S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BA, s. 421 igesom det at ønske er den · usleste af alle Solo-Kunster, saaledes er det at
EE2, s. 69 a vilde han netop være den · usleste af alle Ægtemænd. / Et af de tilsyneladende
NB30:94 l min Rapport lyde paa: det · Usleste af Alt er dog Middelmaadighed, den dybeste
JJ:98 tter er da efterhaanden bleven det · usleste af Alt. I Almindelighed skal man træde
BI, s. 296 e Personlighed at være det · Usleste af Alt. I Ironien derimod bliver, idet
SD, s. 157 løshedens Træl, og det · Usleste af Alt. Thi med Fortvivlelsens Dristighed
NB20:97 t Høieste. Lad En søge den · usleste Bestilling – hans Qvalification forudsættes
CT, s. 238 af Christi Ord, ikke blot det · usleste Eftermæle, et Menneske kan efterlade
4T43, s. 117 sig selv i den elendigste og · usleste Glemsel. / Det Ord, der, naar det nævnes,
EE2, s. 262 Skyld, om han saa end var den · usleste Leietjener; han har sin Teleologi i sig
AE, s. 362 lehorn. See, det ringeste og · usleste Menneske, der absolut sætter Alt ind
OTA, s. 168 amme Lov som det ringeste og · usleste Menneske. Men om Verden end samlede al
PS, s. 256 ing med Paradoxet, der er det · Usleste og meest Foragtede, saa har Forstanden
EE2, s. 120 enhver Maade, kæmpe med de · usleste og mest nedtrykkende Vanskeligheder. Hertil
NB32:13 Χstd. draget ned i den · usleste piankede Middelmaadighed. Med Sandhed kunde
EE2, s. 181 er, kan frygte et Blik af den · usleste Slave. Et saadant Blik møder ham, hans
OTA, s. 228 Regnskab som Enkelt, og den · usleste Tigger som Enkelt: at Ingen hovmoder sig
NB10:98 , af Alle ( den Fornemste og den · usleste Tigger) og at lide det 100, 1000 Gange
CT, s. 56 lhøre Timeligheden paa det · usleste Vilkaar; han vil ikke slippe den, han klamrer
CT, s. 46 Trællesjel at trælle den · usleste, Afsindighedens Trældom, i Overflod at
NB30:50 eg siger, at det fattigste, · usleste, elendigste, jammerligste, dummeste, syndigste
SLV, s. 409 e, der har levet, og for den · Usleste, og lige commensurabelt; commensurabelt
OTA, s. 261 ken med Salomo eller med den · Usleste. Og om Fuglen end svinger sig let i Skyen,
Papir 440 Pressens Offere. En anonym · Usling gjør egl. de Medlevende til de Skyldige,
NB:20 r al Personlighed; at en feig · Usling kan sidde skjult og skrive og trykke for
NB25:8 der Alt – der kommer saa en · Usling og tager Læren, den objektive Lære
NB2:54 tjener ikke en saadan · Usling Tusinder. At være Pøbel-literaturens
DS, s. 223 dtryk af sig selv: jeg lumpne · Usling! O, Sjele Qval ikke at kunne skaane dem!
NB3:8 es i Eet at leve skjult. Den feige · Usling, der anonymt sidder og smører, og som
DS, s. 221 ommer til Stykket, er en feig · Usling, en Forræder, en Hykler. Frygteligt!
NB:52 re, naar, ikke een og anden · Usling, men hele dette usle Liv i en Kjøbstad
NB18:40 lædede sig ved at der fandtes · Uslinge, som ville gjøre det Forbryderske, saa
NB20:68 virke ene for Sagen. / O, I · Uslinger, ja vist kan man paa en beqvemmere Maade
OTA, s. 429 , der gjør Tilværelsen · usmagelig, fordi den er uden Salt, og som Slikkerie,
NB27:61 std. er blevet Mskene for mild, · usmagelig, og at der ikke kan holdes Justits. /
Papir 344:4 ed at tilberede selv det · U-smagelige paa en delicat Maade. Saaledes med Erindringen
OTA, s. 367 ædiken mangt et vandet og · usmageligt Ord om Guds Kjærlighed: men denne bodfærdige
Brev 126 andet Fald bliver det let · usmageligt, at en Konge vil forsøge sig i den borgerlige
EE1, s. 118 t er stort, Alt har ægte, · usminket Pathos, Lystens Lidenskab ikke mindre end
SFV, s. 46 e været Den jeg var, ikke · usnildt hidtil havde venereret og udødeliggjort
BI, s. 119 Eenhed, der etableres, er saa · usocial som muligt. Det Ironiske ligger deri, at
SFV, s. 45 onikere. Ironie er ubetinget · usocial, en Ironie, der er i Majoriteten, eo ipso
NB23:184 e Usocialiteten er – · usocial, nei Vinet skriver ligesom enhver Anden,
NB32:94 gt at offres er af Alt det meest · Usociale, og ganske naturligt af den simple Grund,
NB32:143 hristelige er beregnet paa · U-Socialiteet, beregnet paa at spærre af i Enkelthedens
NB23:184 llende, der i at foredrage · Usocialiteten er – usocial, nei Vinet skriver ligesom
NB30:19.a jo er Χstds, ikke er saa · usocialt at det ikke kan constituere Menighed. I
NB32:125 og som en stor Lindring at jeg · usocialt kunne fjerne Alle fra mig, skjulende min
SLV, s. 52 skende ( thi det var allerede · usocratisk at tænke sig Socrates væsentligt
Not15:4.h hun vel ogsaa det ud, og ikke · usocratisk bemærkede hun, at der var vel Ingen,
SD, s. 158 i en Vildfarelse, er, ganske · usocratisk, det som Menneskene mindst frygte. Man kan
BI, s. 305 eb at vorde, er atter aldeles · usocratisk, medmindre han vil i Parmenides finde en
SD, s. 206 et Ringeste. Men det aldeles · Usocratiske i den nyere Philosophi er, at den vil bilde
AE, s. 200 aldeles socratisk, det eneste · Usocratiske skulde være, hvis den Talende dog alligevel
AE, s. 210 e er jo forundt hiin høist · uspekulative Forstaaelse mellem Lidenskaben og Paradoxet,
EE1, s. 297 t hans Vei gjennem Livet var · usporlig; ( thi hans Fødder vare saaledes indrettede,
CC:6 immaculatam, irreprehensibilem · usque ad apparitionem domini nostri Jesu
CC:1 incipiens a baptismo Johannis · usque ad diem, quo susceptus est a nobis, eorum
CC:4 pervenit autem ira super illos · usque ad finem. / Nos vero fratres ad temporis
CC:10 nam scient omnes me a minimo · usque ad maximum. Nam misericors ero injustitiis
CC:2 sum, obediens factus ad mortem · usque ad mortem in cruce. Quare deus etiam eum
CC:2 tram in evangelium a primo die · usque ad nunc hoc ipsum persuasus, qui inceperit
CC:1 , atque evasit numerus virorum · usque ad quinque millia. Accidit vero, ut postridie
CC:1 quem oportet coelum possidere · usque ad tempora restitutionis omnium rerum,
CC:1 ota Joudæa et Samaria atque · usque ad ultimam terram. His dictis, cum illi
CC:10 ceps et intrans ad divisionem · usque animæ et corporis et pervestigans cogitationes
CC:2 eaquod ob munus Chr: ad mortem · usque appropinquavit vitæ periclitatus, ut
CC:1 um) ejus est inter nos ad hunc · usque diem. Cum igitur esset propheta et bene
CC:1 mino meo: sede ad dextram meam · usque dum fecero hostes tuos scabellum tuum.«
CC:10 iquando sede ad dextram meam, · usque dum posuero inimicos tuos scabellum pedum
CC:1 n tenebras, luna in sanguinem, · usque dum venerit dies Domini magna atque illustris
CC:6 iritu, in fide, in sanctitate. · Usque dum venero incumbe in lectionem, consolationem
CC:1 persecutus sum eos ad in urbes · usque extra positas ( in exteras civitates).
CC:10 quo initium fecimus ad finem · usque firmum retineamus) in hoc quod dicitur
CC:10 t gloriationem fidei ad finem · usque habeamus. Quare ut dicit sp. s. »
CC:2 um, perfecturum eundem ad diem · usque Jesu Chr:. Ut justum est me hoc sentire
CC:10 confirmationem spei ad finem · usque ne segnes sitis, immitatores autem eorum,
CC:1 ue docere incepit, in eum diem · usque quo institutis, quos elexerat, per spiritum
BOA, s. 276 Naturam furca expellas tamen · usque recurret, selv hans Brud med Hegel er ingenlunde
CC:10 soluti / Nondum ad sanguinem · usque resistitis adversus peccatum pugnantes,
CC:1 itur nactus a deo ad hunc diem · usque steti, testimonium edens parvo et magno,
CC:7 quo malis affligor ad vincula · usque ut maleficus, sed verbum dei non est vinctum.
CC:1 amplius duodecim dies, ab illo · usque, quo adscendi adoratum Hierosolymam. Neque
CC:2 tque ægrotus fuit ad mortem · usque, sed Deus ejus misertus est, non solum ejus
CC:7 tum meum servare in illum diem · usque. Formam habe sanorum verborum, quæ a
KG, s. 238 ageren var, ja, at han var en · ussel Bedrager; men det er dens Agt at negte,
Brev 192 arteer snart kommer til en · ussel Bondestue, snart ligger paa Marken i Hytter
NB3:55 enseende til at udskjeldes. / / / · Ussel Charakteerløshed. / / Hr Hostrup skriver
NB30:103 , man veed godt selv, hvor · ussel det er at være » som de Andre.«
OTA, s. 272 Tanke var sjunken saa dybt i · ussel Elendighed, at han i fortredelig Alvor
OTA, s. 145 iv jammerlig Middelmaadighed, · ussel Elendighed; Eet maa han ville, ligegyldigt
EE2, s. 274 hjelpe ham ud af det; thi saa · ussel er vor Helt ikke, at han jo gjerne tilstaaer,
NB20:68 et brillant Avancement for · ussel Feighed. / Nu var Døren aabnet. Al Utaalmodighed
OTA, s. 366 e Livets Indhold til Tant og · ussel Forfængelighed. / Dersom det nu skulde
2T44, s. 202 el Intet tilfælles med en · ussel Forstandighed; thi om en saadan Nød
NB30:44 et. Tak! Og hvilket Liv, en · ussel jammerlig qvalfuld Tilværelse som gjerne
NB33:22 r Straf. / O, men i hvilken · ussel Jammerlighed har Χstheden draget Din
BOA, s. 156 aa mange Aar, nedlade sig til · ussel Kameratlighed med Løgn og Bedrag –
AA:26 der vilde give en iøvrigt · ussel Kjæmpe Overvægt over den stolteste;
NB25:64 de Paastand. / Der gives en · ussel Kløgt, som blot vil være fri for
DS, s. 245 det er dog en sørgelig, en · ussel Kortsynethed at ville sælge sin høie
EE1, s. 55 gtpaaliggende, paa en saadan · ussel Maade at frelse sig selv, som at tabe sig
BOA, note gider bruge den paa en saadan · ussel Maade, kan man da sagtens vinde Menneskene
DS, s. 222 bittrere end at opdage, hvor · ussel man selv er, at maatte gjøre det aabenbart,
EE2, s. 202 derfor ofte Gjenstand for en · ussel Medlidenhed af de Mennesker, der mene at
FB, s. 114 akkede mod Aften, han var ikke · ussel nok til at have glemt sin Forventning,
FB, s. 171 for godt Kjøb, han er ikke · ussel nok til at tage Menneskers Beundring og
2T43, s. 34 avde Du bevaret Troen, eller · ussel nok til at ville søge Fælledsskab
NB18:104 Verden han selv erklærer for · ussel og fordærvet – men han fandt ingen
NB2:68 det indefter. Og vel er denne Tid · ussel og misundelig og demoraliseret –
SD, s. 204 taae hele Sandheden, om hvor · ussel og smaalig Verden er o. s. v. – at
NB:69 gighed. – Det er kun en · ussel og verdslig Forestilling om Magtens Dialektik,
IC, s. 28 menneskelig Medlidenhed er en · ussel Opfindelse, der er grusom der, hvor den
SFV, s. 47 dærvelige Lidenskabers og · ussel Pengebegjærligheds Tjeneste, og for
NB13:92 sten til at lee, at jeg, en · ussel Pialt o: s: v:, faaer tilsyneladende denne
KG, s. 44 lighed, kjed af, at den er saa · ussel som den er, kjed af, at han ikke kan faae
NB30:26 r denne vistnok omtrent saa · ussel som det er muligt – ja, at anvende
NB28:61 rskjel, een Samtid ikke slet saa · ussel som en anden. Det er saaledes det mindre
FB, s. 143 t Kongerige for den, eller en · ussel Sølvpenge. Men ved egen Kraft kan jeg
BI, s. 322 , en Hensigtsmæssighed, en · ussel Teleologi, hvilken mange Mennesker dyrke
NB23:87 re ene, Slægten er for · ussel til at levere endog blot saadan Egoismer.
DS, s. 159 og blødagtig Forstandighed, · ussel Trællen i Sandsynlighed og Sandsynlighed,
EE1, s. 55 t med Don Juan. Der gives en · ussel Vantro, der synes at indeholde megen Lægedom.
NB32:149 le med en Mand og tael om, hvor · ussel Verden og Mskene ere – han faaer
2T43 skulde siges, at det var en meget · ussel Viisdom, de havde fundet, at det var nemt
KG, s. 308 og er Verden bleven saa · ussel, at der ingen Digter mere er til, saa skal
NB23:87 Slægten er nu blevet saa · ussel, at det er reent gaaet af Brug med at være
Oi9, s. 381 Verden er en middelmaadig, en · ussel, en jammerlig, en fordærvet, en ond Verden,
TS, s. 69 g. O, at jeg kunde være saa · ussel, en saadan Pjalt, hverken kold eller varm,
Not8:39 enneskene. Derfor er vor Tid saa · ussel, fordi den ingen Lidenskaber har. Dersom
DS, s. 245 ængere ned, at synke ned i · ussel, løgnagtig Selvtilfredshed, thi det er
EE2, s. 270 ere i denne Strid, saa er den · ussel, og han har Ret i, at det er en Kummerlighed
NB5:120 orde det aabenbart, at Tiden var · ussel. Dette hedder i Tidens Sprog ( hvilken naturligviis
NB12:111 a bliver Dommen at han var · ussel. Først at han i 6 Aar var Redakteur –
TTL, s. 456 den dog i Væsen er ligesaa · ussel. Thi om den Eenfoldige maaskee ikke er istand
EE1, s. 36 jeg klager over, at den er · ussel; thi den er uden Lidenskab. Menneskenes
NB10:15 ham, at dække sig bag al den · Usselhed – ligeoverfor mig. Men saa er det
NB8:24 nd om Drikkevise-Perioden: Alt er · Usselhed – saa lad os klinke. Men det at lee
NB11:50 lger ikke, at det ikke er · Usselhed at benytte sig deraf, og sige, at det er
NB34:36.a ets eget Værk. / Denne rene · Usselhed at være ligesom de Andre forekommer
NB10:111 yder sig om Sligt. / Og i denne · Usselhed enes et heelt Land, som sagt, fra Kongen
4T44, s. 367 ønners Afmagt i tryglende · Usselhed for at sønderrive en Anden. Men dette
NB2:67 overskue. / Hvilken snigende · Usselhed her er drømmer man ikke om. At selv
NB9:43 et Privatmand, og ved Forholdenes · Usselhed i Danmark ved hvad der er det Fortrinlige
NB27:44 gjør, selv det Bedste, er dog · Usselhed i Forhold til Idealet. / Altsaa i samme
EE2, s. 202 egteligt, der gives en saadan · Usselhed i Verden, der paa den Maade vil seire over
NB10:20 i Betragtning af Partiernes · Usselhed indtog et ironisk Standpunkt over dem.
NB8:7 e, det Herlige, men Virkelighedens · Usselhed kan den ikke udtrykke, uden i en meget
NB:101 e, at jeg havde Ret. Hvilken · Usselhed leve vi dog ikke i! Det er saa charakteristisk,
YTS, s. 254 kun Halvhed anprises, og kun · Usselhed lykkes: o, i denne Henseende vilde Du,
NB32:115 n og den fornemmere Misundelses · Usselhed o: s: v: til en Spøg, jeg skal ikke
BOA, s. 232 selv sin egen Ubetydelighed, · Usselhed o: s: v:. Angriberen, Anklageren item alle
NB2:120 t » Vandets« · Usselhed og bevise det derved, at Guld synker i
NB9:28 rt at kjende fra Grunden: Mskenes · Usselhed og Charakteerløshed. Men hvor veemodigt:
EE1, s. 198 hvad er dette mit Selv, · Usselhed og Elendighed, min første Kjærlighed
FB, s. 132 gt, smaalig Beregning, til · Usselhed og Elendighed, til alt Det, der kan gjøre
DS, s. 206 forsvare og besmykke sin egen · Usselhed og Middelmaadighed, eller for at have Lov
NB17:51 aalestok Nederdrægtighed, per · Usselhed og Misundelse, regjerer: mon jeg saa ikke
NB28:67 sket at studere den msklige · Usselhed og Nederdrægtighed o: s: v:: jeg har
DS, s. 203 Gud seer dem forvandlede til · Usselhed og Nederdrægtighed, det er at tilbede
NB:206 , det er vistnok, at Verdens · Usselhed og Raahed kan forstyrre og fordærve
NB3:20 a at blive aabenbar i al sin · Usselhed og Selvmodsigelse – dertil hjalp
NB8:24 om i det offentlige Liv, al denne · Usselhed og Sviig og Underfundighed, der blot overgaaer
EE1, s. 165 r, for fortrolige med Livets · Usselhed og Tilværelsens Troløshed, have vi
SFV, s. 43 havde lært, at Løgn og · Usselhed og Uretfærdighed beherskede Verden;
NB29:11 dog fornemligen en Samtids · Usselhed og usle bestialske Adfærd mod mig der
NB2:29 Følge deraf muddrer den al den · Usselhed op som ingen Stat mere kan magte. Der vil
NB21:4 g, at gribe den menneskelige · Usselhed saaledes paa frisk Gjerning at de Declamerende
NB3:41 n føler vel, at hans Livs · Usselhed trænger til enhver Bistand. Dette er
SLV, s. 379 rlighed, Uærlighed, Dyd, · Usselhed ud, og man faaer een Sort: den nogenlunde
LA, s. 80 løshedens Princip, der fra · Usselhed vil snige sig op til at være Noget,
DS, s. 222 at det er Lurvethed og · Usselhed! Og det maatte Han, der kun tjente een Herre,
NB10:20 hele Charakteerløshed og · Usselhed) aldrig havt Idee men vel Talent. »
NB5:120 turligviis ikke kan see sin egen · Usselhed): han er selv Skyld deri. / O, det er saa
DS, s. 215 den i samme Øieblik Intet, · Usselhed, Afskyelighed – kan Du saa, hvis det
DS, s. 216 Time jeg har levet, er Intet, · Usselhed, Afskyelighed – sandt nok, der er
DS, s. 216 rnemmer det for Dig er Intet, · Usselhed, Afskyelighed. Salige Begeistring;
EE2, s. 184 le foredrager den forstandige · Usselhed, at det ikke kan hjælpe at sørge,
CT, s. 67 sten ukjendelig i Ringhed og · Usselhed, at see Usselheden saa man neppe kan skjelne
NB31:69 baade Du og de Andre, blive · Usselhed, banke løs paa Dig, for at drive Dig
NB20:38.a an være den aldeles profane · Usselhed, der benytter sig af Leiligheden til at
KG, s. 169 dyrisk Vildhed og den laveste · Usselhed, der i Dig havde fundet sit Rov og sit Bytte.
BI, s. 316 ke blot en Protest mod al den · Usselhed, der ikke er andet end et jammerligt Product
NB31:109 de. Dog Mskenes Jammerlighed og · Usselhed, der nederdrægtigt lønnede hvad jeg
EE2, s. 199 bedre Væsen, foragt al den · Usselhed, der vil misunde Dig Dine Aandsgaver og
EE2, s. 199 it Liv i Soireernes glimrende · Usselhed, glem, at der er en udødelig Aand i Dig,
OTA, s. 296 glimrende eller jammerfulde · Usselhed, hvor man lige saa lidet veed, hvad Ære
IC, s. 237 af Forbittrelse over Verdens · Usselhed, hvor man, » ei blot til Lyst«
KG, s. 82 nesker« føle deres · Usselhed, hvor vilde han ikke forbauses, naar han
NB16:53 tille, indulgerer Foragtelighed, · Usselhed, Løgn: man mærker ikke, at den Scandale,
EE1, s. 244 er det Almindelige, ligger i · Usselhed, og dog troer han, at han udfører det
NB21:4 eve et Offer for menneskelig · Usselhed, og I fik aldrig Ret; saa lukkede Graven
EE1, s. 214 ved Forestillinger om Livets · Usselhed, om Dagens Længde og Tidens uendelige
DS, s. 215 ad jeg blev, til Pialterie og · Usselhed, paa det Vilkaar kan jeg jo endnu
NB35:16 rnes og den endelige Teleologies · Usselhed, paanødt Gud, at han dog ogsaa havde,
EE2, s. 209 drenes Skyld, det er, om ikke · Usselhed, saa dog Smaalighed og Mangel paa Høimod.
JJ:422 egl. Analogie til den Art af feig · Usselhed, som Anonymiteten vil begunstige. Vel siger
IC, s. 236 rden en Nederdrægtighed og · Usselhed, som saa just derfor af al Magt arbeider
SD, s. 204 ed i den samme Smaalighed og · Usselhed, tager Ære af den og æres af den,
IC, s. 226 t, naar Du seer ham i al hans · Usselhed, Vanære, Elendighed, kan see den retfærdige
NB28:61 Guds Majestæt. / Min Samtids · Usselhed. / / Det er en gammel Historie, at hvad
NB7:109 dette Forhold er dog reent · Usselhed. / Dog hvad der end skal skee, og hvordan
NB2:67 sig, for at belyse en saadan · Usselhed. Der er jo snart ikke andre end Medskyldige
EE2, s. 122 t Æsthetiske seire over al · Usselhed. Det er den eneste Trøst, der bliver
KG, s. 308 elig Tilsætning af Verdens · Usselhed. Det er med det at seire i Verden ligesom
NB28:61 n min Samtid er den jammerligste · Usselhed. I Egenskab af Publikum paatager man sig
EE2, s. 295 inden avancerer til den samme · Usselhed. Jeg erindrer engang at have læst en
NB23:179 Idealet er dette kun reen · Usselhed. Men msklig talt er det dog lidt –
NB8:50 get godt seer al deres Feighed og · Usselhed. Og christelig gjælder det, at det skal
IC, s. 66 l, Syge og Elendige, Armod og · Usselhed. Og hvo er saa han, han, der i dette Optog
NB15:42 ret dybt at fatte sin tidligere · Usselhed. Saaledes svarer det Ene til det Andet;
NB5:135 øre ved hele Foragtelighedens · Usselhed.« O, hvor fornemt. Nei, jeg vilde sige, det
NB25:67 er den, dog for Gud være · Usselhed: ergo er der Naade og Forsoning behov. Fremdeles;
KG, s. 256 vede Side, at Alt dog ender i · Usselhed: hvor skulde den, endnu i det sidste Øieblik
OTA, s. 125 l at være ukjendelig i sin · Usselhed; der er Tid til at blive pleiet med Omhu
4T44, s. 343 o vilde boe sammen med denne · Usselhed; ja den skulde snart nødsages til at
DD:6 mod Verden profiterer sin egen · Usselhed; medens den paa den anden Side involverer
TS, s. 81 se. / Han fødes i Armod og · Usselhed; næsten fristes man til at tænke,
NB9:36 ette, saa gjorde jeg jo ikke · Usselheden aabenbar. Det er som der staaer i en Diapsalm
IC, s. 236 ledes Nederdrægtigheden og · Usselheden arbeide ham imod. Men hertil og ikke videre.
NB28:46 at vende Forholdet om, saa · Usselheden endog bliver Den, der har Medlidenhed med
NB18:38 t løfte Samtiden op over · Usselheden og gjøre det til en Ære at være
NB9:3 øitflyvende« bliver til · Usselheden og slet ingen Ting, det er det de kalde
LA, s. 79 eflexions-Spænding, kommer · Usselheden op, dens Frækhed imponerer som en Slags
CT, s. 67 i Ringhed og Usselhed, at see · Usselheden saa man neppe kan skjelne Mennesket; men
NB2:121 man Plagen – men sandelig · Usselheden skal ogsaa blive aabenbar. Og at Danmark
NB2:121 n Anseelse og gode Dage, item at · Usselheden skjules: men ved i Sandhedens Tjeneste
NB8:45 mere, dette vittige Kjendskab til · Usselheden. / » Lad Hjertet i Sorgen ei synde«
NB31:48 eltage de i Grinet og Piattet og · Usselheden. / Hvad der foruden det langt Høiere
NB6:59 Nei Piat det er Verdens, og · Usselhedens Element. Man er som stillet udenfor almdl.
Oi1, s. 132 ts Ulykke? Dette Satans eller · Usselhedens eller den feige Klogskabs: til en vis Grad,
NB:7 gtelighed passe for hinanden i · Usselhedens Forbindelse. Og naar saa det Hele en Gang
TS, s. 96 n, der længst træller i · Usselhedens Hensyn eller i slet Vindings foragtelige
NB8:78 n Stærke, der kan bære alle · Usselhedens Mishandlinger let, smilende, han er netop
NB8:94 maa jeg lide al Smaalighedens og · Usselhedens Modstand. Men dette er just christelig
NB16:30 / Overalt Begunstigelse for · Usselhedens og Ubetydelighedens Opkomst. /
IC, s. 189 e Taler, og forbandet være · Usselhedens Spot her, hvor der kun kan være, i Sandhed,
NB10:149 et Publikum Foragtelighedens og · Usselhedens store Publikums brede Skjørter som deres
KG, s. 253 pgav sin Stræben og sank i · Usselhedens Tjeneste; det er muligt, at selv den inderligst
NB4:144 se, Snakken om hinanden, et · Usselhedens Tyrannie, hvis Aand var jødisk trællesindet
NB33:51 et var Lidenskab. Men Grinets er · Usselhedens usle Magt eller Feighed. / Deraf kommer
NB10:166 være ell. blive en Ende paa · Usselhedens, Misundelsens, Grinets Nederdrægtighed.
EE2, s. 16 g mig fra alle pædagogiske · Usselheder, men jeg tænker paa en utilkjørt Hest,
NB35:13 ig efterhaanden til, at den · Usselheds Tilstand, hvori vi leve, at det er den
EE1, s. 44 bevise, hvor sørgeligt og · usselt Alt er, maaskee opdage en ny Plet i Menneske-Livet,
Oi8, s. 345 aae sin Overbeviisning, eller · usselt benyttede sig af, at Propheten, Discipelen
EE2, s. 302 odt som Ingen mærker, hvor · usselt det er, og af disse Faa er der kun en ganske
Papir 445 n Genialitet, men feigt og · usselt elsker sig selv.« Saa blev han
SD, s. 237 e ret menneskeligt derom. O, · usselt et Menneske, som aldrig har følt Trang
EE1, s. 317 Saaledes at udhungre mig er · usselt for Dig, der dog indbilder Dig at være
NB10:96 vert Tilfælde kun har et · usselt Honorar som Forf, hvorimod han, ved at
NB25:58 e. Frygtelige Formastelse, at et · usselt Intet, som et Msk, vil vove, tillige at
NB:211 saa de enkelte Bedre bestandigt, · usselt klogt paa den egne Fordeel, gaae af Veien,
NB4:32 r Dag af Forhaanelser, være et · usselt Legetøi til Morskab endog for Skolebørnene:
EE2, s. 196 Du ringeagter den som et · usselt Legetøi, Du næsten allerede er kjed
NB4:7 er det et smaaligt, sneverhjertet, · usselt Msk, saa gjør han naturligviis,
FB, s. 163 end et Menneske var feigt og · usselt nok til at ville blive en Troens Ridder
NB16:99 tage, at det er det – · usselt o: s: v:: sligt et Angreb er for Intet
TSA, s. 68 som for at vise Folket, hvor · usselt og afmægtigt det var. / e)    Man
AA:5 Huus, hvorind vi toge vor Tilflugt. · Usselt og forfaldent. Folkene fattige. Konen huslig.
NB15:80 ttelig snaksomme om, hvor · usselt og sjunket det Hele er; men der, hvor de
NB7:21 Ingenting, og Feigheden, som · usselt ved Bestikkelse ell. gode Miner til Vedkommende
SFV, s. 46 Ingenting, og Feigheden, som · usselt ved Bestikkelse eller gode Miner til Vedkommende
Brev 83 nde, det vilde have været · usselt, at indvie hende i mine Sorger og saa ikke
LP, s. 51 e en sjelden Kunstner eller et · usselt, forvirret Væsen. Omgivningens Blomsterstøv
TS, s. 85 e Ild! Og dette er dog kun et · usselt, intetsigende Billede. Thi hvad er hundrede
KG, s. 302 Men det vilde jo dog være · usselt, om en Uskyldig skulde være den svagere;
NB:35 staae alt hvad der er lavt og · usselt. / / / d. 7 Sept. 46. / Rapport.                Resultat
Brev 125 ivelbaarne / Hr Etatsraad · Ussing / Generalprocureur for D. R af D. /
Papir 254 33 en stor Kamp, og Algr. · Ussing beviser med temmeligt Held, at vi ikke
Brev 43 Hensyn til Dit Klamerie med · Ussing er det mig umuligt at sætte mig ind
FF:119 ndelig Forstand. / d. 14 April. / · Ussing er et Udraabstegn efter en Sætning,
Brev 43 sit pathetiske Forsvar; men · Ussing fortjente alvorligt at gjenemhegles for
G, s. 26 i en Gjentagelse. Da Professor · Ussing i sin Tid holdt en Tale i det 28de Mai-Selskab,
NB2:81 ter som den første Dag. / Mag. · Ussing kalder etsteds i 2det Hefte af Minder fra
G, s. 26 oget. Han var ikke af Professor · Ussings Mening, og hvo veed, maaskee er Hr. Professoren
NB8:106 at Alle blive troe. Pfui! / Saa · ussle ere Forholdene her i Danmark, at dersom
Brev 85 det noget Godt i ham. Dette · ussle Pak. Jeg kunde jo have blevet hos hende,
Papir 416 s og Misundelsens udtjente · ussle Redskab, ell. som Sibbern, hans Duusbroder
NB2:76 dybt at foragte Klogskaben ( den · ussle Skakkerjøde som skaffer Een jordisk
NB10:70 t, lad os ikke blot være · ussle Slyngler, men rafinere det ved vittig og
NB24:14 føler jeg mig i Jammerlighed · usslere end den Ussleste: ja, saa er det evig,
NB34:36 an er ligesom de Andre, den · ussleste af al Væren, ja det ringeste Dyrs Væren
BA, s. 421 i det almindeligen tages, den · ussleste af alle selskabelige Virtuositeter og Behændigheder.
NB30:25 været saa – indtil den · ussleste af alle Slægter da Goethe forfalskede
NB:30 Journalliteraturens Tyranie er det · ussleste det ringeste af alle Tyrannier; det er
NB8:80 ælp af det Høieste holde de · ussleste Krænkelser ud, daglig ved Hjælp af
SLV, s. 243 i en Fornemhed, som ikke det · ussleste Menneske skal prøve. Jeg er ogsaa i
G, s. 53 r at slippe fra det Hele er det · ussleste Middel, der lader sig tænke, og indholder
NB10:20 nt forkeert, sank ned i det · ussleste Personlighed, angreb private Personligheder
DS, s. 215 jør mig til mindre end den · ussleste Pjalt: o, men jeg har dog med Dig at gjøre,
JJ:85 øde, som bekjendt, senere i den · ussleste Tilstand i et Hospital. / Theodorus Atheos
Papir 270 sig fri og dog vare Tidens · ussleste Trælle – saa bliver der dog altid
Papir 340:3 f at have de Elskede: nei det · ussleste, det meest forladte, det eensomste Menneske
NB24:14 g i Jammerlighed usslere end den · Ussleste: ja, saa er det evig, evig vist, at Gud
Brev 142 ønlig Sorg jager som en · ustadig Aand flygtende omkring, men mild og venlig,
LA, s. 12 ns Verden forandres, eller en · ustadig Aand, » en vildfarende Stjerne«,
EE2, s. 296 igheden, uden hende er han en · ustadig Aand, en Ulykkelig, der ikke kan finde
EE2, s. 210 inge Dig til at vandre som en · ustadig Aand, som et Gjenfærd mellem Ruinerne
BOA, note en charakteriserer sig selv som · Ustadig bliver Helt og Consequent – Staten
Papir 254 hed er ikke Handlen men en · ustadig Famlen. Stundesløshed er – for
TAF, s. 288 Lidelse, naar han flygtig og · ustadig frygter, at Enhver skal kjende ham paa
TS, s. 97 st, tvivlende i sin Troen, · ustadig i alle sine Veie, bøiende sig for enhver
OTA, s. 162 de for Lønnens Skyld, var · ustadig i alle sine Veie, saaledes bliver denne
OTA, s. 152 efter Apostelen Jacobs Ord, · ustadig i alle sine Veie; han naaer ei heller Noget,
2T44, s. 202 i denne Slægt vanker han · ustadig i Fortællingen som han gjorde det i
SLV, s. 66 er jo ustadig; men den er dog · ustadig i Noget, thi den kan give Meget, forsaavidt
Brev 79 anken om Dig ikke skal vakle · ustadig mell. en extatisk exacerberatio og en Somnambüle,
EE1, s. 86 sten faaer Vinger og flagrer · ustadig og utrættet hist og her. Attraaen er
EE1, s. 213 n, vandrer han maaskee igjen · ustadig om i Verden, har han forladt sit Huus,
PS, s. 259 det tilladt saaledes at vanke · ustadig om, og at tage ind, hvor det aftnes? Spørgsmaalet
EE1, s. 395 den Dig; som en mangfoldig, · ustadig Omfatning lægger jeg min gjennemreflekterede
DD:78 aa hendes egl. Fader og vandrer nu · ustadig omkring, indtil hun tilsidst ender i et
TTL, s. 405 ærde beviser, eller som en · ustadig Stjerne, hvilken man med Aarhundreders
BOA, s. 108 . I en vaklende, tvivlraadig, · ustadig Tid, hvor paa saa mange Maader den Enkelte
LA, s. 54 gsaa hele Novellen igjennem i · ustadig Travlhed, gjengiven i dette transitoriske
2T43, s. 20 mme Art som hine, flygtig og · ustadig, kun enkelte Udvalgte tildeelt, sjelden
OTA, s. 389 , istedenfor sin egen Herre, · ustadig, tvivlraadig, vankelmodig, han løber
G, s. 19 e ikke, det hidser. Nei! vær · ustadig, vrøvlevorren, gjør en Dag Eet, en
OTA, s. 143 elv foranderlig, tvesindet og · ustadig. Men denne idelige Foranderlighed er jo
SLV, s. 66 er en Qvinde o! ja den er jo · ustadig; men den er dog ustadig i Noget, thi den
EE1, s. 184 t sig for en Mand at være · ustadig? Og hvorfor forsikkrede han mig da i Begyndelsen,
OTA, s. 163 antænder Tvesindethedens · ustadige Blussen i hans Sjel. Hver Den, som ikke
2T43, s. 45 gere, af Dit utaalmodige og · ustadige Hjerte skabt en stille Aands uforkrænkelige
LA, s. 54 else, og som Lefleriet er den · ustadige Indholdsløshed, saaledes er Fruen ogsaa
Not11:38 gerbrugen ophørte hiint · ustadige Liv og det sande msklig Liv begyndte, men
GU, s. 334 er altsaa for os letsindige og · ustadige Mennesker idel Frygt og Bæven i denne
EE2, s. 25 ed og Holdning, om ikke i det · Ustadige og Glimrende, dog vel i det Faste, –
BI, s. 84 lt i Forhold til Betragterens · ustadige og overfladiske Blik, hvor hver enkelt
DD:164 e som med en vildfarende Vandrers · ustadige Skridt, men med den hjemvante Fugls sikkre
EE2, s. 112 g det er kun den forunderlige · ustadige Stilling, Du altid antager, der gjør
EE:95 saa i aandelig Henseende herskende · ustadige Veierligt til at tænke paa hine Fortryllelser,
BI, s. 84 r et flygtigt Moment i Livets · ustadige Vexel). Denne almindelige Anskuelse af
Papir 264:10 ere foranderlige ɔ: · ustadige) ɔ: det evig unge Liv og da det ikke
3T44 leve de af Almisse, begge ere de · ustadige, begge have de kun Bønner, begge ere
OTA, s. 162 bestandigt speider efter det · Ustadige, det ideligen Forandrede, og bestandigt
KG, s. 254 ellers kan forlystes ved den · ustadige, forfængelige, spøgelseagtige Muligheds
3T43 selv hen som et Bytte for Livets · ustadige, lunefulde Forvandlinger, uden at ængstes
AE, s. 384 ngelige, for at fastholde det · Ustadige, troer at have vundet Alt, naar det har
3T44, s. 252 nke vanke om, nysgjerrigt og · ustadigen beskæftiget med det Tilkommende, da
4T44, s. 372 nge at have ligesom svanket · ustadigen om i Samtalen, og efter baade at have forsøgt
EE1, s. 106 , hurtigere end Lynets Fart, · ustadigere end denne og dog ligesaa taktfast; hør
LA, s. 11 dog for at forklare sin egen · Ustadighed deraf; thi dermed angiver han jo sig selv
Papir 254 re Tid har været en vis · Ustadighed i Artiklerne, eftersom snart den centrifugale,
Papir 254 e Zittren, den mangfoldige · Ustadighed i Lys og Skygge fremkalder et særdeles
SLV, s. 66 en er en Qvinde, thi Moden er · Ustadighed i Nonsens, der kun kjender een Conseqvents,
Not8:2 og over Alt dette, min hele · Ustadighed kort alt det Glimrende ved Siden af hendes
EE1, s. 98 raf og søgte ny Elskov. I · Ustadighed kunde de vel have en vis Lighed med Don
EE1, s. 242 et lystrer hendes Lune, hvis · Ustadighed man blandt Andet kan see af Tjeneren Lapierres
EE1, s. 220 yggen, hun har ombyttet dets · Ustadighed med Erindringens Troskab. Saa bliv da lykkelig
4T44, s. 306 ogsaa, at Verdenen om os er · Ustadighed og ethvert Øieblik kan forandres til
GU, s. 337 ighed opdrage, saa Du forsager · Ustadighed og Foranderlighed og Lune og Egenraadighed:
OTA, s. 420 dhed, og Middelmaadighed, og · Ustadighed og Smaalighed, han her faaer at see, i
LA, s. 88 re Noget, kan skamme sig ved · Ustadighed og Troløshed, men Publikum bliver Publikum.
3T44, s. 258 lsk Lærdom og menneskelig · Ustadighed sammenfygede Meninger, saa Sandhedens Vei
BOA, s. 151 er ved Charakteerløshed og · Ustadighed ved Mangel paa Alvor og Holdning, kunde
GU, s. 328 , om » den menneskelige · Ustadighed«, da holdt vi os ikke blot ikke til Texten,
SLV, s. 286 nefulde Paafund, af Ilingers · Ustadighed, bryder frem i hele sin Glands; og det nu
EE1, s. 116 her netop Spørgsmaal. Den · Ustadighed, der er i Leporello, er vel motiveret i
SLV, s. 294 manglede Alvor, saa kom min · Ustadighed, der ikke kan holde en Beslutning fast;
3T44, s. 271 derspladsen, fjern fra den · Ustadighed, der opløfter og nedstyrter, jubler og
LA, s. 71 kke høres et eneste Ord om · Ustadighed, Feighed, nei man vilde bryste sig ved Kløgtighedens
SLV, s. 141 Han sørger ikke over sin · Ustadighed, ikke over denne Opblussen, over denne Vexel
GU, s. 336 exling, trættet af Din egen · Ustadighed, kunde ønske et Sted, hvor Du kunde hvile
EE1, s. 184 te en Mand? Eller var det en · Ustadighed, sømmer det sig for en Mand at være
LA, s. 11 ske Utroskab, Foranderlighed, · Ustadighed: han vogte sig dog for at forklare sin egen
IC, s. 90 indigheden, som misforstaaer, · Ustadigheden, Selvklogskaben, Indbildskheden, Fordomsfuldheden,
4T44, s. 306 Selv til Taushed ved at lade · Ustadighedens Brusen overdøve det. – Hvad er
LA, s. 80 idst, men charakteerløst i · Ustadighedens og Feighedens luskende Forhold til Omstændighederne
CT, s. 269 g ikke Mening eller Tanke, Du · Ustadighedens Sindbillede. Og om end Markens Deilighed,
Not8:13 s hende – men, at jeg, det · ustadigste af alle Msk. dog vendte tilbage til hende.
EE2, s. 22 rbinder Forestillingen om det · Ustadigste og Lunefuldeste af Alt; jeg for mit Vedkommende
Brev 85 mme ikke er andet dog er det · ustadigste og meest egoistiske Msk indenfor Kbhvs.
Papir 270 t i deres Indre; Mange som · ustadigt flagrede omkring, som troede sig fri og
NB24:62 re, det er jo for et stakkels · ustadigt Msk. den største Anstrengelse, Smerten,
EE1, s. 86 t. Hansormsagtigt glimrende, · ustadigt og flygtigt som Sommerfuglens Berøring,
BB:24 t glimrende, sommerfuglagtigt · ustadigt og flygtigt, utallige Kys, men saa hurtigt
OTA, s. 268 anker vidt og bredt omkring, · ustadigt og lunefuldt, og indsanker den usunde Viden
EE1, s. 286 aar man vil, kan ikke flakke · ustadigt om. Har man Kone er det vanskeligt, har
4T43, s. 138 der gjør Erfaringens Liv · ustadigt, saa det aldrig finder Fred eller gaaer
TTL, s. 439 e Tvende uden Beslutning fore · ustandsede hen det stakkede Øieblik i Sværmeriets
NB18:4 n til Graven ustandseligt og · ustandsede hen i det Ustandseliges Medium ( Timeligheden,
SLV, s. 31 d. Jeg fordrer et Springvands · ustandsede Opmuntring. Kunde Mæcenas ikke sove
G, s. 41 edens og Jubelens Strøm, der · ustandselig brusede mig forbi; jeg kunde Intet see
EEL, s. 65 melig let at tilveiebringe en · ustandselig Confusion paa Pseudonymitetens og Anonymitetens
KG, s. 109 re uudtømmelig, uendelig, · ustandselig i Bestemmelser; enhver Bestemmelse føder
BOA, s. 278 isere hans Stundesløsheds · ustandselige Fart, at han var uhelbredelig. Naar en
PMH, s. 78 den følende Yngling er den · ustandselige Gjenkomst af vore Feil; thi hvor sildigt
Papir 466.b unne ramme Middelmaadighedens · ustandselige Travlhed – standset. /
NB30:65 n, som fra det Øieblik bliver · ustandseligere og ustandseligere. / Man har afskaffet
EE1, s. 107 bi, stedse hurtigere, stedse · ustandseligere, hør Lidenskabens tøilesløse Begjæring,
NB30:65 ieblik bliver ustandseligere og · ustandseligere. / Man har afskaffet Χstd, men vel
NB18:4 ligt og ustandsede hen i det · Ustandseliges Medium ( Timeligheden, den blotte Qvantiteren
NB18:4 e ind med i Timelighedens og · Ustandselighedens Travlhed og Qvantiteren: det fører ikke
BOA, s. 257 il at sove og spise blot for · ustandseligt at kunne forkynde og udbrede en for Menneskeheden
OTA, s. 129 ttelsen var paa Afveien, ved · ustandseligt at trænge frem, saa Fortrydelsen ikke
KG, s. 247 eblikket breder sig, naar den · ustandseligt farer omkring i Øieblikket, som, evigt
G, s. 45 jeg vaagnede for at lade Livet · ustandseligt og troløst tage Alt igjen, hvad det
NB18:4 r leve fra Vuggen til Graven · ustandseligt og ustandsede hen i det Ustandseliges Medium
SLV, s. 49 Elskede, hvis jeg loe, eller · ustandseligt styrtet hende i Fortvivlelse, hvis jeg
EE1, s. 121 t af Reflexionen, desto mere · ustandset haster det frem. Er derimod det lyriske
JJ:367 sig ud i Skovens varme Luft, nei · ustandset iler det sig selv forbi. / Alt hvad der
SLV, s. 150 silde, holder ham vaagen og · ustandset paa sin ridderlige Vandring; thi sandeligen
EE1, s. 87 , hvis hele Liv er en saadan · ustandset Qviddren, der uafbrudt sorgløs qviddrer
Papir 22:2 Kierkeg / Usteri          · Usteri / Vel paastaaer v. B, at det Onde er ældre
Papir 28 ns Kaldelse fra Evighed. – / · Usteri pag. 265. / Da nu ikke alle Msk, hvem Ev.
Papir 22:2 Philosophisk / dersom Kierkeg / · Usteri          Usteri / Vel paastaaer v.
Papir 15 te Sted egl. ikke Tale ( cfr. · Usteri); her er nemlig blot Tale, om hvorledes vi
BA, s. 345 aring af Syndefaldet findes i · Usteris Udvikling af det paulinske Lærebegreb
BA, s. 345 eculative Tilbederes Øine. · Usteris Udvikling løber ud paa, at Forbudet
DS, s. 180 rdighed. Naar en Mand lever · ustraffelig iblandt os, kan han fordre at behandles
OTA, s. 161 d bevarede en vis trælsom · Ustraffelighed af Frygt for Straffen: han er dog tvesindet.
SFV, s. 24 en holde paa en vis borgerlig · Ustraffelighed som Maximum eller endog ikke finde denne
NB32:23 uagtet Ens Liv ikke blot er · ustraffeligt, men, msklig maalt, i høi Grad strengt
NB30:136 t man saa lever borgerligt · ustraffeligt. Altsaa det er dog som var Saligheden knyttet
LP, s. 47 at gjøre hvad han vil) ikke · ustraffet hen – deels bliver han i høi Grad
KG, s. 317 gs Skyld ikke lade dette gaae · ustraffet hen. Thi at det er en Uorden fra Pigebørnenes
Oi8, s. 365 nænne. Saa blev han altsaa · ustraffet i Tiden: frygteligt! / Ja, skjælv, at
NB34:25 lse paa Forbrydelse og det gaaer · ustraffet ja hans Liv er idel Held og Triumpher,
Papir 371-1.d lade vel ikke hans Stolthed · ustraffet, ak og saa er det af Frygt for Faderen han
2T43, s. 50 n Daarskab, der ikke bliver · ustraffet, at ville vove, hvad der blev negtet Mennesket?«
Oi8, s. 364 yder. Saa lader Styrelsen ham · ustraffet, ogsaa fordi det maaskee vilde reent forvirre
Brev 134 esten fnyser, Tømmerne ligge · ustrammede i min Haand, Naturen vaagner, hvert Træ
AE, s. 32 tivt. Man hører vel stundom · Ustuderede eller Halvstuderede eller opblæste Genier
NB33:42 aledes forhindrer Prof. den · Ustuderede, ved at bibringe ham den Tanke, at det kommer
BI, s. 337 . Mat og træt vaagner han, · ustyrket, for atter at lægge sig til at sove,
EE1, s. 187 okke Lidenskaben frem, vild, · ustyrlig, umættelig, kun at tilfredsstille i hans
4T43, s. 161 rd Fortrinet for den vilde, · ustyrlige Opblussen, der Intet udretter, men kun
EE1, s. 383 t med et Par Heste, vilde og · ustyrlige som Naturkræfter, utaalmodige som mine
EE1, s. 275 ive de endog i Legen stundom · ustyrlige, saa er det egentlig, fordi de begynde at
EE1, s. 21 evet at tumle sig i sin vilde · Ustyrlighed eller den er bleven beroliget, derom seer
IC, s. 77 ion. Menneskelig Hidsighed og · Ustyrlighed hjælper naturligviis til Intet. Hvorvidt
TTL, s. 427 naar det ikke gjelder om vild · Ustyrlighed, men om at tage Tvangstrøien paa og i
LA, s. 61 Idee: saa faae vi Voldsomhed, · Ustyrlighed, Tøilesløshed; men er der ingen Idee
FB, s. 199 l, at Tvivlen bryder vildt og · ustyrligt frem. – Taler han, da forvirrer han
BI, note uodnam aliud etiam consilium in · usu mythorum Plato secutus est. Voluit enim
Papir 16 ores referunt: num omnia illa · usu nocent – potius ad Paulum declarantem:
CC:3 quæ omnia sunt ad vanitatem · usu, secundum præcepta et doctrinas hominum,
CC:10 solidus cibus, habentium, ex · usu, sensus exercitatos ad distinctionem boni
BN, s. 122 have sagt det, vil jeg saa, in · usum Delphini, for hiint hurtige Hoved ( der
CC:4 ad externos, neque ullius rei · usum habeatis. / Nolo vero vos ignorare fratres
CC:2 alonicam ad me semel et bis in · usum meum misisse. Non quod quæram donum,
Papir 16 nulla vis inest sed omnia per · usum perniciosa sunt. – αποχϱησις
CC:2 deo. Deus meus implebit omnem · usum vestrum secundum divitias ejus in gloria,
Papir 16 ς enim sæpe indicat · usum. / 2 Thess: 2, 1-12. / Opponuntur sibi in
CC:6 æbet nobis omnia diviter ad · usum., bene agere, divites esse in bonis operibus,
IC, s. 224 g tiltager, den svulmede op i · usund Fedme, næsten væmmelig bredte den
NB33:26 nu, det er i Grunden en · usund Fedme; men naar En bliver feed af Kage,
3T44, s. 239 Opbyggelsen usand og kun en · usund Forlystelse ved et Fortrin eller et misforstaaet
BOA, s. 96 e, saaledes gjør en saadan · usund Giæring, i samme Forstand som man taler
BOA, s. 95 idens Bevægelse sig til en · usund Giæring, ligesom naar den Syge ikke
NB10:185 ds Tiden; min Beden bliver · usund og adspredt, thi enhver Ubetydelighed bliver
2T43, s. 51 ære Uret, hvortil saadan · usund og daarlig Tale! Om det var Uret, det afgjøre
SLV, s. 170 g letsindig og opblæst og · usund og nervesvækket Tale om at ville være
2T43, s. 48 nede Frugt, der i sig ingen · usund og skadelig Tilsætning skjuler. »
KG, s. 186 , men det usunde Skud voxer i · usund Trivelighed. Sammenligning er som Naboens
AE, s. 127 r den udvikles abnormt til en · usund uethisk lønsyg Higen, der, selv om den
KG, s. 223 det Nærende ud selv af det · Usunde ( ligesom den Sygelige har Skade selv af
JJ:207 sager. / NB Berusede i Løfters · usunde Bedunstelse. / Allerede Plato ( og hvor
KG, s. 49 l elske« tager alt det · Usunde bort og bevarer det Sunde for Evigheden.
NB8:93 ngden for hvem den i og for sig · usunde Føde absolut er det Usundeste. /
KG, s. 129 er hvad der kan køle alle · usunde Hidsigheder i Forholdet mellem Menneske
KG, s. 50 ortærer og udbrænder det · Usunde i Din Kjerlighed, men ved Budet skal Du
Papir 306 Anledning til at vække · usunde Lidenskaber hos de Troende. Selv da han
NB4:50 saa smigrer man alle disse · usunde Lidenskaber og bliver sig selv vigtig ved
4T44, s. 343 døsige Taage, af hvilken · usunde Luftninger og bedragerske Gjøglebilleder
SLV, s. 328 istrings Flamme, med Lystens · usunde Ophidselse, og dog med Forstandens isnende
OTA, s. 429 ver Kjendet paa Hidsighedens · usunde Overdrivelse, ikke at ville have Æren
KG, s. 186 et en vissen Skygge, men det · usunde Skud voxer i usund Trivelighed. Sammenligning
KG, s. 186 ingen. Sammenligningen er det · usunde Skud, der tager Væxten fra Træet:
BI, s. 135 ger, man skal afholde sig fra · usunde Spiser, beherske Lysten, saa skal Sundheden
TS, s. 44 lt var blevet Gjerning. Og som · usunde Udvæxter paa Træerne, saaledes vare
TS, s. 44 sse Gjerninger bedærvede af · usunde Udvæxter, saa ofte kun Hykleri, Fortjenstligheds
EE2, s. 26 etop det Fordærvelige, det · Usunde ved hine Skrifter, at de ende, hvor de
BOA, s. 95 er kløgtigt at tillave det · Usunde velsmagende; Lægen forstaaer sig kun
OTA, s. 268 lunefuldt, og indsanker den · usunde Viden om Forskjelligheden; og ligesom Fuglen
2T43, s. 53 at forstaae, hvorledes det · Usunde, der kom fra Dig, kunde blive til andet
NB8:93 sig usunde Føde absolut er det · Usundeste. / Man kan see det Samme paa en anden Maade.
NB20:71 s: v: o: s: v: Sligt kan Tidens · Usundhed fortære i et halvt Aar, og Sagen er
KG, s. 192 bidrage til at udvikle denne · Usundhed i et Menneske; vi mene netop at skulle
TS, s. 44 ny Vildfarelse. Nei, tag denne · Usundhed og Usandhed bort fra Gjerningerne, og lad
3T44, s. 240 ikke smitte med sin hidsige · Usundhed, vil den ikke bringe en jagende Uro og Higen
SLV, s. 118 snedig Forførers hidsige · Usundhed. Hvis jeg i Forhold til hende vilde udtrykke
2T44, s. 218 og Sandsynligheders hidsige · Usundhed; hans hovmodige Idræt opløser sig
NB7:59 en Sagen er at der kan intet · usundt Berusende blive i Tanken om som Enkelt
KG, s. 192 det er vistnok, at det er et · usundt Had til Verden, som, maaskee endog uden
KG, s. 334 liver ethvert saadant Forhold · usundt, enten for hidsigt eller forbittret. Dette
AE, s. 126 t bekymre sig om det Ethiske, · usundt, leflende og feigt at bekymre sig om det
EE2, s. 25 Andre og Dig selv; men det er · usundt, og for Din egen Roligheds Skyld beder jeg
AA:23 et ikke som noget Sygeligt og · Usundt; men som noget i en normal Constitution
Papir 7 st, ut P: semper hoc vocabulum · usurparet, ubi est sermo de peccato Adami. Adhibet
BI, s. 129 elser, eller ved Inductionens · Usurpationer, tvertimod de forudsætte sig selv bestandig.
BI, note e Individers Tanker) og disses · usurperede Souverænitet. / Jeg har med Flid udhævet
EE:96.a , som de iagttage fra vor Herres · usurperede Throne, gribe de Guds Fodskammel og kaster
BI, s. 292 hvor Ironien viser sig i sin · usurperede Totalitet. / En Diplomats Opfattelse af
BI, note ur mythicis illis narrationibus · usus esse, quo significaret, argumentum, quod
BI, s. 65 VI. Socrates non solum ironia · usus est, sed adeo fuit ironiæ deditus, ut
Not6:18 eie, men som blot beholder · usus fructus –? / Det der gjorde mig ondt
Not6:18 ive ligesom et Vederlag for · usus fructus. Er det ikke overhovedet dette
AE, s. 343 get Andet end hiin Fornuftens · usus instrumentalis, og noget Andet end den
CC:8 bonis operibus operam dare ad · usus necessarios, ut ne sint sine fructu. Salutant
Not1:2 old og den msklige Fornuft ( · usus normalis s: normativus) maa paa den ene
Not1:2 ne Brug af Fornuften kaldes: · usus organicus, formalis, instrumentalis. »
SLV, s. 164 gens uudtømmelige Fond ad · usus privatos. Tillades det ham derimod at tage
KKS, s. 93 Verden constituerer Fondet ad · usus publicos ( og det er jo af dette Fond at
NB31:26 ationale Pensions-Fond ( ad · usus publicos) kommer istand, saa var det vel
3T43, s. 105 ædede Dig med ham, var en · usvigelig Betryggelse for, at hvad Du vandt maatte
EE2, s. 198 udslette, naar man i evig og · usvigelig Forstand bliver sig bevidst som den, man
TTL, s. 399 Vederlag, som den Ønskende · usvigelig gjemmer for Opfyldelsens Øieblik. Ak,
EE2, s. 191 , er Din Bevidsthed altid saa · usvigelig og Din Hukommelse saa trofast, saa lad
EE1, s. 204 or ham er Tvivl er for hende · usvigelig Sandhed. Men medens han saaledes opbygger
PH, s. 57 for en Statens Tjener, ligesaa · usvigelig som en Anvisning paa Banken er det for
G, s. 66 se, der kan boe i et Hjerte, en · usvigelig Talsmand, der vovede at klage »
4T44, s. 306 trofast, saa tilsyneladende · usvigelig, at Enhver vil borge for en lykkelig Fremgang,
2T43, s. 24 ar, derfor er den det eneste · usvigelige Gode, fordi den kun haves ved bestandig
EE1, s. 172 lik for at forfølge dette · usvigelige Indicium paa hemmelig Sorg. Dette Blik
2T43, s. 42 , men at de ere trofaste og · usvigelige, forsøgte og prøvede som den Apostels
3T44, s. 247 aldte paa ham med Ungdommens · Usvigelighed: men Guds Ord varer evindelig. Saaledes
EE1, s. 258 Side. Nu derimod har hun det · usvigeligste Beviis for, at det er Charles, i Faderens
Papir 306 fra, men nøiagtigen og · usvigeligt gjengiver Dig, hvad Du har betroet den.
Brev 128 rm, der spænder den, et · usvigeligt Haab det Øie, der tager Sigte. /
2T44, s. 195 ligt i sit Indre, trofast og · usvigeligt til alle Tider. / Saaledes gik da den Unge
NB23:50 urene Bevæggrunde. Det eneste · Usvækkede er at være en Privatiserende. hvem man
EE2, s. 234 ns Aand var i en vis Forstand · usvækket til det sidste Øieblik. Du veed maaskee
EE2, s. 188 fhængighed, Din Helbred er · usvækket, Din Aand endnu frodig, og Du er heller
Papir 375 nd, der følte sin Kraft · usvækket, gjorde neppe en saadan Concession. Men
Papir 375 ler sin Kraft væsentlig · usvækket, han er saaledes formildet, saa veemodigt
SLV, s. 266 vidhaaret, sund af Udseende, · usvækket, hans hele Skikkelse viste intet Spor af,
NB26:33 kop M. forresten er aldeles · usvækket, ungdommelig spydig som nogensinde, kjendes
NB26:33.d – hvis han som Olding er · usvækket, vil skrive dem lige saa mesterligt som
NB36:15 e Alle i Kongens Club: at døe · usvækket. / / / Jesuitisme. / /
DBD, s. 133 ld Musik! Og han levede jo ud · usvækket; han blev jo begravet med fuld Musik; Monumentet
EE2, s. 16 Dig skyldig i saa grov og saa · usympathetisk en Misforstaaelse. / Dersom noget andet
Brev 19 r: saa vilde det være uviist og · usympathetisk, at opgive Haabet om at blive forstaaet.
SLV, s. 440 men ikke at gjøre det er · usympathetisk, og kun undskyldeligt, forsaavidt Grunden
SLV, s. 414 idser hende til at yttre sig · usympathetisk; hun aner Intet om, at han selv lider, hun
KK:2 ærer Strauss at Mskheden er · usyndig; men heri ligger ogsaa en Tvetydighed ...
NB31:135 resten at ville besvige en · Usynlig – der forbeholder sig Evighedens
OTA, s. 340 sen: men Sagtmod gjør sig · usynlig – det seer saa let ud og er dog saa
OTA, s. 169 af Veien; skjøndt den er · usynlig – maaskee er det derfor; selv i hans
NB4:75 høit Bjerg. Men Modstanden var · usynlig ( som Dervischen ogsaa siger til den ene
SLV, s. 32 om af Ærbødighed for en · usynlig Aand, der omgav dem, standsede de et Øieblik
NB2:235 Indbildning. Det at have med en · Usynlig at gjøre er jo ogsaa saaledes. Dette
EE1, s. 339 ærke paa Cordelia, at jeg · usynlig bestandig er tilstede mellem hende og Edvard.
Not1:9 ματων. · usynlig Col: 1, 15. 1 Tim: 6, 16. –
CT, s. 243 ligt Spørgsmaal, der er en · Usynlig den Spørgende, der har » Du«
4T44, s. 379 men bag ved Barnet staaer · usynlig en Kunstner, der leder dets Haand, saa
EE1, s. 403 e Breve, der bevirke, at man · usynlig er aandelig tilstede i disse hellige Indvielsens
NB12:81 ddommelige Hjælp der som · usynlig er absolut hjælpende, er i en vis Forstand,
EE1, s. 369 r usynlig, forsaavidt jeg er · usynlig er synlig. Bevægelserne fordre en Anden;
EE1, s. 232 som Alferne omkring i Livet, · usynlig for alle Skolemestere, hvis Gebærder
NB31:135 det vel at Gud gjør sig · usynlig for at prøve Mskenes Redelighed, ligesom
BA, s. 345 ørende Øieblik at blive · usynlig for de speculative Tilbederes Øine.
NB12:34 s saaledes, just det at han blev · usynlig for dem er Følgen af at de kjendte ham;
NB7:62 ndte ham, – og saa blev han · usynlig for dem, det ene er som en Interpretation
NB7:62 de, og de kjendte Ham og Han blev · usynlig for dem. / Saaledes er Forholdet mell.
NB12:34 de og de kjendte ham og han blev · usynlig for dem. Dette kan forstaaes saaledes,
4T43, s. 154 rer, vidst at gjøre sig · usynlig for ham, og det endskjønt hans Velgjerning
EE1, s. 352 kysser paa Fingeren, bliver · usynlig for hende, kun hørlig i det bevingede
NB12:170.a ruges. Just det at han bliver · usynlig for mig er Tegnet paa at jeg kjender ham:
AE, s. 105 i samme Øieblik bliver han · usynlig for mig og for et Menneskes svage dødelige
EE1, s. 310 ntlig allerede tilstede, men · usynlig for mig, forraad Dig, thi ellers tør
BI, note om allerede ovenfor bemærket, · usynlig for sin Samtid. Socrates var usynlig og
Papir 112 ppe, som ved Døden gjorde ham · usynlig for vore Øine. / d. 1. Novb. 35. /
EE1, s. 311 le Hængelaage oplodes ved · usynlig Haand af en Pige, der skjulte sig derved
DS, s. 242 om hiin Konge blegnede, da en · usynlig Haand skrev paa Væggen: Du er veiet
4T43, s. 149 m ovenfra; thi det var jo en · usynlig Haand, der gav den – dette var Din
4T43, s. 149 var Din Haand; og der er en · usynlig Haand, det er Din Overbeviisning, der vil
NB12:81 ave synlig Hjælp men kun · usynlig Hjælp. Den samme guddommelige Hjælp
Not11:38 it, det hele Olymp. Han er · usynlig i de materielle Guder; kunde han blive
4T43, s. 153 ber efter at gjøre sig · usynlig i enhver Forstand, eller dog veed i høiere
IC, s. 159 Intet. Saaledes er ogsaa Han, · usynlig i Høiheden, dog overalt tilstede, beskjeftiget
AE, s. 332 rskjellen mellem en synlig og · usynlig Kirke, og at Ingen maa formaste sig til
SLV, s. 134 indens Svaghed, at den er en · usynlig Kraft, der yttrer sin Styrke ved Svaghed.
Brev 311 ds Børn vi synes at han · usynlig leder enhver af vore Veie vi bede til ham
BA, note k, der formaaer at gjøre ham · usynlig ligesom Mars' s Rustning, dog maa her frem.
NB:167 t 2d Paaskedag. / / Frelsen gaaer · usynlig med de Sørgende paa Veien. Det er i
Not1:9 øger synlig Msk. b) taler · usynlig med Moses c) ved Propheter d) ved Engle.
AE, s. 448 legne Stilling ved det han er · usynlig og dog saa gjerne vil at den offentlige
BI, note lig for sin Samtid. Socrates var · usynlig og kun synlig gjennem Hørelsen ( loquere
BI, s. 78 le bevæger sig, er ligesaa · usynlig og overfladisk som en ret Linie, ligesaa
KG, s. 201 men Gud kan kun være · usynlig og uhørlig tilstede, saa det, at Verden
BI, s. 124 nhed kan nemlig ikke saaledes · usynlig og umærkelig være tilstede, men vel
Brev 311 kommer det os som de vaage · usynlig over os, vi tale til dem, vi søge dem
BI, s. 134 hvad Ironien er for en lille · usynlig Person. Det er altsaa igjen et af Coincidentspunkterne
F, s. 522 st, at tænke mig den som en · usynlig Røst, der lyder til Een, som var det
3T43, s. 100 Øie læste bestandig en · usynlig Skrift i Alt, at det var Tomhed og Skuffelse.
FB, note han veed, at man kan skrive en · usynlig Skrift paa den, han veed, at naar en Qvinde
KG, s. 53 Ord i de hellige Bøger med · usynlig Skrift staaer et for ham forstyrrende Mærke,
PS, s. 301 der ingen Stikord var, ingen · usynlig Skrift. Men hvorledes Du vender og dreier
EE1, s. 419 d, der i omvendt Forstand er · usynlig som den Abstraction, hvorimod Alt bryder
OTA, s. 168 ndse, en Grændse, den er · usynlig som en Linie, den er sandseligen let til
IC, s. 228 nd hvad der er til at see, en · usynlig Tilhører, Gud i Himlene, som jeg rigtignok
NB12:170.a gne ham. / Ved Alteret er han · usynlig tilstede og dog i Sandhed. / 1 Cor. 9,
EE1, s. 368 velse. Selv er jeg næsten · usynlig tilstede, naar jeg synlig sidder ved hendes
G, s. 30 ere, den virkelige Skikkelse er · usynlig tilstede, og nøies derfor ikke med at
KG, s. 201 er tilstede, kan ikke være · usynlig tilstede, saa lidet som en virkelig Musik
EE1, s. 429 medens jeg dog overalt er · usynlig tilstede. Virkningen vil imidlertid for
KG, s. 202 , hvorfor han af Frygt for en · Usynlig tosset nok vil tvinge de efter Verdens
EE1, s. 362 n den kjærlige Moder, der · usynlig vaagede over hende. Hun var virkelig yndig,
BMT, s. 217 uler. Som det at gjøre sig · usynlig ved Hjælp af at tage en hvid Pind i
OTA, s. 283 andrede. Som Gud gjør sig · usynlig, ak, derfor er der maaskee Mangen, som aldrig
NB12:170.a Forbilledet, maa derfor blive · usynlig, at Efterfølgeren kan ligne ham. /
OTA, s. 322 hed nok i Himlen; men den er · usynlig, at hjælpes ved den er netop at lære
NB30:50 art det er Masse bliver Gud · usynlig, denne – almægtige – Masse
AE, note i den Rustning, der gjør ham · usynlig, det vilde nu lykkes overordentligt, ja
FB, s. 179 jælpe sig selv. Det var en · usynlig, en venlig Magt, der har sin Glæde af
AE, s. 223 erpaa er kjendelig, at han er · usynlig, ene og alene derpaa, thi hans Synlighed
NB31:70 ngsle – men Du er jo en · Usynlig, enhver praktisk Mand forstaaer da let,
EE1, s. 369 dt jeg er synlig tilstede er · usynlig, forsaavidt jeg er usynlig er synlig. Bevægelserne
NB31:70 re til Nar at indlade sig med en · Usynlig, hvem man ikke, i Nøds Tilfælde, kan
NB12:170.a ltsaa i en vis Forstand blive · usynlig, idet jeg kjender ham. Han er Forbilledet,
OTA, s. 304 den i et Menneske. En saadan · usynlig, indre Herlighed kjender Blomsten ikke,
CC:12 kort og undertiden næsten · usynlig, og denne var desværre –
EE1, s. 193 Taler og Declamationer, men · usynlig, og det er hendes Had. Don Juans Lidenskab
OTA, s. 289 ner sig. Men Gud er Aand, er · usynlig, og Usynlighedens Billede er jo atter Usynlighed:
4T43, s. 153 ere Forstand at gjøre sig · usynlig, om han end staaer synlig hos, saa er det
Not11:38 bliver overvunden, bliver · usynlig, opstaaer Gottervielheit, det hele Olymp.
IC, s. 229 et kan han, just fordi han er · usynlig, paa en Maade, saa det er umuligt at tage
KG, s. 213 rede givne Ord. Som Aanden er · usynlig, saa er ogsaa dens Sprog en Hemmelighed,
OTA, s. 290 nstanden selv. Men da Gud er · usynlig, saa kan Ingen synligt ligne ham; just derfor
AE, s. 223 ære paafaldende, at han er · usynlig, saa man slet ikke falder paa, at han er
EE2, s. 261 sige, at denne Skjønhed er · usynlig, saa vil jeg svare: i en vis Forstand er
KG, s. 273 i den sande Maade gjør sig · usynlig, sees altsaa ikke, og fritager saaledes
BI, s. 80 tand var uendelig bundløs, · usynlig, udelelig. Denne Hemmelighed har nu Xenophon
Not11:37 rvandlet til Osiris er han · usynlig, Underverdenens Gud. Den anden er Osiris
SLV, s. 134 r bandt Fenris-Ulven, var jo · usynlig, var Noget, der slet ikke er til; hvis det
EE:42 gjenkjendte ham, da blev han · usynlig. – / d. 3 April 39. / .... Eller vilde
BI, s. 74 e med den Hat, der gjør ham · usynlig. / Capitel I / Opfattelsens Muliggjørelse
OTA, s. 321 øre? Hun maa gjøre sig · usynlig. At hendes Ømhed derfor bliver den samme,
EE1, s. 418 Qvinden i denne Tilstand er · usynlig. Der existerede, som bekjendt, heller intet
NB12:34 n kjender ham – bliver han · usynlig. Dette er » Troen« som seer,
KG, s. 172 ikke saaledes, at han bliver · usynlig. Er dette – Umulige – ikke Tilfældet,
EE1, s. 368 emlig den anden Dandser, men · usynlig. Hun bevæger sig som i Drømme, og
AE, s. 475 ng at ville være synlig og · usynlig. Mod anmassende Former af det Religieuse
DS, s. 250 ind i Munden og troer, han er · usynlig. Nei, Fordringen til at lide for Læren
NB22:14 jendeligere saa længe han var · usynlig. Nu har han skjult sig endnu dybere i Sacramentet.
AE, s. 161 den Rustning, der gjør ham · usynlig. Pointen ligger i Usynligheden, og ved Udødeligheden
EE2, s. 194 en Fingerhat, der gjorde ham · usynlig. Ved Hjælp af denne trængte han ind
NB31:135 bestjæle og besvige en · Usynlig: ja, det maa jo ypperlig lade sig gjøre.
GU, s. 330 e Verden – og gjorde sig · usynlig; han iførte sig den synlige Verden som
KG, s. 201 at gaae af Veien, kan være · usynlig; men Gud kan kun være usynlig og uhørlig
4T44, s. 302 in Storhed gjør Dig netop · usynlig; thi i Din Viisdom er Du for langt borte
Papir 380:1 Apologien: mine Anklagere ere · usynlige – Bysnak, Rygter. / Det vanskelige
Papir 289 ynlige, men i Kraft af det · Usynlige ( der er i den Enkelte ikke blot som Moment
EE2, s. 28 Ingen, der troer derpaa. Det · usynlige aandelige Baand, der giver det Gyldighed,
EE1, s. 134 rer det Hele, i Don Juans · usynlige aandelige Nærværelse. Nærmere
Papir 380:1 men efterhaanden har de · usynlige Angreb egl. ogsaa angrebet den Idee, hvilken
AE, s. 376 etop taber, ligesom naar Guds · usynlige Billede gjøres synligt; vil ikke forstyrre
BI, s. 136 ter, i det Øieblik, da det · Usynlige bliver anskueligt i det Synlige. Dersom
SLV, s. 76 r enet i et negativt Forholds · usynlige Centrum, i hvilket hun forholder sig til
SLV, s. 412 en Experimentet ligger i den · usynlige Eenhed af Spøg og Alvor. Den dialektiske
JJ:439 , det vil sige Uvidenheden er det · usynlige Eenheds-Punkt for de tvende Veie. Til Uvidenheden
OTA, s. 336 kke sees, det være nu det · Usynlige eller det Usandsynlige; og det er i sin
KG, s. 162 ske er ene at ville elske det · Usynlige eller Det, man ikke haver seet. Denne Udflugt
KG, s. 292 Det bort, som dog er til, det · Usynlige er, at Det, som sees, dog ikke sees, thi
KG, s. 292 nemlig her det Usynlige? Det · Usynlige er, at Tilgivelsen tager Det bort, som
3T44, s. 261 synlige ere timelige, men de · usynlige ere evige.« Disse ere Apostelens
EE1, s. 49 Genier dandsede omkring mig, · usynlige for Andre, men ikke for mig, hvis Øie
OTA, s. 290 , men Intet talte om, at den · usynlige Gud skabte hvert Menneske i sit Billede.
Not11:38 sich, saaledes er det den · usynlige Gud, αιδης, Hades,
DD:122 avn« ( Χstus var den · usynlige Guds Navn) det sidste er netop det i høi
LP, s. 51 brogede. Omgivelser hedder den · usynlige Haand, som omformer Grundstoffet i dets
OTA, s. 291 erfor er Opbyggelsen ved den · usynlige Herlighed den høieste Opløftelse
SLV, s. 157 di der manglede Noget af den · usynlige Herlighed, Ægteskabet har. Hvis saa
OTA, s. 290 re Aand, det er Menneskets · usynlige Herlighed. Naar saa den Bekymrede ude paa
OTA, s. 289 og Guds Billede er netop den · usynlige Herlighed. Var Gud synlig, ja da var der
OTA, s. 303 gter Troens Øie efter den · usynlige Herlighed; som Noah, frelst, saae en Verdens
OTA, s. 290 Sandhed at kunne tilbede den · usynlige Herligheds Fortrin for al Skabningen. Hedningen
SLV, s. 337 / 39. om jeg kommer til det · Usynlige i det Fjerne, hvor den Vældige boer,
2T43, s. 27 e, naar de tænkte paa den · usynlige Kamp, der var gaaet iforveien. De bleve
AE, s. 58 ynlige og usynlige Kirke. Den · usynlige Kirke er intet historisk Phænomen; den
EE:101 gtens Sandhed; Dydspligten er den · usynlige Kirke i Retspligternes synlige, og deraf
F, s. 480 skjel som mellem den synlige og · usynlige Kirke) igjen i Synagogen. Man begynder,
AE, s. 58 ctionen mellem den synlige og · usynlige Kirke. Den usynlige Kirke er intet historisk
SLV, s. 79 Sving og et Omsving. Med den · usynlige Kommandostav, der i Constantins Haand var
KG, s. 280 ærsynet opdaget det ellers · usynlige Kryb: hvor forbausende Meget kjender han
KG, s. 201 aa den dømme saaledes. Den · usynlige Lov for et saadant Menneskes Liv, for dets
Not1:8 and. Den skjelner mellem den · usynlige og synlige K., som imellem Opnaaelsen af
Not11:38 Ligesom hvis det i Naturen · usynlige Prius kom tilsyne, hele Naturen vilde gaae
KG, s. 292 ees. Jeg seer Verden, men det · Usynlige seer jeg ikke, det troer jeg. Men saaledes
DD:52 præsentiske Conjunktiv var den · usynlige Sjæl, var hvad Belysningen er for Maleriet
OTA, s. 289 ghed: saaledes gjengiver den · usynlige Skaber sig i den Usynlighed, hvilken er
CT, s. 86 n kan ikke komme bort fra den · usynlige Skrift paa Væggen, Imorgen. Imorgen
BA, s. 403 lsom Commentar findes til den · usynlige Skrift, hvori han læser Skjebnens Villie.
SLV, s. 248 e overvundne Vanskeligheders · usynlige Skrift, kun han veed Beskeed om de forsvundne
F, s. 473 Nebucadnezar, der læser den · usynlige Skrift. Naar jeg da selv har tilberedet
BA, note t Christelige, ved at udpege den · usynlige Spidse og det discrimen rerum, hvor Videnskab
EE1, s. 229 dning er den fine, næsten · usynlige Spindelvæv, hvori Frugten hænger.
KG, s. 280 art fjernsynet opdaget ellers · usynlige Stjerner snart overordentligt nærsynet
KG, s. 292 om man da ved Troen troer det · Usynlige til det Synlige, saaledes troer den Kjerlige
YTS, s. 275 ørende hverken tause eller · usynlige tilstede. Nei, dersom Dølgsmaal og Skumring
Brev 311 r vor Trøst, den er den · usynlige Traad der forbinder os med Himlen, derved
EE2, s. 45 ok for at gjennemzittre dette · usynlige vidtudstrakte aandelige Legeme. Der er
NB4:75 t hvad det vil sige at stride med · Usynlige), det var ikke Andet end Røster,
KG, s. 174 n er dog bestandigt efter det · Usynlige), men i Christo saae Fuldkommenheden ned
DS, s. 176 ille, da hans Herlighed er den · usynlige, den inderlige, og han, Modsigelsens-T
NB17:40 troe; det var jo muligt, at den · Usynlige, der besøgte hende, var et Uhyre –
NB17:40 igt ( som det var muligt at hiin · Usynlige, der besøgte Psyche, var et Uhyre, der
NB9:20 d er jo ligesom lumsk; han er den · Usynlige, der ganske hemmelig egl. er Skylden i,
OTA, s. 227 ave valgt i Livet, valgt det · Usynlige, det Indvortes; han maa leve saaledes, at
KG, s. 293 t, som haabes, er ligesom det · Usynlige, Det, som ikke er til, som derimod Haabet
KG, s. 163 sig ud – i at elske det · Usynlige, et Luftsyn, som man ikke seer. Eller løber
SLV, s. 157 for det Synlige, men for det · Usynlige, for Indtrykkets Overvætteshed, da griber
BA, s. 391 Forhold til Bestemmelsen: det · Usynlige, fordi Tid og Evighed opfattedes lige abstrakt,
KG, s. 161 skal begynde med at elske den · Usynlige, Gud, thi herved skal han selv lære,
KG, s. 161 seer; jo mere han elsker den · Usynlige, jo mere vil han elske de Mennesker, han
EE:127 reber ere ligesom den rette Linie · usynlige, kun synlige i Concretionerne. /
KG, s. 293 at Tro forholder sig til det · Usynlige, men den siger tillige, at Troen er en Bestandighed
LP, s. 50 den i Begrebet selv givne vel · usynlige, men derfor desto virkeligere Demarcations-Linie
Papir 289 Synlige stræber til det · Usynlige, men i Kraft af det Usynlige ( der er i
KG, s. 161 neskes Udsagn om at elske den · Usynlige, naar det viser sig, at dette Menneske ikke
KG, s. 161 han saa virkeligen elsker den · Usynlige, skal netop kjendes paa, at han elsker den
NB:83 denne Storhed og Deilighed er det · Usynlige, som ikke kan sees, men kun troes) saaledes
EE1, s. 141 den Magt, der fastholdt det · Usynlige, svækket og tilintetgjort, have ikke
KG, s. 161 trykke, at man ene elsker den · Usynlige, ved ikke at elske nogen Synlig. Det er
NB20:22 den Abstrakta, da disse ere · usynlige. / Endeligen forholder et Abstraktum sig
OTA, s. 304 relst, seer det Evige og det · Usynlige. / Søger først Guds Rige – »
AE, note ryk for Aands-Forholdet til den · Usynlige. Men rhetorisk frembringer det Virkning.
KG, s. 161 , saaledes at ville elske den · Usynlige. Sagen er ganske simpel. Mennesket skal
KG, s. 163 – Kjerligheden til det · Usynlige. Sørgelige Vildfarelse! Man siger om
KG, s. 164 et tomme Rum ved at elske det · Usynlige: det er sandeligen at spilde den. /
NB:90 oldet ( sandseligt modsat) til det · Usynlige; i Aands-Forholdet ( aandeligt) til det
OTA, s. 322 : da kommer Hjælpen i det · Usynlige; men saa har Du netop gaaet alene. Man seer
3T44, s. 261 nsee de synlige Ting, men de · usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige
KG, s. 161 er, desto mere elsker han den · Usynlige; thi naar saa er, er Gud forvandlet til
KG, s. 292 m paa. Hvad er nemlig her det · Usynlige? Det Usynlige er, at Tilgivelsen tager Det
OTA, s. 322 ligen. Men det at hjælpes · usynligen, det er netop at lære at gaae ene, thi
AE, s. 223 Allestedsnærværelse og · Usynlighed er ligesom Forholdet mellem Hemmelighed
AE, s. 223 a, at han er til, medens hans · Usynlighed igjen er hans Allestedsnærværelse.
AE, s. 527 ikke have Guds væsentlige · Usynlighed som høiere dialektisk Mellembestemmelse,
AE, s. 431 paa Usynlighed, kjendelig paa · Usynlighed, ɔ: ikke til at see; den Gud, man kan
OTA, s. 289 en usynlige Skaber sig i den · Usynlighed, hvilken er Aandens Bestemmelse, og Guds
AE, s. 431 rværelse er kjendelig paa · Usynlighed, kjendelig paa Usynlighed, ɔ: ikke til
NB:83 i at statuere Underets qvalitative · Usynlighed, men i dets Sted ( istedenfor at styrte
AE, s. 235 Allestedsnærværelse var · Usynlighed, og en Aabenbaring Hemmelighed), eller at
OTA, s. 289 ighedens Billede er jo atter · Usynlighed: saaledes gjengiver den usynlige Skaber
AE, s. 239 uds Allestedsnærværelse · Usynligheden, og Aabenbaringen Hemmeligheden. /
AE, s. 161 ham usynlig. Pointen ligger i · Usynligheden, og ved Udødeligheden ligger Pointen
OTA, s. 289 Gud er Aand, er usynlig, og · Usynlighedens Billede er jo atter Usynlighed: saaledes
LP, s. 52 ne Drømme, han hvis Sjæl · usynligt fik Tonernes Daab. / » Om Hertugen
KKS, s. 99 l Lethed. Letheden grunder da · usynligt i Spændingens Anstrængelse, men denne
NB12:63 agt med i Skabningen, men som et · usynligt Mærke, ligesom Vand-Mærket i Papir.
NB11:187 gjøre Kjerligheden til noget · usynligt Noget, men derimod vilde vel Luther, med
EE1, s. 141 isk Henseende det Baand, der · usynligt og aandeligt holdt Staterne sammen, løst,
BI, s. 179 Punkt, som ligger herimellem, · usynligt og saare vanskeligt at fastholde, er Ironien.
NB29:73 see, bag ved ham staaer et · usynligt Væsen, som blot tilhvidsker ham: byd
KG, s. 292 det sees, er det jo aabenbart · usynligt, at det ikke sees. Den Kjerlige seer den
FB, s. 160 det Udfyldende. Gud bliver et · usynligt, forsvindende Punkt, en afmægtig Tanke,
Not11:38 et Moment, hvor det vorder · usynligt, og saaledes endnu henhørende til de
NB11:187 Troen kan Ingen see, den er et · Usynligt, saa Ingen kan afgjøre om et Msk. har
KG, s. 164 ke, han seer, men igjen noget · Usynligt, sin egen Forestilling eller andet Saadant.
BI, s. 103 fattelse viser sig at være · usynligt, som det mathematiske Punkt, da det er abstract,
Brev 152 kee ikke; men det er ogsaa · usynligt. I 1001 Nat beskrives en Pige, der foruden
KG, s. 201 er af Veien for noget – · Usynligt. Og dette er jo ogsaa Afsindighed; thi en
AE, s. 23 tvivlsom og hypothetisk ɔ: · usystematisk. Saaledes den dialektiske Uforfærdethed.
EE2, s. 31 med ere de tilfredse. Absolut · usædelig er naturligviis en saadan Retning, i Tanken
SFV, s. 97 , frimodigt at modarbeide en · usædelig Forvirring, der, philosophisk og socialt,
NB:47 er i vor Tid paa en høist · usædelig Maade bleven forvansket. / Er det Smaalighed
BOA, note r er i vor Tid paa en høist · usædelig Maade blevet forvansket. Da saa Mange,
AE, s. 141 Sag – at ansee den for · usædelig og nervesvækket Nysgjerrighed, det var
EE2, s. 35 indelse er derfor paa eengang · usædelig og skrøbelig. En skjønnere Skikkelse
AE, s. 127 or at gavne Andre, saa er han · usædelig og vil lumskelig liste den Tanke ind i
BOA, note e Literaturen, og frembringer en · usædelig Omvendthed i Forholdet mellem Forfatter
AE, s. 126 id og et Menneske kan være · usædelig paa forskjellig Maade, men det er ogsaa
EE2, s. 35 nne Neutralisation er ligesaa · usædelig som den er uæsthetisk. Eller om det
Not10:8 Mysticisme. Denne Maxime er · usædelig, da den antager Forbedring mulig, uden at
EE2, s. 30 om en Afvei, det vil sige som · usædelig; den anden, der er respektablere, gaaer
BOA, note -Analogier, eller ved ligefrem · usædelige Anskuelser, » Stjernen er Stjerne
BOA, s. 126 misfornøiet. Sørgelige, · usædelige Confusion! Er han misfornøiet, fordi
NB9:3 Digteren fremstiller dette: at det · Usædelige gjør uhyre Lykke, bliver noget Stort,
AE, s. 115 libet. Enhver indseer vel det · Usædelige heri, og saa indseer vist tillige Enhver,
AE, s. 522 ene Væren. Irreligieuse og · usædelige Livs-Anskuelser gjøre det at existere
NB24:51 magte de charakteerløse · usædelige Reformationer. / Saaledes betrygger jeg
EE2, s. 71 d deres Forstandighed ligesaa · usædelige som uæsthetiske. Man gjør derfor
NB10:108 e hell ikke hinanden, at de ere · usædelige, blæse være med det, nei, men, det,
NB3:18 Sædelige – det Andet det · Usædelige. / Det Tiden behøver
AE, s. 495 et Objektive. / Om vor Tid er · usædeligere end andre Tider, skal jeg ikke afgjøre;
NB16:32 Kan der nu tænkes en · usædeligere Tale! Og det er Videnskab! See det er Følgen
NB10:161 naturligviis den literaire · Usædelighed alt hvad den formaaede, hvilket da forøvrigt
NB26:34 trengt om al den frygtelige · Usædelighed der i » Lidenskabens« Tider
LA, s. 75 teren er netop Inderligheden. · Usædelighed er som Energie ogsaa Charakteer. Tvetydighed
AE, s. 495 Poenitentse var den specifike · Usædelighed i en Tid af Middelalderen, saa kunde vor
NB16:7 ke sig nu, hvilken Afsindighed og · Usædelighed, at det, der ved sin Existents Form gjør
SFV, note elig om sig gribende literair · Usædelighed, at jeg, som en sig Devoverende, vovede
Papir 26 øi Grad hos et Msk: forenet med · Usædelighed, fordi det ene tilhører Følelsen,
AE, note relse. Humoristen docerer ikke · Usædelighed, langtfra, han ærer det Sædelige og
NB10:20 at, fraseet Phænomenets · Usædelighed, skulde der endog blot være Tale om Idee
NB21:131 d og Blod) / Tidens raffinerede · Usædelighed. / / Ingen er der der vil vove, Ingen der
NB10:161 e mig imod denne literaire · Usædelighed. / Dette skete. Men tillige skete der noget
DS, s. 188 fordærvet og fordærvelig · Usædelighed. Christendommens Forkyndelse eller dens
AE, s. 324 netop Tidsalderens særlige · Usædelighed. Hver Tidsalder har sin, vor Tids er maaskee
NB10:149 en saa dybt vare vi sjunkne, at · Usædeligheden formelig havde faaet Borgerret. Endnu er
NB9:3 eer gjennem alt Dette og seer · Usædeligheden, og det er ham nok. / Selv om En vilde antage,
AE, note sk accentueres, og det er netop · usædeligt at bryde sig om Udfaldet; Seieren i det
NB8:24 nement. Det er sørgeligt og jo · usædeligt at en Qvinde er letfærdig, men den Qvinde,
AE, note deligt at lee. Men som det er · usædeligt at gaae og tvine alle Tider, saa er det
AE, note re med; saa lidet som det er · usædeligt at græde, saa lidet er det usædeligt
AE, note g tvine alle Tider, saa er det · usædeligt at hengive sig til den Ubestemthedens Pirring,
AE, note at græde, saa lidet er det · usædeligt at lee. Men som det er usædeligt at
AE, s. 126 ellig Maade, men det er ogsaa · usædeligt eller dog en Anfægtelse, for meget at
JJ:485 fatter Kjøbmand: er et aldeles · usædeligt Forhold. Forsaavidt i et Aands-Forhold
NB10:161 iklet sig et afskyeligt og · usædeligt literair Phænomen, der er kun altfor
JJ:240 kke bruger den saaledes han er et · usædeligt Msk, der ikke erkjender Pligten, uden Alvor,
EE2, s. 70 kab ligesaa uæsthetisk som · usædeligt og irreligiøst. Det er Noget, man ikke
NB24:137 eder« er Msk-Slægten · usædeligt Vrøvl. / Det er den ogsaa. Alt er beregnet
AE, note det Indvortes, og det er netop · usædeligt, at anslaae Straffen i det Udvortes som
Papir 348 r at kunne bade. / / Som det er · usædeligt, at et Msk. ikke frygter, hvad han skal
Papir 348 e graae Haar / Saa er det ogsaa · usædeligt, at frygte hvad man ikke skal frygte, Folkesnak,
NB5:130 ilsidst, og det ansees som noget · usædeligt, ikke at have jordisk Fordeel af en Stræben.
AE, s. 241 der hende, er tankeløst og · usædeligt, og fremfor Alt forbydende al videre Dialektiseren.
EE2, s. 70 , at den egentlig gjør det · usædeligt. Den sandselige Kjærlighed har kun een
EE2, s. 76 er ligesaa uæsthetisk som · usædeligt. Det kunde synes haardt at sige det, men
AE, s. 126 , begynder Individet at blive · usædeligt: Villiens Energie sløves eller den udvikles
EE2, s. 117 er det uskjønt og egentlig · usædeligt; thi da adskilles det, som Kjærligheden
EE1, s. 371 hans Optræden, det er en · usædvanlig Befordring, skjønner jeg ret, det er
SLV, s. 388 i en underlig Tilstand, i en · usædvanlig Blanding af Glæde og Sorg, ja at de
DD:208 er sig i Speilet) ... jeg er · usædvanlig bleeg ( hoster) ( man hører udenfor
EE1, s. 12 i Betænkning, naar det en · usædvanlig Gang gjordes fornødent, at gjøre
BN, s. 119 tte mener jeg at have i ganske · usædvanlig Grad Forudsætninger; jeg mener tillige
Not6:1 ne Passagerer, at det var en · usædvanlig hurtig Overfart, hvilket gav samtlige Præster
KKS, s. 102 d til at kunne arbeide med en · usædvanlig Hurtighed, saa bliver Mængden vant dertil,
IC, s. 159 e, mindst idag, hvor endog en · usædvanlig kort Tid er foreskrevet for Talen, fordi
KG, s. 239 er, og da derved igjen, hvor · usædvanlig lumpen Bedrageren er og var, og dette beviser
KK:7 blev født paa en underfuld · usædvanlig Maade; ell. deri, at den blotte Forjættelse
NB8:114 s er jeg dog kommet til efter en · usædvanlig Maalestok at opdage den msklige Egoisme.
NB24:54 en Gang var mit Sind ganske · usædvanlig roligt. Jeg husker nok, at jeg var bange
NB:146 Bygning som Dialektiker med · usædvanlig Sands for det Rhetoriske, den hele stille
SLV, s. 163 bstraktion. Naar Den, der ad · usædvanlig Vei søger Audientsen, næsten vækker
BOA, s. 179 og Studier fremtræde i en · usædvanlig, forunderlig, anstødelig, aphoristisk
SFV, s. 57 r at blive Christen. Men det · Usædvanlige er, at Bevægelsen begynder samtidigt,
JJ:71 lte Msker blive forsøgte i · usædvanlige Lidelser, men dette vil engang baade deres
AE, s. 528 Paradoxe, ikke det Fremmede, · Usædvanlige ligefrem ( æsthetisk), men det tilsyneladende
BOA, s. 179 jeg erkjender, at den · usædvanlige, forunderlige, anstødelige, aphoristiske
BOA, note o 1. ( saaledes fE » den · usædvanlige, forunderlige, aphoristiske, abrupte Form«).
NB10:39 en ældre Tid. Den er ogsaa et · usædvanligere Compositum, fordi det er det oprindelig
OTA, s. 232 an dømmer langsomt om det · Usædvanligere, thi det kan være, at det er Løgn
NB6:37 eligt med dette Pyntelighedens og · Usædvanlighedens Sandsebedrag der indulgerer og coquetterer
NB30:49 ner, at det er noget ganske · usædvanligt – og saa lade ham see, at det jo
SFV, s. 96 m Forfatter har jeg arbeidet · usædvanligt anstrenget, og usædvanligt hurtigt;
SFV, s. 96 sædvanligt anstrenget, og · usædvanligt hurtigt; i Sandhedens Tjeneste har jeg
NB30:49 gnok er blevet noget ganske · Usædvanligt især i Protestantismen, især i Danmark.
NB4:3 ud; thi vel skal det være · usædvanligt og forsaavidt upassende, at en ung Pige
SLV, s. 299 tvertimod løsladt og paa · usædvanligt Vilkaar, ved at blive en Skurk, thi ellers
KG, s. 191 ændte der ham noget ganske · Usædvanligt, medens der dog kun hænder ham, hvad
IC, s. 95 ffende det at være noget · Usædvanligt, Overordentligt o. s. v., uden just at gjøre
OTA, s. 177 l der hænder noget ganske · usædvanligt, saa man næstendeels ganske taber den,
NB8:6 dl. Anseelse som noget ganske · Usædvanligt, saa vil Du blive udleet og spottet derfor;
Papir 125-1.1 æers Øre noget ligesaa · Usædvanligt, som den flade eensformige Slette er det
NB23:140 dsatte Yderlighed: en næsten · usømmelig Fraterniseren med Gud-Msket, glemmende,
OL, s. 31 ladet mig forlede til » · usømmelig Kaadhed eller krænkende Uretfærdighed«,
OL, s. 34 rigtignok har forledet ham til · usømmelig Kaadhed eller krænkende Uretfærdighed.«
AeV, s. 81 di en udmærket Mand paa en · usømmelig Maade bringes i en uværdig Indfatning;
Brev 74 ve sit Øre derimod, men · usømmelig og selvklog Indbildskhed ikke taknemligen
JJ:114 e Gud maa vække Forargelse som · usømmelig og stridende mod Ceremoniellet, og dog
KG, s. 165 hvad dog er usømmeligt og · usømmelig Tale i Forhold til Kjerlighed, saa vilde
LA, s. 106 lde forekomme mig selv som en · usømmelig Vigtighed; spurgte derimod Nogen mig om
IC, s. 230 r, derved forstaaer man jo en · usømmelig, udannet Adfærd – og altsaa gaaer
NB12:96 es. Enhver vilde dog føle det · usømmelige i til Gud, for ret at udtrykke sin Tak,
KG, s. 183 tte er en Misforstaaelse; det · Usømmelige ligger i at omgaaes saadanne Mennesker;
AE, s. 435 Hvoraf kommer det vel, at man · usømmeligen strax løber ud af Kirken, saasnart Præsten
OTA, s. 224 ing til at anklage Talen for · Usømmelighed, thi tør Du være tilstede ved den
Oi6, s. 271 rmede, finder det høist · usømmeligt at behandle dem saaledes, og forlanger
EE2, s. 209 vælge og at angre. Det er · usømmeligt at elske en ung Pige som var det Eens Moder,
Papir 347 ophie. / Mig synes det dog · usømmeligt at henlede nogen Opmærksomhed paa Sligt
KG, s. 183 ens Søn var uværdigt og · usømmeligt at omgaaes den simple Mand – dersom
NB31:139 ster, hvilket jo endog var · usømmeligt i Forhold til en saa alvorlig Sag som det
KG, s. 237 som derfor kunde synke ned i · usømmeligt Kjævl med Barnet, blive for sin egen
KG, s. 65 bedragersk Tale, der usandt og · usømmeligt lader Christendommen geskæftigt ville
NB23:36 balloteres; men det var jo · usømmeligt med saadant Sindelag at indgive det. Eller
NB:169 hvor dyb den er, men det er · usømmeligt og Impietet og Skyld nysgjerrigt og selvisk,
KG, s. 165 vor Fortjeneste, hvad dog er · usømmeligt og usømmelig Tale i Forhold til Kjerlighed,
3T44, s. 248 om hans Savn, da var det vel · usømmeligt og uværdigt for en opbyggelig Tale,
NB9:42 igeoverfor en Konge fandt jeg det · usømmeligt, at bruge min Særhed som Paaskud til
NB15:84 Fordeel ganske som I. Hvor · usømmeligt, hvor udannet af mig, at ville udenfor Kirken
KG, s. 237 Forældre og Barn er jo dog · usømmeligt, ja næsten afsindigt, som, hvis det at
LA, s. 38 me W og Dalund; man finde det · usømmeligt, men man glemmer det ogsaa, næsten øieblikkeligt,
EE2, s. 73 ser ikke; den gjør intet · Usømmeligt, søger ikke sit Eget, forbittrer ikke,
KG, s. 184 ed det Endelige, saa er dette · usømmeligt, uværdigt, saa er Nedværdigelsen forskyldt,