneske ikke kan lade
CT, s. 180 sende Bud til ham for enhver · Ubetydelighed, saa det Hele er forbi, naar han kommer,
NB4:21 d – og just fordi det er en · Ubetydelighed, saa gjør man sig slet ingen Bebrei
NB20:150 er skrumpet sammen til en · Ubetydelighed, saa kan de ikke kjende det igjen, naar
SFV, s. 94 elte« var for mig en · Ubetydelighed, saa kunde jeg jo lade det falde bort, skulde
NB18:34 var forkeert; men naar det er en · Ubetydelighed, saa skal man just skjende. /
NB20:33 en, vil man deels i pianket · Ubetydelighed, som aldrig har haft Forestilling om det
NB14:144 ld til det at blive gal over en · Ubetydelighed, som det hedder, anderledes; og dog glemmer
BA, s. 402 elighed, som Ingen fatter, en · Ubetydelighed, som Geniet selv igjen ved sin Almagt giver
JC, s. 33 ætningen blev en historisk · Ubetydelighed, som hvis man sagde: Cartesius begyndte
SLV, s. 115 hele Gehalt i Forhold til en · Ubetydelighed, som hvis Ægtemanden vilde sige til sin
SLV, s. 331 forventer, at Alt ɔ: den · Ubetydelighed, som ingen Anden maaskee vilde ændse,
BA, s. 402 dog er det afhængigt af en · Ubetydelighed, som Ingen fatter, en Ubetydelighed, som
NB6:33 har tænkt mig det som en · Ubetydelighed, som jeg saadan kunde gjøre paa min egen
DJ, s. 74 de Fleste, at Dette hele er en · Ubetydelighed, som man jo ogsaa næsten aldrig seer
OTA, s. 323 elvfornegtelse. Om det er en · Ubetydelighed, som man siger, hvori han ikke vil fornegte
AE, note er hiint Punkt, ikke være en · Ubetydelighed, som naar en Urtekræmmer og en Kunde
KG, s. 152 tigt i at opfatte den mindste · Ubetydelighed, som Oprigtigheden er det, naar den er den
NB36:28 ere sjunkne ned til en reen · Ubetydelighed, som staaer i intet Forhold til den Idealitet,
3T43, s. 63 ed endnu bedre, at den er en · Ubetydelighed, som, idet den vover sig ud, let kunde blive
AE, s. 238 Form er Frygt og Bæven en · Ubetydelighed, thi den ligefremme Meddelelse tyder netop
NB21:139.b og Nære) saa er det ingen · Ubetydelighed, thi det, at det er mellem dem, at nu maaskee
FB, s. 209 ved at gjøre dette til en · Ubetydelighed, til en Børnesygdom, man saa snart som
NB16:59 beide saa hurtigt, medens enhver · Ubetydelighed, til hvilken der er brugt længere Tid,
NB8:79 opa, er Du sunket ned til en · Ubetydelighed, tilsidst til en Kjøbstad – det
EE1, s. 248 Mesterstykke til en scenisk · Ubetydelighed, under den Forudsætning, at Digteren
BOA, s. 232 lv, angiver sig selv sin egen · Ubetydelighed, Usselhed o: s: v:. Angriberen, Anklageren
NB30:36 es ganske simplement ved – · Ubetydelighed, ved at have undgaaet ethvert Forhold til
BA, note at blive en smagfuld og elegant · Ubetydelighed, ved med megen Vigtighed at bringe Sagen
LA, s. 59 ld til Andre viser sig som en · Ubetydelighed, viser sig som et betydeligt Misforhold,
NB31:103 re den og omsætte den i · Ubetydelighed, Vrøvl o: s: v:. / Det gaaer saa saaledes
PMH, s. 81 har anseet og udgivet for en · Ubetydelighed. » Gjentagelsen er et afgjørende
NB30:38 anden Anskuelse af dette Liv. / · Ubetydelighed. / / Blot msklig talt er det jo altid det
NB21:139 ns Størrelse og Gjenstandens · Ubetydelighed. / / Det er ofte bemærket ( og ogsaa
AE, s. 114 e Hegel til Alt, snart til en · Ubetydelighed. / b. / Et Tilværelsens System kan ikke
NB33:18 ud som Mange. / Ydmyghed – · Ubetydelighed. / Fordi Χstd. bestandigt lægger
NB21:139.b le Forholdet er tabt er ingen · Ubetydelighed. / Forholdet til Gud. /
4T44, s. 379 kunde begribe, at det var en · Ubetydelighed. / Men nu Udfaldet! M. T., tænk Dig et
JJ:388 det næsten altid over en lille · Ubetydelighed. / Opgave til et Drama: /
NB23:205 den blevet en Vane, og en · Ubetydelighed. At Χstd. er den guddommelige Lidenskabs
AE, s. 346 et at være Christen til en · Ubetydelighed. At der for øvrigt dermed, at Christendommen
SLV, s. 30 g drikkes nedsættes til en · Ubetydelighed. At der spises og drikkes maa i det Høieste
AE, s. 325 Hoved og andet Saadant er kun · Ubetydelighed. At vor Tid har taget sin Tilflugt til Generationen
CT, s. 135 nok oftere hænder, en reen · Ubetydelighed. Den Fremmede er aldeles uskyldig i den
NB6:33 re en Ubetydelighed som en · Ubetydelighed. Dog kan Gud ogsaa hjælpe En i den Henseende,
SFV, s. 94 re saa meget Væsen af en · Ubetydelighed. Eet af to altsaa: enten har de Andre Ret,
AE, s. 267 igt, fordi det Hele bliver en · Ubetydelighed. En græsk Philosoph var sandeligen en
NB8:80 gjennem lige til den mindste · Ubetydelighed. En lille Theater-Artikel om Frue Heiberg
EE2, s. 245 e vil tvinge det ind i enhver · Ubetydelighed. En saadan Stræben, der altid mislykkes,
NB18:50 at gjøre Noget deraf, en · Ubetydelighed. En simpel Mand derimod har intet Adspredende.
SLV, s. 219 derved. I sig selv er det en · Ubetydelighed. En ung Pige kan have Lov til meget, Sligt
PCS, s. 129 virkelig under vore Forholds · Ubetydelighed. Hans enkelte Præstation er oftest en
LA, s. 76 tring maa siges, at den er en · Ubetydelighed. Hvad maatte man nu kalde et saadant Forhold?
OTA, s. 408 Deres Majestæt, det er en · Ubetydelighed. I den Elskedes Nærværelse taler man
NB34:25 den største eller den mindste · Ubetydelighed. Ingen bedrage sig derfor selv. Om et Msk.
NB30:18 vil« ønskede en · Ubetydelighed. Majestæten vil sige: enten vil den Mand
KG, s. 77 a sin Sjel, er visselig ingen · Ubetydelighed. Mellem Fornemheden og Ringhedens Yderpunkter
NB24:51 e eller Deslige, var jeg en · Ubetydelighed. Men det gjør jeg ikke. Just derfor er
KG, s. 167 t ville fortvivle over enhver · Ubetydelighed. Men skulde det være at elske de Mennesker
NB8:26 dt muligt, at gjøre det til en · Ubetydelighed. Men Verden fordrer og er kun altfor rædsomt
Brev 81 rker endog den ubetydeligste · Ubetydelighed. Min Operations-Plan m: H: t: Børnene
Brev 139 ene veed, at Du eier denne · Ubetydelighed. Naar Du da er festligt paaklædt ( Du
OTA, s. 269 ynes andre Bekymrede en reen · Ubetydelighed. Naar saa Sammenligningen med Fuglens Bevægelse
NB35:8 tør sige, kan see den mindste · Ubetydelighed. Nei, kun da er det en Sygelighed at kunne
NB33:18 n saa igjen forvandlet til: · Ubetydelighed. Nei, tak! Visseligen er Χstd. saaledes
NB7:11 at kunne gjøre det som en · Ubetydelighed. Saa bliver jeg pludselig ret opmærksom
AE, s. 572 kommer Andre en vidtløftig · Ubetydelighed. Saaledes med inderlig Tak til Styrelsen
SLV, s. 256 m til at vise sig i hele sin · Ubetydelighed. Sagen er gaaet ind for en høiere Ret;
KG, s. 269 Mennesker smaaligt nok kalde · Ubetydelighed. Tag en saadan Ubetydelig – dersom
NB27:16 værd, det var dog kun en · Ubetydelighed.« Overhovedet har jeg spenderet mit Forhold
OTA, s. 240 e Middel som en forsvindende · Ubetydelighed: ak, det Evigheden mindst er, det er at
NB10:98 m passeret vilde være en reen · Ubetydelighed: at lide det af 100,000 Msk, af Alle ( den
CT, s. 184 gste af alle Mennesker, er en · Ubetydelighed: den Rædsel, at Slægten korsfæstede
LF, s. 23 i end den meest intetsigende · Ubetydelighed: i Taushed. Og om hvad Du leed i Verden
OTA, s. 215 smerter. Selv om det var en · Ubetydelighed: man kan aldrig have taget sig Noget for
Papir 406:3 sti Hoved – hvilken · Ubetydelighed: og dog er alt det Andet glemt kun hun erindret.
CT, s. 95 se. Saaledes i Forhold til en · Ubetydelighed; der vilde en lang Overveielse dog vel være
4T44, s. 353 ekymre sig om den. Det er en · Ubetydelighed; det er mærkeligt nok, at det gaaer saaledes
OTA, s. 144 s de begeistrede Ord i Livets · Ubetydelighed; det glemmes, at det var om dette Menneske
BOA, s. 161 r for den Enkelte let en reen · Ubetydelighed; falder det ham allerede let nok at antage
AeV, s. 81 s Betydningsfuldhed og Talens · Ubetydelighed; holdt til Postillonen, altsaa paa rette
4T44, s. 353 Mennesker formaae. Det er en · Ubetydelighed; hvor ligger det Latterlige dog saa nær
SLV, s. 277 elsens Gjenstand var en reen · Ubetydelighed; men det, at den havde grebet ham saaledes,
OTA, s. 169 til videre, en stilfærdig · Ubetydelighed; men dog er den der. Maaskee er den ganske
F, s. 467 tale er i Forhold til en Bog en · Ubetydelighed; og dog skulde man ikke ved et omhyggeligere,
NB14:124 philosophisk videnskabeligt, en · Ubetydelighed; og selv der, hvor den vil være meest
Not11:16 an Yttring jo løbe ud paa en · Ubetydelighed; thi det har dog ikke noget synderlig overraskende,
NB21:139.b me i Strid med Fremmede om en · Ubetydelighed; thi Ligegyldigheden tillader det ikke.
F, s. 518 r det Hele, jeg behøver? En · Ubetydelighed; to Ord er nok, en lille bitte kategorisk
KG, s. 77 e paa sin Sjel – ved en · Ubetydelighed? maaskee; men det, at tage Skade paa sin
OTA, s. 323 n væsentlig Forskjel, thi · Ubetydeligheden bliver netop af uendelig Betydning som
NB32:141 Ubetydelighed, hvilket saa · Ubetydeligheden igjen anseer for et Fremskridt uden at
NB33:51 være Charakteer. Saa opfandt · Ubetydeligheden og Feigheden Slægtens Affald, som de
NB16:31 t hører med til Nydelsen, som · Ubetydeligheden og Intetheden har af, at Navnkundigheden
NB35:13 forene de to store Magter: · Ubetydeligheden og Tallet sig om at bringe Msket ned til
KG, s. 326 det Udvortes ved Ringheden og · Ubetydeligheden snarere er som en Modstand, og sandseligt
4T44, s. 379 al ikke, naar ogsaa han seer · Ubetydeligheden, fortryde Kjøbet, dersom ellers hans
NB21:125.b Peter holder altid sammen med · Ubetydeligheden, paa hvilken han ogsaa har klattet sit Liv
NB22:36 ighedens Øine, der kun elsker · Ubetydeligheden. / Kort den hele Tid er fra Ende til anden
NB33:24 t Onde og alt Vrøvlet og · Ubetydelighedens Jammerlighed og Middelmaadighed o: s: v:.
NB35:15 gste Efterretninger om hvad · Ubetydelighedens Masse har foretaget sig for en Masse Ubetydeligheder
NB35:15 for Historien, medens hele · Ubetydelighedens Masse sank i Glemsel, saa kunde det dog
NB2:254 rikkevise-Perioden, Yttringer af · Ubetydelighedens og Uudviklethedens Trang til i gemytlig
NB16:30 stigelse for Usselhedens og · Ubetydelighedens Opkomst. / Danmarks Undergang er let at
LA, s. 55 Figuren er et Mesterstykke i · Ubetydelighedens Tegning, et Mesterstykke lige indtil det
NB22:36 stok, og vinder Tækkelighed i · Ubetydelighedens Øine, der kun elsker Ubetydeligheden.
Brev 47 om Bankens, han skriver sine · Ubetydeligheder – paa godt Papir. /
NB22:36 ner. / / At klatte sig selv ud i · Ubetydeligheder det er den eiendommelige Præstation
NB35:15 foretaget sig for en Masse · Ubetydeligheder det giver da ikke: Historie, end sige:
Brev 66 et mod at spilde sin Tid paa · Ubetydeligheder eller at narre Livet hen i » alvorlig«
NB14:112 kkret mod at spilde sin Tid paa · Ubetydeligheder eller at narre Livet hen i » alvorlig«
CT, s. 95 ænkeligt Tegn. Af saadanne · Ubetydeligheder ere der nu mange i Livet; men saa er der
NB32:134 elyst. / Hedningen meente, · Ubetydeligheder ere for lidt til at beskjeftige Gud; et
SLV, s. 88 r den Troende. Og alle disse · Ubetydeligheder have igjen den Mærkelighed, at Intet
EE2, s. 166 shed og Glæde deri. Det er · Ubetydeligheder i Sammenligning med hvad Du lever for,
OTA, s. 324 ve gjort noget saa Stort, at · Ubetydeligheder kom det ikke an paa. Ak, hvoraf kommer
NB27:62 e er netop Endelighedens Misere, · Ubetydeligheder o: D: / Og Stoicismen var dog dybsindig.
NB6:92 t saadant Msk. kan saa mange · Ubetydeligheder paa en rørende Maade blive commensurable
Brev 9 kunne beskjæftige Dig med Livets · Ubetydeligheder saaledes, at disse ikke blive Dig ganske
NB23:5 han sætter i eetvæk Livets · Ubetydeligheder sammen med det Høieste, gjør opmærksom
NB16:99 ikke om Sligt – slige · Ubetydeligheder var vel hell. ikke værd at tale offentlig
NB2:63 omisk om: at skulle løfte · Ubetydeligheder ved Hjælp af Dunkraft. /
4T44, s. 318 lader det indgaae med Livets · Ubetydeligheder), saa kan den ogsaa paa en ganske særegen
SLV, s. 340 kan man blive alvorlig over · Ubetydeligheder); hans comiske Sands var ligesaa stor som
GU, s. 335 an ikke bryder sig om Dit Livs · Ubetydeligheder, at slig Tro er Barnagtighed: i ethvert
SLV, s. 389 r Misforstaaelsen aldeles om · Ubetydeligheder, bliver den som en sorgløs Spøg. Livet
NB26:14 eld og Plager i alle Livets · Ubetydeligheder, dette forøget ved oeconomiske Bekymringer.
EE1, s. 390 ae. Du troer maaskee, det er · Ubetydeligheder, Du synes, at de fornemme Damer ere langt
LA, s. 55 liver ligesaa naragtig som de · Ubetydeligheder, fra hvilke den bestemmer sig negativt,
SLV, s. 88 igt, fordi Alt dreier sig om · Ubetydeligheder, hvilke dog det Guddommelige i Ægteskabet
Brev 51 lervanskeligst at løfte Livets · Ubetydeligheder, hvorfor man da heller ikke ordentligviis
CT, s. 180 nder, barnagtige Bekymringer, · Ubetydeligheder, i Anledning af hvilke Du vil paakalde hans
OTA, s. 423 ikke Tale om Klynkerie over · Ubetydeligheder, ikke Tale om nogle enkelte fordærvede
SLV, s. 225 gtemand, jeg har Sands for · Ubetydeligheder, jeg har Hukommelse for Smaating, jeg har
LA, s. 94 dan Snakken; det er trivielle · Ubetydeligheder, men det er altid om bestemte navngivne
OTA, s. 273 len at bekymres for saadanne · Ubetydeligheder, men det var ikke ufornuftigt af det fornuftige
Brev 46 en. Slige Smaatræk er vel · Ubetydeligheder, men jeg skriver jo ogsaa Ubetydeligheder.
AE, s. 449 ringes i Forhold til saadanne · Ubetydeligheder, og at det kun viser sig i sin Sandhed ved
BOA, s. 151 holde Generalforsamlinger om · Ubetydeligheder, og medens Kanoners Torden kalder sammen
AE, s. 137 shistorien dreier sig om rene · Ubetydeligheder, om » et Glas Vand«. Modsætningen
AE, s. 433 aldrig ind at bringe saadanne · Ubetydeligheder, som det at tage i Dyrehaven, i Forbindelse
CT, s. 180 altsaa er det i Anledning af · Ubetydeligheder, som Du dog maaskee har glemt imorgen, og
Brev 46 er, men jeg skriver jo ogsaa · Ubetydeligheder. – At give en Fremstilling af hans
NB:194 t leve i en Flække og med · Ubetydeligheder. / / / At trøste Andre, ja hvo vilde
NB17:90 lige Liv og især om dets · Ubetydeligheder. Alt det Andet det ækler Publikum, der
TTL, s. 428 r hinanden ved denne Kjede af · Ubetydeligheder. De længes maaskee efter Forstaaelsen,
NB9:58 e Gud i Forhold til de største · Ubetydeligheder. fE, at der idag er Røg, at igaar Maden
NB5:88 et viser sig selv i mit Livs · Ubetydeligheder. Min personlige Optræden er uden aplomb,
OTA, s. 333 age og vaande sig, selv over · Ubetydeligheder; dette behøver en Lidende ikke at lære,
EE2, s. 166 for er i Sammenligning hermed · Ubetydeligheder; jeg offrer mig for min Gjerning, min Kone,
NB8:104 Oehlenschläger kun · Ubetydeligheder; og saaledes i alle Retninger; der er ikke
GU, s. 334 gge Mærke til hvad vi kalde · Ubetydeligheder; thi baade er han til, og han er evig uforanderlig,
OTA, s. 273 ske at bekymres for de samme · Ubetydeligheder? Sæt Fuglenes Liv ikke var ukjendt med
NB33:18 være Middelmaadighed og · Ubetydeligheds Ligelighed for Alle, at det Χstd.
LF, s. 28 ke som naar et Menneske for en · Ubetydeligheds Skyld anbringer Enten - Eller, et Menneske,
NB14:124 sig altid i den største · Ubetydeligheds ubetydeligste Vendinger. /
OTA, s. 247 , som han ved Hjælp af en · Ubetydeligs Hvisken forelægger sig selv, ere Anklager,
BA, s. 428 ng i eminent Forstand) og det · Ubetydeligste ( Udsigelsen af en Tilfældighed), dette
AE, s. 481 en eneste, om det saa var den · ubetydeligste af alle, sammen med Forholdet til en evig
BA, note det snart betyder Alt, snart det · ubetydeligste af Alt, og Overgangen eller rettere den
NB2:107 et Navn er i en vis Forstand det · ubetydeligste af Alt; Enhver har jo et Navn ogsaa Jeppe
SLV, s. 320 , som Enhver lige indtil den · ubetydeligste Avisskriver i vor Tid maa være opmærksom
4T44, s. 371 Tanke for at besværge den · ubetydeligste Begivenhed, om den dog ikke skulde gjemme
NB20:96 re, og saaledes selv den · ubetydeligste Bekymring. Kun Bekymringen for sin evige
NB14:128 n Dr. K. ikke gjøre den · ubetydeligste Bemærkning uden at det hedder »
BA, s. 430 gheden ud af et Menneske. Den · ubetydeligste Berøring, et Blik i Forbigaaende o.
LA, s. 33 faaer en Interesse. Selv den · ubetydeligste Biperson i anden Deel, hvor der da overhovedet
SLV, s. 209 de delibererende Tanker. Det · Ubetydeligste bliver Gjenstand for de enormeste Anstrængelser.
LA, s. 81 xionen, fordi han snart i det · Ubetydeligste bliver sig bevidst som en Brøks-Deel,
Papir 366-2.a ja, om det saa var det · Ubetydeligste den største Dumhed, om det saa var at
JC, s. 19 , saa præsentisk indtil den · ubetydeligste Detail, der var Johannes bekjendt, saa
JC, s. 34 es i Systemet, men indtil den · ubetydeligste Detaill gaae lige lukt ind i Systemet,
NB35:15 es, thi Massen af indtil de · ubetydeligste Efterretninger om hvad Ubetydelighedens
EE2, s. 213 e, han var før, indtil den · ubetydeligste Eiendommelighed, og dog bliver han en Anden,
NB23:183 en Overordentlige; thi den · Ubetydeligste er i den hidtil givne Relativitet; den
NB23:183 i Samtiden at der selv den · Ubetydeligste er mere end den Overordentlige; thi den
NB21:124 endthed), at Alt, selv det · Ubetydeligste er Pligt. / See det er ægte Martensensk.
EE2, s. 285 s Rigdom som Vederlag for den · ubetydeligste Fordring, naar Præget er falskt. /
TS, s. 73 i vore Tider ethvert, selv det · ubetydeligste Foretagende, enhver, selv den meest intetsigende
NB2:16 aar en Politiebetjent begaaer den · ubetydeligste Forseelse, hvorfor han ovenikjøbet bliver
Brev 16 relsen, over Menneskene, over den · ubetydeligste Gjenstand i Naturen. Lad mig saa kun sætte
LP, note , endogsaa naar Talen er om den · ubetydeligste Gjenstand, at gaae ud fra en » Grundsætning.«
LA, s. 96 gste Menneske øger til den · ubetydeligste Handling, og bliver sig selv uendelig vigtig.
SLV, s. 108 aa uudtømmeligt; selv det · Ubetydeligste har sin Betydning, og medens den ægteskabelige
BOA, s. 96 eder fløiten, men selv det · ubetydeligste Hoved kan ogsaa naae at blive Forfatter,
BOA, s. 96 bliver der Avancement for de · ubetydeligste Hoveder, og naturligviis som Følge deraf,
SLV, s. 92 e, at den giver mig selv det · Ubetydeligste igjen, og jeg maa sige med Digteren, naar
EE2, s. 277 i hans Talent er et Kald. Det · ubetydeligste Individ har et Kald, han skal ikke udstødes,
EE2, s. 241 saaledes danner sig selv i de · ubetydeligste Livsforhold kan opleve Mere end den, der
PS, s. 295 ar gjennemtrængt endog det · Ubetydeligste med sin Allestedsnærværelse –
EE2, s. 111 m det end var det ringeste og · ubetydeligste Menneske i Verden, der elskede det mest
EE1, s. 285 t er utroligt, hvad selv det · ubetydeligste Menneske kan vinde ved en saadan fornuftig
2T44, s. 193 , at være det ringeste og · ubetydeligste Menneske og være sig selv tro, er meget
LA, s. 96 get uhyre Noget, som selv det · ubetydeligste Menneske øger til den ubetydeligste
SLV, s. 320 f Virkning i Forhold til det · ubetydeligste Menneskes Gjerning. / Saaledes har jeg
NB5:112 te: saa altsaa, hvis jeg var det · ubetydeligste Msk. af alle, saa var det netop at ære
JC, s. 22 e et dybere Sammenhæng. Det · Ubetydeligste og det Betydeligste fristede ham lige meget
4T44, s. 341 den ganske Verden, ikke den · ubetydeligste og forborgneste maa friste ham; han maa
BOA, s. 123 scussion for at begunstige de · ubetydeligste og tankeløseste Mennesker til at komme
AE, s. 374 igheden, vil vise sig, at den · ubetydeligste Omstændighed var absolut vigtig, afgjør
EE2, s. 108 l, men derimod maa gjerne den · ubetydeligste Opmærksomhed have et lille hemmelighedsfuldt
SD, s. 235 Trediemand, Alt, indtil det · ubetydeligste Ord der er talet, er i Orden. Det gaaer
KG, s. 217 derfor ikke opbyggeligt; det · ubetydeligste Ord, den mindste Gjerning med Kjerlighed
AeV, s. 81 derved. Lad os antage, at den · ubetydeligste Person havde den Ære at tale med Keiseren
LA, s. 33 e selv det Skrøbeligste og · Ubetydeligste saaledes, at det netop bliver hvad det
AE, s. 374 t udholde den Svimlen, at det · Ubetydeligste skulde være ligesaa vigtigt som det
BOA, s. 122 t er ret Noget – for de · ubetydeligste Sladder-Mestere. Det er maaskee ikke af
PS, s. 262 er lod ham endog betragte det · Ubetydeligste som vigtigt, var en saadan Samtidig Discipelen?
DD:42 overføre denne Maalestok paa de · ubetydeligste Tilfælde, hvoraf fremkommer Noget ligesaa
EE1, s. 289 betyde, derimod kan selv den · ubetydeligste Ting ved et Tilfælde blive et riigt
EE1, s. 35 nsker betræffe snart de · ubetydeligste Ting, snart de mest ophøiede, men alle
EE:119 for Contemplationen, at endog den · ubetydeligste Ubetydelighed af den slette Uendeligheds
Brev 81 at jeg bemærker endog den · ubetydeligste Ubetydelighed. Min Operations-Plan m: H:
DD:163 ske, naar man seer, hvorledes den · ubetydeligste udvortes Omstændighed giver ham Anledning
TTL, s. 448 rværelse giver selv det · Ubetydeligste uendelig Betydning. / Om Dødens Afgjørelse
LA, s. 55 Mesterstykke lige indtil det · Ubetydeligste ved den, ja indtil Spidsen af den rosenrøde
NB31:94 , saa ubetalelig i selv den · ubetydeligste Vending. / 3. Journalen NB31, s. [ 150]-151.
NB14:124 største Ubetydeligheds · ubetydeligste Vendinger. / Epigram. /
SLV, s. 236 n asketisk Forsagelse af det · Ubetydeligste vil sige. / Mit Hoved er træt; o! at
NB:36 a righoldigt næsten i dets · ubetydeligste Yttring, er at jeg overalt maa have Idee,
BI, s. 210 sbevidstheden i alle endog de · ubetydeligste Yttringer gjennemtrængte græske Liv,
EE2, s. 77 i Verden, det Uanseeligste og · Ubetydeligste, alt eftersom man tager det til, og man
NB16:17 saa vise, at det just er de · ubetydeligste, daarligste, mindst udviklede, mindst bevidste
KG, s. 268 rskjel! Selv den mindste, den · ubetydeligste, den uanseeligste, den endog af sin nærmeste
SLV, s. 32 eligen skulde skee Noget, det · Ubetydeligste, der dog er mægtigt til at forstyrre
EE1, s. 231 gang det Betydeligste og det · Ubetydeligste, det Høieste og det Ringeste, det Vigtigste
G, s. 64 gt bort, jeg vilde tigge om det · ubetydeligste, det mest intetsigende, at blive kaldt Nr.
BA, s. 427 det Forfærdeligste og det · Ubetydeligste, det Rædselsfulde, hvis Tilstedeværelse
AE, s. 32 rde Granskers Omsorg for det · Ubetydeligste, hvad netop er hans Ære, at han videnskabeligt
NB14:100 æsten i Forhold til det · Ubetydeligste, maa bruge Aands-Kræfter. /
BI, s. 335 Intet forsmaaer, end ikke det · Ubetydeligste, men for hvilket heller Intet bestaaer,
SLV, s. 398 n kaste sig paa Alt, paa det · Ubetydeligste, og først naar hans væsentlige Bestemmelse
SLV, s. 394 ilegner han sig Alt selv det · Ubetydeligste, og stort mere faaer han ikke, ved dialektiske
BA, s. 459 hedens Almagt. Endogsaa i det · Ubetydeligste, saasnart Individualiteten vil gjøre
SLV, s. 236 og om List i at benytte det · Ubetydeligste, vil fatte, hvad en saadan asketisk Forsagelse
LA, s. 81 Galanteri) i Forhold til det · Ubetydeligste. Blot om at realisere et Indfald tæller
LA, s. 36 aller, netop fordi han er den · ubetydeligste. De andre ere mindre tydelige i Forhold
NB35:8 et Fortrin at kunne see selv det · Ubetydeligste. Det er dog vel heller ikke en Sygelighed
BB:49 t og viser ham endogsaa det · Ubetydeligstes absolute Værd; thi for den sande ( ɔ:
NB30:23 bestandigt til at gjøre Livet · ubetydeligt ( afskaffe Idealerne, høiere Stræben
NB30:38 klogeste at gjøre sit Liv saa · ubetydeligt ( saa ideeløst, saa aandløst eller
NB35:28 an det med. / Betydeligt – · Ubetydeligt / / Just i samme Grad som En er betydelig
SLV, s. 261 rn. Han havde samlet et ikke · ubetydeligt Bibliothek, men alle Bøger vare af physiologisk
CC:12 , endog yttrede sig her, hvor · ubetydeligt det end kunde synes, ved den Knirken, som
CT, s. 183 Travlhed udfylder Livet, hvor · ubetydeligt Det er, som er Øiets Lyst og det kjødelige
KG, s. 159 fundet eet eneste Ansigt saa · ubetydeligt eller saa feilfuldt, at jeg dog kunde afvinde
BI, s. 134 de er med i Spillet. Thi hvor · ubetydeligt end Resultatet er, kunde det dog gjerne
NB12:169 gges i en Krybbe – saa · ubetydeligt er dette Barn tilsyneladende, saa knebent
GU, s. 335 nagtighed at mene, at Noget er · ubetydeligt for Gud, og at Gud glemmer Noget, han den
NB35:28 sonlighed, i samme Grad er Intet · ubetydeligt for ham. Dette ligger i, at han i Alt har
NB31:120 ykke, naturligviis tomt og · ubetydeligt forsaavidt denne Majestæt jo er hverken
NB4:6 243 ø. / Det er dog meget · ubetydeligt hvad der er skrevet om Psalmebogssagen.
NB12:178 . I mange Maader var det kun · ubetydeligt hvad jeg kunde gjøre, men dog kan det
OTA, s. 302 gens Valg mellem Frierne saa · ubetydeligt i Sammenligning med dette Valg mellem Gud
EE2, s. 221 r viser sig, er ham saa saare · ubetydeligt i Sammenligning med hvad han evigt eier.
CT, s. 211 res sjeldent, og da kun et · ubetydeligt lille Brugs-Tyveri; Overfald forekommer
LA, s. 96 ndelig vigtig. Et skikkeligt, · ubetydeligt Menneske bliver pludseligen en Heros for
BA, s. 402 ofte kan rase mod et aldeles · ubetydeligt Menneske, om han end ellers kan vise Humanitet
AE, s. 134 at antage, at naar han er et · ubetydeligt Menneske, saa har det ingen uendelig Betydning,
EE2, s. 307 olthed paa, at jeg, et ringe, · ubetydeligt Menneske, ved mit Ægteskab gjør den
DS, s. 221 nske, at han var et ganske · ubetydeligt Menneske. Saaledes med den menneskelige
NB:62 Mærkværdighed, og et ganske · ubetydeligt Msk. kunde blive udødeligt blot en Samtid
NB33:6 det er atter et Beviis for, hvor · ubetydeligt Mskenes Liv er. / Christd. er et Rige ikke
NB28:60 or ham er Noget betydeligt Andet · ubetydeligt o: s: v:, men just derved er han forhindret
AA:28 der sig derpaa anseer det for · ubetydeligt og ikke deler den almdl. christelige Anskuelse
SD, s. 186 differents, gjøre det saa · ubetydeligt og ligegyldigt som muligt. Som i Overtroens
EE1, s. 175 ortes er det Udvortes blevet · ubetydeligt og sat i Indifferens. Pointet i den reflekterede
Papir 340:9 eil og gjøre noget aldeles · Ubetydeligt og Tilfældigt kun det maa der advares
NB32:57 . / / ɔ: viis mig, hvor · ubetydeligt og tomt alt Det er, som jeg kalder min
EE1, s. 231 nnesket derved, at noget saa · Ubetydeligt og Underordnet, Noget man næsten undseer
NB33:57 g, at det fast er noget lige saa · ubetydeligt som det at springe ind hos Urtekræmeren
2T43, s. 36 id paaagtet af dem, lille og · ubetydeligt som det synes og dog saa indholdsrigt,
NB4:42 gt – ja ell. noget lige saa · ubetydeligt som Keiser af Rusland er for ham, det er
AE, s. 571 r jo hellere, eller gjort saa · ubetydeligt som muligt, og dog igjen ironisk-opmærksomme
EE1, s. 361 t hele Optrin maa holdes saa · ubetydeligt som muligt, saa at hun, naar hun har givet
SFV, s. 45 ige Opmand var endog et ikke · ubetydeligt Talent, ved at gaae over i disse Tusinder
Papir 377 genskaber. 1) bidrager det ikke · ubetydeligt til at Bøgerne læses. Synet af en
SFV, s. 21 t Afgjørende seer ofte saa · ubetydeligt ud. Det store Værk Enten – Eller,
NB32:18 – ved at gjøre det · ubetydeligt, aandløst, ideeforladt, bestialsk for
EE:190 derunder, intet Menneske saa · ubetydeligt, at den jo ogsaa i hans Hjerte vilde opslaae
CT, s. 135 sten lidenskabeligt, er saa · ubetydeligt, at det neppe lader sig sige, at det er
NB34:10 d. skulde være noget saa · Ubetydeligt, at her bydes det hjertelige Vrøvl, det
SLV, s. 67 Hellige; og der er intet saa · ubetydeligt, at hun jo atter veed at bringe det i Forhold
GU, s. 334 d er intet Betydeligt og intet · Ubetydeligt, at i een Forstand er det Betydelige for
SLV, s. 109 ete Udtryk i hvad der er saa · ubetydeligt, at ingen Trediemand drømmer derom. Forelskelsens
AE, s. 143 et, at man anseer det som saa · ubetydeligt, at man bortgiver det Visse for det Uvisse,
OTA, s. 240 st Uret skulde være noget · ubetydeligt, da den dog som Skyld netop er noget uendeligt
AE, s. 156 al min Forberedelse til noget · Ubetydeligt, dersom det, der virkeligen kommer, ikke
FB, s. 112 der var stort og hvad der var · ubetydeligt, dersom en bundløs Tomhed, aldrig mættet,
SFV, s. 93 deligt, anseer den Anden for · ubetydeligt, dog saaledes, at det i Grunden er en Ubetydelighed,
AE, s. 441 n i Forhold til noget saadant · Ubetydeligt, end det høitravende Udtryk: Intet, der
EE1, s. 58 sin Grund i, at Æmnet er · ubetydeligt, er jo taabeligt, da det Classiske ligger
NB4:42 ydelig: for Gud er den ikke noget · Ubetydeligt, for ham er den noget meget Betydeligt –
TTL, s. 420 om Vielsen, som var den noget · Ubetydeligt, fordi den er Frihedens, da den jo tvertimod
LA, s. 70 ndre hvad man selv anseer for · ubetydeligt, fordi det Hele var bleven en dramatisk
CT, s. 322 etydningsfuldt eller ringe og · ubetydeligt, han formaaer dog Intet, hvis Gud ikke velsigner.
GU, s. 334 tand er det Betydelige for ham · ubetydeligt, i en anden Forstand selv den mindste Ubetydelighed
NB10:88 t, der holdt En tilbage, var saa · ubetydeligt, medens det dog er Eet og det Samme. /
JJ:182 e arbeide for, vilde blive altfor · ubetydeligt, naar man skulde vente for længe derpaa),
4T43, s. 161 tes saa afskrækkende, saa · ubetydeligt, neppe værdt at agte paa, nu i sin Korthed
DS, s. 228 r han, at det er noget altfor · Ubetydeligt, Noget for Børn, Fruentimmer, Dagdrivere.
OTA, s. 283 med Alt i Naturen; det synes · ubetydeligt, og er dog saa uendeligt rigt. Dersom Du
Not3:16 Samling. Det Hele er altfor · ubetydeligt, og ikke noget af det mere Storartede, der
EE1, s. 229 lv i sit Inderste anseer for · Ubetydeligt, og seer nu, at Anledningen gjør det
EE1, s. 280 noget Betydeligt eller noget · Ubetydeligt, raabe: Ei! eller Oi!, fordi det Betydeliges
CT, s. 117 er ofte over, at Livet er saa · ubetydeligt, saa intetsigende, saa aldeles mangler Underholdning:
CT, s. 246 jeg saaledes har troet meget · Ubetydeligt, som er glemt Dagen efter, Meget, som dog
AeV, note svaret, som jeg ikke negter er · ubetydeligt, thi det er jo Hr. P. L. Møllers, men
NB35:28 ds Begrebet, at for Gud er Intet · Ubetydeligt. / » Docenten.« /
NB33:51 re Livet let er at gjøre det · ubetydeligt. / Bliv personligt, i Retning af Charakteer,
NB26:34 ldet dertil er Livet altfor · ubetydeligt. / Men han er tillige en reen Egoist og
EE2, s. 15 de det maaskee vise sig saare · ubetydeligt. Jeg vil derfor bede Dig ikke at bruge nogen
AE, s. 32 idenskabeligt Intet anseer for · ubetydeligt. Nei, den lærde Philologie er aldeles
CT, s. 270 ikke skulde synes mig tomt og · ubetydeligt. Og hvad er saa elendigst, enten at Ønsket
EE1, s. 117 er virkelig foregaaer, noget · ubetydeligt. Overhovedet kan man sige, at i Molieres
4T44, s. 350 , er ogsaa Utroskab og intet · Ubetydeligt. Tilsidst bliver den nidkjær paa sig
FV, s. 11 ertil hører vil kun være · ubetydeligt; det at være Forfatter – naar man
SLV, s. 132 ryk af Moderkjærligheden. · Ubetydeligt; o ja, men Moderkjærligheden er netop
SLV, s. 376 Række. Begyndende fra de · ubetydende Hindringer vilde man naae et Punkt, hvor
Brev 159.1 er: grusomt, eller blot: · ubetænksomt – al sin Magt mod » den Grusomme«;
KG, s. 295 med dem. O, hvor ofte har et · ubetænksomt, et letsindigt henkastet Ord været nok
Not1:7 es som en enten bevidst ell. · ubevidst Accommodation af jødiske og hedenske
KG, s. 73 Andet er et Kjerligheden selv · ubevidst Anlæg til Sygelighed. I denne Mistanke
BOA, s. 270 t, men den kan ogsaa være · ubevidst at blive blasphemisk. – Der fordres
BOA, s. 284 en indirecte Fortjeneste ved · ubevidst at satirisere over Hegel. En spagfærdig
KG, s. 52 ristendommen end bevidst eller · ubevidst at ville hævde den Alt – ogsaa
BOA, s. 257 til umiddelbare Naturer, der · ubevidst bedrage sig selv, ja stundom have ligesom
BOA, s. 285 tant bryder med den, men dog · ubevidst conniverer med den, og da ved sit Livs
AE, s. 33 lider af en vis bevidst eller · ubevidst Dobbelthed. Det seer bestandigt ud, som
EE2, s. 161 saa vælger Personligheden · ubevidst eller de dunkle Magter i den. Naar man
BMD, s. 151 entes Christendom, et – · ubevidst eller velment – Sandsebedrag. Christendommen
KG, s. 61 denne Magt. Hvor skjult, hvor · ubevidst end Selvraadigheden er i den lidenskabelige
NB:87 fra en tidligere Ungdom halv · ubevidst er kommen til at blive Naturforsker, og
KG, s. 40 dog, at Kjerligheden sig selv · ubevidst er usikker. Atter her er en gaadefuld Misforstaaelse
KG, s. 61 eller ubevidst Selvraadighed, · ubevidst forsaavidt den er i Naturbestemmelsens
KG, s. 267 søger dog i en vis, oftest · ubevidst Forstand sit Eget, og har saaledes et Mit.
BOA, s. 288 ab og Indsigt tilegne de sig · ubevidst Forældrenes dannede Væsen, saa denne
BB:37 te i Categorie dermed – · ubevidst følge. Ved dem gaaer en heel phantastisk
NB:215.r enhver Forsamling bevidst ell. · ubevidst har et Hang til at ville gjøre sig til
EE2, s. 286 gentlig et uendeligt Valg; og · ubevidst hjælper det Ethiske ethvert Menneske,
EE1, s. 348 gsløs, men dog ligger der · ubevidst i hende en uhyre Fordring. – Det
F, s. 482 emærke, at den bevidst eller · ubevidst indeholder en Satire over deres Dom. Læseverdenens
AE, s. 456 ag. Kierkegaard bevidst eller · ubevidst kun vil drage den ene Side frem? Ironie
AA:12 orsaavidt nu der var et Slags · ubevidst Liv i en saadan Mands Viden, forsaavidt
KG, s. 49 ingen noget Ubestemt, eller en · ubevidst Lumskhed som i Foraarets farlige Tid. Men
AE, note d med det Negative; hvor det er · ubevidst med, forvandler det netop det Positive
SLV, s. 77 ens dithyrambiske Slag som et · ubevidst Medlydende. Sorgløs som Vindens Pust,
Papir 479 Dog maaskee er der atter her en · ubevidst men saare fiin Underfundighed en Instinct-Underfundighed
NB30:119 eller om ikke dem maaskee · ubevidst Natur-Instinktet underfundigt har afholdt
NB21:33 e, Gavtyve, der ved bevidst ell. · ubevidst Natur-Underfundighed værge os saa smaat
Not10:1 Msk. er skyldig i det, han · ubevidst og villieløs efter Gudernes Bestemmelse
IC, s. 234 onligt udenfor, bevidst eller · ubevidst opdager han ikke, at det Beundrede indeholder
EE1, s. 133 rello repetere ham og dermed · ubevidst parodiere ham. Som Exempel herpaa vil jeg
EE1, s. 93 Saaledes realiserer den selv · ubevidst Repræsentationens Idee, medens først
KG, s. 61 at der i den er bevidst eller · ubevidst Selvraadighed, ubevidst forsaavidt den
KG, s. 308 etyde – undtagen som en · ubevidst Spydighed. / Altsaa Pigen offredes for
AE, s. 462 tive og Relative som ofte nok · ubevidst svigefuldt søger under Form af hjertelig
CT, s. 172 farligste – den er det · ubevidst underfundige Forræderi. Det Christelige
BOA, s. 222 det være nu bevidst eller · ubevidst) at tilintetgjøre ham, thi i Spørgsmaalet
TSA, s. 106 det være nu bevidst eller · ubevidst) at tilintetgjøre Ham; thi i Spørgsmaalet
NB34:18 kke gavtyveagtigt ( dog kun · ubevidst) den instinktive Underfundighed, som er
SD, s. 192 sig egentligen, men maaskee · ubevidst, at digte Gud en lille Smule anderledes
EE1, s. 259 vad enten denne er Individet · ubevidst, eller han selv har tilveiebragt den. Dersom
NB18:89 undighed og Bedrag, bevidst ell. · ubevidst, fortsat fra Generation til Generation øvet
SFV, s. 101 , og væsentligen sig selv · ubevidst, hvad den gjorde – at have villet
SFV, s. 101 halv næsten sig selv · ubevidst, hvad den vilde, og væsentligen sig selv
NB5:2 r usandt og i Grunden, om end · ubevidst, hvor forrædersk alt det med at forsvare
JJ:205.1 ndommen. Dertil sigter, maaskee · ubevidst, Martensens berømmelige Daabs-Theorie.
TSA, s. 107 edres Tankegang, dem maaskee · ubevidst, og saa begynder alt dette Forskruede, som
BOA, s. 223 Bedres Tankegang, dem maaskee · ubevidst, og saa begynder alt dette Forskruede, som
EE2, s. 286 hvert Menneske, men da det er · ubevidst, saa faaer denne det Ethiskes Assistance
SD, s. 200 aader, hvorledes det, om end · ubevidst, spiller under Dække med Forargelsen,
IC, s. 232 gten, en dyb, bevidst eller · ubevidst, Underfundighed i Forhold til hvad der skal
SLV, s. 290 rende, og saa lister, ham · ubevidst, Usandheden sig ind deri. Hiin Misforstaaelse
BOA, s. 277 ske Philosophie, ham maaskee · ubevidst, ved Haanden for at hjælpe ham ud af
EE1 tionens Tid, deels bevidst, deels · ubevidst; det Totale repræsenteres i et enkelt
Oi4, s. 218 sig strax for, bevidst eller · ubevidst; hvad de skulle gaae ind paa maa være
TSA, s. 106 i, hvad man kunde kalde det · ubevidste eller det velmeente Oprør, idet de forsvare
BOA, s. 222 le i hvad man kunde kalde det · ubevidste eller det velmeente Oprør, idet de forsvare
NB14:83 ldigere Tid fromt troede, at det · ubevidste Liv i Msket var baade det Overveiende og
Not6:13 xistents i Personligheden er det · ubevidste Offer, det Guddommeliges molimina, –
LP, note lstand givne ham i mange Maader · ubevidste Poetiske. / Andersens første Potens
IC, s. 236 ne Form af det bevidste eller · ubevidste Selvbedrag er saa saare almindelig i Verden
NB:4 d jeg. / Rapport. / I hele den · ubevidste Verden er Omverdenens Tryk og det Enkeltes
NB:73 ste Sjæle-Liv ligger i det · Ubevidste« ( Carus). Men naar man ikke kan forklare
Oi5, s. 250 ræbende, dette, i Qvinden · ubevidste, Coquette finder just sit utilgivelige Tilsvarende
G, s. 41 thi der er en Uskyldighed, en · Ubevidsthed, som selv den reneste Tanke kan forstyrre.
Not4:14 tillige det første. ( altsaa · ubeviist; thi at bevise er jo netop at føre tilbage
AE, s. 46 a lidet som Forbigangenhed er · ubeviselig ( ɔ: er høiere end Beviset), saa
AE, s. 46 Nærværendes umiddelbare · ubeviselige Tilvær svarer det levende Ord som Yttring
DD:103 g for Betragtningen udslagne i en · ubevist Samtidighed – Riddertid og Skolastik.
NB27:32 loge, Forældre, Erfarnes · ubeviste Udsagn og Meninger, som paa Beviser; thi
AE, note i Billedets og Sammenligningens · ubevogtede Øieblik, det agte man blot paa, hvis
F, s. 467 g, en hensynsløs Yttring, et · ubevogtet Udbrud, en tilfældig Mine, en uvilkaarlig
EE1, s. 283 vad det hjælper til. I et · ubevogtet Øieblik overrasker det En ofte med det
SLV, s. 184 Bliver jeg overrumplet i et · ubevogtet Øieblik, da kan jeg ved at tale i mindre
CT, s. 94 adet aaben, eller den Bagport · ubevogtet, ad hvilken Tvivlraadigheden, eller Vankelmodigheden
EE1, s. 181 r hun, thi her er hun mindre · ubevogtet, her er det saa let at begaae et Misgreb,
OTA, s. 306 kovbrand flyer Mennesket til · ubevoxede Egne, fra Oversvømmelsen søger han
EE1, s. 317 , tyndt paaklædt, smidig, · ubevæbnet forsager jeg Alt; jeg eier Intet, jeg gider
GU, s. 327 kalde en Ubetydelighed og gaae · ubevægede forbi, Spurvens Trang, den bevæger Dig;
EE1, s. 238 e Kjærlighed« var · ubevægelig paa det Punkt, at hendes nuværende Kjærlighed
BI, note Maade undergraver dem, kold og · ubevægelig seer dem synke ned i det totale Intet.
Not11:34 demiurgisk Aarsag) var en · ubevægelig Verden mulig, ikke den fri Verden, uden
AE, note , hvis Phantasie ikke er aldeles · ubevægelig, hvis han erindrer hiin Strid, vil vist
EE1, s. 129 sikker, at den næsten var · ubevægelig, maa nu afsted, og snart bliver Bevægelsen
NB23:33 en Afdød, ubevæget og · ubevægelig, noterer han Eder og mig, os alle Prisen
NB11:107 at være consequent saa · ubevægelig. / Det » Bestaaende« er overhovedet
AE, s. 284 er ingen Bevægelse er. Det · Ubevægelige hører med til Bevægelsen som Bevægelsens
DD:170.b ne henvende os til, sove trygge · ubevægelige, ikke til at raabe op for vore Sorger, da
OTA, s. 182 eller dog til det i sig selv · Ubevægelige. En Saadan maa jo blive i Tvesindetheden,
EE1, s. 280 f denne Genialitet, et tungt · ubevægeligt Murmeldyr, hvis hele Sprog-Riigdom gaaer
NB35:16 viser saa det«: saa · ubevægeligt seer Gud kun paa Eet, den ubetingede Tilbedelse,
NB35:13 ed Evighedens Urokkelighed, · ubevægeligt som Polar-Stjernen sigter Χstd. efter
Not11:22 Værende er nu starrt og · ubevægeligt, og dog maae vi see at komme bort derfra.
EE1, s. 416 Læber, matte Øine, en · ubevæget Barm, et fattigt Haandtryk; thi al Læbens
AE, s. 284 en, siger derfor, at Gud selv · ubevæget bevæger Alt. Medens nu den rene Tænken
EE1, s. 346 et tungt Legeme; men jo mere · ubevæget han staaer, desto mere lide Pigebørnene
JJ:387 den Taarer, der vilde sidde · ubevæget hvis han virkelig skildrede hans bestemte
EE1, s. 395 t Billede speile sig dybt og · ubevæget i sig, snart indbilder den sig, at have
NB23:33 aardfør som en Afdød, · ubevæget og ubevægelig, noterer han Eder og mig,
EE1, s. 376 betragtede jeg Alt, stolt og · ubevæget, Intet forfærdede mig, selv om Aanden
Not11:16 en dertil, selv bliver det · ubevæget, ligesom det Forlangte er Gjenstand for
SLV, s. 48 kjønne, ikke er mit Hjerte · ubevæget, naar jeg læser Digternes Sange, ikke
4T43, s. 130 e, der bevægede Alt, selv · ubevæget. Da skulde Lammet have hvilet hos Ulven,
SLV, s. 366 forandre min Beslutning. Min · Ubevægethed hjalp hende, og hvad der var det dumdristigste
NB15:128 temme, om med Tørhed og · Ubevægethed, eller med en Taare i Øiet o: s: v: nei,
Papir 344:3 is Eiendommelighed er Ro · Ubevægethed, maa derfor ikke have Farve. En Mathematiker
CC:3 ra abscondita cum Chr: in deo. · ubi Χstus apparuerit, vita nostra tum
Papir 7 :, quod sæpissime occurrit, · ubi Chr: commemoratur ut instrumentum Dei ita
CC:1 ssent, conscenderunt conclave, · ubi commorati sunt: Petrus atque Jacobus, Johannes
CC:1 s, atque implevit totum domum, · ubi consederant. Atque apparuerunt illis flamulæ
CC:1 es pervenimus Muram in Lyciam. · Ubi cum centurio navem Alexandrinam, in Italiam
Papir 7 bjiciendam respondit. Sæpius P:, · ubi de auctoritate legis deque efficacia ejus
CC:4 omini, ut furem, nocte venire. · Ubi dicant: pax et securitas, tum repentinus
CC:6 st. Juniores vero viduas evita · ubi enim luxoriose vixerint in dominum Chr:,
CC:11 ris, sensualis, dæmoniaca. · Ubi enim studium et contentio ibi seditio et
CC:1 ecati sunt commotus est locus, · ubi erant congregati; et omnes impleti sunt
CC:3 ati estis, superna quærite, · ubi est Χstus sedens ad dextram dei; quæ
Papir 7 emper hoc vocabulum usurparet, · ubi est sermo de peccato Adami. Adhibet v
Not1:8 tikel: Sp. s. fidem efficit, · ubi et quando visum est Deo, in iis, qui audiunt
BI, note sputationibus confidendum. Quod · ubi facit, iis fabulis et narrationibus, quæ
CC:11 m lætitiam habete, fratres mei, · ubi in tentationes varias incideritis, scientes,
CC:11 ducuntur minimo gubernaculo, · ubi intentio dirigentis voluerit. Ita etiam
CC:4 , non præventuros mortuis,. · Ubi ipse dominus in voce archangeli, cum tuba
KK:7 ad Jehovæ cultum redibitis, · ubi ita redieritis etiam redibitis in gratiam
CC:1 stitutus de via eorum, dicens, · ubi Lysias tribunus descenderit ego etiam decernam
Brev 263 lerker, men driver omkring · ubi me vehit tempestas; jeg har derfor idag
CC:8 care, a se ipso condemnatum. / · Ubi misero Artemam v. Tychicum festina venire
CC:3 maginem ejus, qui eum creavit; · ubi non est Græcus et Judæus, circumcisio
EE1, s. 66 Horats: / exilis domus est, · ubi non et multa supersunt; / for ham er det
CC:1 oram tribunali Cæsaris sto, · ubi opportet me judicari. Judæis nil mali
AeV, s. 84 i ubi spiritus, ibi ecclesia: · ubi P. L. Møller, ibi » Corsaren«.
CC:3 m et ecclesiam in domo ejus et · ubi perlecta est a vobis epistola, curate,
NB:48 i Forhold til Præstationer · ubi plurima nitent, at opdage og fremhæve
F, s. 473 ikke veed at distinguere mellem · ubi prædicamentale og ubi transcendentale.
JC, s. 15 uam passim videmus contingere, · ubi scilicet verbis, quamvis animus non dubitet,
Papir 7 μαϱτια · ubi sermo est de peccatis cujus auctor non
AeV, s. 84 jo allerede været der; thi · ubi spiritus, ibi ecclesia: ubi P. L. Møller,
CC:10 diem tentationis in deserto, · ubi tentaverunt me patres vestri; explorarunt
F, s. 473 mellem ubi prædicamentale og · ubi transcendentale. Med min Kone er det en
CC:5 domini et a gloria potentiæ ejus · ubi venit glorificandus in sanctis suis et
CC:10 itatum non amplius recordabor · Ubi vero dicit novum, antiquavit prius, antiquatum
CC:10 neamplius recorder«. · Ubi vero horum remissio, non amplius est oblatio
CC:10 ille erit mihi in filium« · Ubi vero rursus introduxerit primogenitum in
KK:5 er. Dette er i høieste Grad · ubibelsk; thi naar Sab: under Logos vil tænke
Not4:1 v Gud Alt; Pelagius Msk. Det · Ubibelske i dens Lære laae nu deri, at det kaldte
Not1:6 re ved at give Slip paa de · ubibelske Tilsætninger; og ligelangt fra den pelagianske
NB3:47 gula hæc est: esto humilis, et · ubicunque te ipsum inveneris, te ipsum relinque.
NB21:116 n Opinion ( Gud veed, hvor · ubillig den var mod mig, der forstod Sagen ganske
EE2, s. 308 er det Uendelige, gjør Dig · ubillig mod Menneskene. Det vil hun ikke begribe,
3T44, s. 266 ilde vedblive at være saa · ubillig, ikke imod mig, thi jeg var jo sluppen ind
KM, s. 13 se, at hiin Anke er i det Hele · ubillig, indlader den sig paa at accordere med sine
EE1, s. 316 veralt. Det gjør mig ofte · ubillig, omtaager mit Blik, enerverer min Nydelse.
NB34:15.a r Fordelingen Intet mindre end · ubillig; thi da disse Millioner dog kun have den
NB21:162 falske Reformatorer. / Det · Ubillige ved det Bestaaendes Forhold til mig, er,
NB29:49 e for meget, lad os ikke være · ubillige, som dog fører til Intet; saa hjælper
KKS, s. 101 Totalsum og derved ledes til · ubilligen at misunde hende Beundringen, lad os hellere
EE1, s. 252 er uendeligt, saa er det en · Ubillighed at fordre en Forklaring af Emmeline, da
KKS, s. 93 g mange Trivialiteter, al den · Ubillighed eller dog den Misforstand just i de afgjørende
KKS, s. 94 om dog afstedkommer saa megen · Ubillighed ja Grusomhed mod de til Konstens Tjeneste
Brev 159.1 nskabelige Fortvivlelses · Ubillighed mod mig: den blev mit Livs Afgjørelse.
F, s. 474 eget, saa bebreider hun mig min · Ubillighed, » da jeg godt veed, at hun Intet
NB15:127 er i een Forstand en · Ubillighed, naar der ikke siges mere; thi hendes Ubetydelighed
FP, s. 23 etiske Fylde. Det er derfor en · Ubillighed, saavelsom en psychologisk Urimelighed at
NB10:38 desuden er det dog maaskee ogsaa · ubilligt at behandle en Medlevende saaledes blot
FP, s. 23 i det Hele. Det vilde være · ubilligt at beskylde den Ridder, der, efter at have
FP, s. 23 er Tale om: det vilde være · ubilligt at beskylde den, formedelst dens Mangel
NB32:56 Død – men saa er det jo · ubilligt at forlange, at de skulle hjælpe mig.
BI, s. 111 r, og forsaavidt ikke aldeles · ubilligt at formode, at heller ei Alcibiades ganske
NB4:154 ke stræber tilbage, hvor · ubilligt at gjøre det til Læremesteren for
LP, s. 32 nærme sig til, og at det er · ubilligt at gjøre saa store Fordringer til en
NB11:113 nu det var dog maaskee · ubilligt forlangt; thi det Hele ligger over deres
NB22:46 / / Man vil sige, at det er · ubilligt just i et saadant Øieblik, da Geistligheden
KKS, s. 101 vi ville regne rigtigt, ikke, · ubilligt mod hende, glemme at subtrahere dette fra
FP, s. 23 mod sit Tab: det vilde være · ubilligt og upsychologisk at beskylde ham for at
FQA, s. 9 em Forelæsninger; men hvor · ubilligt! Alle Tiders Historie viser, at man i det
FP, s. 23 al-idyllisk. Det vilde være · ubilligt, at beskylde vor Samtid, dersom den havde
NB30:127 vil man finde mit Forslag · ubilligt, at man dog idetmindste skulde tilstaae,
NB31:127 dødelige, saa synes det ikke · ubilligt, at ogsaa Insekterne blive udødelige.
BI, note lrede med at indskjærpe, hvor · ubilligt, hvor uretfærdigt det var af Athenienserne,
NB18:71 Gang. Dette synes mig ikke · ubilligt, naar man betænker hvad det vil sige
NB14:147 emme Faderen. / Men det er · ubilligt; thi denne Fader det var sandelig en meget
EE:117 .: XIII p. 435.: virum solitarium · ubique comitatur acedia... est animi remissio,
CC:1 jus populi disposita semper et · ubique disposita amplectimur præstantissime
AE, s. 36 lken er Troens Betingelse, det · ubique et nusquam, hvori Troen kan blive til.
AE, s. 519 det Religieuse A er det Evige · ubique et nusquam, men skjult af Existentsens
PS, s. 221 ntet Her og Der er, men kun et · ubique et nusquam. / B / Skal det nu forholde
BI, s. 78 kke var et fixt Punkt, men et · ubique et nusquam; for at fremhæve den socratiske
Not1:9 forma præsens, sine loco · ubique totus, sine tempore sempiternus, sine commutatione
Papir 21:2 eus est sphæra, cujus centrum · ubique, circumferentia nusquam. / 11. Papir22:1-2,
CC:2 bro vitæ. Gaudete in domino · ubique, rursus dico gaudete. probitas vestra perspiciatur
EE1, s. 289 igdom imod hvad Geniet i sin · Ubiquitet let opdager. / Forførerens Dagbog /
Not4:5 delige historiske og ideelle · Ubiquitet.). / En theologisk Phænomenologie er altsaa
Not4:4 ; hvorved fordres hans · Ubiquitæt i Kirken. Men denne Χsti ideelle Tilstædeværelse
Papir 260:3 nde habitus ( thi Læren om · Ubiquitæten er fremsat for at forklare den reelle og
KK:5 ammenstiller nu Mohler Luthers · Ubiquitæts Lære. – Athanasius siger med Hensyn
IC, s. 107 en Lære om Christi Legemes · Ubiqvitet; og ved det man i Christenheden har en phantastisk
BI, s. 116 sultat i sin reneste og meest · ublandede Tilstand kan kun Ironien afgive; thi selv
EE1, s. 115 trin, at det Comiske er mere · ublandet end hos Moliere. Denne gjør derimod
BA, s. 452 ler man opfatter den reent og · ublandet for Phantasien uden denne coquette Dobbelthed.
BI e, ligesom det Dialektiske fandtes · ublandet i Protagoras. I denne Dialog føres Beviserne
AE, note ig. Den Stundesløse derimod · ublandet latterlig, netop fordi han er i Besiddelse
NB30:83 / Christeligt er det langt mere · ublandet og høi Glæde, naar en Tjenestekarl,
AE, note og naar en Bogs Fremstilling er · ublandet pure pære docerende Alvor, saa kan det
BI, s. 160 ønne selv, luttret, reent, · ublandet, ikke beklædt med menneskeligt Kjød
OTA, s. 223 re Forhold sjelden viser sig · ublandet, og derfor vanskeligere kjendes som dette
G, s. 28 tstage. Maanebelysningen seirer · ublandet. En enkelt Skygge viser sig end mørkere,
BI, s. 136 irkler, og er i sin fuldkomne · Ublandethed ligesaa stor som den Begeistring, der i
Not3:4 ige dem man Genie zuschreibt · übler daran als der, der nur gewönliche Fähigkeiten
EE1, s. 14 etairen om Tilgivelse for den · ublide Behandling, medens min Tanke fandt sin
EE1, s. 320 frossen maaskee, og Naturens · Ublidhed havde i hende forkleinet sin egen Skjønhed.
LF, s. 33 uglen berøres af dette Livs · Ublidhed, naar den forsøges i Gjenvordigheder
IC, s. 247 ilfældigviis ved Skjebnens · Ublidhed, selv ønskende et andet Vilkaar, men
NB17:26 lse og Mishandling. / Det bliver · ublodige Martyrer ( thi Pressen slaaer jo ikke ihjel
NB14:111 Christenheden, især de · ublodige Martyrer de have langsomt maattet forbrænde
NB10:168 hedens Klogskab, vover det · ublodige Martyrium – og lider det: hvorledes
NB20:46 gtighed, medens saa tillige det · ublodige Martyrium ikke har hverken det Understøttende
Papir 440 sse Pressens Offere de ere · ublodige, det er ikke som naar En bliver overfaldet
NB23:22 isse blive nu blodige eller · ublodige. / Men verdsligt at ballottere ( og at ballotere
NB20:46 til det Corporlige. / Altsaa et · ublodigt Martyrium. Det er dog maaskee endnu qvalfuldere;
NB24:72 idelser og Sjels-Qvaler, vistnok · ublodigt men dog blodigt offret paa Mskene –
Oi2, s. 152 ldeles blotter Katholicismens · Ubluhed. / Langt fra mig være at tale nedsættende
F, s. 471 g ind, at det vilde være til · ubodelig Skade for Menneskeheden, om mine Skrifter
NB5:121 k været Mangen, som har gjort · ubodelig Skade i Verden ved sin Snak om at være
NB12:44 Derved har Biskop Mynster virket · ubodelig Skade, at han ikke blot i Almdl. har tækkeliggjort
LA, s. 71 og den ikke skal afstedkomme · ubodelig Skade, maa have til Borgen en consequent
NB6:73 for Χstdommen. Dette er til · ubodelig Skade, ubegribeligt at Nogen har turdet
NB8:67 iser: Bibelselskaberne have gjort · ubodelig Skade. Χstheden har længst behøvet
BA, s. 422 ed sin Urokkelighed afstedkom · ubodelig Skade. / Man har ethisk dømmende betragtet
NB8:11 ak, og han gjør saa just · ubodelig Skade. / Thi der er kun to antagelige Former.
NB16:98 edes har hiint Phænomen gjort · ubodelig Skade. Comik er især i Danmark en yderst
NB11:154 m selv. / Men Mynster har gjort · ubodelig Skade. Det Usalige er at han, der for en
NB6:24.a iætetisk Feil kunde gjøre · ubodelig Skade. En Artikel i en Avis især om
BOA, s. 114 lille Land men ogsaa gjør · ubodelig Skade: saa meget vilde det naturligviis
NB8:67 ser Bibelen. Men saa gjør den · ubodelig Skade; dens Tilværelse er saa som en
SLV, s. 51 saaledes, kan hun afstedkomme · ubodelig Skade; ved min Opfattelse bliver hun uskadelig
Papir 396 d en saadan Adfærd? Den · ubodelige, at han forvandler sand Alvor til en Slags
NB:12 and har jeg derved skadet mig selv · ubodeligt, fornærmet Msk., unddraget mig Passiarens
NB15:90 ortsynethed, der har skadet · ubodeligt. / / / om mig selv. / 1ste Deel p. 350 o:
SLV, s. 289 in Misforstaaelse har skadet · ubodeligt. Hun har maaskee dog i sit Inderste villet
SLV, s. 290 . Hiin Misforstaaelse skader · ubodeligt. Seer jeg alvorlig ud, saa troer hun det
EE2, s. 295 at indsee, at hendes Tab var · ubodeligt? Ingen nedrig Forfører kunde udtænke
Not1:6 er 5) Orcus s: Geenna for de · Ubodfærdige. – / Hertil slutter sig Læren om
BI, s. 343 aft ( Philosophens) von allen · übrigen dadurch wesentlich unterscheidet, daß
Not3:6 lt entbehren, bei all' ihrem · übrigen Werthe für mich keine Uberzeugung mit
BB:2 me der ersten Strophe in allen · übrigen wieder erscheinen, und das ganze Lied also
BI, s. 213 Dämonion des Socrates hat · übrigens auch nicht das Wahrhafte, Anundfürsichseiende
BB:7 og 28 vil jeg afskrive: Indem · übrigens der Blocksberg nicht eine Zeitepoche, sondern
SLV, s. 101 e en god Samvittighed, og en · ubrudt Pagt med Ideen. At nøies med at befinde
NB12:191 ngig, men som gjør mig · ubrugbar til en Tjeneste, hvor jeg ikke selv bestemmer
Oi6, s. 273 lsen ham øieblikkeligt som · ubrugbar. Men den Rette, han seer med et halvt Øie,
NB31:114 ne nu tildags ere lige saa · ubrugbare for Aand som Synaale uden Øine ere ubrugelige
BI, s. 167 g altsaa bliver brugbar i det · Ubrugbare. Thrasymachus har hidtil forholdt sig taus,
NB29:58 te, at det i een Forstand er som · ubrugbart i det virkelige Liv. / / I det nye Testamente
SLV, s. 380 Figur er imidlertid aldeles · ubrugelig for Poesien ( det skulde da være at
EE:162 afsier Myggen, nedsluger Kamelen, · ubrugelig undtagen til litterairt Posekiggerie. /
Brev 177 , dog er ubetinget aldeles · ubrugelig, hvis man ikke veed, naar det er Ens Fødselsdag.
NB31:114 Forhold til Aand lige saa · ubrugelige som Synaale uden Øine. / Der fødes
NB31:114 m Synaale uden Øine ere · ubrugelige til at sye. / De Fortrinligere ere nemlig
NB:15 orudsætninger, dette Terrain er · ubrugeligt, Ironien lader sig ikke anbringe. –
CT, s. 295 med Dig; det er jo som gjort · ubrugeligt, naar det skal betegne vort Forhold til